Teknik & Miljø - marts 2012

#03 marts 2012

TEKNIK & MILJØ STA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Tema: LEDELSE

Udbudsbølge på vej- og parkområdet

Fra materielgård til moderne kommunal serviceforretning Vejdirektoratet sparer: Trafiksikkerheden der blev væk Debat: Gift i vores vand?

LEDELSE:

FORSYNING:

LEDELSE:

MILJØ OG NATUR

Medarbejderne og udlicitering

Vejle Spildevand når sine mål igennem digitalisering

Hvor blev BUM af?

Havørred Fyn - en rollemodel med flere innovationsbundlinjer

Det danske vejr kræver klimaledelse

Varmere, vådere og vildere. Sådan bliver det danske vejr. Skal din kommune sikres mod hyppigere oversvømmelser, kræver det overblik og tværfaglig planlægning for at være på forkant med klimaudfordringerne.

og effekten af tilpasning. Alt dette forbinder vores tværfaglige team i en klimatilpasningsplan, som bredt favner interesserne i din kommunes forvaltninger og forsyning. Sammen kan vi gøre din kommune helt klar til fremtidens klimaudfordringer.

Lad os hjælpe dig på vej. Vores klimakortlægning udpeger eksisterende og fremtidige problemområder, mens vores nøjagtige oversvømmelsesberegninger præciserer oversvømmelsesrisikoen

For mere information kontakt: afdelingsdirektør Water & Energy, Hans-Martin Friis Møller på T 2723 6090 eller gruppeleder Uffe Gangelhof på T 2723 4709. Eller læs mere på grontmij.dk

TEMA

Ledelse 8 Trafiksikkerheden der blev væk Vejdirektoratet halverer antallet af vejcentre og neddrosler trafiksikkerhedsarbejdet og 32 mil. kr. til trafiksikkerhedstiltag forsvinder tilsyneladende. KTC frygter, at opbakningen til landsdækkende trafiksikkerhedskampagner vil forsvinde

16 Udbudsbølge på vejog parkområdet Omfanget af udbud på vej- og parkområdet er større end nogensinde. Det handler om penge, men kvalitet i opgaveløsningen får også større betydning.

34 Den sværeste ledelsesdisciplin af alle Der bliver flere og flere medarbejdere, der tildeles nye funktioner og påtager sig nye opgaver som teamledere, koordinatorer, funktionsledere, projektledere, tovholdere – uden at have det formelle ledelsesansvar.

10 Ny kvindelig direktør i Hørsholm 18 Hvor blev BUM af?

20 Fra elastik i metermål til klarhed på begge sider af bordet 22 Fra materielgård til moderne kommunal serviceforretning 26 Medarbejderperspektiv Udlicitering med Virksomhedsoverdragelse 50 V ejle Spildevand når sine mål igennem digitalisering 58 H avørred Fyn - en rollemodel med flere innovationsbundlinjer

46 Debat: Gift i vores vand?

Naturstyrelsens nye liste over stoffer, landets vandværker skal undersøge drikkevandet for, omfatter ikke ret mange af de stoffer, der anvendes i store mængder i dag.

Hvorfor leder vi ikke efter de pesticider, der bruges i store mængder lige nu, og som øjensynligt kan udvaskes?

60 Strenge deponeringsregler hæmmer OPP-projekter

3

Indhold

mar 2012

Ledelse

Ny kvindelig direktør 10

i Hørsholm

6

Skal vi også spare på ledelse?

8

Trafiksikkerheden der blev væk

10

Ny kvindelig direktør i Hørsholm

12

Udbudsfarce i Svendborg

16

Udbudsbølge på vej- og parkområdet

18

Hvor blev BUM af?

20 Fra elastik i metermål til klarhed på begge sider af bordet 22 Fra materielgård til moderne kommunal serviceforretning 26 Medarbejderperspektiv Udlicitering med Virksomhedsoverdragelse

ra materielgård til moderne 22 Fkommunal serviceforretning

28

Køge gør klar til mere konkurrenceudsættelse

30

Lejre Vej & Park – en fælles succes

32 Projektledelse som karrierevej – projekter som effektiv arbejdsmetode 34

Den sværeste ledelsesdiciplin af alle

38 Innovationsledelse – lederen som rammesætter og rollemodel i værdiskabende innovation 40

Viborg Styringsværktøjer fokuserer indsatsen

Forsyning

42

Bedre data beskytter drikkevandet

46

Debat: Gift i vores vand?

48

Systematisk vedligehold af kildepladser sparer penge!

50

Vejle Spildevand når sine mål igennem digitalisering

Miljø & natur

42 Bedre data beskytter drikkevandet

52

GIS og gylle – et tværfagligt samarbejde

54

Den ny registrering af § 3-natur

56

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur (§ 3-natur)

58

Havørred Fyn en rollemodel med flere innovationsbundlinjer

OPP

60

Strenge deponeringsregler hæmmer OPP-projekter

BEDRE KLIMA PÅ RÅDHUSET GIVER LUFT I ØKONOMIEN

Når klimaforandringernes vinde blæser, nytter det ikke noget at stikke hovedet i jorden og gøre, som man plejer. Heller ikke når man står og mangler et nyt rådhus.

Derfor brugte vi miljøvenlige materialer, da vi rejste Viborg Rådhus.

Og ved at varme huset op med grundvand, sparer vi politikerne 35 procent på el-regningen, mens lydabsorberende materialer og naturlig ventilation sikrer, at hytten står dejlig frisk hver morgen - helt uden brug af klimaanlæg.

Vi kan også skræddersy en energieffektiv løsning til jer, som er rar at opholde sig i.

Se selv på cowi.dk

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 24 8600 Silkeborg Redaktion Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen T. 2555 2820 amc@ktc.dk Layout Marianne Nordentoft.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris kr. 710,- + moms om året for 11 numre.

Løssalg Kr. 99,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl. i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtrk for foreningens stilling.

Skal vi også spare på ledelse?

De fleste kommuner – ja hele den offentlige sektor – er i disse år præget af betydelige nedskæringer og ressourcetilpasninger. ”More for Less” er mantraet, og dækker over det faktum at vi ihærdigt forsøger at bevare eller endda udbygge den kommunale service med brug af færre ressourcer, hvilket først og fremmest betyder færre medarbejdere. Over alt har der været afskedigelsesrunder og der er i dag ansat markant færre medarbejdere i kommunerne end for få år siden. En del af denne øvelse er vel naturlige tilpasninger og indhøstede gevinster efter kommunalreformen, ikke mindst på ledelsessiden.

Et andet mantra har været at flytte ressourcerne fra de ”kolde til de varme hænder”. Ledere er i den forbindelse udpræget blevet opfattet som kolde hænder, men er de nu også så kolde?

Jeg tror det er vigtigt at opfatte alle hænder, uanset om de er kolde eller varme, som en del af et samlet produktionssystem, der alle bidrager til at producere velfærdsydelser til borgerne. De er så at sige hinandens forudsætninger.

Faktisk er en stærk ledelsesindsats måske allervigtigst i tider, hvor der er behov for grundlæggende ændringer af vores organisering og vores samspil med omverdenen.

Den tekniske verden har i mange år haft tradition for en stærk faglig ledelse, sådan som man i øvrigt også kender det fra en række andre fagområder. Men det er vigtigt at vi også gør plads til bredere ledelseskompetencer uanset om der er tale om mere praksisnær ledelse, sådan som den fx sker rundt omkring på kommunernes matrielgårde, eller om der er tale om mere overordnede ledelsesopgaver på de kommunale rådhuse.

Det er et grundvilkår i moderne offentlig forvaltning at man skal mestre at kunne tænke i helheder, se på tværs og ud over eget fagområde Derfor bør det ikke være et mål i sig selv at spare på ledelse, sådan som det nogle gange fremstår i den offentlige debat. I stedet bør det være et mål at vi hele tiden sikrer os at vi har den nødvendige ledelseskraft, der kan sikre både faglig ledelse og samtidig bidrage til ”koncernledelsen”. Og så erkende at alle led i vores organisationer er en del af den helhed der gør at vi kan producere velfærdsydelser til borgerne, efter de politiske mål der opstilles.

Jørgen Lerhard Direktør Høje-Taastrup kommune ISSN 1902-2654

et teknisk vidunder Vi mennesker er komplicerede, tekniske vidundere. Bare spørg en kirurg. Og når vi indgår i relationer til andre, bliver det endnu mere komplekst. Bare spørg en leder.

På vores kurser og uddannelser for offentlige ledere giver vi dig værktøjerne til at mestre den svære disciplin at udvikle organisationen og skabe motivation og trivsel hos dine medarbejdere.

Et udpluk af dine kursusmuligheder: • Projektledelse • Systemisk ledelse • Ledelsesbaseret coaching • Ledelse i kompleksitet • Ledelse med personlig gennemslagskraft • Personaleledelse • Det personlige lederskab

attractor.dk/teknik

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

Trafiksikkerheden der blev væk Vejdirektoratet halverer antallet af vejcentre og neddrosler trafiksikkerhedsarbejdet og 32 mil. kr. til trafiksikkerhedstiltag forsvinder tilsyneladende. KTC frygter, at opbakningen til landsdækkende trafiksikkerhedskampagner vil forsvinde.

Af | vejchef Michael Kirkfeldt, Aarhus Kommune.

Formand for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed, KTC

Amterne spillede før kommunalreformen en central rolle i færdselssikkerhedsarbejdet og kommunerne overtog efterfølgende denne vigtige rolle fra amterne sammen med Vejdirektoratet. Vejdirektoratet fik som kompensation tilført midler fra staten til at videreføre dette trafiksikkerhedsarbejde gennem oprettelsen af seks nye Vejcentre. Desværre har Vejdirektoratet i forbindelse med en netop gennemført besparelsesrunde, hvor man blandt andet halverer antallet af Vejcentre, besluttet at nedlægge varetagelsen af formandskabet og sekretariatsbetjeningen for trafiksikkerhedsudvalgene og dermed forsvinder tilsyneladende også de øremærkede midler til landsdækkende trafiksikkerhedstiltag for knap 32 mio. kroner årligt.

Øremærkede midler forsvinder Kommunernes rolle på trafiksikkerhedsområdet ændrede sig som følge af kommunalreformen. Mange kommuner fik flere veje som følge af kommunesammenlægninger og deres opgave med at varetage trafiksikkerheden på vejnettet voksede. Ved kommunalreformen blev der derfor indgået en politisk aftale om, at staten som kompensation for nedlæggelsen af amterne skulle oprette seks Vejcentre. De seks Vejcentre blev oprettet som selvstændige enheder, med Vejcenterchefer, som øverste ledere. De blev geografisk spredt ud i landet så de kunne fungere som den lokale og regionale indgang for trafikanter, kommunale myndigheder, politi, interesseorganisationer, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og borgere mv.

Ved hvert Vejcenter blev der oprettet et Færdselssikkerhedsudvalg. Med aftalen fik Vejdirektoratet tildelt knap 32 mio. kroner

8

årligt til at løfte amternes tidligere arbejde med at gennemføre primært landsdækkende trafiksikkerhedskampagner.

Ved en netop gennemført sparerunde har Vejdirektoratet besluttet at halvere antallet af Vejcentre og derfor har Vejdirektoratet vurderet, at det vil være for vanskeligt at opretholde Vejdirektoratets arbejde i de lokale færdselssikkerhedsudvalg. Beslutningen om at indstille dette arbejde er dels en konsekvens af, at arbejdet i Vejdirektoratet nu lokaliseres på færre tjenestesteder, dels en besparelse i sig selv.

Politisk prioritering?

I KTC har vi fuld forståelse for de økonomiske udfordringer som Vejdirektoratet står overfor de kommende år og at der nogle gange skal prioriteres hårdt for at kunne få budgetterne til at hænge sammen. Men vi undres samtidigt over, at en så vigtig beslutning med så vidtgående konsekvenser for landets kommuner ikke er blevet drøftet på politisk niveau i samråd med bl.a. kommunerne og Politiet. De landsdækkende kampagner har over en bred kam sikret en markant nedgang i antallet af personskader i alle kommuner og i 2011 kan vi faktisk bryste os med det laveste antal trafikdræbte nogensinde. En meget stor del af æren for denne nedgang skal findes i de landsdækkende kampagner gennemført med Vejcentrene og de lokale Færdselssikkerhedsudvalg som tovholdere.

Med Vejcentrenes forsvinden frygter KTC at den brede opbakning til at gennemføre landsdækkende trafiksikkerhedskampagner vil forsvinde. Mange mindre kommuner har været 100 % afhængige af den hjælp de tidligere har modtaget fra Vejcentrene til at kunne gennemføre

kampagner. Og uden tilskud i form af gratis kampagnemateriale og kampagnekoncepter fra Vejcentrene vil denne indsats formentlig svinde ind til et minimum.

Fjernelse af det regionale niveau i trafiksikkerhedsarbejdet vil som det væsentligste medføre øget risiko for, at den kommunale indsats reduceres og at mangfoldigheden af færdselssikkerhedsindsatsen forsvinder.

Før amterne gik aktivt ind i kampagneindsatsen blev der kun gennemført kampagner af den halv-offentlige organisation Rådet for Større Færdselssikkerhed, nu Sikker Trafik.

De store landsdækkende kampagner havde ikke den trafiksikkerhedsmæssige gennemslagskraft, idet afstanden fra det centralt udsendte budskab til borger/trafikant var for stor. De kampagner der blev gennemført havde derfor ringe effekt på ulykkesstatistikken. Først da kampagneindsatsen blev forankret regionalt – først gennem amterne og siden gennem Vejcentrene – kom resultaterne som en betydelig nedgang i antallet af personskader i trafikken.

Hjemløse Færdselssikkerhedsudvalg Sammen med de seks Vejcentre blev der ved kommunesammenlægningen oprettet seks decentrale Færdselssikkerhedsudvalg (FSU), med repræsentation af interesseorganisationer, kommuner, politi, Regioner og Sikker Trafik.

De Lokale Færdselssikkerhedsudvalg har bidraget til trafiksikkerhedsarbejdet gennem nyskabende og lokale indsatser. Mange gode initiativer har haft deres vugge i De Lokale Færdselssikkerhedsudvalg. Ved nedlukningen af vejcentrene og Vejdirektoratet opsigelse af aftalen bliver udvalgene nu hjemløse.

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

Skulle det betyde et endeligt for De Lokale Færdselssikkerhedsudvalg er det ikke kun embedsmænd og offentlige myndigheder der bliver sat på gaden, men også en mængde frivillige fra de organisationer, som er repræsenteret i udvalgene. Det er tæt på en katastrofe for det store frivillige arbejde, som bestemt skal have deres del af æren for den kraftige reduktion i antallet af tilskadekomne og dræbte i trafikken. Deres energi og evne til at engagere organisationer og enkelt personer i skolers, foreningers og lokalområders indsats for en mere sikker trafikafvikling kan ikke erstattes af andre. Uden det lokale engagement forsvinder et ikke uvæsentlig frivilligt bidrag til en mere sikker trafikafvikling.

Uanset om der tales om alkohol, højresvingsulykker, sele- eller hastighedskampagner ser det skidt ud uden de lokale ildsjæle, hvis De Lokale Færdselssikkerheds Udvalg forsvinder.

Adfærd har stor betydning Landsdækkende trafiksikkerheds-kampagner er vores vigtigste redskab

Havarikommissionen for vejtrafikulykker har dybdeanalyseret 207 personskadeulykker og har med baggrund i disse ulykker beregnet, at trafikanternes adfærd er en medvirkende ulykkesfaktor i 99% af alle personskadeulykker. I 44% af disse 99 % er det alene trafikanternes forkerte eller uhensigtsmæssige adfærd der er skyld i ulykken. Kun i 1 % af personskadeulykkerne kan ulykkerne tilskrives vejforhold.

I 31% af ulykkerne er det en kombination mellem vej og trafikant, som er årsagen til ulykkerne og i 19 % af ulykkerne skyldes ulykkerne en kombination af trafikanternes forkerte adfærd og køretøjet. I 12% af ulykkerne skyldes ulykkerne en kombination af de tre forhold, trafikant, vej og køretøj.

Trafikanternes adfærd har altså indflydelse på hele 99 % af alle personskadeulykker.

Det er derfor hensigtsmæssigt, at fortsætte landsdækkende kampagneinitiativer der kan påvirke trafikanternes adfærd. Vejtekniske tiltag er langt fra tilstrækkelig omfattende til, at kunne påvirke adfærden blandt trafikanterne.

Og hvad nu?

Vejdirektoratet har med nedlæggelsen af vejcentrene trukket sig fuldstændigt ud af det landsdækkende trafiksikkerhedsarbejde – og hvad nu? Inden kampen helt opgives - med samfundet som den helt store taber - vil KTC gerne tage del i en dialog mellem Vejdirektoratet og de øvrige interessenter om hvordan det livsvigtige landsdækkende samarbejde omkring trafiksikkerhedskampagner kan fortsætte.

Der er dels behov for at få afdækket størrelsen af den indsats, der nu forsvinder og dels er der behov for at få afdækket hvem der i fremtiden skal være den centrale aktør i forbindelse med gennemførelsen af de landsdækkende kampagner.

Kommunerne vil gerne inddrages i denne proces og vil også gerne være med til i fællesskab at prioritere de fremtidige indsatser på trafiksikkerhedsområdet.

Et færdselsdrab koster knap 18 mio. kr. for samfundet – det har vi simpelthen ikke råd til at glemme!

Vejen til en sikker fremtid Vi skal både tilpasse vores byer til klimaforandringerne, og renovere og drive bygningerne så de bruger mindre energi.

Ved at inddrage og skabe løsninger i samarbejde skaber vi værdi for beboere, ejere, forsyningsselskaber og kommuner.

Orbicon rådgiver om, hvordan lokal afledning af regnvand kan skabe bedre plads i kloakken og tilføre nye kvaliteter til haver og byer.

Vi kan hjælpe med: • Workshops • LAR-screeninger og idéprojekter • Nedsivningstests • Skitse- og detailprojektering Derudover rådgiver vi om: • Bæredygtigt byggeri • Renoveringer • Drift og vedligehold

www.orbicon.dk 9 info@orbicon.dk

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

Ny kvindelig direktør i Hørsholm Kvindelige direktører med ansvar for teknik- og miljøområdet har i årevis været i undertal. På fem år er antallet steget fra 6 % til 16 %, så situationen ændrer sig. Udviklingen spejler formentlig et generationsskifte og en ændring af direktørernes ansvarsområder. Vi har talt med Mette Jensen, som er Hørsholms nye direktør for Teknik, Kultur og Arbejdsmarked.

Jensen Blå Bog : Mette

• Uddannet cand. techn. soc. fra Roskilde Universitets Center • Startede i 1997 som konsulent i Miljøstyrelsen. Blev i 1998 ansat i Frederiksværk Kommune som planlægger. Har siden haft forskellige lederstillinger i Frederiksværk og Halsnæs Kommuner • Er 38 år og bor i Helsinge

10

Af | Michael Nørgaard

Den 2. januar 2012 tiltrådte cand. techn. soc. Mette Jensen som direktør for Teknik, Kultur og Arbejdsmarked i Hørsholm Kommune. Bevidstheden om det at være kvindelig direktør er ikke det, der fylder mest, når man spørger Mette Jensen om, hvordan fokuspunkterne er, set fra direktørstolen i Hørsholm. Og så alligevel. ”Det handler for mig om, at vi får skabt de bedste rammer for, at medarbejderne trives i hverdagen. Det er en vigtig forudsætning for, at vi kan yde den bedste service til borgere og virksomheder i kommunen. Det er også centralt, at vi udfordres til at tænke nyt og på tværs af fagområderne. Og der har vi med samorganiseringen af teknik, kultur og arbejdsmarked et rigtigt godt udgangspunkt,” fortæller Mette Jensen, der bl.a. tidligere har været arbejdsmarkedschef og udviklingschef i Halsnæs Kommune og før dette sekretariatschef i både Halsnæs og den tidligere Frederiksværk Kommune.

I Mette Jensens perspektiv handler det måske mere om generationer og forskellige måder at tænke på, end om man er mand eller kvinde. Mette Jensen fremhæver også

Hørsholms Kommunes værdigrundlag; ”Her ser vi dig” og ”Her tør vi gå nye veje”. Det handler bl.a. om, at medarbejderne føler sig som en vigtig del af arbejdspladsen og bruger deres styrker sammen. At den nye direktør føler sig tilpas understreges af, at hun selv beskriver starten i Hørsholm som ”at komme hjem”.

Projekter på tværs Mange af Hørsholms projekter har tværgående perspektiver. Mette Jensen fremhæver overordnet de mange muligheder, der er for at skabe resultater gennem offentligt-privat samarbejde. Konkrete eksempler er energirenovering, hvor idrætspark og svømmehal bliver energirenoveret i tæt samarbejde med private. Også børneinstitutionen Solhuset, der blev indviet i 2011 med sloganet ”Danmarks mest klimavenlige børneinstitution”, fremhæver Mette Jensen som et modelprojekt, hvor offentlige og private har arbejdet tæt sammen. Børneinstitutionen har grønt tag, solceller og ”giver mere end den tager”.

Velux som har hovedsæde i Hørsholm, har bl.a. været samarbejdspartner på Solhuset.

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

Usserød Å-projektet er et andet vigtigt projekt i Hørsholm, fortæller Mette Jensen. ”Her er en klimaudfordring, blevet vendt til et godt samarbejdsprojekt, hvor de tre kommuner Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal, samarbejder for at klimatilpasse Usserød Å og sikre området mod fremtidige oversvømmelser. Projektet skal både sikre mod fremtidige oversvømmelser, give bedre rekreative muligheder og et bedre vandmiljø,” fortæller Mette Jensen. I 2011 gik Usserød Å over sine bredder efter et ekstremt regnskyl. Mange hundrede huse blev oversvømmet og skaderne beløb sig til 250 millioner kroner. ”Klimatilpasningen er selvfølgelig vigtig for os og for hele vores arbejdsfelt er det vigtigt, at vi finder ud af hvad, der kan skabes i åben dialog og samarbejde mellem kommunen og de private. Vi skal facilitere og skabe de bedste rammer for udviklingen,” siger Mette Jensen.

På den nationale dagsorden peger Mette Jensen på, at vandselskabernes muligheder for at deltage i forskellige klimaforebyggelsesprojekter har stor betydning for den samlede klimaindsats.

Flere kvindelige direktører Mette Jensen er én af de kvinder, der har bidraget til, at der ikke er så langt mellem de kvindelige direktører med ansvar for teknikog miljøområdet som der har været. I 2007 konstaterede vi i ”Teknik og Miljø – Stads- og havneingeniøren”, at der var 6 kvindelige tekniske direktører i de 98 kommuner. KTC har igen været i medlemsarkivet og konstateret, at dette tal i 2012 er steget til 16 og en procentandel i samme størrelsesorden.

Set med kønspolitiske briller er dette jo stadig ikke imponerende, men dog et skridt. I den udstrækning, der er tale om en tendens, så er der formentligt et par hovedforklaringer. Dels er der er i forbindelse med og efter kommunalreformen sket et generationsskifte, hvor ingeniører og arkitekter har skiftet direktionsgangen ud med pensionisttilværelsen. Rekrutteringen til direktørposterne har traditionelt være blandt ingeniører og arkitekter som har været de største AC-faggrupper og mænd i de tekniske forvaltninger. Dels er det tekniske område blevet organiseret anderledes end det traditionelt har været, hvor området som fx i Hørsholm er organiseret

Børneinstitutionen Solhuset, der blev indviet i 2011 med sloganet ”Danmarks mest klimavenlige børneinstitution”, er et modelprojekt i Hørsholm.

sammen med kultur og arbejdsmarked.

Områderne hvor kvinderne formentligt står stærkere. Måske handler det ikke længere så meget om køn eller traditionel faglighed, men mere om ledelsesmæssige kompetencer. Ligeledes har direktionsmodellen vundet indpas i større udstrækning, og man er blevet opmærksom på styrkerne i at have en blandet direktørkreds.

Ser man på hele KTCs medlemskreds, der jo også omfatter mellemledere, så er procentdelen af kvinder 35 %, så det ser noget bedre ud set med de kønspolitiske briller og det kvindelige rekrutteringsgrundlag til topposterne er altså til stede.

11

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

Udbudsfarce i Svendborg Udlicitering af vej- og park-entreprenøropgaverne i Svendborg har udviklet sig til lidt af en farce. Først var den kommunale vej- og parkafdeling billigst; så blev der opdaget flere regnefejl, så nu er det Skælskør Anlægsgartnere, der er billigst. Medregnes kvalitet, så har Skælskør Anlægsgartnere samlet set fra start afgivet det mest fordelagtige tilbud.

Men måske vil politikerne slet ikke udlicitere alligevel!

Af | Michael Nørgaard

Farce, narresut og lignende ord er brugt til at beskrive sagen om udlicitering i Svendborg.

Udbuddet af kommunale entreprenøropgaver i Svendborg skulle have været en god historie med mere kvalitet og service for færre pengene. Udbuddet skete efter princippet om det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Og det så i første omgang lovende ud for Svendborg Kommunes Entreprenørafdeling, i hvert fald på den del af tilbuddet, der handler om økonomi. Med et bud på 19,7 mill. kr var det i omegnen af ½ mill. kr. billigere end Skælskør Anlægsgartnere, som var bedre på kvaliteten. Svendborg Byråd var dog indstillet på at droppe udliciteringen.

Men der var regnet forkert og det blev opdaget i to omgange; først opdager man, at feriepenge ikke er medregnet i Entreprenørafdelingens tilbud, hvorved prisforskellen til Skælskør Anlægsgartnere stort set er væk og efterfølgende blev endnu en regnefejl opdaget, så Entreprenørafdelingens tilbud var nummer tre ved en samlet opgørelse af pris og kvalitet. Situationen har skabt usikkerhed mange steder, og i skrivende stund har Svendborg Byråd ikke taget endeligt stilling til hvad, der skal ske.

12

Der regnes. Situationen kan meget vel have ændret sig, når du læser dette.

På bundlinjen ligner det, at Skælskør Anlægsgartnere har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, og derfor er Dansk Byggeri også klar i mælet. ”Sagen har allerede taget alt for langt tid. Det er spild af skattekroner at regne på kommunens tilbud endnu engang, når det er åbenbart for enhver, at kommunens tilbud aldrig bliver det økonomisk mest fordelagtige”, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius i en pressemeddelelse.

Medarbejderne Sagen har selvfølgelig nogle store konsekvenser for de 48 medarbejdere i Svendborg Kommunes Entreprenør afdeling.

Først fik de besked om, at der skulle udliciteres, så blev udliciteringen aflyst og så har beskeden også været, at der skulle spares 6-8 mand for at den kommunale virksomhed kunne være konkurrencedygtig. Situationen er selvsagt frustrerende for medarbejderne. Skal de virksomhedsoverdrages, skal nogen fyres eller hvordan ender situationen?

