Teknik & Miljø - marts 2008

MARTS 2008 • NR.3

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STADS O G HAVNE INGE NIØRE N

Slam - en trossag!

Skal slam på landbrugsjord?

Vand i byen!

Bag Lollands diger KTC-studietur til Schweiz og Sydtyskland

Offentligt privat partnerskab erfaringer

Kloakrenovering og juridisk ansvar

Systemisk ledelse – erfaringer fra Allerød

Dit vand – dit valg!

Grontmij | Carl Bro var en af initiativtagerne til Vand Camp 07, hvor Vandets Grundlov blev til. Vi ser vand som et fælles ansvar – en værdi, der både skal bruges og beskyttes.

Læs mere på www.vandcamp.dk og www.grontmij-carlbro.dk

Vandets Grundlov, §2: ’Alle har ret til nære rekreative vand- og naturområder.’

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Slam - en trossag!

Slam på landbrugsjord – med medicinrester og kemikalier – det er simpelthen for ulækkert! Sådan reagere de fleste vist – og sådan var reaktionen også, da DRs søndagsmagasin satte slam på dagsordnen i slutningen af januar. Men hvad er god genanvendelsesfilosofi og hvad er miljøsvineri. Spørgsmålet skiller for alvor vandene mellem politikere og eksperter. Vi tager pulsen på de forskellige synspunkter på temaet – med afsæt i DAKOFAs slamkonference og en række indlæg fra aktørerne på slamområdet.

Læs fra side 16

Vand i byen – sover vi i timen?

Danmark har som et af verdens rigeste og mest miljøsikre samfund gode muligheder for at udvikle og demonstrere metoder til bæredygtig håndtering af ferskvandsressourcen. Spørgsmålet er imidlertid om vi sover i timen ved ikke at stille tilstrækkeligt skrappe krav til egne løsninger, og dermed overhales indenom på det globale marked. Vand i byen handler om forsyning, afdræning og fornøjelse .

Læs fra side 34

Grundvandstigninger og kloakrenovering Gamle kloakledninger har ofte pga. utætheder en utilsigtet drænende effekt, som indebærer, at kloakrenoveringer medfører stigninger i grundvandsstanden. Læs om hvorvidt kommunen kan ifalde ansvar for skader, der opstår pga. grundvandsstigninger i forbindelse med kloakrenoveringer.

Grundvandsstigninger kan medføre skader på haver og kældre, og hvis stigningen opstår efter kommunens renovering af kloakledninger, vil den skadelidte ofte bebrejde kommunen.

Læs side 52

KTC – Studietur – Sydtyskland og Schweiz – efteråret 2008 Danmark er ved at få fart i bestræbelserne på at bygge byer og bygninger på et bæredygtigt grundlag. Sådan har det været i årtier i vore sydlige nabolande. I Tyskland, Østrig og Schweiz er der siden begyndelsen af 1990’erne blevet arbejdet innovativt og fremtidsrettet med energi- og ressourcebesparende byggeri og planlægning. Årets KTC-studietur går derfor til Sydtyskland og Schweiz, hvor vi skal se inspirerende eksempler på dette byggeri.

Se program på side 50 – 51…og sæt kryds i kalenderen

Albertslund-strategien - en tværfaglig kommuneplan Rammerne er vide, når kommunen skal i gang med strategiarbejdet. Det viser mangfoldigheden i de strategier, der kommer i denne periode. Kommuneplanstrategien kan holde sig bredt eller snævert til den fysiske planlægning – og agendastrategien kan være indarbejdet på den ene eller den anden måde.

I Albertslund var spørgsmålet om man skulle udarbejde en eller to lovpligtige strategier.

For en kommune som Albertslund, hvor det miljømæssige er så højt prioriteret har det været oplagt med en samlet strategi.

Læs fra side 56

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leder MARTS 2008 • NR.3

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØ STADS OG H AV NE I NGE NI ØRE N

Slam - en trossag!

Skal slam på landbrugsjord?

Vand i byen!

Bag Lollands diger KTC-studietur til Schweiz og Tyskland

Offentligt privat partnerskab erfaringer

Kloakrenovering og juridisk ansvar

Systemisk ledelse – erfaringer fra Allerød

Forsidefoto: Colourbox.

UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc.

Michael Nørgaard Andersen (ansv.)

Boserupvej 121, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07 E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.

Tlf. 54 95 08 22 Telefax 54 95 08 21 E-mail: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf. 89 21 21 13.

Telefax 89 21 21 14.

E-mail: ktc@ktc.dk

Fra sammenlægning til udvikling! / Af direktør Kjeld Bussborg Johansen, Svendborg Kommune Medlem af KTCs bestyrelse

Der er behov for overvejelser om, hvordan vi kan sikre de kommunale kunder ydelser af høj kvalitet med mindst mulig ressourceforbrug, således at vi kan være med til at skabe et råderum til den politiske prioritering.

Forestil jer, at I står og skuer ud over et storslåede

Skal vi kunne levere denne vare, vil der i de kommen-

landskab, tilsyneladende er der ikke så mange detaljer

de år ligge en meget stor opgave i at få skabt ”Den

at få øje på, men I ved, de er der. Det er kun et

attraktive arbejdsplads”. Blot det at få de nye generati-

spørgsmål om vedholdende iagttagelse.

oner til at tiltrækkes af at arbejde inden for den offent-

Ligheden i forhold til de udfordringer vi står over for at

lige sektor vil i sig selv være en meget stor udfordring.

Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41.

Telefax 54 76 00 55.

E-mail: info@grafikom.dk

skulle løse i de kommende år er påfaldende.

Herudover må vi også erkende, at det at få skabt inter-

Hjemmeside: http://www.teknikogmiljo.dk

esse for den tekniske sektor er en yderligere udforVi har igennem de sidste par år alle arbejdet meget

dring - men opgaven er ikke uløselig. Skal vi være

intenst med at fusionere organisationer inden for den

klædt på til at kunne håndtere denne meget store

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

kommunale sektor. Vi har som ønsket taget de hen-

udfordring, kræver det handling allerede nu, idet vi

syn, der skulle tages, og vore organisationer, afspejler

inden for de kommende år står over for et større

Abonnementspris: Kr. 590,00 + moms om året for 11 numre

på mange måder de mange hensyn, der er taget i

generationsskifte på vore arbejdspladser.

Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl.

I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN 1902-2654

denne proces.

Foran ligger overvejelser om nye samarbejdsformer Vi har i forbindelse med fusionsprocessen skullet sam-

såvel med interne som eksterne samarbejdsparter. Vi

menføre medarbejdere fra vidt forskellige kulturer.

må overveje om de organisationsformer, vi har etable-

Dette, sammenholdt med en meget høj fokus på den

ret er de rigtige. Vi skal dels skabe den effektive og

sikre drift, har betinget vores dagsorden.

kunderettede betjening, dels skabe en spændende arbejdsplads, således at de kommende generationer

Bevidst om, at sammenlægningsprocessen langt fra

på arbejdsmarkedet vil vælge vore arbejdspladser i

alle steder er tilendebragt, er der dog allerede nu

konkurrence med de mange andre spændende tilbud,

behov for, at vi i tide får taget udfordringen op og får

der er på markedet.

lagt grunden til det næste skridt i den strukturelle udvikling - at vi bevæger os fra sammenlægnings- til

Der vil være behov for, at udfordringen tages op alle-

udviklingsfasen.

rede nu!

VI STOLER PÅ HINANDEN Vi er en lille del af et stort team, som hver dag forsøger at få skabt noget kvalitetsbyggeri. Vi har omtanke for hinanden her på byggepladsen og stoler på, at alle gør deres bedste hver gang - det giver et godt arbejdsmiljø og det bedste resultat.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold 46 I Forskning viser vejen for fremtidens spildevandssystem Et nyt forskningsprojekt vil de næste fem år udforske og udvikle mulighederne for optimering af afløbs- og spildevandssystemet

24

50 I Bærerdygtig byudvikling i Sydtyskland og Schweiz KTCs studietur går til Sydtyskland og Schweiz i efteråret 2008. Temaet er bærerdygtig byudvikling.

Slam 16 I Slam – en trossag!

Slam på landbrugsjord? Spørgsmålet deler politikere, interessenter og eksperter.

52 I Ansvar for grundvandsstigninger ved kloakrenovering Kloakrenoveringer kan medføre stigninger i grundvandsstanden – hvordan er ansvarsforholdene hvis der opstår skader.

20 I Slam – mange interesser på spil!

Forbrænding, udspredning på landbrugsjord – mellem sikring af grundvand og genanvendelse.

54 I Erfaringer fra et offentlig-privat driftspartnerskab OPS - 2 år er gået, siden Allerød Kommune og Veolia Vand indgik et nytænkende driftspartnerskab om kommunens renseanlæg, pumpestationer m.m.

22 I Intet nyt fra slamfronten BGORJs formand skriver om hvorfor slam ifølge foreningen skal på landbrugsjord.

24 I Spildevandsslam – skal vi bare brænde det?

Spildevandsslam bliver fremstillet som et alvorligt problem – men det er der ikke fundet videnskabeligt belæg for.

Diverse 56 I Albertslund-strategien - tværfaglig kommuneplan- og agenda-strategi Albertslund har valgt at udarbejde en samlet strategi for kommunens udvikling, som rummer målsætninger for alle forvaltningsområder.

26 I Arsen i okkerslam – nogle steder et alvorligt problem Grundvandets naturlige indhold af arsen kan udgøre en risiko for både vandmiljø og arbejdsmiljø.

60 I Systemisk ledelse – fremtidens ledelsesværktøj Systemisk ledelse er forbundet med topledelse, men har berettigelse i hele organisationen – erfaringer fra Park og Vej i Allerød kommune.

Vandmiljø 30 I God økologisk tilstand – bag Lollands diger

62 I Differentieret virksomhedsbidrag i Svendborg Kommune

Lolland Kommune tænker kreativt for at få et bedre vandmiljø samtidigt med sikring mod oversvømmelser.

34 I Vand i byen – Danmark som showcase

Svendborg Kommune opkræver et virksomhedsbidrag til finansiering af affaldsopgaverne.

64 I Festival sætter fokus på klimaet

Byer, der i dag efterspørger rent drikkevand og sanitet, vil i morgen efterspørge grønne områder med badesøer.

38 I Spildevandsteknik med plads til både storke og klimaforandringer

Frem mod klimatopmødet i København 2009 sætter Roskilde Festival fokus på klimaet.

66 I Danmark skal tilbage i førertrøjen Foreningen Dansk Miljøteknologi skruer op for ambitionerne og målet er bl.a. at synliggøre markedspotentialer og udviklingsmuligheder for…..dansk miljøteknologi.

I Albertslund Kommune ledes regnvandet ud i et nyt vådområde - det giver nye oplevelser til byens borgere.

40 I 1.000 års regn bortskyllede banedæmning ved Gråsten Banedanmark har oplevet flere skader på banedæmninger som følge af ekstrem regn - på trods af at dimensioneringskriterierne har været overholdt.

44 I Ekstreme regnhændelser Klimaforandringer og ekstreme regnhændelser får også betydning for recipienterne,

Nyt 66 I Erhvervsnyt 70 I KTC Nyt

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 7

&ORVALTNING DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF BROER TUNNELER OG HAVNE

%N VELFUNGERENDE INFRASTRUKTUR ER EN VIGTIG FAKTOR I DET DANSKE SAMFUND $RIFT OG VEDLIGEHOLD ER DERFOR VITAL FOR BYGV RKERNES FORTSATTE FUNKTION %N EFFEKTIV OG LANGSIGTET PLANL GNING AF DRIFT OG VEDLIGEHOLD GIVER L SNINGER DER PÍ ÏN GANG ER BÍDE TEKNISK OG KONOMISK OPTIMALE $RIFT OG VEDLIGEHOLD AF BROER TUNNELER OG HAVNE ER BLANDT #/7)S KERNEOMRÍDER 6ORES YDELSER SP NDER FRA RÍDGIVNING OM AFGR NSEDE DETAILPROBLEMER TIL FULDST NDIG PLANL GNING

PROJEKTERING OG IMPLEMENTERING AF PROJEKTERNE

ÀÊ v À >Ì Ê Ì> Ì\ > L À}Ê }Ê À ÕÃ]Ê V >i Ê À© iÊ `iÀÃÃ Ê }>JV Ü °` ]ÊÌ v°ÊnÇÊÎ ÊÈÇÊÓ£ 6i i]Ê ÃL iÀ}Ê }Ê"`i ÃiÊ *iÀÊ Õ} Ã> }Ê À i Õ `Ê «L JV Ü °` ]ÊÌ v°ÊÇ Ê£nÊ£ÇÊΣ }Ã°Ê Þ }LÞÊ }Ê, }ÃÌi`]Ê i ÃÊ-> `>}iÀÊ i Ãi Ê iÃJV Ü °` ]ÊÌ v°Ê{xÊ ÇÊÓÈÊ£n

6IL DU VIDE MERE SÍ KONTAKT OS PÍ DIT LOKALE #/7) KONTOR

#/7) ER EN F RENDE NORDEUROP ISK RÍDGIVNINGSVIRKSOMHED 6I ARBEJDER MED INGENI RTEKNIK MILJ OG SAMFUNDS KONOMI OVER HELE VERDEN UNDER HENSYN TIL MILJ OG SAMFUND #/7) ER F RENDE PÍ SIT FELT FORDI VORES MEDARBEJDERE HVER IS R ER DET PÍ DERES

WWW COWI DK

8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Albertslund først som miljøcertificeret Som den første kommune i landet er Albertslund blevet 100 procent miljøcertificeret, efter den har opnået Miljøstyrelsens EMAS-certifikat.

Dermed fortsætter Albertslund kursen som den førende kommune på miljøområdet, da den københavnske forstadskommune sidste år løb med Nordisk Råds Natur- og Miljøpris.

Borgmester Finn Aaberg (S), der officielt modtog certificeringen 21. februar, er stolt over Albertslunds markante miljøprofil.

- Miljø er dybt forankret hos både borgere og medarbejdere. Mil-

Bydesign mod klimaforandringer

jøcertificeringen er et godt billede på, at det er muligt at gøre en mil-

Flere træer i byerne er den nemme vej til at løse klimaforandringer.

jøindsats lokalt, der rækker globalt. Udfordringen de kommende år bliver

Et netop afsluttet forskningsprojekt viser, at flere grønne områder i

at fastholde motivationen, siger han.

byerne kan mindske temperaturstigningerne i overraskende grad.

- Vores beregninger viser, at man ved at øge andelen af grønt i boligområderne kan være med til at forhindre, at byen opvarmes, fordi grønne områder og især træer har en imponerende evne til at

Miljøstyrelsen har godkendt Albertslund efter EU’s ordning for officielt anerkendt miljøledelse, EMAS. Det betyder, at alle afdelinger i kommunen har mål og handlingsplaner på miljøområdet, som de skal leve op til.

EMAS var oprindeligt ment som en ordning for virksomheder, men i

sænke temperaturen. 10 procent mere grønt kan sænke temperatu-

2001 blev den åben for alle. Det har dog ikke været helt nemt at få

ren med 1,2 grader i parcelhuskvarterer og 3,7 grader i byens cen-

EMAS-systemet til at passe ind i en humanistisk virkelighed som en

trum. Det svarer nogenlunde til den temperaturstigning, man forven-

kommune.

ter frem til år 2080, siger Stephan Pauleit, professor i landskabsplan-

- Udfordringen for os har været at oversætte et teknisk rationelt kon-

lægning ved Københavns Universitet og tilknyttet forskningsprojektet

cept til eksempelvis en pædagogisk virksomhed, der har fokus på børns

i Manchester, England.

læring, socialisering og dannelse. Med andre ord handler det om men-

Kilde: Københavns Universitet

nesker og ikke en produktionsvirksomheds produkt som eksempelvis fremstillingen af dåsetomater, siger Anita Monnerup Pedersen, der er pædagogisk konsulent i Albertslund Kommune.

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma GrontmijICarl Bro A/S NCC Contruction Danmark COWI A/S Orbicon A/S RGS 90 A/S KWH Pipe A/S Max Sibbern A/S EnviDan A/S Alectia A/S HedeDanmark A/S Tankegang A/S Krüger A/S Rambøll A/S Dakofa Kemira A/S Per Aarsleff A/S Uponor A/S KL Byggecentrum Cobalch Niras A/S Munck Forsyningsledninger Dansk Byggeri Odense Vandselskab Dansk Autoværn A/S COK Ferskvandscentret DTU - Institut for ledelse

Kilde: Albertslund Kommune side 2 5 7 9 11 12 13 18 19 21 23 29 33 36 37 43 45 49 51 53 59 61 62 63 67 70 70 76

Startkapital til nationalparker De fire nye danske nationalpark-projekter, Mols Bjerge, Skjern Å, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland, er sikret en startkapital på 14 millioner kroner, skriver Landbrugsavisen. Det er resultatet af en politisk aftale mellem Regeringen, Dansk Folkeparti, Ny Alliance og De Radikale.

Aftalen udmønter i alt 40 millioner kroner til at forbedre natur og friluftsliv. Ud over pengene til nationalparkerne er yderligere 14 millioner kroner afsat til at etablere flere gang- og cykelstier, hundeskove og andet, der kan forbedre friluftslivet. Fem millioner skal gå til en forbedret indsats for vand og natur, mens to millioner skal bruges til en indsats mod invasive arter, såsom dræbersnegle, bjørneklo og amerikansk mink.

- Med finansloven får danskerne mere og bedre natur og ikke mindst flere muligheder for at benytte den. Når vi fremmer friluftslivet med f.eks. flere gang- og cykelstier, gavner det både miljøbevidstheden og sundheden, siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V) om aftalen.

I aftalen er der også afsat en reserve på fem millioner kroner til eventuel oprettelse af en ny jordfordelingsfond. Den skal sikre, at landmænd, der må afstå jord til større vand- og naturprojekter, kan blive tilbudt anden jord til erstatning.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9

Gentofte og Gladsaxe først med fælles vandselskab Som det er i dag, køber Gladsaxe cirka to

Gentofte og Gladsaxe kommuner går som de

opnå samme gunstige fordele som Gentofte

første sammen om et fælles kommunalt ejet

tredjedele af det samlede vandforbrug af

og Gladsaxe. Og selvom selskabet er fælles,

aktieselskab for vand og spildevand. Det nye

Københavns Energi og en tredjedel producerer

kan den enkelte kommune fortsat bestemme

selskab skal fra 1. januar 2009 sikre i alt

kommunen selv. I det fælles vandselskab køber

over takster, tempo for renovering af ledninger

200.000 borgere rent drikkevand, samtidig

Gladsaxe vandet billigere af Gentofte Kommu-

og hvilket serviceniveau, kommunens borgere

med at kommunerne opnår stordriftsfordele.

ne, som er selvforsynende.

skal have.

Til gengæld får Gentofte en større indtægt

Vandselskabet placeres i Gentofte Kommu-

Baggrunden for etableringen af selskabet er

ne, og skal huse 100 ansatte fra de to kommu-

ved det ekstra salg af vand. Selskabet er kon-

en ny vandsektorlov, som kræver at vand- og

ner. På den måde samles den faglige viden og

strueret, så andre kommuner også har mulig-

spildevandsforsyningen varetages af selskaber,

erfaring på et sted, og behovet for at købe kon-

hed for at blive en del af selskabet og dermed

som er adskilt fra kommunerne.

sulentbistand udefra bliver langt mindre.

- Det her er en helt unik mulighed for at samle de faglige kompetencer på vand- og spildevandsområdet, som hver kommune råder over. Sammen kommer vi til at stå meget stærkere og kan i langt højere grad imødekomme de krav til eksempelvis klimatilpasning, som vil komme i fremtiden, siger borgmester i Gentofte Kommune Hans Toft (K).

”Der bliver gratis is til alle !”

Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på

De fleste kommuner er i gang med at tilpasse sig det nye klima.

Tal med en samarbejdspartner der ser sammenhængen mellem forsyning, natur, vandressourcer og fysisk planlægning.

Derved kan I opnå: • Færre gener ved oversvømmelser • Bedre vandmiljø • Brug af regnvand som element i byen • Det bedste udbytte af investeringer www.orbicon.dk

10 TEKNIK & MILJĂ˜ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

TvĂŚrsektorielt samarbejde efterlyses

Grøn lunge og kÌmpe bymur delte pris

Skal vi have bÌredygtige byomrüder, skal der tages fat ved roden: To forslag mütte dele førstepladsen og prÌmien pü 550.000 kroner,

Kommunerne skal tĂŚnke tvĂŚrsektorielt og lave integreret planlĂŚg-

da Herning Kommune afgjorde deres store arkitektkonkurrence om at

ning. SĂĽdan lyder budskabet fra Det Ă˜kologiske RĂĽd, der mener, at

gøre Herning Bymidte flot og levende med en stÌrk identitet.

der bliver gjort for lidt for at skabe bÌredygtige byer og reducere klimaforandringerne, selvom vi kender büde problemerne og løsninger-

Det ene vinderprojekt vil forvandle Hernings bymidte til �Hedens

ne.

Grønne Lunge�. Projektet fra Metopos aps gür ud pü at skabe en for-

- Kommunerne skal i langt højere grad til at tÌnke og arbejde pü

tĂŚttet bymidte, hvor trĂŚer, grĂŚs og et vĂŚld af planter overalt skal vĂŚre med til at forbedre klimaet, rense luften og skabe trivsel og

tvĂŚrs af sektorer. Byplanafdelingen og forvaltningerne for anlĂŚg og

oplevelsesmuligheder for mennesker. Hensigten er at skabe en grøn

drift skal samarbejde. Med helhedsorienteret planlĂŚgning, integreret

by, der samtidig kan vĂŚre et internationalt pejlemĂŚrke for, hvordan

design og totaløkonomi som udgangspunkt skabes klima- og mil-

man kan byomdanne tÌt, levende og miljørigtigt.

jøoptimerede byer og bygninger. Der skal bruges lidt flere penge i

Det andet vinderprojekt fra Schønherr Landskab KS foreslür, at

anlĂŚgsfasen, men til gengĂŚld sparer man pĂĽ driftsudgifterne og CO2-

hele bykernen omkranses af en svÌvende, beboelig bymur pü søjler.

udledningen, forklarer Rie Ă˜hlenschlĂŚger, der er arkitekt og medlem

Projektet kaldes �Medinaen� efter det traditionelle mellemøstlige han-

af Det Ă˜kologiske RĂĽds bestyrelse.

delscentrum og vil stü som en gigantisk markering af Hernings centrum, som vil kunne ses fra rummet. Den gennemgribende fornyelse af Herning Bymidte ventes realiseret med en tidshorisont pü 10-12 ür. Herning Byrüd har allerede disponeret en pulje til de første projek-

Smü fejl fører til trafikulykker

ter, som ventes igangsat allerede i løbet af 2008.

Hensynsløse fartdjÌvle og spritbilister er ikke alene om at skabe ulykker i trafikken. Det kan ogsü vÌre �helt almindelige trafikanter� i alle aldre, der laver banale fejl. Südan lyder konklusionen i Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers (HVU) femte temarapport: Krydsulykker mellem cykler og biler.

Et gennemgüende trÌk ved ulykkerne er, at de ofte er et resultat af uheldige trafikvaner, som i situationen nÌppe har kunnet opfattes som risikabel eller hensynsløs adfÌrd. I en typisk ulykke har den ene trafikant sjusket med orienteringen i en situation med vigepligt, mens den anden trafikant for sent har opdaget, at modparten ikke ville holde tilbage.

V&S Prisdata 2008

- Med den nye HVU-rapport kan vi se, at det ikke altid er nabo-

Vi sĂŚtter pris pĂĽ byggeprojekter

ens fartgale søn eller spritbilisten, der er skyld i ulykkerne. Det er i høj grad ogsü �helt almindelige trafikanter� som du og jeg.

V&S Prisdata er et uundvÌrligt vÌrktøj til kalkulation, hvad enten det drejer sig om overslagsberegning, tilbudsgivning eller budgetlÌgning. I V&S Prisdata har du alle relevante priser samlet Êt sted, og der er priser pü büde anlÌg, nybyggeri, renovering og drift.

have fatale følger. Derfor er vi nødt til at kigge pü os selv og blive bedre til de helt grundlÌggende fÌrdselsregler om at orientere sig korrekt og vÌre tydelige omkring vores hensigter, nür vi BYGGECENTRUM DS800 5

V&S Prisdata fĂĽs i digital version og i bogform. LĂŚs mere og bestil pĂĽ vs.byggecentrum.dk. Du kan ogsĂĽ kontakte os pĂĽ 70 12 06 00.

Selv smĂĽ uopmĂŚrksomheder fra bĂĽde bilister og cyklister kan

fĂŚrdes i trafikken, siger transportminister Carina Christensen (K) om rapporten.

Ogsü vejmyndighederne (Vejdirektoratet og kommunerne) vil ifølge HVU kunne bidrage til at forbedre cyklisternes sikkerhed i kryds. Det kan ske ved at sikre, at krydsudformningen altid er mindst muligt kompliceret, sü trafikanterne ikke kommer i tvivl

om, i hvilken retning man skal orientere sig.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11

Grønt fyrtårn for København Bygningers drift står for 40 procent af energiforbruget i Europa, så energiforbrugt i vores bygninger skal ned, hvis vi skal løse klimaudfordringen. Det er også det signal, Regeringen har givet med den nye energiaftale, der strammer kravene til energiforbrug i nybyggeri med mindst 75 procent frem mod 2020.

Derfor vil Københavns Universitet vise vejen frem og bygge et nyt vartegn for bæredygtigt byggeri København. Byggeriet skal vise, at det er muligt at balancere behovet for energieffektivt byggeri med arkitektonisk kvalitet, et sundt indeklima og et godt dagslys. ’Green Light House’ kaldes byggeriet, der skal indeholde faciliteter for dekan, professorer og studerende på universitetets naturvidenskabelige uddannelser. Det ventes at stå klar i 2009 og er også tænkt som udstillingsvindue ved klimatopmødet i København 2009.

Klimakonferencens logo er fundet FN’s store klimakonference i København 2009 har fundet sit ansigt over for omverdenen, efter Udenrigsministeriet og Dansk Design Centers konkurrence om klimatopmødets visuelle identitet er blevet afgjort. Det vindende logo kommer fra tegnestuen NR 2154, der oven i æren har vundet en præmie på 100.000 kroner - Det vindende forslag er markant og på én gang et både enkelt og komplekst symbol. Enkelt fordi symbolet er en stiliseret klode.

Komplekst fordi der i det visuelle udtryk kan findes mange tolkningslag, lyder vurderingen fra den enige jury med Udenrigsminister Per Stig Møller i spidsen.

Vinderlogoet vil nu blive bearbejdet, så det kan bruges i alle tænkelige sammenhænge før, under og efter klimakonferencen.

12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Blandet modtagelse af energiaftalen Den brede energiaftale, som Regeringen indgik 21. februar, får en over-

Landbrugsraadet er meget positiv over for aftalen og især, at aftalen

vejende positiv modtagelse, men der er også kritik af flere dele af afta-

lægger vægt på bioenergi, men det trækker ned, at konkurrenceevnen

len.

bliver svækket af CO2-afgifterne.

Aftalen indebærer flere energibesparelser og mere vedvarende energi i

- Landbrugsraadet opfordrer til, at regeringen får rettet op på de betyde-

form af blandt andet to nye havvindmølleparker, der skal forsyne

lige konkurrenceforringelser, som CO2-afgifterne påfører erhvervslivet,

400.000 husstande med strøm. Det er tiltag, som man hilser velkom-

siger Jens Astrup Madsen, energichef i Landbrugsraadet i en presse-

men i Kommuners Landsforening, men formanden for Teknik- og Mil-

meddelelse.

jøudvalget, Bjørn Dahl, savner dog en diskussion af, hvordan energiforsyningen i Danmark skal udvikle sig. Han er bekymret for, om kommu-

Mere kritisk er Det Økologiske Råd, der dog er positiv over for de hæve-

nerne – der har et ansvar som varmeplanlægger - har tilstrækkelige red-

de afregningspriser for vindkraft og biogas samt de nye havvindmølle-

skaber til at understøtte brugen af mere vedvarende energi.

parker. Men Det Økologiske Råd kritiserer aftalen for ikke at være ambi-

- Hvordan skal samspillet mellem affald og de fossile brændsler i vores

tiøs nok til at sikre den nødvendige udbygning med vindenergi og en til-

energiforsyning være, og hvordan sikrer vi, at en bred vifte af vedvaren-

strækkelig indsats for energibesparelser. Rådet kritiserer også, at aftalen

de energikilder anvendes? Det er et spørgsmål om klimaet, men det er

ikke for alvor tager hul på, hvordan trafikkens CO2-udledning kan beg-

også et spørgsmål om den danske forsyningssikkerhed, siger Bjørn Dahl

rænses.

til KL’s hjemmeside.

6WRUH P¦QJGHU UHJQ NU¦YHU VWRUH U¸U De mange oversvømmede veje og kældre m.v. i forbindelse med de kraftige regnskyl har med al tydelighed vist, at kloak- og afløbssystemerne flere steder ikke er dimensioneret til de nærmest tropiske regnskyl, som alle spår vi får flere af.

Vi kan ikke stoppe regnen, men vi kan sikre, at vandet ledes hurtigt væk. Som de eneste i landet kan KWH Pipe levere afløbsrør, brønde og tanke i op til ø3500 mm.

ZZZ NZKSLSH GN

.:+ 3LSH 'DQPDUN $6 Salg, service og administration Nordgårde 1 DK-4520 Svinninge Tlf.: (+45) 46 40 53 11 Fax: (+45) 46 40 53 51

0HPEHU RI WKH .:+ *URXS

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13

Klima Camp DK 08 Forberedelserne til forårets Klima Camp DK 08 er i fuld gang

Bag Klima Camp DK 08 står KTC (Kommunalteknisk Chefforening), For-

og i disse dage dumper invitationerne til campen ind af bre-

eningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og Dansk Miljøteknologi. Fore-

vsprækken hos 70 udvalgte personer. Klima Camp

ningernes mål er gennem en fælles indsats at samle viden og kræfter

DK 08 afholdes i dagene 29. og 30. maj 2008

i det offentlige og private og skabe konkret handling i kommunerne,

på Sørup Herregård ved Ringsted.

