Teknik & Miljø - marts 2007

MARTS 2007 • NR. 3

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AVNE I NGE NI ØRE N

Politisk Forum i Aalborg:

Nye udfordringer - nye erfaringer Fremtidens kontor - Grib chancen!

Samspil - politiker og embedsmand Den nye affaldssektor:

RenoSams årsmøde

Reform og miljøforvaltning

Parkforvaltning i New Zealand

Vejforum

+ fremtidens veje

ZORNIG

2 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Slip ambitionerne løs Du vil gerne være en del af et ambitiøst hold, der arbejder målrettet på at finde optimale løsninger. Du ønsker nye udfordringer i en ingeniørvirksomhed med stor professionel tyngde. Og du har ambitioner om at udvikle dig fagligt og personligt. Kan du nikke genkendende til denne beskrivelse, så send os en ansøgning via vores hjemmeside.

Hos os kan du folde dig ud i et fagligt og socialt miljø, der er enestående i branchen. Vi kan udfordre dig på dine kompetencer, men lægger samtidig vægt på et arbejdsliv i balance, der bygger på fælles værdier og respekt. Lige nu søger vi bl.a. projektledere, bygherrerådgivere, energikonsulenter, indeklimaspecialister, biologer, spildevandsingeniører, broingeniører, geoteknikere og mange andre dygtige kolleger.

Læs mere på www.grontmij-carlbro.dk/job

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Politiker og embedsmand I januar bragte vi første artikel med afsæt i bogen ”Politikere og embedsmænd – samspil om ledelse i den offentlige sektor. Læs nu 2. del som understreger, at rådgivning, information og faglighed er nøgleelementer i forholdet mellem den administrative ledelse og politikerne.

Læs side 16

Grøn er vårens hæk!

Fremtidens kontor!

Træer i byen, en grøn oase i

”Det er ikke nok at flytte lidt rundt på rådhusenes medar-

Ordrup og erfaringer om

bejdere og kontormøbler, hvis kommunalreformen for

parkforvaltning i New Zeal-

alvor skal give gevinst. Reformen er en historisk chance for

and. De grønne opgaver er

bedre videndeling, nye måder at samarbejde på, fleksible

på dagsordnen i kommuner-

arbejdspladser og bedre udnyttelse af IT”.

ne og vi bringer selvfølgelig

Fremtidens kontor er betegnelsen for en vision og en pro-

inspiration til hvordan udfor-

ces, hvor fysisk indretning tænkes sammen med vidende-

dringerne kan løses på den

ling og samarbejdsformer

bedste måde!

Læs artikel side 20

Læs side 34

Vejforum på vej!

Vejforum – vejsektorens årlige konference er fasttømret som samlingspunktet for de forskellige vejbestyrelser og private aktører på vejområdet. I 2007 spiller kommunerne en ny og større rolle på vejområdet og

amterne før har varetaget. Læs afrapporte-

Nye udfordringer – nye erfaringer

ringen fra Vejforum 2006 og husk at sætte

Forvaltning af naturområder og planlægning i det åbne

kryds i kalenderen til Vejforum 2007. Se

land er omdrejningspunktet for den årlige KL-konferen-

også indlægget ”Elementer til Fremtidens

ce ”Politisk Forum – teknik og miljø” der afholdes i

Vej”, hvor Vejdirektoratet inviterer til works-

dagene 26. og 27. april i Aalborg. Spændende pro-

hop om Fremtidens Vej.

gram, temamøder og faglige udflugter.

Læs fra side 38

Læs program og optaktsartikel fra side 22

overtager også et større ansvar for videndeling og faglig udvikling på området som

Det går godt med affaldsområdet!

Sidste nummer af dette blad druknede i skrald – på den gode måde! I dette nummer fortsætter vi med en række indlæg om affaldsområdet og det er et udtryk for, at sektoren er i en brydningstid, med mange store udfordringer af økonomisk, miljømæssig og politisk betydning. Og mange af diskussionerne om fx selskabsformer og ejerskab har bred interesse og relevans på teknik- og miljøområdet. Læs indlæg fra RenoSams årsmøde og om hvorfor ingen gider høre om, at det går godt på affaldsområdet!

Læs fra side 54

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder MARTS 2007 • NR. 3

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G HAVN E I N G E N I Ø R E N

Politisk Forum i Aalborg:

Nye udfordringer - nye erfaringer Fremtidens kontor - Grib chancen!

Samspil - politiker og embedsmand Den nye affaldssektor:

RenoSams årsmøde

Reform og miljøforvaltning

Parkforvaltning i New Zealand

Vejforum

+ fremtidens veje

Forsidefoto: Colourbox UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc.

Michael Nørgaard Andersen (ansv.)

Boserupvej 121, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: stadhavn@stadhavn.dk

Kommunalreformen er først lige begyndt! / Af Søren Peter Sørensen

uger, det er nok først på plads om 4 måneder. Det går

teknik- og miljøchef i Silkeborg Kommune,

fremad hver eneste dag, men det bliver et langt, sejt

medlem af bestyrelsen i KTC.

træk før pladsen i superligaen er sikret. Situationen minder lige nu om vinterens konditionstræning på støt sti-

Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.

Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13.

Telefax 89 21 21 14.

E-mail: ktc@ktc.dk Hjemmeside: http://www.stadhavn.dk

gende skovstier i slud og tusmørke. På papiret er vi Nytårsaften sendte jeg som ved årtusindskiftet en tanke

superliga, men lige nu er alt nyt og den mest iøjnefal-

til min arbejdsplads. Men det var svært at føle noget

dende ændring er, at træningen er blevet endnu hårde-

særligt. Første arbejdsdag mødte alle forventningsfulde

re. Kendskabet mellem trænere og spillere er stadig ret

frem til fine arrangementer med gode taler, champagne

overfladisk. Mange steder er der vedtaget besparelser,

og ønsker om alt godt i alt det nye. Nu var vi vist i gang.

der skal indfris i de næste 1-2 år. Det øger usikkerhe-

Allerede en uge efter kom de første spørgsmål. KL

den i spillerstaben om vi nu har de nødvendige res-

ville høre de første succeshistorier. Overalt mødte man

sourcer og kompetencer til at indfri egne og andres for-

spørgsmålet: ”Nå, hvordan går det”, hvorefter man skul-

ventninger.

le svare: Jo tak, det går meget godt”. Siden er der kommet rigtig mange spørgeskemaer; hvor alle vil have

Kommunikation er formentligt lige nu chefens vigtig-

overblik over situationen underforstået, at nu er kom-

ste værktøj til at afstemme alle disse forventninger. Poli-

Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41.

Telefax 54 76 00 56.

E-mail: info@grafikom.dk

munalreformen jo gennemført. Hvordan gik det så?

tikere i byråd og fagudvalg skal løbende holdes præcist

Men reformen er kun gennemført udadtil og på det

orienteret om forvaltningens reelle formåen samtidig

formelle plan. I de sammenlagte kommuners tekniske

med at der skal drøftes målsætning og indsatsområder

forvaltninger er arbejdsforholdene for tiden helt anderle-

til næste års budget. Samtidig skal medarbejderne ople-

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

des. Medarbejderne i byggesag er begyndt at behandle

ve en reel dialog om årsager til og løsninger på de kriti-

”hinandens” sager og ved at diskutere sig frem til faglige

ske og presserende overgangsvanskeligheder.

Abonnementspris: Kr. 580,00 + moms om året for 11 numre

fællesnævnere og fælles forståelse. Samtidig er mange

Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.143 ekspl.

I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2006 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling

ved at scanne de gamle byggesager, en proces, som i

Nylig fremhævede en teknisk direktør i dagspressen:

Silkeborg vil vare 2 år! Vejformændene har netop gjort

”Min dør er altid åben”. Det lyder jo så rigtigt, så rigtigt,

de første, alvorlige erfaringer med snerydningen på

og hvor har man hørt det tit. Men der kommer sjældent

tværs af kommunegrænserne, og planlæggerne prøver

nogen ind ad døren! Pointen er, at for tiden er det ikke

at dæmpe forventningerne hos de mange nye lokalråd,

nok med en åben dør. Man må ud af kontoret og

der utålmodigt vil kende den nye kommunes planer.

tage aktivt del i de daglige problemer samt påvirke dia-

Natur- og miljømedarbejderne kæmper febrilsk for at få

logerne hver eneste dag, hvis man vil være den leden-

adgang til de mange forskellige databaser og IT-syste-

de kraft ved reformens gennemførelse i egen, større

mer, hvor deres registre, GIS-temaer, papirsager og

forvaltning.

scannede sager nu er havnet.

Målet er god ledelse og effektive og visionære løsninger Opfattelsen er, at det vi troede var klar om 3 dage, det tager 3 uger eller mere. Og det, vi troede lå klar om 4

som KTC fremhæver i visionerne.

VIDEN ER FUNDAMENTET I ET GODT BYGGERI Et ordentligt byggeri er bygget på viden. Viden om hvordan komplekse problemstillinger løses og hvem der skal løse dem. Og frem for alt viden om hvordan viden udvikles og udveksles. Derfor arbejder vi løbende på at udvikle og dele vores kompetencer i hele byggeprocessen. Fra risikostyring og effektivisering til uddannelse af fremtidens entreprenører så vi kan skabe endnu bedre byggeri.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold Politik og ledelse

Veje

16 I Chefens samspil med udvalgsformand og udvalg !

38 I Elementer til Fremtidens Vej

Rådgivning, information og faglighed er nøgleelementer i forholdet mellem den administrative ledelse og politikerne.

Nye teknologier og samarbejdsformer – vejdirektoratet inviterer til workshop om Fremtidens Vej.

41 I Vejforum 2006 20 I Grib chancen med de nye rådhuse Fremtidens kontor! Medtænk mulighed for øget videndeling og flere fleksible arbejdspladser, på de nye rådhuse!

24 I Nye udfordringer for kommunale politikere Optakt til den årlige konference ”Politisk Forum”, der afholdes i dagene 26. og 27 april i Aalborg.

Indstik om Vejsektorens store årlige konference og samlingspunkt – Vejforum.

Den nye affaldssektor 54 I RenoSams årsmøde 2007 RenoSams årsmøde satte fokus på regeringsudspillet om affaldssektoren og branchens selvforståelse!

58 I Regeringens udspil om den nye affaldssektor

Miljø og natur

Fremtidens affaldssektor – nu uden sikkerhedsnet!

28 I Naturens nye Danmarkskort Kommunerne overtager en række naturbeskyttelsesopgaver med både nationale og internationale forpligtelser.

32 I Kommunalreformen og den kommunale miljøforvaltning Ny bog om kommunal miljøforvaltning i retlig belysning.

60 I EU's batteridirektiv Efter mange års arbejde foreligger der nu et batteridirektiv fra EU. Indlæg fra Batteriforeningen.

62 I Byggeriets 4. part – er det kommunen?

Kommunen skal være en aktiv part tidligt i byggeprocessen – det kan skabe værdi for alle byggeriets parter.

34 I Træer i byen En opfordring til kommunerne om at fokusere på emnet og måske ligefrem lave en politik på området.

46 I Parkforvaltning på New Zealandsk New Zealand er verdenskendt for implementering af New Public Management tiltag i den offentlige forvaltning.

64 I Biogas fra affald og gylle – for miljøet og økonomien Biogas er godt for miljøet og økonomien, men de danske rammevilkår for biogasanlæg er blandt de dårligste i verden.

66 I Overgangsplaner for deponeringsanlæg 50 I Lille have – stor betydning G.N. Brandts have i Ordrup er en lille grøn oase – men den skal passes og have opmærksomhed.

52 I Spar energi ved renovering af bygninger Energiforbedringer i forbindelse med renoveringer kan hentes hjem op til otte gange.

Flere deponeringsanlæg mangler fortsat en afklaring af fremtiden og Regionerne står nu med opgaven.

68 I SO2-emissioner ved forbrænding af mellemdeponeret affald Forbrænding af mellemdeponeret affald giver et forøget indhold af SO2 i rågassen fra affaldsforbrændingsanlæg.

72 I Hvad affald ikke er, faktisk er og burde være!

Definitionen på affald er mere udtryk for politiske afvejninger end for enkelte affaldsfraktioners værdi og egenskaber.

74 I Samlegebyr for erhvervsaffald Principiel dom om kommunernes mulighed for at opkræve samlegebyrer for anvist erhvervsaffald.

33

52

76 I KTC Nyt

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 7

5HYLVLRQ DI YDQGIRUV\QLQJVSODQHQ VWDUW PHG HW I OOHV DGPLQLVWUDWLRQVJUXQGODJ

.RPPXQDOUHIRUPHQ KDU PHGI¡UW EHKRY IRU RSGDWHULQJ HOOHU UHYLVLRQ DI YDQGIRUV\QLQJVSODQHU , I¡UVWH RPJDQJ HU GHW Q¡GYHQGLJW DW VLNUH HW I OOHV JUXQGODJ IRU DGPLQLVWUDWLRQ DI YDQGIRUV\QLQJVRPUnGHW L GHQ Q\H NRPPXQH

:DWHUWHFKV NRQFHSW IRU YDQGIRUV\QLQJVSODQHU HU PRGXORSE\JJHW RJ WLOJRGHVHU NRPPXQHUQHV IRUVNHOOLJH EHKRY IRU RSGDWHULQJHU RJ QGULQJHU RJVn VHOYRP GHU HU UHJLRQDOH IRUVNHOOH LQGHQIRU VDPPH NRPPXQH

1nU DGPLQLVWUDWLRQVJUXQGODJHW HU Sn SODGV NDQ GH JDPOH YDQGIRUV\QLQJVSODQHU KDUPRQLVHUHV XG IUD GHQ Q\H NRPPXQHV PnOV WQLQJHU

.RQWDNW HQ DI YRUH DIGHOLQJHU RJ In HQ XIRUSOLJWHQGH VQDN RP KYRUGDQ YDQGIRUV\QLQJVSODQHQ L -HUHV NRPPXQH EHGVW RSGDWH UHV

6¡QGHUJDGH cUKXV & 7OI

$OJDGH 5RVNLOGH 7OI

ZDWHUWHFK GN

8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Ny uddannelse i landskabsarkitektur og bydesign Byernes udformning er afgørende for, om de er sunde, bæredygtige og behagelige at opholde sig i. Skov & Landskab har i mange år uddannet landskabsarkitekter til at arbejde med disse udfordringer.

Nu udvides uddannelsen med en linje i byplanlægning for at give de studerende flere redskaber til at skabe velfungerende og miljørigtige omgivelser for mennesker.

Kreativ udfoldelse og biologisk viden Den nye uddannelse i Landskabsarkitektur og bydesign kombinerer kreativ udfoldelse med biologisk viden og samfundsmæssig forståelse. På landskabsarkitekturlinjen er viden om planter, grønne Skøjtebanen i Skive leverer overskudsvarme. Foto: Casper Jacobsen.

strukturer og design stadig det vigtigste, mens byudvikling, planlægning og processer er i fokus på bydesignlinjen. Uddannelsen udby-

Energi & Miljøpris til Skive Kommune

des af Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet,

Skøjtebanen i Skive er ikke blot til glæde for skøjtelystne borgere. Byens

tektur_bachelor

nye rådhus udnytter nemlig også noget af den overskudsvarme, som dan-

som Skov & Landskab nu er en del af.

Læs mere om uddannelsen på: www.life.ku.dk/landskabsarki-

nes i forbindelse med nedkølingen af skøjtebanen. Desuden forsynes rådhuset med energi fra solvarme og rapsolie. Derfor har Foreningen For Energi & Miljø (FFE&M) valgt kommunen som vinder af foreningens Energi & Miljøpris 2007. ”Vi er i Skive meget stolte over den anerkendelse, der følger med pri-

EnVina årsmøde Den nye forening for miljø, natur og planmedarbejdere – Envi-

sen. Vi har i en lang årrække arbejdet med energi- og ressourcebesparel-

Na – holder sit første årsmøde den 2. - 3. maj 2007 på Comw-

ser. Og det er da dejligt at få anerkendelse og ros for ens arbejde. Aner-

ell i Kolding.

kendelsen tilkommer først og fremmest politikerne, der for år tilbage har foretaget de langsigtede investeringer og mange af vores dygtige medar-

Foreningen er en fusion af FMK og MINA og dette årsmøde

bejdere i kommunen, specielt Michael Petersen, som er driftsleder i byg-

erstatter således tidligere årsmøde/konference i begge forenin-

nings- og miljøafdelingen, har en stor andel i prisen,” forklarer Flemming

ger. Årsmøde afholdes på COK i Grenå, hvor der vil blive lejlig-

Eskildsen, borgmester i Skive.

hed til at drøfte udfordringerne på miljøområdet.

Skive Kommunes arbejde med at nedsætte energiforbruget går mere end 30 år tilbage. Således var fremsynede politikere allerede i 70’erne

Der er mulighed for at tage del i mange faglige workshops.

blandt pionererne inden for opførelse af lavenergihuse. Op til i dag har

Yderligere oplysninger om foreningen på www.envina.dk og til-

kommunen opnået energibesparelser for ca. 30 mio. kr. Den hidtidige

melding til årsmødet på www.cok.dk .

kulmination på energiarbejdet er det nyopførte rådhus.

COWI køber SVAJ

vi har haft mellem detaljeret planlægning af trafik og overordnet strategisk planlægning. COWI har kompetencerne på trafik- og strategiområdet, mens SvAJ er gode til byrum og byplanlægning. Ved at slå os sammen kan vi nu tilbyde rådgivning over hele paletten."

COWI har netop købt det Aalborg-baserede byplanfirma, Sven Allan Jensen as (SvAJ), som er blandt de førende i Danmark inden for bydesign og byplanlægning.

Købet gør ifølge divisionsdirektør Stig P. Christensen COWI til en mere komplet rådgiver inden for trafik- og byplanlægning.

"Ved at få SvAJ integreret i vores virksomhed får vi dækket det hul,

Overtagelsen af byplansfirmaet skal også ses som led i COWIs ønske om at vokse på det danske marked.

Direktøren forventer, at fusionen - som vil forøge medarbejderstaben med 30 ansatte - vil give COWI en betydelig større andel opgaver inden for kommuneplanlægning, da SvAJ er førende på området bl.a. med opgaver for Århus, Roskilde og Helsingør.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Bestyrelse på plads Borgmester Uffe Steiner Jensen fra Fredericia er genvalgt som formand for Danske Havnes bestyrelse. De 78 danske havne, der er medlemmer af foreningen Danske Havne har på generalforsamlingen den 27. februar 2007 i Frederikshavn valgt ny bestyrelse. Traditionen tro vælges næstformændene blandt de mellemstore og mindre havne. 1. næstformand er Iver Enevoldsen, Hvide Sande og Jens Peter Hedevang, Skive Havn er valgt som 2. næstformand. Bestyrelsen er valgt for perioden 2007 til 2010. Se den samlede bestyrelse på www.danskehavne.dk

10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Frank Gehry på DAC Dansk Arkitektur Center slår dørene op til den verdenskendte arkitekt Frank Gehrys visionære univers. Udstillingen ”Digital Project – Frank Gehry’s Vision” viser, hvordan en af verdens største arkitekter har sprængt rammerne for den traditionelle arkitektur og skabt sine vilde bygninger ved at forene store kunstneriske ambitioner med avanceret software-teknologi.

De fleste af hans byggerier ligner futuristiske kunstværker og har i dag ikonstatus som ”Frank Gehry bygninger”. Frank Gehry en af verdens mest nyskabende arkitekter - kendt for sine spektakulære bygninger som Guggenheim Museum i Bilbao og Walt Disney Concert Hall i Los Angeles. Bygningerne fungerer som varemærker for museer, virksomheder og byer, og de tiltrækker mennesker og medier fra hele verden. Nu inviterer Frank Gehry for første gang nogensinde offentligheden bagom arkitekturen og fortæller om Digital Project, det software der gør det muligt for ham at realisere sine kreative visioner. Udstillingen giver et indblik i Frank Gehrys digitale vision i film, billeder og modeller.

Deltagere i KTCs studieture har set Gehry-værker i Düsseldorf og Barcelona.

Flere informationer på www.dac.dk

Ny bog:

Lederen som menneske Hvad skal en leder gøre for at blive virkelig leder af navn og af gavn?

At lederen er medarbejder, den der er ansat til at løse nogle helt særlige opgaver, ved vi godt, og at lederen skal inddrage sin person og sine personlige egenskaber, har der været skarpt fokus på især de senere år. Denne bog går skridtet videre og siger, at den menneskelige dimension skal have en central plads i lederens liv. Lederen må finde ind til sin egen menneskelighed for at kunne være en ordentlig leder. Den gode leder er først og fremmest et menneske, der leder mennesker.

Filosoffen Ole Fogh Kirkeby fortæller sammen med ledelseskonsulenten Poula Helth om, hvordan lederen kan vise opmærksomhed og skabe forandring, så det ikke blot gør en forskel for medarbejderne, men også for lederen selv som menneske. www.borsensforlag.dk

Hjælpeværktøj til afgørelsessager på vejområdet Gennem vejportalsamarbejdet er der udviklet en webbaseret procesguide, som kan medvirke til, at typiske sagsbehandlingsfejl undgås i forbindelse med behandling af afgørelsessager på vejområdet. Guiden indeholder bl.a.

•

Trinvis gennemgang, så sagsbehandleren ikke havner på et

•

Hjælpetekster med definition af f.eks. partshøring, afgørelse,

•

Links direkte til relevante paragraffer på Retsinfo – lovtekst

•

Mulighed for at samle relevante indtastninger i én tekst, som

•

Mulighed for at gemme/udskrive alt det indtastede til brug

vildspor eller glemmer noget væsentligt. faktisk forvaltning. kopieres nemt til svarbrev. udgør råmaterialet til svarbrevet. for senere dokumentation.

Guiden findes på www.vejsektoren.dk under Love & regler/Sagsbehandling. Man har kun adgang til at bruge guiden, hvis den kommune, man er ansat i, er medlem af vejportalsamarbejdet.

Medlemskab af vejportalsamarbejdet koster 10.000 kr. i tilslutningsgebyr og 15.000 kr. i abonnement i 2007.

TEKNIK & MILJĂ˜ I POLITIK OG LEDELSE 11

Miljøet og reformen Vi fortalte i sidste nummer i en notits, at miljøministeren menr, at kommunalreformen gavnede miljøet. Det tror de danske miljøingeniører ikke pü ! IDA har spurgt miljøingeniørerne og füet svar fra 1430 af slagsen. Ifølge undersøgelsen fra IDA siger 44 pct. af miljøingeniørerne, at strukturreformen vil forringe miljøet, mens 41 pct. tror, at den hverken vil gøre fra eller til. Kun 15 pct. vurderer, at reformen vil føre til bedre forhold for natur og miljø. Det skriver ugebladet Ingeniøren.

Formand for Ingeniørforeningen i Danmark, Lars Bytoft, siger til �Ingeniøren�, at undersøgelsen dokumenterer, at der skal holdes skarpt øje med strukturreformens konsekvenser for miljø og natur: �Vi mener, at der allerede til nÌste ür bør foretages en evaluering af reformens konsekvenser pü miljøomrüder, sü vi kan se, om der er

Formand for Kommunerne Landsforenings Miljøudvalg, 1. vicebor-

omrĂĽder, som falder mellem to stole i den ny struktur - eller som bli-

gmester, Bjørn Dahl fra Venstre, kalder ifølge �Ingeniøren� undersøgel-

ver klart nedprioriteret.�

sens resultat for "dybt deprimerende", men forstĂĽelig, fordi kommu-

Ifølge Lars Bytoft viser undersøgelsen ogsü, at nÌsten halvdelen af

nernes miljøarbejde lige nu befinder sig i en slags startfase med stort

miljøingeniørerne vurderer, at miljøkompetencerne ude i de nye kom-

arbejdspres og meget stress. BĂĽde fordi amterne har efterladt en puk-

muner er for ringe og at virksomhederne vil fĂĽ ringere service og vej-

kel af sager, og fordi miljøomrüdet er blevet oversvømmet med nye

ledning i miljøsager efter reformen.

regler.

%NKEL LÂ’SNING PĂ? BRUG AF AmÂ’BSDATA 0DS,QIR

U

OLQ J 5HJOHU HR 0H GLD

NV

&2 : , S U

/HGQLQJ VUH JLV W

JH U

Q

LD ORJ

'

LR

s &ULD INTEGRATION MED ')3

'DWDEDVH '$1 '$6

QLQ

s %N FÂ?LLES DATABASE

WLOOÂ J UDP J R

W 6WD 0LFUR

s /PTIMAL UDNYTTELSE AF SYSTEMER OG RESSOURCER

J LQ

HJ HU

&ORDELE FOR VIRKSOMHEDEN

HU

%

#/7)S NYE SYSTEM TIL HĂ?NDTERING AF AmÂ’BSDATA TIL BRUGERE AF -ICRO3TATION -AP)NFO OG 'EO-EDIA

YH ERNVH 8G

*

'UL IW 9HGOLJHKROG

.Â?RMERE OPLYSNINGER OM #/7) $!. $!3 KONTAKT +ONTAKT !LLAN .IELSEN % MAIL ANI COWI DK 4LF

+ONTAKT *AN 3Â’RENSEN % MAIL JHS COWI DK 4LF

+ONTAKT &INN +OFOED *ENSEN % MAIL FKJ COWI DK 4LF

WWW COWI DK DANDAS

& 2 )

12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

God offentlig risikoledelse PRIMO (Public Risk Management Organisation) har udgivet en vejledning i god offentlig risikoledelse. Det er Danmarks første af slagsen. Vejledningen er et ledelsesmæssigt værktøj til kommunale ledere, der ønsker en metode til at undgå en ny Seest-katastrofe eller en ny Tønder-sag. Begge sager er omtalt som cases i vejledningen. Her står også hvad kommunerne har lært og hvad de gør nu.

Vejledningen er blevet til i et samarbejde med en række kommuner for at gøre op med det faktum at det offentlige halter bagefter det private med hensyn til risikoledelse.

London`s calling!

Selvom offentlige ledere oftest har et ansvar, der strækker langt videre.

London vil skære 60 procent af CO2-udledningen – det er målsætningen i en plan som Londons borgmester, Ken Livingstone, fremlagde i slutningen af februar. Planen skal bakket op af en investering på 47 millioner pund (522 mio.

Vejledningen kan downloades fra: http://www.primodanmark.dk/oak.jsp?id=24116

kr.) - sikre en markant reduktion i byens udledningen af drivhusgasser. I 2025 skal sidste års 44 millioner ton CO2 være nede på 18 millioner ton. Det svarer til fire procent om året eller i alt 60 procent. Blandt initiativerne er såkaldte grønne guruer, der skal vejlede familier i en mere miljøvenlig livsstil samt tilskud til bedre isolering af private boliger.

Ifølge IEA udleder Storbritannien i gennemsnit 8,98 tons CO2 pr indbygger mens Danmark udleder 9,42 tons pr. indbygger.

Kilde dr.dk

RenoSam er sammenslutningen af 35 kommunale og fælleskommunale affaldsselskaber og modtagestationer i Danmark og på Færøerne.

8-9. maj :: 3-4. sept. :: 23-24. okt.

14. maj

24-25. maj

RenoSam afholder seminarer og kurser i forbindelse med optimering, udvikling og drift af opgaver om genanvendelse af affald, affaldsforbrænding, affaldsdeponering og farligt affald. Hvis du er interesseret i at deltage, kan du læse nærmere på www.renosam.dk

RenoSam :: Vesterbrogade 24, 2 sal tv. :: DK-1620 København V :: Tlf: +45 46 75 66 61 :: Fax: +45 46 75 64 82 :: renosam@renosam.dk

danmarkskort

extern.dk

extern.dk

Kommuner med vores DAS-produkter

Vi er stolte af, at vores DAS-produkter findes i hele 41 af Danmarks 98 nye kommuner Men vi hviler ikke på laurbærrene. Vores målsætning er, at de skal bruges i over halvdelen af de danske kommuner.

Derfor arbejder vi kontinuerligt på at forbedre og videreudvikle DAS-produkterne. Læs mere på www.das2005.dk

www.niras.dk

Dorte Juul Sørensen Produktchef, DAS Tlf. 9630 6541 · das@niras.dk

14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Korruption i Danmark?

det kan friste virksomhederne til at bryde loven for at redde en

Sagen om byggeri Teglholmen i København ødelægger illusio-

ordre hjem.« Sådan siger direktør i Global Advice Networks, der

nen om, at Danmark er næsten fri for korruption – i dette tilfæl-

rådgiver om at undgå korruption, Jens Bertelsen, ifølge

de går påstanden på afarten afpresning.

www.ing.dk .

»Der er en voldsom konkurrence i entreprenørbranchen, og

Danmark er i de fleste menneskers bevidsthed korruptionsfrit – og dette billede understøttes i stor udstrækning også af landets placering på det internationale index over korruption i verden lande. Indexet udgives af Transparency International.

I alle de år, Danmark har optrådt på den liste har det ligget helt i toppen som et af de lande i verden med mindst korruption sammen med de øvrige nordiske lande. Danmark opfattes internationalt som så lidt korrupt, at det er blevet fremhævet af

Ifølge internationale undersøgelser er byggeriet verdens mest korrupte branche. »Byggeriet har gennem tiderne været fedtet lidt ind, og de gange, vi har haft sager om bestikkelse, har det jo været dem. « siger professor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet ifølge ing.dk.

Han fremhæver, at en forklaring på problemet kan være for tætte relationer mellem politikere og virksomhederne.

nogen som en slags rollemodel for andre lande med større problemer med korruption – skriver Transparency International.

Vi kender alle de store sager, der ender i retten, med Brixtof-

Afviser alle anklager I sagen om byggeriet på Teglholmen skal Politiets Bedrageriaf-

te, der havde brugt offentlige midler til dyre rødvine og private

deling forsøge at kaste lys over, om entreprenørkoncernen NCC

middage eller Aalborg-borgmester Marius Andersen, der mod-

har ret i sin antagelse om, at et Venstre-medlem af Borgerre-

tog ydelser fra en entreprenør, der arbejde for kommunen.

præsentationen krævede bestikkelse for at støtte et boligpro-

En undersøgelse foretaget af Dansk Byggeri i 2005 viste dog også, at problemet – i hvert fald ifølge undersøgelsen - havde

jekt i Københavns Sydhavn.

Ifølge NCC krævede Venstremanden bl.a. bidrag til partikas-

et større omfang end et par enkelte topsager, idet op imod 10

sen som betingelse for at stemme for byggeriet, der midlerti-

% af de byggefirmaer og håndværksmestre, der deltog i under-

digt var blevet bremset af en kendelse fra Naturklagenævnet.

søgelsen oplyste, at de var blevet mødt med krav om modydelser fra offentlige ansatte eller ansatte i boligselskaber, fx penge

Venstre-gruppen på Rådhuset har kategorisk afvist, at der er hold i anklagerne.

under bordet, et nyt badeværelse til privaten eller en mobiltelefon.

Byggebranchen særligt korrupt Byggebranchen er blandt verdens mest korrupte, viser internationale analyser. For tætte forhold mellem politikere, embedsmænd og erhvervsliv er blandt årsagerne, mener eksperter ifølge ing.dk.

Redegørelse fra NCC

præsentation ville

NCC har udgivet en redegørelse om, hvor-

lokalplan, hvis NCC

dan firmaet opfatter de hændelser, der har

brugte kommunikati-

ført til, at Københavns Kommune har inddra-

onsfirmaet Waterfront – hvor Jesper Schou

Schou Hansen om, at NCC skulle betale

get politiet i forløbet omkring den politiske

Hansen er ansat – og samtidig gennem for-

penge til foreningen Københavns Fremtid.

behandling af en byggesag på Teglholmen.

eningen Københavns Fremtid betalte penge

NCC oplevede desuden, at Jesper Schou

Her har Københavns Kommune udstedt

til Venstre i Københavns valgkamp. Der er

Hansen lod det hænge i luften, at andre

byggetilladelse til 204 boliger, men Naturkla-

tre forhold, som har fået NCC til at reagere:

virksomheder måske har succes med at

genævnet har afgjort at der skal en ny lokalplan til for at byggeriet kan gennemføres.

