Teknik & Miljø - november 2008

NOVEMBER 2008 • NR.11

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS O G H AV NE I NGE NI ØRE N

De nyuddannede kan vælge og vrage Teknik- og miljøsektoren må gå nye veje i rekrutteringen

Prioriterer kommunerne trafiksikkerhed?

Miljøministeriet spænder ben for miljøgodkendelse af husdyrbrug

TEMA: Veje og trafik

Teknisk Forvaltning på jobmesse!

Øresundssamarbejde om spildevand

Bonus og samarbejde i driftskontrakter!

Bæredygtighed er helt ude i skoven

Opdragsgiver: Bikubefonden

For os handler bæredygtighed om at forbedre de klimamæssige, økonomiske og samfundsmæssige forhold gennem innovation og ansvarlighed. Det er vores bidrag til, at livskvaliteten sikres – også i fremtiden.

Svanninge Bjerge på Sydfyn er et eksempel på tankegangen hos Grontmij | Carl Bro. Vi genskaber landskabet, som det så ud i 1700-tallet ved at etablere lyse skovområder med lave bevoksninger. Dette har bl.a. skabt forbedrede livsvilkår for den sjældne syvsover-hasselmus.

Vil du også udvikle bæredygtige løsninger med 360 graders omtanke? Send en SMS med ”GMCB” til 1919 eller se mere på www. fremtidsvisioner.dk

Svanninge Bjerge. Naturgenopretning af 475 hektar skov.

Rådgivning og projektledelse.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Kommunerne og trafiksikkerheden De kommunale budgetter fik vidt forskellige udfald i de to store hovedstadskommuner. Mens Københavns Kommune skærer i trafiksikkerheden, går Frederiksberg den modsatte vej og satser på området.

Ifølge Ib Doktor, formand for KTC’s faggruppe for veje, trafik og trafiksikkerhed, så tager kommunerne generelt opgaven med trafiksikkerhed alvorligt Og med hensyn til kampagnedelen har der været et godt samarbejde mellem kommunerne og vejcentrene.

Læs fra side 16

Veje og trafik!

Vejforum 2008 er på trapperne! Konferencen er med mere end 800 deltagere et vejsektorens omdrejningspunkter og vi benytter anledningen til at bringe en række artikler med fokus på alt fra trafiksikkerhed til design af byporte og broer!

Nogle af vores artikelforfattere kan du også finde som oplægsholdere på Vejforum 2008.

Læse mere om Vejforum på www.vejforum.dk

Til kamp mod ressourcemangel Vejsektoren – og teknik- og miljøområdet - står over for en af de største udfordringer nogensinde: ressourcemangel i form af medarbejdermangel! Tre ledere inden for sektoren giver deres bud på, hvad der skal til for at modvirke problemstillingen. Det handler bl.a. om nye samarbejdsformer og om at løfte i flok.

Læs også om, at KTC sammen med en række kommuner under mottoet ”Teknisk forvaltning skaber virkeligheden!” optræder på jobmesser rundt i landet for at synliggøre de mange spændende opgaver og muligheder som forvaltningerne byder på.

Læs side 32

Havnens erhvervsmæssige betydning Alle i by og omegn ved, hvor havnen er. Havnen har stor betydning og bevågenhed fra kommune og erhvervsliv. Alligevel er det overraskende, at betydningen er så stor, som vi nu ser dokumenteret rundt omkring. Det er både den erhvervsmæssige, økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning, skriver Danske Havne i et af foreningens indlæg.

Læs fra side 46

Holstebro–Næstved t/r Chefgrupperne i Holstebro og Næstved har etableret et uformelt erfasamarbejde. Det giver inspiration, udvikling og er også et frirum for drøftelse af ledelsesudfordringer.

Umiddelbart synes det ikke at være det mest oplagte netværkssamarbejde, når Holstebro i Vestjylland og Næstved på Sydsjælland finder sammen. Men uanset geografien og de 300 km som skiller kommunerne, så bidrager samarbejdet til at styrke og udvikle ledergrupperne.

Læs fra side 62

4

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder NOVEMBER 2008 • NR.11

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN

De nyuddannede kan vælge og vrage Teknik- og miljøsektoren må gå nye veje i rekrutteringen

Prioriterer kommunerne trafiksikkerhed?

Miljøministeriet spænder ben for miljøgodkendelse af husdyrbrug TEMA: Veje og trafik

Teknisk Forvaltning på jobmesse!

Øresundssamarbejde om spildevand

Bonus og samarbejde i driftskontrakter!

Foto: Søren Wesseltoft.

Fagbladet Teknik & Miljø Hersegade 20, 1.th 4000 Roskilde Fax 46 33 53 63 Redaktion: Chefredaktør, cand. techn. soc.

Michael Nørgaard Andersen (ansv.)

Tlf. 46 33 53 60 E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk Journalist Kristian Jørgensen Tlf. 46 33 53 62 Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 46 33 53 61 E-mail: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13.

Telefax 89 21 21 14.

E-mail: ktc@ktc.dk

Nyt fokus i samspillet mellem politikere og administration / Af direktør Christian Bjerg, Aalborg Kommune, medlem af KTCs bestyrelse

ret forvaltning, hvor der er så omfattende og sammensat en drift, at det ganske enkelt ikke lader sig gøre for ledelsen til stadighed at have føling med mange kon-

Vilkårene for ledelsen af Teknik- og miljøforvaltningerne

krete enkeltsager. Direktøren for Teknik- og Miljøforvalt-

har ændret sig betydeligt i de seneste år. Der bliver sat

ningen vil ofte ikke have grundlaget for at løse en kon-

fokus på Teknik- og Miljøforvaltningernes faglige bidrag

kret bygge-, vej- eller miljøsag for udvalgsformanden,

til løsninger af tidens store udfordringer på klimaområ-

selvom det skulle være givet som løfte til borgeren

det, miljø- og naturområdet, energiområdet, og samtidig

nede i Brugsen om lørdagen.

har strukturændringerne i den kommunale verden yder-

Det er derfor nødvendigt, at der i en god dialog mel-

Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk

ligere sat fokus på kvalitet, rationalisering, effektivisering

lem det politiske og det administrative niveau gøres op

og udmøntning af stordriftsfordele i de nye og større

med forventningerne til, at enkeltsager kan afklares på

UDGIVER:

kommuner.

samme måde, som det tidligere er foregået i mange

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening

Kan vi under de givne omstændigheder leve op til

mindre kommuner. Der skal udvikles en professionalis-

forventningerne? Ja, - det både kan vi og skal vi, men

me på såvel det politiske som på det administrative

samtidig er det givet, at det kræver en professionalise-

niveau, hvor rollefordelingen mellem politik og admini-

ring af samspillet mellem den administrative og den

stration tydeliggøres.

I den kommunale tekniske verden ses nu en ten-

Sats: Grafikom A/S

politiske ledelse af teknik- og miljøforvaltningerne

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

af de mange parter, som er involveret i at løse opgaver-

te med til de nye og større kommuner som Teknik- og

ne på det tekniske område. Det er et karakteristisk træk

Miljødirektør vælger at stoppe. Meget tyder på, at netop

Abonnementspris: Kr. 590,00 + moms om året for 11 numre

ved de nye og større organisationer, som er blevet byg-

forventningen til, at man så at sige er i stand til at

get op, at de indeholder en højere grad af specialisering

fortsætte i rollen som teknisk chef, og samtidig kan

på de enkelte fagområder. Dette har været en nødven-

varetage den mere strategiske rolle som teknik- og mil-

dig udvikling for at kunne håndtere de flere, større og

jødirektør, får mange til at stoppe.

Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl.

I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling

ISSN 1902-2654

Der er ingen tvivl om, at dette kræver en stor indsats

mere komplicerede opgaver, som kommunerne nu skal

dens til, at flere af de tidligere tekniske chefer, som fulg-

Hvis vi fortsat skal have attraktive teknik- og miljøfor-

løse. Dermed ændres ledelsesopgaven fra at have

valtninger, hvor det til stadighed er muligt at rekruttere

fokus på den faglige sparring i enkeltsager, til i højere

dygtige og visionære ledere, er det nødvendigt at vi gør

grad at have fokus på strategi, økonomi, processer,

os klart, hvordan dette samspil mellem det politiske og

koordinering og personaleledelse.

det administrative niveau kan professionaliseres. Det er

Et sådan skift i ledelsesopgaven vil nødvendigvis give

afgørende at vi forstår, at forudsætningen for at denne

et skift i samspillet mellem den administrative og den

højt specialiserede organisation kan fungere er, at der

politiske ledelse og der opstår let et dilemma mellem

skabes tydelige politiske mål, rammer og prioriteringer

de politiske forventninger til en meget direkte og kon-

og at forvaltningen herefter overlades administration og

kret faglig viden om og kendskab til enkeltsager, og de

styring med plads til at udvikle den faglige kvalitet, som

forudsætninger, der er for ledelse i en stærk specialise-

også er et af tidens store krav.

VI VEDLIGEHOLDER OG ANLÆGGER VEJE EFTER SAMTALE-METODEN WWW.NCC.DK

Jo tidligere vi bliver inddraget i processen, jo bedre bliver resultatet. Både kvalitetsmæssigt og økonomisk.

Og for alle involverede parter. Det kalder vi partnering.

Uanset om det drejer sig om at vedligeholde eller anlægge veje. For kun ved at have diskuteret alle problemstillinger igennem inden vi går igang, kan vi være sikre på, at det er det rigtige vi går igang med.

6

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold Veje og trafik

42 I 3D-print som værktøj til kompliceret bro Ud fra flade tegninger er det er ikke let at forestille sig en bro, der vrider sig i flere retninger. Men en 3D-plotter kan lave en detaljeret model.

16 I Kommunerne prioriterer trafiksikkerhed forskelligt De kommunale budgetter fik vidt forskellige udfald for trafiksikkerheden. I forvejen er antallet af trafikdræbte steget, efter kommunerne overtog ansvaret.

18 I Fast fartkontrol på vej – men næste trin er allerede på vej Et forsøg med permanent, ubemandet fartkontrol er i gang.

Men en bedre løsning er allerede tilgængelig.

22 I Cykelfremkommelighed i København

Danske havne om havne 46 I Havnens erhvervsmæssige betydning Havne har stor betydning for den erhvervsmæssige udvik ling – nu kan en metode bidrage til at måle betydningen.

48 I Havne og søfart bidrager med klima løsninger Danske Havne lavet et klimaudspil, der sætter fokus på havnenes og søfartens muligheder for at reducere CO2udslippet.

København arbejder målrettet på at nå sit mål om, at 50 % benytter cyklen til arbejde og uddannelse. Det kræver investeringer i cykelinfrastrukturen.

24 I Indsatsplan for sikker fodgængertrafik i København Målet i Trafiksikkerhedsplan for Københavns Kommune er at reducere alvorlige personskader med 40 % uanset den voksende trafik.

26 I Byporte – hvordan gøres designet trafiksikkert?

Hvordan kan designet af en byport gøres tilstrækkeligt tra fiksikkert? Det forsøger Trafitec at besvare i en analyse for Vejdirektoratet.

Diverse 50 I Øresundssamarbejder om spildevandskilder til miljøskadelige stoffer KILDESAMARBEJDET har fundet og reduceret spildevandskilder til udledning af miljøskadelige stoffer. Nu er projektet afsluttet, men samarbejdet fortsætter.

54 I Enkel terrænmur kan realisere Carlsbergs vision Udnyttelse af regnvandet som ressource til at skabe byliv, attraktive uderum og alternativt grundlag for byplanlægning er noget, vi alt for sjældent oplever.

32 I Til kamp mod ressourcemangel Vejsektoren står over for ressourcemangel i storskala. Tre ledere inden for sektoren giver deres bud på, hvad der skal til.

34 I Teknisk forvaltning skaber virkeligheden!

58 I Bonus og samarbejde i grønne driftskontrakter Slots- og Ejendomsstyrelsen anvender et bonussystem i kontrakter for havedrift. Formålet er at kvalificere samspillet med tjenesteyderen i den daglige drift.

Den gode fortælling om de spændende opgaver i de tekniske forvaltninger er ikke nået ud til de studerende.

36 I Samarbejde mellem kommuner og politi om særtransporter Kommunerne bør få deres vejnet klassificeret og tilført klasse for vej og bro og dermed undgå gentagne ”forhandlinger” med politiet.

38 I Er infrastrukturen klar til skybrud?

Ikke mange tvivler på, at klimaet vil ændres kraftigt. Er du og din kommune klar til at møde udfordringerne fra fremtidens klima?

62 I Holstebro – Næstved t/r Chefgrupperne i Holstebro og Næstved har etableret et uformelt samarbejde. Det giver inspiration og frirum for drøftelse af ledelsesudfordringer.

64 I Holstebro ønsker vækst!

En del af Teknisk Forvaltning i Holstebro er flyttet til NUPARK – en udviklingspark med offentlige og private virksomheder.

66 I Miljøministeriet spænder ben for miljøgodkendelse for husdyrbrug Ifølge formænd for syv teknik- og miljøudvalg har et nyt system negative konsekvenser for sagsbehandlingstiden af miljøgodkendelser.

Nyt 68 I Erhvervsnyt 18

54

70 I KTC-nyt

Foto: Aerodan Luftfoto

Tillykke med den nye M3

COWI er en ledende, innovativ rådgiver inden for de tre E’er: s Engineering n INGENI RTEKNIK s Environmental Science n MILJ s Economics n SAMFUNDS KONOMI COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 4.500 medarbejdere hver især er det på deres.

Kgs. Lyngby Ringsted Aalborg Viborg Århus Vejle Silkeborg

45 97 22 11 45 97 19 00 99 36 77 00 98 79 69 00 87 39 66 00 76 42 64 00 87 22 57 00

Kolding Esbjerg Aabenraa Svendborg Odense Holstebro

76 33 86 00 79 18 17 77 73 75 45 50 62 21 43 11 63 11 49 00 96 13 72 30

www.cowi.dk

8

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Ny minivarmepumpe skal varme fremtidens lavenergihuse

Forskere:

Teknologisk Institut tester lige nu en minivarmepumpe, der er særligt

Drop bioethanol til fordel for biokemikalier

egnet til fremtidens lavenergihuse, der ikke har brug for meget var-

EU's og de danske politikeres satsning på, at bilerne skal køre på bio-

me. Den nye varmepumpe har en virkningsgrad på mellem 3,5 og 4

ethanol lavet af planter og affald, er helt forkert. I stedet skal der

ved gulvarmedrift i forhold til direkte elvarme. Lige nu bliver den

udvikles teknologier, så biomassen kan erstatte den olie og naturgas,

første primitive prototype testet i kølelaboratoriet på Teknologisk Insti-

der i dag anvendes til kemiske ingredienser i for eksempel læbestift,

tut.

plastic og maling, mener danske forskere. For det er der større mil-

”De første effektivitetsmålinger ser meget interessante ud,” siger Per Henrik Pedersen fra Teknologisk Institut, der er projektleder på

jøfordele og flere penge i. ”Politikerne risikerer at undertrykke den mest attraktive teknologi og fremelske løsninger, der ikke giver mest klima og energi og mest

udviklingen af minivarmepumpen.

Varmepumpen vil anvende en specialudgave af Danfoss-kompres-

mening økonomisk, hvis de subsidierer biobrændstof, men ikke bio-

sorer, der netop har en høj virkningsgrad, og som anvender et natur-

kemikalier,” siger projektdirektør i Haldor Topsøe, Claus Hviid Chri-

ligt kølemiddel som Prosan (R290). Nu vil parterne undersøge, om

stensen.

man kan gøre minivarmepumpen endnu mere effektiv ved at kapaci-

Også professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet mener, at

tetsregulere varmepumpens kølesystem, der anvender motorer med

det er forkert at satse på biobenzin, da han frygter, det fastlåser forsk-

permanente magneter.

ningen i et spor, der aldrig bliver rentabelt.

Derudover vil projektgruppen opbygge tre forskellige prototyper af

”Det er stupidt ud over alle grænser. Vi skal satse der, hvor bio-

varmepumpen. Alle tre prototyper designes til at udnytte jordvarme

massen udnyttes så intelligent som muligt – ellers skyder vi os selv i

eller eksempelvis solfangere, spildevand, afkastluft og lignende, skri-

foden,” siger han.

ver energistyrelsen på deres hjemmeside. Projektet vil fortsætte ind i

Satsningen på biobenzin har ifølge forskerne en kort levetid, da

2009, hvor man nærmere vil studere blandt andet driftsøkonomien i

den sparsomme biomasse på sigt helt sikkert vil blive brugt til fly-

de nye pumper. Minivarmepumpe kan komme på markedet i løbet

brændstof og til at fremstille de langt mere værdifulde kemikalier. Her

af nogle år.

kan olien nemlig ikke erstattes med andet end biomasse.

Kilde: Ing.dk

Klimaminister Connie Hedegaard (K) fastholder udviklingen af andengenerations bioethanol for at kunne sænke transportens

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma

afhængighed af olie og udledning af CO2. ”Vi skal holde alle spor åbne. Derfor skal vi fortsætte udviklingen af side

andengenerations biobrændstoffer og støtte andre transportteknolo-

Grontmij I Carl Bro A/S

2

Colas A/S

35

gier,” siger hun.

NCC Roads A/S

5

Pankas A/S

40

Kilde: Ing.dk

COWI A/S

7

Flygt

41

Orbicon A/S

9

Skov & Landskab

45

RGS 90 A/S

11

Vejdirektoratet

47

Akzo Nobel A/S

13

Dakofa

49

Epoke A/S

14

Elsparefonden

53

ALECTIA A/S

15

Schultz Information A/S 57

Det luner, men vil ikke sætte en stopper for, at håndværkere i bygge-

OK grøn anlæg A/S

59

sektoren bliver arbejdsløse. Arbejdsgiverne i Dansk Byggeri kalder

Byggeriet Evaluerings

Milliardinvestering luner i byggebranchen

Center

17

Tankegang

61

aftalen om en milliard ekstra til at bygge skoler, institutioner, idræts-

GC Riber Salt A/S

19

Miljølaboratoriet

67

anlæg og ældreboliger et skridt i den rigtige retning.

Elbek & Vejrup A/S

21

Ferskvandscentret

70

Geograf A/S

25

COK

70

Niras A/S

29

Wavin A/S

76

Vianova System Danmark

30

Rambøll A/S

31

Det Biovidenskabelige Fakultet

Pengene vil lune i en periode, hvor byggebranchen oplever færre ordrer og dermed også må sige farvel til medarbejdere, vurderer Lars Storr-Hansen, administrerende direktør i Dansk Byggeri.

"Vi er meget positive. Det giver god mening, for vi har gennem en længere periode oplevet faldende beskæftigelse i byggeriet. Det vil ikke stoppe faldet i beskæftigelsen, men vil lune i en situation, hvor konjunkturerne er ved at vende. Vi har ikke regnet nøjagtigt på, hvad effekten vil være, men det vil helt bestemt hjælpe," siger Lars Storr-

33

Hansen til Ritzau.

Kilde: Borsen.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Regeringen vil sylte landdistriktspenge EU's landdistriktsprogram i Danmark er i overhængende fare for at blive mindre end hidtil antaget næste år. Ifølge Altinget.dk vil fødevare-

2008 - og altså kun udnytte ca. 60 pct. af rammen.

Regeringen lovede imidlertid både i sit eget regeringsgrundlag fra

minister Eva Kjer Hansen (V) kun hjemtage en del af de penge, der

2005 og i en forespørgselsdebat i Folketinget i november 2006, at

er til rådighed inden for landdistriksprogrammets rammer i 2009.

alle pengene ville blive hjemtaget - blot først senere i programmets

Dermed skal der ifølge regeringens plan i det kommende år gives

løbetid. Men i det nye regeringsgrundlag fra 2007 er løftet om fuld

færre penge til miljø- og naturbeskyttelse samt vækst og innovation i

hjemtagning af EU-midlerne pludselig faldet ud - og med forlydender

de danske landdistrikter, end der oprindelig var lagt op til. Det er imid-

om, at regeringen heller ikke ønsker at udnytte rammen i 2009, er

lertid en idé, der møder modstand i Dansk Folkeparti:

der voksende bekymring blandt Folketingets partier:

"Vi vil ikke være med til at skære ned. Der er jo nok af opgaver:

"Vi har hele tiden haft på fornemmelsen, at det ville ske. Men det

Der skal skabes arbejdspladser i landdistrikterne, sættes projekter i

er jo at snyde på vægten, når vi via vores medlemskab af EU har

gang med fødevarer, og kompetencen i lokalområderne skal udnyttes.

mulighed for at fremme miljø og projekter i landdistrikterne," siger

Det er meget vigtigt for os," siger Dansk Folkepartis miljøordfører Jørn

Socialdemokraternes fødevareordfører, Bjarne Laustsen.

Dohrmann til Altinget.

EU's nuværende landdistriktsprogram løber fra 2007-2013 og er

Den danske stat er forpligtet på at støtte landdistriktsprogrammet med et beløb, der svarer til støttebeløbet fra EU. Hvor stort et beløb,

for Danmarks vedkommende på godt 6 mia. kr., svarende til ca. 900

der skal hentes i EU-penge, har derfor også betydning for den danske

mio. kr. om året. I slutningen af 2006, da der blev forhandlet om for-

finanslov, og det kan i sidste ende derfor blive afgjort mellem finans-

delingen af midler for den nye periode, enedes regeringen og Dansk

minister Lars Løkke Rasmussen (V) og Dansk Folkepartis finansord-

Folkeparti dog om kun at hjemtage ca. 560 mio. kr. i både 2007 og

fører Kristian Thulesen Dahl.

”Der bliver gratis is til alle !”

Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på

De fleste kommuner er i gang med at tilpasse sig det nye klima.

Tal med en samarbejdspartner der ser sammenhængen mellem forsyning, natur, vandressourcer og fysisk planlægning.

Derved kan I opnå: • Færre gener ved oversvømmelser • Bedre vandmiljø • Brug af regnvand som element i byen • Det bedste udbytte af investeringer www.orbicon.dk

10

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Lønhop til kommunale ingeniører

Grønne råd er en succes

Lønforskellen mellem offentligt ansatte

Kommunerne har taget rigtig godt imod opfordringen fra interesseor-

og privatansatte ingeniører er for stor.

ganisationerne til at oprette grønne råd. 86 kommuner har oprettet

Med den begrundelse stemte medlem-

et grønt råd, otte kommuner er endnu ikke afklaret, og blot fire kom-

merne i fagforeningen AIR tidligere på

muner har besluttet ikke at oprette et.

året nej til den kommunale overens-

At der er grønne råd i kommunerne skyldes et stort pres fra flere

komst, men i virkeligheden står det ikke

interesseorganisationer. Ved kommunesammenlægningen blev

helt skidt til med ingeniørernes løn.

ansvaret for natur og miljø overført til de nye kommuner, og blandt

Nye tal fra forbundet IDA’s lønstati-

andre Friluftsrådet så behovet for et forum, hvor kommunen kunne

stik viser, at de offentligt ansatte inge-

få sparring fra interesseorganisationer, brugergrupper og det lokale

niører i 2008 har fået den største løn-

erhvervsliv.

forhøjelse i de 15 år, statistikken er ble-

Sammensætning, arbejdsopgaver og arbejdsmetoder i de grønne

vet opgjort. Mellem 2007 og 2008 steg lønnen med 7,0 procent,

råd varierer fra kommune til kommune. De grønne råd anvendes

mens kollegerne i det private erhvervsliv fik 6,7 procent ekstra. Mel-

ofte som dialogfora i den tidlige debatfase, hvor de kan give inspirati-

lem 2006 og 2007 fik de offentligt ansatte ingeniører 3,7 procent

on og sparring i forhold til de overordnede retningslinjer.

mere i løn. ”Min første tanke var, at tallene måtte være forkerte, men de er

I nogle kommuner fungerer det grønne råd hovedsageligt som rådgivende organ i forhold til de emner, som kommunen ønsker

helt rigtige. Det er et historisk resultat, som man virkelig må glæde

sparring til. I andre kommuner bidrager det grønne råd til at sætte

sig over,” siger AIR-formand Ole Høyer til Ingeniøren.

fokus på nye aktuelle emner.

Han forklarer, at ingeniørerne er blevet bedre til at udnytte de

Kilde: Friluftsrådet

lokale lønpuljer. Derfor fortryder han heller ikke, at han anbefalede et nej til overenskomsten. ”De seneste år har vi arbejdet på, at der skulle ske noget lokalt, fordi vi ved, at de offentlige arbejdspladser har et stort behov for de kompetencer, ingeniørerne besidder. Så det er rart at se, at arbejdsgiverne i år har været nødt til at betale for det. Det viser, at de kan fin-

"Grøn" forskning i Norden får økonomisk indsprøjtning

de pengene, hvis de vil tiltrække ingeniørarbejdskraft,” konstaterer Ole Høyer.

De næste fem år får nordisk forskning inden for klima, miljø og energiområderne en seriøs økonomisk saltvandsindsprøjtning. 350 mio. kr. er der sat af til nordisk forskning inden for seks forskellige pro-

Janni Kjær bag ny klimapris

gramområder.

En million kroner er på højkant, når klima- og energiminister Connie

Rasmussens (V) nordiske globaliseringsinitiativ, som han indledte i

Hedegaard og Simon Spies Fondens formand, Janni Kjær, overrækker

2006. På en række områder ville den danske statsminister have de

Simon Spies Fondens klimapris til den mest innovative og opfindsom-

nordiske lande til at geare sig endnu bedre til den globale udvikling.

me måde at spare på energien og kæmpe for klimaet.

Herunder på forskningsområdet, hvor temaerne klima, miljø og ener-

Simon Spies Fonden med formand Janni Kjær i spidsen har besluttet at uddele en klimapris, som bliver givet til folkene bag projekter, der

Saltvandsindsprøjtningen er resultatet af statsminister Anders Fogh

gi i forvejen spiller en stor rolle for de nordiske lande.

Men selv om 350 mio. kr. lyder som et pænt beløb, så var

går nye veje og tænker innovative tanker i kampen for at nedsætte det

beløbet og forskningsinitiativet i første omgang tænkt meget større.

globale CO2-udslip og mindske den globale opvarmning.

Det siger dekan Frede Blaabjerg, Aalborg Universitet, som har siddet

”Et stort og altafgørende problem er ændringerne i klimaet og de følger, dette har fået og i endnu højere grad vil få i fremtiden. Derfor

med i den gruppe, der har udpeget de seks delområder, som pengene vil blive udbudt inden for.

har Fondens bestyrelse besluttet at donere en million kroner til en kli-

"Vi havde oprindeligt større ambitioner. Tanken var, at vi ved at

mapris, som skal administreres af Klima– og Energiministeriet,” siger

lægge 5-600 mio. kroner i puljen kunne skabe nogle nordiske kon-

Janni Kjær.

sortier, som blev så stærke, at de kunne trække yderligere midler til

Kriteriet for prisen er, at vinderen enten skal stå bag et pilotprojekt,

fra blandt andet EU's rammeprogram. Inklusive internationale forsk-

som kan hjælpes i produktion, eller en allerede etableret idé, der har

ningsmidler var vi oppe at snakke faktor 10 i forhold til det nuværen-

bidraget på en ny facon og gjort en forskel. Ansøgningsfristen er 15.

de budget," siger Frede Blaabjerg.

januar 2009 og prisen vil blive uddelt medio februar.

