Teknik & Miljø - februar 2012

#02 Februar 2012

TEKNIK & MILJØ STA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Tema: Havne

En ny havnelov skal skabe vækst

Københavns Havn – nyt overblik over udledning af miljøfarlige stoffer Fælles sprog – nøglen til succes i det åbne land Vandsektorloven – et bureaukratisk monster Trafik & veje:

Trafik & veje:

Miljø:

Byg & bolig:

Afrapportering fra Vejforum 2011

Gadetræer er værd at registrere

Pesticidkontrol af kommunale landbrugsarealer

8000 boligejere bestormede Kolding Kommune

Få dit projekt sikkert i havn

Havneudvikling spiller en stor rolle for udbygningen af den danske infrastruktur – og for udviklingen af det gode by- og erhvervsliv.

Med Grontmij som samarbejdspartner på dit havneprojekt er du sikret en erfaren rådgiver, der kan navigere igennem alle faser lige fra den indledende idégenerering over planlægning og projektering til nyanlæg og løbende udbygning.

Vi sætter fx Køge på Danmarkskortet, når vi rådgiver Køge Havn og Kommune om en stor udbygning af erhvervshavnen, der samtidig åbner op for forvandlingen af området syd for havnen til en

sprudlende, attraktiv og bæredygtig bydel. Grontmij har siden 2004 indgået i et partneringsamarbejde med Køge Kommune og Per Aarsleff om udvidelse af havnearealerne, anlæg af en ny erhvervshavn og etablering af et helt nyt landareal på 40 ha til erhvervsformål.

Vil du vide mere om, hvordan du får sat dit havneudviklingsprojekt i søen, så kontakt afdelingschef, Niels Lykkeberg, T 4348 6486 eller besøg grontmij.dk

TEMA

Havne 8 Et bureaukratisk monster!

Vandsektorloven fik hårde ord med på vejen på KTCs faggruppekonference.

Både fra KTC og fra socialdemokraternes miljøordfører Torben Hansen, der også åbnede for, at vandsektoren i større udstrækning kan bidrage til finansiering af miljøområdet.

12 En ny havnelov skal skabe vækst En ny havnelov er på trapperne. Teknik og Miljø tager pulsen på havnene og de udfordringer, som er på dagsordnen.

27 Klare spilleregler Danske Havnevirksomheder har haft en række bekymringer over de konkurrenceretlige aspekter i den nye havnelov.

30 Københavns Havn - Nyt overblik over udledning af miljøfarlige stoffer 33 Indstik – afrapportering fra Vejforum 2011 40 International inspiration KTC studietur til Helsinki – Tallinn – Stockholm 42 En fælles RejseApp vil kunne løse vore trængselsproblemer 54 Historisk stor andel af spildevandsslam til jordbrug 56 Pesticidkontrol af kommunale landbrugsarealer 58 Fordele og ulemper ved brug af ESCO

24 International intermodalitet EU og vores nordiske naboer påvirker udviklingen af den danske godstransport.

Strategiske alliancer over sø og land kan være en måde at sikre havnene medindflydelse.

3

Indhold

FEb 2012

Leder

6

Havnene er aktive og attraktive i bybilledet

Strategi

avnen sætter pulsen 16 Hi vejret i Frederikshavn

8 Et bureaukratisk monster!

Havne

12 En ny havnelov skal skabe vækst 14 Erhvervslivets havne 16

Havnen sætter pulsen i vejret i Frederikshavn

18 Krydstogtsskibe – et erhvervseventyr med miljømæssige bivirkninger 20

Danmarks største fiskerihavn i vækst

22 Esbjerg – fælles fodslag om udvikling 24 International intermodalitet 27 Klare spilleregler

Vidensplatforme 52

som katalysatorer

Danske Havnevirksomheder om den nye havnelov.

28

Havn og lokalområde samarbejder om nye opgaver

30 Københavns Havn - Nyt overblik over udledning af miljøfarlige stoffer 32 Vandsektoren som vækstmotor – også på havnen 38 Grenaa Havn – vækstmotor på Djursland Studietur

40 International inspiration

Tre lande – tre kulturer. KTC studietur til Helsinki – Tallinn – Stockholm

Trafik og Veje

42 En fælles RejseApp vil kunne løse vore trængselsproblemer 44 Gadetræer er værd at registrere Planlægning

50 Fælles sprog – nøglen til succes for planlægning i det åbne land 52 Vidensplatforme som katalysatorer for offentligt samarbejde

54

Spildevandsslam til jordbrug

Miljø

54

Historisk stor andel af spildevandsslam til jordbrug

56

Pesticidkontrol af kommunale landbrugsarealer

Byg og Bolig

58 Fordele og ulemper ved brug af ESCO 60

8000 boligejere bestormede Kolding Kommune

HVOR SKAL VI BYGGE, OG HVOR SKAL VI BO? Klimaforandringernes vinde har sat turbo på nedbøren. Og det er et problem.

Med Skybrudskort®* får I overblik over, hvor i kommunen vandet samler sig og skaber problemer. Skybrudskort® simulerer i en digital terrænmodel, hvor vandet løber hen baseret på nedbørsmængden.

Det tager højde for kloakker og nedsivning og angiver, hvor meget vand der skal til, før en plet på kortet bliver oversvømmet.

Så tal med os, inden I planlægger det næste stykke anlægsarbejde.

Vi kan hjælpe jer med at sikre, at I ikke pludselig står i vand til knæene.

Læs mere på cowi.dk/skybrudskort

*Skybrudskort® er udviklet i samarbejde med Scalgo.

Teknik & Miljø / Februar 2012 Tema: havne www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 24 8600 Silkeborg Redaktion Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen T. 2555 2820 amc@ktc.dk Layout Marianne Nordentoft.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris kr. 710,- + moms om året for 11 numre.

Løssalg Kr. 99,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl. i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtrk for foreningens stilling.

Havnene er fortsat aktive og attraktive i bybilledet Igennem de seneste 10 - 15 år er der sket markante ændringer på ”havnefronten”. Transport af gods og passagerer har fundet andre former, antallet af trafikhavne er faldet markant og flere havne er gået fra at være statshavne til at være kommunale havne. Havnenes funktion i transportsystemet er blevet en anden, og i mange kommuner har det givet muligheden for at sætte et nyt fokus på havneområderne og dermed også anledningen til at tænke nyt.

I nogle sammenhænge har det været formuleret på den måde, at byerne tidligere har vendt ryggen til havnen, idet havnens funktion primært har været en del af en infrastruktur, hvor man næsten kan sige, at byens borgere har været uønskede. Med den gradvise nedlukning af de erhvervsmæssige aktiviteter på havnene, er der åbnet for, at byen kan vende ansigtet mod havnen. Det har givet nogle spændende muligheder for at omdanne havnefronterne og lægge vægt på andre funktioner – boliger, pladsdannelse, rekreative funktioner og aktiviteter. Dermed inddrages vandets attraktion i langt højere grad i byens liv og udvikling.

Vi har set en række nye og spændende byudviklingsprojekter, hvor havneområderne i langt højere grad har kunnet integreres som et attraktivt element i byomdannelsen. Projekter som Køge Kyst og Fredericia C er med til at vise vejen for, hvordan der i sådanne områder kan skabes helt nye byfunktioner og bykvalitet.

Kommunerne har på denne måde fået foræret et planlægningsobjekt, som rigtigt grebet an, kan tilføre byerne ved vandet mange kvaliteter.

Samtidig vil det være en øvelse, hvor der er behov for, at de forskellige fagområder i den tekniske sektor spiller rigtig godt sammen. Samt at vi evner at inddrage såvel borgere som investorer i at skabe miljøer, som er attraktive at investere i og som efterfølgende gør områderne interessante at opholde sig i.

Den helt store udfordring er således, via en helhedsorienteret planlægning, at skabe den rette balance mellem at skabe muligheden for nyt byggeri, som kan være attraktive investeringsobjekter. Og skaber de opholds- og aktivitetsmuligheder, som skal give det liv og miljø, der er en af de åbenbare kvaliteter for byen ved vandet.

Christian Bjerg Teknisk direktør Aalborg Kommune

ISSN 1902-2654

havne hele vejen rundt Rambøll tilbyder helhedsorienteret rådgivning inden for havne, kyster og marine konstruktioner til gavn for både ejere og brugere. Vi omdanner fx havneområder til attraktive byrum og sikrer funktionalitet, mobilitet, æstetik og miljø i små og store havneprojekter i hele landet.

www.Ramboll.dk

Teknik & Miljø / Februar 2012 Ktc

Vandsektorloven og forsyningssekretariatet:

Et bureaukratisk monster Vandsektorloven fik hårde ord med på vejen på KTCs faggruppekonference. Men hvis reglerne blødes op, så kan vandsektoren også bidrage med velbegrundet finansiering til registreringsopgaver og klimaprojekter i en teknik- og miljøsektor, der er presset på ressourcerne.

Af | Michael Nørgaard

Den socialdemokratiske miljøordfører, Torben Hansen, var både på podiet og i krydsild på KTCs faggruppekonference i Kolding. Udgangspunktet for konferencen var den nye regerings visioner på teknik- og miljøområdet og det varslede serviceeftersyn efter kommunalreformen.

Ambitioner er der nok af; trængselsring, klimaindsats og visioner for et samfund, der bygger på vedvarende energi i 2050 og med en række konkrete delmål og milepæle undervejs. Det handler om vind, biogas og udfasning af kul. Bagtæppet er som bekendt diskussioner med oppositionen om et energiudspil, trængselsring, besparelser i miljøministeriet og meget stram økonomi i kommunerne også.

Et af de klare budskaber fra Torben Hansen var, at vandsektorloven, som han selv var med til at vedtage, skal revurderes; der er behov for en evaluering af lovkomplekset. ”Vi må konstatere, at vi med forsyningssekretariatet har fået skabt et bureaukratisk monster, der går for langt ned i detaljerne. Sektoren er simpelthen for kompleks med store og små selskaber til, at vi kan detailregulere sådan som sekretariatet gør nu,” lød budskabet fra Torben Hansen.

Torben Hansen åbnede for, at klimaindsatsen i større udstrækning kan finansieres via vandsektorloven, og i det hele taget for, at staten spiller en mere aktiv rolle på klimaområdet.

Også infrastrukturen var på Torben Hansens dagsorden, men han talte kun for trængselsringen omkring København. Torben Hansen skitserede de positive erfaringer fra Stockholm, London og Oslo, hvor trafikken er påvirket med op til 20 %. Torben Hansen erkendte også, at den folkelige accept af en

8

trængselsring beror fuldkommen på frekvenser i den kollektive trafik og betegnede hele sagen om trængselsringen som lidt af en gyser. Torben Hansen nævnte også, at man ønsker at skabe mulighed for flere ”ren luftzoner” i byerne som et supplerende værktøj til miljøzonerne.

Landbrug er industri Torben Hansen konstaterede, at en anden stor udfordring er landbruget. Sektoren er gældsat og 80 % af omkostningerne går til løn og afskrivninger. Når det handler om miljøforholdene, så vurderede Torben Hansen, at landbrug er industri og derfor skal reguleres som sådan. ”Det betyder, at vi bl.a. skal have mere fokus på lokalisering og i større udstrækning skal arbejde med zoner, hvor landbrug kan placeres,” lød budskabet fra Torben Hansen.

Behov for tæt dialog med Christiansborg Og så var Torben Hansen i krydsild, hvor et panel med fire faggruppeformænd og salen stillede spørgsmål til den socialdemokratiske miljøordfører. Debatten viste, at der er stort behov for, at sektoren og Christiansborg har en tæt dialog. Dels er der rigtigt mange faglige temaer i spil på teknik- og miljøområdet, dels overgår virkelighedens bureaukrati nogen gange fantasien på Christiansborg.

Flemming Lehbert Sørensen pegede bl.a. på høringsforløb og bureaukrati omkring vand- og naturplanerne og kaldte det et mangehovedet monster og dermed blev ”monsterkortet” trukket for anden gang den dag.

Ebbe Møller Olesen pegede på sagen om betaling for vejafvanding, hvor forsyningssekretariatet har varslet, at kommunerne pålægges store omkostninger som konse-

kvens af stoploven. Olesen pegede også på arbejdet med fornyelse af miljøreguleringen og udspillet fra Virksomhedsudvalg 2.

Michael Kirkfelt spurgte hvad staten vil gøre ved den helt groteske situation, at Vejdirektoratet sparer på trafiksikkerhedsarbejdet ved at skære det helt bort.

Han pegede også på flere redskaber, der kan tages i brug for at reducere trafikken. Der handler bl.a. om parkeringsanlæg og om at skabe incitamenter til at flere kører sammen i bilerne.

Karina Kisum Jensen pegede på klimaindsatsen og bad om adgang til at anvende lokalplaner som aktivt redskab. Overliggeren skal hæves i klimaindsatsen lød budskabet.

Torben Hansen lyttede og noterede, og fik mange dimensioner fra virkeligheden på teknik- og miljøområdet med retur til Christiansborg, men ønskede ikke at give mange konkrete svar.

Serviceeftersyn Og så var der temaet om serviceftersyn. I regeringsgrundlaget er det lagt ud, at ”regeringen vil foretage en evaluering af kommunalreformen og den nuværende arbejdsdeling mellem kommuner, regioner og stat. Det skal blandt andet ske med særlig fokus på…. miljøområdet og den regionale udvikling.”

Budskabet fra Torben Hansen lød, at man ikke skulle forvente, at alle opgaver ville blive kastet op i luften igen og at kommunerne således ikke skal forvente de store ændringer på området.

Torben Hansen udtrykte dog en vis bekymring for om der på alle områder bliver koordineret godt nok på tværs af kommunegrænserne, særligt på planområdet, og efterlod således en vis usikkerhed om, hvad et serviceeftersyn og en evaluering kan føre til.

Teknik & Miljø / Februar 2012 ktc

Torben Hansen sagde, at evalueringen skal ske i forhold til opgaverne. Det handler ikke om at forsvare statslige styrelser, men om hvorvidt opgaverne er blevet løst.

Finansiering er vigtig KTC-formand Torben Nøhr kvitterede for Torben Hansens udspil om indsats i forhold til infrastruktur, landbrug, luftzoner, vandsektorlov og klimatilpasning.

Et springende punkt er økonomien, hvis kommunerne skal leve op til de høje ambitioner og prioriteringerne. Torben Nøhr pegede på, at det er vigtigt at finde ressourcer, hvis opgaverne skal løses. Det kan bl.a. være EUpenge til landbrugsindsatsen og mulighed for

finansiering af registreringer og klimaindsats via forsyningerne.

Mere for mindre og digitalisering Torben Nøhr fremlagde også KTCs fokuspunkter i 2012. De omfatter selvfølgelig arbejdet med evaluering af kommunalreformen, som bl.a. kommer i fokus med KTCs og ENVINAs forårskonference Natur og Miljø 2012, der holdes i maj måned og i form af en særlig publikation om kommunernes arbejde med naturområdet.

Også digitalisering står på dagsordnen for KTC; det handler om at effektivisere de digitale løsninger fra miljøportalen til geodata og om at sætter mere turbo på digitaliseringen af hele

den tekniske sektor. På driftsområderne vil udfordringen være at arbejde ud fra den præmis, at der skal laves mere for færre ressourcer.

KTCs faggrupper En gang årligt samler KTC alle faggrupperne til en arbejdskonference, hvor der bliver sat fokus på strategien og arbejdet med den kommunale indflydelse. KTCs faggrupper omfatter 130 kommunale ressourcepersoner og omkring 100 var med til konferencen.

Læs mere om KTCs faggrupper på www.ktc.dk

Vejen til en sikker fremtid Vi skal både tilpasse vores byer til klimaforandringerne, og renovere og drive bygningerne så de bruger mindre energi.

Ved at inddrage og skabe løsninger i samarbejde skaber vi værdi for beboere, ejere, forsyningsselskaber og kommuner.

Orbicon rådgiver om, hvordan lokal afledning af regnvand kan skabe bedre plads i kloakken og tilføre nye kvaliteter til haver og byer.

Vi kan hjælpe med: • Workshops • LAR-screeninger og idéprojekter • Nedsivningstests • Skitse- og detailprojektering Derudover rådgiver vi om: • Bæredygtigt byggeri • Renoveringer • Drift og vedligehold

www.orbicon.dk 9 info@orbicon.dk

Teknik & Miljø / Februar 2012 navne

Nyt om

Navne

Jørn Jespersen formand for Natur- og landbrugskommission Regeringen har nu nedsat Natur- og landbrugskommissionen og sætter nu for alvor skub i arbejdet med den grønne omstilling af dansk landbrug og styrkelsen af den danske natur. Regeringen ønsker, at Natur- og landbrugskommissionen i løbet af et år skal komme med forslag til at løse de økonomiske og miljømæssige udfordringer, landbruget og naturen står overfor.

Valget som formand for kommissionen er faldet på Jørn Jespersen, der er direktør for Dansk Miljøteknologi og blandt andet har været formand for VK-regeringens Akvakulturudvalg.

Miljøminister Ida Auken vil have vendt tilbagegangen for naturen. ”Vi har brug for en ny begyndelse, der løser op for den årelange konflikt mellem land-

brug og natur. Kommissionen skal svare på to vigtige spørgsmål: Hvad skal dansk landbrug leve af i fremtiden? Og hvordan får vi mere natur i Danmark?”, siger miljøminister Ida Auken.

Stine Bosse ny formand for CONCITO CONCITOs medlemmer har valgt Stine Bosse som ny formand for den grønne tænketank. Hun overtager posten efter Martin Lidegaard, der er klima-, energi- og bygningsminister. ”Jeg er både glad og stolt for valget og ser rigtig meget frem til samarbejdet med både medlemmer og sekretariatet i CONCITO”, siger Stine Bosse, der agter at fortsætte den

linje, CONCITO hidtil har fulgt. ”Jeg har meget stor respekt for det arbejde, som er gjort, og jeg har derfor ingen store ambitioner om at ændre noget. Jeg vil fastholde det opmærksomhedsniveau, den seriøsitet og den anerkendelse, som CONCITO har opbygget,” siger Stine Bosse, som fortsætter:

”CONCITO skal være både konstruktiv og kritisk. Det gælder både i forhold til regering og opposition, og derfor kommer vi også til at være efter Martin Lidegaard, hvis han kommer med forslag, vi ikke mener, er gode nok. Men vores rolle vil altid være faktuel og sagligt baseret – og vi vil aldrig pege på et problem uden også at pege på en løsning.”

Teknik og miljøchef kommunaldirektør i Billund

Nye KTC-medlemmer i 2012

Teknik- og Miljøchef i Hedensted Ole BladtHansen bliver ny kommunaldirektør i Billund Kommune. Efter knap et år i Hedensted Kommune skifter Ole Bladt-Hansen stillingen som teknik- og miljøchef ud med posten som kommunaldirektør i Billund.

- Nogle gange opstår der muligheder, som man ikke kan sige nej til. Dette er en af dem, og da man desværre ikke kan være to steder på én gang, har jeg virkelig måtte gå på kompromis med mine principper om ikke at løbe fra pladsen i utide, siger Ole Bladt-Hansen.

Jacob Philipsen Centerchef, Herning Kommune

Eskil Thuesen Afdelingschef, Frederiksberg Kommune

Anne B. Jørgensen Sekretariatschef, Roskilde Kommune

Mai-Britt Jensen Afdelingsleder Plan & Kultur, Faaborg-Midtfyn kommune

10

Anja Carlslund Plan- & Byggechef, Ishøj Kommune Michael Fischer Laursen Afdelingsleder Drift & Anlæg, Hedensted Kommune Christian Tønnesen, Plan & Kulturchef, Faaborg-Midtfyn Kommune

Ole Rønsholdt Miljø & Teknikchef, Glostrup Kommune Mette Jensen Direktør Teknik, Kultur & Arbejdsmarked, Hørsholm kommune

Teknik & Miljø / Februar 2012 Natur

Vintermøde 8.–9. marts

Parker og grønne områder med private bidrag: Muligheder og dilemmaer Kommunale Park- og Naturforvaltere afholder vintermøde om driften og udvikling af parker og grønne områder i samarbejde med private bidragsydere.

Forvalterne af parker og grønne områder oplever som andre forvaltningsgrene faldende bevillinger, samtidigt med, at interes-

sen for at anvende og udvikle områderne til en bred vifte af rekreative formål aldrig har været større. Ligeledes er anerkendelsen af de grønne områders betydning for sundheden bred. Både i Danmark og i udlandet giver dette nye finansieringsmuligheder i form af bidrag fra fonde og private virksomheder. Prissætningen handler bl.a. om den kvalitet som parker og grønne områder kan tilbyde. Dermed er kvalitet i høj grad på dagsorden. Denne situation er udgangspunktet for Kommunale Park- og Natur-

forvalteres Vintermøde 2012. På mødet kan du bl.a. høre oplæg fra slotshavechef Niels Mellergaard, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme phd. stud. Toke Emil Panduro, Skov & Landskab og fra Henning Enemark, Friluftsrådet Mødet holdes d. 8.-9. marts 2012 - Kragsbjerggård i Odense Læs mere om program og tilmelding på www.parkognatur.dk

Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse

På DTUs masteruddannelse i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse (TML) sætter vi fokus på, hvordan du skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet

Adgangskrav: Minimum bachelorniveau og tre års relevant erhvervserfaring eller mellemtekniker uddannelse suppleret med særlig erfaring.

TML gør dig i stand til: • at sætte miljø og arbejdsmiljø på dagsordenen • at navigere og samarbejde i organisationer og netværk • at lede og koordinere teknologiske og organisatoriske forandringsprocesser • at facilitere og rådgive i private og offentlige virksomheder • at forstå og benytte teorier og metoder til at analysere og lede miljø- og arbejdsmiljøproblemer • at vurdere krav til forbedringer af miljø og arbejdsmiljø • at forbedre samspil mellem myndigheder og virksomheder Med uddannelsen bliver du en del af et fagligt netværk, som består af over 300 tidligere og nuværende studerende fra Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse.

Varighed: To års deltidsstudium med 16 undervisningsdage pr. semester (heraf fire lørdage). Undervisningen er tilrettelagt, så interesserede fra hele landet kan deltage.

Pris: 17.500 kr. pr. semester plus materialer og forplejning.

Ansøgningsfrist: 30. april 2012 Studiestart: 23. august 2012 Find flere oplysninger på www.tml.dtu.dk

Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø Målgruppe: Fx arbejdsmiljørådgivere, sikkerhedsledere, undervisere, organisationskonsulenter og ansatte i arbejdstilsynet eller miljømyndigheder.

På DTU’s masteruddannelse i Teknisk miljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnår kompetence til at lede, koordinere og rådgive om miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige virksomheder.

Velkommen til informationsmøde

København: 15. marts eller 12. april kl. 17 på DTU i bygning 424, lokale 024 i stuen, Produktionstorvet, Kgs. Lyngby Århus: Århus: 28. marts kl. 17, Århus Universitet i Konferencecentret, Bygning 1421, lok. 1.1, Frederik Nielsens Vej 4 Tilmelding venligst til kursussekretariatet: ivuj@man.dtu.dk

Målgruppe: Medarbejdere, som arbejder med miljø og/ eller arbejdsmiljø. F.eks. arbejdsmiljørådgivere, sikkerhedsledere, undervisere, organisationskonsulenter og ansatte i arbejdstilsynet.

NoBells.dk

Åben Uddannelse

TML - Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse

Adgangskrav:

11

Teknik & Miljø / Februar 2012 Tema: havne

En ny havnelov skal skabe vækst Danske Havne har i flere år arbejdet for en modernisering af havneloven. En modernisering, der er nødvendig for at følge med udviklingen i krav og muligheder. Målet for Danske Havne er at bidrage endnu mere til vækst og beskæftigelse i og omkring de danske havne. Dynamiske og fleksible havne kan gøre det endnu bedre. Derfor skal politikerne give det nødvendige råderum.

Af | sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne

Havnenes rammer snærer og kan forhindre en fornuftig udnyttelse af de ressourcer og muligheder, der ligger i havnene og hos virksomheder på og ved havne. I samarbejde med de øvrige organisationer, der repræsenterer alle interesser på havnene, er der derfor lagt et stort forarbejde i at drøfte, hvad der skal til, for at vi får havne i verdensklasse og vækst.

Den havnelov Folketinget behandler i disse måneder, er resultatet af en langstrakt proces i Havnelovudvalget. Alle sider

Vindmølle transport ud af Esbjerg.

Kilde: Esbjerg Havn

12

af sektoren var repræsenteret og nåede i enighed en række anbefalinger. Dermed skal en moderniseret havnelov sætte punktum for meget politisk arbejde. Det skal samtidig være startskuddet til en ny og innovativ periode i en mere fleksibel og moderne måde at drive havne på. En udvikling der gennem de kommende år vil kunne bidrage yderligere med nye arbejdspladser lokalt og regionalt, fordi nye muligheder opstår i form af samarbejde mellem de offentligt ejede havne og de private virksomheder på og ved havnene rundt om i hele landet.

Krisen kradser ikke overalt Mange havne klarer sig rigtigt godt - også i disse krisetider. Der er økonomisk overskud. Der er tilflytning af en lang række virksomheder inden for mange forskellige brancher i relation til transport og logistik.

Der sker nyansættelser. Der investeres kraftigt i havnebyggeri, tidssvarende sejlrender og nyt og effektivt udstyr. Havnene udvider med 10 mio. nye kvadratmeter erhvervsareal over de næste år. Byggeriet og de nye aktiviteter og ikke mindst de politisk besluttede satsninger på vedvarende energi vil de næste 10 år kunne skabe 10.000 nye jobs på og i forbindelse med de danske erhvervshavne.

Krisen har selvfølgelig også kunnet mærkes i havnene. Mere end 80 pct. af

den danske udenrigshandel går gennem de danske havne. Nogle godstyper er svundet ind. Det er f.eks. byggematerialer eller nogle typer af råvarer til produktion eller eksportartikler. Men samtidig er der sket et skift til nye og mere værdiskabende varer, der sikrer havnen en fortsat omsætning og indtjening. Især Green Tech og miljørigtig energi fylder mere og mere i havnens daglige arbejde med udskibning af vindmøller, import af biomasse til anden generations bio-ethanol, træpiller til kraftvarmeværker og genanvendelse af metaller er nogle af de forretninger, der fylder stadig mere på de danske kajer. Dertil kommer, at mange industrier i disse år flytter nær havnene for at sikre store råvaretilførsler og for at bruge tanklager og lagerbygninger som mellemlager. Det sikrer billigere produktion og en sikker råvareforsyning.