Rådgivere Der har været to store rådgivere ind over sagen. NIRAS har rådgivet omkring udbudsmaterialet, mens COWI har rådgivet omkring afgivelse af Enterprenørafdelingens tilbud. COWI har således fået sin del af ansvaret for miseren omkring regnefejlene, og firmaet får ifølge Fyns Amt Avis ikke flere chancer for at regne mere på sagen. ”For os giver det ingen mening at kontrollere sig selv, så vi vil sætte en uvildig kontrol på det”, siger teknisk direktør Kjeld Bussborg, Svendborg Kommune.

Det samlede udbudsforretning har ifølge flere medier kostet Svendborg 3,3 mill. kr. Hertil kommer den tid og de kræfter som de bydende har lagt i sagen.

Ih hvor er det kommunalt - med rådgiverbistand.

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

‘Større kloakrør er ikke løsningen på større skybrud.

Christian Vesterager

Se filmen.

ALECTIA er rådgivende ingeniører og konsulenter. Vi rådgiver om bygninger, processer og produktivitet. Om at få mennesker til at trives indenfor og natur til at trives udenfor. Samspillet mellem vores eksperter har gjort os til en førende international rådgiver.

Mød os på alectia.com

13

Teknik & Miljø / Marts 2012 navne

Nyt om

Navne

Natur- og landbrugskommissionen er på plads Medlemmerne af regeringens Natur- og landbrugskommission er nu udpeget og klar til at begynde arbejdet.

Kommisionens medlemmer er: Formand for Natur- og landbrugskommissionen Jørn Jespersen Cand. polit. og professor på KU, Birgitte Sloth

Cand. Scient. og professor Carsten Rahbek Direktør Fie Hansen-Hoeck, Retail Network Cand.polit. og dr. Merc, professor Finn Østrup Cand Scient. og Seniorforsker ved DHI, Flemming Møhlenberg Cand. jur. og Phd Helle Tegner Anker, KU Cand.agro og professor Jørgen E. Olesen

KTC byder velkommen til fem nye medlemmer: Udviklingschef Søren Lück Madsen, Fanø kommune Direktør for teknik og miljø Holger Spangsberg Kristiansen, Fredericia kommune Sekretariatschef Ulla Johannesen, Køge kommune

Chef for Park & vej og Kommunale bygninger Lotte Vang, Hjørring kommune Byplanchef Sara Paarup, Frederiksberg kommune

Professor Jørgen Primdahl, KU Direktør Mette Wier, AKF Prorektor på Aarhus Universitet Søren E. Frandsen Landmand Thomas Harttung, bestyrelsesformand for Aarstiderne

Direktør fra Kolding til Odense By- og udviklingsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen stopper i Kolding Kommune efter bare to år i stillingen. Fra 1. april skal han være adm. direktør for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune.

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald Håndtering af overskudsjord Rensning af forurenet jord Genanvendelse af slagger Kartering af jord Modtage-/behandlingsanlæg i hele landet Grav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

Tre lande - tre kulturer

Helsinki Tallinn Stockholm

Helsinki

KTC studietur 3.- 8. juni 2012 Tallinn Stockholm

KTC udbyder en fællesrejse for kommunale tekniske chefer og internationalt interesserede kommunalpolitikere til IFME-kongressen i Helsinki, krydret med interessante studiebesøg i tre lande.

Deltag i IFMEs verdenskongres i Finland 4.- 7. juni. Tema: Sustainable Communities - Plan, design, construct and maintain for a better future.

Med denne studierejse er der en unik mulighed for at besøge tre lande, tre hovedstæder og opleve tre forskellige kommunaltekniske virkeligheder.

Samt for at hente international inspiration.

Detaljeret program for studierejsen: www.ktc.dk/foreningen/aktiviteter/studierejser Pris 10.500,- pr deltager

Fællesrejsen omfatter 5 overnatninger i Helsinki d. 3.- 8. juni. Heraf tre konferencedage i Helsinki og færgerejse til Tallinn med besøg i Tallinn kommune.

Besøg i Stockholm 8.- 9. juni indgår mod tillæg i prisen på 1200,- for enkeltrejse til Stockholm og 1875,- for returrejse Helsinki – Stockholm.

Prisen omfatter ikke: Rejsen til og fra Helsinki /Stockholm er ikke inkluderet i prisen.

Der er mulighed for at ledsager kan deltage til særpris.

Tilmelding på www.KTC.dk/foreningen/aktiviteter/studieture senest d. 25. april 2012

IFME er en forkortelse af International Federation of Municipal Engineering.

Læs mere om IFME-kongressen på www.ifme2012.com

15 KTC | Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Papirfabrikken 24 | 8600 Silkeborg | T. 7228 2804

www.ktc.dk

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

Udbudsbølge på vejog parkområdet Omfanget af udbud på vej- og parkområdet er større end nogensinde. Der er fokus på penge, men kvalitet i opgaveløsningen får også større betydning. Kvalitet handler bl.a. om organisering og smart teknologi, der kan optimere og dokumentere løsningen af arbejdsopgaverne.

Af | Michael Nørgaard

Udbud og udlicitering af offentlige opgaver har været på dagsordnen igennem et par årtier, og mængden af udliciterede opgaver har aldrig været større. I øjeblikket synes en veritabel udbudsbølge at skylle over vej- og parkområdet og forstærke tendensen. Det handler bl.a. om drift og vedligeholdelse af parker, grønne områder, veje og vintervedligeholdelse. Mere kvalitet for færre penge er mantraet, der driver konkurrenceudsættelsen. Og penge er der færre af, så forberedelse af konkurrenceudsættelse er også en øvelse i prioritering af de serviceniveauer som borgere og virksomheder skal opleve.

Som man kan læse i dette blad, så prioriteres og optimeres, der rundt omkring. I Århus har Natur og Vej Service sparet 20 % på driften siden 2006 – i samspil med private entreprenører. Andre steder er der gang i udliciteringer – Frederikssund, Lyngby-Tårbæk, Svendborg og Køge er bare nogle af de kommuner, som er midt i en proces.

Forskellige rammebetingelser Men hvad er det de private kan som de offentlige organisationer ikke kan ? Vi har spurgt formanden for KTCs faggruppe for Ledelse, Kompetence og Organisation, direktør Erik Jespersen, Teknik og Miljø i Århus.

16

”Principielt er der ingenting som de private virksomheder kan som de offentlige ikke kan! Årsagen til, at de private kan vinde i konkurrencen med de offentlige er ofte, at rammebetingelserne for de offentlige entreprenører ikke er konkurrencedygtige og at processen til konkurrenceudsættelsen har været mangelfuld. Det tager tid at forandre en kultur fra en politisk ledet organisation til en organisation, der skal fungere på markedsvilkår,” siger Erik Jespersen.

Og måske er det rammebetingelserne, der har betydning, hvis de private har et forspring på nogle områder. I hver fald peger forretningsudvikler hos HedeDanmark, Thomas B. Randrup på, at de private kan have et lille forspring, bl.a. på teknologien. ”Mens kommunerne de senere år har haft en sparedagsorden, så har det private erhvervsliv investeret, f.eks. ved at optimere teknologianvendelsen. Det betyder, at planlægning, arbejdstilrettelæggelse, kontrol og dokumentation er blevet utrolig effektiv,” siger Thomas B. Randrup. ”De private entreprenører har ligeledes en fordel ved at kunne servicere både private og offentlige kunder over hele landet. HedeDanmark kan som eksempel, så at sige slå græsset foran det lokale supermarked og på den kom-

munale sportsplads den samme dag, og på den måde opnå nogle stordriftsfordele,” siger Thomas B. Randrup, der også er adjungeret professor i parkforvaltning ved Skov & Landskab på Københavns Universitet.

Forberedelse er vigtig Svendborgs udbud fylder meget i spalterne i øjeblikket. Måske viser sagen, at det er en svær øvelse og at der skal være politisk enighed, når en udbudsproces sættes i gang.

Erik Jespersen peger på, at det er tidskrævende at forberede en konkurrenceudsættelse. ”Det kræver en betydelig investering at lave et professionelt udbudsmateriale og det er normalt hensigtsmæssigt at arbejde med intern kontrakt i 2 - 3 år inden den faktiske konkurrenceudsættelse, fordi det giver både bestiller og den kommunale entreprenør mulighed for at træne og udvikle arbejdsformen. Det er generelt også vigtigt, at man udvikler sin bestillerfunktion til at levere ”intelligent efterspørgsel”, fx. ved at udfordre entreprenørerne på metoder og arbejdstilrettelæggelse. Det værste man kan gøre er at udbyde opgaver med rammer, som er snævret ind til det man ”plejer at gøre”,” siger Erik Jespersen.

Også Thomas B. Randrup peger på, at

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

Drift og vedligeholdelse af parker er nogle af de opgaver som i stigende grad konkurrencudsættes.

forberedelsen er vigtig. ”Udlicitering handler også om ideologi og politik, derfor er det vigtigt, at en udlicitering er forberedt godt og grundigt. Set fra den bydendes side, er det bedre, at en udlicitering er forberedt og forankret i den kommunale organisation, end at det gennemføres med hast,” siger Thomas B. Randrup, der også peger på vigtigheden i, at virksomhedsoverdragelse og medarbejdernes fremtidige roller også er klar til en udlicitering.

Erik Jespersen understreger også, at personalepolitik og ansættelsesvilkår skal tilpasses til den situation, hvor den kommunale entreprenør ikke vinder. ”Beslutningen om ændringerne skal træffes samtidig med beslutningen om konkurrenceudsættelse.

Det er en tilpasningsproces, som skal forløbe parallelt med udviklingen af BUM. Konkret er det vigtigt, at der er god tid mellem udbud og kontraktstart bl.a. for at få de personalemæssige forhold helt på plads. Det er vigtigt for samarbejdet, at de overdragede medarbejdere føler sig godt behandlet og således er velmotiverede ifht. deres nye arbejdsgiver,” siger Erik Jespersen.

Mellem kontrol og partnerskab Når en opgave så udliciteres – uanset hvem

entreprenøren er, så skal samarbejdet fungere, og det handler om tillid og om at begge parter er gearet til opgaven. ”De bedste resultater opnås, når både bestillerfunktionen og entreprenøren fungerer professionelt og i et ligeligt match.

Den bedste entreprenør skal matches af den bedste bestiller,” siger Erik Jespersen og peger på, at det i et forløb, hvor kommunen træffer beslutning om konkurrenceudsætning af en kommunal driftsopgave er væsentligt at have fokus på, at der skabes to vindere; både en stærk bestiller og en stærk kommunal entreprenør. Det er erfaringen, at det er væsentligt at arbejde med en incitamentsstruktur, der sikrer, at entreprenøren får noget ud af at levere god service.

Thomas B. Randrup peger ligeledes på, at tillid mellem parterne er altafgørende for at sikre et udviklende samarbejde. Det handler om, at opbygge tillid og derfra at skabe et partnerskab omkring løsningen af den aktuelle opgave.

afgøres, hvem der skal tildeles en given opgave, nemlig den virksomhed, der tilbyder den laveste pris. Et andet kriterium er ”det økonomisk mest fordelagtige”. Ved dette princip skal en række kriterier vedrørende virksomhedens kompetencer også lægges til grund for tildelingen. Det kan være fx være miljøforhold og kvalitet, der skal vægtes i forhold til prisen, som selvfølgelig også tæller med. ”Vi ser i øjeblikket en trend af udbud hen over landet. Dels er der mange udbud, men der er også mange store udbud. Der er flere eksempler på, at det er alle opgaver indenfor vej- og parkområdet, der udliciteres indenfor ét samlet udbud,” fortæller Thomas B. Randrup. ”Men nok så interessant er, at kvalitet vægtes i større og større udstrækning. Vi ser, at kvalitetskriterierne vægtes helt op til 50 %, hvilket er et kraftigt signal fra kommunerne om, at der skal konkurreres på prisen, men at der også er stor fokus på at kvaliteten skal være i orden. ,” fortæller Thomas B. Randrup.

Mere fokus på kvalitet Grundlæggende er der to principper i udbudreglerne som kan benyttes. Enten den laveste pris, hvor det relativt enkelt kan

17

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

Hvor blev BUM af?

De kommunale entreprenørafdelinger er i disse år mange steder under udvikling. Igen – fristes man til at sige – eller måske snarere: stadig.

Af | driftschef Carsten Leth, Roskilde Kommune, medlem af KEF´s bestyrelse og KTC´s faggruppe LKO

Historien om de kommunale entreprenørafdelingers udvikling fra midt 90’erne frem imod kommunalreformen er efterhånden en velkendt sag, hvor en udvikling startet i bl.a.

København med indførelse af BUM (Bestiller – udfører – modtager modellen) satte tonen for en række organisationsprojekter rundt omkring i de tekniske forvaltninger. Ideen var god nok, og set i bakspejlet, så betød disse organisationsprojekter meget for den kommunale entreprenør – rigtigt meget. Set i samme bakspejl, så var der uden tvivl også mange steder, hvor denne udvikling ”faldt på et tørt sted”. I disse år forandres de selv samme organisationer igen.

Afdelingerne var for store deles vedkommende reelt skabt som en udløber af ”den sidste kommunalreform”, tilpasset daværende krav og forhold. Typisk opdelt i en park- og en vejdel – af en eller anden årsag fristes man til at sige - stort set to separate organisationer.

Fysisk havde lige så mange af afdelingerne til huse i funktionelle materielgårde bygget i 70’erne. Altså konstruerede organisationer som fungerede efter datidens normer og krav op igennem 70’erne og 80’erne.

Kontraktstyring I 90’erne ændredes fokus sig noget, og organisationerne rundt omkring i kom-

18

munerne begyndte at røre på sig. Dog med meget stor variation de enkelte kommuner imellem. Den kommunale sektor var under omstilling, med ændring af de tidligere formelle strukturer til følge. Der startede eksperimenter med kontraktstyring i stedet for hierarkisk styring, målstyring introduceredes – mange steder serveret som løsningen på samtlige styringsmæssige udfordringer i kommunerne (Niels Ejersbo, 1998).

For entreprenørafdelingerne betød det flere ændringer, bl.a. gennemførtes mange steder sammenlægninger af vej og parkafdelingerne, og tankerne omkring BUM opstod som følge af kontraktstyringsideerne. BUM implementeredes mange steder i slutningen af 90’erne og starten af 00’erne.

Igen var der dog meget stor variation de enkelte kommuner imellem, hvor tillempede, og desværre også ”ikke helt færdige BUMmodeller” - blev hverdagen for driften i mange kommuner. Måske især i de kommuner hvor man besluttede sig for kontraktstyring og altså for manges vedkommende BUMideen, opstod der meget hurtigt behov for seriøse tilretninger – og ikke mindst ledelse på en ny og anderledes måde. Organisationerne skulle forstå de nye ideer og forventede effekter som lå gemt i kontraktstyring som begreb – en ledelsesmæssig udfordring

både hos bestiller og udfører. Læringsmæssigt betød det for lederne bl.a. kompetencer i forandringsledelse – og en forståelse af hvilke fordele og udfordringer der ligger heri.

Bum og udbud BUM krævede helt nye ledelsesmæssige tiltag, som ikke tidligere i samme omfang ”havde været nødvendigt”. Måske blev udfordringen især til at få øje på i de udførende afdelinger, hvor arbejdspladser og organisation var i spil. Mange steder skulle der også ”ledes hurtigt” – idet man valgte at gennemføre udbudsrunder forholdsvis hurtigt efter indførelse af BUM. Ikke alle steder var man lige gode til at gennemføre udbudsforretningerne, ikke mindst fordi det også for bestiller var helt nye toner der blev slået an.

I dette krydsfelt af nye ledelsesmæssige udfordringer og meget anderledes krav blev lederne af henholdsvis den udførende afdeling og bestillerfunktionen sat til at styre skibet i havn. Der lå her en oplagt latent konflikt, som mange steder hurtigt blev temmelig åbenlys. Afhængigt af kommunens størrelse, satte man så forvaltningschefen eller en indskudt park- og vejchef til at agere ringdommer. Heller Ikke en ledelsesmæssig nem opgave, måske især fordi det også blev denne ringdommer som havde den direkte

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

forbindelse til det politiske, hvor også mange forhold måtte forklares for at der kunne træffes de for organisationen rigtige beslutninger.

Nye og anderledes krav til lederne om bl.a. at kunne agere i forandring – krav som måske først noget senere kunne honoreres af lederne, fordi det offentliges fokus på uddannelse i ledelse først kom en del år senere.

Succesen udeblev måske ikke så overraskende også flere steder, samtidigt med, at det visse steder lykkedes at få modellen til at fungere. På bundlinjen havde det dog alle steder en effekt, idet man oplevede en række kommunale entreprenører som fik trimmet organisationen og seriøst fik gjort noget positivt ved konkurrenceevnen. Det afstedkom desværre også andre steder en svær frustration.

Klager over kontrolbud og kommunalreform De private bydende virksomheder oplevede måske især i starten, at kommunerne ikke tacklede udbudsforretningerne professionelt nok. Der var en række klager over at de kommunale kontrolbydende snød på væg-

ten – at den kommunale entreprenør på forhånd havde vundet. Ikke særligt motiverende for hverken de private eller de kommunale entreprenører. De steder hvor der virkeligt blev gået professionelt til opgaven i ”begge lejre” var frustrationen stor. BUM fik her et måske ikke helt reelt skudsmål, idet problemet nærmere lå hos dem der forvaltede modellen – ikke i modellen selv.

Strukturreformen i 2007 satte igen voldsom fokus på organisationerne. Kommuner blev sammenlagt, og herunder kom BUM meget oplagt op til revision. Lederne skulle tackle en kommunesammenlægning, som indebar sammenbragte børn med meget forskellige opfattelser af også styringen af driften på det tekniske område. Man benyttede muligheden til at evaluere BUM, hvilket har resulteret i flere nye ”afarter” af BUM – og andre steder også afskaffelse af BUM. Efter kommunalreformen i 70’erne udviklede de kommunale driftsenheder sig løbende, men især gav netop BUM grundlæggende disse virksomheder et nyt og langt mere professionelt liv. Dette stillede nye og noget anderledes krav til organisationerne

– og måske især til lederne. Den næste kommunalreform skabte færre, men større kommunale driftsenheder, med de fordele det nu engang medfører. Den betød også at mange kommuner fik evalueret bl.a. BUM, og i disse år igen iværksætter ændringer i driftsorganisationerne. Ændringerne baserer sig på mere end 10 års drift af professionaliserende organisationsmodeller. Det kan man godt se, idet flere af de nye modeller byder på videreførelse af erfaring kombineret med interessant nytænkning.

Senest byder udviklingen på tanker om sammenlægninger af driftsenheder i – måske især – de mindre kommuner som ikke høstede frugterne af den sidste reforms sammenlægningseffekt. Fusioneringerne rundt omkring op til 2007 har givet ringe i vandet, og tidligere tiders utænkelige samarbejder manifesterer sig forventeligt i de kommende år i nye driftsfællesskaber.

Kilde: Ejersbo, Niels (1998), Politica bind 30, Forlaget Politica

Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse

På DTUs masteruddannelse i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse (TML) sætter vi fokus på, hvordan du skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet

Adgangskrav: Minimum bachelorniveau og tre års relevant erhvervserfaring eller mellemtekniker uddannelse suppleret med særlig erfaring.

TML gør dig i stand til: • at sætte miljø og arbejdsmiljø på dagsordenen • at navigere og samarbejde i organisationer og netværk • at lede og koordinere teknologiske og organisatoriske forandringsprocesser • at facilitere og rådgive i private og offentlige virksomheder • at forstå og benytte teorier og metoder til at analysere og lede miljø- og arbejdsmiljøproblemer • at vurdere krav til forbedringer af miljø og arbejdsmiljø • at forbedre samspil mellem myndigheder og virksomheder

Varighed: To års deltidsstudium med 16 undervisningsdage pr. semester (heraf fire lørdage). Undervisningen er tilrettelagt, så interesserede fra hele landet kan deltage.

Pris: 17.500 kr. pr. semester plus materialer og forplejning.

Ansøgningsfrist: 30. april 2012 Studiestart: 23. august 2012 Find flere oplysninger på www.tml.dtu.dk

Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø Med uddannelsen bliver du en del af et fagligt netværk, som består af over 300 tidligere og nuværende studerende fra Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse.

Målgruppe: Fx arbejdsmiljørådgivere, sikkerhedsledere, undervisere, organisationskonsulenter og ansatte i arbejdstilsynet eller miljømyndigheder.

På DTU’s masteruddannelse i Teknisk miljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnår kompetence til at lede, koordinere og rådgive om miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige virksomheder.

Velkommen til informationsmøde

København: 12. april kl. 17 på DTU i bygning 424, lokale 024 i stuen, Produktionstorvet, Kgs. Lyngby Århus: 28. marts kl. 17, Århus Universitet i Konferencecentret, Bygning 1421, lok. 1.1, Frederik Nielsens Vej 4.

Tilmelding venligst til kursussekretariatet: ivuj@man.dtu.dk

Målgruppe: Medarbejdere, som arbejder med miljø og/ eller arbejdsmiljø. F.eks. arbejdsmiljørådgivere, sikkerhedsledere, undervisere, organisationskonsulenter og ansatte i arbejdstilsynet.

NoBells.dk

Åben Uddannelse

TML - Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse

Adgangskrav:

19

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

Fra elastik i metermål til klarhed på begge sider af bordet Århus Kommune har effektiviseret driften af det grønne område.

Det har givet besparelser på 20 % i driften.

Af | Louise Wendelbo Pedersen

Gennem en succesfuld implementering af BUM er det siden 2006 lykkedes Natur og Miljø i Aarhus Kommune i samspil med en række private entreprenører og særligt den kommunale entreprenør Natur og Vej Service at effektivisere driften af det grønne område, således at der er opnået en samlet besparelse på 20 procent til glæde for både byrådet, borgerne og de involverede kommunale medarbejdere. Undervejs i processen har både Bestiller og Udfører udviklet sig fra ”støvede” kommunalforvaltninger til driftseffektive, moderne organisationer, hvor der er klarhed om rammer og mål.

Natur og Miljø i Aarhus Kommune har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for sammenlagt 3.100 hektar kommunalt ejede grønne områder, herunder 134 parker, to kirkegårde, 42 skove, 75 beskyttede naturområder, ca. 4.000 km indfaldsveje og vejrabatter samt 16.639 gade- og vejtræer.

Hertil kommer 170 km offentlige vandløb og en ejendomsportefølje på 35 bygninger.

De mange meget forskelligartede ansvarsområder er et potentielt virvar og stiller store krav til det bagvedliggende system og organisation.

20

Baggrund Da Aarhus Kommunes byråd i 2006 besluttede at indføre BUM på det grønne område, var motivationen og ambitionen et ønske om en mere omkostningseffektiv drift samt mere konkurrenceudsætning. I dag, seks år senere, kan forvaltningschef for Natur og Miljø Claus Nickelsen gøre status i rollen som Bestiller med visheden om, at hans forvaltning har leveret de forventede effektiviseringsgevinster, og at det samtidig er lykkedes at opretholde kvalitetsniveauet på det grønne område. ”Byrådets beslutning om at indføre BUM betød en formel adskillelse af Bestiller- og Udfører-rollen organisatorisk, ledelsesmæssigt og økonomisk, og det gav os mulighed for at rydde op i organisationen.

Det har ikke været problemfrit, men i dag er vi der, hvor der er vilje til og et stærkt ønske om at udvikle BUM-samarbejdet på begge sider af bordet, fordi det styrker vores organisation,” forklarer forvaltningschef Claus Nickelsen.

Afdelingschef og daglig leder af det grønne område i Aarhus Kommune Kim Gulvad Svendsen er enig:

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

”Hvis jeg skal lægge min jyske tilgang på hylden for en kort bemærkning, kan jeg sige, at det er lykkedes os at skabe det, der formentlig er Danmarks bedste BUM med det højeste serviceniveau til den laveste pris. Vi har leveret væsentlige besparelser på driftsområdet og samtidig udviklet en professionel forvaltning, hvor gennemsigtighed og omkostningseffektivitet er nøgleord,” fortæller Kim Gulvad Svendsen.

På Bestiller-siden har Natur og Miljø siden 2006 gennemført en markant tilpasning af organisationen. Reorganiseringen har betydet, at medarbejderstaben næsten er halveret i perioden 2006-2012, hvilket har resulteret i en 30 procents besparelse på afdelingens lønomkostninger. I samme periode er ledelsen reduceret fra fem personer til i dag blot at bestå af en afdelingschef og to gruppeledere. De omfattende personaletilpasninger til trods er det lykkedes Natur og Miljø at bevare kvaliteten i opgaveløsningen.

Indledende skepsis Som oftest i en omstillingsproces fylder det svære opgør med vanetænkning og ”plejer”-tilgangen meget i de indledende faser. Det var også tilfældet hos både Natur og Miljø og entreprenøren Natur og Vej Service. I starten var der således et betydeligt ønske blandt medarbejderne om at omgøre Byrådets beslutning.

En del af skepsissen over for omlægningen skyldes ifølge Kim Gulvad Svendsen både en usikkerhed om ”mit arbejde”, og at hele fortjenesten ved konkurrenceudsætningen tilfalder kommunekassen på trods af, at der er et stort behov for flere penge til vedligeholdelse af forvaltningens mange anlæg. Den indledende skepsis er dog nu erstattet af tilfredse medarbejdere, der er glade for og stolte over at være del af en succes, der indtil nu har ført til en besparelse på 20 procent på det grønne område, samtidig med at kvalitets- og serviceniveauet er uændret.

Ledelsesmæssige udfordringer Det har imidlertid ikke været problemfrit at omlægge driften til BUM. En af udfordringerne var, at medarbejderne i driften havde

været vant til selv at definere serviceniveauet for de områder, de havde plejeansvaret for. Som en integreret del af BUM-processen ligger ansvaret for at definere serviceniveauet nu hos Bestiller, og servicemålene godkendes af Byrådet. I dag er der således indført generelle forskrifter, der bestemmer serviceniveauet for alle Aarhus Kommunes parker, skove og øvrige grønne områder, ligesom omfattende digitalisering og økonomistyring er implementeret i forvaltningen.

Samtidig er der aftalt faste enhedspriser for de forskellige driftsopgaver, således at både Bestiller og de udførende entreprenører ved, præcis hvad det skal koste at grave en grav på kirkegården eller pleje en park.