Styregruppen bag Klima Camp DK 08 har forsøgt at samle de rigtige eksperter

der trækker i den rigtige retning i klimaarbejdet. ”Vi er i styregruppen meget bevidste om, at der er rigtigt mange klimaarrangementer i

og beslutningstagere med den rette

kalenderen i 2008, men vi

blanding af kompetencer. Arbejdet på

mener, at Klima Camp kom-

campen organiseres i en række teams

plementerer udbuddet og

og her fokusere man på, at sætte de

med det meget handlings-

helt rigtige hold, der kan udfordre og

orienterede fokus faktisk

inspirere hinanden maksimalt. Man

kan gøre en forskel,” siger

blander ekspertviden, beslutningskom-

teknisk direktør og KTC-for-

petence, livserfaringer og nysgerrighed

mand Mikael Jentsch fra

til den rigtige cocktail. Foruden politike-

styregruppen for Klima

re, embedsfolk, forskere og rådgivere

Camp. ”Og så ser vi frem til

bliver hver gruppe beriget med en

efterfølgende at bringe

person, der ikke umiddelbart har

resultater og handlingsanvis-

nogen tilknytning til den kommunale

ninger ud til en bred kreds

verden eller klima-emnet og dermed

af aktører på teknik- og mil

ikke er ”bundet” af vanetænkning.

jøområdet.”

Effektive økologiske afløbssystemer Ifö EcoTrap er komplette afløbssystemer til ejendomme uden kommunalt afløb. Super stærke og helt tætte tanke, som vejer et minimum.

Fremstillet med vægt på sikkerhed og kvalitet.

Alle Ifö EcoTrap systemer lever op til de skrappe, danske myndighedskrav.

Ifö EcoTrap 2300P solgte Mest rap tank bundfældningstank T o c Ifö E Leveres komplet med integreret pumpebrønd og Grundfos pumpe AP 12.40.06.

Ifö EcoTrap bundfældningstank 2000 ltr.

Tanken leveres med integreret tømningsrør. Det har en fordel, at der er 100% tæthed op til dækslet, samt at du ved bestilling som regel undgår at købe et løst tømningsrør, da man ofte kan klare sig med en højde på 475 mm.

Ifö EcoTrap er et kvalitetsprodukt leveret af Ifö.

Skabt med forankring i et solidt kendskab til kloakeringshåndværk. Kombineret med de sidste nye krav til miljø og teknik.

GAP med glat inderside Glasfiberarmeret polyester (GAP) giver høj slagstyrke og lav vægt.

Glatte indersider betyder nemmere og billigere tømning.

Nemme at installere Tankenes design med konisk form kræver ingen forankring. Det giver lavere omkostninger og hurtigere installation.

Lav lægningsdybde Kompakt form muliggør installation i snævre områder. Kan også tåle nedgravning i større lægningsdybder.

- Gennemtænkte tanker om tanke

Generalagent: Max Sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev.

Tlf. 44 50 04 04. Fax 44 50 04 05.

E-mail post@maxsibbern.dk Homepage www.maxsibbern.dk

AFFALD - miljøproblem eller ressource Konference og årsmøde 2008

RenoSam holder årsmøde 21., 22. og 23. maj 2008, hvor de mange udfordringer vil blive endevendt i en konstruktiv og fremadrettet debat mellem politikere, forskere, teknikere og branchefolk.

RenoSams årsmøde 2008 Affaldsselskaberne og kommunerne er ved at have fundet sine fødder efter, at den første røg fra kommunalreformen har lagt sig. Men der er flere udfordringer i vente.

Affaldsrammedirektivet er ved at blive revideret. En konsekvens kan meget vel blive, at visse typer forbrændingsegnet affald ”frit” kan flyde over landegrænserne.

I juni 2007 blev der indgået en politisk aftale om organisering af affaldssektoren. Forliget skal i foråret 2008 omsættes til lovgivning, som kommuner og affaldsselskaber skal have på plads i 2009.

Hermed kan der atter tages fat på debatten om, hvorvidt og hvornår affald er et miljøproblem, og hvornår det er en ressource/vare?

Affaldsselskaberne og kommuner står således overfor en række forandringer de kommende år.

3 spændende dage med bl.a. foredrag , politisk paneldebat, udbytterige ture...

Fej[X^ [\e )(% dXa )''/

Kfij[X^ [\e ))% dXa )''/

Gorilla eller hyæne ved Bent Jørgensen Ledet bli’r der! – om ledelsesformer hos dyr.

Hos affaldsselskaber og kommuner er der også brug for ledelse.

Få inspiration til den daglige ledelse fra dyrenes verdens og træk på smilebåndet.

Velkommen til Norddjurs Borgmester Torben Jensen, Borgerlisten

Bent Jørgensen er cand.mag. i zoologi, botanik, geografi og geologi. Han har desuden udgivet en lang række bøger om dyr og fik debut som forfatter allerede i 1966.

Bent Jørgensen er mest kendt fra Københavns Zoo, hvor han var direktør fra 1979-94. Før dette var han udstillingschef ved Zoologisk Museum i København fra 1965-79. Han er senest kendt som vært for TV2s ”Med næb og kløer”.

Introduktion til RenoSams konference og årsmøde 2008 Formand for RenoSam, Vagn Larsen Fremtidssamfund Det kræver langsigtet planlægning at etablere nye behandlingsanlæg.

Der er derfor behov for at se langt ud i fremtiden, inden der tages stilling til, hvilke nye behandlingsanlæg der skal investeres i.

Miljø-sociolog og seniorforsker Lars Kjerulf Petersen og forskningsprofessor Mikael Skou Andersen, begge fra Danmarks Miljøundersøgelser Ordstyrer Mogens Rubinstein

...og workshops: Workshop 1 - Affaldsselskabernes fremtidige fælles opgaver Kommunerne er efter kommunesammenlægningen blevet større, og nogle kommuner har derfor trukket affaldsopgaver hjem fra de kommunale affaldsselskaber.

Nogle kommuner/affaldsselskaber overvejer deres fremtidige organisering.

Der bliver stillet skarpt på, hvilke konsekvenser nye organisationsformer kan få for kommunernes og affaldsselskabernes opgaveløsning.

Et af spørgsmålene er, hvilke opgaver kommunerne, i henhold til styrelsesloven, kan overdrage til kommunale fællesskaber og et andet er, hvilke opgaver kommunen selv ønsker at overdrage til kommunale fællesselskaber.

Workshop 2 – Økonomiske styringselementer Forsyningssektorerne (affald, vand, spildevand, el og fjernvarme) oplever alle i disse år et fokusskift i forhold til den måde, sektorerne hidtil har været reguleret på. I EU debatteres begrebet markedsbaserede instrumenter, som fokuserer på omkostningseffektivitet, fleksibilitet og dynamiske effekter.

I Danmark opleves der en klar bevægelse væk fra hvile-i-sig-selv princippet og en øget fokus på økonomiske styringsinstrumenter så som benchmarking, prislofter og indtægtsrammeregulering. Men hvad er de faktiske erfaringer med indførelsen af økonomiske styringsinstrumenter? Virker det? Hvilke fordele og ulemper kan man forvente og vil indførelsen af økonomiske styringsinstrumenter rent faktisk medføre dynamik og øget effektivisering i affaldssektoren?

Workshop 3 - Den sammenhængende affaldsog energipolitik Er forbrænding af affald nyttiggørelse eller bortskaffelse?

Hvordan integreres affaldsforbrænding i den samlede energipolitik?

Er der klima-, miljømæssige og samfundsøkonomiske fordele i at medforbrænde affald i kulfyrede kraftværker?

Hvordan indgår affaldsforbrænding i CO2?

Kfij[X^ [\e ))% dXa )''/

=i\[X^ [\e )*% dXa )''/

Affaldspolitik og energipolitik i EU På lang sigt ligger fremtidsforskernes gæt, på kort sigt har vi regeringens aftale om den fremtidige organisering af affaldssektoren, og på mellemlang sigt har vi EU’s miljøpolitik.

Ture - mødested Helnan Marina Hotel, Kystvej 32, 8500 Grenå

Miljøpolitikken i EU med fokus på affald og energipolitik Britta Thomsen, MEP Hvilke konsekvenser har klima- og energipolitikken i EU for den danske affaldssektor Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Ordstyrer Mogens Rubinstein

Tur 1 Rundtur på Uniscrap, Grenå Havn samt forbrændingsanlægget i Grenå Tur 2 Besøg hos Reno Djurs I/S Tur 3 Kattegatcentret – bag om facaden Tur 4 Grenås historie samt besøg på Kolindsund Tur 5 RenoSam golfen

Workshops Afholdelse af tre parallelle workshops Forsyningssikkerhed og organisering Det offentlige har traditionelt været tildelt opgaven om at etablere og levere offentlige forsyningsydelser til borgerne. Borgerne skulle have lige adgang til disse ydelser, og de skulle betale det samme. Nogle forsyningsområder er blevet liberaliseret, og der er en løbende diskussion, om de øvrige naturlige monopoler skal markedsgøres. Hvad skal kommunernes rolle være i fremtiden? Politisk debat med repræsentanter fra organisationerne.

Repræsentantskabsmøde og udstilling

Tur 6 Skandinavisk Dyrepark - bag om facaden Tur 7 Besøg på Glasmuseet Ebeltoft/Fregatten Jylland

God fornøjelse...

Bestil program for 2008 på e-mail: renosam@renosam.dk eller ring på 46 75 66 61

Vesterbrogade 24, 2. tv., s 1620 København V s Tlf. 46 75 66 61 s Fax. 46 75 64 82 s E-mail: renosam@renosam.dk

16 TEKNIK & MILJØ I SLAM

Slam - en trossag!

Vandene skiller for alvor mellem politikere og eksperter, når spørgsmålet om udbringning af slam på landbrugsjord kommer på dagsordnen. Eksperterne mener det er forsvarligt og udtryk for en god genanvendelsesfilosofi – politikerne ønsker udbringningen af slam stoppet.

ferencen ”Slam på landbrugsjord – hvad ved vi?”, der blev afholdt d.

25. februar. Konferencen havde samlet en lang række eksperter, politikere og interessenter i spillet om slammet.

Genanvendelsestanken er god!

Politikerne er i princippet enige i målsætningen – slam skal genanvendes og bringes på landbrugsjord. Men budskabet er også klart – der må ikke være tvivl om kvalite-

/ Af redaktør Michael Nørgaard

ten og miljøkonsekvenserne – forsigtighedsprincippet skal anvendes.

Det var i hvert fald budskabet fra

DRs søndagsmagasin havde i slut-

politikerne, der deltog i DAKOFAs

ningen af januar sat slam på dags-

slamkonference.

Skal slam på landbrugsjord - politikerne siger nej.

ordnen. Og molbohistorierne om

”Om det er sagligt begrundet

for uanset om det er fornuftigt at

sagde Per Clausen og slog fast,

store mængder slam, der fragtes

eller ej at have tvivl om miljørigtig-

brænde det af… transporterne er

Enhedslisten ønsker at fastholde

fra danske renseanlæg til forbrænd-

heden af at udbringe slam på land-

gak i låget, ” sagde Torben Hansen.

afgiften på spildevandsslam, der

ing i Tyskland og slam med medi-

brugsjord er delvis underordnet.

”Men samlet set har vi som politi-

føres til forbrænding.

cinrester og kemiske forbindelser,

Spørgsmålet fylder på dagsordnen

kere behov for at blive klogere på

der spredes på landbrugsjord kan

fordi det påvirker danskernes hver-

slamspørgsmålet.”

ikke undgå at gøre indtryk. Billedet

dag og derfor må vi forholde os til

af en slamhåndtering, der er tåbelig

det,” sagde socialdemokraternes

var enig i genanvendelsestanken:

har brug for et paradigmeskift på

og decideret ulækker, stod klart i

miljøordfører Torben Hansen. ”Men

”Det er sund fornuft, at organisk

slamområdet: ”Vi skal lukke for

bevidstheden hos de fleste, der

vores holdning er klar – affaldshie-

affald skal tilbage til jorden – vi har

udbringning af slam på landbrug-

havde set DR-udsendelsen. Men

rarkiet skal bevares, hvis det giver

brug for næringsstofferne i jorden.

sjord i løbet af 8-10 år og så samti-

der er jo lidt flere nuancer på sagen

mening. Vi siger nej til ”slamturis-

Men det kompliceres af, at det er

digt sætte en teknologudvikling i

– det vurderede i hvert fald DAKO-

me” – transporterne af slam til

forurenet – særligt de hormonfor-

gang. Vi har brug for fosfor-indholdet

FA, der i hast havde arrangeret kon-

Tyskland skal vi have sat en stoppe

styrrende stoffer er problematiske,”

i slammet. Eventuelt kan vi i en

Også Enhedslisten Per Clausen

Teknologiudvikling SFs Ida Auken sagde, at Danmark

TEKNIK & MILJØ I SLAM 17

Tørret slam - ser tilforladeligt ud, men deler vandene!

overgangsfase reducere slamafgiften

konferencen en ganske god sean-

ten på slamforbrænding træffes på

læggende genanvendelse af

for at hjælpe nye løsninger frem.”

ce. Der var dog ikke mange overra-

grundlag af en formodning om, at

næringsstoffer og organisk materia-

skelser for forskerne gentog de ting

slammet nu er giftigt, så virker det

le er en sund tanke – det er en

deres fravær – de havde ikke taget

vi har hørt mange gange før. Og

måske knap så gennemskueligt, og

ressource vi har med at gøre. Og så

imod tilbuddet om af komme med

den politiske realitet, som vi også

i hvert fald lidt svært at genkende i

er mængden af fosfor i verden

indlæg på den i øvrigt velbesøgte

hørte ved eftermiddagens indlæg,

forhold til den videnskabelige

begrænset, hvilket understreger

konference.

er dog, at vi kan forske herfra og til

debat. Og selvfølgelig er der væs-

behovet for genanvendelse af

Haparanda om gødningsværdien i

entlige dele af slammængderne i

slammet,” fortalte Inge Werther. ”Vi

Frederikshavn – fast overbevisning

slam. Fødevareindustrien ønsker

Danmark, som bestemt ikke egner

ser ikke nogen ny viden, der

ikke slam-produktet anvendt i føde-

sig til jordbrugsmæssig genanven-

bekymrer og vi ser ingen proble-

”Danmark spiller hasard med mil-

kæden, fordi forbrugerne ikke er

delse og hvor forbrænding er et

mer med at anvende slam på land-

jøet ved at tillade spredning af spil-

trygge ved anvendelsen. Og det er

yderst relevant og miljømæssigt

brugsjord, når slammet overholder

devandsslam på markerne. Der er

den politiske realitet vi også må

attraktivt alternativ, som bør frem-

grænseværdierne”.

for lidt viden om de mange kemi-

tage afsæt i både kommunalt og

mes på alle tænkelige måder, men

ske stoffers samlede effekt, og tidli-

landspolitisk,” siger Jens Hedega-

beslutning om, hvorvidt slammet

Læs flere artikler om slam-proble-

gere uheld bør føre til afbrænding

ard.

skal den ene eller den anden vej

matikken på de efterfølgende sider.

Regeringspartierne glimrede ved

bør funderes på et solidt, fagligt og

af slam” skrev udvalgsformand Jens Hedegaard Kristensen, Frederiks-

Nuancerne i slamdebatten

velunderbygget grundlag” siger

havn, i efteråret i et debatindlæg.

Det har ikke været muligt at finde

Henrik Wejdling.

Og Jens Hedegaard var blandt del-

politikere som synes det er verdens

tagerne i DAKOFA-konferencen, der

bedste ide at udbringe slam på

Regeringens affaldsstrategi

Danmark pålægges som andet

blev præsenteret for en lang række

landbrugsjord…eller kører det til

Inge Werther fra Miljøstyrelsen slog

affald, der ikke genanvendes,

ekspertindlæg, der samlet set kon-

Tyskland til forbrænding. Transpor-

fast, at udbringning af slam på

en affaldsafgift på 330 kr. pr.

kluderede, at anvendelsen af slam

terne sydpå er attraktive fordi, der

landbrugsjord stadig er en del af

ton – beregnet efter vægten

på landbrugsjord ikke giver anled-

ikke er nogen afgift på forbrænding

den statslige affaldsstrategi – i plan-

inden slammet tørres.

ning til betænkeligheder. Men de

og dermed peger pilen på et opgør

perioden 2005 til 2008 er målsæt-

For de kommuner, hvor slam-

mange indlæg gjorde ikke indtryk

om den danske afgift på slam der

ningen, at 50 % af slammet brin-

met ikke overholder grænse-

på Jens Hedegaard:

føres til forbrænding. Herom siger

ges på landbrugsjord. I 2002 var

værdierne, så kan affaldsafgif-

Henrik Wejdling fra DAKOFA.

tallet for genanvendelse 59 % -

ten være incitament til at køre

men opgørelsen er altså 6 år gam-

slammet til forbrænding i Tysk-

mel.

land, hvorved den danske

”Slam-konferencen har på ingen måde fået mig til at ændre hold-

”Selvfølgelig trænger affaldsafgif-

ning til anvendelse af slam på land-

ten til et serviceeftersyn. Det kan

brugsjord.

alle vist være enige om. Men hvis

Men bortset fra det, var slam-

beslutningen om at ophæve afgif-

Affaldsafgiften Slam der føres til forbrænding i

”Argumenterne for genanvendelsen af slam er, at den grund-

afgift spares.

18 TEKNIK & MILJØ I SLAM

DANVA:

Forbud mod spildevandsslam på landbrugsjord DANVA har skærpet holdningen til udbringning af slam på landbrugsjord – det kom frem på DAKOFAs konference om slam. / Af redaktør Michael Nørgaard

borgmester Uffe Thorndal, Hørs-

til hvordan disse stoffer virker på lang

denne kortslutning for deres pro-

holm, nu ønsker et totalt forbud

sigt på den menneskelige organisme

dukters vedkommende,” sagde

mod udbringning af slam på land-

og arveanlæggene.

Thorndal.

brugsjord.

Fra toilet til bord!

Miljøansvar

fuldstændig afklaret holdning til

Thorndal satte vel ord på den

Thorndal hilste et nyt lovforslag om

slamproblematikken og det gav vi

opfattelse som mange mennesker

miljøansvar - det bygger på et EU-

meget klart udtryk for på det møde

har, når man præsenteres for

direktiv. Konsekvensen af de fores-

”DANVAS bestyrelse har nu en

vi havde med miljøministeren d.

udbringning af slam på landbrug-

låede regler vil ifølge Thorndal

DANVA har i en periode haft en

31.januar – vi ønsker simpelthen et

sjord: ”Jeg vil tro, at det er de

være, at hvis det f.eks. om 10 år

politik om, at spildevandsslam ikke

forbud mod udbringning afslam på

færreste forbrugere, der synes det

vurderes, at udbringningen af spil-

bør udbringes på landbrugsjord i

landbrugsjord,” sagde Uffe Thorndal

er lækkert, at der gennem udbring-

devandsslam kan betyde, at der er

Områder med Særlige Drikke-

på DAKOFAs konference om slam.

ningen af spildevandsslammet er

fare for menneskers sundhed, så

direkte forbindelse mellem toilettet

påhviler konsekvenserne heraf det

vandsinteresser, de såkaldte OSD-

Uffe Thorndal lagde vægt på den

områder. Men den politik er nu

store mængde kemikalier og medi-

og middagsbordet – og det er vel

pågældende landbrug, der har

skærpet betydeligt, idet foreningen

cin som lukkes ud med spildevandet

også derfor, at nogen af de store

modtaget slammet. En regel som

ifølge foreningens næstformand

og ender i slammet og ukendskabet

fødevarerproducenter udelukker

Thorndal hilste velkommen.

Ultralydsbehandling af slam sikrer store besparelser!

www.kompagniet.com

Ved at behandle slammet med ultralyd gøres cellematerialet i det biologiske slam nemmere nedbrydeligt.

Større gasproduktion - 10-20% Reduktion af skumdannelse Færre patogener Forbedret reduktion af tørstof - 8-12% Bedre slamafvanding – ca. 2% højere tørstof Vi vil meget gerne fortælle dig om vores erfaringer med ultralydsbehandling - bl.a. fra Helsingør Renseanlæg.

Få beregnet besparelsen på dit renseanlæg Ud fra en gennemgang af det konkrete anlæg, kan vi give et rimeligt præcist overslag over besparelsespotentialet på anlægget ved implementering af ultralyd.

Kontakt: Jan K. Pedersen Mob. 40 31 69 88 · jkp@envidan.dk Vejlsøvej 23 8600 Silkeborg Tel. 86 80 63 44

J.F. Kennedy Plads 1K 9000 Aalborg Tel. 98 11 63 44

www.envidanservice.dk

Fuglebækvej 1B 2770 Kastrup Tel. 32 50 79 44

Vokseværk Birch & Krogboe er vokset ud af sit navn.

Vores vækst har givet os mange nye kompetencer, og i dag er vi derfor meget mere end rådgivende ingeniører.

Fra den 15. januar 2008 samler vi vores kompetencer under vores nye navn: ALECTIA. Navneskiftet gælder også Danbrew, Dansk Arbejdsmiljø, Watertech, JobLiv Danmark og MA Project, der i dag er en del af Birch & Krogboe.

ALECTIA er den nye fællesnævner for alle vores medarbejdere og alt det, vi står for i dag.

En del af Birch & Krogboe

Læs mere på www.alectia.com

20 TEKNIK & MILJØ I SLAM

Slam – mange interesser på spil! de samarbejdspartnere vi har,”

Forbrænding eller udspredning på landbrugsjord – for eller imod affaldsafgiften på slam der udbringes på landbrugsjord.

siger direktør i Krüger, Leif Bentsen. ”Udnyttes slammet til biogasproduktion og tørres kan der produceres el og varme og det energiregnestykke er positiv og sparer os også for CO2-udledning.”

Leif Bentsen, der også er næst-

/ Af redaktør Michael Nørgaard

formand i brancheforeningen Dansk Miljøteknologi, ser også et problem i forhold til teknologiudvikInteressenterne på slamområdet

ling:” Vi mener, at forbrændingsaf-

Rådnetank til udrådning af slam, Helsignør.

giften – som den er skruet sam-

trækker i hver sin retning med gode argumenter om miljø, økono-

tencer omkring rensning og genan-

fraktioner også komme under pres,

men i dag -forhindrer udvikling af

mi og teknologiudvikling. Set med

vendelse af organisk affald og at

på bekostning af genanvendelsen

teknolog til miljøområdet og det er

kommunale briller, så ligger der er

man ensidigt vil satse på forbræn-

og principperne i affaldshierarkiet,

jo ærgerligt, når behovet for disse

en stor opgave som skal løses og

ding.

vurderer flere eksperter.

løsninger findes i Danmark og sam-

realiteten er, at det ikke er enten-

”Føres større mængder slam til

tidigt kunne give os et afsæt for at

eller, da slam-kvalitet og kapacitet

forbrænding, så vil det betyde et

Nuanceret afgift efterlyses

få et teknologiforspring og nogle

spiller en afgørende rolle.

større energiforbrug og give et

Mange danske kommuner har et

eksportmuligheder. En afgift kunne

større udslip af CO2 til atmosfæren”

reelt problem med at afsætte slam-

skrues sammen, så der tages højde

Afgiften fremmer teknologiudvikling

sagde professor Lars Stoumann

met til landbrugsjord, fx fordi det

for energiudnyttelsen i slammet”

Jensen, KU, ved DAKOFAs konfe-

ikke overholder grænseværdierne

De miljømæssige konsekvenser

rence. Herudover frygter professo-

eller der ikke kan findes aftagere.

Behov for sikker drift

ved at bringe slam på landbrugs-

ren, at det incitament til teknologi-

Symptomet er bl.a. de udskældte

I den kommunale verden handler

jord som vurderet af såvel politike-

udvikling som afgiften giver vil for-

transporter af spildevandsslam til

det om, at der er behov for en sik-

re som eksperter trækker i hver sin

svinde og det trækker i den forker-

Tyskland, hvor slammet forbrændes

ker drift. ”Vi har et stort og løbende

retning og de forskellige holdninger

te retning i klimaindsatsen. Det

eller spredes på landbrugsjord.

behov for udtag af overskudsslam

præger også holdningen til affalds-

handler om virksomheder, der ren-

afgiften. Og fjernes afgiften så fryg-

ser og genanvender organisk affald.

ter en række aktører og eksperter,

Affaldsafgiften har også en bre-

Og her virker affaldsafgiften beg-

fra vores renseanlæg,” fortalte

rænsende for den mest optimale

driftsleder Martin Thau fra Randers

håndtering af slammet ifølge

Kommune på DAKOFA konferen-

at man fjerner incitamentet til at

dere betydning og fjernes den isole-

Krüger A/S: ”Vi kan se, at affaldsaf-

cen. ”Gennem tiden har vi set

videreudvikle teknologi og kompe-

ret set på slam, så vil andre affalds-

giften begrænser valgfriheden for

mange eksempler på, at afsæt-

TEKNIK & MILJØ I SLAM 21

ningsmuligheder pludselig er faldet

også delt i spørgsmålet, men de

På DAKOFAs konference deltog

bort med meget kort varsel. Vi

landbrug, der modtager slam får en

Dansk Mejeriforening ved konsu-

som stiller tre krav til producenter-

arbejder derfor med en 2-strenget

samlet indtægt på i størrelsesord-

lent Sølholt Hansen og Mejerifore-

ne –

strategi som bygger på forbrænding

nen af 150 mill. kr. for at modtage

ningen har en helt klar holdning til

1. Mælkeproducenter spreder ikke

i Tyskland og kompostering. Det

det organiske materiale og få tilført

spørgsmålet. ”Vi acceptere de

vurderer vi giver os den rigtige

gødningsværdien. Som alternativ til

videnskabelige undersøgelser af

kombination af driftssikkerhed og

at skulle betale for kunstgødning.

konsekvenserne af at bringe slam

afgasset gylle på markerne fra

på landbrugsjord – det er sandsyn-

biogasanlæg, der modtager spil-

økonomi.”

Men prisen kan blive høj på

Mejerierne har en branchepolitik

spildevandsslam på markerne 2. Mælkeproducenter spreder ikke

længere sigt for landmændene,

ligvis uproblematisk,” sagde Sølholt

Mejeriforeningen siger nej tak!

hvis der viser sig at være mil-

Hansen. ”Men sund fornuft holder

jømæssige konsekvenser og allere-

ikke i den offentlige debat og der-

indkøbt grovfoder, der er dyrket

Når slam bringes på landbrugsjord,

de nu giver det begrænsninger, når

for har Mejeriforeningen en politik,

på marker, hvor der inden for

så er målsætningen genanvendelse

man som landmand modtager

der indebærer et nej til slam på

de seneste tre år er spredt spil-

og udnyttelse af den gødningsvær-

slam. På afsætningssiden er land-

landbrugsjord – det handler om

devandsslam.

di som er i slammet. Landbruget er

mændene allerede nu under pres.

vores image.”

devandsslam 3. Mælkeproducenter bruger ikke

Har din kommune brug for en sikker håndtering, afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam?

Kontakt HedeDanmark a/s Sune Aagot T: 46 30 01 80 M: 23 72 12 66 www.spildevandsslam.dk www.hededanmark.dk

22 TEKNIK & MILJØ I SLAM

Intet nyt fra slamfronten kunstgødning, af stadig dårligere

Fremme af genbrug af organiske restprodukter til jordbrugsformål, bl.a. udbringning af slam på landbrugsjord, er foreningen BGORJs formål. I dette indlæg uddyber foreningens formand hvorfor slam ifølge foreningen skal på landbrugsjord.

kvalitet, mere energikrævende og med et stadigt voksende indhold af forurenende tungmetaller.

Effekten af denne knaphed er allerede ved at vise sig. I Landbrugsavisen 11. januar 2008 udtaler direktør Lars Johansen, DLG, at prisen på fosfor er fordoblet det forgangne år. Dette gælder også prisen på kalium, hvorimod prisen på kvælstof er steget med 60 %.

/ Af Jens Schrøder, formand for Brancheforeningen

Lars Johansen forudser at priserne

for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til

vil fortsætte deres himmelflugt. Et

Jordbrugsformål (BGORJ) og divisionsdirektør i

livscyklusstudie fra DTU fra 2005,

HedeDanmark A/S

viser at genanvendelse af spildevandsslam kan fortrænge op imod Jens Schrøder, formand for Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukte

54 kg NPK-gødning pr. tons slam regnet på tørstofbasis.

Udover at tilbageføre nærings-

Helt overordnet set kan de fleste bli-

klimaændringer, og samtidig opret-

Genanvendelse af ressourcer

stoffer, er det mindst ligeså vigtig at

ve enige om, at der er fornuft i gen-

holder jordens frugtbarhed.