Huller i osten En effektiv og sammenhængende transportkæde er forudsætningen for havnens, transportørens og det lokale erhvervslivs konkurrenceevne. Havnene er et led i denne kæde, hvor hvert led er afhængigt af de andre. Når et skib kommer i havn, er der mange funktioner og ydelser, der skal bindes sammen. Det gøres i samarbejde mellem havn og virksomheder. Havnen er infrastruktur og ydelser, der er knyttet

Foto: Stig Funch Alfastsen

Teknik & Miljø / Februar 2012 Tema: Havne

Køge Havn

hertil. På havnene er der fri næringsret, så virksomheder kan tilbyde de forskellige serviceydelser.

Udviklingen har betydet, at logistikken bliver mere og mere kompliceret og skal være mere og mere effektiv. Det skal havnene kunne matche. Det kan de, men der kan også være behov for mere. Mangler der for eksempel en service som trosseføring, kan skibet ikke komme til kaj og vælger derfor en anden havn. Ikke nødvendigvis en havn i Danmark. Og så går arbejdspladserne med godshåndtering, forsyninger af fødevarer og brændstof til skibet ud af landet.

Alle de interesser, der var samlet i Havnelovudvalget, så det problem. Derfor var den enige anbefaling til transportministeren, at havnen skulle have lov til at medvirke til, at ”hullerne i osten” blev lukket. Er der ikke en privat udbyder, skal havnen under en række forudsætninger have lov til at udbyde serviceydelsen. Det kan ske alene, men det kan endnu bedre ske i samarbejde med den private operatør, der måske ikke selv har lysten eller kræfterne til at udbyde en service.

Havnen som fødselshjælper Havnen skal kun starte operationen op, hvis den ikke allerede udbydes i havnen. Og der

indsættes i loven en række forudsætninger og krav, der sikrer mod en ulig konkurrence.

Samarbejder man om opgaverne, er det også naturligt at dele ansvar og risiko. Det gøres bedst i et forpligtende økonomisk samarbejde. Det vil sige, at aktiviteterne skal udføres i et selvstændigt selskab.

Målet med de nye muligheder i havneloven er ikke og har aldrig været, at havnen skal udkonkurrere private virksomheder.

Målet er at sikre havnenes fortsatte udvikling som lokale, regionale og nationale transport- og erhvervscentre. For at sikre det og dermed den bedste transportydelse for landets øvrige virksomheder, er det nødvendigt at sikre, at der i havnene er en fuld servicepakke til kunderne.

Offentlig-privat vækst Med en ny lov får havne muligheden, ikke for at spille med musklerne, men for at være den stærke arm, der skubber nye virksomheder og initiativer i gang til gavn for væksten i de danske havnebyer og deres opland.

Ikke mindst de politiske ønsker om at lempe trængslen på vejene stiller krav til havnene. Udover havnenes store betydning for udenrigshandlen udfører skibstrafikken ikke mindre end 18 pct. af det nationale godstransportarbejde. Det kan blive til me-

get mere, sådan at vi kan få noget af den tunge trafik væk fra vejene. Derfor skal havnene have lov at udnytte arealerne optimalt.

Derfor skal havne også kunne involvere sig i de transportcentre, der ligger i deres bagland, så transporten kommer til at hænge fornuftigt sammen.

Havnen kan og skal udvikles Havnene bruges ikke kun til transportmæssige aktiviteter. Også produktion flytter i disse år til havnene for at kunne nyde godt af de erhvervsvilkår, der er. Havnene udvikler sig i disse år fra at være klassiske transportcentre, hvor varer går fra skib til lastbil og tog eller den anden vej rundt – til at være de førende erhvervscentre, der sikrer virksomheder forsyninger, understøtter produktion og skaber stabile rammer for vækst og øget jobskabelse i samfundet.

En ny havnelov vil give os endnu bedre muligheder og rammebetingelser for at understøtte væksten – så skal vi nok sammen med private virksomheder på havnen klarer resten.

13

Teknik & Miljø / Februar 2012 Tema: havne

Erhvervslivets havne Tænk Esbjerg, Frederikshavn, Kalundborg eller Hvide Sande. Alle steder er havnen central i bybilledet. Alle steder er havnen det lokale erhvervscenter. Derfor er udgangspunktet for Danske Havnes Havnekonference 2012: Erhvervslivets havne.

Af | Nete Herskind, vicekontorchef Danske Havne

Mere end 80 pct. af den danske udenrigshandel kommer gennem en havn. Megen national trafik aflaster vejnettet og fragter store godsmængder mellem landsdelene.

Det har betydning for danske producenter, at de kan få varer til produktionen eller varer ud til verdens forbrugere. Det har betydning for fiskeindustrien at få friske råvarer af god kvalitet. Og det har betydning for danske forbrugere at få varer fra nær og fjern.

Havnen som transportcenter binder transportformerne sammen. Som underleverandør til transportvirksomhederne og virksomhederne er havne et led i kæden.

Derfor er vores påstand, at effektive havne kan hjælpe til at øge erhvervslivets og søtransportens konkurrenceevne.

Havnen er erhvervscenter Virksomheder med tilknytning til havnen har markant betydning for indtjeningen og beskæftigelsen overalt i landet. Den lokale og regionale betydning for beskæftigelse, indtjening og skat er betydelig.

Produktions- og forarbejdningsvirksomheder har brug for effektiv transport og logistik.

14

Transportarbejdet har i mange år været stigende som følge af specialisering og globalisering. Dermed kommer transporten også til at være en medvirkende faktor, når talen falder på konkurrencekraft hos erhvervslivet.

Virksomheder og skibsfart har brug for hjælpetjenester, reparationer og serviceydelser. De har brug for kvalificeret arbejdskraft og et inspirerende miljø. Det betyder, at der opstår klynger, hvor de forskellige virksomheder støtter hinanden og tiltrækker nye. Det gælder også de, der er i konkurrence. Det har også i sig selv en tiltrækningskraft. Nogle får flere ben at stå på, så de både servicerer skibe, virksomheder på havnen og virksomheder og private oppe i byen. Det har især betydning for de små og mellemstore virksomheder, der udgør det brede fundament, og hvor der er rigtig mange arbejdspladser.

Alt i alt bindes tingene sammen, og serviceudbuddet og konkurrenceevnen forbedres. Havnen er mere end et sted, hvor en transport kan starte eller slutte. Havnen er et lokalt eller regionalt erhvervscenter. I alt har mellem 60.000 og 70.000 deres arbejde på eller i tilknytning til havne.

Der er rift om havnearealerne Vi ved, at havne er attraktive samarbejdsparter. For de traditionelle samarbejdsparter som transportører og havnevirksomheder, men også for de lokale kræfter, der rundt om i landets kommuner arbejder for at tiltrække vækst og arbejdspladser til området.

Derfor er der en opgave, som vi sammen kan løfte meget bedre end hver for sig.

Det er også attraktivt for virksomhederne at ligge på havnen. Havnene udvider massivt i disse år for at følge med efterspørgslen. I alt udvides med 50 pct. Det betyder syv mio. kvadratmeter nye, centrale erhvervslejemål i 2025. De arealer skal bruges til at optimere transport og logistik.

Det er vigtigt, at de virksomheder, der enten selv er en del af transportkæden, eller som har store transportbehov, ligger fornuftigt i forhold til vandvejene, så mest mulig kommer ud at sejle i stedet for at slide på vejnettet. Det vil være til gavn for havne, erhvervsliv, kommuner og samfund.

Bæredygtig udvikling Danske Havne vil en bæredygtig erhvervsud-

Fotograf: Ole Brinker

Teknik & Miljø / Februar 2012 Tema: Havne

Odense Havn

vikling. At fokusere endnu mere på miljøarbejdet i den enkelte havn og hos virksomhederne, på en hensigtsmæssig trafikafvikling i byen og på endnu mere brug af skibstransport er alt skridt i den rigtige retning.

Søtransport er i sig selv en klimavenlig transportform, som politikerne også gerne ser fremmet. Optimale transportkæder bidrager til et mindsket brændstofforbrug.

Er adgangsforholdene til og fra havnen i orden, kommer bilerne hurtigere frem til havnen og miljøpåvirkningen mindskes. Det har politikere og vejmyndigheder også en opgave i at sikre.

Men også på anden vis er havne og energi tæt forbundne. Transport af flydende og fast brændsel er en vigtig aktivitet på havnene. Men også energisektoren er under opbrud. Omlægning til vedvarende energi har stor politisk og faglig bevågenhed. Vindmøller, solceller og bølgeenergi vokser frem som produktion. Biomasse, affald og biogas vinder frem som de nye brændsler. Havne har pladsen og den adgang til vandet, som er en forudsætning for udskibning af vindmøller. De har den plads, som kræves til tilførsel

af store mængder materiale til produktion og forarbejdning af brændselsmateriale.

Men bæredygtig udvikling er også at sikre mobilitet og vækst i alle dele af landet.

40 millioner mennesker går hvert år til eller fra borde på en færge i havn. Folk kan komme på arbejde og børn i skole. Alle egne af landet kan nås, og landet kommer til at hænge sammen.

Havnekonference 2012 Danske havne samler interesserne lokalt.

Danske Havne samler parterne på tværs af geografi og branche, fordi havnene vil en bæredygtig erhvervsudvikling.

Danske Havne er derfor vært ved Havnekonference 2012 ”Erhvervslivets havne” den 27. -28. marts 2012 i Odense. Tilrettelæggelsen er foregået i tæt samarbejde med Danmarks Rederiforening, Danske Industri, Dansk Erhverv, Danske Maritime og Danmarks Skibsmæglerforening.

Havne er kommunalt ejede, og havnebestyrelserne er udpeget af kommunalbestyrelserne. Netop fordi havne er en central del af byen og byens udvikling, er

det helt naturligt, at mange kommunale politikere, erhvervschefer og embedsmænd har stor interesse og involvering i havnenes muligheder. Det er derfor vores håb, at der vil komme mange deltagere fra denne del af havnenes hverdag og udfordre og blive udfordret på: Hvordan transportkæden kan bidrage til at styrke erhvervslivets og industriens konkurrencekraft. Hvordan vi sammen sikrer ny vækst og arbejdspladser uden at sætte bæredygtigheden over styr.

Hvordan vi sikrer en vej ud af krisen.

Deltagerne skal selv bidrage, og diskussionen bliver først rigtig interessant, når forskellige aktører er til stede og udfordres og udfordrer hinanden. En stor del af konferencen holdes som Open Space, hvor gamle ideer kan afprøves, og nye kan udvikles.

Sammen kan vi finde løsninger. Alle er velkomne. Se mere på www.danskehavne.dk

15

Teknik & Miljø / Februar 2012 Tema: havne

Havnen sætter pulsen i vejret i Frederikshavn Frederikshavn Havn udvider massivt og skaber dermed 1000 nye job og en meromsætning på en milliard kroner for havnens og omegnens virksomheder

Havnen i Frederikshavn anno 2012, men i løbet af 2016 vil den være vokset betragteligt med en vanddybde på12,5 meter, en indsejling på 135 meter, op mod 1500 meter kaj og et landareal på en million kvadratmeter.

Af | Helle Therkelsen

”Vi betragter havnen som en væsentlig forudsætning for ny vækst i Frederikshavn,” siger Frederikshavn Havns viceadministrerende direktør, Mikkel Seedorff Sørensen, der kommer til at stå i spidsen for en fremtidssikret havn.

I efteråret 2016 er det nemlig meningen, at en massiv udvidelse af havnen er klar. Udvidelsen indebærer, at dybden i både indsejling og havnebassin er 12,5 meter, indsejlingen er blevet mindst 135 meter bred og der er op mod 1500 meter kaj.

Derudover råder havnen over nye 250.000 kvadratmeter kajnært areal og lige uden for ydermolerne snurrer otte-ti store 3,6 MW havmøller, der producerer grøn energi.

vil skabe grobund på 400 nye arbejdspladser. Med de afledte arbejdspladser bliver den samlede effekt 1000 nye arbejdspladser. Derudover skønner virksomhederne, at meromsætningen løber op i 600 millioner kroner. Sammenlagt med den afledte effekt vil virksomhederne kunne øge omsætningen med en milliard kroner.

God grobund ”Det er en udvidelse til omkring 500 millioner kroner, og med den skaber vi de bedste muligheder for at både den maritime industri, færgehavnen, godstrafikken og nye virksomheder kan vokse og udvikle sig,” siger Frederikshavn Havns administrerende direktør, Preben Reinholt, der tilføjer, at planen hviler på et solidt grundlag.

Havnens 12 største virksomheder har deltaget i en foranalyse, og sammenlagt forventer de, at udvidelsen af havnen alene

i har dokumentation for, at vi har lanV dets bedste maritime serviceindustri, og da Danmark i den henseende er i verdensklasse, er det virkelig godt.

16

”

Preben Reinholt:

Interessant rasteplads Den nye vanddybde og indsejling gør det muligt for langt større fartøjer at anløbe havnen.

”Dermed bliver havnen interessant som bunkerstation for de mange store skibe, der i dag passerer forbi i sejlrenden, fordi de vil dreje ind for at bunkre,” siger Preben Reinholt, der tilføjer, at strædet mellem Skagerrak og Kattegat lige udenfor er verdens tredje mest befærdede efter Hormuz- og Melakastrædet. ”Årligt passerer 50.000 skibe Frederikshavn, og 7000 af disse er mere end 200 meter lange og kan ikke gå ind i havnen i dag. Efter udvidelsen vil skibe på knap 300 meters længde kunne sejle ind i havnen.

Dermed bliver vi også interessante for offshore-industrien, og virksomheder som eksempelvis Orskov Yard kan tage større skibe ind til reparation og service og MAN Dielsel & Turbo kan øge konkurrenceevnen, fordi deres kunder med store fartøjer uhindret kan komme ind i havnen,” siger Mikkel Seedorff Sørensen, der tilføjer, at mange rederier gerne slipper for at sejle en omvej til eksempelvis Polen.

Øget godsmængde Havneudvidelsen skønnes også at betyde en vækst i godsmængden på 50 procent. ”Vores gode beliggenhed – vi er en af verdens navler på det maritime område

Teknik & Miljø / Februar 2012 Tema: Havne

både hvad angår sejltæthed og serviceindustri – og vores stabile vejr- og indsejlingsforhold betyder desuden, at vi bliver en perfekt base for offshore-projekter, platforme, vindmøller og miljøsikker ophugning af skibe, der kræver plads til skrot på havnen.

Dertil kommer, at vi får plads til, at store militære fartøjer og større skibe kan sejle eksempelvis turister herind,” siger Preben Reinholt.

Sund forretning Frederikshavn Havn er et aktieselskab, der er 100 procent ejet af Frederikshavn Kommune, men fuldstændig isoleret fra kommunens økonomi. Med en soliditetsgrad på 70 procent, har selskabet derfor selv en del penge at putte i udvidelserne, men en halv milliard er mange penge, så det bliver nødvendigt at låne penge og søge midler hos blandt andre EU-støtteordningen Ten-Tprogrammet og Folketingets havnepakker. ”Det unikke ved vores udvidelsesprojekt er, at der ikke er tale om fugle på taget. Vi har allerede kunderne til at bære det igennem,” siger Mikkel Seedorff Sørensen, der tilføjer, at kommunen helt fra overtagelsen af havnen i 2001 har betragtet den som en virksomhed med professionel bestyrelse.

Sammen med havnen i Skagen genererer de to havne 40 procent af Frederikshavn Kommunes skattegrundlag. Frederikshavn Havn er og bliver en aktiv erhvervshavn, og derfor bliver der eksempelvis heller aldrig bygget boliger på havnearealet.

”

avnen er en væsentlig forudsætH ning for ny vækst i Frederikshavn.i verdensklasse, er det virkelig godt.

Mikkel Seedorff Sørensen

Ny direktør på vej Det er trods alt mennesker, der får gode ideer, træffer beslutninger og trækker læsset. Derfor er de fysiske rammer alene ikke nok til at fremtidssikre havnen. Her har Frederikshavn Havn også sikret sig. Når Preben Reinholt trækker sig fra posten som

administrerende direktør i løbet af foråret, står 41-årige Mikkel Seedorff Sørensen klar til at overtage jobbet. ”Det har helt fra begyndelsen været klart, at vores nye viceadministrerende direktør, der blev ansat i juni sidste år, skulle overtage mit job. Mikkel, der kommer fra en stilling som salgsdirektør for shipping. dk, har allerede bevist sit værd som en ambitiøs og langsigtet frontfigur for Frederikshavn Havn,” siger Preben Reinholt.

Projekt-tovholder Preben Reinholt, der har stået i spidsen for havnen siden 2001, får dog fortsat sin daglige gang på havnen. Han fortsætter nemlig som projekttilknyttet i forbindelse med udvidelsen, projekt fremtidens færgehavn og projekt Digital Experience Center, som er et kommende, IT-baseret oplevelsescenter i Frederikshavn. Centret forventes årligt at trække en halv million turister til Frederikshavn. Mange vil ankomme ad vandvejen, og det giver mere trafik i færgehavnen.

17

Teknik & Miljø / Februar 2012 Tema: havne

Krydstogtsskibe

– et erhvervseventyr med miljømæssige bivirkninger Antallet af krydstogtsskibe og passagerer til Københavns Havn er steget eksplosivt siden 2005. Miljøbelastningen er løbende på dagsordnen.

Af | Michael Nørgaard

Illustrationer af fremtidens Nordhavn.

Krydstogter er populære som aldrig før. Det vidner stigningen i antallet af krydstogtsskibe til København om. Siden 2005 har væksten været over 80% i passagertallet, mens antallet af skibe er vokset med godt 30%. Krydstogtbranchen forventer en årlig vækst på 5-10% til og med 2015. Omsat til passagertal er dette omkring 820.000 - og 230.000 besætningsmedlemmer - som besøgte København i perioden fra april til oktober.

Logistikken omkring et enkelt besøg er imponerende. ”Eet skib vil typisk have 3000 gæster, der skal rundt i København kigge på seværdigheder og shoppe. 500 taxaer, 30 busser og 15 lastbiler med nye forsyninger er det

18

der skal til for at få gæsterne ud i byen og nye forsyninger ombord. Mange dage er der 7-8 store krydstogtsskibe, og så kan antallet af passagerer være 25.000,” fortæller general manager i Copenhagen Malmö Port, Arnt Møller Pedersen. Undersøgelser viser, at besøgende ligger i gennemsnit 500 kr i byen pr. dag, mens passagerer, der starter eller slutter deres krydstogt i København bruger i gennemsnit 1500 kr.

Det største skib, der anløber havnen i 2012 er 317 meter langt og det skib, der har flest passagerer kan rumme 3605 af slagsen. Én del af succesen handler om, at skibene bliver større og større, hvilket begrænser det antal havne, hvor skibene kan anløbe.

Ligeledes er forbindelserne fra København gode med lufthavn og motorvejsnet. Og så fremhæver Arnt Møller Pedersen de gode havnefaciliteter som Københavns Havn har.

Resultatet er, at rederierne 6 gange i træk har udpeget København som Nordeuropas ”bedste krydstogthavn” og som en havn, der er særdeles serviceminded.

Miljørigtig krydstogtstkaj på Nordhavn I forbindelse med byudviklingen af Nordhavnen planlægger By & Havn at bygge en ny krydstogtskaj. Kajen, der skal ligge ved Nordhavnens yderste grænse, bliver 1100 meter lang og får plads til mindst tre store skibe af gangen. Langs Nordhavnens

Teknik & Miljø / Februar 2012 Tema: Havne

Landstrøm til krydstogtsskibe kan reducere støj og luftforurening.

Omfanget af støj-, partikel- og luftforurening diskuteres jævnligt særligt i forhold til krydstogtsskibe i København. Luftforureningen handler om svovldioxid, kvælstofoxid og CO2. Kilden er de dieseldrevne anlæg, der producerer el, når skibene er i land.

Antal af krydstogtsskibe til Københavns Havn i periode 2002 til 2012(forventet). Blå søjle viser antal krydstogtsskibe i alt, rød søjle viser andelen hvor krydstogt enten starter eller slutter i København.

I Stads- og havneingeniøren i 2003 var optrykt en undersøgelse fra Institut fra Miljøvurdering, der pegede på, at krydstogtsskibenes bidrag til var så stort, at grænseværdierne for NO2 ville blive overskredet. Undersøgelsen blev senere modsagt af en anden undersøgelse iværksat af Miljøstyrelsen, også behandlet i artikel her i bladet i 2005.

østlige side kommer en ny krydstogtkaj, der vil give de mange turister nye og bedre forhold. Krydstogtkajen ventes klar i 2013.

Den nye kaj vil blandt andet blive mere miljørigtig, idet der forberedes adgang til landstrøm. I dag skal skibene selv producere strøm, hvilket betyder at skibenes motorer ofte er i gang det meste af landtiden. Miljøbelastningen fra skibenes egen strømproduktion er jævnligt på dagsordnen, se faktabox herom.

Det nye kajanlæg er primært til skibe, der sætter passagerer af eller tager nye ombord i København. ”Vi ser frem til at tage de nye faciliteter i brug. Det vil også gøre afviklingen af trafikken med busser, taxaer og forsyninger langt mere smidig,” fortæller Arnt Møller Pedersen. Den samlede investering i kajanlægget m.m. vil være omkring 500 mill. kr.

ligt at ændre forsyningen til krydstogtsskibene til landstrøm på kort sigt. ”Vi har brug for en international standard på dette område, fordi skibene er indrettet vidt forskelligt i dag og det vil være meget vanskeligt at have systemer, der passer til alle skibene. I dag er det faktisk mindre end 10 % af krydstogtsskibene, der kan tage landstrøm, så det sætter en naturlig grænse,” fortæller Arnt Møller Pedersen, der vurderer, at en investering på havnene til et landstrømsanlæg vil være i størrelsesordnen af 150 til 200 mill. kr og at skibene ville skulle investerer mellem 10 og 20 mill. kr. pr. skib.

Rederierne har i dag ikke et voldsomt stort incitament til at benytte landstrøm.

Strøm kan produceres ombord på skibene med afgiftsfri diesel, mens landstrøm er afgiftsbelagt.

Behov for international standard Det er ifølge Arnt Møller Pedersen vanske-

www.nordhavnen.dk www.cmport.dk

Løbende dukker mere enkle udtryk for luftforureningen op i debatindlæg og artikler. Fx havde Ayfer Baykal, teknik- og miljøborgmester i København, og Ida Auken, daværende miljøordfører for SF før regeringsskiftet et indlæg hvor det lød, at ”et enkelt krydstogtskib på 12 timer i Københavns havn forurener luften lige så meget som 13.000 biler, der kører fra København til Milano. At luftforureningen i København er et problem, som vi bliver nødt til at prioritere, understreges af, at 500 københavnere årligt dør som følge af luftforureningen”. De to skribenter peger på, at man for at få skibene til at bruge landstrøm er nødt til at gøre den miljøvenlige landstrøm konkurrencedygtig i forhold til den afgiftsfrie diesel.

Andre opgørelser fremstiller, at krydstogtsskibene i 2009 udledte tre gange så meget kvælstof som alle biler indregistreret i Københavns Kommune og lige så meget partikelforurening. Teknikken til landstrøm er til rådighed, og flere havne i Sverige og USA har etableret løsninger som altså fjerner den lokale luftforurening og vibrationsstøj.

19

Teknik & Miljø / Februar 2012 Tema: havne

Skagen Havn

Danmarks største fiskerihavn i vækst

20

Teknik & Miljø / Februar 2012 Tema: Havne

Skagen Havn er Danmarks største fiskerihavn. Årligt landes der mere end 400.000 tons fisk og skaldyr i Skagen Havn – og til en værdi af mere end 800 mio. kr. Situationen er et resultat af strategisk planlægning og investering.

Af | adm. direktør Willy Bent Hansen, Skagen Havn

Skagen er et af Skandinaviens mest kendte feriesteder. Berømt for sin storslåede natur, guldalderkunst, hyggelige bymiljø og placeringen på toppen af Danmark. Berømt for sine historier om fiskerne, deres barske, enkle liv, om strandinger og heltemodige redningsaktioner, om havet og stranden og lyset og malerne Krøyer, Ancher, digteren Drachmann og deres kunstnerkoloni, som kom og henledte Danmarks og verdens opmærksomhed på denne afsides liggende odde og gjorde den berømt.

Alt dette repræsenterer en fortid, som har grundlagt og forårsaget en levende og aktiv nutid. Når de fleste mennesker tænker på Skagen, så er det derfor sikkert sol, sommer og feriestemning der først kommer til udtryk. Og midt i det hele ligger havnen som de allerfleste har været forbi, når turen er gået til Skagen – for det er på havnen der sker noget og det skal naturligvis ses, smages og opleves.

Store investeringer Men hvad de færreste ved er, at Skagen Havn er Danmarks største fiskerihavn. Det vil sige at, i Skagen landes der flest fisk og til den største værdi, af alle havne i Danmark. Årligt landes der mere end 400.000 tons fisk og skaldyr i Skagen Havn – og til en værdi af mere end 800 mio. kr.

Den markedsposition er opnået gennem længere tids fokuseret strategisk planlægning og investering. Selvom Skagen Havn er (var) kendt for de mindre blå hyg-

gelige trækuttere, så er det helt andre fartøjer der dominerer havnebilledet i dag.

Fiskeriet og skibene har udviklet sig i en sådan retning, at fiskefartøjerne bliver større, med større dybgang og kan laste meget mere end tidligere. Derfor er der gennem de seneste år i havnen investeret stort i havnefaciliteter der er optimeret til de store pelagiske fartøjer, der primært fisker sild, makrel og arter der anvendes til produktion af fiskemel og fiske olie. Skagen Havns kerneområde er fiskeriet – men havnen er også meget mere end det. Virksomhederne på havnen har et bredt virkefelt, og der er mange maritime aktører på havnearealerne.

Nyt servicekoncept Den maritime serviceindustri er meget veludviklet, og tilbyder et One-Stop-Shop servicekoncept, hvor stort set alle services og reparationer tilbydes. Karstensens Skibsværft er en af disse aktører, som både bygger de store danske og udenlandske fiskefartøjer til bl.a. Norge, Irland og Scotland. Der ud over er der mulighed for service og dokning til fiskefartøjer, fragtskibe og lystbåde.

Skagen Havn har også en del godstransport og anløbes årligt af ca. 600 fragtskibe. De primære godstyper er byggematerialer, fuelolie, fiskemel og fiskeolie. Det er et forretningsområde som der arbejdes på at udvide væsentligt i de næste par år.

Potentiale for krydstogtsskibe Skagen Havn har en geografisk god belig-

genhed for krydstogtskibe mellem Østersøregionen og destinationer i Norge. Skagen er et yndet mål for anløb af krydstogt skibe allerede i dag, men der eksisterer et stort potentiale, der ikke pt. udnyttes grundet at skibene er for store til at kunne besejle havnen som den er udformet i dag. Derfor ligger mange skibe ud for havnen, og sejler passagererne ind til havnen i mindre tenderbåde. Årligt passerer der ca. 100.000 fartøjer forbi Grenen, og godt 60.000 af disse fartøjer er fragtskibe over 300 BT. Ud for Skagen Havn ligger der konstant mange fartøjer for anker i Ålbæk Bugt. Disse skibe reparerer, venter på last, skifter besætning, får service fra land eller ligger slet og ret blot i læ ved dårligt vejr.

