Teknik & Miljø - maj 2008

MAJ 2008 • NR.5

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STA DS OG H AVNE I NGE NI Ø R E N

til H

r an tu kl ie tys ud d st Sy K g US iz o e hw

Sc

d

Politikerne og affaldet:

Miljøordførernes visioner!

Grænser for genanvendelse Når markedet svigter Guld i at genanvende jernskrot

Producentansvar – vejen til ”grønt” design?

KTC Årsmøde – 25. – 26. september

Klimaminister til KlimaCamp DK 08

Områdeklassificering Områdeklassificering letter kommunens administration, sagsbehandling og planlægning ved bygge- og anlægsopgaver til gavn for borgerne.

Få rådgivning hos Grontmij | Carl Bro om, hvordan områdeklassificering kan håndteres i din kommune. Læs mere på www.gromtmij-carlbro.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Politikerne og affaldet RenoSam holder årsmøde i dagene 21. til 23. maj og det markerer vi med et temanummer om affald. Vi har spurgt fire af folketingets miljøordfører om deres bud de væsentligste spørgsmål på affaldsområdet lige nu. Og så giver de 4 miljøordfører deres bud på hvordan affaldshåndteringen ser ud i 2050…drømmen er selvfølgelig, at der ikke er noget affald, realiteten er det er vanskeligt at forestille sig hvordan affaldsspanden ser ud til den tid..

Læs side 16

Klimastrategi og affaldssektoren Danmark står foran nye internationale udfordringer på energiområdet, og effektiv udnyttelse af forbrændingsegnet affald spiller en væsentlig rolle i den danske klimastrategi. Den danske klimastrategi på affaldsområdet har især været rettet mod at reducere deponering af forbrændingsegnet affald og udnytte det forbrændingsegnede affald så effektivt som muligt. Dette har hidtil været en været en effektiv strategi. Men der skal flere elementer ind i strategien.

Læs fra side 22

Europæisk udsyn på affaldsområdet!

Vi har taget de internationale briller på! Læs bl.a. om, at der i disse dage arbejdes ihærdigt i Bruxelles på at opnå enighed mellem Rådet og Parlamentet om det nye Affaldsdirektiv. Og de nordiske affaldsforeninger har etableret et nyt affaldssamarbejde, som har til formål at påvirke EU-arbejdet på affaldsområdet. Læs også om, at der er forandring på vej i Finland, hvor man gør fremskridt inden for affaldsforbrænding.

Men der er kurrer på tråden i forholdet mellem de offentlige og private aktører.

Læs fra side 40

Miljø, affald og jura!

Den 1. juli 2008 træder nye regler om miljøansvar i kraft, og de er ikke lige hensigtsmæssige i forhold til genanvendelsen. Genanvendelse af spildevandsslam og lignende anfægtes ikke, men det gør genanvendelsen af affaldsprodukter i bygge- og anlægsindustrien. Læs også om producentansvar som er et relativt nyt virkemiddel i en dansk sammenhæng, som er gennemført efter krav fra EU. Ét af målene med producentansvar er, at det skal bidrage til udvikling af mindre miljøbelastende produkter, men incitamenterne hertil mangler i lovgivningen.

Læs side 70 m.m.

Klimaminister på Klima Camp Hvis en klimaminister ikke skulle besøge en Klima camp – hvem skulle så? Så selvfølgelig kommer klima- og energiminister Connie Hedegaard også til Klima Camp DK 08 for at modtage resultater og anbefalinger.

Og alt er ved at være kørt i stilling til årets Klima Camp DK 08. Der er ”udsolgt”, dvs. at de 70 pladser for længst er besat med inviterede personer med forskellig baggrund og tilgang.

Bag Klima Camp DK 08 står KTC, FRI og Dansk Miljøteknologi, ligesom en række fremsynede sponsorer også har meldt sig og støtter gennemførelsen af Klima Camp DK 08.

Læs side 12

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder

Forsidefoto: Colourbox.

Fagbladet Teknik & Miljø Hersegade 20, 1.th 4000 Roskilde Fax 46 33 53 63 Redaktion: Chefredaktør, cand. techn. soc.

Michael Nørgaard Andersen (ansv.)

Tlf. 46 33 53 60 E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk Journalist Kristian Jørgensen Tlf. 46 33 53 62 Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 46 33 53 61 E-mail: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13.

Telefax 89 21 21 14.

E-mail: ktc@ktc.dk

Anerkendende ledelse er vejen til fantastiske resultater / Af teknisk direktør Anders Thanning, Hvidovre Kommune

tendens til at fokusere på problematiske enkeltsager,

medlem af KTCs bestyrelse

som fra kommunens side ikke er blevet håndteret korrekt. Dette fokus kan resultere i en nulfejlskultur; man

Hvad fylder mest i din verden – det negative eller det

må for alt i verden ikke træde ved siden af og begå

positive? Bruger du den største del af din energi som

fejl. De fejl, der uvægerligt vil blive begået, kan kom-

leder på at løse problemer og rette fejl, eller har du

me til at overskygge alle de positive resultater – med

fokus på succeser og de gode sider ved organisatio-

den konsekvens, at medarbejderne mister engage-

nen og medarbejderne? Viser du det overskud at se

mentet. Modet til at prøve noget nyt mindskes og der-

og høre alle dine medarbejdere og værdsætte deres

med muligheden for at skabe udvikling.

forskelligheder?

Spørgsmålene er værd at reflektere over. Det er

Personligt har jeg oplevet, hvilken forskel den anerkendende ledelse og kultur kan gøre i en offentlig

nemlig antagelsen i den anerkendende ledelsesfiloso-

organisation. I Hvidovre Kommune har vi i det seneste

fi, at man som leder kun kan skabe fantastiske resulta-

lille års tids arbejdet med at blive mere anerkenden-

Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk

ter, hvis man har øje for det bedste i andre og verden

de. Blandt andet har samtlige ledere gennemført et

omkring os. Ophavsmanden til det anerkendende tan-

træningsforløb i anerkendende kultur og derefter haft

UDGIVER:

kegods er amerikaneren David Cooperrider, som alle-

til opgave at lade den anerkendende kultur brede sig i

rede i 1980´erne introducerede filosofien i USA. Tan-

organisationen. I Hvidovre Kommune har den aner-

kegangen er, at kvaliteten i opgaveløsningen kun når

kendende kultur givet sig udtryk i øget medarbejdertil-

et vist niveau og så ikke højere, hvis man udelukken-

fredshed, faldende sygefravær, bedre opgaveløsning

de koncentrerer sig om problemer og løsningsmodel-

og dialog.

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening

Jeg opfordrer alle kommunale ledere til at lade sig

Sats: Grafikom A/S

ler. Fejl og problemer skal ikke ignoreres, men derimod behandles som en vision om en anden tilstand.

inspirere af den anerkendende ledelsesstil – ikke

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

Derfor skal man spørge: Hvad kendetegner denne til-

mindst vores teknik- og miljøsektors handlekraftige

stand? Hvad gør vi godt? Hvorfor går det godt netop

ledere, som er trænet i problemløsning og ofte rundet

Abonnementspris: Kr. 590,00 + moms om året for 11 numre

på dette område?

af det naturvidenskabelige blik for årsag-virknings-sam-

Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse

de sig undersøgende til andre gennem et nysgerrigt

den anerkendende ledelsesstil. Anerkendende ledelse

sind og med et anerkendende blik. Og at tro på, at

er vejen til fantastiske resultater!

Oplag: Kontrolleret af

andre er kompetente og har intentioner om at gøre

Anerkendende ledelse handler også om at forhol-

menhænge, kan have gavn af at hente inspiration fra

det godt. Som leder spiller man en stor rolle i forhold til at få medarbejderne til at udnytte deres kompeten-

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl.

I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling

cer og potentiale. Negative tanker om organisationen, medarbejderne og opgaverne kan hurtigt blive til selv-

"Anerkendende ledelse. Skab mod, engagement og

opfyldende profetier. Det, man fokuserer på, bliver der

bedre resultater" af Maja Loua Haslebo og Danielle

mere af, og ved at fokusere på ressourcer og styrker

Bjerre Lyndgaard. Dansk Psykologisk Forlag, 2007.

breder succesen sig som ringe i vandet.

Netop i kommunerne er det særligt vigtigt, at lederne er anerkendende. Omverdenen i form af blandt

ISSN 1902-2654

Anbefalet læsning:

andet medier, politikere og borgere vil ofte have en

"Slip anerkendelsen løs! Appreciative Inquiry i organisationsudvikling" af Mads Ole Dall & Solveig Hansen (red.), Forlaget Frydenlund, 2006.

VI STOLER PÅ HINANDEN Vi er en lille del af et stort team, som hver dag forsøger at få skabt noget kvalitetsbyggeri. Vi har omtanke for hinanden her på byggepladsen og stoler på, at alle gør deres bedste hver gang - det giver et godt arbejdsmiljø og det bedste resultat.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold 6

I Politikerne og affaldet Vi har spurgt fire af Folketingets miljøordførere om, hvordan de forholder sig til nogle af de centrale spørgsmål på affaldsområdet.

20 I Djurs United Reno Djurs har haft succes med at skabe faglig bæredygtighed og stordrift på tværs af kommunegrænserne.

22 I Affald i et energi- og klimapolitisk perspektiv

58

Effektiv udnyttelse af forbrændingsegnet affald spiller en væsentlig rolle i den danske klimastrategi.

24 I Miljøproblemer ved sammenblanding af kul og affald Vil en affaldssektor, der dels baserer sig på medforbrænding af affald i kulfyrede kraftværker, være fremtidssikret?

26 I Kan vi reducere udslippet af drivhusgasser fra vores lossepladser?

BIOCOVER-projektet kan med biologisk aktive filterlag reducere metanudslippet fra lossepladserne.

52 I Elektronikskrot – år 2 efter producentansvaret Der er gået to år, siden producenterne overtog ansvaret for elektronikskrotten.

Affaldsfraktioner 56 I Nye jordregler medfører ændret praksis på landets genbrugspladser De nye jordregler betyder, at genbrugspladserne modtager lettere forurenet jord.

Genanvendelse 32 I Grænser for genanvendelse?

Genanvendelsen er gået i stå, fordi der ikke stilles nok krav til farlige stoffer, materialevalg og konstruktion.

36 I Når markedet svigter Virksomheder skal frit kunne vælge, hvor de vil aflevere genanvendeligt erhvervsaffald. Men hvad hvis ingen vil ha’ det?

58 I Farligt affald – hvilke udfordringer Affaldsforliget fra 2007 vil skabe nye forandringer for håndteringen af farligt affald. Dog ved vi ikke helt hvilke og hvordan.

62 I Slam – er det et miljøproblem?

Der kun sket én rigtig stor ændring af slamhåndteringen i Danmark, men den har også givet en del slamproducenter bekymringer nok.

38 I Der er guld i at genvinde jernskrot Den gammeldags skrotplads eksisterer ikke længere. Håndtering af jernskrot er blevet en moderne industriel aktivitet.

Imternationalt udsyn

66 I Kviksølv skal ikke genanvendes Der kan være stoffer i affald, der umuliggør genanvendelse.

68 I Asbest på afveje Arbejdstilsynet vil sikre forsvarlig håndtering af asbestholdigt affald, men der er forskellige opfattelser af ”forsvarlig håndtering”.

40 I Affaldsforbrænding i Finland I Finland gør man fremskridt inden for affaldsforbrænding.

44 I Et nyt affaldsdirektiv – måske allerede til sommer Der arbejdes ihærdigt i Bruxelles for at opnå enighed mellem Rådet og Parlamentet om det nye affaldsdirektiv.

Diverse 70 I Miljøansvarslovgivningen og genanvendelsen Juli 2008 træder nye regler om miljøansvar i kraft.

46 I Municipal Waste Europe RenoSam har med sine nordiske søsterselskaber indført et nyt affaldssamarbejde, som på sigt skal påvirke hele EU.

Producentansvar 48 I Producentansvar – vejen til ’grønt’ design?

Producentansvar skal bidrage til udvikling af mindre miljøbelastende produkter, men incitamenterne mangler i lovgivningen.

50 I Hvad gør vi med batterierne?

Hvad skal der gøres, når batteri-direktivet træder i kraft, og producenterne får ansvaret for genanvendelsen?

52

72 I RenoSam har styr på kapaciteten Kommunerne er i fuld gang med at planlægge kapacitet, der kan håndtere fremtidens affaldsmængder.

74 I Mange bække små…

Affaldsselskaber og kommuner genanvender en masse slags affald.

Nyt 60 I Erhvervsnyt 61 I KTC Nyt

Vi har samlet alle programmerne til det digitale afløbskontor i en kasse. Med en investering i DAS family har du altid det rigtige værktøj ved hånden. Du vil opleve, at det er den bedste software til at udføre opgaverne.

DAS familys tilkøbsprogrammer omfatter drift og vedligehold, håndtering af brønddata, kvalitetssikring af TVinspektioner m.fl. Serien bliver løbende udviklet og suppleret med nye programmer i takt med markedets behov.

Familien er bygget op om vores nye afløbsprogram DAS 7 og DAS XT, som vi har suppleret med nye brugervenlige og fleksible tilkøbsprogrammer. Familiens styrke er ikke mindst, at programmerne er indbyrdes sammenhængende samtidig med, at alle kan købes enkeltvis.

Programmerne i DAS family er tilpasset de nationale branchestandarder på afløbsområdet, som f.eks. DAN-DAS datamodellen, der er vedtaget i DANVA. Og vær sikker på, at NIRAS er med i forreste linje, når branchen udvikler nye standarder.

www.dasfamily.dk

Modtag nyhedsbrevet Tilmeld dig DAS family nyhedsbrev på das@niras.dk og modtag det enten digitalt eller trykt

extern.dk

Hvis du vil have det bedste... ...kræver det kassen!

8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Ny bog:

Ledertalentudvikling i København

Det tabte land

Københavns Kommune har iværksat et ambitiøst lederudviklingspro-

Kjeld Hansen - journalist, forfatter og samfundsdebattør - fortæller

gram, der omfatter 63 potentielle mellem- og topledere. Projektet

historien om den dramatiske forarmelse af det danske landskab gen-

bærer overskriften ”Lederskab København” og betyder, at kommunen

nem de seneste 250 år. En periode, hvor landskabet ved et utal af

for første gang gennemfører et fælles ledertalentudviklingsforløb for

små og store landvindingsprojekter har ændret sig mere end gen-

ledere fra kommunens syv forvaltninger. CBS skal sammen med kon-

nem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde

sulentfirmaet Conmoto A/S og erhvervspsykologerne HR7 over de

det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra – og kunne det overho-

næste to år sikre, at over 60 ledere bliver parate til stillinger på direk-

vedet betale sig?

tør- og kontorchefniveau. ”Vi vil kombinere det bedste inden for offentlig ledelse med det bedste fra den private sektor for at styrke vore forretning og gøre den mere attraktiv som arbejdsplads,” siger kommunens adm. direktør Claus Juhl til Børsen.

Det overordnede mål er, at Københavns Kommune skal være en organisation, som er kendetegnet ved god ledelse og hver enkelt deltager skal op på et niveau, som giver dem viden og færdigheder, der gør det muligt at træde ind i et toplederjob, hvor som helst i kommunen.

Bogen fortæller også de tre hovedaktørers egen historie – Statens

Det er et langt forløb over 2 år, der skal udvikle og opkvalificere

nyttesyn, Hedeselskabets storhed og fald og Danmarks Naturfred-

lederpotentialet i kommunen for derved at skabe et bredere og mere

ningsforenings dramatiske kamp for naturen. Og undervejs møder vi

attraktivt internt rekrutteringsgrundlag til kommunens toplederstillin-

brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvors-

ger. Programmet skal samtidigt bidrage til at professionalisere og pri-

fulde nyttemænd med deres ”sag”. Dobbeltspil, magtmisbrug, inha-

oritere ledelse, så ledelse i Københavns Kommunen er fagligt på for-

bilitet og illegitim sagsbehandling hører til dagens orden i de årtier,

kant. Ledelse skal være en faglig disciplin, og lederudviklingsprogram-

da Danmarkskortet ændres så gennemgribende.

met skal bidrage til at fremme en ligelig kønsfordeling på kommunens øverste ledelsesniveauer.

Københavns Kommune har iværksat en tværgående mentorordning for at give de københavnske ledere mulighed for at udvikle sig i

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma Grontmij I Carl Bro A/S NCC Construction A/S Niras A/S Wamatech A/S Orbicon A/S Elbek & Vejrup Rambøll A/S Skov & landskab Dakofa RGS 90 A/S Danbørs A/S Strukturforsyningen Masteruddannelse -MEEL Dansk Stålfundering A/S Tankegang Joca A/S Bech Bruun Dragsted Ferskvandscentret Unicrap A/S Stena A/S Miljølaboratoriet Doppstadt KL

jobbet og dermed gøre det mere attraktivt og spændende at være side 2 5 7 11 13 15 19 23 27 29 35 43 47 49 51 55 61 63 65 67 69 73 84

leder. Et mentorforhold er et professionelt forhold mellem to personer – en mentor og en mentee.

Oprør over kulfyring på Avedøreværket Hvidovre Kommune har sendt en protest til klima- og energiminister Connie Hedegaard om regeringens lempelse af reglerne for kulfyring på Avedøreværkets blok 2.

Hvidovre er klimakommune og arbejder for at mindske CO2-udslippet fra kommunens område.

Derfor kan kommunen ikke acceptere, at regeringen, Danske Folkeparti og Ny Alliance netop nu er i gang med at give tilladelse til, at man i Avedøreværkets blok 2 kan fyre med kul. Anvendelsen af kul kan ikke opvejes af en øget brug af biobrændsel på Avedøreværket, da fyring med kul vil skabe en voldsom stigning i CO2-udledningen inden for kommunens geografiske område.

Kommunen har derfor sendt et brev til klima- og energiminister Connie Hedegaard med en tilkendegivelse af, at kommunen fortsat ikke ønsker kul på Avedøreværkets blok 2.

Læs brevet til klima- og energiminister Connie Hedegaard på www.hvidovre.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Ny miljøpolitik skal sikre sundt vand Klimaændringer, monsterregn og landbrugets

kilden. Det kan jeg også se, at I gør i jeres ini-

intensive dyrkningsmetoder er bare nogle af

tiativer.”

de problemer vandsektoren og politikerne

Eksperterne fra Vand Camp ønsker at fore-

skal løse, for at vi også i 2030 har sundt vand

bygge grundvandsforurening ved at politiker-

i Danmark. Vandsektoren har taget fat i pro-

ne giver forsyninger en reel mulighed for at

blemerne med Vand Camp 07 og præsente-

opkøbe landbrugsområder, der f.eks. er nitrat-

rede sidste år Miljøministeren for 12 konkrete

eller pesticid sårbare. I realiteten oplever

initiativer. Siden sidste efterår har eksperter

mange forsyninger nemlig i dag, at grund-

fra vandsektoren arbejdet videre med fem

vandsbeskyttelse er besværliggjort, fordi land-

initiativer, der torsdag den 24. april, ved den

manden, der ejer jorden ved en boring, ikke

første Vand Camp Reunion, blev præsenteret

vil sælge den til forsyninger, som med et

for medlemmer af Miljø- og Planlægningsud-

opkøb ville kunne sikre, at pesticider ikke

valget.

trænger ned i boringen og forurener grund-

Steen Gade, formand for Miljø- og Planlægningsudvalget, var inviteret til at give sin

vandet. Økologisk landbrug, gylle på markerne og

umiddelbare respons. Han havde rosende

håndtering af regnvand er andre fokusområ-

ord til projekterne, som han så som tegn på

der i Van camps anbefalinger.

et generelt paradigmeskift i dansk miljøpolitik. ”Vi skal lave en ny miljøpolitik, hvor vi skal

Læs mere om Vand Camp på www.vand-

være mere forebyggende, vi skal helt hen til

camp.dk

25. og 26. september:

Nye rammer for virksomhedsdeltagelse

KTC årsmøde og konference

Blandt nyskabelserne på KTC Årsmødet er bl.a., at virksomhedernes deltagelse ændrer form, så interaktionen i debatter, dialoger og temakonferencer erstatter den traditionelle virksomhedsudstilling. Dette

Temaet for KTCs årsmøde bygger videre på resultaterne fra KLIMACAMP DK – 08. Konferencen bygges op med en række temakonferencer, der giver optimal mulighed for debat og dialog mellem de offentlige og private aktører.

giver en anden og mere tidssvarende relation og underbygger skabelsen af strategiske og organisatoriske netværk, samt udvikler relationer og samarbejdsformer mellem offentlige og private.

Også KTC-udvikling På årsmødets dag 2 - KTC Medlemsdagen d. 26. september, fokuseres på organisationen KTC. Der skrues op for ambitionerne gennem

Mere debat, mere dialog og oplæg til handling – KTC fortsætter udvik-

intern strategiudvikling, ledelsestemaer og spændende indspil udefra.

lingen af årsmøde og konference, når det går løs i Odense i dagene d.

KTC medlemmerne får rig mulighed for at dyrke deres regionale og

25. og 26. september. Det betyder blandt andet, at KTC målretter

personlige netværk og afholder på 2. dagen ligeledes KTCs generalfor-

arrangementet mod både sin medlemskreds, KTCs faggrupper, KTCs

samling.

associerede foreninger og de private samarbejdspartnere. Dermed

Programmet offentliggøres på www.ktc.dk primo juni måned.

samles en stærk og spændende gruppe af ledere og nøglepersoner fra offentlige og private aktører til et aktuelt og engagerende program, der bl.a. bygger videre på resultaterne af KLIMACAMP DK - 08. Det er også en oplagt mulighed, at klimainteresserede politikere og praktikere fra kommunerne deltager i konferencen for at få inspiration og dyrke relationer i forhold til at implementere klimarelaterede tiltag i deres egne hjemkommuner.

10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Teknik og miljøområdet skal profileres

Kommuners sagsbehandling skal undersøges

KTC har besluttet at iværksætte en kampagne

Det skal nu undersøges, om landets kommuner rent faktisk behandler

for at synliggøre de tekniske områder i kom-

sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug i overensstemmelse med

munerne på de videregående uddannelsesin-

husdyrlovens krav om beskyttelse af særligt sårbar natur og vandmiljø

stitutioner.

eller ej. Også sagsbehandlingstiderne i kommunerne skal undersøges.

”Rekruttering og fastholdelse af personale

Undersøgelsen foretages af Miljøstyrelsen, Kommunernes Landsfore-

står højt på dagsordnen i de tekniske forvaltninger nu og i de kom-

ning og Dansk Landbrug og er ble-

mende år. Vi sætter derfor fokus på at skabe kontakt til de unge på

vet besluttet på et møde mellem

de videregående uddannelser, der retter sig mod teknik- og miljøom-

parterne.

rådet” fortæller teknisk direktør Ole Møller, der er formand for KTCs Faggruppe for Ledelse, Kompetence og Organisation. ”KTC vil markedsføre de mange spændende jobmuligheder som

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) glæder sig over den enighed, der nu er opstået:

der er i de tekniske forvaltninger på de forskellige jobmesser og ved

"Jeg er meget glad for, at vi nu

arrangementer som uddannelsesinstitutionerne afholder – målet er

går i gang med at danne et fælles

selvfølgelig at bringe de afgangsstuderende i kontakt med de tekni-

grundlag for den videre drøftelse

ske forvaltninger,” fortæller Ole Møller.

af forholdene. Vi er enige om, at

Det er også kampagnens formål at få synliggjort på de tekniske

miljøgodkendelserne skal være af

områder, hvordan man kan få studerende i praktik og hvordan man

en høj kvalitet, og at sagsbehand-

kan tilbyde de studerende emner til deres opgaver og specialer.

lingstiden skal nedbringes. Derfor

Kampagnen skydes i gang til efteråret.

er det væsentligt, at administrationen er gennemskuelig og sker på en ensartet måde i landets kommuner. Undersøgelsen af kommunernes administrationsgrundlag og sagsbehandling vil jeg følge tæt".

Troels Lund Poulsen (V) vil mødes med parterne hvert kvartal for at følge fremskridtet.

Kilde: www.mim.dk

Før byggeri:

Økoråd vandt klagesag Miljøklagenævnet har netop udsendt sin første afgørelse af klager

Se om naturen er beskyttet Hverken kommuner eller bygherrer behøver at leve i uvished, om

over den nye husdyrlov. Klagen er indsendt af Det Økologiske Råd og

hvor naturen er beskyttet, så man ikke må bygge i den. Det siger By-

drejer sig om et stort slagtesvinebrug ved Herning, der vil udvide den

og Landskabsstyrelsen efter den seneste tids avisdebat om husejere,

årlige produktion fra 6.500 til 11.900 slagtesvin. ”Afgørelsen er en

der må rive deres nye huse ned, fordi de er bygget i beskyttet natur,

sejr for miljøet og giver håb om, at en række af de forringelser for

som kommunen ikke var opmærksom på, da byggetilladelsen blev

miljøet, som den nye husdyrlov hidtil har medført, kan blive

givet.

ophævet,” skriver Det Økologiske Råd i en pressemeddelelse.

Nævnet hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen, fordi

Der er ligetil for både kommuner, bygherrer og ejendomsmæglere at kontrollere, om et givet areal har status som beskyttet natur. Det

kommunens afgørelse og sagsbehandling er behæftet med en række

ses på detaljerede kort på nettet på Danmarks Miljøportal på adres-

mangler.

sen:http://kort.arealinfo.dk

Det Økologiske Råd anførte i sin klage, at Herning Kommunes mil-

Kommunerne har pligt til at holde oplysningerne opdaterede, og

jøgodkendelse er et tilbageskridt både for miljøet og anvendelsen af

hvis du har spørgsmål til data kan du kontakte den ansvarlige kom-

den bedste tilgængelige teknik (BAT).

munne.

www.ecocouncil.dk

Kilde: www.blst.dk

12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Klimaminister til Klima Camp Den 29. maj lyder startskuddet til Klima Camp DK 08, hvor 70 indbudte specialister fra kommuner, rådgivere og erhvervsliv, mødes for at skabe retning, handling og resultater i den danske klimaindsats.

Denne blanding af kommunale embedsmænd og specialister, rådgivende ingeniører og leverandører af klimateknologi, er en helt central del af idegrundlaget for Klima Camp.

Disse 3 grupper sidder for første gang omkring samme bord med det fælles formål at besvare spørgsmålet; hvordan skal offentlige og private aktører organisere deres samarbejde og agere heri, for at skabe kommunal udvikling og -handling på klimaområdet – og hvad er konsekvenserne?

Bag KLIMACAMP DK - 08 DK står KTC, FRI og Dansk Miljøteknologi. De tre arrangører har

Klimaminister modtager resultater

en fælles ambition om, at resultaterne af KLI-

Resultaterne fra Klima camp DK 08 bliver d.

ningsforløb på KLIMACAMP DK - 08, som

MACAMP DK - 08 – ender med en serie

30. Maj kl. 14.00 ved en afslutningsceremo-

kulminerer på KTCs årsmøde d. 25. septem-

handlingsplaner og en række idekataloger for

ni, overrakt til klima- og Energiminister Con-

ber i Odense, hvor resultaterne og initiativer-

organiseringen af klimatiltag der er lette at

nie Hedegaard. Efter overrækkelsen af cam-

ne bliver præsenteret for en større kreds af

sætte i værk i kommunerne. Og man forven-

pens resultater, afholdes der er et pressemø-

beslutningstagere og praktikere fra kommu-

ter og håber ligefrem også, at der allerede

de hvor ministeren taler om deltagernes ind-

ner, rådgivere og leverandører.

under det 2 dage lange innovationsforløb, bli-

sats og bestræbelser på at anvise handling,

ver skudt flere konkrete eksempelprojekter i

samt om sine forventninger til kommunernes

Læs mere om Klima Camp DK 08, se delta-

gang i de danske kommuner.

fremtidige klimaindsats.

gerlister m.m. på www.klimacamp.dk

KLIMACAMP DK - 08 sponsorer:

Der bliver ydermere arrangeret et opfølg-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13

14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Affald – en ressource med miljøproblemer RenoSam holder årsmøde i Grenå i dagene fra 21. til 23. maj. RenoSams formand Vagn Larsen skriver i dette indlæg om en af de vigtigste udfordringer for affaldssektoren i øjeblikket og hvordan klimaindsatsen kan håndteres set med affaldssektorens briller.

Udgangspunktet for medforbrænding af affald på kulkraftværkerne er ifølge vinterens energiaftale et frit brændselsvalg.

hæng kunne et umiddelbart alternativ til medforbrænding være, at opføre yderligere kapacitet til kon-

brændselstype fx fra affald til flis

ventionel affaldsforbrænding.

Det skal gøres med det formål,

Det er alene de økonomiske

at fortrænge fossile brændsler, kul,

interesser, der bliver styrende. Kraft-

olie og gas, hvor det er samfunds-

værket kan også vælge at modtage

økonomisk fornuftigt. Der er p.t.

affald fra udlandet i stedet for

rigeligt med affald både i Danmark

dansk affald.

og i vores nabolande. Dermed ligger der også en mulighed i at

fyrede kraftværker løber ind i tekni-

importere affald til forbrænding

ske problemer eller ikke kan med-

med energiudnyttelse. Dette er alt

forbrænde den mængde affald

andet lige en bedre klima- og mil-

som forventet, står vi overfor et

jømæssig løsning, idet alternativet i

samfundsmæssigt problem.

udlandet kan være deponering

Miljøet og forsyningssikkerheden

som en af vor tids største udfor-

Set i en klimamæssig sammen-

kraftværker kan vælge at skifte

Hvis afbrænding af affald på kul-

RenoSam ser klimaudfordringen,

ningsforpligtelsen.

Det betyder, at de kulfyrede

eller halm.

/ Af Vagn Larsen, formand for RenoSam

værkerne løfter en del af forsy-

uden energiudnyttelse.

De kulfyrede kraftværkers videre

dringer. RenoSam vil derfor også

for håndtering og behandling af

arbejde for, at affaldssektoren bliver

dansk affald kan komme under

drift skal ikke legitimeres ved, at

pres.

erstatte 3-6 % af kullene med

en aktiv medspiller i at nedbringe udledninger af drivhusgasser.

Formand for RenoSam, Vagn Larsen: Nej tak til fælles forbrænding af kul og affald!

Affald er også et miljøproblem.

Vi skal derfor have robuste syste-

Lad mig gøre det klart. Reno-

mer, hvor vi kan garantere et sikkert

Sam er ikke modstander af medfor-

affald. Der skal stadig brændes 9497 % kul.

Lad os i stedet overveje at udfase nogle kulfyrede værker helt, og

brænding. Men når der skiftes spor

men med kul giver de samme eller

og sundt miljø for alle borgere.

i energipolitikken, bør de politiske

bedre miljø- og klimamæssige eller

Ingen affald i gaderne, ingen uløste

erstatte dem med CO2 neutral

beslutningstagere have sikkerhed

samfundsøkonomiske fordele, som

problemer, ingen Napoli tak.

affaldsforbrænding. Hermed kan

for, at de langsigtede beslutninger

forbrænding af affald på konventio-

Hvis de kulfyrede kraftværker

er fornuftige. RenoSam mener der-

nelle forbrændingsanlæg. Man må

fremover skal modtage affald, bør

opnå de ambitiøse klimamæssige

for, at det skal kunne dokumente-

ikke fortynde sig ud af eventuelle

det efter RenoSams opfattelse kun

målsætninger.

res, at afbrænding af affald sam-

miljøproblemer.

ske under forudsætning af, at kraft-

affaldssektoren reelt medvirke til, at

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 15

Har du lyst til at prøve noget nyt?

Elbek & Vejrup søger nye medarbejdere i Århus og København Kunne du tænke dig at bruge din store erfaring inden for økonomi- og ressourcestyring på en ny og anderledes måde? Kunne du tænke dig at rådgive kommuner, regioner og forsyningsvirksomheder om noget af det, du ved mest om, og har du lyst til nye udfordringer? Så har vi jobbet til dig.

Hos Elbek & Vejrup A/S søger vi lige nu nye medarbejdere til vores kontorer i Århus og København, som har lyst til at prøve kræfter med et job som konsulent.

ÅRHUS ESBJERG KØBENHAVN HERNING

Tlf. + 45 7020 2086 www.elbek-vejrup.dk ev@elbek-vejrup.dk

Vi ønsker at bygge videre på din nuværende erfaring, og vi lover dig, at alt det, du ikke kan i dag, skal vi nok lære dig hen ad vejen.

Elbek & Vejrup er den førende leverandør af it-fagsystemer til tekniske forvaltninger og forsyningsvirksomheder. Vores it-løsninger er baseret på Microsoft Dynamics NAV-teknologi (tidl. Navision), og du vil i tæt strategisk samarbejde med vores kunder deltage i videreudviklingen af vores fagsystemer.

Du vil komme til at opleve en spændende og afvekslende hverdag i en uformel organisation.

Vores konsulenter arbejder med implementering af løsninger til sags-, økonomi- og ressourcestyring samt rådgiver om bl.a. forretningsudvikling og optimering af arbejdsgange.

Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job i en uformel virksomhed, hvor medarbejdernes trivsel og konstante udvikling har den højeste prioritet. Vi arbejder i en flad organisation, hvor der er højt til loftet, og hvor initiativ og idérighed vægtes højt. Hos os er alle medarbejdere lige vigtige, og vejen fra idé til handling er sjælden lang.

Et nøgleord i din hverdag vil derfor blive sparring og dialog med kunder og kolleger, og vi kan garantere dig, at du vil få en masse spændende udfordringer.

Læs det fulde stillingsopslag og meget mere om, hvad vi tilbyder på www.elbek-vejrup.dk/ ledige_stillinger.

16 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Politikerne og affaldet / Af journalist Kristian Jørgensen

Fremtidens udfordringer på affaldsområdet er mange, og meget afhænger af, hvilken kurs politikerne vælger. Vi har spurgt fire af Folketingets miljøordførere om, hvordan de forholder sig til nogle af de centrale spørgsmål.