Kilde: Klima- og Energiministeriet

Kilde: Altinget.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

Glæde og undren over finanslov i KL ”Paradoksalt” kalder Kommunernes Landsforening det, at der så kort tid efter de benhårde økonomiske forhandlinger om anlægsloftet alligevel er ekstra milliarder til at bygge og renovere for. Regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt, at kommunerne over de næste to år kan bruge to milliarder mere på at bygge skoler, daginstitutioner, sportshaller og ældreboliger. I 2009 kan kommunerne bruge seks milliarder i stedet for de aftalte fem, og i 2010 kan de bruge syv milliarder i stedet for de aftalte seks. ”Det er tilfredsstillende, at presset fra kommunerne under økonomiforhandlingerne trods alt har givet genhør,” siger Erik Fabrin (V), formand for Kommunernes Landforening, til Berlingske.dk.

Han kalder det dog også paradoksalt, at aftalen falder så kort tid efter, at kommunerne og regeringen indgik en økonomiaftale, hvor anlægsloftet netop var et stort anstødssted. ”Det kunne de jo sådan set godt have sagt noget før. Nu har vi

Fordi kommunerne for så relativt kort tid siden har været ude at skære i anlægsbudgetterne, vil ekstra penge betyde, at en række

kæmpet i kommunerne for at overholde budgetrammerne. Vi har

udskudte projekter ganske enkelt kan flyttes tilbage til 2009. Derudo-

brugt meget energi og er nået i mål. Og så er det da pudsigt, hvis

ver kan Fabrin ikke endnu sige noget om, hvor meget aftalen kommer

man nu mindre en måned efter godt kan finde pengene,” siger Erik

til at betyde.

Fabrin.

Kilde: Berlingske.dk

12

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Midtjylland skal køre på biodiesel

DR laver serie om planlægning

I starten af det nye år kan århusianerne tanke biodiesel - baseret på

I 8 halve timer sætter DR1 og DR2 fokus på, hvordan det foregår, når

kødaffald - på tankstationen. Biodiesel baseret på kødaffald fra Daka

Danmark udvikler sig. Det sker med serien ’plan dk’, som er en rejse

bliver tilgængeligt på 65 tankstationer i Århus i starten af det nye år,

gennem planlægningens Danmark fra Nordjylland til Lolland, fra Fanø

efter Daka Biodiesel har underskrevet en endelig kontrakt med Færd-

til Nørrebro.

selsstyrelsen.

"Daka og oliebranchen har arbejdet indgående med at forbedre

Danmark et planlagt land. Vi har love, som skal sikre, at alt det, der er

brændstoffets kvalitet, så det nu er klart til at sælges iblandet almin-

uden for vores vinduer i både by og land, udvikler sig efter vedtagne

delig diesel til forbrugere fra benzinstationer i Århus Kommune,"

regler. En af de vigtigste love er Planloven. Den sørger for, at borger-

siger civilinginør Niels Frees fra Færdselsstyrelsen, der administrerer

ne bliver hørt, når en kommune har planer om at rejse vindmøller på

forsøgene, i en udtalelse til Færdselsstyrelsens nyhedsliste.

landet eller højhuse i et historisk bymiljø.

Færdselsstyrelsen har i forvejen tre andre store projekter i gang med blandt andet Teknologisk Institut og Odense Kommune omkring

Uanset love og regler bliver der næsten altid debat og ballade, når

rapsolie og vegetabilsk olie. De i alt fire projekter sigter imod at opnå

der laves noget nyt. For lige meget hvor der skal bygges eller laves

teknisk erfaring med anvendelse og forsyning med biodiesel i biler,

om, så er der en nabo. Derfor er planlægning konflikt.

lastbiler, og busser og har en budgetramme på i alt 60 mio. kr.

Website til serien på dr.dk/plandk Kilde: DR

Kilde: Landbrugsavisen

DI imod tvangsrute for lastbiler Tunge lastbiler bliver fra 1. december forment adgang til indre by i København. Samtidig vil der blive sat skilte op, der gelejder lastbiler over 18 ton fra Nordhavn og videre. Det vedtog Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten den 30. oktober på et møde i Københavns Borgerrepræsentation.

DI Transport er modstander af forslaget, fordi det er unødvendigt og har en negativ påvirkning på miljø- og klima. Derfor var DI også meget tilfredse, da København droppede beslutningen om at indføre en ’tung trafik-zone’, der reelt ikke har nogen effekt.

DI Transport mener, at tvangsruten for lastbiler ikke vil øge sikker-

Flere midler til dansk klimaforskning

heden, men i stedet give øget udledning af CO2 og partikler. DI Transport er generelt forundret over, at Københavns Kommune som vært for klimatopmødet i 2009 introducerer forslag, som vil øge Dan-

De politiske forhandlinger om de såkaldte globaliseringsmidler er på plads. Det betyder blandt andet, at der vil være 750 millioner kroner i 2009 og 1 milliard kroner i 2010 til forskning i energi. Og der skal bruges 43 millioner kroner på klimaforskning i 2009.

"Det er et historisk højt beløb. Aldrig nogensinde har der været sat så mange penge af til energiforskning. Vi har fordoblet midlerne på bare fire år. De grønne teknologier er fremtidens vækstområder, som vil skabe både job, vækst og udvikling i Danmark. Men sådan en udvikling kommer ikke fra markedet alene. Staten skal hjælpe med til, at de bedste og mest levedygtige teknologier bliver udforsket, udviklet og afprøvet, så de klarer overgangen fra idé til marked. Derfor er det så afgørende, at vi prioriterer penge til forskning og udvikling," kommenterer klima- og energiminister Connie Hedegaard.

Eksporten af dansk energiteknologi til udlandet er i vækst. I 2007 rundede værdien af eksporten 52 milliarder kroner. Det er 13 procent højere end året før.

Kilde: Klimaupdate.dk

marks udledning af CO2 med 2.800 tons årligt.

Kilde: DI Transport

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13

14

TEKNIK & MILJĂ˜ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

-),*Œ2)'4)' ' , !4 & Œ 2 % " % + ‰ - 0 % , 3 % %0/+% (#7 #)49 #/-") &/2 3+% 0-

6Â?SKESPREDERE GIVER STOR m EKSIBILITET I INDSATSEN MOD GLATTE VEJE IDET SAMME KÂ’RETÂ’J KAN ANVENDES TIL BĂ?DE PRÂ?VENTIV SPREDNING OG TIL SPREDNING VED SNE ELLER IS

Politikere i Århus imod grøn fupstrøm Fupstrøm, varm luft og pengemaskine. UpopulÌrt problembarn har füet mange navne, siden det er kommet frem, at den grønne strøm müske ikke er helt sü grøn alligevel. �Ja, jeg vil i alt fald kalde den alt andet end grøn,� siger Laura Hay (V) fra Århus Byrüd. Venstre er sammen med den noget usÌdvanlige samarbejdspartner Enhedslisten nu ved at fü sat en stopper pü Århus' indkøb af grøn strøm. �Vi bruger cirka en million kroner pü et grønt strøm-certifikat, der

3PREDNING AF SALTOPLÂ’SNING ER DEN MEST MILJÂ’RIGTIGE GLATFÂ’REBEKÂ?MPELSE I BYOMRĂ?DER

IDET MAN REDUCERER SALTMÂ?NGDEN BETYDELIGT 3AMTIDIG OPNĂ?S EN HURTIGT OPTÂ’ENDE EFFEKT

siger, at Århus Kommune für sin strøm fra vindmølleenergi. Men den vindmølleenergi bliver jo brugt uanset om vi betaler millionen eller ej,� siger Laura Hay. Dermed kommer der nu politisk konsekvens af den seneste tids debat om grøn strøm. Elsparefondens sekretariatschef GÜran Wilke har tidligere udtalt, at det eneste grøn strøm kan bruges til, er at pudse sin miljøglorie med. Og formanden for Sammenslutningen af Danske Energiforbrugere, Mogens Bßlow, har opfordret til, at kunderne i stedet køber CO2-kvoter. Pü den müde sikrer man sig, at der rent faktisk bliver produceret mindre CO2.

Kilde: Ing.dk

% 0 / 3 !4 š s ' 0 3 3 4 9 2 % 4 3 0 2 % $ . ) . ' &ORDELE VED %PO3ATš s "EDRE TRAl KSIKKERHED s "EDRE ARBEJDSMILJ’ FOR

CHAUFFÂ’RER s !LTID OPTIMAL OG ENSARTET

GLATFÂ’REBEKÂ?MPELSE s 2EDUCERET SALTFORBRUG

REDUCEREDE OMKOSTNINGER OG

REDUCERET MILJÂ’BELASTNING

OM METER DREJ TIL VENSTRE

Ny forening vil certificere grøn it It-branchen skal vÌre mere bevidst om miljø-dimensionen. Og pü sigt skal der skabes en mÌrkningsordning, som certificerer grønne løsninger inden for it-infrastruktur. Det er nogle af visionerne i en ny forening, Klima-it.

Ifølge foreningen kan der pü it-omrüdet gøres meget for at nedbringe energiforbruget og mindske udledningen af CO2. I dag stür it for cirka to procent af den samlede CO2-udledning, og langt størstedelen stammer fra den praktiske anvendelse af it-produkter. Derfor ser Klima-it det som et mül at udarbejde anbefalinger og vejledning om, hvordan grøn it kan implementeres, sü der büde kan spares energi og penge. Den nye forening har oprettet et sekretariat og en hjemmeside, som skal fungere som videnscenter for medlemmerne.

"Vi vil samle alle interessenter i en forening, som skal udvikle standarder, dele viden og pü sigt certificere grøn it, og vi skal gøre det

+ONTAKT DIN LOKALE SÂ?LGER FOR MERE INFORMATION 3ALGS OG SERVICECHEF *OHN /VERGAARD *ENSEN 4LF JOJ EPOKE DK

*YLLAND OG &YN +URT !NTONSEN 4LF KA EPOKE DK

3JÂ?LLAND 3Â’REN (ANSEN 4LF SHA EPOKE DK

med metoder, som er økonomisk fordelagtige. Kun derved für vi opmÌrksomheden fra samtlige it-organisationer," siger Jeppe Andersen, der er en af initiativtagerne.

Kilde: Comon.dk

Danmarks største arbejdsmiljørådgiver

ALECTIA People er Danmarks største arbejdsmiljørådgiver. Med 160 konsulenter løser vi opgaver over hele landet og følger også med vores kunder til udlandet. Vi rådgiver om arbejdsmiljø på alle niveauer og forbedrer produktiviteten samt det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Vores rådgivere er eksperter i de nyeste arbejdsmiljøtendenser og sikrer dermed vores kunder øget værdi.

Læs mere på www.alectia.com ALECTIA People er blevet tildelt The European Agency Good Practice Certificate af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur. ALECTIA People har tidligere været kendt under navnene Dansk Arbejdsmiljø, Byggeriets Arbejdsmiljøcenter og JobLiv Danmark.

16

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK

Kommunerne prioriterer trafiksikkerhed forskelligt De kommunale budgetter fik vidt forskellige udfald i de to store hovedstadskommuner. Mens Københavns Kommune skærer i trafiksikkerheden, går Frederiksberg den modsatte vej og satser på området.

Samme billede tegner sig rundt om i landet.

ingen samlede tal for de kommunale budgetter for trafiksikkerhed, men en stikprøve blandt en række kommuner viser store forskelle.

Rudersdal Kommune afsætter for eksempel yderligere fem millioner kroner til området i 2009, mens kommuner som Djursland, Frederiksværk og Odder holder trafiksikkerheden på smalkost.

Ifølge direktøren for Rådet for Større Færdselssikkerhed, Anders Rosbo, skyder kommunerne sig

/Af Kristian Thomas Jørgensen

selv i foden ved at nedprioritere trafiksikkerheden. Kommunerne er nu ansvarlige for 80 procent af det danske vejnet og har efter kommuKøbenhavn slår sig op på at være

nalreformen overtaget udgifterne til

en god cykelby, men budgettet for

efterbehandling af trafikofre fra

2009 tegner ikke godt for de visio-

amterne. Derfor bør kommunerne

ner. Trafiksikkerhedsprojekter for 50

komme væk fra kassetænkning,

millioner kroner annulleres. Projekter for 88 millioner kroner udsky-

Direktør Anders Rosbo, Rådet for Større Færdselssikkerhed: Kommunerne skyder sig selv i foden ved at nedprioritere trafiksikkerheden

på teknik- og miljøsiden, henter sig ind mange gange på sundhedsom-

des, og det samme gør nye cykelstier for 51 millioner. Til stor fortviv-

mener Rosbo. For det, de bruger

Frederiksberg Kommune deler

lelse for teknik- og miljøborgmester

mange trafikanter med Køben-

Klaus Bondam (R).

havns Kommune, men her går

stier og øger derudover indsatsen på skolevejene.

kostningerne. ”Kommunerne bør sætte sig op i helikopteren og se helhedsorien-

man en helt anden retning med

Trafiksikkerhed betaler sig

teret på, hvad de kan spare på

skoleveje gør, at København bliver

trafiksikkerheden. Kommunen, som

I det hele taget viser de kommuna-

sundhedsområdet, hvis de satser

en mere trafikusikker by. Oven i

bryster sig af at være Danmarks

le budgetter, at trafiksikkerhed i en

på teknik- og miljø. Nu har de fået

købet er pengene til trafikadfærds-

mest cyklende, har afsat 18,4 milli-

tid med stramme budgetter er vidt

regningen for behandling af trafiku-

kampagner helt skåret bort,” siger

oner til trafiksikkerhed, yderligere

forskelligt prioriteret rundt omkring i

held, og derfor bør de tænke over

han til Information.

fire millioner til udbygning af cykel-

kommunerne. Der foreligger endnu

helheden. For trafiksikkerhedsmæs-

”Udskydelsen af forbedrede

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK 17

sige tiltag nedbringer sundhedsud-

Ulykker på de små veje!

gifterne,” siger Anders Rosbo.

Er det kommunernes skyld?

Antallet af trafikdræbte er steget

På trods af en stor stigning i antallet af dræbte i trafikken, så bliver det ifølge en ny DTU-rapport stadigt mere sikkert at færdes i trafikken.

markant, siden kommunerne overtog opgaven i forbindelse med kommunalreformen. Det er dog ikke til at sige, om det skyldes, at

En stigning i antallet af trafikdræbte fra 2006 til 2007 på 33 % - et antal dræbte på i alt 406 – er for stor

kommunerne ikke har varetaget

og gør det svært at nå den officielle målsætning om under 200 trafikdræbte i 2012.

De fleste trafikdrab – over 80 % - sker ifølge Vejdirektoratets statistikker på de kommunale veje, men

opgaven lige så godt som amterne.

stigningen i dræbte - og tilskadekomne - er primært sket på motortrafikveje og motorveje.

I maj 2005 stillede SF en fore-

Men ifølge en ny rapport fra DTU er der faktisk sket et fald i risikoen for bl.a. fodgængere, cyklister og

spørgsel i Folketinget om, hvilken

bilister på omkring 60% fra 1992-2007.

effekt kommunalreformen ville have på trafiksikkerheden.

Daværende trafikminister Flemming

I perioden 2000-2007 ses en fortsættelse af den faldende uheldsrisiko i trafikken, der er observeret i

Hansen svarede, at ministeriet ville

perioden 1992-1999. Set over perioden 1992-2007 er der tale om et fald på ca. 60 %. For nogle trafi-

følge op på det, og man afventer

kanttyper er tendensen dog gået i den forkerte retning, så antallet af dræbte og alvorligt skadede er ste-

nu en redegørelse i 2009. Trafikfor-

get i 2007.

Læs rapporten på www.transport.dtu.dk

sker Lars Bolet fra Aalborg Universitet er en af de ventende, da han trods overvejelser om det ikke selv har forsket i spørgsmålet.

hvert fald konstatere, at det fald i kurven af trafikdræbte, man havde i starten af årtusindet, fortsætter tilsyneladende ikke,” siger han.

Kan du sælge karakterbøger til kommunerne?

Ifølge Ib Doktor, formand for KTC’s faggruppe for veje, trafik og trafiksikkerhed, har der været en god tradition i kommunerne for at udarbejde trafiksikkerhedsplaner.

Og med hensyn til kampagnedelen har der været et godt samarbejde mellem kommunerne og vejcentrene. ”Mit umiddelbare indtryk er, at kommunerne tager opgaven alvorligt, og inden for de midler, der er til rådighed, forsøger de at sætte af til trafiksikkerhedsområdet. Men selvfølgelig skal de prioritere. Så det Ib Doktor, formand for KTC’s faggruppe for veje, trafik og trafiksikkerhed: Kommunerne tager opgaven med trafiksikkerhed alvorligt.

kan godt være, at de mål, man har sat sig, kan tage lidt længere tid at nå,” siger han.

Målet er at komme under 200 trafikdræbte i 2012, men med den nuværende udvikling bliver det

”Man har lige nu en god diskus-

svært at nå. Så selvom kommuner-

sion af, hvorfor antallet af uheld er

nes trafiksikkerhedsarbejde endnu

større end de sidste år, vi havde

ikke er evalueret, står det klart, at

amterne. Det kan ske, at vi havde

der skal ske noget, mener Ib Dok-

nogle exceptionelt gode år med et

tor:

meget lavt antal trafikdræbte. Det

”Kommunerne vil gerne nå

kan have noget med politireformen

målene for færre tilskadekomne og

at gøre, eller det kan også være, at

dræbte i trafikken. Men man kan

kommunerne har varetaget opga-

se, at tallet er steget, så der skal

ven exceptionelt dårligt. Man kan i

gøres en større indsats.”

Nøgleperson, der skal udbrede kendskabet til byggeriets karakterbøger Byggeriets Evaluerings Center på Christianshavn er en privat virksomhed, som driver byggeriets nøgletalssystem. Systemet er især kendt for at indføre karakterbøger for entreprenører og rådgivere.

Om jobbet: Vi ønsker at fremme anvendelsen af karakterbøger indenfor det kommunale og regionale byggeri. Du skal som salgsansvarlig kontakte kommunerne og informere om mulighederne for at forbedre byggeriet ved at anvende karakterbøger.

Om dig: Du har en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Vi lægger vægt på erfaring indenfor byggeri og kommunal byggesagsbehandling. Du får kontakt med kommunale projektledere og beslutningstagere, entreprenører og rådgivere. Vi sørger for grundig oplæring.

Kontaktperson: adm. direktør Ebbe Kristensen 41 29 04 79 eller ek@byggeevaluering.dk Det fulde jobopslag kan læses på www.byggeevaluering.dk under Profil / Job. Ansøgningsfrist: 4/12.

18

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK

Fast fartkontrol på vej – men næste trin er allerede klar I løbet af det næste år kører et forsøg med permanent, ubemandet fartkontrol på 10 udsatte strækninger på Sjælland. Men en bedre løsning er allerede tilgængelig, nemlig strækningskontrol der måler gennemsnitsfarten over en længere strækning.

ned de 200 meter,” siger Svend Tøfting, formand for paraplyorganisation ITS Danmark, der arbejder for at fremme Intelligente Trafik Systemer (ITS) i Danmark.

Strækningskontrol Strækningskontrol koster det samme pr. måleenhed som ved automatisk trafikkontrol med enkeltstående kontrol-

/ Af Kristian Jørgensen

punkter. Prisen bliver derfor det dobbelte, da man skal bruge to målere for at måle hastigheden over en

I løbet af efteråret bliver der på 10 ulykkesbelastede sjællandske landeveje sat automatiske fartmålere op. De ubemandede målere regi-

strækning. Det vil komme til at Svend Tøfting (t.v.), formand for ITS Danmark, er fortaler for at udbygge forsøget med permanente fartmålere med strækningskontrol. Det er formanden for Folketingets Trafikudvalg, Flemming Damgaard Larsen (V), dog ikke klar til.

strerer automatisk biler, der kører for stærkt, og erfaringer fra udlan-

en længere stækning og ikke kun

motorvejsstrækninger og lange lan-

det viser, at det virker overordentligt

på et enkelt punkt. Strækningskon-

devejsstrækninger, hvor det giver

godt. I Frankrig har man eksempel-

trol har den fordel, at man undgår

mening at måle farten over 5-7

vis nedsat antallet af dødsulykker

’kængurukørsel’, hvor bilisterne

kilometer. Inde i byen er enkelte,

med 43 procent ved hjælp af auto-

sætter farten ned ved fartmålerne

permanente fartmålere derimod en

matisk fartkontrol.

og speeder op igen bagefter. Desu-

god idé, fordi de kan være med til

den bliver bøderne mere retfærdi-

at sænke farten på særligt udsatte

kommet i gang, står en mere effek-

ge, fordi bilernes gennemsnitsfart

steder.

tiv og måske også mere retfærdig

bliver målt over en længere

metode klar i kulissen. Det er den

strækning, og man ryger derfor ikke

for eksempel, men på lange

såkaldte strækningskontrol, hvor

i fælden, fordi man skal overhale.

strækninger ved folk godt, hvor de

Men allerede inden forsøget er

man måler bilernes hastighed over

Strækningskontrollen er tiltænkt

”De er gode nok ud for en skole

står, og så sætter de bare farten

koste omkring en halv million kroner at måle en vejstrækning i begge retninger, det vil sige i alt fire måleenheder.

Målerne kan kun måle en enkelt vejbane ad gangen, så på motorveje er det nødvendigt med en måler i hvert spor, hvis man skal registrere alle.

Det kan dog være tilstrækkeligt kun at fange en andel af fartsynderne for at opnå den ønskede effekt på hastigheden.

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK 19

Stort forsøg med intelligent farttilpasning I et forsøg i Norge har 50 unge bilister kørt rundt med en GPS, der reagerer, når fartgrænsen overskrides - og det virker.

det år. Det har en effekt, viser evalueringen.

De unge bilister mellem 18 og 24 år kørte

kørestil end de øvrige. Det viser, at ISA-enhe-

rundt med en GPS, som viser bilens fart og

den bør være fastmonteret i bilen for at få

hastighedsgrænsen på stedet. Hvis grænsen

størst mulig effekt," siger Anne Beate Buda-

bliver overskredet, afgiver GPS'en en lyd.

len fra Statens vegvesen.

"Vi vidste fra tidligere, at ISA får farten ned

Den larmer, hvis du kører for stærkt. Det er

brugte den mest, havde en mere moderat

En undersøgelse af holdningerne blandt

idéen med ISA (Intelligent Speed Adaption) -

generelt, men Karmøy-projektet viser, at ISA

forsøgspersonerne viser, at 2/3 fra start men-

eller på dansk Intelligent Fart Tilpasning. Der

også virker fartdæmpende på de yngste bili-

te, at de ville tilpasse kørslen efter signalerne

er tidligere lavet forsøg med det i Danmark,

ster. Gevinsten var størst i starten. Det virker

fra ISA-enheden. Ved slutningen af forsøget

men på øen Karmøy i den vestlige del af

som om deltagerne begyndte at køre stærke-

mente kun halvdelen, at de havde taget hen-

Norge har 50 unge bilister kørt rundt med

re, når de havde vænnet sig til udstyret. ISA-

syn til ISA-signalerne. rabat.

ISA-udstyret i relativt lang tid, nemlig halvan-

enheden var ikke fastmonteret, og de som

Politisk skepsis

Kilde: Vejsektoren.dk

>: I@<9<I J8CK

Teknologien til at udføre strækningskontrol er helt klar, produceret af danske JAI, og i Holland har man allerede etableret strækningskontrol med gode resultater. Formanden for Folketingets Trafikudvalg, Flemming Damgaard Larsen (V), vil dog i første omgang afvente resultaterne af forsøget med de enkeltstående målinger.

Han er ikke overbevist om, at strækningskontrol er en bedre løsning. ”Alt, der kan forbedre trafiksikkerheden, er jeg positiv overfor.

Men vi skal også vurdere hver enkelt løsning for, hvilke muligheder og eventuelle gener der kan være.

Jeg tænker først og fremmest på, om man er for opmærksom på, hvor det her starter og holder op, i stedet for at have sin opmærksomhed rettet mod vejen,” siger Flemming Damgaard Larsen.

Han nævner også overvågning som et af de spørgsmål, man skal forholde sig til.

Her må man stille krav om, at al

9IP; @J<E D<; >: I@<9<I J8CK Med GC Rieber Salt er du sikret: • Landsdækkende leveringssikkerhed • Komplet sortiment af saltprodukter • Rådgivning omkring valg af produkter • Beredskab når behovet opstår Tlf. 70 108 208 eller bestilling@gcrieber.dk

overvågning bliver slettet inden for 24 timer, hvis ikke der er sket en lovovertrædelse. Ifølge Svend Tøfting bliver bilernes nummerplade dog ikke fotograferet, før måleren har registreret, at bilen har kørt for stærkt fra punkt A til punkt B.

GC Rieber Salt A/S er ejet 100 % af norske GC Rieber Salt AS, som er en del af den norske industrikoncern GC Rieber AS med hovedsæde i Bergen. GC Rieber Salt er en af de førende distributører af salt i Norden. I Danmark har GC Rieber Salt A/S hovedkontor og lager i Fredericia, samt lagre i København og Århus. Læs mere på www.gcrieber-salt.dk.

20

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK

Bilister trives i åbne landskaber

Bilister kører efter de landskabelige omgivelser, viser svensk undersøgelse. I åbne landskaber føler vi os trygge, og selvom vi derfor kører hurtigere, giver det færre ulykker.

af verdens mest avancerede.

"Der findes undersøgelser, som

Undervejs blev respondenterne stil-

faktisk viser, at der sker færre ulyk-

let en række spørgsmål.

ker i åbent terræn. Det kan nok i

Resultatet viser, at gennemsnits-

høj grad bero på en roligere sinds-

hastigheden var højest i det åbne

tilstand. Ved kørsel i skov opleves

landskab, samtidig med, at respon-

skovkanten som truende, og derfor

Når bilister færdes på vejene, påvir-

forsknings institut, VTI, har gennem-

denterne også følte sig mest trygge

kører man længere ind på midten,

kes de forskelligt alt efter land-

ført.

her.

hvilket øger risikoen for mødeulyk-

VTI's undersøgelse omfatter 18

skabstype. Bilisterne oplever selv, at

Vejens kurver påvirkede ikke

ker," siger VTI-forsker Hans Antons-

de sætter hastigheden op i åbne

respondenter, der kørte i tre for-

resultatet. I åbent landskab kører

son til det svenske nyhedsbureau,

landskaber - og det bekræftes også

skellige landskaber - åbent, skov,

bilisterne længst væk fra den mod-

TT.

af det forsøg i en køresimulator,

blandet (bebyggelse og marker) - i

kørende trafik, det vil sige til højre i

som det svenske vej- og transport-

en køresimulator, der regnes for en

egen kørebane.

Kilde: Vejsektoren.dk

Modulvogntogene kommer 10 danske byer får besøg af 25 meter lange modulvogntog, når et treårigt forsøg til 145 millioner kroner starter 24. november. Mindre CO2-udledning, øget effektivitet og bedre trafiksikkerhed er blandt de mulige gevinster.

