Teknik & Miljø - april 2011

#04 April 2011

TEKNIK & MILJØ STA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Tema: Forsyning Miljøminister Karen Ellemann:

Nu skal affaldet sorteres!

Gylle, affald, energi og klima Skal affaldsforbrænding kvotebelægges?

Hvornår er farligt affald genanvendeligt?

Ledelse:

KTC synes...:

Miljø:

Turbo på rekruttering af kvindelige ledere

Klima:

Affald i en turbulent udvikling

En regionsborger udleder 19,3 ton CO2 hvert år!

Vi var selv gidsler

Foto: Tue Jepsen

Mod tilIndhold at tænke nyt ...

Råd til at lade være?

April 2011

Fremtidens udfordringer kræver nytænkning og mod – og naturligvis evnen til at sætte sig ind i netop dine problemstillinger. Uanset om det gælder rent drikkevand, bæredygtige løsninger, energirigtige byggerier eller gennemtænkte trafikløsninger. Vil du have en sparringspartner, der har mod til at tænke nyt, så kontakt administrerende direktør Søren Larsen på T 2723 6829 og udviklingsdirektør Water & Energy Hans-Martin Friis Møller på T 2723 6090.

Se også, hvordan mod til utraditionelle løsninger belønner sig på www.fremtidsvisioner.dk Skive Kommune. Udarbejdelse og planlægning af klimastrategi.

Energiby 2008.

Foto: Niels Åge Skovbo/Scanpix

Foto: Brøset Byplads

Leder

6 Hvordan skal

opgaverne løses inden for affalds­området?

Ledel se:

8 Turbo på rekruttering af kvindelige ledere

Kvinder kan noget, mænd ikke kan - og omvendt. Derfor er det en rigtig god idé at have begge køn repræsenteret i ledelseslaget

Indhold

l e delse

Miljø:

12 KTC giver priser til de innovative

28 Fra 12 til 3 tons CO2 om året pr. borger

M i ljø:

20 Vi var selv gidsler I slutningen af februar tog Billund Kommune konsekvensen af, at Miljøstyrelsen for 3. gang havde udsat søsætningen af et nyt it-værktøj, som skal bruges i forbindelse med vurderingen af en husdyrgodkendelses påvirkning af kystvande med nitrat.

M i ljø:

Byg og Bol ig :

18 Nyt BBR er ikke en

Rolls Royce - endnu

April 2011

22 Ingen fund af kartof­felpesticider i Odenses drikkevand

BBR-Kommune har nu været i drift i et Undersøgelse for metribuzin, år. Status efter det første år med det rimsulfuron og deres nedbryd­ nye BBR er, at systemet er et fornuftigt ningsprodukter i alle vandværks­ udgangspunkt, der kan bygges videre på. boringer i Odense Kommune.

Et hold af danske geografer og ingeniører fra ATKINS, arkitekter fra SLA, ADEPT og SUSTURB samt forskere fra Københavns Universitet Life er netop blevet færdige med at designe en super miljøvenlig bydel beliggende i Trondheim i Norge, som – måske – bliver en realitet i 2018.

Var mefor sy ning :

32 Silkeborg har fået en levende varmeplan Silkeborg Kommune har udarbejdet en varmeplan, som er et holdbart og konkret værktøj vi kan administrere efter. Planen er blevet udarbejdet i samarbejde med varmeforsyningsselskaberne i kommunen.

Klima:

K l ima:

34 En regionsborger udleder 19,3 ton CO2 hvert år!

Det viser en ny kortlægning af hovedstadsregionens klimafodaftryk udført af Niras på vegne af Region Hovedstaden. Kortlægningen tager som noget nyt højde for den CO2-udledning, som udledes via vores forbrug af varer og services.

Analysen vil indgå i dialogen om en fælles klimastrategi, som Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen udarbejder i fællesskab i løbet af 2011.

38 Ny metode viser betydningen af kommunens indkøb og borgernes forbrug Metoden gør det muligt at sammen­ ligne CO2-regnskaber på tværs af kommuner, hvilket ikke er muligt i dag. Metoden kræver ikke særskilt dataindsamling, men kan suppleres på områder, hvor der findes bedre data.

3

Teknik & Miljø / April 2011 Indhold

Forsyning - affald Pol iti k: s i d e 40- 59

40 KTC synes …

Affald i en turbulent udvikling 42 RenoSam vil udvikling, miljø og klima 44 Nu skal affaldet sorteres!

46 Ny strategi fra Kommissionen vil øge udbyttet af bioaffald 48 Hvem vil købe et affaldsforbrændingsanlæg?

52 Virksomheder uden incitament til at sænke mængden af affald 54 Ressourcer tabt, hver gang vi smider noget ud 56 Fremtidens lovgivningstiltag fokuserer på livscyklustænkning 58 Status på affaldsreformen og affaldsområdet anno 2011

T il m eld e ord n i n g : s i d e 6 0- 61

60 Mere kontrol og bureaukrati på genbrugspladserne Dagren ovat i on : s i d e 6 4- 69

64 I Odense går vi under jorden 66 Hvor meget betyder arbejdsmiljøet og hygiejnen i valget af dagrenovationsløsning?

68 REnescience – muligheder i fremtiden Innovat i on : s i d e 70- 77

70 Affaldskanon 2010 74 Kan man synes godt om affald?

76 Ingen kunst uden affald Sel sk a b s org a n i s e ri n g : s i d e 78-81

78 Selskabsgørelse af kommunale affaldsforbrændingsanlæg 80 Erfaringer fra et ungt aktieselskab

98 Skal affaldsforbrænding kvotebelægges?

Infor mation: side 100-109

100 Mobil kommunikation ved Odense Renovation A/S 102 Genanvendelse under ansvar 104 Vi forstyrrer lige lidt…!!!

106 Arkitekter og ingeniører glemmer affaldet på tegnebordet 108 Skraldemanden i børnehave D ep oni: side 110-113

110 Deponering af affald - regler og forpligtigelser i forbindelse med aflevering af affald 112 Behandlingsmuligheder for shredderaffald i Danmark Far lig t affald: side 114-121

114 Kommunekemi klar med behandlingsgaranti til PCB-holdigt bygningsaffald 116 Spraydåsen skal op af skraldespanden 118 PCB i bygge- og anlægsaffald 120 Hvornår er farligt affald genanvendeligt?

P r oducentansvar : side 122-12 5

22 Vil kommunerne lære af hinanden?

1 124 Kommunerne skal kompenseres for indsamling af elskrot 125 Producenterne skal finansiere håndteringen af borgernes elskrot Genanv endelse: side 126-127

126 Selvfølgelig skal vi genbruge flasker Affaldssorter ing : side 128-12 9

128 Illusionen om den rene byggeplads

Organ i s k A f fa l d : s i d e 82- 91

Affaldsfor eby g g else: side 13 0 -1 3 8

82 Biogasanlæg – brobyggeren mellem land og by 84 Multifunktionelle energiafgrøder 86 Gylle, affald, energi og klima 90 Busser på bananskall

30 Skrald skaber utrygge boligområder 1 132 Affaldsdirektivet udfordrer kommunerne 134 Gods og guld i genbrug 136 Udfordringer i affaldsplanlægningen U dbud: side 138-139

Af fal d s f orb ræn d i n g : s i d e 9 2-99

138 Dialog fremmer forståelsen – også i EU-udbud

92 Importeret affald erstatter fossilt brændsel 94 Regeringens nye udspil til den fremtidige organisering af affaldsforbrænding i Danmark 96 Ansvar og pligt må følges ad 4

TEMA

G enb r ug sp ladser : side 140-14 1

140 Genbrugspladserne – har vi glemt formålet?

HVIDOVRES AFFALD GÅR UNDER JORDEN Det ser ikke altid så pænt ud, men vi vil gerne af med det tæt på vores hjem. Vores affald altså.

Derfor har COWI sammen med Hvidovre Kommune og boligforeningerne gravet affaldsbeholderne ned i jorden i Avedøre Stationsby, så kun toppen af beholderne er synlig. Det gavner miljøet, og tømningerne bliver mere effektive. At borgerne i Avedøre Stationsby slipper for pladskrævende affaldscontainere, gør jo ikke ligefrem vores løsning ringere.

Vi kan også udvikle en affaldsløsning til dig, hvor miljø og æstetik går op i en højere enhed.

Se mere på www.cowi.dk.

Affald_Teknik_Miljø_190x260 mm.indd 1

05-04-2011 12:59:08

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 24 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Redaktion Ansvarshavende redaktør Irene Brandt T. 2555 2827 ib@teknikogmiljo.dk sats & Layout Marianne Nordentoft.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Henning Nørsgaard T. 5495 0822 hn@teknikogmiljo.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 72282804

Hvordan skal opgaverne løses inden for affaldsområdet?

På det seneste har der været en del debat om, hvordan affaldsområdet i Danmark skal løses fremadrettet.

Ude fra har man set på, hvordan Danmark har organiseret affaldshåndteringen, og man har fremhævet vores gode og billige håndtering af området:

Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening

Vi har styr på affaldsstrømmene

Abonnoment Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / F. 7228 2807 ktc@ktc.dk

Vi har en kombineret el - og varmeproduktion

Abonnomentspris kr. 693,- + moms om året for 11 numre.

På trods af at der kan siges meget godt om den måde, vi har håndteret affaldsområdet på i Danmark, tegner der sig udfordringer omkring effektivisering, gennemsigtighed, kapacitetstilpasning, det at betragte affald som en ressource mv.

Ud fra den tilgang er der sat et arbejde i gang for at finde holdbare og fremadrettede løsninger.

I dette arbejde indgår bl.a. PCB i byggeaffald, nye gebyrregler, tilmeldingsordning for genbrugspladser og nye rammebetingelser for forbrændingssektoren.

I forhold til PCB, har der over en længere periode været stor usikkerhed om, hvordan man kunne håndtere denne udfordring, idet viden på området har været præget af nogen usikkerhed om, hvordan udfordringen skulle håndteres.

For nuværende afvendtes den statslige handleplan, som er stillet i udsigt i løbet af dette forår med en forventning om, at der heri er et bud på, hvordan udfordringerne på området kan tilgås.

Løssalg Kr. 99,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl. i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtrk for foreningens stilling.

ISSN 1902-2654

Vi har et forbud mod at deponere det, der kan forbrændes

Vi har en høj energiudnyttelse og energieffektivisering.

På affalds- og forbrændingsområdet handler det om, at affald er gået fra at være et problem, der skulle løses, til at det nu betragtes som et potentiale.

Dette åbner op for, at specielt det forbrændingsegnede erhvervsaffald vil kunne såvel eksporteres som importeres og derved kunne indgå i et nyt marked.

Den ændrede tilgang til affaldsmarkedet har sat en debat i gang om, hvordan rammebetingelserne for forbrændingssektoren skal være fremover.

En embedsmandsrapport har sat fokus på fire scenarier: Et basisscenariet (som nu), et prisloftsscenarie, et licitationsscenarie og et mix-scenarie.

Licitationsscenariet falder ifølge embedsmandsrapporten mest positivt ud, når fordele og ulemper er vurderet.

I de vurderinger, der ligger til grund for anbefalingen, indgår bl.a. lige konkurrencevilkår, selskabsgørelse af forbrændingsanlæg, fri konkurrence om de samlede affaldsmængde samt en stillingtagen til, hvem der skal have pligten til at sikre, at forbrændingskapaciteten er til stede.

Netop embedsmandsrapportens anbefaling har medført en del debat, og der er fra flere sider stillet spørgsmål ved såvel grundlaget for rapportens konklusion samt tilført nye vinkler, som ikke er belyst i rapporten.

Det bliver interessant at følge de processer, der pågår omkring tilblivelsen af en affaldssektor 2012, som gør, at man også fremover vil fremhæve Danmark for gode og billige løsninger på affaldsområdet.

Kejl Bussborg Johansen Direktør for Teknik og Miljø Svendborg Kommune

VI PASSER PÅ

OMVERDENEN OG PÅ JERES OMDØMME! Kommunekemi er sat i verden for at sikre miljøet og skabe værdi gennem afgiftning af farligt affald. Med innovation, viden og ansvarlighed indsamler, afgifter og nyttiggør vi affaldet på den absolut sikreste måde. Resultatet er en renere omverden – ja, der skabes sågar værdier i form af fjernvarme, el og gødning.

Ansvarlighed Hver gang vi modtager farligt affald fra jer, påtager vi os et ansvar. Ikke kun i forhold til klima og miljø. Jeres omdømme bliver også vores ansvar – et ansvar vi tager lige så alvorligt som professionel håndtering af affaldet.

Vi afgifter affaldet på den bedst mulige måde, vores sikkerhedssystemer er pålidelige, processen transparent, og vores knowhow placerer os i verdenseliten. Derfor kan I trygt overlade jeres farlige affald til os.

På vej mod fremtiden Kommunekemi vil være videnscenter for forskning og udvikling af metoder, som optimerer både behandlingen af og mulighederne for at genanvende affald. Indsatsen skal være med til at beskytte miljøet og sætte Kommunekemi på verdenskortet.

Vi erstatter støttebrændsel med affald.

Vi har investeret i kontinuerlig måling af bl.a. dioxin, PCB og HCB. Vi vil tilbyde vores kunder carbon footprint for deres affald.

Vi har de nødvendige faciliteter til at løse PCBudfordringerne i dansk byggeri.

Vi vil producere biobrændsel af spildevandsslam.

Vi vil udvinde værdifulde gødningsstoffer fra bl.a. slam-, gyllefiber- og kød- og benmelsaske.

Læs mere på www.kommunekemi.dk

Teknik & Miljø / April 2011 Ledelse

Turbo på rekruttering af kvindelige ledere Kvinder kan noget, mænd ikke kan - og omvendt. Derfor er det en rigtig god idé at have begge køn repræsenteret i ledelseslaget Af | Irene Brandt

”Det er nu, vi skal sættes turbo på rekrutteringen af kvindelige ledere, for det er nu, vi har muligheden for at få udjævnet forskellen mellem antallet af kvindelige og mandlige ledere,” siger Niels Højberg, stadsdirektør i Aarhus Kommune og nyudnævnt ambassadør for flere kvinder i ledelse. Han fortsætter: ”I kommunerne oplever vi i disse år et stort paradoks. På den ene side ved vi, at vi om ganske få år mister omkring halvdelen af de nuværende ledere, fordi de går på pension. På den anden side er stort set alle kommuner i en økonomisk situation, der tvinger os til at afskedige medarbejdere.

I Aarhus Kommune har vi for eksempel måttet afskedige 10% af vores ledende

medarbejdere. Hvilket er uhørt, for det er aldrig sket før!”

I forbindelse med kommunalreformen oplevede de kvindelige topchefer en markant deroute, og det blev deres mandlige kollegaer, der gik sejrrigt ud af kampen om kommunaldirektørstillingerne i kommunerne. Denne massakre på de kvindelige chefer vil ikke, hvis det står til Niels Højberg, blive gentaget i Aarhus Kommune. Tværtimod ønsker stadsdirektøren at øge antallet af kvinder i kommunens ledende stillinger, og han har tænkt sig at udnytte den store afgang af ledere om få år, til at forbedre kønsfordelingen i kommunens ledelseslag. ”Det er en historisk chance for at skabe plads til kvinderne, for det kan ikke være

rigtig, at en kommune som Aarhus Kommune, hvor 75% af de 32.000 ansatte er kvinder, kun har én kvindelige direktør ud af fem,” siger Niels Højberg.

I 2008 var Aarhus Kommune én af de første 10 virksomheder, der skrev under på Ligestillingsministeriets ’Charter for flere Kvinder i Ledelse’. Efterfølgende har kommunen fået topkarakterer i ministeriets evaluering af virksomhedernes arbejde med rekruttering af kvinder til ledende stillinger. I 2008 og 2009 resulterede knap hver anden rekruttering til ledige stillinger i den øverste ledelse i Aarhus Kommune i ansættelsen af en kvindelig kandidat. ”Vi har gjort et stort arbejde for at rekruttere flere kvinder til de ledende stillinger; men vi er langt fra i mål endnu,” siger Niels Højberg.

Kreativitet ”Min erfaring er, at kvindelige ledere tilfører organisationen kreativitet. De er gode til at gentænke de offentlige ydelser, og finde bedre og billigere løsninger, fordi de er drevet af andre motiver end den benhårde fokus på budgettet. De er også mere tilbøjelige til at være mere ansvarlige over for opgaveløsningen, og de er bedre til at tage hensyn til de medarbejdere, der skal løse opgaverne” siger Niels Højberg. Han fortsætter. ”De fleste kvinder har - i modsætning til de fleste mænd - et godt blik for processerne i en organisation, og de har ofte flere dimensioner i deres ledelsesarbejde end > Bladtegneren Rasmus Sand Højer udråbte Niels Højberg til statsautoriseret skørtejæger, da stadsdirektøren blev udnævnt til ligestillingsambassadør.

8

Teknik & Miljø / April 2011 Ledelse

”

i har gjort et stort arbejde for at rekruttere flere kvinder V til de ledende stillinger; men vi er langt fra i mål endnu.

Niels Højberg, stadsdirektør i Aarhus Kommune.

Flere kvindelige chefer i kommunerne Kvindeandelen på chefgangene i kommunerne er fra 2000 til 2010 steget markant. Det gælder andelen af kvinder i gruppen af direktionsmedlemmer, som er vokset fra 14 pct. til 23 pct.. Andelen af kvinder i cheflaget lige under er steget fra 25 pct. til 41 pct. i perioden, en ændring af kvindernes andel på mere end 60 pct.

Dog har andelen af kvindelige kommunaldirektører endnu ikke har overvundet kommunalreformen, men er fortsat på et lavt niveau. I år 2000 var 11 pct. af kommunaldirektørerne kvinder, i 2011 er syv af 98 kommunaldirektører kvinder, svarende til 7 pct..

Andel kvinder i kommunale chefjob Forvaltningschefer og kommunaldirektører Andre chefer

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

14%

15%

16%

17%

17%

18%

20%

21%

22%

21%

23%

25%

26%

28%

29%

31%

34%

35%

38%

38%

40%

41%

Kilde: Det Fælleskommunale Løndatakontor

Fremtidens byer - miljø og mennesker

Indretningen af fremtidens byer er en af vores vigtigste fælles opgaver.

Det har betydning for alt fra sikkerhed og energiforbrug til de liv, der leves.

Orbicon leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur, klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri og arbejdsmiljø.

Vi bygger en grøn fremtid sammen. www.orbicon.dk

9

Teknik & Miljø / April 2011 Ledelse

>

Ti ambassadører Det er DI og ligestillingsminister Lykke Friis, der har udvalgt de ti ambassadører, som 2011 og 2012 skal skabe offentlig debat om kvinder i ledelse. Niels Højberg er den første ambassadør, der har kommunal baggrund.

De 10 ambassadører er til daglig topledere i nogle af Danmarks største virksomheder. Ved udnævnelsen forpligter de 10 ambassadører sig til at deltage aktivt i den offentlige debat om kvinder i ledelse, deltage i og afholde arrangementer samt iværksætte initiativer af forskellig karakter.

Ambassadørkorpset 2011-2012: 1. Agnete Gersing, direktør, Konkurrencestyrelsen 2. Jørgen Buhl Rasmussen, adm. direktør, Carlsberg 3. Lars Rasmussen, koncerndirektør, Coloplast 4. Merete Eldrup, adm. direktør, TV2 5. Niels B. Christiansen, adm. direktør, Danfoss 6. Niels Højberg, stadsdirektør, Århus Kommune 7. Peter Staarup, ordførende direktør, Danske Bank 8. Randi Poulsen, Managing Partner, Bech-Bruun 9. Søren Eriksen, adm. direktør, DSB 10. Birgit Aaby Hansen, administrerende direktør, Lyngby Boldklub

10

mændene, som til gengæld er gode til at styre efter målsætningen; men en række af de udfordringer, vi har i kommunerne i dag, er så komplekse, at der er brug for ledere med mange dimensioner i ledelseslagene.”

På ét punkt, har kvinderne dog svært ved at trænge igennem: ”Kvinder opdager ikke hierarkierne på deres arbejdsplads så hurtigt som mændene, der accepterer dem nærmest pr. automatik. Det kan føre til, at kvinderne ubevist går imod magtstrukturerne i organisationen, for de ser ikke de uskrevne regler, som mændene handler efter. Når det sker, risikerer kvinderne at få nogle slemme knubs; men de kan også opleve succes, hvis de udfordrer magtstrukturerne på en konstruktiv måde.”

Nye rekrutteringskanaler I Aarhus Kommune er man bevidst om, at den traditionelle rekruttering gennem stillingsopslag og udvælgelse mellem ansøgerne, som regel resulterer i, at den bedste mand vinder - med streg under ’mand’, for det er en rekrutteringsform, der klart favoriserer mændene. ”En stillingsansøger ’vinder’ ikke en stilling ved at have fokus på de vanskelligheder, jobbet indebærer. I stedet er det den løsningsorienterede - ofte mandlige - ansøger, der gør det bedste indtryk i en traditionel rekrutteringsfase,” fortæller Niels Højberg.

I det private erhvervsliv bestemmer virksomhederne selv, hvordan de vil rekruttere deres medarbejdere og ledere; men i det offentlige er der regler - for eksempel om at alle stillinger skal opslås - som begrænser kommunernes muligheder for at vælge alternative rekrutteringskanaler. I stedet har Aarhus Kommune lagt sig i spidsen for at skabe før-lederkurser etc., som skal berede de kvindelige medarbejdere med

potentiale til at blive gode ledere til at tage skridtet og søge de ledige lederstillinger.

I forbindelse med udnævnelsen til ligestillingsambassadør udtalte Niels Højberg følgende: ”Mangfoldighed i ledelse er afgørende for at skabe innovation og dermed et større vækstgrundlag. Det er nødvendigt at få alle talenter og kompetencer i spil, og vi arbejder i Aarhus Kommune derfor målrettet på, at flere kvindelige talenter ser ledelses- og topledelsesvejen som en attraktiv mulighed. Jeg betragter udnævnelsen som en flot anerkendelse af vores arbejde - og som en stærk platform for det videre arbejde.”

Er det koldt på toppen?

Topforedragsholderen Soulaima Gourani, der blandt andet undervisere ledere fra det private erhvervsliv, kæmper også for flere kvinder på ledende stillinger. Hun har for eksempel konstateret, at mange kvinder, som er ledere på mellemniveau, oplever, at de har meget travlt i deres arbejdsliv. Deres forestilling om et toplederjob handler derfor om, at når de har travlt som mellemledere, så må topchefen have endnu mere travlt. Derfor er de ikke tiltrukket af en topstilling. Forestillingen er bare forkert, mener Soulaima Gourani: Der er IKKE koldt på toppen. Der er ansvar og masser af privilegier og frihed.

Niels Højberg deler dette synspunkt: ”Udfordringen i toplederjobbene er, at meget af det, man laver, foregår på et generelt og abstrakt niveau, hvilket mange kvinder finder afskrækkende, fordi de er bange for aldrig at kunne holde fri; men det er også rigtigt, at selvom topchefen har lange arbejdsdage, så er der også mange ting, der er meget lettere, når man er topchef, end chef på niveauet under topchefen,” siger Niels Højberg

Kvinder i KTC På det kommunaltekniske område er kvinderne også ved at være godt med. En hurtig optælling blandt KTCs 352 medlemmer viser således, at 87 medlemmer er kvinder, hvilket svarer til lige godt 24%.

KTCs medlemmer

antal

%

352

100

kvinder

87

24,7

mænd

265

75,3

91

100

Tekniske direktører kvinder

14

5,4

mænd

77

84,6

Kandidater søges til KTCs innovationspris

KTC har besluttet at hædre den innovationsindsats, der foregår rundt omkring i de tekniske forvaltninger.

Foreningen indstifter KTCs innovationspris, som skal uddeles til en innovativ leder og et innovativt projekt, der har givet resultater, som vækker begejstring og kan tjene til inspiration for andre.

Kender du et godt eksempel på innovation i den kommunale tekniske sektor, kan du være med til at indstille til årets innovationspris.

Hvilket projekt kan tjene som eksempel for andre kommuner?

Hvem er årets innovative leder?

Kriterier: Udvikling af nye produkter, metoder og processer, der gør det muligt at løse kendte opgaver mpå nye og billigere måder.

Indstil din kandidat via mail: ktc@ktc.dk mærket ’Innovationsprisen’. senest d. 13. maj 2011

Udvikling af nye produkter, metoder og processer, der sætter kommunerne i stand til at tilbyde helt anderledes service, tilbud og produkter end tidligere. Uden at det koster mere end de hidtidige løsninger.

KTCs innovationspris uddeles for første gang på KTCs årsmøde, som finder sted d. 22. – 23. september 2011

Ledelse af en innovationsproces: enten ledelse af et helt konkret projekt, eller en tilgang til ledelse, som altid er opmærksom på at tænke nyt og anvende nye metoder og processer.

Foto: Bill Frymire/MasterFile/Scanpix

Er du politiker, medarbejder, chef eller leverandør, så vær med til at indstille dine medarbejdere, kolleger eller samarbejdspartnere til KTCs innovationspris.

KTCs bestyrelse vil i bedømmelsen af de indstillede innovationsprojekter og ledere lægge vægt på:

Teknik & Miljø / April 2011 ledelse

KTC giver priser til de innovative

Ke innovnder du e n at forvaiv teknisk ltning ?

Så er de forvalt t nu, du skal ningen sikre a t b til KTC s nye In liver indstille t novati onspri s

Foto: Bill Frymire/MasterFile/Scanpix)

Kender du en innovativ teknisk forvaltning?

Så er det nu, du skal sikre at forvaltningen bliver indstillet til KTCs nye Innovationspris KTC opretter fra i år en innovationspris.

Formålet er at påskønne innovative løsninger i den kommunale tekniske sektor. KTC vil være med til at synliggøre gode eksempler på innovation i foreningen og over for omverdenen.

Der uddeles to priser: Den ene pris gives til et innovativt projekt. Den anden pris gives til en innovativ kommunal teknisk leder under topchef-niveau. ”Der findes allerede i dag en række priser, som belønner innovation og god ledelse i den kommunale sektor; men fælles for disse priser er, at de dækker hele det kommunale felt. Derfor vil de kun sjældent tilfalde det tekniske område, alene fordi det tekniske område kun udgør en begrænset del af den kommunale verden,” siger Torben Nøhr, der er formand i KTC og initiativtager til prisen.

12

To priser KTCs innovationspris gives til et kommunalt innovationsprojekt, der har skabt nye eller bedre løsninger inden for teknik – og miljøområdet, og som bidrager til attraktive løsninger og en mere effektiv teknisk service eller drift uden at kræve flere ressourcer end før. Der uddeles to priser: Én pris, der gives til en person, der medvirker til innovation i hverdagen, og én pris, der gives til et særligt innovationsprojekt, der markerer den kommunale tekniske sektor.

Indstil din kandidat Alle kan være med til at indstille kandidater til KTCs innovationspris: KTCS bestyrelse, KTCs kredse og faggrupper, kommunale ledere og medarbejdere, samarbejdsparter og andre interesserede med kendskab til kreative kommunale løsninger.

Hvis du kender egnede kandidater, så send en mail med dit forslag til ktc@ktc. dk mærket ”KTCS innovationspris”. Skriv en kort begrundelse af dit forslag, ledsaget af kontaktoplysninger på modtagerne eller projektet. Hvis du har materiale eller links, der underbygger dit forslag, er du velkommen til også at sende dette materiale sammen med din indstilling Uddeles på KTCs Årsmøde Innovationsprisen bliver uddelt årligt i forbindelse med KTCs årsmøde, første gang i september 2011.

16. maj er sidste frist for indsendelse af kandidater. efter denne dato vil juryen udvælge tre kandidater i hver kategori.

Kandidaterne præsenteres i Teknik & Miljø nr. 8, der udkommer 20. august. Herefter kan KTCs medlemmer frem til 10. september stemme om kandidaterne. den kandidat i hver kategori, der fik flest stemmer, får prisen overrakt 23. september på KTCs Årsmøde i Holstebro.

Nyt fra

Kommunerne Borgmestre med fælles plan mod oversvømmelser Borgmestrene i Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg kommuner har diskuteret en fælles strategi for den otte km lange Usserød Å. Åen gik over sine bredder sidste år i august med store oversvømmelser til følge, og er samtidig miljømæssigt under pres. Borgmestrene er blevet enige om syv aktionspunkter for den fælles indsats for både at minimere fremtidige oversvømmelser og styrke miljøet i og langs Usserød Å. Planen er unik, fordi den går på tværs af kommunegrænser

og ser Usserød Å som et fælles og samlende element for borgerne i alle tre kommuner på åens vej fra Sjælsø til Øresund.

Umiddelbart efter oversvømmelserne langs Usserød Å i august sidste år satte borgmestrene fra de tre kommuner langs åen sig sammen for at diskutere, hvordan der kunne arbejdes tættere sammen. Arbejdet skulle munde ud i en fælles strategi for både klimatilpasning og miljø og en fælles beredskabsplan.

Borgmestrene fik på mødet forelagt resultatet af dette arbejde, der nu skal behandles politisk i de ansvarlige fagudvalg i de enkelte kommuner.

Kommunerne og deres borgere vil i de kommende år blive udfordret af både de øgede regnmængder og skærpede statslige krav til miljø- og naturkvalitet.