NCC fik af Jesper Schou Hansen den opfattelse, at han i Københavns Borgerre-

stemme for en ny

NCC oplevede at Jesper Schou Hansen lagde et pres for, at firmaet skulle bruge kommunikationsfirmaet Waterfront og opfattede et meget kraftigt ønske fra Jesper

opnå politisk tilslutning gennem lignende handlinger.

Læs hele NCCs redegørelse om sagen på www.ncc.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 15

Hvad er korruption?

man mod betaling af en lille

Korruption (af latin: corrumpere: fordærve,

eller sikre sig, at en rutinetjene-

bestikke) bruges til at betegne misbrug af

ste udføres.

især offentlige, men også private tillids-

Underslæb

hverv og stillinger for at opnå personlige

Underslæb, også kaldet kas-

fordele. Vi har lånt en lidt udvidet definiti-

sesvig, er tyveri af offentlige

on på korruption fra Transparancy Interna-

midler begået af offentlige

tional Danmark. Organisationen definerer

ansatte. Der er altså tale om, at

korruption som: "misbrug af betroet myn-

folk, som er betroet til at besty-

dighed for egen vindings skyld". Dette

re offentlige midler, selv tager af kassen.

ger sig penge eller andre midler ved hjælp

dækker over en række typer af korruption:

Bedrageri

af tvang, vold eller trusler om vold. Ved

Bestikkelse

Bedrageri er økonomisk kriminalitet, som

selv at chikanere borgere eller firmaer og

Bestikkelse er at tilbyde en eller anden

indbefatter en eller anden form for svindel,

dermed skabe usikkerhed kan politifolk

form for betaling for at få en anden til at

bedrag eller falskneri. Det er bedrageri, når

eller andre offentligt ansatte afkræve beta-

gøre dig en tjeneste, som han eller hun

en offentlig ansat snyder borgere eller fir-

ling for at genskabe "sikkerhed".

ikke bør. Det er også bestikkelse, når den

maer for egen vindings skyld, eller hvis

Nepotisme

anden selv opkræver betaling for at gøre

offentlige ansatte er involverede i det sorte

Nepotisme er unfair begunstigelse af fami-

tjenesten.

marked eller kriminelle kredse.

liemedlemmer, venner og bekendte, når

"Smørelse"

Afpresning

der skal besættes stillinger eller gives for-

"Smørelse" er en mindre bestikkelse, hvor

Afpresning er, når offentligt ansattes tiltvin-

dele. Kilde: www.transparency.dk

sum penge kan fremskynde

Vi tager hånd om regnvandet Store nedbørsmængder kræver intelligent håndtering. Wavin har udviklet Q-Bic regnvandskassetter til forsinkelse og/eller infiltration af regnvand med mange fordele: Optimale muligheder for tv-inspektion og rensning Nem og hurtig installation Fleksible placeringer af opføringer, ind- og udløb

Læs mere på www.wavin.dk, hvor vi har samlet alt vores viden om regnvand.

16 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Politiker og embedsmand:

Chefens samspil med udvalgsformand og udvalg!

Rådgivning, information og faglighed er nøgleelementer i forholdet mellem den administrative ledelse og politikerne. Artiklen bygger på bogen ”Politikere og embedsmænd – samspil om ledelse i den offentlige sektor”.

parter. Det drejer sig om krav om legalitet, sandhed og ledelse. Disse krav beskrev Max Rasmussen i en

Ledelse i den offentlige sektor

artikel her i bladet i januarnummeret. Andre regler/krav gælder kun

Denne artikel bygger på nogle af de emner som er omhand-

for den administrative chef - her

let i bogen ”Politikere og embedsmænd – samspil om ledel-

den tekniske chef. Det er de vigtig-

se i den offentlige sektor” af Erik Lindegaard og Max

ste af disse særlige krav jeg vil bely-

Rasmussen. Sidstnævnte skrev i januarbladet artiklen ”Et

se i det følgende. Reglerne og kra-

ægteskabslignende forhold”.

vene gælder primært i forhold til udvalgsformanden, men i alt væs-

/ Af konsulent og lektor cand. jur. Erik Lindegaard

Bogen der er på 176 sider udkom i oktober 2006 og kan

entlighed også i forhold til udvalgs-

købes på www.djoef-forlag.dk.

medlemmerne.

Rådgivning I den offentlige forvaltning skal en

Helt centralt står pligten til at rådgi-

politiker og den administrative chef

ve politikerne. Politikerne skal ikke

•

sammen lede deres ansvarsområ-

være – og er normalt heller ikke –

omfatte forhold indenfor det

linger, kan det selvfølgelig være en

de - og det gælder selvfølgelig også

særligt sagkyndige på de områder,

ansvarsområde, den pågælden-

god ide efter en indledende analy-

på teknik- og miljøområdet for

de arbejder inden for. Derfor har

de politiker varetager, og ikke

se at forelægge sagen til drøftelse

udvalgsformanden (og udvalget)

de behov for rådgivning – både

f.eks. partipolitisk arbejde.

– evt. i udvalget. Efter en sådan

og den tekniske chef. Udvalgsfor-

faglig, praktisk, taktisk og strategisk.

manden (og udvalgsmedlemmer-

Rådgivningspligten for embeds-

Rådgivningspligten har to centrale

ne) arbejder på basis af et demo-

mændene i forhold til politikerne er

elementer:

kratisk mandat, der er opnået ved

i dag som udgangspunkt altomfat-

kommunalbestyrelsesvalget.

tende, men begrænses af følgende

pligt til at rådgive politikeren om,

stort tidspres tvivl om løsningsfor-

forhold:

hvordan et hvilket som helst

slaget, skal præmisserne for indstil-

•

Rådgivningen skal overholde

spørgsmål kan løses inden for disse

lingen være meget klare.

lovgivningen.

grænser.

Den tekniske chef arbejder på basis af en udnævnelse, der er sket ud fra professionelle kvalifikationer.

Dette parforhold er ikke "fri leg",

•

men som et ægteskab omgærdet af en række regler/krav. Nogle af disse regler/krav gælder for begge

•

Rådgivningen skal respektere

Rådgivningen skal kun

politisk komplicerede problemstil-

drøftelse må sagen så forelægges

For det første har man som chef

Man skal gøre det af sig selv og

med en indstilling fra forvaltningen.

Er der på trods af et sådant indgående forarbejde eller på grund af

Politikerne skal kunne se, om man er sikker i sin anbefaling, eller om

sandhedskravet.

kan altså ikke vente, til politikeren

anbefalingen er behæftet med usik-

Rådgivningen skal bygge på fag-

så at sige efterspørger et råd.

kerhed og da i hvilke dimensioner.

lighed.

Er der tale om fagligt og/eller

Men uanset hvor usikker man som

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 17

embedsmand måtte være, har poli-

fordi evnen indeholder en delvis

tikeren altid krav på et råd om,

selvmodsigelse.

hvordan en sag kan løses.

Man skal så at sige samtidig

Det sker f. eks. også, hvis politi-

gere, hvis embedsmænd advarer

keren ikke vil respektere de ram-

om, at den løsning, politikeren vil

mer, der gælder for deres arbejde

have, er i strid med lovgivningen.

være fagmand og formalist (f.eks.

og dermed for rådgivningen ved

For det andet er politikerne altid i

hvad siger f. eks hydrologien, geo-

f.eks. ikke at ville holde sig inden

Information

deres gode ret til at sige ja eller nej

logien, statikken og juraen?) og

for lovgivningen, som f.eks. i Tamil-

Udvalgsformanden (og udvalgs-

til indstillinger/råd/løsningsforslag.

politiker (f.eks. hvad vil den følel-

sagen.

medlemmerne) må være velorien-

Politikerne behøver ikke at begrunde et nej, men en begrundelse gør det selvfølgelig nemmere for

sesmæssige reaktion være hos

terede inden for det administrati-

andre politikere eller vælgerne?).

af rådgivningspligten, nemlig plig-

onsområde, de har ansvaret for. Og

Er embedsmanden for meget

ten til at advare eller pligten til ”at

det er den tekniske chefs ansvar, at

slå i bordet”.

sørge for det.

embedsmændene at give eventuelle

fagmand og formalist, finder man

alternative råd, der er anvendelige.

ikke alle de muligheder, situationen

Forkaster politikeren en indstil-

Her opstår der en særlig variant

indebærer for politikerne.

Denne pligt indtræder, hvis politikeren ikke alene afviser embeds-

Informationspligten indebærer en

mændenes råd, men ønsker at

pligt til at sortere i det materiale,

videre forløb være så kreative som

politiker, ender det i en skandalesag.

løse sagen på en bestemt måde,

politikeren får, således at de kun får

muligt inden for de grænser f. eks

Uanset disse vanskeligheder

der går ud over de rammer, der

det, der er relevant.

om lovlighed, der er nævnt i Max

tyder de tilfredshedsundersøgelser,

gælder for politikerens virke f. eks

Rasmussens artikel. Opgaven er

der er lavet, dog på, at politikerne

på en ulovlig måde. Pligten inde-

relevante materiale er bearbejdet,

nemlig fortsat at finde frem til en

er tilfredse med den rådgivning, de

bærer, at embedsmændene meget

så det er overskueligt, let tilgænge-

løsning, politikerne (eller et flertal

får. Og det er nok også blandt del-

tydeligt skal forklare politikeren,

ligt og klart angiver, hvad der er det

af dem) er tilfredse med.

tagerne fornemmelsen, at opgaven

hvorfor vedkommende er på gale

væsentlige.

ling, skal embedsmændene i det

Er embedsmanden for meget

Men den indebærer også, at det

i langt de fleste tilfælde løses på

veje, og det uanset om embeds-

er central i embedsmandshåndvær-

udmærket vis. Men selvfølgelig kan

mændene ved, at politikeren er klar

af de informationer, der tilgår politi-

ket. Udfordringen er at finde frem til

der opstå problemer. Det sker, hvis

over det eller ej.

kerne, er vanskelig og en stadig

den løsning, som passer med politi-

embedsmændene ikke kan løfte

kernes behov og samtidig holder sig

deres opgave, f.eks. fordi politike-

inden for de nævnte grænser – og

ren ikke har nået de ønskede resul-

helst kunne gøre det ”i første hug”.

tater, selvom embedsmandens råd

gelig opgave, da politikeren let vil

at det er et at de områder, der ofte

er blevet fulgt.

opfatte det som obstruktion fra

kan give anledning til konflikt par-

embedsmanden.

terne imellem.

Netop denne rådgivningsproces

Det er den evne, der oftest karakteriseres som ”at administrere med politisk flair”.

Og det er en evne, som ikke mange besidder – formentlig bl.a.

Konsekvensen kan her blive en

Pligten til at advare er altså ubetinget.

Det kan være en ganske ubeha-

Udvælgelsen og bearbejdningen

udfordring i samspillet mellem politikere og embedsmænd.

Det er næppe en overdrivelse,

afskedigelse eller en forflyttelse til

Men om ikke andet har Tamilsa-

andre opgaver, der ikke indebærer

gen nok haft den virkning, at politi-

bliver utryg ved, om det er de rele-

direkte rådgivning af politikere.

kere nu er mere lydhøre end tidli-

vante informationer, vedkommen-

Det sker f.eks., hvis politikeren

18 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

de får, og om de er bearbejdet rig-

denne forstand. Men alligevel er

dermed det almindelige over-

tigt.

der også krav til dem om faglighed.

Lykkes det ikke, kan det være en

underordnelsesforhold mellem

god ide at få politikerens initialer på

For det første har den tekniske

politikerne og embedsmændene.

et kort notat om sagen (foretage

mændene ”overfodrer” politikeren

chef ofte en teoretisk uddannelse

I Danmark gælder, at embeds-

med informationer, så vedkom-

som f.eks. ingeniør, jurist, økonom,

mænd skal adlyde ordrer – også

mende ”går i sort”.

cand.scient.pol. eller lignende. Og

ulovlige ordrer. Det er altså en tje-

kommunaldirektøren, hvis man har

kravet indebærer her, at man i

nesteforseelse ikke at rette sig efter

fået en klart ulovlig ordre, og hvis

Faglighed

rådgivningen ikke må gå under det

en ordre.

det ikke har virket at ”slå i bordet”.

Kravet til embedsmændene om

faglige lavmål inden for faget, vel at

faglighed gælder i to dimensioner.

mærke hvis der findes en rimelig

mand at der er der tale om en

tere borgmesteren og er denne ori-

sikker målestok herfor.

ulovlig ordre, har man en pligt til

entering resultatløs, antages det, at

som rådgiver at gøre opmærksom

kommunaldirektøren skal orientere

på det.

1. viceborgmester eller økonomiud-

Det sker også, hvis embeds-

For det første, at embedsmænd skal arbejde og rådgive på et fagligt velfunderet grundlag.

For det andet, at embedsmænd

For det andet indebærer kravet en begrænsning i den rådgivning, man selv yder politikerne. På områ-

Men vurdere man som embeds-

Og denne pligt er ubetinget og

bevissikring).

Den tekniske chef skal orientere

Kommunaldirektøren må så orien-

valget.

Der antages ikke at være en

ikke kan pålægges at rådgive fagligt

der, hvor man ikke har tilstrækkelig

gælder også ordrer, hvor embeds-

uden for deres eget fagområde

indsigt, må man sikre sig faglig

manden har en rimelig tvivl om

pligt til – men nok en ret til – for

eller i forhold, der er af ren politisk

rådgivning. Og man må ikke presse

deres lovlighed.

kommunaldirektøren, der er blevet

karakter.

sine rådgivere til bestemte udsagn,

Er der ydermere tale om at

orienteret fra den tekniske direktør

ud fra hvad der vil være hensigts-

ordren, efter embedsmandens vur-

om en sådan ordre, at gå til uden-

lig udviklet i forhold til embeds-

mæssigt. Også selv om nogle eks-

dering, er klart ulovlig, skal man -

forstående myndigheder som f.eks.

mænd med en særlig faglig eksper-

perter har en faglig tendens til at

også som teknisk chef - ”slå i bor-

tilsynsmyndighederne.

tise – f.eks. fysikere, toksikologer,

overvurdere betydningen af deres

det”.

læger, grønlandskaptajner m.fl. Og

fagområde – f.eks. vejingeniørens

baggrunden er, at deres udsagn

vurdering af behovet for at lave nye

ny pligt - pligten til at ”sige fra”. Det

Disse pligter er efter min vurdering

(ekspertvurderingen) ofte definerer

veje.

er dog en forudsætning, at ordren

de vigtigste for den tekniske chef,

Kravet om faglighed er oprinde-

Virker det ikke, kan der opstå en

Afslutning

ikke alene er klart ulovlig, men at

som dog også har assistancepligt

dermed både gør alle løsninger

Lydighed

det også er helt utvivlsomt, at den

udførelsespligt, konfliktløsningspligt,

inden for dette rum acceptable og

Embedsmænd har lydighedspligt,

er ulovlig.

pligt til at være politikerens stedfor-

afskærer andre løsninger uden for

dvs. de skal rette sig efter/udføre

dette rum.

de beslutninger, deres politiske

Kravet om at ”sige fra” indebærer,

pligt og pligt til at være neutral i for-

chefer træffer, uanset om de er

at embedsmanden ”med kraft og

hold til private og partpolitiske

for politikere som f. eks. den tekni-

enige i beslutningerne eller ej. Det

vedholdenhed skal søge at få politi-

interesse.

ske chef, er sjældent eksperter i

følger af ansættelsesforholdet og

keren til at ændre opfattelse”.

løsningsrummet for et problem og

De nærmeste daglige rådgivere

træder, loyalitetspligt og ledelses-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 19

Viden der bringer mennesker videre

Ny spildevandsplan giver overblik--Arbejdet tager udgangspunkt i kommunens overordnede strategi og målsætninger, og vi styrer processen fra statusbeskrivelse til plan. www.ramboll.dk

20 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Grib chancen med de nye rådhuse Kommunerne er i fuld gang med at få puslespillet med de nye rådhuse til at gå op.

Der er mange hensyn at tage, men det vil være en god investering at medtænke mulighed for øget videndeling, flere fleksible arbejdspladser, nye måder at samarbejde på og en bedre udnyttelse af teknologien.

rådhuse og forvaltninger. Det er nemlig her den helt store gevinst ligger gemt.

Det har mange offentlige og prigjort i de seneste, hvor de målret-

Fremtidens kontor er betegnelsen for en vision og en pro-

tet har arbejdet med udvikling af

ces, hvor man tænker den fysiske indretning sammen med

”new ways of working”. Et begreb

videndeling, nye samarbejdsformer og ny teknologi.

der dækker over, at tænke fysiske indretning sammen med vidende-

Processen har mange andre navne, som ikke nødvendigvis

ling, nye samarbejdsformer og ny

dækker helt det samme. Nogle kalder det New Ways of

teknologi.

Erfaringer som kommuner kan

/ Af Hugo Pedersen, Kommunaldirektør Høje Tåstrup Kommune

Om Fremtidens kontor

vate ”kontor”-virksomheder allerede

lære af er blandt andet, at det er

Working eller New Office, mens andre kun fokuserer på det fysiske og taler om storrumskontorer eller åbne kontorer.

Se www.fremtidenskontor.dk

vigtigt ikke kun at betragte et kontor som et fysisk rum.

Det er også vigtigt at kommu-

Det er ikke nok at flytte lidt rundt

nerne medtænker, at kontoret som

på rådhusenes medarbejdere og

arbejdsplads gennemgår store for-

kontormøbler, hvis kommunalrefor-

andringer i disse år.

men for alvor skal give gevinst.

Hvor vi for få år siden næsten

Det er baggrunden for, at for

disse erfaringer, når de nye rådhu-

eksempel Hillerød Kommune,

se og forvaltninger skal indrettes og

Slots- og Ejendomsstyrelsen og fle-

organiseres.

Reformen er en historisk chance

udelukkende arbejdede på virk-

re finanskoncerner har forsøgt sig

Arbejdsmarkedets parter har i

for bedre videndeling, nye måder

somhedens adresse, gør vi det nu

med en ny fysisk indretning, som

regi af Branchearbejdsmiljørådet

at samarbejde på, fleksible arbejds-

også i toget, i bilen, i hjemmet, i

enten passer til de nye måder, man

Finans/Offentlig Kontor & Admini-

pladser og bedre udnyttelse af IT.

sommerhuset og på hotellet. Og

arbejder sammen på, eller under-

stration (BAR FOKA) søsat projekt

når vi er på kontoret, bruger vi

støtter en udvikling hen mod nye

Fremtidens Kontor, der har til for-

fremtidssikre den kommunale

mere og mere af tiden på at arbej-

arbejdsformer med øget vidende-

mål at inspirere og videregive erfa-

administration, og sikre fleksible og

de sammen med andre, ofte i kon-

ling og tværgående samarbejde.

ringer, som blandt andet er målret-

effektive arbejdsgange.

stellationer som skifter.

Den bør udnyttes, fordi det vil

Men ”fremtidens kontor” kom-

Det stiller nye krav til virksomhe-

tet de nye kommuner.

Ingen standardløsninger

Et af budskaberne i Fremtidens

mer ikke af sig selv. Det kræver at

dens kontor – ikke kun som

Erfaringerne er mange. Der er både

Kontor er, at der ikke findes enkle

kommunerne tænker sig rigtigt

arbejdsplads, men også som

gode og dårlige, men for kommu-

løsninger, men mange forskellige.

godt om i planlægningen af de nye

mødested.

nerne vil det være oplagt at bruge

Det vigtigste er, at vi indretter vores

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 21

arbejdspladser, så de passer til de

kommunen, Danmark eller verden.

nye måder at arbejde på. For at få det bedst mulige arbejdsmiljø og de bedste betingelser for at opfylde arbejdspladsens mål.

For nogle er fremtidens kontor

Erfaringerne fra de arbejdsplad-

mere tilfredshed, hvis alle skal

Det sker ved hjælp af en usynlig

ser, som i de seneste år har arbej-

være enige. Omvendt kan det

kæmpeskærm, som viser levende

det med ”new ways of working” er,

være svært at implementere

lyd og billede fra søsterkontoret.

at processen med at skabe de nye

mål, hvis en omstrukturering er

arbejdspladser er helt afgørende for

meget topstyret

Andre projekter beskriver et rådhus, en forvaltning eller en bank

om det bliver en succes.

•

Besøg andre arbejdspladser og

allerede en realitet. For andre er

som arbejdsplads 2008. En enkelt

det noget, som er på vej i horison-

gruppe har beskrevet fremtidens

munerne bør lytte til er blandt

ikke kan kopiere andres løsnin-

ten. Især den igangværende kom-

Christiansborg.

andet:

ger

munalreform vil sætte skub i debat-

Besvarelserne tager udgangs-

ten og udviklingen af fremtidssikre-

punkt i at vi fremover kommer til at

de kontorarbejdspladser i de nye

arbejde på en anden måde. Fremti-

kommuner og regioner.

dens kontorarbejde vil foregå uaf-

få inspiration, men husk, at I

Nogle af de gode råd som kom-

• •

Målene skal passe til arbejds-

•

Undersøg arbejdsprocesserne.

pladsens værdigrundlag

Registrer hvor meget medarbej-

Ledelsen skal gå forrest og mel-

derne er på arbejdspladsen og

de klart ud om mål og delmål.

hvor tit de arbejder mobilt eller

hængigt af tid og sted. Grænsen

Målene skal være forståelige,

En dag på Fremtidens Kontor

mellem arbejde og fritid flyder gan-

konkrete og nærværende for

Fremtidens Kontor har udgivet for-

ske enkelt sammen.

medarbejderne - og ikke varm

hensyn til computere og telefo-

luft

ner og vær opmærksom på

Lav en helhedsløsning som er

betydningen af effektiv elektro-

skellige pjecer, nyhedsbreve og har

Besvarelser viser også, at fremti-

hjemme •

Tænk i fleksible løsninger med

egen hjemmeside. Der har desu-

dens kontor handler om meget

den været afholdt en priskonkur-

mere end indretning. Et arbejdsliv

tilpasset virksomheden og tager

rence blandt studerende om et kre-

under forandring stiller nye krav om

hensyn til både fysiske rammer,

ativt på bud på en dag på fremti-

videndeling, nye samarbejder,

teknologi og organisering af

ledere ofte får andre roller og

dens arbejdsplads.

hjemmearbejdspladser og arbejds-

arbejdet

måske har brug for nye kompe-

Det kom der 12 konkrete bud

miljøet.

•

•

ses på www.fremtidenskontor.dk

Gode råd men ingen standard løsninger

Glem ikke at ledere og mellem-

tencer

Lav mål for læring, videndeling, organisering af arbejdet og

på fremtidens kontor ud af. De kan

nisk arkivering •

•

Informér gennem hele projek-

ledelse

tet, og acceptér at ikke alle

Involver medarbejderne – lav

mennesker er lige parate til for-

landet med til at lave de visionære

En af de vigtigste erfaringer at give

en visionsproces og gør det

andring.

og fantasifulde beskrivelser af en

videre til kommunerne er, at der

klart, hvad ledelsen bestemmer,

dag på fremtidens arbejdsplads. Til

ikke findes en standardløsning, hvis

og hvad medarbejderne kan få

inspiration for kommuner og banker.

man vil arbejde med nye kontorfor-

I alt var 56 studerende fra hele

•

indflydelse på •

Find en balance i den demokra-

Vinderprojektet beskriver inte-

mer. Det er ikke gjort med et stor-

gration af to kontorer, som fysisk

rumskontor eller at give mulighed

tiske proces – det giver ikke

set kan ligge i hver sin ende af

for at arbejde hjemme.

nødvendigvis bedre resultat og

Nye udfordringer - nye erfaringer Det er mig en glæde på vegne af KL’s Teknik- og Miljøudvalg at invitere til Politisk Forum 2007 - KL’s store forårskonference med politisk debat om aktuelle udfordringer på teknik- og miljøområdet. På konferencen kombineres spændende faglige oplæg og ekskursioner med uformelt samvær og god underholdning.

I år er fokus lagt på de nye udfordringer og de første erfaringer efter 1. januar 2007. Forvaltning af naturområder og planlægning i det åbne land er centrale emner, desuden ser vi nærmere på, hvad kommunerne kan gøre for at samarbejde om tværgående opgaver.

Med andre ord - hvordan kan kommunerne håndtere rollen som både benytter og beskytter? Og hvordan bliver samarbejdet med andre myndigheder, virksomheder og organisationer?

KL’s Teknik- og Miljøudvalg ser frem til at møde politikere, embedsmænd, rådgivere og interesseorganisationer m.fl. til to interessante dage med udveksling af erfaringer, debat og inspiration.

OPLÆG I PLENUM

Miljøordfører Christian Wedell-Neergaard giver på konferencen en status for opgave- og strukturreformen. Han kommer med overvejelser om fremtiden på natur- og miljøområdet både i kommunerne og i staten. KL’s formand Erik Fabrin beskriver de nye udfordringer og de første erfaringer efter 1. januar 2007.

Med afsæt i tidernes mest fremherskende natursyn giver journalist og forfatter Kjeld Hansen sine bud på, hvad et nyttigt natursyn er i de nye storkommuner, og hvordan opgaven forvaltes mest hensigtsmæssigt.

MF og miljøordfører Johs. Poulsen, stiller spørgsmålet: ”Hvordan kan de nye kommuner placere sig i førersædet i forhold til opgaven med at forvalte og forbedre vores naturgrundlag, beskytte sårbare og værdifulde naturområder og udvikle biodiversitet på en tilfredsstillende måde?”

Samarbejde er vejen frem - eller? Borgmester i Morsø Egon Plejdrup fortæller om det initiativ kommunen har taget med samarbejde ved Limfjorden om natur- og vandmiljøopgaver.

Med venlig hilsen

Bjørn Dahl Formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg

Konferencens anden dag står i udflugternes tegn, men inden da leverer Johs.

Nørregaard Frandsen fra Syddansk Universitet et spændende oplæg med titlen ”På herrens mark!” om landdistrikterne i opgave- og strukturreformens forandring af det politiske landskab i Danmark og deres rolle som scene for fremtidens udfoldelse af et videns- og oplevelsessamfund.

AALBORG KONGRES & KULTUR CENTER

DEN 26.-27. APRIL 2007

WWW.VOXPOP.DK

Temamøder

Udflugter

TEMAMØDE 1: Kommunal kvalitetsstyring - et enkelt, effektivt og udviklende redskab

01:

TEMAMØDE 2: Vindmøllerne kommer - kommunerne skal stå for planlægningen!

TEMAMØDE 3: Styr på den vilde natur

VINDMØLLER I DET ÅBNE LAND OG BESØG PÅ SIEMENS WIND POWER FABRIK

02:

BESØG PÅ RENSEANLÆG ØST OG RENO NORD

03:

AALBORG KOMMUNE – EN KULTURARVSKOMMUNE MED FOKUS PÅ INDUSTRIARKITEKTUR

TEMAMØDE 4: Vandplanlægning og vandrammedirektiv - nu kører toget!

04:

BYVANDRING I AALBORG MIDTBY

05:

BEVARINGSPLANLÆGNING I HASSERIS

TEMAMØDE 6 Offentlig-Private Partnerskaber - Det gode eksempel

06:

LILLE VILDMOSE

TEMAMØDE 7 Infrastrukturens fremtid

07:

HAMMER BAKKER

TEMAMØDE 8 Fællesoffentlig kortlægning - rygraden i digital forvaltning

08:

GRUNDVANDSBESKYTTELSE OG SKOVREJSNING I DRASTRUP

TEMAMØDE 9 Er den nye regulering af landbruget kommet godt fra start?

09:

OMDANNELSE AF AALBORG HAVNEFRONT

TEMAMØDE 5: Fokus på de nye opgaver - hvad kan planstrategien?

TILMELDING:

WWW.KL.DK/POLITISKFORUM07

24 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Nye udfordringer for kommunale politikere Den årlige konference ”Politisk Forum” afholdes i dagene 26. og 27 april i Aalborg. Fokus er de mange nye kommunale opgaver på natur- og miljøområdet.

kommunerne - stor lyst til at tage

kommer betydelige udgifter til

fat i de nye opgaver, men kan kom-

administration. Tallene er udtryk for

munerne allerede nu løse alle

et stort set uændret serviceniveau i

opgaver effektivt? Vil kommunerne

forhold til 2006.

afsætte tilstrækkelige midler til

Praktiske oplysninger om Politisk Forum 07 KL’s konference på teknik-

Natur- og miljøområdet kan

og miljøområdet, Politisk

natur og miljø? Hvor skal de fremti-

opdeles på 4 overordnede poster:

dige vindmøller placeres? Fungerer

Naturbeskyttelse, vandløbsvæsen,

de nye regler for godkendelse af

miljøbeskyttelse samt grønne

husdyrbrug uproblematisk? Hvor

områder. I budgettet for 2007

store er forventningerne i erhvervs-

udgør udgifterne til grønne områ-

og interesseorganisationer til kom-

der (drift og anlæg af fritidsområ-

munernes miljø- og naturforvalt-

der, herunder naturområder, parker

ning? Hvad er kommunernes suc-

og legepladser, strandområder,

Kommunerne står over for en stor

ceskriterium? Få svarene på konfe-

kolonihaver, etablering og vedlige-

udfordring med ansvaret for admi-

rencen i Ålborg den 26. og 27 april.

holdelse af skovarealer) den tunge-

Naturbeskyttelse

ste post med 57,6 pct. af netto-

Kommunerne budgetterer med

driftsudgifterne. Udgifter til miljøbe-

udgifter til naturbeskyttelsesindsat-

ger særligt i landområderne kan

Hvor mange penge bruges der på natur- og miljø?

skyttelse udgør 21,1 pct., vandløbs-

sen på 121,2 mio. kr.. Udgifterne

være vanskelige. Oven i reformop-

Natur- og miljøområdet fylder helt

væsen 13,7 pct. mens naturbeskyt-

skal anvendes til naturforvaltnings-

gaverne er 2007 året, hvor

overordnet ikke meget i et kommu-

telse udgør 7,6 pct. af nettodriftsud-

projekter, Natura 2000-områder,

udmøntning af vandramme- og

nalt budget, men opgaverne for-

gifterne.

fredningserstatninger, skove og

habitatdirektiv bliver konkret for

ventes at vokse. Forventningen er,

kommunerne. I 2. halvdel af 2007

at den fremtidige indsats for vores

(miljømålslovens ”idefase”) skal

vand og natur med baggrund i EU-

kommunerne forholde sig til den

direktiverne skønnes at komme til

fremtidige vand- og naturindsats.

at koste 10-15 milliarder kroner i

/ Af Flemming Lehbert Sørensen, KL

nistration og planlægning af både by og land, hvor interesseafvejnin-

På KL’s årlig konference ”Politisk

Forum 07, holdes den 26. og 27. april 2007 i Ålborg. For yderligere oplysninger om konferencen og tilmelding se KL’s hjemmeside på: www.kl.dk/politiskforum07.

8% 14%

perioden frem til 2015. Det svarer

Forum”, som i år holdes i Ålborg

til 100-150 millioner kroner i hver

den 26. og 27. april, sætter vi fokus

kommune. Samlet set budgetterer

på muligheder, barrierer og de for-

kommunerne i dag med netto-

skellige måder, som kommunerne

driftsudgifter på 1.588 mio. kr. på

håndterer opgaverne på. Vi fornem-

natur- og miljøområdet. Det er ca.

mer, at der er en god stemning i

16 mio. kr. pr. kommune, hertil

Naturbeskyttelse Vandløbsvæsen Miljøbeskyttelse

57% 21%

Grønne områder og natur mv.