For at afstemme forventninger og for proaktivt at tage hånd om potentielle problemstillinger holder afdelingschef i Natur & Miljø Kim Gulvad Svendsen styremøder med den enkelte entreprenør fire til fem gange årligt. Den tætte dialog sikrer, at der er gensidig fokus på at nå de fælles målsætninger og løse de daglige udfordringer. ”Det, at vi har været meget skarpe i Bestiller-rollen, har hjulpet både den kommunale entreprenør og de private serviceudbydere til at blive bedre i Udfører-rollen. På den måde har vi opnået en stærk synergi, som er en af BUM-modellens vigtigste styrker, ” konkluderer Kim Gulvad Svendsen.

Erfaringer Der er to ledelsesmæssige erfaringer som er væsentlige at fremføre som årsag til, at BUM med konkurrenceudsætning er blevet en succes i Aarhus. Først og fremmest har det været afgørende, at Byrådet fastsatte en klar ramme for implementering af BUM. ”Byrådet, Claus Peter Pedersen og jeg, som chef for henholdsvis den kommunale entreprenør og Bestiller, har i hele forløbet fastholdt, at der skal skabes to vindere i processen – og det er efter min bedste vurdering lykkedes,” siger Claus Nickelsen.

Det andet forhold er, at både Bestiller og Udfører har haft mod til og blik for at udvikle organisationerne i processen.

Der har været vanskeligheder i forløbet, men det organisatoriske setup har gjort det muligt at finde løsninger og fastholde udviklingsprocessen.

BUM er betegnelsen for den arbejdsdelingsmodel, hvor varetagelsen af et kommunalt ansvarsområde er opsplittet i tre adskilte enheder: • Bestiller – en kommunal forvaltning • Udfører – en privat eller kommunal serviceudbyder • Modtager – kommunens borgere

• Natur og Miljø i Aarhus Kommune har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for sammenlagt 3.100 hektar grønne områder.

• Forvaltningen har en årlig omsætning på ca. 55 millioner kroner til driften og beskæftiger 16 medarbejdere.

• Driften af det grønne område har siden 2007 været 100 procent konkurrenceudsat, og den kommunale entreprenør Natur og Vej Service er udfører på ca. en tredjedel af driften. De resterende driftsopgaver er fordelt mellem fem private entreprenører.

21

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

Fra materielgård til moderne kommunal serviceforretning Natur og Vej Service i Aarhus Kommune har med en hårfin balance mellem sikker drift og vel doserede udviklingsindsatser opnået resultater. Nøgleord er begreber som stordrift, synergi, benchmarking og ”bedste praksis”.

Af | Claus Pedersen, chef for Natur og Vej Service, Aarhus Kommune.

Med baggrund som leder af Superfos Vejservice og NCC Vejservice og som nuværende forvaltningschef for Natur og Vej Service, er jeg opmærksom på de fordomme, der både berettiget og uberettiget har hersket omkring kommunale materielgårde.

Grundlag for forretningsudvikling I 2006, i forbindelse med magistratsreformen, besluttede ledelsen af det daværende Grøn Drift & Anlæg at samle driftsmedarbejderne fra forskellige materielgårde i en samlet driftsafdeling. Formålet var at forretningsgøre og effektivisere en stor enhed på ca. 400 medarbejdere, og med det nye navn, Natur og Vej Service, blev der skabt grobund for fælles identitet og udvikling af et moderne fællesskab og en forretning med vægt på service. Navnet Natur og Vej Service har siden haft stor betydning for den udvikling vi har været igennem.

At udvikle en serviceforretning er for mig noget helt andet end at udvikle en materielgård. En serviceforretning indebærer forståelse af kunderne, nærhed samt opbygning af langvarige og tillidsvækkende relationer - nøgleord som er et grundlag i en udviklende Bestiller – Udfører – Modtager model (BUM), hvorved opgaverne løses i et partnerskab med fælles mål, forståelse og anerkendelse af hinandens tilstedeværelse.

Jeg har gennem 20 års virke som leder, set mange gode intentioner med BUM gå til grunde. Hverken Bestiller eller Udfører er blevet præsenteret for det strategiske afsæt for deres tilstedeværelse eller de fælles mål. Medarbejdere der tidligere har været gode kollegaer i et godt gammeldaws

22

driftssetup bliver i stedet modstandere i en bureaukratisk model, der bæres af mistillid og ressourcetunge forretningsgange.

I 2006 var den politiske motivation for etableringen af en stor samlet driftsvirksomhed at opretholde konkurrence på markedet, forhindre monopoltilstande samt udvikle en konkurrencedygtig driftsvirksomhed.

Den tilsvarende forretningsmæssige motivation var at skabe organisatorisk adskillelse mellem Bestiller og Udfører (BUM-model) og dermed en klar ansvarsog rollefordeling, harmoni mellem driftsudgifter og driftsindtægter samt etablering af et retvisende regnskab efter principperne i Årsregnskabsloven.

Forretningsforståelse Siden etableringen af Natur og Vej Service har vi, som kulturbærere, skabt forretningsforståelse ved at fokusere på at drive NVS som en almindelig virksomhed og dermed også at skabe det bedst mulige økonomiske resultat.

Vi har villet skabe en forståelse blandt alle vores medarbejdere for, hvor den arbejdsmæssige indsats ville være mest gunstig i forhold til at skabe positive driftsresultater. Med den forståelse og inden for rammerne af den organisatoriske opbygning, har vi arbejdet målrettet med at skabe sammenhængskraft og gode relationer.

Strategisk arbejde med NVS som et fællesskab og vigtigheden af at bruge den indbyrdes afhængighed mellem de enkelte medarbejdere og de organisatoriske enheder har givet det resultat, at NVS i dag fremstår som en robust sammenkittet enhed.

Udbudskatalog – den brændende platform I 2007 blev NVS omfattet af, som det stod på forsiden af avisen ”Danmarkshistoriens største udbudskatalog”. Byrådet vedtog i forbindelse med budgetfastlæggelsen for 2008 et udbudskatalog for perioden 2008-2011 på ca. 250 mio. kr. med en forventet besparelse

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

på 10 % målt på det hidtidige prisniveau. Af de 250 mio. kr. var over 100 mio. kr. en del af NVS’ samlede omsætning, der på daværende tidspunkt var ca. 200 mio. kr.

Med udbudskataloget som brændende platform og med en forventning om, at NVS’ prisniveau på de udbudte ydelser skulle være 20-25 % lavere end hidtil for at ramme markedsniveau, blev kravene til effektivisering yderligere skærpet.

Konkurrenceudsætningen betød, at NVS i dag arbejder på lige fod med de øvrige drifts- og entreprenørvirksomheder inden for samme produktområde. Kravene til effektivitet er blevet yderligere aktualiseret de seneste år, hvor de økonomiske konjunkturer har medført, at markedspriserne har bevæget sig endnu mere i nedadgående retning.

Grundlag for udvikling Natur og Vej Service har siden etableringen i 2006 forsøgt at forene sikker drift med forretningsudvikling. En proces, hvor vi har haft medarbejdernes behov, kompetencer og betingelser for øje i et udviklingsforløb, der har taget følgende hensyn: • Behovet for udvikling skal være aktuelt – den brændende platform • Den enkelte medarbejder skal kunne se sig selv i processen • Praksisnære udviklingsværktøjer i stedet for teoretiske lærebøger • Udviklingsskridt tilpasset medarbejdernes formåen • Kontinuerlig tilpasning - forudsætninger og vilkår ændres hele tiden, forskellige værktøjer operationaliseres, hvor nogle lukkes ned og behov for nye værktøjer opstår

Nøgleord som stordrift, synergi, benchmarking og ”bedste praksis” er på dagsordenen i udviklingsforløbet, hvad enten det gælder organisering som grundlag for udvikling, eller de processer som organisationen arbejder med og som til stadighed forbedres. Udover det mere strukturelle arbejde i forbindelse med effektivisering arbejdes der konstant med det kulturelle element. At skabe en virksomhed med stort personligt engagement, trivsel, arbejdsglæde og rum, hvor iværksætteren kan blomstre, er altafgørende for at det lange og seje træk kan lykkes.

Værdibaseret tilgang til udvikling Vores visioner er følgende: • Den bedste servicevirksomhed og det naturlige valg, når det drejer sig om kommunale entreprenante serviceydelser • Den bedste arbejdsplads, hvor trivsel og faglig udvikling er en naturlig del af den enkelte medarbejders hverdag • En sund og velfungerende virksomhed, som formår at tilpasse sig omgivelsernes krav til en konkurrencedygtig og effektiv samarbejdspartner Ud fra vores visioner har vi arbejdet med værdier via bred medarbejderinvolvering.

Processen frem mod værdierne ”indflydelse på eget arbejde, samarbejde og respekt” har været lige så vigtig som de ord, der er kommet på papiret. For ledelsen i NVS er det vigtigt som rollemodeller både at udleve og mærke fra alle kollegaer, at glæden ved at arbejde i fællesskabet NVS gøres gennem værdierne. Højt humør og engagement er vigtige parametre. Medarbejdere, der

tager fra og agerer ud fra de fælles mål frem for egenrådighed, er i høj kurs og er med til at kitte fællesskabet sammen.

Mål Med vores værdier som grundlag skal såvel drifts- som udviklingsaktiviteter altid have positiv effekt på NVS’ 3 målområder: Sund forretningsøkonomi • Lavere faste omkostninger per omsætningskrone • Lavere ledelsesomkostninger per omsætningskrone • Lavere produktionsomkostninger per omsætningskrone Kundetilfredshed • Højere kundetilfredshed Trivsel og arbejdsglæde • Gladere og mere tilfredse medarbejdere

NVS Din arbejdsplads – vores fælles fremtid Vores udviklingsforløb startede med ”Ledelse i Fællesskab”, hvor fælles ansvar i opgaveløsningen var med til at udnytte de samlede medarbejderkompetencer på en ny og bedre måde.

Med indgangen til 2010 skiftede vores udviklingsforløb koncept og form, hvor formålet var at fastholde og videreudvikle de gode elementer fra tidligere og samtidig skabe et bæredygtigt fundament for fremtiden.

Under overskriften: NVS Din arbejdsplads - vores fælles fremtid igangsatte vi et udviklingsforløb med med ”Værdibaseret Lean”. Formålet var at give udviklingen i NVS en saltvandsindsprøjtning.

23

>>

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

>>

Værdibaseret Lean går ud på at fjerne hindringer og driftsforstyrrelser, give den enkelte størst mulig indflydelse i hverdagen og skabe et godt samarbejde på tværs i virksomheden.

Work smarter - not harder, har også været en vej (som vi i øvrigt stadig arbejder med), hen mod effektiv drift, konkurrencedygtige priser, og udviklingen af NVS´ forretningsmæssige bæredygtighed.

I ledelsen har vi desuden sat nogle klare rammer og udstukket kursen, så vi alle bevæger os i den samme retning, og udvikler os som et fællesskab i en fælles virksomhed. Det indebærer, at man som ansat i NVS interesserer sig for sin arbejdsplads, har mulighed for at navigere og at man deltager aktivt i udviklingen af vores arbejdsprocesser.

Virksomhedsplan 2012 I vores Virksomhedsplan 2012 gjorde vi status over effekten af de hidtidige strategiske indsatsområder samt de ydre vilkår, der har indflydelse på strategi og dermed de fremadrettede indsatsområder.

Resultater af udviklingsarbejdet På værktøjssiden skal følgende elementer synliggøres som vigtige resultater at det målrettede udviklingsarbejde: • Medarbejderdrevet hovedeftersyn/5S – oprydning og standarder (på stillepladser, værksteder, kontoret, edb m.m.)

24

• Mødestruktur med skabeloner for dagsordner og referater • Brugerstyret vedligehold og uddannelse på maskiner og udstyr • Nyt sags- og ressourcestyringssystem • Målinger – økonomi på sager og kontrakter samt afdelinger. Fremmøde/fravær.

• Salgsmateriale og målrettet salg • MEA – Certificeret Miljø, Energi og Arbejdsmiljøledelsessystem • Hændelsesskema til indberetninger til MEA-system samt indrapportering af relevant data til understøttelse af forbedringskulturen Senest har vi ændret vores organisationsprincip ved at kombinere en produktmæssig indgangsvinkel til organiseringen med det bedste fra den hidtidige geografiske organisering. Vi har bevaret effekten af et stort lokalkendskab i et nyt administrativt setup baseret på tre nye driftsafdelinger.

Af målbare resultater kan bl.a. nævnes: • At trods næsten fuld udlicitering er det lykkedes at bevare omsætningen på 220250 mill.kr.

• At NVS i gennemsnit har vundet hver 2. licitation • Målrettet salg på et konkurrencepræget marked er lykkedes • Netop vundet licitation på viceværtsopga-

ver og pasning af 375 daginstitutioner • 6 års omsætning på 1,33 mia.kr. med ca. 5 mill.kr. i overskud – altså bedre end budget • 25 % fald i fravær over de seneste 3-4 år • Halvering af antallet af arbejdsulykker fra 2010 til 2011 Natur og Vej Service har med en hårfin balance mellem sikker drift og vel doserede udviklingsindsatser opnået resultater, der viser at beslutningstagerne i Aarhus kommune har valgt rigtigt i forhold til at investere i og give ledelsesmæssigt rum til udvikling af en konkurrencedygtig serviceleverandør. Vi står derfor fornuftigt rustet til en uendelig lang række af genudbud, hvor der til stadighed er mulighed for at miste tidligere vundne opgaver ligesom at tidligere tabte opgaver kan vindes hjem igen.

De hidtidige resultater og indsatser er også resultatet af arbejdet med fælles retning og fælles identitet, hvor den brede medarbejderskare og de valgte tillidsmænd og arbejdsmiljørepræsentanter har taget meget aktiv del i NVS, Din arbejdsplads vores fælles fremtid.

G.O. Andrups Grundvandspris

2012

Vi modtager nomineringer nu!

Indstil dine kandidater til årets grundvandspris frem til 1. september Prisen

VandCenter Syd uddeler hvert år G.O. Andrups Grundvandspris på 60.000 kr. Målet med grundvandsprisen er at sætte fokus på grundvand og drikkevandskvalitet og ikke mindst den indsats, der gøres for at beskytte grundvandet til ære for fremtidens generationer.

Prisen blev stiftet i 2007 og uddeles hvert år omkring den 1. november. I 2011 gik prisen til forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard, GEUS, og professor Karsten Høgh Jensen, KU.

Hvem kan indstilles til prisen?

Alle, der gennem konkrete praktiske tiltag, forskning eller virke har bidraget med en ekstraordinær, væsentlig, nytænkende eller årelang/livslang indsats i relation til grundvandsbeskyttelse, kan komme i betragtning til prisen. Kandidater til prisen kan således være en eller flere personer, en institution, en virksomhed, en organisation eller et offentligt embede.

I sit virke som direktør for Odense Vandforsyning fik G.O. Andrup sat fokus på drikkevand, drikkevandskvalitet og vigtigheden af at beskytte grundvandet. Andrups pionerånd hviler stadig over VandCenter Syd.

”Jeg håber, at vi i år ser flere af bra nchens unge talenter blandt de indstillede.”

Anders Bækgaa rd direktør, Vand Center Syd

Frist for nominering af kandidater

Forslag til nomineringer skal begrundes skriftligt (højst en A4side) og være VandCenter Syd i hænde senest den 1. september 2012.

Prisoverrækkelse

Pris og diplom uddeles ved VandTek 2012 i Odense.

Prismodtageren vil blive offentliggjort på VandCenter Syds hjemmeside www.vandcenter.dk og i DANVAs tidsskrift danskVAND.

VandCenter Syd as Vandværksvej 7 Tlf. 63 13 23 33 info@vandcenter.dk www.vandcenter.dk

Priskomité

Prismodtageren udvælges blandt de indstillede af en priskomité. Komitéen, der skal bedømme de nominerede, er sammensat af personer med stor indsigt i grundvandsbeskyttelse under ledelse af VandCenter Syds bestyrelsesformand.

Læs mere på www.vandcenter.dk

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

Medarbejderperspektiv

Udlicitering med virksomhedsoverdragelse Udbud og udlicitering anvendes i stadigt større omfang på det kommunaltekniske område med det formål at skabe en ’bedre og billigere’ opgaveløsning. Erfaringen viser at der er penge at spare for den enkelte udbyder – men hvad betyder udviklingen for medarbejderne? På baggrund af en ny undersøgelse, sætter denne artikel ord på nogle af konsekvenserne for medarbejderne, når de virksomhedsoverdrages og giver en række gode råd til, hvordan overgangen kan håndteres.

Af | forsker Andrej Christian Lindholst, Skov og Landskab, Københavns Universitet

Udbud og udlicitering, med det formål at få løst de offentlige opgaver ’bedst og billigst’, har stået højt på den politiske og kommunale dagsorden i de seneste 20 år. Andelen af udliciterede offentlige opgaver er vokset fra 15,5% i 1993 til 25,7% i 2012. Andelen forventes også at vokse fremover. Erfaringerne viser, at der overordnet er økonomiske besparelser for den enkelte udbyder at hente ved udbud og udlicitering. En anden erfaring er, at de kommunale organisationer udvikler sig og bliver mere effektive.

Et omskifteligt arbejdsliv Uagtet debatten om de økonomiske og organisatoriske gevinster, så er en del af virkeligheden, ved den stigende anvendelse af udbud og udlicitering, at medarbejdere i stigende grad befinder sig i et omskifteligt arbejdsliv. Først skiftes der arbejdsplads fra det offentlige til det private. Dernæst skiftes der mellem private virksomheder eller tilbage til det offentlige. Overgangen til et mere omskifteligt arbejdsliv må antages at have stor betydning for, hvordan medarbejdere oplever deres arbejdsliv. En virksomhedsoverdragelse medfører en række sammenfaldende forandringer, hvor personlige, kollegiale, sociale, organisatoriske, ledelsesmæssige, identitetsmæssige

26

samt løn- og ansættelsesmæssige vilkår og forhold sættes i spil. I en virksomhedsoverdragelse ved et førstegangsudbud er det ofte en gruppe af medarbejdere med lang anciennitet og tilhørsforhold til den kommunale organisation, der skal indstille sig på et arbejdsliv under nye vilkår. Derfor vil oplevelsen af forandringerne typisk være stærkere i denne situation end når det mere omskiftelige arbejdsliv er blevet til rutine.

En ny undersøgelse har set på hvordan denne situation opleves og hvilke konsekvenser en virksomhedsoverdragelse kan have for medarbejderne. Centralt i det nye arbejdsliv står medarbejdernes oplevelse af usikkerhed i en kortere eller længere periode.

Det positive På den positive side betyder en virksomhedsoverdragelse nye muligheder for medarbejderne. I forhold til den traditionelle lidt ’tunge’ offentlige organisation indebærer integrationen i en privat virksomhed – i det gode tilfælde – mødet med en dynamisk kultur præget af krav og behov for selvstændighed og individuelt ansvar, hurtige beslutningsgange, alsidige opgaver, effektiv opgaveløsning, åben adgang til ledelsen samt løbende udvikling af faglige kompetencer. Når mødet med det private lykkes

betyder det også, at medarbejderne finder et nyt arbejdsliv, hvor de vokser med opgaverne og trives. I det ene forløb gav dette sig udtryk ved at medarbejderne havde ’hanket op i sig selv’, hvor de tidligere havde ladet ’hovedet blive hjemme’.

Det negative I de to forløb beskrev medarbejderne og ledelsen en række negative oplevelser og konsekvenser. I det ene forløb søgte de mere ressourcestærke medarbejdere eksempelvis væk fra arbejdspladsen i perioden efter at udbuddet var annonceret.

Konsekvensen var blandt andet at mellemledelsen i den udbydende organisation blev svækket. Medarbejderne fortalte også at arbejdsindsatsen faldt i denne periode.

Oplevelsen var at ’tingene gik i stå’. Usikkerheden om fremtiden i udbudsperioden påvirkede også det psykiske arbejdsmiljø negativt. I det ene forløb begyndte medarbejderne eksempelvis flere gange dagligt at gå fordi parkeringspladserne for at undersøge hvilke bydende virksomheder, der muligvis var fordi arbejdsstedet. Medarbejderne i det ene forløb havde også erfaringer med kollegaer, der var ’gået ned’ eller ’forsvundet ud’ med langtidssygemeldinger eller afskedigelser efter virksomhedsoverdragel-

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

sen. I dette forløb var medarbejderne overdraget til en række forskellige virksomheder, hvoraf nogle blev betragtet som mere ansvarlige end andre. Udsigten til genudbud efter genudbud giver også medarbejdere og ledelse en ny udfordring. Relationen til virksomheden bliver midlertidig og integration i virksomheden på lige fod med øvrige medarbejdere bliver vanskeliggjort.

Et par gode råd På baggrund af positive og negative erfaringer og oplevelser i de to forløb, kan der fremhæves et par gode råd, som måske kan bidrage til et mere trygt arbejdsliv mellem det offentlige og private. Et råd handler om at forny de offentlige politikker for socialt ansvar, hvor nye formelle ordninger bør afløse de uformelle nedarvede politikker for socialt ansvar i kommunerne. Det handler også om, at stille krav til og få indarbejdet troværdige overdragelsesplaner hos udbyder for et givent udbudsforløb og om at stille fælles krav til virksomhederne om troværdige integrationsplaner for medarbejderne. Ligeledes er en bedre opfølgning på medarbejderforhold vigtig, hvor kontraktstyringen blandt andet bør følge op på medarbejdernes rammeforhold.

Nogle diskussioner Den gennemførte undersøgelse bygger på et relativt lille materiale og er derfor primært udforskende i forhold til medarbejderes oplevelse af det nye arbejdsliv, der er

opstået i samspillet mellem det offentlige og private. Undersøgelsen understreger også, at der i dag mangler konkret viden om det nye arbejdsliv.

Menneskeligt er det nye arbejdsliv et problem for de medarbejdere, der ikke kan klare sig i en mere dynamisk og omskiftelig hverdag. Samfundsmæssigt er det et problem da nogle af de negative konsekvenser, såsom udstødelse fra arbejdsmarkedet og langtidssygemeldinger, må formodes at have betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser. Ledelsesmæssigt er det et problem såfremt at arbejdsmotivation og

-indsats falder og de menneskelige ressourcer ikke udnyttes. Spørgsmålet er hvordan det offentlige og det private håndterer de menneskelige, samfundsmæssige og ledelsesmæssige udfordringer. Politisk vil mere viden om det nye arbejdsliv mellem det offentlige og private indebære at der også opstår en række mere tydelige valg, hvor positive aspekter skal afvejes i forhold til mere negative aspekter.

Fire gode råd om virkso

– en undersøgelse af medarb ARBEJDSR APPORT

SKOV & LANDSKA B

mhedsoverdragelse

ejderens perspektiv

145 / 2012

Om undersøgelsen Artiklen bygger på en mindre undersøgelse af medarbejderes oplevelser af virksomhedsoverdragelse i 2 forskellige forløb med førstegangsudbud. Der er gennemført fokusgruppeinterview med medarbejdere og ledelse i begge forløb og sammenholdt med viden fra andre undersøgelser. Undersøgelsen er gennemført i regi af PartnerLandskab med økonomisk støtte fra 3F/ BAT. Læs mere om undersøgelsen i Skov & Landskab arbejdsrapport nr. 145/2012, ”Fire gode råd om virksomhedsoverdragelse – en undersøgelse af medarbejderens perspektiv”. Undersøgelsen er frit tilgængelig på Skov & Landskabs hjemmeside Af Andrej Christian Lindholst

det nat ur- og

iov idensk a bel ige fa k u lt et kø b e n h av n s ub n iversitet

27

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

Vej og Park

Køge gør klar til mere konkurrenceudsættelse Køge Kommune omorganiserer vej- og parkvirksomheden ”Entreprenør Teknik Køge”, og forbereder konkurrenceudsættelse af flere opgaver.

Af | direktør Petter Møller, ETK - Køge

”Entreprenør Teknik Køge” var én af de første kommunale materielgårde, der blev organiseret som virksomhed og skulle byde på Køge Kommunes opgaver. De første skridt blev taget i 2001 og organisationen har siden haft sin egen bestyrelse i form af et særligt stående udvalg under Køge Byråd.

Halvdelen af omsætningen kommer fra regnings - og kontraktsopgaver i og uden for Køge Kommune. Entreprenør Teknik Køge har siden 2001 også udarbejdet et årsregnskab efter årsregnskabslovens anvisninger.

Organisationen har i perioden været anset for at være veldrevet og effektiv.

Køge Byråd var dog i foråret 2011 klar til at tage endnu et skridt. ETK trængte til en ny start og et nyt grundlag at virke på. I forbindelse med et skift af ledelsen fik jeg opgaven med at udarbejde en ny mission, vision og et nyt ledelsesgrundlag og organisation for ETK. Arbejdet startede i august 2011 og i processen har der været tæt dialog med ledelse og politikere. Centralt har selvfølgelig været de politiske holdninger i Køge kommune og de udfordringer ETK kunne stå over for i en nær fremtid herunder behovet for besparelser i Køge Kommune. Der blev også holdt møde i det politiske ETK udvalg hver måned.

28

I udvalget sad repræsentanter for Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og en repræsentant med særligt indblik fra erhvervslivet samt en medarbejderrepræsentant. Også disse møder gav rigtig gode input til de videre processer og indhold.

Vi nedsatte en intern gruppe med ledelses- og medarbejderrepræsentanter, som drøftede alle forhold, store og små, og som kom med forslag til indhold mv. Forankringen politisk og i organisationen var vigtig og er lykkedes godt..

Forskellige scenarier I oktober måned 2011 afleverede jeg min rapport som indeholdt en analyse af ETK og en økonomisk og en ressourcemæssig analyse i et historisk perspektiv. Hertil 2 scenarier et såkaldt ”60-40% scenarie” og et udbudsscenarie, hvor hele driftsaftalen med ETK ville blive udbudt. I rapporten konkluderes bl.a: - at ETK har iværksat en proces med henblik på at gøre sig mere konkurrencedygtig.

Dette er det bedste udgangspunkt for Køge kommunes dispositionsmuligheder herunder valg af model.

- at udgangspunktet endvidere er, at Køge Kommune skal have mulighed for at

foretage yderligere besparelser herunder i driftsaftalen med ETK. - at udgangspunktet også er, at ETK gearer og organiserer sig til at kunne byde struktureret på opgaver for Køge kommune og andre offentlige kunder i overensstemmelse med byrådets beslutning og retningslinjer.

- at der med dette udgangspunkt etableres en udbudsmodel, da denne giver det bedste grundlag for at kunne vokse i en situation, hvor driftsaftalen fra kommunens side udbydes fuldt og helt.

På det grundlag udarbejdedes mission, vision og organisation for det nye ETK. Det bærende element er arbejde i selvstyrende grupper.