Samtidig er kommunerne enige om, at der er store fordele ved at koordinere indsatsen i forbindelse med kraftige regnhændelser.

www.envidanservice.dk

TenCate GeoTube® Den enkleste slamafvandingsteknologi

Vi tilbyder, som eneforhandler i Danmark, de fleksible og yderst effektive TenCate GeoTube® poser til slamafvanding.

GeoTuben er nem at anvende, virker på alle typer slam, og kan anvendes når det er nødvendigt. GeoTuben kræver med andre ord ingen permanente anlæg, som i perioder blot står ubrugte hen. Brug GeoTuben til at minimere de afvandende slammængder og spar mange penge til deponi.

GeoTuben er specielt udviklet til: Afvanding af slam fra søsediment Afvanding af slam fra laguner Afvanding af slam fra spildevandsanlæg (industrielt som kommunalt) Afvanding af slam fra havnebassiner Poserne leveres også til 20 fods standardcontainere.

Vi har leveret GeoTuben til mere end 15 projekter med rigtig gode resultater.

Vil du vide mere om mulighederne med TenCate GeoTube®, så kontakt Jan K. Pedersen på 87 22 55 35 eller jkp@envidan.dk

SE HER Gå ind på vores hjemmeside

www.envidanservice.dk og få meget mere at vide om vores brede produktprogram eller tilmeld dig vores nyhedsbrev , hvor vi løbende vil informere om nye produkter og teknologier til den danske spildevandssektor.

EnviDan Service A/S

Vejlsøvej 23

8600 Silkeborg

Tlf.: 86 80 63 44

13

Teknik & Miljø / April 2011 navne

Nyt om

Navne

KTC inviteret i nyt udvalg

Ny direktør i Billund

KTC er blevet bedt om at træde ind i et nyt kontaktudvalg i Naturstyrelsen, som er nedsat i henhold til vandektorlovens § 24. Kontaktudvalget skal rådgive Miljøministeren i forbindelse med regelfastsættelsen omkring prisloftet og om retningslinjerne for benchmarking.

Kontaktudvalget får til opgave at følge udviklingen i selskabernes effektivitet og skal blandt andet udarbejde en redegørelse til Regeringen og forligsparterne i forbindelse med evalueringen af vandsektorreformen efter tre år.

Teknisk direktør Trine Holmberg, medlem af KTCs bestyrelse med særlig reference til miljøfaggruppen, træder ind i dette vigtige udvalg.

Billund Kommune tager nu hul på generationsskiftet i direktionen. Afløseren for afgående teknik- og miljødirektør Jens Dicksen Jensen er fundet, og han hedder Thomas Fonnesbæk Boe. Den nye direktør har de sidste fire år været chef for Odense Kommunes natur-, miljøog trafikafdeling. Han har en fortid som teknik- og miljøchef i Allerød Kommune og har desuden haft forskellige lederposter.

Thomas Fonnesbæk Boe, der er uddannet skov- og landskabsingeniør samt HD i organisation og ledelse, blev valgt blandt 31 kandidater. Han starter sit nye job i Billund den 1. juni.

COKs bestyrelse har ansat Ib Oustrup som ny direktør.

Ib Oustrup kommer fra en stilling som administrerende direktør i Ingeniørforeningen IDA, hvor han siden 2000 har arbejdet med foreningens kommercielle aktiviteter og med udvikling af ingeniørernes efteruddannelse. Ib Oustrup har tidligere været socialdirektør, vicekommunaldirektør og kommunaldirektør i henholdsvis Næstved Kommune, Suså Kommune og Faxe Kommune.

1. april tiltrådte Morten Harder Hougaard som afdelingsleder af Planafdelingen i Byog Udviklingsforvaltningen.

Morten kommer fra en stilling i Planafdelingen, hvor han har arbejdet i ca. seks år.

Han har været stedfortræder for afdelingslederen siden starten af 2008. Tidligere har han arbejdet med planlægning ved Vejle Amt og Hedensted Kommune.

Morten Harder Hougaard er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Århus.

Ny formand for KTCs Miljø- og grundvandsfaggruppe

14

Signe Nepper Larsen, cand.scient. i biologi er pr. 1. januar 2011 ny afdelingschef for COWIs landsdækkende afdeling, Natur og miljø. Afdelingen yder rådgivning inden for VVM, miljøvurdering af planer og programmer, Natura 2000, naturgenopretning, landskabs- og naturforvaltning, biodiversitet, marinbiologiske og terrestriske naturkortlægninger, hydraulisk modellering m.v. Afdelingens medarbejdere rådgiver på projekter i ind- og udland, bl.a. for et bredt udsnit af de danske kommuner.

Ny direktør for COK

Ny leder af Planafdelingen i Kolding Kommune

Chef for Miljø & Udvikling, Ebbe Møller Olesen, Næstved Kommune, er ny formand for KTCs faggruppe for Miljø og grundvand. Miljø- og grundvandsfaggruppen beskæftiger sig med miljøregulering fra virksomhedsmiljø til landbrugsgodkendelser og grundvandsforhold, og med Ebbe Møller Olesen får faggruppen en alsidig og erfaren formand, som har været omkring store dele af den danske miljøindsats. Ebbe Møller Olesen er uddannet cand. scient i miljøkontrol fra Københavns Universitet i 1977. Han har arbejdet med vandkvalitet og miljøtilsyn, samt som leder på natur og planområderne i Sønderjyl-

Ny afdelingschef i COWIs enhed for Vand og miljø

lands, Københavns, Roskilde og Storstrøms amter. Fra januar 2007 fik Ebbe ansættelse som afdelingschef for miljø og plan i Næstved Kommune, hvor han fra juli 2009 blev chef for Miljø & Udvikling, inklusiv Miljøkontoret med Kap. 5 virksomheder, jordforurening og landbrug som sit ansvarsområde.

Ebbe overtager formandsposten efter Jesper Raad Pedersen, Herlev Kommune, som har varetaget posten siden Heidi Stranddorf fratrådte før jul.

Ny direktør for Plan, Kultur og Teknik i Varde Varde Kommunes nye Plan, Kultur og Teknikdirektør, Bent Peter Larsen, kommer fra et job som kommunaldirektør i Randers Kommune - en stilling han har besat siden 2006.

Ansættelsesudvalg var enige om indstillingen af Bent Peter Larsen til byrådet.

Han blev valgt i et meget velkvalificeret felt på 41 ansøgere. Med ansættelsen får Varde Kommune en direktør, der er vant til direktørrollen, og som derfor kan gå meget hurtigt og kvalificeret til de mange spændende og udfordrende opgaver, der ligger på området plan, kultur og teknik.

V EJ FO R UM

201 1

|

IN D L Æ G

|

WO R K S HO P

|

U DST ILLING

Call for Papers 7.-8. december 2011 på Hotel Nyborg Strand / Deadline 25. maj 2011

Alle i vejsektoren indbydes til at komme med forslag til Vejforum 2011 Nu er det tid til indsendelse af papers til Vejforum 2011. Alle har mulighed for selv at præsentere et indlæg, være med til at arrangere en workshop eller ansøge om at udstille.

Har du forslag til indlæg, emner eller andet med interesse for vejsektoren, og du ikke selv ønsker at fremlægge det, så hjælper faggruppen gerne med at finde en indlægsholder.

Indlæg Vejforum har opstillet 7 hovedområder som er identiske med den internationale faglige opdeling af sektorens opgaver.

Udenlandske indlæg Vi efterlyser forslag til udenlandske indlægsholdere og indlæg om udenlandske erfaringer. Giv os et tip, hvis du har et forslag eller en idé.

I år vil faggruppe lægge vægt på en række delområder. Det er • Den digitale vejsektor • Samspillet mellem trafik- og byplanlægning • Byernes trafikarealer • Plads til alle trafikantgrupper • Kollektivtrafik • Klima Faglige emner De 7 hovedområder er: • • • • • • •

Anlæg & tilsyn Design & planlægning Drift & vedligeholdelse Miljø Trafik & transport Trafiksikkerhed Økonomi & administration

www.vejforum.dk

Workshop En workshop på Vejforum handler typisk om et aktuelt emne, hvor der ønskes en diskussion af viden og erfaringer mellem fagfolk, men hvor der endnu ikke foreligger endelige forsknings- og/eller udviklingsresultater, analyser eller kun få praktiske erfaringer. Til hver workshop knyttes en facilitator og en faglig ansvarlig for workshoppen.

Udstilling På Vejforum 2011 er der en udstilling, hvor vejsektorens leverandører har mulighed for at vise deres specialer frem. Der vil være en faglig sammenhæng mellem udstillingen og det faglige program.

Faggruppen Alle indkomne forslag vil blive vurderet af faggruppen, som sammensætter det endelig program.

Gratis deltagelse For hvert indlæg kan én indlægsholder deltage gratis én dag. Det sammen gælder for de faglige koordinatorer for workshops.

Indlægsholderne skal indsende en artikel og en præsentation senest 15. november 2011. Det skal sikre, at mødelederne kan tilrettelægge de enkelte sessioner mest hensigtsmæssigt.

Indsendelse af indlæg, workshop og udstilling kan kun gøres på www.vejforum.dk Sidste frist for indsendelse af forslag til indlæg, workshop og udstilling er den 25. maj 2011.

Flere oplysninger på www.vejforum.dk eller i Call for Paper folderen.

Vejforum 2011 tid og sted: 7.- 8. december 2011, Hotel Nyborg Strand

Teknik & Miljø / April 2011 natur

Nyt fra

Natur

DN:

Ønskes:

Omlæg landbrugsjord til natur

Økonomi og ambitioner for søer i natur- og vandplaner

Skal natur og miljø få det bedre, skal dele af landbrugsjorden omlægges til natur. Det mener Danmarks Naturfredningsforening. Årsagen til kravet er, at landbrug på Sjælland og Fyn nu får lov til at køre 6.500 ton ekstra kvælstof ud på markerne, fordi der er udvasket usædvanligt høje mængder til vandmiljøet i efteråret 2010. Problemet er, at kvælstoffet bliver skyllet ud i åer og vandløb, hvilket blandt andet kan give abnorm algevækst og iltsvind. Desuden er målet om at reducere kvælstofudledningen med 19.000 udsat fra 2015 til 2027.

Danmarks Naturfredningsforening har udarbejdet et elektronisk kort, der anviser, hvilke områder der vil give den største gevinst for både natur og klima at udtage. Det drejer sig om ca. 200.000 hektar landbrugsjord.

Byrådet i Silkeborg Kommune har vedtaget 11 høringssvar til statens forslag til nye vandog naturplaner. Overordnet set er kommunen tilfreds med planerne; men der er nogle vigtige mangler. Kommunen savner en plan for, hvordan forholdene i søerne kan forbedres. ”Vi mener, at de indsatser over for søerne, der er beskrevet i planerne, simpelt hen er for dårlige. Det er vigtigt, at vi allerede nu begynder at arbejde på, at der udledes færre næringsstoffer til søerne. Dvs. vi skal sørge for forbedret spildevandsrensning i det åbne land, og vi skal have reduceret påvirkningen af kvælstof og fosfor fra landbruget,” forklarer Hans Okholm, der er formand for Plan- Miljøog Klimaudvalget i Silkeborg Kommune.

Han mener også, at planerne bør forholde sig til risikoen for alger i badesøerne, som kan være et stort problem om sommeren.

I høringssvaret til naturplanerne er kommunens største anke, at der mangler en holdbar plan for, hvordan økonomien kan hænge sammen for at nå målene i planerne. ”Økonomien er den store joker i naturplanerne. Det er ikke alle støtteordninger, der er på plads endnu. Vi tvivler på, at de ordninger, som er beskrevet i planerne, er attraktive nok for de lodsejere, som bliver berørt,” forklarer Hans Okholm. Han tiljøjer: ”Det forstærker det dilemma, vi kommer til at stå i: At alle tilskudsordninger og tiltag er frivillige for lodsejeren, men de mål, som kommunen er forpligtet til at nå, er bindende. Det bliver svært at nå de bindende mål, hvis ingen ønsker at benytte sig af støtteordningerne.”

Arkivfoto: Anders Tvevad/Biofoto/Scanpix

250 mio. til nyt overvågningsprogram

Miljøministeriet skal. fremover holde øje med 32 naturtyper, som findes i Natura 2000-områderne. Det gælder f.eks. naturtyper som dette enekrat:

Miljøministeriets overvågning af Danmarks natur og vandmiljø skal fremover målrettes de områder, hvor udfordringerne for miljøet er størst, og hvor Danmark skal kunne dokumentere at leve op til internationale aftaler.

Det fremgår af det nye nationale program for overvågning af naturen og miljøet, NOVANA. Værdien af programmet er ca. 250 mio. kroner årligt i perioden 2011-2015.

Som noget nyt skal Miljøministeriet bl.a. fremover holde øje med 32 naturtyper, som

16

findes i Natura 2000-områderne. Det gælder f.eks. naturtyper som enekrat, strandvolde og boblerev på havet.

Det nye overvågningsprogram skal bl.a. være med til at sikre, at vi får viden om effekten af regeringens 246 naturplaner. Tilsvarende skal overvågningen af vandmiljøet afkode, om indsatsen i de 23 vandplaner virker.

Grundvandet - fremtidens drikkevand – følges også. Fremover skal grundvandet testes for indhold af 31 kemiske forbindelser, der

stammer fra sprøjtemidler. Det er syv stoffer mere end i det tidligere overvågningsprogram.

Biologerne skal også rette kikkerten mod yderligere 17 fuglearter, herunder vandrefalk og fiskeørn, som ikke var med i NOVANA tidligere. Fremover vil alle ynglefugle blive overvåget i henhold til EUs fuglebeskyttelsesdirektiv.

Tænk FREM. Tænk saMMEn. Tænk vidERE …

Udviklingen af vores samfund kræver viden og nytænkning. Hver dag skaber vi bæredygtige og integrerede løsninger med vores kunder og partnere. En af dem er det nye Amagerforbrænding, der fra 2016 leverer 20 procent mere energi pr. ton affald end i dag og samtidig bliver et åndehul for byens borgere. www.rAmboll.dk

Arkitekt: BIG

Teknik & Miljø / April 2011 Byg og bolig

Nyt BBR er ikke en Rolls Royce - endnu BBR-Kommune har nu været i drift i et år. Status efter det første år med det nye BBR er, at systemet er et fornuftigt udgangspunkt, der kan bygges videre på.

Af | Marianne Domar Rasmussen, ekspeditionssekretær, Odense Kommune, Geodata - Plan og Byg

1. december 2009 gik BBR-Kommune i luften efter en lang og sej proces, så det nye system var virkelig ønsket, og vi glædede os alle til dagen. Kommunerne havde i mange år sendt ønsker til det gamle BBRsystem, hvoraf mange fremgik af ”de blå rapporter”, der blev udarbejdet i 1994, og alle disse ønsker har været med til at stille kravene til BBR-Kommune.

BBR-Faggruppen havde et højt ambitionsniveau og kom med mange krav og ønsker, men ikke alle kom med. Vi oplevede en del skuffelser i forhold til vores ønsker til nemmere eller bedre indberetning med større automatik og kontroller.

skulle lade deres egne it-leverandører udvikle skærmbilleder, som var skræddersyet til hver enkelt kommunes arbejdsgange og behov.

Tidligt i projektet stod det klart, at der var behov for en skrabet minimumsløsning i form af skærmbilleder, som kommunerne kunne benytte, mens de afventede deres skræddersyede løsning. Først sent i projektet erkendte man endeligt, at kommunerne reelt foretrak den billige fælles brugergrænseflade frem for at investere i dyre enkeltløsninger. Og så fik man travlt med at implementere så mange som muligt af faggruppens ønsker i det, som kom til at hedde BBR-Kommune.

Billig fællesløsning Problemerne med brugergrænsefladen opstod, fordi projektet oprindeligt var tænkt sådan, at kommunernes forskelligartede arbejdsgange skulle respekteres. Modellen blev, at man fra centralt hold udviklede en database, hvor kommunerne så hver især

Effektiv database Resultatet er blevet en rigtig effektiv BBRdatabase med middelmådige skærmbilleder. En Rolls Royce motor i en familiebil.

Det positive ved den historie er, at vi i dag står med et godt og brugbart basis-system, som let kan integreres med andre kom-

Artiklen er skrevet af Marianne Domar Rasmussen, på vegne af den gamle BBR-Faggruppe, der næsten alle har været med ”hele vejen rundt” fra udarbejdelsen af de blå rapporter til idriftsættelsen af BBR-Kommune.

Ekspeditionssekretær Marianne Domar Rasmussen, Geodata, Odense Kommune har været BBR-ansvarlig i Odense Kommune siden 1983 og har været beskæftiget med BBR siden registrets oprettelse i 1977. Deltager i diverse samarbejder vedr.

BBR med KL, KOMBIT, KMS og EBST, var formand i den gamle BBR-faggruppe og er tovholder i den nye BBR-faggruppe og afholder kurser på COK.

18

munale fagsystemer, og som er en hel del billigere i drift end det tidligere system.

Desværre drukner alle de gode nye muligheder, når den daglige indberetning er mere tung og besværlig. Der er ingen tvivl om, at faggruppens arbejde i en rum tid fremover vil være koncentreret om at effektivisere skærmbillederne i BBR-kommune. Der er planlagt to nye versioner om året til fejlrettelser, ændringsønsker m.v.

Endelig står muligheden for at udvikle egne skærmbilleder til BBR fortsat åben.

Hvad fik vi i det nye BBR-system?

Hvad fik vi så med det nye system?

Jo, vi fik et landsdækkende web-baseret system, hvor der også er mulighed for opdatering fra 3. part altså ved dataføder - f.eks. fra skorstensfejer, fjernvarmeværk, Arbejdstilsynet. Det er samtidig Danmarks officielle basisregister for adresser som anvendes af 112, postvæsenet m.fl.

Der er obligatoriske og frivillige felter, og som noget nyt er der på samtlige niveauer tilføjet kommunale felter, dvs. felter som kommunerne kan anvende og definere efter den enkelte kommunens behov.

Der er også mulighed for registrering af tekniske anlæg f.eks. olietanke, vindmøller og gyllebeholdere.

Der er dato og kildefelt til alle felter, så man kan se, hvornår og af hvem der er foretaget en ændring. Systemet giver også mulighed for masseopdatering af enhedsoplysninger, hvilket letter indberetningen.

BBR-kommune har åbne snitflader, som gør det nemt, at kommunikere med andre fagsystemer, desuden er det muligt, at få udviklet andre og bedre indberetnings- og søgebilleder

Teknik & Miljø / April 2011 Byg og bolig

Den gamle BBR-Faggruppes deltagere: Anna Christiansen, Københavns Kommune

Ove Thoft tidligere, Aalborg Kommune

Niels Egebo Pedersen, Esbjerg Kommune

Erik Olsen, Roskilde Kommune

Hanne Blach, Hjørring Kommune

Marianne Domar Rasmussen, Odense Kommune

til særlige behov af 3. parts leverandører, evt. via fælles udbud for flere kommuner Oplysning om en godkendt tom bolig indberettes nu af BBR-myndigheden og ikke som tidligere af Folkeregistret i CPRsystemet. Der er kommet et nyt Systemadministrations- og Brugeradministrationsmodul, så opgaven vedr. oprettelse/ændring/ sletning af brugere nu kan foretages af BBR-myndigheden direkte i fagsystemet.

De enkelte entiteter indeholder referencenøgle til kommunernes dokumentbehandlingssystemer med mulighed for fremtidig sammenkobling (ESDH).

Der er udarbejdet 12 faste standardrapporter, og der er mulighed for design af egne rapporter Der er kommet mange nye felter, som har været ønsket længe f.eks.: ejerlejlighedens ejendomsnr. på bygningsniveauet, grundens ejendomsnr. hvis det er en bygning på lejet grund, felt til registrering af dato for indflytning ved meddelelse fra Folkeregistret, mulighed for registrering af overdækkede arealer og udestuer på det enkelte lejemål og tinglyste arealer for ejerlejligheder (fra ESR).

Der er geometrifelter til adresser, tekniske anlæg og bygninger. Geometrifeltet er en beskrivelse af f.eks. en bygnings geografiske koordinater (x,y), og de skal blandt andet anvendes i forbindelse med FOT (fællesoffentligt samarbejde vedr. etablering af ét fælles sammenhængende geografisk administrationsgrundlag).

Der er kommet nye BBR-Meddelelser her har der været en del problemer, som desværre ikke er løst med december versionen 2010. Og så er der er udarbejdet arbejdsgangsbeskrivelser (fremgår af www.bbr.dk).

Der er nye tiltag på vej Der er flere tiltag på vej: historiske oplysninger tilbage fra den 1. december 2009 og videreudvikling af Inddataboksen, hvor der er planer om, at rettelser fra ejer via ”Min side” på ”Borger.dk” eller via ”Virk.dk”, opdateringer fra 3. part m.m. kan komme ind og evt. sendes til videre ekspedition andre steder i kommunen (Miljøafdelingen, Byggesagsafdelingen m.fl.).

Der er p.t. ca. 350 ændringsønsker fremsendt af brugerne i det år, hvor BBRKommune har været i drift. Mange af ønskerne vedr. ”brugervenlighed”, altså ønsker i forbindelse med den daglige indberetning som f.eks.: identændring af byggesager, kopieringsmuligheder, indberetning i ”et hug” - altså indberetning på alle niveauer under et, og ikke mindst en mere overskuelig resultatliste.

Mange af ønskerne har den gamle BBRfaggruppe allerede oprettet som ændringsønsker i forbindelse med processen om det nye BBR og ikke mindst i forbindelse med diverse brugertests.

Organisering af prioritering af ønsker De ønsker, der er fremsendt af kommunerne, vil nu blive prioriteret af den nye BBR-faggruppe, der er udpeget af KTC og KL. Når faggruppen har prioriteret ønskerne, vil de blive vendt i Ledelsesgruppen, som også har til opgave at se på den økonomiske side af sagen. Til sidst skal det vendes i Styregruppen, der har deltagere fra EBST, KOMBIT og KL. Så det er en lang proces, og det kan tage ca. 1 år fra ønsket er sendt, til det bliver gennemført (KLs årshjul) .

Den nye BBR-Faggruppes deltagere: Jens-Heinrich Jønsson, Københavns Kommune

Niels Egebo Pedersen, Esbjerg Kommune

Lissette Sønderby Bertelsen, Holstebro Kommune

Anne Marie Petersen, Holbæk Kommune

Britta Fleron, Næstved Kommune

Thomas Winther, Odsherred Kommune

Marianne Domar Rasmussen, Odense Kommune

Ledelsesgruppens deltagere: Anna Christiansen, Københavns Kommune

Flemming Frøsig Christensen, Silkeborg Kommune Preben Jørgensen, Næstved Kommune Hans Eghøj, Herning Kommune Kim G. Pedersen, Aalborg Kommune

19

Arkivfoto: Niels Åge Skovbo/Scanpix

Teknik & Miljø / April 2011 Miljø

Vi var selv gidsler I slutningen af februar tog Billund Kommune konsekvensen af, at Miljøstyrelsen for 3. gang havde udsat søsætningen af et nyt it-værktøj, som skal bruges i forbindelse med vurderingen af en husdyrgodkendelses påvirkning af kystvande med nitrat Af | Irene

Brandt

Lige siden Miljøklagenævnet i 2010 hjemsendte en afgørelse fra Varde Kommune med begrundelsen, at kommunen ikke havde vurderet på dyretrykket og kvælstofudvaskningens påvirkning af Natura 2000-området Vadehavet, lå sagsbehandlingen af husdyrgodkendelser stort set stille i kommunerne, fordi kommunerne manglede værktøjer til at fastlægge dyretrykket i oplandene, og ligeledes manglede en uddybning af, hvordan Miljøstyrelsens vejledning skulle tolkes.

Efterfølgende har Miljøklagenævnet siden november 2010 sendt 44 sager retur til kommunerne med den begrundelse, at projekternes påvirkning af kystvande med nitrat ikke er vurderet i forhold til et værktøj udviklet af miljøstyrelsen. ”Vi ville gerne bruge det rigtige værktøj, men må konstatere, at det ikke er tilgængeligt for kommunerne,” udtalte Kim Gosvig Hansen, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Billund Kommune, da kommunen tog konsekvensen af, at Miljøstyrelsen for 3. gang havde udskudt datoen for, hvornår værktøjet blev tilgængeligt i kommunerne.

22. februar havde kommunen 21 ansøgninger liggende, som ikke kunne færdigbehandles på grund af det manglende værktøj.

Ansøgningerne blev returneret til landmændene sammen med en forklaring på, hvorfor

20

ansøgningen ikke kunne behandles i kommunen. Samtidig udsendte Billund Kommune en pressemeddelelse om stoppet for miljøgodkendelser i Billund Kommune.

Gør det selv ”Miljøstyrelsen lovede at lave værktøjet, da det sidste efterår blev kendt, at det ikke eksisterede. De data, som værktøjet er baseret på, er allerede kendte data, som kan trækkes ud af det Centrale Husdyrbrugsregister, CHR. Det er en fordel, at værktøjet udvikles i én landsdækkende version, så der ikke er forskelle fra kommunen til kommune, når det gælder om at opgøres dyretrykket på de oplande, de deler,” siger lederen af Miljøafdelingen i Billund Kommune, Karl Grundahl. Han fortsætter: ”Hver gang vi havde rykket for værktøjet, lød svaret fra Miljøstyrelsen, at værktøjet var på vej, og at vi bare selv kunne have lavet vurderingerne på baggrund af dataene fra CHR. Så enkelt er det dog ikke.

Andre kommuner har forsøgt at løse problemet ad denne vej; men de har ikke turdet bruge de data, de selv har beregnet.

I Billund Kommune tør vi heller ikke, for hvis vi for eksempel forestiller os, at vi på baggrund af egne beregninger har givet en godkendelse til udvidelse af en besætning,

og Miljøklagenævnet efterfølgende på baggrund af Miljøstyrelsen beregninger - når de en dag bliver tilgængelige - vurderer, at tilladelsen er blevet givet på et forkert datagrundlag, og aldrig burde være givet. Så har landmanden endda meget gode chancer for at vinde et sagsanlæg mod kommunen, når han får at vide, at han alligevel ikke måtte bygge de nye stalde, han har opført. En anke til Miljøklagenævnet har ingen opsættende virkning, og inden klagenævnet når at udtale sig i sagen, kan et nyt staldbyggeri nemt være kommet godt i gang.”

Karl Grundahl understreger, at set i lyset af, at der i kommunen er mistanke om, at dyretrykket i kommunens vandoplande er stigende, ville det i øvrigt være direkte ulovligt, hvis de med denne viden alligevel gav tilladelser til udvidelser.

Landbrug i klemme Inden Billund Kommune skred drastisk til værks og stoppede for sagsbehandlingen af husdyrudvidelser, havde andre kommuner - bl. a. Tønder Kommune - forsøgt at få de statslige myndigheder i tale: ’Et område og en branche, som i forvejen lider under manglende afklaring og lange sagsbehandlingstider, bliver dermed påvirket med yderligere forhaling. Der er tale

Teknik & Miljø / April 2011 miljø

om en meget usædvanlig og alvorlig situation,’ skrev Tønder Kommune i begyndelsen af februar til Natur- og Miljøklagenævnet.

Aktionen i Billund viste sig dog hurtigt at give resultater. Allerede 28. februar udsendte Miljøstyrelsen: Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk, hvori det blev annonceret, at værkstøjet nu er tilgængeligt for kommunerne.

Set i lyset af, at aktionen gav et hurtigt resultat, fortryder Karl Grundahl ikke den dramatiske fremgangsmåde: ”Situationen var uholdbar både for kommunen og for landmændene. Det var ikke mindst for deres skyld, vi besluttede at synliggøre konsekvensen af det manglende værktøj. Landmændene oplevede, at vi tog dem som gidsler; men vi var selv gidsler, for samtidig med, at vi ikke kunne løse vores del af sagsbehandlingen, så længe værktøjet ikke var tilgængeligt, bliver vi i kommunerne kritiseret af Miljøstyrelsen for vores lange sagsbehandlingstider på husdyrområdet!” siger Karl Grundahl.

Uforstående landmænd På denne baggrund kunne man måske forvente, at landmændene i Billund Kommune er glade for, at deres kommune trådte i karakter; men begejstringen er svær at få øje på i Jysk Landbrugsrådgivning, hvor fagkoordinator for miljørådgivning Peter Christian Thomsen straks han hørte, at kommunen havde returneret 21 landmænds ansøgning om udvidelse på husdyrområdet, kontaktede Karl Grundahl. ”Vi ønskede at gøre opmærksom på, at vi ikke forstod denne nye praksis. Andre kommuner havde også stoppet sagsbehandlingen; men de var ikke gået så vidt, at de havde returneret ansøgningerne til landmændene. Det kan ikke være landmændenes problem, at kommunen scorer dårligt i en statslig statistik over sagsbehandlingstider,” siger Peter Christian Thomsen.

Han er ikke sikker på, om der er en direkte sammenhæng mellem aktionen i Billund Kommune og at værktøjet ret hurtigt derefter blev tilgængeligt; men på den anden side synes Peter Christian Thomsen også, at det var godt, at Billund Kommunen skred til handling; og han har lagt mærke til, at pressemeddelelsen fra kommunen om stop af sagsbehandlingen vakte stor opsigt.

