Teknik & Miljø - maj 2012

#05 maj 2012

TEKNIK & MILJØ STA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Tema: Natur & miljø

Kommuner advares mod at pumpe penge i egen naturovervågning Gårdejer på Natur & Miljø 2012:

Brugerbetaling for vandløb er vejen frem Torben Hansen (S):

Set fra min stol, er naturopgaven løftet kvalificeret og kompetent

Planlægning:

Aalborg tager byens park-puls

Trafik og Veje:

Pendlere får supercykelstier

ledelse:

Stine Bosse om opvask og lederskab

Byg & bolig:

Nyt mobilt PCB-laboratorium

Skan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet eDialog | transport

Mennesker bliver lykkeligere af socialt samvær... ...de rigtige steder

Dårlig infrastruktur spilder vores ressourcer. Vi tror på, at intelligente trafikløsninger er en investering i vækst – ikke en udgift.

Se mulighederne på grontmij.dk

TEMA

Natur & Miljø 10

Kommunerne kan ikke både klimatilpasse og følge vandplanerne Venstres miljøordfører Henrik Høegh:

”... Samtidig må vi kræve, at kommunerne får mulighed for – og tid til – at gennemføre de to modstridende opgaver samtidig, således at omfanget af indsatserne afpasses efter det, der er muligt og økonomisk overkommeligt”.

14 Natur- og Landbrugs­ kommissionen trækker i arbejdstøjet

Kommissionens første opgave bliver at lave en samlet status over landbrugets økonomiske situation og tilstanden for den danske natur, vandmiljøet og klimaet.

20 Tværkommunal naturformidling: Naturrum Præstø Fjord Et nyt tværkommunalt projekt mellem Faxe, Næstved og Vordingborg åbner naturperlen Præstø Fjord for borgere og turister.

22 Overskudsjord – problem eller ressource?

7-10 millioner tons overskudsjord om året. Så meget vil der blive flyttet alene i hovedstadsregionen de kommende år. Region Hovedstaden går nu nye veje for at fremme initiativer i retning af en mere bæredygtig forvaltning og et fornyet syn på jord som en ressource - frem for blot et restprodukt.

38 Fynske kommuner får 15.000 borgere ud i naturen Takket være et flerårigt samarbejde mellem de fynske kommuner behøver fynboer og turister kun at kigge ét sted, hvis de vil danne sig overblik over hvilke guidede ture, der tilbydes på hele Fyn.

40 Må man sende et brugt tv til Ghana?

18 Kommuner advares mod at pumpe penge i egen naturovervågning Staten har skåret så kraftigt i natur- og miljøovervågningsprogrammet NOVANA, at flere kommuner selv er begyndt at punge ud til overvågning. Men det er en glidebane, mener KTC’s bestyrelsesmedlem, Søren Gais Kjeldsen.

Som lokal miljømyndighed har kommunerne pligt til at spille en central rolle på affaldseksportområdet. Københavns Kommune har en klar plan og stiller krav til produkter og emballering.

3

Indhold

mar 2012

Leder

6 limatilpasning 49 Ki vandkantsdanmark

Man skulle tro, at vandhandleplanerne er vigtige

ARTIKLER VED OPLÆGSHOLDERE/TOV HOLDERE PÅ NATUR & MILJØ 2012:

15 Brugerbetaling for vandløb er vejen frem

16 Kan de nuværende støtteordninger bruges til at opnå en gunstig bevaringsstatus?

27 29

Gentofte bygger bro mellem natur og kultur Gør plads til biodiversitet i råstofgravene

32 Intelligente løsninger på oversvømmelser ved åen 33

Vandløb – historien gentager sig aldrig helt

43

Grundvandsbeskyttelse ændrer landskabet

47

Midt i Natura 2000-planlægningen for første gang

… læs flere artikler i konference-tillæg og på ktc.dk

34 Hvorfor deltager kommunerne ikke i det internationale arbejde med at lave danske miljøregler?

46 Forandringens vinde

KLIMA:

56 Nyt effektivt analyseudstyr til at opspore PCB

49 Klimatilpasning i vandkantsdanmark: Vi må tænke nyt… kanalbyer, pælehuse og den slags Lolland har oplevet voldsomme oversvømmelser og arbejder aktivt med klimatilpasning som led i en målrettet erhvervsstrategi.

LEDELSE:

51 Stine Bosse: Jeg spørger altid, om de kan lide at vaske op Mange mennesker tror fejlagtigt, at lederskab handler om hele tiden at sprøjte nye planer i hovedet på medarbejderne.

PLANLÆGNING:

52 Danske Parkdage i Aalborg – Parker skaber værdi Aalborg Kommune har taget pulsen på borgernes brug af byens parker. Det har givet nyttig viden og understreget betydningen af parker og grønne områder.

53

Green Space Award – Kvalitetsstempel til parker

På Danske Parkdage 2012 i Aalborg bedømmes Østre Anlæg som den første park efter kvalitetssystemet ”Green Space Award”.

54 En forårsdag i Malmö

skal få flere 58 Ctilykelsuperstier at cykle i Hovedstaden

56

BYG & BOLIG:

Nyt effektivt analyseudstyr til at opspore PCB i bygninger

Et nyt mobilt PCB-laboratorium skal gøre undersøgelserne for PCB i bygninger hurtigere og bedre. Det mobile laboratorium skal testes medio 2012, og flere kommuner kan være med i testfasen.

58

TRAFIK & VEJE:

Cykelsuperstier skal få flere til at cykle i Hovedstaden

Danmarks første cykelsupersti mellem København og Albertslund er klar.

60 Ny vejbelægningsteknik kan give kommunerne betydelige millionbesparelser

KLIMATILPASNING

UNDGÅ VAND I GADERNE OG HULLER I KOMMUNEKASSEN BILLIG SKYBRUDSSIKRING KRÆVER 360°-VIDEN Klimaforandringerne øger risikoen for oversvømmelse og skybrud. Derfor udarbejdede vi et risikokort for Vordingborg Kommune og hjalp dem med at udvikle en handleplan for klimatilpasning. Så behøver Vordingborg ikke længere at frygte vandet.

Vi kan også udarbejde en handleplan for din kommune.

Se selv på COWI.dk

Annonce_M&T_maj2012.indd 1

01-05-2012 12:56:26

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & Miljø www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Lilli Marie Nielsen T. 2555 2827 lmn@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Layout Marianne Nordentoft.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris kr. 710,- + moms om året for 11 numre.

Løssalg Kr. 99,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl. i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.

Man skulle tro, at vandhandleplanerne er vigtige De kommende kommunale vandhandleplaner er genstand for stor opmærksomhed – ikke mindst fra landbrugets side, der efter to rekordvåde somre gruer for følgerne af kommende indsatser i vandløbene. Men også mange grundejere langs vores vandløb er bekymrede.

Skal man tro de mere pessimistiske udlægninger, vil konsekvenserne være et vådt og forsumpet Danmark, Staten har vedtaget sine vandplaner. Her kan alle præcist læse, hvilke indsatser kommunerne skal gennemføre. Det handler om reduceret vandløbsvedligeholdelse, fjernelse af spærringer, åbning af rørlagte vandløb, forbedret spildevandsrensning m.m.

Vandløbsvedligeholdelsen kan imidlertid ikke ændres bare ved at skrive det i en vandhandleplan. Det kræver en regulativrevision. Spildevandsindsatserne forudsætter en revision af spildevandsplanen. Og fjernelse af spærringer og åbning af rørlagte vandløb kræver godkendelse efter vandløbsloven. Alt sammen administrative processer, der skal gennemføres, inden ændringerne må føres ud i livet, og som i øvrigt kan gennemføres når som helst – vandhandleplan eller ej.

Hvad er der så tilbage til vandhandleplanen, når indsatserne ligger i statens vandplan, og de konkrete tiltag i processerne efter vandhandleplanens vedtagelse? Jo – prioriteringen. Men kun i princippet. For senest den 22. december 2015 skal alt overfladevand og grundvand have opnået en god tilstand, ifølge miljømålsloven. Effekten af indsatserne skal altså nå at slå igennem inden dette tidspunkt. Og to vigtige år er gået tabt med statens forsinkelse af vandplanen.

For kommunerne betyder dette i praksis høj prioritet til alle indsatser på en gang. Ellers når vi det ikke.

Hvad skal vi så med vandhandleplanerne? Vi kan som kommuner bruge dem til at inddrage offentligheden på en mere nærværende måde, end tilfældet har været med statens vandplaner..

Det er helt afgørende, at kommunerne får så vide rammer for indsatsen som muligt – det vil sikre synergien og lokalt ejerskab til indsatsen. Kommunerne kan sikre en bedre og bredere inddragelse af interessenter i udarbejdelse af planerne/indsatsen og fortælle om konsekvenserne.

Vi kan f.eks. fortælle, at Danmark ikke bliver et vandlidende land. Vi kan oplyse og vejlede om de efterfølgende processer, der for den enkelte er langt vigtigere end vandhandleplanen. Vi kan dæmpe bekymringerne eller i hvert fald prøve. ”98% af det, jeg har bekymret mig om, er aldrig sket,” sagde Mark Twain.

Måske gælder det også her.

Jørgen Lerhard Direktør Høje-Taastrup Kommune ISSN 1902-2654

nyt liv i byen Et af Københavns vigtigste vandløb, Harrestrup Å, skal i de kommende år gennemgå en omfattende restaurering. For Københavns Kommune udarbejder Rambøll helhedsplanen for projektet, der skal forvandle åen fra afledningskanal for byens spildevand til et naturligt, rekreativt og bæredygtigt vandløb.

www.Ramboll.dK

Foto: Peter Søgaard

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & Miljø

Løvfrøen kvækker

igen i Aarhus Kvæk, kvæk!

Løvfrøen var egentlig uddød i Aarhus Kommune. Men med en ihærdig indsats er der nu flere end 1.000 kvækkende hanner.

Løvfrøen uddøde i Aarhus Kommune i slutningen af 1940’erne. Hovedårsagen var, at ynglevandhullerne efterhånden enten var forsvundet ved opfyldning eller dræning eller var groet til i sumpvegetation, buske og træer.

Det var derfor nærliggende for Aarhus Kommune at gøre en aktiv indsats for at forbedre ynglemulighederne for løvfrø, da vandhulsprojekter blev almindelige i kommunerne i løbet af 1980érne.

8

Den nærmeste ynglebestand af løvfrø fandtes dengang syd for Vejle, så en genindvandring til egnede ynglevandhuller i Aarhus Kommune ville næppe finde sted. Det blev derfor besluttet at foretage en udsætning af løvfrø i et område syd for Aarhus.

I 1985-1987 blev der udsat i alt 6.000 haletudser/nyforvandlede frøer i 20 vandhuller syd for Aarhus. Løvfrøyngelen stammede fra æg indsamlet syd for Vejle. I samme periode blev der restaureret og nyetableret mange vandhuller i udsætningsområdet.

Projektet blev udført af Aarhus Kommune, Miljø- og Landskabspleje.

1.029 kvækkende hanner i 116 vandhuller Som årene er gået, viser totaloptællinger af kvækkende hanner, at løvfrøen har spredt

Af | Peter Søgaard, biolog, Natur og Miljø, Aarhus Kommune

sig til mange vandhuller i den sydlige del af Aarhus kommune. I 1998 blev der således optalt i alt 1.060 kvækkende hanner i 65 vandhuller, i 2007 i alt 1.226 kvækkende hanner i 85 vandhuller og i 2010 i alt 1.029 kvækkende hanner i 116 vandhuller.

Løvfrøerne i Aarhus Kommune spreder sig hele tiden til nye vandhuller, mens ynglebestanden tilsyneladende har stabiliseret sig på godt 1.000 kvækkende hanner.

Aarhus Kommune foretager som en fast naturplejeopgave tilbagevendende restaureringer af de bedste ynglevandhuller, og hvert år etableres der nye vandhuller i løvfrøområdet. Denne vedvarende indsats vurderes at være nødvendig for at opretholde ynglebestanden.

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & miljø

I forbindelse med Natur & Miljø 2012 har redaktionen inviteret miljøordførerne fra sam­tlige danske partier til at sparke gang i debatten. Tre miljøordførere fra henholdsvis Socialdemokratiet, Venstre og Liberal Alliance har grebet muligheden.

Læs deres debatindlæg på siderne 9, 10 og 12.

Grøn omstilling Med den netop nedsatte Natur- og landbrugskommission har regeringen taget et væsentligt skridt hen mod en ny begyndelse, der løsner op for den årelange konflikt mellem landbrug og natur. Kommissionen skal svare på mange spørgsmål, men helt overordnet skal kommissionen forholde sig til følgende: Hvad skal dansk landbrug leve af i fremtiden, og hvordan får vi mere natur i Danmark?

Socialdemokraterne har meget store forventninger til kommissionen. Det er en meget kompetent kommission, og kommissoriet viser klart, at der skal skaffes en sammenhæng og balance, der både sikrer et fremtidsorienteret erhverv, der kan bidrage

væsentligt til dansk eksport og velfærd.

Samtidig skal naturen sikres mere plads, og der skal være en større sammenhæng mellem de enkelte naturområder.

Arbejdet i kommissionen er opdelt i faser. Kommissionen skal i første fase udarbejde en statusredegørelse over landbrugets økonomiske situation samt klargøre udfordringerne for naturen, vandmiljøet og klimaet. Kommissionens skal i anden fase komme med forslag til virkemidler og initiativer, som afspejler en sammenhængende og tværgående tilgang, der kan understøtte realiseringen af en balanceret natur- og landbrugspolitik på både kort og lang sigt.

Af | miljøordfører Torben Hansen, MF, Socialdemokraterne

Kommissionens anbefalinger skal derfor efterfølgende kunne indgå i realiseringen af Naturplan Danmark.

Samlet set er jeg sikker på, at kommissionens anbefalinger vil indebære, at både naturen, landbruget og danskerne vil vinde på kommissionens arbejde.

Strukturreformen Det var med stor fornøjelse, at jeg læste KTC´s temanummer fra april 2012 ”Naturen i kommunerne”. Udover, at det var et meget smukt og velredigeret blad, så viste det også, at kommunerne har taget naturopgaven til sig, hvilket jeg er utrolig glad for. Det skal >

Vejen til en sikker fremtid Vi skal både tilpasse vores byer til klimaforandringerne, og renovere og drive bygningerne så de bruger mindre energi.

Ved at inddrage og skabe løsninger i samarbejde skaber vi værdi for beboere, ejere, forsyningsselskaber og kommuner.

Orbicon rådgiver om, hvordan lokal afledning af regnvand kan skabe bedre plads i kloakken og tilføre nye kvaliteter til haver og byer.

Vi kan hjælpe med: • Workshops • LAR-screeninger og idéprojekter • Nedsivningstests • Skitse- og detailprojektering Derudover rådgiver vi om: • Bæredygtigt byggeri • Renoveringer • Drift og vedligehold

www.orbicon.dk 9 info@orbicon.dk

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & Miljø

> ikke være nogen hemmelighed, at jeg var noget skeptisk i forbindelse med strukturreformforhandlingerne og kommunernes overtagelse af natur- og miljøopgaverne. Jeg var bekymret over den tværgående planlægning kommunerne imellem og over armslængdeprincippet, eller rettere manglen på det.

Jeg glæder mig til at se evalueringen af strukturreformen, men set fra min stol, så er naturopgaven blevet løftet kvalificeret og kompetent.

Vandsektorlovgivningen og klimatilpasning.

Vandsektorlovgivningen har haft sine startvanskeligheder. Den politiske aftale og intentionerne bag lovgivningen er gode nok, men fra politisk hold har vi simpelthen ikke været skarpe nok i udmøntningen. Næste skridt bliver nu taget med lovforslaget om miljø- og servicemål. Det betyder, at der nu kan gennemføres vigtige aktiviteter til gavn for miljø og sundhed, herunder mål fastsat

med henblik på tilpasning til klimaændringer.

Med en national klimatilpasningsplan på vej, et rejsehold der skal hjælpe med at finde de bedste løsninger på baggrund af positive lokale erfaringer samt ændringer i planloven, så er vi i fællesskab rigtigt godt i gang med at tilpasse Danmark til klimaændringerne.

Kommunerne kan ikke både klimatilpasse og følge vandplanerne Regeringen kræver nu, at kommunerne implementerer vandløbsmålsætningerne, som udgør deres fortolkning af vandrammedirektivet. Det til trods for, at disse målsætninger mere og mere ligner en voldsom overimplementering af direktivet. Samtidigt har kommunerne ansvar for at klimatilpasse, så borgere og virksomheder generes mindst muligt af de hyppigere forekomne skybrudsagtige regnmængder. Kommunerne skal altså først reducere grødeskær og vedligehold af vores vandløb, for året efter at sikre øget vandgennemstrømning for at undgå store oversvømmelser.

I sommeren 2011 opdagede vi, at vore nabolande implementerer vandrammedirektivet korrekt efter de skrevne tekster i direktivet. Det betyder f.eks., at alle gravede grøfter og kanaler, som er en del af et drænsystem ikke skal opnå god økologisk tilstand. Men regeringen fastholder altså fejl i oversættelser, overimplementering af EUdirektiv, fejl i klassificeringen, usikkerhed om værktøjernes virkning og dyrkningsmæssige konsekvenser, manglende efterlevelse af for-

10

Af | miljøordfører Henrik Høegh, MF, Venstre

sigtighedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Også ifølge kommunernes tekniske chefer, KTC, er det umuligt/uforholdsmæssigt dyrt at leve op til kravene om ”god økologisk tilstand” i alle gravede vandløb.

Trods alle disse problemer har vandplanerne gang på gang vundet ”frisag”. Og kommunerne står nu over for en barsk og voldsom opgave med at efterleve nogle krav, som har meget store økonomiske konsekvenser.

det en umulig opgave for kommunerne. Og kommunerne vil være de første til at mærke borgernes kritik.

Hele idéen om at lave tilpasninger til vandrammedirektivet det første år, som vil forringe vandløbenes afvandingskapacitet, for næste år at skulle lave klimatilpasninger, så vandløbenes afvandingskapacitet forøges, er et dilemma, kommunerne vil få svært ved at efterleve.

En svær opgave for kommunerne Bagefter skal kommunerne kunne efterleve kravet om klimatilpasningerne. En svær opgave, når vandplanerne forhindrer kommunerne i at foretage rettidig grødeskæringer og vedligeholdelse af vandløb. Det betyder, at vandløbenes primære formål, at føre vand væk fra kældre, sommerhuse og landbrugsjord, umuliggøres.

Det kan kun betyde, at vi i fremtiden vil se endnu flere voldsomme oversvømmelser. Alle parter vil kræve fuld kompensation, men omfanget taget i betragtning, og naturstyrelsens ambitioner på området, bliver

Brug for uvildig undersøgelse af vandplanerne Men vi må ikke give op endnu. Derfor er det på sin plads med en uvildig undersøgelse af vandplanerne med inddragelse af internationale eksperter, så vi en gang for alle kan få afklaret de danske fejl i implementering af EU’s vandrammedirektiv. Samtidig må vi kræve, at kommunerne får mulighed for – og tid til – at gennemføre de to modstridende opgaver samtidig, således at omfanget af indsatserne afpasses efter det, der er muligt og økonomisk overkommeligt. Det står faktisk også beskrevet i direktivet på den måde.

2

Princip 2: Fremtidssikring

“ Ingen kender fremtiden, men sammen kan vi udfordre den” Den løsning, du ser for dig i dag, er ikke nødvendigvis den løsning, som opfylder fremtidige behov og krav. Derfor vil du opleve, at vi udfordrer dit projekt i alle detaljer, længe før det første spadestik. Det sikrer, at vi sammen kan optimere dit færdige byggeri.

Læs mere på mth.dk/principper

11

BLACK Network

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & miljø

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & Miljø

Miljøpolitikken skal virke Af | miljøordfører Villum Christensen (MF), Liberal Alliance

Der er næppe andre lande i verden, som har lige så stort et fokus på naturog miljøproblemer, som tilfældet er i Danmark. Vi har heldigvis også en befolkning, som er meget optaget af miljøet.

På det allerseneste har vi den fælles glæde at kunne modtage en rapport fra de økonomiske vismænd, som fortæller, at vi faktisk er på rette vej, og at vores natur samlet må betragtes som bæredygtig. Der er selvfølgelig en stor diskussion om, hvilke faktorer, der er de rette at måle på, men helt galt står det ikke til. Hvad, man derimod sagtens kan sætte spørgsmålstegn ved, er, hvorvidt vi får tilstrækkeligt udbytte af den meget betydelige samfundsøkonomiske indsats, som vi sætter i værk.

Rigtig mange tiltag bygger desværre på et alt for lemfældigt vidensgrundlag, hvor vi ikke har sikkerhed for virkningen, men alene omkostningerne. Symbolpolitikken har aldrig haft det bedre, end netop nu.

Energiaftalen vil ikke reducere klimaproblemer Når det gælder verdens dyreste energiaftale, så vil folketinget nu vedtage en

12

stribe lovforslag, som ikke vil reducere klimaproblemerne, og som ikke vil give mere beskæftigelse. Det er muligt man siger det, men ”grønne arbejdspladser” er kun et retorisk udefinerbart fænomen, som lyder godt i den politiske verden, men som ingen ædruelige økonomer betragter som ”merværdi”-skabende – især fordi store dele af arbejdspladserne bygger på subsidier, som forringer alle øvrige erhvervssektorer.

Hån mod konkurrenceudsatte erhverv Den historiske kendsgerning er desværre ubønhørlig. Brancher som i lang tid baserer sig på offentlige tilskud ender næsten altid med at uddø – skibsværfterne samt B og W Diesel er måske de mest kendte eksempler. Efter en meget kort modningsperiode skal staten holde sig langt væk fra nye teknologier.

Det går aldrig godt, hvis staten bliver en forudsætning for driften, og det er det, der er tilfældet i den nye energiaftale.

På miljøområdet har vi set, hvorledes vandplaner og randzoner er blevet vedtaget med store flertal i folketinget, også her helt uden at vide, om indsatserne vil virke. Igen er det eneste man

ved, at det bliver dyrt for de berørte erhverv. Midt i processen har fødevareministeren endog måtte erkende, at randzonerne ikke har virkning på fosforudvaskningen, som ellers var hovedformålet med loven. Der er heller ikke er enighed om, hvorvidt kvælstoffet reduceres. Og slet ikke, når vandløbene ligger på de flade marker – men da man ikke råder over kort over de 70000 m2 areal, vælger man en standard på 10 meter for alle. Vel vidende at man skyder forbi i rigtig mange tilfælde.

Det er simpelt hen ikke godt nok og en hån mod konkurrenceudsatte erhverv.

Det skal være mit håb, at den nye Natur- og landbrugskommission vil være med til at sikre evidens, før der foreslås nye indsatser. Det har jeg i øvrigt formandens ord for, – vel egentlig den vigtigste opgave af alle. Tænk hvis vi kunne slippe for at diskutere, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & miljø

Hold byen ren for ukrudt med et skumbad

Ne j, det er ikke gas! Vi har udViklet eN m il jøsk åNsom og Co 2 - fri metode til ukrudtsbek æ mpelse.

NCC Roads har udviklet en ny termisk metode til at bekæmpe ukrudt miljøvenligt. Produktet hedder Spuma.

Det fjerner ukrudtet ved, at vi dækker det med varmt vand og et lag isolerende skum. Skummet er miljøneutralt.

Det består af majs- og kokossukker og er godkendt af Miljøstyrelsen som pesticidfrit produkt. Skummet afdamper hurtigt og efterlader ingen skadelige stoffer. Spuma skåner både grundvand og andre omgivende planter. Men det bekæmper ukrudt særdeles effektivt.

Vil du høre mere om NCC Roads’ mange initiativer inden for miljø- og klimaforbedringer, så ring til os på 76 96 23 23.

NCC Roads A/S · Fuglesangsallé 16 · 6600 Vejen · Tlf. 79 96 23 23

13

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & Miljø

Natur- og landbrugskommissionens arbejde skudt i gang Natur – og landbrugskommissionens arbejde er skudt i gang med høje ambitioner og gode intentioner fra de vigtigste interessenter. Miljø, klimahensyn og øget landbrugsproduktion skal gå hånd i hånd.

Af | Michael Nørgaard

Natur- og landbrugskommissionen bliver oversvømmet. Ikke af vand, men af henvendelser fra mange interessenter, der gerne vil bidrage til arbejdet. Det hænger fint sammen med, at kommissionen ønsker input og dialog med interessenterne. Men interessen har været så stor, at åbningskonferencen måtte lukke for tilmeldinger.

- Vi har nedsat en stor følgegruppe, der skal samle de mange input og ideer sammen, sagde kommissionens formand Jørn Jespersen ved åbningskonferencen.

Følgegruppen har repræsentanter fra en lang række interessenter – fra Finansrådet til Friluftsrådet og Landbrug og Fødevarer.

Jørn Jespersen konstaterede også, at det er en stor udfordring at løse landbrugets problemer samtidig med, at miljø og vækst skal håndteres. Kommissionen har kort tid, og anbefalingerne må ikke have statsfinansielle konsekvenser.

