Teknik & Miljø - november 2011 by Teknik & Miljø - KTC

#11 november 2011

TEKNIK & MILJØ STA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Tema: Trafik & veje

Driftsoptimering – et politisk værktøj fra SAMKOM Store vejproblemer truer Undgå cykelkaos... ! Personbefordring i landdistrikter – udfordringer og muligheder

Ledelse:

NATUR:

kulturarv:

Klima:

Bedre miljø kræver bedre samarbejde

Hellere natur end beton

Sats på yderområdernes potentialer

Dit vand kommer fra oven

Foto: Mads Jensen/Scanpix

Elisabeth Krog Seniorprojektleder

Pure Thinking. Det er, hvad du kan forvente af os, når vi rådgiver om vand. Pure Thinking er vores faglige tilgang. Den er passioneret, rendyrket, kompetent og altid med øje for bæredygtige løsninger, der gavner dig og de kommende generationer.

Du får vandrådgivning med hjerte og hjerne – og internationalt snit. Forankringen er lokal, så du kan være sikker på, at vi har det nødvendige kendskab til lige netop din problemstilling.

Bliv inspireret på grontmij.dk

TEMA

Trafik & Veje 22 Driftsoptimering – et politisk værktøj fra SAMKOM Hvordan får vi fornyet debatten om løsning af de centrale driftsopgaver?

24 Store vejproblemer truer Manglen på kvalificerede ingeniører inden for vejsektoren bliver mere og mere akut.

28 Herning Trafiksikkerhedsby I maj 2011 blev der i Danmark for første gang udnævnt to trafiksikkerhedsbyer - Herning var en af dem.

30 Digitalt Vejnet Med Forprojekt Digitalt Vejnet er det eftervist, at det teknisk er muligt at koble data fra bl.a. vejforvaltningssystemer med geometrien fra FOT.

34 Ny metode til blødbundsstabilisering Odense Kommune lægger i øjeblikket jord til Danmarks første geocelle konstruktion.

36 Undgå cykelkaos... ! Ingen metrostation uden cykelparkering

38 F ra logos til ethos – trafik & bypotentialer I dag er trafik et byudviklingsredskab, der i langt højere grad end tidligere skal sikres basis i helhedsorienterede, komplekse by- og byrumsmæssige udfordringer og strategier.

40 Idékatalog for cykeltrafik De seneste ti år er der gennemført adskillige cykelprojekter i ind- og udland, der har bibragt ny viden på cykelområdet.

42 Det skal være attraktivt at cykelpendle Reduceret trængsel og mindre udledning af C02 er nogle af gevinsterne ved at lokke flere til at cykle til og fra arbejde.

43 P ersonbefordring i landdistrikter Personbilen spiller en afgørende rolle i befordringen på landet..

32 Reducerede støjgener efter udvidelsen af Motorring 3

I forbindelse med udvidelsen af Motorring 3 (M3) udførte Vejdirektoratet to spørgeskemaundersøgelser.

48 Nyheder og tendenser i vejforvaltningsretten

Indhold

nov 2011

Leder:

Mobilitet og infrastruktur i et kommunalt perspektiv!

Ledelse:

8 okuseret 10 Fforandring

Bedre miljø kræver bedre samarbejde

KL og Miljøministeriet har sammen udarbejdet et kodeks for et godt samarbejde mellem staten og kommunerne på naturog miljøområdet.

okuseret forandring som vigtigt konkurrenceparameter F for vej- og parkområdet

Kommune kend din opgave

I Svendborg Kommune har Anlæg og Ejendom besluttet at registrere en række elementer inden for vejområdet. Pla nlægning:

Livet før byen – byen for livet

Natur:

Nyt tankesæt efterlyses til sikring af rent miljø og landbrugsproduktion

Øget lokalt samarbejde om løsninger, helhedsorientering og fleksibilitet mht., hvordan mål nås, er kodeordene, hvis vi skal nå målene i bl.a. vandplanerne på en måde, der giver mening lokalt.

62 Sats på yderområdernes potentialer

Dambrugssager giver tværkommunalt samarbejde

En fryd for øjet

Ringkøbing-Skjern Kommune har gode erfaringer med naturgenopretningsprojekter i forbindelse med nedlæggelse af dambrug.

Hellere natur end beton

Frederikssund Forsyning og Frederikssund Kommune samarbejder om et projekt, der både skal forhindre oversvømmede kældre, forbedre vandkvaliteten i Sillebro Å og skabe et rekreativt område. Kultura rv:

62 Sats på yderområdernes potentialer

Byg og bolig:

Holistiske energirenoveringer i kommunerne

Miljø:

Spydspids på miljøområdet

Green Cities-samarbejdet vil være en aktiv dialogpartner for regeringen og en mere synlig repræsentant for de kommunale interesser. Klima :

ansk Landskabspris 74 D2011ed

Dit vand kommer fra oven

Fra oversvømmede veje til øget sikkerhed og æstetiske byrum

Pa rk og landskab:

Grønne og sunde byer med en ny bundlinje

De økonomiske rammebetingelser for arbejdet med de grønne områder og parkerne bliver ikke bedre; men innovation og dokumentation af nytteværdi i bredere forstand kan forbedre vilkårene.

Dansk Landskabspris 2011: Midlertidig og historisk frodighed

KTC:

Teknik & Miljø er blevet analyseret

VESTJYLLANDS VEJE ER EN GIFTIG AFFÆRE Alle skal være glade, når vestjyderne skal have nye veje. Derfor bruger COWI god tid på at tale med borgerne inden første spadestik. Vi indrømmer dog gerne, at vi ikke spurgte lille Milton på to år, hvad han syntes om Vestjyllands nyeste vejstrækning. Men vi tænkte på ham – og ikke mindst hans fremtid. Derfor genbrugte og indkapslede vi flere tons forurenet sand fra lokalområdet, da vi byggede den nye vej. Så kan Milton nemlig selv vælge, hvornår han vil lege ’jorden er giftig’. Vi kan også bygge en vej til dig, hvor hjerne og hjerte følges ad. Se selv på www.cowi.dk

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 24 8600 Silkeborg Redaktion Ansvarshavende redaktør Irene Brandt T. 2555 2827 ib@teknikogmiljo.dk sats & Layout Marianne Nordentoft.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale parkog naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris kr. 693,- + moms om året for 11 numre. Løssalg Kr. 99,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl. i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtrk for foreningens stilling.

Mobilitet og infrastruktur

i et kommunalt perspektiv! Mobilitet er aktuel på den politiske dagsorden såvel lokalt som på landsplan. God mobilitet er afgørende for, at der kan skabes et grundlag for vækst og større borgervelfærd. Ved mobilitet forstås tilgængeligheden til kollektiv transport og muligheden for at kombinere forskellige transportformer, så fremkommeligheden kan øges i og imellem byer og landsdele. Mobilitet og infrastrukturen skaber allerede i dag udfordringer for mange kommuner. Det ses ikke kun på trængslen omkring byerne, også yderområderne mærker dette. Konsekvensen er for mange et tab af arbejdskraft og livskvalitet og det sker samtidig med, at den kollektive trafik taber terræn over for den individuelle transportform. Spørgsmålet er, hvordan der skal planlægges, for at vi kan opretholde en fortsat velfærdsudvikling. Alle kommuner har udarbejdet tekniske planer med mål for konkrete tiltag. Der er lokalplaner, bymidteplaner, trafikplaner, vejplaner mv., men de er ikke tænkt bredt nok i forhold til mobilitet og samspil mellem transportformer. Vi bør derfor overveje, hvordan vi fremadrettet kan få skabt sammenhæng i hele infrastrukturen, hvor alle transportformer indgår. Er det tilstrækkeligt, at mobilitet indgår, som en integreret del af kommuneplanlægningen, eller skal der en mere målrettet mobiliseringsplan til, for at vi kan nå vores mål? Hvilke virkemidler er det så, vi skal have fat på? Skal vi til at indføre bompenge – skal vi satse mere på grøn infrastruktur – hvordan forhindrer vi ulykker – hvordan sikrer vi folkesundheden - hvordan kan vi koordinere den statslige og den lokale indsats – hvordan finansierer vi alt det, vi gerne vil – ja, hvilke handlinger skal vi iværksætte for at komme videre? Der er mange bud på, hvordan udfordringen skal håndteres! Regeringen har varslet, at der skal fremrykkes midler, således at der kan iværksættes investeringer i veje som kollektiv trafik, men kommer vi i mål alene med de statslige initiativer? Sikkert er det, at der i den kommende tid, vil være mange bud på, hvordan trængselsproblemer og klimaforhold vil være væsentlige elementer i den politiske debat. Det er derfor vigtigt, at kommunerne viser vejen bl.a. via en øget koordineret indsats.

Kjeld Bussborg Johansen Direktør for Teknik og Miljø Svendborg Kommune ISSN 1902-2654

Skab plads til eksperterne Selv de allermindste eksperter bliver taget med på råd, når vi bygger. At deres idéer bliver hørt af vores projektledere sikrer en god byggeproces og er jeres garanti for, at det fremtidige byggeri inspirerer til både læring og leg. Når du samarbejder med os om dit byggeri, er der ingen ubehagelige overraskelser. Vi sikrer dig en god totaløkonomi med overblik over de fremtidige udgifter til energi, drift og vedligeholdelse. Og du får selvfølgelig din bygning til tiden og uden mangler.

Læs mere på mth.dk/skolebyggeri

Arkivfoto: Gert S. Laursen/Scanpix

Teknik & Miljø / November 2011 Ledelse

Bedre miljø kræver bedre samarbejde KL og Miljøministeriet har sammen udarbejdet et kodeks for et godt samarbejde mellem staten og kommunerne på naturog miljøområdet

Af | Niels Christensen, Naturstyrelsen og Torben Kjærgaard, KL

Det kan kun lykkes at skabe bedre miljø i Danmark, hvis der er det rigtige samarbejde mellem staten og kommunerne. Det kræver, at begge parter fuldt ud forstår hinandens roller, så de tilsammen danner en effektiv, gennemskuelig og sammenhængende offentlig sektor. Begge parter skal gøre det, de er bedst til, for at man sammen kan tage fælles ansvar for vores miljø og forvaltningen af det. KL og Miljøministeriet har sammen udarbejdet et kodeks for et godt samarbejde mellem staten og kommunerne på naturog miljøområdet. Det skal være retningsgivende for arbejdet i dagligdagen, og det skal gøre parterne endnu mere klare på deres egne roller i samarbejdet. Kodeks lægger op til et samarbejde baseret på gensidig tillid, åbenhed og dialog. Det gælder både på centralt niveau - mellem Miljøministeriet og KL - og på decentralt niveau mellem Miljøministeriets lokalenheder og de enkelte kommuner. Det bliver mere og mere klart, at vores opgaver er forskellige, men de er også sam-

menhængende og gensidigt afhængige: Staten skal sætte de overordnede rammer. Kommunerne skal fylde dem ud. Vi har hver vores rolle, men ansvaret er vi fælles om. Derfor er det vigtigt, at der er et forsat fokus på at styrke og udvikle samarbejdet mellem parterne. Også i forhold til EUs regulering af miljøområdet, er det vigtigt, at både staten og kommunerne overholder sine lovgivningsmæssige forpligtelser. Vi har et godt samarbejde at bygge videre på. I de senere år har vi jo indgået en lang række aftaler på naturog miljøområdet, f.eks. aftaler om placering af fælles biogasanlæg, vindmøller, husdyr- og vådområdeindsats. Men der er udviklingsmuligheder i det.

Nye opgaver på vej I den kommende tid venter der en betydelig udfordring med at få omsat de statslige vand- og naturplaner til kommunale handleplaner, som kommunerne kan lægge til grund for deres administration. Det bliver en vigtig opgave, som alle har stor ydmyghed

over for, men hvis vi udfylder hver vores roller, gør vi arbejdet lettere for alle parter. Vi skal holde fast ved, at det er kommunerne, der har hovedansvaret for at gennemføre de planer, som staten nu har lagt inden for vådområder, vandløb, grundvand og spildevand. Det skal ske både ved at iværksætte nye initiativer og ved at bruge vandplanerne, når man i kommunerne skal give nye miljøtilladelser og miljøgodkendelser. For administrationen af vådområderne har KL og Miljøministeriet lagt de overordnede rammer for, hvordan etablering af kommunale vådområder skal ske. Formålet har været at få mål, midler og ressourcer tilpasset opgaven, så den understøtter de kommunale opgaver med at skabe synergi i implementering af vandplanerne. Den første generation af de nye planer er en meget vigtig begyndelse, som formentlig vil kræve forbedringer undervejs. Og det er dét, som blandt andet Kodeks skal hjælpe os med. Jo mere vi tænker i

Teknik & Miljø / November 2011 ledelse

Både børn og voksne skal kunne stole på, at vi får lov at drikke rent vand, indånde ren luft og nyde en ren og varieret natur. Det er vores ansvar, og det kan vi leve op til, hvis vi respekterer hinanden og arbejder godt sammen. Det tror vi, at det nye kodeks lægger nye veje til.

Niels Christensen, Naturstyrelsen (th) Torben Kjærgaard, KL (tv)

samarbejde og dialog, des bedre bliver vi til samlet set at løse de opgaver, der er på naturog miljøområdet.

Vores rige natur Vi er så heldige, at vi i Danmark har en varieret natur med skove, enge, heder, klitter, hav, vådområder og lavvandede områder, og mange af naturområderne er værdifulde også på internationalt plan. Kodeks fastslår, at det er en fælles opgave for staten og kommunerne at sikre, at der passes godt det. Havene, søerne, vandløbene og grundvandet skal vi alle være med til at beskytte. Vi skal også i fællesskab sikre

rent vand både i naturen og i vandhanerne. Det samme gælder for badevandet, som staten og kommunerne sammen skal forsøge at holde på det høje niveau, vi opnåede i 2010.

Afbureaukratisering Vi skal i samarbejdet bestræbe os på at gøre den daglige administration enkel i både kommuner og stat. Vi ønsker en administration, der er gennemsigtig for borgere og virksomheder, og vi vil selvfølgelig ikke anvende flere ressourcer på administration end højst nødvendig. Et skridt i den rigtige retning er forslaget om, at vi fremover kan annoncere planer, afgørelser og lignende

på hjemmesiderne i stedet for at bruge ressourcer på at annoncere i dagblade. Miljøområdet er et af de områder, der har størst betydning for borgerne i Danmark. Det griber nemlig ikke kun ind i vores hverdag, men også i vores fremtid. Både børn og voksne skal kunne stole på, at også deres børn, børnebørn og oldebørn får lov at drikke rent vand, indånde ren luft og nyde en ren og varieret natur. Det er vores ansvar, og det kan vi leve op til, hvis vi respekterer hinanden og arbejder godt sammen. Det tror vi, at det nye kodeks lægger nye veje til.

Fremtidens byer - miljø og mennesker

Indretningen af fremtidens byer er en af vores vigtigste fælles opgaver. Det har betydning for alt fra sikkerhed og energiforbrug til de liv, der leves. Orbicon leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur, klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri og arbejdsmiljø. Vi bygger en grøn fremtid sammen

www.orbicon.dk

Teknik & Miljø / November 2011 Ledelse

Fokuseret forandring som vigtigt konkurrenceparameter for vej- og parkområdet Konkurrenceevnen i de kommunale vej- og parkafdelinger kan styrkes, hvis der arbejdes fokuseret med organisationsudvikling og værdier – uanset hvilken styringsmodel kommunen har valgt. Det siger en chefkonsulent fra NIRAS, der har været med til at udarbejde en strategi for udvikling af Bornholm Vej & Park.

”Hvis kommunernes vej og park-afdelinger vil konkurrere med de private udbydere, skal de stille større krav til egen effektivitet og kvalitet. Derfor skal de blive bedre til at samarbejde internt og tage mere hånd om den organisatoriske udvikling.” Det mener Andreas Kragh, chefkonsulent i strategi og innovation i NIRAS.

”

J eg er overbevist om, at hvis man som leder har tillid til, at medarbejderne kan tage medansvar, så gør de det også. Entreprenørchef i Bornholm Vej & Park, Bjarne Freund-Poulsen.

”En fokuseret udvikling af vej- og park er meget aktuel for kommunerne, da området mere end nogensinde før er udsat for et økonomisk pres, men i stedet for at se presset som et spørgsmål om ’besparelser’ eller ’udlicitering’ kan man beslutte sig for at gøre sit arbejde endnu bedre, hvilket kræver, at man arbejder fokuseret med organisationsudvikling og værdier. I den forbindelse er det underordnet, om organisationen styrer efter BUM-princippet, partnering eller på traditionel vis som forvaltning ,” siger Andreas Kragh og fortsætter: ”Det er for de fleste kommuner en stor udfordring at få drift og forvaltning til

at gå hånd i hånd. Det skyldes ofte, at man ikke formår at arbejde på tværs og heller ikke har tilstrækkelig forståelse for hinandens arbejdsområder. Den enkelte gartner ved måske ikke helt, hvad forvaltningens overordnede målsætning med en park er. Omvendt formår forvaltningen måske ikke at gøre gartnerens praktiske erfaring med brugerne til omdrejningspunkt for udvikling af for eksempel mål og plejeniveau.” Ifølge Andreas Kragh er fokus på værdier et kernepunkt. ”Driften og forvaltningen skal hver især have en klar fornemmelse af, hvad der skaber værdi for brugeren, og hvilke værdiskabende elementer, der ligger inden for vej- og parkområdet – som budgetoverholdelse, kvalitet og brugertilfredshed – og hvordan den enkelte medarbejder kan styre sit arbejde selv og optimere udførelsen med udgangspunkt i værdierne.”

Lean og innovation som nye redskaber NIRAS har været med til at udvikle kvaliteten og effektiviteten af omkring 170 medarbejderes arbejde i Vej & Park Bornholm. ”Bornholm er på grund af kommunesammenlægningen allerede i 2003 kommet langt med at udvikle vej- og parkområdet. Et af kerneprincipperne bag driften er selvledende sjak på 10-20 mand. Med udgangspunkt i at udvikle motivationen hos den enkelte medarbejder har vi hjulpet med at udarbejde en

Fotos: Vej & Park Bornholm

Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist

Selvledende sjak har været med til at forøge konkurrenceevnen for Vej & Park Bornholm. Bl.a. er sygdomsfraværet blevet mindre og bundlinjen større.

strategi for udvikling af organisationen,” siger Andreas Kragh. Ifølge entreprenørchef i Bornholm Vej & Park, Bjarne Freund-Poulsen, har NIRAS især skubbet på driftsenhedens ’forbedringskultur’: ”Gennem udviklingsaktiviteter som kurser i Lean og innovation har NIRAS hjulpet med at udvide vores værktøjskasse omkring selvledelse og optimering. Sjakkene er blevet endnu bedre til at få øje på nye kundeopgaver, når de er ude i marken, og få ideer til at forbedre eksisterende måder at gøre ting på. For eksempel har nogle af medarbejderne opfundet en løftestang til kloakdæksler, så de undgår dårlige arbejdsstillinger. Vores malersjak har også udviklet >

trafikdesign for alle Skærpede krav og forventninger til vores fysiske omgivelser kræver nye perspektiver på udviklingen af trafikdesign. Vi tænker derfor altid kreativitet, innovation og trafiksikkerhed ind i projekteringen. Det sikrer sammenhængende og bæredygtige trafikale løsninger til gavn for alle brugere. Mød os på Vejforum, stand 10.

www.ramboll.dk

Teknik & Miljø / November 2011 ledelse

> en stophane på de vogne, der maler striber på vejene. Hermed behøver de ikke længere at skulle køre hjem og tømme den store tank med maling for at reparere filteret, når det engang imellem stopper til, men kan ordne det på stedet og således spare tid.” Andreas Kragh supplerer: ”Det er et godt eksempel på, hvordan strategiske målsætninger udføres i praksis. Gennem en bedre forståelse for brugerne og forvaltningen kan der skabes værdi via nye serviceydelser, værktøjer og processer. Der ligger et stort udviklingspotentiale hos medarbejderne. Det er bare om at give plads til, at alle kan udfolde sig!” En øget forståelse for innovation hos

medarbejderne har netop ført nye ydelser med sig. ”Vi har udviklet en ’handyman-tjeneste’ for skoler og dagsinstitutioner. For når vi alligevel er ude at slå græs og ordne bede, kan vi jo lige så godt også medbringe en skruetrækker, hvis der skulle være behov for at få sat en opslagstavle op. Selvom det ikke er en kerneydelse, ligger det i naturlig forlængelse af vores normale opgaveportefølje og er med til at give vores kunder mere værdi, uden at det koster ekstra,” siger Bjarne Freund-Poulsen og tilføjer: ”Fokus på innovation har også gjort sjakkene bedre til at samarbejde og tænke på tværs, da de i højere grad låner både opgaver >

Klar vision som fundament for udvikling Ifølge Andreas Kragh, NIRAS, er første skridt i en udviklingsstrategi at finde frem til en fælles vision. ”Hvis man vil udvikle sin organisation, er det vigtigt at formulere en klar vision for, hvad man ønsker at opnå. På Bornholm er visionen: ’Vi vil være bedre i morgen, end vi er i dag’. Herefter skal man finde frem til, hvilke værdier der ligger i visionen som bl.a. overholdelse af budgettet, kvalitet og tilfredshed hos brugere.”

Fotos: Vej & Park Bornholm

”På Bornholm er en af kerneværdierne ’tryghed i ansættelsen’, men man har også valgt humor og et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø som værdier. På grundlag af værdierne har vi udviklet etårige handleplaner, der skal sikre den praktiske udførelse af strategien. Det kan for eksempel være at ville reducere sygefravær, højne medarbejdertilfredshed og mindske udgifter til indkøb. Sådanne handlerplaner kræver meget af lederne, fordi ledere typisk er optaget af driftsproblemer og ofte ikke gearet til udvikling.”

I Vej & Park Bornholm satser man op at udvikle medarbejdernes evne til innovation, hvilket bl.a. har ført til, at nogle af medarbejderne har opfundet en ny form for dækselløfter, der ikke belaster ryggen (tv. ses den gamle model og th. den nye).

Ud over vision og formulering af kerneværdier mener Andreas Kragh, at en udviklingsstrategi også bør indeholde: 1) Kompetenceudvikling for ledere og sjak. 2) Udvikling og indførelse af fælles forretningsgange med drift og forvaltning. 3) Udvikling af møde- og kommunikationsstruktur, som kan sikre en effektiv planlægning og dialog om drift og udvikling. Næste skridt på Bornholm er at styrke det tværfaglige samarbejde mellem forvaltning og drift, hvilket Andreas Kragh mener, at begge parter har gode forudsætninger for at udvikle, fordi driftsenheden allerede har lagt et godt fundament med sit udviklingsarbejde.

drømmefabrikken.dk

Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes

Albertslund Bymidte er gennemrenoveret med nye kloaker, belægninger og beplantning

På Guldbergskolen på Nørrebro har børnene fået alle de aktivitetsmuligheder, de kunne drømme om

I Københavns Zoo har flamingoerne fået luft under vingerne i den nye fritflyvningsvoliere

I Botanisk Have er vi i gang med at renovere stisystemerne og gøre haven mere tilgængelig

Maribo Atletikstadion er renoveret med løbebaner, vandgrav og kunststofbelægninger

Slotstorvet i Vordingborg er totalrenoveret med respekt for - og fremhævning af - byens historie

OK grøn anlæg er Østdanmarks grønne entreprenører. Overalt på Sjælland, Lolland og Falster er vores 150 medarbejdere i gang med spændende projekter, der giver smukkere omgivelser og større livskvalitet for brugerne. De viste projekter er kun et lille udpluk af vores seneste anlægsopgaver. Herudover har vi kontrakter på pleje af de grønne områder for en lang række virksomheder, boligselskaber, stat og kommuner. På www.ok-as.dk er det muligt at se flere og læse mere om referencerne.

Bygningerne på KU Life, Frederiksberg er blevet bundet sammen af smukke stisystemer

På Vartov i København planter vi en lund af fuglekirsebær omkring Lurblæserne

OK grøn anlæg as Tlf.: 57 53 75 09 www.ok-as.dk

Teknik & Miljø / November 2011 ledelse

”

er ligger et stort udviklingspotentiale hos medarbejderne. D Det er bare om at give plads til, at alle kan udfolde sig!” Andreas Kragh, chefkonsulent i strategi og innovation i NIRAS.

> og folk ud til hinanden. Før kunne der godt være en tendens til, at sjakkene holdt på opgaverne og måske lidt for meget opfattede sig som en virksomhed i virksomheden.”

Involvering styrker konkurrenceevnen Bjarne Freund-Poulsen mener, at han får meget igen ved at involvere medarbejderne. ”Jo mere ansvar man giver medarbejderne for deres egen hverdag, jo mere får man igen i form af både forbedringer og innovation. Jeg er overbevist om, at hvis man som leder har tillid til, at medarbejderne kan tage medansvar, så gør de det også.” Han medgiver, at der kan være nogle medarbejdere, der ”snyder på vægten”. ”Hos os er vi meget få ledere til mange medarbejdere. Det betyder, at der ind imellem måske er nogle få, der springer over, hvor gærdet er lavest. Men i det lange løb

er det billigere, end hvis jeg ansatte flere ledere til at udføre kontrol med medarbejderne. Fordelen ved selvledende sjak er, at medarbejderne så at sige bliver hinandens vogtere.” Processen med selvledende teams har været i gang siden 2003 og har ifølge entreprenørchefen forøget konkurrenceevnen. ”Ud over at vi i organisationen har lært at tage mere ansvar for egen hverdag og de forbedringer, medarbejderne ønsker, har vi også fået skabt en fælles forståelse for nødvendigheden af hele tiden at skulle udvikle os og gennemføre effektiviseringer. Dette har resulteret i, at vi både har nedsat sygefraværet og formået at generere et positiv resultat, selvom kravet fra kommunen er, at vi kun skal gå i nul.” Kommunikationen mellem forvaltning og drift er også forbedret. ”Vi har en daglig kontakt med forvalt-

ningen i form af møder inden for de forskellige områder, som sjakkene repræsenterer. Det har bl.a. ført til, at vi har fået en større forståelse for behovene, og hvorfor en kunde nogle gange kan vælge en løsning, vi som fagfolk ikke opfatter som den optimale,” siger Bjarne Freund-Poulsen. Andreas Kragh fra NIRAS ser udvikling af de kommunale vej- og parkafdelinger som et nødvendigt aktiv for kommunerne: ”Hvis man vil bevare de kommunale arbejdspladser inden for vej og park, er en udviklingsstrategi en vigtig trædesten. Sammen med en synliggørelse af de opnåede resultater vil en sådan strategi udgøre et vigtigt grundlag for de politiske beslutningsprocesser omkring organiseringen af vej- og parkområdet.”

Vej & Park Bornholm er en selvstændig virksomhed i Bornholm Regionskommune, der udfører opgaver for de øvrige offentlige virksomheder på øen efter bestilling. Driften er styret efter BUMmodellen med et nulbudget. Det samlede udliciteringskrav for hele kommunen er 30 procent, og Vej & Park afgiver kontroltilbud på alle de opgaver, der udbydes inden for området, som bl.a. omfatter vedligeholdelse af parker, veje og skove samt ledningsarbejde. Vej & Park blev kåret som Årets Virksomhed i 2004 af det daværende SiD, nu 3F. Læs mere: www.brk.dk

Bornholm er en af de kommuner, der er længst fremme med at udvikle de kommunale vej- og parkafdelinger.

Fotos: Vej & Park Bornholm

Vej & Park Bornholm

Vi sørger for, at togene kører på skinner

Baneservice er også et spor i ncc roads’ totalkoncept

De fleste forbinder udelukkende NCC Roads med veje. Men faktisk er vi også med til at skabe gode forbindelser for togdriften. Det har været helt naturligt at overføre vores store knowhow og erfaring fra vejservice til baneservice. Den første strækning, der nyder godt af det, er de 394 km jernbane, der er løber mellem Århus og Frederikshavn og vestpå til Herning og Struer. Her vedligeholder vi fx beplantning og hegn og sikrer afvanding. Ligesom vi løbende udfører rutineeftersyn og sikkerhedsopgaver med videre… Og videre er netop nøgleordet for tog til tiden: Togene skal kunne komme hurtigt, sikkert og uhindret frem. Vi du høre mere om NCC Roads Baneservice, så ring til os på 76 96 23 23.

NCC Roads A/S · Fuglesangsallé 16 · 6600 Vejen · Tlf. 79 96 23 23

Teknik & Miljø / November 2011 ledelse

Kommune

kend din opgave I Svendborg Kommune har Anlæg og Ejendom besluttet at registrere en række elementer inden for vejområdet. Det giver overblik over opgaverne, bedre udbud og i sidste ende færre omkostninger

Af | Irene Brandt

”Vi har valgt vores helt egen innovative måde at gå til registreringsopgaverne på,” konstaterer Jan Yttesborg, der er afdelingschef i Anlæg og Ejendom i Svendborg Kommune, og ’vi’ omfatter i denne sammenhæng ikke mindst driftsingeniør Bo Benedictsen-Nislev, som har været en vigtig aktør i udviklingsarbejdet inden for brug af gps-teknologi på vejområdet i Svendborg Kommune. ”Det startede med gadebrøndene,” siger Bo Benedictsen-Nislev, og fortæller hvordan: ”I 2009 besluttede vi at registrere en række elementer inden for vejområdet. Et

af dem var gadebrønde. Vi havde brug for denne registrering, så vi kunne udbyde oprensningen af brøndene. Registreringen skulle omfatte antallet af kommunens rendestensbrønde og deres placeringer.” 40% af den tid, kommunen selv brugte på opgaven, gik med transport og med at lede efter brøndene. Dette tal ønskede Bo Benedictsen-Nislev at nedbringe. Markedsprisen for en komplet opmåling var på dette tidspunkt ca. 1,2 mio kr, og beløbets størrelse standsede for en tid planerne om at registrere gadebrøndenes placering; men så opstod idéen om at bruge gps i registeringsarbejdet.

Her overvejer Anlæg og Ejendom i Svendborg Kommune at anvende gps-teknologi ifm. konkurrenceudsættelse: • Kvalitetssikring

• Affaldstømning

• Ukrudtsbekæmpelse på grusstier

• Underføringer/Dræn

• Fejning

• Oversigter over chikaner/heller

• Opsamling af affald

• P-Pladser

• Opmåling

• Flådestyring

• Facadeløse fortove

• Ukrudtsbekæmpelse på fortove

• Hegn

• Ukrudtsbekæmpelse ved kantsten

”Vi valgte at udstyre vores entreprenør med en mobiltelefon med GPS. I starten var der lidt modstand mod tanken. Det smagte jo af kontrol og overvågning; men tanken modnedes, og vi gik i gang. Hver gang entreprenøren var ved en brønd, trykkede han på telefonen, og via GPS var koordinaten registreret. Entreprenøren oprensede samtidig strækningen, så omkostningen til denne registrering blev meget beskeden. Hele registreringen fik vi på denne måde for ca. 1/40 del af tilbudet fra landinspektøren,” fortæller Bo Benedictsen-Nislev.

Fra gps til Map-info Det viste sig dog hurtigt, at én ting er at have data fra gps-registreringen - noget andet er at kunne anvende gps-data i Mapinfo konstaterer Jan Yttesborg: ”Det viste sig, at når vi fik registreret pr. gps og skulle have disse koordinater ind i Map-info, så kunne dette ikke lade sig gøre uden en meget stor og tung opgave. Der var millioner af data, der skulle lægges ind. Alle slog op i banen og sagde, at det var umuligt. Det så det også ud som om, det var, indtil vi fik en fin snak med den lokale landmåler. Det dejede sig ’bare’ om at få oversat koordinaterne til et sprog, som Map-info kan håndtere, og denne opgave kan klares via et andet program, Bentley

Teknik & Miljø / November 2011 ledelse

Map, som oversætter gps-data direkte til map-info.” Som et kuriosum kunne ledelsen i Anlæg og Ejendom efterfølgende konstatere, at der ikke som antaget var 7.500 gadebrønde i Svendborg by, men 11.000 + 2000 uden for selve Svendborg. ”Inden vi påbegyndte opmålingsarbejdet af gadebrøndene, kostede det os årligt 64 kr. pr. stk. at få oprenset brøndene uden for Svendborg by. Da vi havde registreret antallet af brønde faldt stykprisen til 50 kr., og ved sidste udbud, hvor vi også kunne levere præcise gps-koordinater for hver eneste brønd i kommunen til entreprenøren, faldt stykprisen til 34 kr. om året,” konstaterer Bo Benedictsen-Nislev. Koordinaterne kan nu også lægges ind i GoogleMAP. Her kan entreprenøren se sin

position, og hvor den næste brønd findes, hvilket effektiviserer både køretid og tiden med at lede efter næste brønd.