Flere byer på spring

25 meter lange modulvogntog er klar til at rulle ud på Danmarks vej-

den hidtil tilladte max-længde, køre til transportcentre og havne i

net mandag den 24. november. Efter pres fra vognmandsbranchen

Esbjerg, Hirtshals, Frederikshavn, Aalborg, Aarhus, Fredericia, Kalund-

har et flertal i Folketinget vedtaget at indføre de op til 60 tons tunge

borg, Helsingør, København og Rødby for at læsse gods af. I 2009 og

modulvogntog som et tre-årigt forsøg.

2010 bliver forsøget udvidet med en række nye kommuner, der har

”Når to modulvogntog kan gøre det ud for tre lastbiler, siger det sig selv, at der skal færre lastbiler til at fragte godset. Det giver forbedret

I forvejen er det kun Sverige og Finland, der tillader kørsel med de lange lastvogne. Forskellen er, at deres vejnet er indrettet til dem, så herhjemme har det været nødvendigt at bygge vejanlæg om for i alt 145 millioner kroner til det treårige forsøg.

Fra motorvejene må lastbiler, der er blevet syv meter længere end

vist interesse for at deltage i forsøget. Når kommunerne har besluttet sig, går Vejdirektoratet i gang med nye ombygninger.

miljø, øget effektivitet og bedre trafiksikkerhed,” siger administrerende direktør i Dansk Transport og Logistik, Erik Østergaard, til Ugens

For at ordningen kan blive permanent, kræver det dog enighed på

Erhverv.

tværs af landegrænserne i EU. Og det er langt fra sikkert, at alle EU-

Der har dog været udbredt skepsis over for vogntogene. Politikerne

lande vil stemme for det. Holland og Tyskland har tidligere kørt forsøg

og trafikforskere mener, de er farlige for trafiksikkerheden og ikke gav-

uden den store succes. Landene kunne ikke se de store miljøfordele

ner CO2-udslippet.

af ordningen, fordi lastbilerne ofte kørte med halvtomme læs.

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK 21

Elbek & Vejrup A/S | Olof Palmes Allé 25 | DK-8200 Århus N | telefon+45 7020 2086

| fax +45 7020 2087 | www.elbek-vejrup.dk

Vi vil udvikle

kommunale forvaltninger til at være forretningsorienterede virksomheder

Det er helt ok at gøre tingene på den mest besværlige måde...

Men der er alternativer...

Hos Elbek & Vejrup har vi mere end 10 års erfaring med at udvikle og implementere løsninger til økonomi-, ressource- og sagsstyring hos tekniske forvaltninger og forsyningsvirksomheder i Danmark.

Tænk på, hvor nemt det bliver, når man kan styre det hele ét sted...

Fagsystemer fra Elbek & Vejrup holder tekniske forvaltninger og forsyninger i gang Ring til salgschef Charlotte Hylleberg Mortensen på 70202086 eller send en e-mail på chm@elbek-vejrup.dk for yderligere oplysninger.

22

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK

Cykelfremkommelighed i København København skal være verdens bedste cykelby og arbejder målrettet på at nå sit mål om, at 50 % benytter cyklen til arbejde og uddannelse. Det kræver investeringer i cykelinfrastrukturen. Derfor besluttede politikerne i Københavns Kommune i 2006, at frigive en større pulje til en række forskellige cykelfremmende projekter, hvor cyklisterne selv har haft mulighed for at påvirke udvælgelsen. / Af projektleder Mette Marie Faber, Københavns

forslag fra personer og organisatio-

ved handelsgader i brokvartererne

omkring 1,2 mio. km i København,

ner, hvor nogle gik på bestemte

og i Indre By, men også langs de

og 36 % benytter cyklen til arbejde

lokaliteter, mens andre gav udtryk

store regionale veje fx Ring 02.

og uddannelse. Men det skal være

for en mere generel problemstil-

En enkel lokalitet har et rekrea-

endnu bedre, målet for år 2015 er

ling. Forslagene blev grupperet i

tivt forløb langs vestsiden af Søerne

derfor, at mindst 50 % cykler til

temaer, og et af temaerne gik på

- strækningen, som er over 3 km

arbejde og uddannelse, og at antal-

”anlæg af nye cykelstier og cykelba-

lang, strækker sig fra Frederiksberg i

let af alvorligt tilskadekomne cykli-

ner”.

syd, over Nørrebro til Østerbro i

Hver dag bliver der cyklet

nord.

ster er halveret i forhold til 2006.

Anlæg af nye cykelstier og cykelbaInvesteringer frem mod målet

ner

Sikkerhed og tilgængelighed

København vil være verdens bed-

Grontmij | Carl Bro blev valgt som

For nogle af lokaliteterne handler

ste cykelby, og man er allerede

rådgiver på opgaverne, der går ud

det primært om at sikre cyklisterne

godt på vej. Men at nå det ambi-

på at forbedre cykelfremkommelig-

i signalkryds, mens der andre ste-

tiøse mål om, at 50 % benytter

heden på 10 forskellige lokaliteter i

der bliver anlagt nye cykelstier over

cyklen til arbejde og uddannelse

København. Landskabsarkitekter fra

længere strækninger. Endelig er der

kræver store investeringer i cykelin-

Charlotte Skibsteds Tegnestue er

også mere omfattende løsninger,

frastrukturen. Undersøgelser i for-

med til at sikre smukke og æsteti-

hvor der er tale om omfattende tra-

bindelse med kommunens cykel-

ske løsninger.

fiksaneringer af strækningerne. Ved en af lokaliteterne er der fx taget

Kommune, Center for Anlæg og Udbud

regnskab 2006 viser, at flere vil

og projektleder Kit Lærke Jensen,

cykle, hvis forholdene bliver forbed-

forhold til problemstillinger, gadety-

ekstra højde for sikkerheden for de

Grontmij | Carl Bro, Plan & trafik

ret. Der er især blevet peget på

per og byrum, er der lagt vægt på

krydsende fodgængere, så der udo-

manglende cykelstier, for smalle

at løsningerne ikke er standard-

ver cykelstier også bliver anlagt

cykelstier, utryghed og for dårlige

løsninger, men i stedet er tilpasset

støttepunkter til gavn for blandt

cykelparkeringsforhold.

den enkelte lokalitet og det pågæl-

andet skolebørn.

Politikerne besluttede i forbin-

Da der er meget stor variation i

dende byrum. Fx skal der anlægges

Forud for alle løsninger er trafik-

Målet: Verdens bedste cykelby

delse med budgetforliget for 2006,

nye cykelstier på en længere

sikkerhed, trafikbelastning, frem-

Cykling er en miljøvenlig og effektiv

at afsætte 35 mio. kr. til at forbedre

strækning i Valby, hvor en del af sti-

kommelighed og tilgængelighed for

transportform, som samtidigt med-

forholdene for byens cyklister. Poli-

en går gennem et bolig- og stati-

alle trafikantgrupper blevet registre-

fører en gevinst i forhold til at moti-

tikerne besluttede også, at cyklister-

onsområde, mens den anden del

ret og problemanalyseret. Alle

onere - men frem for alt er det

ne selv skulle have mulighed for at

går gennem et kontor- og indu-

løsninger har også gennemgået

nemt og hurtigt at cykle i en by

påvirke, hvad pengene skal bruges

striområde.

mindst en trafiksikkerheds- og til-

som København.

til. Kommunen modtog knap 300

Andre cykelstier skal anlægges

gængelighedsrevision.

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK 23

Billedet her og nedenfor viser forskellen på Lille Kongensgade i København før og efter den blev gjort mere fremkommelig for cyklister.

Et stærkt samarbejde

hollandske kollegaer i Grontmij,

anlagt løbende. Cyklisterne har der-

mune med udviklingen og projek-

Københavns Kommune og Gront-

som også har stor erfaring med

for gradvist haft oplevelsen af, at de

teringen. Så København er stærkt

mij | Carl Bro har været i tæt dialog

cykeltrafik under forhold som på

forbedringer, de har haft indflydelse

på vej mod målet om at være ver-

under hele processen, så både pro-

mange måder minder om de

på, nu også bliver en realitet på

dens bedste cykelby.

blemstillingerne på de forskellige

københavnske.

deres cykeltur.

grundigt igennem for at sikre det

Videre mod målet

le og anlægge projekterne står på,

mest optimale resultat.

De første anlægsarbejder er afslut-

er den næste pulje af cykelprojek-

tet, mens andre er i gang, det er

ter udvalgt. Her vil Grontmij | Carl

sådan at projekterne er blevet

Bro også bistå Københavns Kom-

Alt imens arbejdet med at udvik-

lokaliteter og løsninger er diskuteret

I nogle sammenhænge er der søgt erfaringer og sparring med de

24

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK

Indsatsplan for sikker fodgængertrafik i København Målet i Trafiksikkerhedsplan for Københavns Kommune er at reducere alvorlige personskader med 40 % uanset den voksende trafik.

Trafiksikkerhedsplanen har fire fokusområder: Ulykker med cykli-

København i femårsperioden 2003

i antallet af dødsulykker med

– 2007.

fodgængere (ca. 40 %).

Nogle væsentlige træk for fod-

ster, ulykker med fodgængere, ulykker i kryds og ulykker med unge

gængernes sikkerhed kan sam-

"Indsatsplan for sikker fodgænger-

mandlige bilister.

menfattes således:

trafik" kortlægger fodgængerulyk-

•

I kryds sker mange ulykker (28

kerne og fokuserer på, hvad der går

Målet i Trafiksikkerhedsplanen er

%) med køretøjer på vej ud af

galt i henholdsvis kryds og på

ambitiøst og kan kun nås med en

krydset (Køretøjerne kører lige

strækninger, hvilke aldersgrupper

Københavns Kommune,

effektiv og målrettet indsats fra

igennem krydset eller foretager

det går ud over og hvem modpar-

Teknik og Miljøforvaltningen, Center for Trafik og

såvel kommunens som andre

stort venstresving).

terne er.

projektleder Kit Lærke Jensen,

aktørers side. Derfor besluttede

Grontmij | Carl Bro, Plan & trafik

/ Af projektleder Claus Rosenkilde,

I signalregulerede kryds rammer

Indsatsområder

Københavns Kommune at udarbej-

hver tredje ulykke en fodgæn-

Den grundige kortlægning danner

de indsatsplaner for fokusområder-

ger, der går over for rødt.

grundlaget for at finde de indsatser,

13-19-årige er markant overre-

der giver den bedste effekt.

ne. I 2007 var det indsatsplanen

•

•

Initiativerne falder inden for føl-

for cyklister, og nu er det ”Indsats-

præsenterede i ulykker, hvor

Antallet af alvorligt tilskadekomne

plan for sikker fodgængertrafik

fodgængere går over for rødt.

gende tre områder:

fodgængere har generelt udviklet

2008 – 2012”, som er udarbejdet

2/3 af mænd, der kommer til

1. Design af sikre veje: Der udpe-

sig i en positiv retning over de sid-

som et samarbejde mellem Gront-

skade som ’rødgængere’ er

ges en række veje, hvor der

ste 12 år. Der er sket en halvering

mij | Carl Bro og Center for Trafik i

påvirket af alkohol eller narkotika.

efter nærmere analyse kan

af antallet af alvorligt tilskadekom-

København.

Drenge op til 12 år har betyde-

foretages ombygninger og

lig højere risiko end piger på

hastighedsnedsættelser, og der

•

•

ne, men siden 2005 har politiet igen registreret en markant vækst i

Kortlægning

samme alder. Til gengæld kom-

foreslås ændringer i et antal

antallet af fodgængerulykker.

Efter cyklister er fodgængere den

mer kvinder over 67 år oftere til

kryds - herunder forbedring af

gruppe trafikanter, der oftest kom-

skade end mænd i samme

signalanlæg blandt andet med

Trafiksikkerhedsplan og indsatsplan

mer til skade i trafikken i Køben-

aldersgruppe.

nedtællingssignaler. Køben-

Strategien for Københavns Kom-

havns Kommune. Alene i 2007

Personbiler, taxa og varebiler

havns Kommune vil analysere

munes trafiksikkerhedsarbejde er

blev 10 fodgængere dræbt og 66

udgør langt den største gruppe

og udarbejde løsninger for de

beskrevet i "Trafiksikkerhedsplan for

kom alvorligt til skade i den køben-

af modparter i fodgængerulyk-

10 strækninger med flest fod-

København, 2006-12" fra decem-

havnske trafik.

kerne (74 %).

gængerulykker i kommunen.

•

•

ber 2006. Målet er at reducere

Lastbiler og busser er modpar-

2. Kampagner og information til

antallet af alvorlige personskader

I forbindelse med udarbejdelsen af

ter i 9 % af ulykkerne (med

trafikanterne: Københavns Kom-

med 40 % uanset den voksende

indsatsplanen er der foretaget en

henholdsvis 2 % og 7 %), men

mune foreslår, at Byens Trafikråd

trafik.

analyse af uheld med fodgængere i

de er klart overrepræsenterede

(som står for trafiksikkerheds-

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK 25

Sikkerheden for fodgængere i krydsene er noget af det, Københavns Kommunes trafiksikkerhedsplan arbejder med for at reducere alvorlige personskader med 40 procent.

kampagner i København og Fre-

samarbejde er etableret med

menhæng med indsatsen på til-

hedsgrænsen kan nedsættes - dels

deriksberg) gennemfører kam-

vognmandsbranchen (DTL) i

gængelighedsområdet, der sigter

ud fra antallet af uheld og dels ud

pagner, der er særligt målrettet

forbindelse med forebyggelse

mod at gøre København til en by,

fra strækningens geometri. Lavere

ulykker med ’rødgængere’ i sig-

af ulykker mellem lastbiler og

hvor alle kan færdes trygt, sikkert

hastigheder er også en sikkerheds-

nalregulerede kryds.

fodgængere og cyklister. Ende-

og på uafhængig vis.

gevinst for især fodgængere.

3. Organisation og samarbejde

lig søges samarbejdet med

Endvidere skal indsatsplanen

mellem aktørerne: Københavns

kommunens ældreorganisatio-

ses i sammenhæng med en anden

Kommune vil invitere Køben-

ner udbygget.

plan som netop også er udviklet i

havns Politi og Movía til samar-

Indsatsplanen for sikker fodgængertrafik kan downloades fra www3.kk.dk/Borger/ByOgTra-

et samarbejde mellem Københavns

fik/ByensTrafik/sikkerhed/ulykker_i_ trafik/ulykker_fodgaeng.asp

bejde om at forebygge ulykker

Sammenhæng med andre planer

Kommune og Grontmij | Carl Bro.

mellem rutebusser og fodgæn-

Indsatsen for en mere sikker fod-

"Hastighedsplan for udvalgte veje"

gere og cyklister. Et tilsvarende

gængertrafik skal i øvrigt ses i sam-

udpeger strækninger, hvor hastig-

GIS

i centrum

– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · geograf@geograf.dk · www.geograf.dk

26

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK

Byporte – Hvordan gøres designet trafiksikkert?

Sker der flere eller færre trafikulykker i overgangszonen mellem land- og byzone, når overgangen markeres med en byport? Er der et trafiksikkerhedsproblem med byporte med fysisk fartdæmpning? Og i så fald - hvordan kan designet af en byport gøres tilstrækkeligt trafiksikkert?

Disse og andre spørgsmål søges besvaret i en analyse, som Trafitec har gennemført for Vejdirektoratet.

/ Af civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec og

251 byporte på det danske vejnet.

civ. ing. Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet,

Analysens grundlag

landet, og er etableret i perioden

nes beliggenhed, anlægsår, udform-

1988-2002. Byportene blev identi-

ning mv. stammer fra de tidligere

ficeret med hjælp fra de tidligere

amter og er suppleret med informa-

amter, som videregav oplysninger

tion fra VIS og Vejsektorens Vejen i

om i alt knap 450 byportanlæg

billeder. Analysen bygger på politire-

etableret fra midten af 1970’erne

gistrerede person- og materielskade-

frem til 2006. En grundig og kritisk

uheld ligeledes udtrukket fra VIS.

gennemgang af de indkomne

Byportenes trafiksikkerheds-

byportdata, herunder oplysninger

mæssige effekter er beregnet ud

omkring anlægsår, ombygninger

fra antallet af politiregistrerede

mv., resulterede i, at 251 byporte

uheld i en 3-5-årig periode hhv. før

blev fundet egnet til analyse.

og efter etablering af byportene. Til

Hver byport er defineret som en

korrektion for den generelle

Ulykkesanalysen dækker 251

strækning på i alt 400 meter, sva-

uheldsudvikling er der anvendt en

I overgangszoner fra åbent land til

byporte beliggende på tidligere

rende til 200 meter på hver sin side

kontrolgruppe bestående af tidlige-

by skal bilernes hastighed reduce-

amtsveje. Byportene fordeler sig på

af byzonetavlens placering, se Figur

re amts- og statsveje i by- og

res, så der opnås en tilpasning til

151 byer, spredt over det meste af

1. Oplysninger vedrørende byporte-

landzone.

den byzone, der køres ind i. Det kan gøres på forskellig vis fx ved hjælp af en byport, som markerer overgangen mellem by- og landzone. I denne sammenhæng består en byport af en byzonetavle (E55) suppleret med én eller flere visuelle og/eller fysiske foranstaltninger.

Spørgsmålet er, hvorvidt der er et trafiksikkerhedsproblem med byporte - specielt med fysisk fartdæmpning - og i så fald, hvordan designet af en byport kan gøres tilstrækkelig trafiksikkert. På baggrund heraf har Trafitec for Vejdirektoratet gennemført en ulykkesanalyse af

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK 27

Byporte markerer overgangen mellem by- og landzone, men de forbedrer ikke trafiksikkerheden, viser en analyse af 251 byporte. Generelt er der sket en stigning i antallet af uheld i køreretning ind mod byen

Byporttyper

(midterhelle) for det meste med

stigning i materielskadeuheld på

De 251 byporte er opdelt i tre

forsætning af kørespor i begge ret-

34%, mens byportene ikke har

typer:

ninger. De fysiske byporte har

medført nogen signifikant ændring i

der (dr+alv+let) er steget med

•

Byporte bestående alene af

typisk cykelfacilitet omkring foran-

antallet af personskadeuheld.

22% (svag tendens). Antallet af

fysiske foranstaltninger (i alt

staltningen og er belyst. I knap

102 byporte) Byporte bestående alene af

•

visuelle foranstaltninger (i alt 40 •

ninger er i køreretning ud af byen.

Det samlede antal af personska-

Eneuheld (uheldssituation 0) er

dræbte er faldet med 47% (ej sig-

80% af de fysiske byporte forvar-

steget signifikant med 100%, mens

nifikant), mens der er sket en stig-

sles om byportens tilstedeværelse.

uheld med krydsende trafikanter

ning i antallet af alvorligt og let til-

(uheldssituation 3-6) er faldet sig-

skadekomne på hhv. 15 og 40% (ej signifikant/tendens).

De visuelle byporte er i høj grad

byporte)

karakteriseret ved en byzonetavle på

nifikant med 30%. Strækningsu-

Byporte bestående af en kom-

en særlig stander eller baggrund

held er steget signifikant med

bination af fysiske og visuelle

(70% af de visuelle byporte). 28%

45%. Efter etablering af byportene

relt er registreret få ulykker i de ana-

foranstaltninger (i alt 109

har særlig belysning ved byzonetav-

er der samlet fundet en signifikant

lyserede byporte. Således er 31% af

byporte)

len (særligt armatur, der adskiller sig

stigning i uheld stedfæstet i byzone

de 251 analyserede byportstræknin-

Det skal bemærkes, at der gene-

fra lysarmaturet på resten af stræk-

på 28%, mens der ses en lille stig-

ger uden person- og materielskade-

De foranstaltninger der i denne

ningen) og 35% har en permanent

ning i uheld i landzone på 6% (ej

uheld i både før- og efterperioden

sammenhæng har været afgørende

fartviser. Godt 70% af de visuelle

signifikant).

for byportenes etablering.

for, hvorvidt en byport er defineret

byporte er helt eller delvist belyst.

som værende af den ene eller

Generelt gælder det, at de fleste forskellige uheldskategorier er i

Hvilket byportdesign er bedst?

eller et helleanlæg (midterhelle)

køreretning ind mod byen, mens

Effektberegninger indenfor hver af

med forsætning af kørespor oftest i

de fleste fald og de mindste stig-

de tre typer byporte; fysiske, visuel-

De fysiske/visuelle byporte er

og højeste stigninger indenfor de

anden type fremgår af Figur 2. Ind-

karakteriseret ved enten et bump

går der én eller flere ’fysiske’ hhv. ’visuelle’ foranstaltninger i byportanlægget defineres byporten som

begge retninger. Ca. 70% har en

værende fysisk hhv. visuel. Bypor-

byzonetavle på særlig stander eller

tanlæg med en kombination af fysi-

baggrund, ca. 40% har særlig

ske og visuelle foranstaltninger defi-

belysning og ca. 20% har perma-

neres som værende fysisk/visuel.

nent fartviser. Godt halvdelen af de

Helleanlæg med forsætning Særlig E55

E55

’Øvrige’ foranstaltninger betegner

fysiske/visuelle byporte forvarsles,

Helleanlæg uden forsætning Særlig belysning

Cykelfacilitet

foranstaltninger, som ikke har været

og omtrent alle er belyst.

Bump

Belægningsfarve

Kantbane

Indsnævring

Beplantning

Forvarsling (tavle)

Fartviser

Belysning

bestemmende for byportstypen,

Foranstaltninger i byport Fysiske

men som i øvrigt er blevet registre-

Forbedres trafiksikkerheden?

Rundkørsel

ret til beskrivelse af byporten.

Generelt set forbedres trafiksikker-

(permanent)

heden ikke. Samlet har de 251

Belægningsskift

De fysiske byporte er som oftest karakteriseret ved et helleanlæg

byporte resulteret i en signifikant

Visuelle

Øvrige

(helt, delvist, ej)

28

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK

le og fysiske/visuelle, peger på, at

sker - naturligt nok - hovedsagligt

byporte med en kombination af

blandt byporte med fysiske foran-

fysiske og visuelle foranstaltninger,

staltninger, dvs. fysiske og

er den af de tre typer, der har en

fysiske/visuelle byporte. Det er

gavnlig effekt på trafiksikkerheden.

oftest uheld med køreretning ind

Byporte med en kombination af

mod byen og indenfor byzonen.

fysiske og visuelle foranstaltninger

Hastigheden har, i flg. uheldstek-

er den eneste af de tre typer, som

sterne, ofte været høj ved passage

samlet set peger i retning af et fald

af byporten - som oftest et hellean-

i personskadeuheld og et fald i personskader. Samlet resulterer de

Uheld knyttet til byportene sker hovedsageligt blandt byporte med fysiske foranstaltninger, eksempelvis helleanlæg

læg.

Hastighedsbegrænsningen i landzonen umiddelbart op til byzo-

fysiske/visuelle byporte i en reduktion i personskadeuheld på 28%

gavnlig effekt på personskadeuhel-

af byporte med bump hhv. hellean-

netavlen har, i relation til langt

og en reduktion i personskader på

dene, mens det modsatte er tilfæl-

læg ikke udpræget.

hovedparten af disse uheld, været

15%. Ingen af ændringerne er dog

det i det andet amt. Samlet er

signifikante. Der findes en svag ten-

effekten således omtrent uændret.

dens til en stigning i materielskade-

De fysiske/visuelle byporte var

Generelt ser det ikke umiddel-

80 km/t og forskellen i hastigheds-

bart ud til, at byporte med oplys-

begrænsningen mellem land- og

ningstavle der forvarsler helleanlæg

byzone 30 km/t.

Når der registreres at der

beliggende i otte amter, hvoraf

(i køreretning land mod by) har en

knap halvdelen var koncentreret i

bedre sikkerhedsmæssig effekt end

påkøres kantsten i forbindelse med

samlet set en stigning i personskad-

ét amt. I dette amt er byportenes

byporte med helleanlæg uden for-

disse ulykker er det typisk kantsten

euheld på 43% (svag tendens), og

effekt på personskadeuheld status

varsling. Man kunne forestille sig, at

omkring helleanlæg med en højde

antallet af personskader stiger signifi-

quo. En uændret effekt på person-

selve geometrien af byportenes for-

større end 5 cm.

kant med 59%. Materielskadeuheld

skadeuheld finder man i endnu ét

sætning har større betydning end

stiger signifikant med 68%.

amt, mens der ses en lille stigning i

forvarslingstavlens tilstedeværelse.

uheld på 36%.

I de fysiske byporte sker der

I byporte alene med visuelle for-

Opsummering

ét amt. De fysiske/visuelle byportes

anstaltninger er antallet af person-

effekt på personskadeuheld er

Hastighedsbegrænsning

Analysen tyder på, at fysiske foran-

skadeuheld omtrent uændret,

gavnlig blandt de resterende fem

Forskellen i hastighedsbegrænsnin-

staltninger i byportene virker hastig-

mens der ses en samlet stigning i

amter.

gen mellem land- og byzone ser

hedsdæmpende, men at de, ud

ud til at have betydning for bypor-

over en ordinær forvarslingstavle,

personskader på 47%. Materielskadeuheld falder med 29%. Ingen

Bump eller helleanlæg

tenes sikkerhedsmæssige effekt.

kræver en visuel markering, for at

af ændringerne er signifikante.

Baseret på et meget spinkelt data-

Byporte med en forskel i hastig-

have en gavnlig effekt.

Uanset byportens type, har

grundlag er der noget der typer på,

hedsbegrænsningen på mindre

byportene generelt den bedste

at byporte med bump har en mere

end 30 km/t peger på at have en

form for hastighedstilpasning i

Endvidere, at en eller anden

effekt på uheld i køreretning ud af

positiv effekt på sikkerheden end

mere gunstig effekt end byporte

overgangszonen fra åbent land

byen, hvilket sandsynligvis skyldes,

byporte med helleanlæg. Det gæl-

med en forskel i hastighedsbeg-

frem til byzonen generelt er nød-

at hastigheden i forvejen er lav, når

der specielt de fysiske byporte, dvs.

rænsningen på 30 km/t.

vendig, for at kunne nedsætte

man kommer fra byen.

byporte hvor den fysiske foranstalt-

hastigheden tilstrækkeligt til, at trafi-

ning ikke kombineres med noget

Påkørsel af byporte

kanterne kommer gennem bypor-

Byportenes beliggenhed

visuelt. I relation til de fysiske/visu-

Uheld knyttet til selve byportens

ten uden at miste herredømmet

Hvert amt havde typisk sin egen

elle byporte er forskellen i effekten

foranstaltninger, herunder påkørsel,

over køretøjet.

måde at udforme byportene på, og man kunne forestille sig, at nogle amtskoncepter fungerer bedre end andre.

De fysiske byporte fordeler sig på syv amter, men er koncentreret i to. Effekten i begge disse amter trækker i retning af en forværring af sikkerheden.

De visuelle byporte fordeler sig over fire amter, men er ligeledes koncentreret indenfor to amter, som har to meget forskellige koncepter for udformningen af byportene. I disse to amter trækker effekten i hver sin retning. I det ene amt resulterer de visuelle byporte i en

Trafitecs analyse af byporte viser, at en hastighedstilpasning i overgangszonen fra land til by er nødvendig for at nedsætte hastigheden tilstrækkeligt.

Vi har samlet alle programmerne til det digitale afløbskontor i en kasse. Med en investering i DAS family har du altid det rigtige værktøj ved hånden. Du vil opleve, at det er den bedste software til at udføre opgaverne.