”Vi havde bare gerne set, at kommunen havde kontaktet os inden. Normalt har vi et rimeligt samarbejde med kommunen og en aftale om, at vi informerer hinanden gensidigt,” siger Peter Christian Thomsen

”

er er ikke på nogen måde tale om, D at kommunerne med tilskudet får en belønning. Der er tale om at holde kommunerne skadefri, så de kan få nedbragt de hjemviste sager til gavn for landmændene.

Martin Damm, formand for KLs Teknik- og Miljøudvalg

Penge til kommunerne Samtidig med at Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk blev offentliggjort indgik KL en aftale med Miljøministeriet om en kontant bonus til kommunerne, der skal sætte skub i behandlingen af hjemviste husdyrsager.

Aftalen skal forhindre en ny pukkel af husdyrsager ude i kommunerne. Miljøstyrelsen bidrager med fem millioner kroner som et ekstraordinært tilskud til kommunerne for merproduktion. For hver hjemvist sag, som er godkendt på ny af kommunen, ydes et tilskud til sagsbehandlingen på 15.000 kroner. Dermed håber KL og Miljøministeriet, at de mange afviste sager kan ekspederes hurtigt, fordi redskaberne til at løse opgaven nu er tilgængelige i kommunerne. ”Vi glæder os over, at der nu bliver skabt et godt grundlag for, at kommunerne kan behandle landmændenes ansøgninger om miljøgodkendelser og de hjemsendte sager. Natur- og Miljøklagenævnet har sagt, at det fremover vil bestræbe sig på at forklare, hvad kommunerne kan gøre bedre til næste gang. Det ser jeg frem til,” udtalte Martin Damm, formand for KLs Teknik- og Miljøudvalg, da aftalen blev offentliggjort..

Sure I DN Det var dog ikke alle, der blev glade, da aftalen mellem KL og Miljøministeriet blev kendt. I Danmarks Naturfredningsforening, DN, skrev man blandt andet følgende i en pressemeddelelse:

”Kommuner belønnes for at fejlbehandle landbrugssager, mens de grønne organisationer straffes for at afsløre fejlene.

Regeringen kaster således nu 15.000 kroner efter hver ansøgning om husdyrgodkendelser, som kommunen har fejlbehandlet.”

KL gav svar på tiltale: ”De parter, som hævder at kommunerne bliver belønnet for at have sjusket, har fået aftalen fuldstændig galt i halsen. Siden husdyrgodkendelsesloven i 2007 trådte i kraft, har kommunerne påpeget behovet for uddybende vejledning. Det kan vi så konstatere nu ligger der, og det er vi naturligvis tilfredse med,” udtalte Martin Damm. Han fortsatte: ”Der er ikke på nogen måde tale om, at kommunerne med tilskudet får en belønning. Der er tale om at holde kommunerne skadefri, så de kan få nedbragt de hjemviste sager til gavn for landmændene.”

Formanden for teknik- og miljøudvalg i Tønder Kommune, Bo Jessen, gav også sin mening til kende i en pressemeddelelse: ”Det er ikke fair at påstå, at kommunerne belønnes for sjusk. Kritikken har forkert adresse. Hvis nogen har sjusket i denne sag, så er det Miljøstyrelsen. Det er bestemt ikke kommunerne,” udtalte Bo Jessen. Han tilføjede: ”Hvordan skal vores medarbejdere kunne fortage disse vurderinger korrekt, når de ikke kan få de nødvendige redskaber og vejledninger fra Miljøstyrelsen? Medarbejderne har haft urimelige arbejdsvilkår på grund af Miljøstyrelsens smøl. Det bliver vi kompenseret for nu.”

Problemerne med sagsbehandlingen af ansøgninger om udvidelse af husdyrproduktionen opstod, da den nye husdyrlov trådte i kraft den 1. januar 2007. Besværlighederne var omfattende lige fra et ikke-fungerende it-ansøgningssystem til manglende datagrundlag og beregningsværktøjer til at foretage de nødvendige vurderinger bl.a. i forhold til bedst anvendelige teknologi (BAT) og kvælstofpåvirkningen af vandområder i internationale naturbeskyttelsesområder, f.eks. Vadehavet.

21

Teknik & Miljø / April 2011 miljø

Ingen fund af kartoffelpesticider i Odenses drikkevand Undersøgelse for metribuzin, rimsulfuron og deres nedbrydningsprodukter i alle vandværksboringer i Odense Kommune Af | Richard Jensen, Projektleder, Cand. scient, Natur, Miljø og Trafik, Odense Kommune Finn Mollerup, Afdelingsleder, Produktion af Vand, VandCenter Syd as.

Richard Jensen,

Finn Mollerup,

I Odenses indvindingsoplande har der været kommerciel kartoffeldyrkning på arealer, hvorfra 62 af 99 boringer indvinder vand til de almene vandværker - inklusiv VandCenter Syd. Derfor blev kommunen og VandCenter Syd enige om et fælles projekt til undersøgelse for metribuzin, rimsulfuron og deres nedbrydningsprodukter i alle indvindingsboringer til de almene vandværker. Undersøgelserne blev udført i december 2010.

Resultatet af undersøgelsen viste, at der ikke kunne påvises indhold af disse kartoffelmarkspesticider eller deres nedbrydningsprodukter i vandværkernes indvindingsboringer.

Bomben under grundvandet Med baggrund i rapporter fra ’Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvandet’ (senest september 20101) og GEUSs årlige rapporter over grundvandsovervågning (senest 20102), har fagbladet Ingeniøren og dagspressen udråbt først metribuzin og derefter rimsulfuron til ”en bombe under grundvandet”. Disse

22

pesticider er blevet anvendt til ukrudtsbekæmpelse ved kartoffeldyrkning. Stofferne er ikke medtaget på den liste over pesticider (i skrivende stund 23 pesticider/nedbrydningsprodukter), som Miljøstyrelsen foreskriver analyseret for i alle vandværkernes indvindingsboringer3, og grundvandets/ drikkevandets indhold heraf er derfor ikke kendt. GEUS påviser, at både metribuzin og rimsulfuron udvaskes fra testmarkernes rodzone i koncentrationer over grænseværdien for drikkevand1, ligesom metribuzins nedbrydningsprodukter også fortsat påvises i grundvandsovervågningen2.

Varslingssystem for udvaskning af Pesticider til grundvandet I 1998 vedtog Folketinget at iværksætte projektet ’Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvandet’ (VAP). VAP er et omfattende moniteringsprogram, der undersøger udvaskning af pesticider anvendt i landbrug under reelle markforhold.

Programmet har til formål at undersøge, om godkendte pesticider eller deres nedbrydningsprodukter – ved regelret brug – udvaskes til grundvandet i koncentrationer over grænseværdien. Udvaskningsrisikoen for 41 pesticider og 40 nedbrydningsprodukter er i dag undersøgt på fem marker. De hidtidige resultater for perioden 1999-2009 viser bl.a.: Af de 41 pesticider, der er blevet udbragt, gav 13 pesticider anledning til væsentlig udvaskning af enten pesticidet og/ eller nedbrydningsprodukt(-er) i én meters

dybde i årlige gennemsnitskoncentrationer over 0,1 µg/L, som er grænseværdien for indholdet i drikkevand. Heriblandt er to pesticider anvendt i forbindelse med kartoffeldyrkning, nemlig metribuzin og rimsulfuron1. Derfor besluttede Odense Kommune og VandCenter Syd at undersøge alle vandværksboringer i kommunen for indholdet af kartoffelpesticider og nedbrydningsprodukter.

Områder med kartoffeldyrkning For at finde frem til områder benyttet til kartoffeldyrkning, brugte vi ConTerras CTtools4. Programmet kan søge i Fødevareministeriets generelle landbrugsregister (GLR), som indeholder digitale oplysninger om afgrødetyper (på markblokniveau) for de enkelte år siden 2000. Oplysningerne blev overført til MapInfo og sammenholdt med vandværkernes indvindingsoplande.

Prøvetagning og analyse Hele projektet blev gennemført i december 2010, og det lykkedes at udtage prøver fra 94 af 99 indvindingsboringer.

Prøveudtagning og analyse blev foretaget af Højvang Miljølaboratorium A/S, der udførte akkrediteret (Dansk Akkreditering, DANAK) prøveudtagning og analyse for metribuzin. Analyserne for rimsulfuron og nedbrydningsprodukterne blev foretaget som ikke-akkrediteret prøvning, men med dokumentation for detektionsgrænser og genfindelse af tilsatte mængder af stof-

Teknik & Miljø / April 2011 miljø

Stensby Vandværk

Hårslev Vandværk

Lundeværket

Søndersø Vandværk

Gamby-Hindevad Vandværk

Klintebjerg Vandværk

Drigstrup-Bregnør Vandværk

Farstrup Vandværk

Allesø Vandværk Ejershåb rentvandsbeholder

Trøstrup og Omegn Vandværk Væde-Stillebæk Vandværk Morud Vandværk

Næsby Vandværk Kerteminde kommunale Vandforsyning

Tågerud Vandværk Andebølle Vandværk Etterup-Grønnemose Vandværk Tarup Vandværk Rynkeby Vandværk

Spedsbjerg vandværk Magtenbølle-Kelstrup Vandværk

Eksercermarken K

Flødstrup Vandværk

Aarup Vandværk

Ullerslev Nordre Vandvær

Skalbjerg Vandværk Skydebjerg Vandværk

Kådekilde-Orte Vandværk

Dalumværket

Stærmose Vandværk

Tommerup Stationsby Vandværk

Fraugde Vandværk

Brændekilde Vandværk

Langeskov Vandværk (Rønninge)

Lindved Vandværk Davinde Vandværk

Lindvedværket

Bellinge Vest Vandværk

Frøbjerg-Skovstrup Vandværk

Ullerslev Søndre Vandværk

Højby Vandværk

Ørsted Vandværk

Bjerne Mose Kildeplads

Borrebyværket

Grimsbjerg Vandværk

Rolfsted Vandværk Fangel Vandværk

Nårup Vandværk

MapInfo udskriften viser VandSøllested-Vedtofte Vandværk center Syds indvindingsopland Holmehaveværket med afmærkede markblokke med Vandværk Bregnemose kartoffeldyrkning.

Nørre Søby Vandværk

Markblokke med dyrkning af lægge-, spise- og stivelseskartofler Ferritslev Vandværk i årene 2001 til 2008.

Arealet med kartofler i blokken kan variere fra få procent op til 100%.

Der er dyrket kartofler i de viste markblokke i et eller flere år . Økologisk dyrkede arealer i 2008 er vist med grønne markblokke og hvor det økologisk dyrkede areal kan variere fra få procent til 100% Kilde: Fødevareministeriets landbrugsregistre Udtrækkene er foretaget med programmet Herrested-Måre Vandværk CTtools.

Målforhold: 1:100000

Glamsbjerg Vandværk

Dærup og Omegn Vandværk

Ellinge Vandværk

Allested-Vejle Vandværk

NOTER

ConTerra kan levere søgninger, hvor der for et givent indvindingsopland indikeres, om der har været/er kartoffel hhv. frugtavl i området.

Se beskrivelse her: http://www.conterra.dk/?action =news_show&id=140&menu=2

ferne i den anvendte prøveudtagningsemballage (ned til 0,02 µg/L). Det var ikke muligt at finde et laboratorium, der kunne foretage akkrediteret måling af rimsulfuron og nedbrydningsprodukterne herfra.

Undersøgelserne omfattede nedenstående pesticider og relaterede, svært omsættelige nedbrydningsprodukter:

Diskussion Udvaskningen af metribuzin- og rimsulfuronmetabolitter i årsmiddelkoncentrationer over 0,1µg/L er observeret i VAP på sandjords-testmarkerne i Tylstrup og Jyndevad og flere år efter udspredningen. De tre

Metribuzin - Metribuzin-desamino - Metribuzin-desamino-diketo - Metribuzin-diketo Rimsulfuron - PPU (IN70941) - PPU-desamino (IN70942)

1 The Danish Pesticide Leaching Assessment Programme. Monitoring results May 1999–June 2009 (GEUS 2010) 2 Grundvandsovervågning 2010, Status og udvikling 1989-2009 (GEUS 2010) 3 Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 3, 2005 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 4 ConTerra ApS, www.conterra.dk

lerjords-testmarker har ikke været anvendt til kartoffeldyrkning, og der er derfor ikke resultater for anvendelse af metribuzin og rimsulfuron på disse. Infiltrationstiden for regnvandet til det primære grundvand er typisk 40 – 50 år i Odense-området, og derfor kan det ikke udelukkes, at nedbrydningsprodukterne med tiden vil kunne findes i grundvandet.

Manglende fund frikender derfor ikke stofferne og ’bomben’ er ikke demonteret, men kun delvist afdækket.

Netop nu er listen over pesticider, der indgår i vandværkernes boringskontrol, til revision. I forslaget, som er sendt til høring af Naturstyrelsen, er nedbrydningsprodukter af metribuzin med på listen, hvis boringen har et indvindingsområde med kartoffeldyrkning, men ikke rimsulfuron og nedbrydningsprodukter heraf. Metribuzin blev forbudt i 2004, mens rimsulfuron stadig er tilladt til brug i kartoffelmarker.

23

Teknik & Miljø / April 2011 miljø

Nyt fra

Miljø

Flere henvendelser om jordforurening Mere end 100.000 borgere har i 2009 henvendt sig til regionerne vedrørende jordforurening. Tallet er stigende. I alt brugte regionerne 437 millioner kroner på jordforurening i 2009, viser den såkaldte Depotredegørelse, der gennemgår indsatsen for at begrænse jordforurening.

Heraf blev de 152 millioner kroner brugt på at undersøge, oprense og overvåge 800 forureninger, som kan true drikkevandet. I alt blev 3.240 forurenede grunde kortlagt, mens 974 blev undersøgt og erklæret uden forurening.

Depotrådet, der står bag redegørelsen, konkluderer, at der fortsat er behov for at optimere undersøgelsesmetoderne, og Leo Ellgaard, chef for regionernes Videncenter for Jordforurening, er enig. Jo bedre undersøgelser, vi kan lave, des mindre udgifter får vi til oprensning: ”God kortlægning er vigtig, så vi ved, hvad vi har med at gøre, hvor der er en risiko, og hvor vi skal sætte ind. Uden en kvalificeret undersøgelse og kortlægning kan vi ikke sætte målrettet ind, så vi sikrer det danske grundvand uden at bruge flere skattekroner end nødvendigt,” siger Leo Ellgaard

Danmarks jordbund – passer vi på den?

ingsEt case-baseret undervisn materiale om jordforurening

gen for gymnasiet og hf ning og geografilærerforenin Videncenter for jordforure · lars Kaalund · Kit jesPersen Birgit sandermann justesen

24

Kolding Kommune modtager årets Energi- og miljøpris ”Energibesparelser skal ikke bare være noget for ildsjæle, det skal også være initiativer, der skaber job og merværdi for borgere og virksomheder i kommunen”. Så kort og præcist begrunder Koldings borgmester, Jørn Pedersen, kommunens store satsning på energibesparelser i boliger og erhvervsvirksomheder. Kommunens indsats har givet så meget genlyd i hele landet, at den belønnes med Energiforum Danmarks Energi- og miljøpris 2011.

Energiforum Danmarks formand Mads Bo Bojesen forklarer valget af Kolding som vinder således: ”Kolding Kommune imponerer og inspirerer. De er hele tiden et nøk foran de fleste andre og hele tiden med på nye initiativer og ideer. Med involveringen i f.eks. grøn erhvervsvækst og Carbon 20 viser Kolding, at

en kommune på en positiv og proaktiv måde kan bidrage til energibesparelser blandt borgere og virksomheder.”

Blandt de mange initiativer, som Energiforum Danmark har bidt mærke i, er der særligt to, som er værd at fremhæve: Kolding Kommune stiller energispare-beregneren ’husets web’ til rådighed for alle borgere, så de kan få konkrete råd om energibesparelser i netop deres hus,. Samtidig belønner kommunen de lokale foreninger økonomisk, hvis de er med til at få medlemmerne ind på ’husets web’. Det andet eksempel er involveringen af de lokale håndværkere. Håndværkerne inviteres ind i et netværk, hvor de gennem kurser og erfaringsudveksling bliver bedre rustet til at hjælpe deres kunder med at spare på energien.

DANVA har lavet handlingsplan for rent vand Kvaliteten af grundvandet er under pres fra en lang række menneskeskabte problemer – nitrat, benzinstoffer, klorerede opløsningsmidler og pesticider, blot for at nævne nogle stoffer. Specielt de stigende fund af især godkendte pesticider giver i DANVA frygt for, at vi inden for de nærmeste år vil opleve, at flere vandselskaber bliver nødt til at anvende renset grundvand til drikkevandsformål.

Der er derfor efter DANVAs opfattelse brug for på kort sigt at øge drikkevandsbeskyttelsen i de boringsnære arealer markant.

Herudover er det nødvendigt at øge beskyttelsen af indvindingsområderne ved generelle reguleringstiltag, som f.eks. en skrappere godkendelsesordning og en skrappere regulering af brugen af pesticider.

Danmarks jordbund Videncenter for Jordforurening har i samarbejde med Geografilærerforeningen for Gymnasiet og HF udarbejdet et case-baseret undervisningsmateriale til bl.a. naturgeografi og biologi, der viser, hvordan teori kan omsættes i praksis og dermed bliver vedkommende for eleverne.

Undervisningsmaterialet hedder ”Danmarks jordbund - passer vi på den”. Der indledes med en beskrivelse af regionernes

opgaver på jordforureningsområdet, og herefter er det elevernes tur til gennem forskellige cases at afprøve, bl.a. hvordan forskellige stoffer som f.eks. olie bevæger sig i sand, undersøge jordens indhold af organiske stoffer mv.

Se materialet på: www.jordforurening.info

Teknik & Miljø / April 2011 miljø

IN FOR FO MAT ION

kst ber væ Vi ska forenkle ved at erdag din hv

Tønder-landmænd kommer i klemme

Arkivfoto: Torben Christensen/Scanpix

En række landmænd i Tønder Kommune risikerer at komme alvorligt i klemme på grund af misvisende beregninger fra Miljøstyrelsen. Det advarer Tønder Kommune om i en henvendelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. ”Hvis vi skal følge Miljøstyrelsens udmelding, vil det i fremtiden blive meget svært for landmænd i området nord, vest og nordvest for Skærbæk at få lov til at gennemføre udvidelser. Det vil være en urimelig situation, for efter vores opfattelse hviler Miljøstyrelsens udlægning på et forkert grundlag. Derfor har vi nu henvendt os til Christiansborg,” oplyser formanden for kommunens teknik- og miljøudvalg, Bo Jessen.

Når kommunen behandler en ansøgning om udvidelse efter husdyrloven, skal kommunen bl.a. vurdere på, om nitratudledningen til Vadehavet kan skade miljøet. Derfor skal dyretrykket, dvs. antallet af dyr pr. hektar indgå i vurderingen.

Hvis dyretrykket er steget med over 5 pct. siden 2007, skal kommunen stille yderligere krav, som i yderste konsekvens kan betyde, at landmanden ikke får mulighed for at udvide. ”Man kan selvfølgelig altid diskutere, om det er fair; men i det konkrete tilfælde er problemet, at Miljøstyrelsen angiver, at dyretrykket er steget med 8 pct. siden 2007. Det er korrekt, at stigningen i en mindre del af oplandet til Vadehavet er over 5 pct., men man skal naturligvis se på udviklingen i hele oplandet. Og så er virkeligheden, at dyretrykket kun er steget med 2,83 pct.,” siger udvalgsformanden Bo Jessen.

Forsyningsvirksomhedernes Arbejdsgivere …

er et skræddersyet tilbud til forsyningsvirksomheder, der dækker hele jeres behov på arbejdsmarkedsområdet – overenskomstdækning af jeres ansatte og juridisk assistance i forbindelse med netop overenskomsterne og det ansættelsesretlige område.

Vi kender jeres behov og er godt forberedte, så der ikke sker en forringelse af hverken de ansattes eller af virksomhedens forhold.

Ring til Anne Vibeke Gregersen eller Bo Andersen på 6617 3333, så arrangerer vi et møde f.eks. med deltagelse af jeres direktør, bestyrelsesformand og fællestillidsmand, hvor vi kan drøfte jeres medlemskab af Forsyningsvirksomhedernes Arbejdsgivere.

Og læs mere på www.ds-net.dk/forsyning

Tønder Kommune afviser Miljøstyrelsens opgørelse over dyretrykket i oplandet til Vadehavet.

25

Teknik & Miljø / April 2011 Nyt fra Kommuner

Nyt fra

Kommunerne Stor anlægspakke i København

Albertslund Kommune deltager i et stort projekt om udvikling af nye metoder og løsninger for effektiv energirenovering.

Plan C vil skabe et kraftcenter inden for energirigtig renovering. Projektet har samlet en lang række af de bedste og mest relevante kræfter i regionen i et strategisk partnerskab med deltagelse af Københavns og Vestegnens kommuner, virksomheder inden for byggeri og cleantech, samt forskningsog videninstitutioner.

Partnerskabet skal vise vej igennem de hidtil oplevede lovmæssige, kulturelle og kompetencemæssige barrierer for at gennemføre energirigtige renoveringsopgaver med succes og merværdi. Via eksperimentelle aktiviteter i stor skala skal findes brugbare koncepter, processer, materialer og teknologi, som bredes ud, højner kompetencerne og er mulige at implementere i produktion og forvaltning for en bredere kreds af aktører.

Projektet ledes af Gate21, som er et offentligt og privat samarbejde med ca. 40 partnere bestående af virksomheder, kommuner og universiteter.

Elever, lærere og forældre på seks folkeskoler i København kan se frem til at starte skoledagen i flotte nyrenoverede omgivelser.

Et flertal på Københavns Rådhus er enige om en stor anlægspakke til knap en milliard kroner.

Med ”KBH I VÆKST” sætter partierne blandt andet 231 millioner kroner til færdigrenovering – herunder energirenovering - af seks folkeskoler i hovedstaden. En indsats der understøtter ambitionen om at blive verdens første CO2 neutrale hovedstad.

Finansieringen er til stede, fordi kommunen har haft god økonomistyring med mindreforbrug de senere år.

Det er ikke kun byens børn, der kan se frem til forbedringer. De mange tusind københavnere, der dagligt færdes på Vesterbrogade fra Hovedbanegården til Rådhuspladsen via Vesterbro Passage, vil også opleve, at byen udvikler sig, når området bliver renoveret og gjort grønnere. Parterne sikrer også, at den 100 år gamle Fælledparken kan blive ved med at danne en folkelig ramme for kultur- og idræts- og friluftslivet i hovedstaden, idet der sættes ca. syv mio. kr. af til en færdigrenovering af parken.

Arkivfoto: Lars Bech/BAM/Scanpix

Plan C

Parterne sikrer også, at den 100 år gamle Fælledparken kan blive ved med at danne en folkelig ramme for kultur- og idræts- og friluftslivet.

Nedklassificering af offentlige boligveje i Roskilde Kommune stoppes Baggrunden for udvalgets beslutning er de ændringer af vejlovene, som transportministeren ved et lynindgreb fik vedtaget i Folketinget i december 2010. Ændringerne betyder blandt andet, at udgifterne til at få sat de nuværende boligveje i så god stand, at de kan overdrages til grundejerne, ikke kendes, og det kan frygtes, at de bliver meget store.

Samtidig skal der gå mindst fire år fra en beslutning i byrådet om nedklassificering af

26

en vej, til driften af denne vej kan overdrages til grundejerne.

Endelig skal kommunen udarbejde en tilstandsrapport for vejen for at kunne dokumentere, at vejen er i god stand. Det vil være en stor administrativ opgave.

Beslutningen betyder, at ca. 150 km boligveje bliver ved med at være offentlige, og at borgerne langs disse veje ikke vil få udgifter til drift og vedligeholdelse.

”Vi må tage til efterretning, at transportministeren har spændt ben for det kommunale selvstyre på dette område,” siger formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Torben Jørgensen.

Den planlagte nedklassificering havde det formål at harmonisere forholdene på boligvejene i hele kommunen, da alle nyere boligveje allerede er private fællesveje Kommunen må nu finde den forventede årlige besparelse på 7 mio. kr. andre steder i budgettet

Teknik & Miljø / April 2011 Forsyning

Dine fordele:

Brug for en rationel og driftssikker komprimeringsløsning?

• Stor erfaring med kundetilpassede løsninger • Driftssikre produkter, som fungerer • Egen landsdækkende serviceafdeling

Bramidan har en bred vifte af udstyr til komprimering af pap, plastik, småt og stort brændbart affald på kommunale genbrugspladser.

Kontakt os og få en aftale om en uforpligtende gennemgang af jeres komprimeringsbehov.

Bramidan A/S Industrivej 69 6740 Bramming Tel. 7517 3266 www.bramidan.dk

27

Teknik & Miljø / April 2011 miljø

1

Fra 12 til 3 tons CO2 om året pr. borger

2

Et hold af danske geografer og ingeniører fra ATKINS, arkitekter fra SLA, ADEPT og SUSTURB samt forskere fra Københavns Universitet Life er netop blevet færdige med at designe en super miljøvenlig bydel beliggende i Trondheim i Norge, som – måske – bliver en realitet i 2018.

Af | Flemming Johansen, VVM-projektleder og Jakob Majcher, klima- og miljørådgiver, Miljø, ATKINS Danmark

Opdraget var at nedbringe hver borgers CO2-udledning fra 12 til 3 tons om året. Den færdige rapport foreligger nu i bogform, og det er spændende læsning. For så voldsom CO2-begrænsning gøres ikke med teknik og ingeniørkunst alene. Det kræver også omlægninger af beboernes livsstil gennem nøje gennemtænkt byplanlægning og arkitektur.

Norge har et meget ambitiøst klimamål for 2030. CO2-udledningen skal ned på i gennemsnit 3 ton pr. indbygger om året i stedet for de omkring 12 ton, forbruget ligger på i dag. For at nå dette mål måtte de danske ingeniører og arkitekter tage alle midler i brug, da de blev udvalgt til at udarbejde et koncept for den nye Brøset-bydel i Trondheim i Norge.

For at nå målet pegede det danske hold ikke blot på at udnytte ny teknologi men også på at indrette bydelen, så beboerne na-

28

turligt og nemt sparer energi og dermed reducerer CO2-udslippet. Hvis Trondheim vælger at gå videre med konceptet med mulig færdiggørelse i 2018, vil bydelen rumme 2780 boliger eller op til 4.600 indbyggere.

Brøset er således en prototype på en CO2-neutral bydel, hvor miljømæssig bæredygtighed også betyder social bæredygtighed og forøget livskvalitet for den enkelte.

Det kræver både teknik, arkitektonisk opfindsomhed og en nytænkning af den måde, hverdagslivet bliver organiseret på.

Fælles køkken og legerum Byen er tænkt indrettet, så beboerne bor i mindre kvarterer omkring et fælleshus, som rummer fælleskøkken, legerum, motionsrum, cykelværksted m.m. Det giver fordele i det daglige liv. Der vil eksempelvis være fælles indkøb af basismadvarer, så hver

beboer kun tager, hvad der skal bruges, ligesom det automatisk giver mindre transport til supermarkedet og mindre mad, der skal smides ud.

Der vil også være fælles vaskerum, og der er lagt op til, at beboerne skal dele andre forbrugsvarer. Det kræver altså nogle livsstilsændringer. Energiforbrugets størrelse afhænger jo ikke kun af, hvor energibesparende ens el-apparater er, men også hvor mange apparater man har. I Brøset er der derfor fokuseret på energibesparelser igennem ændringer i livsstil og hverdagspraksis.

Det kunne lyde som et kollektiv fra halvfjerdserne, men det er ikke helt tanken. I konceptet er der nemlig lagt op til, at bydelen skal tiltrække mange forskellige typer mennesker. Det skal ikke være tvang men frie valg inden for rammerne, der styrer folks hverdag. Det skal være let og attraktivt

Teknik & Miljø / April 2011 miljø

Sådan bliver CO2-udledningen bragt ned med 75%: Ved brug af teknologi og offentlig transport kan den beregnede CO2-udledning reduceres fra 12 til 4,5 ton. Det sidste 1,5 ton bliver nået gennem livsstilsændringer såsom fælles indkøb og deling af husholdningsmaskiner, værktøj m.v. Så meget kan der spares på hvert område:

Transport: Nem adgang til energivenlig offentlig transport såsom bus og tog. Mulighed for elbiler.

Fritidsaktiviteter i nærområdet og gode muligheder for hjemmearbejde. En stor besparelse kommer fra at tage bus i stedet for bil på arbejde. Det forventes, at 70 procent af transporten flyttes fra bil til bus og cykel.

Besparelse i CO2/person/år: Fra 2.300 kg til 280 kg Privat forbrug: Fælles indkøb af basismadvarer og eksempelvis rengøringsmidler fra miljøbevidste producenter begrænser spild, og elektriske hjælpemidler såsom håndværktøj deles. En stor besparelse vil komme fra, at beboerne ikke hver især handler ind (i bil), men får fælles madvarer leveret i huset.