”

I nden vi påbegyndte opmålings arbejdet af gadebrøndene, kostede det os årligt 64 kr. pr. stk. at få opren set brøndene uden for Svendborg by. Ved sidste udbud, faldt stykprisen til 34 kr. om året. Driftsimgeniør Bo Benedictsen-Nislev.

Opmåling af højde på vejrabatter Succesen med gps i arbejdet med gadebrøndene har siden affødt nye, banebrydende måder at benytte gps på i Anlæg og Ejendom i Svendborg Kommune.

For eksempel er kommunens vejrabatter i dag registreret i et udbygget system, som giver kommunen overblik over, håndteringen af rabatjord i forbindelse med afhøvlingen af vejrabatter. ”Vi fik bygget en Lommy, som i princippet er en kasse med fire knapper og en gps (mobiltelefon) inden i kassen. De fire knapper giver ved aktivering en koordinat med sin egen farve for hver knap. De fire farvemuligheder gør det muligt at anvende en farve til eksempelvis en højde angivelse på 2 – 4 cm, næste farve på 4 - 10 cm. osv. Når koordinaterne er oversat til Bentley Map og derefter til MAP Info, kan vi plotte de flotteste kortbilag ud med farvede linjestrækninger, der angiver, hvordan højderne er på rabatterne langs vores vej,” fortæller Jan Yttesborg. >

VEJFORUM 2011 Besøg vores stand og deltag i konkurrencen om flotte præmier 17

Teknik & Miljø / November 2011 ledelse

Afdelingschef Jan Yttesborg (tv) og vejingeniør Bo BenedictsenNislev har taget têten, når det drejer sig om at anvende gpsløsninger i forbindelse med konkurrenceudsættelse. Det giver bedre styring og flere penge i kassen, når opgaven er beskrevet i detaljer, konstaterer de.

Bo Benedictsen-Nislev supplerer: ”Dette muliggør, at vi ved tryk på en knap i Bentley Map kan få strækningerne ud med angivne længder. Vi kan derved beregne ret præcist, hvor mange tons rabatjord, der i det givne udbud skal håndteres. Evaluering af vores beregninger har vist, at præcisionen på beregningen er en afvigelse i mængder på 1%. I branchen siger man, at alt inden for 10% er rigtig flot. Så dét, at kunne indarbejde disse oplysninger i vort udbudsmateriale, giver nogle meget konkurrencedygtige og retvisende priser, og dermed mulighed for store besparelser.” Anlæg og Ejendom kræver nu i sine udbud, at entreprenøren skal anvende denne Lommy. ”I starten syntes man, at der var tale om overvågning og kontrol, og det er rigtigt, at det kan Lommyen også bruges til; men her er formålet, at begge parter skal tjene penge og få udført noget godt arbejde,” fortæller Bo Benedictsen-Nislev. Han har personligt lagt stor vægt på, at alle medarbejdere - uanset om de var ansat i kommunen eller hos en privat entreprenør - har taget Lommyen til sig som et positivt redskab til gavn og glæde for alle, hvilket ikke altid har været en let opgave. Især ikke i starten, hvor medarbejderne frygtede, at målet med Lommyen var overvågning.

Opmåling af rabatklip langs vejene Når nu det har vist sig, at Lommyen kan bruges med succes, når det handler om gadebrønde og rabatafhøvling er det jo nærliggende at se sig om efter andre steder, hvor teknologien kan gøre nytte. Anlæg og Ejendom har derfor opstillet en liste over opgaver, som med fordel kan løftes gennem brug af gps-teknologi, og på ét af disse områder, er løsningen allerede udviklet.

”

I starten syntes man, at der var tale om overvågning og kontrol, og det er rigtigt, at det kan Lommyen også bru ges til; men her er formålet, at begge parter skal tjene penge og få udført noget godt arbejde. Driftsingeniør Bo Benedictsen-Nislev

”Vi har besluttet at registrere arealerne, hvor vi klipper rabatgræs. Registreringen giver os mulighed for at styre entreprenørens arbejde, og samtidig skabe et retvisende materiale, der kan anvendes til udbud af opgaven,” fortæller Jan Yttesborg og Bo Benedictsen-Nislev. Metoden kan registrere det faktiske areal, der skal klippes - i modsætning til hvis Anlæg og Ejendom lader en landmåler

stå for opmålingen, for landmålerne tager udgangspunkt i kortmateriale og derfor almindeligvis måler op til matrikelskel. ”Vi besluttede at afprøve Lommyen til denne registrering. De fire farver blev nu oversat til henholdsvis at være et skår, to skår, osv.” fortæller Jan Yttesborg. Den græsklipper, der i forvejen kører græsklipning på rabatter, foretager samtidig registreringen. Koordinater indlægges i programmet MAP-Bently. I programmet kan Anlæg og Ejendom derefter hente længderne på strækningerne, der bliver slået. Længder ganges ganske enkelt med et skår eller to skår, eller hvad farven nu angiver. Resultatet af dette er et areal, der slås, og overblikket over disse arealer er tilgængelige på kortbasis. Dette materiale giver nu Anlæg og Ejendom overblik og en sikker styring, samtidig med at materialet danner grundlag for et godt og overskueligt udbudsmateriale. Idet registreringen foretages i takt med at kanterne slås, har selve registreringen ikke kostet noget. En landmåler skulle have haft ca. 260.000 kr. for opmålingen - og ville da have målt til matrikelskel, hvilket ikke er optimalt. Da registreringen stod på, var det ikke kun antallet af skår, som blev registreret. Autoværn og kantpæle blev også opmålt ved hjælp af samme teknologi, som blev anvendt til registrering af gadebrøndene.

En dagligdag fyldt med komfort er ikke altid givet Ændrede vejrforhold, altødelæggende oversvømmelser og infrastruktur sat ud af spil er en betydelig del af vores globale bevidsthed. Men rent vand og velfungerende kloaksystemer er ikke til forhandling i et moderne samfund som vores. Klimaforandringer stiller endnu større krav til udviklingen af en stærk infrastruktur. For at sikre løsningernes holdbarhed og overlevelse skal der erfaring og specialiseret viden til. Uponor udvikler til fremtiden med øje for tidens tand. Vi tager aktivt hånd om udfordringerne og sikrer fortsat avancerede og højfunktionelle løsninger til komplekse problemstillinger. Læs mere på www.uponor.dk

UPO_udfordring_DK_Teknik_Miljo_190x260.indd 1

10/10/2011 8:16:27 AM

Teknik & Miljø / November 2011 ledelse

Nyt om

Ledelse Offentlige ledere mere tilfredse end private Ledere i det offentlige er mere tilfredse end ledere i det private. Det viser undersøgelsen Det Danske Ledelsesbarometer 2011, som Lederne står bag i samarbejde med Aarhus Universitet, Business and Social Sciences. De føler sig samtidig også mere engagerede end de privatansatte, ligesom de i højere grad mener, at deres lederjob er spændende. 3.040 ledere har svaret i undersøgelsen, og 39 procent af de offentlige ledere tilkendegiver, at de er meget tilfredse med lederjobbet. Det samme gælder for 30 procent af de ledere, der arbejder i det private erhvervsliv. De offentlige ledere føler sig også

mere engagerede end kollegerne i det private, og vil i højere grad karakterisere deres lederjob som spændende. ”Det er bemærkelsesværdigt, at ledere i det offentlige er mere tilfredse med og engagerede i deres job end deres kolleger i den private sektor. Det viser, at arbejdet med kompetenceudvikling og vores fokus på ledelse i det offentlige bærer frugt. Vores ledere véd, at de kan og skal forandre den offentlige sektor, for ledelse er nøglen til større produktivitet og øget kvalitet. Det er en gevaldig motivation,” siger centerchef i KLs Center for Ledelsesudvikling Mikkel Haarder og fortsætter:

Du kan se hele undersøgelsen her: http:// www.lederne.dk/lho/publikationer/undersoegelserogudgivelser/detdanskeledelsesbarometer/detdanskeledelsesbarometer.htm

Tre gode værktøjer til personalelederen

Stigende eller faldende administrationsudgifter? Tjek udviklingen i din egen kommune fra 2006 til 2010 En ting er sikker: Der er stor forskel på, hvordan udviklingen i administrationsudgifterne har formet sig i kommunerne siden kommunalreformen. Det viser 2. del af KREVIs analyse af de kommunale administrationsudgifter. I rapporten kan man se udviklingen i alle 98 kommuner gennem hele perioden. KREVIs analyse dækker perioden fra 2006 til og med 2010. Den bygger på gennemsnit af hele år, derfor er 2011 ikke med. Analysen er baseret på personaletal, det vil sige optælling af administrative medarbejdere og deres løn, og den viser bl.a.: • Udviklingen i de enkelte kommuners administrative ressourceforbrug i perioden 2006 til 2010 spænder fra et fald på 972 kr. pr. indbygger til en stigning på 1.465 kr. pr. indbygger, når man ser bort fra de helt små ø-kommuner. • Mens hver femte kommune havde en stigning i administrationsudgifterne på mere end 600 kr. pr. indbygger fra 2006 til 2010, så sænkede en anden femtedel udgifterne i samme periode.

”Til gengæld har vi en udfordring med at få fortalt historien om at dygtige ledere i det offentlige gør en kæmpe forskel for borgerne hver dag. Jeg tror ikke den brede offentligheds billede af mulighederne i offentlig ledelse er i overensstemmelse med virkeligheden.”

På landsplan viser Krevis optælling blandt andet, at antallet af administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere steg fra 11,6 til 12,3 i perioden 2006-2010. Omregnet til lønkroner giver det en stigning fra 5.306 til 5.611 kr. pr. indbygger i faste 2010-priser. Ser man på, hvor stor en andel det administrative personale udgør af kommunernes samlede medarbejderskare, er der sket en stigning fra 15% i 2006 til 15,5% i 2010. Se tal for alle kommuner i rapporten ”Kommunernes administrative ressourceforbrug – udviklingen 2006-2010”: http://krevi.dk/publikationer/rapporter/kommunernes-administrative-ressourceforbrugudviklingen-2006-2010 Se eller gense også del 1. af analysen: ”Sammenligning af kommunernes administrationsudgifter: To metoder – to resultater,” fra februar i år: http://krevi.dk/publikationer/rapporter/sammenligning-af-kommunernes-administrationsudgifter-to-metoder-to-resultate

Trivsel og produktivitet hænger sammen. Medarbejdere, der trives, leverer højere kvalitet og er mere effektive. Derfor er det vigtigt, at lederen løbende har fokus på medarbejdernes trivsel. Trivsel er ikke en entydig størrelse, men det er bl.a. vigtigt løbende at håndtere eventuelle konflikter, samt at forebygge stress, og endelig at lederen tager de nødvendige svære samtaler. Det er pjecer om disse tre temaer du kan finde via links herunder. KL har sammen med de øvrige parter i BAR FOKA lanceret tre nye hæfter, der viser, hvordan man med enkle værktøjer kan sætte ind med en proaktiv indsats på områder, som ikke altid er de nemmeste at tage fat på, men som har en afgørende betydning for trivslen og produktiviteten. Læs alle tre hæfter her: http://www.arbejdsmiljoweb.dk/arbejdsmiljoweb.dk/home/ledelse/ledelses_vaerktoejer.aspx

Teknik & Miljø / November 2011 ledelse

Nyt om

Ledelse Vejled ning i at bruge

dialogVærktøjet

Miljøvenlig elektronisk rottefælde afløser nu giftkassen

Chefens dilemmaer Væksthus for Ledelse har udgivet et dialogværktøj, der sætter fokus på ledelse af ledere. Værktøjet kan ses på nettet eller bestilltes på DVD. Målet med værktøjet er, at det skal levere brændstof til en lokal dialog i kommuner og regioner om, hvad god ledelse af ledere er. Værktøjet består af en række videocases og en vejledning til, hvordan du bruger dem til at skabe dialog. ”Chefens dilemma” er en samling videocases, hvor professionelle skuespillere har dramatiseret en række dilemmaer i samspillet mellem chefen og de ledere han eller hun har under sig. Episoderne er konstruerede, men bygger på en lang række interview med chefer og ledere om de udfordringer, de oplever i det daglige samarbejde. I den forstand er de små fortællinger based on true stories.

WiseCons længe efterspurgte WiseBox® er nu på markedet og har indtaget de første kommuner og boligselskaber. Teknologien afløser nu også rottegiften på landjorden til fordel for miljøet i kommunerne. En boks designet som et teknik-skab udnytter rotternes trang til at søge sikkerhed i huller, og når sensorerne er aktiveret dræbes rotterne med strøm. Den patenterede fælde er udviklet i samarbejde med Aarhus Universitet og godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Se demovideo på www.wisecon.dk eller ring på 48 79 93 78.

WiseBox® –– Batteriet–oplades–via–solceller –– Det–er–muligt–at–kommunikere– med–fælden–via–sms–eller–mail –– Når–rotter–aktiverer–sensorer– aflives–rotten–med–6000–volt –– Døde–rotter–løftes–op–i–en– plasticpose–i–en–lukket–beholder –– Rotterne–aflives–på–under–– 10–sekunder –– WiseBox®–er–udstyret–med– en–overbelastningssikring–så– personskader–ikke–forekommer

Læs mere: http://www.lederweb.dk/Dokumentarkiv/Publikationer/Vejledning-Ledelse-af-ledere/ Wisecon er verdens førende inden for teknologisk rottebekæmpelse. Virksomheden har også udviklet WiseTrap® fælden, der afliver rotter med spyd i kloakkerne.

1176 Annonce til Teknik og Miljø.indd 1

31/10/11 13.46

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

Driftsoptimering et politisk værktøj fra SAMKOM Hvordan får vi fornyet debatten om løsning af de centrale driftsopgaver? Hvordan giver vi politikerne det rigtige beslutningsgrundlag, der rummer tværgående effekt? Nyt materiale fra SAMKOM giver inspiration til politisk dialog

Af | Synnøve Klitgaard, Ringsted Kommune og Anette Jensen, SAMKOM-sekretariatet

SAMKOM har udarbejdet en første version af et dialogmateriale, der skal inspirere de kommunale politikere i beslutningerne vedr. driftsoptimering. Materialet rummer betragtninger både på tværs i den kommunale forvaltning og betragtninger vedr. tværkommunale samarbejder. Målet er at få mere bredde i den politiske debat vedr. konkrete driftsforhold og dermed styrke grundlaget for ledelse af driftsopgaver.

”

AMKOM har udarbejdet et dialog S materiale, der kan danne grundlag for en værdibaseret dialog med de lokale politikere i kommunen om mulighe der og konsekvenser i forbindelse med udviklingen af den kommunale vejdrift.

Krav om konkurrenceudsættelse I 2011 vedtog Folketinget Lov om ’Kommunal og regional pligt til konkurrenceudsættelse’. Lovforslaget var et led i udmøntningen af aftalen om Konkurrencepakken, som har til formål at fremme konkurrencen og produktiviteten i den private og offentlige sektor. Kommunerne er således underlagt regeringens krav om, at der skal ske en stigning i konkurrenceudsættelsen af de kommunale aktiviteter fra 25% i 2009 til 31,5% i 2015. Det betyder, sammen med de reducerede kommunale budgetter, at der er et pres på kommunerne for at finde omkostningseffek-

tive løsninger i forbindelse med varetagelsen af de kommunale opgaver. På vejområdet kan virkningen af kravet om konkurrenceudsættelse variere fra kommune til kommune, da der er tale om et gennemsnitstal for alle kommunens aktiviteter.

Effekten findes i bred vurdering af muligheder Når kommunen skal vurdere forskellige muligheder for løsningen af de centrale driftsopgaver, sker det ikke alene ud fra økonomiske betragtninger. Vurderingen belyser også samspillet med interessenterne og med den øvrige forvaltning. I vurderingen er det derfor centralt, at kommunen overvejer hvilken effekt, der kan forventes i den konkrete kommune i forhold til målsætninger, planer, økonomi og servicemål. En optimering inden for det tekniske område kan også have effekt for andre forvaltningsområder. De kommunale politikere bør derfor se økonomien i et bredere perspektiv. Den bredere vurdering kendes bl.a. fra konceptet for helhedsorienteret drift. Her vurderes effekten af opgavevaretagelsen i forhold til flere parametre f.eks. borgere, kvalitet, økonomi og trivsel, som f.eks. Københavns Kommune arbejder med. En vigtig parameter i dette koncept er også kommunikation af de konkrete målsætninger, så borgere og andre får viden om, hvilket serviceniveau der kan forventes. Dialogmateriale fra SAMKOM SAMKOM har udarbejdet et dialogmateri-

ale, der kan danne grundlag for en værdibaseret dialog med de lokale politikere i kommunen om muligheder og konsekvenser i forbindelse med udviklingen af den kommunale vejdrift. Kernen i materialet er en række PPpræsentationer til brug for dialogen med det politiske niveau. Præsentationerne indeholder vurderinger af en række tiltag inden for de overordnede emner Kommunale planer, Samarbejde i vejsektoren og Udbudsformer. Herudover består materialet af en vejledning til de ledende vejteknikere med inspiration til dialogen med det politiske niveau.

Dialog vedr. kommunale planer De fleste kommuner har udarbejdet tekniske planer, der konkretisere egne planer og mål i forhold til kommunens overordnede planer. Men ofte er lokalplaner, bymidteplaner mv. ikke konkrete nok. Det tekniske område står derfor med problemstillinger, der kunne være håndteret i planlægningsfasen, men i stedet skal beskrives og håndteres i regulativer efterfølgende. Herudover er der en tendens til, at der i trafikplaner kun fokuseres på veje, stier og trafiksikkerhed. Men trafik bør tænkes bredere i form af mobilitet og samspil mellem transportformer. Vi bør derfor drøfte, hvordan trafikplanerne kan udvides til også at omhandle sammenhængen med hele infrastrukturen og andre transportformer. Vi bør også overveje, hvordan vi bliver bedre til at argumentere, dokumentere og

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

”

ed krav om, at der skal ske en stigning i konkurren M ceudsættelsen af de kommunale aktiviteter fra 25% i 2009 til 31,5% i 2015, er dialogen om udbud og konkur renceudsættelse central.

prioritere – både på det økonomiske plan, og når debatten går på de mere bløde emner - så som tryghed på skoleveje. Vi skal for eksempel blive mere skarpe på faktuelle økonomiske forhold, når politikerne stiller krav om ad hoc-drift. Kommunerne udarbejder løbende borgerundersøgelser, kvalitetsmål og lignende. I den sammenhæng skal det drøftes, hvordan det tekniske område kan udforme faktuelle kvalitets mål – set i sammenhæng med andre forvaltningsenheder. Og gerne i en form, hvor der er sammenhæng med kommuneplaner og kommunens overordnede visioner.

som et resultat af samarbejde og netværk med andre kommuner. Drøftelserne bør også omfatte, hvilken form samarbejdet og arbejdsdelingen bør tage. Det er godt at have en faglig bredde - og det er vigtigt, at flere kommuner går sammen og fastlægger fælles faglige rammer for det tekniske område. Det øger kvaliteten i sagsbehandlingen og dermed betjeningen af borgeren. Endelig bør det økonomiske potentiale i det tværkommunale samarbejde drøftes. Hvad kan der spares på fælles udbud? På bevidst arbejdsdeling? osv.

”

Dialog vedr. udbud og konkurrenceudsættelse Med krav om, at der skal ske en stigning i konkurrenceudsættelsen af de kommunale aktiviteter fra 25% i 2009 til 31,5% i 2015, er dialogen om udbud og konkurrenceudsættelse central. På det tekniske område bør det drøftes, hvilken fremtidig rolle og dermed hvilke kompetencer, der ønskes på området, herunder vejområdet. Der kan for eksempel være et ønske om en smal teknisk organisation med bestillerkompetence og kun den yderst nødvendige tekniske kompetence. Omvendt kan der være et ønske om en bred teknisk og konkurrencedygtig organisation med en høj grad af egenproduktion – eller varianter her imellem. Drøftelsen af forskellige udbudsformer må således ses i lyset af disse forhold.

I forbindelse med Vejforum 2011 af holder SAMKOM en workshop, hvor dialogmaterialet vil blive afprøvet på en række lokale politikere.

Dialog vedr. tværkommunalt samarbejde De færreste kommuner har udarbejdet en samlet kompetenceplan, som løbende justeres i henhold til den faktiske udbudsstrategi, og som løbende udfordres i forbindelse med konkurrenceudsættelse og politiske beslutninger om at udbyde konkrete opgaver. Det bør derfor drøftes, hvilke kompetencer der er vigtige at fastholde i kommunen, og hvilke kompetencer der ønskes

Workshop på Vejforum 2011 I forbindelse med Vejforum 2011 afholder SAMKOM en workshop, hvor dialogmaterialet vil blive afprøvet på en række lokale politikere. På workshoppen vil der bl.a. være en paneldebat med deltagelse af en borgmester, en kommunal sundhedschef, en kommunaldirektør og evt. en økonomichef. Informationsmateriale til driftsledere I forlængelse af dialogmaterialet til det politiske niveau planlægger SAMKOM i 2012 at udarbejde et materiale til kommunale driftsledere omhandlende mere detaljerede overvejelser i forbindelse med de valgte løsninger.

Hvem er SAMKOM? SAMKOM er et landsdækkende samarbejdsforum mellem KTC og Vejdirektoratet, der skaber grundlag for videndeling og udvikling af det kommunale vej- og trafikområde. SAMKOM medvirker til at skabe et landsdækkende overblik for at identificere og være på forkant med aktuelle udfordringer.

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

Store vejproblemer truer Manglen på kvalificerede ingeniører inden for vejsektoren bliver mere og mere akut. Trods krisetider er der ingen ledighed, og inden for de allernærmeste år går store grupper af vejingeniører på pension. Det efterlader et voldsomt hul i vejen for fremtidens vejadministratorer og bygherrer, at der ikke uddannes tilstrækkelig mange nye ingeniører og cand.scienter med de særlige faglige kompetencer på vejområdet. Hvor skal man så finde den nødvendige viden?

Af | Ane Marie Clausen, sekretariatsleder, KTC

Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet har gennem en aftagerundersøgelse, foretaget i 2008, indhentet viden om den forventede rekruttering hos private entreprenører og rådgivere, kommuner og staten i perioden 2009 til 2015. Denne undersøgelse viser, at langt hovedparten (omkring 80%) af rekrutteringen i kommunerne og hos entreprenører baseres på naturlig afgang, mens det hos private rådgivere er ca. hver tredje nyansættelse, som forventes at være en genbesættelse af en stilling. Den forventede årlige afgang hos de adspurgte virksomheder, som udgør ¾ af sektoren, ventes at være på 250 medarbejdere med ingeniørkompetencer, hvilket omregnet til hele sektoren giver en årlig afgang på ca. 350 medarbejdere med ingeniørkompetencer. Den samlede efterspørgsel på mellem 250 og 350 ingeniører alene til genbesættelse ligger dermed væsentligt under de 100 ingeniører, m.v., der årligt uddannes med speciale i trafikplanlægning og veje fra alle de danske uddannelser tilsammen. Optaget til disse studier har igennem en årrække været så beskedent, at arbejdsgiverne allerede i dag oplever, at kompetencer inden for vejbygning og trafikplanlægning er en reel mangelvare. Det er ikke lykkedes at synliggøre og profilere de nye og ældre vejuddannelser over for de studiesøgende, så det har ikke været muligt at opnå større søgning til disse uddannelser selv i en periode med større fokus hos de unge på sikker beskæftigelse.

Sværest i små kommuner Selv om finanskrisen har sløret billedet og den akutte efterspørgsel ikke er så markant som belyst i undersøgelsen fra 2008, er der intet, der tyder på, at efterspørgslen efter vejingeniører er mindsket. Ledige vejingeniører bliver lynhurtigt opsuget af de virksomheder, der trods alt rekrutterer i disse år, og mange kommuner melder om vanskeligheder ved at rekruttere vejingeniører og erfarne teknikere, som supplerer ingeniørerne, når man ikke kan rekruttere en ingeniør. Meldingen fra de små kommuner er samstemmende, at større kommuner tiltrækker vejingeniører fra de mindre kommuner ved at kunne tilbyde mere attraktive jobs med flere kolleger, mens den lille kommune står med et kvalifikationsproblem, når der ikke er nye vejingeniører at rekruttere. Afdelingschef Jan Yttesborg, Svendborg kommune, bekræfter denne problemstilling: ”Jeg kan få alle de ingeniører, jeg ønsker til Svendborg, men flertallet har ikke de kompetencer vi har brug for inden for vejområdet. Selv om jeg leder med lup efter vej-kompetence og vejinteresse hos ansøgerne, er det rigtig svært at skaffe folk. De unge ingeniører er lærevillige og vil gerne udvikle sig; men jeg skal tænke meget over, hvordan vi organiserer vores opgaver, så vi kan få vores opgaver løst på alternativ vis, eksempelvis ved at medarbejdere med bygningsmæssig uddannelse tager sig af de mindre tunge opgaver inden for vejområdet.”

Samtidigt har staten igangsat flere store infrastrukturprojekter, som vil kræve massivt flere vejingeniører. Det gælder Femern Bælt-broen og Metrobyggeriet, samt de store sygehusbyggerier, der iværksættes i de kommende år. De offentlige infrastrukturinvesteringer er massive i disse år og det medfører en stigning i efterspørgslen efter kvalificerede vejingeniører og andre med viden omkring byggeri og infrastrukturplanlægning. Der er altså udsigt til, at nuværende efterspørgsel bliver væsentligt forøget, i takt med at antallet af ældre vejingeniører forlader arbejdsmarkedet.

Næringslivsringen løste problemet i Norge For få år siden så situationen lige så faretruende ud i Norge. Gennem en årrække var der blevet mindre og mindre søgning til de norske vejuddannelser, som trods spændende studieforløb og nærmest stensikker jobgaranti slet ikke kunne vække de unges interesse. Derfor sluttede den samlede norske vej- og byggesektor (vej, vand og bane) sig sammen om at sætte gang i en række nye initiativer, som skulle få de unges øjne op for vejsektoren. Samarbejdet blev etableret efter en model, som kaldes Næringslivsringen. Dette samarbejde foregår ved, at hver part bidrager efter evne og interesse, og hvor der i udstrakt grad bliver medvirket på frivillig basis fra parternes side. Opgaven koordineres af en daglig leder, som arbejder

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

Hvert år går 350 medarbejdere med ingeniørkompetencer på pension i Danmark. Hvem skal udfylde tomrummet?

ILL. Udvikling i ansøgertallet il de norske vejbyggeuddannelser 1997 - 2010

Erfaringerne fra det norske samarbejde er, som i llustrationen viser, gode.

Arkivfoto: Mikkel Østergaard/Scanpix

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

> tæt sammen med frivillige studerende, der mod en mindre betaling tager hjem til deres hjemegns skoler og fortæller om vejuddannelserne, så der vækkes interesse hos nye unge. På vejsektorens workshop Hvordan tiltrækker vi flere studerende til Vejsektorens uddannelser? først i september lyttede repræsentanter fra hele den danske vejsektor (virksomheder, kommuner, vejdirektoratet og uddannelsesinstitutionerne) med stor interesse til et oplæg fra Trond Bølviken, direktør for Veidekke Entreprenør A/S, som er en af de store partnere i det norske Næringslivsringen. Det er lykkedes at vende udviklingen i tilgangen til de norske vejbygningsuddannelser fra et absolut lavpunkt sidst i 90erne til over det dobbelte antal ansøgere pr. år siden 2005. Samtidigt er adgangskriterierne skærpet og niveauet hos de optagne studerende øget væsentligt, hvilket medvirker til, at de nyuddannede har et styrket kompetenceniveau. Resultatet af denne udvikling tilskrives alene den målrettede indsats med markedsføring af vejuddannelser over for de unge, som sektoren har gennemført for at styrke kendskabet og interessen for vejuddannelserne. ”En 22-årig studerende, som står på en uddannelsesinstitution, og siger, ’Jeg står her betalt af erhvervslivet, fordi de her virksomheder (viser illustration med partnerne bag Næringslivsringen) mangler mig og jer som fremtidige ansatte’. En sådan beretning fra en ung til andre unge tæller langt mere end alle andre reklamer: Det virker!” udtaler Trond Bølviken.

Alle så behovet Den afgørende parameter i det norske koncept er, at alle parter så totalbehovet for arbejdskraft og kvalifikationer og gerne ville medvirke til at gøre noget ved det. De private rådgivere og virksomheder, som leverer til sektoren, er helt klar over, at de ikke kan undvære, at der er kvalificerede kunder i den offentlige sektor samt hos leverandører og underleverandører. Og de offentlige indkø-

bere forventer stærke faglige kompetencer hos deres rådgivere og leverandører. Alle parter i kredsløbet er gensidigt afhængige af, at der er de rette kompetencer til stede hos hinanden for at få et kvalitetsresultat. Den fælles bevidsthed og viden er helt afgørende. Målgruppen for den norske strategi er primært unge i gymnasierne, som mødes af projektets ambassadører i skoleklasser, ved events, osv., hvor man kan nå de unge og få dem direkte i tale.

”

J eg tror, det er nødvendigt at sætte tidligt ind i folkeskolen og vække større interesse for ingeniøruddannel ser – herunder for vores veje. Ellers når vi ikke det ønskede resultat. Vejchef Jan Yttesborg, Svendborg kommune.

Den danske vejsektor var på workshoppen enige om, at målet er at vende udviklingen på samme vis i Danmark. Der er intet alternativ til dansk uddannede vejingeniører, og vi har en stærk forskningstradition og udviklingskultur i Danmark på vejområdet, som kan sikre fortsat udvikling af kvalificerede vejingeniører og trafikplanlæggere. Så udfordringen er også i Danmark at tiltrække de unges opmærksomhed.

Langt, sejt træk Konklusionen på workshoppen var, at der er brug for et langt, sejt træk for at vende den danske udvikling. Det kræver en bevidst selektering af indsatsen og en fælles målrettet indsats, som alle skal bakke op om. Stadsingeniør Kurt Markworth, Aalborg Kommune, som medvirkede i workshoppen, siger: ”Det er en brændende platform, og vi skal i gang med indsatsen så hurtigt som muligt. I Danmark har sektoren et unikt udgangspunkt i samarbejdet i VEJ-EU, som hele sek-

toren er fælles om. Der er ligeledes opsparet kapital i VEJ-EU, som er målrettet udvikling af vejsektoren, og som vi har fået oplyst, bestyrelsen er villig til at lade indgå i forarbejdet for en dansk kampagne. Alle kommuner, rådgivere og virksomheder er helt bevidste om, at vi er gensidigt afhængige af at have stærke faglige kompetencer til rådighed. Vi må som aftagere til universiteterne stille krav om, at de medvirker i dette fælles initiativ.” Der er enighed om, at det er vigtigt at mobilisere mange frivillige kræfter, bl.a. fra uddannelsesstederne, som man har gjort i Norge. Men også virksomheder, rådgivere, kommuner og staten skal bakke op om den fælles indsats. Også vejchef Michael Kirkfeldt, Aarhus Kommune, udtrykker sin opbakning til projektet og er enig i, at det er en brændende platform, og vi skal sætte ind nu: ”Betydningen af denne indsats gælder ikke mindst de mindre kommuner, som i endnu højere grad end Aarhus mærker rekrutteringsproblemet. Vi kan sagtens rekruttere i Aarhus, men vi stjæler ofte fra de mindre kommuner. Vi skal derfor skabe et samarbejde for at markedsføre vejsektoren efter en model, som vi har hørt om i dag. Men vi kan ikke selv finde metoden og midlerne, men må søge professionel hjælp til kommunikationen og f.eks. lave konkurrencer på youtube, og lignende.” Vejchef Jan Yttesborg, Svendborg kommune, slår fast: ” ”Jeg tror, det er nødvendigt at sætte tidligt ind i folkeskolen og vække større interesse for ingeniøruddannelser – herunder for vores veje. Ellers når vi ikke det ønskede resultat.” KTC vil gennem Vej- og trafikfaggruppen indgå i det videre arbejde med rekrutteringsprojektet sammen med den øvrige vejsektor og VEJ-EU.

