Stads & Havneingeniøren - september 2006

stads&havne ingeniøren fagblad for teknik og miljø

SEPTEMBER 10 ◆ 2006

KTC årsmøde 2006:

Nyt foreningsgrundlag vedtaget!

Naturen i byen:

Parkforvaltere vil have beskyttelse!

Hillerød: Ny bydel med visioner!

Flydende byudvikling

Aktive landsbyer skaffer tilflyttere

Grønt partnerskab – offentligt-privat samarbejde

NOGEN SER BLOT ENDNU EN PLAN...

...vi ser et redskab til at nå fremtidens mål Det er ressourcespild at udarbejde planer,

inddragelse til udarbejdelse af hørings-

der blot kommer til at pynte på en hylde.

notater og de endelige planer og miljø-

En kommunal plan, hvad enten det er en

vurderinger.

affaldsplan eller en plan for byudvikling, skal være et målrettet og brugbart værk-

Vi kan hjælpe med:

tøj, der kan bidrage til at sætte kursen

At udarbejde eller fusionere strategi-

og skabe en tryg fremtid.

er og planer Kommuneplaner

I Carl Bro arbejder vi tæt sammen med

Lokalplaner

byplanlæggere, arkitekter, politikere og

Sektorplaner inden for spildevand,

embedsmænd i den offentlige sektor. Vi

affald, vand, trafik og veje

kender processen med at udarbejde pla-

Miljø- og økonomivurderinger af

ner og føre dem ud i livet.

planer

Vi varetager opgaver, der omfatter alle trin

Kontakt os og hør mere om, hvad vi kan

i processen fra den overordnede projekt-

tilbyde din kommune.

styring, myndighedskontakt og borger-

MEDARBEJDERE

NATUR- OG MILJØINDSATS

FORSYNINGSVIRKSOMHED

DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE

WEB, GIS OG IT-LØSNINGER

UDVIKLING OG PLANLÆGNING

Carl Bro · Granskoven 8 · 2600 Glostrup Tlf. 4348 6060 · Fax 4348 6660 · www.carlbro.dk

CARL BRO OG KOMMUNERNE Carl Bro har mere end 20 års erfaring i at samarbejde med kommuner. Vi har gennemført tusindvis af store og små – ofte skræddersyede – opgaver i tæt dialog med de ansvarlige i kommunerne. Vores målsætning er at være visionær og udfordrende; men altid kombineret med en realistisk tilgang til opgaven og fokus på den praktiske udførelse. Det er for os den rigtige måde at gribe et samarbejde an på.

Ydre og indre forandringer SEPTEMBER 2006

Lige nu og de næste 70 arbejdsdage frem til nytår sker forandringerne. Nogen dage mange, enkelte dage slet ingen, men vi vil hver eneste dag føle os påvirket af forandringer.

Nr. 9 • 97. årgang Udgiver: KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13

Der findes en psykologisk model, som kan hjælpe til at forstå, hvordan større forandringer opleves.

Modellen eller begrebet kaldes transition.

En transition er en indre forandringsproces, der sættes i gang af en ydre forandring.

Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc.

Michael Nørgaard Andersen (ansv.)

Boserupvej 121, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk Teknisk chef Mogens Norup Thomsen Tornevangsvej 74, 3460 Birkerød Mobil 40 60 25 55.

E-mail: mnt@ggk.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.

Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13.

Telefax 89 21 21 14.

E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41.

Telefax 54 76 00 56.

E-mail: info@grafikom.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 510,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.380 ekspl.

I perioden 1. juli 2004 - 30. juni 2005 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 0038-8947

En transition består som figuren viser af tre faser. Faserne kan i virkeligheden ikke klart adskilles, men afløser ubemærket hinanden, efterhånden som vi er klar til at acceptere eller lade os forandre. Modellen beskriver indre forandringer hos enkeltpersoner men også grupper. På en arbejdsplads eller i en forening som KTC befinder forskellige medlemmer sig typisk i forskellige faser. Nogen har svært ved at give slip, holder fast ved de kendte opfattelser og har brug for god tid i afslutningsfasen, mens andre ønsker at tage hul på den nye begyndelse jo før jo bedre.

Netop nu er de ydre forandringer ved at tage konkret form og er meget synlige.

Lederne er på plads, medarbejderne fordeles, organisationsplaner vedtages og der lægges planer for fysisk flytning.

Men hvad sker der på det indre plan? Her tror jeg, at rigtig mange af os oplever en til tider uforståelig blanding af følelser, der har relationer til afslutning, neutralitet og ny begyndelse.

Dette efterår må for mange føles som et »mellemrum«. Følelsesmæssigt har man ikke helt sluppet det gamle og vi har ikke helt præcist valgt, hvor vi vil hen med det nye. I denne fase vil mange føle trang til at reflektere over arbejdsliv og livssituation iøvrigt.

De tekniske chefer må ikke glemme de indre forandringer. Der skal være stor forståelse for de psykologiske og menneskelige oplevelser af processerne, transitionen. Chefens fokus og rammer må være så bredt, at der bliver plads til at reflektere og til at være med til at vælge det nye. Lederne må i denne fase fokusere på at formulere forventninger og tegne billeder, der giver håb og tro på fremtiden. Den nye begyndelse starter først for alvor, når vi har lagt det gamle bag os, og når mange i gruppen tror på det nye.

Det gælder i kommunerne, i forvaltningerne, i sektionerne og såmænd også i KTC. Teknisk chef Søren Peter Sørensen Silkeborg Kommune Medlem af KTCs bestyrelse

Forsiden: Helsingborg Havn. En af KTC-årsmødets faglige ture gik til Helsingborg.

Se omtalen af årsmødet på side 10.

3

I SIDE 6

N

D

H

O

L

D

Leder Af teknisk chef Søren Peter Sørensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3

Deadline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

KTC årsmøde 2006: Nyt foreningsgrundlag vedtaget! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Parkforvaltere vil have beskyttelse!

Af redaktør Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

SIDE 10

Kloakrenovering på halv kraft!

Af redaktør Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Vedligeholdelsesefterslæb i milliardklassen!

Af konsulent Lars Hoier, Dansk Byggeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Side 16

Ny bydel med visioner !

Af Karen M. Jeppesen, Hillerød Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 SIDE 18

Nye muligheder for flydende byudvikling Af direktør Niels Holck, Waterliving A/S, og advokat Hanne Mølbeck, Bech-Bruun . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

SIDE 22

Aktive landsbyer skaffer tilflyttere Af Iben Hammeleff, Sæby Kommune og Stener Glamann, Tankegang as . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Side 26

Er branding vejen frem for de nye storkommuner?

Af Jens Bay, Gustav Friis og Henrik Harder Hovgesen, Aalborg Universitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Kvalitetsstyringssystemet et dynamisk redskab i natur- og miljøforvaltningen Af fuldmægtig Anja Sieland, KL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

SIDE 31

Kortdage igen!

Af sekretariatschef Jacob Gadd, Geoforum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Grønt partnerskab – et spirende offentligt-privat samarbejde Af kommunikationskonsulent Sanne Lindberg, HedeDanmark a/s . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Kvalitetsstyringslovog LEAN: Hvordan opnås effektiv drift Af projektchef Michael Fich, Rambøll . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

SIDE 40 SIDE 42

Intern kontraktstyring i fremtidens kommune Af chefrådgiver Erling Kristiansen, Carl Bro as . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Asset Management Af vandforsyningschef Lis Napstjert og planchef Morten Stobbe, Københavns Energi,Vandforsyningen . . . . . 51

SIDE 48

Høring om Forretningsmodel for FOTdanmark . . . . . . . . . . . . . . . 54 Terrænmodellering i 3-D Af Jacob Lange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 SIDE 51

Set og Sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

SIDE 55

7* )"3 %&5 .&% %& %"/4,& 7&+& 40. '03 -%3& )"3 %&5 .&% # 3/&7 3&-4&3 7* ,"/ *,,& -"%& 7 3& .&% "5 3:%%& 01 $ER ER IKKE NOGET V RRE END AFFALD I EN VEJKANT $ERFOR SKAL DET V K MED DET SAMME SÍ VEJEN KAN TAGE SIG UD FRA SIN BEDSTE SIDE )KKE KUN FOR STETIKKENS SKYLD MEN SÍ SANDELIG OGSÍ FOR TRAl KSIKKERHEDENS $ERFOR HOLDER VI JE MED DEFEKTE AUTOV RN

B JEDE SKILTE OG ANDRE FORSTYRRENDE OBJEKTER $ET NYTTER JO IKKE

AT DER LIGGER TING OG SAGER DER STJ LER OPM RKSOMHEDEN ELLER AT VILDTVOKSENDE GR S I RABATTEN SKYGGER FOR UDSYNET

+AN DU G TTE HVEM VI ER

888 /$$ %, 30"%4

Kommuner ansætter kommunikationsfolk Man skal være god til at fortælle om det man laver og derfor vil de nye kommuner være mere opsøgende over for pressen. Langt de fleste steder ansætter man flere kommunikationsfolk, end der allerede er ansat i sammenlægningskommunerne - tilsammen. Det viser en rundspørge blandt de 65 nye kommuner. Undersøgelsen er

lavet af DICAR – Center for Analytisk Journalistik – for StrukturMagasinet og Journalisten. Fire ud af fem kommuner har lavet – eller er i fuld gang med at lave – en politik om, hvem der må udtale sig til pressen, og samtidig er ni ud af ti i gang med lave en kommunikationsstrategi.

Kilde: Strukturmagasinet

Konference om trængselsafgifte København oplever en positiv udvikling i økonomien; arbejdsløsheden er faldet, bilejerskabet er steget, og der er fuld fart på byudviklingen, så der bliver både flere københavnere og flere arbejdspladser i København.

Alt dette bidrager til, at også biltrafikken stiger.

Københavns Kommune arbejder for at skabe attraktive alternativer til biltrafikken gennem forbedringer af såvel den kollektive trafik som for cykler og fodgængere. Det kan dog vise sig også at være

6

nødvendigt at regulere biltrafikken direkte for at sikre fremkommeligheden og miljøet i byen. Derfor holder København konference om trængselsafgifter den 21. september 2006. På konferencen kan man høre oplægsholdere fra London, Stockholm og Holland og debattér med politikere fra København og Christiansborg.

Kilde og flere oplysninger: www.vejpark.kk.dk

Aftale om trafiksikkerhedsindsats Det er nu aftalt, hvordan den regionale trafiksikkerhedsindsats skal håndteres, når Kommunalreformen træder i kraft. Og en fordeling af amternes midler 32,9 mio kr. - til trafiksikkerhedskampagner i forhold til den fremtidige model er også blevet aftalt og godkendt i Justitsministeriet og Transport- og Energiministeriet.

Det er en arbejdsgruppe med deltagelse af alle væsentlige interessenter på trafiksikkerhedsområdet, der har drøftet den fremtidige opgavevaretagelse mht. koordinering og informations- og kampagneindsatsen. Der har været enighed om, at det også fremover skal løses i regionale enheder.

Det indebærer bl.a., at Vejdirektoratets seks nye vejcentre skal fungere som sekretariat for det fremtidige regionale arbejde med bl.a. koordinering af indsatsen, handlingsplaner og kampagner. Til hvert af vejcentrene knyttes et færdselssikkerhedsudvalg bestående af Rådet for Større Færdselssikkerhed, kommuner, politi, sygehusregion, organisationer mv.

Udvalgene skal træffe beslutninger om regionale initiativer og anvendelse af de midler, der er øremærket til det regionale arbejde, samt ansøgning om centrale midler fra Rigspolitichefen.

Kilde og yderligere oplysninger: www.vejsektoren.dk

Kommuner får rekrutteringsproblemer Kommunalreformen stiller de nye kommuner over for mange nye udfordringer. Vigtige opgaver inden for natur- og miljøforvaltning og det åbne lands planlægning overføres fra amterne til kommunerne.

Med amternes forsvinden brydes velfungerende faglige miljøer op inden for bl.a. natur-, miljø-, og regionplanområdet. Der ligger en udfordring i at opbygge tilsvarende stærke kompetencemiljøer i de nye kommuner, så de kan varetage alle de nye opgaver inden for området. Magistrenes Arbejdsløshedskasse og DM – Fagforening for højtuddannede har derfor i samarbejde

med Københavns Universitet fået udført en analyse af kompetencebehovet i forbindelse med de nye kommunale opgaver på natur-, miljøog planområdet.

Rapporten peger på, at selvom der vil ske en overdragelse af personale fra amterne til kommunerne, kan især mindre kommuner få behov for at få tilført yderligere naturvidenskabelige kompetencer for at være tilstrækkeligt dækket ind, således at man kan løse de opgaver, der overføres fra amterne inden for natur-, miljø- og regionplanområdet.

Kilde:Niras-konsulenterne

6 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Københavns vejnet ved at bryde sammen Det københavnske vejnet er tæt på at bryde sammen efter flere årtiers manglende vedligeholdelse. Ny rapport afslører, at der mangler 1 mia. kr. til den mest nødvendige vedligeholdelse af vejnettet. Det skriver ugebladet Ingeniøren.

Kommunen har i den seneste tid haft konsulentfirmaet Carl Bro til at undersøge de københavnske vejes sande tilstand, og den færdige rapport tegner et dystet billede af sundhedstilstanden på og under vejbanerne.

Rapporten slår fast, at vedligeholdelsen af kommunens veje og afvandingssystemerne til vejene har et økonomisk efterslæb på knap 1 mia. kr.

I forhold til kørebanerne har kommunen i år et budget på 59 mio. kr. Og i følge Thomas Rasch har Vej & Park akut brug for 22 mio. kr. mere om året i de næste ti år,

alene hvis man skal være i stand til at gennemføre en tiårig genopretningsplan, der kan løse de værste problemer på vejbanerne. Afvandingssystemerne er derimod et kapitel for sig selv.

I følge beregningerne fra Carl Bro har kommunen hvis den ønsker at gøre noget seriøst ved de nedslidte afvandingssystemer - brug for at tilføre dette særlige område ekstra 27 millioner kr. om året i det næste 100 år.

Kun bompenge kan redde Københavns vejnet. Det mener teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) ifølge Danske Kommuner.

Udmeldingen kommer på baggrund af næste års budget, hvor der primært sat ekstra midler af til renovering af folkeskoler og idrætsanlæg.

Kilde: Ingeniøren og Danske Kommuner

KL-vejledning om GIS KL har udarbejdet en vejledning, om GIS og geodata i kommunerne efter Opgave- og strukturreformen. Vejledningen indeholder anbefalinger og løsningsmodeller til støtte for kommunernes arbejde med at udvide de kommunale GIS-løsninger. Vejledningen ser kommunernes nye natur- og miljøopgaver i sammenhæng med behovet for GIS-løsninger og beskriver behovet for, at de kommunale løsninger ses i sammenhæng med data fra andre myndigheder.

Vejledningen trykkes i august og udsendes til samtlige kommuner, men er indtil da udelukkende tilgængelig på KL's hjemmeside. I august vil vejledningen også blive forsynet med link til de leverandører af GIS-løsninger til kommunerne, der er interesseret i at lægge et link ind med deres egne budskaber til kommunerne i forlængelse af vejledningen.

Vejledningen kan hentes på KLs hjemmeside på adressen: www.kl.dk/361580

7 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

KTC studieture til Barcelona I skrivende stund er der stadig enkelte ledige pladser til KTCs studietur 2 til Barcelona d. 15. til 19. november. Vand som har en særlig status i byen, er det gennemgående tema for turen. Beliggenheden ud til Middelhavet har altid været styrende for byens udvikling. Havnen er stadig en af de største erhvervshavne ved Middelhavet og Bar-

celona var en af de første byer i Europa, der anlagde en superbadestrand ”midt i byen”. Hensynet til havet har også betydet, at Barcelona i årtier har arbejdet med en stor grad af bæredygtighed i sin spildevandsrensning. Se www.ktc.dk for nærmere oplysninger, ledige pladser og praktiske oplysninger om tilmelding m.m.

20 nordiske naturområder Danmark lokker med det vidtstrakte Vadehav, nyskabte fuglerige vandområder, havet og øernes lange kyster med sandbanker, klinter og sandstrande. Gletchere, fjelde og fjorde er blandt de naturfænomener, der trækker turister til Norge. Højlandet, vulkaner, gejsere og andre geologiske fænomener lokker turister til Island. Sverige besøges af turisterne på grund af fjeldene, skovene og de store vidder, mens Finland er kendt for at være de tusinde søers land og for det eksotiske Lapland.

Over hele Norden findes der et stort antal nationalparker og naturreservater. Områderne er beskyttet med det formål at værne om deres dyr og planter, men også for at give de besøgende naturoplevelser, hvor den nordiske natur er bedst.´ En ny folder fra Nordisk Råd viser et udvalg af Nordens fineste naturturistområder. De er alle beskyttet ifølge naturplejelovgivningen.

Se folderen på www.sns.dk

7

Orbicon overtager Miljøcenter Nordjylland Mandag den 3. juli blev det tidligere Miljøcenter Nordjylland en del af det landsdækkende rådgivningsfirma Orbicon. ”Samtidig med, at virksomheden oplever vækst, kan vi også mærke den stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft. Derfor er det en stor glæde, at kunne supplere med ekspertisen fra Miljøcenter Nordjylland”, fortæller områdedirektør i Orbicon, Jacob P. Larsen. Centret, der ligger i Aalborg, vil være en selvstændig afdeling i Orbicons eksisterende kontor i byen. Miljøcentret har 11 ansatte og blev oprettet i år 2000 som kommunernes eget konsulentfirma. Siden har det løst en bred vifte af

Lys over Frederikshavn Frederikshavn vil være Danmarks førende lysby! Denne vision er skabt i kølvandet af den lysfestival der blev afholdt i marts 2004. Lysfestivalen i 2004 blev primært kendt regionalt og lokalt, men denne gang stiler Frederikshavn imod at skabe opmærksomhed både nationalt og internationalt. Light Vision skal også være med til at synliggøre og udvide Frederikshavns vision om innovation inden for lysteknologi - i form af flere arbejdspladser, virksomheder og videreudvikling af uddannelsesområdet - både til gavn for Frederikshavn og Danmark. Lysfestivalen arrangeres i samarbejde med den internationale lysorganisation ELDA, som 8

har arrangeret lysfestivaler over hele verden. Lysfestivalen løber fra d. 10. til d. 26. november Og de kan et eller andet med at skabe opmærksomhed i Frederikshavn: USAs tidligere præsident Bill Clinton kommer til Frederikshavn fredag den 29. september.

Her taler han ved et internationalt lederseminar i Frederikshavn kongres- og koncertcenter Arena Nord. Sammen med Bill Clinton kommer den tidligere chef for FNs våbeninspektører, svenskeren Hans Blix.

Og som det største scoop for Frederikshavn, så holdes KTCs årsmøde 2007 i byen.

Se www.frederikshavn.dk

opgaver inden for miljøområdet for de 19 interessentkommuner, der har ejet det. En af Orbicons ydelser er at bistå kommunerne i forbindelse med deres miljøadministration. Med overtagelsen af miljøcentret styrker Orbicon ekspertisen på dette område. ”Vi har et unikt kendskab til de lokale forhold, og med virksomhedsoverdragelsen, holdes denne ekspertise samlet”, fortæller centerleder Lisbet Emmery.

Orbicon har også overtaget virksomheden Bio/Consult med 20 medarbejdere og ruster sig til de de kommende års rådgivningsopgaver på miljøområdet.

Legionella i kommunale institutioner Nyligt offentliggjorte analyser af det varme vand i en række større varmtvandsinstallationer viser et uacceptabelt antal af den farlige vandbakterie legionella. Samtidig viser en undersøgelse blandt 200 tilsynsførende på kommunale institutioner, at over

halvdelen af institutionerne ikke beskytter sig mod legionella i vandinstallationerne.

Kommunerne ikke tager legionella seriøst nok på trods af, at det ressourcemæssigt er en meget overkommelig opgave, skriver Guldager A/S i en pressemeddelelse.

Ny vejledning til kommuneplanlægning Miljøministeriet har haft udkast til ny vejledning til kommuneplanlægning i offentlig høring. KL peger i høringssvaret på, at denne første omgang med den nye, mere omfattende kommuneplan sætter kommunerne overfor en stor prioriteringsopgave. Der er derfor behov for en klar udmelding fra Miljøministeriet om, at en prioritering af emnerne i den nye kommuneplan vil være forventet praksis.

Se hele høringssvaret på www.kl.dk

8 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

!LT ER MULIGT NÍR ALT VIRKER 0ROFESSIONELLE FREMTIDSSIKRE TOTALL SNINGER

&RA ETABLERING TIL DRIFT OG VEDLIGEHOLD INDEN FOR EL AFL B GADEBELYSNING VAND

TRAFIKSIGNALER VARME

DATA OG TELE INFRASTRUKTUR WWW ELTELNETWORKS DK 9 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

9

KTC årsmøde 2006:

Nyt foreningsgrundlag vedtaget!

KTC er på plads med nyt foreningsgrundlag efter foreningens årsmøde 2006, der blev holdt i Helsingør i dagene 7. til 9. september. Årsmødets konference satte blandt andet fokus på offentligt-privat samarbejde.

KTC skal også i fremtiden være en chefforening! KTCs generalforsamling 2006 vedtog d. 8. september med få justeringer det oplæg til nye vedtægter som KTC-bestyrelsen efter den gennemførte høringsrunde havde fremlagt. KTC er fremover en forening af topchefer inden for det kommunaltekniske område, hvor medlemmerne har reference til et politisk udvalg.

Maksimalt 4 medlemmer pr. kommune De nye vedtægter betyder, at kommunerne afhængig af størrelse kan udpege op til 4 medlemmer. Dog kan København udpege op til 6 medlemmer.

Udgangspunktet er, at den store variation af organisationsformer og fordeling af ansvar som reelt er i kommunerne på det kommunaltekniske område, gør det vanskeligt at afgrænse medlemsgrundlaget præcist. En vigtig forskel i forhold til de gamle vedtægter er, at det nu er kommunerne, der definerer, hvem der opfylder kriterierne som er fastlagt i vedtægterne.

KTC-medlemmer, der går på pension kan fremover ikke være medlemmer af KTC, men kan deltage i foreningens årsmøde, ligesom de enkelte kredse også efter eget valg kan invitere pensionerede KTC-medlemmer.

Afsæt for ny strategi Vedtagelse af de nye vedtægter er dermed afsæt for den helt nye strategi, der 10

skal ændre KTCs rolle på teknik- og miljøområdet. Foreningen skal være talerør og udviklingsforum for den kommunaltekniske sektor og kommunerne skal gennem medlemmerne opnå indflydelse og lærer nyt gennem de netværk og aktiviteter, KTC etablerer, driver og deltager i. KTC skal være med til at sætte dagsordnen og ikke blot reagere på en dagsorden andre har sat. Det er blot nogle af de visioner som KTC-bestyrelsen har sat for foreningens fremtidige virke.