Køge byråd godkendte enstemmigt rapporten og grundlaget den 24. januar 2012 og den 25. januar 2012 godkendte ETK udvalget ny mission, vision og organisation for ETK baseret på et forretningsmæssigt grundlag. Den 1. februar 2012 trådte den nye organisation i kraft i ETK

KL konference

Politisk Forum 2012 Teknik og Miljø Grøn omstilling – kommunerne som drivkraft!

Den 26. og 27. april 2012 Scandinavian Congress Center, Aarhus

Grøn omstilling er aktuel – derfor sætter KL ministre, miljøordførere og erhvervslivet stævne til Politisk Forum 2012. Kommunernes teknik- og miljøområde spiller en central rolle som drivkraft og potentiale i en grøn omstilling. Der er plads til forandring og udvikling af nye grønne og innovative løsninger. Derfor ser vi med glæde og for-

ventning frem til masser af debat og konkret inspiration i Aarhus om denne omstillings- og udviklingsproces – vel mødt til Politisk Forum 2012.

Du kan se konferencens program og indhold samt tilmelde dig på www.kl.dk/politiskforum.

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

Lejre

Vej & Park – en fælles succes ”Jeg sidder i Forsamlingshuset i Kirke Saaby. Foran mig sidder mine 50 medarbejdere i en rundkreds og lytter. Jeg fornemmer en fuldstændig koncentration og interesse i det der foregår.

Jeg bliver interviewet af Kit Christiansen, konsulent i HR-firmaet Kipicha. Det er både grænseoverskridende og samtidig en rigtig god oplevelse. Jeg fortæller min egen historie om det arbejde, jeg udfører som Centerchef, og jeg fortæller om mine drømme for Veje & Trafiks fremtid”

Af | Henrik Bech Hjortbøl, Centerchef for Center for Veje & Trafik i Lejre Kommune.

Kompetenceudvikling har været på organisationernes dagsorden i snart mange år og er det fortsat. Kompetenceudviklingstiltag iværksættes således dagligt i mange organisationer og synes at være blevet tidens løsning på skærpede vilkår.

For Lejre kommune blev overenskomsten, indgået mellem KL og KTO i 2008, startskuddet for kompetenceudviklingen i Vej & Park som er den udførende del af Center for Veje & Trafik. Et halvt år tidligere havde 3F vedtaget at tilbyde alle deres medlemmer en individuel kompetenceafklaring. For ikke at lave det samme arbejde to gange, ”slog man pjalterne” sammen. Vej & Parks ledelse gik i dialog med 3F’s lokale afdeling og indgik en aftale om et samarbejde med Roskilde Tekniske Skole om kompetenceafklaring af alle medarbejdere i Vej & Park. Dermed blev afdelingen deltagere i Region Sjællands Projekt KLAR (Kompetent Læring Af Regionen) og en arbejdsgruppe bestående af ledere, tillidsrepræsentanter, en repræsentant fra 3F og en konsulent fra Roskilde Tekniske Skole, blev nedsat, med henblik på at fastsætte fælles mål for kompetenceudviklingen.

Processens røde tråd Et af målene var at skabe en større forståelse for hinanden, hinandens hverdag og

30

arbejdsopgaver og se organisationen som en helhed, der i fællesskab arbejder for at understøtte Vej & Parks mål og visioner.

Forløbet blev indledt med at sende alle medarbejderne på kursus i køreteknik. En god start hvor alle fik grinet meget både af og med hinanden, og fik styrket sociale relationer på tværs af de daglige teams. Ud fra behov og ønsker blev der hernæst planlagt to kursusforløb med Roskilde Tekniske Skole i ”Brug af IT” og ”Kommunikation og samarbejde”.

At skabe et udbytterigt kompetenceudviklingsforløb for både organisation og medarbejdere, der rækker udover de gennemførte kursusdage og hvis virkninger kan ses længere end en måned frem, kræver omtanke og en rød tråd. Målsætninger og visioner skal kædes sammen med kompetenceudviklingen for at sikre, at den kompetenceudvikling, der gennemføres, ikke bliver tilfældig.

Derfor søgte afdelingen Lejre Kommune om trepartsmidler til afholdelse af en fælles udviklingsdag i 2010. Formålet med forløbet var at videreudvikle værdiskabende relationer på tværs af organisationen mellem ledere og medarbejdere, fordi Vej & Park arbejder med store fysiske afstande i hverdagen.

Grænseoverskridende dialog og gode råd fra 50 medarbejdere.

Under overskriften ”Vej & Park – en fælles succes” arbejdede man i tværfaglige teams med stor kreativitet. Det var på denne dag, det personlige interview af Centerchefen i overværelse af alle medarbejdere, fandt sted. Efter interviewet gav hver medarbejder feed-back til centerchefen om lederstil og mål. Det blev til et godt råd fra hver af de 50 medarbejdere, som gav anledning til meget dyb ledelsesmæssig refleksion.

De 50 råd fra medarbejderne bærer jeg på mig som en del af grundlaget for min personlige udvikling.

Sideløbende med de konkrete udviklingstiltag gennemførte samtlige medarbejdere kompetenceafklaring gennem samtaler med individuel kompetencevurdering. Det har givet Vej & Park et samlet overblik over eksisterende kompetencer og afdelingen har efterfølgende mulighed for at styre kompetencerne i de ønskede retninger i forhold til de konkrete behov. Det har samtidig skabt grundlaget for at ændre medarbejdernes status fra ufaglært til faglært, et forløb som afdelingen tilstræber at gennemføre for de medarbejdere, som det er relevant for.

Den røde tråd i afdelingens udviklingsarbejde sikres fremover gennem MUS-

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

”

Visionen er, at Vej & Park vil opleves som en seriøs og troværdig samarbejdspartner på tid, pris og kvalitet og Vej & Park vil opfattes og betragtes som en attraktiv og konkurrencedygtig virksomhed.

Henrik Bech Hjortbøl

samtalerne, hvor der skal være en klar sammenhæng mellem medarbejderens uddannelsesønsker og afdelingens mål og visioner.

Kompetenceudvikling er også lederudvikling Kompetenceudvikling er ikke en kageopskrift, der, hvis den følges korrekt, ender med nogle færdige, kompetente medarbejdere i sidste ende. Kompetenceudvikling handler også om, hvordan medarbejderne får lov til at løse deres arbejdsopgaver og får mulighed for at løse dem mere selvstændigt. Det kalder på dygtig ledelse.

Vej & Park valgte derfor efter et års forløb at gennemføre en opfølgningsdag for at se, om kompetenceudviklingsforløbet havde givet de ønskede resultater. Ved at evaluere på gode og mindre gode resultater blev afdelingen rustet til fremadrettet at styrke den gode udvikling endnu mere aktivt. Opfølgningsdagens formål var også at styrke inddragelsen af alle medarbejdere i Vej & Parks videre kompetenceudvikling på både afdelingslederniveau og medarbejderniveau. Der blev givet ris og ros, og dagen udviklede rigtig mange værdifulde forslag, ideer og kreativ inspiration, især til Vej & Parks kompetenceudvikling af afdelingslederne.

Lederudviklingsforløbet er gået i gang i januar 2012 med udgangspunkt i medarbejdernes forslag og ideer samt den personlige kompetenceafklaring, alle afdelingsledere også har gennemgået.

Strategisk kompetenceudvikling - og ”dobbelt loop” i afdelingen Det centrale arbejde og bagtanken bag kompetenceudviklingsforløb handler om, at ledelsen skal udarbejde en overordnet plan for, hvilke kompetenceområder og tiltag, der skal prioriteres i Vej & Park. Det strategiske består i at gøre kompetenceudvikling mere langsigtet, samtidig med at der er en sammenhæng mellem såvel Lejre Kommunes overordnede mål og visioner, som Vej & Parks egne mål og visioner for medarbejdernes kompetenceudvikling.

Vej & Park i Lejre kommune er ambitiøse og det bærer afdelingens visioner og målsætninger præg af.

Visionen er, at Vej & Park vil opleves som en seriøs og troværdig samarbejdspartner på tid, pris og kvalitet og Vej & Park vil opfattes og betragtes som en attraktiv og konkurrencedygtig virksomhed.

Kompetenceudviklingsforløb på alle niveauer skal derfor løbende bidrage til, at Vej & Park opfylder sine mål. Derfor er afdelingen i gang med at udvikle en plan med

korte og langsigtede mål, som udfolder visionen.

Men det er ikke en simpel proces, hvor det er nemt at komme fra punkt A til punkt B. Derfor må alle, både medarbejdere og ledere, indstille sig på at der altid vil være afvigelser fra den intenderende plan/strategi og den realiserende plan/strategi. Ledelsen i Vej & Park skal derfor løbende følge op på effekter af indsatsen og hele tiden være parat til at justere planerne.

Arbejdet med at udarbejde en strategisk kompetenceudviklingsplan tilfører Vej & Park et ”dobbelt loop”.

Afdelingen får både skabt et godt grundlag for at opnå de ambitiøse visioner og mål og får samtidig skabt større trivsel, motivation og flexibilitet hos medarbejderne. Og det er afgørende parametre for, at en driftsenhed i fællesskab løser sine opgaver professionelt og konkurrencedygtigt.

31

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

Projektledelse som karrierevej – projekter som effektiv arbejdsmetode Teknik- og Miljøforvaltningen i Aalborg Kommune har de seneste fem år arbejdet systematisk med udvikling af projektlederbegrebet og med kompetenceudvikling af projektlederne.

Et projektlederforum med 35 projektledere fra forskellige faggrupper arbejder med fælles kompetenceudvikling 2-4 gange om året. Aktiviteterne i projektlederforum har vekslet mellem arrangementer med interne udviklingsemner og andre med inspiration fra eksterne konsulenter.

Af | Hanne Riise Dalgaard og Frede Aagaard, Aalborg kommune

Projektarbejdsformen har i mange år været helt central for opgaveløsningen i Teknik- og Miljøforvaltningen. I dag gennemføres stort set alle større aktiviteter og en lang række af de mindre aktiviteter i Teknik- og Miljøforvaltningen som projekter. I flæng kan nævnes store projekter som udviklingen/ omdannelsen af havnefronterne på både Nørresundby- og Aalborg-siden af Limfjorden, omdannelsen af området, der husede Dansk Eternit og planlægning af områderne ved det nye Musikkens Hus. Når projektarbejdsformen har været så central, har det været naturligt at fokusere på projektledernes kompetencer og udviklingsmuligheder. Der har været behov for større bevidsthed om de forskellige roller, der er i spil, når store projekter skal gennemføres.

I de senere år er mange af de gennemførte projekter blevet større i omfang og betydning for Aalborg Kommunes udvikling, og der er inddragelse af mange flere

interne og eksterne interessenter. Projekterne har ofte stor politisk bevågenhed - og håndterer udvikling for mange millioner kroner. Så kompetenceudviklingen er helt central for at sikre, at projekterne gennemføres inden for den fastsatte tidsmæssige og økonomiske ramme og leverer de ønskede resultater.

Projektlederrollen – en mere skarp profil Efterhånden som projekterne steg i antal og kompleksitet, var det i Teknik- og Miljøforvaltningen helt klart, at der skulle gøres en ekstra indsats for at styrke de enkelte projektlederes kompetenceudvikling og roller. Det blev mere klart for ledelsen – som overordnede projektansvarlige og projektejere – at projektlederrollen skulle skærpes som karrierevej. Projektlederne stillede til gengæld større krav til ledelsen om bedre afklaring af de forskellige roller, kompetencer og ansvar.

Figur 1: Faserne i projektmodel fra KL’s projektværktøjskasse)

32

Igennem de seneste fem års udviklingsproces med projektledelse i Teknik- og Miljøforvaltningen er der tegnet et skarpere billede af projektlederrollen som karrierevej. En fælles identitet om projektlederrollen er fremmet igennem fælles udviklingsaktiviteter i et projektlederforum. Der er arbejdet med rolleafklaring mellem projektlederne og ledelsen (direktionen og afdelingslederne), og der har også været fokus på udvikling af de mange kolleger, som indgår i projekterne som projektdeltagere. Dialogen mellem projektlederne og ledelsen har medført en meget højere grad af forventningsafstemning, så projektlederne har fået klare rammer for, hvad der forventes af dem i projektlederrollen.

Projektlederforum Projektlederforum, der startede i 2007 med 18 af de mest erfarne projektledere i Teknikog Miljøforvaltningen, er nu vokset til at omfatte 35 projektledere, der repræsente-

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

Mange aktiviteter i Teknik- og Miljøforvaltningen i Aalborg gennemføres som projekter

rer en lang række faggrupper som ingeniører, arkitekter, cand. mag’er, HK’ere m.fl.

Da projektlederforum blev etableret som ramme for kompetenceudvikling af projektlederne, blev der gennemført en grundig analyse af projektledernes og ledelsens ønsker til kompetenceudvikling. Det medførte en ”ønskeliste” med 15 meget forskellige relevante emner.

Aktiviteterne i projektlederforum fastlægges af en planlægningsgruppe, der består af ledere og projektledere. Det gennemgående tema har været fælles identitet som projektleder og helhedsorientering i opgaveløsningen. Der har i projektlederforum bl.a. været arbejdet med • dannelse af tværgående netværk for projektledere • workshops om bl.a. ressourcestyring, projektopstart, netværk, kommunikation, interessenthåndtering og erfaringsudveksling • dialog med direktionen om bl.a. udfordring ved projektledelse kontra linjeledelse og rolleafklaringer • personlige coachingforløb for nogle af projektledere med eksterne konsulenter • erfaringsudveksling med fælles cykeltur rundt i Aalborg By, hvor projektledere fortalte om deres erfaring med projekterne på projektlokaliteten.

• heldagsworkshop om kreativitet, hvor projektlederne fik føjet ’Den kreative platform’ til værktøjslisten. Den kreative platform er blevet udviklet på Aalborg Universitet, og er det seneste år blevet anvendt til både kreative borgermøder og kreative interne møder i Aalborg Kommune.

KL’s projektmodel som ramme Teknik- og Miljøforvaltningen har siden 2009 arbejdet efter KL’s projektmodel. I 2009 og 2010 blev der afholdt flere seminarer for projektlederforum om projektmodellen. Desuden blev der afholdt et seminar for hele ledelsen om rollen som projektejere.

Nytteværdien af at have en fælles projektmodel har været at skabe et fælles sprog og forståelsesramme om projekter og projektledelse, samt en fælles værktøjskasse, som projektledere og projektdeltagere kan anvende, hvor det er fordelagtigt.

(Se figur 1)

projektlederkurser og to kurser i kommunikation i projektledelse svarende til ca. 120 medarbejdere.

Effekten af et stærkt fokus på projektledelse I Teknik- og Miljøforvaltningen er et af resultaterne af det stærkt øgede fokus på kompetenceudvikling og styrkelse af identiteten som projektledere, at der er tegnet en tydeligere karrierevej som projektleder. Med den større rolleafklaring i og omkring projektlederrollen er der skabt langt bedre vilkår for både projektledere og ledelsen i gennemførelsen af projekter. Der er opnået bedre gennemførelse af projekterne, hvor det tværgående samarbejde både internt og eksternt er forbedret og helhedsorienteringen er kommet mere i fokus. Dette er umiddelbart synligt i den succes, der er høstet i de seneste års store projekter med den fysiske udvikling i Aalborg Kommune, hvor der er vundet en række nationale faglige priser for bl.a. omdannelsen af havnefronten.

Klar prioritering af midler til kompetenceudvikling De seneste tre år har hele Aalborg Kommune haft fokus på projektlederuddannelse, hvor de overenskomstmæssige 3-partsmidler har været brugt til at arrangere projektlederkurser. Der er gennemført fem

33

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

Ledere uden formelt personaleansvar

Den sværeste ledelsesdiciplin af alle Der bliver flere og flere medarbejdere, der tildeles nye funktioner og påtager sig nye opgaver som teamledere, koordinatorer, funktionsledere, projektledere, tovholdere – ja kært barn har mange navne.

Af | chefkonsulent, Hanne Lykke, COK

Fælles for alle disse nye medarbejdergrupper er, at de er faglige ledere for et bestemt fagområde – og at de forventes at skabe resultater gennem andre – uden at have den formelle rollebaserede autoritet som leder.

Og så er det nu, at det bliver ganske udfordrende at være leder – for hvordan skaber man resultater gennem andre når man hverken kan svinge en pisk eller vifte med gulerødder?

I COK arbejder vi med ledere uden formelt personaleansvar med afsæt i det tillidsbaserede lederskab og evidens fra den positive psykologi.

Denne artikel laver 4 nedslag som viser nogle af de værktøjer, som du som leder kan bringe i anvendelse hvis du står og har det faglige ansvar for en medarbejdergruppe uden samtidig at have det formelle personaleansvar – og din leder kan med fordel læse med.

Men inden da lige en tur ind i ledelsesrummet.

Afdæk, afklar og frigør dit ledelsesrum Afdækning og afklaring af rammer og vilkår er en vigtig forudsætning for at kunne udfolde et fagligt lederskab. Det handler bl.a.

34

om en gensidig forventningsafstemning mellem teamleder og personalelederen om f.eks. resultatmål, afrapporteringer til ledelsen, opfølgninger på personalemæssige problemstillinger og faglige standarder. Uklarheder der skaber unødig usikkerhed og som mange gange fører til manglende resultater og forringet kvalitet i sagsbehandlingen.

Men rammer og vilkår er kun det ene ben – det andet handler om, at lederen forstår at forme sit lederskabs muligheder – at tone sit personlige lederskab. Rigtigt mange teamledere har aldrig fået talt med deres leder om rammer og vilkår for deres lederskab. Rigtigt mange lever med for-forståelser og fastlåste forestillinger om, hvad de kan og ikke kan – uden at søge disse tolkninger verificeret. Ledelsesrummet handler i høj grad om, hvordan du tolker og opfatter dine vilkår. Det kræver mod at være sig sit ansvar bevidst – og ville noget med sit lederskab.

Derfor skal egne forestillinger om, hvad man kan og ikke kan udfordres. Du skal evne at påvirke dine rammer, og du skal evne at udfordre dine rammer og din leder.

For mange faglige ledere går det kun gradvist op for dem, at de ikke mere er ”den bedste blandt ligemænd”, men at de nu varetager en helt anden rolle end før. De er nu ikke længere kollegaer – men ledere.

Deres loyalitet går nu opad i systemet frem for at være hos medarbejderne. Dette sceneskifte er et chok for mange, fordi de ikke har været bevidste om det.

Samtidig er de heller ikke rigtige ledere, og dermed heller ikke for alvor en del af ”lederfællesskabet” i kommunen. Det efterlader rigtigt mange i et slags organisatorisk tomrum, og der ligger en aktuel og hastende opgave rundt om i kommunerne, med at få afdækket og afhjulpet dette tomrum, med konkrete initiativer.

Værktøjskassen Opbyg positive relationer og skab tillid Ingen skaber resultater uden tillid og uden accept af teammedlemmernes forskelligheder, fagligt og personligt. Uden tillid vil enhver vogte sit og ikke turde gå ud over sin komfortzone – og teamet vil være præget af fastlåshed, manglende læring og manglende ansvarlighed for fællesskabet.

Og her kan du som leder virkelig gøre en forskel, når du ved at: • Mennesker er udstyret med både positive og negative følelser. De negative emotioner hjælper os med at undslippe farer, og de positive emotioner hjælper os med at udvikle vores sociale og psykiske kapital.

• Mennesket er genetisk disponeret for at hænge fast i det negative fordi vores overlevelsesgen fortsat fylder mest, men med en bevidst udvikling af de positive følelser i målestoksforholdet 3:1, kan du åbne for mere tillid og mere effektivitet, fordi du frigør fastlåst energi. >>

Masteruddannelser S ydda n S k

U n i v e r S i t e t

vi udfordrer din viden Efteruddannelse på universitetet udfordrer din praksis, så du

$

opdager nye vinkler på det, som du måske opfattede som selvfølgeligheder. Hos os kan du få øje på skæve vinkler, lære nye begreber og få dit verdensbillede udfordret.

uddannelser på deltid.

Vi har blandt andet masteruddannelser inden for:

Kontakt

❚ Miljø- og energiret

❚ Offentlig ledelse

Syddansk Universitets Efteruddannelse på tlf. 65 50 10 54 eller

❚ MBA

❚ Projektledelse

➜ efteruddannelse@sdu.dk

❚ MBA Executive

❚ Public Management

Syddansk Universitet tilbyder forskningsbaseret efteruddannelse inden for master- og diplomuddannelser,enkeltfag og

F or SkningS baS eret

eF terU d d a nnelSe

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

>> • Ledere, der er præget af positive følelser, udvikler medarbejdernes følelser i samme retning – og skaber bedre resultater. Sætter man mennesker til at arbejde sammen i blot få timer, ender de med at dele de samme følelser – positive som negative.

• Lederens følelser smitter mest – har størst indflydelse på gruppens trivsel, så skån dit team for unødige irrelevante, negative følelser og træn din optimismemuskel så din kommunikation bliver fremadrettet og fyldt med muligheder.

Positive følelser udvider menneskers tanker om mulige handlinger, fordi de åbner vores bevidsthed for en bredere række af tanker og handlinger end almindeligt. Det gør os mere modtagelige og mere kreative. Modsat negative følelser, som hæmmer vores tanker og evne til kreativ tænkning.

Positiv kommunikation, ikke at forveksle med manglende kritisk forholden sig til virkeligheden, skaber effektive og lærende teams, når kommunikationen er assertiv og bygger på anerkendelse, støtte, hjælpsomhed, sympati og komplimenter – positiv kommunikation fremmer anerkendelsen af forskelligheder og virkelighedsopfattelser.

Tag afsæt i et styrkebaseret lederskab Styrkebaseret lederskab handler om, at du som leder lægger alle dine kræfter i at samle dit team og dine egne styrker, – på en sådan måde, at svaghederne bliver ubetydeliggjort.

Det essentielle her er, at styrkebaseret ledelse ikke handler om at ignorere svaghederne – men derimod om at håndtere dem.

Et styrkefokuseret lederskab skaber en højere grad af autenticitet og en følelse af at være i kontakt med sig selv og handle på en måde, der føles rigtig for hver enkelt.

Og hvad er så styrker? Hvordan kan vi klassificere og identificere dem og udvikle de styrker, vi ved giver os mest energi, frem for blot at udfolde styrker, som understøtter ”den grå hverdag” og som ikke skaber synergi i teamet? Hvem kender ikke til autopiloten – og hvem har ikke opgaver, der dræner os for energi ?– for ikke at tale om arbejdspladser og ledere, der ikke formår at skabe

36

en optimal balance mellem medarbejdernes kompetencer og passende udfordringer – så de til stadighed udfordres - så tid og sted glemmes i et fantastisk arbejdsflow?

En styrke er, når du udfolder et talent, du har; f.eks. at skrive, at formidle, at analysere, at udvise lederskab, udvise mod, udvise beskedenhed, udfolde kreativitet osv. En styrke er en naturlig måde at tænke, føle og handle på.

Styrkebaseret lederskab er ikke kun at bringe talent i spil – men også at udfordre latente styrker, som endnu ikke er foldet ud hos den enkelte medarbejder. Det var måske det, der skete, da din leder pegede på dig som teamleder – uden du selv havde spottet dit talent for ledelse?

Skab mening, retning og sammenhæng Organisationer er heliotropiske i den forstand, at medlemmernes handlinger har en automatisk tendens til at bevæge sig i den retning, som deres forestillinger om fremtiden peger imod.

Det betyder at som leder forventes at vise vejen, at du har mål og retning for dit lederskab – og at du også er i stand til aktivt at involvere dine medarbejdere som medskabende deltagere i alle arbejdsprocesser.

Fra visioner over til de konkrete handlinger og opgaver som skal udføres i jeres team.

Den betydningsfulde mening har en tendens til at fortabe sig i dit daglige arbejde, hvor der naturligt er fokus på, om tilsynsfrekvensens nås, om sagsbehandlingstiderne falder, kvaliteten af arbejdet, småkonflikter osv… Alligevel kan vigtigheden af mening, retning og sammenhæng ikke betones nok – fordi hvis du kan tænde dine medarbejderes drømme om, hvor I skal hen – hvis du gennem dine fortællinger om betydningen af deres arbejde for ”i en højere sags tjeneste” – så støber du det fundament, som jeres arbejdsfællesskab skal bygge på.

Forstå menneskets grundlæggende drivkræfter Menneskets psykologiske drivkræfter ligger gemt dybt inde i os alle og rummer 4 grundlæggende behov:

Vores behov for autonomi eller selvstyring, som udspringer af et grundlæggende behov for at kontrollere vores eget liv. Hvis vi skal kunne arbejde effektivt, skal vi i en eller anden udstrækning have kontrol over vores egen tid, medindflydelse på de opgaver vi løser, hvordan vi løser dem og indflydelse på det team, vi arbejder i.

Vores behov for formål, fordi det ligger i menneskets natur altid at lede efter et formål – noget der er større og mere vedvarende end os selv. I arbejdsregi skal arbejdet således have et større formål. Forskning har vist, at når mennesker oplever en dybere mening med det, de laver – eller at arbejdet er personligt meningsfuldt så ses et signifikant reduceret stressniveau, lavere medarbejderomsætning, mindre fravær og mindre utilfredshed. Tilsvarende er der et øget niveau af commitment, engagement, ansvarlighed og tilfredshed.

Vores behov for mestring: Trangen til hele tiden at blive bedre til noget, der betyder noget. Mennesker vil gerne være bedre til det, de gør. Mestring begynder med ”flow”; og det kommer, når de udfordringer, vi stilles, på den mest intense måde, passer til vores evner, når vi arbejder efter klare, konkrete og realistiske mål, når vi får feed-back på vores indsats og når vi har et arbejdsmiljø, hvor vi giver hinanden ro til fordybelse.

Vores behov for at høre til – være i relationer. Mange finder at venskaber hører til i privatsfæren. Virkeligheden viser noget andet. Faktisk så viser det sig, at mennesker, der har en god ven på arbejdet, i gennemsnit er 50% mere tilfredse med deres arbejde end dem, der ikke har en god ven på arbejdet.

Ledelse i praksis er en livslang læringsproces, hvor du som leder bl.a. er katalysator for den mangfoldighed af processer, der foregår i dit team. Kendskab til ressourcepsykologi og psykologien i mellemmenneskelige relationer kan skabe virkningsfulde genveje i dit lederskab.

Nyborg Strand 22.-23. maj 2012 www.naturogmiljo2012.dk

Når din virksomhed deltager i Natur & Miljø 2012, kan I selv vælge, hvilken annoncepakke I ønsker at deltage med. Vi har lavet et all inclusive-koncept, hvor det eneste, du skal gøre, er at komme med din stand og dine deltagere.