”Det er klart, at Danmark skal være foregangsland” Interview med Per Ørum Jørgensen,

Skal fjernvarmenettet baseret

skal vi gøre for at sikre, at

miljø- og energiordfører for Konservative

på affaldsvarme udbygges for

elektronikskrot fra Danmark

at fortrænge anvendelsen af

ikke går den vej?

fossile brændsler, såsom olie, kul og gas?

”Vi skal gøre, hvad vi kan for at forhindre det, for det er selvfølgelig

Europaparlamentet overvejer

”Det er jo der, hvor vi høster de

moralsk og etisk uforsvarligt. Det er

at indføre et genanvendelses-

største gevinster. Det er for eksem-

i hvert fald et område, der er kom-

mål på 50 procent for hushold-

pel ved at fyre med biomasse og

met bevågenhed om, og så skal vi

ningsaffald, og Danmark lig-

biogas, og hvis man ser den ener-

så se, hvilke virkemidler vi skal brin-

ger i dag på 35-40 procent.

giaftale, vi har lavet, er det helt klart

ge i anvendelse. Det kræver lidt

Hvad skal vi gøre for at øge

et signal om, at vi satser meget

længere drøftelse, og at vi under-

det tal?

voldsomt. Vi skal hæve niveauet af

søger mulighederne nærmere. Det

vedvarende med omkring 1 pro-

er i høj grad også et internationalt

nologisk udvikling, og så handler

cent årligt, og det bliver sværere og

problem, så det er spørgsmålet,

det selvfølgelig også om, hvor

sværere, for man tager jo altid de

om det ikke er gennem EU, vi fin-

laveste frugter først. Derfor skal vi

der de bedster.”

”Det handler i høj grad om tek-

effektivt vi indsamler affald. Det er

Per Ørum Jørgensen.

have flere af de fossile brændstof-

det, der er helt centralt.”

Skal slam genanvendes som gødningsprodukter på land-

rations biobrændsel, altså bio-

brugsjord, eller skal det fremo-

brændsel baseret på affald?

fer ud og i høj grad anvende bio-

Hvordan ser affaldshåndterin-

masse.”

gen ud i 2050, hvis du kunne bestemme?

Skal vi i Danmark pålægge

”Det kommer an på, hvilke for-

deponeringssektoren strenge-

mer for affald vi har på det tids-

det er helt klart forudsætningen.

re miljømæssige krav end

punkt. Men forhåbentlig håndterer

som gødning på en fornuftig måde,

Det er klart, at Danmark skal være

resten af Europa?

vi affaldet så enkelt og miljørigtigt

er vi meget åbne over for det. Der

foregangsland, og vi bruger også

er mange sidegevinster; det er

rigtig mange ressourcer forsknings-

ningen i Danmark, så vi konkurren-

svært at gisne om fremtiden, men

både godt for miljøet, og det er

mæssigt på det her. Det skal være

cemæssigt ikke stiller sektoren rin-

der er ingen tvivl om, at der vil ske

også med til at skabe mere vedva-

2. Generation, for med det andet

gere end de øvrige lande.”

meget de kommende år. Nogle

rende energi, så det synes jeg er

har vi set har en social slagside

meget fornuftigt.”

med fødevarepriser osv. Det er helt

Medierne har fokuseret på, at

automatisk, hvor det i dag er

klart en forudsætning, at det er

elektronikskrot havner i Afrika,

manuelt.”

Skal Danmark være forgangs-

affald, man bruger, og ikke afgrø-

hvor den miljømæssige

land i udviklingen af 2. Gene-

der.”

behandling er dårlig. Hvad

ver brændes eller deponeres? ”Hvis vi kan genanvende det

”Ja, så sandelig 2. Generation –

”Vi skal gennemføre EU-lovgiv-

som overhovedet muligt. Det er

ting kommer formentlig til at foregå

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 17

”Der er et markant forbedringspotentiale”

”Det ville da være meget fornuftigt, hvis man gjorde det, at man fortrængte kul og andre ting, vi ikke så gerne vil have. Jo mere affald, vi kan brænde af på den måde og nyttiggøre det, jo bedre.”

Skal vi i Danmark pålægge deponeringssektoren strengere miljømæssige krav

Interview med Jørgen Dohrman,

end resten af Europa?

miljøordfører for Dansk Folkeparti

”Nej, det skal selvfølgelig være det samme. Det skal være det faglige niveau alene, der afgør,

Europaparlamentet overvejer at indføre

hvor meget du kan gøre ved deponierne.”

et genanvendelsesmål på 50 procent for husholdningsaffald, og Danmark ligger i

Medierne har fokuseret på, at elektro-

dag på 35-40 procent. Hvad skal vi gøre

nikskrot havner i Afrika, hvor den mil-

for at øge det tal?

jømæssige behandling er dårlig. Hvad

”Det kommer an på, hvad man betegner som

skal vi gøre for at sikre, at elektroniks-

genanvendelse. Jeg mener, at hovedårsagen er,

krot fra Danmark ikke går den vej?

at det bliver gjort, og det gør man for eksempel

”Det gør vi ved at se på, hvor vi kan nyttiggøre det og sikre, at det bliver genanvendt på de

ved at bruge det til varme og el. I mine øjne er

anlæg, der er til at splitte elektronikskrot. Hvor

det genanvendelse.”

Jørgen Dohrman.

Skal slam genanvendes som gødnings-

lingen af 2. Generations biobrændsel,

lig bruges, og det gør man jo igennem den

produkter på landbrugsjord, eller skal det

altså biobrændsel baseret på affald?

WEE-ordning, der findes.”

fremover brændes eller deponeres?

”Ja, for det er nyttiggørelse af affaldet. Vi kan alle

”Det er jo fagfolk, der afgør, om man kan bruge

sammen kun være glade, hvis det kan lade sig

Hvordan ser affaldshåndteringen ud i

slam på landbrugsjorden. Men som udgangs-

gøre, så vi kan få noget af affaldet væk på en

2050, hvis du kunne bestemme?

punkt er jeg ikke tilhænger af at bringe slam ud

måde, hvor vi også kan være med til at levere

”Så ville der være en markant større genanven-

på jorden, fordi der er nogle tungmetaller og

brændsel.”

delse og dermed også nyttiggørelse af affaldet

den slags ting i. Det skal heller ikke være eks-

Skal fjernvarmenettet baseret på affald-

til for eksempel brændsel på kraftvarmeværker.

portvare, som jeg ser det.”

svarme udbygges for at fortrænge anven-

Jeg så også gerne en større procent gå til almin-

delsen af fossile brændsler såsom olie,

delig genanvendelse. Der er et markant forbed-

kul og gas?

ringspotentiale.”

det kan bruges fornuftigt, der skal det selvfølge-

Skal Danmark være forgangsland i udvik-

”Ideelt set er der ikke noget skrald i 2050” Interview med Torben Hansen,

flytte noget. Hele udgangspunktet skal

me, så skal det enten brændes eller

miljøordfører for Socialdemokraterne

dog være at nedbringe mængderne

deponeres herhjemme. Det skal som

af husholdningsaffald, eksempelvis

udgangspunkt behandles så tæt som

Europaparlamentet overvejer at

gennem mindre emballage i detail-

muligt på kilden. Jeg har dog meget

indføre et genanvendelsesmål

handelen og hjemmekompostering.”

stor forståelse for de landmænd,

på 50 procent for husholdnings-

kommuner og andre, der ikke ønsker

affald, og Danmark ligger i dag

Skal slam genanvendes som

på 35-40 procent. Hvad skal vi

gødningsprodukter på landbrug-

gøre for at øge det tal?

sjord, eller skal det fremover

Skal Danmark være forgangs-

brændes eller deponeres?

land i udviklingen af 2. Generati-

”Bedre sortering i husholdninger-

at udsprede slam.”

ons biobrændsel, altså bio-

ne, herunder et kig på hele incita-

”Som udgangspunkt skal slam så

mentsstrukturen og "grønne gård-

vidt muligt genanvendes. Som det er

mænd". Desuden synes jeg også, vi

nu, er det helt tåbeligt, at slam fragtes

skal have hele området med industri-

til anlæg i eksempelvis Tyskland. Hvis

dukter. Vi kan se potentielle udvik-

affald med, for det vil for alvor kunne

det ikke kan genanvendes herhjem-

lingsmuligheder, men også problemer

brændsel baseret på affald? ”Ja, både affald og øvrige restproTorben Hansen.

➤

18 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

i forhold til mad anvendt til brændsel.

skudsvarme er essentiel, og der sker

Medierne har fokuseret på, at

svar. Eksport af elektronikskrot til den

Vi ønsker derfor en certificeringsord-

allerede i dag en høj grad af udnyttel-

elektronikskrot havner i Afrika,

3.verden er fuldstændig uacceptabelt.”

ning, så vi sikrer, at biobrændstoffer

se af ikke-fossile brændsler. Det vil vi

hvor den miljømæssige behand-

produceres bæredygtigt. Når dette er

gerne understøtte og udvide.”

ling er dårlig. Hvad skal vi gøre

Hvordan ser affaldshåndterin-

for at sikre, at elektronikskrot fra

gen ud i 2050, hvis du kunne

Danmark ikke går den vej?

bestemme?

opfyldt, er vi meget positive over for, at Danmark er foregangsland. Som

Skal vi i Danmark pålægge

bekendt er transportsektoren en mas-

deponeringssektoren strengere

siv klimasynder, og alle bæredygtige

miljømæssige krav end resten af

rest i kampen mod elektronikskrot-

ikke noget affald i 2050. Sådan vil det

muligheder for at reducere transpor-

Europa?

eksporten til Afrika. Det vil sige, at der

selvfølgelig ikke være i realiteten, og

skal stilles endnu større krav i forbin-

spørgsmålet er helt grundlæggende,

punkt sidste løsning. Vi skal derfor

delse til eksportørerne samt til produ-

om vi i dagens Danmark har teknolo-

tens CO2-udledning modtages med glæde.”

”Deponering er som udgangs-

”Både Danmark og EU skal gå for-

”Hvilket affald... Ideelt set er der jo

have meget strenge miljøkrav til disse

centerne, som også har en del af

gisk fantasi til at forestille os, hvorledes

Skal fjernvarmenettet baseret på

anlæg, da de er en del af vores arv til

ansvaret. Basel-konventionen forbyder

håndteringen er i 2050. Ideelt set bli-

affaldsvarme udbygges for at

vores efterkommere. Hvis vi synes, at

eksport af skrot ud af OECD-landene

ver der kun brugt komposterbare og

fortrænge anvendelsen af fossile

de europæiske krav er for ringe, så

til ikke-OECD-lande, og eksempelvis

100 procent genanvendelige ressour-

brændsler, såsom olie, kul og

har Socialdemokratiet ingen proble-

en anmeldelsesordning, hvor ekspor-

cer i 2050. Det kræver en kæmpe-

gas?

mer med, at der stilles strengere krav i

tøren skal anmelde og stå til ansvar

indsats, men alternativet med den

Danmark. Vi har eksempelvis en

for, at der ikke er tale om skrot, kunne

nuværende globale affaldsproduktion

nestenene i Danmarks høje udnyttel-

grundvandsressource, vi gerne vil pas-

være vejen frem. Vi skal måske også

er ikke holdbar, hverken nu eller i

se af energien. Udnyttelsen af over-

se på.”

overveje et individuelt producentan-

2050.”

”Fjernvarmen er en af hovedhjør-

”Jeg er ikke optaget af at udvikle biobrændsler” Interview med Johs. Poulsen,

dele. Jeg foretrækker afbrænding,

hen større, end hvis man anvender

miljø- og energiordfører for Radikale Venstre

men der er i dag et sæt kriterier, så

det i centrale kraftvarmeanlæg.”

hvis man overholder dem, må man jo udbringe det. Men jeg er betæn-

Skal vi i Danmark pålægge

Europaparlamentet overvejer at

kelig ved den praksis, og jeg tror,

deponeringssektoren strengere

indføre et genanvendelsesmål

man gør klogt i at finde alternative

miljømæssige krav end resten

på 50 procent for husholdnings-

metoder til udbringning på marker-

af Europa?

affald, og Danmark ligger i dag

ne.”

på 35-40 procent. Hvad skal vi gøre for at øge det tal?

Johs. Poulsen.

”Det afhænger jo af, hvad resten af Europa gør. Hvis kravene er gode

Skal Danmark være forgangs-

nok i Europa, er det selvfølgelig

indsamlingssystem som overhovedet muligt.”

land i udviklingen af 2. Genera-

udmærket, men der kan være situa-

man har en meget grundig kildesor-

tions biobrændsel, altså bio-

tioner, hvor det kan være fornuftigt at

tering, og for det andet at man hele

brændsel baseret på affald?

opstiller yderligere målsætninger

Hvordan ser affaldshåndterin-

eller krav.”

gen ud i 2050, hvis du kunne

”For det første er det vigtigt, at

tiden forholder sig til krav til emballa-

”Jeg tror, man har en højere

bestemme?

ge og lignende, som gør, at der også

effektivitet ved at udnytte de typer af

er fornuft i at have en grundig kilde-

råstoffer i centrale kraftvarmeanlæg i

Medierne har fokuseret på, at

sortering. Det er i hvert fald et par

stedet for, og derfor er jeg ikke speci-

elektronikskrot havner i Afrika,

mulige mængder af det, vi i dag defi-

elementer, der vejer tungt, og så kan

elt optaget af at bruge mange kræf-

hvor den miljømæssige behand-

nerer som affald, bliver gjort til en

der muligvis også være nogle økono-

ter på at udvikle biobrændsler. Jeg

ling er dårlig. Hvad skal vi gøre

ressource i stedet, således at man får

miske incitamenter på lidt længere

afviser ikke, at biobrændsel i et be-

for at sikre, at elektronikskrot

en så høj genanvendelse som

sigt.”

grænset omfang for 2. og 3. Genera-

fra Danmark ikke går den vej?

muligt. Det vigtige er sådan set, at vi

tions-teknologierne kan være noget,

”Det er et meget kompliceret

får vores affaldsproduktion differenti-

”Fokus må være på, at størst

Skal slam genanvendes som

man kan anvende. Men jeg så

spørgsmål, som der er brugt meget

eret på en sådan måde, at det bedst

gødningsprodukter på land-

meget hellere, at man brugte de pro-

tid på, men først og fremmest skal

muligt kan indgå som ny ressource i

brugsjord, eller skal det fremo-

dukter i centrale anlæg, hvor man

man jo have en så stærk viden og

anden sammenhæng. Enten ved

ver brændes eller deponeres?

laver kraftvarme, for det giver en

kontrol som muligt med, hvad

direkte genanvendelse, eller at det

meget højere effektivitet. Tabet ved

affaldsvejene er på det område. Det

på anden måde udnyttes ved for

at bruge det i køretøjer er simpelt-

vil sige, at du skal have et så effektivt

eksempel energifrembringelse.”

”Det er jo ikke et enten/eller, heller ikke i dag, for man gør begge

Viden der bringer mennesker videre

Affald er en ressource--Mængden af affald vokser år for år. Rambøll udvikler løbende stærke tværfaglige ekspertiser, så vi kan hjælpe kommunerne med at sikre en miljømæssig og økonomisk bæredygtig affaldshåndtering. Optimering af administrationen og udvikling af affaldsanlæggenes drift er nøgleordene. Sammen med fortsat udnyttelse af affaldet som en ressource til ren energi på forbrændingsanlæggene er det de kommende års udfordring. www.ramboll.dk

20 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Djurs United Reno Djurs blev skabt på en idé om faglig bæredygtighed og stordriftsfordele på tværs af otte mindre kommuner. Den idé holder stadig, selvom de otte kommuner er blevet til to.

Opgaven for det nye selskab var derfor at få styr på affaldet og sørge for, at kun affald, der ikke kunne genanvendes eller forbrændes, kom på lossepladsen. Den 1. januar 1997 blev der derfor indført nye modtageregler, nye behandlingsformer og skærpet modtagekontrol.

Herefter skulle eksempelvis haveaffald komposteres, byggeaffald ned-

/ Af journalist Kristian Jørgensen

knuses og sorteres og forbrændingsegnet affald sendes til forbrænding.

- Det var velkendte koncepter på det tidspunkt, men det var bare

På Djursland skete der i 1996 en

ikke gennemført på Djursland, hvor

større omvæltning på affaldsområ-

man indtil da havde anvendt den

det. Her blev det fælleskommunale

enkle og billige lossepladsløsning.

affaldsselskab Reno Djurs I/S etab-

Fra den ene dag til den anden

leret på grundlag af de miljøregler,

ændrede vi principperne for

der blev vedtaget på affaldsområ-

affaldshåndteringen, og det inde-

det dengang, og som blandt andet

bar, at deponeringsmængden blev

indebar et krav om mere genan-

reduceret fra 100.000 ton til

vendelse og forbud mod at depo-

20.000 ton i Reno Djurs´ første

nere forbrændingsegnet affald. Det

driftsår, siger Hardy Mikkelsen.

medførte markante ændringer på Djursland, hvor en stor del af affaldet tidligere blev deponeret på losseplads.

Carsten Bech Jensen (R), bestyrelsesformand for Reno Djurs og formand for Teknisk Udvalg i Syddjurs Kommune: ” Vi har ikke haft politiske diskussioner om, hvorvidt man skulle trække affaldsområdet tilbage i de nye, sammenlagte kommuner.”

- I 1982, da Glatved Losseplads

Efter kommunalreformen Det fælleskommunale affaldsselskab blev etableret, fordi det ville være for svært, dyrt og uhensigts-

blev etableret, var det i bogstavelig-

entreprenør fik lov at drive som los-

med det affald, der kom på losse-

mæssigt at løse opgaven i de otte

ste forstand et hul i jorden. Det var

seplads for de otte kommuner, og

pladsen, siger Hardy Mikkelsen,

små kommuner, der dengang var

en gammel grusgrav, som en privat

der var meget begrænset kontrol

miljøchef i Reno Djurs.

på Djursland. Grundtanken var at

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 21

Reno Djurs’ anlæg i Glatved.

sikre en faglig bæredygtighed ved

formen og en mere liberaliseret

at samle kompetencerne ét sted

affaldssektor.

samt at opnå stordriftsfordele, når de nye behandlingsformer skulle udvikles og implementeres.

- Vi ejer ikke selv forbrændingsanlæg, men samarbejder med en række anlæg, så en konkret udfor-

Fakta Reno Djurs I/S ejes af Norddjurs og Syddjurs Kommuner med tilsam-

dring bliver at sikre en fortsat for-

men ca. 80.000 indbyggere og 14.500 sommerhuse. Affaldsselskabet

skud på kommunalreformen, for

brændingskapacitet på ordentlige

ejer og driver 10 genbrugsstationer på Djursland og Anholt.

idéen er stadig bæredygtig, nu hvor

vilkår, siger Hardy Mikkelsen.

På den måde tog selskabet for-

de otte mindre kommuner er sam-

Deponeringskapaciteten bliver

let til to større efter kommunalre-

derimod ikke noget problem.

formen.

Deponeringskapaciteten på de are-

Anlægget i Glatved tager sig af kompostering, nedknusning/sortering af byggeaffald, mellemlager for forbrændingsegnet affald og deponering af affald og jord.

Reno Djurs I/S står for dagrenovationsordningen med husstandsind-

aler, Reno Djurs ejer i Glatved, er i

samling af restaffald og papir, kuber til flasker og papir samt kompost-

dannet i 1996, blev skabt på en

størrelsesordenen seks millioner

beholderordning.

vision om, at man skulle løfte tinge-

ton, og et nyt deponeringsanlæg er

- Det affaldsselskab, der blev

Derudover står selskabet for tømningsordninger for bundfældningstanke (septiktanke), samletanke, olie-, benzin- og fedtudskillere.

ne i fællesskab – altså ét Djursland

ved at blive etableret på en del af

og ét affaldsselskab. Den tanke-

arealet. Samtidig etableres der et

Sidste skud på stammen er indsamlingsordning for klinisk risikoaffald

gang har vist sig at være rigtig, og

nyt integreret system for indvej-

fra læger, tandlæger, landbrug med dyrehold m.v.

derfor har man valgt at videreføre

ning, registrering og styring, der

Reno Djurs I/S har ca. 40 medarbejdere og er miljøcertificeret efter

den. Vi har ikke haft politiske

blandt andet øger kapaciteten og

ISO 14001 og Emas-forordningen samt arbejdsmiljøcertificeret efter

diskussioner om, hvorvidt man

sikrer styr på karakterisering og dis-

OHSAS 18001 og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 923.

skulle trække affaldsområdet tilba-

ponering af affaldet. Anlægsinveste-

ge i de nye, sammenlagte kommu-

ringen udgør omkring 55 millioner

ner, siger Carsten Bech Jensen,

kroner og etableres, så det lever op

bestyrelsesformand for Reno Djurs

til EU-lovgivningen, der skal være

ring og specialisering af behand-

affaldsselskaber at sikre, at kontrakt-

og formand for Teknisk Udvalg i

fuldt implementeret i Danmark fra

lingsformerne.

vilkår overholdes i alle kædens led.

Syddjurs Kommune (R).

juli 2009.

Men den måske største udfor-

- Tendensen i affaldsbranchen

Det er ikke en udfordring, Reno

er, at en større del af affaldet eks-

Djurs kan løfte alene, men det er

Fremtidens udfordringer

dring for Reno Djurs i den kom-

porteres til udlandet for oparbejd-

noget, der bør drøftes i branchen

De kommende års udfordringer for

mende tid bliver at sikre en forsvar-

ning og genanvendelse, og selvom

generelt, siger Hardy Mikkelsen.

Reno Djurs vil i lighed med andre

lig miljø- og arbejdsmiljømæssig

vi altid forpligter aftagerne kontrakt-

affaldsselskaber i Danmark være at

behandling i de fjerne egne af ver-

ligt til at sikre ordentlige miljø- og

tilpasse sig de nye rammebetingel-

den, hvor meget affald sendes til

arbejdsmiljøforhold, må vi erkende,

ser, der er på vej i form af affaldsre-

som følge af den øgede globalise-

at det er sværere for kommuner og

22 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Affald i et energi- og klimapolitisk perspektiv Danmark står foran nye internationale udfordringer på energiområdet, og effektiv udnyttelse af forbrændingsegnet affald spiller en væsentlig rolle i den danske klimastrategi / Af Hans Henrik Lindboe, EA Energianalyse

mark igen foran internationale

Der er ikke mange, der nu for-

at Danmarks CO2- emission i de

udfordringer på energiområdet,

venter oliepriser under 100$ pr.

seneste år faktisk er steget frem for

selvom både udfordringen og

tønde - man taler tværtimod om

at falde, og at Danmarks andel af

udgangspunktet er helt anderledes.

risiko for 200$ eller mere i løbet af

vedvarende energi i 2005 kun var

næste årti. Også kulpriserne er ste-

17 procent af nettoenergiforbruget.

energipolitik indtil nu har været en

get til pænt over 100$ pr. ton, og

I kommissionens udspil skal mål-

dundrende succes: Vi har opbygget

det er usikkert, om der er så meget

sætningerne for vedvarende energi,

en effektiv kraftvarme-infrastruktur,

tilgængeligt kul i verden som tidli-

bortset fra i transportsektoren,

der kan håndtere mange forskellige

gere antaget. Samtidig må vi dan-

beregnes som nettoenergi.

brændsler, olie- og gasforekomster-

skere nok se i øjnene, at olie- og

ne i Nordsøen har gjort Danmark til

gasproduktionen fra vores del af

CO2-kvoter i centrum

Udgangspunktet er jo, at dansk

et energi-eksportland, og vi hører til

Nordsøen har nået sit højdepunkt

EU’s vigtigste klimavirkemiddel er

Dansk Energipolitik blev som

verdenseliten, når det gælder

og nu kun vil dale år for år.

CO2-kvoteordningen som for alvor

begreb født efter oliekriserne i

anvendelse af vedvarende energi,

På klimaområdet forhandler

1970’erne. I 1973 var Danmarks

ikke mindst effektiv håndtering af

Danmark sin andel af EU’s fælles

efter en treårig prøveperiode. Over

bruttoenergiforbrug ca. 800 PJ,

affald.

forpligtelse. På topmødet i 2007

10.000 virksomheder, der står for

besluttede stats- og regeringsche-

halvdelen af den samlede emission

hvoraf over 90 procent var olie. Op

Alt dette har medført, at det dan-

trådte i kraft den 1. januar 2008

igennem 1960’erne havde Dan-

ske energiforbrug er steget med

ferne en bindende målsætning om

i EU, er omfattet af ordningen.

mark næsten fordoblet sit energi-

mindre end ti procent siden den

at reducere emissionen af drivhus-

Knap halvdelen af den danske CO2-

forbrug – nogenlunde samme

første oliekrise i 1973, og eksporten

gasser med 20 procent i 2020,

udledning er omfattet af kvotesy-

udvikling som Kina fremviser i vore

af dansk energiteknologi nu udgør

eller 30 procent såfremt andre

stemet, herunder alle energiprodu-

dage.

omkring 50 milliarder kroner årligt.

industrialiserede lande gennem-

cerende anlæg med en indfyret

fører sammenlignelige reduktioner.

kapacitet på mere end 20 MW. Iføl-

Den første samlede nationale energiplan, ”Energiplan 1976”,

På vej mod 200 $ pr. tønde

Samtidig blev det besluttet, at 20

ge CO2- kvoteloven omfatter loven

fokuserede på at mindske landets

De nye udfordringer på energiom-

procent af energiforbruget i 2020

dog ikke ”produktionsenheder eller

olieafhængighed ved at diversifice-

rådet skyldes dels ønsket om at

skal udgøres af vedvarende energi.

dele heraf, som har som hovedfor-

re og ved at øge effektiviteten i

nedbringe emissionen af CO2 og

I udspillet om byrdefordeling i

energiforsyningen gennem blandt

andre klimagasser i betydeligt

den samlede klimapakke fra EU-

andet varmeplanlægning og kraft-

omfang de kommende år, og dels

kommissionen fra januar 2008

varme samt ved at spare på energi-

at der nu tales om, at verden er på

fremgår det, at Danmark skal redu-

pakke vil reguleringen af den kvote-

en. Det danske olie- og gaseventyr

vej ind i en situation med perma-

cere drivhusgas-emissionen med

belagte sektor i perioden efter

var kun på tegnebrættet dengang,

nent knaphed på energi. Den vold-

20 procent i 2020 set i forhold til

2012 i endnu højere grad end nu

og affald og vedvarende energi

somme vækst i energiforbruget i

det nye basisår 2005, og vedvaren-

overgå til at blive et fælles EU-

kunne end ikke ses i energistatistik-

Kina, Indien og andre udviklingslan-

de energi skal udgøre 30 procent

anliggende. Både det samlede kvo-

ken.

de sker samtidig med, at det bliver

af nettoenergiforbruget i 2020.

teloft og allokering af gratiskvoter

Nu, fyrre år og adskillige nationale energiplaner senere, står Dan-

dyrere og dyrere at øge produktionen af olie, kul og gas.

mål at forbrænde eller på anden måde behandle affald.”

Ifølge EU kommissionens klima-

Dette er to meget betydelige

for kvoteomfattede virksomheder

opgaver, når man dels tænker på,

trækkes væk fra nationalstaterne.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 23

En trebenet dansk klimastrategi

i EU for at harmonisere regelsæt og

om de 20 procent reduktion af kli-

afgifter, der vedrører affaldsfor-

og lattergas fra blandt andet

magasser i 2020 kun den ikke-kvo-

Med stigende energiforbrug, høje

brænding. Den danske klimastrate-

slamhåndtering, hvor dette er

tebelagte del (herunder affaldsfor-

priser på olie, gas og kul samt

gi på affaldsområdet har som

muligt. Metan og Lattergas

brænding), der således skal redu-

ønsket om at nedbringe emissio-

nævnt især været rettet mod at

udgør ca. halvdelen af klimagas-

cere emissionen fra ca. 37 millio-

nen af klimagasser, kan forbrænd-

reducere deponering af forbrænd-

emissionen fra affaldshåndte-

ner tons i 2005 til knap 30 millio-

ingsegnet affald, der kan lagres og

ingsegnet affald og udnytte det for-

ring, ifølge ”Emissionsopgørel-

ner tons i 2020.

Derfor gælder udspillet til Danmark

3. Reducere emissioner af metan

transporteres, få øget værdi som

brændingsegnede affald så effektivt

ser fra stationære forbrændings-

Affaldssektorens emissioner

produkt. Denne tendens må for-

som muligt.

anlæg”, DMU 2006.

udgjorde knap fire procent uden

ventes at blive styrket af det nye

for kvotesektoren i 2005, i alt ca.

affaldsrammedirektiv, såfremt for-

tegi. Skal affaldshåndteringen

Ifølge regeringens energiaftale fra

1,4 millioner tons CO -ækvivalen-

brænding på effektive anlæg

fremadrettet yde et endnu større

februar skal der senest 1. januar

ter. Heraf stammede halvdelen fra

accepteres som nyttiggørelse.

bidrag til Danmarks VE- og klima-

2009 fremlægges et oplæg om

Med den nye danske energiafta-

forpligtelser frem mod 2020, synes

konvertering af naturgas til fjernvar-

brændingsanlæggene, resten var

le fra februar 2008 åbnes der end-

der især at være tre potentialer, der

me til drøftelse med de politiske

methan og lattergas fra blandt

videre op for kommerciel medfor-

bør undersøges nøjere:

parter. Det skal blive interessant at

andet slamhåndteringsanlæg. Den

brænding af visse affaldsfraktioner

1. Fortrænge olie og gas til

følge.

fossile del af CO2-emissionen, der

på de centrale kraftværker. Kvote-

opvarmning uden for kvotesek-

tæller med i klimaregnskabet,

belagte virksomheder – som

toren. Dette kan gøres i praksis

udgør i dag energimæssigt godt 20

eksempelvis kraftværksselskaberne

ved udvide eksisterende fjern-

procent af det forbrændingsegnede

og cementindustrien – vil herefter i

affald.

højere grad kunne anvende affald

2

forbrænding af plastic m.m. på for-

Dette har været en effektiv stra-

varmeområder.

2. Reducere mængden af plastic

som en integreret strategi for at

m.m., der indgår i det for-

sionen har man fra dansk side

nedbringe deres CO -emission og

brændingsegnede affald. Ét af

fremhævet, at Danmark allerede

øge andelen af vedvarende energi.

flere virkemidler til at øge gen-

I tidligere indspil til EU-kommis-

har ydet en betydelig indsats for at

2

Når visse typer affald således i

brug af blandt andet plastic

nedbringe CO2, herunder gennem

højere grad bliver en internationalt

kunne være at differentiere

effektiv energiudnyttelse af for-

handlet vare, må man forvente et

affaldsafgiften mellem organisk

brændingsegnet affald.

betydeligt pres fra virksomhederne

og ikke-organisk affald.

d e t b i o v i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t f o r f ø d e va r e r , v e t e r i n æ r m e d i c i n o g n a t u r r e s s o u r c e r

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Diplomuddannelse i parkvirksomhed Grøn efteruddannelse i styring, ledelse og samarbejde Du bliver i stand til at – varetage ledelsesopgaver ved anlæg og drift af grønne områder – formidle information til medarbejdere og brugere – planlægge og rådgive om anlæg og pleje af grønne områder – styre ressourcerne i parkvirksomheden – stå for udlicitering og partnering af grønne anlægs- og driftsopgaver

Tag hele uddannelsen eller enkeltmoduler i det tempo der passer dig!

Læs mere om Diplomuddannelse i Parkvirksomhed TDP på www.sl.life.ku.dk > Efteruddannelse > Parkdiplom

Den 28. august 2008 starter modulet ”Opgavestyring”, der har fokus på parkvirksomhedens forudsætninger og rammer, projektstyring, økonomi- og ressourcestyring. Tilmelding senest 1. juli.

24 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Miljøproblemer ved sammenblanding af kul og affald!

Vil en affaldssektor, hvor en del af forbrændingskapaciteten baserer sig på medforbrænding af affald i kulfyrede kraftværker, være en robust og fremtidssikret måde at indrette sektoren på?

tralt, opstår der en miljø-/klimage-

resultater ved medforbrænding af

brændingsanlæg, bliver af en ringe-

vinst. Hævdes det!

affald på kulfyrede kraftværker.

re kvalitet. Det må alt andet lige

Effektive kulfyrede kraftværker som

føre til øgede forbrændingsomkost-

af affald er ikke ny. I dele af Europa

de danske har høje dampdata, som

ninger.

har man forsøgt sig med medfor-

harmonerer meget dårligt med

Et yderligere teknisk problem

brænding igennem de seneste årti-

affaldets korrosionsegenskaber.

har været slaggerne fra det kulfyre-

Ideen omkring medforbrænding

er. Historisk set har det ikke været

Affald indeholder klor, hvilket kul

de værk. Ved at medforbrænde

på grund af klimaforbedringer, men

ikke gør. Klorindholdet i affaldet får

affald forringes mulighederne for at

i stedet i et forsøg på at etablere

ovnene til at ruste. Anlæggets leve-

genanvende flyveasken fra de kul-

kapacitet til affaldsforbrænding.

tid bliver derved væsentligt kortere.

fyrede kraftværker. En eventuel

Derfor har RenoSam også været

Den negative økonomiske effekt af

deponering af slaggen er en dyr

meget interesseret i at finde ud af,

anlæggets kortere levetid har ikke

løsning og en for høj pris at betale

hvilke erfaringer man har gjort sig

kunne opvejes af, at affald har

for at kunne modtage affald som

omkring medforbrænding i Europa.

været et billigere brændsel end kul.

brændsel.

