Teknik & Miljø - november 2007

NOVEMBER 2007 • NR. 11

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AV NE I NGE NI ØRE N

Forventninger til kommunerne:

Trafiksikkerhedsindsats skal i omdrejninger Hastighed og ulykker:

Danskerne kører stærkere Regnvand - udnyt landskabet TEMA: Trafik og veje

Odsherred – lys og veje efter reformen

Byt job og få nye kompetencer

Variation i grøftekanten

2

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Trafiksikkerhed for kommunens veje Forbedring af trafiksikkerheden begynder med grundig planlægning og slutter aldrig!

For rådgivning om trafiksikre løsninger for

kommunens veje kontakt: Michael Aakjer Nielsen telefon 8210 5234. Læs mere på www.gromtmij-carlbro.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Trafiksikkerhedsarbejdet skal i omdrejninger Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken er for opadgående – efter rekordåret 2006 som trafiksikkerhedsmæssigt var det bedste år i 60 år.

Sammenfaldet med kommunalreform og politireform ligger lige for som forklaring! Færre kampagner og kontrol bliver også fremhævet som en del af forklaringen fra nogle af de aktører vi har talt med. Formanden for Færdselssikkerhedskommissionen Karsten Nonbo kommer med et klart budskab til kommunerne: Trafiksikkerhedsindsatsen skal i omdrejninger i 2008!

Læs fra side 16 - 29

Danskerne kører stærkere!

Du gør det sikkert selv - kører stærkere. Vejdirektoratet foretager løbende hastighedsmålinger på alle typer af veje og oversigten over hastighedsudviklingen viser fx at indførelse af klip i kørekortet i 2005 kunne aflæses på hastighedsudviklingen – men også at effekten af klippet er aftaget siden og nu klinget helt af. Hastigheden stiger på vejene - og det gør antallet af trafikdræbte også. Se den nyeste statistik med de sørgelige kendsgerninger fra den danske asfalt.

Læs side 24 -25

TEMA – trafik og veje Konferencen Vejforum 2007 med omkring 800 deltagere afholdes i starten af december på Nyborg Strand! Konferencen er par excellence vejsektorens altoverskyggende faglige begivenhed og kun de fysiske rammer i Nyborg gør, at der ikke er endnu flere deltagere. I dette nummer bringer vi en række artikler om sektoren – fra grøftekant til infrastrukturkommission. Nogle af vores artikelforfattere kan du også finde som oplægsholdere på Vejforum 2007. Hvis du vil vide mere så se www.vejforum.dk

Tromsø har OL ambitioner Inspirationen fra Lillehammer som var vært for vinter OL i 1994 er lige for og Tromsøs første skridt mod at blive vært for vinter OL i 2018 er taget. Men bestræbelserne er ”blot”

udvikle Tromsø som et vigtigt cen-

Regnvand – udnytter vi byens muligheder?

ter i Nordnorge. Læs også om

Øgede regnmængder: Vi har set hvordan konsekvenserne kan blive, når

Tromsøs arbejde med ”Fortidens

kloaksystemerne ikke har kapacitet nok - ukontrollerede oversvømmelser

energisynder” og om byggeriet af

af kældre og veje, og deraf følgende ærgrelser og materielle omkostnin-

et nyt kombineret rådhus, bibliotek

ger. Løbende tilslutning af nye arealer til allerede eksisterende kloaksyste-

og biograf til 1/2 mia. kroner

mer har i forvejen længe lagt pres på kapaciteten. Der er behov for

Læs fra side 54

nytænkning omkring den måde vi afvander byen på.

en del af planlægningsarbejdet, der skal være med til at fastholde og

Læs fra side 48

4

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder NOVEMBER 2007 • NR. 11

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN

Forventningerr till kommunerne:

Trafiksikkerhedsindsats skal i omdrejninger Hastighed og ulykker:

Danskerne kører stærkere Regnvand - udnyt landskabet TEMA: Trafik og veje

Odsherred – lys og veje efter reformen

Byt job og få nye kompetencer

Variation i grøftekanten

Forsidefoto: Colourbox UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc.

Michael Nørgaard Andersen (ansv.)

Boserupvej 121, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk

Infrastruktur og klima forudsætninger for velfærd! / Af teknik- og miljøchef Søren Peter Sørensen, Silkeborg kommune

Vi må sandelig håbe, at pausen kun er kort, fordi Infra-

Medlem af KTCs bestyrelse

strukturkommissionens udpegning af de væsentligste udfordringer frem til 2030 taler sit klare og meget

Folketingsvalget fik desværre sat en brat stopper for

tydelige sprog om de store udfordringer, der venter os

Infrastrukturkommissionens arbejde:

alle:

”Som følge af, at statsministeren har udskrevet Folke-

•

tingsvalg torsdag den 13. november 2007, er arbejdet Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.

Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk

i Infrastrukturkommissionen, der blev nedsat af rege-

Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13.

Telefax 89 21 21 14.

E-mail: ktc@ktc.dk

udkast til betænkning, og det er spændende læsning:

Samme sted kan man alligevel læse 263 siders •

En gennemsnitsdansker bruger mere tid på transport end på sin folkeskoleuddannelse.

•

Transportsektoren bidrager med 26 % af den samlede udledning af drivhusgasser i Danmark. Transportsektorens andel af drivhusgasserne er derudo-

Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41.

Telefax 54 76 00 55.

E-mail: info@grafikom.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 580,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

tet omkring og mellem de større byer •

ringen i november 2006, sat i bero”, står der på www.infrastrukturkommissionen.dk.

sering af boliger og erhverv som det bedste svar på denne påvirkning.

•

På motorvejsnettet alene er trafikken forøget med 70 pct. fra 1998-2005.

•

Antallet af dræbte er faldet 70 % siden 1970 trods en af fordobling af trafikken.

•

Alligevel dør der stadig hvert år over 300 i trafikken - mange flere kvæstes.

Begrænset banekapacitet i enkelte korridorer reducerer mulighederne for, at den kollektive

•

trafik kan aflaste vejnettet væsentligt i disse korridorer

•

Stigende udfordringer med at begrænse trafikkens effekter på klimaet, naturen og miljøet

•

Stigende krav om forbedringer af trafiksikkerheden

•

Stigende behov for at optimere udnyttelsen af den eksisterende infrastruktur, herunder gennem tilstrækkelig vedligeholdelse og udnyttelse af IT-tek-

Strategiske investeringer i den kollektive trafik tænkt tæt sammen med byplanlægning og lokali-

Øgede krav til de internationale forbindelser, godsknudepunkter og transportcentre

•

ver stigende.

•

Stigende trængselsproblemer, herunder på vejnet-

nologi •

Stigende behov for helhedsplanlægning, herunder koordinering af by- og infrastrukturplanlægningen.

Hvis ikke disse udfordringer løses, så rammerne for velfærd og sundhed i form af klima, natur, miljø, infrastruktur og bygninger tilpasses fremtidens krav og behov, så vil der opstå så store og alvorlige problemer, at ”de skyldige” vil blive stillet til ansvar i den offentlige debat. Men foreløbig er det netop i den offentlige

Det er da så spændende, at det bestemt kan undre,

debat, at vi savner disse en diskussion af disse svære

hvorfor det ikke fylder mere i valgkampen. Her gælder

emner.

det velfærdsreform og/eller skattelettelser, integration Kontrolleret oplag: 3.143 ekspl.

I perioden 1. juli 2005 - 30. juni 2006

og en tøvende bekymring for klimaet uden at nogen

Uanset valgets udfald må vi derfor håbe, at de mange

tør blive alt for konkret. Velfærdsreformen berører gan-

spændende udfordringer på det tekniske områder bli-

ske vist de offentlige bygningers kvalitet, men ellers

ver en synlig del af det nye regeringsgrundlag.

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling

glimrer hele det tekniske område og infrastruktur-

Velfærdsreformen kan ikke stå alene, men må følges

området ved ikke at være nævnt i kvalitetsreformens

af reformer først og fremmest indenfor infrastruktur og

ISSN 1902-2654

mange aktiviteter og forslag. Den tekniske sektor er sat

klima.

på pause, i det mindste mens valgkampen raser.

VEJEN TIL DIN FREMTID? Store maskiner, varm asfalt og grus. Det er nogle af de ingredienser en arbejdsdag indeholder. Andre er fantastiske kolleger og et stærkt teamwork, for hos os er medarbejderne vejen til succes. Vi har det sjovt og kan lide at se hurtige og perfekte resultater af vores arbejde. Lyder det også som noget for dig? Så kan vi tilbyde dig et alsidigt job i åben natur med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK/ROADS

6

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold Trafik og veje 16 I Huller i vejen - eller i budgettet!

Trafiksikkerhedsarbejdet forudsætter samarbejde mellem kommuner og politi – og rekruttering af medarbejdere til kommunerne.

52

18 I 7.500 km ekstra opgaver Kommunalreform og 7.500 km ekstra veje at tage vare på – hvordan går det med vedligeholdelse, trafiksikkerhed m.m.

21 I Det ligner en ommer!

Regeringens Infrastrukturkommission er splittet om anbefalingerne.

24 I Danskerne kører stærkere!

I 2007 er det begyndt at gå i den forkerte retning med trafiksikkerhed – se nyeste tal og mulige forklaringer

Regnvand og vandløb 48 I Arealbaseret afvanding af danske byer Øgede regnmængder – udnytter vi mulighederne i byens landskab godt nok ?

52 I Samarbejde mellem forskere og praktikere gør en forskel Samarbejde mellem erhvervsliv og forskning om vandløbsvedligeholdelse.

26 I Smukkere Veje Interesse for arkitektur er også nået til vejsektoren – det gælder både store og små vejanlæg.

30 I Lokal forankring gennem medierne Erfaringer fra Hedensted om medier og trafiksikkerhedsarbejde.

34 I Lys og bedre veje over land og by i Odsherred Erfaringer fra år 1 i Odsherred Kommune: Cykelplan, partnering og opstart af Trafiksikkerhedsplan

Tromsø - oppe i Norge!

54 I Tromsø har OL-ambitioner Tromsø har ambitoner om at få vinter OL i 2018 til byen

58 I Fortidens Energisynder Tromsø er ved at tage opgøret med elvarme som idag bruges i mange offentlige bygninger.

59 I Tromsø – Tre i Een! Biograf, bibliotek og rådhus under samme tag – kæmpe byggeri til 1/2 mia er nu færdigt.

38 I Grøftekant forvaltning – slåningstidspunkt og botanisk udvikling Variation i vejkanternes udseende og bevoksning kræver ”wise management”.

42 I Behov for ny og koordineret vejklassificering

59

Amtsveje og kommuneveje fra forskellige kommuner – der er behov for et nyt system til klassificering af veje.

46 I KVF - spændende opgaver i vejsektoren!

KVF har repræsentation i 70 kommuner – godt afsæt for videndeling og kommunal interessevaretagelse.

54

59

Nyt 60 I Erhvervsnyt Nye temasider med nyheder fra virksomheder på teknikog miljøområdet.

26

34

62 I KTC Nyt 63 I Leverandør til teknisk forvaltning

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 7

Analyser, evalueringer og løsninger

• sammenhæng mellem økonomi, udvikling, løsninger og de mennesker, der skal bruge dem. COWI er en stærk samarbejdspartner i velfærdssamfundets udvikling.

• tæt samarbejde med kunden. For at sikre effektive og velfungerende løsninger arbejder COWI altid i tæt samspil med kunden.

• multidisciplinære kompetencer. COWI er i kraft af sit velfærdsøkonomiske overblik, sine kompetencer i processtyring og sin brede vifte af tekniske kompetencer en meget stærk samarbejdspartner og rådgiver.

For information kontakt: Afdelingschef Søren Adamsen sqa@cowi.dk, tlf. 45 97 76 05

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 3500 medarbejdere hver især er det på deres.

www.cowi.com

8

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Jylland får de største trafikinvesteringer ”Dansk trafikpolitik er en skandale, fordi der ikke investeres dér, hvor behovet er størst. Trafikanter i hovedstadsområdet spilder unødigt megen tid i trafikpropper, fordi Folketinget i årevis har forsømt at investere i nye veje og jernbaner dér, hvor behovet er størst. I stedet har jyderne fået nye veje i områder, hvor køer er noget, der står og tygger drøv på markerne.” Det mener formanden for Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen (S), som kalder prioriteringerne i dansk trafikpolitik for usaglige og en skandale, fordi politikerne lader investeringerne falde efter princippet: Én til dig og én til mig.

Bilforurening koster liv!

Tal fra Miljøministeriet viser, at der hvert år dør ca. 500 mennesker på

»Når københavnerne får en metro, de i øvrigt selv skal betale for, skal

grund af vejstøj og 3.400 mennesker på grund af partikelforurening.

de straks have nogle motorveje i Jylland. Men vi sidder fast i en

Disse dødsfald skyldes først og fremmest partikler fra biler. Det skriver

udviklingshæmmende trafiksituation og kan ikke engang få de inve-

Danske Regioner i en pressemeddelelse og anbefaler derfor, at Infra-

steringer, der dokumenteret er behov for,« siger Vibeke Storm

strukturkommissionen giver kollektiv trafik og miljøhensyn en større

Rasmussen.

plads i fremtidens trafikplanlægning.

Ifølge en opgørelse fra regeringens Infrastrukturkommission gik 57

- Ligesom vi har Rådet for Større Færdselssikkerhed til at kæmpe for

pct. af alle trafikinvesteringer på finanslovene i perioden 1995-2004

færre dræbte på vejene, bør regeringens Infrastrukturkommission slås

til Jylland, mens 31 pct. gik til hovedstadsområdet. De sidste 12 pct.

mere for at mindske de katastrofale konsekvenser af bilernes forure-

gik til resten af landet.

ning, siger Carl Holst (V), formand Danske Regioners udvalg for regio-

Kilde: berlingske.dk

nal udvikling, med afsæt i de arbejdsnotater, Infrastrukturkommissionen har offentliggjort undervejs.

Danske Regioner vurderer, at kommissionens ambitionsniveau på miljøområdet hidtil har været alt for lavt i forhold til de udfordringer, vi

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma Grontmij I Carl Bro A/S NCC Roads A/S COWI A/S Orbicon A/S Byggecentrum RGS 90 A/S Per Aarsleff A/S Niras A/S Vejdirektoratet Dakofa Arkil A/S Rambøll A/S Tankegang A/S Watertech A/S Eurostar Dansk Autoværn Akzo Nobel Epoke A/S Disud Colas A/S Geograf A/S Tankegang A/S Schultz Information A/S Ferskvandcentret Pankas A/S

står over for, og at de mange dødsfald som følge af bilforurening er et side 2 5 7 9 10 11 13 15 17 20 21 23 27 29 33 35 37 41 44 45 49 51 57 62 68

stærkt argument for at satse mere på kollektiv trafik.

Kilde: www.regioner.dk

Måske bompenge i København.

Ny Alliance fjernede før valget den sidste forhindring for indførelse af bompenge, da partiets trafikordfører sagde, at partiet går ind for bompenge for at begrænse biltrafikken. . »I vores forslag ligger bompengene bare registreret i en chip i bilen, så man betaler en bestemt takst, efter hvilken zone man kører i«, siger Ny Alliances trafikordfører, René la Cour Sell.

Samtidigt kommer EU-lovgivningen i debatten; EU-kommissionen vil rejse sag mod Danmark, fordi et direktiv om bompengesystemers teknik ikke er indført i dansk lov.

Direktivet kræver ikke, at der indføres bompenge, men alene, at lovene stiller krav til, hvordan bompengesystemer sættes i værk. På Københavns Rådhus ser politikerne gerne bompenge eller trængselsafgifter indført for at gøre noget ved de massive problemer, trafikken er skyld i. Ønsket bakkes op af 16 omegnsborgmestre. Men hidtil er forslagene om at afhjælpe trafikproblemerne i og omkring hovedstaden ved hjælp af bompenge blevet skudt ned af Christiansborgs flertal.

Kilde:www.pol.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Udstilling:

MAD Office Den unge kinesiske arkitekt- og designvirksomhed MAD Office indtog for alvor den internationale scene, da den i 2006 – som første kinesiske tegnestue nogensinde – vandt en arkitektkonkurrence uden for Kina med projektet ”Absolute Towers” i Toronto, Canada. Navnet MAD er en forkortelse af MA Design, efter grundlæggeren Ma Yansong, men MAD spiller helt bevidst på den engelske betydning af ordet ’mad’, nemlig vanvittig.

Kina er de sidste 20 år blevet kendt som verdens fabrik. ”Made in China”

Toilet-topmøde i Indien

er blevet et globalt symbol, der forbindes med billige produkter af dårlig

Det syvende verdensmøde om toiletter og sanitet er afholdt i New

kvalitet. I dag udfordrer Kina dette billede. De kommende Olympiske Lege

Delhi i Indien; byen som også har et toiletmuseum. En række nye

2008 i Beijing og EXPO 2010 i Shanghai er blevet et symbol for foran-

toilettyper blev vist frem, og det drejer sig frem for alt om toiletter til

dringer på vej, og Kina rykker hastigt inden for såvel økonomi, kultur og

fattige lande med store sanitære problemer.

kunst som i drømme og ambitioner for fremtiden. I dag er en ny generati-

Vandforbrugende toiletter, der tilsluttes gammeldags teknologi som

on af bl.a. arkitekter og kunstnere derfor i gang med at ændre Kinas brand

kloakrør er på vej ud. Nu drejer det sig om at masseproducere billige

fra billige produkter ”Made in China” til visioner ”Made by China”.

toiletter, der ikke bruger vand. I stedet bruger de solenergi, der ned-

DAC | Dansk Arkitektur Center viser udstillingen MAD IN CHINA fra 3. november 2007 til 6. januar 2008. Se www.dac.dk

”Det bliver Nordens Venedig !”

Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på

Ved at tænke i helheder kan du opnå: • Færre oversvømmelser • Bedre vandmiljø • Flere rekreative områder • Større udbytte af investeringerne Løsninger der bygger på erfaring og nytænkning www.orbicon.dk

bryder affaldsstofferne, så de i løbet af få dage er lugtfri og uden smittefare. Toiletterne er opfundet, men endnu ikke sat i produktion.

10

TEKNIK & MILJĂ˜ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Planloven i praksis

ansvar, rammestyring og inddragelse af borgerne i planlĂŚgningsproces-

Publikationen �Planloven i praksis� giver en hurtig oversigt over planlo-

kystomrüder, planlÌgning til butiksformül og planlÌgning for større

vens regler og muligheder, viser eksempler pĂĽ lands-, kommune- og

enkeltanlÌg, der kan püvirke miljøet vÌsentligt. Endelig beskrives for-

lokalplanlĂŚgning og beskriver den nye plantype regionale udviklings-

mĂĽlet med opdeling af landet i byzone, sommerhusomrĂĽde og landzo-

planer. Publikationen beskriver lovens principper om decentralisering af

ne og reglerne for byggeri i landzonen ridses op. www.blst.dk

sen. Der er ogsü en kort indføring i planlovens regler for planlÌgning i

Ny bog:

Automatisk trafikkontrol Forsøg med stÌrekasser

At lede med magt og autoritet

Valgkampen bød os pü opbakning til en helt ny forsøgsordning

med lederudvikling og coaching og karriererĂĽdgivning.

Lone Schilling Andersen har skrevet bogen �At lede med magt og autoritet�.

Forfatteren der har mere end 20 ĂĽrs ledererfaring og arbejder i dag primĂŚrt

med automatisk hastighedskontrol i Danmark. Justitsministeren er

Moderne medarbejdere motiveres og inspireres ikke af regler, diktater og

pü ca. 10 udvalgte vejstÌkninger parat til at lave forsøg med de

procedurer fra lederen. Lige sü lidt som de motiveres af den konturløse leder,

sükaldte stÌrekasser – altsü fastmonterede kameraer – der sÌttes

der er veg og holdningsløs og svajer som et siv i vinden. En leder mü bringe sin

op pĂĽ ulykkesbelastede landevejsstrĂŚkninger og skoleveje. Som en

personlighed, sine vĂŚrdier, erfaringer og holdninger i spil for at opnĂĽ den autori-

meget central del af det nye system, foreslĂĽr de konservative, at

tet, som er afgørende for, at medarbejderne für tillid til lederens beslutninger og

trafikanterne vil blive oplyst om kontrollen ved tydelig skiltning, og

ønsker at følge dem. Magt og autoritet gür hünd i hünd, og ingen leder kan

forsøgsstrÌkningerne vil desuden fremgü af politiets hjemmeside.

nøjes med et af elementerne. Hvordan det indbyrdes forhold mellem de to

Tilsvarende fastmonterede kameraer til automatisk hastighedskon-

kan og skal vĂŚre afhĂŚnger af organisationen, ledelsesformen og af lederen

trol benyttes bl.a. ogsĂĽ i Sverige, Norge og Finland.

selv, men skal lederen have succes som leder og trives og vokse med opgaverne, skal han praktisere sĂĽvel magt som autoritet.

Fra bogen: �Du skal se rollen i øjnene – der er en grund til, at det er dig, der er leder og de andre der er medarbejdere! Du kan noget, som de andre ikke kan – kan du ikke selv fü øje pü forskellen, sü har du en udfordring, som du skal se at fü løst i en fart. Lad vÌre med at tro, at der ingen forskel er pü dig og dine medarbejdere. Der er en forskel, og det er denne forskel, der blandt andet udløser den højere løn, de flere goder og den større belastning m.m.� www.boersensforlag.dk

DOGME 2000:

Miljøindsatsen batter, nür kommunerne gür sammen

V&S Prisdata 2008

Vi sĂŚtter pris pĂĽ byggeprojekter

Dogme-kommunerne er klar til at lÌre fra sig. Første skridt blev taget den 25. oktober i Fredericia, hvor �Dogme 2000 hündbo-

V&S Prisdata er et uundvÌrligt vÌrktøj til kalkulation, hvad enten det drejer sig om overslagsberegning, tilbudsgivning eller budgetlÌgning. I V&S Prisdata har du alle relevante priser samlet Êt sted, og der er priser pü büde anlÌg, nybyggeri, renovering og drift.

Hündbogen beskriver et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling og indfanger tillige resultaterne af tre ürs udviklingsarbejde med et BYGGECENTRUM DS7049

VÌr klar til byggesÌsonen 2008 – bestil V&S Prisdata 2008 nu pü vs.byggecentrum.dk. Du kan ogsü kontakte os pü 70 12 06 00.

gen� blev offentliggjort pü ürets Dogme-efterürskonferencen.

stort LIFE projekt. �Hele ideen med at udarbejde en Dogme 2000-hündbogen er, at politikere og embedsmÌnd i andre kommuner – büde i Danmark og i resten af Europa skal kunne hente inspiration og viden om, hvordan vi arbejder med miljøspørgsmül, og hvad der skal til for at etablere et lignende miljøsamarbejde,� püpeger Helle Tiedemann, formand for Dogme 2000-samarbejdet

LÌs artiklerne om Dogme 2000 i oktoberudgaven af �Teknik & Miljø� og find hündbogen pü www.dogme2000.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

Mangler du et Projektrum til dit projekt?

nogle af KTCs faggrupper benytter allerede projektrum i det daglige og har online adgang til dagsordener, referater og bilag via

På KTC Portalen er det nu blevet muligt for

eller svarer på et indlæg i et debatforum,

KTC Portalen.

alle i den tekniske sektor, at få stillet online

afgår der besked til rummets øvrige medlem-

Hvis du ønsker at få oprettet et projektrum til

filarkiver og debatfora til rådighed gratis. Er

mer. På den måde er alle deltagere i projek-

det projekt, ERFA netværk eller den forening

du med i et projektsamarbejde, en faglig

trummet altid ajour med det sidste nye og

du er med i, kan du kontakte KTC Sekretaria-

sammenslutning, ERFA- gruppe, eller lignen-

man slipper for at rundsende emails med

tet for flere oplysninger. Du kan også udfylde

de, kan du måske se ideen i at have et onli-

bilag og vedhæftede dokumenter.

formularen på www.ktc.dk/foreningen/pro-

ne arkiv til dagsordener, referater, rapporter

Der er allerede 4 forskellige grupper og fore-

jektrum (for registrerede brugere).

og dialogfora til kollegial/ faglig sparring?

ninger der er i færd med at opbygge deres

Har du endnu ikke en brugerprofil på KTC

I et projektrum på KTC Portalen er det muligt

egne projektrum, heriblandt det midtjyske

Portalen, kan du oprette den på www.ktc.dk

at vedligeholde sit eget lille ”website” hvor

kortsamarbejde GeoMidt og de GIS ansvarli-

projektrummets administrator, kan oprette og

ge i kommunerne i Region Sjælland. Forenin-

vedligeholde et lille antal websider med

gen for Stabsmedarbejdere i Teknik- og Mil-

YDERLIGERE OPLYSNINGER OM PRODUK-

redaktionelt indhold, samt tilføje filarkiver og

jøområdet (STM) har også i forbindelse med

TER OG LØSNINGER PÅ KTC PORTALEN,

debatfora efter behov.

deres website som hostes på KTC Portalen,

KONTAKT: JESPER HEDEGAARD

Systemet er meget nemt at bruge og kræver

et projektrum under udarbejdelse. ArcErfa

TELEFON: 8921 2116

ingen særlige IT-kundskaber. Hver gang et

brugergruppen som udgår fra Kolding har

EMAIL: JH@KTC.DK

medlem af projektrummet uploader en ny fil,

ligeledes været i gang. KTCs bestyrelse og

WWW.KTC.DK

DET NYE

. Rensning af forurenet jord . Kartering af jord . Håndtering af overskudsjord . Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald . Genanvendelse af slagger

RGS 90 A/S . Selinevej 4 . 2300 København S . Tlf. 32 48 90 90

12

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Genbrug mursten og spar CO2 !