Thorkild Feldthusen Jensen Direktør for Miljø, Rambøll Danmark

Karsten Nielsen Markedschef, ALECTIA

Ingen kan stå alene med de udfordringer som vores natur og miljø står overfor. Det kræver partnerskaber og fælles løsninger. En konference, hvor beslutningskraft og teknisk indsigt forenes er derfor helt afgørende for miljøområdet. Vi ser Natur & Miljø 2012 som en mulighed for at sætte en mere markant dagsorden for natur- og miljøområdet og udveksle viden og løsninger til gavn for hele samfundet.

ALECTIA vil sætte dagsordenen på vand- og miljøområdet, og derfor er Natur & Miljø 2012 en vigtig begivenhed for os. Særligt fordi vi her har lejlighed til at diskutere vores innovative ideer samt udveksle erfaringer inden for bæredygtighed, klimatilpasning, natur og miljø. Ved skybrud skal vi eksempelvis i fællesskab blive langt bedre til at flytte vandet væk fra værdierne, og samtidig se værdien i vandet.

Vi har sørget for resten! Vi vil gerne se alle danske aktører med interesse i natur- og miljø, derfor har vi sammensat nogle produkter, som kan appellere til både store og små virksomheder i branchen.

Hør nærmere om de mange muligheder for annoncering i Teknik & Miljø, det førende fagmagasin for kommuner og rådgivere, og på KTC PORTALEN, samt for yderligere information og tilmelding til Natur & Miljø 2012.

For yderlig information kontakt: Salgsleder | Lars Madsen | T. 2555 2826 | lm@ktc.dk

I samarbejde med:

Konferencen arrangeres af:

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

Innovationsledelse

– lederen som rammesætter og rollemodel i værdiskabende innovation Kan innovation styres? I udgangspunktet nej – de fleste patenter er opstået på baggrund af tilfældigheder. Kan man så understøtte, at ”tilfældighederne” opstår? Svaret er ja – og at ledere har en central rolle i denne opgave.

Af | Lisbeth Christensen, COK

Alle kan lære at blive entrepreneurer - lyder det fra den nyeste forskning. En entrepreneur er ikke blot betegnelsen for en person, der starter egen virksomhed, men ledere og medarbejdere, der er foretagsomme, evner at tænke nyt, se muligheder og omsætte idéer til værdi også i en etableret organisation eller i en kommune. Kommunerne har behov for entrepreneurer til at skabe nye og mere effektive måder at levere velfærd på. Så, hvor svært kan det være at ringe til COK eller andre konsulenter og få sat speed på kompetenceudviklingen?

Og alligevel, hvad nu hvis dine medarbejdere for størsteparten allerede er entrepreneurer, hvordan ville din afdeling eller forvaltning så se ud, og hvordan ville din lederopgave forme sig?

Lederen som dynamo For at praktisere en entrepreneuriel adfærd er det nødvendigt at se sig selv som en, der kan forandre verden, have et frit handlerum, hvor muligheder udforskes, og at indgå i forpligtende, tværfaglige praksisfællesskaber, hvor opgaver løses og nytænkes.

Ansvar og kompetence delegeres helt ud i yderste led. Men kan afbureaukratiseringen og regelforenklingen følge med og støtte

38

medarbejdere, der handler på egen hånd?

Og tør lederen give slip?

Ifølge Mandag Morgen viser en ny undersøgelse, at ”man godt tør”. 9 ud af 10 ledere har været involveret i en innovationsproces indenfor de sidste 2 år. Men vurderingen af indsatsen er knapt så positiv, hvor halvdelen af de adspurgte blot mente, at innovationsprocessen havde medført merværdi i ”nogen” eller ”i lav grad”.

Det kan der være mange forklaringer på.

Undersøgelser og praktiske erfaringer viser, at lederen har en central funktion i at innovationsarbejdet bliver til værdiskabende praksis – som rammeskaber og som rollemodel.

Ledernes opgave er ikke nødvendigvis selv at medvirke til paradigmebrud og nytænkning. Det drejer sig snarere om at være dynamo for at skabe samarbejde mellem relevante partnere: medarbejdere på tværs af forvaltningsområder, tværorganisatoriske samarbejder og inddragelse af andre aktører, interessenter, borgere, eksperter og videnspersoner, således at de selv kan komme til at agere entrepreneurielt.

Det betyder, at lederen skal lede på tværs af organisationer, motivere til at arbejde sammen om problemstillinger og stå til rådighed i samarbejdsprocessen. Lederens opgave er også at foranstalte, at processerne iscensættes og faciliteres - ikke af lederen, men af proceskyndige – enten medarbejdere, der har opnået kompetencen eller konsulenter. Ideer skal endvidere prioriteres, implementeres og spredes, hvilket også er lederens ansvar.

Rollemodel Lederen er rollemodel, og kan legitimere nytænkning ved at være udforskende og eksperimenterende i sit lederskab og i sin hverdagspraksis. Medarbejderne gør ikke dét, du siger, men det, du gør. Lederens opgave er også at fortælle de gode historier – som både kan handle om de succesfulde resultater, men også de processer, der gik galt, men hvor vi lærte noget, som kan give uerstattelig viden til det fremtidige arbejde.

I historierne kan lederne også highlighte de forandringer, der sker løbende, og som er vanskelige at få øje på i en travl hverdag.

I kommunerne sker der mange former for innovation, men for at innovationsprojekterne kan skabe værdi, er det nødvendigt at være strategisk i sin tilgang. At være leder for entreprenante medarbejdere betyder ikke, at alt skal underlægges en innovationsdagsorden.

Lederen skal være selektiv i sit valg af udfordringer, der fokuseres på. Hvis man har faste mål eller er klar over hvilken vej man skal gå, er der igen grund til at prioritere en innovationstilgang. Innovation er ikke et hurtigt fix, men en åben proces, der afsøger muligheder og nye perspektiver på opgaveløsningen – det kræver stædighed og vilje at holde fast.

Prioritering af innovationsspørgsmål I bestræbelserne på at håndtere en innovationsproces mere strategisk har eksempelvis Assens Kommune, direktøren for By, Land og Kultur ladet politikerne prioritere og udvælge en række innovationsspørgsmål - udarbejdet af medarbejderne – som disse skal arbejde

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

videre med i en række kreative workshops.

Workshopperne efterfølges af idébearbejdning og udvikling af koncepter, der afprøves i den daglige praksis. Lederne er rammesættere for processen, og koordinerer mellem politikere, afdelinger og samarbejdspartnere.

Ledernes opgave er fortsat at sikre en stabil, juridisk, politisk og fagligt funderet opgaveløsning, men samtidig sikre, at den enkelte medarbejder har et eksperimenterende handlerum. Vanskeligheden ved at udfolde rammer, der opfylder begge mål, har været debatteret i de sidste 20 års ledelsesteori – så det er der ikke så meget nyt i. Det nye er at det offentlige skal håndtere flere og flere såkaldte ”wicked problems” – det vil sige komplekse problemstillinger, hvor løsningerne er vanskelige at identificere, og efterspørger viden fra forskellige fagområder.

Det betyder at ledelsesrollen er at skabe vide rammer for at medarbejdernes entreprenante adfærd kan slippes løs. Det kræver, at medarbejderne har en identitet som entrepreneurer, hvilket ikke blot er en kompetence, der kan styres og ”pakkes væk”. Det

er et autentisk menneske, der ser sig selv som en fornuftig forvalter af opgaverne, og som samarbejder med andre fagligheder og perspektiver om at nå større fælles mål, der ikke er defineret på forhånd, men udvikles ved hjælp af innovationsprocessen.

Men hvor blev styringsdagsordenen af?

Kontrollen bliver i en sådan proces afløst af tillid til medarbejdernes sunde fornuft og hvis der opstår problemer er midlerne supervision og vejledning. Endvidere kan lederen styre og måle på særligt udvalgte områder, hvor dette skønnes nødvendigt i stedet for en generaliseret kontrol – mens andre områder, er ”frisat” til innovation. Gennemtænkte incitamentsstrukturer er en anden styringsmekanisme, lederen kan benytte. Der er eksempelvis en topleder i en stor kommune, hvor kravet til lederne for at få udbetalt bonusordningen, er at de indrømmer to større fejl om året. Et forsøg på at lære af fejl – fordi fejl er en dynamo i innovation.

I bogen ”Samarbejdsdrevet innovation – i den offentlige sektor” peger Eva Sørensen på 3 roller, som en leder hensigtsmæssigt kan varetage undervejs i en innovationsproces: • Convenerrollen: – Skabe momentum, sætte holdet, etablere arenaer, sikre ressourcer, fordele roller, klargøre proces og afstemme forventninger • Facilitatorrollen: – Understøtte processen, skabe gensidig tillid, udvikle fælles forståelsesrammer, løse eller mediere konflikter og fjerne forhindringer for samarbejde • Katalysatorrollen: – Anlægge nye vinkler på problemerne, konstruere trusler, bringe ny viden i spil, forstyrre vante omgangsformer og processer, anspore til forandringslæring, håndtere risici og fjerne forhindringer for innovation Men som afslutning på artiklen vil jeg gentage spørgsmålet fra før: hvordan ville din afdeling eller forvaltning se ud hvis den var befolket af entrepreneurer?

39

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

Styringsværktøjer fokuserer indsatsen I Viborg Kommune er styringsværktøjer med til at holde fokus på en målrettet indsats i opgaveløsningen. Teknik & Miljø har selv udviklet flere værktøjer, som bruges aktivt på alle niveauer i administrationen.

Af | stabsmedarbejder Hanne Døssing Hornum, Viborg kommune

Mission, målsætningsbudget, virksomhedsplan, strategier og kvalitetsledelse er de centrale styringselementer. De bruges aktivt i ledelsen af Teknik & Miljø i Viborg Kommune for at skabe målrettet fremdrift og effektivitet i dagligdagen.

Mission I Multisalen på Viborg Rådhus summes der i alle hjørner. Flipoverpapir med sprittet skrift tapes på væggene. Grupper af medarbejdere læser højt for hinanden, og de første spæde bud på en mission er ved at

vågne med elementer som: ”Øget livskvalitet” – ”Til samfundets interesse” – ”For naturens bedste”.

Spørgsmålet om, hvad Teknik & Miljø’s eksistensberettigelse er, giver ikke et entydigt svar. Men det er et centralt spørgsmål, når man i syv forskellige afdelinger, gerne vil føle, at man arbejder for den samme mission og ikke kun er til for at administrere lovgivningen.

Kåre Jørgensen, direktør for Teknik & Miljø, har sammen med sin chefgruppe besluttet, at alle skal være med til at formulere en mission for Teknik & Miljø.

Klima- og Miljøudvalgets målsætninger Vi skal fastholde og forbedre borgernes sundhed: - Sundhedsskadelig forurening skal forhindres - Mulighederne for friluftsliv skal styrkes - Drikkevandets kvalitet skal sikres Vi skal fastholde og forbedre Viborg Kommunes natur: - Forurening af naturen skal forhindres - Andre forringelser af naturen, landskabsbilledet og historiske værdier skal forhindres - Naturen, landskabsbilledet og historiske værdier skal forbedres Vi skal fastholde og forbedre byerne og erhvervslivets udviklingsmuligheder: - Attraktive bolig- og bymiljøer skal skabes, fastholdes og forbedres - Byerhvervenes vilkår skal forbedres - Vilkårene for jordbrug, fiskeri og råstoferhverv skal forbedres - Vilkårene for turismen skal forbedres - Vilkårene for infrastrukturen fastholdes og forbedres Vi skal medvirke til, at det globale klima ikke forringes

40

”Det er vigtigt for os at have helhed i opgaveløsningen. Vi er i forvejen gode til at arbejde projektorienteret og tværfagligt, men vil gerne være endnu bedre. Det nytter ikke, at medarbejdere, der skal arbejde sammen, har forskellige opfattelser af, hvorfor de er sat i verden. Derfor bruger vi tid og energi på at formulere en mission, som gør det tydeligt, at vores eksistensberettigelse er den samme, uanset hvilket område i forvaltningen, vi er ansat i”, fortæller Kåre Jørgensen.

Målsætningsbudget Teknik & Miljø arbejder i forvejen efter politisk godkendte mål. Målene er indarbejdet i et målsætningsbudget, hvor de kobles til udvalgenes budgetter og de politiske udfordringer. Det betyder, at man kan se hvilke opgaver, f.eks. lokalplaner, vandindvinding eller etablering af veje, der er med til at opfylde bestemte målsætninger.

Målsætningsbudgettet udarbejdes for et år ad gangen, og værktøjet er implementeret blandt medarbejderne i forvaltningen. ”Det giver god mening for den enkelte medarbejder at vide, at der har været en politisk diskussion og at kende prioriteringen af opgaverne”, siger Karl Johan Legaard Jensen, planchef i Teknik & Miljø. ”På planområdet bruger vi f.eks. målsætningerne, når vi diskuterer, hvad målet er med en specifik opgave. Mange opgaver gavner jo flere mål – f.eks. bidrager cykelstier til målopfyldelse inden for både infrastruktur, bosætning, sundhed, friluftsliv og turisme”.

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

Teknik & Miljø i Viborg Kommune er samlet for at diskutere, hvad deres fælles eksistensberettigelse er. Dette skal munde ud i en mission for forvaltningen.

Andre opgaver kan have en indbygget konflikt mellem målsætningerne, som tilfældet er i et lokalplanområde ved Søndersø. På den ene side skal der indarbejdes bæredygtige spildevandsløsninger til gavn for klimamålsætningen, og på den anden side ligger Søndersøområdet i et vandværks indvindingsområde. Det giver en konflikt i forhold til målsætningerne omkring sundhed og drikkevand. ”I den situation kan vi simpelthen ikke tilgodese flere målsætninger på en gang uden, at der skal ske visse tilpasninger” fortæller Karl Johan Legaard Jensen. ”Jeg synes, at det vigtige ved målsætningerne er, at vi i vore diskussioner kan blive helt skarpe på, hvorfor vi gør tingene. Og at vi i opgaveløsningen ikke tilpasser ved at gå mod forkerte mål – d.v.s. mod andre mål, end de, der er politisk fastlagt

Virksomhedsplan Målsætningsbudgettet sætter den politiske ramme for, hvilke opgaver, der skal løses.

Teknik & Miljø’s opgaver beskrives herefter mere konkret i den årlige virksomhedsplan mht. indhold, ansvar, udfordringer, ressourceforbrug samt drift- og anlægsbudget. ”Virksomhedsplanen betragter vi som en delegation mellem direktør og chef og som grundlag for yderligere mellem chef og medarbejder. Det giver os et godt styringsværktøj i dagligdagen, så vi er sjældent i tvivl om, hvilke opgaver vi skal udføre. Det giver også en vis tryghed for medarbejderne, at vi er enige om, hvordan vi bruger vores ressourcer”, siger Kåre Jørgensen.

Virksomhedsplanen blev indført, da Teknisk Forvaltning og Miljøforvaltningen blev fusioneret i 2009. Ifølge Kåre Jørgensen har det vist sig at være en stor hjælp for ledelsen, fordi cheferne hurtigt fik et grundigt kendskab til hinandens ansvarsområder og direktøren selv et overblik over alle forvaltningens opgaver. ”Mange medarbejdere var kritiske i begyndelsen, fordi det var et kæmpe arbejde at udarbejde virksomhedsplanen første gang.

Nu er det min fornemmelse, at medarbejderne anerkender værktøjet som et godt planlægningsredskab forud for et nyt års udfordringer. Dels fordi vi får anslået, hvor mange ressourcer opgaverne kræver, dels fordi de tværgående opgaver, som flere områder bidrager til, bliver synlige. Her tænker jeg f.eks. på VVM-screeninger og lokal- og kommuneplaner”, forklarer Kåre Jørgensen.

Andre værktøjer – strategier og kvalitetsledelse Teknik & Miljø bruger også andre styringsværktøjer. Chefgruppens strategi er et værktøj, der har til formål at afklare målene og indsatsen for den løbende udvikling af organisationen. Strategier for kommunikation, GIS og kompetenceudvikling fastlægger, hvordan tilgangen er til tingene, samt hvad der skal gøres i den kommende tid. Herudover har forvaltningen det lovpligtige kvalitetsledelsessystem på natur- og miljøområdet.

Alle værktøjer har til formål at sikre opmærksomheden på særligt prioriterede områder, og de er fuldt integreret med de

grundlæggende styringsværktøjer; målsætningsbudget og virksomhedsplan.

Høster frugterne Indførelsen af styringsværktøjer i hverdagen har kostet mange ressourcer i implementeringsfasen, medgiver Kåre Jørgensen. Til gengæld høster Teknik & Miljø nu frugterne af det arbejde. ”Værktøjerne er fast holdepunkt og arbejdsredskab i vores årscyklus. De hjælper os til at holde fokus på vores målrettede indsats. En af sidegevinsterne er også, at vi hurtigt kan danne os et overblik over, hvor stor en andel af vores ressourcer, der bruges på forskellige opgavetyper. Det kan vi bruge i forhold til de politiske udvalg og til at benchmarke vores indsats i forhold til andre kommuner”, slutter Kåre Jørgensen.

Organisering af Teknik & Miljø Teknik & Miljø’s områder: - Plan - Natur og Vand - Virksomhedsmiljø - Trafik og Veje - Byggeri, herunder Ejendomme og Energi - Ledelsessekretariatet Teknik & Miljø er organiseret ved én Direktør, 6 chefer og 1 afdelingsleder

41

Teknik & Miljø / Marts 2012 forsyning

Bedre data beskytter drikkevandet

42

Teknik & Miljø / Marts 2012 forsyning

I Aalborg passer man på borgernes drikkevand. Kommunen bød derfor Miljøministeriets mulighed for at udlægge boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring alle drikkevandsboringer velkommen – og udviklede i tæt dialog med NIRAS en analysemodel, der sikrer optimal beskyttelse og datadokumentation af hver enkelt kildeplads Af | Laust Hallund, Kommunikationspartner, NIRAS

Og nordjyderne er ikke i tvivl om BNBOprojektets værdi – både for grundvandet og kommunen. ”Det er gode penge, vi giver ud her. Vi får ikke bare et areal stukket ud, men en sårbarhedsvurdering samt rigtig god dokumentation og forbedret datagrundlag for hver enkelt kildeplads – og dermed værdi bredt ud i hele forvaltningen af vandområdet,” siger Louise Appel Bjergbæk, sagsbehandler hos Aalborg Kommune.

Ny lov, nye muligheder og ny værdi Aalborg Kommune har givet penge ud for proaktivt at beskytte udsatte drikkevandsboringer mod pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Det gør de ved at udlægge såkaldte boringsnære beskyttelsesområder, BNBO, rundt om vandforsyningsboringer – en mulighed givet kommunerne af miljøministeren. Pr. 1. august 2011 blev det yderligere lovgivningsmæssigt fastlagt, at der er en 25 meters sprøjtefri beskyttelseszone rundt om alle indvindingsboringer til almene vandværker.

Aalborg Kommune greb chancen og bød det rådgivende ingeniørfirma NIRAS til bords. Det blev til et ambitiøst og inddragende samarbejde, der ikke blot førte til konkrete rapporter om risici og beskyttelsesmuligheder helt ned på kildepladsniveau, men også medførte data-genopretning og dokumentation, der fremover vil skabe værdi på en lang række af kommunens andre sagsbehandlingsområder, forudser Louise Appel Bjergbæk.

Faglighed, der holder vand Per Grønvald er kommunens leder af projektet og som udlånt fra Aalborg Forsyning, Vand A/S har han haft fokus på højest mulig faglighed helt ud i den enkelte BNBO-afgrænsning. At modellerne holder vand både

fagligt og juridisk er afgørende for kommunens indgreb som myndighed, mener han.

Og derfor blev der i projektets EU-udbud også lagt afgørende vægt på, at løsningerne skulle gå videre end de BNBO-udlægninger, miljøstyrelsen lægger op til i vejledningen: ”De cirkulære modeller fra vejledningen er ganske simpelt ikke gode nok til at give et korrekt billede. Vi ved jo godt, at vandet strømmer, medmindre vandspejlet er helt fladt – og det er altså ikke mange steder. I det her projekt har vi sammen med NIRAS udviklet BNBO’er vi kan stå inde for fagligt – og har en model for fremtidens beskyttelse af vandboringerne.”

Og dokumentation, der holder i retten Projektets styrke er at kombinere eksisterende grundvandsmodeller med detailstudier af data for hver enkelt kildeplads, fortæller Jacob Birk Jensen, Teamchef hos NIRAS og fagansvarlig for beregning af BNBO’erne. Resultatet er en skræddersyet semi-analytisk model, der langt mere præcist end hidtil kan udpege nøjagtigt, hvilke arealer omkring boringen, der bør beskyttes. Dermed kan kommunens indsats fokuseres geografisk og ikke mindst økonomisk, så kommunen anvender ressourcer og indgreb optimalt. Og netop derfor har præcision i udlægningen af BNBO’erne været det afgørende element i projektet, fortæller Jacob Birk Jensen: ”Det er mange kroner og ører i på spil i arealdeklaration og jordkøb, og derfor er det helt essentielt for lodsejeren og vandværkernes pengepung, at det beskyttede område beregnes optimalt for hver eneste boring. Derfor udpeger vi ikke bare et BNBO, vi leverer også en dokumenteret begrundelse for nøjagtigheden af hvert enkelt areal, retter på data og fortæller

kommunen, hvor der er usikkerheder, der bør afklares. Det skal jo holde i retten, når kommunen går til lodsejeren og udpeger et område som beskyttet.”

Metode-kombination præciserer truet opland Hidtil har beskyttelsen af drikkevandsboringerne baseret sig på to metoder: analytiske formler, der har taget udgangspunkt i homogene forhold og konstante parametre, samt overordnede grundvandsmodeller, der bygger på numeriske beskrivelse af jordlagenes hydrauliske egenskaber.

Men begge metoder har deres begrænsninger, siger Jacob Birk Jensen. De analytiske formler tager ikke hensyn til lokale parametre som vandløb og heterogenitet i jorden, og de computergenererede grundvandsmodeller arbejder i så stor målestok, at de ikke giver en eksakt repræsentation af forholdene på kildepladsniveau.

Derfor satte Aalborg Kommune og NIRAS sig for at gennemtænke processen bag udlægningen af BNBO’erne. Med i projektet var også konsulentnetværket Watervision, der videreudviklede det simple beregningskoncept fra Miljøstyrelsens vejledningen og startede det faglig løft af udpegningen. Målet var eksakt viden om hver enkelt kildeplads i projektet – og udviklingen af en metode, der kunne bruges i kommunens drikkevandsbeskyttelse fremover. Med udgangspunkt i et detailstudie af data for hver enkelt kildeplads udviklede projektet en ”lille” numerisk grundvandsmodel, der dækkede parametrene for det specifikke område.

Det medførte øget viden om strømningshastigheder for oplandet omkring hver enkelt boring – viden der er afgørende for størrelsen af BNBO’et, forklarer Jacob Birk Jensen. Denne viden kombineres med en

43

>>

Teknik & Miljø / Marts 2012 forsyning

>>

Ukorrekte data medfører investeringer i store arealer uden beskyttelsesmæssig værdi.

Figuren viser BNBO-afgrænsninger som funktion af størrelsen af den naturlige grundvandsstrømning, i eksemplet kommende fra højre. Rød er afgrænsning med eksisterende analytiske modeller uden grundvandsstrøm i beregningerne – blå er beregnet med projektets semianalytiske model.

Sådan udpeges et BNBO-område BNBO-udpegning foregår for ét ”Område med Særlig Drikkevandsinteresse” (OSD) af gangen og forløber efter flg. proces:

overordnet grundvandsmodel, der siger noget om formen på det beskyttelseskrævende område omkring kildepladsen.

Den grundliggende filosofi bag denne dobbeltbestemmelse er et ønske om at udnytte begge metoders styrke; den analytiske metode tager udgangspunkt i de helt boringsnære forhold, mens grundvandsmodellen integrerer forholdende på en større skala. Kombinationen af metoder giver således eksakte data på kildepladsniveau og optimalt grundlag for beskyttelse.

BNBO hjælper grundvandet og kommunen Muligheden for at udlægge præcise og dokumenterede BNBO’er er en meget kærkommen og nødvendig mulighed for kommunen, fortæller Louise Appel Bjergbæk fra Aalborg. ”Rækkevidden af Miljøbeskyttelseslovens § 26a har været uklar, og i Nordjylland har vi ikke fået udpeget pesticidfølsomme områder omkring boringerne – kun nitratfølsomme. Med udpegningen af BNBO kan vi nu bruge Miljøbeskyttelseslovens § 24 til at forbyde brugen af bl.a. pesticider inden for BNBO. Hun understreger, at vandværkerne i langt de fleste tilfælde kan løse problemerne med (potentiel) forurening af kildepladser med frivillige aftaler.

44

”Men i en håndfuld tilfælde, hvor vi er tvunget til et påbud, har vi nu, i kraft af dette projekt, helt styr på dokumentationen. Vi vil hovedsageligt bruge BNBO i forbindelse med vores indsatsplaner, til at forhindre udvaskning af nitrat og pesticider fra landbrug eller skovbrug. Men vi kan også bruge BNBO steder, hvor der et akut problem, men ikke er en indsatsplan. Eksempelvis en juletræsplantage, hvor der sprøjtes tæt på en boring – der vil vi kunne bruge § 24 i miljøbeskyttelsesloven til at få stoppet de forurenende stoffer uden en indsatsplan.”

Netop det faktum, at projektet ikke bare har udpeget BNBO’er for kommunens kildepladser, men også har udvidet og opdateret den samlede viden på området, er afgørende for kommunens tilfredshed med projektet, forklarer Louise Appel Bjergbæk: ”Hele processen giver os et klart forbedret datagrundlag for bl.a. potentialelinjer og indvindingsoplande, som også slår igennem på mange andre sagsbehandlingsområder – eksempelvis når der skal gives vandindvindingstilladelser. Derfor ser vi det BNBO-projekt, vi har udviklet sammen med NIRAS som en klar forbedring af både grundvandets og kommunens arbejdsvilkår på hele vandområdet.”

Dataworkshop: Her gennemgås datagrundlaget kildeplads for kildeplads mellem kommune og rådgiver, og der opnås konsensus om, hvilke parametre der skal anvendes og deres usikkerhed. Såfremt der er åbenlyse ”datahuller” aftales der hvilke supplerende undersøgelser, der skal iværksættes.

Herefter udføres disse og det endelige datagrundlag udarbejdes og godkendes.

Tilpasning af eksisterende model og BNBO beregning. I områder hvor der er en eksisterende grundvandsmodel sammenholdes de lokalt fundne forhold med den konceptuelle beskrivelse i modellen og denne tilrettes.

Beregning af BNBO vha. en semi-analytisk model. Der opstilles en simpel semi-analytisk model på baggrund af de lokalt fundne parametre. Denne fremgangmåde giver et godt bud på BNBO arealet, mens de eksisterende modeller giver et godt bud på BNBO formen.