Sæ i kaleNt X dereN 22.—

Natur & Miljø 2012

2 3. M a j

2012

Den nationale konference om natur og miljø

Natur & Miljø 2012 samler de faglige kræfter og interessenter inden for natur og miljøsektoren: embedsmænd fra alle relevante myndigheder, forskere, organisationer og virksomheder, der interesserer sig for udviklingen af den danske natur og vores miljø.

Gennem faglig debat og dialog på tværs af sektorer og med afsæt i situationen lige nu får deltagerne faglig inspiration til det videre arbejde med en helhedsorienteret forvaltning af den danske natur og miljøet. Fra 1. december kan du følge konferencen og tilmelde dig som deltager via konferencens hjemmeside: www.naturogmiljø2012.dk

Natur og Miljø 2012

Hotel Nyborg Strand

teMaer: • Miljøregulering af virksomheder • Miljøregulering af landbruget • Naturovervågningen (§3 områder) • Indsatsplanlægning for grundvand • Spildevandsindsatsen • Vådområdeindsatsen • Vandløbsadministration • Jordforurening

22. – 23. maj 2012

Arrangør: KTC & EnviNa

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

Herning

Trafiksikkerhedsby 2011 I maj 2011 blev der i Danmark for første gang udnævnt to trafiksikkerhedsbyer - Herning var en af dem.

Af | Afdelingsleder Trine Bunton, Rambøll og afdelingsleder Tommy Jonassen, Herning Kommune

Når en person kommer til skade i trafikken eller i værste fald dør, rammer det hårdt både psykisk, fysisk og økonomisk. Det rammer især de pårørende og den tilskadekomne selv. Men det rammer også den tilskadekomnes arbejdsplads eller de pårørendes mulighed for at arbejde, hvis de f.eks. skal passe den tilskadekomne. Det skaber sorg og smerte … og det får økonomiske konsekvenser for både den enkelte, kommunen og samfundet som helhed. Derfor er målet at reducere og gerne helt fjerne trafikuheld på vores vejnet.

Rundkørsler forebygger alvorlige uheld.

Herning Kommune har en vision om et vejnet uden tilskadekomne. Derfor udarbejdede kommunen i 2008 en trafiksikkerhedsplan for hele Herning Kommune. Af denne

fremgår det, at størstedelen af uheldene i kommunen sker i eller omkring Herning. For at øge indsatsen endnu mere ansøgte Herning Kommune om at blive Trafiksikkerhedsby 2011. I maj 2011 blev der i Danmark for første gang udnævnt to trafiksikkerhedsbyer - Herning var en af dem. Forud for udnævnelsen var der indsendt en ansøgning, hvori der var redegjort for, hvordan det står til med trafiksikkerheden i Herning by i dag, og hvordan Herning Kommune havde tænkt sig at forbedre trafiksikkerheden.

Afgrænsning og forventet effekt Når vi taler om Herning Trafiksikkerhedsby er der tale om den centrale del af Herning. Herning, inklusiv forstæderne, omfatter ca. 45.000 indbyggere mens det centrale Herning, udgør ca. 25.000 indbyggere. Med de ambitiøse planer, der er stillet op for Herning Trafiksikkerhedsby, forventes det, at kunne reducere antallet af mennesker, som kommer til skade i trafikken, med 65 (14%), mens antallet af uheld forventes reduceret med 114 (13%) i forhold til årene 2000-2009. Hvor sætter vi ind? At forbedre trafiksikkerheden kan gøres

på mange måder, men det vigtigste er, at indsatserne koncentreres de steder, hvor det er muligt at få mest trafiksikkerhed for pengene. I Trafiksikkerhedsby Herning er det valgt fire overordnede fokusområder: • Kryds • Cyklister • Unge bilførere • Hastighed De fire områder er udvalgt på baggrund af en detaljeret analyse af trafikuheldene for perioden 2000-2009. De mange uheld og personskader er betinget af den måde, hvorpå veje og stier er udformet og særligt af den måde, hvorpå vi færdes i trafikken. Skal antallet af uheld og tilskadekomne bringes ned, skal der således sættes ind med fysiske tiltag og tiltag til forbedret trafikantadfærd. Herning Kommune vil igangsætte en helhedsorienterende indsat, som indeholder begge elementer, samt en bred information om arbejdet.

Der igangsættes mange forskellige tiltag Det er valgt, at igangsætte en række forskellige tiltag, som dækker bredt. Nogle tiltag er kendte og med dokumenteret effekt

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

Når vi taler om Herning Trafiksikkerhedsby er der tale om den centrale del af Herning

og andre tiltag er forsøg med nye metoder og tilgange til forbedret trafiksikkerhed.

Forandring, forankring og formidling Forandring, forankring og formidling er overskriften for de tre grupper af tiltag, som det er målet at gennemføre de næste 2½ år. Forandringen sker primært gennem de fysiske tiltag, forankringen sker primært ved at inddrage en masse medspillere, som politi, skoler, de udpegede målgrupper og dem, som har kontakt hertil. Formidlingen består af foredrag og artikler til dels fagpersoner og dels de udpegede målgrupper og Hernings borgere generelt. Eksempler på tiltag som allerede så småt er i gang: • Ombygning af en række sorte pletter • Gennemføre forsøg med detektering af cyklister i kryds • Gennemføre forsøg med ”Din fart målere” • Afholdelse af en Crash-test dag for de unge i kommunen • Gennemføre kampagner med fokus på uheld i kryds med kvindelige cyklister • Ombygning af en række kryds med fokus på bl.a. signaler, vejlukninger og oversigtsforhold • Kommunetrafiksikkerhedsdag med nabokommuner

• Videndeling i det lokale færdselssikkerhedsråd og deres bagland • Samarbejde med politiet om øget hastighedskontrol • Samarbejde med skoler om undervisning i cykling og fokus på færdselsundervisning i udskolingen gennem færdselskontaktlærenetværket • Foredrag på Midt- og Vestjyllands færdselssikkerhedsmøde • Løbende inddragelse af pressen

Tilskud og budget Herning Kommune har fået 10 mio. kr. i tilskud. Hertil har kommunen valgt selv at lægge ca. 4 mio. kr. I alt altså et budget på 14. mio. kr. som skal bruges til at forbedre trafiksikkerheden frem til og med 2013. Dette er et stort budget i forhold til hvad der normalt har været afsat til trafiksikkerhed i kommunen – og dette budget er øremærket til Herning by. Dette giver således nogle fantastiske muligheder for Herning Kommunes trafiksikkerhedsarbejde.

er blevet yderligere detaljeret. I august kom den endelige bekræftelse og arbejdet kunne begynde. De mange projekter styres af en styregruppe vha. en stram tids- og procesplan. For selvom det at få tilskud til at fokusere endnu mere på trafiksikkerhed er en gave, er det ingen hemmelighed, at for at nå godt i mål, kræver det en masse hårdt arbejde. Herning Kommune er meget bevidst om, at rollen som Trafiksikkerhedsby 2011 samtidig er en forpligtelse til at være regionens ”trafiksikkerhedslaboratorium” i forhold til at en mærkbar forøgelse af trafiksikkerheden og gennemførelse af nye og innovative løsninger. Kommunen lægger stor vægt på at inddrage et stort netværk både lokalt og nationalt i forhold til at vælge de rigtige løsninger men ikke mindst til at formidle og viderebringe de opnåede resultater, så andre kommuner kan drage nytte af Herning Kommunes erfaringer.

Processen og afslutning Offentliggørelsen af Herning som Trafiksikkerhedsby fandt sted i maj 2011. Herefter har der været en dialog med Vejdirektoratet, hvor projektbeskrivelsen og budgettet

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

Digitalt Vejnet Forprojekt Digitalt Vejnet er nu i den afsluttende fase. Med forprojektet er det eftervist, at det teknisk er muligt at koble data fra bl.a. vejforvaltningssystemer med geometrien fra FOT. Der er udviklet et it-system hertil, og data er blevet afprøvet i syv demonstrationsprojekter.

Af | Marie Lanng Pallisgaard, Hans Jørgen Larsen og Nils Holm

Forprojekt Digitalt Vejnet afsluttes ultimo 2011. Projektet viser, at det er teknisk muligt at udnytte allerede eksisterende data fra mange forskellige systemer og bringe dem til anvendelse gennem et Digitalt Vejnet. I projektet er der med syv demonstrationsprojekter vist nye anvendelser. Læs mere www.digitalt-vejnet.dk

Formålet med forprojekt Digitalt Vejnet har været at afprøve, om det teknisk er muligt at koble geometri fra FOT med data fra vejforvaltningssystemer og f.eks. dynamiske hastighedsbegræsninger. I projektet skulle det gennem forskellige demonstrationsprojekter afprøves, i hvilken grad data kan anvendes til andre formål. Projektet er gennemført af Vejdirektoratet. Resultatet af forprojektet er et beslutningsgrundlag til Vejdirektoratet og Transportministeriet, som skal beskrive en vifte af handlingsmuligheder for evt. realisering af et Digitalt Vejnet. På baggrund af en evaluering af dels den tekniske afprøvning af koblingen af data og dels syv demonstrationsprojekter er der estimeret, hvad etablerings- og driftsomkostninger for et landsdækkende digitalt vejnet vil være. Endvidere er det eftervist, hvilke kvantitative og kvalitative gevinster et digitalt vejnet vil kunne have. Beslutningsgrundlaget giver også anbefalinger til, hvordan organisering og forretningsmodeller for et landsdækkende Digitalt Vejnet kan være.

Baggrund Et geografisk område omkring Motorring 3, M3, ved København med vejnet fra syv kommuner og Vejdirektoratet er udvalgt til forprojektet. I alt ca. 1.000 km veje, hvoraf godt 50 km er statens veje bl.a. med nogle af de mest trafikerede strækninger i Danmark. Herved er mange udfordringer med forskellige typer af veje, trafik og hændelser på vejene forsøgt repræsenteret.

Projektet er finansieret med midler fra Den grønne Transportpulje for ITS aktiviteter. Efter EU-udbud blev fem konsortier prækvalificeret. Den endelige udvælgelse skete gennem en dialogbaseret proces, hvor man konkurrerede om, hvad og hvor meget der kunne leveres for 10 mio. kr. I april 2010 blev der indgået kontrakt om etablering af et it-system og en database for et digitalt vejnet, med Cowi A/S som hovedleverandør og med Astando AB og KMD A/S som underleverandører. Beslutningsoplæg indeholdende businesscase og opstilling af muligheder for realisering af en landsdækkende udbredelse af Digitalt Vejnet er udarbejdet i samarbejde med Devoteam A/S.

Teknisk afprøvning Det grundlæggende element i forprojektet har været etablering af koblingen mellem vejenes geometri fra FOT og vejmidterne fra vejforvaltningsystemerne vejman.dk og RoSy samt GIS. Der medtages også data fra den Centrale Vej- og Stifortegnelse (CVF), som indeholder den officielle nummerering af alle offentlige veje og stier. Hertil kommer data fra de kilder, hvor data om aktuelle hændelser opsamles, for eksempel dynamiske hastigheder og trafikmeldinger om fremkommelighed fra Vejdirektoratets Trafikinformationscenter. Ansvaret for opdatering af data og kvalitetssikring ligger hos de myndigheder, der har ansvaret for data. Man kan sige, at denne sammenkobling er kernen i det koncept, som forprojektet

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

Modellen

Forståelsesmodel

Miljø

Fremkommelighed Sikkerhed

Service

NYTTE

Nytte

VejTrafikKobling til Kørselsafgift Hastigheds Ruteoptimering beregning regulering forvaltning planlægning koll. trafik

Anvendelser

ANVENDELSER

Grundlag

GRUNDLAG 1

undersøger. Med syv demonstrationsprojekter er det vist, hvordan data fra Digitalt Vejnet kan vedligeholdes og anvendes af trafikanter og vejbestyrelser. Vejene med data kan således vises på kort, og de grundlæggende data kan anvendes i applikationer i såvel offentligt som privat regi.

Demonstrationsprojekter DVmobil er en applikation til smartphone, der indeholder to af demonstrationsprojekterne. Det ene er visning af den aktuelle hastighed, det andet er visning af dynamiske trafikinformationer. DVmobil viser, hvad den aktuelt tilladte hastighed er på det sted, man kører, samt om der for eksempel er kødannelse eller vejarbejde i en omkreds af 500 m fra, hvor man befinder sig. DVtransportplanlægger og DVcykelruteplanlægger er to planlægningsværktøjer. Som navnet antyder, er DVtransportplanlægger et værktøj til transporterhvervet. I denne applikation kan der planlægges ruter for bl.a. transporter af farligt gods eller modulvogntog. I cykelruteplanlæggeren beregnes ruten således, at turen kommer til at foregå mest muligt ad cykelstier. Det er også muligt at planlægge en cykelrute til eller fra en station eller et busstoppested. Denne applikation er udviklet både til web og smartphone, så det er let at planlægge en rute, mens man er på farten. Det er afprøvet og eftervist, at Digitalt Vejnet kan være det tekniske grundlag for beregning af kørselsafgifter. Ligeledes er der afprøvet, hvordan data kan benyttes af

vejbestyrelserne til vejforvaltning og planlægning. Der er i demonstrationsprojektet lavet dataudtræk fra Digitalt Vejnet, som så er blevet indlæst i trafikmodelleringsprogrammet VISUM. Dataudtræk fra Digitalt Vejnet vil også kunne benyttes i forbindelse med for eksempel den obligatoriske støjkortlægning. I begge tilfælde er perspektivet, at eksisterende data kan genbruges.

Datakvalitet Demonstrationsprojekterne har vist, at kvaliteten af data er meget vigtig, når data skal benyttes af andre end den myndighed, som har indsamlet data. Data skal være opdaterede og kvalitetssikrede for at opnå fuldt udbytte. Projektet har vist, at en standardisering af de grundlæggende data er nødvendig før en eventuel landsdækkende udbredelse af Digitalt Vejnet.

Ultimo oktober og primo november gennemføres en høring af udkast til beslutningsgrundlag blandt Referencegruppe, de tilknyttede vejbestyrelser og ITS-forum. Forprojektet afsluttes ved udgangen af 2011 med udarbejdelse af en rapport med beslutningsgrundlag.

DVmobil viser tilladte hastighed

Afslutning af forprojektet I løbet af sommeren og efteråret 2011 er der udarbejdet et udkast til beslutningsgrundlag på baggrund af de erfaringer, der er gjort i forprojektet. Yderligere er der lavet en analyse med henblik på at afklare, hvilke muligheder der er for at opstille løsningsmodeller set i forhold til både tekniske og forretningsmæssige elementer samt i forhold til potentielle effekter for både private og offentlige aktører. I arbejdet med beslutningsgrundlaget har der været en bred involvering af både offentlige og private aktører i vejsektoren blandt andet gennem den tilknyttede Referencegruppe.

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

Reducerede støjgener efter udvidelsen af Motorring 3 Af | Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Vejplan og miljøafdelingen

I forbindelse med udvidelsen af Motorring 3 (M3) udførte Vejdirektoratet to spørgeskemaundersøgelser. Dette blev gjort med henblik på, at undersøge om naboernes oplevelse af støjgenerne var i overensstemmelse med de beregninger, som Vejdirektoratet har gennemført. Undersøgelsen viste, at der er god overensstemmelse mellem støjniveauerne og naboernes opfattelse af støjgenerne.

M3 blev bygget mellem 1966 og 1977 i forbindelse med efterkrigstidens økonomiske boom, hvor trafikken rundt om København steg. Siden er M3 blevet en af de mest betydningsfulde veje omkring København, da den forbinder de voksende forstæder, bymidten og andre motorveje, der forbinder Danmark med resten af Europa. Siden bygningen og frem til udvidelsen af M3 steg trafikken til omkring 72.000 biler i døgnet. Den øgede trafik medførte øget trafikstøj og sænket hastighed helt ned til 25-30 km/ timen i myldretiden. I 2001 besluttede Folketinget at udvide Motorring 3 fra 4 til 6 spor på en 17 kilometer lang strækning. Langs strækningen, bor omkring 30.000 mennesker i cirka 14.000 boliger. I denne forbindelse blev der er foretaget analyser af, hvilke virkemidler der kan give den bedste støjreduktion pr. investeret krone. På baggrund af disse analyser blev det besluttet at anvende en kombination af tre virkemidler til at reducere støjgener fra trafikken:

Der er i alt udført 17 km støjskærm i forbindelse med udvidelsen af M3.

1. Opsætning af omkring 17 kilometer støjskærme, hvoraf de fleste har en højde på fire meter. Nogen steder blev dele eller hele støjskærmene udført i transparent materiale for at lade sollyset komme ned i nogle beboelsesområder eller for at få broer til at virke mindre massive. 2 . Anvendelse af støjreducerende vejbelægninger på hele strækningen. Belægningerne har en mindre stenstørrelse end almindeligt og en åben overfladestruktur. 3 . Brug af facadeisolering. For de boliger tæt på motorvejen, hvor de to ovenstående virkemidler ikke var nok til at reducere støjen til 60 dB, har Vejdirektoratet tilbudt ejeren tilskud til udførelse af facadeisolering for at reducere støjen. Detaljeret støjkortlægning har vist, at hvis motorvejen ikke var blevet udvidet, ville der i 2010 have været omkring 6.300 boliger med støjniveauer over 55 dB (LAeq) eller den vejledende grænseværdi. Efter vejudvidelsen med opsætning af nye støjskærme

Der er anvendt støjreducerende asfalt på hele udvidelsen af M3.

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

og brug af støjreducerende vejbelægninger mv. er dette blevet reduceret til 2.200 boliger. Dette er en markant forbedring af støjforholdene i boligområderne omkring M3. Vejdirektoratet har både før og efter ombygningen af Motorring 3 foretaget to store spørgeskemaundersøgelser af beboernes oplevelse af trafikstøjen. Undersøgelsen af effekten af støjreduktionen blev udført i seks udvalgte boligområder langs motorvejen med godt 1.200 boliger og det vurderes, at de adspurgte er repræsentative for beboerne i området. Dette resulterede i en svarprocent på 71% for førundersøgelsen og 65% for efterundersøgelsen, hvilket vurderes at være meget tilfredsstillende. Hovedresultatet er, at der er sket en markant reduktion af de oplevede støjgener efter ombygningen af Motorring 3. Andelen af de meget og voldsomt generede beboere falder fra 37% til 16% efter udvidelsen af Motorring 3. Samtidig stiger andelen af de slet ikke eller kun lidt generede beboere fra 33% til 57%. Andelen af de noget genere-

Gennemsigtig støjskærm på en motorvejsbro, der benyttes for at broen skal virke mindre massiv.

de beboere er forholdsvist konstant på henholdsvis 30% før og 27% efter udvidelsen af Motorring 3. Efter udvidelsen af Motorring 3 er der generelt sket en reduktion i de rapporterede støjgener. I førundersøgelsen angav 38%, at de åbnede vinduerne sjældnere end normalt. Dette var i efterundersøgelsen faldet til 28%. Spørgsmål, der vedrører søvnkvalitet viser en generel halvering af generne. I førundersøgelsen angav 14%, at de havde svært ved at falde i søvn, eller at de blev vækket i løbet af natten. I efterundersøgelsen er dette faldet til henholdsvis 6 og 7%. Af dem, der har planer om at flytte, opgiver færre i efterundersøgelsen at det er på grund af støj og vibrationer, at de ønsker en ny bolig. En større andel angiver, at ønsket om andre boligforhold er den vigtigste årsag til flytteplanerne. Dog er de to begrundelser næsten lige udslagsgivne. Der er udført beregninger af støjniveauet (LAeq) i punkter svarende til midten af husstandenes facader to meter fra boligen og to meter over jorden. De beregnede

støjniveauer i punkterne udfor den facade, der vender mod M3, er blevet undersøgt for de husstande, der deltager i spørgeundersøgelsen. Svarene fra spørgeskemaerne er sammenholdt med de støjniveauer, der er beregner på respondenternes bolig. Støjberegningerne viser at 30% af respondenterne går fra et støjniveau på over 55 dB til under 55 dB (dvs. kommer under den vejledende grænseværdi for vejstøj). Beregningerne gør det muligt at isolere støjkilderne, således at man kan se på bidrag fra M3, andre store veje i området og lokal veje. Bidraget fra de øvrige veje stiger ganske lidt, når man ser på beregningerne fra før og efter udvidelsen af M3. Holdes respondenternes svar omkring deres gener at støj fra M3 op imod de beregnede støjniveauer ser vi, at der er god overensstemmelse mellem de beregnede støjniveauer og naboerne opfattelse af generne fra trafikstøjen.

Læse mere om støjundersøgelsen og M3 på www.vejdirektoratet.dk eller i rapport 187, ”Beboernes opfattelse af støjen ved Ringmotorvejen. Undersøgelse før og efter udvidelsen af M3”, Hans Bendtsen, Emine Celik Christensen, 2010 og ”Noise Annoyance from Motorway 3”, Emine Celik Christensen, 2010

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

Odense Kommune benytter ny metode til blødbundsstabilisering Odense Kommune lægger i øjeblikket jord til Danmarks første geocelle konstruktion. Løsningen indgår i forbindelse med etableringen af Odins Bro – en forlængelse af Rismarksvej fra Otterupvej og henover Odense Kanal

Af | Stig Haumann Langsager, projektleder, Odense Kommune

Odense Kommune påbegyndte i 2009 et projekt med at afslutte Ringvej 2 omkring Odense. En strækning på i alt 3,5 km. Ringvejen skulle bl.a. passerer henover Bispeengen (et blødbundsområde) inden Odense kanal skulle krydses. Bispeengen er en strandeng beliggende i en gammel smeltevandsdal med 8-9 m til bæredygtig bund. De geotekniske boringer viste, at det var umuligt at udskifte blødbunden - dels på grund af den store tykkelse og dels på grund af et vandspejl som følger vandstanden i kanalen og dermed lå mellem kote -1 og +1,5. Der blev valgt at bygge en pælefunderet lavbro på halvdelen af strækningen og en forbelastet vejdæmning på resten. Vejdæmningen bliver ca. 250 m lang og 55 m bred. Beregningerne viste at, med denne jordbund skulle der forbelastes med 4 meters overhøjde i ca. 12 måneder - under forudsætning af at der blev stukket vertikaldræn pr 1 m i begge retninger. Der er i alt stukket over 100 km vertikaldræn. De beregnede sætninger ligger mellem 1-2 m i løbet af forbelastningsperioden. Det blev i samråd med entreprenøren M.J.Eriksson og Byggros valgt at ændre opbygningen af geonetstrukturen fra den normale to lag udlagt vandret til en tredimensionel konstruktion, hvor der udlægges

et geonet i bunden og rejses et andet net lodret i en meters højde ’syet’ sammen til trekanter.

Armeret pladevirkning med geoceller En af fordelene ved geocelle-løsningen er, at der opnås en 3-dimensionel pladevirkning i opbygningen. Selve strukturen i geocellerne giver en enorm stivhed, selv uden fyld. Når cellerne fyldes med sand, strammes geonettet yderligere op, og de lodrette kræfter spredes ud ned gennem cellerne. I princippet på samme måde som når geonet udlægges i et eller flere vandrette lag i

Ring 2 omkring Odense, den sorte streg markerer Odins Bro-projektet

Oversigts billede der viser Bispeengen med dæmningen og Lavbroen

Udlægning af grus i de færdige geoceller

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

Sammenbinding af de lodrette sider af geonettet

forbindelse stabilisering af blødbund i traditionelle vejkonstruktioner. Trykspredningen er blot betydelig mere effektiv, og vandrette kræfter kan optages i armeringen. Efter at geocellerne var udlagt og fyldt med grus, fortsatte opfyldningen med råjord til fire meter over fremtidig vejkote. (Billede 4). Forbelastningen blev afsluttet i oktober 2011 og skal nu ligge frem til foråret 2013, hvor de øverste ca. to meter skal afgraves og vejen skal færdigbygges. Der forventes i perioden sætninger i størrelsesordnen 1-2 m afhængigt af, hvor på arealet det er. Disse sætninger monitoreres i ti punkter, som blev etableret inden geocellerne. Sætningsforløbet måles med

to ugers interval og sammenholdes med de forventede sætninger. På nuværende tidspunkt følger sætningerne det forventede forløb. Geocelleløsningen er ikke tidligere brugt i Danmark, men er særdeles velkendt i bl.a. England, hvor erfaringerne viser at sætningsforløbet bliver langt mere ensartet end ved brug af traditionelle løsninger, hvor der typisk anvendes vandret liggende armeringslag. Idet pladen udjævner differenssætningerne både på tværs og i længderetningen, har pladevirkningen stor betydning for den komfortvirkning der opnås for den færdige vej. Løsningen koster i dette projekt 78 kr/ m2 mere end den traditionelle løsning med to net, men forventes at give en større besparelse i væsentlig mindre opretning som følge af differenssætninger og en forbedret kørselskomfort.

. Foto: Louise Risør.

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

Cykelparkering kræver planlægning

Undgå cykelkaos... ! Ingen metrostation uden cykelparkering

Af | Landskabsarkitekt MDL, Louise Risør, Seniorfagspecialist, COWI A/S og Landskabsarkitekt MDL, Charlotte Sams Falkenberg, Seniorprojektleder, COWI A/S

Den nye Metrolinje Cityringen åbner i 2018. I umiddelbar tilknytning til de nye forpladser skal der på 14 lokaliteter i København og tre på Frederiksberg placeres 6.650 cykelparkeringspladser. Disse pladser optager samlet set et areal på 14.300 m2. Cykelparkeringen kommer således til at udgøre et nyt markant element i de eksisterende byrum hvor de 17 nye Metrostationer kommer. Ved de nuværende Metrostationer, er der placeret alt for få cykelstativer, og dem der er, er nogle steder placeret forkert i forhold til, hvor brugerne kommer fra. Derfor har det ved planlægningen af Cityringens stationer været vigtigt for både Metroselskabet og de berørte kommuner at få de mange cykelparkeringspladser korrekt placeret og godt intrigeret i de eksisterende byrum.

København skal være verdens bedste cykelby! En af de største planlægningsmæssige udfordringer er at få de eksisterende byrum og disses funktioner til at indgå i en ny komposition sammen med de nytilkommende Metroelelementer. Byrummene skal, når Cityringen åbner, atter fremstå som helstøbte. De skal udformes ud fra et helhedssyn hvor hvert enkelt byrum udformes i overensstemmelse

med den lokale identitet og optimalt i forhold til tilgængelighed, byliv og byrummets æstetiske udtryk. Det betyder, at der skal udarbejdes individuelle løsninger til hver enkelt lokalitet, hvor afstand til Metronedgange, flow og passagerstrømme samt trafikprognoser, styrer placeringen af cykleparkeringen.

”

ed de nuværende Metrostationer, er V der placeret alt for få cykelstativer, og dem der er, er nogle steder placeret forkert i forhold til, hvor brugerne kommer fra.

Københavns Kommune har et mål om, at 50% skal cykle til arbejde og uddannelse i København i 2015. I dag udgør denne andel 37%. Målet er også indarbejdet i kommunens klimaplan, hvor et af initiativerne til reduktion af CO2-udledningen fra transport er at lave nye og forbedrede cykelstier, grønne cykelruter, cykel- og gangbroer og bedre cykelparkering.

Trafikprognoser og håndbøger Arbejdet med placering af cykelparkerings-

pladserne bygger på to vigtige elementer: Anbefalinger fra Dansk Cyklist Forbund og en trafikprognose. Dansk Cyklist Forbund har i Cykelparkeringshåndbogen fra 2007 udarbejdet en detaljeret beskrivelse af, hvordan cykelparkeringspladser skal placeres for at få den bedste udnyttelse. Parkeringspladserne skal kort fortalt anbringes på vej til – og ikke for langt fra målet. Med udgangspunkt i anbefalingerne er cykelparkeringspladserne derfor søgt placeret før bestemmelsesstedet inden for en radius af 40 meter, hvilket er den anbefalede maksimale afstand for korttidsparkering. (Skal en cykel langtidsparkeres, dvs. over et døgn, kan afstande helt op til 100 meter accepteres). Konsulentfirmaet Tetraplan, har i forbindelse med udarbejdelse af passagergrundlaget for Metroselskabet, udarbejdet trafikprognoser for antal påstigninger pr. dag for Cityringen.

Metoden For at få det bedste grundlag for placering af cykelparkeringen, har vi arbejdet med en metode der kombinerer de detaljerede trafikanalyser med en viden om, hvordan cykelparkeringspladser skal placeres. Fra prognosetallene har vi set på gruppen af

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

cyklister og har efterfølgende vurderet cyklisternes fordeling – hvor mange, og ikke mindst hvorfra de ankommer til stationerne. Vurderingen er gjort ud fra en viden om befolkningstal, en vurdering af oplandet, boligsammensætningen, butikker, beliggenhed i forhold til turistattraktioner, store arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner og selvfølgelig nærhed til andre Metrostationer. Ud fra ovenstående viden har vi placeret cykelstativerne i rationelle systemer, der minimerer arealet, gør det overskueligt

at finde sin cykel og frigiver så stort et areal som muligt til andre mere rekreative funktioner. Hvor det er muligt, placeres cykelstativer i tilknytning til træer, således at der dannes løvtag over parkeringen. Træerne kan både være systemplantninger i form af gridsystemer i rækker eller det kan være spredte trægrupper. Træerne er med til at styre og organisere cykelparkeringen. For yderligere at strukturere og styre en stor cykelparkering kan der suppleres med fritstående mure,

hække eller skærme, der også har den funktion, at cykelparkeringen delvist skjules samt forhindre at cykelparkeringen ’vokser’ ud i f.eks. ganglinier og vejarealer. I fremtiden bliver det mere enkelt og logisk at parkere sin cykel ved de nye Metrostationer i København og på Frederiksberg. På baggrund af ovenstående metode er der i planlægningen lagt grunden til et godt byliv og en god cykelinfrastruktur.

Vedvar e løsningnde !

Reparationsasfalt

- hurtig og professionel reparation af huller i vejen INSTAMAK - Reparationsasfalt med fordele Reparationsasfalt anvendes til vedvarende reparationer i alt slags vejr (-40° C til +60° C). Er egnet til reparation af huller i asfalt- og betonbelægninger på veje eller andre belastningsflader i en tykkelse fra 10 til 80mm. Reparationsasfalt er i hærdet tilstand sammenlignelig med tromlet asfalt og besidder elastiske egenskaber. Det er særdeles hårdfør mod slitage, frost og fugtigheds forandringer.

Specifikke egenskaber:

· Ingen brug af gasbrænder. · Stærk og vedvarende asfalt. · Vejrforhold -40°C til +60°C. · Til våde og tørre huller. · Til asfalt- og betonbelægninger.

· Reparationstykkelse fra 10 til 80mm. · Holdbarhed som varm asfalt. · Trafikbelastes straks efter reparation. · Store tidsbesparelser. · Hærder under tryk - skal ikke varmes.

BEDRE ØKONOMI! STOR besparelse..

PA Drænasfalt

- er en reparationsasfalt med en åben porrestruktur som gør, at den adskiller sig fra almindelig tæt reparationsasfalt. Den åbne overfladestruktur betyder bl.a. at trafikstøjen reduceres, at vand drænes væk fra vejoverfladen, og at belægningen får en lavere varmeledningsevne. Disse forhold kan have stor indflydelse på trafiksikkerheden. Den bedste løsning

Ambolten 1

Asfalt_177x113-5.indd 1

DK-6800 Varde

Telefon: +45 7516 9029 www.lauridsen-hi.dk

Fax: +45 7516 9405

info@lauridsen-hi.dk

19-10-2011 08:56:59

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

Fra logos til ethos – trafik & bypotentialer I dag er trafik et byudviklingsredskab, der i langt højere grad end tidligere skal sikres basis i helhedsorienterede, komplekse by- og byrumsmæssige udfordringer og strategier. JUUL | FROST Arkitekter har udviklet værdibaseret potentialeplanlægning som byudviklingsredskab, hvor elementer som helhedsorientering, attraktivitet, metoder og strategier udgør kernen. Værdibaseret potentialplanlægning er en integreret del af tegnestuens rådgivningsopgaver inden for byudvikling.