I gamle dage, når et hus brændte eller skule nedrives nedtog man murstenene og rensede dem for at anvende dem igen til det næste hus. Bl.a. derfor har 3 Kommuner valgt, at ændre deres affaldsregulativ og det viser vejen for en mulig årlig besparelse af en CO2 udledning på 15.000 tons på landsplan. Ændringen går ud på at ”gamle mursten fra bygninger fra før 1950 der nedrives ikke længere må knuses eller fyldes i en markvej, men skal transporteres til direkte genbrug” Det er en teknologi der har været afprøvet igennem 7 år, der gør det muligt effektivt at sortere og rense de gamle sten. Det er virksomheden Gamle Mursten i Svendborg, og Gamle Mursten Region Midtjylland, der har opfordret kommunerne Ikast-Brande, Herning og nu også Svendborg til at ændre affaldsregulativerne således, at man kan rede de gamle sten fra knuseren. Det betyder, at for hver mursten der kommer tilbage til byggeriet, sparer man miljøet for et halvt kg. CO2. Disse tal stammer fra Miljøministeriets egen rapport fra 1997 ”Renere Teknologi.

Hvis man foretager en meget forsigtig beregning over hvor mange mursten fra før 1950 der kunne redes hvert år i Danmark, så antager det mellem 30 og 50 millioner sten. I 2007 produceres der ca.

470 millioner nye mursten Danmark. www.gamlemursten.dk

Iltsvind aftager kun langsomt De rolige vejrforhold i oktober har medført, at udbredelsen og styrken af iltsvind kun er aftaget lidt siden september, så midt i oktober var der stadig udbredt iltsvind i Bælthavet og Øresund.

Kraftigt iltsvind forekom kun i det sydlige Lillebælt og i mindre områder i det centrale Øresund, Knebel Vig og nord for Sjællands Odde samt i Dybet i Mariager Fjord.

Det viser iltrapporten for oktober fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet.

DMU’s rapportering om iltforholdene i de danske farvande bygger på målinger fra statens miljøcentre og data fra de tilsvarende svenske institutioner og myndigheder.

Udbredte iltsvind i lavvandede kystvande forventes generelt overstået for i år på grund af faldende temperatur og normalt mere blæsende vejr i efteråret. I de åbne, indre farvande og det sydlige Lillebælt kan iltsvindet under rolige vejrforhold stadig fortsætte langt ind i november, men de nuværende iltniveauer taget i betragtning er risikoen for udbredte, kraftige iltsvind sandsynligvis overstået for i år. www.dmu.dk

Lokal benzinafgift i Tromsø Tromsø i nordligste Norge har som nok det eneste sted i Europa en lokal benzinafgift, der skal medfinansiere investeringer i vejsektoren.

Ordningen har eksisteret i en årrække og løber til 2012. I perioden 2004 til 2012 skal ordningen indbringe vej- og trafikområdet i Tromsø i alt 366 mill. kr.

Selve benzinafgiften udgør 144 mill. kr. i perioden – 80 øre pr. liter, og beløbet suppleres med statslige og kommunale bidrag. Pengene anvendes til direkte vejinvesteringer, forbedring af forhold for cyklende og gående, trafiksikkerhed, kollektivtransport og miljøtiltag.

Læs mere om Tromsø inde i bladet.

2AMMEAFTALER n ET T T SAMARBEJDE &OR !ARSLEFF 2 RTEKNIK ER EN RAMMEAFTALE IKKE BLOT FASTE ENHEDSPRISER OG EN AFTALT TIDSPERIODE $ET ER EN SAMARBEJDSFORM HVOR KUNDEN FÍR ALLE !ARSLEFF KOMPETENCER STILLET TIL RÍDIGHED !ARSLEFF 2 RTEKNIK TILBYDER RAMMEAFTALER DER ER ET EFFEKTIVT V RKT J TIL AT SIKRE EN LANGSIGTET FORNYELSE AF AFL BSSYSTEMET 6I VIL LEVERE DEN BEDSTE OG KONOMISK MEST FORDELAGTIGE L SNING $ET BETYDER AT VI KONSTANT HAR FOKUS PÍ PRIORITERING PLANL GNING OG OPTIMERING AF ALLE RESSOURCER 6I INDGÍR I ET T T SAMARBEJDE HVOR VI ANVENDER ALLE VORE KOMPETENCER FOR AT NÍ DEN OPTIMALE OG BEDSTE L SNING 6I HILSER RAMMEAFTALER PARTNERING OG ANDRE FORMER FOR T T OG LIGEV RDIGT SAMARBEJDE VELKOMMEN KVALITET GENNEM SAMARBEJDE

WWW AARSLEFF COM

14

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Hent nye kompetencer gennem udstationering Byt job i en periode og hent nye kompetencer. Sådan lyder et af budskaberne i projektet ”Mobil Læring”, hvor tekniske forvaltninger og private rådgivende ingeniørvirksomheder samarbejder om at give dygtige ingeniører nye kompetencer gennem udstationering.

private virksomheder opnår øget

inspiration til arbejdspladsen og på

uger op til seks måneder. Det kom-

forståelse for hinandens arbejde og

den måde opnå et kvalitetsløft.

mer an på, hvad man vil opnå med

vilkår. En teknisk forvaltning arbej-

Medarbejderne reagerer positivt

der typisk ud fra at opnå politiske

på projektet, når de finder ud af, at

kan også være på deltid f.eks. tre

mål og målopfyldelse i forhold til

de får ny viden og nye kompeten-

dage ude og to dage hjemme pr.

borgerne, hvor en privat virksom-

cer. Derudover finder flere medar-

uge.

hed mere har fokus rettet mod sel-

bejdere det spændende, at ”få luft

ve detailgennemførelsen af et pro-

under vingerne” eller sagt på en

len til at afprøve teorierne i praksis.

jekt. En udstationering kan således

anden måde, at komme ud og bli-

I samarbejde med Carl Bro og Kol-

bringe et bredere eller mere hel-

ve inspireret. Endelig ser medarbej-

ding Kommune samt Forsynings-

hedsorienteret billede ind i opgave-

derne det som en fordel at kunne

virksomhederne i hhv. Greve og

løsningen for såvel en forvaltning

vende tilbage til arbejdspladsen

Nyborg er vi klar til at sende de

som en privat virksomhed.

med ny viden og et udvidet net-

første medarbejdere af sted på

værk.

konkrete udstationeringer.

forvaltningers evne til at tiltrække,

Og så er det tilmed gratis.

Invitation

udvikle og fastholde ingeniørviden.

Udover arbejdstiden koster det ikke

Er du blevet inspireret af idéerne

Projektet ”Mobil Læring”, som gen-

Det sker gennem kortere udstatio-

noget at deltage i ”Mobil Læring”,

bag projektet, og du er interesseret

nemføres i samarbejde mellem

nering af ingeniører og andre med-

og det øger interessen betydeligt.

i at høre mere, kontakter du pro-

Ingeniørforeningen i Danmark, IDA

arbejdere i ingeniørlignende jobs.

Tænk bare på, hvad det koster at

jektleder Annette Askholm i Inge-

sende en medarbejder på et fagligt

niørforeningen i Danmark på

kursus i 1–2 uger.

aa@ida.dk.

/ Af projektleder Annette Askholm, IDA

Et af formålene med projektet er

udstationeringen. En udstationering

”Mobil Læring” står nu på tærsk-

at styrke de kommunale tekniske

og Kommunernes Landsforening,

Et andet formål er at styrke sam-

KL, har sat skub i lysten til at tænke

spillet mellem de tekniske forvalt-

nyt i kampen om ressourcerne.

ninger og de private leverandører

Det er den bedste form for

og samspillet indbyrdes mellem

efteruddannelse, man kan få, fordi

Du kan også på IDAs og KL’s hjem-

en kommune kan udstationere en

kommunale forvaltninger og afde-

man får fingrene ned i materien

meside bladre i den håndbog, der

ingeniør til en privat virksomhed

linger.

igennem ”learning by doing”. I for-

er udarbejdet i forbindelse med

hold til CV’et er der her tale om en

projektet. Håndbogen gennemgår

Projektet giver mulighed for, at

eller en anden kommune, og i

Arbejdsgiverne har set lyset i

samme periode kan kommunen

projektet. De får en klar mulighed

reel kompetenceudvikling. Den

både de praktiske og mere over-

”indstationere” en medarbejder.

for at profilere arbejdspladsen som

udstationerede medarbejder arbej-

ordnede spørgsmål i forbindelse

Men det er dog ikke et krav, at

udviklingsorienteret. Et signal, der i

der med et givent fagområde i en

med udstationeringen. Hvis du

udstationeringen skal være to-vejs.

sig selv medvirker til øget trivsel.

længere periode og har herigen-

googler ”Mobil Læring KL og IDA”,

”Mobil Læring” bidrager til, at

Derudover ser arbejdsgiverne en

nem opnået et kompetenceløft.

kommer du frem.

medarbejdere i både offentlige og

stor fordel i at hente ny viden og

En udstationering kan vare fra 4

Ny programserie går i dybden Med programserien DAS family® supplerer vi NIRAS’ velkendte afløbsprogram DAS2005/XT med nye tilkøbsprogrammer til drift og vedligehold, håndtering af brønddata, kvalitetssikring af TV-inspektioner etc.

extern.dk

Serien vil løbende blive opdateret – ligesom der vil blive udviklet nye programmer i takt med markedets behov.

www.niras.dk

DAS family giver: • overblik og viden til at træffe de rigtige beslutninger • medarbejderne den bedste software til at udføre opgaverne • mulighed for at tilbyde endnu bedre borgerservice

16

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE

Huller i vejen – eller i budgettet?

Kommunerne har fået midler til at holde samme standard på vejene, som amterne gjorde før, men heller ikke mere, mener Bjørn Dahl, formand for KL’s teknik- og miljøudvalg.

bejde en trafiksikkerhedsplan for

planen anbefaler, at kommunerne

kommunen,” siger Susanne Bjerre,

tager fat på,” siger hun.

Susanne Bjerre ser endvidere

byrådsmedlem (V) i Holstebro Kommune og KL’s repræsentant i

frem til, at der – som lovet – kom-

Færdselssikkerhedskommissionen,

mer mere politi på vejene som føl-

hvor hun har været med til at frem-

ge af politikredsreformen. ”Vi ved, at trafiksikkerhed og kam-

lægge en ny national handlingsplan, der markant skal forbedre tra-

pagners succes hænger sammen

fiksikkerheden.

med, hvor synligt politiet er i trafikken, og derfor er en vellykket trafik-

I Holstebro Kommune har man

/ Af Joel Goodstein

fået 105 km ekstra vej fra amterne,

sikkerhedsindsats både afhængig af

og der er foreløbig afsat 1,5 mio.

et godt samarbejde mellem kommu-

Puslespillet, som skal få de kom-

kr. til at lave en trafiksikkerhedsplan

ner og politi, og af at politiet er mere

munale budgetter til at hænge

for kommunens veje. Ifølge Susan-

på vejene end hidtil,” siger hun.

sammen, har nu fået endnu flere

ne Bjerre er der to store trafikale

brikker: De mange tusinde kilome-

udfordringer for kommunen i kom-

understøttes af tal fra Sønderjyl-

ter nye veje i kommunerne - og en

mende år: At nedbringe antallet af

land, hvor der i modsætning til

lang række anbefalinger fra Færd-

ulykker. Og at udbygge vejnettet, så

resten af landet har været et fald i

selssikkerhedskommissionen som

det kan klare en øget mængde tra-

antallet af trafikulykker i år – sam-

skal forbedre trafiksikkerheden på

fik.

de kommunale veje. ”I øjeblikket er vi i gang med at

”Vi er en vækstkommune med stigende trafik på vejene og ønske

Susanne Bjerres vurdering

Byrådsmedlem Susanne Bjerre, Holstebro, medlem af Færdselssikkerhedskommissionen: Politiet skal være mere synligt.

menfaldende med at politiet i det sønderjyske har været ekstra meget på vejene for at lave fartkontroller.

Ifølge Susanne Bjerre har der

danne os et overblik over, hvordan

om, at der kommer motorvej til

vores nye vejnet ser ud efter kom-

vores del af landet. Vi er et rigt

munalreformen. Vi skal vurdere

samfund, så der skal være råd til

ning af vejnettet er også med til at

Færdselssikkerhedskommissionens

omfanget af de opgaver, som ven-

gode veje. Ordentlig vedligeholdel-

skabe bedre sikkerhed – foruden

handlingsplan i hverken Folketinget

ter, og vi skal i gang med at udar-

se af veje og tilstrækkelig udbyg-

alle de andre tiltag, som handlings-

eller KL.

ikke været en ordentlig drøftelse af

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 17

fuld gang, andre er måske knap

”Der mangler en politisk stillingtagen til handlingsplanens anbefa-

begyndt. Men man skal huske, at

linger, men jeg vil medbringe hand-

overdragelsen af amtsvejene kun er

lingsplanen til vores næste møde i

en af flere nye opgaver i kommu-

teknisk udvalg her i kommunen. Så

nerne, og at man prioriterer forskel-

må processen starte dér for vores

ligt i kommunerne. Mange ser vel

vedkommende, og måske er der

på, om der er tale om lovkrav eller

også behov for, at KL tager anbefa-

anbefalinger, inden de prioriterer

lingerne op for at se om der er

mellem opgaverne, ”siger Bjørn

brug for koordinering og vidende-

Dahl.

Han erkender, at der er en

ling mellem kommunerne,” siger

berettiget forventning fra både Fol-

Susanne Bjerre

ketinget og borgerne om, at kom-

Veje ikke ny opgave

munerne nu går ind med en række

Bjørn Dahl er 1.viceborgmester i

konkrete tiltag i forhold til trafiksik-

Roskilde Kommune (V) og for-

kerheden. ”Borgerne går meget op i trafik-

mand for KL’s teknik- og miljøud-

sikkerhed. F.eks. forældre som

valg.

bekymrer sig om deres børns

Han mener, at kommunerne

skolevej. Vi skal selvfølgelig fortsæt-

ved overtagelsen af de tidligere amtsveje har fået økonomi med i et omfang, så man kan fortsætte på det drifts- og vedligeholdelsesni-

Viceborgmester Bjørn Dahl, Roskilde Kommune, formand for Kls Teknik- og Miljøudvalg, vurderer at kommunerne har vanskeligt ved at rekruttere medarbejdere til vejopgaverne.

Han vurderer, at nogle kommu-

te vores samarbejde med politiet, bl.a. om at udpege sorte pletter.

Det er mit indtryk, at de fleste kom-

veau, som amterne havde. Men

for de mange flere kilometer vej og

ikke midler til et højere niveau.

samtidig leve op til den ny hand-

ner har haft svært ved at rekruttere

ret samarbejde med politiet. Det

muner har et godt og højt priorite-

lingsplan, som sætter nogle meget

de fornødne medarbejdere fra

samme gælder med Vejdirektora-

ansvar, at kommunerne overtager

ambitiøse mål for at nedbringe

amterne til at løse de nye opgaver.

tet. Selv om der måske ikke er dag-

så mange kilometer vej fra den ene

antallet af trafikulykker. Men det er

dag til den anden, men vedligehol-

svært at tale generelt om, hvad

der tegner sig, når man ser hvor

foregår der en løbende kontakt

delse og drift af veje er jo ikke nye

kommunerne skal gøre, for det

langt kommunerne er kommet i

mellem kommunerne og KL på

opgaver for kommunerne. Udfor-

varierer fra kommune til kommu-

forhold til Færdselssikkerhedskom-

den ene side og Vejdirektoratet på

dringen bliver at have driftsansvaret

ne,” siger Bjørn Dahl.

missionens anbefalinger. Nogle er i

den anden,” siger han.

”Selvfølgelig er det et stort

”Det er et noget broget billede,

lig kontakt med alle kommuner, så

Medlemskab til bedre service - og effektiv digital forvaltning Vejportalen er et samarbejde mellem alle vejbestyrelser. Filosofien er enkel: Alle, der arbejder med veje og trafik, kan med direkte adgang til de rette tjenester enkelt og effektivt servicere borgere og virksomheder.

Alle kommuner har samme udfordring: At servicere borgere og virksomheder bedst muligt og at effektivisere den digitale forvaltning.

Gennem et medlemsskab kan kommunen yde en bedre service til en lavere pris pr. kommune.

Udover adgang til relevante tjenester, har Vejportalen en unik søgemaskine, der opdaterer hvert døgn. På den måde finder man nemt den seneste viden om veje og trafik – herunder love, afgørelser og anbefalinger til løsning af opgaver.

Kontakt afdelingschef Hans Jørgen Larsen, Vejdirektoratet, tlf. 7244 3336, hvis du vil høre mere om, hvordan din kommune kan få gavn af samarbejdet.

Få også mere information på www.vejportal.dk

Mere effektiv arbejdsproces i kommunen Adgang til professionelle e-tjenester Alle e-tjenester kan indbygges på kommunens hjemmeside Indflydelse på udviklingen af Vejportalsamarbejdet

18

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE

7.500 km ekstra opgaver Med ansvar for flere tusinde km ekstra vej og en ny, national handlingsplan for trafiksikkerhed venter der kommunerne store udfordringer, når det gælder de trafikale opgaver.

”Det er et plus, at vi nu kun har

vejene i tilstrækkeligt omfang. Kom-

to vejmyndigheder. Alt andet lige

munerne skal få nedsat nogle

bliver der mindre plads til ansvars-

færdselssikkerhedsudvalg og få

forflygtigelse. Nu er ansvarsfordelin-

lavet nogle lokale trafiksikkerheds-

gen mere skarp. Amterne gjorde

planer. Det er grundlaget for det

det godt, det eftermæle skal de

videre arbejde,” siger han.

have, og jeg er fortrøstningsfuld, kommunerne nu har overtaget. Der

Folketinget forventer handling

er jo fulgt medarbejdere fra amter-

”Mit indtryk er, at kommunerne er

ne med, så kvalifikationerne bør

lidt afventende, når det gælder de

være til stede i kommunerne,”

trafikale opgaver. Det kan skyldes, at

Kommunerne er i år blevet 7.500

siger Karsten Nonbo, formand for

de hidtil har prioriteret andre dele af

km længere. Det er sket med over-

Færdselssikkerhedskommissionen

kommunalreformen højere, men

tagelsen af størstedelen af de tidli-

og Folketingsmedlem for Venstre.

også at de afventer screeningen af

når det gælder de vejstrækninger, / Af Joel Goodstein

I maj fremlagde kommissionen

gere amtsveje. Ansvaret for disse

statens veje. Jeg forventer, at trafik-

veje er nu delt mellem kommuner-

sin reviderede, nationale handlings-

sikkerhedsindsatsen i kommunerne

ne og staten. Sidstnævnte repræs-

plan for trafiksikkerheden. I planen

kommer op i omdrejninger i 2008.

enteret ved Vejdirektoratet og de

er opstillet nogle konkrete mål for,

Det er nødvendigt, hvis vi skal nå de

seks regionale vejcentre.

Men 2007 er ikke bare året, hvor kommunerne har fået ansva-

Formand for Færdselssikkerhedskommissionen, folketingsmedlem Karsten Nonbo: Kommunerne skal i omdrejninger!

hvor meget antallet af dræbte og kvæstede skal være reduceret med om 5 år [se faktaboks]. Karsten Nonbo mener, at det er nogle

ret for flere tusinde kilometer ekstra vej. Infrastrukturkommissionen er

række konkrete anbefalinger til for-

”skrappe, men realistiske mål”, hvis

lige straks på trapperne med sin

bedring af trafiksikkerheden - med

de myndigheder og organisationer,

vision for fremtidens danske infra-

kommunerne som centrale aktører.

som har med trafiksikkerheden at

struktur, herunder vejnettet. Og

Alt sammen noget der peger på, at

gøre, kan få det nødvendige samar-

2007 er også året, hvor Færdsels-

kommunerne må betragte trafik og

bejde til at fungere.

sikkerhedskommissionen er kom-

trafiksikkerhed som centrale og højt

met med en revideret, national

prioriterede opgaver. Og at der fra

men også at kampagner ikke virker

handlingsplan for trafiksikkerheden

statsligt hold vil være stor interesse

på alle. Derfor er det nødvendigt, at

i Danmark frem til 2012. I hand-

for, hvordan kommunerne løser

indsatsen sker på flere niveauer i

lingsplanen finder man en lang

opgaven.

kommunerne, og at politiet er på

”Vi ved, at kampagner er vigtige,

Mål for 2012 Færdselssikkerhedskommissionen opstiller i sin handlingsplan følgende målsætning for 2012: - Under 200 dræbte (2006-tal: 306 dræbte) - Under 1.850 alvorligt tilskadekomne (2006-tal: 2.911) - Under 2.100 lettere tilskadekomne (2006-tal: 3.604) Kilde: Færdselssikkerhedskommissionen

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE 19

”De flere ulykker skyldes pri-

Det skal kommunerne gøre Færdselssikkerhedskommissionen opstiller i sin nationale handlingsplan en række konkrete forslag til indsatsområder. Forslagene er rangeret med en, to eller tre stjerner efter skønnet effekt på trafiksikkerheden. Tre stjerner markerer størst effekt.

For kommunerne er de tre-stjernede indsatsområder følgende: - Trafiksikkerhedsrevision - Ombygning af vejkryds og etablering af rundkørsler - Systematisk udpegning og udbedring af ”sorte pletter” - Rumleriller i midten af tosporede veje - 2+1 veje med autoværn - Fartkampagner - Selekampagner - Kampagner mod spritkørsel - Lokal trafiksikkerhedsindsats Kilde: Færdselssikkerhedskommissionens Nationale Handlingsplan

Han afviser, at det stigende antal

kan eksempelvis trække på speciali-

mært en kombination af en mild

sektor, fordi der nu kun er to

stviden gennem Vejcentrene, og Vej-

vinter og en modedille, som har

niveauer. Både stat og kommuner

direktoratet får langt bedre adgang til

sendt mange uerfarne motorcykli-

er blevet styrket, fordi man har fået

lokal viden om vejnet og trafik og

ster ud på vejene. Samtidig har der

større enheder. Før havde vi rigtig

lokale udviklingsplaner. Når kompe-

ikke været så meget politi på veje-

mange enheder, heraf mange små

tencer og data fra både Vejdirektora-

ne på grund af politikredsreformen,

enheder. Der var små kommuner,

tet og kommunerne udnyttes i fæl-

og til sammen giver det desværre

hvor der nærmest kun sad en

et øget antal ulykker,” siger Karsten

enkelt person til at tage sig af hele

Nonbo. Han er dog sikker på, at

kommunens vejnet. Nu har vi fået

udviklingen vil vende og gå den rig-

større kommuner med mere kon-

tige vej mod færre ulykker, når poli-

centreret kompetence, og vi har

ti og kommuner for alvor kommer i

fået en styrket statslig vejbestyrelse,

omdrejninger.

der både er landsdækkende og

Selv om Færdselssikkerhedskom-

lokal. Det er sket ved, at Vejdirekto-

missionen kun fremsætter anbefa-

ratets nye organisation både har

linger, der ikke formelt er bindende

landsdækkende enheder og lokale

for kommunerne, så understreger

enheder i form af seks vejcentre.