På verdensplan skønnes den tilba-

tilbageføre organisk materiale til jor-

geværende mængde af det til

den. Tilførslen af organisk materiale

ken. Det samme gælder naturligvis

slam, skal det indledningsvist næv-

fødevareproduktion uundværlige

gennem recirkulering har stor

den forudsætning, at dette ikke må

nes at der findes forskellige behand-

plantenæringsstof, fosfor, opbrugt

betydning for jordens dyrkningsev-

ske på bekostning af kontaminering

lingsstrategier – bioafgasning, kom-

inden for de næste ca. 100 år ved

ne – altså humuslagets evne til at

af vores miljø, natur eller klima.

postering, tryksterilisering, kalkbe-

det nuværende forbrug. Det samle-

optage og afgive næringsstoffer og

handling m.v. – alle med det formål

de forbrug er naturligvis afhængigt

vand samt struktur. Allerede nu ser

bæredygtig måde håndterer og

at forbedre slamkvaliteten. Der har i

af befolkningsstørrelsen og vel-

vi eksempler på ørkendannelse fle-

udnytter vores ressourcer. Herun-

debatten hidtil ikke været sondret

stand, altså den globale efterspørg-

re steder i det sydlige Europa, og

der at vi recirkulerer vores organi-

imellem disse strategier, hvor genan-

sel på fødevare. Der findes intet

EU har råbt vagt i gevær. Nu er der

ske restprodukter, så vi både redu-

vendelse er stillet op overfor nyttig-

alternativ til fosfor. Samtidig bliver

næppe tvivl om at dette scenario

cerer miljøpåvirkningerne, inklusiv

gørelse ved forbrænding.

den fosfor, som udvindes til brug i

ikke er umiddelbart forestående på

anvendelses- eller recirkulationstan-

Det er derfor vigtigt, at vi på en

Når emnet falder på spildevands-

NAT U R O G MILJØ Netop vandfraktionen udgør

kredse efterhånden så berømte 2 tyske delstater.

af vores dyrkning af jorden uden til-

langt størstedelen af det samlede

bageførsel af organisk materiale

restprodukt og ledes tilbage i et

kan allerede spores.

langt mere følsomt miljø end jor-

har forsat op igennem årene. Et

Forskningen og overvågningen

den, som fungerer som et ”biolo-

stort anlagt 5-årigt miljøforsknings-

der kulstof i jorden i en periode efter

gisk behandlingsanlæg”. Det

projekt – ”Bæredygtig arealanven-

udbringning af slam på landbrugs-

bemærkes i øvrigt, at denne udled-

delse” – mellem 12 danske forsk-

jord. Det antages, at der efter 100 år

ning til recipienten sker uanset om

ningsinstitutioner konkluderede i

er ca. 14 til 17 % af det udbragte

slammet genanvendes ved

2002, at genanvendelse af slam på

kulstof tilbage i jorden. CO2 emissio-

udbringning til landbrugsjord eller

landbrugsjord efter de nugældende

nen ved udbringning bliver således

nyttiggøres ved forbrænding, hvor

regler ikke har giftvirkning på nytte-

betydelig mindre end ved forbrænd-

der ikke er krav om overvågning af

dyr og planter, ikke fører til akku-

ing – en forbrænding som i øvrigt

slammet. Der er dermed tale om

mulering af miljøskadelige stoffer i

efter de kendte energiberegninger,

en miljømæssig helhedstankegang.

jord eller fødekæder og ikke forure-

Skepsis

OM DAGEN

[ by møder land ] [ kunstturen ] [ fugleturen ]

Denne konklusion blev under-

Spejlet

Som nævnt indledningsvist må

støttet senest, på DAKOFA konfe-

Men genanvendelse af spilde-

genanvendelsen naturligvis ikke

rencen ”Slam på landbrugsjord –

vandsslam har også en anden

kompromittere vores natur, miljø

hvad ved vi” den 25. februar 2008.

effekt. Igennem vores menneskeli-

eller klima. Dette er da også

Konferencens faglige indlæg kon-

ge aktivitet omgiver, anvender og

udgangspunktet for den gældende

kluderede samstemmende, at

indtager vi forskellige miljøfremme-

regulering af området. I overens-

udbringning af slam på landbrugs-

de stoffer, tungmetaller og medicin.

stemmelse med formålet i Miljøbe-

jord som overholder Slambekendt-

Vi hverken skal eller kan se bort fra

skyttelsesloven, bestemmer Slam-

gørelsens grænseværdier og dosse-

dette. Men vores spildevand og

bekendtgørelsen, at udbringning af

ringskrav er uproblematisk for jord,

spildevandsslam fungerer som et

organiske restprodukter ved den til-

grund- og overfladevand. Bare et

spejl på dette forbrug.

ladte dossering, ikke må forurene

indlæg fandt udbringning proble-

jord, grund- eller overfladevand.

matisk, og dette indlæg var, efter

Ved genanvendelse skabes et

30 MINUTTER

ner grund- eller overfladevand.

har et negativt netto energioverskud.

incitament til overvågning af slam-

GÅ

Igennem den seneste tid er der

[ hundeturen ] [ den kulturhistoriske tur ] [ dyreturen ] [ over broen ]

Højagerskolen Hundeluftning

j

Med hensyn til klimaet, oplagres

Sk o vve

vores breddegrader, men effekten

eget udsagn politisk, og ikke fagligt, funderet.

kvalitet. Denne overvågning sker

imidlertid blevet stille spørgsmåls-

nationalt hvor Miljøstyrelsen løben-

tegn ved denne regulering – om

de – f.eks. gennem seneste meget

det nu også er miljø- og sundheds-

ve en sovepude for os. Det er vig-

omtalte rapport fra DMU – over-

mæssigt forsvarligt at genanvende

tigt, at forskningen og overvågnin-

våger og vurderer de stoffer vi

slam på landbrugsjord. Overordnet

gen fortsætter kontinuerligt – så vi

omgiver os med i vores dagligdag.

set er en kritisk indstilling til regler

kan imødekomme de bekymringer

Lokalt er slamkvalitet en miljøindi-

m.v. godt, men den kritiske hold-

der rejses i samfundsdebatten. Og

kator som motiverer til kildesporing

ning må være baseret på saglighed

at vi som samfund kan fortsætter

for at forbedre slamkvalitet.

og faglighed, og ikke uretmæssig

arbejdet hen imod anvendelse af

Syv små ture. Syv små kort. Syv

mistænkeliggørelse.

stadig renere teknologi samt udfas-

muligheder for, at borgerne i

ning af miljøfremmede stoffer.

Ballerup kan få lidt frisk luft og

I begge tilfælde fremmer genanvendelse indførelsen af renere tek-

Sagt på den anden måde, må

Dermed ikke sagt, at det må bli-

Baggrunden for denne ekstra

TUR-

garanti

nologi i samfundet samt udfasning

spørgsmålstegn ved hele miljølov-

af miljøfremmede stoffer. Således

givningen og dens øvrige grænse-

indsats, er naturligvis det helt

bruges slamkvaliteten til at arbejde

værdier eller kvalitetskrav, som

essentielle, at vi anvender de res-

længere. Det er på med jakke, hue

for en renere teknologi, herunder

minimum kræve en begrundet

sourcer og den jord vi har på en

og støvler for alle i Ballerup.

udfasning af miljøfremmede stoffer

mistanke, om en effekt eller skade

optimal og ansvarlig måde, så der

og tungmetaller, fra virksomheder-

som kan henføres til en bestemt

også kan dyrkes fødevarer om 50

ne. Med baggrund i slamkvaliteten

handlemåde – her genanvendel-

eller 100 år til jordens stadigt vok-

lægges pres på virksomhederne for

sen af spildevandsslam.

sende befolkning.

at ændre arbejdsgange, kemikalieforbrug m.v.

motion. Der er ingen undskyldning

Der har været forsket på området siden 1970’erne, hvor Danmark som et fremadsynet foregangsland

For mere information se

vand til renseanlæggene alt andet

introducerede en prioritering af

www.genanvendbiomasse.dk

lige renere, hvorfor vi får et stadigt

genanvendelse af organiske rest-

BGORJ repræsenterer en

T: 70 12 44 12

mindre indhold af tungmetaller og

produkter til jordbrugsformål. Sam-

række offentlige og private

www.tankegang.dk

miljøfremmede stoffer i slammet –

me prioritering genfindes nu i

aktører med interesse i gen-

og ikke mindst i det rensede spil-

samtlige 27 EU medlemslande –

anvendelse af biomasse.

devand.

altså med undtagelse af de i disse

Dermed bliver tilløbet af spilde-

Frederikshavn København

Vanebrydende visuel kommunikation

24 TEKNIK & MILJØ I SLAM

Spildevandsslam – skal vi bare brænde det? indeholder næringsstoffer, som kan

til disse er slammets kvalitet øget

stort miljøproblem, senest i forbin-

udnyttes i jordbruget, potentielt

stærkt i det post-industrielle sam-

delse med DMU’s påvisning af tri-

svarende til 5-10% af landbrugets

fund. Tilbage i 2001 viste miljøsty-

closan i spildevandstilløb og slam

samlede behov for næringsstoffer-

relsens slamstatistik, at al analyseret

fra renseanlæg (Mogensen mfl.,

ne kvælstof og fosfor. I de senere

slam overholdt fosfor-relaterede

2008). Triclosan anvendes bl.a. i

år har genanvendelse af slam til

tungmetalkrav – også de to mest

tandpasta, som vi indtager dagligt.

jordbrugsformål ligget omkring

kritiske, nemlig cadmium og kvik-

Ikke desto mindre bliver det i pres-

60%. Der er i de fleste tilfælde til-

sølv, og at de vægtede gennemsnit

sen udråbt til et miljøproblem, at

strækkeligt med planteavlsbrug i

for miljøfremmede, organiske for-

der udbringes slam indeholdende

/ Af Jakob Magid og Lars Stoumann Jensen, Inst. for

nærheden af de bynære områder

bindelser ligger under grænsevær-

triclosan til jord. Dokumentationen

Jordbrugsvidenskab, det Biovidenskablige Fakultet,

til at afsætte egnet slam, også selv-

dierne – også hvad angår de mest

for dette eksisterer ikke, blot

Københavns Universitet.

om .

kritiske (LAS og NPE). Der kan til

anføres det i DMU’s rapport, at det

stadighed rejses spørgsmål om

skønnes at de koncentrationer der

andre organiske stoffer i slammet.

kan findes i slam ligger over det

Imidlertid er der intet i de mange

niveau, hvor der ingen effekt er på

fæces sammen med vand fra bad,

Spildevandsslam er ikke en generel trussel mod miljø og sundhed

undersøgelser, der er foretaget og

visse følsomme jordboende mikro-

vask og køkken. Gennem spilde-

Som det fremgik af den nyligt

fortsat pågår, som peger på reelle

dyr. DMU har ved en række tidlige-

vandsbehandlingen nedbrydes let

afholdte ”Slam på landbrugsjord –

problemer, såfremt slammet benyt-

re undersøgelser dokumenteret at

omsættelige organiske stoffer, så

hvad ved vi” (DAKOFA, 2008), så

tes efter forskrifterne.

evt. negative virkninger på mikrodyr

spildevandsslam indeholder vand,

har slammets indehold af uønske-

sand og organisk stof, overvejende i

de stoffer ført til løbende opstram-

tid rejst en sand mediestorm hvor

organiske stof, og at der faktisk er

form af mikroorganismer. Slammet

ninger og kontrol, og målt i forhold

det postuleres at slammet er et

mere liv, biologisk aktivitet og der-

Spildevandsslam bliver fremstillet som et alvorligt problem – men der er ikke fundet videnskabeligt belæg for det i de mange undersøgelser der er foretaget og fortsat pågår.

Fra husholdningerne bortledes urin,

Alligevel er der i det seneste års

langt opvejes ved tilførslen af det

TEKNIK & MILJØ I SLAM 25

med kapacitet for nedbydning af

reserver skønnes kun at holde i ca.

miljøfremmede stoffer i jord som

100 år med det nuværende for-

tilføres slam. Litteratur gennemgang

brug, og i modsætning til f.eks. fos-

har vist at laboratorie økotox studier

sile brændstoffer kan fosfor ikke

af miljøfremmede stoffer viser

erstattes af noget andet. I en globa-

betydelig spredning i observerede

liseret verden med hastig urbanise-

effekt koncentrationer (Gillet er al.

ring og befolkningstilvækst, er en

1998). Det er derfor vanskeligt at

intelligent recirkulering stærkt

fastsætte grænseværdier for uøn-

påkrævet. Selvom fosfor er i over-

skede stoffer med mindre der er

skud i dele af Danmark, pga. den

belæg for fastsættelsen i langtids-

store husdyrproduktion, er det der-

forsøg med slam på mark niveau,

for vigtigt at fokusere på recirkule-

frem for tilsætning af enkelt stoffer i

ring og genanvendelse, som f.eks.

korttids laboratorie studier. Generelt

ved jordbrugsanvendelse eller gen-

er de danske grænseværdier for

vinding fra asken efter forbrænding.

Verdensmarkedsprisen på fosfor er

såvel tungmetallerne som de organiske forbindelser dog sat meget

steget voldsom de sidste år, og for-

FA, 2008).

Figur 1. Samlet drivhusgasemission (i CO2 ækvivalenter per tons slam tørstof) fra henholdsvis forbrænding og direkte jordbrugsanvendelse af spildevandsslam. Beregningerne inkluderer emissioner fra transport, tørring, forbrænding, substitution af fossile brændsler/handelsgødning, lagring af kulstof i jord, lattergas og methan emission (ved jordbrugsanvendelse).

Er der noget vi overser?

Afbrænding af slam og andre gen-

nologi) eller jordbrugsanvendelse,

imidlertid, om forbrænding af spil-

I de seneste mange år har debat-

anvendelige organiske ressourcer

skal emissioner af andre drivhus-

devandsslam er fornuftigt – måske

ten og forskningen fokuseret ensi-

som biobrændsel kan virke som et

gasser (lattergas og methan ved

var det bedre at brænde fosforrigt

digt på spildevandsslammet som

meget nærliggende alternativ i

jordbrugsanvendelse) og

tørstof fra husdyrgødning, og efter-

miljøproblem. Flere forskere både

dagens Danmark, hvor der er

energi/CO2 fra handelsgødning

følgende bruge bio-asken som gød-

hjemme og internationalt har imid-

meget fokus på CO2 emission og

(der skal tilføres hvis slammet

ningsmiddel direkte eller efter gen-

lertid ytret sig om at mængden af

klimaforandringer, samt store udfor-

afbrændes) fra den samlede kæde

vinding af fosforen. Ud fra en sam-

multiresistente organismer og

dringer med håndtering af affald.

også indregnes (udtrykt i CO2 ækvi-

funds- og miljømæssig betragtning

østrogener i miljøet er i stigning, og

Når energi og CO2 regnskaberne

valenter), se figuren.

var det nok en bedre løsning –

koblet det til udledningen af det

skal gøres op for afbrænding versus

rensede spildevand til det akvatiske

lavt, også i forhold til de øvrige EU landes afskæringsværdier (DAKO-

ventes at stige yderligere, hvilket vil stimulere teknologi- udvikling for recirkulering, også i forbindelse med forbrænding. Spørgsmålet er

I figuren er det endvidere ind-

men det er ikke sikkert den er lige-

jordbrugsanvendelse, bør det imid-

regnet, at der ved udbringning af

så salgbar i den politiske og medie-

miljø (f.eks. Søren J. Sørensen,

lertid baseres på en livscyklus

slam på landbrugsjord lagres en del

mæssige retorik!

Mikrobiologi, KU, personlig kom-

betragtning, hvor alle direkte eller

af slammets kulstof i jorden.

munikation). Dette område er

indirekte processer medregnes,

Modelsimuleringer viser at på

meget underbelyst. Vi formoder

dvs. både transport, tørring, for-

meget langt sigt (efter 100 år) er

denne type problemer kunne løses

brænding, substitution af fossile

der ca. 14 % af det tilførte kulstof

såfremt affaldshåndteringen inde-

brændsler, substitution af handels-

stadig tilbage i jorden. Dette svarer

bar separat håndtering og behand-

gødning, lagring af kulstof i jord etc.

alene til en undgået CO2 emission

ling af toilet affald med efterfølgen-

Energiregnskaber fra forskellige

på ca. 180 kg CO2/ton TS slam

RESUME

de recirkulering til landbrugssyste-

slamforbrændingsanlæg (Kirkeby

udbragt på jord, og denne bidrager

Det er paradoksalt at spilde-

mer, netop pga. jordsystemernes

og Gabriel, 2005) viser at der ikke

altså væsentligt til at gøre jord-

vandsslam gang på gang i

iboende robusthed og store evne

er et energi overskud, hvis tørrin-

brugsanvendelsen mere CO2 neu-

medierne bliver fremstillet

til biologisk nedbrydning. I øjeblik-

gen af spildevandsslam, som har et

tral end forbrænding. Denne kul-

som et alvorligt problem, når

ket foregår der en del forskning i

relativt højt vandindhold, medreg-

stoflagring bidrager endvidere til at

der ikke er fundet videnskabe-

jordomsætning af gener og organi-

nes, tværtimod ligger nettoenergi-

øge jordens frugtbarhed og dyrk-

ligt belæg for det i de mange

ske fremmedstoffer, som forventes

forbruget mellem 1.9 og 5.6

ningsegenskaber, hvilket har en

undersøgelser der er foretaget

at kunne belyse dette.

GJ/ton slamtørstof. Slamforbrænd-

betydelig dyrkningsmæssig og der-

og fortsat pågår. I debatten er

ing kan kun give CO2 neutral energi

med økonomisk værdi, som det

det ofte fremført at slam skal

Energi og CO2 balancen er ringere ved afbrænding frem for jordbrugsanvendelse

hvis der er et nettoenergioverskud,

dog er svært at værdisætte præcist.

betragtes som et biobrændsel,

I debatten har det gentagne gange

vil muligvis kunne opnås med ny

Recirkulering af uerstattelige næringsstoffer er vigtig

været fremført at slam skal betrag-

teknologi. Sammenligner man CO2

Spildevandsslam indeholder bety-

og CO2 balancen er imidlertid

og understreget med argu-

og det er endnu ikke dokumenteret med eksisterende teknologier, men

mentet om hvor farligt det er at anvende til jordbrug. Energi

tes som et biobrændsel og at man

emissioner for hele kæden til dis-

delige mængder næringsstoffer,

ringere ved afbrænding frem

bør fjerne de afgifter der modvirker

ponering af spildevandsslam ved

især fosfor der er en begrænset

for jordbrugsanvendelse.

afbrænding af spildevandsslam.

enten forbrænding (med kendt tek-

naturressource. Verdens fosfor-

26 TEKNIK & MILJØ I SLAM

Arsen i okkerslam – nogle steder et alvorligt problem Produktion af rent vand på danske vandværker er normalt ikke forbundet med håndtering af farlige stoffer. Grundvandets naturlige indhold af arsen, der ved almindelig vandbehandling akkumuleres i okkerslam, kan imidlertid udgøre en risiko for både vandmiljø og arbejdsmiljø.

holder drikkevandet grænseværdi-

Arsenindholdet i dansk grundvand

at sundhedsrisikoen ved vores drik-

en. Spørgsmålet er dog, hvorvidt

udgør dog ikke en akut trussel. Ind-

kevand er reduceret i forhold til

vandbehandlingen flytter proble-

holdet af arsen mindskes ved

grundvand.

met fra vandet til okkerslammet.

almindelig vandbehandling, således

Arsen fjernes sammen med bl.a. jern og mangan og akkumuleres i filtersand og okkerslam. Det har vist sig, at disse produkter indeholder meget arsen. I dag er det ofte tilfældigheder, der afgør, hvor okkerslammet ender, – i branddamme, i vandløb, i biogasanlæg, på vandværksgrunden, på losse-

/ Af Lone Mossin og Bo Utoft, Natur og Miljø,

plads, i kloak eller det udbringes på

Pia Jacobsen, Vand og Spildevand, og

landbrugsjord. Det er undtagelsen,

Henning Ettrup, AffaldVarme, Århus,

at slammets indhold af arsen ken-

alle Århus Kommune

des, førend det bortskaffes. Hvorvidt dette okkerslam truer arbejdsmiljøet og dermed de mennesker, der håndterer det, er p.t. uafklaret – og det er konsekvenserne for vand-

Arsen findes naturligt i vores grund-

miljøet også.

vand, men det er uønsket i drikkevand. Det truer helbredet ved både

Arsen i grundvandet

indtagelse og indånding. Ud fra en

Uanset at arsen er naturligt fore-

vurdering af giftigheden blev

kommende, er det giftigt for men-

grænseværdien for drikkevand i

nesker. Se boks 1. Afhængig af

2003 sænket fra 50 ug/l til 5 ug/l.

koncentrationen udgør arsen både

Grundvandet i Århus Kommune

en akut og en langtidstrussel mod

indeholder naturligt arsen i varie-

helbredet i form af kræft og kreds-

rende koncentrationer (<0,1-45

løbssygdomme.

µg/l). Efter almindelig vandbehandling med iltning og filtrering over-

Arsenindholdet i grundvandet er geografisk bestemt. Se boks 2.

Boks 1: Arsenholdigt affald

Boks 2: Arsen i grundvand

Arsen og arsenforbindelser er klassificeret i ”Bekendtgørelse om listen over farlige stoffer” som 'giftig' (faresymbol T, R23/25). Nog-

Arsen er et grundstof, der naturligt forekommer i vores grundvand. De største mængder findes omkring Limfjorden, Østjyl-

le arsenforbindelser (oxider samt arsensyre og salte heraf) er endvidere klassificeret som 'kræftfremkaldende' (faresymbol Carc).

Samtidig er de farlige for vandmiljøet (faresymbol N; R51/53).

Arsentrioxid er klassificeret som 'meget giftig' og 'kræftfremkal-

land, Vestfyn og den vestlige del af Sjælland og Lolland, se figur.

Arsen er især knyttet til grundvand, der indvindes fra aflejringer, der er ældre end istiden eller fra istidsaflejringer, der er sammenblandet med tertiære lerede sedimenter.

dende' (faresymbol Cars; Tx) i selv lave koncentrationer.

Arsenholdigt affald (EAK 06 04 03) er karakteriseret som farligt affald i henhold til ”Affaldsbe-

Arsen findes naturligt i flere kemiske forbindelser og på flere forskellige iltningstrin. I iltholdigt grundvand findes arsen ofte bundet uorganisk som arsenat (H3AsO4-, H2AsO42-), mens arsen

kendtgørelsens” bilag 2 i selv lave koncentrationer (bilag 4).

Der er ikke kendskab til en vurdering af, hvorvidt der skal opstilles særlige krav, hvis man ønsker at deponere arsenholdigt okkerslam på en vandværksgrund i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD).

i iltfrit grundvand findes som arsenit (H2AsO3 ). Størstedelen af det grundvand, der indvindes til drikkevand i Danmark er iltfrit.

Når der analyseres for arsen i grundvand, er det ofte det totale indhold af arsen, der bestemo

mes.

TEKNIK & MILJØ I SLAM 27

Sedimentationsbassin ved Åboværket, Århus Kommune.

Arsenfjernelse på vandværkerne

mindre vandværker typisk er traditi-

slam eller i tørret opkoncentreret

on og tilfældigheder, der afgør, hvor

form.

Arsenfjernelse udnytter grundvan-

okkerslammet ender.

Konsekvenserne af disse forskel-

Deponering på godkendte lossepladser giver umiddelbart god mening, men der stilles sjældent

lige oplagsmuligheder og transport-

krav om arsenanalyser på slammet,

iltes på vandværkerne, hvorved det

afhentes af en slamsuger, hvorefter

muligheder samt truslen mod

fordi okkerslam ikke forbindes med

udfælder til fast fase (okker). Disse

det køres til biogasanlæg og anven-

arbejdsmiljøet bør vurderes.

farlige stoffer, og fordi okkerslam

friske jernudfældninger har en stor

des som lugthæmmer. Biogasan-

reaktiv overflade, hvorpå bl.a. arsen

læg stiller ofte krav om, at okker-

le landmænd må forventes at ska-

Slambekendtgørelsen. I dag er det

kan bindes. Se boks 3. Disse

slammet skal opfylde samme

be humankontakt, og derudover vil

et typisk krav, at slammet skal være

udfældninger afsættes i vandvær-

betingelser, som de produkter de

arsen koncentrationen i slammet i

skovlbart. Dette skaber humankon-

kernes filtre, og filtrene ”klogger”

håndterer efter Slambekendtgørel-

mange tilfælde overstige kvalitets-

takt med slammet for personale,

efterhånden til. Det er derfor nød-

sen. Dvs. at der stilles krav til ind-

kravet på jord på 20 mg/ kg TS. Se

der ikke er bekendt med den

vendigt, at de returskylles (renses).

holdet af tungmetaller men ikke

boks 3.

potentielle giftighed. Derudover vil

Dette skyllevand, som indeholder

arsen. En mulig problematisk effekt

frigivet okker, ledes enten direkte til

ved anvendelse af okkerslam i bio-

kloak, dræn og branddam eller til

gasanlæg er, at det kan give anled-

sedimentationsbassiner. I disse fjer-

ning til en uønsket reduktion og

nes det opslæmmede materiale,

ukontrolleret frigivelse af arsen. Se

og det klarede skyllevand ledes

boks 3.

dets indhold af opløst jern. Jernet

derefter til recipient eller kloak.

Okkerslam kan eksempelvis

Okkerslam, der tørres på vandværksgrunden, opkoncentrerer

Håndtering af okkerslam praksis i dag

arsen, når vandet fjernes. Derved

Da okkerslam er et biprodukt ved

men med højere koncentration af

fremstillingen af rent drikkevand fra

arsen og dermed øget giftighed.

rent grundvand, er håndteringen

Det bør i denne sammenhæng vur-

ikke tilpasset den potentielle giftig-

deres, hvorvidt det er hensigts-

hed af okkerslam. Okkerslam hånd-

mæssigt med oplag af giftigt affald

teres i dag efter meget forskellige

på et sted, hvor der dagligt færdes

principper. Bortskaffelse af okker-

mennesker.

opnås en mindre mængde affald

slam er ikke omfattet af en tilladel-

Derudover bør det vurderes,

se til affaldsbortskaffelse fra kom-

hvorvidt det er mest hensigtsmæs-

munen, hvorfor det især hos de

sigt at transportere slammet som

Udbringning på marker ved loka-

ikke umiddelbart er omfattet af

Boks 3: Okkerslam Frisk okkerslam består overvejende af ferrihydrit (Fe2O3*2H2O). Ferrihydrit er et mineral, der ikke har fundet en endelig krystalstruktur (amorft), og som derfor ikke er helt stabilt. Ferrihydrit har en stor aktiv overflade, som bl.a. kan binde fosfat, arsen og tungmetaller.

Ferrihydrit vil i løbet af få år omkrystallisere og danne en mere stabil krystalstruktur f.eks. goethit med en mindre aktiv overflade. Dermed vil okkerslammets evne til at fastholde de stoffer f.eks. arsen, der tidligere blev bundet på dets overflade, svækkes.

Strukturen af okkerslammet vil ligeledes ændres, såfremt okkerslam ender i et reducerende miljø. Det sker f.eks. i et biogasanlæg, hvor de store mængder organisk materiale betyder, at jernet reduceres, og ferrihydritten omdannes. I dette tilfælde vil arsen igen frigives til vandfasen. Derudover er der i det meget reducerede miljø, som gyllen skaber, mulig risiko for, at arsen reduceres yderligere, hvorved der dannes den meget giftige gasart, arsin (AsH3). Det samme kan gøre sig gældende ved deponi på lossepladser, hvis slammet sammenblandes med organisk affald.

28 TEKNIK & MILJØ I SLAM

et analysekrav på slammet i flere tilfælde vise, at arsenindholdet overstiger 100 mg/ TS, hvorfor det ikke vil kunne modtages.

Skyllevandsslam fra Åboværket

Skyllevandsslam fra standardværk

(30-40 µg arsen/l i grundvandet )

(2,5-5 µg arsen/l i grundvandet)

Arsen mg/kgTS

Tørstof %

Arsen mg/kgTS

Tørstof %

5,5-6,2

250-420

0,6-8,0

1900-3400

Åboværket – et eksempel på højt arsenindhold

Tabel 1: Arsenindhold i okkerslam fra 2 vandværker i Århus Kommune.

På flere af den kommunale vand-

rier, der anvendes ved klassifikation

strømmen er ukendt, og okkerslam

derfor overvejes, hvorvidt der er

forsynings kildepladser og på enkel-

af jord. Se boks 4.

er ustabilt. Det bør derfor overve-

brug for supplerende lovgivning og

jes, om okkerslam er egnet til lang-

retningslinier for håndtering, opbe-

te af de private vandværker i Århus

Skyllevandsslammet suges af

Kommune indvindes der vand med

slamsuger 2-3 gange årligt og afle-

tidsopbevaring af arsen. Der bør

varing og bortskaffelse af okkerslam

relativt højt arsenindhold. Et af de

veres hos forskellige biogasanlæg.

foretages en vurdering af risikoen

i fremtiden.

mest belastede værker, Åboværket,

Slambekendtgørelsen, der definerer

ved frigivelse af arsen fra oplag

har i halvdelen af indvindingsborin-

modtagerkrav hos biogasanlægge-

med okkerslam.

gerne et arsenindhold på mellem

ne, definerer ikke krav til arsenind-

30-40 µg/l, mens der i den anden

hold, så hvorvidt de målte koncen-

at tage højde for den decentrale

halvdel er mellem 8-10 µg/l. Ved

trationer udgør et problem for

struktur i den danske vandforsy-

brug af almindelig vandbehandling

modtagelse på biogasanlæg vides

ningssektor med mange små, pri-

og en fast styring af oppumpnin-

ikke.

vate vandværker. Disse drives ofte

gen, overholder drikkevandet

Der er ikke af Arbejdstilsynet

I vurderingen er det væsentligt

udstukket retningsliner for håndte-

en bestyrelse bestående af frivillige.

dag 1,4 mill. m3/år fra værket.

ringen af okkerslam. Århus Vand og

Såfremt det viser sig, at okkerslam

Spildevand har bedt Arbejdstilsynet

vurderes som farligt affald, skal

arsen betyder, at større mængder

kommentere konkrete tiltag fra

størrelsen af den økonomiske byr-

arsen akkumuleres i okkerslammet.

oktober 2007 ved Åboværket, hvor

de for vandværkerne vurderes.

Hvorvidt det har betydning for bort-

mandskabet nu anvender værne-

skaffelse af okkerslam er ikke afkla-

midler under spuling af slambassi-

sterer, bør arsen og okkerslam

ret.

net. Beskyttelsen består af vandtæt-

fremhæves i disse. Det vil være en

te overtræksdragter, støvler og

hjælp for vandforsyningerne, hvis

handsker samt åndedrætsværn

myndigheder kan vejlede og anvi-

med P3-filter, som tilbageholder

se, hvornår arsen udgør et problem

partikler og vandtåge.

for normal praksis for håndtering og

Der er ikke p.t. krav om arsenanalyser på okkerslam.

