Teknik & Miljø - januar 2012

#01 januar 2012

TEKNIK & MILJØ STA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Tema: Vindenergi

Medvind for havmøller Kommunerne vil den grønne omstilling Hvad stiller vi lige op med al den vedvarende energi?

Vind til fordel for natur og udvikling

Natur:

KTC:

TRafik og veje:

Planlægning:

Natura 2000 – en fælles indsats på ulige vilkår

Virtuel vidensdeling

KTC på Vejforum: Flere private fællesveje i kommunerne

Landskabet i børnehøjde – malerier og digte om lokale steder

Foto: Lars Laursen/Scanpix

Iben Rue Civilingeniør

Alle taler om at skabe bæredygtige løsninger i fremtidens megabyer.

Vi gør det allerede.

Se, det er Grontmijhed.

Rent drikkevand i megabyen Dhaka Dhaka er hovedstad i Bangladesh og verdens hurtigst voksende storby med ca. 400.000 tilflyttere årligt. Rent drikkevand er en mangelvare for de 12 millioner indbyggere, og sundhedsud­ fordringen er enorm. Nu skal fremtiden sikres.

Vi rådgiver om etableringen af et renseanlæg, projekterer renove­ ringen af 2.500 km vandledninger og fører tilsyn med opførelsen af et vandværk, der omdanner 500.000 m3 flodvand til drikkevand – dagligt. Det svarer til en tredjedel af Danmarks årlige vandforbrug.

Læs mere på grontmij.dk

TEMA

Vindenergi 10 Kommunerne vil den grønne omstilling Strategisk energiplanlægning er den kommunale plan for omstillingen til vedvarende energi, som vil gøre klart for borgerne, virksomhederne og energiselskaberne, hvad der forventes af dem.

12 Grøn Ordning giver kompetenceløft i Jammerbugt Kommune Jammerbugt Kommune har opstillet syv vindmøller, der er omfattet af VE-lovens grønne ordning. Vindmøllerne har en effekt på 2,3 MW pr. mølle. Omregnes det til penge i Grøn Ordning, har Jammerbugt Kommune en pulje på 1,4 mio. kr.

Med disse midler har kommunen fået øget mulighed for at sætte spændende projekter i gang omhandlende vedvarende energi.

14 Hvad stiller vi lige op med al den vedvarende energi?

Strategisk Energiplanlægning – i et helhedsperspektiv

18 Vindmøller: Kommunerne kan og vil Opstillingen af moderne vindmøller går godt i de fleste kommuner, når planprocessen er grundig og omfatter en involverende dialog med borgerne. Et projekt ved Lerchenborg i Kalundborg Kommune viser, hvordan det kan gøres.

20 Vindmøllesekretariat hjælper kommunerne Landvindmøller er en væsentlig del af en udbygning med vedvarende energi, der også er samfundsøkonomisk ansvarlig, og kravene til god planlægning har aldrig været større.

22 Medvind for havmøller Selvom havmøller er dyrere at bygge og møder mange udfordringer omkring konstruktioner, logistik og miljøbeskyttelse, tjener de sig hurtigt hjem igen, siger vindeksperter i NIRAS. Firmaet har intensiveret sin satsning på især havvind som forretningsområde, da det globale vindmarked er i stor vækst.

24 Klima- og energiudfordringer standser ikke ved kommunegrænsen

16 Vind til fordel for natur og udvikling Thisted Kommune lægger jord til mere end 200 vindmøller, og den lokale vindmølleplan er blevet tilpasset, således at den passer med den nationale vindmøllestrategi.

Det betyder, at der på sigt vil kunne opstilles vindmøller med en samlet kapacitet på op til 75 MW.

Energi Øresund er et grænseoverskridende samarbejde mellem tre danske og tre svenske kommuner, om strategisk energiplanlægning, som bruger de kompetencer universiteter, kommuner og private virksomheder har i Øresundsregionen.

3

Indhold

Jan 2012

6 Leder

Når vindmøller skal være en vindersag

Ledelse:

ilkeborg Kommune 35 Selsker digitale planer

8 Alle tiders ledelse i Teknik og Miljø Natur:

30 Natura 2000 - en fælles indsats på ulige vilkår 32

Indsatsen er underfinansieret

Digitalisering:

35

Silkeborg Kommune elsker digitale planer

KTC:

38

Virtuel vidensdeling

Trafik og veje:

40

Vejforum 2011: Flere private fællesveje i kommunerne

42

Har kommunerne råd til det?

F orsyning:

43 KL Teknik og Miljø giver kommunerne et spil om styring af forsyningsselskaber

50 Landskab i børnehøjde

44 Energiplanlægning - samarbejde over kommunegrænsen 46 Ny bog: Afskaf affald 48 Vejbidrag – en økonomisk bombe under kommunerne M iljø:

50 Helsingør Kommune sparer millioner ved energirenoveringer 51 Innovationspris til den grønne vækstkommune 52 Nyt miljøregnskab: Maden er kommunens miljøsynder 54

Klar til reform af miljøreglerne

56 Visioner for et nyt administrativt system til håndtering af jordflytning - fra projektstart til faktura 58 Med miljøvagten på katastrofeøvelse Planlægning:

64 Kommunen skal hjælpe virksomhederne på den grønne vej 66 Landskabet i børnehøjde – malerier og digte om lokale steder Klima

ed miljøvagten på 64 Mkatastrofeøvelse

70 Nordjyder træder på den grønne speeder Byg og bolig:

73

Skorstensfejeren som sagsbehandler

74 Fra papir til storskærme 76 Ny effektiv metode kortlægger PCB i Hvidovre Kommune

HVOR SKAL VI BYGGE, OG HVOR SKAL VI BO? Klimaforandringernes vinde har sat turbo på nedbøren. Og det er et problem.

Med Skybrudskort®* får I overblik over, hvor i kommunen vandet samler sig og skaber problemer. Skybrudskort® simulerer i en digital terrænmodel, hvor vandet løber hen baseret på nedbørsmængden.

Det tager højde for kloakker og nedsivning og angiver, hvor meget vand der skal til, før en plet på kortet bliver oversvømmet.

Så tal med os, inden I planlægger det næste stykke anlægsarbejde.

Vi kan hjælpe jer med at sikre, at I ikke pludselig står i vand til knæene.

Læs mere på cowi.dk/skybrudskort

*Skybrudskort® er udviklet i samarbejde med Scalgo.

Teknik & Miljø / Januar 2012 Tema: vindenergi www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 24 8600 Silkeborg Redaktion Ansvarshavende redaktør Irene Brandt T. 2555 2827 ib@teknikogmiljo.dk Layout Marianne Nordentoft.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris kr. 710,- + moms om året for 11 numre.

Løssalg Kr. 99,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl. i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtrk for foreningens stilling.

Når vindmøller skal være en vindersag ”Når forandringens vinde blæser vil nogle bygge læhegn – andre vil bygge vindmøller” I Danmark har vi valgt at bygge vindmøller. Det vil sige, at der fra regeringen og energibranchen er stillet en stor forventning til de kommunale myndigheder om at tilvejebringe den nødvendige planlægning, som gør den massive satsning mulig. Det er en væsentlig opgave – ikke alene set i forhold til den energipolitiske vinkel, men især fordi vi her har at gøre med kronjuvelen i det kommunale selvstyre – kontakten til borgeren.

Der er tale om en klassisk planlægningsopgave i en nutidig indpakning.

Klassisk fordi den i praksis skal afveje samfundsmæssige interesser op imod den enkelte borgers hensyn. Den opgave kender vi fra mange andre forhold, men her viser erfaringerne hidtil, at man kan komme ind i nye og interessante brudflader. For eksempel hvorvidt hensyn til den lokale natur skal veje mere end samfundets langsigtede energiinteresser. Det er svært at svare rigtigt, men det er under alle omstændigheder forkert ikke at svare.

Vi skal altså som kommuner gå ind i processen med åben pande og være beredt på, at hensyn her skal brydes, og ikke mindst at der i mange tilfælde kan være rigtig mange økonomiske interesser i spil. Både hos potentielle lodsejere til vindmøllerne men også hos de naboer, der vil opleve en vindmøllepark tæt på.

De danske kommuner er borgernes bedste garant for at blive hørt for alvor i en planlægningsproces. Det er kernen i kommunestyret, vi her har med at gøre. Kommunen er tæt på borgeren, og samtidig er vi vores opgave voksen med hensyn til de samfundsmæssige hensyn.

Det er derfor kommunestyrets svendeprøve, vi står overfor. Og vi skal se det på denne måde, også selvom det mange gange ville være lettere at skynde sig langsomt, og måske endda lade andre løse problemerne. Men pointen med kommunestyret er ikke at være konfliktsky, men at løse konflikterne. Det er en opgave, som næsten i det uendelige kan udskydes ud fra ønsket om yderligere viden, men også her kan man knytte an til et kinesisk ordsprog, som vi bør skrive os bag øret i kommunerne ”Hvis du tænker for længe over næste skridt, kommer du til at tilbringe livet på et ben” Og det er jo ikke det vi vil med det kommunale selvstyre.

Mikael Jentsch Teknisk direktør Frederikshavn Kommune

ISSN 1902-2654

Tænk frem.

Tænk sammen. Tænk videre …

Udviklingen af vores samfund kræver fremsyn og samarbejde.

Hver dag skaber vi langsigtede løsninger med vores kunder og partnere. Gennem intelligent håndtering af klimaeffekterne beskytter vi sammen mennesker og samfundsværdier mod eftervirkningerne af vind og vejr. www.ramboll.dk

Teknik & Miljø / Januar 2012 Ledelse

Alle tiders ledelse i Teknik og Miljø

Årets tema – vinderstrategier og vindermentalitet Traditionen tro byder COK i samarbejde med KTC endnu engang velkommen til Alle tiders ledelse i Teknik og Miljø, hvor du og din chefgruppe får et professionelt frirum til at arbejde med jeres lederskab.

Af | Hanne Lykke, chefkonsulent COK

Årets tema handler i år om vinderstrategier og vindermentalitet, fordi alle kommuner vil vækste og skabe et solidt fundament for fremtidens velfærd og trivsel. Årets Chef i Teknik og Miljø sætter i år fokus på, hvordan du og dit lederteam ruster jer til konkurrencen om vækst og udvikling – vi stiller skarpt på de parametre, der får afgørende betydning for jeres vækststrategier – nemlig jeres evne til • Rammesætning og formålsledelse • Mental frisættelse af tanker • Tillidsbaseret og motiverende lederskab • Udvikling af lederteamet • Personligt mod og autentisitet

Rammesætning og formålsledelse Vi starter dette års lederdage med rammesætning og formålsledelse.

De kommunale vækststrategier overstiger samlet set alle officielle prognoser for, hvad Danmark med rimelighed kan forvente af erhvervs- og befolkningsudvikling mange år frem.

I kampen om velfærd, trivsel og vækst vil kommunerne ruste sig på forskellig vis uden entydighed i det kommunale landskab. Vi vil både se en øget konkurrence med manglende kommunal solidaritet samtidig med, at vi vil se nye former for solidaritet, som kommer til udtryk gennem nye kommunale/regionale vækstalliancer.

Vi har sat Christian S. Nissen stævne og har fået ham til at sætte fokus på ”Når strategier møder virkeligheden – og stiller krav til lederskabet”. Hvor er det, kæden ofte hopper af - og hvad kan der gøres ved det? – og

8

hvordan fastholder vi mening og formålet med vores indsats på den lange bane?

Rammesætning og formålsledelse afrundes af en tur i maskinrummet, hvor vi byder velkommen til Slaget på Heden - ”kampen om vækst og udvikling” i det midtjyske mellem Silkeborg Kommune, Ikast-Brande kommune og Herning Kommune.

DI undersøger hvert år erhvervsklimaet i kommunerne. Mere end 90 kommuner har deltaget i undersøgelserne. For andet år i træk blev Ikast-Brande Kommune 1. september 2011 kåret som kommunen med Danmarks bedste erhvervsklima - skarpt efterfulgt af Herning Kommune, som fik en placering som nr. 2 i undersøgelsen. For Silkeborg Kommune kan det kun gå fremad viser undersøgelsen.

Men viser undersøgelsen hele sandheden om kommunernes konkurrencekraft?

Har Silkeborg Kommune et hemmeligt våben, som andre ikke har set, eller er uldjyderne bare bedst?

Mental frisættelse af tanker Efter rammesætning og formålsledelse fokuserer lederdagene på dine evne til mental frisættelse af tanker, hvor vi er glade for at kunne byde velkommen til Forsker Lone Frank, Danmarks bedste formidler af neurobiologi. Hvordan bliver vi i stand til at tænke anderledes, anvende teknologier som endnu ikke er opfundet? Tænke problemløsninger på problemer vi endnu ikke aner bliver et problem? Hvordan kan vi evne at tænke ud af boksen, så vi ikke bygger fremtidens opgaveløsninger på nutidens kendte

rutiner og faglige viden? – Hvordan finder vi frem til vækstsporet i hjernen – hvordan kan vi lave mentalfitness – hvordan får vi vores vindermentalitet til at svulme i mental muskelmasse?

Danmarks bedste arbejdsplads Ingen vækst og udvikling uden motiverede og engagerede medarbejder. Derfor er vi utrolig glade for at kunne byde velkommen til manden bag Danmarks bedste arbejdsplads, HR- direktør Herbert Sørensen, Middelfart Sparekasse.

Herbert Sørensen vil folde lederdagenes 3. emne ud – nemlig tillidsbaseret og motiverende lederskab i praksis.

Som medarbejder i Sparekassen er der to ting, man skal være klar til: Forandringer og ansvar. Siden 1996 har Middelfart Sparekasse arbejdet uden regler og med et minimum af forretningsgange.

Arbejdsformen går under navnet selvledelse, for det kræver et stort engagement af medarbejderne - og giver en stor frihed.

Det eneste reelle holdepunkt Sparekassens helt klare og enkle værdier.

For risikabelt? For urealistisk i en kommunal kontekst? – eller fremtidens personalepolitik der ikke er til at komme uden om?

Vindermentalitet Der er heller ikke nogen vej uden om, at Det Tekniske lederteam må performe optimalt – man må skabe handlekraft og sammenhængskraft gennem hinandens styrker og talenter.

Vindermentaliteten må være tilstede i

Teknik & Miljø / Januar 2012 Ledelse

dit lederteam – kun gennem den rette ånd skaber du unikke resultater.

Jesper Bank, tidligere Elitesportsudøver og nu succesrig erhvervsmand sætter fokus på dit lederteam – og byder op til intet mindre end udvikling af dit lederteam til Danmarks bedste team.

Jesper vil gennem oplæg og caseøvelser give os indblik i dit ansvar for teamets udvikling og vækst og ikke mindst konkrete værktøjer til hvordan i som lederteam kan udvikle jer sammen.

Personligt mod og autentisitet … er lederdagenes sidste saltvandsinsprøjtning til fremme af jeres vindermentalitet og vinderstrategier. Vi folder emnet ud gennem praksis.

Ledelsesrådgiver Charlotte Mandrup, vil åbne værktøjskassen og introducere dig til et mentalt træningsprogram der vil øge din præ-

station og mentale styrke, så din gennemslagskraft bliver overbevisende, motiverende og troværdig, uden at du mister dig selv.

Stine Bosse, giver sin egen personlige vinkel på et personligt lederskab, erhvervet gennem et langt professionelt lederskab.

Hun fortæller om modet til at bruge sig selv som menneske. Om erkendelse af, at hvis du skal lede andre, skal du kunne lede dig selv. Hun folder sit tankesæt ud om, hvordan dine værdier former din adfærd og dine tanker om andre, og hun giver et bud på, hvordan man opnår følgeskab.

Meld dig …

Så … hvis du og dit lederteam i Chef i Teknik og Miljø vil blive klogere på hvordan du ”sliber saven” og bliver skarp på vinderstrategier og vindermentalitet, så deltag i årets lederdage.

Meld dig til og bliv skarp på dine konkurrencestrategier, få ny viden og indsigt lad dig rive med og bliv en del af Alle Tiders Ledelse i teknik og miljø Konferencen henvender sig til alle chefer og ledere i forsyningsselskaber og De kommunale teknik- og miljøforvaltninger. Igen i år en stor opfordring til, at man som samlet chefgruppe tilmelder sig årets arrangement.

Selve konferencen løber over to dage, men vi giver mulighed for at konferencedeltagerne kan møde aftenen før til uformel networkning og socialt samvær inden det hele går løs i kampen om ressourcerne I COK takker vi endnu engang for et godt og konstruktivt samspil med KTC omkring lederdagenes udformning og indhold.

DIVA DanDas DIVA håndterer: • Åbningsbalance • Benchmarking • Tilgange, afgange og ændringer • Håndtering af projektøkonomi • Afskrivninger

Meget mere end værdifastsættelse - DIVA understøtter en bæredygtig økonomi

Nu kan forsyningerne få den software der skal til for at binde ledningsregistrering, anlægsarkiv og økonomi sammen. Løsningen hedder DIVA. Med DIVA kan I arbejde videre med ledningsregistreringen som hidtil, uden at tage særlige hensyn til værdifastsættelsen. DIVA leverer et fuldkomment og detaljeret overblik over fordelingen af aktiver og viser, hvilken investering der skal til for, at forsyningen kan fastholde sine aktiver.

Mere end 20 forsyninger har allerede valgt DIVA. Med de mange udfordringer der i forhold til Vandsektorloven, Årsregnskabsloven, renoveringer og klimatilpasning kan DIVA hjælpe med at bevare overblikket og opretholde en bæredygtig økonomi. www.orbicon.dk/informatik

Aarhus: 87 38 61 66 Aalborg: 99 30 12 00 Roskilde: 46 30 03 10 9 Viborg: 87 28 11 00

Teknik & Miljø / Januar 2012 Tema: vindenergi

Kommunerne vil den grønne omstilling Strategisk energiplanlægning er den kommunale plan for omstillingen til vedvarende energi, som vil gøre klart for borgerne, virksomhederne og energiselskaberne, hvad der forventes af dem.

Af | Martin Damm, formand for KLs teknik- og miljøudvalg

Men det ser ikke ud til, at regeringen vil tage skridtet fuldt ud og bede kommunerne om at lave planer for omstillingen til vedvarende energi. Det er ellers en måde, at få kommunerne til at bidrage til den grønne omstilling.

Vi har en stor udfordring med at få omstillet vores energi-forsyning til en fleksibel forsyning, der bygger på vedvarende energi.

I 2009 lavede vi Kommunernes Klimaudspil, hvor vi foreslog, at kommunerne fik ansvaret for at lave en strategisk energiplan, der lægger et langsigtet spor ud for den grønne omstilling lokalt.

• Det er en plan, der bygger på nationale udmeldinger, • En plan, der inddrager de lokale energiaktører • En plan, der sikrer en fornuftig kobling mellem energiforsyningen og energirenoveringen • Og en plan der laves i samspil med nabokommunerne, så den tager højde for, hvordan vi bedst og billigst kan omstille vores energiforsyning.

Vi har et meget decentralt energisystem i Danmark. Det kan gå hen og vise sig at blive vores styrke, når vi skal omstille energisystemet til et fleksibel system, der bygger på vedvarende energi.

Løsningerne er nemlig meget forskellige i Ringkøbing Skjern og i København. Derfor mener vi, at det et kommunalt ansvar at udlægge de strategiske spor for den lokale

10

omstilling. Kun på denne måde kan vi få den grønne omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energi ud i hver enkelt by og hver enkelt bygning.

Strategisk energiplanlægning en kommunal opgave Men vi kan altså ikke gøre det alene i kommunerne og på frivillig basis. Kommunerne vil gerne, sektoren synes, det er en god ide, Energistyrelsen synes, det er en god ide. Det er sågar en af Klimakommissionens anbefalinger, at kommunerne skal lave strategisk energiplanlægning – og alligevel er der ikke sket fremskridt endnu.

Lige nu sidder Energistyrelsen og arbejder på en vejledning til kommunerne i, hvordan kommunerne kan lave strategisk energiplanlægning – altså hvis de skulle have lyst. Vi har lyst, men vi kan bare ikke lige klare omstillingen af vores energisystem til vedvarende energi uden politisk opbakning fra nationalt niveau.

Strategiske elementer i en strategisk energiplan Strategisk energiplanlægning er ikke den gamle velkendte varmeplanlægning, som udspiller sig inden for de trygge rammer af område af-grænsningen. Der er tale om, at vi skal have nogle helt nye mekanismer i gang.

Den allerstørste udfordring er samtidighed. Hvis det her skal blive til mere end, at den enkelte kommune sidder og skraber i

overfladen hos sig selv, så skal vi have en fælles proces. Planlægningen Konklusioner fra KL skal foregå på work sammecamp tid, og med ikke når den enkelte komkommunalbestyrelse måske beslutter at lave munerne om strategisk strategisk energiplan. Hvis ikke vi får samenergi-planlægning: tidighed, så kan vi ikke koordinere brugen • Senergiressourcer, taten skal meldevidehar overordaf de i Danmark. nede planforudsætninger så Koordinerer vi ikke, får vi ikke en ud, optimal ram-merne for, hvordan omstiludnyttelse af ener-giressourcerne – og så i Danmark er tydelig forvarmefår vilingen alle sammen en meget dyrere kommu-nerne og elregning.

• Strategisk energiplanlægning skal være en kommunal opgave, ikke bare en opgave vi kan løfte, hvis vi har lyst, for vores energisystem skal omlægges i hele landet, hvis målene skal nås • Strategisk energiplanlægning skal forankres lokalpolitisk og integre-res med kommunens erhvervspolitik og den fysiske planlægning • Der skal arbejdes videre med organiseringen af det tværkommunale arbejde • Samarbejdet med energiaktørerne skal udvikles, så vi sammen får den nødvendige innovation på området.

Teknik & Miljø / Januar 2012 Tema: Vindenergi

Vi kommer heller ikke uden om, at der skal tages nogle mindre behagelige beslutninger. Beslutninger, der ikke nu og her er populære hos borgerne, men som på sigt er de bedste både for borgerne, kommunerne og for Danmark. Vi er parate til at tage ansvaret på os, vi har også før vist, at vi kan tage gode tværkommunale beslutninger, for eksempel i forbindelse med vandoplandene.

Men på kommunalt niveau lige som på alle andre niveauer, når der skal tages vigtige beslutninger, så er det nødvendigt

at blive enige om nogle fælles rammer. Ikke mindst når der er tale om tværkommunale beslutninger.

Planlægning for vindmøller er et godt eksempel på, at kommuner tager opgaven med grøn omstilling alvorligt. Skal vi nå rege-ringens målsætning om, at 50% af elforbruget i 2020 skal komme fra vind, skal der findes flere arealer til vindmøller også på land. Det er en af de svære opgaver, men kommunerne har allerede bevist, at det er en opgave, som de kan løfte.

I regeringens energiudspil er der sat penge af til partnerskaber, der skal give kommunerne mulighed for at planlægge, hvordan omstillingen i den enkelte kommune skal foregå. Når midlerne skal fordeles opfordrer vi til, at de strategiske elementer bliver prioriteret. For kun derigennem kan vi få en fornemmelse af, hvilken forskel strategisk energiplanlægning kan gøre for den grønne omstilling.

Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse

På DTUs masteruddannelse i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse (TML) sætter vi fokus på, hvordan du skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet

Adgangskrav: Minimum bachelorniveau og tre års relevant erhvervserfaring eller mellemtekniker uddannelse suppleret med særlig erfaring.

TML gør dig i stand til: • at sætte miljø og arbejdsmiljø på dagsordenen • at navigere og samarbejde i organisationer og netværk • at lede og koordinere teknologiske og organisatoriske forandringsprocesser • at facilitere og rådgive i private og offentlige virksomheder • at forstå og benytte teorier og metoder til at analysere og lede miljø- og arbejdsmiljøproblemer • at vurdere krav til forbedringer af miljø og arbejdsmiljø • at forbedre samspil mellem myndigheder og virksomheder Med uddannelsen bliver du en del af et fagligt netværk, som består af over 300 tidligere og nuværende studerende fra Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse.

Varighed: To års deltidsstudium med 16 undervisningsdage pr. semester (heraf fire lørdage). Undervisningen er tilrettelagt, så interesserede fra hele landet kan deltage.

Pris: 17.500 kr. pr. semester plus materialer og forplejning.

Ansøgningsfrist: 30. april 2012 Studiestart: 23. august 2012 Find flere oplysninger på www.tml.dtu.dk

Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø Målgruppe: Fx arbejdsmiljørådgivere, sikkerhedsledere, undervisere, organisationskonsulenter og ansatte i arbejdstilsynet eller miljømyndigheder.

På DTU’s masteruddannelse i Teknisk miljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnår kompetence til at lede, koordinere og rådgive om miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige virksomheder.

Velkommen til informationsmøde

København: 15. marts eller 12. april kl. 17 på DTU i bygning 424, lokale 024 i stuen, Produktionstorvet, Kgs. Lyngby Århus: Århus: 28. marts kl. 17, Århus Universitet i Konferencecentret, Bygning 1421, lok. 1.1, Frederik Nielsens Vej 4 Tilmelding venligst til kursussekretariatet: ivuj@man.dtu.dk

Målgruppe: Medarbejdere, som arbejder med miljø og/ eller arbejdsmiljø. F.eks. arbejdsmiljørådgivere, sikkerhedsledere, undervisere, organisationskonsulenter og ansatte i arbejdstilsynet.

NoBells.dk

Åben Uddannelse

TML - Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse

Adgangskrav:

11

Teknik & Miljø / Januar 2012 Tema: vindenergi

Grøn Ordning giver kompetenceløft i Jammerbugt Kommune Jammerbugt Kommune har opstillet syv vindmøller, der er omfattet af VE-lovens grønne ordning.

Vindmøllerne har en effekt på 2,3 MW pr. mølle. Omregnes det til penge i Grøn Ordning, har Jammerbugt Kommune en pulje på 1,4 mio. kr. Med disse midler har kommunen fået øget mulighed for at sætte spændende projekter i gang omhandlende vedvarende energi.

Fremtidens

Feriehus

Af | Malene Stentoft Sørensen

F r a

I 2009 påbegyndtes det første projekt med brug af midler fra Grøn Ordning. Projektet omfatter en Klimakuffert, som skulle synliggøre vedvarende energi og dets brug i folkeskolerne. Der blev nedsat en projektgruppe bestående af natur- og tekniklærere og embedsmænd fra Teknik- og Miljøforvaltningen, som skulle være med til at bestemme kuffertens indhold. Hver folkeskole fik i november 2010 en Klimakuffert med forskellige værktøjer til at eksperimentere med brændselscelleteknologi, sol - og vindenergi samt materiale om vejret og lyset. Lærerne var på introduktionskursus, og tilbagemeldingerne fra børn og voksne har været positive. Børnene synes, det er sjovt at lege med de ressourcer, som er lige uden for døren. Der blev søgt om 82.000 kr. til betaling af undervisningsmateriale.

I 2011 er projektet endvidere blevet udvidet med undervisningskufferter til Fjerritslev Gymnasium, hvilket ligeledes er finansieret gennem midler fra Grøn Ordning, og her har kommunen søgt 75.000 kr. til dækning af indkøb af undervisningsmaterialer.

Efterfølgende har alle skoler og alle daginstitutioner fået tilbudt at blive medlem under Friluftsrådets Grønne Spirer-initiativ – samt Grønt Flag. Den enkelte institutionsleder har taget stilling til medlemskabet, og Jammerbugt Kommune har i dag 17 institutioner, som er Grønne Spirer og tre

12

s o m m e r h u s

t i l

F e r i e h u s

å r e t

r u n d t

skoler, som har Grønt Flag. Der blev søgt 100.000 kr., men projektet blev billigere end budgetteret, og derfor er der kun udbetalt ca. 40.000 kr.

Praktisk miljøledelse Projektet Praktisk Miljøledelse i Jammerbugt Kommune påbegyndtes i 2009, og er en tredelt indsats fordelt på institutioner, driftsenheder og administrative enheder.

Første fase vedrørte institutionerne og indeholdt en kortlægning af skoler og institutioners forbrug. Dernæst er der blevet lavet en målrettet indsats for at ændre adfærd på institutionerne, og der er givet spareforslag for at sætte fokus på områder, hvor det er forholdsvis let at spare på energien. Samtidig er der peget på investeringer, der kan tilbagebetales på under fem år.

Anden fase i forløbet har inddraget driftsenhederne i kommunen. Også her er forbruget kortlagt pr. enhed, og dernæst er afholdt workshops i miljøledelse for de ansatte. I denne fase har konsulenter afholdt workshops, hvilket er muliggjort via midlerne fra Grøn Ordning, hvor der er søgt 130.000 kr. hjem.

I forhold til de administrative enheder er Teknik- og Miljøforvaltningen foregangsenhed. Forvaltningen arbejder pt. med forskellige større initiativer på tværs af afdelinger.

På dette punkt er det bæredygtighed og

Nyt Feriehus

med eget wellness-anneks

Udeliv Selvforsynende

lav mad under åben himmel

med vedvarede energi

indretning • en ergi • udlejnin g

I foråret 2011 påbegyndte Jammerbugt Kommune Projekt Fremtidens Feriehus, som er et projekt, hvor Jammerbugt og Hjørring Kommuner arbejder sammen.

Hver folkeskole fik i november 2010 en Klimakuffert med forskellige værktøjer til at eksperimentere med brændselscelleteknologi, sol - og vindenergi samt materiale om vejret og lyset.

Teknik & Miljø / Januar 2012 Tema: Vindenergi

Jammerbugt Kommune har opstillet syv vindmøller, der er omfattet af VE-lovens grønne ordning.

klimatilpasning, som fylder en del, hvorfor eksempelvis alle lokalplanforslag i Jammerbugt Kommune bæredygtighedsvurderes.

Derudover er kommunens spildevandsplan og affaldsplan vurderet i forhold til klimaændringer, og der er således fokus på, hvordan klimaændringerne kan påvirke de beslutninger, der træffes.

Foreningsejede huse forbedres Jammerbugt Kommune påbegyndte i december 2011 et energirenoveringsprojekt for klubhuse og andre foreningsejede huse. Jammerbugt Kommune betaler årligt mange penge til el, vand og varme i de nævnte huse – penge som ikke gavner fritidsaktiviteterne direkte. På den baggrund er kommunen begyndt at lave energigennemgange af de aktuelle huse, for på den måde at kortlægge mulige besparelser ved at investere i energirigtige tiltag, som kan tjene sig hjem inden for fem år. Der er søgt 110.000 kr., som er øremærket til konsulentbistand. Projektet er nystartet, men allerede på nuværende tidspunkt står det klart, at der er mange penge at spare. Det foreløbige skøn viser besparelse på 10-50% alt efter forholdene.

Energirenovering af sommerhuse I foråret 2011 påbegyndte Jammerbugt Kommune Projekt Fremtidens Feriehus,

som er et projekt, hvor Jammerbugt og Hjørring Kommuner arbejder sammen, og der er givet tilsagn fra Grøn Ordning om de ansøgte 230.000 kr.

Hovedformålet med Projekt Fremtidens Feriehus er at sætte skub i energirenoveringen af sommerhusene i de to kommuner. Jammerbugt og Hjørring Kommuner har tilsammen ca. 14.300 sommerhuse ved Vestkysten. Af disse sommerhuse er 86% elopvarmet, og mere end 50% af det samlede antal huse er opført før 1980. Det er med andre ord et stort potentiale i energiforbedringer i denne kategori af huse.

Projektet starter med udgivelse af et magasin på ca. 100 sider, som berører emner som indretning, modernisering, energirenovering og fokus på alternative energiformer, som vil kunne virke i de små huse langs kysten. Magasinet sendes ud til alle sommerhusejeres hjemmeadresse, og skal gerne kunne motivere ejerne til at besøge den efterfølgende messe, som afholdes i maj 2012. På messen vil der hovedsageligt være lokale håndværkere, som kan godtgøre, at netop deres firma er gearet til at forestå en energirenovering af et sommerhus. Energirådgivningsfirmaer og indretningsspecialister vil også være repræsenteret for at dække et bredt publikum. Der er lagt op til, at den enkelte sommerhusejer kan tage sine forbrugstal

med på messen, og ud fra dem få en snak med professionelle omkring de tiltag, som vil være relevante for netop deres situation.

Projektet skal motivere sommerhusejere til at energirenovere deres sommerhus, og det er også tanken, at lokale håndværkere skal se et incitament til at videreuddanne sig inden for energirenovering.

I forhold til sidstnævnte er der allerede nu skabt et tæt samarbejde med Hjørring Kommune og de to kommuners erhvervscentre – skulle gerne munde ud i kompetenceløft af lokale håndværkere, så det er dem, der bestilles til opgaverne i sommerhusene. Projektet falder i tråd med Jammerbugt Kommunes planstrategi for næste planperiode, hvor ét af emnerne er at hæve uddannelses- og kompetenceniveauet i kommunen.

Grøn Ordning gør en forskel Jammerbugt Kommune kan ved hjælp af midlerne fra Grøn Ordning ”tænke ud af boksen” – og igangsætte projekter, som ellers ikke ville have set dagens lys. Og med de brede anvendelsesmuligheder, som ordningen giver mulighed for, er det bare med at komme i gang med tiltag for alle aldre.

Efter Jammerbugt Kommunes overbevisning gør Grøn Ordning en forskel.

13

Teknik & Miljø / Januar 2012 Tema: vindenergi

Hvad stiller vi lige op med al den vedvarende energi?

Strategisk Energiplanlægning – i et helhedsperspektiv

Af | Henning Donslund, sekretariatsleder Energisekretariatet.

Danmark skal være uafhængigt af fossile brændsler i år 2050. For at nå den forrige og den nye regerings ambitiøse mål, vil alle landets 98 kommuner blive kraftig udfordret - ikke om 10 år, men nu og her. Med et nyt energiforlig sættes vedvarende energi for alvor på den planlægningsmæssige dagsorden.

Kommunernes udgangspunkter er vidt forskellige. Nogle kommuner, især landkommuner, har store naturgivne potentialer for at producere vedvarende energi med f.eks. vind og biogas. Andre, især bykommuner, har kun begrænsede potentialer og vil derfor være dybt afhængig af ’importeret’ eller direkte indkøbt vedvarende energi.

Man kan stille spørgsmålstegn ved, om en kommune, inden for sit geografiske areal, kan ’eje’ den vedvarende energi, der produceres, eller ej. Ikke desto mindre har nogle kommuner egenhændigt opstillet mere eller mindre ambitiøse mål for CO2reduktion eller mål for produktion af vedvarende energi i deres kommune.

Hvad der ikke lykkedes globalt på hverken COP 15, 16 eller 17, kan igangsættes og lykkes ved at lade kommuner og regioner ’drible med bolden”’ Argumentet vil ikke længere alene være klimaet, men for mange kommuner vil argumenterne også være stabile energipriser, beskæftigelse og erhvervsudvikling. I dialog med kommunerne skal regering og Folketing skabe de rette incitamenter og rammebetingelser.

Regering og Folketing skal naturligvis feje for egen dør, men et forslag kunne være, at uddelegere opgaverne til kommunerne. Som en anden god vingårdsfor-

14

valter kan regeringen betro kommunerne henholdsvis fem, to eller bare én talent efter evne, med krav om solid forvaltning. I et udvidet forslag kan regeringen fokusere skarpt på 2050-målet, udøve LEAN-ledelse og efterspørge, hvad hver enkelt kommune planlægger at bidrage med frem mod det fælles slutmål i 2050 - og samtidig efterspørge løbende forbedringer under vejs til opfyldelse af første milepæl i 2020, hvor halvdelen af Danmarks traditionelle elforbrug skal komme fra vind.

Hvor mange Peta Joule vil din kommune bidrage med?

I 2007 var Danmarks totale energiforbrug på 874 Peta Joule. I Ringkøbing-Skjern Kommune, Danmarks geografisk største kommune, var det totale energiforbrug 10 Peta Joule i 2007. Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune har enstemmigt besluttet følgende meget ambitiøse mål: ”Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100% selvforsynende med vedvarende energi i år 2020.” Projektet kaldes Energi2020. Det betyder, at vi selv producerer lige så meget vedvarende energi, som borgere og virksomheder i kommunen bruger. Det gælder både boliger, arbejdspladser og transport.

Vejen mod målet går gennem dialog og samarbejde. Virksomheder, borgere, foreninger og institutioner skal gennemføre store og små projekter med vedvarende energi og energibesparelser.

Organisatorisk er der oprettet et lokalt Energiråd med 14 repræsentanter på tværs af offentlige og især private organisationer.

Samt oprettet et Energisekretariat, som koordinerer arbejdet. Region Midtjylland har bidraget med et Energiregnskab for hele den geografiske kommune.

Teknik & Miljø / Januar 2012 Tema: Vindenergi

Energiforsyningsstrukturen i Ringkøbing-Skjern Kommune

Strategisk Energiplanlægning – i et helhedsperspektiv!