Karsten Nonbo, at der fra Folketinget

Det giver en langt mere effektiv

er en forventning om, at kommuner-

struktur med stordriftsfordele og

ne tager anbefalingerne til sig og

samtidig nærhed til kunderne i

fører dem ud i livet.

både kommuner og Vejdirektoratet.

”Det er ikke tilfældigt, at alle Fol-

Men det hele er ikke fuldstændig

ketingets partier har været repræs-

på plads endnu. Kommunerne har

enteret i kommissionen. Anbefalin-

haft store omstillingsopgaver, og

gerne er reelt forpligtende for kom-

det har vi også på grund af den

munerne,” siger han.

nye struktur, men vi er nået rigtig

Vej- og trafikchef Knud Erik Andersen, Vejdirektoratet, understreger at samarbejdet mellem kommuner og vejcentre er vigtigt.

langt,” siger Vej- og trafikchef Knud

mål, som er opstillet i handlingsplanen,” siger Karsten Nonbo.

”Vi har fået en mere effektiv vej-

Mere effektiv vejsektor I Vejdirektoratet er man også glade

Erik Andersen.

Han mener, at samarbejdet mel-

lesskab, kan der opnås meget mere for begge parter.

ulykker i 2007 har noget at gøre

for den nye to-delte struktur, som

lem kommuner og vejcentrene er

med den nye ansvarsfordeling mel-

fordeler ansvaret for vejene mellem

helt afgørende for den fremtidige

til hele vores organisation, og det

lem kommunerne og staten.

kommuner og stat.

udvikling af vejsektoren. Kommuner

tror jeg, kommunerne er rigtig glade

”De lokale vejcentre er ”fordøren”

20

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE

for. Det lokale samarbejde skal være

er for kommunerne nu, at sige nej

behovsdrevet, så der kan godt være

til overkørsler og kryds i forbindelse

forskel fra vejcenter til vejcenter,”

med byudvikling mv.,” slutter Knud

siger Knud Erik Andersen.

Erik Andersen.

Til hvert af de seks vejcentre er knyttet et Færdselssikkerhedsud-

Få lavet handlingsplaner

valg, hvor bl.a. kommunerne delta-

Hos Rådet for Større Færdselssik-

ger. Udvalgenes primære opgave er

kerhed siger direktør Anders Rosbo

at formidle information om trafiksik-

om den nye vejsektor:

kerhed i samarbejde med bl.a. poli-

”Det er vores indtryk, at trafik og

tiet. Dette sker som kampagneakti-

infrastruktur har stor bevågenhed i

viteter om f.eks. spritkørsel, sele-

kommunerne og hos KL. Vi taler

brug m.v. Endvidere drøftes forslag

med KL, og vi taler med kommuner-

til trafiksikkerhedsplanlægningen i

ne, bl.a. når politikredsene inviterer

vejcentrets område.

til fælles møder. Men det er endnu

”En stor udfordring for kommu-

lidt tidligt at sige, hvordan det fremti-

Direktør Anders Rosbo, Rådet for større Færdselssikkerhed opfordrer kommunerne til at få lavet en handlingsplan for trafikproblemerne.

Anders Rosbos råd til kommunerne lyder:

nerne er at få etableret en struktu-

dige samarbejde kommer til at fun-

reret ”arbejdsdeling” mellem alle

gere. Vi er stadig på et tidspunkt,

vejene i kommunen. Hvis 4-5 gam-

hvor kommunerne skal have landet

færdselssikkerhedsudvalg, få analy-

le kommuner er blevet til én ny

kommunalreformen, og politiet skal

seret de lokale trafikproblemer i

kommune, og der oven i købet er

have landet politikredsreformen”.

kommunerne og få lavet en hand-

”Se at få nedsat de anbefalede

tilført nogle tidligere amtsveje, så er

Allerede nu er det aftalt, at Rådet

lingsplan. Vi rådgiver gerne i det

der brug for klassificering af vejene,

for Større Færdselssikkerhed vil være

omfang, vi har ressourcer til det.

så de samlet set udnyttes bedst

at finde blandt deltagerne på KL’s

Desuden er der jo det forhold, at

muligt. Forskelle i standard og servi-

årsmøde i 2008, og Anders Rosbo

kommunerne med kommunalrefor-

ceniveau bør hænge sammen med

håber, at samarbejdet med kommu-

men har fået et ekstra økonomisk

en fælles vedtaget klassificering i

nerne vil være med til at hjælpe rea-

incitament til at nedbringe antallet af

den nye kommune og dermed

liseringen af Færdselssikkerhedskom-

trafikulykker, fordi kommunerne har

udligne eventuelle historiske for-

missionens anbefalinger på vej.

fået et øget ansvar for genoptrænin-

skelle fra de gamle kommuner,”

”Vi mener, det er en rigtig god

gen af de borgere, som bliver

handlingsplan, kommissionen har

kvæstet i trafikken. Så der er mange

fremlagt. Anbefalingerne kan bru-

gode grunde til at kommunerne

sikre, at tidligere amtsveje i størst

ges som værktøjskasse, og det er

tager stafetten, når det gælder trafik

mulig omfang fortsat bevares som

oplagt at kommunerne følger de

og trafiksikkerhed,” siger han.

facadeløse og dermed alt andet

anbefalinger, selv om de selvfølge-

lige mere trafiksikre veje. Det var

lig skal tilpasses de lokale forhold,”

nok lettere for amterne før, end det

siger han videre.

siger Knud Erik Andersen.

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.150,Ikke-medlemmer 3.650,-

Til/frameldingsfrist 27. november 2007

konference

”Det bliver også en udfordring at

LINKS - www.vejsektoren.dk – Portal til vejsektoren - www.sikkertrafik.dk - www.rfsf.dk - Rådet for større færdselssikkerhed - www.Faerdselssikkerhedskommisionen.dk - www.samkom.dk – Samarbejde mellem KTC og Vejdirektoratet

KTC og Vejdirektoratets forslag I forbindelse med Vejforum 2006 fremlagde Kommunalteknisk Chefforening (KTC) og Vejdirektoratet oplægget ”Hovedudfordringer for udvikling af vejsystemet i Danmark”, forfattet af Mikael Jentsch, formand for KTC’s bestyrelse, og Henning Christiansen, vejdirektør i Vejdirektoratet.

Forbedret energieffektivitet i affaldsforbrændingen Tirsdag den 4. december 2007 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V Energieffektiviteten ved konvertering af brændsel, herunder affald, til energi er kommet i fokus i forbindelse med klimadebatten og ikke mindst regeringens energipolitiske udspil.

På konferencen præsenteres og diskuteres synspunkter og metoder til øgning af energieffektiviteten i behandlingen af affald blandt andet med fokus på el-udbytte. Erfaringer på de nyeste, danske forbrændingsanlæg samt planerne for opgradering af ældre anlæg fremlægges sammen med diskussion om, hvor langt vi kan nå.

Endeligt præsenteres potentialet for øget energieffektivitet gennem udnyttelse af fjernkøling samt et PSO-projekt der gennem simulation kan øge energieffektiviteten.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE 21

Det ligner en ommer!

Kapacitet på vejene eller helhedstænkning med fokus på kollektiv trafik og CO2-reduktion – Regeringens Infrastrukturkommission er splittet om anbefalingerne.

give kommissionen mere tid. Så

fokus trafikafvikling og mobilitet. I

næste 23 år frem til 2030 ikke skal

selv om Infrastrukturkommissionen

rapporten inddrages i ujævnt

sænke udslippet med 25 pct., men

var tæt på at være færdig med rap-

omfang miljøkonsekvenser.

50 pct. for at nå målet,” skriver DN-

porten som skulle offentliggøres

Det har da også medført interne

direktør Gunver Bennekou i en

omkring 1. november, så var en

konflikter om anbefalingerne –

time-out nødvendig. I hvert fald

som er blevet luftet offentligt. DNs

hvis rapporten skal danne afsæt for

repræsentant i kommissionen

Motorveje og asfaltkilometer!

en politisk bredt funderet priorite-

direktør Gunver Bennekou har

Miljøministeren – i skrivende stund

ring på området.

været på nippet til at forlade arbej-

før valget, Connie Hedegaard -

det i protest og har i oktober

mener, at kommissionen indtil nu

annonceret, at hun ikke støtter rap-

har haft alt for lidt fokus på den kol-

Folketingsvalget kom måske ganske

Et kommissorium med fokus på trafikafvikling

porten, hvis de store miljøudfor-

lektive trafik.” Det er et problem,

belejligt for Regeringens Infrastruk-

Med afsæt i det kommissorium

dringer ikke får en central placering

hvis vi får et stykke arbejde, der

turkommission – hvis man ser på

som Infrastrukturkommissionen har

i den endelige rapport.

kun handler om motorveje og

den debat der udfolder sig. Nogle

fået og sammensætningen af kom-

af Kommissionens medlemmer og

missionen, er det nok ikke mærk-

CO2-udledningen fra transporten

Hedegaard ifølge flere aviser.»Jeg

flere folketingsmedlemmer – her-

værdigt, at fokuspunkterne bliver

skal reduceres med 25 pct. i 2030

mener, det er vanvittig vigtigt, at

under miljøministeren – udtrykker,

som der er fremhævet af kritikerne.

i forhold til 1988. Det er noget af

kommissionen også kommer med

inden den afsluttende rapport med

I kommissoriet er natur, miljø og

en udmelding, når realiteterne er,

bud på, hvordan vi skal håndtere

anbefalinger er udgivet, skepsis

trafiksikkerhed ”afledte konsekven-

at det går den modsatte vej.

fremtidens kollektive transport.

omkring værdien af rapporten. Fra

ser”, så på trods af den store viden

flere sider bliver der opfordret til at

der er om disse hensyn, så er

/ Af redaktør Michael Nørgaard

ANLÆG

ASFALT

FUNDERING

”Regeringen har en mission.

CO2-udslippet stiger. Reelt betyder stigningen, at vi fra i år og de

KABEL

MILJØTEKNIK

kommentar.

asfalt-kilometer,” siger Connie

Også set i lyset af klimaforandringerne,« siger hun.

RAIL

VEJSERVICE

Kvalitet til tiden

Arkil A/S Hovedkontor Åstrupvej 19 DK-6100 Haderslev Tel. 73 22 50 50 www.arkil.dk

➔

22

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE

spilde, når der mangler arbejdskraft

trængselsproblemerne er, at der

og regeringen vil have danskerne til

skal skabes sammenhæng mellem

at arbejde mere!

de forskellige transportformer – det

For virksomhederne betyder det-

effektiviserer transporten og giver

te øgede udgifter til transport,

mindre trængsel og mindre påvirk-

behov for flere biler osv. Så trængs-

ning af natur, miljø og klima. Det

elsproblemet er velkendt og velbe-

fremhæves fra forskellige under-

skrevet.

søgelser, at borgere og virksomheder primært fokuserer på den sam-

Anerkender CO2-problemet

lede dør-til-dør transport og ikke på

I udkastet til rapporten anerkendes,

selve transportformen.

at der stadig er næsten direkte

Der refereres også til EU-rappor-

sammenhæng mellem stigningen i

ten ”Cutting transport CO2 Emissi-

(primært) vejtrafikken og det sti-

ons – What progress?”, hvor der er

gende trafikskabte CO2-udslip.

oplistet forskellige virkemidler til at

Afkoblingen af denne sammen-

reducere transporten emissioner,

hæng er endnu ikke lykkedes! Og

bl.a. ”overflytning af transporten til

der står da også som anbefaling, at

mere miljøvenlige transportformer”

investeringer i infrastruktur ”ledsa-

og anvendelsen af ”skatter og afgif-

ges af overvejelser, der ud over

ter”. Så virkemidlerne er for så vidt fremme i rapportens spalter.

Jørn Dohrmann, Dansk Folke-

mod 2030, som er kommissionens

trængsel også omfatter valget af

parti, er enig med miljøministeren:

tidshorisont. I denne fremskrivning

transportmidler og omfanget af

”Kommissionen burde kigge meget

er der ikke taget højde for hvordan

daglig transport og dermed på

Politiske prioriteringer

mere på den kollektive trafik” og

bilisterne vil reagere, hvis trængslen

emissionerne af drivhusgasser”.

Det starter og ender ved de politi-

opfordrer Connie Hedegaard til at

vil stige, der forudsættes at der er

fastholde synspunktet over for sin

plads på vejene! Der er også ind-

ten andel af den danske CO2-be-

ne tages i brug for at fremme

partifælle i Trafikministeriet. Men

lagt en forventning om en oliepris

lastning udgør ca. 28 %.

”overflytning af transporten til mere

der er uenighed om disse syns-

på 55 dollars pr. tønde i 2030 –

punkter både i regeringen og i

måske lidt optimistisk, når prisen i

Dansk Folkeparti.

dag ligger tæt ved 100 dollars.

Også organisationen Danske

Status i dag er, at der er seriøse

De nyeste tal viser, at transpor-

ske prioriteringer – skal virkemidler-

miljøvenlige transportformer”. Værk-

Samspillet mellem transportformerne

tøjerne - alt fra roadpricing, bom-

Udkastet til rapporten peger på, at

regularitet i den offentlige trafik –

et af midlerne til at imødegår

ligger klar i værktøjskassen.

penge til forbedret kapacitet og

Regioner ser problemer i vægtnin-

fremkommelighedsproblemer i

gen i rapporten: ”Kommissionens

hovedstadsområdet, særligt Køge-

ambitionsniveau på miljøområdet

bugtmotorvejen, i Trekantområdet

hidtil har været alt for lavt i forhold

og på Vestfyn. Lillebælt, Vejle Fjord

til de udfordringer, vi står over for.

og Limfjordstunnellen er på vej til

Kommissionen er sammensat

sigt give måske kapacitetsforbedrin-

De mange dødsfald som følge af

at blive flaskehalse.

af forskere indenfor transport-

ger på 5-10 procent på vejene.

ITS – Intelligente Transportsyste-

Infrastrukturkommissionen

mer (bl.a. skiltning for kø, vejarbejder eller uheld) – kan også på kort

bilforurening er et stærkt argument

I den samme periode – altså

for at satse mere på kollektiv trafik”,

tidshorisont 2030 – forudsættes

skriver Danske Regioner. ”Vi har

kun en stigning i personrejser med

onerne og brugere af trans-

Kommuner og regioner er klar!

som samfund ikke råd til at ignore-

tog på mellem 5 og 10 %. Til

portsystemet. Opgaven er ”at

København har længe været klar til

re, at mere miljørigtig kollektiv trafik

grund for denne fremskrivning er

analysere de fremtidige infra-

at tage hul på anvendelsen af bom-

er en væsentlig del af løsningen på

lagt, at der ikke sker serviceforbed-

strukturbehov på transportom-

penge. Trængselsskatten er nu gjort

forureningsproblemerne ude på

ringer frem til 2030. Altså med

rådet, og komme med forslag

permanent i Stockholm, hvor den

vejene”, siger Carl Holst (V), for-

andre ord – hvis man ikke øger

og strategier til håndteringen af

sammen med en øget satsning på

mand for Danske Regioners udvalg

antallet af afgange, forbedrer kapa-

de langsigtede udfordringer for

kollektiv trafik har givet gode resul-

for regional udvikling.

citeten, priserne stiger osv., så væl-

transportinfrastrukturen”.

tater. Regionerne har set proble-

ger folk togtransporten fra – og det

Som følge af, at statsministe-

met, kommunerne er klar – måske

er vel ikke så overraskende.

ren har udskrevet Folketings-

skal Regeringens Infrastrukturkom-

Stigende trafikmængder

og nationaløkonomi, repræsentanter fra transportorganisati-

mission bevilliges lidt ekstra tid til at

Trængsel og tidstab!

valg torsdag den 13. november

– eller det udkast som er tilgænge-

2007, er arbejdet i Infrastruk-

komme med klare anbefalinger,

ligt – illustrerer nu på glimrende vis

Det har ikke skortet på avis- og tv-

turkommissionen, der blev

der inddrager alle virkemidler for at

nogle af sektorens udfordringer. Bil-

reportager om det kæmpe tidsspil-

nedsat af regeringen i novem-

reducere trængslen og opnå mil-

trafikken er steget med 50 % siden

de, der er p.g.a. trængsel på veje-

ber 2006, sat i bero.

jømålsætningerne.

1984 og fortsætter det ureguleret

ne. Forskere har gjort dette tab op

Se www.infrastrukturkomissio-

forventes en stigning på 70 % - og

til 200 til 300.000 timer på en

nen.dk

i værste fald endnu mere frem

almindelig hverdag. Et kæmpe tids-

Infrastrukturkommissionens rapport

Viden der bringer mennesker videre

Vejen til succes---

Danmark har brug for nye og stærke løsninger, der styrker vores infrastruktur.

Mange nye projekter er på vej lokalt, regionalt og nationalt. Rambøll udvikler bæredygtige projekter, som skaber helhedsorienterede løsninger. I alle sammenhænge tager vi højde for slutbrugerens behov og ønsker. www.ramboll.dk

24

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE

Ulykkesstatistikken – status:

Danskerne kører stærkere!

2006 var trafiksikkerhedsmæssigt det bedste år i mere end 60 år. Men i 2007 er udviklingen vendt.

Dette er en status på ulykkesudviklingen og på værktøjer til at belyse og bearbejde udviklingen.

hvide søjler indeholder foreløbige tal.

dræbte vedrører alle transportformer,

hedsindeks for forskellige vejtyper.

Den gamle mållinie stammer fra

alle ulykkestyper og alle vejtyper. Der

Figur 2 viser hastighedsindeksets

Færdselssikkerhedskommissionens

må derfor findes en mere generel

udvikling indekseret fra december

handlingsplan fra 2000, mens den ny

primær årsag til de stigende tal.

2003. Kurverne viser gennemsnit-

mållinie er fra den reviderede hand-

tet over de sidste 12 måneder. Her kan vi læse at hastighederne har

gende antal dræbte, der snart over-

Stigende hastigheder kan være en væsentlig del af forklaringen.

skrider den gamle mållinie, og ligger

Vejdirektoratet foretager løbende

de hastigheder giver flere og alvorli-

markant højere end den nye mållinie..

en række hastighedsmålinger på

gere ulykker, er der altså en tydelig

Studier af de foreløbige tal for

alle typer af veje og offentliggør

sammenhæng mellem hastigheds-

2007 viser at stigningen i antallet af

hver måned de seneste hastig-

udviklingen og udviklingen i ulykker.

lingsplan fra maj 2007. Det ses at vi siden efteråret 2006 har haft et sti-

/ Af chefkonsulent Sven Krarup Nielsen, Vejdirektoratet.

Antallet af dræbte og tilskadekomne ligger i 2007 væsentligt over tallene i 2006 og tallene er stigende.

Spørgsmålet er, om vi kender forklaringen på den kedelige udvikling.

Der arbejdes på at udbygge statistikgrundlaget med data fra skadestuerne, og værktøjerne til udpegning af sorte pletter er blevet forbedret, baseret på en bedre stedfæstelse af ulykkerne. Denne status vil blive uddybet på Vejforum.

I figur 1 ses i hver søjle antallet af dræbte de sidste 4 kvartaler. De to

Udviklingen i trafikdræbte - kvartalsvist i perioden 2001-2007 (3. kvartal).

været stigende på alle vejtyper siden sommeren 2006. Da stigen-

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE 25

Effekten af klip i kørekortet er klinget ud.

Et studie af hastighedskurverne fortæller os også at indførelsen af klip i kørekortet i september 2005 havde en øjeblikkelig virkning på hastighederne og dermed også på ulykkestallene. Men denne effekt er en nu klinget helt ud.

I 2008 får vi de første skadestuedata i vejman.dk!

Sundhedsstyrelsen har lovet at Landspatientregistret i 2008 vil blive udvidet med mulighed for at ulykkerne kan få tilknyttet en koordinat. Vejdirektoratet har planlagt at udvide vejman.dk, hvor de politiregistrerede ulykkesdata ligger i dag, med plads til ulykkesoplysninger fra Landspatientregistret. Samtidig udvikler Vejdirektoratet de nødvendige værktøjer til kobling af oplysningerne om enkeltpersoner fra skadestuerne til oplysninger om ulykker i vejman.dk.

Når systemet er etableret, er det store spørgsmål, hvor mange skadestuer der stedfæster trafikulykkerne i 2008.

Værktøjerne til sortpletudpegning er også i ny version.

De gamle værktøjer til udpegning af sorte pletter VISPlet (stats- og amtsveje) og VEJMAN/Sortplet (kommuneveje) er smeltet sammen til vejman.dk/Sortplet.

Det betyder, at der fortsat kan udpeges sorte pletter baseret på uheldsmodellerne, hvor veje og

Hastighedsindeks for forskellige vejtyper - indekseret fra december 2003

kryds er opdelt efter de såkaldte ap-typer.

Samtidig er der mulighed for en ny inddeling af veje og kryds rettet

så de kan anvendes baseret på

hvor ulykken er sket. Ellers kan

Status uddybes på Vejforum.

mod de kommuneveje, der nu

den nye inddeling.

vejmyndigheden ikke vurdere om

Der arbejdes fortsat med tolkning

der er vejtekniske forhold, som

af ulykkesstatistikken og med den

lægges ind i systemet, og hvor

Tilsvarende gælder for skadestu-

oplysningerne ikke muliggør en

edata, at det er tanken at muliggøre

med fordel kunne ændres. Vejdi-

fortsatte udvikling af værktøjerne.

opdeling i ap-typer.

inddragelse af disse i sortpletud-

rektoratet og et stigende antal kom-

Forhåbentlig kan vi på baggrund af

pegningen.

muner stedfæster ulykkerne, men

bedre viden snart igen opleve en

der er endnu en opgave med at få

mere positiv udvikling i ulykkestal-

alle ulykker stedfæstet korrekt og

lene. Nyeste status præsenteres

klassifikation efter vejtype og vej-

Forudsætningen er, at alle ulykker er stedfæstede.

hurtigt. Værktøjerne til stedfæstelse

på Vejforum.

klasse, som SAMKOM har foreslået.

En korrekt sortpletudpegning og en

forbedres løbende, sidst med ind-

Når vi med tiden har et tilstræk-

effektiv ulykkesbekæmpelse kræver

førelse af direkte adressesøgning i

keligt stort datagrundlag, er det tan-

at de enkelte ulykker efterfølgende

modulet til stedfæstelse af ulykker

ken at tilpasse uheldsmodellerne,

kan vurderes i forhold til det sted,

på kort.

Den nye inddeling er for kryds' vedkommende krydstyperne. For strækninger læner vi os op ad den

26

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE

Placering og udformning af vejanlæg i landskabet er også arkitektur.

Smukkere veje!

Den stigende interesse for arkitektur er også nået til vejsektoren – det gælder både store og små vejanlæg. Ved årets Vejforum gennemgås et stort projekt, vejudvidelsen af Motorring 3 samt et mindre projekt, ombygningen af rute 26 ved Kongens-bro. Herudover introduceres Vejdirektoratets bogudgivelse fra foråret 2007, ”Smukke Veje – ABC i Vejarkitektur”, der gennemgår aktuelle projekter fra de seneste 5 års vejbyggeri.

/ Af chefarkitekt Ulla Egebjerg, Vejdirektoratet

veje og broer og andre infrastruktu-

dag udsat for kritisk opmærksomhed

relle offentlige anlæg: "Det falder

fra mange sider, og det er derfor

godt i tråd med de senere års vok-

relevant at respektere og arbejde

sende interesse for kvaliteten i

med de arkitektoniske hensyn på

vores fysiske omgivelser”

linie med øvrige hensyn.