Figur 1. Udgiftsfordelingen på miljøområdet budget 2007

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 25

sandflugt. De største af disse poster

ligt. Der skal tages hensyn til

samt Natura2000-planerne (mil-

er naturforvaltningsprojekter og

eksempelvis Natura 2000 områ-

jømålsloven) for de 8,3 pct. af

mationsprojekt, som netop fokuse-

skove.

derne, grønne korridorer, regioner-

Danmarks landareal, som er udpe-

rer på disse nye opgaver og sam-

nes råstofplaner m.v.

get som internationale naturbeskyt-

menhængen til kommunernes øvri-

telsesområder. Allerede i 2. halvdel

ge opgaver. Her i foråret sender vi

Miljøbeskyttelse

Det er vigtigt, at kommunerne

KL arbejder med et stort infor-

Miljøbeskyttelse omfatter udgifter

arbejder sammen – ikke mindst i

af 2007 starter processen i kom-

en KL-produceret film og et inspira-

og indtægter i forbindelse med

forhold til de fremtidige opgaver.

munerne med den såkaldte ”idefa-

tionskatalog til alle Teknik- og Mil-

oprydning på forurenede grunde,

Skal de 100 meter høje vindmøller

se”, hvor kommunerne skal overve-

jøudvalg i kommunerne. Med for-

øvrige planlægnings-, tilsyns- og

placeres samlet i få kommuner,

je hvilke kommunale interesser,

valtningen som målgruppe forsøger

overvågningsopgaver på miljøområ-

eller skal de spredes til mange

man vil gøre gældende i forhold til

vi at beskrive de faglige redskaber,

det. For 2007 budgetterer kommu-

kommuner? Hvordan fordeles ind-

den fremtidige indsats.

som er relevante i forhold til de

nerne med nettodriftsudgifterne på

satsen med at sikre en god vand-

334,9 mio. kr. til området.

kvalitet i vore fjorde og kystvande

Den indirekte natur- og miljøindsats Hvad der ikke fremgår af de bud-

mellem de involverede kommu-

Naturbeskyttelse

ner? Er man enige om hvilke virke-

Naturforvaltningsprojekter

midler, der skal anvendes?

Vi kommer på konferencen ind

getterede driftsudgifter er de positi-

på både planlægning af vindmøller

ve konsekvenser arealplanlægnin-

og kommunale samarbejder.

gen har for natur og miljø. Kommu-

Natura 2000 Fredningserstatninger Skove Sandflugt Samlet

Mio. kr.

44,5 6,8 0,8 62,3 6,8 121,2

og kommuneplaner vigtige værk-

KL sætter fokus på de nye vand- og naturopgaver

tøjer til at styre udviklingen i ”det

Samarbejdet skal ikke mindst orga-

åbne land” i en retning, der på for-

niseres omkring de nye opgaver i

skellig vis tilgodeser natur og miljø.

miljømålsloven Derfor sætter KL

Kommuneplanstrategien kan bru-

hen over foråret 2007 fokus på de

ges til at give natur og miljø en klar

fremtidige vand- og Natura2000-

prioritering i arbejdet med kommu-

opgaverne, herunder hvordan sam-

neplanerne, som bliver det samlen-

arbejdet kan etableres og tilrette-

Miljøtilsyn

lægges.

Øvrig planlægning

105,7

Samlet

334,9

nerne har i kommuneplanstrategi

de plandokument for både by- og landzonerne. Så den kommunale

Helt konkret skal kommunerne

planlægning er både fagligt og are-

fra 2010 realisere de statslige ind-

almæssigt udvidet ganske betyde-

satsplaner for alt overfladevand

Tabel 1. Nettodriftsudgifter naturbeskyttelse

Miljøbeskyttelse Fælles formål Jordforurening

Tabel 2. Nettodriftsudgifter miljøbeskyttelse

Mio. kr.

161,3 17,3 50,6

26 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

nye opgaver. Resultaterne introdu-

endnu, og der mangler endnu data

ceres og diskuteres, når vi holder

i Naturdatabasen. Det er vigtigt at

De fremtidige udfordringer på naturområdet

en række regionale møder rundt

huske, at de fleste miljøsystemer i

De fremtidige udfordringer på

om i landet i marts og april måned.

Danmarks Miljøportal er midlertidi-

naturområdet består i, at kommu-

ge løsninger. Køreplanen indehol-

nerne skal forvalte en bred vifte at

Godkendelse af husdyrbrug – en reform i sig selv

drøftes også på ”Politisk Forum”,

der mere integrerede digitale

nye opgaver, som tilsammen er

Den nye lov om miljøgodkendelser

hvor der bl.a. er et temamøde, som

løsninger, og det betyder, at vi kan

tids- og kompetencekrævende. De

af husdyrbrug og de tilhørende mil-

handler om projektet.

forvente, at kommunerne, når de

grønne organisationer og ikke

jøvurderingsværktøjer forventes at

nye redskaber er udviklet, kan sæt-

mindst oppositionen vil holde et

sikre en ensartet og smidig sagsbe-

Digitalt og fællesoffentligt forvaltningsgrundlag

te effektiviteten i vejret.

vågent øje med netop administrati-

handling af de mange sager om

onen af disse nye opgaver, fordi

etablering og udvidelse af staldan-

Der er ikke meget veldefinerede

opruste egne løsninger for at kunne

opgavernes forskelligartethed og

læg m.v. Lever systemerne op til

succeskriterier for kommunernes

matche de nye opgaver. Investerin-

kompleksitet gør disse velegnede til

forventningerne og undgår vi sags-

opgaveløsning på miljø- og natur-

ger i udbyggede GIS-løsninger, er et

at teste, om kommunerne kan

pukler? Hvor indgribende er de nye

området, fx har amterne haft ret

eksempel på, at kommunerne i

magte de nye opgaver. Denne

krav til landbruget, når det kommer

forskellige prioriteringer af naturple-

samarbejde med de fællesoffentlige

bekymring har blandt andre Johs.

til stykket? Vi håber på konferencen

jeindsatsen. Alligevel bliver der er

løsninger, skaffer sig bedre og mere

Poulsen (Rad. Venstre) givet udtryk

at kunne give nogle af svarene, og

talt meget om ”sikker drift” a-la ”tog

effektive værktøjer til en helhedsori-

for i Altinget den 7. februar 2006:

der er et temamøde om de nye

til tiden”. Togskinnerne er i denne

enteret forvaltning. GIS er et fanta-

”Løser kommunerne ikke de nye

miljøgodkendelser.

sammenhæng de nye fællesoffent-

stisk vigtigt redskab til at danne sig

opgaver til UG, vil vi kæmpe for, at

lige digitale løsninger i Danmarks

overblik og sammenhæng i miljø-

de ikke fremover har et så stort

På Politisk Forum 07 kommer vi

Miljøportal. De nye systemer er

og naturadministrationen. 85 pct. af

ansvar for vores miljø. Kommuner-

bl.a. på 9 temamøder ind på

kommet godt fra start (brugerfla-

kommunerne forventer at investere i

ne står foran en vanskelig eksa-

ovenstående, såvel som andre

der, programmer, databaser mv.),

ny IT og Konkret bliver der i kom-

men, hvor de må vise sig værdige

aktuelle emner på det det kommu-

men ikke alle systemer fungerer

munerne i gennemsnit investeret for

til de nye natur- og miljøopgaver”.

naltekniske område.

endnu helt optimalt. Fx kan kom-

ca. 650.000 kr. i IT på miljø- og

munerne ikke opdatere i Arealinfo

naturområdet i 2007.

INFORMERER

Projektets konklusioner vises og

Kommunerne er i gang med at

på hvilke forventninger, der er til kommunerne.

Johs. Poulsen vil som indlægsholder i plenum bl.a. komme ind

Marts 2007

Danske TV-inspektionsfimaers Kontrolordning Virksomheder der er godkendt og optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning under Trin 1 og Trin 2 vil kunne ses på DTVK’s hjemmeside www.DTVK.dk Orientering om kontrolordningen: Kontrolordningen er en frivillig ordning oprettet i 1986. Dens formål er at sikre, at de tilsluttede virksomheder udfører TV-inspektionsarbejder af høj kvalitet, og at virksomhederne udnytter den teknologiske udvikling.

Kontrolordningen skal sikre, at de tilsluttede virksomheders organisation, personel, uddannelse, udstyr og egenkontrol til stadighed er i orden. Dette sker ved bl.a. kontrolbesøg på virksomhederne og ved løbende stikprøvekontrol af udførte TV-inspektionsarbejder.

Kontrollen udføres af uvildige tekniske konsulenter med reference til et Kontroludvalg på 8 personer med repræsentanter for Kommunalteknisk Chefforening, DANVA, Teknologisk Institut, Forsikring og Pension, Foreningen af rådgivende ingeniører og Dansk Byggeri.

virksomheder, og en ajourført fortegnelse vil kunne ses på www.DTVK.dk

De tilsluttede virksomheder er nu opdelt i 2 grupper: • Trin 1, der inspicerer ledninger op til og med Ø 160 mm • Trin 2, der inspicerer ledninger i alle dimensioner

Information: Kan ske ved henvendelse til sekretariatet DTVK@DTVK.dk eller på DTVK’s hjemmeside www.DTVK.dk

Trin 1 gruppen, der består af autoriserede kloakmestervirksomheder, der udfører TV-inspektion, er ny og blev oprettet den 1. januar 2005.

Gruppen udvides løbende med nye

Trin 2 gruppen består hovedsageligt af TV-inspektionsfirmaer, der var medlem af den oprindelige DTVK-ordning uden trinopdeling.

Kontrolmærket er registreret, og må kun anvendes af tilsluttede virksomheder, hvis rapporter m.v. i øvrigt altid skal være forsynet med kontrolmærket.

Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning Sekretariat: Nørre Voldgade 106 • Postboks 2125 • 1015 København K • Tlf. 72 16 00 00

Miljøvurderinger pü landbrug:

28 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG NATUR

Naturens nye Danmarkskort Dragør Kommune har med kommunalreformen overtaget en række naturbeskyttelsesopgaver med både nationale og internationale forpligtelser. Det er en stor udfordring, men det giver også muligheder, at ansvaret for beskyttelse og benyttelse ligger lokalt. / Af Jørgen Jensen, Dragør Kommune,

kommunens borgere, og naturen

kompliceret og omfattende opgave

rekreativt areal, er området et gam-

og miljøet oftest har stor lokal

- men også en spændende mulig-

melt, artsrigt og dermed botanisk

bevågenhed er det givet, at de fle-

hed for at realisere et ambitiøst og

interessant overdrev. Vekslende med

ste kommuner tager de nye

betydningsfuldt naturprojekt med

maskinel slåning, har området siden

ansvarsområder meget alvorligt.

internationale perspektiver og

1960’erne på kommunalt initiativ

meget stor lokal bevågenhed.

været afgræsset med køer, i et sam-

Internationale forpligtigelser i kommunalt regi

sante delområder er det såkaldte

Center. I de senere år er den maski-

På Sydamager er en stor del af kyst-

”Hvidtjørnsareal”, der ligger ved Dra-

nelle pleje erstattet af forsøg med

området fredet. Her er nogle unikke

gør Sydstrand mellem strandenge

en mere intensiv afgræsning både

landskabstyper der både er yndede

og tæt bebyggede boligområder.

med køer og får. Det har desværre

udflugtsmål og indeholder store

Udover attraktionsværdien som

ikke været nok til at holde arealet

komme ud og se køer, frøer og

Birte Hansen, Orbicon

sjældne planter og fugle.

Efter Københavns Amt blev nedlagt, overtog Dragør Kommune ple-

Mange har udtrykt bekymring for,

jemyndigheden for den del af fred-

om kommunerne vil være i stand

ningen, der ligger inden for kommu-

til at løfte de mange nye naturbe-

nens grænser. De komplicerede

skyttelsesopgaver, som de overta-

ejerforhold, den varierede natur og

ger fra amterne. Det har bl.a. været

de mange forskellige interesser, der

nævnt, at amterne i kraft af deres

knytter sig til det fredede område,

størrelse ville være bedre i stand til

stiller meget store krav til den kom-

at afveje økonomiske hensyn mod

munale forvaltning - hvordan undgår

naturbeskyttelsesinteresser.

man konflikter mellem fritidsaktivite-

Men det kan også ligefrem styr-

ter og naturbeskyttelse, hvordan sik-

ke natur- og miljøforvaltningen, når

res en vedvarende pleje af de frede-

ansvaret ligger lokalt, hvor man har

de arealer, og – ikke mindst – hvilke

det direkte kendskab til de mil-

muligheder har kommunen for at

jøproblemer og den natur, det

finansiere de mange tiltag?

sen står direkte til ansvar over for

arbejde med det stedlige TAMU-

naturværdier. Her kan byens børn

Erik Mandrup Jacobsen, Orbicon og

handler om. Da kommunalbestyrel-

Et af fredningens mest interes-

Dragør Kommune har med andre ord overtaget en ganske

De kommunale naturopgaver • Administration af Naturbeskyttelsesloven (§ 3 beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinier, offentlig adgang til naturen).

• Lov om Miljømål (Natura 2000 planer, Vandplaner).

• Natura 2000 (Anmeldeordningen, strengt beskyttede Bilag IV-arter, konsekvensvurderinger).

• Planloven (Vurdering af Virkning på Miljøet, Kommuneplanlægning) • Fredninger (pleje af fredede arealer).

• Naturforvaltning.

• Naturovervågning.

• Naturgenopretning.

• Grønt image.

• Formidling.

• Kommunikation og borgerinddragelse

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG NATUR 29

Grønt arrangement – en del af de nye naturopgaver.

lysåbent og sikre det oprindelige

Det fredede område ejes af Dragør

”savannepræg”. Området er groet

Kommune, Staten, Forsvaret og

mål at forbedre konkurrenceevnen

forskellige formidlingsaktiviteter,

meget til, og skal derfor ryddes

enkelte private lodsejere. Kystområ-

i landbruget og skovbruget, beskyt-

bl.a. naturture til de pågældende

under hensyntagen til den følsom-

det omfatter ca. 385 hektar landare-

te natur og miljø, forbedre livskvali-

naturområder, hvilket har styrket

me overdrevsvegetation. Denne

al og ca. 935 hektar på søterritoriet.

teten for befolkningen og sprede

amternes grønne profil.

”engangs-indsats” skal følges op

Søterritoriet er lavvandet med revler

de økonomiske aktiviteter i landdi-

med fortsat afgræsning.

og sandbanker. På land findes stran-

strikterne.

Indgrebet sikrer gode forhold for

denge, strandsøer, arealer med land-

Kort fortalt er programmets for-

Alene i 2007 og 2008 forventes

de sjældne planter, som stadig fin-

brugsdrift, bymæssig bebyggelse og

der årligt at uddeles omkring 300

des på Hvidtjørnsarealet, så de også

militære anlæg. Hele området ind-

millioner kroner til projekter, der styr-

kan spredes til nye områder, og

går i et internationalt naturbeskyttel-

ker natur og miljø. Indsatsområder

samtidig sikres og bevares et attrak-

sesområde (Natura 2000 område).

som ”planlægning af naturprojekter”

som et spændende udflugtsmål.

Københavns Amt fik i 2006

Nytårskort fra Miljøministeren

og ”pleje af sammenhængende

tivt og smukt naturområde, som kommunens borgere kan benytte

valgt at koble overvågningen med

Midler fra Landdistriktsprogrammet

græs- og naturarealer” nævnes specifikt i udkastet til programmet.

Alle landets borgmestre modtog i år et nytårskort fra Miljøministeren med et billede af

I begyndelsen af 2007 indgik Orbi-

en art, som er sjælden eller

rådet. Baggrunden for plejeplanen

Kommune et samarbejde, der skal

Overvågning af vigtige naturområder

er en ny fredning, der samler en

belyse de økonomiske konsekven-

Amterne har gennem de sidste

lig indsats for at blive bevaret i

række allerede eksisterende fred-

ser af plejen samt hvilke mulighe-

mange år været blandt de vigtigste

den pågældende kommune.

ninger på strækningen mellem Dra-

der der er for at finansiere plejen af

aktører inden for naturovervågnin-

For mange af disse dyr og

gen. Overvågningen omfattede

planter gælder, at de eller

udarbejdet en plejeplan for kystom-

gør By og Vestamager. Plejeplanen

con, HedeDanmark og Dragør

blandt andet Hvidtjørnsarealet.

truet og derfor kræver en sær-

blandt andet indsamling af oplys-

deres levesteder ikke alene er

og indhold, hvilket er, at:

seres på, er midler fra Landdistrikts-

ninger om dyr og planter. Overvåg-

beskyttet eller fredet efter

1) beskytte de biologiske, landska-

programmet. Forberedelserne til

ningen har især fokuseret på frede-

dansk lovgivning, men også i henhold til EU’s naturbeskyttel-

skal understøtte fredningens formål

En af de muligheder, der foku-

belige og kulturhistoriske værdi-

det nye landdistriktsprogram for

de områder eller haft karakter af

er i kystområdet

2007-2013 er i fuld gang. Danmark

”effektvurderinger”, der skulle vise

sesdirektiver. F.eks. har borg-

og EU har afsat i alt syv mia. kr. til

den faktiske effekt af for eksempel

mesteren fra Næstved Kom-

at støtte udvikling af landdistrikter-

naturgenopretningsprojekter. Ind-

mune fået et billede af den truede klokkefrø, som har et af

2) forbedre mulighederne for fritidsaktiviteter 3) sikre de videnskabelige interesser

ne i Danmark i perioden fra 2000

samlingen tilvejebragte de data, der

4) sikre opfyldelsen af Danmarks

til og med 2006. Midlerne admini-

lå til grund for amternes admini-

sine få levesteder i Danmark

internationale forpligtigelser til

streres af Direktoratet for Fødevare-

stration af naturbeskyttelsesloven.

netop i Næstved Kommune.

at værne om naturværdier.

Erhverv.

I mange tilfælde har amterne

30 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG NATUR

muner - Albertslund, Egedal og

ver. Desuden er mosen naturfredet

taget årlig overvågning af blandt

spændende og værdifulde natur-

Høje Tåstrup. Porsemosen rummer

og rummer en række naturtyper,

andet ynglende fugle i Porsemo-

områder, der hidtil er blevet forval-

en lang række sjældne dyr og plan-

som er omfattet af naturbeskyttel-

sen, og de har arrangeret fugleture.

tet på regionalt niveau, er Porse-

ter. Her findes flere af de arter og

seslovens generelle bestemmelser.

Ligesom det er tilfældet for mange

mosen vest for København. Områ-

naturtyper, der er omfattet af EU's

Det tidligere Københavns Amt

det er i dag delt mellem tre kom-

fuglebeskyttelses- og habitatdirekti-

har igennem en lang årrække fore-

Et andet eksempel på et af de

andre kommuner rundt om i landet, har de tre kommuner omkring Porsemosen et godt videns- og

Hvordan lukker du rundt om rør og kabler, som skal igennem beton vægge eller gulve?

erfaringsgrundlag at bygge videre på i deres fremtidige forvaltning,

Naturbeskyttelseslovens §3 Naturbeskyttelseslovens §3 beskytter naturtyperne søer, vandløb, moser, enge, overdrev og heder mod ændrin-

Den originale LINK SEAL® murtætning installeres hurtigt og nemt.

- Tryktæt fra begge sider - indvendig og udvendig - Den er elektrisk isolerende - Absorberer støb, lyd og vibrationer - Tryktæt for 5.5 bar Tætningen leveres med de ønskede antal segmenter.

Tilpasning eller andre tidskrævende metoder er ikke længere nødvendige.

COBALCH ApS Rørledningstilbehør Bregnerødvej 132 3460 Birkerød

Tel.: 45820533 Fax: 45820118 cobalch@cobalch.com www.cobalch.com

ger i deres naturtilstand. Hvis man vil ændre ved et beskyttet naturområde, skal der søges dispensation hos kommunen. §3 administrationen omfatter oftest besigtigelse og konkrete vurderinger af blandt andet naturtypens udbredelse, biologiske tilstand og sårbarhed baseret på en registrering af plantearter og –samfund.

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG NATUR 31

Hvidtjørnsarealet på Sydamager.

pleje og formidling af områdets

samt pleje- og beskyttelse af frede-

natur og rekreative værdier.

de arter og arealer.

Tilsvarende projekter har fundet

Naturbeskyttelsesopgaver, der

sted på en række lokaliteter i Frede-

udspringer af Danmarks forpligtelse

riksborg Amt – for eksempel i de man-

til at overholde EU’s habitat- og

ge nye vådområder, der er opstået

fuglebeskyttelsesdirektiver ligger nu

som følge af naturgenopretningen.

inden for det kommunale ansvars-

Med amternes nedlæggelse er

område. Disse opgaver omfatter

det kommunerne, der har overta-

blandt andet

get ansvaret for at fortsætte over-

1) administration af Natura 2000-

vågningsopgaverne. Hvor mange

anmeldeordningen

kommuner, der vælger at fortsætte

2) beskyttelse af dyre- og plantear-

projekterne, eller starte nye, er for

ter listet på habitatdirektivets

tidligt at sige. Men mange kommu-

Bilag IV, både inden for og uden

ner vælger at sætte fokus på den lokale natur ved at fortsætte amternes lange tidsserier og samtidig

for Natura 2000-områder 3) konsekvensvurderinger af planer og projekter, der kan påvir-

benytte sig af muligheden for at

ke et Natura 2000-område.

formidle de kommunale naturvær-

Dertil kommer den igangværen-

dier til borgerne.

de Natura 2000-planlægning, hvor kommunerne på baggrund af sta-

Kommunernes nye naturopgaver

tens overordnede Natura 2000-

I dag administrerer kommunerne

naturtilstand skal udarbejde en

de fleste af naturbeskyttelseslovens

konkret handleplan for, hvordan

bestemmelser. De fører tilsyn, giver

planen vil blive realiseret inden for

tilladelse og afslag, udfører plejeop-

kommunens geografiske område.

gaver, overvåger, planlægger og

Kommunens handleplan skal være

informerer. Det kan være i sager,

klar i 2010 og skal give et klart bil-

der handler om beskyttede naturty-

lede af den fremtidige indsats for at

per, naturtypebestemmelser, byg-

beskytte eller genoprette naturtyper

ge- og beskyttelsesliner, sikring af

og levesteder for plante- og dyrear-

offentlighedens adgang til naturen

ter i Natura 2000-områderne.

plan og målsætning for et områdes

Nyt fra COK Naturbeskyttelsesloven for medarbejdere og ledere som daglig har sagsadministration inden for naturbeskyttelsesområdet Kursusperiode: 21.03. – 23.03.2007 Husdyrloven for medarbejdere i kommunerne som arbejder med jordbrug og landbrug Kursusperioder: 19.04. – 20.04.2007 og 30.04. – 01.05.2007 Auditoruddannelsen for kommunale sagsbehandlere på natur-, plan- og miljøområdet Kursusperioder: 17.04. – 19.04.2007 (modul 1) og 29.05. – 31.05.2007 (modul 2) Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

32 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG NATUR

Kommunalreformen og den kommunale miljøforvaltning I en ny bog om kommunal miljøforvaltning i retlig belysning sættes fokus på en række nye initiativer inden for den kommunale miljøforvaltning og på den usikkerhed, der opstår som følge af de omfattende ændringer af de lovgivningsmæssige rammer.

til bl.a. borgernes retssikkerhed.

Begreberne helhedsforvaltning, faglig bæredygtighed, “nærhed til borgerne” og “én indgang for borgerne” er fremført som nøgleord i forbindelse med kommunalreformen. Kommunalreformen vil i forhold til mange opgaver på miljøområdet umiddelbart skabe en mere entydig indgang til forvaltningen tæt på den enkelte borger. Der er dog ikke alene tale om en yderligere decentralisering. På miljøom-

Resumé: Den kommunale miljøforvaltning vil i de kommende år stå over for en række nye udfordringer som følge af dels kommunalreform, dels generelle tiltag vedrørende adskillelse mellem myndigheds- og driftsopgaver, liberalisering, etablering af kommunale selskaber og privatisering. En ny bog om kommunal miljøforvaltning i retlig belysning sætter fokus på retlige aspekter, der er forbundet med disse udfordringer og på den usikkerhed, der opstår som følge af de omfattende ændringer af de lovgivningsmæssige rammer.

rådet vil der i forhold til visse opgaver ske en centralisering, hvor / Af Helle Tegner Anker, Fødevareøkonomisk Institut

opgavevaretagelsen placeres på

opgaver har typisk karakter af traditi-

område, der oftest ikke vil følge den

Københavns Universitet og Birgitte Egelund Olsen,

statsligt niveau. Mens der på andre

onelle myndighedsopgaver. Der er

enkelte kommunes grænser.

Handelshøjskolen Aarhus Universitet

områder må forventes en øget

ofte tale om retsregler, der fordrer

Varetagelse af sådanne opgaver

statslig styring af den kommunale

en betydelig faglig indsigt. Det kan

stiller meget store krav til de faglige

miljøforvaltning.

f.eks. være at fastslå om en aktivitet

ressourcer i miljøforvaltningen – krav

kan påvirke et særligt beskyttelses-

som den enkelte kommune kan få

Den kommunale miljøforvaltning står i de kommende år overfor en

Faglig bæredygtighed

område - f.eks. et Natura 2000-

svært ved at leve op til. Og begår de

række nye udfordringer som følge

En mere entydig forvaltningsstruk-

område - eller en særligt beskyttet

enkelte kommuner fejl i form af

af både kommunalreform og tiltag

tur tæt på borgerne er alene en for-

art. Der vil være tale om faglige

ulovlige påbud, eller indgår de afta-

vedrørende bl.a. liberalisering og

del, hvis den pågældende forvalt-

afgørelser, hvor der kun i meget

ler på et forkert grundlag, kan det

privatisering af de kommunale for-

ning er fagligt bæredygtig. At sikre

begrænset omfang – eller slet ikke -

blive dyrt for den enkelte kommune.

syningsopgaver.

faglig bæredygtighed i den enkelte

er overladt de kommunale beslut-

kommune bliver en stor udfordring

ningstagere et (politisk) skøn.

De nævnte initiativer er navnlig forbundet med målsætninger om for-

i de kommende år.

Samtidig introduceres andre opga-

Kvalitetsstyringsloven Kvalitetsstyringsloven fra 2006 har

vetyper, hvor myndigheder er forplig-

gennem etablering af en række

munale sektor. Samtidig skal den

kommunerne overtaget en række

tet til at gennemføre en aktiv forvalt-

standardprocedurer m.v. til formål

kommunale miljøforvaltning iagttage

opgaver vedrørende administration

ning, der f.eks. kan sikre en god vand-

at fremme faglig bæredygtighed

nogle grundlæggende retlige hensyn

af bl.a. naturbeskyttelsesloven. Disse

tilstand i et bestemt natur- eller vand-

samt at sikre en nogenlunde ensar-

enkling og effektivisering af den kom-

Inden for f.eks. naturområdet har

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG NATUR 33

tet sagsbehandling i de nye kom-

muner, bl.a. inden for de kommuna-

til planer eller regulativer, hvis dette

krav om at adskillelse af myndig-

muner.

le fællesskaber. Med kommunalre-

kategoriseres som myndighedsop-

heds- og driftsopgaver har allerede

formen er kommunernes adgang til

gaver, da sådanne opgaver ikke lov-

i flere tilfælde ført til en reorganise-

at samarbejde væsentligt ændret.

ligt kan varetages uden for den

ring af forsyningsområdet. Resulta-

kommunale forvaltning.

tet kan ses dels i etableringen af

Kvalitetsstyringssystemet vil formentlig medvirke til en mere struktureret og effektiv sagsbehandling i

Med de større kommuner anses

mange kommuner. Nye procedurer

der ikke i samme omfang at være

for sagsbehandling kan imidlertid

brug for et formaliseret kommunalt

igangværende udvikling, at man på

forsyningsområder er placeret i

ikke alene sikre en fagligt bæredyg-

samarbejde. Det er bl.a. fastslået

én og samme tid ønsker stordrifts-

individuelle selskaber eller ved gen-

tig forvaltning.

ved en lov, der ophæver de mulig-

fordele og en specialiseret videns-

nemførelsen af egentlige frasalg af

Det er karakteristisk for den

holdingstrukturer, hvor de enkelte

heder, kommunerne har for at

opbygning på et højt niveau, men

kommunale forsyningsvirksomhe-

kommune sikrer, at de rette og til-

samarbejde om tilsyn, kontrol og

at man samtidig anser det for

der.

strækkelige kompetencer er til rådig-

andre myndighedsopgaver efter

afgørende, at hver kommune fast-

hed i sagsbehandlingen. Der er en

miljøbeskyttelsesloven, jordforure-

holder det politiske lederskab og

vil muligvis forstærke denne ten-

vis sandsynlighed for, at en større del

ningsloven og vandforsyningsloven.

varetagelsen af de enkelte myndig-

dens. Dermed skabes grundlaget

af de nye kommuner ikke fra starten

Det trækker bl.a. tæppet væk

hedsopgaver. Der er således et

for etablering af kommunale forsy-

Loven kræver, at den enkelte

Kommunesammenlægningerne

vil besidde de nødvendige kompe-

under de mange fælleskommunale

langt stykke ad vejen tale om ufor-

ningsvirksomheder, der ikke er

tencer inden for alle de sagsområder,

miljøcentre, der blev etableret for

lignelige størrelser.

underlagt offentligretlige regler eller

som kommunen skal administrere.

kun få år siden. Men også på andre

Der vil ligeledes i mange tilfælde ikke

områder har indskrænkninger i

være en tilstrækkelig mængde af

afspejler et lokalpolitisk mandat, og hvor begreber som helhedsforvalt-

kommunernes adgang til at samar-

Privatisering af kommunal forsyningsvirksomhed

sager inden for de enkelte sagsområ-

bejde om bestemte opgaver vidt-

I det omfang de kommunale fæl-

indgang for borgerne” kun vanske-

der til, at der kan opbygges det for-

rækkende betydning.

lesskaber kun kan varetage drifts-

ligt lader sig realisere.

nødne erfaringsgrundlag. Navnlig ikke da den fælleskommunale løsningsmodel fortrænges.

ning, “nærhed til borgerne” og “én

opgaver, vil et oplagt alternativ til

Adskillelse af myndighed og drift

den traditionelle fælleskommunale

Nærmere oplysninger om bogen

samarbejdsform være etableringen

”Kommunalmiljøforvaltning – i ret-

Den skarpe adskillelse af myndig-

af et »rigtigt« privatretligt selskab.

lig belysning” af Helle Tegner

Trange kår for det kommunale samarbejde

heds- og driftsopgaver kan endvi-

Kommunen vil forsat være ejer

Anker, Birgitte Egelund Olsen og

dere føre frem til en situation, hvor

eller medejer, men vil kunne undgå

Bent Ole Gram Mortensen (red.),

Hidtil har den fornødne faglige ind-

adgangen til at sikre en effektiv

de »bindinger«, der ligger i at være

der er udarbejdet som led i et

sigt i de mange særlige områder,

administration og faglig indsigt hos

en offentlig myndighed, der skal

forskningsprojekt finansieret af

som den kommunale miljøforvalt-

myndigheden fjernes. F.eks. kan

leve op til offentligretlige regler og

Forskningsrådet for Samfund og

ning dækker over, kunnet sikres gen-

man ikke lade en fælleskommunal

principper.

Erhverv, kan findes på www.djoef-

nem et samarbejde mellem kom-

driftsvirksomhed udarbejde forslag

Liberaliseringstiltag fra EU og

forlag.dk

34 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG NATUR

Træer i byen En opfordring til kommunerne om at fokusere på emnet - og måske ligefrem lave en politik på området.