DAS familys tilkøbsprogrammer omfatter drift og vedligehold, håndtering af brønddata, kvalitetssikring af TVinspektioner m.fl. Serien bliver løbende udviklet og suppleret med nye programmer i takt med markedets behov.

Familien er bygget op om vores nye afløbsprogram DAS 7 og DAS XT, som vi har suppleret med nye brugervenlige og fleksible tilkøbsprogrammer. Familiens styrke er ikke mindst, at programmerne er indbyrdes sammenhængende samtidig med, at alle kan købes enkeltvis.

Programmerne i DAS family er tilpasset de nationale branchestandarder på afløbsområdet, som f.eks. DAN-DAS datamodellen, der er vedtaget i DANVA. Og vær sikker på, at NIRAS er med i forreste linje, når branchen udvikler nye standarder.

www.dasfamily.dk

Modtag nyhedsbrevet Tilmeld dig DAS family nyhedsbrev på das@niras.dk og modtag det enten digitalt eller trykt

extern.dk

Hvis du vil have det bedste... ...kræver det kassen!

30

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK

Trafikforskningspris til en yngre forsker

Bestyrelsen består for tiden af:

de arbejde publiceres, hvis det ikke

En testamentarisk gave fra profes-

Hermed indkaldes ansøgninger fra

sor P. H. Bendtsen, som var profes-

danske trafik- og transportforskere,

Professor Oli B.G. Madsen, DTU,

er sket. Det ønskes derfor oplyst,

sor i trafik ved DTU fra 1949 til

som er under 40 år den 31. marts

formand

om et indsendt arbejde har været

1977, har gjort det muligt at oprette

2009, og som mener at kunne

Adjungeret professor

publiceret tidligere.

en fond, hvis formål er at uddele

komme i betragtning ved uddelin-

Jens Rørbech, DTU.

en Trafikforskningspris til en yngre

gen af prisen i 2009.

Direktør Carsten Falk Hansen,

Ansøgning om at komme i betragt-

Trafikstyrelsen for Jernbane og

ning ved prisuddelingen skal som

arbejdede ved Institut for Veje, Tra-

Med ansøgningen skal følge en arti-

Færger

nævnt indeholde en artikel eller et

fik og Byplan, som i dag hovedsa-

kel eller et resumé på ca. 10 sider

Direktør Per Jacobsen,

resumé af arbejdet, som ønskes

gelig indgår i Institut for Transport

af et videnskabeligt arbejde, hvoraf

Vejdirektoratet

bedømt, oplysning om arbejdet har

på DTU. Prisen uddeles normalt

arbejdets indhold og lødighed kan

Seniorforsker Hans Bendtsen,

været publiceret samt oplysninger

hvert andet år som belønning for et

vurderes. Arbejdet må gerne have

Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut

om ansøgerens navn, adresse og

videnskabeligt arbejde, fortrinsvis

været publiceret, fx som en ph.d.-

inden for trafikteknik, trafikplanlæg-

afhandling, en artikel eller et konfe-

Prisuddelingen forventes i 2009 at

ning, trafikmiljø, transportøkonomi

renceindlæg.

finde sted i forbindelse med ”Tra-

Ansøgning indsendes inden 1. april

fikdage på Aalborg Universitet

2009 til

dansk forsker. Professor Bendtsen

eller trafiksikkerhed. Da konferen-

fødselsdato.

cen Trafikdage på Aalborg Universi-

Fondsbestyrelsen vurderer de ind-

2009” eller ved et møde arrangeret

Professor P.H. Bendtsens

tet velvilligt har tilbudt at bidrage

komne ansøgninger. Bestyrelsen

af Institut for Transport, og prismod-

Trafikforskningspris

med supplerende midler vil prisen

kan indhente sagkyndige vurderin-

tageren forventes at give en fore-

att: Afdelingen for Forskning og

fremover foreløbig blive uddelt

ger udefra af de indkomne arbej-

læsning om arbejdet ved denne

Innovation, DTU

hvert år. Med prisen følger i 2009

der, men bestyrelsen alene har det

lejlighed. Fondsbestyrelsen ønsker

Bygning 101 A

et rejselegat på kr. 20 000.-.

fulde ansvar for prisuddelingen.

at medvirke til, at det prisbelønne-

2800 Kgs. Lyngby

Novapoint moduler: - Anlæg - Arealplan - Basis - Bro - Jernbane - Kørebaneafmærkning - Landskab - Reshaping - Site Tool - Støj - Terræn - Tunnel - VA (Vand og Afløb) - Vej Professionel - Vejtavler - Virtual Map - VTurn (Arealbehov) Novapoint er en komplet samling af fagmoduler, som anvendes til løsning af opgaver inden for områderne generel infrastruktur, planlægning og projektering.

Sammensæt de forskellige moduler efter behov.

Novapoints brugerflade er intuitiv og brugervenlig med AutoCAD som grafisk platform. Novapoint er tilpasset de danske vejregler.

Vianova Systems Denmark A/S - Dusager 10, 1. sal - 8200 Århus N +45 8930 4750 - vianova@vianova.dk - www.vianova.dk Localised to: UK | IRELAND | BELGIUM | FRANCE | SPAIN | NORWAY | SWEDEN | DENMARK | FINLAND | ICELAND | INDIA | VIETNAM | THAILAND | MALAYSIA | KENYA

IKKE ALLE GADEKRYDS ER LIGE INTELLIGENTE Hos Rambøll viser vi vejen inden for ITS (Intelligente Transport Systemer), klima og bæredygtighed, processer, støjreduktion, drift og vedligehold samt 3D. Besøg Rambølls stand på Vejforum den 3. og 4. december 2008 og hør mere om intelligente transportløsninger. www.ramboll.dk

INFRASTRUKTUR & TRANSPORT

32

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK

Til kamp mod ressourcemangel Vejsektoren står over for en af de største udfordringer nogensinde: ressourcemangel i storskala. Tre ledere inden for sektoren giver deres bud på, hvad der skal til for at modvirke problemstillingen. Det handler om nye samarbejdsformer og om at løfte i flok.

bliver mere end svært at besætte disse stillinger. Kun 12 procent af de ingeniører, der blev uddannet sidste år, ønsker således at arbejde i en kommune. De resterende 88 procent nævner ikke engang den kommunale sektor som mulig arbejdsplads.

Tendensen rammer især udkantskommunerne, hvor 34 procent af de kommunale ingeniører over 55 år er på vej på pension

/ Af Annette Askholm, IDA, Birthe Papsø,

inden for de næste fem-ti år. Her

Odense Kommune og

kommer ingeniørmanglen til at

Michael Aakjer Nielsen, Grontmij Carl Bro

gøre rigtig ondt. I værste fald kommer det til at betyde dårligere service til borgere og erhvervsliv.

I de kommende år står vi over for

En stribe stærke tiltag

en kæmpe udfordring, som kort og

Som arbejdssituationen ser ud lige

godt handler om, hvordan vi sikrer

nu, har ingeniørerne masser af job

tilstrækkelige ressourcer til Vejsek-

at vælge imellem. I grove træk

toren. Vi kommer virkelig til at

betyder det, at virksomhederne

mangle kvalificeret arbejdskraft. Det

ofte snupper hinandens medarbej-

betyder, at det fremover bliver

dere. Og denne kortsigtede løsning

svært at drive og udvikle infrastruk-

giver en masse bøvl for såvel

turen.

offentlige som private virksomhe-

Prognoser fra IDA underbygger problemets omfang: Knap hver

der.

Vi er derfor nødt til at tænke i

tredje af alle kommunalt ansatte

nye baner for konstruktivt at kom-

ingeniører vil forlade arbejdsmarke-

me videre. På tværs af Vejsektoren

det inden for de næste ti år.

skal vi gå sammen og prøve at løse

Nye tal fra IDA peger på, at det

problemstillingen i fællesskab. Fra

Workshop på Vejforum Annette Askholm, Birthe Papsø og Michael Aakjer Nielsen m.fl. står bag workshoppen: Fremtidens arbejdskraft på Vejforum 2008, som bliver afviklet på Hotel Nyborg Strand.

Workshoppen finder sted på dag 2 - torsdag 4. december.

Formålet med workshoppen er igennem en vekselvirkning mellem en række korte indlæg og gruppearbejder at udpege en række tiltag, som vi i Vejsektoren kan arbejde med i de kommende år for at modvirke ressourcemanglen. Ligeledes er det ønsket, at der som udspring af workshoppen kan dannes en række arbejds- og netværksgrupper, som skal arbejde videre med de tiltag, som fremkommer på workshoppen.

En række forskellige personer fra vejbestyrelserne, universiteterne, KTC, IDA m.fl. har givet tilsagn om at medvirke med korte indlæg på workshoppen, således at der på workshoppen kan præsenteres forskellige synspunkter og ideer til, hvordan vi ruster os til fremtiden.

Hvem henvender workshoppen sig til?

Alle er velkomne, men workshoppen henvender sig primært til ledere og personaleansvarlige samt medarbejdere med tillidsmandserhverv.

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK 33

Nødvendig nytænkning Vi har også brug for nye samarbejdsformer. Fx kunne det være rationelt og hensigtsmæssigt at "låne" eller "udstationere" ingeniører af/hos hinanden i forbindelse med ressourceudjævning. Perioden kan fx strække sig over et halvt år.

To arbejdspladser kunne også gå sammen og deles om en studerende i dennes praktikophold.

Låne- og udstationeringsmodellerne - også kaldet mobil læring giver såvel den enkelte medarbejder som arbejdspladserne ny viden og kompetencer, inspiration og ikke mindst et større netværk.

Vi har også kigget på den turDe fire studerende på DTU Transport, Anders Fjendbo Jensen, Kirsten Byg Jørgensen, Thomas Kjær Rasmussen og Jakob Tønnesen kan vælge og vrage mellem stillingerne om få år, når de er færdige, og kommunerne står ikke højt på ønskelisten. Derfor skal der nu gøres en indsats for at få de nødvendige folk. (Foto: Søren Wesseltoft)

nusordning, som nyuddannede læger indgår i. Måske skal vores fag have en lignende ordning.

Vi er sikre på, at der findes end-

serer på bymæssig bebyggelse;

flere steder strømmer det ind med

herunder infrastruktur og trafik.

tiltag, som kan modvirke arbejdskraftmanglen.

*

Ny linje på ingeniøruddannel-

*

sen ved Aalborg Universitets*

*

sikre, at andre faggrupper kan bli-

nu flere ideer. Det handler blot om

ve efteruddannet til Vejsektoren.

at få dem frem, diskuteret og

Rekruttering af udenlandsk

omsat til handling. Problemet med

arbejdskraft.

de manglende ressourcer skal

Efteruddannelse som sikrer, at

tages alvorligt. Vi er nødt til at indgå

Ny uddannelsesretning på Byg-

center: Vejbygning og trafikplan-

ningsingeniøruddannelsen VIA,

lægning.

teknisk personale kan varetage

samarbejde om de få hænder, vi

Nye tiltag fra VEJ-EU, som skal

flere ingeniøropgaver.

har til rådighed.

Horsens: City Engineering foku-

*

d e t b i o v i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t f o r f ø d e va r e r , v e t e r i n æ r m e d i c i n o g n a t u r r e s s o u r c e r

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Diplomuddannelse i parkvirksomhed Efteruddannelsen handler om ledelse og rådgivning i den grønne sektor og giver kompetence til styring af anlæg og drift af grønne områder.

Opgavestyring og opgavedeling samt faglig ledelse er blandt uddannelsens centrale emner.

Hele forløbet er fordelt på 5 moduler og svarer til 1 års fuldtidsstudie.

Du kan tage enkelte moduler eller hele uddannelsen.

Uddannelsen foregår på Skov & Landskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet.

Forår 2009: Modul 2: Opgavedeling Omhandler interne og eksterne kontrakt- og samarbejdsformer samt kommunikation mellem interessenter i den grønne sektor. Modulet begynder 22. januar med eksamen i juni.

Få mere information hos studieleder Studieleder Karsten Kring – E-mail: kk@life.ku.dk tlf: 35331778 / 23456718 Læs mere og få tilmeldingsskema og prisoversigt på www.life.ku.dk/parkdiplom

34

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK

Jørgen Grundvad Nielsen og Bente Ammitzbo, begge Fredericia Kommune, samt Jesper Scheuer-Hansen fra Kolding Kommune står klar til at modtage de studerende.

Teknisk forvaltning skaber virkeligheden!

Men den gode fortælling om de spændende opgaver i de tekniske forvaltninger er ikke nået ud til de studerende – fremtidens potentielle medarbejdere. KTC deltager i en række jobmesser for at ændre situationen. / Af Michael Nørgaard

ændret, så de mange muligheder

bemandet med medarbejdere fra

arbejde og vilkår er i det private,”

der er i forvaltningerne bliver synli-

de deltagende kommuner. På Job-

siger Jørgen Grundvad Nielsen.

ge for de studerende på landets

træf-messen i Odense var konklusi-

uddannelsessteder,” siger Ole Møl-

onen klar: ”Teknisk forvaltning har

Synlighed og praktikpladser

ler.

et imageproblem og myterne om

For udviklingsmedarbejder Jens

arbejdet i teknisk forvaltning trives

Stærdahl fra Roskilde Kommune,

Myter om teknisk forvaltning!

blandt de studerende,” fortæller

der er koordinator for projektet er

Når de ingeniørstuderende, som

biolog og miljømedarbejder Jørgen

konklusionen klar: ”Forvaltningerne

messerne er rettet imod, skal tæn-

Grundvad Nielsen fra Fredericia

skal være synlige og vise de mange

ke på deres fremtidige arbejds-

Kommune. ”De studerende tror, at

spændende opgaver, der er i kom-

plads, så er det ikke de kommuna-

alle de kommunale opgaver er udli-

munerne – ellers bliver det meget

le tekniske forvaltninger der popper

citerede til private og at de medar-

svært i fremtiden. Det kræver tilste-

op som førstevalg. Der er der ikke

bejdere der er i forvaltningerne fak-

deværelse – bl.a. på messer som

noget nyt i, men at myterne er så

tisk ikke laver noget spændende.

Jobtræf - og en langsigtet og ved-

Kommunerne har en stor udfor-

sejlivede bliver bekræftet på

Jeg tror også, at mange studerende

holdende indsats for at vise mulig-

dring med at rekruttere medarbej-

jobmesserne.

modsat har meget opskruede

hederne,” siger Jens Stærdahl.

dere til de tekniske forvaltninger.

På messerne er projektstanden

glansbilled-forventninger til hvordan

”Vi kan også høre, at mange

Under mottoet ”Vi skaber virkelig-

efterspørger praktikpladser og må

heden” er KTC og en række kom-

erkende, at kun få forvaltninger er

muner derfor i gang med at synlig-

gearede og klar til at tage praktikan-

gøre de kommunale arbejdspladser

ter. Og det er meget ærgerligt for

på jobmesser landet over.

arbejdspladserne kan have meget glæde af at få de unge studerende

”De tekniske forvaltninger har jo nogle fantastisk spændende og

ind. Det giver en ekstra arbejdskraft

udfordrende opgaver og vi har

og ikke mindst, så er en praktikant

skabt moderne organisationer med

en god ambassadør for arbejdsste-

masser af udviklingsmuligheder for

det og de muligheder og spænd-

unge mennesker. Men vi er ikke

ende opgaver som forvaltningerne

trængt igennem med budskabet,”

byder på,” siger Jens Stærdahl.

siger teknisk direktør og formand Følg projektet på www.jobitekniko-

for KTCs faggruppe for Ledelse, Kompetence og Organisation, Ole Møller. . ”Den situation skal vi have

Anne Saugmann Rasmussen, fysisk planlægger i Kolding Kommune, fortæller en studerende om arbejdet i en teknisk forvaltning.

gmiljo.dk

BYSTED

Trafik behøver ikke at støje

Støjdæmpende asfalt Med støjdæmpende asfalt kan vi hjælpe med til at nedbringe trafikstøj, så det igen bliver behageligt at bo i byen, også selvom du er nabo til tæt trafik.

Støjreducerende asfalt fra Colas er udviklet i flere varianter såsom Microville og Rugosoft.

www.colas.dk

36

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK

Vejtransport:

Samarbejde mellem kommuner og politi om særtransporter Kommunerne bør få hele deres vejnet klassificeret og tilført klasse for vej og bro og dermed undgår gentagne henvendelser og ”forhandlinger” med politiets sagsbehandlingskontorer om særtransporter.

/ Af konsulent J.C.Nielsen, Syd – og Sønderjyllands Politi, Særtransportkontoret i Padborg og

vogntoget grundet belæsningen

dog langt fra det antal særtranspor-

ne transporter, kaldet særtransporter,

eller selve køretøjets dimensioner

ter, der afvikles ad det danske vej-

er anført i Transportministeriets

eller totalvægt nødvendiggør over-

net, idet nogle af disse tilladelser er

bekendtgørelse nr. 374 af 23. april

skridelse af de grænser for total-

såkaldte strækningstilladelser, hvor 1

2007 – særtransportbekendtgørel-

vægt, akseltryk og dimensioner, der

tilladelse kan indeholde flere kørsler

sen.

er fastsat i Færdselsloven samt

ad samme strækning. Særlig vind-

diverse andre forskrifter, udstedt i

mølleindustrien har bevirket et sti-

transporterne i to hovedgrupper,

medfør af denne lov.

gende antal ansøgninger om tilladel-

nemlig Omfangsrige Transporter og

se til afvikling af særtransport.

Tunge Transporter. Omfangsrige

særtransporter er givet i Trafikmini-

Grundlaget for en korrekt tilladelses-

Transporter er transporter med

steriets bekendtgørelse nr. 374 af

givning er bl.a. et godt og effektivt

særlig bred, lang eller høj belæsning.

23. april 2007, også benævnt Sær-

samarbejde mellem kommune og

Tunge Transporter er transporter

transportbekendtgørelsen.

politi samt for begge myndigheders

med høj totalvægt og/eller højt

vedkommende viden omkring regel-

akseltryk.

Lovbestemmelserne omkring

ingeniør Peter Overgaard, Myndighed & Vejdrift,

Bekendtgørelsen opdeler sær-

Odense Kommune

Tilladelse til særtransport

Begge forfattere er medlemmer af Koordinations-

Ved politiets sagsbehandling

udvalget for Særtransporter, Rigspolitiet, Kbhvn.

omkring tilrettelæggelse og afvikling

bestemmelser omkring køretøjers

sen indeholder de nærmere regler

af særtransporter skal der jfr. indhol-

benyttelse af vejnettet. De nærmere

for, hvorledes særtransport må og

det i særtransportbekendtgørelsen

regler for diverse køretøjers tilladte

skal udføres og udfra disse bestem-

på nogle områder i denne lovgiv-

dimensioner og vægte er anført i

melser i bekendtgørelsen kan politi-

Den 1. jan. 2007 skete der store

ning ”samarbejdes” og forhandles

Dimensionsbekendtgørelsen, TM

et udstede en såkaldt særtransport-

ændringer i administrationen inden

med de kommunale myndigheder,

BKG nr. 567 af 24 juni 1992.

tilladelse. Denne indeholder forskel-

for kommunerne og inden for politi-

inden der kan gives tilladelse. Tilla-

Færdselsloven indeholder dog

et. Den nye politikredsreform trådte i

delse til afvikling af særtransporten

ligeledes bestemmelser, der mulig-

selstidspunkt, afmærkning, ledsagel-

kraft, og 52 politikredse blev reduce-

gives herefter under hensyntagen til

gør, at der ad vejnettet under visse

se transportrute osv.

ret til kun 12 kredse. På det kom-

de evt. restriktioner, der efter denne

forudsætninger og med begræns-

munale område blev 179 kommu-

forhandling mellem politi og kom-

ninger, udstedt af politiet, kan tilla-

Rimelighedsvurdering

ner reduceret til kun 98. Administra-

mune foreligger.

des kørsel med større dimensioner

Efter, at der af transportøren er ind-

Gennem de sidste år har antallet

og højere vægte og akseltryk end

givet en ansøgning om tilladelse til

dets vejnet varetages nu af Vejdirek-

særtransporter på det danske vejnet

dimensionsbekendtgørelsen giver

udførelse af særtransport, vurderer

toratet og de nye storkommuner.

været stigende. På politiets 7 sær-

hjemmel til.

politiet rimeligheden i, om den

tionen og vedligeholdelsen af lan-

Definitionen på en særtransport er en transport ad vejnettet, hvor

transportkontorer blev der 2007 udstedt 32.000 tilladelser. Dette er

sættet i dette lovområde.

Færdselsloven indeholder

De nærmere bestemmelser omkring tilladelsesgivning for sådan-

Al særtransport kræver politiets tilladelse. Særtransportbekendtgørel-

lige restriktioner omkring f.eks. kør-

ansøgte transport vil kunne udføres som ansøgt. Tilladelse til gennem-

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK 37

førelse af en særtransport forudsætter, at transporten ikke med rimelighed kan gennemføres på anden måde -f.eks. tog, sejle osv.

Ved denne rimelighedsvurdering indgår en afvejning omkring transportørens hhv. fabrikkens økonomiske interesse i at gennemføre transporten som ansøgt mod hensynet til færdselssikkerheden.

Ved denne afvejning indgår vurderinger omkring længden af transportstrækningen, i hvilket omfang færdselssikkerheden for øvrige trafikanter nedsættes, i hvilket omfang det er nødvendigt at lave særlige færdselsregulerende foranstaltninger for den øvrige trafik, hvilke øvrige samfundsmæssige tab og omkostninger der er ved transportens gen-

Politiet udstedte i 2007 32.000 tilladelser til særtransport på vejene. Grundlaget for korrekte tilladelser er et stærkt samarbejde mellem politi og kommuner.

nemførelse og endelig i relation til de nævnte afvejninger, hvorvidt det

motorveje, statsveje, kommuneveje

afvikling indgår altså i politiets sags-

porter”, der er etableret under Vejbe-

er økonomisk og praktisk muligt at

og enkelte kommuneveje i byområ-

behandling og vurdering omkring

styrelsernes driftsudvalg, VBDU.

anvende en anden transportmåde.

der, således, at vejnettet transport-

særtransportens afvikling. Når en

Denne gruppe er en faggruppe for

mæssigt hænger sammen i relation

udtalelse fra en vej- eller bromyndig-

samarbejde og koordination af fag-

Udtalelser fra myndigheder

til tunge transporter. Strækningens

hed har en sådan karakter, at politiet

området med deltagelse af alle

I denne afvejning omkring rimelighe-

klasse er angivet med et farvesy-

vurderer, at det ikke vil være rimeligt

interessenterne inden for dette lov-

den i at udføre den ansøgte trans-

stem. Kortet for dette vejnet er defi-

at udføre transporten på ansøgt

område -Færdselsstyrelsen, Vej- og

port indhenter politiet fagmæssige

neret på baggrund af beregnede

måde, kan en udtalelse fra en

brobestyrelserne, Politiet, Transport-

udtalelser fra andre myndigheder,

broklasser og vejklasser, der er et

vejmyndighed dermed være med-

branchen samt Producenterne af

evt. også fra private virksomheder.

mål for hhv. broernes og vejenes

virkende til et afslag på det ansøgte.

tungt og omfangsrigt gods. Denne

Forhandlingen hhv. samarbejdet

gruppe udveksler synspunkter, diver-

Der er i særtransportbekendt-

bæreevne. Samtlige strækninger, der

gørelsen direkte anført, at politiet skal

ligger inden for dette rutenet har en

mellem politi og vejmyndighed, jfr.

se problemstillinger drøftes, og der

”forhandle” transportens gennem-

klasse svarende til laveste værdi af

bkg., skal tolkes således, at det er

udarbejdes løbende forbedringer til

førelse med involverede vej- og bro-

klasse for vej og bro. Ved politiets

politiet, der har afgørelsen af, om

hele regelsættet for afvikling af disse

myndigheder. For omfangsrige trans-

sagsbehandling af tunge særtrans-

det er færdselssikkerhedsmæssigt

meget tunge og omfangsrige trans-

porter, typisk transporter med frem-

porter anvendes strækningens klas-

forsvarligt at gennemføre den

porter på vort vejnet. Mødefrekven-

kommelighedsproblemer, skal der

se. Forhandlingsaftalen i form af

ansøgte transport, og dermed om

sen er 2 møder pr. år.

forhandles med involverede vejmyn-

Tungvogns Vejnettet er dog kun gæl-

rimelighedsbegrebet er opfyldt.

digheder ved bredde over 3,65m,

dende op til klasse 100.

Vejmyndighedens udtalelse er en

nationsgruppen, i regi af Rigspolitiets

ren faglig udtalelse omkring fysisk

Færdselsafdeling. Repræsentanter i

længde over 30m og højde over

Det er derfor på sigt af værdi for

Den anden faggruppe er Koordi-

4,1m. Ved tunge særtransporter,

sagsbehandlingen, at de nye kom-

fremkommelighed grundet diverse

gruppen er Færdselsstyrelsen, Politi-

klassificerede transporter, skal der

muner arbejder på at få hele deres

vejtekniske foranstaltninger på den

et, Vejdirektoratet og Kommunernes

forhandles, når transporten overstiger

vejnet klassificeret og tilført klasse

ansøgte strækning samt for klassifi-

Landsforening – altså kun myndig-

dimensionsbekendtgørelsens

for vej og bro på dette Tungvogns

cerede transporter omkring veje og

heder. I denne gruppe udarbejdes

bestemmelser omkring totalvægt

Vejnet, og dermed undgår gentag-

broers bæreevne.

regelsættet for administrationen af

og/eller akseltryk. Ved de tunge

ne henvendelser og ”forhandlinger”

transporter, de såkaldte klassificerede

med politiets sagsbehandlingskon-

Faggrupper

transporter, er der dog mellem Jus-

torer. Vejdirektoratet administrerer

For at efterleve og udvirke bekendt-

titsministeriet, Trafikministeriet,

Tungvogns Vejnettet.

særtransporter. Mødefrekvensen for denne gruppe er ca. 4 møder pr. år.

gørelsens indhold på den for alle

Koordinationsgruppen har på et

Tunge særtransporter, der er klassi-

parter mest hensigtsmæssige og

nyligt afholdt møde vedtaget, at

en stående aftale omkring denne

ficeret højere end 100 for vej eller bro

bedste måde, er der i forbindelse

der i 2009 skal gøres en indsats

forhandling. Grundlaget er det

skal i hvert enkelt tilfælde forhandles

med denne administration og hele

for et bedre og mere effektivt sam-

såkaldte Tungvogns Vejnet, tidligere

med den for den pågældende

regelsættet omkring dette fagområ-

arbejde mellem politiet og de

benævnt ”Det blå Vejnet”. Tungvogns

strækning involverede vejmyndighed.

de nedsat 2 faggrupper.

Vejmyndighederne og Politiet indgået

Vejnettet er et overordnet landsdækkende vejnet, bestående af samtlige

Vejmyndighedens udtalelse omkring den pågældende transports

Den ene faggruppe er den såkaldte ”Følgegruppe for særtrans-

kommunale myndigheder på fagområdet særtransporter.

38

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK

Er infrastrukturen klar til skybrud?