En stor del af disse skibe er for store til at anløbe havnen, og der er ligeledes her et stort potentiale der ikke kan udnyttes pt.

Etape 2 af havneudvidelse Skagen Havn er i positiv vækst, og kan i 2011 for andet år i træk konstatere en omsætningsrekord. Skagen Havn etablerede i 2007 første etape af en havneudvidelse ved indpumpning af sand til 110.000 m2 landareal. Men der er fremadrettet behov for yderligere udvikling af infrastruktur der kan tilgodese den maritime udvikling og de behov som kunder og aktører i relation til havnen udtrykker. Derfor arbejdes der pt. på etape 2 af havneudvidelsen, som der kan læses mere om på havnens hjemmeside, www.skagenhavn.dk.

21

Teknik & Miljø / Februar 2012 Tema: havne

Fælles fodslag om udvikling To parter, som ofte opleves at have modstridende interesser, arbejder i Esbjerg tæt sammen for at skabe den nødvendige udvikling i området.

Af | kommunikationskonsulent Brit Brus, Esbjerg Kommune

Traditionelt oplever en havneby netop konflikter mellem, hvad byen ønsker kontra havnens ønsker. Hvor havnen ønsker gunstige forhold for industrien på havnen, så ønsker interesser i byen at forvandle havnen til mere bymæssige formål. Dermed er fronterne ofte trukket hårdt op, når havn og kommune skal samarbejde.

Det er dog langt fra tilfældet i Esbjerg, hvor Esbjerg Havn og Esbjerg Kommune samarbejder på en række væsentlige områder. Udgangspunktet er et fælles ønske om vækst og udvikling, og eksemplerne på samarbejde strækker sig over vidt forskellige projekter.

Havnens behov for udvidelse Esbjerg Havns placering skaber både muligheder og udfordringer. Den seneste udvidelse, som havnen er i fuld gang med, burde egentlig være den sidste. Med naboer som Natura 2000 områder, sejlrenden mellem kysten og Fanø samt den tætte beliggenhed på Esbjerg by er de fysiske muligheder udtømt. Det har dog ikke sat en stopper for planer om yderligere udvidelser. ”Esbjerg Kommune støtter jo Esbjerg Havns ambitiøse planer. Den seneste udvidelse på 650.000 m2 og 1 kilometer ny havnekaj vil helt sikkert løse de pladsproblemer, som havnen kæmper med i dag. Men når det er sagt, så ønsker vi ikke at væksten stagnerer på længere sigt, men derimod kan fortsætte”, siger direktør for Teknik & Miljø Hans Kjær.

22

På det grundlag har Esbjerg Kommune undersøgt muligheden for at finde ekstra plads til havnens aktiviteter. Løsningen er et stort indlandsområde på 3 - 4 millioner m2, som dedikeres til havnerelateret forretning – især med fokus på energisektoren, da Esbjerg Havn fungerer som centrum for offshore olie, gas og vind firmaer.

Der er konkrete planer for at binde området sammen med havnen. Kommunen vil etablere en lukket vejforbindelse mellem området og havnen. En sådan transportkorridor anslås at koste ca. 100 millioner

I løbet af 2012 vil konkrete planer for udformningen af Landgangen tage form

kroner. Det konkrete område er allerede godkendt af Naturstyrelsen og fremgår også af den gældende kommuneplan. ”Den ide er helt i tråd med Esbjerg Kommunes ambition om at være Danmarks EnergiMetropol. For at kunne lykkedes, så kræver det, at vi kan tilbyde de helt rigtige rammer og ikke mindst faciliteter for de virksomheder, som overvejer at slå sig ned i Esbjerg”, siger Hans Kjær.

En by der vil havnen I Esbjerg by er man med rette stolte af

Teknik & Miljø / Februar 2012 Tema: Havne

De 10 projekter forbindes af Klevestien, som løber i zonen mellem by og havn.

havnen og den dynamik, den fører til byen.

Samtidig er Esbjerg Havn ikke kun interesseret i erhvervsmæssig udvikling, men også en udvikling som vil gavne hele byen.

De udstrakte hænder fra begge parter har ført til udarbejdelse af en spændende plan med 10 projekter, som alle på en eller anden måde skal bidrage til at skabe større sammenhæng mellem havn og by.

Nogle af projekterne er allerede i gang, mens andre endnu ikke har forladt tegnebordet. De 10 projekter bindes sammen af Klevestien, som løber i zonen mellem by og havn. Ved centrum forvandles stien til en egentlig havnepromenade.

Direktør Hans Kjær siger om samarbejdet: ”Selvfølgelig er vores udgangspunkter og ønsker forskellige. Sådan skal det være.

Projekterne respekterer at havnens rum for erhvervsaktiviteter og for planlagt udbygning opretholdes, og at realiseringen af byens ønsker om forbedringer, urbanisering og udvikling kan fortsætte. Målet er en samlet helhed samt at skabe forståelse for mulighederne for en øget synergieffekt mellem havnens aktiviteter og byens funktioner og liv. De to ting udelukker ikke hinanden”.

Ny opfattelse af Esbjerg Gennemførelsen af de 10 projekter vil forandre opfattelsen af både havn og by. Hans Kjær fremhæver især to af projekterne, som vil give både indbyggere og besøgende en ny oplevelse af Esbjerg. ”Landgangen vil genskabe den oprinde-

lige fysiske og mentale sammenkobling mellem havn og by. Vi siger, at by og havn hidtil har vendt ryggen mod hinanden – rent visuelt. Med Landgangen vil by og havn mødes ansigt til ansigt. Projektet gennemføres i samarbejde med Realdania, private investorer, Esbjerg Havn og kommunen”, uddyber han.

Hans Kjær er udpeget som formand for styregruppen for Landgangsprojektet, og da finansieringen af den økonomiske ramme på 21 millioner kroner faldt endeligt på plads i slutningen af 2011, forventer Hans Kjær, at en arkitektkonkurrence i 2012 vil resultere i de første planer for udformningen.

Det andet projekt, som Hans Kjær giver særlig opmærksomhed, er et byfornyelsesprojekt, som skal forbedre og forskønne det havnenære byområde kvalitetsmæssigt og arkitektonisk. Området har nogle af Esbjergs ældste karreer. ”Byrummet udnyttes ikke optimalt, og der er stor enighed om, at vi vil kunne skabe et langt mere interessant centerområde”, siger Hans Kjær.

Samarbejde om oplevelser ”Der er ingen tvivl om, at det brede samarbejde skaber grobund for nye projekter. Så vi regner ikke med at stoppe her”, slutter Hans Kjær.

Beviset på det er under opsejling. De to parter er netop gået i gang med forberedelserne til Tall Ships Races i 2014. Over 100 af verdens smukkeste sejlskibe lægger til kaj i Esbjerg og ca. 500.000 mennesker forventes at besøge Esbjerg over fire dage i august

2014. En succesfuld afvikling af arrangementet kan kun ske ved et tæt samarbejde mellem havn og kommune. En model som begge er meget bevidste om at udnytte til fulde.

Plan for sammenhæng: 10 projekter Klevestien – mellem by og havn Udsigtspunkter – kig til hav og havn Kulturmiljø – bevaring i vest Kulturmiljø – Dokhavnen: et industriminde Miljøzoner og byomdannelse Esbjerg Strand – den rekreative havn Landgangen – en bro mellem by og havn Dokhavnen – den bynære havn Østhavnen – den nye del af havnen Områdefornyelse i det havnenære byområde

23

Teknik & Miljø / Februar 2012 Tema: havne

International intermodalitet EU og vores nordiske naboer påvirker udviklingen af den danske godstransport. Strategiske alliancer over sø og land kan være en måde at sikre havnene medindflydelse.

Logoet for det nystartede EUprojekt SoCool@EU, der handler om bæredygtighed, konkurrenceevne og tværgående samarbejde inden for logistik og transport.

Af | cand.comm. Mikkel Bruun, BRUUN Communication

Sammenhængen mellem transportformer, både i forhold til gods og mennesker har stor betydning for effektivitet og mobilitet. Intermodalitet er derfor et tilbagevendende diskussionsemne for den europæiske transportsektor. Og de konklusioner og i sidste ende love, som udspringer heraf har naturligvis betydning for de danske havneaktører, herunder blandt andet lovgivningen om drivmidler til skibe, der skærpes væsentligt i 2015.

Den 8. Februar afholdtes der INTERMODES konference i Bruxelles, hvor intermodalitet i forhold til passagertransport er på dagsorden, og hvor transportminister Henrik Dam Kristensen, som repræsentant for det danske EU-formandskab, åbner ballet, og i april afholdes Transport Research Arena, TRA, som er en international konference, som samler trafik- og transportsektorer på tværs. Som noget nyt er søtransporten aktiv deltager. Og samtidigt med TRA afholder det internationale Council of Supply Chain Management en stor konference i Frankfurt med innovation i forsyningskæden som tema.

Disse, og mange andre konferencer har som fællesnævner, at den europæiske transportsektor, måske som følge af krisetider og konkurrencehensyn, måske i søgen efter synergier, rykker tættere sammen i disse år. Der er en slags indbygget logik i, at man, når man beskæftiger sig med intermodalitet, også politisk og strategisk søger at samarbejde på tværs af transportformer.

På Europæisk niveau betyder dette, at der i alle led i det politiske og erhvervsmæs-

24

sige system findes interessenter, der arbejder for bedre integration af vej, bane, luft og søtransport og den danske søfartsbranche bliver sandt nok positivt påvirket af vellykket koordination af komplicerede systemer og metoder, som bliver morgendagens virkelighed, men omvendt også lette ofre for bureaukratiske kortslutninger, hvis dialogen ikke fungerer efter hensigten. Det mindste, man kan gøre er derfor at holde sig orienteret om status og strategi på transportsektorens dagsorden, blandt andet ved at deltage i relevante diskussioner, netværk og events.

Nye samarbejdsfora Et af de initiativer, som skal sikre den rette koordinering og networking, er Transportsektorens Innovationsnetværk, TINV, som er et konsortium, støttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, bestående af aktører på forskningsområdet, samt en bestyrelse af virksomheder og institutioner inden for trafik-, energi- og transportsektoren. TINV blev oprettet i 2009 og har som formål at samle aktører på tværs af fagskel og opfinde og implementere nye teknologier, gerne i projektklynger i EU-projektsammenhæng.

Jan Boyesen, der er udviklingschef for Europas Maritime Udviklingscenter, den koordinerende partner i TINV, er meget opmærksom på de internationale strømninger, som i disse år blandt andet handler om et tættere samarbejde mellem forsknings- og vidensinstitutioner, virksomheder og myndigheder: ”Et godt eksempel på dette er

Jan Boyesen,chef for Europas Maritime Udviklingscenter.

etableringen af SOCOOL@EU -projektet, med Holland for bordenden, hvor også Belgien, Spanien, Tyrkiet, Sverige og Danmark deltager. Her arbejder vi på at udvikle 10 nye europæiske samarbejdsprojekter og en fælles strategi for, hvordan vi kan sikre et optimalt samarbejde på tværs af nøgleområder indenfor godstransport, som interaktionen mellem hubs og transportkorridorer, samt større synergi mellem lufthavns-, landevejs- og jernbanetransport, samt oceangående såvel som nærskibsfart. Repræsentanterne fra den dansk-svenske Øresundsregion er Lunds Universitet i Skåne og TINV samt Europas Maritime Udviklingscentrer fra Danmark”, fortæller Jan Boyesen. ”Projektet afspejler behovet for en større grad af international videndeling og innovation inden for sektoren om aktuelle fokusområder, f.eks. i forhold til effektivisering og reduceret energiforbrug i transporten.”

Vigtig dansk rolle Set i en Europæisk kontekst er den danske

Teknik & Miljø / Februar 2012 Tema: Havne

Intermodal transport er transport af uniteret gods (trailere og containere og veksellad) som omlades imellem forskellige modes uden at godset tages ud af uniten.

Esbjerg Havn. Tværgående samarbejde om intermodalitet indbefatter EU og andre danske havne.

godstransport måske ikke stor, men vi er et vigtigt transitland, især set i et længere perspektiv med introduktionen af Fehmern forbindelsen, hvor man kunne forestille sig et udvidet samarbejde med Hamborg om banetrafik. ”Vi har relativt set ingen store metropoler i Danmark”, siger Jan Boyesen, ”Det udfordrer os naturligvis på konkurrenceevnen indenfor både bane- og skibstransporten. Men jo bedre vi er til at se fremad og imødegå udfordringerne, som blandt andet defineres af EU, men også af markedskræfterne, jo bedre rustet vil vi være til at levere

varen. Og her spiller intermodaliteten helt sikkert en vital rolle”, vurderer Jan Boyesen.

Han nævner Esbjerg Havn, som et eksempel på en aktør, der har taget handsken op og deltager aktivt i blandt andet EUprojekter og som samarbejder med blandt andre Aarhus, Grenaa, Aalborg og Køge i markedsgruppen ”intermodalt gods”.

På denne måde har de valg, som de danske havnekommuner træffer, herunder hvilke alliancer og samarbejder, de tager del i, indflydelse på hvordan godstransporten vil fordele sig i de kommende år.

Med de mange aktører på området er det

nødvendigt at tænke og agere bredt, blandt andet ved at deltage i EU’s forsknings- og samarbejdsprojekter og ved at være synlige i strategiske og politiske sammenhænge.

Intermodalitet kan være en af genvejene.

Referencer: www.tinv.dk www.intermodes.com www.cscmp.org www.traconference.eu

Havneopmålinger – kystnære opmålinger Single- og multibeam Tekniske opmålinger 3D Laserscanning Projekteringsgrundlag/situationsplan Volumenberegninger Nyhed: Nu også med multibeam fra vores 15 fods kabinebåd

NELLEMANN SURVEY A/S Strandvejen 1 8 · 9 0 0 0 A alborg · 9 8 1 3 4 6 5 5 www.nellemanns urvey.c om - en del af

25

Teknik & Miljø / Februar 2012 Tema: havne

Kort nyt Havne Århus Havn bidrager med 350 mio. kr. til vejanlæg opfyldes i god tid – Åhavevej er færdig i 2013 og Marselis Tunnelen vil være færdig i 2020.

Aarhus Havn kan herved bidrage væsentligt til at erhvervsvirksomheder i Danmark har let adgang til konkurrencedygtig og miljøvenlig søtransport. For erhvervsudviklingen i Jylland vil dette specielt være af stor vigtighed efter bygning af Fehmern forbindelsen, som efter 2020 vil udgøre en meget stærk akse mellem København og Hamborg.

Aarhus Havn har besluttet at bidrage til anlæg af en forbedret vejadgang til havnen med i alt 350 millioner kroner. Havnebestyrelsen har med sin beslutning understreget, hvilken betydning udvidelsen af Åhavevej og en tunnel under Marselis Boulevard har for havnens langtidsholdbarhed.

Europa Kommissionen fremsatte i oktober 2011 forslag om at etablere et europæisk ”Core Network” bestående af 83 europæiske havne som knudepunkter i netværket. Aarhus

Havn og Københavns Havn indgår som de eneste danske havne. Forslaget er i høring og forventes vedtaget i slutningen af 2012.

Det er bl.a. en betingelse fra EU, at alle de prioriterede havne har fuldgod forbindelse til det europæiske motorvejsnet inden 2030.

Dette betyder, at adgangsvejen skal have tilstrækkelig transportkapacitet og være miljømæssig forsvarlig.

Med Havnens bidrag er den samlede finansiering nu på plads og EU´s betingelser kan nu

Flere jobs på havne

Endnu en borerig kommer til Hirtshals Havn for renovering

En historisk stor udvidelse af de danske havne på fem millioner kvadratmeter betyder, at 10.000 flere kan få job på havnen, så 80.000 danskere kan arbejde på havnen i 2015 Fra 2007-2010 har 24 danske havne fået analyseret deres betydning for lokalsamfundet. Det er Syddansk Universitet, der har set nærmere på effekter og afledte effekter af havnens aktiviteter. Deres undersøgelse viser klart, at det ikke er ikke småpenge, som de danske industrihavne direkte og indirekte smider i værtskommunes kommunekasse.

Det skriver Danske Kommuner.

I foråret 2012 bliver Hirtshals Havn centrum for renovering af endnu en borerig. Tidligere på året blev boreriggen ’Mærsk Guardian’ renoveret i Hirtshals Havn, og det er søsterriggen ’Mærsk Giant’ som nu også har meldt sin ankomst i Hirtshals. Hirtshals Havn har dermed slået sin position, som en væsentlig spiller på offshore markedet, fast.

Nye medlemmer i Danske Havne De gamle havnebyer Marstal og Ærøskøbing er tilbage som medlemmer af Danske Havne. Hermed følger de to kommunale havne den tredje havn på Ærø, Søby, der netop er blevet nyt medlem af Danske Havne. Kendetegnende for både Marstal og Ærøskøbing er deres lange maritime historie. Et betydeligt antal moderne coastere hører til i området, hvor havnene har stor betydning både for ø-borgerne selv og de mange turister, der kommer til øen.

Kilde: Danske Havne

26

’Mærsk Giant’s ophold i havnen vil strække sig over 80 dage, hvor den skal gennemgå en omfattende opgradering og modernisering, som vil forlænge riggens nuværende 25 år med mindst 10 år. Lige som med ’Mærsk Guardian’ vil omkring 600 personer være involveret i arbejdet på riggen i løbet af den 3 måneders perioden den ligger inde.

Samsø håber på ny færgerute til Aarhus Firmaet CarbonCat planlægger at indsætte en ny passagerfærge på en direkte rute mellem Aarhus Havn og Samsø til sommer.

Færgen skal også have afgange til Tunø og Skødshoved ”Jeg har boet på Samsø i 30 år. Der har ikke været noget tidspunkt, hvor vi ikke har talt om at skabe bedre mulighed for pendle-

re mellem Aarhus og Samsø. Jeg tror rigtigt meget på den nye rute”, siger borgmester på Samsø Jørn C. Nissen til TV2/Østjylland Også fra de passagererne på den nuværende rute mellem Sælvig og Hou TV2 talte med, er der opbakning til de nye færge-planer.

Kilde: TV2/Østjylland

Mindre svovl i olie Fra januar 2015 må indhold af svovl i skibes bunkerolie kun udgøre 0,1 pct. Det gælder for Nordsøen, Østersøen og den Engelske Kanal. Skibe kan vælge at bruge svovlfattig olie eller installere røggasrensning. Problemet er økonomi, og at teknologien fortsat

kun er i testfasen. Europa-Parlamentet og Rådet skal enes om lovgivningen til maj i år.

Under det danske formandskab. Det bliver en vigtig opgave for den danske transportminister i samarbejde med klimaministeren.

Kilde: Danske Havne

VAND M I LJ Ø

Teknik & Miljø / Februar 2012 Tema: Havne

Klare spilleregler Danske Havnevirksomheder har haft en række bekymringer over de konkurrenceretlige aspekter i den nye havnelov. Der mangler den fornødne åbenhed og klarhed over reglerne, hvis der skulle opstå uoverensstemmelser, lyder budskabet.

Af | Jakob Svane, sekretariatsansvarlig for Danske Havnevirksomheder, medlemsforening under Dansk Industri

Havnesektoren i Danmark er basis for 6070.000 arbejdspladser – langt hovedparten i private virksomheder. Alle disse virksomheder og arbejdspladser er afhængige af en velfungerende havneinfrastruktur. Det står den offentlige havnemyndighed typisk for.

Den danske havnesektor er dermed kendetegnet ved en veludviklet balance og samarbejde mellem offentlig og privat. De offentlige havne skaber infrastrukturen. De private virksomheder udfører tjenesterne på areal, som de lejer af havnen, ligesom de betaler havnen for brugen af infrastrukturen.

Finansiering begrænser Som privat havnevirksomhed foretager man store investeringer på lejet grund. Det vil sige, at man ikke kan opnå et realkreditlån og stille arealet som sikkerhed. Havnevirksomheder har derfor dårligere muligheder for at få finansieret sine store investeringer, end andre typer virksomheder. De private havnevirksomheder er derfor meget følsomme over for, hvad havneloven siger, at udlejerne – havnene – må og ikke må. Og særligt kontrollen med det, de må. Konkurrencesituationen afgør nemlig hele deres levebrød. De private havnevirksomheder ville hurtigt blive udkonkurreret, hvis den offentligt ejede havn havde mulighed for at udføre de samme aktiviteter. Selv små ændringer kan gøre en stor forskel.

Forslag til havnelov Nu har ministeriet fremlagt et forslag til ny havnelov, som vil give de offentlige havne en række øgede frihedsgrader.Det er ikke i sig selv problematisk. Men Danske Havnevirksomheder har haft en række bekymringer over de konkurrenceretlige aspekter.

Der mangler den fornødne åbenhed og klarhed over reglerne, hvis der skulle opstå uoverensstemmelser.En lov – og i særlig grad en lov, der regulerer konkurrenceforhold – skal være klar, så den sikrer mod konkurrenceforvridning og misbrug.Forhåbentlig kan det dog lykkes at rette enkelte elementer af forslaget til ny havnelov og dermed skabe større åbenhed og klarhed.

Bl.a. bør det præciseres, at når havnene skal annoncere efter private operatører, så skal det ske efter retningslinjerne i tilbudsloven. Og der bør være større åbenhed om, hvornår en havn har benyttet sig af frihedsgraderne. Vi er overbeviste om, at knasterne kan høvles af i lovprocessen, så der kan komme en bedre lov ud af det.

Det er i alles interesse.Danske Havnevirksomheder vil gerne samarbejde og skabe vækst og udvikling i fællesskab. Til gavn for hele havnesektoren og for hele resten af samfundet. Men det kræver ordentlige rammevilkår og klare spilleregler.

SPRED VANDPLANEN Staten investerer et millionbeløb i at forbedre vandkvaliteten i din kommune. Det er den gode historie med vandplanerne. Den er værd at fortælle til natur­ interesserede borgere og berør­ te landmænd.

Tankegang har en værktøjs­ kasse til at sprede de gode historier om vandplaner. Ring og få besøg. Så åbner vi kassen.

Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

27

Teknik & Miljø / Februar 2012 Tema: havne

Hirtshals Havn:

Havn og lokalområde samarbejder om nye opgaver At komme ind på offshore-markedet har over de senere år været målsætningen for et samarbejde mellem Hirtshals Havn og virksomhederne på og omkring havnen.

Af | Ditte Gerstrøm Sørensen, Markedsføringskoordinator, Hirtshals Havn

Hirtshals har aldrig tidligere gjort sig gældende på offshore-markedet, men i 2011 viste resultatet af flere års arbejde sig, da offshore boreriggen ”Maersk Guardian” kom til havnen for at blive renoveret og gennemgå en levetidsforlængelse.

Renoveringen og levetidsforlængelsen af ”Mærsk Guardian” løb op i en samlet størrelsesorden af 300 mio. kr., og under sit ophold nåede riggen med sin størrelse på 84 gange 90 meter og sine 150 meter høje ben at blive et markant vartegn for Hirtshals Havn og området.

Renoveringen af ”Maersk Guardian” prægede på sin egen måde Hirtshals i den periode, hvor arbejdet blev gennemført.

Op mod 600 mand arbejdede dagligt på riggen, og i løbet af det 94 dages opholdet i Hirtshals Havn var der omkring 1.600 mand tilknyttet arbejdet. Bemandingen bestod af såvel lokale som udefrakommende, og især den udefrakommende arbejdskraft havde en positiv indflydelse på byens handelsliv.

28

Betydningen af holdspillere For at trækken opgaver som renoveringen til og gennemføre opgaven tilfredsstillende, så skal alle spille sammen for at skabe resultater og nye muligheder. Maersk Drillings beslutning om at placere opgaven i Hirtshals med FAYARD som hovedentreprenør var baseret på, at aktørerne omkring Hirtshals Havn har de nødvendige kompetencer, og at de fysiske betingelser er til stede på havnen.

FAYARD gennemførte opgaven i tæt samarbejde med en række lokale samarbejdspartnere i klyngen af virksomheder med offshore-kompetencer. Klyngens centrale virksomheder er PBT, MarineShaft, MarineService og Wärtsilä, hvortil en lang række af virksomheder i Hirtshals og hele Nordjylland er knyttet, således at det samlede kompetencefelt er dækket ind.

Ud over de virksomheder, der udførte selve renoveringsarbejdet, var også Hjørring Kommune knyttet til opgaven i form af beredskabet samt teknik- og miljøforvaltning. Kommunens beredskab og miljøafdeling blev inddraget allerede under planlægningen af arbejdet, hvorved godkendelser og tilladelser var på plads i god tid.

Ligeledes blev brandberedskab koordineret mellem riggen og det lokale beredskab, så problemer og misforståelser kunne undgås i tilfælde af en kritisk situation.

Tidligt i forløbet op til riggens ophold i havnen blev dialogen og samarbejdet med hoteller og handelsliv i Hirtshals indledt for at sikre en fælles forståelse for den udfordring, som både virksomheder og byen stod over for. Netværkssamarbejde i Hirtshals på tværs

af alle dele af erhvervslivet og handelslivet har efterfølgende vist sig som en succes, idet der kun har været positive tilbagemeldinger fra rigejeren og hovedentreprenøren.

Havnens rolle Havnenes rolle har traditionelt været som infrastrukturudbydere i forhold til de virksomheder, der har etableret sig på den enkelte havn. Over de seneste år har udviklingen imidlertid betydet, at Hirtshals Havn bevidst har udviklet sig fra kun at være infrastruktur til at danne ramme om virksomhedernes aktiviteter og skabe erhvervsudvikling i dialog med virksomhederne. På havnene er det erhvervsvirksomhederne, der udfører arbejdet og skaber aktiviteten, mens havnen som udgangspunkt er infrastrukturen, der udgør rammerne for virksomhederne aktiviteter. Med Hirtshals Havns nye rolle som erhvervsudvikler, er havnen tillige med til at skabe vækst og nye aktiviteter i samarbejde med erhvervsvirksomhederne på og omkring havnen.

Hirtshals Havn har ikke været direkte involveret i opgaverne på boreriggen, men har alene haft fokus på at sikre tilfredsstillende rammer omkring boreriggens ophold i Hirtshals. Havnen har som bindeled haft en koordinerende og kontaktskabende funktion, som har sikret, at processer og procedurer er forløbet så gnidningsløst som muligt.

Administrerende direktør ved Hirtshals Havn, Jens K. Jensen siger: ”Når vi får en ny arbejdsplads til havnen som dels stiller nye krav og som dels påvirker nogle virksomheders og menneskers hverdag, ligger der en særlig opgave ved

Teknik & Miljø / Februar 2012 Tema: Havne

havnen. Vi har villet sikre forståelsen mellem naboerne og aktiviteterne på det nye rigareal.