RenoSam undrer sig over at med-

Erfaringerne har som nævnt

Affald til medforbrænding skal

forbrænding af affald på kulfyrede

været dårlige. Langt de fleste ste-

overholde ganske bestemte størrel-

medforbrænding af affald på kulfy-

kraftværker udpeges som et ele-

der, hvor man har forsøgt at bræn-

ses- og indholdsmæssige krav. Der-

rede værker er yderst vanskeligt.

ment i en fremtidig energi-, miljø-,

de affald sammen med kul, er man

med øges behovet for, at mængder

Man bør derfor overveje, om med-

og affaldspolitik.

gået væk fra det igen. De meget få

af forbrændingsegnet affald skal

forbrænding af affald er et realistisk

/ Af direktør Jacob H. Simonsen og senior konsulent Allan Kjersgaard, RenoSam

Alle erfaringer i EU tyder på, at

anlæg, som RenoSam kan finde

sorteres i endnu højere grad, end

svar på at etablere mere kapacitet

rer. De erfaringer, der er internatio-

frem til, er primært kraftværker, der

det sker i dag. De udenlandske

til affaldsforbrænding i Danmark.

nalt om medforbrænding af affald i

producerer strøm og/eller varme

erfaringer fra anlæg, der oparbejder

Der har fra DONG Energy været

kulfyrede kraftværker, er dårlige. De

på basis af brunkul.

affald til fx affaldsbrændsel (såkaldt

tal fremme i debatten om, at man i

Diskussionen undrer og bekym-

tekniske problemer er massive.

Vi brænder ikke brunkul i Dan-

RDF), viser med al tydelighed, at

Danmark kan medforbrænde fra

Er beslutningstagerne ved at

mark. Det mener RenoSam heller

der er betydelige tekniske vanske-

300.000 – 700.000 ton. Ud fra de

lægge æggene i en kurv uden

ikke, vi skal til i fremtiden. På de

ligheder. Derudover medfører sor-

europæiske erfaringer virker det

bund?

brunkulsfyrede kraftværker er det

tering, nedknusning og bearbejd-

helt urealistisk.

lykkedes at erstatte ca. 3 % af

ning af affladet en væsentlig

brunkullene med affald.

meromkostning.

Medforbrænding handler om, at man i kulfyrede kraftværker vil for-

Ekstra sortering i forbrændings-

søge at erstatte en del af kullene

Erfaringer fra industriel medforbrænding i Østrig

med affald. Ved at erstatte kul som

Tekniske problemer

egnet affald fører udover ekstra

Medforbrænding af affald i andre

er et fossilt brændsel med affald,

Det er ganske enkelt ikke teknisk

transport til, at det affald, som så

industrielle anlæg, så som cement-

som i udgangspunktet er CO2 neu-

muligt at opnå tilstrækkelige gode

føres til almindelige affaldsfor-

værker, er en anden sag. Det er

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 25

muligt, og det bliver gjort i stort

Derfor er Mekanisk Biologisk

køre affaldet direkte til forbrænding.

på en sådan måde, at borgerne er

omfang både i Europa og i Dan-

Behandling (MBT) en central del af

Samtidig så vi i processens mange

bundet til at forsyne industrien

mark.

affaldsløsningen for husholdnings-

led, flere forhold der må få dybe

med billig brændsel, er forenelig

affald og storskrald. Igennem MBT

panderynker frem hos det danske

med EU traktatens statsstøtteregler.

studietur til Østrig. Vi ønskede på

behandlingen omdannes affaldet til

arbejdstilsyn.

første hånd at se, hvordan de lave-

dels et affaldsbrændsel med højt

de affald om til brændsel (meka-

energiindhold og dels en fraktion til

at udsortere deres emballager. Ord-

nisk biologisk behandling (MBT)).

deponering. Det fælleskommunale

ningen er båret af et producentan-

Vi ønskede derefter at se de anlæg,

affaldsselskab (Siggerweisen) har

svar og minder meget om Grüne

som anvender affaldsbrændslet i

fokus på at få så meget som muligt

Punkt ordning i Tyskland. Målet er

deres produktion.

udsorteret, som innert affald til

naturligvis at øge genanvendelsen.

RenoSam lavede sidste år en

Borgerne i Østrig bliver bedt om

deponering. Denne fokus skyldes,

Den ansvarlige for producentan-

behandling er både omfattende og

at de selv ejer deponiet og ved at

svarsordningen ARA (Altstoff

dyr. Groft sagt kan man sige, at

øge mængderne til deponering, har

Recycling Austrai) kunne imidlertid

man igennem behandlingen sorte-

de færre omkostninger til at kom-

fortælle, at kun ca. 30 – 35 % af

rer, knuser og omdanner hushold-

me af med brændselsdelen.

de indsamlede emballager blev

Den mekaniske biologiske

ningsaffald og storskrald til homo-

For det koster kommunerne at

genanvendt. Resten blev omdannet

gene masser, der kan minde om

komme af med affaldet som

til brændsel og brændt bl.a. af

havregryn og cornflakes.

brændsel. Efter en omfattende bio-

cementindustrien.

For de cementværker, vi besøg-

logisk mekanisk behandling skal

Groft forenklet kan man stille sig

te i Østrig, var det en meget stor

kommunerne stadig binde ca.

selv det spørgsmål, om det er for-

økonomisk fordel at bruge affald

1.000 kr. pr. ton i halen på alt

nuftigt at spænde borgerne for en

som brændsel. I stedet for at beta-

affald, for at få industrien til at tage

vogn, der sikrer, at industrien får bil-

le stadig stigende priser for olie, gas

det.

ligt brændsel.

Det er en helt anderledes måde

eller kul, kunne de brænde affald og samtidig modtage ca. 1.000 kr.

Selve den mekaniske biologiske

at indrette affaldssystemet på. Der

pr. ton.

behandling af affaldet koster også

er ingen tvivl om, at det virker, for

borgerne i Salzburg mange penge.

der er rent og pænt. Der ligger ikke

Det siger sig selv, at det er en god forretning, at bytte en omkost-

Når affaldet fra Salzburg modta-

affald i gaderne, som i Napoli.

Systemet fungerer.

ning ud med en indtægt. Fra virk-

ges af den lokale storaktør i papir

somhedens side var det således en

og tekstilbranchen (Lenzing), køres

Det kan umiddelbart være van-

stor fordel at bruge affald som et

affald igennem endnu en biologisk

skeligt at se væsentlige miljømæs-

højværdigt brændsel til produktio-

mekanisk behandlingsproces. Dette

sige fordele ved den måde, syste-

nen af cement.

er ifølge virksomheden nødvendigt

met er sammensat på. Økonomisk

for at sikre en ordentlig og homo-

ser det heller ikke ud til at være til

gen brændselskvalitet.

borgernes fordel.

Set fra kommunernes og borgernes side er fordelene mere tvivlsomme. I Salzburg har man politisk

For en udenforstående dansker

Sidst men ikke mindst kunne

besluttet, at man ikke ønsker at

kan det virke som en besværlig og

man stille sig selv det spørgsmål,

etablere affaldsforbrændingsanlæg.

dyr proces, sammenlignet med at

om nationale regler, der er indrettet

RenoSams betænkeligheder Medforbrænding gør os afhængige af kul • Medforbrænding vil sikre kullenes fremtid i Danmark og vanskeliggøre en udfasning af kul på længere sigt Tekniske risikabelt • Tvivlsomt om teknikken er til stede eller kan udvikles til at brænde de mængder affald der tales om • Tæringsproblemer og/eller lave virkningsgrader på kraftværkerne Miljømæssigt tvivlsomt • Generel fortynding af miljøemissioner på luftsiden • Forringer kvaliteten af flyveaske, som vil blive vanskeligere at genanvende Bekosteligt • Dyr forbehandling og forbrænding • Affaldskunderne kan komme til at sikre de kulfyrede kraftværkers økonomi, hvis vores betænkeligheder holder stik

26 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Kan vi reducere udslippet af drivhusgasser fra vores lossepladser?

Udslippet af metan fra gamle lossepladser og nyere affaldsdeponeringsanlæg under nedlukning kan reduceres ved etablering af biologisk aktive filterlag som en integreret del af pladsernes slutafdækning. / Af Peter Kjeldsen, Charlotte Scheutz og Anders M. Fredenslund. Institut for Vand og Miljøteknologi, Danmarks Tekniske Universitet

en reaktor under udnyttelse af

fuld dokumentation af reduktionen

ner for de danske affaldsdepone-

naturens egne processer, hvis jord-

i metanudslip til atmosfæren. Dette

ringsanlæg, og en lang række

lagene vel at mærke er bygget hen-

er netop formålet med et demon-

anlæg vil lukke til næste år, fordi de

sigtsmæssigt op, og det undgås, at

strationsprojekt med titlen: "BIO-

ikke opfylder EU's deponeringsdi-

gassen siver ud gennem sprækker,

COVER - Reduction of Greenhouse

rektiv. Overgangsplanerne beskriver

perkolatbrønde eller områder med

Gas Emissions from Landfills by

primært den fremtidige håndtering

utilstrækkelig afdækning.

use of Enginered Biocovers", som i

Der er udarbejdet overgangspla-

af perkolatdannelse- og håndtering.

Den seneste forskning viser, at

øjeblikket gennemføres på Fakse

Hvordan den dannede metangas

kompost med fordel kan benyttes

skal håndteres, er der i mange

som filtermateriale. Mange danske

Projektet er støttet af EU's LIFE

tilfælde ikke taget præcis stilling til.

affaldsdeponeringsanlæg produce-

program, Miljøstyrelsen og Renosam

Losseplads.

rer sideløbende store mængder

og gennemføres i samarbejde mel-

Danmarks Tekniske Universitet gen-

kompostmaterialer, som det i man-

lem DTU, FASAN, Renosam, Miljøsty-

nemført både laboratorieforsøg og

ge tilfælde er svært at få fuld afsæt-

relsen og COWI. Erfaringerne fra det-

undersøgelser på eksisterende los-

ning for.

te projekt vil i øvrigt danne grundlag

Igennem de seneste år har vi på

sepladser. Dette har vist, at jordla-

for et nyt projekt, som gennemføres

De gamle lossepladser indeholder

gene, som dækker lossepladser,

BIOCOVER-projektet

på Klintholm affaldsdeponeringsan-

store mængder organisk affald,

kan have en meget stor evne til at

Man har altså i flere år vidst, at

læg i samarbejde mellem DTU,

som omdannes til metan. Metan

nedbryde metan til kuldioxid og

metan kan oxideres i lag af jord

Klintholm I/S og Rambøll. Projektet

har en cirka 25 gange så kraftig

vand. Jordlagene over en losse-

eller kompost. Metoden er dog ikke

har opnået støtte fra Miljøstyrelsens

drivhuseffekt som kuldioxid (CO2),

plads virker i al stilfærdighed som

før blevet afprøvet i fuld skala med

Virksomhedsordning.

og udslippet af metan fra de gamle lossepladser er stort set ikke reguleret af dansk lovgivning og afgives derfor direkte til atmosfæren.

Efter 1997 blev mængden af organisk affald, som deponeres direkte, reduceret betydeligt via ny lovgivning. Affaldet, som modtages på danske lossepladser i dag, indeholder dog stadig organisk affald, og der produceres stadig metan i det deponerede affald .

Figur 1. Projektaktiviteter i BIOCOVER-projektet.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 27

Figur 2. Skitse af sporstofmetoden som benyttes til måling af det totale metanudslip fra lossepladsen. I dette tilfælde benyttes lattergas (N2O) som sporstof.

metan er ubetydelig – primært for-

hjælp af en sporstofteknik, hvor der

række projektaktiviteter som vist på

de jorddække har vist, at der er

di gassen ikke strømmer igennem

etableres et kendt udslip af et

Figur 1. De indledende undersøgel-

benyttet lerjord med en meget lav

jorddækket.

sporstof (i dette tilfælde lattergas)

ser har vist, at lossepladsens æld-

gas-gennemtrængelighed. Dette er

ste del (som er genstand for pro-

blevet bekræftet ved de gennem-

jektet) producerer væsentlige

Biocover-projektet er opdelt i en

Undersøgelser af det eksisteren-

oven på lossepladsens overflade. af sporstof og metan med avance-

mængder metan. Beregninger med

at gassen undslipper lossepladsen

På basis af den gennemførte emis-

ret højpræcisionsudstyr kan man

gasdannelsesmodeller har estime-

via dårligt afdækkede områder

sionskortlægning er der i samarbej-

beregne udslippet af metan fra los-

ret, at der dannes omkring 1,0-1,3

omkring pladsens skrænter (såkald-

de med Chalmers Tekniske Univer-

sepladsen – læs eventuelt mere på

millioner m3 losseplads-gas om

te ”hotspots”) og via pladsens per-

sitet i Gøteborg udført målinger af

efternævnte hjemmeside. Metoden

året, svarende til i gennemsnit 37-

kolat-opsamlingssystem. Det vurde-

det totale metanudslip fra den æld-

er skitseret på figur 2. Målingerne

47 kilo metan i timen.

res, at den ”naturlige” oxidation af

ste del. Målingerne udføres ved

viste, at metanudslippet var ca 30-

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.350,Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist 12. juni 2008

konference

førte ”baseline”-studier, som viser,

Metan-målinger og biovinduer

Ved at måle luftkoncentrationer

Kapacitet & miljø – forbrænding, medforbrænding eller biobehandling?

Torsdag den 19. juni 2008 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København De stigende affaldsmængder er oppe til diskussion, og Regeringen ønsker at bringe kraftværkerne i spil, hvilket giver nye udfordringer til kapacitetsplanlægning. Men hvordan ser miljøvurderingen ud for medforbrænding på kraftværkerne sammenlignet med konventionel forbrænding eller biobehandling? Konferencen præsenterer to rapporter fra affald danmark, en kapacitetsrapport og en miljøvurdering, hvor sidstnævnte offentliggøres på dagen. Med baggrund i rapporterne vil konferencen skabe rammerne for en saglig debat om fordelingerne i fremtidens affaldssystem.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk

28 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Figur 3. Principskitse for et biocoversystem bestående af gasgennemtrængelige biovinduer og ugennemtrængelig jordafdækning.

35 kg metan/time, hvilket stemte

Samtidig blev det ”ukontrollerede”

te metanudslip vil blive sammenlig-

godt overens med de gennemførte

udslip gennem hotspots og perko-

net med målingerne fra før, Bioco-

gasdannelsesberegninger.

latsystem stoppet ved henholdsvis

ver-systemet blev etableret, og

Med udgangspunkt i det gen-

øget jordafdækning af hotspot-are-

systemets evne til at reducere me-

nemførte ”baseline”-studie blev der

aler, etablering af gastætte hætter

tanudslippet vil blive kortlagt.

etableret såkaldte

på perkolatbrønde og vandlåse i

”biovindue”–områder, hvor lerjor-

perkolatbygværket. Figur 4 viser et

2009. Vi forventer at følge denne

den blev udskiftet med biologisk

af de etablerede biovinduer.

artikel op til næste år med en arti-

aktive kompostmaterialer og et

I øjeblikket er moniteringen af

Projektet afsluttes i starten af

kel, som beskriver systemets evne

underliggende gasfordelingslag

det etablerede biocover-system

til at reducere metanudslippet fra

bestående af perlesten. På figur 3

igangsat. Der vil blive udført målin-

Fakse Losseplads’ ældre del.

er vist en principskitse for et bioco-

ger på udvalgte biovinduer samtidig

ver-system bestående af gasgen-

med, at de ovennævnte totalmålin-

www.biocover.env.dtu.dk – herun-

nemtrængelige biovinduer og

ger af metanudslippet fra losse-

der projektrapporter, artikler og

ugennemtrængelig jordafdækning.

pladsen vil blive gentaget. Det mål-

præsentationer.

Et netop færdig-etableret biovindue med et øvre lag af kompost.

Man kan læse mere på

Litteraturliste / 1/ Scheutz,C., Fredenslund,A.M., Lemming,G. & Kjeldsen,P. (2007): Investigation of emissions from the AV Miljø Landfill - 1. Gas quantity, quality and attenuation properties. Institute of Environment & Resources, Technical University of Denmark, Kgs. Lyngby. pp. 1-89 + appendix. / 2/ Scheutz, C., Fredenslund, A.M., Samuelsson, J., Jacobs, J.; Scharff, H., Hensen, A. & Kjeldsen, P. (2007): Biocover - Whole landfill methane emission. - Kgs. Lyngby : Institute of Environment & Resources, Technical University of Denmark, (p. 27).

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 29

30 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

KTC studietu

til Sydtyskland og

Basel er foran på miljøområdet!

De 25 Kantoner i Schweiz har meget forskellige regler – når det handler om energipolitikken, så er Basel i en klasse for sig.

Afgiftsprovenu støtter projekter Basel for indtægter både fra en egentlig incitaments afgift og fra en afgift, der er pålagt elforbrug for at holde en pris, der fremmer besparelser. Det samlede provenu tilbageføres forbruger-

Basel er en af de Schweiziske

ne via forskellige støtteordnin-

kantoner, der har den mest

ger, bl.a. til installation af nye

omfattende energipolitik og fik

vinduer, forbedrede ventilation

sin egen energipolitik tilbage i

og installation af solfangere.

1983. Generelt er miljøbevidst-

Og der bliver tænkt stort på fle-

heden stor i byen og det hæn-

re områder – Basel har forsøgt

ger bl.a. sammen med en stor

at etablere et gigantisk jordvar-

om omfattende kemisk industri.

meanlæg, der skulle producere-

En stor ulykke i den kemiske

elektricitet til 10.000 husstande

industri rystede byen tilbage i

og varme til 3000 husstande.

1976 og det har efterfølgende

Desværre løb projektet ind i

bidraget til en høj miljø- og

problemer, da boringer frempro-

energibevidsthed generelt.

vokerede jordskælv! Projektet er

I 1993 påbegyndte de kommunale

logisk, økonomisk og kulturel bære-

I 1999 vedtog Basel en lov, der

ikke opgivet men en risikoanaly-

myndigheder planlægningen for

dygtig bydel. Beboerne dannede

har to formål, dels at reducere

se er i fuld gang, så politikerne

anlægget af en helt ny bydel i den

en gruppe der i 1995 fik status

energiforbruget, dels at udnytte

kan tage stilling til om man skal

sydtyske by Freiburg. På et areal

som NGO og som var drivende i

energi bedre. Loven er siden

fortsætte med projektet.

der dækker 38 Hektar i den sydlige

arbejdet, sammen med de kom-

omsat til en lang række konkre-

del af byen havde militæret forladt

munale forvaltninger.

te projekter, støtteordninger,

et øvelses- og kaserneområde, og

I bydelen, som hedder Vauban

afgift på elektricitet, et solenergi-

ambitionen var at anlægge en

(efter militærterrænet som var

projekt og forskellige partnerska-

bæredygtig og energioptimeret

grundlagt af franske styrker i en

ber med private.

bydel for omkring 5.000 beboere

periode hvor byen var fransk) er

og med arbejdspladser for 600.

samtlige huse bygget efter seneste

Freiburg – med grø KTC s studietur til efteråret besøger også Freiburg i Sydtyskland

I tæt samarbejde med de kommende (og med tiden bosatte beboere) er bydelen udviklet med det formål at skabe en social, øko-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 31

r

F O R E L Ø B I G T P R O G R A M

g Schweiz

Turen omfatter fly tur/retur Kastrup – Zürich, enkeltværelse på hotel i centrum af Basel, transport i bus, samt fælles frokoster og middage hver dag.

Vi flyver fra Kastrup torsdag den 30. oktober kl. 8.15 og ankommer i Zürich kl. 10.00.

Vi bliver hentet i lufthavnen af bus, der kører os til rådhuset, hvor vi bliver modtaget af lokalpolitikere og medarbejdere i ”Umwelt- und Gesundheitsschutz”-forvaltningen.

Vi får et oplæg om byens bæredygtigheds-strategi; hvad vil politikerne, hvad er der gjort i byen hidtil, hvad skal der gøres og hvad kan der derudover gøres. Der vil blive mulighed for dialog med oplægsholderne.

Vi spiser frokost sammen med vore værter, hvorefter vi bliver vist rundt i byen. Hovedvægten vil naturligvis ligge på nogle af de projekter vi har hørt om i formiddag.

Om eftermiddagen kører vi til Basel, hvor vi tjekker ind på Hotel Bildungszentrum 21 i centrum (www.bildungszentrum-21.ch) . Herfra går vi til fælles middag i centrum og efter denne ser vi på forskellige belysningsprojekter.

Fredag den 31. oktober tager vi på projektbesøg i og omkring Basel.

Vi starter med at se nogle af byens passiv-huse. Viviane Joyce, der er kommunikationskoordinator i Basels Miljø- og Energiforvaltning, sørger for at vi kommer ind i husene og får mulighed for at møde såvel teknikere som brugere.

Herefter tager Viviane Joyce os til et spændende fabriksområde, der er under omdannelse til et bæredygtigt kultur- og handelscenter. Repræsentanter fra brugergruppen fortæller om opbygningen af området og om bestræbelserne på at få såvel kultur- som handelsliv til at agere bæredygtigt.

Vi spiser frokost i området, www.gundeldingerfeld.ch.

Efter frokost besøger vi det lokale universitet, Fachhochschule Nordwestschweiz, Institut Energie am Bau, hvor professorerne Armin Binz og Werner Müller står for en grundig orientering om arbejdet i ”2000-watt-geselschaft”, www.basel.ch/en/basel/urban_development/2000_watt_society. Arbejdet sker i et samarbejde mellem universitetet, kommune, region og private aktører, og vi kommer i løbet af eftermiddagen også rundt og ser på en bred vifte af projekter.

Fælles middag i Basel centrum.

Lørdag den 1. november. Vi besøger, sammen med Viviane Joyce og lokale medarbejdere i forvaltningen og beboere, bydelen Basel Nord, der spiller en fremtrædende rolle i arbejdet med at fremme 2000-Watt-Gesellschaft. Her orienteres vi bl.a. om arbejdet med nybyggeri med strenge energi-standarder, fremme af den kollektive trafik og gode byrum, affaldshåndtering, samt naturgenopretningsarbejde ved floden Weise, der er en af de vigtigste bifloder til Rhinen.

øn profil

Frokosten indtager vi undervejs.

Middag i centrum.

Efter frokost er der programfri, d.v.s. mulighed for på egen hånd, at se nærmere på lige netop de projekter eller temaer, vi tidligere har fået præsenteret, enestående ny Schweizisk arkitektur eller kultur, som har din interesse.

energibesparende standarder, med

Fælles middag i centrum af Basel.

fælles fjernvarmeforsyning, solcelle-

Søndag den 2. november pakker vi bussen og kører til Freiburg. Her skal vi se på den nyanlagte bydel Vau-

og solfangeranlæg, god offentlig

ban, som er opført efter alle kendte bæredygtige principper, såvel økologisk, økonomisk som socialt, og ikke

transport, delebilsordninger (kun

mindst med en stor grad af borgerinddragelse. Vi bliver introduceret til projektet ved lokale projektledere og

ca. 60% af husstandene har egen

beboerrepræsentanter. http://www.vauban.de/info/abstract.html.

bil), godt med offentlige byrum og

Vi spiser frokost i bydelen, før vi kører retur til lufthavnen i Zürich. Undervejs ser vi et par fremragende eksem-

mødesteder og ikke mindst en

pler på Passiv-huse.

udstrakt grad af samarbejde mel-

Retur i Kastrup kl. 18.55.

lem beboere og myndigheder.

Freiburg ligger på kanten til Schwa-

Prisen for turen er ca. 8.250,- kr. pr. person. Tilmelding via www.ktc.dk - Frist 1. juni.

rzwald, og har ca. 214.000 indbyg-

Ændringer i programmet kan forekomme.

gere. Byen er bl.a. kendt for at være den eneste større tyske by med en borgmester fra ”De Grønne”.

32 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Grænser for genanvendelse?

Danmark betragtes af mange, ikke mindst os selv, som førende, når det kommer til affald, skrald og renovation. Men genanvendelsen er gået i stå – og hvorfor nu det? Kan det være fordi, der ikke stilles tilstrækkelige krav til produkternes indhold af farlige stoffer, materialevalget og til konstruktionen?

anvende tal efter 2005, da disse

te genanvendelsen i vejret, er byg-

cent på over 90. For de øvrige

endnu ikke er offentliggjort. Tallene

geri- og anlægsaffald samt slagger,

fraktioner er genanvendelsen god,

i artiklen baseret på Miljøstyrelsens

flyveaske m.v. Som det er illustreret

men ikke helt så høj.

”Affaldsstatistik 2005” (Orientering

i tabel 2 og 3 falder genanvendel-

nr. 6/2006).

sen fra ca. 65 procent til ca. 45

er ovennævnte fraktioner, der gen-

En af grundene til at det netop

procent, hvis disse affaldsfraktioner

anvendes, er, at der er tale om

Affaldsbehandlingen i Danmark

holdes uden for statistikken.

homogent affald, som findes i

Tal om udviklingen i affaldsbehand-

disse fraktioner ligger på 90 procent

affaldet relativt nemt kan blive til

lingen fra 1994 til 2005 viser, at

og derover. Hertil kommer, at bygge-

nye ”råvarer”, og omkostningerne til

genanvendelsen og forbrændingen

ri- og anlægsaffald samt slagger og

indsamling og behandling kan hol-

af affald er steget en anelse, mens

flyveaske i 2005 udgjorde ca. 45

des på et rimeligt niveau.

deponeringen er er faldet. Tallene

procent af de samlede affaldsmæng-

Hvorfor er vi gået i stå?

Genanvendelsesprocenterne for

rimelige mængder. Det betyder, at

viser også, at de samlede affalds-

der i Danmark. Det er altså ikke her,

Skal der genanvendes mere affald,

/ Af Ole Morten Petersen (BOFA) og Niels Remtoft

mængder i samme periode er ste-

der er noget at komme efter, hvis

spiller tre aktører en central rolle.

(RenoSam)

get med ca. 28 % fra 11,1 til 14, 2

genanvendelsen skal op. Tværtimod

Miljøstyrelsen som udformer lovgiv-

millioner tons. Dette har dog ikke

er der en risiko for, at genanvendel-

ningen, kommuner/affaldsselska-

ændret på de andele af affaldet,

sen af byggeri- og anlægsaffald på

ber der er ansvarlige for indsamlin-

der genanvendes, forbrændes og

længere sigt vil falde på grund af ind-

gen af affald og endelig borgerne

deponeres.

holdet af farlige stoffer. Men det er

/virksomheder, som er dem, der

en anden historie.

skal lægge affaldet i de ”rigtige”

Der er tale om fine tal – også når vi sammenligner os med andre

Herudover findes der en række

skraldespande og containere.

lande. Yderligere er vores omkost-

affaldsfraktioner, der også med suc-

Skal man tro Miljøstyrelsens affalds-

ninger for behandlingen af affald

ces bliver indsamlet og genan-

relsen kan lave nogle lidt bedre reg-

statistik fra 2005 har genanvendel-

relativt lave. Vi kan med rette sige,

vendt. Det drejer sig for eksempel

ler, kommuner/affaldsselskaber kan

sen i Danmark siden år 2000 ligget

at vi har gjort det godt. På den

om papir, pap, flasker, glas, orga-

lave nogle bedre (og flere?) indsam-

mellem 65 og 67 procent af de

anden side gør vi det i dag ikke

nisk (mad)affald, haveaffald, jern,

lingssystemer, og borgerne/virksom-

samlede årlige affaldsmængder. I

bedre end for otte år siden. Hvad

metal og slam fra rensningsanlæg.

hederne kan blive bedre til at sorte-

1994 var genanvendelsen 56 pro-

er der gået galt?

Håndteringen af slam er en historie

re affaldet. Det skal vi naturligvis

for sig selv, som man kan læse

gøre, men det store ”genanvendel-

mere om i artiklen ”Hvis markedet

ses-ryk” har været der.

2000-2005 er udviklingen reelt

Hvad er det for noget affald, der genanvendes?

gået i stå. Vi kan desværre ikke

Det, der for alvor er med til at sæt-

metal har en genanvendelsespro-

cent. Siden er der sket en mindre stigning i genanvendelsen, og fra

svigter…”. Haveaffald, jern og

Vi kan alle blive bedre. Miljøsty-

Desuden skal man være opmærksom på, at såvel de mil-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 33

Glas og flasker er noget af det, der med succes bliver indsamlet og genanvendt.

jømæssige, ressourcemæssige som

der er nogle reelle problemer, kan

behandlingen er ressourcekræven-

termokander, legetøj, m.v. Der fin-

økonomiske marginalomkostninger

man ikke komme uden om.

de, manuel håndtering kan ikke

des fantastiske maskiner, som er i

Der findes farlige stoffer og

undgås, der er arbejdsmiljøproble-

stand til at lave disse produkter,

let en hvis mængde genanvende-

kemikalier i affaldet. Det betyder

mer at tage højde for, og alligevel

uden at de bliver berørt af menne-

ligt affald.

typisk, at der skal tages særlige

kan man ikke genanvende det

skehænder. Men der findes ingen

hensyn, når affaldet indsamles og

hele.

maskiner, der kan skille produkter-

kan stige kraftigt, når vi har indsam-

Det bliver ganske enkelt meget

Elektrisk og elektronisk udstyr er

dyrt at indsamle større mængder

behandles. Med en del affald, der

genanvendeligt affald. Så spørgs-

indeholder farlige stoffer, kan vi

også kendetegnet ved at være

målet er, om det er her, man for

reelt ikke gøre andet end at bræn-

”sammensatte” produkter. De be-

alvor vil sætte ind, hvis genanven-

de det eller smide det på losse-

står således af mange forskellige

gen kan bestå i en eller anden

delsen skal op.

pladsen. Batterier, IT-udstyr, fjern-

typer materialer, som skal skilles fra

form for manuel håndtering, og

ne ad, når de ikke længere kan eller skal bruges.

Det betyder, at affaldsbehandlin-

syn, køleskabe og lignende elektrisk

hinanden, hvis materialerne skal

derefter knuses og/eller brændes

aktør, som i virkeligheden er helt

og elektronisk udstyr, der indehol-

kunne genanvendes.

produktet for at få fat i de materia-

afgørende for, hvor mange ressour-

der farlige stoffer, sendes til genan-

cer der skal bruges på genanven-

vendelse. Og det er helt fint. Men

Vi må jo ikke glemme den fjerde

Dette gælder også mange andre produkter: Møbler, cykler, biler, tøj,

delse – og det er naturligvis affaldet og dets sammensætning! Det er nemmere at behandle et ton rent avispapir end en skrottet bil på et ton fyldt med olie, bremsevæske, airbags, plastik, jern, glas, elektronik, stof, m.v. Så hvad hvis vi kunne gøre noget ved affaldets sammensætning. Ikke en revolutionerende idé, men derfor kan den godt tages frem igen.

Hvorfor er den gal med affaldet?

Er der noget galt med affaldet – eller er der ikke bare tale om klynk fra en branche, der er gået i stå?

Det er et åbent spørgsmål, men at

Figur 1: Behandling af affald i Danmark 1994-2005 med sigtelinier for 2008 Kilde: Miljøstyrelsens affaldsstatistik 2005 (orientering nr. 6/2006).

ler, som kan genanvendes/genindvindes.

34 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Et tredje problem er produkter,

de produkter, borgerne afleverer,

nemmere at skille ad, og produk-

med hensyn til indholdet af farlige

der er lavet af kompositmaterialer.

men som fortsat kan bruges. Se

terne består af homogene og ens-

stoffer, materialevalget og konstruk-

Komposit er et materiale, som er

mere om dette i artiklen ”Mange

artede materialer.

tionen. Så skal vi nok gøre det, vi er

en sammensætning af forskellige

bække små…”.

Skal der gøres noget ved det, er

bedst til – indsamle affaldet og få

det ikke op til os. Ikke fordi vi ikke

det behandlet miljømæssigt kor-

dets sammensætning, hvad der er

vil, men fordi vi ikke kan. Her er det

rekt.

nemt at genanvende, og hvad der

producenterne, designerne og for-

sikkerhedshjelme, sportsudstyr og

er svært - nogle gange umuligt - at

brugerne, der skal på banen. Og

havemøbler.

genanvende.

lovgiverne kan begynde at gøre

materialer, hvilket betyder, at pro-

Vi ved også en masse om affal-

duktet får bedre egenskaber. Det bruges for eksempel til skibe, rør,

Funktionaliteten er med sikker-

Vi ved også godt, at vi selvfølge-

mere ud af at regulere selve mate-

hed i top, men mulighederne for at

lig kan blive bedre til at indsamle

rialeinputtet og produktionen, og

genanvende kompositmaterialerne

og behandle affald.

ikke kun emissionerne.

er begrænset.

Men vi ved også, at vi vil kunne

Skal genanvendelsen for alvor

genanvende mere affald, hvis: der

rykke endnu mere opad, skal der

omsætningshastighed. Flere og flere

er færre farlige stoffer i produkter-

ske en ændring af vores produkter

produkter ender som affald, selvom

ne, produkterne består af færre

og varer. Ikke (nødvendigvis) med

de stadig er fuldt funktionsdygtige.

typer af materialer, produkterne er

hensyn til funktionaliteten, men

Endelig er der produkternes

Dejligt at vi er et rigt samfund, men vi står med en masse brugbare produkter, som ingen danskere gider eje.

Det være sig IT-udstyr, legetøj, tøj, møbler, fjernsyn, service m.v.

Vi er i indsamlings- og behandlingsbranchen!

Vi synes selv, vi er gode til at samle affald ind. Vi synes også, at vi sammen med de private behandlere - er gode til at behandle affaldet.

Vi forsøger at gøre noget ved de mindre affaldsfraktioner, som kan genanvendes, hvis der kan samles nok ind.

Vi forsøger også at få genbrugt

Figur 2: Behandling af affald i Danmark 1994-2005 uden slagger, flyveaske mv. (kul) og uden byggeri og anlægsaffald Kilde: Miljøstyrelsens affaldsstatistik 2005 (orientering nr. 6/2006).