- Vi tror, vi kan løse opgaven, for vi har en stærk og kompetent kommission, der har en stor og fælles vilje til at løse opgaven. Vi fokuserer på de områder, hvor vi mener, at potentialet for at lave forandringer i det eksisterende er størst, sagde Jørn Jespersen, der også forklarede, at arbejdet er i fuld gang med møder i følgegruppe, kommission og diverse arbejdsgrupper,

14

selvom det blot er 30 dage siden, kommissionen blev præsenteret.

Ligeledes er der oprettet et sekretariat på otte personer. Formålet med åbningskonferencen var at få input og ideer til arbejdet, og raden af oplægsholdere havde da også mange og forskellige vinkler på udfordringerne. Her blot omtale af et par stykker.

Ingen modsætning Formanden for Landbrug og Fødevarer, Niels Jørgen Pedersen, konstaterede i sit indlæg, at der er brug for at tænke nyt, og at der grundlæggende ikke er nogen modsætning mellem landbrug og miljø, sådan som mange ellers opfatter det. Der kan skabes vækst, uden at det går ud over naturen.

- Vi skal skabe mere vækst og beskæftigelse og tænke os bedre om og være ambitiøse, sagde Niels Jørgen Pedersen.

Mere end landbrug Også præsidenten for DN, Ella Maria Bisschop-Larsen, konstaterede, at der ikke er modsætninger mellem landbrug og natur.

Der skal skabes sorte tal på bundlinjen begge steder, og det behøver der ikke at være modsætninger i, lød budskabet fra DN. - Vi mener, at kommissionen skal arbejde for at skabe mere plads til naturen, og

det handler ikke kun om landbrugsarealer, men om hele arealanvendelsen, sagde Ella Maria Bisschop-Larsen.

Hun pegede også på, at problemet har været, at produktionsudvidelsen i 50 år er sket efter devisen ”mere af det samme”.

Det har ifølge DN skabt en natur, der på næsten alle punkter er nødlidende.

Kommissionens arbejde Kommissionens arbejde er grundlæggende beskrevet i regeringsgrundlaget, hvor der står: Regeringen har nedsat ”en hurtigt arbejdende uafhængig natur- og landbrugskommission til udarbejdelse af forslag til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan landbrugserhvervet kan bidrage til klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen.”

Man kan følge kommissionens arbejde, sammensætning, følgegruppe m.m. på www.naturoglandbrug.dk

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & miljø

Brugerbetaling for vandløb er vejen frem Af | oplægsholder på Natur & miljø 2012, Kjeld Hansen, gårdejer og forfatter

En lille gruppe aggressive jordejere har lanceret en hetzkampagne mod kommunernes teknik- og miljøchefer, som spammes med uforskammede mails.

Embedsmændene beskyldes for at være ansvarlige for de seneste års større regnmængder. Samtidig kræver de protesterende jordejere, at kommunerne straks investerer millioner af skatteyderkroner i kanalisering af alle vandløb.

Også politikerne forsøger man at intimidere. Visse landboforeninger truer kommunalpolitikere med sagsanlæg, hvis ikke de sørger for at få regnvandet væk fra markerne. Og flere advokatfirmaer står parat til at hjælpe med at omsætte truslerne

i givtige økonomiske forlig.

I stedet for at forhandle om fremtidens vandhusholdning spiller de aggressive landmænd et farligt spil, der kan ramme hele landbruget som en økonomisk boomerang.

Ganske naivt tror de, at kommunalpolitikerne lader sig intimidere af deres store traktorer, grovkornede pressemeddelelser og spammails i hundredvis. Men sådan spiller klaveret ikke i et demokrati. Alt tyder på, at landmændene kommer til at affinde sig med vandmasserne.

Oveni købet vil jordejerne selv med stor sandsynlighed få en del af regningen for vedligeholdelse og klimatilpasning af fremtidens vandløb.

Ulovlige ”hold kæft”-penge Klimaændringerne og protestlandbrugets klagekampagner har ganske effektivt rettet opmærksomheden mod de kommunale vandløbsadministrationer, men nok så afgørende har de meget store ekstraudgifter været, som de seneste års oversvømmelser har påført kommunerne.

Imidlertid disponerer hverken stat eller kommuner over de milliardbeløb, der skulle investeres for at tilfredsstille de højtråbende landmænd. Hertil kommer en stigende faglig erkendelse af, at mange byers vandproblemer i høj grad skabes af netop landmændene. >

Diplomkursus i kvalitetsstyring ved drift af veje og grønne områder Efteruddannelse til ledende medarbejdere hos statslige og kommunale driftsherrer, entreprenører og rådgivere Du får • øget teoretisk og praktisk viden om kvalitetsstyring ved drift af veje og grønne områder • bedre færdigheder til at formulere kvalitetskrav • øget kompetence til at udføre kvalitetsmålinger og kontrol og du får styrket og udbygget dit faglige netværk.

Kursets hovedtemaer er fordelt på to internatophold Hvad er kvalitet og måling af kvalitet

3. okt. - 4. okt.

Kvalitetsstyring i driftsentrepriser

14. nov. - 15. nov.

Kurset er et samarbejdsprojekt mellem Vejdirektoratet og Skov & Landskab ved Københavns Universitet (Begrænset deltagerantal: 25)

Tilmelding: www.vej-eu.dk, senest d. 3. september Ansøgningsskema m.m.: www.sl.life.ku.dk > Efteruddannelse > Parkdiplom Yderligere oplysninger: Lektor og studieleder Karsten Kring, kk@life.ku.dk, 35331778 / 23456718

det nat u r- og biov idensk a bel ige fa k u lt et

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

15

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & Miljø

fortsættelse af Brugerbetaling for vandløb er vejen frem

> Problemerne med oversvømmelser i byerne fjernes ikke ved at grave åer og bække dybere og bredere samt fjerne planter og sten. Tværtimod får den slags indgreb vandmasserne til hurtigere og med større voldsomhed at ramme de byer, der ligger nedstrøms for landbrugsarealerne.

Fagligt og økonomisk set står det klart, at det vil gælde om at holde på vandet i de øvre dele af vandløbene, så byerne går fri.

Historisk set er det ingen grundlovssikret rettighed, at jordejere kan forlange kommunale garantier mod oversvømmelser, ej heller økonomisk kompensation når uheldet rammer. Indtil 1963 betalte jordejerne selv alle udgifter vedrørende vandløbene.

Den uheldige praksis med at tilbyde kompensation for oversvømmelser til de

mest aggressive jordejere er af nyere dato, men i det seneste år har visse erstatningsadvokater og landboforeninger specialiseret sig i at opnå den form for forgyldte forlig.

Brugerbetaling på vedligehold af vandløb Juridisk set er ”hold-kæft”-penge til højt­ råbende grupper i strid med kommunal­fuld­magten. Hverken borgmester, ud­valgs­for­mænd eller den samlede kommunal­bestyrelse kan lovligt ”tildele ydelser til enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner, der er afgrænset efter økonomiske eller andre sociale kriterier”.

Hvis kommunen mener, at den har vedligeholdt sine vandløb efter reglerne, så skal den henvise de protesterende til at gå rettens vej. Så enkel er proceduren.

Fremtidens vandløbsindsats trænger til et grundigt kvalitetstjek, hvor man ud fra saglige og økonomiske vurderinger gennemgår den service, der ydes fra kommunal side.

Herunder vil finansieringen selvfølgelig blive revurderet, så der etableres et direkte forhold mellem serviceniveau og brugerbetaling.

Hidtil har forbrugere, industri og håndværk samt detailhandlen betalt for vandløbenes vedligeholdelse. Kun landbrugets jordejere har kørt på frihjul, trods de store udslip af drænvand til vandløbene. Nu går den næppe længere. Fremover kommer melodien til at hedde brugerbetaling, og her kommer landbrugserhvervet til at bære sin del af udgifterne.

Kan de nuværende støtteordninger bruges til at opnå en gunstig bevaringsstatus?

De frivillige miljøordninger indeholder generelle vilkår uden plan for en målrettet pleje. Det kan gøre det svært at opnå en gunstig bevaringsstatus. Der er behov for at tænke i nye baner og attraktive ordninger, der gør det vedkommende og relevant for landmænd at udføre naturplejen.

Af | oplægsholder på Natur & miljø 2012, Landskonsulent Heidi Buur Holbeck, Videncentret for Landbrug

Natura 2000 indsatsen Der er i indeværende planperiode lagt op til, at indsatsen primært skal ske ved, at der bliver indgået aftaler med landmænd.

Virkemidlet er de frivillige støtteordninger under Landdistriktsprogrammet. Derfor er det helt centralt, at de ordninger, der er til rådighed, er attraktive nok, og at man med ordningerne kan nå naturmålene.

16

Målet for indeværende planperiode er blandt andet pleje ved afgræsning og slæt af 110.000 ha via den femårige plejegræsordning. På nuværende tidspunkt er der indgået aftaler på ca. 53.000 ha, som i større eller mindre grad ligger inden for de særligt udpegede Natura 2000-områder, hvor plejeindsatsen skal ske.

Der knytter sig forskellige problemer

til de støtteordninger, der er til rådighed i forhold til at nå målene.

Ensartede ordninger på forskellige arealer De femårige og etårige tilskudsordninger er generelle med en ensartet kontrol, uanset om der er tale om pleje af et hede-areal eller en eng. Det vil sige, at der i tilskuds-

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & miljø

ordningerne ikke bliver taget hensyn til, hvad målet med plejen for det enkelte areal er. Med generelle plejekrav kan det blive svært at nå de mål, der er for en gunstig bevaringsstatus for forskellige arter og naturtyper. Det er helt afgørende, at det bliver overvejet nøje, hvordan man med støtteordningerne kan opnå optimal pleje.

En plejeplan for de enkelte områder vil her være en oplagt mulighed.

Projektordningerne De nye projektordninger indeholder mange gode intentioner. Et af de store problemer i ordningerne er dog, at der ikke er afsat midler til projektstyring og koordinering. I mange projekter vil det være hensigtsmæssigt, at der sker en fælles indsats mellem flere lodsejere under hensyn til praktiske og faglige

udfordringer. Det kræver faglig rådgivning og koordinering. Derfor er det ærgerligt, at rådgivningsdelen er udeladt, da det er vigtigt at få gennemført projekterne ud fra fagligt optimale kriterier og samtidig sikre, at de enkelte lodsejere er involveret i processen og kender til målet med ordningen.

Hvordan bliver tilskudsordningerne attraktive?

Mange landmænd vil gerne udføre naturpleje, men mangler de økonomiske incitamenter hertil. De nuværende tilskudsordningerne er ikke attraktive nok til at gøre naturpleje til en attraktiv driftsgren. Hvis målene om mere og bedre natur-pleje skal nås, er det helt afgørende, at tilskudssatsen har en størrelse, som afspejler de reelle udgifter til naturpleje.

Frivillige støtteordninger i Natura 2000-områder • Pleje af græs- og naturarealer - femårig ordning • Pleje af permanente græsarealer - etårig ordning • Projektordninger: - Tilskud til forberedelse af afgræsning - Tilskud til rydning af tilgroede arealer -T ilskud til etablering af naturlige vandstandsforhold

START

SEPT. 2012

SØG

INDEN 1. JUNI

17

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & Miljø

Kommuner advares mod at pumpe penge i egen naturovervågning Af | Lilli Marie Nielsen

Staten har skåret så kraftigt i natur- og miljøovervågnings­ programmet NOVANA, at flere kommuner selv er begyndt at punge ud til overvågning. Men det er en glidebane, mener KTC’s bestyrelsesmedlem, Søren Gais Kjeldsen, som nu advarer kommunerne mod selv at overvåge naturen. – En statslig besparelse er pludselig vendt til en kommunal udgift.

Det holder ikke, understreger han.

The High Line

Segregering East Village

Søren Gais Kjeldsen advarer nu landets kommuner mod selv at bruge penge på at overvåge naturen og miljøet i forbindelse med det nationale natur- og overvågningsprogram NOVANA. - Staten har fået penge til at løse overvågningsopgaven. Derfor skal staten selvfølgelig også sørge for at arbejdet bliver gjort. Men lige nu sker det modsatte. Staten sparer pengene, og i stedet fornemmer jeg, at flere kommuner selv begynder at overvåge naturen, og det har aldrig været

2se0pt-em2be5r

SF utl troen eStt rsece taMpael l

Studietur

Community Planning

Byplanlab.dk ng di el lm Ti & m ra og Pr

Skyskraber

WallStreet Times Square Neoliberalisering

South Bronx Park ( ing ) Day Community gardens Byggebestemmelser

Containermarked Partnerskaber

Cykelbaner Brooklyn Bridge Park

Lokale Initiativer

Ground Zero En International Elite 18

>

New York

New York er blevet en af knudpunktsbyerne i globaliseringen. Vi skal opdage byens byrum i spændingsfeltet mellem den officielle planlægning og byens kludetæppe af communities med en mangfoldighed af initiativer nedefra. Vi skal opleve den eksklusive by med dens ambitiøse projekter, som skal matche en international elite, og besøge de mere ydmyge steder og høre om lokale initiativer. - For der er, måske først og fremmest af nød, en helt anderledes stærk kultur for lokale initiativer, end det vi kender til i Danmark.

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & miljø

meningen, at kommunerne skulle løse den slags opgaver uden at få pengene til det, fastslår KTC-bestyrelsesmedlem og direktør for Teknik og Miljø i Holstebro Kommune, Søren Gais Kjeldsen, og fortsætter: - Dermed bliver en statslig besparelse pludselig vendt til en kommunal udgift, og det holder ikke. Derfor vil jeg på det kraftigste advare landets miljø- og teknikchefer mod at iværksætte egen overvågning.

NOVANA er forkortelsen for Det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen, der gælder i en 5-årig periode 2011-2015.

Overvågningsindsatsen er halveret KTC er dykket ned i tallene, og det viser sig, at statens NOVANA-overvågningsindsats cirka er halveret.

Tidligere var der afsat omkring 275 mio. kr. til det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur (NOVANA 2004-2009).

Det beløb blev suppleret med amternes regionale overvågning på cirka 130 mio. kr.

(2006-tal). I alt omkring 400 mio. kr. Men det beløb holder ikke længere.

Med fastholdelse af den tidligere økonomiske ramme for NOVANA, reduceret med regeringens standardsparekrav, viser det sig, at der nu gennemføres en samlet overvågning uden for det kommunale regi for cirka 258 mio. kr. (2010-tal).

Hvis man medtager pristalsreguleringer, svarer det cirka til, at overvågningsindsatsen i Danmark er halveret.

- Halveringen af overvågningsindsatsen betyder, at der mangler viden, og at der er en ringere sikkerhed på de målte værdier.

Derfor er datagrundlaget skrumpet væsentligt, og derfor er flere kommuner begyndt at punge ud til egen overvågning, fastslår Søren Gais Kjeldsen og tilføjer: - Jeg frygter i allerhøjeste grad salamieffekten. Når først én kommune har taget en prøve i et vandløb, spreder det sig som ringe i vandet. Så står der pludselig nogle meget engagerede natur- og miljømedarbejdere

på chefens kontor, som gerne vil lave det samme overvågning som nabokommunen.

Og derfor er der behov for at rejse signalflaget, understreger Søren Gais Kjeldsen.

Afhængige af nøjagtige data Kommunerne er afhængige af nøjagtige data fra NOVANA om, hvordan naturen og miljøet har det for at kunne udføre professionelt myndighedsarbejde over for borgerne, eksempelvis i forbindelse med landbrugsgodkendelser.

Her skal kommunerne blandt andet være i stand til at fastslå, hvordan tilstanden og udviklingen er i eksempelvis højt målsatte søer, som måske bliver påvirket af næringsstoffer fra en udvidelse af et husdyrbrug.

Der, hvor der foreligger konkrete målinger, bliver de brugt til at kvalificere kommunernes beslutninger – det gælder både den terrestriske og den aquatiske overvågning.

- Kommunerne baserer deres myndighedsudøvelse på, hvad der sker ude i naturen. Men når datagrundlaget er for tyndt, ved kommunerne ikke, hvad der foregår, og kan dermed ikke udføre et professionelt stykke arbejde. Fundamentet bliver simpelthen for usikkert. På den måde sidder kommunerne tilbage med sorteper, når staten sparer på overvågningsprogrammet, påpeger Søren Gais Kjeldsen.

Flyt overvågningsopgaven ud til kommunerne Efter kommunalreformen i 2007 lagde Naturstyrelsen overvågningsopgaven ud til en række statslige miljøcentre, som blev placeret rundt om i Danmark. Nu nedlægges centrene, og planen er, at arbejdet med at overvåge natur og miljø i stedet overdrages til de lokale skovdistrikter. Men de planer burde ændres, mener Søren Gais Kjeldsen, som opfordrer til, at hele overvågningsopgaven flyttes til landets kommuner.

- Man er nødt til at have folk placeret lokalt, når der skal tages vandprøver. Og kommunerne er jo netop lokale, og de

• NOVANA står for Det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen.

• Programmet gælder for den 5-årige periode 2011-2015.

• Formålet med NOVANA er at skaffe viden om natur- og miljøtilstanden i Danmark.

• NOVANA skal give viden om konkrete områder i Danmark, som blandt andet skal bruges til udarbejdelse af de næste vandog Natura 2000-planer.

leverer i forvejen data, så arbejdet skal blot formaliseres. Derfor er det oplagt at give overvågningspengene til kommunerne i stedet for staten og lade dem stå for hele opgaven, vurderer Søren Gais Kjeldsen.

Fælles samarbejdsorgan på plads I 2011 blev der nedsat et fælles NOVANAsamarbejdsorgan mellem stat og kommuner med repræsentanter fra Kommunalteknisk Chefforening KTC, Naturstyrelsen og Kommunernes Landsforening, som mødes 2-3 gange om året.

Selvom Søren Gais Kjeldsen er kritisk over for statens nedskæringer på området, er han meget tilfreds med, at der nu er etableret et formaliseret samarbejde på tværs af myndighedsskel, og at der foregår et godt samarbejde med Naturstyrelsen, repræsenteret ved vicedirektør Henrik Ellermann.

- Vi har savnet et sted, hvor stat og kommuner kunne drøfte overvågningen af natur og miljø. Der er behov for en fælles indsats, siger Søren Gais Kjeldsen.

19

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & Miljø

Tværkommunal naturformidling

Naturrum Præstø Fjord Et nyt tværkommunalt projekt mellem Faxe, Næstved og Vordingborg åbner i maj naturperlen Præstø Fjord for borgere og turister.

Af | Michael Nørgaard

Havørnen svævede majestætisk over Feddet ved Præstø Fjord, da vi besøgte området. Og ørnen er blot én af de oplevelser, man kan være heldig at få med, når man besøger området og de otte fjordposter, som er oprettet under projektet ”Naturrum Præstø Fjord”.

Naturperlerne skal synliggøres og åbnes for borgerne. Helt almindelige danskere skal inviteres ud i naturen. Det har betydning for sundheden og velværet, og desuden kan projektet sandsynligvis tiltrække turister fra både ind- og udland.

Naturrum Prøstø Fjord er et samarbejde mellem Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner, og faciliteterne blev officielt indviet den 13. maj i år.

Rundt om Præstø Fjord genbruges en række eksisterende steder og faciliteter, og de udgør samlet en perlekæde af ubemandede væresteder i naturen. På lokaliteterne er materialer, der formidler stedets kulturhistorie og muligheder, ligesom der eksempelvis kan være læ- og bålplads. Fugletårnet på spidsen af Feddet, en gammel betonbåd og et fiskerhus er blot nogle af de fine fjordposter, der både findes på Feddet i Faxe Kommune, langs strandvejen i Næstved Kommune, ved vandet i Præstø og på Roneklint i Vordingborg Kommune.

20

Fjordposterne ligger på privat grund Centralt i projektet er den velvillige deltagelse af lodsejere, frivillige og interesseorganisationer. De otte fjordposter ligger på privat ejendom, så samarbejdet og dialogen med de private har været altafgørende.

- Den helt store indsats i projektet har været at få formidlet og forankret ideerne hos de mange interessenter og lodsejere.

Samarbejdet med dem er altafgørende for, at et projekt som Naturrum Præstø Fjord kan realiseres, siger naturmedarbejder og projektleder, Regitze Lassen, fra Faxe Kommune.

Det hele begyndte med et stormøde, hvor der deltog en række interesseorganisationer deriblandt kano- og kajakklubben, DOF og spejderne. Derefter tog samarbejdet form.

- Selvfølgelig er myndighedsbehandlinger og samarbejde tidskrævende, og det betød en vis utålmodighed hos de frivillige i starten. Efterhånden, som projektet skred frem, steg velviljen dog igen. Det tager tid at få opbygget et godt tillidsforhold i et projekt, påpeger Regitze Lassen.

Blandt de frivillige er også lokale kunstnere, der har været med til at udsmykke fjordposterne.

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & miljø

De støtter Naturrum Præstø Fjord: • • • • • •

Engagement og politisk opbakning Ideen til projektet er født hos Friluftsrådet, der udbød i alt fem naturrumsprojekter, hvoraf det ene blev Naturrum Præstø Fjord, der nu er stærkt forankret i de tre kommuner. Samlet set er projektet støttet med omkring 4 millioner kroner, hvilket dog kun har rakt en del af vejen, så den frivillige indsats og det store engagement fra de kommunale medarbejdere har været en forudsætning for at realisere projektet. Det konstaterer centerchef for Teknik og Miljø i Faxe, Marianne Spang Bech, der er formand for styregruppen for projektet.

- Vi har oplevet en fantastisk god vilje hos medarbejderne til, at projektet skal lykkes på trods af en til tider kompliceret proces med inddragelse af interessenter og udfordringer i forhold til finansieringen, siger Marianne Spang Bech og fortsætter: - Også fra politisk hold er der stor opbakning til projektet, så jeg synes egentligt, at de tre kommunalbestyrelser viser, at kommunerne tager naturopgaverne alvorligt. Naturopgaverne handler jo ikke kun om naturbeskyttelse, men også om at fremme benyttelse og medtænke sundhedshensyn, siger Marianne Spang Bech.

Også beskæftigelsesindsatsen er en del af projektet. To personer i beskæftigelsestil-

Lokale og Anlægsfonden Arbejdsmarkedets Feriefond Friluftsrådet LAG Næstved LAG Vordingborg LAG Faxe

bud har spillet en helt central rolle for at få realiseret nogle af de mere praktiske ting i projektet.

Fiskerhus med kunstudstilling Én af perlerne i raden af Fjordposter er Fiskerhuset. Huset blev som det første af posterne indviet i 2011. Fiskerhuset er et restaureret fiskerhus, der nu er omkranset af campingpladsen på Feddet. Huset har en udstilling med blandt andet fiskeredskaber og en kunstudstilling med motiver fra fjorden opsat af kunstnere fra Fiskerhusgruppen.

- Der er en del ting, som har værdi, og som måske hørte hjemme på et museum.

Men selvom her er fri adgang, så har vi ikke oplevet hærværk eller tyveri, og det giver jo nogle fantastiske muligheder for ubemandede faciliteter, siger naturmedarbejder, Regitze Lassen, fra Faxe Kommune.

Fiskerhuset har også et lille tekøkken, spisebord og stole, hvor man kan holde hvil eller spise madpakken.

Autoguides Rundt omkring på fjordposterne er der både trykte foldere, infotavler og på udvalgte steder også autoguides, hvor man ved hjælp af blue tooth kan koble sig på og høre historier om den pågældende lokalitet.

Friluftsrådets Naturrum - Projektet Naturrum skal skabe ubemandede væresteder i naturen, som et rum for fordybelse og aktiviteter for alle besøgende i områderne.

- Naturrum skal være en tryg og inspirerende platform for den mere uvante naturbruger og give en fornemmelse af, hvad naturen kan byde på.

- Naturrum Skovsnogen i Døvling ved Herning og Naturrum Præstø Fjord er åbnet. De øvrige tre Naturrum afventer myndighedsbehandling.

- Desuden har Fugleværnsfonden ansvar for at udvikle et mobilt Naturrum.

21

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & Miljø

Overskudsjord

– problem eller ressource?

7-10 millioner tons overskudsjord om året. Så meget vil der blive flyttet alene i hovedstadsregionen de kommende år. Det er kolossale mængder med konsekvenser for trafikbelastning, trafiksikkerhed og ikke mindst for miljøet i form af støj, drivhusgas og partikelforurening. Men er overskudsjord en uundgåelig følge af bygge- og anlægsarbejder, som bare skal køres væk, eller er der basis for at tænke nyt?

Region Hovedstaden går nu nye veje for at fremme initiativer i retning af en mere bæredygtig forvaltning og et fornyet syn på jord som en ressource – frem for blot et restprodukt.

Af | Helen Lundgaard, Projektleder, Region Hovedstaden, Jens Gregersen, Region Hovedstaden, Arne Rokkjær, Region Hovedstaden og Jens Lillebæk, Grontmij A/S.