Tilsvarende har vi set det som vores opgave at gå konstruktivt ind i arbejdet for at få det bedst mulige samspil mellem alle de parter, der på en eller anden måde er involveret i arbejdet, eller som er påvirket af aktiviteterne”.

Havnen og virksomhederne i offshoreklyngen har indgået aktivt i samarbejdet med Hjørring Kommune om at få udarbejdet miljøgodkendelser. På samme måde har havnen været inddraget i det samspil, der har været for at få sikkerheds- og miljøberedskabet omkring riggen på plads. Ligeledes har der været etableret et samarbejde mellem sikkerhedsorganisationen på boreriggen og beredskabet i Hjørring Kommune, så mulige problemer og risici for fejl kunne elimineres eller minimeres på forhånd.

En borerig under renovering og dens tilhørende kontorby stiller krav til havnens forsyningsinstallationer. Hirtshals Havns tekniske chef, Peter Ydesen, siger:

”Det kan umiddelbart lyde som en lige til opgave at få en borerig til havnen, men det gav nogle udfordringer, som vi tog op og løste, så vores kunder kunne være tilfredse.

Vi måtte tilpasse el- og vandinstallationer i området, ligesom vi flyttede nogle pumpeog kloakledninger. Vi investerede i størrelsesorden 1 mio. kr. i ændringerne, men vi betragter det som en investering i fremtiden, og når vi vil ind på et nyt marked, er det den slags investeringer, der naturligt følger med”.

hvervslivet, handelslivet og den kommunale administration, er forudsætningen for, at der blev skabt de rigtige rammer for, at ”Maersk Guardian’s” ophold i Hirtshals kunne gennemføres planmæssigt.

Det gode samspil har også givet fremadrettede resultater, og ved starten af 2012 er næste opgave allerede under planlægning, idet Hirtshals Havn i løbet af forsommeren 2012 anløbes af boreriggen ”Maersk Giant”. Det peger derfor fremad for Hirtshals Havn som aktør på offshore-markedet.

Fremtiden Et godt samspil mellem alle dele af er-

beton flydebroer ‐ fortøjningsbomme ‐ komplette anlæg

NBC Marine

tlf. 49 17 00 72 ‐ www.nbcmarine.dk ‐ info@nbcmarine.dk

29

Teknik & Miljø / Februar 2012 Tema: havne

Københavns Havn

Nyt overblik over udledning af miljøfarlige stoffer Et netop gennemført Østersø-projekt (COHIBA) har via et omfattende måleprogram kortlagt udledninger af miljøfarlige stoffer til Københavns Havn. Udledninger fra renseanlæg, kloakoverløb, overfladeafstrømning, affaldsdepoter og udvalgte industrier er blevet kortlagt og modelleret, og resultaterne er blevet anvendt til at prioritere kilderne til de miljøfarlige stoffer.

Af | Ulf Nielsen (DHI), Kristina Buus Madsen (DHI), Anders Erichsen (DHI), Dorte Rasmussen (DHI), Jan Rasmussen (Center for Park og Natur, Københavns Kommune), Kim Rindel (Lynettefællesskabet I/S) og Nis Fink (Københavns Energi).

I projektet er der gennemført måleprogrammer på i alt 14 udvalgte lokaliteter i København herunder renseanlæg (både renset spildevand og bypass), kloakoverløb (både renset og urenset spildevand), overfladeafstrømning, afværgevand fra affaldsdepoter og industrier. De udvalgte lokaliteter er vist i Figur 1.

Der blev gennemført op til tre måleprogrammer på hver lokalitet for blandt andet at identificere variationen i koncentrationerne.

Alle kilderne blev screenet for miljøfarlige stoffer fra 12 forskellige stofgrupper - heriblandt metaller, perfluorerede stoffer (PFC), chlorparaffiner, nonyl- og octylphenolethoxylater, bisphenol A, dioxiner og bromerede flammehæmmere (se Tabel 1). De udvalgte stoffer er karakteriseret ved at være svært nedbrydelige i miljøet, meget giftige for vandlevende organismer og/eller have uønskede langtidsskadelige effekter såsom at være hormonforstyrrende. Hovedparten af de analyserede miljøfarlige stoffer er prioriterede stoffer i HELCOMs Handlingsplan for Østersøen (Baltic Sea Action Plan).

Der har ikke tidligere været gennemført så omfattende målinger af udledninger af disse miljøfarlige stoffer til Københavns Havn. Målingerne giver derfor myndigheder og renseanlæg et helt unikt overblik over kilderne til de miljøfarlige stoffer – både de direkte udledninger og opstrøms til de of-

30

fentlige renseanlæg. Overblikket kan anvendes i det fremtidige arbejde med identifikation og begrænsning af kilderne.

Resultaterne fra de kemiske analyser blev sammen med flowmålinger anvendt til at beregne de udledte mængder af stofferne fra de forskellige kilder. Figur 2 viser et eksempel på mængdeberegninger for bisphenol A fordelt på de forskellige kildetyper. Det ses af figuren, at udledninger fra renseanlæg inklusiv bypass på baggrund af de målte koncentrationer og vandmængder er identificeret som den væsentligste udledning (78%) af bisphenol A i Københavns Havn. I alt udledes der årligt ca. 20 kg bisphenol A til Københavns Havn.

Hydrodynamisk modellering af udledninger Projektet er derudover gået et skridt videre og har på baggrund af de målte koncentrationer gennemført en hydrodynamisk modellering af skæbnen for udledningerne af udvalgte stoffer til Københavns Havn over en periode på et år. Bisphenol A og perflourerede stoffer (PFC) blev fundet i koncentrationer i udledningerne, der gjorde det relevant at modellere spredningen og skæbnen i Københavns Havn for disse stoffer.

De anvendte modeller (MIKE 3 og ECOlab) tager højde for den specifikke

omsætning (bionedbrydelighed, fotolyse og hydrolyse), adsorption og sedimentation af de enkelte stoffer. Samtidig modelleres spredninMiljøfarlige stoffer - HELCOM Dioxiner (PCDD), furaner og dioxin-lignende polyklorerede biphenyls (PCB’er) Tributyltin forbindelser (TBT), triphenyltin forbindelser (TPhT) Pentabromdiphenyl ether (pentaBDE), Octabromdiphenyl æter (octaBDE), Decabromdiphenyl æter (decaBDE) PFC (Perfluorrerede carbonhydrater) herunder Perfluoroctan sulfonat (PFOS), perfluorooctan syre (PFOA), Perfluorbutan sulfonat (PFBS) Hexabromcyclododecane (HBCDD) Nonylphenol (NP), nonyl ethoxylater (NPE) Octylphenol (OP), octylphenol ethoxylater (OPE) Kortkædede klorerede parafiner (SCCP), Medium-kædede klorerede parafiner (MCCP) Endosulfan Kviksølv (Hg) Kadmium Bisphenol A

Miljøfarlige stoffer som indgår i HELCOMs handlingsplan for Østersøen. Bisphenol A er medtaget i det danske måleprogram, bl.a. fordi der findes et dansk miljøkvalitetskrav.

Teknik & Miljø / Februar 2012 Tema: Havne

Målepunkter i det danske måleprogram. De røde punkter viser direkte udledninger til recipient, mens de gule punkter viser udledninger til offentlige renseanlæg. Sorte punkter viser lokaliteter, hvor der er udtaget sedimentprøver.

gen af stofferne på baggrund af de konkrete vandstrømninger i havnen og nedbørshændelser i løbet af året samt de modellerede koncentrationer i havnen sammenholdes med de gældende vandkvalitetskrav for stofferne.

På den måde kan modellerne anvendes til at give et detaljeret billede af, hvorvidt vandkvalitetskravene for de enkelte stoffer overskrides i vandområdet i løbet af året.

Figur 3 viser et eksempel på modelleringen af bisphenol A i Københavns Havn.

Modellen forudsiger, at koncentrationen af bisphenol A flere steder i havnen vil overskride det marine vandkvalitetskrav på 0,01 µg/l i perioder efter kraftig regn. Dog viser modellen, at den årlige gennemsnitlige koncentration ikke vil overskride vandkvali-

Procentfordelingen af bisphenol A-udledningen til Københavns Havn fordelt på de forskellige kildetyper.

Hydrodynamisk modellering af bisphenol A I Københavns Havn. Figuren viser den modellerede situation to dage efter et kraftigt regnvejr i juni 2009. Videoen kan ses på www.cohiba-project.net under ”Prioritization and modeling of hazardous substances in Copenhagen”.

tetskravet noget sted i havnen.

Et værktøj til prioritering af udledninger En kombination af spildevandsmålinger, mængdeberegninger og hydrodynamisk modellering af udledningerne har således gjort det muligt at afgøre, hvorvidt punktkilder (fx renseanlæg, industrier eller kloakoverløb) er betydende i forhold til emissioner af specifikke miljøfarlige stoffer til Københavns Havn.

Projektet viste, at for de undersøgte stofgrupper i projektet er landbaserede punktkildeudledninger betydende for: • Perflourerede stoffer (PFC) • Nonylphenolethoxylater (NPE) • Bisphenol A • Kviksølv Projektets resultater giver urbane myn-

digheder og forsyninger en nyttig metode til at afgøre, om punktkilderne udgør en væsentlig miljøbelastning, eller om det er andre mere diffuse kilder (atmosfærisk deposition, forurening fra skibstrafik etc.), som er de væsentligste. Sidstnævnte kildetyper har de lokale myndigheder og forsyninger som bekendt kun ringe indflydelse på. På denne baggrund kan indsatsen fokuseres på de kilder, hvor der er størst reduktionspotentiale.

Metoden vil også kunne anvendes fremadrettet overfor de mange nye miljøfarlige stoffer, som løbende offentliggøres under EU’s Vandrammedirektiv, når det skal besluttes, om reduktion ved punktkilderne skal prioriteres og hvilke eventuelle tiltag, der er de mest miljømæssig og økonomisk fordelagtige.

COHIBA er et 3-årigt projekt (2009-2011), der har haft til formål at identificere kilder og reduktionsmuligheder for prioriterede stoffer i HELCOMs Handlingsplan for Østersøen (Baltic Sea Action Plan). Projektet er finansieret af EU’s Baltic Sea Region Programme 2007-13 og offentlige institutioner i de deltagende Østersølande (Danmark, Estland, Letland, Finland, Litauen, Polen, Sverige og Tyskland). De danske projektpartnere bestod af Københavns Kommune, Lynettefællesskabet I/S, Københavns Energi og DTU. DHI har fungeret som koordinator for de danske aktiviteter. For yderligere information henvises til de danske baggrundsrapporter, som kan downloades fra www.cohiba-project.net.

31

Teknik & Miljø / Februar 2012 Tema: havne

60 mio til udviklingsprojekter i vandsektoren:

Vandsektoren som vækstmotor – også på havnen 14 innovative udviklingsprojekter fik 26. januar tilskud fra VTU-Fonden. Projekterne skal forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet til gavn for vandsektorens kunder, miljøet, samfundet samt styrke grundlaget for vækst i eksport af vandteknologi. De 14 projekter er udvalgt blandt 155 ansøgere og offentliggørelsen fandt sted hos GEUS i København.

Af | sekretariatschef Rikke Hansen, VTU-Fonden

Det er første gang VTU-Fonden uddeler tilskud, og overrækkelsen blev forestået af miljøminister Ida Auken og fondens bestyrelsesformand, Carl-Emil Larsen.

Projekterne er udvalgt, fordi de beriger, forandrer og tilfører branchen ny læring og konkrete miljøforbedringer, samt bidrager til en bedre kobling mellem forskningsverdenen, forsyningerne og industrien med henblik på at skabe synergi og innovation inden for vandsektoren. Et udvalg af projekterne er her kort beskrevet.

Desinfektion af overløbsvand skal sikre badevandskvalitet i bynære områder I mange danske havne- og kystbyer arbejdes der i dag på at etablere bademuligheder i bynære områder. Samtidigt har disse byer typisk en række overløb til kyst eller havn fra fælles afløbssystemer, som ved store nedbørsmængder forhindrer, at badevandskriterierne kan overholdes.

Kemisk desinfektion kombineret med andre rensemetoder er en økonomisk attraktiv mulighed sammenlignet med traditi-

Vandsektorens Teknologiudviklingsfond er oprettet af miljøministeriet som et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning. Fonden er et resultat af Vandsektorloven. Fondens kapital udgør kr. 60 mio. fordelt over 2011-13.

Formålet med fonden er at yde støtte til projekter, der kan forbedre vandsektorens

32

onelle forsinkelsesbassiner, specielt på dyre havnearealer. Investeringer i forsinkelsesbassiner udgør de næste par år milliarder for danske vandselskaber. Projektet vil derfor fokusere på mulighederne for at reducere denne investering, samt metoder der kan reducere antal lukkedage for badeområder efter kraftige regnskyl. Udviklingssamarbejdet, der består af Lynettefællesskabet, Spildevandscentret og Københavns Energi, står sammen med DTU Miljø, Center for Park & Natur, København, DHI, KU LIFE, Helsingør Forsyning, Hvidovre Forsyning, Nordvand og Greve Vandværk bag projektet.

Online-måling af lattergas skal nedbringe renseanlæggenes udslip af drivhusgasser Lattergas er en drivhusgas med en effekt ca.

300 gange kraftigere end CO2, der er svær at måle og kontrollere. Lattergas kan i værste fald udgøre over halvdelen af de faktiske udledninger af drivhusgasser fra renseanlæg og er dermed en meget væsentlig parameter i forhold til anlæggenes påvirkning af det

effektivitet og kvalitet. Herudover skal fonden indsamle, formidle og udvikle viden og erfaringer om emner, der falder inden for fondens formål, såvel nationalt som internationalt.

Næste ansøgningsrunde finder sted i foråret 2012. Yderligere oplysninger kan findes på www.vtu-fonden.dk

omgivne miljø. Dette projekt udvikler udstyr til måling af emissionen af lattergas (N2O) fra renseanlæg. På sigt kan dette udstyr også anvendes til optimering af styringsstrategier, som muliggør begrænsning af lattergasemissioner. Projektholdet består af VandcenterSyd, Aarhus Vand, DHI og Unisense.

Adaptiv svovlbrinteforebyggelse i kloaksystemer Med den øgede centralisering af renseanlæg samt kloakering af det åbne land forøges opholdstiden af spildevandet i kloaksystemerne. Den øgede mængde svovlbrinte påvirker installationernes levetid, arbejdsmiljø ved vedligehold af pumpestationer og renseanlæg, de biologiske processer på renseanlæg samt afgivelse af lugtgener til omgivelserne. Med udgangspunkt i svovlbrintemålinger i gas og væskefase udvikles et adaptivt og dynamisk doseringssystem til at forebygge og overvåge forekomsten af svovlbrinte. Grundfos, Mariagerfjord Vand, Vestforsyning, Aalborg Universitet og Grontmij udfører projektet.

Læs mere og følg projekterne på www.vtu-fonden.dk.

Vejforum 2011

rapportering debat, networking og vidensdeling var omdrejningspunktet for Vejforum 2011, der med mere end 1000 deltagere igen slog alle rekorder. i denne rapportering kan du læse om hvordan deltagerne evaluerede Vejforum 2011, nogle highlights fra programmet og om hvordan organisationen arbejder med at udvikle arrangementet. læs også om rekrutteringskampagnen ”Vi er på vej med noget stort” - som blev skudt i gang på Vejforum 2011.

www.vejforum.dk

Vejforum – fra ingeniørlogik til husmandslogik Vejforum 2011var igen en parade af konferencer og workshops med fokus på alt fra tekniske emner, store anlægsprojekter og til kommunikation mellem embedsmænd og politikere.

Lidt mere husmandslogik og lidt mindre ingeniørlogik, hvis I skal have jeres budskaber igennem til politikerne! Sådan lød et af rådene fra Kalundborgs borgmester – og formand for KLs teknik- og miljøudvalg - Martin Damm. Borgmesteren konkluderede, at vejfolket føler sig mindre værd end andre sektorer, men at dette er helt uden grund, for området har enorm betydning og berører alle. Og så er bevillinger til teknikområdet under et, ifølge Martin Damms opgørelse, fordoblet på 4 år.

Et springende punkt er kommunikationen og sagsfremstillingen i forhold til politikerne. Det klassiske teknikernotat med en mængde baggrund og en konklusion i forholdet 90:10 er ikke den rigtige form.

Kom til sagen, lød budskabet fra Martin Damm.

Martin Damms indlæg var en del af SAMKOMs velbesøgte workshop, hvor bl.a. kommunikationen mellem embedsmænd og politikere var på dagsordnen. På workshoppen pegede sundhedschef, Dorrit Guttmann, Vordingborg, også på, at vejsektoren skal lave alliancer med andre sektorer og bidrage til, at der tænkes og arbejdes på tværs af sektorerne. Det handler fx om sundhed og sammenhængen med stier, parker, trængsel og forebyggelse af uheld. Mange gode råd til en sektor med mange udfordringer en ny dagsorden Trængsel var også på den liste som Vejforums hovedtaler, teknik- og miljødirektør Torben Nøhr, præsenterede over væsentlige indsatsområder på vej- og trafikområdet, i en tid, hvor økonomien er trængt. En dagsorden med kendte – emner, som ikke er lige populære alle steder. Torben Nøhr pegede bl.a. på, at ca. halvdelen af de kommunale veje kan privatiseres, og at der kan indføres betalingsordninger i andre danske byer end København. Betalingsringen er en god ide, men alternativerne er ikke på plads og derfor er det en dårlig sag i Danmark nu, lød budskabet.

Torben Nøhr sagde også, foran de mange ingeniører i salen, at fremtidens vejsektor vil få brug for andre typer af uddannelser end ingeniører; fx sociologer. Det vil matche, at opgaverne i sektoren ændre sig og også kompensere for den forventede mangel på ingeniører.

Vejforum havde i alt mere end 110 konferenceindlæg. Hvis du besøger www.vejforum.dk så kan du gense programmet. Under mange programpunkter er indholdet beskrevet yderligere.

Vejforum for 11. gang Vejforum 2011 var den 11. udgave af konferencen. Deltageran­ tallet er fordoblet siden den første konference, og antallet af ud­ stillere og konferenceindlæg har aldrig været større. Deltagernes evaluering er generelt meget positiv.

Vejforum havde igen rekord med 1032 deltagere, der var jævnt fordelt mellem private, statslige og kommunale deltagere. Dermed er en vigtig målsætning opfyldt. Fra kommunerne deltog 325, fra statslige og andre offentlige organisationer 235 og fra private 480.

Det ser ud som om, at gennemsnitsalderen er faldet; der er flere yngre deltagere og også flere kvinder end tidligere. stor tilfredshed I forlængelse af Vejforum inviteres alle deltagere og udstillere til at udfylde et evalueringsskema. Disse svar giver dels et groft fingerpeg om, hvordan arrangementet er forløbet, dels et større antal kvalitative udsagn og forslag til forbedringer. I alt 546 deltagere har udfyldt evalueringsskemaer.

På den samlede vurdering af fagligt udbytte, vurdering af indlæg, mulighed for at dyrke netværk, virksomhedsudstilling, tilmelding m.m., scorer alle de vurderede spørgsmål generelt 80-90 % tilfredshed eller mere (God, meget god eller overordentlig god) og tilsvarende tal gør sig gældende for festmiddag, underholdning og hotel.

Således er konklusionen, at der er stor tilfredshed med arrangementet over hele linjen, fra faglighed til de fysiske rammer.

De rigtig mange kommentarer, understøtter det samlede positive indtryk. Bred tilfredshed og mange rigtigt positive kommentarer, selvfølgelig også med forskellige både konstruktive og negative kommentarer. Vejforums sekretariat og organisation, der er bredt forankret i sektoren, forholder sig selvfølgelig specifikt til disse og tager dem med i forberedelserne af næste års Vejforum. udvikling af indhold og aktualitet På Vejforum 2011 blev en række nye initiativer afprøvet; bl.a. med afsæt i ideer og anbefalinger fra tidligere års evaluering af Vejforum og på forslag fra Vejforums faggruppe. Et par af disse er omtalt herunder. fælles afslutning d. 8. december Vejforum 2011 blev programsat med en fælles afslutning for, at deltagerne ikke bare skulle ”smutte” fra de sidste møder og workshops.

Temaet blev en paneldebat om, hvordan samarbejde og dialog mellem politikere og embedsfolk bedst muligt kan understøttes, altså et strategisk/organisatorisk emne. Temaet byggede videre på SAMKOMs session på Vejforum, og havde indlæg fra vej- og parkchef Synnøve Klitgaard, Ringsted Kommune, trafik- og vejchef Uffe Høybye, Middel-

fart Kommune samt ingeniør og byrådsmedlem Bente Rands Mortensen, Silkeborg. Næsten 30 % af de, der besvarede evalueringsskemaet, havde bemærket arrangementet og rækkerne i auditoriet var ligeledes pænt besat. En række udsagn i kommentarerne fra evalueringsskemaet peger på, at afslutningsarrangementet blev taget godt imod.

Deltagerkredsen på Vejforum var i god balance mellem offentlige og private aktører. Mange temaer er naturligvis med særlig interesse for kommunerne. En optælling viser, at antallet af indlæg fra kommunale repræsentanter er 23, fra de private 56, fra Vejdirektoratet 27 og fra universiteter og organisationer 10. I forhold til 2010 er der sket en stigning i antallet af oplæg fra kommunale deltagere og fra de private.

firmapræsentationer Ideen med firmapræsentationerne var at skabe endnu et tilbud, hvor firmaer m.fl. kunne mødes med deltagerne. Præsentationerne var dog ikke særligt velbesøgte og flere blev aflyst. Måske er udbuddet af møder og workshops allerede så stort, at der ikke er behov, måske var formen ikke den rigtige. Men det vurderes, at der stadig er behov for at udvikle virksomhedernes deltagelse i Vejforum.

Der er også omkring workshops og indlæg en lang række positive tilkendegivelser omkring fagligt indhold og præsentationerne, ligesom den generelle tilfredshed, som tilkendegivet på spørgeskemaerne, er meget positiv.

generel struktur på Vejforum Strukturen er som bekendt, at Vejforum bæres af en fælles åbningskonference og derefter et stort antal delkonferencer og workshops. I 2011 var der ligeledes – som beskrevet - en fælles afslutningsseance. Åbningssessionen havde et bærende indlæg, som er refereret til i denne artikel og i øvrigt fremhævet rosende i flere kommentarer. Der synes, at være grundlag for at styrke de fælles sessioner – åbning og afslutning. fagligt indhold, temaer m.m.

De strategiske og politiske oplæg var kun en lille del af oplæggene på Vejforum. Faktisk var der mere end 110 forskellige konferencer og workshops med emner der omfattede alt fra store nationale anlægsprojekter til cykelstier og asfalt.

Deltagerantallet over 11 år

Virksomhedsudstilling I forbindelse med Vejforum 2011 er der igen udarbejdet særskilte spørgsmål til udstillerne, ligeledes er der lavet en rundspørge til udvalgte udstillere under selve udstillingen. I 2011 var der 39 udstillere, hvilket er det største antal nogensinde. Virksomhedsudstillingen har i udgangspunktet vanskelige betingelser, fordi meget skal foregå på kort tid og konferencedeltagerne både skal networke, til møder og altså nå på udstilling.

Både konferencedeltagere og udstillere tilkendegiver, at der i perioder er for mange besøgene på udstillingen, så det er umuligt at få kontakt med udstillerne. Til trods herfor, så er udstillerne med enkelte skønhedspletter meget tilfredse med de undersøgte forhold. Også deltagerne blev spurgt om deres vurdering af virksomhedsudstillingen og her er den positive vurdering over 90 %. Omkring de fysiske rammer, så viser spørgeskemaet, at der er mere end 80 % som er tilfredse – i spændet fra ”gode fysiske rammer til overordentligt gode rammer”, uanset placeringen.

Hvordan vurderer du de fysiske rammer for virksomheds­ udstillingen på Vejforum 2011?

1100 825

Overordentlig gode Meget gode Gode Mindre gode Dårlige

550 275 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Hvordan vurderer du det samlede faglige udbytte?

Hvordan var muligheden for at dyrke netværk?

Overordentlig godt Meget godt Godt Mindre godt Dårligt Ikke relevant

overordentlig god Meget god God Mindre god

Vejforum har sat udVikling på dagsordnen Flere deltagere og mere succes i 2011. Men Vejforum hviler ikke på laurbærrene, og har sat udvikling og kvalitetssikring på dags­ ordnen.

Vejforums formand, teknisk direktør, Jacob Madsen er meget tilfreds med Vejforum 2011. ”Vi har et koncept som er velafprøvet og har bevist, at vi kan samle vejsektoren om de mange udfordringer. Der er selvfølgelig ting vi kan gøre bedre, og derfor arbejder både sekretariat, faggruppe og repræsentantskab løbende på at udvikle og forbedre konceptet og vi nærlæser selvfølgelig alle kommentarer fra deltagerne,” siger Jacob Madsen. ”Jeg er meget tilfreds med de nye ting vi fik prøvet af denne gang. Bl.a. de to fælles seancer som vi gennemførte på Vejforum. Temaerne på både åbningsseancen og afslutningsdebatten er utroligt vigtige for vejsektoren. Det handler om, at vi bliver udfordret på selvforståelsen og ser på vores sektor med nye briller,” siger Jacob Madsen.

Vejforums formand peger også på, at Vejforums faggruppe arbejder med et nyt koncept for udvælgelse af indlæg til Vejforum. ”Vi vil lægge endnu mere vægt på at gå i dybden med temaerne og sikre aktualiteten. Og så vil vi være mere proaktive og invitere folk fra Vejsektoren til at holde oplæg på Vejforum, og ikke kun vælge blandt dem, der sender forslag ind, ” fortæller Jacob Madsen.

Vejsektoren søsatte sit store rekrutteringsprojekt på Vejforum.

En flok studerende sikrede at budskabet nåede ud i alle kroge af Nyborg Strand.

Om få år vil Danmark mangle tusindvis af ingeniører og andre højtuddannede inden for de tekniske videnskaber. Et nyt tværgående samarbejde skal derfor rekruttere flere unge til vejsektoren. Og initiativet blev søsat i forbindelse med Vejforum 2011, både på en særlig session og ved at en flok unge studerende uddelte foldere til deltagerne.

Og målgruppen var også godt repræsenteret i 2011, for det største antal studerende nogensinde deltog.

I 2010 var en række studerende med til at formulere en række konkrete ideer til, hvordan vejsektoren kan blive en mere attraktiv arbejdsplads. Det handler blandt andet om praktikpladser, trainee-ophold, gæsteforelæsninger og studenterjobs.