Besparelse i CO2/person/år: Fra 3.470 kg til 800 kg Boligens forbrug: Energivenligt design ved brug af højisolering, varmepumper mv. Beboerne bor fælles, og det sparer energi i forhold til vanlige parcelhuse. Boligerne i Brøset bliver udelukkende opvarmet af vedvarende energi.

Besparelse i CO2/person/år: Fra 2.290 kg til 0 kg Boligens drift: Fælles indkøb af energivenligt inventar eksempelvis lamper. Den største besparelse stammer dog ved, at beboerne bor sammen i grupper på mindst fire og dermed kan dele husholdningsapparater.

Besparelse i CO2/person/år: Fra 2.630 kg til 800 kg Diverse: Besparelse i CO2/person/år: Fra 1.300 kg til 1.040 kg

Den samlede rapport med konceptbyen kan downloades på www.atkins.dk eller ved at kontakte Flemming Johansen 5251 9165 mail flemming.johansen@atkinsglobal.com

1

Sådan ser den ekstremt miljøvenlige bydel ud, som kan reducere hver beboers CO2-udledning fra de normale 12 til 3 ton årligt. Måske står den klar i Trondheim i 2018.

Bag forslaget står et dansk hold bestående af geografer og ingeniører, arkitekter og byplanlæggere fra SLA, ATKINS Danmark, ADEPT, SUSTURB og Københavns Universitet Life.

at reducere udledningen af CO2.

Hvis man vil køre i bil, kan man gøre det; men hvis det er nemt at bruge offentlig transport, så begrænser det biltrangen af sig selv.

Væk med benzinbilen Netop transportområdet er normalt en stor kilde til CO2-udledning. Det danske hold har derfor også med i planen, at den offentlige transport skal være miljørigtig med brintbusser og på længere sigt letbaner, som blandt andet kunne føre beboerne i Brøset ind til centrum af Trondheim. I bydelsplanen er der også skabt gode vilkår for cyklister, der er et alternativ til de korte bilture.

I det hele taget er bydelen designet uden de store afstande, så

2

Korte afstande og mange fælles funktioner, der understøtter moderne menneskers behov, giver mindre transport og skåner dermed miljøet.

behovet for transport minimeres.

Ifølge projektets forundersøgelser er udledning af CO2 fra bilkørsel til fritidsaktiviteter som fodbold, ski, skater m.m. med børnene større end kørsel på arbejde. Derfor er faciliteter til sport og fritidsaktiviteter i nærområdet også en del af konceptet, så det af sig selv er mest attraktivt at vælge en løsning, hvor rejsebehovet er lavt.

Klassiske miljørigtige løsninger såsom solpaneler blev fravalgt i det danske holds koncept, fordi der er ringe solintensitet i Trondheim. Og vindmøller blev valgt fra, fordi de ikke passer ind i midten af en moderne by.

Derimod satses på en bred sammensætning af vedvarende energikilder såsom jordvarme, biogas, osmoseanlæg og vandkraft.

29

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning

Nyt fra

Forsyning Hvornår ophører affald med at være affald?

Affald, der fremkommer fra europæiske industrier og forbrugere, omdannes i stadig større udstrækning til sekundært råmateriale og nye produkter i stedet for at blive brændt på deponeringsanlæg. Førhen fandtes imidlertid ingen klare kriterier for, hvornår et materiale, der er genindvundet fra affald, ophører med at være affald og kan behandles som andre produkter eller råmateriale. I den første forordning på området, som EU Kommissionen har vedtaget, fastsættes sådanne kriterier for skrot af jern og stål og skrot af aluminium.

Forordningen har til formål at fremme det europæiske genanvendelsesmarked. Miljøkommissær Janez Potonik sagde i den forbindelse: ”Vi skal begynde at behandle affald som en værdifuld ressource. og vedtagelsen af

kriterierne for materialestrømme for, hvornår affald ophører med at være affald, vil skabe fremdrift i vores genanvendelsesindustri og -tjenester. Dette er yderligere et vigtigt skridt i retning af EUs mål om at blive en ressourceeffektiv økonomi og et genanvendelsessamfund”.

Et vigtigt mål for bestemmelserne om, hvornår affald ophører med at være affald, er at sætte skub i genanvendelsesmarkedet i EU. Det vil skabe retssikkerhed og skabe lige konkurrencevilkår for genanvendelsesindustrien, fjerne unødige administrative byrder fra genanvendelsessektoren ved at fjerne sikre og rene sekundært råmateriale fra affaldslovgivningens anvendelsesområde samt bidrage til råvareforsyningen til den europæiske industri.

Den nye forordning betyder, at rent og sikkert metalskrot ikke skal klassificeres som affald, forudsat at producenterne anvender et kvalitetsstyringssystem, og at de viser, at de opfylder kriterierne gennem en overensstemmelseserklæring for hvert parti metalskrot.

Inden metalskrottet kan ophøre med at være affald, skal det have gennemgået en behandling, såsom opskæring, sønderdeling, rengøring og rensning, som er nødvendig for klargøre skrottet til endelig anvendelse i stål- eller aluminiumsarbejder eller i støberier. Udtjente biler skal f.eks. ophugges, væsker og farlige stoffer bortskaffes, og metalindholdet behandles, så der udvindes rent metalskrot, som overholder kriterierne for affaldsfasens ophør.

Silkeborg Kommune får landets mest moderne affaldsanlæg

Et topmoderne kraftvarmeværk baseret på afbrænding af affald bliver nu en realitet i det jyske. De 13 kommuner bag affaldsselskabet L90 har efter mange måneders sagsbehandling fået Energistyrelsens accept af byggeplanerne.

Værket, der skal opføres uden for Kjellerup, skal forsyne Viborg, Silkeborg samt Kjellerup med fjernvarme og producere el, der svarer til det årlige forbrug i ca. 31.000 husstande.

Faktisk fik L90 tilladelsen allerede i september 2009, men den blev sat i bero, da der i Miljøstyrelsen opstod tvivl om, hvorvidt affaldsselskabet havde tilstrækkeligt med affald som grundlag for investeringen. Efter gennemgang af beregningerne og efter en mindre justering er tilladelsen nu på plads.

Det nye værk får en kapacitet på 27,5 ton i timen, svarende til en årlig mængde på knap 200.000 ton. år værket står færdigt, er de 13 kommuner bag L90 selv i stand til at håndtere alt forbrændingsegnet affald. I forvejen har L90 et moderne værk i Esbjerg, men det har kun kunnet aftage halvdelen af de 13 kommuners affaldsmængder, resten køres til forbrænding andre steder i landet.

Det nye værk ved Kjellerup bliver meget effektivt. Ifølge Miljøstyrelsens egen benchmarking får værket i Kjellerup landets laveste omkostning på affaldsforbrænding.

Det nye kraftvarmeværk placeres i Kjellerup.

30

En miljø- og hygiejnemæssig rigtig løsning fra Trioplast Nyborg Trioplast Nyborg har i mange år været førende med produktion af affaldssække i genbrugsplast. Vi producerer både affaldssække til private husholdninger og til den kommunale dagrenovation, hvor vi leverer flere forskellige kvalitetsløsninger af affaldssække med fokus på at løse den enkelte kommunes behov.

Ud over affaldssække producerer Trioplast Nyborg containerforinger, som er en meget hygiejnisk løsning, og som primært anvendes i affaldscontainerne hos borgerne og dels i de store containere hos renovatørerne.

Der er borgere, der via nettet samt i læserbreve diskuterer, om den kommunale løsning med affaldscontainere til private husstande er hygiejnisk velfungerende. Trioplast Nyborg har løsninger, der enkelt og billigt ville kunne fjerne de hygiejneproblemer, der er med affaldscontaineren. Det er samtidig en miljømæssig og økonomisk god løsning.

Trioplast Nyborg A/S forsyner næsten hver fjerde husstand med affaldssække til dagrenovation Et vigtigt forretningsområde hos Trioplast Nyborg A/S er forædling af plastaffald, som indkøbes fra en bred vifte af industrivirksomheder, kommunale genbrugspladser og danske renovatører. Via en effektiv og moderne produk-tion fremstilles på basis af dette plastaffald affaldssække til mange forskellige anvendelsesformål - lige fra de højt-udviklede dagrenovationssække til de affaldssække, som vi alle kender fra supermarkederne.

På det danske marked forsyner Trioplast Nyborg A/S næsten hver fjerde husstand med dagrenovationssække i mere end 30 kommuner.

Vore øvrige produkter er

· · · ·

sække til affald ved skov, strand, park og vej - holder naturen ren klare indsamlingssække til storskrald - gør affaldssorteringen gennemskuelig containerforinger - sikrer høj hygiejne i containere året rundt returplastsække - tager hånd om transportemballagen

Besøg Trioplast's udstilling ved Renosam's årskonference den 11. maj 2011 i Nyborg eller deltag den 12. maj i tur nr 1 og se vores virksomhed.

Teknik & Miljø / April 2011 varmeforsyning

Silkeborg har fået en levende varmeplan Silkeborg Kommune har udarbejdet en varmeplan, som er et holdbart og konkret værktøj vi kan administrere efter. Planen er blevet udarbejdet i samarbejde med varmeforsyningsselskaberne i kommunen.

Af | ingeniør Kirsten Hesselaa og ingeniør Louise Langbak Hansen, Silkeborg Kommune

I Silkeborg Kommune tager vi udfordringen på klimaområdet op. Vi har lavet en kortlægning af CO2-udledningen som viser, at varmeforsyningsområdet bidrager til CO2udledningen med omkring en fjerdedel af den samlede udledning.

Som i mange andre kommuner stod vi i 2010 med gamle varmeplaner vedtaget i midten af firserne og et myndighedsområde, som vi havde overtaget da Silkeborg Forsyning blev omdannet til et aktieselskab. Sagsområdet var nyt for os, og vi kunne starte med at konstatere, at området havde kørt sit stille liv gennem årerne uden megen opmærksomhed. Med en stigende fokus på klima, er varmeområdet igen kommet i vælten. Vi besluttede derfor, at vi havde brug for at skaffe overblik over området, både hvad angår områder, forsyning, teknik, udviklingsmuligheder, potentialer for vedvarende energi og lovgivning. Det var derfor naturligt at tage fat på at lave en samlet varmeplan for hele kommunen. En varmeplan som vi kunne bruge til at administrere efter, samt en plan som kunne vise vejen frem mod en fossilfri varmeforsyning, hvor forsyningssikkerhed og økonomi også er taget i ed. Mens vi har arbejdet med planen i Silkeborg, har Klimakommissionen udgivet sin rapport, og senest er regerin-

32

gens Energistrategi 2050 fremlagt. Vores varmeplan ligger (heldigvis) fint i tråd med begge rapporter.

En varmeplan bliver til Tidligt i processen indkaldte vi varmeforsyningsselskaberne i kommunen til et opstartsmøde, for at orientere om vores planer og for at give selskaberne mulighed for at gå hjem og tænke over, hvilke udviklingsmuligheder de hver især så for deres selskab.

Efterfølgende besøgte vi de fem varmeog kraftvarmeværker, der ligger i kommunen. I fællesskab blev de gamle kort over forsyningsområderne gennemgået, og vi kunne gå hjem til vores gis-folk og bede dem opdatere kortene, som skulle indgå i varmeplanen.

Den tætte dialog med forsyningsselskaberne har medført, at vi står med en plan, som peger i en retning, vi i store træk er enige om. Der er selvfølgelig steder, hvor vi har forskellige opfattelser, men vi tror på, at forsyningsselskaberne på de store linjer er enige i kursen, og at de aktivt vil arbejde for at nå derhen. Tæt samarbejde er desuden en nødvendighed, hvis vi skal nå visionen om at skabe en fossilfri varmeforsyning.

I Varmeplanen er vi langt nede i

Teknik & Miljø / April 2011 varmeForsyning

Hovedpointer fra Varmeplanen • Varmeforsyningen skal være CO2 neutral i 2030 • Store områder, som i dag varmeforsynes med gas, skal konverteres til fjernvarme.

• Der skal skiftes fra fossile brændsler til vedvarende energikilder.

• Der skal produceres den mængde vedvarende energi inden for kommunegrænsen, som der er mulighed for.

• Vi skal nedsætte energiforbruget.

substansen såvel geografisk som beregningsmæssigt. Vi har således en plan for varmeforsyningen af 42 byområder samt det åbne land. Der er ikke tale om hensigtserklæringer, tvært imod. Vi har regnet på tingene, og vurderet mulighederne, så alt taler for, at planen også kan gennemføres. De 42 byer og landsbyer er stort set, hvad der er af bysamfund i kommunen. I tilknytning til beskrivelserne af bysamfundene er der digitale, dynamiske kort, hvor man kan se om der er fjernvarme eller individuel gasforsyning i dag, samt hvor der er tilslutningspligt. Der er lavet samfunds-, selskabs- og brugerøkonomiske beregninger på nogle af udviklingsmuligheder med baggrund i Energistyrelsens forudsætninger.

Kortlægning Sideløbende med samarbejdet med værkerne lavede vi en kortlægning af varmeområdet baseret på data fra BBR, oplysninger fra værkerne og oplysninger fra arkiverne.

Vi kortlagde også potentialet for vedvarende energi inden for kommunegrænsen. Med baggrund i kortlægningen og beregningerne har vi opstillet en overordnet handlingsplan som viser, hvad der skal gennemføres for at opnå visionen om en CO2-neutral varmeforsyning i 2030. Den overordnede handlings-

plan er yderligere detaljeret i handlinger, som skal ske på kort, på mellemlang og på lang sigt. Det fremgår også af planen, om det er Silkeborg Kommune, forsyningsselskaberne eller borgerne, der skal være drivkraften bag handlingerne. Der er opstillet handlingsplaner for hvert varme- og kraftvarmeværk, ligesom der er handlinger for de enkelte byer.

Den digitale plan I Silkeborg Kommune udarbejder vi sektorplaner inden for det tekniske område som digitale planer. Vi har derfor lige fra begyndelsen skrevet til det digitale medie, og planen findes ikke i en papirudgave.

Det giver en masse muligheder for at gøre planen levende og vedkommende. Det giver også mulighed for at koble faciliteter på planen, som måske ikke er traditionel varmeplanstof. Her tænker vi på adgang til hjemmesider på nettet, hvor borgere kan få inspiration og hjælp til at spare på energien og f.eks. lave beregninger af energiforbedringer af deres boliger. Sådanne faciliteter findes ikke i planen i dag, men muligheden ligger lige for.

En digital plan giver en brugervenlig plan. Vi arbejder med et så detaljeret niveau, at Fru Jensen i Demstrup f.eks. kan

se, hvilke planer vi har for hendes by. Fru Jensen har også mulighed for at finde ud af, om der er tilslutningspligt for netop hendes ejendom. Det er dermed håbet, at Varmeplanen vil nå ud og sætte varmeforsyning på dagsordenen for andre end de professionelle brugere.

Fremtiden Nu har vi en plan. Den giver et rigtig godt overblik over området, og den er et godt værktøj til at administrere efter. Nu skal vi i gang med at gennemføre alle handlingerne.

For at realisere planen skal varme- og kraftvarmeværkerne i gang med at udarbejde projektforslag, som Silkeborg Kommune skal myndighedsbehandle. De første projektforslag er allerede på vej.

Planen er i offentlig høring indtil den 9. maj. Vi modtager gerne kommentarer, ros og ris. Planen kan ses på www.silkeborgkommune.dk.

Rambøll har været rådgiver på planen, både hvad angår indhold, udarbejdelse af handlingsplaner og i særdeleshed de samfundsøkonomiske beregninger.

33

Teknik & Miljø / April 2011 klima

En regionsborger udleder 19,3 ton CO2 hvert år!

Det viser en ny kortlægning af hovedstadsregionens klimafodaftryk udført af Niras på vegne af Region Hovedstaden. Kortlægningen tager som noget nyt højde for den CO2-udledning, som udledes via vores forbrug af varer og services. Analysen vil indgå i dialogen om en fælles klimastrategi, som Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen udarbejder i fællesskab i løbet af 2011.

Af | Helen Lundgaard, Region Hovedstaden

Gennemsnitsborgeren i hovedstadsregionen udleder 19,3 ton CO2e (e = ækvivalenter) årligt, hvilket er knap 1 ton mere end gennemsnitsdanskerens udledning og knap 17 ton mere, end danskerne hver især bør udlede i 2050. Til den tid bør den gennemsnitlige verdensborger udlede under 3 ton årligt, ifølge aftalen fra 2009 imellem verdens ledere på COP15. Så ifølge analysen er der behov for at tænke ud af boksen, hvis hovedstadsregionens aktører skal leve op til de globale målsætninger.

Kortlagt med ny metode Region Hovedstaden har i forbindelse med samarbejdet med regionens 29 kommuner om en ny fælles klimastrategi bedt Niras gennemføre en analyse, hvor der er anvendt en ny metode, klimafodaftryksberegneren, til at kortlægge hovedstadsregionens udledninger.

På baggrund af økonomiske nøgletal om forbrug og produktion kortlægger klimafodaftryksberegneren alle kilder til udledning af drivhusgasser, hvoraf nogle af disse kilder befinder sig uden for regionen. Opgørelsen er inddelt i henholdsvis et klimafodaftryk for borgerne og et klimafodaftryk fra offentlige og private virksomheder. Beregningen er foretaget for hovedstadsregionen som

helhed samt for de fire pilotkommuner: Allerød, Ballerup, Bornholm og Frederiksberg.

Forskellige tal Ifølge de hidtidige beregningsmetoder udleder hver dansker 12-13 ton CO2e hvert år, men med den ny metode bliver tallet i stedet ca. 18 ton CO2e per borger per år.

Det er der en forklaring på. Klimafodaftryksberegneren hviler på et andet tankesæt, hvor globale og lokale årsager og effekter er kædet sammen.

Til forskel fra andre metoder korrigerer klimafodaftryksberegneren således for udvekslinger af varer med udlandet. Den viser de samlede globale udledninger af drivhusgasser afledt af danskernes forbrug.

Hvor andre opgørelser har fokuseret på danskernes udslip fra kilder fysisk placeret i Danmark, så beregner klimafodaftryksberegneren udslippet fra kilder i hele verden afledt af danskernes efterspørgsel på varer og services.

Nye handlemuligheder Tallet for den samlede CO2-udledning bliver med den ny metode større end hidtil antaget. Men ifølge Niras bliver tallet samtidig mere retvisende og mere operationelt. Den højere detaljeringsgrad af beregningerne

gør det muligt at effektivisere og målrette klimaindsatsen. Kortlægningen viser ikke kun, hvor man som borger, offentlig myndighed eller virksomhed har en særlig udfordring, men også en særlig mulighed for at påvirke CO2-udledningen.

Analysen peger på, at for aktørerne i hovedstadsregionen er den helt store udfordring, at forbrug er en meget stor kilde til CO2-udledning. Det gælder både for borgere, offentlige myndigheder og private virksomheder og skyldes for eksempel et højt indkomstniveau og en stor efterspørgsel på varer og services, som ikke er lokalt fremstillet. Nogle af disse er produceret og transporteret under forhold, som er særligt belastende for klimaet. Tilsvarende viser analysen, at flyrejser til fjerne destinationer er et eksempel på særligt belastende forbrug set fra et klimasynspunkt.

Sundhedsområdets klimapåvirkning Der er mange ubenyttede reduktionsmuligheder forbundet med indkøbsadfærd. Det gælder for eksempel Region Hovedstadens egne forretningsområder. Region Hovedstaden har i 2010 fået beregnet klimafodaftrykket fra bl.a. regionens hospitaler. Resultatet af klimaregnskabet viser, at Region Hovedstaden har udledt ca. 748.000 tons CO2e i >

34

You name it - we bale it! wamateck ann

Wamatech repræsenterer nu også Ecotecnica, metal pressere og sakse!

Stainless steel

Ferrous

Trash Wires and Fines Aluminium

Wamatech repræsenterer BEST, et bredt program indenfor sortering vha. laser, røntgen, optisk, magnetisk, infrarød mv. samt i kombination på samme maskine.

Sorteringsanlæg til udsortering af pap, aviser, papir, plast, glasflasker, aluminium, metal mv.

maskiner velegnede til behovet for lønsom behandling af affald, der skal omdannes til genanvending.

Vore ballepressere har pressekraft fra 20 til 400 tons, og vi har shreddere (neddelere) i størrelser fra 4 kW helt op til 6600 kW. Vi har mange års erfaring med projektering og bygning af anlæg i alle størrelser.

Granulator Grizzly M80 220 kW (300 HK) til granulering af RDF, elektronik og dæk

Vores målsætning er at finde en enkel, lønsom og holdbar løsning til enhver opgave.

Kontakt os og hør vores forslag til løsning af jeres behov for affaldshåndtering.

Ring - vores telefon svarer altid - eller mail os på info@wamatech.dk

Balleanlæg Harris Wolverine 2-ram Baler – en rigtig allround maskine

From waste to money

Wamatech A/S, Hjallesegade 45, 5260 Odense S · Telefon 7026 9002 · Fax 7026 9003 · www.wamatech.dk

Alt kan balles, f.eks. pap, papir, plast, dæk, træ, metaller, stål, affald, gulvtæpper... you name it!

Boomerang . boomerangweb.dk

Wamatech´s maskiner og anlæg til genbrugsindustrien behandler jeres affald, så det er nemt at håndtere: Neddeler, sorterer, presser, wrapper, granulerer. Hvad enten det er til forbrænding, deponi, transport eller til genbrug.

Disse anlæg kan dimensioneres efter behov. Både til kommunalt eller privat brug og større statslige behov er vore

Arkivfoto: Lars Laursen/Biofoto/Scanpix

Teknik & Miljø / April 2011 klima

Tilsvarende viser analysen, at flyrejser til fjerne destinationer er et eksempel på særligt belastende forbrug set fra et klimasynspunkt.

2009. Hospitalerne står for ca. 85% af den samlede udledning fra Region Hovedstaden som virksomhed. 79% stammer fra regionens indkøb af varer og services, for eksempel hospitalsudstyr, medicin/kemikalier og ambulanceudrykning.

Udledninger fra forbrug udgør en væsentlig andel af sundhedsområdets samlede udledning, og klima har ikke tidligere været anvendt som en parameter i indkøb og udbud. Men eksempler fra for eksempel Walmart viser, at der er et reduktionspotentiale forbundet med at stille klimakrav til leverandørerne.

Det offentlige kan spille en stor rolle Kommuner, region og statslige institutioner i hovedstadsregionen køber ind for mange milliarder kroner hvert år og udleder via produktion, transport, forbrug og bortskaffelse af de indkøbte produkter og services store mængder drivhusgasser. En af analysens anbefalinger går således på, at den offentlige sektor i hovedstadsregionen har en mulighed for at reducere CO2-udledningen ved at sætte fokus på indkøb og forbrug.

Tilsvarende peger analysen på, at også den enkelte borger kan gøre mere for

36

klimaet. Som borger kan man for eksempel flyve mindre, spise årstidens frugt og grønt, smide mindre ud og genbruge mere, benytte en cykel eller reducere sit indtag af oksekød. Der er mange muligheder for den enkelte, men det er unægteligt en stor udfordring at ændre livsstil, uanset hvem man er. Forbrugernes motiver er sjældent fuldstændig rationelle i en klimasammenhæng, og der er ofte lille sammenhæng mellem vores holdninger til klimaet og vores adfærd.

Adfærdsændringer I rapporten kan man læse om, hvad der motiverer mennesker til at handle klimavenligt.

Hvis man vil præge forbrugernes adfærd, så må man tage afsæt i forbrugernes verden.

Det er en verden, hvor adfærd er motiveret af kulturelle værdier og social pejling, og hvor oplysningskampagner ikke altid har den ønskede effekt.

Mange kommuner arbejder allerede aktivt med at inddrage borgere og lokale virksomheder i klimapolitikken, for eksempel i forhold til fødevareforbrug eller affaldshåndtering. Til rapporten om Region Hovedstadens klimafodaftryk følger et virkemiddel-

katalog inspireret af, hvordan forskellige kommuner allerede arbejder med forbrug og adfærd i forhold til eksterne aktører.

Fire pilotkommuner I rapporten om klimafodaftrykket fra Region Hovedstaden er også fire pilotkommuners klimafodaftryk opgjort. Det drejer sig om klimafodaftrykket for Frederiksberg Kommune, Allerød Kommune, Bornholms Regionskommune og Ballerup Kommune. Ifølge analysen ligger udledningen fra borgerne i pilotkommunerne mellem 17-20 ton per indbygger, når man anlægger forbrugsperspektivet. De kommuner, som ligger lavest i undersøgelsen, har en mere energieffektiv energiforsyning og et lavere energiforbrug end de andre.

Kilder: Niras: Region Hovedstadens klimafodaftryk (2011) Niras: Klimaregnskab 2009 – Region Hovedstaden som virksomhed. (2010)

Nyt fra

By & Bolig Livet før byen Der skal være liv i Køges nye bydel, allerede inden der bygges huse og anlægges veje Køge Kyst har taget hul på ’Etape 0’ med en housewarming i Gule Hal på Søndre Havn, hvor skatere og modelskibsbyggere allerede nu har taget hallen i brug. 7. maj indvier Køge Kyst officielt ’Etape 0’, der tager udgangspunkt i ”Tråden” som et nyt sammenhængende forløb mellem bymidten og vandet.

Ved samme lejlighed præsenteres køgenserne for ’Tråden’ - Køges nye forbindelse mellem Torvet og havet. Det nye sammenhængende forløb, der præsenteres for borgerne med indvielsen af ’Etape 0’ 7. maj, skal i løbet af 2011-12 rumme flere spændende byrum og aktiviteter. Kunstnerisk bearbejdede informationsposter langs ruten skal fortælle om fortid og fremtid, og flere steder kommer der lyssætninger med poetiske stemninger.

Det var netop en af hovedkonklusionerne efter Køge Kysts konkurrence sidste år, at en ny forbindelse, der binder bymidten og de nye kvarterer sammen, bør være rygraden i byudviklingen og etableres hurtigst muligt. Med ’Etape 0’ tager Køge Kyst hul på byudviklingen, inden partnerskabet i maj måned præsenterer sit færdige forslag til en udviklingsplan. Det sker for at skabe liv i området fra start.

Borgerne er med ”Det er en helt central grundtanke i Køge Kyst-projektet, at der skal komme liv i området, allerede inden de første huse bygges, og de første veje anlægges - og at byens borgere og aktører er aktivt med til at skabe dette liv, afprøve mulighederne og på den måde være med til at udvikle den nye bydel,” siger Køge Kysts bestyrelsesformand Jørgen Nue Møller.

Derfor har Køge Kyst ikke planlagt hele ’Etape 0’ i detaljer fra start. Køgenserne skal nemlig undervejs i 2011 kunne påvirke, hvordan faciliteterne skal blive i 2012, og Køge Kyst kan tage bestik af den konkrete brug af faciliteterne; men når Tråden åbner til maj, vil

der allerede være flere højdepunkter på ruten, som inviterer til aktivitet og rekreation: I den bynære del af Søndre Havn vil et nyt byrum, ’Tidsrummet’, invitere til ophold, leg, nye former for boldspil og meget mere - og yderst på havnen, ved havet, kan man besøge ’Udsigten’, der bliver en promenade og delvist overdækket terrasse, hvor alle kan slå sig ned, nyde havet og vinden, grille, mødes og lege.

Kunst, graffiti og modelskibe Når ’Etape 0’ indvies 7. maj, bliver det samtidig startskuddet for den 2.000 meter lange kunstrute ’Walk This Way’ fra KØS til havnen - en kunstrute, som er arrangeret af KØS med Katrine Ring som kurator - og samme dag løber Tapperiets internationale graffitifestival af stabelen.

Selvom ’Etape 0’ indvies officielt til maj, har Køge Kyst tyvstartet ved allerede nu at stille Gule Hal til rådighed for bl.a. skatere fra Tapperiet og modelskibsbyggere fra Køge Maritime Aktivitetscenter.

Visionen realiseres Med ’Etape 0’ er Køge Kyst godt i gang med at føre hovedparten af projektets visionspunkter ud i livet. Gennem kunst, film, musik, festivaler, vandsport og meget andet skal kulturen være drivkraft for udviklingen, og samtidig er ’Tråden’ første skridt i den store satsning på infrastruktur, der med tiden skal nedbryde jernbanens barrierevirkning i byen.

På Søndre Havn anvendes industribygninger til kreative aktiviteter, som gerne skal præge bydelen fremover - og gennem udformningen af de nye byrum og faciliteter skal der tidligt opnås en høj kvalitet i bymiljøet. Bæredygtighed indgår i mange af de planlagte aktiviteter - både socialt, sundhedsmæssigt og miljømæssigt - og endelig sker det hele i en proces, der involverer Køges borgere og aktører.

Alle kan være med Køge Kyst opfordrer alle byens borgere, for-

eninger mv. til at være i ’Etape 0’ og ad den vej være med til at præge fremtidens bydel.

Man kan læse mere på Koegekyst.dk og i en ny folder om ’Etape 0’, som Køge Kyst netop har udgivet.

Køge Kyst er et partnerskab mellem Køge Kommune og Realdania By. Køge Kyst har som formål at udvikle området med Søndre Havn, Stationsområdet og Collstropgrunden.

Køge Kyst gennemførte i 2010 en tværfaglig parallelkonkurrence og arbejder nu hen imod en samlet udviklingsplan for området.