Siden Energisekretariatets start i februar 2009 er der gennemført et stort antal projekter og afholdt mange møder. Møder der har involveret lokale politikere, embedsfolk, borgere, ildsjæle, virksomhedsledere, borgerforeninger, el-, varme-, og gasforsyningsvirksomheder, specialister, landboforeninger, håndværkere, energi- og miljøforeninger, samt Region Midtjylland, KL, universiteter, vidensinstitutioner, Energinet.dk, Energistyrelsen, Folketingets Energipolitiske Udvalg, energiministeren og andre kommuner.

På baggrund af opsamlede erfaringer og med udgangspunkt i det lokale Energiregnskab har vi udarbejdet en strategisk energiplan, kaldet Energi2020-Strategi.

Til Energi2020 er knyttet tre nøgleord: Selvforsyning, Vidensudvikling og Erhvervsudvikling. (Se figur med de ni delstrategier i Energi2020.) læs evt. mere her: www. energi2020.dk Byrådet har vedtaget en stor temaplan for vindmøller, der med cirka 225 MW vindmøller i år gør kommunen 100% selvforsynende med el, og med forventet 450 MW i 2017 gør kommunen 200% selvforsynende med el, set i forhold til elforbruget i 2007, svarende til 4PJ. Der er et godt samarbejde med elforsyningsvirksomheder samt de 13 fjernvarmeværker, hvoraf fire har installeret elkedler, så der kan lagres varmt vand, når vindmøllestrømmen er billig.

I Ringkøbing er opstillet verdens næststørste solvarmeanlæg på 15.000m2.

Offentlige og private bygninger skal energirenoveres. Første delmål er 1000 enfamiliehuse. Desuden planlægges med 40-60 biogasanlæg i Ringkøbing-Skjern Biogasmodel. En energieffektiv model, hvor lokal biomasse udnyttes og gassen transmitteres i 200 km ledningsnet til kraft/varmeværker.

På sigt kan biogassen opgraderes. Biogas skal bidrager med 2PJ.

Koordinering og planlægning Hvad stiller vi lige op med al den vedvarende energi? Det kræver koordinering og planlægning.

I en konkret sag søgte et kraftvarmeværk at erstatte naturgas med halm, så med den ene hånd søgte kommunen dispensation hos Energistyrelsen samtid med at energifolk i samme kommune, med den anden hånd lagde store planer for at biogas skulle erstatte naturgas på selv samme kraft/varmeværk. Med den nuværende lovgivning med projektgodkendelser kommer man let ud i løsninger, der er ødelæggende for udrulning af vedvarende energi og totaløkonomisk bæredygtig teknologi.

I en anden konkret sag med udvidelse af et parcelhusområde, viste beregninger fra rådgiver, at der var størst samfundsøkonomi i at udvide med et nærtliggende individuelt naturgasfyret net, vel vidende at mange af parcelhusene ville blive bygget i lavenergi og dermed fritaget for tilslutningspligt. Individuel afbrænding af naturgas anbefales ikke fremadrettet. Det skulle så være i micro-kraft-varme. Økonomisk kunne der være behov for at sænke diskonterings-

renten eller lade VE indgå med økonomisk vægt ved beregning af projekters samfundsøkonomi.

I Energi2020-Strategien satses på et kludetæppe af løsninger. Lokale energiproducenter og forsyningsvirksomheder planlægger og investerer i disse år milliarder af kroner i vedvarende energi. Det er bæredygtig vedvarende energi også økonomisk set, men for at sikre synergi og for at mindske fejlinvesteringer skal kommunen udarbejde en energi- og varmeplan som definerer de geografiske delområder og som sammentænker el, varme, gas og transport.

En plan med et ”Smart Energy System” hvor vindmøllestrøm anvendes til varme via store varmepumper, eller omformes til brint i samspil med biogas til transport. Der skal tænkes i helheder så suboptimering undgås. Det gælder også når én kommune skal ses i forhold til national energiplanlægning.

Under forudsætning af de rette rammebetingelser vil Ringkøbing-Skjern Kommune kunne bidrage med 10 PJ, allerede i 2020, til Regeringens slutmål for 2050.

Regering og folketing bør gøre det obligatorisk for kommunerne at udarbejde en Strategisk Energiplan. Der bør følge en solid vejledning med, - et standardiseret værktøj, der fortsat skal give stor frihed til de enkelte kommuner. Desuden bør det overvejes, hvordan kommunerne lærer af hinanden, hvordan pilotprojekter og energistrømme koordineres. Er det en rolle for KL, Regionerne, Energistyrelsen eller for Energinet.dk?

15

Teknik & Miljø / Januar 2012 Tema: vindenergi

Vind til fordel for natur og udvikling

Der er opstillet mere end 200 vindmøller i Thisted Kommune, og den lokale vindmølleplan åbner for en samlet kapacitet på 75 MW.

Thisted Kommune lægger jord til mere end 200 vindmøller, og den lokale vindmølleplan er blevet tilpasset, således at den passer med den nationale vindmøllestrategi. Det betyder, at der på sigt vil kunne opstilles vindmøller med en samlet kapacitet på op til 75 MW.

Af | Bertel Bolt-Jørgensen og Jeanette Lund

Thisted Kommune har et fokuseret erhvervs­ perspektiv, når der skal udvikles vindenergi i kommunen. Det har resulteret i en blomstrende lokal industri, stor grad af selvforsyning og en kommune, hvor den vedvarende energi er i centrum af den lokale udvikling.

Hanstholm havn udvider vindkraft Hanstholm Havn kommer til at spille en central rolle, når der skal flere vindmøller til Thisted Kommune. Havnen har iværksat en fremtidsplan for udvidelse i fem etaper.

Planen har udgifter for mere end én milliard kroner og vil blandt andet tilføre havneområdet en ny stor ydermole inden 2015. Her skal der stå ni store møller med en maksimal højde på 150 meter og med en samlet effekt på op til 27 MW. ”Rapporter viser, at det i gennemsnit blæser ca. 2,5 gange mere i Hanstholm end i resten af Danmark, så vi er sikret optimal ydelse fra vindmøllerne,” fortæller administrerende direktør Birgitte Juhl.

Hanstholm Havn er lige nu i en fase, hvor vindmølleopstillingen analyseres for at sikre den størst mulige lokale nyttevirkning.

16

Vindkraftens fremtid begynder i Thisted Folketinget vedtog i juni 2010 lovforslaget om etableringen af et nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild i Thisted Kommune, og dette testcenter er nu godt på vej. Det er en forudsætning for aftalen om testcenteret, at virksomhederne Siemens og Vestas skal have adgang til at stille to vindmøller op allerede 31. marts 2012.

Der er mange forventninger til erhvervspotentialet i testcenteret, men allerede nu kan turistvirksomhederne begynde at glæde sig til gæster, der vil opleve udviklingen af fremtidens vindmøller og det naturområde disse befinder sig i. 21. november 2011 meddelte Naturstyrelsen, at det første store erstatningsnaturområde er etableret.

Det drejer sig om en række vådområder med flere søer, der transformerer det tidligere mørke og lukkede område til urørt natur med lysninger, der giver optimale fourageringsforhold for flere fuglearter. Det er Naturstyrelsens vurdering, at testområdet vil huse et rigt dyreliv, hvor dyr som strandtudser, spidssnudet frø, stor vandsalamander, hjortevildt, traner, natravn og tinksmed kan findes.

Samtidig skal der indrettes friluftsfaciliteter, der vil understøtte adgangen til -og forståelsen for testcenteret og den omliggende natur. Thisted Kommune har indgået et samarbejde med vindmølleindustrien om at etablere et formidlingscenter i forbindelse med testcenteret.

Thisted Kommune • Over 100% af det lokale strømforbrug dækkes uden brug af fossile brændstoffer • Vindmøllerne i Thy leverer i dag 70% af al den elektricitet, der bruges lokalt • Mere end 80% af den varme, der forbruges lokalt, er lavet på forskellige former for vedvarende energi • Thisted Kommune var den første danske kommune, der fik gang i geotermisk varmeproduktion

Teknik & Miljø / Januar 2012 Tema: Vindenergi

Borgmester Lene Kjelgaard Jensen oplader en af kommunens elbiler

Ny mølle fra Thy skaber jobs I Thisted Kommune er interessen for personlig energiforsyning stor. Det mærkes tydeligt omkring de små vindmøller – De såkaldte husstandsvindmøller. Her er et nyt mølleeventyr på vej. Det spår i hvert fald Leif Pinholt, der står bag den nye husstandsvindmølle, THYmøllen. Møllen er typegodkendt og sat i produktion - og efterspørgslen er meget større, end han havde turdet håbe på. ”I øjeblikket sender vi 3-4 ansøgninger om opstilling til kommunerne om ugen.

Allerede i år har THYmøllen solgt over 50 vindmøller og har langt over 100 ansøgninger inde hos kommunerne,” fortæller Leif Pinholt, der betegner salget som forrygende.

Der ligger mange timers udviklingsarbejde bag den nye mølle, som dog tidligere har været udviklet i 1980erne. ”Vi tog den gamle model op og udviklede videre på den, og står nu med en meget lydsvag mølle, der kan overholde lovens krav til støj på under 50 meters afstand i det åbne land og 82 meter i støjfølsomt område,” fortæller Leif Pinholt.

Lokale virksomheder Det er partneren i THYmøllen, Grønkjærs Maskinværksted i Hurup i Thy, der styrer produktionen af møllerne. De har udvalgt en række lokale virksomheder til at stå for delleverancerne. ”Vi har valgt solide virksomheder, der har faglært arbejdskraft, og som kan få en bedre udnyttelse af deres eksisterende kapacitet. Det giver sikkerhed for levering,” forklarer Leif.

Leveringstiden er cirka to måneder, og der kan produceres op til ti på én gang. På Grønkjærs Maskinværksted er der nu ansat tre mand ekstra, der varetager produktionen af vindmøllerne, men THYmøllen skal have

udvidet produktionsfaciliteterne, så de også fremover kan følge med efterspørgslen.

Produktionen og opsætning af møller er en industri, der trækker flere arbejdspladser med sig. THYmøllen benytter sig så vidt muligt af lokale underleverandører. Det betyder blandt andet, at der med et salg af en husstandsvindmølle også følger entreprenørarbejde med anlæg af fundament og elinstallationsarbejde med tilslutning og optimal udnyttelse af møllen.

Testcenter til små vindmøller Som reaktion på den kolossale efterspørgsel der de sidste år har været på husstandsvindmøller, har Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i samarbejde med Brancheforeningen for Husstandsvindmøller taget initiativ til et testcenter for små vindmøller ved Sindrup Vejle ved Helligsøe. Området omkring Nissum Bredning er et af de bedste steder for vindmøller i Danmark, og Nordisk Folkecenter forventer, at den stærke vind på stedet vil bidrage til, at møllerne kommer igennem test og godkendelsesprocedure hurtigt. For at få en husstandsvindmølle godkendt i Danmark, skal den testes to gange seks timer ad gangen i vindhastigheder højere end 12 meter i sekundet.

5. december blev det tilrettede kommuneplantillæg oversendt til byrådet for endelig godkendelse. Det vil betyde, at folkecenteret snart kan begynde arbejdet med at etablere testcenteret, hvor fire vindmøller ad gangen kan afprøves.

Intelligent brug af vindenergien Kraftvarmeværkerne i Thisted har fået øjnene op for, at vindenergi kan være centralt i arbejdet med at nedsætte CO2-udledningen fra forbruget af naturgas. Det betyder,

at man på blandt andet Snedsted Varmeværk har installeret en elkedel, der bruger den billige el, når vindmøllerne arbejder til fjernvarme. I 2011 har det betydet, at varmeværket har sparet mere end 200.000 m3 naturgas i varmeforsyningen til glæde for varmeværkets økonomi og miljøet.

Også elbiler indgår i Thisted Kommunes strategi, når vindmøllestrømmen skal bruges. Blandt andet tilbyder Thy Turistbureau, at gæster kan leje en elbil, når de ankommer til Thy med tog. Det er ifølge turistforeningen oplagt, at når gæster skal ud og opleve naturen i Thy eller se nogle af de mange vedvarende energisteder, så sker det i elbiler. Energibesøgsstederne har turistforeningen samlet i et besøgskatalog.

Der bliver opsat ladestandere centralt i kommunen, så gæsterne altid kan få fyldt strøm på tanken.

THYmøllen • THYmøllen er en 6kW mølle • THYmøllens levetid er 25-30 år med minimalt vedligehold, kun service hvert 2. år • THYmøllen tilstræbes bygget efter vugge-til-vugge-princippet, hvilket betyder, at flest mulige dele i en THYmølle kan genbruges. F.eks er THYmøllens vinger lavet af limtræ af douglasgran, hvilket sikrer størst mulig bæredygtighed og mindst mulig brug af sundhedsskadelige produkter i fremstillingen. www.thymoellen.dk

17

Teknik & Miljø / Januar 2012 Tema: vindenergi

Vindmøller:

Kommunerne kan og vil Opstillingen af moderne vindmøller går godt i de fleste kommuner, når planprocessen er grundig og omfatter en involverende dialog med borgerne.

Et projekt ved Lerchenborg i Kalundborg Kommune viser, hvordan det kan gøres.

Af | Jørgen Poulsen, direktør, Wind1, og Asbjørn Bjerre, direktør, Danmarks Vindmølleforening.

Vindkraftudbygningen i Danmark har basis i en solid folkelig forståelse af, at vindkraft på alle måder er sund fornuft. Der er en bred erkendelse af, at brug af vindens energi er nødvendig. Befolkningen forstår, at vi ikke bare kan lade være.

Ud fra netop denne forståelse er det tydeligt for de fleste, at spørgsmålet om placering på land og hav ikke er et enten/eller, men et både/og. Ingen andre el-produktionsanlæg kan i dag levere en kilowatttime så billigt som en vindmølle på land. Derfor skal vi også i fremtiden finde placeringsmuligheder, så vi kan have en væsentlig del af vores el-produktion fra vindmøller på land.

Kortet viser placeringen af de seks møller ved Lerchenborg syd for Kalundborg.

Klar arbejdsdeling Arbejdsdelingen mellem stat og kommune er klar: De energipolitiske mål og de lovgivningsmæssige rammer for vindmøller på land besluttes i Folketinget, mens det er kommunerne, der har ansvaret for at beslutte egnede placeringer til vindmøller. Kommunerne overtog efter eget ønske planlægningsopgaven efter amterne, og de har nu i forbindelse med kommuneplan 2009, eller med en temaplanlægning, snart gennemført første runde. I de allerfleste kommuner er det gået rigtigt godt.

Modstandere repræsenterer få familier Dele af dagspressen har desværre tegnet et helt andet billede. Her får man indtryk af, at planlægning for placering af vindmøller nærmest har skabt borgerkrig i landet.

18

“Modstand mod vindmøller” og “Blæst om vindmøller” er fantasifulde overskrifter, der genbruges flittigt. Hvad den almindelige avislæser ikke kan se er, at det er de samme eksempler fra relativt få kommuner, der trækkes frem igen og igen.

Planlægningsopgaven er i nogle kommuner blevet vanskeliggjort af en lille men velorganiseret modstandergruppe, der til hele landet rundsender folk til møder og masseproducerer indlæg til aviser. Selv om den organiserende ’naboforening’ kun repræsenterer ganske få af de mange tusinde familier, der i Danmark har erfaring med vindmøller, optræder den i praksis som talerør for alle. Samtidig spreder man helt ukritisk selv de mest usandsynlige historier og rygter om virkningen af at bo i nærheden af en vindmølle.

Skræmmekampagnen har givet uro, men i de allerfleste kommuner har man holdt fast i en god proces med fokus på god og tidlig information og dialog mellem politikere og borgere, så uklarheder og misforståelser undgås.

Det gode eksempel Et eksempel på en kommunes professionelle håndtering af processen, er forløbet I Kalundborg Kommune frem mod etableringen af seks vindmøller ved Lerchenborg umiddelbart sydvest for Kalundborg.

Kalundborg Kommune har forud for igangsætning af konkrete vindmølleprojekter gennemført en planlægning for hele kommunen, hvor de mest egnede placerin-

Foto Wind1

Teknik & Miljø / Januar 2012 Tema: Vindenergi

Ingen andre el-produktionsanlæg kan i dag levere en kilowatttime så billigt som en vindmølle på land.

ger blev fundet. Planlægningen blev gennemført som en integreret del af kommuneplan 2009-2021.

Efterfølgende er opstartet – og gennemført – detailplanlægning for flere af de udlagte områder, hvilket vil resultere i, at der de kommende år vil blive opført et større antal nye møller.

Planlægningen for projektet ved Lerchenborg blev igangsat på et møde mellem kommunens forvaltning, en repræsentant for lodsejeren, et konsulentfirma og vindmølleopstilleren Wind1 i marts 2010. Det skete på baggrund af en projektbeskrivelse, hvor forskellige problemfelter var blevet beskrevet, og på mødet blev mulighederne for projektets udformning drøftet. Samtidig blev der lavet en tidsplan for det videre forløb, som inkluderede følgende faser: • Projektudkastet blev bearbejdet og sat på Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden til mødet i april 2010. Udvalget var positiv, og projektet blev sendt videre til Økonomiudvalget og til Byrådet med anbefaling af at igangsætte planlægningen.

• Første skridt i planprocessen var at udarbejde en debatfolder, hvilket konsulentfirmaet varetog i tæt dialog med forvaltningen. Det resulterede i, at der i juni-juli blev gennemført en forhøring af projektet.

Samtidig hermed udarbejdede konsulentfirmaet i samarbejde med forvaltningen scopingsnotat for planerne, hvor indhold og problemfelter i det kommende planmateriale blev afdækket og beskrevet kort.

• Fra august til oktober udarbejdede konsulentfirmaet udkast til planmateriale i samarbejde med forvaltningen. Det bestod af en miljørapport indeholdende en VVM-redegørelse og en miljøvurdering, et forslag til lokalplan samt et forslag til kommuneplantillæg. Planmaterialet blev fremsendt til de politiske udvalg og derefter sendt i offentlig høring fra den 15. december 2010 til den 9. februar 2011.

Midt i offentlighedsfasen blev der afholdt et fælles borgermøde, hvor forvaltningen i samarbejde med konsulentfirmaet stod for præsentation af planmaterialet, og Wind1 stod for præsentation af VE-lovens værditabsordning.

• Efter offentlighedsfasens udløb gennemgik forvaltningen de indkomne bemærkninger suppleret af input fra konsulentfirmaet og Wind1. Umiddelbart derefter blev sagen behandlet i de politiske udvalg, og planerne blev godkendt i marts 2011.

Med godkendelsen kunne Wind1 ansøge om byggetilladelse, der blev udstedt i maj 2011, hvorefter byggearbejdet kunne igangsættes.

• I april 2011 blev der afholdt taksation, hvor der blev taget stilling til indkomne krav om erstatning for eventuelle værditab som følge af opstilling af møllerne.

• I oktober 2011 afholdt Wind 1, efter annoncering, møde om projektet og dets økonomi, hvor mange interesserede var mødt op for at høre nærmere om mølleprojektet og om mulighederne for at købe

andele til kostpris. Interessen herfor var så stor, at der var en betragtelig overtegning, og Energinet.dk måtte foretage lodtrækning om fordelingen af andelene, der blev udbudt til en pris på kr. 2.900.

To år undervejs Hele processen har taget to år med en professionel og grundig håndtering af planlægningen. I forlængelse heraf er det fysiske arbejde på opstillingsstedet gået i gang i december 2011. Der er anlagt veje, fundamenterne er støbt og al internt kabelarbejde er udført og klargjort frem til det punkt, hvor projektet skal tilsluttes det overordnede ledningsnet. I løbet af første kvartal 2012 opstilles de seks vindmøller, og de forventes at køre i drift på nettet omkring 1. april 2012.

Kommunen sørger for lokalt ejerskab Eksemplet fra Kalundborg Kommune viser, at kommunerne både kan og vil – og det er heldigvis generelt den positive erfaring efter kommunernes første planlægningsrunde.

Det er stærkt nødvendigt at fastholde det lokale politiske ejerskab til beslutningerne, og derfor må man konkludere, at opgaven og ansvaret ligger det rigtige sted. Dette er en vigtig erkendelse med tanke på, at planlægning for vindmøller er en kontinuerlig proces, der også bliver en del af kommuneplan 2013 og 2017.

19

Teknik & Miljø / Januar 2012 Tema: vindenergi

Vindmøllesekretariat hjælper kommunerne Landvindmøller er en væsentlig del af en udbygning med vedvarende energi, der også er samfundsøkonomisk ansvarlig, og kravene til god planlægning har aldrig været større.

Af | Kåre Albrechtsen, sekretariatschef i Vindmøllesekretariatet

Kommunerne står med en betydelig udfordring i de kommende år med at skabe plangrundlag for en bæredygtig energiforsyning. Landvindmøller er en væsentlig del af en udbygning med vedvarende energi, der også er samfundsøkonomisk ansvarlig, og kravene til god planlægning har aldrig været større. Der er mange interesser i spil og store investeringer, hvilket stiller betydelige krav til præcision i planlægningsarbejdet.

For at hjælpe kommunerne med denne opgave, som ikke alle kommuner kan forventes at have spidskompetence på, blev Vindmøllesekretariatet etableret i november 2008. Etableringen var udløber af en bred energiaftale om bl.a. flere vindmøller på land fra februar 2008 og en efterfølgende aftale med KL. Vindmøllesekretariat (også kaldet et rejsehold) er organisatorisk tilknyttet Natur-

20

>

Teknik & Miljø / Januar 2012 Tema: Vindenergi

styrelsen. Vindmøllesekretariatet er nævnt som et fortsat initiativ i både den tidligere VK regerings energiudspil, ”Energivision 2050”, og i SRSF regeringens udspil, ”Vores Energi”.

Smørekande og lods Vindmøllesekretariatet blive ofte kaldt en smørekande for vindmølleplanlægningen, da formålet er at hjælpe processerne, så planlægningen kører så gnidningsfrit som muligt.

Et andet billede for Vindmøllesekretariatet er, at det som en lods på et skib hjælper kaptajnen, som er kommunen, med at sejle skibet gennem et vanskeligt farvand, hvor det er vigtigt at vide, hvor skærene er.

En af erfaringerne fra Vindmøllesekretariats arbejde er, at tidlig afklaring af muligheder og begrænsninger er en stor fordel. Da en planlægningsproces er lang, er det spild af tid og penge, både for investorer og kommuner, hvis et vindmølleprojekt bliver standset sidst i processen. Det indledende arbejde og dialogen med borgerne, bør være så godt, at det er undtagelsen at et projekt ikke kan gennemføres hvis det først sættes i proces.

Det stiller store krav til kommunernes viden og proceskendskab, samt til dialogen med statslige myndigheder, så udfordringer kan afklares tidligt i processen. Vindmøllesekretariatets bistand kan styrke det kommunale arbejde og bidrage til at skabe større troværdighed omkring planlægningsprocessen.

Vindmøllesekretariatet har eller har haft skriftlig samarbejdsaftale med 53 kommuner og har herudover dialog med stort set samtlige øvrige kommuner. Kun undtaget en håndfuld små og primært tætbebyggede kommuner.

En Megafon-undersøgelse hos landets kommuner i december 2011, viser bl.a., at 78% af kommunerne oplever, at Vindmøllesekretariatet har fremmet vindmølleplanlægningen i kommunen. For de 53 kommuner, som Vindmøllesekretariatet har haft en skriftlig samarbejdsaftale med er tallet 83%. 80% af kommunerne oplever, at Vindmøllesekretariatet har bidraget til en mere kvalificeret vindmølleplanlægning i kommunen. For de 53 kommuner, som Vindmøllesekretariatet har haft en skriftlig samarbejdsaftale med er tallet 86%.

80% af kommunerne oplever, at Vindmøllesekretariatet har bidraget til en mere kvalificeret vindmølleplanlægning i kommunen. For de 53 kommuner, som Vindmøllesekretariatet har haft en skriftlig samarbejdsaftale med er tallet 88%.

Vindmøllesekretariatet hjælper kommunerne under tre overskrifter: - Placeringshensyn - Planlægningsproces - Problemknusning

Placeringshensyn Der er mange hensyn at tage ved vindmølleplaceringer i det åbne land, bl.a. naturbeskyttelse, infrastruktur, og ikke mindst naboer. Desuden skal vindmøller placeres bedst muligt i landskabet både visuelt og produktionsmæssigt. Vindmøllesekretariatet har adgang til de relevante kortinformationer og kan hjælpe kommunerne med at vurdere muligheder og begrænsninger.

Planlægningsproces En vindmølleplanlægningsproces rummer mange trin: forberedende arbejde, offentlighedsfaser, politiske godkendelser mv., både for udpegning af vindmølleområder i en overordnet kommuneplan og en konkret projektplanlægning for det enkelte anlæg.

Vindmøllesekretariatet har vejledende tidsplaner og kan være sparringspartner med kommuner om fremgangsmåden.

Problemknusning Når en vindmølleplanlægning er i proces, viser der sig ofte, at der opstår nye spørgsmål. Det kan f.eks. være, hvordan man forholder sig til eksisterende møller, hvor af nogle evt. kan fjernes, hvordan projekter håndteres over kommunegrænser eller dialog med forskellige statslige myndigheder etc. Vindmøllesekretariatet kan bistå kommuner med at finde afklaring på spørgsmål og præsenterer de generelle svar på hjemmesiden: www.vind.mim.dk.

Der er et stort informationsbehov hos borgere og lokalpolitikere ift. hvilke muligheder og begrænsninger, der er for placering og planlægning af vindmøller. Mange har holdninger og god borgerdialog er central for at skabe de bedste løsninger. Vindmøllesekretariatet deltager ofte i borgermøder, ikke med en holdning omkring konkrete projekter, men som hjælpere for kommunerne med det formål at fremme den bedst mulige proces.

Vindmølleplanlægning berører flere forskellige myndigheders ressortområder, Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Energistyrelsen, Energinet.dk, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Forsvarsministeriet, Kirkeministeriet m.fl.

Ofte kan der endda være modstridende

interesser myndighederne imellem. Dette kan være en udfordring, hvis målet er at have en planlægning, der ikke har unødvendige forsinkelser. Vindmøllesekretariatet kan bistå kommunerne i dialogen med diverse myndigheder og har løbende kontakt med disse for fremme ny viden og sikre, at der ikke opstår misforståelser i kommunikationen.

Værktøjer For at hjælpe kommunerne med vindmølleplanlægningen har Vindmøllesekretariatet udviklet en række værktøjer, hvoraf de fleste kan findes på hjemmesiden, www. vind.mim.dk, der indgår i Naturstyrelsens hjemmeside. Det er bl.a. en oversigt over placeringshensyn, model for planlægningsproces, svar på ofte stillede spørgsmål, illustrationer til brug for præsentationer og skriftlige materialer, eksempler mv. Ofte orienterer projektmagere, borgere etc. sig i informationerne, hvilket også fremmer forståelsen aktørerne i mellem.

Siden starten har Vindmøllesekretariatet haft et tæt samarbejde med KL. Der har været afholdt en række fælles møder og workshops, hvor der er blevet præsenteret tilbud, muligheder og ny viden.

Både klimakommissionen og den tidligere samt den nuværende regering har lagt vægt på udbygning af vindmøller på land, for at sikre en samfundsøkonomisk attraktiv vej til en bæredygtig energiforsyning.

Hvis regeringens mål, om at nå 50% el fra vindmøller i 2020, skal nås, kræves et klart fokus på, at udbygningen med landvindmøller fungerer. Det kan ikke ske, uden at nogen bliver bekymrede eller utilfredse.

For at undgå, at nogen skal blive behandlet urimeligt, findes der en værditabsordning, hvor naboer, hvis ejendom måtte falde mere end 1%, får kompensation. Desuden har mennesker i lokalområdet mulighed for til kostpris at få medejerskab af vindmøllerne og dermed få en økonomisk gevinst.

Ordningerne administreres af Energinet.dk, som derfor også er involveret i processen for vindmølleprojekter. Vindmøllesekretariatet samarbejder løbende med Energinet. dk om bl.a. formidling af ordningerne til kommunerne.

Hvordan fremtiden for Vindmøllesekretariatets arbejde skal udvikle sig, forventes afklaret i forbindelse med den energiaftale, der i skrivende stund bliver forhandlet på Christiansborg.

21

Teknik & Miljø / Januar 2012 Tema: vindenergi

Medvind for havmøller Selvom havmøller er dyrere at bygge og møder mange udfordringer omkring konstruktioner, logistik og miljøbeskyttelse, tjener de sig hurtigt hjem igen, siger vindeksperter i NIRAS. Firmaet har intensiveret sin satsning på især havvind som forretningsområde, da det globale vindmarked er i stor vækst.

Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist

Hvis man planlægger at bygge en havmøllepark, kan det godt tage op til 10 år fra de første myndighedsansøgninger, til at møllerne snurrer.

Det siger Helle Hegelund Knudsen, markedschef for vind i NIRAS. ”Proceduren omkring havmøller tager længere tid end for møller på land, fordi vindinvestorerne – developerne – skal indhente tilladelse til både at bygge offshore og onshore, da møllerne skal tilsluttes kabler og transformerstationer på land. Dertil kommer, at der først skal laves omfattende miljøvurderinger, VVM, før myndighederne kan give tilladelse.” ”Der skal også foretages geologiske og seismiske undersøgelser. For der må f.eks. ikke være klipper i havbunden, hvor fundamenterne skal bankes ned.”

NIRAS har deltaget i vindmølleprojekter på land siden 1980erne og i offshorevind siden 1989. Da det globale marked for vindenergi er i stor vækst, har NIRAS intensiveret sin satsning på vind og er ifølge vindmarkedschefen blandt de førende vindrådgivere i Nordeuropa. Det meste af firmaets omsætning for vindrådgivning kommer fra projekter med havvind.

VVM tager flere år Et af de større projekter, NIRAS har været involveret i, er Walney Offshore Windfarms i Det Irske Hav, der netop er blevet færdigt og med en kapacitet på 367 MW fra 102 møller leverer strøm til 320.000 husstande.

Ifølge Helle Hegelund Knudsen tog det otte år at få Walney-møllerne til at snurre.

Som ved mange andre havmølleprojekter tog det et par år at foretage VVM-undersøgelserne, der bl.a. fik myndighederne til at stille krav om at tage hensyn til hvaler og gydende fisk. ”Hvaler er så lydfølsomme, at de kan tage skade af den støj, der stammer fra, at fundamenterne bankes mange meter ned i havbunden. Derfor skal bygherrer typisk opstille afværgeforanstaltninger, som holder hvalerne væk. Det kan for eksempel ske ved, at særlige skibe sejler med audifoner under vand, som kan høre, om der er hvaler til stede. Hvis der er, skal arbejdet indstilles.

Man kan også bruge såkaldte ’hvalskræmmere’, der skræmmer hvalerne væk ved at udsende en ubehagelig lyd,” siger Helle Hegelund Knudsen og fortsætter:

Dyre fundamenter som barriere Fremtidens havmølleparker vil i stigende grad bestå af større mølletyper, der bliver anlagt længere væk fra kysterne og dermed på større havdybder. Det kræver en anden type fundamenter – for eksempel jackets - end både monopæle af stål og gravitationsfundamenter af beton.

Problemet med jackets, som kan være flerbenede stålstrukturer, er imidlertid, at de er meget dyrere at producere end monopæle bl.a. på grund af mange omkostningstunge svejsninger, hvilket kan udgøre en barriere for udbygning af havvind

22

på linje med flaskehalsproblemer som for stor efterspørgsel på (danske) vindrådgivere og installationsfartøjer og mangel på produktionssteder.

Som alternativ til jackets arbejder man flere steder på at udvikle koncepter for flydende fundamenter. Ifølge markeds- og projektchef i NIRAS Claus Gormsen er der i Norge søsat to typer flydende testmøller. NIRAS arbejder også på at udvikle flydende fundamenter især med henblik påkommende projekter i England, hvor der skal placeres havmøller på 50-60 meter vand.

Foto: Kirsten Isak, NIRAS

Teknik & Miljø / Januar 2012 Tema: Vindenergi

Installationsskibe, som typisk koster 50.000 euro at leje om dagen, monterer mølletårne på det gule overgangstykke på monopæl-fundamenter.

”Ved offshore-arbejde kan man ikke undgå, at fisk påvirkes. Det sker også, når en færge sejler. Men man kan undgå, at en hel fiskebestand går til grunde ved at beskytte gydende fisk. Hvilke fisk der er i området, og hvornår de gyder, kan man bl.a. finde ud af ved at foretage trawlingsundersøgelser. Forhold som disse gør, at VVM for havmølleprojekter er mere omkostningstunge end for landvind.”

Processen for mindre projekter gennemføres dog hurtigere og tager typisk kun to-tre år, siger Helle Hegelund Knudsen.

Logistik som udfordring Ud over miljøvurderinger, geologiske forundersøgelser og afværgeforanstaltninger for havenes dyr og planter er logistik og planlægning også en af de helt store udfordringer ved havvind.

Markeds- og projektchef i NIRAS Claus Gormsen forklarer: ”Man er mere afhængig af entreprenører og vejrforhold på vand, da alle konstruktioner skal laves på land og herefter sejles ud til offshore-sitet. Typen af fundamenter afhænger overordnet af, hvor langt ude i havet møllerne skal placeres. Men den rette konstruktion afhænger af, hvilke typer af installationsfartøjer der er til rådighed. Derfor kan det ikke nytte, at man har udtænkt nogle store konstruktioner for siden at konstatere, at de fartøjer, der kan klare dem,

først er ledige om to år. Konstruktioner og fartøjer skal også sammenholdes med statistiske data for vejr- og vindforhold.” ”Da dagsprisen for et monteringsfartøj typisk ligger på 50.000 euro om dagen, handler det om at gennemføre installationerne så hurtigt som muligt. Derfor kan det nogle gange betale sig at vælge et fartøj, der f.eks. er 5.000 euro dyrere om dagen, fordi det er mere robust i forhold til at klare vejrliget for den periode, man har valgt at placere fundamenterne i.” ”Logistikken bliver yderligere kompliceret, hvis de valgte fundamenter er monopæle, der er stålkonstruktioner, som i Europa stort set kun produceres i Danmark, Holland og Tyskland. For så skal man også have skibstransporten af disse til at matche adgangen til installationsfartøjerne, der overvejende kommer fra Belgien, Holland og Tyskland.”

Innovation som udfordring Konstruktion og placering af møllefundamenterne kræver ofte innovation. ”NIRAS arbejder i øjeblikket på et stort projekt, hvor vi er med til at designe fundamenterne for 72 offshore-møller 40 km ud for Zeebrugge i Belgien. Her er en af de store udfordringer, at havbunden er præget af ’sandbølger’, der gør den mobil. For at undgå problemer med funderingen, skal vi derfor stabilisere havbunden ved hjælp af en erosionsbeskyttelse af sten,” siger Claus Gormsen og fortsætter:

”En anden stor udfordring i Belgien har handlet om at sikre en stabil forbindelse mellem fundamentet og overgangsstykket til mølletårnet. For mange havmølleparker har det nemlig vist sig, at samlingen mellem monopælen og overgangsstykket ikke holder.

Det får møllen og overgangsstykket til langsomt at glide ned over fundamentet, hvilket medfører dyre reparationer til havs. Men det er heldigvis lykkedes os at konstruere en holdbar samling, som helt sikkert også vil komme fremtidige havmølleparker til gode.”

Ifølge begge vindeksperter tjener havmøller sig hurtigt hjem, selvom de kræver meget større investeringer. ”Havmøller er på længere sigt mere rentable, både fordi de har en større kapacitet, og fordi vinden på havet er mere kraftig og jævn, hvilket gør møllerne mere effektive. Så selvom fundamenterne for havmølletårne er dyrere, kan man nøjes med sætte færre installationer op, da maskinerne er større” siger Claus Gormsen og tilføjer: ”Men den store fordel er, at man på havet ikke er begrænset af plads, ligesom kravene fra myndighederne med hensyn til støj og det visuelle design heller ikke er så strikse som på land.”

Stort vækstpotentiale for havmøller Med en målsætning i Danmark om, at 50 procent af strømmen i 2020 skal produceres med vind og en EU-målsætning om, at 20 >

23

Teknik & Miljø / Januar 2012 Tema: vindenergi

Foto: Kirsten Isak, NIRAS

Transport af et monopælfundament af stål, der kan veje op til 600 ton og være 70-80 meter langt. Det meste af pælen bankes ned i havbunden.

25 års erfaring med vind NIRAS har deltaget i vindmølleprojekter siden 1980erne med vindmøller på land og siden 1989 med offshore-projekter, hvor nogle af de største er London Array Wind Farm på 630 MW og Walney Offshore Windfarms på 367 MW (udvides med 750 MW, hvor NIRAS også er med). Begge mølleparker ligger i Storbritannien, hvor NIRAS har været involveret i en tredjedel af alle vindprojekter og også yder vind­rådgivning fra et lokalkontor.