”Rekrutteringssituationen er en kæmpe udfordring for hele vejsektoren og vi har taget anbefalingerne fra de unge med i udviklingen af et projekt, der skal gøre det mere attraktivt for de unge at specialisere sig til at arbejde med trafik- og vejemner,” fortalte sekretariatschef Jens E. Pedersen om projektet. ”Vi har kigget til Norge, hvor et projekt over en årrække er lykkedes med at fordoble antallet af ansøgere til ingeniøruddannelserne.”

I dag er afgangen af ingeniører fra vejsektoren tre gange så stor som tilgangen, og det er særligt kritisk, når der samtidigt er fuld fart på de store statslige infrastrukturprojekter. Også Vejforums formand, teknisk direktør Jacob Madsen, understreger nødvendigheden af at fokusere på rekruttering. ”Det er helt oplagt, at den samlede vejsektor går sammen om at forbedre rekrutteringen til vores område. På den lange bane vil alle aktører komme til at mærke manglen på kandidater, så lad os løse udfordringen sammen – på tværs af offentlige og private organisationer,” siger Jacob Madsen.

www.shc.dk

Vi er på Vej med noget stort

Tekst: Publicpress

rekruttering

Vejforum 2011 er den nye bil virkelig ny?

ja, den er fri for registreringsafgift og grøn ejerafgift ja, udgifterne til drift er de laveste, du har set ja, den har fem EURO NCAP-stjerner ja, der er plads til hele familien

ja, den er 100 % elektrisk ja

rapportering den 100% elektriske Nissan LEAF. den nye bil.

debat, networking og vidensdeling var omdrejningspunktet for Vejforum 2011, der med mere end 1000 deltagere igen slog alle rekorder. i denne rapportering kan du læse om hvordan deltagerne evaluerede Vejforum 2011, nogle highlights fra programmet og om hvordan organisationen arbejder med at udvikle arrangementet. læs også om rekrutteringskampagnen ”Vi er - somudstyret blev skudt i gang på Vejforum 2011.

Fås frapå vej med noget stort” fuldt

290.960 kr.

Nissan LEAF fås kun hos Autonorden Kastrup: autonorden.dk Se mere om LEAF på: nissan.dk/LEAF CO2: 0 g/km

www.vejforum.dk Prisen er ekskl. leverings omkostninger på kr. 3.680 og metallak. Der tages forbehold for pris og afgiftsændringer.

Teknik & Miljø / Februar 2012 Tema: havne

Grenaa Havn – vækstmotor på Djursland For mange almindelige danskere er Grenaa Havn først og fremmest kendt for færgerne til Sverige og Anholt. Men i offshore-, energi- og vindmølleindustrien har havnen gennem de seneste år fået en helt ny status.

Af | Andres Tue Møller, Tuen-media

Tilbage i 2001 lavede en fremsynet havnebestyrelse – godt bakket op af den daværende Grenaa Kommune – en perspektivplan for havnen. Og med indvielsen af den nye Nordhavn i 2010 blev det sidste kapitel i perspektivplanen – og en markant udvidelse - færdiggjort.

I dag har Grenaa Havn stor vanddybde (11 meter), svajebassin og store havnenære arealer, der er udlagt til industriformål. Samtidig har skiftende kommunalbestyrelser holdt fast ved en byplanlægning, så havn og beboelse fortsat er adskilt i Grenaa. Disse grundlæggende forhold har i dag gjort Grenaa Havn til centrum for det store anlægsarbejde af Anholt Havmøllepark og genstand for stor opmærksomhed i offshore- og vindmølleindustrien.

Borgmester Jan Petersen (S) fra Norddjurs Kommune lægger ikke skjul på, at de unikke forhold skal bruges til at skabe vækst: ”Vores udgangspunkt er rigtig godt.

Der har i mange år været planlagt og tænkt strategisk, så der i dag er en klar adskillelse mellem boligområderne og trafik- og industrihavnen. Vi kommer altså ikke til at slås med de samme problemer, som mange andre danske havne, hvor byen og dermed boligerne er rykket helt ud på havnen og nu gør det vanskeligt at finde pladsen til de tunge erhverv på havnen, siger Jan Petersen, der også er næstformand i havnens bestyrelse.

Strategi og masterplan skal sikre kursen Gennem det seneste år har samme bestyrelse haft blikket rettet langt ud i horisonten. I en ny strategiplan 2020 udpeges de

38

indsatsområder, der får særligt fokus i de kommende år, og samtidig er arbejdet med en masterplan for Grenaa Havn netop sat i gang. Et arbejde, som ifølge Grenaa Havns administrerende direktør Henning Laursen kommer til at tage halvandet år og som vil give havnens ledelse et stærkt grundlag for den videre vækst: ”Masterplanen – som Region Midtjylland sammen med Norddjurs Kommune er med til at finansiere, og som skal udvikles i et tæt samarbejde mellem Region, Kommune og Havn – vil afdække de potentialer, som hele området omkring havnen ligger inde med. Planen kommer til at understøtte vores strategi, men formentlig også bidrage til, at vi skal tage strategien op til genovervejelse”, siger han.

Fra sit kontor, centralt på havnen, kan han se det konkrete udbytte af de investeringer, som havnen foretog frem mod 2010: ”Enhver, der kommer til Grenaa, kan se, at det summer af liv på havnen. I dagene op til nytår blev den første monopæl til Anholt Havmøllepark sat i havbunden, og midt i januar blev ’det første spadestik’ markeret med besøg af hele den danske verdenspresse. Jo. Cirkus er i byen – og de kommende knap to år vil Grenaa Havn være centrum for et af de største anlægsarbejder herhjemme”, siger Henning Laursen.

Den store havmøllepark, der skyder op af vandet mellem Grenaa og Anholt, vil med 111 havmøller blive Danmarks største af slagsen, og producere strøm, svarende til 4 % af det samlede danske energiforbrug. ”Vi er for alvor kommet på landkortet.

Fakta om Grenaa Havn • Areal 1.425.000 m2 • Kajlængde 2.500 m • Svajebassin 375 diam • Sejlrende 12 m • Vanddybde op til 11 m (kan uddybes til 15 m) • Færgelejer • Ro-Ro lejer

Services • Arealudlejning • Maskinudlejning • Pakhusudlejning • Tankudlejning Tilknyttede services • Boatman service • Brovægt • Lodstjeneste • Redningstjeneste • Skibsklarering

Teknik & Miljø / Februar 2012 Tema: Havne

Og vi glæder os over, at mange års målrettet satsning nu bærer frugt. Logistikken fungerer, og vores mange nye kunder på havnen er positive og befinder sig godt,” siger Henning Laursen. Men understeger, at man ikke hviler på laurbærrene. Tværtimod. ”Selv om vi har stort fokus rettet mod offshore- og vindmølleindustrien, så har vi bestemt ikke tænkt os at slække på service eller opmærksomhed over for vore mange andre kunder. Stena Line har netop indgået en ny 10årig aftale om besejling af GrenaaVarberg ruten. Et godt eksempel på, at vi fortsat betragter Grenaa Havn, som en vigtig trafikhavn,” siger han.

udviklingen. Det Grenaa-baserede erhvervsnetværk, Djurs Wind Power har gennem de seneste to år haft succes med at profilere lokale virksomheder som leverandører til vindmølleindustrien.

Succesen har fået Norddjurs Kommune til at indgå en aftale med Djurs Wind Power, som i de kommende to år skal fungere som en forlænget arm til Kommunens erhvervsafdeling. ”Netværket har vist vejen: Det er den energi og de kontakter, vi nu ønsker at knytte til vores i forvejen velfungerende erhvervsservice”, siger Lars Møller (S), formand for kultur og udviklingsudvalget i Norddjurs Kommune.

Lokalt erhvervsnetværk samarbejder med Kommunen Det lokale erhvervsliv høster også godt af

Nye job Flere baglandsrapporter har gennem årene dokumenteret, at jobskabelsen på Grenaa

Havn også trækker flere arbejdspladser med sig langt ind i baglandet på Djursland.

I de kommende to år vil Anholt Havmøllepark alene generere mange hundrede arbejdspladser, og selv når entreprenørerne er kørt og sejlet hjem, vil der være etableret mindst 50 nye arbejdspladser på havnen.

Kommunens fremstød med Djurs Wind Power har i sig selv op mod 100 nye arbejdspladser som mål. Samtidig barsler gruppen bag en ny Bioethanol-fabrik på havnen fortsat med første spadestik i 2012.

Det er – ikke uden grund – en optimistisk havnedirektør, der spejder ud i horisonten: ”Der er al mulig grund til at tænke stort, når vi skal planlægge Grenaa Havns fremtid.

Og lad mig blot slå fast: Vi har tænkt os at bide os fast i det opsving, vi oplever netop nu på Grenaa Havn,” siger Henning Laursen.

39

Teknik & Miljø / Februar 2012 Ktc

International inspiration

Tre lande – tre kulturer. KTC studietur til

Helsinki – Tallinn – Stockholm KTC har tradition for at udbyde studieture til spændende kommunaltekniske rejsemål og begivenheder.

I juni 2012 går KTCs studietur og fællesrejse for kommunale tekniske chefer samt internationalt interesserede kommunalpolitikere til IFME-konferencen i Helsinki med et unikt besøg i tre lande og tre hovedsæder, nemlig Helsinki, Tallinn og Stockholm. Studieturen er delt op i to dele. Besøget i Helsinki, med deltagelse i IFME-kongressen inkluderer besøg i Tallinn.

Anden del består af en mulighed for at supplere studierejsen med besøg i Stockholm, hvorfra man kan returnere til Helsinki med båd eller flyve direkte hjem.

Hovedmålet for studieturen er at deltage i IFME-kongressen 4. – 8. juni.

IFME – International Federation of Municipal Engineering – holder verdenskongres i Finland under overskriften “Sustainable Communities - Plan, design, construct and maintain for a better future”.

Konferenceprogrammet rummer inspiration fra hele verden, og danske kommuner bidrager aktivt til Sustainable Communities med tre præsentationer af klima- og energiløsninger. Middelfart kommune – vinder af KL s store innovationspris 2011 – præsenterer kommunens plan for grøn vækst, RingkøbingSkjern præsenterer energisatsninger med udbygning af vindenergi og Frederikshavn kommune præsenterer Energiby Frederikshavn.

Konferencens deltagere er kommunale teknikere fra lande over hele kloden og der lægges op til en række spændende seminarer, krydret med global networking med fagfolk fra mange lande.

Besøg Helsinki – Tallinn – Stockholm De tre hovedstæder er til inspiration for alle, uanset om man ønsker at se arkitektur,

40

byrumsdesign, klimaløsninger eller tekniske løsninger på infrastruktur.

Helsinki er kendt for finsk design og arkitektur i stram nordisk stil. Men Helsinki er også langt fremme med spændende klimabaserede byplanprojekter ikke mindst på de gamle industriarealer langs havnen, der kan inspirere besøgende med interesse i avancerede klimaløsninger.

Estlands hovedstad Tallinn er berømt for sin middelalder bykerne, hvor byens historie møder det moderne byliv. Tallinn kommune satser på moderne løsninger på byens udfordringer, men er også bevidst om at bevare de historiske rødder. Vi besøger byens centrum, Kadriorg-parken og hører om planlægningen af en musikfestival i byen.

Stockholm behøver ikke nærmere præsentation af sin unikke beliggenhed. Med dette besøg bliver der lejlighed til at se de store nye projekter i Stockholm havn og de gigantiske infrastrukturinvesteringer i E20motorvejsringen Norra länken, som for en stor dels vedkommende bygges som tunneller rundt om og ind til Stockholm centrum.

Fællesrejsen omfatter indkvartering på Sokos hotel Helsinki, tre konferencedage i Helsinki og færgerejse til Tallinn med besøg i Tallinn kommune.

Mod tillæg kan man vælge at deltage i IFME-kongressens afsluttende arrangement, færgerejse til Stockholm med besøg i Stockholm kommune, hvorefter man kan returnere med båd til Helsinki og rejse hjem derfra, eller flyve direkte hjem fra Stockholm.

Detaljeret konferenceprogram: www.ifme2012.com

Pris 10.500,- pr deltager Prisen omfatter: Fem overnatninger på hotel Sokos Helsinki, som er et 4-stjernet hotel i hjertet af Helsinki.

Introduktionsmøde søndag d. 3. juni kl. 20.30 på hotellet med præsentation af deltagerne og introduktion til IFME-kongressen.

Konferencegebyr til IFME-kongressen 4.-7. juni. Gebyret omfatter alle frokoster, kaffepauser, middage og aftenarrangementer, samt studietur til Tallinn d. 7. juni. Ønskes studietur til Stockholm 8.-9. juni tillægges et konferencegebyr på 1200,- for enkeltrejse til Stockholm og 1875,- for returrejse Helsinki – Stockholm.

Prisen omfatter ikke: Fly til og fra Helsinki/Stockholm er ikke inkluderet i prisen.

Der er mulighed for fly fra København med Finnair og Norwegian/SAS. Der er arrangeret en spændende ledsagertur til denne studierejse.

Læs mere på www.ktc.dk/foreningen/aktiviteter/ studieture hvor der findes et samlet program.

Tre lande - tre kulturer

Helsinki Tallinn Stockholm

Helsinki

KTC studietur 3.- 8. juni 2012 Tallinn Stockholm

KTC udbyder en fællesrejse for kommunale tekniske chefer og internationalt interesserede kommunalpolitikere til IFME-kongressen i Helsinki, krydret med interessante studiebesøg i tre lande.

Deltag i IFMEs verdenskongres i Finland 4.- 7. juni. Tema: Sustainable Communities - Plan, design, construct and maintain for a better future.

Med denne studierejse er der en unik mulighed for at besøge tre lande, tre hovedstæder og opleve tre forskellige kommunaltekniske virkeligheder.

Samt for at hente international inspiration.

Detaljeret program for studierejsen: www.ktc.dk/foreningen/aktiviteter/studierejser Pris 10.500,- pr deltager

Fællesrejsen omfatter 5 overnatninger i Helsinki d. 3.- 8. juni. Heraf tre konferencedage i Helsinki og færgerejse til Tallinn med besøg i Tallinn kommune.

Besøg i Stockholm 8.- 9. juni indgår mod tillæg i prisen på 1200,- for enkeltrejse til Stockholm og 1875,- for returrejse Helsinki – Stockholm.

Prisen omfatter ikke: Rejsen til og fra Helsinki /Stockholm er ikke inkluderet i prisen.

Der er mulighed for at ledsager kan deltage til særpris.

Tilmelding på www.KTC.dk/foreningen/aktiviteter/studieture senest d. 25. april 2012

IFME er en forkortelse af International Federation of Municipal Engineering.

Læs mere om IFME-kongressen på www.ifme2012.com

KTC | Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Papirfabrikken 24 | 8600 Silkeborg | T. 7228 2804

www.ktc.dk

Teknik & Miljø / Februar 2012 Trafik & veje

En fælles RejseApp vil kunne løse vore trængselsproblemer Her præsenteres en vision for løsning af samfundets trængselsproblemer nær de store byer, – og en løsning på problemerne med kollektiv trafik i landdistrikterne.

Af | Torben Nøhr, Iben Koch og Kjeld Buusborg, Kommunalteknisk Chefforening, teknik- og miljødirektører i Køge, Rudersdal og Svendborg Kommuner,

Visionen kræver, at der ses på tværs af de nuværende sektorer og at der anvendes ny digital teknologi. Der er tale om en radikal innovation, som forudsætter ændringer i vores adfærd. Effekten er langt bedre mobilitet i vores samfund og et markant bidrag til nedsættelse af CO2 belastningen fra transportsektoren.

Sæt dig ind i din bil (det kunne være i Køge) og aktiver din mobiltelefon. Indtast på et kort, hvortil du kører i dag. Det kunne være til din arbejdsplads i Ballerup. Få sekunder senere modtager du en meddelelse om, at 3 personer i nærheden af dig også skal til Ballerup indenfor den næste halve time. Du sender en besked til én af disse, vi kalder ham Peter Jensen, som bekræfter aftalen. Når du samler Peter Jensen op indtaster I begge på telefonerne, at nu er

turen startet. Telefonerne slår automatisk GPS til og når turen er slut beregnes rutens samlede længde og prisen herfor. Beløbet overføres efterfølgende automatisk fra Peter Jensens konto til din Rejsekonto.

Systemet skal fungere lige så enkelt, som når du køber nye Apps eller musik over din iTunes-konto (eller tilsvarende). Ganske få klik, og det hele foregår automatisk inde i en computer. Systemet vil forudsætte to vigtige forhold: For det første: Systemet skal være sikkert at anvende. Det kan gøres ved, at man skal være tilmeldt systemet via sin mobiltelefon med oplysninger om identitet, kontoforhold m.v.

For det andet: Prisen skal være attraktiv.

Den udregnes efter antal kørte kilometer og

Visionen er udarbejdet af Kommunalteknisk Chefforening, hvis medlemmer til dagligt er ansvarlige for kommunernes arbejde med mobilitet, drift og anlæg af kommunale veje samt samarbejde med de kollektive trafikselskaber. I vores sektor bruger vi ca. 10 mia. kr. om året på mobilitet, svarende til 5.000 kr. pr husstand. Vi kan forudse, at der er brug for mange flere penge i fremtiden til at sikre den mobilitet, der er nødvendig for vores velfærd og vækst, men at der bliver færre og færre offentlige midler til at løse opgaven. Derfor er der brug for helt nye måder at løse mobilitets-udfordringen på.

Ideen om en App til samkørsel blev født på et Innovationsseminar i Kommunalteknisk Chefforening. Der deltog repræsentanter fra Dansk Byplanlaboratorium, Asfaltindustrien, NIRAS A/S, RGS 90 A/S, Wavin A/S, Bindslev og tekniske chefer fra 11 forskellige kommuner: Rudersdal, Ballerup, Gentofte, Holstebro, Næstved, Skanderborg, Vordingborg, Svendborg, Brøndby, Rebild og Sorø.

42

Illustration: Palle Schmidt

udgør maksimalt halvdelen af et normalt benzinforbrug. Turen fra Køge til Ballerup koster således 20 kr. Er du daglig pendler bliver det 800 kr. om måneden. (Et månedskort til MOVIA koster til sammenligning 1060 kr.)

Uudnyttet kapacitet Vi har i dag et overbelastet vejnet i Hovedstadsområdet, det østjyske bybånd og omkring Odense. I ni ud af ti biler er der formentlig kun en person. Det er en enorm kapacitet, der hermed går tabt. Betalingsringen omkring København eller et system med roadpricing vil øge behovet for at finde alternativer, men i mange tilfælde er det ikke muligt at øge den kollektive trafik, bl.a. på grund af for lille sporkapacitet, - derfor skal der findes alternativer.

Effekten af den nye fælles RejseApp kunne være betydelig. På Køge Bugt motorvejen kører i dag 120.000 biler i døgnet. Fik vi bare 25 % af disse til at benytte RejseApp ville køerne forsvinde, og alle - både dem der bruger den nye App og de øvrige individuelle bilister - komme hurtigere frem.

Endnu mere revolutionerende ville RejseApp’en være i tyndt befolkede områder, hvor bussen kun sjældent kører, især om aftenen og i weekender. Her ville alle nemt og enkelt og billigt kunne komme frem og tilbage.

Teknik & Miljø / Februar 2012 Trafik & veje

RejseApp’en kan formentlig udvikles og etableres i privat regi. Men, allerbedst ville det være, hvis det blev integreret i et sammenhængende trafik-system, så Rejsekontoen og mobiltelefonen også kunne anvendes som betalingsmiddel i tog og busser, ved passage af betalingsringen og de store broer samt når du skal leje en bycykel. Eller betale for parkeringsafgiften.

RejseApp’en bør desuden indeholde information om bus- og togafgange som alternativ til at blive afhentet af en anden bilist.

Samfundet ville kunne spare nye store investeringer i motorvejsudvidelser og baneanlæg i de tæt befolkede områder og store driftstilskud til den kollektive trafik i landdistrikterne. De vej- og baneprojekter, der arbejdes med i øjeblikket for perioden 2020-2050 løber op i mere end 210 mia. kr.

Og driftsudgifterne til kollektiv trafik i landdistrikter er på ca. 1 mia. om året, alt i alt 6-8 mia. kr. om året de næste 30 år. Det svarer til 2.-3.000 kr. pr familie.

CO2 -udledningen fra transportsektoren har hidtil været meget vanskelig at få reduceret, men såfremt RejseApp’en blev en succes ville det formentlig kunne sikre opfyldelsen af målsætningen om en reduktion på 20 % inden 2020.

Hvorfor er RejseApp’en så ikke gennemført allerede, når der nu er så mange fordele.

Det er der mindst 5 gode grunde til: 1. Det kræver ændring af vaner 2. Det er endnu ikke en økonomisk tvingende nødvendighed 3. Der er endnu ingen private firmaer, der har investeret i systemet

4. De offentlige myndigheder er ikke gearet til at samarbejde på tværs 5. Erfaringerne fra Rejsekortet skræmmer Men tænk hvis ...... sådan starter alle nye radikale innovationsprojekter.

Tænk hvis du på din telefon kunne indtaste din ønskede destination og 20 min efter blive afhentet af en bilist, der skulle samme vej. Og tænk hvis det kun kostede dig halv benzintakst at blive kørt fra dør til dør og beløbet automatisk blev trukket fra din rejsekonto. Tænk hvis du samtidig mødte nye mennesker og den fremmedgjorthed, der ellers udvikler sig i vores samfund blev bremset. Og tænk hvis vi i lille Danmark kunne finde på noget, som hele resten af verden ville efterligne ....

43

Teknik & Miljø / Februar 2012 Trafik & veje

Gadetræer er værd at registrere Gode registreringer af træpuljen i kommuner giver et faktuelt overblik over dens tilstand og sammensætning. Redskabet er vigtigt for opsamling af viden til brug for politiske beslutninger og for prioriteringer i drift og nyanlæg.

Af | Svend Andersen, Plantefokus

Man skal vide, hvad man har og tilstanden heraf, for at kunne handle rationelt og effektivt fremadrettet. Dette overrasker næppe, men alligevel viser erfaringer at kommunernes viden om egen pulje af gade- og vejtræer ofte er begrænset og varierer meget.

Eksisterende viden kan tilmed være baseret mere på enkeltpersoners hukommelse og oplevelser, end på faktuelle let tilgængelige opsamlede registreringer.

Uskøn konflikt mellem træ og belægning.

Er forventninger mon opfyldt?Basis for nytænkning mellem grå og grønt.

Registrering af kommunens gade- og vejtræer kan ikke ske på samme måde som man opmåler m² boldbane eller meter hæk.

Der er behov for at registrere dybere for at kende sammensætning og tilstand af dette vigtige grønne element.

44

Ved gennemtænkte registreringer kan til gengæld skaffes dokumenterede oplysninger, der kan bruges til velovervejede politiske beslutninger, målretning af driftsindsatser, samt faglig viden til brug for holdbare nyprojekteringer og genplantninger. Oplysningerne kan således bruges til at gøre fremtidige plantninger både mere smukke og trivelige, samtidig med større driftsvenlighed og langtidsholdbarhed, i samspil med byens andre elementer.

I forhold til nytteværdien af et godt arbejdsredskab er registreringsomkostningen lille, især set i forhold til risiko for mere tilfældige indsatser og beslutninger ved manglen heraf. Registreringerne kræver stor faglig indsigt og det er vigtigt at prioritere den statistiske håndtering og behandling højt, sammen med krav til en stor efterfølgende praktisk anvendelighed.

Ny viden afsløres Gennemførte registreringer ved nogle større kommuner har givet svar på spørgsmål, som ikke tidligere har kunnet besvares. Det er spørgsmål som, hvordan er aldersfordelingen på træerne i træpuljen? Hvor lang tid lever træerne, og hvor mange skal nyplantes for at holde status quo i puljen? Er der potentiale for at forlænge omdriftstiden?

Hvordan er eksempelvis sammenhænge mellem, trivsel og holdbarhed sammenholdt med plantningstype, vækstforhold driftsindsatser og træarter? Indsatsniveau

på beskæring og kronestyring i forhold til holdbarhed, udtryk og sikkerhed? Forhold, der alle har stor betydning for værdien af investerede kroner.

Kommuner er ejere af det samlede vejanlæg med både asfalt, belægninger, forsyning og grønt. De grønne forvaltere ved fra deres uddannelser, forskning, kurser m.v. at træplantning er en langsigtet investering, der kræver overblik, samt målrettet og rettidig indsats for at lykkes. Gode træregistreringer, med efterfølgende analyser af resultaterne, kan vise om investeringer i miljøforbedrende plantninger af træer holder, og om forventninger opfyldes. Og nok så vigtigt, når det ikke sker, hvad der skal forbedres i egen forvaltning og i samspillet mellem forvaltninger af det samlede anlæg.

Der kan rundt omkring ses mange eksempler på træplantninger, hvor udtryk og holdbarhed i plantningen ikke lever op til gode intentioner, og hvor investeringen er mere eller mindre tabt. Dette kan skyldes uholdbare kompromisser mellem ’det grå’ og ’det grønne’ omkring vækstforhold - eller manglende erkendelse af behov for driftsindsats efter anlægsinvesteringen.

Dokumentation af disse forhold kan give anledning til en tiltrængt helhedsorienteret nytænkning på området.

Nyprojekteringer bør være driftsvenlige og vækstsikre. Systematiske registreringer kan danne det naturlige erfaringsbaserede udgangspunkt herfor. Dertil for effektive

Teknik & Miljø / Februar 2012 Trafik & veje

Enkeltstående eller usystematisk plantede træer kan ”stå alene” og de er fleksible i udtryk og i krav til drift. Systemplantninger stiller store krav til vækst-forhold, udskiftninger og løbende drift for at opfylde intentioner. Hvilken plantningsstrategi udtrykkes i kommunens træpulje og er der sammenhæng mellem investering, drift og resultater (udtryk, levetid m.v.)?

driftsstrategier med de nødvendige indsatser. Manglende registreringer og dokumenteret viden koster og giver problemer på flere niveauer: I samspillet med politiske beslutningstagere og mellem forvaltninger, ved udbud og beskrivelse af opgaver og ved personskift. Men hvad skal registreres og hvordan afklares behovet?

Teknik og indhold Registreringer koster, og de kan gennemføres på mange niveauer. Det er vigtigt fra start at bruge tid på grundigt at overveje, hvad registreringerne kan og skal bruges til.

Dette for ikke sidenhen at mangle elementer i registreringen, som let kunne have været taget med, men også for at afklare, hvordan registrringerne håndteres og opbevares som let tilgængelige i det daglige. Herunder hvilke krav der stilles til løbende ajourføring?

Teknisk set har kommunerne alle gode systemer til lagring, udtræk og statistisk behandling af registreringerne. Ajourføringsdelen bør ikke ske som indberetning, men knyttes tæt til det udførende led. Indledningsvis er det vigtigt at overveje, hvilke registreringer der er nødvendige at ajourføre.