Visionen Køge Kysts overordnede vision er: at skabe en enestående, attraktiv og bæredygtig bydel, der styrker Køges rolle som center i Hovedstadsområdet, på Sjælland og i den samlede Øresundsregion.

De seks sideordnede visionspunkter er: • Kulturen som drivkraft i byudviklingen • Detailhandel styrker Køge som handelsby • Infrastrukturen bliver et aktiv for byen • Byudvikling, byomdannelse og bybygning udføres kreativt og i høj kvalitet • Borgere og interessenter deltager aktivt i byudviklingen • Bæredygtighed er det overordnede princip for byudvikling og byomdannelse

37

Teknik & Miljø / April 2011 klima

Ny metode viser betydningen af kommunens indkøb og borgernes forbrug Metoden gør det muligt at sammenligne CO2-regnskaber på tværs af kommuner, hvilket ikke er muligt i dag. Metoden kræver ikke særskilt dataindsamling, men kan suppleres på områder, hvor der findes bedre data.

Af | Klimachef Kasper Dam Mikkelsen, Niras

Over de seneste godt tre år er der gennemført kortlægninger af drivhusgasudledninger i danske virksomheder, i kommuner og på landsplan. Det er meget positivt, at kommunerne er begyndt at kortlægge deres påvirkning af klimaet. Det er primært sket med udgangspunkt i anvisninger fra Kyotoprotokollen, hvor det kun er direkte udledninger inden for de geografisk grænser der medtages. Denne tilgang medregner imidlertid ikke udledninger fra de produkter, som vi importerer og forbruger, og dette har også hidtil været anset for kompliceret at håndtere i praksis.

I global sammenhæng er disse bidrag imidlertid så væsentlige, at vi ikke kan se bort fra dem. Samtidig har erfaringerne med hidtidige CO2-opgørelser i kommunerne via f.eks.

KLs CO2-beregner vist en række problemer med at monitorere. Det er ærgerligt, fordi det Region Hovedstaden – Borderen (19,3 ton)

38

begrænser nytteværdien af det store arbejde, man som kommune har gjort sig.

For at kunne håndtere disse udfordringer hensigtsmæssigt har NIRAS udviklet en anden måde at opgøre udledningerne på, hvor alle bidrag er medtaget i opgørelserne og hvor monitorering og opfølgning er gjort langt lettere og mere målrettet. Denne metode er blevet udviklet af Niras m.fl. og afprøvet i samarbejde med Region Hovedstaden i løbet af 2010, hvor den samlede drivhusgasudledning for regionen både som virksomhed og som samfund er blevet kortlagt.

Rapporterne fra projektet i Region Hovedstaden kan ses på hjemmesiden www. regionh.dk/klimastrategi under Analyser.

Vigtige udfordringer og principper Den følgende figur viser de CO2-udledninger, der hænger sammen med de globale

varestrømme. Meget store bidrag importeres fra f.eks. Kina til EU og USA. Det forekommer ikke fair, at Kina skal gøres ansvarlig for al den produktion, de ikke selv forbruger, når produktionen sker, fordi vi i Vesten efterspørger varerne. Vi vil derfor anbefale, at CO2-kortlægninger i Danmark på sigt også indeholder nettobidraget fra vores import/eksport af produkter..

De tre scopes Internationalt er der udviklet en systematisk tilgang til at opgøre et lands, en kommunes eller en virksomheds udledning af drivhusgasser, der i al sin enkelhed går ud på, at den samlede udledning skal opgøres som summen af tre scopes. De tre scopes er illustreret nedenfor: 1. Direkte udledninger af drivhusgasser forårsaget af virksomheder eller borgere,

Teknik & Miljø / April 2011 klima

f.eks. afbrænding af benzin i egne biler eller olie i eget fyr 2. Indirekte udledninger af drivhusgasser forårsaget af indkøb af energi, det vil sige el og fjernvarme.

3. Indirekte udledninger af drivhusgasser fra indkøb af varer og materialer, som eksempelvis elektronik, udstyr, flyrejser, udliciteret transport mv.

Det ser kompliceret ud, men principperne holder, hvis vi gennemtænker de tre scopes.

I klimafodaftrykket for danskerne fratrækkes de direkte emissioner (scope 1) fra eksempelvis den energi- eller landbrugsproduktion, der eksporteres. Til gengæld lægges udledninger fra produktionen af importeret elektricitet til under Scope 2 og udledninger fra produktion af importerede varer fremgår under scope 3. Følges principperne, kommer der styr på regnskabet for klimafodaftrykket.

Fordi vi i Danmark eksporter en del serviceydelser og importerer mange varer og produkter, er danskernes træk på globale ressourcer større, end de geografisk afgrænsede metoder giver udtryk for. Kyoto-opgørelsen for Danmark som nation indeholder scope 1 og giver en CO2-udledning på 12-13 tons pr. dansker. Med Niras’ metode, der beregner en nettoopgørelse af alle tre scopes, er resultatet en samlet udledning på ca. 18 tons pr. dansker. Forskellene mellem metoderne er endnu større i bykommuner, der af gode grunde ikke har megen lokal produktion, men ofte et højt forbrug.

1%

20%

Med Niras’ metode tegner udledningerne fra en gennemsnitsborger i Region Hovedstaden sig i alt for et klimafodaftryk på 19.3 tons inden for følgende områder:

Betydningen af scope 3 For offentlige og private virksomheder har scope 3 også overraskende stor betydning.

Det fremgår af følgende figur, der viser fordelingen af de 3 scopes for Region Hovedstaden som virksomhed – det er faktisk ikke mindre end 79% af drivhusgasudledningerne, der stammer fra scope 3, dvs. indkøb af medicin, hospitalsudstyr, madvarer, osv.: Grundlag for beregningsmetode Grundlaget for at udvikle den nye metode er en samkøring af en lang række danske og internationale databaser, der skaber mulighed for at etablere et CO2-regnskab på baggrund af et økonomisk regnskab – og ikke mindst et samarbejde mellem følgende aktører: • Region Hovedstaden, der har været kunde og sparringspartner i forhold til det første større danske projekt med metoden; • Niras, der har været initiativtager til udviklingen af metoden; • 2.0- LCA, der håndterer de mange miljødatabaser og løbende beregner omsætningsforhold mellem miljø-/klimaforhold og økonomi; • Danmarks Statistik, hvis årlige økonomiske nøgletal for Danmark som nation udgør det økonomiske grundlag for CO2-

regnskaberne og er et utroligt omfattende, kontrolleret og differentieret datasæt; • Center for Regional- og Turismeforskning, der har en metode til at fordele de nationale økonomiske nøgletal fra Danmarks Statistik systematisk ud på mindre enheder som f.eks. regioner og kommuner.

Tryk på en knap Hovedidéen er at etablere CO2-regnskaberne ud fra normale økonomiske regnskaber, som alle offentlige og private virksomheder alligevel udarbejder. Allerede gennemførte kortlægninger kan integreres i opgørelsen.

Metoden følger principperne i de 3 scopes og kan bruges til at udarbejde CO2-regnskaber på alle niveauer.

Med Niras’ metode er det muligt at sammenligne regnskaber på tværs af kommuner, hvilket ikke er muligt i dag. Metoden kræver ikke særskilt dataindsamling, men kan suppleres på områder, hvor der findes bedre data. Ydermere er den nem og billig at etablere på kommunalt niveau og kan give en opdateret monitorering med 1-2 års mellemrum ved et ’tryk på en knap’. Det er altså et meget enkelt og godt sammenhængende system, vi ender op med, hvis denne metode vinder bredt indpas i Danmark.

Indirekte udledninger af drivhusgasser fra indkøb af varer og materialer, som eksempelvis elektronik, udstyr, flyrejser, udliciteret transport mv. indgår i beregningerne fra Niras.

79% Scope 1

Scope 2

Scope 3

39

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – KTC synes...

Affald i en synes ... turbulent udvikling De seneste år har kommunernes affaldsopgaver været inde i en turbulent tid. Sjældent har affald givet så mange avisoverskrifter og interesseret så mange mennesker.

Af | Direktør Knud Sloth og Affaldsplanlægger Dorte Ladefoged, Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne på vegne af KTC-faggruppen Forsyning

Et varmt emne i debatten om affald har været erhvervslivets adgang til de kommunale genbrugspladser. Dette emne har siden 1. januar 2010 medført stor aktivitet i landets kommuner.

Intentionen med ordningen var at gøre det let for virksomheder at komme af med mindre mængder affald. Ordningen blev derfor indført som en rådighedsmodel, hvor alle virksomheder betaler et årligt beløb for muligheden for at kunne benytte genbrugspladsen - det samme princip som gælder for landets husholdninger. Ordningen blev besluttet i forligskredsen (kun Enhedslisten var imod).

Her kunne historien være endt, hvis ikke lige det var for de muligheder for fritagelse, som er indbygget i affaldsbekendtgørelsen, og som Miljøstyrelsen i flere omgange har givet vejledende (nogle vil sige vildledende) udtalelser om, hvordan skal tolkes.

Ikke alle virksomheder er tilfredse med den tvungne ordning, og mulighederne for fritagelse er derfor blevet udfordret i meget stor stil. Det har givet kommunerne et kæmpe administrativt arbejde - i nogle kommuner har næsten halvdelen af virksomhederne søgt om at blive fritaget for at betale til ordningen.

40

Skæv arbejdsgruppe I efteråret 2010 varslede landspolitikerne, at ordningen ikke fungerede efter hensigten, så den skulle ændres til en tilmeldemodel, og den affaldsbekendtgørelse, der lige havde været i høring, blev over en weekend ændret, og en ny sendt i høring i ganske få dage. Lillejuleaften fik vi således for andet år i træk årets julegave: endnu en ny affaldsbekendtgørelse. I sidste øjeblik havde politikerne dog fået kolde fødder, og valgte derfor at videreføre de gebyrbestemmelser, der blev indført i 2010, så de i store træk også gælder for 2011.

Men politikernes ønske om en tilmeldemodel står ved magt, og Miljøstyrelsen har derfor nedsat en arbejdsgruppe, som skal ”drøfte det nærmere indhold af en fremtidig tilmeldeordning”, herunder opstille praktiske løsninger for tilmelding, adgangskontrol, administration osv. Det kunne være meget godt, hvis ikke det var fordi, der i gruppen er en kraftig overrepræsentation af erhvervslivet. Sammensætningen af gruppen er sket på trods af talrige opfordringer til at sørge for, at kommunerne inddrages aktivt, så de mange erfaringer kommunerne har høstet i 2010 inddrages i det videre

arbejde, når der skal findes en løsning, som kan fungere i praksis.

Uden for indflydelse Kommunerne står med en fornemmelse af at være sat uden for indflydelse. Det er overordentlig vigtigt, at der afsættes den nødvendige tid og de nødvendige ressourcer til at få tingene gennemarbejdet, så der ikke laves nye hovsaløsninger - bare nu Miljøstyrelsen og politikerne husker det!

Et andet emne, der har bragt udfordringer i ”affaldsverdenen” er rapporten om forbrænding af affald fra den tværministerielle embedsmandsgruppe, som blev sendt i høring i december 2010. Rapporten lægger op til, at forbrændingsegnet affald på sigt skal markedsudsættes, og dermed ud i licitation.

Det giver udfordringer især for de kommuner, som i dag er medejer af forbrændingsanlæg. Mange kommuner vil have store investeringer i egne forbrændingsanlæg, som de ikke længere må behandle borgernes affald på. Det er derfor relevant at stille spørgsmålet: Når kommunerne ikke længere må sende borgernes affald til egne forbrændingsanlæg, har de så nogen interesse i at være ejer eller medejer?

Arkivfoto: Torben Huss/Scanpix

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – KTC synes...

Et varmt emne i debatten om affald har været erhvervslivets adgang til de kommunale genbrugspladser. Dette emne har siden 1. januar 2010 medført stor aktivitet i landets kommuner.

Behov for helhedsvurdering Endelig efterlader rapporten et meget stort behov for at koordinere med varmeområdet. I varmeforsyningsloven er der i dag en høj grad af forbrugerbeskyttelse og forsyningssikkerhed, både i form af prisbestemmelser samt sikkerhed for Mange kommuner vil have store investeringer i egne foraffaldsmængder og brændingsanlæg, som de ikke længere må behandle bordermed varmelevegernes affald på. Det er derfor relevant at stille spørgsmålet: rancer. Denne forNår kommunerne ikke længere må sende borgernes affald brugerbeskyttelse/ til egne forbrændingsanlæg, har de så nogen interesse i at forsyningssikkerhed være ejer eller medejer? vil komme under stigende pres, hvis affaldssektoren selskabsgøres, og affaldet udliciteres. Dels vil Rapporten forventer, at der vil ske en der være en stor risiko for stigende varmekapacitetstilpasning, der svarer til efterpriser, hvis forbrændingsanlæggene er nødt spørgslen efter dansk affaldsforbrænding. til at sænke prisen for behandling af affald I den forbindelse skal man være opmærkfor at tiltrække affald til anlægget, og dels som på, at der vil være en forholdsvis lang vil varmeaftagerne ikke længere være sikret overgangsperiode fra, der er behov for øget en vis varmeleverance i en vis årrække. kapacitet, og til et nyt anlæg er etableret.

Ved svigtende affaldsleverancer vil der Perioden kan let være i størrelsesordenen herudover være stor risiko for en negativ ti år, hvor der laves tillæg til kommuneplan, påvirkning af miljøet, da fjernvarmen skal VVM, diverse myndighedsgodkendelser på produceres på alternative anlæg, og dervarme- og affaldsområdet, finansiering mv.

Dertil kommer, at kommunerne fortsat har en forpligtelse til at sikre, at der er kapacitet til at behandle husholdningsaffaldet.

Det er svært at se, hvordan kapacitetspligt hænger sammen med udbudspligt.

”

med nok i praksis bliver baseret på fossile brændsler på det kortere sigt.

I forhold til varmeforsyningslovens prisbestemmelser skal varmeprisen som udgangspunkt indeholde omkostninger, der vedrører varmeproduktion og ikke omkostninger vedrørende bortskaffelse af affald. Efter en eventuel selskabsgørelse af affaldssektoren og udlicitering af affaldet vil det ikke længere være muligt at finde den omkostningsbestemte varmepris. Det betyder alternativt, at varmeprisen vil kunne skulle fastsættes ud fra prisloftet, hvilket for mange varmeforbrugere vil betyde en markant prisstigning i forhold til i dag.

Med baggrund i ovenstående bør en hel eller delvis selskabsgørelse og udlicitering på affaldsområdet således hvile på en helhedsvurdering, hvor alle relevante aspekter i forhold til både affald og varme analyseres og synliggøres, inden der træffes en endelig beslutning.

41

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – politik

RenoSam vil udvikling, miljø og klima Af | Mads Jakobsen, formand RenoSam

Skuer vi ud i fremtiden, står vi foran store udfordringer. Vi har som samfund et stort materielt forbrug og ingen/få naturressourcer. Vi er i dag rigtig gode til at indsamle affald og optimere den videre transport af de genanvendelige materialer til Fjernøsten.

De ressourcer, vi har mellem hænderne, eksporterer vi. Lad os i fremtiden rette fokus mod at forvalte ressourcerne, så de kan bruges i vores egen produktion. Vi skal med andre ord vende fokus væk fra at være transportoptimeringsvirksomheder til at være ressourceforvaltere. Her har kommunerne en meget væsentlig rolle, som bindeleddet mellem borgerne og de fremtidige virksomheder, der kan bruge de sekundære råvarer. Det er en ny rolle, der kan være med til at skabe udvikling, nye erhvervsmuligheder og bedre miljø og klima. Det er den vej, vi vil.

Vi til tale miljø, klima, udvikling og muligheder.

Den langstrakte debat, der har været omkring organisering af affaldssektoren, har haft et helt andet fokus. Der er nu blevet lavet nye snitflader mellem de offentlige og private aktører. Det er der ikke kommet meget godt ud af. Vi har været vidne til en detailregulering og bureaukratisering af affaldssektoren uden sidestykke. Det er blevet væsentligt mere besværligt at være både virksomhed og kommune. Et godt eksempel er, at et kommunalt affaldsselskab nu skal udarbejde ikke mindre end 12 regnskaber, for at overholde gældende lovgivning. Det må tørt konstateres, at re-

42

geringens indsats for afbureaukratisering er gået affaldssektoren forbi.

Alle besværlighederne kunne jo være berettigede, hvis der kom noget godt ud af det. Det ville være i orden, hvis besværlighederne havde medført en øget miljøbeskyttelse, bedre klima eller ville sætte os i stand til, at udvikle nye behandlingsteknologier til gavn for grøn dansk systemeksport.

Affaldssektorens samlede kræfter, al vores fælles tankekraft og alt vores arbejde, har ikke rykket miljøet eller klimaet i en bedre retning. Ikke en frø, ikke en fisk, ikke en fugl har fået det bedre. Ærgerligt.

Vi står nu over for endnu en organiseringsdebat. Hvordan skal forbrændingssektoren indrettes i fremtiden. Vi vil fra RenoSams side gerne sikre, at det affald, der ikke længere kan genanvendes, kan udnyttes fuldt ud til produktion af klimavenlig energi. Affaldsforbrænding har en væsentlig rolle i fremtidens fossilfrie samfund. Vi skal forbedre rammerne for affaldsforbrænding og ikke igen lade os fange af golde diskussioner om millimeterretfærdighed, administration og bureaukrati. Sagt med andre ord har vi ikke brug for krav om flere separate regnskaber. Vi har brug for at fokusere på, hvordan forbrændingssektoren kan være med til at virkeliggøre de meget ambitiøse klimamæssige målsætninger.

Det er der fremtid i! Lad os sammen vende skuden og fokusere på udvikling, miljø og klima.

De sidste nyheder fra joca a/s Molok med tromleindkast

EcoWaste, model City

City-Waste

Kemicontainer

Sineu Graff bænk

Molok Domino med douglasgran

e

r e d l

dm l u F

em t s sy

t

e n r e Int

M/ S G RS GP

Joca-service

Gør affaldssortering til en ren fornøjelse

Industrivej 6 DK-7830 Vinderup Tel. +45 97 44 36 66 Fax +45 97 44 36 68 Internet: www.joca.dk E-mail: joca@joca.dk

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – politik

Nu skal affaldet sorteres!

Tiden er moden til, at danskerne skal i gang med at sortere æbleskrog og kyllingeskrog fra, når de smider ud

Af | miljøminister Karen Ellemann

I de fleste hjem skal vi snart i gang med at sortere vores køkkenaffald. I dag bliver langt det meste brændt. Det svarer til næsten 1,5 millioner tons affald – affald, som kan udnyttes meget bedre. Ny viden og ny teknologi giver os nu mulighed for meget mere effektivt at udnytte det affald, der i dag brændes af. Derfor er tiden moden til, at danskerne skal i gang med at sortere æbleskrog og kyllingeskrog fra, når de smider ud.

”

i står i en situation, hvor mange V forbrændingsanlæg snart er udtjente.

Derfor er det et rigtigt godt tidspunkt at overveje, hvordan vi vil behandle affaldet fremover.

Miljøminister Karen Ellemann

Det har været forsøgt tidligere. Og det var en fiasko. Men dengang manglede vi teknologier der virkede, og derfor endte alt det sorterede affald samme sted. Siden er der gjort mange nye erfaringer, mest i udlandet, og ny teknologi bidrager også til, at

44

der nu er helt nye perspektiver i at sortere sit affald bedre i hjemmet.

Vi skal først og fremmest sortere det organiske affald fra det tørre affald. Denne grundlæggende og enkle sortering skaber helt nye muligheder for anvendelsen af vores affald.

Fra affald til biogas Hvordan genanvender vi det organiske affald? Ved at sortere kartoffelskræller, kyllingeskrog og havregrød fra, kan vi udnytte denne del af vores affald på en langt mere effektiv måde. Det organiske affald skal bruges til at producere biogas, som enten anvendes i naturgasnettet eller bruges til at fremstille strøm. Det vil i sig selv give en effektiv udnyttelse af energien i affaldet. Men mindst lige så interessant er det restprodukt, der er tilbage efter bioforgasning af affaldet.

Restproduktet kan nemlig bruges som plantenæring og til at forbedre landbrugsjorden. Det vil være meget velegnet, fordi det indeholder næringsstoffer og især fosfor. Når vores affald først er brændt på de almindelige forbrændingsanlæg, er det dyrt eller umuligt at udnytte fosfor-ressourcerne i affaldet. Men i et biogasanlæg vil det være

Foto: Steen Evald.

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning - politik

muligt. Og det giver rigtig god mening.

Lige nu importerer vi fosfor og det er en knap ressource, der stort set kun findes i to lande, Marokko og Kina. Så der kan blive både mangel på og kamp om fosfor til gødning i fremtiden.

Flere biogasanlæg Vi står i en situation, hvor mange forbrændingsanlæg snart er udtjente. Derfor er det et rigtigt godt tidspunkt at overveje, hvordan vi vil behandle affaldet fremover. I aftalen om Grøn Vækst har regeringen netop satset på flere biogasanlæg som kan behandle husdyrgødning, og de kan på samme tid udnytte det organiske affald fra køkkenerne.

Når det organiske affald er sorteret fra i hjemmet, står vi tilbage med noget affald, som er mere tørt. Og når det er tørt, er der bedre mulighed for at sortere det resterende affald ud i fraktioner som pap, papir, glas, plastic og metal. Det er fraktioner, der med fordel kan genanvendes. Samtidig har resten af affaldet et højere energiindhold.

Det vil sige, at vi på den måde faktisk vil kunne udnytte ressourcerne i affaldet meget bedre, uden at det koster mere. Det er op til den enkelte kommune, om det tørre

affald skal sorteres ud i forskellige fraktioner allerede i hjemmet eller i et centralt anlæg.

Bliver ikke dyrere Forbedrede indsamlingsmetoder betyder, at det ikke er så dyrt at indsamle flere typer af affald ude ved husstanden som tidligere.

En ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at det ikke nødvendigvis vil blive dyrere for den enkelte husstand, at affaldet skal sorteres bedre – eksempelvis organisk affald, papir, pap, glas og metal for sig. Tidligere har Miljøministeriet ikke anbefalet at sortere det organiske affald fra, blandt andet fordi det var dyrt at indsamle. Men i takt med, at teknologierne er blevet bedre og mere effektive, er der kommet mange gode erfaringer fra især udlandet med at sortere affald. Derfor er tiden moden nu.

Når vi sammenligner os med EU-lande som Tyskland, Østrig, Holland og England, er vi ikke så langt fremme med at genanvende det organiske affald fra køkkenet. Mange steder i udlandet bliver affald allerede kildesorteret i flere typer. Det er særligt det organiske affald, som grønsager og andre madrester, der sorteres fra.

Miljøminister Karen Ellemann ønsker at høre om alle de gode erfaringer, kommunerne har med at udnytte alle ressourcerne i affaldet.

Erfaringerne kan give et godt bidrag til initiativerne i den kommende affaldsstrategi.

Kommunerne har ansvaret Det er kommunerne, der har ansvaret for at borgerne får indsamlet deres affald. Der vil selvfølgelig være forskel på, hvilke indsamlingsordninger, der virker alt afhængigt af, om det er by eller land. Derfor håber jeg, at kommunerne vil være en ansvarsfuld medspiller, når vi udformer fremtidens affaldsindsamling. Det er muligt at lære af de gode eksempler, både når det gælder miljø og økonomi.

Jeg har brug for at høre om alle de gode erfaringer, som I har med at udnytte alle ressourcerne i affaldet. Det kan give et godt bidrag til initiativerne i den kommende affaldsstrategi. Det er på høje tid, at vi kommer i gang med en grundig debat om, hvordan vi kommer videre med genanvendelsen af vores affald.

45

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – politik

Ny strategi fra Kommissionen vil øge udbyttet af bioaffald EU-Kommissionen har vurderet, at der er et stort miljømæssigt og økonomisk udbytte at hente ved en bedre håndtering af det biologiske affald i EU. Af | Irene Brandt

Det er snart et år siden, Europa-Kommissionen fremlagde en plan for, hvordan biologisk affald kan håndteres bedre i EU med stort miljømæssigt og økonomisk udbytte.

Hvert år lander 88 millioner tons bionedbrydeligt have-, køkken- og fødevareaffald i det kommunalt indsamlede affald og belaster i høj grad miljøet; men det rummer også store muligheder som en fornyelig kilde til energi og genbrugsmaterialer. Planen fremmer en indsats for at frigøre potentialet ved at udnytte den eksisterende lovgivning bedst muligt og lade medlemsstaterne benytte de muligheder, der passer bedst til deres særlige forhold. Det bliver også nødvendigt at EU understøtter indsatsen.

Grund til at handle Generelt kan man sige at bioaffaldets alvorligste trussel mod miljøet består i produktionen af metan. Det særlige ved drivhusgassen metan er, at den virker 25 gange så stærkt som kuldioxid. Hvis bioaffaldet blev behandlet biologisk alle de steder det var muligt, ville man kunne spare drivhusgadudledninger på cirka 10 tons CO2 i 2020. Dan Jørgensen, der er næstformand i Europaparlamentets udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, mener derfor, at der er al mulig grund til at handle på området

46

Dan Jørgensen ser i denne forbindelse flere gode ting i Kommissionens strategi: For det første forpligter den medlemslandene til at begrænse selve affaldsmængden så meget som muligt samt til at udrette konkrete planer for, hvordan de vil gøre.

Herudover understreger den, at det bioaffald, der ikke kan forebygges, skal behandles på den bedst mulige måde i betragtning af de særlige forhold ,der gør sig gældende i forskellige lande (befolkningstæthed, efterspørgsel efter kompost eller energi). ”Det skal hertil nævnes, at en række medlemsstater allerede nu har reduceret deponeringen af bioaffald og øget deres biologiske rensning. Herudover indeholder planen gode elementer, hvad angår forskning og innovation. Dette skulle gerne resultere i nye teknologier og anvendelser for bioaffaldet,” fremhæver Dan Jørgensen.

Rammer for udnyttelse Med planen har EU - ifølge Dan Jørgensen - skabt rammerne for en bedre udnyttelse af vores bioaffald , og det er nu op til medlemsstaterne at føre intentionerne ud i praksis. Der skal dog gøres mere, mener miljøudvalgets næstformand. Knap halvdelen af EUs samlede budget bruges på landbrugsstøtte. Denne skal i højere grad

Arkivfoto: Jesper Kristensen/Scanpix

Miljø:

Man kunne for eksempel bruge landbrugsstøtten til at fremme intensiveret energiudnyttelse af det organiske affald, for på denne måde både at mindske metanudledningen og øge produktionen af ren energi, mener Dan Jørgensen, der er næstformand i Europaparlamentets udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

tilrettelægges således, at bæredygtige landbrug belønnes. Man kunne for eksempel bruge landbrugsstøtten til at fremme intensiveret energiudnyttelse af det organiske affald, for på denne måde både at mindske metanudledningen og øge produktionen af ren energi, mener Dan Jørgensen. ”En bedre udnyttelse af bioaffald er en fælles udfordring, der kræver fælles løsninger.

Derfor er det afgørende, at vi fra EUs side giver landbruget incitament til at tænke mere bæredygtighed ind i håndteringen af affald.

Landbruget står i dag for omkring en tiendedel af EUs samlede drivhusgasudledninger. Sådan behøver det ikke at være.

Ved i højere grad at udnytte landbrugets affaldsprodukter til at skabe ren energi kunne vi få et bæredygtigt landbrug,” udtaler Dan Jørgensen og tilføjer: ”Jeg arbejder i øjeblikket hårdt for at få begrebet om bæredygtighed ind i EUs budget. Landbrugsstøtten burde for eksempel i langt højere grad gå til landmænd, der producerer på en bæredygtig måde ved for eksempel at udnytte deres affaldsprodukter til at skabe ren energi.”

Geodata Danmark

In

– specialister i affaldsadministration

Vision fo

g

N e t D i al o

Servicering af borgere vægtes højt. Kommunerne skal sikre, at borgerne får de affaldsydelser, de er tilbudt, at de opkræves den korrekte pris og at de kan betjene sig selv hele døgnet.

Hos Geodata Danmark sætter vi en ære i at tilbyde seriøse IT-løsninger til administration af affald og borgerhenvendelser, så der skabes bedst muligt grundlag for opkrævning af renovationsgebyrer og borgerservice.

Hos Geodata Danmark har vi fokus på: InfoVision – Affaldsadministration Beholderregistrering på ejendomsog virksomhedsniveau Ejendoms og virksomhedsopkrævning af renovationsgebyrer Opkrævning af erhvervsaffaldsgebyrer NetDialog Affald – et henvendelsessystem Selvbetjening via dedikerede formularer Dialogforum mellem myndighed og renovatør

Besøg vores stand på Renosam’s konference og årsmøde 2011, hvor vi står til rådighed for en snak om mulighederne med InfoVision og NetDialog Affald i din kommune/ affaldsselskab.

Energivej 3, 4180 Sorø . Birkemosevej 7, 6000 Kolding Tlf. 57 86 04 00 . info@geodata.dk . www.geodata.dk

Affaldsoversigt, overblik på ejendomsniveau SMS-løsning Renovatør-integration Online integration til renovatør-system

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – politik

Hvem vil købe et affaldsforbrændingsanlæg?