Vigtige elementer i strategien er skabelsen af en ny KTC webportal, der samler foreningens nuværende 3 hjem-

mesider samt en modernisering af Stads- og havneingeniøren. »Jeg synes, at vi er nået frem til et godt fremtidigt medlemsgrundlag for det nye KTC. Udfordringen har været at finde en rigtig balance mellem de forskellige nye organisationsformer i de nye kommuner, samtidig med at fremtidens medlemmer skal dække krydsfeltet mellem ledelse og faglighed«, sagde KTCformand Mikael Jentsch »Et af fokuspunkterne i vores drøftelser om medlemsgrundlaget har været, at vi i fremtiden må påregne, at omgivelserne i større grad end i dag har forventninger til KTC. Vi skal kunne levere den rigtige vare, hvis vi ønsker at være spiller på den kommunaltekniske boldbane. Og det tror jeg vi nu har skabt det rigtige afsæt til,« sagde KTC-formanden.

Helsingør - en flot ramme!

Helsingør Kommune var vært for KTCs årsmøde – og havde skabt en flot ramme med velkomst på Marienborg Slot og en række spændende udflugter i lokalområdet samt til Helsingborg. Det altoverskyggende projekt i Helsingør er projektet »Kronborg Kulturhavn«, hvor en investering på mere end 500 mill. skal omdanne Helsingør Havn til et nyt kulturområde og fremhæve Kronborg.

Både borgmester Per Tærsbøl og teknisk direktør Peter Clausen fortalte om projektet. Se augustnummeret af bladet for nærmere om Kronborg-projektet.

Integreret konference og udstilling

KTC-formand Mikael Jentsch – tilfreds med medlemmernes opbakning til de nye foreningsvedtægter.

Integration af årsmøde og konference på årsmødet var et første skridt i retning af udvikling af årsmødet. Målet var at understøtte debat og dialog mellem deltagere fra de private virksomheder og KTC-medlemmerne. Og den umid10 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Debat og diskussioner under konference og workshops på KTCs årsmøde.

delbare vurdering er, at integrationen og den nye måde at strukturere dagen bogen blev modtaget positivt.

Såvel konference som udstilling var centreret om 3 temaer - Den ledelsesmæssige udvikling i kommunerne,

Offentlig-private samarbejder og det at være leder i kaos! Og målet var at deltagerne med afsæt i formiddagens oplæg

Samarbejde - i uafhængighed!

Kommunaldirektørforeningen diskuterer i øjeblikket foreningssponsorater og denne diskussion har også givet fokus på KTC og foreningens samarbejde med private virksomheder. DR-magasinet ”Penge” har sat emnet på dagsordnen og besøgte KTCs årsmøde.

Kommunaldirektørforeningen har i forbindelse med formandskabet i den europæiske organisation UDITE indgået sponsoraftaler med virksomheder som Fujitsu-Siemens, SKI og Sonofon. Man skal foreningen fortsætte med dette? Spørgsmålet deler foreningen ifølge en undersøgelse foretaget af Danske Kommuner og rejser en række principielle spørgsmål, der også er relevante for KTC. Når en forening af kommunale topembedsmænd benytter sponsorer til deres private forening, så kan der skabes grobund for mistænkeliggørelse – uanset hvad indholdet er.

KTCs holdning er klar – man ønsker ikke at være afhængig af sponsorer, når man skal drive foreningen: »KTC er i dag uafhængig af private sponsorer og sådan skal det også være fremover« siger KTCs formand Mikael Jentsch. »Vi har som forening med åbent sind et frit og lige samarbejde med en række private virksomheder.

Omdrejningspunktet er viden og erfaringsudveksling, fordi parterne har brug for hinanden, hvis de bedste og mest kvalificerede løsninger skal nås.

11 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Behovet for samarbejde bliver endnu større i fremtiden, bl.a. fordi rekrutteringen af medarbejdere til at løse de mange teknik- og miljøopgaver bliver meget vanskelig. Både for de kommunale teknik- og miljøforvaltninger og for de private rådgivere. Der bliver ganske enkelt et større behov for tæt samarbejde« siger Mikael Jentsch. »Vi finder det naturligt, at KTC gennem fx konferencer og messer skaber rammer for dialog og udvikling af teknik- og miljøområdet. Men læg mærke til at KTC – fx i modsætning til vores søsterforeninger i de nordiske lande – ikke har private medlemmer.

Dette er et helt bevidst valg, fordi vi ønsker at stå frie af private interesser, når vi skal udtale os eller afgive et høringssvar,« siger KTC-formanden.

I forbindelse med KTCs årsmøde afholdes en messe og konference med deltagelse af mellem 30 og 36 private virksomheder, der hvert betaler 8.000 kr for at leje en udstillingsstand. Næppe et beløb der kan skabe nogen afhængighed.

På KTCs 2 studieture til Barcelona har foreningen et samarbejde med en

dansk rådgiver, der fremviser og introducerer løsninger og teknologi som ikke kan ses i Danmark. Rådgiveren byder på mad i forbindelse med virksomhedsbesøg, men bidrager ikke til rejse, hotel og andet.

-mna

KTC-formand Mikael Jentsch åbner årsmødets virksomhedsudstilling – foran DRs kamera.

11

En af årsmødets faglige ture gik til Helsingborg. Ole Christiansen, Helsingør Kommune fortæller om udviklingen af havneområdet i Helsingborg. Deltagerne fandt en bænk med indlagt varme.

og diskussioner på virksomhedsudstillingen skulle debattere temaerne i eftermiddagens workshops.

De fire oplægsholdere på konferencen var direktør Lars Lundgaard fra Lundgaard Konsulenterne, der understregede behovet for helhedstænkning og i et forrygende oplæg bl.a. efterlyste fokus på personligt lederskab i stedet for styringssystemer.

Lars Goldschmidt fra F.R.I. talte om mulighederne i offentligt-privat samar-

12

bejde og stillede blandt andet en række spørgsmål: Hvilke opgaver er det kommunens selv har interesse i at udføre? Er kommunens kompetencer up to date.

Kan der overhovedet skaffes medarbejdere?

Teknisk direktør i Roskilde KommuneOle Møller, præsenterede en liste af vigtige læringspointer at orientere sig i når sammenlægningsprocesserne skal evalueres. Den væsentligste pointe er; fusioner vil lykkes - på trods.

Udviklingschef Henrik Kærgaard gjorde sammenlægningerne til en personlig sag for lederen og angav løsninger der kan findes i en delikat balance mellem Aktion og refleksion.

Opsamlingen fra dagen afrapporteres mere udførligt i næste nummer af Stadsog havneingeniøren.

-mna

12 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

KTCs årsmøde 2006: Virksomhedsudstilling

13 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

13

OQNCTJS@QJ { RDOSDLADQ /5

JSB Onqs`kdm

JSB ldckdl dkkdq `mr`s h sdjmhj,+ lhki¾, dkkdq ok`m`ecdkhmfdm> JSB ENQR®FDQ LDC DM L­MFCD MXD

DET BLIVER NEMMERE AT TILMELDE SIG OG KONCEPTERNE FOR l LDELING SOM INDTIL KAN FÍ DERES HJEMMESIDE PLACERET PÍ

SHKS@F @S AKHUD ADCQD SHK @S G MC,

VEDLIGEHOLDE SIN PERSONLIGE BRUGER OG NU HAR GJORT DET MULIGT FOR KOMMU

+4# 0ORTALEN HVOR DE ER T T PÍ DERES

SDQD CDM MXD UHQJDKHFGDC+ CDQ

KOMPETENCEPROl L

MEDLEMMER OG SAMARBEJDSPARTNERE

JNLLDQ SHK @S NLFHUD JSB LDCKDL,

NERNE AT DELE PROJEKTBESKRIVELSER PRO

CEDURER PARADIGMAER OG ANDET PÍ +4# $ET VIL IKKE V RE SYNLIGT FOR DEN BE

LDQMD NF CDQDR @MR@SSD DESDQ CDM

0ROJEKTRUM

0- I@MT@Q 1//6-

.OGLE GANGE OPSTÍR DER KORTERE ELLER ALT INDHOLD MARKERET MED OMFATTENDE 0ORTALEN MEN INTEGRATIONEN AF SYSTE

6IDEN #ENTER 0Í +4# 0ORTALEN BLIVER S GENDE AT SIDEN ER PLACERET PÍ +4#

L NGEREVARENDE BEHOV FOR AT KUNNE METAINFORMATION SOM G R DET MULIGT MERNE MEDF RER I DE m ESTE TILF LDE 6I HAR BLANDT ANDET IV RKSAT UDVIKLING

SAMARBEJDE T T OM GENNEMF RELSEN AT GENNEMF RE AVANCEREDE S GNINGER REDUCEREDE OMKOSTNINGER TIL HJEMME EN AF EN NY +4# 0ORTAL SOM SAMLER AF ET PROJEKT ELLER OM ET FAGLIGT TEMA OG SAMMENKOBLE FORSKELLIGARTET MATE SIDEDESIGN OG HOSTING 3AMME TILBUD +4#S EKSISTERENDE HJEMMESIDER TIL EN $ET BLIVER PÍ +4# 0ORTALEN MULIGT I RIALE SOM SAMMEN MED +4# 0ORTA G LDER FOR FAGLIGE SAMMENSLUTNINGER

SAMLET PORTAL n +4# 0ORTALEN $ETTE PROJEKTRUM AT INTERAGERE OG DELE VI LENS VRIGE SERVICES GIVER MAKSIMALT %2&! GRUPPER ELLER LIGNENDE SOM HAR MEDF RER BETYDELIGE FORBEDRINGER OG DEN MED BÍDE OFFENTLIGE OG PRIVATE UDBYTTE TIL ABONNENTERNE MODERNISERING AF KTCVIDEN DK KTC DK AKT RER DER L SER OPGAVER I DEN KOM

ET BEHOV FOR AT PR SENTERE SIG PÍ IN

OMFATTE ANSATTE I DET PRIVATE STYREL

OG LEDERE INDEN FOR TEKNIK MILJ OG

TERNETTET OG STADHAVN DK +4# 0ORTALEN GIVER MUNALTEKNISKE SEKTOR 0ROJEKTRUM &AGGRUPPER OG H RINGER MULIGHED FOR PÍ UDVALGTE OMRÍDER AT MENE UDVIDER DE ANSATTES NETV RK OG $ET ER EN V SENTLIG DEL AF +4#S VIRKE +ALENDERSERVICE UDVIDE KREDSEN AF NETV RKSBRUGERE HJ LPER TIL AT SKABE RELATIONER TIL GAVN OG FORMÍL AT V RE I STAND TIL AT BIDRAGE (VORNÍR AFHOLDES DER KURSER KONFEREN PÍ F EKS +4# 6IDEN #ENTER TIL OGSÍ AT FOR DEN SAMLEDE UDVIKLING AF KOMMU TIL DEN TEKNISKE SEKTORS UDVIKLING GEN CER OG UDDANNELSE FOR MEDARBEJDERE NERNES OPGAVEL SNINGER

SERNE OG +, +4# MEDLEMMER OG DE

NEM H RINGER OG MEDLEMSREPR SEN TATION I DIVERSE UDVALG 0Í +4# 0OR

PLANOMRÍDET $ET KAN DU l NDE UD AF RES MEDARBEJDERE VIL FÍ STORT UDBYTTE +4# NYHEDSTJENESTEN TALEN FÍR HVER +4# FAGGRUPPE DERES I +4#S +ALENDERSERVICE DER MED INPUT AF DISSE RELATIONER OG DE VIL SOM NU 0Í +4# 0ORTALEN ER DER T T INTEGRATION EGET PROJEKTRUM HVOR DE KAN UDFOLDE FRA BÍDE OFFENTLIGE OG PRIVATE AKT RER V RE I FOKUS NÍR DER SKAL UDVIKLES NYE MELLEM DEN ENKELTE BRUGERS PERSON FAGLIGE PROBLEMSTILLINGER OG PROJEKTER HOLDER DIG OG DINE MEDARBEJDERE AJOUR TILTAG OG SERVICES PÍ +4# 0ORTALEN $E LIGE BRUGER OG KOMPETENCEPROl L OG VED HJ LP AF SYSTEMETS INDBYGGEDE MED UDDANNELSES OG KURSUSUDBUD VIL TIL HVER EN TID V RE CENTRALE FOR +4# +4# .YHEDSTJENESTEN +4# .YHEDSTJE V RKT JER $ER INTRODUCERES OGSÍ ET DET $ET VIL OGSÍ V RE MULIGT AT G RE 0ORTALENS DRIFT OG RESULTATER (ERUNDER NESTEN KAN LEVERE SEKTORENS NYHEDER H RINGSMODUL SOM G R DET BETYDELIGT OPM RKSOM PÍ EGNE ARRANGEMENTER KAN DU SE EN OVERSIGT OVER NOGLE AF DE DIREKTE TIL BRUGERENS MAILBOKS ALT EFTER LETTERE FOR +4#S SAMARBEJDSPARTNERE OG BEGIVENHEDER SAMT PLANL GGE +4# V SENTLIGE NYE TILTAG PÍ +4# 0ORTALEN HVAD MAN HAR TILMELDT TIL SIN KOMPE OG MEDLEMMER AF FAGGRUPPERNE AT RELEVANTE AKTIVITETER TENCEPROl L .YHEDERNE INDSAMLES PÍ HÍNDTERE SAGSGANGEN I DE H RINGER

+OMPETENCENETTET

ALVERDENS HJEMMESIDER OG BLIVER SENDT SOM +4# GIVER SVAR PÍ ER I DAG ET UDBREDT V RKT J TIL DEN GENNEM EN OMFATTENDE l LTRERING DER HELT SPECIl KKE PROBLEML SNING OG MINIMERER UN DVENDIG ST J OG SIKRER 3UBDOM NER OG HOSTING SAGSBEHANDLING DER GIVER MEDARBEJ AT BRUGEREN FÍR SIT FAGLIGE NYHEDSBEHOV +4# HAR LYST TIL AT FORTS TTE DET GODE

Uhk ct uhcd ldqd nl JSB Onqs`kdm nf

DEREN I TEKNIK MILJ OG PLANAFDELIN

SAMARBEJDE MED DE ASSOCIEREDE FOR

Udikr¾udi 40+ 75// Rhkjdanqf

ENINGER OG TILBYDER DERFOR SUBDOM

Ske- 7810 1005 . 3/46 3404

GEN EN NEM OG HURTIG GENVEJ TIL KOLLE

D KKET PÍ EN NEM MÍDE

cd l`mfd mxd shks`f> Ï Jnms`js9 Idrodq Gdcdf``qc Uhcdmrenqlhckhmfrjnmrtkdms h JSB

GAER I HELE LANDET 0Í +4# 0ORTALEN HAR &ILDELING NER OG HOSTING PÍ +4# 0ORTALEN $ETTE VI MODERNISERET KOMPETENCENETTET OG 0Í +4# 0ORTALEN BYGGER VI VIDERE MED BETYDER AT ASSOCIEREDE FORENINGER

L`hk9 ig?jsb-cj

14

14 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Jnlltm`ksdjmhrj Bgdeenqdmhmf

Jdmc chmd adgnu 0/ tcr`fm , 0 k¾rmhmf

K½q chmd adgnu `s jdmcd R½s jqxcr udc i` dkkdq mdi tc enq e¾kfdmcd tcr`fm9 *A .EJ *EG VIL GERNE PÍ EN NEM MÍDE ORIENTERES OM DE SENESTE NYHEDER PÍ MIT FAGOMRÍDE 3AMARBEJDE MELLEM DET OFFENTLIGE OG PRIVATE ER EN NATURLIG F LGE AF SAMFUNDSUDVIKLINGEN *EG ER INTERESSERET I AT DELE MIN VIDEN MED ANDRE $EN TEKNISKE SEKTOR SKAL UDVIKLE SIG I FREMTIDEN SÍ VI SKAL BRUGE )4 TIL VIDENSDELING $ET ER MIN PLIGT AT SIKRE ET H JT INFORMATIONS OG VIDENSNIVEAU I MIN ORGANISATION -INE MEDARBEJDERE OG KOLLEGAER SKAL HAVE MULIGHED FOR AT UDVIKLE SIG FAGLIGT $ER MANGLER V RKT JER TIL VIDENSDELING MELLEM DET OFFENTLIGE OG PRIVATE I SEKTOREN *EG PÍTAGER MIG HAR ET ANSVAR FOR UDVIKLINGEN AF DEN TEKNISKE SEKTOR I $ANMARK $ER ER IKKE GRUND TIL AT OPlNDE DEN DYBE TALLERKEN IGEN SÍ JEG GÍR IND FOR GENBRUG 6I KAN I MIN ORGANISATION DRAGE FORDEL AF DELE VIDEN MED ANDRE (AR DU SAT KRYDS UD FOR JA VED MERE END AF OVENSTÍENDE UDSAGN KAN DU UDEN TVIVL BRUGE NOGLE AF DE PRODUKTER OG SERVICES SOM UDBYDES PÍ +4# 0ORTALEN $U KAN HERUNDER EFTERLADE DIT NAVN STILLING OG E MAIL

HVIS DU GERNE VIL MODTAGE YDERLIGERE INFORMATION OG NYHEDER OM +4# 0ORTALEN

*A .EJ *EG VIL GERNE MODTAGE TILBUD OM EN GRATIS PR SENTATION AF SYSTEMET I MIN KOMMUNE 3END MIG VENLIGST INFORMATIONER OM PRODUKTER OG SERVICES PÍ +4# 0ORTALEN *EG VIL GERNE INVITERES TIL ARRANGEMENTER VEDR RENDE +4# 0ORTALEN 4ILMELD MIG NYHEDSBREVET FRA +4# 0ORTALEN SÍ JEG KAN F LGE MED I PROJEKTET

M`um9 Rshkkhmf9 Jnlltmd. uhqjrnlgdc9 D,l`hk `cqdrrd9 Sdkdenm9 !mEVÏR PÍ +4#S STAND ELLER SEND TIL +4# SEKRETARIATET 6EJLS VEJ 3ILKEBORG 15 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

15

Danske Parkdage:

Parkforvaltere vil have beskyttelse Af redaktør Michael Nørgaard Mere regulering og beskyttelse af parker og bynær natur efterspørges over en bred kam af forvaltere, foreninger og forskere. Det er budskabet fra Danske Parkdage 2006. Og politikerne er positive. Men det økonomiske pres mærkes også på området!

Strukturreformen betyder, at kommunerne fremover både har ansvaret for byens grønne områder og naturområderne i det åbne land. Det giver en enestående chance for at få skabt sammenhæng i de grønne strukturer.

Opgaven bliver en stor udfordring, men udstiller også det dilemma, at de fleste grønne områder i og ved byerne ikke er juridisk beskyttede på samme måde som naturområderne uden for byerne. Byens grønne områder kan inddrages til andre formål, f.eks. byggeri eller parkeringspladser. Dette var udgangspunkt og oplæg til konferencen Danske Parkdage 2006. Konferencen er arrangeret af Danske Park- og Naturfor16

valtere og Skov og Landskab i fællesskab.

Ønsker helhedsforvaltning Parkforvalterne i de kommunale forvaltninger har udvidet horisonten og tænker mange hensyn ind i arbejdet med de grønne områder – sundhed og levevilkår er blot nogle af temaerne. Det blev understreget af stadsgartner Kirsten Lund Andersen, Aalborg, der som næsteformand for Danske Park- og Naturforvaltere åbnede Danske Parkdage : »Vi håber, at strukturreformen vil betyde, at der i langt højere grad vil

komme fokus på helhedsforvaltning. De mange nye natur- og miljøopgaver, der overføres til kommunerne, vil give mere tyngde og flere muligheder for netop at tænke i helhedsforvaltning,« sagde Kirsten Lund Andersen, og understregede også behovet for at sikre de grønne oaser og rekreative områder i byerne mod byggeri og anden udnyttelse:« Meget peger på, lovgivningen om vores nuværende friarealer er for svag i kampen med de mange forskellige interesser, der er i arealanvendelsen. Eksempler fra flere store byer viser, at store veletablerede kunst- og kulturfunktioner udvider ind på de mest benyttede gamle og fine centrumparker.« Og problematikken blev også berørt fra flere sider: »Det er katastrofalt at byernes grønne områder kan inddrages til andre formål, fordi adgangen til grønt betyder meget for folks velbefindende,« sagde Thomas B. Randrup, der er professor i parkforvaltning ved Skov & Landskab i forbindelse med konferencen. Randrup fremhævede også, at det er vigtigt, at der er grønne områder tæt på, hvor folk bor.

Så bliver de brugt mere.

Kommunegartner Pia Hertz, Rødovre, understregede også i debatten, at naturen i byerne er under pres og at udfordringen ikke kun handler om at sikre 16 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Paneldiskussion – Danske Parkdage med deltagelse af SF`eren Steen Gade, Michael Jess, DN, næstformand for Danske Park- og Naturforvaltere Kirsten Lund Andersen, Erik Preisler, Friluftsrådet og Ejvind Vesselbo, Venstre.

arealer: »Arealpresset er stort i byerne og det er vigtigt at vi sikrer kvaliteten på de bynære grønne områder. Støj er en særlig udfordring som også skal håndteres for at vi kan få den rigtige rekreative kvalitet.«

Kirsten Lund Andersen sagde i forbindelse med konferencen, at man gerne ser, at mulighederne for at fastlægge minimumsarealer pr. indbygger og maksimumafstand til nærmeste grønne område blev brugt aktivt: »Det ville give os et meget stærkt strategisk værktøj og nogle konkrete redskaber at arbejde med, som både kan være med til at sikre de grønne områder i byerne og sammenhængene til de mere landlige naturområder, som rigtigt mange mennesker har glæde af.«

Kritiske øjne på kommunerne Konferencen viste også, at der bliver holdt skarpt øje med kommunerne. Ikke alle parter har været helt trygge ved overdragelse af flere natur- og miljøopgaver til kommunerne. Folketingsmedlem og miljøpolitisk ordfører for SF Steen Gade lagde ikke skjul på den skepsis han generelt har haft i forbindelse med kommunalreformen: »Jeg mener stadig, at der er betydelige svagheder i den måde det nye politiske og administrative system er opbygget på« sagde Gade og forudså, at der i løbet af de næste 10 år vil komme yderligere centralisering af ansvaret på natur- og miljøområdet. Gade efterlyste helhedstænkning på park- og naturområdet og understregede behovet for at anlægge (rimelige) miljøøkonomiske og sundhedsmæssige hensyn – og inviterede, som miljøpolitisk ordfører for Venstre, Eivind Vesselbo, forsamlingen til at uddybe hvor fagfolkene mener at lovgivningsbehovet er, fx i form af konflikter med det dyrkede land.

Kirsten Lund Andersen understregede, at Danske Park- og Naturforvaltere gerne ser flere retningslinier og udtrykte klar forventning om at kommunerne nok skal ruste sig til at løse opgaverne og bl.a. er i gang med at indarbejde det nye kvalitetssikringskoncept som kan understøtte arbejdet på området.

17 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Fjumreår!

Afdelingsleder Michael Leth Jess fra Danmarks Naturfredningsforening sagde, at man forventede at der ville komme meget fokus på enkeltsager i den kommende tid og at undersøgelser af den kommunale indsats vil blive underlagt forskellige kvalitetsundersøgelser a la Pisa-undersøgelserne. »Men vi er indstil-

let på, at 2007 er et fjumreår for kommunerne og vi mener, at den rette blanding af pisk og gulerødder skal sikre indsatsen« sagde Michael Jess.