Vurderinger af det endelige BNBO og usikkerhed på størrelse, retning og form. De to bud på BNBO sammenholdes og usikkerheden vurderes.

Rapportering. Beskrivelse, data, antagelser mm samles i en rapport pr. kildeplads. I afrapporteringen laves endvidere en sårbarhedsvurdering indenfor BNBO-arealet.

Teknik & Miljø / Marts 2012 Kort nyt

Kort nyt Esbjerg Kommune sætter turbo på ekspedering af virksomheder Esbjerg Kommune har nedsat en Task Force, som sætter turbo på sagsbehandlingen for at tiltrække og fastholde virksomheder i kommunen.

Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune praktiserer en form for beredskab, når iværksættere eller erhvervsvirksomheder henvender sig .

I praksis fungerer Task Force gruppen, som et tæt samarbejde mellem Esbjerg Erhvervsudvikling (EEU) og kommunen, så virksomheder hurtigt bliver hjulpet videre, uanset om de kontakter kommunen eller EEU.

- Vi kan mærke, at konkurrencen mellem kommunerne er steget ganske kraftigt de seneste år. Alle kommuner ønsker at tiltrække iværksættere og nye virksomheder, så det handler om at kunne reagere hurtigt, når en virksomhed eller iværksætter banker på døren. Vores Task Force sikrer en smidig sagsbehandling, og hjælper med at få virksomhedens forespørgsel afklaret meget hurtigt, siger Hans Kjær, der er direktør for Teknik & Miljø forvaltningen i Esbjerg Kommune.

Eventuelle henvendelser bliver kanaliseret til sekretariatschefen i Teknik & Miljø, som

alt afhængig af problemstillingens indhold, indkalder til et indledende møde med virksomheden og repræsentanter fra relevante afdelinger i Teknik & Miljø.

- Esbjerg Kommune blev jo kåret som årets iværksætterkommune i sidste år, og denne Task Force gruppe er et af flere tiltag, der også fremadrettet skal skabe optimale muligheder for vækst og udvikling af allerede etablerede virksomheder, og samtidig skal tiltrække og skabe rammerne for at nye iværksættere kan etablere sig i kommunen, siger Hans Kjær.

Kommune modtager en byggeansøgning, sendes der en mail til ansøgeren med en kode. Koden giver adgang til en tjeneste, der viser, hvor langt behandlingen af ansøgerens byggesag er i sagsbehandlingen. Aalborg Kommune er blandt de allerførste kommuner i Danmark, der tilbyder borgerne en digital løsning, som i samarbejde med KMD lader ansøgerne følge hver enkelt ansøgning og byggetilladelse på samme sag/sagsnummer. For Aalborg Kommunes byggesagsbe-

handlere betyder det, at den tid, der spares kan bruges på sagsbehandling, hvilket meget gerne skulle resultere i en endnu bedre og hurtigere service for såvel virksomheder som borgere i Aalborg Kommune.

Følg din byggesag på nettet Borgere og virksomhederne i Aalborg Kommune kan nu slippe for at ringe til kommunen eller møde op personligt, når de har brug for informationer om deres byggesag.

Som et led i Aalborg Kommunes digitaliseringsstrategi kan man nu følge sin byggesag digitalt.Akkurat ligesom man kan følge sine forsendelser hos Post Danmark med et ”track-and-trace” nummer, kan borgere og virksomheder i Aalborg Kommune nu følge sin byggesag online på nettet. Når Aalborg

Byggesagen følges på Aalborg Kommunes hjemmeside via linket: https://www.aalborgkommune.dk:8000/Erhverv/Byggeri/Sider/Folgdinbyggesag.aspx

Angreb på ”min forhave” kan få borgere op af stolene.

Når lokalpressen sætter fokus på vej og trafikinvesteringer, så er det angreb på den enkelte borgers private rettigheder og muligheder, der bringer folk op af stolene og overskrifterne frem på avisernes forsider.

Det har vi sidst set med debatten omkring betalingsringen om København, der ikke mindst faldt på en mobilisering af folkelig modstand imod at betale for at køre på vejene ud og ind af København.

Hver gang, der skal gennemføres en ændring af et vejforløb, som for eksempel i forbindelse med anlæg af en ny udstykning eller en cykelsti til den lokale skole, er kommunen nødt til at overveje investeringen nøje. Det gælder ikke blot i forhold til det konkrete behov for vejen eller cykelstien, men også i forhold til borgernes gevinster

og ulemper ved den pågældende investering. De lokale borgere, som skal afgive en bid af forhaven til cykelstien, eller boligejeren som bliver eksproprieret for at give plads til en ny vej, finder med sin klare protest altid vej til pressen. Men de mange borgere, der oplever en lille forbedring af deres daglige transportmuligheder eller trafiksikkerhed, lader kun sjældent deres tilfredshed komme frem i medierne. Derfor kan det være en vanskelig udfordring for kommunalpolitikere at argumentere for infrastruktur-investeringer.

Måske er der hjælpe at hente ved at se mere på vejenes betydning for borgernes velfærd og muligheder, frem for at konstatere sliddet på vejene og de gener, der bliver et resultat af manglende investering. Hvis teknikere og politikere formår at beskrive

gevinsten for borgerne på et helt personligt plan, så kan der skabes en alliance imellem den enkelte borgers oplevede velfærd og kommunens ønske om at sikre den fornødne udvikling.

Det er den udfordring, der sættes i fokus på konferencen ”Vinderveje 2 – Det gode liv” d. 29. marts i Odense, arrangeret af KTC, Asfaltindustrien, Dansk Vejforening og Grontmij.

Her skal tre unge politikere debattere deres syn på borgerpræferencer og byrådets prioritering for at inspirere til debat om, hvordan nye veje kan blive til ”vinderveje” – for borgere og for trafikafviklingen i et moderne samfund.

- Ane Marie Clausen, KTC.

45

Teknik & Miljø / Marts 2012 forsyning

Gift i vores vand?

Naturstyrelsens nye liste over stoffer landets vandværker skal undersøge for omfatter ikke ret mange af de stoffer, der anvendes i store mængder i dag. Hvorfor leder vi ikke efter de pesticider, der bruges i store mængder lige nu, og som øjensynligt kan udvaskes? Er staten sikker på, at disse stoffer ikke dukker op i vores drikkevand i løbet af nogen år eller årtier?

Debatindlæg fra Fyn.

46

Af | Geolog Hans Peter Birk Hansen, 5700 Svendborg og Agronom Rikke Beyer Clausen, sagsbehandler på drikkevand og grundvand i Middelfart Kommune

Naturstyrelsen har barslet med en ny liste over, hvilke pesticider landets vandværker skal lede efter, når de undersøger det rene drikkevand, der forlader deres værker, samt vandet fra deres boringer. Den gamle liste har eksisteret siden 90’erne og trængte til at blive revideret. Den bestod af 21-23 stoffer, og listen var sammensat ud fra hvilke stoffer og nedbrydningsprodukter, der blev fundet i vandværksboringer, da man i 80’erne og 90’erne for alvor begyndte at lede efter pesticider i grundvandet.

Nu er der så kommet en ny liste, der indeholder 33 forskellige stoffer. Listen er vigtig, fordi den bestemmer hvilke stoffer, der i de næste mange år vil blive analyseret for.

Naturstyrelsen sendte den ny liste i høring i sommeren 2011. Listen er udvidet fra 23 til nu 32 stoffer (efter høringen var der 33 stoffer). Det lyder godt, for det er vigtigt, at vi leder efter de stoffer, der har potentiale til at udgøre et problem. Listen trådte i kraft 1. januar 2012.

Når man ser listen efter i sømmene, er det dog slående, at listen kun omfatter 13 aktivstoffer, og at resten er nedbrydningsprodukter. Det næste er, at der kun er kommet fire nye aktivstoffer med (Glyphosat, Diuron, Ethylenthiourea og Metribuzin).

En gammel synder er stoffet BAM, der er dannet ved nedbrydning af aktivstoffet Diclobenil i det produkt, der blev forhandlet som bl.a. Prefix. Stoffet blev forbudt i 1990’erne, men vi har haft fornøjelse af det lige siden. Ca 80% af de boringer, der er lukket pga. pesticider, er lukket på grund af

BAM. Der er en hel del vandværker, der har måttet lukke ellers gode boringer, og finde nye steder at lave boringer netop på grund af BAM. Stoffet er stadig meget aktuelt, og påvirker vandkvaliteten negativt mange steder. Det har samfundsøkonomisk været enormt dyrt, og vi vil nødigt have, at den historie gentager sig.

Glyphosat (aktivstoffet i produktet Round-Up) er særdeles interessant, fordi der er flere fund af stoffet i vandværksboringer og undersøgelsesboringer (jf. GEUS – Grundvandsovervågning 2011, skema side 107). Samtidig bliver stoffet solgt i store mængder. Det er rigtig godt, at stoffet er kommet med på listen. Stoffet har været omtalt som et sikkert pesticid, der er godkendt af Miljøstyrelsen, og dermed ikke burde kunne nå ned i grundvandet. Det gjorde det så alligevel. Det kan godt være, at det er fordi, det er blevet misbrugt her og der, men ned kom det.

Hvis vi skulle sammensætte en ny liste over pesticider, som vi skal lede efter, ville vi se på to ting: 1. Hvilke stoffer bliver brugt/solgt i stor udstrækning i Danmark og 2. Hvilke stoffer ved vi, har potentiale til at blive udvasket til grundvandet.

Disse oplysninger har alle adgang til. I statens bekæmpelsesmiddelstatistik kan man få oplyst, hvor mange tons der er solgt af et givent stof i et bestemt år. Round-Up er listens absolutte topscorer med et salg på mere end 1.400 tons pr. år (i 2009).

Teknik & Miljø / Marts 2012 Forsyning

NST’s ny liste (2011) Aktivstoffer

Stoffer solgt i 2009 (solgt i mængder større end 40.000 kg/år) (kg) (www.mst.dk)

Stoffer udvasket gennem rodzonen 1999 – 2009 (www.pesticidvarsling.dk)

2,4 D Atrazin Bentazon

Bentazon (40.962)

Bentazon

Glyphosat (1.465.741)

Glyphosat

Dichlobenil Dichlorprop Glyphosat Vi ved også hvilke stoffer der har potentiale til at trænge ned i grundvandet. Staten har kørt pesticidvarslingssystemet i et årti, og i 2009 kom der en oversigtsrapport for perioden 1999-2009 (se www.pesticidvarsling. dk). I rapporten er der et meget interessant skema, der viser, hvilke stoffer, der er fundet i vand under pløjelaget, og som dermed må formodes at have et potentiale for at blive transporteret videre ned til grundvandet.

I tabellen er de tre lister vist ved siden af hinanden, og sammenfald er angivet. Nu er det så, at vi bliver forundrede.

Vi synes, at det er bekymrende, at Naturstyrelsens liste ikke omfatter ret mange af de stoffer, der anvendes i store mængder i dag.

Desværre er der en del af stofferne, som laboratorierne vi har spurgt, ikke kan analysere for kommercielt. Så vi ved ikke meget om, hvor mange af stofferne, der reelt er til stede i vandmiljøet. Vi synes det er bekymrende, at listen ikke omfatter mange af de stoffer, der bevisligt er udvasket under pløjelaget.

Vi synes det er mærkeligt, at en ny liste over de pesticider, vi skal lede efter, er mangelfuld i forhold til den viden vi har adgang til.

Vi har derfor nogle spørgsmål til Staten.

Hvorfor har I tænkt som I gør? Hvorfor leder vi ikke efter de pesticider, der bruges i store mængder lige nu, og som øjensynligt kan udvaskes? Er I virkelig sikre på, at disse stoffer ikke dukker op i vores drikkevand i løbet af nogen år eller årtier? Burde I ikke være interesserede i at vide, om det kommer til at ske? Og er I ikke ivrige efter at sikre, at det ikke kommer til at ske?

Hexazinon MCPA

MCPA (120.235)

Mechlorprop Simazin Metribuzin

Metribuzin

Diuron Ethylenthiourea Fenpropidin (41.265) Ioxynil (43.089) Bromoxynil (47.148) Terbuthylazin (48.741)

Terbuthylazin

Epoxiconazol (49.867) Metamitron (62.006)

Metamitron

Boscalid (83.469) Pendimethalin (166.923) Chlormequat-chlorid (275.240) Vækstregulerende Mancozeb (510.722) Prosulfocarb (579.823) Azoxystrobin Ethofumesat Fluazifop-P-butyl Picolinafen Pirimicarb Propyzamid Rimsulfuron Tebuconazol

47

Teknik & Miljø / Marts 2012 forsyning

Systematisk vedligehold af kildepladser sparer penge!

Der er mange gode grunde til at udføre systematisk vedligehold af kildepladser. Dels understøtter det forsyningssikkerheden, dels et det pengebesparende på sigt. Dette er en guide til systematisk vedligehold i praksis.

Af | Mikael Jørgensen, chefkonsulent, og Claus Reimers Hvelplund, markedschef, NIRAS

Det er NIRAS’ erfaring, at der ofte er store forskelle i vedligehold af kildepladser. På nogle kildepladser ”kører det som det altid har gjort”. Og det kan være i orden, hvis der er tale om en god og stabil kildeplads.

I andre tilfælde kan der være store beløb at spare på ændringer i vedligeholdelsen eller ved en rettidig renovering. Kildepladsen kan nemlig være en tikkende bombe. Når der er vand nok og kvaliteten er i orden, ser vi ofte, at der ikke fokuseres på vedligeholdelsen, før det er for sent. Derfor anbefaler vi systematisk udført vedligehold.

Tilstandsvurdering Først bør man udføre en tilstandsvurdering af kildepladsen og en simpel gennemgang af hydrogeologien og udviklingen i vandkvalitet.

For en ny eller nyrenoveret kildeplads er tilstandsvurderingen som regel simpel, idet det kun er sliddele samt tegn på tilstopning

48

i boring, pumpe, stigrør og råvandsledning, der skal vurderes. Der er dog ofte behov for nye målinger af ydelser og afsænkninger i boringer samt trykmålinger i råvandsledninger.

For ældre kildepladser kan det være nødvendigt med en mere omfattende tilstandsvurdering, der også kan omfatte teknisk gennemgang af råvandsstationer, videoinspektion af boringerne, borehulslogging og niveaubestemt prøvetagning m.v.

Indvindingsscenarier På grundlag af tilstandsvurderingen opstilles der ét eller flere scenarier for, hvorledes den ønskede indvinding på kildepladsen kan realiseres. Ydelserne fordeles på boringerne. Der tages stilling til, om regenerering eller renovering er nødvendig. Konsekvenser for dimensionering af pumper og råvandsledninger tages i betragtning. Det skal samtidig sikres, at vilkårene i indvindingstilladel-

serne overholdes, og at der foretages en bæredygtig indvinding under hensyn til det omgivende vandmiljø samt den langsigtede udvikling i råvandskvalitet.

Plan for vedligehold Når indvindingsstrategien er på plads, kan der udarbejdes en plan for vedligehold og renovering. vedligeholdelsen omfatter en række tilbagevendende aktiviteter, såsom regenerering af boringer, rensning og eftersyn af pumpe samt rensning af stigrør og råvandsledning. Planen for regenerering af boringer bør omfatter fire hovedpunkter: • Arbejdsbeskrivelse og metode • Tidsinterval imellem regenereringer • Alarmværdier • Udgifter Renoveringen kan eksempelvis omfatte etablering af moderne, arbejdsmiljøvenlige

S MARTP HO NE

Teknik & Miljø / Marts 2012 Tema: Ledelse

råvandsstationer eller udforing af boringer, der sikrer mod utætheder og kollaps.

Myndighedsbehandling Vandforsyningsloven siger, at et vandindvindingsanlæg ikke må ændres på væsentlig måde uden tilladelse. Man kan særligt pege på to områder, hvor der kan blive tale om en langvarig myndighedsbehandling: • Udførelse af erstatningsboringer, som under visse omstændigheder kræver tilladelse i henhold til vandforsyningsloven • Etablering af overjordiske råvandsstationer. Generelt kræves der ikke byggetilladelse til overjordiske råvandsstationer, men i mange områder er boringer placeret i fredede områder, så en dispensation er nødvendig Vi anbefaler, at myndighederne kontaktes hurtigst muligt, og at der afsættes tilstrækkelig tid til myndighedsbehandlingen – selv om denne i de fleste tilfælde er hurtig og enkel i forbindelse med boringsvedligehold.

Udbud Der er normalt krav om, at aftaler vedr. entreprenørarbejder skal indgås på markedsvilkår. Arbejdet kan f.eks. udbydes ved licitation eller underhåndsbud. I begge tilfælde kan tildelingen af ordren ske på grundlag af ét af følgende kriterier: • Laveste pris • Økonomisk mest fordelagtige tilbud under hensyntagen til forskellige kriterier, f.eks. pris og kvalitet Hvis man bruger laveste pris som tildelingskriterium, er der brug for et meget detaljeret udbudsmateriale, så tilbudene bliver sammenlignelige, og forsyningen får det ønskede kvalitetsniveau.

Hvis man bruger ”økonomisk mest fordelagtige tilbud” som tildelingskriterium og giver entreprenøren en vis grad af metodefrihed, skal man være i stand til at vurdere kvaliteten af tilbuddet.

Det kan være vanskeligt at tildele en opgave på grundlag af tilbud fra én entreprenør, hvor arbejdet udføres som regningsarbejde, og samtidig argumentere for, at tildelingen sker på markedsvilkår. Man får dog ofte en lavere slutregning ved denne fremgangsmåde. Til gengæld er der behov for sparring med entreprenøren. Er man ikke fagligt klædt på til denne proces, baserer man sig på tillid.

Det går som regel godt, men der kan også være risiko for dårligere kvalitet samt mangel på nytænkning og konkurrence.

Konklusion: vælg udbudsformen ud fra fordele og ulemper ved de enkelte udbudsformer – og der vil altid være behov for faglig ekspertise hos forsyning eller rådgiver.

Udførelse Ved udførelsen af vedligehold på kildepladser kan der ofte dukke uforudsete ting op.

Projektorganisationen skal derfor sikre en god dialog med entreprenøren og være gearet til at træffe hurtige beslutninger om ændringer og tillægsydelser.

Erfaringsopsamling Erfaringsopsamling er særlig vigtig i forbindelse med regenerering af boringer, idet effekten kan være vanskelig at forudsige.

Resultatet af regenereringen skal derfor vurderes for om nødvendigt at revidere arbejdsbeskrivelsen og fastsætte forventet tidspunkt og alarmværdier for næste regenerering.

Konklusion Det anbefales, at vandforsyninger udarbejder en vedligeholdelsesplan for deres kildepladser som beskrevet i denne artikel, samt at man i den forbindelse inddrager den meget store erfaring på området, som gennem årtier er opbygget hos forsyninger, brøndborere og rådgivere. Systematisk vedligehold og renovering af kildepladser understøtter forsyningssikkerheden og sparer samtidig penge på langt sigt.

KOMMUNEN PÅ SMARTPHONE

Med en app er kommunen i lommen på borgerne. App’en er en døgnåben kommunikationskanal, som løber begge veje. Til og fra kommunen.

Tankegang har udviklet Danmarks første kommunale info-app til Hjørring Kommune.

Få besøg af Tankegang og hjælp borgerne tættere på din kommune.

Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

49

Teknik & Miljø / Marts 2012 forsyning

Vejle Spildevand når sine mål igennem digitalisering Overblik ved hjælp af digitalisering er helt centralt hos Vejle Spildevand. Selskabet har i cirka 18 måneder registreret samtlige driftshenvendelser i systemet DRIVE. Værdien i registreringerne ses flere steder og medvirker til, at selskabet når sine forretningsmål.

Af | Inger Hjort, kommunikationsmedarbejder, NIRAS

Hos Vejle Spildevand har de netop modtaget oversigten med benchmarking-tallene for 2011. Selskabet satte i forretningsplanen 2012 et mål om gennem effektiv drift at blive placeret på top 10 inden for to områder.

I kuverten ligger svaret på, hvorvidt målet ligger indenfor rækkevidde.

Digitalisering af henvendelser giver overblik Vejle Spildevand har, siden selskabet blev dannet i 2010, fokuseret på at skabe et robust grundlag for fremtiden som selvstændigt selskab. Og fra opstart af selskabet har der været både lyst og vilje til at blive et digitalt vandselskab. Som led i den plan har Vejle Spildevand taget DRIVE i anvendelse, et drift- og vedligeholdelsessystem udviklet i tæt samarbejde mellem NIRAS og brugerne af systemet.

I DRIVE registrerer Vejle Spildevand samtlige driftshenvendelser fra kunderne digitalt. Den systematiske registrering af henvendelserne giver Vejle Spildevand et hurtigt overblik over blandt andet historik, opgavetype og -placering.

Camilla L. Nygaard, Ingeniør og Kloakmester, Vejle Spildevand fortæller, ”Alle driftshenvendelser er i dag dokumenteret i vores system. Og det er utroligt værdifuldt for os”. Med den omfattende digitale registrering har Vejle Spildevand fået et overblik, som gør selskabet i stand til at yde en effektiv indsats ift. selskabets drifts- og vedligeholdssaktiviteter.

50

Overblik giver flere fordele Overblik over alle henvendelser og den deraf store mængde af information har flere fordele. For frontmedarbejder og sagsbehandler betyder det, at de kan yde en bedre service, når en kunde henvender sig. ”Alle henvendelser er dokumenteret, vi har hele historikken, vi kan se på et kort, hvor henvendelsen ligger, om fejlen allerede er meldt ind, hvem der har opgaven

samt status på afhjælpning af problemet”, fortæller Camilla L. Nygaard. Udover en god kundeservice giver det medarbejderne en høj grad af tryghed, at de nemt kan hente den nødvendige information i DRIVE. I forhold til drift og vedligeholdelse er det også essentielt med et overblik over fx forbedringsmateriale. ”Vi kan hurtig danne os et overblik over, hvorvidt der er mange henvendelser i et givent område i forhold til fx over-

Tilpasning af datamodeller og produkter I efteråret 2011 nedsatte DANVA en arbejdsgruppe som skal sørge for at digitaliseringen af vandsektoren sættes på skinner. Målet er blandt andet at registrering af data skal gøres mere enkel, samt at standarder skal gøre arbejdet i selskaberne mere effektivt og kundeorienteret.

I forhold til dette indtager NIRAS en central rolle. Martin Brandi, projektleder, Forsyningsområdet, NIRAS fortæller, ”vores mange års erfaringer med opgaverne i forsyningsbranchen samt vores engagement i DANVA har givet NIRAS en god indsigt i både behov, data- og løsningsmodeller. Vi arbejder tæt sammen med DANVA i forhold til udvikling af de landsdækkende datamodeller og er repræsenteret i flere arbejdsgrupper, hvis opgave består i af tilpasse og udvikle DANVAs datamodeller, så de imødekommer de skiftende behov i forsyningsbranchen. Denne indsigt er selvfølgelig også værdifuld, når vi skal udvikle egne it-systemer til vandsektoren”.

Standardisering af dataregistrering ved anvendelse af skabeloner er også et fokusområde når NIRAS udvikler nye produkter. I forhold til DRIVE så sker produktudviklingen i tæt samarbejde med brugerne af systemet. Ideer og behov drøftes på brugermøder som afholdes flere gange årligt. Efterfølgende fortsætter dialogen mellem projektlederen fra NIRAS og brugerne af DRIVE med henblik på tilpasning til forsyningens hverdag. Dette er af stor værdi for begge partnere.

Teknik & Miljø / Marts 2012 Forsyning

Trods skepsis i starten hos såvel frontmedarbejderne som hos sagsbehandlere blev systemet hurtigt en succes. Efter få timers oplæring kunne en nyoplært medarbejder, således ved en kundehenvendelse hente oplysninger i DRIVE, og på baggrund af disse konstatere at selskabet tidligere på samme adresse havde haft en identisk henvendelse som dog var afvist, da det omhandlede privat vedligehold.

svømmelse i kældre”. I en travl hverdag fyldt med opgaver giver overblik stor værdi, fordi planlægning og fordeling af opgaver bliver lettere. ”Overblikket giver os en langt bedre mulighed for at vedligeholde vores ledninger”, siger Camilla L. Nygaard. Hun fortsætter og siger, ”Det er jo meget billigere at vedligeholde end at lave brandslukning”. Desuden er der i DRIVE mulighed for at indlægge periodevise serviceopgaver, hvilket også er værdifuldt i forhold til vedligehold af ledninger.

DRIVE også eksternt Vejle Spildevand har valgt at anvende systemet maksimalt. Det betyder blandt andet, at de i forbindelse med udbud sætter som krav, at entreprenører, som ønsker at samarbejde med Vejle Spildevand, også anvender DRIVE. Fordelen er, at opgaver

som løses eksternt alligevel kan findes i systemet. Det betyder, at forsyningen altid kan se status og evt. afhjælpning. Samtidig bliver det muligt automatisk at rekvirere entreprenørhjælp til en lang række vedligeholdelsesopgaver i Vejle Spildevand.

Også til benchmarking I henhold til Camilla L. Nygaard er den største gevinst ved anvendelse af DRIVE, at selskabet har fået et let værktøj til registrering af henvendelser og opgaver. Registreringerne sker oftest i opgaveskabeloner, hvilket dels gør det enkelt for medarbejderen og dels giver ensartede data. Det betyder, at Vejle Spildevand ved årsskiftet hurtigt kan trække oplysninger ud i forhold til de forskellige henvendelser og opgaver. Oplysninger om antal, opgavetype, antal løste opgaver samt

HElE DaNMarKS MØDESTED

KOMPETENCESØGENDE..?

Kompetence er en sikker følgesvend i hverdagen på NYBORG STRAND. Det betyder tryghed omkring ethvert arrangement og værdi for hver eneste konferencekrone.

Ring og hør mere om vores gennemsigtighedsprincip for hver en pris…

mængden af fx klager gør det enkelt at lave benchmarking. Oplysninger om opgavetype og -sted giver samtidig et overblik over eventuelle fremtidige indsatsområder i forhold til forbedringer af ledningsnettet.

Indfrielse af mål Vejle Spildevand har som mål at være et forbillede for andre selskaber. ”Det er vigtigt at vise, at vi er en sund forretning, som præsterer godt”, siger Camilla L. Nygaard.

Tallene i benchmarkingoversigten viser, at de har grund til at være tilfredse i Vejle.

Selskabet har på et år reduceret driftsudgifterne fra 17,65 kr. til 13,61 kr. svarende til ca. 25%. Samtidig er det lykkes for Vejle Spildevand at nedsætte prisen for spildevand for anden gang. Begge resultater er endnu et bevis på værdien i digitalisering.