I tabel 1 er vist analyseresultater på okkerslam fra Åboværket og et

Såfremt relevant lovgivning eksi-

Ud fra en vurdering af den akutte skadelige effekt af arsen på mennesker er kvalitetskriteriet for arsen i jord fastsat til 20 mg/kg jord TS. Dvs. at hvis arsenindholdet i jord overskrider 20 mg/kg jord TS, betragtes jorden som forurenet. Jord med arsenindhold mellem 20 og 100 mg/kg jord TS kan kun bortskaffes til jordrens, losseplads eller anden godkendt modtager efter anmeldelse til kommunen.

bortskaffelse af okkerslam.

andet kommunalt vandværk, hvor dre end drikkevandskriteriet på 5

Behov for oplysning og regulering

trolleret håndtering af definerede

µg/l. På begge værker er arsen-

Farligheden af arsen er kendt, men

farlige produkter, eller man skal

indholdet i okkerslam en faktor 10

ikke i sammenhæng med produkti-

løse problemet ved at undgå

til 100 højere end de kvalitetskrite-

onen af rent drikkevand. Masse-

opkoncentrering og føre arsen tilba-

råvandets indhold af arsen er min-

Baggrundsværdien for arsen i danske jorde er 2-6 mg/kg jord TS.

med ulønnet arbejdskraft og med

grænseværdien. Der udpumpes i Den succesfulde fjernelse af

Boks 4: Arsenkriterier

Hvorvidt løsningen er en kon-

ge til naturen, hvor det alligevel optræder i mindre koncentrationer, bør afklares. Den løsning, der må komme på problemet, bør bygge på velovervejet konsekvensvurdering for både arbejds- og vandmiljø.

Resume: Grundvandets naturlige indhold af arsen fjernes ved almindelig vandbehandling på danske vandværker.

Grundstoffet arsen er giftigt ved både indånding og indtagelse. Det fjernede arsen akkumuleres i bl.a. okkerslam, som normalt ikke forbindes med giftige stoffer. Håndteringen af dette okkerslam udgør i dag et potentielt problem for både Figur fra Grundvand 2004. Status og udvikling 1989 – 2004. GEUS 2005

arbejdsmiljø og vandmiljø. Det bør

På baggrund af de kroniske skadesvirkninger af arsen er afskæringskriteriet i jord ligeledes fastsat til 20 mg arsen/kg jord TS. Ønskes arsen-forurenet jord genanvendt kræves tilladelse efter § 19 i Lov om Miljøbeskytttelse.

Slambekendtgørelsen (Nr. 1650 af 13/12-2006) omfatter ikke okkerslam fra vandværker, ligesom der ikke heri er fastlagt krav til indholdet af arsen i slam generelt. Ønskes okkerslam anvendt til jordbrugsformål kræves således tilladelse efter § 19 i Lov om Miljøbeskyttelse (jf. Slambekendtgørelsens § 29, der også åbner mulighed for at stille skærpede krav til anvendelsen). En forudsætning for sådanne skærpede krav er kendskab til, at okkerslammet kan indeholde store mængder arsen.

S

te Pe

rsborg Nord, R us

n la d

Slam

t.

ølle

renseanlæ g,

O ns

gu

an ign

rensean læ g,

an Fr

Dr a

e

Få del i vores viden og erfaring fra bl.a.

yM

de

Få oversigt over mulighederne for slamdisponering med en uddybende, helhedsorienteret rapport fra Krüger. Vi analyserer mulighederne for et eller alle renseanlæg i forsyningsområdet og du får et samlet overblik over: ► De tekniske muligheder ► De finansielle muligheder ► De lovgivningsmæssige forhold

Ejb

en naturlig ressource

►

Design og konstruktion af slamforbrændingsanlæg med Pyrofluid™ ovne.

Renseanlæggets kapacitet: 4.5 mio. PE

►

Design og konstruktion af et BioCon™ slamtørringsanlæg

Termofil udrådning i Helsingør ► ►

Termofil udrådning af slam på Nordkysten Renseanlæg ved hjælp af Mini BioTherm™ Reducerer slammængden med 40%

renseanlæg ten ,H

e

g ør

BioCon™ slamtørringsanlæg på Draguignan Renseanlæg i Frankrig

s ky

n lsi

►

Projektering af ombygningen af 4 rådnetanke på Ejby Mølle Renseanlæg Rådnetankene har et samlet volumen på 11.200 m3 og resultatet er bl.a. forbedret drift og lang levetid

No rd

Renovering af rådnetanke i Odense ►

Vi er en aktiv del af Veolia familien, verdens førende selskab inden for vand- og spildevandsbehandling. Med den unikke kombination af dansk erfaring og internationalt samarbejde sikrer vi vores kunder de bedst tænkelige løsninger.

krig

Slamforbrændingsanlæg på St. Petersborg Nord i Rusland ►

Krüger-navnet står i dag for innovative løsninger og teknologier til vand- og spildevandssektoren. Vores styrke er en omfattende ekspertise og erfaring kombineret med lokal tilstedeværelse og et effektivt globalt netværk.

”Ring til os på tlf. 3969 0222 eller besøg vores website www.kruger.dk, hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere om vores løsninger og teknologier.”

Jacob Bruus, chef for Krügers slamløsninger & teknologier

30 TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ

God økologisk tilstand – en særlig udfordring bag Lollands diger Lolland Kommune tænker kreativt i bestræbelserne på at få indsatsen for et bedre vandmiljø til at gå hånd i hånd med sikring mod oversvømmelser, fremtidige udviklingsplaner og behovet for vand.

/ Af Dan Raahauge og Claus Krabbesmark, Lolland Kommune, samt Bente Villumsen og Henrik Lynghus, COWI A/S

lavest liggende områder er vand-

mune forventer, at statens vandpla-

vandløb med meget ringe eller slet

ner vil tage hensyn til disse specielle

ingen sommervandføring.

forhold, og kommunen peger på den

I 1872 blev øen ramt af den

mulighed, at forene indsatsen for et

største stormflodskatastrofe i nyere

bedre vandmiljø med kommunens

tid med vandstande omkring 3

udviklingsplaner, klimatilpasning og

meter over dagligt vande. Over-

behovet for vand. Som led i dette

svømmelsernes omfang ses i figur

arbejde har COWI i efteråret 2007

1. Mange liv og store værdier gik

gennemført en analyse af barrierer og

tabt. Med Lov om Digearbejder på

muligheder for vand- og naturplaner i

Lolland og Falster bemyndigede

Lolland Kommune.

Rigsdagen i 1873 Regeringen til at

løbene kunstige.

påbyde opførelsen af det 63 km

En tilbagevenden til den oprindeli-

En ø med diger og pumper

lange dige langs Sydlollands kyst fra

ge tilstand ville sætte store arealer og

Lolland er en flad, lavtliggende ø

Nakskov til Keldskov, som stod fær-

ejendomsværdier under vand. Hvis

opbygget med tykke, overfladenære

digt i 1878. Diget indelukkede hele

diget fjernes, udsætter det en tredje-

lerlag. Grundvandstilskuddet til vand-

Rødby Fjord og store områder af

God økologisk tilstand i alle vand-

del af kommunen for over-svømmel-

løbene er således begrænset, og

den sydlige del af Nakskov Fjord fra

områder er et mål, når vandramme-

se ved en stormflod. Lolland Kom-

det medfører langsomt flydende

havet, og gav dermed mulighed for

direktivet skal gennemføres. Et mid-

at indvinde disse områder til ny

del til at nå dette mål, kan være en

landbrugsjord. Den oprindelige kyst-

genopretning af en naturlig – oprin-

linie fremgår af figur 2. Tørlægnin-

delig – tilstand. Men det vil være en

gen blev dog først rigtigt gennemført

urealistisk forudsætning for Lolland

fra 1930 frem til 1960'erne.

Tørlægningen er sket med

Kommune.

Lolland er en flad og lavtliggende

højvandssluser og pumpestationer,

ø, hvor hele den sydlige del af kom-

hvorfra overfladevandet fra Sydlol-

munen er beskyttet mod oversvøm-

land pumpes ud i havet. Afvandings-

melse af diget langs Sydlollands

anlæggene tørlægger ikke kun land-

kyst. Bag dette dige ligger store,

brugsjord og landejendomme, men

tørlagte arealer under havets overfla-

også sommerhusområder, feriecen-

de. I størstedelen af kommunen er

tret Lalandia og andre anlæg langs

vandløbene stærkt regulerede ved

sydkysten. En fortsat udbygning

uddybning og udretning, og i de

Figur 1. Oversvømmelserne på Lolland i 1872.

med nye sommerhusområder, tek-

TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ 31

"Det sydlollandske dige ved Ydø, set fra vest mod øst ud mod Femern Bælt. Over hele strækningen er der cykelsti på digekronen. I baggrunden sommerhusområdet Vesternæs og vindmøllerne i Kappel vindmøllepark skimtes svagt i horisonten."

Foto Klaus Bek Nielsen

niske anlæg og nye virksomheder,

derfor langsomt. For at sikre afvandin-

arealer. Pumpestationerne forhin-

nelsen af ferskvandsressourcen sker

der vil være afhængige af at den

gen og dermed dyrkningssikkerheden

drer, at der kan vandre fisk fra kyst-

overordentlig langsomt på grund af

fortsatte funktion af diger og pum-

af de fede jorder er landbrugslandet

vandet ind i disse vandløb.

øens særlige hydrologi. Modellering

per, indgår i den kommunale plan-

drænet og grøftet, og næsten ingen

lægning. Diget beskytter også

vandløb har deres oprindelige skikkel-

under pres. De fede dæklag kombi-

nuværende vandindvinding er på kan-

Rødbyhavn, hvor brohovedet for

se. De øvrige er i vid udstrækning

neret med den lollandske topografi

ten af det bæredygtige, og yderligere

den kommende faste forbindelse

uddybede og udrettede. Mange

giver en meget begrænset grund-

vandbehov fra sommerhusområder,

over Femern Bælt er placeret.

mindre vandløb er rørlagt, og det kan

vandsdannelse. Muligheden for ind-

industri og nye boligområder kan

være vanskeligt at skelne naturlige

vinding af grundvand forringes yderli-

være vanskelige at imødekomme.

lige natur- og landskabstilstand på

vandløb fra menneskeskabte grøfter.

gere af, at der på den sydlige del af

Sydlolland vil derfor ikke kunne gen-

Allerede af den grund er god økolo-

øen stort set ikke kan indvindes

Særlige potentialer på Lolland

nemføres uden overordentligt store

gisk tilstand og den dertil hørende

grundvand. Ved for stor oppumpning

Afvandingssystemet med kanaler,

omkostninger og værditab.

faunaklasse 4-5 uden for rækkevidde

af grundvand er der risiko for at træk-

pumper og sluser styrer hele udled-

for de fleste vandløb.

ke saltvand op fra dybereliggende lag

ningen af overfladevand gennem

og ind fra kysten. Et område nord for

det sydlollandske dige til Femern

En genoprettelse af den oprinde-

Barrierer for god tilstand

Som det fremgår af figuren,

Også tilstanden i grundvandet er

(DHI, 2004) antyder, at selv den

I forhold til vandrammedirektivet er

afvander størstedelen af vandløbene

Nakskov er allerede påvirket af tidlige-

Bælt og Nakskov fjord. Hvert år

der store barrierer for opfyldelse af

i Lolland Kommune til nedpumpede

re tiders overindvinding, og gendan-

udpumpes over 100 mio. m3 fersk-

det generelle krav om god tilstand.

vand. Denne store ferskvandsres-

For at identificere barrierer og mulig-

source, som ganske vist er langt fra

heder er kommunen på basis af en

drikkevandskvalitet, rummer et bety-

digital højdemodel opdelt efter føl-

deligt potentiale for anvendelse til

gende kriterier:

formål, hvor drikkevandskvalitet ikke

•

er nødvendig.

Kategori 1: Arealer med terræn lavere end kote 0, som afvandes

Afstrømningen af overfladevand

ved pumpning

er størst om vinteren, men hvis over-

Kategori 2: Oplande, der afvan-

fladevandet skal anvendes som en

der til arealer i kategori 1

vandforsyning, skal den fungere hele

Kategori 3: Oplande, der afvan-

året og måske mest om sommeren.

der naturligt til havet.

Vi må derfor forudsætte, at der skal

Opdelingen er vist på figur 3.

være plads til magasinering af over-

• •

fladevandet foran pumpestationerne.

De lollandske vandløb har fra naturens hånd begrænset fald og flyder

Figur 2. Sydvestlollands oprindelige kyst med Nakskov Fjord og Rødby Fjord, før diget og tørlægningen. Udsnit af videnskabernes selskabs kort, 1776.

De tørlagte tidligere fjorde er lavbundsområder, som er mulige

32 TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ

"Typisk sydlollandsk vandløb, af de større, i Bogø Inddæmning ved Nakskov Fjord. Der bliver ikke pumpet, så vandet står stille."

Foto Klaus Bek Nielsen

naturgenopretningsområder, og der

der, der skabes af den kommende

bræmmer langs vandløb og grøfter

bemærkninger til Miljømålslovens

ses en mulighed for, at sætte dele af

forbindelse over Femern Bælt samti-

samt ekstensivering af landbrugsdrif-

idefase i 2007, og vi ser nu frem til,

disse områder under vand og gen-

digt med, at der skabes mere natur

ten kan bidrage til reduceret forure-

at Staten i sit arbejde med vand- og

nem en kontrolleret vandstands-

og bedre vandmiljø. Den gennem-

ning og bedre vandkvalitet, men

naturplanerne lægger dette til grund

hævning at tilbageholde overflade-

førte analyse har identificeret 35

vandløbenes fald og manglende

for planernes indhold og giver

vandet og reducere indholdet af

lavtliggende områder i kommunen,

grundvandstilskud er naturbetinget

mulighed for, at oversvømmelses-

næringsstofferne, inden det pumpes

som kan indgå i en nærmere vurde-

og kan næppe forbedres.

områderne kan etableres som en

ud i kystvandene.

ring af potentialet for naturgenopret-

Uanset hvilken indsats, der iværk-

del af vandplanen.

ning. Enkelte steder kan mindre

sættes, bliver der behov for at lem-

at de oversvømmede områder kan

pumpelag sløjfes uden store

pe de generelle målsætninger gen-

Sammenfatning

tjene som reservoirer for det overfla-

omkostninger, andre steder er der

nem udpegning af kunstige og

Ved opretholdelsen af de nuværen-

devand, der kan indvindes til

mulighed for reservoirområder, våde

stærkt modificerede vandområder

de afvandingsforhold og forhøjelsen

dækning af behovet for f.eks.

enge, vandløbs- og sørestaureringer.

på Lolland. Det har Lolland Kom-

af diget sikres Lolland mod over-

markvanding, procesvand i industri-

Etablering af større dyrkningsfri

mune gjort gældende i sine

svømmelse på grund af klimaæn-

Desuden er der en mulighed for,

anlæg eller til byggeriet af den faste

dringen. Det må så accepteres, at

forbindelse ved Rødbyhavn.

dette vandopland bliver et undtagel-

Den natur, der opstår i de udyr-

sesområde, stærkt modificeret eller

kede og oversvømmede arealer, vil

kunstigt, hvor vandrammedirektivets

være præget af den store nærings-

målsætninger for god økologisk til-

stofmængde, der tilføres; men den

stand i vandløbene ikke opnås.

vil under alle omstændigheder være

Men etablering af oversvømmel-

en tiltrængt forbedring af naturind-

sesområderne vil:

hold og biodiversitet i det sydlolland-

•

ske landskab til gavn for turisme og

bidrage til at forbedre vandmiljøet i kystvandene

fritidsliv. Ved at acceptere en dyna-

•

skabe mulighed for indvinding af

misk natur i disse områder bliver

vand til støtte for en erhvervsud-

landskabet også bedre rustet i klima-

vikling, som ellers kunne være

tilpasningen.

begrænset af en knap grundvandsressource

Den videre planlægning

•

øge naturindholdet til gavn for

Lolland Kommune ønsker, at

turisme og fritidsliv og mulighe-

erhvervsaktivitet og bosætning kan

den for en dynamisk naturudvik-

udvikle sig i takt med de mulighe-

Figur.3 Inddeling af Lolland Kommune i tre kategorier af oplande.

ling som et led i klimatilpasningen.

TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ 33

Viden der bringer mennesker videre

Færre oversvømmelser og bedre bymiljø--Klimaforandringer og store regnmængder kræver alternative måder at håndtere og rense regnvandet på. Det gælder også i Ørestad, hvor et nyudviklet anlæg renser vand fra vejbanerne uden brug af kemikalier. Vandet ledes herefter ud i Ørestads kanaler. Rambøll er rådgiver på projektet, der åbner helt nye muligheder for at bruge vand som et attraktivt og miljøvenligt element i byen. www.ramboll.dk

34 TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ

Vand i byen – Danmark som showcase Byer, der i dag efterspørger rent drikkevand og sanitet, vil i morgen efterspørge grønne områder med badesøer. Matcher danske kompetencer den internationale agenda? Hvilke virkemidler kan sikre os fortsat udvikling og branding?

Af Marina Bergen Jensen, Ellen Højgaard Jensen,

tig håndtering af ferskvandsressour-

dets rigelige forsyning med godt

vand. Bæredygtige løsninger må

cen. Spørgsmålet er imidlertid om

grundvand; afdræningen af byerne

kunne jonglere med alle tre aspek-

vi sover i timen ved ikke at stille til-

og håndtering af spildevandet fun-

ter og være forberedt på at forvent-

strækkeligt skrappe krav til egne

gerer langt hen ad vejen også fint,

ninger og krav skærpes i takt med

løsninger, og dermed overhales

men kommer dog i stigende grad

byernes økonomiske udvikling.

indenom på det globale marked.

til kort i forbindelse med kraftige nedbørshændelser og skærpede

Fælles forståelse

Vand i byen rummer tre centrale

krav til vandets kvalitet; fornøjelse

At emnet er relevant blev bekræftet

aspekter:

og brug af vand som socio-kulturel

på et seminar i november 2007.

•

Forsyning – med rent og rigeligt

parameter i bybilledet ses i disse år

Seminaret var arrangeret af Skov &

vand

folde sig ud med havnebade,

Landskab i samarbejde med

Afdræning af regn, bortledning

genåbning af åer og etablering af

Danish Water Forum, Dansk

af spildevand

søer og kanaler. Andre steder i ver-

Byplanlaboratorium, DANVA og

Fornøjelse – vand som social,

den kan det se helt anderledes ud,

Københavns Energi, der lagde loka-

kulturel og naturmæssig værdi-

og for eksempel primært handle

ler til. Under overskriften ”Vand i

skaber

om at skaffe rent drikkevand eller

byen – Danmark som showcase”

sikre ordentlige sanitære forhold.

samledes omkring 60 fagfolk,

•

Kristian Friis, Miriam Feilberg, Susanne Balslev Nielsen, Ole Mark, Sonia Sørensen og Henrik Werchmeister

•

Bag hvert aspekt gemmer sig bety-

Men som forsøgt illustreret i Figur 1

repræsenterende såvel ingeniører

Danmark har som et af verdens

delige økonomier, specialiserede

på side 36 er der en sammen-

som arkitekter og byplanlæggere.

rigeste og mest miljøsikre samfund

aktører og vidt forskellige problem-

hæng mellem samfundets økono-

gode muligheder for at udvikle og

stillinger. I Danmark er forsynings-

miske ressourcer og de krav og

af professioner beskrev deltagerne

demonstrere metoder til bæredyg-

sikkerheden stor takket være lan-

ønsker befolkningen har til byens

Danmarks styrker og svagheder på

I grupper sammensat på tværs

TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ 35

Figur 2: Langagergaard, Greves nye bydel, er smukkest under ekstrem regn. Illustration: ©SLA. På modsatte side ses bydelen uden vand.

vandområdet, og identificerede

praksis omkring data-registrering

samarbejde, læring og vidende-

behov og muligheder i forhold til

kan overføres til udbedring af led-

ling på tværs af professioner, så

fortsat udvikling og branding.

ningsnettet i hastigt voksende stor-

special-viden kan integreres i

byer.

helhedssyn og holistiske løsnin-

formidles og være ’fælles eje’,

ger opnås

så Danmark bliver et stærkt

at få byplanlæggere, arkitekter,

brand.

Repræsentanter for de forskelli-

Som eksempel på en national

ge faggrupper supplerede med fag-

ordentligt dokumenteret, så tilliden bevares 3) Resultaterne skal synliggøres,

lige indlæg. Blandt andet illustrere-

showcase besigtigedes Ørestad på

de landskabsarkitekt Stig L. Ander-

en mini-ekskursion, guidet af Kir-

ingeniører, vandeksperter og

son, SLA, hvordan ekstrem regn

sten Ledgaard, Arealudviklingssel-

designere til samarbejde om

Det sidste vil DAC gerne være

kan bruges som dynamisk arkitek-

skabet, og Frank Hallig, Rambøll.

udvikling af bæredygtige løsnin-

behjælpelig med, mens dokumen-

tonisk medspiller (Figur 2), mens

Input til det videre arbejde blev

ger allerede i planlægningsfa-

tationsopgaven primært påhviler

Sinus Lynge fra tegnestuen Effekt

givet af Peter Norn fra Dansk Arki-

sen

fageksperter. Udfordringen om at få

med et eksempel fra Kina demon-

tektur Center (DAC) og Kim Fischer

at bryde planlægningshierarkiet,

emnet ”Vand i Byen” højt placeret

strerede holistisk byplanlægning,

fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

sprænge fastlåste tankegange

på politikernes og andre beslut-

og turde afprøve nye løsninger

ningstageres agenda hjælpes i dis-

med vand og energi som omdrej-

•

•

ningspunkter på lige fod med soci-

DK’s kompetencer

– for hvis vi vil noget i udlandet

se år på vej af de ekstreme ned-

ale og økonomiske faktorer. Sonia

Hvad er det så vi er gode til? Ifølge

skal vi kunne demonstrere det

børshændelser, men er i øvrigt et

Sørensen fra Københavns Energi

seminarets deltagere er Danmark

hjemme.

fælles ansvar, ikke mindst i forhold

gennemgik hvordan spildevands-

kendetegnet ved at have

planen historisk set har været med

•

til at formulere og forankre byens visioner, og nævnte Ørestad, Carls-

•

berg og Havneområderne som aktuelle eksempler på projekter,

•

der kan give inspiration til nytænk-

så iøjnefaldende potentialer emnet

ve teknikere en stærk forvaltningspraksis og

Seeing is believing. Hvis Danmark

forhold til det internationale mar-

planlægningskultur

skal være foregangsland på vand-

ked, hvor behovet for drikkevand,

en god tradition for borgerind-

området i forhold til udlandet skal

sanitet og oversvømmelsesstrategi-

dragelse.

vi kunne fremvise attraktive løsnin-

er er så mange gange større end

ger, såkaldte fyrtårnsprojekter,

herhjemme, samt de tilsyneladen-

hjemme. Det kræver ifølge Peter

de uudnyttede muligheder knyttet

ning omkring ”byens vand”. Skalaudfordringen mellem danske og

til at gøre opmærksom på de knapt

Man skal se det før man tror det

visionære arkitekter og innovati-

Hvad kan vi blive bedre til? Ifølge

også rummer. Det gælder f.eks. i

internationale problemstillinger blev

seminarets deltagere kan vi bli-

Norn, DAC, tre ting:

til Danmarks stærke planlægnings-

illustreret af Ole Mark fra DHI-group

ve bedre til

1) ”Vand i byen” skal på beslut-

og forvaltningskultur.

i forhold til regn- og spildevands-

ningstagernes dagsorden, så de

krav fremtiden alligevel bringer

mest perspektivrige løsninger

lige relevante professioner går sam-

Pedersen, Danwater, med fokus på

– det fremmer innovative

efterspørges og afprøves

men om at forstå behov og mulig-

drikkevandsforsyning bl.a. viste

løsninger og giver forspring

hvordan god dansk forvaltnings-

•

Kan man forestille sig at forskel-

at være først med de skrappe

håndtering, mens Jens Baadsgaard

•

at opbygge effektive rammer for

2) De løsninger, der anbefales beslutningstagerne, skal være

heder på det internationale marked? For eksempel i form af tvær-

36 TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ

Figur 1: I udgangspunktet efterspørges basal vandforsyning og sanitet. I takt med at samfundet bliver rigere kræver befolkningen sikring af det naturgrundlag civilisationen hviler på. Når det er på plads stiger kravene fortsat, men er nu i stigende grad drevet af relative behov knyttet til identitet og livsstil, snarere end absolutte behov knyttet til overlevelse og sygdom. På et tidspunkt kan man forestille sig at krav formuleret af rige samfund til ”livsstils-vand” matcher krav til drikkevandskvalitet i fattige samfund.

professionelle, offentlige og private

Dansk Byplanlaboratorium, samt

dets kompetencer og brand styrkes,

fact-finding missioner til potentielle

diverse netværk, f.eks. Forsknings-

og chancerne for fortsat at gøre sig

udenlandske kunder, med efterføl-

platformen – Vand og Danish

på det internationale marked øges.

gende videndeling om problemstil-

Water Forum. I forlængelse heraf

Forskning- og udvikling, videndeling

linger og skitsering af løsningsmu-

argumenterede Miriam Feilberg på

på tværs af professioner, samt dan-

ligheder. Her fortalte Kim Fischer

vegne af Forskningsplatformen –

ske fyrtårnsprojekter, der kan ses

om hvilke muligheder Erhvervs- og

Vand for at der er behov for et mil-

på lang afstand, er stikordene.

Byggestyrelsen har for at fremme

jøteknologisk udviklings- og

den slags initiativer. Som ramme

demonstrationsprogram svarende

om sådanne fælles fact-finding

til det nye program for energitekno-

missioner med tilhørende vidende-

logi EUDP.

ling kan man tænke sig forskellige

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.350,Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist 1. april 2008

Med den slags initiativer vil det interne samarbejde fremmes, lan-

konference

organisationer, f.eks. DANVA og

Forfatteroplysninger: Marina Bergen Jensen, Skov & Landskab, KU Ellen Højgaard Jensen, Dansk Byplanlaboratorium Kristian Friis, DANVA Miriam Feilberg, Danish Water Forum Susanne Balslev Nielsen, BYG, DTU Ole Mark, DHI-group Sonia Sørensen, Københavns Energi Henrik Werchmeister, Odense Vandselskab

Drift og finansiering af genbrugspladser – miljø, arbejdsmiljø, økonomi Tirsdag den 8. april 2008 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København Genbrugspladserne møder for tiden krav til arbejdsmiljø, ikke mindst asbesthåndtering, og de skal belave sig på kommende udvidelser i takt med åbningen for erhverv. Konferencen fokuserer på arbejdsmiljøet, miljøet og ikke mindst finansieringen i takt med åbning for erhverv.

Sidstnævnte er angiveligt én af de sidste store knaster forud for fremsættelse af regeringens lovforslag til efteråret vedr. fremtidens affaldssektor, og finansieringen er netop nu under diskussion på regeringsniveau. Fem modeller for finansiering og syv problemkomplekser for driften fremlægges og diskuteres.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk

TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ 37

@kij WZZ BWZ ei X_ZhW][ c[Z c[][j c[h[ [dZ h[dj lWdZ$$

A[c_hW MWj[h :WdcWha [h leai[j \hW Wj l©h[ cWha[Zi# b[Z[dZ[ _dZ[d\eh \©bZd_d]ia[c_ j_b Wj l©h[ jejWbb[l[hWdZªh W\ a[c_aWb_[h e] h Z]_ld_d] A[dZ[h Zk A[c_hW" l[Z Zk" Wj l_ f Wbb[ Z[ aecc[hY_[bb[ ec# h Z[h [d]W][h[h ei" Zh_l[h e] kZl_ab[h fheZkaj[hd[ iWcj_Z_] c[Z" Wj Z[ ªlh_][ [b[c[dj[h _ i[hl_Y[fWb[jj[d \ªb][h c[Z$

E] l_ ef\Wjj[h hebb[d iec jejWbb[l[hWdZªh Xh[Zj # \hW h Z]_l# d_d] e] j_bXkZ ec c_aheiaef[h_d] j_b b[l[h_d] W\ Zei[h_d]ikZ# hkijd_d]" kZb d W\ bW][hjWda[ [bb[h b[l[h_d] W\ Z[d h[jj[ a[c_ _ Z[d c©d]Z[" Z[h fWii[h j_b leh[ akdZ[hi X[^el$

A[c_hW MWj[h :WdcWha 7%I >el[Zaedjeh0 =#l[` ) # :A#()&& AªX[d^Wld I <Wn0 )) ') .+ *( # Jb\$0 )) ') ,- '' IWb] e] i[hl_Y[0 C Z[ ?dZkijh_l[` '/ # :A#,-&+ ;iX`[h] £ <Wn0 -+ *+ (+ -+ # Jb\$0 -+ *+ (+ ++ ?dj[hd[j0 mmm$a[c_hW$Za A[c_hW MWj[h :WdcWha 7%I [h [d ZWdia l_haiec^[Z _ Z[d _dj[hdWj_edWb[" Ädia[ A[c_hW aedY[hd$ Iec l[hZ[di \ªh[dZ[ fheZkY[dj W\ \©bZd_d]ic_Zb[h j_b lWdZh[did_d] ] h l_ \ehWd _ kZl_ab_d][d W\ do c_b`ªj[adebe]_$

BWZ Z_d [][d kZl_ab_d] leai[ KZdoj Wbb[ ckb_]^[Z[hd[ c[Z A[c_hW MWj[h :WdcWha iec jejWbb[l[hWdZªh e] h Z]_l[h$

< _dZXb_a _ do[ cWha[Ziech Z[h" fheZkaj[h e] i[hl_Y[i f mmm$a[c_hW$Za

38 TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ

Våde enge ved Egelundparken i Albertslund.

Spildevandsteknik med plads til både storke og klimaforandringer Separatkloakeret regnvand er andet og mere end utilsigtede oversvømmelser og forurening af vandløbene.