Denne artikel beskæftiger sig med træer i byen – fra overordnet plan til valg af frøkilde.

velsesmæssige, deres psykiske virk-

hæng. I værste fald bliver det et ali-

ning og positive indvirkning på luft

bi for dårlig arkitektur.

og vand.

ning er ikke denne artikels ærinde, men vi vil ikke undlade at nævne

opmærksomhed og ikke anvendes

træernes evne til at rense luften,

også at interessere sig systematisk

til at skjule fejl”, udtaler professor

deres betydning for dyrelivet og

for brugen af træer i byen. Hvad er

Palle Schmidt, mangeårig praktise-

som ”årstidsur”. Træer er som

træernes rolle - og ikke mindst hvil-

rende landskabsarkitekt og undervi-

sådan et stykke organisk ”byudstyr”,

ke arter der skal anvendes?

ser på Den Kgl. Veterinær- og Land-

der vokser, skifter farve, er nøgne

bohøjskole, på spørgsmålet om

eller fylder rummet med sin krone

ler på, hvad der skal styre disse

hans synspunkt på emnet ”træer i

og tilsidst dør. Et dynamisk forhold,

valg, og dermed hvilken politik der

byen”. Træer kan være med til at

der skaber variation og forandrer

skal vælges.

understrege vejforløb, give pladser

vores byrum over tid.

Tiden må nu være kommet til

Der kan anlægges mange vink-

identitet, skygge, skabe rum og ikke

/ Af byplanlægger, arkitekt maa Palle Egeberg Landskabsarkitekt mdl Thomas Thinghuus,

Træer skal have specifik opmærksomhed

Haderslev Kommune, Teknik og Miljø, (medlem af

Mange byggeprojekter er gennem

bestyrelsen i Kommunale Park- og Naturforvaltere)

tiden udarbejdet og ”solgt” til politi-

Andersen, Tegnestuen Prospekt, og

”Træerne skal have specifik

Træernes byøkologiske betyd-

mindst har de et sundhedsmæssigt aspekt i byerne.

kere, borgere og embedsmænd med god hjælp fra illustrationer, der viser glade børn, der leger i skyggen af store smukke trækroner.

I baggrunden anes det byggeproDer skal være træer i byen. Ja, men

jekt, sagen drejer sig om. Fair nok,

hvor, hvilke og hvorfor?

arkitekter og byplanlæggere lever af

En lang række kommuner har

at sælge billeder af en verden, der i

gennem årene arbejdet bevidst

sagens natur endnu ikke findes. Og

med bydesign, og der er udarbej-

vi tror selv på dem. De er måske

det manualer for anvendelsen af

også sande om 30 år, og da huse-

byudstyr og belysning. Også

ne gerne skulle stå i over 100 år, er

træplantning bør indgå i sådanne

det jo kun lidt snyd. Problemet er

planarbejder. For den grønne del er

måske snarere, at træarten og pla-

der foretaget studier af bl.a. træer-

ceringen kan være tilfældig, og ikke

nes indvirkning på bylivet, det ople-

indgår i en overordnet sammen-

Stort solitært træ der giver identitet til byrummet, forbedrer bymiljøet og skaber livskvalitet for de omkringboende. (Gravene, Haderslev).

(Foto: Thomas Thinghuus).

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG NATUR 35

Træer i handelsgade giver et intimt grønt miljø. Visse steder står træerne kun i den ene side af gaden, hvilket blot giver rumlig variation.

(Lyngby Hovedgade. De eksisterende træer blev bevaret eller erstattet i et renoveringsprojekt udarbejdet af Anders Nyvig A/S).

(Foto: Hans Ove Pedersen)

Træer beriger byens rum, men skal anvendes meget bevidst

der eksisterer under belægningen.

Elmesygen førte til, at først enkelte

Vejkasser med nødvendige bag-

træer og til sidst hele krinsen blev

Svært at erstatte de traditionelle trætyper

støbninger, diverse kabler som fyl-

fældet. Herefter lå pladsen åben i

Den altødelæggende elmesyge og

Plantning af træer må ske på bag-

der, ligger i vejen og skal kunne

en længere årrække. Det var en

senere kastanieminérmøl, platansy-

grund af en analyse af stedernes

reperares osv. Dette forhold bør

overvældende oplevelse første

ge og egesyge har afstedkommet

karakteristika. Det er afgørende at

anerkendes og accepteres, ikke

gang man trådte ind på torvet, og

mange diskussioner om, hvilke

afklare vækstbetingelser, plantevalg

mindst for træernes skyld. De står i

krinsen var væk. Rummet synede

træer der skal erstatte de syge.

og flere andre faktorer.

mange tilfælde bedre, hvis de flyt-

enormt og uroligt, selvom det blot

Frø- og klonkildeudvalget, med

tes ind i på tomme arealer bag

var bragt tilbage til sin oprindelige

bl.a. Palle Schmidt og landskabsarki-

mange hensyn at tage. Hvis der

facadelinien, hvis dette er muligt af

form. Og dog - godt nok er rum-

tekt Marianne Jensen, der er afde-

f.eks. ønskes en præcis trærække

hensyn til de matrikulære forhold.

mets udstrækning den samme,

lingsleder i Aalborg Kommune, har

med stor regularitet i et gaderum.

For at undgå uhensigtsmæssige

men trafikken gør hele forskellen.

arbejdet med problematikken. Med

Er gaderummet uensartet betyder

skyggevirkninger mm. er den gart-

Tidligere var det husene, som blev

forskningscentret i Årslev (tidligere

det, at det er meget forskelligt

neriske beskæringsteknik ligeledes

oplevet som roligt rumafgrænsen-

Hornum) søger man at finde platan-

påvirket af vind. Der skal derfor

helt afgørende, og skal planlægges

de. I dag skal vi også forholde os til

træer, som er sikre at anvende.

vælges træarter, der kun i ringe

fra plantningstidspunktet, for at

et filter af nye bevægelige ”facader”

Udvalget nåede frem til at udpege

grad er påvirkelige over for dette. Et

træet fremstår smukt og i balance

i form af massiv trafik, som i det

nogle typer, som forhåbentligt vil vise

forkert valg vil betyde, at trærækken

med omgivelserne.

åbne rum er meget tilstede.

sig, ad åre, at være velegnede.

I følge Palle Schmidt er der

En bevidst bytræspolitik kan

Selvom vi måske næsten nåede

element, blot understreger det

også være ikke at plante træer.

at vænne os til situationen, blev det

har man opnået at opelske elm,

uhomogene. Som alternativ kunne

Strækninger uden træer giver net-

tydeligt, da krinsen blev genskabt,

der er modstandsdygtige mod

vælges at spille med på gadens

op steder, hvor der er træer, en

nu af lind, at rummet og vi andre

elmesyge. Disse anvendes også i

typologi og plante med stor variati-

særlig betydning. Tænk blot på

savnede den. Den samler rummet

Danmark. Et eksempel er en plant-

on. I huller i facaderækken, så det

Strøget i København, og hvor

og giver mulighed for at færdes i

ning af disse hårdføre elmetræer

kun er træernes kroner, der ses i

meget stærkere oplevelsen af fro-

forskellige rum - indenfor, under og

langs vejen mellem Lyngerup og

gaden eller partielt, hvor der er

digheden fra de store træer ved

udenfor træerne - og samtidig

Jægerspris. Træerne har nu stået i

bedst plads eller særligt gode

Helligåndskirken er, fordi der netop

kunne opleve det samlede rum.

6-7 år og har ikke udviklet sig så

opholdsmuligheder osv. Derved

ikke er træer på hele Strøget.

Her er træerne anvendt som et ele-

smukt som de traditionelle typer

ment af en sådan størrelse og

ville have gjort. De burde fældes og

fremfor at være et smukt samlende

opnås en oplevelsesrigdom og

I et Hollandsk forskningsarbejde

samhørighed mellem træer og

Krinsen på Kgs. Nytorv

form, der giver dem specifik

erstattes af ask mener Palle

huse.

Krinsen på Kgs. Nytorv i Køben-

opmærksomhed. Ikke blot for at

Schmidt. Det må derfor anbefales,

havn er et godt eksempel på

sløre et problem – sådan som Palle

at der tænkes i andre baner, når

træers betydning for et pladsrum.

Schmidt advarer i mod.

der skal plantes nyt.

Et banalt praktisk aspekt er betydningen af de faktiske forhold,

36 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG NATUR

Stort solitært træ der giver identitet til byrummet, forbedrer bymiljøet og skaber livskvalitet for de omkringboende.

(Gravene, Haderslev).

Luftfoto: Anders Sanderbo).

Webbaseret rådgivningssystem om frøkilder og kloner

fra sydligere himmelstrøg til erstat-

Frøkildeudvalget har i mange år

skellige facaders farver?

træer anvendes i byen. I Aalborg

ning for lind, ahorn, ask og eg? Nej,

-

byen er særlig påvirket af vind?

Kommune har man hidtil kun haft

mener Marianne Jensen, det er alt

-

anvendelse af forskellige træar-

en opgørelse af, hvor træerne står.

for risikabelt at satse sådan på det

ter skal skabe identitet til de

Men nu er man i gang med at

beskæftiget sig med udpegning og

nuværende grundlag. Vi har jo trods

enkelte byområder?

udarbejde en egentlig registrant af

kåring af egnet plantemateriale til

alt stadig rigtige vintre med langvarig

der er egnsspecifikke træer, der

træerne, med henblik på at danne

især skovbrug og plantning i det

hård frost, som vil tage livet af man-

primært skal anvendes i

sig i overblik over arter og deres til-

åbne land. Der er også enkelte

ge mere eksotiske arter.

bestemte dele af landet?

stand mm. Et overblik, der kan bru-

træets ”arkitektur” er bestem-

ges i arbejdet med en egentlig politik på området.

Marianne Jensens bedste råd er

udpegninger af egnet materiale til

-

-

park og vejplantninger, som tidlige-

generelt ikke at satse ensidigt på få

mende for, i hvilke byrum det

re beskrevet. Al den viden er imid-

arter. I stedet bør anvendes mange

naturligt passer ind?

lertid ikke særlig kendt af brugerne.

forskellige arter, så der ikke opstår

Derfor er der stor forventning til et

en situation, hvor mange af byens

arbejde, der er påbegyndt i Skov-

træer må fældes på en gang som

Det er for så vidt ikke afgørende,

strant udarbejde en analyse af eksi-

og Naturstyrelsen i samarbejde

følge af elmesyge, platansyge, kli-

hvilken politik der vælges. Blot den

sterende forhold og få overblik

med Skov og Landskab med udvik-

maforandringer eller...

er velovervejet med fokus på nogle

over, om der allerede er en linie i

primære udfordringer - og i øvrigt

dag. Hvis ikke, er næste opgave at

ling af et webbaseret rådgivningssy-

-

eller om...

Herfra skal lyde en opfordring til alle kommuner: Hver enkel kommune kan på grundlag af en regi-

stem ved valg af provenienser/

På vej mod en bytræspolitik

fremmer det grønne miljø. Køben-

se på, hvordan den kan etableres

frøkilder. Her er det tanken, at bru-

I denne artikel er berørt nogle få af

havns Kommune har haft succes

med det givne udgangspunkt.

gerne skal kunne hente den viden,

de mange spørgsmål, der er at for-

på området med en politik, der er

Bytræerne bør så i øvrigt sikres

der er om frøkilder til bestemte

holde sig til, når der skal tilrette-

udviklet i et tværfagligt samarbejde,

beskyttelse gennem særlige plan-

plantningsformål – herunder også

lægges en politik for træer i byen.

herunder med trafikplanlæggere. Et

dokumenter med bevaringskrav,

træer i byen.

Det et komplekst emne, og så

eksempel på dette arbejde er pub-

som vi har det for bygninger.

meget desto vigtigere er det, at

likationen ”Grønne gader” der blev

af 2007 under adressen www.plan-

emnet studeres, diskuteres, erfarin-

udarbejdet for 10 år siden bl.a.

en afklaret strategi - en bytræspoli-

tevalg.dk. Indtil da, kan viden om

ger gøres og deles. Der er forskelli-

som følge af elmesygen. Materialet

tik - vil under alle omstændigheder

frøkilder hentes på følgende adresse:

ge problematikker i de enkelte

er pt. under revision, men kan som

være et værdifuldt redskab. Et red-

http://www.sl.kvl.dk/Emner/Land-

byer, der har betydning og bør

inspiration rekvireres på www.vej-

skab, der kan anvendes, hvis der

skab/Froekilder.aspx

afklares. F.eks. om:

park.kk.dk/publikationer.aspx

bliver behov for genplantning af

Systemet forventes åbnet i løbet

-

Klimaforandringer Betyder den mulige klimaforandring, at der allerede nu bør vælges arter

-

En samlet overordnet plan med

gamle, syge eller døde træer.

der er tradition for bestemte træer i byen?

Opfordring

efterårsløvets farve og blom-

Marianne Jensen støtter betydnin-

nybyggeri – det kunne også risikere

stringen skal afpasses de for-

gen af seriøst at studere, hvordan

at stille krav til arkitekturen...

Og som generel anvisning ved

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG NATUR 37

HALFEN PÅ SCANDBUILD 2007 DE SKAL KOMME FORBI VORES ”PITT-STOP” !

VI ER PÅ MESSEN FOR DERES SKYLD.: Fra 17 - til 19 april 2007, HAL C, STAND C2 - 004.

GANSKE LET AT KENDE PÅ ”HARLEY-DAVIDSON`EN”!

www.halfen.dk

ImgAnz_ScanBuild_2007_185x265.in1 1

02.02.2007 14:45:59 Uhr

38 TEKNIK & MILJØ I VEJE

Elementer til Fremtidens Vej Vejdirektoratet indleder i • De råmaterialer vejene traditio2007 en strategisk satsnelt bygges af bliver stadigt ning på implementering af mere sparsomme og dyrere • Der kommer nye funktionskrav nye teknologier og samartil - som f.eks. støjreduktion og bejdsformer i et demoneffekt af klimaændringer strationsprojekt, hvor • De udbuds- og styringsrammer, entreprenører, rådgivere og vi traditionelt anvender til at sikvejbestyrelser har mulighed re kvaliteten af vore veje ved for at demonstrere ny og anlæg og drift, ændres lovende teknologi til Fremtidens Vej.

Hvordan kan Vejsektoren forebygge og afhjælpe situationen?

Støj er et fokusområde for sam-

sikrer vi bedst brug af holdbare og støjreducerende belægninger?

Nye udbudsformer (f.eks. funkti-

fundet. En væsentlig del af støjpro-

onsudbud) og samarbejdsformer

blematikken har at gøre med valg

(f.eks. OPP) kommer til. Hvordan

af belægningsmaterialer. Hvordan

sikrer vi opstilling og måling/prøv-

Hvordan sikrer vi, at vore veje er funktionelle når de udsættes for

/ Af Carsten Bredahl Nielsen can@vd.dk,

stadigt stigende og tungere trafik,

Tony Andersen tka@vd.dk og

og at vejene til stadighed er frem-

Ole Olsen, OO@vd.dk

kommelige og trafiksikre?

Danmark forbruger årligt mere end 25 millioner kubikmeter danske sand-, grus- og stenmaterialer,

Ideen bag demonstrationsprojektet

hvoraf størstedelen går til vejsekto-

Fremtidens Vej er at demonstrere,

ren. Med den nuværende vejbyg-

hvordan nytænkning og tværgåen-

ningspraksis og en sådan forbrugs-

de samarbejde kan spare ressour-

rate må det forudses, at Danmark

cer i vejsektoren og hjælpe til at

inden længe står i en mangelsitua-

vælge de elementer, hvor man får

tion i forhold til disse råstoffer.

mest valuta for pengene.

Samtidig bliver markedet i stigende grad koncentreret om få og store

Krav til Fremtidens Vej

råstofproducenter, hvilket betyder

De krav vore vejkonstruktioner skal

mindre konkurrence og højere pri-

leve op til ændres og udvikles kon-

ser. Det må forventes at danske

stant.

sand-, grus- og stenmaterialer bliver

•

Vejene skal kunne bære stadigt

stadigt vanskeligere at skaffe og at

stigende og tungere trafik

priserne bliver stadigt højere.

Fremtidens vej - workshoppen kan have 40 deltagere.

TEKNIK & MILJØ I VEJE 39

ning af relevante og sporbare funk-

som specielt amterne har stået i

er væsentligt, at elementet kan

pen, hvor én deltager pr. forslag får

tionskrav, der kan sikre kvaliteten af

spidsen for.

udføres eller anvendes i praksis i

mulighed for at præsentere ideen

den nærmeste fremtid og eventu-

på en planche, der vil være

Skab Fremtidens Vej

elt indgå i en demonstrations-

udgangspunkt for diskussionerne.

elementer. Asfalt, beton, grus, sand,

Vejdirektoratet indbyder til et krea-

strækning, som vil blive en del af

De udvalgte vil få besked senest en

råjord og alternative materialer er

tivt seminar på Hotel LEGOLAND i

Vejdirektoratets kommende udbud

måned før workshoppen, hvor det

en del af den fysiske virkelighed på

Billund den 14. maj 2007 for at

på udvalgte strækninger. Alle for-

endelige program udsendes.

en vej, men også afvandingssyste-

samle gode ideer til at bygge Frem-

slag har interesse, men emnerne i

mer, vejudstyr, miljøskadelige stof-

tidens Vej og skabe innovation i

tabel 1 er centrale.

fer, støj og energiforbrug indgår

den danske vejsektor.

vore veje ved bygning og i drift?

Fremtidens vej består af mange

Blandt de 40 pladser vil der blive udvalgt fem indenfor hvert af de

Beskrivelsen skal være så kort

ovenstående seks emner. Desuden

som vigtige parametre. Hertil kom-

For at være med til at bygge

som muligt - men gerne med refe-

vil der blive udvalgt ti ”wildcards”

mer, at de udbuds- og styringsram-

Fremtidens Vej kan man sende et

rencer. Vejdirektoratet vil vurdere for-

indenfor andre emner, hvor der

mer, vi traditionelt anvender til at

forslag til et eller flere af de ele-

slagene og udvælge de mest inter-

specielt vil være fokus på meget

sikre kvaliteten af vore veje ved

menter, som man mener, er en vig-

essante, som får mulighed for at

innovative forslag. På

anlæg og drift ændres. Fremtidens

tig del af Fremtidens Vej. Det er

præsentere og diskutere forslagene

vejsektoren.dk kan man læse mere

Vej ligger tæt på nutidens vej – i

ikke væsentligt, at man kan doku-

på workshoppen den 14. maj. Der

om, hvordan man kan være med til

mange tilfælde vil det være beho-

mentere lange erfaringer, men det

vil være 40 pladser på workshop-

at skabe Fremtidens Vej.

vet for udvidelser, der give de største udfordringer i fremtiden.

Reduktion i råstofforbrug

Adgang til råstoffer til en rimelig pris

et samlet materialeteknologisk

•

Miljøvenlige veje

•

Bedre brug af lokale råstoffer

forsknings- og udviklingsprogram,

•

Råstoffer til vejbygning i Danmark

•

Alternative materialer

Vejdirektoratet indleder i 2007

der skal understøtte demonstrationsprojektet om Fremtidens Vej.

Langtidsholdbare veje

Hurtigere reparationsmetoder

Programmet søger at samle indsat-

•

Holdbare slidlag

•

sen i den danske vejsektor om

•

Stive asfaltbærelag

anvendelse af nye funktionelle og

•

Nedbrydningsmodeller

Vedligeholdelsesvenlige veje og broer

råstofbesparende materialer i vejkonstruktionen og koble det til

Bedre funktion af vejoverfladen

Nye samarbejdsformer

internationale udviklingsprojekter

•

•

Udbuds- og styringsrammer

•

Tilstandsvurdering og dokumentation

Holdbarhed af vejstriber

og erfaringer. Samtidig er det et forsøg på at samle de mange forsøgsog demonstrationsstrækninger,

Tabel 1: Emner af særlig interesse for Fremtidens Vej.

40 TEKNIK & MILJØ I VEJE

Veje - i historisk perspektiv Program

museum om Møtet mellom väg og jerbane

Seminaret omfatter i alt 8 foredrag. Det

runt 1900. Museumschef Poul Thestrup fra

begynder tilbage i det 11.-12. århundrede,

Danmarks Jerbanemuseum fortæller i sit

hvor cand.mag. Jørgen Elsøe Jensen, Aal-

indlæg om Niveaukrydsninger – bevogtede

borg Universitet vil berette om Veje og mid-

og ubevogtede jernbaneoverskæringer og

delalderby og samfundets kommunikations-

museumsinspektør Louise Skyggebjerg,

behov. Herefter er det Post og Telemuseet

Danmarks Tekniske Museum slutter fore-

om Nordiske postveje og mag.art. Benjamin

dragsrækken af med at berette om Flyvning

I anledning af jubilæet afholdes et seminar

Asmussen, Handels- og Søfartsmusset om

– fra opfindelse til nyt transportsystem.

med titlen Vejtransport og andre transport-

Småskibsfart i Danmark. Museumschef

former - i historisk perspektiv. Seminaret fin-

Anders Bloksgaard, Limfjordsmuseet beret-

hvor der også vil være mulighed for spørgs-

der sted i Eigtveds Pakhus i København tors-

ter om Frederik VIIs kanal ved Løgstør og

mål og kommentarer fra deltagerne.

dag den 10. maj kl. 12.00 – fredag den 11.

cand.mag. Mette Schønbjerg, Danmarks Vej-

maj kl. 12.30.

og Bromuseum om Vejenes udvikling i for-

ret program, tilmeldingsblanket mv. kan fås

bindelse med jernbanernes fremkomst.

ved henvendelse til DVS’s sekretær Ulrik

Dansk Vejhistorisk Selskab (DVS) kan i år fejre 25 året for sin oprettelse i 1982 og i den anledning afholdes jubilæumsseminar.

Formålet med seminaret er at belyse sammenhænge mellem vejtransporten og

Fra Sverige og Norge kommer henholds-

Seminaret afsluttes med en paneldebat,

Yderligere oplysninger, herunder detalje-

Blindum på ub@vd.dk eller tlf. 7244 3333

de øvrige transportformer - til lands, til vands

vis museichef Jan-Olof Montelius, Vägver-

eller til DVS’s næstformand Carl Johan Han-

og i luften. Vejanlæggenes betydning i by-

kets museum om Färjor og färjetrafikens

sen på cjhansen22@gmail.com eller tlf.

og landsplanlægning og deres placering i

betydelse i äldre tiders vägtransportsystem

3630 3119. (CJH).

kulturlandskabet vil også indgå i seminaret.

og museumschef Geir Paulsrud, Norsk veg-

Fremtidens Vej Vejdirektoratet indbyder til et kreativt seminar på Hotel LEGOLAND i Billund den 14. maj 2007 for at samle gode ideer fra entreprenører, rådgivere og vejbestyrelser til at bygge Fremtidens Vej og skabe

Fremtidens Vej

innovation i den danske vejsektor.

Send et forslag senest den 3. april 2007

Der vil være 40 pladser på workshoppen, hvor én deltager pr. forslag får mulighed for at præsentere ideen på en planche, der vil være udgangspunkt for diskussionerne.

til can@vd.dk med et eller flere af de elementer, som du mener, er en vigtig del af Fremtidens Vej.

På vejsektoren.dk kan du læse mere om, hvordan du kan være med til at skabe Fremtidens Vej.

Rapportering fra VEJFORUM

2006

Af konsulent, akademiingeniør Jens E. Pedersen, Vejsektorens Efteruddannelse Vejforum 2006 viste, at dét er samlingsstedet for vejsektoren med over 700 deltagere. Desværre måtte op mod 100 gå forgæves. Der var heller ikke plads til alle de firmaer, som ønskede at udstille. To af Vejforums hovedformål er at give deltagerne en faglig indsigt i den nyeste udvikling og skabe muligheder for kontakter mellem fagfæller. Deltagerne bedømte, at fagligheden var i top, og at muligheder for netværksdyrkning var ekstrem gode. Som noget nyt var der udenlandske indlægsholdere, og workshopperne var blevet suppleret med facilitatorer.

Bedømmelsen af Vejforum 2006 var meget positiv.

Opfyldelse af Vejforums formål Det er Vejforums mål at give vejsektorens ledere og medarbejdere indsigt i den tekniske, organisatoriske og administrative udvikling inden for vejområdet og i dette områdes indpasning i hele transportsektoren. I evalueringen er det tilstræbt at få afdækket om konferencen lever op til dette.

Alle i sektoren var godt repræsenteret, der var mindre forskydninger i deltagerantallet i de enkelte grupper. Amterne havde lidt færre med end sidste år, og kommunerne havde flere med og er nu den største gruppe på Vejforum.

Overnatningerne kunne foregå i Nyborg og Deltagerne fordelt på arbejdssted % 25

95% mener, at det faglige udbytte var godt, meget godt eller overordentligt godt. Det ligger 6 % over niveauet for 2005.

2005 2006

20 15 10 5

Det faglige udbytte i 2005 og 2006

40 30

Am

2005 2006

50

Det er altid et sats at bede ministeren komme

Ko m

% 60

te r m Ve u ne jd ire r U kt dd o ra an te ne t ls An es de in st n . of f En . vi r ks tre . pr en ør er R An åd de gi n ve pr re iv at vi rk s.

U op ly st

0

20 10 år lig t D

go dt M in dr e

G od t

go dt M eg et

O ve ro rd .g od t

0

Muligheder for at dyrke sociale netværk er ekstremt gode, her er bedømmelsen god eller derover på 98,4%. Der bliver stor set ikke efterlyst andre faglige emner end dem, der allerede er med, men nogle vil gerne have flere indlæg inden for enkelte emner.

Bedømmelsen viser, at Vejforum i høj grad lever op til sit formål. Deltagerne får det udbytte, de efterspørger eller forventer.

Åbningen Traditionen tro bød formanden for Vejforum velkommen, i år var det Albert Nielsen fra Dansk Amtsvejingeniørforening.

allernærmeste omegn, da mange flere end tidligere har valgt at bo på dobbeltværelse. Der blev da også givet en klækkelig rabat, hvis man delte værelse med en kollega.

Transport- og energiministeren var inviteret til at holde en åbningstale. Men måtte melde afbud, da han skulle til statsråd hos dronningen, og det sender man ikke afbud til. Ministeriet sendte afdelingschef Claus F. Baunkjær.

Vores planlagte gæst fra Dansk Industri, Jens Hennild, havde i mellemtiden fået nyt job, og her måtte miljø- og infra-strukturchef Bjarne Palstrøm træde til i stedet.

Claus F. Baunkjær, Transport- og Energiministeriet Claus F. Baunkjær sagde, at der havde været betydeligt fokus på vejene i 2006 og nævnte bl.a. kommunalreform, som giver en ændret organisering og nye muligheder. I sit indlæg

Albert Nielsen åbner Vejforum 2006.

kom han ind på infrastrukturkommissionen, Regeringens godsstrategi og godstransportens tænketank samt starten på en cykelstrategi.

Han fremhævede det rekord lave antal dræbte i trafikken i 2006.

Infrastrukturkommissionen skal arbejde med udvidelse af kapaciteten ved udbygning og opgradering af eksisterende veje og baner.

Etablering af nye transportkorridorer og bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet. Der vil i kommissionens arbejde indgå en strategi for intelligente trafiksystemer (ITS) og et bedre samspil mellem de forskellige transportformer.

Til sidst oplyste han om de store investeringer på vejområdet i 2007, som Regeringen har fået vedtaget. De er i størrelsesordenen 4 mia.

Bjarne Palstrøm, DI Miljø- og infrastrukturchef Bjarne Palstrøm var blevet bedt om at fokusere på emner, som Vejforums deltagere kunne have indflydelse på.

Bjarne Palstrøm indledte med at sige, at vi jo er tæt op mod jul, og derfor kan I også se mit indlæg, som min ønskeseddel til, hvad der kunne ligge under juletræet. Bjarne Palstrøm ville blive glad, hvis nogle af ønskerne gik i opfyldelse indenfor en overskuelig årrække.

Hans 6 ønsker til vejsektoren var: • En pålidelig infrastruktur • Hurtigere beslutninger • ”Intelligens” i udviklingen af infrastrukturen • Samarbejde i sektoren • Øget brug af private leverandør • Modulvogntog.

Prisuddeling Ved åbningssessionen fik Vejdirektoratet overrakt NVF udvalg 34's miljøpris for udviklingsarbejdet med at forbedre eksisterende dårlig underbund ved at anvende kalk som stabilise-

ringsmateriale. Det er et godt og miljøvenligt alternativ til at borttransportere den dårlige råjord og tilføre ekstra mængder af sand.

VEJ-EU’s jubilæumspris gik til Nicolai Skjøt Bennedsen, der læser på DTU. Han vil bruge legatet til at studere de specielle problemer, der er på Grønland med vejkasser. Prisen på 10.000 kr. blev overrakt af Jette Kastoft, formand for VEJ-EU.

VEJ-EU’s Jubilæumspris overrækkes af Jette Kastoft til Nicolai Skøt Bennedsen.

Nyhederne på Vejforum På Vejforum 2006 var der to nye tiltag. Der var indbudt to udlændinge til at holde indlæg, og til workshopperne blev der knyttet en facilitator, som var ansvarlig for den praktiske gennemførelse.

Udenlandske indlæg De to udenlandske indlægsholdere var Ben Hamilton-Baillie, England og Christer Hydén Der var to meget relevante og også inspirerende udenlandske indslag. Det var fint.

fra Sverige. De var begge blevet bedt om at fokusere på bytrafik – henholdsvis ”Shared space, new approaches to traffic safety, movement and urban” og ”Utformning av huvudgator”. Deltagerne i denne session var meget tilfredse.

Begge indlæg blev i evalueringen placeret blandt de allerbedste indlæg.

Workshop Der blev gennemført 4 workshopper. Vintertjeneste, vejinfrastruktur i de nye kommuner, SAMKOM og parkering. Tilbagemeldinger fra både de faglige koordinatorer og facilitatorerne var meget positive, og deltagernes bedømmelse af de 4 workshopper var også positiv.

Flere gav udtryk for, at de syntes, at der var en god diskussion på workshopperne. Her var måske den debat, som andre savnede under de faglige sessioner.

Facilitatorerne blev godt modtaget både af de faglige ansvarlige for workshopperne og af deltagerne. Citat fra en faglig ansvarlig: ”Jeg vil supplere med, at ideen med "fremmede" indsparkere var en rigtig god ide, …. så jeg kan varmt anbefale, at man også næste gang gør brug heraf”.

De faglige indlæg På baggrund af kritikken fra sidste år blev det tilstræbt, at de to dage blev nogenlunde lige fagtunge. Der blev plads til ca. 20 flere faglige indlæg. Der var 78 faglige indlæg og 4 workshopper, det er største antal indlæg i Vejfo-

rums historie. Der indkom knapt 150 forslag til indlæg og workshopper, så faggruppen måtte sortere fra, også emner der kunne være relevante, men det var ikke muligt at få alle indlæg med.

kræver kommunikation og alliancepartner og mere end en, derfor er et lukket samarbejde mellem Vejdirektoratet og kommunerne ikke nok.

Kommunalreformen Den session, som trak flest tilhørere, var: ”Perspektiver og udfordringer for vejsektoren efter kommunalreformen” med vejdirektør Henning Christiansen, Vejdirektoratet og Mikael Jentsch, formand for Kommunal Teknisk Chefforening.

De øvrige indlæg De faglige indlæg foregik i 6 parallelle foredragsrækker, der var inddelt i 10 faglige emnegrupper: • Anlæg 10 • Data og systemer 5 • Drift 5 • Planlægning 12 • Organisation og finansiering 4 • Sektorsamarbejde 2 • Støj 6 • Trafikledelse 9 • Trafiksikkerhed 14 • Vejforvaltning 8

Henning Christiansen Henning Christiansen indledte med at henvise til, hvad strukturkommissionen tilbage i 2002 havde lagt vægt på: • Borgerne får kvalitet for pengene • Borgerne får valgmuligheder • Opgaverne løses tæt på borgerne og på baggrund af dialog mellem borgere og politikere.