Der er ikke længere ret mange, der tvivler på, at klimaet vil ændres kraftigt i den nærmeste fremtid. Uanset, om det lykkes at begrænse C02-udledningen eller ej, så vil Danmark opleve mere og kraftigere regn, højere temperatur, voldsommere storme og højere vandstand både ude ved kysterne og nede i jorden. Er du og din kommune klar til at møde udfordringerne fra fremtidens klima? Kan busserne fortsat køre, hvor de plejer? Er veje og tunneler bygget, så de kan klare vandet, eller flyder det over de for lave kantsten og ind i husenes kældre?

oversvømmes eller skylles væk, klo-

vandspejlet ventes at stige – og der

akker, som løber over, og træer og

vil være flere perioder, hvor grund-

elmaster, som vælter og lammer

vandspejlet vil ligge ganske tæt ved

trafikken.

overfladen eller endda pible frem af jorden fra tid til anden.

Grundvand - den oversete effekt

ret, at vand i sig selv har en negativ

Vi ved i hvert fald, at vi får mere

indflydelse på vejenes holdbarhed.

vand. Nedbøren bliver kraftigere og

Og det er ikke kun vand, der træn-

hyppigere, og vandstanden stiger

ger ned i vejens hulrum og fryser til

ikke blot ude ved kysterne, men

is, som er problemet. Det er også

også under vores fødder. Grund-

grundvandet.

Grontmij | Carl Bro har konstate-

/ Af markedschef Jørn R. Kristiansen, Grontmij | Carl Bro

Den 25. marts næste år holder Grontmij | Carl Bro en konference Klimaveje - om de ventede klimaforandringers betydning for infrastrukturen. Vi har inviteret en række mennesker med indflydelse på og interesse for Danmarks infrastruktur til at komme med deres bud på, hvordan vi kan forberede os, så skaderne af klimaændringerne bliver mindst mulige.

Der bliver nemlig nok at se til for de tekniske forvaltninger i årene fremover - og det gælder selv uden katastrofescenarierne med veje, der

Klimaforandringer betyder mere og kraftigere regn. Det kan gå hårdt ud over infrastrukturen

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK 39

Denne vejstrækning i Ulfborg-Vemb fik som led i et forsøg lov til at henligge uden vedligeholdelse i 15 år. Bæreevnen blev kraftigt forringet når grundvandet steg.

Og den skrøbelige tilstand fortsatte en måned efter, at vandet var sunket igen. (Foto: Grontmij | Carl Bro)

I 1989 startede Pavement Con-

ket tilbage til normalt niveau igen!

sultants et langtidsforsøg i samarbejde med den daværende

Flere skader på vejene

Ulfborg-Vemb Kommune. Vi ville

I Ulfborg-Vemb var forsøgstræknin-

finde ud af, om de nedbrydnings-

gerne uden den helt store tunge

modeller, vi arbejder med, også

trafik, og derfor restituerede vejene

Konferencen ’Klimaveje’ finder sted Ledernes Konferencecenter i

gjaldt i praksis. Derfor lod vi 11

sig igen efter noget tid, og det fik

Odense 25. marts 2009. Her har vi samlet eksperter i klima,

udvalgte vejstrækninger henligge i

ikke den store betydning for de

vejbygning, vedligeholdelse, kommunerne, staten, myndigheder,

15 år uden at vedligeholde dem

skader, vi så på vejene.

industri, organisationer og andre, som har et muligt bud på, hvor-

Klimaveje

for at følge nedbrydningsprocessen.

Men på veje med tung trafik kan

Vores modeller viste sig at være rig-

der nemt ske store skader i løbet af

tige, men det var ikke det eneste,

en måned med stærkt nedsat

der kom ud af forsøget

bæreevne. Og da vi kan vente flere

Nogle af de mange store spørgsmål, vil vi søge at belyse på konfe-

Det var en ingeniørstuderende,

perioder med kraftig nedbør og

rencen er:

der senere fik lejlighed til at analy-

dermed flere perioder med høj

• Hvad sker der med vort klima i Danmark, og hvordan vil kli-

sere tallene nærmere, som kunne

grundvandstand i fremtiden, kan vi

påvise en sammenhæng, som fak-

også risikere mange flere skader på

tisk var ganske overraskende.

vejene.

Det overraskende var i og for sig

Vand er i det hele taget det sto-

dan vi sikrer vejene mod de klimatiske kolbøtter, vi kan vente i fremtiden.

maændringerne påvirke vores kommunale infrastruktur?

• Hvordan kan vi - med de midler, som kommunerne har til rådighed - allerede nu begynde at forebygge konsekvenserne af klimaændringerne?

ikke, at vejenes bæreevne blev

re problem for vores veje. Vand

stærkt reduceret, når grundvandet

opbløder materialet og gør det ela-

kom højt op – ca. 20 cm under

stisk, og når busser og lastbiler pas-

vejoverfladen. Vi ved godt, at det

serer, skabes der bøjninger, som før

har negativ indflydelse på bæreev-

eller siden får belægningen til at

nen, når sten, sand og grus i bære-

knække - og så har vi for alvor pro-

• Vil politikernes interesse for vejene blive større?

laget bliver opslæmmet i vand.

blemerne. Jo længere tid underla-

• Hvilke strategier og værktøj findes der?

Bærelaget bliver plastisk, og så

get er blødt, jo flere bøjninger kom-

giver det efter, når tunge køretøjer

mer der. Vejbelægningen opfører

passerer.

sig ligesom en frisk gren fra et træ.

• Hvad gør vi på de områder, hvor vi måske allerede er ved at være for sent ude?

• Vil gentagne oversvømmelser af veje, kloakker og kældre få betydning for samspillet mellem borgerne, politikerne og den tekniske forvaltning?

Du kan bøje den et vist antal gan-

selig begynder den at revne, og

skende, var, at den dårlige bæreev-

ge, uden at det kan ses. Grenen

hvis du fortsætter med at vippe

Nye vejkonstruktioner nødvendige

ne fortsatte i omtrent en måned

vipper tilbage igen, og har tilsynela-

med grenen, kan du til sidst knæk-

Normalt håndterer man vandet på

efter, at grundvandstanden var sun-

dende ikke taget skade. Men plud-

ke den af.

to måder: Ved at holde ’taget tæt’ -

Men det, som var virkelig overra-

40

TEKNIK & MILJĂ&#x2DC; I VEJE OG TRAFIK

højninger eller volde, sü de bÌren-

Vi understreger dog, at virknin-

de lag kommer op over grundvan-

gen med denne forringelse af

det. Det bliver i hvert fald nødven-

bĂŚreevnen kun sĂĽs pĂĽ de

digt at mĂĽle grundvandstanden og

strĂŚkninger, hvor grundvandstan-

foretage sig et eller andet, hvis den

den normalt er høj. De steder, hvor

kommer for højt op.

grundvandet var mere en ca. 60 cm under overfladen, var der over-

Nedgangen i restlevetid, dvs. ringere bÌreevne (rød punkteret streg) viste sig i op til en müned efter, at grundvandet var synket igen. Ses tydeligt ved mülingerne omkring ür 2000. Grundvandstanden blev mült kontinuert, mens bÌreevnen blev mült ca. to gange om müneden. (Illustration: Grontmij | Carl Bro).

Virkningen af et skybrud holder lĂŚnge

hovedet ingen sammenhĂŚng mel-

Vores opdagelser betyder, at virk-

Der er behov for yderligere under-

ningen af de forøgede mÌngder af

søgelser for at klarlÌgge sammen-

regn, vi kan vente os i fremtiden,

hĂŚngene. For eksempel ved vi

müske bliver vÌrre end først anta-

ikke, om der er sammenhĂŚng mel-

get. Grundvandet stiger, nĂĽr der

lem de dybere jordlag, nedsivnings-

kommer kraftigt regnvejr eller sky-

hastighed, vejkonstruktion mv. og

brud, men det synker hurtigt ned til

grundvandet. Det eneste, vi har

normalt niveau igen. Derfor har vi

konstateret, er, at virkningen holder

troet, at virkningen af de kortvarige

lĂŚnge.

grundvandsstigninger pü vejene var tür skader, om gør vejens øverste

ved og drĂŚne vandet vĂŚk. De to

lag utĂŚtte.

Grundvandsstigningen er selvfølgelig blot et lille bitte hjørne af kli-

begrĂŚnset. dvs. belĂŚgningen fri for skader. Og

lem grundvandstand og bĂŚreevne.

Men nĂĽr bĂŚreevnen bliver ved

madebatten. Men det viser lidt om,

med at vĂŚre forringet lĂŚnge efter,

hvor komplicerede sammenhĂŚnge,

Men vi kan jo ikke drĂŚne selve

at grundvandet er sunket ned, har

vi stĂĽr over for. Derfor er det vigtigt,

Hvis belĂŚgningen er utĂŚt, siver der

grundvandet bort! Og derfor er det

vi en anden situation. Og hvis sky-

at vi sĂĽ snart som muligt fĂĽr startet

vand ned i vejbanen, og det bliver

ikke utĂŚnkeligt, at vi skal til at tĂŚn-

brud bliver en hyppig begivenhed,

debatten om, hvad der egentlig

svĂŚrere at drĂŚne ordentligt. Og

ke pĂĽ helt andre konstruktionsprin-

risikerer vi, at vejenes bĂŚreevne de

sker, nĂĽr klimaet ĂŚndres, og hvad

omvendt.

cipper, nĂĽr vi bygger infrastrukturen

steder, hvor grundvandet i forvejen

vi kan gøre ved det. Det er blandt

til fremtiden. Det er mĂĽske noget

stür højt, nÌsten konstant vil have

andet det, der er formĂĽlet med â&#x20AC;&#x2122;Kli-

med, at vi skal bygge vejene pĂĽ for-

forringet bĂŚreevne.

mavejeâ&#x20AC;&#x2122; den 25. marts.

mĂĽder vekselvirker med hinanden.

Hvis drĂŚningen er utilstrĂŚkkelig, mister vejen bĂŚreevne og der ops-

0ANKAS ER EN DANSKEJET INTERNATIONALT ORIENTERET ENTREPRENÂ&#x2019;R VIRKSOMHED +ONCERNEN UDFÂ&#x2019;RER BELÂ?GNINGSEN TREPRISER I HELE %UROPA OG HAR SIDEN STARTEN I OPNÂťET ANERKEND ELSE SOM EN AF DE FÂ&#x2019;REN

OVERmADEBEHANDLING OG REMIXING 3ELSKABERNE ER KENDE TEGNET VED AT HAVE VELUDDANNEDE FAGFOLK MED MANGE ÂťRS ERFARING TIL RÂťDIGHED OG DE DIS PONERER BL A OVER TO AF

%N INTERNATIONAL DANSK VIRKSOMHED DE INDEN FOR FREMSTILLING AF ASFALTMATERIALER OG ASFALTBELÂ?GNINGER 3IDEN HAR 0ANKAS GENNEM EN SÂ?RDELES AKTIV STRATEGI UDVIDET SIT OPERATIONSOMRÂťDE TIL DET MESTE AF %UROPA 3ELVSTÂ?NDIGE SELSKABER ER ETABLERET I 4YSKLAND

0OLEN 4JEKKIET 3LOVAKI ET 5NGARN OG 5KRAINE ) DE LANDE HVOR 0ANKAS OPERERER ER VI BLANDT DE TO STÂ&#x2019;RSTE OPERATÂ&#x2019;R ER INDEN FOR EMULSION

%UROPA S MEST MODERNE OVERFLADEBEHANDLINGS UDLÂ?GGERE KALDET 2OAD -ASTER APRIL STIFTEDES 0ANKAS AF CIV ING )NG VARD 0EDERSEN SAMT DIR # & 3PANGENBERG .AVNET 0ANKAS ER DAN NET VED EN KOMBINATION AF STIFTERNES FORBOGSTAV ER I DERES EFTERNAVNE

SOM OMKRANSER NAVNET PÂť ET AF DE DAVÂ?R ENDE HOVEDPRODUKTER

!.+!STEN

s 6I ER DANSKEJEDE s 6I HAR FOKUS PÂť MILJÂ&#x2019;RIGTIGE BELÂ?GNINGER s 6I ARBEJDER OG FORSKER MEGET I STÂ&#x2019;JSVAGE BELÂ?GNINGER s 6I TÂ?NKER PÂť TRIVSEL OG NÂ?RMILJÂ&#x2019; s 6I ER EN GOD SAMARBEJDSPARTNER s 6I ER MED I ASFALTINDUSTRIENS GARANTIORDNING

3JÂ?LLAND TEL *YLLAND TEL

Tryksatte systemer ” Fleksible, enkle og komplette

ITT Water & Wastewater - Flygt’s løsninger til Åbent land er meget mere end bare en simpel brønd og en grinder pumpe.

For yderligere information kontakt din lokale sælger: Jylland & Fyn: Dennis Møller: 23 20 90 51 Lars Rasmussen: 21 63 37 67 Michael Christensen: 20 18 55 82 Sjælland & øer: Jørgen Petersen: Michael Werge:

www.flygt.dk

21 74 61 74 30 61 66 86

Det er bl.a. beregningsværktøjer der kan hjælpe rådgivere med rør-dimensionering og eliminere svovlbrinter, det er grinder pumper med indbygget vippe, det er specialudviklede pumpestyringer med og uden kommunikation og ikke mindst en afdeling med mere end 20 års erfaring med Åbent land projekter.

Jo, Åbent land er meget mere end en brønd og pumpe. Med Flygt er du sikker på at du får en fremtidssikret løsning der virker!

42

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK

3D-print som værktøj til kompliceret bro Ud fra flade tegninger, er det er ikke så ligetil for fx en bygherre at forestille sig, hvordan en bro, der vrider sig i flere retninger, vil tage sig ud. Men med en 3D-plotter kan man få sig en detaljeret model, som gør kommunikationen mellem alle involverede lettere.

Et væsentligt krav til broen var, at den skulle passe smukt ind i det nye landskab, der er blevet skabt i

jordarbejder ved det rekreative are-

køretøjer samt kunne lukkes op,

al.

når høje specialtransporter skal Den nyanlagte Værftsvej har

passere. Derfor er den forsynet med et 12m langt løftefag.

forbindelse med etableringen af

gjort det besværligt for fodgængere

Køge Jorddepot. Depotet skal være

og cyklister at komme mellem

klar til at tage imod de første læs

byen og lystbådehavnen. Men den

3D viser sving og hældning

let forurenet jord sidst på året, og i

nye stibro leder nu de svage trafi-

Dissing+Weitling valgte en løsning

forbindelse med anlægget har

kanter sikkert og nemt over vejen.

med en meget let konstruktion, der

Køge Kommune etableret nye

Ud over krav til æstetik og komfort,

svinger sig graciøst modsat

adgangsveje og foretaget mange

skal broen kunne holde til mindre

omfartsvejen. Broens fortsætter de

/ Af civilingeniør Raed R. Jawad Toma, Grontmij | Carl Bro og arkitekt MAA Christian Ernst, Dissing+Wietling as.

Da arkitektfirmaet Dissing+Weitling og rådgivningsvirksomheden Grontmij | Carl Bro i 2007 fik opgaven at designe og projektere en stibro, som skulle forbinde Køge Lystbådehavn med byen og lede cyklister og fodgængere trygt og sikkert over en ny omfartsvej, var det på forhånd givet, at broen skulle designes i 3D. Men derudover blev broen også plottet ud som en 3-dimensional gipsmodel i skala 1:100. Det er langt fra almindeligt at bruge 3Dplotter til så forholdsvis små projekter herhjemme.

Civilingeniør Raed R. Jawad Toma fra Grontmij | Carl Bro brugte 3D-printet i gips til at studere detaljer på stibroen i Køge – inden den blev bygget. (Foto: Søren Wesseltoft)

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK 43

Stibroen drejer stilfuldt modsat vejen og udgør sammen med de øvrige anlæg en smuk ramme omkring Køge Jorddepot.

Foto: Grontmij | Carl Bro/Dissing+Weitling.

44

TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK

Brodækkets opbygning med kurver i forskellige dimensioner gør det svært at forestille sig den endelige løsning. Mange detaljer bliver først tydelige, når man står med en fysisk model

sving, som stien foretager ned mod

Alligevel er der mange detaljer

Til sidst står man med en gips-

plotter er en forholdsvis dyr måde

villakvarteret, og cykel- eller gåturen

og oplysninger, der først bliver helt

model af bygværket - nøjagtig ind

at projektere på, og derfor blev

opleves derfor som en helhed

tydelige, når man står med en

til mindste detalje. De helt tynde

modellen først lavet, da designet

uden at blive afbrudt af et lige styk-

fysisk model ”i hånden”. Derfor

dele som fx broens gelænder og

og projekteringen var næsten hun-

ke, som det ville være tilfældet

besluttede arkitekt og rådgiver at

stålwirer er dog ikke med.

drede procent klart.

med en mere traditionel løsning.

prøve at plotte - eller printe - broen

Men da broen drejer, må den

ud i tre dimensioner!

Det er fint at kunne studere detaljerne af det færdige projekt.

øje på på et 3D-billede på en com-

Men 3D-plotting bliver først rigtigt

Så flere detaljer

puterskærm. Specielt bygherren,

anvendeligt, når det bliver så billigt,

også hælde. Ellers bliver den ubehagelig at færdes på.

3D-modellen viser en række detaljer, som kan være svære at få

En 3D-plotter fungerer i princippet

Køge Kommune brugte modellen

at det også kan bruges til udskriv-

med kurver i forskellige dimensioner

som en almindelig plotter eller

til at få anskueliggjort broens kom-

ning af skitser. Så kan man få en

gør det svært at forestille sig den

printer i to dimensioner. Men i ste-

plekse geometri. Og der var da

modelskitse, se hvordan den tager

endelige løsning - selv om projekte-

det for at sprøjte farve på papir

også enkelte småting, som fx fla-

sig ud, rette og udskrive en ny tre-

ringen foregår i 3D, og man kan

sprøjter 3-D-plotterens ”patron”

derne på endeunderstøttelsen, der

dimensional skitse, indtil bygværket

vende og dreje tegningerne på en

med en ganske tynd stråle af gips.

blev ændret, da arkitekten og

er helt perfekt.

computerskærm.

Efterhånden som plotterens hoved

ingeniørerne fik modellen i hånden.

Netop brodækkets opbygning

Den dag, hvor 3D anvendes i

Traditionel 3D-projektering er

bevæger sig efter cad-programmets

uundværlig til fx at få landmålerdata,

anvisninger, opbygges genstanden

Når prisen falder…

til beregning, projektering og selv i

så broen kan placeres helt præcist.

lag for lag.

At lave en gipsmodel med en 3D-

anlægsfasen, er ikke fjern. Der er

hele processen fra skitser og design

sket utroligt meget med priserne De første beregninger og skitser til broen blev tegnet ikke på en serviet - men dog på et stykke kladdepapir.

Brodækket er i princippet opbygget som et meget fladt kegleudsnit. (Illustration: Dissing+Weitling.)

på 3D-plotting de sidste par år, og det bliver stadig billigere. Allerede nu kan vi anvende værktøjet til en så forholdsvis lille opgave som en fodgænger- og cykelbro. Og det vil gå med 3D-plotting som med alt andet i den elektroniske verden: Det bliver billigere og bedre - og pludselig er en 3D-plotter noget som er en ligeså naturlig del af en tegnestue eller et rådgivende ingeniørfirma, som almindelige todimensionale plottere er i dag.

Skov & Landskabskonferencen 2009 Den 28. januar 2009, kl. 10.00 - 16.30, Odense Congress Center

Nye roller for natur, skov og landskab i velfærdssamfundet Det er temaet, når Skov & Landskabskonferencen åbner dørene i 2009. På konferencen kan du bl.a. høre om at naturen, vores skove og det åbne landskab i dag er et afgørende element i forhold til et sundt og aktivt liv, i forhold til ønsket om en mangfoldig natur og i forhold til at bevare og beskytte livsvigtige ressourcer som f.eks. vand.

Få også svar på: • om »det multifunktionelle landskab« er ren drøm eller virkelighed • hvordan man håndterer konflikter i forbindelse med forvaltning af natur, skov og landskab • hvilke udfordringer skov- og landskabsforvaltere står med i forhold til den nye landskabskonvention og vandrammedirektivet Skov & Landskabskonferencen 2009 er stedet, hvor Skov & Landskab stiller med landets førende eksperter inden for planlægning og forvaltning af landskab, skov og natur. Få indblik i den nyeste viden og hør, hvordan politikere, topembedsfolk, interesseorganisationer, kommuner og primære aktører i erhvervslivet omsætter viden til handling – strategisk såvel som praktisk.

Skov & Landskabskonferencen 2009 er planlagt i samråd med Skov & Landskabs Rådgivende Udvalg, EnviNa (Foreningen af Miljø-, plan-, og naturmedarbejdere i det offentlige), Skov- og Naturstyrelsen samt By- og Landskabsstyrelsen.

Se hele programmet på www.sl.life.ku.dk > Kurser – og husk at tilmelde dig online inden den 15. januar samme sted

46

TEKNIK & MILJØ I DANSKE HAVNE OM HAVNE

Havne har stor erhvervsmæssig betydning. For eksempel medfører Kolding Havn en årlig skatteindtægt for kommunen på 475 millioner kroner, viser beregninger fra Danske Havne.

Havnens erhvervsmæssige betydning Havne har stor betydning for den erhvervsmæssige udvikling – nu kan en metode bidrage til at måle betydningen. / Af sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne

tører har disse anlæg og faciliteter, som nød-

skabes en årlig værditilvækst på 1,6 mia. kro-

vendigt grundlag for deres aktiviteter. Regionalt

ner, og kommunen kan indkassere ikke mindre

har det betydning at der er en havn. For de

end 475 millioner kroner i skatteindtægter. Det

mennesker, der har deres daglige gang på hav-

er overraskende store tal for en havn, der i sig

nen som arbejdsplads. For det omkringliggende

selv ”kun” får 1,2 millioner tons gods over

erhvervsliv, der er afhængig af at få varer til og

kajen. Havnens primære opgave med at bidra-

fra. For de forretningsdrivende og følgevirksom-

ge til effektiv og billig transport til det regionale

heder, der har skibe og andre med ærinde i

erhvervsliv skal ikke underkendes.

Alle i by og omegn ved, hvor havnen er. Hav-

havnen som en væsentlig del af deres indtægt-

nen har stor betydning og bevågenhed fra

sgrundlag og berettigelse.

kommune og erhvervsliv. Alligevel er det over-

Den regionaløkonomiske model kan netop

Kontakt havnen 30 havne har gennemført analysen. Kontakt

raskende, at betydningen er så stor, som vi nu

anvendes til at identificere de arbejdspladser

havnen for at høre om det også gælder hav-

ser dokumenteret rundt omkring. Det er både

og økonomiske aktiviteter, der ligger i området,

nen i Jeres område. For analysen kan være en

den erhvervsmæssige, økonomiske og beskæf-

fordi de er afhængige af havnen. Ellers ville de

god hjælp til de regionale vækstfora og kom-

tigelsesmæssige betydning.

have valgt at være i en anden havn, i en anden

munernes erhvervsmedarbejdere, når de regio-

kommune.

nale erhvervspotentialer skal identificeres. Her-

Danske Havne har af Erasmus Universitetet i Rotterdam og Syddansk Universitet fået udvik-

udover kan den også være en hjælp, når hav-

let en metode til at måle ”Havnens betydning

Enkelt udtryk

nens styrker og udviklingsmuligheder skal iden-

for oplandets erhvervsudvikling”. Det nye er, at

Metoden har sin styrke i, at den i tre tal (antal

tificeres. Hvad skal der satses på i den speciali-

metoden tager højde for både de direkte og de

job, værditilvækst og lokale skattebetalinger)

sering, der også er i gang?

indirekte aktiviteter og jobs, som er givet af hav-

viser betydningen af samarbejde mellem havn

nens virke. I sig selv er havnene kendetegnet

og virksomheder med tilknytning til havnen.

tåelsen for, at havne er udgangspunkt for

ved, at de har forholdsvis få ansatte. Men der

Som eksempel kan det nævnes, at Kolding

meget mere end en arbejdsplads for de få.

er store investeringer lagt i havnene, netop for-

Havn er udgangspunkt for 3450 jobs med

Derfor skal havnen også prioriteres som

di en lang række virksomheder og transportak-

direkte og indirekte tilknytning til havnen. Der

erhvervsområde.

Ikke mindst bidrager analysen til at øge fors-

TEKNIK & MILJØ I DANSKE HAVNE OM HAVNE 47

Attraktive havnearealer Udvidelser på vej

Havnene har unikke udviklingsmuligheder og der er store udvidelser på vej i de danske havne.

Danske Havne gennemførte i forsommeren en rundspørge blandt de største danske havne. I dag har disse 22 havne et samlet areal på 21 millioner kvadratmeter. Der er

/ Af sekretariatschef Tom Elmer Christensen,

planlagt udvidelser til 26 millioner

Danske Havne

kvadratmeter i 2015. Udvidelsen svarer til 700 fodboldbaner. Der er

Der er jævnligt debat om brug af

fortrinsvis tale om nyt land, fordi

havnearealerne. Ikke mindst fordi

arealerne skabes ved, at der bygges ud i vandet.

det er store arealer med en unik beliggenhed ved vand og by. Det er bynære områder, der kan anven-

Havnene vil udvide. Det forventede investeringsbehov er ifølge Danske Havne på 10 milliarder kroner.

At det er dyrt ses også af, at det forventede investeringsbehov er på

des til erhverv eller boliger. Derfor

ligt at komme tilbage til den

erhvervshavn og spændende

næsten 10 milliarder kroner. Vel at

er spørgsmålet hele tiden aktuelt,

erhvervsmæssige havnedrift.

udnyttelse af de bynære arealer.

mærke udgifter der afholdes af

Det kræver, at alle er parate til for-

havnene selv. Udbygningsplanerne

andringer.

afspejler naturligvis forventningerne

om arealerne skal forblive havn,

Og havnene har unikke udvik-

eller om de skal have andre formål.

lings- og udvidelsesmuligheder. De

Svaret må afhænge af den konkre-

kan nemlig udvide ud i vandet.

te situation. Markedsmæssigt, plan-

Men det er dyrt. Pengene vil ofte

tisk ca. 140 erhvervshavne, hvor

steringerne kan forrentes. Derfor er

lægningsmæssigt og økonomisk.

komme fra salg af havnens mere

der sker en eller anden aktivitet

det også nødvendigt, at der skabes

Men man skal tænke sig godt om.

utidssvarende arealer. Dermed er

hvor der er anløb af fragtskibe, fær-

ro og stabilitet om havnens fremti-

Er havnearealerne en gang omdan-

der mulighed for, at der kan blive

ger eller landinger af fisk.

dige virke, så dens fysiske rammer

net til andre formål, er det vanske-

plads til både en moderne

Danmark har mange havne. Fak-

til de fremtidige aktiviteter, så inve-

Public.dk

ikke konstant er til debat.

SAMARBEJDE GIVER BEDRE OG BILLIGERE DIGITAL VEJFORVALTNING

Hvorfor opfinde den dybe tallerken 98 gange?

Alle kommuner har samme udfordring: At servicere borgere og virksomheder bedst muligt og at effektivisere den digitale forvaltning.

Vejportalen er et samarbejde mellem kommuner, KL, KTC, Sund & Bælt og Vejdirektoratet om fælles udvikling af digitale ansøgninger, guides, vejledninger og søgemaskine, der kan integreres direkte på kommunens hjemmeside. Gennem et medlemskab af samarbejdet kan medlemskommunerne yde en bedre service til en lavere pris pr. kommune.