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 35

Har du brug for assistance...

Danfiber og Danbørs er din salgsafdeling ved afsætning af genanvendelige materialer. Vi sikrer attraktive afregningspriser, højt serviceniveau, professionel rådgivning og sikkerhed for afsætning - også i vanskelige tider.

...så kan vi gøre din hverdag nemmere: • • • •

Salg Oparbejdning Afregning Fragtaftaler

• • • • •

Markedsinformation Kvalitetsrådgivning Reklamationsbehandling Forsikring Miljøstyring

• Kvalitetsstyring • Juridisk bistand • Internationale medlemsskaber • IT og statistikker

Kig forbi vore stand ved RenoSams årsmøde 2008!

Danfiber A/S - Danbørs A/S Tlf.: 3953 5300 E-mail: danfiber@danfiber.dk www.danfiber.dk

36 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Når markedet svigter Virksomheder skal frit kunne vælge, hvor de vil aflevere deres genanvendelige erhvervsaffald. Men hvad nu hvis ingen vil ha’ det?

Hvad gør vi så?

ner, hvor markedet ikke kan sikre

tomater, fordi dåser med tomatres-

Det findes i et utal af mængder og

genanvendelsen.

ter ikke bliver efterspurgt.

arter – nogle helt uskadelige, andre

Affald er ikke en særlig homo-

Hvilken slags vare er affald?

RenoSam

valg” er, at genanvendeligt erhvervsaffald ses som en ”vare” Tanken er besnærende, men ikke uden problemer.

Affald bliver ikke produceret, fordi der står en hær af forbrugerne og efterspørger det. Affald er et nødven-

Et bredt flertal i Folketinget har ind-

digt ”onde”, som følger af vores pro-

gået et forlig, som betyder, at virk-

duktions- og forbrugsmønster. Et

somheder fremover frit skal kunne

onde, eller en potentiel ressource,

vælge, hvor de vil aflevere deres

som samfundet skal håndtere på

genanvendelige erhvervsaffald.

den ene eller anden måde.

Eneste krav er, at det skal afleveres

Falder efterspørgslen efter en

til et anlæg eller en indsamler, som

vare, falder produktionen tilsvaren-

er nationalt godkendt til at håndte-

de, og det kan ende med, at pro-

re affaldet.

duktionen af varen helt ophører.

Tilsvarende vil der fra nationalt

Fordi der ikke er et marked for

hold blive lave en liste over, hvilke

varen, og den ikke kan afsættes.

typer erhvervsaffald der skal genan-

Det er der intet hokus-pokus i –

vendes. Virksomhederne vil være

det er børnelærdom for økonomer.

forpligtede til at sortere deres affald

Problemet med affald er, at det

efter den nationale genanvendel-

bliver ved med at blive produceret

sesliste.

– uanset efterspørgslen. Kraftvar-

RenoSam bakker op om virk-

værdi, andet har negativ værdi.

Tanken med virksomhedernes ”frie

på linje med andre forbrugsgoder. / Af Jacob Hartvig Simonsen og Niels Remtoft,

gen vare – for nu at sige det mildt.

livsfarlige. Noget affald har positiv

meværker holder ikke op med at

somhedernes frie valg. Vi har dog

producerer flyveaske, fordi flyve-

fra starten også ment, at man som

aske ikke bliver efterspurgt. Vi hol-

lovgiver bør forholde sig til situatio-

der ikke op med at spise flåede

Slam og markedssvigt I Regeringens ”Affaldsstrategi 2005-2008” er sigtelinjen at genanvende 50 procent af slam til jordbrugsformål i 2008. 25 procent skal brændes i industrielle processer med udnyttelse af slammets uorganiske bestanddele. Det forventes, at maksimalt 20 procent brændes og maksimalt 5 procent deponeres.

For at kunne genanvendes skal indholdet af diverse stoffer i slam ligge under nogle grænseværdier, som er fastlagt i slambekendtgørelsen. Opfylder slammet kravene, må det udbringes på landbrugsjord. Slam, der ikke opfylder kravene, bliver primært brændt, mens en lille del bliver deponeret.

Der er i dag en reel risiko for, at målsætningen om 50 procent genanvendelse ikke kan opfyldes. Det skyldes ikke, at der ikke er nok slam, som overholder grænseværdierne. Det skyldes ganske enkelt, at der ikke er nok, som vil modtage genanvendeligt slam.

Vi står altså i en situation, hvor vi har rigeligt med slam, der lovligt kan genanvendes. I teorien er der således ingen problemer.

Men i praksis har det vist sig, at det er vanskeligt at få afsat slammet, også selv om slammet udbringes gratis, eller landmanden endda får penge for at modtage slammet.

Hvad gør vi? Fra spildevandsanlæg produceres der årligt ca.

600.000 ”våd” slam – svarende til ca. 140.000 tørstof. Den produktion stopper ikke, fordi landmændene ikke vil have slam. Markedet for genanvendelse af slam er i fare for at svigte. Hvad der skal gøres ved det er endnu uvist.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 37

Markedet for affald fungerer ikke som alle andre markeder. Vi bliver ved med at producere affald, uanset om nogen efterspørger det.

Affald kan lidt forenklet behandles på én af tre måder. Det kan

affaldet blive brændt eller deponeret.

afsætning af slam til landbruget, at

hvor de ikke kan komme af med

Reelt er det således markedet

der ikke blot er tale om et teoretisk

deres genanvendelige erhvervsaf-

problem.

fald.

genbruges/genanvendes, det kan

for behandlingsformer, der skal

brændes med energiudnyttelse, og

reguleres. Enhver form for affald

endelig kan det ende på et deponi.

skal til enhver tid kunne få den

rende problemer ikke opstår for

entligt at kunne svare på følgende

Ser man det fra den vinkel, er det

behandlingsform – den ”vare” –

andre affaldsfraktioner. Dette synes

to spørgsmål:

behandlingsformen, der efterspør-

som det ifølge loven har ret til.

dog at være en risikabel løsning,

•

ges og ikke affaldet – for det er der

Affaldet skal med andre ord have

når man tænker på de potentielle

takte, hvis den ikke kan komme

allerede.

den behandlingsform, som ”sam-

problemer af fx miljø- sundheds og

af med deres genanvendelige

fundet” har besluttet, affaldet skal

sikkerhedsmæssig karakter, der kan

Hvad er det for et marked der skal reguleres?

efterspørge.

opstå, hvis markedet svigter. Markedet svigter, hvis en virksomhed ikke

somheden kan komme af med

Uanset hvordan man vender og

Kan markedet svigte?

kan afsætte sit genanvendelige

deres genanvendelige erhvervs-

drejer det, er der for affald og

Men hvad nu hvis affaldet ikke kan

affald til genanvendelse. Hvorfor er

affald?

håndteringen heraf ikke tale om et

få den behandlingsform, det efter-

i denne sammenhæng ligegyldigt.

marked i traditionel forstand.

spørger. Hvad nu hvis markedet

Essensen er, at virksomheden står i

Man kan afvise at besvare spørgs-

svigter?

en situation, hvor den ikke kan

målene med henvisning til, at de

opfylde lovgivningen.

følger af en teoretisk problemstil-

Det er umådelig vanskeligt at styre produktionen af affald. Vi vil

Dansk Industri og andre private

RenoSam finder der derfor væs-

Vi kan selvfølgelig håbe, at tilsva-

Hvem skal virksomheden kon-

erhvervsaffald?

•

Hvem har ansvaret for at virk-

ling. Teoretisk fordi markedet vil

ikke komme ind på her, hvilke red-

brancheorganisationer mener ikke,

Den kommunale anvisningspligt

skaber der kan tages i brug i for-

at markedet vil svigte. Argumentet

er ikke uproblematisk, men har den

løse problemerne. Set med Reno-

søgene på at regulere affaldspro-

er, at markedssvigt er en teoretisk

betydelige styrke, at virksomheder-

Sams øjne er det dog troen på, at

duktionen. Her vil vi primært forhol-

problemstilling. RenoSam er enige

ne til en hver tid kan ringe til kom-

markedet kan løse alle problemer-

de os til, hvad vi gør med det

i, at markedet vil fungere for en

munen/affaldsselskabet og få

ne, der er teoretisk.

affald, der nu engang skabes hos

stor del af det genanvendelige

anvist et anlæg, hvor de kan afleve-

forbrugere og virksomheder.

erhvervsaffald.

re deres (genanvendelige) affald.

Øvelsen består derfor i at styre

Vores svar på spørgsmålet om

Nogle har fået den opfattelse, at

I RenoSam finder vi det uansvarligt ikke at tage højde for markedssvigt, og vil gøre, hvad vi kan for, at

affaldet hen til den behandling, vi fin-

markedet vil svigte er derfor også

RenoSam ikke længere bakker op

det bliver en del af den kommende

der bedst; genanvendelse/genbrug,

nej – for langt det meste genan-

om ”frit valgs”-modellen. Det er

lovgivning. Det er vores opfattelse,

forbrænding eller deponering?

vendelige erhvervsaffald. For det er

ikke tilfældet. Til gengæld finder vi

at vi på den måde opnår et klart og

Ønsker vi, at affaldet skal genanven-

ikke et teoretisk problem, at der

det afgørende, at den nye model

nødvendigt samspil mellem mar-

des/genbruges, skal vi sikre os, at

kan opstå markedssvigt. Som

for genanvendeligt erhvervsaffald

ked og ansvar. Til gavn for virksom-

dette ”marked” fungerer. Fungerer

beskrevet i faktaboksen her på

har et godt svar til den eller de virk-

hederne og miljøet.

”genanvendelsmarkedet” ikke, vil

siden viser problematikken om

somheder, der står i en situation,

38 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Der er guld i at genvinde jernskrot Mange forbinder måske den gammeldags skrotplads med ophobede skrotbiler i udkanten af byen, hvor man kunne købe billige reservedele. Mange husker nok også scenerne i Olsen Banden-filmene fra en støvet skrotplads, hvor det ikke var byens bedste børn, som stod for menageriet. / Af Michael Helmer Nielsen, Uniscrap

Den virkelighed eksisterer ikke længere. Skrotpladsen er flyttet ud i industrikvarteret, skrotbilerne mil-

Genindvinding af jernskrot er blevet en industri i fremgang.

jøbehandles på befæstede pladser, på sikkerhedskursus og står for den

Stor efterspørgsel efter jernskrot

dingsmaterialer samt høje og stabi-

aktivitet i Østeuropa og i Kina, hvor

lokale miljøstyring.

Håndtering af jernskrot er i vore

le priser har inden for de senere år

udbygningen af infrastrukturen

Kilderne til jernskrot er blevet

dage blevet en moderne industriel

medført betydelig fremgang inden

medfører en rivende efterspørgsel

mange. Nu kommer restprodukter-

aktivitet ligesom de mange andre

for genvindingsindustrien. Men

af jern og metal. Afsætningen af

ne og jernaffaldet fra den kommu-

former for miljøaktivitet, som er en

også en stram miljølovgivning har

jernskrot fra Danmark er på ganske

nale genbrugsplads, fra industrien i

del af hverdagen på linje med ind-

haft sin indflydelse på strømlinin-

få år blevet internationaliseret i

form af fraskær og udstansninger,

samling og behandling af glas,

gen af kommunernes og virksom-

væsentlig grad, både drevet af luk-

fra landbruget og fra håndværks-

returpapir, plastikdunke, byggeaffald

hedernes affaldsbehandling.

ningen af Stålvalseværket i Frede-

virksomhederne

mv.

og medarbejderne har både været

En stor efterspørgsel på genvin-

Efterspørgslen har primært

været drevet af en stærkt forøget

riksværk i 2002 og udbygningen af

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 39

samfund på den anden side af klo-

22 afdelinger nu sejles helt ind til

permanent vandtåge. Lette materi-

krav. En moderne skrotplads som

den.

shredderen.

aler af gummi og plast udsuges til

de 20.000 m2 på havnen i Grenaa

videre behandling, hvor de sidste

er udstyret med særlige afløb for

Et moderne shredder-anlæg er

Teknologisk udvikling

en hel fabrik, som kun har ét for-

metalrester udtages med avancere-

regnvand. Alt afløbsvand filtreres

Strukturen inden for genvinding af

mål, nemlig at udsortere mest

de separatorer. Alle fraktioner dob-

således gennem særlige olieudskil-

jernskrot i Danmark har fulgt

muligt jern og metalskrot fra de

belttjekkes for eventuelle restmetal-

lere.

mønsteret fra andre industrier, det

input-materialer, som shredderen

ler. Materialer af jern opsamles

vil sige større og større enheder

fødes med. Det drejer sig om mil-

med en stor tromlemagnet og afle-

on tons jernskrot hvert år, hvoraf

skabt ved opkøb og fusioner og en

jøbehandlede skrotbiler, kommune-

veres til en sidste manuel kontrol,

den største mængde tilføres de

nødvendig investering i ny teknik,

jern og den lettere jernfraktion fra

hvor resterende fremmedlegemer

shreddere, som den danske gen-

som både har større kapacitet og

industriens restprodukter. Det pri-

frasortes shredder-jernet.

vindingsindustri råder over. En vis

kan imødekomme den aktuelle

mære resultat af processen er

En lang conveyor fører til slut

miljølovgivning.

shredder-jern, dvs. homogene

jernet ud i en bunke i nærheden af

dre danske støberier, men ellers

klumper af jern på størrelse med

kaj-området, således at det let kan

må det konkluderes, at det meste

en knytnæve.

lastes i skib. Frasorterede metaller

af det danske jernaffald, efter den

Uniscrap udviklede for eksempel allerede omkring år 2000 et særligt

I Danmark indsamles ca. 1 milli-

mængde nyt jern tilflyder de min-

afleveres i bunker langs siden af

lokale oparbejdning generelt finder

køleskabe med CFC-gasser, hvorfra

Shredderprocessen

shredderen og afsættes til særlige

sin nye anvendelse på fjerne mar-

ingen udslip af CFC finder sted.

Indledningsvis læsses alle jernma-

smelterier i Europa. Teknikken bag

keder.

Dette anlæg oparbejder nu ca.

terialerne på et fødebånd, som

shredderen betyder, at en stigende

halvdelen af de CFC-køleskabe,

fører op til shredderens indførings-

mængde jernskrot kan neddeles

form af plader eller stålprofiler samt

som de danske forbrugere kasserer.

ruller. Her presses emnerne noget

maskinelt, og at en øget mængde

i form af nye produkter. Jernskrottet

sammen og føres frem mod en

jern og metal kan frasorteres auto-

cirkulerer således i den globale

ling af Uniscraps genvindingskapa-

rotor med indbyggede hamre, som

matisk.

økonomi til gavn for blandt andet

citet inden for jernskrot, er for nylig

sønderriver emnerne i en grad, så

investeret i et nyt shredder-anlæg

de efterfølgende kan udsorteres i

Miljø – nær og fjern

til erstatning af det noget mindre

de rette fraktioner. Rotoren har en

Selv om shredder-anlægget er pla-

anlæg i Kolding.

diameter på tre meter og et

ceret relativt fjernt fra boligområder,

neddelingsanlæg til behandling af

Som et led i den fortsatte udvik-

Det nye anlæg er placeret på

danske arbejdsplader og for mil-

moment, som betyder, at det tager

er anlægget indkapslet bag en væg

Grenaa havn af hensyn til den

godt en halv time at bringe den til

af støjisolerende elementer, som

skibstrafik, som i dag udgør en vig-

standsning.

fuldstændig dæmper den støj, der

tig transportform af jernskrot til

Processen frembringer en mas-

nære og fjerne mål. Yderligere kan

se støv og snavs, som opsamles via

også indsamlet skrot fra Uniscraps

udsugning og neutraliseres i en

Men herfra vender det tilbage i

frembringes.

Men ikke bare shredderen skal leve op til en række miljømæssige

jøet.

40 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Affaldsforbrænding på fremmarch i Finland Der er forandring på vej i Finland, hvor man gør fremskridt inden for affaldsforbrænding. Men der er kurrer på tråden i forholdet mellem de offentlige og private aktører.

”När man tar hänsyn till hur stor

skall inrymmas i lagen. I dagens

heten, kommunen, tar hand om.

samhällelig funktion det är fråga

atmosfär, som var full av skräck för

om, är det klart, att den inte kan

socialisering, var det inte svårt att

1978 legitimering av den dåvaran-

lämnas enbart åt näringslivets och

acceptera förslaget. Avfallshante-

de situationen. I enstaka större stä-

de individuella medborgarnas

ringslagen, sedan 1994 avfallsla-

der var det staden, som centralt tog

egeninitiativ… Därför bör det prak-

gen, har sedermera fullbordats och

hand om soptransporterna, medan

tiska målet av avfallshanteringens

förändrats flera gånger, senast på

i lanskommunerna invånaren själv

organisering vara att varje avfalls-

sommaren 2007.

kom överens med transportfirman

I praktiken betydde lagen av

om transporten till soptipp.

producent fås på ett eller annat sätt / Af Markku Salo, Avfallsverksföreningen i Finland,

inom organiserad avfallshantering i

Unikt i Europa

og Esko Meloni, Rosk’n Roll Oy Ab

hela landet.”

Enligt den slutgiltiga avfallshante-

majoritet av kommunerna, som tog

Det var alltså en övervägande

ringslagen, som trädde i kraft

hand om avfallstransporterna

gelsens avfallstransporter ekonomi-

1.4.1979, kan avfallstransporterna

avtalsbaserat. Centralt organiserad

skt och så vettigt som möjligt, bor-

organiseras centralt av kommunen

transport har sedermera steg för

Finland är ett sent urbaniserat land,

de kommunen börja ta hand om

eller avtalsbaserat av kunden själv.

steg vunnit terräng. Dagens läge i

vilket syns bland annat i hur avfalls-

organiseringen av avfallstranspor-

hanteringen i landet har organise-

terna.”

Samt: ”Att kunna sköta tätbebyg-

rats. Agrarsamhället producerade

Och vidare: ”Enligt huvudregeln

Transport organiserad av kom-

Finland är ”fifty-fifty”: en majoritet

munen: kommunen tar hand om

av kommunerna sköter transpor-

transporten och slutbehandlingen

terna avtalsbaserat, men flertalet av

inte stora mängder avfall, och även

borde kommunen organisera mot-

av avfallet. Transportföretaget/före-

invånarna bor i kommuner med

dessa utnyttjades så noga som

tagning och lagring, riskfrigörande

tagen väljs ut genom anbudsförfa-

centralt anbudsförfarande.

möjligt. Städerna hade egna be-

och annan likställd behandling av

rande. I det avtalsbaserade trans-

stämmelser för avfallshantering,

fastigheternas avfall.”

portsystemet gör avfallsproducen-

och industrin skötte sina egna pro-

Principerna motsvarar praktiken i

ten ett kontrakt direkt med trans-

Marknadskrafterna kontrollerar allt

blem. I takt med industrialiseringen

Europa: avfallsbehandlingen är en

portföretaget, som sedan levererar

Striden om transporterna fortsätter

efter det andra världskriget började

kommunal service, som kommu-

avfallet till behandling.

och har numera spridit till hela

avfallsmängderna växa och en

nen tar hand om för sina invånare.

landsomfattande organisering av

Saken antogs vara klar och accepta-

sitt anbudsförfarande är självklart

avfallsbranschen ifrågasätter kom-

avfallshanteringen blev aktuell.

bel för alla. Men så gick det inte till.

Det kommunala systemet med

kommunavfallssektorn. Den privata

billigare för kunden. Detta decen-

munala aktörernas rätt att behärska

I parlamentsförhandlingen av

traliserade transportsystem är unikt

avfallet och vill få en så stor del

lag för hela landet stiftades år

lagförslaget föreslogs det av håll,

i Europa. Endast Polen har ett lika-

som möjligt av avfallet till markna-

1978. I regeringens motiveringar

som var oroade för de små avfalls-

dant system. I alla andra EU-länder

den för businessändamål.

1975 till lagförslaget konstaterades

firmornas välstånd, att också så kal-

förstås avfallsbehandlingen entydigt

bland annat följande:

lad avtalsbaserad avfallstransport

som offentlig service, som myndig-

Finlands första avfallshanterings-

Man strävar efter en situation, där marknadskrafterna kontrollerar

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 41

någon nytta eller som kan dumpas

avfallsbranschen stiger (detta

Avfallsförbränning och annan återvinning

och det dröjde inte länge innan

skattefritt på privata soptippar. Till

upprepas för säkerhetens skull

Finlands första avfallsförbrännings-

man eldade upp nästan 400 000

tre gånger).

anläggning startade i Byholmen,

t/år REF, framställd främst av

”De utförda förändringarna har

Helsingfors år 1961. Följande var

näringslivets bästa avfallssorter, i

man inte mera kan utnyttja.

egentligen inte miljöeffekter”

Åbo 1975. Båda anläggningar pro-

industrins och elproducenternas

Utvecklingstendensen är analog

(trots det faktum, att förändrin-

ducerade fjärrvärme. Snart började

pannor. Över 30 pannor använde

med vad som håller på att hända

gen ökar betydligt biltranspor-

svårigheterna. Rökgasbehandlingen

REF, och de årliga mängderna

t.ex. på telefonområdet i samhället.

terna).

i Byholmen var undermålig, och

varierade mellan några tusen och

efter massiva medborgarprotester

flera tio tusen ton per panna.

allt, varav det möjligen kan dras

•

de kommunala anläggningarna lämnas den delen av avfallet, som

•

Inkomsterna av den privata

Lagförändringen 2007 ”definie-

Resultaten var uppmuntrande,

rade nogrannare” det hushållsavfall,

Det är på det här viset man stiftar

var man tvungen att stänga anlägg-

EU:s avfallsförbränningsdirektiv

som står i kommunernas makt,

miljölagar i Finland idag. Det är

ningen 1983. Avfallsförbränningen

2000/76/EC sätter samma hårda

samt ”preciserade spelreglerna”. I

självklart, att det sista påståendet,

slutade i Helsingfors, och ordet

förbrännings- och utsläppskrav på

själva verket var det fråga om en

“har egentligen inte miljöeffekter”,

”avfallsförbränning” blev en svor-

alla anläggningar, som bränner

operation, där hushållsavfallet från

låter minst sagt dubiöst. Till exem-

dom i Finland.

avfall. Direktivet trädde i kraft

servicebranschen (butiker, hotell

pel, när Västra Nylands avfallsorga-

Den nyare anläggningen i Åbo

1.1.2006. Eftersom normala vär-

osv.) flyttades bort från kommunal

nisation Rosk’n Roll: s verksamhets-

däremot fortsatte sin verksamhet

mekraftverk inte uppfyller dessa

regi till den fria marknaden. Den

område av 10 kommuner och 100

och var upp till 2007 den enda

krav, slutade parallellförbränningen i

flyttade mängden uppskattas till

000 invånare övergick från avtals-

förbränningsanläggningen för hus-

Finland nästan totalt. År 2006 elda-

900 000 t/år, dvs. en dryg tredje-

mässiga till centralt konkurrerade

hållsavfall i landet.

des inalles 168 000 t avfall, därav

del av hushållsavfallet i Finland.

avfallstransporter, sparades 200

I motiveringen till lagförändrin-

syndrom” följde en tioårig paus,

deras miljöpåverkan.

under vilken förbränning inte ens

ca. 120 000 REF och 50 000 t hushållsavfall.

kunde nämnas officiellt som en

Parallellförbränning på väg

avfallsbehandlingsmetod i Finland.

Nu är parallellförbränningen så

Avfallsförsörjningskostnaderna

förändringen. De privata vill ha mera

Någonting hände dock: i början av

småningom på väg tillbaka. Flera

stiger såväl i hushållen som i

makt och de kommunala äntligen

1990-talet började man studera

kraftproducenter, bland annat alla

servicebranschen.

ordning i avfallskaoset i Finland.

möjligheten att separera bränsle

stora skogsfirmor, har beslutat att

Intäkterna från avfallskatten

Totalrenovering av avfallslagen är i

från avfallet och använda detta

utrusta en del av sina anläggningar

minskar (självfallet också de

preparation. En kommission med

”returbränsle” (REF) som tillägg i -

enligt direktivets krav. Parallell-

kommunala avfallsorganisatio-

representation från alla berörda par-

främst skogsindustrins, men också

förbränningen väntas nå en nivå av

nernas inkomster minskar, men

ter har börjat sitt arbete, och den nya

elproducenternas – virvelbädds-

200 000 – 400 000 t/år. Noteras

detta nämns inte.

renoverade lagen väntas år 2011.

pannor.

bör, att det är främst fråga om avfall

de:

•

000 årliga transportkilometer och

privata sidan är missnöjd med lag-

gen konstateras bland annat följan•

På grund av detta ”Byholmen-

Både den kommunala och den

42 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Finnerne har længe halset efter sine nordiske naboer, men der er forandring på vej i de 1000 søers land.

från industri och byggverksamhet, i

Nuläget och framtidsutsikter

planen kommer mängden samhäl-

mindre grad hushåll.

Mängden samhällsavfall i Finland år

lsavfall 2016 vara ungefär densam-

beträffar, är målet blygsamt. EU: s

2006 var 2 566 000 ton (490

ma som 2006. ”I fråga om kom-

deponeringskrav kommer nog att

ning avancerade i 2000-talets

kg/invånare), 3.3 % mera än

munalt avfall är målet i framtiden

uppfyllas, men Finland släpar 10 –

början, vaknade diskussionen om

2005. Två tredjedelar av den här

att återvinna 50 % som material,

20 år efter de andra nordiska län-

den egentliga avfallsförbränningen,

mängden härstammade från hus-

förbränna och återvinna som ener-

derna. I Danmark och Sverige har

dvs. massförbränning i rosterpanna

hållen. Av den totala mängden

gi 30 % och deponera högst 20 %

deponering av biologiskt nedbry-

med effektiv el- och värmeprodukti-

avfall nyttiggjordes som material

av avfallet på avstjälpningsplatser.”

tbart avfall varit förbjudet i åtskilliga

on. Flera projekt har initierats i lan-

(papper, glas, metall osv.) 839 000

det de senaste åren. Saken har vål-

t och som energi 168 000 t, inalles

Som ses, år förändringen i materia-

förbudet träda i kraft år 2009. Men

lat hård debatt främst mellan natur-

39 %. 1 504 000 t (61 %) sam-

låtervinningen inte särskilt stor. En

Finland kommer, förändringen har

skyddsmänniskor (”Förbränning

hällsavfall deponerades på soptip-

orsak därtill är det faktum, att mate-

börjat!

minskar människornas villighet att

par.

rialåtervinningen i Finland fungerar

Samtidigt som parallellförbrän-

minska avfall”) och representanter

år, och i Norge skall deponerings-

tämligen bra idag. Till exempel pap-

Finland försöker självfallet att

av avfallsbranschen. Motståndet

öka raskt återvinningsgraden och

persåtervinningsgraden är en av de

från naturskyddarsidan har fördröjt,

samtidigt minska deponimäng-

högsta i världen. I den produktan-

men har inte totalt kunnat förhindra

derna av framför allt det biologiskt

svarsbaserade återvinningen (för-

byggandet av förbränningsanlägg-

nedbrytbara hushållsavfallet. Rege-

packningar, papper, el- och elektro-

ningar.

ringen offentliggjorde nyligen,

nikskrot, bildäck, skrotbilar) är sam-

10.4.2008, sin riksomfattande

arbetet mellan av de kommunala

avfallsplan fram till år 2016. Enligt

och privata aktörerna smidig.

Mot slutet av förra året startade problemavfallbolag Ekokems anläggning i Riihimäki - den första för samhällsavfall i över 30 år – och inom ett år körs igång en annan i Kotka. Åtskilliga andra projekt är i förberedningsskede. Det viktigaste av dem är

Procentfördelningen i planen är följande: Behandlingsmetod

anläggning, vars anbudsförfarande pågår för tillfället. Inalles kan man estimera, att Finlands förbränningskapacitet för avfall kommer att vara 1 – 1.5 miljoner ton om året inom de närmaste tio åren.

Andel, % 2006

2016

25

30

Deponering

59

20

Totalt

100

100

huvudstadsregionens 300 000-ton Kompostering & rötning Materialåtervinning

Vad förbränning och deponering

7

Förbränning

9

20 30

- din professionelle rådgivning, når der skal etableres nye strukturer STRUKTURforsyningen tilbyder rådgivning inden for følgende hovedområder · omstruktureringer af forsyningsområdet · fusion af virksomheder · udarbejdelse af strategier og forretningsmodeller · etablering af selskaber · bestyrelsessammensætning og bestyrelsesarbejde · effektivisering · køb og salg af forsyningsog entreprenørvirksomheder

STRUKTURforsyningens hovedkræfter er Niels Juul Jensen Tidligere vicedirektør i Miljøstyrelsen, adm. direktør i Københavns Kommune og i Københavns Energi samt direktør i DONG

Per Johansen tidligere økonomidirektør i Elkraftselskaberne og Energinet.dk

Tag en uforpligtende snak med os - vi har prøvet det før !

På gensyn på RenoSam årsmødet i Grenå den 22. maj 2008 eller kontakt os

tlf. +45 2628 2000 eller +45 2826 3353

www.strukturforsyningen.dk

44 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Et nyt affaldsdirektiv – måske allerede til sommer Der arbejdes i disse dage ihærdigt i Bruxelles på at opnå enighed mellem Rådet og Parlamentet om det nye Affaldsdirektiv.

/ Af Lone Lykke Nielsen, Miljøstyrelsen, Jord & Affald

Affaldsdirektiv, som Kommissionen

hvis nationalt affald dermed

havde foreslået. Jeg vil blot nævne

skal bortskaffes eller skal

de vigtigste i det følgende:

behandles på en måde, der

1. Definitionen af nyttiggørelse

Om beslutningsprocedurer i EU

ikke er i overensstemmelse

Fælles beslutningsprocedure

ændres således, at ”hovedresul-

med nationale affaldsplaner.

indebærer, at Kommissionen

tatet” af en nyttiggørelsesopera-

Dette var det største stridspunkt

fremlægger forslag om nye

tion skal være erstatning af

på Rådsmødet

andre materialer i anlægget eller i samfundet generelt 2. En ny artikel om bi-produkter,

7. Som udgangspunkt et forbud mod at sammenblande farligt affald, men med kriterier for,

regler, som skal vedtages af både Rådet og Parlamentet i 2 behandlinger (læsninger).

Komité-proceduren, der

der angiver kravene for, at der

hvornår medlemslandene kan

anvendes i direktivet, inde-

Kommissionen fremlagde et forslag

er tale om bi-produkter og der-

tillade at der afviges fra dette

bærer, at Kommissionen frem-

til revideret Affaldsdirektiv i decem-

med ikke affald. Desuden fast-

ber 2005. Europa-Parlamentets 1.

lægges komité-procedure til

læsning af direktivet startede med

fastlæggelse af yderligere krav

622 ændringsforslag, som heldigvis

3. Artiklen om ”hvornår affald

forbud 8. Krav om separat indsamling af

lægger forslag om ændring af ikke-væsentlige bestemmelser

spildolie og behandling i over-

i direktivet, som forhandles i

ensstemmelse med affaldshie-

en embedsmandskomité. For-

blev reduceret til 120 ændringer,

ophører med at være affald” er

rarkiet samt mulighed for natio-

slaget skal forelægges Parla-

der blev stemt igennem i plenum

udbygget med flere kriterier og

nalt at begrænse eksport af

mentet og Rådet, der i visse

den 13. februar 2007. I juni 2007

med tekst om, hvad medlems-

spildolie til forbrænding, hvis

tilfælde kan modsætte sig

var det så Rådets tur til at behandle

landene kan gøre, hvis der ikke

der er et nationalt krav om

Kommissionens forslag.

direktivet. Det lykkedes det tyske

er fastsat EU-kriterier for

formandskab at få de 27 lande til

”affaldsfasens ophør”

at vedtage den såkaldte ”fælles

4. En ny artikel om producentan-

regenerering 9. En ny artikel om muligheden for regler i medlemslandene

ling der kan besluttes i komitéprocedure

holdning” om Affaldsdirektivet på

svar, der indebærer, at medlems-

om separat indsamling og

Rådsmødet, uden at noget med-

landene ”kan” indføre producen-

behandling af bioaffald og om

tansvar på nye områder

produkter fremstillet af bioaf-

planlægning gøres mindre for-

fald. Desuden pålægges Kom-

pligtende

lemsland stemte imod. Efter en juridisk og sproglig gennemgang af

5. En ny artikel om et affaldshie-

direktivet i løbet af efteråret 2007

rarki med 5 niveauer. Afvigelser

missionen at fremlægge et

var 1. læsning hermed færdig.

fra affaldshierarkiet skal kunne

direktivforslag herom

begrundes med livscyklus-

Rådets fælles holdning Med Rådets fælles holdning skete der en lang række ændringer af dét

tænkning 6. En mulighed for at begrænse import af affald til forbrænding,

11. Bestemmelserne om affalds-

12. Reglerne om programmer for affaldsforebyggelse gøres min-

10. En præcisering af, hvilke forhold

dre forpligtende, idet bl.a. kra-

om fastlæggelse af tekniske

vet om etablering af nationale

minimumsstandarder for god-

målsætninger og indikatorer er

kendelsespligtig affaldsbehand-

bortfaldet

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 45

industriaffald samt bygge- og

ning til Affaldsdirektivet, og vi ser

husholdningsaffald, og heller ikke

og sanktioner, men uden kon-

anlægsaffald i 2020.

derfor gerne, at de indgår i det

overfor krav om separat indsamling

krete bestemmelser

Desuden er der ændringsforslag fra

endelige Affaldsdirektiv. Men her-

af bioaffald fra husholdninger.