Af | Helle Juul, Arkitekt maa, Ph.d. ejer og grundlægger JUUL | FROST Arkitekter og Pawel Antoni Lange, cand.mag./HA, kommunikationsansvarlig JUUL | FROST Arkitekter

Trafikudvikling er byudvikling. Der ligger et enormt - og desværre også ofte overset – potentiale i at sammenstænke trafik- og byudvikling fra første færd. Den store udfordring er, at få trafik- og mobilitetsparametre inkluderet som grundlæggende præmisser i bestræbelserne på at skabe bedre og mere attraktive byer. Sammenkædning af trafik og byudvikling skaber bylivspotentialer og er et afgørende redskab til at øge byernes konkurrencesituation med henblik på at tiltrække borgere, investeringer og skabe arbejdspladser.

Fra logos til ethos At sikre synergi mellem trafik og byudvikling bør være en prioritet for alle, der er ansvarlige for udviklingen og vedligeholdelsen af infrastrukturen. Det kræver et omfattende diskursskift og en ny tilgang til processer, udviklingsprojekter og løsninger. Skiftet fra logos til ethos; fra en ren og skær logisk og rationel funderet tilgang til en helhedsorienteret og værdibaseret tilgang, hvor man indarbejder en række mere kvalitative parametre, kræver nye samarbejdsplatfor-

me og nye dialogværktøjer med mere. Udfordringen for realiseringen af helhedsorienterede strategier er samarbejdet mellem de involverede aktører i kommuner og interessenter. Det kræver samarbejde på tværs af forvaltninger, der kan vise sig at være besværligt på den korte bane. På den lange bane vil den synergi, der opstår qua en mere koordineret indsats i høj grad overvinde de eventuelle organisatoriske besværligheder, der måtte opstå. Når de ansvarlige beslutningstagere åbner øjnene

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

for paletten af samarbejdspartnere, der kan skabe synergi mellem trafik- og byudvikling, bliver det en win-win situation for alle. Ved at se helhedsorienteret på opgaverne og tænke i nye sammenhænge – både med hensyn til løsninger, men også i forhold til nye organisations- og samarbejdsformer får man udover en bedre infrastruktur i samme moment udviklet bylivskvaliteter. Det er blandt andet sket i Odense og I Stavanger.

Bypotentialer i Odense JUUL | FROST Arkitekter har været rådgivere på tre omfattende byudviklingsprojekter for Odense Kommune. Fælles for alle tre opgaver, er at de er gennemført med et helhedsorienteret perspektiv på sammenkædningen af bylivspotentialer og trafikudvikling. Tegnestuen har været rådgivere på omlægningen af Thomas B. Thriges Gade, der gennem flere årtier har udgjort en svært gennemtrængelig barriere, der har delt Danmarks 3. største by i to relativt autonome halvdele. Denne forhindring nedlægges og erstattes af en række bylivsgenerende byrum, det atter forbinder byen på tværs. Som en konsekvens af denne opgave har tegnestuen været rådgivere på kommunens Trafik- og mobilitetsplan, hvor der initialt er diskuteret, hvad en trafik- og mobilitetsplan overhovedet er, og hvordan mobilitetsplanen bidrager positivt til at indfri kommunens ambitioner om at være en videns-, oplevelses og klimaby i særklasse. Trafik er vaner, og mobilitetsplanen medvirker til, at borgerne i Odense ændrer trafikale vaner og sætter fokus på bæredygtige trafiktiltag. Mo-

bilitet handler blandt andet om tilgængelighed, effektivitet, valgfrihed og spontaneitet i brug af den offentlige transport. I takt med at mobilitetsplanen lægger op til, at man omdirigerer biltrafikken, frigives samtidig arealer, der kan anvendes til at skabe nye, attraktive byrum i Odense. Det mest omfattende Odense-projekt færdiggjorde tegnestuen i foråret 2011, hvor JUUL | FROST Arkitekter udarbejdede foranalysen af bypotentialet ved byens kommende letbane. JUUL | FROST Arkitekter har udviklet et nyt perspektiv for by- og byrumspotentialer, der opstår i forbindelse med letbaneprojektet. For at sikre at foranalysen og det efterfølgende anlægsarbejde finder sted på et helhedsorienteret grundlag, har tegnestuen anvendt værdibaseret potentialeplanlægning som redskab. Målet er at kæde perspektivet på by, byrummet, livsformning og kroppen sammen. Således sikrer analysen, at der udvikles et klart mønster af synergieffekter mellem den overordnede planlægnings mål, de rumlige potentialer og brugernes behov. Som en del af arbejdet udviklede tegnestuen et merværdikompas, der kvantitativt måler på den miljømæssige og økonomiske merværdi i forbindelse med letbanen, og kvalitativt måler på kulturel, social og mobilitetsmæssig merværdi. Foranalysen indeholder desuden konkrete bud på, hvordan man kan indarbejde og operationalisere fysiske, rekreative, programmæssige og menneskelige fortætningsredskaber.

fire måneders periode rådgivet Bybanekontoret i Norge i forbindelse med, at der skal anlægges en bybane på Stavanger-SandesSola-strækningen. Som en del af processen er tegnestuen blandt andet kommet med input til et udviklingsarbejde, der forankrer beslutningstagernes visioner i deres videre arbejde og den konkrete fastlæggelse af bybanens tracéer. Resultatet af rådgivningsseancen er blandt andet et visionsnotat, der tager udgangspunkt i de respektive kommuners planvisioner samt den overordnede regionalplan for området. I visionsnotatet blev der udviklet en række implicitte succeskriterier, der skal adresseres i det forestående udviklingsarbejde for at sikre, at bybanen over et bredt spektrum bidrager positivt til den regionale udvikling. Samlet set understøtter de opstillede succeskriterier ambitionerne om, at regionen skal udvikles med nye, fortættede, multifunktionelle bydele og byer ved at lade byrummene danne grundlag for udviklingen af de enkelte delområder. For at sikre en overordnet sammenhæng mellem de initiativer, der bliver sat i værk, har tegnestuen fremlagt en vision for tre skalaforhold: by, bydels og byrumsniveau. De ovenstående projekter vidner alle om en værdisætning af trafik som byudviklingsredskab og er eksempler på, hvordan man processuelt kan sikre synergi ved at anlægge en helhedsorienteret optik. Bevægelsen fra logos til ethos behøver ikke være så svær – men den er bydende nødvendig i bestræbelserne på at fremtidssikre vores byer.

Stavanger kalder JUUL | FROST Arkitekter har gennem en

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

Idékatalog for cykeltrafik 2011 De seneste ti år er der gennemført adskillige cykelprojekter i ind- og udland, der har bibragt ny viden på cykelområdet. Den danske cykelambassade har derfor søgt og fået midler fra Cykelpuljen til at revidere ’Idékatalog for cykeltrafik’ fra år 2000. I det nye idékatalog er der fokus på at formidle den nyeste viden, de nyeste eksempler og videregive de nyeste erfaringer, der er opnået rundt omkring i landet gennem arbejdet med cykelinfrastruktur og cykelfremme.

Af | Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S

I løbet af de sidste ti år er det blevet tydeligt, at cykelfremme ikke kun handler om infrastruktur, men også i høj grad om PR, kommunikation og kampagner. Derfor er der i det nye idékatalog blandt andet fokus på brug af nye medier og sammenhængen mellem PR og infrastruktur. I idékataloget er der således konkrete eksempler på brug af sociale medier og på nye kampagnety-

per, som for eksempel ’Jorden rundt på 80 dage’, hvor GPS-teknologi motiverer elever i 6. og 7. klasse til at cykle mere.

Sundhed og økonomi Sundhed og fysisk aktivitet er også et område, som i de sidste 10 år har fået stor fokus i forhold til at fremme cykeltrafik. Ifølge Sundhedsstyrelsen har fysisk aktivitet en række positive effekter for blandt andet hjerte, muskler, immunsystem, men også sidegevinster som livsglæde, trivsel og indlæring. I det reviderede idékatalog præsenteres eksempler på, hvordan cykling kan anvendes i kommuners arbejde med forebyggende sundhedsfremme. I de seneste år er også kommet stor opmærksomhed på de samfundsøkonomiske fordele, der er ved cykeltrafik blandt andet på grund af cykelturens positive effekt på cyklistens sundhed. COWI har for eksempel lavet cost-benefit-analyser for Københavns Kommune, der bekræfter, at investeringer i cykeltrafik er en god

COWI har lavet cost-benefit-analyser for Københavns Kommune, der bekræfter, at investeringer i cykeltrafik er en god investering for samfundet.

investering for samfundet. Det nye er, at der med analysen er blevet sat specifikke økonomiske nøgletal på omkostninger og indtægter på cykeltrafik i forhold til biltrafik. Beregningerne viser, at vi i Danmark samlet set har en gevinst på 3 kr. pr. kilometer, der køres på cykel frem for i bil. Viden om de klare økonomiske fordele ved at flytte danskerne fra bil til cykel, kan anvendes både på kommunalt og nationalt plan for at sikre investeringer i cykelfremme.

By- og arealplanlægning Byplanlægning og cykelplanlægning er tæt forbundet, men virkeligheden i kommunerne er ofte en anden. Det nye Idékatalog for cykeltrafik søger med et nyt kapitel herom, derfor at understrege vigtigheden at byplanlæggere og trafikplanlæggere arbejder tæt sammen. I kapitlet er der blandt andet fokus på, hvordan byfortætning og parkeringsrestriktioner kan medvirke til at fremme cykeltrafik og modvirke trængsel, luftforurening og støj. Et godt eksempel er en indførelse af en cykelparkeringsnorm, der skal sikre, at cykelparkering tænkes ind helt fra starten af alle anlægsprojekter. Cykelparkering Enhver cykeltur ender som bekendt med en parkeret cykel. I 2007 udgav Dansk Cyklist

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

Forbund en cykelparkeringshåndbog fyldt med gode råd til, hvordan man som kommune etablerer cykelparkering, der fungerer. De centrale input herfra er således med i det nye idékatalog ligesom en lang række eksempler på cykelparkeringsløsninger præsenteres. Det drejer sig både om stativløse løsninger, løsninger i to etager, parkering af ladcykler samt eksempler fra New York.

Infrastruktur I det nye idékatalog er der naturligvis også stor fokus på, hvordan forbedring og udbygning af den eksisterende cykelinfrastruktur og introduktion af utraditionelle tiltag, kan man få flere til at cykle. De grundlæggende principper i trafikplanlægningen om at skabe enkle og selvforklarende færdselsarealer er fastholdt, ligesom forholdet mellem trafiksikkerhed og tryghed er behandlet. I både ord og billeder er der i det nye idékatalog en lang række eksempler på forskellige stræknings- og krydsudformninger, der kan være med til at fremme cykeltrafikken, ligesom de grundlæggende principper er beskrevet. Rejsehastighed og vejvisning Rejsehastighed og komfort er et område, der er kommet stor fokus på siden sidste udgave af idékataloget. Tid har afgørende

betydning for valget af transportmiddel, hvorfor der i flere byer er sat fokus på at sikre høj fremkommelighed for cyklister i udvalgte korridorer gennem etablering af cykelmotorveje eller cykelsuperstier. Fælles for dem alle er, at målet er at sikre god fremkommelighed og komfort for cyklister. Vejvisning, kort og andre tiltag kan gøre det nemmere at være cyklist. Nye eksempler og erfaringer inden for dette område er medtaget i idékataloget. Nye teknologier giver nye muligheder, men stiller samtidig øgede krav fra brugerne, der med de mange gratis ruteplanlæggere og kortmateriale til biler også har høje forventninger til det, der udvikles til cykler.

Bycykler og cykelturisme Siden den første bycykel kom på gaden i København er konceptet bredt sig i forskellige former og med forskellige systemer både i ind- og udland. Også andre former for delecykler er blevet afprøvet. Beskrivelser, erfaringer med forskellige systemer samt forhold, der bør tages med i overvejelserne ved planer om implementering af bycykler o.l. indgår i et særskilt kapitel herom i idékataloget. Danmark er ideelt indrettet til at cykle i forbindelse med ferie og fritid. I mange egne af landet har kommuner og turistorga-

Tid har afgørende betydning for valget af transportmiddel, hvorfor der i flere byer er sat fokus på at sikre høj fremkommelighed for cyklister i udvalgte korridorer gennem etablering af cykelmotorveje eller cykelsuperstier.

nisationer fået øjnene op for det potentiale, der ligger i cykelturisme. Et nyt afsnit i idékataloget beskriver nogle af de initiativer, der kan bidrage til at tiltrække flere cykelturister til Danmark, ligesom der beskrives nogle af de forhold, man skal være opmærksom på ved udvikling af cykelturismen i lokalområdet.

Cykelambassaden Revisionen af Idékatalog for cykeltrafik er gennemført af seks medlemmer af Cycling Embassy of Denmark – på dansk Cykelambassaden. De seks medlemmer er: Dansk Cyklist Forbund, Københavns Kommune, Fredericia Kommune, Aros Kommunikation, VEKSØ og COWI. Idékataloget er klar på dansk inden årsskiftet, mens en engelsk udgave kommer i det nye år.

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

Det skal være attraktivt at cykelpendle Reduceret trængsel og mindre udledning af C02 er nogle af gevinsterne ved at lokke flere til at cykle til og fra arbejde

Af | Michael Nørgaard

I sidste nummer af Teknik & Miljø kunne du læse om Gate 21-projektet formel M, hvor shuttlebusser og andre initiativer skal gøre det attraktiv og nemt for forsikringskoncernens Trygs medarbejdere at pendle til arbejdspladsen i Ballerup. Ballerup har dagligt 40.000 pendlere, der sætter deres præg på vejene ind og ud af området. Et andet projekt i hovedstadsområdet, hvor Ballerup også deltager, og som var på dagsorden på møde i Green Cities, er projekt Supercykelstier, der arbejder med at etablere de såkaldte supercykelstier. Målet er, at et net af supercykelstier skal fungere som cykelveje ind og ud af København samt som tværforbindelser i byen. Mindre tværgående trafik, sikkerhed, mere plads, grønne bølger og mulighed for en høj gennemsnitshastighed er nogle af de elementer, der skal til for at skabe en supercykelsti. I arbejdet med Supercykelstier deltager 18 kom-

muner i hovedstadsområdet og Region Hovedstaden og ambitionen er at gøre hovedstaden til verdens bedste cykelregion. Samlet er investeringer på 35 mill. kroner på vej, bl.a. til Ballerupruten.

Cykling – en nødvendighed Om regionens prioritering af cykelsuperstiprojektet forklarer Allan Schneidermann (SF), formand for Region Hovedstadens Regional udviklingsplans- og trafikudvalg:   ”For den enkelte er cyklen en sund, hurtig, økonomisk og fleksibel løsning. For regionen er det en nødvendighed. Vi bliver mange flere i de kommende år, og hvis vi skal sikre det gode byliv og skabe plads til alle, er det nødvendigt at arbejde med cyklisme som en seriøs transportform. Trafikken respekterer jo ikke kommunegrænserne, og som cyklist har man brug for at vide, at den cykelsti ,man benytter, har et højt niveau på hele turen,” siger Allan Schneidermann.

Supercykelstier, investering og miljø Nettet af cykelsuperstier kan potentielt set øge antallet af pendlercyklister i hovedstadsregionen med mere end 30 pct. eller 15.160 cyklister. Hver gang én trafikant tager 10 km på cykel i stedet for i bilen, sparer samfundet 55 kroner og et kilo CO2. Det betyder, at hovedstadsregionen samlet set kan spare 307 mio. kroner og 6974 ton CO2 om året. Anlægsoverslaget for de 26 cykelsuperstier er på godt 400 mio. kroner for basisløsningen og knap 900 mio. kroner for den ideelle løsning. Cykelsuperstierne er med andre ord tjent ind på få år. Fra: www.supercykelstier.dk

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

Personbefordring i landdistrikter – udfordringer og muligheder Personbilen spiller en afgørende rolle i befordringen på landet. Kollektiv trafik bruges kun lidt og kendskab til den behovsstyrede kollektiv trafik er begrænset. Sådan lyder et par af konklusionerne i Favrskovundersøgelsen, som har kortlagt, hvordan landdistriktsbefolkningen løser sit transportbehov

Af | Adjunkt, Ph.d., Civilingeniør. Niels Agerholm, Aalborg Universitet Lektor, Arkitekt Jørgen Møller, Aalborg Universitet

Målet for Favrskovundersøgelsen var at svare på, hvordan landdistriktsbefolkningen i Favrskov Kommune klarede mobilitetsudfordringen i 2010, samt om brugen af elektroniske og sociale medier sammen med intelligente samkørselsordninger, og befordringer ’on-demand’ kan erstatte eller supplere traditionel kollektiv trafik. Spørgeskemadata blev indsamlet via telefoninterviews. 731 husstande blev kontaktet og 169 svarede Desuden deltog 13 borgere i 2 fokusgruppeinterviews i foråret 2010.

Resultater Personbilen spiller en afgørende rolle i befordringen på landet. 98% af respondenterne havde bil og kørekort i husstanden. 66% arbejdede eller uddannede sig. I gennemsnit kørte de 38 km/dag mellem hjem og arbejde. Bilen er det altdominerende transportmiddel mellem hjem og arbejde. 82% brugte kun bil, 1% brugte kun kollektiv trafik. 2% befordrede sig alene som blød trafikant og yderligere 1% befordrede sig både vha. kollektiv trafik og som blød trafikant. De re-

sterende 14% brugte flere transportmidler, herunder personbil. Se tabel 1. 15% af respondenterne i arbejde/under uddannelse anvendte samkørsel. Kun få betalte for samkørslen, og nogle skiftedes til at køre i stedet for betaling. Der kørtes i gennemsnit 2,2 km ekstra pr. tur i forbindelse med samkørslen. Kollektiv trafik bruges kun lidt og kendskab til den behovsstyrede kollektiv trafik i området (Midttur) er begrænset, men en betydelig del af respondenterne vil anvende >

Tabel 1. Transportmiddel mellem hjem og arbejde.

Transportmiddel mellem hjem og arbejde

Kun bil/MC

Kun KT

Kun som blød trafikant

BKun KT og blød trafikant

Blandet

82%

14%

Tabel 2. Kendskab til og brug af behovsstyret kollektiv trafik nu og i fremtiden.

Havde kendskab til Midttur Har brugt Midttur Vil gerne anvende Midttur i fremtiden

Nej

24%

76%

99%

40%

60%

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

> Midttur i fremtiden. Se tabel 2. Det bemærkes, at én ting er, hvad der blev svaret i en spørgeskemaundersøgelse, men noget ganske andet er, hvor meget befordringen reelt ændres. Omkring valg af transportmiddel til fritidsaktiviteter er bilen altdominerende, og brugen af bil i forbindelse med restaurantbesøg osv. mere udbredt end til andre formål. Det er tankevækkende i forhold til eventuel spirituskørsel, som er et stort problem på landet (5). Se tabel 3. Fra interviewene vides, at de praktiske besværligheder ved at anvende kollektiv trafik i forbindelse med fritidsaktiviteter er, at rejsetidspunkt og destination ikke er afstemte, og ofte kan man ikke komme hjem igen, fordi arrangementet sluttes sent. Der er ingen klar sammenhæng mellem urbaniseringsgraden og brug af bil mellem hjem og arbejde. Andelen ligger højt. Anderledes ser det ud mht. brugen af kollektiv trafik og som blød trafikant. Her ses en

sammenhæng med urbaniseringsgraden. Jo større landsbysamfund des mere befordring med kollektiv trafik eller som blød trafikant. Det bemærkes, at øget brug af førnævnte befordringsmidler ikke medfører lavere andel, der bruger personbilen i forbindelse med befordringen mellem hjem og arbejde, men at der er flere muligheder for befordring med stigende urbanisering. Se tabel 4. Generelt køres færre ture på landet end i byen, antageligt fordi en del aktiviteter er for besværlige at befordre sig til. 10% af familierne har derfor måttet sige nej til arbejdsrelaterede aktiviteter, 12% har fravalgt private aktiviteter og 15% har fravalgt aktiviteter for deres børn. Der er altså en del aktiviteter, der ikke kan lade sig gøre, når man bor på landet.

Fremtiden Der skal nytænkes inden for befordringen i landdistrikterne. Dette involverer IT, og der blev spurgt om brug af moderne kommuni-

kationsmidler samt hvilke barrierer, respondenterne så mht. nye måder. Brug af internet er meget udbredt blandt respondenterne (92%). Brug af mobiltelefon er endnu mere udbredt (96%), og 81% bruger SMS. Dermed har de fleste respondenter en teknologiforståelse, der må antages at være tilstrækkelig i forhold til at anvende eventuelle intelligente systemer. Mens kun 15% anvender samkørsel i dag, siger 68%, at de gerne vil samkøre i fremtiden. Den helt store barriere mod bredt fungerende samkørselsordninger er manglende kendskab til dem, der samkøres med. Kun 15% fandt denne viden unødvendig, og kendskab til medkørendes navn eller billede ændrede kun lidt på dette. Se tabel 5. Desuden ville 42% have mulighed for at fravælge personer i forbindelse med samkørsel. De vigtigste grunde var personlig kemi og sociale relationer (24%). Næstvigtigst var ukendskab til personer,

Tabel 3. Brugen af personbilen som transportmiddel til fritidsformål. Det bemærkes, at der ikke skelnes mellem at bruge bilen alene, eller om der også er anvendt andre befordringsmidler.

Bil

Indkøb

Befordring af børn

Læge/ tandlæge

Familie besøg

Vennebesøg

Sport/ fritid

Kultur

Natur

Restaurant, biograf osv.

90%

87%

88%

95%

89%

85%

90%

50%

95%

Tabel 4. Transportmiddelvalg mellem hjem og arbejde og urbaniseringsgrad.

Land

<200 indb.

200-500 indb.

500-1000 indb.

Personbil

88%

78%

86%

92%

KT eller blød trafikant

10%

11%

14%

19%

Tabel 5. Respondenternes ønske om forhåndskendskab til medkørende i forbindelse med samkørsel

Ønske om forhåndskendskab ved evt. samkørselsordning

Kollegaer

Naboer

Venner

Kendskab

Have billede

Kende navn

Inge krav

10%

23%

22%

25%

15%

Tabel 6. Respondenternes alder og holdning til intelligent samkørsel.

Vil gerne buge Intelligegnt samkørsel

20-29 årige

30-39 årige

40-49 årige

50-59 årige

60-69 årige

>69 åårige

I alt

40%

41%

49%

34%

33%

15%

38%

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

Sammenfatning Bilen er altafgørende i forbindelse med personbefordringen på landet, og for respondenterne betød kollektiv trafik meget lidt. Midttur var kun kendt af ca. 25%, og blev stort set ikke brugt, men en betydelig andel sagde, at de ønskede at anvende det i fremtiden. Brug af Internet og mobiltelefon er meget udbredt, og selvom de ældste af respondenterne er mere forbeholdne over for intelligent samkørsel, vurderes befolkningen ikke, at ville have problemer med at anvende disse kommunikationsmidler ifm. samkørsel.

Arkivfoto: Morten Rasmussen/Scanpix

der ønskede at køre med (18%). Også dårlige evner som chauffør, truende adfærd og dårlig soignering var betydende grunde. Der blev spurgt om holdningen til intelligent samkørsel (koordinering af kørselsbehov via smartphones og applikationer). Her var svarene mere negative end omkring samkørsel i almindelighed. En del respondenter var forbeholdne, fordi de ikke kunne gennemskue ideen med intelligent samkørsel. De vigtigste grunde til ikke at ville deltage var infleksibilitet pga. afhængighed af andre, og at det var nødvendigt at planlægge. Også utryghed samt at det vil være for kompliceret/tidskrævende er centrale årsager til ikke at deltage. De fleste, der havde taget stilling til, hvad betalingen for at deltage i samkørsel skulle være, pegede på 1 kr./ km. Der var en tendens til, at jo ældre respondenterne var, des mindre ønsker de at bruge intelligent samkørsel. Flere resultater findes i (6). Se tabel 6.

Der er langt mellem busserne – og endnu længere mellem passagererne i landdistrikterne.

Referencer 1) Danmarks Transportforskning. 2008. Transportvaneundersøgelsen. http://www.dtu.dk/centre/modelcenter/TU.aspx 2) Lind & Møller. 1996. Bag hækken. Det danske parcelhus i lyst og nød. Arkitektens Forlag, København 3) Møller, J. 2009. Mellem udvikling og afvikling. En minianalyse af de danske landdistrikter og landsbyer. Tidsskriftet Plan. Universitetsforlaget. Oslo 4) Østergaard. 2010. Busserne forsvinder fra Udkantsdanmark. Ingeniøren, København 5) Rådet for Sikker Trafik. 2010. Tal og Statistik om spritkørsel. http://www.sikkertrafik.dk/I%20bil/Alkohol/Tal%20og%20statistik%20om%20spritkoersel 6) Agerholm, Møller & Forman (2010). Mobilitet og personbefordring i landdistrikter – Hovedresultater fra Favrskovundersøgelsen, Konferencen Trafikdage, Aalborg

Baggrund for Favrskovundersøgelsen Samfundet har siden 1950 har været præget af grundlæggende strukturelle ændringer, som medfører en række vigtige ændringer i hverdagslivets mange gøremål, og som påvirker personbefordringen til, fra og på landet, og der er et stigende behov for at være mobil (1). Den traditionelle, nære sammenhæng mellem hjem og arbejdsplads på landet blev opløst, og transporttiden mellem hjem og arbejde steg fra ca. 30 til 60 min. frem til 1980 (2), og nye tal viser, at danskernes pendling mellem hjem og arbejdsplads fortsat vokser. En af årsagerne til dette er udviklingen i danskernes bosætning, med meget spredt bosætning, en betydelig bosætning i det åbne land, og vækst i antallet af arbejdspladser i større byområder (3). Samtidigt bliver den danske befolknings livsstil stadigt mere mobil, fordi service, arbejdspladser, uddannelser og kulturtilbud centraliseres. Udviklingen har medført, at behovet for befordring i landdistrikterne er større end nogensinde – også for de billøse. Denne befordring er et centralt emne pt., hvor den kollektive transport (KT) omorganiseres. Mange busser forsvinder, og KT på landet bliver efterspørgselsstyret via telebusordninger o.l. Desuden åbner moderne kommunikationsteknologi op for nye måder at organisere befordringen på. Dette var baggrunden for Favrskovundersøgelsen, der blev gennemført 2009-2010 i samarbejde mellem Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet, Torkil Forman, ’Udvikling af Landdistriktsliv’ og LAG-Favrskov. Projektet blev finansieret af Velfærdsministeriet via Landdistriktspuljen og Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri via ’Attraktive levevilkår i landdistrikterne’.

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

Nyheder og tendenser i vejforvaltningsretten Der har længe været fokus på sagsbehandlingsreglerne i forvaltningsloven, og i en periode har der været et særligt kritisk fokus på de kommunale vejmyndigheder

Af | Anders Valentiner-Branth og Henrik Sauer

Anders Valentiner-Branth

Henrik Sauer

På vejområdet har der ikke altid været tilstrækkelig fokus på at overholde de forvaltningsretlige regler og værdier. Problemet var for nogle år siden så udtalt, at KL sammen med Vejdirektoratet 4. oktober 2001 sendte et brev ud til alle kommunaldirektører og tekniske chefer, hvoraf det bl.a. fremgik, ’at der er et antal procedurefejl i forbindelse med behandlingen af sager på vejområdet’. Der har således længe været fokus på sagsbehandlingsreglerne i forvaltningsloven, og der har i denne periode været et særligt kritisk fokus på de kommunale vejmyndigheder. Det er vores vurdering, at der i de kommende år også vil være betydelig fokus på, om vejmyndigheden har et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for de afgørelser, der træffes. Derfor vil der også i de kommende

år være behov for, at vejmyndighederne har betydelig fokus på juraen. Vi mener, at kommunerne også bør benytte denne opmærksomhed på de forvaltningsretlige krav til at stille krav til de centrale myndigheder, herunder ikke mindst Vejdirektoratet. Kommunernes bør kræve, at der gives vejmyndighederne ordentlige arbejdsbetingelser i forhold til juraen. Dette indebærer ikke mindst, at den rådgivning, som ydes af de centrale myndigheder, hviler på et tilstrækkeligt sikkert juridisk grundlag. I Ret & Indsigt, der kan ses på www. horten.dk, har vi i to artikler beskrevet en meget interessant sag, hvor en minister og en række centrale myndigheder opfordrede en kommune til at udføre parkeringskontrol for andre kommuner. Rådgivningen bestod bl.a. i en tilkendegivelse om, at der ikke i færdselsloven var noget til hinder for, at kommunen kunne varetage denne opgave. Folketingets Ombudsmand var imidlertid mere interesseret i, om der var et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for den foretagne delegation fra en kommune til en anden. Det var altså ikke tilstrækkeligt, at kommunen havde fået udtrykkelig og klar rådgivning fra de centrale myndigheder. Kommunen var selv forpligtet til at fortolke gældende ret. I en del år har der også fra centrale myndigheder været givet rådgivning om, at kommunerne var overladt et skøn, som var mere frit end det reelt var. Det har i nogle tilfælde været udtrykt på den måde, at der var tale om et ’politisk skøn’, som ikke var underlagt de sædvanlige retlige begrænsninger for skønsudøvelse. Dette politiske skøn kunne kommunerne f.eks. anvende til

at nedklassificere offentlige veje udelukkende begrundet i økonomiske hensyn, for pengene skulle jo findes et sted. Det var jo et meget godt råd at få i sparretider. Af Transportministeriets høringsnotat af 19. november 2010 til Folketingets Trafikudvalg om forslaget til den nye privatvejslov fremgår imidlertid af side 3, ’at også efter de gældende regler om nedklassificering skal beslutningen om at ændre vejens status først og fremmest være begrundet i trafikale hensyn’. Og videre, at det ikke er ’vejlovgivningens formål at sikre, at kommunerne kan spare penge på de kommunale budgetter’. Og nok så bemærkelsesværdigt, at ’Transportministeriet finder det beklageligt, hvis man af Vejsektoren.dk har kunnet få det indtryk, at en nedklassificering af kommunens veje har kunnet ske udelukkende af økonomiske hensyn’. Transportministeriet oplyste, at de pågældende formuleringer nu var fjernet fra Vejsektoren.dk, men det var ligesom lidt sent i forhold de mange kommuner, der havde handlet i forhold til den forkerte rådgivning, der var givet. Der er imidlertid også tilfælde, hvor lovgiver har ønsket, at kommunerne skal være frit stillet, og i sådanne situationer vil det formentlig fortsat være i orden at lægge afgørende vægt på økonomiske hensyn. Dette gælder f.eks. den nye bestemmelse i privatvejslovens § 59, hvor kommunerne efter vores vurdering vil kunne lægge vægt på økonomiske hensyn, når de skal tage stilling, om det er kommunen selv eller de tilgrænsende grundejere, der skal afholde udgifterne forbundet med gadebelysningen. En anden variant af de økonomiske

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

hensyn havde vi i en sag om opstilling af reklameskilte i Haderslev Kommune. I denne sag lagde Vestre Landsret til grund, at kommunens tilladelse alene var begrundet i kommercielle hensyn til kommunen selv, og at de pågældende reklameskilte ikke havde nogen færdselsmæssig eller færdselssikkerhedsmæssig funktion. I en sådan situation havde kommunen også pligt til at inddrage facadeejerens interesse i et frit udsyn til hans butiksruder i afvejningen, og da kommunen ikke havde gjort dette, forelå der en indholdsmæssig mangel, der bevirkede, at afgørelsen var ugyldig. Et øget fokus på, at de kommunale vejmyndigheder overholder hjemmelskravene vil bl.a. indebære, at de kommunale vejmyndigheder bør være meget skarpe på at sikre, at de afgørelser der træffes har den fornødne hjemmel i lovgivningen eller i andre regler. Myndigheden må således f.eks. sikre sig, at de hensyn, man lægger vægt

på ved afgørelsen af sagen, er nogle, som man kan lægge vægt på i medfør af den eller de regler, der udgør hjemmelsgrundlaget. Og der må selvfølgelig ikke indgå usaglige hensyn. Myndigheden skal også sørge for, at den afvejning man foretager af de forskellige saglige hensyn lever op til de krav, der gælder for sådanne afvejninger. Stilles der vilkår i forbindelse med en afgørelse, skal myndigheden også sikre sig, at der er hjemmel til at stille de pågældende vilkår. Selvom det umiddelbart lyder indlysende, at en vejmyndighed skal sikre sig, at den har hjemmel til at træffe en afgørelse, så sker der faktisk en del fejl på dette område. Det sker både, at der træffes afgørelser, som der slet ikke er hjemmel til, eller at der anvendes forkerte bestemmelser som hjemmelsgrundlag. Skal der f.eks. gennemføres en ekspropriation er hjemmelsgrundlaget vejlovens § 43 og § 49. Anvender en vejmyndighed f.eks. i stedet vejlovens § 47,

stk. 3, om åstedsforretninger som hjemmel, er der tale om en fejl, som vil kunne medføre, at hele processen skal gå om, fordi afgørelsen er ugyldig. Sådanne fejl er ikke blot formalia, som man kan se bort fra eller efterfølgende rette op på. Det samme gælder, hvis vejmyndigheden lægger afgørende vægt på hensyn, som ikke kan tillægges en sådan vægt. Et eksempel herpå er de økonomiske hensyn, som vi har beskrevet ovenfor i forbindelse med nedklassificering af offentlige veje, og hvor de kommunale vejmyndigheder altså var fejlinformeret. Et andet hjemmelsproblem opstår, hvis en vejmyndighed påtænker at indføre et serviceniveau, der er under lovens mindstekrav. Dette vil f.eks. kunne opstå i forhold til vejlovens § 10, hvis eksisterende vejlys i væsentligt omfang bliver slukket med trafikfarlige situationer til følge.