Vejdirektoratet havde valgt at komme tættere på borgerne ved at etablere 6 vejcentre, som bliver den naturlige indgang til Vejdirektoratet. Vejcentrene skal betjene trafikanterne, naboerne og vejtrafikkens interessenter.

Udviklingen af det samlede vejtransportsystem skal ske i samarbejde med kommunerne, regionerne og politiet. Der er en lang række udfordringer. Henning Christiansen nævnte: • • • • • •

Tilstrækkelig vejkapacitet Udvikling i yderområderne Længere pendling Informationsteknologi Livskvalitet Trafikken og fremtidens byudvikling.

Han kom i indlægget ind på nogle af her og nu opgaverne, som samarbejdet med kommunerne vil omfatte: vejdrift, planlægning, trafiktællinger og ikke mindst trafiksikkerhed.

Mikael Jentsch Nok har Vejdirektoratet de veje med mest trafik, men det er os, der leverer trafikken, indledte Mikael Jentsch (MJ). Er kommunerne

Jeg syntes det var rigtig godt i år, og det faglige var i top.

gode nok til at se sammenhænget, og lever vi op til borgernes forventninger? Borgerne har det mål at komme frem selv, først og fremmest. De andre er nærmest lidt i vejen.

MJ var ikke bange for at indrømme, at Vejdirektoratet på en række punkter var bedre end kommunerne. Det manglede da også bare.

Derfor er roller heller ikke ligeværdige, men det kræver samarbejde mere end en kampplads. Det er vigtigt at erkende hinandens roller.

MJ sluttede af med at konstatere, at kommunerne godt kan løfte deres opgaver, men det

Der var flere kommentarer, der nævnte den gode faglige kvalitet. Der bliver efterlyst mere faglig debat.

Er der et indlæg, der skal genopfriskes eller ikke blev hørt, kan anbefales, at gå ind på www.vejforum.dk. Her findes artikler fra langt de fleste indlæg.

Udstilling Der var kun plads til 16 firmaer på Vejforum.

Det betød, at en række firmaer desværre ikke kom med. Der var også i år en sektorstand med fire temaer. SAMKOM, vintertjeneste, T.I.C. og vejsektorportalen. Kriterierne for at udstille er, at der skal vise noget nyt, og at udstillingen skulle understøtte de faglige indlæg, således at der er en rød tråd i Vejforum.

Udstillingen blev bedømt lidt dårligere end sidste år, men stadigvæk mente over 90 %, at udstillingen var god eller der over.

Evalueringen 411 udfyldte evalueringsskemaet, som blev sendt elektronisk til alle deltagere. Det gav en svarprocent på 58,6. I betragtning af de mange flytninger i december er det meget fint. I år var evalueringsskemaet udformet, så det enkelte indlæg skulle bedømmes med karakteren fra 1-4. Hvor et var bedst. Den samlede bedømmelsen af indlæggene og workshopperne fremgår af fig. 3.

Vurdering af de faglige indlæg Antal 60 50 40 30 20 10 0 1,0-1,50 1,51-2,0 2,01-2,5 2,51-3,0 3,01-3,5 3,51-4,0 Karakter

Det giver et vægtet gennemsnit på 2,18. Der er ingen indlæg over 3,0. Det er generelt en god bedømmelse af indlæggene. Tak til indlægsholderne for en flot præsentation.

Hvad savnes fagligt?

Vi spurgte, om der var faglige emner, som var savnet på Vejforum 2006. Ca. 30 gav udtryk for, at de savnede faglige emner. De emner, der blev nævnt, var foreslået af en eller højst to personer. Der var således intet, der massivt efterlyses. Der blev bl.a. foreslået belægningsteknik, byggemodninger, emner af lidt mere ”entreprenørinteresse”, flere planlægningsemner herunder kommunal trafikplanlægning, intern kontraktstyring, noget om bygværker, broer og tunneler, fuldt program for trafikledelse, vejdrift, emner der ser mere på den teoretiske baggrund, lidt mere om kollektivtrafik, nye asfalttyper og deres anvendelse på ikke motorveje, afgørelser om veje i byzone, overvågningssystemer, cost/effectivenes analyser og økonomistyring, flere indlæg om ITS – gerne fra nabolande, der er på forkant, så det kan give inspiration herhjemme.

På den baggrund kan vi konkludere, at Vejforum rammer meget bredt, og at det er ganske få nye emner, der bliver efterlyst i betragtning af, at der var ca. 700 deltagere.

Øvrige kommentarer til Vejforum 2006 Der var 75, som skrev kommentarer til Vejforum 2006. Der var mange positive kommentarer, nogle negative og nogle praktiske råd.

Generelt Flere gav udtryk for, at det var et godt arrangement: ”Meget flot arrangement - hvor det faglig gik meget fint i spænd med social teambuilding og networking. Flot forplejning og meget god underholdning. Fagligt kunne den røde tråd måske godt berettige to årlige arrangementer - et for teknik. Start kl. 10 er en tidlig start, hvis man kommer langt væk fra.”

Flere bemærker, at folk begynder at ”sive” efter frokost andendagen.

Tilmelding Første døgn var der 300 tilmeldinger, og i løbet af godt en uges tid var der udsolgt. Det er der ikke ret mange andre konferencer, der kan klare. 95 % syntes, at tilmeldingsproceduren var god. Det er på niveau med 2005.

Overnatning I år var det muligt at få alle placeret i Nyborgområdet, og dermed skulle deltagerne ikke ud på lange køreture, men det, at man ikke kan

Jan Gintberg.

Jan Ginberg var først på scenen i den store sal.

Det var tydeligt, at han havde studeret Vejforums program. Han funderede over, om den eneste svensker måske blot var kommet for at drikke. Derefter tog Peter og De andre Kopier over. I caféen underholdte Tørfisk og en pianist på skift. Der er ingen tvivl om, at underholdningen generelt faldt i god jord.

Pauser Flere foreslår, at frokostpausen anden dagen bliver en halv time kortere, så Vejforum slutter en halv time tidligere. Der er afsat 11/2 time til frokostpausen, for at der Dejlig med også skal være tid til at besøge udstillingen.

røgfri middag

Generelle spørgsmål Om deltagelse til næste år var der kun 2 %, som skrev nej, og nogle af dem angav, at grunden var, at de til den tid er på pension.

Til spørgsmålet om start- og sluttidspunkterne svarede henholdsvis 94% og 91%, at de var passende. 8% syntes, at Vejforum sluttede for sent.

Længde af de enkelte indlæg fandt 91 % passende. 8 % syntes at de var for korte, og nogle enkelte at de var for lange.

Vi har gjort meget for at gøre opmærksom på, at indlæggende ikke måtte være reklameindslag for et firma eller et produkt. Af fig. 4 fremgår det, at det er ved at lykkes. Kun 2% har svaret, at der var mange reklameindslag.

Reklameindslag i indlæggene % 60

Det var træls, at man blev sat i anden række med hensyn til overnatning på Nyborg Strand, når man ønskede enkeltværelse. Det bør ikke gentage sig.

50 40 30

bo på Nyborg Strand eller lige over på den anden side af vejen, er nok til, at det ikke er attraktivt, hvilket nogle få da også nævner.

92 % giver udtryk for, at overnatningskvaliteten god.

Aftenunderholdning ”Underholdningen i år var helt i top. Kanon god underholdning”. Det er blot to citater fra de mange positive ord om underholdningen.

20 10 0 Nej

Ja, få

Ja, mange

Ved ikke

Efter kritikken af skiltningen i 2005 var skiltningen blevet revideret, og resultatet var blevet godt. Det mente i hvert fald 96 % af deltagerne. Og det er 6 % flere end i 2005.

Evalueringen kan ses på vejforum.dk.

Jeg synes det var rigtig godt i år, og det faglige var i top.

6I ER MED HELE VEJEN 6EJLEDNING ER N GLEORD I ET PROJEKT AF H J KVALITET

DER R KKER L NGERE END TIL PROJEKTETS AFSLUTNING &ORNYELSE HANDLER OGSÍ OM LANGE T TTE OG HOLDBARE SAMARBEJDSRELATIONER I FREMTIDEN

/PGRAVNINGSFRI FORNYELSE AF Am BSSYSTEMER KR VER EKSPER TER MED DEN N DVENDIGE FAGLIGHED OG ERFARING (OS !ARSLEFF 2 RTEKNIK ER RUTINEREDE FAGFOLK N RV RENDE I PROCESSEN FRA START TIL SLUT $ET SIKRER mEKSIBILITET OG EF FEKTIVITET OG DEN ENKELTE KOMMUNE FÍR DEN L SNING DER ER BEHOV FOR )NFORMATION OG DIREKTE BESKED TIL DEN ENKELTE BORGER ER EN NATURLIG DEL AF !ARSLEFFS ARBEJDSFORM $ET SIKRER KVALITETEN I ALLE LED AF EN OPGRAVNINGSFRI FORNYELSE AF Am BSSYSTEMER &OR !ARSLEFF 2 RTEKNIK ER N RHED OG ENGAGEMENT EN FOR UDS TNING FOR VELGENNEMF RT ARBEJDE xSAMARBEJDE DER HOLDER

WWW AARSLEFF COM

46 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG NATUR

Parkforvaltning på New Zealandsk

Enhedsforvaltning i Wellington New Zealand er verdenskendt for implementering af New Public Management tiltag (NPM) i den offentlige forvaltning. På trods heraf har parkforvaltningen i Wellington opløst bestiller-udfører modellen (BUM) og indrettet sig under samme tag som driften. / Af Christian Lindholst, cand.scient.adm., Ph.d.-studerende, Skov & Landskab

Parkforvaltning og NPM i New Zealand

mere traditionel organisering af

New Public Management (NPM) er

hvor mål og midler blev gjort til

i dag et indarbejdet begreb i offent-

omdrejningspunktet. I denne foran-

lige forvaltninger verden over. I

dring etablerede man strategier i

I forbindelse med et konfe-

listen over velkendte NPM tiltag

forvaltningerne, hvor målrettede

rencebesøg på New Zealand

hører såsom resultatorientering,

aktiviteter blev gjort til omdrejnings-

i slutningen af 2006 besøgte

individuel løn, mål- og rammesty-

punktet frem for

forfatteren parkforvaltninger-

ring, privatisering, udlicitering, bestil-

organisationer/institutioner.

ne i Auckland og Wellington.

Ud med BUM

under påvirkning af New

aktiviteter til en resultatorientering,

ler-udfører model (BUM) og offentlig virksomhed.

New Zealand er i denne sam-

Om artiklen

De to parkforvaltninger har Wellington etablerede i 1990’erne

Public Management tiltag

menhæng interessant fordi landet

en BUM, hvor driften af grønne

valgt forskellige veje. Artiklen

var et af de første lande i verden

områder blev udskilt af parkforvalt-

er baseret på interviews med

der indførte NPM i stor stil. Bag-

ningen og man etablerede en selv-

parkforvaltere i Auckland og

grunden for NPM var en generel

stændig driftsenhed. Samtidig blev

Wellington samt ansatte på

økonomisk afmatning i New Zea-

dele af forvaltningen i Wellington

landskabsinstituttet ved det

land, hvortil man havde en forvent-

bedt om at gennemføre udbud af

tekniske universitet, UNITEC,

Denne artikel er den første ud af to

ning om at reformer baseret på

driftsopgaver. Fra politisk hold var

Auckland.

om parkforvaltning i New Zealand.

markedet og det private som ideal

forventningen, at der var penge at

Parkforvaltningerne i Wellington og

ville kunne effektivisere den offent-

spare. I efterfølgende udbudsrun-

Auckland har fulgt to forskellige

lige sektor. Parkforvaltninger har på

der vandt Wellington's driftsafdeling

veje under påvirkningen af New

denne baggrund gennemlevet flere

dog de udbudte opgaver. I de

Public Management. Wellingtons

store forandringer i de sidste 25 år.

næste par år oplevede parkforvalt-

derne forsvandt. Følgelig kunne

parkforvaltning har i dag etableret

I 80’erne kom den første store for-

ningen og driftsafdelingen en ræk-

inventar i parker og på legepladser

forvaltning og drift i samme hus,

andring da man etablerede større

ke kedelige problemer. I en tid hvor

ikke vedligeholdes som foreskrevet

mens parkforvaltningen i Auckland

og mere centraliserede offentlige

den generelle økonomiske situation

og plejeniveauet i de grønne områ-

fast har udskilt halvdelen af driften i

enheder. Herigennem skabte man

ikke var god, blev man særligt pres-

der faldt.

en selvstændig enhed mens resten

mulighed for en mere effektiv

set på økonomien – både gennem

udliciteres. På trods af forskellene

offentlig forvaltning gennem stor-

stramning i budgetterne og almin-

len og samlede forvaltning og drift i

mellem de to parkforvaltninger er

driftsfordele. I 90’erne kom den

delige prisstigninger. Herigennem

samme enhed. Man mente ikke at

den store fællesnævner i dag 'sam-

næste store forandring, da den

forringedes arbejdsbetingelserne,

den opsplittede organisation gav

arbejdsorientering'.

offentlige forvaltning skiftede fra en

investeringer udeladt og medarbej-

mening i forvaltningen og drift af

I 2002 opgav man BUM model-

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG NATUR 47

Den botaniske have i Wellington passes og plejes af kommunens egne folk. Foto: Christian Lindholst.

grønne områder. Udover økonomi-

Wellington er forankringen af strate-

netværket således et implicit ansvar

valtningen af medarbejderstaben,

ske problemer, fandt man at afstan-

gi og drift sikret gennem en række

for udvikling af formelle og ufor-

herunder uddannelse og kompe-

den mellem de overordnede funk-

konkrete og målbare succeskriterier.

melle relationer til andre interne og

tenceudvikling, at man sikrer løben-

tioner som projektering og planlæg-

Strategien er således ikke en hen-

eksterne organisationer, lokalsam-

de investeringer i maskiner og

ning og den daglige drift blev for

sigtserklæring, men et kort over

fundet og individer der bidrager til

udstyr, at man søger etablering af

stor. Styring og gennemførelse af

hvordan politiske forankrede mål-

strategiernes opfyldelse. Tværgåen-

stordriftsfordele, samt at man sikrer

projekter i en opdelt organisation

sætninger realiseres.

de partnerskaber og dialog er såle-

hvad Paul Andrews kalder 'instituti-

des en naturlig del af parkforvalt-

onel viden'. Institutionel viden

ningens dagligdag.

omfatter udvikling og sikring af

fandtes både ineffektiv og tids- og

Det har været et stort arbejde at

ressourcekrævende. I dag oplever

udvikle dette, men i dag kan man

man at parkforvaltningen leverer

med lethed identificere hvordan

projekter (fx udvikling og genopret-

byens grønne områder bidrager til

Åbenhed

melle netværk, ejerskab til de grøn-

ning) og drift hurtigere og bedre

at opfylde succeskriterierne i flere

Strategierne giver samtidig en åben-

ne områder hos medarbejdere og

end før. En anden grund til opgivel-

af de overordnede strategier. Fx

hed i forvaltningen hvor forvaltning,

netværk, samt bevarelse af opbyg-

se af den opsplittede organisation

hvordan grønne områder kan indgå

organisationer og borgere kan indgå

get viden hos medarbejdere. ’Insti-

lå en vurdering af priskonkurrencen

i forhold til håndtering af proble-

i en kvalificeret dialog om hvorhen

tutionel viden’ omfatter således for-

på markedet som værende for

mer, der er forbundet med en sta-

man bevæger sig og ønsker at

hold der er svære at købe sig til og

svag. Der var simpelthen for få

digt mere overvægtig og inaktiv

bevæge sig samt hvordan man

som bedst sikres gennem god

udbydere på markedet.

befolkning. Dermed er de grønne

ønsker at bevæge sig. Samtidig

ledelse.

områders potentiale for rekreation,

med at strategierne underbygger en

fritidsaktiviteter, sundhed og sociale

åben decentral demokratisk proces

begivenheder tydeliggjort for alle.

sikrer de samtidig overblik og cen-

Markedet og parkforvaltningen

tral koordination i forvaltningen.

På trods af genetableringen af drift

Strategier som omdrejningspunkt Parkforvaltningens arbejde er i dag

Gennem etableringen af strate-

kompetencer i de formelle og ufor-

indlejret i en række overordnede

gier skifter strukturen i parkforvalt-

strategier. En af de vigtigste er Wel-

ningen fra en enkelt organisation til

God ledelse i centrum

on er udbud og udlicitering stadig

lingtons 'rekreationsstrategi', der

et netværk af organisationer og

Parkforvalter i Wellington, Paul

en integreret del af parkforvaltnin-

trådte i kraft i 1998. Den enkle filo-

mennesker, der alle kan bidrage til

Andrews mener at en effektiv og

gen. Internt undersøger man løben-

sofi bag rekreationsstrategien lyder

opfyldelsen af strategierne. Udover

økonomisk forsvarlig parkforvaltning

de om man besidder kompeten-

at kvalitet i rekreations- og fri-

rekreationsstrategien indgår parkfor-

afhænger af ’god ledelse’ mere

cerne til at løse de forskellige opga-

tidsmuligheder gør byen til et bed-

valtningen bl.a. som en naturlig del

end noget andet. God ledelse bety-

ver og om eventuelle eksterne

re sted at leve og besøge.

og forvaltning i sammen organisati-

af byplanlægningsstrategien og

der blandt andet at der er udarbej-

leverandører er i stand til at levere

Herhjemme er koblingen mel-

strategien for legepladser. For at

det systemer for ressourceforvalt-

bestemte typer af opgaver. Ren-

lem det strategiske niveau og den

strategierne kan opfyldes har de

ning (fx præcise areal- og inventar-

hold, ukrudtsbekæmpelse og

daglige drift en stadig udfordring. I

centrale organisatoriske enheder i

opgørelser), at man er aktiv i for-

træarbejde er områder hvor opga-

48 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG NATUR

Om Wellington Med ca. 180.000 indbyggere eller knap 500.000 hvis oplandet også regnes med er den New Zealandske hovedstad en relativt stor by efter danske forhold. På grund af en geografi med en række stejle bjergsider på den ene side og Cook Strædet på den anden side har byen udviklet sig i et smalt bælte langs kystlinien. I alt tilbyder Wellington sine borgere 109 parker og legepladser. I nærhed af Wellington findes endvidere en række store naturområder.

Byens grønne områder spænder vidt fra den botaniske have, der indeholder et system af fine haveanlæg til Karori Park, der indeholder et nyt mountainbikeanlæg. Som noget specielt deltog byens borgere i selve arbejdet med at anlægge mountainbikeanlægget i Karori Park.

vevaretagelsen er udliciteret.

naturlig del af hverdagen løbende

den grundliggende organisations-

Udbud gennemføres endvidere

at tilpasse og forandre organisatio-

struktur (BUM) som er blevet for-

inden for andre delområder, hvor

nen efter behov og muligheder.

billede for mange forvaltninger her-

man mener at kunne finde større

Det vigtige for organisationen er

hjemme i dag. Ud fra et organisati-

kompetence uden for egen organi-

evnen til at opfylde de målsætnin-

onsteoretisk synspunkt giver ratio-

sation. I forhold til udlicitering i den

ger der igennem den demokratiske

nalet bag Wellingtons samling af

danske parkforvaltning varetager

proces er indlagt i strategierne.

drift og forvaltning god mening. Når forvaltningens funktioner adskilles

man altså ikke den samme type opgave gennem både egen drifts-

Perspektiver

som det sker i bestiller-udfører

organisation og de eksterne leve-

Det er tankevækkende at Wel-

modellen ødelægges mulighederne

randører. Derimod samles opgaven

lingtons parkforvaltning har forladt

for effektiv og fleksibel koordination

et sted (markedet eller i eget hus) og man høster derfor eventuelle stordriftsfordele og/eller opnår et mere velfungerende marked.

Virksomhedskultur I den offentlige organisation beskriver man konsekvent sig selv gennem termer som 'forretning' eller 'virksomhed'. Dette afspejler en indarbejdet forståelse af at man i det daglige indgår i en større helhed hvor de serviceopgaver man løser er efterspurgt af politikkerne, lokalsamfund, brugere eller andre offentlige organisationer. Man er ikke bare en del af en organisation, men man producerer en række specifikke ydelser og services. Fordi

Mere information kan findes på: www.wellington.govt.nz

organisationskulturen er serviceorienteret og præges af en forretningsmentalitet ser man det som

Den oprindelige maori kultur gør sig gældende overalt på New Zealand - også i Wellingtons gadebillede. Foto: Christian Lindholst.

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG NATUR 49

gennem internt samarbejde og vidensdeling. Fordelene ved en adskillelse høstes samtidigt kun hvis der etableres håndfaste for-

Strategi på New Zealandsk Wellingtons rekreationsstrategi indeholder bl.a. følgende punkter:

melle styringsmuligheder, som det fx kendes ved private kontraktfor-

Forklaring på

Herunder begrundelse på hvorfor kommunen finder arbejdet med

hold (fx økonomiske sanktionsmu-

rekreationsstrategien

rekreation vigtigt

ligheder ved mangelfuld levering).

Dette kan være vanskeligt at opnå

Definition på rekreation

når adskilte enheder i sidste instans

Herunder konkrete eksempler på aktive og passive aktiviteter der betragtes som rekreation.

hører ind under samme myndighed. Samtidig har man ikke opgivet

Vision for rekreation

Visionen beskriver det fremtidige rekreationstilbud Wellington

at lægge opgaver ud til eksterne

defineret gennem en række

ønsker at tilbyde, eksempelvis:

leverandører. Frem for at ’teste’

ønskede resultater

At Wellington kan tilbyde en mangfoldighed af lettilgængelige

egen organisation gennem udbud,

rekreations og fritidsaktiviteter

har man etableret en komplemen-

Forbedring af befolkningens sundhed gennem deltagelse i fri-

tær offentlig privat arbejdsdeling

tidsaktiviteter

baseret på kompetence.

Som et kvalificeret eksempel peger parkforvaltningen i Wel-

Principper for realisering

Herunder principper for tilgængelighed, mangfoldighed,

af visionen

borger/brugerinddragelse og anvendelse af partnerskaber

Målbare resultatindikatorer

Eksempelvis:

lington på en række alternative muligheder for at etablere en tidssvarende offentlig organisation.

Antal km velholdte vandre- og rideruter

Udvikling af en netværksbaseret og

Andelen af borgere der deltager i sports- og fritidsaktiviteter

samarbejdsorienteret forretningskultur baseret på kompetence,

Sammenhæng, kontekst

Eksempelvis sammenhæng med andre strategier, deltagende

organisatorisk nytænkning, samt

organisationer, vigtig fysisk infrastruktur, demografi, trends og

etablering af koordinerende og

begrænsninger

politisk bindende strategier er afgørende elementer hertil.

Handlinger

For hvert ønsket resultat er der tilknyttet en række handlinger der bidrager til opfyldelse af visionen. Eksempelvis motivering af børn og unge til deltagelse i fritidsaktiviteter eller mærkning af vandreruter

50 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG NATUR

G.N. Brandts have i Ordrup:

Lille have – stor betydning Et lille offentligt tilgængeligt areal der skal passes af den kommunale grønne organisation, lider ofte under borgernes mindre opmærksomhed. Misbrug af arealet kan føre til, at arealet opgives, også selv om haven har enorm faglig historisk betydning.

Kirkegård er den mest kendte. Den

stensmur optager niveauspringet til

lund af birk og bøg med vildflora.

har da også fundet vej til kulturmi-

blomsterhavens grøft med vand-

Det femte rum, der langt og smalt,

nisterens Kanon: en samling af

og sumpplanter og rindende vand.

ligger som et udstrakt græsbånd i

umistelige kulturhistoriske værdier.

Længst væk ligger skoven: en lille

hele havens længde på siden af de

G. N. Brandt boede selv i et hus en tjenestebolig opført i forbindelse med Ordrup Kirkegård og han anlagde fra 1914 en have omkring boligen i klassicistisk stil, omgivet af dobbelthække. Haven blev dengang sikkert plejet ved hjælp af et par gartnere fra kirkegården, der måske gik der fast. Han udviklede imidlertid en have med en omhu og sikker faglig kunnen, hvis lige nu gør haven til en uerstattelig kulturhistorisk perle.

Hans hus er revet ned i 1962,

/ Af Landskabsarkitekt Hans Ove Pedersen, Lyngby-Taarbæk Kommune

idet fremtidige stadsgartnere ikke ville bebo embedsboligen, men haven består og har gennem tiden været anvendt som fast punkt på fagfolks studieplan, idet professorer

G. N. Brandt (1878 – 1945) var

har ledsaget haven med de fornød-

kommunegartner i Gentofte og det

ne superlativer.

grønne fags nestor med velbegavet

I det første haverum lå villaen.

æstetisk indsigt. Han udviklede

Den blev revet ned i 1962, idet

faget med indgående kendskab til

daværende stadsgartnere ikke læn-

gartnerhåndværket, som han kend-

gere ville anvende den som tjene-

te fra sin far der var planteskoleejer

stebolig. Derefter kommer frugtha-

i området. G. N. Brandt har skabt

ven, med bregner og en lille lund

mange andre store værker indenfor

af æbletræer i græs ved den tidli-

havekunsten, af hvilke Mariebjerg

gere stråtækte hytte. En kampe-

G.N. Brandts Have – en grøn oase, der skal passes på!

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG NATUR 51

øvrige fire haverum. Det siges at

alene der i dag giver haven dens

uanset om man har kendt til drifts-

anden form. Det sidste billede viser

haven er disponeret på samme

værdi som fredningsværdig under

budgettet eller ej. Men det er ikke

deltagerne ved mødet for nylig

måde som haveplanen for Villa

en eller anden form.

fair overfor havens værdi som

hvor der blev sagt mange kloge ord

historisk inspirationssted for pri-

om haven og om dens nuværende

Gamberaia i Toscana.

Det urteagtige plantemateriale

I hvert haverum er der forskelli-

er efterhånden udgået og udskiftet

vathavens arnested og som den

tilstand som slidt og udsat for hær-

ge oplevelser i lys og skygge, blad-

og nu også manglende. De vedag-

fungerede i 1930´erne.

værk.

former og lyden af rindende vand.

tige planter forvoksede og/eller

Driftsmæssig er haven besværlig

udskiftet og haven virker i dag for

enkeltpersoner og andet godtfolk

turhistoriker, flere havebrugsprofes-

med sine terrænspring, men her

lægfolk misligholdt. De studerende

har nu samlet sig i ”Brandts haves

sorer, arkitekter, lokale naturfred-

spiller formen en afgørende rolle.

er sikkert også blevet underholdt

venner” og interesserer sig for

ningsfolk, driftsledere og land-

Den er bibeholdt og det er formen

med gartneres manglende ydelser,

havens opretholdelse i en eller

skabsarkitekter.

Det første uformelle møde i haven med havens venner.

En række fagligt engagerede

Havens venner består af en kul-

52 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG NATUR

Spar energi ved renovering af bygninger Laver man energiforbedringer, når der alligevel skal renoveres i både private og offentlige bygninger, kan investeringen hentes hjem op til otte gange.

og andre energiforbedringer både

Det er pointerne fra to hæfter:

Det Økologiske Rådet har udgivet.

Potentialet er enormt. Der er 2,5

betyde varme fødder og store

”Energirigtige renoveringer af eksi-

besparelser på varmeregningen.

sterende bygninger” og ”Guide til

millioner bygninger i Danmark og

Isolerer eller efterisolerer man sit

energiforbedring af din bolig” som

langt de fleste bruger mere energi

loft, kan man få sine investeringer tilbage op til otte gange inden for tredive år. Og faktisk kan en loftisolering have en levetid på op til hundrede år. Efterisolerer man sit gulv,

/ Af Søren Dyck-Madsen, energimedarbejder i Det Økologiske Råd

kan investeringen tjenes ind fire til fem gange. Og sker det i forbindelse med en renovering, er regnskabet endnu bedre.

Der bygges nye køkkener og reno-

Det er bare to eksempler på de

veres på livet løs i de danske boli-

store muligheder, der er i at forbed-

ger. De lave renter og høje friværdi-

re energiøkonomien i de danske

er har sat skub i boligernes renove-

boliger. Der kan spares mellem

ringer.

halvtreds og firs procent af energi-

Men mens et nyt køkken eller

forbruget i bygninger. Endda ved at

en ny tilbygning kun er en udgift,

lave investeringer, som kan tjene

så vil investeringer i ekstra isolering

sig selv ind flere gange.

Laves energiforbedringer, når huset alligevel skal renoveres, bliver besparelsen størst

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG NATUR 53

end nødvendigt. Langt de fleste af

Skal man få både parcelhusejere

dem er bygget på tidspunkter, hvor

og udlejere til at satse mere på

der ikke var viden, lidt viden eller

energibesparelser, skal der ske flere

fejlopfattelser af, hvordan man byg-

ting.

ger mest energirigtigt.

Samlet set, er der altså nogle

Der skal laves ti til tyve eksempler på typiske bygningstyper, der

gode grunde til at lave energifor-

er blevet renoveret så de bruger

bedringer, og især ved renoveringer

mindre energi. I dag skal man til

og ombygninger. Men alligevel sker

udlandet for at finde eksempler på

det ikke i særlig høj grad.

det. Men der er brug for eksempler

De private boligejere er ofte ikke interesseret i at lave energiforbedringer. De har mere fokus på at få

med de bygningstyper, som er typiske her i landet.

Der mangler også ”pakkeløsnin-

synlige forbedringer som nyt bad

ger” til ejeren af bygningen. Pakken

eller køkken, som der kan være

skal indeholde alt fra projektering

mere status i end energibesparel-

over økonomiske beregninger til

ser. Det er konklusionen på en ana-

etablering af energiforbedringerne.

lyse, som Statens Byggeforsknings-

Andre forslag er kampagner der

institut har lavet af boligejernes

sætter fokus på emnet, skrappere

holdning til at lave energiforbedrin-

og enklere lovkrav til energibespa-

ger.

relser ved renoveringer. Offentlige

Når der er tale om lejeboliger, så vurderer Energiledningsordningens(ELO) konsulenter, at der er

bygninger skal have lavet tvungne energiforbedringer.

Desuden foreslår Rådet også, at

barrierer, som blandt andet skyldes

der afsættes penge på Finansloven

de forskellige interesser som ejere

til et videns- og kompetencecenter

og lejere har i forbindelse med sto-

for energibesparelser ved renove-

re investeringer. Disse kan få lejen

ringer. Desuden skal der laves

til at stige. Samtidig kan det være

generelle støtteordninger til energi-

mangel på professionalisme og

rigtig renovering.

relativt lave energipriser, der bety-

”Guide til energiforbedring af

der at f.eks. boligselskaberne ikke

din bolig” – nærmere oplysninger

laver flere energiforbedringer.

på www.ecocouncil.dk

54 TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR

Liberalisering af affaldssektoren:

Hvor er visionerne?