De kommunale affaldsforbrændingsanlæg er fanget mellem liberalisering og afgifter.

Men vil private kaste sig over affaldsforbrænding, hvis de ikke får lange aftaler om levering af affald?

Af | Michael Nørgaard

I december måned sendte miljøministeren en embedsmandsrapport om affaldsforbrænding i høring. Ifølge rapporten er det muligt at spare 420 mio. kr. om året i affaldsforbrændingssektoren. Nogle af de centrale elementer i rapporten er forslag om, at virksomheder får frit valg af forbrændingsanlæg og kommunerne skal udbyde forbrændingen af husholdningsaffaldet. Én af målsætningerne er bl.a. at skabe lige forhold for offentlige og privat forbrændingsanlæg og få en bedre løbende tilpasning af forbrændingskapaciteten.

I et andet scenarie er det kun erhvervsaffaldet, der gives helt frit, mens kommunerne fortsat kan anvise husholdningsaffald til egen anlæg.

Udspillet deler forventeligt vandene.

Organisationerne, der repræsenterer de kommunale affaldsforbrændingsanlæg og de kommunale ejere – RenoSam, AffaldDanmark og KL – advarer mod store tab på forbrændingsanlæggene, hvis processen ikke gribes rigtigt an. Man erkender, at EU et stykke hen af vejen sætter rammerne, men flere betvivler også, at private reelt vil kaste sig over forbrændingsmarkedet.

Behov for overgangsordninger KL forudser, at de scenarier, der er beskrevet i rapporten ”Forbrænding af affald” vil

48

betyde, at de kommunale anlæg i et omfang sættes til salg. ”Vi har svært ved at se, hvorfor kommunerne skulle have interesse i at eje forbrændingsanlæg, hvis de ikke har anvisningsret til deres eget affald. Det rejser spørgsmålet om, hvem der vil købe forbrændingsanlæg-

derfor er der behov for overgangsordninger, der kan sikre finansieringen af gæld og nyinvesteringer,” siger Anders Christiansen.

KL fremhæver affaldsforbrændingens tætte forbindelse med varmeforsyningen og den klimaeffekt, som udnyttelsen af affaldet til varme giver.

”

Tiltro til det frie marked I Dansk Industri tager man positivt imod arbejdsgruppens udspil. ”Vi synes, det er positivt, at affaldsforbrændingen varetages af det frie marked; det giver de bedste og økonomisk mest optimale løsninger. Vi har kunnet se, at affaldsforbrændingsanlæggene har haft meget negative forventninger til, hvor meget affald der ville forsvinde ud af landet i forbindelse med, at der trådte nye EU-regler i kraft i december; men disse dystre forudsætninger har ind til nu slet ikke holdt stik,” siger chefkonsulent Svend-Erik Jepsen fra DI. Han tilføjer: ”Vi mener, at det er underordnet om affald forbrændes i Danmark eller på miljømæssigt tilsvarende anlæg i nabolandene.

Vi ser affaldsforbrænding som et europæisk marked, men det er uhensigtsmæssigt, hvis affald alene eksporteres på grund af en afgiftsforskel,” siger Jepsen. >

i har svært ved at se, hvorfor komV munerne skulle have interesse i at eje forbrændingsanlæg, hvis de ikke har anvisningsret til deres eget affald.

Konsulent Anders Christiansen, KL

gene?” siger konsulent Anders Christiansen, KL. Foreningen forventer, at det bliver vanskeligt at sælge anlæggene, for hvem vil investere så store beløb, som der er tale om, uden garanti for at de har en andel af markedet. KL vurderer , at der i dag er restgæld i de kommunale anlæg i størrelsesordnen af 5 mia. kr., og at der i de kommende tre år er behov for at investere et tilsvarende beløb. ”Grundlæggende handler det om at sikre de værdier, som er bundet og investeret i de kommunale forbrændingsanlæg, og

Systemet, der gør det let og populært at kildesortere!

Quattro Select er udviklet til kildesortering i op til 4–5 fraktioner pr. beholder Kan kombineres i flere rumstørrelser tilpasset opgavens behov.

Populær og motiverende hos brugerne Miljøvenligt og økonomiskt CO2 reducerende i samfundet Rene fraktioner for genbrug

Velkommen til vores stand på

RenoSams årskonference d. 10.– 12. maj

PWS Danmark A/S • Box 68 • 8410 Rønde Telefon: 70 70 11 73 • Fax: 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk • www.pwsas.dk

49

Vil private kaste sig over forbrændingsmarkedet? Det er store investeringer, der skal afholdes, og leverancerne af affald er usikker – med mindre, der laves meget lange aftale med sikkerhed for leverancer af affald.

> Netop afgifterne har i dag stor betydning for, hvor affaldet lander. Det har de kunnet mærke hos affaldsselskabet TAS i Kolding. ”Vi mærker helt sikkert, at der i dag er overkapacitet på det danske forbrændingsmarked. Det er en kombination af finanskrise med faldende affaldsmængder og åbne grænser, der betyder eksport af erhvervsaffald. Vi har oplevet en nedgang på ca. 12% i de tilførte erhvervsaffaldsmængder hos TAS i Kolding,” siger direktør Vagn Frederiksen, fra affaldsselskabet TAS i Kolding.

Vagn Frederiksen er ligeledes formand for RenoSams forbrændingstema.

Eksport til Tyskland TAS-direktør en vurderer, at der fra Koldingområdet blev eksporteret 5000 tons erhvervsaffald til Tyskland i 2010. Det kan for eksempel være materialer fra de kommunale genbrugspladser, der eksporteres med henblik på genanvendelse, men hvor en væsentlig del er brændbart affald, der forbrændes i Tyskland – uden den afgift, som opkræves i Danmark. Kommunerne afsætter materialerne til bedste pris, og ingen myndigheder forfølger sagen.

50

”Det er jo vores ejere og kunder, der betaler prisen, når affaldet forsvinder fra forbrændingsanlæggene og dermed undergraves de store investeringer, som er bundet i vores og andre kommunalt ejede forbrændingsanlæg.

Det er vel ikke samfundsmæssigt hensigtsmæssigt i det hele taget og i særdeleshed ikke, når det er afgifterne, der styrer affaldsstrømmene,” siger Vagn Frederiksen. ”Vi har i princippet ikke noget imod liberalisering, men de store investeringer bør sikres med nogle overgangsordninger,” siger Vagn Frederiksen. Ét af scenarierne i rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende organisering af affaldsforbrændingsområdet er, at kommunerne skal udlicitere forbrændingen af affaldet; men det forudsætter, at anlæggene skal arbejde på markedsvilkår. ”Jeg stiller dog grundlæggende spørgsmålstegn ved om nogle private vil kaste sig over forbrændingsmarkedet. Det er så store investeringer, der skal afholdes, og leverancerne af affald er usikker – med mindre, der laves meget lange aftale med sikkerhed for leverancer af affald. Jeg tror, man skal op i 20 år eller mere for, at det er attraktivt,” siger Vagn Frederiksen og fortsætter:.

”Vi kan jo se i Schweiz og Frankrig, at ingen private bider på, med mindre der er meget lange aftaler om levering af affald og hvor er liberaliseringen så henne? Det er blot en anden ejer.”

Sammenlægninger på vej Situationen er, at der er overkapacitet i forbrændingssektoren i Danmark. Dansk Industri mener, at der bør ske en udskilles. ”Der er nogle få anlæg, som ikke er effektive i Danmark. Vores holdning er, at de ikke skal holdes kunstigt i live. De fleste af disse anlæg er afskrevet, så problemet er ikke så stort set med vores briller,” siger chefkonsulent Svend Erik Jepsen fra Dansk Industri.

En anden vinkel på strukturen i affaldsforbrændingssektoren kommer fra Vagn Frederiksen: ”En forventet udvikling er, at der vil ske fusion af mindre selskaber, og det vil give en endnu bedre kapacitetsudnyttelse og optimering også i forhold til affaldsforbrændingen. Vi har set tendensen på Sjælland, hvor bl.a. KaraNoveren og Affald Plus er resultater af sammenlægninger af selskaber,” siger Vagn Frederiksen, der ser denne strukturudvikling som positiv for branchen.

Arkivfoto: Henrik Pyndt Sørensen/Biofoto/Scanpix

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – politik

Biomasse Neddeling og produktion af biomasse – også lokalt med mobile løsninger.

Ikke merpris for stød og rødder.

Kontakt Solum A/S tel. 43 99 50 20 www.solum.com

AIKAN TØR ORGANISK, FAST AFFALD BIOGASANLÆG

FAST AFFALD

Led det faste organiske affald en ny vej Solums Aikan© teknologi omdanner organisk affald til biogas og organisk gødning.

Dry AD er fremtidens biogas-teknologi til fast husholdningsaffald og industriaffald.

RESSOURCER - VÆKST - ENERGI

Aikan teknologien er i dag kommerciel, baseret på driftserfaringer fra Solums referenceprojekter, der behandler mere end 20.000 tons årligt.

Kontakt Aikan A/S tel. 43 99 50 20 www.aikantechnology.com

51

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – politik

Virksomheder uden incitament til at sænke mængden af affald Af | Martin Hagelskjær Damsgaard

Produktionen af industriaffald er stærkt stigende. På trods af dette, oplever virksomhederne intet incitament til at sænke mængden af produceret affald. En ny ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences fastslår, at markant højere afgifter på affald er nødvendigt.

52

”Hvis man hæver afgiften med én procent, så vil virksomhederne sænke deres affaldsproduktion med en halv procent,” fortæller ph.d. Louise Lykke Brix, der har forsket i danske og internationale industriers affaldsproduktion. ”Der skal med andre ord en ret markant afgiftsstigning til, før det vil få nogen effekt på den mængde affald, danske virksomheder producerer,” tilføjer Louise Lykke Brix, der som den første har fundet frem til den såkaldte priselasticitet for affaldsafgifter.

Mere og mere affald Normalt tænker man kun i husstande, når man taler affaldsbekæmpelse, men i virkeligheden stammer to tredjedele af Danmarks affald fra virksomhederne, og både den andel samt den totale mængde affald er stærkt stigende. ”Man har aldrig rigtigt forsket i, hvorfor industriaffald stiger. Man er gået ud fra, at det følger virksomhedernes produktion, men det gør det ikke. Virksomheder producerer en stigende mængde affald pr. produceret enhed, og det har en afgørende effekt på, hvordan affaldsafgifter virker på virksomhederne,” siger Louise Lykke Brix. ”Da den stigende mængde affald ikke er en naturlig følge af den øgede produk-

tion, tvinger højere afgifter på affaldet ikke nødvendigvis virksomhederne til at sænke produktionen,” tilføjer hun.

Louise Lykke Brix er den første til at forske i, hvilke faktorer der ligger til grund for de stigende mængder industriaffald.

Ideologisk sidespor Louise Lykke Brix understreger, at Miljøministeriet endnu ikke har taget initiativ til at standse det voksende affaldsproblem. ”De påpeger, at affaldet bliver forbrændt på forbrændingsanstalter, og derved sparer man fossile brændstoffer. Kommunerne har heller ikke den store interesse i aktivt at bekæmpe affaldet, da de ejer forbrændingsanstalterne og derfor tjener penge på affaldet,” siger hun.

Men alt affald er i princippet en spildt ressource. Derfor er det ifølge forskeren også en uhensigtsmæssig udvikling, hvis man ubekymret lader affaldsmængderne vokse: ”Affaldsforbrænding er ganske vist grønnere end fossile brændstoffer, men derfor er det stadig ikke grønt, og heller ikke noget man bør benytte sig af i det lange løb. Desuden vil de offentlige udgifter til behandling og håndtering af affald stige i takt med affaldet.”

Få markedets stærkeste it-løsning til miljøhåndtering!

Danvægt og Elbek & Vejrup tilbyder i samarbejde en fuldt integreret miljøløsning til styring af indvejning og afregning i Microsoft Dynamics NAV. Derudover tilbyder vi en integreret løsning til indrapportering af EAK til Miljøstyrelsen.

Læs mere om vores løsninger til miljøhåndtering på: elbek-vejrup.dk/miljøogaffald & danvaegt.dk/software/bridgemaster

Mød os på Renosams årsmøde 11. maj 2011

Danvægt A/S www.danvaegt.dk Tlf. 8698 5577

Elbek & Vejrup www.elbek-vejrup.dk Tlf. 7020 2086 53

Arkivfoto: Ulrik Jantzen/BAM/Scanpix

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – politik

Ressourcer går tabt, hver gang vi smider noget ud Genbrug er fortsat bedre en forbrænding, der fortsat er bedre end deponering.

Virksomheder uden incitament til at sænke mængden af affald - Under denne overskrift har Aarhus Universitet, Business and Social Sciences offentliggjort en ny ph.d.afhandling, der fastslår, at markant højere afgifter på affald er nødvendigt.

Af | Irene Brandt

Det er ph.d. Louise Lykke Brix, der har forsket i danske og internationale industriers affaldsproduktion.

Hun peger på følgende forhold i afhandlingen: • Hvis man hæver afgiften med én procent, så vil virksomhederne sænke deres affaldsproduktion med en halv procent.

• I virkeligheden stammer to tredjedele af Danmarks affald fra virksomhederne, og både industriens andel samt den totale mængde affald er stærkt stigende.

• Der er ikke forsket i, hvorfor industriaffald stiger. Man er gået ud fra, at det følger virksomhedernes produktion, men det gør det ikke. Virksomheder producerer en stigende mængde affald pr. produceret enhed, og det har en afgørende effekt på, hvordan affaldsafgifter virker på virksomhederne • Da den stigende mængde affald ikke er en naturlig følge af den øgede produktion, tvinger højere afgifter på affaldet ikke nødvendigvis virksomhederne til at sænke produktionen.

• Miljøministeriet har endnu ikke taget initiativ til at standse det voksende affaldsproblem.

De påpeger i stedet, at affaldet bliver forbrændt på forbrændingsanstalter, og derved sparer man fossile brændstoffer.

Kommunerne har heller ikke den store interesse i aktivt at bekæmpe affaldet, da de ejer forbrændingsanstalterne og derfor tjener penge på affaldet, siger hun.

54

• Alt affald er i princippet en spildt ressource.

• Affaldsforbrænding er ganske vist grønnere end fossile brændstoffer, men derfor er det stadig ikke grønt, og heller ikke noget man bør benytte sig af i det lange løb.

• De offentlige udgifter til behandling og håndtering af affald vil stige i takt med affaldet.

Enige politikere Tage Leegaard, der er miljøordfører for Det Konservative Folkeparti erklærer sig enig i, at der bør være fokus på affaldsproduktionen. Han tilføjer: ”Der går store ressourcer tabt, hver gang vi smider noget ud - ikke bare selve affaldet, men også den megen energi og de ressourcer, der er brugt ved den oprindelige produktion af affaldet.

Jeg mener, vi bør fastholde konceptet om, at forureneren betaler for den ulempe, han pådrager samfundet ved bortskaffelsen af affaldet og evt. forureningen, og at producenten betaler for de ressourcer, der forbruges ved produktionen. Forhøjer vi afgifterne herudover bliver det til egentlige skatter, og det går jeg ikke ind for. Vi har et skattetryk, der i forvejen er alt for højt.”

Fornuftig ressourceanvendelse Tage Leegaard understreger, at et afgiftssystem, der sørger for, at forureneren betaler, vil animere til den mest fornuftige ressourceanvendelse. Hvis vi derimod bare

skruer op for afgifterne, risikerer vi nemlig at bremse for produktion, der i virkeligheden er samfundsmæssigt rentabel. Denne tankegang forudsætter, at forurening og ressourceforbrug kan fastsættes på et realistisk niveau, men dette er jo en meget teknisk problemstilling. ”Måtte en teknisk gennemgang vise, at højere afgifter er nødvendige for at leve op til et forureneren betaler-system, så er jeg villig til at se på det, hvis vi samtidig kan holde det samlede skattetryk i ro og gerne sænke det.

Herudover bakker jeg kraftigt op om de kampagner og den vidensdeling, der kan øge forbrugernes og virksomhedernes opmærksomhed på affaldsproblemerne. Det er først og fremmest mere know-how og den almindelige, teknologiske udvikling, der skal drive affaldsproduktionen ned,” siger Tage Leegaard Johs. Poulsen, der er miljøordfører for Radikal Venstre opfordrer til, at der i endnu højere grad bruges økonomiske instrumenter i affaldspolitikken. ”Affaldsproduktion skal forebygges. Genbrug er fortsat bedre en forbrænding, der fortsat er bedre end deponering. Økonomiske instrumenter skal med fornuft anvendes til at sikre at denne prioritering også gennemføres i praksis,” siger Johs. Poulsen.

50+

med Optibag Systems EU-affaldsrammedirektivet 2008 har sat mål for genbrug og genanvendelse i medlemslandene, og for husholdningsaffaldet er kravet 50 %. For at opfylde dette krav er indsamling og genanvendelse/ energiindvinding af husholdningens organiske affald ikke alene den sikre vej til målet men også en metode der på enkelt vis er med til at opfylde samfundets ønske om CO2 neutral vedvarende energi.

Envac Optibag AB har håndteret kildesorteret dagrenovation for svenske kommuner siden 1994.

også har nydt bred accept hos brugerne, en accept som er vigtig for et optimalt resultat.

I dag betjener flere end en halv mio. tilfredse brugere sig af systemet og opfylder samtidig på et enkelt og effektivt set regeringens mål for indsamling og genbrug.

Optibag er ikke blot til madaffald, men er designet til at håndtere alle kildesorterede fraktioner i dagrenovationen. Senest har Eskilstuna Kommune taget et anlæg i brug, der sorterer i alt 6 fraktioner bestående af madaffald, aviser, papemballager, plastemballager, metal og restaffald.

Som eksempel var den svenske regerings mål for 2010 mindst 35 % genanvendelse af organisk affald fra husholdningerne, et mål som blev opfyldt – og overgået - af Envac Optibags brugere. Tilsammen nåede man 45 % indsamlet mængde madaffald.

Vore statistikker er altid baseret på antal personer i respektive kommuner – uanset boligform, og ikke blot hvilke - der er tilsluttet systemet. Set i det perspektiv er brugerne meget tæt på at nå det totale potentiale.

Envac Optibag AB er World Wide leverandør af optiske sorteringsanlæg til kildesorteret dagrenovation i forskelligt farvede poser. Systemet kan umiddelbart anvendes i det eksisterende indsamlingssystem og med kun en beholder. Vi designer hvert enkelt anlæg ud fra individuelle behov, og leverer og installerer et komplet system til kildesortering og videre håndtering af dagrenovation. Integreret i Optibag konceptet indgår også forbehandling af organisk affald til biologisk behandling. Våre kunder er regioner, kommuner og private entreprenører i affaldssektoren Optibag AB er en del af Envac AB som ejes af Stena koncernen.

Envac Optibag har siden 1994 leveret et enkelt og hygiejnisk system, som foruden at sikre et godt arbejdsmiljø under håndteringen

Vore svenske brugere er fordelt på pt. 12 kommuner, hvor af kan fremhæves Borås, Vänersborg, Uddevalla, og Södertälje. Også i Norske kommuner er Optibag taget i anvendelse. Således vil Oslo Kommune, når systemet der, er fuldt udbygget, repræsentere 600.000 brugere.

Mød OS

på RenoSam årsmødet i Nyborg og hør mere om Envac Optibag Systems.

Envac Optibag AB · Box 320 · 595 24 Mjölby · Sweden Tel +46 142 185 00 · Fax +46 142 185 40 info@optibag.se · www.optibag.se 55

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – politik

Fremtidens lovgivningstiltag fokuserer på livscyklustænkning I øjeblikket er fremtidens affaldslovgivning under udarbejdelse i EU. Det er vigtigt, at erfaring og viden fra de danske kommuner bliver inddraget for at få en komplet forståelse af den nuværende situation.

Europe Municipal Waste Europe dækker sammen med RenoSam og tolv andre nationale affaldsorganisationer en lang række diskussioner, lovgivningsområder og europæiske politiske ambitioner. Flere af de igangværende diskussioner har indflydelse på affaldsområdet.

For tiden er der meget fokus på genanvendelse af bioaffald. Man ser på husholdningerne, have/parkområdet samt fødevareindustrien. Den tekniske term er bionedbrydeligt affald, og det dækker alt, der kan behandles med bionedbrydelige metoder med forrang for genanvendelse. Der findes en lang række genanvendelsesmetoder, herunder – men ikke kun – kompostering. Der produceres næringsstoffer, materialer og energi, for nogle processers vedkommende alle tre i samme proces.

De fleste processer forudsætter kildesortering, separat indsamling eller andre forbehandlingsmåder. Visse affaldstyper fremkommer dog kun separat. Dette er for eksempel tilfældet for spildevandsslam, landbrugsaffald, slagteriaffald og animalske biprodukter.

Dette er bionedbrydeligt affald, men man skal se på resultatet af behandlingen og den påtænkte anvendelse for at bestemme, om og hvordan det skal behandles.

Eksisterende affaldslovgivning begrænser behandlingsmulighederne for en del af dette affald, særligt den europæiske forordning for animalske biprodukter.

Fremtidens lovgivningstiltag vil fokusere på livscyklustænkning, affaldsforebyggelse, øget information og viden samt yderligere udbygning af EUs genanvendelsespolitik og udvikling af genanvendelsesstandarder. Der er mange ting at holde øje med.

Den forvirring, der hersker gennem sideløbende og modstridende diskussio-

56

Arkivfoto: Christoffer Askmann/BAM/Scanpix

Af | Gunnel Klingberg, Secretary General, Municipal Waste

ner, har fået Kommissionen til at kigge på yderligere konsolidering af de europæiske affaldspolitikker. Vi forventer at se konkrete forslag i løbet af 2012, og i 2011 vil der blive ført diskussioner på flere forskellige områder. Fuld og korrekt implementering af den europæiske affaldslovgivning vil få særligt fokus. Ambitionen er at forenkle og modernisere området, og man vil koncentrere sig om affaldstransporter og vigtigheden af at kontrollere, inspicere og stoppe ulovlige affaldstransporter.

Dette hænger sammen med den igangværende revision af elskrotdirektivet, hvor vi ser en masse affald, der eksporteres ulovligt som ‘brugt udstyr’. I skrivende stund er der intense diskussioner om den nye lovgivning. Ny lovgivning og nye målsætninger vil ikke gælde i Danmark før

tidligst 2012-2013. Ændringerne kan føre til øgede omkostninger for kommunerne og større byrder for borgerne, specielt hvis producenterne får held til at undgå at stå for indsamlingsomkostningerne.

Dele af den kommende lovgivning er forholdsvis klar. Alt elektrisk og elektronisk skrot skal indsamles, helst separat, og skal genanvendes eller nyttiggøres.

Intet må gå til deponering eller anden utilstrækkelig behandling. Producenterne skal informere om indsamlingssystemer, men også om rigtig behandling, herunder vejledning i at adskille produkterne. Producenterne af det elektriske udstyr har fuldt økonomisk ansvar i hele produktets livscyklus; men landene skal indføre passende nationale systemer.

en del af

koncernen

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – politik

Status på affaldsreformen og affaldsområdet anno 2011 KL ser generelt et stort behov for holdbare løsninger på affaldsområdet, som alle parter tager et medansvar for. Der er en række økonomiske, administrative og miljømæssige udfordringer med for eksempel nye gebyrregler og tilmeldeordning for genbrugspladser, med PCB i bygge- og anlægsaffald, og ikke mindst med den nye organisering af forbrændingssektoren, for blot at nævne nogle af de aktuelle emner. Dem ser vi lidt nærmere på i denne artikel.

Af | Kontorchef Eske Groes og konsulent Anders Christiansen, KL

Forbrændingssektorens rammebetingelser har været til debat i en årrække. Senest har en tværmi-nisteriel arbejdsgruppe udarbejdet en rapport med anbefalinger om ny organisering af forbræn-dingssektoren. KL finder, at den foreliggende rapport har skabt usikkerhed for alle anlæg, der for-brænder affald, og dermed hos de kommuner, der er medejere af sådanne anlæg. Denne usikkerhed må formodes at spille ind i kommunernes eventuelle overvejelser i spørgsmålet om at påtage sig nye eller yderligere økonomiske forpligtelser på området.

Der er behov for hurtig afklaring af fremtidige rammevilkår, så nødvendige investe-ringer kan iværksættes. Det er helt afgørende, at en ny organisering tager højde for, at værdierne i de kommunale affaldsforbrændingsanlæg sikres. Eller sagt på en anden måde, kommuner, der ejer anlæg, må ikke lide tab ved en ændring af reguleringen, der er nødvendig som følge af affalds-rammedirektivet implementering.

Embedsmandsrapporten rejser en række spørgsmål. I dag har kommunerne ansvaret for, at der er kapacitet nok til at forbrænde affald. Rapporten anbefaler at dette ansvar ophæves, men rapporten adresserer ikke det vigtige spørgsmål om, hvordan staten i denne situation vil sik-re, at der er kapacitet nok.

Hvem vil købe?

Rapporten kommer heller ikke ind på, hvordan staten vil sikre, at det beskrevne marked kan fun-gere. Dette er en klar svag-

58

hed, set i lyset af de erfaringer, som staten har gjort sig på for eksempel el-området.

Gennemføres anbefalingerne, vil det føre til, at kommunale anlæg vil blive sat til salg.

Et væsentligt spørgsmål er her hvem der vil købe de kommunale anlæg?

”

et vækker undren, at kommunernes D rolle skal ændres så radikalt, når en rapport netop har frem-hævet DK som billigst og bedst.

Affaldsforbrænding er en lokal forudsætning for varmeforsyningen. Betydningen af varmemarkedet er underbelyst i rapporten. Dertil kommer en række problematiske forhold og påstande i rapporten om at hvile-i-sig-selv medfører overkapacitet, og at licitationsscenariet giver lavere pris, øget genanvendelse og mere teknologiudvikling samt en bedre miljøprofil. KL finder, at disse forhold er udokumenterede.

Dertil kommer ubelyste forhold om de transaktionsmæssige omkostninger ved en selskabsgørelse, og hvordan man skal håndtere lån i eksisterende anlæg.

Der er derfor efter KLs opfattelse behov for et udredningsarbejde, der skal give konkrete anvisnin-ger på, hvilke ændringer i den nuværende regulering af området, der skal gennemføres, for at et marked for erhvervsaffald kan fungere hensigtsmæssigt.

Billigst og bedst Det vækker undren, at kommunernes rolle skal ændres så radikalt, når en rapport fra CEWEP ((Confederation of European Waste-to-Energy Plants), der har været drøftet i EU-kommissionen, netop har fremhævet DK som billigst og bedst. De danske succesfaktorer er: • flow-kontrol – at der er styr på affaldsstrømmene • forbud mod deponi af affald, der kan forbrændes • den kombinerede varme og elproduktion • Den systemmæssige tilgang med tradition for at etablere kollektive varmeanlæg, med høj udnyttelse af energi og høj energieffektivitet samt en stor og bred offentlig accept.

Det bliver spændende at se hvor vi ender.

Gebyrregler Et andet område, der fylder meget i debatten på affaldsområdet, er gebyrregler og genbrugsplad-ser. Forligskredsen bag den politiske aftale om ny organisering af affaldssektoren (fase 1) har be-sluttet, at den fremtidige løsning for virksomhedernes adgang til og betaling for genbrugspladsen skal være en tilmeldeordning.

Miljøstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra kommuner, affaldssektor og erhvervsliv, der inden 1. maj 2011 skal drøfte det nærmere indhold af en fremtidig tilmeldeord-ning, der skal træde i kraft 1. januar 2012. Det bliver en me-

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – politik

Miljøfarlige stoffer Det sidste emne, der tages op i denne status, handler om PCB og andre miljøfarlige stoffer i bygge-anlægsaffaldet. Der er behov for en skærpet indsats, så spredning af PCB og andre miljøskadelige stoffer som for eksempel bly via bygge- og anlægsaffald undgås.

KL arbejder for klare og skærpede regler, herunder tilsyn og kontrol med nedrivning og dokumentation i forbindelse med erhvervsmæssig nedrivning af PCB-holdige bygninger, samt efterfølgende håndtering af byggeaffald med og uden PCB-fraktioner, så det sker miljømæssigt korrekt. Derudover anbefaler KL at se på muligheden for at

indføre en model på genbrugspladser, der sikrer miljømæssig korrekt håndtering af vinduer, efter norsk model.

Kommunekemi, der er eneste godkendte behandler af PCB-holdigt affald, havde for-ventet at modtage op mod 10.000 tons PCB-holdigt affald om året, men modtog i 2010 kun ca. 100 tons. Dette indikerer at PCB bliver ikke frasorteret i tilstrækkelig

Arkivfoto: Kim Haugaard/Midtjyske Medier/Scanpix

get stor udfordring, at få en langtids-holdbar løsning på plads, inden årets udgang.

For KL er det væsentligt, at de løsninger/modeller, der skal gælde, baseres på en vægtning af efterlevelsen af forureneren betaler-princippet sammenholdt med de administrative, økonomiske og miljømæssige omkostninger, der kan forventes.

Et dilemma i denne sammenhæng er, at der opnås en dårlig sammenhæng med foru-reneren betaler princippet, såfremt virksomhedernes affald køres ind som affald fra husholdnin-ger. Så kommer borgerne til at betale.