Kontakt afdelingsleder Hans Jørgen Larsen, Vejdirektoratet, tlf. 7244 3336, hvis du vil høre mere om, hvordan din kommune kan få gavn af samarbejdet. Se også vejportalens digitale tjenester på www.vejportal.dk

Vejportal.dk Bedre og billigere digital forvaltning

48

TEKNIK & MILJØ I DANSKE HAVNE OM HAVNE

Gods fragtet ad søvejen er mere klimavenligt end andre transportformer.

Havne og søfart bidrager med klima-løsninger Danske Havne har lavet et klima-udspil, der sætter fokus på havnenes og søfartens muligheder for at reducere CO2-udslippet.

/ Af sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne

Mere klimavenligt

med lastbiler fra kalkbruddet ved

pæiske regler, flager skibene bare

Dertil kommer, at når gods fragtes

Fakse til foderstofanlægget på Djur-

ud til andre dele af verden, og så er

ad søvejen, er det mere klimaven-

sland. Nu sejler det størstedelen af

vi lige vidt. Heldigvis gøres der et

ligt end med andre transportfor-

vejen fra Fakse Ladeplads til Grenå

stort arbejde i FNs internationale

mer. Det skal vi udnytte noget

Havn. Syddansk Universitet har for

søfartsorganisation, IMO.

mere. Særligt i lyset af de internati-

Grenå Havn beregnet, at CO2-

Selv om havnenes emissioner er

onale mål for reduktion af CO2,

udledningen dermed reduceres

en forsvindende lille del af den

som Danmark skal leve op til. Der-

med 160 tons – svarende til 66

samlede transportkædes, må hav-

for har Danske Havne lavet et kli-

procent - for transport af 20.000

nene også gøre en indsats. Der

ma-udspil. Vi vil gerne sætte fokus

tons kalk.

gøres allerede meget rundt om i

på, at der er en mulighed for at

Søfarten stod i 2007 for ca. 20

havnene. Danske Havne har præs-

opnå en gevinst for klimaet, uden

procent af det nationale godstrans-

enteret et idékatalog med gode

at man samtidig lægger begræns-

portarbejde. Vejtransport dækkede

eksempler, som vi håber kan inspi-

Danmark er en søfartsnation. Men

ninger på den økonomiske aktivitet

ca. 79 procent, og bane 1 procent.

rere vores medlemmer og andre

vi er også en havnenation. Vi har

i samfundet. Tværtimod. Det kan

Det er dermed søfart, der bør sat-

interesserede.

ca. 140 erhvervshavne med anløb

måske virke paradoksalt, at større

ses på, hvis der skal opnås reelle

af fragtskibe, færger eller fiskefar-

godsmængder, der skal transporte-

CO2-besparelser inden for den nati-

interne og eksterne dialog om

tøjer. Det er mange havne i forhold

res, kan betyde et mindre CO2-

onale godstransport. Lastbilerne

energiforbrug og klima. Vi vil gerne

til Danmarks størrelse. Men det er

udslip. Men det er faktisk tilfældet,

skal sejles på de lange strækninger.

gøre mere. Vi deltager i arbejdet på

en stor fordel. Mange havne bety-

hvis de større mængder kommer

der nemlig, at der kan sejles varer

ud at sejle i stedet for mindre

søfarten fortsat yder sit bidrag til at

pæiske havneorganisation, ESPO. Vi

helt tæt til der, hvor varerne skal

mængder, der kører eller flyver.

nedsætte emissionerne. Her er det

er desuden aktivt medlem af den

vigtigt at der skabes internationale

nye klimatænketank, Concito. Og vi

regler.

forsøger at sætte fokus på den

bruges. Det begrænser den tunge lastbiltransport over de lange afstande, og det er til fordel for

Kalktransport sparer C02 Som eksempel kan nævnes en

Det er selvfølgelig også vigtigt, at

Danske Havne vil fortsætte den

europæisk plan via vores euro-

For søfart er nok det mest inter-

CO2-reduktion, der skabes gennem

andre trafikanter og for forsynings-

transport af kalk på tværs af Dan-

nationale erhverv der findes. Hvis vi

et bedre samspil mellem transport-

sikkerheden..

mark. Før i tiden blev kalken kørt

laver særskilte danske eller euro-

formerne.

TEKNIK & MILJØ I DANSKE HAVNE OM HAVNE 49

Hvad laver de i havnen? og forventninger til havnen. Havnen

Havnene er en vigtig del af infrastrukturen. Men havnene skal i stigende grad handle ud fra forretningsmæssige kriterier.

bør ikke pålægges en række opgaver og restriktioner, som man ikke vil stille til andre virksomheder. Det stiller nye krav til myndigheder og til politiske beslutningstagere. For selv om havneloven som særlov lægger en række begrænsninger på hav-

/ Af sekretariatschef Tom Elmer Christensen,

nens virkefelt og samarbejdsmulig-

Danske Havne

heder, har havnene bevist, at de kan virke på forretningsmæssige vilkår.

Og selv om havnene gerne vil åbne

Havnens vigtigste opgave har altid

sig mod byen, vil de gerne være

været at medvirke effektivt til, at gods og passagerer kom fra et sted

Mange parter skal samarbejde på havnene.

med til at bestemme hvordan og hvornår af hensyn til de erhvervs-

til et andet, og at fisken kom i land.

Det er det stadig. Men opgaverne

moderne udstyr til håndtering af

tyveri, terror og andre risici. Det gør

forandrer sig hastigt, og det gør hav-

gods og fisk.

havnen til et godt bidrag i løsningen af de samlede transportopgaver.

nene derfor også. Havnen er ikke

mæssige aktiviteter.

Det må i endnu større udstrækning forventes, at havnen

længere blot et bassin med kaj

Del af en helhed

omkring, hvor befolkningen kan fær-

Der er mange parter, der skal brin-

Forretningsmæssige kriterier

initiativer i gang. Det være sig både i

des og mærke suset fra den store

ges til at samarbejde. Her kan hav-

Havnene er fortsat et vigtigt led i

nye transportløsninger og som støtte

verden.

nen være den naturlige samlende

infrastrukturen. Men presset for, at

til det regionale erhvervsliv. Globali-

part. Havnens ledelse og ansatte

havnene handler og beslutter ud fra

sering, øget international samhandel,

gods og passagerer, for skibe, biler

sidder ikke bare og venter på, at

forretningsmæssige kriterier, er vold-

ændring i transportmønstre, øget

og tog. Det er havnen, der fysisk

kunderne sejler ind i havneindløbet.

somt øget. Havnene er i konkurrence

mobilitet og nye teknologiske mulig-

knytter transporterne sammen, så

Havnen er opsøgende i at udviklet

dels med andre danske havne dels

heder. Det stiller nye ønsker og krav

der kan ske en hurtig, sikker og

transportmønstrene og medvirker til

med udenlandske havne. At være en

til transportsektoren. De danske

effektiv afvikling af transporterne.

at nye ruter og transportløsninger

del af denne kommercielle verden

erhvervshavne vil ved at udvikle og

Men det sker ikke af sig selv. Det

ser dagens lys. Der sker en udbredt

har ændret kravene til havnene. Der-

forandre sig bidrage til, at Danmark

kræver tilstrækkelige fysiske rammer

servicering af skibene, så de kan

for er havnene i forandring.

kan fastholde et af verdens bedste

både i form af adgangsforhold fra

kommer hurtigt videre. Havnen sik-

vand- og landsiden. Det kræver

rer både gods og folk mod vejrlig,

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.350,Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist 4. december 2008

konference

Havnen er blevet knudepunkt for

fremover agerer dynamo i at få nye

Det betyder også, at der ikke længere kan stilles de samme krav

logistiksystemer til gavn for erhvervslivet og samfundet.

To højaktuelle DAKOFA-konferencer i december Batterierne – hvad sker der nytårsaften?

Tirsdag den 9. december 2008 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København De nye regler – herunder krav om genanvendelse af 50% af de bærbare batterier - og rollefordelinger efter producentansvarets gennemførelse pr. 1. januar 2009 præsenteres.

Affaldsafgifterne til hovedeftersyn Torsdag den 11. december 2008 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København Skatteministeriets forslag til ny forbrændingsafgift fremlægges og diskuteres af aktørerne.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk

50

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Øresundssamarbejde om spildevandskilder til miljøskadelige stoffer I de seneste to år har deltagerne i KILDESAMARBEJDET arbejdet sammen om at finde og reducere spildevandskilder til udledning af miljøskadelige stoffer. Nu er projektet afsluttet, men samarbejdet fortsætter bl.a. via det dansk-svenske videncenter på www.spildevandsinfo.dk, hvor også alle projektresultaterne er tilgængelige.

metoder til rensning af spildevand.

med udledninger af miljø- og sund-

vejs vil eksponere kloakarbejdere

Samtidig har det været målet at

hedsskadelige stoffer ligger i oplan-

og medarbejdere på renseanlæg.

gøre deltagernes viden og erfarin-

de til offentlige renseanlæg. Rense-

Hvis miljø- og sundhedsrisikoen

ger tilgængelige for alle aktører i

anlæggene er først og fremmest

ved stofferne skal minimeres, er

Øresundsregionen.

bygget til at fjerne organisk stof og

det derfor nødvendigt med fore-

næringsstoffer, mens de miljø- og

byggelse og begrænsning ved kil-

Kilder til miljø- og sundhedsskadelige stoffer

sundhedsskadelige stoffer i varie-

derne.

Hovedparten af kilderne (industrier,

renseanlæggene til vandområder,

der til miljø- og sundhedsskadelige

sygehuse, affaldsdeponier m.m.)

blive ophobet i slammet og under-

stoffer været i fokus, og der har

rende omfang vil løbe igennem

I Kildesamarbejdet har flere kil-

Af Morten Beha Pedersen, Hvidovre Kommune samt Ulf Nielsen og Kristina Buus Madsen, DHI

Kildesamarbejdet startede i marts 2006 og deltagerne har i den mellemliggende periode samarbejdet om at styrke arbejdet med identifikation og begrænsning af spildevandskilder til udledning af miljøog sundhedsskadelige stoffer. Projektet er delvist finansieret af INTERREG IIIA Øresundsregionen.

Deltagerne har gennemført fælles udviklingsprojekter og delt viden om kildesporingsmetoder, forvaltning af forureningskilder samt

Oversigt over Kildesamarbejdets fokusstoffer, eksempler på kilder og de kildetyper, hvor måleprogrammerne har vist koncentrationer over indløbskoncentrationen i tilknyttet renseanlæg.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 51

Luftfoto som viser Rigshospitalet i forgrunden og Renseanlæg Lynetten i horisonten. Projektets undersøgelser viser, at lægemidler der benyttes på hospitalet også kan måles i udløbet fra renseanlægget.

således været gennemført aktivite-

•

Affaldsdeponier

Tabel 1). Fokusstofferne er blevet

grund af Vandrammedirektivets pri-

ter, der har omfattet følgende kilde-

•

Urban overfladeafstrømning

anvendt som demonstrationsstoffer

oriterede stoffer, svenske under-

ved afprøvning af projektets meto-

søgelser af forbrug samt målinger på renseanlæg og i Øresund.

typer: Industriområder (Industrier,

Fokusstoffer og aktiviteter

der og strategier til reduktion af

kraftværker, kontorer m.m.)

Aktiviteterne i Kildesamarbejdet har

udledningerne. Fokusstofferne er

•

Hospitaler

haft fokus på udvalgte miljø- og

alle problematiske ved afledning til

perioden gennemført kildesporings-

•

Husholdninger

sundhedsskadelige stoffer (vist i

kloak, og er blevet udvalgt på bag-

og kildebegrænsende aktiviteter i

•

Deltagerne har i løbet af projekt-

52

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Kildetyperne kan bidrage med miljø- og sundhedsskadelige stoffer i urbane oplande.

oplandet til renseanlæggene

virksomhederne. Derudover har der

Kommune. Nonyl- og octylphenol

Her er det muligt at hente konkret

Sjölunda i Malmö, Öresundsverket i

i projektet været fokus på at be-

kan stamme fra bilplejemidler,

viden om kildesporing og miljøfor-

Helsingborg samt Lynetten, Dam-

grænse kilderne via informations-

rengøringsmidler og maling/lak.

valtning (måleprogrammer, tilladel-

husåen og Spildevandscenter Aved-

kampagner overfor husholdninger

øre i Københavnsområdet. Aktivite-

og vilkårsfastsættelse i tilladelser/til-

stand for projektets aktiviteter og

terne har omfattet afprøvning af

stånde samt primært biologiske

her har undersøgelserne også

400-550 unikke brugere samt

både ”våde og tørre” metoder. De

rensningsmetoder.

omfattet antibiotikaresistente bakte-

450-550 downloads pr. måned.

rier og lægemiddelrester. Målinger-

Dvs. at der dowloades op mod 30

Også hospitaler har været gen-

ser, kampagner m.m.).

Videncentret har allerede i dag

”våde” har omfattet nye målemeto-

Resultatet af måleprogrammer-

der såsom nedbørsafhængig prøve-

ne har vist, at det er industriområ-

ne på Rigshospitalet og Rensean-

dokumenter pr. dag fra hjemmesi-

tagning, anvendelse af biofilm og

derne, der udgør de væsentligste

læg Lynetten viste bl.a., at visse

den. Efter projektafslutning drives

passive prøvetagere samt online

kilder til fokusstofferne (se Tabel

antibiotika og cytostatika (kræftme-

videncentret videre af Lynettefæl-

måling af olie/PAH. De ”tørre”

1). Blandt andet blev PFAS generelt

dicin), som benyttes på Rigshospi-

lesskabet I/S, så alle aktører i regio-

metoder har bestået i tilsynskam-

målt i højere koncentrationer i

talet, også kan måles i udløbet fra

nen også fremover let vil kunne

pagner og forbrugskortlægninger

hverdagsprøver end i weekend-

Renseanlæg Lynetten.

formidle (uploade) og hente

via udsendelse af spørgeskemaer til

prøver fra indløbet til Renseanlæg

(downloade) information fra viden-

Damhusåen og i industriområdet

Hvis du vil vide mere

Fosie i Malmø, hvilket indikerer, at

Via projektet er der dannet et net-

Projektets mange måleresultater

centret.

en del af PFAS-belastningen stam-

værk for aktørerne på spildevands-

er sammenfattet i en lettilgængelig

• Hvidovre Kommune

mer fra industrielle punktkilder, der

området på begge sider af Øre-

udgivelse ”Kildehåndbogen”, som

• VA SYD

kan spildevandsreguleres.

sund. Hvis du gerne vil deltage i

kan downloades fra projekthjem-

dette netværk kan du sende mail til

mesiden www.kildesamarbejdet.org

• Länsstyrelsen i Skåne Län

Måleprogrammerne viste desu-

• Lynettefællesskabet I/S

den, at perkolat fra affaldsdeponier

DHI (kbm@dhigroup.com) Herud-

eller rekvireres i trykt udgave hos

• Helsingborgs Stad

er en kilde til octylphenol, bisphe-

over har en central aktivitet i projek-

DHI. Kildehåndbogen giver også

• Gladsaxe Kommune

nol A og kobolt, mens urban over-

tet været at udforme et

eksempler på deltagernes mange

• SYSAV AB

fladeafstrømning overraskende har

dansk/svensk videncenter for mil-

aktiviteter.

• Miljøstyrelsen

vist sig at være en væsentlig kilde

jøforvaltning af spildevand, der

Projektet er delvist finansieret af

• Lunds Universitet

til nonyl- og octylphenol – både i et

dækker hele regionen. Videncentret

Den Europæiske Fond for Regional-

• DHI Vand • Miljø • Sundhed

industriområde i Helsingborgs Stad

kan besøges på www.spildevands-

udvikling Interreg IIIA Øresundsregi-

og i et boligområde i Gladsaxe

info.dk eller www.spillvatteninfo.se.

onen.

Public.dk

Sæt turbo på energibesparelserne i vandsektoren

Målet er 25 % Hvert år bruger danske vand- og spildevandsforsyninger ca. 800 GWh på at holde pumper, ventiler og andet maskinel kørende. Det svarer til elforbruget i ca. 135.000 enfamiliehuse. Den teknologiske udvikling har de senere år skabt nye, attraktive energisparemuligheder, og derfor har DANVA og Elsparefonden sammen udpeget en række sparemuligheder i vandsektoren, som kan reducere elforbruget med 25 % på fem år.

Mange forsyninger gør allerede en stor indsats for at reducere energiforbruget. Viljen er til stede, men der er stadig et stort potentiale og mulighed for flere besparelser.

På www.energibesparelser-vand.dk kan du se, hvordan I på jeres forsyning nemmest kommer videre med spareindsatsen og de fælles sparemål for vandsektoren.

Sammen kan vi reducere energiforbruget til gavn for miljøet og din forsynings næste elregning.

Et samarbejde mellem DANVA og Elsparefonden

54

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Enkel terrænmur kan realisere Carlsbergs vision Klimaet ændres. Byerne urbaniseres. Kraftige regnskyl og oversvømmede byrum er ikke længere usædvanlige hændelser i vores hverdag. Derimod er udnyttelse af regnvandet som ressource til at skabe byliv, attraktive uderum og alternativt grundlag for byplanlægning stadig noget, vi alt for sjældent oplever.

nye standarder for livskvalitet og

slag til en 0-løsning for byens regn-

telse og nedsivning af vand fra nye

udfordrer fremtiden (Vores By, Kon-

vandshåndtering, hvor alt regnvand

tage og grønne områder. Tiltaget

kurrenceprogram, 2006).

udnyttes/nedsives lokalt. På bag-

reducerer byens træk på grund-

grund af vinderforslaget udarbejde-

vandsressourcen, men beskæftiger

en bæredygtig bydel, som kan vise

de Carlsberg A/S i samarbejde

sig ikke med tilpasning af byens

vejen for fremtidens byplanlægning

med Entasis Arkitekter, Esbensen

afvanding til et ændret nedbørs-

og stå som et dansk ”fyrtårn”.

Rådgivende Ingeniører og Køben-

mønster. Håndtering af ekstreme

havns Kommune et forslag til lokal-

hændelser vil kræve at betydelige

Fra idékonkurrence til rammelokalplan

plan. Der gøres med denne plan

vandmængder kan forsinkes, også

en indsats for at bremse klimaæn-

vand fra forurenede overflader.

I 2007 gik tegnestuen Entasis af

dringer ved at reducere bydelens

Lokalplanen udelader dette aspekt

med sejren i Carlsbergs idékonkur-

CO2 -udslip. Til gengæld indskræn-

af byens regnvandshåndtering, og

rence om udviklingen af ”Vores By”.

kes den bæredygtige regnvands-

muligheden for udvikling af en 0-

Vinderforslaget rummede bl.a. for-

håndtering til kun at omfatte udnyt-

løsning går således tabt.

Visionen åbner for dannelsen af

Vores By – vores regnvand

/ Af landskabsarkitekt Marit Reisegg Myklestad og seniorforsker ph.d. Marina Bergen Jensen,

I afgangsopgaven ”Vores by, vårt

Skov & Landskab, KU-LIFE.

regnvann” forsøges vinderforslagets

Artiklen er baseret på afgangsopgaven "Vores by,

vision om at skabe en 0-løsning for

vårt regnvann", udført af Marit Reisegg Myklestad

regnvandshåndteringen i Vores By

i 2008.

fuldt fastholdt. 0-løsningen skal samtidig danne grundlag for oplevelsesrige byrum og et varieret byliv, og søger hermed at bygge

Carlsbergs ”Vores By” – et fyrtårn?

bro mellem landskabsarkitektens og afløbsingeniørens arbejdsfelter.

Ved udgangen af 2008 vil Carlsberg have flyttet al produktion ud af

Regnvandets kvantitet

København. Tilbage ligger et 33

Simuleringer med CDS-regn, udført

hektar stort industriområde, der

af Rambøll v/Christian Nyerup Niel-

med Carlsberg A/S som bygherre

sen, viser, at en 5-års regnhændel-

skal omdannes til en miljømæssigt bæredygtig by - en by, der sætter

Figur 1: a) Inddeling af området i deloplande b) Eksempel på diagrammatisk beskrivelse af vandhåndteringen, her delopland 4

se over Carlsberg kræver tilbageholdelse af 13.000 m3 regnvand.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 55

Figur 2: Hydrologisk plan

Entasis’ byplan har en befæstelses-

kortlægges det samlede og reduce-

perioder (figur 5). Terrænet beplan-

grad på omkring 80 % og en

rede areal, afstrømningsvandets

tes med fugtighedstålende arter og

bebyggelsesprocent på 180.

kvalitet vurderes, og der tages stil-

fungerer til daglig som et rekreativt

ling til fordeling mellem synliggørel-

grønt område med mulighed for

Carlsbergs naturgrundlag er grundlag for afvandingensplanen

se, magasinering og nedsivning

solbadning, picnic, sport, leg og

(figur 1). Det hele samles og

ophold, mens aktiviteterne i regn-

udtrykkes i en hydrologisk plan

vejr foregår på vandets præmisser

Udgangspunktet for 0-løsningen er

(figur 2).

og præges af vandets dynamik.

Baseret på simuleringerne med

Carlsbergs naturgrundlag. Med et

Et nyt byrum – løsningen på byens afvanding

CDS-regn dimensioneres terræn-

regnvandet uden pumpekraft ned over Valby Bakkes østvendte ter-

0-løsningen opstår gennem dan-

til at kunne magasinere og nedsive

ræn. Grunden består af moræne-

nelsen af et nyt byrum i Vores By,

10.000 m3, mens områdets største

ler med indslag af sandlommer, der

som skaber rum for regnvand,

have udnyttes til magasinering og

vurderes som potentielle nedsiv-

rekreation og økologisk mangfoldig-

nedsivning af de sidste 3.000 m3.

ningsområder (boringsinformation

hed. Byrummet opstår omkring en

fra GEUS’ Jupiterdatabase og fra

terrænmur, der løber nord-syd gen-

Regnvandets kvalitet

geologisk model udarbejdet af

nem områdets laveste del og bin-

Al vejvand antages at være forure-

Rambøll).

der de mange små åbne områder i

net og ledes enten gennem et

Herudover findes gamle haver på

Entasis’ plan sammen til et lang-

dobbeltporøst filter

grunden, som antages at have

strakt byrum (figur 3).

(http://www.sl.ku.dk/upload/basis_

terrænfald på 26 m strømmer

højere nedsivningskapacitet end de bebyggede områder.

Figur 3: Plan (modelfoto) over det nye byrum, hvor terrænmur, beplantning, promenade, broer og regnvand danner et dynamisk, oplevelsesrigt grønt område, hvor 0løsningen for regnvandshåndteringen i Vores By opstår.

Hydrologisk plan

Muren skærer sig ind i terrænet

muren med de tilhørende arealer

rapport_event_samlet.pdf), anlagt

og opfanger regnvandets strøm

under det lavest liggende magasin

ned over Valby Bakke (figur 4).

langs terrænmuren, eller gennem

Vandet lægger sig til rette mellem

et ”aktivt muldlag”, før det nedsives.

terrænmurens fangarme og danner

Kun vand fra nye tage og ikke-trafi-

ner og under hensyntagen til Enta-

søer med et vandniveau varierende

kerede arealer udnyttes til rekreati-

sis’ byplan kan området inddeles i

fra 1,75 meters dybde ved en 5-års

ve formål i de mindre byrum. En

mindre oplande. For hvert opland

regnhændelse til intet vand i tørre

delstrøm af det rensede vand fra

På baggrund af disse informatio-

56

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

det dobbeltporøse filter pumpes til

10.000 m3 kan således ledes til

ningstid kan opnås ved brug af en

téens Skrift 25, har vist sig at have

terrænmurens øvre ende, hvor det

kloakken i løbet af 3,5 døgn.

1,5 m dyb brønd med en diameter

begrænsninger i forhold til denne

på 1 m.

type projekter. Dette beror på Skrift

dels sikrer skylning af magasinerne i fangarmene, dels giver en længe-

2. Nedsivning i sandlomme på

re periode med forholdsvis rent

grunden

vand langs muren.

25’s mål om hurtig nedsivning på mindst muligt areal. Målsætningen

Regnvandet ledes i et lukket rør til

Samarbejde mellem faggrupperne

den nærmeste af de omtalte sand-

Både dimensionering af de forskel-

telse af regnvandet til at skabe byliv

vand ledes dog direkte til nedsiv-

lommer under terræn over i en fil-

lige elementer og scenarierne for

og øgede herlighedsværdier. Hertil

ning, således at magasinerne tøm-

trationsledning. Tømningen kan

tømning kræver nærmere under-

har landskabsarkitekten bl.a. brug

mes.

udføres over kort tid på grund af

søgelser af tekniske, hydrogeologi-

for at få overblik over, hvor regn-

sandets høje hydrauliske lednings-

ske og økonomiske forhold. Dette

vandet kan tilbageholdes over læn-

Tømningsalternativer

evne. Beregninger indikerer, at tøm-

lægger op til en form for samarbej-

gere tid uden at kompromittere

Magasinerne langs terrænmuren

ningskravet på 5 døgn kan opnås

de mellem landskabsarkitekten og

afvandingen. På samme måde sav-

skal tømmes inden for relativ kort

ved 370 m filtrationsledning med

andre faggrupper, der er markant

nes der redskaber til vurdering af

tid for at stå klar til nye regnskyl.

en diameter på 20 cm.

anderledes end det der ses i dag.

regnvandets dynamik i relation til

Den i afgangsopgaven beskrevne

det landskabelige udtryk. Herudo-

Hovedparten af det rensede

Samtidig ønskes rekreativ udnyttel-

står i kontrast til ønsket om udnyt-

se af regnvandet, og på dette

3. Nedsivning i Carlsberg-forkastnin-

fremgangsmåde med opstilling af

ver savnes værktøjer til at belyse

grundlag fastsættes et tømnings-

gens opsprækkede kalk i sænk-

en hydrologisk plan, inddeling af

mulighederne for at udnytte Øst-

krav på maksimalt 5 døgn. Tømnin-

ningstragten omkring Frederiksberg

området i oplande og vejledende

danmarks store geologiske variation

gen kan foregå på forskellige

Kommunes indvindingsboring, 2

beregninger, formodes at kunne

i de dybereliggende jordlag i ned-

måder, hvor følgende alternativer

km nord for Carlsberg-grunden

udgøre et tilfredsstillende grundlag

sivningsløsningerne.

alle anses for interessante:

Her er transmissiviteten i kalken høj

for et sådant samarbejde.