Det er store mængder jord, der flyttes i regionen. I Københavns Kommune er der mange store bygge- og anlægsarbejder i gang, og Teknik og Miljøforvaltningen anslår, at der alene her transporteres 140.000 vognlæs om året. Hertil skal lægges yderligere 150.000 vognlæs med 20-25 tons jord og materialer fra tunnelerne under København, mens metroarbejderne står på. Det er 6-7 millioner tons om året, alene inden for Københavns Kommune.

I 2012 sættes flere store projekter i gang. De mange projekter fører til transport af store mængder jord og store mængder råstoffer. Et forsigtigt skøn på mængderne af overskudsjord ligger her på ikke under 3-4 millioner tons om året de næste år.

Det er i dag svært at få et overblik over mængderne af overskudsjord, der skabes eller transporteres i regionen. Informationerne findes delvist, men spredt hos en mængde aktører. Forbrug og transport af råstoffer i regionen findes der heller ikke detaljeret viden om. Region Hovedstaden afholdt sidste år et seminar, hvor Københavns Kommune anslog, at de store anlægsarbejder oven i købet kun genererede cirka halvdelen af overskudsjorden - resten kommer fra talrige mindre byggeprojekter.

Region Hovedstaden udveksler i øjeblikket erfaringer med kolleger i Stockholms

22

Län. Her vurderer man, at der årligt genereres 5-6 millioner tons overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter i Stockholmsområdet. En mængde som - metroprojektet fraregnet - ligner udfordringerne i hovedstadsregionen. Det er mange læs jord og råstoffer, der flyttes, måske flere end mange forestiller sig.

Udfordringer: Drivhusgasser, luft­forurening, trængsel og trafikuheld Håndtering af overskudsjord er en sag, som vedrører både offentlige og private aktører.

Emnet er ofte genstand for konflikter imellem natur- og miljømæssige hensyn og økonomi. Hertil kommer, at markedet går på tværs af lokale myndigheder og de to regioner på Sjælland. Geografisk kan der også opstå situationer og lokaliteter med overskud og underskud af jord og råstoffer.

Til mange projekter i hovedstadsregionen skal råstofferne i stigende grad hentes langt væk.

Lastbiltransport af jord og råstoffer over unødvendigt store afstande kan bidrage til betydelig udledning af drivhusgasser og luftforurening, bidrage til trafikale trængselsproblemer og øge antallet af ulykker.

Aktuelt sker der ikke nogen overordnet koordinering eller forsøg på strategisk udvikling af den måde, samfundet ser på

overskudsjord eller materialeforbruget i bygge- og anlægssektoren.

At, der eksisterer en vifte af uløste problemstillinger i relation til håndtering af overskudsjord, er velkendt. Problemet kalder på en regional indsats, og Region Hovedstaden kan konstatere, at mange aktører har udvist interesse i at tage udfordringerne op og undersøge løsningsmuligheder.

Overskudsjord – en ressource der skal forvaltes Hensigten med Region Hovedstadens forprojekt har været at skabe et grundlag for konkret handling baseret på et nyt syn på overskudsjord. Samfundsmæssigt er det ikke gavnligt at anskue overskudsjord som et affaldsprodukt. Vi skal tænke jorden som en ressource og forvalte den til gavn for både miljø, samfund og pengepung, som vi gør det med andre ressourcer. Overskudsjord kan tilmed i nogle sammenhænge substituere knappe råstoffer.

3 visioner for fremtidens håndtering af overskudsjord er blevet formuleret undervejs i processen: • Overskudsjorden opfattes og anvendes som en værdifuld ressource, en råvare – ikke et restprodukt.

• Overskudsjord er et lokalt produkt, der

Fotos: Jens Lillebæk.

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & miljø

bedst håndteres lokalt - kostbar og miljøbelastende flytning skal begrænses til det nødvendige.

• Ny viden og teknologi medvirker til at reducere mængder og transporter af overskudsjord, ligesom behovet for råstoffer reduceres.

Innovation, engagement og netværk Region Hovedstaden iværksatte i foråret 2011 en omfattende dialogproces med interviews, møder og workshops med relevante aktører, der har berøring med overskudsjord.

Hensigten var at bidrage til at skabe kontakt og netværk mellem mulige samarbejdspartnere på tværs af traditionelle opdelinger.

Under de interviews, møder og workshops, der blev afholdt i løbet af forprojektet, blev der formuleret 45 projektidéer.

Mange af idéerne kan bidrage til realisering af de 3 visioner. Der var mange mennesker, som bidrog med stort engagement og lagde mange timer i arbejdet, så der kom mange spændende ideer frem. Projektidékataloget fra workshoppen samt ”mind map” kan findes på Region Hovedstadens hjemmeside www.regionh.dk

• Region Hovedstadens politikere vedtog i juni 2009 en handlingsplan for den regionale udviklingsplan, som indeholder 16 initiativer blandt andet ét om håndtering af overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter.

• I forbindelse med indsamlingen af ideer til handlingsplanen udtrykte flere kommuner behov for en dialog om udfordringer og løsninger.

• En orienterende rundspørge fra Region Hovedstaden bekræftede i 2010, at et sådant initiativ hilses velkommenti kommunerne.

• I 2010-2011 gennemførte Region Hovedstaden derfor et forprojekt om håndtering af overskudsjord – for at tage hul på emnet – og for at søge at forandre den måde, vi gør tingene på i dag.

• Region Hovedstaden arbejder i 2012 videre med udviklingsprojekter, der bidrager til bæredygtig håndtering af overskudsjord.

• Arbejdet med forprojektet har allerede fået Region Hovedstaden til at tage spørgsmålet om håndtering af overskudsjord op i forbindelse med regionens nye hospitalsbyggerier. Som bygherre har Region Hovedstaden også en mulighed og et ansvar for at vise vejen.

Rettidig omhu reducerer overskudsjord og forbedrer økonomien Vejdirektoratet kan dokumentere, at man >

23

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & Miljø

> ved anvendelse af kalkstabilisering kan reducere råstofforbruget ved et konkret motorvejsprojekt 30-40 %, med efterfølgende besparelser på både bortskaffelse af overskudsjord og tilkørsel af nye byggematerialer (hvor lastvognene ofte kører tomme den ene vej). Vejdirektoratet ligger inde med betydelig viden og erfaringer.

De gode eksempler Vejdirektoratet og Banedanmark er betydningsfulde aktører i Region Hovedstaden.

Tidligere har Banedanmarks praksis for jordhåndtering primært været kartering af jord i mellemdepot og efterfølgende bortskaffelse til godkendt modtager.

I de senere år har man dog fået øget fokus på at minimere jordmængder, som bortskaffes til godkendt modtager. Dette gør man bl.a. ved at forklassificere med henblik på at kunne genanvende overskudsjord inden for projekter til f.eks. terrænregulering eller ved ændring i anlægsmetoder, således at mængderne af opgravet jord minimeres.

Der er gode erfaringer, som nu bliver brugt.

Køge Bugt motorvejsudvidelsen og baneprojektet København-Ringsted planlægger at udveksle og udligne jord, så mængderne af overskudsjord reduceres betydeligt.

Københavns Kommune planlægger i nogen grad jordstrømme fra kommunens projekter, men fra flere af de omkringliggende kommuner peges der på, at der er langt mellem de parter, der planlægger og udbyder projekter, og de parter, der senere forvalter den overskudsjord, som et projekt genererer.

Der er meget få alternativer sent i planforløbet. Kommunerne efterlyser generelt muligheder for videndeling og koordinering.

Hollandske erfaringer kan undersøges Erfaringer fra bl.a. Vejdirektoratet og fra Holland indikerer, at en væsentlig del af transporten af overskudsjord og råstoffer kan undgås ved bedre planlægning. Også uden at projekterne bliver dyrere. Ifølge udtalelser fra en privat hollandsk jordbank medvirker markedsforhold og lovgivning i Holland til, at det ikke bliver dyrere for projekter at stille krav om 100 % indbygning og genanvendelse. Det er ikke sikkert, at erfaringerne kan overføres, men det er værd at undersøge nærmere.

24

Den private sektor efterlyser konkrete vejledninger og bekendtgørelser omkring anvendelsen af kalkstabilisering, hvor kalk tilføres og stabiliserer jorden, og det er medtaget som en af de konkrete projektidéer i Region Hovedstadens projektkatalog. Men der er flere muligheder, der skal afsøges. Københavns Kommune har redegjort for, at det er de mange små byggepladser, som genererer den store mængde overskudsjord. Samtidig nævner flere interessenter, at det måske er her, der tænkes mindst på indbygning og genanvendelse. Ifølge flere af de deltagende landskabsarkitekter kunne der være et uudnyttet potentiale for at reducere mængderne af overskudsjord.Der er mange gode tiltag og eksempler på, at regelsættene bruges fornuftigt - det skal der bygges videre på.

Mere planlægning og nye regelsæt På Region Hovedstadens workshop den 9. juni blev det bekræftet, at forvaltningen af regelsættet omkring overskudsjord administreres varierende fra kommune til kommune - og i et vist omfang uden overvejelser i retning af bæredygtighed. Det bør overvejes at opstille nogle overordnede målsætninger, som fokuserer på reduktion af jordog råstofstrømme. Måske kan principperne for måden, vi ser på affald, inspirere?

• Reducer – forsøg grundlæggende at minimere mængderne af overskudsjord ved kilden.

• Genbrug – overskudsjord, der ikke kan undgås, genbruges så vidt praktisk muligt.

• Deponer – uundgåelige rester opbevares forsvarligt.

Enhver reduktion i mængderne af overskudsjord, der skal flyttes, vil have positive indvirkninger på det omkringliggende samfund - mindre overskudsjord har gavnlig effekt i forbindelse med klimaprojekter, projekter omkring trafiksikkerhed og sundhed.

Der er mange gevinster.

Yderligere information om projekt kan findes på Region Hovedstadens hjemmeside www.regionh.dk

Projekter til Dansk Landskabspris 2012 søges!

Kommunale Park- og Naturforvaltere (KPN), Dansk Landskabsarkitektforening (DL) og Praktiserende Landskabsarkitekters Råd (PLR) under DANSKE ARK søger nu projekter til årets Dansk Landskabspris.

I år er temaet ”drift og pleje”.

Man kan indstille egne eller andres projekter, personer, organisationer, offentlige og private virksomheder inden for alle kategorier af landskabsarkitektfaget: Havekunst, haver, parker, byrum, bebyggelsesplanlægning, byplanlægning, planlægning i det åbne land, strategiske planer eller forskning og formidling, der - indenfor de sidste ca. 5 år - har haft fokus på temaet drift og pleje.

Prisen uddeles til landskabsprojekter, der i særlig grad har fokus på de udfordringer, som følger efter etablering. Hvordan fastholdes og udvikles projektets kunstneriske og funktionelle intensioner udtrykt i et levende materiale? Projekter, hvor plejen er indarbejdet på en kvalitativ og innovativ måde, der sikrer balancen mellem anlæggets udtryk, anvendelse og konstante udvikling.

Indstillingen sendes til Dansk Landskabsarkitektforening, Lillan Thomsen, Arkitekternes Hus, Strandgade 27A, 1401 København K mærket ”DL-12” så den er sekretariatet i hænde senest d. 15. juni 2012.

Mere info på http://www.landskabsarkitekter.dk

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & miljø

Spørgsmål om forurenet jord besvares automatisk Det er blevet nemmere at besvare ejendomsforespørgsler vedrørende jordforurening i Aarhus Kommune.

Af | Bo Utoft, fagkoordinator, Natur og Miljø, Aarhus Kommune

Besvarelse af ejendomsforespørgsler vedrørende jordforurening er blevet automatiseret i Aarhus Kommune. Ejendomsmæglere m.fl. ansøger om kommunale oplysninger via ”NetForvaltning, Ejendomshandel”. Spørgsmål vedrørende jordforurening hentes automatisk i Geoenviron, som returnerer med en svartekst på den aktuelle ejendom. Stort set alle forespørgsler besvares i dag automatisk.

Ejendomsforespørgsler besvares i Aarhus Kommune via systemet ”NetForvaltning, Ejendomshandel”, et digitalt system som sender forespørgslerne i stjernehøring i de relevante forvaltninger.

I Aarhus Kommune er ca. 20.000 matrikler belig­gen­de i et områdeklassificeret område. Der er ca. 7.500 matrikler, hvor der er registreret forureningsoplysninger, herunder er ca. 1.500 matrikler kortlagte efter jordforurenings­loven. Der behandles ca. 5.000 ejendomsforespørgsler om året i Aarhus Kommune.

Hver forvaltning besvarer sit fagområde.

I Aarhus Kommune besvares spørgsmål om jordforurening af Natur og Miljø.

Ejendomme med og uden forureningsoplysninger På ca. 90 % af de forespurgte ejendomme er der ikke knyttet forureningsoplysninger til ejendommen. Disse sager afsluttes automatisk ved, at NetForvaltning ”spørger” vores fagsystem, Geoenviron om der er kendskab til jordforurening på den fore­ spurgte ejendom. Da der ikke er oplysninger herom, afsluttes sagen i NetForvaltning.

Desuden indsættes der en tekst i ejendomsbesvarelsen, på de ejendomme som er beliggende i områdeklassificerede områder, om at ejendommen ligger i et områdeklassificeret område og at jordflytning herfra er anmeldepligtig.

På de resterende ca. 10 % af ejendomsforespørgslerne har Natur og Miljø kendskab til jordforurening eller mistanke om jordforurening på den konkrete ejendom. Her sker der ligeledes en automatisk besvarelse af ejendomsforespørgslen.

I Geoenviron er alle lokaliteter delt op i forskellige typer, (V1 kortlagt, V2 kortlagt, udgået før kortlægning mv.) og for hver lokalitetstype er der udarbejdet en generel svartekst. Disse tekster er lagt ind i Geoenviron’s matrikelmodul og indebærer, at alle matrikler har en bemærkning omkring de aktuelle forureningsforhold på ejendommen.

NetForvaltning sender en forespørgsel til Geoenviron, som henter denne tekst ind i NetForvaltning. Besvarelsen sker i samme øjeblik, som forespørgslen sendes i stjernehøring via NetForvaltning. Verserende sager besvares dog stadig manuelt, dvs. med et brev.

Kvaliteten øges De generelle svartekster ændres løbende, når en forureningssag afsluttes.

Teksten erstattes med den aktuelle forureningsstatus på ejendommen, herunder en kort beskrivelse af sagsforløbet.

Kvaliteten af ejendomsbesvarelserne øges dermed over tid, og bliver mere præcis i forhold til forureningsoplysningerne på den konkrete ejendom.

25

E NERG I

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & Miljø

Kort nyt Natur- og miljøstyrelserne rokerer rundt

DER ER NOGET I JORDEN

Slanger i jorden under fodboldbanen i Feldballe giver varme til

Naturstyrelsen nedlægger seks enheder i byerne og flytter i stedet opgaverne ud på skovridergårde. Målet med den nye organisation er mere effektive sagsgange og færre udgifter til husleje, administration og ledelse, lyder det fra Miljøministeriet.

Dernæst vil man samle myndighedsudøvelse i den centrale enhed i København.

Det skal styrke den faglige sagsbehandling og sikre større ensartethed i afgørelserne på tværs af landet, påpeger ministeriet. Det

gælder afgørelser i forhold til eksempelvis planloven, miljøvurderinger og sager om beskyttelseslinjer.

Som konsekvens vil Miljøstyrelsen tilpasse sin organisation, idet de to styrelser har bofælleskaber i Aarhus, Odense og Roskilde. Miljøstyrelsen vil opretholde sin decentrale enhed i Aarhus, men flytter sine aktiviteter i Roskilde til København. Miljøstyrelsens decentrale enhed i Odense vil ad åre blive nedlagt.

Stop for gennemsyn af lokal- og kommuneplaner hos NaturErhvervstyrelsen Kommunernes lokal- og kommuneplaner skal ikke længere til gennemsyn hos NaturErhvervstyrelsen, oplyser Kommunernes Landsforening. Det er besparelser, som får styrelsens kontrol af lokal- og kommuneplaner til at forsvinde. Selvom NaturErhvervstyrelsen dropper kontrollen, understreger Kommunernes Landsforening, at reglerne i

landbrugsloven, herunder cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen, fortsat gælder. Dermed er kommunerne stadigvæk ansvarlige for at varetage de jordbrugsmæssige interesser i forbindelse med den fysiske planlægning.

den lokale børnehave. Det er en af de gode historier i kampagnen om energirenovering i Syddjurs Kommune, som Tankegang har hjulpet med.

Målet er at vise ansatte, ledere og samarbejdspartnere, at energirenovering både nytter og skaber glæde. Kampagnen består af et magasin og en faktafolder. Hør mere hos Bolette Falbe-Hansen i Tankegang.

Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

26

>

Kommunerne bruger flere penge på naturen Laksen tilbage i Storå, efterfødselsgymnastik i skoven og fredning af sjældne svampe.

I dag bruger landets kommuner mere end 100 millioner kroner om året på at forbedre og beskytte naturen. Det svarer til en stigning på 40 procent i løbet af de seneste fire år. Kommunernes økonomiske oprustning på naturområdet fremgår af en undersøgelse i KTC’s nye magasin ”Naturen i Kommunerne”, der giver en lang række konkrete eksempler på, hvordan landets kommuner tager hånd om naturen.

- Trods krisetider har de danske kommuner valgt at opprioritere indsatsen for at forbedre deres naturområder. Det viser, at kommunerne tager naturopgaven dybt seriøst, understreger formand for KTC, Torben Nøhr.

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & miljø

Gentofte bygger bro

mellem natur og kultur Hele den fossile stenalderfjord, Hvidørebækdalen, fra Klampenborg til Ermelunden i grænselandet mellem Gentofte Kommune og Jægersborg Dyrehave bliver synliggjort, så borgerne midt i storbyen kan kigge ud over et nyt kulturhistorisk landskabsrum med to væsentlige elementer – bækken og den våde eng.

Af | oplægsholder på Natur & Miljø 2012, Per Frydenlund Nielsen, souschef i Natur og Miljø, Gentofte Kommune

Med udarbejdelsen af Grøn Strukturplan 2010-2013 har Gentofte Kommune ønsket at bygge bro mellem natur og kultur og tænke naturgenopretning og udvikling af kulturarven sammen med klimatilpasning, sundhed og biologisk mangfoldighed.

Grøn Strukturplan introducerer en vision og et nyt redskab til samarbejde på tværs af forvaltnings- og planinteresser. Det sker for at styrke sammenhæng og vilkår for en helhedsorienteret udvikling af kulturarv og grønne områder - i stedet for den skarpe modsætning mellem natur og kultur.

Den tværsektuelle tilgang har ført til, at kommunens medarbejdere føler ejerskab og bruger planen i det daglige arbejde på tværs af faggrupper. Det fælles overblik betyder, at forvaltningernes forskellige interesser kan koordineres bedre, og det gavner både faglighed og økonomi.

Den fossile stenalderfjord forbinder kulturarv og biologisk mangfoldighed Den fossile stenalderfjord, Hvidørebækdalen, mellem Klampenborg og Ermelunden er et konkret eksempel på et tværgående projekt, der forener visionen om synergi i udviklingen af kulturarv, biologisk mangfoldighed, sundhed, rekreation og ikke mindst klimatilpasning. Alene projektets regulering af regnvand vil med tiden minimere belastningen af det fælles kloaknet og føre til besparelser i anlæg og drift af den fremtidige spildevandshåndtering.

Eksemplet Hvidørebæk viser, hvordan forskellige interesser i forvaltningerne kan forenes. Efter kommunen blev opmærksom på området og begyndte at udvikle ideen om at genanvende det landskabelige og kulturhistoriske potentiale, er projektet nu også integreret i det store revitaliseringsog formidlingsprojekt ”Københavns Nyere Befæstning”, som Realdania, Naturstyrelsen og Kulturstyrelsen har sat i gang.

Fra storbyen kan man se et nyt kulturhistorisk landskabsrum For øjeblikket er genskabelsen af den oprindelige Hvidøre Bæk ved at tage endelig form. Hele den fossile stenalderfjord fra Klampenborg til Ermelunden i grænselandet mellem Gentofte Kommune og Jægersborg Dyrehave bliver synliggjort, så vi midt i storbyen får et kig ud over et nyt kulturhistorisk landskabsrum med to væsentlige elementer - bækken og den våde eng.

Samtidig bliver de tidligere spærredæmninger genanvendt som forsinkelsesbassiner i forbindelse med klimatilpasning.

Spærredæmningerne blev udviklet som led i Nordre Oversvømmelse i det historiske befæstningsanlæg Københavns nyere Befæstning, der omkranser hele København.

Med synliggørelse og genanvendelse af de gamle spærredæmninger bliver flere andre markante dele af de militære anlæg som styrt, broforbindelser, batterier og skanser genskabt og synliggjort i landskabet.

Fortidsminder frem i lyset og nye udflugtsmål Formidlingen vil blive styrket generelt i området og de enkelte fortidsminder gjort tilgængelige med nye og forbedrede stier som et fint rekreativt tilbud og udflugtsmål med stor fortælleværdi - ikke alene som en synliggørelse af kulturhistorien i landskabet, men også som led i en naturgenopretning og styrkelse af biodiversiteten i Hvidørebækdalen.

Hvidørebækprojektet, der kan ses som en vigtig del af Gentofte Kommunes grønne strukturplan, forener smukt visionen om tværfaglighed og synergi i udviklingen af kulturarv, biologisk mangfoldighed, rekreation, sundhed og klimatilpasning.

27

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & Miljø

Markfirben får

nye græsgange Svendborg Kommune har afsat 85.000 kroner til at forbedre levestederne for det udryddelsestruede markfirben. De sjældne krybdyr har nu fået nye fynske græsgange, og en reservebestand er under opbygning i Københavns Zoo. Af | biolog og projektleder Henriette Mørck, Svendborg Kommune

Nye levesteder med småbuske Bestanden er dog ikke kun under pres ved Ring Nord, men også ved en tidligere grusgrav i bynær skov, hvor den jages af områdets huskatte. Der er derfor behov for

nye levesteder for det store krybdyr, som markfirbenet er.

Heldigvis har vi fundet to egnede arealer på Tåsinge omkring Bregninge Kirke – også kaldet Casanovabakkerne og Bregninge Bakker – som ejerne allerede for flere år siden har stillet tilgængelige for offentligheden og naturpleje.

Reservebestand i Københavns Zoo I samarbejde med ejerne har vi hegnet arealerne, som afgræsses med dyr hele året. Arealerne har i forvejen de solvendte skrænter og nu også en lav bevoksning med småbuske og større grusede partier, som gør dem til velegnede levesteder for markfirben.

Områderne er desuden velbesøgte udflugtsmål, da der er en fantastisk udsigt over det sydfynske øhav - og i modsætning til området ved Ring Nord bliver der gode muligheder for at opleve markfirbenet og dyrelivet i det hele taget.

Markfirben kan ikke vandre langt for at finde nye levesteder. Vi fik derfor dispen-

Foto: Kim Thrane

I Svendborg Kommune findes det op til 23 cm lange markfirben kun på tre meget isolerede lokaliteter. Det ene levested er truet, fordi det ligger på en vejskråning langs den befærdede Ring Nord, og er i kraftig tilgroning med høje græsser og mange overskyggende træer og buske.

For at forbedre levestedet for den truede bestand har vi i 2011/2012 sammen med Amphi Consult foretaget naturpleje på arealet.

De solvendte vejskråninger blev afslået for græsser og urter, større træer og buske blev fjernet på nær spredte småbuske af tjørn og rose. Desuden blev det øverste muldlag skrabet af, og der blev spredt grus på området.

Levestedet er nu mere lysåbent, næringsfattigt og soleksponeret – nøjagtig, som markfirben bedst kan lide det.

sation fra Naturstyrelsen (arten er fredet), til at indfange arten og sætte den ud på Casanovabakkerne og Bregninge Bakker.

I dispensationen lå også en tilladelse til at overflytte nogle af markfirbenene til Københavns Zoo, hvor der opbygges en reservebestand til senere udsætning på lokaliteten ved Ring Nord.

Svendborg Kommune har afsat kr.

35.000 i 2011 og kr. 50.000 i 2012 til markfirbenprojektet. Projektet forventes at fortsætte med pleje af levesteder samt udsætninger på nye egnede lokaliteter i kommunen.

Miljøkurser på Ferskvandscentret Kurser inden for stort set alle fagområder under Teknik & Miljø Læs om vores kurser - få overblik og find let dit kursus på: www.fvc.dk/kursus Følg med – tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.fvc.dk/kursus/nyhedsbrev

28

>

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & miljø

Gør plads til biodiversitet

i råstofgravene

Naturhistorisk Museum har undersøgt råstofgrave på Djursland og fundet strengt beskyttelseskrævende arter som markfirben og stor vandsalamander.