D

aG Kr. MØDE 575 ,-

Østerøvej 2 5800 Nyborg Tlf. 65 31 31 31 www.nyborgstrand.dk

51

Teknik & Miljø / Marts 2012 Miljø & natur

GIS og gylle

– et tværfagligt samarbejde I et samspil mellem GIS-værktøjer og landbrugsdatabaser er det lykkedes Viborg Kommune at udpege de landbrug, som fra 1. januar 2012 har pligt til at installere gyllealarmer og barrierer.

Af | Hanne Døssing Hornum, stabsmedarbejder og biolog, Viborg kommune

Den 1. januar 2012 er der trådt nye regler i kraft om etablering af gyllealarmer og barrierer ved gylletanke. Formålet med gyllealarmer er at varsle landmanden, hvis tanken ved et uheld pludselig lækker. Barriererne skal opsamle lækket gylle, så det ikke forurener naturen.

Ikke alle landbrug er omfattet af reglerne, det afhænger af gylletankens beliggenhed. Dertil kommer, at kommunerne ikke har et register over hvilke landbrug, der er omfattet. Men i Viborg har man kombineret GIS-værktøjer og landbrugsdatabaser, så er det lykkedes at udpege de landbrug, der skal følge de nye regler.

Hvilke landbrug skal have gyllealarm og barrierer?

På landsplan er 3.500 tanke omfattet af reglerne, anslår Miljøstyrelsen. Desuden er 62 tanke omfattet af kravet om etablering af barrierer.

Når det skal afgøres, om en gylletank er omfattet af reglerne, skal der laves en vurdering på hver gylletank. Gyllealarm kræves, når afstanden fra gylletanken til vandløb eller søer mv., er under 100 meter. Når terrænet tilmed hælder mere end 6 grader,

52

skal der bygges en barriere, der forhindrer lækket gylle i at løbe væk Kommunerne har ikke umiddelbart et overblik over, hvilke landbrug der, på den ene eller anden måde, er omfattet af reglerne. Miljøstyrelsen lægger op til, at kommunerne, på de førstkommende ordinære miljøtilsyn, skal kontrollere, at reglerne er opfyldt. Det betyder, at der kan gå 4-6 år, inden alle landbrug er blevet kontrolleret. ”I Viborg Kommune vil vi gerne, allerede nu, vejlede landbrugene om de nye regler, og gøre dem opmærksomme på, at reglerne gælder nu”, fortæller Marianne Dyhrberg, ingeniør ved Viborg Kommune. ”Men det har været svært at målrette det budskab, da vi ikke umiddelbart kunne lave en liste over de landbrug, der er omfattet af reglerne. Vores databaser er ikke detaljerede nok,” siger hun.

Fagligt samarbejde på tværs Derfor har GIS-medarbejderne og landbrugsmedarbejderne i Viborg Kommune taget udfordringen op i et tværfagligt samarbejde. ”Det har i første omgang ikke været svært at finde alle de gylletanke, der ligger

Teknik & Miljø / Marts 2012 Miljø & natur

Luftfoto af gyllebeholdere med udmåling af afstand og hældning til vandløb

inden for 100 meter fra vandområder. Men at finde de gylletanke, der ligger med en hældning på over 6 grader ned til vandområderne. Dét har været en udfordring”, fortæller Peter Hollebeek, GIS-medarbejder ved Viborg Kommune. ”Først har vi stedfæstet alle gylletankene på vores kort. Det betyder, at de skulle tilknyttes den tilhørende landbrugsejendom.

Det er nemlig normalt kun ejendommene, der er stedfæstede. Desuden har vi kombineret flere forskellige programmer og databaser, inden det er lykkedes for os at finde terrænhældningen” uddyber han. ”Men til sidst lykkedes det, og vi kunne trække adresselister ud på alle de landbrug, der er omfattet”, forklarer Peter Hollebeek.

GIS-udtræk og 170 breve til landmænd Det tværfaglige samarbejde mellem GIS og landbrug i Viborg Kommune har betydet, at Marianne Dyhrberg kunne sende 170 breve ud til de berørte landbrug. I brevene er landmændene blevet mindet om lovkravet, og samtidig har de fået de en vejledning i kravene. At brevene også er blevet læst af modtagerne, er der noget der tyder på, da Marianne Dyhrberg modtog mindst 30 tele-

fonopkald i de efterfølgende dage. ”Landmændene har typisk haft spørgsmål til, hvad de skulle gøre, når tanken ikke længere benyttes, og hvordan de skulle gribe kravene an, men nogle satte også spørgsmålstegn ved, om det var korrekt, at deres gylletank var omfattet. Og det er selvfølgelig metodens svaghed” siger Marianne Dyhrberg.

Peter Hollebeek supplerer: ”Udtrækket af de omfattede ejendomme er ikke helt præcist. Der er f.eks. usikkerheder på beregningerne af hældningerne, og helt nye tanke er ikke med i kortmaterialet. Desuden kan der være fejl i kommunens registreringer af søer”. ”Vi gør opmærksom på usikkerhederne i brevet. Hvis kommunen skal skrive til landbrugene i forbindelse med håndhævelse – f.eks. et påbud eller en indskærpelse – så er vi nødt til at gribe det anderledes an, for at være helt sikre på, at det er de rigtige ejendomme, vi skriver til”, siger Marianne Dyhrberg.

per. Det har betydet innovation i dagligdagen, fordi der er skabt nye måder at trække data ud på, som også kan bruges i andre sammenhænge.

For eksempel overvejer Marianne Dyhrberg og Peter Hollebeek at bruge GIS til at få et overblik over de miljøtilsyn, der skal foretages. Hvis man får et overblik over disse på et kort, bliver det lettere f.eks. at planlægge rækkefølge af tilsyn for at spare transport, eller at kombinere tilsynene med andre besigtigelser for andre faggrupper. ”Meget er muligt, men vi skal selvfølgelig passe på, at vi ikke registrerer alt muligt bare for senere at have mulighed for at trække data ud på kryds og tværs. I stedet skal vi bruge hinanden her og nu.

Interessere os for hinandens fagområder og være nysgerrige, så det giver muligheder på tværs af de faglige grænser”, slutter Peter Hollebeek.

Innovation i dagligdagen Det tværfaglige samarbejde har været en rigtig god oplevelse mellem de to faggrup-

53

Teknik & Miljø / Marts 2012 Miljø & natur

Den ny registrering af § 3-natur I 2012 og 2013 tages der for alvor fat på at registrere § 3-natur Naturstyrelsen har udarbejdet en plan for, hvilket år de forskellige kommuner skal gennemgås.

Af | Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen

Ifølge en aftale mellem KL og Miljøministeriet opdaterer Naturstyrelsen i de kommende år registreringen af § 3- beskyttede naturområder i Danmarks Miljøportal ved hjælp af luftfotos og feltarbejde. Som led i aftalen er der nedsat en styregruppe mellem KL og Naturstyrelsen, hvor projektet og samarbejdet løbende drøftes. En følgegruppe med deltagelse af KL, Landbrug og Fødevarer, Dansk Skovforening og Danmarks Naturfredningsforening rådgiver om arbejdet.

De nuværende registreringer omfatter mere end 240.000 områder, som skal sammenlignes med de nyeste luftfotos, og hvor der er forskelle, skal området undersøges i felten. Det kan være, at nogle registrerede naturområder er forsvundet ved opdyrkning, afvanding, tilplantning, tilgroning eller bebyggelse m.v. De registrerede § 3-områder, hvor der ikke konstateres forskelle til de nyeste luftfotos, undersøges ikke yderligere.

Det forekommer også, at nogle af de naturområder, man kan se på luftfotos, ikke er registrerede, eller at ny beskyttet natur er kommet til. Derfor screenes hele landet for overset eller ny natur, og alle disse potentielt beskyttede naturtyper undersøges i felten, dog bortset fra søer, der med rimelig sikkerhed kan identificeres alene ud fra luftfotos.

Alle opdateringer skal registreres i Miljøportalen. I de tilfælde, hvor naturen er forsvundet, er det kommunerne, som skal

54

følge op på, om dette er i overensstemmelse med § 3-beskyttelsen.

Samarbejde mellem kommunerne og Naturstyrelsen Rammerne for samarbejdet med kommunerne aftales i styregruppen med KL. Naturstyrelsen lægger stor vægt på samarbejdet med kommunerne. Inden registreringsarbejdet går i gang, holder vi et opstartsmøde med hver enkelt kommune. Vi aftaler fælles besigtigelse ved feltregistreringens start, annoncering i de lokale aviser og offentliggørelse af resultaterne af den opdaterede vejledende registrering. Naturstyrelsen afleverer en opdateret § 3-registrering, som kommunen i en afgrænset periode kan supplere med lokale oplysninger inden materialet offentliggøres på Miljøportalen.

Pilotår i 2011 2011 var et pilotår, hvor alle faser af opgaven blev afprøvet i 8 kommuner, nemlig Holstebro, Mariagerfjord, Haderslev, Odense, Næstved, Roskilde, Egedal og Furesø kommuner.

Man kan løbende følge, hvor langt vi er kommet i registreringsprocessen i de enkelte kommuner, se beskyttedenaturtyper.dk Status for pilotåret er, at registreringen er helt gennemført for Holstebro, Odense og Furesø kommuner, men kun delvist for de øvrige pilotkommuner. Pr. februar 2012 har pilotkommunerne i en 4-ugers periode

foretaget en første screening af Naturstyrelsens registreringsmateriale for at supplere med lokale oplysninger m.v. I en

Forbedrede redskaber til § 3-beskyttelse • Tekniske anvisninger for luftfotoanalyser • Teknisk anvisning for feltregistrering • Digital registrering af GIS-data og naturdata på tablet pc i felten • Model for resultatrapport til hver enkelt kommune • Forbedringer af Miljøportalen • Model for dataflow mellem Naturstyrelsen og kommunerne • Drejebog for sagsgang mellem Naturstyrelsen og kommunerne • Workshop om håndhævelse • Øget samarbejde mellem Naturstyrelsen og kommunerne • Øget information til kommuner, ejere og andre borgere

Teknik & Miljø / Marts 2012 Miljø & natur

På Naturstyrelsens hjemmeside – beskyttedenaturtyper.dk – kan man løbende følge, hvor langt § 3-registreringen er kommet i den enkelte kommune. Her vises status pr. februar 2012

3 måneders periode herefter har kommunerne mulighed for yderligere at supplere materialet, og Naturstyrelsen offentliggør medio 2012 den ny opdaterede vejledende § 3-registrering i Miljøportalen.

De udviklede tekniske anvisninger og redskaber til § 3-registreringen vil blive stillet til rådighed for kommunerne i deres videre arbejde med at vedligeholde den opdaterede § 3-registrering m.m.

Det har været af stor betydning for projektet, at 8 kommuner har deltaget i pilotåret.

Det har indebåret en ekstra arbejdsindsats, fordi nye værktøjer har skullet udvikles, og fordi ikke alt har fungeret perfekt straks fra starten. Til gengæld har pilotkommunerne fået væsentlig indflydelse på hele projektet, og erfaringerne fra pilotåret vil blive brugt på at gøre hele processen lettere for alle de øvrige kommuner, og for opdatering af § 3-registreringen fremover.

I 2012 og 2013 skal resten af landets kommuner gennemgås Det helt store registreringsarbejde finder sted i 2012 (ca. 22 kommuner) og 2013 (ca.

55 kommuner). Naturstyrelsen har udarbejdet en plan for, hvilket år de forskellige kommuner skal gennemgås. Der kan naturligvis komme ændringer i planen, og den til enhver tid opdaterede plan vil kunne ses på hjemmesiden: beskyttedenaturtyper.dk

Til feltarbejdet er udviklet en digital tablet-pc til registrering af GIS-data og naturdata

Kursus

Introduktion til energisektoren - for kommunerne For alle som arbejder med klima, miljø og energi

6.-8. juni 2012 i Odense ➜ Læs mere: www.sdu.dk/sdue, tlf.: 6550 1075 annonce KTC.indd 1

3/5/2012 3:42:55 PM

55

Teknik & Miljø / Marts 2012 Miljø & natur

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur (§ 3-natur) I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering af § 3-registreringen.

Aftalen indebærer, at Naturstyrelsen i perioden 2011-13 gennemgår den eksisterende registrering af naturtyper, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3.

Af | Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen

§ 3-beskyttelsen i Naturbeskyttelsesloven omfatter søer og vandløb, heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev. § 3-områderne er spredt over hele landet og er afgørende levesteder for vilde dyr og planter. Samlet udgør områderne ca. 9 % af landets areal og repræsenterer både nogle af de flotteste og mest besøgte naturområder i Danmark. Samtidigt er mange af § 3-områderne små oaser for det lokale dyre- og planteliv.

Baggrund På baggrund af kritik af kvaliteten af registreringen af § 3-naturen og af administrationen af reglerne besluttede den daværende miljøminister i februar 2010 at sætte gang i et serviceeftersyn af naturbeskyttelseslovens § 3.

Service-eftersyn af § 3 Resultatet af service-eftersynet blev offentliggjort i efteråret 2010. Hovedkonklusionerne var følgende: - Det har ikke givet anledning til en ændret administrationspraksis, at kommunerne i 2007 overtog ansvaret for § 3-beskyttelsen.

- Ensartet praksis i behandlingen af overtrædelser af § 3 hos kommuner og politi kan sikres ved en større grad af samarbejde og vidensdeling mellem Naturstyrelsen, kommuner og politi. I januar 2012 afholdt Naturstyrelsen og KL derfor en fælles workshop om håndhævelse for kommunerne og politiet. Anbefalingerne fra workshoppen tages med i det videre arbejde med at styrke håndhævelsen.

- Det er vigtigt for overholdelsen af § 3-bestemmelserne, at lodsejerne kender til dem. Derfor blev en informationsfolder i februar 2011 udsendt til alle lodsejere i det åbne land. I foråret 2012 udsender

56

Naturstyrelsen et ekstrakt af folderens indhold, trykt på særlig holdbart papir, så det er velegnet til at hænge op i traktoren eller andre iøjnefaldende steder. Desuden har Naturstyrelsen oprettet en særlig hjemmeside om § 3 under navnet beskyttedenaturtyper.dk - Endelig blev der åbnet en naturplejeportal.

Portalen beskriver, hvordan naturtyper som fx enge og overdrev kan plejes, så den naturlige mangfoldighed af dyre- og plantearter bevares. Se yderligere omtale af portalen i Teknik & Miljø aug. 2011, side 32-33.

- Kritikken af registreringen af § 3-naturen førte til en stikprøveundersøgelse af den eksisterende registrering. Stikprøveundersøgelsen, der gennemførtes af DCE på Århus Universitet (det tidligere DMU) viste, at der er en afvigelse på 15–21 % mellem det reelle § 3-areal og den vejledende registrering på Danmarks Miljøportal. Områderne er beskyttede uanset, om de er registrerede eller ej, men registreringen er et vigtigt arbejdsredskab for kommuner og borgere.

Ny registrering På baggrund af stikprøveundersøgelsen indgik Miljøministeriet og KL i november 2010 en aftale om en landsdækkende opdatering af registrering af § 3-naturområderne. Formålet med aftalen er at sikre, at registreringen af § 3-områderne bliver opdateret over hele landet i løbet af perioden 2011-2013. Som led i aftalen er der nedsat en styregruppe mellem KL og Naturstyrelsen, hvor projektet og samarbejdet løbende drøftes. En følgegruppe med deltagelse af KL, Landbrug og Fødevarer, Dansk Skovforening og Danmarks Naturfredningsforening rådgiver om arbejdet.

§ 3-naturen indeholder nogle af Danmarks mest bevaringsværdige naturområder, her Jydelejet på Møn.

Ifølge aftalen med KL står Naturstyrelsen mest hensigtsmæssigt for opdateringen, og i aftalen er også niveauet for opdateringen præciseret. Kommunerne skal efterfølgende vedligeholde registreringerne indenfor 10-årige intervaller. Dette vil blive præciseret i lovgivningen.

Naturstyrelsen udfører størstedelen af registreringerne, men en del af feltarbejdet sendes i udbud for 2012-13. Mere end 240.000 eksisterende registreringer i Miljøportalen skal tjekkes for, om § 3-naturen er gået tabt, og hele landets areal screenes for at finde oversete eller nye områder med beskyttede naturtyper. Mere end 38.000 lokaliteter skal feltbesigtiges på de tre år, undersøgelsen strækker sig over. Projektet finansieres af Miljøministeriet med 36 mio. kr.

For at sikre projektet et godt resultat og efterfølgende fortsat godt samarbejde om § 3-naturen er der etableret en styregruppe bestående af KL og Miljøministeriet samt en følgegruppe med KL, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer samt Dansk Skovforening.

Med en annonce i erhvervsMagasinet csr raMMer du Målrettet....

Miljø & natur

Dette er et annoncefinansieret særtillæg

til Dagbladet Børsen, torsdag den

27. oktober 2011, udgivet af erhvervsmagasinet

CSR.

27. oktober 2011 www.csr.dk

Særudgave af erhvervSmagaSinet CSr

..20.000 BtB beslutningstagere og opinionsdannere i både den private og offentlige sektor med ansvar for CSR, miljø, bæredygtige løsninger og energi/klima. Og to gange årligt endda 200.000.

– diStribueret med børSen torSdag

17. årgang Juni 2010 Nr. 03 k www.csr.d gang 18. år r 2011 Janua Nr. 01 csr.dk www.

kommende Udgivelser: Udgivelse Nr. 2 22. marts 2012 Nr. 3 07. juni 2012 Nr. 4 30. august 2012 Nr. 5 25. oktober 2012 Nr. 6 13. december 2012

Cradle to Cradle er en lokkende filosofi, årgangaf skeptikere men18. rækken er blevet læn2011 gere.Marts Gabriel (billedet) er med.

CSR-karriereprofil hædret med CSR-pris Anne Mette Christiansen, som modtog en af de eftertragtede CSR-Awards, fortæller om sine forbilleder og sin vej til CSR-jobbet.

Side 29

aber ISO 2de6n0lGe0rSø0npnSlekatfOrm engagement får orfæl inG n f e r e s ør-kommunikation CSr-Strategien Græn edsfCSR Side 6, 10 og 20

Nr. 02

Sidewww.csr.dk 30

iLity

CSr –

Sinet

maga

ervS

or Corp

onSib

reSp

oCiaL

ate S

erhv

CSR Fonden har blæret Cradle to Cradle sig og gearer op i 2012 er ingen mirakelkur

Virksomhederne har i år fejret sig selv og deres CSR indsatser. CSR Awards eSponSibiLity 2012 skal være endnu større.

SoCiaL r orporate

r – C

magaSinet CS

erhvervS

Hør om dine muligheder eller bed om udførlig medie- og målgruppeinformation. Kontakt Jes Richard Møller, telefon 32 47 31 08 eller e-mail jrm@horisontgruppen.dk

den 27. oKtober 2011

erhvervSmagaSinet CSr – Corporate SoCiaL reSp

onSibiLity

jdet med lande arbe de fra 80 er følger. delegere le standard ttede 400 Nationa avn afslu t ansvar. e i Københ smæssig På et mød samfund dard for global stan

mark

en

heder Virksom ærk kommunikerer -netve CSR Vemsta p R med CS Nyt Treyg æ k mærker ds ter be vil bind nret grønne nlaink r ion røom elus GGreenw lemashere holder prob sig Svanemærke-Snydere aggreSSive ngO’er tilbage Forbrugerombundsmand

til at leve

eR en balanCegang særlig tyrkere får CSR“Etniske hed”, siger opmærksom Kofod Olsen. tte chef Birgi

de at bry Gratiseknækker kurv ler afta

viSion RoHS-Re bitiøS e stoffer tik uam af flere farlig get til CSR-poli Udfasning e uden jler forsla Det afspe nåede ikke HveR fjeRd er mulig. Henrik je virksomhed g om ikke. Dialog tager bundlin brodden af aggresHver fjerde tiv-revision retnin direk indbevil meRe end at tilØen fart jagte rt. virksomheder, CSR eR at tale om, at blive klar 40 sive NGO’er. En kampagne mod og som spår ekspe re SkibSSide år helst gi Man undg serikke altid ses på . samfundsansvar, rening ne snyder. Snyderiet el miLjøteKnoLo oru med øn mærkerne sen ar elf | producenten Mattel med dukkerspndsat erneskaber dilemmaer d gr s partik CSR-i KLima be Side 20 mo | Blomsten Svanen n d. linjen artenog ltat. Det ergi bund er blevet l ne ne niKatio n bsf Ken su og Barbie som startletter En ska Kommu ye Ski r re | omfattende. i Sk -udslip - for er fo lder Side 28 gi Ser amarbejde CO 2 blev et lærestykke.

CO 2 Levera Cent eligho 26 arelndørS eKnoLo store e jøt Sp | er Side miL m Sid8 giv eLSe e be Side 18 hem | Strategi & Led Stor computing a v’er KLim Cloud e Sm ioner. | arlig til CSR, redukt n Strategi & LedeLSe | 20 LeverandørSamarbejde anSv dre niKatio | Side undS l være be dsansvar.

CSR+SoCiale medieR=pRobleme Kommu R elbileRne Skal på gaden un Samf | rne ska læS dig klog på CSR Samf Virksomhederne famler sig frem SMV’e Rådet for Better Place-oplevelsescenter skal bejde Vi har udvalgt fem bøger, som giver r marpå nettet. mene overtale forbrugerne. ndørSa era 34 svar på typiske CSR-spørgsmål.

Lev Side 22 Side Side 25 | Side 32

Reklamefolk skal holdes i kort snor

Sushi-kæden Sticks ’n’ Sushi har på fire år udviklet en omfattende CSR-strategi og vundet flere priser.

Side 14

CSr Og maerSk Line Miljø og CSR er en integreret del af Maersk Line’s forretning. Klima og miljøchef Jacob Sterling fortæller om, hvad der motiverer ham.

Side 36 KommuniKation

|

KLima

kOmpetenCeguiden

Kompetenceguiden skaber overblik over virksomhederne. Tjek hvem, der er med og få inspiration til at komme videre med CSR-indsatsen.

Side 45 |

miLjøteKnoLogi

eLSe

gi & Led

Strate

Annoncedeadline 01. marts 14. maj 09. august 04. oktober 22. november

Strategi & LedeLSe

|

LeverandørSamarbejde

|

KommuniKation

|

KLima

|

miLjøteKnoLogi

Tema Bæredygtigt byggeri Cleantech

Csr særudgaver distribueret med dagbladet Børsen til over 200.000 Børsen-læsere: Nr. 1 27. marts 2012 05. marts Nr. 2 30. oktober 2012 08. oktober

Få de seneste csr-nyheder hver Mandag!

Hold dig opdateret med de seneste nyheder, tendenser, redskaber og faglig viden inden for CSR og strategisk ledelse af den bæredygtige virksomhed på tværs af brancher og landegrænser.

Hver mandag udgiver erhvervsmagasinet CSR et aktuelt CSR nyhedsbrev - direkte til din e-mail indboks.

Scan koden og tilmeld dig det ugentlige nyhedsbrev fra csr.dk.

Scan 2d barcode med programmet Scanlife.

For at hente Scanlife: SMS 1220 eller hent gratis i AppStore eller AndroidMarket

Teknik & Miljø / Marts 2012 Miljø & natur

Havørred Fyn

en rollemodel med flere innovationsbundlinjer Af | kontorchef Lene Holm, Park & Natur, Odense Kommune og formand for styregruppen for Havørred Fyn

I over 20 år har det fynske initiativ Havørred Fyn arbejdet på tværs af mange kommunale og private grænser og skabt flotte resultater. Derfor er projektet oplagt til give inspiration til tilsvarende tænkning på helt andre områder inden for miljø, natur, erhverv og friluftsliv.

Helnes, Fyn

58

Cand.scient.pol og leder af MindLab Christian Bason peger i bogen Velfærdsinnovation på, at der findes fire forskellige innovationsbundlinjer: • Højere produktivitet • Bedre service • Styrkede resultater • Styrket demokrati Hvis man kan argumentere for, at et udviklingsprojekt i dag kan skabe resultater på bare én af disse bundlinier er det godt. Men det er endnu bedre, hvis et projekt kan vise resultater på flere af bundlinierne på én gang. Netop det gør sig gældende for Havørred Fyn (HØF), og jeg vil i denne artikel give nogle bud på, hvordan projektet bidrager med resultater indenfor alle fire bundlinjer, og dermed i sig selv er eksemplarisk for den form for innovation, vi bør se mere af i fremtidens offentlige og private samarbejder.

Synergi med tværgående samarbejde Når man taler om at udvikle indenfor det offentlige i dag, efterlyses netop viljen og evnen til at gå på tværs som en af flere forudsætning for, at vi for alvor kan få gang i innovationen. At det kan give gode gevinster at gå på tværs, kan Havørred Fyn bekræfte.

Som listen nedenfor viser, er der er der en meget lang række synergier på tværs af: • Forvaltninger • Kommuner • Nationaliteter • Fagretninger • Det offentlige og de private • Det organiserede og det frivillige • Det administrative niveau og forskningsmiljøer • Generationer • Sociale klasser • Kulturer

Præcis hvor de tværgående aspekter bidrager til at øge en eller flere af de fire innovationsbundlinjer om produktivitet, service, resultater og demokrati fører for vidt i en artikel af denne længde. Derfor vil jeg i det følgende lave nogle punktnedslag med et par konkrete eksempler.

På tværs af kommuner Når der arbejdes på tværs af kommunerne, kan der skabes højere produktivitet, bedre service, styrkede resultater og et styrket demokrati, da både fisk og lystfiskere ikke kender til administrative grænser. Naturgrundlaget forbedres helt konkret ved at der gennemføres vandløbsrestaureringer og når kommunerne samarbejder omkring dette, kan der fokuseres på de vigtigste strækninger, hvor der kan opnås de største resultater.

I samarbejdet kommer man helt automatisk ind på, hvor man i driften af vandløbene kan understøtte målet. Der kan være mange sidegevinster ved samarbejdet for alle.

Uden et samarbejde kunne man risikere, at den ene kommune arbejdede ihærdigt for at forbedre natur- og miljøforholdene i et bestemt vandløb, mens den kommune, der er ansvarlig for en anden del af det samme vandløb, slet ikke gjorde noget. Det ville føre til lavere produktivitet og svagere resultater.

Endelig vil samarbejde på tværs af kommuner bidrage til at øge demokrati-effekten, da samarbejdet medfører en større gennemsigtighed i, hvad der foregår de enkelte steder. Man opnår et større fælles fokus på helheden frem for egen suboptimering.

På tværs af det offentlige og de private Når der samarbejdes på tværs mellem det offentlige og det private erhvervsliv kan der skabes højere produktivitet, bedre service, styrkede resultater og styrket demokrati.

Teknik & Miljø / Marts 2012 Miljø & natur

Året rundt er der unikke oplevelsesmæssige muligheder langs de fynske kyster.