Parlamentet om følgende andre

om er der ikke enighed mellem

Det var punkt 6, der var genstand

væsentlige emner:

alle medlemslandene i Rådet. Der

Kompromis under 2. læsning?

for den største uenighed mellem

1. Definitionen af nyttiggørelse

13. En ny artikel om håndhævelse

er dog også ændringsforslag, som

Der er kontakter mellem det slo-

medlemslandene, og som var af

skærpes ved angivelse af flere

er alt for detaljerede til, at de bør

venske formandskab for Rådet og

afgørende betydning for Danmarks

kriterier, og definitionen af gen-

indgå i et EU-direktiv. Medlemslan-

ordføreren Caroline Jackson fra Par-

tilslutning til Affaldsdirektivet. Men

anvendelse gøres mere præcis

dene bør have mulighed for selv at

lamentet, og det ser ud til, at man

2. Naturlige sedimenter undtages

bestemme, hvorledes de indretter

er enige om at forsøge at opnå

mandskab at strikke et kompromis

fra direktivets anvendelsesom-

affaldssystemerne, så de tilpasses

kompromis om Affaldsdirektivet

sammen, som kunne støttes af de

råde

de forskellige forhold i de forskelli-

under 2. læsning. Hermed kan

ge lande.

man eventuelt slippe for forligspro-

det lykkedes altså det tyske for-

fleste lande, og som der ikke var

3. Affaldshierarkiet ændres fra

Et eksempel på dette er, at Dan-

nogen lande, der stemte imod. Det

”vejledende princip” til ”generel

må dog anses for at være et

regel”, og hierarkiet flyttes læn-

mark ikke ønsker EU-krav om sepa-

skrøbeligt kompromis, og diskussio-

gere frem i direktivet

rat indsamling af organisk dagreno-

ceduren, der ville følge efter en uenighed i 2. læsning.

Hvorvidt det lykkes at opnå et

nen om import af affald til for-

4. Artiklen om bi-produkter slettes

vation til genanvendelse. Vi har

kompromis mellem Rådet og Parla-

brænding skal helst ikke åbnes igen

5. Krav om fælles beslutningspro-

foretaget en omfattende analyse af

mentet kan jeg selvfølgelig ikke

under 2. læsning.

cedure for ”hvornår affald

fordele og ulemper ved henholds-

vide. Men der er da opbakning fra

Ændringsforslag fra EuropaParlamentets miljøgruppe

ophører med at være affald” i

vis genanvendelse ved bioforgas-

mange lande til nogle af ændrin-

stedet for komité-procedure

ning eller forbrænding af den orga-

gerne, mens andre ændringsforslag

niske del af dagrenovationen.

imidlertid afvises blankt. Og jeg kan

stemt om Affaldsdirektivet den 8.

ændres til, at landene ”skal”

Resultatet af vurderingerne er, at

da sige, at der arbejdes seriøst i

april 2008. Det resulterede i 80

indføre producentansvar, og der

der samlet set ikke er nogen mil-

Rådets arbejdsgruppe på at udar-

ændringsforslag til Rådets fælles

er krav om, at Kommissionen

jømæssige argumenter for at gen-

bejde kompromisforslag til en ræk-

holdning.

foretager vurdering af hensigts-

anvende frem for at forbrænde det

ke af Parlamentets ændringsforslag.

mæssigheden af at indføre pro-

organiske affald, og vurderingen

Men de nærmere forhandlingsstra-

ducentansvar på nye områder

viste ret store ekstra omkostninger

tegiske overvejelser, kan jeg jo ikke

ved særskilt indsamling af den

afsløre her midt i forhandlingsforløbet.

Parlamentets miljøgruppe har nu

Det er værd at bemærke, at der kun er to små ændringsforslag, der vedrører import af affald til for-

6. Artiklen om producentansvar

7. Krav om separat indsamling af

brænding, og som dermed rører ved

en række konkrete affaldsfrakti-

organiske del af affaldet til biofor-

”det skrøbelige kompromis”, som

oner inden 2015, f.eks. indsam-

gasning. På baggrund af denne

blev indgået ved Rådets 1. læsning.

ling af bio-affald

undersøgelse har vi i Danmark

promis, kan først Parlamentets

besluttet ikke at pålægge kommu-

plenarforsamling og derefter mil-

Til gengæld kræver Parlamentet,

8. Krav om fælles beslutningspro-

Hvis det lykkes at opnå et kom-

at der i Affaldsdirektivet indsættes

cedure for ændringer i direktivets

nerne at sikre genanvendelse af

jøministrene i Rådet markere deres

målsætninger om stabilisering af

bilag I og II om bortskaffelses-

den organiske del af dagrenovatio-

enighed i juni 2008 – således at vi

affaldsmængderne i 2012 og mål-

og nyttiggørelsesoperationer

nen.

kender indholdet af det nye

Derfor er Danmark ikke positivt

sætninger om 50% genanvendelse

Affaldsdirektiv allerede til sommer.

af husholdningsaffald og 70% gen-

En del af disse ændringsforslag fal-

indstillet overfor forslag om en høj

Det bliver spændende at se, om

anvendelse af fremstillings- og

der helt i tråd med Danmarks hold-

målsætning for genanvendelse af

det lykkes.

46 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Municipal Waste Europe - Et nyt nordisk samarbejde for kommunal affaldshåndtering i Europa RenoSam har sammen med sine nordiske søsterselskaber indført et nyt affaldssamarbejde, som på sigt skal påvirke hele EU.

sätter kommunalt ansvar för avfalls-

möjligt. Det är av strategisk betydel-

mer inledningsvis som ett projekt

hantering främst. Nätverket kom-

se att förstärka bevakningen och

för en period av tre år. Deltagarna i

mer framför allt uppmärksamma

kompetensen för att tillvarata kom-

nätverket utesluter inte att andra

behovet av sammanhållen plane-

munmedlemmarnas intressen. EU-

länders organisationer efterhand

ring med målsättningen att säker-

utredningar och beslut påverkar

ansluter sig och det finns redan vis-

ställa långsiktig hållbar avfallshante-

kommunerna allt mer.

st intresse. Uppdraget att leda

ring och tillgången till den infra-

Arbetslistan för nätverket inne-

struktur som behövs för att klara

håller framför allt miljöområdet och

berg, idag juridisk rådgivare på

hälsa, miljö och säkerhet. Kommu-

särskilt avfallstekniken men även

Avfall Sverige.

nerna är mest lämpade för den

frågor om samarbetsformer, kom-

uppgiften och medlemsorganisatio-

munal utveckling, upphandling,

i nio år. Det är ett arbete som inne-

Under många år har de nordiska

nerna har många goda exempel att

ekonomiska styrmedel med mera.

bär väldigt mycket kontakter med

kommunala avfallsorganisationerna

visa upp.

/ Af Gunnel Klingberg, juridisk rådgiver i Avfall Sverige og kommende leder af Municipal Waste Europe

samarbetat i flera frågor. RenoSam

Nätverket har fått namnet Muni-

nätverket har getts till Gunnel Kling-

- Jag har jobbat på Avfall Sverige

Flera av föreningarna har redan

kommuner, ingenjörer, politiker, for-

ett omfattande engagemang i olika

skare och alla andra intresserade av

har nu tillsammans med Avfall Nor-

cipal Waste Europe - promoting

europeiska avfallsorganisationer

avfall. Jag har hela tiden varit enga-

ge, Finska Avfallsverksföreningen,

public responsibility for waste.

som FEAD, Cewep och ECN. Dessa

gerad i EU-bevakningen och också

Avfall Sverige och kommunerna på

Nätverket har satt upp en hemsida

har däremot inte något specifikt

varit vice ordförande i FEADs

Island bestämt sig för att samarbeta

under namnet www.municipal-

kommunalperspektiv. Det finns

arbetsgrupp för juridiska frågor

genom ett särskilt nätverk med syf-

waste.eu. Där kommer där mer

dessutom samarbete med kommu-

2003-2007. Mitt arbete har omfat-

te att påverka den Europeiska Unio-

information europeiska aktiviteter

nala organisationer som ACN,

tat svensk och europeisk miljö- och

nen. Namnet blir Municipal Waste

som påverkar kommunal avfalls-

CEMR och CEEP vilka inte har

avfallslagstiftning, offentlig

Europe.

hantering.

någon speciell uppmärksamhet på

upphandling, lokala föreskrifter för

avfallsområdet. Föreningarnas

avfallshantering, kommunala taxor

Det finns behov av ytterligare närvaro och möjlighet till påverkan,

Mer bevakning av EU-frågor

engagemang in dessa organisatio-

och avgifter med mera. Jag har hållt

framför allt i frågor som berör kom-

Samarbetet kommer att utveckla

ner kommer inte att minskas utan

många föredrag och utbildningstil-

munernas ansvar och roller i avfal-

de fem föreningarna och ge en

istället kompletteras och utökas

lfällen under åren, även i Norden

ls- och annan lagstiftning. Det inklu-

mer koncentrerad bevakning av

genom nätverket Municipal Waste

och i övriga Europa. Det svåraste

derar både att planera, att genom-

EU-frågorna. Utvecklingen av lag-

Europe

kommer ändå att bli att lämna den

föra och att bedriva insamling,

stiftningen går fort och det mesta

behandling och andra avfallsopera-

har sitt ursprung från den europeis-

tioner.

ka unionen. Det blir allt mer viktigt

Stor erfarenhet med avfallshantering

att kunna bevaka och påverka

Nätverket Municipal Waste Europe

händelseförloppet så tidigt som

startar upp 1 juni 2008 och kom-

De fem nordiska föreningarna har kommunala medlemmar och

dagliga kontakten med kommunerna och deras anställda där många har blivit nära vänner.

– Samtidigt är jag både hedrad och glad över att ha fått förtroendet

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 47

att bygga upp och leda det här nya

kvar på Avfall Sveriges kontor tills

rörligt liv i kappsäck en tid fram-

teknisk utbildning som drifttekniker

nätverket. Jag hoppas mina erfaren-

vidare.

över. Men det trivs jag bra med.

men jag blev inte kvar inom den

heter om hur svensk och nordisk

- Det kommer att bli mycket pla-

Gunnel har en lång erfarenhet

praktiska tekniken så länge. Som

avfallshantering fungerar ska vara

neringsarbete i början och då är

som miljöjurist med särskild inrikt-

jurist har jag alltid varit inriktad på

till stor hjälp för att till EU förmedla

det bra att ha en inarbetad plats att

ning på avfallshantering.

teknik och miljö men har också

nätverkets ståndpunkter i olika

jobba på. Vi försöker däremot hitta

frågor, säger Gunnel Klingberg,

ett kontor i Bryssel för framtiden,

Sverige var jag jurist på ett tekniskt

barnflicka, scoutledare och kanot-

ansvarig chef för det nya nätverket

förhoppningsvis i samarbete med

konsultbolag som främst arbetade

lärare. Alla uppgifter kan på olika

med den imponerande titeln

någon av de befintliga organisatio-

med stora infrastrukturprojekt.

sätt sägas ha gett mig erfarenheter

Secretary General.

nerna. Jag kommer resa mycket i

Arbetet avsåg främst miljölagstift-

nyttiga för nätverket Municpal

Hon lånas ut av Avfall Sverige till

början för att lära känna nätverksor-

ning men också offentlig upphand-

Waste Europe.

projektet under den inledande pro-

ganisationerna och deras medlem-

ling, entreprenadrätt och kvalitetsar-

jekttiden på drygt tre år men sitter

mar bättre. Det blir ett ganska

bete. Jag har en grundläggande

- Innan jag började på Avfall

arbetat i domstol, på fängelse, som

48 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Producentansvar – vejen til ’grønt’ design?

Producentansvar er et relativt nyt virkemiddel i en dansk sammenhæng, som er gennemført efter krav fra EU. Ét af målene med producentansvar er, at det skal bidrage til udvikling af mindre miljøbelastende produkter, men incitamenterne hertil mangler i lovgivningen. / Af Birgitte Egelund Olsen, professor og studieleder

Hvad er producentansvar?

terede affaldsdirektiver, herunder

terier betyder det, at producenterne

Begrebet producentansvar anven-

særligt batteridirektivet, WEEE-direk-

skal finansiere alt, herunder også

des ikke entydigt - hverken interna-

tivet samt direktivet om udrangere-

den indsamling som kommunerne

tionalt, i EU’s eller i den danske lov-

de køretøjer. Det vil endvidere ind-

i de danske ordninger foretager

givning. Typisk vedrører producent-

gå som et grundlæggende princip i

ude ved hver enkelt slutbruger. Det

ansvaret en forpligtelse for produ-

det kommende affaldsrammedirek-

økonomiske ansvar for eventuelle

center og importører til at tage

tiv.

offentlige oplysningskampagner om indsamling, behandling og genind-

udtjente produkter og varer tilbage, dem, herunder genindvinding, samt

Hvad indebærer et producentansvar?

sikre at de pågældende produkter -

Producentansvaret kommet tyde-

i hele deres livscyklus - belaster

ligst til udtryk i batteridirektivet og i

indgår endvidere en forpligtelse for

miljøet mindst muligt.

WEEE-direktivet. Begge direktiver

producenten til at sikre, at der i alle

afspejler, at der i producentansvaret

led af et produkts livscyklus forelig-

indgår flere former for ansvar.

ger tilstrækkelig information om

sørge for affaldsbehandlingen af

Det er et element i producent-

for Master i Miljø- og Energiret, Handelshøjskolen,

ansvaret, at det skal skabe incita-

Aarhus Universitet

ment til udvikling, produktion og

For det første fastslår direktiver-

vinding påhviler ligeledes producenterne.

I det udvidede producentansvar

produktets potentielle miljømæssi-

markedsføring af miljøvenlige pro-

ne et ansvar for varetagelsen af

ge påvirkninger. Den tredje form for

dukter. Den direkte sammenhæng

den fysiske håndtering af udtjente

ansvar kan også udledes af EU-

Et grundlæggende element i strate-

mellem affaldshåndteringsdelen

produkter. Det vil i relation til WEEE

direktiverne, dog i en udgave hvor

gien om en produktorienteret mil-

(downstream) og designdelen

og batteriaffald sige, at producen-

oplysningspligten er begrænset til

jøindsats er, at alle økonomiske

(upstream) er det element, som

terne skal forestå indsamling, tilba-

alene at omfatte affaldshåndte-

aktører i et produkts livscyklus, her-

adskiller producentansvaret fra de

getagning, behandling og genvin-

ringsdelen.

under producenter, importører,

mere velkendte tilbagetagnings-

ding af de udtjente produkter - eller

distributører og forbrugere, hver

ordninger, hvor fokus alene er ret-

at de har initiativforpligtelsen til at

mationer påhviler efter direktiverne

især skal bære deres del af det mil-

tet mod affaldshåndteringsdelen.

sikre, at disse opgaver varetages af

ikke blot producenterne, men kan

jømæssige ansvar.

Der tales derfor også om et ’udvi-

tredjemand. Indsamling skal ske fra

pålægges en bredere kreds, herun-

det producentansvar’ (extended

”let tilgængelige indsamlingssteder

der også behandlingsvirksomheder-

producer responsibility).

i slutbrugernes nærhed”, hvilket i

ne. Der er endvidere alene tale om

den danske implementering

oplysninger rettet mod slutbruger-

Erfaringer viser dog, at et delt ansvar ofte ender som ingens ansvar. Da det er producenten, der

Producentansvaret bidrager til at

Pligten til at tilvejebringe infor-

tager de afgørende beslutninger i

sikre en gennemførelse af forure-

udlægges forskelligt, alt efter om

ne – og dermed ikke andre aktører

relation til et givent produkts sene-

ner betaler-princippet, også i relati-

der er tale om batterier eller WEEE.

i et produkts livscyklus.

re håndtering som affald, såsom

on til en produktregulering, hvor

design og sammensætning, har

den egentlige forurener kan være

økonomisk ansvar for alle omkost-

producentansvar er producenternes

man valgt at stille særlige krav til

vanskelig at udpege. Producentan-

ninger forbundet med indsamling

pligt til at sikre, at produkterne i

producenternes ansvar.

svaret er som virkemiddel gennem-

og behandling af udtjente batterier

mindst muligt omfang belaster mil-

ført i en række af EU’s produktrela-

og WEEE. I relation til udtjente bat-

jøet, og at miljøhensyn indgår i pro-

Der er for det andet tale om et

Det sidste led i det udvidede

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 49

hvilket er særdeles vanskeligt at

aftaleløsninger og mere markeds-

de design, udformning, anvendelse

ansvaret vil kunne føre til en mini-

indføre i praksis, hvor der er tale

baseret styring, stiller meget høje

af materialer, produktets sam-

mering af affaldshåndterings-

om mange producenter og mange

krav til kvalifikationerne - både i

mensætning mv.

omkostningerne. De reducerede

forskellige typer af produkter.

den offentlige og i den private sek-

ducenternes beslutninger vedrøren-

EU’s producentansvarsdirektiver

En gennemførelse af producent-

omkostninger kan for eksempel

Det forudsættes derfor også i de

tor. Der tilbydes i dag efter- og

tilskynder, at de overordnede mil-

opnås ved valg af råvarer og kon-

danske gennemførelsesregler, at

videreuddannelse på universiteter-

jøpræstationer forbedres, men

struktionsprincipper, der letter

der etableres kollektive ordninger -

ne i sådanne komplicerede regule-

indeholder ikke klart formulerede

affaldsbehandlingen. Men de vil

hvilket også er sket, for så vidt

ringer og deres betydning for den

incitamenter til at sikre ’grønnere’

også kunne være en konsekvens af

angår WEEE og udrangerede køre-

førte miljøpolitik og for virksomhe-

produkter, der i hele deres livscyk-

lavere behandlingspriser, enten på

tøjer. Med det kollektive ansvar

dernes konkurrencesituation.

lus er de mest miljøvenlige. Den

grund af mere effektive behand-

reduceres imidlertid incitamentet til

faktiske gennemførelse af produ-

lingsanlæg eller via udbud og kon-

at udvikle, fremstille og markeds-

Energiret er et deltidsstudium, der

centansvaret skaber således ikke et

trakter, der sikrer lavere behand-

føre produkter, der er mere mil-

udbydes i et samarbejde mellem

incitament for producenten til at

lingspriser. Der vil derimod sjæl-

jøvenlige. Det vil således være for-

Aarhus Universitet, Københavns

markedsføre produkter, hvor mil-

dent være incitament til at udvikle

kert at tro, at producentansvaret i

Universitet og Syddansk Universitet.

jøhensyn er tænkt ind i hele pro-

mere miljøvenlige produkter. En del

sin nuværende gennemførelse

Der er tale om en forskningsbase-

duktkæden.

af baggrunden herfor ligger i den

uden videre vil føre til grønnere

ret juridisk uddannelse i miljø- og

praktiske gennemførelse af virke-

produkter. For at opnå det mål bør

energiregulering, hvor de studeren-

Hvorfor skaber det ikke mere miljøvenlige produkter?

midlet.

der fokuseres på andre suppleren-

de får en grundig indsigt både i

de virkemidler.

dansk, EU- og international regule-

Er det manglende incitament til

nemføres enten som et individuelt

grønt design en mangel i gennem-

ansvar, et kollektivt ansvar eller

førelsen af producentansvaret, eller

Et producentansvar kan gen-

Masteruddannelsen i Miljø- og

ring samt i miljøøkonomi og -politik.

Der optages nye studerende til stu-

som kombinationer heraf. Det indi-

Få styr på producentansvaret og anden miljøregulering

er manglen en integreret del af vir-

viduelle ansvar vil stille krav om

Den komplicerede miljølovgivning,

www.meel.dk). Ansøgningsfristen er

kemidlet?

flerstrengede indsamlingssystemer,

som består af traditionel lovgivning,

2. juni 2008.

diestart i september (se

Dansk Stålfundering beskæftiger sig med fastgørelse af byrumsinventar ved brug af jordankre.

Jordankre er stålfundamenter, der tilpasses alle typer uderumsinventar. Montering sker helt uden opgravning, hvorfor reetablering er minimal. Det er muligt at fastgøre produkter hele året – uanset vejrforhold!

Ved brug af stålfundamenter opnår man store besparelser, både tidsmæssigt og økonomisk. Samtidig sikres uderumsmøblerne mod tyveri og vandalisme på en måde som ikke er set før.

Vi har en landsdækkende salgs- og montageafdeling.

Se mere om vores produktsortiment på www.danskstaalfundering.dk

Kontakt os og få et tilbud på stålfundamenter - med eller uden montage!

Pullerter

Cykelstativer

Spærrebomme

Bænke

Skraldespande

Stålfundament

SK30 VF Smedeholm 8 | 2730 Herlev | Tlf. +454494 6768 | Fax. +45 4494 6778 | www.danskstaalfundering.dk

50 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Hvad gør vi med batterierne?

Hvad skal der gøres, når batteri-direktivet træder i kraft, og producenterne får ansvaret for genanvendelsen af batterier? BatteriForeningen vil sætte miljøbeskyttelsen i højsædet og giver her sit bud på forskellige behandlingsmetoder.

eller delvist sorterede batterier, og metoden rummer både fordele og ulemper.

Det er praktisk, at der er mulighed for genanvendelse af flere slags batterier samtidig, så der kan spares penge på sorteringsprocessen. Der er dog også risiko for problemer med eksempelvis genanvendelse og kontrol af kviksølv. For når man på grund af manglende sortering ikke ved, hvilke batterier

/ Af direktør Frederik Madsen, BatteriForeningen

der faktisk indeholder kviksølv, er man nødt til at behandle alle batterierne, som om de indeholder dette farlige metal, hvilket fordyrer genanvendelsesprocessen.

Desuden, igen på baggrund af De fleste mennesker går ind for at genanvende batterier, så vidt det er

Batterierne skulle gerne genanvendes, så det skåner miljøet. Også når producenterne overtager ansvaret.

ring, kan der ske det, at slutprodukterne ikke er af specielt god kvalitet,

muligt, fordi de ønsker at skåne miljøet. Det samme gælder natur-

den manglende eller delvise sorte-

BatteriForeningen ser naturligvis

Den dedikerede proces

hvilket betyder, at markedsværdien for produkterne ikke er særlig høj.

ligvis BatteriForeningen, der

helst, at de batterier, der bruges og

Der findes tre modeller for genan-

repræsenterer danske importører af

sendes til genanvendelse i Dan-

vendelse af batterier.

batterier, og som engageret er gået

mark, genanvendes så skånsomt

ind i spørgsmålet om implementeringen af det nye EU-direktiv i Dan-

Hovedtrækkene i denne proces

Den dedikerede model går ud

er, at batterierne varmes op til mel-

som muligt i forhold til miljøet.

på, at de anlæg, der står for genan-

lem 450 og 700 celsius, således at

Både således at selve processen

vendelsen, er specielt designede til

vand og kviksølv fordamper, og de

mark. Dette direktiv foreskriver pro-

tager hensyn til miljøet, og så slut-

genanvendelse af enten helt speci-

organiske komponenter, for eksem-

ducentansvar i forhold til genan-

produkterne faktisk er brugbare og

fikke typer af batterier - for eksem-

pel plastik, bliver brændt. De op-

vendelse af batterier, og derfor er

kan indgå i produktionen af andre

pel NiCd (nikkelcadmiumbatterier)

ståede gasser bliver derefter hurtigt

det interessant at se på, hvilke

ting, hvilket betyder, at man i andre

- eller en blanding af flere forskelli-

kølet ned, så man undgår, at der

modeller der findes for genanven-

sammenhænge kan spare på ener-

ge batterier. Modellen bliver mest

opstår dioxin, og kviksølvet destilleres

delse.

gien.

brugt til at genanvende blandede

og sælges senere. Derefter smeltes

STRATEGI

cent batterier i forhold til vægten af affaldet. Det påvirker desuden heller ikke produkternes kvalitet, at batterierne tilsættes. Slutprodukterne er af god kvalitet og kan anvendes i andre industrier.

Ved brug af denne metode sorteres batterierne, hvilket medvirker til bedre genanvendelse. Zink-carbon og alkaline-batterier passer ret godt til de allerede eksisterende genanvendelsesmuligheder i EAF’erne. Det hele varmes op, hvorefter stålet i batterierne smeltes og overføres til metalprodukterne, og selvom batterierne indeholmetal-komponenterne ned, således

Resterne, hvilket hovedsageligt

der små mængder af nikkel, tin og

at zink og jern-mangan udkrystallise-

er zink, manganoxid og kul, udva-

kobber, har det ikke nogen betyd-

res. Det vand, der er blevet brugt til

skes, hvorved zinken opløses, og

ning, så længe indholdet af kobber

at udvaske kviksølv mv., bliver deref-

det kviksølv, der er indeholdt i zin-

ikke overstiger en hvis grænse, idet

ter renset, så det kun er det rensede

ken, tappes af og sendes til specia-

der så bliver problemer med stålets

vand, der lukkes ud i kloakken.

liseret behandling. Zinken køles af,

kvalitet.

Som et eksempel på et firma,

og det materiale, der kommer ud

Kulstoffet i batterierne bliver

der anvender denne metode kan

af dette, har et meget højt indhold

enten brændt eller oxideret, og

nævnes Batrec i Schweiz.

af zink og kan bruges i male-indu-

mangandioxiden bliver opløst i de

strien.

slagger, der er et af slutprodukter-

Den hydrometallurgiske eller våd-kemiske proces.

nu mest af mangan- og carbon-

af zink-oxid i det forbrændingsstøv,

En anden mulig genanvendelses-

oxider og hydroxider - hvilket

der altid er tilbage, forhøjes. Dette

model er den våd-kemiske proces.

opløses i svovlsyre - samt brintover-

støv er mere værdifuldt, jo højere

Den sigter efter, at kvaliteten af de

ilte.

indholdet af zink er, og derfor er

Det resterende materiale består

ne. Zinken fordamper og indholdet

det kun en fordel for økonomien i

produkter, der kommer ud af pro-

Urenheder bliver fjernet, og det

cessen, er højere end ved brug af

hele bliver filtreret, hvorved kulstof-

genanvendelsen, at batterierne

eksempelvis den dedikerede

fet fjernes, og der er mangansulfat

genanvendes sammen med det

model. Produkterne bliver derefter

tilbage. Dette tilsættes natriumcar-

andet affald.

forfinet eller brugt i anden industri.

bonat og ender som carbonman-

Netop fordi man sigter efter, at

gan, som sælges.

kvaliteten og dermed markedsvær-

Storbyer byder sig til Klimaindsats 1:1 hedder de 6 største danske byers tilbud til delegerede, gæster og journa-

Miljøet Som det ses, er der flere forskellige

lister før, under og efter klimatopmødet. Byerne vil synliggøre

muligheder for at genanvende bat-

er processen omkostningsfuld og

Den pyrometallurgiske proces.

kræver store investeringer. Da man

Den pyrometallurgiske model bru-

at batterierne indsamles, før de

klimaproblemerne, fremgår det

begyndte at bruge denne proces,

ges af metalindustrien, som i forve-

genanvendes. Her har kommuner-

af den kommunikationsstrategi,

blev omkostningerne yderligere for-

jen genanvender mange andre ting,

ne i Danmark indtil nu været

højet af, at der ikke skete nogen

blandt andet småt metalaffald og

ansvarlige for indsamlingen, hvilket

sortering af batterierne, men i dag

beholdere fra drikkevarer. Proces-

efter Batteriforeningens mening bør

har man udviklet teknologi, der

sen sker i det, der kaldes EAF, Elect-

fortsætte på denne måde.

muliggør en vis sortering, inden

ric Arc Furnace, og disse er i forve-

processen igangsættes.

jen underlagt streng miljøkontrol i

batterier er der som vist flere

forhold til emissioner i atmosfæren,

modeller at vælge imellem og

biprodukter samt arbejdsmiljø.

både fordele og ulemper ved dem

dien af produkterne skal være høj,

Processen sigter hovedsageligt mod tre kategorier af batterier, nemlig alkaline, zink-kulstof batteri-

Der er blevet foretaget under-

terier, men som nævnt kræver det,

I forhold til genanvendelse af

deres kollektive løsninger på

Tankegang har udarbejdet i tæt dialog med Københavns, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers Kommuner.

alle. Men jo mere teknologien

er og zink-luft batterier. Hovedtræk-

søgelser, som viser, at hvis man

udvikles, jo større mulighed vil der

Frederikshavn

kene i processen er, at batterierne

lader disse EAF’s genanvende bat-

være for at genanvende batterier

København

efter sortering strimles, og plastik,

terier samtidig med, hvad de ellers

på den mest hensigtsmæssige

papir samt metal fjernes og sendes

genanvender, vil dette ikke påvirke

måde i forhold til miljøet, og det

separat videre til henholdsvis for-

miljøet i nogen negativ retning, så

bør også være målet, når produ-

brænding og salg.

længe der kun tilsættes 1-3 pro-

centansvaret træder i kraft.

T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Vanebrydende visuel kommunikation

52 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Elektronikskrot – år 2 efter producentansvaret trådte i kraft Der er nu gået to år, siden producenterne overtog ansvaret for elektronikskrotten. I denne artikel beskrives, hvordan elektronikskrotten i dag indsamles af kommuner og affaldsselskaber, og hvordan producenterne efterfølgende sørger for behandlingen.

/ Af Henrik Jacobsen, Elretur, og Niels Remtoft, RenoSam

Borgerne betaler for indsamlin-

indsamlingen og sorteringen og var

Opgaven skal løses ved at etablere

ansvarlige for, at WEEE fik en mil-

indsamlingssteder, hvor borgerne

gen af WEEE via deres normale

jømæssig behandling.

kan aflevere deres WEEE. Butikker

affaldsgebyr, som også dækker de

og forhandlere, der modtager

øvrige ordninger, de benytter (dag-

faktuelt at beskrive indsamlingen

WEEE fra borgerne i forbindelse

renovation, genbrugsplads, glas,

og den efterfølgende håndtering af

med salg af nye produkter, kan

papir, storskrald, farligt affald m.v.).

WEEE, som den ser ud efter produ-

også i et vist omfang aflevere WEEE

Gebyret dækker ikke behandlingen,

centansvarets ikrafttrædelse. I artik-

på indsamlingsstederne.

da denne betales af producenter-

I denne artikel er der fokus på

ne.

len ”WEEE – hvordan styrker vi rollefordelingen”, er der sat fokus på

Hvordan?

de snitfladeproblemstillinger mel-

Et af formålene med at kommuner

strækkelige mængder på de kom-

lem producenter og

og affaldsselskaber fortsat indsam-

munale indsamlingssteder, skal det

kommuner/affaldsselskaber, som

ler WEEE er, at systemet var velfun-

afhentes og køres til behandlings-

parterne arbejder på at løse for at

gerende og kendt af borgerne. Bor-

anlæg. Producenterne har ansvaret

gøre systemet bedre.

gerne har derfor ikke mærket

for at afhente WEEE på indsam-

nogen nævneværdig forandring,

lingsstederne.

Når WEEE er indsamlet i til-

Kommuner og affaldsselskabernes rolle

efter at producenterne overtog ansvaret for håndteringen af WEEE.

Producenternes organisering

Kommuner og affaldsselskaberne

Kommunerne og affaldsselskaber

De eneste reelle ændringer er, at

Det er formelt set den enkelte pro-

har i dag ansvaret for at indsamle

skal gøre det nemt for borgerne at

de skal sortere WEEE i andre frakti-

ducent eller importør, der har

elektronikskrot (WEEE) fra borger-

komme af med deres WEEE. Det

oner, og indsamlingsmateriellet ser

ansvaret for afhentningen og

ne. Når WEEE’en er indsamlet, er

skal de gøre ved at lave indsam-

måske lidt anderledes ud.

behandlingen af WEEE fra de kom-

det producenternes ansvar at hente

lingsordninger for WEEE fra hus-

WEEE’en hos kommunerne/affalds-

holdninger. De skal endvidere sikre,

WEEE til de (fælles)kommunale

ville dog skabe en uoverskuelig

selskaberne og bringe det til den

at WEEE sorteres i følgende fem

indsamlingssteder. Det er gen-

situation for alle parter, og heldigvis

miljømæssigt korrekt behandling,

fraktioner, inden det overdrages til

brugspladser, containerpladser,

har de fleste producenter derfor

som er beskrevet i den danske lov-

producenterne:

genbrugsstationer, miljøstationer i

også valgt at organisere sig i kollek-

givning.

•

Store husholdningsapparater

større boligkarreer eller lignende.

tive ordninger, der varetager deres

•

Små husholdningsapparater

Sådanne ordninger kan suppleres

ansvar for tilbagetagning af udtjente

m.m.

med fx storskraldsordninger, hvor

produkter. Der findes pt. fem kol-

Før producentansvaret trådte i kraft den 1. april 2006, havde kom-

Borgerne kan aflevere deres

munale indsamlingssteder. Dette

munerne og affaldsselskaber det

•

IT- og teleudstyr

man på faste dage henter WEEE,

lektive ordninger, hvoraf Elretur er

fulde ansvar for håndteringen af

•

Forbrugerudstyr

sammen med andet affald, helt

den største med ca. 75 procent af

WEEE. Det vil sige, at de stod for

•

Lyskilder

ude på de enkelte matrikler.

de samlede mængder WEEE.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 53

WEEE er en forkortelse for ”Waste Electrical and Electronic Equipment” og anvendes i hele EU som en fælles betegnelse for affald af elektriske og elektroniske produkter (elskrot).

materiellet skal give mulighed for

bekendtgørelsen. Der er også

Omkring 2/3 af mængderne bliver

Elretur, betaler et såkaldt miljøbi-

en god transportlogistik, mens

eksempler på aftaler om, at opera-

behandlet i Danmark, mens resten

drag afhængig af mængden af pro-

kommunernes fokus er på materi-

tørerne honorerer en kommune for

behandles i andre EU-lande – pri-

dukter, de sætter på markedet. Det

ellets brugervenlighed i forhold til

nogle definerede serviceydelser,

mært vores nabolande Sverige,

er dette miljøbidrag, der gør det

borgerne og personalet på indsam-

som eksempelvis en sortering eller

Polen og Tyskland.

muligt for Elretur at finansiere ind-

lingsstederne. Kommunerne og

omlæsning af elskrottet.

samlingen og behandlingen af

producenterne er derfor i øjeblikket

elskrot.

i en proces, hvori man forsøger at

centerne har interesse i at skabe

gennemgår forskellige processer:

definere en række krav til materiel-

en god indsamlingslogistik for at

•

samling og behandling varetages

let, som vil blive lagt til grund for

sikre, at der altid er tilstrækkelig

behandles på anlæg, der er i

pt. af fem operatører, som elretur

producenternes fremtidige indkøb

materiel på pladserne, at materiel-

stand til at opsamle indholdet

valgte efter et udbud i 2005. Et nyt

af materiel.

let udnyttes optimalt, at transport-

af ozonnedbrydende stoffer og

økonomien er fornuftig, og at mil-

drivhusgasser fra kølekredsløb

Producenter, der er medlem af

Det praktiske arbejde med ind-

udbud i 2008, som netop er afslut-

Afhentningen af WEEE fra ind-

Såvel kommunerne som produ-

tet, har reduceret antallet af opera-

samlingsstederne sker typisk efter

jøpåvirkningerne ved transporten

tører til fire i de kommende år.

bestilling fra kommunens pladsfolk

minimeres.