Af | oplægsholdere på Natur & Miljø 2012, Kent Olsen & Morten D.D. Hansen, Naturhistorisk Museum, Universitetsparken, Aarhus

Til trods for et stort fokus på bevarelsen af den biologiske mangfoldighed er tilbagegangen i den danske biodiversitet fortsat med uformindsket styrke. Fra mange sider efterspørges derfor tiltag, som uden for store samfundsøkonomiske omkostninger kan medvirke til at bremse tabet af biologisk mangfoldighed.

I flere udenlandske undersøgelser er råstofgrave blevet fremhævet som deciderede hotspots for biodiversitet, især for arter knyttet til åbne, sandede levesteder med en yderst sparsom vegetation. For at undersøge danske råstofgraves potentiale som biologiske hotspots valgte Naturhistorisk Museum i 2009 at undersøgt en række grusgrave på det østlige Djursland.

Ud over forekomsten af en række rødlistede arter blev der også noteret tilstedeværelse af en lang række arter, som generelt indikerer god naturkvalitet. Den rige forekomst af sjældne smådyr i råstofgravene på Djursland afspejler klart, at området generelt rummer en meget høj biodiversitet og derfor har et stort naturindhold.

Råstofgrave som refugier for biodiversitet Undersøgelsen demonstrerer tydeligt råstofgravenes funktion som refugier for stor biodiversitet. Potentialet på Djursland er ganske vist særlig højt, idet nærheden til kysten og andre gode naturarealer naturligvis betyder, at nykolonisering fra omgivelserne kan ske ganske hurtigt.

På det østlige Djursland er det således tydeligt, at faunaen især rekrutteres fra kystarealer, idet der ses et meget stor sammenfald af arter i råstofgravene og på kyststræk-

ningerne øst for. Sammenfaldet mellem faunaen i råstofgravene og kystområderne på Djursland afspejler, at arter tilknyttet det åbne land i dag er fortrængt til kystnære arealer og altså også til råstofgravene.

Markfirben (Lacerta agilis) og Stor Vandsalamander (Triturus cristatus) blev ligeledes fundet i flertallet af de undersøgte råstofgrave. De er begge opført på EU’s Habitatdirektivs bilag IV og er strengt beskyttelseskrævende. I realiteten betyder dette, at levestedernes tilstand ikke må ændres til ugunst for arterne, hvilket indebærer, at den hidtidige praksis for retablering med muldpåfyldning på sådanne lokaliteter i hvert fald er på kant med direktivets hensigt.

Jomfruelig mineraljord i råstofgrave I den efterhånden omfattende litteratur konkluderes samstemmende, at der ikke er nogen tvivl om, at råstofgravenes store værdi og potentiale beror på, at udgravningerne blotter en jomfruelig mineraljord, hvor der hverken forefindes næringsstoffer eller plantefrø. Her er der tale om såkaldt primær succession, som ellers er et særsyn i den danske natur og naturligt kun findes på kystskrænter samt på nyopståede øer. I modsætning til sekundær succession, hvor der i forvejen kan være plantefrø, svampesporer og smådyr til stede, sker nyspiringen af pionerplanter kun yderst langsomt - i takt med frøspredningen fra omgivelserne.

Derfor går der mange år, før der er akkumuleret så stor en næringspulje, at et tæt plantedække kan etableres. I hele denne periode kan nye plantearter let etablere sig, og diversiteten kan nå at blive overordentlig stor.

Billigt bidrag i dansk naturforvaltning På trods af den korte tidshorisont i vores undersøgelser har projektet tydeligt dokumenteret et behov for at der tages hensyn til biodiversiteten i reetableringsplaner og sikre naturværdierne i råstofgravene efter endt råstofindvinding.

Det vil have en stor betydning for bevarelsen af den del af den biologiske mangfoldighed, der i Danmark er knyttet til den tørre og lysåbne natur. Den hidtidige praksis med planering og påfyldning af muldlag efter endt råstofindvinding bør omlægges og følges vores anbefalinger generelt er der her et omkostningslet bidrag i dansk naturforvaltning.

Hvorfor er råstofgravene så gode?

• Jomfruelig mineraljord uden plantefrø og kvælstof -› langsom naturlig succession af planter og mosser -› blomsterplanter trives, mens vildtvoksende græsser og urter har svært ved at etablere sig.

• Varmt sand, sten og grus + blomsterplanter -› et mylder af varmeelskende insekter -› masser af krybdyr.

• Ofte lavvandede vandhuller med helt rent vand -› fremragende levesteder for insekter og padder.

• Råstofgrave er dynamiske – der blottes konstant ny, jomfruelig jord, hvor successionen af planter kan begynde fra bunden.

29

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & Miljø

Vestegnens natur rummer stor rekreativ værdi Naturen blev kategoriseret, da syv københavnske vestegnskommuner kortlagde borgernes muligheder for et aktivt og rekreativt liv i deres grønne nærområder. En ny oplevelseskategori kaldet Urban natur skal brande Vestegnen, binde kommunerne sammen og give borgerne øget kendskab til unikke naturoplevelser i lokalområdet.

Af | Inger Hjort, NIRAS

Stå på vandski i et regnvandsbassin, supplér din løbetur med kulturhistorie eller snup en tur på kælk med børnene ned ad en bakke anlagt af overskudsjord fra den nærmeste motorvej. Det er blot nogle af de mange muligheder, den nære natur tilbyder borgerne i syv københavnske vestegnskommuner. Fælles for disse tilbud er en unik mulighed for at komme ud i anderledes og rekreative grønne områder. Desværre har for få kendskab til udbuddene, og det skal der nu laves om på.

Vestegnssamarbejdet, der består af Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup1, Ishøj og Vallensbæk Kommuner, har sammen med NIRAS kortlagt de naturoplevelser, som skal synliggøre og brande Vestegnen såvel inden for som uden for kommunegrænserne.

Urban natur, en unik oplevelsesværdi Kortlægning af naturen i såkaldte ’oplevelsesværdier’ tog udgangspunkt i en metode udviklet af Skov & Landskab ved KU-LIFE. Oplevelser kategoriseres normalt i syv oplevelsesklasser, men på Vestegnen var det nødvendigt at tilføre en ny oplevelsesklasse, Urban natur. En oplevelsesklasse, som ikke tidligere er beskrevet, og som skal være identitetsgivende for Vestegnen.

Nicolai Reinhold Christensen, Natur- og Landskabsforvalter, Ishøj Kommune, siger, - Vi ønskede en mere kommunespecifik analyse. I den gamle metode fandtes der simpelthen ikke en dækkende beskrivelse af den særlige natur, der findes på vestegnen. Derudover var den gamle metode for

30

generel og manglede detaljer, da den dækkede et større areal.

Fælles for de landskaber, som kom til at optræde i oplevelsesklassen Urban natur, er, at de alle er et resultat af behov i samfundet, som er opstået og stadig opstår i takt med udviklingen og dermed anvendelse af arealer.

Det betyder, at Urban natur omfatter rekreative områder omkring blandt andet regnvandsbassiner, gamle militæranlæg og bakker, som er dannet af overskudsjord fra etablering af de omkringliggende motorveje og anlægsarbejder i kommunerne. Skove etableret efter 2. verdenskrig hører ligeledes til Urban natur.

- Vi har ikke skove som er 200 år gamle, men en nyere skov som eksempelvis Vestskoven kan også give brugeren en skovoplevelse, siger Nicolai Reinhold Christensen.

Også kolonihaver og nyttehaver hører under oplevelsesklassen Urban natur, som har det fællestræk, at områderne er offentligt tilgængelige, er etableret efter 2. verdenskrig og har et areal af en vis størrelse.

Med NIRAS som facilitator blev der afholdt workshops for de syv københavnske vestegnskommuner. Emnerne var metodetilpasning og etablering af den nye oplevelsesværdi Urban natur. På disse workshops havde de deltagende kommuner en værdifuld mulighed for at præge processen.

Kortlægning af Vestegnens naturoplevelser Kortlægning af oplevelsesværdierne skal hjælpe kommunerne på flere fronter. Den nye viden skal synliggøre og øge kendskabet til de

eksisterende landskaber, hvor borgerne kan udfolde sig aktivt i rekreative områder. Samtidig skal kortlægningen danne grundlag for en aktiv branding af gode naturoplevelser for at tiltrække besøgende og nye borgere til området. Samtidig sender det et signal til erhvervslivet om en god dynamik i kommunerne.

Både uden for og inden for Vestegnsregionen er kendskabet til de mange naturoplevelser, som Vestegnen byder på, begrænset.

- Det er rigtig ærgerligt, for vi har mange skønne grønne områder og et særligt landskab som er helt unikt i Danmark – og det ønsker vi at formidle bredt ud, siger Nicolai Reinhold Christensen.

Samarbejde på tværs af kommunegrænser Foruden branding skal kortlægningen også hjælpe kommunerne med at planlægge på tværs af kommunegrænserne. I forbindelse med projektet er der nedsat en tværkommunal arbejdsgruppe, Åben Land gruppen. I arbejdsgruppen forventer man, at kortlægningen kan danne grundlag for f.eks. rekreativ stiplanlægning samt udviklingen af strategier og politikker på natur- og friluftsområdet og dermed planlægning for et aktivt friluftsliv på tværs af kommunegrænser.

På Vestegnen gennemskæres kommunerne af store vejanlæg, og egnen er et forstadslandskab mellem København og resten af Danmark. Kommunerne er delt af store infrastrukturanlæg som motorveje og jernbaner, hvilket giver det en del udfordringer i forhold til fysisk planlægning.

Billedet tilhører Vallensbæk Kommune

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & miljø

Cykeltur langs regnvandsbassinet, Tueholmsøen, Vallensbæk Kommune.

Den nye kortlægning har givet en værdifuld indsigt i nabokommunernes tilbud.

Derfor kan nye og eksisterende stisystemer med gå- og cykelruter fremover planlægges i fællesskab og udvides med f.eks. infotavler eller de kan få forskellige temaer.

- Vi har nogle områder, som ligger oplagt i forhold til f.eks. en løbetur, og i 2009 udformede Vestegnskommunerne ”Vestegnsruten”, som er en rute med maratonlængde, siger Nicolai Reinhold Christensen, og fortsætter: - Vi vil også gerne gøre borgerne opmærksomme på de andre herlighedsværdier, som er tæt på, f.eks de store herregårdslandskaber i det sydvestlige område af egnen.

Dataformat og -analyse En af projektets store opgaver undervejs var leverancen af GIS-data. Henrik Hedelund, GIS-koordinator i Ishøj Kommune, er medlem af en GIS-gruppe, som blev nedsat parallelt med Åben Land gruppen, og han har kvalitetssikret de mere end 1200 GISfiler, som er leveret i forskellige formater.

Gevinsten er, at de deltagende kommuner i dag har stort set samme datastruktur, hvilket gør arbejdet på tværs af kommunerne lettere.

Efter projektets afslutning har det været vigtigt at blive enige om en plan for fremtidig vedligeholdelse af data.

Mikkel W. Toft fra NIRAS forklarer: - Overordnet findes der to strategier for vedligeholdelse af kortlægningen - enten gennemføres hele analysen igen pga. f.eks. ændret planstrategi, eller også gennemfø-

res analysen kun for særlige områder, som f.eks. er berørt af ny infrastruktur.

Vælger man at gennemføre hele analysen, skal alle GIS-temaer indsamles på ny, og her vil kommunernes ensrettede datastruktur være en stor gevinst. Ved en genkørsel vil det være muligt at ændre på de anvendte parametre, så analysen kan tilpasses en eventuelt ændret strategi.

Hvis analysen kun gennemføres for særlige områder, anvendes opdaterede GIStemaer for det specifikke område, mens parametrene ikke justeres, således at opdateringen kan anvendes sammen med det overordnede oprindelige analyseresultat.

Kortlægningen af oplevelsesværdierne er kvantitativ, hvilket betyder, at screeningen udelukkende sker ved hjælp af de indsamlede GIS-data. Resultatet er således udpegning af potentielle oplevelsesværdier.

For at kunne anvende resultaterne i den fremtidige planlægning er det derfor vigtigt, at både plan- og GIS-medarbejderne har kendskab til analysemetoden samt forståelse for karakteren af analysens resultat.

Et værdifuldt overblik NIRAS har gennemført GIS-analysen og leveret en opdateret kortlægning af oplevelsesværdierne under anvendelse af nye data og parametre. Kortlægningen har givet kommunerne et samlet og dermed værdifuldt overblik. I rapporten ”Oplevelsesværdier, Kortlægning og afrapportering af oplevelsesværdier på Vestegnen” udfærdiget af NIRAS i samarbejde med Åben

Land gruppen findes en række anbefalinger til kommunerne på baggrund af analysens resultater. Anbefalingerne omhandler dels de forskellige anvendelsesområder, dels fremtidig vedligehold af data.

Kortlægningen af oplevelsesværdierne er en kvantitativ kortlægning og altså en kortlægning af potentielle oplevelser. Den kan anvendes til at synliggøre, udvikle, forbedre og øge mængden af potentielle oplevelser.

Fordelen ved den tværkommunale kortlægning er, at der nu er skabt grundlag for en fælles indsats, således at stier, natur, kulturarv, by- og erhvervsudvikling kan planlægges på tværs af kommunegrænser på en sådan måde, at Vestegnssamarbejdet styrker de fælles værdier.

Læs mere: Læs rapporten ’Oplevelsesværdier, Kortlægning og afrapportering af oplevelsesværdier på Vestegnen’ på http://vestegnssamarbejdet.dk under Publikationer Læs mere om metoden på Skov & Landskab ved KU-LIFE: http://sl.life.ku.dk/ Læs mere om Vestegnsruten på http://visitvestegnen.dk/

1

øje-Taastrup Kommune er pr. 1.1. 2012 H trådt ud af Vestegnssamarbejdet

31

Intelligente løsninger på oversvømmelser ved åen

Foto: Bent Lauge Madsen

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & Miljø

Åen har to ansigter: Den slyngede å og flodsengen, den kan brede sig over,

Det intelligente svar på den øgede erosion og sandvandring er: Flere mæandre, mindre dybe, men bredere vandløb. Og først og fremmest skal åen have sin flodseng at brede sig i.

Af | oplægsholder på Natur & Miljø 2012, Bent Lauge Madsen, biolog, mag. scient

Vi kan kun herske over naturen ved at adlyde dens love. Den engelske filosof, Francis Bacon, satte denne livsvisdom på ord i 1620. Men det har været ledetråden i hele menneskehedens udnyttelse af naturens muligheder.

Få steder har vi været så ulydige mod naturens love som ved vandløbene. Derfor svarer de igen, blandt andet med hyppigere oversvømmelser og større behov for oprensning af sand og mudder.

Vel har oversvømmelser også noget med klimaændringer at gøre. Men at gribe ind ved kilden, drivhusgasserne, har åbenbart lange udsigter. Det er i øvrigt ikke første gang, at vandløbene har været udsat for klimaforandringer, store og små. Hver gang har de tilpasset sig ud fra en af de grundlæggende naturlove: ”Vandløbet tilpasser sig ydre påvirkninger, så ændringerne bliver så små som mulige.”

Tager åens flodseng Problemerne, som vi selv har skabt, er for hurtig afstrømning af vand fra omgivelserne, for hurtigt afstrømning i vandløbene, for stor tilførsel af sand og jord fra dræn og fra bredderne. Det øger sandvandringen og forringer vandføringen i åerne, hvor det aflejres, og giver dermed flere oversvømmelser. Alt det kan vi gøre noget ved. Kun oversvømmelserne, hvor jorden har sat sig ved de drænede enge, er kommet for at blive.

32

Den naturlige å kan klare store og små afstrømninger. Den har en ”sikkerhedsventil,” som skåner åen mod de store afstrømningers ødelæggende kræfter. De tæmmes ved, at åen flyder ind over flodsengen.

Dette samspil mellem åen og dens flodseng har vi afbrudt ved at uddybe åen. Så bliver åens bund og bredder udsat for øget erosion og sandvandring, når vandføringen øges. Vi har taget dens flodseng.

Mindre dybe, men bredere vandløb Den naturlige å slynger sig gennem flodsengen i mæander-mønsteret. Den form får strømmen til at bevæge sig, så bred og bund påvirkes mindst muligt. Strøm-mønsteret eroderer i det ene svings yderside og aflejrer materialet i det næste svings inderside. Disse egenskaber har vi fjernet, da åen blev udrettet. Erosionen og sandvandringen blev forstærket.

De naturlige åer og bække er brede og lavvandede. De løber tæt på overfladen. På vej mod havet skal der være plads til mere vand. Det sker ved, at de bliver bredere, snarere end de bliver dybere. En mindre vanddybde giver mindre erosion og sandvandring.

Det intelligente svar på den øgede erosion og sandvandring er: Flere mæandre, mindre dybe, men bredere vandløb.

Og først og fremmest skal åen have sin flodseng at brede sig i.

I det naturlige vandløbssystem møder vandet stor modstand i de små vandløb opstrøms, og mindre modstand i de store nedstrøms. Ved at uddybe og udrette de øverste vandløb sendes vandet hurtigere nedstrøms, hvor oversvømmelserne bliver voldsommere. Det nytter næppe at grave alle nedstrøms vandløb større. Der er jo ikke så meget fald at grave dem dybere i.

At gøre dem bredere er vanskeligt, hvor de løber gennem byer.

Den intelligente løsning Den intelligente løsning er at give de opstrøms dele af vandløbssystemet deres naturlige modstand tilbage, så vandet løber langsommere til de nedre dele. Bækkens og åens oprindelige ”vandbremse” kan genskabes med mæandre, grusbanker, sten og plantevækst. Oversvømmelser opstrøms er væsentligt mindre omfattende end oversvømmelser nedstrøms.

Det må naturligvis ikke glemmes, at disse indsatser skal suppleres med en indsats ved kilden: Afstrømning fra befæstede arealer og fra dræn skal forsinkes. Ved drænene må sand og jord, der er en betydelig kilde til sandvandring, holdes tilbage, før det når ud i vandløbet.

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & miljø

Vandløb – historien gentager sig aldrig helt I 2012 er det 30 år siden, at vandløbsloven blev ændret. Men der er noget galt.

Enten har medicinen ikke virket, eller også har dosis været for lille.

Foto: Bjarne Bringedal

Af | oplægsholder på Natur & Miljø 2012, Bjarne Bringedal Svendsen, afdelingschef, Køge Kommune

Susåen tæt ved udløb i Tystrup-Bavelse sø

Dengang i halvfjerdserne kneb det alvorligt med vandmiljøet. Effekten var nærmest udeblevet trods bedre rensning af spildevandet. Derfor lavede regeringen i 1982 vandløbsloven om, så den nu ikke bare handlede om at blive vandet kvit i en fart, men også at sikre et godt miljø. Der skulle også være plads til fisk, fauna og flora.

Her 30 år efter må vi så konstatere, at medicinen enten ikke har virket, eller også har dosis været for lille. I hvert fald skal der ske en udvidelse af alle de indsatser i vandløbene, der fremmer det gode miljø.

Men hvor meget skal der til, før det er nok?

Og er det rigtigt, at mere miljø er skidt for dyrkningsinteresserne langs vandløbet? Og hvad med klimaet?

Grødevækst Det er ikke nogen nyhed, at grøden er en vital og nødvendig del for at sikre et vandløbs miljø. Det var et af kernepunkterne med ændringen af vandløbsloven i 1982. Regulativerne skulle ændres med bestemmelser om, at grøden ikke skulle fjernes helt. Og det blev de så – i øvrigt uden at det har

givet anledning til nævneværdige problemer i de forgangne år.

Men det har altså ikke været nok til at sikre et tilstrækkeligt godt miljø. Derfor er kommunerne nu via statens vandplaner pålagt at reducere vandløbsvedligeholdelsen. I retningslinjerne står der: ”Vedligeholdelse af vandløb begrænses mest muligt og udføres kun i et sådant omfang, at det ikke hindrer opfyldelse af de fastsatte miljømål. Hvor grødeskæring er nødvendig, foretages den så vidt muligt manuelt, i strømrende eller netværk og altid under hensyntagen til natur- og miljømæssige interesser.”

Det store spørgsmål er herefter – hvad er rækkevidden af denne bestemmelse?

Hvor ligger et vandløbs smertegrænse for grødeskæring?

Oversvømmede marker Ændret vedligeholdelse forudsætter, at kommunerne laver nye vandløbsregulativer. Som led i dette arbejde skal konsekvenserne beregnes, blandt andet for at give svar på, om der bliver flere oversvømmede marker.

Med avancerede hydrauliske modeller, masser af måledata samt kendskab til topografien er det muligt at beregne et vandløbs vandføringsevne, herunder hvilke arealer der kan blive oversvømmet under ekstreme forhold.

Men når det handler om grøden i vandløbet, er det mere besværligt. Når man skærer grøden, som det sker i dag, så forsvinder virkningen i løbet af få uger – i nogle tilfælde blot et par uger. Herefter vil konsekvenserne af ekstrem nedbør være de samme, uanset om det er et nyt eller gammelt regulativ, der gælder.

En udfordring er derfor at få etableret en praksis for, hvordan konsekvensberegninger skal gennemføres under så ustabile betingelser, som et vandløb med grøde indebærer - grøde, der bare gror og gror.

Klimaet Det næste store spørgsmål er, om hensynet til vandmiljøet er foreneligt med klimasikring? En nærliggende tanke kunne jo være, at det bare handler om at grave samtlige vandløb større. Men gjorde man det, ville det på det nærmeste bane vejen for små tsunamier ned gennem vandløbet med fare for oversvømmelser undervejs.

For kommunerne kunne det derfor handle om at forsinke vandet og måske ligefrem planlægge parkeringspladser for vand – faktisk bare det, vi også kalder våde enge. Og enge er noget med grønt græs, fugle og flora og græssende køer.

For kommunerne handler det nu om at tænke i helheder. Vi har prøvet det masser af gange før. Sådan set var det helt tilsvarende efter 1982-loven, hvor vi også lavede regulativerne om. Det nye nu er, at ændringerne skal udløse kompensation.

Sådan var det ikke i sidste runde. Og så er der klimatilpasninger og hensynet til den omgivende natur. Det skal også med.

33

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & Miljø

Hvorfor deltager kommunerne ikke i det internationale arbejde med at lave danske miljøregler?

Landets kommuner er helt fraværende i det internationale arbejde med at formulere danske miljøregler. Det kommunale fravær undrer, da det netop er kommunerne, som har ekspertisen på de virksomheder, der er omfattet af reglerne.

Reglerne for udarbejdelse af miljøgodkendelser bliver ikke længere udviklet af Miljøstyrelsen men af EU. Det sker i BREF noterne.

BREF står for BAT reference og BAT står for Bedst tilgængelige teknik. For nyligt er miljøgodkendelsesdirektivet blevet ændret sådan, at BREF noter ikke længere blot er vejledende, men nu er bindende ved udarbejdelse af miljøgodkendelser. BREF noterne er samtidigt strammet op i en BAT konklusion. Den administrative proces er nogenlunde som følger: • Sevilla kontoret; TWG (teknisk arbejdsgruppe), hvor der er tekniske eksperter fra de forskellige medlemslandes miljøministerier, industriorganisationerne samt hvis det er muligt fra miljøorganisationerne. Den tekniske arbejdsgruppe udarbejder det første udkast indenfor hver enkelt virksomhedstype (BREF note/BAT konklusion).

• Bruxelles; Article 13 Forum (partsudvalg), hvor der sidder repræsentanter fra medlemslandene, lande som Norge, Tyrkiet og Rusland, industriorganisationerne samt miljøorganisationerne (i praksis kun en!).

Partsudvalget udarbejder en anbefaling af hvert enkelt udkast.

• Bruxelles; Article 74 Forum (medlemsstatsudvalg), hvor der kun er repræsentanter for medlemslandenes miljøministerier. Her tages der stilling til, hvad det enkelte medlemsland vil stemme i parlamentet. Inden der tages dansk stilling sendes udkast til Folketingets Europaudvalg, hvor der er en kort høring af parter.

• Bruxelles; Parlamentet til vedtagelse.

34

Foto: Scanpix.

Af | oplægsholder på Natur & Miljø 2012, Jens Peter Mortensen, miljømedarbejder, Danmarks Naturfredningsforening

Mange problemer Det er her, reglerne for de danske miljøgodkendelser fastlægges. Kommunerne miljøgodkender vel ca. 80 % af de virksomheder, der er omfattet af reglerne, men det er Miljøstyrelsens folk, der deltager i arbejdet.

Problemerne er ellers mange: • Der er en manglende systematik i dataindsamlingen. Der er udarbejdet retningslinjer, men det er langt fra alle, der overholder disse, og det er ikke transparent, hvem der leverer dataene – men det er ikke kommunerne, der gør det.

• BREF noten afgrænses til tekniske beskrivelser af forældede tekniske anlæg, fx er der aktuelt ikke en vurdering af, hvordan de store kraftværker spiller sammen med den voksende produktion af elektricitet på solceller og vindmøller.

• Det er ikke altid, at alle produktionerne kommer med, fx indeholder BREF noten for dyrehold ikke kvæghold.

•G rænseværdierne er angivet uden ordentlige beskrivelser af, hvordan der skal måles.

• Renere teknologiløsninger underprioriteres til fordel for rensetekniske fix og filterløsninger.