En gylden chance!

Fra Friluftsrådet var meldingerne også klare. Bestyrelsesmedlem Erik Preisler, Friluftsrådet, understregede også behovet for at opbygge en fælles park- og naturforvaltning og få skabt sammenhæng mellem by og land. »Forvalterne skal se mulighederne – kommunalreformen er en gylden chance og vi har høje forventninger, men også tillid til at kommunerne kan løfte opgaven.« Preisler understregede behovet for at få lavet en friluftspolitik og komme videre med at inddrage brugerne og de grønne organisationer.

Økonomisk pres De mange høje ambitioner for park- og naturopgaverne kan komme til at lide under det generelle økonomiske pres som kommunerne er under. Det viste mange eksempler som blev inddraget i debatten: »Vi oplever, at kommunerne skærer i budgetterne – og det bliver en svær opgave at nå de høje ambitioner« sagde biolog Anita Svendsen, Fyns Amt. Andre eksempler viste, at fordelingen af ressourcer i forbindelse med kommunalreformen ikke hænger sammen med opgaverne og derfor kan det være vanskeligt at sikre den nødvendige prioritering af området i det lokale politiske spil.

Miljøpolitisk ordfører for Venstre Ejvind Vesselbo understregede, at han fortsat har fuld tillid til, at overdragelsen af opgaverne til kommunerne er rigtig og at det er en kommunal opgave at give området den nødvendige ressourcemæssige og økonomiske prioritering.

■ 17

Kloakrenovering på halv kraft!

Af redaktør Michael Nørgaard Branchefolk råber nu vagt i gevær – aktivitetsniveauet på kloakrenoveringsområdet er faldet over det sidste år. Spørgsmålet er om den kommunale renoveringstakt i disse sammenlægningstider lever op til de aftaler som kommunerne har indgået med staten.

Også kloakrenoveringen er inddraget i debatten om et vedligeholdelsesefterslæb på en række offentlige ansvarsområder. Renoveringen ligger ellers i faste rammer i form af en frivillig aftale som kommunerne og den daværende miljøminister indgik i 1994. Aftalen betyder, at kommunerne samlet set skal investere i størrelsesordnen af 1,2 mia om året i en 15 års periode.

Bekymret branche!

I den del af kloakrenoveringsbranchen som betegnes »no dig« (opgravningsfri 18

renovering) er man bekymret. »Vi må indse, at kloakrenoveringen set fra vores hjørne af branchen lider. Aktivitetsniveauet er faldet med ca. 45 % over det sidste år, hvis vi måler på økonomisk volumen i de udbudte kloakrenoveringsopgaver« fotæller salgs- og marketingschef Peter Ellegaard, Aarsleff a/s. »Vi vurderer, at det er effekten af kommunesammenlægningerne, der slår igennem« siger Peter Ellegaard. »I forbindelse med kommunesammenlægningen på Bornholm, oplevede vi, at renoveringsaktiviteten gik helt i stå det første år. Der gik ca. 11/2 år før der igen kom aktivitet. Vi frygter et tilsvarende

scenario i sammenlægningskommunerne.« Aarsleff har en større eksport af nodig løsninger, hvilket reducerer sårbarheden på det danske marked, men Peter Ellegaard erkender at man er hårdt ramt. »Vi plejer at oplever en stigende aktivitet mod slutningen af budgetåret, så vi holder vejret og håber på at udbuddet af opgaver vil stige,« siger Ellegaard.

Forventer fuld aktivitet igen i 2007 Også i DANVA vurderer man, at der er nedsat aktivitet på renoveringsområdet. »Vi må konstatere, at der er et vacuum på kloakrenoveringsområdet i øjeblikket og at kommunerne formentligt ikke lever op til renoveringsaftalen« siger direktør Carl-Emil Larsen, DANVA. »Forklaringen er en blanding af kommunalreform og serviceeftersyn. Men vi kan trods alt se, at man i rigtigt mange kommuner – særligt i store kommuner – renovere kloakker i en hastighed og i et omfang som aldrig før og det er her det 18 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Kloakrenovering ved hjælp af NO DIG.

for alvor batter for miljøet,« siger DANVA-direktøren. »Og vi har klare forventninger om, at den kommunale aktivitet på kloakrenoveringsområdet igen i 2007 lever op til renoveringsaftalen.« DANVA opfordrer de danske kommuner til, til stadighed at have kloakrenovering højt på dagsordenen.

KTC-formand Mikael Jentsch, direktør i Frederikshavn Kommune, vurderer også, at kommunalreformen smitter af på aktivitetsniveauet, men ser også renoveringsprojekterne i sammenhæng med den samlede anlægsaktivitet. »Kommunerne tilstræber altid at lave samlede løsninger – så kloakrenoveringer indgår i projekter med øvrige ledningsejere og renovering af veje og fortove. En koordineret indsats giver færre gener for borgerne og er billigere. Men det betyder også, at lavere aktivitet på de skattefinansierede områder som veje og fortove smitter af på den brugerfinansierede kloakrenovering,« siger KTCformanden som et forklaringsbidrag til faldet i renoveringsaktiviteterne.

bygger på forskellige analyser og vurderinger som er foretaget i løbet af de sidste 5 år. Og disse tal er realistiske vurderer professor i planlægning ved Aalborg Universitet, Bent Flyvbjerg, ifølge Berlingske Tidende.

Kloakrenoveringer er som de øvrige spildevandsopgaver brugerfinansierede opgaver og er derfor underlagt »hvile-isig-selv-princippet«, dvs. at aktivitetsniveauet isoleret set ikke er afhængigt af de samme økonomiske rammer som de skattefinansierede opgaver. Begrænsningen er derfor i princippet ikke økonomisk, men af organisatorisk og kapacitetsmæssig karakter.

Kloakkernes samlede værdi Efterslæb på 9 mia!

Danske Byggeri har i forbindelse med debatten om de offentlige anlægsinvesteringer sat tal på efterslæbet på kloakrenoveringsområdet og vurderet beløbet til omkring 9,5 mia. kr. Tallene 19 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Kloakrenovering handler om en god blanding af forskellige hensyn – funktion, forsyningssikkerhed og miljø, samt om vedligeholdelse af kapitalen. Værdien af det danske kloaknet er i forskellige undersøgelser anslået til at være i størrelsesordnen fra 130 til 300 mia kr.

I 2002 var der ifølge kommunernes egen oplysninger behov for at renovere 16 % af kloaknettet. Disse tal stammer fra projektet »Undersøgelse af kommunernes kloakfornyelse« som Miljøstyrelsen udsendte i 2004. I denne undersøgelse blev det ligeledes konstateret, at renoveringsniveauet lå på ca. 900 mill. kr. og dermed 300 mill under aftalen.

Kommunerne forventede dog også at renovere kloakker for 1,8 mia i den resterende del af aftaleperioden, således at den samlede renovering nåede det aftalte omfang.

Her og nu synes det vanskeligt at sætte præcise tal på aktivitetsniveauet, men der hersker vist ingen tvivl om at aktivitetsniveauet er nedsat og at kommunalreformen er en del af årsagen hertil.

■

Find Miljøprojektet »Undersøgelse af kommunernes kloakrenovering« fra 2004 på www.mst.dk

19

Vedligeholdelsesefterslæb i milliardklassen Af konsulent Lars Høier, Dansk Byggeri Sommeren har været fuld af historier om store togforsinkelser pga. de nedslidte jernbaneskinner og signalanlæg. Sagen viser tydeligt, hvad der sker, når man i en årrække nedprioriterer vedligeholdelse af infrastrukturen. Dansk Byggeri skønner, at det i dag vil koste ca. 19 mia. kr. at få genoprettet skinnerne og signalanlæggene. Men det er ikke kun på jernbanen, at der findes et stort efterslæb. I skemaet findes en række andre eksempler.

I 2001 offentliggjorde Akademiet for de Tekniske Videnskaber en hvidbog om vedligeholdelse af den danske infrastruktur. I hvidbogen blev efterslæbet på de kommunale veje estimeret til ca. 10 mia. kr. og efterslæbet på det offentlige kloaknet estimeret til op mod 9,5 mia. kr. i 1998-priser. Hvidbogen er den mest autoritative vurdering af problemet i Danmark. Der er naturligvis blevet iværksat en række genopretnings- og vedligeholdelsesarbejder siden 2001 men ikke i nærheden af de omtalte beløb, og samtidig er der opstået yderligere nedslidning. I dagens priser er efterslæbet på vej- og kloakområdet endnu større.

Hvis problemet skal løses, skal de eksisterende vedligeholdelsesbudgetter øges med 1) prisen for genopretning/ indhentning af efterslæbet og 2) prisen for at undgå nyt efterslæb.

Udover infrastrukturområdet findes der også et vedligeholdelsesefterslæb på den offentlige bygningsmasse. I 2005 fik Dansk Byggeri COWI til at analysere efterslæbet på de kommunale bygninger. COWI estimerede, at efterslæbet på dette område beløber sig til 1,8 mia. kr.

20

i 2006 voksende til 3,4 mia. kr. i 2009 ved uændrede vedligeholdelsesbudgetter. Men i analysen indgår ikke Københavns Kommune, som ifølge et interview med direktøren for Københavns Ejendomme har et efterslæb på omkring 3 mia. kr.

Hvad angår statens ejendomme, så er de samlet i fire institutioner: Slots- og Ejendomsstyrelsen, Statens Forskningsog Uddannelsesbygninger, Forsvaret og Kriminalforsorgen. Ifølge en beretning fra Rigsrevisionen i 2005 er der ikke noget efterslæb af betydning på de to førstnævnte institutioners område, hvorimod Forsvaret og Kriminalforsorgen har et efterslæb i størrelsesordenen 3 mia. kr.

Lars Høier

Der er således et betydeligt vedligeholdelsesefterslæb på en række offentlige bygninger og anlæg. Om de nævnte beløb er store eller små, må være et temperamentsspørgsmål. Men en ting er sikkert: Hvis man fortsætter med vedligeholdelsesbudgetter, der er lavere end vedligeholdelsesbehovet, skubber man en stor regning foran sig, som bare bliver større og større. Og den dag hvor en genopretning bliver akut og uomgængelig, bliver regningen meget større, end den havde været, hvis man løbende havde vedligeholdt på et fornuftigt niveau. Det er ikke en rationel måde at udnytte samfundets ressourcer på.

■

Eksempler på vedligeholdelsesefterslæb på offentlige bygninger og anlæg i Danmark Område Estimeret efterslæb De kommunale veje 10 mia. kr.

De kommunale bygninger 4,8 mia. kr.

Det offentlige kloaknet 9,5 mia. kr.

Forsvarets bygninger 1,5 mia. kr.

Kriminalforsorgens bygninger 1,5 mia. kr.

I alt 27,3 mia. kr.

Kilde: Dansk Byggeris vurdering på grundlag af oplysninger fra Vejsektorrådet, COWI, Københavns Ejendomme, Akademiet for de Tekniske Videnskaber og Rigsrevisionen.

20 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

(Overblik over byggeri og byomdannelse i de nye kommuner?)

Lige nu står landets tekniske forvaltninger over for en række nye

herrerådgiver på alt fra kommuners bolig- og institutionsplanlægning

udfordringer og byggerier, som skal tilgodese alle de nye behov efter

til kommuneplaner, parkeringsanlæg, rådhuse, kunstmuseer, uni-

strukturreformen. Så hvorfor ikke lade os guide jer sikkert igennem?

versiteter, skoler og plejehjem.

Kuben Bygherrerådgivning har i årevis arbejdet tæt sammen med

Kuben Bygherrerådgivning udfører sine projekt- og rådgivningsakti-

kommunerne og rådgivet inden for nybyggeri, renovering, ombyg-

viteter i de tre datterselskaber Kuben Byggeplandata, Kuben

ning, helhedsorienteret byomdannelse – og ikke mindst alle niveauer

Boplan og Kuben Byfornyelse Danmark, der hver især har særlige

af en kommunesammenlægning. Vi har samtidig en unik viden om

spidskompetencer.

OPP-projekter.

Kuben Bygherrerådgivning varetager også udbud og konkurrenceafvikling inden for byggeri – og har gennem tiden fungeret som byg-

BY G H E R R E R Å D G I V N I N G Kuben Bygherrerådgivning er en del af Kuben, der er den eneste virksomhed i Danmark, som dækker hele det byggede miljø med sine fire kompetenceområder: Kuben Bygherrerådgivning A/S, Kuben Byg A/S, Kuben Ejendomsadministration A/S og Kuben Drift & Vedligehold.

W W W. K U B E N . D K / BY G H E R R E R A A D G I V N I N G

Ny bydel med visioner!

Af Karen M. Jeppesen, Hillerød Kommune

I Hillerød er byggeriet af en ny bydel, Ullerødbyen, godt i gang. Hele processen tager udgangspunkt i et kvalitetsprogram, der er det fælles værdigrundlag for alle, der er involveret i tilblivelsen af den nye bydel

Hillerød Kommune er en udviklingskommune med en målsætning om at bygge flere hundrede nye boliger om året. Det er en af grundene til, at en helt ny bydel er ved at blive skabt i det vestlige Hillerød. Her skal der over de kommende 10 år opføres 1.500 boliger integreret i et stort nyt rekreativt landskab hvor miljø og arkitektur er i højsædet.

Udviklingsselskaberne, NCC og SKANSKA, er nu i gang med at udvikle den sydlige del af området, der kommer til at omfatte cirka 800 boliger, butikker og institutioner. Arbejdet udføres med udgangspunkt i et kvalitetsprogram for bydelen. Kvalitetsprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem de to selskaber, Hillerød Kommune samt arkitektfirmaet SLA, der er konsulenter på udviklingen og vindere af den tidligere arkitektkonkurrence om udviklingen af området.

22

Programmet beskriver i tekst og billeder intentionerne med den nye bydel lige fra de landskabelige strukturerende elementer som det fælles store landskab, grønne byrum og boligveje til elinstallationer, boligtyper, og arkitektur. I kvalitetsprogrammet fastlægges også et gennemgående kvalitetsniveau for hele bydelen, der skal sikre, at Ullerødbyen bliver attraktiv og levedygtig gennem de næste mange år, hvor udbygningen finder sted. »Ofte er det jo kommunen selv, der laver planen, men her var vi fire parter, der skulle finde en fælles platform. Det blev kvalitetsprogrammet, der er en fælles referenceramme for os alle, og som er baseret på de visioner, som politikerne har udstukket,« siger Jens Ulrik Romose, der er projektleder i Hillerød Kommune.

Kommunen valgte at lave et kvalitets-

program, fordi der var flere parter involveret i udviklingsprojektet. Kommunen ejer kun en tredjedel af jorden, mens SKANSKA og NCC har købt jorden i den øvrige del af Ullerødbyens sydlige område. Derfor skulle der skabes en fælles forståelse for udviklingen af området.

Arbejdet med kvalitetsprogrammet tog to måneder, og Stine Poulsen, der er partner i SLA mener, at det er blevet et rigtigt godt resultat. »I stedet for at begynde med lokalplanen, der i nogen tilfælde kan sætte nogle utilsigtede begrænsninger for blandt andet den arkitektoniske udformning af byggeriet, lavede vi kvalitetsprogrammet først. Kvalitetsprogrammet blev til i et koncentreret forløb, hvor de forskellige ønsker og ambitioner for området blev drøftet. Diskussionen blev løbende transformeret til tekst og visualiseringer. På den måde fik vi alle opbygget og afstemt vores forventninger og forestillinger tidligt i forløbet. Der er ingen tvivl om, at det letter arbejdet fremover i forhold til lokalplanarbejdet og myndighedsgodkendelsen, at vi har et fælles fundament,« siger Stine Poulsen.

Det betyder dog ikke, at det var nemt hele vejen igennem: »Vi kom med forskellige kulturer, og vi brugte forskellige ord om de samme ting, så der var en opgave i at tale os frem til en fælles forståelse.« Jens Ulrik Romose er enig og mener, at der blev flyttet en del grænser undervejs. »Styrken ved dokumentet er, at der er blevet nikket til resultatet hele vejen rundt om bordet. Alle der har været 22 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Ullerødbyen: Det store grønne fælles landskab, som alle beboerne i Ullerødbyen får adgang til, er noget af det unikke ved området.

og hvor grønne områder og gode boliger går op i en højere enhed. Vi ved, det er nogle af de elementer, der betyder noget for folk,« siger Jens Ulrik Romose.

Noget af det specielle ved Ullerødbyen er det store grønne fælles landskab, som alle beboerne i Ullerødbyen får adgang til. Det er dette grønne område, der kommer til at binde hele området sammen.

Kommunen valgte at inddrage kommende beboere og borgerne i området aktivt i udviklingen af bydelen. Derfor med til at udarbejde det, skal selv arbejde videre efter indholdet. Derfor er det en stor fordel, at alle føler et ejerskab,« siger Jens Ulrik Romose.

➜

Inspire life

Ambitiøst projekt for Hillerød Kommunen Det er vigtigt for Hillerød Kommune, at den nye bydel bliver visionær og et eftertragtet sted at bo og leve. Kvalitetsprogrammet afspejler de høje ambitioner, der er for området. »Med Ullerødbyen vil vi gerne vise, hvordan man kan skabe en helt ny bydel i vores tid efter moderne principper, hvor der både er tænkt på miljøet 23 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

WestLine udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til • gader, parker, • grønne områder og • golfbaner mv.

Tlf. 9737 3033 •

www.westline.dk 23

Ullerødbyen: Målet er, at de mange nye grønne byrum og det store fælles landskab skal give varierede rekreative oplevelser for alle aldersgrupper og være et trygt område at bo i.

blev de inviteret til et borgerværksted allerede tidligt i processen. Mere end 150 borgere mødte op. Med en stor model af hele området og brætspil med spillebrikker arbejdede beboerne i grupper en hel aften med forslag til hvad, det store grønne område skulle indeholde af natur og rekreative elementer. Forslagene blev samlet op i en række planer, der allerede dagen efter indgik i planlægningen af bydelen. »Med så store rekreative potentialer som Ullerødbyen har, var det oplagt at få beboernes holdninger og idéer frem tidligt, så vi kunne inddrage dem i planlægningen.

På denne måde får borgerne også en positiv opfattelse af området på fra begyndelsen. Det gavner forståelsen for projektet senere i processen« siger Jens Ulrik Romose.

På baggrund af borgerværkstedet og den oprindelige helhedsplan for bydelen er der nu planlagt et fælles landskab, der kommer til at indeholde en stor sø, en avanceret naturlegeplads, beplantede biotoper, en fodboldbane, rekreative stier og et forstbotaniske anlæg med mere end 70 forskellige træsorter.

Et trygt område Jens Ulrik Romose er spændt på at se resultatet af bydelen, når de første beboere flytter ind fra 2007 og de følgende år frem. »Det bliver en bydel, der er nytænkt, og derfor bliver det spændende at se, hvordan folk tager området til sig og hvilket liv, der vil opstå der,« siger Jens Ulrik Romose.

24

Stine Poulsen er enig. »Jeg tror, de mange nye grønne byrum og det store fælles landskab vil give varierede rekreative oplevelser for alle aldersgrupper og være et trygt område at bo i. Børnene får mange muligheder for at færdes ude, uden at de eksempelvis skal krydse en vej. Jeg tror også at boformen i Ullerødbyen appellerer til, at der bliver skabt et godt socialt fællesskab, fordi der er mange steder, hvor beboerne kan mødes, opholde sig og samles om de rekreative tilbud,« siger Stine Poulsen.

Men endnu går der lidt tid, inden de grønne områder er beplantede, vokset til og klar til at blive taget i brug. Bygge-

riet går i gang til oktober, og målet er, at de første boliger er indflytningsklar i begyndelse af 2007. Området forventes at stå helt klar om 3-5 år. Herefter skal 2. og 3. etape påbegyndes. De omfatter Ullerødbyens nordlige område.

■

24 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Form + Funktion = DETAN DETAN trækstav-system. Deres målestok for transparente design.

F

orm og funktion supplerer hinanden på en klog og perfekt måde med DETAN Trækstavsystemet. Gennem individuelle systemløsninger kan selv komplicerede konstruktioner og æstetiske foranstaltede detaljer i såvel indvendig – som udvendig områder blive realiseret.

Enkelt Gennem påskruede dele- er der ingen brug for at svejse konstruktionerne sammen. Standardværktøj sørger for en enkelt og komfortabel montage.

Sikker DETAN står for planlægningssikkerhed gennem ”Zulassung“-Typegodkendelser og beregnings – Software. En høj belastningskapacitet gør det muligt at sikre en uendelig anvendelsesmåde og giver dermed så meget mere plads til æstetisk arkitektur.

Optimal forbedringer Materialer som finkornet byggestål og støbegods har optimeret DETAN Trækstav-systemet ganske betydeligt. Den forbedrede og højere stålkvalitet har gjort trækstavene slanke og reduceret materialet: Omkostnings-optimering og design i ét ”træk“.

Mange argumenter, et facit: produkterne fra HALFEN-DEHA betyder sikkerhed, kvalitet og beskyttelse – for Dem og Deres entreprenør.

DETAN trækstav-system-konstruktioner kan på enkelt eller på mange måder som dette eksempel bestå af disse standard – byggedele.

Preben Nielsen · Naverland 2 · 2600 Glostrup · Tel.: +45 35 36 20 99 · Fax: +45 35 26 20 99 · www.halfen-deha.dk

Nye muligheder for flydende byudvikling Af direktør Niels Holck, Waterliving A/S, og advokat Hanne Mølbeck, Bech-Bruun Ambitionerne om at skabe byudvikling med husbåde er store og antallet af husbåde er stigende. Der er mange lovgivningsmæssige hensyn og interesser, der skal afvejes, men det kan lade sig gøre at skabe spændende miljøer. F.eks. er Danmarks første husbådsenklave til moderne helårsbeboelse en realitet i Nykøbing Sjælland Gamle Havn.

Der har i en årrække været stor interesse for husbåde. Forestillingerne om, hvad husbåde er, og hvordan de ser ud, er dog delte; nogle ser for sig et moderne arkitekttegnet hus, der flyder, andre ser folk bo i deres nedslidte både, mens andre igen ser for sig æstetiske ældre skibe danne rammen for det moderne liv. Forudsætningen for en mere permanent brug af husbåde til såvel private og erhvervsdrivende er husbådens ligge26

plads - »grundstykket«. Modviljen mod at reservere liggepladser til mere permanent brug har været båret af usikkerhed og manglende regulering af området.

Men de første enklaver af husbåde er etableret, og myndighedernes stillingtagen til denne nye spændende boform gør nu, at byplanlæggere for alvor har fået øjnene op for de muligheder, der byder sig.

Projektudvikling til vands Det er mest oplagt at placere husbåde i en eksisterende havn og eventuelt en havn, der står foran en byudvikling. Det er den enkelte havn, der bestemmer, om der skal være husbåde i havnen.