I Albertslund Kommune ledes regnvandet ud i et nyt vådområde, som forbedrer miljøet, giver nye oplevelser til byens borgere og allerede har tiltrukket flere fuglearter, herunder storken.

tilføres store mængder vand fra separatkloakerede oplande i Høje Taastrup og Albertslund Kommu-

der holder regnvandet på over-

forurenet vand forringer vandkvali-

fladen kan man opnå at: • Bevare og forbedre vandresurserne

teten og de biologiske forhold i åen.

For at forbedre forholdene i St.

Af Hans-Henrik Høg, Albertslund Kommune og Søren Gabriel, Orbicon

Ved at etablere naturområder,

ner. De store mængder af lettere

større biodiversitet og rekreative

Vejle Å har Albertslund Kommune i

muligheder. Og princippet er sim-

efteråret 2006 ændret afløbet af

pelt: hold regnvandet på overfla-

det separatkloakerede regnvand fra

den.

et 140 ha stort parcelhusområde.

Et nyt vådområde i Albertslund er

For meget regnvand i åen

Vandet løber gennem to moderne

et eksempel på, hvordan vi ved at

St. Vejle Å, der løber gennem Ege-

lamelolieudskillere og ud i et 8 ha

tænke i helheder kan løse flere mil-

lundparken i Albertslund, er påvir-

stort vådområde, der er etableret

jøproblemer ad gangen. Den form

ket af vandindvinding og udledning

langs med St. Vejle Å i Egelundpar-

for løsninger er både klimatilpas-

af separatkloakeret regnvand. I tørre

ken, nord for Roskildevej. Regnvan-

ning, en indsats for et bedre vand-

perioder løber der næsten intet

det løber ind i tre mindre søer og

miljø, mere grundvandsdannelse,

vand i åen, men når det regner

herfra videre ud, hvor det over-

• Forbedre sundhed, trivsel via de rekreative udfoldelsesmuligheder • Udvikle og forbedre de naturhistoriske, kulturelle og rekreative værdier.

• Forvaltningen af natur- og vandmiljø bliver mere helhedsorienteret • Få en del markedsføringsværdi til kommunen

TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ 39

Vand skaber gode rammer for rekreative oplevelser.

svømmer de omkringliggende

der vand, når det regner meget.

Kommune flere positive tilkendegi-

det er håbet, at området på længe-

enge, når det regner meget. De

Samtidig afleder vådområdet vand

velser fra lokale borgere, der ople-

re sigt kommer til at huse fugle

våde enge giver en natur der til-

til åen i tørre perioder og kan forsy-

ver projektet som en væsentlig for-

som grønbenet rørhøne, vibe,

trækker mange fugle og padder.

ne åen med vand i en lang periode

bedring af den tidligere park.

rødben, engpiber, kærsanger og

efter, regnen er ophørt.

Naturlig rensning

En væsentlig drivkraft i projektet

almindelig ryle. For at dokumentere

har været at skabe større variation i

effekten af området følger Alberts-

En jorddæmning forhindrer, at van-

Naturoplevelser til borgerne

naturen i Egelundparken. Det er

lund Kommune sammen med

det løber direkte fra engområdet

Alle disse processer er usynlige for

lykkedes til fulde med det nye

Danmarks Naturfredning og kom-

ud i åen. Vandet må først sive gen-

den almindelige bruger af området,

vådområde, der ikke alene skaber

munens Naturgruppe udviklingen i

nem de øverste jordlag og bliver på

der bare oplever, at parken er ble-

levesteder for frøer og padder og

områdets dyre og planteliv.

den måde renset, før det når åen.

vet beriget med tre nye søer og et

nye plantearter, men også tiltræk-

engområde, som afhængig af vejret

ker nye fuglearter. Således fik

Samarbejde på tværs

forbedret væsentligt med de moder-

optræder mere eller mindre vådt.

området besøg af storken nogle

Albertslund Kommune håber at

ne olieudskillere og ikke mindst ved

Allerede i sommers fik Albertslund

dage i det tidlige forår i 2007, og

bruge erfaringerne fra Egelundpar-

Rensningen af vandet er også

den lange opholdstid i søer og eng-

ken i tilsvarende projekter andre

området. Her renses vandet ved

steder i kommunen og på at denne

sedimentation og filtrering gennem

helhedsorienterede tilgang til hånd-

de øvre jordlag og ved at f.eks. olie-

tering af separatkloakeret regnvand

forbindelser nedbrydes i den biolo-

kan brede sig til de nabokommu-

gisk aktive zone i de øvre jordlag.

ner, der også afleder til St. Vejle Å.

Der går køer på engområdet, som

Faktisk igangsatte de fire

plejer det ved at græsse. En mil-

oplandskommuner til Store Vejleå

jøvurdering har godtgjort, at der ikke

allerede i januar 2007 et samarbej-

er nogen risiko forbundet med det.

de i forbindelse med miljøcentrets

Både fordi området er så stort og

idéfase til vandplanlægningen for

fordi regnvandet allerede bliver ren-

området. Ideen er at skabe en

set i olieudskillere og søer.

langt større sammenhæng i kommunernes håndtering af vandkreds-

Jævn vandføring

løbet og natur og rekreative værdi-

Opbygningen af systemet har givet

er, hvor indpasning af tilsvarende

en væsentlig udjævning af afstrøm-

vådområder ved de større regnvandstilløb er et gennemgående

ningen til åen. Åen bliver ikke længere belastet med så store mæng-

Paddejagt i Vestskoven i Albertslund.

element.

40 TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ

1.000 års regn bortskyllede banedæmning ved Gråsten Banedanmark har oplevet flere skader på banedæmninger som følge af ekstrem regn på trods af at dimensioneringskriterierne har været overholdt. Ved sporombygninger tænkes der nu i klimaændringer og opstilling af acceptkriterier for hændelser, der overstiger de almindelige dimensioneringskriterier.

Bestemmelse af vandføringen

og forløber fra Lindebjerg til

følge af en ekstremt kraftig regn-

De store skader og den deraf føl-

udløbet i Nybøl Nor.

hændelse, der startede om aftenen

gende bevågenhed øgede kravet

Vandføringen og vandspejlsni-

den 20. august. I løbet af hændel-

om hurtig og præcis dokumentati-

veau i Adsbøl Bæk registreredes af

sen faldt lokalt ca. 150 millimeter

on af funktionen af det tidligere

en måler men denne blev skyllet

regn på halvanden time.

gennemløb. Man ønskede derfor

væk under hændelsen og kunne

en karakteristik af den oplevede

således ikke bruges som dokumen-

hændelse.

tation.

Dæmningsskredet opstod som

Skaden betød, at togdriften blev suspenderet og erstattet af busdrift mens Banedanmark, Rambøll og

Det hydrologiske opland til Ads-

Vandføringen i gennemløbet

vandløbsmyndigheden i tæt samar-

bøl Bæk, nord for Gråsten, er ved

ved hændelsen blev derfor bereg-

bejde udarbejdede projektet for det

banedæmningen bestemt til ca. 11

net ud fra de observerede stuv-

nye gennemløb.

km2. Vandløbet er ca. 5,5 km langt

ningskoter og kalibreret på baggrund af tidligere regnhændelser og registreringer af vandføringen.

Tryktabet over dæmningen kort før kollapset blev bestemt ved nivellement til 4,9 m og vandføringen blev ud fra gennemløbets aktuelle tilstand beregnet til 20 - 25

/ Af Christian Nyerup Nielsen, projektchef, Rambøll

m3/s.

og Ole H Christensen, Rambøll

Dette er mere end 5 gange større end de vandføringer, der var blevet registreret på måleren i Banedanmark oplevede i 2007 fle-

vandløbet i den forudgående 17-

re skader på dæmninger grundet

årige måleperiode. Én gang tidlige-

ekstreme regnhændelser - enkelte

re, i 1931, har der dog ved samme

steder med togaflysninger til følge.

gennemløb været et dæmnings-

Den alvorligste skade opstod på

skred, hvor den opstrøms del af

strækningen mellem Gråsten og

gennemløbet blev skyllet væk.

Sønderborg, hvor dæmningsopbyg-

Regnhændelsen

ningen på en 20 meter lang strækning blev skyllet væk omkring gennemløbet for Adsbøl Bæk.

Ifølge DMI viste 3 uofficielle målere Kalibrering af radarmålinger [DMI].

i området, at der lokalt faldt hen-

TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ 41

Dæmningsskred ved Adsbøl Bæk.

Uvejret indtraf i lummervarmt vejr med svag til jævn vind fra øst-sydøst. Helt specielle forhold gjorde, at varm og fugtig luft højere oppe i atmosfæren af sig selv begyndte en kraftig opstigning, hvilket er en af flere afgørende forudsætninger for dannelse af byger og regn.

Desuden skete der tilstrømning af varm og fugtig luft fra Østersøen, hvilket var med til at holde liv i bygeudviklingen.

De specielle atmosfæriske forhold betød usædvanlig intensiv og vedvarende kraftig regn.

målingerne er kalibreret på bag-

målersystem er gentagelsesperio-

grund af ordinære nedbørmålinger

derne for regnen forsigtigt skønnet

dimensioneringskriterierne skærpet,

i området.

til væsentligt mere end 1.000 år -

samtidig med hensyntagen til, at

både for gennemsnitlige intensite-

vandløbets skikkelse ikke må lide

ter over 10, 30 og 170 minutter.

skade grundet øget transport af

På baggrund af radaranalysen kunne det fastslås, at den samlede nedbørmængde i hændelsen udgjorde ca. 150 mm.

Analysen fastslår desuden, at

sediment eller skader ved ned-

Design- og acceptkriterier

Som supplement til de hydrauli-

hændelsen omkring Adsbøl Bæk

liske designkriterier for gennemløb

ske dimensioneringskriterier starte-

starter omkring kl. 22:00 og den

under banestrækninger. Udover

de man under projekteringen arbej-

kraftige regn varer til omkring kl.

disse kriterier ønskede Banedan-

det med at opstille acceptkriterier

00:00. Herefter er der er en pause

mark og Rambøll ved dimensione-

for hændelser, der er kraftigere end

på ca. 30 minutter, hvorefter der

ringen af gennemløbet at sikre

dimensioneringskriterierne eller

igen falder nedbør i ca. 20 minutter

dæmningen ved at tage højde for

som ikke er beskrevet i banenor-

[Flemming Vejen, DMI]. Intensite-

udviklingen i ekstremregn og for-

merne. Acceptkriterierne er en

ten for hovedhændelsen henover

tætning af oplandet i dæmningens

opstilling af gentagelsesperioder for

140 minutter var på bemærkelses-

levetid.

veldefinerede hændelser, eksem-

værdige 182 l/s·ha ved vandløbet, mens den maksimale intensitet i var ca. 538 l/s·ha.

Da radarmålinger foretages hvert 10. minut, er der en vis usikkerhed

holdsvis 118 - 142 mm i løbet af

på målingerne, idet der kan have

ca. 11/2 time. De officielle DMI-

forekommet både højere og lavere

målere i området registrerede dog

værdier imellem målingerne. Den

kun omkring 50 mm i samme tids-

maksimale 10-minutters intensitet i

rum grundet store lokale variatio-

området er flere steder over 700

ner. For at karakterisere regnhæn-

l/s·ha og et par steder mellem 800

delsen præcist over oplandet for

og 900 l/s·ha, hvilket svarer til helt

Adsbøl Bæk, er variationen under-

uhørt høje gentagelsesperioder.

på vejr-radaren på Rømø. Radar-

strøms gennemløb.

I banenormerne er angivet hydrau-

området midlet over 30 minutter

søgt ved DMI-radaranalyse baseret

På denne baggrund blev

På baggrund af regnstatistikkerne fra spildevandskomitéens regn-

Regndybder, radaranalyse.

42 TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ

Vandløb med gennemløb.

koten for faunapassagen er fastlagt

igangsættes. Samarbejdet mellem

under hensyn til opstuvningshyp-

bygherre, myndighed, entreprenør

pighed og hydraulisk kapacitet.

og rådgiver fortsatte gennem hele

Der blev etableret ca. 150 m nyt

anlægsperioden således, at man i

slynget vandløb, svarende til den

en løbende dialog i tide kunne

længde, som blev nedlagt. I vand-

foretage projektjusteringer. Dette

løbet er udlagt sten til brinkfor-

var væsentligste årsag til, at togdrif-

stærkning, gydegrus og skjulesten.

ten blev normaliseret før det

Langs begge sider af det nye vand-

udmeldte tidspunkt.

løb er der udplantet rød-el.

Myndighedsbehandling og tidsplan Tidsplanen levnede ikke mulighed

Radaranalyse, hændelsens regndybde [DMI].

for den sædvanlige sagsgang i forbindelse med myndighedsbehand-

pelvis forskellige opstuvningsni-

mm rør opnåedes kontrol med

ling og revision af vandløbsregula-

veauer på opstrøms side af dæm-

vandløbet. Det var herefter muligt

tiv.

ningen (1-5 m) eller bortskylning af

at arbejde videre med en ny gen-

gydegrus og udlagte stensætninger.

nemføring i en tør byggegrube i

på dæmningen, blev miljø- og

passende afstand fra den gamle og

vandløbsmyndighederne fra Søn-

efterfølgende omlægge vandløbet.

derborg Kommune indbudt til

Anlæg Efter en indledende oprydning ved

Fastlæggelsen af profil for det

Da der var overblik over skaden

møde på åstedet for at afstemme

Bygherre: Banedanmark Anlæg & Fornyelse, Projektleder Tom S. Andersen Rådgiver:

dæmningen viste det sig, at kun

nye gennemløb skulle tilgodese

krav, forventninger og intentioner til

den nedstrøms beliggende halvdel

den stramme tidsplan samt kravet

den fremtidige løsning. Sønderborg

af gennemføringen var skyllet bort -

fra Banedanmark til øget vand-

Kommune udviste stor samarbejds-

den oprindelige murede del fra

føringskapacitet med samtidig

vilje og fleksibilitet. Allerede dagen

Entreprenør:

1890’erne - mens den opstrøms

respekt for vandløbets værdier. Val-

efter mødet havde kommunen på

Skanska

del, som blev etableret i beton

get faldt på betonelementer, 3 x 5

baggrund af Banedanmarks og

M.J. Eriksson

efter dæmningsbruddet i 1931,

m, der dog skulle suppleres med

Rambølls indledende skitser afkla-

Banedanmark Entreprise

stadig var intakt.

en skillevæg midt i profilet dels af

ret dels i egen organisation dels

Myndighed

hensyn til bæreevnen dels for at

hos berørte interesseorganisationer,

Sønderborg Kommune

skabe en tør faunapassage. Bund-

at vandløbsforlægningen kunne

Ved at forlænge den intakte del af gennemføringen med et ø1400

Rambøll, Projektleder Ole Olsen

Vi er med hele vejen Fornyelse handler også om lange, tætte og holdbare samarbejdsrelationer i fremtiden.

Opgravningsfri fornyelse af afløbssystemer kræver eksperter med den nødvendige faglighed og erfaring. Hos Aarsleff Rørteknik er rutinerede fagfolk nærværende i processen fra start til slut.

Det sikrer fleksibilitet, effektivitet, og kunden får den løsning, der er behov for. Information og direkte besked til den enkelte borger er en naturlig del af Aarsleffs arbejdsform. Det sikrer kvaliteten i alle led af en opgravningsfri fornyelse af afløbssystemer.

For Aarsleff Rørteknik er nærhed og engagement forudsætninger for velgennemført arbejde.

…samarbejde der holder

www.aarsleff.com

44 TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ

Ekstreme regnhændelser - også en udfordring for recipienterne / Af Henrik Søgård Olsen,

Hvilke løsninger kan kommunalbe-

– vil miljø- og parkmyndighe-

op for, hvordan der skal prioriteres

Afdelingsleder for Spildevand, Rambøll og

styrelsen vælge? Større kloakker

derne acceptere det?

mellem de forskellige områder.

Helle Vang Andersen,

hjælper ikke, når de rigtigt store

Afdelingsleder for Miljø og Plan, Rambøll

hændelser kommer. Hvor skal det

områderne, vil de lide overlast

lingerne i forbindelse med håndte-

overskydende vand så sendes hen -

– vil miljømyndighederne

ring af de kraftige regnhændelser

hvor gør det ”mindst skade”? Er det i

acceptere det?

uden tvivl stille mange krav til de

•

Ledes vandet direkte til vand-

På den baggrund vil problemstil-

implicerede parter fremover: Forsy-

Mange er enige om, at vi de sene-

byområderne, de grønne områder

ste år er begyndt at se konsekven-

eller er det i vandområderne (søer,

Regler for hvor ofte bymæssig

ningerne skal til stadighed forsøge

serne af klimaforandringer. Vi har

vandløb og kystvande)?

bebyggelse og vandområder må

at finde alternative måder at hånd-

Der er typisk tre løsningsmulig-

påvirkes af generne ved kraftige

tere regnmængderne på. Myndig-

hændelser, der medførte over-

heder, og disse berører både lodse-

regnhændelser kan findes i hen-

hederne kan blive nødt til at accep-

svømmelser, som vi normalt kun

jere og forskellige afdelinger inden

holdsvis ”god praksis for dimensio-

tere en – i perioder – kraftigere

ser i andre dele af verden. Som føl-

for den samme kommunale myn-

nering af afløbssystemer” og Mil-

belastning af vandområder, grønne

ge af dette er der fra borgere, politi-

dighed:

jømålsloven. I praksis giver disse to

områder mv. Endelig vil det for

kere og presse sat fokus på, at

•

Gør vi ikke noget, vil vandet stu-

regelsæt omtrent samme niveau

politikerne blive nødvendigt at mel-

oversvømmelserne skal forhindres

ve op på terræn i bymæssig

for beskyttelse mod ekstreme regn-

de klart ud, om det er infrastruktu-

eller risikoen i hvert fald reduceres

bebyggelse

hændelser. Der er ikke tilsvarende

ren eller vandområderne, der skal

markant. Det er de fleste også eni-

– vil borgerne og grundejerne

retningslinier for fastsættelse af

prioriteres højest, når de kraftige

ge i, da det ikke er acceptabelt, at

acceptere det?

acceptable oversvømmelser i park-

regnhændelser rammer os.

Ledes vandet hen i en park eller

områder. Og der er ikke sat – og

opblandet regn- og spildevand i

et andet grønt område, kan det

kan heller ikke ud fra en alene tek-

Det er problemstillinger, som allere-

bymidter og villakvarterer.

resultere i forurening af disse

nisk faglig baggrund – sættes regler

de nu bør sættes på dagsordenen.

efterhånden set mange ekstreme

der skal stå regnvand og/eller

•

TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ 45

Med Uponor får du viden og indsigt til at vælge rigtigt Hvordan skal vi fx forholde os til globale klimaforandringer og de medfølgende regnmængder? Hvordan skal vi gribe nutiden an for at sikre fremtiden?

Uponor Academy er et nyt uddannelsescenter, der giver dig svarene på de mange spørgsmål. Kurserne henvender sig til alle i VA-branchen, der oplever et øget behov for indsigt og teknisk viden om forsyning af vand og afledning af spildevand. Med Uponor Academy samt Uponor teknisk håndbog ønsker vi at skabe et professionelt og fremtidsorienteret forum, hvor målrettet teori kombineres med praktiske workshops. Tilmeld dig på www.uponor.dk.

46 TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ

Forskning viser vejen for fremtidens spildevandssystem Et nyt forskningsprojekt ”Storm- and Wastewater Informatics” vil de næste fem år udforske og udvikle mulighederne for optimering af afløbs- og spildevandssystemet som helhed. Resultaterne vil være tilgængelige for alle kommuner og forsyninger.

svømmelsesfordybninger i terrænet, hvor det forvolder mindst skade. Regnvandet herfra kan derefter bruges som en rekreativ, positiv ressource.

Projektet supplerer andre tiltag indenfor spildevandsområdet blandt andet lokal håndtering af

ringsvoluminer, minimering af risiko

regnvand, og gør det muligt at

Vand Miljø Sundhed, Morten Grum, PH-Consult,

for opstuvning og minimal belast-

udnytte eksisterende spildevands-

Bo Neergaard Jacobsen, Avedøre Spildevandscen-

ning af recipienterne. Styringsstrate-

anlæg 130% samt varsle borgere

ter, Niels Bent Johansen, Københavns Energi,

gien er baseret på regnprognoser

ved ekstreme regntilfælde.

Michael Rasmussen, AAU samt Peter Steen Mik-

inklusiv lokale og landsdækkende

kelsen og Mogens Henze, DTU Miljø

radarer og de nyeste metoder for

/ Af Ole Fritz Adeler, Krüger A/S, Ole Mark, DHI

nale vejrmodeller, der benytter

Fremtidens spildevandssystem optimerer også rensning og energiforbrug

Det nye forskningsprojekt ”Storm-

satellitdata for temperaturændrin-

Den intelligente styrestrategi sørger

and Wastewater Informatics” har

ger i atmosfæren.

også for - ved hjælp af sensorer,

fremskrivning af nedbør. Tordenbyger forudsiges ved hjælp af regio-

opstillet en vision for, hvordan et

I fremtidens spildevandssystem

der måler stofkoncentrationen i

fremtidssikret spildevandssystem

indgår også integrerede modeller

spildevandet - at aflaste det mindst

skal se ud - med optimal udnyttel-

for afløbssystemet, renseanlægget

forurenede vand.

se af veldisponerede forsinkelses-

og recipienterne, der benyttes til

bassiner, ledningskapaciteter, pum-

løbende at beregne nye spjæld- og

se det mest forurenede vand via

pestationer og renseanlæg.

pumpeindstillinger, til aktivering af

lokale renseforanstaltninger eller

overløbsrenseanlæg, der sikrer mil-

lede det til renseanlæg.

Fremtidens spildevandssystem styrer udenom klimaændringerne

jø- og hygiejnemæssig forsvarlig

Visionen for fremtidens spilde-

Og på den måde kan man ren-

I styrestrategiens kerne finder vi

aflastning fra eksisterende fællessy-

en multi-kriteriefunktion, der blandt

stemer og til styring af processerne

andet også omfatter en energiopti-

i renseanlæg. Den intelligente sty-

mering af det samlede system. Et

vandssystem er en intelligent styre-

restrategi sørger for, at afstrømnin-

prognosebaseret varslingssystem

strategi, der sikrer en optimal fyld-

gen under ekstreme regnhændel-

igangsætter en beredskabsplan for

ning og tømning af opmagasine-

ser bliver dirigeret hen til over-

ekstrem nedbør. Beredskabsplanen

Projektets deltagere og kontaktpersoner Universiteter: • Danmarks Tekniske Universi tet o DTU Miljø (Peter Steen Mikkelsen og Mogens Henze) o DTU Kemiteknik (Sten Bay Jørgensen) o DTU Informatik (Henrik Madsen) • Aalborg Universitet o Institut for Byggeri og Anlæg, Sektionen for Vand og Jord (Michael R. Rasmussen) Forsyninger/Kommune: • Århus Kommune (Anne Laustsen) • Avedøre Spildevandscenter (Bo Neergaard Jacobsen) • Lynettefællesskabet (Kim Rindel) • Københavns Energi (Niels Bent Johansen) Virksomheder: • DHI Vand Miljø Sundhed (Ole Mark) • Danmarks Meteorologiske Institut (Rasphal S. Gill) • PH-Consult (Morten Grum) • Krüger (Ole Fritz Adeler)

TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ 47

Konsekvenserne af ekstrem regn er voldsomme? Nyt forskningsprojekt skal bidrage til at optimre regne- og spildevandssystemerne.

er udarbejdet på grundlag af hydro-

cykelsti i stedet for et alderdoms-

omstille sig til regndrift ud fra en

Vi mangler f.eks. mere viden om

logiske og hydrauliske beregninger

hjem eller et boligområde. Og kan

varsling fra enten en regnmåler,

•

for ledningsnet, recipienter og van-

vi kombinere evnen til at styre de

flowmåler, vejr2 data eller lignende.

dets strømning på terræn.

uønskede konsekvenser med det

Der er tale om en prognose af for-

rigtige beredskab og intelligent

ventet indløb på renseanlægget,

ning er opbygget i og vedligeholdes

byplanlægning, så er vi nået meget

der bevirker, at renseprocesserne

mation, regnens arealmæssige

med værktøjer, der automatisk

langt. Men her i 2008 mangler vi

kan indstille sig i god tid og dermed

udbredelse fra radar og vejrmo-

dokumenterer og sikrer, at model-

dog stadig et stykke vej!

kan håndtere mere vand i en af-

Modelgrundlaget for planlæg-

opbygningsprocessen kan reprodu-

På renseanlægssiden er optime-

grænset periode.

Hvad er betydningen af miljøfremmede stoffer og patogene mikroorganismer?

•

Hvordan kan vi udnytte infor-

deller til at forbedre styringen?

•

Selvom vi er langt på rensean-

Hvordan kan der tages højde

ceres for såvel detail- som styrings-

ring af realtid en del af hverdagen

modeller.

og har været det i lang tid. Avance-

lægssiden, er der stadig en del

rede styringssystemer optimerer

videnshuller, der skal lukkes, inden

processerne i realtid ud fra den

det komplette styringssystem for

ninger i forhold til oversvøm-

aktuelle belastning. En del steder er

spildevandssystemet som helhed

melser?

det muligt for renseanlæg at

kan opbygges.

En del videnshuller skal lukkes, før vi har det optimale spildevandssystem

for usikkerhed i data og modelberegninger?

•

Hvordan skal vi prioritere aflast-

I dag fokuserer spildevandsbranchen på at optimere samspillet mellem afløbssystem og renseanlæg, så det er muligt at styre uønskede konsekvenser (fx aflastninger

Ph.D projekter

Postdoc projekter

Integration of X- and C-band radar data for urbanscale

Advanced methods for data integration (AAU)

application (AAU)

og oversvømmelser) og dermed

Improving weather radar accuracy with ground and

være i stand til at kontrollere skade-

in-sewer measurements (AAU)

effekten af disse hændelser. Det er

Uncertainty propagation in adaptive estimation and

Model based prediction in integrated systems

ikke muligt at undgå de uønskede

forecasting of sewer-WWTP system states (DTU Miljø)

(DTU Miljø)

konsekvenser helt, da der altid kan

Modelling water quality in sewer-WWTP systems

Control engineering and decision support

falde en regn, der er lidt kraftigere

during normal and extreme conditions (DTU Miljø)

(DTU Miljø)

Quantitative health risk assessment for public

Performance requirements for control

warning (DTU Miljø)

(DTU Kemiteknik)

end den hidtil oplevede – den ekstreme nedbør i 2007 var et synligt bevis på det.

Vi ser helst, at når der sker en oversvømmelse, så foregår det på

Spatial analysis of rainfall radar data (DMI)

Scenario modelling for optimised integrated real-time control of sewer-WWTP systems (DTU Informatik

en lokalitet, hvor skaderne er minimale – parkeringsplads eller en

Tabel 1: ”Storm- and Wastewater Informatics” består af 6 Ph.D projekter og 5 postdoc projekter.

48 TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ

Konsekvenserne af ekstrem regnskyl i sommeren 2007.

”Storm- and Wastewater Informatics” forvandler visionen til realiteter

•

Forbedre nowcasting principperne til at forudsige vandkvaliteten og sedimentdannelsen i afløbssystemet.

Forskningsprojektet ”Storm- and •

Wastewater Informatics” vil i løbet

Sundhedsvurdering af driften af det integrerede system.

af de næste 5 år arbejdet på at fin•

de løsningerne til de mange ude-

Risikobaseret multikriterie optimering.

stående problemstillinger. Forsk•

ningsprojektets formål er at koble

Integration af modellering, opti-

resultaterne sammen til en intelli-

mering og styringssystem i real

gent styringsstrategi i realtid, der er

tid kombineret med den opbyg-

baseret på en modelprediktiv sty-

gede multikriteriefunktion.

ring, hvor modelberegninger i real tid benyttes til at udvælge den

Kommunerne/forsyningerne vil i

mest optimale handling. Det er den

fællesskab med teknologi-virksom-

holistiske tilgangsvinkel, der er i

hederne i forskningsprojektet udnytte den nye viden til at skabe

fokus – det er styring af afløbssystem OG renseanlæg I SAMSPIL

de håndteres på den samlet set

daglige ledelse varetages af DTU

teknologiske værktøjer til optime-

med hinanden og omgivelserne

mest økonomisk optimale måde.

Miljø.

ring af spildevandssystemet som

Baggrunden for igangsætning af

Forskningsprojektet i praksis

lem afløbssystem og renseanlæg.

projektet har bl.a. været:

”Storm- and Wastewater Informati-

Resultaterne af forskningsprojektet

•

Det nye EU oversvømmelsesdi-

cs” er støttet af den Innovations

Hovedresultaterne vil blive nået

testet og evalueret via demonstrati-

rektiv

Accelererende Forskningsplatform

gennem specifik forskning, hvor

onsprojekter, og alle vil have mulig-

•

Vandrammedirektiv

(IAFP) og består i praksis af 6 Ph.D

Ph.D’erne skal bidrage med væs-

hed for at udvælge netop de delre-

•

Badevandsdirektiv

projekter og 5 postdoc projekter, se

entlig ny teoretisk viden omkring

sultater og teknologidele, som net-

•

Serviceeftersynet (benchmar-

tabel 1.

følgende:

op modsvarer de konkrete behov.

helhed - herunder samspillet mel-

(miljø og sundhed).

king)

Projektets organisation har en

•

De nye værktøjer bliver derefter

Integration af avancerede

•

Klimaændringer

styregruppe, hvor alle parter delta-

numeriske vejrmodeller med

•

Udlederkrav

ger. Projektets løbende styring vare-

vejrradar med henblik på bereg-

tages af en ledelsesgruppe, der er

ninger og fremtidige forudsigel-

Besøg projektets hjemmeside

Alle er kendte ord fra vores hverdag

sammensat af dels workpackage

ser om regnvejr, oversvømmel-

på swi.env.dtu.dk.

i spildevandsbranchen og nu skal

ledere og dels slutbrugere. Den

se og flow til renseanlæg

K L KO N F E R E N C E

TEKNIKOG MILJØ P O L I T I S K

F O R U M

2 0 0 8

Tilmeldingen til KL’s årlige konference på teknik og miljøområdet er i fuld gang, og interessen er stor. Konferencen lægger som de forrige år op til politisk og faglig debat om de aktuelle kommunale udfordringer på teknik- og miljøområdet kombineret med mere uformelt samvær og god underholdning. Politisk Forum 2008 sætter særligt fokus på den fysiske planlægning, infrastrukturen, klimaproblematikken og linjerne for den overordnede udvikling af landet som helhed.