• Der opbygges et kontrolregime, der suger alle ressourcer ud af innovative tiltag, og fremmer den del af industrien, der leverer renseteknisk udstyr samt måle og kontrol teknik.

Kommunerne er fraværende Danmark Naturfredningsforening er medlem af European Environmental Bureau, EEB, der er en paraplyorganisation for naturog miljøorganisationerne i Europa. De organiserer deltagelse i arbejdet i den tekniske arbejdsgruppe samt i partsudvalget.

Derudover har Danmarks Naturfredningsforening deltaget som repræsentant for EEB i BREF note arbejdet for fjerkræ og svinefarme i mere end 10 år og i partsudvalget ved udarbejdelse af retningslinjerne for skrivning af de nye BAT konklusioner samt for behandlingen af de to første BREF noter med BAT konklusioner.

Kommunerne synes helt fraværende i det internationale arbejde med udarbejdelse af de danske miljøregler. Det sker selvom Kommunernes Landsforening har et lokalkontor i Bruxelles og, at det er kommunerne, der sidder på godkendelseserfaringerne og ekspertisen på langt de fleste virksomheder, der er omfattet af disse regler.

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & miljø

er den nye bil virkelig ny? ja, den er fri for registreringsafgift og grøn ejerafgift ja, udgifterne til drift er de laveste, du har set ja, den har fem EURO NCAP-stjerner ja, der er plads til hele familien

ja, ja a, den er 100 % elektrisk

den 100% elektriske Nissan LEAF. den nye bil.

Fås fra

290.960 kr. fuldt udstyret

Nissan LEAF fås kun hos Autonorden Kastrup: autonorden.dk Se mere om LEAF på: nissan.dk/LEAF CO2: 0 g/km Prisen er ekskl. leverings omkostninger på kr. 3.680 og metallak. Der tages forbehold for pris og afgiftsændringer.

35

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & Miljø

Videncentret www.spildevandsinfo.dk udvidet med ABC-vurderinger Af | Carsten Thirsing, Lynettefællesskabet I/S og Christine Hastrup, DHI

Videncentret for miljøforvaltning af spildevand har siden 2003 været et vigtigt værktøj til videndeling om miljøforvaltning af spildevand. Videncentret er netop blevet udvidet med et modul til ABC-vurderinger af organiske stoffer.

Videncentret for miljøforvaltning af spildevand (www.spildevandsinfo.dk) er det sted på nettet, hvor du både kan hente og dele ud af viden og inspiration om miljø- og sundhedsskadelige stoffer i spildevand. Det er et åbent webbaseret videncenter, der har fri adgang for alle interesserede. Videncentret drives af Lynettefællesskabet I/S og de otte ejerkommuner.

Videncentret har eksisteret i snart ti år og er, med over 100 besøgende hver arbejdsdag, et vigtigt værktøj i kommunernes videndeling om regulering af kilder til miljøskadelige stoffer i spildevand. På videncentrets hjemmeside kan du hente over 310 forskellige dokumenter om spildevand, og der kommer stadig flere til.

Blandt dokumenterne er der eksempler på tilslutningstilladelser, brancheparadigmaer, målerapporter, kampagnemateriale og rapporter om emner som miljø- og sundhedsskadelige stoffer, særbidrag og arbejdsmiljø.

Derudover er der afgørelser fra Miljøstyrelsen og Miljøklagenævnet med relevans for spildevand i oplande til renseanlæg.

ABC-vurderinger I 2011 blev videncentret udvidet med et modul til ABC-vurderinger af organiske stoffer. ABC metoden i Miljøstyrelsens Til-

36

slutningsvejledning er en metode til at vurdere organiske stoffers miljøfarlighed ved tilledning til offentlige spildevandsanlæg.

Metoden bygger på en inddeling af stoffer på tre lister på baggrund af stoffernes potentielle humane skadevirkning, biologiske nedbrydelighed og potentielle effekt over for vandlevende organismer. Der er allerede nu lagt flere end 460 ABC-vurderinger ind på videncentret. På hjemmesiden kan man finde eksisterende ABC-vurderinger, og alle miljømedarbejdere i kommuner og i miljøstyrelsens decentrale enheder har mulighed for at uploade og dele deres vurderinger med andre. Hjemmesiden indeholder desuden et værktøj til gennemførelse af ABC-vurderinger, hvor du bliver guidet igennem vurderingen trin for trin.

Videndeling Håbet er, at alle miljømedarbejdere, som arbejder med ABC-vurderinger, vil uploade deres vurderinger til glæde for både virksomheder og andre myndigheder. På den måde udbygges kompetencer og videndeling mellem myndighederne. Jo flere, der bidrager med ABC-vurderinger og andre dokumenter til videncentret, desto bedre et værktøj bliver videncentret.

For at uploade dokumenter til videncentret kræves det, at du er oprettet som bruger på hjemmesiden. Hvis du ikke allerede er oprettet som bruger, kan du oprette dig via linket på videncentrets forside.

På www.spildevandsinfo.dk kan du finde samt uploade ABC-vurderinger af organiske stoffer

Teknik & Miljø / Maj 2012

Tema: Natur & miljø KTC årsmøde 2012

24/7-samfundeT: digital nutid — kommunal fremtid KTC sætter på dette årsmøde fremtidens effektive digitale kommune til debat og refleksion.

Konferencen giver udsyn og perspektiv, men vil også give plads til at bringe de gode digitale eksempler frem, blandt andet via KTC’s innovationspris.

du vil møde oplæg fra ind- og udland; fra stød i mellemgulvet til oplæg, der varmer i hjertet. Konferencen giver plads til at lufte din digitale frustration eller begejstring, og ledelse af digitale processer vil være i centrum.

SÆt X i kalenderen 20.—21. Sep. 2012

Hvornår Torsdag. d. 20. sep. – fredag. d. 21. sep. 2012 Hvor ringsted Kongrescenter

scan Qr koden og læs mere om årsmødet 37

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & Miljø

Fynske kommuner får 15.000 borgere ud i naturen Der findes en lang række eksempler på frivilligt samarbejde mellem kommuner på landsplan – her er ét af dem. Takket være et flerårigt samarbejde mellem de fynske kommuner, behøver fynboer og turister kun at kigge ét sted, hvis de vil have overblik over guidede ture på hele Fyn.

Af | Lene Holm, kontorchef for Park & Natur, Odense Kommune

I forbindelse med kommunalreformen overtog kommunerne en stor del af administrationen og forvaltningen af Naturbeskyttelsesloven. Naturbeskyttelseslovens formål er at medvirke til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Hvad, der ofte får mindre opmærksomhed, er, at det af lovens § 2 fremgår, at loven særligt tilsigter: at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet.

Respekt for naturen Med til forbedring af mulighederne for friluftslivet hører for eksempel guidede ture.

For med en guidet tur får deltagerne større kendskab til og forståelse for naturen, og det giver bedre forudsætninger for at kunne begå sig derude på egen hånd. Naturbeskyttelseslovens ønske om god adgang til naturen hviler derfor også på en forventning om, at når vi ’slider på den’ sammen med turdeltagerne, hjælper vi samtidig med at beskytte den.

Formålet med at lave en fælles fynsk turkalender er derfor at gøre det let for borgerne og turisterne på tværs af kommunegrænserne at komme ud og få en naturoplevelse, som forhåbentlig giver interesse for endnu

38

flere ture. Også gerne ture på egen hånd, der gennemføres med respekt for naturen.

Samarbejde forudsætter frivillighed Hvad, naturbeskyttelsesloven dog ikke siger noget om, er, hvordan man formidler naturressourcer til borgere uden for ens egen kommunegrænse; det forudsætter kommunal frivillighed at indgå i sådan et samarbejde. Her er det heldigvis lykkedes for de fynske kommuner at nå til enighed om, at det er til gavn både for kommunerne, borgerne og naturen at investere i en årlig tryksag, og siden 2008 har de 10 fynske kommuner (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø) samarbejdet om en fælles turkalender.

Turkalenderen indeholder primært en lang række konkrete tilbud om guidede ture. Tager man en tilfældig måned, f.eks. september 2011, finder man 48 forskellige ture fordelt på 9 kommuner. Fælles for turene i den fynske turkalender er, at de enten er uden brugerbetaling eller med en relativ beskeden brugerbetaling. Der kan forekomme begrænsning i deltagerantal, og tilmelding er ofte nødvendigt.

Eksempler på ture i september 2011: Assens Kommune.: På cykel i sporet efter Gamtofte Provsten

Faaborg-Midtfyn: Nattens lydløse flyvere.

Kerteminde Kommune: Camp Hverringe Dykkerresort Langelands Kommune: På togt i Det Sydfynske Øhav Middelfart Kommune: Fisketur Nordfyns Kommune: Åbent Vandtårn i Bogense Nyborg Kommune: Kogsbølle/Kajbjerg.

Odense Kommune: Fjordens Dag. Svendborg Kommune: Gl. Hestehauge – en kulturel oplevelse midt i en skov.

En investering på 50 øre pr. borger Turene guides af mange forskellige aktører.

Nogle guides af professionelle naturvejledere. Andre ture guides af frivillige fra grønne interesseorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og mange andre.

Og endelig guides turene af naturmedarbejdere fra kommunerne. Naturmedarbejderne guider typisk om de emner eller i de områder, som de via deres professionelle arbejde har opnået et stort kendskab til, som derved kommer de interesserede borgere til gode på en meget omkostningseffektiv måde.

Turkalenderen udgives 2 gange årligt med et oplag på 15.000 stk. Den årlige udgift til at producere de to oplag af turkalenderen inkl. distribution er 230.000 kr.

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & miljø

Eksempler på frivillige samarbejder mellem kommuner på Fyn inden for natur- og miljøområdet: Udgiften fordeles som udgangspunkt efter befolkningstal i de enkelte kommuner, og den gennemsnitlige pris pr. fynbo er 0,5 kr.

Turkalenderen trykkes på dansk. Den distribueres til biblioteker, turistbureauer, borgerservicekontorer og tekniske forvaltninger. Desuden findes den på kommunernes hjemmesider og kan rekvireres på www.turkalender.dk.

∆ Fælles fynsk turkalender (beskrevet her) ∆ Havørred Fyn (se Teknik & Miljø marts 2012) ∆ Miljøforum Fyn ∆ Tarup-Davinde I/S ∆ Naturturisme I/S ∆ Odense Fjord Samarbejde ∆ Fælles Miljøvagt (beredskab) mellem 9 fynske kommuner ∆ Samdrift af vandløbssystemer, der krydser kommunegrænser

Erfa-samarbejde Erfa-styregruppe (ledere), der fastsætter rammer for nedenstående erfagrupper blandt medarbejdere i de 10 fynske kommuner om: ∆ Natur ∆ Vandløb ∆ Drikkevand ∆ Jord ∆ Råstoffer ∆ Vand og Naturplaner ∆ Landbrug ∆ Spildevand ∆ Industrimiljø ∆ Klimatilpasning

82

ÆRØ - OP LEV

ELSER PÅ

Gråsten Nor

Af Knud Nielsen , Marstal.

15.000 personer ud i naturen hvert år Der indsamles ikke systematisk resultater om, hvor mange der deltager på de enkelte ture. Erfaringerne fra Odense tyder på, at guidede ture typisk trækker et sted mellem 15-200 personer. Der blev i 2011 annonceret 624 ture, hvoraf flere gentages.

Gennem tiden har guiderne fået sorteret de ture fra, som borgerne ikke har interesse i, så det er nok ikke urealistisk at sætte som gennemsnit, at der deltager minimum 25 personer på hver tur.

I givet fald bidrager turkalenderen til, at mindst 15.000 personer kommer ud i den fynske natur hvert år. Hertil kommer alle de ture, som er afledt af turkalenderens eksistens, eksempelvis ture tilbage til det område, som man blev guidet i.

Fremtidens turkalender Spørgsmålet er, hvordan fremtidens turkalender ser ud for kommunerne?

Hvornår begynder turkalenderen i højere grad at indeholde indbydelser til, at borgerne sammen med kommunen kan være aktive og udføre en konkret indsats til gavn for naturen? Det kunne f.eks. være at udføre praktisk arbejde i naturen, observere fugle eller planter i naturen eller medvirke ved arrangementer, som kan gøre det attraktivt for endnu flere at komme ud.

I faktaboxen er der en liste over alle de andre frivillige samarbejder, der findes inden for natur- og miljøområdet på Fyn, som jeg kender til.

Der er givetvis mindst lige så mange i andre dele af landet. Eksemplerne tjener som dokumentation for, at kommunerne faktisk har en lang tradition for at samarbejde på tværs af kommunegrænser på frivillig basis til gavn for borgerne, turisterne og naturen.

EGEN HÅND

på egen

hånd Landskab: Gråsten Nor er et inddæmmet og græsningsen havområde hvor størst delvis oversv ge, der er edelen ligger ømmede vinter Ejer: Gråsten Nor under havets er og forår. fortrinsvis ejet overflade.

Området er lodsejere, men af private fladt med frit Seværdighe udsyn overal der: I tilknyt Kommune er også Ærø t til det omgining til Noret blandt ejerne vende bakke findes en ca. . landskab.

5.000 år gamm Transport: el jættes Ved Drejet Natur: Areale 2 der , der adskiller er t frilagt, så man tue Noret fra i vådområde fremstår kan gå ind i Østersøen, med vedva gravkammeer der flere rende græs ret. parJættestuen keringsplads og er hvorfra man typiske engpla adskillige en privat mark ligger på kan komme nter som ind bl. a. knoldr selve områd uden for anunkel, engtil fods og på i området et, cykel. Der er kabbeleje og stiforbindelse men med i 1962 anlagt trævlekrone dertil via samt majgø en dæmningen. flyveplads som offentlig geurt. fuglene er glade Også tes af gæste kan benytfor de våde Stier: Ved nde privatfl enge. Man Drejet er flere y kan fra både indparkeringspla og udland. arter af både se adskillige dser Landevejen andefugle og man kan komm hvorfra mellem Marst vadefugle. e ind i områ- og Ærøsk det til fods øbing og cykelr al og på cykel. ute 91 går tæt Kulturmiljøe Der er anlagt en forbi den sydlige r/historie: afmærket vandel af noret.

I 1856 blev drerute ”Spor det næsten i 400 Ha store med start fra Landskabet” Målgruppe: lavvandede flyvepladsen Veje og stier havområde 3 eller ikke velegn inddæmmet fra toiletbygning ede for barne- er og tørlagt da en ved Drejet 4 vogne eller man anlagd .I handicapped e dæmningen 1 der markveje øvrigt er e personer. fra Grønnæs omkring hele til Kragnæs.

Noret med Noret består turlængder i dag af dyrked varierende fra e marker 2,5 til 8 km.

A Majgøgeurt 3 B Engensian

39

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & Miljø

Kan man sende et brugt TV til Ghana?

Af | Mogens Hansen og Søren Jensen, Center for Miljø, Københavns Kommune

Foto: Ursula Bach.

Eksport af elektronikaffald er problematisk af både etiske, juridiske og økonomiske årsager. Som lokal miljø­myndighed har kommunerne pligt til at spille en central rolle på affaldseksportområdet.

Københavns Kommune har en klar plan og stiller krav til produkter og emballering. Derudover gør kommunen en aktiv indsats for at få kontakt til flere eksportører og shippingfirmaer.

40

Er det miljømæssigt forsvarligt at sende gamle PC’er til Afrika og hvad er alternativerne?

Da brugt elektronik har begrænset levetid og tilmed bliver til farligt affald blandt andet pga. indhold af bly, er det generelt ikke hensigtsmæssigt at eksportere det til udviklingslande, hvor der ikke er mulighed for at behandle elektronikaffald miljømæssigt optimalt. Officielt lyder udmeldingen fra eksportørerne, at der er efterspørgsel på brugt elektronik, men i Københavns Kommune vil vi gerne have styr på eksporten og mindst mulig belastning af miljøet gennem genanvendelse.

Vi er klar over, at eksport af brugt elektronik kan lette adgangen til tekniske hjælpemidler såsom pc’er i undervisningssektoren i u-lande, og at eksport kan forlænge levetiden for elektroniske produkter og dermed mindske ressourceforbruget til fremstilling af nye produkter. Desværre er eksporten over lange afstande i tætpakkede containere ensbetydende med en del spild.

Noget går ganske enkelt i stykker under transport og omlastning. Oveni dette vil al elektronik, der eksporteres til et udviklingsland, før eller siden havne på en losseplads, og i bedste fald med meget begrænset genvinding af ressourcerne – måske helt ned til 20 % af metallerne. Metalgenvinding i f.eks. Ghana sker typisk ved afbrænding under åben himmel, med sundhedsproblemer for de lokale arbejdere/den lokale befolkning, og emission af freon og alle de andre problematiske stoffer i de elektroniske enheder m.v. til følge.

Kendskab til elektronik-eksportører vokser Københavns Kommune har valgt at adressere problemet. Vi stiller krav til produk-

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & miljø

ter og emballering. Vi forsøger at udvide kontakten til eksportørerne og sætte ind, allerede inden produkterne pakkes i containerne. Vi forsøger at skabe en vind-vindsituation ved at sige, at hvis vores krav til afprøvning/kontrol og pakning/emballering overholdes, så bidrager vi til gengæld til, at produkterne kommer lettere gennem tolden. Bevis for, at det er en vind-vindsituation, er, at vi ofte kontaktes af både kendte og nye eksportører, som selv beder os komme og kontrollere indholdet af deres containere. På tre år er vores kendskab til eksportører af brugt elektronik til især Afrika og Mellemøsten steget fra én til ca.

30 eksportører. Langt hovedparten har selv henvendt sig til Center for Miljø. Derudover forsøger vi også at udbygge vores netværk blandt shipping-firmaer.

Vores krav, som vi forklarer eksportøren ved første tilsyn: ∆ Alle brugte elektriske enheder skal afprøves ved at sætte strøm til. ∆ Alle kølemøbler kontrolleres for kølemiddel. Hvis de indeholder freon / kølemiddel af typerne R11, R12, R22 eller R113, er det forbudt at eksportere dem. ∆ TV skal emballeres, så skærmen er beskyttet, som minimum med fx pap eller bobleplast. ∆ Der indsendes en komplet pakkeliste eller faktura til Center for Miljø. Pakkelisten kan sammenskrives med en underskrevet Tro&Loveerklæring om, at de to øverste bullets er overholdt.

Enheder, der ikke opfylder de tre øverste bullets, skal om muligt repareres/emballeres. Ellers betragtes det som affald og skal

afleveres på en genbrugsstation. Når alt dette er opfyldt, sender vi en mail til SKAT (som står for tolden i Frihavnen) og shippingfirmaet om, at containeren er kontrolleret, og at vi tror på, at indholdet er i orden.

Ønsker til fremtiden Som udgangspunkt vurderer vi i Københavns Kommune, at vi lever op til vores pligter. Men der er fortsat nogle spørgsmål, som vi ønsker at problematisere. Selvom vi kontrollerer så meget, som vi kan, for at sikre, at brugte elektronikprodukter stadigvæk er produkter, når de når frem til bestemmelsesstedet, så ændrer det ikke ved, at alle genbrugte produkter på et eller andet tidspunkt bliver til affald. I Afrika betyder det miljø- og sundhedsmæssige problemer for lokalbefolkningen, børn som voksne.

Samtidig er det et enormt ressourcespild. De bedste genvindingsanlæg i EU kan udvinde mere end 90 % af ressourcerne i elektronikaffaldet, mod måske kun 20 % i f.eks. Ghana. Det sker på et tidspunkt, hvor miljø har været på dagsordenen i mange år, klima i nogle år, og der er en gryende erkendelse af, at udvikling og vækst i EU inden for en overskuelig fremtid vil blive truet af mangel på en række råstoffer og ressourcer (sjældne metaller og jordarter, olie, fosfor osv).

Derfor har Center for Miljø en ønskeseddel: ∆ Hold på ressourcerne ∆ Skaf danske arbejdspladser gennem grøn vækst ∆ Opnå en større miljøgevinst ∆ Brug ikke Afrika som losseplads

Vejen til at opnå disse fromme ønsker kunne bl.a. gå gennem en kombination af følgende indsatsområder: ∆ Understøtte indsamling af brugt elektronik på virksomheder ∆ Forbyd eller minimer på anden måde eksport af brugt elektronik til ulandene (gennem samarbejde med Miljøstyrelsen, elektronik- og genvindingsbrancherne samt producentansvarsordningerne og EU) ∆ Skabe samarbejde om grønne arbejdspladser (med producenttilbagetagning, styrket infrastruktur på indsamling, udvikling af genvindingsteknologi) ∆ Eksport af affaldsbehandlingsteknologi og know how til udviklingslandene, så de selv kan genvinde ressourcerne fra elektroniske enheder, når de engang bliver til affald ∆ Øget tilsynsindsats og nformationsindsats ∆ Øget samarbejde med shippingfirmaer og rederier ∆ Det skal kræves, at der ved eksport af brugt elektronik til genbrug skal foreligge testcertifikat for funktionsdueligheden for hvert enkelt produkt Kort sagt: Se på hele kæden fra producent til forbruger til indsamler og tilbage til ressourcekredsløbet. Affaldet skal betragtes og udnyttes som den potentielle ressource, dets indhold af forskellige stoffer berettiger til. På den måde kan det lade sig gøre kun at eksportere det elektronik, som u-landene reelt kan bruge, og samtidig sørge for at de klædes på til at behandle produkterne miljørigtigt, den dag de bliver til en genanvendelig affaldsressource.

41

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & Miljø

Se hvordan du får flere kunder

Business Partner ®

www.csr.dk

CSR Business Partner Erhvervsmagasinet CSR samt csr.dk giver adgang til et nyt marketingværktøj, der sikrer din virksomhed ekstra synlighed og mulighed for at påvirke målgruppen på en helt ny og effektiv måde.

Læs mere på www.csr.dk/bliv-business-partner

42

Horisont Gruppen a/s Center Boulevard 5 DK 2300 København S

Telefon +45 3247 3230 Fax +45 3247 3239

info@horisontgruppen.dk www.horisontgruppen.dk

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & miljø

Grundvandsbeskyttelse

ændrer landskabet

Dyrkningsaftaler er et stærkt element i grundvandsbeskyttelsen og kan desuden medføre ændringer i landskabet til gavn for natur og mennesker.

Af | oplægsholder på Natur & Miljø 2012, Nikolaj Ludvigsen, Landsskabsforvalter, MEEL, ConTerra ApS

Sikring af drikkevandsinteresserne i det åbne land handler i særdeleshed om beskyttelse mod udvaskning af nitrat og pesticider. Indsatsplaner efter vandforsyningsloven åbner op for et særligt reguleringsværktøj i forhold til regulering af jordbrugets nuværende udledning af nitrat og pesticider. Værktøjet til at sænke udledningen er dyrkningsaftaler. Udgangspunktet er, at aftalerne indgås mellem vandforsyninger og lodsejere. Resultatet er varig grundvandsbeskyttelse og bæredygtig fødevareproduktion.

Indsatsbehovet skal afvejes Indsatsbehovet over for den nuværende udledning af nitrat og pesticider dokumenteres i indsatsplanen og bygger på en hydrogeologisk forståelse. Beskyttelsen rettes mod de sårbare grundvandsdannende arealer. I forhold til nitrat er det den gennemsnitlige

udvaskning på oplandsniveau, som er afgørende for, om en indsats er påkrævet.

Ofte vil vandforsyningerne være interesserede i at beskytte særligt sårbare eller boringsnære arealer. Når disse rammer er fastsat af kommunen, begynder idéfasen – for der kan være mange løsningsmodeller til samme problem.

Ikke alle arealer behøver en særlig beskyttelse. Det afhænger af behovet. Intensiv og ekstensiv landbrugsdrift side om side kan udligne hinanden. En sådan differentieret og målrettet indsats åbner op for reel involvering af landmænd med henblik på at finde de optimale løsninger for alle parter.

Når indsatsbehovet er klarlagt, fastsættes en tidsramme for dyrkningsaftalernes gennemførsel. Kan der ikke opnås frivillige aftaler, kan indsatsen sikres via pålæg af en dyrkningsdeklaration.

Tidlig involvering er afgørende Principperne i konceptet sikrer, at der tages hånd om den diffuse udledning af nitrat og pesticider til vores drikkevandsressourcer.

Når der først er indgået en aftale, efterlades stadig mulighed for jordbrugsproduktion – men i en mere ekstensiv form. Områder, som før blev brugt til produktion af højværdi afgrøder, vil kunne overgå til ekstensiv græsning, økologisk produktion eller skovrejsning. Dette betyder, at landskabet ændrer karakter.

Det er landmanden, som skal tilpasse eller helt ændre hans produktion i forhold til dyrkningsdeklarationens rammer. Denne omstilling sker ikke på én dag – hverken mentalt eller i praksis. Selvom landmanden i sidste ende kompenseres økonomisk for hans tab, er tidlig involvering derfor vigtig i processen.