Hvis havnen er interesseret i husbådene, kan havnen indgå en vandareallejekontrakt med den enkelte husbådsejer, et husbådelaug eller en projektudvikler, der påtager sig at udvikle en egentlig husbådsenklave i samarbejde med havnen og kommunen.

Det er den sidste konstruktion, der vinder mere og mere terræn i de danske havne. Dette skyldes, at projektudvikleren har den fornødne kompetence og erfaring inden for et område, der er nyt for mange. Derudover er det projektudvikleren, der står for det praktiske arbejde med stiftelse af husbådelaug, salg af husbåde, udlejning af liggepladser mv.

Indgåelse af aftaler og stiftelse af husbådelaug Hvis der skal placeres husbåde i en havn, vil det første skridt oftest være at indgå en vandareallejekontrakt, der ligner en almindelig lejekontrakt. En vandareallejekontrakt er ikke omfattet af leje26 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

loven, og parterne kan frit aftale vandareallejemülets varighed, uopsigelighed, vandareallejens størrelse og regulering m.v. Hvis havnen ønsker at sikre sig et bestemt arkitektonisk niveau, kan der ogsü fastsÌttes regler om husbüdenes indretning og udseende. Dertil kommer de sÌrlige søretlige forhold, der kan reguleres, som fx husbüdsejerens krav pü isbrydning, vedligeholdelse af vandHusbüd – udbuddet af forskellige typer af husbüde er stort. dybder og sejladsbestemmelser. Hvis havnen indgür vandareallejekontrakt med en promune, hvor husbüdene skal placeres. jektudvikler, vil det typisk fremgü, at projektudvikleren skal medvirke til stiftel- Ved byggesagsbehandlingen skal kommunen vÌre opmÌrksom pü, at forholsen af et husbüdelaug, der indtrÌder i dene over dÌk (boligdelen) er reguleret vandareallejekontrakten. Det er husbüaf byggeloven, mens forholdene under delauget, der skal videreudvikle husbüddÌk (flydedelen) er omfattet af søfartsenklaven og fortsÌtte projektudvikleslovgivningen. Flydedelen skal süledes rens engagement i omrüdet. bygges, sü den overholder Søfartsstyrelsen sikkerhedsbestemmelser og klasses efter anerkendt klasseselskab, mens Byggesagsbehandling af boligdelen skal bygges efter reglerne for husbüde smühuse, hvilket betyder blandt andet Husbüde, der skal anvendes til beboelse, 2,30 meter til loftet, varmetabsberegskal byggesagsbehandles af den komninger og gÌngse installationer.

Erhvervs- og boligstyrelsen har i øvrigt udarbejdet en vejledning om byggesagsbehandling af flydende boliger, maj 2004.

Fungerer det? Ja! Den tekniske udfordring har vÌret at skabe flydende huse, der fungerer fuldstÌndig som et moderne byggeri. For at fungere skal en husbüd forankres forsvarligt, og den skal tilsluttes offentlige forsyninger. Disse udfordringer er løst i forbindelse med etableringen af de første husbüdsanlÌg i Sakskøbing og Nykøbing SjÌlland. Der har tidligere vÌret bekymring omkring vandmiljøet i forbindelse med placering af husbüde - nu tilsluttes al kloakering offentlig kloak, og der bruges ikke de giftige anti-fouling malinger. I samarbejde med anerkendte ingeniørfirmaer er den nødvendige teknik pü plads. Et eksempel pü udfordringerne har vÌret introduktion af dynamiske beregning i boligdelen. Skibsingeniører beregner, at

➜

%NKEL LÂ’SNING PĂ? BRUG AF AmÂ’BSDATA 0DS,QIR

U

OLQ J 5HJOHU HR 0H GLD

NV

&2 : , S U

/HGQLQJ VUH JLV W

JH U

Q

LD ORJ

'

LR

s &ULD INTEGRATION MED ')3

'DWDEDVH '$1 '$6

QLQ

s %N FÂ?LLES DATABASE

WLOOÂ J UDP J R

W 6WD 0LFUR

s /PTIMAL UDNYTTELSE AF SYSTEMER OG RESSOURCER

J LQ

J UH

&ORDELE FOR VIRKSOMHEDEN

HU

%H

#/7)S NYE SYSTEM TIL HĂ?NDTERING AF AmÂ’BSDATA TIL BRUGERE AF -ICRO3TATION -AP)NFO OG 'EO-EDIA

YH ERNVH 8G

*

'UL IW 9HGOLJHKROG

.Â?RMERE OPLYSNINGER OM #/7) $!. $!3 KONTAKT +ONTAKT !LLAN .IELSEN % MAIL ANI COWI DK 4LF

+ONTAKT *AN 3Â’RENSEN % MAIL JHS COWI DK 4LF

+ONTAKT &INN +OFOED *ENSEN % MAIL FKJ COWI DK 4LF

WWW COWI DK DANDAS

27 ¡ Stads- og havneingeniøren 9 ¡ 2006

& 2 )

27

tuel projektudvikler. Placering af den enkelte husbåd kan nemlig både have betydning for havnens brug og dens naboer. Ved placering af mere end ganske få husbåde vil gængse byplanlægningsovervejelser som parkering, affaldshåndtering og offentlige forsyning for det meste gøre det nødvendigt at udarbejde en lokalplan. Erfaringen viser således, at der udarbejdes lokalplan i langt de fleste tilfælde, med mindre der som nævnt er tale om ganske få husbåde.

Hensynet til naboerne

en husbåd med et specifikt skrog kan få en hældning på maksimalt otte grader, og denne dynamiske kraft indregnes i styrken af boligdelens opbygning.

Lokalplanlægning for husbåde Der har været tvivl om, der kan lokalplanlægges for husbåde, og Skov- og Naturstyrelsen har derfor udarbejdet en vejledning om lokalplanlægning for husbåde til helårsbeboelse (nr. 9608 af 6. september 2005). Der er således ifølge Skov- og Naturstyrelsen ingen tvivl om, at kommunerne har en lokalplanret.

Spørgsmålet er, hvor meget der skal til, før kommunerne også har en lokalplanpligt.

Som ved traditionelt byggeri er det afgørende for lokalplanpligten, om projektet medfører en »væsentlig ændring i det bestående miljø«. Der skal derfor foretages en konkret vurdering af projektets konsekvenser i det pågældende

område, herunder også husbådsområdets eventuelle belastning af trafik- og parkeringsforholdene. Projektets omfang spiller også en vigtig rolle, men hertil kommer projektets konkrete, visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser i øvrigt, bedømt i forhold til det eksisterende områdes karakter. Er projektet etapeopdelt, lægges etaperne sammen ved bedømmelsen af lokalplanpligten. Da husbådene ofte placeres i følsomme områder, vil der formentlig ganske ofte være lokalplanpligt, medmindre der fx er tale om et mindre antal husbåde i en eksisterende havn.

I Frederikshavn Søsportshavn fik et hensyn, der normalt tages ved planlægning af byudvikling, afgørende indflydelse på et husbådsprojekt. Lugtgener fra et rensningsanlæg fik således kommunen til at ønske en lokalplan og ændre projektet, så der blev lagt afstand til rensningsanlægget. Ofte vil lokalplansspørgsmålet blive vurderet meget tidligt i forløbet og ofte i dialog med en even-

DISU – Miljørådgivning ■ ■ ■ ■ ■ ■

Industrimiljø Vandforsyning Afløb Renseanlæg Recipienter Affald

Karsten Krogh Andersen Tel: 45 85 95 22 karsten@disud.dk www.disud.dk

Lokalplaner er også velegnede til – i dialog med offentligheden – at få afvejet indbydes modstridende hensyn. Man kan sagtens forestille sig, at der ved husbåde – som ved al anden byudvikling – kan komme indsigelser fra naboerne, der ikke ønsker at få deres udsigt til vandet begrænset. Ofte skyldes indsigelserne en frygt for, at husbådsenklaven vil udvikle sig til klondike. Men det vil næppe ske i dagens Danmark, hvor en husbåd nemt kan koste 2-3 mio. kr., og der er væsentlige økonomiske interesser knyttet til husbådene. Dertil kommer, at husbådene giver liv i havnene. Vand, der bliver brugt til sejlads, badning, beboelse og andre aktiviteter er ganske enkelt mere interessant og tiltrækkende end vand, der ligger ubenyttet hen. Afvejningen af de forskellige hensyn beror imidlertid ikke på en juridisk, men derimod en politisk vurdering.

Der findes i hvert fald ét eksempel på en kommune, der har været forudseende i relation til naboerne. Kommunen har ganske enkelt tinglyst en servitut på den bagvedliggende (kommunale) ejendom, inden ejendommen blev udstykket og solgt som sommerhusgrunde.

Ifølge servitutten skal de til enhver tid værende ejere af sommerhusgrundene tåle husbådene og de eventuelle gener, der er forbundet hermed. Kommunens politikere har foretaget den politiske vurdering, og kommunen har utvivlsomt en god sag, hvis naboerne protesterer, når husbådene kommer.

Hvis der bliver etableret en husbådsenklave i en havn, vil borgere, der får deres udsigt begrænset, kun i meget sjældne tilfælde have krav på erstatning for gener. For det første er det tvivlsomt, om husbådsenklaven medfører en værdiforringelse af naboejendommene. En værdiforringelse (et tab) er et grundlæggende krav, før en borger har krav på erstatning. Derudover overstiger generne yderst sjældent, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den

➜ 28

28 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

4RONK R

VEJ

"EBYG GELSES PLANER

WWW BIRKNIELSEN DK

både solgt og husbådspladserne klar til at modtage de første husbåde. Da Gamle Havn allerede var planlagt til omdannelse og husbådene tænkt ind i denne plan, har deres placering ikke afstedkommet meget andet end begejstring.

Flydende byudvikling

almindelige samfundsudvikling. De borgere, der bor ved en eksisterende havn, må naturligvis finde sig i de gener, der er sædvanligt for havnen, og husbåde er en del af den danske havneudvikling.

Markedet for husbåde er i udvikling For bare et år siden var langt de fleste kun interesseret i en husbåd i Københavns Havn, men dette har ændret sig.

De første husbåde, der er blevet solgt i provisen, har været til sommerhusudlejning, Al erhvervsmæssig udlejning af husbåde giver mulighed for at afskrive op til 25 % om året ifølge bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet. Sidst er der også solgt husbåde til familier, der ønsker at skabe deres fremtidige liv på en husbåd. Husbåde kan også bruges til andet end beboelse, og fx de københavnske restauranter Viva ved Langebro og Chr IX på Middelgrunden viser med al tydelighed, at en erhvervsmæssig udnyttelse af husbåde kan være en stor succes.

For fem år siden blev husbådsdebatten sat i gang af overborgmester Jens Kramer Mikkelsens mål, der havde en ambition om 1000 husbåde i Københavns havn. På daværende tidspunkt fandtes ingen regler på området. Siden da har der været en intensiv dialog bl.a. på myndighedsniveau – er en husbåd et hus eller en båd? Danmark har nu nogle af de mest detaljerede og gennemtænkte regler for husbåde i verden, hovedsageligt som resultat at en af Danmarks store styrker – dialog. Nogle af Dan30

marks dygtigste arkitekter har arbejdet med formudvikling og erfarne teknikere og håndværkere har samarbejdet om løsningen af de tekniske udfordringer.

Når noget nyt skal materialiseres, er det ofte udfordringen at få det delt op i kendte størrelser og få forskellige faggrupper til at arbejde tæt sammen om løsning af udfordringen.

Nykøbing Sjælland Danmarks første husbådsenklave til moderne helårsbeboelse er en realitet i Nykøbing Sjælland Gamle Havn, hovedsageligt på grund af fremsynede politikere, proaktive embedsmænd og en havn i en rivende udvikling med nye spændende boliger. I dag er der et husbådelaug med otte medlemmer og formentlig snart flere.

I Nykøbing Sjælland indgik Waterliving først en projektaftale om udvikling af projektet med kommunen. I denne fase udformedes projektet arkitektonisk i et samarbejde mellem Nykøbing Rørvig Kommune og Waterliving. Den tekniske udvikling og udbud blev forestået af Carl Bro. Kommunen valgte at deltage i dele af anlægsarbejderne, da der var store omkostninger til renovering af gamle bolværker og etablering af parkeringspladser mv.

Derefter indgik kommune og projektudvikler en vandlejekontrakt, der er uopsigelig i 30 år. En lang uopsigelighed er en forudsætning for en realkreditlignende belåning over 30 år af de enkelte husbåde. Herefter gik salg og modning af projektet i gang. Efter fire måneder var alle

I de næste år vil vi se flere og flere byer åbne muligheder for placering af husbåde. Ambitionen om 1000 i København var måske netop det - en ambition. I de næste år vil vi se flere og flere enklaver af 5-30 husbåde lægge til i flere af landets byer, overvejelserne gøres nu. Der planlægges også større husbådsprojekter, der får karakter af bydele mere end en spændende del af omlægninger af havnearealer.

Almindelige familier kaster nu lods og sælger deres hus og flytter hele familien ombord på en husbåd. Og det sker ikke bare i København, hvor der har været husbåde i mange år. I de næste år vil vi opleve at flere og flere får øjnene op for mulighederne i denne nye boform, og de mange nye muligheder den åbner for.

Forestil dig, du bliver udstationeret i Bruxelles i fire år og har hørt om den her inspirerende husbådsenklave med en flydende lilleskole, der passer perfekt til dine ønsker. Så du bestiller en weekend i Paris, mens din husbåd og alle dine ejendele bliver flyttet fra den enklave af husbåde, du bor i lige uden for København. Når din husbåd ankommer i Bruxelles, vil det tage en time, før du kan flytte ind og lave aftensmad.

Vore karrierer er ikke længere så fastlåste. Vi har forskellige livsfaser, hvor forskellige behov gør sig gældende. Flydende byudvikling kan skabe rammerne for en fleksibel livstil. Ikke bare dit eget hus kan udvides og ændres med flydende konstruktioner, de faciliteter, som vi forventer af en velfungerende bydel, kan også med fordel bygges som flydende konstruktioner. Publikumsorienteret erhverv er allerede afprøvet, men også andre faciliteter er under udvikling til større projekter: co-offices, fitness centre, atelier for kunstnere, hoteller, børnehaver og andre offentlige faciliteter. Fem minutter efter en flydende børnehave er erstattet med et atelier kan du ikke se, at den var der. Flydende konstruktioner kan mere end bare tilføje den eksisterende by nye og spænende faciliteter. I de kommende år vi vil se bydele skyde frem, som både rummer sådanne fleksible løsninger og tager højde for deres samspil med udviklingen i områder med større flydende helårsbeboelse.

■ 30 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Aktive landsbyer skaffer tilflyttere Utraditionel konkurrence i Sæby Kommune gav gode resultater Af Iben Hammeleff, Sæby Kommune og Stener Glamann, Tankegang as Skaf en tilflytter og vind 20.000 kr. Sådan lød opfordringen i foråret 2005 til alle beboere i de 13 landsbysamfund i Sæby Kommune. Den kom fra Landsbyfællesrådet, som sammen med Tankegang havde udviklet den utraditionelle bosætningskampagne.

Sæbys borgmester Folmer Hansen var skeptisk, men sammen med et enigt økonomiudvalg frigav han pengene til kampagnen. Den lokale presse var skeptisk, men skrev loyalt om initiativet.

I starten af 2006 blev resultatet gjort op: Borgerne i de 13 landsbyer havde skaffet 55 tilflyttere. Ved en lille ceremoni i byrådssalen trak borgmesteren lod blandt alle, der havde skaffet en tilflytter.

Den heldige vinder af de 20.000 kr. blev Helle Madsen, der til daglig driver bageri i landsbyen Hørby.

Borgmesteren var begejstret og slog fast, at Landsbyfællesrådet gerne må komme med flere ansøgninger og gode idéer. Den lokale avis omtalte sagen flere gange og skrev blandt andet en rosende leder om kampagnen.

Kulmination på flere års arbejde Kampagnen er kulminationen på flere års udbytterigt arbejde i Landsbyfællesrådet. Det består af repræsentanter fra alle landsbyborgerforeninger i kommunen (Sæby er ikke repræsenteret). Rådet har for alvor fået vind i sejlene efter, at det lykkedes at blive en del af Leader+ 31 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Budskabet om kampagnen kom ud på plakater og i annoncer i de lokale aviser.

programmet, som støtter udvikling i landsbyerne.

Det har sat skub i kreativiteten, opfindsomheden og ikke mindst arbejdslysten i landsbyerne. Leader+ pengene er hjælp til selvhjælp, og landsbyerne skal selv bidrage for at få del i bevillingerne.

Attraktive landsbyer I en af kommunens mindste byer Karup - med ca. 25 huse men over 200 medlemmer af borgerforeningen - har beboerne selv bygget en tilbygning til et eksisterende »medborgerhus« på ca. 40 m2, og fået et aktivitetshus for hele landsbyen. Der var allerede det første år mange arrangementer som bl.a. foredrag, film og musikaftener.

I Dybvad - en af de større landsbyer lægges et stort areal til den eksisterende Søpark. Her gennemføres et naturgenopretningsprojekt, der inddrager et areal på godt 43.000 m2 i den parken, og slynger bækken i en mere naturlig form.

Den eksisterende fisketrappe planlægges ligeledes ændret. Borgerforeningen er samtidig ved at skabe tradition med en stor årlig koncert i parken. Ørtoft en anden af kommunens mindste byer har en meget initiativrig lokalbefolkning. Leader+ pengene har gjort det muligt at etablere et mindre klatrecenter, hvor der er livlig aktivitet af især børn og unge tre aftener/ eftermiddage ugentligt i sommerhalvåret. Der er uddannet 10 lokale instruktører blandt de lokale.

Borgerne i Sæby Kommunes lokalsamfund har pt. sat 16 projekter i gang, der hver i sær er med til at udvikle det enkelte sted på lokale præmisser.

Det er tidskrævende og hårdt, det kræver en høj grad af samarbejde og fleksibilitet fra de involverede, der selv skal realisere hvert enkelt projekt (med god støtte fra kommunen). ➜ 31

Borgmester Folmer Hansen kunne overrække en check på 20.000 kr. til Helle Hansen fra Hørby.

Alle projekter har det overordnede formål at gøre landsbyerne mere attraktive, ikke mindst for børnefamilier.

Det er centralt, for kun ved at tiltrække især børnefamilier kan flere landsbyer bevare skoler og andre institutioner, som igen er fødekæde til en lang række aktiviteter.

Derfor var tiden i 2005 inde til at høste gevinsten af den målrettede indsats for at gøre landsbyerne attraktive.

Det skulle ske via en markedsføringskampagne for landsbyerne.

På forhånd havde Landsbyfællesrådet forestillet sig en fælles pjece og noget annoncering – eventuelt i TV Nord, som andre kommuner har forsøgt uden dokumenteret effekt.

• En billig kampagne, som næsten ingen får øje på Derfor spurgte vi os selv: »Hvad kan overtale folk til at flytte?« Det blev hurtigt til »hvem kan overtale folk til at flytte«, og så var løsningen der. En af rådgiverne fra Tankegang havde personligt overtalt to personer til at flytte til Sæby ved at forklare om byens mange gode tilbud – men først og fremmest ved sin egen begejstring.

En ny målgruppe Hvis man overvejer at flytte, så vil en engageret salgstale fra en kollega, en ven, en sportskammerat, et familiemedlem eller en samarbejdspartner i en by være særdeles effektivt. Borgerne i Østervrå er dem, der med størst indlevelse og troværdighed kan fortælle om fordelen ved at bo i Østervrå.

Derfor foreslog Tankegang at tilrettelægge en kampagne, hvor målgruppen ikke var tilflyttere, men lokalbefolkningen. Budskabet til hver enkelt indbygger i de 13 landsbyer var at overtale folk til at flytte til netop deres by. Guleroden skulle være muligheden for at vinde en attraktiv præmie.

Gå andre veje Tankegang anbefalede at gå andre veje.

Det vanskelige ved bosætningskampagner er altid at få styr på målgruppen.

• Hvem er de – dem, vi måske kan overtale til at flytte til en landsby i Sæby Kommune?

• Hvor bor de nu?

• Hvad er vigtigt for dem?

• Hvordan får vi fat på dem?

Spørgsmålene er næsten umulige at svare på, og resultatet kan være: • En dyr kampagne, som skyder med spredehagl og rammer flere hundrede tusinde mennesker, som aldrig kunne drømme om at flytte.

32

Kampagnens indhold I hver landsby lå der kuponer fremme med en udfordring til at deltage i jagten på nye naboer.

Selve kampagnematerialet var • annoncering i de lokale aviser og ugeblade 32 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

• plakater der blev hængt op i landsbyerne • informationsark med gode argumenter om hver enkelt landsby Kampagnen blev skudt i gang med en peptalk til repræsentanter for de enkelte landsbyer. Det var dem, der skulle distribuere materialet og få indbyggerne til at fungere som salgsagenter for deres eget lokalsamfund.

Efter sommerferien blev kampagnen genoplivet med endnu et skud annoncer i de lokale aviser, og hen over efteråret dryssede det lige så stille ind med kuponer Der er masser af liv i landsbyerne i Sæby, og det har kampagnen været med til at synliggøre. fra folk, der havde skaffet en tilflytter.

Betingelsen for at delLandsbyfællesråd vil fortsætte at de valgte landsbyen i Sæby Kommutage var, at vedkommende var tilmeldt folkeregistret senest ved årsskiftet. Tilflyt- ne på grund af kampagnen.

Det betyder, at landsbyerne står stærkt På samme måde tror vi, at de øvrige teren skulle også komme fra en anden med deres ønsker om synlighed, indflyaktiviteter, som Landsbyfællesrådet har kommune. delse og økonomisk opmærksomhed i sat i gang, har haft en positiv effekt, den nye Frederikshavn Kommune. Sæby men det er igen umuligt at bevise.

Kommune har indtil videre oplevet stor Derimod er det et faktum, at LandsbyPositiv effekt lydhørhed fra Frederikshavn og Skagen fællesrådets aktiviteter og kampagnen Kan I nu bevise, at kampagnen har æren har givet en masse positiv omtale i og Kommune i ønsket om at oprette et for de 55 tilflyttere? Kunne de ikke være landsbyfællesråd i den nye, fælles komom landsbyerne i Sæby Kommune. De kommet alligevel? mune. positive resultater har været med til at Selvfølgelig kan det ikke bevises. Vi ■ skabe begejstring og masser af aktivitet i ved, at de 34 familier er kommet til på de enkelte lokalsamfund, og de har givet opfordring fra beboere i landsbyerne. de engagerede folk i landsbyerne en ny Men det kan naturligvis aldrig bevises, optimisme.

GIS

i centrum

– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · geograf@geograf.dk · www.geograf.dk

33 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

33

Er branding vejen frem for de nye storkommuner?

Af Jens Bay, Gustav Friis og Henrik Harder Hovgesen, Aalborg Universitet

branding vil få en større opmærksomhed i fremtiden, omsættes til handling i de nye storkommuner.

Branding giver associationer til læskedrikke og mærkevarer, men kan branding være et aktivt ledelseredskab, når kommunerne skal udvikles og finde en identitet.