BELLA CENTER, KØBENHAVN

DEN 29.-30. APRIL 2008 Program tirsdag den 29. april 2008 08:30 - 09:45

Kaffe, te, frugt, isvand og brød i udstillingsområdet i Bella Center

09:45 - 10:10

Velkommen til Politisk Forum 2008 v/ Bjørn Dahl, formand for KL’s Teknik og Miljøudvalg Velkommen til Cykelbyen København v/ Klaus Bondam, Teknik og Miljøborgmester i Københavns Kommune

10:20 - 10:50

Fremtidens infrastruktur – fra ord til handling v/ Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen

10:50 - 11:20

Pause Kaffe, te, frugt og isvand i udstillingsområdet

11:20 - 12:00

Herning og Danmarkskortet v/ Jan Møller Iversen, Direktør for By, Erhverv og Kultur i Herning Kommune

12:00 - 12:40

Kommunalpolitik med regionalt udsyn v/ Jens Stenbæk, Formand for KKR Sjælland og Viceborgmester i Holbæk Kommune

12:40 - 13:50

Frokostbuffet og besøg i udstillingsområdet

13:50 - 14:30

Kommunerne og klimaet v/ NN

14:45 - 16:00

Temamøder

16:00 - 16:30

Pause Kaffe, te, frugt og isvand i udstillingsområdet

16:30 - 17:45

Temamøder

17:45 - 18:15

Besøg i udstillingsområdet i Bella Center

18:45 - 19:00

Velkomstdrink på Hotel Scandic

19:00 - 21:15

Festmiddag – 3 retters menu med vin og kaffe

21:15 - 22:15

ATS Live Underholdning v/ Gorm Vølver og Ole Rasmussen: mændene bag At Tænke Sig på Politikens bagside

22:15 - 01:00

Festen fortsætter med jazzkvartetten Road Song

Program onsdag den 30. april 2008 08:45 - 09:00

Godmorgen og præsentation af udflugter v/ Hjalte Aaberg, Administrerende Direktør i Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

09:00 - 09:45

Den usynlige verden – hvorfor man ikke bør overse oversete steder v/ Sociolog Henrik Dahl

09:45 - 10:05

Sådan ligger landet - Landsplanredegørelsen 2008 og de aktuelle udfordringer på miljøområdet v/ Miljøminister Troels Lund Poulsen

10:15 - 13:00

Udflugter i København

13:00 - 14:00

Frokostbuffet i Bella Center og farvel

DET ER MULIGT AT TILMELDE SIG KONFERENCEN PÅ:

WWW.KL.DK/POLITISKFORUM

KTCs studietur går til Sydtyskland og Schweiz i efteråret 2008. Tem

Bæredygtig byudvikling i Sydtyskl I de sidste par år er der i Danmark

Endelig skal vi en tur til Freiburg i

atter kommet gang i bestræbelser-

Tyskland. Her er indenfor de sene-

ne på at bygge byer og bygninger

ste ti år skudt en ny bæredygtig

på et bæredygtigt grundlag. Skær-

bydel op. En bydel, der rummer

pede energikrav og krav til en for-

5.000 boliger og arbejdspladser for

nuftig omgang med klodens knap-

600 personer, og som på mange

pe ressourcer vil tvinge os alle – og

måder danner skole for tilsvarende

specielt i forhold til byplanlægning,

projekter i resten af Europa.

byomdannelse og nybyggeri – til at

Undervejs på turen stopper vi

forholde os bevidst til byggeri og

bussen og ser på enkelt- og enes-

planlægning.

tående eksempler på de såkaldte

Sådan har det været i årtier i

passiv-huse.

vore sydlige nabolande. I Tyskland, Østrig og Schweiz er der siden

Freiburg

begyndelsen af 1990’erne blevet

I 1993 påbegyndte de kommunale

arbejdet innovativt og fremtidsrettet

myndigheder planlægningen for

med energi- og ressourcebesparen-

anlægget af en helt ny bydel i den

de byggeri og planlægning.

sydtyske by Freiburg. På et areal der dækker 38 Hektar i den sydlige

Årets studietur i KTC går derfor til

del af byen havde militæret forlad

Sydtyskland og Schweiz, hvor vi

et øvelses- og kaserneområde, og

skal se talrige eksempler på dette

ambitionen var at anlægge en

transport, delbilsordninger (kun ca.

ceret en storstilet vision med det

byggeri. Vi ser såvel bæredygtigt

bæredygtig og energioptimeret

60% af husstandene har egen bil),

formål at få nedbragt hver schwei-

nybyggeri, som renovering og

bydel for omkring 5.000 beboere

godt med offentlige byrum og

zers energiforbrug fra de nuværen-

omdannelse i den eksisterende

og med arbejdspladser for 600.

mødesteder og ikke mindst en

de ca. 6000 Watt til 2000 Watt.

bygningsmasse, med vægt på et

I tæt samarbejde med de kom-

udstrakt grad af samarbejde mellem beboere og myndigheder.

Basel er udpeget som pilotregi-

fornuftigt forhold til ressourcebe-

mende (og med tiden bosatte

sparelserne.

beboere) er bydelen udviklet med

Freiburg ligger på kanten til

det formål at skabe en social, øko-

Schwarzwald, og har ca. 214.000

stribe projekter og programmer til

I Zürich skal vi høre om kommu-

logisk, økonomisk og kulturel bære-

indbyggere. Byen er bl.a. kendt for

fremme af visionen.

nens bestræbelser, der er udmøn-

dygtig bydel. Beboerne dannede

at være den eneste større tyske by

Det drejer sig om både støtte til

tet i den gældende planstrategi,

en gruppe der i 1995 fik status

med en borgmester fra ”De Grøn-

konkrete forsøgsprojekter, til oplys-

hvor bæredygtigheden er et af fem

som NGO og som var drivende i

ne”.

ning og til forskning.

temaer for de næste fire års fokus.

arbejdet, sammen med de kom-

Vi får oplæg og rundvisning ved

munale forvaltninger.

Basel

jekter strækker sig fra forskning i

fagfolk fra kommunen.

on, og såvel by som kanton (region) har siden 2001 iværksat en

Emnerne i programmer og proByen er den tredjestørste by i

nye drivmidler til biler, alternative

(efter militærterrænet som var

Schweiz. Den ligger ved Rhinen og

metoder til nedbringelse af energi-

turen, skal vi se på såvel byfornyel-

grundlagt af franske styrker i en

har 188.000 indbyggere - 690.000

og ressourceforbrug, bl. i byggeriet

se som nybyggeri, og også her vil vi

periode hvor byen var fransk) er

når forstæderne regnes med.

og nye samværsformer i det offent-

blive taget ved hånden af lokale

samtlige huse bygget efter seneste

specialister fra såvel kommune

energibesparende standarder, med

2000-Watt-Gesellschaft

som universitet og private organisa-

fælles fjernvarmeforsyning, solcelle-

Under denne overskrift har de nati-

bejde mellem kanton, kommune,

tioner.

og solfangeranlæg, god offentlig

onale myndigheder i Schweiz lan-

universiteter og private.

I Basel, som bliver vor base på

I bydelen, som hedder Vauban

lige rum.

Alt arbejdet udføres i et samar-

emaet er bæredygtig byudvikling

kland og Schweiz

F O R E L Ø B I G T

P R O G R A M

Turen omfatter fly tur/retur Kastrup – Zürich, enkeltværelse på hotel i centrum af Basel, transport alle dage i luksus-turistbus, samt fælles frokoster og middage hver dag.

Vi flyver fra Kastrup torsdag den 30. oktober kl. 8.15 og ankommer i Zürich kl. 10.00.

Vi bliver hentet i lufthavnen af lokal turistbus, der bringer os rundt i Zürich, med oplæg og rundvisninger af kommunale medarbejdere.

med i den kommende fire-års periode er ”den bæredygtige by”. Det handler fra kommunalpolitikernes side om at sættes fokus på projekter, planlægning og handlemåder, der aktivt medvirker til at mindske de uholdbare følger af klimaforandringerne.

I bund og grund handler det om at agere fornuftigt; anvende nyeste tekniker til minimering af energi- og ressourceforbruget, således at også kommende generationer kan opretholde en høj levestandard, uden det går ud over miljøet.

Målet nås bl.a. ved opstilling af en energibesparelsesstrategi for hele kommunen, beskytte de naturlige ressourcer, tænke bæredygtigt i såvel nybyggeri som den eksisterende bygningsmasse, samt frfemme af

Kvarterløft og byomdannelse

kollektiv trafik og de bløde trafikarter.

I en meget stor del af Basel, bl.a.

Zürich er den største by i Schweiz.

Basel Nord er der i flere år gen-

Her bor 377.000 indbyggere og i

nemført omfattende kvarterløfts- og

kantonen, som byen er hovedstad

omdannelsesprojekter. Projekterne

for, er der 1,2 mio. indbyggere.

omfatter stort set alt urbant fra infrastruktur; nye sporvognslinier og

Passivhuse

omlægning af motorveje, over

Specielt i Tyskland, Østrig og Schw-

byrumsprojekter; ny flodpromena-

eiz er der igennem det seneste årti

de og nye byrum, til boligfornyelse

arbejdet ambitiøst med at fremme

og forbedringer af indkøbsstrøg o.l.

lavenergibyggeri. Der er forskellige

En stor del af projekterne sigter

energimærkninger, og det bedste

frem imod en internationale bygge-

koncept; ”Passiv Haus” kendes

udstilling, der skal afvikles i 2020,

efterhånden også i Danmark.

og mange af projekterne er bære-

I omegnen af Basel og Zürich i

dygtige og bærer præg af gennem-

Schweiz er opført stribevis af

tænkte byøkologiske løsninger.

nybyggeri i denne kategori. Det er bygninger, såvel til boliger som

Zürich

erhverv, der opføres uden decide-

Byrådet besluttede i sit strategiop-

rede varmeanlæg og med et ener-

læg i 2007, at blandt de fem

giforbrug der er ca. 80 % mindre

hovedpunkter, der skulle arbejdes

end hvad vi i Danmark er vant til.

Om eftermiddagen kører vi til Basel, hvor vi tjekker ind på et godt hotel i centrum. Herfra går vi til fælles middag i centrum og efter denne tager vi en stille spadseretur i den aftensmukke by, hvor vi ser på forskellige belysningsprojekter.

Fredag den 31. oktober tager vi på projektbesøg i og omkring Basel.

Vi skal bl.a. høre om arbejdet med 2000-Watt-Gesellschaft.

Vi besøger også bydelen Basel Nord, der spiller en fremtrædende rolle i arbejdet med at fremme 2000-Watt-Gesellschaft. Her orienteres vi bl.a. om arbejdet med at bygge nybyggeri med strenge energi-standarder, fremme af den kollektive trafik og gode byrum, samt naturgenopretningsarbejde ved floden Weise, der er en af de vigtigste bifloder til Rhinen.

Rundvisning, guidning og oplæg ved lokale specialister og ildsjæle.

Frokosten indtager vi undervejs.

Herudover skal vi bl.a. se gode eksempler på Passiv-Huse spredt i byen.

Middag i centrum.

Lørdag den 1. november frem til og med frokost fortsætter projektbesøgene i Basel.

Efter frokost er der mulighed at se nærmere på lige netop de projekter eller temaer, vi tidligere har fået præsenteret, og som har din interesse.

Fælles middag i centrum af Basel.

Søndag de en 2. november pakker vi bussen og kører til Freiburg (ca. 1 times kørsel). Her skal vi se på den nyanlagte bydel Vauban, som er opført efter alle kendte bæredygtige principper, såvel økologisk, økonomisk som socialt, og ikke mindst med en stor grad af borgerinddragelse. Vi bliver introduceret til projektet ved lokale projektledere og beboerrepræsentanter. Vi spiser frokost i bydelen, før vi kører retur til lufthavnen i Zürich. Undervejs ser vi et par fremragende eksempler på Passivhuse.

Retur i Kastrup kl. 18.55.

Prisen for turen er ca. 8.250,- kr. pr. person. Ændringer i programmet kan forekomme da der ikke er indgået endelige aftaler endnu!

52 TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ

Ansvar for grundvandsstigninger ved kloakrenovering Gamle kloakledninger har ofte pga. utætheder en utilsigtet drænende effekt, som indebærer, at kloakrenoveringer medfører stigninger i grundvandsstanden. Artiklen behandler spørgsmålet om, hvorvidt kommunen kan ifalde ansvar for skader, der opstår pga. grundvandsstigninger i forbindelse med kloakrenoveringer.

I relation til renovering af kloak-

skader på haver og kældre, og hvis

ningerne krydser deres ejendom,

stigningen opstår efter kommunens

og dette ”tvungne naboskab”

ledninger vil det derfor som

renovering af kloakledninger, vil

kræver en særlig beskyttelse i for-

udgangspunkt være dansk rets

den skadelidte ofte bebrejde kom-

hold til grundejerens udnyttelse af

almindelige regler om erstatning,

munen.

sin ejendom.

som er gældende.

Renoveringsarbejdet

I byggelovens § 12, stk. 1, er

De utætte kloakledningers drænen-

dette princip kommet til udtryk ved

de effekt er utilsigtet. Ved kloakled-

følgende formulering:

ningernes etablering er det til-

”Ved fundering, udgravning,

Påvirkning af grundvandsstanden Det kan overvejes, om der er knyt-

stræbt, at de skulle være helt tætte,

ændring af terrænhøjde eller

tet et skærpet ansvar til påvirkning

selv om der muligt i tidligere tiders

anden terrænændring på en grund

af grundvandsstanden.

nedlæggelsespraksis har været en

skal, uanset om arbejdet i øvrigt er

erkendelse af, at forede muffesam-

omfattet af loven, træffes enhver

er ejeren af et vandindvindingsan-

linger næppe på længere sigt kun-

foranstaltning, der er nødvendig

læg erstatningspligtig for skade,

ne holde ledningssystemet tæt.

for at sikre omliggende grunde,

som forvoldes i bestående forhold

bygninger og ledningsanlæg af

ved forandring af grundvandsstan-

enhver art.”

den i forbindelse med bl.a. vand-

Et bærende hensyn ved renoveringen af kloakledningerne er det miljømæssige hensyn, idet udled-

Efter vandforsyningslovens § 23

indvindingsanlæggets drift. Det er i

ning af spildevand gennem utætte

Der har i nogen udstrækning været

retspraksis afvist, at bestemmelsen

ledningssystemer søges undgået.

en udvikling i retning af, at en byg-

kan finde analog anvendelse ved

/ Af advokat Jens Andersen-Møller og advokatfuld-

Formålet med renoveringen er der-

herre kunne ifalde ansvar, selvom

aktiviteter, der medfører en grund-

mægtig Jacob Brandt, Bech-Bruun Advokatfirma

for som udgangspunkt at lovliggøre

denne ikke havde udvist fejl eller

vandsstigning, jf. U.1999.526Ø.

en ulovlig tilstand, hvilket som

forsømmelser, hvis bygherren tek-

udgangspunkt ikke vil være

nisk set havde haft mulighed for at

slået, at det kræver helt særlige

ansvarspådragende. Det er almin-

tage naboskader i betragtning ved

omstændigheder, hvis der skal sta-

deligt antaget i dansk ret, at nabo-

projekteringen. Selvom domstolene

tueres et objektivt ansvar på et

Kloakrenoveringer kan betyde ned-

og erstatningsretlige regler inde-

i relation til ledningsbrud som følge

ulovbestemt grundlag, jf. eksempel-

sat kapacitet i kloaksystemer pga.

bærer, at der skal tages hensyn til

af materialesvigt har fastslået et

vis U.1987.258H.

utæthedernes drænende effekt.

naboens forhold, når der træffes

ulovbestemt objektivt ansvar, har

Dette kan – i visse tilfælde i kombi-

foranstaltninger, der kan medføre

senere retspraksis konsekvent afvist

nation med ekstreme regnskyl –

skader herpå. I relation til kloakled-

at udstrække dette udover det

Underretningspligt for kommunen?

medføre grundvandsstigninger.

ninger er der oftest tale om, at

nævnte snævre anvendelsesområ-

I ovennævnte sag for Østre Lands-

Grundvandsstigninger kan medføre

grundejerne må leve med, at led-

de.

ret blev kommunen ganske vist fri-

Domstolene har desuden fast-

TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ 53

fundet i relation til vandforsynings-

fastslår, at den, der agter at foreta-

sat kapacitet, pga. renoveringsarbej-

vandsstanden sandsynligvis være

loven, men kommunen blev allige-

ge et arbejde med fundering,

der, tilstoppelse eller lignende. Det-

omfattet af vandforsyningslovens §

vel fundet erstatningspligtig. Det

udgravning, ændring af terrænhøj-

te er særlig relevant i lyset af ten-

28. Efter bestemmelsen gælder, at

forhold, at vandindvindingen blev

de eller anden terrænregulering på

densen til flere ekstreme regnskyl. I

den, for hvis regning eller i hvis

indstillet og medførte en stigning i

en grund, med mindst 14 dages

det omfang en underretningspligt

interesse bortledning mv. foretages,

grundvandsstanden, kunne ikke i

varsel skal give naboen en skriftlig

består, vil manglende underretning

er erstatningspligtig for skade, som

sig selv begrunde et erstatningsan-

meddelelse om arbejdets art og

selvsagt kunne være ansvarspådra-

voldes i bestående forhold ved for-

svar. Kommunen blev imidlertid

omfang samt tidspunktet for dets

gende.

andring af grundvandsstanden, mv.

fundet erstatningsansvarlig, fordi

udførelse.

at ifalde et erstatningsansvar for et

Kommunen vil således risikere

åbenbart, at afbrydningen af vand-

tages som udtryk for en almindelig

Supplerende foranstaltninger til grundvandssænkning

indvindingen kunne medføre en

underretningspligt, således at man

Det kan overvejes, om der ved

anledning forvoldes en skade –

stigning i grundvandsstanden, og

sikrer sig, at naboer får mulighed

udskiftningen af utætte kloaklednin-

uagtet om kommunen har udvist

kommunen kunne og burde derfor

for at træffe fornødne modfor-

ger bør tages højde for, at dette

forsømmelse, at arbejdet ikke er

have underrettet de berørte grund-

holdsregler i forbindelse med

medfører nedsat afledningskapaci-

pligtigt, og at arbejderne udføres af

ejere i rimelig tid, så de kunne træf-

offentlige arbejder.

tet, evt. ved etablering af andre

hensyn til borgerne.

det efter rettens opfattelse var

fe de fornødne forholdsregler.

I lyset af resultatet i

Reglerne må i et vist omfang

Der gælder dog næppe en

sådant projekt, hvis der i den

eller supplerende drænende foran-

generel underretningsforpligtelse

staltninger.

U.1999.526Ø kan det overvejes,

om, hvad det kan forventes, at en

Det vil imidlertid være vanskeligt

om der gælder en mere generel

kommunes kloaksystem kan klare.

at fastslå, hvor stor kapacitet der bør

forpligtelse for kommunen til at

Dette udgangspunkt må dog mulig-

genetableres, eftersom den ”udvide-

informere borgerne om forhold,

vis modificeres, hvor kommunen

de” kapacitet ikke er tilsigtet.

der indebærer en risiko for over-

har positiv viden om, at kloaksyste-

svømmelsesskader. Kommunen

met i området midlertidigt har ned-

Derudover vil et dræningsprojekt med henblik på at sænke grund-

blev i den nævnte sag fundet erstatningsansvarlig ved ikke i rimelig tid at have sørget for at gøre ejendommens ejer bekendt med, at vandindvindingen blev indstillet, fordi en nærliggende konsekvens

Den nye singel gas detektor fra GMI Green for go

var oversvømmelse i kældrene i nærheden af vandindvindingen.

Efter forvaltningslovens § 7 skal en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Det antages i almindelighed, at bestemmelsen ikke vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, men at det kan være i strid med god forvaltningsskik ikke i parallelle situationer ved udøvelse af faktisk forvaltningsvirksomhed at give en vis information og vejledning.

Flere steder i særlovgivningen findes bestemmelser, der underbygger en informationsforpligtelse inden for det naboretlige felt. Efter vandløbslovens § 3, stk. 2, skal den, der for så vidt angår vandløbet foretager foranstaltninger, der kan være til ulempe for et dambrug beliggende nedstrøms, give underretning om, hvornår arbejdet påbegyndes. Byggeloven § 12, stk. 4

-

Indbygget hørlig, synlig og vibrations alarm 3 års drift garanti, uden kalibrering Findes i O2, H2S, CO, SO2 & CL2 Hejreskovvej 24B 3490 Kvistgård Mail: cobalch@cobalch.com Homepage: www.cobalch.com

54 TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ

Erfaringer fra et offentligprivat driftspartnerskab 2 år er gået, siden Allerød Kommune og Veolia Vand indgik et nytænkende Driftspartnerskab om kommunens renseanlæg, pumpestationer m.m., kombineret med Partnering omkring anlægsfornyelser.

Her fortælles om de høstede OPS erfaringer.

bedst muligt, herunder også viden

kvalitet og derved også en redukti-

møder, kvartals-projektmøder og

og medarbejderne. Resultatet blev,

on af kommunens risici.

–styregruppemøder. Endelig god-

at kommunen ultimo 2005 udbød

SRO og slamafvandingsprojekter

kendelse af projekter o.lign. sker så

den samlede drift af de 3 rensean-

blev medtaget i udbudet, men

gennem kommunens miljø- og

læg, 150 pumpestationer og diver-

også et løbende partnering-samar-

økonomiudvalg og byråd. Veolia

se bygværker i et 8-årigt driftspart-

bejde om kommende større

Vand gennemfører derefter god-

nerskab.

anlægsfornyelser.

kendte tiltag.

Udbudet omfattede en fastpris-

Ved kontraktstart den 1. marts

Ifølge partnerskabskontrakten

kontrakt i form af en funktionsaftale

2006 overtog Veolia Vand A/S -

skal Veolia Vand hele tiden føde

for den samlede daglige drift og

som kontrakterholder og leder af

forslag ind i samarbejdet. Emnerne

vedligehold, herunder bl.a. overdra-

Veolia Vand-Krüger konsortiet - drif-

bliver nøje udvalgt, beskrevet og

gelse af de tilknyttede medarbejde-

ten af anlæggene og ledelsen af de

prioriteret. Målet er de rigtige pro-

re på anlæggene til den private

overdragede medarbejdere.

jekter på det rigtige tidspunkt, og

partner, administration, forbrugs-

mest projekter for pengene. Dét

stoffer, energiforbrug, afgifter og

Partnerskabsdialogen

gør det meget lettere for Veolia

rapportering. Kontrakten sætter en

Dialogen mellem Allerød Kommu-

Vand at være med til at sørge for i

række krav, fx vedr. udledningstilla-

ne og Veolia Vand har fra kontrak-

en partnerskabsmodel, fordi der

vandsområdet, Allerød Kommune, og

delser, driftsikkerhed og varetagelse

tens begyndelse være ligefrem,

både kan trækkes på konsortiets og

Tom Laurits Jørgensen, driftschef under partner-

af personalet og arbejdsmiljø.

men samtidig lagt i faste rammer,

driftens erfaringer, og samtidig kan

skabskontrakten, Veolia Vand A/S.

Driftspartneren hæfter bl.a. for

så begge parter bruger tiden ratio-

budskaberne målrettes bedre, fordi

maskinnedbrud og forurening af

nelt.

kommunens ønsker kendes fra

/ Af Charlotte Frandsen, driftsingeniør på spilde-

recipienterne i forbindelse med

Præsentation, drøftelse og ind-

nært hold, og det gør en stor for-

Baggrund for partnerskabet

udledning af urenset spildevand.

stilling til godkendelse af forslag og

skel. På samme måde er en række

Flere steder i Danmark er spilde-

Kommunen ønskede en høj drifts-

projekter sker på faste mdl. drifts-

andre forhold lagt i faste rammer, fx

vandsanlæggene nedslidte og en

vedr. eskalation ved eventuelle

renovering er nødvendig. Det var

konflikter og rapportering til kom-

også tilfældet i Allerød Kommune,

mune og tilsynsmyndigheder. Det

hvor vedligeholdet foregik mere og

gør bl.a., at der hurtigt kan gribes

mere ”ad hoc” i takt med, at de

ind ved afvigelser.

gode medarbejdere måtte løbe kørende. Samtidig ønskede kom-

Ligeværdighed, spændingsfelt, synergi

munen strategisk at sikre området

Der er i det hele en stor åbenhed

stærkere for at holde anlæggene

TEKNIK & MILJØ I VANDMILJØ 55

Allerød Kommune udbød ultimo 2005 den samlede drift af de 3 renseanlæg, 150 pumpestationer og diverse bygværker i et 8-årigt driftspartnerskab. Nu ligger de første erfaringer på bordet.

mellem parterne, der jo har fælles

af så god kvalitet for pengene som

mål nås. Incitamentsordningens

blev tilledt hele 30 % mere spilde-

mål. Arbejdsstedet ligger også fort-

muligt for driften og arbejdsmiljøet.

formål fra Veolia Vand´s side er, at

vand i 2007 end i 2006, hvilket har

sat i kommunen på anlæggene og

Måden Veolia Vand kører driften

den kan være med til at holde

betydet flere oversvømmelser samt

medarbejderne er kommunens tid-

på, er Veolia´s egen beslutning, for-

kommunens og Veolia Vand´s røde

kloakdæksler, der er blevet ”skudt

ligere medarbejdere. Alle disse ting

udsat at målene og de formelle

tråd for øje hver dag, dvs. kontrak-

op” grundet vandtrykket. Det har

giver ro og synlighed i tingene.

krav overholdes, og resultater og

tens målopfyldelse. Og helst også

givet mange udrykninger.

afvigelser kommunikeres. For part-

skabe en ekstra dimension i arbej-

2007 var desuden præget af

den og Veolia Leverandøren, selv-

nering-projekterne er kommunen

det for den enkelte medarbejder i

udarbejdelse af en ny spildevands-

om der er partnerskab. Der ligger jo

beslutteren, mens Veolia´s opgave

et spændende, men krævende

plan i Allerød Kommune. Her er

et aftalegrundlag og en aftaleøko-

er at forberede og tilvejebringe

arbejde på renseanlæggene.

der også tænkt på klimaforandrin-

nomi til grund med rammer for

beslutningsgrundlaget. Det giver et

ansvar, roller, kvalitet og mål, og for-

godt overblik, også i den politiske

Resultater

hold som incitamenter og bod.

beslutningsproces.

2006 var opstartsåret for kontrak-

Kommende tiltag

ten, og alt det basale blev gennem-

2008 vil også blive et handlingens

gået og rammerne fastlagt internt i

år med en snart vedtaget spilde-

log på den ene side, og på den

Medarbejderne og kontraktens mål

driften og over for kommunen.

vandsplan og forbedringstiltag deri.

anden side de rent formelle ram-

Medarbejderne i driften er overført

Herudover blev SRO og slamafvan-

Hovedprojekterne i 2008 vil i øvrigt

mer, befordrer stillingtagen og

til Veolia Vand. Og tilfredsheden er

dingsprojekterne startet op.

være renovering af indløbene på

handling. Begge parter spiller viden

der stadig, begge veje.

Men kommunen er stadig Kun-

”Spændingsfeltet” mellem åbenhed, gennemsigtighed og tæt dia-

gerne.

I 2007 startede konkrete opti-

alle tre renseanlæg samt totalreno-

og ideer ind, og det giver fremdrift.

Veolia Vand´s mål er på samme

meringstiltag med god miljøeffekt,

vering af en større pumpestation.

Hvis driften af renseanlæg bliver

tid at have kontraktens og firmaets

bl.a. flowproportional kemikaliesty-

Disse tiltag vil gøre driften mere sik-

udført at den samme organisation

mål for øje i alt, hvad der foretages.

ring, on-line belufterstyring på et

ker og stabil arbejdsmiljømæssigt

år ud og år ind, er det jo heller ikke

Det gælder ikke mindst for medar-

renseanlæg, udskiftning af beluftere

og procesmæssigt. Slamhåndtering

sikkert, at man altid lige får fanget

bejderne, der jo er selve kernen i

på alle tre renseanlæg, oprensning

nu og fremover er ved at blive

og gjort noget ved gode ideer. Her

virksomheden. Medarbejderne får

af procestanke, pumpeudskiftninger

undersøgt, og energioptimering og

fungerer partnerskabsmodellen

derfor helt naturligt ”tovholder”-

og støjdæmpning af belufterrør.

derved CO2-reduktion er der fortsat

altså også som en slags værn mod

ansvar, køber fx selv stumper ind

Effekten er god af projekterne, fx

fokus på, og ligeså med vedlige-

vanetænkning.

og tager tilbud hjem på visse opga-

ses allerede nu en reduktion i elfor-

holdsplanen og kvalitetsstyring.

Det giver med andre ord en

ver, skal aktivt dele deres viden i

bruget på et renseanlæg på op

effekt for begge parter at have en

teamet, bidrager med forslag til

mod 20 %.

ekstern samtalepart ”på den anden

problemløsning og uddannelse, og

Anlæggene har – som alle

side af bordet” i hverdagen for den

har da også mulighed for at opnå

andre anlæg i Danmark – været

drift, projekter og partnerskabssam-

fælles målopfyldelse og opnåelse

en ekstra belønning, når konkrete

hårdt belastet af kraftig regn. Der

arbejdet.

Også i de kommende år vil der blive udarbejdet årsrapport for at synliggøre status og fremdrift af

56 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Albertslund-strategien - et eksempel på en tværfaglig kommuneplanog agenda-strategi

Hvert fjerde år skal Albertslund, ligesom alle andre kommuner, lave en Kommuneplanstrategi og en Agenda 21 strategi.