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald Håndtering af overskudsjord Rensning af forurenet jord Genanvendelse af slagger Kartering af jord Modtage-/behandlingsanlæg i hele landet Grav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

Teknik & Miljø / November 2011 PLANLÆGNING

Livet før byen – byen for livet Udviklingsplanen for Køge Kyst – en helt ny bydel mellem Køges bymidte og vandet - er meget mere end en traditionel fysisk plan. Den rummer nøje gennemarbejdede strategier for, hvordan byudviklingsprojektets vision og høje kvalitetskrav skal omsættes til virkelighed, og den hviler på et fundament af tværfaglighed og dialog med borgere og interessenter.

Af | projektdirektør Jes Møller, Køge Kyst

Køge Kysts nye udviklingsplan skal vise vejen for udviklingen af en enestående, attraktiv og bæredygtig bydel. Med dette ambitiøse pejlemærke dannede en hal på havnen i Køge i 2010 rammen om livlige og engagerede møder om byens fremtid. Arkitekter, ingeniører og bylivseksperter var i dialog med Køges borgere og repræsentanter for bl.a. trafik, kultur og detailhandel om de kommende 20-25 års byudvikling. Anledningen var Køge Kysts internationale parallelkonkurrence, hvor tværfaglige hold fra ind- og udland dystede om at lave det bedste forslag til en udviklingsplan for den nye bydel. Konkurrencen sluttede i september 2010 med et meget perspektivrigt resultat, og med afsæt i nogle af de mest spændende tanker og løsningsforslag gik Køge Kyst i maskinrummet med udvalgte

Køge Kyst er et partnerskab mellem Køge Kommune og Realdania By. Køge Kyst har som formål at udvikle områderne: • S øndre Havn – primært med boliger • Stationsområdet – primært med detailhandel • Collstropgrunden – primært med service- og kontorerhverv

Køge Kysts udviklingsplan Kan hentes på www.KoegeKyst. dk, hvor man også kan finde flere informationer om udviklingsplanen og om Køge Kyst.

konkurrencedeltagere for at udarbejde en endelig udviklingsplan. Den blev efter endnu en dialogrunde offentliggjort i november 2011 med titlen ”Livet før byen – byen for livet”. Planen for den 24 hektar store bydel skal få hele byen til at hænge bedre sammen, og blandt de mere synlige nyskabelser er en bred underføring under jernbanen, der samtidig er et helt nyt byrum, en ny strandø i havet og et helt system af ”almindinger” med træer, planter og rislende vand, som krydser vejene på Køges Søndre Havn.

Tværfaglighed og dialog Tværfagligheden og dialogen er grundpiller i Køge Kysts arbejde med at skabe en enestående bydel: Tværfaglighed, fordi fremsynet byudvikling er så meget andet og mere end at tegne huse og veje. Der skal være liv i byen, den skal være bæredygtig, man skal tiltrække nye borgere og spændende erhverv, og økonomien i det hele skal hænge sammen. Ambitiøs byudvikling i stor skala er en utrolig kompleks opgave, og derfor er der brug for mange forskellige kompetencer på højt niveau. Dialog, fordi det er utrolig vigtigt, at borgere og interessenter bliver involveret og tager ejerskab i en proces, der betyder så meget for byens fremtid. Samtidig lægger Køge Kyst stor vægt på, at bygherren og de involverede fagfolk får mulighed for at lære undervejs i processen frem mod det færdige forslag – i modsætning til fremgangsmåden i traditionelle arkitektkonkurrencer. I Køge Kyst er dialogen med vilje sat i gang i netop de afgørende faser, hvor beslutninger skulle træffes – da konkurrence-

bidrag skulle bedømmes, og senest da den endelige udviklingsplan skulle besluttes. I august-september har Køge Kysts forslag til udviklingsplan således været lagt frem til debat, på møder for borgere, naboer og interessenter - og i Køge Kysts Dialogforum på nettet.

Både fysisk og strategisk plan Køge Kysts udviklingsplan rummer - naturligvis - en plan for den fremtidige bebyggelse og byrummene i store træk. Men planen er meget mere end det. Den rummer en lang række overvejelser om hele bydelens fremtidige karakter og strategier for, hvad der skal drive byudviklingen og få det hele til at hænge sammen. For eksempel er der strategier for, hvordan den nye bydel kan blive levende fra starten med bl.a. kulturen som drivkraft, hvordan det nye byområde bliver bæredygtigt – både miljømæssigt, socialt, sundhedsmæssigt og økonomisk, hvordan et spændende erhvervsmiljø kan tiltrække de rigtige virksomheder, og hvordan hele dialogen med borgere og interessenter bedst kan finde sted i den videre udviklingsproces. Endelig rummer planen en samlet strategi for trafik og parkering, tænkt sammen med den omgivende infrastruktur. Pga. den lange tidshorisont fastlægger udviklingsplanen ikke alt i detaljer. Den er tværtimod bevidst dynamisk og vil være følsom over for skiftende behov og tendenser, det byliv, som vil opstå, og de samfundsog markedsmæssige ændringer, som med tiden vil komme. Køges muligheder Mulighederne i Køge er virkelig gode. Byen har allerede en stærk position som hoved-

Jubilæum

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

25 år Tankegang fyldte 25 år den 1. november. Få besøg af 1 af os og få: • 25 hjemmebagte småkager • 25 ‰ rabat på ordrer i 2011

stadsnært trafikknudepunkt med let adgang til en stor arbejdsstyrke, og fremtidsmulighederne forbedres yderligere af den kommende nye jernbanelinje via Køge, et supersygehus mv. Samtidig tager udviklingsplanen afsæt i Køges særlige historie og identitet som gammel industri- og havneby med en fin og velbevaret historisk bymidte - bl.a. ved krav om, at den nye arkitektur skal spille sammen med den gamle, og ved at nogle af havnens industribygninger bevares. Endelig spiller det rige kultur- og foreningsliv i området en nøglerolle i udviklingen.

Livet før byen Allerede i foråret 2011 tog Køge Kyst hul på at skabe fremtidens bydel sammen med køgenserne. Det skete i kraft af ”Etape 0”, som skal skabe liv i Køge Kyst igennem hele udviklingsperioden. Projektområdet skal ikke blot ligge hen som byggeplads men skal fra starten være en bydel i bevægelse – på vej mod noget nyt, som hele tiden kan påvirkes. Nye steder og aktiviteter, der opstår undervejs, skal have mulighed for at sætte blivende spor i bydelen. Derfor bliver der allerede nu etableret og afprøvet nye byrum, og der bliver skabt nye oplevelser og kulturelle aktiviteter som kunst, film, musik, festivaler, vandsport og meget andet. Køges kultur-, idræts- og foreningsliv er med til at drive mange af de midlertidige aktiviteter, som skal være med til at skabe livet før byen. Aktiviteterne finder især sted i byrum langs Tråden - en ny forbindelse mellem Torvet og havet. Tråden har til formål at vende byens ansigt imod vandet, både fysisk og mentalt. Sammen med nye fysiske over- og

Allerede nu afprøver Køge Kyst nye byrum og aktiviteter sammen med borgerne. Formålet er at skabe liv før byen, og her er kulturen en vigtig drivkraft.

Klik ind på tankegang.dk og vælg hvem, du gerne vil have besøg af.

underføringer skal den bryde jernbanens mangeårige barrierevirkning i Køge og mindske den oplevede afstand mellem bymidten og vandet.

Byen for livet Endemålet for Køge Kyst er at skabe en levende bydel præget af mangfoldighed, hvor børn, unge, voksne og ældre bor tæt sammen, og hvor boliger, erhverv og kultur blandes med hinanden. Helhedsgrebet i Køge Kysts udviklingsplan går således ud på at vise en vej, der begynder med livet før byen og meget gerne skal ende med byen for livet. Næste skridt I den kommende tid skal det kommunale plangrundlag på plads, som skal gøre det muligt at føre Køge Kyst-projektet ud i livet. Herefter skal hele området sælges etapevis til investorer, der kan se perspektiver i at få del i mulighederne i Køge Kyst, og som er parate til at opføre boliger og erhvervsbyggeri mv. i tråd med udviklingsplanens intentioner. Selvom Køge Kyst foreløbig kun har indledende drøftelser med investorer, mærkes det tydeligt allerede nu, at interessen er til stede. Den nye bydel skal tiltrække ca. 4.000 nye arbejdspladser og 4.000 nye beboere, og – ikke mindre vigtigt – får alle nuværende borgere i byen en række helt nye muligheder.

Midtpunkt 40 9900 Frederikshavn torvebyen 2 4600 køge teleFon 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Teknik & Miljø / November 2011 Trafik og veje

Nyt fra

Trafik & veje Historisk aftale om letbane i Aarhus Aarhus Kommune, Region Midtjylland og transportminister Henrik Dam Kristensen har underskrevet en historisk aftale om igangsættelse af arbejdet med at etablere Danmarks første letbane. Med etablering af letbanen lægges grundlaget for en markant styrkelse af den kollektive transport i og omkring Aarhus. Den nye letbane vil skabe et helt nyt sammenhængende regionalt transportsystem,

som omfatter en sammenbinding af Aarhusområdets to nuværende nærbaner, Odderbanen og Grenaabanen, samt udbygning af en 12 km lang ny letbanestrækning fra Aarhus H. til Lystrup nord for Aarhus. Aarhus Kommune, staten og Region Midtjylland opretter et fælles anlægsselskab, som skal stå for anlæg af den første etape af letbanen i Aarhus.

Med aftalen er en stor byggesten faldet på plads, og anlægsloven kan nu fremsættes for Folketinget. Herefter begynder det omfattende og vigtige arbejde med at projektere og udbyde anlægsarbejdet.

Startskud til Københavns største vejprojekt

Odense Kommune fremtids sikrer sine veje i det åbne land

Kortperle fylder 250 år – og fejres med webside

Nu er der taget hul på byggeriet af den nye Nordhavnsforbindelse. Borearbejdet på den godt 600 meter lange tunnel gik i gang og dermed starten til Københavns største vejprojekt i nyere tid. Den kombinerede vej og tunnel giver direkte adgang til den ny bydel i Nordhavn og vil aflaste tæt befærdede gader i København. Ca. 1 kilometer vej og 620 meter tunnel. Det er ikke længden, der gør Nordhavnsvej til Københavns største vejprojekt i nyere tid. Vejprojektet er lidt af en ingeniørbedrift i den tæt bebyggede hovedstad, hvor både jernbaner, bygninger og veje skal forceres. Særligt den 620 meter lange tunnel er teknisk kompliceret, og alt i alt tager det fem år at bygge den kombinerede vej og tunnel, som åbner i slutningen af 2015.

Odense Kommune har indgået en ny type kontrakt med vejbygningsfirmaet NCC Roads A/S, der sikrer vedligeholdelse af vej-, sti- og fortovsbelægninger i det åbne land i de næste 15 år .Aftalen mellem Odense Kommune og NCC Roads er en funktionskontrakt, der udelukkende indeholder krav til tilstanden af det færdige arbejde. Hermed sikrer kommunen, at belægningernes tilstand forbedres betydeligt, og at belægningerne vedligeholdes på et højt niveau gennem hele kontraktperioden.

Christian Geddes store Københavnerkort er nok den bedste gengivelse af København, før luftfotografiet blev opfundet. Nu kan kortet bruges på linje med Googles bykort Ingeniørofficeren Christian Geddes store kort over København fylder 250 år i år. Det 2,5 x 2,5 m store kort viser, hvordan København så ud fra luften i midten af 1700-tallet. Københavns Stadsarkiv fejrer den runde fødselsdag med en digital udgave af kortet, der får sin egen hjemmeside: www.kbh1761.dk.

Læs mere www.kk.dk/nordhavnsvej

Læs den politiske aftale og find fakta om Aarhus Letbane her: http://trm.dk/ da/publikationer/2011/aarhus+letbane++fakta+og+politisk+aftale/

Kontrakten omfatter · 300 km kørebaner · 8.000 m2 asfaltpladser · 5.500 løbende meter fortove · 41 km stier · 2.800 løbende meter grusveje · 2.900 m2 gruspladser · Rabatter langs veje og stier

Fra god til verdens bedste cykelby Bedre komfort, hurtigere gennem byen og større tryghed er nøgleemnerne, der skal få flere til at cykle i København. Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommunes har vedtaget en ny cykelstrategi ’ Fra god til verdens bedste ’. Den lægger op til, at de københavnske cyklister skal have endnu bedre forhold frem mod 2025, og fastholder målet om, at 50% skal cykle til arbejde eller uddannelse i København.

Der er i forvejen sat 124 mio. kr. af til cyklisterne i perioden 2010-2014. Så sammen med det nye budget sikrer det, at der bl.a. kommer flere cykelbroer på tværs af havnen, at nettet af Grønne Cykelruter forsætter med at blive udbygget, at der kommer bedre og flere cykelstier på vej, og at der bliver arbejdet videre med det såkaldte net af cykelsuperstier. Disse cykelsuperstier har en høj standart mht. asfalt, sikre vejkryds og sær-

lige skilte. Og målet er, at det skal lokke flere borgere i Københavns forstæder til at tage en længere pendlertur ind til byen på cykel. Med strategien og nye investeringer vil kommunen dermed gå forrest, når det gælder nye og bedre cykelløsninger for at fastholde byens position, som en af de mest innovative cykelbyer i verden.

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

Nyt fra

Trafik & veje Forslag til nye retningslinjer for TEN-T EU-Kommissionen har fremsat sit forslag til nye retningslinjer for de transeuropæiske transportnetværk (TEN-T). Forslaget bliver en vigtig sag under det danske EU-formandskab. TEN-T-programmet er et støtteprogram for finansiering af infrastruktur i Europa, som har til formål at styrke det indre marked med fri bevægelighed for varer og arbejdskraft.

I forslaget kommer Kommissionen med sit bud på en revision af de retningslinjer, der definerer kriterierne for EU-medfinansiering af fremtidige infrastrukturprojekter på transportområdet. Fokusområder bliver bl.a. udbygning af den grænseoverskridende infrastruktur, bekæmpelse af flaskehalse, bedre muligheder for multimodal transport samt indførelse af intelligente trafikstyringssyste-

mer (ITS). Endelig skal forslaget bidrage til at opfylde EU-målsætningerne om mere klimaog miljøvenlig transport. Forslaget skal under dansk formandskab forhandles i Rådet af transportministrene. For at forslaget kan blive vedtaget, skal Rådet nå til enighed med Europa-Parlamentet om den endelige tekst.

Motorvej åbner tidligere end planlagt Fredag den 11. november 2011 åbnede Vejdirektoratet den nye motorvej mellem Brande og Give. Det er mere end et halvt år tidligere end planlagt. Projektet er en del af Den Midtjyske Motorvej mellem Herning og Vejle

og afløser dermed et stykke af rute 18, som visse steder er smal og har et kurvet forløb. Motorvejen mellem Brande og Riis blev vedtaget af Folketinget i 2004, og etapen mellem Give og Riis blev åbnet i november

2007. Etapen mellem Brande og Give fik en selvstændig bevilling på finansloven i 2008 og skal efter planen stå færdig i 2012. Men nu er vejen altså klar til åbning allerede i 2011.

VI MENER, AT DEN RIGTIGE VEJ BESTÅR AF TROVÆRDIGHED, HØJ KVALITET OG KOMPETENTE MEDARBEJDERE...

...vi ses på Vejforum

www.pankas.dk Sjælland tel. 7023 6400 • Jylland tel. 8685 1322

kvalitet hele vejen

Teknik & Miljø / November 2011 natur

Nyt tankesæt efterlyses til sikring af rent miljø og landbrugsproduktion Øget lokalt samarbejde om løsninger, helhedsorientering og fleksibilitet mht., hvordan mål nås, er kodeordene, hvis vi skal nå målene i bl.a. vandplanerne på en måde, der giver mening lokalt. Af | Irene Wiborg, Videncentret

for Landbrug

I tre år har Naturstyrelsen Aalborg og Videncentret for Landbrug arbejdet i InterReg Nordsø projektet Aquarius sammen med 13 andre partnere fra seks lande. Myndigheder fra forskellige niveauer, der har ansvaret for vandforvaltningen, forskningsinstitutioner og landbrugsrådgivere har set på, hvordan vi kan finde løsninger på vores vandfordringer (vandkvalitet, tørke og oversvømmelser). Udfordringer, som vi med et ændret klima kan forudse bliver større og større. I denne artikel vil jeg ud fra erfaringerne fra projektet diskutere nedenstående spørgsmål: • Kan vi – myndigheder og landbrug hjælpe hinanden med at finde løsninger på miljø- og klimaudfordringerne, der gavner, og som ikke dræner vores samfundskasse? • Kan vi bevæge os væk fra et regeltyrani til et helt nyt ’mindsæt’, hvor vi søger løsninger i fællesskab? • Kan landmanden spille en aktiv rolle, hvor han bidrager positivt til løsningerne? Kan myndigheder og landbrug hjælpe hinanden med at finde løsninger på miljø og klimaudfordringerne, der gavner, og som ikke dræner vores samfundskasse? Ud fra erfaringer fra den danske Aquarius-pilotgruppe – Lundgaards Bæk-gruppen - der består af landmænd, kommunerepræsentanter, en lokal landbrugsrådgiver samt Naturstyrelsen Aalborg og Videncentret, er klare og håndgribelige fordele for de involverede parter en vigtig forudsætning for at få succes med de ideer, der bidrager positivt til håndtering af vores miljøudfordringer.

Interessen har især samlet sig om at eksperimentere med ideer og projekter, der bidrager til forbedringer af økonomien på lodsejernes bedrifter og generelt gør en forskel i lokalområdet. Et eksempel: Pileproduktion en løsning til alles bedste? Lundgaards Bæk-gruppen overvejer eksempelvis, om der med fordel kan etableres pileproduktion i området. Tanken er, at produktionen af pil kan indgå som et element i den samlede energiplanlægning i Mariagerfjord Kommune - og måske med tiden bidrage til, at man slipper af med de dyre barmarksværker. Placeret rigtigt kan pileproduktionen samtidig bidrage positivt til at reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet, og endelig er afgrøden tæt på økonomisk set at være lige så god en afgrøde, som eksempelvis korn. Idéen kan umiddelbart synes helt oplagt, til gavn for såvel miljø og bæredygtig energi og samtidig neutral i forhold til landmandens bundlinje - men alligevel er der kun etableret få pileproduktioner. Det kan der naturligvis være flere årsager til, men det, jeg oplever, er, at der ikke er en samlet lokal drivkraft for at gøre noget til fælles bedste.

Kan vi bevæge os væk fra et regeltyrani til et helt nyt ’mindsæt’, hvor vi søger løsninger i fællesskab? Jeg oplever desværre at det lokale (fælles) ansvar for at finde løsninger på vandmiljø, natur, energi og produktionsudfordringerne er væk. Og så er spørgsmålet, om vi kan formå at skabe en organisering og en struk-

tur for samarbejde, der sikrer, at vi når de miljømål, som myndighederne er forpligtet til, samtidig med at vi får fundet løsninger, der lokalt - herunder for den enkelte lodsejere - giver bedst mulig mening? I Sverige har vi oplevet, at sådanne løsninger faktisk kan findes ved at borgere, der har en interesse i at finde løsninger på vandmiljøudfordringen, bliver involveret. F.eks. har de i Halland bl.a. på grund af en vejledning til Vandrammedirektivet om involvering (Vejledning nr. 8 til Vandrammedirektivet) i stor udstrækning haft held med at finde løsninger, der gavner vandmiljøet, og som samtidig giver mening for øvrige. En lille succeshistorie: I Aquarius projektet i Sverige har man via det involverende samarbejde fundet konkrete løsninger på vandkvalitetsudfordringer og problemer med tørke om sommeren, der gavner alle involverede aktører. Man har således i tæt samarbejde med landmændene etableret rigtig mange små vådområder. Disse tjener to formål i området, dels bidrager de til at reducere udvaskningen, dels bidrager de til at sikre, at store mængder vand holdes oppe i oplandet, så dette vand kan anvendes til vanding om sommeren. I det konkret område er det en god løsning for alle. Andre steder er der helt andre typer af løsninger, der skal til, og det er naturligvis derfor, at der skal være rum til at de innovative løsninger findes lokalt. Dette tænkesæt om at involvere aktørerne i at finde løsninger er desværre meget fjernt fra det, vi har oplevet i forholdt til arbejdet med Vandplanerne indtil nu;

Teknik & Miljø / November 2011 natur

Placeret rigtigt kan pileproduktionen bidrage positivt til at reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet, og endelig er afgrøden tæt på økonomisk set at være lige så god en afgrøde, som eksempelvis korn. Arkivfoto: Terkel Broe Christensen/Scanpix

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.500,Ikke-medlemmer 4.050,Tilmelding kan løbende foretages på www.dakofa.dk

konference

og jeg har oplevet, at det har givet anledning til mange frustrationer både i kommunerne, blandt miljøorganisationer og i landbrugserhvervet. Kan landmanden spille en aktiv rolle, hvor han bidrager positivt til løsningerne? Hvis landmændene skal spille positivt med i at finde løsninger på vandudfordringerne, er det afgørende, at de bliver taget med på råd meget tidligt i processen. Ligesom det er vigtigt, at man tager udgangspunkt i de konkrete lokale forhold. Nogle steder

findes der løsninger, der andre steder ikke giver mening. Jeg mener også, det er vigtigt, at samarbejdet på en eller anden vis bliver forpligtende. Kunne man forestille sig, at man hvis man ikke kan finde andre løsninger lokalt, så skal man anvende de krav, der er allerede er opstillet i planerne, - men at der er en reel frihed til at finde alternative løsninger? Det vil helt givet motivere mange til at gå aktivt ind og lede efter andre løsninger i

de områder, hvor de eksisterende virkemidler er dyre at gennemføre. I dag er der i princippet åbnet mulighed for at anvende andre virkemidler, men grundet stærke krav om kontrollerbarhed og sikkerhed for at virkemidlet faktisk virker, er der ekstrem lille mulighed for at udfolde kreativiteten og innovationskraften. Kunne man forestille sig at der faktisk blev en mulighed for at belønne kreative kræfter, der arbejder for at finde løsninger til gavn for miljø, landbrug og samfundsøkonomi?

Fremtidens forbrændingsanlæg - energi- eller miljøanlæg Mandag den 12. december 2011 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, København Skal vi bygge og drive forbrændingsanlæg, fordi vi har brug for energien fra dem? Eller skal vi primært bygge og drive dem for at løse et lokalt affaldsproblem? Energistyrelsen arbejder p.t. for at få de større anlæg lagt ind under kvotesektoren under henvisning til, at anlæggene er energianlæg, der formelt set blot med-forbrænder affald - og for tiden ikke andet. Det sætter spørgsmålstegn ved om der stilles energieffektivitetskrav til sådanne anlæg, førend de - som alle andre medforbrændingsanlæg - er at betragte som nyttiggørelsesanlæg, og derfor friere kan importere affald m.h.p. forbrænding. UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er mulig

Teknik & Miljø / November 2011 natur

Dambrugssager giver tværkommunalt samarbejde En erfagruppe med medlemmer fra en række jyske kommuner har taget fat på at løse problemerne omkring de manglende miljøgodkendelser til en stor del af de danske ferskvandsdambrug Af | Irene Brandt

”Vi sidder og venter på den nye bekendtgørelse for ferskvandsdambrugene, for den kommer til at vende op og ned på dette område,” siger Klaus Kevin Kristensen, der er vandløbsbiolog og ansat i Ringkøbing-Skjern Kommunes afdeling for Natur og Vandløb. Derudover er Klaus Kevin Kristensen tovholder i den erfagruppe, som har presset på for at få en ny bekendtgørelse og tilstrækkelige redskaber i kommunerne, så de dambrug, der stadig venter på en miljøgodkendelse, kan få den.

12 år gamle sager venter stadig I 90erne blev dambrugene pålagt at søge om miljøgodkendelse. Ansøgningerne skulle være afsendt inden udgangen af 1999, og ca. 250 dambrugere indsendte deres an-

”

er i kommunen har vi stor suc H ces med gennem samarbejde med dambrugerne at finde gode, holdbare løsninger for de utids svarende dambrug, som har svært ved at leve op til miljøkravene,” fortæller Klaus Kevin Kristensen, der er vandløbsbiolog og ansat i Ringkøbing-Skjern Kommunes afdeling for Natur og Vandløb.

søgninger. Dengang var det amterne, der gav miljøgodkendelser, men dette arbejde blev stærkt forsinket, fordi afgørelserne blev anket og anket -afgørelserne trak ud samtidig med at administrationsgrundlaget var mangelfuldt. Da kommunerne overtog miljøgodkendelsesopgaven i 2007, var ca. halvdelen af dambrugene blevet miljøgodkendt. I forsommeren i år var der stadig 110 dambrug, som ventede på en tilladelse, hvilket fik daværende miljøminister Karen Ellemann til at skrive til kommunerne med besked om at få løst denne opgave inden udgangen af 2012; men forud for denne henvendelse havde der både været nedsat et Akvakulturudvalg og et fælleskommunalt erfasamarbejde var blevet etableret. Akvakulturudvalget afleverede i maj 2010 en række anbefalinger til den tidligere regerings miljøminister og fødevareminister. (Se faktaboks).

Workshop og brev til minister KL og Miljøstyrelsen fulgte i november 2010 Akvakulturudvalgets anbefalinger op med en workshop i Vejle med fokus på, hvordan kommunerne får miljøgodkendt alle ferskvandsdambrug hurtigst muligt. På workshoppen deltog repræsentanter fra 20 ud af 30 dambrugskommuner. Formålet med mødet var bl.a. at udarbejde et notat, der beskriver hvilke forhold der, udover problemstillingen om medicin og hjælpestoffer, især ses som en hindring for udstedelse af miljøgodkendelser til klassiske dambrug (lavteknologiske). På workshoppen i Vejle blev det desuden aftalt at nedsætte en styregruppe med repræsentanter fra kommunerne til at koordinere erfasamarbejdet for samtlige dambrugskommuner. ”I erfagruppen har vi siden fået Niras til at afholde et kursus i beregning af hjæl-

pestofudledninger fra dambrug, og vi har færdiggjort vores anbefalinger, som KL har udsendt til miljøcheferne i kommunerne. Derudover skrev styregruppen i slutningen af juni til den daværende miljøminister, Karen Ellemann, og gjorde opmærksom på problemstillinger, som er forudsætningen for, at kommunerne kan afslutte de resterende miljøgodkendelser inden udgangen af 2012,” fortæller Klaus Kevin Kristensen. Styregruppen gjorde Karen Ellemann opmærksom på, at der mangler omsætningsrater for nogle vigtige medicinstoffer, som anvendes på dambrug. Disse data findes formentlig allerede hos producenterne; men Miljøstyrelsen har endnu ikke bearbejdet disse. Derudover henledes ministerens opmærksomhed på, at der mangler et udmeldt BAT-niveau for traditionelle dambrug samt teknologibeskrivelser af BAT - for eksempel i form af teknologiblade for de teknologier, som vurderes at være BAT i stil med de retningslinjer, Miljøstyrelsen har udarbejdet for landbrugsområdet.

Kommer ikke let Erfagruppen har således allerede opfyldt sin mission; men Klaus Kevin Kristensen synes ikke, det er kommet let. ”I amternes tid sad vi mange kollegaer sammen. I dag er vi spredt ud over kommunerne, og i nogle kommuner er der 1½ årsværk, som er sat af til arbejdet med dambrug, mens der i andre kommuner er så få dambrug, at kun 0,1 årsværk er afsat til opgaven. Derfor er det af stor betydning for erfagruppens arbejde, at der allokeres ressourcer i kommunerne til at indgå i netværket, så alle ikke sidder for sig selv med de udfordringer ,miljøgodkendelser af dambrug giver os i kommunerne,” siger Klaus Kevin Kristensen. > Samtidig med at erfagruppen har løst

Teknik & Miljø / November 2011 natur

Akvakulturudvalgets anbefalinger Akvakulturudvalget foreslog blandt andet at reguleringen af dambrugene skal ændres fra foderkvoter til omsættelige Nkvoter, fordi denne reguleringsændring vil skabe motivation i erhvervet til øget brug af nye teknologier – herunder investering i modeldambrug, som ikke belaster vandmiljøet. En anden anbefaling tager udgangspunkt i dambrugenes påvirkning af vandmiljøet. Udvalget anbefaler, at der fremover gennemføres en konsekvent brug og håndhævelse af forbud og påbud. Udvalget anbefaler endvidere, at der især for medicin‐ og hjælpestoffer etableres en procedure, så ny og vigtig viden effektivt kan indarbejdes i branchen – også når

det sker gennem ændringer af gældende miljøgodkendelser. Samtidig noterer udvalget dog, at der fortsat savnes viden om en række centrale forhold (f.eks. dokumentation for omsætningsrater for medicin og hjælpestoffer), og udvalget anbefaler derfor, at på en systematisk og kosteffektiv måde indsamles viden om effekten af medicin‐ og hjælpestoffers anvendelse, herunder effekten af medicin‐ og hjælpestoffer i synergi (cocktaileffekten), således at administrationen løbende kan tilpasses den opdaterede viden. Akvakulturudvalget stillede også forslag om en ny forvaltningsmodel: ”Den nye bekendtgørelse for dambrug skal bygge på den nyeste viden, og

ikke‐tidssvarende regler skal fjernes for anlæg under den nye regulering. Der er ligeledes behov for, at alle dambrug snarest miljøgodkendes. Dette kræver en fælles indsats fra erhvervet, de godkendende myndigheder og med hensyn til regelgrundlaget.,” lyder anbefalingen fra Akvakulturudvalget. Endelig konkluderede udvalget, at opgaven i nogle kommuner er så lille, at det er svært at skabe tilstrækkelig faglighed. Udvalget anbefaler derfor, at der etableres et kommunalt samarbejde, som sammen med de centrale myndigheder, kan understøtte de enkelte kommuners administrationen af akvakulturen gennem rådgivning, vejledninger og opbygning af en effektiv administrativ Help Desk.

Velbygget dansk infrastruktur skaber arbejdspladser og vækst >

Arkil bygger broer, anlægger veje, udbygger det danske kloaknet, udvider højspændingsnettet og har skabt fundamentet for samfundets udvikling siden 1941.

Fremtidens infrastruktur er tunge investeringer, og skal holde længe. Det lykkes bedst ved en kombination af ekspertise, høje kvalitetskrav og godt samarbejde – og især ved en fælles langsigtet interesse i udviklingen af dansk infrastruktur.

Vi føler et ansvar for det samfund vi er en del af, for vores kunders tilfredshed, og ikke mindst for vores medarbejderes faglige ekspertise, trivsel og arbejdsvilkår.

Kvalitet til tiden – nationalt og internationalt.