Når 271 kommuner bliver 98

Artiklen bygger på afgangsprojektet »Planlægning i den brandede kommune«, hvor der er foretaget en omfattende spørgeskemaundersøgelse og to casestudier af Randers og Horsens Kommune. For yderligere information se websiden http://branding.plan.aau.dk/, hvor resultaterne fra afgangsprojektet ved Aalborg Universitet er uddybet.

Branding af kommuner ses i højere og højere grad i det kommunale landskab, hvorfor vi har fundet det relevant at se på, hvad kommunerne i fremtiden kan bruge branding til, når de nuværende 271 kommuner efter 1. januar 2007 bliver til blot 98. Det er blevet undersøgt hvilke udfordringer kommunerne kan blive stillet overfor i relation til at skulle diskutere kommunens identitet indadtil og det eksterne image, og hvordan dette kan sammenkædes med den fysiske planlægning i kommunen, så begge aspekter bliver brugbare i formuleringen af kommunens fremtid.

Branding på den kommunale dagsorden Markedsføring af byer og kommuner har været på programmet i mange år. I 34

Danmark har blandt andet landsudstillinger i de større byer været med til at promovere byerne i begyndelsen af forrige århundrede. Randers nævnes ofte som den første danske by, der målrettet begyndte at markedsføre sig gennem sloganet: »Randers - hvor Søvejen møder 13 Landeveje« fra 1932.

Selvom branding af kommuner og byer derfor ikke kan siges at være nogen absolut nyskabelse, er der sket en intensivering og ændring af brandingpraksisen i de seneste år. I forbindelse gennemførelsen af afgangsprojekt »Planlægning i den brandede kommune« på Aalborg Universitet er der i foråret 2006 foretaget en spørgeskemaundersøgelse, der viser en stigning i antallet af kommuner, der eksplicit arbejder med branding. Undersøgelsen viser også, at udbredelsen af branding i de danske kommuner er betydelig. Ud af de 150 kommuner, der deltog i undersøgelsen, arbejder 62 kommuner i dag med branding svarende til ca. 40 %. Kommunal branding er altså ved at blive en udbredt praksis. Især gennem de sidste 3-4 år er der sket en markant stigning, og det er en tendens, der kan forventes at fortsætte, hvis respondenternes stort set enstemmige forventninger til, at

Med kommunalreformen står Danmark over for den største strukturelle ændring på det kommunale område i mere end tredive år, når landets nuværende 271 kommuner den 1. januar 2007 bliver til 98. For langt de fleste kommuner betyder det en sammenlægning med en eller flere nuværende nabokommuner.

Sammenlægningerne byder på en række interne og eksterne udfordringer.

Blandt andet skal kommunerne i gang med at udarbejde nye eller som minimum redefinere de kommunale udviklingsstrategier. Målet for mange kommuner er at tiltrække nye borgere og virksomheder, men det handler også om at kunne fastholde de eksisterende virksomheder og borgere. Branding kan være med til at imødekomme både de interne og eksterne udfordringer og kan blive omdrejningspunktet i diskussionen af kommunens fremtidige udvikling, hvor identitet og image er to begreber, der synes at spille en stadig mere betydningsfuld rolle for kommunernes udvikling.

Projektets definition af kommunal branding: »Kommunal branding er en kommunikativ og strategisk proces, der involverer både interne og eksterne aktører og handler om at lede hele kommunen og dens relationer ud fra en fælles identitetsopfattelse i bestræbelserne på at styrke kommunens konkurrencekraft via differentiering«.

Den geografiske enhed, der brandes, vil sandsynligvis være de største byer i de nye storkommuner, fordi det givetvis vil 34 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Affald

Figur: Kommuneundersøgelse.Hvilket år begyndte brandingprocessen.

være nemmere at skabe et stærkt billede af en by end en hel kommune. Kommunens mange forskellige facetter og kvaliteter vil samlet set kunne give et mudret billede og dermed ikke et særlig vellykket brand. Derfor bliver det en vigtig del af opgaven i de nye kommuner at finde frem til essensen og kommunens specielle karakteristika, som de opfattes af borgerne og øvrige aktører og derpå formidle dette budskab ud til det omgivende samfund. Derved kan det undgås, at brandingen forfalder til markedsføring af »tomme« løfter, der hverken er realistiske eller fælles accepterede blandt kommunens aktører.

Fifteen Minutes of Fame I forhold til det eksterne element i brandingen er det vigtigt at kommunerne efter kommunesammenlægningen får gjort opmærksom på sig selv på en sådan måde, at de skiller sig ud fra mængden. Et godt eksempel på et relativt vellykket brand er Horsens, som i dag ud over at være kendt for byens fængsel også er kendt for sine koncerter og kulturelle arrangementer. Det er i denne sammenhæng vigtigt at påpege, at kommunerne skal blive ved med at holde gryden i kog og fortsætte brandingen. Der tales meget om begrebet »fifteen minutes of fame«, hvor man iscenesættes i meget afgrænset periode.

Sådan må kommunal branding ikke blive. Det er vigtigt at brandingprocessen bliver en kontinuerlig og cyklisk proces, der hele tiden er med til at udvikle de »produkter«, som skal kunne tiltrække og fastholde borgere og virksomheder.

Det kan samtidig blive afgørende for de nye storkommuner, at de forstår at finde og iscenesætte deres egen niche.

35 35 ·· StadsStads- og og havneingeniøren havneingeniøren 9 9 ·· 2006 2006

Den »grønne kommune« eller »blå kommune« er således ikke effektivt i branding-øjemed, fordi mange kommuner kan siges at have disse karakteristika.

Kommunens brand må ikke let kunne ’kopieres’ eller genskabes andetsteds.

Det er derfor vigtigt at kommunen går et skridt videre og forsøger at finde ud af, hvad der er helt unikt for den nye kommune.

Opgaven kommer i høj grad til at handle om at skabe et brand, der giver borgeren eller virksomheden en oplevelsen af en merværdi, der netop betyder, at den pågældende kommune fortrækkes frem for en anden. De brands, der umiddelbart kan medvirke til at skabe denne oplevede merværdi, er dem, hvor kommunen eller byen tillægges en eller anden menneskelig egenskab. Som for eksempel, når Aalborg gøres »vild med verden« eller når Randers får »mod på livet«. Der er tale om menneskelige egenskaber som i princippet ikke kan beskrive en by, men som pludselig rejser byen eller kommunen fra et være et produkt med boliger, veje, industri og så videre, til at blive et brand der vækker positive associationer pga. af de historier og oplevelser, der er knyttet til det.

Tjek på

affaldet Allerede inden Ny Lejre Kommune er en realitet, går Bramsnæs, Hvalsø og Lejre kommuner sammen om nye affaldsordninger. Det bedste fra de tre kommuners eksisterende ordninger er valgt ud.

Tankegang har udarbejdet et fælles affaldshæfte for de tre kommuner.

Her kan borgerne læse alt, der er værd at vide om håndteringen af husstandens affald. Hæftet er omdelt til alle husstande i Ny Lejre Kommune.

Vil du også informere om nye tiltag på affaldsområdet så kontakt Bolette Falbe-Hansen eller Stener Glamann i Tankegang.

Et nyt perspektiv i planlægningen Der vil ofte være en sammenhæng mellem kommunens fysiske strukturer, aktiviteter og de signaler kommunen udsender. Den store opgave bliver derfor i højere grad at sammentænke alle de fysiske strukturer og aktiviteter med det image, som kommunen gerne vil have, så der bliver skabt et skarpt billede af kommunen. En sådan klar og skarp fremtoning kræver at kommunens ima-

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

35

Borgmesterens forvaltning

Ca. 70% mener, at der er stor eller nogen sammenhæng mellem branding og fysisk planlægning

Ca. 75% mener, at den fysiske planlægning påvirkes af branding

Ca. 70% mener, at kommuneplanen eller planstrategien er med til at brande kommunen

Branding

Ca. 40% mener, at planlægningen tager højde for kommuners branding

Ca. 60% mener, at den kommunale branding tager udgangspunkt i den fysiske planlægning

ge, identitet og sammenhængen til de fysiske strukturer gøres meget eksplicit, og at der kan skabes konsensus og en bred opbakning blandt kommunens aktører.

Hvis kommunal branding som dokumenteret i afgangsprojektet sandsynligvis vil få større opmærksomhed i fremtiden som et ledelsesværktøj til at udvikle kommunen, er det vigtigt, at kommu-

ELEMENTER TIL: ● ● ● ● ● ● ● ● ●

Båse til grus/sten ect.

Skrotsortering Genbrugsstationer Regnvandsbassiner Ramper Salthaller Støj/støttevægge Brandfarligt oplag Etc.

Landets største udvalg Standard højder fra1.1 til 6.0 m Levering på »mål« Salgskontorer:

Øst: 55 72 65 70 Vest: 75 73 26 76

36

nen er i stand til at udvikle sin planlægning. Dette betyder at planlægningen ikke må begrænses til blot at omfatte den traditionelle arealforvaltning, men i højere grad skal opfattes i et bredere perspektiv, hvor også elementer som identitet og image bør indgå i de strategiske overvejelser omkring kommunens fremtidige udvikling. Afgangsprojektets undersøgelser viser at mange af kommunerne mener, at der er en sammenhæng mellem den fysiske planlægning og branding, men det er vigtigt at gøre denne sammenknytning mere direkte.

Konkret peger vi i afgangsprojektet på en større inddragelse af overvejelser omkring identitet og image i planstrategien, som netop her kan koordineres og tænkes sammen med planstrategiens øvrige strategiske elementer og emner.

For den fremtidige fysiske planlægning i de nye tekniske forvaltninger og for den enkelte planlægger peger afgangsprojektet bl.a. på, at: 1) planlæggeren skal kunne bevæge sig væk fra den meget afgrænsede fagprofessionelle ekspertrolle og i stedet kunne se samfundets og kommunens udviklingsprocesser gennem mangfoldige synsvinkler samt kunne forholde sig kritisk til og have en forståelse for, hvad der i en given situation kan være med til at skabe vækst i en kommune.

Teknisk forvaltning

Fysisk planlægning

3) planlæggeren skal indgå som en aktiv part i diskussionerne om kommunens image og brand. Kommunens fysik kan være en væsentlig del af en kommunes identitet og image. Det handler om at balancere mellem identitet og image samt fysisk-funktionelle hensyn i planlægningen.

En udvidelse af planlæggerens arbejde og arbejdet i den tekniske forvaltning på ovennævnte punkter er efter al sandsynlighed til dels allerede i gang, og vi vil ikke hævde, at den fysiske planlægning i kommunerne i dag kun omfatter den traditionelle arealregulerende fysiske planlægning; tvært imod. Der er gang i en udvikling i kommunerne, hvor der både er skabt en bevidsthed om sammenhængen mellem fysisk planlægning og branding, hvor der er sket en intensivering af branding i kommunerne, og hvor der er forventning om, at branding i fremtiden vil få større opmærksomhed i kommunerne. Planlægningen er i konstant forandring, og med branding tilføjes blot et ekstra aspekt, der kan være med til at udvikle planlæggerfaget til en om muligt endnu mere mangesidig og kompleks, men spændende disciplin.

■

2) planlæggeren skal kunne fungere og gøre sin indflydelse gældende i kommunens netværk, som bl.a. kan ses i de to casestudier i Horsens og Randers. Det er vigtigt at inddrage og udnytte kommunens mange aktørers drivkræfter og deres specifikke viden om kommunens opbygning og udviklingspotentialer.

36 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Interessen for VAND er der stadig

www.niras.dk

Allerød 4810 4200 • Århus 8732 3232 • Aalborg 9630 6400 • Odense 6312 1581

-råd du kan regne med

Kvalitetsstyringssystemet - et dynamisk redskab i natur- og miljøforvaltningen Af fuldmægtig Anja Sieland, KL

Kvalitetsstyringsloven, med tilhørende bekendtgørelse, trådte i kraft 1. juli 2006 og omfatter 17 love på natur- og miljøområdet. Kommunerne skal i følge loven opbygge et kvalitetsstyringssystem for deres sagsbehandling på de 17 lovområder.

Systemet skal certificeres hvert fjerde år, og skal løbende forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen.

Kvalitetsstyringsloven stiller en række nye krav til kommunerne både på sagsbehandlerplan og på kompetencesiden.

Kommunerne skal som det første vedtage kvalitetsmål og eventuelle kvalitetspolitikker for deres sagsbehandling.

Dernæst skal kommunerne nedskrive procedurer for deres opgaver. Procedurerne skal bestå af to dele: Én del med administrative opgaver og, Én del med fagspecifikke opgaver.

De administrative procedurer skal omhandle opgaver som fordelingen af ansvar og beføjelser mellem medarbejderne, udpegelse af en ansvarlig for opdatering og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemet, udpegning af interne auditorer, procedurer for udarbejdelse af afvigelsesrapporter m.m.

De fagspecifikke procedurer kunne eksempelvis omhandle en retningslinje for, hvordan man laver en miljøgodkendelse, eller en procedure for, hvordan man giver en dispensation fra § 3 i naturbeskyttelsesloven.

Der skal vel at mærke kun udarbejdes procedurer for de opgaver, der er rele38

vante for kommunerne. F.eks. skal kommuner uden campingpladser naturligvis ikke lave en procedure for tilladelser til etablering af campingpladser. Kommunerne skal ikke indføre og anvende særskilte procedurer for hver enkelt opgave, og må således gerne udarbejde mere tværgående procedurer for opgavevaretagelsen. Eksempelvis tværgående procedurer for partshøring eller tilsynssager. Alle opgaver skal dog være omfattet af en procedure i et eller andet omfang.

Udarbejdelsen af en kvalitetshåndbog De nedskrevne kvalitetsmål og – politikker samt procedurerne skal samles i en såkaldt kvalitetshåndbog. Håndbogen skal give en samlet beskrivelse af kvalitetsstyringssystemet.

Certificering af systemet Den tredje nye, og mest ressourcekrævende, opgave som følger af kvalitets-

styringsloven, er kravet om certificering af kommunens kvalitetsstyringssystem.

Certificeringsprocessen består af en række interne audits (evalueringer) foretaget af kommunens egne medarbejdere. De interne audits følges op af en ekstern audit foretaget af et af DANAK godkendt certificeringsorgan. Det eksterne organs godkendelse fungerer som certificering af kommunens system.

Nye medarbejderkompetencer Som sagt stiller kvalitetsstyringsloven også nogle krav til medarbejder kompetencerne. Der skal bl.a. udnævnes en systemansvarlig, som skal stå for vedligeholdelsen af kvalitetsstyringssystemet.

Dette kræver et indgående kendskab til systemets opbygning og kommunens mål og politikker, og vedkommende er således en nøgleperson for funktionaliteten af kvalitetsstyringssystemet.

Den systemansvarlige skal • iværksætte interne audits, • analysere resultaterne af de eksterne audits, • undersøge om systemet fungerer og bidrager til lovens formål, • følge status for korrigerende handlinger, • overveje eventuelle behov for forbedringer, • foranledige og følge op på status af ledelsens beslutninger om forbedring og ændring af systemet • sikre, at kvalitetsstyringssystemet er kendt af alle myndighedens medarbejdere.

Det sidste punkt er grundlæggende for at systemet fungerer. Sagsbehandlerne er eksperter på de enkelte områder, og det er derfor også dem, der har den bedste føling med, om en procedure er egnet til opgavevaretagelsen eller ej. Da 38 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

systemet er underlagt løbende forbedring, vil medarbejdernes kendskab til systemet være en væsentlig faktor i certificeringen.

Et yderlige nyt kompetencebehov er funktionen som intern auditor. Den interne audit er en del af certificeringsprocessen, da det eksterne certificeringsorgan baserer sine evalueringer på bl.a. de interne audits

Implementeringsfaserne Fase I- Hvad skal kommunerne nå inden 1. januar 2007?

Kvalitetssyringssystemet skal implementeres i to faser, og den endelige certificering skal ske inden 1. januar 2010.

I den første fase skal alle de tværfaglige procedurer være nedskrevet og taget i brug pr. 1. januar 2007. Det vil sige, at kommunen skal have bestemt en kvalitetspolitik samt eventuelle lokale mål.

Kommunen skal have procedurer for de tværgående og faspecikke opgaver så som sikring af tilstedeværelsen af de rette kompetencer, sikring af styring af kommunens dokumenter, interne audits og brugertilfredsundersøgelser osv. Sidst men ikke mindst skal kommunen have udarbejdet kvalitetshåndbogen, som skal tages i anvendelse pr. 1. januar 2007.

Kommunen skal umiddelbart efter 1. januar 2007 indberette deres status for implementeringen af fase 1 til Miljøstyrelsen.

Fase II- Hvad skal kommunerne nå inden 1. januar 2010?

Før systemet kan certificeres skal alle fagspecifikke procedurer for den enkelte kommune være nedskrevet og anvendt og have gennemgået intern audit i videst mulig grad inden 1. januar 2010, Det siger sig selv, at en procedure, der først er blevet færdig i december 2009, næppe kan være til genstand for en intern audit. Der er dog ikke noget krav ved førstegangscertificeringen, at alle procedurer skal have været genstand for en intern audit. Kommunens system kan certificeres, så længe procedurerne bare er nedskrevet.

For at overholde lovens krav skal systemet være certificeret senest den 31. december 2009. Certificeringen skal herefter foregå hvert fjerde år, og det er tilsigtet, at en fjerdedel af systemet, skal gennemgås af et ekstern certificeringsorgan en gang årligt. Den firårige kadence er fastsat, så certificeringstidspunktet følger den politiske beslutningsproces.

For at undgå at alle de fagspecifikke procedurer bliver nedskrevet i sidste øjeblik, vil der blive indgået en aftale mellem KL og Miljøstyrelsen om en midtvejsevaluering af kommunernes arbejde.

Der vil med denne aftale blive lagt vægt på, at der først udarbejdes procedurer for de nye opgaver kommunerne overtager.

Kommunen skal indberette oplysninger om opnået/mistet certificering til Miljøstyrelsen. Indberetningen skal ske senest tre måneder efter opnået/mistet certificering.

■

Hjælp at hente Startpakken Kommunens opgave med at opbygge et kvalitetsstyringssystem er en stor opgave. Derfor er der i fællesskab mellem Miljøstyrelsen, KL, amter og kommunerne udarbejdet en startpakke som kan hjælpe kommunerne i gang med opgaven.

Startpakken er blevet offentliggjort på Miljøministeriets hjemmeside (www.mim.dk/lovstof/kvalitetsstyring), og består af en kvalitetshåndbog med de tværfaglige og de, efter arbejdsgruppernes mening, mest relevante procedurer. Procedurerne vil nogle steder have henvisninger til underliggende dokumenter som tjeklister, flowdiagrammer og paradigmaer. Opdateringen af selve procedurerne vil ikke ske centralt fra, men er kommunens egen opgave og pligt. Startpakken er et tilbud til kommunerne, som de frivilligt kan benytte sig af og tilegne sig deres forvaltning.

Uddannelse i kvalitetsstyring Implementeringen af kvalitetsstyringssystemet er en opgave, som vil stille krav til sagsbehandlere og ledere på natur- og miljøområdet.

Derfor lancerer KL i samarbejde med COK og Miljøstyrelsen tre nye kurser inden for kvalitetsstyring og kvalitetsledelse. De første hold starter til efteråret. Nærmere oplysninger om tid, sted og indhold offentliggøres på kl.dk/kvalitet.

DAKOFA-konference

ISWA/DAKOFA Årskongres 2006 1.-5. oktober 2006 i Bella Centret, København.

H.K. H Kronprins Frederik åbner ISWAs Årskongres 2006 i Bella Centret, København. DAKOFA er arrangør af kongressen og afholder sit årsmøde ved samme lejlighed. Kongressen indeholder 5 dage med præsentationer af ny viden og debatoplæg fra mere end 20 lande, prominente indlægsholdere fra bl.a. EU-kommissionen og FNs miljøprogram (UNEP) vil give deres bud på fremtidens affaldshåndtering. På DAKOFAs Årsmøde kan kongresdeltagere møde og debattere med den danske miljøminister, Connie Hedegaard og

5 miljøordfører fra Folketingets Miljø og Planlægningsudvalg. Endelig vil Kongressen byde på kulturelle og sociale arrangementer med bl.a. Rådhuspandekager på Købehavns Rådhus og gallafest i Wallmans Saloner

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . 7.200,Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.900,-

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk 39 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

39

Kortdage igen

Af sekretariatschef Jacob Gadd, Geoforum

Interessen for Kortdage vokser

Den 6. november åbner Geoforum døren for Kortdage - for sjette år i træk. Kortdage er den væsentligste begivenhed i Danmark, for alle dem, der på den ene eller anden måde beskæftiger sig med geografiske informationer.

Vi kan mærke, at interessen for Kortdage vokser stille og roligt år for år. Dette er i og for sig også naturligt, fordi brugen af geografiske informationer breder sig længere og længere ud i samfundet.

Jeg tror, at mange har erkendt, at det er nemt at få et væsentligt udbytte med sig fra Kortdage. Udbyttet kan samlet set beskrives som: Viden. Lidt mere nuanceret kan det ses som den direkte viden, som man får gennem de relevante foredrag og udstillingen.

For personer på et ledende eller besluttende niveau, har netværket en stor betydning. Kortdage er i høj grad stedet, hvor netværket plejes og udbygges.

Og endelig kan man høste andres erfaringer. Det er en god måde at reducere risikoen for selv at opbygge for mange dårlige erfaringer. Uanset om vi taler metoder, leverandører eller data, vil noget altid passe bedre end noget andet i forhold til ens egne professionelle behov.

Kortdage afspejler helt forventeligt den relevante del af udviklingen i samfundet.

På det kommunale område er det naturligvis kommunalreformen og de forhold, der vedrører geografiske informationer, der er interessante.

Væsentlige opgaver inden for eksempelvis miljø og veje står til at skifte hænder. Det er arbejdsområder, der i høj grad involverer geografiske informationer. Et eksempel på noget helt gennemgående, er vores adresser, der bagved det hele også bliver omdefineret, som en konsekvens af de kommunale sammenlægninger.

Laserscanning – nyt redskab Sidder man i en kommune, kan reformen virke overvældende på godt og

Geoforum er en forening, der rummer private og offentlige virksomheder, uddannelsessteder, foreninger og privatpersoner i sin medlemskreds.

Kortdage 2006 varer 3 dage og rummer ca. 60 foredrag samt en større udstilling.

Detaljeret information om Geoforum og Kortdage 2006 kan ses på www.geoforum.dk Spørgsmål er altid velkomne ved henvendelse til Geoforums sekretariat

40

ondt, men der sker samtidig en række andre betydende og spændende udviklinger omkring de geografiske informationer.

I år har flere forskellige private virksomheder for alvor taget laserscanningsteknologien i brug til kortlægningsopgaver. Det betyder, at helt nye og præcise typer af højdemodeller er til rådighed i markedet.

Flere Kommuner har allerede etableret 3D-by modeller i forskellige dele af deres kommuner, og andre er i gang med deres overvejelser.