1. Udledning til kloak

havns Kommune 2005) og forhol-

Behov for nye værktøjer

Fremtidens bæredygtige byer – en fælles udfordring

Den naturlige afstrømning fra et

dene for nedsivning gode. Vandet

Arbejdet med 0-løsningen i Vores

At bygge bro mellem landskabsarki-

ubebygget område svarer typisk til

ledes til sænkningstragten i et luk-

By har budt på flere udfordringer.

tektur, miljøbeskyttelse og afvan-

1 l/s/ha. Udnyttes dette til at tøm-

ket rør under bakken og over i en

De gældende metoder for dimensi-

dingsteknik sker ikke på én dag.

me bassinerne, kan løsningen sta-

infiltrationsbrønd. Beregninger indi-

onering af anlæg til lokal afledning

Heller ikke gennem en afgangsop-

dig betegnes en ”0-løsning”, og de

kerer, at målet om 5 døgns tøm-

af regnvand, bl.a. Spildevandskomi-

gave. Opgaven forsøger at tænke

(kilde: Grundvandsplan for Køben-

Figur 4: En enkel terrænmur opsamler regnvand fra hele bydelen og skaber samtidig et sammenhængende byrum, der bliver bydelens største.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 57

a) Lavt vandniveau b) Højt vandniveau Figur 5: Det skiftende vandniveau i magasinerne langs terrænmuren præger bylivet. Langs terrænmuren løber en promenade, som giver mulighed for ophold, aktivitet og leg og fungerer som en alternativ bevægelsesrute gennem byen. Fra promenaden fører broer dels til området øst for Carlsberg, dels ind i den vestlige del af den nye bydel.

stort, både i skala og vision, og at

ne for byernes vandhåndtering,

Om forfatterne

sker ph.d. Marina Bergen Jensen og

fastholde målet om at sætte nye

gælder det om at holde støt kurs

Marit Reisegg Myklestad har udar-

landskabsarkitekt Peter Lundsgaard

standarder for bæredygtig udnyttel-

og fastholde visionerne for fremti-

bejdet opgaven ”Vores By – vort

Hansen. Specialet kan downloades

se af regnvand i urbane områder.

dens byudviklingsprojekter helt

regnvann” som et 30 p speciale

fra

Visionen bygger på en tro på sam-

frem til deres realisering.

som afslutning på kandidatuddan-

http://www.sl.ku.dk/upload/vores-

arbejde og videndeling fagkredsene

nelsen til landskabsarkitekt ved KU-

by_vortregnvann.pdf.

imellem. Hvis det skal lykkes Dan-

LIFE. Specialet er udført februar-juni

mark at rejse nogle virkelige fyrtår-

2008 under vejledning af seniorfor-

Den enkle vej til sikker kvalitetsstyring på miljøområdet Med LovGuide Miljø og LovGuide Plan og Natur får I en genvej til hurtigt og enkelt at beskrive jeres kvalitetsstyringsprocesser.

Det viser erfaringerne fra Morsø Kommune, som benytter de to lovguider som fundament for kvalitetsstyring. Med lovguiderne ved hånden kan I nemlig nøjes med at beskrive de overordnede procedurer, og fra dem kan I linke til over 300 vejledninger fra vores fagkonsulenter, som dækker de væsentligste sagstyper. Når I linker til lovguiderne, har I sikkerhed for, at faglige vejledninger og lovgrundlag altid er opdateret. I kan derfor have stor glæde af de to lovguider, selvom I har et kvalitetsstyringssystem i forvejen.

Læs casen med Morsø Kommune på Schultz-Information.dk > Kommuner, regioner og stat > Teknik og Miljø.

Kontakt os på telefon 72 28 28 26 eller salg@schultz-information.dk.

58

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Bonus og samarbejde i grønne driftskontrakter Slots- og Ejendomsstyrelsen har siden 2004 anvendt og udviklet et bonussystem i kontrakter for havedrift. Formålet er at kvalificere samspillet med tjenesteyderen i den daglige drift. På baggrund af Slots- og Ejendomsstyrelsens arbejde præsenterer denne artikel en række erfaringer og anbefalinger for anvendelsen af bonussystemer for grøn drift.

overgik man til fuld drift med eks-

de gartneriske standard for enkelte

terne tjenesteydere, kun suppleret

elementer i parker og haveanlæg

Helhed, dialog og positive incitamenter

af en lille stab af faste gartnere til

samt et grundlag for prioritering af

Målet med bonussystemet er:

specialiserede opgaver. Overgan-

indsatsen og fordeling af ressour-

•

Sikring af ansvar for helheden

gen til drift primært med eksterne

cer.

•

Sikring af dialog omkring mål

•

Sikring af positive incitamenter

tjenesteydere har i perioden 1998-

I udbudsrunderne siden 2004

2004 medført en række justeringer

har Slots- og Ejendomsstyrelsen

af plejen. Samtidigt er der på enkel-

indført et bonussystem som en del

te haver opnået direkte besparelser

af paradigmet. Bonussystemet har

på driftsbudgettet på op til 30%

medført, at man i kontraktstyringen

uden, at der er oplevet et fald i

har sat fokus på en række forhold,

Standardtilgangen definerer en park

standarden i det gartneriske arbej-

som ikke blev adresseret ved stan-

eller et haveanlæg gennem specifi-

de.

dardtilgangen.

cering af delementer. Formelt set

til at levere •

Fremme af dialogen omkring samarbejdet

Udvikling af kontraktstyringen Slots- og Ejendomsstyrelsen har

/ Af Jens Balsby Nielsen, Ph.d., Landskabsarkitekt,

udarbejdet et paradigma, som dan-

Slots- og Ejendomsstyrelsen.

ner grundlag for drift med eksterne

Andrej Christian Lindholst, Ph.d., Udbudskonsu-

tjenesteydere. Paradigmet består af

lent, Ansat i Frederiksberg Kommune.

et samlet udbuds- og kontraktmateriale, der er opbygget omkring Fælles Betingelser, Lokal Standard, og Særlige Arbejdsbetingelser som

Slots- og Ejendomsstyrelsens

de vigtigste styringsdokumenter.

enhed, Drift, Slotshaver har ansva-

Oprindeligt var paradigmet særligt

ret for at forvalte, bevare og udvikle

målrettet prissætning, levering samt

nogle af Danmarks fineste histori-

kontrol af specificerede ydelser.

ske parker og haveanlæg.

Paradigmet var således karakterise-

Sidst i 1990erne blev styrelsens

ret ved en standardtilgang til drifts-

interne driftsorganisation afviklet på

styring via kontrakt. I et planlæg-

baggrund af positive erfaringer med

ningsperspektiv skabte paradigmet i

udbud af dele af driften. Herefter

høj grad synlighed om den ønske-

Slots- og ejendomsstyrelsen har udarbejdet et paradigma som danner grundlag for drift med eksterne samarbejdspartnere. (Foto: Normansdalen, SES)

TEKNIK & MILJĂ&#x2DC; I DIVERSE 59

dring og nye relationer.

bestĂĽr helheden sĂĽledes af sum-

dringer, der ofte sker som følge af

men af delelementer. Parker og

skift pĂĽ personalesiden. I Slots- og

haveanlĂŚg er dog dynamiske hel-

Ejendomsstyrelsen er der stor

ne â&#x20AC;&#x201C; fokus pĂĽ helhed, dialog om

sĂŚrlige opgaver, der knytter sig til

heder i stadig forandring. Ligeledes

fokus pĂĽ de forandringer, der sker

mĂĽl og positive incitamenter â&#x20AC;&#x201C; i

de indgĂĽede aftaler. Til mĂĽlformule-

er betingelserne for driften omskif-

ved skift af tjenesteyder, nĂĽr en ny

bonussystemet sĂĽledes en nyudvik-

ring kan der formuleres konkrete

telige og til tider uforudsigelige. Der

kontrakt indgĂĽs. Erfaringerne viser,

ling af standardtilgangen til styring

mĂĽlepunkter, som er mĂĽlrettet mod

er derfor et behov for at definere

at der ogsü i løbet af en lÌngere

og samarbejde.

sĂŚrlige indsatsomrĂĽder i den

helheden eller det samlede indtryk

kontrakt kan ske adskillige skift af

af driften i en park eller et havean-

bĂĽde driftsleder og slotsgartner.

Bonussystemet

lĂŚg.

Derfor er den løbende fokus pü

I 2008 har bonussystemet to

2) Lokal Standard

fastholdelse og udvikling af den

hovedomrĂĽder. Disse er:

Dette omhandler overholdelse af

Gennem en aktiv formulering af

Samlet set reprĂŚsenterer ideer-

bejdet forløber i en positiv ünd med en gensidig forstüelse for de

pĂĽgĂŚldende entreprise.

mĂĽlsĂŚtninger og mĂĽlepunkter for

gode faglige dialog afgørende for at

1) Samarbejde og kommunikation

det regelsĂŚt, som er formuleret for

driften kan forventninger i samar-

sikre de bedst mulige resultater.

Heri formuleres mĂĽlet for det

den konkrete opgave. Lokal Stan-

bejdet løbende konkretiseres og

Udfordringen i kontraktstyringen er

løbende samarbejde og kommuni-

dard informerer tjenesteyderen om

omsĂŚttes til handling. Aktuelle

derfor at sikre, at de kvaliteter, der

kation mellem tjenesteyderen og

stedets historie og kulturelle betyd-

emner og behov i driften i den

ligger i en god uformel kontakt kan

slotsgartneren omkring udførelse af

ning. MĂĽlet er at pĂĽvirke tjenestey-

enkelte park eller haveanlĂŚg kan

understøttes og sikres ved foran-

driftsopgaven. MĂĽlet er, at samar-

derens syn pĂĽ entrepriseomrĂĽdet

süledes løbende afklares og prioriteres i forhold til tjenesteyderens ressourcer og indsats.

Bod opfattes almindeligvis som et nødvendigt, men negativt styringsinstrument af büde parkforvalter og tjenesteyder. Bod idømmes, süfremt der er mangler i det udfør-

Ullerødbyen, Hillerød

te arbejde. Omvendt bliver en bonus betragtet som et positivt styringsinstrument, der fungerer som belønning for udførelsen af et arbejde og/eller godt samarbejde.

En bod sĂŚtter med andre ord fokus pĂĽ negative forhold, hvor en bonus sĂŚtter fokus pĂĽ positive for-

Bellahøj IdrÌtsskole, København

hold.

Frederiksberg Ă&#x2020;ldre KirkegĂĽrd

Torve & Veje

Slots- og Ejendomsstyrelsens gruppe af slotsgartnere har hoved-

SkolegĂĽrde & SportsanlĂŚg

rollen i styringen og samarbejdet med de eksterne tjenesteydere.

BoligomrĂĽder

Den enkelte slotsgartner har et dedikeret ansvar for den daglige

Firmadomiciler & Slotsparker

drift af parker og haveanlĂŚg, her-

GĂĽrdrenovering, Amager

under om arbejdet er i overensstemmelse med den lokale stan-

Vores ďŹ&#x201A;ere end100 medarbejdere er klar til at rykke ud pĂĽ hele SjĂŚlland, Lolland og Falster og løse enhver opgave inden for:

dard og de sĂŚrlige arbejdsbeskrivelser. Kontrakten danner her det formelle grundlag for styring og samarbejde med de enkelte tjenesteydere. Hertil kommer den uformelle kontakt gennem det daglige arbejde.

AnlÌg af udemiljøer i totalentreprise

Pleje og vedligeholdelse af udemiljøer

UĂ&#x160;*Ă&#x20AC;Â&#x153;Â?iÂ&#x17D;Ă&#x152;iĂ&#x20AC;Â&#x2C6;Â&#x2DC;}Ă&#x160;Â&#x153;}Ă&#x160;Ă&#x20AC;F`}Â&#x2C6;Ă&#x203A;Â&#x2DC;Â&#x2C6;Â&#x2DC;} UĂ&#x160; Â&#x153;Ă&#x20AC;`Ă&#x160;Â&#x153;}Ă&#x160;LiĂ&#x152;Â&#x153;Â&#x2DC; UĂ&#x160; Ă&#x2022;Ă&#x152;°Ă&#x160;Â&#x17D;Â?Â&#x153;>Â&#x17D;Â&#x201C;iĂ&#x192;Ă&#x152;iĂ&#x20AC;

UĂ&#x160; Ă&#x20AC;CĂ&#x192;ÂŤÂ?iÂ?i UĂ&#x160; iÂŤÂ?>Â&#x2DC;Ă&#x152;Â&#x2DC;Â&#x2C6;Â&#x2DC;}Ă&#x192;ÂŤÂ?iÂ?i UĂ&#x160; Â?>Ă&#x152;vŠĂ&#x20AC;iLiÂ&#x17D;CÂ&#x201C;ÂŤiÂ?Ă&#x192;i

Gamle strĂŚder i Nakskov

En god uformel kontakt er uvurog er afhĂŚngig af personerne pĂĽ henholdsvis forvalter- og tjenesteydersiden. En god uformel kontakt er derfor sĂĽrbar overfor de foran-

drømmefabrikken.dk

derlig, men kan tage tid at udvikle OK grøn anlÌg as Tlf.: 57 53 75 09 www.ok-as.dk Frugthave i Bernstorff Slotshave, Gentofte

60

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

ker her den forventelige præstation.

og adfærd i forbindelse med

tjenesteyderen om særlige ret-

målepunkter, som er rettet mod

udførelsen af arbejdsopgaverne.

ningslinier for arbejdets udførelse

særlige indsatsområder i den

Lokal Standard beskriver entreprise-

på en række områder og om prakti-

pågældende entreprise.

områdets ”husorden”, som opstiller

ske forhold mht. mandskabsfacilite-

konkrete regler for adfærd i haven

ter og andre tjenesteydere i entre-

knyttet en række målepunkter,

første kontrakter, hvor bonussyste-

og overfor havens brugere, som

priseområdet mv. Til målformule-

hvortil der kan gives karakterne -10,

met indgik, var den maksimale

skal respekteres. Endelig oplyses

ring kan der formuleres konkrete

-5, 0 +5, +10. Karakteren 0 udtryk-

bonussum på 2% af kontraktsum-

For hvert hovedområde er der

Økonomien i bonussystemet bestemmes som en procentandel af den årlige kontraktsum. I de

men. I senere indgåede kontrakter Trends i udvikling af bonussystemet og nyt fokus på samarbejdet Oprindeligt bonussystem

Revideret 5 % bonussystem

Forenklet bonussystem med særligt fokus på samarbejde

hævede man beløbet til 5%, og i den seneste optimering har SES valgt kun at fortsætte med bonussystemet på de kontrakter, hvor bonussummen er på 5 %. Med en bonussum på 2% var incitamentet

Hovedområder

Indhold

Samarbejde og

Samarbejde og

Samarbejde

i de udbetalte beløb ganske enkelt

kommunikation

Kommunikation

Økonomi

for lille. Slots og Ejendomsstyrelsen

Lokal standard

Lokal standard

Kunderelationer

anbefaler udtrykkeligt, at bonusud-

Optimeringer

betalingerne tilgodeser medarbej-

og besparelser

derne, men tjenesteyderen har dog

Antal bod

valgfrihed til at anvende bonusudbetalingerne efter eget ønske.

Økonomisk ramme

2% af kontraktsum

5% af kontraktsum

Ingen økonomi Faglige oplevelser

Målepunkter

Mange og fælles

Færre og i en hvis Få generelle

for alle kontrakter

grad tilpasset den

målepunkter med

enkelte kontrakt

afkrydsningsskema

Evaluering /

Ensidigt, SES

SES bedømmer,

Gensidigt, hvor både SES

pointgivning

bedømmer

men

og tjenesteyder udfylder

giver feedback

og giver feedback

God, men ikke

Ligeværdig dialog fokuseret

helt ligeværdig

på forbedring af

Process Dialog

Ringe

interaktionen Måling

‘Objektiv’

Forvaltningen af bonussystemet er struktureret gennem tre årlige møder mellem slotsgartneren og tjenesteyderen. To møder finder sted i forlængelse af de almindelige driftsmøder og i løbet af sæsonen, mens året afsluttes med et separat ”bonusmøde” i slutningen af året.

Udvikling af bonussystemet Oprindeligt havde det første bonussystem fra 2004 hele fire hovedområder, men siden hen er bonussystemet tilpasset. Et hovedområde

Objektiv /

Ingen måling. Subjektiv

for driftsoptimeringer og besparel-

uformelt

vurdering og efterfølgende

ser indgik i det oprindelige bonus-

‘forhandlet’

dialog

system, men blev udeladt på grund af manglende sammenhæng mel-

Størrelse af

Ubetydelige

Betydelige

udbetalinger

Giver tid og faglige ople-

lem økonomiske incitamenter og

velser i stedet for bonus

formål. Ligeledes har man udeladt et hovedområde for ’bod’, fordi det

‘Værdi for Outcome

Meget lav

I nogen grad

pengene’

Forventer bedre samar-

i praksis betød, at man sammen-

bejdsrelation

blandede to forskellige styringsinstrumenter.

Forbedringer

Minimale

I stigende grad

i indsats

Forventer mere helhedsfor

På kontrakter indgået i 2004-

ståelse, større faglig stolt

2006 indgik en bonussum på 2%.

hed og mindre udskiftning

Disse kontrakter løber endnu, men

af personale

I stedet for bonussystemet er aftalen med tjenesteyderne nu, at SES

Forbedringe

Meget

Mindre

Forventer større kontinuitet

fra 2008 udvikler et nyt system.

i driften

begrænsede

forbedringer

og forbedret faglig dialog

Dette system fastholder fokus på

om løsning af driftsopgaven

samarbejdet, men i stedet for en

Tabel 1. Tabellen giver et overblik over bonussystemets indhold, proces og udkomne. Det oprindelige bonussystem blev indført i 2004, mens det reviderede bonussystem er anvendt i 2007. Hertil kommer et revideret og forenklet bonussystem med fokus på samarbejde, hvor belønningen alene består af faglige og sociale oplevelser for tjenesteyderens medarbejder.

begrænset økonomisk gevinst tilbydes alle tjenesteyderens medarbejdere mulighed for at deltage i fælles faglige/sociale arrangementer.

AFFALD udvikling fremmes. Dette kræver, at parkforvalterne aktivt afsøger nye muligheder og systematisk afprøver disse med henblik på at tilvælge de løsninger, der fremmer samarbejdet og opgaveløsningen .

Erfaringen med bonussystemet i SES viser, at en løbende evaluering og dialog med tjenesteyderen er afgørende for at sikre, at kontraktstyringen kan udvikles og optimeres. I SES er processen ikke slut.

Nye erfaringer, koncepter og idéer har indgået i de seneste justeringer af paradigmet og vil også i fremtiden være med til at præge udviklingen. SES´s udbudsparadigma må Slots- og ejendomsstyrelsen, der bl.a. har ansvaret for sønderborg slot, har siden 2004 anvendt og udviklet et bonussystem i kontrakter for havedrift.

(Foto: Sønderborg slot, SES)

her forventes løbende at blive udviklet, så der løbende inddrages nye aspekter. Denne udvikling stiller krav til kompetencerne hos

opnås en bredere fælles reference-

både parkforvaltning og tjenestey-

des i gang med at udvikle et op-

ramme, der kan indgå i den fortsat-

der.

følgningssystem, der bl.a. er inspire-

te dialog og udvikling af driften.

Til disse kontrakter er SES ligele-

Erfaringer og anbefalinger

ret af vejdirektoratets partnering-

Udviklingen af bonussystemet

kontrakter. Opfølgningssystemet

har undervejs blandt andet foregået

På baggrund af udviklingen af

skal tage temperaturen på samar-

på grundlag af tilbagemeldinger fra

bonussystemet i SES kan følgende

bejdet og danne et kvalificeret

de involverede tjenesteydere og

erfaringer og anbefalinger opsum-

udgangspunkt for dialog og opfølg-

slotsgartnere. Udover den løbende

meres:

ning. Værktøjet i opfølgningssyste-

dialog i den enkelte kontrakt har

•

Implementering tager tid

met er et skema, der som

der i 2006 og 2007 været afholdt

•

Intern koordinering og dialog er

udgangspunkt anvendes to gange

møder, hvor alle grønne tjenestey-

vigtig for at sikre læring og erfa-

årligt i forbindelse med ordinære

dere og slotsgartnere i SES har del-

ringsudveksling

driftsmøder.

taget for at diskutere kontraktstyring

Skemaet udfyldes af henholds-

•

og bonussystem. En del af grund-

Tjenesteyderne kan med fordel inddrages i udviklingen

Så er det tid til at udarbejde en

Faglig udvikling og udfordrende

ny affaldsplan. Vælg Plan A – for

vis tjenesteyder og slotsgartner

laget for diskussionerne var baseret

inden mødet, og danner hermed

på en forudgående interviewrunde

fællesprojekter skaber motivati-

grundlag for dialog og forventnings-

med involverede slotsgartnere og

on og tilhørsforhold

afstemning om evt. kritiske punkter.

tjenesteyderne i alle driftskontrak-

De udfyldte skemaer kan efterføl-

ter. Hermed fik man skabt et fælles

gende give ledelsen i henholdsvis

grundlag, hvorigennem den enkelte

SES og hos tjenesteyder et indblik i

kunne få overblik over egne og

samarbejdsklimaet.

andres erfaringer.

Gevinsten for tjenesteydernes

Det har taget tid at modne

medarbejdere er, at SES i dialog

bonussystemet. Til gengæld har

med driftslederen tilbyder 1-3

man i dag en god indsigt i hvad der

arrangementer pr. år. Disse arrange-

virker og ikke virker.

menter tilbydes alle uanset udfaldet af temperaturmålingerne. Ideen

Fremtiden

er at arrangementerne efter behov

Den fortsatte udvikling af styring og

vil være faglige og/eller sociale.

samarbejde i grønne driftskontrak-

Målet er, at tjenesteyderens medar-

ter sigter imod at tackle de spørgs-

bejdere, udover en faglig oplevelse

mål, der rejser sig i den daglige

ved et besøg i en anden slotshave,

drift. Anvendelsen af udbud med-

får et bredere kendskab til SES og

fører behov for en optimering af

de øvrige anlæg. Samtidigt frem-

samarbejdsformer, så kontinuitet i

mes den uformelle dialog og der

opgaveløsningen og den faglige

•

• •

•

Plan A affald – og kom til inspirations-

Det samme bonussystem virker

møde i dit område.

forskelligt fra kontrakt til kontrakt

Grontmij l CarlBro og Tankegang

Belønning skal stå mål med indsats og forventninger (incita-

inviterer til seminarer 5 steder i

menter)

landet i den kommende tid.

Fokus på samarbejde og kommunikation er afgørende

Se mere på www.tankegang.dk Kilder: Lindholst AC (2008). Partnerskaber i parkforvaltningen?, Ph.d.-afhandling, Skov & Landskab.

Jarlov, C., P. B. Henriksen (2004) Organisation og udlicitering - en beretning om udliciteringsprocessernes egendynamik. I "Offentlig Ledelse", Børsens Forlag. http://www.ses.dk/db/files/artikel_o m_udbud_og_udliceitering_i.pdf Slots og Ejendomsstyrelsen. Paradigma for havedrift, http://www.ses.dk/e9000c

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Vanebrydende visuel kommunikation

62

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Holstebro - Næstved t/r Chefgrupperne i Holstebro og Næstved har etableret et uformelt erfasamarbejde. Det giver inspiration, udvikling og er også et frirum for drøftelse af ledelsesudfordringer. / Af Michael Nørgaard

Kommune. Netværkssamarbejdet,

den anden ende af landet, så giver

bro var de to chefgrupper bl.a. også

der indebærer, at man mødes 1 til

det et lidt større og andet frirum

ude for at se på naturgenopretning

2 gange om året, har været i gang

end der er i samarbejdet med

- genslyning af Råsted Lille Å og

siden 2007, hvor direktørerne fik

nabokommunerne,” fortæller chef

den afsluttede renovering af herre-

ideen.

for Miljø- og Planafdelingen Ebbe

gården Nr. Vosborg.

Også fra Næstved Kommune er

M. Olesen fra Næstved Kommune.

Byggesager og landbrug

der positive erfaringer. ”Denne type

Temaerne der er på dagsord-

samarbejde er et godt supplement

nen, når de to chefgrupper mødes,

Når to engagerede forvaltninger

til de udmærkede lokale og regio-

er både faglige og ledelsesoriente-

mødes, så kommer temaer som

nale samarbejder som vi deltager i,

rede, fx klimastrategi, udbud og

byggesagsbehandling og landbrugs-

fx i KTC-regi. Men når vi tager til

OPP. Ved efterårets møde i Holste-

sager naturligvis også på dagsord-

Umiddelbart synes det ikke at være det mest oplagte netværkssamarbejde, når Holstebro i Vestjylland og Næstved på Sydsjælland finder sammen. Men uanset geografien og de 300 km som skiller kommunerne, så bidrager samarbejdet til at styrke og udvikle ledergrupperne begge steder. ”Vi har fået skabt et fantastisk godt netværk mellem de to teknikog miljøforvaltninger og vores møder, der typisk varer to intense dage giver nye perspektiver på vores opgaveløsning. Alle får ny inspiration omkring faglighed, organisation og ledelse med hjem,” fortæller direktør for Teknik og Miljø Søren Gais Kjeldsen, Holstebro

Naturgenopretning i praksis: Råsted Lille Å i Holstebro Kommune genslynges. Projektet var på dagsordnen ved efterårets møde mellem chefgrupperne fra Næstved og Holstebro.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 63

Chefgrupperne fra Holstebro og Næstved besigtiger herregården Nr. Vosborg i Holstebro, der med midler fra Realdania er sat i stand til et moderne kultursted med kursusfaciliteter og museum.

nen. Og her er stof til gode diskussi-

Fokus på høringsprocedure

fjerdedel af alle ansøgninger i lan-

vi har god fornøjelse af at kunne

oner og inspiration at hente for beg-

Sagsbehandlingstider på byggesager

det. Nu har miljøstyrelsen udsendt

drøfte med kollegaerne fra Næst-

ge parter i samarbejdet – og måske

i de to kommuner er meget forskel-

et opdateret kort som skal lægges

ved ” siger Søren Gais Kjeldsen.

lidt venskabelig kappestrid. ”Vi kan

lige – 2 uger i Holstebro og 8 uger i

til grund for beregningen af sager-

Ifølge aftalen mellem KL og

se, at der er meget store forskelle på

Næstved – med pilen i den rigtige

ne og det betyder, at flere hundre-

ministeriet skal kommunerne have

antallet af byggesager og byggesags-

retning, men der er mange nuancer

de sager skal genberegnes. Det

færdigbehandlet 1.200 godkendel-

behandlere i de to kommuner,” for-

og forklaringer på forskellen. ”Vi har

sætter os i en svær situation, som

sessager i år.

tæller Søren Gais Kjeldsen. ”Men

haft mange og tunge byggesager i

også sagsbehandlingstiderne er

Næstved og skeletter i skabet –

meget forskellige og vi prøver selv-

men det går i den rigtige retning

følgelig om vi kan lære af hinanden

med sagsbehandlingstiderne. Vi gør

Råsted Lilleå - vandløbsprojekter og dambrug

på dette område. Vores forudsæt-

selvfølgelig alt hvad vi kan for at

Miljøministeriet udsendte i 2004 en nationalplan for den danske

ninger er forskellige - der er for

optimere – særligt høringsprocedu-

laks. Og som følge heraf skal forholdene for laks i Råsted Lilleå ved

eksempel meget stor forskel på det

rerne er i fokus hos os. Vi skal finde

Holstebro forbedres. Holstebro Kommune gennemfører derfor

antal sager de to kommuner mod-

den rette balance mellem en smidig

egentlige projekter, der gennemføres i 2007 og 2008. Dambrugs-

tog fra de gamle amter og på om

sagsgang og den formelle høring.

ejerne indgår i projektet ved at ombygge dambrugene til moderne

der fulgte ressourcer med,” siger

Og vi synes, at sparringen med kol-

modeldambrug med lille vandforbrug og god vandrensning.