Anlæg entrepriser i alle størrelser : AsfAlt produktion & udlægning : Bro & Beton broer & bygværker : fundering & efterfundering : KABel 0,4 - 400 kilovolt : MiljøteKniK & forureningsoprensning : rAil jernbane & metro : VejserVice drift & vedligehold : www.ArKil.dK

Teknik & Miljø / November 2011 natur

> de opgaver, de blev pålagt ved etableringen, har netværket også dannet grundlag for vidensdeling mellem kommunerne, hvor de små dambrugskommuner blandt andet har kunnet trække på de store kommuners erfaringer med at lave en god miljøgodkendelse til dambrugene.

Samarbejde fører til løsninger I Ringkøbing-Skjern Kommune har Miljø og Natur dog ikke siddet med hænderne i skødet, mens de venter på, at Miljøstyrelsen leverer de nødvendige redskaber, og miljøministeren får sendt den nye dambrugsbekendtgørelse i høring. ”Her i kommunen har vi stor succes med gennem samarbejde med dambrugerne at finde gode, holdbare løsninger for de utidssvarende dambrug, som har svært ved

at leve op til miljøkravene,” fortæller Klaus Kevin Kristensen. En række dambrug i Ringkøbing-Skjern Kommune er derfor blevet opgraderet til moderne modeldambrug, som belaster vandmiljøet væsentlig mindre end de klassiske dambrug. Andre dambrug er blevet nedlagt, og naturen er blevet genetableret vel at mærke uden at dette har kostet kommunen ret mange penge. ”Vi har gennem samarbejde og dialog fundet gode, holdbare løsninger, som er meget billige for kommunen - og et rigtig godt alternativ til at køre hårdt på med påbud til erhvervet,” konstaterer Klaus Kevin Kristensen.

Erfa-møderne afholdes i en undergruppe til kommunernes miljø-netværk Envina. Styregruppen består af: • Jacob Bisgaard, RingkøbingSkjern kommune. • Margit Riis Andersen, Aalborg Kommune • Keld Andersen, Vejle Kommune • Karl Grundahl, Billund Kommune • Jens Peder Mathisen, Vejen Kommune Kontaktpersoner i MST: Thomas Bjerre Hanne Berg

Fælles ansigt og fælles fodslag For en kommune som Ringkøbing-Skjern Kommune er det ikke gratis at bruge ressourcer på deltagelse i erfagrupper, som beskrevet i artiklen om samarbejdet i kommunerne om dambrug. Jakob Bisgaard, der er fagchef for Miljø og Natur i Ringkøbing-Skjern Kommune, synes dog, at ressourcerne er anvendt rigtig godt, og anbefaler sine kollegaer er støtte tilsvarende tiltag og sikre vidensdeling mellem kommuner. ”I Miljø og Natur har vores medarbejdere fået adgang til vidensdeling og læring, som er resulteret i en række gode løsninger på dambrugsområdet her i kommunen. Samtidig er erfasamarbejdet

resulteret i, at kommunerne har vist et fælles ansigt og fået et fælles fodslag på dambrugsområdet, som har givet os indflydelse i Miljøstyrelsen og Miljøministeriet, som vi ikke havde fået, hvis vi bare havde henvendt os til de statslige myndigheder her fra kommunen,” siger Jakob Bisgaard. Samarbejdet ansporede også kommunerne til at tage udfordringen op. I stedet for at blive ved med at afvente afgørelser i gamle sager fra amternes tid i ankesystemet, blev kommunerne proaktive, stolede på egen dømmekraft, og begyndte at finde løsninger på trods af manglende afgørelser og mangelfulde redskaber til løsning af opgaven.

Forventer synlige aftryk Jakob Bisgaard forventer derfor også, at når den nye dambrugsbekendtgørelse sendes i høring, vil der være tydelige aftryk fra erfasamarbejdet i bekendtgørelsen. ”Vi har prioriteret opgaven, fordi vi gerne vil have indflydelse på den lovgivning, vi arbejder ud fra. Der er med andre ord mindst fire gode grunde til at gøre en indsats i form af for eksempel deltagelse i et erfasamarbejde,” siger Jakob Bisgaard og opsummerer: Indflydelse, vidensdeling, sammenhold og sidst men ikke mindst: Attraktive arbejdspladser.

Nyt fra

Natur

231 millioner til flere vådområder og mere skov Over de næste to år er der i regeringens udspil til Finansloven afsat midler til at etablere nye store statslige vådområder i Danmark på i alt op til 1600 hektar. Der er i forvejen afsat midler i den tidligere regerings Grøn Vækst aftale til etablering af i alt 10.000 hektar kommunale vådområder. Til den nye indsats bliver der afsat i alt 159 mio. kroner over en to-årig periode. De 1600 hektar statslige vådområder kan reducere kvælstofudvaskningen med 181 tons kvælstof og bidrager dermed til at op-

fylde vandrammedirektivet. Ydermere binder vådområderne CO2. Midlerne anvendes til forundersøgelser til vådområdeprojekter, anlæg af vådområder, erstatninger til involverede lodsejere samt køb og salg af jord i forbindelse med projekterne. 72 millioner kroner bliver afsat til at rejse yderligere 250 hektar statslig skov tæt på større danske byer. Det kommer ud over de 800 hektar ny statslig skov, der allerede er sat penge af til i Grøn Vækst aftalen frem mod 2015.

Pengene til statslige vådområder og mere bynær skov stammer fra uforbrugte midler fra landdistriktsprogrammet, der endnu ikke er anvendt pga. forsinkede naturplaner. Den ekstra indsats medvirker endvidere til at sikre at Danmark i højere grad udnytter muligheden for at opnå finansiering fra EU, inden perioden for nuværende landdistriktsprogram udløber i 2013.

Nordsjælland er klar til nationalparken Som en del af det nye regeringsgrundlag indgår Naturen – Grøn velfærd for alle. Det passer godt med det udpegningsgrundlag, der ligger bag Nationalpark Kongernes Nordsjælland, og det er en god anledning til at få sat gang i det praktiske arbejde med nationalparken, mener de fem borgmestre. Link til at læse mere om Kongernes Nordsjælland: http://nationalparker.naturstyrelsen.dk/Nordsjaelland/ Vilde heste på Langeland spreder sig. pix

Vilde heste spreder sig

Kommunen får for lidt Borgmester Lauge Larsen fra Morsø Kommune mener, det urimeligt, at kommunernes naturopgaver gives efter indbyggertal og ikke natur. Landkommuner med meget natur føler sig taget ved næsen, når pengene fra statens bloktilskud deles ud, konstaterer han. Det er det udvidede totalbalanceprincip, der gælder, når staten betaler penge til kommunerne for at udføre konkrete opgaver; men princippet bygger i høj grad på befolkningstallet, og derfor er det dybt uretfærdigt, når princippet også bruges i forhold til kommunernes opgaver ude i naturen, mener borgmester Lauge Larsen.

Foto: Morten Juhl /Scan

Nordsjælland er klar til en nationalpark nu. Og Nordsjælland har brug for nationalparken nu – både for at tiltrække flere turister og for at styrke natur, kultur og oplevelser. Så klart er budskabet fra de fem borgmestre i de nordsjællandske kommuner, Halsnæs, Gribskov, Hillerød, Fredensborg og Helsingør kommuner, som står bag Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Forslag til afgrænsning af nationalparken blev sendt til miljøministeren i 2009, men der er endnu ikke truffet beslutning om afgrænsningen.

”Vi har jo langt større opgaver med natur og landskab end bykommuner med samme indbyggertal. Men vi får de samme penge, og det bør laves om,” siger han. Lauge Larsen sidder desuden i KLs teknik - og miljøudvalg, hvor han vil tage sagen op. Det er landkommunernes håb, at regeringen vil fravige det udvidede totalbalanceprincip, når de kommende store naturopgaver i kommunerne skal finansieres. I Folketinget er kommunalordfører Simon Kollerup (S) positiv over for ønsket: ”Hvis det viser sig at være et stort problem for landkommunerne, vil jeg tage det op med ministrene,” siger han

De vilde heste på Langeland trives så godt, at bestanden nu kan sprede sig til andre dele af landet, hvor de skal pleje den åbne natur. Med 71 individer er hesteflokken blevet så stor, at Naturstyrelsen ikke længere har plads til flere dyr på de 110 hektar, som i dag huser de vilde heste. Alene sidste år producerede flokken 20 føl, som skabte pladsmangel i området. Derfor solgte Naturstyrelsen 22 vilde heste til at afgræsse dele af den fredede Dejbjerg Hede i Vestjylland. Igen i år skal der sælges heste, og Naturstyrelsen arbejder lige nu på at sælge i alt 15 heste til to forskellige naturområder i Vestjylland og Østjylland.

Teknik & Miljø / November 2011 natur

En fryd for øjet Ringkøbing-Skjern Kommune har gode erfaringer med naturgenopretningsprojekter i forbindelse med nedlæggelse af dambrug. Gennem dialog med lodsejerne har kommunens sagsbehandlere opnået bedre natur og gode levevilkår for bl.a. laksene – og udgifterne er overraskende lave Af | Irene Brandt

Jens Christian Lyhne Jensen går hver dag en tur ned forbi Bundsbæk Møllebæks slyngede løb på hans jord, hvor Kongsholm Vest Dambrug tidligere lå. Dambruget havde været i familiens eje i flere generationer; men sidste år måtte Jens Christian Lyhne Jensen træffe en afgørelse: Udvide og modernisere eller stoppe? ”Jeg valgte at stoppe, for jeg har en alder, hvor jeg ikke synes, jeg har lyst til at starte med nye store projekter,” fortæller Jens

Fra dambrug til smuk natur. Jens Christian Lyhne Jensen (th) nyder dagligt naturen, hvor dambruget tidligere lå og spærrede for vandet i Bundsbæk Møllebæk. Sagsbehandler Per Søby Jensen fra Ringkøbing-Skjern Kommune er på sin side ovenud tilfreds med det gode samarbejde omkring reetableringen af naturen.

Christian Lyhne Jensen, mens han viser rundt langs bækken, hvor alle spor af dambruget er fjernet og erstattet med fantastisk natur. ”Det er jo en fryd for øjet,” konstaterer Jens Christian Lyhne Jensen. Han er meget tilfreds med, at han i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune har fået fjernet dammene, genslynget åen og etableret gydepladser for laksene. Dansk Center for Vildlaks har doneret de 300 m3 gydegrus, der er placeret i det genslyngede vandløb. ”Hvis jeg ikke havde haft mulighed for at samarbejde med kommunen om genetableringen, havde jeg nok selv løst opgaven, for det havde jo ikke været til at holde ud at se på et dambrugsanlæg, der bare står og forfalder; men skulle jeg selv have stået for opgaven, var resultatet ikke blevet så flot, som dét du ser her,” siger Jens Christian Lyhne Jensen.

Frivillige aftaler Per Søby Jensen fra Natur og Vandløb i Ringkøbing-Skjern Kommune har været kommunens sagsbehandler på restaureringsprojektet, og skønt han ikke dagligt kan glæde sig over det smukke resultat af indsatsen ved Bundsbæk Møllebæk, er han mindst lige så begejstret, som Jens Christian Lyhne Jensen.

”Tidligere opkøbte kommunen opstemningsretten af dambrugsejerne; men i øjeblikket afventer vi en principiel sag fra Vejle, hvor der føres sag om millionerstatninger til dambrugere, der ikke fik forlænget deres tilladelser til indvinding gennem opstemning af vandløbene, da tilladelserne udløb i 2005,” fortæller Per Søby Jensen og fortsætter: ”I stedet indgår vi nu frivillige aftaler med dambrugere, som af den ene eller anden grund ønsker at om- eller nedlægge deres dambrug. Projektet her hos Jens Christian Lyhne Jensen er det seneste projekt, vi har gennemført; men derudover har vi tidligere lavet tre tilsvarende projekter i kommunen.” Ringkøbing-Skjern Kommune har tidligere betalt helt op til 500.000 kroner i erstatning for fjernelse af opstemningsretten. ”For de penge har vi fået fjernet næringsstoffer og den frie passage i vandløbet. Hér har vi for langt færre penge også fået god natur,” konstaterer Per Søby Jensen. Ringkøbing-Skjern Kommune har brugt 300.000 kr. på genopretningen af bækken og naturen hos Jens Christian Lyhne Jensen. Heraf har kommunen fået dækket knap halvdelen gennem tilskud fra FødevareErhvervs vandløbsmidler.

Teknik & Miljø / November 2011 natur

Ringkøbing-Skjern Kommune har i altmedvirket til genetablering af naturen omkring 10 igangværende eller tidligere dambrugsopstemninger. De 4 nedenstående beskrivelser viser 4 forskellige modeller for genopretning af fisk og faunaens passageforhold forbi dambrugsopstemninger

Kongsholm Vest Dambrug Reetablering af dambrug og genslyngning af Bundsbæk Møllebæk. Projektet blev gennemført i foråret og sommeren i år. Opgavefordeling: Ringkøbing-Skjern Kommune reetablerede dambrugsarealet, - restaurerede og forlagde Bundsbæk Møllebæk ind over dambruget. Kongsholm Vest Dambrug overdrog til gengæld vederlagsfrit dambrugets stemme- og vand-indvindingsret til vandløbsmyndigheden.

Hoven Mølle Dambrug Ny Faunapassage etableret i 2010 Stemmeværket og den gamle fisketrappe er blevet erstattet af en ca. 225 m lang ny naturlignende faunapassage, der vil optimere de op- og nedstrøms vandrende fiskearter. Åens smådyrsfauna får også bedre muligheder for at kunne vandre videre op i vandløbssystemet.. Opgavefordelingen: Projektet har kostet ca. 750.000 kr. Der er ydet tilskud af Skov- og Naturstyrelsens Grønne Partnerskabspulje med 300.000 kr. Danmarks Center for Vildlaks i Borris og DTUAqua i Silkeborg har støttet projektet med levering af det nødvendige gydegrus til etablering af gydebankerne.

Hemmet Dambrug Forbedrede passageforhold ved Hemmet Dambrug - Dambruget er nedlagt - der er etableret ny faunapassage, vandløbet er genslynget forbi dambruget og der er etableret okkerrensningssø ved dambruget for et stærkt okkerbelastet tilløb (Lykkegrøften). Projektet er gennemføret i 2010-2011. Projektet har både skabt fri passage, forbedrede fysiske forhold på en ca. 600 m lang vandløbsstrækning forbi dambruget, og sidst men ikke mindst er vandkvaliteten i Hemmet Bæk forbedret gennem rensning af det stærkt okkerbelastede vand fra Lykkegrøften.

Opgavefordelingen: Ringkøbing-Skjern Kommune har etableret ny naturlignende faunapassage , genslyngede Hemmet Bæk, etablerede okkersø og gydebanker. Ejerne af dambruget har reetableret det tidligere dambrugsareal og etableret en ny stor sø på arealet.

Skrumsager Dambrug Fjernelse af opstemningen for Skrumsager Dambrug i Lydum Å. Det blev aftalt med dambruget at opstemningsretten og vandindvindingsretten ved Skrumsager Dambrug blev nedlagt og at dambruget ophører med sin fiskeproduktion. Ca. 50 m nedstrøms hovedstemmeværket oprindelige placering er der etableret en mindre strygstrækning på ca. 10 lbm. i hele vandløbets bredde. I forlængelse af stryget er der etableret. 3-4 stk. 10 m lange gydestrækninger i hele vandløbets bredde. Projektet blev gennemført i 2007. Opgavefordeling: Udgifterne til fjernelse af stemmet, evt. sandoprensning, etablering af stryg og gydebanker og reetablering af vandløb, opkøb af foderkvote mv. blev afholdt af RingkøbingSkjern Kommune, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Skov og Naturstyrelsen i fæIlesskab. Ejeren af Skrumsager Dambrug forestod for egen regning oprydning, ombygning og reetablering af det eksisterende dambrugsområde. Ejeren har etableret en ny stor sø på nordsiden af Lydum Å.

Teknik & Miljø / November 2011 natur

Hellere natur end beton Frederikssund Forsyning og Frederikssund Kommune samarbejder om et projekt, der både skal forhindre oversvømmede kældre, forbedre vandkvaliteten i Sillebro Å og skabe et rekreativt område. Der er penge at spare ved at bruge naturen som afløbssystem frem for at bygge traditionelle regnvandsbassiner af beton, siger vandekspert i NIRAS.

Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist

”I stedet for at anlægge betonbassiner får vi både en smukkere løsning og langt mere for pengene.” Ordene kommer fra Jørgen Skaarup, økonomi og projektchef i Frederikssund Forsyning A/S. Bistået af rådgivningsvirksomheden NIRAS samarbejder han med Frederikssund Kommune om et større projekt, der med hjælp fra naturlige regnvandsbassiner og slyngning af Sillebro Å både vil forsinke regnvandets afløb til åen, forbedre vandkvaliteten og forøge den rekreative værdi af ådalen. Baggrunden for samarbejdet er, at kommunen ifølge vandplanen skal restaurere Sillebro Å, mens Frederikssund Forsyning skal reducere regnvandudledningen til åen. Samtidig skal forsyningen anlægge en ny spildevandsledning igennem ådalen i forbindelse med etablering af en helt ny by, Vinge. Begge parter har før samarbejdet om et lignende klimatilpasnings- og miljøprojekt for Græse Å i Slangerup. Jørgen Skaarup siger om det nye samarbejde: ”Under mottoet ’natur frem for beton’ er det lykkedes os at finde en løsning, der er til fordel for både forsyningen og kommunen: Vi opfylder kravene i spildevandsplanen om at belaste Sillebro Å mindre, og kommunen får et bedre vandmiljø og et rekreativt område gennem ådalen. Ved at blive slynget vil vandspejlet komme højere op, og åen vil ikke længere ligne en tilvokset grøftekant.” ”I forbindelse med at vi anlægger trykledningen til Vinge, etablerer vi også et

stisystem, der hænger sammen med den hovedsti, som allerede ligger der i dag. Ved en eventuel reparation af trykledningen skal vi have adgang fra en sti, og når vi alligevel er i gang med at grave, koster det ikke så meget mere at lægge ledningen ved siden af hovedstien og udbygge stinettet til glæde for offentligheden.” Ved at slynge åen og etablere ni regnvandsbassiner med forbassiner i tilknytning til disse sving nedsætter man ifølge projektchefen samtidig risikoen for, at Frederikssundsborgerne får deres kældre oversvømmet, som flere oplevede efter et ekstremt regnskyl i 2007.

klimatilpasning, bedre vandmiljø og besparelser på op til 80 procent af udgifterne. I stedet for at bygge traditionelle regnvandsbassiner eller udvide kloakkerne kan man grave de eksisterende lavninger dybere og dermed få regnvandet til at løbe langsommere ud i søer og vandløb. Hermed kan man udnytte den eksisterende kapacitet, sikre grundvandsdannelsen og mindske risikoen for oversvømmelser.” Ifølge Tine Sværdborg opnåede Frederikssund Kommune og Frederikssund Forsyning en besparelse på en femtedel, da de for tre år siden samarbejdede om at restaurere Græse Å, hvor NIRAS også var involveret som rådgiver.

Mere natur til samme pris Jørgen Skaarup anslår, at udgiften for forsyningsselskabet vil være mindre end for en traditionel løsning. ”Vi har endnu ikke lagt det endelige budget for, hvad de naturlige bassiner og slyngning af åen vil koste. Vi regner med en udgift på 5-10 millioner inklusive vores egen arbejdstid, rådgivning og jordhåndtering. Ud over at det bliver billigere for os, er et naturligt bassin mere robust end et betonbassin, der trods alt har en begrænset holdbarhed.” Ifølge Tine Sværdborg, teamchef i Natur og Grundvand i NIRAS, er der ofte meget at spare ved at udnytte de topografiske forhold til afledning af regnvand. ”Ved at udnytte de naturlige fordybninger i landskabet kan man opnå en synergi mellem afløbssystemer og natur, som både giver

Opgør med traditionelle ingeniørløsninger Troels Karlog, skovfoged i Natur og Miljø i Frederikssund Kommune, glæder sig over, at det endnu engang er lykkedes kommunen og forsyningen at samarbejde om et projekt, der sparer penge og skaber merværdi for borgerne. ”Jeg er rigtig glad for vores samarbejde: Vi får noget ud af naturen, og forsyningen får et billigere projekt. Samarbejdet er udtryk for en helhedstænkning og et opgør med en gammeldags ingeniørholdning om, at regnvand skal ned i nogle rør og hurtigst muligt ud i havet. Vi vil tværtimod bruge vandet aktivt i vores by og rekreative omgivelser. Fordelen er også, at boligerne bliver mere værd, fordi prisen på et hus stiger, når man har udsigt til vand eller bor tæt på et rekrea-

Sillebro Å ligner flere steder en tilvokset, lige grøftekant, hvilket ændrer sig, når åen bliver slynget, fordi vandspejlet kommer højere op og gør åen mere synlig.

tivt område,” siger Troels Karlog og tilføjer: ”Man skal selvfølgelig ikke have udsigt til vand i sin kælder! Og det er jo også det, vi prøver at forhindre med projektet.” Jørgen Skaarup supplerer: ”Overordnet handler det om at holde vandet længst muligt på jorden og så lave en langsom udsivning til, hvor man gerne vil have vandet til at løbe hen. Så det er den stik modsatte måde at tænke afløb på.” Troels Karlog og Jørgen Skaarup mener, at deres samarbejde fungerer godt, netop fordi de er enige om, at regnvandet skal holdes på overfladen og bruges rekreativt. ”Vi har indtryk af, at samarbejdet mellem forsyning og kommune flere steder ikke glider lige så let som hos os, hvilket sikkert har noget at gøre med forskelle i kultur og tankegang. I forsyninger tænker man ofte på at grave rør ned og anlægge betonbassiner, mens man i kommuner tænker mere i natur og naturbeskyttelse. Styrken ved vores samarbejde er, at vi er enige om, at vi hellere vil natur end rør og beton,” siger Jørgen Skaarup. ”Opbakning fra både teknik- og miljøchefen og de politiske udvalg har også en stor andel i, at samarbejdet fungerer så godt,” siger Troels Karlog.

”Det er unikt, at en kommune og forsyning arbejder så tæt sammen som i Frederikssund og får løst så mange opgaver på en gang. Og der er ingen tvivl om, at en god kemi parterne imellem og enighed om mål og midler er en vigtig betingelse for at komme frem til løsninger med et billigere afløbssystem, der til forveksling ligner natur. For der er mange steder, hvor man er bange for at indgå i den slags samarbejde, fordi forsyningsselskaberne er stramt reguleret af lovgivning og prislofter, og det derfor kan være svært at blive enige om, hvad der er forsyningsrelateret, og hvad der er kommunens ansvar – og hvem der skal betale hvad,” siger Tine Sværdborg og fortsætter:

Projekt i to faser Projektet omkring Sillebro Å skulle oprindeligt have været afsluttet inden årets udgang. Men slyngning af åen og etablering af stisystemet mellem Frederikssund og den ny by indebærer så store ændringer af området, at det kræver en ny lokalplan, der skal i høring. I første omgang bliver trykledningen anlagt i november 2011, mens anden fase – slyngning af å, etablering af bassiner og stisystem – kan påbegyndes til foråret. Om alt går vel, regner de involverede parter med, at Frederikssund-borgerne kan nyde godt af de rekreative glæder i slutningen af 2012.

Ved at slynge Sillebro Å bliver der plads til i alt ni nye regnvandsbassiner i åens kurver. Her ses et udsnit af åen i lige og slynget stand med de naturlige bassiner (henholdsvis lyseblå, mørkeblå og grøn). Foto: NIRAS

Foto: NIRAS

Teknik & Miljø / November 2011 natur

Et godt samarbejde som forudsætning for synergi Evnen til at samarbejde er en vigtig forudsætning for at opnå synergi mellem afløbssystemer og natur, påpeger Tine Sværdborg.

Teknik & Miljø / November 2011 kulturarv

Sats på yderområdernes potentialer Stedet Tæller. Smukke landskaber, udstrakt kyst, velbevaret bygningsarv, lokalt engagement og plads til udfoldelse. Danmarks yderområder er rige på stedbundne potentialer. Med den 5-årige kampagne Stedet Tæller viser Realdania nye veje til, hvordan man kan forbedre livskvaliteten i yderområderne med udgangspunkt i de særlige kvaliteter og potentialer, som findes netop her. Kampagnen er en invitation til kommuner, turismeerhverv og aktører i yderområder om at søge støtte til konkrete, fysiske projekter, der kan øge livskvaliteten lokalt.

Foto: Realdania

Af | Karen Skou og Christian Andersen, Realdania

Fiskerne så med ærefrygt på havet. Nu er det en legeplads.Nordjyske Klitmøller er blevet Cold Hawaii.

Det gode liv i Klitmøller Mange forbinder Danmarks yderområder med afvandring, en forfalden bygningsmasse og nedlukkede arbejdspladser, men disse udfordringer er kun en del af det samlede billede. Yderområderne rummer nemlig også unikke kvaliteter og muligheder, der kan udvikles – de stedbundne potentialer. Det kan være kulturarv i bygninger og landskaber, nærhed til storslået natur eller en levende, lokal håndværkstradition. Lokalt engagement og fællesskaber. Plads og ro til eftertanke. Eller – som i Klitmøller – bølger, der kan konkurrere med dem, man finder i Stillehavet. I den nordvestjyske fiskerby valgte Thisted Kommune at satse på mulighederne i Nordsøens bølger, Limfjordens ’begyndervand’ og et eksisterende surfermiljø. Projektet hedder Det gode liv ved kysten og er en del af Realdanias landdistriktskampagne ’Mulighedernes Land’, som kører frem mod udgangen af 2012. Et nyt klubhus for surfere og fugleobservatører, genanvendelse af et gammelt pakhus til naturog kulturformidling og etablering af strandpromenaden Foreningsvejen er blandt tiltagene. Tiltag, der har skabt større sammenhæng mellem aktiviteterne ved strandene i Klitmøller, Krik og Vorupør og øget tilgængeligheden af kysten med afsæt i stedernes unikke naturværdier og kulturmiljøer. Byd ind med din projektidé Med kampagnen Stedet Tæller vil Realdania medvirke til at styrke yderområdernes planlægning, bosætning og turisme med afsæt i de gode erfaringer fra Mulighedernes Land. Kampagnen postulerer ikke, at stedbundne potentialer er et vidundermiddel, som kan vende befolkningsnedgang til vækst. Men strategier, aktiviteter og fysiske projekter, der dyrker de stedbundne potentialer, kan

bidrage afgørende til en positiv og bæredygtig udvikling. De stedbundne potentialer kan dog ikke stå alene – de skal bæres frem af den innovative idé, et engageret lokalsamfund eller driftige ildsjæle, og derfor har kampagnen afsat 115 mio. kr. til at støtte konkrete, fysiske projekter, som kommuner, turismeerhverv og aktører i yderområder nu kan byde ind med idéer til. For at opnå støtte skal projekterne være offentligt tilgængelige og have værdi for mange. Kampagnen har tre fokusområder: Inden for fokusområdet Mulighedernes Danmark kan man søge om støtte til konkrete, fysiske projekter overalt i Danmarks yderområder. Projekterne skal udvikle steder og aktiviteter, som tager afsæt i de stedbundne potentialer og styrker livskvaliteten. Fokusområdet Kvalitet i kysternes turistbyer har til formål at højne kvaliteten i kystbyernes byggede miljø, og også her kan man søge om støtte til fysiske projekter. Og endelig skal fokusområdet Steder i landskabet vise, hvordan man på udvalgte steder, og med et minimum af indgreb, kan formidle naturen gennem besøgssteder af høj arkitektonisk kvalitet. Her står Realdania for at udvælge projekterne gennem et fagligt videnspanel og i dialog og samarbejde med ejerne.

Fokus på det unikke At en satsning på de stedbundne potentialer kan skabe effekt, kan man opleve ved selvsyn på den lange, hvide sandstrand i Klitmøller. Her er surfere, fiskere, fugleobservatører, skatere, badegæster og ravsamlere alle flittige brugere af de nye faciliteter, som Det gode liv ved kysten har ført med sig, og Klitmøllers indbyggertal er steget fra 700 til omkring 800 borgere. De nye kommer fra hele landet, men også fra Tyskland, Holland, Frankrig og USA. Her hvor Vesterhavet er vildest, og der er højt til himlen, bliver man uvægerligt mindet om, at udvikling af de danske yderområder ikke handler om at lave land om til by. Men om at fokusere på det, der gør det enkelte sted til noget særligt i forhold til andre steder. Derfor skal vi blive ved med at udvikle yderområdernes særlige stedbundne potentialer til at skabe gode rammer for gode liv. Her er der noget at komme efter. Her er der noget at bygge videre på. Her er det stedet, der tæller.

Tidligere blev Vang Pier brugt til udskibning af bornholmsk granit. I dag er den ramme om fritidsliv som lystfiskeri, dykning og kajaksejlads.

Stedet Tæller er et dynamisk udviklings- og realiseringsforløb, der strækker sig over fem år og omfatter to ansøgningsrunder. Den første ansøgningsrunde har deadline 16. januar 2012, og den næste forventes at blive sat i gang i løbet af 2013. Få overblik over kampagnens første ansøgningsrunde på www. stedet-tæller.dk, hvor du også kan finde cases, hente publikationer med viden om yderområder og downloade inspirationsfolderen Yderområdernes Potentialer.

Foto: Hjørring Kommune

I havet ud for Klitmøller ligger et rev af kalksten. Et rev, der modsat de flygtige sandrevler bliver liggende og derfor giver nogle af verdens bedste bølger. Dette rev har vendt op og ned på Klitmøller og måske ændret byens fremtid. I dag er den nordvestjyske kystby blevet omdrejningspunkt for et voksende antal surfere fra hele verden, som har døbt stedet ’The Cold Hawaii’. Og byen er eksempel på, hvordan målrettet udvikling af det, man kan kalde de stedbundne potentialer, gør en forskel.

Foto: Realdania

Teknik & Miljø / November 2011 kulturarv

Nordjyske Lønstrup er eksempel på, hvordan en nedslidt kystby gennem planlægning kan blive attraktiv destination for turisme og bosætning.

Teknik & Miljø / November 2011 Byg & bolig

Holistiske energirenoveringer

i kommunerne

Gate 21-projektet Plan C har lanceret Totalværdimodellen, som skal sikre, at alt fra miljø og økonomi til sociale hensyn bliver tilgodeset i opstarten af et kommunalt renoveringsprojekt Af | Loa Brix, PR-konsulent, Gate 21

Totalværdimodellen og Plan C • Totalværdimodellen kan hentes på: www.plan-c.dk • Modellen er udarbejdet i Gate 21-projektet Plan C, som er et offentligt privat innovationsprojekt mellem seks kommuner, tre boligselskaber, tre forskningsinstitutioner og 22 virksomheder og selskaber og KL. • Plan C er støttet af Vækstforum Hovedstaden og Den europæiske fond for regionaludvikling. • Totalværdimodellen bliver testet på forskellige renoveringsopgaver i løbet af det kommende år. Testforløbet skal blandt andet give input til en digital udgave af modellen, der vil blive lanceret i 2012.

En stor renoveringsopgave venter forude for store dele af den kommunale bygningsmasse. Det er særligt bygninger fra 60erne og 70erne, der i dag trænger til en større renoveringsrunde. I en analyse fra COWI fra 2009 estimeres det kommunale renoveringsbehov til 7,5 mia. kr. I Gate 21-projektet Plan C ønsker man at sikre mest mulig energirigtighed for renoveringskronerne. Der er nemlig store energibesparelser at hente, hvis renoveringerne gennemføres med energirigtighed for øje. En investering på 4 mia. kr. i den kommunale bygningsmasse antages at kunne give en CO2-besparelse på 20%. For at hjælpe de kommunale bygningsejere med at vurdere såvel de miljømæssige som de brugermæssige potentialerne i renoveringsprojekterne, har Plan C lanceret en Totalværdimodel. ”Der går typisk 30-40 år mellem gennemgribende renoveringer af kommunale bygninger. Derfor er det vigtigt at gøre det ordentligt, når man er i gang. Totalværdimodellen er et værktøj, som hjælper de kommunale og almene bygherrer til at træffe de rigtige beslutninger i forberedelsesfasen,” forklarer Charlotte Schunck, der er projektleder i Plan C. Hun fortsætter: ”Eftersom energirenovering er en kompleks størrelse med mange hensyn at tage til såvel økonomi og miljø som brugere, er det

vigtigt at være yderst grundige i opstartsfasen. Målet er at skabe bygninger, hvor hver m2 bruges optimalt og understøtter brugernes behov bedst muligt,” forklarer hun.