NIRAS har endvidere deltaget i alle danske offshore-projekter og satser på at blive medspiller ved de planlagte kystmøller ud for København, Århus og Sønderborg, der til sammen vil kunne bringe Danmark en fjerdedel af vejen mod målet om at dække 50 procent af elforbruget med vindmøller i 2020 – hvis planerne bliver omsat til virkelighed.

24

> procent af det samlede energiforbrug skal dækkes med vedvarende energi, er markedet for vindenergi i Europa i kraftig vækst.

Fremtidsudsigterne for havmøllevind, der stadig er i sin vorden i forhold til landvind, ser ifølge Vindmølleindustrien særlig gunstig ud, idet brancheorganisationen forventer en 10-dobling af kapaciteten for offshore-vindkraft i EU inden 2020, hvilket skulle svare til en årlig investering på 100 mia. kr.

Vindmølleindustrien anslår, at strøm fra offshore-vind i 2020 vil udgøre en tredjedel af den samlede vindenergiproduktion mod kun en tyvendedel i dag.

At havvind har så meget medvind, kan faktisk medføre modvind i form af flaskehalsproblemer.

Sune Strøm, økonom i Vindmølleindustrien, forklarer: ”Danmark er verdensledende inden for offshore-vind, fordi vi har været på banen siden 1991, hvor vi byggede verdens første havmøllepark, Vindeby på Lolland. Derfor er der stor efterspørgsel efter danske rådgivere, hvilket måske endda kan risikere at udgøre en flaskehals for udbygningen af offshore-vind i Europa.”

Markeds- og projektchef i NIRAS Claus Gormsen forudser en anden flaskehals. ”Mens flåden af installationsfartøjer nogenlunde er øget i takt med den stigende efterspørgsel på havmølleparker, er produktionskapaciteten af stålkonstruktioner ikke fulgt med i samme grad, hvilket kan udgøre en barriere for havmøllebyggerier. Men på den anden side kan det også bane vejen for de noget dyrere betonfundamenter, der har den fordel, at kan produceres i det land, hvor havmølleparkerne placeres, hvilket både løser det logistiske problem og lader en større del af de samlede investeringer komme de nationale arbejdspladser til gode.”

Teknik & Miljø / Januar 2012 vindennergi

Kort nyt Vindenergi Landmøller har brug for mere medvind fra staten Målsætningen i regeringens energiudspil ’Vores energi’ om 50% vindkraft i 2020 vil kræve en betydelig udbygning af vindmøller på land, og den foreslåede udbygning med 1.800 MW landmøller kræver en større politisk og administrativ opbakning til kommunerne fra staten. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks grønne tænketank CONCITO, som sætter fokus på barrierer og muligheder for en kontinuerlig og langsigtet kommunal vindmølleplanlægning.

På grundlag af interview med otte lokalpolitikere og andre relevante aktører vurderer CONCITO i rapporten ’Langsigtet vindmølleplanlægning i kommunerne’, at kommunerne får svært ved at løfte den fremtidige opgave med vindmølleplanlægningen uden stærkere politisk opbakning fra centralt hold.

En udbygning med 1.800 MW vindkraft på land frem mod 2020 vil med en gennemsnitsstørrelse på de nye møller på 2 MW kræve, at der opstilles ca. 900 nye landmøller i alt eller ca. 100 møller hvert år. Udtrykt

Mulige statslige arealer til opstilling af vindmøller Rapport om mulige statslige arealer til opstilling af vindmøller med tilhørende miljøvurdering er i offentlig høring frem til 6. februar 2012. Høringen er en mulighed for at sikre, at specifikke forhold på de konkrete arealer kan blive fremhævet og taget med i betragtning.

Naturstyrelsen har nøje gennemgået alle statens arealer (over 5 ha i landzone) for, om de er egnede til opstilling af vindmøller. Ni arealer blev vurderet egnet til at indgå i en nærmere miljøvurdering. I miljøvurderingen vurderes ét areal ud fra landskabsmæssige og rekreative hensyn uegnet til et indgå i den videre planlægning. De øvrige otte arealer er vurderet potentielt egnede til opstilling af vindmøller. I en tidligere gennemgang af statslige arealer over 12 ha er der fundet mulige 3 arealer til opstilling af vindmøller.

De ni arealer er placeret forskellige steder i landet: et areal i Allerød ejet af Finansministeriet, et areal ved Risø i Roskilde ejet af Videnskabsministeriet, tre arealer ved statsfængslet i hhv. Faaborg-Midtfyn og i Ikast-

Brande ejet af Justitsministeriet. De sidste fire arealer er ejet af Miljøministeriet og placeret i henholdsvis Holstebro, Aalborg, Hjørring/Jammerbugt og Aabenraa kommuner, se nedenstående figur.

Kort over statslige arealer, hvor der kan placeres vindmiljøer

i runde tal skal hver kommune finde plads til én ny mølle per år. ”Set fra kommunernes perspektiv er der meget arbejde og kun lidt gevinst i planlægningen af vindmøller. Derfor bør energiaftalen også åbne op for, at der om nødvendigt kan indføres et stærkere økonomisk incitament for kommunerne i form af en kvoteordning eller lignende,” siger CONCITOs direktør Thomas Færgeman.

Læs rapporten her: www.concito.info

Varde Kommune ønsker vindmøller i klitplantage Vardes borgmester og kommunaldirektør går direkte til miljøminister Ida Auken i håb om at få tilladelse til at opstille vindmøller i Kærgaard Klitplantage.

Naturstyrelsen har sagt nej, men Varde Kommune nægter at give op i forsøget på at få tilladelse til at opstille vindmøller i Kærgaard Klitplantage. Derfor er der nu landet et brev fra Varde på miljøminister Ida Aukens bord. Plantagen er ikke en del af forsvarets træningsområde, og området er så belastet af forurening fra giftdepotet fra Grindstedværket, at det ikke er velegnet til rekreative formål.

Derfor mener Varde Kommune, at det er oplagt at inddrage et kystområde ved den forurenede Kærgård Klitplantage, når Varde Kommune inden længe tager stilling til en plan for op mod 40 store vindmøller.

Pointen er, at møllerne hverken vil genere naboer eller fritidsliv, hvis de opstilles i klitplantagen.

KL kræver nyt værktøj ”Regeringen har med sit energiudspil rigtig mange gode hensigter, men ikke så mange konkrete løsninger. En kommunal plan for omstillingen til vedvarende energi kan gøre det klart for borgere, virksomheder og energiselskaber, hvad der forventes af dem,” siger Martin Damm, formand for KLs Teknikog Miljøudvalg, i en kommentar.

”Regeringens signal er klart. Det danske energisystem skal omstilles, og alle kommer til at tage del i denne omstilling. Alle skal lære at isolere deres huse og spare på energien, og den energi, borgeren bruger, skal komme fra vedvarende energikilder,” siger Martin Damm.

”Regeringen har en meget ambitiøs målsætning for, hvor mange vindmøller på land der skal opføres. Hvis målsætningerne her skal indfries, kræver det, at vi får nye redskaber i værktøjskassen,” siger Martin Damm.

25

Teknik & Miljø / Januar 2012 Tema: vindenergi

Klima- og energiudfordringer standser ikke ved kommunegrænsen

En af de mere konkrete aktiviteter i Energi Øresund er et samarbejde omkring vindenergi i Øresund og i regionen som helhed.

Vindmøllerne på Middelgrunden står der allerede; men jagten på andre egnede lokaliteter er gået i gang.

26

Foto: Jeanne Kornum/Scanpix

Energi Øresund er et grænseoverskridende samarbejde mellem tre danske og tre svenske kommuner, om strategisk energiplanlægning, som bruger de kompetencer universiteter, kommuner og private virksomheder har i Øresundsregionen.

Teknik & Miljø / Januar 2012 Tema: Vindenergi

Af | Kenneth Løvholt, Gate 21

”Målet med Energi Øresund projektet er at skabe en række konkrete aktiviteter, der munder ud i retningslinjer og anbefalinger til politikerne,” fortæller Casper Harboe, projektleder på Energi Øresund og leder af Regionale Samarbejdsprojekter, Miljø ved Lunds Universitet/Roskilde Universitet.

Anbefalingerne skal pege på, hvordan man kan lave energiplanlægning bedre og mere strategisk i Øresundsregionen og dermed få mere vedvarende energi ind i energisystemet, fortæller han videre.

“Samtidig er det et mål at Energi Øresund skal skabe en platform for fremtidigt øget samarbejde og netværk omkring strategisk energiplanlægning i Øresundsregionen mellem kommuner, universiteter og virksomheder,” siger Casper Harboe.

For at løfte disse opgaver, har Energi Øresund samlet en række partnere: Tre svenske kommuner: Malmø, Lund, Kristianstad; tre danske kommuner: Albertslund, Ballerup, København, samt Amagerforbrænding, Vestegnens Kraftvarmeselskab, Energikontoret Skåne, Lunds Energi, Københavns Energi, Sustainable Business Hub Skåne, Lunds Universitet/IIIEE og Aalborg Universitet/Ballerup.

Det kommunale marked Energi Øresund arbejder også med udviklingen af det kommunale marked, hvor danske og svenske kommuner hvert år bruger et milliardbeløb inden for energi- og miljøområdet.

“Kommunerne skal fremover til at investere i nogle nye teknologier inden for energiproduktion og energidistribution, og her skal de nationale og lokale virksomheder på banen og være med til at udvikle de nye teknologier i et samarbejde med forskere fra universiteterne,” siger Casper Harboe og slår fast, at det er et område, hvor kommunerne skal turde stille krav til leverandørerne for få udviklet de rigtige fremtidssikrede løsninger.

Platform for samarbejde Energi Øresund er opdelt i tre aktiviteter med hver en række undertemaer og konkrete aktiviteter. Deltagerne i Energi Øresund projektet mødes hver måned til fællesmøder, hvor resultaterne af det lø-

bende arbejde præsenteres og kommende aktiviteter planlægges.

Casper Harboe fremhæver de månedlige møder som et af de vigtige resultater af projektet.

“Det er lykkedes at få samarbejdet godt i gang og få en stor gruppe mennesker, som repræsenterer kerneaktørerne inden for energi i Øresundsregionen, til at mødes og etablere en række arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne har i det forløbne år udarbejdet en række rapporter inden for lagring og distribution af energi,” fortæller Casper Harboe.

Arbejdsgrupperne og fællesmøderne er platformen for det videre samarbejde mellem kommuner, universiteter og virksomheder, der senere i projektet skal stå for udviklingen af retningslinjer og politiske anbefalinger.

Vind i Øresund En af de mere konkrete aktiviteter i Energi Øresund er et samarbejde omkring vindenergi i Øresund og i regionen som helhed. Her har Malmø Stad og Københavns Kommune sat sig for at undersøge, om det er muligt at gå sammen om udviklingen af et sammenhængende vindmølleprojekt i Øresund.

Inge Nilsson, projektleder i Teknik og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, fortæller, at det er helt unikt at have to store byer tæt på hinanden, der begge har store ambitioner omkring vindenergi. Derfor er det oplagt at undersøge mulighederne for et samarbejde omkring vindenergi, og den danske side af Øresund er allerede screenet for mulige lokaliteter.

“Fordelen ved at samarbejde på tværs af Øresund er især bruge hinandens viden og erfaringer. I Danmark er der en lang tradition for at udvikle vindenergi, for etablering af vindmøllelaug og for bygning af landog havmøller. Det er et område, hvor der ikke er lige så mange erfaringer i Sverige,” siger Inge Nilsson.

Vindenergi i Sverige og Danmark er underlagt helt forskellige økonomiske betingelser, lovgivning og tilskudsregler. Derfor har Energi Øresund udarbejdet en rapport, som kortlægger de to sæt rammebetingelser. Rapporten er nu en del af grundlaget

for den videre proces med at undersøge mulighederne for et dansk - svensk projekt med etablering af vindmøller i Øresund.

Inge Nilsson fortæller, at samarbejdet på tværs af Øresund har høj politisk prioritet i København.

“Dels vil København generelt gerne samarbejde på tværs af Øresund, og dels vil København gerne bruge samarbejdet til at promovere energirigtige løsninger i større skala. Endelig vil København også gerne se vindenergi i et større perspektiv i forhold til branding af Øresundsregionen og i forhold til at fremme grøn vækst,” siger Inge Nilsson.

Green Tours Et andet af Energi Øresunds konkrete projekter er etableringen af Green Tours, hvor en række aktører netop er gået sammen om at etablere en besøgstjeneste til Green Tech aktiviteter og virksomheder i Øresundsregionen.

Daniel Skog, kommunikationskonsulent i Miljøforvaltningen i Malmø Stad, fortæller, at projektet egentlig er en gammel ide om, at København og Malmø i fællesskab løfter opgaven med at håndtere de mange besøgende, der er interesserede i miljø- og teknikløsninger i Øresundsregionen.

“Fordi Energi Øresunds partnere i forvejen er de vigtigste aktører inden for grønne miljøløsninger, State of Green, Sustainable Business Hub, København Kommune og Malmø Stad, så er det naturligt at anvende Energi Øresund som en måde at få liv i den gamle ide om skabe et konkret samarbejde omkring det, vi kalder for Green Tech besøg,” siger Daniel Skog, og fortsætter: “Malmø Stad er gået med i Green Tours, fordi der er mange spændende miljøløsninger og miljøtekniske virksomheder i Malmø-området, som vi gerne vil vise frem for potentielle eksportmarkeder. Samtidig ved vi, at mange af de studiebesøg, som kommer til Malmø, også tager til København, enten før eller efter de har været i Malmø. Derfor giver en regional koordination af besøgene rigtig god mening”.

Samarbejde og udfordringer Projektsamarbejdet på tværs af kommunegrænser og på tværs af Øresund er sket >

27

Teknik & Miljø / Januar 2012 Tema: vindenergi

> uden de store problemer. Inge Nilsson fortæller, at selvom der er forskellige traditioner i den danske og svenske side af forvaltningen, så har udfordringer været til at håndtere. Det samme gælder det mulige sproglige problemer. I starten var nogle enkelte fagudtryk, der skulle læres, men derefter har sproget ikke været noget problem for samarbejdet.

Heller ikke Casper Harboe har oplevet de store problemer i samarbejdet. Eneste undtagelse er, at der var en vis udfordring i at få folk til at mødes i opstarten af projektet. Men da først projektet var kommet i gang, og der var noget at mødes om, gik det af sig selv, fortæller Casper Harboe.

“Jeg tror egentlig, at de største udfordringer ligger foran os med at få implementeret det, der bliver lavet i projektet.

Det er der, hvor mange lignende projekter har svært ved at komme videre end blot at producere rapporter og resultater, som bagefter ikke bliver brugt. Derfor vil vi det næste år intensivere lobbyarbejdet. Blandt andet vil Energi Øresund afholde en række miniseminarer, hvor udvalgte fagfolk og beslutningstagere bliver inviteret til at høre om projektet og de resultater, der er kommet frem,” siger Casper Harboe

Etablering af samarbejdsprojekter Samarbejdsprojekter kommer i alle størrelser.

Større projekter kan kræve stor forberedelse og formelle strukturer, men Inge Nilsson fremhæver, at det også kan være en helt lavpraktisk tilgang, hvor to kommuner går sammen om at få lavet en konsulentundersøgelse af et givent område, så begge kommuner ikke får lavet den samme undersøgelse.

“Er der tale om et formelt samarbejde, kan et godt råd være, at man fra begyndelsen bliver helt klar over, hvad de forskellige parter vil med samarbejdet, og så tilrettelægger projektet skarpt efter det. Det kan ikke nytte noget, hvis der for eksempel er meget forskellige mål og rammer på et givent område,” siger Inge Nilsson, og tilføjer, at selvom det kan lyde som et banalt råd, så er det det ikke i praksis.

Støtte fra fonde eller ej Energi Øresund modtager fra EU programmet Interreg IVA Øresund og den støtte er af stor betydning for partnernes deltagelse og for mulighederne for at mødes i projektet. Casper Harboe fortæller, at hans erfaring er, at selvom nogle projekter måske kan gennemføres uden fondsstøtte, så er det ofte meget nemmere at få potentielle partnere med på ideen om at skabe et projekt, hvis der er udsigt til at deltagelsen bliver delvist finansieret af eksterne midler.

Perspektiver for samarbejdsprojekter på tværs af kommuner Inge Nilsson ser store perspektiver i frem­tiden for at arbejde på tværs af kommune­grænser: “Der er en række klima- og energiopgaver, som vi med fordel kan arbejde sammen om. For eksempel er det oplagt at pege på strategisk energiplanlægning, som handler om et sammenhængende energisystem og planlægning af vores energiforsyning.

Et andet område er samarbejde omkring infrastruktur til elbiler, hvor borgere både krydser kommune- og landegrænser,” sige Inge Nilsson.

For kommuner er det nødvendigt at samarbejde i større skala, når det handler om energi, fordi der er nogle stordriftsfordele ved at gå sammen på tværs af kommunegrænser.

Casper Harboe nævner som eksempel fjernvarmenettet, hvor kommunen måske kan undgå at fyre op under olie- og naturgasfyrede spidsbelastningsanlæg, hvis en anden kommune har en overskudsproduktion af varme, der kan bruges til at skabe balance i fjernvarmenettet.

Det er en praksis energiselskaberne allerede har ved vindenergi, hvor overskudsproduktion af el i Danmark eksporteres til Sverige, hvor den bruges til at pumpe vand op i reservoirer. Når der så er mangel på vind i Danmark, sælger svenskerne el baseret på vandkraft tilbage til blandt andet Danmark.

Udbudsregler og OPI Casper Harboe efterlyser en diskussion af, hvad man fra politisk side kan gøre for at få gang i flere offentlig-private samarbejder.

Hvis der kommer flere samarbejdsaftaler, så er det også flere muligheder for virksomhederne for at teste nye teknologier.

“Det skal være lettere for cleantech virksomheder at komme ind på det kommunale marked. For at dette kan lade sig gøre, skal der kigges på udbudsreglerne og undersøges, hvordan man kan gøre det lettere at lave samarbejdsaftaler, og gøre det lettere for kommunerne at skrive grønne kriterier ind, når de laver udbudsmateriale på anlægsopgaver,” slutter Casper Harboe.

Fakta om Energi Øresund

28

Finansiering: Projektet er godkendt til støtte på 4,7 mio. kr. fra Interreg.IVA programmet og har et totalbudget på 9,4 millioner kroner.

Vestegnens Kraftvarmeselskab (DK), Regionale Samarbejdsprojekter/Miljø (DK), Gate 21 (DK) og Aalborg Universitet/ Ballerup (DK).

Partnere: Albertslund Kommune (DK), Ballerup Kommune (DK), Kristianstad Kommun (S), Københavns Kommune (DK), Malmø Stad (S), Lunds Kommun (S), Albertslund Varmeværk (DK), Amagerforbrænding (DK), Energikontoret Skåne (S), Københavns Energi (DK), Lunds Energi (S), Lunds Universitet /IIIEE (S), Sustainable Business Hub Skåne (S),

Tidsramme: 2011-2013 Projektleder: Casper Harboe, Regionale Samarbejdsprojekter, Miljø ved Lunds Universitet/Roskilde Universitet, Casper.

Harboe@oresund.org www.energioresund.dk

er den nye bil virkelig ny? ja, den er fri for registreringsafgift og grøn ejerafgift ja, udgifterne til drift er de laveste, du har set ja, den har fem EURO NCAP-stjerner ja, der er plads til hele familien

ja, den er 100 % elektrisk ja

den 100% elektriske Nissan LEAF. den nye bil.

Fås fra

290.960 kr. fuldt udstyret

Nissan LEAF fås kun hos Autonorden Kastrup: autonorden.dk Se mere om LEAF på: nissan.dk/LEAF CO2: 0 g/km Prisen er ekskl. leverings omkostninger på kr. 3.680 og metallak. Der tages forbehold for pris og afgiftsændringer.

Teknik & Miljø / Januar 2012 Natur

Natura 2000 en fælles indsats på ulige vilkår Inden sommerferien skal forslag til handleplanerne til Natura 2000 indsatsen i 2013-2015 være vedtaget i kommunerne.

Af | Irene

Brandt

I begyndelsen af december sidste år offentliggjorde regeringen Natura 2000-planerne, samtidig arrangerede Naturstyrelsen og KL kick off-møder for ansatte i Naturstyrelsen og kommunerne, hvor rammerne for handleplanlægningen blev præsenteret - herunder en præsentation af det handleplanparadigme KTC, KL og Naturstyrelsen har udarbejdet i fællesskab, med det formål at sikre et godt samarbejde mellem de forskellige planmyndigheder – både i forhold til udarbejdelse og implementeringen af handleplanerne.

To myndigheder - skæv finansiering Både før og efter offentliggørelsen af Natura 2000 planen er der blevet peget på en række

misforhold, som desværre ikke er blevet rettet i den færdige plan. Desværre er det forhold, som lægger sten i vejen for alle de gode intentioner om at samarbejde omkring opgaveløsningen til gavn for naturen.

Naturstyrelsen har fået ansvaret for en del af naturindsatsen (se faktaboks), men hovedparten skal kommunerne gennemføre. Indsatsen finansieres gennem EU midler (LDP og Life-programmet) . Derudover skal kommunerne skaffe 228 mio. kr.

(76 mio. kr. pr. år). Den samlede udgift til Natura 2000 2013-2015 (første planperiode) er 1,8 mia. kr. Dermed gøres der et kraftigt indhug i de midler, kommunerne hidtil har brugt på naturindsatsen - nemlig 100 mio. kr. pr. år., som i øvrigt er små 40 mio. kr.

Fra Kick off møderne: Samarbejde – en nødvendighed!

Der kan f.eks. være behov for samarbejde om: 1. H vem der etablerer ny habitatnatur?

2. Hvordan arter på udpegningsgrundlaget skal håndteres?

3. Hvordan modstridende naturinteresser skal håndteres?

4. Hvordan der sikres en koordineret indsats i skov med og uden fredskovspligt?

5. Hvordan der sikres en koordineret indsats på tværs af offentlige og privatejede arealer?

30

mere end kommunerne fik fra amterne til at løse opgaven i 2007. Det bliver med andre ord meget svært for kommunerne at ’omprioritering i bloktilskuddet’, der er jo som bekendt mange andre kommunale opgaver, der mangler penge. Dertil kommer, at kommunerne ikke - som de private skovejere - kan få tilskud fra EU-midlerne til for eksempel bekæmpelse af invasive arter i kommunale skove.

Klare mål - svage redskaber Der er opstillet mål for indsatsen i hvert af de 246 Natura 2000-områder. Naturstyrelsen og kommunerne vil blive målt på, om de når målene. Konkurrencen bliver hård, for de eneste midler, myndighederne har

Hvem løser opgaverne?

Kommunerne skal udarbejde handleplaner for det åbne land, de kystnære arealer og de skove, der ikke er fredskovspligtige. Naturstyrelsen skal udarbejde handleplaner for de fredskovpligtige skove. Offentlige ejere kan vælge at udarbejde driftsplaner på egne arealer – i stedet for at kommuner eller Naturstyrelsen udarbejder handleplaner.

Ca. 80 kommuner skal udarbejde handleplaner for ca.

200 Natura 2000-områder og efterfølgende implementere indsatsen i perioden 2013-2015.

Teknik & Miljø / Januar 2012 natur

Kommunerne skal udarbejde handleplaner for det åbne land, de kystnære arealer og de skove, der ikke er fredskovspligtige.

til at gennemføre en indsats med, er overtalelse - idet det er frivilligt for de private lodsejere, om de ønsker at indgå i et samarbejde. Der bliver med andre ord god brug for at gentage mantraet fra kick off-møderne: Samarbejde mellem kommunerne og Naturstyrelsen er en nødvendighed!

Fokus i de to myndigheder bør ikke lægges på målopfyldelsen men dér, hvor naturen bedst sikres. Et eksempel fra et af pilotprojekterne illustrerer problematikken.

Naturplanen omfatter blandt andet arealer langs et vandløb, hvor kommunen har udpeget potentielle områder med højt realiseringspotentiale til (gen)-etablering af rigkær i å-dalen. Oven for ådalen er der fredsskov, og på disse arealer har Naturstyrelsen ud>

Udfordringen i første planperiode

Finansiering af den samlede indsats

• Mål: Stoppe naturens tilbagegang i områderne

• S tatens budget for de samlede pleje- og projektudgifter til Natura 2000-indsatsen er ca. 1,8 mia. kr.

• EUs landdistriktsprogram (LDP) skal finansiere 1,5 mia. kr.

• EUs Life-program skal finansiere 75 mio. kr.

• De resterende 228 mio. kr. skal ifølge staten finansieres ved kommunal omprioritering i bloktilskuddet. Dette svarer til 76 mio. kr. pr. år i perioden 2013-2015.

• Indsats: · 130.000 ha naturpleje · 4.000 ha ny natur · 16.000 ha mere vådt ved at fjerne dræn og grøfter · 20.000 ha skov beskyttes · Reducere forstyrrelser · Mindre ammoniak • Økonomi: 1,8 mia. kr.

Udarbejdelse af handleplan Kommunalbestyrelsen skal: • S enest 8. juni 2012 vedtage et forslag til en Natura 2000-handleplan • Offentliggøre forslaget med en høring på mindst 8 uger • Senest 8. dec. 2012 vedtage den endelige handleplan.

Foto: Bert Wiklund

31

Teknik & Miljø / Januar 2012 Natur

> peget to områder, hvor der måske kan etableres sure overdrev. Valget af den indsats, der giver det bedste natur, kan i dette tilfælde kun realiseres, hvis samarbejdet etableres med udgangspunkt i naturen og ikke i kravet om, at hver myndighed skal nå de fastsatte mål.

Ønsker, der bør imødekommes Som det fremgår af faktaboksen om finansiering af indsatsen, er det primært Landdistriktsmidlerne, der skal finansiere indsatsen. Her er kommunerne i dag totalt uden indflydelse. NaturErhvervstyrelsen har kun pligt til at søge oplysninger på Miljøportalen om de arealer, der søges tilskud til. Men kommunerne har oplevet tilfælde, hvor kommunerne har måttet betale erstatning til landmænd, som først har fået tilskud fra Landdistriktsmidlerne til afgræsning af arealer, for derefter af kommunen at få at vide, at afgræsningen af arealet af hensyn til naturen ikke må finde sted i det støttede omfang. I begyndelsen af december afgav KL sit høringssvar til den nye bekendtgørelse for Natura 2000 plejeordninger. Heri pegede KL på følgende krav, som bør imødekommes: • At kommunerne som handleplanmyndighed kan inddrages i aftaler ml.

NaturErhvervstyrelsen og lodsejer • At ekstra tillæg knyttes til ekstra vilkår – og at der skabes mulighed for jordfordeling som ved vådområdeindsatsen • At der skabes mulighed for 10- eller 20-årige aftaler med tinglysning, idet det ville være langt mere omkostningseffektive for lodsejer, stat og kommuner • At faciliterende indsats – i forlængelse af ovenstående - bør kunne finansieres over landdistriktsprogrammet, bl.a. med mulighed for at oprette græsningslaug m.m.

32

Indsatsen er underfinansieret

Den nære natur betaler for Natura 2000 Af | Irene Brandt

228 mio. kr. af indsatsen i Natura 2000 planerne skal ifølge staten finansieres ved kommunal omprioritering i bloktilskuddet.

Dette svarer til 76 mio. kr. pr. år i perioden 2013-2015.

Kommunerne fik ved kommunalreformen i 2007 overført naturforvaltningsmidler for 62,9 mio. kr. pr. år til naturpleje og -projekter, da de overtog naturopgaverne.

Miljøministeriet overtog amternes øvrige midler til naturprojekter og -pleje.

KL og Miljøministeriet er derfor i dialog om finansiering af Natura 2000-indsatsen – og forventer en afklaring medio 2012. Hvis der ikke ændres på finansieringen, skal de 76 mio. kr. pr. år findes ved en gennemgribende neddrosling af den nuværende kommunale naturforvaltning.

Grotesk KL reagerede skarpt da Miljøministeren præsenterede de længe ventede naturplaner og fulgte dermed op på den kritik af Naturplanerne, som blandt andre KTCs faggruppe for Natur og Overfladevand, NOV, har rejst. Kritikken peger på det groteske i, at årtiers indsats for naturpleje og

friluftsliv tabes på gulvet, fordi pengene til naturplanerne skal tages fra den nuværende naturindsats. ”Hvis finansieringen af naturplanerne ikke ændres, vil årtiers indsats for friluftsliv og naturpleje stoppe, og det vil være et selvmål af dimensioner,” udtalte Martin Damm, formand for KLs Teknikog Miljøudvalg, i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af naturplanerne..

Kommunerne prioriterer naturindsatsen meget højt og bruger betydeligt flere penge på området, end de fik, da de overtog opgaven ved kommunalreformen.

Sidste år brugte kommunerne 100 mio. kr. på konkrete tiltag inden for natur og friluftsliv. Det er ud af disse penge, at de nye tiltag tænkes finansieret. ”En besparelse på 75% om året vil betyde en total neddrosling af en velfungerende dansk naturforvaltning, der har kørt i årtier. Lad os i stedet gå på begge ben og både sikre den nære natur og den natur, der er omfattet af EUs naturdirektiver”, udtalte Martin Damm

Nyt fra

Natur

Vådområder ved Limfjorden Den kommunale vådområdeindsats i oplandet til Limfjorden har nu rundet ti positive forundersøgelser og omfatter omkring 900 ha. Ved en realisering vil disse kunne betyde en årlig kvælstof reduktion på 100 ton til gavn for Limfjorden.

Forundersøgelser omfatter en teknisk og en ejendomsmæssig forundersøgelse: Den tekniske forundersøgelse beskriver relevante arealmæssige, tekniske, naturmæssige og økonomiske konsekvenser, herunder

størrelsen af kvælstoffjernelsen og påvirkningerne af områdets natur. Den ejendomsmæssige forundersøgelse afdækker om lodsejerne er villige til at deltage i projekterne og vurderer omkostningerne ved den forringede landbrugsmæssige anvendelse af arealerne.

For så vidt angår størrelse og udformning er der tale om meget forskellige projekter.

Med 300 ha. er ’Fly Enge’ i Viborg Kommune det største projektområde, der er forun-

dersøgt, men flere andre store projekter er også undervejs.

De første realiseringsansøgninger er efter endt forundersøgelse indsendt og forventeligt vil indsatsen efter de statslige lodsejerforhandlinger herefter blive synlig i landskabet omkring Limfjorden. I første omgang ved Svenstrup Å i Holstebro, Hundsø på Mors, Lilleåen ved Vesthimmerland og Starkæret ved Aalborg.

Reetableret sø giver bedre vandkvalitet i Genner Bugt

Styrket samarbejde om naturvejledning

Nu bliver det billigere at klage til Natur- og Miljøklagenævnet

Aabenraa Kommune har realiseret landets første vådområdeprojekt under Grøn Vækst.

Det er sket gennem reetablering af en sø ved Sandskær, som giver bedre vandkvalitet i Genner Bugt. Søen vil medføre, at der årligt udledes 1 ton mindre kvælstof i vandet ved Genner Bugt..

Det er teknikere fra Aabenraa Kommune, der har genskabt en sø på 5 ha, der oprindeligt opstod i sidste istid. Søen udviklede sig med tiden til mose, som på et tidspunkt blev afvandet gennem dræning og grøftning.

Ved at fjerne rørlægninger og hæve afløbet fra området til det historiske niveau fra efter istiden, er søen genskabt.

Det betyder, at afstrømningsvand fra oplandets dræn og vandløb bliver ledt ud i søen, hvor vandet vil være i cirka to måneder og i den tid vil en stor del af kvælstoffet fra vandet blive omsat, inden vandet løber videre ud i Genner Bugt.

Naturstyrelsen og Friluftsrådet underskrev 1. december en samarbejdsaftale om naturvejledningen i Danmark. Aftalen sikrer et styrket samarbejde om naturvejledning og en klar arbejdsdeling, hvor Naturstyrelsen fremover har ansvar for en årlig konference med henblik på udvikling af naturvejledningen og sammenhæng med mange andre initiativer, som foregår i kommuner, organisationer med videre. Friluftsrådet får ansvaret for uddannelse af nye naturvejledere.

Desuden indgår Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Naturvejlederforeningen en aftale, der blandt andet betyder, at parterne styrker dialogen og udviklingen af naturvejledningen i Danmark. Naturvejlederforeningen udarbejder desuden en ny fælles hjemmeside, der samler al information om - og for naturvejlederne.

I løbet af sommeren 2012 bliver det billigere at klage til Natur- og Miljøklagenævnet for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

Det har i 2011 kostet 3.000 kroner at rette en klage til Natur- og Miljøklagenævnet, når firmaer, interesseorganisationer og myndigheder ønskede at klage over en myndighedsafgørelse. Regeringen vil sætte prisen ned til 500 kroner, som gebyret var før forhøjelsen. Flere miljøorganisationer har været kede af det høje gebyr, som, de mener, mindsker deres muligheder for at blive hørt.

For private borgere fastholdes gebyret på 500 kroner. Gebyret vil til enhver tid blive tilbagebetalt, såfremt klageren får medhold i sin klage. I 2010 behandlede Natur- og Miljøklagenævnet 2.983 nye klagesager.

Udsat natur får hjælp af planer for natur og vand Alt for mange næringsstoffer, tilgroning og udtørring giver Danmarks natur store problemer.

Det fremgår af det første samlede overblik over de forskellige typer af natur, Naturstyrelsen overvåger, i det nationale overvågningsprogram for vand og natur (NOVANA).

Der er dog også lyspunkter i rapporten, hvor prøver fra 24 målestationer i danske farvande viser, at dyr som søstjerner, muslinger, snegle og krebsdyr nu har fået det bedre efter flere års tilbagegang.

Udledningen af kvælstof til vandmiljøet er halveret siden 90’erne. Kigger man nærmere på tallene, viser det sig imidlertid, at der ikke er sket betydende ændringer af tilførslen af kvælstof til vandmiljøet siden 2003.

Af samme grund har udviklingen i næringsstofniveauet i hav og kystnære stået stille de seneste år, viser rapporten. Det skal 23 vandplaner rette op på.

Læs mere om naturens tilstand i NOVANA-rapporten her: http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/ Aarstal/2011/NOVANAsammenfatning2010.htm

VANDMILJØ OG NATUR 2010 udvikling – faglig samm

NOVANA. Tilstan d og Videnskabelig

AU

rapport fra DCE

– Nationalt Center

for Miljø og Energi

enfatning

nr. 8

2011

AARHUS UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

33

Teknik & Miljø / Januar 2012 natur

Nyt fra

Natur

Forskere skal følge ny natur i Østerild Forskere fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet - skal de næste ti år følge omdannelsen af naturen i Østerild tæt.

For at bane vejen for det nationale testcenter for store vindmøller i plantagerne i Østerild og Hjardemål bliver der fældet mere end 200 ha tæt nåletræsplantage. Naturstyrelsen laver en række naturgenopretningspro-

jekter i de ryddede områder for blandt andet at genskabe den klithedenatur, der fandtes, før plantagerne blev plantet til i 1800-tallet.

Første del af forskningsprojektet er en rapport om naturtilstanden i Østerild og Hjardemål før rydning, hvor naturen er registreret på 100 forskellige stationer i området. Det er planen, at forskerne herfra de næste ti år skal overvåge, hvordan naturen ændrer sig.

Som led i omdannelsen af den tætte skov har Naturstyrelsen allerede nogle steder gravet jord af og fyldt grøfter for at skabe nye søer og vådområder i området.

Ud over naturen i Østerild bliver den fældede skov i Thy erstattet af omkring 400 ha ny skov forskellige steder i landet. Den nye skov får en højere kvalitet og skal blandt andet være med til at beskytte drikkevandet.

at trives, mens tilgroningen med buske og træer bremses.

Naturstyrelsen sætter i sommeren 2012 propper i grøfterne, trykker skot i kanalerne og hæver udløbet fra mosen. Alt dette for at genskabe mosens naturlige våde tilstand på 250 af Holmegård Moses 600 ha.

Det samlede pris for naturgenopretningen af Holmegaards Mose er 8 millioner kroner, hvoraf EUs Life-fond betaler halvdelen.

Foto: Anders Tvevad/Biofoto/Scanpix

Sjællands største mose ryddet for træer Tilgroning med træer og buske har i mange år truet naturen i Holmegaards Mose. Men nu er det slut. Naturstyrelsen har sendt 170 vognlæs med i alt 7.000 rummeter træflis ud af mosen og dermed afsluttet rydningen af 95 hektar. Så der igen lys og luft til højmosens sjældne planter og dyr.