Indgåelse af dyrkningsaftaler kan være afgørende for sikring af de lokale drikkevandsressourcer. Når en landmand ændrer markdrift fra intensiv til ekstensiv dyrkning, ændrer landskabet også karakter. Skove og græsningsoverdrev er eksempler på landskabstyper, der er meget forenelige med grundvandsbeskyttelse og samtidig øger områdets naturværdi.

43

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & Miljø

Nemmere at inddatere, søge og downloade naturdata Af | Ditte Holm Jensen

Danmarks Miljøportal har for nylig lanceret tre nye værktøjer, der kan benyttes offline i felten samt online bag skrivebordet.

Her får du en guide til værktøjerne, som kan downloades på miljoeportal.dk/Naturfunktioner.

Her finder du også introduktionsvideoer, der kan hjælpe dig med at komme i gang.

44

Offline naturapplikation Naturapplikationen kan downloades på miljoeportal.dk/Naturfunktioner og installeres på egen computer. Applikationen kan tilgås offline, så den blandt andet kan bruges i felten. Af de funktionaliteter, der stilles til rådighed i applikationen, er aflevering og download af data til Naturdatabasen, herunder masse up- og download. Ældre naturdata kan desuden fremsøges og hentes ned i Naturapplikationen, direkte fra Naturdatabasen, således at der kan foretages datasammenligninger over tid.

Naturapplikationen gør det muligt at eksportere og importere naturdata mellem flere brugere. Det har den fordel, at f.eks. ufærdige data kan oprettes af én medarbejder for senere at overføres til en kollega, der kvalitetssikrer og indleverer de endelige data. Endelig kan naturdata kobles med geodata f.eks. ved at importere et GIS-polygon, der herefter uploades sammen med de tilhørende naturdata.

Når naturdata inddateres, bliver der foretaget en beregning af naturtilstanden på baggrund af de indleverede data. Læs mere om denne funktionalitet under Værktøj til beregning af naturtilstande.

Hvad kan Naturapplikationen bruges til?

Miljøfaglige medarbejdere kan med Naturapplikationen downloade data til egne systemer og uploade igen på en smidig måde f.eks. via eget GIS-system, fagsystem eller GPS-enhed.

Naturapplikationen er derfor velegnet ved f.eks. digitaliseringer af kortlagte arealer, som besigtigelser i kommuner samt habitatkortlægning i Naturstyrelsens Lokale enheder.

Med Naturapplikationen er inddateringsmulighederne betydeligt forbedret, hvilket har effektiviseret myndighedernes arbejdsgange mht. indberetninger samt ved håndtering af større datamængder.

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & miljø

Dynamisk online søgeværktøj Danmarks Miljøportal har desuden udviklet en søgefunktionalitet, der gør det muligt at vise og downloade naturdata for et afgrænset område. Området defineres i Arealinformation, enten via tegning af et polygon, linje eller punkt, eller via prædefinerede områder f.eks. en kommuneafgrænsning.

Med det dynamiske søgeværktøj er det muligt at søge efter samlede data-, arts- og fundlister inden for bestemte geografiske områder. Når data er fundet, kan de downloades fra Naturdatabasen sammen med den tilhørende geografi. De downloadede naturdata kan herefter kobles til geodata i eget GIS-system.

Automatisk generering af rapporter Søge- og rapportværktøjet kan generere følgende rapporter: • En statusrapport for §3-registreringer Statusrapporten indeholder udtræk af, hvilke data og hvor mange data, som er indtastet indenfor en valgt tidsperiode for en given myndighed.

• En standardrapport, der viser besigtigelsesdata for et givent område.

Standardrapporten indeholder besigtigelsesdata og ved download af rapporten, bliver der samtidig genereret et kortudsnit.

bruges af andre programmer til f.eks. at foretage beregninger. Værktøjet er derfor ikke et selvstændigt program med en inddateringsflade, men er en integreret del af Naturapplikationen, der er beskrevet ovenfor.

Værktøjet kan beregne og vise naturtilstanden for afgrænsede §3-registrerede områder. Er der på området mere end en 5m-cirkel til samme datasæt, beregnes naturtilstanden ud fra den 5m-cirkel, der afkaster den højeste værdi. Udover naturtilstandsindexet er også den tilhørende strukturtilstand og artstilstand synlig. Alle de beregnede informationer gemmes herefter i Naturdatabasen, og vises desuden på kort.arealinfo.dk.

Visningen sker kun i det omfang den enkelte myndighed ønsker, at naturtilstanden skal være tilgængelig for offentligheden.

Andre løsninger til fremtidens behov?

Formålet med værktøjet har været at imødekomme et behov hos kommunerne og Naturstyrelsens Lokale enheder for at kunne beregne en objektiv værdi for bestemte naturområder. Værktøjet dvs. den webservice, der er udviklet for Danmarks Miljøportal, kan i fremtiden også anvendes af andre applikationer, og er ikke bundet til Naturapplikationen alene. Det giver mulighed for udvikling af andre løsninger til at dække fremtidens behov.

Hvad er Danmarks Miljøportal?

• Miljøportalens vision er at være den foretrukne adgang til pålidelige fællesoffentlige miljødata i Danmark • Miljøportalen er et samarbejde ml KL, Danske Regioner og Miljøministeriet • På miljoeportal.dk findes miljødata om natur, vand, jordforurening, fredninger mv.

• Miljødata indsamles og opdateres på tværs af alle myndigheder og stilles gratis til rådighed • På Arealinformation kort.arealinfo.dk bliver data udstillet og kan hentes ned til eget system via webservices

Værktøj til beregning af naturtilstande Dette værktøj er udformet som en webservice, der er en lille funktionalitet, der kan

45

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & Miljø

Forandringens vinde Det er kommunernes sagsbehandlere, der gør den overordnede miljøpolitik til virkelighed. Kommuneplanen skal være sagsbehandlerens kompas for, hvornår der skal siges ja og nej i sagerne, siger koncernkonsulent Ole Christiansen.

Af | Ved oplægsholder på Natur & Miljø 2012, Ole Christiansen, koncernkonsulent i Miljøministeriet

I efteråret 2009 blev den tidligere direktør i Miljøstyrelsen Ole Christiansen ansat i en særlig koncernkonsulentstilling i Miljøministeriet, hvor han skal lave oplæg til en løbende optimering af regler og administration på miljøområdet.

- En ting er, at Folketinget vedtager en god og fremtidsorienteret miljø- og naturpolitik. Men vi skal også være i stand til med reglerne, administrationen og håndhævelsen at omsætte de politiske målsætninger til handling – vi skal have en toptunet værktøjskasse, der får politikken til at fungere efter hensigten ude i virkeligheden. Det er den værktøjskasse, jeg er blevet bedt om at gennemgå, indleder Ole Christiansen.

Jerntæpper er farlige!

Den største udfordring er ifølge Ole Christiansen, at store dele af den danske miljølovgivning gennem årene har udviklet sig orienteret mod enkeltstående problemer.

Derfor er reguleringen tilsvarende snæver – eller præcis, om man vil – og derfor har man løbende været tvunget til at ændre og tilpasse reglerne, efterhånden som nye problemer og udfordringer dukkede op.

Der er tale om utallige knopskydninger i lovgivningen for løbende at tilpasse sig udviklingen i samfundet og en stadig større strøm af EU-regler. Det har medført en tilsvarende fokusering på enkeltelementer og særordninger – og det er en specialisering, som i det lange løb ikke er gavnlig: - Reguleringerne er blevet alt for sektoropdelte, og vi har mistet for meget af orienteringen mod helheden. Det er hver lov for sig, hvert ministerium for sig, hver styrelse for sig og hvert kontor for sig. En sådan søjletænkning skal vi væk fra. Vi skal

46

rive jerntæpperne ned og i stedet tænke i helheder, siger Ole Christiansen.

Tidlig inddragelse af interessenter Det handler i hans optik både om at sikre en effektiv lovgivning og om at udnytte de ressourcer, som bliver tilført miljøarbejdet, så fokuseret som muligt. Og det drejer sig om at udnytte den samlede viden, de praktiske erfaringer med reguleringerne og ideerne fra både borgere, virksomheder og myndigheder.

Derfor understreger Ole Christiansen det vigtige i miljøministerens ledetråd om, at man fremover i langt højere grad inddrager slutbrugerne – dem der får regler og regulering at føle– tidligt i selve regeldannelsen.

- Når jeg siger, at vi skal tænke i helheder, så tænker jeg det bredest muligt: For hvem er det, der opdager, at regelsæt overlapper hinanden eller kan tolkes, så de næsten modarbejder hinanden? Det er ofte sagsbehandleren i kommunen og dem, der i sidste ende skal omsætte miljøreglerne til virkelighed; kommuner, borgere og virksomheder, siger Ole Christiansen og fortsætter: - Den samlede miljølovgivning og –regulering er uhyre kompleks, og det kan aldrig gøres helt simpelt. Og det er også illusorisk at forestille sig, at Miljøministeriet selv kan opbygge og vedligeholde tilstrækkelig viden på alle områder til at sikre et effektivt og målrettet regelsæt. Derfor skal vi trække på dem, der har den relevante know-how og de praktiske erfaringer. Tidlig interessentinddragelse giver også større forståelse for reglerne.

Kommuneplanen er central Ole Christiansens vision er, at den samlede danske miljøregulering i højere grad bliver

set gennem helhedsorienterede briller. Og faktisk er man godt i gang: Ministeriet har fx indledt et tværgående analysearbejde, hvor man vil kortlægge sammenhængen mellem EU-reglerne og de nationale regler som en grundsten i moderniseringen af regler og administration.

- Vi skal også på dette grundlag sikre, at miljøsagsbehandlerne altid har administrationsgrundlag med retningslinjer og vejledning for administrationen, som løbende opdateres i takt med udviklingen ved domstolene og ved Natur- og Miljøklagenævnet. Og vi skal udnytte alle mulighederne i den digitale udvikling, pointerer Ole Christiansen.

Et andet stort potentiale ser han i nogle bedre sammenhængende helheder på tværs af de i dag gældende love og regler.

Kan det åbne land eksempelvis reguleres bedre samordnet? Her savner Ole Christiansen især, at kommuneplanen bliver meget mere potent: - Der ligger store udviklingsmuligheder i kommuneplanlægningen. Det er kommunernes sagsbehandlere, der så at sige gør den overordnede miljøpolitik til virkelighed.

Og kommuneplanen må udover at være et overordnet strategisk redskab med rammer for lokalplanlægningen også være det opdaterede samlede administrationsgrundlag for de mange forskellige daglige sager på natur-, miljø- og planlægningsområdet. Kommuneplanen skal være sagsbehandlerens kompas for, hvornår der skal siges ja og nej i sagerne.

Uddrag fra Miljøministeriets jubilæumsbog ”40 år for grøn velfærd”.

Bogen kan hentes gratis på mim.dk

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & miljø

Midt i Natura 2000-planlægningen

– første gang Af | oplægsholder på Natur & Miljø 2012, Lisbeth Bjørndal Andersen, specialkonsulent, Naturstyrelsen

Natura 2000-planlægning skal sikre den halvdel af den danske natur, som er omfattet af EU’s naturdirektiver (habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet). Det er første gang, at man i Danmark tager et samlet ansvar for en stor del af naturen både gennem langsigtede mål og kortsigtede krav til forvaltningsindsatsen. Planlægningen forudsætter, at mange involveres i de forskellige planlæg­ningsfaser: Myndigheder, forskere, organisationer, foreninger og lodsejere.

Formelt er Natura 2000-planlægningen den danske måde at leve op til forpligtelser efter naturdirektiverne; men det er også et paradigmeskifte i naturforvaltningen – fra at være baseret på ildsjæle og ad hoc-bevillinger (f.eks. VMPII, miljømilliard osv.) og til at være baseret på viden og gensidig afhængighed.

Planlægningen har som mål at skabe synergi mellem data og viden, mellem mål og midler og mellem fokus på at sikre den eksisterende natur og at skabe ny.

Målet er en landsdækkende beskyttelse af sårbar natur og truede arter – blandt andet overdrev, heder og moser, eremit og terner.

Retning og prioritering Regeringen har på baggrund af EU-forpligtelser valgt en retning og et ambitionsniveau, nemlig at begynde med det seje træk, som det er at sikre den eksisterende natur, at fokusere på fragmentering af naturarealer og på truede arter og naturtyper. Regeringen har anvist en finansiering, der primært er landdistriktsmidler med EU-støtte og dertil omprioritering af hidtidig naturforvaltning.

En national prioritering kan virke begrænsende, for den sætter rammer for ildsjæle blandt rådgivere, lodsejere og myndigheder. Men en national prioritering sikrer samtidig den bedste sammenhæng mellem data, viden, indsats og finansiering og kan sikre en bred og sammenhængende indsats for natur over hele landet.

sendt i december 2011. De følges af kommunale handleplaner i december 2012.

Vi kender ikke resultatet endnu, så det er tidligt at evaluere; men jeg ser en klar tendens til, at kommunerne er gået ind i opgaven med nysgerrighed, gå-på-mod og målrettethed.

Natura 2000-planerne er blevet dissekeret, diskuteret, omsat, og kommunernes handleplanlægning og begyndende forvaltningsmæssige gennemførsel er sket med stor grad af samarbejde, koordinering og gensidig støtte kommunerne imellem og mellem kommuner og statslige enheder. Stort set alle kommuner har valgt at gribe opgaven an med ønske om enkelhed, stor grad af ensartethed og ønske om dialog, hvilket er et godt udgangspunkt for realiseringen og det vigtige samarbejde med lodsejere og foreninger.

Natura 2000-planlægningen fortsætter Handleplanerne er på trapperne, de første planer skal gennemføres ude på arealerne, og parallelt begynder 2. planrunde.

Vi skal nå at evaluere. Vi skal lytte til erfaringer: vores egne og andres. Vi skal overveje planprocessen, vores anvendelse af viden og vores behov for yderligere viden. Og vi skal huske, at al begyndelse er svær, og planlægningen kan blive lidt lettere, mere åben og mere accepteret.

Natura 2000 rummer ikke al natur, men er en væsentlig del af den sårbare natur og mange af de naturarealer, som naturforvaltere under alle omstændigheder har fokus på.

Midt i processen – hvad har vi lært?

De statslige Natura 2000 planer blev ud-

47

Teknik & Miljø / Maj 2012 Tema: Natur & Miljø

Brun dværgmalle (foto fra bogen)

Du husker vel, hvorledes man skelner mellem en lille hundefisk og suderyngel?

Og hvad betyder myxosporidier for ål og opdrættede laks? Og hvordan står det egentligt til med udbredelsen af den danske elritse? Nu er der både hjælp og svar at hente – blandt 700 siders ny viden.

Siderne er alle samlet i et nyt opslagsværk, som er udkommet i marts.

Letlæselig specialviden Boganmeldelse af Martin Lerkenfeld Jensen, Havørred Fyn

Atlas over Danmarks Ferskvandsfisk er et af resultaterne af forskningsprojektet af samme navn, som har løbet over de foregående seks år med det formål at kortlægge Danmarks ferskvandsfisk. Bag bogen står forskere fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet og DTU Aqua, som nu leverer det hidtidigt mest omfattende værk over de danske ferskvandsfisk og deres udbredelse.

Atlasset leverer nutidige udbredelseskort for både oprindelige og indførte arter, og afsnit om arternes udseende, deres taksonomi, biologi og anatomi, reproduktion, særkender og historik. Meget af det er rigt og relevant illustreret.

Atlasset indeholder et behørigt kapitel om Danmarks ferske vande, deres typer og historie, og et tilsvarende kapitel om vandenes skællede beboere. Forfatterne behandler arterne systematisk efter deres familiære tilhørsforhold, og afsnittenes omfang afspejler naturligvis den eksisterende viden på området.

48

Relevant redskab for biologer og natur- og miljømedarbejdere Der er omfangsrige afsnit - og korte afsnit.

Og dér, hvor man føler, at afsnittene er for korte, har det sin naturlige årsag: Der arbejdes på sagen, og de korte afsnit er dog længere, end hvis de var skrevet for seks år siden. Men hvis du oplever, at forfatternes faglighed gør dig halt i de lange afsnit, så står krykkerne bagerst i bogen. Atlasset byder på oversigter, grafiske visualiseringer, ordlister til fagsproget og referencer til fagpersoners brug af værket.

Opslagsværket er forfattet af Peter Rask Møller, Henrik Carl og Jørgen G. Nielsen fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet samt Søren Berg og Gorm Rasmussen fra DTU Aqua og mange flere bidrager med hver deres specialviden.

Sproget er lettilgængeligt og ledsaget af talrige illustrationer, hvilket gør Atlas over Danmarks Ferskvandsfisk til et relevant redskab for biologer og natur- og miljømedarbejdere. At værket derudover favner en bredere målgruppe, gør også værket relevant for bl.a. sportsfiskere, naturinteresserede, studerende og andre, som vil have opdateret viden om fiskene i landets ferske vande.

Vejl. pris kr.

399,-

Fakta om bogen: Atlas over danske ferskvandsfisk, red. Henrik Carl og Peter Rask Møller. Vejl. pris 399 kr.

Hardback , 700 sider, ISBN: 9788787519748, Statens Naturhistoriske Museum 2012

Teknik & Miljø / Maj 2012 Klima

Klimatilpasning i vandkantsdanmark:

Vi må tænke nyt... kanalbyer, pælehuse og den slags Lolland har oplevet voldsomme oversvømmelser og arbejder aktivt med klimatilpasning som led i en målrettet erhvervsstrategi. Kommunens grønne linie har fire knudepunkter: Vand, vind, brint og alger. Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Lolland Kommune, Gert Mortensen, kom på Politisk Forum med en frontberetning fra vandkantsdanmark.

Lolland har oplevet flere store oversvømmelser, og derfor har klimatilpasning allerede forankret sig som et fast arbejdsområde for kommunen, der har valgt at gøre klimasagen til en del af erhvervsstrategien.

Et eksempel er Onsevig Klimapark, som efter en kraftig oversvømmelse i 2006 blev udstillingsvindue for klimatilpasning og forsøgsområde for fremtidens diger. Resultatet blev et 3,5 meter højt frontdige med højvandsport for trafik til havnen.

Samtidig gjorde kommunen det til et erhvervsanliggende ved at søsætte projekt ”Alge Innovation” med dyrkning af alger til produktion af olie til brændstof. Ideen er at opsamle regnvand, hvis næringsstoffer bliver renset i bassiner og brugt til dyrkning af alger. ”Alge Innovation” består af fire algebassiner placeret bag frontdiget ved Onsevig, hvert bassin er 10 gange 20 meter og har en dybde på en meter.

- Det handler om at tænke nyt og vende oversvømmelsestruslen til en vindersag og samarbejde med erhvervslivet, sagde Gert Mortensen, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Lolland Kommune, på Politisk Forum.

Lokke folk til at bo i pælehuse Som noget nyt er Lolland Kommune begyndt at samarbejde med Femern A/S i

Foto: Lolland Kommune

Af | Lilli Marie Nielsen

Onsevig Klimapark.

forbindelse med etableringen af Femern Bælt-forbindelsen. Kommunen har hyret to arkitektfirmaer, der skal komme med forslag til udviklingsprojekter.

- Vores kyster rykkes, og det giver en masse udfordringer og forhåbentligt nye muligheder. Man kan jo forestille sig alt muligt, for eksempel småbyer med huse på pæle eller kanalbyer. Det kunne jo være, at vi kunne lokke nogle pensionerede gymnasielærere til at bosætte sig på Lolland og kigge på sommerfugle, hvis de kan bo i et pælehus ved vandet, sagde Gert Mortensen med et smil på læben.

Ud over alger og vand handler Lolland Kommunes grønne strategi også om vind.

Ud for Onsevig Havn ligger verdens første

Havvindmøllepark, og 11 nye vindmølleområder er skrevet ind i kommuneplanen.

Og endelig satser Lolland på brint. Kommunen har sammen med lokale virksomheder bygget verdens første brintlandsby, Vestenskov, som første gang kom på verdenskortet i 2008. Ideen er at udnytte primært overskudsproduktion af vind og omdanne den til brint og ilt. Brinten bruges til produktion af CO2-neutral kraftvarme, mens ilten bruges til rensning af spildevand.

Projektet er finansieret af Lolland Kommune, SEAS/NVE, Dansk Mikrokraftvarme og Energistyrelsen.

49

Teknik & Miljø / Maj 2012 Klima

Klima Kort nyt Penge til nyt klimasamarbejde 2,7 millioner kroner skal sætte skub i klimatilpasningssamarbejdet mellem kommuner, forsyningsselskaber og andre aktører. Pengene, der er afsat på finansloven, er et engangsbeløb, der kan søges nu.

- Problemerne skal ikke bare skubbes videre til naboen eller nabokommunen. Den nye pulje til tværgående samarbejde på klimatilpasningsområdet skal sætte skub i samarbejdet, siger miljøminister Ida Auken.

Puljen på 2,7 mio. kroner kan søges af alle aktører, der arbejder med klimatilpasning, så længe det er til et tværgående samarbejdsprojekt.

- Hvis man kigger på Usserød Å i Nordsjælland, kan man se, at det nytter at tænke i tværgående løsninger. Åen var ramt af store oversvømmelser i både 2007 og 2010, men Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal kommuner satte sig ned med forsyningsselskaberne og fik lavet en holdbar klimatilpasningsplan for området. Det kan være til inspiration for mange, siger Ida Auken.

Ansøgere kan få op til 400.000 kroner pr. projekt, mod at ansøgeren selv finansierer halvdelen.

Miljøminister: Klima­tilpasning i kommunerne skal være ligetil Ifølge Miljøministeriet får kommunerne nu mulighed for at lave lokalplaner, der tager særlig højde for kraftige regnskyl, oversvømmelser forårsaget af skybrud og andre vejrmæssige forhold alene med den begrundelse, at de vil klimatilpasse. Det kan eksempelvis være,

at en kommune gerne vil stille krav om, at nybyggeri skal etableres på forhøjninger for at undgå nye oversvømmelser i kældrene. Der vil også være mulighed for at lave lokalplaner, hvor særlige forhold begrundes af hensyn til forureningskilder, oplyser ministeriet.

Furesø Kommune med i klimasamarbejde i Gate 21 Furesø Kommune er i marts 2012 blevet partner i Gate 21, som samler kommuner, virksomheder og videninstitutioner om at udvikle ressourceeffektive løsninger til kommunerne inden for områderne byggeri, transport samt energi og ressourcer.

- Vi ser Gate 21 som en god mulighed for

at være med i forreste række i samarbejdet mellem kommuner, erhvervsliv og forskningsinstitutioner om konkrete klima- og miljøløsninger. Samarbejde på tværs er afgørende for at finde nye løsninger, der holder, siger borgmester i Furesø Kommune, Ole Bondo Christensen.

HeLe DanMaRks MØDesteD

MILJØVÆRDI…

Miljøet på og omkring NYBORG STRAND fås næppe bedre.

Nok fordi vi gør en dyd af at værne om såvel indre som ydre værdier.

Via vores transparente konferencepriser kan du hurtigt konstatere, at værdierne også afspejles i hver eneste konferencekrone.

50

14.000 gadelamper bliver klimavenlige Randers Kommune vil frem til 2016 udskifte den nuværende gadebelysning til moderne LED-lys. Det vil give store besparelser i både kommunekassen og på CO2-forbruget. Kommunens Miljø- og Teknikudvalg har besluttet at investere knap 100 millioner kroner over de næste fire år på den klimavenlige gadebelysning.

- Når de nye lamper er sat op, vil vi hvert år reducere forbruget af el og dermed CO2-udledningen med dét, som svarer til 1.000 husstandes årlige strømforbrug, siger udvalgsformand Kasper Fuhr Christensen.

Klima på 14. pladsen En rundspørge blandt 1.228 kommunalpolitikere viser, at de ofte har mindst én og typisk flere mærkesager. De mest populære mærkesager er skolen og økonomi, men også miljøet er godt med på 8. pladsen. Til gengæld ligger klima længere nede på listen.

Kun en 14. plads rækker det til, skriver Danske Kommuner.

Dag

kR. MØDe 575 ,Østerøvej 2 5800 Nyborg Tlf. 65 31 31 31 www.nyborgstrand.dk

Teknik & Miljø / Maj 2012 Ledelse

Stine Bosse om lederskab:

Jeg spørger altid, om de kan lide at vaske op Mange mennesker tror fejlagtigt, at lederskab handler om hele tiden at sprøjte nye planer i hovedet på medarbejderne. - Men ledelse handler om gentagelser, og derfor spørger jeg altid kommende ledere om, hvordan de har det med at tage opvaskebørsten i hånden. Det fortalte Stine Bosse, tidligere topchef i Tryg, på årets lederdage for chefer i Teknik og Miljø.

Foto: Lilli Marie Nielsen

Af | Lilli Marie Nielsen

Stine Bosse.

Som ung jurist blev Stine Bosse ansat i forsikringskoncernen Tryg, hvor hun med egne ord kedede sig bravt, indtil chefen en dag pludselig stod i døren og spurgte, om hun ville forfremmes til kontorchef. Det blev begyndelsen på en lang karriere i toppen af dansk erhvervsliv, og på årets lederdage i marts i Grenå berettede hun engageret om, hvordan hun gennem årene har grebet lederskabet an.