”

år projektets omfang og økonomi N først er fastlagt, kan selv de mind ste ændringer nemlig koste dyrt – både økonomisk og i forhold til energivenligheden.” Charlotte Schunck, projektleder i Plan C.

Påvirker renoveringen, før den begynder Totalværdimodellen er udarbejdet i samarbejde mellem Plan C-partnerne Københavns Kommune, Albertslund Kommune, NCC, Henning Larsen Architects, COWI, BoVest og Ai-gruppen. Den er baseret på en holistisk tilgang til energirenoveringer, hvor miljø, økonomi og de sociale aspekter af et renoveringsprojekt tilgodeses i alle beslutninger i hele projektets opstartsfase. Den holistiske tilgang adskiller sig fra den måde, mange energirenoveringer gennemføres på i dag. Ifølge Chalotte Schunck skyldes det blandt andet det udvidede fokus på opstartsfasen af et renoveringsprojekt.

Teknik & Miljø / November 2011 Byg & bolig

”

Totalværdimodellen er et værktøj, som hjælper de kommunale og almene bygherrer til at træffe de rigtige beslutninger i forberedelsesfasen,” forklarer Charlotte Schunck, der er projektleder i Plan C

”Vi ønsker at påvirke renoveringsarbejdet allerede inden, det er begyndt. Hvis alle aspekter af renoveringsopgaven tages i betragtning fra starten, øges sandsynligheden for en tilfredsstillende renovering. Det gør også renoveringen billigere, fordi man undgår de fordyrende hovsa-løsninger. Når projektets omfang og økonomi først er fastlagt, kan selv de mindste ændringer nemlig koste dyrt – både økonomisk og i forhold til energivenligheden. Derfor er det så vigtigt at tænke totalværdi allerede fra starten,” forklarer Charlotte Schunck.

Styrket kommunikation Derudover skal Totalværdimodellen styrke kommunikationen i renoveringsprojekterne. Den indeholder en oversigt over de specifikke overvejelser i samtlige af projektets faser og viser med simple ikoner, hvor overvejelserne hører hjemme. Niels Arne Jensen er Chefkonsulent i Københavns Ejendomme. Han har været med til at udvikle Totalværdimodellen og ser frem til at bruge den blandt andet som støtte i projektkommunikationen: ”Det er ofte en udfordring at formidle den nødvendige viden om et renoveringsprojekt til de relevante beslutningstagere. Ofte ender det med lange tekster og en masse tal, som ikke giver et særligt nuan-

ceret billede af potentialer og udfordringer i projektet. Med Totalværdimodellen får vi en fælles referenceramme, som både styrker projektet internt og giver et bedre beslutningsgrundlag. Med andre ord er Totalværdimodellen et sprog, der kan bruges til at formidle de meget komplekse overvejelser i forbindelse med et renoveringsprojekt, forklarer han.

”

Totalværdimodellen et sprog, der kan bruges til at formidle de meget komplekse overvejelser i forbindelse med et renoveringsprojekt. Niels Arne Jensen, chefkonsulent i Københavns Ejendomme

Totalværdi på Hvidovre Medborgerhus Totalværditilgangen lå også til grund for Plan Cs analyse af renoveringsbehovene på Hvidovre Medborgerhus i 2010. Anledningen var et behov for at forbedre indeklimaet og hæve medborgerhuset op fra en energiklasse F. Det ville kræve et helt nyt ventilationsanlæg og radiatoranlæg, samt et nyt CTS-system. I samarbejde med Plan C besluttede Hvidovre Kommune at udvide opstartsfasen og gribe opgaven an fra en totalværdibetragtning, hvor brugerperspek-

tiver, miljøhensyn og økonomi udgjorde hjørnestenene i en ideproces med deltagelse fra 45 fagfolk og 20 partnere i Plan C. ”Missionen var at sikre, at renoveringen af medborgerhuset bliver gennemført så energirigtigt, økonomisk fornuftigt og så brugerorienteret som muligt. Derfor inviterede vi til idécamp, hvor alle tre faktorer var i betragtning. Det resulterede i en række kvalificerede løsningsforslag, som ikke ville være kommet på banen i en normal renoveringsproces,” forklarer Charlotte Schunck. I tre dage arbejdede deltagerne med at generere ideer til, hvordan medborgerhuset kan nedbringe energiforbruget og forhøje brugerværdien inden for de økonomiske rammer. Forud for idécampen havde Plan C gennemført en brugerundersøgelse, der skulle sikre, at brugernes ønsker til indeklima og styring af lys, vand og varme blev indarbejdet. De gode ideer fra processen har Plan C samlet i et idékatalog, der skal bruges i det videre arbejde med renoveringen og i udbudsmaterialet Plan C har også udviklet renoveringsforslag til Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltnings domicil på Islands Brygge 37. Læs om dette og flere af Plan Cs forsøg på www.plan-c.dk

Teknik & Miljø / November 2011 miljø

Foto: Torben Klint/Scanpix

Ballerup Rådhus er totalrenoveret med fokus på energi og ventilation.

Green Cities

Spydspids på miljøområdet Green Cities-samarbejdet vil være en aktiv dialogpartner for regeringen og en mere synlig repræsentant for de kommunale interesser.

Teknik & Miljø / November 2011 miljø

Af | Michael Nørgaard

”Den ny regering har brug for Green Cities!,” lød velkomsten til efterårskonferencen i Green Cities fra Signe Goldmann (SF), der er medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Københavns Kommune er én af de seks medlemskommuner i samarbejdet. Udsagnet tegner billedet af, hvordan Green Cities-samarbejdet selv ser rollen i landskabet. Green Cities er for dem, der vil noget mere med miljøarbejdet. Således også Ballerup Kommune, der var vært for efterårsmødet. Vi spurgte netop Ballerups borgmester Ove E. Dalsgaard om, hvorfor kommunen er med i samarbejdet. ”Vores ambition er helt klar – vi vil være spydspidskommune på miljøområdet og vores medlemskab af Green Cities understøtter denne ambition. Her mødes vi med andre, der har høje målsætninger på miljøområdet og får inspiration til vores eget miljøarbejde,” siger Ove E. Dalsgaard til Teknik & Miljø. Borgmesteren lægger vægt på, at deltagerne i Green Cities kommer fra hele landet. ”Vi sætter stor pris på samarbejdet. Green Cities har vi selv valgt, og det er vigtigt for os, at det ikke er mindste fællesnævner, der driver værket,” fortæller Ove E. Dalsgaard. Borgmesteren fortalte på Green Citiesmødet også om de mange projekter, som Ballerup Kommune har i gang på miljøområdet. ”Vores rådhus er totalrenoveret med fokus på energi og ventilation, og så har vi en ambitiøs klimaplan med i budgetaftalen, der er påvirket af regnen 2. juli,” fortalte Ballerup-borgsmesteren. Han fortsatte: ”Vi er også meget stolte af, at vi var årets cykelby i 2010. Vi har 40.000 arbejdspladser i kommunen og mange pendler selvsagt ud og ind af kommunen. Derfor betyder mobilitet og fremkommelighed meget for kommunen. Vi er i top-5 på landsplan, når det handler om cykel-til-arbejde, og så er vi med i arbejdet med at etablere supercykelstier, så vores cykelpendlere kan få de bedste betingelser.”

Øget gennemslagskraft Udgangspunktet er ambitiøst, og temaet for Green Cities septembermøde var at skrue op for synligheden og søge indflydelse på rammebetingelserne for kommunernes miljøarbejde. Det handler om at flytte Green Cities fra at være et forum for videndeling mellem deltagerne til at være en organisation, der søger bredere indflydelse for at fremme miljø- og klimaindsatsen. Overskriften for konferencen var ’Klimaet og den gode historie’ og et omdrejningspunkt i et af hovedoplæggene var, hvordan lobby-arbejdet gribes bedst an for at få den størst mulige effekt. Hvordan øges gennemslagskraften for Green Cities samarbejdet. Chefrådgiver Tobias Zacho Larsen fra firmaet Advice havde for så vidt en enkel opskrift til Green Cities-samarbejdet. Han anskueliggjorde en retning, hvor man på den ene side satser på indflydelse mod at ændre lovgivning som spænder ben for bæredygtig udvikling, på den anden side bliver toneangivende i den offentlige debat, sætter dagsordnen og brander Green Cities og de deltagende kommuner. ”Green Cities kan sagtens indtage rollen som den letbenede og leveringsdygtige samarbejdspartner i forhold til, hvordan man får gjort kommunerne mere bæredygtige. I er langt hurtigere end KL og mere adræt end DNs 48 klimakommuner,” konstaterede Tobias Zacho Larsen. ”Jeres fordel er også, at I er gået foran og har vist det. I er et etableret samarbejde”. Mandat til formandskabet Et vigtigt budskab til Green Cities fra Zacho Larsen var ligeledes at være skarp og præcis – sådan kan det vist bedst betegnes: ”Green Cities skal udarbejde en politisk strategi, og I skal have en hård sagsprioritering med afsæt i en vurdering af, hvor I kan levere. På den ene side er det vigtigt, at I har en arbejdsdeling, hvor alle er med, på den anden side skal I definere et politisk mandat til jeres formandskab,” lød rådet fra Zacho

Larsen, der også tog udgangspunkt i, at der bør være medvind for Green Cities i den kommende periode med en ny regering, der udmelder høje ambitioner bl.a. i forhold til klimatilpasning, miljøteknologi og energirenovering.

Behovet er der stadig! Og jo behovet for klimaindsatsen er der stadig. Det understregede forskningsleder ved DMI, Jens Hesselbjerg Christensen, i sit oplæg. I hvert fald viser indikatorer som temperatur, snedække og vandstand, at der stadig er gode grunde til at have klimaet på dagsordnen, og både arbejde med forebyggelse og afværgeforanstaltninger. Green Cities Green Cities blev i 2000 etableret af Albertslund, Ballerup og København. Efterfølgende kom Herning og Kolding ind i Green Cities-samarbejdet og Allerød blev deltager 2009. I dag har Green Cities seks medlemskommuner. Udgangspunktet er, at deltagerne er kommuner, ’der vil gøre en ekstra indsats for at beskytte og forbedre miljøet og arbejde langsigtet med at udvikle et bæredygtigt lokalsamfund’. Samarbejdet bygger på 10 bæredygtighedsområder og 16 fælles mål. Desuden skal de deltagende kommuners indsats revideres hvert år, for at sikre udvikling og fremdrift i samarbejdet. Alle kommuner kan deltage under forudsætning af, at kommunens kommunalbestyrelse/byråd vedtager Green Citiessamarbejdsaftalen samt de fælles revisionsprincipper. Deltagelse kræver altså politisk forpligtelse til at arbejde med bæredygtighedsområderne og de fælles mål, samt at kommunen lader sig revidere efter de fælles revisionsprincipper. Den første gang kommunen skal revideres, skal være senest tre måneder efter at kommunalbestyrelsen/ byrådet har besluttet at deltage i Green Cities- samarbejdet. Læs mere om Green Cities på www.greencities.dk

Teknik & Miljø / November 2011 Klima

Dit vand kommer fra oven Ny vision for håndtering af vand skaber plads i kloakkerne og sparer på grundvandet. Af | Raymond Skaarup, direktør Tårnby Forsyning

Tårnby skal være vandneutral i 2040 TÅRNBYFORSYNING A/S har vedtaget en vandvision med titlen ”Dit vand kommer fra oven”. Med vandvisionen vil TÅRNBYFORSYNING skabe en vandneutral kommune. Vision 2040 rummer tre centrale punkter: • Regnvandet skal udnyttes inden det når kloakkerne • Vi skal have to-strenget vandsystem • Vi vil skabe et rum for kreative og visionære løsninger for vores fremtidige vandforsyning Fra afledning til praktisk udnyttelse TÅRNBYFORSYNING har konstateret, at der bliver sendt ligeså meget regnvand igennem kloakkerne, som der bliver sendt ud fra vandværket. Da det ikke er praktisk muligt at lave større rør i takt med at mængden af regnvand stiger, har det givet anledning til at gentænke det samlede vandkredsløb. Raymond Skaarup direktør hos TÅRNBYFORSYNING forklarer: ”Det er svært at forstå, hvorfor vi anvender rent drikkevand til formål som f.eks. toiletskyl eller havevanding. Hvorfor bruge energi på at oppumpe grundvand, behandle det og tranportere det hen til husstanden,

når vi lige så godt kan anvende det vand, der falder lige uden for døren. Derfor vil vi ikke bare aflede regnvandet. Vi vil udnytte det, så fremover vil vi ikke blot sige LAR (Lokal Afledning af Regnvand, red.) men LUR til vores vand (Lokal Udnyttelse af Regnvand, red)!”

Afdækning af perspektiver skaber grundlag for ideer og løsninger I teorien kan TÅRNBYFORSYNING halvere mængden af vand til kloakkerne, men det er nok lidt for optimistisk i praksis. Derfor skal TÅRNBYFORSYNING sammen med den rådgivende ingeniørvirksomhed Moe og Brødsgaard afdække ikke blot perspektiverne og rækkevidden af en vandneutral kommune, men også at skabe grundlag for ideer og løsninger. Raymond Skaarup forklarer: ”Vi skal finde løsninger, så vi kan anvende vand, der ’fjernes’ fra kloakken, i vandforsyningen. Samtidig skal vandforsyningen hente vandet, inden det når til kloakken. Her ligger der mange muligheder, eksempelvis tagvand, overfladevand, drænvand mv. Der er mange muligheder og løsninger – nu skal vi afdække perspektiverne og finde frem til de rigtige løsninger.

Vandvision 2040 I TÅRNBYFORSYNING er det vores vision, at borgeren i år 2040 vil kunne sige – ”mit vand det kommer fra oven”. Dermed sparer vi ikke blot på en sparsom grundvandsressource i Tårnby Kommune, men vi forbedrer mulighederne for at håndtere regnvandet i kloakkerne. Vandvision 2040 danner grundlag for det videre arbejde med vand og spildevand. Alle rådgivere og entreprenører, der fremover arbejder for selskabet, skal have dette overordnede mål med i overvejelserne i deres arbejde for os. Helt grundlæggende er det den grønne regnvandstønde i haven, der opsamler regnvandet og erstatter ledningsvand til havevanding. Vi vil dette i stor målestok og med nye anvendelsesmuligheder for regnvandet

Udfordringer er der mange af! Den nuværende lovgivning giver ikke megen plads til at udnytte andre vandkilder til f.eks. husholdningsformål. I dag er det tilladt at anvende regnvand til bl.a. vaskemaskiner og toiletskyl, mens havevanding i princippet ikke er nævnt i lovgivningen. Samtidig er der meget stor forskel på, hvordan den enkelte kommune forholder sig til anvendelse af vand, der ikke har drikkevandskvalitet. Anja Collin Højen, afdelingsleder for Miljø i Moe og Brødsgaard, uddyber: ”Der er behov for nogle visionære kommuner og vandforsyningsselskaber, der ønsker at udnytte den lettilgængelige ressource, som regnvand er. Dette kan f.eks. ske gennem krav i lokalplaner og dispensationer til borgere og/eller boligforeninger, der ønsker at afprøve nye teknologier mv. Hvis vi kan få myndigheden til at definere en alternativ vandkvalitet kan vi i princippet også hygiejnisere spildevandet fra renseanlægget. Dette kunne eksempelvis være et supplement til det nedbørsbaserede sekundavand i et nærliggende erhvervsbyggeri. Vi ser frem til et spændende samarbejde med TÅRNBYFORSYNING.” Bæredygtighed med store perspektiver Udnyttelse af vand lokalt er med til at sikre en mere bæredygtig vandforsyning af den enkelte husstand, og som sidegevinst opnås aflastning af de i forvejen trængte kloakker, og vi sparer på vores unikke grundvandsressource. Moe & Brødsgaard og TÅRNBYFORSYNING håber, at resultaterne ved at udvikle Tårnby Kommune til en vandneutral kommune vil være med til at skabe nye løsninger til supplering af husstandens vandforsyning. Løsninger, der samtidig kan være med til at bringe Danmark i førerposition inden for vandområdet. Læs også: Fra oversvømmede veje til øget sikkerhed og æstetiske byrum side 70.

– ID 40163

Forretningsorienteret direktør til NOMI/NVR NOMI/NVR’s direktør har efter mange års virke valgt at gå på pension i midten af 2012, hvorfor der nu søges en ny direktør. NVR og NOMI er begge fælleskommunale - § 60 - interessentskaber ejet af Holstebro, Struer og Lemvig kommuner. NOMI er i blandt avantgarden indenfor affaldshåndtering og genanvendelse af affald og har igennem årene gennemført markante projekter omkring affald og udnyttelsen af samme; og tiden er ikke sat i stå, idet der på indeværende tidpunkt allerede er igangsat nye fremadrettede projekter.

NVR varetager de borgerrelaterede opgaver med al privat affaldshåndtering i Holstebro, Struer og Lemvig kommuner. NVR har for indeværende en af de laveste omkostninger i affaldsindhentning, samtidig med en høj kundetilfredshed. For begge selskaber gælder det, at der har været en høj indtjening og god konsolidering; og der er en stabil medarbejderstab med veletablerede ledergrupper. De to selskaber har samme politisk valgte bestyrelse.

Udfordringen

Kvalifikationer

Direktøren skal fungere som direktør i NVR og NOMI, og opgaverne for direktøren vil i relation til NOMI bl.a. være…

Den rette kandidat har antagelig en baggrund indenfor – eller interesse for - affaldsbranchen i bred forstand. Derudover forventes…

• ansvar for driften af virksomheden • at forestå udviklingen af NOMI’s aktiviteter, herunder på sigt indgå i udviklingsarbejdet omkring etablering af et Renescience-anlæg • at tage fremadrettede initiativer

• en akademisk uddannelse eller tilsvarende • evnen til at agere indenfor en politisk ledet organisation • dokumenteret ledelseserfaring og evner til at opnå resultater gennem at inspirere og motivere andre • bredt kendskab til økonomistyring

• overordnet budgetansvar

og i relation til NVR … • overordnet ansvar for de borgerrelaterede aktiviteter af det fælleskommunale selskab • initiere og implementere udviklingsaktiviteter i driften • overordnet budgetansvar Direktøren refererer til de to selskabers bestyrelser.

• besiddelse af visioner på affaldsområdet

Virksomheden tilbyder: • et meget højt fagligt niveau • mulighed for at sætte præg på egen hverdag, samt virksomhedens fremtid • gode muligheder for personlig og karrieremæssig udvikling • en aflønning i overensstemmelse udfordringerne; og der vil være mulighed for kontrakteller åremålsansættelse

Vigtige datoer Ansøgningsfrist er 15. december 2011. Samtaler med relevante kandidater vil finde sted mandag den 16. januar 2012 i Holstebro. Forventet tiltrædelse vil være 1. maj / 1. juni 2012

Er du interesseret eller du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mogens Brock, HR Navigator på 20 71 95 51 eller på mail mærket ID 40163 til mbr@hrnavigator.dk vedlagt CV som Word- eller pdfdokument. Send kun fra mail-adresse, der kan svares tilbage på.

Teknik & Miljø / November 2011 klima

Vend udviklingen med LAR:

Fra oversvømmede veje til øget sikkerhed og æstetiske byrum Kommuner, beboere og forsyninger deler ansvaret for håndtering af de øgede regnmængder. Gevinsten for investering i anlæg til lokal afledning af regnvand – LAR - er fremtidssikrede anlæg med høj æstetisk værdi og øget kapacitet som supplement til det eksisterende ledningsnet. Engelskgræs og membraner har vist sig at være vejen frem i Tårnby Kommune Af | arkitekt MAA Rikke Hedegaard Jeppesen og ingeniør Mikas Schmidt Christiansen, begge Grontmij A/S i samarbejde med civilingeniør Stig Falkenberg, Tårnby Kommune

I Tårnby Kommune er Vej, Park og Ejendomme gået i front med klimatilpasning af større vejanlæg og har besluttet at undersøge mulighederne for at aflede vejvand lokalt i et større forsinkelsessystem langs vejens forløb. Kommunen har ønsket at skabe større trafiksikkerhed gennem hastighedsdæmpning og markering af vejens arkitektoniske fremtoning på Amager Landevej. Projektet er udarbejdet af et tværfagligt team, og produktet er et idékatalog til anvendelse af LAR-løsninger langs Amager

Landevej. I projektet undersøges mulighederne for at imødekomme vejens geometri og fremtidige hastighedsdæmpende løsninger med lokal afledning af regnvand. I projektet beskrives ideen til et sammenhængende system af LAR-løsninger, der samlet set tilfører Amager Landevej en øget kapacitet til afledning af vejvand. Systemet opbygges som mange underjordiske bassiner - faskiner, som alle forbindes med rør og leder vandet til det eksisterende kloaksystem uden for projektområdet. An-

Hvad betyder LAR? LAR betyder lokal afledning af regnvand. LAR er en fælles betegnelse for de metoder der kan bruges til at aflede regnvand lokalt. Dvs. at regnvandet ikke løber direkte i kloakken men opholdes undervejs i forskellige løsninger, der kan udformes både som grøfter, vandrender, plantebede og bassiner. Hvad er en faskine? En faskine er et underjordisk vandreservoir, som regnvandet ledes til. En faskine kan være opbygget af nedgravede kassetter, der optager vandet og leder det videre. En faskine kan også være opbygget af mange sten på størrelse med en 5-krone i diameter. Vandet løber ind og opstuves i hulrummet mellem stenene før det ledes videre eller nedsives til grundvandet. En faskine kan anlægges som et plantebed, hvor vandet siver gennem mulden ned i selve faskinens hulrum, inden det ledes videre.

lægget fremstår på overfladen som beplantede arealer langs vejen. Projektet stiller skarpt på, hvordan anlægget kan integreres som hastighedsdæmpende løsninger langs Amager Landevej med nye æstetiske kvaliteter.

Det realiserbare projekt Projektet sætter fokus på tre væsentlige hovedpunkter, som enhver kommune, der udfordres af de stigende mængder nedbør, bør fokusere på i arbejdet med at klimasikre

Hvad er en 5 års-hændelse? En 5 års-hændelse er betegnelsen for et regnskyl, der i intensitet statistisk set forekommer hvert 5. år. Hvorfor er der vanskeligere vækstbetingelser for planter i LAR-løsninger? LAR-løsninger skal i sagens natur lede regnvandet væk. Jorden vil derfor som udgangspunkt være drænet og tør for vand. Ligeledes kan bedet, i kraft af at det periodevist modtager meget vand, være oversvømmet, og rødderne kan stå under vand i nogle tilfælde i flere dage. Derfor skal de planter, der vælges til LAR-løsninger, være robuste over for både oversvømmelse og tørke. I forbindelse med vejvand skal planterne desuden kunne modstå den salt, der i vintermånederne vil løbe med vandet fra vejen

Teknik & Miljø / November 2011 klima

byrum, der skal overholde krav til både æstetik og sikkerhed:

Lovgivning: LAR-systemet opbygges af sammenhængende faskiner, der overholder gældende regler for nedsivning af vejvand. Som udgangspunkt er vejvand klassificeret som forurenet og kan derfor ikke nedsives. Faskinerne anlægges derfor med membran, der beskytter grundvandet mod nedsivning af tungmetaller. Anlægget bliver dermed et opstuvnings- og forsinkelsesanlæg, der leder vandet videre uden at nedsive. Fordelene ved at anlægge faskiner er den forholdsvis lave anlægsomkostning i forhold til kommunens udskrivning ved udskiftning af eksisterende ledninger til større kapacitet. Der opnås altså en besparelse i opdimensionering af anlæggets kapacitet til modtagelse af vand ved ekstreme regnskyl, og samtidig overholdes den eksisterende lovgivning på området. Modellering: Der er i LAR-løsningerne modelleret efter, at de anlagte faskiner skal kunne modtage vand fra en 5 års-hændelse. I modelleringen er der medtaget vand fra tagflader på matrikler, hvor bebyggelsen går ud til skellet til Amager Landevej. Modellering af systemet

har den fordel, at det er muligt at beregne ikke kun kapacitet men også anlægsøkonomi og herved gøre det muligt for beslutningstagere at vurdere den økonomiske byrde sammenholdt med den øgede kapacitet et LAR-anlæg tilfører et stort vejanlæg sammenlignet med udgifter til klimasikring gennem udskiftning af eksisterende ledninger.

Beplantning: Beplantning udgør i projektet en stor del af vejens rumlige fremtoning. Da planterne skal leve i bede, der primært er designet til at aflede salt vejvand, er det nødvendigt at skele til arter, der må formodes at klare sig bedst i tør, veldrænet jordbund samt planter, der har en høj tolerance over for saltpåvirkning. Beplantning, der må formodes at kunne overleve under de krævende betingelser, er planter, som naturligt forekommer i lignende danske miljøer – kystnært hedeog klitlandskab. Planterne er klassiske kystnære hjemmehørende arter, som alle klinger af kyst og strand – klitrose, havtorn og engelskgræs. Det er vigtigt, at bedene udformes med en urban karakter. Der skeles til arkitektoniske forskelle mellem store og små veje med varierende trafikal belastning. Det landskabelige design skal tilpasses de øvrige forhold som slid, fart og de øvrige omgivelsers æstetiske kvaliteter.

LAR er byforskønnelse! Overholdelsen af gældende lovgivning, muligheden for at modellere og direkte beregne anlægsøkonomi samt et kvalificeret og hjemmehørende plantevalg gør det muligt at gennemføre projektet. Et detailprojekt vil kunne forlade sig direkte på modellering og plantevalg. Projektet er konkretiseret ned til en beregningsmodel, der muliggør beregning af øget kapacitet sammenholdt med øget anlægsøkonomi, og det kan dermed let besluttes, hvor stor en andel af den fremtidige vandafledning, der skal udføres i LAR-løsninger, og hvor stor kapacitet der skal anlægges, når projektet én gang for alle graves ned langs vejen. Det er dyrere at anlægge LAR-løsninger langs vejen i forhold til at restaurere eksisterende brønde og ledninger – men billigere end at udskifte ledninger for at opnå større kapacitet. LAR-anlæg bør betragtes som et led i byforskønnelse; og et LAR-anlæg kan som sagt, udover øget kapacitet i håndtering af overfladevand, tilføre en merværdi til et område i kraft af beplantning og arkitektoniske fordele i funktionelle byrum, som en direkte følge af klimatilpasningen – en æstetisk bonus. Læs også: Dit vand kommer fra oven side 68

Teknik & Miljø / November 2011 park & landskab

Danske Parkdage 2011:

Grønne og sunde byer med en ny bundlinje De økonomiske rammebetingelser for arbejdet med de grønne områder og parkerne bliver ikke bedre; men innovation og dokumentation af nytteværdi i bredere forstand kan forbedre vilkårene.

Af | Michael Nørgaard

Danske Parkdage 2011 samlede det største antal deltagere nogensinde med næsten 250 deltagere, repræsentation fra 91 kommuner og en bred vifte af interessenter fra forskere til private rådgivere og studerende. Arrangementet er en årligt tilbagevendende branchebegivenhed, der arrangeres af SL Life og Kommunale Parkog Naturforvaltere.

Økonomien strammer Økonomi og klimaforandringer sætter i større udstrækning betingelserne for arbejdet med de grønne områder; og økonomien er i hvert fald en fælles betingelse med mange andre sektorer. Spillet om den politiske opmærksomhed og dagsorden er derfor selvfølgelig også en del af den grønne sektors hverdag. Dette set up var omdrejningspunktet på konferencen, der havde titlen ’Den grønne sunde by’. Professor Bent Greve skitserede dagsordnen, og der var ikke megen opmuntring at hente fra den kant: ”I vil opleve en stadig strammere styring af kommunernes økonomi, og det vil ikke forandre sig væsentligt - uanset skiftende regeringer; og kommunerne vil være bundet af rammerne,” konstaterede Bent Greve. Tendensen vil ifølge professoren også være, at staten binder pengene til bestemte

opgaver i endnu større udstrækning. Staten har i dag ca. 1/3 af de offentlige opgaver men finansierer omkring 70% af opgaverne og har dermed indflydelsen. Hertil kommer konjunkturudviklingen og den demografiske udvikling, der giver et mindre skattegrundlag. ”Nulvækst vil være udgangspunktet, når der laves aftaler mellem kommunerne og staten, og det betyder reelt, at der skal spares. De muligheder, der er for at få flere økonomiske ressourcer, er økonomisk vækst og at få frigjorte ressourcer til service gennem afbureaukratisering, digitalisering og indkøb, ” sagde Bent Greve. Situationen betyder fortsat stram styring af udgifterne, og de muligheder der er for vækst i budgetterne vil ske med statslige bindinger på, hvor pengene kan anvendes. Og det vil formentligt være på skoler, hospitaler og til ældre primært, vurderede Bent Greve, der også pointerede, at de områder, der kan dokumentere indsatsen og et realøkonomisk afkast vil nyde fremme. Greve luftede også muligheden for en ny strukturreform, hvor der vil komme færre enheder og formentligt vil komme en nye arbejdsdeling mellem staten og kommunerne

En ny bundlinje Formanden for Kommunale Park- og Naturforvaltere, kontorchef Lene Holm, opfor-

drede netop på Danske Parkdage til, at branchen matcher de dokumentationskrav som i større og større udstrækning bliver en betingelse for at fremme de grønne og rekreative muligheder - også i en erkendelse af forventningerne til, hvordan de økonomiske rammer vil udvikle sig. ”Samfundet efterspørger ikke af sig selv mere og anderledes grønt, hvis vi ikke bliver bedre til at fortælle, hvilke positive effekter, der kommer ud af at have grønne områder,” sagde Lene Holm og fortsatte: ”Hvis det skal blive sandsynligt, at det grønne er en god forretning, så kræver det, at vi helt konkret er enige om, hvordan vi definerer en god forretning. Vi skal have andre bundlinjer end den rent økonomiske, som vi bliver målt på. Vi skal også måles på den miljømæssige og på den sociale bundlinje,” sagde Lene Holm. Hun pegede på innovation som én af mulighederne for at udvikle det grønne område. Økonomien kan ikke længere klares med at lade græsset blive lidt højere eller fjerne plejekrævende elementer ”Innovationskraften forventes at blive væsentlig større, hvis vi samarbejder med folk fra helt andre områder. De kan stille spørgsmål, som vi ikke selv er i stand til, og det kan føre til nye løsninger; og så er det ledelsesmæssige fokus vigtigt. Ledelsen skal involveres i innovationsprocessen, hvis

Arkivfoto: Brian Bergmann, Scanpix

Teknik & Miljø / November 2011 Park & lanskab

Helhedsorienteret drift i Købehavns Kommune viste, at det mest var i medierne, der var utilfredshed med lukningen af Nørrebrogade, men en undersøgelse af borgernes holdning viste, at flertallet faktisk var positive over for projektet.

det virkelig skal lykkes,” sagde Lene Holm, der også sendte et budskab om bredt samarbejde. ”Vi skal have mere samarbejde på det lokale plan med vores kollegaer i de andre forvaltninger. Hvordan kan vores grønne områder fungere som et middel til, at de kan nå deres mål om f.eks. genoptræning af de ældre i grønne områder, mere fysisk aktivitet for børn i nabolaget til skolerne eller mulighed for at bruge de grønne områder i forbindelse med diverse integrationsaktiviteter på lokalt niveau,” eksemplificerede Lene Holm samarbejdsmulighederne. Hun pegede også på mulighederne for at øge samarbejdet med leverandører, entreprenører, rådgivere og forskere.

Udlicitering med fokus på medarbejdere Én slags samarbejde er udlicitering, og her havde direktør Jacob Kristensen fra firmaet Grøn Vækst et bud på, hvordan udlicitering kunne blive en succes. Han startede med en karikatur på fordommene om privat drift af kommunale opgaver. ”Vi hører ofte på den ene side, at omkostningerne overstiger gevinsten, og at det faktisk er billigere for kommunen selv at løse opgaverne, og på den anden side, at kommunalarbejderne er mindre effektive end privat ansatte, ” sagde Jacob Kristensen. Han fortsatte:

”Men det helt centrale er, at nye øjne og tilgange til opgaverne kan give kreative løsninger, og at det er medarbejderne, der er nøglen til effektiviseringer, ” sagde Jakob Kristensen. Frygten for det ukendte ved en udlicitering kan komme til at fylde for meget og ødelægge en udlicitering, og derfor er inddragelse og medbestemmelse nøgleord i en udliciteringsproces. Kristensen fortalte om en udlicitering, hvor man fra Grøn Vækst havde været overdrevent positive og imødekommende over for medarbejderne, men at virkningen også var positiv og engagerende. Direktøren opfordrede også kommunerne til at overveje, om der nu reelt er brug for en materialegård, der er så stor, og om de administrative omkostninger kan begrænses. LEAN er et godt redskab, og lederne skal skabe plads til det kreative, lød budskabet.