Mere vand er en anden vigtig brik i genopretningen af mosen. Sump og sjapvand får mosens oprindelige urter og mosser til

Bisonen på Bornholm

Arkivfoto: Ulla Koustrup/Scanpix

Europæisk bison

I 2012 vil en lille flok af den europæiske bison blive transporteret fra Polen til skoven Almindingen på Bornholm. De i alt syv bisoner skal indgå i et avlsprogram, der skal redde den europæiske bison fra at uddø. Projektet, der har været fire år undervejs, bliver nu muligt takket være en bevilling på fire millioner kroner fra Villum Fonden.

De syv bisoner, seks køer og en tyr, skal leve de første fem år i en 200 hektar stor indhegning, hvor i alt seks kilometer hegn med låger og rister skal sørge for, at øens

trafik kan passere området. Offentligheden vil have fuld adgang til området, da den sky bison ikke er farlig for mennesker.

Bisonerne vil jævnligt blive kontrolleret af Naturstyrelsen og dyrlæger. Der vil blive indsamlet informationer om bisonens indvirkning på naturen, friluftslivet og dyrenes trivsel. Når projektperioden udløber, vil bornholmerne få mulighed for at beslutte, om øen fortsat skal have bisoner på Bornholm, eller om avlsarbejdet skal fortsætte i andre lande.

Kommunerne prioriterer naturindsatsen meget højt og bruger betydeligt flere penge på området, end de fik, da de overtog opgaven ved kommunalreformen. Sidste år brugte kommunerne 100 mio. kr. på konkrete tiltag inden for natur og friluftsliv. Det er ud af disse penge, at de nye tiltag tænkes finansieret. ”Hvis ikke der ændres på finansieringen, skal pengene tages fra de mange fine initiativer, vi i dag har i kommunerne, og det er

skidt. For natur kræver vedvarende pleje. Friluftsliv kræver nye stier. Truede arter kræver beskyttelse. Borgere kræver ny bynær natur.

En besparelse på 75% om året vil betyde en total neddrosling af en velfungerende dansk naturforvaltning, der har kørt i årtier. Lad os i stedet gå på begge ben og både sikre den nære natur og den natur, der er omfattet af EUs naturdirektiver”, siger Martin Damm.

Drop ikke den nære natur ”I kommunerne er vi begejstrede for, at naturplanerne nu endelig kommer – og kommunerne er mere end klar til danmarkshistoriens største samlede indsats. Men hvis finansieringen af dem ikke ændres, vil årtiers indsats for friluftsliv og naturpleje stoppe, og det vil være et selvmål af dimensioner”, siger Martin Damm, formand for KLs Teknik- og Miljøudvalg i en kommentar til regeringens naturplaner.

34

Teknik & Miljø / Januar 2012 digitalisering

Silkeborg Kommune elsker digitale planer Når de andre kommuner finder ud af, hvor stor en landvinding en digital plan er, så vil de også have dem, siger de i Silkeborg.

Af | Irene Brandt

I begyndelsen af december, var der stadig enkelte detaljer omkring Silkeborg Kommunes nye digitale lokalplan, som krævede stillingtagen - for eksempel om det er muligt at undgå en pdf-version af lokalplanerne, når de skal behandles i byrådet. På den ene side taler kravene om dokumentation for uredigerbare pdf-filer. På den anden side er begejstringen over at arbejde med lokalplanerne på en digital platform så stor, at det er svært at acceptere, hvis man stadig skal forholde sig til planerne i en ’trykt’ version.

Men uanset, hvordan denne udfordring løses lokalt, slipper Silkeborg Kommune ikke for at udgive sine lokalplaner i én eller anden for pdf-dokumenter, da det er i denne form alle kommunale planer skal indsendes til det landsdækkende plansystem.dk.

Ovenstående er et godt eksempel på, at udfordringerne ikke kun er tekniske, når en kommune beslutter sig for at digitalisere sine planer. Medarbejderne skal vænne sig til at skrive til nettet, hvilket betyder kortere tekster, og tekster, der er splittet op på emner, så brugerne let kan navigere rundt i planen. Samtidig er der juridiske aspekter, som stiller krav til dokumentationen i form af adgang - ikke kun til den aktuelle gældende lokalplan men også til forslaget, som det så ud før høringen, høringssvarene og det endelige

forslag, som blev fremlagt, og som det blev vedtaget. Ligesom der skal være adgang til at se eventuelle dispensationer etc.

Alle planer på web Øvelsen er ikke ny i Silkeborg Kommune, som 1. januar kronede værket med at åbne for digitaliserede lokalplaner på kommunens hjemmeside, hvor alle har adgang til dem 24 timer i døgnet.

Første skridt blev taget for nogle år siden, da Silkeborg Kommune digitaliserede sin kommuneplan. Siden er der kommet en række digitale sektorplaner til: Varmeplan, Spildevandsplan, Vandforsyningsplan og Trafikplan. Der er flere på vej - blandt andet en Landskabsplan og en Naturplan. ”Jeg tror ikke, folk ved, hvor stort et skridt vi har taget. Vi har mere eller mindre konstant arbejdet med digitale planer i fire år, og resultatet er blevet en stor landvinding for forvaltningen, for borgerne og ikke mindst for kommunens politikere. Hvis de andre kommuner kendte til gevinsten ved digitale planer, så ville de gå i gang med det samme,” siger Søren Peter Sørensen, der er teknik- og miljøchef i Silkeborg Kommune.

Han tilføjer, at inden man kaster sig ud i arbejdet, skal man lige sikre, at følgende fire forudsætninger er til stede:

”For det første skal politikerne have modet og viljen til at vælge den digitale sagsbehandling i byrådet; for det andet skal medarbejderne være åbne over for den forandring digitaliseringen fører med sig; for det tredje skal man sikre, at man har de nødvendige faglige kompetencer til at gennemføre opgaven til rådighed. Og endelig skal chefen i forvaltningen ville det. Med andre ord, kan man sige, at en digitalisering af de digitale planer kræver, at man kan, at man vil og at man gør det!” siger Søren Peter Sørensen.

Webbaseret produktionsmiljø En digital lokalplan bliver udarbejdet direkte på nettet. ”En af de største ændringer ved indførelsen af de digitale lokalplaner er, at vi fremover skriver lokalplanerne direkte på og til - internettet i et webbaseret produktionsmiljø. Implementeringen af løsningen har derfor stor betydning for vores interne arbejdsgange og procedure” siger projektleder Henrik H. K. Jensen fra Plan & Byg i Silkeborg Kommune.

Systemet bag de digitale lokalplaner er udviklet i samarbejde med Niras A/S og består af en række delkomponenter, herunder et CMS-system (Content Management >

35

Teknik & Miljø / Januar 2012 Digitalisering

> System), et administrationsmodul (DK-plan) samt kort der kan leveres via flere korttjenester (WMS og/eller WFS). ”Dette betyder blandt andet, at kommunens lokalplanlæggere er blevet webredaktører, som skriver lokalplanerne direkte i CMS-systemet, og løbende orienterer interesserede borgere om status for lokalplanens udarbejdelse på lokalplansitet,” siger Henrik H. K. Jensen.

Demokratisering Den nemme adgang for alle til kommunens planer er rigtig god service. ”Tidligere skulle en borger, som ønskede at kende en lokalplan henvende sig på rådhuset i åbningstiden. Vi havde et helt rum fyldt med reoler til alle vores 650 lokaleplaner, som alle blev opbevaret i ti eksemplarer, så der hele tiden var planer, vi kunne udlevere til borgerne. I dag kan alle – borgere, samarbejdsparter og politikere via kommunens hjemmeside få adgang til alle lokalplanerne, sektorplanerne og kommuneplanen. Dét er god service!” siger sektionsleder Flemming Frøsig Christensen fra Informatik og supplerer: ”Borgerne kan ikke alene finde planerne på vores hjemmeside, når de er vedtaget.

De kan via hjemmesiden følge hele vedtagelsesprocessen, som går forud for den endelige plan. Gennem de digitale planer er demokratiseringsprocessen i Silkeborg Kommune dermed blevet styrket. For eksempel

36

er antallet af kommentarer og bemærkninger til kommuneplanen steget markant, efter kommuneplanen blev digital.”

planen uden at søge om én eneste ekstra krone til opgaven,” siger Søren Peter Sørensen.

En investering, der hurtigt er tjent ind Det er ikke gratis at digitalisere de kommunale planer; men til gengæld, er det en investering, som hurtig er tjent ind, konstaterer Søren Peter Sørensen. ”Vi har hidtil brugt op til 250.000 kroner om året til tryk og kopiering af planer. Takket være digitaliseringen af planerne kan besparelsen på papirforbruget i afdelingen alene dække den besparelse på 250.000 kr. som Teknik- og Miljøforvaltningen har skullet finde i 2011. Vi har betalt et par hundredetusinde til Niras, som har været konsulenter på opgaven med at udvikle den tekniske platform til de digitale planer; men pengene til dette arbejde vil hurtigt komme igen, for ud over at spare en hel del papir, sparer vi fremover også udgifter til annoncering af lokalplaner i avisen for slet ikke at snakke om sparede personaleressourcer, som vi slet ikke har kapitaliseret endnu,” siger Søren Peter Sørensen.

Selve driften af de digitale planer forventes også at give anledning til besparelser.

Blandt andet fordi Silkeborg Kommune ikke længere skal trykke en ny kommuneplan hvert 4. år - en aktivitet, hvor alene trykningen af planen løber op i 500.000 kroner. ”Takket være den digitale kommuneplan kan vi nu gå i gang med at revidere

Perspektiver Silkeborg Kommune vil løbende udvikle og tilpasse den web-baserede adgang til kommunens planer - dels genne udvikling af mulighederne for at læse planerne fra forskellige platforme - fra stationære computere til smart phones og tablet-computere. Dels gennem tilbud til borgerne om skræddersyede abonnementer via for eksempel nyheds feeds, så borgerne løbende kan blive orienteret, når der sker nyt på de planområder, de gerne vil følge. ”Det hele behøver ikke at være på plads fra første dag. Det er meget let at indarbejde ændringer i digitale løsninger.

Dét, som ikke er tilgængeligt via de digitale planer i dag, kan meget let blive det senere.

For eksempel vil vi gerne arbejde videre med links mellem de forskellige planer, der hvor der er sammenfald. Desuden kan brug af 360 graders foto/3D visning af lokalplanområder være med til at styrke oplevelsen og forståelsen af planerne,” forklarer Jakob Frank Kirkegaard, der arbejder med GIS i Informatik.

Udfordringer Teknik- og miljøforvaltningen i Silkeborg Kommune har også været forbi kommunens kommunikations¬afdeling for at hente

Teknik & Miljø / Januar 2012 Digitalisering

assistance. Under vejs i arbejdet med de digitale planer dukkede en ny udfordring nemlig op. ”Vores medarbejdere har gennem lang tid indarbejdet en skriftlig rutine, som var tilpasset til at formidle de lokale planer i trykt form; men når vi snakker digitale planer, kan denne skriftlige form ikke anvendes,” fortæller Anne-Mette Lade fra Plan og Byg. Og det er ikke kun kommunens egne medarbejdere, som har skullet lære at formulere sig kort og præcist med en prioriteret vægtning af indholdet i de skriftlige produkter. Private rådgivningsfirmaer har også haft svært ved at vænne sig til, at de ikke længere skal sidde og formulere sig i Word, men i stedet skal skrive teksterne direkte i

skabeloner til web-løsningen via hjemmesidens redigeringsprogram. ”Samarbejdet med kommunikationsafdelingen er resulteret i nogle kurser til de ansatte, som gør os i stand til at skrive i et aktivt sprog. Vi udarbejdede under vejs en sprogpolitik, som i dag bruges i alle kommunens forvaltninger. Takket være det digitale medie har vi alle fået skærpet vores skriftlige kommunikation, så den i dag foregår på modtagernes præmisser,” siger Anne-Mette Lade.

Test Inden Silkeborg Kommune åbnede for adgangen til de digitale lokalplaner, er sitet blev gennemtestet på en lang række para-

metre. Siderne er blevet lix-testet, hvilket har afsløret, at lange sammensatte ord er hyppigt forekommende, når det handler om lokalplaner. Derudover er sitet også blevet gennemtestet for tekniske fejl, så for eksempel døde links ikke forekommer på siderne. Endelig er sitet blevet testet af brugere, som er blevet bedt om at løse forskellige ’opgaver’, hvor de for eksempel er blevet bedt om at finde en lokalplan for et bestemt område, mens en medarbejder har kigget med, for at finde ud af, om sitet har en logisk og brugervenlig struktur.

Se Silkeborg Kommunes digitale lokalplaner her: http://lokalplaner.silkeborg.dk

37

Teknik & Miljø / Januar 2012 KTC

Virtuel vidensdeling Med KTC Portalen satser foreningen på at samle den kommunale videndeling på det tekniske område

Af | Irene Brandt

De første år efter opgave- og strukturreformen havde medarbejderne i landbrugsafdelingerne i de kommunale miljøafdelinger først og fremmest brug for hurtigt at kunne kontakte kollegaer i andre kommuner omkring helt konkrete spørgsmål. I Nordjylland samarbejdede medarbejderne i landbrudsafdelingerne i et ERFA-netværk. De mødtes to gange om året, og mellem møderne blev kontakten og vidensdelingen holdt vedlige ved hjælp af emails; men der manglede noget …

KTC Portalens Projektrum ”Mails-systemet gav os hurtige svar, når der var brug for det; men det var lidt uoverskueligt at vedligeholde e-mail-listen over medlemmerne i netværket, og efterhånden som vores behov har ændret sig fra hurtige spørgsmål og hurtige svar til også at kunne dele notater etc., rakte denne løsning ikke længere,” fortæller Anne Samsøe-Petersen fra Hjørring Kommune, der sammen med kollegaen Helle Hostrup er administratorer på netværket.

KTC Portalens Projektrum har siden vist sig at være et rigtig godt redskab til de behov, netværket har. Anne Samsøe-Petersen og Helle Hostrup blev fortrolige med brugen af Projektrummet på et ERFA Event arrangeret af KTC Nordjylland og KTC Sekretariatet, hvor sekretariatsleder Ane Marie Clausen og IT- og specialkonsulent Jesper Hedegaard informerede de nordjyske kommuner om mulighederne i KTC Portalens Projektrum.

Vigtigt værktøj ”I projektrummet vedligeholder man selv sin egen profil, og man kan invitere kollegaer til at

38

deltage i erfaringsnetværket. Derudover kan man se hvert enkelt medlems profil og finde dén kollega, som har lige præcis den viden, man gerne vil fordybe sig i,” siger Helle Hostrup, og Anne Samsøe-Petersen supplerer: ”Endelig giver Projektrummet mulighed for at dele filer. De ligger i projektrummet, så alle har adgang til dem, og man behøver ikke at have mapper på sin egen computer.

Den viden, som samles i Projektrummet forbliver dér, og risikerer ikke at gå tabt, når en medarbejder rejser.”

Hjørring Kommunes miljøchef, Peter Risegaard Jakobsen, synes godt om KTC Portalens Projektrum, som han betragter som et vigtigt værktøj i miljøafdelingen. ”Der er selvfølgelig altid noget, der kan være bedre eller anderledes;

men vi er i dialog med KTC Sekretariatet om de forslag, vi har, og jeg er sikker på, at vores ønsker vil blive imødekommet,” siger Peter Risegaard Jakobsen.

På sigt håber landbrugsteamet i Hjørring Kommune på, at den lokale vidensdeling, der foregår i Nordjylland, kan bruges i de andre landbrugsteams, som videndeler på Portalen. ”Der er et stort behov for, at de kommuner med få landbrugssager, kan trække på den viden, vi har i kommuner med mange landbrugssager - og her er et Projektrum, der går på tværs af regionerne, et oplagt sted at dele viden,” mener Helle Hostrup.

Fra venstre Helle Hostrup og Anne SamsøePetersen flankeret af miljøchef Peter Risegaard Jakobsen

Målgruppe for KTC Portalens Projektrum Kommunale medarbejdere på det tekniske område med behov for digitale filarkiver, mødeplanlægning, medlemshåndtering, dialogforum og generel videndeling med både kommunale og eksterne parter.

Vil du vide mere: www.ktc.dk/foreningen/projektrum/

Teknik & Miljø / Januar 2012 KTC

ERFA EVENT NORDJYLLAND 2011 blev kick-start til organisering af ERFA-arbejdet i Nordjylland Hvad er KTC projektrum?

Af | sekretariatsleder Ane Marie Clausen og IT- og specialkonsulent Jesper Hedegaard, KTC

KTC Nordjylland tog i 2011 fat på at skabe overblik over alle ERFA-grupper og samarbejder inden for det kommunaltekniske område i Nordjylland ved at gennemføre en undersøgelse i alle tekniske forvaltninger i regionen. Peter Risegaard Jacobsen, Hjørring, og Lars Højmark, Mariagerfjord, som har stået i spidsen for initiativet, var ikke overraskede over resultatet, som viste, at der fandtes over 20 mere eller mindre faste og aktive grupper og ERFA-samarbejder imellem de 11 kommuner i Nordjylland. Antallet af personer involveret i disse netværk og grupper var ved endt registrering, lige under 500. Det siger sig selv, at det ikke er let at vedligeholde overblik eller viden om aktiviteten og nytteværdien af så mange ERFA-grupper og netværk via maillister og personlige kontakter. Dertil har netværkerne brug for redskaber, der understøtter videndelingen – og sådan et har KTC i ’KTC Projektrum’.

Netværk kan styrke medarbejdernes faglige viden og give mulighed for at diskutere problemer og løsninger med kolleger på tværs af kommunegrænserne. Men der er brug for et værktøj til at holde styr på netværk, personer og kontaktinfo, som i det daglige er for stor en opgave at vedligeholde i Outlook, Ecxel og i kommunens ESDH system. Derfor tog KTC-kredsen beslutning om, at alle de faglige netværk skal forankres på KTC Portalen, så alle kan holde overblikket og få let kontakt til relevante netværk, relevant viden og relevante personer.

Beslutningen blev fulgt op med en temadag om videndeling- og ERFA for alle de nordjyske kommuner, som blev arrangeret i samarbejde med KTC sekretariatet. På temadagen blev der sat fokus på at benytte projektrum på KTC Portalen og aftale netværkets digitale organisering fremover.

Mere end 30 netværksdeltagere fra alle nordjyske kommuner deltog i netværksdagen.. Det har ført til, at foreløbigt 13 Nordjyske netværk har oprettet projektrum og koordinerer deres aktiviteter via KTC Portalen. ”Det er et udviklingsforløb, vi har igangsat, og vi skal regne med, at der går en rum tid, inden alle netværk er med,” siger Peter Risegaard Jakobsen, en af initiativtagerne til projektet. Han fortsætter: ”Det er meget fint, at vi har skubbet gang i netværkene her i Nordjylland, men perspektivet er langt større. Ved at dele viden og styrke kendskabet til hinandens løsninger via KTC Projektrum, bliver det muligt at bringe kommunerne tættere sammen ikke bare på regionalt niveau, men på landsplan – men det hænger naturligvis sammen med, at anvendelsen af KTC Projektrum efterhånden bliver bredt ud til alle kommuner. Det arbejder vi på her i kredsen – og håber at andre af KTCs kredse vil gøre det samme. Vi havde stort udbytte af at holde en temadag om netværk og ERFA i Nordjylland – og jeg kan varmt anbefale at man gør det samme i andre kredse.”

KTCs projektrum indeholder værktøjer, så ERFA grupper og andre tværkommunale samarbejder, kan samarbejde digitalt. Deltagerne vedligeholder selv sine kontaktinformationer og man kan holde styr på gruppens filer og møder, samt udsende gruppebeskeder og starte faglige debatter via projektrummet.

KTC Portalens projektrum bliver i løbet af foråret 2012 gennemgribende moderniseret i samarbejde med brugerne. Der er igangsat et udviklingsarbejde med bidrag fra en gruppe erfarne projektrumsadministratorer, som sammen med KTCs leverandør er i gang med at specificere indhold og funktioner i de nye KTC Projektrum, som vil være klar til ’indflytning’ inden sommerferien 2012 Ønsker du et projektrum selv, kræves kun logon fra en kommune, eller fælleskommunalt selskab med abonnement til KTC Portalen.

Alle kommuner på nær Samsø abonnerer på KTC Portalen, så potentialet for videndeling er stort.

Kontakt evt. Jesper Hedegaard i KTC Sekretariatet for bistand til at komme i gang med dit digitale ERFA samarbejde via KTC Projektrum, eller hvis du ønsker en temadag i din kreds.

Kontakt: Jesper Hedegaard jh@ktc.dk +45 2555 2828

39

Teknik & Miljø / Januar 2012 trafik og veje

Vejforum 2011:

Flere private fællesveje i kommunerne Kommunerne er under stort økonomisk pres, derfor skal der prioriteres og tænkes nyt. Et af midlerne er privatisering af kommunale veje. Det var budskabet fra KTC-formand Torben Nøhr på Vejforum 2011.

Af | Michael Nørgaard

Vejforum 2011 var igen rekordernes arrangement: flere deltagere, flere udstillere og et overvældende udbud af workshops og møder med ny viden og debat om veje og trafik.

Vejforum blev holdt for 11. gang og deltagerantallet er over årene steget fra 525 til 1032. Årets hovedtaler var KTC-formand og teknik- og miljødirektør Torben Nøhr. Han tegnede et billede den situation, som

Dagsorden for vej- og trakfikområdet Disse otte punkter er på KTC-formand Torben Nøhrs dagsorden for vej- og trafikområdet: • Flere private fællesveje i kommunerne • En københavnsk betalingsring og trængselsafgifter andre steder • Al fremtidig byudvikling skal foregå i stationsbyer • Der skal bygges mindst ti kæmpestore ’parker- og rejsanlæg’ ved motorvejene • Vi skal have et fælles rejsekort for biler og tog (apps) • Infrastructure Asset Management er indført om få år • De kommunale entreprenørgårde bliver færre og færre • Vi ansætter sociologer i stedet for ingeniører

40

sætter rammerne for arbejdet på vej- og trafikområdet. ”Velfærdsudfordringen med færre erhvervsaktive, flere ældre og økonomisk trængte tider betyder, at vi skal se på sektoren på en ny måde. Det handler bl.a. om investeringer, innovation og mere medborgerskab. Det skal borgerne vænne sig til,” lød budskabet fra Torben Nøhr. Et konkret forslag fra KTC-formanden var, at der skal privatiseres flere kommunale veje, og at der var rimelighed i at privatisere omkring halvdelen af de kommunale veje.

Reglerne for privatisering blev lavet om i 2010 ved et hasteindgreb, fordi flere kommuner i forbindelse med budgetlægningen var i færd med at privatisere veje, således at ejerskab, drift og vedligeholdelse skulle overgå til grundejerne.

Lovændringen betød bl.a., at veje, der skal privatiseres, skal være i god stand, og at dette skal dokumenteres i en tilstandsrapport. Ligeledes går der fire år fra beslutning om nedklassificering til overdragelse kan finde sted. Dermed er der ingen besparelser på kort sigt ved at privatisere. ”Vi har en situation, hvor vejene i nye udstykninger bliver private, fordi vejene primært betjener ejendommene og ikke har almen interesse. Her er det helt naturligt, men i mange gamle udstykninger er vejene offentlige. Hvorfor skal kommunerne passe og drive disse små stikveje?” spurgte Torben Nøhr, der vurderede, at omkring halvdelen af de kommunale veje kan privatiseres, mens den anden halvdel så kan gøres bedre.

Torben Nøhr tog i øvrigt afsæt i Vejsektorens fem vigtigste udfordringer: Øget mobilitet, kommunale investeringer, klima, samspil mellem transportformerne og uddannelse og forskning, og gav otte bud på hvordan disse udfordringer kan matches. Privatisering af vejene er et af disse otte bud.

Betalingsløsninger i flere byer Trængsel var også et af de problemer, som blev vendt af Torben Nøhr. Et nøgleord er intermodalitet, samspil mellem trafikformerne. Det inkluderer bl.a. flere ’parker og rejs-anlæg’, som det kræver finansiering og samarbejde at få tilvejebragt. For hvem har hovedinteressen i at få etableret disse anlæg. Er det DSB, Banedanmark eller Vejdirektoratet ?

Under alle omstændigheder skal der meget til, for at det batter. ”Et ’parker og rejs-anlæg’ ved Køge kan måske have 3000 pladser, men der passerer 120.000 biler, og der er en årlig vækst i trafikken på 2-3%, så ét anlæg kan måske tage et års tilvækst i trafikken,” fortalte Torben Nøhr. Han vurderede også, at betalingsløsninger bliver aktuelle i andre større danske byer end København. Man har succes med disse løsninger i andre storbyer i Europa, men det er en dårlig sag i Danmark, fordi alternativerne ikke er på plads. Men visionerne er gode, vurderede Torben Nøhr.

Ny teknologi Torben Nøhr inviterede også til, at der tænkes nyt.

Teknik & Miljø / Januar 2012 trafik og veje

Vi er på vej med noget stort – studerende reklamerer for vejsektorens rekrutteringsprojekt på Vejforum 2011

KTC-formand og teknik- og miljødirektør Torben Nøhr var hovetaler på Vejforum 2011. Foto: Hanne Loop

”Der er mange ressourcer i koordinering. Det handler om alt fra ITS, anvendelse af GPS og koordinering af kørsel. Der kører mange biler med blot én person. Dette må kunne optimeres, så flere kører sammen,” sagde Torben Nøhr og pegede på, at der kunne udvikles apps til formålet og laves incitamenter. For eksempel kunne en fyldt bil få gratis adgang til betalingsringen, ligesom befordringsfradraget kunne bruges aktivt til at understøtte samkørsel. Nøhr pegede også på, at vækst bør koncentreres i stationsbyerne, bl.a. af hensyn til trafik og pendlingsmuligheder og brug af cykler og tog.

Rekruttering fra andre uddannelser Antallet af ingeniører på vej- og trafikområdet vil falde i fremtiden, og de vil blive erstattet af sociologer og kandidater med anden baggrund.

Vejsektoren har set skriften på væggen og er i gang med at udvikle et fælles rekrutteringsprojekt, der skal skabe interesse for vej- og trafikuddannelserne på gymnasierne og til at få ingeniørerne ansat i kommuner og private virksomheder.

Projektet blev bl.a. beskrevet i en artikel i Teknik & Miljø i december og blev behandlet på en workshop på Vejforum 2011. Men ingeniører alene kan ikke løfte fremtidens opgaver i vej- og trafiksektoren. ”Jeg tror vi vil se flere sociologer ansat på vej- og trafikområdet. Dels er der ikke nok ingeniører, dels vil andre temaer som adfærd og tryghed få større betydning, og ligeledes er borgerkontakten mere i centrum end nogen siden før. Derfor kan sektoren sagtens bruge kandidater med anden baggrund,” lød budskabet fra Torben Nøhr på Vejforum 2011.

Infrastructure Asset Mangement Vedligeholdelse er et springende punkt, også når vi taler om veje. Ofte spares der på drift og vedligeholdelse, uden at man kender de langsigtede konsekvenser, som måske kan være en samlet udgift, der er større. På Vejforum 2011 pegede Torben Nøhr på, at der mangler standarder for dette område, der på engelsk kaldes Infrastructure Asset Mangement. Det handler ikke kun om veje, men også om kloakker, vandforsyning, bygninger osv. KTC-formanden pegede bl.a. på, at dette arbejde er langt fremme i andre lande, og at der er behov for en fælles dansk standard også. KTC har stillet et konkret forslag om, at der udvikles et dansk koncept for vedligeholdelsesplanlægning. Forslaget er i øvrigt beskrevet i december-nummeret af Teknik & Miljø.

41

Teknik & Miljø / Januar 2012 trafik og veje

Vi har modtaget:

Har kommunerne råd til det?

Af | Roland Rasmussen, formand for Kommunal Vejteknisk Forening.

I øjeblikket tales der meget om funktionsudbud i kommunerne, navnlig på asfaltområdet.

Der meldes om store besparelser ved de udbud, der allerede har fundet sted, så i øjeblikket overvejer mange kommuner, om de skal udbyde hele eller dele af vejnettet i funktionsudbud.

Hvad er funktionsudbud?

Funktionsudbud er en måde at indhente tilbud på. Bestilleren specificerer funktionelle egenskaber, som entreprenøren sikrer i kontraktens løbetid, ofte 15 år.

Du kan læse mere om fordele og ulemper ved funktionsudbud i SAMKOMs dialogmateriale på SAMKOMs hjemmeside www. samkom.dk under Kommunal Vejdrift.

På det nyligt afholdte Vejforum, havde SAMKOM en Workshop ”Driftsoptimering – et politisk værktøj fra SAMKOM”. Her fortalte kommunaldirektør Erik Meldgård Bendorf, Svendborg Kommune, at kommunen lige har lavet et funktionsudbud, der over 15 år forventes at give 42% mere for pengene.

Det er jo tal, der kan give enhver politiker anledning til overvejelser.

Men hvad er det lige den kommunale vejmand har sagt i årevis? At det er en rigtig dårlig forretning at spare på vejvedligeholdelsen og bruge pengene på lapper!

Ved funktionsudbud, udlægger asfaltfirmaet typisk en ny belægning med det samme og afskriver den over en periode på typisk 15 år.

Asfaltfirmaerne låner pengene, afskriver og forrenter dem ved hjælp af de årlige betalinger fra kommunen. De afstår sikkert gerne fra at drive bankvirksomhed, hvis de bare får lov at lægge asfalt ud.

Det er de samme firmaer, der udlægger asfaltslidlag i funktionsudbud, som de kommunale embedsmænd indhenter tilbud fra i traditionelle udbud.

Kommunerne kan med stor sandsynlighed låne pengene til en lavere rente end asfaltfirmaerne, men har måske problemer med låneloftet. Det må der kunne findes en

42

løsning på, hvis formålet er at give borgerne mest muligt for pengene.

Slaghuller er dyre Udgifterne til de traditionelle metoder til vedligeholdelse bliver alt for store, når en stor del af pengene går til at lappe slaghuller.

Udgifterne til slaghullerne afskrives straks, men er nødvendige, ud fra vejlovens bestemmelser om at ’det påhviler vejbestyrelserne at holde deres offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver’ … og det er i hvert fald som minimum sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

”

an skal være opmærksom på, at M funktionskontrakter er en form for lån, hvor entreprenøren tager renter for lånet og hvor kommunen muligvis selv kan bruge pengene bedre.”

Det er en kendt sag i mange kommuner, at man har gjort opmærksom på, at der mangler penge til vejvedligeholdelsen. Dette er bl.a. sket ved hjælp af de nedbrydningsmodeller, der findes i de forskellige vejvedligeholdelsessystemer. Her har man præsenteret politikerne for hvilken vej udviklingen gik, og det var oftest den forkerte vej.

Det har ofte betydet, at man måske har kunnet få det tekniske udvalg til at forestå, at der skulle afsættes flere penge til vedligeholdelsen. Men i en økonomisk trængt tid, har det kun sjældent slået igennem i byrådet, hvor vejområdet konkurrerer med mere bløde værdier f. eks varm mad til de ældre, flere børn i skoleklassen og så videre.

Vi er mange, der husker da slidlagene i vinteren 2008- 2009 næsten faldt af motorvejene. Man kunne ikke lappe i et tempo, der holdt trit med nedbrydningen.

Det resulterede i at et spor på motorvejen mellem Kolding og Vejle måtte lukkes i juledagene.

For min familie betød det, at de kørte fra Kolding kl. 11.30, og ankom til Skanderborg kl. 17.00, hvor julefrokosten var vel overstået.

Nedbrydningen af asfaltslidlaget på motorvejen er den samme, som sker på kommunevejene, bare i et langsommere tempo, på grund af de færre biler, og specielt de færre lastbiler.

Et lille hul i vejen, der fyldes med vand og passeres af en lastbil, får en tur som med en højtryksspuler og vand står til alle sider. Og når hullet lappes, er der ofte et hul lige ved siden af der udsættes for samme behandling.

Fastlåste midler Funktionsudbud er en perfekt måde at fastlåse midler og dermed politikken på vejområdet langt ud i fremtiden. Men man skal være opmærksom på, at funktionskontrakter er en form for lån, hvor entreprenøren tager renter for lånet og hvor kommunen muligvis selv kan bruge pengene bedre.

Man skal også være opmærksom på den lange tidshorisont, hvor man binder kommunen økonomisk. Det gør man naturligvis også, hvis kommunerne selv låner til vedligeholdelsen, men ikke helt på samme måde.

Endeligt kan det være en ulempe, hvis samarbejdet med entreprenøren halter eller udbudsmaterialet ikke helt lever op til de forventninger, man havde til vejenes tilstand. Så kan det blive en sej affære at være bundet i 15. år af en kontrakt, man næppe kan komme ud af.

Hvis man vil udbyde opgaver over en længere årrække i funktionsudbud, må man nøjes med at beskrive de funktionskrav, man mener vejen skal have i løbetiden, samt krav om i hvilken stand den skal afleveres, når perioden er slut, og det er jo ikke det samme som nyt asfalt.

Læs mere: http://www.vejsektoren.dk/wimpdoc. asp?page=document&objno=664091 http://www.vejsektoren.dk/wimpshow. asp?type=image&id=664598

Teknik & Miljø / Januar 2012 Forsyning

KL Teknik og Miljø giver kommunerne et spil om styring af forsyningsselskaber Af | Anders Christiansen og Nikolaj Sveistrup, KL Teknik og Miljø

Der er mange fakta, regler og dilemmaer at holde styr på når det gælder de kommunale forsyningsselskaber. Det er ofte også meget udfordrende juridiske problemstillinger, der knytter sig til den opgave at styre et for-syningsselskab.

Derfor har KL Teknik og Miljø udviklet Det kommunale forsy-ningsselskabsspil om vand, affalds- og energiselskaber, som KL har sendt som en gave til alle tekniske udvalg.

Vigtigheden af samarbejdet mellem selskab og kommune

”

pillet vil bidrage til, at skabe et godt S og konstruktivt samarbejde mellem kommunen og selskabet.

Kommunernes selskaber er et af kommunernes redskaber til at imple-mentere, drifte og finansiere en lang række kommunale opgaver på for-syningsområdet.

Opfyldelsen af disse vigtige samfundsmæssige opgaver er afhæn-gig af, at der er et godt og konstruktivt samarbejde mellem kommune og selskab til gavn for borgerne.

Der blev grint og tænkt KL har haft afprøvet spillet på Politisk Forum

i Silkeborg 2011, hvor en lang række politikere og embedsmænd kastede sig ud i at teste spillet. Der blev grint og tænkt i lange baner og der er ingen tvivl om at lokale politikere i den grad har vindermentalitet. Kampen var hård og selv kon-krete spørgsmål om fakta og viden blev diskuteret intenst.

Også dilem-maspørgsmålene kom til deres ret. Der er rigtig mange dilemmaer i styringen af selskaber, og det er ikke altid, der findes en klar løsning. Der-for er det godt at få afstemt nogle forventninger gennem et spil, frem for hårde politiske diskussioner.

Engagerede aktiviteter giver god læring Måden at lære på er mange. Den bagvedliggende teori er, at vi lærer bedst, når vi er engageret i aktiviteter til at opfylde specifikke mål. Ud-fordringerne med selskaberne ligeså. Ideen er, at I kommer ind i regler-ne og får diskuteret dilemmaerne på en ny og sjov måde.

KLs mål med spillet er: • at få opmærksomheden rettet mod de interessekonflikter og dilem-maer, der kan opstå mellem kommune og det kommunale selskab • at styrke viden om de lovgivningsmæssige rammer og muligheder for styring af de kommunale selskaber

• at inspirere og igangsætte en debat om god kommunal ledelse af selskaber • at bidrage til, at skabe et godt og konstruktivt samarbejde mellem kommunen og selskabet.

• At spillerne har det sjovt

Hvornår skal der spilles?

Spillet kan enten spilles i forbindelse med et udvalgsmøde, i et samspil med selska-

”

er blev grint og tænkt i lange baner D og der er ingen tvivl om at lokale politikere i den grad har vindermentalitet.

berne eller på et selvstændigt møde.

Alternativ kan aktuelle dilemmaspørgsmål sættes på dagsorden og kort drøftes på et udvalgsmøde i kommunen eller et bestyrelsesmøde i selskabet.

Spillet er udviklet af KL – Teknik og Miljø, med støtte fra Kommu-nekredit – uddannelsesfonden til udvikling af spillet.

Advokatfirmaerne Horten og Miljø & Energi har bidraget økonomisk. Og Designkonsortiet har stået for design og hjælp til udvikling af spillet.

43

Teknik & Miljø / Januar 2012 forsyning

Energiplanlægning

– samarbejde over kommunegrænsen Det er naturligt at tænke tværkommunalt på store opgaver, der fremadrettet kan omfatte massive investeringer for at løse fremtidens energibehov.