Baggrund for udgivelsen af bogen ”Smukke Veje - ABC i Vejarkitektur”

sen i 1994 var det med det formål at

Da Vejdirektoratet stiftede vejpribelønne initiativer, der var med til at højne den æstetiske og arkitektoniske

Vejdirektoratet formulerede i 1995

standard i vejprojekter rundt om i lan-

tilpassede formgivne vejanlæg som

”Strategi for smukke veje” som en

det. Prisen er med til at skabe

muligt. Arkitektur i forbindelse med

målsætning for arbejdet med arki-

opmærksomhed omkring kvalitet i

vejanlæg skal planlægges og indar-

tektoniske og visuelle sider i forbin-

det offentlige rum og vise, at det nyt-

bejdes helt fra starten, og der skal

delse med vejplanlægning. Strategi-

ter at integrere arkitektur i vejanlæg.

være en overordnet arkitektonisk

en beskriver en række kvalitetsmæs-

idé, som grundlaget for projektet.

sige intentioner for nye og gamle

bogen ”ABC i Vejarkitektur” i 2007

veje indenfor planlægning, kvalitets-

netop for at sætte fokus på det

Regeringens netop formulerede

Vejdirektoratet har udgivet

Veje er mere og andet end infra-

arkitektur politik anlægger en så

sikring, drift og vedligeholdelse med

arkitektoniske element i vejanlæg.

struktur, der bringer trafikanterne

bred definition af arkitektur, at det

henblik på at opnå så smukt tilpas-

Bogen henvender sig især til vej-

hurtigt og sikkert fra ét punkt til et

ikke blot omfatter bygninger, men

sede formgivne vejanlæg som

sektorens medarbejdere og de

andet. De skal også være så smukt

også infrastruktur - eksempelvis

muligt. Stort set alle vejanlæg er i

kommunale beslutningstagere og

KAMPAG NE er tænkt som inspiration til alle, der

Det er vigtigt at ”mindre” projek-

Vision for Kongens Bro

beskæftiger sig med vejanlæg.

ter får den opmærksomhed og

Udover at etablere vejanlægget

Bogen er også tænkt som en gene-

omtanke som store projekter oftere

foreslås en vision og strategi for et

rel arkitektonisk beskrivelse af en

får. Strækningen ved Kongensbro

fremtidigt rekreativt anlæg omkring

række af de seneste projekter, som

er et eksempel på et mindre pro-

kanoopsamling og en samkørsels-

Vejdirektoratet har arbejdet med.

jekt, der er blevet udpeget som

plads ved Gudenåen i umiddelbar

Den er derfor relevant i en bredere

”sort plet”, hvor der skal etableres

nærhed til Kongens Bro. Herudover

diskussion af god vejarkitektur.

en rundkørsel samt bearbejdning af

foreslås etablering af en ny let cykel-

krydset ved Kongensbro Kro.

og gangbro over Gudenåen i forlæn-

Bogen rummer en række tematiske beskrivelser indenfor det arki-

Kongens Bro på rute 26 er et

gelse af den oprindelige gamle lan-

tektoniske område omfattende vej-

historisk sted i Danmark. Her har

devej, Truustgade. Herved kan den

arkitektur ved både store og mindre

man siden Frederik III’s tid kunnet

gamle vejforbindelse genetableres,

anlæg. Bogen er rigt illustreret gen-

krydse Gudenåen via en broforbin-

som en rekreativ stiforbindelse, forbi

nem fotooptagelser af nyere vejan-

delse. Projektet til etablering af rund-

Kongensbro Kro til glæde for cykli-

læg, dels for at give inspiration, dels

kørsel ved Kongensbro kræver særlig

ster og den lette trafik.

fordi arkitektur opleves gennem

opmærksomhed pga. sin unikke pla-

synet og fortælles bedst gennem

cering midt i Gudenådalen

billeder. Den spænder fra beskrivel-

I dette tilfælde analyseres områ-

være et særligt iøjnefaldende punkt på rute 26, både ved etablering af

især større anlægsarbejder - over

både om de historiske forhold,

rundkørslen, men også med visi-

en alfabetisk og emnemæssig

men også de landskabelige og trafi-

onsdelen.

beskrivelse til fokus på visioner for

kale forudsætninger, der ligger til

fremtidens motorveje.

grund for vejens og stedets udvikAnalysen har været direkte medvirkende til projektets præcise arki-

de Motorring 3 blev der udarbejdet

tektoniske udformning. Preben Ska-

en VVM-redegørelse.

i landskaber. Placeringen og

arup Landskabsarkitekt maa., mdl.,

udformning af vejanlæg i landska-

plr. har i sit projekt formået at ska-

på en anderledes måde end tidli-

bet og i bymæssige sammenhæn-

be et gennemtænkt vejanlæg hvor

gere, ved at få arkitekten til at kom-

ge opleves ligeledes som arkitektur.

det æstetiske greb i høj grad har

me med en idé, en vision som

været at rydde op, forenkle, skabe

kunne være samlende for alle tek-

bygge broer. Vores store broer er

udsyn og overskuelighed med hen-

niske rådgivere og eksperter. Der

udformet af ingeniører i samarbejde

blik på at fremkalde et smukt og

blev foretaget en analyse af

med arkitekter og betragtes som

sikkert sted i hverdagsdanmark.

bymæssige og landskabelig forhold

Selve projektet bearbejdes såle-

Vejdirektoratet greb projektet an

i området og det blev baggrund for

op synlige beviser på, hvor gode

des, at vejanlægget hen over hele

en række æstetiske og rumlige

resultater, de to faggrupper kan ska-

åpassagen bliver strammet op.

målsætninger for vejens udvidelse.

be sammen.

Asfaltarealerne reduceres til et

Som det nye betød det, at den

minimum ved hjælp af etablering

overordnede arkitektoniske idé har

både i det åbne land og i byerne

af brede og præcise græsmidterra-

fået lov til at blive styrende for den

skal der et godt samarbejde til mel-

batter, der er medvirkende til at

måde udvidelsen gribes an på. De

lem ingeniører og arkitekter. Der

hastigheden nedsættes.

fleste motorvejsprojekter drejer sig

For at skabe god vejarkitektur

SVARKORT

Forud for beslutningen om at udvi-

bindelse med bygninger, men også

arkitektoniske bygværker og er net-

INFO-KORT

Udvidelse af bymotorvejen, Motorring 3

Arkitektur opleves ikke alene i for-

I Danmark har vi tradition for at

BREV

Dette projekt åbner mulighed

dets særlige karakter, det drejer sig

Hvad er vejarkitektur

FOLDER

for, at stedet igen kan komme til at

se af en række helhedsprojekter –

ling gennem tiden.

KUVERT

skal både fokuseres på helhed og

I forbindelse med etablering af

om at indpasse en linieføring i det

den præcise detalje. Erfaringer fra

rundkørslen kan de overdimensio-

åbne land. Med motorring 3 er det

de seneste års projekter har vist, at

nerede vejanlæg indskrænkes,

helt anderledes. Dels er linieførin-

når det fungerer, resulterer det i

rabatter præciseres, uhensigtsmæs-

gen på forhånd fastlagt, dels går

både holdbare, smukke og økono-

sig beplantning ryddes og belysning

den nordlige del af strækningen

misk gode løsninger.

og andet nødvendigt vejinventar kan

gennem tæt bymæssig bebyggelse.

6 til 1 I ASSENS 6 affaldsløsninger bliver til 1 i den nye Assens Kommune, og hver husstand har fået en kuvertfuld information om ændringerne og det nye system. Kuverten består af

Et kort med beskrivelse af ændringerne i modtagerens område

Et valgkort til de husstande, der ønsker en papirbeholder

En folder med information om den fremtidige fælles løsning

Et følgebrev

Alt sammen pakket i en spændende kampagnekuvert med venlig hilsen fra Assens Kommune.

arrangeres på en ny gennemtænkt

Omkring 100.000 mennesker har

Kongensbro, etablering af ny rundkørsel og krydsning ved Kongensbro på rute 26

måde. Der etableres refleks marke-

motorring 3 som direkte nabo.

ring af anlægget og belysning

Strækningen er ca. 18 kilometer

Frederikshavn

omkring rundkørslen og det nyetab-

lang og løber gennem både tæt

København

lerede kryds ved Kongensbro Kro,

bymæssig bebyggelse og områder

Preben Skaarup Landskabsarkitekt

som to præcise punkter på hver sin

med mere landskabeligt præg.

maa., mdl.,plr. i samarbejde med

side af åen. Herved går trafiksikker-

COWI.

hed og arkitektur hånd i hånd.

T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Intentionen i projektet har været at understrege de eksisterende Vanebrydende visuel kommunikation

28

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE

Vejanlæg ved nattetide.

karaktertræk der hele tiden har

hele processen blevet inddraget i

været på strækningen. Det bymæs-

arbejdet med støjskærmene.

sige præg på den nordlige del for

•

Opmærksomhed over for kvali-

tektonisk idé, som grundlaget for

tet og funktion

projektet. Det forudsættes naturlig-

•

Fornemmelse for et samspil

vis, at alle tekniske forhold og krav,

mellem arkitektur og trafiksik-

er indarbejdet i det enkelte projekt.

temure og støjskærme, der præger

Fokus på kvalitet, samarbejde og omhu

vejens udseende fra både vej og

Det er vigtigt at sætte fokus på

At arkitektonisk omtanke ikke

arbejdet mellem arkitekter og

naboside.

samarbejde, omtanke og kvalitet i

behøver at sprænge økonomi-

ingeniører er meget vigtigt for slut-

fremtidens vejanlæg. Erfaringen

ske rammer

resultatet, fordi arkitektonisk kvalitet

At der skabes en god dialog

i vejprojekter skabes gennem at få

mellem mange interessenter

funktion, teknik og kreativitet til at

stærkes af mange nyopførte støt-

Drift og vedligeholdelse i anlægget er indtænkt i projektet fra

gennem de seneste 5-10 års arbej-

starten. Der er anvendt enkle mate-

de med ”Smukke Veje” viser at de

rialer og støjskærmene er for

gode resultater skabes gennem føl-

eksempel anti-grafittibehandlede.

gende punkter:

Man kan håbe på, at et så højt

•

kerhed •

•

Det kan ikke siges for tit, at sam-

spille sammen. Dette kan lykkes Arkitektur i forbindelse med vej-

Det gode samarbejde og

anlæg skal planlægges og indarbej-

designmæssigt niveau ikke indby-

respekt mellem de to faggrup-

des, helt fra starten, og der skal

der til hærværk. Naboerne er under

per, ingeniører og arkitekter

således være en overordnet arki-

Etablering af ny rundkørsel og krydsning ved Kongensbro på rute 26 - plan der viser området.

ved at hver faggruppe bringer sin kompetence ind i samarbejdet.

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE 29

0LOM¡JRGNHQGHOVH DI KXVG\UEUXJ YL KDU GHQ IRUQ¡GQH UHVVRXUFH WLO VDJVEHKDQGOLQJHQ KHU RJ QX (IWHU VWDUWYDQVNHOLJKHGHU PHG GHW Q\H DQV¡JQLQJV V\VWHP HU GHU QX PDQJH DQV¡JQLQJHU Sn YHM WLO EHKDQGOLQJ L NRPPXQHUQH

9RUHV WY UIDJOLJH WHDP LQGHQIRU 1DWXU ODQGEUXJ ELVWnU NRPPXQHUQH PHG XGDUEHMGHOVH DI WLOODGHOVHU JRGNHQGHOVHU RJ XGI¡UHOVH DI WLOV\Q

'HU NDQ RSVWn UHVVRXUFHSUREOHPHU VRP NDQ DI KM OSHV KHU RJ QX YHG DW O JJH KHOH HOOHU GHOH DI VDJVEHKDQGOLQJHQ XG

.RQWDNW RV Vn YL NDQ In HQ VQDN RP KYRUGDQ YL EHGVW VDPDUEHMGHU RP O¡VQLQJ DI -HUHV RSJDYHU Sn ODQGEUXJVRPUnGHW

6¡QGHUJDGH cUKXV & 7OI

$OJDGH 5RVNLOGH 7OI

ZDWHUWHFK GN

:c YZa V[ 7^gX] @gd\WdZ

30

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE

Lokal forankring gennem medierne Erfaringerne fra arbejdet med en trafiksikkerhedsplan i Hedensted Kommune har vist , at det er en god ide at investere i en bevidst brug af medierne.

delse af trafiksikkerhedsplanen.

Ud over ovenstående specifikke

•

udvælgelse af relevante medier

Medierne er imidlertid et generelt

formål har anvendelsen af medier-

•

kontakten til medierne

værktøj, som også kan bruges i

ne formentlig også medvirket til at

•

udarbejdelse af det materiale

andre sammenhænge. Fx har

bringe trafiksikkerhed på den lokale

Hedensted Kommune også

dagsorden. I flere andre sammen-

•

inddragelse af relevante perso-

anvendt medierne i forbindelse

hænge har den lokale presse bragt

med kommunens miljøplanlæg-

historier relateret til trafiksikkerhed.

Projektleder Ulrich Bach, Grontmij | Carl Bro,

ner (fx politi, handicapråd) For at få det fulde udbytte af me-

ning.

Fremgangsmåde

dieplanen er det vigtigt at arbejde

Formål med at anvende medierne

I forbindelse med projektopstarten

med en langstrakt proces, hvor

blev der udarbejdet en medieplan,

budskabet i de enkelte pressemed-

Det overordnede formål med at

hvori der var angivet:

delelser får tid til at bundfælde sig

inddrage medierne i udarbejdelsen

•

hvornår medierne skulle kon-

hos modtagerne. Dette kan bl.a.

taktes

ske ved at udsende pressemedde-

hvilket emne kontakten skulle

lelser i passende mængder og med

omhandle

en passende indbyrdes afstand.

/ Af afdelingsleder Hans Ole Schou, Hedensted Kommune,

der er sendt til medierne

af trafiksikkerhedsplanen har været I Hedensted Kommune har man i

at skabe en interesse blandt kom-

løbet af 2007 udarbejdet en trafik-

munens borgere for trafiksikker-

sikkerhedsplan. Gennem hele for-

hedsplanen specifikt men også for

løbet har det været et vigtigt ele-

at skabe en interesse for trafiksik-

ment, at der ikke kun arbejdes på

kerhed generelt i Hedensted Kom-

at forbedre sikkerheden, men også

mune. Konkret har formålet med at

på at forbedre den oplevede tryg-

inddrage medierne været at:

hed blandt kommunens borgere.

•

orientere borgerne

Hedensted Kommune har derfor

•

give borgerne mulighed / bag-

• • • •

hvem der skulle stå til rådighed for medierne

Eksponering

hvordan medier skulle kontak-

Trafiksikkerhedsplanen har haft en

tes

bedre eksponering, end vi havde

hvilke medier der skulle kontak-

turde håbe på ved projektopstar-

tes

ten. Konkret har følgende antal indslag og artikler været bragt i de 9

grund for at engagere sig

Som udgangspunkt har mediepla-

måneder (fra marts til november

opfordre borgerne til at deltage

nen afspejlet den forventede frem-

2007), hvor arbejdet med trafiksik-

at sikre, at trafiksikkerhedsplanen

i undersøgelser (fx spørgeske-

drift i processen for udarbejdelsen

kerhedsplanen har stået på:

udarbejdes på et så bredt grundlag

maundersøgelser)

af trafiksikkerhedsplanen, men den

•

sikre et så bredt grundlag for

skal betragtes som et dynamisk

trafiksikkerhedsplanen som

værktøj, der løbende skal tilpasses

•

10 radioindslag i regional radio

overhovedet muligt

gennem processen.

•

Mere end 25 artikler i de lokale

gennem hele processen haft et ønske om at inddrage borgerne for

som muligt. Dette er bl.a. sket gen-

•

•

nem en tilrettelagt brug af medierne.

Denne artikel tager udgangs-

•

promovere kommunen ved at

Der har været tilknyttet en jour-

punkt i, hvordan medierne er

vise at man gør noget for at for-

nalist til projektet, som har været

anvendt i forbindelse med udarbej-

bedre trafiksikkerheden

ansvarlig for:

2 indslag i regional TV (TV2Syd)

trykte medier Umiddelbart synes TV at være det

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE 31

Medieplanen som har været udgangspunktet for inddragelsen af medierne i arbejdet med trafiksikkerhedsplanen i Hedensted Kommune.

medie, hvor man kan få sit bud-

mødte ved 3 møder med kommu-

og synspunkter vedrørende gene-

skab bragt ud til flest mulige mod-

nens lokalråd og ved en stor delta-

relle problemstillinger i relation til

tagere. For at få TV til at medvirke

gelse i 2 spørgeskemaundersøgel-

trafiksikkerhed. Ud over det konkre-

Stor deltagelse i borgerundersøgelse på Internettet

skal man være opmærksom på, at

ser (borgerundersøgelse og skole-

te input til trafiksikkerhedsplanen

I forbindelse med trafiksikkerhedspla-

Tv-kanalerne som regel kun bringer

vejsanalyse).

har møderne også givet nogle gode

nen blev der gennemført en spørge-

relationer mellem kommunen og

skemaundersøgelse, hvor borgerne

andetsteds. Det betyder, at presse-

Gode relationer

lokalrådene. Det er kommunens

havde mulighed for at angive hvilke

meddelelserne først bør sendes til

Ved møderne med lokalrådene var

hensigt at disse relationer også vil

problemstillinger de synes der skal

Tv-kanalerne og efterfølgende til de

der flere gode diskussioner, og der

blive brugt fremadrettet i andre

arbejdes med i de kommende års

øvrige medier. I disse tilfælde bru-

kom mange gode input til trafiksik-

sammenhænge, hvor der ønskes

trafiksikkerhedsarbejde. Derudover

ges TV til at få bragt fokus på hi-

kerhedsplanen. Dette gjaldt både

input fra borgerne.

kunne borgerne angive på kort, hvor

storien, mens de øvrige medier kan

kommentarer til konkrete lokaliteter

historier, der ikke har været bragt

de føler det er utrygt at færdes.

anvendes til at uddybe historierne.

Stor interesse fra borgerne VI tror, at medieplanen har været en medvirkende faktor til, at borgerne i Hedensted Kommune har vist et stort engagement og en stor lyst til at bidrage med deres synspunkter vedrørende trafiksikkerhed og tryghed. En forudsætning for at dette kan lade sig gøre er, at borgerne enten allerede er engagerede i trafiksikkerhedsarbejdet eller, at de har en skjult interesse, som kan vækkes, fx gennem anvendelse af medierne.

Borgernes interesse er kommet til udtryk både ved stort antal frem-

Under arbejdet med trafiksikkerhedsplanen har der været bragt et stort antal artikler om trafiksikkerhed i den lokale presse. Her er det en artikel fra Vejle Amtsavis.

32

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE

På borgermøderne drøftede borgerne i workshops, hvordan de mente, at kommunen skulle arbejde med trafiksikkerhed.

I forbindelse med planlægnin-

nes tilkendegivelser. Derfor vil kom-

Kommunens erfaring

med den gode historie – orientere

gen af borgerundersøgelsen satte vi

munen bl.a. besigtige de godt 800

Medieplanen har uden tvivl givet

om problemet og fortælle hvordan

et succeskriterium op, som vi på

lokaliteter, som borgerne har udpe-

Hedensted Kommune mere omta-

man vil udbedre problemet.

daværende tidspunkt synes var

get, for at vurdere, om der er for-

le i medierne, end der normalt vil

ambitiøst. Det ville være en succes,

hold, der skal udbedres. Derudover

være, når en kommune udarbejder

Medierne er et aktiv

hvis der kom mere end 200 besva-

har borgernes synspunkter indgået

en trafiksikkerhedsplan. Det har i

Gennem udarbejdelsen af trafiksik-

relser. I løbet af de 14 dage som

som en del af grundlaget for

langt overvejende grad været posi-

kerhedsplanen har medierne vist

undersøgelsen forløb over var

udpegning af indsatsområderne i

tive historier, der har været bragt i

sig at være et godt værktøj til at få

mere end 800 borgere inde på

trafiksikkerhedsplanen. Endelig vil

medierne. Dette kan skyldes, at vi

samspillet mellem politikere, borge-

kommunens hjemmeside for at

borgernes tilkendegivelser blive

hele tiden har forsøgt at være foran

re og teknikere til at gå op i en

besvare spørgeskemaet.

inddraget i fremtidige planlæg-

med de gode historier forstået på

højere enhed. Medieplanen synes

nings- og anlægsopgaver.

den måde, at vi har forsøgt at

derfor at være godt tillægsværktøj

beskrive, hvad kommunen vil gøre

til den fremgangsmåde, der traditi-

Værdi for borgerne Vi tror, at den relation, der er skabt

Politisk engagement

for at ændre nogle problemstillin-

onelt anvendes, når der udarbejdes

mellem borgerne og kommunen i

Udvalgsformanden for Teknik og

ger i en mere positiv retning.

trafiksikkerhedsplaner.

forbindelse med udarbejdelsen af

Forsyning i Hedensted Kommune

De gode erfaringer, som

trafiksikkerhedsplanen, ikke kun er

har været god til at glide med på

Hedensted Kommune har haft

nens reviderede handlingsplan fra

af stor værdi for kommunen men

bølgen og stå til rådighed for medi-

med at inddrage medierne i arbej-

2007 står der:

også for borgerne. Relationerne kan

erne, når der har været mulighed

det med trafiksikkerhedsplanen, har

medvirke til at afstanden mellem

for dette. Dette skyldes primært to

betydet, at Hedensted Kommune

trafiksikkerhed er den enkelte trafi-

kommune og borger opleves som

forhold; at han har en stor interes-

er blevet væsentlig mere opmærk-

kant. Derfor skal trafikanten både

kortere. Dette kan på længere sigt

se i, at kommunen får en god tra-

somme på at anvende medierne i

involveres og engageres i trafiksik-

være medvirkende til at øge det

fiksikkerhedsplan og, at det samti-

det daglige. I kommunen er man

kerhedsarbejdet… …Den enkelte

lokale engagement blandt kommu-

dig giver let adgang til at komme til

blevet mere opmærksom på at

trafikant skal have mulighed for at

nens borgere, og derigennem

orde i medierne.

tænke strategisk og være foran

indgå i dialog og engagere sig i

I Færdselssikkerhedskommissio-

”Den vigtigste nøgle til bedre

med de positive historier. Konkret

trafiksikkerhed i sit lokalområde, på

gennemslagskraft overfor borgerne,

forsøger man at være på forkant

sin arbejdsplads, i daginstitutionen,

end teknikerne har, vil det som

med information om historier, der

skolen, foreninger etc.”

Forpligtiger kommunen

regel være god reklame for spørge-

kan udvikle sig negativt. De negati-

For at kunne bevare troværdighe-

skemaundersøgelser, borgermøder

ve historier skal pressen nok finde

Processen for udarbejdelse af tra-

den overfor borgerne er det selvføl-

og lignende, hvis det politiske

alligevel! I stedet for at afvente,

fiksikkerhedsplanen i Hedensted

gelig vigtigt at kommunen udviser

niveau ”reklamerer” for disse aktivi-

hvad der bliver bragt i medierne,

Kommune synes at være et godt

respekt og forholder sig til borger-

teter i medierne.

forsøger man i stedet at være foran

eksempel på, hvordan ovenståen-

medvirke til en bedre lokal forankring af kommunens planlægning.

Da politikerne ofte har en større

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE 33

Mere end 800 borgere har på kort udpeget, hvor de føler, at det er farligt eller utrygt at færdes.

de kan ske i praksis. Succesen

hvor der skal gennemføres plan-

lægning af, hvordan borgerne

af den planlægning, der foregår i

synes i stor udstrækning at kunne

lægning med en høj grad af bor-

anvender kommunens grønne

landets kommuner. Medierne kan

tilskrives den bevidste brug af

gerinddragelse. Som tidligere

områder.

anvendes til at bringe forskellige

medierne.

nævnt har Hedensted Kommune

Medieplanen vil også kunne anvendes i andre sammenhænge,

Set lidt fra oven tror vi, at en

emner på den politiske dagsorden

inddraget medierne i miljøplanlæg-

bevidst brug af medierne kan være

eller ind i den daglige dialog blandt

ningen i forbindelse med en kort-

med til at sikre en lokal forankring

kommunens borgere.

Trafiksikkerhed © Collaboration ApS · www.collaboration.dk

– uden støjgener Eurostar Danmark A/S har, i samarbejde med Vejdirektoratet, udviklet støjsvage rumleriller, som væsentligt forbedrer trafiksikkerheden – uden de sædvanlige støjgener.

Støjsvage rumleriller Forbedrer trafiksikkerheden væsentligt.

Ingen eller minimale støjgener.

Billig trafiksikkerhed / mere for pengene.

Kontakt os – hvis du vil høre mere om mindre ...