Til hjælp herfor kan registreringerne opdeles i statiske baggrundsoplysninger (gadenavn, planteart og sort, plantningsforholdog år, m.v.) og i øjebliksbillede registreringer (trivsel, indsatsbehov, skader, forventet restlevetid, opfyldelse af mål m.v.).

Registrering af skader på træer bør

>

45

Teknik & Miljø / Februar 2012 Trafik & veje

>

Træer og belægninger har én og samme ejer, men er der fælles mål og gensidig forståelse for hinandens opgaver og betingelser? Er der plads til træet eller er der blot tradition for overflødige trænære belægninger?

Enkeltstående eller usystematisk plantede træer kan ”stå alene” og de er fleksible i udtryk og i krav til drift. Systemplantninger stiller store krav til vækst-forhold, udskiftninger og løbende drift for at opfylde intentioner. Hvilken plantningsstrategi udtrykkes i kommunens træpulje og er der sammenhæng mellem investering, drift og resultater (udtryk, levetid m.v.)?

Vækstforhold påvirker udtryk og holdbarhed i træplantninger, men vides det hvor stort og generelt problemet er, spændende fra nedsat vækst til forfald? Kastanjer i Klostergade i Århus med uens vækstforhold og saltskader

ringerne, kan mange værdi fulde oplysninger udledes ved at sammenholde disse.

Hovedparten af registreringerne i felten sker på holdniveau (én træart plantet samtidig i samme gade). Skader på enkelttræer, forkerte efterplantninger o.l. må ske på enkelttræsniveau. Antallet af vurderinger på holdniveau er ikke afgørende for tidsforbruget i felten, men manglende vurderinger kan have stor betydning for, hvad der efterfølgende kan udledes.

At fastslå præcis træart og sort på enkelttræsniveau er vigtig for rigtige efterplantninger, men det kræver faglig ekspertise. Det samme gør trivselsvurderinger, alder, restlevetid og vurderinger omkring plantningssystematik og plantningens opfyldelse af intentioner. De sidstnævnte sker på holdniveau for naturligt sammenhængende plantninger.

Registrering af kommunens gade- og vejtræer kan ikke ske på samme måde som man opmåler m² boldbane eller meter hæk.

Der er behov for at registrere dybere for at kende sammensætning og tilstand af dette vigtige grønne element.

Ved gennemtænkte registreringer

kan til gengæld skaffes dokumenterede oplysninger, der kan bruges til velovervejede politiske beslutninger, målretning af driftsindsatser, samt faglig viden til brug for holdbare nyprojekteringer og genplantninger. Oplysningerne kan således bruges til at gøre fremtidige plantninger både mere smukke og trivelige, samtidig med større driftsvenlighed og langtidsholdbarhed, i samspil med byens andre elementer.

I forhold til nytteværdien af et godt arbejdsredskab er registreringsomkostningen lille, især set i forhold til risiko for mere tilfældige indsatser og beslutninger ved manglen heraf. Registreringerne kræver stor faglig indsigt og det er vigtigt at prioritere den statistiske håndtering og behandling højt, sammen med krav til en stor efterfølgende praktisk anvendelighed.

udformes så registreringen efterfølgende kan bruges i en overkommelig overvågning af potentielle risikotræer. Nye skader, fældninger og udskiftninger kan være relevante løbende at ajourføre. Generelt gælder dog at udførte driftsopgaver kun skal ajourføres, hvis registreringen skal bruges fremadrettet. Ved driftsmæssige ajourføringer af registreringer, vil det ofte kunne ske for hold, eller aldersgruppe/ område, og dermed forenkles.

I grundregistreringen vælges en del af øjebliksregistreringerne således udelukkende for at give et aktuelt og dokumenteret billede af træpuljens tilstand, herunder indsatsbehov og evt. efterslæb. Disse skal derfor ikke løbende ajourføres, men kan evt. gentages med 10 -15 års intervaller for at dokumentere udvikling i tilstand og effekt af indsatser.

Få basisregistreringer kan afsløre træpuljens størrelse, artssammensætning, generelle trivsel og aldersfordeling. Inddrages flere elementer som træernes aktuelle tilstand, forventet restlevetid, plantningsforhold, systematik i plantning og træplantningens opfyldelse af forventninger i registre-

46

Redaktør til TEKNIK & MILJØ og KTC

KTC søger en dygtig journalist, der kan stå i spidsen for KTC´s samlede kommunikation – som redaktør af foreningens blad, TEKNIK & MILJØ – Stads- og havneingeniøren - samt intern og ekstern kommunikation via WEB og andre medier.

Som redaktør er din primære opgave at KTCs kommunikation udgør en helhed.

Månedsmagasinet TEKNIK & MILJØ – Stads- og havneingeniøren - udkommer 11 gange om året. Du skal sikre bladets fulde indhold hver måned, redigere artikler fra eksterne skribenter, selv skrive en del af indholdet, have tæt samspil med bladets annoncekonsulent om salget, samt stå for hele produktionen frem til lay-out og tryk (via eksterne leverandører). Du skal også sikre, at der løbende kommer nyheder på KTCs hjemmeside www.ktc.dk og redigere udsendelsen af KTC-UPDATE i tæt samspil med KTCs IT- og specialkonsulent og sekretariatsleder samt KTCs bestyrelse og organisation.

Vores nye redaktør er en person, der kan skabe tillidsvækkende relationer til omverdenen og er god til at arbejde selvstændigt inden for givne rammer og mandat. Du har en vis erfaring med redaktørarbejde og kommunikation – og er en kreativ og driftssikker person med veludviklede samarbejdsevner og lyst til at arbejde i en lille organisation med hjemsted i Silkeborg.

Læs mere om stillingen på www.ktc.dk Tiltrædelse 1. april 2012 eller snarest derefter Arbejdstid: fuld tid. Løn efter kvalifikationer.

Nærmere oplysninger ved henvendelse til sekretariatsleder Ane Marie Clausen, T. 2555 2820.

Ansøgning sendes på mail: ktc@ktc.dk senest torsdag den 16. februar 2012 kl. 12.00

KTC (Kommunalteknisk Chefforening) er en dynamisk og aktiv chefforening, der ønsker at sætte sit præg på den tekniske sektor gennem aktiviteter, netværk og indflydelsesarbejde. Foreningen har en ambitiøs udviklingsplan, som gør foreningens sekretariat til en levende og travl arbejdsplads med spændende og varierende opgaver.

KTC | Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Papirfabrikken 24 | 8600 Silkeborg | T. 7228 2804

Teknik & Miljø / Februar 2012 Tema: havne

Med en annonce i erhvervsMagasinet csr raMMer du Målrettet....

Dette er et annoncefinansieret særtillæg

til Dagbladet Børsen, torsdag den

27. oktober 2011, udgivet af erhvervsmagasinet

CSR.

27. oktober 2011 www.csr.dk

Særudgave af erhvervSmagaSinet CSr

..20.000 BtB beslutningstagere og opinionsdannere i både den private og offentlige sektor med ansvar for CSR, miljø, bæredygtige løsninger og energi/klima. Og to gange årligt endda 200.000.

– diStribueret med børSen torSdag

17. årgang Juni 2010 Nr. 03 k www.csr.d gang 18. år r 2011 Janua Nr. 01 csr.dk www.

kommende Udgivelser: Udgivelse Nr. 2 22. marts 2012 Nr. 3 07. juni 2012 Nr. 4 30. august 2012 Nr. 5 25. oktober 2012 Nr. 6 13. december 2012

Cradle to Cradle er en lokkende filosofi, årgangaf skeptikere men18. rækken er blevet læn2011 gere.Marts Gabriel (billedet) er med.

CSR-karriereprofil hædret med CSR-pris Anne Mette Christiansen, som modtog en af de eftertragtede CSR-Awards, fortæller om sine forbilleder og sin vej til CSR-jobbet.

Side 29

aber ISO 2de6n0lGe0rSø0npnSlekatfOrm engagement får rfæl o n f e G r e CSr-Strategien n i Græns dsfCSR e ør-kommunikation erhv

Side 6, 10 og 20

Nr. 02

Sidewww.csr.dk 30

iLity

onSib

reSp

oCiaL

e S orat

Corp

CSr –

Sinet

maga

ervS

erhv

CSR Fonden har blæret Cradle to Cradle sig og gearer op i 2012 er ingen mirakelkur

Virksomhederne har i år fejret sig selv og nSibiLity deres CSR indsatser. CSR Awards SoCiaL reSpo 2012 orporate skal være endnu større. aSinet CSr – C

ervSmag

Hør om dine muligheder eller bed om udførlig medie- og målgruppeinformation. Kontakt Jes Richard Møller, telefon 32 47 31 08 eller e-mail jrm@horisontgruppen.dk

den 27. oKtober 2011

erhvervSmagaSinet CSr – Corporate SoCiaL reSp

onSibiLity

en jdet med lande arbe de fra 80 er følger. delegere le standard ttede 400 Nationa avn afslu t ansvar. e i Københ smæssig På et mød for samfund dard stan global

mark

heder Virksom erer tværk kommunik R-ne pe ed CSyg m t R sta y m Ve CS N Trekæ mærker ds ter be vil bind nret grønne nlaink r ion røom elus GGreenw lemashere holder prob sig Svanemærke-Snydere aggreSSive ngO’er tilbage Forbrugerombundsmand

til at leve

eR en balanCegang særlig tyrkere får CSR“Etniske hed”, siger opmærksom Kofod Olsen. tte chef Birgi

de at bry Gratiseknækker v r u k ler afta

viSion RoHS-Re bitiøS e stoffer tik uam af flere farlig get til CSR-poli Udfasning e uden jler forsla Det afspe nåede ikke HveR fjeRd er mulig. Henrik je virksomhed g om ikke. Dialog tager bundlin brodden af aggresHver fjerde tiv-revision retnin direk indbevil meRe end at tilØen fart jagte rt. virksomheder, CSR eR at tale om, ekspe at blive klar 40 som sive NGO’er. En kampagne mod SkibSSide år helst svar, spår r altid ses på ing og re gi ndsan Man undg se ren ne snyder. Snyderiet samfu ikke miLjøteKnoLo med mærkerne | producenten øn . arelsen ne elforu Mattel med dukkerspndsat d gr s partik CSR-i r dilemmaer KLima Side 20 mo Det skabe Blomsten gibe d. | er blevet enog Svanen .er at ne n linjen art lt er l bund ne Ken og Barbie som startletter bsfKommuniKatio su ska yen r En re | Skiomfattende. i Sk -udslip - for er fo holder Side 28 gi Ser amarbejde 2 CO 2 nt blev CO et el ndørS lærestykke. oLo re Ce ig ar eKn sto e 26 | beSpLevera Side miLjøt mel Sid8 giver eLSe e Side 18 hem | Strategi & Led Stor computing a v’er KLim Cloud e Sm ioner. | arlig til CSR, redukt n Strategi & LedeLSe | 20 LeverandørSamarbejde anSv dre niKatio | Side undS l være be dsansvar.

CSR+SoCiale medieR=pRobleme Kommu R elbileRne Skal på gaden un Samf | rne ska læS dig klog på CSR Samf Virksomhederne famler sig frem SMV’e Rådet for Better Place-oplevelsescenter skal bejde Vi har udvalgt fem bøger, som giver r marpå nettet. rSa mene overtale ndø forbrugerne.

34 svar på typiske CSR-spørgsmål.

Levera Side 22 Side Side 25 | Side 32

Reklamefolk skal holdes i kort snor

Sushi-kæden Sticks ’n’ Sushi har på fire år udviklet en omfattende CSR-strategi og vundet flere priser.

Side 14

CSr Og maerSk Line Miljø og CSR er en integreret del af Maersk Line’s forretning. Klima og miljøchef Jacob Sterling fortæller om, hvad der motiverer ham.

Side 36 KommuniKation

|

KLima

kOmpetenCeguiden

Kompetenceguiden skaber overblik over virksomhederne. Tjek hvem, der er med og få inspiration til at komme videre med CSR-indsatsen.

Side 45 |

miLjøteKnoLogi

eLSe

gi & Led

Strate

Annoncedeadline 01. marts 14. maj 09. august 04. oktober 22. november

Strategi & LedeLSe

|

LeverandørSamarbejde

|

KommuniKation

|

KLima

|

miLjøteKnoLogi

Tema Bæredygtigt byggeri Cleantech

Csr særudgaver distribueret med dagbladet Børsen til over 200.000 Børsen-læsere: Nr. 1 27. marts 2012 05. marts Nr. 2 30. oktober 2012 08. oktober

Få de seneste csr-nyheder hver Mandag!

Hold dig opdateret med de seneste nyheder, tendenser, redskaber og faglig viden inden for CSR og strategisk ledelse af den bæredygtige virksomhed på tværs af brancher og landegrænser.

Hver mandag udgiver erhvervsmagasinet CSR et aktuelt CSR nyhedsbrev - direkte til din e-mail indboks.

48

Scan koden og tilmeld dig det ugentlige nyhedsbrev fra csr.dk.

Scan 2d barcode med programmet Scanlife.

For at hente Scanlife: SMS 1220 eller hent gratis i AppStore eller AndroidMarket

Teknik & Miljø / Februar 2012 Tema: Havne

Nyt fra

Trafik & veje Bred politisk aftale på transportområdet Den 7. Februar blev der indgået en bred aftale på transportområdet. Aftalen har fire hovedpunkter og har især fokus på jernbanetrafikken: elektrificering af jernbanenettet, anlæg af dobbeltspor i Sønderjylland, anlæg af to nye stationer ved kommende ”supersygehuse” i Hillerød og Gødstrup og forberedende arbejder til en ny metroafgrening til Københavns Nordhavn. Med aftalen besluttes projekter for mere end 2 mia. kr.

Hovedpunkterne i aftalen: • Elektrificering af jernbanenettet: Elektrificering af strækningen Esbjerg-Lunderskov igangsættes og vil være færdig i 2015. Der afsættes 1.194 mio. kr. til arbejdet. Des-

uden udarbejdes anlægsoverslag for at elektrificere følgende strækninger: Køge Nord-Næstved, Roskilde-Kalundborg og Fredericia-Aarhus.

• Anlæg af dobbeltspor i Sønderjylland: Der anlægges dobbeltspor på banestrækningen mellem Vamdrup og Vojens. I aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 reserverede parterne 0,7 mia. kr. (2009-priser) til anlægget, og der afsættes nu yderligere 55 mio. kr. til optimeret udførelse, så man undgår at genere godstrafikken i korridoren mest muligt i anlægsperioden. Det forventes, at strækningen åbner i 2015.

• Nye stationer ved sygehuse i Hillerød og Gødstrup: Der afsættes 46,5 mio. kr. til en

ny station ved det kommende regionssygehus i Hillerød og 16,5 mio. kr. til en ny station ved det kommende regionssygehus i Gødstrup. Stationerne vil være med til at sikre en høj tilgængelighed til de nye sygehuse.

• Metro til Københavns Nordhavn: En ny metroafgrening fra Cityringen til hovedstadens nye byudviklingsområde i Nordhavnen vil løfte den kollektive trafik og gavne beboere og virksomheder i den kommende bydel. Det er med aftalen besluttet, at Metroselskabet i 2012 kan igangsætte forberedende arbejder til en Nordhavnsmetro for i alt 96 mio. kr.

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald Håndtering af overskudsjord Rensning af forurenet jord Genanvendelse af slagger Kartering af jord Modtage-/behandlingsanlæg i hele landet Grav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

49

Teknik & Miljø / Februar 2012 Planlægning

Fælles sprog – nøglen til succes for planlægning i det åbne land Erfaringen fra planlægningsprocesser peger på, at forskellige parter ofte taler forbi hinanden til skade for dialogen fordi de lægger forskellig betydning i begreber. Et projekt i Jammerbugt kommune arbejder på at skabe et fælles sprog.

Af | Jesper Hansen, teamleder Jammerbugt kommune

De forskellige brugere af det åbne land fik lejlighed til at diskutere holdninger med hinanden på gãrdspladsen,

Når en landmand tænker på sin fremtidige planlægning i det åbne land, er det rationel markdrift og forrentningen af investeringer, der er vigtige. Han tænker måske 20 år frem, levetiden på en stald. En grundvandsmedarbejder i kommunen tænker derimod på den fremtidige grundvandsdannelse og har dermed en tidshorisont på ca. 50 år. For planmedarbejderen er tidshorisonten for kommuneplanlægning traditionelt 12 år.

De grønne organisationer fokuserer på naturen og tænker på punktkilder til forurening og beskyttelse af landskaber og har måske et helt fjerde tidsperspektiv.

Eksemplerne ovenfor viser, at forskellige personer kan have forskellige opfattelser af betydningen af det samme begreb. Erfaringen fra tidligere planlægningsprocesser peger på, at forskellige parter ofte taler forbi

50

hinanden til skade for dialogen, netop fordi de lægger forskellig betydning i begreber.

Derfor giver det mening at undersøge, om kvaliteten af dialogen kan forbedres ved at skabe fælles sprog.

Projekt ”Jordbrugets fremtid”.

I Jammerbugt Kommune er vi optaget af at have en god dialog med vores omgivelser. Både fordi vi ønsker at sætte borgerne i centrum, og fordi vi ved, at der findes en masse viden uden for rådhuset, som vil gøre vores beslutninger bedre.

I projektet ”Jordbrugets fremtid i Jammerbugt Kommune” arbejder vi systematisk med at skabe et fælles sprog, så vi bedst muligt får inddraget erfaringer og viden, og så vi undgår, at borgerne oplever dialogen med os som meningsløs eller dobbelttydig.

Udgangspunktet for projektet er at kommunen skal have revideret plangrundlaget for det åbne land. Samtidig ønsker kommunen som plan-, natur- og landskabsforvalter større indblik i andre interessenters vurderinger af egnede arealer til hhv. produktion, natur og fritid. Vi ønsker med andre ord at tage den klassiske diskussion om benyttelse overfor beskyttelse fra bunden af.

Typisk vil man tage udgangspunkt i en bestemt lov eller et bestemt politikområde når man igangsætter en planlægningsproces. Men vi ønsker en mere helhedsorienteret tilgang til jorden og jordbrugserhvervet som ressource. Det kræver en projektet bliver styrket af en høj grad af borgerinddragelse.

Et helt afgørende succeskriterium i projektet er at kommunikationen fungerer.

Derfor har vi særlig fokus på at få skabt et fælles sprog. Det gælder i arbejdsprocessen på rådhuset, hvor mange faggrupper bidrager til planlægningen i det åbne land.

Men det gælder i høj grad også, når kommunen møder brugerne af det åbne land, for at få deres viden og ønsker til arealforvaltningen indbygget i arbejdet.

Fælles sprog på rådhuset Arbejdet med at planlægge fremtidens arealforvaltning er ikke udelukkende et arbejde for kommunens planlæggere, selv om de naturligt spiller en hovedrolle. Mange andre faggrupper er involveret; vandløbsteknikere, biologer, ingeniører, vejfolk og agronomer er

Teknik & Miljø / Februar 2012 Planlægning

blot nogle af de grupper, der bliver inddraget. De bidrager med forskellige specialer og kommer med hver deres sprog.

Hvis de forskellige faggrupper tilsammen skal kvalificere arbejdet, er det vigtigt, at de kommer ud af den silo, som de traditionelt tilhører. I Teknik- og Miljøforvaltningen i Jammerbugt Kommune arbejder vi på at skabe fælles forståelse og sprog gennem helhedsorienteret sagsbehandling og ved at øge graden af projektarbejde i dagligdagen.

I den helhedsorienterede sagsbehandling arbejder vi med at øge sagsbehandlernes viden om andre arbejdsområder end deres eget. Projektarbejde som arbejdsform i de mere udviklingsorienterede arbejdsopgaver understøtter denne videnudveksling og skaber dermed forudsætningen for udviklingen af et fælles sprog.

Det fælles sprog internt i kommunen er en forudsætning for, at vi ikke taler med spaltet tunge, når vi skal ud og tale med de borgere, der bruger arealerne i det åbne land.

Fælles sprog med brugerne af det åbne land Det er selvfølgelig fint, at vi opnår et fælles sprog internt på rådhuset. Men hele ideen med projekt ”Jordbrugets fremtid i Jammerbugt Kommune” er at åbne processen op til landmænd, naturelskere, friluftsfolk og andre brugere af det åbne land. Kun derved får vi fat i den guldgrube af viden, ideer og ønsker,

som befinder sig i disse grupper. Derfor skal vi også have et fælles sprog med dem.

Derfor samlede vi i foråret en gruppe repræsentanter fra landbruget, naturfredningsforeningen, universitetet, politikere og embedsmænd fra kommunen til en ”Fælles Sprog Dag”, hvor vi gennem en styret proces forsøgte at sætte ord på hver vores drømme om fremtiden og forventninger til hinanden. Formålet var at starte rejsen mod et fælles sprog og synliggøre og balancere de mange forskelligartede interesser, der er afgørende for jordbrugets fremtid.

Resultaterne af denne dag var en bedre forståelse for hinandens måde at se på det åbne land og samtidig blev der trænet en dialog, der er fundamentet for ikke at tale forbi hinanden. Altså netop starten på et fælles sprog.

Fælles sprog i bussen Erfaringerne med at etablere fælles sprog blev høstet indendørs. Det åbne land findes som bekendt udendørs, så derfor inviterede vi alle deltagerne fra ”fælles sprog” seancen på en bustur rundt i kommunen, hvor vi gennem besøg hos landmænd og stop ved forskellige natur- og kulturtyper gik hinanden på klingen i forståelsen af vores ønsker og holdninger til det åbne land.

De forskellige brugere af det åbne land fik lejlighed til at diskutere holdninger med hinanden på gårdspladsen, ligesom forvalt-

ningen fik lejlighed til at præsentere ideerne til nye planer, og forskerne fik lejlighed til at præsentere metoder og forskningsresultater, der kan være til hjælp i det videre arbejde. Politikerne fik lejlighed til at binde dagen sammen og alle fik oplevelsen af at se det åbne land i Jammerbugt sammen med mennesker, som de måske ikke normalt bevæger sig rundt i landskabet med.

Perspektiver Arbejdet med det fælles sprog i ”Jordbrugets fremtid i Jammerbugt Kommune” fortsætter. En række forskellige former for borgerinddragelse vil være en helt central del af det fremtidige arbejde i projektet, der ender med, at Jammerbugt Kommune vedtager en revision af kommuneplanen.

Erfaringerne og den fremtidige udbygning af et fælles sprog bliver her afgørende for at få implementeret alle de forskellige interesser, der er på spil i det åbne land.

Projektet ”Jordbrugets fremtid i Jammerbugt Kommune” indgår som en del af projektet Diaplan; ”Integrerede og dialogbaserede planprojekter i kulturlandskabet – et program for videnopbygning, metodeudvikling og læring i den kommunale planlægning” i et samarbejde med andre kommuner, Videnscentret for Landbrug og København Universitet. Projektet rummer udover fælles sprog temaet en metodeudvikling til revision af kommuneplantemaerne i det åbne land.

HØR OM ”DET GODE LIV” PÅ VINDERVEJE 2 DEN 29. MARTS 2012 Det gode liv handler om at bruge tiden rigtigt. Du spilder din tid, når du holder i kø, eller når du ikke kan komme frem til dit bestemmelsessted. Derfor handler det gode liv blandt andet om tilgængelighed, om viadukter, der ikke er oversvømmede, om trafikplanlægning og om at undgå trængsel på vejene.

Det gode liv opstår, når vi bruger infrastrukturen, parken, stien eller vejen – når vi trygt, sikkert, behageligt og let kan begive os af sted til oplevelser, til arbejde, til vores kære, til vores velfærdsinstitutioner.

Konferencen Vinderveje 2 – Det gode liv finder sted den 29. marts 2012 hos KPMG i Odense, Englandsgade 25, 5100 Odense C. KPMG har velvilligt stillet lokaler til rådighed.

Tilmelding på:

vinderveje.dk

51

Teknik & Miljø / Februar 2012 Planlægning

Vidensplatforme som katalysatorer for offentligt samarbejde Hvordan faciliterer man en tværfaglig tilgang til offentlige byudviklingsprojekter? JUUL | FROST Arkitekter har som partner i LYSLYD-projektet, der i perioden 2008-2010 var forankret hos Københavns Internationale Teater, været rådgivere for fire Københavnske omegnskommuner.

Tegnestuens rådgivning viser forskellige processer, hvorved man kan udvikle kommunernes tilgang til det offentlige rum.

Af | Helle Juul, arkitekt maa, ph.d., indehaver JUUL | FROST Arkitekter + Pawel Antoni Lange, cand.mag./HA, kommunikationsansvarlig, JUUL | FROST Arkitekter

JUUL | FROST arkitekters arkitektrådgivning har konkretiseret arkitektrådgivningens mange udtryksformer og sat fokus på, hvordan der kan skabes synergi mellem kommunale forvaltningers arbejde. Resultatet af rådgivningsforløbene blev en række forskellige processer, der har ansporet kommunerne til at arbejde på tværs af de eksisterende organisatoriske enheder. På Frederiksberg, i Herlev og Gribskov har tegnestuen – udover at være facilitator på processerne – udarbejdet fortætningsstrategier og udviklingsforslag for konkrete byrum og byforløb.

Arkitekternes nye roller Rådgivningsforløbene har understreget, at arkitektur- og byrumsrådgivning ikke blot er et spørgsmål design. Det handler i tiltagende grad om at facilitere processer, interne workshops, seminarer, offentlige dialogmøder og på andre måder at udfordre udviklingsarbejdets gængse rammer. Internt handler det om at tilskynde de enkelte forvaltninger til at arbejde på tværs.

Eksternt handler det om at udvikle metoder så kommunerne aktivt inddrager interessenter som borgere, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og kunstnere. Fra arkitekternes side kræver det nye kompetencer, hvilket påvirker hele arkitektbranchens organisationsformer og arbejdsmetoder, samtidig med at det udvider rammerne for,

52

hvad offentlige myndigheder og private byggeherrer kan bruge arkitektydelser til.

Bylivseminar skaber intern vidensplatform I Albertslund var udfordringen at udarbejde en strategi for revitaliseringen af Trippendalsstien, en centralt placeret cykel- og gangsti, der er en art ”ikke-sted” skæmmet af manglende sammenhæng med omgivelserne. Et Field-trip på motoriserede el-cykler blev en inspirerende del af vores engagement i kommunen, og resulterede i, at tegnestuen udarbejdede et strategisk oplæg for at skabe overblik og sikkerhed langs forløbet og relatere stien til de attraktioner, som ligger i stiens umiddelbare nærhed.