Alle er enige om, at det går godt med affaldssektoren – men når det kommer til konkretisering af målsætninger og visioner for udvikling af sektoren, så skiller vandene.

og i stedet fik Venstres miljøordfører Ejvind Vesselbo fornøjelsen af at repræsentere ministeren og præsentere hovedtankerne i

Ny bestyrelse for RenoSam

oplægget. På de store linier er de

I forbindelse med RenoSams årskonference valgte repræs-

jo bl.a. en mere effektiv affaldsbe-

entantskab følgende ny bestyrelse for RenoSam.

handling, mindre administrativt bøvl og frit valg for virksomhederne, når affaldet skal genanvendes og fokus

/ Af redaktør Michael Nørgaard

på innovation. Oplægget stiler også efter at opnå større gennemsigtighed i gebyrerne, adskillelse af kom-

Vagn Larsen (V)

L90/Silkeborg Kommune - Formand

Per Andersen (A)

Fasan/Næstved - næstformand

Bjørn Dahl (V)

Kara Noveren/Roskilde

Mads Jakobsen (V)

NVR-affald/Struer

Uffe Thorndahl (C)

Nordforbrænding/Hørsholm

Carsten Jakobsen (A) Reno syv/Skanderborg

Regeringsudspillet ”Den nye

munernes myndigheds- og drifts-

affaldssektor” satte den perfekte

opgaver, effektivisering af depone-

ramme for RenoSams årsmøde

rings- og forbrændingsanlæg gen-

2007 som blev holdt i dagene 5. –

nem benchmarking samt etablering

7. marts. En rekorddeltagelse på

af et Affaldssekretariat, der skal fast-

frygter, at det er liberalisering for

viser løbende optimering og effekti-

mere end 300 deltagere vidner

sætte prislofter for deponeringsan-

liberaliseringens skyld af hensyn til

visering. Samtidig anskueliggør

om, at det er en vigtig dagsorden

læg.

erhvervs og vognmandsinteresser.

regeringen, at optimeringspotentia-

Jess Heilbo (A)

Odense Renovation

”Kommunerne har stået i spid-

og store politiske beslutninger som

let er så beskedent, at det i hvert

skal træffes. Udspillet har været

Bred enighed i branchen!

sen for den indsats der har gjort

fald ikke kan være drivkraften i en

lang tid undervejs – tilbage i 2004

Langt hen af vejen står sektorens

Danmark til verdensmestre i

større omlægning af sektoren. Eller

kom den arbejdsgruppe, som mini-

interesseorganisationer bag hovedi-

affaldshåndtering. Det oplæg Rege-

som RenoSam-formand Vagn Lar-

steren havde nedsat, med en ræk-

deerne i regeringens udspil. Det

ringen er kommet med indeholder

sen udtrykte det: ”Den årlige

ke anbefalinger.

bygger nemlig på arbejdsgruppens

desværre ikke mange visioner. Det

besparelse som regeringen stiller i

anbefalinger. Men går man ned i

forholder sig på ingen måde til

udsigt andrager i størrelsesordnen

Udgangspunkt: grønnere og mere effektiv

substansen, så hører enigheden

hvordan vi bygger videre på den

af 14 dages budgetoverskridelse på

op.

succes vi har opnået” sagde Reno-

byggeriet i DR. Den tror vi ikke på

Forsamlingens deltagere ventede

Det meget grundlæggende

Sam formand Vagn Larsen.

og vi forudser tværtimod, at priserne på affaldsbortskaffelse vil stige,

derfor spændt på, at høre miljømi-

spørgsmål er, hvorfor en velfunge-

nister Connie Hedegaard udlægge

rende affaldssektor skal omorgani-

Effektivisering?

fordi affaldet vil strømme til de bil-

teksten, men hun blev - som ved

seres, hvis der ikke er nogle store

Branchen har længe gennemført

ligste – og mindst miljøforsvarlige –

konferencen sidste år - forhindret

visioner og fordele i sigte. Kritikerne

egne benchmarkingsprojekter, der

anlæg. Det betyder, at dyrere og

TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR 55

Paneldebat om det kommunale selvstyre: fra venstre borgmester Uffe Thorndal, miljøordfører Jørn Dohrmann, DF og borgmester Henning Jensen Nyhuus.

mere miljørigtige anlæg kommer

Ja tak, men….

en række andre hensyn skal have

alvorligt og udnyt den optimalt til

under pres og vil have uudnyttet

Teknik- og miljørådmand Peter

større prioritet i debatten. ”Det her

energiproduktion. Affald er en res-

kapacitet – og det er dyrt”.

Thyssen, Århus Kommune, repræs-

skal ikke kun handle om økonomi

source og vi skal udnytte synergien

enterede KL i eftermiddagens

– målet skal være affaldsforebyg-

mellem innovation, energi, miljø og

DF, var lydhør over for signalerne:

paneldebat: ”Vi siger ja tak til frit

gelse og miljøhensyn,” sagde Tor-

klimapolitikken. Og vi forventer at

”Jamen, så lad os få dokumentati-

valg, enklere regler og mere gen-

ben Hansen og advarede mod

blive inddraget i arbejdet” sagde

on for, at det samlet bliver dyrere.

nemsigtighed, men nej tak til en

øget bureaukrati og styring som kan

Vagn Larsen.

Ved omlægningen af vandsektoren

statslig benchmarking- model og

skade den lokale innovation.

fik vi at vide, at besparelsespotenti-

en meget stram definition af myn-

alet var 1 mia.! Vi sluger ikke regeringsudspillet råt og det er meget

Miljøordfører Jørgen Dohrmann,

”Regeringens udspil der bl.a. sig-

Venstres miljøordfører Ejvind

ter på at liberalisere det genanven-

dighed og drift. Ligeledes tror vi

Vesselbo var enig i, at der ikke må

delige erhvervsaffald bliver set som

ikke på et affaldstilsyn (Affaldsse-

komme mere bureaukrati: ”Vi har

en stor sejr for bl.a. vognmændene.

vigtigt for os, at vi undgår, at kom-

kretariat)”. Thyssen sagde, at det er

brug for en enhed, der kan drive

Det kan blive en rigtig god forret-

munerne deles i et A og B-hold på

”overkill” at adskille alle aktiviteter i

udviklingen, men det må ikke give

ning for vognmændene at køre

dette område.”

særskilte selskaber – det er ikke

mere bureaukrati.”

med affald i et frit marked. Taberne kan blive både miljøet og innovatio-

rationelt.

Kommunalt selvstyre?

Thyssen henviste her til det fæl-

Sektoren vil inddrages !

Én af konferencens paneldebatter

lesindlæg til regeringsudspillet som

RenoSams formand Vagn Larsen

satte fokus på ”Fremtiden for det

KL,DI, RenoSam og AffaldDanmark.

appellerede til folketingpolitikerne

Socialdemokraternes miljøord-

om at inddrage sektoren tæt i det

kommunale selvstyre”. ”Vi har en fantastisk velfunge-

fører Torben Hansen pegede på, at

nen” sagde Vagn Larsen.

videre arbejde. ”Tag affaldssektoren

rende offentlig sektor og kompetente virksomheder. Det er den danske model! En væsentlig forudsætning herfor er det kommunale selvstyre,” sagde borgmester Uffe Thorndal, Hørsholm og medlem af RenoSams bestyrelse. ”Regeringens affaldsudspil er udtryk for mistillid til kommunalpolitikerne og statslig centralisering. I forhold til affaldsbranchen er kreativitet og innovation er på spil!” Borgmester Henning Jensen Nyhus, Randers Kommune, var på linie: ”Man kan ikke sidde i København og detailstyre kommunerne. Og det er uanset om det handler om skoler, ældrepleje eller en velfungerende affaldssektor som den vi har.”

Paneldebat om regeringsudspillet: Fra venstre: ordstyrer Mogens Rubinstein, RenoSam-formand Vagn Larsen, miljøordfører Jørn Dohrmann, DF, miljøordfører Ejvind Vesselbo, Venstre, miljøordfører Torben Hansen, Socialdemokraterne og rådmand Peter Thyssen, Århus, der repræsenterede KL.

56 TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR

RenoSams årsmøde 2007:

Virksomhedsudstilling

TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR 57

Det går stadig godt!

Det går godt med affaldssektoren, men det gider ingen høre om!

RenoSam havde lagt op til at affaldssektoren skulle have inspiration til at bryde igennem mediebilledet med det komplicerede budskab som liberalisering er.

RenoSam havde inviteret tre mediefolk til at udfordre affaldsbranchens selvforståelse og give gode råd til hvordan varen kan sælges.

Deadline-værten Nynne Bjerre Christensen: ”Som almindelig borger forventer jeg, at tingene fungerer – vi betaler jo skat og afgifter, netop for at få affaldsopgaverne løst og så gider vi ikke høre om, at det fun-

Stor spørgelyst blandt deltagerne på gerer godt. Det er afvigelsen, der er det spændende.” Nynne Bjerre konkluderede, at det er et sundheds- konferencen.

tegn, at pressen ikke interesserer sig for affaldsområdet. Det er selvfølgelig et problem, hvis man så har et budskab der skal sælges. ”Realiteten er, at ikke ret mange mennesker læser om de komplicerede emner og udenrigsstoffet”, sagde Nynne Bjerre.

Medieforsker Rasmus Jönsson, RUC, sagde: ”Affald har alle ingredienser til at blive en god sag! Det er vedkommende, det kan blive en miljøtrussel og koster mange penge. Men budskaberne skal kommunikeres til maven og ikke til hovedet, hvis man vil bryde igennem til massemedierne.”

Og presserådgiver Lotte Hansen trak i samme retning: ”Det er vigtigt med hurtige og simple budskaber og vedholdende eksponering. Men prisen er fagligheden, der falder. Det er betingelserne, når man vil bryde igennem mediebilledet med politiske budskaber”.

KK M Dansk Jordrens A/S Vemmelev . Nyborg . Glatved

K.K. Miljøteknik A/S Kalundborg . Esbjerg . Aalborg

Rødby

. . . d l o h e t s d e

b s n e ing l d n Jord a h e jordb

Vi skifter navn til...

g og n i r e rk t r a a m n -k a D ele h i g n i n s - jordren K.K.Miljøteknik A/S . SOILREM A/S . Dansk Jordrens A/S . Selinevej 4 . 2300 København S . Tlf. 32 48 90 90

58 TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR

DEBAT:

Regeringens udspil om den nye affaldssektor Fremtidens affaldssektor – nu uden sikkerhedsnet

angår miljøet og økonomien, skal vi

tager i høj grad selv ansvar for mil-

selvfølgelig stadig se fremad, og

jøet, når de sorterer deres affald og

sikre en udvikling i sektoren. Det

er inde” til at lade markedet løse

afleverer det på genbrugsstationer-

var baggrunden for at Miljøministe-

flere opgaver, og at forbrændings-

ne. Internationalt set er Dan-

riet i 2003 nedsatte en arbejds-

og deponeringssektoren skal rustes

mark i front på affaldsområ-

gruppe, der skulle gå sektoren efter

til fremtidens udfordringer. Hvorfor

det”.

i sømmene.

”tiden er inde” og hvad udfordrin-

Sådan indleder Regeringen sit / Af Vagn Larsen, formand for RenoSam

sområdet. Men nej…

håndteret forsvarligt. Danskerne

Arbejdsgruppen bestod af en

Det fremgår af udspillet at ”tiden

gerne består i er uklart.

Konsekvensen er, at regeringen

udspil om den nye affaldssektor.

række offentlige og private aktører,

Den sidste sætning er værd at gen-

som sluttede sit arbejde med en

vil slække på den styring, som har

tage: ”Internationalt set er Danmark

række anbefalinger i december

sikret de gode resultater. Det vender

i front på affaldsområdet”.

2004. Regeringens udspil om den

jeg tilbage til. For der er også mange

nye affaldssektor tager udgangs-

gode ting i regeringens udspil.

”Danmark har i dag en velfunge-

Der findes vel næppe en bran-

rende affaldssektor, både økono-

che, der ikke ville være stolte af et

punkt i nogle af gruppens anbefa-

misk og miljømæssigt. Affaldet fra

sådan skudsmål. Det er vi selvføl-

linger.

danske husholdninger og virksom-

gelig også. Yder mere er det relativt

heder bliver for en stor dels ved-

billigt at få brændt og deponeret

regeringens udspil også ville sætte

række gode idéer, der skal sikre en

kommende genanvendt eller for-

affald i Danmark.

fokus på, hvordan vi i Danmark

mere effektiv service og forenkle

kunne bygge videre på den udvik-

administrationen. Det handler om

ling, der har sat os i front på affald-

at gøre de kommunale regler mere

brændt og udnyttet til opvarmning af vores huse. Farligt affald bliver

Selvom det går rigtig godt i den danske affaldssektor, både hvad

RenoSam havde håbet på, at

Regeringens gode idéer Regeringens udspil indeholde en

TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR 59

ensartet, gøre indberetningen af

Og der er heller ikke billigere -

affaldsdata mere enkel og skabe

tværtimod.

Yderligere vil regeringens idéer

meget langvarig proces at finde arealer til nye lossepladser. På læn-

med sikkerhed betyde en øget

gere sigt vil ”markedssuccesen” -

regulering og bureaukratisering af

med stor sandsynligvis - ende med

for transport og behandling af gen-

forbrændings- og deponeringssek-

at blive til en miljømæssig og sam-

anvendelig erhvervsaffald, bakker

toren. Det fremgår af udspillet.

fundsøkonomisk bét. Hvad blev der

affaldsgebyrer.

Idéen om at øge konkurrencen

RenoSam også op omkring. Intenti-

Erfaringerne fra liberaliseringen

onerne om en mere klar – økono-

af energiområdet, og den manglen-

misk - adskillelse mellem de kom-

de realisering af effektiviseringspo-

munale aktiviteter på affaldsområ-

tentialet, burde i sig selv mane til

Vi påstår ikke, at sektoren ikke kan

det, er vi også positive overfor.

eftertanke. Men de griner da stadig

gøres mere effektiv og bedre. Men

i advokat- og konsulentbranchen!

det skal gøres under hensyntagen

Det samme gælder regeringens ønske om adskille myndigheds- og

At påstå at idéerne i udspillet i

lige af hensynet til de fremtidige generationer?

til, hvad der er det bærende formål

driftsopgaver. Selvom vi er i tvivl

sig selv fører til effektiviseringer (og

om, hvorvidt den skarpe adskillelse

konkurrence), er baseret på en ren

der lægges op til, i praksis er mulig

skrivebordsargumentation, hvor

sepladsernes primære formål er, at

og ønskelig.

skribenter sidder med hovedet i

løfte en miljøopgave og være

teoribøgerne, frem for at beskæfti-

garant for, at vi til en hver tid kan

Regeringens dårlige idéer

ge sig med de konkrete erfaringer

komme af med vores affald. Der er

Desværre hopper kæden af, når

man har i ind- og udland.

tale om sikkerhedsnettet i det dan-

det handler om sikkerhedsnettet i det danske affaldssystem – nemlig

For at illustrerer pointen, vil jeg give et eksempel.

med at have lossepladser.

Forbrændingsanlæggene og los-

ske affaldssystem.

Regeringen udspil kan gøre det meget vanskeligt at opfylde de for-

forbrændingsanlæggene og lossepladserne (deponeringsanlægge-

Farvel til lossepladserne?

mål. Det virker som om regeringen

ne).

I Danmark er vi med rette stolte af,

har fortrængt, hvorfor det er gået

at den mængde affald vi hvert år

så miljømæssigt og økonomisk

finansministeriet og konkurrence-

lægger på lossepladserne er be-

godt på affaldsområdet.

styrelsen, der har ført pennen. Med

grænset. Det betyder også at drif-

Miljøministeriets kendskab til

ten af de enkelte lossepladser ikke

et flertal i Folketinget, frit at fast-

affaldssektoren, har vi svært ved at

er så effektiv, som den kunne

lægge rammerne for den fremtidi-

tro, at de har fostret idéerne.

være. Der kommer jo mindre affald

ge organisering af affaldssektoren.

end det var planlagt – en mil-

RenoSams opfordring skal være at

jømæssig succes.

valget træffes med åbne øjne over-

Meget tyder på, at det her er

Hovedargumentet for de foreslåede ændringer er, at der, ifølge regeringen, er påvist et samlet

I dag bestemmer kommunerne,

Det står selv sagt regeringen, og

for de potentielle - og i særlig grad

effektiviseringspotentiale på over

hvilken losseplads man skal køre til

miljømæssige - konsekvenser af de

300 mio kr. om året. Et beløb der

med sit affald. Regeringen mener

valg der træffes.

selvsagt er værd at gå efter. Om

nu, at der inden for de nye regions-

potentialet reelt er af den størrelse

grænser skal være frit valg af losse-

er RenoSam skeptiske overfor. Tal-

plads. Og det lyder jo besnærende.

lene er fra 2000, og der er sket en

Men for det første har vi hidtil

del indenfor sektoren siden. Reno-

gjort en dyd ud af, at holder affal-

Sam kan dokumentere, at der er

det væk fra lossepladserne. Nu skal

sket reelle effektiviseringer, men

lossepladserne konkurrere om at

det er en anden historie.

tiltrække affaldet. Hvad er den mil-

Regeringen tror, at potentialet kan realiseres ved at reorganisere

jømæssige linje i det?

For det andet siger markedslo-

den offentlige del af affaldssekto-

gikken, at de dyreste lossepladser i

ren, så den i stigende grad konkur-

regionen vil lukke, selvom de stadig

renceudsættes, moderniseres og

er kapacitet til rådighed. Der er jo

organiseres efter aktieselskabslig-

ingen som betaler mere end højst

nende principper.

nødvendigt for det samme produkt.

RenoSam er ikke bekendt med,

I dette tilfælde kapacitet på en los-

at man i lande hvor affaldet til for-

seplads. Markedet og konkurrencen

brænding og deponering flyder frit

har fungeret efter hensigten… Pro-

til privatejet anlæg, ligefrem kan

blemet er bare at kostbar kapacitet

prale af de miljømæssige resultater.

er gået tabt.

I dag er vi i front på affaldsområdet – der skal vi gerne blive.

s nnn%kXeb\^Xe^%[b s mXe\Yip[\e[\ bfddle`bXk`fe s i`e^ .' () ++ () s

gennemsigtighed i de kommunale

Al erfaring viser, at det er en

60 TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR

EU's batteridirektiv Efter mange års arbejde, hvor udkast er blevet standset inden de blev fremsat, og hvor batteriproducenternes organisationer i flere omgange er blevet både samlet og sprængt, foreligger der nu et batteridirektiv. (direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006).

cadmium, og det er ikke mindst

ensartethed på EU-plan, som pro-

faktiske tiltag for at indsamle batte-

dette, der har bragt sindene blandt

ducenterne i sin tid tilstræbte, bli-

rier, og undersøgelser af de forskel-

visse batteriproducenter i kog.

ver derfor svær at få øje på. Produ-

lige ordninger Miljøstyrelsen har

centernes ansvar er i realiteten

foretaget viser (Miljøprojekt nr. 777,

til direktivet, bl.a. om kapacitets-

reduceret til at være opkrævnings-

2003, Indsamlingssystemer for bat-

mærkning, men jeg vil i denne arti-

kontor i forhold til forbrugerne.

terier, Eksisterende erfaringer fra

Også andre regler har fundet vej

kel udelukkende beskæftige mig

BatteriForeningen anslår, at de

Danmark og udlandet), at jo nem-

med spørgsmålet om indsamling

danske husholdningers årlige for-

mere det er for borgerne at afleve-

og genanvendelse af brugte batteri-

brug af batterier i form af løssalg af

re deres batterier, jo flere bliver der

er fra husholdningerne.

almindelige rundcellerbatterier

afleveret. Indsamlinger direkte ved

samt alle de batterier, der er inde-

husstanden i form af f.eks. "Born-

chen, der tilbage til begyndelsen af

holdt i legetøj, mobiltelefoner, hus-

holmermodellen", hvor borgeren

1990'erne pressede på for at få en

holdningsapparater, håndværktøj,

kan hænge batterierne i en pose

EU-lovgivning på området, fordi der

lygter og meget andet udgør 100

på skraldespanden, giver således

var for mange forskellige nationale

mio. styk. Tallet er dog behæftet

det bedste resultat, og sådanne

ordninger, men jeg vil tro, at hvis

med usikkerhed.

ordninger har tillige den fordel, at

Det er ikke mindst batteribran-

ikke de personer, der dengang traf

Ifølge direktivet skal der inden 26.

de er meget lidt miljøbelastende,

disse beslutninger, i dag enten er

september 2012 årligt være indsam-

idet den eksisterende logistik

pensionerede, fratrådte eller døde,

let 25% af alle batterier, og inden

udnyttes.

sidder de i dag med en fornem-

26. september 2016 årligt være ind-

EU's bateridirektiv skal være imple-

melse i maven der siger dem, at

samlet 45% af alle batterier.

menteret i medlemslandene

det havde været bedre, om de

senest 26. september 2008. Direk-

dengang havde holdt mund.

/ Af Frederik Madsen, BatteriForeningen

tivets primære og oprindelige for-

Fra EU-kommissionen er direkti-

Undersøgelser fra BatteriForeningen viser, at der indsamles omkring 25% af alle almindelige

Indsamlingen i dag

batterier under de eksisterende

Som bekendt er håndteringen af

ordninger, hvilket er en særdeles

mål er via indførelse af producent-

vet lanceret som indførende "pro-

brugte batterier i dag en kommunal

høj indsamlingsprocent i betragt-

ansvar at tilvejebringe en indsam-

ducentansvar" hvilket jo rent propa-

opgave. Der findes ikke nogen pligt

ning af den beskedne koordinere-

ling og genanvendelse af indholds-

ganda-mæssigt lyder flot, men for-

for kommunerne til aktivt at foreta-

de indsats der foretages. I mange

stofferne i brugte batterier. Når

mentlig belært af de dårlige erfarin-

ge indsamling, men kommunerne

europæiske lande har man foreta-

direktivet har været længe under

ger med WEEE-direktivet, er det så

kan efter Miljøbeskyttelsesloven §

get intensiv batteriindsamling med

vejs, skyldes det ikke mindst, at det

som så med det reelle producent-

45 ikke nægte at modtage brugte

omfattende borgerinformation gen-

også regulerer indholdsstoffer i nye

ansvar. Organisering af indsamling

batterier fra borgerne.

nem mange år, uden at være kom-

batterier. Danmark har gennem fle-

og genanvendelse skal ske under

re år advokeret for et forbud mod

ansvar af medlemsstaterne, og den

Mange kommuner foretager dog via de kommunale affaldsselskaber

met i nærheden af de 25%, men til forskel for Danmark er indsamlin-

TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR 61

gen i disse lande alene er baseret

og dermed fastholde den kommu-

Man må derfor gå ud fra, at Mil-

efter batterier, men kan forvente at

på producenternes logistik, hvilket i

nale struktur på indsamlingsområ-

jøministeren vil fortolke Batteridi-

skulle afhente dem når de er sam-

praksis vil sige detailhandlen.

det, er det ikke mindst fordi der var

rektivet i overensstemmelse med

let sammen.

organisatorisk og politisk vilje til det,

WEEE-reglerne med henblik på, at

da direktivet skulle udmøntes.

kommunerne kan fortsætte ind-

valgt at løse opgaven for borgerne, at

samlingen af batterier under kom-

indsamle batterierne til en central

munal finansiering.

plads fremfor at bede borgerne om

Det er således afgørende for en høj indsamlingsprocent, at indsamlingen fortsat kan foregå i kommu-

Ved fremsættelsen af forslag til

nalt regi, idet kun kommunerne og

ændring af Miljøbeskyttelsesloven

de kommunale affaldsordninger

for gennemførelse af WEEE-direkti-

råder over den logistik og de nød-

vet, anførte miljøminister Connie

venlige nærhedsfaciliteter, som er

Hedegaard til en Betænkning afgi-

en afgørende forudsætning for en høj indsamling uden samtidig at

I Danmark har mange kommuner

selv at aflevere batterierne, og denne service er således heller ikke omfat-

vet af Miljø- og Planlægningsudval-

Hvordan kan batterindsamlingen organiseres?

get af 27. april 2005:

Dette vil også være i overensstem-

og kommunale affaldsselskaber for-

melse med direktivets artikel 8 litra

tolker direktivet således, at hus-

indført producentansvar for elektro-

d som fastslår, at indsamlingsord-

standsindsamlingen ikke længere

nikskrot....... For øjeblikket forhandles

ningen kan gennemføres sammen

er en kommunal forpligtelse, men

der i ministerrådet om ændring af

med WEEE-ordningerne, ligesom

en opgave omfattet af producen-

WEEE-ordningen

batteridirektivet, hvor det også

det af artikel 19 fremgår, at med-

tansvaret forstået således, at produ-

Som nævnt kommer Batteridirekti-

foreslås, at der indføres producent-

lemsstaterne er forpligtet til at sikre,

centens forpligtelse til at foretage

vet i forlængelse af WEEE-direktivet.

ansvar. I udkastet til batteridirektiv

at alle kompetente offentlige myn-

indsamling begynder, når forbruge-

Som det kunne læses i april-

stilles der krav om, at alle batterier

digheder kan deltage i indsamling,

ren ønsker at skille sig af med det

nummeret (2006) af Stads- og

skal indsamles, og at indsamlingen

behandling og genanvendelse af

brugte batteri. Denne opfattelse

Havneingeniøren, er WEEE-direkti-

af batterier skal foregå tæt på bru-

brugte batterier.

indebærer, at skal kommuner og

vet implementeret på den måde, at

geren og være nem for brugeren at

det fortsat er en kommunal forplig-

gøre brug af. Dette krav vil kunne

dan indsamlingen rent faktisk fore-

varetage indsamlingsopgaven, må

telse at indsamle WEEE-affaldet,

opfyldes på forskellige måder

går i en række lande, tager direkti-

producenterne, dvs. forbrugerne,

der efter indsamling kan afhentes

eksempelvis ved husstandsindsam-

vet det for givet, at indsamlingen

betale kommunerne for at udføre

på de kommunale affaldsstationer

linger eller via detailhandlen el. lign.

skal foregå via detailhandlen, og

indsamlingsopgaven.

af producenterne. Denne kommu-

Såfremt et revideret batteridirektiv

borgerens omkostning ved at brin-

I forbindelse med WEEE-direkti-

nale indsamling finansieres som

medfører, at der skal gennemføres

ge batteriet tilbage til detailhandlen

vets indførelse i Danmark, blev der

udgangspunkt ved de kommunale

sådanne indsamlingsordninger, vil

er således ikke omfattet af produ-

af oppositionen stillet forslag om at

renovationsafgifter. Når det har

jeg se positivt på mulighederne for

centansvaret. Producenterne er

skabe mulighed for at opretholde

været muligt at implementere

at koordinere indsamlingen af bat-

med andre ord ikke forpligtet til at

den kommunale oparbejdning af

WEEE på denne måde i Danmark

terier og småt elektronikaffald.”

køre rundt til hver eneste husstand

WEEE-affald:

belaste miljøet væsentligt.

Miljøstyrelsen har i flere omgange udtalt at være enig heri.

”Med dette lovforslag foreslås

I overensstemmelse med hvor-

tet af producentansvaret.

Det forlyder, at nogle kommuner

kommunale affaldsselskaber fortsat

62 TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR

Miljøministeren svarede 2. maj 2005 hertil: "............I og med at der kommer

statsstøtteregler. Det vil konkurren-

den baggrund kan regeringen ikke

nødvendigt, at man hos de aktører,

ce- og statsstøttemyndighederne i

støtte forslaget."

som må anses at have en interesse i dette, målrettet arbejder sammen

Danmark og i EU dog tidligst kun-

et producentansvar, er der ikke

ne vurdere, når den konkrete regu-

Sagen med WEEE viser således, at

om at nå dette overordnede og for

længere et lovgrundlag for kom-

lering er på plads, eller når der

der vil være store vanskeligheder

en succesfuld ordning særdeles vig-

munernes fortsatte drift af affalds-

opstår konkrete sager i forbindelse

med at få gennemført en ordning,

tige mål. Går kommunerne efter

behandlingsanlæg efter produ-

med kommunernes administration

der sætter kommunalfuldmagten ud

andre mål, f.eks. i form af økono-

centansvarets ikrafttræden.........

af reglerne. Det har og vil altid

af kraft og som giver kommunerne

misk kompensation, er risikoen, at

Selv om ændringsforslaget nu

være vanskeligt at sikre, at der ikke

mulighed for mod betaling at ind-

kommunerne helt mister opgaven

indeholder begrænsninger i form

opstår ubillig konkurrence, når der

samle batterier i konkurrence med

og dermed også mister muligheden

af krav om organisatorisk og regn-

er fri konkurrence mellem kommu-

de private affaldsselskaber.

for via renovationsafgifterne at finan-

skabsmæssig udskillelse fra kom-

nale og private aktiviteter. Det vil

munernes øvrige drift, og selv om

give anledning til kritik fra de priva-

ge fortsat at benytte den kommuna-

der utvivlsomt vil falde udenfor pro-

der også er økonomisk mulighed

te aktører og vil derfor risikere at

le logistik ved indsamlingen af batte-

ducentordningen og som derfor alli-

for at oprette de nye selskaber, så

medføre sager, der er uhyre van-

rier, både i forhold til at opnå en høj

gevel vil lande i de kommunale ord-

kan man ikke på forhånd være sik-

skelige at afgøre på grund af

indsamlingsprocent og i forhold til

ninger eller som en del af det uøn-

ker på, at det er i overensstemmel-

manglende gennemsigtighed i de

ikke at belaste miljøet i forbindelse

skede affald i forbrændingsanlægge-

se med EU's konkurrence- og

kommunale affaldsordninger. På

med den fysiske indsamling. Det er

ne.

Miljømæssigt er det eneste rigti-

siere håndteringen af de batterier,

GIS i centrum – vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · geograf@geograf.dk · www.geograf.dk

TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR 63

Byggeriets 4. part – er det kommunen?

Kommunen skal være en aktiv part tidligt i byggeprocessen - det kan minimere fejl og mangler og skabe værdi for alle byggeriets parter.

nemarbejde og kvalitetssikre projekt-

deltagelse i forsøgsprojekter om

munalreformen betyder at kommu-

materialet så usikkerhederne fjernes

partnering har vist fordele for alle

nen bliver hovedindgang til den

før udbud og byggestart.

parter ved at inddrage kommunen

offentlige sektor og samtidig sikres

Udviklingen med stadig mere

som en aktiv part tidligt i byggepro-

der også større faglig bæredygtig-

komplekse byggeprocesser har i de

cessen. Byggesagsbehandleren er

hed, der skaber nye muligheder for

seneste 10 år medført behov for

således byggesagens proceskonsu-

at videreudvikle procesorienterede

ændringer i byggeloven med mulig-

lent, der koordinerer på tværs af alle

og tværfaglige samarbejdsformer.

/ Af afdelingleder Michael Larsen, Vejle Kommune og

heder for skøn og helheds-vurderin-

relevante afdelinger i kommunen i

Det Digitale Byggeri betyder desu-

ger i sagsbehandlingen og senest er

forhold til byggeriets eksterne parter.

den nye muligheder for digital for-

medlem af KTCs fagruppe for Byg og Bolig

der indført funktionsbaserede krav.