Af | Jannik Olsen, Klimakoordinator, Hørsholm Kommune Center for plan og miljø

Hørsholm og Fredensborg Kommuner gennemførte i 2011 et samarbejde om at udfærdige en rapport med titlen Energiplanlægning for Fredensborg og Hørsholm Kommuner på 10 års sigt. Desuden var det fælles varmeforsyningsselskab Nordforbrænding I/S med i processen.

Baggrunden for at indgå i et samarbejde om opgaven har været, at vi deler det samme fjernvarmenet og kraftvarmeværk, at vi kunne dele udgiften til den teknologiske udredning samt at det er naturligt at tænke tværkommunalt på så store opgaver, der fremadrettet kan omfatte massive investeringer for at løse fremtidens energibehov.

Formålet med at udarbejde en energiplan har været, at få et overblik over den nuværende energisituation (behov og forsyning) og de fremtidige muligheder. Planen giver således et øjebliksbillede af energiforbruget i Fredensborg og Hørsholm samtidig med, at den indeholder anbefalinger for en forbedret energiforsyning ud fra hensyn til energieffektivisering, forsyningssikkerhed, bæredygtighed og økonomi.

Rapporten skal ses som et værktøj og katalog, og dermed en ramme for de to kommuners og Nordforbrændings arbejde med energiforsyningen i de kommende år. Rapporten indeholder blandt andet følgende: • Den nuværende energisituation i kommunerne, • En beskrivelse af teknologier og teknologivalg i den fremtidige forsyning,

44

• En række anbefalinger til de to kommuner og Nordforbrænding.

I overensstemmelse med både national og international planlægning og lovgivning er det overordnede mål med energiplanlægningen, at udfase fossile brændsler, overgå til vedvarende energikilder samt minimere CO2-udledning - uden tab af velfærd. Det betyder, at omlægning af den kollektive varmeforsyning samt brugen af alternativ energi skal ske på en bæredygtig måde - dvs. når det er samfundsøkonomisk rentabelt.

Tværkommunalt samarbejde Der er i disse år stort fokus på effektiviseringer i kommunerne – både på tid og økonomi. Derfor er det naturligt at kigge efter samarbejdspartnere til at dele arbejdsopgaverne med. Desuden giver det fagligt rigtig god mening, at kigge over kommunegrænserne, når opgaven omhandler potentielt meget store investeringer og påvirker flere kommuner og deres borgere.

Fredensborg og Hørsholm kommuner er ikke to alen af et stykke. De to kommuner er henholdsvis en land- og en bykommune, hvilket skaber store forskelle i behovene relateret til eksempelvis varmelevering, udbygning af fjernvarmenettet og prisen på fjernvarmen. Desuden er der store forskelle i den politiske kultur, som både relaterer sig til beslutningskompetencer og holdninger til eksempelvis bæredygtighed.

Teknik & Miljø / Januar 2012 forsyning

ENERGIPLANLÆGN ING FOR FREDENSBO RG OG HØRSHOLM KOMM UNER PÅ 10 ÅRS SIGT

Til

I/S Nordforbrænd ing + Fredensborg og Hørsholm Kommu ner

Dokumenttype

Energiplan Dato

Maj, 2011

ENERGIPLANLÆG NING FOR FREDENSBORG OG HØRSHOLM KOMMUNER PÅ 10 ÅRS SIGT

Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 Københav nS

T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk

Disse omstændigheder var kendt på forhånd, men bliver understreget og får en væsentlig rolle, når der skal planlægges delmål for projektet, tidsplaner, høringsperioder, borgerinddragelse etc.

Den primære konsekvens af de ovennævnte forskelligheder har været, at tidsplanen blev rykket undervejs i projektet.

Der har været et større behov for politisk behandling og afklaring samt mere borgerinddragelse end først antaget. Samtidig er der undervejs i processen, opstået behov for yderligere undersøgelser – hovedsageligt fordi vi har lært noget nyt, og er blevet mere fokuserede på, hvad det er, planen skal kunne bruges til.

Succeskriteriet i sådan et tværkommunalt samarbejde er jo, at alle parter får noget med hjem – og meget gerne mere, end de ville have fået, hvis de stod alene med projektet. Så ud over nogle økonomiske fordele i forhold til de umiddelbare udgifter, skal der jo være en erkendelse af, at vi sammen har et fælles produkt. Hvis ikke alle vinder på det, vinder ingen på det.

I den konkrete opgave med energiplanlægning giver det god mening på embedsmandsniveau, at få et indblik i problemer, årsager og beslutninger i nabokommunen.

Det giver også en forståelse af problemer – en forståelse som ellers ikke ville være opnåelig, hvis man ikke var en del af processen. Forståelsen giver respekt for de forskelligheder i tilgangen til problemerne

og de mulige løsningsmodeller, der bliver opstillet. På sigt gavner det samarbejdet udover, hvad der var nødvendigt på det konkrete projekt.

Roller og rammer Planen er nu godkendt i begge kommuner, og det er fremadrettet, at planen skal bruges til noget konkret. Den skal være en del af beslutningsgrundlaget for de fremtidige tiltag i udbygningen af varmeforsyningen i de to kommuner. Det giver ikke sig selv at man vil forfølge de samme retninger i sådan en fælles plan, og jeg ser det ikke som en nødvendighed. Hvis der er enighed, kommunerne imellem, om det overordnede formål, så kan der meget vel være forskellige prioriteringer i forhold til delmål – både på politisk og teknisk plan.

Forsyningsselskaberne har jo også en rolle i både planlægningen og i særdeleshed på udførelsen. Der er i projektbekendtgørelsen meget klare regler for, hvornår der kan gennemføres projekter, der påvirker nuværende og fremtidige varmekunder - det tvinger i de fleste tilfælde beslutningstagerne til, at være rationelle i deres valg af forsyning. Det er kommunen rolle at stille krav til forsyningen og formulere nogle ønsker til forsyningens virke. Samtidig er det blandt andet forsyningens rolle at levere den billigste energi, inden for virksomhedens mål og de i loven definerede rammer.

Projektbekendtgørelsens tekst om

mest fordelagtige samfundsøkonomi belyser dog samtidig det modsætningsforhold, der er økonomisk set fra henholdsvis forsyningens, private kunders og kommunens side. Erfaringerne fra arbejdet med netop denne energiplanlægning er, at det er en udfordring at formidle de sammenhænge der er mellem økonomi, teknik og samfundsmæssige betragtninger objektivt. Proces og debat bliver meget hurtigt præget af subjektive betragtninger – på helt samme vis som debatten om årsag og virkning til de klimaforandringer vi ser i øjeblikket. Det bliver ikke nemmere af, at der er flere politiske kulturer. På én gang meget naturligt men også irrationelt.

Konklusionen på det tværkommunale samarbejde er nok, at det er meget givende, lærerigt og den rigtige retning at gå i, set fra et kommunalt synspunkt. Samtidig er erkendelsen, at to relativt små kommuner, ikke er store nok - både set i forhold til, hvilket projekt der arbejdes på, energiforsyning er jo om noget ikke begrænset til én eller to kommuner, men også organisatorisk. Der er helt sikkert noget at lære og vinde ved at have en organisation, der er gearet til mere tværkommunalt samarbejde.

Hørsholm har siden energiplanen deltaget i et større tværkommunalt samarbejde med Fredensborg og Rudersdal kommuner om Usserød Å, og vi vil helt sikkert søge flere tværkommunale samarbejder i fremtiden.

45

Teknik & Miljø / Januar 2012 forsyning

Ny bog:

Afskaf affald Elsk dit affald!

Af | Direktør RenoSam Jacob H. Simonsen

Hvis vi lagde det danske affald, der i dag går til forbrænding om året, op i komprimerede baller på 1 m3 efter hinanden, ville ballerne række fra København til Delhi (Indien) – og tilbage igen. Det siger sig selv, at det med så store mængder af affald ikke er muligt at skifte forbrændingsteknologien ud med en fiks uprøvet genanvendelsesteknologi fra den ene dag til den anden. Der skal forskning og udvikling til. Vores største udfordring er derfor at sikre en intelligent og strategisk omstilling, der endnu en gang kan bringe Danmark helt i front som foregangsland, når vi taler miljøteknologi og ressourceøkonomi.

Kommuner, kommunale affaldsselskaber, private aktører i affaldssektoren og regering bør derfor sætte fuld damp på diskussionerne om mål og midler for den fremtidige håndtering af affaldsressourcer i Danmark.

RenoSam ser frem til at kunne kickstarte denne diskussion med offentliggørelsen af et fremtidsskrift skrevet af Tor Nørretranders med titlen ’Afskaf affald’. Fremtidsskriftet offentliggøres i Folketinget 30. januar 2012. Se mere på RenoSams hjemmeside.

Vi skal tænke nyt – helt nyt. Vi skal ændre vores indstilling til affald. Fundamentalt.

Vi taler ikke om mindre holdningsændringer eller justeringer. Nej vi taler om et paradigmeskift, hvor du skal lære at elske dit affald, og værne om din skraldespand. Ligesom du skal være forsigtig med, hvad du putter

46

i munden, skal du i fremtiden også være forsigtig med, hvad du putter i din skraldespand. Det gælder om at passe på vores fælles ressourcer. Hvis vi ikke gør det vil vores børn og børnebørn få mere end vanskeligt ved at opretholde den levestandard, vi i dag tager for givet. Fundamentet for den moderne økonomi vil smuldre mellem hænderne på den nye verden.

Affald er i dag et irriterende petitesseproblem. Et forstyrrende ”uf-element” i en fortravlet hverdag, som vi gerne ville være foruden. Et problem, der gerne skal løses med et absolut minimum af indsats fra vores side. Væk er væk. Ude af øje ude af sind.

Det skal være nemt, enkelt og smertefrit.

Den dårlige samvittighed klares med en tur til genbrugspladsen. Og det er jo både hyggeligt og rart at møde naboen på kanten af småt brandbart og erkende, at vi alle er i samme båd. Vi kæmper alle en brav kamp mod at drukne i mængderne af pap, emballage og gavepapir her efter jul i kriseramte Danmark.

Vi skal genbruge mere. Vi skal tænke ressourcer i stedet for affald og sikre, at de ting, vi ikke længere har brug for, kan komme til at indgå i kredsløbet af ressourcer på ny. Det er klart, vi skal den vej. Alt andet er virkelighedsfjernt på den lange bane. 7 mia. menneskers hunger efter velstand og forbrug vil ikke kunne holdes oppe ved at

grave jomfruelige ressourcer op af jorden.

Der er simpelthen ikke ressourcer nok.

60% af al kobber i verden er allerede i cirkulation. Gravet op af minerne, omsmeltet og omformet til produkter vi alle omgiver os med. Allerede i 2050 er vi 9 mia. mennesker på planeten, som alle vil have biler, køleskabe, fladskærme, computere etc. Vi kan godt blive ved med at grave, men vi vil ikke finde de ressourcer, vi søger efter i de udpinte miner. Vi bliver derfor nødt til at grave, hvor vi står. I vores skraldespand.

Vi bliver nødt til at sikre en bedre udsortering og fundamentalt ændre tankegang omkring de ting, vi ikke længere synes, vi har brug for. Stort som småt. Vi skal sikre, at de ressourcer, vi har mellem hænderne, kan få et nyt liv, når vi selv ikke har brug for dem længere.

Vejen til et ægte genanvendelsessamfund er lang. Det er utvivlsomt den rigtige vej at gå, men den vil være besværlig, langsommelig og mange steder ufremkommelig vej.

De danske forbrændingsanlæg vil stadig – i hvert fald i en rum tid endnu – levere mere klimavenlig energi end energi produceret på kul, olie og naturgas. Det bør vi udnytte. I dag behandler forbrændingsanlæggene ca. 3,2 mio. ton affald, leverer ca. 20% af al fjernvarme og ca. 5% af al el-produktion i Danmark.

Teknik & Miljø / Januar 2012 Tema: Vindenergi

Nyt fra

Forsyning Historisk aftale løser ti års dødvande omkring affaldsdumpning Efter ti års dødvande med international uenighed om den globale strategi på affaldsområdet, kom der et gennembrud på Basel-konventionens tiende partskonference (COP10) i Cartagena i Colombia.. Parterne til konventionen er blevet enige om, at når 65 lande efterlever forbudet mod eksport af far-

ligt affald fra rige til fattige lande, vil forbudet træde i kraft på et globalt plan. De historiske resultater er baseret på en erkendelse af, at hvis man ikke kommer videre nu, vil det internationale samarbejde på affaldsområdet have spillet fallit.

På nuværende tidspunkt mangler kun 16

lande at tilslutte sig forbuddet på det nationale plan. De nordiske lande har derudover lavet en aftale om, at hjælpe de sidste 16 lande til at efterleve kravene.

Hos Miljøstyrelsen er man ikke i tvivl om, at partslandenes enighed vil betyde et forbud inden længe.

Ny app finder genbrugspladsen En ny app til iPhone finder med det samme den nærmeste genbrugsplads og giver besked om dens åbningstider.

App’en hedder Mit Affald og er udviklet af kommunikationsbureauet Tankegang, der har specialiseret sig i information om affald og genbrug.

Alle landets genbrugspladser er med, og app’en viser altid de nærmeste.

Mit Affald er gratis at hente i AppStore, og Tankegang arbejder på en gratis version til Android Market.

Kommuner og affaldsselskaber kan købe sig ind, så der er målrettet information om netop deres område i den nye affalds-app.

Det kan være nyheder og driftsinformation samt mulighed for borgeren for at melde ind, hvis affaldsbeholderen ikke er blevet tømt.

Biogasanlæg fra a til z

Naturgas Fyn først med gasbilen

Ny folder beskriver fordelene ved at udvinde biogas fra husdyrgødning i store fælles biogasanlæg og udfordringerne – blandt andet med at placere anlæggene bedst i landskabet.

Naturstyrelsen står bag udgivelsen, der skal give kommunerne inspiration til planlægningen og give interesserede borgere overblik over den eksisterende viden på området.

For at sætte skub i udviklingen har kommunerne ved den seneste revision af planloven fået pligt til at inddrage fælles biogasanlæg, når de reviderer deres kommuneplaner i 2013.

Desuden skal kommunerne inden 2013 planlægge for i alt 50 fælles biogasanlæg.

Det svarer til en plan for hver af de 50 mest husdyrrige kommuner.

Naturgas Fyn, der er det 3. største naturgasselskab herhjemme, går nu forrest for at gøre natur- og biogas til et miljøvenligt alternativ til benzin og diesel i transportsektoren.

Gasdrevne biler forurener betydeligt mindre end benzin- og dieselbiler og baner vejen for brugen af CO2-neutral biogas. Biler, der kan køre på gas, er et nødvendigt teknologisk supplement til elbilen i omstillingen til grøn

APROPO S Kommuneplanlæ gning for Biogasanlæg

Historisk aftale løser ti års dødvande om kring affaldsdumpning

transport i Danmark, derfor tager Naturgas Fyn initiativ til at få offentlige og private bilflåde-ejere til at skifte til gas. Naturgas Fyn har lagt ud med selv at købe 14 nye gasbiler, de første i Danmark, der først og fremmest skal bruges af deres teknikere. Det er dem, der har det største daglige kørselsbehov.

Illustration: Passat

Ny el-skrotbekendtgørelse Bekendtgørelsen omfatter regler om markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr med producentansvar samt registrering af producenter, importører, indsamlingssteder, kollektive ordninger mv. Hertil kommer håndtering af alt elektrisk affald og elektronisk udstyr.

Den væsentligste ændring findes i § 19, stk. 3, hvor det nu fremgår, at affaldsproducerende virksomheder (hvor de selv er slutbrugere) kan aflevere affald af elektrisk og elektronisk udstyr, de benytter sig af

kommunens genbrugspladsordning for erhverv i henhold til § 39 i den nye affaldsbekendtgørelse.

Det betyder, at hvis virksomheden ikke benytter sig af kommunens genbrugspladstilbud, kan virksomheden ikke aflevere WEEE affaldet der, men er henvist til enten at håndtere affaldet selv eller benytte sig af de kollektive ordninger.

Kilde: Dakofa

47

Teknik & Miljø / Januar 2012 forsyning

Vejbidrag – en økonomisk bombe under kommunerne Forsyningssekretariatet og Naturstyrelsen har forskellige udlægninger af betalingsvedtægtslovens regler om vejbidrag. Det kan betyde en regning på mellem ½ og 1 mia kr. til kommunerne.

Af | Michael Nørgaard

Forsyningssekretariatet er igen kommet i søgelyset med en lovfortolkning, der får kommunerne på barrikaderne. Forståeligt nok, for konsekvenserne kan blive en regning på mellem ½ og 1 mia. kr.

Det handler om vejbidraget, som er det skattefinansierede bidrag, kommunerne betaler til kloakforsyningerne for den meromkostning, som vejafvandingen medfører for kloakforsyningerne. Denne betaling har i årtier været fastsat som en procentdel af den anlægsudgift, som afholdes. Procentsatsen kan fastsættes til maksimalt 8%, og kommunerne har over årene brugt denne mulighed for at skrue på den skattefinansierede bidrag til kloakforsyningerne. Der er således – i overensstemmelse med loven - tale om en meget forenklet måde at beregne bidraget på i form af et samlet kommunalt bidrag.

62 kommuner under lup Forsyningssekretariatet har nu kastet sig over denne bidragform og anlagt den logik, at hvis det kommunale bidrag er mindre end de faktiske omkostninger til veje, så vil der være tale om en udlodning fra forsy-

48

ningsselskabet til kommunen i henhold til den såkaldte stoplov. Og dette skal derfor modregnes i bloktilskuddet, med en procentsats på enten 40% eller 60% afhængig af, hvordan kommunen vælger at disponere provenuet.

Sagen har kørt siden 2010 med forskellige udmeldinger og fortolkninger fra Naturstyrelsen og Forsyningssekretariatet, men spidser imidlertid til nu, fordi Forsyningssekretariatet indtil nu har meddelt 62 kommuner deres foreløbige udkast til afgørelse. Disse tager altså afsæt i, at kommunerne har betalt for lidt i vejbidrag og derfor har modtaget en udlodninger fra selskaberne. Dette medfører altså fradrag i bloktilskuddet.

KL har fulgt sagen og har i december rettet henvendelse til miljøminister Ida Auken med anmodning om et hurtigt indgreb og en præcisering af reglerne.

Præcisering af lovgrundlaget Flere eksperter vurderer, at Forsyningssekretariatet reelt overfortolker reglerne, men der er altså sendt udkast til afgørelser ud og dermed ruller sagen. Under alle

omstændigheder tyder det på, at reglerne trænger til en modernisering, så de passer til den udvikling sektoren har undergået. I december blev rapporten fra Spildevandsudvalget udgivet. Heri peges bl.a. på en ændring af vejbidraget, så dette både bliver mere kostægte og giver et øget incitament til alternativ afledning af regnvand. Måske skulle de forskellige statslige lovfortolkninger og aktiviteter koordineres, så kommunerne ikke bliver fanget på mellemhånd og i god tro pådrager sig store omkostninger.

Kilder Sagen kan bl.a. følges på www.kl.dk og www.danva.dk

Nyt fra

Miljø

Kvælstofudvaskning svarende til planteavl Som konsekvens af en afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnets har Miljøstyrelsen foretaget ændringer i vejledningen, der indebærer, at vurderingen af, hvorvidt husdyrholdet inden for det enkelte delopland har været stigende tager udgangspunkt i, hvorvidt en lineær regression viser, at der har været en stigning større end 0. Hvis forklaringsgraden r2 er mindre end 0,5 er analysen usikker, og der skal i så fald tages udgangspunkt i en direkte sammenligning af husdyrholdets størrelse i det seneste opgørelsesår og niveauet pr. 1. januar 2007. Det følger af nævnets afgørelse, at hvis husdyrbruget reducerer udvaskningen til et niveau på linje med et planteavlsbrug, nærmere defineret som udvaskningen ved valg af et planteavlssædskifte, kan der ses bort fra en evt. stigning i husdyrholdet i

oplandet. Nævnet har således tiltrådt, at vurdering og regulering af kvælstofudvaskningen skal ske på grundlag af forskellen mellem udvaskningen i ansøgt drift og udvaskningen i en drift uden brug af husdyrgødning – den såkaldte ”planteavlsmodel”. Ifølge nævnet bevirker det, at i sager, hvor dyreholdet er stigende i det pågældende opland, skal kvælstofudvaskningen fra rodzonen nedbringes til et niveau, der svarer til en arealdrift med brug af handelsgødning og et plantesædskifte svarende til jordtyperne. Dette fiktive udvaskningsniveau skal dermed fastlægges på samme måde, uanset hvilken dyreart husdyrgødningen stammer fra. Ændringerne i vejledningen betyder, at de reduktioner i udvaskningen, som følger af referencesædskifterne for husdyr-

Mere enkle miljøregler for virksomheder og landbrug Når de kommunale tilsynsfolk banker på døren hos de lokale virksomheder og landbrug, vil det i fremtiden oftere være der, hvor den største risiko for at skade miljøet er. Flere tilsynsbesøg hos virksomheder, hvor miljørisikoen er størst, og færre hos virksomheder med få problemer på miljøområdet er en af de anbefalinger, et enigt Virksomhedsudvalg II er nået frem til.

Udvalget foreslår blandt andet, at miljøtilsynene målrettes igennem en risikovurdering af virksomheder og områderne, de ligger i.

Udvalget, der blev nedsat i november 2010, har nu afsluttet sit arbejde og sendt en række anbefalinger til miljøminister Ida

Auken. Anbefalingerne er med til at forenkle reglerne for virksomheder og landbrug uden at gå på kompromis med miljøbeskyttelsen og modtages med kyshånd af ministeren.

Forslagene vil ifølge udvalget medføre administrative forenklinger og lettelser for de mere end 50.000 virksomheder og landbrug, der er omfattet af regelmæssige miljøtilsyn, heraf 6.250 virksomheder der også er omfattet af reglerne for miljøgodkendelser.

Det kan spare virksomhederne for besvær og ekstra udgifter og i sidste ende også gavne miljøet, mener blandt andet DI og erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, der har siddet med i udvalget.

Notat om miljø- og servicemål Naturstyrelsen har udsendt et notat om miljøog servicemål, hvori styrelsen beskriver praksis på området. Notatet er udarbejdet på baggrund af Konkurrenceankenævnets kendelser og Forsyningssekretariatets afgørelser over første års prislofter for vandselskaber omfattet af vandsektorloven.

Notatet tager udgangspunkt i vandsektorloven og det materiale, der ligger til grund for lovens vedta-gelse. Med udgangspunkt i de nuværende regler og den praksis, som følger

af Forsyningssekretariatets afgørelser og Konkurrenceankenævnets kendelser skal notatet bidrage til at give kommuner og vandselskaber et klarere billede af, hvordan de, med den gældende lovgivning, kan træffe beslutnin-ger om miljø- og servicemål, som opfylder kravene for at kunne give tillæg for driftsomkostninger til miljø- og servicemål i vandselskabers prislofter.

brugene i forhold til referencesædskifterne for plantebrug (flere efterafgrøder og mere græs i kvægsædskifterne) fuldt ud kan anvendes som virkemiddel til at nå planteavlsniveauet for udvaskning. Ændringen af vejledningen bevirker, at udvaskningseffekten af husdyrgødningen ikke længere skal fratrækkes effekten af det valgte sædskifte ved ansøgningen, som det tidligere fremgik af vejledningen, men i stedet skal der i ansøgningen vælges et referencesædskifte svarende til planteavlsbrug.

Miljøstyrelsen opfordrer kommunerne til at lade ændringer med henblik på opfyldelse af dyrevelfærdskrav for sohold fra 1. januar 2013 indgå i forbindelse med prioritering af arbejdet med sager om miljøgodkendelse af husdyrbrug.

SMS-alarm skal forhindre gylleudslip til åer og søer Landmænd bliver fremover advaret elektronisk eksempelvis via sms, hvis deres gylletank er ved at løbe over. På den måde kan landmændene reagere hurtigere, så gyllen ikke skader dyre- og planteliv i vandløb og søer. Miljøministeriets nye regler trådte i kraft den 1. januar 2012 og omfatter de omkring 3.500 gyllebeholdere, der i dag ligger blot 100 meter fra en å eller sø. Fra årsskiftet skal disse anlæg være udstyret med en gyllealarm, der advarer landmanden elektronisk, hvis et udslip er under opsejling.

De nye regler handler først og fremmest om at forhindre udslip fra gyllebeholdere tæt på søer, åer og vandløb, men derudover er der også et særligt fokus på de cirka 100 gyllebeholdere rundt om i landet, der ligger på arealer, der skråner mod åer eller vandløb. Her er der et krav om en såkaldt gyllebarriere, der vil kunne opsamle gyllen i tilfælde af udslip.

Det er kommunernes opgave at kontrollere, at landmændene får installeret gyllealarmerne efter 1. januar 2012.

Notatet kan læses på www.naturstyrelsen.dk

49

Teknik & Miljø / Januar 2012 Miljø

Helsingør Kommune sparer millioner ved energirenoveringer Helsingør Kommune tager titlen som ’Klimakommune’ seriøst. Derfor har kommunen indgået et samarbejde med en ESCO-partner om at energirenovere 90 bygninger. Målet er at sænke kommunens udledning af CO2 med mindst 22 procent og samtidig spare millioner af kroner.

Af | Tanya Vorm, kommunikationskonsulent i Helsingør Kommune

Fakta om ESCO ligt, og det betyder, at investeringen faktisk vil være tjent hjem på ca. 10 år. Derudover bliver renoveringerne også en gevinst for dem, der befinder sig i bygningerne til daglig, da indeklima, trækgener og luftkvalitet bliver forbedret.

Der er store energi- og pengebesparelser i vente, når Helsingør Kommune de næste to år renoverer 90 kommunale bygninger. Besparelserne kan opnås ved at indføre ganske simple tiltag som for eksempel automatik, så lyset slukker, når et lokale ikke bliver brugt, og at bygningernes ventilationsanlæg står optimalt i forhold til tidspunkter på året og døgnet. Der bliver også set på de dyre tiltag som isolering og vinduer. På nogle af ejendommene vil der også blive set på mere spektakulære energibesparende foranstaltninger, for eksempel husstandsvindmøller, solceller eller jordvarme. Tilbagebetalingstiden for tiltagene er højst 10 år.

Prisen for renoveringerne bliver ca. 100 millioner kroner, men de penge er givet godt ud. Helsingør Kommunes udregninger viser nemlig, at kommunen kommer til at spare 10 millioner kroner på el- og varmeregningen hvert år fremover. Desuden bliver C02-udledningen nedbragt væsent-

50

YIT som ESCO-partner For at få de ambitiøse planer ført ud i livet har Helsingør Kommune været på udkig efter en såkaldt ESCO-partner, som skal hjælpe kommunen med at få mindsket energiforbruget.

Det blev entreprenør- og rådgivningsfirmaet YIT, der vandt det 100 millioner kroner store udbud, og som derfor kommer til at stå for arbejdet med at energirenovere Helsingør Kommunes bygninger i tæt samarbejde med kommunens Center for Ejendomme. ”Vores valg af udbyder på ESCO-projektet faldt på YIT, fordi deres tilbud var det økonomisk mest fordelagtige. YIT er det firma, som kan garantere os den største CO2mæssige og økonomiske gevinst, og en del af tilbuddet er, at der lægges stor vægt på, at der udformes et uddannelsesprogram, så vores medarbejdere kan følge op på og vedligeholde de grønne initiativer, der sættes i søen,” siger projektleder Henrik Aabye.

Ambitiøs klimakommune I det hele taget tager Helsingør Kom-

En ESCO er et ’Energy Service Company’, der planlægger og udfører energibesparelser. Overordnet er ESCO et samarbejde, mellem en privat energitjenestevirksomhed og en offentlig myndighed, hvor der igangsættes en række energirenoveringer i de offentlige bygninger. Et ESCO-samarbejde kan være interessant for mange kommuner på grund af et betydeligt efterslæb på vedligeholdelse af bygningsmassen, og heraf et højt energiforbrug.

ESCO-investeringen finansieres fuldt ud af nedbringelsen af energiforbruget, så kommunen skal ikke have penge op af lommen.

Hvis ESCO-firmaet ikke leverer de besparelsesprocenter, der er blevet lovet, skal firmaet betale differencen tilbage til kommunen af egen lomme. Men hvis firmaet leverer større besparelser end lovet, får de en bonus.

Normalt vil investeringerne være indtjent gennem besparelserne på en periode mellem 5-10 år.

Teknik & Miljø / Januar 2012 Miljø

mune klimaet seriøst. Derfor har kommunen indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalen indebærer, at kommunen som virksomhed, forpligter sig til at reducere CO2-udledningen med gennemsnitlig to procent årligt indtil 2025 i forhold til basisåret 2007.

Da 90 procent af Helsingør Kommunes CO2-udledning kan relateres til kommu-

nens bygninger, er det helt afgørende at sætte ind for at reducere energiforbruget i bygningsmassen. For her ligger et besparelsespotentiale på 20–22 procent. En målrettet indsats på bygningsområdet er en af forudsætningerne for, at kommunen kan nå de aftalte klimamål. ”Det her projekt er en kæmpe gevinst for Helsingør Kommune. Både fordi

vi markerer, at vi mener det alvorligt, når vi forpligter os som klimakommune, men også fordi børnene i skolerne og de mange medarbejdere, der til dagligt arbejder i vores bygninger, kommer til at nyde godt af et bedre indeklima. Vores ESCO-projekt er et godt eksempel for andre kommuner,” siger borgmester Johannes Hecht-Nielsen.

Innovationspris til den grønne vækstkommune Middelfart – den grønne vækstkommune modtog i december KLs Innovationspris 2011 for visionsstrategien, der har skabt en storstilet indsats forankret i byrådet for at løse miljødagsordenen og skabe vækst i samarbejde med det private erhvervsliv.

Der var jubel på rådhusene i Middelfart Kommune, da Teknik og Miljødirektør Thorbjørn Sørensen modtog KLs Innovationspris 2011 i Odense Congress Center. Med ham var borgmester Steen Dahlstrøm, kommunaldirektør Steen Vinderslev og plan- og byggechef Jørgen Knudsen, der alle glæder sig på kommunens vegne over prisen.

Thorbjørn Sørensen fortæller: ”Vi var oppe imod 58 gode innovationsprojekter fra hele Danmark, så er det er flot, at vores arbejde med visionsstrategien: Middelfart – den grønne vækstkommune får Innovationsprisen som bevis på banebrydende nytænkning. Vi kan selv se de tydelige økonomiske og miljømæssige resultater i de offentlige private samarbejder, som ligger bag projekterne, der tegner vores strategi. Nu håber jeg, flere andre kommuner og virksomheder også

vil se fidusen og lade sig inspirere, for der er rigtig mange penge og arbejdspladser, der bare venter på at blive skabt”.

Byrådets visionsstrategi skaber retning på projektniveau Middelfart Kommune vedtog i 2007 visionsstrategien: Middelfart – den grønne vækstkommune, som dermed er stærkt forankret i byrådet for at løse miljødagsordenen og skabe vækst i samarbejde med det private.

Borgmester Steen Dahlstrøm glæder sig over prisen: ”Som jeg sagde, da vi modtog prisen, er det altid borgmesteren, der modtager priser og blomster, men i virkeligheden, skaber vi politikere bare de rigtige arbejdsvilkår og rammer, så dygtige direktører og embedsmænd kan gøre det, de gør bedst – nemlig deres arbejde. Jeg er stolt af at

være borgmester i en grøn vækstkommune og prisen er et skulderklap til kommunen, de ansatte og alle vores samarbejdspartnere, som er med til at skabe resultaterne.”

Om prisen KL uddeler to priser. Den Middelfart Kommune vandt store pris, som gives til et innovationsprojekt, der har skabt banebrydende nytænkning, mens den lille pris gives til et initiativ, der med små midler har skabt merværdi.

Innovationsprisen blev uddelt på Innovationsdagen den 7. december i Odense Congress Center. Her fik de fire finalister hver ti minutter til at fortælle om deres projekt. Derefter afgjorde dommerne og deltagerne på Innovationsdagen, hvem der vandt.

51

Teknik & Miljø / Januar 2012 Miljø

Nyt miljøregnskab:

Maden er kommunens miljøsynder En analyse af Odense Kommunes regnskabsår 2010 viser, at områderne transport, energi og fødevarer har en særdeles høj miljøbelastning i forhold til deres økonomiske volumen

Af | Laust Hallund, Kommunikationspartner, NIRAS

Arkivfoto: Michael Medgyesi/INF-NF/Scanpix

Hvis kommunerne vil føre grøn indkøbspolitik, der for alvor hjælper miljøet, skal de fokusere på fødevarer, transport og energi frem for papir og rengøring. Med en ny beregningsmodel har NIRAS for Miljøstyrelsen opstillet Odense Kommunes miljøregnskab for samtlige indkøb i 2010. Analysen viser kommunen nøjagtigt, hvilke indkøb der belaster miljøet mest pr. brugt krone

Hvis kommunerne vil føre grøn indkøbspolitik, der for alvor hjælper miljøet, skal de fokusere på fødevarer, transport og energi frem for papir og rengøring.

”Den største overraskelse var, hvor stor en miljøbelastning kommunens indkøb af fødevarer har, og det vil vi i Odense Kommune forsøge at sætte mere fokus på - netop med udgangspunkt i miljøregnskabet,” siger Steen

52

Møller, rådmand i By- og Kulturforvaltningen og formand for MiljøForum Fyn. Han bakkes op af biolog Carsten Jespersen, der har været kommunens mand i projektet: ”Vi har med miljøregnskabet fået et meget detaljeret indblik i, hvordan indkøb af varer og tjenesteydelser påvirker miljøet.

Regnskabet afspejler i høj grad kommunens udfordringer med at indarbejde bæredygtighed i forvaltningerne. Det vil fremadrettet være et vigtigt analyseredskab i forhold til indkøbsområdet og den igangværende revision af kommunens miljøpolitik, hvor Odense Kommune prioriterer bæredygtighed.”

Hvilke indkøb belaster miljøet?

Miljøregnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i Odense Kommunes økonomiske regnskab for 2010 og medtager alle indkøbs fulde miljøpåvirkning, fortæller Kasper Dam Mikkelsen, klimachef i NIRAS. Modellen giver dermed som noget nyt et komplet billede af kommunens miljø-fodaftryk på indkøbsområdet. Den viser, hvilke typer produkter og ydelser, der har en størst miljøpåvirkning pr. brugt krone, og derfor bør prioriteres højt i en grøn indkøbspolitik. Specifikt viser analysen af Odense Kommunes regnskabsår 2010, at områderne transport, energi og fødevarer har en særdeles høj miljøbelastning i forhold til deres økonomiske volumen.

Derfor bør disse være oplagte fokusområder i en kommunal klima- og miljøindsats, mener klimachefen fra NIRAS: ”Når en kommune beslutter at prioritere

en grøn indkøbspolitik, er det afgørende, at indsatsen fokuseres der, hvor indkøbene har den største miljøbelastning. Grønne indkøb har vi haft i årtier, men mest som nålestiksmanøvrer, ofte med fokus på mindre områder som svanemærket papir og lignende.

Det har haft karakter af engagerede, men fragmenterede indsatser, der ganske vist har bragt Danmark i førertrøjen, men kun på marginale områder, hvis vi snakker miljøbelastende indkøb. Med dette værktøj kan kommunerne sætte ind på de områder, hvor det kan dokumenteres, at miljøeffekten er størst.”

Regnskab med miljøpåvirkninger Den nye analysemodel, der er udviklet af NIRAS i samarbejde med softwarevirksomheden 2.-0 LCA Consultants, viser miljøregnskabet for kommunens indkøb beregnet på 10 typer af miljøpåvirkning, hvoraf drivhuseffekt, naturbeslaglæggelse og luftvejsskadende uorganiske stoffer (partikler) er vægtet som de vigtigste. Klimaregnskaber, de såkaldte carbon footprints, har kun regnet på drivhuseffekten, og netop derfor giver det nyudviklede miljøregnskab et mere dækkende og brugbart billede af såvel miljøbelastninger som handlingsmuligheder for kommunernes grønne indkøbspolitikker, siger Kasper Dam Mikkelsen: ”Modellen, hvor vi analyserer på miljøeffekten af indkøbene, giver kommunen mulighed for bogstaveligt talt at åbne en produktgruppe op, og få indblik i, hvor i livscykluskæden miljøpåvirkningen er særlig

Teknik & Miljø / Januar 2012 miljø

Sammenhold af fordeling på indkøbsvolumen og miljøeffekt.

stor. Dette kan eksempelvis anvendes til at starte en konstruktiv dialog med storleverandører eller skærpe kravene i udbud.”