I forbindelse med et internt bylivsseminar i Herlev Kommune fremlagde vi tegnestuens bud på den fremtidige brug af kulturaksen, som sammenbinder Herlev Hospital og Herlev bymidte. Målsætningen var at diskutere, hvordan man kan fremtidssikre kulturaksen som en attraktiv strækning gennem byen og udnytte den synergi, der ligger i at have et centralt placeret sammenkædende bevægelsesflow. Deltagere i seminariet repræsenterede kommunens forskellige forvaltninger, og kulturaksen blev diskuteret ud fra en tværfaglig optik, der adresserer arkitektoniske, sociale behov og bymæssige behov.

Seminariet blev startskuddet til en længerevarende proces, der potentielt fører til, at fremtidige tiltag for at udvikle og styrke kultursaksen sker i dialog på tværs af kommunens enheder. Seminariet er et eksempel på en helhedsorienteret beslutningsproces, der kulturelt, erhvervsmæssigt og socialt sammentænker forskellige behov på den korte bane, samtidig med at der på længere sigt sikres en robust og tilpasningsdygtig proces.

Derudover blev der via den delte viden skabt ejerskab til projektet, hvilket giver forståelse for de beslutninger, der fremadrettet træffes i de forskellige forvaltninger.

Den tværfaglige inspiration styrker løsningerne I rådgivningsforløbene har vi fokuseret på, hvordan man kan tænke og agere innovativt? Vi trak på det store udviklingsarbejde, som tegnestuen har gennemført under det Realdania-finansierede udviklingsprojekt, Byens rum som udviklingsstrategi. Arbejdet er blandt andet dokumenteret i en række bogudgivelser, Byens rum 1 og 2 samt den digitale udgivelse Byens rum 1,5. Men hvad er innovation egentligt? To gængse definitioner er, at det er et skift i tankeprocesser i forhold til at løse en specifik opgave eller alternativt, at det er en operationalisering af nye opdagelser eller opfindelser. I Byens rum 2 definerer Peter Hanke, dirigent og

Teknik & Miljø / Februar 2012 Planlægning

stifter af Exart Performances innovationsbegrebet på følgende vis. ”Innovation er mere og andet end at fremstille noget, der aldrig før er set. Innovation handler i høj grad om at kunne se noget nyt i det kendte.” Netop kortlægning af de fire byrums potentialer og udviklingsmuligheder med henblik på at udvikle noget nyt ud fra det kendte, har været vores ambition. Umiddelbart kan man eksempelvis spørge, hvordan en filmteoretikers tanker om off-screen rummet kan udfordre byudviklingen? Men ved at overføre amerikanske Noël Burchs skelnen mellem et on-screen rum (det billedrammen viser) og et off-screen rum (det der ligger udenfor i de fire sider, rummet bagved det viste og rummet foran kameraet) til arkitekturens sfære, opstår der en ny forståelse for byrummet som en del af en større kontekst.

Denne inspiration har sat nye redskaber på dagsordenen blandt andet i Albertslund og i Herlev, hvor vi langs Trippendalsstiens og Kulturaksens forløb har udarbejdet forslag til, hvordan omgivelserne kan aktiveres.

Værdigrundlag for Bispebuens fremtid På Frederiksberg var udfordringen at kortlægge potentialer og værdier for Bispebuens udvikling. Området ligger i krydsfeltet mellem Frederiksberg og Nørrebro. Hvor projekterne i Albertslund og Herlev initialt fokuserede på kommunens ansatte, var målgruppen for Bispebue-projektet både de kommunale forvaltninger og de eksterne interessenter i form af brugere, borgere, beboere og erhvervsaktører. Projektet indebar kortlægninger af potentialer samt udarbejdelse af analyser og fortætnings-/ udviklingsstrategier. En workshop var et centralt element i forløbet, og forud for workshoppen blev der husstandsomdelt postkort, der opfordrede modtagerne til at reflektere over spørgsmålet ”Hvilken bydel vil vi have? Borgerne kunne enten besvare postkortene eller tage deres visioner med på workshoppen, hvor de blev lagt ud til diskussion. Alle parter diskuterede hvilke værdier, der skal danne grundlag for Bispebuens fremtid, og konkret sikrede processen, at deltagere fik ejerskab til det store, on-going udviklingsprojekt.

Det offentlige rum som mødested Tilgangen til Bispebuen var inspireret af sociologen Richard Sennet. En af hans hovedtanker er, at byens rum skal være mødesteder og dialogplatforme for de forskel-

Byudvikling: Bispebuen før og visionen for stedet.

lige interesser, synspunkter og livsformer, der udgør byens sammensatte befolkning.

Netop ejerskabet, som folk opnår via en tidlig og reel inddragelse i processerne, skaber potentialer for udviklingen af inkluderende og mangfoldigt sammensatte byrum, der kan bruges af alle. Sennets tanke er, at vi gennem mødet med fremmede mennesker bliver mere tolerante og aktive samfundsborgere. Sikkert er det, at vi gennem konfrontationen og mødet med det andet potentielt kan vende angsten for fremmede til inspirationen fra det kendte – en udfordring, som alle der arbejder med byplanlægning i stigende grad er nødsagede til at forholde sig til.

I Gribskov Kommune var udviklingen af Gilleleje midtby på dagsordenen. Opgaven var relativt kompleks og bestod blandt andet af en revitalisering af Remisen, en belysningsstrategi og en sammenkædning af havnen og midtbyen. Formålet med tegnestuens udviklingsprojekt var at skabe indblik, udsyn og spore an til refleksioner over, hvordan kommunen kan sikre, at udviklingen af Gilleleje Midtby sker ud fra en samlet strategi. En af tegnestuen faciliteret workshop blev etableret som en videns- og udvekslingsplatform, hvor forvaltningerne

fik diskuteret by-attraktivitet i forhold til Gilleleje i fremtiden – med andre ord hvor lidt skal der til for at fastholde de fastboende i respekt for turismens indtog.

Vidensplatforme og tværfaglighed Ved at udvikle vidensplatforme, hvor de involverede forvaltninger udveksler visioner og arbejdsopgaver på tværs, skaber man et fundament for samarbejder på tværs.

Disse platforme bidrager til at identificere, hvilke indsatsområder forvaltningerne, hver især har ansvaret for: Hermed afstedkommer udvikling på det fysiske plan løsninger, som de andre forvaltninger kan trække på og styrke. Forvaltningernes fælles indsats sikrer, at byudviklingen med ét samlet greb, skaber rammerne for den fysiske planlægning, samtidig med at den inddrager det levede liv og de kulturer og subkulturer, der skaber bylivet. Resultatet er synergi, hvor et byrumsmæssigt – via en gennemtænkt koordinering med andre indsatser - resulterer i et rigere kulturliv og med tilbud, der giver borgerne nye muligheder for at indtage - og med deres livsformning - sætte deres præg på deres egen by. Udfordringen ligger i at facilitere og udvikle dette samarbejde.

53

Teknik & Miljø / Februar 2012 Miljø

Historisk stor andel af spildevandsslam til jordbrug Miljøstyrelsen opgjorde i 2002 genanvendelsen af spildevandsslam fra offentlige renseanlæg til jordbrugsformål til 59% af den totale mængde. Ved årsskiftet 2011/2012 er genanvendelse nu på historiske 77% til jordbrugsformål, hvilket skyldes, at landbruget er trygge ved kvaliteten og dokumentationen, at den generelle kvalitet af spildevandsslammet er blevet bedre år for år og at priserne for en samlet landbrugsløsning er yderst konkurrencedygtige sammenholdt med alternativer.

Af | Sune Aagott Sckerl, HedeDanmark, for fagnetværk i Brancheforeningen for genanvendelse af organiske restprodukter til jordbrugsformål (BGORJ)

Årsagen til stigende genanvendelse er flersidig Der er tre væsentlige årsager til, at en historisk stor andel af det producerede spildevandsslam genanvendes; kvaliteten af slammet, landbrugets efterspørgsel og prisen.

Desuden er forsyningssikkerheden en vigtig forudsætning for Spildevandsselskabernes valg af slamhåndteringsløsning.

Kvaliteten af slammet I en omfattende udredning fra Miljøstyrelsen om kvaliteten af spildevandsslam blev det fundet, at omkring 95% af det analyserede slam overholder grænseværdier for alle de fire miljøfremmede stoffer, der er sat grænseværdi for.2 En nærmere analyse viste, at alt analyseret slam overholder kravet til grænsevær-

54

di for LAS og DEHP, mens grænseværdien for 4,3% af det analyserede slam ikke overholdt grænseværdien for PAH. Tilsvarende var grænseværdien for NPE overskredet for 6,4% af analyseret slam. Analyserne omfattede den totale mængde analyseret spildevandsslam – og ikke kun den del, der blev genanvendt til landbrug2.

Tilsvarende viser indholdet af tungmetallerne et fald på op til 50% i perioden 1995 – 2002 (se figur), hvilket skyldes fokuseringen på at nedbringe indholdet af tungmetaller.2 Siden 2002 er der ikke systematisk lavet den tilsvarende sammenligning af indholdsstofferne i de tusindvis af analyser for spildevandsslam, der årligt danner grundlag for udbringningen på landbrugsjorden.

Det kan konstateres, at grænseværdier skaber et stærkt økonomisk incitament for Spildevandsselskaberne til at sikre et ”rent” Indhold af tungmetaller. 1995=index 100

Den årligt producerede mængde af spildevandsslam fra spildevandsrensningsanlæg udgjorde i 2002 ca. 140.000 ton (tørstof) (1), hvilket skønnes status quo i forhold til produktionen i 2011. Ved en gennemsnitlig tørstofprocent på 20 er den samlede mængde totale tons produceret i Danmark på ca. 700.000 tons pr. år. Opgørelse fra BGORJ viser, at genanvendelsen p.t. er på 77%. Procenten fremkommer ved en opgørelse af de faktisk producerede slammængder pr. renseanlæg sammenholdt med den løsning, der er valgt for det enkelte renseanlæg. Indregnet i genanvendelsesprocenten er slam, der afsættes til jordbrugsformål direkte eller indirekte*).

produkt via kildesporing i kloakken og ved at pålægge industrien begrænsning på udledning af miljøfremmede stoffer. Skrappe grænseværdier er således et af midlerne til at sikre en høj genanvendelsesprocent.

I et rapportudkast fra EU-kommissionen, som skal ligge til grund for en opdatering af det europæiske slamdirektiv3, fremgår det, at en del lande stadig benytter grænseværdierne, som blev fastsat for snart 25 år siden.

I Danmark er kravene til slammet ajourført i takt med, at ny viden er blevet dokumenteret. Den seneste danske skærpelse skete i år 2003. Sammenlignet med andre lande i EU og kravene i resten af Verden har Danmark nogle ganske restriktive grænseværdier, som tilsyneladende har den ønskede effekt til at sikre renere slam til genanvendelse.

Indexeret indhold af tungmetaller i spildevandsslam med afsæt i 1995 (Index 100).

120 100 Cd 80

Hg Pb

60

Ni Cr

40

Zn Cu

20 1995

1996

1997

1998

1999 År

2000

2001

2002

Teknik & Miljø / Februar 2012 miljø

Landbrugets efterspørgsel Dansk landbrugs villighed til at modtage spildevandsslam som gødning er en forudsætning for en høj genanvendelsesprocent.

I dag er anvendelsen af spildevandsslam godt reguleret via Slambekendtgørelsens restriktive grænseværdier, doseringsmæssige restriktioner samt regler for, hvilke afgrøder slam må anvendes forud for m.v. Slam udgør ca. 3% sammenlignet med svine- og kvæggødningsproduktion og er et godt alternativ til denne type gødning. Udnyttelsen af kvælstof, fosfor og andre næringsstoffer er fornuftigt og lig udnyttelsen i husdyrgødning.

Da anvendelse af spildevandsslam sætter nogle begrænsninger for anvendelsen af landmandes jord, eksempelvis krav om karensperiode på et år før dyrkning af spisekartofler m.v., har der indstillet sig en ligevægt, hvor landmanden får en rimelig økonomisk kompensation for disse begrænsninger. Værdien netto af at modtage spildevandsslam er godt 1.000 kr. pr. hektar, hvilket bl.a. skyldes sparet indkøb af kunstgødning. Efterspørgslen har været stigende fra midt 90erne og frem til i dag i takt med at reglerne er skærpet, slammets kvalitet er blevet bedre og kvalitetssikring og dokumentation er blevet en selvfølge. Landmænd forholder sig i dag således aktivt til, om de ønsker at indkøbe kunstgødning, modtage gylle fra naboen eller modtage spildevandsslam som naturlige til- eller fravalg i driften af deres virksomhed.

Prisen En væsentlig parameter for genanvendelse af spildevandsslam er de totale omkostninger, der er for at komme af med slammet ab renseanlæg. Da en ikke uvæsentlig andel af prisen udgøres af den økonomi, der vedrører afsætning til landmanden, spiller prisen for alternative gødninger selvsagt en rolle. Fosfor er den væsentligste parameter, da fosforprisen er stigende og på lang sigt kun kan forventes at stige yderligere.

De tilgængelige fosforreserver findes primært i Kina og Vest Sahara (Marokko),

og om end reserverne her er store, så anslås det, at der kun er råfosfat til rådighed i worst case 50 år.4 Lokalt i Danmark og Europa må en mangelsituation forventes at opstå før, da Kina selv kan bruge deres reserver. Der er allerede i dag en eksporttold på fosfor fra Kina på 180%, som i praksis betyder, at ganske lidt fosfor eksporteres.

Landmænd kan som beskrevet opnå en gevinst ved at modtage spildevandsslam pga. indkøb af kunstgødning (fosfor). I takt med at fosforprisen globalt set stiger, må man imødese, at landbruget vil være villig til at betale for den fosfor, der følger med modtagelsen af spildevandsslam. Denne tendens har allerede i det små vist sig i de mindst husdyrtætte områder af landet. I størstedelen af landet gives der dog stadig en økonomisk kompensation til landmændene for de dyrkningsmæssige restriktioner, der medfølger ved brugen af spildevandsslam, men dette vil ændre sig i takt med stigende priser på råfosfat.

Forsyningssikkerhed er en selvfølge Den høje genanvendelsesprocent kan kun sikres ved en forsyningssikkerhed for Spildevandsselskaberne som rækker udover landbrugsløsningen. Upåagtet at stort set alt spildevandsslam er landbrugsegnet, så forekommer der hændelser, der betinger en anden behandling og slutdisponering i perioder.

Aktørerne giver i dag Spildevandsselskaberne forsyningssikkerhed, ligesom Spildevandsselskaberne også kræver det i

udbuddene. Aktørerne har adgang til behandlingsanlæg, egne eller via samarbejdsaftaler, hvor slammet kan komposteres, forbrændes eller nyttiggøres på anden vis, så forsyningssikkerheden kan opretholdes også ved et skifte i slamkvaliteten. Historien om RGS90 (hvor konceptet var termisk at lave slam til sandblæsningsmiddel), som måtte lukke med dags varsel i oktober 2006, er et godt eksempel på, at forsyningssikkerheden er tvivlsom i fald denne alene er baseret på ét anlægs mulighed for at modtage slam.

Der er således flere rigtig gode grunde til at genavendelsesprocenten har nået de historiske høje 77% og må forventes endnu ikke at have toppet.

Note: *) Data fra HedeDanmark A/S. Indregnet i genanvendelsesprocenten er: Slam afsat direkte til jordbrugsformål, slam afsat til jordbrugsformål i Tyskland, slam afsat til biogasfællesanlæg og gårdanlæg, hvor slammet udrådnes med gylle for efterfølgende at blive afsat til jordbrugsformål og slam der komposteres samme med haveparkaffald m.v. for efterfølgende at blive afsat til jordbrugsformål.

Den samlede procentangivelse er behæftet med en usikkerhed på ±5%.

Kilder: 1) http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/ Affald/Affaldsfraktioner/Spildevandsslam/ 2) Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3, 2009. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2005.

3) http://ec.europa.eu/environment/waste/sludge/ pdf/part_ii_report.pdf 4) L ars Stoumann Jensen. Fosfor – Globalt og i Danmark. INBIOM, Inno-MT og VfL seminar 14. december 2011.

55

Teknik & Miljø / Februar 2012 Miljø

Pesticidkontrol af kommunale landbrugsarealer Aarhus Kommune gennemfører årligt pesticidkontrol på kommunens landbrugsarealer, der er lejet ud til landmænd i kommunen. Kontrollen skal sikre, at lejekontraktens vilkår om forbud mod brug af pesticider på arealerne overholdes. Med kontrollen viser Aarhus Kommune, at beskyttelse af natur og grundvand mod pesticider er et vigtigt element i den kommunale miljøstrategi. Samtidig viser erfaringerne også, at kontrol er vigtig.

Af | Jens Chr. Skov Jensen, agronom og Christian Thirup, agronom, ALECTIA A/S

I 1998 indgik Miljø- og Energiministeren og Kommunernes Landsforening en aftale om at afvikle brugen af pesticider på offentligt ejede arealer. Siden er der sket en væsentlig reduktion i forbruget af pesticider på de offentligt ejede arealer. I 2007 blev aftalen mellem Miljøministeren, Regionerne og Kommunernes Landsforening fornyet som et resultat af Pesticidplan 2004-2009. Formålet med aftalen er fortsat at afvikle brugen af pesticider på offentligt ejede arealer, for derved at reducere risikoen for grundvandsforurening samt at beskytte natur og menneskers sundhed.

Kommunerne er forpligtet til aktivt at arbejde for gennemførelse af aftalens indhold.

Med udgangspunkt i aftalen er der indføjet forbud mod brug af pesticider i alle Aarhus Kommunes lejekontrakter, der dækker landbrugsarealer.

Aarhus Kommune udlejer ca. 1.800 ha landbrugsjord til landmænd i kommunen.

Kontrol er vigtig Aarhus Kommune gennemfører årligt en kontrol på ca. 1/3 af de udlejede landbrugsarealer. Denne kontrol udføres af ALECTIA, og er koordineret med Aarhus Vands kontrolprogram for drikkevandsbeskyttelse. De fleste af landbrugsarealerne i Aarhus Kommune ligger ovenover drikkevandsmagasiner, der forsyner Aarhus med rent vand. Derved opnås synergi mellem kommunens og vandforsyningens mål for grundvandsbeskyttelse.

56

Aarhus Kommune ønsker samtidig at påskynde landmændenes indsats for at dyrke landbrugsjorden uden brug af pesticider. Derfor modtager alle landmænd en kontrolrapport med resultaterne af kontrollen. Denne modtages positivt af landmændene, der derved får et synligt bevis og anerkendelse for deres indsats for at forvalte kommunens landbrugsarealer uden brug af pesticider.

Kontrollen er samtidig med til at imødegå mistænkeliggørelse af landmændene. Aarhus Kommune får hvert år henvendelse fra borgere, der ser landmænd køre rundt med marksprøjter på kommunale arealer. Baggrunden herfor er dog oftest, at mange landmænd benytter flydende gødning, som udbringes lovligt med marksprøjten. Det er dog ikke muligt for borgerne at skelne mellem, om der anvendes pesticider eller gødning, da begge opgaver udføres med den samme marksprøjte. En pesticidkontrol af arealerne er derfor relevant til afklaring af, om der er tale om overtrædelse af aftalerne.

Aarhus Kommune sikrer med kontrollen, at alle landmænd der lejer landbrugsjord af kommunen får ens vilkår. Ofte er jordlejen lavere på kommunale arealer end på traditionel landbrugsjord, som følge af et lavere udbytte grundet pesticidforbuddet. Der kan derfor være en økonomisk gevinst for landmanden ved at leje landbrugsjord billigt af kommunen, for derefter at dyrke den på traditionel vis med brug af pesticider.

Brud af pesticidforbuddet er konkurrenceforvridende i forhold til de øvrige landmænd, der ønsker at leje landbrugsjorden. Det er normal praksis, at kommunale landbrugsarealer udlejes til højestbydende.

Dialog og åbenhed I Aarhus Kommune er åbenhed og dialog vigtig i forbindelse med kontrollen. Derfor varsles landmændene forud for kontrollen, og den enkelte landmand bliver tilbudt at deltage i kontrollen. Efter kontrollen sendes en kontrolrapport til landmanden med resultatet af kontrollen. Rapporten er underskrevet af den person, der gennemfører kontrollen, hvilket giver den enkelte forpagter mulighed for at stille spørgsmål til rapportens indhold. Feltkontrollen foretages i Aarhus Kommune af agronomer fra ALECTIA A/S, der kan bidrage med råd og vejledning til de landbrugere, der oplever særlige problemer med ukrudt, eller har andre landbrugsfaglige spørgsmål.

Kontrollens udførelse I kontrollen fokuseres på en række punkter, der indikerer om der er benyttet pesticider på arealet. Indikatorerne kan være traktorspor eller visne planter som følge af pesticid behandling, herunder artssammensætning af ukrudt i marken. Der vil som udgangspunkt altid være ukrudt at finde i dyrkede marker, hvis der ikke er anvendt én eller anden form for ukrudtsbekæmpelse.

Teknik & Miljø / Februar 2012 miljø

Feltkontrol af kommunale arealer foretages på tidspunkter på året hvor brugen af pesticider fremstår tydeligst.

Eksempel på kontrollantens rute rundt i marken med punkter hvor der er udtaget plantemateriale til analyse.

Der kan dog være forhold som fx tørke og kulde, der gør at ukrudtet ikke spirer umiddelbart efter jordbehandling, og det er derfor ikke en selvfølge, at et areal er blevet sprøjtet, blot fordi der ikke observeres tilstrækkeligt med ukrudt. I forbindelse med kontrollen i Aarhus Kommune er der observeret en stor udbredelse af mekanisk og til en vis grad termisk ukrudtsbekæmpelse.

Marker der ikke indeholder de forventede ukrudtsarter kan derfor give anledning til en grundig kontrol, for at fastslå hvorvidt et areal har været behandlet med pesticider.

Hvis der opstår tvivl om et areal er behandlet med pesticider, udtages en planteprøve, og der udføres fotodokumentation. Planteprøven bliver analyseret på laboratoriet for ca. 200 kendte pesticider. GPS-positioner noteres, så det senere er muligt at dokumentere hvor prøverne nøjagtigt er udtaget.

Enkelte overtrædelser Der er god grund til at kontrollere landmændene. Hver år er der arealer der fattes mistanke til, og som derved giver anledning til nærmere eftersyn. I nogen tilfælde kan en overtrædelse være resultatet af en fejl fra maskinførerens side eller uvished om den nøjagtige grænse mellem ejet areal og kommunalt areal. I enkelte tilfælde har kontrollen givet anledning til indskærpelser over for landmændene. Erfaringen er, at langt de fleste landmænd overholder vilkårene til fulde.

Rygtet om kontrollen har spredt sig hurtigt i landbrugskredse, og landmændene er glade for at kunne dokumenter, at de, med kontrolrapporten i hånden, overholder vilkårene. Samtidig kan kontrollen være med til at rense landmænd, der benytter marksprøjten til udspredning af gødning, for mistanke.

Stor accept af kontrollen I forbindelse med kontrollen i 2009 sendte Aarhus Kommune et spørgeskema rundt til de kontrollerede landmænd, for at høre deres holdning til kontrollen. Undersøgelsen viste tydeligt, at landmændene var enten meget tilfredse eller tilfredse med kontrollens udførelse, og flere gav udtryk for, at kontrol er et naturligt element i at leje landbrugsjord af kommunen.

Det er Aarhus Kommunes indtryk, at kontrollen opfattes som et positivt element, der giver landmændene en mulighed for at bevise deres faglige formåen på bedste vis. Samtidig har Aarhus Kommune opnået vished for, at kravet til pesticidfri drift af de kommunalt ejede landbrugsarealer overholdes på langt hovedparten af de udlejede arealer, og at der rettes op på forholdene på de få arealer, hvor der sker overtrædelser.

HOFFMANN VANDBYGNING & FUNDERING Hoffmann A/S løser alle former for havne- og vandbygningsopgaver i hele Danmark.

Vi udfører både nybygning, renovering, reparations- og serviceopgaver, herunder: Kajanlæg Stenarbejder Havledninger

Færgelejer Lystbådehavne Kajarealer

Kystsikring Uddybning Betonkonstruktioner

Dækmoler Bundsikring Havneservice

Hoffmann A/S  Edwin Rahrs Vej 88  8220 Brabrand Tlf. 87474747  email info@hoffmann.dk  www.hoffmann.dk

57

Teknik & Miljø / Februar 2012 Byg & bolig

Fordele og ulemper ved brug af ESCO Når kommuner ønsker at energirenovere, er det en fordel med en grundig overvejelse af, om det skal finde sted ved brug af et ESCO-selskab.

Af | klima- og energimedarbejder Søren Dyck-Madsen og informationsmedarbejder Tina Læbel, Det Økologiske Råd

Der er store økonomiske, energimæssige og indeklimamæssige fordele for kommunerne ved at energirenovere deres bygninger.

Men skal kommunen selv gøre det, eller skal man, som flere kommuner allerede har gjort, bruge et såkaldt ESCO-selskab til opgaven.

ESCO – Energy Service Company – er et selskab, som leverer en ”Energiservice” til kunden, som oftest i form af en energirenovering finansieret af de besparelser på energiregningen, som følger af et garanteret lavere energiforbrug.

Brugen af ESCO selskaber vil ofte være en fordel for de kommuner, som typisk ikke har haft fokus på opgaven over en længere periode, og som dels kan bruge anledningen til at få sat politisk fokus på opgaven og dels til at opbygge en energiorganisation med viden om energirenoveringer i kommunen. Andre kommuner med årelange erfaringer for energirenoveringer bør selv fortsætte deres indsats, da de kan gennemføre opgaven billigere selv.

Fordele ved et ESCO selskab En række danske kommuner har valgt at gennemføre energirenoveringer i et større antal af deres bygninger i samarbejde med et ESCO-selskab. Herved har disse kommuner fået gennemgået deres bygninger (enkelte har endda fået den lovpligtige energimærkning stort set gratis ved samme lejlighed) og har fået stillet både ekspertise og kapacitet til at gennemføre energirenoveringerne til rådighed.

Tilmed har disse kommuner fået en garanti for, at udgiften til energirenoveringen og den efterfølgende drift af de renoverede

58

bygninger kan betales af den garanterede sparede energi. Kommunerne, som oftest ikke selv havde kapacitet internt i kommunen, har derved kunnet tage et første spring fremad. De har kunnet bruge garantien i kontrakten med ESCO selskabet til at overbevise de politiske beslutningstagere om, at det var en rigtig god ide at energirenovere. Og at der tilmed var en god forretning for kommunen i det. Det er naturligvis lettest at få økonomien i et ESCO projekt til at hænge sammen i kommuner, som ikke har været aktive på området før. Her er der nemlig klart flest billige besparelser at hente bare ved at gennemføre energistyring og udskifte forældede tekniske komponenter som ventilation og varmesystemer.