Bygherren får desuden afstemt for-

valtning. Vejle Kommune ønsker

Vi er alle på vej fra industrisamfun-

Formålet har været at fremme en

ventninger til alle myndighedsmæs-

inden 2009 at tilbyde en fuldt

det til vidensamfundet i en verden

mere fleksibel og dialogbaseret byg-

sige krav ved en tidlig forhåndsdia-

udbygget digital borgerservice og

med øget digitalisering og globalise-

gesagsbehandlingsproces i et gensi-

log med byggemyndigheden. Byg-

byggesagsbehandling med et scan-

ring. Denne udvikling vil både på

digt samarbejde med byggeriets par-

herren bliver også informeret om

net ejendomsarkiv og en netbaseret

kort og på lang sigt medføre store

ter. Udgangspunktet var også at myn-

dokumentationsniveau og krav til

byggemanual, så borgere og virk-

udfordringer for alle byggeriets par-

dighedsbehandling på grundlag af et

ansøgningsmaterialets omfang.

somheder via vores hjemmeside

ter. Aktuelt har byggeriet på trods af

fuldt oplyst ansøgningsmateriale kun-

Myndighedsbehandlingen kan der-

kan søge alle relevante oplysninger

bygge-boom stadigvæk et stort

ne medvirke til at tilføre byggeproces-

for starte så tidligt som muligt og

før ansøgning om byggetilladelse.

behov for øget produktivitet og kvali-

sen yderligere værdi. Praksis har dog

samtidig kan både projektudvikling

Målet er at skabe merværdi for alle

tet. Fejl og mangler anslåes årligt at

vist at ansøgningsmaterialet fra både

og projektering effektiviseres. Det

parter i form af størst mulig kvalitet

medføre tab på ca. 12 mia. kr., der

private og professionelle ansøgere

betyder optimeret værdiskabelse i

med mindst mulig resurseforbrug

opstår i hele byggeriets værdikæde i

oftest er meget mangelfuldt.

den samlede værdikæde i forhold til

set ud fra kundens synsvinkel. Det

både projektværdi og procesværdi

hedder LEAN og det afprøver vi i

form af et ufuldstændigt projektma-

Byggemyndigheden må kun vej-

teriale, svigt i byggevarer, dårlig plan-

lede og ikke rådgive - men i forhold

for byggeprojektet og byggesagsbe-

øjeblikket. I Vejle Kommune ser vi

lægning og udførelse. Dansk Byggeri

til værdiskabelse for kunden er pro-

handlingen.

således nye muligheder for innovati-

har senest peget på at indsatsen

cesorienteret myndighedsbehandling

mod fejl og mangler bør ske så tid-

med helhedsorienteret sagsbehand-

Det Digitale Byggeri

med udviklingen. Det håber vi kan

ligt som muligt i byggeprocessen og

ling og forhåndsdialog en kommunal

I 2007 træder Kommunalreformen

ske sammen med byggeriets

der skal igen sikres tid til at gen-

kernekompetence. Vejle Kommunes

og Det Digitale Byggeri i kraft. Kom-

nuværende parter.

on og vi ønsker at være på forkant

64 TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR

Biogas fra affald og gylle – for miljøet og økonomien Biogas er godt for miljøet og økonomien, men de danske rammevilkår for biogasanlæg er blandt de dårligste i verden.

/ Af Bruno Sander Nielsen, Brancheforeningen for Biogas

koen for udvaskning og dermed

gennemføres på anlægget, er en

telse med et af de billigste virke-

påvirkning af grundvand og vand-

dokumentation af selve opstartsfa-

midler. CO2-fortrængningsomkost-

miljø mindskes. Samtidig reduceres

sen, hvor de biologiske processer

ningen med biogasanlæg er kun

lugtgenerne ved udbringning af gyl-

skal løbes i gang med henblik på at

40 kr. pr. tons, hvilket er lige så bil-

len betydeligt, da en stor del af gyl-

sikre en hurtig optimering af driften.

ligt som gennemførelsen af klima-

Det er ikke tilfældigt, at dette

projekter i u-landene og Østeuropa.

lens ildelugtende komponenter er nedbrudt, og den afgassede gylle

anlæg ligger i Danmark. Der har

Det er endda væsentligt under

er tyndere. Derfor trænger den hur-

gennem 25 år været et tæt offent-

regeringens pejlemærke på 120 kr.

tigere ned i jorden i stedet for at

ligt-privat samarbejde mellem dan-

for indenlandske tiltag til reduktion

sidde på jordoverfladen eller afgrø-

ske myndigheder og virksomheder.

af udslippet af drivhusgasser.

derne.

Derfor er flere danske forsknings-

De danske rammevilkår for bio-

miljøer i den internationale elite på

gasanlæg er blandt de dårligste i

hver deres felter. Danske virksom-

verden. El produceret fra biogasan-

af et avanceret biogasanlæg på

Verdens største forsøgs- og forskningsanlæg

heder besidder enestående kom-

læg etableret før 21. april 2004

Forskningscenter Foulum – som i

Anlægget er designet, så det bliver

petencer og er blandt de bedste i

afregnes med 60 øre pr. kWt i 20

dag hedder Det Jordbrugsvidenska-

verdens største anlæg til forskning i

verden til at levere driftssikre og

år, hvorimod anlæg opført efter

belige Fakultet under Århus Univer-

videreudvikling af biogasteknologi-

effektive biogasanlæg.

denne dato får elafregningen redu-

sitet.

en. På trods af, at danske husdyr-

Den 24. august 2006 blev det første spadestik taget til opførelsen

ceret til 40 øre pr. kWt efter 10 år.

driftsanlæg, der afgasser gyllen fra

fungerer godt og er driftssikre, er

Rammevilkårene bremser udviklingen

Foulums mange forsøgsstalde sam-

der alligevel betydelige udviklings-

Anlægget i Foulum er finansieret

gasanlæg i Danmark er gået helt i

men med energiafgrøder og orga-

muligheder. Det gælder for eksem-

ved, at Danmarks JordbrugsForsk-

stå. Udover anlægget i Foulum er

nisk affald fra husholdninger og

pel med hensyn til at øge gasud-

ning afhændede fire forsøgsstatio-

der de seneste mange år ikke etab-

industrier. Dermed sikres den mest

byttet af det indfødede organiske

ner. Det sikrer anlægget mulighe-

leret nye anlæg udover et biogas-

miljøvenlige anvendelse af den

materiale, at få bedre værktøjer til

den for en fornuftig driftsøkonomi.

anlæg, der er under opførelse på

afgassede gylle som gødning. Når

at overvåge og styre de biologiske

Det står i stærk kontrast til situatio-

Bornholm. Anlægget finansieres af

den rå gylle afgasses i biogasan-

processer, så driften optimeres

nen for de mange landmænd, som

Østkraft og er dermed også opført

lægget, sker der en mineralisering

uanset blandingen af gylle og orga-

gennem en årrække har arbejdet

på specielle vilkår.

af det organisk bundne kvælstof til

nisk affald fra husholdninger og

for at etablere biogasanlæg, så de

uorganisk kvælstof, som afgrøderne

industri, samt energiafgrøder og

kan tage mest mulig hensyn til

biogasanlæg er blandt de dårligste i

kan optage umiddelbart efter

biomasse høstet ved pleje af brak-

vandmiljøet, drikkevandet og deres

hele Europa. For eksempel afreg-

udbringning. Herved forbedres gyl-

arealer og miljøfølsomme naturom-

naboer og samtidig bidrage til, at

nes tyske biogasanlæg med mini-

lens gødskningsegenskaber og risi-

råder. Blandt de første projekter der

Danmark opfylder sin klimaforplig-

mum 71 øre pr. kWt stigende til ca.

Biogasanlægget fungerer som et

gødningsbaserede biogasanlæg

Denne forringede elafregning har betydet, at udbygningen med bio-

De økonomiske vilkår for danske

TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR 65

Når gylle afgasses inden udbringning, så reduceres lugtgenerne.

1,50 kr. for mindre gårdbiogasan-

en fornyet udbygning med anlæg

indsats og internationale førerpositi-

delige fødevareproduktion i takt

læg, der anvender energiafgrøder. I

og yderligere teknologiudvikling.

on. Det er imidlertid særdeles van-

med, at miljølovgivningen skærpes.

skeligt uden at have et udstillings-

At der er et politisk ønske om at

vindue i form af et hjemmemarked,

fastholde den samfundsøkonomisk

Østrig, Spanien, Sverige ligger den

Meget stort eksportpotentiale

hvor teknologien demonstreres og

vigtige fødevareproduktion har Fol-

også betydeligt over det danske

De manglende muligheder for at

løbende videreudvikles. I kraft af

ketinget blandt andet vist ved at

niveau. Der sker derfor en rivende

sikre en fornuftig driftsøkonomi og

dansk biogasteknologis gode rygte

lovgivningen er ændret, så det nu

udvikling ikke mindst i Tyskland,

dermed for at kunne etablere dan-

kommer der mange interesserede

er tilladt at anvende husdyrgødning

hvor antallet af biogasanlæg er for-

ske biogasanlæg hæmmer ikke ale-

politikere, embedsmænd og kun-

og fraktioner heraf til energiformål

doblet på kun tre år. I Sverige sker

ne muligheden for at beskytte mil-

der fra hele verden for at se

gennem afbrænding. Folketinget

der også en betydelig udbygning,

jøet, men hæmmer samtidig dan-

anlæggene. Det er imidlertid sær-

har endvidere fjernet affaldsfor-

og den svenske miljøminister

ske virksomheders muligheder for

deles vanskeligt at overbevise dem

brændingsafgiften ved afbrænding

promoverer biogassen kraftigt i

at få en del af det kraftigt voksende

om, at de skal købe dansk bio-

af fiberfraktionen forudsat gyllen

udlandet, herunder ikke mindst i

globale marked for biogasanlæg.

gasteknologi, når de kan se, at vi

først er afgasset i et husdyrgød-

Californien på trods af, at den sven-

Globalt er der en hastigt voksende

ikke selv bruger det.

ningsbaseret biogasanlæg..

ske biogasproduktion i vid

erkendelse af ikke blot klimaudfor-

udstrækning er baseret på dansk

dringen, men også behovet for at

de biogasanlæg er der i Danmark

blive en vigtig brik til fortsat at hol-

teknologi.

beskytte drikkevandet og vandmil-

også en betydelig kompetence

de dansk biogasteknologi i den

jøet og nødvendigheden af tekno-

vedrørende biogasanlæg på rens-

internationale elite – og dermed

ringens udspil til den fremtidige

logier til at mindske gener for den

ningsanlæg og lossepladser.

skabe grundlaget for både en fort-

danske energistrategi og dermed

øvrige befolkning af husdyrproduk-

Udbygningspotentialet på disse

sat dansk fødevareproduktion og

energipolitik frem til 2025. Det er

tionen. Handelshøjskolen i Århus

områder er dog begrænsede, hvori-

udvikling af nye miljøteknologiske

håbet, at denne indeholder væs-

har for Center for Biomasseenergi

mod der er et meget betydeligt

industrier - forudsat der er til til-

entlige forbedringer i elafregningen

og Miljøteknologisk Innovation

potentiale for husdyrgødningsbase-

strækkelige midler til forskning, og

så der kan komme gang i udbyg-

(CBMI) udarbejdet en sektoranaly-

rede biogasanlæg, da kun ca. 11/2

at der samtidig skabes et marked

ningen igen. Håbet baseres på, at

se, som peger på, at der er et glo-

mill. tons ud af Danmarks 32 mill.

for biogasanlæg i Danmark gen-

der i alle partier på Christiansborg –

balt marked for biogas- og anden

tons husdyrgødning udnyttes i bio-

nem en forbedring af rammevil-

fra Dansk Folkeparti til SF – spores

gyllebehandlingsteknologi på 750

gasanlæg.

kårene.

en klar opbakning til biogasanlæg

mia. kr. over de næste 10 år.

Frankrig er elafregningen de senere år hævet til godt 1 kr. pr. kWt. og i

I skrivende stund afventes rege-

og et ønske om en udbygning. Det

Udover husdyrgødningsbasere-

Udover det meget betydelige

Danske virksomheder og det

eksportpotentiale i biogasteknologi

er vurderingen i branchen, at en

øvrige danske samfund skulle ger-

vil en indenlandsk udbygning også

afregning på niveau med det tyske

ne høste gevinsterne af den tidlige-

have stor betydning for muligheden

på 71 øre pr. kWt vil sætte gang i

re fremsynede danske udviklings-

for at opretholde den meget bety-

Forsøgsanlægget i Foulum kan

66 TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR

Overgangsplaner for deponeringsanlæg Deponeringsanlæggenes fortsatte drift skulle have været afklaret ved udgangen af 2004. Men flere anlæg mangler fortsat en afklaring af fremtiden.

/ Af cand.scient. René Møller Rosendal, RenoSam

Ministeren gav i sit svar udtryk

Et samarbejde om deponering

som man har kunnet haft til at

for sin forundring over, at man end-

af affald vil betyde, at kapaciteten

samarbejde om opgaven mindskes

nu ikke havde behandlet over-

på de videreførte anlæg strækkes -

dag for dag.

gangsplanerne færdigt i amterne,

og dermed vil der gå længere tid,

og bad derfor Miljøstyrelsen rykke

inden det er nødvendigt at investe-

ventning om, at mindst 50 % af de

Amtsrådsforeningen om at give en

re i nye anlæg, da deponeringska-

samlede anlæg lukker, og det er

status for arbejdet

paciteten ikke er uendelig, og så

derfor relevant at få vurderet den

Hvor mange overgangsplaner

stor som først antaget. Løbet er

samlede kapacitetssituation, herun-

der nåede at blive godkendt inden

snart ved at være kørt, og de år

der den regionale fordeling af

RenoSam har en begrundet for-

amterne lukkede den 31. december 2006 og opgaven overføres til Regionen vides ikke med sikkerhed. En status fra Amtsrådsforenin-

Ifølge bekendtgørelse nr. 650 om

gen 2 år efter viste, at ca. 110

deponering, skulle alle depone-

anlæg fortsat manglede en afkla-

ringsanlæg inden 16. juli 2002

ring af overgangsplanen1.

have indsendt overgangsplaner til skulle vha. overgangsplanerne vur-

Manglende godkendelse af overgangsplanerne

dere hvilke anlæg, der kunne drives

Overgangsplanerne er en forudsæt-

videre efter 2009 og under hvilke

ning for, at deponeringsanlæggene

vilkår. Tilsynsmyndigheden (Amter-

har en rimelig frist til at forholde sig

ne), nu Regionerne, skulle så vidt

til efter eventuelle krav, som amter-

muligt skal have truffet afgørelse

ne/regionerne måtte kræve for at

om alle bestående deponeringsan-

deponiet kan fortsætte driften efter

lægs fortsatte drift senest den 31.

år 2009. Hvis deponiet skal lukke

december 2004. Denne deadline

har kommuner og affaldsselskaber

har ingen af amterne overholdt.

et behov for at vide det i god tid for

tilsynsmyndighederne. Amterne

RenoSam henvendte sig derfor i

at gennemføre en nedlukning,

april 2005 til miljøministeren, hvor

uden dette medfører store sam-

vi udtrykte for vores bekymring for

fundsøkonomiske tab – og dette

amternes manglende godkendelse

har hele tiden været RenoSams

af overgangsplanerne.

store bekymring.

Figur 1: Placeringen af deponeringsanlæg som fortsætter driften efter 16. juli 2009

TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR 67

deponeringskapaciteten. Der er end-

Som det ses er der meget stor vari-

ifølge RenoSams beregninger et

at deponeringssektoren vil kun-

videre behov for at få vurderet om

ation i spredningen af anlæg inden

tab i samfundsmæssig ressour-

ne hente væsentlige gevinster.

nedlukningen af deponeringsanlæg

for de enkelte regioner.

cer på ca. 1 milliard kr., som kunne have været hentet via

vil betyde en øget transport af affald,

1 Status for amternes behandling af overgangsplaner for bestående deponeringsanlæg, Brev fra Amtsrådsforeningen til Miljøministeren 06-07-2006.

herunder behovet for en vurdering

Konklusion

øget samarbejde, hvis der hav-

af de samfundsøkonomiske og mil-

•

50 % af de samlede depone-

de været truffet afgørelse om

ringsanlæg forventes at være

anlæggenes overgangsplaner

lukket inden 16. juli 2009. Der

indenfor tidsfristen 31. decem-

Status for overgangsplanerne

vil altså ske en væsentlig ratio-

ber 2004.

I forbindelse med kortlægning af

nalisering i antallet af anlæg, og

deponeringskapaciteten i Danmark

er kun et udtryk for overgangs-

fisk variation i deponeringsan-

foretog RenoSam i september

planernes effekt.

læggenes restkapacitet på regi-

Skærpede krav til deponierne jf.

onsniveau, hvilket kan betyde,

Danmark samt Københavns Kom-

den nye deponeringsbekendt-

at der inden for en overskuelig

I sidste nummer af Teknik og

mune.

gørelse, kan få en yderligere

årrække kan blive kapacitets-

Miljø bragte vi artiklen

konsekvens for antallet af

mangel i enkelte Regioner. I

”Deponeringskapaciteten i

anlæg - særligt de anlæg som

Region Hovedstaden vil allere-

Danmark”, bladets side 62.

ikke ligger kystnært.

de nu være et behov for at

For deponier er opgjort en sam-

planlægge ny kapacitet da

Konklusionerne i artiklen var

tere på hvert enkelt anlægs situati-

let volumen på 1.238.000 m3.

behovet er stort inden for en

udtryk for midlertidige kon-

on, velvidende at mange af over-

som går til spilde ved nedluk-

kort årrække.

klusioner og der er enkelte

gangsplanerne endnu ikke var fær-

ningen den 16. juli 2009. Mere

Visse regioner skal inden for en

rettelser til denne:

digbehandlede.

kapacitet kan gå tabt, da de

kort årrække transportere det

- De samlede mængder ud-

jømæssige konsekvenser heraf.

2006 en rundspørge til Amterne i

•

Alle de adspurgte gav en tilbagemelding om status for overgangsplanerne, hvor det ligeledes var muligt for Amterne at kommen-

•

•

•

Der er tale om en stor geogra-

Rettelse

gør ikke 19 % men 17 %

Det skal bemærkes, at konse-

deponier som fortsætter kan

deponeringsegnede affald til

kvenserne af Regeringens forvente-

blive nødt til at lukke igang-

øvrige Regioner.

de udspil om "den ny affaldssek-

værende og eksisterende celler,

De deponeringsanlæg der er til-

anlægsressource udgør

tor” og implementeringen af

som endnu ikke er fyldt op pga.

bage efter år 2009 vil modtage

ikke 1 milliard kr. men

acceptkriterierne kan medføre, at

deponeringsdirektivets miljøkrav

større mængder affald fra et

endnu flere anlæg ikke længere

og indførelse i dansk lovgivning.

stadig større opland. Stigende

kan eller ønsker at fortsætte driften.

Hertil kommer en endnu større

mængder vil alt andet lige bety-

de længde på RenoSams

I figur 1 herunder ses beliggen-

volumen fra fyldpladser og spe-

de faldende enhedsomkostnin-

hjemmeside

cialdepoter.

ger for det enkelte anlæg. Det

www.renosam.dk

Lukningen af anlæg medfører

kan på den baggrund forventes,

heden af de anlæg som formentlig fortsætter driften efter 16. juli 2009.

•

•

- Den tabte samfunds- og

400 mio. kr Rapporten kan læses i sin ful-

68 TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR

SO2-emissioner ved forbrænding af mellemdeponeret affald Forbrænding af mellemdeponeret affald giver et forøget indhold af SO2 i rågassen fra affaldsforbrændingsanlæg – det viser de foreløbige resultater fra en igangværende undersøgelse.

af de foreløbige resultater. Hele undersøgelsen forventes færdigrapporteret i løbet af foråret 2007.

Baggrund og teori Emissionskrav til den rensede røggas fra affaldsforbrændingsanlæg fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003, ”Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald”, som

/ Af Dorthe Lærke Baun og

er trådt i kraft d. 28. december

Tore Hulgaard, Rambøll Danmark,

2005. For SO2 er kravet, at enten

Afd. for Affaldsforbrænding

skal alle 1/2-timemiddelværdier høj-

Figur 2. Massebalance for S gennem et forbrændingsanlæg.

st være 200 mg/Nm3 eller også skal 97 % af alle 1/2-timemiddel-

slaggen. Overslagsmæssigt regnes

være gipsplader (består primært af

værdier højst være 50 mg/Nm3,

ofte med at 30-70 % af den sam-

CaSO4), bildæk, gummi, elektro-

ligesom alle døgnmiddelværdier

lede mængde S i affaldet bindes i

nikskrot samt motor- og gearolie.

I en igangværende undersøgelse,

højst må være 50 mg/Nm3 (alle

slagge. Hermed regnes tilsvarende

Affald til affaldsforbrænding inde-

der udføres i et samarbejde mel-

grænseværdier gælder ved referen-

med en omdannelsesgrad af S til

holder typisk 2-3 g S per kg indfyret

lem 6 danske forbrændingsanlæg

cebetingelserne tør røggas og 11

SO2 på 30-70 %. Den tilhørende

affald.

(AVV, KARA/NOVEREN, KAVO,

% SO2). Indtil udgangen af år 2005

massebalance er illustreret i figur 2.

Nordforbrænding, REFA, TAS), Ram-

var SO2-kravet 300 mg/Nm3 målt

Omdannelsesgraden af S til SO2

affald om sommeren, hvor afsæt-

bøll og RenoSam, vurderes mulige

ved stikprøve. Der er således sket

afhænger både af den måde, svov-

ningsmulighederne for den produ-

årsager til højt SO2-indhold i rågas-

en betydelig skærpelse af SO2-kra-

let findes på i affaldet, af forbræn-

cerede varme er begrænset. Det

sen fra affaldsforbrændingsanlæg. I

vet, hvilket i sig selv har betydet et

dingsbetingelserne og af affaldets

mellemdeponerede affald, der

forbindelse med projektet er der

stærkt øget fokus på emissionen af

forudgående lagring (bund af silo,

typisk består af stort og småt

bl.a. gennemført kontrollerede for-

SO2.

mellemdeponi m.m.).

brændbart affald, brændes så om

søg på de 3 udvalgte forbrænd-

SO2 i rågassen stammer alene

Mange anlæg mellemdeponerer

Svovl i affald til forbrænding

vinteren. Der er indikationer af et

ingsanlæg med samtidig registre-

fra svovl (S) i det brændte affald,

stammer fra en lang række forskel-

højt SO2-indhold ved forbrænding

ring af forbrændte affaldstyper, for-

men ikke alt svovl omdannes til

lige kilder i både husholdningsaf-

af mellemdeponeret affald og

brændingsbetingelser og rågasdata.

SO2 under forbrændingsprocessen.

fald og industriaffald. Nogle af de

affald, som har ligget længe i bun-

I det følgende præsenteres nogle

En del af svovlet fra affaldet bliver i

mest betydelige kilder vurderes at

den af affaldssiloen. Dette kan skyl-

TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR 69

Figur 1. Eksempel på dagrenovation (t.v.) og mellemdeponeret affald (t.h.).

des forskellige kemiske reaktioner,

cessen. Mellemdeponeret affald

reduktion af svovl (sulfat) til sulfid.

Generelt vil dannelsen af SO2

der findes sted i affaldet i løbet af

indeholder organisk stof i større

Hvis der efterfølgende f.eks. i for-

under forbrænding både afhænge

mellemdeponeringen.

eller mindre grad. Dette organiske

bindelse med forbrændingen kom-

af mængden og bindingen af svovl

stof bliver nedbrudt under mellem-

mer oxiderende forhold, vil sulfid

i det brændte affald, ligesom karak-

omlejres ved mellemlagring, så det

deponeringen, hvorved der kom-

atter kunne omdannes til sulfat

teren af det svovlholdige affald har

bliver mere tilgængeligt for omsæt-

mer anaerobe (iltfrie/reducerende)

eller SO2.

betydning for, hvor let svovlet frigi-

ning til SO2 under forbrændingspro-

forhold, hvilket typisk fører til en

En mulighed er, at svovl kan

ves. I den forbindelse er det blandt andet erfaret, at affaldets fugtindhold kan have betydning for dannelsen af SO2 under forbrænding.

Yderligere kan forhold under selve forbrændingsprocessen (temperatur, +/- ilt m.m.) sandsynligvis have betydning for frigivelsen af svovl i forbindelse med forbrænding. Som eksempel kan nævnes, at svovl sandsynligvis både kan bindes og frigives ved forbrænding, hvor binding af svovl typisk vil ske under oxiderende (iltrige) forhold, mens frigivelse af svovl (som SO2) typisk vil ske under reducerende (iltfrie) forhold. Ved affaldsforbrænding vil der normalt både være zoner med reducerende og oxiderende forhold på forbrændingsristen.

Historiske data Data, der kan anvendes til at vurdere en eventuel sammenhæng melFigur 3. Eksempel på rågasmålinger af SO2 for perioder både med (blå kurve) og uden (pink kurve) forbrænding af mellemdeponeret affald (data fra I/S KARA forbrændingsanlæg).

lem indfyring af mellemdeponeret affald og SO2-indhold i rågassen, er

70 TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR

RESUME: På en række affaldsforbrændingsanlæg har det i nogle perioder været en udfordring at overholde de nye emissionskrav for SO2. Dette kan blandt andet skyldes højt indhold af SO2 i den såkaldte ”rågas”, som er betegnelsen for røggas, inden den er renset i røggasrensningsanlægget. Forbrænding af mellemdeponeret affald er under mistanke for at give højt SO2-indhold i rågassen, men også andre forhold som f.eks. forbrænding af specifikke affaldskomponenter med højt svovlindhold kan være af betydning.

svære at fremskaffe. Dels er der

rågassens SO2-indhold og for-

mange forbrændingsanlæg, som

brænding af mellemdeponeret

ikke har kontinuerlige rågasmålin-

affald blev der som en del af pro-

ger, og dels er det svært at frem-

jektet gennemført kontrollerede

skaffe tilstrækkeligt detaljerede

fuldskala forbrændingsforsøg med

oplysninger om det indfyrede

og uden indfyring af mellemdepo-

affald. Der findes dog enkelte data,

neret affald. Der blev gennemført

og et eksempel på sådanne data

forsøg på 3 forskellige forbrænd-

fra I/S KARA’s forbrændingsanlæg

ingsanlæg.

er vist på figur 3. (Se side 68).Figu-

ders periode. Den sidste uge af

Fuldskalaforsøg med forbrænding af mellemdeponeret affald

måleperioden er der indfyret mel-

I forbindelse med projektet er der

lemdeponeret affald sammen med

gennemført fuldskalaforsøg med

den almindelige dagrenovation

forbrænding af mellemdeponeret

(den pink kurve). Figuren indikerer,

affald på de forbrændingsanlæg,

at indfyring af mellemdeponeret

som ejes af affaldsselskaberne AVV

affald kan betyde en stigning i

I/S, I/S Nordforbrænding og I/S

rågassens indhold af SO2. Stignin-

REFA. På alle tre forbrændingsan-

gen i SO2-indholdet er dog ikke helt

læg var forsøget delt op i 2 dele,

entydig, da der også er andre korte-

én del med forbrænding af mel-

re perioder over den samlede 2

lemdeponeret affald og én del,

måneders måleperiode, med højt

hvor der ikke blev medforbrændt

SO2-indhold i rågassen. I forhold til

mellemdeponeret affald. På AVV og

perioden umiddelbart inden indfy-

Nordforbrænding blev der ved for-

ring af mellemdeponeret affald ses

brænding af mellemdeponeret

der dog en tydelig stigning i SO2-

affald indfyret omkring 30 % mel-

indholdet i rågassen. Stigningen i

lemdeponeret og 70 % blandet

SO2-indholdet vil naturligvis afhæn-

affald, mens der ved forsøget på

ge af en lang række faktorer som

REFA blev indfyret rent mellemde-

f.eks. mængde og sammensætning

poneret affald uden iblandet blan-

(især S-indhold) af det indfyrede

det affald. Som et led i forsøgene

mellemdeponerede affald, samt

blev der opsat rågasmåleinstru-

andelen af mellemdeponeret affald

menter til bestemmelse af rågas-

i forhold til den samlede indfyrede

sens indhold af bl.a. SO2. På figur 4

affaldsmængde.

er resultaterne af rågasmålingerne

ren viser et eksempel på rågasmålinger af SO2 over en 2 måne-

Figur 4. Resultater af fuldskalaforsøg på forbrændingsanlæggene AVV I/S, I/S Nordforbrænding og I/S REFA. På figurerne er vist rågassens (før røggasrensning) indhold af SO2 (korrigeret til tør røggas og 11 % ilt) for perioder både med og uden forbrænding af mellemdeponeret affald. De viste værdier er minutværdier.

I et forsøg på at få et mere detaljeret og præcist billede af en eventuel sammenhæng mellem

vist for alle 3 anlæg.

Af figur 4 fremgår det, at der i forsøgene på alle 3 anlæg var en

TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR 71

tydelig sammenhæng mellem

mellemdeponeret affald. Ved for-

der også udtaget restproduktprøver

poneret affald giver et øget SO2-

rågassens indhold af SO2 og indfy-

brænding af almindeligt blandet

(både slagge og røggasrensnings-

indhold i rågassen. Dette indikerer,

ring af mellemdeponeret affald.

forbrændingsegnet affald med et

produkt) til vurdering af, om for-

at der ved mellemdeponering af

Sammenhængen var især tydelig

vist indhold af mellemdeponeret

brænding af mellemdeponeret

affald sker en omlejring af svovl, så

ved forsøgene på I/S Nordfor-

affald, kunne der for alle 3 anlæg

affald har betydning for sam-

det ved forbrænding bliver mere til-

brænding og I/S REFA. Ved for-

konstateres en mindre stigning i

mensætningen af restprodukterne

gængeligt for omsætning til SO2.

brænding af mellemdeponeret

rågassens indhold af SO2 sammen-

(primært på svovl-indholdet).

Forbrænding af mellemdeponeret

affald var der et tydeligt højere ind-

ligning med en forsøgsperiode,

Resultaterne for restproduktanaly-

affald er dermed en større udfor-

hold af SO2 i rågassen end ved for-

hvor der ikke var brændt mellem-

serne foreligger endnu ikke.

dring for røggasrensningsanlægget

brænding af friskt blandet affald

deponeret affald.

(primært dagrenovation) helt uden

I forbindelse med forsøgene blev

Samlet viser de foreløbige resultater, at forbrænding af mellemde-

end forbrænding af almindelig blandet affald.

DAKOFA-konferencer i april: ’Den nye affaldssektor’

Affaldsrammedirektivet - efter 1. runde

- Regeringens udspil

Mandag den 23. april 2007 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

Tirsdag den 17. april 2007 kl. 09.30-16.15 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København Regeringens udspil til organisering af affaldssektoren fremlægges, høringssvarene præsenteres og konsekvenserne vurderes af sektorens aktører.

Konferencen gennemføres i samarbejde med RenoSam & affald danmark.

Forslaget til nyt affaldsrammedirektiv har nu været gennem første runde og Parlementet har opstillet en række ændringsforslag. Konsekvenserne for dansk affaldspolitik vurderes og kommenteres. Vil forbrænding fremover være bortskaffelse eller nyttiggørelse, og er det affaldshierarkiet eller LCA der skal bestemme, hvordan affaldet håndteres?

Deltagerpriser (excl. moms) DAKOFA-medlemmer……………………………………..

Ikke-medlemmer……………………………………………

Til/frameldingsfrister 11. april 2007 & 16. april 2007

2.150,3.650,-

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

72 TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR

Hvad affald ikke er, faktisk er og burde være!

Definitionen på affald er mere udtryk for politiske afvejninger end for enkelte affaldsfraktioners værdi og egenskaber.

sourcer kan gå ganske fri af regule-

blev indført første gang i EU's

troen på genbrug som sikrer afsæt-

ring og dermed slipper for den

affaldspolitik med rammedirektivet

ningen af kompost.