Udviklingen hos Microsoft og Google må også forventes at påvirke kommunernes fremtidige muligheder på geodataområdet. Både Microsoft og Google satser i øjeblikket voldsomt, gennem meget store investeringer, på etablering af avancerede geodata til brug i deres nuværende og fremtidige »Location Based Services« på deres internet portaler. Vi har allerede set, hvordan noget af dette geodata tages i anvendelse af kommuner i det nærmeste udland.

I efteråret forventes det, at EU endelig tager de afgørende beslutninger omkring INSPIRE, som bliver et gennemgående »kort« for hele EU til forvaltning af blandt andet miljø og beredskab. Også det vil påvirke kommunerne.

På den mere tekniske front, sker der løbende udviklinger og cementeringer af forskellige kommunikationsstandarder for geografiske informationer.

Informationer om alt dette og meget mere kan man få på Kortdage 2006.

Et alsidigt arrangement Geoforum glæder sig også meget over den alsidighed, der er i blandt deltagerne. Og mange grupper repræsenteret: lederen, teknikeren, eksperten, underviseren, de studerende. De kommer fra små og store private virksomheder, de kommer fra kommuner og andre offentlige virksomheder og de kommer fra undervisningsverden.

Selv fra regeringen kommer man, hvor videnskabsminister Helge Sander åbner dette års Kortdage.

Der er ikke tvivl om, at det er et lidt stolt Geoforum, der den 6. november åbner dørene for Kortdage 2006 - denne gang i Herning.

■ 40 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Ønske: At give et område nyt liv ved at bruge én konstruktionsløsning gennem hele projektet.

Faktum:

Autodesk Civil 3D

Bygningsingeniører har brug for én enkelt løsning til konstruktion og skitsering, så de kan håndtere projekter effektivt lige fra de første opmålinger på grunden til de færdige planer. I Autodesk® Civil 3D® kan projekt-komponenter som veje, overflader, grunde, rør og ledninger kombineres intelligent, så en ændring ét sted automatisk gennemføres og afspejles overalt i projektet. Desuden giver Civil 3D større arbejdsgrupper adgang til opdaterede projektdata, så alle altid er helt ajour med den seneste udvikling i alle projektets faser. Du kan hente white papers, læse kundehistorier og få en gratis demoversion på cd på www.autodesk.dk/civil3D.

Autodesk og Civil 3D er registrerede varemærker eller varemærker, der tilhører Autodesk, Inc., i USA og/eller andre lande. Alle andre varemærker, produktnavne eller registrerede varemærker tilhører de respektive ejere. © 2006 Autodesk, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.

Grønt partnerskab - et spirende offentligtprivat samarbejde Af kommunikationskonsulent Sanne Lindberg, HedeDanmark a/s Aabenraa Kommune, Vej og Park, samt HedeDanmark er gået nye veje for at give borgerne i kommunen det bedste grønne tilbud for de knappe ressourcer som hersker i disse år. Et grønt partnerskab mellem det offentlige og private har efter 1 års forsøg vist sig at skabe grobund for en effektiv og konstruktiv måde at håndtere fremtidens grønne ressource på.

let de grønne løsninger til borgerne og tilmed frigjort ressourcer til andre formål. At få projektet op at stå har krævet en lang modningstid hos medarbejderne. Derudover har det krævet gensidig tillid, fleksibilitet og en gensidig åbenhed i regnskaber, ressourcestyringssystemer, priskalkuler m.m. Men begge parter mener, at det har været det hele værd.

Større fleksibilitet i opgaveudførslen

Udførerfunktionen i Aabenraa Kommune, Vej og Park, er i dag under et ressourcepres. Synliggørelsen af at være en konkurrencedygtig enhed, der kan levere de grå og grønne ydelser til Aabenraas borgere er i fokus. Pr. 1. april i år indledte Vej og Park derfor et partneringsamarbejde med HedeDanmark, der er blandt Danmarks største service- og handelsvirksomheder inden for det grønne område. »Vi har gennem længere tid ønsket at udnytte vores ressourcer bedre og der42

med skabe bedre resultater for de samme penge. Vi har førhen haft et stift system med faste sæsonansættelser af medarbejdere. Vi havde brug for at gøre denne ressource mere fleksibel og samtidig få tilført noget mere kompetent grøn viden i driftsorganisationen«, fortæller Dorte Radik, driftsleder i Vej og Parks udførerdel om årsagen til samarbejdets tilblivelse.

Ved at bringe begge parters stærke sider i samspil har Aabenraa Kommune, Vej og Park, samt HedeDanmark udvik-

»I Vej og Park har vi vundet store fordele ved nu at fokusere strategisk på vores kernekompetencer og så overlade nogle af de øvrige opgaver til en nær forbunden samarbejdspartner«, fortæller Dorte Radik, og tilføjer: »Vi har altid haft faste sæsoner, hvortil vi har hentet medarbejdere ind. Vores medarbejdere kan ikke ansættes og afskediges fra dag til dag, så hvis der er dage, hvor der ingen opgaver er, har vi været tilbøjelige til at »opfinde« driftsopgaver blot for at beskæftige vores sæsonmedarbejdere«.

Sådan er det ikke længere i Aabenraa Kommune. Som en del af forsøget er to

➜ 42 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Grønt partnerskab: HedeDanmark arbejder for Åbenrå Kommune.

sæsonansatte gartnere fra Vej og Park udlånt til HedeDanmark, som derefter stiller dem til rådighed for Aabenraa Kommune, når der er et konkret behov for sæsonhjælp. Antallet af timer til en opgave er ikke en fast ressource, men bestilles af Dorte Radik efter behov. »Jeg kan se en stor nytte for os ved at benytte os af partnerskaber ved sæsonprægede opgaver. Jeg har stadig mine faste gartnere ansat til de faste opgaver, så jeg beholder kompetencerne i huset.

Men nu undgår vi at bruge vores ressourcer forkert i forbindelse med opgaver, hvor vejr og vind bestemmer hvor meget pleje vi skal give og dermed hvor mange medarbejdere vi skal sætte ind med. Nu betaler vi kun for det antal timer, som er aftalt. Det har givet os en langt højere fleksibilitet i opgaveudførslen«, fortæller Dorte Radik.

Bedre ressourceudnyttelse HedeDanmark har gode erfaringer med grønne partnerskaber med andre offentlige institutioner, og en stigende interesse fra det offentlige har gjort grønne partnerskaber til et strategisk fokusområde for virksomheden. »Ved at deltage i et partnerskab har vi en reel mulighed for at være det »værktøj« som kan give en effektivisering i Aabenraa Kommune. Vi kan tilbyde vores spidskompetencer inden for grønne plejeopgaver, maskinydelser, samt en mere fleksibel og større driftsorganisation end Aabenraa Kommune. Vi går ind i dette samarbejde, fordi vi tror på, at vi kan udnytte ressourcerne bedre. Vi tror 43 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

på, at vi kan levere den samme vare til samme kvalitet, men med færre hænder«, fortæller driftschef Thomas Lindberg Nielsen fra HedeDanmark.

Meningen med partnerskabet er, at Aabenraa Kommune kan bruge HedeDanmarks medarbejdere som en fleksi-

Partnering-samarbejdet er et resultat af en projektopgave på Skov og Landskab, KVL. Partnering-samarbejdet mellem Aabenraa Kommune, Vej og Park samt HedeDanmark er et resultat af en projektopgave på Skov og Landskab, KVL hvor henholdsvis driftschef hos HedeDanmark, Thomas Lindberg Nielsen, og driftsleder hos Aabenraa Kommune, Dorthe Radik, udarbejdede forslag til at effektivisere Aabenraa Kommunes grønne driftsydelser ved brug af outsourcing og især mere »bløde« kontraktformer som kunne tilpasses den dynamik og variation der er i grønne driftsopgaver.

Især sæsonbetonede opgaver viste sig som et oplaget sted at afprøve »udlicitering« igennem partneringsamarbejde og dette blev udvalgt som et projekt der måtte afprøves i virkeligheden. 1 år efter er aftalen indgået efter kontraktoplæg og dialog med interessenter som 3F, medarbejdere og politikere.

bel ressource – som et slags grønt vikarbureau, som Thomas Lindberg udtrykker det. »Vi sender vores medarbejdere ud på en opgave, når der er behov for det.

Aabenraa Kommune får præcis den ressource, de har brug for til at højne kvaliteten på deres grønne områder, og vi udkonkurrerer ikke Aabenraa Kommunes egen udførerfunktion. Vi er vel nærmest en kombination af et vikarbureau og en strategisk grøn samarbejdspartner som har store frihedsgrader. Det giver en god fleksibilitet og ressourceudnyttelse for begge parter og medarbejderne oplever et kompetenceløft - de går fra at være »sæsonner« til at være kernemedarbejdere hos os«, fortæller han.

Når HedeDanmarks gartnere har løst en opgave for Aabenraa Kommune, så rykker de ud på andre grønne opgaver for andre af virksomhedens kunder. På den måde udnyttes ressourcerne bedst muligt. »Det essentielle ved partnerskabsformen er, at vi ikke kun sætter nye folk på opgaverne for Vej og Park. De to medarbejdere, som vi har til låns, og som er vant til at udføre opgaverne, sætter vi i teams med vores øvrige medarbejdere, så de kan sparre med hinanden. Så et partnerskab er fantastisk effektivt i og med at det virker fra dag et. Ved udlicitering kan det tage et år at komme ind i opgaven, før man kan tjene penge på den. Sådan er det ikke her«, forklarer Thomas Lindberg.

Medarbejderne – den vigtigste ressource Partnerskabet kunne ikke være blevet til noget uden medarbejdernes tiltro til samarbejdet. »Dette projekt er båret af de af mine medarbejdere, der har accepteret at blive lånt ud til HedeDanmark. Jeg har stor ros til overs for de medarbejdere, der har turdet vove at skifte arbejdsplads for en tid. Ellers var forsøget aldrig blevet til noget«, fortæller Dorte Radik.

Idealet i et partnerskab er en reel medarbejderoverdragelse, men da partnerskabet mellem Aabenraa Kommune og HedeDanmark kun er et 1-årigt forsøg, der bliver sat i stå i forbindelse med kommunalreformen, er de to gartnere kun udlånt til HedeDanmark. De skal begge tilbage til Vej og Park efter forsøgets ophør, og er derfor gennem hele forsøgsperioden aflønnet af Vej og Park. »Forsøget har været kompetencefremmende for mine medarbejdere og har været med til at udvikle dem både fagligt og personlig. Havde det her 43

Medarbejdere i Åbenrå kommune og HedeDanmark.

været en rigtig medarbejderoverdragelse ville de fra at være sæsonansatte i ca.

7 mdr. hos mig, i realiteten kunne ende med at blive kernemedarbejdere i HedeDanmark. Ved at lade dem arbejde med andre typer af kunder, og give dem den fornødne uddannelse i service, kundepleje, faglige emner osv., vil mine medarbejdere kunne sikres et mere alsidigt og spændende arbejde og evt. en længere sæson. Dermed er der også for de overdragne medarbejdere en win-win situation«, forklarer Dorte Radik.

Nye opgaver og større ansvar Michael Poulsen er blandt de to medarbejdere, der har vovet at blive overdraget i forsøgets tjeneste. Han ville gerne prøve noget nyt og opleve hvordan det er at arbejde i det private. »Det har jeg ikke fortrudt et øjeblik.

Det har jo været gratis for mig at prøve.

Men hvis der senere bliver tale om en reel overdragelse, så vil jeg også være meget interesseret i det. Jeg er blevet godt modtaget blandt mine nye kolleger, og har fået mulighed for at arbejde med nye, spændende opgaver. Jeg føler en stor frihed og et stort ansvar i mit nye job. Specielt har jeg ikke før været vant til så stort et ansvar«, fortæller han.

Ser med nye øjne på opgaverne I forbindelse med medarbejderoverdragelsen fik Michael Poulsen et større ansvar for egne opgaver. I sit gamle job var han vant til at have en kontaktperson, som opgaverne gik igennem. I dag har han selv det daglige ansvar og står selv til ansvar for de valg, han træffer i løbet af arbejdsdagen. »Det har jeg personligt lært meget af.

På bare fire måneder er jeg blevet meget bedre til at planlægge mine opgaver. Jeg er, inspireret af at arbejde med nye kolleger, der ser med nye øjne på opgaverne, begyndt selv at vurdere, 44

hvilket stykke arbejde, der skal gøres på de enkelte steder.

I dag bruger jeg min sunde fornuft og viden. Når jeg er på opgaver hos HedeDanmarks private kunder, kan jeg sagtens mærke, at vi arbejder under et andet tidspres dér. Det er ikke altid, vi når den sidste finish, men det har kunderne i grunden heller ikke betalt for. Vi har bare altid gjort det i det offentlige, fordi vi ikke ville være bekendt at efterlade et areal uden at det så ordentligt ud set med vores øjne«, fortæller Michael Poulsen.

Nye løsninger til glæde for alle Med partnerskabet er der sket en prioritering i opgaverne og der er allerede nu, på trods af den korte periode forsøget har kørt, blevet råd til nye opgaver. »I stedet for at blive ved med at poste timer i at hakke ukrudt på en bestemt legeplads, som faktisk er groet helt til, så har vi nu valgt at lade det blive en græsplæne i stedet. Nu slår vi blot græsset og ukrudtet, til større glæde både for os som udfører arbejdet og for børnene.

Og de overskydende timer vil her i efteråret blive brugt til tynding omkring alle legepladserne i kommunen«, forklarer Michael Poulsen.

Partnerskab mellem to entreprenører Snart er forsøget slut. Partnering-projektet har kørt som et partnerskab mellem to entreprenører, hvilket er meget usædvanligt, men konstruktivt.

»Førhen mødtes vi som konkurrenter, når vi bød på opgaver. Nu har vi været kolleger for en tid. To kulturer og ledelsesformer har skullet arbejde sammen, samtidig med at vi ser forskelligt på tingene. Det har givet et vældig godt resultat. Bestillerfunktionen i Vej og Park har, ligesom altid, fået, hvad de har bestilt. Og nu får de endda lidt mere for pengene, så de har heller ikke modsat sig det mindste«, fortæller Dorte Radik.

Begge parter kunne godt have ønsket, at projektet havde været permanent. »Det er da brandærgerligt at samarbejdet nu skal slutte. Det kunne være sjovt at køre det videre, men nu må vi se, hvad der bliver besluttet i den Ny Aabenraa Kommune«, fortæller Dorte Radik.

Thomas Lindberg Nielsen er tilfreds med at kommunen har turdet deltage i forsøget. »Det er prisværdigt at en kommune har turdet prøve partnering i praksis.

Udfordringen for os alle det sidste halve år har været at skabe et offentligt – privat samarbejde med fokus på en åben og ærlig dialog, hvor begge parter ønsker at opnå en gevinst ved fælles strategisk planlægning, med et forretningsmæssigt og driftsøkonomisk udgangspunkt. Nu har vi afprøvet metoden, og fundet ud af, at det er en stor succes, som kan anbefales til andre.

At have testet partnering i praksis her i Aabenraa kommune er en succes nok i sig selv. Men vi er da bestemt åbne for et rigtigt partnerskab, hvis den nye storkommune melder sig på banen«.

■ 44 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Effektive spildevandsløsninger

Tid til eftertanke på spildevandsområdet...

Storkommunerne er nu en realitet og mange nye planlægningsopgaver forestår indenfor spildevandsområdet.

I EnviDan har vi forberedt os på det nye Danmarkskort.

Vi har udviklet værktøjer og koncepter, som kan være med til at lette og styrke gennemførelsen af disse opgaver lige fra den indledende planlægning til selve udførelsen.

• Strategi for fremtidig renseanlægsstruktur i storkommunen • Dynamisk spildevandsplanlægning med GIDAS • Projektbank til kloakfornyelse, skab overblik med EDF-Projekt • Få styr på driften af afløbssystemer og borgerhenvendelser med EnviDrift • EnviTronic - den elektronisk driftsjournal til renseanlæg • Sammenkøring af SRO-anlæg og vagtordninger • Plan for fremtidig slamhåndtering

www.kompagniet.com

Det er ikke bare "frække ord" og overskrifter! Det er løsninger, der har tilført værdi til de danske kloakforsyninger. Vore referencer dokumenterer dette.

JYLLAND Vejlsøvej 23 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

Skelagervej 1 C 9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

SJÆLLAND Fuglebækvej 1B 2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44

www.envidan.dk • envidan@envidan.dk

45 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

45

Kvalitetsstyringslov og LEAN:

Hvordan opnås effektiv drift?

Af projektchef Michael Fich, Rambøll

Kommunernes natur- og miljøadministration står over for en helt ny udfordring. Med kvalitetsstyringsloven, skal der nu indføres kvalitetsstyring overalt i miljøforvaltningerne. Miljøstyrelsen har udarbejdet en startpakke, der kan hjælpe på vej med standardprocedurer for selve systemet og for sagsbehandlingen. Standardprocedurerne indeholder ikke den politiske behandling – den skal kommunerne selv tilføje. Hvordan kan startpakken anvendes? Og hvordan kan det samtidig sikres, at man opnår en effektiv drift i natur- og miljøadministrationen.

Kvalitetsstyringssystemet bygger på princippet i det procesorienterede kredsløb, som skal forstås som en spiral, der løfter kvalitetsstyringssystemet til et løbende forbedret niveau, se figur 1 som er fra startpakkens procedure for den overordnede beskrivelse af kvalitetsstyringssystemet.

Der skal fastlægges en kvalitetspolitik og efter behov lokale kvalitetsmål for sagsbehandlingen. Disse skal sammen med kvalitetsstyringssystemets skriftlige tværgående procedure, være indført inden 1. januar 2007, og omfatter følgende: 1. Dokumentstyring 2. Styring af registreringer 3. Ledelsens evaluering af kvalitetsstyringssystemet 4. Brugertilfredshedsundersøgelser 5. Interne audit 6. Afvigelser, afhjælpende og korrigerende handlinger 7. Offentliggørelse af indsats og resultater 8. Kompetenceudvikling 46

9.

Den systemansvarliges opgavevaretagelse 10. Styring af eksterne dokumenter.

Herefter skal den resterende del af kvalitetsstyringsloven være indført, og akkrediteret certificeret inden udgangen af 2009. Dette omfatter skriftlige procedure for sagsbehandlingen inden for naturog miljøområdet samt implementering af hele kvalitetsstyringssystemet.

Der er flere elementer, i kravene til kvalitetsstyringssystemet, som kommunen allerede i dag anvender i en eller anden udstrækning.

Kvalitetsstyringsloven har ikke til formål at ændre på de eksisterende rutiner, men at få systematiseret arbejdet og få skabt tillid og troværdighed til arbejdet via tredjepart akkrediteret certificering af arbejdet.

Målet med indførelsen af kvalitetsstyringsloven for den enkelte kommune må derfor være at opfylde loven med mindst mulige ændringer af de eksisterende arbejdsgange, under forudsæt-

Foto: Projektchef Michael Fich, Rambøll

ning af at disse opfylder kravene og er effektive. Der bør med andre ord arbejdes efter at opnå den trimmede organisation samtidig med at kvalitetsstyringsloven opfyldes.

Rambøll anbefaler at anvende et koncept, der kan bruges til dokumentation i kvalitetsstyringssystemet og samtidig kan danne udgangspunkt for værdistrømsanalyser. Værdistrømsanalyser er et af de grundlæggende Lean- værktøjer.

Vi anbefaler, at indførelsen af kvalitetsstyringssystemet sker ved hjælp af Lean filosofien, og resultatet kan direkte indgå i det lovpligtige kvalitetsstyringssystem. Det er en unik mulighed for at optimere sagsbehandlingen og opnå den trimmede organisation, samtidig med at kvalitetsstyringsloven opfyldes.

46 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Lean og kvalitetsstyring

få tingene til at fungere, og så noget senere at tænke kvalitetsstyring og effektiv sagsbeSelvfølgelig skal kvalitetsstyhandling ind i arbejdet. ringssystemet sikre, at den Ved omorganiseringer og faglige substans i arbejdet tilførsel af nye arbejdsopgaver opfylder alle de gældende er det oplagt at bruge kvaliregler. Men hvordan sikres tetsstyring som et værktøj til det, at administrationen af at specificerer krav og forlovgivningen er så effektivt ventninger samt gennemføre arbejdsgangsbeskrivelser og som muligt både med hensikre, at der er fokus på kvalisyn til borgernes krav og fortet og effektivitet. ventninger og med hensyn Spidskompetencerne inden til at optimere ressourceindfor de ovennævnte områder satsen og sagsbehandlingstiligger ikke nødvendigvis i derne. Det kan sikres ved at kommunerne på forhånd. Da arbejde med og anvende Figur: Startpakkens procedure for den overordnede beskrivelse af kvalitetsstybehovet også er størst i forLean filosofien og derved få ringssystemet.. bindelse med implementerinen trimmet organisation. gen af kvalitetsstyringssysteLean betyder slank, og 2. Identificer værdistrømmen. Analyser, met, er det oplagt at trække på eksterne filosofien bygger på at inddrage medarhvilke aktiviteter der skaber værdi i spidskompetencer i denne fase. Alle kan bejderne i formuleringen af nye tiltag og forhold til kundens forventninger og hurtigt blive enige om, at kvalitetsstyanvendelse af en række mere konkrete behov og fjern spild i form af f.eks. ringssystemet skal være så kort og værktøjer. Lean er ikke blot et projekt, ventetid, manglende udnyttelse af præcist som muligt, og alle unødig som kan afsluttes, efter arbejdsgange og ressourcer og fejl. papirer skal undgås. Hvordan kan man processer er forbedret. Det er en løben3. Skab »flow«. Undgå, at arbejdsproopnå det, hvis man ikke har stor erfaring de proces, hvor man hele tiden bruger cessen går i stå og skaber unødvendi- med de mange forskellige måder, hvormedarbejdernes ideer til at skabe forge ventetider og spild undervejs fra med man kan gennemfører kvalitetsstybedringer. planlægning, udførelse af arbejdet til ring?

■ Den politiske dagsorden understøtter levering. det at arbejde med Lean og at inddrage 4. Udfør arbejdsprocesserne og lever medarbejdere. Det er senest set i regeefter trækprincippet. Forsøg at optiringens udspil til kvalitetsreformen – der Resultater fra et Lean projekt mere, så du kan reagere og levere skal forbedre kvaliteten i den offentlige En stor kommune valgte at iganghurtigst muligt, efter at du har modservice. sætte en Lean pilotprojekt. Oven i taget en henvendelse. Sæt ikke købet i en afdeling, som var velfunopgaver i gang, der ikke kan afsluttes gerende, uden problemer med ordentligt uden afbrydelser. Går ydelserne og med tilfredse medarHvad er Den trimmede arbejdsprocessen i stå på grund af bejdere. Afdelingen behandlede organisation? utilsigtede afbrydelser, skabes venteskadesanmeldelser fra kommunens I »Den trimmede organisation« er det tider, papirdynger, uorden og stress. medarbejdere. klart for alle, hvad der har værdi for kun- 5. Perfektion. Perfektion betyder ikke Der var fem medarbejdere i afdelinderne. Enhver gør sit bedste for at kun kvalitet i ydelsen eller produktet, gen og sagsbehandlingstiden, fra udvikle, fremstille og levere ydelser, der men også i hele forløbet frem til kunde modtog en skadesanmeldelse, til har størst mulig værdi for kunderne. den. Udfør det arbejde kunden de afsendte brev om sagsbehandArbejdsprocesserne er tilrettelagt, så der ønsker, lever når det ønskes og med lings resultatet, var to måneder. ikke noget sted produceres mere, end et minimum af spild.