Fødevarer, energi og transport er skurkene Figuren viser forholdet mellem den økonomiske fordeling og den miljømæssige fordeling i kommunens indkøb. Det ses tydeligt, at fødevarer, energi og transport har den største relative miljøpåvirkning. Her er miljøpåvirkningen pr. forbrugt krone altså høj. Offentlige ydelser og øvrig service har derimod en relativt lille miljøbelastning, da man her primært betaler for arbejdskraft og service, som ikke er miljøbelastende. Selvom to poster udgør knap 50% af det økonomiske regnskab, er miljøbelastningen fra de to poster altså relativt lille. Og det er netop en afgørende faktor i analysen: den viser, hvilke indkøbsområder, der belaster miljøet mest pr. brugt krone – og dermed hvor det bedst kan betale sig for kommunerne at sætte ind for at mindske indkøbenes negative effekt på miljøet.

Vi løser kun en snæver del af problemet Ser man på de traditionelle områder, hvor Danmark står stærkt inden for grønne indkøb (rengøring, gartneriydelser, papir, IT-udstyr, tøj og møbler), ligger disse alle sammen inden for enten øvrig service, som generelt har en lav miljøbelastning eller inden for øvrige produkter, som samlet set kun fylder 8% af miljøregnskabet. Den nye analysemodel demonstrerer således, at danske kommu-

ners eksisterende grønne indkøbspolitikker kun tager fat på en relativt snæver del af problemet – fordi indsatsen ikke fokuseres på de områder, hvor grønnere indkøb for alvor ville mindske kommunens miljøbelastning.

Odense prioriterer klimavenlig mad I Odense skal miljøregnskabet netop bruges til at prioritere de tiltag, som gavner miljøet mest inden for kommunens økonomiske rammer. Og indkøb af mad er, hvor indsatsen starter, fortæller Rådmand Steen Møller ”Fødevarer er et område, hvor både borgere og virksomheder har muligheder for at handle og tage ansvar – og Odense Bæredygtighedsråd har igangsat en kampagne om klimavenlig mad med deltagelse af borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige institutioner.”

Grønne indkøb kan skabe grøn erhvervsudvikling Det nye miljøregnskab giver mulighed for at fokusere den grønne indkøbspolitik på præcis de områder, hvor gevinsten er størst. Det vil sikre mere miljø for pengene – og kan endvidere skabe økonomiske gevinster, også på længere sigt, mener klimachef Kasper Dam Mikkelsen: ”Som den største indkøber i Danmark, er der ingen tvivl om, at den offentlige sektor er en af de vigtigste drivere til bæredygtig udvikling. Igennem grønne indkøb kan stat, regioner og kommuner skubbe til markedet for miljøvenlige varer og tjenester og dermed styrke de danske virksomheder, som udvikler og sælger miljøvenlige teknologier og ydelser. Der er store muligheder for innovation og eksport på området, hvis kommunerne spiller deres kort rigtigt.”

Rapporten kan læses på miljøstyrelsens hjemmeside.

Gå-hjem møde 29. februar 2012.

Odense kommune, NIRAS og Forum for Bæredygtige Indkøb inviterer til Gå-hjem møde om miljøregnskaber, der virker. Hvilke typer af produkter og ydelser, har stor miljøpåvirkning, og bør derfor prioriteres højt i en grøn indkøbspolitik? Erfaringer fra Odense Kommune V/ klimachef, Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS og Carsten Jespersen, Natur, Miljø og Trafik, Odense Kommune .

Onsdag den 29. februar kl. 14.30 – 16.30 på Odense Slot, Nørregade 36-38.

Mødelokale: Rosen Tilmelding: KONTAKT@ANSVARLIGEINDKOB.DK

53

Teknik & Miljø / Januar 2012 Miljø

Opvarmning – Natur & Miljø 2012:

Klar til reform af miljøreglerne

Reformviljen i forhold til miljøreguleringen er stor hele vejen rundt. Blandt de politiske partier, i organisationer og virksomheder. Men det haster med en politisk beslutning, for selve reformarbejdet tager tid.

Af | Michael Nørgaard

Uoverskuelig, kompliceret og ineffektiv.

Sådan lyder karakteristikken af miljølovgivningen fra en bred kreds af interessenter på området. Virksomheder, interesseorganisationer og embedsfolk. Ligeledes synes der at være bred politisk enighed på tværs af folketinget om, at dagsordnen står på regelforenkling og effektivisering.

”

iljøkvalitet og effektivisering kan M sagtens følges. Vi er klar til at bidrage til at reformere miljøreguleringen grundlæggende.”

Formand KTCs faggruppe for Miljø og grundvand, MIG, Ebbe Møller Olesen

Enigheden blev for eksempel demonstreret på DIs møde i foråret 2011 på Christiansborg, hvor partierne over en bred kam tilkendegav reformvilje og bl.a. var langt inde i at diskutere, hvordan VVM-reglerne skulle reformeres. Daværende miljøminister Karen Ellemann tilkendegav dengang og senere i september 2011, før folketingsvalget, at lovgivningen skulle kigges efter i sømmene. ”For meget knopskydning og bureaukrati og behov for et lovreformarbejde,” lød meldingerne fra ministeren dengang. Den nuværende miljøminister, Ida Auken, har udsendt tilsvarende signaler - bl.a. i forbindelse med modtagelse af anbefalinger fra Virksomhedsudvalg 2 før jul, og hun lægger i alle sammenhænge vægt på åbenhed og inddragelse af interessenter.

54

Også KTC-faggruppeformand Ebbe Møller Olesen signalerer, at kommunerne er klar til reformarbejdet. ”Industrien, landbruget og naturfredningsforeningen er enige, og virksomhedsudvalgets anbefalinger om forenkling af miljøreglerne er et skridt i den rigtige retning, men man kunne gøre mere,” siger Ebbe Møller Olesen. Han peger på, at gennemførelsen af de foreslåede tiltag vil kræve mange ressourcer i Miljøstyrelsen, og at lettelserne for kommunerne vil være minimale, ligesom der bl.a. udestår vanskelige problemer omkring synkroniseringen af de særlige danske bestemmelser om 8-års retsbeskyttelse og EUs regler om revision inden for fire år efter nye BAT-konklusioner.

Ifølge Ebbe Møller Olesen er der fare for endnu en ny omgang ukoordineret knopskydning af miljøreglerne. ”Miljøkvalitet og effektivisering kan sagtens følges. Vi er klar til at bidrage til at reformere miljøreguleringen grundlæggende,” siger Ebbe Møller Olesen, der også peger på, at et reformarbejde tager tid at gennemføre, så derfor skal der træffes en politisk beslutning om at gå i gang.

Alt i alt burde forudsætningerne for et større reformarbejde være til stede.

Rapporter med anbefalinger Der ligger flere konkrete bud på, hvordan dele af et regelkompleks og administration kan optimeres og forbedres. Anbefalingerne fra Virksomhedsudvalg 2, ekspertudvalget vedrørende klagesystemet for natur- og

miljøområdet og arbejdet med husdyrbekendtgørelsen. Nyest er anbefalingerne fra Virksomhedsudvalg 2. Én af udvalgets anbefalinger er, at virksomheder med størst miljørisiko vil få flere tilsynsbesøg end virksomheder med lav miljørisiko. Udvalget foreslår, at miljøtilsynene målrettes via en risikovurdering af virksomhederne. Dette kræver bl.a. en ny tilsynsbekendtgørelse og værktøj til at foretage risikovurderinger.

Alt sammen for så vidt yderst fornuftige tiltag til optimering, men det ændrer ikke ved, at hele lovkomplekset er skruet sammen af knopskydninger og lovtilføjelser, som ikke hænger sammen eller måske ligefrem er modstridende. Og det er i hvert fald ikke nødvendigvis den miljømæssige effekt, som er målestokken.

”

J eg misunder ikke de kommunale miljøsagsbehandlere for det er et kompliceret system, de er sat til at forvalte.”

Ole Christiansen, koncernkonsulent i Miljøministeriet

Opskrift på en reform Koncernkonsulent i Miljøministeriet – og tidligere direktør i Miljøstyrelsen – Ole Christiansen arbejder i Miljøministeriet mere tværgående og udviklingsorienteret med at optimere miljøreglerne og administrationen heraf: ”Vores lovkompleks er blevet til over rigtigt mange år og har ud over vores

Teknik & Miljø / Januar 2012 Miljø

løbende nationale tilføjelser også fået en EU-dimension, der yderligere komplicerer billedet. Samlet set tvivler jeg faktisk på, at nogen i detaljer kan overskue det samlede sæt af miljøregler,” siger Ole Christiansen.

Han fortsætter: ”Jeg misunder ikke de kommunale miljøsagsbehandlere for det er et kompliceret system, de er sat til at forvalte.”

Christiansen peger også på, at der kan være tvivl om, hvorvidt miljøreguleringen er optimal effektiv, både set i forhold til miljøeffekten ude i virkeligheden og i forhold til den administration og håndhævelse, der finder sted. ”Ineffektivitet er selvfølgelig uhensigtsmæssigt til hver en tid, og prisen for ikke at bruge kræfterne rigtigt, kan være stort tidstab hos virksomheder, og at de, der skal administrere og håndhæve reglerne, ikke arbejder tilstrækkeligt fokuseret med det, der giver den største effekt for natur og miljø. Det økonomiske pres, der er i disse år gør det blot endnu mere vigtigt at sikre, at reguleringen er effektiv,” siger Ole Christiansen.

Han peger på, at arbejdet med at modernisere regler og administration lidt mere teoretisk kan anskues under tre forskellige synsvinkler.

Det samlede miljøregelkompleks kan tværgående vurderes med juridiske briller og med inddragelse af erfaringerne og viden om, hvordan reglerne faktisk virker, fra reglernes daglige brugere i myndigheder, virksomheder og erhvervs- og interesseorganisationer. Selve måden reglernes tilvejebringes på kan givetvis løftes væsentligt i lyset af miljøministerens klare signaler om større åbenhed og netværksbaserede samarbejdsformer. Og der også er oplagte forbedringspotentialer i den digitale forvaltning i forhold til den vejledning og lignende, som i det daglige er miljømedarbejdernes administrationsgrundlag. Også her er netværksbaserede samarbejdsformer oplagte.

Ole Christiansen er med baggrund i

miljøministerens klare signaler sikker på, at åbenhed og gennemskuelighed vil være bærende principper i den fortsatte tilvejebringelse og administration af reglerne.

”

Grundlæggende skal reglerne selvfølgelig være effektive værktøjer til virkeliggørelse af de miljøpolitiske målsætninger, og de skal være letforstålige og nemme at administrere.

Og det er vigtigt, at det hele bygger på løbende åbne og fordomsfrie dialoger mellem myndigheder og virksomheder og borgere for eksempel også om, hvordan reglernes rent faktisk virker.

Erhvervs - og interesseorganisationerne har for eksempel en kæmpestor viden om dette område, og den er guld værd for en løbende effektivisering og forenkling af miljøområdet.”

Ole Christiansen, koncernkonsulent i Miljøministeriet

”Grundlæggende skal reglerne selvfølgelig være effektive værktøjer til virkeliggørelse af de miljøpolitiske målsætninger, og de skal være let-forstålige og nemme at administrere. Og det er vigtigt, at det hele bygger på løbende åbne og fordomsfrie dialoger mellem myndigheder og virksomheder og borgere for eksempel også om, hvordan reglernes rent faktisk virker.

Erhvervs - og interesseorganisationerne har for eksempel en kæmpestor viden om dette område, og den er guld værd for en løbende effektivisering og forenkling af miljøområdet, ” konstaterer Ole Christiansen.

Barrierer Virksomhedskulturer hos myndigheder og positioner hos interesseorganisationerne kan være fastlåste og til tider vanskelige at bryde. Ole Christiansen peger på,

at helhedstænkning – uanset hvor fortærsket ordet er – er en vigtig tilgang til reformarbejdet. ”Det er vigtigt at få nedbrudt de jerntæpper, der måtte være mellem de forskellige forvaltningsområder - både i staten og i kommunerne. Man skal heller ikke på dette område undervurderer den betydning som virksomhedskulturer kan have, når der skal nytænkes, ” siger Ole Christiansen, der også peger på, at interesseorganisationerne og de politiske partier også kan være gode til at bide sig fast i detaljer, der spærrer for nye og helhedsorienterede løsninger. Der er således ifølge Ole Christiansen en række solide barrierer, som kan stå i vejen for det grundlæggende grundige lovarbejde. De kan selvfølgelig overvindes, men alle skal være opmærksomme på dem og være klar til at bøje sig i helhedens interesse.

Tid er afgørende ”Vi arbejder i miljøministeriet løbende med udfordringerne og den stadige forbedring af reglerne og administrationen er den helt klare retning. Her er der ingen slinger i valsen,” siger Ole Christiansen, der også peger på, at et seriøst arbejde er uhyre kompliceret og juridisk-fagligt meget krævende, og skal have den nødvendige tid. Hastværk er også i denne henseende lastværk.

Regeringsgrundlaget Regeringen vil foretage en evaluering af kommunalreformen og den nuværende arbejdsdeling mellem kommuner, regioner og stat. Det skal blandt andet ske med særlig fokus på sundhedsområdet, det specialiserede socialområde, miljøområdet og den regionale udvikling.

55

Teknik & Miljø / Januar 2012 Miljø

Visioner for et nyt administrativt system til håndtering af jordflytning - fra projektstart til faktura Formålet med systemet er at effektivisere det administrative arbejde for alle parter i en jordflyt-ningssag: Anmelder, vognmand, rådgiver, miljøforvaltning og jordmodtager.

Af | Kristian Lei Kaltoft, Geolog, Aarhus Kommune, Natur og Miljø

Aarhus Kommune og Aarhus Havn er langt fremme med konkrete planer om at skabe et interaktivt digitalt administrativt system til håndtering af jordflytninger. Projektet er en del af Natur og Miljøs strategi om yderligt at effektivisere det administrative arbejde ved digitalisering og øget anvendelse af selvbetjeningsløsninger.

Effektivisering af det administrative arbejde Formålet med systemet er at effektivisere det administrative arbejde for alle parter i en jordflyt-ningssag: Anmelder, vognmand, rådgiver, miljøforvaltning og jordmodtager.

Effektiviseringsgevinsten opnås bl.a. ved, at systemet gøres interaktivt, således at alle relevante data om ejendommen er tilgængelige i systemet. Desuden vil det fremgå i hvilket omfang, det er påkrævet at dokumentere forureningsgraden af jorden for en konkret ejendom, før den kan modtages på et givent modtageanlæg. Det vil således ikke længere være nødvendigt at gå ind på flere hjemmesider og søge oplysninger om en ejendom. Og i langt mindre grad vil det være nødvendigt kontakte miljøforvaltningen direkte, da de nødvendige oplysninger til dokumentati-onskrav vil fremgå af systemet.

Systemet kommer til at bestå af et

56

modul til anmeldelse og godkendelse af jordflyt-ninger, samt et modul til håndtering af det administrative arbejde ved jordmodtageren. De mak-simale fordele for alle parter opnås i de tilfælde, hvor både miljøforvaltningen og jordmodtagerne anvender systemet bl.a. ved at, alle parter løbende kan følge tilkørslen af jorden.

I de tilfælde, hvor det kun er kommunen, der anvender systemet, vil miljøforvaltnin-gen fortsat opnå en væsentlig effektivisering, mens gevinsten for de øvrige brugere er mindre.

Hovedelementerne i det nye system, som ikke findes i de eksisterende systemer Systemet kommer bl.a. til at indeholde følgende funktionaliteter: 1. Systemet bliver interaktivt, således at for eksempel alle relevante offentlige stamdata fremgår af systemet 2. De specifikke krav til dokumentation af forureningsgraden, for en given ejendom til en gi-ven jordmodtager, fremgår af systemet 3. Data om en ejendom skal kun indtastes én gang i sagsforløbet fra opstart til faktura 4. Modtagelsen af jorden ved jordmodtageren registreres i den samme database

5. Der sker en betydelige automatisering af den administrative kontrol på jordtippen på baggrund af de data, der indgår i systemet

Et eksempel på anvendelsen af systemet fra projektstart til faktura Bygherrer er i den indledende fase af et byggeprojekt på en større ejendom. Da omkostningen til håndtering af overskudsjord kan have betydning for tilrettelæggelsen af projektet, klikker han sig ind i systemet for at danne sig et indtryk af, hvilken jordflytningssag han evt. står overfor.

I systemet fremgår det, at ejendommen er kortlagt på V1 og er omfattet af områdeklassificeringen som analysepligtig. I en infoboks kan han læse, at flytning af jord er anmeldeplig-tig. Såfremt jorden ikke ønskes bortskaffet til en karteringsplads, skal der som udgangspunkt laves en jordhåndteringsplan inkl. en historisk redegørelse. Fra et link i infoboksen kan han komme vide-re til en mere fyldestgørende beskrivelse på kommunens hjemmeside.

Bygherre vurderer hurtigt, at han har behov for professionel hjælp og videresender derfor sagen videre via systemet til en miljøteknisk rådgiver.

I systemet kan rådgiveren se, der ligger en jordhåndteringsplan fra et tidligere pro-

Teknik & Miljø / Januar 2012 Miljø

jekt på ejendommen. På baggrund af regionens historiske redegørelse (rekvireres fra regionen) og den tidligere jordhåndteringsplan udarbejder rådgiveren et udkast til en jordhåndteringsplan. Ud-kastet fremsendes via systemet til miljøforvaltningen. Når jordhåndteringsplanen er godkendt fremsender systemet et advis til rådgiver.

Når dokumentationen af forureningsgraden er gennemført vedhæftes jordhåndteringsplanen ovennævnte kladde i systemet.

Hvis dokumentationen viste, at der forekommer flere forureningskategorier af overskudsjord, oprettes der det ønskede antal jordflytninger i systemet ved genanvendelsen af allerede indtastede data - heriblandt den vedhæftede dokumentation.

Når miljømyndigheden har godkendt anmeldelsen fremsendes et advis til anmelder og evt. andre parter i sagen, som selv via et link kan hente godkendelsen.

Ved ankomst til jordmodtageren vil transportøren blive mødt af en bom, en stregko-deskanner og en trykfølsom computerskærm. Først skal lastbilens unikke stregkode skannes. En stregkode som vognmanden selv har genereret fra systemet. Herefter skannes den godkendte anmeldelse, som medbringes enten på papirform eller digitalt på for eksempel en smartphone eller en tablet computer. Skan-

Arkivfoto: Lars Havn Erik-sen/Biofoto/Scanpix

Aarhus Kommune og Aarhus Havn er langt fremme med konkrete planer om at skabe et interaktivt digitalt administrativt system til håndtering af jordflytninger..

ning af anmeldelsen resulterer foruden i en registrering af jordflyt-ningen af et tjek for, om anmeldelsen fortsat er gyldig (mængde, periode og rette jordmodtager), om projektet (betaleren) er godkendt af jordmodtager mv.

Når der er indleveret 75% af en given forureningskategori fremsender systemet et advis til anmelder og evt. andre af sagens parter, der har ønsket det. På dette tidspunkt i forløbet har rådgiver aftalt med bygherrer, at udarbejde en status over mængden af bortskaffet jord for at sikre, at de oprindelige forudsætninger for beregningerne af jordmængden mv. fortsat gælder, eller om der er behov for justeringer.

Transportøren, som står for transporten, har i en periode hyret en anden vognmand ind til projektet. Når denne vognmand har afsluttet sin del af arbejdet, henter han selv dokumen-tation for kørslerne i systemet og anvender dem som dokumentation til sit fakturabilag.

Jordmodtager har løbende fremsendt faktura til ’betaleren’. Hvis ’betaler’ ikke over-holder betalingsfristerne kan bogholderiet, med et klik i systemet, vælge at lukke for adgangen for alle ’betalerens’ projekter.

Status for udviklingen af system Det forventes, at programmeringsopgaven udbydes primo 2012, og at systemet vil være gennem-testet og helt oppe at køre i efteråret 2012.

Aarhus Kommune og Aarhus Havn er åbne for at indgå i et samarbejde med andre kommuner og jordmodtageanlæg om udviklingen af systemet. Når systemet er udviklet og gen-nemtestet vil det også være muligt, for andre kommuner og jordmodtageanlæg, at tilkøbe syste-met.

57

Teknik & Miljø / Januar 2012 Miljø

Med miljøvagten på katastrofeøvelse Aarhus Kommunes miljøvagt udfører sine opgaver professionelt og udgør et væsentlig aktiv i kommunens samlede indsats for at mindske skader efter miljøuheld. Den døgnbetjente miljøvagt bevirker, at der kan sættes meget hurtigt ind, så de miljømæssige konsekvenser begrænses. Dette bekræftede en nyligt afholdt og meget omfattende øvelse på Aarhus Havn.

Af | Akademiingeniør Henning I. Hansen og afdelingschef Anders Maltha Rasmussen, Natur og Mil-jø, Aarhus Kommune

Klokken er 11.35, da miljøvagten hos Natur og Miljø en onsdag i november modtager et opkald fra Aarhus Havn. Meldingen går på storbrand og 500 m3 dieselolie i havnebassinet ved kaj 203. Miljø-vagten kontakter omgående vagthavende hos Aarhus Brandvæsen, som beredskabsplanen fore-skriver.

Situationen på havnen er denne dag alt

andet end normal. På olieterminalen er udbrudt en eksplosionsagtig brand i en af de store olietanke, som rummer 7 mio. liter olie. Ved kaj 203 er et tankskib ved at losse dieselolie. Pga. den voldsomme brand forlader skibet hurtigt Aarhus Havn, men river i farten losseslangen over, og 500 m3 olie strømmer ud i havnebassinet.

Heldigvis var der denne dag tale om en øvelse – men en fuldskala øvelse med over 300 involverede.

Vi vil i denne artikel tage afsæt i denne øvelse for at give et indblik i de opgaver, som varetages af det kommunale miljøvagtberedskab i Aarhus Kommune. Så vi fortsætter lidt mere med denne øvelses-case.

Pressen var også aktør under øvelsen. TV2 Østjylland var til stede med et filmhold. På billedet ses i øvrigt tilskadekomne (figuranter), som modtager førstehjælp.

58

Kl. 11.50 ankommer miljøvagten til oliehavnen på det af Brandvæsenet anviste kontaktpunkt. Luf-ten er tyk af røg fra brændende oliekar. To specialbyggede slukningskøretøjer, specialtendere, med en samlet pumpekapacitet på godt 20.000 l/min, er i gang med at afkøle den ophedede olie-tank.

Politiet har etableret en sikkerhedszone.

Adskillige tilskadekomne (figuranter) er blevet red-det og modtager førstehjælp, mens der afventes ambulancer. Brandvæsenets indsatsleder (ISL) anmoder miljøvagten om råd vedrørende olieforureningen ved kaj 203. Miljøvagtens anbefaler, at der udlægges flydespærring, så olien tilbageholdes og inddæmmes. Forinden har miljøvagten gjort ISL opmærksom på, at der i tankgården ved den brændende tank, er bundventiler til afledning af regnvand. Det er vigtigt, at ventilerne er lukkede, da forurenet slukningsvand ellers løber direkte i havnen. På vej til kaj 203 kontakter miljøvagten oliefirmaet, der bekræfter, at tankgårdsventilerne er forsvarligt lukkede. Kl. 12.48 udlægges flydespærring af Beredskabsstyrelsen, som er blevet til-kaldt.

Miljøvagten udtager olieprøve fra havnebassin 6 og anmoder Aarhus Havn om

Teknik & Miljø / Januar 2012 miljø

Under øvelsen havde Aarhus Brandvæsen sine to højteknologiske specialtendere i funktion. De udgør de største og mest usædvanlige brandkøretøjer, der nogensinde er leveret til et dansk brandvæsen. Køretøjerne er særligt karakteriseret ved, at der på taget er placeret HRET (High Reach Extendable Turret) slukningsbomme med 16 meters rækkevidde. Der er desuden monteret en elektronisk styret sprøjtekanon med en kastelængde på 80 meter.

at kontakte Søværnets Operative kommando, SOK, så de kan udtage en olieprøve på uheldsskibet. Denne prøve tjener som dokumentationsmateriale, hvis der skulle opstå tvist om ansvarsplacerin-gen. Olien i bassin 6 suges op med skimmere, og olien transporteres til godkendt modtager i tankvogne, som miljøvagten har rekvireret.

Kl. 14.55 afsluttes indsatsen efter anbefaling af miljøvagten og i samråd med ISL. Hermed slutter historien om øvelsen – som den blev set og oplevet af miljøvagten. Øvelsen var tilrettelagt i samarbejde mellem bl.a. Aarhus Brandvæsen, Østjyllands Politi, Aarhus Kommunes Miljøvagt, Beredskabsstyrelsen og udvalgte olieoplagsvirksomheder.

Forfatteren til denne artikel var med i planlægningen af øvelsen og indgik som øvelsesdommer.

Ovennævnte beredskabsøvelse var rettet mod et større uheld på en såkaldt risikovirksomhed. I Aarhus har vi oplevet virkelige situationer og uheld, som er på niveau med øvelses-scenariet. De fleste miljøuheld er heldigvis ikke så omfattende. Men procedurerne i beredskabs-planen, herunder miljøvagtens opgaver, gennemløb af alar-

meringsfase og samarbejde med det øvrige beredskab er i princippet det samme.

Organisation og deltagelse beredskabet Aarhus Kommune har i mere end 25 år haft en kommunal miljøvagtordning. Der er opbygget en meget stor og værdifuld erfaring på området. Miljøvagten er organisatorisk forankret i Natur og Miljø, og fem medarbejdere indgår i en døgnbetjent vagtturnus for en uge ad gangen. Miljøvagten råder over et specialindrettet køretøj, udstyret med prøvetagnings- og analyseudstyr, kloakplaner, beredskabsplaner, indsatskort m.m. samt direkte adgang til omfattende GIS-information.

Miljøvagten indgår som en overordnet operativ enhed i kommunens beredskabspoli-tik og i beredskabsplanen. I sidstnævnte indgår miljøvagten som operativ enhed i følgende detail-indsatsplaner: • Indsats ved drikkevandsforurening • Indsats ved kloak- og renseanlæg • Indsats ved forurening af kyster og havne • Indsats ved miljøuheld (f.eks. med farlige stoffer eller gylleudslip) • Plan for brandslukning

Ved udarbejdelse af beredskabsplaner med relation til miljøområdet medvirker miljøvagten som en væsentlig aktør med basis i de mange erfaringer, som er opsamlet gennem årene.

Samarbejde Aarhus Kommunes miljøvagt har et velfungerende og tæt samarbejde med Aarhus Brandvæsen, herunder en klar arbejdsdeling. At Miljøvagten er forankret i Natur og Miljø betyder, at der er di-rekte adgang til den store ekspertviden hos kolleger på forskellige fagområder - virksomheder, jord, landbrug, vandmiljø, drikkevand, natur. Disse tætte samarbejdsrelationer og det store net-værk betyder, at opgaverne kan løses på et højt fagligt niveau – også i kritiske og akutte situatio-ner.

Vidensdeling og forholdet til sagsbehandling på miljøområdet Miljøvagten indgår som integreret funktion i den kommunale opgavevaretagelse på miljøområdet, og det er vurderingen, at midlerne, som anvendes på området, er godt givet ud. Den viden og de erfaringer, som opsamles via vagtordningen, bliver in- >

59

Teknik & Miljø / Januar 2012 Miljø

> tegreret og anvendt i den almindelige og dag-lige miljøadministration. Konkret bliver erfaringer fra miljøuheldene løbende omsat i tilsynsmæssi-ge prioriteringer - herunder f.eks. også udarbejdelse af vilkår i miljøgodkendelser.

Derved er den indhøstede viden med til at forebygge uheld og de miljømæssige konsekvenser, når uheld opstår. Endvidere lettes og smidiggøres den efterfølgende myndighedsbehandling i relation til de konkre-te miljøuheld, da det ofte er den medarbejder, der havde vagten, som også varetager eventuel opfølgning.

Beredskabsstyrelsen ankommer med flydespærringer og olieskimmer. Miljøvagten anviser hvor spærringerne skal nedlægges, og hvor Beredskabsstyrelsen kan sætte sin båd i vandet.

Miljøvagten er under brandslukningen opmærksom på, at der ikke løber forurenet slukningsvand ud i havnebassinet.

Det er vigtigt, at tankgårdens bundventiler er lukkede.

60

Teknik & Miljø / Januar 2012 miljø

Kort om Miljøvagten i Aarhus Organisering Aarhus Kommunes Miljøvagt er organisatorisk placeret under Natur og Miljø, Teknik og Miljø.

Miljøvagten indgår i Aarhus Kommunes generelle beredskab, herunder også forurening af strande og havne og forurening af drikkevand.

Opgaver Miljøvagtens primære opgave er, i forbindelse med akutte forureningssituationer, at opspore og medvirke til at standse forureningen samt at hindre forureningens udbredelse ved igangsætning af afværgeforanstaltninger.

Ved alarmering tilstræbes det, at Miljøvagten er på skadesstedet indenfor 30 min.

I forureningens akutte fase har Aarhus Brandvæsen det tekniske ansvar for selve af-værgeforanstaltningerne, hvor Miljøvagten fungerer som teknisk rådgiver. I denne fase indgår mil-jøvagten dog også med egen selvstændig myndighedsbeføjelse. I den akutte fase er det miljøvag-tens opgave at udtage evt. prøver til analyse.

Når der ikke mere er fare for mennesker eller for spredning af forureningen, er det Natur og Miljøs opgave at foranledige den endelige oprydning og placere ansvaret hos rette ved-kommende. Det er Miljøvagtens opgave at samle alle udgifter fra alle faser i indsatsen og efterføl-gende sikre udgifterne for forureningen refunderet i videst mulige omfang.

Lovgivning Opgaverne, som løses i forbindelse med indsats ved akutte forureningsuheld, er omfattet af flere lovkomplekser med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger.

Som eksempler på relevante lovkomplekser kan nævnes: • Beredskabsloven • Miljøbeskyttelsesloven • Havmiljøloven • Lov om forurenet jord Fælles er dog, at kommunen i medfør af lovgivningen har en handlepligt, hvis forureningen medfø-rer overhængende fare for sundheden eller hvor øjeblikkelig indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller spredning i miljøet.

Beredskabsstyrelsen udlægger flydespærring i Aarhus Havn. Miljøvagten vejleder om den mest optimale placering.

Miljøkurser

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Naturvurderinger: Ammoniak og tør natur.......................................................26. jan.

Jordforurening...............................................................................................31. jan.-1. feb.

Grundkursus i spildevandsrensning (intro 30.-31. jan.) ..............................1.-3. feb.

Brugerundersøgelser i praksis...................................................................................9. feb.

Videregående procesteknik og avanceret styring af processer ..............9.-10. feb.

Vandindvindingstilladelser ..............................................................................27.-28. feb.

Håndtering af prisloftet...................................................................................28.-29. feb.

ATEX direktivet - hvor er vi i dag? .........................................................................1. mar.

WinBio-brugerkursus .................................................................................................1. mar.

Grundkursus i afløbssystemer ............................................................................5.-6. mar.

Landvindmøller - og den gode VVM .....................................................................7. mar.

Pumpetræf 2012..........................................................................................................8. mar.

Formands- og driftsledertræf 2012 på Genbrugsstationer......................8.-9. mar.

Corporate social responsibility (CSR) i praksis .................................................12. mar.

Lokalplaner - hvad siger juraen?..................................................................13.-14. mar.

Renovering af afløbssystemet.......................................................................13.-14. mar.

Spildevandsdøgn: Samarbejde mellem Forsyning og Kommune .......13.-14. mar.

Sæt power på dit lederskab - 3 moduler i marts, maj, og juni............14.-21. jun.

Pumpetræf 2012 Sjælland .....................................................................................15. mar.

El på Vandforsyninger .............................................................................................20. mar.

Byggesagsbehandling - grundkursus..........................................................21.-22. mar.

Kommunale råstofopgaver ....................................................................................22. mar.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

61

Teknik & Miljø / Januar 2012 Planlægning

Nyt om

Planlægning Kommunale arbejdspladser rykker ind i Gellerup-området Der sættes nu for alvor skub i helhedsplanen for Gellerup. Partierne i byrådet i Århus bag budgetforliget har besluttet, at Teknik og Miljø og dele af Sociale forhold og Beskæftigelse fra 2015 skal have deres daglige gang i nybyggeri på Edwin Rahrsvej over for Bazar Vest i Gellerup. De mange arbejdspladser vil skabe liv og nye muligheder og er en del af helhedsplanens mål om at gøre Gellerup til en attraktiv bydel.

Det nye domicil skal opføres efter en am-

bitiøs arkitektkonkurrence, der ud over god arkitektur også skal sikre bæredygtighed og lavenergi, godt indeklima, høj fleksibilitet og funktionalitet, samt generel høj byggekvalitet. Det arkitektonisk flotte byggeri skal være et fyrtårn for det omdannede byområde og være med til at fremme integrationen af Gellerup i Aarhus.

I forbindelse med planlægningen af det nye byggeri sættes der gang i en proces med høj grad af brugerinddragelse for på

Landdistrikternes kerneudfordringer

Ny bydel i København En ny bæredygtig bydel vokser frem i forlængelse af Østerbro og afløser de gamle industriarealer i Nordhavnen. Det er der nu banet vej for, efter at Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget kommuneplantillæg og lokalplanen for Århusgadekvarteret. Kvarteret er første etape af den nye bydel i Nordhavnen og skaber plads til 350.000 etagemeter blandet bolig og erhverv. Det svarer til 7.000 arbejdspladser og boliger til 2.500 københavnere, der kan bo omgivet af vand med kajer, nye kanaler, promenader og masser af muligheder for at dyrke vandsport.

På længere sigt kan Nordhavnen huse 40.000 beboere og 40.000 arbejdspladser, hvilket gør Nordhavnen til Nordeuropas største udviklingsprojekt. Og der er brug for at

Luftfoto fra Nordhavnen

tænke stort, når der i 2025 vil være 100.000 flere københavnere.

Ifølge By & Havn, der står for udviklingen af den nye bydel i samarbejde med Københavns Kommune, har flere investorer allerede vist interesse for byggegrundene i Århusgadekvarteret.

Plangrundlaget er udviklet sammen med rådgiverteamet COBE, SLETH MODERNISM, Polyform og Rambøll.

Minister vil måle byens puls Kan man måle byens puls? Og hvis man kan - kan den så gøres op i kroner og ører?

Det vil miljøminister Ida Auken undersøge for at sikre, at livet i de danske byer fortsat udvikler sig, så byerne bliver mere og mere attraktive for borgerne - også i krisetider. For hvis man direkte kan påvise en økonomisk gevinst, når man øger kvaliteten i et byområde, så kan man få flere private til at investere i bykvalitet, simpelthen fordi det er en god forretning.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i områderne omkring København og Århus. Først vil den afdække borgernes ønsker til deres byer. Dernæst skal den levere kontante beregninger på, hvad disse ønsker er værd i

62

den måde at sikre et godt og seriøst byggeprogram. De nye arbejdspladser i Gellerupområdet er en væsentlig del af ændringen af området fra udsat boligområde til attraktiv bydel. Målet er, at området skal rumme kultur-, uddannelsesinstitutioner, erhverv og blandende boligformer for at skabe en varieret og spændende bydel.

Der fremsendes nu en indstilling til byrådet, og forinden skal sagen drøftes med de ansatte i de interne medarbejderfora.

kroner og ører. Og derefter kan kommunerne bruge resultaterne som et redskab i dialogen med fremtidige investorer, entreprenører og andre om byudviklingen.

Undersøgelsen er inspireret af en tilsvarende i Stockholm. Projektet til to millioner kroner udføres af Københavns Universitet i samarbejde med det svenske firma Spacescape.

Bag projektet står også: By&Havn, De Bynære Havnearealer i Århus, udviklingsselskabet Kildebjerg Ry A/S, Region Hovedstaden, Københavns, Aarhus, Frederiksberg og Skanderborg kommuner, Ringby kommunerne og De Økonomiske Råds Sekretariat. Naturstyrelsen leder projektet.

Ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, vil identificere landdistrikternes og yderområdernes kerneudfordringer, det fremgår af et svar fra ministeren til Folketinget. ”Hånd i hånd med dette vil jeg etablere et grundigt overblik over de allerede igangsatte initiativer, således at vi samlet set kan målrette den fremtidige indsats. På nuværende tidspunkt har jeg derfor ikke lagt mig fast på en endelig plan for udmøntningen af indsatsen i forhold til landdistrikterne.

Jeg vil dog godt allerede nu tilkendegive, at jeg mener, at vi bør se på, hvorfor man nogle steder er gode til at skabe ny vækst og arbejdspladser. Der ligger store potentialer inden for bl.a. oplevelsesøkonomi og turisme, produktion af vedvarende energi, fødevare- og råvareområdet. Det er nogle af landdistrikternes klare styrkeområder. Områder, som også har store eksportpotentialer. Her vil det også være relevant at se på, hvordan man har tilrettelagt de rammer, som beboere i landdistrikterne har for deres liv. Det gælder bl.a. uddannelsesdækning, adgang til transport og offentlige servicetilbud.