Hvis dette skal undgås, bliver det nødvendigt med en meget grundig og omkost-ningskrævende kontrolfunktion.

Der er derfor begrundet frygt for, en tilmeldeordning vil medføre at færre og færre virksomheder tilmelder sig, hvilket igen vil medføre stigende gebyr for tilbageblevne virksomheder og dermed på sigt udhule grundlaget for erhvervsadgang til genbrugsplads-ordningen.

I valg af løsning har KL foreslået, at der laves nogle businesscases, der kan vise en forventelig gebyrstørrelse for henholdsvis husholdninger og erhverv ved de modeller/ løsninger for tilmeldeordninger, der anbefales til politikerne.

grad i forbindelse med erhvervs-mæssige nedrivninger, fordi det koster ekstra hos alle parter i en nedrivningssag, eller fordi man ikke har kendskab til forekomsten af PCB. Heller ikke renoveringer og nedrivninger, som private står for, skønnes håndteret efter reglerne, når byggeaffaldet afleveres på genbrugsstationen. Det skal der rettes op på.

Der er derfor behov for klare regler ved nedrivning og en forbedret kontrol, først og fremmest i forbindelse med selve nedriv-

ningen, men måske også i forbindelse med anvendelsen af bygge- og anlægsaffald til forskellige (genanvendelses-) formål.

I begyndelsen af februar måned meddelte Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mik-kelsen (K), at der er en national handlingsplan mod PCB på vej her i foråret.

Handlingsplanen kommer til at indeholde tre spor: 1. spor handler om indsamling af

KL arbejder for klare og skærpede regler, herunder tilsyn og kontrol med nedrivning og dokumen-tation i forbindelse med erhvervsmæssig nedrivning af PCB-holdige bygninger, samt efterfølgende håndtering af byggeaffald med og uden PCB-fraktioner, så det sker miljømæssigt korrekt.

viden om de helbredsmæssige problemer i indeklimaet, og om hvor udbredt PCB er i bygningsmassen. Det 2. spor er at lettere adgang til rådgivning og vejledning. Det 3. spor er en forbedret affaldshåndtering. KL hilser initiati-vet velkommen.

59

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – tilmeldeordning

Tilmeldeordning:

Mere kontrol og bureaukrati på genbrugspladserne Fra 2012 vil erhvervenes brug og betaling til de kommunale genbrugspladser være frivillig, når der etableres tilmeldeordninger. Erhvervsorganisationerne er tilfredse, men frivillighedens pris er ifølge de kommunale organisationer mere umulig kontrol, mere tilsyn og mere bureaukrati.

Af | Michael Nørgaard

Forureneren betaler princippet ligger alle aktørerne på affaldsområdet på sinde. Det skal være ret og rimeligt; men hvad der er ret og rimeligt hænger selvfølgelig sammen med perspektivet.

De kommunale genbrugspladser har levet en omtumlet tilværelse med forskellige ordninger og udmeldinger. I øjeblikket sidder en arbejdsgruppe med repræsentanter for interessenterne og arbejder på et forslag til, hvordan en frivillig tilmeldeordning kan skrues sammen. Udgangspunktet er altså, at der kommer en tilmeldeordning - og det deler vandene.

Tilfredse erhvervsorganisationer Frivillighed og frie markedskræfter på affaldsområdet bliver taget godt imod hos erhvervsorganisationerne. ”Vi er i DI meget tilfredse med, at forligsparterne har besluttet, at det skal være frivilligt for virksomhederne, om de vil benytte - og dermed betale for adgang til - de kommunale genbrugspladser. Vi mener ikke, man skal tvinge nogen til at tage imod tilbud, de ikke ønsker at benytte, og derfor er en tilmeldeordning som et tilbud den bedste løsning,” siger chefkonsulent Svend-Erik Jepsen, DI. ”Man skal nu finde den mest fleksible måde at tilrettelægge ordningen på, så forureneren betaler princippet går hånd i hånd med så simpel administration som muligt,” understreger Svend-Erik Jepsen.

Også i Dansk Erhverv er der tilfredshed med udviklingen. Man ønsker en tilmeldeordning for genbrugspladserne, som også

er det forligspartierne har sat som rammen for en ny model . ”Virksomhederne skal betale for dét, de benytter, og derfor skal ordningen være frivillig. Vi tror, at markedet finder den bedste og mest effektive løsning,” siger sekretariatschef Marie Louise Thorstensen, Dansk Erhverv. Hun tilføjer:

”

i forventer ikke, at det er muligt V at kontrollere det erhvervsaffald, der kommer til genbrugspladserne.

Desuden vil en del erhvervsaffald ankomme til genbrugspladserne forklædt som husholdningsaffald, og omkostninger til bomme, vægte og myndighedskontrol vil skulle betales af de virksomheder, der tilmelder sig den kommunale ordning, hvilket gør det markant dyrere for denne gruppe.

Direktør Ole Morten Petersen, BOFA – Bornholms Affaldsbehandling

”En tilmeldeordning skal være så nem at administrere som muligt, gennemsigtig og omkostningseffektiv. Tingene peger ind til videre på, at det bliver en fornuftig løsning, vi får, og vi håber, at man holder fast, så virksomhederne kan se frem til valgfrihed fra årsskiftet.”

Uheldig overgangssituation Fra Dansk Erhverv påpeger man, at mange

medlemmer i 2011 er kommet i en meget uheldig situation, fordi den tvungne ordning fortsætter i modsætning til det, der blev meldt ud. ”En række private aktører på affaldsområdet har mistet deres kontrakter, fordi virksomhederne har været tvunget til at betale for den kommunale ordning, og naturligvis ikke ønskede at betale to steder. Alligevel er nogle af vores medlemmer blevet straffet med dobbeltbetaling – både til den kommunale ordning og til den private ordning, de havde i forvejen, og som de ikke har kunnet nå at opsige,” siger Marie Louise Thorstensen, Dansk Erhverv

Hensynet til borgerne I KL er man selvfølgelig optaget af de administrative og praktiske virkninger ved at introducere en tilmeldeordning; men også økonomien er i fokus, og den bekymrer – både i forhold til fordeling af udgifter mellem erhverv og borgere og i forhold til de afledte konsekvenser af en nyordning. ”Vi har stor sympati for forureneren betaler princippet, men når forskellige erhvervsorganisationer påberåber sig princippet på vegne af deres medlemmer, så synes jeg, at de overser borgerne. Genbrugspladserne skal nu bruge mange ressourcer på at kontrollere og administrere de tilmeldeordninger, som bliver etableret, og disse omkostninger kan ikke reelt påføres den del af genbrugspladsernes budgetter, der vedrører erhvervene. Dermed væltes omkostninger over på borgerne, og så er >

60

vi har FOKUS PÅ aFFaLDSSEKTOrEN

i embedsmandsrapporten om organiseringen af affaldsforbrændingsområdet anbefales det at indføre en mere liberaliseret affaldsmodel i danmark og en selskabsgørelse af de kommunalt ejede affalds­ forbrændingsanlæg. hvis rammevilkårene for affaldsforbrændingen ændres, vil det have indflydelse på hele den danske affaldssektor og de ejermæssige forhold.

Vi er her Mød os På Vores stand Mads Kobberø Partner M 25 26 35 12 e mko@bechbruun.com

agnete nordentoft advokat M 25 26 35 10 e ano@bechbruun.com

bech­bruuns faggruppe offentlig Virksomhed har fokus på affalds­ sektoren og leverer vedvarende løsninger til affaldsselskaber og kommuner inden for alle aspekter af affaldsområdet.

Kristian raun Larsen

hør mere om vores rådgivning af affaldsselskaber og kommuner og om mulighederne i forbindelse med den fremtidige organisering af affaldsforbrændingsområdet på vores stand på renosams årsmøde eller kontakt en af vores specialister.

Johan Weihe

advokat M 25 26 33 27 e krl@bechbruun.com

advokat M 25 26 34 53 e jhw@bechbruun.com

du kan også løbende blive opdateret om den nyeste regulering og afgørelser inden for fx miljø, energi og klima ved at tilmelde dig vores nyhedsservice på www.bechbruun.com/nyhedsservice

www.bechbruun.com 61

Arkivfoto: Terkel Broe Christensen/Scanpix

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – tilmeldeordning

Erhverv og privat side om side på genbrugspladsen.

> det ikke forureneren betaler,” siger chefkonsulent Anders Christiansen fra KL. KL har tidligere vurderet, at hver genbrugsplads skal bruge i størrelsesordnen af 900.000 kr. til drift af kontrolfunktioner. Anders Christiansen frygter, at der kan opstå en ond cirkel, hvor erhvervene simpelthen vil stoppe med at benytte genbrugspladserne, fordi det bliver for dyrt, når omkostningerne stiger, og der bliver der færre til at betale. ”Risikoen er, at det miljømæssige sigte forsvinder, og det går op i kontrol og administration, når den rådighedsordning, som vi har i dag, forsvinder.”

Hertil kommer ifølge Anders Christiansen de afledte konsekvenser af at afmontere rådighedsordningen. Det handler om flere ressourcer til tilsyn og administration og mere affald på rastepladser og i grøftekanter.

Hos RenoSam perspektiverer man i forlængelse af KLs synspunkter genbrugspladsernes funktion og den virak, som er omkring pladserne. ”Genbrugspladserne er grundlæggende fejeblad for samfundet. Vi mener, at pladserne spiller en vigtig rolle i forhold til at holde landet rent og sikre miljørigtig håndtering af affald og genbrugelige materialer.

Genbrugspladserne betjener alle danskere og 2,6 mio. husstande. I fremtiden forventer vi, at 25.000 virksomheder vil tilmeldes genbrugspladserne og levere 2-3% af affaldet. Det er altså denne forholdsvis lille

62

affaldsmængde, vi skal kontrollere med bomme, vægte, øget kontrol og inspektion. Ud over, at det vil medføre en generel mistænkeliggørelse af borgerne, virker det efter min opfattelse helt ude af proportioner,” siger direktør Ole Morten Petersen, BOFA – Bornholms Affaldsbehandling og formand for RenoSams temagruppe for Genanvendelse .

Mindst ringe Hos RenoSam anerkender man selvfølgelig, at der i forligskredsen er opbakning til en frivillig tilmeldeordning for genbrugspladserne, men påpeger også, at der spildes mange ressourcer ved at skrotte den ordning, som findes i dag. ”Vi synes, at det er som at smide barnet ud med badevandet, når man ser på, hvor mange millioner kroner, der er anvendt på at administrere og udvikle systemer til at håndtere den ordning, som stadig gælder i 2011. Vi kan se, at ordningerne og administrationen faktisk fungerer bedre i år, og at man de kommende år ville kunne komme tæt på, at det er næsten retfærdigt. Det er efter vores vurdering den mindst ringe måde at gøre det på,” siger direktør Ole Morten Petersen, BOFA.

Kontrol ikke muligt Men når det så handler om indretning af en tilmeldeordning, så har Ole Morten Petersen

en række ønsker. Ét er, at man ønsker metodefrihed, således at de enkelte kommuner og affaldsselskaber kan vælge, hvordan de vil tilrettelægge tilmelding, betaling og kontrol. Det vurderer man vil give de bedste løsninger, som passer til de lokale forhold, og det vil sikre et bredt erfaringsgrundlag til brug for udvikling af best practice. ”Vi forventer ikke, at det er muligt at kontrollere det erhvervsaffald, der kommer til genbrugspladserne. Desuden vil en del erhvervsaffald ankomme til genbrugspladserne forklædt som husholdningsaffald, og omkostninger til bomme, vægte og myndighedskontrol vil skulle betales af de virksomheder, der tilmelder sig den kommunale ordning, hvilket gør det markant dyrere for denne gruppe,” siger Ole Morten Petersen . ”Jeg ser dermed en stor risiko for, at nogle virksomheder skræmmes væk fra genbrugspladserne, og at mængden af henkastet affald på rastepladser og i grøftekanter vil stige,” siger BOFA-direktøren, der på linje med KL tror, at det bliver vanskeligt at efterleve forureneren betaler princippet, og at det bliver svært at få de virksomheder, der benytter ordningerne, til at betale deres reelle andel. ”Dermed må man nok erkende, at krydssubsidiering vil florere i øget grad, når vi sammenholder de nyligt gennemførte brugerundersøgelser med de reelt indgåede mængder under en tilmeldeordning,” siger Ole Morten Petersen.

H.J.Hansen GenvindinGsindustri GenvindinG - direkte CO2 besparende Genvinding af jern- og metalskrot gør en forskel og skåner miljøet for unødvendige CO2-udledninger. Sammenlignet med jomfruelige materialer er genvinding mindre energikrævende, mindre forurenende og direkte CO2-besparende!

Fx hver gang vi genvinder 1 ton aluminium, sparer vi miljøet for udledning af 10 tons CO2.

Som en del af genvindingsbranchen gør vi meget for at sprede det budskab.

klImaDebatbogen “one more tIme” Global opvarmning er et af de emner, der står øverst på den internationale dagsorden.

Kommende generationers fremtid afhænger af vores evne til at finde intelligente løsninger på klimaudfordringerne og træffe de rigtige valg.

H.J.Hansen er din sikre samarbejdspartner til miljørigtig håndtering af jern- og metalskrot.

Hos os kan du også få en CO2 beregning for det skrot, du leverer.

Læs mere om vores miljø- og klimapolitik på vores hjemmeside www.hjhansen.dk. Her kan du også downloade vores klimaregnskab samt klimadebatbogen One More Time.

Download one more time på www.hjhansen.dk.

H.J.Hansen Genvindingsindustri A/S I Havnegade 100 D I 5000 Odense C I Tlf.: 63 10 91 00 I info@hjhansen.dk I www.hjhansen.dk

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – dagrenovation

I Odense går vi under jorden Odense Kommune tilbyder i fremtiden en bred vifte af affaldsløsninger, som tager udgangspunkt i de fysiske rammer, beboernes ønsker og skraldemændenes arbejdsmiljø.

Af | Lone Dinesen, Odense Renovation A/S

Nedgravede fællesløsninger og affaldssug er under hastig udvikling, og der lægges i stigende grad vægt på, at affaldet ”gemmes væk” i mindre synlige affaldsløsninger, som er skræddersyet til omgivelser og brugere. Indsamlingen af især dagrenovation i parcelhuskvarterne i Odense vil dog sandsynligvis i lang tid fremover fortsat ske i de traditionelle mobile beholdere, som er placeret ved hver enkelt husstand.

Forhindringer på fortovene De grønne affaldsbeholdere og de store containere med det gule låg pynter ikke i bybilledet. Mange behol¬dere har fået fast plads på fortove i bymidten, selv om de egentlig skulle stå i kælderen, gården eller baghaven.

Folk skal selv stille dem ud – og tilbage igen efter tømning; men tit bliver det ikke gjort, og så står de og fylder på fortovet. På varme dage kan man også lugte, at de er der!

deres konsekvenser for miljø, arbejdsmiljø og økonomi samt brugernes holdning til underjordiske fællesløsninger i bymidten.

Tre eksempler To steder i Odense bymidte kører der alle¬rede forsøg, og i slutningen af 2011 sætter vi endnu et forsøg i gang. De erfaringer, som Odense Renovation og brugerne får, kan få stor betydning for Odense Kommunes planlægning på affaldsom¬rådet i fremtiden. De tre affalds¬løsninger er meget forskellige og hver især tilpasset brugen og udformningen af områderne. Fælles for de tre løsninger er, at både opbevaring og håndtering af affald sker så diskret og med så få gener for omgivelserne som muligt – samtidig med at beboerne ikke længere har individuelle skraldespande, men deler affaldsløsning med naboerne.

Sug til gadeaffald Ved nybyggeriet på Odense havns promenade er der opsat speciel-designede skraldespande til gadeaffald som ispapir og bananskræller. Spandene er unikke, idet de ikke skal tømmes på traditionel vis. For de elegante spande er kun toppen af isbjerget: Spandene er for¬bundet til et underjordisk rørsy¬stem, der også bruges til at suge dagrenovation fra beboelserne på havneområdet. Odense Renovations sugebil suger alt affaldet fra ét sugested, som er placeret i udkanten af området.

Delvist nedgravet container ved boligforening Affaldssug ved etagebebyggelse

Vippecontainer ved boligorening

64

Underjordisk komprimatorcontainer til dagrenovation i Store Gråbrødrestræde

Offentlig skraldespand, som tømmes manuelt

Danmarks første offentlige bundløse skraldespande, som tømmes med affaldssug

Batterier på låget af papirbeholder Henteordning for storskrald 8 genbrugsstationer med ca. 35 fraktioner og med adgang for både husstande og virksomheder Sække i bymidten

Fremtidig affaldsløsning Forsøg med husstandsindsamling af plast, metal og pap

Odense Nord Miljøcenter

Underjordisk løsning En af måderne, vi i Odense forsøger at løse problemet på, er ved at erstatte de traditionelle containere og beholdere med containere, som er gravet ned i gader, fortove og fællesarealer. Det vil gøre byrummet flottere - og fortovene, gårdmiljøerne og fællesarealerne frie - og lugten mindre. Endnu en gevinst er at hente for skralde¬mændene; nedgravede containere giver et bedre arbejdsmiljø. Skraldemændene slipper for at trække og skubbe rundt med tunge containere.

Odense Renovation undersøger netop nu flere forskellige tekniske løsninger og

Komprimatorcontainer til dagrenovation ved boligforening

i bymidten?

(lossepladsen) Flaskecontainere placeret centrale steder i hele Odense

Helt nedgravede flaskecontainere i bymidten

Husstandsindsamling af dagrenovation og papir

Rød kasse til farligt Klyngeafhentning af minicontainere til dagrenovation og papir

Modtagebil for farligt

affald

affald

Oversigtskort over affaldsløsninger i Odens

Odense Renovation

Fordele ved Odenses nyudviklede sugebil: •

•

• • •

Ingen brug af kran, og skraldemændene slipper for nakke- og skulderproblemer.

Affaldet hejses ikke op i luften, og der er ingen lugt og spild i forbindelse med tømning.

Skraldemændene kommer ikke i direkte kontakt med affaldet.

Fuldt fjernbetjent og støjsvagt sugesystem.

Sugearmen kan nå ind over parkerede biler.

e

A/S - Januar 2011

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – dagrenovation

En af syv speciel-designede affaldsspande på havnen i Odense - til gadeaffald som bananskræller og ispapir.

Skraldespandene tømmes ikke på traditionel vis men suges med sugebil via et underjordisk rørsystem.

Affaldselevator I gågade-miljøet ved Ove Sprogøes Plads og Store Gråbrødrestræde foregår tømning af dagrenovation med elevator. Områdets mange cafeer og restauranter har store mængder affald - men kun små baggårde.

De eksisterende affaldsbeholdere til dagrenovation er ofte overfyldte og lugter, også selvom de hyppigt bliver tømt. Området har derfor fået en stor, fælles underjordisk container med komprimator. Containeren er placeret i en elevator i en betongrube - og det eneste synlige i gadebilledet er et diskret indkast, som skal bruges af både beboere og cafeer. Når containeren er fuld, sendes automatisk en sms til Odense Renovation.

Skraldemændenes arbejdsmiljø Et meget vigtigt mål for den fremtidige affaldsindsamling i Odense er at forbedre brugerservice samt nærmiljø og ikke mindst skraldemændenes arbejdsmiljø. Alle de fremtidige løsninger udvikles derfor også i tæt samarbejde med skraldemændene.

Et godt eksempel på skraldemændenes rolle ved udvikling af nye affaldsløsninger er udviklingen af en af verdens største mobile affaldsstøvsugere. Ved at kombinere kendte teknologier og de mange erfaringer fra medarbejderne ved Odense Renovation er det lykkedes at udvikle en helt ny sugebil, som kan suge affaldet op fra de underjordiske containere. De containere, som hidtil er blevet tømt med kran

– altså i tømmeøjeblikket er blevet hejst op i luften for derefter at blive tømt i en skraldebil med lad – bliver nu i jorden, og affaldet suges i stedet op i den nye sugebil. Der er således ingen gener ved tømning – hverken for beboerne eller skraldemændene.

Er underjordiske løsninger fremtidens valg?

I Odense tror vi på, at de underjordiske løsninger er fremtidens valg, og vi kan se, at de i nybyggeri ofte er ”medfødte”. Vi oplever også stor interesse fra boligforeninger, som henvender sig for at få vejledning til at oprette egne nedgravede affaldsløsninger.

Væk fra gaden – ned i jorden?

I Odense er der mange sammenbyggede byhuse, hvor flere af dem ikke har adgang til baghaven via en port eller mellemgang. I områder med sådanne huse har beboerne ofte ikke mulighed for at stille affaldsbeholderne på egen grund, og derfor har beholderne fået fast plads på fortovet.

I disse områder overvejer vi at erstatte de traditionelle beholdere med underjordiske affaldscontainere på 3 til 5 m3, hvor kun selve indkastet er synligt over jorden.

De nedgravede containere skal benyttes af flere beboere og placeres med en afstand, så beboerne ikke skal gå længere end 50 meter med deres dagrenovation. Vi forventer at lave et fuldskalaforsøg i udvalgte områder i Odense i slutningen af 2011, og erfaringerne herfra skal danne grundlag for en politisk beslutning om det videre forløb.

65

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – dagrenovation

Hvor meget betyder arbejdsmiljøet og hygiejnen i valget af dagrenovationsløsning?

Vi har i Danmark flere forskellige løsninger når det gælder håndtering af dagrenovationen hos den enkelte borger i landets forskellige kommuner. Der findes løsninger baseret på indsamling af affaldet i sække og der findes løsninger baseret på indsamling af affaldet opbevaret i en husstandscontainer.

Umiddelbart ser en løsning baseret på en husstandscontainer meget fordelagtig ud, da det er en stabil og vejrbestandig beholder på hjul, som let kan transporteres til vejkanten for tømning. Det er samtidig en løsning, der genbruges og kun indholdet fjernes ved tømning.

Løsningen med en renovationssæk enten baseret på papir eller plast, skal transporteres, bæres eller slæbes til vejkanten for afhentning. En affaldssæk er mere sårbar, dyr som ræven og katten kan kradse hul på sækken og rode i indholdet. Sækken kan ikke genbruges, men brændes på forbrændingsanstalten og der skal opsættes en ny sæk ved husstanden efter endt tømning.

Klart nok koster en husstandscontainer en del mere i opstartsinvestering end et stativ til affaldssække, men containeren har derefter umiddelbart fordel af, at der ikke er løbende omkostninger – eller er det nu sådan regnestykket ser ud?

Hvis det nu var så enkelt, havde alle kommuner nok ikke haft den store betænkning ved at vælge en husstandscontainer som affaldsløsning.

Forskellen og problemstillingerne mellem de to løsninger skal nok mere ses i de arbejdsmiljø- og hygiejnebestemte forhold.

Her er sækken klart overlegen i forhold til en husstandscontainer. Det kan ikke undgås at der fra affaldet siver eller løber noget

66

væske ud i enten sækken eller containeren, når borgerne har smidt affaldet ud.

I en sækkeløsning forbliver al affaldet og væsken i sækken og når sækken fjernes og forbrændes forsvinder det hele og en ny og ren sæk sættes op ved husstanden.

Der er ingen madrester tilbage, der kan gå i forrådnelse med gener af lugt, udvikling af bakterier, maddiker mm.

Anderledes ser det ud med husstandscontaineren. Her forbliver det affald, der er sivet ud i containeren og med tiden rådner det og bliver til en bakteriebombe, der både kan medføre stærke lugtgener og i værste fald kan forårsage sygdom og allergireaktioner. Problemer som borgerne ganske rigtigt har bemærket og skrevet en del om på nettet.

Der findes selvfølgelig råd for dette og flere kommuner tilbyder da også borgerne at få vasket deres affaldscontainer mod betaling. Da vask af affaldscontaineren er et tilbud og ikke et krav vælger mange borgere enten ikke at gøre noget alternativt at gøre det selv. Begge dele er næsten lige galt. Når borgerne selv vasker containeren er der ikke styr på hvilke rengøringsmidler, der anvendes og ej heller hvordan de bortskaffes. Hvis borgerne eksempelvis anvender klorin eller lignende skrappe rensemidler og siden skyller det ud i kloaksystemet fremfor i toilettet forurenes og belastes naturen unødigt og i værste fald forurenes grundvandet.

Et alternativ der ikke er særlig udbredt i Danmark kunne være en indersæk i affaldscontaineren. Den behøves selvfølgelig ikke være af samme kraftige kvalitet som en affaldssæk, men ville kunne sikre at de største ulemper ved affaldscontaineren minimeres. Omkostningsmæssigt ville en sådan løsning kunne gennemføres for det, det koster at vaske borgernes containere et par gange om året.

Mette Stoffregen fra affaldsselskabet REFA har testet en løsning med en indersæk i affaldscontaineren med et godt resultat. Her er det lykkedes at få en bedre hygiejne og bl.a. fjerne lugtgenerne samtidig med en renere spand.

Udover det miljø- og hygiejnemæssige er affaldscontaineren, hvis den ikke fjernes fra vejkanten, et signal om, at vi ikke er hjemme, den blæser omkuld og kan dermed vælte ud på kørebanen til gene for trafikken

Teknik & Miljø / April 2011

Miljøgazelle 2007

Vinder af Cleantech prisen 2007

Udnævnt til årets miljøgazelle 2007 af Dagbladet Børsen

Verdens mest succesfulde system for genanvendelse af gipsaffald.

Undgå at deponere affald på losseplads til skade for miljøet og den globale opvarmning. Send dit gipsaffald til genanvendelse hos os. Vi omdanner affaldet til en ny værdifuld råvare og du sparer samtidig penge.

Mød os på ’s årskonference den 11. maj på Hotel Nyborg Strand

DANMARK A/S Tlf. 70 22 17 30 · Mail: gr@gipsrecycling.dk 67

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – dagrenovation

REnescience

– muligheder i fremtiden REnescience har et kæmpe potentiale og kan sagtens vise sig at være en genial opfindelse; men det havde vi ingen garantier for, da ideen blev født i 2005.

Dengang var det mest af alt en spændende idé – det er det stadig, men det kan hurtigt vise sig at være meget mere end det. For allerede nu ser vi rigtig mange potentielle fordele ved REnescience.

Forsøgsanlægget på Amagerforbrænding har overordnet set klare fordele. Den første klare fordel er genanvendelsesmulighederne.

Parterne bag REnescience er et udviklingsprojekt mellem DONG Energy, Haldor Topsøe, Amagerforbrænding, DTU og Københavns Universitet.

Navnet REnescience er en sammensmeltning af ordene ”Renewables, Science and Renaissance of the energy system”.

Processen kort fortalt På forsøgsanlægget på Amagerforbrænding tager vi husholdningsaffaldet direkte fra skraldebilerne og fylder det i en kogereaktor, hvor det opvarmes til 80 grader celsius i omkring 20 minutter. Herefter køler vi det ned og fører det ind i en enzymreaktor, hvor vi tilsætter enzymer og vand. Her ligger affaldet i mellem 12 og 20 timer. Herfra får vi to fraktioner; en flydende energisuppe som har flere anvendelsesmuligheder - bl.a. biogasproduktion og en fast del, hvor genanvendelige materialer kan udsorteres, og restfraktionen – cirka halvdelen - kan energiudnyttes ved forbrænding. Forsøgsanlægget kan behandle ca. 800 kg affald i timen.

Adm. direktør Ulla Röttger, Amagerforbrænding

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – dagrenovation

Af | Adm.

direktør Ulla Röttger

REnescience øger genanvendelsen.

Med REnescience får vi fat i alt i dagrenovationen, der kan genanvendes. Der har tidligere været forsøg herhjemme med kildesortering af organisk affald, men erfaringerne herfra er ikke alle gode. Problemet med kildesortering er, at det ikke er en skudsikker metode til at få fat i alle de genanvendelige dele af affaldet. Der er ingen garanti for, at man hjemme ved skraldespanden får puttet den der dåse det rigtige sted hen. Dette problem er vi ude over med REnescience.

Processen er kort fortalt den, at vi på forsøgsanlægget på Amagerforbrænding koger husholdningsaffaldet og tilsætter enzymer.

Herfra får vi to fraktioner; en flydende og en fast. Den faste del består af alle de dele, der ikke er blevet opløst af enzymer for eksempel plast, tekstiler, metal og glas. Der er altså ingen ketchupflasker, der ryger i den ’forkerte’ skraldespand – REnescience tager sig af det. Den positive overraskelse her har været, at både glas og metal bliver så rent, at det kan genanvendes. Resten går til forbrænding – blandt andet plasten og tekstilerne.

Den flydende fraktion Den anden klare fordel ved REnescienceanlægget er den flydende fraktion.

Udover den faste fraktion får vi med REnescience også en flydende. Den kalder vi energisuppen. Her ligger mange muligheder. I øjeblikket laver vi forsøg med stor succes med at udvinde biogas fra den flydende fraktion på forsøgscenter Foulum ved Viborg. Udover dette giver den flydende fraktion masser af andre muligheder. Både fremstilling af ethanol og methanol, der kan bruges som brændstof til transport.

Der er altså en hel vifte af muligheder med den energisuppe, vi får fra REnescience. Og måske er vi ikke engang klar over dem alle endnu?

Fleksibilitet Den tredje klare fordel ved REnescience er fleksibiliteten, og at REnescience giver mulighed for at lagre energi.