Eurostar Danmark A/S · Tigervej 12-14 · 4600 Køge · Telefon 58 36 00 99 · Telefax 58 36 10 99 · info@eurostar.as · www.eurostar.as

34

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE

Lys og bedre veje over land og by i Odsherred Cykelplan, 15-årig vejaftale med Colas og aftale om partnering med NCC, med SEAS-NVE om udskiftning af gadebelysningen og påbegyndelse af Trafiksikkerhedsplan. Det har været blandt hovedopgaverne det første år på vej- og parkområdet i Odsherred Kommune.

nevej, hvoraf de 450 km er lande-

ge strækninger er lappet og lagt

vej eller veje på landet. Derudover

nye slidlag, og arbejdet fortsætter i

har vi 850 km private fællesveje,

2008, da entreprenørerne af indly-

Odsherred dækker 355 km2,

ikke mindst i vores sommerhusom-

sende grunde hellere vil bruge

har 33.000 indbyggere og

råder langs Sejerøbugten og Katte-

pengene og krudtet på at bringe

godt 22.000 sommerhuse

gatkysten mod nord. I Park og Vej-

vejene i god stand nu end vente, til

(Danmarks største sommer-

afdelingen administrerer vi vejnet-

hullerne breder sig…

tet, og af afdelingens fem medar-

Gadelys

lesveje og i alt 40.000 ejen-

René Olesen er to årsværk mere

På gadebelysningsområdet indgik vi

domme; 170 km kystlinie mod

eller mindre bundet op på alene

tidligere i år en aftale med SEAS-

Isefjorden, Kattegat og Sejer-

NVE A/S, som i forvejen var i gang

øbugten/Store Bælt.

bejdere foruden afdelingsleder

det private vejnet.

med at kabellægge lampestederne,

/ Af Forvaltningsdirektør Erik Christensen, Miljø- og Teknikforvaltningen

huskommune); 600 km kommuneveje, 850 km private fæl-

Det offentlige vejnet

om opsætning af nye lampesteder

Det offentlige vejnet har vi indgået

i flere af vores mindre landsbyer. I

en 15-årig aftale med Colas A/S

alt omfatter aftalen udskiftning af

om efter funktionsudbud. Udgangs-

6000 lysmaster og lamper i Ods-

punktet var et sparekrav på 2 mio.

herred, heraf cirka 800 i byerne

kr. på forvaltningens område, og

Rørvig, Højby, Vig, Høve, Fårevejle

det nåede vi gennem aftalen, som

St., Grevinge og Herrestrup. Mil-

indebærer, at 250 km kommune-

jømæssigt indebærer aftalen, at

vej i det åbne land nu bringes op i

hele Odsherred i 2009 vil have en

forsvarlig stand og vedligeholdes

ensartet og tidssvarende gadebe-

over de næsten 15 år. Desuden

lysning uden luftledninger over alt i

indgik vi partneringaftale med NCC

bysamfundene. Udover den æsteti-

Miljø og Teknikforvaltningen er organiseret i fire afdelinger: Park og Vej; Miljø og Natur (sammenlagt 1. juni af Miljø og Jord og og Natur og Vand), Spildevand og Forsyning, Ejendom og Byggeri. 40 ansat i administrationen, 80 i driftsafdelingerne.

om cirka 40-50 km bynære veje,

ske gevinst ved fjernelsen af luft-

Det første år efter kommunesam-

som vi årligt prioriterer vedligehol-

ledningerne forventes den nye

har anvendt på området, og aftalen

menlægningen har i Odsherred

delsen af.

gadebelysning også at medføre

løber i 20 år, hvoraf de 10 første år

større trafiksikkerhed og har desu-

er uopsigelig.

Kommune budt på en mængde

Forinden havde vi udarbejdet en

forandringer og nye tiltag på vejom-

klassifikation af samtlige veje, som

den både en tryghedsskabende og

rådet. Kommunen overtog 60 km

også anvendes til vintertjenesten.

kriminalpræventiv virkning. Aftalen

Cykelplan

vejnet fra Vestsjællands Amt, og har

For borgerne indebærer disse vejaf-

koster komunen årligt 5,5 mio. kr.,

I foråret udarbejdede vi en cykel-

dermed i dag i alt 600 km kommu-

taler, at der allerede nu på adskilli-

som er det samme beløb, vi hidtil

plan med hjælp fra konsulent Jens

TEKNIK & MILJĂ˜ I TRAFIK OG VEJE 35

Cykelstier gennem det smukke landskab er pĂĽ dagsordnen i Odsherred.

Erik Larsen fra IdĂŠvĂŚrkstedet De

en 10 km cykelstrĂŚkning fra hav til

Naturstyrelsen, FriluftsrĂĽdet og Dan-

Cykelplanen blev sendt til Vejdirek-

Frie Fugle. Planen blev behandlet i

fjord – fra sommerhusomrüderne

marks Naturfredningsforening.

toratet og har medført, at Vejdirek-

Grønt Rüd og beskriver süvel en

ved Lyngen gennem Vig til Isefjor-

Sejerø Bugt-cykelsti som den eksi-

den. Stien skal udføres i 2009 som

sĂŚrligt stiudvalg, der skal se pĂĽ

cykelsti hen over AudebodĂŚmnin-

sterende Isefjordssti og nyanlĂŚg af

grønt partnerskab med Skov- og

ridestier, vandrestier og cykelstier.

gen pĂĽ 2,6 km samt 400 meter

Gennem Grønt Rüd er nedsat et

toratet nu anlĂŚgger en dobbelt

Mere end autovĂŚrn www.dansk-auto-vaern.dk

Beton autovĂŚrn

BrorĂŚkvĂŚrk

StĂĽlautovĂŚrn

TraďŹ kvĂŚrn

Beton autovĂŚrn

TrĂŚ autovĂŚrn

PükørselsdÌmper

Eftergivelig autovĂŚrns-ende

EURO-ET

CAT-350

Spengler BSWF

Tertu

TraďŹ kvĂŚrn

TraďŹ kvĂŚrn Spengler BSWF

Mastefundamenter

Portaler

Bestil et konsulentbesøg Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg Grønningen 10 F, 4130 Viby SjÌlland Tlf. 86 82 29 00 ¡ fax 86 82 29 50 Tlf. 48 17 31 42 ¡ fax 48 14 04 42 E-mail: info@dansk-auto-vaern.dk E-mail: viby@dansk-auto-vaern.dk

$ANSK !UTO 6Â?RN ! 3

36

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE

Stemningsbillede fra en af Odsherreds havne.

Kommune

Areal

Befolkning Vejlængder

Vejlængder

Kommuneveje Statsveje

for Odsherreds Landliggere, som

Dette bliver også en vigtig del i

repræsenterer de 312 grundejer-

arbejdet med at finde og fortsat

foreninger.

udvikle roller og arbejdsdeling mel-

Frederiksberg

9 km2

92.000

90 km

1 km

Rudersdal

73 km2

54.000

204 km

9 km

været en udskiftning på tre af de

rektoratet, kommunerne og rådgi-

København

90 km2

502.000

370 km

7 km

fem ansatte, og da manglen på

vere og entreprenører.

Odsherred

360 km2

33.000

600 km

37 km

vejingeniører er udtalt har vi tænkt

Gennemsnit DK 435 km2

55.000

690 km

38 km

utraditionelt og fået tilknyttet en

Herning

1.300 km2

83.000

1.900 km

147 km

bygningskonstruktør, en skov- og

Ringkøbing

1.500 km2

58.000

1.800 km

147 km

landskabsingeniør og en forstkandi-

I Park- og Vejafdelingen har der

lem alle sektorens aktører – vejdi-

dat. Afdelingen rummer 45 ansatte

Tabel: Fakta om kommuner og veje

i driftsafdelingen som er materialegårdene i Nykøbing, Højby, Fårevej-

cykelsti på Overby Lyng på Sjæl-

ninger, når det drejer sig om at

lands Odde.

dæmpe de farlige veje og øge tra-

le, Vig og Odden.

fiksikkerheden også for de bløde

Fokuspunkter i vejsektoren

etableret et nært og godt samarbej-

trafikanter. Vi har i forvejen med

Hvis jeg skal løfte udsynet lidt ud

de om planlægningen af 2. og 3.

glæde konstateret et fald i færd-

over kommunegrænsen, så mener

etape af rute 21 – en motor- eller

selsuheldene fra 55 tilbage i 2000

jeg, at en af vejsektorens helt store

motortrafikvejsløsning fra Tuse ved

til 29 i 2006 og håber, denne

udfordringer er at få sat endnu

Holbæk over Sidinge Fjord til Vig

udvikling vil fortsætte, for målsæt-

mere fart på videndeling: Erfaringer

midt i Odsherred.

ningen for vore politikere er den

og gode eksempler skal frem og

Med Vejcentret i Næstved har vi

samme som på nationalt plan at

understøtte udviklingen i sektoren

Trafiksikkerhedsplan

mindske antallet af trafikulykker og

og det er vigtigt at sektoren priorite-

Vi har nu sat gang i arbejdet med

trafikdrab.

re dette arbejde.

Odsherreds Kommunes kontrakt med Colas er på i alt 49 mio. kroner og omfatter vedligeholdelse af asfaltbelægninger på 216 km landeveje i Odsherred Kommune.

Politisk er vi godt stillet med et

Som I hele den kommunale

sat et trafiksikkerhedsråd med

fordrageligt byråd, som har bakket

sektor er og bliver fastholdelse,

• Ny gadebelysning overalt

repræsentanter fra såvel børn- og

100 % op om alle de her nævnte

rekruttering og kompetenceudvik-

• 6.000 lamper – heraf 800

skoleområdet som miljø- og teknik-

forslag og aktiviteter. Udvalget for

ling andre væsentlige og store

området samt politiet. Planen skal

Miljø og Teknik er tilsvarende både

udfordringer. Én af måderne til at

• Bredbånd til alle byer

fremlægges på to borgermøder og

lydhørt og visionært. På sommer-

løfte denne udfordring er mere

• Alle luftledninger ned

bliver det fremtidige instrument for

husområdet har vi nedsat det over-

samarbejde mellem offentlige og

• 5,5 mio. kroner om året

skoler, borgere, politikere og forvalt-

ordnede SOL – Sommerhusrådet

private virksomheder i sektoren.

en trafiksikkerhedsplan og har ned-

Aftale med SEAS NVE

nye

38

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE

Grøftekant forvaltning – slåningstidspunkt og botanisk udvikling Forvaltningen af vejkanter skal være så de ønskede urter, der er knyttet til disse naturtyper, kan leve her og spredes fra lokalitet til lokalitet.

/ Af seniorforsker Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet,

I 1968/69 var vejkanternes skræn-

artsrige vejstrækninger forekommer

med tre behandlinger i parceller på

ter bevokset med lave urter som

således på lavproduktiv råjord langs

5m x 20 m i hver blok gennem 12

f.eks. håret høgeurt og blåklokke. I

nye veje, hvor der ikke følges op

år. Før forsøgsstart havde området

2000 var vejkanterne i stigende

med pålægning af muld.

været slået hvert efterår. Mens de

grad blevet domineret af højtvok-

Nærværende undersøgelse, der

fire blokke var forskellige, var par-

sende, konkurrencestærke græsser

er udført i samarbejde med Herlev

cellerne inden for blokkene ret ens

og urter, herunder arter, der optræ-

Kommune, belyser ud fra de cen-

og behandlingerne blev tildelt

der som ukrudt i marker. Ændring i

trale resultater, hvilken rolle

tilfældigt. De tre behandlinger

artssammensætningen på vejkanter

slåningstidspunktet betyder for at

bestod af:

er således markant. I 1968/69

forbedre naturkvaliteten i en

kunne man nemt plukke en alsidig

næringsrig vejkant, der i udgangs-

blomsterbuket langs vejene. I 2000

punktet er domineret af vild kørvel

de det tidligere, nemlig forsom-

er vejkanterne blevet farlige for

og draphavre /3/.

mer og efterår (MS),

græs- og bynkeallergikere, og

2) slåning, som man gør det nu,

buketten må købes hos blomster-

Forsøget

handleren.

Forsøget blev lagt ud i foråret 1995

Ændringerne i vejkanternes

1) slåning to gange, som man gjor-

som et fastliggende blokforsøg

nemlig kun om efteråret (S), og 3) slåning én gang i forsommeren (M).

vegetation betyder stigende dominans af arter med større biomasseEn køretur fra København til Tønder

produktion. Det kan skyldes mang-

i juni viser, at vejkanterne i dag har

lende eller ændret pleje, og at det

et ens og monotont udseende – et

afslåede materiale ikke længere fjer-

hvidt tæppe af vild kørvel draperet

nes - og desuden hjulpet godt på

af grønt fra draphavre. Mange af de

vej af forøget næringsstof-belastning

forskellige lavtvoksende blomster -

samt milde vintre. Således var fos-

vejkanterne biologisk mangfoldig-

forindholdet i jordbunden forøget

hed - er forsvundet. Der foreligger

væsentligt i løbet af de 30 år, der lå

beskeden dokumentation af de

mellem de to omtalte undersøgel-

ændringer, der er foregået i vejkan-

ser. Det antal år, der er gået siden

ternes vegetation. I 2000 under-

anlæggelse/udvidelse af en ny vej-

søgtes 37 jyske og fynske vejkanter,

rabat på råjord, spiller givetvis også

der var blevet analyseret første

en væsentlig rolle for næringsstof-

gang omkring 30 år tidligere /1, 2/.

indholdet. Mange af de i dag mest

Figur 1. Antal blomstrende stængler af vild kørvel optalt i 20 cirkler á 1 m2 per parcel. Cirkel angiver, at punkterne inden for år er forskellige (P<0,05). PS. Kvadratrods transformeret.

M: Slået ved begyndende kørvel blomstring, typisk sidst i maj; S: Slået sensommer, typisk sidst halvdel af september; MS: Slået både tidligt og sent.

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE 39

Foto nr. 1. Vild kørvel er en toårig urt, der vokser i næringsrige, uforstyrrede miljøer og er godt tilpasset milde vintre. Den er funktionelt flerårig, idet rosetten efter afblomstring danne små siderosetter, der overvintrer med grønne blade. Frøene spirer om foråret, hvis der er åben bund i vegetationen, ellers dør de. Vild kørvel danner ikke frøbank. Foto 25. maj 2004, da der var 4-5 blomstrende kørvel per m2.

Forsommerslåningen faldt sted ulti-

blev klart højest ved den sene

alm. kvik samt kulturgræsset alm.

opdelt i ’uønskede arter’ og ’ønske-

mo maj-primo juni, nemlig på tids-

slåning (S) og lavest de tidlige

rajgræs er ud fra en naturkvalitets

de arter’.

punktet for vild kørvels begynden-

slåninger (M og MS). I udgangs-

synsvinkel uønskede. I 2007 fyldte

de blomstring. Slåning blev foreta-

punktet dækkede kørvel 36 % af

disse ’uønskede græsser’ i S 1,6

næringsstof-begunstigede urter

get med slagleklipper. Det afslåede

jorden. I 2003 var dækningen fal-

gange mængden i M og MS

som ager-tidsel, stor nælde,

materiale blev ikke fjernet. Før hver

det til 2 % (M), 3% (MS) og 14 %

(P=0,048) (figur 2). Tilsvarende

havearter af gyldenris samt marku-

forsommerslåning, bortset fra

(S). I 2004 var blomstringshøjden

fyldte ’ønskede’ græsser som alm.

krudtsarter som grå bynke, mark

2005, blev antallet af blomstrende

18 cm lavere ved den tidlige

hundegræs, alm. rapgræs og rød

forglemmigej, burre snerre, mark

kørvel stængler per arealenhed talt

slåning sammenlignet med sen

svingel i S 0,72 gange mængden i

ærenpris, kamille arter og glat

op. Desuden blev der i løbet af for-

slåning.

M og MS (P=0,0002).

dueurt forekom på arealet og er

søgsperioden før den tidlige slåning

Disse resultater falder fint i tråd

Høj biodiverersitet bruges ofte

Konkurrencestærke eller

analyseret samlet som ’uønskede

udført vegetationsanalyse af varie-

med at vild kørvel har det bedst,

som et generelt mål for god natur-

urter’, da de ligesom vild kørvel er

rende intensitet. Det betyder, at de

hvor der slet ikke slås. Vild kørvel er

pleje, men biodiversitet kan bestå

indikatorer for lav naturkvalitet i en

fleste arter er vegetative og at få

følsom over for slåning, men har

af arter, som ikke hører hjemme i

grøftekant. I 2007 fyldte disse arter

variable kan analyseres over årene.

det bedst, hvor der kun slås om

systemet, f.eks. ukrudtsarter fra

i S 3,7 gange mængden i M og MS

Resultaterne vurderes ved at sam-

efteråret (S). En tidlig slåning er

markerne, eller arter, som indikerer

(P=0,003) (figur 3). De øvrige

menligne inden for årene (ANOVA.

den bedste dæmpning af vild kør-

dårlige miljøforhold, f.eks. højt

urter, der står for god naturkvalitet i

P angivet for behandlingseffekt).

vels dominans, idet ikke bare antal,

næringsniveau. Derfor er arterne

grøftekant, er ’ønskede urter’ og

Forsøget blev afsluttet med en

men også planternes størrelse

udførlig vegetationsanalyse i 2007.

påvirkes.

Resultater og diskussion

Øvrig vegetation

Vild kørvel.

I udgangssituationen bestod vegeta-

De fire blokke havde i udgangs-

tionen stort set kun af vild kørvel

punktet forskellig mængde af

(36 % dækning) og græsarter (58

blomstrende vild kørvel – fra 13 til

%). I 2003 var de tilsvarende

34 blomsterstængler per m2. Gene-

dækningsprocenter 6 og 42, idet

relt faldt antallet af blomstrende

øvrige urter udgjorde resten. Der var

vild kørvel i alle forsøgsfelter, men

dog forskel mellem behandlingerne

først efter fem års behandling var

både med hensyn til mængde og

der signifikante forskelle på

de konkrete græs- og urtearter.

behandlingerne (figur 1), idet antallet af blomstrende kørvel for-

Større mængde af konkurrencestærke græsarter som draphavre og

Figur 2. Mængde af ’Uønskede’ og ’Ønskede græs-arter’ opgjort som pointsum i 2007 i 10 cirkler á 0,1 m2. P værdi for behandlingseffekt er 0,048 (Uønskede græs-arter) og 0,0002 (Ønskede græs-arter). Stjerne markerer den behandling, der er forskellig fra de øvrige.

M, S, MS: Se figur 1.

40

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE

Foto 2. To årlige slåninger (MS) betyder, at området i sensommeren har en lav og grøn vegetation med blomstrende urter (øverst). En sen slåning betyder en høj vegetation, der enten er afblomstret med vissent græs eller - som her - blomstrer for første gang med en monokultur af regnfang (til højre). Foto 2. august 2005.

dem, der udgør blomsterbuketten.

celler senere på året. Regnfang, der

kation for, at lavtvoksende arter

blåklokke vokser mere næringsfattigt

De fyldte ved to gange slåning

er en flerårig urt med under-jordi-

kunne vokse der med den udførte

og har en EN=2. I 2007 var EN-vær-

(MS) 1,4 gange mængden i M og

ske udløbere og mange blade på

pleje. Om de kommer der, afhæn-

dierne, beregnet ud fra de tilstede-

S (P=0,011) (figur 3 og foto nr. 2).

de blomstrende stængler, klarer sig

ger af næringsniveauet og om der

værende arter og deres forekomst i

bedst ved sen (S) eller tidlig

er spredningsmuligheder fra nabo-

felterne, 5,78 (M og MS) sammen-

rer de forskellige behandlinger er i

slåning (M). Denne art trives dårligt

områderne.

lignet med 5,95 (S), men forskelle-

øvrigt afhængigt af deres regenera-

ved to gange slåning (MS), hvor

tionsøkologi. Pastinak klarer sig

dens løv fjernes til et kritisk niveau

nen, skyldes alene slåningstidspunkt,

For at ændre næringsforholdene, er

bedst ved tidlig slåning (M og MS)

(P=0,047) (figur 4 og foto nr. 2).

da næringsforholdene ikke har ænd-

det nødvendigt at fjerne det afslåe-

ret sig. Jordens Rt, Pt, Kt, Mgt og N-

de materiale.

Hvordan de forskellige arter kla-

(P=0,03) (figur 4). Det er en toårig

Mælkebøtte, er en lyselskende

De forskelle, der ses i vegetatio-

ne var ikke signifikante (P=0,55).

urt, der dør efter blomstring og hvis

rosetplante, som kun blomstrer og

min udviste ikke forskelle. Hver plan-

Fotos fra området dokumente-

frø spirer om foråret. Tidlig slåning

klarer sig ved tidlig slåning (M og

teart kan karakteriseres ved nærings-

rer, at en slåning i forsommeren (M

giver lys til kimplanterne. Det skal

MS) (P=0,008) (figur 4 og foto nr.

eller produktions-niveauet på dets

og MS) ikke alene resulterer i en

bemærkes, at pastinak er vegetativ

3). De øvrige lavtvoksende, blom-

voksesteder. En sådan karakteristik

forsommerblomstring, men også

på tidspunktet for den tidlige

strende arter, som vejkanterne var

er Ellenberg N-værdien (EN), som

en sensommerblomstring til erstat-

slåning og at kun få eksemplarer

kendt for tidligere, har det som

varierer fra 1 til 9. Stor nælde vokser

ning for en udtørret vegetation af

blomstrede i de tidligt slåede par-

mælkebøtte. Denne art er kun indi-

næringsrigt og har en EN= 9, mens

døde blomststandere af draphavre

Figur 3. Mængde af ’Uønskede urter’ ud over vild kørvel og ’Ønskede urter’ opgjort som pointsum i 2007 i 10 cirkler á 0,1 m2.

P værdi for behandlingseffekt er 0,003 (Uønskede urter) og 0,011 (Ønskede urter).

M, S, MS: Se figur 1.

Figur 4. Mængde af pastinak, regnfang og mælkebøtte opgjort som pointsum i 2007 i 10 cirkler á 0,1 m2. P værdi for behandlingseffekt er 0,03 (pastinak), 0,047 (regnfang) og 0,008 (mælkebøtte). M, S, MS: Se figur 1.

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE 41

Foto 3 Rosetplanten mælkebøtte blomstrer i parcel med tidlig slåning (tv) og i parcel med to årlige slåninger (th). Parcellen i midten slås sent (S) og er domineret af regnfang. Foto fra 28. april 2007

og vild kørvel, der er resultatet af en sensommerslåning (S) eller ingen pleje.

Desuden forhindrer den tidlige

Referencer /1/ Hansen, K. & Jensen, J. 1972: The vegetation on roadsides in Denmark. Dansk Botanisk Arkiv 28(2): 1-61.

/3/ Hald, A.B. 2004. Hvorfor er vejkanterne først hvide og derefter vissent gule? Stads- og Havneingeniøren 8:68-70.

Tak Tak til Herlev Kommune, som har udført alle slåningerne og fulgt forsøget med stor interesse.

slåning græsserne i at blomstre og dermed reduceres pollenbelastningen.

/2/ Lange, H. G. & Jelnes, I. S. 2002: Danske vejkanter i agerlandet.

Specialerapport. Afdeling for Botanisk Økologi, Aarhus Universitet.

Perspektiv Vejkanter er eneste sammenhængende naturområde for tørbundsar-

EpoSat® - GPS styret spredning

ter i landskabet. Vejkanter har samme funktion for tørbundsnatur som vandløb har for vådbundsnatur.

Derfor bør forvaltningen af vejkanter være sådan, at de ønskede urter, der er knyttet til disse naturtyper, kan leve her og spredes fra lokalitet til lokalitet. Det kan de kun, hvis forvaltningen stiler mod at fremme de lavtvoksende arter i stil

- for sikkerhed og miljøhensyn ®

Fordele ved EpoSat

”En sprederute på 40 km

•

Bedre trafiksikkerhed.

•

Bedre arbejdsmiljø for chauffører.

•

Altid optimal og ensartet

indeholder ofte mellem

...drej til højre...

100 og 200 ændringer af sprederens indstillinger.

glatførebekæmpelse.

Med EpoSat® eliminerer

•

Reduktion af saltforbrug

man muligheden for

•

Reduktion af omkostninger

menneskelige fejl og

•

Reduktion af miljøbelastninger

opnår en gentagelse af ruten, der er 100%

med mælkebøtte, dvs. tidlig slåning

Rutenavigation

på næringsrige vejkanter. En per-

•

ensartet hver gang.”

Sikrer at chaufføren kører den rigtige rute.

manent effekt kræver reduktion i næringsforholdene, dvs. fjernelse af

•

Forbedret spredeindsats.

det afslåede materiale. Det forud-

•

Optimal fleksibilitet

sætter vejkantspleje, der plan-

ved koordination af

lægges efter de konkrete forhold

lastbiler, chauffører

For professionel rådgivning og mere information kontakt:

og naturpotentialet på stedet og

og ruter.