Disse kommuner har endvidere anvendt brugen af ESCO selskaber til at opbygge en kommunal struktur på energiområdet og forankre viden i denne struktur. Og selve opgaven med kontraktskrivning og gennemførsel har naturligvis også skærpet den politiske interesse for området. Herved står disse kommuner nu i en klart bedre situation for i en kommende fase af energirenoveringer at tage valget mellem selv at løfte opgaven eller anvende ESCO igen.

Fordele ved ”gør det selv” ESCO selskaber skal naturligvis have et overskud for at udføre opgaven for kommunerne. Fra folk med viden på det område tales om en størrelsesorden på 20 %. Man kan derfor meget simpelt sige, at hvis man skal vælge et ESCO selskab, så skal man have mindst 20 % ekstra fordele i forhold til selv at løse opgaven.

Når en kommune har haft fokus på energi og energirenoveringer igennem lang tid, så har den oftest både viden og organisation samt politisk interesse på plads. De har ofte allerede etableret energistyring og gennemført de mest rentable udskiftninger af tekniske installationer. Og er nu nået til de dyrere og sværere opgaver med f.eks. at renovere klimaskærmens tag, ydervægge, vinduer og døre, fundamenter og gulve.

For disse kommuner er der fordele ved selv at fortsætte indsatsen i tæt kombination med den almindelige centrale og decentrale vedligeholdelse af de kommunale bygninger, også selv om indsatsen oftest sker i et lidt langsommere tempo på grund af kommunens interne begrænsning i antallet af projekter, som kan håndteres samtidigt.

Selv disse kommuner kan dog have svært

Økonomi ESCO selskaberne kan i princippet medvirke til finansieringen af energiinvesteringer i kommunerne, hvilket ofte sker i udlandet, men ikke i Danmark. Dette skyldes både den danske regel om deponering af kommunale midler ved investeringer fra tredjepart og det faktum, at kommunerne i medfør af lånebekendtgørelsen og den generelle gode kreditværdighed selv kan låne på mere favorable vilkår.

Teknik & Miljø / Februar 2012 Byg & bolig

Beskrivelse af en ESCO-proces

ved at få prioriteret de nødvendige midler til dybere energirenoveringer. Forbedringer af klimaskærmen omfatter både opretning og forbedringer generelt på bygningen. Kun den del af renoveringerne, der er en egentlig energirenovering med tilstrækkelig kort tilbagebetalingstid, kan finansieres via lån uden for den kommunale låneramme. Generelle forbedringer skal finansieres af det kommunale budget via den centrale vedligeholdelsespulje, og de midler kan være svære at finde.

Her kan der være fordele i at gennemføre en energirenovering som et samlet projekt, da de meget rentable indgreb således kan ”blandes” med de mindre rentable og mere forbedrede dele, og der derfor kan opnås så stor en låneandel uden for den kommunale låneramme som muligt.

Opmærksomhed på kontrakten Vælger kommunen en ESCO model, så skal der fastlægges et udgangspunkt for energiberegningen før og efter renoveringen. Og der skal skrives en omfattende kontrakt om, hvilke ydelser, ESCO selskabet efterfølgende skal levere i de renoverede bygninger.

I kontraktskrivningen er der grund til ekstra opmærksomhed. Det er nemlig ikke så enkelt at beskrive den energiservice, som ESCO-selskabet skal levere med et betydeligt lavere energiforbrug efter en energirenovering. For ofte skal man f.eks. renovere og starte de ventilationsanlæg, som mange steder er lukket ned pga. fejl og for højt energiforbrug for at skabe et godt indeklima.

Kommunen skal helt fra start fokusere sin energimærkning på den sammensætning

af meget rentable tiltag og mindre rentable tiltag, som der samlet set vil være mest hensigtsmæssig og rentabel at gennemføre.

Herved kan man opnå den mest optimale mulighed for låntagning fra lånepuljen uden for den kommunale låneramme.

Kontrakten skal også indeholde bestemmelser om, hvordan man klarer afregningen mellem ESCO og kommune, og en mulighed for justeringer eller en afslutning tidligere end kontraktlagt, hvis der skulle opstå ønske om at gå videre med energirenoveringer. Hvis ikke disse forhold er aftalt risikerer kommunen at få låst sig selv fast i forhold til yderligere forbedringer.

59

Teknik & Miljø / Februar 2012 Byg & Bolig

8000 boligejerne bestormede Kolding Kommune På mindre end fire måneder stormede 8000 borgere til Kolding Kommune for at få rettet oplysningerne eller havde spørgsmål til deres BBR-ejermeddelelse. Det er endt med 3000 ansøgninger om byggetilladelse/anmeldelse.

Af | kommunikationskonsulent Lars Svoger, Kolding Kommune

Stormløbet i slutningen af 2011 var optakten til et flereårigt projekt, hvor alle ejendomme i Kolding Kommune skal undersøges i forhold til oplysningerne i BBR. Da så mange henvendte sig frivilligt, sparer det kommunen for utallige kontroller om BBR oplysningerne passer med boligernes reelle størrelse.

Byrådet i Kolding besluttede i foråret 2011, at samtlige 38.000 ejendomme i kommunen skal gennemgås, så ingen ejere spekulerer i at ”glemme” at få skrevet tilbygningerne i BBR-registret. Det var forventet, at det på sigt skulle indbringe kommunen omkring fire millioner kr. årligt i bloktilskud og ekstra ejendomsværdiskat fra staten. Men de utallige henvendelser betyder, at beløbet ender væsentligt højere.

Øget gebyr har fået boligejerne frem Da Kolding Kommune tog hul på arbejdet med at få opdateret BBR-oplysningerne, var første skridt at få borgerne til at henvende sig af egen drift. Et vigtigt værktøj i den strategi var et tillæg for lovliggørelsessager til det almindelige byggesagsgebyr. Fra 1. januar 2012 kom det lovliggørelsesgebyr som tillæg på 100 % til det almindelige byggesagsgebyr, dog ikke mere end 10.000 kr. Det blev meldt klart ud, da byrådet tog beslutningen, og så blev det massivt fulgt op med information til borgerne, jo tættere vi kom på årsskiftet. ”Nogle dage stod boligejerne i kø. Vi føler os overbevist om, at de mange henvendelser skyldes, at de kunne slippe for et ekstra gebyr, hvis de henvendte sig inden 1. januar 2012”, siger leder af Byggesagsafdelingen, Anders Clausen.

60

Mange afvigelser De første undersøgelser og luftfotos viste, at hos hver anden boligejer i Kolding Kommune stemmer boligens størrelse ikke overens med informationerne i det officielle BBR-register. ”Ofte var det blot et skur under 10 m2, der ikke koster gebyr at få registreret, men som vi blot skal have information om. I sommerhusområder er der set afvigelser på helt op mod 70 % af ejendommene i enkelt områder, hvor huset er større er det, ejeren har fortalt. Og vi gjorde meget ud af at fortælle, at det er ejeren selv, som har ansvaret for, at oplysningerne i BBR er korrekte, siger Anders Clausen.

Samtidig meldte kommunen ud, at den så vidt det er muligt, forsøger at lade folk beholde deres udhuse og carporte og blot få rettet oplysningerne i BBR-registret.

Gratis kampagne Der lå ikke en større eller dyr reklamekampagne bag, selv om flere end hver femte boligejer henvendte sig. Men de lokale medier var meget vigtige kanaler. Medierne indså også, at de har mange boligejere blandt læserne, og det er relevant information, som deres læsere kan bruge. I øvrigt gjaldt interessen ikke kun dagblade og ugeaviser, for både DR og TV2s regionale medier kastede sig også over historien. ”Vi fortalte, at vores stikprøve havde vist, at der var fejl eller manglende oplysninger ved hver anden bolig. Det var en god historie for medierne, og det gav os mulighed for også at komme ud med budskabet om, at det kunne svare sig at rette oplysningerne inden årsskiftet”, siger Anders Clausen.

Den første medieomtale gav ret hurtigt

Leder af Byggesagsafdelingen i Kolding Kommune, Anders Clausen.

mange henvendelser, og så blev det selvforstærkende, fordi stormløbet af boligejere gav en ny historie til medierne i efteråret, som igen affødte flere henvendelser.

Fortsætte ved juletid Kolding Kommune har som så mange andre lukket mellem jul og nytår, men det stoppede ikke boligejerne. ”Vi gjorde det meget tydeligt på vores hjemmeside, at de kunne aflevere elektronisk. For os var det blot afgørende, at den var i vores mailboks inden årsskiftet, og vi kunne se, at en enkelt havde skrevet ved 22-tiden nytårsaften, så det er et tilbud, som mange benyttede sig af”, forklarer Anders Clausen.

Forkerte kvadratmeter giver problemer Med til at skubbe i den rigtige retning var givetvis også budskabet om, at den manglende indberetning kan give boligejerne et problem. Kolding Kommune oplever ofte, at borgere henvender sig, når de skal sælge huset. For køberne og ejendomsmæglerne er det nemlig et problem, hvis den reelle størrelse ikke passer med BBR.

Teknik & Miljø / Februar 2012 Byg & bolig

”Så hele efteråret fortalte vi både boligejerne og medierne, at det er sværere at sælge et hus på 160 m2, hvis der i papirerne står, at det kun er 150 m2. Køberen vil jo ikke betale for de ekstra kvadratmeter, hvis de ikke er godkendt. Desuden påpegede vi, at det giver problemer med erstatningen, hvis huset brænder eller bliver skadet, fordi forsikringen dækker ofte kun det antal kvadratmeter, der står i BBR registret”, siger Anders Clausen

Det spurgte de 8.000 borgere om Langt de fleste af de 8.000 borgeres henvendelser drejer sig om udestuer, udhuse, carporte, garager og lignende, hvor der ikke er søgt om tilladelse. I enkelte tilfælde drejer det sig om tilbygninger.

En mindre del af henvendelserne blev indberettet til BBR uden yderligere sagsbehandling, men i langt den største part af henven-

delserne blev boligejerne sendt hjem med et ansøgningsskema til en reel sagsbehandling.

Flere ansatte Da Kolding Kommune begyndte BBRprojektet blev der ansat to ekstra medarbejdere i en toårig periode. De skulle alene gennemgå alle boligerne og sammenligne med BBR-oplysningerne. Men kommunens byggesagsafdeling har på nuværende tidspunkt modtaget flere end 3000 ansøgninger om byggetilladelse/anmeldelse som følge af kampagnen. Og med den nuværende bemanding af Byggesagsafdelingen vil det ikke være muligt at afvikle disse sager indenfor en rimelig tidshorisont.

Derfor har forvaltningen anbefalet politikerne, at der etableres en taskforce, som skal sikre at en stor del af de 3.000 ekstrasager bliver behandlet inden for mak-

simalt et år. Der er umiddelbart behov for at ansætte fire ekstra byggesagsbehandlere, der sammen med én erfaren byggesagsbehandler fra afdelingen skal stå for arbejdet.

Taskforcen finansieres af de ekstra indtægter, der kommer ind på de mange sager.

Der forventes minimum 4.5 mio. kr.

Ansøgerne får foreløbig en kvittering for forvaltningens modtagelse af deres ansøgning, dog uden at der kan angives en estimeret sagsbehandlingstid. Når det store antal sager om kort tid er sorteret og kategoriseret, vil den enkelte ansøger modtage en kvittering, hvor de informeres om den forventede sagsbehandlingstid på deres ansøgning.

Byggesagsafdelingen har kun modtaget meget få henvendelser efter nytår, og det forventes derfor at den resterende del af det uansøgte byggeri skal findes gennem BBR-projektet.

World Wide Performance The RN Group operates world wide performing beach nourishment, land reclamation, port development, maintenance and capital dredging with a highly professional team.

ROHDE NIELSEN A/S • Nyhavn 20 • DK-1051 Copenhagen K Phone +45 33 91 25 07 • Fax +45 33 91 25 14 • E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk

61

Teknik & Miljø / Februar 2012 Byg & bolig

Nyt fra

Byg & Bolig Nyt værktøj til BR10 Videncenter for energibesparelser i bygninger er klar med en ny online guide til BR10.

I guiden kan håndværkere og andre professionelle i byggeriet få overblik over, hvilke regler der gælder for enfamiliehuse i forbindelse med renovering. Centerleder Vagn Holk forklarer: ”Det nye BR10-Værktøj er let, praktisk og overskueligt, og ved hjælp af de alfabetiske lister over bygningsdele og in-

stallationer er det nemt at slå ned på præcis det område, hvor du har behov for at kende kravene. Hvis man før har haft problemer med at overskue Bygningsreglementets energikrav, er der virkelig meget at hente.

Med et enkelt klik har du de oplysninger, du skal bruge.”

Med BR10-Værktøjet er det også muligt at beregne rentabiliteten for de bygningsdele,

hvor dette kræves for at afgøre, om der er krav om energiforbedring. Du får også overblik over, hvilke energiløsninger fra Videncentret, du kan bruge til at udføre arbejdet i enfamiliehuset.

Videncentrets nye BR10-Værktøj kan findes på www.byggeriogenergi.dk

Bygherrer får værdi på skolebænken Konkrete cases, opgaver, walk’n talks samt diskussioner om praksisnære emner. Dét er opskriften på en succesuddannelse for bygherrer og for deres rådgivere. Den praktiske tilgang gør det nemmere, når kursisterne selv skal stå i spidsen for en kompleks byggeproces. Nu er en helt ny sæson af uddannelsen på trapperne.

- Hemmeligheden bag uddannelsens succes er, at den tager fat helt inde ved benet.

Kursisterne får noget helt konkret og brugbart med sig hjem med det samme, og det svarer til de udfordringer, som de møder i den virkelige verden som bygherrer i dag, siger Lars Tangaa-Andersen, projektleder i Byggecentrum. Bygherrekompetencer består af tre

moduler af hver tre dages varighed med en gennemgående projektopgave og den afsluttes med diplomgivende eksamen.

Læs mere på www.byggecentrum.dk

Tilskud til forsøgsprojekter fra Landdistriktspuljen På finansloven for 2012 er der afsat 21,7 mio. kr. til Landdistriktspuljen i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. En del af midlerne anvendes til forsøgsprojekter, som har fokus på lokale ressourcer. Fristen for at søge om midler fra puljen er 9. marts kl. 12.

Formålet med puljen er at forbedre landdistrikternes udviklingsmuligheder. Midlerne kan bl.a. søges til at:

- skabe nye, varige og utraditionelle arbejdspladser i landdistrikterne - styrke integrationen af nye landdistriktsborgere - fastholde og udvikle den offentlige og private service i landdistrikterne - styrke de lokale kulturaktiviteter - styrke initiativer rettet mod børn og unge i landdistrikterne - belyse landdistrikternes udviklingsvilkår

I 2012 prioriteres projekter, der formår at udvikle, realisere, fremhæve eller på anden måde sætte fokus på lokale ressourcer.

Ansøgningsfristen er fredag den 9. marts 2012, kl. 12.

Miljøkurser fra Ferskvandscentret

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Vandindvindingstilladelser..............................................................................27.-28. feb.

Grundkursus i afløbssystemer............................................................................5.-6. mar.

Landvindmøller - og den gode VVM .....................................................................7. mar.

Formands- og driftsledertræf 2012 på Genbrugsstationer......................8.-9. mar.

Pumpetræf 2012 på Ferskvandscentret 1 + 2 ........................................8. + 22. mar.

Corporate social responsibility (CSR) i praksis.................................................12. mar.

Lokalplaner - hvad siger juraen? .................................................................13.-14. mar.

Renovering af afløbssystemet ......................................................................13.-14. mar.

Spildevandsdøgn: Samarbejde mellem Forsyning og Kommune.......13.-14. mar.

Sæt power på dit lederskab - 3 moduler i marts, maj, og juni ...........14.-21. jun.

Pumpetræf 62 2012 Sjælland.....................................................................................15. mar.

El på Vandforsyninger .............................................................................................20. mar.

Byggesagsbehandling - grundkursus..........................................................21.-22. mar.

Kommunale råstofopgaver ....................................................................................22. mar.

Arbejdsmiljø på genbrugsstationer.............................................................27.-28. mar.

Mikroskopering af aktivt slam......................................................................27.-28. mar.

Den svære samtale .............................................................................................11.-12. apr.

Procesteknik 1 .....................................................................................................11.-13. apr.

Vandløbslovgivning og -administration - grundkursus.........................12.-13. apr.

Det energiproducerende renseanlæg?.........................................................16.-17. apr.

El på renseanlæg og ved pumpestationer..........................................................17. apr.

Miljøvagten - miljøuheld i jord og vand ....................................................18.-19. apr.

Grundlæggende hydrogeologi ......................................................................18.-21. maj.

Arbejdsmiljø i spildevandssektoren ..............................................................23.-24. apr.

Nedsivningstilladelser...............................................................................................24. apr.

Landskabsvurderinger.......................................................................................25.-26. apr.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 kursus@fvc.dk

www.fvc.dk/kursus

Teknik & Miljø / Februar 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Orbicon A/S

AFFALDSbehandling

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Teknologisk Institut Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S

Geokon A/S

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Broer, strand, sti, park NBC Marine

Danmarks største arbejdsmiljørådgiver.

T. 88 191 000 • www.alectia.com

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Grontmij A/S

Byggematerialer

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Orbicon A/S Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Teknologisk Institut

Advokatfirmaet Bech-Bruun

T. 7227 0000 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

St. Kongensgade 69 1264 København K. T. 3314 35 36 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

BROER OG TUNNELLER

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORSYNINGSTEKNIK

Grontmij A/S Advokataktieselskabet Horten

ENERGIBESPARELSER

Badebroer - Broer til park - Stisystemer www.nbcmarine.dk • T. 4917 0072

Teknologisk Institut

ALECTIA A/S

LIFA PLAN·AGRAF

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

Arbejdsmiljø

Orbicon A/S

ADVOKATBISTAND

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER FORCE Technology

T. 4326 7000 • www.force.dk E-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele.

Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

COWI A/S

Teknologisk Institut

Grontmij A/S

Broconsult

www.broconsult.dk

COWI Kongens Lyngby T. 4597 2211 COWI Ringsted T. 4597 1900 COWI Odense T. 6311 4900 COWI Vejle T. 7642 6400 COWI Århus T. 8739 6600 COWI Aalborg T. 9936 7700 www.cowi.dk

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T.7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

63

Teknik & Miljø / Februar 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Fugtskader

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

COWI A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

C-muld/Lynge Naturgødning ApS

Franck Geoteknik A/S

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 72 20 22 16 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

GADE- OG PARKINVENTAR

ZENZO GROUP ApS

Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Falco A/S

Ådalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. info@falcoas.dk www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, ­ fontæne m.m.

Industrivej 22 • 3550 Slangerup.

T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Geodatacentret I/S Energivej 3 • 4180 Sorø GIS Danmark A/S Birkemosevej 7 • 6000 Kolding T. 57860400 E-mail: info@geodata.dk • www.geodata.dk WebGIS applikationer, kort på Internettet, GIS-fagapplikationer, datakonvertering, Borgerhenvendelse, affaldsadministration

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand.

T. 8747 4747 • F. 8747 4787.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

NBC Marine

Rohde Nielsen A/S

Nellemann Survey A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

Havneentreprenør til store og små opgaver i havnen www.nbcmarine.dk • T. 4917 0072

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

CG Jensen A/S

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

Fabriksparken 37 • 2600 Glostrup T. 4344 6800 • F. 4344 6801 Rokhøj 8 • 8520 Lystrup T. 4344 6800 • F. 4344 6802 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.

Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.

Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på: www.cgjensen.dk

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

Indeklimaundersøgelser COWI A/S

Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA-GIS IT

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

64

Hoffmann A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Andreasen & Hvidberg K/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

Orbicon A/S

Grontmij A/S

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Geodata Danmark

®

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Dækbark fra Kold

Orbicon A/S

VEKSØ A/S

Nordensvej 2 • 7000 Fredericia T. 7921 220 • F. 7921 2201 info@vekso.com www.vekso.com Byrum, belysning, cyklisme

Slangerupvej 16 • 3540 Lynge.

T. 4818 7350 • F. 4818 8177. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Havnecon Consulting ApS

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Teknik & Miljø / Februar 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning KLOAKERING, TRYKSAT

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Nedrivning

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S,

Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.

T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

Preben Hockerup A/S

Finlandsgade 15 • 4690 Haslev T. 5641 3089 E-mail: info@preben-hockerup.dk www.preben-hockerup.dk Preben Hockerup A/S, Haslev har knap 40 års erfaring i nedbrydning og nedbrydningsrelaterede opgaver over hele landet.

NEDSIVNING LIFA

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T 4326 70 00 • www.force.dk Lugtmålinger og – vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

MILJØMÅLING

Grontmij A/S

KOMPOSTERING

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S ZENZO GROUP ApS

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin

Planlægning

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA A/S FORCE Technology

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

Vandmand A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft.

T. 8634 3600 • F. 8634 3398.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

HOBAS Scandinavia AB

Engelbrektsgatan 15. SE-211 33 Malmö T.+46406800250 • F. +46406800259 info@hobas.se Et nyt selvbærende rør i en gammel ledning.

Find d på www.lifa.dk

KORTFREMSTILLING

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

Kildesortering, miljø, bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

LIFA GIS·IT

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F.. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Leif M. Jensen A/S

LUGTMÅLINGER

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Munck Forsyningsledninger a/s

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T 4326 70 00 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.

E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Nellemann & Bjørnkjær I/S Strandvejen 18 • 9000 Aalborg T. 9813 4655 • F. 9811 5626 E-mail. nb@nb.dk www.nb.dk Lokalplanlægning, Kommuneplanlægning, VVM, Visualiseringer mv.

PUMPER LYKKEGAARD A/S.

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

T. 6598 1316.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

65

Teknik & Miljø / Februar 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Franck Geoteknik A/S

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.

T. 8744 2222 • F. 8744 2449.

Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre.

T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Industrivej 22 • 3550 Slangerup T. 4733 3200 • F. 4733 3288 www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­ arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

Grontmij A/S Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder med kontorer i hele landet. Vi løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, hospitaler, fødevarer samt vand, energi og miljø.

T. 88 191 000 • www.alectia.com

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

COWI A/S,

Parallelvej 2 • 2800 kongens Lyngby T. 4597 2211 • F. 4597 2212.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

DISUD - Klima, Vand og Miljø

v/ Karsten Krogh Andersen T. 45 85 95 22 • E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/S Århus T. 8699 3799 Ballerup T. 4420 9834 www.norconsult.dk

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T. 4630 0180 • F. 4630 0190 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttig­gørelse af spildevandsslam.

Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Landsdækkende.

Kommunekemi a/s

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 6331 7100 • kk@kommunekemi.dk www.kommunekemi.dk Fra spild til sund fornuft. Vi vil omdanne spildevandsslam til biobrændsel og plantetilgængelig fosfatgødning.

Kontakt os for en nærmere dialog.

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SLAMSUGERE

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 44 85 86 87 Esbjerg T. 36 97 36 36 Odense T. 66 15 46 40 Roskilde T. 46 30 03 10 Viborg T. 87 28 11 00 Aalborg T. 99 30 12 00 Aarhus T. 87 38 61 66 www.orbicon.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.

T. 8744 2222 • F. 8744 2449.

Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Aggershusvej 7 • 5450 Otterup T. 6482 4000 • F. 6482 3623 E-Mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

Uponor A/S,

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 99 52 11 22 • F. 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regnog spildevand.

SPILDEVANDSRENSNING

J. Hvidtved Larsen A/S

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij A/S

Rambøll A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

Inja Miljøteknik A/S HOBAS Scandinavia AB

Engelbrektsgatan 15 • 211 33 Malmö Sverige T.+46406800250 • F. +46406800259 info@hobas.se Rør og fittings af GRP for en mere bæredygtig fremtid.

Dimensioner op til 3600mm.

66

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark a/s

Orbicon A/S

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Orbicon A/S

Proagria RIA Watech AS

Bascon A/S

Bascon A/S arbejder med komplekse opgaver inden for planlægning, byggeri, landskab, projektering, udbudsrådgivning, proces- og projektledelse. Vi har en holistisk forståelse af bygherrerådgivning og er bygherrens højre hånd i alle projektets faser.

Aarhus: T. 8731 4400 København: T. 3975 7000 Læs mere på www.bascon.dk

SLAMBEHANDLING

Assensvej 226 • 5642 Millinge T. 6261 7615 • F. 6261 7672 E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Rense­ anlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner.

Teknik & Miljø / Februar 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

Uponor A/S

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Svømmebade

PURAC/NCC

Tuborg Havnevej 15 • 2900 Hellerup T. 3910 3910 • F. 3910 3920 E-mail pwe@ncc.dk www.ncc.dk/da/Byggeri/Miljoanlag Udførelse af renseanlæg og vandværker i totalentreprise / partnering

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

TOILETBYGNINGER

T. 3888 0388 • F. 3819 8537 www.danfo.dk Gadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

Wavinvej 1• 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olieog fedt­udskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER ®

Fokdal Springvand

Offentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik.

Markedets mest fleksible løsninger.

T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

STØJBEKÆMPELSE

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby.

T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Bliv set i Teknik & Miljø - og få ordren Kontakt: Lars Madsen, Salgsleder 2555 2826 | 7228 2804 | lm@ktc.dk

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikke­vand.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Egegaardsvej 5 • 5260 Odense S. T. 5948 9000 • F. 5448 9005. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte­mure, arealbefæstelse og jord­ armering

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Munck Asfalt a/s

Slipshavnsvej 12 • 5800 Nyborg T. 6331 3535 • F. 6331 3536 mail@munck-asfalt.dk • www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEJUDSTYR

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

vægte 0g VEJEUDSTYR Danvægt A/S Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Navervej 26 • 8382 Hinnerup.

T. 8698 5577 • F. 8698 6637.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Wavin

TANK•TEST A/S

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft.

T. 8634 3600 • F. 8634 3398.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Byggros A/S

ZENZO GROUP ApS

Wavin

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Vandmand A/S

DANFO DANMARK A/S Uponor A/S

Får I ordren?

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

67

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

Få dit projekt trygt i havn

Miquel Pires Projektchef, Marine anlæg og geoteknik T: 4810 4437 E: mpi@niras.dk

MED NIRAS OM BORD KAN DU TRYGT LADE DIT PROJEKT STÆVNE UD. VORES EKSPERTER RÅDGIVER OM ALLE FORMER FOR HAVNE OG MARINE ANLÆG, UANSET OM KURSEN ER SAT MOD GRENAA ELLER GHANA. VI HAR NETOP AFSLUTTET PROJEKTERINGEN AF UDVIDELSEN AF KØBENHAVNS NORDHAVN SAMT AF EN NY CONTAINERTERMINAL I VESTAFRIKA. KONTAKT OS OG HØR, HVORDAN VI KAN HJÆLPE DIG.

NIRAS A/S

www.niras.dk