Under Lean projektet kom sagsbeder er behov for. Man leverer lige netop handlingstiden ned på to uger, med de ydelser, der er behov for i den rette anvendelse af det samme antal mængde, i den rigtige kvalitet og til retKommunens nye opgaver og medarbejdere, men nu med en te tid. Alle medarbejdere stræber mod ændret planlægning og en anden sammenlægning af det perfekte. Alle fokuserer på at fjerne måde at gennemføre opgaverne på. kommuner spild i enhver form, på at mindske afviInden pilotprojektet havde hver Kvalitetsstyringssystemet kan varmt gelser fra det planlagte og på at minisagsbehandler sit område og sin anbefales som værktøj i forbindelse med mere uhensigtsmæssigheder. egen »indbakke« Efter pilotprojektet at organisere og fastlægge arbejdsganvar der kun en »indbakke« i afdelingene for de nye opgaver, som overføres gen. Alle havde lært at behandle til kommunerne, samt i forbindelse med alle typer sager, og der var skabt et De 5 Lean-principper sammenlægninger af kommuner. Disse overblik og en ensartet belastning af 1. Specificer værdien for kunden. Manområder bør have første prioritet. Kommedarbejderne, hvilket gavnede ge organisationer optimeres ikke ud munerne er imidlertid lidt henholdende, arbejdsmiljøet. Endvidere var der fra hvilke krav og ønsker omverdefordi, som man siger, »vi skal lige finde blevet etableret faste aftaler med nen har. Alle forbedringer bør tage ud af hvordan tingene kommer til at eksterne høringsparter med accepsit udgangspunkt i en forståelse af, fungerer«. table svartider. hvad der kan skabe værdi for kunDet er et unødvendigt brug af resden. sourcerne, hvis der først arbejdes med at 47 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

47

Intern Kontraktstyring i fremtidens kommune Det handler ikke kun om kroner og ører.

Af Chefrådgiver Erling Kristiansen, Carl Bro as Som følge af bevægelsen i markedet sker der en udvikling i de interne kontrakter. I artiklen beskrives mulighederne for at udarbejde målrettede kontrakter, som kan udbygges efter behov og ressourcer. Metoder og processer kommenteres af Vej & parkchef Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune.

Elementer i interne kontrakter Interne kontrakter skal først og fremmest medvirke til at sikre, at økonomien og kvaliteten af arbejdet opfylder de politisk vedtagne mål, og at der skabes grundlag for at resultatvurdere og optimere organisationens arbejde.

Kontrakterne udarbejdes i henhold til de gældende spilleregler i kommunen, og graden af kompleksitet tilpasses den enkelte kommunes organisation og de ressourcer, der er til rådighed udarbejdelse og opfølgning på kontrakten. Skal kontraktstyring lykkes, skal der være balance mellem forventninger og muligheder.

Rammerne for en intern kontrakt skal afspejle den politiske målsætning, mens den detaljerede udformning kan tage afsæt i én af flere modeller, f.eks. kvali48

de, senest inden for vej- og parkområdet, med en kontrakt mellem Vej- og Parkafdelingen (Bestillerfunktionen) og Driftsafdelingen (Udførerfunktionen).

Vej og Parkchef Ivan Christensen udtaler: »Vi lagde vægt på at gøre kontraktarbejdet meget enkelt og operationelt«, og fortsætter: »Vi valgte at gennemføre processen med mest mulig forankring af vore aftaler i organisationen«, siger Ivan Christensen.

tetsstyringsaftale, samarbejdsaftale, dialogbaseret aftale, udviklingsaftale m.v., alt afhængigt af de aktuelle fokusområder.

Case Story Mange forvaltninger har kastet sig ud i et stort og meget ressourcekrævende arbejde for at udarbejde et tilbundsgående grundlag for intern kontraktstyring. Men spørgsmålet er, hvor meget der er nødvendigt for at kunne implementere og vedligeholde en intern kontrakt. Som udgangspunkt bør interne kontrakter udformes efter princippet: »Gør det enkelt – start i det små«.

I Gladsaxe Kommune er der i 2005 og 2006 udarbejdet en række interne kontrakter inden for det tekniske områ-

Eksempel på indholdsfortegnelse i en intern kontrakt

48 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Opmåling og registrering i marken blev udført ved en ekstern leverandør.

Til det egentlige kontraktarbejde blev der nedsat en styregruppe til styring af det tidsmæssige forløb, der bl.a. omfattede 2 workshops med en række medarbejdere fra Bestillerfunktionen og Udførerfunktionen. Medarbejderne deltog direkte med input til kontraktteksten og udarbejdelse af kontraktbilag. »Vi valgte at inddrage rådgivere for at spare ressourcer, både til registrering i marken og til selve kontraktarbejdet.

Herved sikrede vi en god proces med fokus på dialogen, og vi har fået en kontrakt, som kan fungere i hverdagen«, udtaler Ivan Christensen.

Kontrakten indeholder både generelle arbejdsopgaver og specifikke forpligtelser for det daglige arbejde. Herudover er der aftalt en række resultatkrav, som skal være opfyldt inden for en nærmere angivet tidsfrist. »Kontrakten indeholder også en fælles målsætning om, at parterne skal udføre opgaverne i samarbejde og dialog, med fokus på tillid og fleksibilitet«, slutter Ivan Christensen.

Kontraktens bilag består af følgende dokumenter: • Interne administrative procedurer • Kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder • Kvalitetsbeskrivelser for vejdrift

Driftsafdelingen i Gladsaxe Kommune

Processer Intern kontraktstyring kan betragtes som en proces, der udvikles over tid, hvor det er muligt at sætte fokus på såvel bløde menneskelige værdier som de mere tekniske og økonomiske værdier.

Processen kan rumme mange elementer, som tilpasses den enkelte kommunes behov og ressourcer:

• Tilpasning til kommunens størrelse • Tilpasning til politiske krav og mål • Tilpasning til fremtidens medarbejdere • Tilpasning til medarbejdernes kompetencer • Tilpasning til fremtidens tekniske udvikling • Tilpasning til personlig og faglig udvikling

➜

Elementer i intern kontraktstyring

49 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

49

kendte, og parterne kan agere konstruktivt herefter.

Hvis der er mange fælles mål, får kontrakten karakter af en samarbejdstale, der er en blødere aftaleform end en egentlig kontrakt. Ved en samarbejdsaftale sker mest muligt af kontraktarbejdet i dialog og fællesskab.

Metode til udvikling af intern kontraktstyring Processen ved intern kontraktstyring kan illustreres ved et uendelighedstegn, der indeholder fire »hjørnesten«: Her & Nu, Analyse, Mål og visioner samt Handlinger og tiltag.

Målsætninger i en fuldt udbygget samarbejdsaftale

Elementerne kan sammenfattes i fire hovedgrupper: Organisation, Økonomi, Kvalitetssikring og Kommune, der alle er væsentlige for intern kontraktstyring.

En styrke ved intern kontraktstyring er, at der sættes fokus på de enkelte ydelser, at ansvaret uddelegeres, og at medarbejderne inddrages i processen.

fokusområder. Et eksempel på et fælles mål er: Optimering af besvarelse af borgerhenvendelser.

Parternes egne mål – de såkaldte partsmål – beror på aftalens omfang og graden af samarbejde og dialog. Partsmål, som bl.a. kendes fra partneringkontrakter, har til formål at afdække parternes særlige ønsker, således at disse er

Intern kontraktstyring trin-fortrin Hvis intern kontraktstyring skal lykkes, må man forvente, at processen sker i flere trin: Forberedende arbejder, igangsætning og opfølgning.

Omfang og detaljeringsgrad må ikke være større, end ressourcerne kan bære.

■

Men hvad er vigtigst?

• Politiske mål og krav i kontrakten • Harmonisering af serviceniveauer • Afgrænsning og præcisering af roller og ansvar • Personlig og faglig medarbejderudvikling • Fastlæggelse af kompetenceprofiler • Forretningsudvikling • Dialog og videndeling • Dokumentation og evaluering • Optimering af arbejdsprocesser I Gladsaxe Kommune valgte man at inddrage en række medarbejder tidligt i procesarbejdet og i fællesskab definere konkrete roller og ansvar.

Målsætningsarbejde Et væsentligt emne i intern kontraktstyring er målsætningsarbejdet, der er med til at definere rammerne for samarbejdet. Der er flere typer målsætninger.

Den politiske målsætning er den overordnede målsætning, der danner grundlag for kontraktens øvrige punkter.

Emner vedrørende økonomi, kvalitet og udvikling ses ofte i disse målsætninger.

Parternes fælles mål omfatter bl.a. vilkårene for samarbejde og fælles 50

Figuren viser en proces, der forløber over gentagne perioder. Samtidig illustrerer figuren muligheden for at gå i dybden med kontraktemnerne nu eller senere.

50 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Asset Management Af vandforsyningschef Lis Napstjert og planchef Morten Stobbe, Københavns Energi Vandforsyningen Asset Management vinder i stigende grad indpas i forsyningsvirksomheder og dækker over et bredt spektrum af aktiviteter.

Formålet er at skabe det bedst mulige grundlag for at træffe langsigtede beslutninger samt at sikre, at de fysiske aktiver leverer et på forhånd aftalt serviceniveau til det mest fordelagtige omkostningsniveau ved et givent risikoniveau. Endelig omfatter Asset Management også at påvirke regulatoriske, lovgivningsmæssige og økonomiske rammer for at sikre en sund forretningsmæssig udvikling.

Asset Management - hvorfor?

Vandforsyningen i Københavns Energi (KE) blev 1. januar 2005 sammen med de andre forsyninger i KE (afløb, varme og gas) udskilt fra Københavns Kommune som selvstændigt aktieselskab med kommunen som ejer. Overgangen til A/S betyder, at man underlægges aktieselskabsloven med dertil hørende krav til regnskabsaflæggelse, åbningsbalance, rapportering til bestyrelse og direktion, mv.

KE har samtidig valgt at benytte denne overgang til at markere indførelsen af en mere teknisk-økonomisk præget tankegang i langtidsplanlægningen for der51 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

ved at skabe bedre forudsætninger for økonomisk værdiskabelse.

Spørgsmålet om, hvad der bidrager til økonomisk værdiskabelse i forbindelse med at drive en vandforsyning, har dannet grundlag for definitionen af, hvilke aktiviteter man i forbindelse med Asset Management (AM) har sat mere fokus på i vandforsyningen. Dette inkluderer bl.a. at: • Finde den rette balance mellem drift, ny- og reinvesteringer i forhold til servicemål • Optimere udnyttelsen af vandforsyningens anlæg • Effektivisere projektering og projektstyring

KE Vand vurderer løbende sin rolle i forhold til miljøpåvirkning og ressourcemæssig bæredygtighed.

Fotograf: Jasper Simonsen.

• Minimere drifts- og enhedsomkostninger • Foretage investeringer, når det er nødvendigt, og ikke før I KE er AM defineret som: »En systematisk, teknisk-økonomisk tilgang til strategisk planlægning og styring af fysiske aktiver«.

Værktøjer og analyser I forbindelse med implementeringen af AM har vandforsyningen suppleret den tekniske værktøjskasse med et par økonomiske værktøjer. Det centrale værktøj er en livscyklusanalysemodel (LCA), kaldet »Nessie«, som giver mulighed for at analysere og vurdere den rette afvejning mellem drift/vedligehold henholdsvis reinvesteringer.

Livscyklustankegangen giver desuden god mening i forbindelse med vurdering af den enkelte forsynings ’retmæssige’ nøgletalsplacering i fx DANVAs benchmarking projekt, idet det som bekendt er vanskeligt at vurdere, om man som forsyning ligger godt eller skidt placeret, hvis man fx har de laveste driftsomkostninger og højeste reinvesteringer – eller omvendt.

➜ 51

Vandforsyningen i Københavns Energi blev 1. januar 2005 udskilt fra Københavns Kommune som selvstændigt aktieselskab med kommunen som ejer. Fotograf: Jasper Simonsen.

Analysen tager udgangspunkt i en økonomisk-teknisk modellering af produktions- og distributionsanlæggene startende med en opdeling af anlæggene på i alt 21 såkaldte aktivklasser. En aktivklasse er en gruppering af anlæggene i klasser som har omtrentlig samme karakteristika for genanskaffelsespris, ældning og levetid. Der er således pågået et stort arbejde med at finde data frem for de enkelte aktivklasser: • Genanskaffelsesprisen for aktiverne i de enkelte klasser er tilvejebragt og aldersprofiler er etableret (fordeling af klassens nuværende aktiver som funktion af tiden).

• Vedligeholdelsesomkostninger og reinvesteringer er med udgangspunkt i de seneste 3 års regnskabstal fordelt i de respektive klasser.

• Overheadomkostninger er identificeret. Overheadomkostningerne dækker alle de faste omkostninger, som er forbundet med at drive forsyningen, og som ikke umiddelbart relaterer sig til de enkelte aktivklasser – eksempelvis administrationsomkostninger.

Eksterne omkostninger KE Vand er som kommunalt ejet forsyningsvirksomhed politisk - såvel som moralsk - forpligtiget til løbende at vurdere sin rolle i forhold til miljøpåvirkning og ressourcemæssig bæredygtighed samt til løbende at forsøge at vurdere de samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med opretholdelse af en velfungerende vandforsyning.

Asset Management værktøjer

Modellens resultater LCA-værktøjet giver et strategisk overblik over udviklingen i forsyningens aktiver. Udgangspunktet er udviklingen i alderssammensætning og reinvesteringer. Når »Nessie« modellen har beregnet udviklingen i reinvesteringer, kan den samtidig give svar på en række andre spørgsmål: • Hvad er udviklingen i aldersafhængige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, dvs. de interne omkostninger, som vokser, når aktiverne ældes?

• Hvad er udviklingen i aldersafhængige eksterne driftsomkostninger? Altså

➜

Økonomisk levetid

Almindelig sund fornuft – som altid!

Omkostninger

•

Denne type omkostninger - som vi benævner eksterne omkostninger - kan være både diffuse og særdeles vanskelige at kvantificere. Der er hos Miljøministeriet og –styrelsen gjort forskellige forsøg på at få en operationel analyse af miljøøkonomiske beregningspriser etableret. Dette analysearbejde pågår stadig og følges tæt af KE. Som led i at kalibrere LCA-værktøjet »Nessie« er det særdeles vigtigt at få kvantificeret de omkostninger, KE Vand påfører det omgivende samfund som følge af vore aktiviteter. Følgende eksterne omkostninger har KE Vand på nuværende tidspunkt forsøgt at opgøre og værdisætte: • Forsyningssikkerhed. Hvad er det økonomiske værditab for en forbruger, når vandforsyningen afbrydes?

• Trafikforstyrrelser. Hvad er det samfundsmæssige produktionstab, når en trafikant forsinkes i trafikken som følge af KE’s gravearbejder i vejene?

• Erstatningssager. Hvad er de forsikringsmæssige omkostninger, når en forbruger får ødelagt noget som følge af fx en oversvømmelse af kældre, som følge af lækage, mv.?

Økonomisk

Investeringsanalyse

”NESSIE”

Risikoanalyse

Nyinvestering

Livscyklusoptimering

Økonomisk risikovurdering

Økonomisk levetid ved værdisat driftssikkerhed Øget ekstern omkostning

Annuitetsomkostning ved reinvestering Øget reparation og vedl.omkostning

Teknisk

GIS & SRO Asset database

OH 2

52

Hydrauliske beregninger Hydrauliske beregninger

Øget driftsomkostning Almindelige drifts-omkostninger

EVA & TTV

Tid

Drift- og vedl. database

OH 1

52 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

»Fra kilde til kande«. Fotograf: Jan Gjønnes Møller.

udviklingen i de gener som vandforsyningen påfører omgivelserne.

• Vil der være »spidser« i kapitalbehovet, hvor der skal gennemføres store reinvesteringer inden for få år?

• Kan det betale sig at iværksætte tiltag, som kan erstatte reinvesteringer – fx levetidsforlængelse eller øget beredskab?

• Hvad er nutidsværdien af en valgt investeringsstrategi sammenlignet med alternativer?

Kernen i modellens udregning af det fremtidige investerings- og driftsbehov er aktivernes økonomiske levetid. Begrebet »økonomisk levetid« er derfor centralt for forståelsen og fortolkningen af, hvad det er modellen leverer som resultat.

Den økonomiske levetid angiver det tidspunkt, hvor prisen for at anskaffe et nyt aktiv netop er lig med omkostningen ved at drive og vedligeholde det gamle aktiv.

Omkostningen til at udskifte et aktiv er i modellen simuleret ved et annuitetslån med en hovedstol svarende til genanskaffelsesprisen. Et annuitetslån afdrages pr. definition med lige store ydelser, og det er netop de årlige ydelser, som sammenholdes med den samlede omkostning til drift, vedligeholdelse samt en eventuel kvantificering af omkostningerne af de gener, som aktivet påfører Vandforsyningens interessenter.

lyse 4 måneder senere, og efter yderligere 2 måneder var første års resultater på plads.

Ressourceindsatsen for at nå så langt på så kort tid krævede en indsats fra 4 personer med 50% belastning i 6 måneder – svarende til ca. 1 mandeår. Hertil kommer en konsulentassistance på ca.

2-3 mandemåneder.

Konklusionerne efter vore første beregninger kan sammenfattes til: • Vandforsyningen har generelt gjort det godt og fornuftigt • Der er tendens til, at det nuværende niveau af reinvesteringer forynger nettet • Der er tendens til, at der leveres en bedre og bedre vare til forbrugerne, eksempelvis ved at forsyningssikkerheden forbedres • Det er mulighed for - i begrænset omfang - at forlænge levetiden for visse aktiver, som så sættes under moniteringsprogram Modellen er således velegnet til at give overblik, og til at fastholde det rette spor i et langsigtet perspektiv. Den kan levere pejlemærker og angive trends i udviklin-

gen af aktivernes levealder. Ydermere er den velegnet til at prioritere mellem flere større indsatser og scenarier.

Det er dog af afgørende betydning for resultatets validitet og anvendelsens succes, at der er en god kvalitet af inddata, samt at der bruges den fornødne tid til fortolke modellens resultater.

Perspektiver LCA-modellen er, sammen med de øvrige AM-værktøjer, et vigtigt element i den samlede udviklingsproces i KE Vand som går mod en bedre integrering af økonomisk og teknisk præget tankegang. Det er derfor vigtigt at fastholde, at der er tale om en proces som løbende skal være med til at udvikle og forbedre vandforsyningen.

KE Vand har besluttet at LCA modellen sammen med de andre AM-værktøjer vil være en fast bestanddel i den årlige prioritering og planlægning af aktivitetsniveau for vandforsyningen.

■

Resultater og praktiske erfaringer Projektet med at få modelværktøjet startet op og de nødvendige data indsamlet blev sat i værk i marts 2005. Den første modelkørsel var kalibreret og klar til ana53 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

53

Høring om Forretningsmodel for FOTdanmark Projekt FOTdanmark har inviteret til høring om en forretningsmodel for FOTdanmark. Høringsfristen er 19. oktober.

Høringsmaterialet består af en kortfattet beskrivelse af forretningsmodellen: FOTdanmark - Nyt fællesoffentligt samarbejde, høring af kommunerne samt notatet: FOTdanmark - Overvejelser om kommunale omkostninger i FOT-samarbejdet. For en detaljeret beskrivelse af forretningsmodellen og supplerende materiale henvises til Projekt FOTdanmarks hjemmeside, www.fotdanmark.dk, hvor materialet i takt med færdiggørelse vil blive offent-

54

liggjort den 8. september 2006.

Høringssvar fremsendes senest den 19. oktober 2006 til projekt FOTdanmarks officielle mailadresse FOTdk@kms.dk.

Hvad er FOT Kommunerne og staten har besluttet at samarbejde om at skabe en fælles teknisk og topografisk infrastruktur for geodata. Samarbejdet skal foregå i en ny

fælles organisation: FOTdanmark. Dette er en kort fremstilling af, hvordan samarbejdet vil komme til at foregå.

FOT står for Fælles ObjektTyper. FOTdanmarks opgave er at skabe et fælles opdateret administrationsgrundlag af geodata til brug for hele den offentlige sektor. Det ny administrationsgrundlag skal bygge på data, som deltagerne i samarbejdet bidrager med. De fælles FOT-data vil blive stillet til rådighed for de myndigheder, der deltager i samarbejdet, til brug for den digitale forvaltning. Hensigten er at indbygge den geografiske dimension i forvaltningen og på sigt at udvikle løbende sagsorienteret ajourføring (LSA).

■

54 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Terrænmodellering i 3D Af Jacob Lange Den hjemlige entreprenørgigant NCC har taget hul på et nyt kapitel i selskabets arbejde med anlægsprojekter. For at effektivisere og optimere de mange forskellige arbejdsgange er NCC nemlig gået over til Autodesk Civil 3D. Det er første skridt i retning mod en komplet digital terrænmodellering.

NCC er efter massive brandingkampagner på TV og i det åbne rum blevet kendt som selskabet, man kan forvente lidt mere af. Om det er reklamerne eller konjunkturerne i samfundet, der bærer den største del af æren for selskabets succes, mangler formentlig endnu at blive bevist, men faktum er, at den svenskejede entreprenørkoncern på få år er blevet en af de helt store aktører på markederne i Europa og Norden. De i alt 22.000 medarbejdere sikrede sidste år NCC en omsætning på 49 milliarder svenske kroner, og alene herhjemme stod NCCs tre selvstændige datterselskaber for en omsætning på 7,9 milliarder kroner i seneste regnskabsår.

55 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Gryende 3D-bølge Som en ekstra trumf bag den velklingende »payoff« i reklamerne har NCC påbegyndt arbejdet med digital terrænmodellering. Det er der i sig selv ikke noget revolutionerende i, men det nye er, at NCC er hoppet med på anlægsprojekternes gryende 3D-bølge. NCC har nemlig indført Autodesk Civil 3D, der er skræddersyet til alle former for anlægsarbejder som fx afvandings- og kloakarbejder, infrastrukturprojekter, veje- og trafikanlæg, fordelingsledninger og opgaver med byggemodning. NCC er i forvejen tunge AutoCAD-brugere på byggerier og kommunikation med rådgivere i ind- og udland, og da Auto-

CAD og Civil 3D bygger på samme platform, var valget af en ny 3D anlægsløsning næsten truffet på forhånd. »Forud for valget af Autodesk Civil 3D var vi meget bevidste om ulemperne ved at skulle arbejde i flere forskellige programmer. Derfor var vi overbevist om, at sammenhængen mellem AutoCAD og Civil 3D er den helt rette cocktail for os. Vi kendte terminologien på forhånd og har ikke skullet bruge kræfter på et helt nyt og ukendt program.