Salgs- og servicechef:

Jylland og Fyn:

Sjælland:

John O. Jensen

Kurt Antonsen

Søren Hansen

Tlf.: 20 40 88 30

Tlf.: 40 35 03 46

Tlf.: 20 46 34 65

joj@epoke.dk

ka@epoke.dk

sha@epoke.dk

som også tilgodeser variationen i vejkanternes udseende. Det behøver ikke koste mere at lave ”wise management”.

42

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE

Behov for ny og koordineret vejklassificering Kommunalreformen har medført, at en lang række kommuner er blevet lagt sammen. De veje, der før hørte under de oprindelige kommuner og de veje, der er overtaget fra amterne, skal fremover udgøre en trafikal helhed for hele den nye kommune. Der er derfor behov for at foretage en ny klassificering af det samlede vejnet til brug for både planlægning af vejenes udvikling og driften af vejene.

di den kan danne udgangspunkt for

opstilles retningslinier for vejens

en udformning og indretning af

udformning.

vejen, der understøtter og over for klassers trafikale funktion, således

Klassificering af vejnettet på Fyn

at der f.eks. sikres høj fremkomme-

En fuldstændig klassificering af vej-

lighed på overordnede gennem-

nettet på Fyn burde omfatte en

fartsveje, eller stor tilgængelighed

klassificering af hele vejnettet både i

på det mere fintmaskede lokal-

det åbne land og i byområder. Det

vejsnet.

vil imidlertid være en meget omfat-

trafikanten signalerer forskellige vej-

Den funktionelle klassificering

tende opgave, der vil kræve et tæt

Funktionel vejklassificering

kan også danne udgangspunkt for

samarbejde med alle kommunerne

civilingeniør Anette Jensen,

Vejreglerne anbefaler en funktionel

prioritering af driftsarbejder, således

på Fyn.

Vejdirektoratet, SAMKOM

klassificering af vejnettet, dvs. en

at disse udføres i en takt, der er i

klassificering, der afspejler vejens

overensstemmelse med de enkelte

projektet i 3 overordnede faser, der

trafikale funktion og betydning.

vejes trafikale funktion, f.eks. såle-

beskriver hovedelementerne i den

Målet med den funktionelle vejklas-

des at overordnede gennemfarts-

funktionelle vejklassificering.

sificering er at skabe et vejsystem,

veje prioriteres højt i vintertjene-

SAMKOM har i samarbejde med

hvor det til enhver tid er tydeligt for

sten.

repræsentanter fra kommunerne

trafikanterne, hvilken type vej de

på Fyn, Vejcenter Syddanmark og

færdes på og dermed også hvilken

Hastighedsklassificering

udgangspunkt i biltrafikkens størrel-

vejregelorganisationen udført et

adfærd, der forventes af dem og

Den funktionelle klassificering sup-

se og kørselsmønstre nu og i frem-

demonstrationsprojekt på Fyn. For-

deres medtrafikanter.

pleres efterfølgende med en

tiden. Udpegningen af trafikvejnet-

/ Af civilingeniør Helle Huse, Rambøll Nyvig, og

Der er derfor valgt at opdele

Første fase i demonstrationsprojektet bestod af en udpegning af et fælles trafikvejnet på Fyn med

hastighedsklassificering af vejnettet

tet skal være medvirkende til at sik-

en generel proces for, hvordan

vejklassificering er, at der skabes et

for at skabe overensstemmelse

re en tilstrækkelig ensartethed i

klassificeringen kan foretages på

overblik over, hvordan vejnettet

mellem vejens udformning, omgi-

planlægningen og vedligeholdelsen

tværs af og inden for de nye kom-

bruges eller på sigt ønskes brugt.

velserne og trafikantgrupperne og

af de trafikveje, der krydser kom-

munegrænser - til inspiration for

Dette overblik skabes ved at opteg-

den hastighed biltrafikken kører

munegrænserne – herunder bl.a.

alle landets kommuner.

ne net for de forskellige trafikant-

med.

de tidligere amtsveje. Dette er en

Princippet bag den funktionelle

målet med projektet var at beskrive

Vejklassificeringen på Fyn er

grupper (biltrafik, lette trafikanter,

Ud over at være med til at tyde-

af de udfordringer, som de nye kommuner står overfor.

foretaget med udgangspunkt i

kollektiv trafik og langsomme køre-

liggøre overfor trafikanten, hvilken

metoderne beskrevet i den vejre-

tøjer). Når trafikvejnettene er

hastighed, det er forsvarligt at køre

gelforberedende rapport ”Planlæg-

optegnet, giver de samlet et billede

med, kan hastighedsklassificeringen

strationsprojektet bestod af en klas-

ning af veje og stier i åbent land”,

af den enkelte vejs funktion – og

også være med til at sikre, at lokal-

sificering af vej- og stinet i det åbne

som har været i høring indtil 1. maj

dermed oplysninger om vejen f.eks.

vejene f.eks. ikke benyttes af gen-

land og i et større byområde i Mid-

2007 og vejreglen ”Hæfte 0, Vej-

er en del af et busnet eller en stiru-

nemfartstrafik.

delfart Kommune med udgangs-

planlægning i byområder” i serien

te.

”Geometrisk udformning af veje og stier i byområder”.

På baggrund af den funktionelle Den funktionelle klassificering er

velegnet til planlægning af veje, for-

Anden og tredje fase af demon-

punkt i oplysninger om alle trafi-

klassificering og hastighedsklassifi-

kantgrupperne. Også internt i de

ceringen kan der efterfølgende

nye kommuner er der nemlig

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE 43

44

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE

behov for at sikre, at klassificeringen af vejene sker på et ensartet grundlag, så beslutninger om vejens udformning, serviceniveau mv. sker med udgangspunkt i så objektive kriterier som muligt.

I forlængelse af demonstrationsprojektet på Fyn, har de fynske kommuner ønsket at udvide samarbejdet til også at omfatte et samarbejde omkring et fælles grundlag for administrationen af det udpegede trafikvejnet på Fyn. Der er derfor etableret en arbejdsgruppe, der skal kigge nærmer på mulighederne for et fælles udgangspunkt for administrationen og håndteringen af f.eks. tinglyste vejbyggelinier og ansøgninger om nye overkørsler og vejadgange.

Vejklassificering i resten af landet Til inspiration for resten af landets kommuner foreligger der nu en beskrivelse af, hvordan processen med vejklassificering kan ske. Denne findes på SAMKOMs hjemmeside www.SAMKOM.dk under vejklassificering. Her kan man læse om de enkelte faser og trin i processen. For hver fase og trin er der først givet en generel beskrivelse af indholdet. Herefter er hver fase og trin illustreret ved konkrete eksempler fra demonstrationsprojektet på Fyn. Herfra kan der linkes til både kort og materialer, der er udarbejdet i forbindelse med demonstrationsprojektet.

Af hensyn til trafikafvikling og trafiksikkerhed er det vigtigt, at de vigtige forbindelser på tværs af kommunegrænser mellem lokalområder,

DISUD – Miljørådgivning ■ ■ ■ ■ ■ ■

Klimaændringer Industrimiljø Vandforsyning Afløb Renseanlæg Vandløb

Karsten Krogh Andersen Tel: 45 85 95 22 karsten@disud.dk • www.disud.dk

centre og regioner har et så ensartet serviceniveau som muligt, dvs. en ensartethed i udformning og vedligeholdelsesstandard. De 6 vejcentre har derfor besluttet sig for at påtage sig den koordinerende rolle i forbindelse med udpegningen af fælles og sammenhængende trafikvejnet i eget vejcenterområde og har inviteret kommunerne til et samarbejde herom. Dette arbejde, som er opstartet i efteråret 2007, forventes afsluttet primo 2008.

BYSTED

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE 45

Trafik behøver ikke at støje

Støjdæmpende asfalt Med støjdæmpende asfalt kan vi hjælpe med til at nedbringe trafikstøj, så det igen bliver behageligt at bo i byen, også selvom du er nabo til tæt trafik.

Støjreducerende asfalt fra Colas er udviklet i flere varianter såsom Microville og Rugosoft.

www.colas.dk

46

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE

KVF - spændende opgaver i vejsektoren!

Vejsektoren er i en brydningstid og KVF – Kommunal Vejteknisk Forening – arbejder på at understøtte vidensformidling og sikre de kommunale interesser på området. / Af formand for KVF, Jane Olesen, Frederikshavn

spændende og centrale udvalg, hvor

1 medlem til KTCs faggruppe ,

er Kristian Hede Jensen, Varde,

Veje, Trafik og Trafiksikkerhed

som i forvejen er med i NVFs dan-

I forbindelse med det nye KTC er

ske repræsentantskab som KVF

således at disse repræsentanter

der også ændret i faggrupperne.

repræsentant.

evt. kan kontaktes med henblik på

KVFs repræsentant er Jane Olesen,

spørgsmål og forslag.

Frederikshavn.

KVF er repræsenteret.

Formålet er at gøre det synligt,

1 medlem til Vej-EU's bestyrelse på vegne af KTC

Udpegninger til udvalg

1 medlem til arbejdsgruppe AGU-

Da KTC ikke umiddelbart kunne fin-

I løbet af det seneste år er der sket

10, Vejregelrådet, udbudsforskrif-

de et medlem til Vej-EU's bestyrel-

følgende udpegelser: Et medlem til hver af de lokale

ter.

se, spurgte de KVF om vi kunne fin-

Her er udpeget Jonas Hammershøj

de et emne. Dorrit Bjørn-Larsen,

Olesen, Randers.

Odense har denne plads.

Kommunal Vejteknisk Forening

vejcenter færdselssikkerhedsudvalg

(KVF) er et forum, der virker for at

I forbindelse med udpegningen af

1 medlem til Vejforums faggruppe

Bestyrelsen arbejder med en ”long-

videreudvikle og sikre det faglige

medlemmer til de lokale færdsels-

på vegne af KTC

list” over Vejsektororganer, som KVF

niveau blandt medarbejderne.

sikkerhedsudvalg, var vi i den heldi-

Som asscocieret til KTC har KVF

kunne have interesse for at deltage

For at kunne videnformidle opti-

ge situation, at der var 4-5 emner

udpeget Britt Odgaard til Vejfo-

i. Vi har prioriteret, hvor vi gerne vil

malt i sektoren og have indflydelse,

til hvert vejcenter. Bestyrelsen har

rums faggruppe.

være med, og hvor vi allerede er

er det vigtig, at mange kommuner

udpeget følgende:

er medlem af KVF. Foreningen

Vejcenter Nordjylland

dækker idag 70 kommuner.

KVF-medlemmer er med i mange tværgående samarbejder og udvalg i vejsektoren, enten som repræsentanter for foreningen eller som udpeget deltager fra et kommunalt miljø.

Mette Skamris Holm, Aalborg

bestyrelsen, så sidder du eller en kollega med et ønske om at delta-

Vejcenter Midt- og Vestjylland

plads i Vejforums faggruppe. Til

ge i noget arbejde, så ret henven-

Michael Steen Vejrup,

denne plads er udpeget Stig Langs-

delse til mig, så vil jeg forsøge og

Ringkøbing-Skjern

ager, Odense Kommune samt

undersøge om vi kan få en plads.

Sonja Svendsen, Haderslev

Det betyder, at KVF efterhånden er

Vejcenter Hovedstaden

er med. Og det er rigtigt mange

Listen er ikke kun forbeholdt

men har KVF fået yderligere 1

både KTC, KL og Vejdirektoratet (VD).

udvalg m.m., hvor KVF medlemmer

hjemmeside www.kvf.dk

I forbindelse med kommunalrefor-

Vejcenter Syddanmark

de viste oversigter kan du se de

gruppe

Lene Hoffmann, Silkeborg

Vejcenter Østjylland

KVF arbejder tæt sammen med

repræsenteret rigtig mange steder. I

med i dag. Listen kan ses på vores 2 medlemmer til Vejforums fag-

Heidi Wind, Køge Vejcenter Sjælland Anders Gedde Pedersen, Næstved

Lene Krull, Roskilde.

Medlemmer 1 medlem til Nordisk Vej Forbund

Foreningen har pt. 26 personlige

(NVF), dansk styrelse

medlemmer og 66 kommune

I forbindelse med kommunalrefor-

medlemmer. Dette betyder, at der i

men har KVF fået en plads i NVFs

alt er 70 kommuner som er med-

danske styrelse. KVFs repræsentant

lem af foreningen. Indmeldelse i

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE 47

Vi vil gerne finde nogle projekter,

foreningen kan ske på vores hjemmeside www.kvf.dk

hvor der er ”flyttet” noget i forbin-

Her er KVF med:

delse med revision.

Forum

Medlem

Kommune

SAMKOM styregruppe

Fremtidige medlemsmøder

Jane Olesen

Frederikshavn Frederikshavn

Med følgende emner:

VEJFORUM repræsentantskab Jane Olesen (+ org. gruppe).

har spurgt medlemmerne om, hvil-

•

Udbudsformer

VEJFORUM faggruppen

Lene Krull

Roskilde

ke temamøder/seminarer de

•

Tilsyn

ønsker at vi afholder.

•

Ideelt/hvad gøres/tvister

VEJFORUM faggruppen

Stig Langsager

Odense

VEJFORUM faggruppen

Britt Bak Odgaard

Viborg

I foråret 2007 gennemførte KVF en

Udbud og tilsyn - asfalt

spørgeskema undersøgelse, hvor vi

Der er planlagt at afholde møde om nedenstående emner i løbet af

Gravetilladelser

NVF, DK repræsentantskabet

Kristian Hede Jensen

Varde

2008. Nærmere om tidspunkt og

Med følgende emner:

NVF, DK styrelsen

Kristian Hede Jensen

Varde

sted vil blive lagt på vores hjemme-

•

Myndighedsforpligtelse – hvem

Dansk Vejhistorisk selskab

Claus Christensen

Vordingborg

side www.kvf.dk og sendt som

går man efter, når der er noget:

KTCs trafikgruppe

Jane Olesen

Frederikshavn

nyhedsbrev til vores medlemmer

ledningsejer eller entreprenør

VEJ-EU´s bestyrelse

Dorit Bjørn-Larsen

Odense

Lokalt færdselssikkerheds-udvalg. vejcenter Nord

Mette Skamris Holm

Aalborg

Lokalt færdselssikkerhedsudvalg. vejcenter Østjylland

Lene Hoffmann

Silkeborg

Michael Steen Vejrup

Ringkøbing-

og tilmeldte til KVFs nyhedsbrev.

Vejjura

•

Hvad med samgravning?

•

Korrekt retablering

•

Kan man tvinge nogen til at

Set i lyset af de mange km amtsve-

lægge tomme kabelrør ned? –

je med adgangsbegrænsninger,

er der nogen som tjener på

som kommunerne har overtaget.

tomme rør?

Lokalt færdselssikkerheds-

Hvilke krav kan vi stille om

udvalg. vejcenter Midt- og Vestjylland

Skjern

samgravning

Lokalt færdselssikkerhedsSonja Svendsen udvalg. vejcenter syddanmark

Haderslev

Lokalt færdselssikkerheds Heidi Wind -udvalg. vejcenter Hovedstaden

Køge

•

Krav til byggelinier

•

Krav til adgangsbegrænsning

•

Overkørsler – udstykninger –

•

•

hvem kan man kræve skal beta-

Hvis du har ideer eller konkrete

le

eksempler til et af de 4 foreslåede

Særlig råden over vejareal

temamøder, er du velkommen til at kontakte mig på mail jaol@frede-

Lokalt færdselssikkerhedsudvalg. vejcenter sjælland

Anders Gedde Pedersen Næstved

Med vægt på vejloven – offentlige veje

rikshavn.dk

AGU-10. Vejregler

Jonas Hammershøj Olesen

Vejregelgruppe 5, It på vej

Bente Hansen

Svendborg

NVF udvalg 23, Transport i byer

Bente Hansen

Svendborg

Trafiksikkerhed Med fokus på trafiksikkerhedsrevision.

Randers

48

TEKNIK & MILJØ I REGNVAND OG VANDLØB

Arealbaseret afvanding af danske byer Der foretages i disse år massive investeringer i større rør, bassiner og overløbsbygværker.

Spørgsmålet er om vi udnytter mulighederne i byens landskab godt nok?

forhold, et akut behov for nytænkning omkring den måde vi afvander byen på.

Resume De hyppige oversvømmelser af veje og kældre, som mange byer plages af, fremtvinger massive investeringer i øget afvandingskapa-

Byens landskab som en del af løsningen

citet. I forskningsprojektet ”Black, Blue and Green – Integrated

Denne presserende problemstilling

infrastructure planning as key to sustainable urban water systems”,

er baggrunden for forskningsprojek-

2BG, stilles spørgsmål ved om traditionel udbygning af det eksiste-

tet 2BG-forskningsprojektet, der har

rende kloaknet er bedste løsning, eller om forsinkelse og nedsiv-

til formål at vurdere vilkårene for et

ning af nedbøren via byens landskab repræsenterer en - samlet set

/ Af projektkoordinator Marina Bergen Jensen,

paradigmeskifte på afvandingsom-

- bedre investering. I projektet udvikles dels værktøjer til at belyse

Københavns Universitet, Skov & Landskab

rådet. Mens det herskende paradig-

de kvantitative aspekter, samt tilknyttede forhold omkring vandets

Peter Steen Mikkelsen, Danmarks Tekniske Uni-

me, der som bekendt består i bort-

kvalitet og muligt samspil med byens sociale, kulturelle og natur-

versitet, Institut for Miljø & Ressourcer,

ledning af nedbør og spildevand via

mæssige værdier; dels koncepter til fremme af tværfagligt samar-

Ole Mark, DHI, Søren Hvilshøj, Grontmij | Carl Bro,

rør i fælles- eller separatsystemer,

bejde og dialog med beslutningstagere.

samt Stephan Pauleit, Københavns Universitet,

søger at udbedre flaskehalse med

Skov & Landskab,

bassiner og overløbsbygværker, indebærer det alternative paradig-

hvis de folder sig ud til den gale

alternativ til traditionel kloakering.

me, ”arealbaseret afvanding”, at

side, er antageligt grunden til, at

Aktørkredsen bag 2BG-projektet har

nedbøren tilbageholdes opstrøms i

mange beslutningstagere afholder

med sin sammensætning (se Fak-

De voldsomme regnskyl, som også

faskiner og lavninger på terrænet,

sig fra at vælge andet end de tradi-

taboks) gode forudsætninger for at

denne sommer har været præget

hvorfra det nedsives eller med

tionelle løsninger, der - deres be-

kvalificere beslutningsgrundlaget,

af, er for stor en mundfuld for man-

nedsat hastighed løber til kloak.

grænsninger til trods - har den sto-

herunder at inddrage forhold

re fordel, at de leverer en kendt

omkring æstetik, sikkerhed og

ydelse til en kendt pris.

vandkvalitet. Forhold, der spiller en

ge af landets kloaksystemer. Konse-

Selvom princippet bag arealba-

kvensen er ukontrollerede over-

seret afvanding er både simpelt og

svømmelser af kældre og veje, og

naturligt, og desuden rimer på

deraf følgende ærgrelser og materi-

”attraktivt bymiljø” og ”bæredygtig

elle omkostninger. Løbende tilslut-

helt anden rolle når afvandingen foregår terrænnært, og regnvandet

udvikling”, er metoden karakterise-

Et større regnestykke end ved traditionel afvanding

ning af nye arealer til allerede eksi-

ret ved betydelige usikkerheder,

Et bedre beslutningsgrundlag er

i byrummet. I overensstemmelse

sterende kloaksystemer har i forve-

bl.a. omkring dimensionering og

derfor nødvendigt, hvis tekniske

hermed udvikler 2BG-projektet

jen længe lagt pres på kapaciteten,

forureningsrisici. Disse usikkerhe-

eksperter, byplanlæggere og politi-

værktøjer til vurdering af et evt.

og påpeger, sammen med udsig-

der, der kan få fatale konsekvenser

kere skal turde operere med areal-

paradigmeskifte ud fra kvantitative,

ten til permanent ændrede klima-

for både økonomi og byens image,

baseret afvanding som et reelt

kvalitative og sociokulturelle forhold

dermed kan indgå som et element

TEKNIK & MILJØ I REGNVAND OG VANDLØB 49

2BG Tur i Greve – vandhuller i byen har mange formål.

på såvel et overordnet by-niveau,

lede budget og bære udgifter, f.eks.

den samlede spildevandsplan for

koncept for integreret planlægning,

som et mere detaljeret projektni-

til rensning af vejvand, igennem.

området, og der vil som konse-

hvor byens behov for afvanding og

veau .

Begrebet ”arealbaseret afvanding”

kvens blive tale om massive afkob-

vandforsyning samt sociokulturelle

benyttes i 2BG-projektet, frem for

linger, der rækker langt ud over

mål indarbejdes tidligt i kommune-

tetsmæssige håndtering af vandet

”lokal afledning af regnvand”, (LAR),

den enkelte parcel.

og lokalplaner. Konceptet afprøves

typisk repræsenterer udgifter, kan

der for mange er blevet synonym

de sociokulturelle forhold både tæl-

med enkeltstående anlæg i baggår-

le negativt og positivt. Hvis det sid-

Mens den kvantitative og kvali-

forår 2008 med deltagelse af Greve, Århus og Odense og tænkes – i

de, hvis værdi er symbolsk snarere

Planlægningsprocessen skal bygge bro

ste er tilfældet, f.eks. i form af høje-

end et egentligt bidrag til byens

2BG-projektet sigter desuden på at

kommerciel basis af DANVA og

re grundpriser på udstykninger som

afvanding. For at lokal afvanding

overvinde planlægningsmæssige

Dansk Byplanlaboratorium. Tilsva-

følge af udsigt til et attraktivt blåt

kan batte som et reelt supplement

barrierer, både mellem fagdiscipli-

rende gennemføres efterår 2007

element, kan sociokulturelle gevin-

til traditionel kloakbaseret afvan-

ner, og i forhold til beslutningstage-

en øvelse, hvor vilkårene for i

ster være med til at lette det sam-

ding, skal løsningerne tænkes ind i

re. Der udvikles således et kursus-

Odense at forøge byens afvan-

GIS

tilfælde af succes – videreført på

i centrum

– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · geograf@geograf.dk · www.geograf.dk

50

TEKNIK & MILJØ I REGNVAND OG VANDLØB

dingskapacitet vha. arealbaseret afvanding beskrives ud fra eksisterende viden, og resultatet efterfølgende præsenteres for og diskuteres med de lokale beslutningstagere. Formålet er at opnå overblik over videnbehovet, og indsigt i evt. barrierer i den politiske beslutningsproces.

I et separat forskningsspor identificeres, ud fra en historisk analyse, de faktorer, der er afgørende for hvilke vand-infrastrukturer samfundet forsynes med. Til yderligere styrkelse af planlægningsprocessen er der ansøgt om midler til udvidelse af 2BG-projektet med cost-benefit analyser af arealbaseret contra traditionel rørbaseret afvanding.

National dialog Dialog og samarbejde på kryds og tværs af fag og institutioner er nød-

Ved arealbaseret afvanding er det oplagt at koble den tekniske afvanding til byens sociale, kulturelle og naturmæssige værdier; her diskuteret på en 2BG-tur rundt i Greve.

vendigt hvis vi i Danmark skal finde

Du kan også læse vores nyheds-

frem til innovative og bæredygtige

brev, downloade en poster over

løsninger på byernes vandproble-

projektet og følge links til tilstøden-

Vurdering af de kvantitative vilkår:

mer. Aktørerne bag 2BG-projektet,

de aktiviteter.

I hvilken grad tillader de givne plads-, jordbunds og grundvandsforhold at

der alle står nævnt på

afstrømningen håndteres via forsinkelse og nedsivning?

www.2BG.dk, ønsker at bidrage til

•

Byniveau: Udvikling af en geo-hydrologisk model til beskrivelse af

denne udvikling, og på projektets

grundvandsstand, indsivning til kloakker og udstrømning til vandområ-

hjemmeside annonceres diverse

der som følge af øget nedsivning.

workshops og seminarer, ligesom

Aktørkredsen bag

Projekteringsniveau: Udvikling af værktøj til dimensionering af specifik-

kommentarer og forslag er velkom-

ke løsninger såsom faskiner, grøfter, infiltrationsbassiner m.v. Værk-

2BG-projektet

ne.

Figur 1: Forventede 2BG produkter.

•

tøjet skal kunne udveksle data med Mouse-modellen, der benyttes til

Om 2BG-projektet

opstillet i projektet.