Carsten Hansen

Teknik & Miljø / Januar 2012 Tema: Vindenergi

Nyt om

Planlægning Nyt CEPOS-notat:

Et flertal af danskere ønsker stop for ekspropriationer til private formål Analysebureauet Norstat har for CEPOS spurgt 1000 danskere om deres holdning til ekspropriation. Respondenterne er blevet spurgt, i hvilket omfang de synes, at kommunerne skal have mulighed for at ekspropriere privat jord til tre forskellige formål: Offentlig infrastruktur som f.eks. veje, foreningers anlæg af eksempelvis golfbaner eller private virksomheders produktionsanlæg. Undersøgelsen viser, at et flertal af danskerne er imod, at kommunerne kan ekspropriere til private formål. På trods af dette har kommunerne fortsat vide rammer for at foretage indgreb i den

private ejendomsret gennem ekspropriation.

I meningsmålingen svarer hele 78% af danskerne, at det kun skal være muligt for kommunerne at ekspropriere til foreningers anlæg i enten ”meget begrænset omfang” eller ”slet ikke”. Det samme svarer 77% af respondenterne, når det handler om ekspropriation til fordel for private virksomheders ønske om at anlægge storcentre, festivaler mm. 59% af danskerne mener, at det er i orden, at myndighederne kan ekspropriere til fordel for den offentlige infrastruktur og dermed ”almenvellet”.

Ifølge grundlovens § 73 er ejendomsretten ukrænkelig. Alligevel har kommuner i vid udstrækning mulighed for at foretage indgreb i borgernes ejendomsret i form af ekspropriationer.

CEPOS har igangsat et projekt om den private ejendomsret og har i den forbindelse foretaget flere analyser af den nuværende praksis samt oprettet en hjemmeside, hvor kommunernes ekspropriationspraksis fremgår.

Halv mio. kr. til at tænke nyt i Ringkøbing-Skjern Ringkøbing-Skjern har fået en halv mio. kr. fra EUs Regionalfond og Erhvervs- og Byggestyrelsen til at udarbejde en handlingsplan, som skal pege på de initiativer, kommunen fremover skal satse på for at skabe fornyelse og fremgang i området.

Analyser fra Region Midtjylland viser, at store dele af erhvervslivet i RingkøbingSkjern-området er udfordret af globaliseringen, da området er domineret af produkti-

onserhverv og turisme, hvor der i særlig grad forventes at være behov for fornyelse. Med handlingsplanen skal det afdækkes, hvilke barrierer der er i området for at skabe øget innovation og iværksætteri. Det kunne for eksempel være i forhold til lovgivning eller adgang til kvalificeret arbejdskraft. De seneste år har flere lokale virksomheder udmærket sig ved at være meget innovative, så der er et godt fundament at bygge videre på.

Den nye handlingsplan skal udpege initiativer inden for områdets eksisterende og potentielle erhvervsmæssige styrkepositioner som for eksempel maskin- og metalindustrien, fødevarefremstilling og turisme. Den erhvervsmæssige fornyelse skal særligt ske inden for innovation og iværksætteri, og der skal helt konkret igangsættes en række projekter, som kan føre til en erhvervsmæssig fornyelse af området.

Unik fælles planstrategi i Trekantområdet Som de eneste kommuner i Danmark har de seks kommuner i Trekantområdet Danmark i fællesskab udarbejdet en planstrategi, der skal være ledetråd for de kommende kommuneplaner. Planen omhandler den fremtidige udvikling af området inden for blandt andet bæredygtighed, infrastruktur og nyopførelse af offentlig og privat bebyggelse. For formanden for Trekantområdet Danmark og borgmester i Kolding

Jørn Pedersen er samarbejdet om den fælles plan i sig selv en succes. ”I disse tider hvor det er åbenlyst, at vi skal bruge vores ressourcer bedst muligt, er det oplagt, at vi går sammen om at lave en plan, fremfor at alle seks kommuner bruger tid på at lave en helt fra bunden,” siger Jørn Pedersen.

Trekantområdet Danmarks fremtidige vision er blandt andet at satse på bæredygtig-

hed. De seks kommuner vil skabe attraktive, levende byer og grønne områder, passe godt på områdets smukke natur, og arbejde for at finde deres egen måde at gøre transporten mere bæredygtig på. Trekantområdet er præget af meget pendling og trafik, og fokus på mere kollektiv trafik er også på dagsordenen.

Det østlige Ålborg skal være fremtidens forstad I form af en stor, international projektkonkurrence om udvikling af det østlige Ålborg ønsker Aalborg Kommune at gennemføre innovative, konkrete og realistiske løsninger på udfordringerne i fremtidens forstæder. Konkurrencen er skudt i gang med et EU-udbud den 17. november 2011 og er en del af Realdanias kampagne ’Fremtidens forstæder’.

Projektkonkurrencen skal med udgangs-

punkt i en række temaer give bud på, hvordan man kan kombinere bæredygtig udvikling på kortere sigt med en større visionær udvikling af området 10-20 frem i tiden.

Realdanias kampagne ”Fremtidens Forstæder” skal skabe debat om og visioner for en fremti-dig, bæredygtig byudvikling i forstæderne. Kampagnen bliver gennemført i 2011-2012 og omfatter seks kommunale

arkitektkonkurrencer samt en række debataktiviteter og udstillinger. De seks arkitektkonkurrencer bliver afholdt af kommunerne Aalborg, Albertslund, Furesø, Glostrup, Guldborgsund, Vejle og Aalborg.

Læs mere www.forstaden.dk

63

Teknik & Miljø / Januar 2012 planlægning

Kommunen skal hjælpe virksomhederne på den grønne vej Kalundborg Kommune er kendt som den grønne industrikommune. Kommunen har masser af store virksomheder, og en stor del af dem har en grøn profil. Her er plads til både stor og mindre industri, men også plads til natur og mennesker.

Af | Christian Bitsch, kommunikationsmedarbejder

Kalundborg Kommune har brug for erhvervslivet, men erhvervslivet har også brug for kommunen. Derfor arbejder kommunen aktivt for at understøtte og udvikle rammerne for at drive virksomhed i Kalundborg Kommune. Det er tankegangen bag Kalundborg Kommunes arbejde gennem de senere år for at fremme mulighederne for udvikling i kommunen.

Fremtiden er grøn vækst og kommunen ønsker at udnytte mulighederne denne omstilling giver. ”Kalundborg Kommune vil tage aktivt del i omstillingen til et klimavenligt og energieffektivt samfund uafhængigt af fossile energikilder med fokus på at udnytte og afprøve mulighederne i nye grønne teknologier – det er vores vision for fremtiden,” siger borgmester Martin Damm. ”Vi vil understøtte den grønne og økonomisk bæredygtige erhvervsudvikling,” uddyber teknik-, udviklings- og kulturdirektør Claus Steen Madsen.

Klyngerne i kommunen Historisk set har kommunen været begunstiget af to store erhvervsklynger. Cleantech og Farma Medico, med store virksomheder, som NovoZymes og Novo Nordisk er eksempler på.

Klyngerne er opstået af virksomheder-

64

Pronova - norsk fabrik som byggede for et par år siden en helt ny fabrik

nes egen handlemåde, men de senere år har kommunen fået fokus på at understøtte disse klynger. ”Vi arbejder for at understøtte en klyngeorienteret udvikling, hvor vores eksisterende industri inden for cleantech og medico er udgangspunktet. Vi har et stort potentiale inden for disse områder,” siger Martin Damm.

Den grønne industrikommune Hele verden kender Kalundborg for den industrielle symbiose og årligt kommer der erhvervsfolk og offentlige embedsmænd fra især Asien for at studere symbiosen.

Kalundborg Symbiosis, som symbiosen hedder, er et samarbejde mellem en række industrier, affaldsselskaber og Kalundborg Forsyning – et netværkssamarbejde der er udviklet gennem de seneste 30 år om gensidig udnyttelse af hinandens restprodukter. ”Symbiosesamarbejdet er et godt grundlag for at tiltrække nye virksomheder,” siger Martin Damm.

Kalundborg Kommune er velforsynet med arbejdspladser og ca. to tredjedele af de beskæftigede borgere har job inden for kommunegrænsen. Kalundborg Kommune har den næstlaveste udpendling i Region Sjælland.

Teknik & Miljø / Januar 2012 planlægning

Asnæsværket i forgrunden, Kalundborg by på modsatte side af havnen

En del af arbejdspladserne er inden for de to store klynger.

Kalundborg huser et af Sjællands største industriområder uden for København.

Kalundborg Havn er Danmarks tredjestørste målt i godsomsætning, og samtidig har kommunen en stor andel af mindre virksomheder. ”Vi prioriterer industrien højt, og især den grønne profil. De store virksomheder har den højeste prioritet. Ikke fordi vi ikke ønsker mellemstore og små virksomheder, men fordi de store virksomheder ofte trækker mindre virksomheder og mindre projekter med sig. Erfaringen viser, at hver ny arbejdsplads i store virksomheder, skaber en ny arbejdsplads hos en underleverandør,” siger Claus Steen Madsen.

Potentialet for Kalundborg Kommune er den klyngeorienterede udvikling. ”EUs miljøkommissær Potocnic sagde tidligere i år, at Kalundborg-symbiosen skal gælde som model for hele Europa. Det viser, at Kalundborg har et unikt udgangspunkt – vi er Den Grønne Industrikommune. Jeg er sikker på at vi vil se en stærk erhvervsudvikling i området, men kommunen skal bakke op – både om eksisterende og kommende virksomheder,” siger Martin Damm.

Den grønne teknologiudvikling Dong Energy har placeret deres fuldskala

demonstrationsanlæg for 2. generations bioethanol i Kalundborg, og potentialet for lignende demonstrations- og/eller testanlæg i kommunen er stort. ”Vi arbejder tæt sammen med kommunen, og de førende virksomheder, om at gøre Kalundborg til et globalt førende demonstratorium for grøn teknologi,” siger Niels Larsen, leder af Cluster Biofuels Denmark.

Cluster Biofuels Denmark (CBD) er et klyngeinitiativ indenfor 2 Generations teknologier på bioraffinering (2G).

CBD fungere som facilitator, katalysator og ikke mindst inkubator for dannelsen af partnerskaber, der skaber innovation i form af etableringen af nye virksomheder og nye produktionsområder inden for afledte 2G teknologier i forlængelse af Inbicons demonstrationsanlæg i Kalundborg.

Partner i Cluster Biofuels Denmark er Dong Energy (Inbicon), Roskilde Universitetscenter og Kalundborg kommune. Kalundborg kommune er projektholder på CBD

Det internationale perspektiv Kalundborg Kommune har en lang række internationale relationer at bygge videre på, og for at udnytte de internationale muligheder har kommunen i en årrække haft sit eget EU-kontor i Bruxelles.

”EU-kontoret handler ikke kun om at tiltrække støttemidler, men også om at tiltrække viden og skabe rammebetingelser for nye industrier,” siger Claus Steen Madsen.

Den ledige erhvervsgrund Kalundborg Kommune har hele tiden erhvervsgrunde liggende klar til salg. ”Jeg følger udviklingen tæt i virksomhederne, således at vi hurtigt kan udmønte virksomhedernes behov i den konkrete planlægning. Det sker f.eks. ved at reservere arealer, som ligger hensigtsmæssigt i forhold til de andre virksomheder og Kalundborg Symbiosis. Samtidig kobler vi hurtigt Kalundborgegnens Erhvervsråd på til at rådgive virksomhederne,” siger Claus Steen Madsen.

Når en virksomhed har planer om at udvide, eller når en virksomhed har planer om at flytte til kommunen, nedsættes der en tværfaglig gruppe af medarbejdere. Det betyder, at virksomheden kun får én indgang til kommunen og den kommunale sagsbehandling.

Herudover er der fokus på den kommende virksomheds sammenhæng med omgivelserne. ”Vi er den lim, som binder virksomhederne sammen, og som kan åbne muligheder den enkelte virksomhed ikke har fået øje på. Vi er meget opmærksomme på de muligheder virksomhederne har i forhold til omgivelserne,” siger Martin Damm.

65

Teknik & Miljø / Januar 2012 planlægning

Landskabet i børnehøjde – malerier og digte om lokale steder ”Jeg så min datters billede, men da hun begyndte at fortælle, hvad det hele var, ja da så jeg et helt nyt landskab.”

Af | Kamilla Hansen Møller, Vibeke Nellemann og Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet

Der er stille og roligt i landsbyen Karby på Mors denne novemberaften. Uden for er det for længst blevet mørkt og råkoldt, men inden for på Karby Friskole er der en livlig summen af stemmer iblandet lidt larm og latter af legende børn. I vinduerne står små fine lanterner og lyser i mørket, der er sat glas og pindemadder frem. Gymnastiksalen er fyldt med farverige malerier; vi skal til fernisering og digtoplæsning. Børnene i Karby Friskole, fra 6 til 15 år har malet og digtet om landskabet og stederne i denne sydlige del af Mors.

Maleren Felix Pedersen, selv bosat ved Limfjorden og digteren Peter Poulsen satte tidli-

Eksempler på digtene:

Jeg gik en tur på stranden med Sasja Og en dag fandt jeg en lille levende fugl Den kunne ikke flyve, så jeg tog den med hjem, vi fandt ud af at det var en hjejle. Den var rigtig flot Min far og mor vinterbader, mig og min far surfer, far har et kæmpe sejl og jeg har et lille sejl, for fars sejl er alt for tungt til mig Nogle gange ser mig og min far en sæl. Når vi er heldige er der en sæl der stikker hovedet op (Nanna Rose)

gere på efteråret børnene i gang, og nu skal resultaterne præsenteres for forældre og andre interesserede i området. Arrangement er gennemført som led i planlægningsprojektet ’Landsbyen og landskabet’ og formålet har især været få børnene med i processen omkring en strategi for fremtidens landskaber i Karbyområdey.

Landskabsværdierne, planlægningen og børnene Når lokale planprocesser gennemføres, er det i dag en selvfølge (og et lovkrav for den formelle planlægning), at folk skal oriente-

Min morgen i Karby Når jeg cykler til skole cykler jeg forbi en masse huse, træer og veje Vejene er dejlige, husene er flotte og træerne står højt og smukt på den blå morgenhimmel.

Blomsterblade bliver blå Dækgyngen drøner derudaf Friskolen fungerer fantastisk Hybenhækken har herlige hyben Juleklip, julebazar, juleafslutning Larverne laver lektier Naturen nyder natten (Mia Maja) Når jeg kikker Når jeg kikker i søen ser jeg en glimmersten Når jeg kikker i luften ser jeg en måge Når den kikker i vandet ser den en fisk Når fisken ser en glimmersten kan jeg se den (Pernille)

66

res og have mulighed for at gøre indsigelse.

Det er efterhånden også udbredt, at borgere mere direkte inddrages i selve arbejdet. Især i byfornyelse og bydelsplanlægning er der udviklet praksis for en mere aktiv borgerdeltagelse, som både bidrager til at udvikle brugbare planløsninger, og sikrer lokalt ejerskab til disse. I programmet DIAPLAN (se Teknik & Miljø, august 2011) arbejder vi på at finde modeller for aktiv borgerdeltagelse i planlægningen for lokale landskaber i det åbne land, herunder måder at få folks egne opfattelser og værdier med i planprocessen.

Da børn som bekendt også er en slags folk,

(Rikke P.) Åen risler og rasler så fint, Svinger sig fra side til side, Men stopper et sted, Vi ved ikke hvor.

(Peter, Aske, Dagmar, Casper, Magnus D.)

Teknik & Miljø / Januar 2012 planlægning

Uden titel.

Rasmus, hedder kunstneren, 15 år.

Foruden Rasmus’ helt oplagt talent for farver, former, perspektiv og stoflighed hører Felix Pedersens råd vel også med til baggrundshistorien: ”Du skal lægge mark, oven på mark, oven på mark”.

Fremtidens kunsthistorikere vil med røntgen kunne afsløre endnu et råd fra den gamle maler til det unge talent: ”Kan du så få fjernet den sol”.

Resultat: Et dramatisk terræn og frodige marker – to karakteristiske træk ved landskabet på Mors.

og vel og mærke en slags der ofte bruger lokalområdet meget aktivt, har vi i Karby forsøgt at få deres stemme med i processen.

Helt konkret er børnene blevet bedt om at male og digte om steder og landskaber i og omkring Karby. Felix Pedersen besøgte skolen en uge før det gik løs med malerilektionen og opfordrede børnene til at se sig omkring: ”Se landskabet og farverne – hvad er der i landskabet? Tamme og vilde dyr; træer og bær; landbrugsdrift, majs og høballer.

Find ting i naturen, for eksempel en død ryle; bemærk ændringer i vejret og himlens farver, iagttag perspektiver og vekselvirkninger af farver, lys og mørke på træer.”

Felix forberedte materialer, blandede farver. Børnene fandt selv de steder, som de ville illustrere.

Ugen efter gik det løs. Lærerne opdelte børnene i grupper efter alder – de små og de store. De små … ”malede røven ud bukserne - de store var mere forbeholdne.

Men så sprang én af de førende ud i det, og de andre elever fulgte med og accepterede udfordringen,” som Felix Pedersen beskriver det. Alle malede hvert et billede og to større fællesbilleder kom der også ud af dagen.

Marker, fjorden, både, fugle, dyr, strand, tang og traktorer gik igen som motiver.

Peter Poulsen indledte ’digte-dagen’ med at fortælle om digtet som udtryksform; om at bruge sit eget sprog i digtet til at skrive om Karby-området og om sig selv.

Med de små blev der skrevet et fællesdigt

på tavlen og forskellige små digte. De store elever skrev enkeltvis eller i små grupper.

Karbys steder blev sat vers (med og uden rim) iblandet personlige observationer og kærlighedserklæringer af forskellige slags.

Digtene og billederne er efterfølgende samlet i et lille skrift, redigeret af planlægger Ann-Sophie Øberg, Morsø Kommune med bidrag fra hende selv, Peter Poulsen, Johs.

Nørregaard Frandsen og Steen Lorenzen (Se links til skriftet på www.diaplan.dk ).

Bedre bud på fremtiden Hvad er i øvrigt kommet ud af forløbet? Det vil vise sig til foråret, når vi – Morsø Kommune, forskere fra Skov & Landskab, KU og Syddansk Universitet samt folk fra Karby – skal lave en samlet plan for landskabets fremtid. Vi tror på, at sådanne forløb med at male og digte landskabet bidrager til en fælles oplevelse af ’stedet’ og dermed til, at planen bliver et bedre bud på fremtiden end uden denne inddragelse af børnene. Vidste vi ikke det i forvejen, ved vi det nu: Fjorden, himlen, strandengen og dens mosaik af vand og græs, skrænterne og marker ovenpå marker, traktorerne og halmballerne – alt sammen hører det med. Som en stolt mor fortæller: ”Jeg så min datters billede, men da hun begyndte at fortælle, hvad det hele var, ja da så jeg et helt nyt landskab.”

Vi ser processen, med at inddrage aktuelle planprojekter i undervisningen og dermed give børnene en stemme, som en oplagt vej at gå, som ligger lige til højrebe-

net, når man skal planlægge for lokale områder, hvad enten det er i byen eller det åbne land. Dog har de gennemførte forløb – én dag med maleriet og fokus og én dag med digtningen måske været for korte. Både Felix Pedersen og Peter Poulsen mente, at to til tre dage ville have givet børnene mulighed for at gå dybere ind i de to udtryksformer og givetvis et (endnu) større udbytte. Alligevel har det været stor tilfredshed med forløbet – både fra lærerens, børnenes og forældrenes side og fra planperspektivet. Billederne og digtene har fået stederne frem på andre måder end de gængse og sikkert også andre steder end de kendte. Med Johs Nørregård Frandsens ord: ”Billeder og ord kan noget.

De kan udfolde stedet, udfolde sig i stedet og udfolde sig på stedet.”

Nye perspektiver indfanges Det sidste var netop, hvad der skete denne novemberaften i Karby, hvor omkring 60 mennesker var mødt frem, med forældre og børn i flertal. Hvorvidt det var børnene eller forældrene, der var mest stolte over de fine kunstværker, er vanskeligt at sige. En ting er dog sikkert; når landskabet males i børnehøjde indfanges nye perspektiver, samtidig med at der skabes en positiv italesættelse af området både i form af ord og billeder. Børnene har ifølge kunstner Felix Petersen evnet både at gense og genskabe det lokale landskab. Der ses en tydelig begejstring og stolthed over at vokse op på landet, hvor der er højt til himlen, vand, blåmuslinger og masser af frisk luft.

67

Teknik & Miljø / Januar 2012 Klima

Nyt fra

Klima

Forsøgsprojekt: Energirenovering af skolerne Hvad skal der til for, at Ålborgs skoler kan spare mere på energien i de kommende år? Skal taget efterisoleres og vinduerne udskiftes?

Hvor meget energiforbrug kan skolerne opnå fra vedvarende energi som jordvarme og solceller? Hvilke energiløsninger er mest økonomisk rentable? Disse spørgsmål skal afklares i et forsøgsprojekt, der handler om energibesparelser på skoler over de kommende to år.

Forsøgsprojektet skal med udgangspunkt i

to udvalgte landdistriktsskoler med haller kortlægge mulighederne for energirenovering. De to skoler er endnu ikke udvalgt. Projektet skal være afprøvet og færdigimplementeret inden udgangen af 2013, hvorefter erfaringerne skal omsættes til konkrete planer for kommunens øvrige bygninger i landdistrikterne.

Projektet afvikles som et ESCO-projekt.

Forsøgsprojektet skal afdække, om energibesparelser ved ESCO-modellen fremtidigt

kan være et godt supplement til kommunens nuværende energisparepulje.

Skolernes energirenovering skal ses i sammenhæng med Ålborgs nye Klimastrategi, hvor Aalborg Kommune forpligter sig til en øget energirenovering i kommunens bygninger ud fra en målsætning om, at alle kommunens bygninger skal være energirenoverede i 2030.

Her rammer oversvømmelser værst Ti områder i Danmark vil blive ramt hårdt af oversvømmelser, hvis de blev udsat for ekstrem stormflod eller monsterregn – også kaldet 100 års-hændelser. Derfor skal det nu undersøges, hvordan man beskytter disse ti kystområder i fremtiden, så de bliver skånet for vandskader så godt som muligt. Det fremgår af en rapport fra Naturstyrelsen og Kystdirektoratet, der udpeger, hvor der i Danmark er risiko for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde i ekstreme tilfælde. Udpegningen er en opfølgning på EUs oversvømmelsesdirektiv, der blev vedtaget efter voldsomme oversvømmelser i Centraleuropa.

De ti danske risikoområder er: Holstebro, Randers Fjord, Juelsminde, Vejle, Fredericia, Åben­rå, Odense Fjord, Køge Bugt, Korsør og Nakskov.

For alle ti områder skal der nu gennemføres en nærmere risikoanalyse, og der skal udarbejdes risikostyringsplaner, der kan minimere risikoen. Udpegningen gælder ekstreme oversvømmelser fra vandløb, søer, havet og fjorde men ikke oversvømmelser fra spildevandssystemerne.

De ti risikoområder er udpeget ved, at Naturstyrelsen og Kystdirektoratet blandt andet har simuleret en stormflod af en så sjælden styrke, at der statistisk set går 1000 år mellem, at danske kyster rammes så hårdt.

Tilsvarende er der 100 år mellem, at monsterregn får vandløb til at gå over deres bredder og forårsage de massive oversvømmelser, rapporten beskriver.

Man har brugt detaljeret viden om otte store stormflodshændelser i perioden 1872 til

2007, ligesom der i beregningerne indgår, at der vil ske en stigning i havvandstanden på 30 centimeter som følge af klimaændringer.

Ved udpegningen er der lagt til grund, at mere end 500 husstande inden for hvert område vil blive berørt, og at der vil ske skader på ejendomsværdier for over to milliarder kroner.

For alle ti områder vil Naturstyrelsen og Kystdirektoratet nu lave en detaljeret risikoanalyse, som omfatter en kortlægning af præcis, hvordan en oversvømmelse vil forløbe, og hvilke konsekvenser, der vil være.

Efterfølgende skal kommunerne udarbejde risikostyringsplaner, som vil fokusere på forebyggelse, sikring og beredskab.

Naturstyrelsen udsender kalender Naturstyrelsen har sendt en kalender med fokus på klimatilpasning til sine samarbejdspartnere. Hver måneds tema vil blive udfoldet på portalen www.klimatilpasning.dk.

Kalenderen markerer også, at Miljøministeriet har overtaget opgaven med klimatilpasning, herunder Videncenter for Klimatilpasning. Videncentret indgår nu i den af regeringen nedsatte task force for klimatilpasning.

I løbet af 2012 kan vi forvente, at miljøminister Ida Auken vil gøre alvor af sine planer om ændrede lovgivningsmæssige rammer for klimatilpasningen i Danmark. Hun vil bl.a.

68

se på finansieringsmulighederne og klimalokalplaner. Hun vil styrke rådgivningen og formidlingen, og der vil komme fokus på dialog og interessentinddragelse. Og kommunerne skal være parate til et ambitiøst krav om i løbet af to år at udarbejde kommunale klimatilpasningsplaner.

Med en ny task force vil Miljøministeriet gå fra viden til aktiv klimatilpasning. Som en del af task forcen nedsættes et rejsehold, som skal styrke vejledningsindsats. Miljøministeriet regner med, at rejseholdet er klart 1. februar 2012.

Januar 2012 Få det kølige overblik med www.klimatilpasning.dk

Vidste du, at gennemsnitlige vintertempe den ratur i Danmark forventes at stige med ca. 3 grader?

52

M

2

T

3

O

4

T

5

F

6

L S

1

1 Nytårsdag

7 8

2

9 10 11 12 13 14 15

3

16 16 18 19 20 21 22

4

23 24 25 26 27 28 29

5

30 31

Nyt fra

Klima

Danskerne er ikke klar til at skære ned på klimasyndere Mange danskere er gode til at sortere affald og spare på plastikposerne. Men at lade bilen stå, spise mindre kød og spare på flyferierne, det er de færreste indstillede på, viser tal fra FDB Analyse. For eksempel svarer seks ud af ti, at de ikke har reduceret deres kødforbrug inden for de seneste par år. Lige så mange svarer, at de ikke bruger bilen mindre. Og dem, der ikke i forvejen har skåret i kødindtaget eller ture i bilen, har heller ingen intentioner om at gøre det fremover. Det indrømmer mere end ni ud af ti.

Ifølge Signe D. Frese, der er specialkonsulent i klima i FDB, viser undersøgelsen en klar tendens: Vi danskere er ikke parate til at skære i forbruget af de store klimasyndere, hvis det kræver store ændringer i hverdagen.

Transportudledningen og det danske kødforbrug er noget af det, der belaster klimaet allermest. Hvis alle danskere spiste efter madpyramiden – altså sundere og mindre kød – ville vi spare klimaet for omkring 6 mio. tons CO2 – det svarer til udledningerne fra hele privatbilismen i løbet af et år. Det ville også have en

stor klimaeffekt, hvis flere valgte for eksempel at klare småindkøbene på cykel, for halvdelen af alle bilture er på mindre end 6 km.

Signe D. Frese mener dog også, at den manglende vilje til at slå et ekstra slag for klimaet også skyldes de efterhånden mange eksempler på, at politikerne ikke kan blive enige om verdens klimamål. De mange mislykkede politiske forsøg på at nå til en enighed om klimaaftaler har sat deres spor i danskerne, mener Signe D. Frese.

Ny bog:

’Klimaudfordringerne løses ikke af naturvidenskaben’ ”Videnskaben kan forudsige, at nedsmeltning af gletschere i visse sydamerikanske lande vil medføre en kraftig reduktion i drikkevandsforsyningen til flere storbyer. Men den kan ikke i sig selv sige, om vi bør gøre noget for at modvirke dette.” Sådan lyder det i introduktionen til den nye, højaktuelle bog ’Klima og etik’ skrevet af forskere fra RUC..

150.000 mennesker mister hvert år livet som følge af klimaforandringer. Dødsårsagerne spænder fra fejlslagen høst på grund af tørke; oversvømmelser på grund af øget vandstand; ekstrem regn, stormvejr og

skovbrande; mangel på drikkevand og udbredelse af sygdomme, som f.eks. malaria.

Hvis vi fortsat undlader at handle i forhold til menneskeskabte såvel som ikke-menneskeskabte klimaforandringer, kan det i løbet af bare få årtier føre til, at flere hundrede millioner af mennesker vil dø eller opleve en kraftig nedsættelse af deres levestandard.

Og selvom det ikke skulle gå så galt, er udsigterne skræmmende. Men ét er de videnskabelige kendsgerninger og formodninger vedrørende klimaforandringer – noget andet er, hvad vi - etisk set - bør gøre i lyset af dis-

Første klimastrategi for hovedstadsregionen 29 kommuner og region gør fælles indsats.

Kommuner og region går nu sammen om at løse klimaudfordringerne på bl.a. energi-, vand-, og transportområdet med et fælles udspil til en regional klimastrategi. Kommune Kontaktrådet Hovedstaden (KKR) og Region Hovedstaden har sendt udspillet i høring hos politikerne i de 29 kommuner i regionen samt hos en lang række organisationer og vidensinstitutioner frem til den 27. januar 2012.

Forebyggelse af oversvømmelser som følge af ekstrem regn og omstilling af transportsektoren og energisystemet til vedvarende energiformer kræver samspil mellem stat, kommuner, region og mange andre par-

ter. Kommuner og region inviterer til bredt samarbejde om klimaudfordringerne herunder styrket samarbejde med erhvervslivet om udvikling af nye innovative løsninger.

Planen for et sammenhængende energisystem er en af klimastrategiens to største satsninger. Den anden hovedsatsning er, at hovedstadsregionen skal blive landets førende elbilregion. Kommuner og region vil bl.a. undersøge mulighederne for fælles indkøb af elbiler og etablering af en sammenhængende ladeinfrastruktur.

se kendsgerninger, pointerer forfatterne.

Om redaktørerne Bogen er redigeret af professor i etik og retsfilosofi Jesper Ryberg, og studieleder og lektor i filosofi Thomas Søbirk Petersen, RUC. De er begge tilknyttet Institut for Kultur og Identitet, og en del af forskningsgruppen ’Straf og etik’.

Bogen kan købes på Roskilde Universitetsforlag

Fakta om Klimastrategi Klimastrategien har overordnet to udfordringer: • Regionen skal tilpasse sig fremtidens klimaændringer • Regionen skal reducere CO2-udslippet For at håndtere de to udfordringer, vil der blive sat en række initiativer i gang inden for fem spor: •En klimaberedt region •Klimavenlig transport •Omstilling af energisystemet •Energieffektive bygninger •Klimavenligt forbrug og indkøb

69

Teknik & Miljø / Januar 2012 Klima

Nordjyder træder på den grønne speeder Teknik og Miljø i Hjørring Kommune tester for øjeblikket en elbil og to miljøvenlige dieselbiler.

70

Teknik & Miljø / Januar 2012 Klima

Af | Louise Hartmann, miljømedarbejder Hjørring Kommune

Den kridhvide elbil med grønne blade blafrende ned langs siderne vækker opsigt på vejene i Hjørring Kommune. Og det må den meget gerne, fastslår formand for Teknik og Miljø, Jørgen Bing: ”Hjørring Kommune blev i 2010 klimakommune, og vi skal derfor nedbringe vores forbrug af CO2 i årene fremover. En af måderne er at gå over til miljøvenlige biler. Vi tester for øjeblikket en elbil og to dieselbiler, der kører meget langt på literen.

Jeg forventer, det vil give os en hel masse viden om, hvordan vi kan spare CO2 på den kommunale transport fremover.

Vi har valgt at dekorere bilerne med grønne blade og hermed signalere klimavenlig transport. Vi vil gerne vise borgerne, at Hjørring Kommune er klar til at gå i spidsen, når det drejer sig om at nedbringe udledningen af CO2 i kommunen,” pointerer Jørgen Bing.

Strømsluger på motorvej Testbilerne bliver i første omgang prøvekørt i Teknik- og Miljøforvaltningen, og her er man især spændt på elbilens rækkevidde mellem opladningerne. Distancen er nemlig afgørende for, om bilen senere kan blive udbredt i for eksempel hjemmeplejen og på

handicapområdet, forklarer klimakoordinator Thomas Jensen. ”Fabriksopgivelserne siger 150 kilometer på en fuld opladning. Vi kan dog allerede nu se, at det betyder rigtig meget, hvordan bilen bliver kørt. Når vi suser af sted på motorvejen, sluger den rigtig meget strøm, mens det ser noget bedre ud ved bykørsel.

Jeg vil umiddelbart vurdere, at den reelle rækkevidde er omkring 100 kilometer på en fuld opladning.”

Elbilen er på hvide plader og har plads til fire voksne. Og den har i høj grad charmeret sig ind hos medarbejderne i forvaltningen, der glade hopper ind bag rattet, når de skal på tilsynsbesøg i de nordjyske virksomheder og landbrug. ”Medarbejderne kommer med meget positive tilbagemeldinger. De siger, den er sjov at køre i, og de roser den for at være både støjsvag og kvik i optrækket,” fortæller Thomas Jensen.

Leasede biler Både elbilen og dieselbilerne er leasede. ”Vi leaser generelt vores biler i kommunen. Elbilen har vi dog leaset for en relativ kort periode på to år. Udviklingen går enormt

hurtigt, og ingen ved, hvad en elbil er værd om to eller fire år. Især er udviklingen på batteriet og distancen svær at forudsige.”

Fremtiden for elbiler i Hjørring Kommune afhænger først og fremmest af rækkevidde og pris. ”Rækkevidden skal op, og prisen skal ned. Markant længere ned. Elbiler er stadig alt for dyre i forhold til benzin- og dieselbiler. Biler med en kombination af benzin- og elmotorer kunne være interessante, men de er også forholdsvis dyre.

Kigger vi langt frem, er mit bedste gæt, at vores bilpark består af en kombination af elbiler og biler, der kører på biodiesel. Men så kigger vi altså også meget langt frem,” lyder meldingen fra klimakoordinator Thomas Jensen.

Klima og bæredygtighed De nye miljørigtige biler lever op til Hjørring Kommunes ønske om at afbalancere klimaindsatsen med bæredygtighed. Strategien kalder kommunen for Globale Spor, og den betyder, at klima- og miljøindsatsen vurderes i samspil med blandt andet sociale og økonomiske faktorer. Du finder strategien for Globale Spor på globalespor.hjoerring.dk.

Brændstof og CO2

Grønne biler

Nordjysk klimakommune

Hjørring Kommunes nye elbil og de to WV Polo BlueMotion afløser tre ældre dieselbiler, der kørte 11 – 19 km på en liter diesel. Med de nye biler sparer kommunen hvert år 6 – 7 tons CO2 og for mellem 11.000 og 12.000 kr. brændstof.

Hjørring Kommunes nye elbil er en Citroen C-Zero. Topfarten er 130 km/t, og rækkevidden på en fuld opladning er ifølge fabrikken 150 km. En opladning tager mellem seks og ni timer i et almindeligt 220V strømstik.

Hjørring Kommune blev i 2010 udnævnt til klimakommune. I en aftale med Danmarks Naturfredningsforening har kommunen forpligtet sig til at nedbringe udledningen af CO2 med 3 procent frem til 2025. De klimavenlige biler er en del af denne indsats.

El-bilen (tv) og den ene af de to miljøvenlige diselbiler, der i øjeblikket test-køres i Hjørring Kommune.

Dieselbilerne er Polo BlueMotion fra VW. Motorerne er på 1,2 liter og yder 75 hk. Bilerne kører ifølge fabrikken 30,3 km på en liter diesel.

Yderligere oplysninger Klimakoordinator Thomas Jensen Teknik og Miljø, Hjørring Kommune T: 7233 6720 thomas.jensen@hjoerring.dk

71

Teknik & Miljø / Januar 2012 navne

Nyt om

Navne

Miljøministeriet ansætter for første gang en international miljødirektør Mikkel Aarø-Hansen skal styrke Miljøministeriets internationale profil og sikre, at Danmark igen kommer i front på den grønne omstilling. Stillingen oprettes som et led i styrkelsen af miljøministeriets internationale profil, hvor grøn omstilling og et succesfuldt dansk formandskab er to centrale fokusområder. Med oprettelsen af stillingen sikres maksimal gennemslagskraft på den

internationale scene, hvor den nye direktør vil koordinere og udvikle ministeriets arbejde. Derudover skal den nye direktør sikre en international vinkel på den danske miljøpolitik, så Danmarks muligheder på det grønne område udvikles og styrkes.