En anden dialog med politikerne I København, hvor konferencen blev afholdt, har man over en 3-årig periode indkørt et nyt system med helhedsorienteret drift, hvor man måler på kvalitet og effektivitet i forhold til fire elementer, nemlig borgertilfredshed, faglig kvalitet, medarbejdertilfredshed og økonomisk effektivitet. Processen er, at man måler, reflekterer og prioriterer og skærer til. Det fortalte direktør Hjalte Aaberg.

”Det har taget tid at bygge systemet op, men det har været indsatsen værd for nu har vi et system, der løbende giver os et elektronisk overblik, vi kan bruge til præsentationer over for politikerne. Vi bruger nu færre ressourcer på at måle, end vi gjorde før,” fortalte Aaberg. Han fremhævede et eksempel fra lukningen af Nørrebrogade, hvor der var meget utilfredshed med løsningen – efter pressen at dømme, men en undersøgelse af borgernes holdning viste, at flertallet faktisk var positive over for projektet. Hjalte Aaberg fortalte, at dialogen med borgerne giver en spændende udfordring, hvor den traditionelle faglighed bliver bragt i spil i forhold til hvad borgerne synes er vigtigt. Systemet har også skabt grundlaget for en anden dialog med politikerne åbenhed og værdi for pengene er nogle af nøgleordene. Ligeledes kan det være med til at flytte fokus fra detailstyring til målstyring, hvor politikerne udstikker nogle rammer og mål i stedet for at grave sig ned i enkeltsagerne. Hjalte Aaberg understregede også, at den helhedsorienterede drift kræver motivation og engagement fra topledelsen i organisationen. Det handler om at udfordre vaner og ressourcer, og derfor kræver det stort ledelsesfokus – ellers strander systemet.

Teknik & Miljø / November 2011 Tema: Trafik & veje

Dansk Landskabspris 2011

Midlertidig og historisk frodighed På Danske Parkdage blev Landskabsprisen 2011 uddelt. Den store pris gik til Jane Schul og Schul Landskabsarkitekter for arbejdet med Billedhuggerhaven, mens den lille pris gives til Schønherr og Aarhus Festuge for ”Den midlertidige skov” på Store Torv.

Af | Michael Nørgaard

Landskabsprisen skal hvert år omhandle et nyt tema - i år er temaet ’frodighed’. Ved indkaldelse af indstillinger til prisen, blev temaet beskrevet som ” projekter, der i særlig grad viser landskabsarkitektfagets fornemmelse for planter i vækst i den store eller lille skala. Frodighed er ikke bare når planterne gror, det er også når planterne udtrykker en overvældende livskraft på uventede steder som oasen i ørkenen, lommeparken på stenbroen, skoven på terrassen og slyngplanterne på huset. Det grønne i det grå, med den magi og det stof, der giver særlige oplevelser for alle. Der er flere ligheder mellem vinderne af årets landskabspris. Begge projekter ligger som åndehuller tæt på byens centrum, og de vinder begge for deres evne til at skabe

et frodigt univers. Men hvor Billedhuggerhaven er en opdatering og en videreførelse af et historisk anlæg italesatte skoven på Store Torv naboskabet mellem natur og kultur, ved at lade naturen invadere et af byens mest urbane og historiefyldte rum.

Integration og historie Årets Landskabspris er delt i en stor og en lille pris. Den store pris på 40.000 kr. går til Jane Schul og Schul Landskabsarkitekter for det særlige plantekendskab og forståelsen for sammenhængen mellem de biologiske forhold, planter og drift, der sammen med prioriteringen af de historiske elementer, har genskabt Billedhuggerhaven som en grøn oase midt i byen. Oasen der både fortæller om historien og rummer Kunstaka-

demiets Billedhuggerskole funktioner. Den lille pris på 10.000 kr. går til Schønherr og Aarhus Festuge der med projektet ”Med skoven som nabo” på Store Torv understregede at det bedste naboskab er integration. Prisen er skabt i et samarbejde mellem DL, Dansk Landskabsarkitektforening, KPN, Kommunale Park- og Naturforvaltere samt PLR, Praktiserende Landskabsarkitekters Råd. Dansk Landskabspris 2010’s prisjury består af billedhuggeren Sophia Kalkau, billedkunstneren og fotografen Mads Gamdrup, landskabsarkitekt MDL. Lars Poulsen, landskabsarkitekt MDL. Charlotte Horn samt landskabsarkitekt MAA. MDL. Jacob Fischer.

Intelligente regnvandsløsninger fra Wavin

Lad os sammen sikre de bedste løsninger til håndtering af fremtidens regnmængder Vi er specialister i håndtering af regnvand og har både

NN DA UD

Når vi leverer produkter, input til projekt-design samt

15 års systemgaranti

til det specifikke miljø.

sammenhængende system for regnvandshåndtering

Vi tilbyder helhedsløsninger, hvor vi designer et

viden og produkterne til at løse dine udfordringer.

uddannelse af installatørerne, yder vi 15 års garanti på systemets ydelse og funktionalitet. Et projekt med den unikke Intesio garanti er din sikkerhed for høj kvalitet, en stærk samarbejdspartner

PROJEKTDESIGN

og en løsning, der rækker langt ud i fremtiden. Læs mere om Intesio-konceptet på wavin.dk

wavin.dk

15 ÅRS SYSTEMGARANTI

Wavins unikke ekspertise inden for regnvands-håndtering er markedsført under navnet Intesio. Intesio-konceptet kombinerer vores skræddersyede regnvandsløsninger med vores mangeårige erfaring, så vi kan tilbyde dig bæredygtige, tilpassede og helhedsorienterede løsninger, der garanterer optimal drift og langsigtet værdi.

Teknik & Miljø / November 2011 KTC

Teknik & Miljø er blevet analyseret I tre måneder har Teknik & Miljø haft stor glæde af at have Kirstine Wulff Justesen fra Erhvervsakademiet MidtVest i praktik. Kirstine har analyseret Teknik & Miljø i forhold til vores læsere og samarbejdspartnere. I denne artikel fortæller Kirstine om sit praktikophold.

Kirstine Wulff Justesen

Af | Kirstine Wulff Justesen

Jeg hedder Kirstine Wulff Justesen, og jeg er studerende på Erhvervsakademiet MidtVest i Herning. Jeg læser en professionsbachelor inden for international handel og markedsføring. I forbindelse med min uddannelse har jeg på mit sidste semester i tre måneder været i praktik hos KTC. Jeg skal bruge praktikforløbet til at skrive min bachelor. Hoveddelen af mine praktikopgaver har været opgaver i forbindelse med marketing.

Resultaterne af praktikforløbet I mit praktikforløb har jeg bl.a. analyseret Teknik & Miljøs målgruppe både på Business-to-Government-markedet, B2G, og Business-to-Business-markedet, B2B. Teknik & Miljøs B2G-målgruppe Teknik & Miljøs B2G-målgruppe består udelukkende af kommunerne og det danske Folketing. Alle folketingsmedlemmer modtager bladet. Samtidig med målgruppeanalysen udarbejdede jeg også en kundetilfredshedsanalyse. Jeg kan konkludere, at Teknik & Miljøs abonnenter er utrolig tilfredse med bladet og roser bladet rigtig meget. Især bliver Teknik & Miljøs temanumre rost rigtig meget, da abonnenterne føler, at de får en masse ud af temanumrene. Især de tekniske chefer i kommunerne er meget tilfredse med bladet, de føler, de får en masse informationer omkring, hvad der sker på området inden for teknik og miljø. Derudover opnår de også viden omkring, hvad der skal ske i fremtiden, hvilket de tekniske chefer er yderst tilfredse med. Teknik & Miljøs B2B målgruppe Teknik & Miljøs B2B målgruppe består af både store og små virksomheder. Nogle af Danmarks største virksomheder modtager

bladet Teknik & Miljø og her kan f.eks. nævnes DONG Energy og NCC Danmark A/S. I Teknik & Miljøs målgruppe finder man ingeniørvirksomheder, rådgivningsvirksomheder, advokatfirmaer, forbrændingsanlæg og mange andre. Analysen viser, at det hovedsagelig er virksomheder, som samarbejder med den danske stat og kommunerne, der modtager bladet Teknik & Miljø; men det er også det marked, hvor Teknik & Miljø befinder sig. De fleste virksomheder modtager bladet for at få en generel orientering omkring, hvad der sker i kommunerne, og hvilke projekter der er sat i gang i landets kommuner. Endvidere bruger nogle af virksomhederne bladet til at annoncere i, da virksomhederne har mulighed for ramme deres målgruppe i bladet.

Andre resultater af praktikopgaverne Endvidere har jeg udarbejdet markedsføringsmateriale, som skal benyttes til annoncesalget og abonnementssalget. Lars Madsen, Teknik & Miljøs annoncesælger, har udtrykt stor glæde over markedsføringsmaterialet, jeg har udarbejdet, hvilket jeg naturligvis er meget glad for. Da dette også viser, at Teknik & Miljø faktisk har tænkt sig at bruge det, jeg laver. I forbindelse med udarbejdelsen af markedsføringsmaterialet kunne jeg konkludere, at Teknik & Miljø er en salgs-markedsleder på markedet inden for teknik og miljø-området for fagblade. Denne konklusion begrundes deri, at Teknik & Miljø har det største oplag i forhold til Teknik & Miljøs konkurrenter. Teknik & Miljø skal selvfølgelig udnytte, at bladet er en salgs-markedsleder på markedet. Derudover har jeg også analyseret Teknik & Miljøs prispolitik på abonnementerne og annoncerne. Analysen af Teknik & Miljøs prispolitik var også med til at bekræfte, at

Teknik & Miljø er markedsleder på området. Konklusionen ud fra analysen af prispolitikken er, at Teknik & Miljø sagtens kunne tage en højere pris for deres blad, end Teknik & Miljø gør på nuværende tidspunkt. Grunden til at Teknik & Miljø kan tillade sig dette, er fordi Teknik & Miljø som sagt er markedsleder på området. Endvidere har jeg også undersøgt og analyseret salgspotentialet til Natur & Miljø 2012-konferencen, som afholdes i maj 2012. Jeg kan ud fra min analyse konkludere, at salgspotentialet er utroligt stort. Dette skyldes bl.a., at der er stigende fokus på naturog miljøområdet.

Stor tak til KTC og Teknik & Miljøs ansatte Jeg vil gerne sige tusind tak til Teknik & Miljøs ansatte for at de tog så godt imod mig og gjorde mig til en del af gruppen. Jeg vil også gerne sige tusind tak for praktikpladsen. Det har været en fornøjelse at være i praktik hos KTC og Teknik & Miljø. Det har været utrolig interessant at være i praktik hos KTC, og jeg føler, jeg har fået en masse ud af mit praktikophold. Jeg er sikker på, at jeg vil kan skrive en rigtig god bachelor ud fra mit praktikophold hos KTC og Teknik & Miljø. Endnu engang tusind tak til KTC og Teknik & Miljø, fordi jeg måtte være i praktik hos jer. Redaktionens bemærkninger: Vi rødmer over al den ros! … og i virkeligheden er det os, der skal takke Kirstine for hendes engagement og faglige dygtighed. Vi glæder os til fremover i forbindelse med udviklingen af Teknik & Miljø at arbejde med de mange resultater, Kirstine har skabt i løbet af sin praktik.

FORRETNINGSDREVET CSR - STRATEGISK OG PRAKTISK INTEGRERING I VIRKSOMHEDEN

KONFERENCE DEN 7. - 8. DECEMBER 2011 KØBENHAVN DAG 1 – ONSDAG DEN 7. DECEMBER 8:30

Registrering Kaffe/te og morgenbrød

COPENHAGEN MARRIOTT HOTEL

15:10 Sådan kommer du rigtigt fra land Lene Hjorth, CSR chef Kim Thomsen, Underdirektør og bestyrelsesmedlem BRFkredit

g på i d eld .dk/ m l i T fyi . w ww csr

9:00 Åbning af konferencen Mia Sang Jensen, Projektleder, FYI Events Ordstyrer: Helle Mayor, Chefrådgiver, Bysted

16:00 Konferencens første dag slutter

14: 55 Pause med kaffe/te, frugt og kage

9:10

A Perspective on Business Driven CSR The presentation will be followed by an interactive discussion and development of a joint strategy map to bring home. Kai Hockerts, Associate Professor CBS - Center for Corporate Social Responsibility (indlægget afholdes på engelsk)

DAG 2 – TORSDAG DEN 8. DECEMBER

15:10 Måling af værdien af CSR Mikkel Klausen, CSR chef KMD

10:10

9:45

Pause

10:25

Tredobbelt bundlinjefilosofi som skaber samfundsog forretningsværdi Ole Kjerkegaard Nielsen, Director of Triple Bottom Line Management Novo Nordisk 11:15

Pause med kaffe/te og frugt

11:30

Forretningsdrevet CSR eller forretning i CSR Christian Jacob Hansen, Projektleder, CSR og virksomhedssamarbejde Dansk Flygtningehjælp 12:20

Frokost

13.20

Filantropi eller værktøj til forretningsoptimering? Frederikke Tømmergaard, Head of Communications LEGO Fonden 14:05 Pause 14:20 Bæredygtig optimering af din forretning Med afsæt i vores CSR-survey Gitte Krasilnikoff, Director – Green Economy Deloitte 14:55

Pause med kaffe/te, frugt og kage

8:30

Kaffe/te og morgenbrød 15:55

Strategi og Code of Conduct - udarbejdelse og eksekvering i praksis Birgitte Kofod Olsen, CSR Director Tryg

Afrunding ved ordstyrer

9:00

16:00 Konferencen slutter Vi forbeholder os retten til at fortage ændringer i programmet.

Pause

9:55

Håndtering af CSR i en mindre virksomhed Jakob Gaard Nielsen, CSR chef Sticks’n’Sushi

FREDAG DEN 9. DECEMBER

10:30 Pause med kaffe/te og frugt

Integreret CSR i hjertet af forretningsstrategien og organisationen

10:45 Kvalificering af din CSR – i et juridisk perspektiv Sune Skadegaard Thorsen, CEO GLOBAL CSR 11:20

Pause

11:35

Mærkninger og certificeringer – en god forretningsmæssig investering? Kurt Nedergaard, Business Manager - Quality, Environment and Production Gabriel 12:15

Frokost

13.15

Rundbordsdiskussion: Praktiske erfaringer Interaktivt element med mulighed for sparring og udveksling af praktiske erfaringer i mindre grupper samt en efterfølgende kort opsummering ved facilitatorerne.

14:00 Pause 14:10

CSR’s betydning for forretningen – med fokus på miljøindsatsen i Maersk Line Jacob Sterling, Klima- og miljøchef Maersk Line

Valgfri workshop:

Uanset om I skal i gang med CSR eller ønsker at udbygge indsatsen, leverer workshoppen stærke bud på, hvordan arbejdet med CSR optimeres. Du får præsenteret modellen The 4 Cs of Sustainable Business Success, som kan danne basis for det videre CSR-arbejde. Gennem cases fra ind- og udland, samt konkrete værktøjer, får du værdifulde input til, hvordan CSR forankres i forretningsstrategien og organisationen. 8:30-9:00

Registrering med kaffe/te og morgenbrød 9:00-13:00 Workshop (pauser holdes efter behov) 13:00-14:00 Afslutning med efterfølgende frokost Workshopleder: Tania Ellis er en af Skandinaviens førende social business eksperter, og med udgangspunkt i hendes internationalt anerkendte bog, The New Pioneers, guider hun dig sikkert gennem denne workshop.

I samarbejde med: ErhvErvsmagasinEt Csr – CorporatE soCial rEsponsibility

Teknik & Miljø / November 2011 Nyt fra ktc

Bliv medlem af KTC Hvem kan blive medlem af KTC? Det kan være svært at pege præcist på KTC medlemmets titel, da mange nye organisationsformer og -typer har vundet indpas i kommunerne. Der er dog visse fællestræk. KTC medlemmer kan findes i kommuner fra direktioner til fagchefer og afdelingschefer med selvstændigt fagligt, personalemæssigt og strategisk ledelsesansvar på det kommunaltekniske område. Meget ofte er KTC medlemmer ledere for hele eller dele af det kommunaltekniske område og har titel som ”Teknisk Direktør”, Teknisk Chef”, ”Fagchef” eller ”Afdelingschef”. Direktører og chefer fra fælleskommunale selskaber og 100% kommunalt ejede selskaber kan også være medlemmer af KTC, lige som deres tilsvarende afdelings- og fagchefer med et selvstændigt fagligt, personalemæssigt og strategisk ledelsesansvar, kan være medlemmer.

Miljøkurser

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Praktisk drift af afløbssystemer ...................................................................28.-29. nov. Det energiproducerende renseanlæg? ........................................................28.-29. nov. Afløbsjura - hvad er praksis?...................................................................30. nov.-1. dec. Landbrugstilsyn - for øvede ....................................................................30. nov.-1. dec. Ny organisering af affaldshåndteringen .............................................30. nov.-1. dec. Landzoneadministration ............................................................................................1. dec. Temadag om Vådområder - er de en god idé? Ferskvandscentret ...............1. dec. Grundlæggende hydraulik ...................................................................................5.-6. dec. Prøvetagning af spildevand ................................................................................5.-7. dec. Optimering af pumpestationer ..........................................................................6.-7. dec. Tryksatte spildevandssystemer.................................................................................7. dec. FVC Ledernetværk ........................................................................................................7. dec. Temadag om Vådområder - er de en god idé? Comwell Roskilde................8. dec. Ekspropriation i praksis ..............................................................................................8. dec. Integreret spildevandsplanlægning........................................................................8. dec. Jordforurening, undersøgelser og risikovurdering.............................31. jan.-1. feb. Grundkursus i spildevandsrensning (intro. 30.-31. jan.) .............................1.-3. feb. Brugerundersøgelser i praksis...................................................................................9. feb. Videregående procesteknik og avanceret styring af processer ..............9.-10. feb. Vandindvindingstilladelser ..............................................................................27.-28. feb. Håndtering af prisloftet...................................................................................28.-29. feb. ATEX direktivet - hvor er vi i dag? .........................................................................1. mar.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Chef i teknik og miljø Forårets lederdage for ”Chef i teknik og miljø” handler om vinderstrategier og vindermentalitet. Chef i Teknik og Miljø sætter fokus på, hvordan du og dit lederteam ruster jer til konkurrencen om vækst og udvikling – kom og bliv udfordret af Stine Bosse, Jesper Bank, Christian S. Nissen, Lone Frank, HR–direktøren Herbert Sørensen fra Middelfart Sparekasse – og deltag i slaget på Heden mellem Silkeborg, Herning og Ikast-Brande kommuner. Den Kommunale Højskole i Grenaa den 22.03.-23.03.2012 Lederskab uden formelt personaleansvar COK har udviklet et kompetenceforløb for dig som har en af de vanskeligste ledelsesdiscipliner af alle – lederskab uden formelt personaleansvar. Et forløb for dig, der har det faglige ansvar for at opgaverne løses inden for de ressourcer, der er afsat, inden for den fastlagte tidsramme og i den kvalitet, der er fastlagt politisk. Målgruppen er faglige koordinatorer, teamledere, funktionsledere, auditorer, projektledere, tovholdere m.v., som ikke har personaleansvar. København den 05.12.-07.12.2011 og Den Kommunale Højskole i Grenaa den 09.01.-11.01.2012 Kommuneplan 13, professionel kvalitetsplanlægning Kurset er for dig som arbejder med kommuneplanens revision og ønsker at professionalisere dit arbejde i forhold til kvalitetsudvikling af plangrundlag, metoder og helhedstænkning på tværs af plantemaer. Det gælder i forhold til gennemslagskraft og processtyring af kommuneplanen, herunder digitalisering, demokratiprocesser og budgetsamspil. Du får også mulighed for at arbejde i konkrete workshops indenfor udvalgte temaer, krydret på en bund af en innovativ plankultur. Kurset er bygget op, så du får en blanding af rammer og værktøjer, klædes på juridisk og planfagligt til at håndtere de udfordringer kommuneplan 13 giver netop dig i din kommune. Den Kommunale Højskole i Grenaa den 24.01.-26.01.2012 Byggesagsbehandleruddannelsen Uddannelsen består af ”Byggesagsbehandling – grundlæggende”, ”Byggesagsbehandling – kontrol og service ” og ”Byggesagsbehandling – videregående”. Kurserne kan tages uafhængigt af hinanden. Gennem de sidste godt 10 år har knap 1.850 kommunale byggesagsbehandlere deltaget på et af kurserne, heraf har 270 gennemført hele uddannelsen. Perioderne for 2012 er nu lagt fast og der er åbent for tilmelding

Læs mere på cok.dk hvor du også kan tilmelde dig. Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej 26, 8500 Grenaa. T: 8779 6300

Teknik & Miljø / November 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

AFLØBSBEHANDLING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

AFLØBSREGULERING MOSBAEK A/S Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Arbejdsmiljø ALECTIA A/S

Danmarks største arbejdsmiljørådgiver. T. 88 191 000 • www.alectia.com

Orbicon A/S

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten

Philip Heymans Allé 7 Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-Bruun

T. 7227 0000 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

St. Kongensgade 69 1264 København K. T. 3314 35 36 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

AFFALDSINDSAMLING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

PWS Danmark A/S

Postboks 68 • 8410 Rønde. T. 7070 1173 • F. 8632 3445 E-mail: info@pwsas.dk • www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

BROER OG TUNNELLER Broconsult

www.broconsult.dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA PLAN·AGRAF

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

ENERGIBESPARELSER Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Keepfocus A/S

Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg. T. 8921 2199 • F. 8921 2198. E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibespa rende og adfærdsregulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

ZENZO GROUP ApS

Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

GG CONSTRUCTION GG Construction A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

FORCE Technology

T. 4326 7000 • www.force.dk E-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Falco A/S

Ådalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. info@falcoas.dk www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

FORURENET JORD Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

COWI A/S

COWI Kongens Lyngby T. 4597 2211 COWI Ringsted T. 4597 1900 COWI Odense T. 6311 4900 COWI Vejle T. 7642 6400 COWI Århus T. 8739 6600 COWI Aalborg T. 9936 7700 www.cowi.dk

Veksø A/S Nordensvej 2 • 7000 Fredericia, T. 7921 2200 • F. 7921 2201 info@vekso.com • www.vekso.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelsta tiver, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

PWS Danmark A/S

Postboks 68 • 8410 Rønde. T. 7070 1173 • F. 8632 3445 E-mail: info@pwsas.dk • www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

GENBRUG Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Teknik & Miljø / November 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166. Roskilde T. 4630 0310.

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

LIFA GIS·IT

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

GRUNDVANDSSÆNKNING

COWI A/S

Grontmij A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Franck Geoteknik A/S

Industrivej 22 • 3550 Slangerup. T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

C-muld/Lynge Naturgødning ApS

GEO

Slangerupvej 16 • 3540 Lynge. T. 4818 7350 • F. 4818 8177. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Fabriksparken 37 • 2600 Glostrup T. 4344 6800 • F. 4344 6801 Rokhøj 8 • 8520 Lystrup T. 4344 6800 • F. 4344 6802 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder. Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på: www.cgjensen.dk

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C T. 6311 4900 Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C T. 8739 6600 Thulebakken 34 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/GIS

Hejrevang 8 • 3450 Allerød. T. 4816 6700 • F. 4816 6701. E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCADbaserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering. Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Færøvej 7-9 • 4681 Herfølge. T. 7026 8900 • F. 7026 9700. E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Havnecon Consulting ApS

LIFA

Vestergade 153 • 7620 Lemvig. T. 9782 0633 • F. 9781 0633. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as Hoffmann A/S

Nellemann Survey A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

Munck Forsyningsledninger a/s

Grontmij A/S

Orbicon A/S

Rohde Nielsen A/S

GEOGRAF A/S

KLOAKERING, TRYKSAT

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

Grontmij A/S

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 8747 4747 • F. 8747 4787. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Dækbark fra Kold

COWI A/S

CG Jensen A/S

Grontmij A/S

Intergraph Danmark A/S

Orbicon A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg. T. 9813 4655 • F. 9811 5626. E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning. Se: www.tankegang.dk

KOMPOSTERING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

ZENZO GROUP ApS

Kildesortering, miljø, bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

COWI A/S

Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C T. 6311 4900 Papirfabrikken 28 8600 Silkeborg T. 8722 5700 Thulebakken 34 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/kort

Teknik & Miljø / November 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning LIFA GIS·IT

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

Havnecon Consulting ApS

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S,

Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup. T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 70 00 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001. E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F.. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre. T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

Vandmand A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Preben Hockerup A/S

Finlandsgade 15 • 4690 Haslev T. 5641 3089 E-mail: info@preben-hockerup.dk www.preben-hockerup.dk Preben Hockerup A/S, Haslev har knap 40 års erfaring i nedbrydning og nedbrydningsrelaterede opgaver over hele landet.

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Grontmij A/S

FORCE Technology

Grontmij A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Uponor A/S

NATUR- OG VANDMILJØ

NEDSIVNING er et godkendt teknologisk serviceinstitut på 1200 ansatte, som bl.a. rådgiver indenfor livscyklusvurderinger, klimaregnskaber, carbon footprints, kemisk risikovurdering, miljølovgivning og miljøkommunikation. kdn@force.dk. • T. 7215 7700.

Leif M. Jensen A/S

FORCE Technology

COWI A/S

LUGTMÅLINGER

PUMPER T. 6598 1316. E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Nedrivning Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C T. 6311 4900 Papirfabrikken 28 8600 Silkeborg T. 8722 5700 Thulebakken 34 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/kort

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

LYKKEGAARD A/S.

Orbicon A/S

LUFTFOTO

Wavin

RØR- OG BRØNDRENOVERING

HOBAS Scandinavia AB

Engelbrektsgatan 15. SE-211 33 Malmö T.+46406800250 • F. +46406800259 info@hobas.se Et nyt selvbærende rør i en gammel ledning.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder med kontorer i hele landet. Vi løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, hospitaler, fødevarer samt vand, energi og miljø. T. 88 191 000 • www.alectia.com

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

COWI A/S,

Parallelvej 2 • 2800 kongens Lyngby T. 4597 2211 • F. 4597 2212. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Teknik & Miljø / November 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning DISUD - Klima, Vand og Miljø

v/ Karsten Krogh Andersen T. 45 85 95 22 • E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S

Industrivej 22 • 3550 Slangerup T. 4733 3200 • F. 4733 3288 www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

SLAMSUGERE Wavin

Rambøll A/S

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regnog spildevand.

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

J. Hvidtved Larsen A/S

SCANNING

Scan-Tegn A/S

E-mail: scan-tegn@scanning.dk www.scanning.dk Løsning og professionel samarbejdspartner af alle former for dokumentscanning

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

HedeDanmark a/s

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde. T. 4630 0180 • F. 4630 0190 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

Norconsult Danmark A/S Århus T. 8699 3799 Ballerup T. 4420 9834 www.norconsult.dk

HOBAS Scandinavia AB

Engelbrektsgatan 15 • 211 33 Malmö Sverige T.+46406800250 • F. +46406800259 info@hobas.se Rør og fittings af GRP for en mere bæredygtig fremtid. Dimensioner op til 3600mm.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri. Ballerup T. 44 85 86 87 Esbjerg T. 36 97 36 36 Odense T. 66 15 46 40 Roskilde T. 46 30 03 10 Viborg T. 87 28 11 00 Aalborg T. 99 30 12 00 Aarhus T. 87 38 61 66 www.orbicon.dk

Østerbro 5 • 7800 Skive T. 9752 5022 • F. 9752 9254 E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

EnviDan A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

B.V. Electronic A/S

SLAMBEHANDLING

LIFA A/S

GEO

SPILDEVANDSRENSNING

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Inja Miljøteknik A/S

Assensvej 226 • 5642 Millinge T. 6261 7615 • F. 6261 7672 E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olieog fedtudskillere - Rense anlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner.

Norconsult Danmark A/S Kommunekemi a/s

Lindholmvej 3 • DK-5800 Nyborg T. 6331 7100 • kk@kommunekemi.dk www.kommunekemi.dk Fra spild til sund fornuft. Vi vil omdanne spildevandsslam til biobrændsel og plantetilgængelig fosfatgødning. Kontakt os for en nærmere dialog.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter. Rådgivning og entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PURAC/NCC

Proagria RIA Watech AS Miljøservice A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Aggershusvej 7 • 5450 Otterup T. 6482 4000 • F. 6482 3623 E-Mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

Tuborg Havnevej 15 • 2900 Hellerup T. 3910 3910 • F. 3910 3920 E-mail pwe@ncc.dk www.ncc.dk/da/Byggeri/Miljoanlag Udførelse af renseanlæg og vandværker i totalentreprise / partnering

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Uponor A/S,

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 99 52 11 22 • F. 98 57 25 38. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Teknik & Miljø / November 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning VARMEFORSYNING Wavin

Wavinvej 1• 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olieog fedtudskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER

Pond team

T. 4466 9909 • F. 4466 9919 www.pondteam.com Mobil/Fax 4056 9909/29 E-mail: nf@pondteam.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

ZENZO GROUP ApS

Offentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik. Markedets mest fleksible løsninger. T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby. T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olieog benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

B.V. Electronic A/S

Østerbro 5 • 7800 Skive. T. 9752 5022 • F. 9752 9254. E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektions målinger for vandforsyninger.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S

Egegaardsvej 5 • 5260 Odense S. T. 5948 9000 • F. 5448 9005. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støttemure, arealbefæstelse og jord armering

GG CONSTRUCTION

Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret. Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TOILETBYGNINGER

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096. E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

T. 3888 0388 • F. 3819 8537 www.danfo.dk Gadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

ViaTec A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9686 0180 • F. 9686 0188. E-mail: ViaTec@mail.dk • www.viatec.dk Autoværn, rækværker.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S

Hadsundvej 17 • 9550 Mariager. T. 9668 7888 • F. 9668 7890. E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com

Brøste A/S

Lundtoftegårdsvej 95 • 2800 Kgs. Lyngby. T. 4526 3333 • F. 4593 1334. E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1 • 7000 Fredericia. T. 7592 1866 • F. 7591 1756.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

vægte 0g VEJEUDSTYR Danvægt A/S

Orbicon A/S

Vandmand A/S

DANFO DANMARK A/S

find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

GG Construction A/S

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

STØJBEKÆMPELSE

Grontmij A/S

VEDVARENDE ENERGI

Grontmij A/S ®

Grontmij A/S

VEJUDSTYR

COLAS DANMARK A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup. T. 4598 9898 • F. 4583 0612. E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Navervej 26 • 8382 Hinnerup. T. 8698 5577 • F. 8698 6637. E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk. T. 4565 0300 • F. 4565 0330. E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398. E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Munck Asfalt a/s Wavin

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Slipshavnsvej 12 • 5800 Nyborg T. 6331 3535 • F. 6331 3536 mail@munck-asfalt.dk • www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

SÅ HOLDER DE LÆNGERE

Mette Vangkilde Gram Civilingeniør, Anlæg & Forsyning T: 9630 6460 E: mvg@niras.dk Jens Chr. Binder Chefkonsulent, Anlæg & Forsyning T: 9630 6522 E: jeb@niras.dk

NIRAS ER EKSPERTER I FUNKTIONSUDBUD INDEN FOR VEDLIGEHOLDELSE AF ASFALT- OG FORTOVSBELÆGNINGER. VI HJÆLPER KOMMUNER MED AT FASTLÆGGE ET VEDLIGEHOLDELSESNIVEAU, AFKLARE BEHOV, FORMULERE UDBUD SAMT VÆLGE DET RIGTIGE TILBUD. VI GENNEMFØRER OGSÅ VEJEFTERSYN SOM GRUNDLAG FOR UDBUDDET.

NIRAS A/S