Black, Blue and Green – integrated

(BYG•DTU og DTU-Institut for

infrastructure planning as key to

Miljø & Ressourcer)

Vurdering af vilkår for kontrol af vandets kvalitet: Hvilke indsatser er nødvendige for at sikre en passende kvalitet af afstrømningsvandet – i forhold til grundvandsbeskyttelse, eksponering i bymiljøet og recipientpåvirkning •

Byniveau: Belysning af mulighederne for forebyggelse af forurening, opsplitning af afstrømningen i forskellige kvaliteter, afkobling af områder m.v.

•

Tre universiteter:

dimensionering af kloakker, samt med den geo-hydrologiske model

Projekteringsniveau: Sammenlignende vurdering af markedets end-ofpipe renseteknologier i forhold til en ønsket vandkvalitet.

• Danmarks Tekniske Universitet

sustainable urban water systems

• Århus Universitet

Baggrund:

• Københavns Universitet (Det

(Geologisk Institut)

Tiltagende problemer med afled-

biovidenskabelige fakultet)

ning af byens nedbør via kloaksy-

Fem virksomheder:

stemet – med oversvømmelser og

• DHI

økonomiske omkostninger til følge.

• Watertech

Formål:

• Grontmij/Carlbro

Vurdering af vilkårene for en alter-

• Odense Vandselskab

Vurdering af de sociokulturelle vilkår:

nativ løsning: ”arealbaseret afvan-

• Københavns Energi

I hvilken udstrækning kan afvanding via arealerne skabe sociale, kulturelle

ding”.

Tre kommuner:

eller naturmæssige værdier.

Tidshorisont:

• Århus Kommune

•

Byniveau: Teknikker til samlet gennemgang af byens grønne struktur,

Marts 2007 – marts 2011

• Odense Kommune

dens sårbarhed og mulige gevinst ved indpasning af vand-teknisk

Budget:

• Greve Kommune

infrastruktur.

Ca. 17.5 mio. kr.

•

Projekteringsniveau: Værktøjer til tydeliggørelse af specifikke landskabsmæssige muligheder.

To interesse-institutioner: • DANVA

Følg med i 2BG-projektet på www.2BG.dk

• Dansk Byplanlaboratorium

»Borgerne i Aabenraa Kommune har følt sig godt serviceret med den information, vi har sendt ud om affald. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger. Det har været en god oplevelse for os at planlægge informationen sammen med Tankegang, og det har givet os et overblik over vores opgaver på affaldsområdet.« Kunde: Jørn Gregert Jensen, Forsyningschef i Aabenraa Kommune. www.tankegang.dk . Midtpunkt 40 9900 Frederikshavn . Telefon: 70 12 44 12 VANEBRYDENDE VISUEL KOMMUNIKATION

52

TEKNIK & MILJØ I REGNVAND OG VANDLØB

Samarbejde mellem forskere og praktikere gør en forskel De seneste år er der kommet meget fokus på samarbejde mellem erhvervslivet og forskningen. I tråd med dette har HedeDanmark a/s de sidste to år arbejdet sammen med forskere fra Aarhus Universitet om udvikling af vandløbsvedligeholdelse i Danmark.

Adgang til ny viden

”I en samtale med Rikke Schultz,

For både virksomhed og forskere

der er biolog i HedeDanmark, så vi

kan et samarbejde give viden, som

en idé i at arbejde sammen om et

normalt ikke vil være tilgængelig.

lignende projekt i Danmark. Jeg

For Tenna Riis er det netop mulig-

kunne indsamle vigtig viden om

heden for at indsamle data, som

plantearters koloniseringsevne, og

hun normalt ikke ville kunne få, der

HedeDanmark kunne udvikle en

gør det attraktivt at samarbejde

metode, som rent praktisk kunne

med en virksomhed som Hede-

bruges i genopretning af vandløb”,

Danmark.

fortæller Tenna Riis.

”Jeg kan få undersøgt ting, som

Projektet inkluderede både Aar-

Forskere og praktikere i felten!

jeg normalt ikke ville have adgang

hus Universitet, HedeDanmark og

til. HedeDanmark kan stå for dele

det daværende Århus Amt. Sam-

mønstre og sammenhænge, der

af det praktiske arbejde, som jeg

men udtænkte Tenna Riis, Rikke

kan være interessante og relevante

ikke kan udføre med de ressourcer,

Schultz og Hans-Martin Olesen fra

at teste eksperimentelt”, siger hun.

jeg ellers har til rådighed. Det er for

Århus Amt, hvordan projektet skulle

Om end de beskæftiger sig med

eksempel et meget stort praktisk

køre, og hvordan undersøgelsen

Brugbare metoder

det samme, kan der synes langt fra

arbejde at skære grøde på hele

skulle forløbe.

For HedeDanmark er der mange

åmænds praktiske arbejde i de

vandløbsstrækninger eller udplante

danske vandløb til forskeres grund-

vandløbsplanter over større områ-

HedeDanmark udførte det prakti-

samarbejde med forskere og

videnskab på universiteterne. Imid-

der, og det ville jeg have svært ved

ske arbejde med udplantninger,

uddannelsesinstitutioner.

lertid kan praktikerne og forskerne

at gøre alene” fortæller hun.

mens jeg i det videre forløb ind-

/ Af Line Væggemose, HedeDanmark

få meget ud af at arbejde sammen

Samarbejdet mellem Aarhus

”Vi udtænkte sammen projektet,

gode grunde til, at man vælger at

”Vi vil gerne bidrage til relevante

samlede data til blandt andet at

forskningsprojekter, der styrker

om konkrete projekter. Det erfarer

Universitet og HedeDanmark

vurdere de forskellige arters koloni-

udviklingen af naturen, og derfor

både Carsten With Thygesen, der er

begyndte med et konkret projekt i

seringsevne”, oplyser Tenna Riis.

samarbejder vi med blandt andet

administrerende direktør i Hede-

2005. Tenna Riis havde erfaring

Derudover kan erfaringsudvek-

Aarhus Universitet”, siger Carsten

Danmark, og Tenna Riis, der er

med at forbedre de økologiske for-

sling med vandløbspraktikerne sup-

With Thygesen, der er administre-

forskningslektor ved Plantebiologi

hold i fysisk forarmede vandløb i

plere Tenna Riis’ forskning i vand-

rende direktør i HedeDanmark.

på Aarhus Universitet.

New Zealand gennem udplantning

løbsplanternes tilpasning til det

af vandløbsplanter. Hun undersøgte

omgivende miljø.

”Den primære fordel ved at

”Mange åmænd har arbejdet i

HedeDanmark har som formålsparagraf at udvikle naturværdier og

arbejde sammen er, at vi kan inspi-

her forskellige planters egnethed

rere og supplere hinanden i vores

og udviklede optimale udplant-

de samme vandløb i lang tid, og

finder man det her helt oplagt at

arbejde”, siger Tenna Riis.

ningsmetoder.

over årene kan de have observeret

samarbejde med forskere, hvor

naturressourcer i Danmark. Derfor

TEKNIK & MILJØ I REGNVAND OG VANDLØB 53

Udplantning af vandløbsplanter i et samarbejdet mellem Aarhus Universitet og HedeDanmark.

somhed til gode, at vi har et sådant

hvilke grødeskæringstidspunkter,

bejde mellem erhvervslivet og

Tenna Riis’ forskningsområde:

samarbejde”, udtaler han.

der var mest fordelagtige, og hvor

forskningsinstitutionerne, og projek-

hyppigt grødeskæringen burde

terne omkring vandløbsvedligehol-

Tenna Riis har i 10 år forsket i

foregå. Et projekt der giver viden

delse viser, at der kan være god

om effekten af forstyrrelse på tag-

grund til dette.

forskningslektor på Aarhus Uni-

Grundvidenskabelige og praktiske problemstillinger supplerer hinanden

versitet ved Plantebiologi.

Tenna Riis vurderer, at universiteter-

HedeDanmark til at optimere grø-

bedre, og jeg kunne sagtens fore-

nes primære opgave er at arbejde

deskæringspraksis med henblik på

stille mig at fortsætte med det i

Tenna Riis forsker i akvatiske

med grundvidenskabelige problem-

at reducere de negative økologiske

fremtiden”, siger Tenna Riis.

effekter af grødeskæring i vandløb.

vandløbsvegetation og er

rør og i høj grad kan bruges af

”Samarbejdet kunne ikke være

Tenna Riis er i januar 2008 initi-

planters tilpasninger til og sam-

stillinger, og en stor del af hendes

spil med det omgivende miljø

forskning er da også netop grundvi-

Ud over de konkrete og længe-

og undersøger, hvorledes

denskab, som i første omgang ikke

revarende projekter har Tenna Riis

um, der samler folk fra kommuner,

naturlige og menneskeskabte

kan bruges i praksis. Men grundvi-

ind imellem også haft kontakt til

virksomheder og universiteter for at

processer påvirker og forandrer

denskaben og den mere praktiske

åmændene i forbindelse med

tale om den aktuelle ferskvands-

planternes udbredelse. Forsk-

forskning kan supplere hinanden.

anden forskning.

forskning og netop skabe synergi

ativtager til et ferskvandssymposi-

”Jeg kan bruge den grundviden-

”Imellem projekterne har jeg for

effekten af fysiske forhold, her-

skabelige forskning, når jeg arbejder

eksempel haft kontakt til en åmand

under fysiske forstyrrelser

med praktiske aspekter som i samar-

for at spørge ham, om han kan

(f.eks. grødeskæring).

bejdet med HedeDanmark, og

foreslå vandløbslokaliteter, der opfyl-

omvendt kan jeg få inspiration til

der specifikke forhold, som jeg har

grundvidenskabelige projekter, når jeg

brug for i mine øvrige undersøgelser.

Den 23.-24. januar 2008

dette sker på et højt fagligt niveau.

arbejder med praktiske problemstillin-

HedeDanmark-folkene har et stort

afholdes der Ferskvandssym-

Samtidig er det naturligvis også

ger. De to former supplerer hinanden

overblik over deres vandløb, og det

posium på Aarhus Universitet.

væsentligt, at der udvikles løsninger

og er begge vigtige”, siger Tenna Riis.

er en viden, jeg kan bruge. Det vir-

Tenna Riis er initiativtager til

I de seneste to år har Aarhus

ker også, som om de synes, det er

symposiet, der samler folk fra

kret i virksomheden, fortæller

Universitet og HedeDanmark også

spændende og sjovt at være med”,

kommuner, virksomheder og

Carsten With Thygesen.

samarbejdet om andre undersøgel-

fortæller Tenna Riis.

ningen har særligt fokus på

og metoder, som kan bruges kon-

”Ved at samarbejde med en for-

ser. Blandt andet har et projekt

I HedeDanmark er der begejst-

og netværk på tværs.

Ferskvands symposium:

universiteter for at tale om den aktuelle ferskvandsforskning og

sker fra Aarhus Universitet kan vi

inkluderet en specialestuderende,

ring over samarbejdet med Aarhus

skabe synergi og netværk på

være med til at udvikle metoder,

som over et år fulgte vegetationen i

Universitet, og også Tenna Riis

tværs.

der forbedrer vandløbenes tilstand.

forbindelse med et grødeskærings-

håber på et videre samarbejde i

Læs mere på:

Det kommer både forskere, vores

projekt. Her så man på grøde-

fremtiden. Fra politikernes side

www.ferskvandsbiologi.dk

kunder og HedeDanmark som virk-

skæring af tagrør og undersøgte,

lægges der op til yderligere samar-

54

TEKNIK & MILJØ I TROMSØ - OPPE I NORGE

Tromsø har OL-ambitioner!

Tromsø er et vigtigt center i Nordnorge med et opland på 250.000 mennesker.

Denne rolle skal fastholdes og udbygges og De olympiske Vinterlege i 2018 er et vigtigt middel i dette spil.

chef Irene Simonsen. ”Byen er klar

”En del af kommuneplanen er

over at rollen som kraftcentrum i

også vores ambition om at blive Nor-

nord, både giver pligter og mulig-

ges bud på en værtsby for De Olym-

heder. På planlægningssiden må vi

piske Vinterlege i 2018,” fortæller Ire-

nok erkende, at der før ikke var den

ne Simonsen. ”Det vil selvfølgelig

store sammenhæng mellem vores

være fantastisk for byen at lykkes

forskellige planer, fx arealplan og

med dette projekt og entusiasmen i

kommuneplan. Det er vi i gang

byen er stor. Men det er vigtigt for

med at råde bod på nu. I vores

os, at Vinter OL ikke er hovedmålet,

”Kommuneplan for Tromsø 2007 til

men et middel i en vision, der skal

2018” inddrager vi mange hensyn,

understøtte en udvikling som byen

bl.a. byens regionale, nationale og

gerne vil under alle omstændighe-

internationale rolle - og involverer

der. Det gælder om samfundsudvik-

Afstanden fra Danmark til Tromsø

mange aktører i arbejdet,” fortæller

ling og om at styrke Tromsøs rolle.”

er den samme som til syditalien og

Irene Simonsen. Kommuneplanen

vi er så langt nord på, at nærheden

omfatter bl.a. forhold som byens

at blive Norges bud på en værtsby

rolle i nordområderne, erhvervsud-

til vinterlegene i 2014 – uden held.

vikling, klima, land og by og byens

Nu forsøger man igen med fornyet

grønne struktur.

styrke og entusiasme.

/ Af redaktør Michael Nørgaard

til Norges udpost mod nord – Svalbard – og Arktis, fylder godt både i

Kommunalchef Irene Simonsen, Tromsø: Tænk i kompagniskaber mellem offentlige og private.

bevidstheden, i forskningsopgaver og logistik.

ol forventes dette tal at være

Og Tromsø har et universitet

75.000 indbyggere i 2020, eksklu-

med 7000 studerende, der fylder

siv de studerende på universitetet.

godt i en by med 64 000 indbyggere. Det betyder, at Tromsø er en

OL 2018 – et middel!

ung by, der samtidigt har en netto-

I virkeligheden handler det ikke om

tilflytning. I byen er de også bevid-

de Olympiske Vinterlege i 2018,

ste om, at den rolle de spiller i

men om en kommune som har

nord, kan blive mere klar og større.

besluttet sig for at spille en mere

Og ambitionerne om at forfølge

aktiv rolle og arbejde efter en ny

mulighederne har Tromsø også.

kommuneplan:

Kommuneplanen skaber rammer

Tromsø har tidligere arbejdet på

”Tromsø har et aktivt kommune-

for en udbygning der kan rumme

styre, der gerne vil noget mere

72.000 indbyggere. Med et vinter-

med byen,” fortæller kommunal-

3 gode råd fra Tromsø!

Der er langt til 2018, men man er langt inde i planlægningsprocessen. Kommunalchef Irene Simonsen giver disse 3 gode råd til andre byer som har ambitioner om at gå i gang med store projekter: 1) Pas på med for mange parallelle forløb – der skal være samvirke mellem de involverede fra starten af projektet.

2) Projektet skal være en del af det som man vil gøre under alle omstændigheder.

3) Tænk i kompagniskaber mellem offentlig og private.

TEKNIK & MILJØ I TROMSØ - OPPE I NORGE 55

56

TEKNIK & MILJØ I TROMSØ - OPPE I NORGE

Tromsø – barsk natur, nærheden til Svalbard og Antarktis sætter sit præg på byen.

Fælles offentligt-privat samarbejde

sø for at skrive masteropgaver. De

skal kunne gå mellem de forskelli-

tikerne frygter, at arrangement bli-

unge synes det er fantastisk

ge sportsanlæg. Alligevel giver ol-

ver for byen Tromsø og ikke får

”Vi lægger vægt på, at opgaven

spændende og jeg er sikker på, at

ambitionerne og den planlagte

nogen betydning for landsdelen.

med at får OL til Tromsø sker i

ol-ambitionerne under alle om-

byudvikling en stor udfordring for

samarbejde mellem det offentlige

stændigheder kommer til at styrke

infrastrukturen – der omfatter

og private” fortæller Irene Simon-

innovationen i Tromsø.”

vejudbygninger og udvidelse af lufthavnen,

sen. ”Men Tromsø Kommune ønsker at have den afgørende ind-

Grønne hensyn er vigtige

flydelse i projektet, derfor er det

Midt i entusiasmen og iveren for at

for, hvordan de forskellige anlæg

aktieselskab der står bag Tromsø-

få OL-værtskabet, så holder byen

skal anvendes efter de vinterlege

2018 organiseret, så kommunen

fast i at sikre en grøn struktur, hvor

som måske kommer til byen.

ejer de bestemmende A-aktier,

der er nem og kort adgang til grøn-

mens de private ejer B-aktier.”

ne områder for alle borgere og

Første skridt mod OL

institutioner.

Tromsøs første skridt mod at blive

Ender vinter-ol i Tromsø, så bliver der også brug for alle kræfter i

”Vi er meget bevidste om, at

Der er lavet en detaljeret plan

Norges officielle OL-kandidat er

Tromsøs politiske og administrative struktur Politisk styres Tromsø Kommune efter en formandsmodel med fem fagudvalg. Udvalgsformanden er frikøbt i et omfang af 50-70%. Også gruppelederne fra partierne har mulighed for at løse det

byen – man forventer, at omkring

udbygningen med nye boliger,

taget, idet byen i en tæt kamp

300.000 personer – sportsudøve-

sportsanlæg og infrastruktur ikke

vandt idrætsorganisationernes

re, tilskuere og pressefolk vil strøm-

skal spolere byens grønne struktur”

afstemning over Oslo med stem-

me til. Det vil betyde, at alle loft-

forklarer Irene Simonsen. ”I kom-

merne 7-6. Næste skridt er, at Nor-

rum og ledige kvadratmeter vil blive

muneplanen er nedfældet, at der

ges regering skal beslutte sig for

taget i brug. Overnatningskapacite-

højest må være 500 meter til grøn-

om man vil støtte kandidaturen –

ten vil under legene blive øget ved

ne områder fra alle centrale bolig-

denne beslutning tages i 2008. I

hjælp af en kæmpe flåde af kryds-

områder på Tromsø, ligesom, at

2009 beslutter IOC så om Tromsø i

ledes af en rådmand (kom-

togtsskibe fra middelhavsområdet

vores skoler skal have nem og fri

givet fald er blandt finalisterne. Når

munaldirektør) som er kom-

– skibe som alligevel ligger stille i

adgang til grønne områder. På fast-

man så langt, så må man holde

munens øverste administrative

vintermånederne.

landet er det centralt i planerne, at

vejret til 2011, hvor den endelige

leder og bindeleddet mellem

der er grønne korridorer gennem

beslutning om værtskabet træffes.

”Allerede nu indgår et aktivt samarbejde med Norges Tekniske

byområderne og frem til fjeldområ-

Universitet i forberedelserne af

derne.”

byens udbygning,” fortæller kom-

De mange anlægsarbejder, der

Den lokale entusiasme er stor,

politiske arbejde gennem en frikøbsordning. Bystyret, der har 43 valgte repræsentanter, vælges for 4 år af gangen.

Administrationen

den politiske ledelse og administrationen. Topledelsen

men der er også kritiske røster, der

udøves af rådmanden og fire

mener, at omkostningerne ikke står

kommunalchefer. Konstruktio-

munalchef Irene Simonsen. ”Vi

skal udføres skal indpasses i by-

mål med gevinsterne og at Trom-

nen kan sammenlignes med

prøver fx at gøre det attraktivt for

strukturen på en kompakt og mil-

sø`s ansøgning kun indeholder flos-

en direktionsmodel.

de studerende at komme til Trom-

jøvenlig måde. Målet er, at tilskuere

kler om miljø- og regionspolitik. Kri-

Fagspecialist – miljø-/kommunalteknisk forvaltningsområde Schultz Information søger en stærk profil indenfor det miljø-/kommunaltekniske område til udviklingen af det faglige indhold i digitale informationsprodukter. Som fagspecialist får du ansvaret for udviklingen af en række faglige guider, der konkret understøtter sagsbehandlingen og hjælper brugerne fra problemstilling til beslutning.

Fagspecialistens primære opgaver vil være at sikre den fagligt relevante bredde og dybde i produkterne, herunder at: • Udvikle, vedligeholde og koordinere lov- og metodeguider primært til den offentlige sektor.

• Sparre med produktchefer, salg og redaktører samt fagkonsulenter (eksterne som interne) på det tekniske område.

• Sikre sig vidensmæssig opdatering og være på forkant med den faglige udvikling inden for ansvarsområdet.

hverdag, men kan bevare overblikket. Et selvstændigt drive, så du når deadlines, er en absolut nødvendighed.

• Masser af venlige, engagerede og kompetente kolleger.

Du har:

Skal det være dig?

• Lyst til at bruge din faglighed i et forretningsmæssigt perspektiv.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Henriette Humlebæk, 22 22 90 40.

• Lyst til faglig tolkning og analyse af lovgivning, regler og processer i dybden.

• God formuleringsevne, primært skriftligt, da du selv skal kunne formidle en del af stoffet.

• Et godt netværk, overblik over nyhedsog informationskilder.

• En mellemlang eller videregående uddannelse og evt. erfaring på lederniveau.

• Evnen til at samarbejde og til at gå i dialog med såvel brugere som specialister.

Du vil indgå i et fagligt team, hvor du har det faglige ansvar for udviklingen af produktområdet.

Din profil Du har bred indsigt på det kommunaltekniske område og særlig erfaring på miljøområdet, og du holder dig naturligt orienteret om udviklingen.

Du har konkret erfaring fra en kommunal/amtskommunal teknisk forvaltning eller lignende. Du er vant til en travl

Vi tilbyder

• Gode personaleforhold.

Bemærk, at Schultz Information flytter domicil til Københavnsområdet medio 2008.

Send din ansøgning til: Schultz Information Herstedvang 14, 2620 Albertslund Att. HR-Manager Ulla Meinecke-Søes Eller på mail: job@schultz-information.dk

Ansøgningsfrist Den 11. december 2007 – vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 51.

Schultz Information er en videnbaseret virksomhed på knap 100 medarbejdere. Vi udvikler intelligent information, der understøtter beslutnings- og

• Et job i en innovativ, videnbaseret virksomhed i stærk udvikling.

arbejdsprocesser – blandt andet hos kommuner,

• Masser af personlige og faglige udfordringer.

skelige kompetencer har vi opbygget et innovativt

• Mulighed for at præge indholdet og udviklingen i jobbet.

informationsløsninger og webportaler inden for

fagbevægelsen og private virksomheder. Med en unik kombination af tekniske, faglige og mennemiljø, der står bag en række af Danmarks bedste jura, uddannelse og lægemidler.

Schultz Information Herstedvang 14 2620 Albertslund Tlf. 7228 2827 Fax 4363 5615 salg@schultz.dk schultz-information.dk

58

TEKNIK & MILJØ I TROMSØ - OPPE I NORGE

Tromsø:

Fortidens energisynder!

Tromsø kæmper med en stor bygningsmasse, hvor opvarmningsformen er baseret på el. Nye målsætninger for energisbesparelser betyder nu udskiftning af de utidssvarende systemer.

”Vi har efter år 2000 primært

norske kommuner, der begyndte at

installeret varmepumper og kedel-

styre energianlæg i de kommunale

anlæg baseret på gasfyring”

bygninger via en web-baseret

Og overgangen til vandbårne

løsning. I dag kan teknikerne og

varmekilder giver flere fordele:” Vi

administration via internettet og et

får et bedre indeklima, lige som det

helautomatisk energiopfølgningssy-

er lettere at få en jævn varme i

stem følge energiforbruget i de

bygningsmassen. Dermed bliver

100 største kommunale bygninger

det også væsentlig nemmere for os

i Tromsø.

at lave energistyring. Overgangen til / Af redaktør Michael Nørgaard

vandbåren varme giver ikke en stor

Fjernvarmeanlæg på vej

besparelse i sig selv – det er gen-

I Tromsø`s planlægning arbejdes

nem energistyringen og adfærds-

der nu som noget nyt med etable-

ændringer, at vi opnår besparelser1960`erne var glade – også når det gjaldt brugen af energi. I Tromsø i

ne.”

Svein Karoliussen, Tromsøs bygningsafdeling: Elvarme skal afvikles.