Hvordan sikrer vi medejerskabet og engagementet til en strategi – og hvordan sikrer vi vejen fra strategi til handling. I Albertslund har vi valgt at udarbejde en samlet strategi for kommunens udvikling, som rummer målsætninger for alle forvaltningsområder.

den fysiske planlægning – og agen-

vedtog i 2003 en vision for Alberts-

lundstrategien tænkt ind i en inte-

dastrategien kan være indarbejdet

lund. En samlet strategi for kom-

greret sammenhæng med de øvri-

på den ene eller den anden måde.

munens udvikling må i sagens

ge bolde. Albertslundstrategien

natur bygge på kommunens vision.

som kommuneplanstrategi er der-

var, om vi skulle udarbejde en eller

Det visionære er i strategien gjort

med et meget bredt strategisk

to lovpligtige strategier. Vi har i

mere konkret, og alle mål i strategi-

udgangspunkt for den kommende

mange år sat miljøet højt på dags-

en hviler på visionen.

fulde kommuneplanrevision, som i

Første spørgsmål i Albertslund

ordenen. Ville miljøaspektet forsvinde i en samlet strategi – eller ville

For en kommune som Albertsindgroet i alle medarbejdere er det

Det tværfaglige

oplagt, at agendaaspektet netop

Albertslundstrategien er et eksempel på den brede tværfaglige stra-

bliver styrket, når det integreres, og

tegi. Hvor 10 strategiemner sætter dagsordenen for kommunens

de administrative fordele ved en

udvikling.

Udfordringen ”at spille med fem bolde” de en helhedsorienteret strategi for kommunens udvikling og indarbejde nedenstående fem elementer:

En samlet strategi – fordele og ulemper

•

Kommunens vision

•

Lovpligtig kommuneplanstrategi

Rammerne er vide, når kommunen

•

Lovpligtig agendastrategi

skal i gang med strategiarbejdet.

•

Fælles udviklingsperspektiv for

Det viser mangfoldigheden i de periode. Kommuneplanstrategien kan holde sig bredt eller snævert til

for kommunens udvikling.

lund, hvor det miljømæssige er så

Udfordringen stod klart - at udarbej-

strategier, der kommer i denne

højere grad bliver den fysiske plan

kommunens mål?

samlet strategi er åbenlyse.

Henriette Lentz, miljøplanlægger

kommuneplanstrategi, er i Alberts-

det netop blive integreret i alle

/ Af Mette Horsgaard, projektleder, Sif Enevold, kommuneplanlægger,

De lovpligtige elementer for en

•

De 10 emner er: 1. Børneliv i bevægelse 2. Kultur kraft og kreativitet 3. Miljø med medansvar 4. Natur i nærheden 5. Sundhed og samarbejde 6. Idræt og ildsjæle 7. Vækst, virkelyst og viden 8. Boliger og byrum 9. Klar klimaindsats 10. Sammenhæng og service

Vestegnen

Strategien er bygget op, så der indenfor hvert strategiemne er en

Politiske centrale styringsdoku-

beskrivelse af de områder med tilhørende målsætninger vi har

menter

særligt fokus på de næste fire år.

Albertslunds kommunalbestyrelse

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 57

Agendastrategiens lovpligtige elementer er også fuldt integreret i

ret samlet på kommunens hjem-

med henholdsvis kompetencer

meside.

indenfor agendaarbejde og kommu-

og med hjælp fra en dygtig grafiker

neplanarbejde. Herudover blev alle

fremstår Albertslundstrategien uden

Albertslundstrategien, og danner

De fem bolde kom op i luften –

udgangspunkt for fortsat at udarbej-

Proces og resultat

forvaltningsområder involveret i pro-

at en eneste af de fem bolde er ble-

de årlige agendaplaner, som

Vi opfatter processen som mindst

jektet via ressourcepersoner.

vet tabt. Under hvert strategiemne

Albertslund har gjort siden 1995.

lige så vigtig som produktet for at

Agendaplanerne har både karakter

Alle deltagere i projektet var

er det illustreret hvilke dele af visio-

løse den udfordring vi var stillet over-

meget ivrige efter at deltage i pro-

nen strategiemnet understøtter. Mål-

af beretning om aktiviteterne i det

for. Udarbejdelsen af Albertslundstra-

cessen, især da bredden af strategi-

sætningerne som både er overord-

år der er gået og udstikker de kon-

tegien blev projektorganiseret med

en for alvor gik op for dem. Når det

nede og handlingsorienterede udgør

krete handlinger, der satses på i det

kommunaldirektøren som projekt-

ikke kun er en fysisk strategi – men

hovedindholdet til kommuneplan-

kommende år.

ejer. Projektgruppen blev bemandet

en strategi for kommunens udvik-

og agenda-strategien. Vestegnssam-

med en projektleder fra den

ling med en helhedsorienteret til-

arbejdets udviklingsperspektiv er

arbejde vi i Albertslund er glade for,

tværgående forvaltning og to projekt-

gang, sætter det rigtig mange kræf-

opdelt så det matcher de enkelte

og gerne vil intensivere. Vestegns-

deltagere fra det tekniske område

ter i gang.

strategiemner, og de politiske sty-

Vestegnssamarbejdet er et sam-

samarbejdet har i fællesskab sideløbende med udarbejdelsen af Albertslundstrategien udarbejdet et fælles strategisk udviklingsperspektiv: Vestegnen i udvikling – byer i bevægelse. Den fælles vestegnsstrategi må naturligt også være en del af den samlede strategi for Albertslund Kommunes udvikling.

I Albertslund har vi tradition for at have mange politikker og centrale styringsdokumenter. De centrale tværgående politikker og planer er nu medtaget i Albertslundstrategien som udgør det overordnede styringsdokument. Samtidig er både de centrale styringsdokumenter der indgår i strategien og øvrige politiske styringsdokumenter præsente-

Vision for Albertslund er kommunens granit. Visionen har tre grundsætninger om det kommunen tror på, tre mærkesager, hvor kommunen ønsker at være i front, og et fundament, som byen bygges på.

58 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

ringsdokumenter er systematiseret,

tegiemnet ”Sundhed og samarbej-

forvaltningen læste det igennem

og fremstår nu klart hvor de hører til,

de”. Efter kommunalreformen spil-

med sine kulturelle briller. Alle for-

under hvert enkelt strategiemne.

ler kommunerne en stor rolle i det

valtninger har fundet mange rele-

Hvad er en strategi?

samlede sundhedsvæsen, og der-

vante målsætninger indenfor alle

Kommunens styringsdokument

for var det vigtigt for Albertslund

strategiemner. Herudover har hvert

Ved udarbejdelsen af en samlet strategi for kommunens udvik-

Kommune at sætte fokus på dette

eneste strategiemne mindst en

I Albertslund Kommunes ledelses-

område i Albertslundstrategien.

agendamålsætning.

ling er det vigtig at få begreberne på plads.

Strategiemnet tager sit udgangs-

Udfordringen ved en tværgåen-

dialogstyring midlet til at skabe sam-

punkt i Social- og Sundhedsforvalt-

de strategi er, at alle skal læse hele

menhæng mellem visioner, mål og

ningen, der varetager mange opga-

strategien igennem for at finde de

konkrete handlinger. Den forpligten-

ver eksempelvis inden for genop-

relevante målsætninger for ens

I Albertslund er vi blevet inspireret af landsplanafdelingens vejledning om strategi og kommeplanlægning, og definerer derfor

de dialog har et strategisk niveau og

træning og sundhedsfremme, og

arbejdsfelt. Som en ny chef sagde,

strategi på følgende måde:

et operationelt niveau. Albertslund-

de finansierer en del af sundheds-

da han fik strategien i hånden og

strategien er hatten for det strategi-

udgifterne. I Albertslundstrategien

hurtigt slog op på de sider hvor

ske niveau, og dermed er strategien

sætter dette strategiemne også

overskriften var umiddelbart fagre-

den overordnede politiske ramme i

fokus på overvægt hos børn, på

levant: ”Nå, her er de målsætnin-

ledelses- og styringsstrategien.

motion, på udeliv i skoler og dagin-

ger, vi skal leve op til”. Men svaret

Albertslundstrategiens målsætninger

stitutioner og på vægtning af økolo-

var: ”Nej, det er kun en del af mål-

sætter dagsordenen for kommu-

gisk kost. Problemstillingerne inden

sætningerne. Der er målsætninger

nens samlede udvikling - den er

for det traditionelt tekniske område

for ”dit fagområde” i hele doku-

hvad vi arbejder efter, og den sætter

er i fokus eksempelvis ved trafikdif-

mentet”.

dagsordenen for, hvad vi gør.

ferentiering, løbende udbygning af

og styringsstrategi er forpligtende

Strategi indebærer at organisationen afklarer sin position i omgivelserne, danner helhedsbilleder af fremtidige muligheder og udfordringer og udfor-

blive beskrevet i forvaltningernes

ligheden får man når man gen-

vi ser frem til at kaste os over de

mer handlinger i forhold hertil.

Strategi adskiller sig fra ’visioner’ og ’overordnede mål’ ved at der først bliver tale om strategi når der er beskrivelser af hvordan målene kan realiseres. Strategi er på én gang både overordnet og langsigtet og konkret og

virksomhedsplaner. Virksomheds-

nemlæser dokumentet med for-

mange reaktioner, der er tikket ind i

handlingsorienteret.

planerne er således redskabet i

skellige ”briller”. Eksempelvis har

mailboksen. Kommunalbestyrelsen

bevægelsen hvor strategi omsættes

Børne- og Undervisningsforvaltnin-

forventes at vedtage den endelige

til konkrete handlinger.

gen læst dokumentet igennem

strategi i juni. Du kan læse strategi-

med ”børnebriller”, Miljø- og teknik-

en på www.albertslund.dk.

De mere konkrete handlingsplaner for de enkelte målsætninger vil

stinettet samt trafiksikkerhed.

Et andet eksempel på tværfag-

Eksempler på tværfaglighed

forvaltningen læste dokumentet

Et godt eksempel på tværfaglighe-

igennem med den fysiske planlæg-

den i Albertslundstrategien er stra-

ning som udgangspunkt og Kultur-

Debatperiode Debatperioden sluttede 5. marts og

I Albertslund betyder det, at vi i praksis skelner mellem Vision, Mål, Overordnet aktivitet - og så de konkrete aktiviteter, som beskrives i forvaltningernes virksomhedsplaner.

Fra den 1. april kan du købe DAS 7, der er næste generation af vores velkendte afløbsprogram DAS 2005 DAS 7 benyttes, som sin forgænger, til registrering af afløbssystemer, til analyser og til tematiseringer af afløbsdata. Og så giver DAS 7 brugerne en lang række nye og efterspurgte funktioner, f.eks. projektering af simple kloakanlæg, udtegning af længdeprofiler, nye analyserapporter og Web Map Services. Naturligvis er DAS 7 opdateret til den gældende version af DAN-DAS. DAS 7 er med andre ord ikke blot en opgradering af en eksisterende programversion. Det er en betydelig videre-

www.dasfamily.dk

Modtag nyhedsbrevet Tilmeld dig DAS family nyhedsbrev på das@niras.dk og modtag det enten digitalt eller trykt

udvikling af et avanceret program, som NIRAS har udviklet i tæt samarbejde med kommunale brugere.

DAS 7, der holder styr på alle kloakdata, er et rigtigt digitalt afløbskontor. Det letter og effektiviserer kloakforsyningernes daglige arbejde, ligesom kvaliteten af data, arbejdsindsatsen og borgerservicen højnes.

DAS 7 indgår i programserien DAS family®, der rummer nye tilkøbsprogrammer til drift og vedligehold, håndtering af brønddata, kvalitetssikring af TV-inspektioner mm.

extern.dk

En ny generation tager over

60 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Systemisk ledelse – fremtidens ledelses værktøj Systemisk ledelse er forbundet med topledelse, men har egentlig berettigelse i hele organisationen.

Park og Vej, Allerød kommune, har indført systemisk ledelse fra chefniveau til holdlederniveau og skaber på denne måde en ”bottom up” proces med ejerskab hos medarbejderne.

let ikke godt nok. Park og Vej har

Park og Vej

se har været at sygefraværet er fal-

derfor angrebet medarbejderind-

Park og Vej startede i september

det med 2,44%.

dragelse via den systemiske ledel-

2007 med at uddanne holdledere

se. Systemisk ledelse handler om

og driftsledere i systemisk ledelse.

Hvad er systemisk ledelse?

at forstyrre den enkelte medarbej-

Siden da er teorien blevet imple-

Systemisk ledelse handler om at

ders tanker så meget at denne

menteret i det daglige arbejde, hvil-

kunne befinde sig i det reflekteren-

kommer til at reflektere over den-

ket har skabt mere produktivitet og

de rum, og reflektere over egne

nes situation og arbejdsopgaver.

konstant udvikling.

arbejdsopgaver. En øvelse der nor-

Ved at lave den rigtige opfølgning

Medarbejderne kan nu mærke

malvis kræver en del selvindsigt.

får man forankret forandringen og

deres indflydelse og ejerskabsfølel-

Refleksion forklares lettest vha. de

presset den igennem, der hvor det

sen er skabt automatisk. En sidege-

tre systemiske domæner, som

virkelig rykker.

vinst ved brugen af systemisk ledel-

indeholder det personlig-, det

/ Af Søren Ravn-Nielsen virksomhedsleder i Park og Vej og bestyrelsesmedlem i KEF

Det har været kendt længe at god ledelse handler om medarbejderinddragelse og om at få skabt en bottom up proces, hvor det er medarbejderne, der kommer med ideerne og dermed skaber innovationen. Medarbejderinddragelse kobles derfor ofte op på spørgsmålet: ”Hvad synes du/I? Det er selvfølgelig også et relevant spørgsmål, men det er ikke der, udviklingen rykker.

God ledelse handler om at få det optimale ud af hver enkelt medarbejder, og her er spørgsmå-

Systemisk ledelse handler ikke kun om topledelse, men har også sin berettigelse i hele organisationen.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 61

refleksive- og produktions-

og der bliver mulighed for at høre

forstå og læse hvilke domæner

der hersker i organisationen. Det

domæne. En person vil altid

mange ideer og sandheder. Perso-

personer befinder sig i, giver det nu

kunne f.eks. være begrebet: ”det

bevæge sig inden for disse tre

ner i dette domæne vil være nys-

lederen en øget mulighed for at

plejer vi at gøre”. Hvis man spørger

domæner. Grænserne mellem de

gerrige og have forståelse overfor

iscenesætte det refleksive

ind til denne antagelse, vil lederen

tre domæner vil nogle gange flyde

den forskellighed processen måtte

domæne. På denne måde kan

skabe en forstyrrelse, der skaber

sammen, mens personen andre

bringe. Det er dette domæne, der

lederen træne og skabe refleksion,

refleksion. Det er vigtigt at forstyr-

gange klart vil befinde sig i et

er så vigtigt at bevæge sig i, fordi

hvilket selvfølgelig kræver, at lede-

relserne kommer i passende

bestemt domæne.

det er her verden forandres gen-

ren selv formår at bevæge sig mel-

størrelse, da for store forstyrrelser

nem tænkning. Når det refleksive

lem de forskellige domæner.

vil ødelægge processen. Forstyrrel-

Det personlige domæne er værdiernes domæne, hvor vores hold-

domæne er på banen, udvikler per-

ninger kommer til udtryk. Hvad er

soner sig og dermed også organisa-

rigtigt/forkert? Hvad er smukt/

sen skal altså tilpasses den enkelte og være valide overfor den enkelte.

tionen. Det er især nye medarbej-

Hvordan skabes refleksionen i praksis?

grimt? Produktionens domæne er

dere, der naturligt er gode til at

For at en leder kan skabe refleksion

tet af medarbejderens refleksion og

det handlingsorienterede domæne,

undre sig og give feedback.

hos det enkelte individ, den enkel-

give medarbejderen mulighed for

Det har været kutyme at lederen

Ved herefter at vise tillid til resulta-

te gruppe og organisation kræves

at øve og evaluere på resultatet af

hierarki, ansvar og kompetencer. I

har bevæget sig i det personlige

der mere end blot evnen til at

refleksionen skabes innovationen

dette domæne bliver man meget

domæne og produktionsdomænet,

reflektere. For at iscenesætte reflek-

med et allerede tilhørende ejer-

handlingsorienteret og får derfor

fordi det har været disse kompe-

sionen og skabe et resultat ud fra

skab.

brug for nogle meget konkrete

tencer, der har været efterspurgt i

denne, er Park og Vej inspireret af

Systemisk ledelse har virket på

rammer som: budgetter, mål,

offentlige organisationer. Nu efter-

Maturanas teori om hvad der skal

direktørniveauet i mange år, og på

arbejdsgange og kvalitetsnormer.

spørges forandringer, hvilket øger

til for at lære. Som det fremgår af

den baggrund skabt store resulta-

Det er oftest disse to domæner,

vigtigheden af at have evnen/værk-

figur 2 er anerkendelse det første

ter. Ved at perspektivere dette

som en leder bevæger sig i, og bli-

tøjet til at skabe refleksion. Som

lederen skal fokusere på i proces-

ledelsesværktøj ned i organisatio-

ver uddannet i.

Harvard professor Chris Argyris har

sen for at skabe refleksion og resul-

nen, har Park og Vej nu oplevet, at

udtalt: ”Selv intelligente mennesker

tater. Uden anerkendelse er det

det har en lige så stor effekt på

lærende domæne, hvor man for-

kan være ineffektive i organisatio-

slet ikke muligt at skabe plads til

resten af niveauerne i organisatio-

holder sig observerende i forhold til

ner. Simpelthen fordi de er så foku-

refleksion. Herefter er det vigtigt at

nen. Systemisk ledelse er fremti-

sig selv og andre. På denne måde

serede på at arbejde, at de ikke

gå ind og rokke ved personernes

den.

bliver alle synspunkter ligeværdige,

reflekterer og lærer”. Ved at kunne

grundantagelse. Dvs. de antagelser,

hvor man fokusere på regler, love,

Det refleksive domæne er det

Erfaring der ’tæller’ Skanska Forsyningsledninger og Tarco Entreprise a/s er blevet et stærkt makkerpar.

Mandskab og årelang know-how er forenet i Munck Forsyningsledninger a/s.

TARCO

SKANSKA

Men fokus er ikke flyttet, det handler stadig om: Anlæg af forsyningsledninger - vand, afløb, fjernvarme, kabler og fibernet.

NO-DIG - rørsprængning og bursting uden jordfortrængning.

Styret boring og tryksat kloakering af det åbne land med LPS systemet.

Kontakt os og hør mere...

Sivmosevænget 4 . DK-5260 Odense S . Tlf. 70 13 20 20 . Fax 63 12 87 35 . www.munck-forsyning.dk.

Munck Forsyningsledninger a/s har 700 ansatte, med hovedkontor i Odense og i alt 11 afdelinger fordelt over hele landet.

62 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Differentieret virksomhedsbidrag Svendborg Kommune opkræver et virksomhedsbidrag til finansiering af affaldsopgaverne.

/ Af Hanne Klit, Svendborg Affald

affald samt en affaldsordning på

og et variabelt bidrag. Grundbidra-

genbrugsstationerne, hvor erhverv

get betaler alle virksomheder, mens

kan aflevere begrænsede mæng-

det variable bidrag er beregnet i

et differentieret virksomhedsbidrag

der affald.

forhold til virksomhedens branche

som beskrevet, er godkendt i Stats-

KMD, inden de lægges ind i FAS. Opkrævningsprincipperne med

og antallet af ansatte, fordi de for-

forvaltningen og opkrævningsfor-

Kun enkelte fritagelser

skellige virksomhedstyper belaster

men gennem FAS er godkendt af

Virksomhedsbidraget opkræves hos

administrationen i forskelligt

Miljøstyrelsen i forhold til §48,

alle aktive virksomheder, der har et

omfang.

stk.5.

CVR nummer og som er registreret

Det er virksomhedernes egne

For at se Svendborg Kommunes

Svendborg Kommune opkræver et

på www.cvr.dk . Det gælder både

data i Erhvervs- og Selskabsstyrel-

model til beregning af virksom-

differentieret virksomhedsbidrag til

private og offentlige virksomheder

sens CVR-database, der ligger til

hedsbidrag for 2007 og eksempler

dækning af kommunens omkost-

f.eks. børnehaver, kommunale for-

grund for opkrævningen og der

på virksomhedsbidragenes størrel-

ninger i forbindelse med de opga-

valtninger, landbrug, produktions-

hentes nye udtræk hvert år, så det

se, så klik ind på www.svendborgaf-

ver, der er på affaldsområdet. Virk-

virksomheder, detailhandel m.v.

er vigtigt, at disse data er korrekte

fald.dk under erhvervsaffald og

og opdaterede.

informationsmateriale og læs folde-

somhedsbidraget dækker omkost-

Kun enkelte brancher er fritaget

ren Virksomhedsbidrag 2007.

ninger til en affaldskonsulentord-

for virksomhedsbidrag. Det er f.eks.

ning med vejledning og informati-

godgørende foreninger, idrætsklub-

FAS-opkrævning

on til virksomhederne, anvisning af

ber, holdingselskaber, bofællesska-

Opkrævningen foregår gennem FAS

det differentierede virksomhedsbi-

affald, udarbejdelse af affaldsplan

ber o.l. som i sig selv ikke har en

(ForbrugsAgiftsSystemet) direkte

drag i Svendborg Kommune kon-

og af affaldsregulativer, indberet-

omsætning eller belaster den kom-

ved den enkelte virksomhed. Ud-

takt: Hanne Klit, Svendborg Kom-

ning til Miljøstyrelsen, registrering af

munale ordning.

trækkene fra CVR-databasen kon-

mune, Miljø og Teknik, Svendborg

verteres i et konverteringsprogram

Affald, tlf. 6223 3536 eller

udarbejdet i samarbejde med

h.klit@svendborg.dk

transportører og modtageanlæg,

INFORMERER

udarbejdelse af statistikker for

Det differentierede virksomhedsbidrag består af et grundbidrag

For yderligere oplysninger om

Marts 2008

Danske TV-inspektionsfimaers Kontrolordning Virksomheder der er godkendt og optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning under Trin 1 og Trin 2 vil kunne ses på DTVK’s hjemmeside www.DTVK.dk Orientering om kontrolordningen: Kontrolordningen er en frivillig ordning oprettet i 1986. Dens formål er at sikre, at de tilsluttede virksomheder udfører TV-inspektionsarbejder af høj kvalitet, og at virksomhederne udnytter den teknologiske udvikling.

Kontrolordningen skal sikre, at de tilsluttede virksomheders organisation, personel, uddannelse, udstyr og egenkontrol til stadighed er i orden. Dette sker ved bl.a. kontrolbesøg på virksomhederne og ved løbende stikprøvekontrol af udførte TV-inspektionsarbejder.

Kontrollen udføres af uvildige tekniske konsulenter med reference til et Kontroludvalg på 8 personer med repræsentanter for Kommunalteknisk Chefforening, DANVA, Teknologisk Institut, Forsikring og Pension, Foreningen af rådgivende ingeniører og Dansk Byggeri.

virksomheder, og en ajourført fortegnelse vil kunne ses på www.DTVK.dk

De tilsluttede virksomheder er nu opdelt i 2 grupper: • Trin 1, der inspicerer ledninger op til og med Ø 160 mm • Trin 2, der inspicerer ledninger i alle dimensioner

Information: Kan ske ved henvendelse til sekretariatet DTVK@DTVK.dk eller på DTVK’s hjemmeside www.DTVK.dk

Trin 1 gruppen, der består af autoriserede kloakmestervirksomheder, der udfører TV-inspektion, er ny og blev oprettet den 1. januar 2005.

Gruppen udvides løbende med nye

Trin 2 gruppen består hovedsageligt af TV-inspektionsfirmaer, der var medlem af den oprindelige DTVK-ordning uden trinopdeling.

Kontrolmærket er registreret, og må kun anvendes af tilsluttede virksomheder, hvis rapporter m.v. i øvrigt altid skal være forsynet med kontrolmærket.

Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning Sekretariat: Nørre Voldgade 106 • Postboks 2125 • 1015 København K • Tlf. 72 16 00 00

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 63

G.O. Andrups

A

GRUNDVANDSPRIS 2008

Prisen Odense Vandselskab ønsker med G.O. Andrups Grundvandspris at sætte fokus på grundvand og drikkevandskvalitet og ikke mindst den indsats, der gøres i relation til at beskytte grundvandet til ære for fremtidens generationer.

Den 1. november 2007 blev prisen for første gang nogensinde overrakt til statsgeolog Richard Thomsen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Richard Thomsen modtog prisen for gennem et livslangt virke at have arbejdet på at sikre grundvandet og medvirke til udvikling af nye metoder inden for grundvandsbeskyttelse.

G.O. Andrups Grundvandspris uddeles én gang årligt omkring den 1. november.

Prisoverrækkelse

Pris og diplom uddeles ved en ceremoni i Odense fredag den 31. oktober 2008.

Prismodtageren samt de øvrige nominerede vil blive offentliggjort på Odense Vandselskabs hjemmeside www.ov.dk samt i decembernummeret af DANVA’s tidsskrift DanskVAND.

Priskomite Prismodtageren udvælges blandt de indstillede af en priskomité. Komiteen, der skal bedømme de nominerede, er sammensat af personer med stor indsigt i grundvandsbeskyttelse under ledelse af Odense Vandselskabs bestyrelsesformand: Per Lydiksen Laursen, bestyrelsesformand for Odense Vandselskab as I sit virke som direktør for Odense Vandforsyning fik G.O. Andrup sat fokus på drikkevand, drikkevandskvalitet og vigtigheden af at beskytte grundvandet. Andrups pionerånd hviler stadig over Odense Vandselskab.

Hvem kan indstilles til prisen?

Alle, der gennem konkrete praktiske tiltag, forskning eller virke, har bidraget med en ekstraordinær væsentlig, nytænkende eller årelang/livslang indsats i relation til grundvandsbeskyttelse, kan komme i betragtning til prisen. Kandidater til prisen kan således være en eller flere personer, en institution, virksomhed, offentlig embede eller organisation.

Johnny Fredericia, direktør for De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Poul L. Bjerg, professor ved Institut for Miljø & Ressourcer, DTU Jens Andersen, chefkonsulent ved Københavns Energi Christian Ammitsøe, civilingeniør ved By- og Landskabsstyrelsen Anders Bækgaard, direktør ved Odense Vandselskab as

Frist for indlevering af forslag Forslag til nomineringer skal begrundes skriftligt (højst en A4-side) og være Odense Vandselskab i hænde senest den 1. september 2008.

Vandværksvej 7 · 5000 Odense C Tlf. 63 13 23 33 · Fax: 63 13 23 34 E-mail: ov@ov.dk · www.ov.dk

64 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Festival sætter fokus på klimaet Frem mod klimatopmødet i København 2009 sætter Roskilde Festival fokus på klimaet. Målet er bl.a. at gøre de 100.000 festivalgæster bevidste om deres energiforbrug.

/ Af Kristian Jørgensen fotos: Michael Nørgaard

Det er i hvert fald nogle af de ide-

matopmøde i 2009, hvor Roskilde

”Vi prøver at fange folk i det, de

er, der er i spil, når festivalen har kli-

Festival også håber at kunne deltage

laver i det daglige. Det er os selv,

maet som humanitært fokusområde

med nogle events, der sætter fokus

der er en del af det.”

i 2009. Her vil der være fokus på,

på mulighederne for at begrænse

Når Roskilde Festival løber af stab-

hvordan man finder miljøvenlige

energiforbruget og hjælpe klimaet.

len i 2009, vil koncerterne muligvis

alternativer, når det kommer til trans-

blive afholdt med energibesparen-

port, elforbrug, opvarmning, madlav-

ansvar for. Vi føler, vi har en mulig-

på banen, men Roskilde Festival er

de scenebelysning, mens festival-

ning og affald. Festivalens klimafokus

hed for at holdningspræge en mas-

i øjeblikket ved at stable et netværk

gæsterne måske vil blive fragtet til

er ifølge Søren Mariegaard fra festi-

se unge mennesker, og det vil vi

af samarbejdspartnere på benene,

Dyrskuepladsen med miljøvenlig

valledelsen en opbakning til, at

gerne gøre med miljø og klima,”

der kan lave energibesparende pro-

transport.

København skal holde det store kli-

siger Søren Mariegaard og tilføjer:

jekter og involvere publikum.

”Det er noget, vi føler, vi har et

Publikum skal være med Der er endnu ingen konkrete tiltag

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 65

Stemningsbilleder fra Roskilde Festival 2007, der druknede i regn og mudder. Det giver store udgifter til flis og oprydning.

muligheder over for publikum, så

pantordninger er en fast del af fes-

være centrum for en række publi-

kum med oplevelser og aktiviteter,

de får øjnene op for mulighederne

tivalen, men klimaet kommer yder-

kumsinvolverende aktiviteter, hvor

der kan motivere dem til at rykke på

for selv at gøre en indsats.

ligere i fokus i år.

festivalgæsterne kan blive informeret

”Det vigtige er at nå ud til publi-

”Det handler både om det tekni-

klimaproblemet. Festivalens udled-

2008 bliver en test af, hvor stor

om, hvad de selv kan gøre for at

ning i de to uger, det står på, nytter

ske og det at lave formidling til

en del af Roskilde Festival, man kan

hjælpe klimaet, ligesom de kan ople-

selvfølgelig ikke så meget, men hvis

publikum, så de kan se den nye

få til at køre på vedvarende energi.

ve den nyeste teknologi. Forsknings-

vi kan få 100.000 unge til at tage stil-

teknik og prøve det på en sjov

Eksempelvis ved at sørge for solop-

center Risø vil eksempelvis uddele

ling, er vi kommet meget længere,”

måde. Noget anderledes og enga-

varmet vand, som man kan vaske

solhatte med deres nyudviklede

siger Thomas Niebuhr, der er projekt-

gerende, så det er mere ’hands

hænder i, så den vedvarende energi

plast-solcelller på toppen og en ind-

leder for festivalens klimaaktiviteter.

on’,” siger Thomas Niebuhr.

kan være med til at give lidt mere

bygget radio, der er drevet af solcel-

luksus for festivalgæsterne. ”Vi skal

lerne. På den måde får festival-

Derfor vil festivalen både samarbejde med virksomheder og andre

Starter allerede i år

se, om det er en vej, vi kan gå, eller

gæsterne den nyeste teknologi på

med en teknisk kunnen på klima-

Klimaaktiviteterne bliver dog allere-

om det kræver for store investerin-

hovedet, samtidig med at de kan

området samt kunstnere, der kan

de en del af festivalen i år. Miljøtil-

ger,” siger Thomas Niebuhr. Et af

afskærme sig for solen (hvis den er

være med til at formidle de nye

tag i form af affaldssortering og

festivalens campingområder vil i år

der) og høre festivalmusik.