”værdidegradering”, som er en kon-

om affald fra 1975, er en ramme,

sekvens af at være defineret som

inden for hvilken de mest fordelag-

BioWaste Directive” er definitioner-

”affald”.

tige affaldshåndteringsmuligheder

ne i store træk sat for behandlings-

I arbejdspapirerne til et ”EU -

opstilles i rangorden. Hierarkiet

og produktkrav til kompost som

på naturens oprindelige kredsløb

fremmer for det første en systema-

handelsvare. Der er krav til affalds-

og forsøge at holde vores kunstige

tisk prioritering af forebyggelsen og

typer, hygiejne, tungmetaller, ned-

produkter adskilt fra de naturligt

reduktionen af affaldsmængderne,

brydning etc. Et biologisk behand-

forekommende og samtidigt for-

for det andet af genanvendelsen

lingsdirektiv ville ligestille kravene

søge at undgå at naturlige produk-

og endelig for det tredje af optime-

for biologisk behandling med kra-

Intuitivt virker det logisk at arbejde

ter ophobes i unaturlige store

ringen af den endelige affaldsbort-

vene for deponi og kravene for for-

for at hindre, at en ressource defi-

mængder. Det er ikke en bureau-

skaffelse.

brænding. Direktivet er dog lagt på

neres som affald. Det kan f.eks. ske

kratisk let opgave, men sund for-

ved at optimere processer, så spild-

nuft rækker langt hen ad vejen

/ Af projektchef Morten Brøgger, Solum Gruppen 1

En opfordring kunne være at se

”End-of-waste”- begrebet, - det

hylden med hidtil 3 begrundelser:

vil sige spørgsmålet om, hvornår

1) At jordstrategien først skulle

affald ophører med at være affald

behandles, 2) At strategien for

og bliver en handelsvare - er et

forebyggelse og genanvendelse

eller genvindes, hvor det er muligt

Ressourcer som falder mellem alle ”direktivstolene”

uundværligt element i EU's affalds-

skulle på plads og 3) At affaldsram-

og hvor de gavner. Ressourcen er

I øjeblikket er det vores opfattelse,

lovgivning, som dog har vist sig

medirektivet skal på plads. Den

på denne måde ikke længere

at organiske ressourcer, deres opti-

vanskelligere at håndtere på papir

gode historie er, at biologisk

affald, men kan defineres om et

male udnyttelse, genanvendelse og

end i praksis. Det er klart, at genan-

behandling ikke anses for et pro-

”produkt”.

tilbageføring til naturens kredsløb er

vendelse betinger, at produktet skal

blem på linje med forbrænding

”fanget” i et net udspændt af føl-

være funktions- og miljømæssigt

eller deponering.

nen2 er desværre, at den ikke er

gende lovgivning/begreber: Affalds-

lige så godt som alternativerne,

entydigt logisk, men at den beslut-

rammedirektivet , biowastedirekti-

men hvad nu hvis det kun er øko-

stille krav til de biologiske anlæg via

tes politisk og at beslutningen sker

vet, produktansvarsdirektivet3 og

nomisk favorabelt? Det er den store

det såkaldte IPPC4 direktiv. Det

på basis af en afvejning mellem

”End-of-Waste” - begrebet.

udfordring for ”End-of-Waste”

betyder, at der skal udarbejdes

begrebet. For kompost som er

”Best Reference” dokumenter

fraktioner er så rene som muligt og dermed sikre, at de kan genbruges

Det sære ved affaldsdefinitio-

økonomi, sundhed og miljø. Såle-

EU fastholder i de seneste

I den ny affaldsstrategi vil EU

des må det være i demokratier

afstemninger det veletablerede

Solum Gruppens forretningsområ-

(BREF) for biologiske anlæg. Ved

som vores, men det kan virke para-

princip om et ”affaldshierarki” som

de er denne diskussion dog meget

brug af denne regulering bliver det

doksalt, at nogle ”rene” ressourcer

det solide fundament, som en

lidt relevant i dag, da der ikke er

kun de store biologiske behand-

kaldes affald og forbliver affald uan-

effektiv affaldspolitik skal bygges

noget reelt økonomisk incitament.

lingsanlæg, som omfattes. BREFs

set behandling, mens andre res-

på. Begrebet affaldshierarki, der

Det er så at sige ansvarligheden og

vil blive udarbejdet af tekniske

TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR 73

arbejdsgrupper med repræsentan-

affaldet, fordi rammebetingelserne

ning for så vidt angår produktets

ter for medlemslandene og indu-

er kendte – selvsagt en uheldig

egenskaber. Produktionen reguleres

strien. IPPC direktivet gælder større

tendens i modstrid med den lang-

af miljøbeskyttelsesloven og liste-

industrielle anlæg. Det er derfor en

sigtede strategi. Det biologisk ned-

bekendtgørelsen. Der er således

smule ejendommeligt, at biologiske

brydelige affald burde i stedet ud-

ikke nogen risiko ved re-klassifice-

behandlingsanlæg, som ofte kan

sorteres, og rest-affaldet forbræn-

ring af kompost. Det er sund for-

være små, skal dækkes af dette,

des. Ved biologisk behandling kan

nuft: Hvis et affaldsprodukt kan

men ikke af specifik affaldslovgiv-

affaldsmængderne faktisk reduce-

opnå høj kvalitet og en økonomisk

ning. På den anden side kan dette

res, fordi komposten kan opnå pro-

positiv værdi, så virker det absurd

være en imagemæssig fordel.

duktstatus og bruges i stedet for

at fastholde, at produktet er affald.

gødning og spagnum.

Kompost, udspredt på land-

Deponidirektivet kan tvinge forbrændingsløsninger frem på bekostninger af biologisk behandling og recirkulering?

Kompost som højværdiprodukt

erstatter gødning og nedsætter CO2

Solum Gruppen håndterer mere

ben ville det organiske affald vende

I Direktivet om deponering af

end 100.000 ton have- og park-

tilbage til jorden – på samme vis

affald5 forpligter landene sig - som

overskud årligt fra kommuner på

som skovens blade om efteråret.

det nok er de fleste bekendt - til at

Sjælland. De ressourcer, som vi

Det virker umiddelbart fornuftigt, at

reducere mængden af organisk

modtager defineres som affald,

definere kompost som et ”produkt”

affald som deponeres. Med udgan-

men det er helt bevidst, at vi kon-

og dermed en fornybar ressource.

gen af 2009 skal mængden af

sekvent kalder det, som vi modta-

Affald eller ikke affald bør være

Noter 1 Morten Brøgger Kristensen, Projektchef Direkte tlf.: +45 4331 3003, mb@solum.com.

Se i øvrigt www.solum.com 2

Affaldsdefinitionen som angivet i affaldsdirektivet

3

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald

4

Rådets Direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening

5

Rådets direktiv 1999/31/F af 26. april 1999 om deponering af affald

brugsjord, forbedrer jordstrukturen, udslippet. Uden menneskets indgri-

organisk affald til deponi reduceres

ger for have- og parkoverskud. Vi

et spørgsmål om at sikre, at der

til 35% af den mængde, som i

producerer produkter af dette som

ikke sker en uhensigtsmæssig

1995 blev deponeret. Disse

sælges og gør nytte. For os er der

ophobning eller direkte miljøskade

mængder kan nyttiggøres ved for-

tale om en råvare - selv om den

pga. materialer eller stoffer som

brænding eller recirkuleres gennem

må udvindes og forarbejdes. Risiko-

ingen vil have. Da begrebet affald

biologisk behandling. Recirkulerin-

en for forurening ved håndtering af

har en negativ klang bør produkter

gen tæller højere i affaldshierarkiet,

have- og parkoverskud er da også

og ressourcer ikke defineres som

men til gengæld er vilkårene for

ganske minimal.

affald uden grundige overvejelser om muligheden for genanvendelse

biologisk behandling mere usikre,

Miljøreguleringen fjernes ikke fra

fordi lovgivningen er under udvik-

et produkt eller en produktion, selv-

eller oparbejdning. Kompost bør

ling. Det kan betyde, at europæiske

om det ikke kaldes affald. Kompo-

derfor kategoriseres som et produkt

kommuner vælger at brænde alt

sten bliver i dag reguleret som gød-

og reguleres som sådan.

74 TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR

Samlegebyr for erhvervsaffald Østre Landsret afsagde for et par år siden en principiel dom om kommunernes mulighed for at opkræve samlegebyrer for anvist erhvervsaffald.

/ Af advokat Henriette Soja, DLA Nordic A/S og afdelingsleder Jesper Raad Petersen, Miljøafdelingen, Herlev Kommune

ne sket som et samlegebyr, dvs. at

gebyr kan kommunalbestyrelsen

gebyret dækker alle kommunens

tage udgangspunkt i de samlede

udgifter til behandling af erhvervs-

kommunale omkostninger på

affald, der er omfattet af en anvis-

affaldsområdet og fordele dem

Resume

ningsordning.

efter gennemsnitsbetragtninger.

Den 30. januar 2004 afsagde

Kommunalbestyrelsens fastsættel-

Østre Landsret en principiel

et samlet gebyr fik kommunerne

se af et samlet gebyr for virksom-

dom om kommunernes mulig-

ved miljøbeskyttelsesloven af

heder… skal dog fortsat inden for

hed for at opkræve samlegeby-

1991. Indtil da havde kommunerne

rimelige grænser svare til den ydel-

rer for anvist erhvervsaffald.

skullet føre separate regnskaber for

se, som leveres eller stilles til rådig-

Dommen har betydning for de

hver enkelt affaldsordning i kom-

hed for den enkelte bruger, der ud

kommuner, som enten

munen.

fra en gennemsnitsbetragtning må

opkræver eller ønsker at

antages at have gavn af ordningen.”

opkræve gebyrer efter samme

Denne mulighed for at opkræve

Med vedtagelsen af den nye Herlev Kommunes erhvervsaffalds-

miljøbeskyttelseslov i 1991 blev

gebyr bestod og består stadig af et

der imidlertid ved miljøbeskyttel-

Ved et samlegebyr kommer virk-

som Herlev Kommune. Østre

basisgebyr, der er ens for alle er-

seslovens § 48 indført en mulighed

somhederne ikke til at betale for

Landsrets dom blev anket til

hvervsejendomme i kommunen, og

for, at kommunerne kunne vælge i

nøjagtig den mængde og type

Højesteret af den grundejer,

et arealbestemt beløb, hvorefter virk-

stedet at opkræve et samlet gebyr

affald, som virksomheden produce-

der i sin tid havde anlagt sag

somhederne betaler en fast pris pr.

for alle udgifter på affaldsområdet,

rer. I stedet betaler virksomheden

mod Herlev Kommune. Sagen

bebygget kvadratmeter. Gebyret

således at affaldsområdet i kom-

en andel af kommunens samlede

for Højesteret blev imidlertid

opkræves dog kun for erhvervsejen-

munen blot samlet skulle ”hvile i

udgifter til håndtering af alt anvist

hævet, og landsretsdommen

domme, der har en størrelse på

sig selv”.

erhvervsaffald – uanset om virk-

står derfor ved magt.

over 50 m2, og der bliver ikke bereg-

I stedet for at holde regnskab

net gebyr for de kvadratmeter af en

over udgifter og indtægter inden

erhvervsejendom, som ligger over

for hver affaldsordning kan kom-

eller lignende retningslinjer

somheden bruger de kommunale tilbud.

Baggrunden for indførslen af

7.500 m . Det var denne arealbe-

munerne i stedet vælge at fastsæt-

samlegebyret var at give kommu-

stemte gebyrordning, som Østre

te ét gebyr på baggrund af de sam-

nerne en mulighed for at forenkle

Landsret skulle vurdere lovligheden

lede udgifter til håndtering og bort-

administrationen af affaldsgebyrer-

af.

skaffelse af affald.

ne og dermed forhåbentlig billig-

Samlegebyret

legebyret fremgår det af forarbej-

Opkrævningen af gebyrer for

derne til lovændringen, at:

2

Vedrørende beregning af sam-

erhvervsaffald er i Herlev Kommu-

”Ved fastsættelsen af et samlet

gøre affaldsordningerne.

førslen af samlegebyret i praksis

Selv om baggrunden for intro-

voldt kommunerne mange proble-

duktionen af samlegebyret således

mer. Baggrunden er, at miljøbeskyt-

synes enkel og klar, har selve ind-

telsesloven intet siger om, hvordan

TEKNIK & MILJØ I DEN NYE AFFALDSSEKTOR 75

et samlegebyr rent faktisk kan

uden skelen til de enkelte brancher

mune ret i, at en gebyrordning på

afgørende er derfor ikke, hvilket

beregnes: skal gebyret fordeles på

ud fra den tankegang, at jo større

området for det anviste erhvervsaf-

parameter kommunerne anvender,

baggrund af virksomhedernes

en virksomhed er rent fysisk, jo

fald kan være rimelig og lovlig, selv

men at parameteret fører til en

størrelse, antal ansatte, branche

mere affald producerer den. Herlev

om den ikke baserer sig på bran-

rimelig gebyropkrævning.

eller helt andre parametre?

Kommune fandt ordningen rimelig,

chedifferentiering.

At det nødvendigvis må være

fordi den betød, at virksomhederne

Landsrettens begrundelse for

Miljøstyrelsens klare holdning, at

tilnærmelsesvis kom til at betale for

dommen efterlader ikke tvivl om, at

grunden for overhovedet at give

der kun kan beregnes et samlege-

den mængde affald og den type

det eneste krav for at anse en sam-

kommunerne mulighed for at

byr for ensartede brugergrupper, og

affald, som de producerede. Ord-

legebyrordning for lovlig, er, at den-

opkræve et samlet gebyr – nemlig

at der følgelig skal foretages en

ningen i Herlev Kommune er ikke

ne kan anses for rimelig ud fra en

at skabe en let administrerbar

branchedifferentiering mellem virk-

udtryk for nogen form for millime-

gennemsnitsbetragtning. I det helt

løsning for kommunerne. Lige

somhederne.

terretfærdighed, og det er derfor

centrale afsnit af dommens

meget hvilket parameter, der væl-

klart, at nogen virksomheder beta-

præmisser hedder det:

ges ved fastsættelsen af samlege-

Før og under retssagen var det

Denne holdning har Miljøstyrel-

sådan, hænger sammen med bag-

sen bl.a. givet udtryk for i ”Vejled-

ler mere for deres affaldsbortskaf-

ning 4/1994 om bortskaffelse,

felse, end de ville have betalt, hvis

af en arealberegning må endvidere

beskrive virksomhedernes reelle

planlægning og registrering af

det affald, de producerede, blev

i overensstemmelse med forarbej-

affaldsmængde, bl.a. fordi affalds-

affald” og i flere vejledende udtalel-

målt og vejet. Omvendt betaler

derne til loven anses for rimelig ud

frembringelsen og behandlingspri-

ser. Miljøstyrelsen har således

andre virksomheder mindre.

fra en gennemsnitsbetragtning,

serne er dynamiske og varierer

hvortil bemærkes, at der ikke ses at

over tid. Det vigtigste er derfor, at

adskillige gange udtalt, at der kun

Men det er en ordning, der er

”Gebyret beregnet på grundlag

byret, vil parametrene aldrig kunne

kan opkræves et samlegebyr for

let at administrere – den kan

være krav om ensartede gebyrer i

en given ordning samlet set kan

ensartede brugergrupper, og at der

beregnes på baggrund af BBR – og

forhold til ensartede brugergrupper

anses for rimelig og fornuftig, uden

sjældent vil være tale om ensarte-

sikrer, at Herlev Kommunes udgif-

ved anvisningsordninger.”

at det hele går op i matematiske

de brugergrupper for erhverv.

ter til administration af gebyrop-

Det afgørende for lovligheden af

beregninger og uforholdsmæssige

Miljøstyrelsens krav om bran-

krævningen ikke eksploderer i for-

et opkrævet samlegebyr er derfor,

chedifferentiering har tvunget kom-

søget på at skabe millimeterretfær-

at gebyret inden for rimelige

munerne ud i administrativt håb-

dighed for kommunens virksomhe-

grænser svarer til den ydelse, som

des, at de enkelte kommuner kan

løse ordninger, hvor kommunerne

der.

leveres eller stilles til rådighed for

fastsætte enkle gebyropkrævninger

den enkelte bruger.

på affaldsområdet, som ikke druk-

har forsøgt at differentiere gebyrordningerne efter Miljøstyrelsens retningslinjer.

Østre Landsrets dom af 30. januar 2004

I Herlev Kommune valgte man

administrationsomkostninger. Østre Landsrets dom sikrer såle-

Kommunerne har derfor fri

ner i administrationsomkostninger.

adgang til at vælge de parametre,

Et hensyn, der netop var baggrun-

der skal fastsætte deres gebyrop-

den for, at lovgiver ønskede at give

at opkræve gebyret afhængigt af

Østre Landsret har ved sin dom af

krævning, så længe gebyret over-

kommunerne mulighed for at fast-

virksomhedens fysiske størrelse

30. januar 2004 givet Herlev Kom-

ordnet kan anses for rimeligt. Det

sætte et samlet gebyr.

76 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

KTC-nyt

Valg til kredsbestyrelser: I 4 af de 5 kredse er der foretaget følgende valg til kredsbestyrelserne: KTC Hovedstaden Formand

Nye medlemmer i perioden 1. februar - 28. februar 2007 Teknisk direktør

Claus Enevoldsen, Faxe Kommune

Ingeniør

Jane Olesen, Frederikshavn Kommune

Forsyningschef

Carsten Nystrup, Gentofte Kommune

Vej- og Parkchef

Lars Bach, Esbjerg Kommune

Direktør

Flemming Storgaard, Morsø Kommune

Teknik- og miljøchef

Jeppe Søndergaard, Holbæk Kommune

Helle Søberg,Teknisk direktør, Herlev

Næstformand

Ejvind Mortensen, Teknisk direktør, Frederiksund

Sekretær

Bjarne Holm Markussen, Teknisk direktør, Lyngby

KTC Sjælland Formand

Hans H. Klint, Teknisk direktør, Slagelse

Næstformand

John Kusz, Direktør, I/S Fasan

Sekretær

Carsten Torrild, Teknisk direktør, Ringsted

KTC Syddanmark Formand

Thorbjørn Sørensen, Teknik- og Miljødirektør, Middelfart

Næstformand Sekretær

Kjell Stochfish, Teknisk direktør, Aabenraa Jens Kristian Fonnesbeck, Teknisk direktør Nordfyn

KTC Midtjylland

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Vi har fået ny, forbedret hjemmeside - klik ind og læs mere om kuserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Vandløbslovgivning og -administration - grundkursus........................26.-27. mar.

Procesteknik 1....................................................................................................26.-28. mar.

Tilslutningstilladelser til offentlig kloak....................................................28.-29. mar.

Jordforurening, undersøgelsesmetoder og risikovurdering.................29.-30. mar.

Administration af naturbeskyttelseslovens §3.........................................11.-.12. apr.

Betalingsregler/vedtægter for spildevand ................................................12.-.13. apr.

Miljøgodkendelser i industrien.....................................................................12.-.13. apr.

Håndtering af jord............................................................................................16.-.17. apr.

Landbrugstilsyn og -administration............................................................18.-.19. apr.

Akut beredskab på renseanlæg og ledningsnet ......................................23.-.24. apr.

Beredskab og indsats ved akutte forureninger .......................................23.-.24. apr.

Procesteknik 2....................................................................................................25.-.27. apr.

Dambrugssagsbehandling ..............................................................................26.-.27. apr.

Grundkursus i afløbssystemer..................................................................................7. maj.

Sikkerhed og sundhed på genbrugsstationer.............................................7.- ..8. maj.

Kommunale råstofopgaver...............................................................................8.- ..9. maj.

Luftemission........................................................................................................10.- 11. maj.

Restaurering af mindre vandløb ..................................................................14.-15. maj.

Udledningstilladelser, renseanlæg og RBU ...............................................15.-16. maj.

VVM - industri mm. ..................................................................................................21. maj.

Spildevandsafledning i det åbne land.......................................................21.-22. maj.

Grundkursus for naturplejere........................................................................21.-22. maj.

Formand

Ib Riskjær Hansen, Teknisk direktør, Lemvig

Næstformand

Søren Hjortshøj Kristensen, Teknisk direktør Odder

Sekretær

Vac

På grund af vejret måtte den stiftende kredsgeneralforsamling i KTC Nordjylland udsættes til den 16. marts 07.

Kreativt seminar om veje!

Vejdirektoratet indbyder til et krea-

des i praksis i den nærmeste frem-

tivt seminar den 14. maj 2007 for

tid og eventuelt indgå i en demon-

at samle gode ideer til at bygge

strationsstrækning, som vil blive en

Fremtidens Vej og skabe innovation

del af Vejdirektoratets kommende

i den danske vejsektor.

udbud på udvalgte strækninger.

Man skal således udvælges til at

For at være med til at bygge Frem-

deltage i seminaret som skal have

tidens Vej kan man sende et forslag

40 deltagere. Forslag skal indsen-

til et eller flere af de elementer,

des senest 1. april.

som man mener, er en vigtig del af Fremtidens Vej. Det er ikke væsent-

Se mere om initiativet i artiklen på

ligt, at man kan dokumentere lange

side 38 og på Vejsektoren.dk.

erfaringer, men det er væsentligt, at Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

elementet kan udføres eller anven-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 77

Nye kompetencer gennem udstationering - stadig plads til nogle få kommuner

at vare så lang tid. Det kommer an på hvad I vil opnå med den enkelte udstationering. I håndbogen til projektet er der værktøj til at fastlægge udviklingsmål for udstationeringen, neringens varighed.

Kapitlet ”Oversigt” gennemgår på tre sider projektets perspektiver og

Sådan gøres det: Hvis I har en eller

metode, og er samtidig enbrugsanvisning til håndbogen.

tingelser på tværs af offentlig og

flere medarbejdere, som I ønsker

valtninger til at deltage i projektet

privat sektor.

at udstationere, eller hvis I ønsker

I får ny inspiration og viden til

at stille jer til rådighed og modtage

arbejdspladsen.

udstationerede medarbejderne fra

•

jekt, der gennemføres og ledes af

I profilerer jer som en arbejds-

en anden arbejdsplads, giver I os

rede 8 kommuner* , som er i gang

plads, der giver gode udviklings-

besked. Så aflægger vi jer et besøg

med at forberede deres deltagelse

muligheder. Det giver bedre

for at diskutere mulighederne.

i projektet, og der er plads til at

trivsel og bedre muligheder for

yderligere nogle få kan være med.

at rekruttere nye medarbejdere.

KL og IDA i fællesskab. Der er alle-

•

http://ida.dk/Ansat/Karriere+og+ kompetence/Projektet+Mobil+La ering/

og derudfra kan I tilpasse udstatio-

KL indbyder hermed tekniske forMobil Læring. Det er et KTO-pro-

Den finder du her:

Høringssager: I perioden 1. feb. – 28. feb. 07 her faggrupperne afgivet svar i

Tilmelding: Hvis du er interesseret i at din forvaltning deltager, kontakter

følgende sager: Forslag til beslutningsgrund-

du Gert Ahrentecht Jensen i KL's

lag for et dansk slutdepot for

overenskomstkontor, gaj@kl.dk.Vi

lav- og mellemlavt affald

beder om tilmeldinger senest man-

Forslag til lov om ændring

dag den 26. marts 2007.

af lov om planlægning (Bypoli-

Hvis du vil vide mere: Til Mobil

tik mv.)

Læring er der lavet en lille hånd-

Materiale vedr. sager om

bog, som gennemgår både prakti-

byggeri med økonomiske kon-

ske og mere overordnede spørgs-

sekvenser.

mål.

Kom på GRATIS seminar om software til byggebranchen Formålet med Mobil Læring er at

• I profilerer jer over for medarbej-

styrke de kommunale tekniske for-

dere, der måske ellers ikke ville

valtningers evne til at tiltrække,

tænke på jer som en mulig

udvikle og fastholde ingeniørviden.

arbejdsplads.

Det sker gennem kortere udstationeringer af ingeniører og andre

Mange muligheder: Udstationering

medarbejdere i ingeniørlignende

kan gå begge veje: En kommune

jobs. Formålet er også at styrke

kan udstationere en ingeniør til en

samspillet mellem tekniske forvalt-

privat virksomhed eller til en anden

ninger og private leverandører - fx

forvaltning. Kommunen kan tilsva-

entreprenører og rådgivende ingen-

rende modtage en ingeniør som

iører - og mellem forvaltninger ind-

gæst. Der er ikke noget krav om at

byrdes.

udstationering skal være to-vejs – man kan sagtens udstationere en

Fordele ved at deltage:

ingeniør uden samtidig at modtage

•

en.

I får et konkret kompetenceløft – uden den store investering.

•

I får en øget forståelse af for-

En udstationering kan vare op til

skellige kulturer og arbejdsbe-

seks måneder, men behøver ikke

Oplev hvordan du kan øge effektiviteten og tilmed spare penge ved brug af de rigtige IT-værktøjer.

78 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

KL's Ledertræf 2007 Nye kommuner - ledelse med

ambitioner, vilje og nytænkning, og

ambitioner! Sæt kryds i kalenderen:

som kan række ud over de nære

Tirsdag den 17. april 2007. Her

sammenhænge og relationer.

løber KL's Ledertræf 2007 af stabe-

Kom og bliv udfordret og få ny

len. Ledertræffet er for kommuner-

energi og inspiration til dit lederjob:

nes chefer og ledere – fra topchef til decentral leder.Vi skaber en are-

•

forskere og kunstnere

debat på tværs af kommunegrænser, ledelsesniveauer og sekto-

•

ner til dit ledelsesarbejde

kår, kendetegn, metoder, relationer udgør kemien eller magien i god ledelse. God ledelse er forudsæt-

Deltag i temamøder og debatter med konkret viden og visio-

rer – om de mange forskellige vilog holdninger, som tilsammen

Oplev veloplagte oplæg fra offentlige og private topchefer,

na for en levende og vedrørende

•

Bidrag til interaktiv videndeling og refleksion i videnbasaren.

www.kl.dk

ningen for at leve op til de visioner og udfordringer, som kommunerne står overfor. Det kræver ledere med

KL’s Barometerundersøgelse Nu iværksætter KL en undersøgelse af kommunernes prioriteringer og udfordringer på teknik- og miljøområdet. Hvilke spørgsmål og allerede gjorte erfaringer står vi med rundt om i de nye tekniske forvaltninger - hvad rører sig lige nu?

Det får alle kommuner nu lejlighed til at give udtryk for i KL’s barometerundersøgelse. Den skal bidrage til, at vi i KL kan lære medlemmerne bedre at kende, så vi bedre kan målrette vores indsats i fremtiden, og det er målet, at undersøgelsen skal være årligt tilbagevendende.

Midlet er spørgeskemaer, som sendes ud til både medarbejdere og tekniske chefer. Det er således en oplagt mulighed for at være med til at præge det fremtidige arbejde i KL’s Kontor for Teknik og Miljø.

Samtidig skal barometerundersøgelsen bidrage til en øget dokumentation af kommunernes indsats på teknik- og miljøområdet, hvor ikke mindst arbejdet med de nye opgaver vil være i fokus. Emnerne kan være alt indenfor natur, affald, plan, byggeri og trafik mv. og vil variere fra år til år. På den måde kan vi få alle de gode historier, de nye ”best practices”, men også de dyrekøbte erfaringer frem, som alt sammen udgør en både værdifuld og vigtig viden.

Det hele skal munde ud i dokumentation, som præsenteres på KL’s teknik- og miljøkonference Politisk Forum, og som også kan videreformidles i pressen, ligesom den selvfølgelig skal bruges i KL’s daglige arbejde.

Med venlig hilsen og på forhånd tak for hjælpen!

For yderligere information, kontakt: Fuldmægtig Sofie A. Jensen på 33703861/saj@kl.dk eller student Astrid Binderup Jørgensen på 33703376/abj@kl.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 79

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ.

Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FASC/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMD Borgerservice, DecentralAffaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77.

E-mail: info@dlanordic.dk • www.dlanordic.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.

Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.

E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø.

Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.

E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup.

Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.

E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.

E-mail: stena@stenamiljo.dk www.stenamiljo.dk Vi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BADEBROER OG BADEANLÆG NBC Marine ApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard.

Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk www.nbcmarine.dk

Leverandør til teknisk forvaltning BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00.

Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE AGRAF byplanlæggere.

Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

EJENDOMSMÆGLERE KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinger Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

ENERGIBESPARELSER AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BETON OG STENVARER Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,6230 Rødekro.

Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov.

Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger.

Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

GADE- OG PARKINVENTAR MASTELLONE - Projekt, tlf. 38285853 • www.mastellone.dk Indretning af uderummet. Lev. af plantekummer mv.

Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.

E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund.

80 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: info@veksoe.com • www.veksoe.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, busstop, miljøstationer, belysning.

Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm.

Tlf. 97 37 30 33 E-mail: nn@westline.dk • www.westline dk Udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø.

Tlf. 98 14 32 00.

Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).

Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.

Novem Park 51, 7500 Holstebro.

Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart.

Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.

E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.

MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata Danmark Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14.

Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • info@geodata.dk Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66.

Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.

Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows.

Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS og ESRi. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby.

Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup.

Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.

E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk Rådgivning og konsulentydelser inden for teknisk Nopmåling, kortlægning, digital billedbehandling, ortofoto og GIS.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk

GRØNNE OMRÅDER, -VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge.

Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Tage Kamsager, Landskabsarkitektur & Driftsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted.

Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.

E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, ar bejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge.

Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.

E-mail: bt@b-t.dk www.b-t.dk og www.bti-as.dk Havne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolanterner, mole- og havnebelysning.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk Professionel rådgivning inden for alle former for havne- og vandbygning samt geoteknik.

Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering, udbud, projektledelse og fagtilsyn.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 81 RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.

E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.

E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne.

SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup.

Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand.

Tlf. 70 13 66 66.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på www.skanska.dk

IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

KORTFREMSTILLING

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69.

Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

KULTURMILJØ Meldgaard Consult, Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14.

E-mail:info@meldgaardconsult.dk www.meldgaardconsult.dk Rådgivning, miljøvurdering og løsning af opgaver om kulturarv i byer og landskaber.

LABORATORIER KLOAKERING, TRYKSAT Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.

E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.

Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dk Drikkevands-, spildevands- og jordanalyser.

Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser, drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

LUFTFOTO KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Leverandør til teknisk forvaltning

BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.

Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.

E-mail: sk@scankort.dk • www.scankort.dk

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.

E-mail: aca@carlbro.dk • www.acoustica.dk Afdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.

Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 17. danmark@ingemansson.com www.ingemansson.com Akkrediteret rådgivning om akustik støj og vibrationer.

Brug hovedet - før du bruger penge.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ Kim Neider Skov- og vandløbsservice Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDRIVNING Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.

Knusning og maskinudlejning. Levering af sand, sten og grus.

NEDSIVNING Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev.

Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk Landsdækkende BOKN forhandlere: nyrup plast a/s, 4296 Nyrup.

Tlf. 57 80 31 00.

Sjælland, øerne og Bornholms amter.

Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken.

Tlf. 98 99 91 88.

Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.

Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99.

Vejle og Århus amter.

Tønder Beton A/S, 6270 Tønder.

Tlf. 74 72 17 33.

Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dk Sintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11.

Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31.

Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.

Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01 LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

82 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.

E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk LPS 2000 systemet for tryksat kloakering

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39.

Fax 43 62 08 07.

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.

E-mail: peter.marxen@skanska.dk. www.skanska.dk Rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet "Kontrolordning for ledningsrenovering".

RÅDGIVNING Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00.

Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.

Tlf. 39 75 70 00.

Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.

Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier.

Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00.

E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyan-

læg.

Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur,geometri samt videooptagelser.

VEJMAN/VEJOPS.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Vianova System Denmark AS, Dusager 8, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.

E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

SCANNING Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.

Få tilbud.

SLAMBEHANDLING Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64 Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69 e-mail: saa@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: slam@milieuservice.dk • www.milieuservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbæk A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Afløbsregulatorer.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: ere@ncc.dk Ledningsrenovering med totalløsning: TVinspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com www.uponor.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassi-ner. R E Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.

E-mail: km@kemira-miljoe.dk www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.

Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@janolsson.dk · www.janolsson.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 83 PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere.

TOILETBYGNINGER DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.

Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.

DS 455.

Leverandør til teknisk forvaltning VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

VEJUDSTYR VARMEFORSYNING

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29.

E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S, Østerled 28, 4300 Holbæk.

Tlf. 59 44 05 65 www. fokdalspringvand.dk Design, konstruktion, renovering af springvand til det offentlige rum, sevice aftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.

Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80.

E-mail: sales@rockdelta.dk www.rockdelta.com støjdæmpning og vibrationsisolering. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

VANDFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE HedeDanmark A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hededanmark.dk

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. info@scanvaegt.dk • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer og andet vejeudstyr.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.

E-mail: VBS@Burcharth.dk - http://www.Burcharth.dk TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..

Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt.

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

Vejsalt.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen.

Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.

E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro.

Tlf. 96 13 30 00. kyndestoft@vip.cybercity.dk www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42393

Al henvendelse til: KTC/Abonnement Tlf. 8921 2113