Selvom Tromsø ligger så langt

ring af et fjernvarmeanlæg. ”Vi arbejder på at forberede etablering af et affaldsforbrændingsanlæg

Norge - nord for polarcirklen og tæt

mod nord, så er gennemsnitstem-

oliussen. ”Vi forventer at nå målet

med afsætning af overskudsvarme,

ved verdens ende, så betød den

peraturen ikke lavere end i resten

og vi kan ikke klage over manglen-

dels til 350 nye boliger, dels til at

rigelige og billige adgang til el, at

af Norge, men den kolde sæson er

de midler til at foretage energireno-

erstatte elvarme i en del private

alle offentlige byggerier fra 1960 og

til gengæld væsentligt længere.

veringen; faktisk kniber det med at

ejendomme i det samme område

få brugt de afsatte midler til energi-

af Tromsø. Der er endnu ikke truffet

tiltag.”

beslutning om dette, men sagen

der bestemmer energipriserne og

Målsætninger for energiarbejdet

derfor er det vigtigt at afkoble

”I 1997 tog vi i Tromsø de første

ter i øvrigt en lang række tiltag, der

afhængigheden af elvarme. Der er

skridt til at opstille målsætninger for

bl.a. omfatter styring og regulering,

også gode og velkendte miljø-årsa-

brugen af energi i kommunens

installation af varmepunmper til for-

Ny skole med varmepumper

ger til at gøre dette og være mere

bygninger” siger Karoliussen. ”Mål-

opvarmning af forbrugsvand, efter-

I 2006 indviede Tromsø Kommune

fleksibel i varmeforsyningen.

sætningen for energibesparelser

isolering og udskifning af vinduer

Fagereng Skole på sydsiden af

var, at vi i 2007 skulle have reduce-

og døre.

Tromsø. Skolen er bygget til 500

fremefter blev projekteret med elvarme. Nu er det markedspriserne,

” Man kan sige, at vi bøvler utro-

Energiarbejdet i Tromsø omfat-

behandles af kommunestyret i dette efterår,” siger Svein Karoliussen.

ligt meget med fortidens synder –

ret energiforbruget med 20 %. Det

dengang så man ikke begrænsnin-

har vi knapt nået, vi ligger nok på

Adfærd

m2. Varme produceres ved hjælp af

gerne i at installere en så ufleksibel

en reduktion på 12 til 15 %. Her i

Også adfærden på skolerne er

3 separate varmepumper og med

varmekilde som el. Faktisk var det

foråret 2007 har kommunen vedta-

medtænkt i Tromsøs energistyrings-

en gaskedel som spidslast. Varme-

først fra 2000, at vi i Tromsø

get en ny målsætning for energiar-

arbejde” Skolerne skal lave plan for

pumperne har jordvarme som kil-

begyndte at projektere med vand-

bejdet – nedskrevet i ”Energiplan

hvordan de bruger faciliteter og

de. Varmen hentes op via 16 bore-

bårne varmekilder i de offentlige

Tromsø kommune 2007-2010. Her

rum efter skoletid, så energistyrin-

huller på hver 160 meters dybde.

bygninger,” fortæller Svein Karolius-

er en ny målsætning om at reduce-

gen kan tilpasses brugen og varme-

Varmepumperne forsyner også sko-

sen, Tromsø kommunes bygnings-

re energiforbruget med 10 % ved

behovet,” fortæller Svein Korolius-

len med varmt brugsvand og bidra-

afdeling.

udgangen af 2010,” fortæller Kar-

sen. Faktisk var Tromsø den første

ger også til køling.

elever og omfatter i alt på 14000

TEKNIK & MILJØ I TROMSØ - OPPE I NORGE 59

Bibliotek, biograf og kommunal administration i en og samme bygning! Det er en realitet i Tromsø og det giver et levende og aktivt hus.

Tre i én!

En kommunal forvaltning spredt på 16 lokaliteter i en by med 64.000 indbyggere – ikke en ukendt situation i danske kommuner og ikke altid optimalt for samarbejdet og tilgængeligheden. Og det var en del af udgangspunktet for at gentænke placeringen af rådhuset i Tromsø. Udfordringen var, at den plads som var naturlig til placering af det nye rådhus bl.a. indeholdt et fredet hus, et bibliotek og en biograf. Og derfor var det oplagt at samtænke disse funktioner i et hus.

Flot udsigt fra Tromsøs nye kombinerede Rådhus, Bibliotek og biograf. Øverst bygningen set udefra.

”Ideerne omkring bygningen af et nyt rådhus stammer tilbage fra 1995 og tog for

byggeri til 522 mill. kr er et kæmpe-projekt i

det betyder, at vi har kunnet nøjes med en

alvor fat i 1998, men den endelige beslut-

en by som Tromsø. Vi har heldigvis kunnet

budgetoverskridelse på 1,8 % på grund af

ning blev først truffet af bystyret i Tromsø i

styre økonomien meget tæt hele vejen og

nogle uforudseelige forhold,” fortæller Beate

2001. Det skete på grundlag af en arkitekt-

Nemeth. Byggeriet begyndte i 2004 og stod

konkurrence, hvor der indkom 63 forslag,”

færdig i 2006.

fortæller projektleder Beate Nemeth, Trømsø

”Vi har også brugt etableringen af det nye

kommunes Eiendom. ”Det har været et

rådhus til at omorganisere rådhusforvaltnin-

kæmpe anlægsarbejde, der i alt har kostet

gerne – oplagt, når man sammenlægger en

522 mill. kr. Det har bl.a. betydet flytning af

administration, der før har været spredt på

et 90 tons tungt fredet hus og sprængning i

16 lokaliteter. Det har betydet, at der er

klippen i et tæt bebygget byområde,” fortæl-

afholdt ikke mindre end 400 brugermøder i

ler Nemeth.

periode 1998 til 2004. Vi er til gengæld nu endt med en god optimering af fællesfunkti-

Økonomi og organisation

oner og en god blanding af storrumskontorer

”Vi har været i den situation, at bystyret ved-

og enkeltmandskontorer,” fortæller Beate

tog beslutningen om bygningen af det nye

Nemeth.

Og det er blevet et levende hus med

kombinerede rådhus, bibliotek og biograf med blot 1 stemmes majoritet, ” fortæller Beate Nemeth, der sammen med Kolbjørn Bjørkestad har haft ansvaret for projektet. ”Et

Kolbjørn Bjørkestad og Projektleder Beate Nemeth, Tromsø Kommune, har styret det store projekt til 1/2 mia.

mange funktioner og en blanding af biblioteksbrugere, biografgængere og kommunale embedsfolk og politikere.

-mna

60

TEKNIK & MILJØ I NYT

Erhvervsnyt

Fokus på kommunernes arbejdsgange KMD introducerer løsninger til kommunerne,

borg, underdirektør i KMD. ”Vi har lyttet til

og replikering) med kommunens lokale GIS

der er skræddersyet til deres arbejdsgange og

kommunernes behov om en portefølje af

system, så vi har sikret at de investeringer

behov. Løsningerne, der indtil videre er udvik-

sammenhængende løsninger, og på ganske

kommunernes allerede har på GIS området

let til miljøafdelingerne, er opbygget i en ser-

kort tid udviklet KMD Structura Miljø,” siger

ikke er spildt, men at tilkøbet af GIS til KMD

vice orienteret arkitektur (SOA). Det sikrer, at

Erling Dydensborg. ”Udover fleksibiliteten får

Structura derimod beriger det allerede etable-

systemet er fleksibelt og nemt vil kunne til-

kommunerne også en række økonomiske

rede GIS-system,” fortæller Klaus Gerlich,

passes kommunernes kommende behov og

fordele, fordi de får et fagsystem og ikke skal

adm. dir. i Informi GIS. ”For de ca. 40 % af

ønsker. De nuværende løsninger skal udbyg-

udvikle en GIS-snitflade til KMD’s løsning.”

kommunerne, som har valgt at basere sig på ESRI løsninger understøtter vi denne sam-

ges, så også forvaltninger inden for byggesa-

”Informi GIS og KMD har aftalt at udvide

ger og plansager kan benytte KMD Structura,

samarbejdet på dette område. KMD har valgt

menhæng ved sammen med KMD at garan-

som den samlede løsningsportefølje kaldes.

en åben strategi, der understøttes af ArcGIS

tere for sammenhængen imellem den lokale

produktfamilien. Det giver mulighed for at

ArcGIS løsning og KMD’s GIS.”

”Vi har designet et system, der er meget fleksibelt og smidigt,” fortæller Erling Dydens-

KMD Structura kan integrere (synkronisering

Cobalch fylder 25 år!

En af dette blad trofast samarbejdspartnere, Handels- og ingeniørfirmaet Cobalch ApS, runder et kvart århundrede som leverandør på et marked, der har gennemgået store forandringer. Men Cobalch har gennem alle årene holdt fast i sin

Generationsskifte i Cobalch – Anders Duus og Rikke Dahlgaard overtager ledelsen efter Gunnar Dahlgaard.

Olsen Engineering vinder stort udbud om automatisk hastighedskontrol i Finland

niche. Firmaet er en af Danmarks

Olsen Engineering har i åbent udbud vundet kontrakten på ATK

førende rådgivere og leverandører

udstyr til det finske rigspoliti for de næste 3 år. Aftalen betyder at

af tilbehør til gas-, olie-, vand- og

Olsen Engineering fortsætter sin stærke position i Finland hvor

varmeledninger.

man har vundet de sidste kontrakter som har været i udbud på

”Ejerforholdene hos vores kun-

området. Kontrakten omfatter levering af både mobile kameraer,

der, som for en stor del tæller infra-

samt levering af faste kameraer.

strukturvirksomheder og energisek-

Kontrakten er den største enkeltstående kontrakt Olsen Enginee-

toren, har ændret sig radikalt - fra at være regionale værker til at omfatte

ring har indgået indenfor automatisk hastighedskontrol.

landsdækkende og internationale enheder, siger Cobalchs ejer og direk-

www.olsene.dk

tør Gunnar Dahlgaard. Rettelig bør Gunnar Dahlgaard snarere omtales som forhenværende direktør og ejer, for Cobalch er stort set færdige med et generationsskifte, hvor datteren Rikke Dahlgaard og hendes mand Anders Duus, overtager ejerskab og ledelse. De fortsætter samme linie, som Gunnar Dahlgaard har udstukket igennem mange år: ”Tidligere var der næsten ingen kommuner, som rensede alt det skidt

Speeddating! ”Som studerende har du nu mulighed for at speeddate nogle af

og snavs væk, som aflejres på indersiden af gas-, vand- og varmelednin-

vores chefer og få en uformel snak om muligheder, udfordringer

ger. Sådanne aflejringer nedsætter ledningens kapacitet med op til 50

og hvilke forventninger, du har til et job i Orbicon”. Sådan lyder til-

procent og i grelle tilfælde stopper rørene helt til,” forklarer Gunnar Dahl-

buddet fra Orbicon – et nyt initiativ, der også giver studerende

gaard.

mulighed for at prøve en halv dag som rådgiver hos Orbicon. Den

”De teknisk ansvarlige i kommunerne har erkendt, at jævnlig rensning ikke kun giver højere kapacitet i rørledninger, men også nedsætter det samlede energiforbrug og giver længere holdbarhed,” siger Gunnar Dahlgaard.

Kilde: www.cobalch.dk

studerende følger en af firmaets medarbejdere og får indblik i hverdagen som rådgiver.

Både chefspeeddating og en halv dag som rådgiver er en mulighed for at opleve, hvad Orbicon er for en størrelse.

TEKNIK & MILJØ I NYT 61

Erhvervsnyt

Mere slamforbrænding i Polen Krügers datterselskab i Polen har fået kontrakt på et slamforbrændingsanlæg til Plaszow spildevandsanlæg i Krakow til en samlet værdi af 22 millioner.

Plaszow renseanlæg behandler spildevandet fra 2/3 del af Krakows indbyggere og slamforbrændingsanlægget får en kapacitet på 20.000 tons slam per år, idet anlægget også skal behandle slammet fra Kujawy - byens andet renseanlæg. Teknologien er er Pyrofluid – en af Veolia Water’s patenterede løsninger, hvor slammet forbrændes i en fluid bed ovn, der nedbryder alle organiske stoffer.

Asken – slutresultatet – udgør mindre end 5% af den afvandede slammængde. Det kommende slamforbrændingsanlæg på Plaszow renseanlæg bliver designet til at modtage det våde slam, hvorefter slammet tørres og forbrændes i fluid bed ovnen. Derudover er der et røgrensningsanlæg, der sikrer at alle emissionskrav

Fusion: Niels Elbek, Elbek & Vejrup, Jan Højsgaard, Datatech og Jørgen B. Jørgensen, HKC-Data

Elbek & Vejrup etablerer nyt datterselskab Med en fusion af hardware-aktiviteterne hos it-firmaet Elbek & Vej-

overholdes. I Danmark behandler et Pyrofluid slamforbrændingsan-

rup A/S og hardwareleverandørerne Datatech og HKC-Data skabes

læg al slam fra Renseanlæg Lundtofte i Kgs. Lyngby.

et nyt stort it-systemhus under navnet Datatech. Det nye selskab vil levere alle former for hardware og samtidig sikre, at Elbek & Vejrups mange kunder inden for det kommunale marked har mulighed for bl.a. hosting af it-løsninger. Der er en stor efterspørgsel på

Byggebranchen får nem adgang til digitale luftfotos

COWI har indgået en aftale med Byggecentrum - et informationscenter for den danske byggebranche - om at få nem og hurtig adgang til COWIs digitale luftfotos.

netop hosting – et koncept, som reelt betyder, at alle har mulighed for at få løftet arbejdsopgaver væk fra organisationen, så it blot er noget, der ”kommer ud af et stik i væggen”.

Baggrunden for etableringen af Datatech er, at de tre fusionerede enheder sammen kan blive den éne samarbejdspartner, som kunderne behøver for at få opfyldt alle deres it-behov ét sted.

Stormflodsberedskab Vesthimmerlands Kommune og GEOGRAF har udarbejdet digitale

Alle byggeriets aktører - bygherrer, entreprenører, arkitekter, rådgivende ingeniører og projektudviklere - vil nu få mulighed for onlineadgang til Danmarks Digitale Ortofoto (DDO®).

Adgangen til de digitale kort sker gennem brancheportalen BygNet.dk.

stormflodsscenarier til brug for beredskabet ifm. ekstreme vandstande, digebrud, skader mv.

Oversvømmelsesscenarierne er udarbejdet i MapInfo Vertical Mapper, som giver mulighed for udarbejdelse af en række forskellige modeller og analyser. Løsningen er udarbejdet på data fra kommunens Digitale højde model, produceret af Scankort.

Resultatet er en række MapInfo-tabeller med oversvømmelses-

De digitale luftfotos, der er udviklet og ejet af COWI, bruges i forvejen mange steder i byggesektoren, lige fra visuelt materiale i idé-faser til projekterings- og dokumentationsgrundlag.

Fordelen ved de digitale kort er, at de indeholder mange flere detaljer end traditionelle kort.

scenarier for forskellige vandstande, som Beredskabet tilgår via OPSLAG eller kommunens WebGIS. Ud over at stormflods-scenarierne stilles til rådighed for kommunens medarbejdere, er der også en offentlig adgang via WebGIS. Kommunens borgere har således bl.a. mulighed for at vurdere om, og i hvor høj grad deres ejendomme er truet af stormflod. www.geograf.dk

62

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 62

KTC-nyt

Mindeord for Henrik G. Berthelsen

ved åresmøderne i Danske Planchefer, han rigtig var i sit es. Hvem

Formanden for Danske Planchefer, Henrik G. Berthelsen, stadsarkitekt

program, med et finurligt causeri over store og små ting i verden

i Horsens Kommune, døde den 6. november 2007 58 år gammel.

udenfor - og han var vel at mærke ikke den første der var gået i seng

Danske Planchefer har hermed mistet en varm og menneskekærlig

efter natmaden den foregående aften. Det forbød hans sociale enga-

profil og arkitektstanden en dynamisk og engageret arkitekt, med en

gement ham.

helt usædvanlig formidlingsevne for faget.

Hvor han fik ressourcerne fra, til altid at være oplagt og humørfyldt,

Henrik var om nogen, initiativtager til dannelsen af foreningen af Dan-

varm og kærlig, selv i den sidste tid hvor sygdommen rasede i ham,

ske Planchefer tilbage i september 2003, og han har været forenin-

er næppe til at forstå.

gens ubestridte formand lige siden. Det er lykkedes Henrik og den

En ildsjæl er desværre slukket - alt for tidligt har vi miste en stærk

øvrige bestyrelse at give foreningen en flyvende start og Danske Plan-

leder, der som foreningens formand, altid utrætteligt er gået foran i

chefer har idag medlemmer fra mere end 75% af landets kommuner.

alle sammenhænge.

Samtidig med sit 10 år gamle krævende job som stadsarkitekt i en

Vore tanker går til hans familie, og særlig til Hanne, der har været ved

meget dynamisk kommune, som har satset stærkt, ikke kun på kultur,

hans side hele den sidste svære tid.. Typisk for Henrik sluttede det

men også på arkitektur, har han formået at at være en meget aktiv

hele også livsbekræftende, idet Henrik nåede at blive en rævestolt far-

deltager i Kommunalteknisk Chefforening, Dansk Byplanlaboratorium,

far 3 dage før han døde.

mindes ikke Henrik, når han altid morgenfrisk gav en optakt til dagens

og mod- og medspiller i forhold til ministerier.

På bestyrelsens vegne

Som underviser i bl.a. planlægningskurser på den Kommunale Høj-

Jørgen Boe, næstformand

skole kom hans evner som formidler rigtigt frem, og det er her samt

Danske Planchefer

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Vi har fået ny, forbedret hjemmeside - klik ind og læs mere om kuserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Forvaltningsret ...........................................................................................................28. nov.

Udledningstilladelser, renseanlæg og RBU................................................29.-30. nov.

Service og kommunikation på genbrugsstationer.......................................3.-4. dec.

Regnvandsbehandling ................................................................................................5. dec.

Renovering af afløbssystemer ............................................................................6.-7. dec.

Landzoneadministration..........................................................................................10. dec.

Vandløbsregulativer – tilblivelse og revision ............................................12.-13. dec.

Formanden 2007 – park og vej .....................................................................13.-14. dec.

Sikkerhed og sundhed på renseanlæg ...................................................31. jan.-1. feb.

Driftslederen 2008..................................................................................................4.-5. feb.

Drift af pumpestationer 1 ....................................................................................6.-8. feb.

Miljøgodkendelse af husdyrbrug...................................................................25.-26. feb.

Grundkursus i spildevandsrensning (Intro. 25.-26. feb.)........................27.-29. feb.

Vandløbslovgivning og -administration – grundkursus.........................28.-29. feb.

Ekstern støj....................................................................................................................3. mar.

Vandløbsvedligeholdelse og -tilsyn..................................................................3.-4. mar.

Pumpetræf 2008, Avedøre .......................................................................................6. mar.

Tilslutningstilladelser ............................................................................................6.-7. mar.

Jordforurening, undersøgelsesmetoder og risikovurdering..................10.-11. mar.

Miljøvurdering af planer og programmer..................................................10.-11. mar.

Udbud af kloakopgaver...................................................................................10.-12. mar.

Pumpetræf 2008, Ferskvandscentret..................................................................13. mar.

Høringssager perioden fra 2. sep. til 1. okt. 07 har faggrupperne afgivet svar i følgende høringssager:

Ændring af lov om almene boliger mv - rammebeløb

Regeringens oplæg til en klimatilpasningsstrategi Udkast til vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum Udkast til ændring af lov om registrering af ledningsejere samt

Lovforslag om SDO-lån i alment byggeri Standardvilkår for A 205-virksomheder Ny bus- og godsbekendtgørelse samt ny bekendtgørelse om særlige krav til busser Forslag til lov om ændring af lov

udkast til ændring af bekendtgørel-

om offentlige veje og lov om priva-

se om reg. af ledningsejere

te fællesveje (gennemførelse af

Forhøring vedr. standardvilkår for ophængning af valgplakater Forslag til lov om ændring af lov om begravelse og ligbrænding Det kommunale lov- og cirkulæreprogram 2007/2008 Ny mastevejledning Redegørelse om lovovervågning af driftsloven

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

3 bekendtgørelser på almenboligområdet

internationale konventioner og EUregler) Bekendtgørelse om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser Meddelelse fra Kommissionen om handlingsplan for godslogistik

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 63

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ.

Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk KMD Structura produktsuiten til myndighedsbehandling: KMD Structura Byggesag, KMD Structura Miljø og KMD Structura Areal.

Løsningerne understøtter sammenhængende processer og indfrier behovet for tæt integration mellem bygge-, miljø- og plansagsbehandling.

Andre løsninger der understøtter opgaverne i teknisk forvaltning: Ejendoms- og Miljødatabasen (E&M), Ejendom Decentral, KMD Ejendomsskat, Økonomi, Ressourcestyring, Løn og Ledelsesinformation (Essentia), Forbrugsafregningsystemet FAS C/S og KMD Web GIS. Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77.

E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.

Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.

E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø.

Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.

E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup.

Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.

E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.

E-mail: stena@stenamiljo.dk www.stenamiljo.dk Vi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

Leverandør til teknisk forvaltning BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00.

Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

NBC Marine ApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard.

Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk www.nbcmarine.dk

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67.

FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.

FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.

Læs mere: www.jo-informatik.dk

EJENDOMSMÆGLERE KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

ENERGIBESPARELSER BETON OG STENVARER AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,6230 Rødekro.

Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov.

Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

AGRAF byplanlæggere.

Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk

DIGITALE ARKIVER

BADEBROER OG BADEANLÆG

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger.

Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinger Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR Inventarrum A/S), Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.

Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

64

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.

E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@veksoe.com • www.veksoe.com <http://www.veksoe.com/> Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser, belysning.

Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm.

Tlf. 97 37 30 33 E-mail: nn@westline.dk • www.westline dk Udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø.

Tlf. 98 14 32 00.

Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).

Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.

Novem Park 51, 7500 Holstebro.

Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart.

Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.

E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.

Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering telekommunikation og fiber.

Tage Kansager, Landskabsarkitektur & Driftsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted.

Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.

E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. af legepladser.

LandCAD® til Windows.

Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby.

Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

LIFA A/S, Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense.

Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01.

E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk Nopmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.

MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14.

Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66.

Roskilde tlf. 46 30 03 10.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER, -VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge.

Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge.

Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.

E-mail: bt@b-t.dk www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk Professionel rådgivning inden for alle former for havne- og vandbygning samt geoteknik.

Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering, udbud, projektledelse og fagtilsyn.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 65 RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.

E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.

E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne.

SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup.

Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand.

Tlf. 70 13 66 66.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på www.skanska.dk

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

KULTURMILJØ IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.

E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Meldgaard Consult, Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14.

E-mail:info@meldgaardconsult.dk www.meldgaardconsult.dk Rådgivning, miljøvurdering og løsning af opgaver om kulturarv i byer og landskaber.

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69.

Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Leverandør til teknisk forvaltning MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.

E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.

Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 17. danmark@ingemansson.com www.ingemansson.com Akkrediteret rådgivning om akustik støj og vibrationer.

Brug hovedet - før du bruger penge.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ Kim Neider Skov- og vandløbsservice Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev.

Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.

E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk LPS 2000 systemet for tryksat kloakering

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39.

Fax 43 62 08 07.

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

66

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.

E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet "Kontrolordning for ledningsrenovering".

RÅDGIVNING Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00.

Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.

Tlf. 39 75 70 00.

Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.

Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre.

Se www.ramboll.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier.

Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00.

E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.

Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur,geometri samt videooptagelser.

VEJMAN/VEJOPS. Vianova System Denmark AS, Dusager 8, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.

E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.

Få tilbud.

Vesterkopi as Web: www.vesterkopi.dk Telefon: 44 53 58 33 Scanning og digitalisering af alle typer arkiver i høj kvalitet. Etablering af fremtidssikret digitalt arkiv.

SLAMBEHANDLING Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TVinspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassi-ner. R E Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.

E-mail: km@kemira-miljoe.dk www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.

Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com www.uponor.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 67 Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29.

E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S, Østerled 28, 4300 Holbæk.

Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.

Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80.

E-mail: sales@rockdelta.dk www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.

Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.

DS 455.

UDSTYR TIL HAVE/PARK OG VEJANLÆG Præstbro Maskiner A/S, Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dk Traktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper, græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.

VANDFORSYNING DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg.

Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afd.

Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

TOILETBYGNINGER DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE HedeDanmark A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hededanmark.dk

VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER

Leverandør til teknisk forvaltning

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. info@scanvaegt.dk • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer og andet vejeudstyr.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..

Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALT VEJARBEJDE, MATERIALER FOR V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.

E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt.

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen.

Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.

E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro.

Tlf. 96 13 30 00. kyndestoft@vip.cybercity.dk www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42393

Al henvendelse til: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup Ă&#x2020;ndringer vedr. abonnement ring venligst 8921 2113