Groft sagt kan WEEE deles op i fem overordnede kategorier, der

og i isoleringsskummet.

•

eller på faste tidspunkter. Når trans-

Producenternes indsamling af elskrot

portøren skal servicere fjerntliggen-

CFC-holdige kølemøbler

Andre store husholdningsapparater kan behandles med traditionel shredder-teknologi efter

de indsamlingssteder, vil han dog

Hvordan sikres miljømæssig korrekt behandling af WEEE?

Som før nævnt starter producent-

ofte forud for kørslen kontakte

Det indsamlede WEEE skal i hen-

plays og lignende.

ansvaret med producenternes

andre indsamlingssteder på ruten

hold til elskrot-bekendtgørelsen

afhentning af WEEE på indsam-

for at afdække deres behov for

behandles på miljøgodkendte

også maskinelt efter fjernelse af

lingsstederne. Og faktisk starter det

tømning.

anlæg. Behandlingen er reguleret af

batterier, LCD-displays, kvik-

krav i WEEE-direktivet og den dan-

sølvskontakter, PCB-holdige

et trin før, idet producenterne også

Afhentningen fra indsamlingsste-

fjernelse af eventuelle LCD-dis•

Småt elektronikaffald behandles

skal stille materiel til rådighed på

derne kan i øvrigt være underlagt

ske elskrotbekendtgørelse. Yderme-

kondensatorer m.v. Der bruges

indsamlingsstederne til kommuner-

en række individuelle særaftaler

re stilles der mål for genanvendelse

dog en mindre neddeler end til

nes opsamling af elskrot.

mellem transportørerne/producen-

og nyttiggørelse af affaldet.

Gennem de første to år med

terne og indsamlingsstederne. Det

De kollektive ordninger har

store husholdningsapparater.

•

Billedrør skal behandles på

producentansvaret har der været

kan for eksempel være, at afhent-

siden ansvarsoverdragelsen i 2006

anlæg, der kan opsamle lyspul-

en løbende dialog mellem kommu-

ningen skal ske uden for pladsens

anvendt de samme private

ver og adskille frontglasset fra

nerne og producenterne om, hvilke

åbningstider, at der bruges contai-

behandlingsanlæg, som kommu-

specifikationer opsamlingsmateriel-

ner i stedet for bure til nogle frakti-

nerne tidligere brugte, og der er

let skal opfylde. Sat på spidsen er

oner, eller at WEEE sorteres i andre

indgået kontrakt med anlæggene

behandles på anlæg, der gen-

producenternes udgangspunkt, at

fraktioner, end der er krævet i

på baggrund af åbne udbud.

nem knusning/vaskning eller

det blyholdige konusglas •

Kviksølvholdige lyskilder

54 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

De vigtigste aktører, der er involveret i WEEE har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på hvordan systemet kan styrkes.

udsugning opsamler kviksølvs-

læg, som vil høre til blandt de mest

dampene i lyskilderne.

avancerede i Europa.

Det er vigtigt for producenterne

Heldigvis er producenterne og

produkterne ender, men altid står

operatørerne i et skæbnefælles-

med det moralske ansvar for pro-

skab i og med, at ingen af parterne

dukterne, når tv-billederne fra et

I de nuværende fem indsamlings-

at sikre, at behandlingen af WEEE

forretningsmæssigt kan tåle, at der

elskrotbunkerne i Nordafrika ruller

fraktioner er småt elektronik og bil-

sker efter alle gældende forskrifter i

bliver sået tvivl om de miljømæssi-

henover skærmen.

ledrørsholdige produkter fordelt på

Danmark – også når behandlingen

ge aspekter ved behandlingen af

Som følge af, at næsten alt

flere fraktioner. Det er derfor nød-

sker i andre lande. Derfor laver vi

WEEE. Det er også på den bag-

WEEE fremover behandles i Dan-

vendigt for operatørerne at foretage

også løbende anmeldte og uan-

grund, at Elretur, trods store bespa-

mark, vil det blive stadig lettere for

en sortering forud for den videre

meldte besøg på vores operatørers

relsespotentialer, ikke praktiserer

producenterne at foretage løbende

miljøsanering og maskinelle

anlæg for at sikre, at forholdene er i

videresalg af produkter til genbrug,

kontrol med behandlingsanlægge-

behandling. Der vil snart ske en

orden.

da man herved ikke kan styre, hvor

ne. Når behandlingen er direkte

ændring af de fem fraktioner, såle-

underlagt danske myndigheders

des at de svarer til ovenstående

miljøgodkendelser og tilsyn, vil den

behandlingsfraktioner. Derved vil

miljømæssige troværdighed af

en del af sorteringen blive over-

behandlingens endvidere være

flødig og logistikken kan yderligere

særdeles høj.

optimeres.

Generelt set går det godt med indsamlingen og behandlingen af

Mere behandling i Danmark

WEEE, men det kan selvfølgelig bli-

Med de nye kontrakter, Elretur har

ve bedre. De vigtigste aktører, som

indgået med behandlingsanlægge-

er Miljøstyrelsen, WEEE-system,

ne, vil der ske den ændring, at en

producenter/importøre, KL, affald

endnu større del af det indsamlede

danmark og RenoSam, har derfor

WEEE vil blive behandlet i Dan-

nedsat en arbejdsgruppe, der skal

mark. Ved at placere store mæng-

se på hvordan systemet kan styr-

der elskrot hos danske behand-

kes. Arbejdsgruppen håber, at dette

lingsanlæg i en fornuftig kontrakt-

vil føre til egentlige resultater.

periode, er grundlaget for en betydelig teknologisk opgradering af eksisterende anlæg blevet tilvejebragt. Således vil vi i Danmark allerede i løbet af 2008 blive vidne til indvielsen af to nye behandlingsan-

TEKNIK & MILJĂ˜ I POLITIK OG LEDELSE 55

%0.*/0

%0.*/0 FS WFMFHOFU UJM Etablering i bycentrum, boligselskaber, WdZ[biXeb_]\eh[d_d][h c$l$

¤ /Z VOEFSHSVOETDPOUBJOFS

DOMINO er en helt ny undergrundscontainer, hvor beholderen er lavet i beton og den synlige del beklĂŚdes, sĂĽ den passer ind i omgivelserne.

:EC?DE ^Wh Wbb[ \ehZ[b[d[ ved undergrundssystemer: H_d] \eh dŠhc[h[ efboid_d]$

%F š Bk]j\h_ SV aW š >o]_[`d_ia d Z I[b EPW š =eZ ªaedec_ [b[ l\e FS i _ hWd FS š FbWZiX[ifWh[dZ[ ( ah % [bb [d 0. š Ijeh aWfWY_j[j [h Z[ ) e */0 š J_b]eZ[i[h WhX[`Zic_b`ª l[Z jªcd_d] \hW ] aj š BWl jªcd_d]i\h[al[di _ed [h š Akd '%) el[h `ehZ[d š CWd][ X[abŠZd_d]ickb_]^[Z[h

www$`eYW$Za

?dZkijh_l[` , Â&#x161; :A#-.)& L_dZ[hkf Â&#x161; J[b$ !*+ /-** ),,, Â&#x161; <Wn !*+ /-** ),,. Â&#x161; `eYW6`eYW$Za

Gør affaldssortering til en ren fornøjelse

56 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Nye jordregler medfører ændret praksis på landets genbrugspladser De nye jordregler betyder, at landets genbrugspladser modtager lettere forurenet jord fra de såkaldt områdeklassificerede områder. Det medfører større krav til jordens håndtering fra genbrugspladsen til den videre disponering, ligesom genbrugspladserne skal have godkendelse til at modtage lettere forurenet jord. / Af René Møller Rosendal, RenoSam, og Henrik Wejdling, DAKOFA

efter bekendtgørelsen om anmel-

er at sikre, at opgravet jord håndte-

for, kan kommunen kategorisere

delse og dokumentation i forbin-

res korrekt og ikke efterfølgende

jorden som ’kraftigere forurenet’.

delse med flytning af jord trådte i

placeres uhensigtsmæssigt, så der

Kategoriseringen adskiller sig fra

kraft. Som udgangspunkt er al

skabes nye forurenings-risici. Alle

den klassificering i jordklasser, som

byzonejord herefter klassificeret

jordflytninger skal derfor som

hidtil har udviklet sig administrativt i

som lettere forurenet, men kom-

udgangspunkt anmeldes, ledsaget

eksempelvis den legendariske

munen kan i et regulativ fastsætte,

af en analyse og kategorisering af

”Sjællandsvejledning”, hvilket kom-

at dele af byzonen ikke skal klassifi-

den jord, der ønskes flyttet. Subsi-

muner og affaldsselskaber nu må

ceres som lettere forurenet.

diært skal den, der er ansvarlig for

være opmærksomme på.

Omvendt kan de også bestemme,

jordflytningen, sikre sig, at et god-

at dele af landzonen skal klassifice-

kendt modtageanlæg foretager den

reglerne i jordflytningsbekendt-

res som sådan. Det har kommu-

fornødne analyse og kategorisering.

gørelsen skal kommunerne udar-

nerne haft et år til at forberede,

Kategoriseringen sker i to kate-

Som supplement til anmelde-

bejde et regulativ med et skema til

men har først kunnet udstede regu-

gorier (1 og 2), afhængig af kon-

anmeldelse og eventuelt en udpeg-

lativerne den 1. januar 2008, så

centrationerne af en række toksiske

ning af områder, hvor der ikke er

man skal ikke forvente, at ret

metaller og nogle PAH-forbindelser.

behov for analyse. Fristen for ikraft-

meget byzonejord vil være omklas-

Kategori 1 er ’ikke-forurenet’, mens

trædelse af skema-delen af regula-

sificeret lige med det første (se

kategori 2 er ’lettere forurenet’.

tivet er 1. maj 2008. Eftersom

nærmere i faktaboks).

Er indholdet af forureningskom-

regulativet skal offentliggøres

ponenter større end grænseværdi-

senest en måned før ikrafttræden,

erne for kategori 2, eller findes der

skulle kommunerne med andre ord

forurenet’. Det skete i takt med, at

Flytning skal anmeldes og jorden analyseres

andre forureningskomponenter,

have vedtaget det senest 1. april

reglerne om områdeklassificering

Formålet med jordflytningsreglerne

end dem, der er grænseværdier

2008.

Fra 1. januar 2008 er i praksis al byzonejord klassificeret som ’lettere

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 57

Ikke analyse og anmeldelse på genbrugspladsen

flytning af jord fra en lokalitet til en

er det nok en model, de færreste

kommuner, der indrettes og god-

anden lokalitet. En jordflytning kan

genbrugspladser vil følge.

kendes til at modtage lettere foru-

En revision af bekendtgørelsen lige

ske over tid og bestå af flere jord-

før jul indebar, at borgerne fik ret til

transporter. Der er således mulig-

set al jord fra genbrugspladserne i

tencen ligger hos kommunen selv,

at aflevere op til 1 m3 – svarende

hed for at definere en jordflytning

fremtiden vil være at betragte som

der i øvrigt også fører tilsyn med

til 1,8 ton - lettere forurenet jord

fra genbrugspladsen som beståen-

’lettere forurenet’. Det vil sige, at

genbrugspladserne.

uden anmeldelse på modtagean-

de af mere end ét læs, når bare

der som minimum skal tages en

læg (herunder genbrugspladser),

jorden skal samme sted hen. Her

prøve pr. 120 tons, medmindre det

der er godkendt efter § 33 til at

kan anvendes muligheden i §8 om

modtageanlæg, man flytter jorden

modtage jord - og vigtigst af alt:

samleanmeldelser. Det forudsætter

til, er omfattet af andre regler qua

Netværk om områdeklassificering og jordstyring

uden at lade jorden analysere og

selvfølgelig, at genbrugspladsen

deres miljøgodkendelse, som i

DAKOFA har på sin hjemmeside

kategorisere.

fører al jorden til det samme mod-

mange tilfælde stiller andre vilkår

oprettet en portal, ’Områdeklassifi-

Det er sket efter kommunalt

Det betyder omvendt, at stort

tageanlæg, hvortil genbrugspladsen

renet jord. Godkendelseskompe-

cering & jordstyring’ der opsamler link til og erfaringer med den igang-

lægget nødvendigvis må opbevare

Modtagelse af lettere forurenet jord forudsætter godkendelse

jorden fra genbrugspladserne sepa-

Et helt tredje problem, som Reno-

jordstyringsregulativer. Samtidig er

også at skulle modtage og håndte-

rat, indtil analyse og kategorisering

Sam gjorde KL opmærksom på i

etableret et netværk af aktører, der

re anmeldelser, herunder vurdere

har fundet sted.

december, er, at de fleste gen-

arbejder med disse områder, og

ønske, dels for at lette borgerne for

så i øvrigt har overdraget analyse-

det administrative bøvl, men også

ansvaret, ligesom modtagean-

fordi genbrugspladserne bemandingsmæssigt slet ikke er gearet til

værende områdeklassificering og kommunernes arbejde med

I princippet kunne genbrugs-

brugspladser kun har en miljøgod-

som via portalen kan udveksle erfa-

pladserne indrettes med to forskel-

kendelse til at modtage ren jord, og

ringer og synspunkter, ligesom net-

genbrugspladserne for erhverv vil

lige jord-containere for at undgå

de standardvilkår, der er udarbejdet

værket har gennemført det første af

retten til at aflevere op til 1m3 lette-

sammenblanding: Én til lettere for-

for genbrugspladser (for K211),

sandsynligvis en række seminarer.

re forurenet jord uden forudgående

urenet jord og én til ren jord. Men

omfatter også kun modtagelse af

Du finder portalen på www.dako-

anmeldelse og analyse selvfølgelig

eftersom borgerne knap nok ved,

ren jord. For at kunne efterkomme

fa.dk <http://www.dakofa.dk/> , og

også gælde for håndværkere, små-

om de bor i områdeklassificerede

borgernes behov for at kunne kom-

på portalen findes anvisning i, hvor-

entreprenører m.v.

områder eller ej, og eftersom det

me af med lettere forurenet jord

dan man bliver en del af netværket.

vil kræve ekstra overvågning og

må der som udgangspunkt være

kontrol fra genbrugspladsens side,

mindst én genbrugsplads i alle

analyser og kategoriseringer.

Med den forestående åbning af

- men krav til analyse, når jorden flyttes fra genbrugspladsen Der har været problemer med at tolke reglerne, når jorden flyttes fra genbrugspladsen, og derfor har vi drøftet problemstillingen med Miljøstyrelsens Jordforureningsenhed.

Der vil som udgangspunkt være krav om analyse, når jorden efterfølgende skal flyttes bort fra gen-

Områdeklassificering og den nye Jordflytningsbekendtgørelse Bestemmelsen om områdeklassificering er fastsat ved ”Lov nr. 507 af 7. juni 2006 om ændring af lov om forurenet jord (Ændring af kortlægning af forurenede arealer mv.)”. Med lovændringen bliver byzone, jf. planlovens § 34, klassificeret som område, der som udgangspunkt er lettere forurenet og dermed omfattet af anmeldepligten for flytning af jord efter jordforureningsloven § 50, stk. 2, eller regler udstedt i medfør af § 50, stk. 3. Anmeldepligten gælder således som udgangspunkt for alle områder i byzonerne, indtil andet er bestemt i de kommunale regulativer, der udstedes i medfør af § 50 a, stk. 2.

brugspladsen. Pladsen vil være underkastet analyse- og kategorise-

De to væsentligste hensigter med at udpege og klassificere de lettere forurenede områder er dels at undgå,

ringskravene i jordflytningsbekendt-

at lettere forurenet jord utilsigtet bliver kørt bort til deponering eller genanvendelse på uforurenede arealer,

gørelsen, dvs. en prøve pr. 30 tons,

dels at gøre det enklere for grundejere, entreprenører og myndigheder at administrere flytning af over-

hvis jorden skal dokumenteres som

skudsjord fra byggearbejder i byområderne.

kategori 1-jord, eller en prøve pr.

120 tons, hvis jorden skal doku-

Gennem udarbejdelse af kommunale regulativer, jf. § 50 a, stk. 2 og 3, kan de klassificerede områder hen-

menteres som kategori 2-jord.

holdsvis reduceres inden for byzonen og udvides uden for byzonen. Kommunen kan således ved regulativ

Det er imidlertid ikke nødven-

justere størrelsen af de områder, der er omfattet af regler for anmeldepligt for flytning af jord, så de svarer til

digt at analysere hvert enkelt læs

de områder, hvor der efter den foreliggende viden er en lettere jordforurening. § 50 a, stk. 1. De klassifice-

fra genbrugspladsen, da denne i sig

rede områder er administrative geografiske enheder. Inden for disse arealer er der anmeldepligt for flytning

selv er en lokalitet, hvorfra der flyt-

af jord jf. § 50 i lov om forurenet jord.

tes jord. Genbrugspladsen er således ikke et "midlertidigt oplag" i

Den nye Jordflytningsbekendtgørelse, ” Bekendtgørelse nr. 1479 af 12. december 2007 om anmeldelse og

den betydning, der er nævnt i jord-

dokumentation i forbindelse med flytning af jord”, betyder, at der er fastsat standardiserede krav til anmel-

flytningsbekendtgørelsens § 9, stk.

delse, herunder prøvetagning, analyse og kategorisering, i forbindelse med jordflytning. Kommunerne har

1, nr. 9.

desuden fået mulighed for at undtage delområder af det områdeklassificerede område fra analysepligten.

Ved en jordflytning forstås en

58 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Farligt affald – hvilke udfordringer står affaldsselskaber og kommuner overfor?

Der er sket mange forandringer med håndteringen af farligt affald, siden kommunerne i starten af 70’erne fik ansvaret for at bortskaffe olie- og kemikalieaffald. Det politiske affaldsforlig fra sommeren 2007 vil skabe nye forandringer. Dog ved vi ikke helt hvilke og hvordan.

Et system der var nemt at styre og kontrollere.

I 90’erne kommer nye behandlere, der kan genanvende og/eller brænde det farlige affald. Lovgivningen gør det vanskeligere for kommunerne selv at ”holde” på det farlige affald, da affaldsprodu-

giftige væsker, som henstod på et nedlagt cementstøberi nær centrum i en mindre jysk stationsby, kom modtagestationen til at spille en aktiv rolle.

Den kommunale indsatsleder valgte sammen med politiet, at de

centerne i stigende grad kan blive

mange ton brandfarlige og let tilgængelige væsker straks skulle fjer-

fritaget for at benytte de kommu-

nes. Ud fra indsatsledelsens oplysninger blev væskerne mærket

nale ordninger. Sagt lidt forenklet er

med relevante UN-numre og faresedler, hvorefter de efter aftale

det offentlige ”monopol” erstattet

med politiet blev afhentet ved modtagestationens foranstaltning

af et (begrænset) ”marked”.

(som en nødtransport).

Kommuner og affaldsselskaber / Af RenoSams koordinationsudvalg for farligt affald

Hvad en modtagestation også kan bruges til I forbindelse med opdagelsen af et ulovligt oplag af brandfarlige og

får i stigende grad fokus på at være myndighed og på at administrere lovgivningen frem for at stå for den praktiske håndtering. Antallet af fæl-

På modtagestationen blev tromler og tanke placeret et sted, hvor der er godkendelse til opbevaring af brandfarlige oplagsenheder.

Emballagerne blev stillet således, at det efterfølgende var let for beredskabs- og miljøfolk at inspicere disse.

leskommunale modtagestationer

Under denne inspektion viste det sig at en del af væskerne var i

Olie- og kemikalieaffald tog i

går da også fra 18 i 80’erne til

IBCere (palletanke), som ikke længere overholdt sine godkendel-

90’erne navneforandring til farligt

færre end 10 i år 2008.

ser på grund af alder. Dette betød, at før borttransporten kunne fin-

brandfarligt, sundhedsfarligt, mil-

Det politiske affaldsforlig

Der skulle 14 mand fra beredskabsstyrelsen til at klare jobbet.

jøfarligt og/eller smitsomt. Farligt

Affaldsforliget lægger op til, at virk-

affald kræver derfor særlig

somheder, der ”producerer” genan-

Der blev givet udtryk for, at uden modtagestationens fysiske mulig-

opmærksomhed. Når det oplagres,

vendeligt farligt affald, frit kan afleve-

heder for midlertidig oplagring og viden om transport af farligt

når det skal afleveres, når det skal

re affaldet til en godkendt behand-

gods, ville det kommunale beredskab og miljømyndigheden have

emballeres, når det skal transporte-

ler. Altså den samme model som er

haft sværere ved at løse sine opgaver.

res, hvis det skal

foreslået for ”almindeligt” genanven-

eksporteres/importeres, og når det

deligt erhvervsaffald.

affald. Affald er farligt, når det er

skal behandles.

I 70’erne og 80’erne havde de

de sted, måtte der foretages en ompumpning til nye emballager.

Virksomheder får adgang til de

Se evt. video om oprydningen på www.tvsyd.dk - søg efter betonfabrik eller brandbombe 27/6 2007.

kommunale genbrugspladser og

kommunale myndigheder monopol

må aflevere mindre mængder far-

på styringen af det farlige affald.

ligt affald. Også når der er tale om

genanvendeligt farligt erhvervsaf-

Kommuner/affaldsselskaber ind-

genanvendeligt farligt affald.

fald. Kommunerne må heller ikke

udspil ikke virker helt gennemtænkt

Det er vores opfattelse, at dette

lave indsamlings- eller anvisnings-

og vil være vanskeligt at få til at

somheder og borgere og sendte

nale modtagestationer for farligt

ordninger for genanvendeligt farligt

fungere i praksis. Det kan af hensyn

derefter affaldet til Kommunekemi.

affald ikke længere må modtage

erhvervsaffald.

til særlige fraktioner eller konkrete

samlede det farlige affald fra virk-

Der lægges op til, at de kommu-

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 59

situationer være hensigtsmæssigt

affald i form trykflasker og tromler

at give kommuner/affaldsselskaber

med indhold er ikke genanvendt,

mulighed for at modtage eller ind-

hvis indholdet brændes og metallet

samle genanvendeligt farligt affald.

genanvendes.

Genanvendelse – hvad er det?

Nye og ændrede opgaver

Tanken i affaldsforliget er, at der fra

ne skal fremover have større fokus

nationalt hold bliver lavet en liste

på farligt affald, som modtages på

over fraktioner af farligt affald, som

genbrugspladserne. Hensigten er,

skal afleveres til genanvendelse.

at virksomheder skal kunne afleve-

Affald, der skal genanvendes, vil

re mindre mængder farligt affald,

ikke længere være et kommunalt

også genanvendeligt, på genbrugs-

ansvar, hverken hvad angår ind-

pladserne. Det vil betyde mere far-

samlingen eller etablering af

ligt affald og mere forskelligartet

behandlingskapacitet. For den (fæl-

farligt affald på genbrugspladserne.

Kommunerne og affaldsselskaber-

Det betyder, at genbrugsplad-

les)kommunale planlægning af håndteringen af farligt affald, er det derfor afgørende at vide, hvilke

Virksomheder skal kunne aflevere mindre mængder farligt affald, også genanvendeligt, på genbrugspladserne, men hvad er konsekvenserne.

sens modtagefaciliteter skal indrettes, så det farlige affald kan modtages og oplagres korrekt, og at per-

typer farligt affald der kommer på den nationale ”genanvendelsesli-

deponeret. Uanset om der findes

ked, må staten nødvendigvis over-

sonalet skal have kompetencen til

ste”.

behandlingsteknologier, der i prak-

veje, hvilke redskaber man yderli-

at håndtere det farlige affald. Det

sis kan genanvende/oparbejde

gere vil anvende for at sikre kapaci-

betyder også, at virksomhederne

ligt affald. Typisk tappes dåsen for

affaldsfraktionerne. I skemaet kan

teten og dermed genanvendelsen.

skal kunne få dokumentation for, at

indholdet, som efterfølgende

man se, hvilke behandlingsmulig-

Ellers risikerer man, at der står

de har afleveret deres farlige affald

brændes. Metallet, der ikke er far-

heder RenoSam har kendskab til

affaldsproducenter, som ikke kan

på genbrugspladsen. En dokumen-

ligt, (kan) genanvendes. For oliefil-

for udvalgte fraktioner af farligt

komme af med deres genanvende-

tation de skal bruge, hvis tilsyns-

tre gælder det samme – metallet

affald.

lige farlige affald. Hvis problem og

myndighederne dukker op.

Spraydåser er defineret som far-

genanvendes og olien brændes.

Der forestår nu en drøftelse af,

ansvar er det? Findes der ikke svar

Der lægges op til, at de (fæl-

Skal man på den baggrund konklu-

hvilke kriterier der skal lægge til

på det, er der risiko for, at det bliver

les)kommunale modtagestationer

dere, at spraydåser og oliefiltre er

grund for, at farligt affald er genan-

et problem for miljøet.

ikke længere skal modtage genan-

genanvendeligt farligt affald? Ikke

vendeligt.

efter RenoSams opfattelse. Det må

Dernæst skal de fraktioner, Mil-

Og hvad hvis en behandler ikke

vendeligt farligt erhvervsaffald.

kan afsætte sit ”affaldsprodukt” til

Kommunerne og affaldsselskaber-

være behandlingen af det reelt far-

jøstyrelsen vil kræve genanvendt,

genanvendelse, fordi ingen vil ha’

ne må heller ikke lave indsamlings-

lige affald, der definerer behand-

udpeges. Drøftelserne er i gang, og

det? Må det så blive brændt eller

/anvisningsordninger for genanven-

lingsformen.

RenoSam er med.

deponeret?

deligt farligt erhvervsaffald. De

Lovgiverne skal beslutte, hvem

Brandfarlige væsker, fx forskelli-

præcise konsekvenser vil afhænge

der har ansvaret i tilfælde af, at der

af, hvilke og hvor mange typer far-

des til deres oprindelige formål. I

Behandlingskapacitet og behandlingskrav

er mangel på behandlingskapacitet.

ligt affald, der kommer på ”genan-

hvilket omfang, det rent faktisk sker,

Parallelt med drøftelserne af hvad

Og man skal komme med et bud

vendelseslisten”.

afhænger blandt andet af to for-

der er genanvendeligt farligt affald,

på, hvad der skal ske ved mangel

hold.

bør man samtidigt tage stilling til,

på behandlingskapacitet.

ge former for olie, kan genanven-

Det skal også overvejes, hvilke

Kan vi reelt sige nej?

For det første ”affaldsoliens”

hvilke krav man vil stille til behand-

beskaffenhed – hvad det kræver at

lingen af de udvalgte fraktioner, og

krav man vil sætte til genanvendel-

og kommuner skal altså kunne sige

gøre olien brugbar til sit oprindelige

om de rent faktisk kan blive genan-

sen. Er det nok at 10 procent af

nej til at hente eller modtage gen-

formål. Kan dette i praksis ikke lade

vendt/oparbejdet.

den indsamlede ”affaldsolie” gen-

anvendeligt farligt affald fra virk-

anvendes til sit oprindelige formål,

somheder. Men er det reelt en

genanvendt, skal ”markedet” samti-

mens resten brændes? Er ”fixer-

mulighed?

digt sikres, at den nødvendige

væske” genanvendt, når de ca. 1

kan afsættes til sit oprindelige for-

behandlingskapacitet er til rådighed

procent sølv er udvundet og resten

affaldsselskaber og kommuner kan

mål – kan ”affaldsolien” konkurrere

– eller alternativt tilvejebringes

sendt til et rensningsanlæg? Der

hjælpe dem med at komme af

med de øvrige olieprodukter, der

inden for en overskuelig fremtid. Er

bør stilles krav til behandlingsan-

med deres farlige affald, hvis de

opfylder samme behov? Er dette

der et naturligt marked for den

læggene, så vi er sikre på, at der er

ikke selv har fundet en anden lovlig

ikke tilfældet, vil olien typisk blive

konkrete affaldsfraktion, både hvad

tale om reel genanvendelse.

løsning. Dette uanset hvordan affal-

brændt.

angår indsamling og behandling, vil

sig gøre, vil olien typisk blive brændt (Fx som erstatning for fyringsolie).

For det andet om ”affaldsolien”

Realiteten i dag er, at det meste farlige affald bliver brændt eller

Ønsker man bestemte fraktioner

dette næppe være et problem.

Men er der ikke et naturligt mar-

Desuden bør der stilles krav til,

Affaldsselskaber, modtagestationer

Virksomhederne er vant til, at

det efterfølgende bliver behandlet.

at det er den ”farlige” del af affalds-

Som minimum må man på kort

fraktionen, der genanvendes. Farligt

sigt forvente, at virksomhederne

60 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

fortsat vil henvende sig til affalds-

farligt affald, som vi ikke må modta-

selskaber/kommuner, hvis de ikke

ge. Er der tale om en transport, der

at komme af med deres farlige

kan komme af med deres (genan-

ikke lever op til transportreglerne,

genanvendelige affald, er der en

Hvilken rolle skal affaldsselskaber og kommuner have?

vendelige) farlige affald. Det har de

må man ikke sende ham væk, da

risiko for, at det dukker op på gen-

Det er ingen hemmelighed, at

jo gjort i mange år.

det kan gøre en til medskyldig.

brugspladserne. Her kan vi ikke

RenoSam hellere så en anden

Kommuner og selskabers råderum

sige nej, hvis det kommer i ”små

model end den ”frit valgs”-model

i sådanne situationer skal afklares.

mængder”. Og det rejser samme

for genanvendeligt farligt affald, der

Det næste spørgsmål er, hvad man gør, hvis der pludselig står et

Har virksomhederne svært ved

spørgsmål som ovenfor – skal/tør

lægges op til i affaldsforliget. Reno-

kommunale modtagestation.

om det farlige affald er genanven-

vi sige nej, hvis der kommer en

Sam lavede i 2007 i debatpjece

Skal/tør man sende ham bort, fordi

deligt eller ej? Hvad hvis man ikke

virksomhed med mere end ”små

om den fremtidige styring af farligt

han kommer med genanvendeligt

kan?

mængder”?

affald, hvor vi redegjorde for vores

køretøj med farligt affald foran den

Kan man på stående fod afgøre,

synspunkter. Pjecen kan findes på vores hjemmeside Tabel 1: Eksempler på behandling af forskellige typer farligt affald

(www.renosam.dk).

Nogle af grundene til RenoSams skepsis over for ”frit valgs”-model-

Beskrivelse af affaldet

Behandling - genanvendelsesmuligheder (1)

Oliefiltre

Metaldelen kan genanvendes (resten forbrændes). Oliefiltrene kan også

klarede problemstillinger, som er

brændes hele, hvorefter metaldelen frasorteres slaggen og sendes til

nævnt i denne artikel. Vi har intet

materialegenbrug.

særskilt ønske om at have mono-

Spildolie

Kan tilsættes additiver og kan derefter genbruges. Ellers brændes det.

pol på håndteringen af farligt affald.

Smøreolieaffald

Kan genanvendes som baseolie. Alternativt renses og benyttes som

Men vi har et ønske om, at man

fyringsolie.

etablerer et system, der er robust,

Oparbejdes og genanvendes. Helt op til 80% kan anvendes som olie

enkelt og miljøsikkert.

Olieaffald - pumpbart

igen. Alternativt brændes det.

Slopolie Hydraulikolie

len kan findes i den række af uaf-

”Frit valgs”-modellen indebærer,

Afvandes og erstatter fuelolie i industrien

at der er to systemer for håndterin-

Kan genraffineres til ny hydraulikolie. Alternativt renses og benyttes som

gen af farligt affald. Det første

fyringsolie.

system – det ”offentlige” – tager

Bremsevæske

Kan genraffineres til ny bremsevæske. Alternativt brændes.

Kølervæske

Kan genraffineres til ny kølervæske. Alternativt brændes.

Bremsebakker

Metallet kan genanvendes.

Hydraulikslanger

Metallet kan genanvendes.

Fixer

Sølvet udvindes. Resten bortskaffes på anden vis (Stigsnæs Industrimiljø modtager det fx på sit renseanlæg). Fixer indeholder ca. 1% sølv.

sig af det farlige affald, som skal forbrændes eller deponeres. Det andet system – det ”private” – tager sig af det, der skal genanvendes. Det kan man så have sin mening om.

Men sikkert er det, at det nye system vil blive mere komplekst for

Blybatterier

Kan genanvendes til batterier eller anvendes til fx tagplader.

såvel virksomhederne som de

Blyakkumulatorer

Blydelen kan genanvendes. Syre og batterikasse kan også genanvendes

kommunale parter og Miljøstyrel-

NiCd-batterier

Cadmiumen kan genanvendes. Hvad der sker med resten er usikkert.

sen, end det system vi har i dag.