- Når jeg skal ansætte nye ledere, stiller jeg dem altid to spørgsmål. Det ene er, om de kan lide mennesker? For ledelse handler om mennesker, og hvis man i virkelighe-

den hellere vil sidde alene bag skærmen på kontoret, så skal man ikke være leder. Det andet spørgsmål er, om de kan lide at vaske op?, forklarede Stine Bosse og tilføjede: - Så kigger de godt nok lidt underligt på mig, men det er dybt alvorligt ment. For ledelse handler ikke om hele tiden at lave nye planer, for så går medarbejderne i dvale, og hele organisationen står musestille. Tværtimod handler god ledelse om gentagelser. Det er ligesom at vaske op. Lige når man er færdig med én stak glas, er der en ny stak, som skal vaskes op, og så begynder vi forfra igen. Derfor skal man kunne lide at gentage ting.

Væk med fagkasketten, ind med lederskabet Ifølge Stine Bosse er hemmeligheden som leder at finde sig selv og finde ud af, hvad man vil, og så gå hen til medarbejderne, tage dem i hånden billedligt talt og gå fremad sammen.

Samtidig understregede hun, at det ofte er totalt misforstået at udpege en faglig-dygtig medarbejder som chef. I stedet gælder det om at have de rette lederkompetencer.

- Det er umuligt for en mellemleder at være fagligt dygtigere end medarbejderne, som hele tiden har fingrene nede i fagområdet. Så væk med fagkasketten og ind med lederskabet. Når man indser det som leder, vokser man, og hokus pokus er det ligesom at svæve. Det er en total fed fornemmelse, forklarede Stine Bosse.

God idé med udvekslingskommuner I Tryg avancerede Stine Bosse fra kontorchef til personalechef og røg til sidst ind i koncernledelsen. Som kvinde var hun “røget gennem glasloftet”, og både danske og internationale medier flokkedes om hende.

Financial Times satte hende endda på listen over verdens mest indflydelsesrige kvinder.

På lederdagene i Grenå opfordrede hun landets kommuner til at erhverve sig internationale erfaringer. ”Da Anders Fogh Rasmussen var statsminister, var jeg med ham i Nordsverige for at diskutere velfærd, og det er utroligt, hvor forskelligt det er grebet an i de nordiske lande. Et kendt eksempel er, at i Sverige betaler de for at gå til lægen og ikke tandlægen, i Danmark er det omvendt. Man kan virkelig berige hinanden på kryds og tværs, og det er nødvendigt med nye ideer, når der skal løses svære opgaver i krisetider,” sagde Stine Bosse.

Derfor opfordrede hun kommunale ledere til at tage til Norge og Sverige og etablere udvekslingskommuner.

For et par år siden valgte Stine Bosse at forlade Tryg primært for at få mere tid til at være mormor. I dag har hun en lang række bestyrelsesposter blandt andet som bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater og for malerproducenten Flügger.

51

Teknik & Miljø / Maj 2012 Planlægning

Danske Parkdage i Aalborg

Parker skaber værdi Aalborg Kommune har taget pulsen på borgernes brug af byens parker. Det har givet nyttig viden og understreget betydningen af parker og grønne områder; også for at tiltrække turister og fremtidige beboere.

Af | Michael Nørgaard

Jomfru Ane Parken i Aalborg er et tilløbsstykke med 860.000 brugere om året. Og nok så interessant er, at en femtedel af de besøgene bor i en afstand af mere end 200 km fra Aalborg og parken. Det viser en undersøgelse, som er lavet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og Aalborg Universitet.

I alt er der gennemført tre undersøgelser, og de har givet vigtig information til den fremtidige prioritering i Aalborg. Sådan lyder konklusionen fra rådmand Mariann Nørgaard (V).

- Vi har fået utrolig nyttig viden om, hvordan brugen og tilfredsheden er med vores parker og grønne områder. Og jeg synes, at undersøgelserne understreger, at vi får rigtigt meget for de penge, som vi bruger på parker og grønne områder. Og at en god og attraktiv park som Jomfru Ane Parken kan tiltrække besøgene langvejs fra viser, at gode rekreative muligheder også kan være et aktiv til at tiltrække gæster – og måske også fremtidige beboere, siger Mariann Nørgaard og tilføjer: - I andre byer har man placeret kontorer langs havnefronten, så de kunne få udsigten. Vi har valgt at udnytte pladsen til rekreative muligheder og kultur. Dermed har vi skabt en attraktion, som er værdiskabende for hele Aalborg.

Jomfru Ane Parken ligger ved havnepromenaden og har en række rekreative

52

muligheder, bl.a. et havnebad og forskellige opholdsområder og aktivitetsmuligheder.

Der opføres i øjeblikket mange ungdomsboliger i Aalborg

Grønt i stedet for granit - Én af erfaringerne fra indretningen af både Jomfru Ane Parken og andre anlæg er, at det er mere attraktivt at indrette med græs og grønne elementer end med granitsten, som ellers i mange sammenhænge ville være det traditionelle valg. De grønne anlæg er oven i købet billigere at anlægge, men dog så til gengæld lidt dyrere i drift, siger Mariann Nørgaard.

De gennemførte undersøgelser viser, at borgerne i væsentligt større udstrækning tager ophold på pladser, hvor der er græs og grønne elementer.

- Når solen er fremme, så er der fyldt med mennesker i Jomfru Ane Parken – og det er alle generationer, der bruger området, fortæller rådmanden og peger på, at de grønne elementer har meget stor betydning for lysten til at slå sig ned. Parken ville aldrig blive benyttet i det omfang, hvis det var en stenplads. Området indbyder til ophold på en helt anden måde, siger Mariann Nørgaard.

Mariann Nørgaard understreger, hvor vigtig dialogen med borgerne omkring parker og grønne områder er.

Mange formål – og generationer Parker og grønne områder har mange formål. Det siger næstformand i teknik og miljøudvalget i Aalborg, Kristian Schnoor (A).

- Vi skal have parker, der kan løse mange forskellige opgaver, for alle anvendelser har berettigelse. Selvfølgelig skal der være smukke anlæg med flotte blomster, men det rekreative er også utroligt vigtigt, ligesom der skal være plads til mange generationer, siger Kristian Schnoor, som også understreger, at brugerne og dialogen med dem er helt central.

Udover Jomfru Ane Parken er yderligere to parker undersøgt i Aalborg, nemlig Østre Anlæg og Sohngårdsparken. Her viser undersøgelserne, at der henholdsvis er 173.000 og 70.000 besøgende om året; og at det er borgere, der bor i nærheden, der anvender områderne, og at formålet med parkbesøg primært er at gå en tur, opleve naturen og få fred og ro.

Kristian Schnoor peger også på, at det er vigtigt at samtænke de grønne områder med lokalområdet.

- I nærheden af Golfparken opføres 400 ungdomsboliger, og det betyder, at vi skal gentænke indretningen, måske med fitnessmuligheder og flere opholdssteder i parken. Parker og grønne områder skal bruges, de skaber kvalitet og velvære. Græsset må gerne betrædes, siger Kristian Schnoor.

Teknik & Miljø / Maj 2012 Planlægning

Green Space Award

Kvalitetsstempel til parker

Kristian Schnoor (A)

Et kvalitetsstempel kan være med til at understøtte den lokale debat om parker og grønne områder. Hvad er formålet, når man indretter anlæg, og hvordan prioriterer man de mange hensyn, som kan løftes. Brugerne er i centrum, lyder budskabet fra Aalborgs politikere.

Af | Michael Nørgaard

Mariann Nørgaard (V)

- I det hele taget lægger vi meget vægt på at bruge grønne elementer i vores lokalområder. Det handler ikke kun om traditionelle parker, men også om mindre grønne enklaver, der tilbyder nem adgang for borgerne. Dette skal også udnyttes til regnvandshåndtering og generelt til at skabe en mere bærerdygtig by, forklarer hun.

Aalborg Kommune har siden 1980`erne gennemført en lang række gårdsaneringer, der også har bidraget til at skabe grønne opholdsrum i lokalområderne.

Forventningsafstemning med borgerne Aalborg Kommune har gennem en periode haft særligt fokus på vedligeholdelse og drift af parker og grønne områder; driften er dyr, og det har været nødvendigt med fokus på økonomien.

- Vi har f.eks. i sommerperioden kun slået græsset på stierne, mens vi før slog alt græs i en park. Det har helt sikkert ikke levet op til borgernes forventninger, men det er, hvad vi har kunnet levere. Vi er simpelthen tvunget til at have særligt fokus på driften, siger Mariann Nørgaard og fortsætter: - Vi har i en 10-årsperiode lagt mange nye driftsopgaver ind i det samme budget, så pengene har skullet strække stadigt længere. Så selvom borgerne måske ikke er tilfredse med alt, så må jeg konstatere, at vi > har haft en utrolig dygtig drift.

På Danske Parkdage 2012 i Aalborg bedømmes Østre Anlæg i den nordjyske by som den første park efter kvalitetssystemet ”Green Space Award”. Aalborg har gennem en årrække arbejdet med at udvikle parker og grønne områder, ligesom byens lange havnefront har fået et stort løft, hvor det grønne og rekreative er i centrum. Aalborgs politikere har haft mange diskussioner om, hvordan parker og grønne områder skal prioriteres, og har også klare vurderinger af, hvilke fordele og ulemper, der vil være ved et kvalitetsstempel.

- Et kvalitetsstempel kan bidrage til, at vi italesætter kvalitet i parker og grønne områder og bliver mere bevidste om de valg, vi træffer. Det afgørende er, at borgerne kommer på banen, så vi kan tage hensyn til de mange forskellige præferencer og mål, der er med vores parker og grønne områder, siger rådmand Mariann Nørgaard (V), Aalborg, og peger desuden på den markedsføringsmæssige fordel, som der kan være ved et kvalitetsstempel.

- Et kvalitetsstempel kan også have den fordel, at vi kan understrege over for vores borgere, at vi har rigtigt meget at byde på i forhold til de grønne områder, siger hun.

Aalborgs politikere oplever selv, at de har en god fornemmelse for, om de grønne områder fungerer godt, blandt andet med afsæt i løbende brugerundersøgelser.

Borgerne skal på banen Næstformand i teknik- og miljøudvalget i Aalborg Kommune, Kristian Schnoor, byder et kvalitetsstempel velkomment, men peger også på en række vigtige hensyn ved tilrettelæggelsen af ordningen.

- Ideen med en kvalitetsordning er ganske udmærket. Man opper sig nok mere, når man ved, at man kan blive målt og præmieret for det, man gør. Men vi skal være opmærksomme på, at der er rigtigt mange forskellige interesser blandt vores borgere og brugere, så kvalitet i parker og grønne områder er jo noget meget forskelligt, afhængigt af hvem man er. Så det er en svær opgave. Det kan virke negativt, hvis nogen bliver fremhævet med tre stjerner, og andre kun får én, hvis grundlaget ikke er helt gennemskueligt, siger Kristian Schnoor og tilføjer: - Det er helt afgørende, at et kvalitetssystem bringer borgerne på banen.

Det kan ikke nytte noget, at der kommer tre feinschmeckere fra København og vurderer tingene, siger Kristian Schnoor.

Han uddyber, at to meget forskellige områder med meget forskellige kvaliteter i princippet begge skal kunne få ”Michelin-stjerner”.

53

Teknik & Miljø / Maj 2012 planlægning

Kvalitet i parker og natur

En forårsdag i Malmø En forårsdag i april blev Rörsjöparken i Malmø bedømt efter kvalitetskriterierne i Green Space Award. Parken dumpede, men kriterierne kom et stort skridt videre og skal nu ud i en afsluttende test i kommunerne.

Af | Michael Nørgaard

> Han peger også på, at brugerundersøgelserne giver vigtig information til prioriteringer i driften.

I 2011 begyndte man at medtage afledt drift ved de større projekter, og det er en praksis, som fremover vil blive fulgt. Kristian Schnoor, der tidligere var borgmester i Sejlflod, supplerer, at kommunesammenlægningen også har været en udfordring, hvor de forskellige driftsformer og – niveauer har skullet tilpasses.

Brugerundersøgelserne De omtalte brugerundersøgelser er gennemført i 2011 og omfatter tre parker i Aalborg Kommune, Sohngårdsholmparken, Østre Anlæg og Jomfru Ane Parken. Undersøgelserne er et resultat af et forsknings- og udviklingssamarbejde mellem Aalborg Kommune og forskningsgruppen ”Det Mangfoldige Byrum” ved Aalborg Universitet.

Formålet med samarbejdet er at foretage en måling af brugen og tilfredsheden blandt Aalborgs borgere med hensyn til tre af byens parkområder. Undersøgelserne er gennemført i august og primo september 2011.

Danske Parkdage i Aalborg Aalborg Kommune er værtskommune ved Danske Parkdage 2012, og her er byen, parken og grønne områder i centrum. Ved arrangementet, der afholdes for 13. gang i samarbejde mellem Skov og Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere, sættes blandt andet fokus på kvalitetsordningen, der har arbejdstitlen ”Green Space Award”, og én af Aalborgs parker vil være den første, der officielt bedømmes efter den nye kvalitetsmærkningsordning.

54

Rörsjöparken i Malmø blev i april invaderet af en større flok park- og naturforvaltere, universitetsfolk og organisationsfolk fra Norge, Sverige og Danmark. Parken var nemlig mål for afprøvning af de bedømmelseskriterier, der skal anvendes til den nye skandinaviske kvalitetsordning for parker og grønne områder, der har arbejdstitlen ”Green Space Award”.

Tæt på mål Formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere Lene Holm er meget tilfreds med testen af kvalitetskriterierne i Malmø.

- Rörsjöparken i Malmø dumpede i bedømmelsen, men afprøvningen af dommersystemet og kriterierne bestod med pil op af. Vi er et stort skridt nærmere et færdigt system, siger Lene Holm og tilføjer: - Jeg synes særligt, at den skandinaviske tilgang er spændende og vigtig. Det er en vigtig udviklingsopgave at få fagfolk fra tre lande til at skabe en fælles dagsorden og nogle kvalitetskriterier som giver mening i alle tre lande. Målet er at skabe en fælles platform for kvalitet, og skabe endnu større bevidsthed hos politikere og borgere om den store betydning, som parker og grønne områder har for sundhed, rekreation og klima.

Kvalitetsordningen bliver præsenteret i forbindelse med konferencen Danske Parkdage i Aalborg til september, hvor den første danske park officielt vil blive bedømt efter systemet.

Også professor Cecil C. Konijnendijk, Skov og Landskab, på Københavns Universitet, der leder arbejdet med at skabe kvalitetskriterierne i projektet, er meget tilfreds med fremdriften.

- Vi har arbejdet tæt sammen med kollegaer i Norge og Sverige, og har fået skabt et godt system, som skal ud i en endelig testfase i kommunerne. Det faglige grundlag er tilpas detaljeret og medtager en lang række hensyn, der omfatter alt fra biodiversitet til brugerinteresser og klimahensyn. Samtidigt er systemet enkelt og overskueligt for de dommere, som skal bruge det, påpeger professor Cecil C. Konijnendijk.

Cecil C. Konijnendijk understreger, at det netop er vigtigt at få skabt et system, hvor park- og naturfagligheden er i top, men hvor også hensyn til brugerne og de rekreative muligheder afspejles.

Rörsjöparken - Rörsjöparken spiller en utroligt vigtig rolle i det lokalområde, hvor den ligger, for der er ikke mange andre grønne områder og tæt bebygget. Vi har måttet lave parken meget åben for at skabe tryghed for brugerne, og det går ud over lægivende elementer og lignende, som kunne gøre parken mere indbydende. Det er nok et meget godt billede på nogle af de dilemmaer, vi skal håndtere i vores parker, siger landskabsarkitekt Sten Göransson, Malmø Kommune og formand for Foreningen ”Sveriges Stadsträdgårdsmästare”.

Projektet med arbejdstitlen ”Green Space Award” er finansieret med tilskud fra Realdania og Friluftsrådet. Projektet gennemføres i regi af Kommunale Park- og Naturforvaltere (KPN), Bad, Park & Idrett (BPI) og Foreningen Svenske Stadsträdgårdsmästere (FSS) i tæt samarbejde (partnerskab) med Skov & Landskab, Københavns Universitet samt en bred kreds af forvaltere, professionelle sammenslutninger og friluftsorganisationer i Danmark, Norge og Sverige.

DANSKE PARKDAGE Teknik & Miljø / Maj 2012 planlægning

UDDRAG FRA PROGRAM Partnerships and trusts Chief Executive James McCulloch, Nene Park Trust and IFPRA World Commissioner (UK) Nye fællesskaber – Nye udfordringer for lederen af park- og naturforvaltningen Lektor Hans Henrik Knoop, Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Borgerinddragelse og frivillighed – Eksempler i den offentlige forvaltning Seniorforsker Jesper Ole Jensen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Grønne fællesskaber skaber herlighed 12. - 14. september 2012 i Aalborg

Green Space Award – Et nordisk initiativ for at fremme og markedsføre grønne områder af høj kvalitet Kontorchef Lene Holm, formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere Professor Cecil Konijnendijk, Skov & Landskab, Sektionsleder Mads Ellegaard, Friluftsrådet Hvad betyder grønne områder for boligselskaber – ikke mindst når der satses massivt på ungdomsboliger Direktør Ole Nielsen, Boligselskabet Himmerland

Urban Play – I Køge havn mødes kunsten og legen Lektor Bettina Lamm, Skov & Landskab, KU Naturgenopretning af Lille Vildmose Et samarbejde mellem Naturstyrelsen (projektleder Søren Kjær), Aage V. Jensens Fond (direktør Anders Skov) og Aalborg Kommune (biolog Roar Skovlund Poulsen)

PANELDEBAT: Danmarks grønne fremtid – At planlægge og forvalte grønne områder i fællesskab kræver en ny byudviklingsprocess og nye rollemodeller

TILMELDING Tilmelding online på www.sl.life.ku.dk/Kurser Tilmeldingsfrist er den 13. august 2012.

ARRANGØRER Skov & Landskab, KU Kommunale Park- og Naturforvaltere Aalborg Kommune

For trettende år i træk afholder Skov & Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere Danske Parkdage. I år går turen til Aalborg, en by med ambitioner om at være en grøn by med mange herligheder skabt i fællesskab.

Med udgangspunkt i værtsbyen Aalborg handler Danske Parkdage 2012 om fællesskaber for grønnere byer. Under dette tema behandles aktuelle emner som: • Hvordan omsætter vi visioner for planlægning og forvaltning af byens grønne områder med partnerskaber/samarbejder som et aktivt valg?

• Hvad er frivillighedens mulige rolle i park- og naturforvaltning?

• Kan nye tiltag som f.eks. Nordic Green Space Award bidrage til bedre grønne områder og partnerskab og bedre involvering og dermed fastholdelse og udvikling af de grønne områder?

• Hvordan indretter vi fremtidens grønne byrum tidssvarende og til gavn for forskellige målgrupper herunder ungdommen?

Målgruppen for konferencen er den grønne branche som helhed, både fagfolk og politikere. Alle, både offentligt og privat ansatte, er meget velkomne. Der er mulighed for at deltage i hele eller dele af konferencen.

55

Se programmet på www.sl.life.ku.dk og www.parkognatur.dk

Teknik & Miljø / Maj 2012 Byg & bolig

Nyt effektivt analyseudstyr til at opspore PCB i bygninger Miljøstyrelsen støtter Teknologisk Institut og Dansk Miljørådgivning A/S i udviklingen af et nyt mobilt PCB-laboratorium, som skal gøre undersøgelserne for PCB i bygninger hurtigere og bedre. Det mobile laboratorium skal testes medio 2012, og flere kommuner kan være med i testfasen.

Af | Carsten Bach Riis, Dansk Miljørådgivning A/S, Lone F. Poulsen, Teknologisk Institut og Paul Lyck Hansen, Teknologisk Institut.

Det er efterhånden en kendt sag, at stofgruppen PCB skaber hovedbrud hos offentlige såvel som private bygningsejere. PCB påvirker indeklimaet og har været årsag til megen bekymring hos beboere, ansatte og brugere af en lang række bygninger opført i perioden fra 1950 til og med 1976. PCB blev i denne periode anvendt som bl.a. blødgører i specielt fugemateriale og forseglingslim i termoruder.

Flere kommuner har da også på det seneste gennemført brede screeninger af bygninger opført eller renoveret i risikoperioden. Det er faktisk relativt simpelt at ud-

56

>

føre disse overordnede screeninger, når der tages udgangspunkt i luftprøvetagning og stikprøvekontrol af de mest oplagte kilder til forurening.

Konstateres der PCB enten i indeluften eller i stikprøverne udtaget ved den indledende screening, vil det i de fleste tilfælde være nødvendigt at foretage en efterfølgende kildesporing eller afgrænsende undersøgelse. I hvert fald er det en stor fordel for bygningsejer, rådgiver og entreprenør, at der forud for projektering og udbud af saneringen foreligger en detaljeret beskrivelse af PCB-forureningens omfang.

Hvis kildesporingen ikke har været udført detaljeret, vil bygningsarbejdere udsættes for påvirkning med PCB fra ikke undersøgte kilder. Entreprenøren kan derved

blive nødsaget til at stoppe arbejdet ved mistanke om PCB-holdige byggematerialer og kan ikke genoptage arbejdet, før mistanke er be- eller afkræftet. En ekstra gevinst ved en grundig afgrænsning er, at risikoen for utilsigtet at sprede PCB via byggeaffaldet minimeres.

Der er i dag to måder at finde PCB i en bygning på: Ved at måle indholdet af PCB i indeluften eller ved at tage prøver af fuger og andre materialer, som man mistænker for at indeholde PCB. Det er PCB-indholdet i luften, der er afgørende for, om og hvordan en bygningsejer skal gribe ind, men det er PCB-indholdet i byggematerialerne, der afgør, om eksempelvis fugemassen og den tilstødende beton skal håndteres og behandles som farligt affald.

Mobilt analyselaboratorium Teknologisk Institut og Dansk Miljørådgivning A/S har indgået et samarbejde om udviklingen af et helt nyt og hurtigere koncept for udførelse af disse kildesporinger og afgrænsende undersøgelser af PCB forureningens omfang. Udviklingsarbejdet er støttet af Miljøstyrelsen gennem puljen for miljøeffektiv teknologi, og projektet har tilknyttet en følgegruppe med deltagelse af uafhængige eksperter.

Det nye såkaldte on-site analysekoncept vil medføre en langt hurtigere beslutningsproces og væsentligt bedre kvalitet i rådgivningen frem mod gennemførelse af de afhjælpende tiltag. Desuden vil det med

Teknik & Miljø / Maj 2012 Byg & bolig

det nye koncept blive langt lettere at gennemføre kvalitetssikring af pilotsaneringer og det afsluttede arbejde.

Konceptet består i alt sin enkelhed af et mobilt analyselaboratorium, der kan bringes med ud på den enkelte byggeplads og i løbet af kort tid give analyseresultater på de materialeprøver, som rådgiveren udtager evt. i samarbejde med entreprenøren og bygningsejeren.

Der opnås på den måde en tæt kobling mellem prøvetagning og de kemiske analyser, hvilket i praksis betyder, at der ikke spildes unødig tid og penge på analyser af områder, der ikke er forurenede. Antallet af prøver, der skal udtages for at opnå et tilfredsstillende vidensniveau, kan dermed reduceres. Hvis man kan få svar med det samme på sine prøver, kan man sørge for at tage flere prøver i den del af bygningen, hvor man faktisk finder PCB. Til gengæld for at bruge lidt mere tid on-site, kan man spare endnu en runde af laboratorieanalyser.

Kvaliteten af kildesporingen og de afgrænsende undersøgelser er ligeledes afgørende for udfaldet af det efterfølgende forløb med planlægning, projektering og udførelse af arbejdet med at fjerne PCB-holdige byggematerialer og mulige sekundære kilder.

Et veludført kildesporingsarbejde er også langt hen ad vejen et spørgsmål om at sikre, at der kun foretages den nødvendige sanering, og er også medvirkende til at sikre, at omkostningerne til de meget dyre afhjælpende tiltag ikke løber løbsk.

Sagsbehandling på bedre grundlag For kommunernes sagsbehandlere vil udviklingen af det nye on-site analysekoncept også betyde, at sagsbehandlingen i forhold til nedrivningstilladelser, nedbrydning og håndtering af byggeaffald kan foregå på et langt mere oplyst grundlag. Det nye analysekoncept kan således forhåbentligt være med til at genskabe tilliden til genbrugsmaterialer i bygge- og anlægsbranchen.

Teknologisk Institut og Dansk Miljørådgivning regner med at have den første version af det mobile PCB-laboratorium klar i 2013, og på sigt skal konceptet også udvides til undersøgelse for andre miljøfremmede stoffer. Men inden da skal konceptet fra medio 2012 testes på en række endnu ikke fastlagte lokaliteter. Parterne forventer dog, at blandt andet flere kommuner vil være interesserede i at indgå en aftale om deltagelse i projektet.