Det har derfor heller ikke taget os ret lang tid at blive produktive i Civil 3D, og fordelene taler næsten for sig selv, når man ser, hvad vi pludselig er i stand til«, siger Alan Taylor, landmåler og mangeårig ansat i NCC-koncernen.

Kloge tegninger til rådgiverne Alan Taylor fremhæver især den øgede effektivitet som en af de helt store fordele ved Autodesk Civil 3D. Som alle andre moderne virksomheder skal NCC løbe stærkere og stærkere, og derfor handler det ofte om at superoptimere marginalerne og arbejdsgangene ned til mindste detalje. Det gør faktorer som færre fejl, hurtigere arbejdshastighed og nemmere kommunikation med kunden til kærkomne størrelser i en travl hverdag. Alan

➜ 55

menberegninger og dokumentation til bygherrerne, og netop det at kunne beregne, hvor meget jord der skal køres til og fra pladserne, er af afgørende betydning for alle i branchen. Den del af arbejdet er nemlig forbundet med store økonomiske ressourcer. Tonny Sørensen og Alan Taylor har med udgangspunkt i arkitekternes 2D-tegninger og samspillet mellem det avancerede landmålerudstyr og Autodesk Civil 3D kunnet dokumentere begge byggeområder både før, under og efter jord- og terrænarbejdet, og derfor er tidligere tiders »fingerspitz og skolængder« nu helt forsvundet til fordel for en nøjagtig beregning og visualisering af, hvor meget jord der er kørt til og fra pladsen. »Det giver projektlederne ro i maven, at vi hele tiden har fuldstændig styr på den vanskelige sag, det rent faktisk er at håndtere store mængder jord. Vi kan lynhurtigt udtrække mængder og har hele tiden Civil 3D som referencepunkt.

3D-modellen har samtidig en lang række attributter, værdier og beskrivelser tilknyttet, og det gør det meget nemmere end før at arbejde ud fra specifikke forhold i terrænet, som vi skal være særligt opmærksomme på«, siger Alan Taylor.

Kendt arbejdsmiljø baner vej

Taylor er da heller ikke sen til at konkludere, at den øgede intelligens, som Autodesk Civil 3D tilfører eksempelvis tegninger til rådgiverne, er med til at sikre et langt mere smidigt projektforløb i forhold til tidligere.

NCC har foreløbigt anvendt Autodesk Civil 3D på to projekter; nemlig jord- og terrænarbejdet i forbindelse med det østlige vederlag for den nye stibro mellem Kastellet og Østbanegade og byggemodningen af et helt nyt boligområde på Bombakken i Skævinge. »Det ville uden tvivl koste os mange flere mandtimer at foretage de samme beregninger, som vi i dag kan håndtere på relativt kort tid i Civil 3D. Vi har jo typisk kun adgang til 2D-tegninger fra arkitekten, når vi starter et nyt projekt op, men ved hjælp af Civil 3D kan vi konvertere disse flade højdekurver til en intelligent 3D terrænmodel med et væld af iboende informationer. Det giver os 56

en visuelt stærk kommunikationsplatform og ikke mindst muligheden for meget nemt at kunne modellere og volumenberegne konsekvensen af selv den mindste ændring i terrænet på byggepladsen. Det har vi med stor succes afprøvet på de første to projekter i forbindelse med Langeliniebroens »adgangsbakke« ved Kastellet og Bombakken i Skævinge. Konklusionen er, at vi kan udføre vores arbejde meget mere nøjagtigt, og at alle har et meget klarere billede af, hvor vi er på vej hen med projektet. Det er guld værd for os og vores samarbejdspartnere«, siger Tonny Sørensen, landmåler i NCC.

Fingespitz og skolængder forsvundet

Også hos NTI CADcenter, der har stået for implementeringen af Autodesk Civil 3D hos NCC, er der stor tilfredshed med de resultater, løsningen indtil videre har skabt. »Civil 3D er et nyt program på det danske marked, men i lighed med NCC er der rigtig mange virksomheder i bygge- og anlægsbranchen, der i forvejen anvender AutoCADs 2D-miljø. Når man ser på, hvilken forskel det har betydet for NCC at kunne omdanne de traditionelle, uintelligente 2D-tegninger til visuelt stærke, intelligente og bygherrevenlige 3D-modeller, tror jeg, vi vil se en helt ny digitaliseringsbølge rulle ind over branchen i den kommende tid. Og netop fordi så mange er vant til arbejdsmiljøet i AutoCAD, koster det ikke så meget tid og energi at komme i gang med Civil 3D. Det vil selvfølgelig vare nogle år, før alle i branchen anvender et værktøj som Civil 3D, men på sigt er jeg overbevist om, at vi er på vej mod en komplet digital terrænmodellering«, lyder midtvejskonklusionen fra Pia Christoffersen, leder af NTI CADcenters afdeling for Autodesk Civil 3D. ■

På begge projekter har den digitale terrænmodellering primært bestået i volu56 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Kommunerne stjæler ikke kloakforsyningern es penge DANVA tager afstand fra fremstillingen om, at der sker en ulovlig sammenblanding af økonomier i kommunerne.

Kommunerne stjæler ikke penge fra kloakforsyningerne for at bygge daginstitutioner, skoler og plejehjem.

Kloakforsyningerne er 100 % brugerfinansieret Det er ikke korrekt, når det flere steder er skrevet , at kommunerne har brugt penge, som er øremærket til kloakforsyningerne til at bygge børnehaver, skoler og plejehjem.

at bygge daginstitutioner for, ville kommunerne gøre sig skyldige i tyveri. Det er ikke vores opfattelse, at kommunerne gør det.

Pressemeddelelse fra DANVA

Renseanlæg til gråt spildevand Kloakforsyningerne er 100 % brugerfinansieret via vandafledningsbidraget, som indbetales som en del af den samlede vandpris. Børnehaver, skoler og plejehjem derimod er skattefinansieret. Hvis kommunerne havde anvendt kloakforsyningernes midler til

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Se mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk Byggetilladelser på forurenede grunde...................................................28.-.29. sep.

Dambrugssagsbehandling ..............................................................................2.- ...3. okt.

Landbrug - værktøjer til den administrative medarbejder..................4.- ...5. okt.

Miljøfremmede stoffer på renseanlægget .........................................................5. okt.

Renovering af afløbssystemer.......................................................................9.-.10. okt.

Ny funktionspraksis for afløbssystemer ..................................................10.- .11. okt.

Mål og midler - WEB-Betaling ............................................................................11. okt.

Nye kommunale råstofopgaver ..................................................................11.-.12. okt.

Kommunale affaldsopgaver.........................................................................11.-.12. okt.

Sikkerhed og sundhed på renseanlæg .....................................................12.-.13. okt.

Drift af pumpestationer 2 ...........................................................................23.-.24. okt. Åmandstræf 2006 ...................................................................................................26. okt.

Miljøgodkendelser..........................................................................................26.-.27. okt.

Miljøvurdering af planer og programmer ..............................................30.-.31. okt.

Procesteknik 2..........................................................................................30.okt.-...1. nov.

Landbrugstilsyn og -administration ...........................................................1.-...2. nov.

Formanden 2006 - park og vej.....................................................................6.-...7. nov.

Drift af genbrugsstationer - grundkursus ................................................6.-...8. nov.

VOC-bekendtgørelsen ..............................................................................................7. nov.

IT i kloakforsyningen........................................................................................8.-...9. nov.

Analyse af spildevand ...................................................................................13.- 15. nov.

Planloven i praksis..........................................................................................16.- 17. nov.

Mikroskopering af aktiv slam .....................................................................20.- 22. nov.

Tilslutningstilladelser på renseanlæg .......................................................23.- 24. nov.

El på renseanlæg.....................................................................................................28. nov.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

57 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

nye tiltag, Energimærkeordningen, åbnes muligheden for at skære kraftigt i danske bygningsejeres energiforbrug.

Normal udbredelse af iltsvind for årstiden I slutningen af august svarede iltsvindet i de danske farvande til gennemsnittet for de seneste år, når man ser bort fra det ekstreme iltsvind i 2002. Dette på trods af en usædvanlig varm og stille sommer og masser af blågrønalger. Det viser den nyeste opgørelse over iltsvind som Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) netop har offentliggjort. www.dmu.dk

Krav om energimærkning D. 1. september trådte den nye energimærkningsordning i kraft. Fra denne dato har bygningsejere med bygninger på over 1000 m2 pligt til regelmæssigt at energimærke og lægge energiplaner for deres bygninger.

Energiforbruget i bygninger udgør næsten halvdelen af det samlede danske energiforbrug og koster virksomheder og forbrugere over 50 mia. kroner inkl. skatter og afgifter om året. Men ved at tænke sig om, kan bygningsejerne spare 5-10 % af energiforbruget, og på den måde er investeringen hurtigt tjent hjem. Med Energistyrelsens

Demonstrationsprojekt i fuldskala for rensning af gråt spildevand udgives i ny rapport fra miljøministeriet. Rapporten præsenterer erfaringerne fra et demonstrationsprojekt for rensning af gråt spildevand. Det er et fuldskala anlæg til rensning af gråt spildevand, opsamlet fra bad og håndvaks, der er blevet afprøvet og testet. Renseanlægget er opbygget af et dobbelt sandfilter med beluftning af filtre og renset vand. Analyserne af det rensede vand viste, at gråvandet fra anlægget ikke uden videre kunne genbruges til husholdningsformål.

Kilde: www.mst.dk

Grundvand ved Assens kræver indsats Der er problemer med nitrat i grundvandet i fem områder omkring Assens. Men det kan der gøres noget ved. Derfor sender Fyns Amt en indsatsplan for grundvandet til høring blandt borgerne, og indkalder samtidig til et borgermøde sammen med Assens Kommune.

Indsatsplanen handler om, hvordan grundvandet skal benyttes og beskyttes for at sikre rent vand i hanerne nu og i fremtiden.

Ved vandværkerne Mariendal (Assens Vandforsyning), Melby-Kærum, Sønderby og Blangstrup lægger 57

Vejmiljøprisen 2006 - forslag modtages Har du tænkt miljørigtigt i dit vejbyggeri eller vedligeholdelsesarbejde? Så har du muligheden for at deltage i konkurrencen om Vejmiljøprisen 2006.

Nordisk Vejteknisk Forbunds udvalg 34 (Vejens Konstruktion) udbyder igen i år en pris for Danmarks mest miljøvenlige vejbyggeri eller vejvedligeholdelsesarbejde.

Hensigten er at trække nogle miljøvenlige projekter frem til inspiration for vejsektoren.

Miljøvenlighed i bred forstand.

Prisen kan gives til ethvert vejbyggeri eller vejvedligeholdelsesarbejde, der er med til at mindske forbruget af råstoffer eller mindske forureningen enten gennem valg af materialer, i udførelsesmeto-

den eller under selve driftssituationen.

Prisen dækker også følgearbejder samt arbejder med pladser og torve.

Tidligere prismodtagere er NCC Roads A/S for Ecobit overfladebehandling uden organiske opløsningsmidler, Herning Kommune for en materialebesparende sideudvidelse af en vej, og Københavns Kommune for projektet »Miljøtiltag på det nye Brønshøj Torv«.

Forslag modtages senest 1. oktober 2006 Dommerkomiteen består af NVF udvalg 34's danske medlemmer, der tæller repræsentanter for stat, amter, kommuner, rådgivende ingeniører og Asfaltindustrien. Prisen overrækkes ved åbningen af Vejforum 2006. www.vejsektoren.dk

DN har netop fremsendt sit høringssvar til miljøministerens forslag til ny lov om regulering af husdyrbrug. DN mener slet ikke, at forslaget kan beskytte naturen tilstrækkeligt mod forurening fra landbruget, og foreslår loven strammet voldsomt op på en lang række områder. www.dn.dk

• Vejmarkering i alle former • Råmaterialer • Behovsspecifikke løsninger

Nye medlemmer 13-07 Teknik- og miljødir.

Hans H. Klindt Slagelse Kommune 26-07 Teknisk direktør Søren Hjortsø Odder Kommune 22-08 Teknisk direktør Hans Christian Olsen Rødovre Kommune

Runde dage I oktober måned kan følgende fejre: 50 år 23-10 Chef for natur & Miljø Anna Sofie Poulsen Bornholms Reg. Kommune 10-10 Vand- og Spildevndschef Lars Schrøder Århus Kommune

Miljøgodkendelse af husdyrbrug

Produktion og salg af:

KTC nyt

Høringssager: Vejregler for tømidler, sand og grus til glatførebekæmpelse Håndbog: Vejudstyr. Driftsog vedligeholdelsesmanual Ny bekendtgørelse om kvalifikationskrav til erhvervschauffører Udbudsforskrifter for »Generelle bestemmelser« og

»Arbejdsplads mv« samt »Vejledning, udbudskontrolplan og kontrolplan« Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Forslag til lov om miljøgodkendelse mv af husdyrbrug Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om affald Forslag til lov om ophævelse af adgangen til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber på miljøområdet Udkast til oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2009 Udkast til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven (Partikelfiltre på tunge køretøjer i kommunalt fastlagte miljøzoner) Ophævelse af bekendtgørelse nr. 942 af 21. Nov. 94 om kommunale vejbestyrelsers adgang til at udføre arbejder for andre vejbestyrelsen Bekendtgørelse om indberetning af miljøtilsyn og miljøgodkendelser Udkast til vejledning om kommuneplanlægning Revision af krav til virksomhedernes grønne regnskaber ■

Afdeling Øst

Afdeling Syd

Afdeling Nord

Tigervej 12-14, 4600 Køge

Nyvej 23B, 5762 Vester Skerninge

Indkildevej 12G, 9210 Aalborg SØ

Telefon 58 36 00 99

Telefon 62 24 44 04

Telefon 98 98 00 29

Telefax 58 36 10 99

Telefax 62 24 44 65

Telefax 98 98 00 69

Kvalitet, kommunikation og fleksibilitet er ikke bare ord – det er handling Eurostar Danmark leverer alle former for professionel vejmarkering – af højeste kvalitet – til offentlige og private virksomheder i Danmark. Løsningerne gennemføres med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov – med fokus på optimale resultater.

www.collaboration.dk

planen op til, at der laves frivillige aftaler med landmændene om at dyrke jorden anderledes, så der ikke siver så meget nitrat ned I grundvandet. Indsatsen skal betales af vandforbrugerne.

Alternativt kan der rejses offentlig skov nord for Assens til gavn for grundvandet og beboerne. www.fyns-amt.dk

Eurostar Danmark – Vejen frem . . . info@eurostar.as · www.eurostar.as

Eurostar Danmark A/S er en del af Euroskilt-Gruppen – Nordens største virksomhed inden for vejmarkering, skiltning og trafiksikkerhed.

58

58 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Leverandør til teknisk forvaltning

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø.

Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.

E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter, kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup.

Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.

E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere, renovationsbiler.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.

E-mail: stena@stenamiljo.dk • www.stenamiljo.dk Vi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.orbicon.dk

Badebroer og badeanlæg NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk • www.nbcmarine.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail:www.elbek-vejup.dk Elbek & Vejrup A/S udvikler og implementerer administrative it-løsninger baseret på Navision til kommuner, amter og forsyningsvirksomheder. Kompetencerne ligger især indenfor ressourcestyring, sagsstyring, elektro nisk fakturahåndtering, mobile løsninger og timeregistrering. Elbek & Vejrup A/S tilbyder desuden kvalificeret rådgivning omkring optimering af arbejdsgange og forretningsprocesser KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ.

Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Advokatbistand Advokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77.

E-mail: info@dlanordic.dk • www.dlanordic.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

Beton- og stenvarer Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7, 6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov.

Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 22 43, info@fynstegl.dk, www.fynstegl.dk Slidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Broconsult www.broconsult.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Bygningsvedligeholdelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Affaldsindsamling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.

Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.

E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

59 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Forsyningsteknik Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Forurenet jord SOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dk Kalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 Kalundborg Tlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90 Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14.

Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov.

Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98.

Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.

Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev.

Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.

Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg.

Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.

Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle.

Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88.

K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.

Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby.

Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Forureningsundersøgelser Broer og tunneller

Affaldsbehandling Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Energibesparelser Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Arbejdsmiljø Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. www.orbicon.dk

Administrativ databehandling

Ejendomsmæglere KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

Byplanlægning og -fornyelse AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00.

Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.

Tlf. 39 75 70 00.

Undersøgelse af forurenet jord og grundvand. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinge.r Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

59

Leverandør til teknisk forvaltning

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.

Novem Park 51, 7500 Holstebro.

Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk opmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

Glasfiberprodukter Fiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88, 6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.

E-mail: fiberline@fiberline.com • www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.

Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.

E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Nedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grundvandssænkning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

Grønne områder, -vedligeholdelse Gade- og parkinventar ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk MASTELLONE - Projekt, tlf. 38285853 www.mastellone.dk Indretning af uderummet. Lev. af plantekummer mv.

Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.

E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, busstop, miljøstationer, belysning.

Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm.

Tlf. 97 37 30 33 E-mail: nn@westline.dk • www.westline dk Udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.

Genbrug Aksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.

E-mail:akselbenzin@akselbenzin.dk www.akselbenzin.dk Genbrugsanlæg, knuse- og sorteringsanlæg, affaldsneddelere.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Geotekniske undersøgelser Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00.

Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).

Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

60

Grafisk databehandling - IT-GIS BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.

MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14.

Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 11.

Esbjerg tlf. 36 97 36 30.

Roskilde tlf. 46 30 03 00.

Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.

Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering. telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DAS og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup.

Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.

E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92.

E-mail: bjerregaard@sbj.dk • www.sbj.dk Plejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse.

Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.

E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grønne tage/ Tagvegetation Veg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69. www.vegtech • info@vegtech.dk Mos-sedum tage med minimal højde, vægt og pleje.

Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc.

ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby J Tlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: info@zinco.dk Systemopbygninger til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Havnebygning og -vedligeholdelse BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.

E-mail: bt@b-t.dk • www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

60 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk • www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 Hirshals Tlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05 E-mail md@marinedesign.dk – www.marinedesign.dk Vedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber, marinaer, arbejdsplaforme m.m.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Professionel rådgivning inden for alle former for havne- og vandbygning samt geoteknik.

Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering, udbud, projektledelse og fagtilsyn.

PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K. Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66.

Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33.

E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.com Alt dykkerarbejde udføres.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.

E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.

E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne.

SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på www.skanska.dk

Idrætsanlæg Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

Kortfremstilling BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø. lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk • www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.

E-mail: peter.marxen@skanska.dk. • www.skanska.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Laboratorier ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.

Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

Luftfoto JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

Lugtmålinger FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NV Tlf. 65 42 59 69.

Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

Miljømåling, udførelse af Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.

E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.

Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Kompostering Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

61 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@oedan.dk • Web adr.: www.odegaard.dk Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr for Ørum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600 Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20.

E-mail: kontakt@orumjensen.dk • www.orumjensen.dk Pumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, temperaturmåling, flowmåling for renseanlæg og vandværker.

Natur- og Miljø Kim Neider Skov- og vandløbsservice.

Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

Natur- og Vandmiljø Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Nedrivning Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.

Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

Nedsivning Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev.

Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.

Sjælland, øerne og Bornholms amter.

Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.

Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.

Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens.

Tlf. 75 62 28 99.

Vejle og Århus amter.

Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.

Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.

Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.

E-mail: salg@tunetanken.dk • www.tunetanken.dk Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

Pavillonere og mandskabsfaciliteter

Kommunikation og design Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Kulturmiljø Meldgaard Consult, Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14.

E-mail:info@meldgaardconsult.dk • www.meldgaardconsult.dk Rådgivning, miljøvurdering og løsning af opgaver om kulturarv i byer og landskaber.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Kloakering, tryksat

Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 17. danmark@ingemansson.com www.ingemansson.com Akkrediteret rådgivning om akustik støj og vibrationer.

Brug hovedet - før du bruger penge.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk • www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk • www.hidrostal.dk

61

Leverandør til teknisk forvaltning

Rådgivning Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00.

Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.

Tlf. 39 75 70 00.

Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

Pumper

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk • www.lykkegaard-as.dk Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.

E-mail: peter.marxen@skanska.dk. • www.skanska.dk LPS 2000 systemet for tryksat kloakering

Rør og ledninger, kontrol og rensning af Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk • www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.

E-mail: peter.marxen@skanska.dk. • www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet "Kontrolordning for ledningsrenovering".

62

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

Spildevandsafledning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk • www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer, flydende stiger og trapper, m.v.

Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77.

E-mail: ole@hartvigplan.dk • www.hartvigplan.dk

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cutter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 35 16 00 Viborg tlf. 87 28 10 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 99 30 12 00 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier.

Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00.

E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.

Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS. Vianova System Denmark AS, Dusager 8, 8200 Århus N. lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.

E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Rør- og brøndrenovering ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk

HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

DISU - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11.

Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31.

Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.

Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01

Slambehandling Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Scanning Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com DATA SCANNING A/S Tlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dk Tolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitalisering og postscanning.

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst og software til arkivering.

Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Spildevandsrensning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner. RE grundvandsbassiner og sparebassiner.

Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.

E-mail: km@kemira-miljoe.dk • www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler.

Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951.

E-mail: info@kongsted.info – www.kongsted.info Typegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20, og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE

62 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

Vandforsyning Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk ELTEL NETWORKS A/S Stationsparken 25, 2600 Glostrup Tlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22 E-mail: eltelnetworks.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Springvand og bassiner AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S, Østerled 28, 4300 Holbæk.

Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

Vejarbejde, udførelse af COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Veje- og måleudstyr Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk • www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. info@scanvaegt.dk • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer og andet vejeudstyr.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk • www.vandmand.dk Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld.

Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69.

E-mail: hs@vand-schmidt.dk • www.vand-schmidt.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Vejudstyr Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..

Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

Støjbekæmpelse Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Vandløbsvedligeholdelse HedeDanmark A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hededanmark.dk

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.

Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80.

E-mail: sales@rockdelta.dk • www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

Trafiktællinger- og analyser Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

Varmebehandlet træ & beskyttelse Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Varmeforsyning

Vintervedligeholdelse, veje Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt.

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

Vejsalt.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen.

Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.

E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. kyn destoft@vip.cybercity.dk • www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 l

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Vedvarende energi Toiletbygninger

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Vejarbejde, materialer for

Tæthedsprøvning af tanke TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

63 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.

E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

63

Maskinel Magasinpost ID-nr. 11146

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113

1SPEVLU *4* 4BMUTL�SN #FTLZUUFS US�FS PH QMBOUFS NPE WFKTBMU 'PUP 1S“WFPQTUJMMJOH J )FSOJOH %FTJHO PQIBWTSFU DzPNBT # 3BOESVQ 1SPGFTTPS -BOETLBCTBSLJUFLU .%- 1I% $FOUFS GPS 4LPW -BOETLBC PH 1MBOM�HOJOH %FO ,HM 7FUFSJO�S PH -BOECPI“KTLPMF +PIBO "EBN -JOOFCBMMF "EN EJSFLU“S %FTJHOFS .%% PH "SLJUFLU .""

1FEFS #PSVQ -BOETLBCTBSLJUFLU .%- PH "SLJUFLU .""

7J N“CMFSFS CZSVNNFU NFE EFTJHO PH LWBMJUFU 6EKS’ 4AULOV ) 3 .ORDENSVEJ $+ &REDERICIA $ENMARK 4 & INFO VEKSOE COM WWW VEKSOE COM