Usorteret batterier

Metaller kan udvindes og genanvendes. Brunsten/alkaline deponeres.

Gasflasker/Trykflasker

Tømmes og trykprøves. Kan genanvendes som hele eller skrotjern, afhængig af trykflasken tilstand

Affaldsselskaberne og kommunerne overlader gerne affaldet til markedet, men ikke alt affald kan klare sig på markedet. De (fælles)kommunale selskabers rol-

Spraydåser/-flasker

Metallet kan genanvendes. Indholdet brændes som hovedregel.

Lysstofrør

Genanvendes næsten fuldt ud (er pr. 1.4 2006 omfattet af producentan-

hedsnet for det affald og de virk-

svar). Pulver og glas genanvendes

somheder, som markedet ikke kan

le er, at være bagstopper og sikker-

Tomme tromler

Kan sendes til rensning og videresalg. Som skrotjern eller som ny godkendt emballage.

Kviksølvholdigt affald

Kviksølven kan genanvendes.

Oplysningerne i skemaet stammer fra følgende selskaber: Fasan, Refa, Revas, ASA, Modtagestation Vendsyssel, Modtagestation Esbjerg. 4-S, Kara/Noveren (1) Hvor mange af de nævnte affaldstyper, og hvor stor en andel, der rent faktisk genanvendes vides ikke. Erfaringerne er, at det meste fortsat forbrændes med energiudnyttelse eller deponeres. Om det genanvendes afhænger af "markedet".

eller vil hjælpe.

Skal affaldsselskaber og kommuner kunne udfylde den rolle tilfredsstillende i en ”frit valgs”model, er der en lang række udfordringer og problemstillinger, der naturligt nok ikke er afklaret i affaldsforliget. Jo før der tages fat, jo bedre.

Brug for specialiseret juridisk rådgivning?

Fokus på den kommunale sektor Kommunerne slår sig sammen, affaldsselskaber fusionerer, og de langvarige drøftelser om en fremtidig organisering af affaldssektoren nærmer sig en konkretisering. Mens de juridiske afdelinger i kommunerne bliver fagligt stærke, og behovet for generel forvaltningsretlig rådgivning mindskes, giver de nye opgaver et større behov for specialiseret juridisk rådgivning. Vi har en afdeling for offentlig virksomhed, der har fokus på offentlige myndigheders retsforhold. Bech-Bruuns specialister rådgiver inden for alle teknik- og miljøforvaltningens opgaveområder.

Individuel rådgivning Vi rådgiver dagligt kommuner, statslige organer og offentlige virksomheder over hele landet. Gennem den tætte kontakt har vi indsigt i de særlige politiske forhold, som offentlige myndigheder arbejder under, og vi har stor forståelse for klienternes hverdag. Derfor tilpasser vi vores rådgivning til den enkelte klients behov og kan tilbyde alt fra et godt råd til konkret sagsbehandling og afgivelse af juridiske responsa.

Besøg vores hjemmeside www.bechbruun.com, hvis du vil vide mere om os.

62 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Slam – er det et miljøproblem? ”Afgiften på forbrænding af slam skal væk” og ”Slammet er fyldt med miljøfremmede stoffer og skal væk fra landbrugsjorden”.

maden”, noget at gøre med, at

at fjerne afgiften, og flere lokalpoliti-

afgiften på slamforbrænding lige

kere ville have forbudt udbringning

målet ”Hvad vil der ske ved en

pludselig skal løftes bort? Som

af slam på landsbrugsjord.

afgiftsafskaffelse?” også andre

enkeltstående sager har de intet

Afgifts-afskaffelsen skulle pri-

med det at gøre, men alligevel

mært hæmme eksport af ca. 6.500

hænger de nøje sammen.

ton tørret spildevandsslam, ud af de 140.000 ton slam i tørstof pr.

Og herudover udløser spørgs-

spørgsmål som for eksempel: •

Er der kapacitet til at forbrænde al slam i DK?

•

Lever forbrænding op til rege-

Politikerne tog affære

år. Og et forbud mod udbringning

Men først til den nære fortid. Efter

på landbrugsjord skulle redde de

•

Udgør slammet en ressource?

Danmarks Miljøundersøgelser

”forskrækkede borgere” fra stoffer,

•

Er det problematisk at bruge

Sådan har det lydt i medierne, men

(DMU) den 18/1 2008 udsendte

der gjorde slammet ”farligt”, og

hvad er der sket, siden disse

en rapport om medicinrester i

beskytte grundvandet.

udsagn dukker op? Ja, næsten

slam, og DR’s program 21 Søndag

ingenting! Der er ikke kommet nye

den 27/1 bragte et indslag omkring

regler, grænseværdier eller andre store ændringer.

/ Af Bo Frederiksen, produktchef i DanBørs A/S

Der kun sket én rigtig stor ændring i hele slamhåndteringen i

ringens affaldsstrategi for slam?

slam på landbrugsjord

Kapacitet Vi vender et øjeblik tilbage til Car-

slam og affaldsafgiftens uheldige

Hvad hvis vi afskaffer afgiften?

virkning på forbrænding af slam,

Hvad ville der ske ved at afskaffe

behandle ca. 1/3 af alt slam som

især i Aalborg-området, så kom der

afgiften på forbrænding af slam? I

tørstof - ca. 47.000 ton i Danmark -

gang i den politiske mølle.

bedste fald - ingenting. Den mindre

uanset om slammet var egnet til

bogritten i Stigsnæs. Det kunne

Danmark. Men den har til gengæld

DMU’s resultater viste, at der

mængde tørret slam fra Ålborg og

jordbrug, eller om det indeholdte

også givet en del slamproducenter

kan være medicinrester i slammet,

Randers kommuner - og måske få

miljøfremmede stoffer eller tung-

bekymringer nok – sammen med

og DR’s udsendelse viste den gam-

andre steder i Danmark - vil kunne

metaller. Men anlægget lukkede for

mediernes udsagn om den politi-

le nyhed, at Aalborg kommune

blive forbrændt i eksempelvis

modtagelse i efteråret 2006 og

ske forbruger, der siges ikke at ville

tørrer deres slam og derefter sen-

cementovnen i Ålborg. Men det

efterlod næsten fra dag til dag

have ”slam i maden”.

der det til forbrænding i Tyskland,

drejer sig jo kun om ca. 6.500 ton.

mange rensningsanlæg med pro-

selvom det kunne nyttiggøres på

Men i værste fald da? Hvis en

Ændringen var, da det daværen-

blemet at finde andre behandlings-

de største behandlingsanlæg for

Ålborg Portland. Men forbrændings-

afskaffelse medfører, at prisen for

slam i Danmark, RGS90 anlæg i

afgiften, som betales ved for-

forbrænding falder til under den

Stigsnæs, også kaldet ”Carbogrit-

brænding i Ålborg, gør det billigere

betaling, der gives til landmanden

dag kun få forbrændingsanlæg til

ten”, stoppede med at modtage de

at sende det til Tyskland.

som betaling for at sprede slam på

behandling af slam på selve rens-

hans jorder, så kunne det medføre,

ningsanlæggene. Og der er kun

brænding, medicinrester og afgifter,

at store mængder slam blev ”flyt-

meget få andre aktører, der kan

og allerede dagen efter DR’s udsen-

tet” fra landbrugsjord til forbrænd-

tage store mængder af slam, og de

delse var der flertal i Folketinget for

ing for at spare penge.

fleste vil kræve en tørring for at

normale mængder af slam i efteråret 2006.

Men har lukningen og det, at forbrugerne ikke vil have ”slam i

Så politikerne tog fat i slamfor-

muligheder.

Udover Carbogritten findes der i

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 63

Skal slam på landbrugsjord – spørgsmålet deler vandene, mens den praktiske håndtering forsat giver problemer.

kunne anvende slammet. Det kun-

produktion, da slam indeholder for

kårligt opstår ved deponering, for-

os i. Det er der andre der har

ne eksempelvis være de kulfyrede

store mængder af klor og alkalier.

brænding eller kompostering.

meninger om - nogen på videnska-

Men om det er uetisk eller risi-

kraftværker eller affaldsforbrændingsanlæggene, men altså kun

Strategi og ressourcer

kabelt at bruge slammet på land-

tørret slam eller efter tørring på

Forbrænding af alt slam ville heller

brugsjord kan og vil vi ikke blande

anlæggene selv.

ikke være i tråd med de politiske

Flere forbrændingsanlæg har

mål, herunder affaldshierarkiet.

førhen forbrændt slam, men er

Eksempelvis siger regeringens

stoppet med det igen, da prisen for

affaldsstrategi for 2005-2008, at

anden behandling faldt. Delvist

50 procent skal anvendes til jord-

som følge af Carbogritten, men

brugsformål, 25 procent kan for-

også da det viste sig at være for-

brændes med genanvendelse af

bundet med en række problemer

asken i industrielle processer, 20

at tørre og indfyre slammet i traditi-

procent kan forbrændes uden aske

onelle risteovne. Og de kulfyrede

genanvendelse, og 5 procent kan

kraftværker har i vidt omfang sagt

deponeres.

fra, blandt andet pga. det høje

På DAKOFA’s konference om

vandindhold og mulige problemer

slam den 25/02 2008 gav tre

med kvaliteten af restprodukter,

medlemmer af Folketingets Miljø-

som kraftværkerne i dag afsætter til

og Planlægningsudvalg (Per Clau-

cement- og betonindustrien.

sen (E), Torben Hansen (S) og Ida

Så svaret på første spørgsmål:

Auken, (SF)) udtryk for, at slam skal

Nej, det vil p.t. ikke være muligt at

udnyttes som den ressource, det er

forbrænde al slam i Danmark. Der

i landbruget.

skal bygges ny kapacitet for at

Slammet giver et tilskud af fos-

opfylde det politiske ønske. Den

for, som er en begrænset ressour-

største aftager af slam kunne være

ce, og samtidig tilføres jorden kul-

Ålborg Portland, som kunne anven-

stof, hvilket der også kan være

de 60 - 70.000 ton alternativt

knaphed på, hvis både halm og

brændsel, herunder slam, men det

afgrøder kontinuerligt føres væk fra

skal være tørt. Og andelen af slam

markerne. Markerne binder også

vil ikke kunne udgøre mere end 3 -

kulstof i en længere periode, så det

5 % af materialerne ved cement-

ikke undslipper som CO2, som uvil-

beligt grundlag, andre på forventede følelser fra forbrugerne.

Torben Hansen (S) udtalte også,

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus On line-styring på renseanlæg og i ledningsnet......................................22.-23. maj Restaurering af større vandløb og ådale ....................................................26.-27. maj Miljøgodkendelse af husdyrbrug – erfarne sagsbehandlere ................28.-29. maj Spildevandsafledning i det åbne land ........................................................29.-30. maj Praktisk el på renseanlæg ...................................................................................2.-3. jun.

Virksomhedstilsyn og administration ...............................................................2.-4. jun.

Miljøansvarsdirektivet i sagsbehandlingen ..........................................................3. jun.

Jordvarme – tilladelser og teknologiforståelse...................................................4. jun.

Administration af lokalplaner...................................................................................9. jun.

Optimering af mekanisk rensning ...................................................................9.-10. jun.

Blomsterplanter – plantebestemmelse for §3-sagsbehandlere .............9.-10. jun.

BAT i landbrugssagsbehandlingen.................................................................10.-11. jun.

Grundkursus for åmænd..................................................................................16.-18. jun.

Vandhuller og småsøer.....................................................................................17.-18. jun.

Græsser og star – plantebestemmelse for §3-sagsbehandlere............25.-26. jun.

Grundkursus i spildevandsrensning (intro. 1.-2. sep.) ................................3.-5. sep.

Husdyrgodkendelse for begyndere .........................................................................4. sep.

Hedepleje ........................................................................................................................8. sep.

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn ..........................................8.-9. sep.

Vandløbsplanter ......................................................................................................8.-9. sep.

El på renseanlæg ..........................................................................................................9. sep.

Områdeklassificering – ændringer........................................................................10. sep.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

64 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Tørret slam.

at ”slamturismen skal stoppes”, hvil-

nærliggende storby med fjernvar-

til dette betragtes slamforbrænding

ket passer med hans tidligere udta-

me og el.

som CO2-neutral i Danmark!

lelser til DR den 28. januar 2008:

Kraftværket kan forbrænde

Derfor fortrænger 3,5 ton slam

Så nyttiggørelse af slam, der ikke kan behandles i Danmark, kan tilbydes uden at spilde energi til at

260.000 ton slam pr. år. Slammet

ca. 3.300 kg CO2, eller 1 ton slam

tørre det først. Og Danmark må

fragter spildevandsslam rundt

lyntørres ved at blive pumpet ind i

fortrænger ca. 943 kg CO2.

nok finde sig i eksport af slam til

omkring. Og hvis det betyder, at

den recirkulerende askestrøm i

afgiften skal afskaffes eller laves

fluid-bed kedelen. Når asken efter

mere CO2? Jo, længere transport

endnu, indtil der er kapacitet i Dan-

om, så er det det, vi vil”.

5-6 recirkulationer tages ud af ked-

øger CO2- udledningen, afhængig

mark.

len, sker det via en varmeveksler,

af transportens længde, men det er

Kan det våde slam udnyttes?

således at energitabet minimeres.

et forholdsvis lille bidrag.

Men hvorfor dog gå så hårdt efter

Normalt går askeenergien tabt i

det slam der forbrændes i udlandet, når der nu ikke er kapacitet i Danmark?

”Vi vil angribe, at man ligger og

Ja, det skyldes delvist den mis-

Men så giver transporten da

forbrænding i udlandet et stykke tid

Så en løsning indtil da kunne være at lette afgiften, så kommu-

Et eksempel: Ved transport fra

nernes tørrede slam kan forbræn-

andre typer anlæg, men her bruges

Skagen til Stigsnæs blev der udledt

des i Ålborg. Samtidig med at vådt

det til at tørre slammet, så der ikke

ca. 419 kilo CO2 mod ca. 924 kilo

slam, som kan afsættes ved land-

bruges ”ny” eller ekstra energi på

CO2 for ruten fra Skagen til det

bruget, går den vej, og de resteren-

det.

tyske kraftværk. Altså et merbidrag

de mængder eventuelt nyttiggøres

forståelse fra politisk hold, at ”vådt

Tørring ved hjælp af askevar-

på 20 kilo CO2 pr. ton slam (ved

på (kommende?) kapacitet i Dan-

slam ikke kan udnyttes energitek-

men, som giver slammet et positivt

25 ton pr. transport). Så det giver

mark eller eksporteres.

nisk”, som har været fremført flere

energiindhold, gør ved et gennem-

en samlet fortrængning af CO2 på

Om det handler om at skaffe

gange. Men kan det lade sig gøre

snitligt tørstofindhold på ca. 29 pro-

ca. 3.270 kg CO2 og 1 ton sparet

kapacitet, før afgiften afskaffes helt,

at forbrænde ”vådt” slam med

cent, at 3,5 ton slam erstatter 1

brunkul.

eller omvendt, det er historien om

energiudnyttelse?

ton brunkul. Ved brug af 260.000

Forbrændingen omsætter samti-

ton slam pr. år kunne der erstattes

dig alle skadelige organiske stoffer

nyttiggørelse, der lever op til EU’s

ca. 74.000 ton brunkul - uden at

(medicinrester, etc.) fuldstændigt,

BREF-noter om ”Best avaliable

påvirke effektiviteten.

og tungmetaller bliver enten bun-

Ja, der findes i dag løsninger for

Technology” for forbrænding af slam, der foreskriver anvendelsen af fluid-bed kedler.

DanBørs A/S eksporterer slam

det i asken eller i røggasrensnin-

Men CO2’en må da være et problem?

gen, hvor der blæses brunkulskoksstøv ind i røggassen, som bin-

Ved forbrænding af 1 ton brunkul,

der tungmetallerne, så de ikke kan

med 20 - 40 procent tørstof til et

regnet som rent kulstof, dannes ca.

udvaskes. Støvet deponeres sam-

kraftværk, der blandt andet forsyner

3.667 kilo CO2. Fratrækkes askeind-

men med brunkulsasken (askeind-

den nærmeste nabo, en brunkuls-

hold og andet indhold (ca. 8 pro-

holdet er ca. 1,5-6 procent) og bru-

briketfabrik med strøm og damp,

cent), dannes der ca. 3.374 kilo

ges til at genopbygge dele af de

samt nettet i og omkring den

CO2 pr. ton brunkul. I modsætning

åbne brunkulslejer.

hønen og ægget. Og beslutningen den er politisk!

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 65

Miljø, affald og genanvendelse Uniscrap er en miljøcertificeret genvindingsvirksomhed med erfaring i affaldsløsninger for kommuner og affaldsselskaber omfattende rådgivning, indsamling og oparbejdning indenfor: Jern- og metalskrot Returpapir og pap Køle- og frysemøbler Elektronik Plast Totale affaldsløsninger

Kontakt en ansvarlig og professionel miljøvirksomhed - det betaler sig!

11546 · www.bjornoglist.dk

· · · · · ·

Uniscrap har kapacitet og ekspertice til at modtage og oparbejde alle typer af affald og restprodukter på vores miljøgodkendte modtageanlæg overalt i Danmark.

Vi lægger vægt på at være en seriøs og kompetent samarbejdspartner, der yder en professionel rådgivning i forbindelse med skræddersyede affaldsløsninger.

Uniscrap A/S Fiskerihavnsgade 6 · 2450 København SV · Telefon 7023 1270 · www.uniscrap.dk

66 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Kviksølv skal ikke genanvendes Genanvendelse af affald er ikke nødvendigvis altid den bedste løsning. Der kan være en række stoffer i affald, der af miljø- og sundhedsmæssige hensyn bør fjernes fra produktionskredsløbet, og hvor genanvendelse blot gør tingene værre. De skadelige stoffer skal i stedet destrueres eller indkapsles.

/ Af Torben Nørgaard, teknisk chef på Modtagestation Vendsyssel I/S

Næste kampagne foregik i indu-

af kviksølv er faldet kraftigt de sene-

tilsvarende deponeringsløsning i

strien, hvor der er anvendt kviksølv

ste år. Der er imidlertid et overskud

Tyskland. Sammen med Rescandi

i en lang række varme- og elforsy-

af kviksølv på verdensmarkedet i

foretog vi en besigtigelse af

ningsinstallationer. Kampagnen

forhold til det lovlige forbrug, fordi

behandlings- og deponeringsan-

bestod af annoncering og udsen-

det indsamlede kviksølv til stadig-

lægget.

delse af pjecer til udvalgte mål-

hed cirkulerer i systemet.

grupper, men kampagnen havde

En stor mængde kviksølv sælges

Deponering af affaldet sker i nedlagte saltmine-skakte ved Zie-

ikke umiddelbart den store effekt.

illegalt til guldgravere i østen og

litz. Minen har modtaget affald til

Efterfølgende har det dog vist sig,

Sydamerika. Kviksølv smides i flod-

deponering siden 1995 og modta-

at der med mellemrum afleveres

vandet, hvor guldet binder sig til

ger årligt ca. 10.000 tons. Affaldet

store mængder kviksølv i forbindel-

kviksølv og inddampes over et bål.

har et indhold af skadelige stoffer,

se med renovering af industrian-

Kviksølvet fordamper, og guldet er

der enten ikke må eller kan genan-

læg. Der er således gennem de

tilbage. Dette har resulteret i, at

vendes, og som heller ikke kan

seneste 4-5 år afleveret ca. 450

mange floder og søer er ødelagt af

destrueres på anden vis. Der stilles

kilo rent kviksølv fra industrien.

kviksølvforurening. Der er endvide-

en række krav til affaldet inden

re store sundhedsmæssige proble-

deponeringen. Affaldet må ikke

mer for guldgraverne.

være eksplosivt, radioaktivt, brænd-

I 2004 blev kampagnen rettet mod kviksølv hos borgerne. Under sloganet ”Byt til nyt” blev der ind-

bart, flydende eller reaktivt.

samlet næsten 3.000 termometre

Deponering af kviksølv

Modtagestation Vendsyssel står for

med kviksølv. Borgerne fik i stedet

For at tage højde for det faldende

for inden deponering forbehandles,

indsamling af farligt affald i Vend-

udleveret et digitalt termometer.

forbrug og undgå, at kviksølvet hav-

hvilket sker på behandlingsan-

syssel. I 2000 satte vi fokus på

Der blev også afleveret vejrstationer

ner i de forkerte hænder, er det

lægget NQR i Lübeck. Her stabilise-

kviksølvaffald, og inspireret af det

og en del små flasker med kviksølv.

nødvendigt, at en del af kviksølvet

res flydende kviksølv med zink-pul-

svenske Naturvårdsvärket iværksæt-

Kampagnen resulterede i næsten

tages ud af produktionskredsløbet

ver og gøres til fast form, svarende

te vi en række kampagner, der skul-

10 kilo rent kviksølv.

og i stedet leveres tilbage til natu-

til amalgam.

le løbe over 4-5 år.

Første fokusområde var kviksølv

De mange års fokus på kviksølv har resulteret i, at der løbende fort-

ren i form af en sikker og permanent deponering.

Vores flydende kviksølv skal der-

Den geologiske barriere ved minen gør, at der ikke sker nogen

på skolerne. Vi besøgte samtlige

sat afleveres kviksølv og kviksølv-

skoler i de ni medlemskommuner.

holdige produkter fra såvel borgere

Vendsyssel kontakt til det svenske

Deponering sker i 5-600 meters

Resultatet var slående. I skolernes

som industrien. Vi har således

Naturvårdvärket. Sverige har for-

dybde, og grundvandets nedre

fysisklokaler stod der mere end 50

næsten 600 kilo rent kviksølv

budt brugen af kviksølv og vil i ste-

grænse befinder sig 3-400 meter

kilo kviksølv i form af flasker med

stående på modtagestationen i

det deponere det indsamlede kvik-

over depotet.

rent kviksølv, barometre, termome-

Hjørring.

sølv. Naturvårdsvärket regnede

tre og lignende. Cirka en tredjedel

I 2000 tog Modtagestation

udsivning af affald fra minen.

Vi forventer at have de nødven-

med, at der i løbet af 8-10 år var

dige tilladelser fra miljømyndighe-

Miljøfarlig anvendelse af kviksølv

indhentet de nødvendige tilladelser

derne i løbet af foråret 2008. Der-

svenske hund Froy, der er trænet til

til permanent deponering i nedlag-

efter venter der en sikker og per-

at opsnuse kviksølv. Og der var

Kviksølv kan fortsat bruges i en

te svenske miner.

manent løsning for vores 600 kilo

gevinst flere steder. Hunden fandt

række produkter: batterier, lysstof-

kviksølv i vandlåse og under gulv-

rør, instrumenter og som hjælpe-

scandi a/s blev vi i 2007 gjort

brædder.

stof i klorproduktion, men forbruget

opmærksom på, at der findes en

af skolerne fik også besøg af den

Gennem det danske firma Re-

kviksølv.

Den direkte vej til markedsrigtige priser, moderne og effektive behandlingsanlæg samt miljøgodkendte processer går via

STENA selskaberne tilbyder et professionelt samarbejde med direkte afsætning til de markedsførende producenter indenfor:

• • • •

Jern & Metal Alle kvaliteter papir, aviser, pap & plastik Miljøaffald Elektronik Og vi yder tilhørende service:

• Rådgivning og miljøregistrering • Transport & logistik • Uddannelse af genbrugspladsernes personale Snyd ikke dig selv for et indblik i de mange muligheder vi tilbyder mød os på Reno-Sams årsmøde i Grenå!

Vi ses

www.stenametall.dk

68 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Asbest på afveje!

Arbejdstilsynet gennemførte i sommeren 2007 en kampagne over for landets genbrugspladser for at sikre en forsvarlig håndtering af asbestholdigt affald. Det lader dog til, at der er forskellige opfattelser af begrebet ”forsvarlig håndtering”.

/ Af direktør Ole Morten Petersen, Bofa

faste materiale, hvorved fibrene ikke kan fri-

der nu skal håndteres anderledes end hidtil,

gøres. Til gengæld har knuste plader hele

og hvilken lovmæssig eller videnskabelig

tiden været kategoriseret som farligt affald,

dokumentation, der ligger til grund herfor.

idet fibrene i sådanne tilfælde kan frigives til

Svaret har været, at der ikke foreligger ændret

nærmiljøet. Disse retningslinier fremgår af

videns- eller lovgrundlag, men at der er tale

adskillige miljøgodkendelser for genbrugs-

om nogle ”funktionsregler”, som er at betragte

pladser og er desuden fastsat af Branchear-

som en ikke-dokumenteret vurdering udført

bejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg i bran-

af de enkelte AT-tilsynsmedarbejdere.

chevejledningen ”Når du støder på asbest”.

I Bofas tilfælde har vi oplyst AT om, at vi

Ikke desto mindre kræver AT nu, at man skal

naturligvis vil rette ind til højre, såfremt der skul-

anskaffe sig lukkede containere til såvel hele

le være noget lov- eller vidensmæssigt, vi skul-

som knækkede asbestplader.

le have overset. AT har dog fastholdt argumentet om, at vi skal gøre det, fordi de siger det!

Hvad er farligst?

Hvis der er noget, der rimer på ligusterhæk,

Hvis AT har ret i, at asbestplader er sund-

RenoSam rykker!

parcelhus og pigtrådsmusik, så må det være

hedsmæssigt farlige i hel og knækket til-

P.t. ligger sagen dér, at Arbejdsmiljøklage-

asbestholdige tagplader! I 1960’erne og

stand, og de derfor skal indsamles i lukkede

nævnet har fået indbragt sagen for at vurde-

1970’erne var de det foretrukne materiale-

containere, må en husmandsbetragtning

re, hvad der er op og ned. Klagenævnets

valg til tagbelægning i rigtig mange danske

være, at det ikke just fremmer sundheden

behandlingstid ligger på minimum to måne-

boliger. Fred være med det, hvis ikke man

for pladsfolk og borgere at gå ind i en lukket

der, i hvilken periode der i regi af RenoSam

hér 40-50 år efter skulle til at pille mange af

container fyldt til randen med asbestfibre.

vil blive kørt et projekt af et uvildigt analyse-

disse tage ned i forbindelse med nedrivnin-

Hvis konsekvensen skal være, at samtlige

institut og med en repræsentativ følgegrup-

ger, ombygninger og renoveringer.

danske genbrugspladser skal anskaffe sig

pe for at måle de reelle emissioner af

Det skaber en stadig stigende mængde

specialcontainere med ”brev-indkast” eller

asbestfibre på genbrugspladser med forskel-

asbestholdige tagplader på landets gen-

permanent befugtning, er der vel brug for at

lige typer indsamlingsmateriel.

brugspladser, hvilket sidste sommer fik

vurdere, hvor meget arbejdsmiljø vi derved

Arbejdstilsynet (AT) til at tage på ”Tour d’as-

får for pengene!

best”. I kølvandet på denne ”tour” var vi

Netop de økonomiske konsekvenser vil

Dette er Klagenævnet naturligvis gjort opmærksom på, og vi er nu mange i branchen, der håber, at Klagenævnet vil lade

mange, som oplevede en række krav til ind-

også kunne få adskillige kommuner/affalds-

sagen gå retur til AT, som så kan revurdere

samlingsmateriel og håndtering, som ikke

selskaber til at forbyde aflevering af asbest-

de udstukne påbud i lyset af resultaterne fra

harmonerer med de hidtil gældende ret-

holdigt affald på genbrugspladserne og anvi-

RenoSam-projektet. Dette er der juridisk

ningslinjer.

se det direkte til deponi, hvilket man faktisk

mulighed for, og det ville klæde AT at bygge

allerede har gjort flere steder i landet – med

påbud på reel viden frem for subjektive vur-

Hvad gælder?

forringet serviceniveau og risiko for utilsigtet

deringer og antagelser. Vi skal jo også tage i

Kernen i den opståede problematik er, at

bortskaffelse til følge.

betragtning, at vores verserende genvordigheder med asbesten kan være genvordighe-

asbestholdige tagplader hidtil har været kategoriseret som værende sundhedsmæssigt

Ingen ny viden

der med andre affaldstyper i fremtiden. Og

ufarlige, hvis de er hele eller knækkede. I

Efter AT’s påbudsrunde er vi flere, der har

skal vi have genvordigheder, skal der være

begge former er asbestfibrene bundet til det

spurgt, hvorfor hele og knækkede asbestpla-

indhold i dem!

L_ [h kZ[ _ ^l[hj [j iaelXhod C?B@¤B78EH7JEH?;J J7=;H FH¤L;H EL;H7BJ E= B;L;H;H 7D7BOI;H;IKBJ7J;H J?B J?:;D$ :k i[h ei f cWha[h" bWd]i aoij[hd[" _ il´cc[^Wbb[h" f h[di[Wdb³] e] f lWdZl³ha[h$ C_b`´bWXehWjeh_[j Z³aa[h <od" I`³bbWdZ e] ¤[hd[ ^[bj j³j$ Fh´l[hd[ eci³jj[i j_b WdWboi[h _ leh[i bWXehWjeh_[h" e] l_ b[l[h[h j_b aecckd[h" l_haiec^[Z[h" lWdZl³ha[h" [djh[fh[d´h[h" h Z]_l[h[ e] Xeh][h[$ AlWb_j[j[d ij h l_ _dZ[ \eh" e] l_ b[l[h[h h[ikbjWj[hd[ _ Z[d \ehc" Zk ´dia[h Z[j Å j_b [d aedakhh[dY[Zo]j_] fh_i$ L_b Zk ^Wl[ [j j_bXkZ [bb[h W\jWb[ X[i´]" aWd Zk aedjWaj[0 BWhi F$ :$ HWickii[d bZh6c_bbWX$Za Jb\$0 -& '& -( -( mmm$c_bbWX$Za

70 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Miljøansvarslovgivningen og genanvendelsen Den 1. juli 2008 træder nye regler om miljøansvar i kraft, og de er ikke lige hensigtsmæssige i forhold til genanvendelsen. Genanvendelse af spildevandsslam og lignende anfægtes ikke, men det gør genanvendelsen af affaldsprodukter i bygge- og anlægsindustrien. / Af advokat (H), lic. jur. Mogens Moe, Horten

høringssvarene gav kun anledning til

menholdt med Miljøstyrelsens JAGG-

hvis ufravigelige offentlige forskrifter

en redaktionel ændring af en

model – kunne tyde på, at overligge-

er fulgt, eller hvis emissionen er

bestemmelse i vandforsyningsloven.

ren her er sat lavt, altså at en skade

udtrykkeligt tilladt af myndighederne.

nemt kvalificerer sig som miljøskade.

Offentlig forsyningstjeneste regnes

Som miljøskade med hensyn til

som erhverv, så de nye regler har i

Hvis lovforslagene vedtages - hvilket er sandsynligt, da de nu ikke i større omfang går ud over at tilgode-

jord betragtes en forurening over

høj grad betydning for navnlig

se EU’s krav – træder de i kraft 1. juli

afskæringskriterierne i byzone, som

affaldsselskaber og kloakforsyninger.

2008.

påvirker mere end 10 boliger eller et

Der er nogle særlige danske reg-

areal over 1 hektar, eller en forure-

ler om fordeling af ansvar. Landman-

Skader og miljøskader

ning over afskæringskriterierne i

den, der bruger affaldsstoffer (slam,

I overensstemmelse med direktivet

landzone, som påvirker mere end

kompost osv.), gødning, pesticider

indeholder L. 118 abstrakte definitio-

2,5 ha. Her er overliggeren sat noget

eller biocider, er kun ansvarlig, hvis

ner af begrebet ”miljøskader”, for så

højere, da vi vel ikke ser så mange

han begår fejl. Han skal dog selv

vidt angår vand, natur og jord. Orde-

flere af de meget arealomfattende

bevise, at han ikke har begået fejl.

ne ”betydelig negativ påvirkning”

forureninger.

Hvis landmanden ikke er ansvarlig, falder ansvaret tilbage på produ-

eller ”betydelig risiko” optræder i alle Der er fremsat to lovforslag om mil-

definitionerne. Det er altså ikke

Hvem er ansvarlig?

centen eller importøren, som så er

jøansvar – L. 118 og L. 119 – til gen-

enhver skade, der falder ind under

I de enkelte miljølove bliver der –

ubetinget ansvarlig. Det berører for

nemførelse af EU’s miljøansvarsdi-

den nye lovgivning. I fremtiden skal

ved L. 119 – puttet et helt kapitel

eksempel den kloakforsyning, der

rektiv. Lovforslagene afviger en del

vi skelne mellem ”skader” - hvor der

ind, som definerer, hvem der kan

har leveret slam, og det affaldssel-

fra de lovforslag, som blev fremsat

ikke er den ”betydelige negative

drages til ansvar. Det følgende refe-

skab, der har leveret kompost.

for et år siden, men som ministeren

påvirkning” - og ”miljøskader”, hvor

rerer til de nye kapitler i miljøbeskyt-

ikke kunne komme igennem med.

den er til stede.

telsesloven og jordforureningsloven.

De oprindelige lovforslag var eks-

Lovforslaget indeholder nogle

Den, der driver eller kontrollerer

Hvad koster det?