Søren Gais Kjeldsen.

legaerne fra Holstebro giver os god

”En væsentligt del af vores sam-

inspiration til at udvikle sagsbehand-

Projekterne indebærer at stemmeværker fjernes og over 2,3 km

arbejde handler om at udrede årsa-

lingen” siger afdelingsleder Ebbe M.

vandløb får sine slyngninger tilbage. Projekterne giver fri vandremu-

gerne til de forskelligheder som fin-

Olesen.

des – i hvert fald på overfalden og

lighed for fisk og vandløbets smådyr, ligesom der skabes ideelle gydemuligheder for bl.a. laks i de genslyngede strækninger hvor

ifølge nøgletallene,” siger Ebbe M.

Landbrugsgodkendelser

åen får god vandhastighed. De nye åslyngninger udligner et fald på

Olesen.

I Holstebro fylder miljøgodkendelse

over 5 meter i vandløbet.

”Vi må sige, at vi er i en over-

af husdyrbrug rigtigt meget. ”Vi lig-

gangsfase efter kommunalreformen.

ger godt i statistikkerne for sagsbe-

I vores gamle kommuner blev alle

handling, men er under et vold-

ombygning til en produktion baseret på grundvand eller indpum-

sager og eventuelle efterfølgende

somt pres, fordi miljøministeriets

ning af åvand vil give hurtige resultater i form af en hastigt voksen-

klagesager behandlet af vore politi-

godkendelsessystem ikke fungerer

de bestand af laks, havørred og stalling, men også have positive

ske udvalg. Vi er i gang med nye

optimalt. Vi har sammen med 7

effekter for de sjældne flod- og havlampret, der er særligt beskyttet

arbejdsgange som optimerer

andre kommuner i regionen mod-

af EF-habitatdirektivet i Nissum Fjord.

behandlingen af sagerne,” fortæller

taget ca. 700 ansøgninger om mil-

Kilde: Holstebro Kommune

Ebbe M. Olesen.

jøgodkendelser. Det svarer til en

Holstebro kommune forventer, at dambrugenes igangværende

64

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Holstebro ønsker vækst!

En del af Teknisk Forvaltning i Holstebro er flyttet til NUPARK – en udviklingspark med offentlige og private virksomheder i et spændende og innovativt miljø.

forudsætningerne for væksten.

Udviklingsparken NUPARK i Holste-

Om NUPARK

bro er et af eksemplerne herpå. En

Nupark er en udviklingspark i rivende fremdrift fantastisk spændende

del af Teknisk forvaltning har også

miljø med næsten 100 virksomheder. Hovedbygningerne huser et

til huse i NUPARK.

stort antal private og offentlige virksomheder i et åbent og innovativt

”Idag ligger Teknisk Forvaltnings Natur og Miljøafdeling i NUPARK,

miljø. I området etableres i nær fremtid Maabjerg BioEnergy og der er planer om etablering af en af Danmarks første demonstrations-

som ligger et stykke fra Rådhuset

tankanlæg til brint. Nupark ejes af de tre kommuner Holstebro, Struer

og resten af Forvaltningen. Der er

og Lemvig.

De vil have vækst i Vestjylland og

visse ulemper ved at være spredt

de gør hvad de kan for at skabe

geografisk som vi er nu og jeg

I tilknytning til udviklingsparken tilbydes innovative virksomheder at købe grund og bygge. I første omgang sælges de attraktive grunde syd for Nuparks hovedbygninger langs med Struer Landevej. Videndeling og samarbejde er en bærende del af Nuparks idegrundlag.

Derfor er det et krav at byggerier i Nupark forbindes med hinanden og der etableres gennemgang, så der bliver en fysisk sammenhæng mellem virksomhederne. Grundene udbydes af Holstebro Kommune i et tæt samarbejde med Nupark.

håber, at ideen med at samle for-

de 10 meter motorvej. Målet var -

valtningen vil modnes med tiden

og er - at få motorvejen ført til Hol-

og blive realiseret,” siger direktør for

stebro og Struer. ”De 10 meter

Teknik og Miljø Søren Gais Kjeld-

motorvej er et meget godt billede

sen.

på, hvordan gode private og offent-

Også på andre områder er der

Direktør for Teknik og Miljø Søren Gais Kjeldsen foran NUPARK, hvor Forvaltningens Natur & Miljøafdeling holder til.

lige kræfter står sammen for at ska-

gang i Holstebro. Normalt er det

be udvikling og vækst på Holste-

staten, der anlægger motorveje –

bro-egnen,” siger Søren Gais Kjeld-

men når staten ikke vil, så kan man

sen. ”Hvis vi i Vestjylland skal have

jo tage sagen i egen hånd. Det

vækst, så kræver det tilgængelig-

gjorde de i Holstebro Kommune

hed,” siger Søren Gais Kjeldsen.

sidste år, hvor en gruppe af offentlige og private repræsentanter anlag-

-mna

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 65

NUPARK i Holstebro.

- udviklingspark med næsten 100 virksomheder.

66

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Miljøministeriet spænder ben for miljøgodkendelser for husdyrbrug Formænd for 7 Teknik- og miljøudvalg i Jylland understreger i en pressemeddelelse, at et nyt ansøgningssystem fra Miljøministeriet har negative konsekvenser for kommunernes sagsbehandlingstid af miljøgodkendelser.

Syv kommuner i det midt- og vestjyske område er glade for, at Mil-

Pr. 1. januar 2007 træder en ny lovgivning om miljøgodkendelse af

Desværre kun på gangene på Christiansborg. I den virkelige verden virker systemet ikke – Kommunerne kan ikke modtage ansøgningerne.

Og kommer først til det hen over

Handlingsplanen om it-ansøgningssystemet til husdyrgodkendelser

sommeren 2007 – hvor landbrugs-

Miljøstyrelsen har iværksat en

sagerne har hobet sig op.

foreløbig handlingsplan for at

Indtil begyndelsen af september

optimere udvaskningsbereg-

2008 har Lemvig, Struer, Viborg, Ski-

ningsmodulet FarmN, som er

jøstyrelsen nu endelig har opdateret

husdyrbrug i kraft. Landmændenes

ve, Holstebro, Ringkøbing-Skjern,

en del af IT-ansøgningssyste-

det kortmateriale, som kommuner-

ansøgninger til Kommunerne skal

Herning og Ikast-Brande modtaget

met husdyrgodkendelse.dk.

ne skal bruge i behandlingen af mil-

sendes via et ansøgningssystem

ca. 700 ansøgninger om miljøgod-

jøgodkendelser af husdyrbrug, da

leveret af Miljøministeriet – det ene-

kendelser.

opdateringen fremmer beskyttelsen

ste der mangler på daværende tids-

af naturen. Men her og nu får det

punkt er ansøgningssystemet.

en meget negativ konsekvens for kommunernes sagsbehandlingstid.

I foråret 2007 melder Miljøministeriet at systemet virker perfekt.

Miljøgodkendelser til landbruget er ikke blevet lettet af Miljøministeriets nye ansøgningssystem.

Det svarer til en fjerdedel af alle ansøgninger i landet.

- På daværende tidspunkt var der

Systemet arbejdede for langsomt, og det betød lange køer og forståelig irritation for brugerne. Det er derfor glædeligt, at første del af handlings-

givet ca. 200 miljøgodkendelser i

planen virker. - Der blev om

vore kommuner, og ca. 250 sager

natten den 29/10 foretaget en

var under behandling. Kravet fra Mil-

optimering af den beregnings-

jøstyrelsen betyder, at de ca. 250

proces i FarmN, der er identifi-

sager nu skal genberegnes. Det er vi

ceret som en flaskehals i udva-

i gang med, men vi savner miljømi-

skningsberegningerne, og der-

nisterens forståelse for, at genbereg-

med hele IT-ansøgningssyste-

ningerne kræver mange ressourcer.

met. Denne opdatering bety-

Yderligere paradoksalt er det, at

der næsten en fordobling af

ministeren samtidig anmoder om, at

beregningshastigheden. Samti-

kommunerne ikke genberegner for

digt viser log-filerne, at halvde-

mange ansøgninger på én gang, for-

len af udvaskningsberegninger-

di Miljøstyrelsens ansøgningssystem

ne i sig selv nu tager under 1

ikke kan håndtere det, understreger

minut, siger vicedirektør i Mil-

de syv kommuner.

jøstyrelsen Claus Torp.

I kommunerne arbejdes der hårdt på at forkorte sagsbehand-

Kilde:www.mst.dk

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 67

I 2007 trådte en ny lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug i kraft. Ansøgningerne skal sendes via et system fra Miljømisteriet, men systemet kom først i sommeren 2007.

lingstiden for miljøgodkendelser til

landets kommuner i alt skal have

måltallet, men ministeriet spænder

Kommune, Holstebro Kommune,

landbruget. Men de mener, at Mil-

behandlet 1.200 miljøgodkendelser

ben for vore bestræbelser. Det bety-

Herning Kommune, Ikast-Brande

jøministeriet ikke tilvejebringer forud-

inden udgangen af 2008.

der, at sagsbehandlingstiden bliver

Kommune, Lemvig Kommune, Skive

forlænget i mange sager, understre-

Kommune og Struer Kommune.

sætningerne for, at kommunerne

- Vi var godt på vej til at levere

kan leve op til aftalen mellem mil-

vores bidrag til, at aftalen mellem

ger formændene for de syv kommu-

jøministeren og Kommunernes

miljøministeren og KL kunne opfyl-

ners udvalg for Teknik og Miljø og

Kilde: pressemeddelelse fra de 7

Landsforening. Aftalen indebærer, at

des. Vi har lysten og viljen til at nå

Natur og Miljø - Ringkøbing-Skjern

kommuner.

L_ [h kZ[ _ ^l[h [d lWdZaWdj C?B@¤B78EH7JEH?;J J7=;H FH¤L;H EL;H7BJ E= B;L;H;H 7D7BOI;H;IKBJ7J;H J?B J?:;D$ :k i[h ei f cWha[h" bWd]i aoij[hd[" _ il´cc[^Wbb[h" f h[di[Wdb³] e] f lWdZl³ha[h$ C_b`´bWXehWjeh_[j Z³aa[h <od" I`³bbWdZ e] ¤[hd[ ^[bj j³j$ Fh´l[hd[ eci³jj[i j_b WdWboi[h _ leh[i bWXehWjeh_[h" e] l_ b[l[h[h j_b aecckd[h" l_haiec^[Z[h" lWdZl³ha[h" [djh[fh[d´h[h" h Z]_l[h[ e] Xeh][h[$ AlWb_j[j[d ij h l_ _dZ[ \eh" e] l_ b[l[h[h h[ikbjWj[hd[ _ Z[d \ehc" Zk ´dia[h Z[j Å j_b [d aedakhh[dY[Zo]j_] fh_i$

L_b Zk ^Wl[ [j j_bXkZ [bb[h W\jWb[ X[i´]" aWd Zk aedjWaj[0 BWhi F$ :$ HWickii[d bZh6c_bbWX$Za Jb\$0 -& '& -( -( mmm$c_bbWX$Za

68

TEKNIK & MILJØ I NYT

Leverandør til teknisk forvaltning Erhvervsnyt

Kommuner skruer voldsomt op for vandpriserne

150 millioner kroner skal gøre Danmark til cleantech-mekka Danmark har et forspring i cleantech. Men forspringet svinder ind, efterhånden som flere og flere lande ser områdets forretningsmuligheder. Det er baggrunden for, at Copenhagen Capacity i samarbejde med blandt andre DI, Vækstfonden og Scion DTU vil bruge 150 millioner kroner på at skabe en cleantech-klynge, som skal tiltrække udenlandske investeringer. ”Vi er helt klart begyndt at sakke bagud. For eksempel inden for vind, hvor vi har slået os op på off-shore kapacitet på havvindmøller, er vi lige blevet overhalet af englænderne. Samtidig kan vi blive meget bedre til at gøre opmærksom på os selv og vores kompetencer i udlandet,” siger project development manager Nicolai Sederberg Rothbøll fra Copenhagen Capacity.

Kilde: DI Business

En ny analyse fra DI viser, at kommunerne fra 2007 til 2008 har skruet kraftigt op for prisstigningerne på vand. Prisstigningerne på håndtering af spildevandet er fordoblet, mens prisstigningerne på vandforsyningen er tredoblet.

De markante prisstigninger kommer forud for en ny vandlov, som lige nu er i høring. Loven ventes at træde i kraft i 2009 og betyder,

Ulovlig håndtering af elskrot er producenternes ansvar!

Greenpeace har dokumenteret, at danske virksomheder gør sig skyl-

at ansvaret for fastsættelse af priserne på rent vand og spildevand

dig i ulovlig håndtering af elskrot. Den 1. april 2006 blev der i Dan-

fjernes fra kommunerne.

mark indført producentansvar for elskrot. Det betyder, at det nu er

”Det virker som om, at nogle kommuner har benyttet lejligheden til

producenterne og importørerne, der har ansvaret for, at elskrot hånd-

at skrue prisen op. Den nye lov har været diskuteret længe, så kom-

teres lovligt og miljømæssigt korrekt.

munerne har længe vidst, at der skal effektiviseres, og så er det

”Der bør sættes kraftigt fokus på de danske producenter og impor-

meget rart at lave et prisløft nu, så man har et bedre udgangspunkt,

tører af elektriske og elektroniske produkter, da det er dem, der har

når den nye vandlov træder i kraft,” siger DI’s miljøchef Bjarne Pal-

ansvaret for, at elskrot håndteres lovligt og miljømæssigt korrekt”,

strøm.

siger direktør for RenoSam, Jacob H. Simonsen.

Kilde: DI

”Myndighederne skal naturligvis føre tilsyn med de danske virksomheder,

Verdensnyhed på Energiuge i Frederikshavn En verdensnyhed blev præsenteret på Energiugen i Frederikshavn.

Nyheden er en bil. En meget speciel bil udviklet af Støvring-firmaet SerEnergy i samarbejde med Aalborg Universitet. Der er tale om en el-bil, der er kombineret med en brændselscelle.

Bilen har sit eget kraftværk med, der kører på metanol. Det betyder, at der produceres strøm hele tiden, mens man kører - og det giver en aktionsradius på op til 1000 kilometer. Metanol vil på sigt kunne købes på almindelige tankanlæg.

Kilde: Tankegang

der håndterer elskrot.

Men det siger sig selv, at myndighederne hverken kan eller skal føre tilsyn med samtlige læs elskrot,” fortsætter Jacob H. Simonsen, der vil have producenter og importører til at fortælle, hvad de vil gøre for at leve op til deres ansvar.

Kilde: Renosam

TEKNIK & MILJØ I NYT 69

Leverandør til teknisk forvaltning Erhvervsnyt

COWI foretager VVMundersøgelse for Femernbroen

Niras bag miljøvurdering af letbane i Århus

Femern Bælt A/S har valgt COWI til at gennemføre en VVM-under-

jø- og arealforhold.

søgelse af landområdet omkring en fast forbindelse over Femern

NIRAS blev valgt ud blandt en række kvalificerede tilbudsgivere på

Bælt. Resultatet af miljøundersøgelsen for vil få indvirkning på den

baggrund af en grundig og professionel projektbeskrivelse, der udvi-

endelige udformning af Femern-forbindelsen.

ser overblik og lægger vægt på koordinering af de tre delprojekter.

Det siger projektleder i COWI Anne Eiby, der sammen med under-

NIRAS har nu indgået kontrakt med Midttrafik.

rådgiveren Atkins er blevet valgt af Femern Bælt A/S til at udarbejde

Både Århus Byråd og Midttrafik er fast besluttede på at forbedre den

VVM - vurdering af virkninger på miljøet for tilslutnings- og rampean-

kollektive trafik i Århus-området med et net af letbaner. Det samlede

lægget for den faste forbindelse på den danske side.

letbaneprojekt vil koste omkring 2,2 milliarder kroner at bygge, og

I alt er der udvalgt syv rådgivergrupper, hvor fem har ansvar for det

Århus Kommune og Midttrafik håber, at de kan få politikerne på Chri-

marine område, mens to hver især har ansvar for henholdsvis det

stiansborg til at indgå i finansieringen af anlægsudgifterne.

danske - og det tyske tilslutnings- og rampeområde.

I den første etape til ca. 1 milliard kroner skal der bygges ca. 12 km

Den faste forbindelse, der forventes færdig i 2018, vil forbinde Rødby

nye spor fra Århus Midtby via Nørreport og Randersvej til Skejby til et

og Puttgarden med en ca. 19 kilometer lang bro eller tunnel, som

nyt stort byområde ved Lisbjerg i Århus Nord og videre til Lystrup.

skal omfatte en dobbeltsporet, elektrificeret jernbane og en firesporet

Den 1. etape etableres herefter ved en sammenlægning af Odderba-

motorvej.

nen og Grenaabanen, og ved at føre den sammenlagte bane ad de

Kilde: COWI

nye spor gennem Århus Nord. Den første etape vurderes at kunne

NIRAS skal foretage miljøvurdering forud for etableringen af letbanens 1. etape i Århus. Opgaven omfatter VVM-undersøgelse for mil-

sættes i drift i 2015.

Kilde: Niras

Grundvands-pris til århusiansk forsker Den 31. oktober uddelte Odense Vandselskab G. O. Andrups Grundvandspris 2008 for at sætte grundvandsbeskyttelse på dagsordenen. Årets prismodtager er lektor lic.scient. Kurt I. Sørensen, som bl.a. har udviklet højteknologiske instrumenter til at kortlægge det underjordiske landskab – fra luften.

Prisen på 60.000 kr. blev overrakt af borgmester Jan Boye. Den fynske vandpris går hvert år til en person, som har gjort en særlig indsats for én af verdens vigtigste ressourcer, grundvandet. Årets pris går til én af verdens førende forskere i udvikling af metoder til kortlægning af grundvandet. ”Kurt I. Sørensen fra Geologisk Institut på Århus Universitet er en sjælden kombination af en dygtig teoretiker og en dygtig håndværker, og han har i løbet af sin karriere opfundet en række teknikker, som i

Danmarks første + lavenergihus på vej Grontmij | Carl Bro er rådgiver på fremtidens husbyggeri, der leverer

dag dominerer alt grundvandsarbejde i Danmark og endda bliver

mere energi, end det bruger. SIB Zero+ kaldes lavenergihuset, der

brugt så langt væk som Australien og Galapagos,” fortæller Anders

opføres i Sønderborg og er det første af sin art i Danmark.

Bækgaard, direktør for Odense Vandselskab.

Det er Project Zero, SIB Byggeri, Danfoss, Syd Energi og Grontmij |

Kilde: Odense Vandselskab

Carl Bro, der sammen opfører +huset, som skal fremme miljøbevidstheden, energibevidstheden og den moderne forbrugeradfærd. ”Med huset viser vi, at danske familier kan få opfyldt alle ønsker om et flot og funktionelt hus, samtidig med at huset producerer mere energi, end det forbruger. På sigt vil denne type huse have en bedre totaløkonomi end traditionelt byggeri,” siger afdelingschef Christian Udby hos Grontmij | Carl Bro.

70

TEKNIK & MILJØ I NYT

Den Offentlige Lederuddannelse - DOL Fra starten af 2009 vil Den Offentlige Lederuddannelse være et helt nyt tilbud om mere praksisnære og målrettede lederudviklingsforløb rettet mod institutionsledere og andre decentrale ledere. Målet med Den Offentlige Lederuddannelse – der er et direkte resultat af trepartsforhandlingerne – er at sikre større sammenhæng og forankring i den konkrete ledelsespraksis.

Lederuddannelsen består af fem moduler med hovedvægt på det personlige lederskab, personaleledelse, styring af processer mm. samt et specialiseringsforløb, som består af valgfrie moduler.

COK vil udbyde modulerne, for eksempel i partnerskab med kommuner, der certificeres på baggrund af en ekstern faglig vurdering. Fra starten af 2009 vil COK’s professionsrettede lederuddannelser være tilpasset, så de kan indgå i eller helt udgøre et specialiseret forløb.

Med økonomiaftalen for 2009 er der desuden tilvejebragt en væsentlig, statslig medfinansiering via bloktilskuddet. Det skal sikre uddannelse af nuværende ledere.

COK holder gå hjem-møder om Den Offentlige Lederuddannelse.

Læs mere om møderne og tilmelding på www.cok.dk.

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Optimering af processer .................................................................................24.-25. nov.

Offentlighedens adgang til naturen....................................................................25. nov.

BAT i landbrugssagsbehandlingen ...............................................................24.-25. nov.

Nedsivningstilladelser ..............................................................................................26. nov.

Service og kommunikation overfor borgeren ...............................................1.-2. dec.

Praktisk drift af afløbssystemer .........................................................................1.-3. dec.

Nyt på jordforureningsområdet ..............................................................................3. dec.

Landzoneadministration ............................................................................................9. dec.

TEMADAG: Energi- og CO2-reduktion, Sjælland ...............................................9. dec.

Grønne regnskaber.............................................................................................10.-11. dec.

TEMADAG: Energi- og CO2-reduktion, Ferskvandscentret...........................16. dec.

BAT i landbrugssagsbehandlingen ................................................................14.-15. jan.

Grundkursus i spildevandsrensning (intro. 19.-20. jan.) .......................21.-23. jan.

Jordvarme - tilladelser og teknologiforståelse .................................................29. jan.

Landbrugstilsyn og -administration..................................................................2.-3. feb.

Drift af pumpestationer 1 ....................................................................................2.-4. feb.

WinRis brugerkursus - RBU-data i Miljøportalen............................................26. feb.

Driftslederen 2009 - selskabsdannelse og hvad så?................................26.-27. feb.

Ekstern støj....................................................................................................................2. mar.

Grundkursus i afløbssystemer............................................................................2.-3. mar.

Formanden 2009 - Genbrugsstationer............................................................3.-4. mar.

Tilslutningstilladelser til offentlig kloak.........................................................4.-5. mar.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Nyt fra COK Den Kommunale Landbrugsuddannelse (modul 1, 2 og 3) Modulerne kan tages uafhængigt af hinanden Uddannelsen er målrettet sagsbehandlere og teamledere der arbejder med miljøgodkendelser af husdyrbrug og som ønsker en mere effektiv sagsbehandling uden tab af kvalitet i afgørelserne Modul 1 - Husdyrgodkendelser – indhold og kvalitet: (afholdt 17.-19.11.2008) Modul 2 – Husdyrgodkendelser - særlige udfordringer i sagsbehandlingen: 02.-03.12.2008 Modul 3 - Husdyrgodkendelser – på natur – lig –vis: 21.-22.01.2009 Miljømedarbejderen - grunduddannelse Målgruppen er miljømedarbejdere, som er nyansatte eller kun har lidt erfaring Kursusperioder: 24.11. – 27.11.2008 (modul 1) og 12.14.01.2009 (modul 2) Ledelse i praksis udgøres af 4 moduler og består af følgende moduler: Ledelse i praksis - lederen som rollemodel (modul 1). Ledelse i praksis – lederen som coach (modul 2). Ledelse i praksis – Modstandens dynamik(modul 3) og Ledelse i praksis – kultur- og forandringsledelse (modul 4) Modulerne kan tages uafhængigt af hinanden Ledelse i praksis – lederen som coach (modul 2) Målgruppen er afdelingsledere, mellemledere og decentrale ledere Kursusperiode: 15.-17.12.2008 Program og tilmelding – www.cok.dk Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej, 8500 Grenaa T: 8959 5959

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 71

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre.

Tlf. 36 72 30 11. E-mail: info@geokon.dk IT-løsninger til miljø, vand, affald, natur, byggesager, administration og kvalitetsstyring.

Find oplysninger om hele programmet på www.geokon.dk Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00.

Fax 32 96 69 09.

Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.

E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup.

Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.

E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

ARBEJDSMILJØ

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE AGRAF byplanlæggere.

Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BETON OG STENVARER Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov.

Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67.

FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.

FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.

Læs mere: www.jo-informatik.dk

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

EJENDOMSMÆGLERE KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

ENERGIBESPARELSER BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSBEHANDLING

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77.

E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

Leverandør til teknisk forvaltning

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00.

Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger.

Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GADE- OG PARKINVENTAR Inventarrum A/S Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.

Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.

E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@veksoe.com • www.veksoe.com <http://www.veksoe.com/> Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser, belysning.

72

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø.

Tlf. 98 14 32 00.

Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.

Novem Park 51, 7500 Holstebro.

Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart.

Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.

E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.

MapInfo distributør og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66.

Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.

Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows.

Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby.

Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense.

Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01.

E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER, - VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge.

Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Tage Kansager, Landskabsarkitektur & Driftsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted.

Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.

E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. af legepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.

E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge.

Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 73

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69.

Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

NATUR- OG MILJØ FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser, bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.d

Kim Neider Skov- og vandløbsservice Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Pumper

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RÅDGIVNING

LUGTMÅLINGER

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning.

Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

Leverandør til teknisk forvaltning

RYDNING AF BEVOKSNING NEDSIVNING Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev.

Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 I søer, tørvemoser, mergelgrave, regnvandsbassiner m.v.

I kuperet terræn og på stejle skråninger.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

74

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.

Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre.

Se www.ramboll.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier.

Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00.

E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.

Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur,geometri samt videooptagelser.

VEJMAN/VEJOPS.

Vianova System Denmark AS, Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.

E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

SCANNING

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. danskscanning.dk • eb@danskscanning.dk Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.

Få tilbud.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.

Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Benzin-,olie-og fedt udskillere.

SLAMBEHANDLING FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning af slambassiner, udskiftning af vækstlag, afsætning af spildevandsslam, myndighedsbehandling.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: saa@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbæk A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Watertech a/s Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.

SPILDEVANDSRENSNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassi-ner. R E Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.

E-mail: km@kemira-miljoe.dk www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29.

E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S, Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 75 Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.

Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Leverandør til teknisk forvaltning VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.

Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.

DS 455.

VANDFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

HedeDanmark A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hededanmark.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..

Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt.

TOILETBYGNINGER DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen.

Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.

E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro.

Tlf. 96 13 30 00. kyndestoft@vip.cybercity.dk www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

76

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Adresseændring og lignende tlf. 8921 2113

Træd ind i fremtiden Med Wavin Expert Centre på nettet Tag med ind i den virtuelle verden af regn- og spildevandsløsninger på Wavin Expert Centre - www. wavin.dk. Klik dig frem gennem relevante miljøer, oplev innovative produktnyheder som fx TEGRA

VÆLG NIVEAU

425-brønden, hent opdateret viden og kom hurtigt frem til Wavins anbefalede løsninger på området.

Wavin Expert Centre forenkler en kompleks verden og bygger på opdateret, relevant og valid viden.

Sitet er skabt af eksperter til eksperter. Uanset om du er ledningsejer, rådgiver, grossist, entreprenør eller fra uddannelsesmiljøet, giver det nye subsite svar på dine spørgsmål og leder altid frem til sikre valg når du har brug for det.

VÆLG LØSNING

Med dette nye netbaserede vidensværktøj ønsker Wavin at fremme dialogen med dig, der dagligt er i nærkontakt med byggeprojekterne og dermed høster praktiske erfaringer. Del gerne din viden med Wavin, således vi løbende får udbygget den professionelle platform, Wavin Expert Centre. Vi er faktisk kun et par klik væk.

Besøg Wavin Expert Centre på www.wavin.dk lige nu – og træd ind i fremtidens faglighed.

VÆLG PRODUKT

Providing Essentials

www.wavin.dk