Når det mobile laboratorium er klart og gennemtestet, skal der udarbejdes en branchevejledning, så andre rådgivere eller laboratorier har muligheden for at anvende tilsvarende udstyr og bygge på den viden der er opnået i projektet.

Yderlig information om projektet kan fås ved henvendelse til: Carsten Bach Riis, Dansk Miljørådgivning A/S, T: 8788 2720/6166 3980 E: cb@dmr.dk

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald Håndtering af overskudsjord Rensning af forurenet jord Genanvendelse af slagger Kartering af jord Modtage-/behandlingsanlæg i hele landet Grav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

57

Teknik & Miljø / Maj 2012 Trafik & veje

Cykelsuperstier skal få flere til at cykle i Hovedstaden Pendlere, som er friske på at cykle til arbejde eller uddannelse i Hovedstadsområdet, har nu fået første rute i deres helt eget net af cykelstier i verdensklasse. Danmarks første cykelsupersti mellem København og Albertslund åbnede i april og skal med få stop og høj komfort gøre det hurtigt, nemt og sikkert at komme frem på cykel.

58

Teknik & Miljø / Maj 2012 Trafik & veje

Af | Søren Bom og Lillan Clemmesen, kommunikationskonsulenter, Københavns Kommune

C99 Albertslundruten Den første cykelsupersti står nu klar til pendlerne i hovedstadsområdet. Her er en midlertidig orange stribe, faste luftpumper og grønne bølger nogle af de tiltag, der skal få flere til at tage til og fra arbejde eller uddannelse på ruten, der er døbt C99 Albertslundruten. Den går mellem Vesterport Station i København og Albertslund, og er den første bid af et samlet net på over 300 kilometer cykelsupersti fordelt på 26 ruter.

- Med den nye cykelsupersti mellem Albertslund og København er det blevet både hurtigere og nemmere at cykle til og fra arbejde for en lang række borgere. Af og til kan det godt være, at bilturen er et kvarter hurtigere end at tage cyklen. Men ved at cykle har du også fået dagens motion og behøver derfor måske ikke et smut i fitnesscenteret senere, og dermed bliver cyklen også på den front det gode valg. Det er en del af det mindset, der skal vokse, tror jeg, siger Albertslunds borgmester Steen Christiansen.

Det er Albertslund, Glostrup, Rødovre, Frederiksberg og Københavns Kommune, der sammen med Region Hovedstaden står bag den første cykelsupersti, og efter planen åbner der allerede i år yderligere to ruter, nemlig Farumruten og Vestvoldruten.

pr. år og give 300 mio. kr. i besparelser på sundhed årligt.

Inden arbejdet med at forbedre ruten gik i gang, blev den testet af testpendlere.

De pegede på, at den største forhindring for at holde en jævn hastighed var røde lyskryds og veje, der skulle krydses. Derfor er der blevet lavet grønne bølger, sat nedtællingssignaler op, og flere kryds er blevet forbedret, så cyklisterne kan komme hurtigere frem. Tiltag som har kostet i alt 14,2 mio. kroner.

På indvielsesdagen var det ikke kun testpendlerne, der dukkede op. Cykelsupersti-sekretariatet havde inviteret alle interesserede cyklister med via annoncer i aviserne og spredt budskabet på Facebook.

Her blev der lokket med en orange ringeklokke og en pandekage på Københavns Rådhus, for alle dem som ville tage med på jomfru-rejse på den nye cykelsupersti.

- Vi havde da på fornemmelsen, at der var interesse for projektet. Men jeg blev da noget overrasket og meget glad for, at 200 cyklister valgte at bruge en lørdag i forårssolen på at cykle med en tur fra Albertslund til København, siger kommunikationskonsulent i sekretariatet, Lise Borgstrøm Henriksen.

Flere skal cykle længere Formålet med cykelsuperstierne er at få flere til at cykle længere. For der er et stort potentiale i at få flere til at pendle på cykel over længere afstande. I dag står den tohjulede for en tredjedel af alle ture til arbejde og studie i København, og langt de fleste af turene er under ti km lange.

- Hvis vi kan få flere til at parkere bilen og trampe i pedalerne, kan det også begrænse trængslen. Vi har længe set et kæmpe potentiale i at få flere til at tage cyklen ind og ud af København, og derfor er det fedt at se projektet rulle. Samarbejdet med vores nabokommuner og regionen om cykelsuperstierne er det bedste tilbud til cyklisterne, siden vi byggede de første cykelstier for over 100 år siden, siger Københavns teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal.

Samlet set har cykelsuperstierne potentiale til at øge antallet af cyklister med 30 procent, hvilket svarer til 15.000 flere pendlercyklister på hele nettet af cykelsuperstier. Dette vil spare ca. 7.000 ton CO2

Verdens bedste cykelregion Cykelsuperstierne er et flerårigt projekt og består af mere end 20 samarbejdende kommuner og Region Hovedstaden, der alle er med til at planlægge og finansiere rutenettet. Derudover er cykelsuperstierne også støttet af statens pulje til mere cykeltrafik.

- Hver tredje borger i hovedstadsregionen siger, de vil cykle mere, hvis cykelstierne er bedre. Med cykelsuperstierne gør vi for alvor noget ved det, så cyklen kan blive et seriøst alternativ til bilen for endnu flere pendlere. Jo flere vi får op på cyklen, jo mere vil vi begrænse trængsel og forurening og gøre hovedstadsregionen bedre at bo i, siger formand for Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen.

Det var Københavns Kommune, der i 2009 tog initiativ til et bredt samarbejde om at lave et net af cykelpendlerruter i hovedstadsregionen. Visionen er, at hele hovedstadsregionen skal udvikle sig til verdens bedste cykelregion.

• C99 Albertslundruten forbinder Vesterport i København med Frederiksberg, Rødovre, Glostrup og ender i Albertslund.

• Den er udstyret med orange markering, så man kan se, at man cykler på en cykelsupersti.

• For at være en ”cykelsupersti” lever C99 Albertslundruten op til en række kvalitetskrav. Bl.a. skal der være få forhindringer og stop undervejs og plads nok til, at pendlerne kan cykle i deres eget tempo.

• Forhindringer og ”missing links” på ruten er blevet fjernet, og belysningen langs ruten har fået et løft, så det er mere trygt at cykle året rundt.

• Cyklisterne kan få luft i dækkene på ruten, så de ikke strander med en punkteret cykel. Der er 1,6 km mellem hver luftpumpe.

• Københavns, Frederiksberg, Rødovre, Glostrup og Albertslund Kommune samt Region Hovedstaden står bag C99 Albertslundruten. Ruten er 17,5 km lang, og der er i alt lavet forbedringer for ca. 14,2 mio. kr.

Typiske forbedringer på en cykelsupersti • Højt og ensartet niveau af vedligehold på hele ruten, selvom den krydser kommunegrænser.

• Anlæg af såkaldte overkørsler, der gør, at cyklisterne er bedre sikret mod den ind- og udsvingene trafik.

• Grøn bølge, såkaldte Lane Lights og nedtællingssignaler, så cyklisterne kan tilpasse deres fart og dermed undgå at skulle stoppe helt op.

• Forbedret sikkerhed for cyklister i trafikerede kryds.

• Lys på ruten og i tunneler.

Se mere på www.cykelsuperstier.dk

59

Teknik & Miljø / Maj 2012 Trafik & veje

Ny vejbelægningsteknik kan give kommunerne betydelige millionbesparelser Udstrakt brug af ny metode til belægning af vejsider kan over en årrække spare kommunerne for et trecifret millionbeløb.

Af | Christian Fink

Ifølge tal fra Vejdirektoratet er trafikken med motoriserede køretøjer de seneste 20 år steget med 30 %. De 69.907 kilometer kommuneveje udgør ca. 95 % af det offentlige vejnet, og udgifterne til drift og vedligeholdelse af dem beløb sig i 2010 til knap 3,5 mia. kr. Nu har danske Inreco lanceret en ny metode til udvidelse og vedligeholdelse af vejsider baseret på en kombination af asfalt og genbrugt stabilgrus – som et langtidsholdsbart alternativ til den traditionelle grusbelægning i vejsiderne. Salgs- og kvalitetschef Marianne Würtz spår teknikken stor udbredelse i de kommende år.

– På 30 % af kommunernes vejstrækninger har de smalle kørebaner svært ved at bære den øgede trafikbelastning. Normalt søger man at stabilisere vejkonstruktionen ved at fylde rabatten op med kantgrus flere

60

gange om året, hvilket hver gang koster op mod 7.000 kr. pr. kilometer og dermed årligt beløber sig til flere hundrede millioner på landsplan. Nu har kommunerne imidlertid fået et mere permanent alternativ med en typisk tilbagebetalingstid på blot 3-4 år.

Ved udstrakt brug af metoden vil der kunne opnås besparelser på et stort trecifret millionbeløb over en årrække, vurderer hun.

Kombination af asfalt og genbrugsgrus Konceptet er baseret på belægning af vejsiderne med asfalt oven på den eksisterende grusbelægning.

– Både opfræsning af eksisterende vejbelægning og den efterfølgende asfaltudlægning sker fra selve kørebanen. Vores specialbyggede sideudlægger kan belægge mellem 1.000 og 3.000 meter vejkant om

dagen i en bredde på enten 60 eller 100 cm. Er vejstykket allerede belagt med grus, fræser vi i 10-12 centimeters dybde samt ca. 10 cm ind i den eksisterende belægning for at sikre stabil tilslutning mellem bestående og nyudlagt asfalt, forklarer asfaltformand Steffan Gregersen fra Inreco.

De opfræsede materialer ledes direkte til en forankørende lastvogn og kan efterfølgende genanvendes, ligesom asfalten også føres direkte fra vognlad til sideudlægger under kørsel.

– Det er altså ikke nødvendigt at omlæsse undervejs, og asfalten udlægges med bånd i én arbejdsgang straks efter fræsning, siger han.

Metoden giver ifølge Marianne Würtz også miljømæssige fordele: – Ved genbrug af eksisterende belæg-

Teknik & Miljø / Maj 2012 Trafik & Veje

ningsmateriale reduceres mængden af miljøfarligt affald, der skal køres til opbevaring i særlige depoter. Belægningen skal først efter 1-2 år afdækkes med nyt slid- eller forstærkningslag. Desuden bidrager den effektiviserede arbejdsgang med færre maskiner i kortere tid både til reduceret CO2-udledning, bedre flow i trafikken og øget sikkerhed.

Gunstig totaløkonomi Esbjerg Kommune har i første omgang valgt at kantforstærke tre veje med den ny metode.

– Vi har en del smalle veje, hvor specielt store biler kører meget i rabatten. Dem har vi været vant til at forstærke med grus i siderne, og her er den ny metode hurtigere og enk-

praksis

iljø k.dk/m o .c w ww

lere. Ved at benytte to forholdsvis ens vejlag undgår man revner i hårdt vintervejr, og vi forventer en gunstig totaløkonomi med metoden, som givetvis med fordel kan benyttes på en stor del af vores smalle veje, forklarer driftsingeniør Henrik Callesen fra Vej & Park under kommunens teknik- og miljøforvaltning. Naboerne i Vejen Kommune har netop gjort noget tilsvarende på en forholdsvis trafikeret vejstrækning mellem Vejen og Brørup.

– 400 meter af vejen var simpelthen ved at gå til i den ene side. I den forbindelse har det været kærkomment med en mere permanent og gennemgribende kantforstærkning, der kan redde vejen i stedet for blot at lappe den, siger landmålingstekniker Søren Thygesen.

Hos Aarhus Kommune har man benyttet den ny metode til mindre sideudvidelser af foreløbig tre veje på særlig udsatte strækninger.

– Rabatterne er trykkede og opkørte på en del smalle strækninger, der benyttes som smutveje i myldretidstrafikken. Her er den ny metode billigere og hurtigere end en regulær udvidelse med vejkasse af bundsikringslag, stabilgruslag, asfaltbærelag og evt. slidlag. Såfremt holdbarheden viser sig at være i orden, vil vi bestemt overveje at benytte samme metode på flere strækninger i løbet af det næste par år, siger ingeniør Helle Holm Vinter fra afdelingen Trafik og Veje.

Kursus for nye medarbejdere i natur- og miljøforvaltningen

KOMMUNAL MILJØPRAKSIS Kompetencer og værktøjer til en effektiv, faglig og resultatskabende natur- og miljøpraksis.

Hvor og hvornår? grenaa den 11.-13. september 2012

du er ansat på grund af din faglighed, men hvis du vil skabe resultater i natur- og miljøforvaltningen, har du behov for supplerende tværfaglige kompetencer og dialogværktøjer i dit samspil med politikere, borgere og øvrige interessenter.

Pris 11.300 kr. ekskl. moms

lær hvordan det politiske og administrative system spiller sammen og få indblik i de rammevilkår, du skal arbejde under. vi arbejder bl.a. med:

Kontakt Chefkonsulent Hanne lykke t: 8779 6316 e: hl@cok.dk

Koordinator Helle nielsen t: 8779 6320 e: hn@cok.dk

Kvalitetsstyring på miljøområdet retsgrundlag og kommunal sagsbehandling Konflikthåndtering i praksis – rollespil med dig som aktør Miljøarbejde i praksis – i spændingsfeltet mellem politik og faglighed Projektstyring og projektarbejde – det tværfaglige samspil.

61

udviklet i samarbejde med Kl, miljøstyrelsen KtC og envina

Teknik & Miljø / Maj 2012 navne

Navne Kort nyt Ny chef for miljøcentret i København

Samsø fuldender KTC-landkortet

Mette Margrethe Elf er ny chef for miljøcentret i København Kommunes teknik- og miljøforvaltning. Hun har overtaget stillingen efter Mikkel Aarø-Hansen, der er tiltrådt en ny stilling som international direktør i Miljøministeriet.

Mette Margrethe Elf er cand.scient.pol og kom fra en stilling som chefkonsulent i København Kommunes økonomiforvaltning.

Hun tiltrådte 1. maj som chef for miljøcentret.

Kommunalteknisk Chefforening, KTC, har nu medlemmer fra alle landets 98 kommuner.

Ny teknisk chef i Samsø Kommune, Søren Steensgaard, har nemlig meldt sig ind i KTC, og dermed er KTC-landkortet fuldendt.

- Det er en rigtig god nyhed, at Samsø nu også er med. Det er en styrke for KTC, at vi har medlemmer fra alle landets kommuner. Vi står stærkere både indadtil og udadtil i vores daglige arbejde, fastslår Torben Nøhr, formand for KTC. KTC har i alt godt 360 medlemmer.

Vallensbæk fritager teknisk direktør Vallensbæk Kommune har fritaget den tekniske direktør, Lars Christensen, fra tjeneste.

Ifølge Kommunernes Landsforening skyldes fritagelsen væsentlige budgetoverskridelser på energirenoveringsområdet. Kommunen iværksætter nu en undersøgelse af sagen.

Direktør fratrådt Nyborg Forsyning Direktør Flemming Kjærulf er efter fælles overenskomst med bestyrelsen fratrådt det kommunalt ejede aktieselskab Nyborg Forsyning & Service. Dermed ophører han også som formand for KTC’s faggruppe for forsyning. Det fynske forsyningsselskabs

Vækst og velfærd

62 Svendborg Kommune Foto:

Søren Steensgaard, teknisk chef i Samsø Kommune.

bestyrelse har, indtil der er ansat en ny administrerende direktør, konstitueret administrationschef Erik Hansen som administrerende direktør for Nyborg Forsyning & Service A/S.

Se foromtale på byplanlab.dk/byplanmodet

Det 62. danske Byplanmøde 4.-5. oktober 2012 i Svendborg

Teknik & Miljø / Maj 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Orbicon A/S

AFFALDSbehandling

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Teknologisk Institut Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S

Geokon A/S

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Broer, strand, sti, park NBC Marine

Danmarks største arbejdsmiljørådgiver.

T. 8819 1000 • www.alectia.com

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

ENERGIBESPARELSER

Badebroer - Broer til park - Stisystemer www.nbcmarine.dk • T. 4917 0072

Grontmij A/S

Byggematerialer

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Teknologisk Institut

ALECTIA A/S

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

Arbejdsmiljø

Orbicon A/S

ADVOKATBISTAND

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD Orbicon A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Advokataktieselskabet Horten

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-Bruun

T. 7227 0000 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

Teknologisk Institut

FORURENINGSUNDERSØGELSER

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

FORCE Technology

BROER OG TUNNELLER

Broconsult

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

T. 4326 7000 • www.force.dk E-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele.

Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

www.broconsult.dk

COWI A/S

COWI Kongens Lyngby T. 4597 2211 COWI Ringsted T. 4597 1900 COWI Odense T. 6311 4900 COWI Vejle T. 7642 6400 COWI Århus T. 8739 6600 COWI Aalborg T. 9936 7700 www.cowi.dk

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

NIRAS Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

63

Teknik & Miljø / Maj 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Fugtskader

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

COWI A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

C-muld/Lynge Naturgødning ApS

Franck Geoteknik A/S

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

GADE- OG PARKINVENTAR

ZENZO GROUP ApS

Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Falco A/S

Ådalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. info@falcoas.dk www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, ­ fontæne m.m.

Industrivej 22 • 3550 Slangerup.

T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Geodatacentret I/S Energivej 3 • 4180 Sorø GIS Danmark A/S Birkemosevej 7 • 6000 Kolding T. 5786 0400 E-mail: info@geodata.dk • www.geodata.dk WebGIS applikationer, kort på Internettet, GIS-fagapplikationer, datakonvertering, Borgerhenvendelse, affaldsadministration

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand.

T. 8747 4747 • F. 8747 4787.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

NBC Marine

Rohde Nielsen A/S

Nellemann Survey A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

Havneentreprenør til store og små opgaver i havnen www.nbcmarine.dk • T. 4917 0072

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

CG Jensen A/S

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

Fabriksparken 37 • 2600 Glostrup T. 4344 6800 • F. 4344 6801 Rokhøj 8 • 8520 Lystrup T. 4344 6800 • F. 4344 6802 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.

Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.

Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på: www.cgjensen.dk

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

Indeklimaundersøgelser COWI A/S

Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA-GIS IT

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

64

Hoffmann A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Andreasen & Hvidberg K/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

Orbicon A/S

Grontmij A/S

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Geodata Danmark

®

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Dækbark fra Kold

Orbicon A/S

VEKSØ A/S

Nordensvej 2 • 7000 Fredericia T. 7921 220 • F. 7921 2201 info@vekso.com www.vekso.com Byrum, belysning, cyklisme

Slangerupvej 16 • 3540 Lynge.

T. 4818 7350 • F. 4818 8177. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Havnecon Consulting ApS

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Teknik & Miljø / Maj 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning KLOAKERING, TRYKSAT

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Nedrivning

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S,

Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.

T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

Preben Hockerup A/S

Finlandsgade 15 • 4690 Haslev T. 5641 3089 E-mail: info@preben-hockerup.dk www.preben-hockerup.dk Preben Hockerup A/S, Haslev har knap 40 års erfaring i nedbrydning og nedbrydningsrelaterede opgaver over hele landet.

LUGTMÅLINGER NEDSIVNING

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Revision

BDO

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

MILJØMÅLING Wavin

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S ZENZO GROUP ApS

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

Planlægning

FORCE Technology

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

Vandmand A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft.

T. 8634 3600 • F. 8634 3398.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

LIFA A/S

KORTFREMSTILLING

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Kildesortering, miljø, bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

LIFA A/S

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S

Grontmij A/S

KOMPOSTERING

Uponor A/S

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.

E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

Find os på www.lifa.dk

Nellemann & Bjørnkjær I/S Strandvejen 18 • 9000 Aalborg T. 9813 4655 • F. 9811 5626 E-mail. nb@nb.dk www.nb.dk Lokalplanlægning, Kommuneplanlægning, VVM, Visualiseringer mv.

HOBAS Scandinavia AB

Engelbrektsgatan 15. SE-211 33 Malmö T.+46 4068 00250 • F. +46 4068 00259 info@hobas.se Et nyt selvbærende rør i en gammel ledning.

PUMPER LYKKEGAARD A/S.

T. 6598 1316.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Leif M. Jensen A/S Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

65

Teknik & Miljø / Maj 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Dynatest Denmark A/S Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.

T. 8744 2222 • F. 8744 2449.

Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre.

T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Industrivej 22 • 3550 Slangerup T. 4733 3200 • F. 4733 3288 www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­ arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

Grontmij A/S Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder med kontorer i hele landet. Vi løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, hospitaler, fødevarer samt vand, energi og miljø.

T. 8819 1000 • www.alectia.com

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

COWI A/S,

Parallelvej 2 • 2800 kongens Lyngby T. 4597 2211 • F. 4597 2212.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

DISUD - Klima, Vand og Miljø

v/ Karsten Krogh Andersen T. 4585 9522 • E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

Rambøll A/S

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

SLAMBEHANDLING

HedeDanmark a/s

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T. 4630 0180 • F. 4630 0190 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttig­gørelse af spildevandsslam.

Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Landsdækkende.

HOBAS Scandinavia AB

Engelbrektsgatan 15 • 211 33 Malmö Sverige T.+46 4068 00250 • F. +46 4068 00259 info@hobas.se Rør og fittings af GRP for en mere bæredygtig fremtid.

Dimensioner op til 3600mm.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Bascon A/S

Bascon A/S arbejder med komplekse opgaver inden for planlægning, byggeri, landskab, projektering, udbudsrådgivning, proces- og projektledelse. Vi har en holistisk forståelse af bygherrerådgivning og er bygherrens højre hånd i alle projektets faser.

Aarhus: T. 8731 4400 København: T. 3975 7000 Læs mere på www.bascon.dk

SPILDEVANDSAFLEDNING

Norconsult Danmark A/S Århus T. 8699 3799 Ballerup T. 4420 9834 www.norconsult.dk

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.

T. 8744 2222 • F. 8744 2449.

Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Kommunekemi a/s

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 6331 7100 • kk@kommunekemi.dk www.kommunekemi.dk Fra spild til sund fornuft. Vi vil omdanne spildevandsslam til biobrændsel og plantetilgængelig fosfatgødning.

Kontakt os for en nærmere dialog.

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

Proagria RIA Watech AS

Aggershusvej 7 • 5450 Otterup T. 6482 4000 • F. 6482 3623 E-Mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

Uponor A/S,

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

SLAMSUGERE

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

Wavin

J. Hvidtved Larsen A/S

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regnog spildevand.

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/S

66

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Teknik & Miljø / Maj 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning STØJBEKÆMPELSE

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Inja Miljøteknik A/S

Assensvej 226 • 5642 Millinge T. 6261 7615 • F. 6261 7672 E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Rense­ anlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner.

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Er det svært at skabe dialogen?

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Vandmand A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft.

T. 8634 3600 • F. 8634 3398.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Bliv set i Teknik & Miljø – og få dialogen Kontakt: Lars Madsen, Salgsleder 2555 2826 | 7228 2804 | lm@ktc.dk

Svømmebade Wavin

PURAC/NCC

Tuborg Havnevej 15 • 2900 Hellerup T. 3910 3910 • F. 3910 3920 E-mail pwe@ncc.dk www.ncc.dk/da/Byggeri/Miljoanlag Udførelse af renseanlæg og vandværker i totalentreprise / partnering

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/S Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

T. 3888 0388 • F. 3819 8537 www.danfo.dk Gadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikke­vand.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S

Egegaardsvej 5 • 5260 Odense S. T. 5948 9000 • F. 5448 9005. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte­mure, arealbefæstelse og jord­ armering

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Offentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik.

Markedets mest fleksible løsninger.

T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Wavinvej 1• 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olieog fedt­udskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER ®

Fokdal Springvand

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby.

T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

Slipshavnsvej 12 • 5800 Nyborg T. 6331 3535 • F. 6331 3536 mail@munck-asfalt.dk • www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEJUDSTYR

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

vægte 0g VEJEUDSTYR Danvægt A/S

ZENZO GROUP ApS

Wavin

Munck Asfalt a/s

VANDFORSYNING

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Navervej 26 • 8382 Hinnerup.

T. 8698 5577 • F. 8698 6637.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

67

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

Klimatilpasning sKal tænKes på tVæRs

Jens Christian Riise Chefkonsulent, Klimatilpasning, T: 3016 9375 jcr@niras.dk

De de mest bæredygtige løsninger på klimaudfordringerne kommer ved at tænke og arbejde på tværs af kommuneskel og traditionelle faggrænser. I nIras kalder vi det helva, helhedsorienteret vandplanlægning. helva samler kræfterne på tværs af organisationer, lovgivning, økonomi, teknik, natur og miljø.

Henrik Lynghus Markedschef, Klimatilpasning, vand & natur T: 2019 8777 e: lyn@niras.dk

ved at tænke i helheder og arbejde på tværs af traditionelle skel skaber vi ikke kun bedre, men også billigere, smukkere og mere intelligente løsninger. For både kunder og samfund.

NIRAS A/S

www.niras.dk