Det bliver dyrt for en virksomhed,

tremt komplicerede, så Folketinget

tænkte eksempler, som i praksis bli-

en erhvervsmæssig aktivitet, er som

hvis den forvolder ”miljøskade”. Så

ikke kunne følge med. I de nye

ver skillelinjerne. Det har navnlig

udgangspunkt ubetinget ansvarlig for

det skal man gøre meget for at und-

lovforslag er de allerfleste af ministe-

betydning for genanvendelsen, at

den miljøskade, som er forårsaget af

gå. Det bliver dyrere, end man ken-

riets gode idéer – overimplemente-

det betragtes som miljøskade med

aktiviteten. ”Ubetinget ansvarlig”

der til fra hidtidige sager, dels fordi

ringen – pillet ud, så nu er lovforsla-

hensyn til vand at forurene 3.000 m3

betyder, at virksomheden også er

naturen/jorden/vandet skal genop-

gene kun komplicerede, og der er

grundvand over kriterierne i Vejled-

ansvarlig for hændelige uheld. Den

rettes, dels fordi sagen skal behand-

gjort meget ud af at forklare, hvad en

ning 6/1998. Lovforslaget omfatter

kan kun slippe for ansvar ved hær-

les i et kompliceret system, hvor ska-

”miljøskade” er for en størrelse.

også ”overhængende fare for en mil-

værk (hvis der er gennemført pas-

devolder skal betale for sagsbehand-

Lovforslagene har været i høring, og

jøskade”. Hidtidige erfaringer – sam-

sende sikkerhedsforanstaltninger),

lingen.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 71

betingelser. I 2000 besluttede Mil-

Der er nogle ganske komplicerede regler om, hvordan man kom-

jøstyrelsen imidlertid at definere veje

penserer naturen for den natur, som

og pladser med genanvendt slagge

er ødelagt.

som miljøskadelige, således at de skulle kortlægges som forurenede.

Rækkevidden ved jord og grundvand er ikke klar. Måske er det ikke

Det berører bl.a. en række mindre

meget anderledes end de afgravnin-

virksomheder, herunder landmænd,

ger eller afværgepumpninger, man

der tog imod tilbuddet om et billigt

allerede kender. Måske bliver det

og miljømæssigt forsvarligt befæstel-

meget strengere.

sesmateriale.

De skal egentlig være glade, fordi

Det system, der skal afgøre, om en skade er en ”miljøskade”, og hvor-

dette skete før miljøskadeloven. Ide-

dan genopretningen skal ske, ser ud

en i den er, at den miljøskadelige til-

som vist i figuren.

stand skal genoprettes, og det vil sige, at de pågældende belægninger

Figuren er taget fra Miljøministeriets ”Læsevejledning” til de lovforslag,

skal fjernes og deponeres på losse-

der i 2. omgang blev sendt i høring.

plads. Det slipper de for.

Figuren er dog stærkt forenklet, fordi

ejendomme kortlægges som forure-

den ikke medtager ankemuligheder.

nede, hvilket resulterer i et vist værdi-

Konsekvensen er ”kun”, at deres

tab. Det er de pågældende land-

Væsentligst er ankemuligheden på trin 4-6, altså om det passerede er en ”miljøskade” eller kun en ”skade”.

Miljøministeriets læsevejledning til vurdering af om en skade er en miljøskade, jævnfør de nye reglerne om miljøansvar.

mænd nu heller ikke så glade for.

Der verserer i øjeblikket en principsag om, hvorvidt miljømyndigheder-

Den ansvarlige virksomhed vil kæmpe for, at det kun er en ”skade” og

Direktivet giver så medlemsstaterne

pladserne i dag kun anvendes i

ne kan tillade sig at forureningskort-

anke til Miljøklagenævnet. Men

mulighed for at undtage virksomhe-

beskedent omfang. Men her er den

lægge de pågældende ejendomme.

omvendt vil miljøorganisationerne i

derne for ansvar for udviklingsskader.

nye lovgivning anderledes end ved

Men det mener de altså, at de kan.

mange tilfælde kæmpe for, at der er

En medlemsstat kan sagtens undta-

slam.

tale om en ”miljøskade” og ikke kun

ge alle former for udviklingsskader.

en ”skade”.

Det er muligt efter direktivet. Men

le miljøskader som følge af genan-

ale, der hidtil er genanvendt, ikke

det vil Miljøministeriet ikke.

vendte materialer, er bygherren. Pro-

skal på losseplads. Men man må

Miljøklagenævnet får derfor en

Den, der er ansvarlig for eventuel-

Man kan kun håbe, at bygherrerne tager risikoen i stiv arm, så materi-

ducenten af de genanvendte materi-

undre sig over Miljøministeriets poli-

jøbeskyttelsesloven og jordforure-

at genanvendte materialer sjældent

aler kan altså slappe af, bare han har

tik.

ningsloven. Hvis Miljøklagenævnet er

er lige så rene som jomfruelige

deklareret produktet korrekt – og har

meget i tvivl, kan det forelægge

materialer. Man må derfor acceptere,

en aftager til dem.

sagen for EU-Domstolen. Det hand-

at genanvendt materiale indeholder

ler jo i sidste ende om, hvordan man

forurenende stoffer i et omfang, som

hvis der viser sig en udviklingsskade

”miljøskader”, der normalt sker i Dan-

skal forstå direktivets temmelig

man ud fra den videnskabelige eller

på grund af genanvendt materiale.

mark, for det har Miljøministeriet for-

abstrakte definitioner af begrebet

tekniske viden på anvendelsestids-

Det er et ansvar, der rækker 30 år

sømt at indsamle oplysninger om.

”miljøskade”.

punktet anser som forsvarligt.

frem i tiden, da der først sker foræl-

Det betyder, at det de nærmeste år

delse efter dette tidspunkt.

kan blive svært at finde et forsikrings-

central rolle i de nye regler efter mil-

Problemet ved genanvendelse er,

Genanvendelse af slam til land-

Bygherren er altså også ansvarlig,

Forsikring Ingen ved i øjeblikket, hvor mange

Udviklingsskader

brugsformål er et vigtigt eksempel.

Et særligt vanskeligt begreb i den

Denne aktivitet har Miljøministeriet

Bygherren i klemme

den anden side bliver der ikke ind-

nye lovgivning er fænomenet ”udvik-

valgt at fritage for ansvar for udvik-

Ingen kan i dag forudse, hvori en

ført krav om obligatorisk forsikring, før

lingsskader”. De defineres nærmere i

lingsskader. Det skyldes en diskussi-

udviklingsskade vil bestå – det ligger

man har et statistisk overblik over

direktivets art. 8, stk. 4 b, på følgen-

on omkring lovforslagene i

i begrebet. Efter min vurdering er det

problemerne. Om man nogensinde

de måde:

2006/2007, hvor ansvaret for udvik-

mest sandsynligt, at udviklingsskader

vil kunne forsikre ”udviklingsskader”,

selskab, der vil overtage risikoen. På

lingsskader var ved at skræmme klo-

fremkommer ved, at Miljøstyrelsen

tvivler jeg på. Her kan der simpelt-

”En emission eller aktivitet eller

akforsyningerne så meget, at flere af

definerer en hidtidig miljømæssigt til-

hen ikke laves statistik.

enhver form for anvendelse af et

dem ville foretrække slamforbrænd-

fredsstillende tilstand som en miljøs-

produkt i forbindelse med en aktivi-

ing frem for udbringning på land-

kade. Det har man nemlig allerede

tet, som operatøren kan påvise ikke

brugsjord.

et eksempel på:

Genanvendelse af affaldsproduk-

I årene 1983-2000 blev det

der ifølge den videnskabelige og

ter i bygge- og anlægsindustrien står

betragtet som ønskeligt og mil-

tekniske viden på det tidspunkt, hvor

i Danmark for de største mængder

jømæssigt forsvarligt, at slagge blev

emissionen eller aktiviteten fandt

af genanvendt materiale, og succe-

genanvendt til befæstelse af veje og

sted.”

sen har været så markant, at losse-

pladser under nærmere beskrevne

ansås for at ville forårsage miljøska-

72 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

RenoSam har styr på kapaciteten Kommunerne er i fuld gang med at planlægge kapacitet, der kan håndtere fremtidens affaldsmængder. / Af Tonny Juul Jensen, formand for RenoSams forbrændingsgruppe

Affald danmark har fået udarbejdet en rapport, der belyser, hvilken kapacitet til forbrænding af affald, der er til rådighed i Danmark.

Rapporten dokumenterer, at forbrændingskapaciteten i Danmark er på et kritisk niveau. Men der er nu ingen grund til bekymring.

RenoSam er generelt enig i rapportens samlede hovedkonklusion om, at forbrændingskapaciteten i

Oversigt over kapacitet og affaldsmængder for RenoSams anlæg

Danmark generelt er fuldt udnyttet. derer den lokale kapacitetssituation

yderligere kapacitet, således at

ter vil der opstå nyt behov for at

stigende alder på forbrændingsov-

og hvilke konkrete planer, der er for

nuværende og fremtidige for-

etablere yderligere kapacitet.

ne aktualiserer, at der snarest

at udvide kapaciteten.

brændingsbehov kan dækkes.

Stigende mængder såvel som

muligt træffes beslutninger, der sik-

Konklusionen er klar. Kommu-

På kort og mellemlang sigt viser

Kommunerne vurderer løbende, om der er behov for at udbygge

rer, at kapaciteten matcher

nalbestyrelserne løfter deres ansvar

RenoSams rundspørger, at der er

kapaciteten for at kunne løfte deres

nuværende og fremtidige mæng-

i forhold til at etablere tilstrækkelig

fuld styr på kapaciteten. I de kom-

kapacitetsforpligtelse. Denne opga-

der af forbrændingsegnet affald i

kapacitet til at brænde det affald,

mende år vil der blive opført ny

ve har kommunerne hidtil taget på

Danmark. Og kommunerne er i

der opstår i den enkelte kommu-

kapacitet samtidig med, at gammel

sig og løst på fornem vis. Vi kan nu

gang.

ne/selskabsopland.

kapacitet udfases. Den nye kapaci-

se, at kommunerne med rettidig

For at få overblik over situatio-

De fleste af de forbrændingsan-

tet (repræsenteret ved den turkise

omhu er i gang med at løse de

nen har RenoSam spurgt forenin-

læg, der er organiseret i RenoSam,

kurve) vil sikre, at der er tilstrække-

fremtidige kapacitetsudfordringer,

gens medlemmer, hvordan de vur-

har konkrete planer for at etablere

lig kapacitet frem til år 2018. Heref-

som vi står overfor.

Hvem siger, at miljørigtigt altid er grønt?

Grønne biler, grønne regnskaber, grøn skattepolitik, grønne grøntsager. Grønt, grønt, grønt.

Alt det, der er godt for miljøet, er grønt.

Eller er det?

Maskiner fra Doppstadt er for eksempel orange.

Men de er rigtig gode til håndtering af miljø-affald alligevel.

Uanset om du er entreprenør eller anlægsgartner, så har vi en maskin-løsning, der matcher dine behov, krav og forventninger. ,ZEH IRXIR HY WOEP PEZI XV V HHIV XMP ¾MW ¾]XXI OSQTSWX IPPIV måske knuse natursten eller beton.

www.doppstadt.dk Doppstadt Danmark A/S er importør af kvalitetsmaskiner til entreprenørbranchen.

Vi sælger og servicerer maskiner fra Doppstadt, Finlay, Sennebogen, Backhus og Hein, Lehmann.

I dag beskæftiger vi mere end 20 mand og håndterer selv alle funktioner fra import over salg og rådgivning til servicering.

Mange bække små…

Affaldsselskaber og kommuner indsamler og genanvender en masse slags affald, vi som borgere og virksomheder ikke har fokus på i det daglige. Fokus er dog afgørende, hvis vi skal fastholde og udvikle affaldssorteringen og dermed genanvendelsen.

og lignende vi kan genanvende –

/ Af Jacob Hartvig Simonsen og Niels Remtoft, RenoSam

30-40 forskellige slags affald.

for eksempel 75 potentialet af

Kommuner og affaldsselskab

potentialet? Hvad skal man så

prøver hele tiden at få endnu flere til

gøre? Spørgsmålet er nærmere

at sortere deres affald og sortere det i

flere fraktioner. Genanvendeligt affald skal helst ikke ende på forbrændingsanlæggene og i deponierne.

De ”alternative” affaldsfraktioner

Når man snakker genanvendelse i

diskuteret i artiklen ”Grænser for

det daglige, tænker man som bor-

genanvendelse”, som kan findes

RenoDjurs – fælleskommunalt affaldsselskab. Medlemskommuner;

ger typisk på papir, glas, pap, metal

andet steds i bladet.

Norddjurs og Syddjurs. 80.000 indbyggere.

og andre store og homogene

En af mulighederne er at kigge

affaldsfraktioner. De fleste sorterer

efter andre slags affald, som også

papir og glas. Derfor har vi her en

kan genanvendes. Det har affaldssel-

høj genanvendelsesprocent.

skaber og kommuner gjort længe, og

Hvad nu, hvis der er grænser for, hvor meget papir, glas, metal

det er blandt andet derfor, man på

Affaldstype

Kabler

Affaldskilde

Husholdninger og virksomheder

Mængder

38 tons

Behandling

genbrugspladsen kan aflevere op til

Kablerne shreddes til kabelgranulat. Kobberen går til et smelteværk og plasten genanvendes.

KAVO – fælleskommunalt affaldsselskab. Medlemskommuner; Holbæk, Kalundborg, Næstved, Slagelse og Sorø. 306.000 indbyggere.

Affaldstype

Bilruder

Plastkofangere

Dyregødning

Kilde

Autobranchen

Autobranchen

Husholdninger og erhverv med dyrehold

Mængde

63 tons

7 tons

163 tons

Behandling

Genanvendes

Genanvendes

Komposteres

ESØ – fælleskommunalt affaldsselskab. Medlemskommuner; Ringkøbing-Skjern og Varde. 109.000 indbyggere.

Affaldstype

Plasthavemøbler

Kilde

Husholdninger

PE plastdunke

PET plastflasker

CD’ere og DVD’ere Forsøg på en genbrugsplads

Husholdninger og mindre

Husholdninger og rester

erhverv

fra bryggeri

Årlige mængder

292 tons

25 tons

187 tons

200 kg fra 12.000 borgeren

Behandling

Laves til kugler, der

Genanvendes til fx

Genanvendes til fx film,

Metal og PC plastmateriale

jernebaneprodukter,

standseprodukter, nye

genanvendes i metal

till fx frugt og grøntsager

dunke og fibre til textil

bruges til at lave kasser

flasker og fibre til textil industrien og den tekniske industri

Alssund Affald (ASA) – en del af den nye Sønderborg Kommune. 77.000 indbyggere.

Affaldstype

Teknisk plast

Flamingo

Kilde

Elektronikfirmaer

Virksomheder

Årlige mængder

15 tons – stigende

50 m3

Granuleres og bruges til bøjler, blomsterkasser,

Granuleres og bruges som fyld til fx sækkestole

Behandling

plastkasser m.v.

REFA – fælleskommunalt affaldsselskab. Medlemskommuner; Guldborgsund og Lolland. 112.000 indbyggere.

Affaldstype

Gips

Metal

Dæk

Hård PVC

Affaldskilde

Husholdninger

Husholdninger

Husholdninger

Husholdninger

Mængder

571 tons

2.083 tons

107 tons

92 tons

Behandling

Knuses og genbruges

Smeltes og bruges i

Bruges til nye dæk,

Genbruges til nye

til nye gipsplader

nye metaller

måtter o.lign

PVC-plast

er blandt andet kendetegnet ved, at de ikke produceres i særligt store mængder og/eller kommer fra få

Affaldsselskabet Vendsyssel Vest (AVV). Medlemskommuner; Brøn-

kilder. Her er muligheden at ”samle

derslev og Hjørring. 103.000 indbyggere.

til pulje”, og på et tidspunkt har man nok til at få en fraktion afsat til genanvendelse.

Det er typisk vigtigt, at affaldet

Kan sofaen bruges et par år mere?

Den bedste form for affaldsbehandling er direkte genbrug. Der er mange måder at praktisere direkte gen-

ikke er ”snavset” og/eller ikke er

brug på. Hos affaldsselskabet AVV i Vendsyssel har vi i de sidste 25 år valgt, at praktisere direkte genbrug

blandet med andre slags affald. Jo

ved at have vores egen genbrugsbutik.

”renere” affaldet er, og des mere

På vore 20 genbrugspladser vælger borgerne aktivt, om affald/varer må sælges i genbrugsbutikken i

ensartet det er, jo bedre er chan-

Hjørring. Varerne stilles i et særlig rum. Med 3-4.000 daglige besøg på genbrugspladserne, er vi sikker på

cen for, at det kan genanvendes

daglige leverancer til butikken. Og det ved kunderne, for inden butikken åbner kl. 12 står der mellem 20-

med en fornuftig økonomi.

60 kunder i kø uden for døren.

På denne side kan I se en ræk-

I genbrugsbutikken sælger vi alt, der kan bruges igen: tøj, møbler, brugsting, cykler, bøger reservedele til

ke eksempler på, hvor mange for-

hårde hvidevarer og meget andet. Butikken er på ca. 500 m2 og med et lager på ca. 300 m2. Butikken er

skellige slags affald der indsamles

indrettet af et professionelt indretningsfirma og fremstår som en ”rigtig” butik. Der er 3-4 fastansatte med-

og genanvendes. Og listen er langt

arbejdere i butikken og til at gøre tingene klar til salg.

fra udtømmende. Hver fraktion ryk-

Dagligt har butikken mellem 250 og 300 kunder. Omsætningen var i 2007 på godt 3 mio. kr. Indtægten

ker ikke markant ved den samlede

går til lønninger, husleje mm. Overskuddet på 1/2-1 mio. kr årligt går til at sænke borgernes renovationsge-

genanvendelse, men samlet set

byrer.

betyder det alligevel noget.

For at vurdere mængden af affald til direkte genbrug, vejede vi alle solgte varer i nogle dage. Det viser sig,

Samtidigt viser det en idérigdom

at vi årligt sælger mellem 350 og 400 tons varer, hvilket svarer til knap 1 % af det affald, som borgerne

og fokus på genanvendelse, som er

afleverer på genbrugspladserne. En forholdsvis beskeden mængde, men alligevel et meget godt tiltag

vigtig i den fortsatte udvikling på

med masser af glade kunder og en positiv afsmitning på borgernes indstilling til affaldssortering.

affaldsområdet.

76 TEKNIK & MILJØ I NYT

Leverandør til teknisk forvaltning Erhvervsnyt

Trendy boligstil med genbrugsmøbler

Ny funderingsløsning med stålankre

Boligmoden har fokus på retrostil i øjeblikket, og AVVs genbrugsbutik

At vedligeholde parker, gader og stræder er en løbende proces, der

bugner af sjove møbler og ting fra 60’erne og 70’erne.

kræver hårdt arbejde og er tidskrævende. I Københavns Kommune

Hos AVV har vi før inviteret områdets borgere til foredrag om forskel-

er Vej og Park med stor succes begyndt at fundere deres by-inventar

lige emner, der giver en ny vinkel på affald og miljø – bl.a. har vi haft

med stålankre i stedet for beton. Resultatet er pænere parker og

foredrag om re-design af genbrugstøj og istandsættelse af genbrugs-

gader samt solide økonomiske bundlinjer.

møbler. Foredragene har altid været velbesøgt, og også denne gang

Jan Boye fra Københavns Kommune, der står for vedligeholdelse og

måtte vi overtale foredragsholderen, indretningskonsulent Anita Wod-

drift af de grønne anlæg i Brønshøj, Vanløse og Bispebjerg, har kon-

strup Madsen, til at komme en ekstra aften og fortælle om retrostil.

stateret, at de klassiske funderingsløsninger med beton ikke er særligt

Hos AVV havde vi til aftenen indrettet en retro-stue, hvor vi havde

modstandsdygtige overfor daglig brug samt vind og vejr. Det har i en

samlet møbler, porcelæn og pynteting fra perioden – alt sammen

årrække betydet væsentlige økonomiske udgifter for Københavns

fundet i AVVs genbrugsbutik. Efter at have hentet inspiration her,

Kommune i forbindelse med re-etablering og daglig vedligeholdelse.

kunne tilhørerne selv gå på jagt i genbrugsbutikken og gøre kup til

Jan Boye uddyber: ”Når jorden i parkerne bliver våd, så bliver sådan

boligindretningen.

et betonfundament hurtigt skævt, når jorden forskubber sig. Så det er

Af Lene Høg, AVV I/S

sådan et kedeligt arbejde at skulle gå og rette det op”.

En ny funderingsløsning med stålankre har dog betydet, at by-inventar som fx skilte, skraldespande og bænke bliver solidt stående, selvom de udsættes for daglig brug og vejrets luner.

Virksomheden Dansk Stålfundering, der står for levering og udførsel af fundering med stålankre i Danmark, ser ligeledes optimistisk på de mange anvendelsesmetoder. Direktør Niels Pedersen fremlægger perspektiverne således: ”Jeg er sikker på at vi i den nærmeste årrække vil se flere og flere produkter, der vil blive funderet med stålankre – både indenfor det private og det offentlige. Man kan forestille sig, at man både på havneområder, parkeringspladser, parker og veje vil kunne drage nytte af teknologien og dermed på sigt overtage den klassiske betonfundering på en lang række andre områder”. www.danskstaalfundering.dk Retro-stue, som tilhørerne til foredraget kunne hente inspiration fra.

Genbrug på nettet hitter Lauritz.com får kamp til stregen, når deltagerne klikker ind på www.genbrugsauktion.dk. Her sætter AVV håndplukkede varer til salg for højst bydende, og auktionen er blevet en stor succes. Mere end 1000 personer er oprettet som brugere på www.genbrugsauktion.dk. Idéen til genbrugsauktion.dk opstod, fordi AVVs genbrugsbutik gennem mange år har haft en forrygende og stadigt stigende omsætning. Det fik os til at tænke, at markedet for genbrug på nettet også måtte være til stede. Her så vi chancen for at afsætte nogle af de mere specielle ting, der bliver samlet ind på AVVs genbrugspladser og via vores storskralds-ordning. Auktionen giver en bredere kreds af kunder mulighed for at købe varerne, og tingene stiger ofte i pris i forhold til, hvis de var blevet solgt i butikken. Vores primære formål med genbrugsauktionen er dog at skabe interesse for genbrug i det hele taget – og sætte fokus på det fornuftige og miljørigtige i, at det, som nogen har smidt ud, kan have stor værdi for andre.

Af Lene Høg, AVV I/S

Med et trykluftbor eller lignende neddrives stålankret.

TEKNIK & MILJØ I NYT 77

POLITISK FORUM 2008:

Landskabet bevarer ikke sig selv!

KL-konferencen ”Politisk Forum – Teknik og Miljø” samlede 500 deltagere i Bella Centret. Natur og klima var centrale emner på dagsordnen.

lokale indsats. Det nytter f.eks. ikke,

ger aftalen, at det er en forudsæt-

at kommunerne ikke kan stille de

ning for vindmølleplanlægningen,

rigtige energikrav til nybyggeri -

at vi får flere lokale incitamenter,

eller til anlæg af befæstede arealer,

der kan fremme borgernes accept

så afstrømningen til kloakken beg-

af mølleprojekterne. Det handler

rænses,” sagde Bjørn Dahl i sin

f.eks. om muligheden for lokalt

tale.

medejerskab af de nye møller - og

”Det kommer til at koste penge

om en grøn fond, der kan tilgodese

- rigtig mange penge. Det er også

de lokalområder, hvor møllerne

Miljøminister Troels Lund Poulsen

på centralt niveau, at der skal fin-

skal op,” sagde Bjørn Dahl på Poli-

er på vej ud i landet for at gå i tæt

des løsninger på finansieringspro-

tisk forum.

dialog med borgmestre og kommu-

blemet,” sagde Bjørn Dahl. ”Det er en enkel løsning, rege-

ner. Og der er mange temaer på

Også miljøministeren var meget tilfreds med aftalen:

dagsordnen – det fremgik klart af

ringen lægger op til - og et simpelt

miljøministerens indlæg på Politisk

princip for byrdefordelingen. I KL

konstruktivt med til at sikre ram-

”Jeg er glad for, at KL har spillet

finder vi ikke, at regeringen løfter

merne for den ambitiøse energiaf-

Miljøminister Troels Lund Poulsen er klar til dialog med kommunerne, bl.a. om vindmølleplanlægning.

ansvaret med en så simpel tilgang

tale, som et flertal i Folketinget har

til de meget komplekse problem-

indgået. Nu har vi lavet en forplig-

stillinger,” sagde Bjørn Dahl.

tende aftale, der holder sig inden

arealer i det åbne land, så er det

Klimaindsats skal finansieres!

Ny aftale om vindmøller!

kommunerne. Men samtidig sikrer

en udfordring at gøre det på en

Formanden for KLs Teknik og mil-

Aftalen mellem kommunerne og

aftalen også, at staten kan hjælpe

måde, som tilføjer og ikke forringer

jøudvalg, Bjørn Dahl, efterlyste i sin

Regeringen om vindmølleplanlæg-

de kommuner, der har mulighed

landskabets kvaliteter. Det fordrer

tale på Politisk forum klare udmel-

ning var helt dugfrisk, da Politisk

for at gå endnu videre” siger Troels

ambitiøse mål i planlægningen. Og

dinger fra staten om klimaindsat-

Forum blev skudt i gang. Og der

Lund Poulsen.

det kræver, at vi har vilje og mod til

sen: ”Det er et statsligt ansvar at

var stor tilfredshed fra formanden

Der har dog siden offentliggørel-

at stå fast på nogle overordnede

skabe en overordnet ramme om

for KLs Teknik & Miljøudvalg Bjørn

sen af aftalen, rejst sig en skarp kri-

prioriteringer og principper. Vi har et

klimatilpasningen. KL efterlyser, at

Dahl:

tik fra oppositionen og nogle af

vigtigt, fælles ansvar,” sagde Troels

der på statsligt niveau træffes

Lund Poulsen. Så målsætningerne

grundlæggende beslutninger om

miljøministeren, skaber grundlaget

aftalen for at være for uambitiøs og

synes klare, men ambitionerne må

fremtidens transport, byggeri, ener-

for at at tænke vindmøller sammen

rent faktisk ikke sikrer at Danmark

så vurderes på hvordan området

giforsyning mv. Og der skal tilveje-

med vores øvrige planlægning for

får de aftalte vindmøller.

forvaltes.

bringes flere redskaber til den

det åbne land. Samtidig understre-

forum. Et af temaerne er arealplanlægningen: ”Landskabet bevarer ikke sig selv. Og når vi alligevel af hensyn til

for, hvad der er realistisk at nå for

vækst og udvikling inddrager nye

”Den aftale, vi har indgået med

branchens fagfolk, der kritiserer

-mna

78 TEKNIK & MILJØ I NYT

KTC-nyt

COK – ny direktør og ny hjemmeside Bestyrelsen for COK har ansat Jens Hornemann som ny direktør for COK. Han tiltræder 1. maj 2007. Jens Hornemann er uddannet økonom, 45 år og kommer fra en stilling som Managing Partner i

Nye medlemmer

konsulentvirksomheden Capacent A/S, det tidligere KPMG Consul-

Vicedirektør

Bjørn M. Nielsen

Hvidovre Forsyning A/S

ting. Jens Hornemann har de seneste 20 år haft sit fokus på udvik-

Direktør

Lars Thiesson

Hvidovre Forsyning A/S

ling og ledelse af videntunge rådgivningsvirksomheder samt pro-

Natur- og Miljøchef

Christian Madsen Gentofte Kommune

jektledelse i forbindelse med analyser, omstilling og udvikling af den offentlige sektor. Han har desuden stor erfaring som undervi-

Medlemsnyt Administrationschef Eva Kanstrup i Herning Kommunes tekniske

ser, facilitator og foredragsholder. Velkommen til Jens Hornemann

forvaltning er valgt til ny teknisk direktør i Kommunen fra 1. sep.

– vi ser frem til samarbejdet.

08. Fra samme dato overgår Jørgen Marstrand til et konsulentjob i Og så har hjemmesiden www.cok.dk fået nyt design. Målet er at

Kommunen i en overgangsperiode.

Drifts- og anlægschef i Køge kommune er ansat som teknisk direktør i Ringsted Kommune fra den 1. aug. 08. Den hidtidige tekniske direktør Carsten Torrild tiltræder ligeledes den 1. aug. 08 som

det skal være endnu lettere at finde relevante oplysninger og tilbud, hvad enten man er politiker, leder eller medarbejder eller kan genkende sig selv under et bestemt arbejdsområde.

udviklingsdirektør i Kommunen. Carsten Torrild har indtil den 1. maj i år bestridt begge stillinger.

Faggruppenyt Jørgen Marstrand fra Herning Kommune har i det sidste halvandet

Kommunal Vejteknisk Forening årsmøde og generalforsamling

år været formand for KTCs faggruppe for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed, men har ønsket at ophøre. Bestyrelsen har derfor på et møde

Temaet for årsmødet er byudvik-

Pris og tilmelding

i midten af april udpeget Ib Doktor til ny formand for faggruppen.

lingsområdet Trekroner samt Musi-

Deltagelse i årsmødet/generalfor-

Ib Doktor har i lang tid været medlem af faggruppen, og kommer

con, den levende bydel i Roskilde

samlingen er gratis.

fra en stilling som kontorchef i Odense Kommune, men er fra den

kommune

1. maj 08 ansat i Fredericia Kommune som vej- og parkchef.

Mere om KVF og årsmødet på www.kvf.dk

Hvor og hvornår ? Årsmødet/generalforsamlingen afholdes torsdag den 22. maj 2007

Høringer

•

Revision af privatvejsloven

kl. 10.30 på Restaurant Snekken,

•

Opdatering af oversigten over

Vindeboder 16, 4000 Roskilde.

udpegningsgrundlaget for habi-

Faggrupperne har i perioden 1. til

tatområder

30. april 08 afgivet svar i følgende høringssager:

•

Partikelfiltre og Miljøzoner

•

•

Ny bestyrelse til Danmarks Vej-

Bekendtgørelse om krydsover-

•

Udkast til IPPC rapport om

Bekendtgørelse om ejers oplys-

Møgelvang direktør i nyt forsyningsselskab

ningspligt til BBR

Ballerups tidligere tekniske direktør og KTC-medlem Klaus Ole

og Bromuseum

ensstemmelse •

emissioner fra industrien •

Lov om kommunal fjernkøling

Ressourceanvendelse ifm. kom-

Møgelvang skal stå i spidsen for Ballerup Kommunes nye forsy-

•

Lovforslag til ændring af elforsy-

munale indberetninger ved-

ningsselskab. Selskabet dækker vand, kloak og renovation. Møgel-

ningsloven

rørende naturpleje- og tilsyn

vang, der har været direktør i Ballerup i 21 år, har fået 5 års orlov

Standardisering af kommune-

fra kommunen gældende fra 1. april 2008 for at bygge det nye

plantemaer - Planloven § 11a

selskab op. Det nye selskab får en medarbejderstab på 60.

•

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

•

•

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 79

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenørog forsyningsvirksomhed.

Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre.

Tlf. 36 72 30 11. E-mail: info@geokon.dk IT-løsninger til miljø, vand, affald, natur, byggesager, administration og kvalitetsstyring.

Find oplysninger om hele programmet på www.geokon.dk Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77.

E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø.

Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.

E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup.

Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.

E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.

E-mail: stena@stenamiljo.dk www.stenamiljo.dk Vi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE AGRAF byplanlæggere.

Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,6230 Rødekro.

Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov.

Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

EJENDOMSMÆGLERE KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

ENERGIBESPARELSER BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.

Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.

E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00.

Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67.

FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.

FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.

Læs mere: www.jo-informatik.dk

BETON OG STENVARER

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

AFFALDSINDSAMLING

Leverandør til teknisk forvaltning

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger.

Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinger Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR Inventarrum A/S), Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.

Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.

E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund.

80 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@veksoe.com • www.veksoe.com <http://www.veksoe.com/> Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser, belysning.

Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm.

Tlf. 97 37 30 33 E-mail: nn@westline.dk • www.westline dk Udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart.

Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.

E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø.

Tlf. 98 14 32 00.

Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).

Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.

Novem Park 51, 7500 Holstebro.

Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.

MapInfo distributør og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66.

Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.

Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows.

Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby.

Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense.

Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01.

E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge.

Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER, -VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge.

Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Tage Kansager, Landskabsarkitektur & Driftsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted.

Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.

E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. af legepladser.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.

E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

C. G. Jensen A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup.

Tlf. 44 77 99 99 og Rokvej 8, 8520 Lystrup.

Tlf. 87 43 17 08.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på www.cgjensen.dk

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 81

IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

Leverandør til teknisk forvaltning FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning.

Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

NATUR- OG MILJØ Kim Neider Skov- og vandløbsservice Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69.

Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

NATUR- OG VANDMILJØ

LUGTMÅLINGER

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.dk E-mail: info_gdk@grundfos.com

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk

LUFTFOTO KOMMUNIKATION OG DESIGN

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

NEDSIVNING Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev.

Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39.

Fax 43 62 08 07.

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.d

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

82 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNING Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00.

Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.

Tlf. 39 75 70 00.

Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.

Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre.

Se www.ramboll.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier.

Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00.

E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.

Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur,geometri samt videooptagelser.

VEJMAN/VEJOPS. Vianova System Denmark AS, Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.

E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

Vesterkopi as Web: www.vesterkopi.dk Telefon: 44 53 58 33 Scanning og digitalisering af alle typer arkiver i høj kvalitet. Etablering af fremtidssikret digitalt arkiv.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SLAMBEHANDLING Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: saa@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbæk A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

SPILDEVANDSRENSNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassi-ner. R E Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.

E-mail: km@kemira-miljoe.dk www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.

Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com www.uponor.dk

PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere

SCANNING

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.

Få tilbud.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 83

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29.

E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S, Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.

Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.

Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.

DS 455.

UDSTYR TIL HAVE/PARK OG VEJANLÆG Præstbro Maskiner A/S, Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dk Traktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper, græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.

VANDFORSYNING DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg.

Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afd.

Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

TOILETBYGNINGER DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

Leverandør til teknisk forvaltning VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE HedeDanmark A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hededanmark.dk

VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. info@scanvaegt.dk • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer og andet vejeudstyr.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..

Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt.

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen.

Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.

E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro.

Tlf. 96 13 30 00. kyndestoft@vip.cybercity.dk www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

Adresseændring og lignende tlf. 8921 2113

UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg · Tlf. 89 21 21 13 · Telefax 89 21 21 14 · E-mail: ktc@ktc.dk