I Havørred Fyn er der et tæt samarbejde med det private erhvervsliv på Fyn. Der er konkret tale om samarbejde med repræsentanter for overnatningssteder, fiskegrejbutikker, fiskeguider og andre dele af markedet, der leverer noget af den service, som lystfiskerne efterspørger.

Det er helt afgørende for projektet, at der er private leverandører, som ser en interesse i at dygtiggøre sig og være i stand til at levere service på et meget mangfoldigt niveau. Nogle af de mange udenlandske turister efterspørger et billigt sommerhus, når de besøger Fyn for at fiske sammen med deres venner. Andre har pengepungen i orden og skal tilbydes overnatning i helt andre omgivelser og en gourmet-restaurant indenfor rækkevidde. Den tilbyder naturligvis at tilberede den havørred, som lystfiskeren selv har fanget tidligere på dagen. Ja – det lyder måske som et eventyr, men det er faktisk muligt i dag.

Havørred Fyn – i ord og tal Havørred Fyn er et kombineret erhvervs- og miljøprojekt med følgende formål: 1) Forbedre natur- og miljø­ grund­laget, således at havørredbestanden bliver selvreproducerende 2) Sikre godt fiskeri efter havørred langs kysterne 3) Forbedre turisterhvervets økonomi

Det private erhvervsliv bakker rigtigt godt op om Havørred Fyn. Dels med den begrundelse, at det er et på mange måder godt projekt, men helt sikkert også fordi de tørre tal viser, at det er en god forretning; det er en investering som lønner sig.

Den øgede demokratieffekt i denne forbindelse opnås blandt andet ved, at man via det tætte samarbejde nedbryder en række myter om hinanden og mange misforståelser undgås. Kendskab til hinandens legitime interesser gør ganske enkelt, at man generelt tager hensyn til hinanden, både bevidst og ubevidst. Det gør, at man kan fokusere kræfterne på at gavne den fælles sag i

• Visionen er, at Fyn og øer opleves som det bedste sted for kystfiskeri efter havørreder.

• De fynske kommuner investerer årligt ca.

4 mio. kr. tilsammen i projektet, hvoraf de ca. 41% går til vandløbsforbedringer, de 45% til fiskeudsætninger og de 14% til markedsføring af projektet i ind- og udland.

• Hvert år bidrager Havørred Fyn med ikke mindre end 64.000 ekstra overnatninger på Fyn, 28 ekstra årsværk og et beløb på 1,7-3,0 mio. kr. i kommuneskat.

• Havørred Fyn er opfundet af Fyns Amt og blev ved kommunalreform overtaget af de 10 fynske kommuner. Det er politisk forankret i Borgmesterforum, hvor alle de fynske kommuner deltager. Det styres af

stedet for at risikere at bruge krudtet på at strides om de interessemodsætninger, som naturligvis også er til stede.

Havørred Fyn som rollemodel Havørred Fyn projektet har vist sig levedygtigt i over 20 år og vokser sig bedre og bedre år for år. Skal vi sammen skabe nye løsninger, der kan give effekt på flere af de fire innovationbundlinjer på én gang, kan projektet let bruges som rollemodel for alle andre typer projekter, der går efter at gavne natur- og miljøgrundlaget, erhvervene og friluftslivet på én og samme gang.

en styregruppe med repræsentanter fra de 10 kommuner og det daglige arbejde ledes af et sekretariat i Odense Kommune, Byog Kulturforvaltningen, Park & Natur.

• Projektet er flere gange undervejs evalueret, senest i forbindelse med de fynske kommuners overtagelse af projektet. Derfor har vi et godt kendskab til de konkrete resultater, som projektet har skabt. Flere af de faktuelle oplysninger i artikler stammer fra denne evaluering samt erfaringerne fra arbejdet i sekretariatet og styregruppen.

• Projektet har vundet en international pris i konkurrencen LivCom (Liveable Communities) og er senest hædret ved at et tysk forlag donerer midler til projektet pr. solgt bog.

59

Teknik & Miljø / Marts 2012 OPP

Strenge deponeringsregler hæmmer OPP-projekter De første OPP-projekter i Danmark blev igangsat i 2004, og siden har der i gennemsnit blot været 2-3 projekter om året. Langeland Kommune har som en af de få offentlige myndigheder opført en skole som OPP-projekt. Kommunaldirektøren peger på de nuværende deponeringsregler som den helt store årsag til at så få offentlige myndigheder kaster sig ud i OPP, og det er ærgerligt, da OPP totaløkonomisk er en rigtig god idé.

Af | Kim Hansen, freelancejournalist www.kimiko.dk

Det er ikke kommunalt ansatte rengøringsfolk, der står tidligt op og sørger for rene gulve i klasselokalerne på Ørstedskolen i Rudkøbing på Langeland. Det er heller ikke kommunens folk, der har styr på, om lamperne rent faktisk tænder i fysiklokalet, når læreren trykker på kontakten. Og det er der sådan set ikke noget underligt ved. Ørstedskolen er opført og bliver nu drevet som OPP, hvilket kort fortalt betyder, at Langeland Kommune har bedt et privat konsortium om at opføre og drive skolen.

Kommunen behøver derfor kun at koncentrere sig om sine kerneområder; pædagogik og undervisning. ”Set i bakspejlet virker det jo fuldstændig logisk, at vi som kommune bør koncentrere os om vores kerneopgaver, men det var faktisk ren og skær nød, der fik os til at opføre Ørstedskolen som OPP,” fortæller Jørgen Christiansen, kommunaldirektør i Langeland Kommune.

OPP sikrer høj kvalitet Langeland Kommune vedtog tilbage i 2007 en ny skolestruktur, der betød, at det var nødvendigt at opføre en skole i Rudkøbing.

Desværre for kommunen var det ikke muligt at optage et lån til den nye skole i Indenrigsministeriet. Til gengæld fik man oplyst, at der var penge i den såkaldte deponeringspulje til OPP-projekter. Og dermed var Langeland Kommune i gang med sit første OPP-projekt. ”Jo mere vi satte os ind i OPP, desto mere positive blev vi over for det. Vi syntes, at der var rigtig gode perspektiver i det, og

60

hvis vi på forhånd havde haft den viden, er jeg ikke i tvivl om, at vi sagtens kunne have valgt OPP af egen fri vilje,” siger Jørgen Christiansen.

Den positive tilgang til OPP skyldes ikke mindst de totaløkonomiske fordele. Her tæller det især på plussiden, at bygherren har et formidabelt incitament til at aflevere til tiden, til prisen og i en høj kvalitet.

”

en samlede standardmodel skulle D gerne betyde, at en offentlig myndighed kan spare en god pose penge i opstartsfasen, da myndigheden ikke i samme omfang vil have brug for ekstern rådgivning og bistand.”

Line Nørbæk, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

”Vi begynder først at betale den aftalte leje, når vi tager bygningen i brug. Det betyder selvsagt, at det er vigtigt for konsortiet at aflevere projektet til tiden, da det ellers ikke kommer i gang med at tjene penge,” siger Jørgen Christiansen og fortsætter: ”Derudover vil jeg mene, at OPP sikrer os en bygning af høj kvalitet. Konsortiet står jo ikke kun for at opføre bygningen, men også for at drive og vedligeholde den i de næste godt 30 år. Derfor har konsortiet en naturlig tilskyndelse til at bruge de bedste og mest holdbare materialer, så det fremover kan spare penge på den daglige drift.

For os som kommune betyder det i det her tilfælde, at vi har sikret vores børn en skole, som vil holde høj kvalitet i mange år frem.”

Deponeringsregler i vejen Men der var – og er – et par meget væsentlige årsager til, at OPP ikke er mere udbredt end tilfældet er. Først og fremmest er det sådan, at den offentlige myndighed skal deponere et beløb svarende til anlægssummen, og det er der ganske enkelt ikke ret mange, der har råd til. I tilfældet Langeland Kommune var det rent faktisk sådan, at kommunen satte sig på stort set hele Indenrigsministeriets deponeringspulje i to år for at være i stand til at overholde reglerne. ”De nuværende deponeringsregler og størrelsen på dispensationspuljen betyder med andre ord, at man kun kan opføre en halv skole om året som OPP, og det er en skam, fordi der som nævnt er så mange gode ting ved OPP,” siger Jørgen Christiansen.

Store forventninger til standardmodel Og deponeringsreglerne har ikke været den eneste hæmsko for udbredelsen af OPP. I Langeland Kommune fik man god hjælp fra Erhvervs- og Byggestyrelsen til alt det juridiske såsom udformning af kontrakten, men den generelle oplevelse var, at OPP var en kompliceret størrelse. Denne hæmsko er dog ved at blive ryddet af vejen med en kommende frit tilgængelig standardmodel for OPP, der er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Teknik & Miljø / Marts 2012 OPP

OPP-kontaktpunkt ”Standardmodellen er en form for gennemarbejdet guideline til OPP, der gerne skal indeholde svar på alle de spørgsmål, der måtte være hos de offentlige myndigheder, der overvejer OPP. Med i modellen er en standardkontrakt, der er udarbejdet af Kammeradvokaten. Den samlede standardmodel skulle gerne betyde, at en offentlig myndighed kan spare en god pose penge i

”

e nuværende deponeringsregler D og størrelsen på dispensationspuljen betyder med andre ord, at man kun kan opføre en halv skole om året som OPP, og det er en skam, fordi der som nævnt er så mange gode ting ved OPP.” Jørgen Christiansen, Kommunaldirektør Langeland Kommune

opstartsfasen, da myndigheden ikke i samme omfang vil have brug for ekstern rådgivning og bistand. Derudover har vi oprettet et kontaktpunkt om OPP, hvor man som myndighed kan få let adgang til informationer om OPP. Vores håb er, at begge tiltag vil få flere myndigheder til at give sig i kast med OPP,” forklarer Line Nørbæk, Kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for offentlig-privat samarbejde.

Samme håb har man i Bygningsstyrelsen, hvor Signe Primdal Rahbek, der er chef for kontorprojekter, dog understreger, at mere OPP ikke er et mål i sig selv. ”Vi håber, at de nye tiltag vil gøre det lettere for myndighederne at afklare, hvorvidt OPP er den rigtige løsning for et konkret projekt. Når det er sagt, er det vigtigt at understrege, at man som myndighed kun skal vælge OPP, hvis det totaløkonomisk set er den mest fordelagtige løsning for det konkrete projekt,” siger hun og peger i den forbindelse på nogle fordele ved OPP. ”Den offentlige myndighed opnår stor

budgetsikkerhed samtidig med, at man først begynder at betale, når man ibrugtager projektet. Derudover kommer der sammenhæng mellem design, anlæg samt vedligeholdelse og drift herunder energioptimering. En OPP-leverandør har med andre ord et incitament til at bygge på en måde så den fremtidige drift og vedligeholdelse bliver økonomisk hensigtsmæssig,” siger Signe Primdal Rahbek.

Og det er noget, man nikker genkendende til i entreprenørbranchen. Danmarks største entreprenørvirksomhed MT Højgaard har til dato været involveret i fem OPP-projekter, og her tænker man meget langsigtet, når man bygger i OPP, da man som en del af en årelang kontrakt har en økonomisk interesse i at holde de kommende driftsomkostninger så langt nede som muligt. ”Den offentlige bestiller betaler en på forhånd aftalt fast leje, og det er også aftalt, hvilken kvalitet bygningen skal have i dag og i resten af kontraktperioden. Det har skabt nogle bygninger, hvor der - blandt andet i samarbejde med vores driftspartner - på forhånd er tænkt mange tanker om, hvordan vi kan bygge på en måde, så de fremtidige omkostninger til driften kan blive holdt nede, hvilket fordrer en innovativ tilgang til udviklingen af det endelige byggeri. Det kan være sådan noget som at vælge et slidstærkt gulv, der kan holde til de mange fødder og den daglige rengøring. På den måde betaler vi lidt mere for at opføre bygningen, men set over de næste 30 år skulle det gerne ende med at blive billigere set med totaløkonomiske briller. I en typisk byggesag for en offentlig bygherre tænkes der anderledes, da prisen på selve bygningen er et helt afgørende parameter.

Her sparer man, hvor man kan,” fortæller markedschef i MT Højgaard, Jesper Dichmann Sørensen og fastslår: ”De projekter, vi har deltaget i, er alle blevet afleveret til tiden og til prisen, og vi har kun fået positive tilbagemeldinger fra den offentlige bestiller.”

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oprettet et OPP-kontaktpunkt. Her kan myndigheder og virksomheder få oplysninger om OPP herunder om de danske erfaringer på området. Der er to muligheder for at komme i kontakt med kontaktpunktet. Den mest fleksible er at udfylde en kort formular på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside, hvorefter man i løbet af tre arbejdsdage vil blive ringet op af en medarbejder. Derudover er der telefontid tirsdage og torsdage fra 9-12 på tlf. 4171 5191 Eksempler på OPP-projekter Rigsarkivet på Kalvebod Brygge Skattecenter Haderslev Tinglysningsretten i Hobro Fire byretter i Herning, Holbæk, Holstebro og Kolding Ørstedskolen i Rudkøbing Vildbjerg Skole ved Herning Parkeringshus ved Regionshospitalet Randers Kliplev-Sønderborg motorvejen Aalborg stadsarkiv Daginstitution i Skanderborg Parkeringshus ved Aarhus sygehus Deponeringsregler Ved privat finansiering af et OPP-projekt skal man som offentlig myndighed deponere et beløb, der svarer til anlægssummen. Beløbet skal være deponeret i ti år, og herefter bliver det frigivet over en periode på 15 år. Man kan dog søge om del i OPP-puljerne i Indenrigsministeriet med henblik på at minimere det beløb, der skal deponeres. I 2012 er der en pulje på 100 millioner kroner til projekter i kommunerne og en pulje på 300 millioner kroner til projekter i regionerne.

61

Teknik & Miljø / Marts 2012 Kort nyt

Kort nyt OPP får bedre vilkår Myndigheder og private virksomheder skal være bedre til at bruge offentlig-private partnerskaber (OPP). Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lancerer en standardmodel for OPP med det formål at gøre samarbejdet mere tilgængeligt.

I Danmark er der få, men gode erfaringer med OPP især i statslige bygge- og anlægsprojekter. I alt er der igangsat 14 danske OPP-projekter, alle i løbet af det seneste årti. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at potentialet kan være langt større.

I et OPP varetager private virksomheder anlæg, vedligeholdelse og løbende drift af offentlige projekter i en periode på ofte op til 25 år. I visse OPP-projekter står den private part også for finansieringen.

København vil være endnu bedre til byggesagsbehandling!

Center for Byggeri i Teknik- og Miljøforvaltningen vil gerne være hurtigere, men de vil også være bedre til at informere om de muligheder, kunderne har for vejledning om klima- og energihensyn samt juridiske forhold.

Center for Byggeri arbejder på at imødekomme kundernes individuelle ønsker og behov, og denne brugerundersøgelse suppleres med et særligt fokus på håndværkerne, som de arbejder på at målrette sagsbehandlingen i forhold til. Håndværkere, som lægger vejen forbi Kundecenteret i Njalsgade i forbindelse med en byggesag, har i en periode derfor haft mulighed for at udfylde et spørgeskema, hjælpe Center for Byggeri med at blive bedre og samtidig deltage i lodtrækningen om en grøn brunch.

Legalt at besøge genbrugspladsen efter mørkets frembrud

Delebiler i Kolding Kommune

Private borgere og erhvervskunder bosiddende i Kalundborg-, Køge-, Lejre-, Roskilde- og Stevns kommuner kan fra tirsdag den 7. februar 2012 aflevere deres affald døgnet rundt på Bregninge Genbrugsplads i Kalundborg Kommune.

KARA/NOVEREN ønsker at give borgere og erhvervsliv den bedste service, og med det

Kolding Kommune har indledt et forsøg med Zapbil A/S for at undersøge potentialet for delebiler i kommunen. Da Zapbil i forvejen er ganske veletableret i Kolding, vil der ikke i første omgang blive tale om en forøgelse af bilparken, men blot en bedre udnyttelse af de biler, der i forvejen er i byen. Delebilsordningen vil i forsøgsperioden henvende sig til ansatte i By og –Udviklingsforvaltningen.

nye tiltag håber man på, at kunne øge fleksibiliteten for brugerne og gøre det endnu lettere at aflevere affald på genbrugspladsen. www.karanoveren.dk

Miljøkurser på Ferskvandscentret Kurser inden for stort set alle fagområder under Teknik & Miljø Læs om vores kurser - få overblik og find let dit kursus på: www.fvc.dk/kursus Følg med – tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.fvc.dk/kursus/nyhedsbrev

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

62

Teknik & Miljø / Marts 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Orbicon A/S

AFFALDSbehandling

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Teknologisk Institut Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S

Geokon A/S

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Broer, strand, sti, park NBC Marine

Danmarks største arbejdsmiljørådgiver.

T. 88 191 000 • www.alectia.com

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Grontmij A/S

Byggematerialer

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Orbicon A/S Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Teknologisk Institut

Advokatfirmaet Bech-Bruun

T. 7227 0000 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

St. Kongensgade 69 1264 København K. T. 3314 35 36 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

BROER OG TUNNELLER

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORSYNINGSTEKNIK

Grontmij A/S Advokataktieselskabet Horten

ENERGIBESPARELSER

Badebroer - Broer til park - Stisystemer www.nbcmarine.dk • T. 4917 0072

Teknologisk Institut

ALECTIA A/S

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

Arbejdsmiljø

Orbicon A/S

ADVOKATBISTAND

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER FORCE Technology

T. 4326 7000 • www.force.dk E-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele.

Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

COWI A/S

Teknologisk Institut

Grontmij A/S

Broconsult

www.broconsult.dk

COWI Kongens Lyngby T. 4597 2211 COWI Ringsted T. 4597 1900 COWI Odense T. 6311 4900 COWI Vejle T. 7642 6400 COWI Århus T. 8739 6600 COWI Aalborg T. 9936 7700 www.cowi.dk

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T.7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

63

Teknik & Miljø / Marts 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Fugtskader

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

COWI A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

C-muld/Lynge Naturgødning ApS

Franck Geoteknik A/S

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 72 20 22 16 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

GADE- OG PARKINVENTAR

ZENZO GROUP ApS

Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Falco A/S

Ådalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. info@falcoas.dk www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, ­ fontæne m.m.

Industrivej 22 • 3550 Slangerup.

T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Geodatacentret I/S Energivej 3 • 4180 Sorø GIS Danmark A/S Birkemosevej 7 • 6000 Kolding T. 57860400 E-mail: info@geodata.dk • www.geodata.dk WebGIS applikationer, kort på Internettet, GIS-fagapplikationer, datakonvertering, Borgerhenvendelse, affaldsadministration

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand.

T. 8747 4747 • F. 8747 4787.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

NBC Marine

Rohde Nielsen A/S

Nellemann Survey A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

Havneentreprenør til store og små opgaver i havnen www.nbcmarine.dk • T. 4917 0072

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

CG Jensen A/S

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

Fabriksparken 37 • 2600 Glostrup T. 4344 6800 • F. 4344 6801 Rokhøj 8 • 8520 Lystrup T. 4344 6800 • F. 4344 6802 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.

Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.

Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på: www.cgjensen.dk

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

Indeklimaundersøgelser COWI A/S

Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA-GIS IT

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

64

Hoffmann A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Andreasen & Hvidberg K/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

Orbicon A/S

Grontmij A/S

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Geodata Danmark

®

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Dækbark fra Kold

Orbicon A/S

VEKSØ A/S

Nordensvej 2 • 7000 Fredericia T. 7921 220 • F. 7921 2201 info@vekso.com www.vekso.com Byrum, belysning, cyklisme

Slangerupvej 16 • 3540 Lynge.

T. 4818 7350 • F. 4818 8177. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Havnecon Consulting ApS

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Teknik & Miljø / Marts 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning KLOAKERING, TRYKSAT

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Nedrivning

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S,

Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.

T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

Preben Hockerup A/S

Finlandsgade 15 • 4690 Haslev T. 5641 3089 E-mail: info@preben-hockerup.dk www.preben-hockerup.dk Preben Hockerup A/S, Haslev har knap 40 års erfaring i nedbrydning og nedbrydningsrelaterede opgaver over hele landet.

NEDSIVNING LIFA A/S

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T 4326 70 00 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

KOMPOSTERING

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S ZENZO GROUP ApS

Uponor A/S

MILJØMÅLING

Grontmij A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORCE Technology

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

Vandmand A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft.

T. 8634 3600 • F. 8634 3398.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Planlægning

HOBAS Scandinavia AB

Engelbrektsgatan 15. SE-211 33 Malmö T.+46406800250 • F. +46406800259 info@hobas.se Et nyt selvbærende rør i en gammel ledning.

LIFA A/S

KORTFREMSTILLING

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

Kildesortering, miljø, bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

LIFA A/S

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F.. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Leif M. Jensen A/S

LUGTMÅLINGER

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Munck Forsyningsledninger a/s

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T 4326 70 00 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.

E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Find d på www.lifa.dk

Nellemann & Bjørnkjær I/S Strandvejen 18 • 9000 Aalborg T. 9813 4655 • F. 9811 5626 E-mail. nb@nb.dk www.nb.dk Lokalplanlægning, Kommuneplanlægning, VVM, Visualiseringer mv.

PUMPER

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

LYKKEGAARD A/S.

T. 6598 1316.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

65

Teknik & Miljø / Marts 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Franck Geoteknik A/S

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.

T. 8744 2222 • F. 8744 2449.

Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre.

T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Industrivej 22 • 3550 Slangerup T. 4733 3200 • F. 4733 3288 www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­ arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

Grontmij A/S Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder med kontorer i hele landet. Vi løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, hospitaler, fødevarer samt vand, energi og miljø.

T. 88 191 000 • www.alectia.com

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

COWI A/S,

Parallelvej 2 • 2800 kongens Lyngby T. 4597 2211 • F. 4597 2212.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

DISUD - Klima, Vand og Miljø

v/ Karsten Krogh Andersen T. 45 85 95 22 • E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/S Århus T. 8699 3799 Ballerup T. 4420 9834 www.norconsult.dk

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T. 4630 0180 • F. 4630 0190 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttig­gørelse af spildevandsslam.

Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Landsdækkende.

Kommunekemi a/s

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 6331 7100 • kk@kommunekemi.dk www.kommunekemi.dk Fra spild til sund fornuft. Vi vil omdanne spildevandsslam til biobrændsel og plantetilgængelig fosfatgødning.

Kontakt os for en nærmere dialog.

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SLAMSUGERE

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 44 85 86 87 Esbjerg T. 36 97 36 36 Odense T. 66 15 46 40 Roskilde T. 46 30 03 10 Viborg T. 87 28 11 00 Aalborg T. 99 30 12 00 Aarhus T. 87 38 61 66 www.orbicon.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.

T. 8744 2222 • F. 8744 2449.

Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Aggershusvej 7 • 5450 Otterup T. 6482 4000 • F. 6482 3623 E-Mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

Uponor A/S,

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 99 52 11 22 • F. 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regnog spildevand.

SPILDEVANDSRENSNING

J. Hvidtved Larsen A/S

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij A/S

Rambøll A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

Inja Miljøteknik A/S HOBAS Scandinavia AB

Engelbrektsgatan 15 • 211 33 Malmö Sverige T.+46406800250 • F. +46406800259 info@hobas.se Rør og fittings af GRP for en mere bæredygtig fremtid.

Dimensioner op til 3600mm.

66

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark a/s

Orbicon A/S

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Orbicon A/S

Proagria RIA Watech AS

Bascon A/S

Bascon A/S arbejder med komplekse opgaver inden for planlægning, byggeri, landskab, projektering, udbudsrådgivning, proces- og projektledelse. Vi har en holistisk forståelse af bygherrerådgivning og er bygherrens højre hånd i alle projektets faser.

Aarhus: T. 8731 4400 København: T. 3975 7000 Læs mere på www.bascon.dk

SLAMBEHANDLING

Assensvej 226 • 5642 Millinge T. 6261 7615 • F. 6261 7672 E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Rense­ anlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner.

Teknik & Miljø / Marts 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

Uponor A/S

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Svømmebade

PURAC/NCC

Tuborg Havnevej 15 • 2900 Hellerup T. 3910 3910 • F. 3910 3920 E-mail pwe@ncc.dk www.ncc.dk/da/Byggeri/Miljoanlag Udførelse af renseanlæg og vandværker i totalentreprise / partnering

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Vandmand A/S Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/S Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

T. 3888 0388 • F. 3819 8537 www.danfo.dk Gadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

Wavinvej 1• 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olieog fedt­udskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER ®

Fokdal Springvand

Offentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik.

Markedets mest fleksible løsninger.

T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

STØJBEKÆMPELSE

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby.

T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Bliv set i Teknik & Miljø – og få dialogen Kontakt: Lars Madsen, Salgsleder 2555 2826 | 7228 2804 | lm@ktc.dk

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikke­vand.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Egegaardsvej 5 • 5260 Odense S. T. 5948 9000 • F. 5448 9005. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte­mure, arealbefæstelse og jord­ armering

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Munck Asfalt a/s

Slipshavnsvej 12 • 5800 Nyborg T. 6331 3535 • F. 6331 3536 mail@munck-asfalt.dk • www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEJUDSTYR

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

vægte 0g VEJEUDSTYR Danvægt A/S Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Navervej 26 • 8382 Hinnerup.

T. 8698 5577 • F. 8698 6637.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Wavin

TANK•TEST A/S

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft.

T. 8634 3600 • F. 8634 3398.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Byggros A/S

ZENZO GROUP ApS

Wavin

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Er det svært at skabe dialogen?

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

67

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

Brug loven - Beskyt drikkevandet

Jacob Birk Jensen Team- og ekspertisechef, Vand, Forsyning & Miljø T: 9630 6452 E: jbj@niras.dk Morten Sørensen Projektchef, Vand, Forsyning & Miljø T: 6312 5088 E: mse@niras.dk Tine Sværdborg, Teamchef, Vand og forsyning T: 4810 4250 E: tsv@niras.dk

FOR AALBORG KOMMUNE ER 25 METER BESKYTTELSESZONE IKKE NOK Derfor bad de NIRAS udpege boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for samtlige kommunens kildepladser.

NIRAS udviklede en BNBO-model, der gav kommunen • Sikker udpegning af pesticid-sårbart areal - specialberegnet for hver enkelt boring • Sårbarhedsvurdering, dokumenteret begrundelse og forbedret datagrundlag • Opdateret viden og beslutningsgrundlag for hver eneste kildeplads • Beskyttelse, der holder vand - og dokumentation, der holder i retten Husk: Naturstyrelsens BNBO-pulje på 40 mio. kr. giver tilskud til BNBO-udredninger.

NIRAS A/S

www.niras.dk