Klimafokus rykker ind på betonfabrik Roskilde Kommune er også involveret i Roskilde Festivals klimafokus.

”Oprindeligt talte vi om at lave et demonstratorium. Idéen var, at vi

Kommunen bidrager med en medarbejder i det sekretariat, der er

kunne vise nogle ting – ny teknologi eller noget - og så kunne vi træk-

nedsat til at arbejde med festivalens klimafokus, hvor blandt andre

ke det over på festivalen, når den starter,” siger Trine Keinicke Søren-

DMU, RUC og Risø også deltager. Roskilde Kommune bidrager derud-

sen, miljøvejleder i Roskilde Kommune og kommunens deltager i

over også med den såkaldte Musicon-grund, der er en nedlagt beton-

Roskilde Festivals klimakampagne.

varefabrik nær Dyrskuepladsen, hvor der skal foregå en række klimaaktiviteter frem til festivalen i 2009.

Endnu er der ikke noget konkret på tegnebrættet, men tanken er,

Festivalens klimaaktiviteter på Musicon-grunden er også en del af Roskilde Kommunes generelle udvikling af grunden som en kreativ bydel. Roskilde Kommune vil skabe et område med fokus på musik

at der skal være aktiviteter, konferencer og kulturelle aktiviteter om kli-

og kultur på Musicon-grunden, og aktiviteterne i forbindelse med festi-

maproblematikken på Musicon-grunden, der er på størrelse med Car-

valen kan være med til at tiltrække mennesker og skabe liv i området.

lsberg-grunden i København.

66 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Danmark skal tilbage i førertrøjen Foreningen Dansk Miljøteknologi skruer op for ambitionerne og målet er bl.a. at synliggøre markedspotentialer og udviklingsmuligheder for…..dansk miljøteknologi. / Af redaktør Michael Nørgaard

Ambitionerne er høje i brancheforeningen Dansk Miljøteknologi: ”Vi ønsker at gå fra at være en god kaffeklub til at være med til at sætte dagsordnen i miljødebatten,” fortæller Dansk Miljøteknologis formand, direktør Jesper Nybo Andersen, Orbicon. ”Tidligere henvendte foreningen sig nok primært til totalentreprenører, men en del af vores nye målsætning er at samle både store og små virksomheder – leve-

Formand for Dansk Miljøteknologi, Orbicon-direktør Jesper Nybo Andersen.

randører, rådgivere og entreprenører - der agerer på området og skabe fælles fokus i branchen. Det

den tidligere Miljøteknisk Branche-

bestyrelsesmøde i januar 2008.

Unikke kompetancer

tror vi kan kan skabe synergi og

forening, der blev skabt så langt til-

Ansættelsen af tidl. MF Jørn Jesper-

Dansk Miljøteknologis medlems-

udvikling.”

bage som i 1974. Beslutningen om

sen som sekretariatschef og politisk

virksomheder arbejder med vand-

at udskifte både navn og formål

rådgiver er en del af den nye sats-

miljø, vandforsyning og spildevand.

med foreningen, blev truffet på et

ning.

Navnet Dansk Miljøteknologi er nyt, men bag navnet gemmer sig

”Vores medlemmer kan være

TEKNIK & MILJĂ&#x2DC; I DIVERSE 67

med til, at vi overkommer nogle af

allerede en hel del miljøteknologisk

skal gøre afløbssystemet klar til

rent faktisk komme til at gøre en

de største miljøudfordringer vi har

knowhow til udlandet. Men potenti-

fremtidens nedbør, krÌver det

forskel allerede her og nu,â&#x20AC;? siger

herhjemme. Det drejer sig om

alet for eksport af dansk miljøtek-

massive investeringer i kommuner-

formand for Dansk Miljøteknologi

hvordan vi hĂĽndterer og undgĂĽr

nologi til blandt andet lande i Ă&#x2DC;st-

ne. Men kreative og intelligente

og medlem af styregruppen I KLI-

oversvømmelser, hvordan vi sikrer

europa og Asien er enormt. Hvis vi

løsninger kan gøre det billigere og

MA CAMP DK â&#x20AC;&#x201C; 08, direktør Jesper

rent grundvand, hvordan vi ned-

satser nu, vil det i højere grad blive

samtidig give en bedre natur â&#x20AC;&#x201C; det

Nybo Andersen.

bringer forureningen af vores vand-

vores teknologi, der bliver efter-

har vi allerede mange gode bud

løb, søer og kyster. Og vi er dygtige

spurgtâ&#x20AC;?, siger Nybo Andersen.

pĂĽ,â&#x20AC;? fortĂŚller Jesper Nybo Ander-

i Danmark, men der skal handles

â&#x20AC;?Siden 2001 har vi oplevet et

sen.

hurtigt, hvis vi vil forebygge kom-

faldende nationalt fokus pĂĽ mil-

mende oversvømmelser og have

jøomrüdet, mindre fokus pü tekno-

for, at Dansk Miljøteknologi deltager

nok rent grundvand til de fremtidi-

logiudvikling og støtte til udviklings-

i projektet KlimaCamp DK 08 i et

ge generationer. Derudover krĂŚver

projekter inden for miljøomrüdet.

samarbejde med KTC og FRI. â&#x20AC;?Vi

EUâ&#x20AC;&#x2122;s vandrammedirektiv, at vi ogsĂĽ

Det betyder, bl.a. at vi mangler

tror pĂĽ, at et fordomsfrit samarbej-

sørger for et godt vandmiljøâ&#x20AC;?, for-

demonstrationsprojekter og taber

de mellem offentlige og private

tĂŚller formand Jesper Nybo Ander-

fordele pĂĽ eksportmarkederne.â&#x20AC;?

aktører er en forudsÌtning for at

Dette er noget af baggrunden

komme videre med indsatsen og

sen.

Med i Klima Camp DK 08

sikre at der handles. Vi forventer at

til, at nĂĽr man taler om industri og

â&#x20AC;?Oversvømmelserne i sommeren

Dansk Miljøteknologis medlems-

Mere om Dansk Miljøteknolo-

klima, sĂĽ fokuseres der pĂĽ energi.

2007 kan meget vel vĂŚre en for-

virksomheder kan bidrage meget

gi, tidligere Miljøteknisk Bran-

Men vandsektoren har altsĂĽ kĂŚm-

smag pĂĽ fremtidens vejr. Mange

aktivt til at vise produkter og løsnin-

cheforening, kan lĂŚses pĂĽ

pebetydning i det spil ogsĂĽ og

steder har afløbssystemet ikke kun-

ger, der pĂĽ et helt anvendelsesori-

hjemmesiden www.mtbf.dk

vores mül er at synliggøre vandsek-

ne følge med de store mÌngder

enteret plan kan betyde store for-

Orbicon-direktør Jesper Nybo

toren og sikre, at de unikke kompe-

nedbør. Desuden er investeringer-

skelle i f.eks. den kommunale drift

Andersen er formand for fore-

tencer som Danmark har vedlige-

ne i kloaknettet forsømt gennem

og forsyning. Hvis vi kan nĂĽ frem til

ningen. NĂŚstformand er direk-

holdes, videreudvikles og udnyttes i

de sidste mange ĂĽr, og vi stĂĽr med

gavnlige mĂĽder at organisere opga-

tør Leif Bentsen, Krßger.

exportsammenhĂŚng. Vi sĂŚlger

et kĂŚmpe efterslĂŚb. Hvis vi ogsĂĽ

ven og ansvaret i mellem os, kan vi

â&#x20AC;?Jeg synes, at der er en tendens

Mere end autovĂŚrn www.dansk-auto-vaern.dk

Milewide

Bongard

StøjskÌrme Hos Dansk Auto-VÌrn har vi forhandling af et bredt udvalg af støjskÌrme til forskellige miljøer.

Vi forhandler bl.a. skĂŚrme fra Milewide, som har vundet ďŹ&#x201A;ere design priser, Lemming Hegn (LH-1) og højabsorberende støjskĂŚrme i aluminium fra Bongard.

Lemming LH-1

Bestil et konsulentbesøg Grønningen 10 F, 4130 Viby SjÌlland Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 29 00 ¡ fax 86 82 29 50 Tlf. 48 17 31 42 ¡ fax 48 14 04 42 E-mail: info@dansk-auto-vaern.dk E-mail: viby@dansk-auto-vaern.dk

$ANSK !UTO 6Â?RN ! 3

68 TEKNIK & MILJØ I NYT

Leverandør til teknisk forvaltning Erhvervsnyt

Stor polsk kontrakt til Krüger En kontrakt på omkring 500 millioner euro, eller godt 3,7 milliarder kroner, for udvidelse og opgradering af Czajka renseanlæg i den polske hovedstad Warszawa. Det er, hvad Krüger A/S sammen med moderselskabet Veolia har opnået som del af et konsortium med det polske byggefirma Warbud og det tyske vandfirma WTE. Det er en ordentlig mundfuld, Krüger skal i gang med, for det polske renseanlæg bliver dobbelt så stort som Danmarks to største renseanlæg tilsammen. Lynetten og Damhusåen behandler tilsammen 240.000 m3 spildevand dagligt, mens det nye anlæg vil kunne rense 435.000 m3 om dagen og 515.000 m3 under spidsbe-

Danmarksrekord i tæthed

lastning. Den enorme kapacitet skyldes, at Warszawa med et indbyggertal på to millioner står over for en voksende spildevands-

Danmarks tætteste hus. Det kan familien Krogh Regel kalde deres

mængde, der er 200.000 m3 over det nuværende Czajka-anlægs

nye hjem i Sønderjylland, et 240 kvadratmeter stort lavenergihus

kapacitet.

med et meget lavt energiforbrug og ekstraordinært godt indeklima.

Kilde: Krüger A/S

Vurderingen af huset som Danmarks tætteste kommer fra firmaet Isolink, der arbejder med tæthedsmålinger og har foretaget målingen i familiens Krogh Regels hus. Luftskiftet via utætheder i bygnin-

Dansk energi-initiativ rydder forsiden i USA

gen er målt til blot 0,15 liter pr. sekund pr. m2, hvilket er 10 gange bedre end kravet i bygningsreglementet på 1,5 liter pr. sekund pr. m2. Det betyder et 33 procent lavere energiforbrug, end hvis huset blot levede op til kravene.

Tætheden er opnået ved at være særligt opmærksom på at tæt-

Presset fra den stigende pris på fossilt brændstof har for alvor fået amerikanerne til at åbne øjnene for vedvarende energikilder baseret

ne mellem bygningsdele samt ved rør og installationer.

- Tidligere har man troet, at huset skulle ånde gennem utæthe-

på vind, vand og sol. Amerikanerne har derfor rettet blikket mod den viden og erfaring på energiområdet, Danmark har samlet gennem de

der, men det er en myte. I stedet får vi i vores hus et væsentligt

sidste 25 år, og som de i USA betragter som unik.

lavere energiforbrug og et langt bedre indeklima ved at gøre huset

Det har givet succes for et nyt dansk projekt, der arrangerer

tæt og så supplere med et effektivt ventilationsanlæg. Herved får vi

studieture til Danmark for amerikanere med henblik på at skabe

helt styr på både indeklima og energiforbrug, siger husejer Steen

tværatlantiske netværk omkring vedvarende energi. Projektet fange-

Krogh Regel, der til daglig arbejder i Rockwool.

Varmeforbruget inklusiv varmt vand forventes at blive mellem

de interessen hos et af USA’s førende magasiner om energi, EnergiBiz, der ryddede forsiden for at berette om en håndfuld amerikanere

3.000 og 5.000 kroner i det 240 kvadratmeter store hus.

Kilde: Rockwool

på besøg i Danmark, inviteret af New Energy Denmark.

Besøget tjente som et pilotprojekt for undersøgelse af amerikanernes interesse for at se på de danske energierfaringer, og det viste sig at være en succes, som 20.000 centrale nøglepersoner i den amerikanske energisektor nu er bekendte med via EnergyBiz. Med baggrund i utallige positive tilbagemeldinger fra USA arran-

Videnskabsministeriet støtter innovation i hele Danmark

gerer New Energy Denmark derfor endnu en studietur til Danmark til

Områderne uden for de store universitetsbyer får også gavn af Viden-

juni. Den første tur inkluderede besøg og foredrag på blandt andet

skabsministeriets støtte til innovation i dansk erhvervsliv. Det viser et nyt

Vestas, LM Glasfiber, DONG Energy, Energistyrelsen, og vindmølle-

”innovationskort” over ministeriets støtte til innovation.

parken Middelgrunden. I programmet for det næste besøg fra USA

Det nye ”innovationskort” skal skabe gennemsigtighed og bedre overblik

deltager blandt andre MDB Offshore, Rambøll, EA Energianalyse,

over, hvad de midler, som staten uddeler til innovation, bruges til. Innova-

NIRAS, Grontmij-Carl Bro og Orbicon.

tionskortet præsenterer ministeriets forskellige projekter som punkter på

EnergiBiz´ temanummer om ”The Denmark Challenge” kan ses på www.energybizmag.com.

danmarkskortet. Med et enkelt klik giver kortet oplysninger om deltagere, statslig støtte, privat medfinansiering og andre oplysninger for hvert projekt..

TEKNIK & MILJØ I NYT 69

Leverandør til teknisk forvaltning Erhvervsnyt

Dansk Erhverv: Gode transporttakter i finansloven ”Der er i finansloven givet i alt 145 mio. kr. til modulvogntogsforsøget. Det er 60 mio. kr. mere end i det oprindelige forslag, og dermed har vi fået præcis det resultat, som Dansk Erhverv længe har efterspurgt. Det er et meget glædeligt for transporterhvervet og for dansk erhvervsliv,” skriver danske Erhverv i en Pressemeddelse. Et samlet erhvervsliv har længe været enig om behovet for modulvognstog forsøget, men hvorfor er det nu en fordel med disse sto-

COWI – flere medarbejdere og rekordresultat i 2007 COWI har gang i væksten på mange fronter. I 2007 voksede koncernen med 517 medarbejdere, således at medarbejdertallet ved udgangen af 2007 var på 4.078. Også omsætning og indtjening viser fremgang over hele linjen:

re lastbiler?

Udover den organiske vækst er COWI vokset gennem et betydeligt

”To modulvogntog svarer til tre almindelige lastbiler. Miljøgevinsten

antal opkøb. COWI købte i 2007 selskaber i en række lande,

er derfor til at få øje på, idet modulvogntogene giver en besparelse

erhvervede de resterende aktier i delejede selskaber og solgte et

på mellem 15 til 30 procent CO2. Samtidig giver det færre lastbiler

delejet selskab.

på vejene og dermed mere plads til resten af trafikken,” forklarer chefkonsulent i Dansk Erhverv Jesper Stenbæk Højte.

COWI forventer fortsat stigende omsætning i 2008, siger koncernchef og CEO Klaus H. Ostenfeld: "Vi forventer en fortsat organisk vækst kombineret med opkøb af

Rambøll får nyt domicil i Ørestad

virksomheder og aktiviteter i overensstemmelse med målsætnin-

Lørdag 8. marts tog teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam første

føre sin regionaliseringsstrategi og investere betydeligt i opbygning

spadestik til et milliardbyggeri, som i 2010 bliver arbejdsplads for

af virksomhedens nye regioner, i ledelsesudvikling, i udvikling af

1300 ingeniører og andre ansatte i Rambøll. Projektet på 40.000 m2

forretningssystemer herunder it samt i en forstærket indsats inden

er blandt de største danske domicilbyggerier de kommende år. Dis-

for rådgivning i klima og sundhed.

gerne i vores strategi. Investeringerne i at videreføre strategien vil påvirke omsætning, indtjening, lønsomhed og cash flow i 2008."

Klaus H. Ostenfeld tilføjer, at COWI vil fortsætte med at gennem-

sing+Weitling er arkitekter, og byggeriet bliver domineret af en stor, indre ’gågade’ – med inspiration fra den berømte Rambla i Barcelona.

Kraftig international vækst og hård kamp om de bedste medarbejdere har fået Rambøll – Nordeuropas største rådgivervirksomhed – til at forlade den nuværende hjemmebane nord for København og slå sig ned i nye og åbne lokaler på Hannemanns Allé over for Ferrings karakteristiske sorte højhus i den sydlige del af Ørestad. Visionen for byggeriet er, at det nye domicil skal være et helhedsorienteret og bæredygtigt forbillede – med åbenhed, videndeling og samarbejde som omdrejningspunkter.

Kommunalt Entreprenørforums forårsseminar 2008 Nye tider - nye måder - om selskabsdannelse, partnering og ny organisering Kom og vær med i et fagligt inspirerende fællesskab Seminaret er for entreprenørchefer, driftsledere og formænd for entreprenørafdelinger med ansvar for udførersiden samt chefer, afdelingsledere og medarbejdere med ansvar for bestillerfunktionen.

Seminaret er blevet til i samarbejde mellem Kommunalt Entreprenørforum og COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling.

Forårsseminaret sætter denne gang fokus på organisation og opgaveløsning i entreprenørvirksomheden i fremtiden. Hvad er mulighederne i selskabsdannelse og partnering, og hvordan organiserer vi os bedst til at møde fremtidens opgaver og udfordringer?

Kom og lad dig inspirere og mød kollegerne Tirsdag den 22.04.2008 kl. 9.00 - 16.00 Odense Kommunes Uddannelsescenter Schacksgade 39 5000 Odense C

70 TEKNIK & MILJØ I NYT

KTC-nyt

Medlemstatus i KTC 92 kommuner er i dag repræsenteret i KTC med i alt 155 personer. Derudover er 24 fælleskommunale enheder og tilsvarende repræsenteret i KTC. Omkring 1/4 af kommunerne har fortsat mulighed for at få ét eller flere medlemmer af KTC. Med udgangspunkt i KTCs vedtægters bestemmelse om hvem, der kan være medlem, så kan kommunerne have i alt 186 medlemmer. Dette betyder at der p.t. er en medlemsprocent på godt 83.

Nye medlemmer i perioden 6. februar - 29. februar 2008 Forsyningsdirektør Mette Obel Jepsen

Lolland Forsyning

Byg- og planchef

Guldborgsund Kommune

Pernille Møller Nielsen

Følgende kommuner er p.t. ikke repræsenteret med medlemmer i KTC: Dragør, Glostrup, Slagelse, Fanø, Varde og Samsø.

Er du interesseret i medlemskab og opfylder du vedtægternes bestemmelser herfor, så meld dig ind snarest.

Vedtægter og indmeldelsesskema findes på www.ktc.dk Oplysninger om medlemskab fås hos sekretariatschef Hans Ejner Krag-Petersen Direkte telefon: 89212115 og mail: hekp@ktc.dk

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Jordforurening fra villaolietanke.............................................................................2. apr.

Landbrugstilsyn og -administration..................................................................7.-8. apr.

Miljøansvarsloven i sagsbehandlingen...................................................................8. apr.

Træf for naturplejere.................................................................................................10. apr.

Betalingsregler/vedtægter for spildevand..................................................14.-15. apr.

Administration af naturbeskyttelseslovens §3..........................................15.-16. apr.

Besigtigelse af naturarealer ............................................................................21.-22. apr.

Beredskab og indsats ved akutte forureninger.........................................21.-22. apr.

Planlægning af kloakfornyelse ......................................................................24.-25. apr.

Kommunale råstofopgaver..............................................................................24.-25. apr.

Planloven i praksis..............................................................................................24.-25. apr.

Procesteknik 2 .....................................................................................................28.-30. apr.

Vandløbsøkologi og -lovgivning i praksis.......................................................5.-6. maj.

Tilsyn og håndhævelse på miljøområdet..............................................................7. maj.

Grundkursus i afløbssystemer .......................................................................13.-14. maj.

Restaurering af mindre vandløb...................................................................14.-15. maj.

Sikkerhed og sundhed på genbrugsstationer...........................................15.-16. maj.

Tilsyn med anlægsarbejder.............................................................................19.-20. maj.

Grundkursus for naturplejere........................................................................19.-20. maj.

On line-styring på renseanlæg og i ledningsnet.....................................22.-23. maj.

Naturpleje for adminstrative.........................................................................22.-23. maj.

Restaurering af større vandløb og ådale ...................................................26.-27. maj.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Nyt fra COK Grundvand – indsatsplanlægning i praksis Målgruppen er kommunale sagsbehandlere med grundvand og indsatsplanlægning som primære forvaltningsopgaver Kursusperiode: 16.-17.04.2008 Det ”eksemplariske lederskab” Målgruppen er afdelingsledere, mellemledere og decentrale ledere Kursusperiode: 14.04. – 16.04.2008 Auditoruddannelsen Målgruppen er Kommunale sagsbehandlere på natur-, plan- og miljøområdet Modul 1: 07.05. – 09.05.2008 Modul 2: 18.06. – 20.06.2008 Konstruktiv konfliktløsning Målgruppen er ledere og medarbejdere i kommuner og regioner Kursusperiode: 05.-07.05.2008 Program og tilmelding – www.cok.dk Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej, 8500 Grenaa T: 8959 5959

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 71

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. Vores løsninger er målrettet især ressource-, sags-, kontrakt- og økonomistyring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenørog forsyningsvirksomhed.

Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre.

Tlf. 36 72 30 11. E-mail: info@geokon.dk IT-løsninger til miljø, vand, affald, natur, byggesager, administration og kvalitetsstyring.

Find oplysninger om hele programmet på www.geokon.dk Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – ITGIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77.

E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Vi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø.

Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.

E-mail: hew@hew.dk • www.hew.dk Renovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere, glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser. joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup.

Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.

E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.

E-mail: stena@stenamiljo.dk www.stenamiljo.dk Vi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BADEBROER OG BADEANLÆG NBC Marine ApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard.

Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: info@nbcmarine.dk www.nbcmarine.dk

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00.

Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BETON OG STENVARER Andresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,6230 Rødekro.

Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov.

Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dk Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materiale pladser. Vægge og sandwichfacader.

Broconsult www.broconsult.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300 København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.

Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.

E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk Specialister i håndtering af miljøfarligt affald samt landsdækkende indsamlingsordning.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE AGRAF byplanlæggere.

Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: agraf@agraf-byplan.dk www.agraf-byplan.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67.

FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.

FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.

Læs mere: www.jo-informatik.dk

EJENDOMSMÆGLERE

BROER OG TUNNELLER AFFALDSINDSAMLING

Leverandør til teknisk forvaltning

KE Ejendomssalg, Web: www.ke-ejendom.dk Tlf. 45 82 04 46 E-mail: lpb@ke-ejendom.dk

ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patenterede løsninger.

Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinger Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR Inventarrum A/S), Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.

Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

72 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.

E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk Kontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@veksoe.com • www.veksoe.com <http://www.veksoe.com/> Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser, belysning.

Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm.

Tlf. 97 37 30 33 E-mail: nn@westline.dk • www.westline dk Udvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.

GEODAN A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.

Novem Park 51, 7500 Holstebro.

Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTER Fiberline Composites A/S, Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart.

Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.

E-mail: fiberline@fiberline.com www.fiberline.com Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø.

Tlf. 98 14 32 00.

Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI AS Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).

Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Nygade 25, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.

MapInfo distributør og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66.

Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.

Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • informi@informi.dk Informi GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering telekommunikation og fiber.

Tage Kansager, Landskabsarkitektur & Driftsplanlægning, Kildebakken 20, 4100 Ringsted.

Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.

E-mail: tage@kansager.dk • www.kansager.dk Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. af legepladser.

LandCAD® til Windows.

Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby.

Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

LIFA A/S, Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense.

Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01.

E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrelaterede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på de på markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER, -VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge.

Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske Jord til ethvert formål.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge.

Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.

E-mail: ports@ramboll.dk Web: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende alle aspekter af havneplanlægning, marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVM redegørelser, matematisk modellering, projektering, udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internetbaseret IT-system til havnevedligehold.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 73 Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K. Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.

E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Uddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger med minimum sedimentspredning til omgivelserne.

C. G. Jensen A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup.

Tlf. 44 77 99 99 og Rokvej 8, 8520 Lystrup.

Tlf. 87 43 17 08.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under "Rådgivning" eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning.

Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

Leverandør til teknisk forvaltning MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning Akkrediteret af DANAK Projektering og design af reduktionsanlæg Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 17. danmark@ingemansson.com www.ingemansson.com Akkrediteret rådgivning om akustik støj og vibrationer.

Brug hovedet - før du bruger penge.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ Kim Neider Skov- og vandløbsservice Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

Pumper Grundfos DK A/S Telefon 87 50 50 50 www.grundfos.dk E-mail: info_gdk@grundfos.com HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg.

Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense C Tlf. 65 42 59 69.

Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

NEDSIVNING Ifö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 2730 Herlev.

Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620 Albertslund. Tlf. 43 64 69 39.

Fax 43 62 08 07.

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@aj-lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

74 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Leverandør til teknisk forvaltning RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNING Bascon Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C. Tlf. 87 31 44 00.

Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.

Tlf. 39 75 70 00.

Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsudvikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.

Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre.

Se www.ramboll.dk sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier.

Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene.

Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00.

E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.

Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur,geometri samt videooptagelser.

VEJMAN/VEJOPS. Vianova System Denmark AS, Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N. Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.

E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. www.IT-knowhow.com Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.

Få tilbud.

Vesterkopi as Web: www.vesterkopi.dk Telefon: 44 53 58 33 Scanning og digitalisering af alle typer arkiver i høj kvalitet. Etablering af fremtidssikret digitalt arkiv.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SLAMBEHANDLING Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: saa@hededanmark.dk Web: www.hededanmark.dk Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSRENSNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrensning. Kridt til røgrensning.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk Mosbæk A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassi-ner. R E Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.

E-mail: km@kemira-miljoe.dk www.kemira-miljoe.dk Fældningsmidler.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.

Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 75 PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infodk@uponor.com • www.uponor.dk Benzin-, olie- og fedtudskillere

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29.

E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S, Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.

Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dk Støjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OG ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk

TOILETBYGNINGER DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.

Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.

DS 455.

UDSTYR TIL HAVE/PARK OG VEJANLÆG Præstbro Maskiner A/S, Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dk Traktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper, græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.

VANDFORSYNING DGE - Dansk Geo-servEx a/s Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg.

Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afd.

Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger for vandforsyninger.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Hasbo A/S, Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf. 45 76 33 88, Fax.46760073 E-mail: hasbo@hasbo.dk – www.hasbo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge.

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Leverandør til teknisk forvaltning

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.

Danmarks dygtigste vandrådgiver. Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE HedeDanmark A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: fs@hedeselskabet.dk Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: riz@hedeselskabet.dk Læs mere på www.hededanmark.dk

VARMEBEHANDLET TRÆ & BESKYTTELSE Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64. www.celloc.dk Celloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. info@scanvaegt.dk • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer og andet vejeudstyr.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..

Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk Autoværn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Vejsalt.

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen.

Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.

E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejemaskiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro.

Tlf. 96 13 30 00. kyndestoft@vip.cybercity.dk www.kyndestoft.dk Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

AdresseĂŚndring og lignende tlf. 8921 2113

UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg ¡ Tlf. 89 21 21 13 ¡ Telefax 89 21 21 14 ¡ E-mail: ktc@ktc.dk

Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø

Du lÌrer: n BU WVSEFSF LSBW UJM GPSCFESJOHFS BG NJMKà PH BSCFKETNJMKà n BU JEFOUJGJDFSF GPSBOESJOHTNVMJHIFEFS n BU JW°SLT°UUF GPSBOESJOHTQSPDFTTFS n BU JOUFHSFSF NJMKà PH BSCFKETNJMKà BSCFKEFU J MFEFMTF PH TUSBUFHJ n BU GPSCFESF TBNTQJM PH SFHVMFSJOH NFMMFN NZOEJHIFEFS PH WJSLTPNIFEFS

Adgangskrav: .JOJNVN CBDIFMPSOJWFBV PH USF ¯ST SFMFWBOU FSIWFSWTFSGBSJOH FMMFS NFMMFNUFLOJLFS VEEBOOFMTF TVQQMFSFU NFE T°SMJH FSGBSJOH Varighed: 5P ¯ST EFMUJETTUVEJVN NFE VOEFSWJT OJOHTEBHF QS TFNFTUFS IFSBG GJSF Mà SEBHF

6OEFSWJTOJOHFO FS UJMSFUUFMBHU T¯ JOUFSFTTFSFEF GSB IFMF MBOEFU LBO EFMUBHF Pris: LS QS TFNFTUFS QMVT NBUFSJBMFS Ansøgningsfrist: BQSJM Studiestart: BVHVTU 'JOE GMFSF PQMZTOJOHFS Q¯ www.tml.dtu.dk Teknisk Miljøledelse ,VSTVTTFLSFUBSJBUFU W *EB +FOTFO 5MG n & NBJM JK!JQM EUV EL

Velkommen til informationsmøde København: BQSJM LM Q¯ %56 J CZHOJOH TBM 1SPEVLUJPOTUPSWFU ,HT -ZOHCZ 5JMNFMEJOH WFOMJHTU UJM LVSTVTTFLSFUBSJBUFU

NoBells.dk

Â&#x201C; C F O 6 E E B O O F M T F

PĂĽ DTUâ&#x20AC;&#x2122;s masteruddannelse i Teknisk miljøledelse sĂŚtter vi fokus pĂĽ, hvordan man skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnĂĽr kompetence til at lede, koordinere og rĂĽdgive om miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige virksomheder.