Regeringen har gjort den grønne omstilling af Europa til en hovedprioritet for Danmarks EU-formandskab, og Mikkel Aarø-

Hansen vil få hovedansvaret for aktiviteterne på miljøområdet.

Mikkel Aarø-Hansen kommer fra en stilling som centerchef for miljø i Københavns Kommune og er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Han tiltræder den nye stilling 1. februar 2012.

Mads Graves fortsætter som direktør for Udvikling Fyn

Direktørskifte på Frederiksberg

Ringkøbing K ansætter projektdirektør

Posten som direktør for Udvikling Fyn vil også fremover være besat af 39-årige Mads Graves Larsen, som blev konstitueret i stillingen 18. maj i år.

Mads Graves Larsen kommer fra en stilling som vækstchef i Udvikling Odense, hvor han sammen med den øvrige organisation har været med til at skabe rammerne for den nye Udvikling Fyn-konstruktion, som formelt træder i kraft 1. januar 2012.

Konstitueret kommunaldirektør i Frederiksberg Kommune Bjørn Thomsen er udnævnt som administrerende direktør i Frederiksberg Energi A/S. Her afløser han Kurt Egedal Christoffersen, der går på pension.

Ifølge rådhuset fortsætter Bjørn Thomsen som konstitueret kommunaldirektør i Frederiksberg Kommune indtil en afløser er fundet for Jesper Zwisler, der i efteråret blev departementschef i Socialministeriet.

Byudviklingsprojektet Ringkøbing K har ansat Søren Adsersen som projektdirektør pr.

1. september 2012. Søren Adsersen kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Fredericia Kommune. Søren Adsersen tiltræder stillingen den 1. september 2012, hvor han er fratrådt sin nuværende stilling som kommunaldirektør i Fredericia Kommune – en stilling han har bestridt siden 2000.

Projektleder hos Grontmij i Glostrup

Førende landskabsarkitekt udnævnt til professor

Vejchef rykker til Lolland

Thomas Peter Uldum er pr. 1. oktober 2011 ansat som projektleder inden for affaldsområdet hos Grontmij.

Thomas kommer fra en stilling hos Halsnæs Kommunale Forsyning, hvor han tilsvarende arbejdede med affaldsopgaver.

Landskabsarkitekt Stig L. Andersson er pr. 1. december 2011 ansat ved Skov & Landskab på Københavns Universitet som professor i landskabsarkitektur med særligt fokus på urban design.

Ny formand for Skov & Landskabs bestyrelse

Ny afdelingschef hos Grontmij i Aarhus

Ved årsskiftet tiltræder Leo Bjørnskov som formand for Skov & Landskabs bestyrelse.

Den nye formand er udpeget af dekanen for Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet i samråd med Miljøministeriet for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2015.

Lillian Kristensen er ansat som afdelingschef for afdelingen Forsyningsteknik Nord hos Grontmij.

Lillian overtager stillingen fra afdelingschef Palle L. Mikkelsen, der pr. 1. januar 2012 tiltræder stillingen som direktør hos forsyningsselskabet AquaDjurs.

72

Lolland Kommune har ansat Allan Bach Laursen som ny park- og vejchef. Stillingen blev ledig, da Jens Erik Sørensen meddelte, at han går på pension med udgangen af dette år.

Allan Bach Laursen er 42 år, og har de seneste fire år været leder af Park og Vej i Nyborg Kommune.

Han har en uddannelsesmæssig baggrund som skov- og landskabsingeniør foruden en bred erfaring i driftsledelse fra sit arbejde for Forskningscenter for Skov og Landskab, Vejdirektoratet og Banedanmark.

Lillian er 52 år og har en baggrund som teknisk direktør i Morsø Kommune og chef for Teknik og Forsyning i Ringkøbing Skjern Kommune. Herudover har hun en bred rådgivningsbaggrund med spildevands- og renseanlægsopgaver i såvel Danmark som internationalt.

Teknik & Miljø / Januar 2012 Byg & bolig

Skorstensfejeren som sagsbehandler

Af | Lars Misser, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Marianne Domar Rasmussen, Odense Kommune.

På et hustag i Odense sidder en skorstensfejer med en bærbar computer i skødet.

Han har netop renset skorstenen hos den glade ejer af en ny brændeovn, og han er nu i gang med at indberette oplysningen direkte i kommunens digitale bygnings- og boligregistersystem - BBR. 1. december 2009 gik det nye digitale BBR-system – ’BBR-Kommune’ i luften.

Systemet giver blandt andet mulighed for at indberette oplysninger fra virksomheder og firmaer og det er ikke længere nødvendigt, at den kommunale sagsbehandler sidder på sit kontor. Sagsbehandleren kan sidde derhjemme eller i toget og ajourføre BBR, og juridisk er der faktisk heller ikke noget i vejen for at kommunen kan få hjælp udefra til opgaven.

Det har man blandt andet benyttet sig af i Odense, der som den første kommune i landet har indgået en aftale med skorstensfejerne om indberetning af varme/supplerende varmeoplysninger til BBR. Fremover er det skorstensfejerne, der indberetter direkte i BBR-Kommune, når en husejer opsætter en brændeovn eller lignende. Når skorstensfejeren har indberettet oplysningerne, vil der automatisk blive udskrevet en BBR-Meddelelse, til ejeren af ejendommen.

En gevinst for alle parter De to skorstensfejermestre, Martin Holm

Andersen og Torben Hviid, der har indgået aftalen med Odense Kommune er glade for, at de nu har en direkte adgang til oplysningerne om ejerforhold, for de ejendomme, de servicerer. ”Det er oplagt, at data i BBR bliver ajourført direkte af de parter, der kender mest til forholdene. Det skaber et langt bedre datagrundlag, som gør det langt nemmere for os at løse vores opgaver,” siger skorstensfejermestrene Martin Holm Andersen og Torben Hviid.

Det er dog ikke kun en gevinst for skorstensfejerne. Kommunen har også stor gavn af, at opgaven bliver løst digitalt, da sagsbehandlerne ikke skal bruge tid på selv at indberette.

Udover en bedre datakvalitet i BBR er der også mulighed for, at skorstensfejeren og kommunen aktivt kan sammentænke deres registreringsarbejde og i sidste ende forbedre brandsikkerheden i mange ejendomme.

En analyse foretaget af den tidligere Erhvervs- og Byggestyrelse (nu Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter) viser nemlig, at mange ejendomme i Danmark ikke får regelmæssig besøg af en skorstensfejer, selvom ejendommens bygninger står registreret i BBR med en opvarmningsform, der kræver en skorsten.

Et forbedret datagrundlag i BBR kan give skorstensfejeren mulighed for at tage kontakt til husejere med aktive skorstene, som ellers ikke ville være fundet. I sidste ende kan den mere finmaskede registrering føre til øget brandsikkerhed.

Også på andre måder går det i retning af mere fintmasket registrering af de aktive skorstene. I øjeblikket er der tre aktuelle initiativer, som hver især forventes at bidrage til at give et forbedret overblik over oliefyrene i Danmark: Kommunerne og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter gennemfører i øjeblikket digitalisering af oplysninger i byggeog miljøsagsarkiverne med henblik på at lokalisere olietanke i arkiverne, som ikke hidtil har været registreret i BBR. Fra 2011 skal leverandører af fyringsolie og naturgas afgive oplysninger om slutbrugernes energiforbrug til BBR. Udover selve forbruget giver disse nye datasæt specifik information om, hvor afbrændingen af de fossile brændsler finder sted. Alt sammen oplysninger, der kan være med til at indkredse eventuelle skorstene, der i dag ikke er omfattet af regelmæssig skorstensfejning.

Klimapolitikkens fokus på begrænsning af fossile brændsler, giver en nøglerolle til skorstensfejeren, som altså også BBR kan være med til at understøtte.

73

Teknik & Miljø / Januar 2012 byg og bolig

Fra papir til storskærme Når byggesagsbehandlerne i Assens godkender store tegninger skal de ikke længere kravle rundt på gulvet eller flytte arbejdet ind i mødelokalerne, for sagsbehandlingen og godkendelsen af tegningerne foregår på deres computere

Af | Irene Brandt

I den tekniske forvaltning i Assens Kommune har chefen for Byg, beredskab og ejendomme, Lars Evald Jensen, fundet opskriften på lokal innovation: ”Vi lykkes, når vi sætter medarbejdere med forskellige kompetencer sammen,” konstaterer han. Og ét af de steder, hvor denne opskrift er resulteret i innovative

Et stærkt tværfagligt team: (fra venstre) ingeniører og byggesagsbehandler Mette Madsen, teknisk tegner Helle Jonassen og digitaliseringskonsulent Pia Jensen har sammen udviklet den digitale byggesagsbehandling i Assens Kommune.

74

løsninger er byggesagsbehandlingen, hvor medarbejderne tidligere måtte inddrage både gulv eller mødelokaler, når de skulle håndtere og godkende de store tegninger fra arkitekter og rådgivere, hvilket gav digitaliseringskonsulent Pia Jensen anledning til at udfordre sine tre kollegaer i byggesagsafdelingen: ”Hvorfor går i rundt med de store kort,” spurgte hun, og dette spørgsmål blev starten til et samarbejde mellem Pia Jensen, tekniks tegner Helle Jonassen og ingeniør og byggesagsbehandler Mette Madsen. ”Mit arbejde er blandt andet at gå rundt og udfordre mine kollegaer på deres arbejdsgange med udgangspunkt i, at digitalisering skal være positivt og kunne bruges til noget,” siger Pia Jensen.

Mens vi venter …

Lars Evald Jensen understreger, at den digitaliserede sagsbehandling, som nu bruges i Assens Kommune, ikke er en digitaliseret selvbetjeningsløsning, ”Vi afventer, at Min Digitale Byggesag, MDB, bliver introduceret, og når det sker, vil vi selvfølgelig tilbyde denne løsning til

borgerne. Vores projekt er derimod rettet indad mod vores egen sagsbehandling, som er blevet forbedret med den nye, digitale løsning,” siger Lars Evald Jensen.

Mette Madsen supplerer: ”Selv om der ikke er tale om en selvbetjeningsløsning, oplever vi allerede, at rådgivere og arkitekter er meget glade for, at de nu kan nøjes med at sende tegningerne digitalt til os. Til store byggerier har vi jo tidligere skullet modtage kort i kassevis.

Det slipper vi for - og arkitekterne slipper for at plotte alle tegningerne og sende dem til os.”

Stempel-udfordringer I Assens er de stolte over den nye løsning og ikke mindst over, at medarbejderne selv har udviklet løsningen ved at bruge kendt software og egen viden i nye kombinationer. Selve den digitale bearbejdningen af tegningerne er således baseret på pdfsoftware idet alle tegningerne modtages i byggesagsafdelingen som pdf-filer. Det er disse filer, Mette Madsen og hendes kollegaer vurderer og godkender. Tidligere ville dette arbejde være endt med et stempel på tegningen, der dokumenterer, at byggetegningen er godkendt af byggesagsmyndigheden. Men hvordan stempler man en pdf? ”Vi bruger Adobe Acrobat til bearbejdning af tegningerne, og der findes allerede en række standardstempel i programmet; men vi ville gerne have mulighed for selv at designe et udvalg af stempler, så der

Prof i l

Teknik & Miljø / Januar 2012 Tema: Vindenergi

var ét til hver af de forskellige sagstyper,” fortæller Helle Jonassen, som ved hjælp af desktop-programmet InDesign designede de stempler, Mette Madsen og hendes kollegaer havde brug for. Efterfølgende blev disse designs konverteret til stempler, som kan bruges i Adobe Acrobat. Såre simpelt og godt tænkt! ”Vi har endnu ikke fundet en løsning, som samtidig giver os mulighed for at datere godkendelsen på kortene; men da returneringen af de godkendte kort altid følges op med en skriftlig, dateret byggesagsgodkendelse, er problemet ikke en hindring fo,r at vi kan bruge modellen,” siger Mette Madsen.

Glade borger Samarbejdet mellem Pia Jensen, Mette Madsen og Helle Jonassen er resulteret i en ny løsning, som ikke har kostet andet end større skærme til de tre byggesagsbehandlere. Besparelserne er til gengæld til at tage og føle på, for de handler om sparet tid, sparet papir og ikke mindst sparet porto til forsendelse af tegningerne mellem kommunen og rådgiverne. ”Et andet godt resultat er, at vi får ros fra borgerne, som også er glade for at de slipper for postgangen med papirtegningerne - og det er ellers ikke hver dag, vi oplever at blive rost af borgerne i en byggesagsafdeling,” fortæller Mette Madsen.

Byggesagsafdelingen i Assens Kommune har endnu ikke gjort meget af at markedsføre muligheden for at sende

tegningerne via mail til kommunerne, for metoden er først lige - med succes - blevet testet i forbindelse med ombygningen af et plejecenter. ”Men borgerne er allerede begyndt at sende deres byggesagsansøgninger som pdf-filer pr. mail,” fortæller Mette Madsen.

Parat til MDB Den digitale byggesagsbehandling, som medarbejderne i Assens Kommune har udviklet, er det ene af to tiltag, som skal forberede byggesagsafdelingen til at være helt klar, når MDB er færdigudviklet. Indskanning af hele arkivet med tegninger er det andet tiltag, som også er på plads. ”Borgerne i Assens Kommune kan allerede via kommunens hjemmeside få adgang til de byggetegninger, som vi tidligere opbevarede på papir,” fortæller Pia Jensen.

Helle Jonassen supplerer: ”Det sker, at byggesagsbehandlerne stadig af én eller anden grund bliver nødt til at plotte en tegning og sende godkendelsen med posten; men i stedet for at være irriteret over det, så glæder vi os over alle de gange, vi til gengæld er sluppet for at gøre det.”

Lars Evald Jensen får det sidste ord: ”Den digitale byggesagsbehandling kan stadig forbedres - og det vil den blive. Vi har dog valgt at tage modellen i brug med det samme i stedet for at ærgre os over de fem procent, der endnu ikke virker.”

TIL LYkke MIddeLfarT

Til lykke til Middelfart Kommune, som i december vandt KLs innovationspris for Grøn Vækstkommune.

Til lykke med de 125 nye arbejdspladser, de massive energibesparelser og de mange nye samarbejdspartnere, nytænkningen har kastet af sig.

Tak for opgaven med at lave præsentationen til Innovationsdagen. Vi elsker at synliggøre teknik og miljøs succeser.

Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

75

Teknik & Miljø / Januar 2012 Byg og bolig

Ny effektiv metode kortlægger PCB i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune har sparet tid og penge ved at benytte sig af en strategisk kortlægningsmetode til at identificere bygninger, som er i stor risiko for at indeholde det sundhedsskadelige stof PCB.

Af | Kristine Barenholdt Bruun, Rambøll

En ny strategisk metode sikrer, at man hurtigt kan gribe ind og målrettet forbedre indeklimaet de steder, hvor man er mest udsat for PCB-påvirkning. Det betyder, at kommuners ressourcer kan anvendes optimalt i kampen mod det sundhedsskadelige stof: ”Metoden har skabt synlighed, givet et hurtigt, præcist overblik og været en forudsætning for at formidle resultaterne på åben vis til de mange interessenter, og så har vi sparet både tid og penge, fordi den strategiske kortlægning har gjort det muligt at begrænse vores fokus til de ejendomme, der virkelig udgjorde en risiko,” forklarer Carsten Raad Petersen, der er chefkonsulent i Teknisk Forvaltning i Hvidovre Kommune.

Hvidovre Kommune har i samarbejde med Rambøll kortlagt PCB-risikoen i de kommunale bygninger ved hjælp af den nye metode, der har gjort det muligt at nøjes med at undersøge de få ejendomme, der tilhørte en såkaldt højrisikogruppe. ”På grund af den strategiske kortlægning kunne vi nøjes med at undersøge de 25 ejendomme, der var i højrisikogruppen i Hvidovre. Uden metoden ville man i stedet skulle undersøge alle bygninger, som er opført mellem 1950 og 1977 uanset anvendelse. Det ville have givet et meget stort

76

antal prøver, hvoraf en stor del ville være helt overflødige,” siger Lisbeth Odsbjerg, kemiingeniør og PCB-ekspert i Rambøll.

Udgangspunktet for indsatsen i Hvidovre har været en holdning om, at kommunen har ansvar for at agere på nutidens viden om PCBs sundhedsskadelighed og sikre en åben proces i forhold til undersøgelsen af PCB-risikoen, hvor embedslægen og brugerne af bygningerne inddrages, og hvor resultaterne løbende kommunikeres ud.

Processen for strategisk kortlægning af PCB Den strategiske kortlægning af PCB udføres i etaper. Første skridt er en kortlægning af eksisterende bygningsdata på skrivebordsniveau. Her bliver der udarbejdet en risikoprofil for hver enkelt bygning, blandt andet på baggrund af oplysninger om bygningens alder, anvendelse og risiko for eksponering af brugerne. Derefter bliver der foretaget en visuel inspektion af bygningerne for at vurdere, om kortlægningen stemmer overens med bygningernes tilstand, og om der ses tegn på PCB-kilder.

Efter kortlægningen opdeles bygningerne i grupper med ingen, lille eller høj risiko for uacceptabelt PCB-indhold i indeklimaet.

Hermed kan der udføres en specifik undersøgelse for PCB de steder, hvor kortlægningen har vist, at der kan være problemer, dvs. kortlægningen afgør, hvor der måles for PCB i indeklimaet. ”Fordelen ved den strategiske kortlægning er, at der opnås et solidt grundlag for at udarbejde en målrettet strategi for udelukkende at undersøge relevante bygninger,” forklarer Lisbeth Odsbjerg.

Tiltag ved fund af PCB I Hvidovre Kommune har man hurtigt kunnet identificere, at kun én offentlig ejendom, Frydenhøjskolen, har et for højt PCB-niveau i indeluften. På skolen lå koncentrationerne af PCB i indeklimaet over Sundhedsstyrelsens værdier for indgreb på sigt, hvilket vil sige over 300 ng/m3.

I samarbejde med Rambøll udarbejder kommunen nu en køreplan for det videre arbejde med at identificere de bygningsdele på skolen, der indeholder og afdamper PCB over de tilladte niveauer. PCB-eksperter fra Rambøll vil foretage kontrolmålinger for at kvalificere det samlede måleresultat og måle effekten af de iværksatte tiltag. ”Der er igangsat her og nu tiltag i form af øget rengøring og øget ventilation sam-

Arkivfoto: Kim Haugaard/Midtjyske Medier/Scanpix

Teknik & Miljø / Januar 2012 byg og bolig

Hvad er PCB? PCB er en stofgruppe, der kan skade mennesker og miljø. Stoffet blev brugt i byggematerialer - som fugemasse og i termoruder - indtil det blev forbudt i byggeriet i 1977.

PCB er en stofgruppe, der kan skade mennesker og miljø. Stoffet blev brugt i byggematerialer - som fugemasse og i termoruder - indtil det blev forbudt i byggeriet i 1977.

men med en gennemgribende opsporing af byggematerialerne i ejendommen, som var kilderne til de høje niveauer af PCB i indeluften. Skolens 800 vinduer skal sandsynligvis udskiftes og andre PCB-holdige materialer fjernes,” forklarer kemiingeniør Lisbeth Odsbjerg fra Rambøll.

En øget ventilation er i første omgang med til at holde PCB-niveauet i indeluften så lavt som muligt, fordi en del PCB fjernes, når luften skiftes hyppigt ud. Samtidig er der erfaring med, at PCB binder sig til bl.a. støv, og derfor vil en intensiveret rengøring og oprydning også bidrage til at nedbringe niveauet her og nu.

Information og samarbejde er en vigtig del af processen Da PCB-risikoen i offentlige bygninger med rette kan gøre borgere og medarbejdere bekymrede for eget eller børns helbred, har en åben kommunikation om undersøgelserne og et tæt samarbejde med såvel embedslægen, bygningernes brugere som lokalpolitikerne og rådgiver været vigtigt for at skabe tryghed og sikre konstruktive tiltag undervejs. Det forklarer Carsten Raad Petersen: ”Det er vigtigt for os, at medarbejdere og andre brugere af de kommunale byg-

ninger kan føle sig trygge i visheden om, at vi tager PCB-risikoen alvorligt og handler på den viden, vi har. Jeg vil anbefale andre kommuner at komme i gang med at undersøge for PCB ved at bruge den effektive og overskuelige strategiske tilgang, som vi i Hvidovre Kommune har valgt at benytte.

PCB er et uønsket stof, og derfor har vi et ansvar for at få undersøgt de kommunale bygninger og mindske sundhedsrisikoen for bygningernes brugere. Det kan gøres hurtigt og effektivt, hvis det gribes rigtigt an,” siger Carsten Raad Petersen.

Hvidovre Kommune har igennem hele forløbet haft en tæt dialog med ledelse og pedeller i de bygninger, som er undersøgt for PCB, og da det blev erkendt, at der på en skole var PCB i forhøjede niveauer i indeklimaet, blev der orienteret om det til elevernes forældre via skoleweb. Der har desuden løbende været artikler i lokalavisen om undersøgelserne og resultaterne herfra.

Når PCB bliver håndteret forkert, bliver stoffet spredt til naturen og ophobet i vores fødekæder. Vi kan således indtage stoffet gennem vores kost, som generelt er den største kilde til PCB i vores krop.

Vi kan også øge vores indtag af PCB, hvis vi opholder os i lokaler, hvor PCB afdamper til indeluften. En vis andel af de bygninger, der blev opført i perioden 1950 - 1977, indeholder PCB-holdige byggematerialer.

Længere tids udsættelse for PCB i store mængder kan skade vores immun- og nervesystem, forplantningsevne, give skader på bl.a. lever og skjoldbruskkirtel, medvirke til at vi udvikler sukkersyge, øge risikoen for kræft, give hudproblemer samt problemer med indlæring og hukommelse.

Spædbørn samt gravide og ammende kvinder er særligt sårbare grupper, som ikke bør udsættes for langvarige påvirkninger og høje koncentrationer af PCB. Kilde: www.pcb-guiden.dk og Arbejdstilsynet

77

Med en annonce i erhvervsMagasinet csr raMMer du Målrettet....

Dette er et annoncefinansieret særtillæg

til Dagbladet Børsen, torsdag den

27. oktober 2011, udgivet af erhvervsmagasinet

CSR.

27. oktober 2011 www.csr.dk

Særudgave af erhvervSmagaSinet CSr

..20.000 BtB beslutningstagere og opinionsdannere i både den private og offentlige sektor med ansvar for CSR, miljø, bæredygtige løsninger og energi/klima. Og to gange årligt endda 200.000.

– diStribueret med børSen torSdag

17. årgang Juni 2010 Nr. 03 k www.csr.d gang 18. år r 2011 Janua Nr. 01 csr.dk www.

kommende Udgivelser: Udgivelse Nr. 2 22. marts 2012 Nr. 3 07. juni 2012 Nr. 4 30. august 2012 Nr. 5 25. oktober 2012 Nr. 6 13. december 2012

Cradle to Cradle er en lokkende filosofi, årgangaf skeptikere men18. rækken er blevet læn2011 gere.Marts Gabriel (billedet) er med.

CSR-karriereprofil hædret med CSR-pris Anne Mette Christiansen, som modtog en af de eftertragtede CSR-Awards, fortæller om sine forbilleder og sin vej til CSR-jobbet.

Side 29

aber ISO 2de6n0lGe0rSø0npnSlekatfOrm engagement får orfæl inG n f e r e s ør-kommunikation CSr-Strategien Græn edsfCSR Side 6, 10 og 20

Nr. 02

Sidewww.csr.dk 30

ty

SibiLi

Spon

iaL re

e SoC

at rpor

Co

CSr –

Sinet

maga

ervS

erhv

CSR Fonden har blæret Cradle to Cradle sig og gearer op i 2012 er ingen mirakelkur

Virksomhederne har i år fejret sig selv og nSibiLity deres CSR indsatser. CSR Awards 2012 skal være endnu større.

eSpo rate SoCiaL r

orpo

et CSr – C

magaSin erhvervS

Hør om dine muligheder eller bed om udførlig medie- og målgruppeinformation. Kontakt Jes Richard Møller, telefon 32 47 31 08 eller e-mail jrm@horisontgruppen.dk

den 27. oKtober 2011

erhvervSmagaSinet CSr – Corporate SoCiaL reSp

onSibiLity

en jdet med lande arbe de fra 80 er følger. delegere le standard ttede 400 Nationa avn afslu t ansvar. e i Københ smæssig På et mød samfund dard for global stan

mark

heder Virksom ærk kommunikerer -netve CSR Vemsta p R med CS Nyt Treyg æ k mærker ds ter be vil bind nret grønne nlaink r ion røom elus GGreenw lemashere holder prob sig Svanemærke-Snydere aggreSSive ngO’er tilbage Forbrugerombundsmand

til at leve

eR en balanCegang særlig tyrkere får CSR“Etniske hed”, siger opmærksom Kofod Olsen. tte chef Birgi

de at bry Gratiseknækker kurv ler afta

viSion RoHS-Re bitiøS e stoffer tik uam af flere farlig get til CSR-poli Udfasning e uden jler forsla Det afspe nåede ikke HveR fjeRd er mulig. Henrik je virksomhed g om ikke. Dialog tager bundlin brodden af aggresHver fjerde tiv-revision retnin direk indbevil meRe end at tilØen fart jagte rt. virksomheder, CSR eR at tale om, at blive klar 40 sive NGO’er. En kampagne mod og som spår ekspe re SkibSSide år helst r altid ses på gi ndsansvar, Man undg se rening ne snyder.

Snyderiet samfu el ikke miLjøteKnoLo oru med øn mærkerne | producenten ar sen ne r dilemmaer. elf Mattel med dukkerspndsat d gr s partik CSR-i KLima be Side 20 mo | Det skabe Blomsten Svanen n d. linjen artenog ltat.er ergi bund er blevet l ne ne niKatio n bsf Ken su og Barbie som startletter En ska Kommu ye r re | Skiomfattende. i Sk -udslip - for er fo lder Side 28 Ser amarbejde CO 2 blev et lærestykke. elndørS oLogi re CO 2 Levera Cent eligho 26 ar eKn sto e | beSp Side miLjøt m Sid8 giver eLSe e Side 18 hem | Strategi & Led Stor computing a v’er KLim Cloud e Sm ioner. | arlig til CSR, redukt n Strategi & LedeLSe | 20 LeverandørSamarbejde anSv dre niKatio | Side undS l være be dsansvar.

CSR+SoCiale medieR=pRobleme Kommu R elbileRne Skal på gaden un Samf | rne ska læS dig klog på CSR Samf Virksomhederne famler sig frem SMV’e Rådet for Better Place-oplevelsescenter skal bejde Vi har udvalgt fem bøger, som giver r rSamarpå nettet. mene overtale ndø forbrugerne.

34 svar på typiske CSR-spørgsmål.

Levera Side 22 Side Side 25 | Side 32

Reklamefolk skal holdes i kort snor

Sushi-kæden Sticks ’n’ Sushi har på fire år udviklet en omfattende CSR-strategi og vundet flere priser.

Side 14

CSr Og maerSk Line Miljø og CSR er en integreret del af Maersk Line’s forretning. Klima og miljøchef Jacob Sterling fortæller om, hvad der motiverer ham.

Side 36 KommuniKation

|

KLima

kOmpetenCeguiden

Kompetenceguiden skaber overblik over virksomhederne. Tjek hvem, der er med og få inspiration til at komme videre med CSR-indsatsen.

Side 45 |

miLjøteKnoLogi

eLSe

gi & Led

Strate

Annoncedeadline 01. marts 14. maj 09. august 04. oktober 22. november

Strategi & LedeLSe

|

LeverandørSamarbejde

|

KommuniKation

|

KLima

|

miLjøteKnoLogi

Tema Bæredygtigt byggeri Cleantech

Csr særudgaver distribueret med dagbladet Børsen til over 200.000 Børsen-læsere: Nr. 1 27. marts 2012 05. marts Nr. 2 30. oktober 2012 08. oktober

Få de seneste csr-nyheder hver Mandag!

Hold dig opdateret med de seneste nyheder, tendenser, redskaber og faglig viden inden for CSR og strategisk ledelse af den bæredygtige virksomhed på tværs af brancher og landegrænser.

Hver mandag udgiver erhvervsmagasinet CSR et aktuelt CSR nyhedsbrev - direkte til din e-mail indboks.

Scan koden og tilmeld dig det ugentlige nyhedsbrev fra csr.dk.

Scan 2d barcode med programmet Scanlife.

For at hente Scanlife: SMS 1220 eller hent gratis i AppStore eller AndroidMarket

Teknik & Miljø / Januar 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

Grontmij A/S Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

AFLØBSBEHANDLING Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten

Philip Heymans Allé 7 Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

St. Kongensgade 69 1264 København K. T. 3314 35 36 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

FORSYNINGSTEKNIK Byggematerialer

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Teknologisk Institut

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Arbejdsmiljø ALECTIA A/S

Danmarks største arbejdsmiljørådgiver.

T. 88 191 000 • www.alectia.com

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S

FORCE Technology

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BROER OG TUNNELLER Broconsult

www.broconsult.dk

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

FORURENET JORD Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

COWI A/S

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Advokatfirmaet Bech-Bruun

T. 7227 0000 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

ENERGIBESPARELSER

AFFALDSINDSAMLING

T. 4326 7000 • www.force.dk E-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele.

Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

COWI Kongens Lyngby T. 4597 2211 COWI Ringsted T. 4597 1900 COWI Odense T. 6311 4900 COWI Vejle T. 7642 6400 COWI Århus T. 8739 6600 COWI Aalborg T. 9936 7700 www.cowi.dk

NIRAS Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T.7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Fugtskader

AFFALDSbehandling Grontmij A/S Grontmij A/S SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 72 20 22 16 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

LIFA PLAN·AGRAF

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

79

Teknik & Miljø / Januar 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning GADE- OG PARKINVENTAR

ZENZO GROUP ApS

Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Franck Geoteknik A/S

Industrivej 22 • 3550 Slangerup.

T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS Rohde Nielsen A/S Falco A/S

Ådalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. info@falcoas.dk www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, ­ fontæne m.m.

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

®

Intergraph Danmark A/S

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

VEKSØ A/S

Nordensvej 2 • 7000 Fredericia T. 7921 220 • F. 7921 2201 info@vekso.com www.vekso.com Byrum, belysning, cyklisme

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

GENBRUG LIFA A/S Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

COWI A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

Fabriksparken 37 • 2600 Glostrup T. 4344 6800 • F. 4344 6801 Rokhøj 8 • 8520 Lystrup T. 4344 6800 • F. 4344 6802 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.

Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.

Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på: www.cgjensen.dk

Find os på www.lifa.dk under LIFA-GIS IT

GRUNDVANDSSÆNKNING

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS

Slangerupvej 16 • 3540 Lynge.

T. 4818 7350 • F. 4818 8177. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand.

T. 8747 4747 • F. 8747 4787.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

Grontmij A/S

80

CG Jensen A/S

Hoffmann A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

Indeklimaundersøgelser

Teknologisk Institut Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Teknik & Miljø / Januar 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning KOMMUNIKATION OG DESIGN

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S,

LIFA

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

KOMPOSTERING

Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.

T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUGTMÅLINGER

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T 4326 70 00 • www.force.dk Lugtmålinger og – vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

Grontmij A/S Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

NATUR- OG VANDMILJØ

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F.. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Nedrivning

Preben Hockerup A/S

Finlandsgade 15 • 4690 Haslev T. 5641 3089 E-mail: info@preben-hockerup.dk www.preben-hockerup.dk Preben Hockerup A/S, Haslev har knap 40 års erfaring i nedbrydning og nedbrydningsrelaterede opgaver over hele landet.

NEDSIVNING

Uponor A/S

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

Vandmand A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft.

T. 8634 3600 • F. 8634 3398.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

MILJØMÅLING ZENZO GROUP ApS

Kildesortering, miljø, bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Wavin

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Planlægning Uponor A/S

LIFA GIS·IT

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T 4326 70 00 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODS COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.

E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

LIFA A/S

Find d på www.lifa.dk Nellemann & Bjørnkjær I/S Strandvejen 18 • 9000 Aalborg T. 9813 4655 • F. 9811 5626 E-mail. nb@nb.dk www.nb.dk Lokalplanlægning, Kommuneplanlægning, VVM, Visualiseringer mv.

PUMPER

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.

T. 8744 2222 • F. 8744 2449.

Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre.

T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

LYKKEGAARD A/S.

T. 6598 1316.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

81

Teknik & Miljø / Januar 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 44 85 86 87 Esbjerg T. 36 97 36 36 Odense T. 66 15 46 40 Roskilde T. 46 30 03 10 Viborg T. 87 28 11 00 Aalborg T. 99 30 12 00 Aarhus T. 87 38 61 66 www.orbicon.dk

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

NIRAS

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/S Århus T. 8699 3799 Ballerup T. 4420 9834 www.norconsult.dk

Parallelvej 2 • 2800 kongens Lyngby T. 4597 2211 • F. 4597 2212.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

v/ Karsten Krogh Andersen T. 45 85 95 22 • E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S

Industrivej 22 • 3550 Slangerup T. 4733 3200 • F. 4733 3288 www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­ arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

82

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

J. Hvidtved Larsen A/S

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDSAFLEDNING

COWI A/S,

DISUD - Klima, Vand og Miljø

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regnog spildevand.

SLAMSUGERE

RÅDGIVNING

ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder med kontorer i hele landet. Vi løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, hospitaler, fødevarer samt vand, energi og miljø.

T. 88 191 000 • www.alectia.com

Wavin

Grontmij A/S Rambøll A/S

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Kommunekemi a/s

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 6331 7100 • kk@kommunekemi.dk www.kommunekemi.dk Fra spild til sund fornuft. Vi vil omdanne spildevandsslam til biobrændsel og plantetilgængelig fosfatgødning.

Kontakt os for en nærmere dialog.

Inja Miljøteknik A/S

Assensvej 226 • 5642 Millinge T. 6261 7615 • F. 6261 7672 E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Rense­ anlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner.

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Orbicon A/S PURAC/NCC

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T. 4630 0180 • F. 4630 0190 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttig­gørelse af spildevandsslam.

Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Landsdækkende.

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

SLAMBEHANDLING

HedeDanmark a/s

Grontmij A/S

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.

T. 8744 2222 • F. 8744 2449.

Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Tuborg Havnevej 15 • 2900 Hellerup T. 3910 3910 • F. 3910 3920 E-mail pwe@ncc.dk www.ncc.dk/da/Byggeri/Miljoanlag Udførelse af renseanlæg og vandværker i totalentreprise / partnering

PURUS as

Proagria RIA Watech AS

Aggershusvej 7 • 5450 Otterup T. 6482 4000 • F. 6482 3623 E-Mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

Uponor A/S,

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 99 52 11 22 • F. 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Teknik & Miljø / Januar 2012 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning VEDVARENDE ENERGI Wavin

Wavinvej 1• 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olieog fedt­udskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER ®

Fokdal Springvand

ZENZO GROUP ApS

Offentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik.

Markedets mest fleksible løsninger.

T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby.

T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE

VANDFORSYNING

Grontmij A/S

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S

Egegaardsvej 5 • 5260 Odense S. T. 5948 9000 • F. 5448 9005. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte­mure, arealbefæstelse og jord­ armering

vægte 0g VEJEUDSTYR Danvægt A/S

Navervej 26 • 8382 Hinnerup.

T. 8698 5577 • F. 8698 6637.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S Grontmij A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

Svømmebade

Uponor A/S

COLAS DANMARK A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup.

T. 4598 9898 • F. 4583 0612.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Vandmand A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft.

T. 8634 3600 • F. 8634 3398.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

Wavin Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikke­vand.

VARMEFORSYNING TOILETBYGNINGER Grontmij A/S DANFO DANMARK A/S

T. 3888 0388 • F. 3819 8537 www.danfo.dk Gadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

Munck Asfalt a/s

Slipshavnsvej 12 • 5800 Nyborg T. 6331 3535 • F. 6331 3536 mail@munck-asfalt.dk • www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEJUDSTYR

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

83

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

Med vinden i ryggen

Claus Gormsen Projektchef, Marine anlæg og geoteknik T: 4810 4284 E: clg@niras.dk

VI BYGGER IKKE LÆHEGN, NÅR STORMEN RASER. VI BYGGER HAVMØLLER. NIRAS HAR DELTAGET I SAMTLIGE DANSKE HAVMØLLEPROJEKTER GENNEM TIDEN, ER MED I STORBRITANNIENS STØRSTE MØLLEPARKER, OG VI TEGNER LIGE NU FUNDAMENT TIL 72 MØLLER UD FOR DEN BELGISKE KYST. DANMARKS MÅL ER 50% STRØM FRA VINDENERGI I 2020.

NIRAS HAR DEN VIDEN, DER GIVER OS VINDEN I RYGGEN MOD MÅLET.

NIRAS A/S

www.niras.dk