Det blæser meget i Danmark, og når det gør det, producerer vindmøllerne rigeligt med vedvarende energi; men til tider blæser det ikke. Derfor er lagring af vedvarende energi af høj værdi for vores energisystem.

”

en positive overraskelse her har D været, at både glas og metal bliver så rent, at det kan genanvendes.

Adm. direktør Ulla Röttger, Amagerforbrænding

Den energisuppe, der kommer ud af REnescience, har den åbenlyse fordel, at den kan lagres. Hidtil har vi, når det har været nødvendigt og muligt, lagret erhvervsaffald på mellemlager for efterfølgende at kunne gøre brug af det, når det var nødvendigt.

Med REnescience får vi også mulighed for at ’lagre’ dele af husholdningsaffaldet – eller i hvert fald energien fra husholdningsaffaldet - og bruge den, når der er behov. Det giver en rigtig god grad af fleksibilitet. Både energimæssigt, men også – og det er vigtigt, når vi som virksomhed snakker businesscase – økonomisk. For der er naturligvis god økonomi i at have det rette produkt på det rigtige tidspunkt – også når det ikke blæser.

Genbrug af plast Vi undersøger løbende mulighederne for at genbruge plast, men når det ikke kan lade sig gøre, kommer det i forbrændingsanlægget. På DONG Energys Inbicon-anlæg i Kalundborg, hvor overskudsprodukter fra landbruget omdannes til bioethanol, arbejdes der med et raffinaderi, hvor sukkeret i energisuppen omdannes til plast

– en slags bioplast. Kunne man forestille sig en lignende proces med REnescience?

Kunne vi producere et bioplastprodukt, der ikke forurenede, når det kom i ovnen? På REnescience-anlægget bruger vi kommercielle enzymer, men med enzymer udviklet specielt til REnescience – for eksempel med henblik på også at opløse tekstiler, så de indgår i energisuppen - kunne man optimere hele processen, og gøre den nemmere, hurtigere og billigere.

Udfordringer løses Der er mange erfaringer, der skal gøres, livscyklusanalyser der skal udføres og børnesygdomme, der skal testes for, inden REnescience for alvor kan realiseres.

For eksempel tager REnescience i øjeblikket kun affald fra centralsug – altså affaldsskakter. Det vil sige affald der maksimalt har en vis diameter. Hvad sker der, når vi begynder at tage resten af dagrenovationen ind? Her er sammensætningen af affald måske anderledes? Tager REnescience så højde for den computerskærm, der røg med ud?

Eller hvad med bogkasserne, der ikke skulle bruges mere? Eller mikrobølgeovnen der gik i stykker? Selvfølgelig kan vi også løse udfordringerne her, men det skal testes først.

Efter planen står Amagerforbrændings nye affaldsbehandlingscenter, Amager Bakke, klar i 2016. Det nye anlæg skal rumme to ovnlinjer til erstatning for de nuværende fire. Men det nye affaldsbehandlingscenter er ikke bare tænkt som et forbrændingsanlæg. Det er også tænkt suppleret med et sorteringsanlæg. Og her kan REnescience komme ind i billedet i stedet for et mekanisk sorteringsanlæg. Med et liberaliseret marked for erhvervsaffald er der brug for fleksibilitet over hele linjen. Og med to spritnye ovnlinjer og et veludviklet og velafprøvet fuldskala REnescience-anlæg står vi godt rustet.

69

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – innovation

Affaldskanon 2010 For femte år i træk skal RenoSam uddele den eftertragtede vandrepokal, der gives for et godt initiativ eller en god idé indenfor affaldsområdet. Vandrepokalen uddeles til medlemmer af RenoSam.

Ole Morten Petersen,

Af | Ole Morten Petersen, Formand for RenoSams genanvendelsestema

I januar 2010 skrev RenoSam ud til medlemskredsen, og bad om en kort beskrivelse af et initiativ eller en god idé, som affaldsselskabet eller kommunen arbejdede med i 2010. Der er i princippet ingen grænser for, hvad det kan være.

Det kan være en ny indsamlingsordning, en ny behandlingsteknologi, en informationskampagne, et tiltag over for skoleelever, udvikling af indsamlingsmateriel eller bare en god idé. Det er ikke noget krav, at initiativet eller idéen er gennemført i 2010.

Blandt de forslag der indsendes, udvælges et til ”Årets Idé”.

n 2009

Vinderne af Affaldskano

70

Det affaldsselskab eller den kommune, der har fået ”Årets Idé”, vil på RenoSams årsmøde 2011 få overrakt RenoSams vandrepokal. Navnet på det selskab eller den kommune, der vinder, vil være indgraveret i pokalen. De ti initiativer og idéer, der var modtaget af sekretariatet inden bladets deadline, er beskrevet her på siden. Fristen for at indsende idéer var den 18. april 2011.

Affaldskanon 2006, 2007, 2008 og 2009 Vandrepokalen har nu været uddelt fire gange.

Affaldsselskabet Vendsyssel Vest (AVV I/S) fik vandrepokalen for ”Årets Idé” 2006.

Deres idé var at etablere et affaldsmuseum, som skal være en ”tour de force” gennem den lokale udvikling i affaldshåndteringen set med Nordjyske øjne.

KARA/ NOVEREN overtog vandrepokalen for ”Årets Idé” 2007, da de havde udviklet en containerløsning til modtagelse af asbest på genbrugspladser. Containeren sikrede, at risikoen for at

blive eksponeret for asbestfibre blev minimeret for såvel ansatte som brugere. ”Årets idé” 2008 kom fra Renosyd, der har indgået et servicepartnerskab med den vognmand, der indsamler deres dagrenovation. Partnerskabet bevirker blandt andet at vognmanden og affaldsselskabet deler eventuelle ekstra omkostninger eller besparelser, der skal til for at holde et på forhånd aftalt kvalitetsniveau.

I 2009 var det Revas der havde ”Årets idé” - projekt ”Co2ntainer”. Med affald, genbrug og miljø som omdrejningspunkt fik 1000 elever fra 6. klasse i tre uger mulighed for at lave tv, skabe mode, skrive sange, lave reklameslogans og avisartikler samt løse nørdede opgaver. Målet var at gøre dem til gode affalds- og genbrugsambassadører.

Affaldskanon 2011?

Vi har mærket en stigende interesser for Affaldskanonen. I år var der indsendt flere idéer, end vi har oplevet før. Der er ingen grund til, at vi går og skjuler de mange gode idéer, initiativer og tiltag, der florerer ude hos affaldsselskaber og kommuner. Store som små.

En beskrivelse af gode idéer og nye initiativer kan altid sendes til RenoSam, og vil dermed være en del af Affaldskanon 2011.

Så husk det, når I bruger jeres kreativitet til at styrke jeres lokale affaldshåndtering, og held og lykke den 11. maj til de foreløbig 10 indsendte forslag.

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – innovation

Kandidaterne er: Affaldsscenen

Verdensnyhed fra Odense Renovation A/S

AVV har bygget en decideret scene på selskabets mest besøgte genbrugsplads i Hjørring.

Formålet er at synliggøre affaldet og de ressourcer, der både ligger i produktion, genanvendelse og direkte genbrug. Kort sagt: At larme en lille smule i de besøgendes hverdag.

Affaldsscenen huser til daglig små udstillinger om affald – via billeder, montre med genbrugskunst samt ad hoc-udstillinger af kunst fra affaldsværksted og arrangementer.

Scenen bruges også til musik, teater, kor, events og meget andet. Det er planen at lave både annoncerede tiltag af denne art – men også uannoncerede tiltag, der overrasker folk på en dagligdags tur til genbrugspladsen. To koncerter er blevet afholdt allerede – en stomp-koncert i oktober og en julekoncert i december, og lige nu leger den lokale musiske skole med tanken om at holde forårskoncert på genbrugspladsen, mens kommunens sundhedscenter vil benytte platformen til at måle ”blodtryk og dæktryk” og tegne en sundhedsprofil af de besøgende (og deres bil).

Scenen er et tilbud til alle, der har noget på hjertet – og meget gerne, hvis det kan kobles til miljø, genbrug, energi eller affald Faciliteterne er gode – scenen er lukket fra tre sider og med tag, så hverken regn eller vind forstyrrer. Der er strøm, højttalere, internet og en transportabel mixer kan lånes hos pladsmanden.

Da man i slutningen af 2009 besluttede sig for at tillade helt og delvist nedgravede affaldsløsninger i Odense Kommune, gik Odense Renovation A/S , der forestår tømning af dagrenovation i Odense Kommune i ”tænkeboks” for at finde på en løsning, hvor den traditionelle tømningsmetode med kran, skulle afløses af en mere arbejdsmiljøvenlig tømmeform. (skader på nakke/skulder ved gentaget, ensidigt arbejde) I bl.a. Tyskland har man i mange år brugt sugeløsning i forbindelse med bl.a. vejarbejde, hvor jord, sten, grus og asfalt m.m. suges op omkring kabel- og rørføringer, for ikke at ødelægge disse i forbindelse med gravearbejdet.

Filosofien var fra Odense Renovation A/S’ side, at kunne man suge jord, sten, grus og asfalt, så måtte man også kunne suge affald, med en lignende konstruktion. Derefter tog man kontakt til et firma i Sydtyskland, der har specialiseret sig i opbygning af sugebiler, og de var straks med på idéen.

For at kunne suge affaldet uden stop og andre forhindringer, var man nødt til at lave bilen i en noget kraftigere og større målestok, og det resulterede i følgende: Køretøjets dimensionering: • Volvo FM 460 EURO 5 - 8X2/MTS Saugaufbau • Sugeevne 36.000 m3 luft i timen • Rummer 25 m3 affald Fordele ved denne type køretøj: • ngen brug af kran - og dermed bedre arbejdsmiljø (ingen nakke/ skulderskader) • Fuldt fjernbetjent sugesystem • Ingen udsivning af perkolat i forbindelse med tømning • Kan nå ind over parkerede biler • Tømmetid er ca. 5 min for 5m3

Affaldet går under jorden.

I Cafémiljøet omkring Ove Sprogøs Plads i Odense centrum, er affaldet gået under jorden.

Hér er der installeret en stor elevatorlift, hvori der er placeret en 20 m3 traditionel komprimatorcontainer. Kun affaldsindkastet et synligt over jorden.

Baggrunden for den nye underjordiske affaldsløsning er, at der i visse perioder produceres store mængder affald i området.

Anlægget modtager dagrenovationslignende affald fra både private og erhvervsdrivende ved at der er to affaldsindkast. Det ene indkast til affaldet fra private er volumenbegrænset, således der kun er plads til en almindelig bærepose. Indkastet til affaldet fra de erhvervsdrivende, er dimensioneret til store affaldssække og der skal benyttes adgangschip for at åbne indkastet. Når de erhvervsdrivende benytter deres chip bliver affaldet vejet og der faktureres efter vægt.

Link til video; http://www.youtube.com/watch?v=kPx1DO-c2BM >

71

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – innovation

>

Gamle cykler får nyt liv og giver liv i Sierre Leone Midt i Sierra Leones jungle i Vestafrika ligger hospitalet Masanga. Det var et velrenommeret hospital, indtil det blev lagt i ruiner under den voldsomme borgerkrig fra 1991-2002. Siden 2005 har hovedsagelig danskstøttede projekter bidraget til istandsættelse og drift af hospitalet. Målet er at overgive hospitalet til lokalbefolkningen i 2016 Genbrug er et af fundamenterne for Masangas drift og konceptet er enkelt: skrottede cykler fra Danmark bliver sendt til Sierra Leone, hvor de bliver restaureret og solgt lokalt. Salget er med til at financierer driften af hospitalet. Årligt modtager Renovest ca. 2500 cykler på genbrugspladserne og fremadrettet vil vi arbejde på at samle, pakke og sende dem til Sierre Leone.

Udover at danne grundlag for økonomien til behandling af patienter på hospitalet i Sierre Leone, vil Renovest arbejde på at inddrage det ”svage jobmarked” i Danmark, således at det sociale ansvar følger hele ”cykelprojektet” fra DK til Masanga.

Vi håber at andre selskaber og kommuner til deltage i projektet, og tager gerne koordinatoransvaret. Se mere på www.masanga.dk

Stomp på genbrugsstationen Den 25. sep. 2010 gav vi de besøgende på en af vores genbrugspladser en ekstra oplevelse med hjem – en uforglemmelig oplevelse, som de efterfølgende kunne genopleve på nettet.

Oplevelsen var en flash mob med stomp. Ca. 100 glade efterskoleelever kom løbende ind på pladsen og begyndte at spille musik på affaldet. Nogen begyndte at feje i en bestemt rytme, andre fulgte efter i samme rytme med at spille på containere, med dåser, plastikposer osv..

Til sidst spillede alle (også servicemedarbejderne) for fuld kræft i cirka fem minutter.

Hele seancen blev filmet og lagt ud på You tube.

Vi ville først og fremmest give de besøgende en god oplevelse – give dem noget at smile af. Vi ville også gerne med glimt i øjet ruske op i vores besøgendes fordomme og vaner; man må godt smile til servicemedarbejderen – han er der for at hjælpe os med at passe på miljøet og klimaet. Det skal være en god oplevelse at besøge en genbrugsstation.

72

Mobilguide er ny kommunikationsplatform ved Odense Renovation Odense Renovation og den odenseanske teknologivirksomhed a2i har udviklet en GPS baseret mobilguide, et program, hvor brugeren ud fra sin egen position altid kan finde frem til den nærmeste genbrugsstation eller nærmeste flaskecontainer. Det kræver blot, at man henter programmet MyWay med Odense Renovations Mobilguide. Det kan hentes i AppStore, hvis man ejer en Smartphone eller ved at sende SKRALD til 1919, hvis man er ejer af en almindelig mobiltelefon.

Programmet er baseret på ny forskning inden for kunstig intelligens, der kan tilpasse sig den enkelte brugers adfærd og derved sikre, at kun de informationer der er relevante for den enkelte borger finder vej frem til dennes mobiltelefon. Dermed er det muligt at formidle tømningskalendere, placering af genbrugsstationer, informationer omkring sortering af affald og meget mere direkte via mobiltelefonen – når det er relevant for brugeren På Stige Ø – byens tidligere losseplads og nu yndet rekreativt område - kan man også hive mobilen op af lommen, hvis man for eksempel vil have en guidet rundtur med mobilen. Med tekst, billeder og mulighed for oplæsning af teksten kan man bevæge sig rundt på øen og høre dels om det affaldstekniske med gasopsamling, perkolat og formalingsanlæg, dels om udsigten, fugle, blomster - og selvfølgelig få praktiske oplysninger om toiletter, bålpladser, overnatningsmuligheder osv. I nærmeste fremtid vil man også kunne planlægge en gå-/løbe-/cykle- /skirute på øens stisystem med km-måling for dem, der har de ønsker.

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – innovation

AffaldPlus’ miljøformidling YderZonen er et unikt, dynamisk og eventyrligt miljøformidlingsprojekt, målrettet børn og unge. YderZonen er den usynlige ring, der udgør grænsen mellem forbrugersamfundet og naturen. I samarbejde med andre forsyningsvirksomheder udnytter vi den viden og de formidlingsmuligheder, der befinder sig i virksomhederne til at synliggøre YderZonens spændende verden.

YderZonen anvender fortællingen og andre kunstneriske virkemidler til at skabe en vedkommende og handlingsorienteret formidling af den naturfaglige verden. De besøgende skal på en opdagelsesrejse gennem en af YderZonens mange verdener: f.eks. affaldets, energiens

eller vandets verden. En ekspedition omfatter et besøg på et anlæg, efterfulgt af et besøg i formidlingscentret, der indeholder 11 interaktive læringsinstallationer. Alle installationerne er designet af kunstnere og bygget af genbrugsmaterialer. På ekspeditionen er eleverne selv aktører og medskabere af fortællingen.

En ekspeditionslog motiverer elever og lærere til at integrere besøget i undervisningen på skolen. Via loggen kan eleverne både forberede sig på besøget og arbejde videre med temaet efter besøget. YderZonen er et alternativt kvalificeret bidrag til naturfagsundervisningen i skolerne i vores seks ejerkommuner.

Sociale medier

Teddy – den syngende skraldespand

AVV har valgt at tilbyde borgere og virksomheder kommunikation og formidling i en mere autentisk form. Det lyder meget let sådan lige at oprette sig på de sociale medier, men hvordan får man overbevist borgerne om, at de skal være venner med deres affaldsselskab på nettet? Det gør man ved at insistere på, at der gemmer sig oplevelser – selv i de ting, vi smider væk. AVV har oprettet to Facebook-profiler, der fortæller om selskabet og genbrugsbutikkernes hverdag, om arrangementer, om miljø og genbrugsråd. Affaldsformidleren har en personlig Facebook-profil, hvor han skriver om sit job, om sit personlige syn på stort og småt. AVV producerer ligeledes videoer og billeder, der dokumenterer rundvisninger og arrangementer, og der interviewes børn, der giver sjove svar på spørgsmål om affald. AVV har skabt en blog, hvor miljøarbejdere og designere skriver kreative, inspirerende indlæg. Alt sammen er pakket ind i et inspirerende sprog med humor og selvironi, som for eksempel en videoserie om affaldsformidleren, der giver tvivlsomme genbrugsråd.

AVVs Facebook-sider og affaldsformidlerens profil har tilsammen 2300 venner – otte måneder efter oprettelsen i juni 2010. AVVs blog, YouTube-kanal og Facebook-sider er i samme periode blevet besøgt 18.000 gange – og har skaffet flere besøg til hjemmesiden, således, at samlet antal besøgende i AVVs internetunivers er blevet fordoblet i forhold til samme halvår 2009: Fra 25.000 til 50.000.

Ikke-pantbelagte dåser fra drikkevareemballager hører ikke hjemme i dagrenovationen. De skal sorteres fra og afleveres til genanvendelse; men når musikken spiller og festen er på sit højeste ryger dåserne ofte i den forkerte skraldespand, og ressourcen går tabt. Derfor har Renosyd konstrueret en syngende skraldespand.

Den er dekoreret med dåser, så den tydeligt signalerer, hvad den skal bruges til, og åbner du låget for at smide en dåse i, bliver du belønnet med en sang, et citat eller en melodistump, hvilket som regel er til stor overraskelse og morskab for brugerne.

Spanden skifter mellem 10 tilfældige lydeffekter. Renosyd har haft den udlånt til gadefester og et enkelt bryllup, og der blev frasorteret adskillige sække med dåser fra det forbrændingsegnede affald. Én af sangene er en gendigtning af ”Himmelhunden”, hvor der synges ”Skal du ha’ dåsen med dig ind i himlen …”. Derfor kaldes spanden i daglig tale Teddy hos Renosyd, som en hyldest til Teddy Edelmann, der skrev den oprindelige klassiker. Renosyd er ved at klargøre et udlejningskoncept, så spanden kan blive en del af oplevelsen ved fester i Skanderborg og Odder.

Pletskud-kampagne med mobilen I efteråret havde 7. – 10. klasserne i Odense mobiltelefonen parat til skud – de skulle lave en videofilm med mobilen frit fortolket ud fra temaet ”Pletskud i en ren by”. Filmene blev uploadet på YouTube, og der var en check til et socialt arrangement for klassen på højkant som 1. præmie. Emnet blev fortolket på mange kreative måder og viste, at der er meget kreativitet, miljøbevidsthed og humor hos disse aldersgrupper.

Kampagnens koncept er simpelt – en mobiltelefon, en pc til evt. redigering samt en netforbindelse er alt, der skal bruges for deltagerne.

Formålet var fra Odense Renovations side på en indirekte og ikke-moraliserende måde at sætte tanker i gang hos de unge omkring egne affaldsvaner i byens gader og grønne områder. Konceptet og budskabet blev besluttet ud fra et fokusgruppe-interview med otte udvalgte elever fra fire forskellige skolers elevråd.

Affald og klima er på dagsordenen på skolerne, men det kan være en udfordring for lærerne at gøre emnet interessant. Derfor har lærerne utrykt begejstring for Pletskud-kampagnen. Den inddrager de unges yndlingsmedie, mobilen, den udfordrer dem teknisk, kreativt og på deres samarbejdsevne, og ikke mindst er det et tværfagligt projekt.

73

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – innovation

Kan man synes godt om affald?

– Om affaldsselskaber og sociale medier Skal borgerne nu til at møde deres lokale affaldsselskab på Facebook? Hvad bliver det næste?

Skal man være ven med sin spegepølse? Er sociale medier ikke bare en tidskrævende falliterklæring, fordi vi har tabt borgerne til reklamer, computerspil og internetsurfing?

Af | Tue Jepsen, Affaldsformidler, AVV I/S

Lad os starte i den ene pølseende. Firmaet Hanegal, der producerer økologiske fødevarer, HAR faktisk oprettet en Facebookside for et år siden, og man kan dags dato tage en økologisk spegepølse i hånden, som på etiketten foreslår, at man ’synes godt om’ den på nettet. Det sætter en masse tanker i gang, for hvorfor skulle folk dog være venner med en spegepølse? Eller en leverpostej for den sags skyld? Er Hanegal blevet ruskende hanegale, og kan det overhovedet betale sig at bruge arbejdstid på det? Og hvis det er mærkeligt at være ven med en spegepølse, hvor står affaldsselskaber så i forhold til Hanegal?

Remoulade og leverpostej Måske er affaldsselskaber og Facebook lidt ligesom remoulade og leverpostej, der ’aldrig må blandes sammen, men kan bruges hver for sig’, som Østkyst Hustlers fastslår i Verdens Længste Rap. Men der er bare det, at nogen godt kan lide en leverpostejmad med remoulade. Og nogen kunne endda finde på at ’synes godt om’ et affaldsselskab, hvis der ligger et overordnet budskab bag, de kan tilslutte sig.

Madpakken til side Som med al anden kommunikation er der ikke den store pointe i at benytte en givet platform, hvis der mangler et budskab,

74

folk kan forholde sig til. Der er altså ikke en fidus i at oprette en profil på Facebook, hvis eneste budskab er ’her er vi, og vi håndterer dit affald’ – med mindre man gør det med et glimt i øjet. Fordelen ved Facebook – og alle andre sociale medier – er netop det autentiske præg, det sjove, det umiddelbare.

Og måske er det i virkeligheden det, der skræmmer virksomheder, når de hører ordet Facebook. For er vi ikke lidt for saglige og vigtige til at blande os med folks personlige statusopdateringer? Og hvad nu hvis de skriver, de ikke kan lide os? Så kan alle andre jo se det!

Det overordnede perspektiv Lad os give fugleperspektivet endnu en tak opad. Danske affaldsselskaber er forpligtet til at sørge for, at affaldet fra borgere og virksomheder håndteres korrekt. Det gøres både via egne affaldsordninger og behandling, men også via formidling om miljø og affaldssortering, så borgere og virksomheder er ordentligt klædt på. Faktisk ønsker vi, at folk selv tager ansvar, for det er allerede derhjemme, den gode affaldsbehandling starter; men hvis vi gerne vil have, folk tager ansvar, så må vi også præsentere en ramme, der indbyder til engagement – og vise, at vi kan håndtere deres engagement og kritik; at vi virkelig mener de ting, vores visioner kommer ind på.

Udstråling Netop når det kommer til at udstråle dynamik, ærlighed og åbenhed, finder vi de sociale mediers styrke. Fordelen ved at oprette en blog eller en profil på sider som Facebook, Twitter og YouTube er, at de er lette at håndtere, de arbejder godt sammen, og de optræder dér, hvor folk er. De kan håndtere alle de små historier, som en tung og saglig hjemmeside ikke kan klare – som når AVVs gummiged på miljøanlægget kører fast i mudderet.

Men hvorfor overhovedet lægge sådan en historie ud, kunne man så spørge? Svaret er ganske oplagt: Fordi man sammen med et tosset billede kan snige en smule affaldsviden ind og lægge op til nysgerrighed. Ja, faktisk ville mange slet ikke interessere sig for, hvordan miljøanlægget så ud, hvis ikke gummigeden var kørt fast.

Oplevelser med affald Hos AVV var det oplagt, at budskabet på de sociale medier skulle handle om ’Oplevelser med affald’, som siden juni 2010 har været et af virksomhedens slogans.

Oplevelser er et buzzword, men sat sammen med affald skaber det en umiddelbar undren. Og så lægger det op til, at AVV som virksomhed beviser påstanden om, at ’man kan blive overrasket over, hvad der gemmer sig i de ting, vi smider væk’. Man kunne

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – innovation

Tue Jepsen, Affaldsformidler, AVV I/S

have valgt mange andre budskaber. AVVs genbrugsbutikker har en mere traditionel Facebook-side, da de allerede er afgrænset i forhold til interesse og hobby, dvs. at ’genbrug er billigt og godt’.

Målet med AVVs sociale medier var i første omgang at vise, at der foregår en masse inspirerende ting i virksomheden – som rundvisninger, markeder, forbrugerarrangementer, affaldskunst og selvfølgelig professionelle affaldsordninger. Det kommer frem på en anden måde, når børn pludselig kan vise forældrene billeder og videoer af dem selv på rundvisning. Eller videoer hvor de giver sjove svar på spørgsmål om affald. Eller når de 14 – 17-årige kan diskutere en politisk ukorrekt serie om affaldsformidleren, der giver tvivlsomme genbrugsråd … og hvorfor ikke lade forældrene blive ”ven” med affaldsformidleren på Facebook og dele genbrugsinteresser med ham?

ZAP! I bund og grund handler det om at få udvalgte budskaber frem på en uhøjtidelig måde, og der er reelt set tid at spare, hvis man samtidig slækker lidt på al den alvorlige information. Zappergenerationen – dvs. snart os alle efterhånden – er vant til at opsnappe information i små bidder ad gangen og på forskellige platforme. Man vil aldrig sætte sig ned og læse en affaldshånd-

bog fra A til Å. ’Hej skat! Velkommen hjem.

Ja, jeg har altså glemt at købe ind, for jeg sad og var helt forgabt i affaldshåndbogen.’

Omvendt er det en dum ide at tro, man kan flytte al information til de sociale medier – for der er en masse teknisk viden og vejledninger, folk rent faktisk søger efter og ønsker konkrete svar på. Men når vi gerne vil i kontakt med borgerne for at lægge op til ansvar og engagement eller blot udstråle imødekommenhed, så er de sociale medier oplagte. Om man tilbyder genbrugsråd over Facebook, får designere til at blogge om genbrugsdesign eller blot vil dokumentere de arrangementer, folk har været en del af, så er det oplagt at bruge nogle letgenkendelige platforme og lade læseren zappe løs på hans eller hendes betingelser.

Tilbage til spegepølsen … og så var der hele historien om spegepølser og affald. Vender vi tilbage til Hanegal, så ER der tilsyneladende flere, der kan lide affaldsselskaber end spegepølser.

Facebook-siden Oplevelser med affald har i hvert fald 200 venner mere end Hanegal og det på trods af sidens unge alder.

Om AVVs sociale medier: - AVV oprettede juni 2010 Facebook-siden ”AVV – Oplevelser med affald”, som januar rundede 525 tilhængere. ”AVV – Genbrugsbutikken” nåede 300 tilhængere - Selskabets affaldsformidler har en åben profil, folk kan blive venner med. Det valgte 1420 at gøre - Besøgene på oplevelsermedaffald.dk samt AVVs Facebook- og YouTube-profiler rundede i januar 18.000 sammenlagt - AVVs næste skridt er en hjemmeside dedikeret til smartphones, digitalisering af affaldshåndbøgerne og fortsat udvikling af de sociale medier

75

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – innovation

Ingen kunst uden affald Af | Tue Jepsen, Affaldsformidler, AVV I/S

For mange virker kunst og affald som to vidt forskellige begreber. Det ene skal ophøjes, det andet smides væk. Det ene udspringer af kreativitet, det andet af forbrug. Det ene havner i et galleri, det andet på en genbrugsplads. Men er det sådan, virkeligheden ser ud?

For den brede folkemængde er den største lighed mellem moderne kunst og affald, at begge dele kan virke en anelse uvedkommende. Da jeg skiftede fra at være kommunikationsmedarbejder på Kunsten i Ålborg til affaldsformidler hos AVV i Hjørring, var der mange, der fandt det sjovt at konstatere ”Jamen, moderne kunst og affald er da det samme.” Jeg plejede at erklære mig uenig og med et glimt i øjet sige: ”Nej, affald kan faktisk være rigtig smukt.”

Men det er netop, når kunst og affald blandes sammen som ovenfor, at der opstår noget interessant. Blandingen af det ’ophøjede’ og det ’uhumske’ skaber noget nyt, som gør det lettere at forholde sig til

76

begge dele; og på denne måde beriges både kunst- og affaldsformidlingen.

Ingen moderne kunst uden affald Moderne kunst adskilte sig bemærkelsesværdigt fra tidligere strømninger ved at inddrage dagligdags materialer. Vendsyssel Kunstmuseums direktør, Marianne Ilkjær, skrev i AVVs affaldshåndbog i 2002, at ”kunstretningen ’modernisme’ vendte op og ned på alting. Avispapir, tobaksmærkater, tekstilstumper m.m. blev blandet med oliemalingen på lærrederne.”

AVV havde på det tidspunkt doneret affaldsstativer til den dansk-norske kunstner, Marit Benthe Norheim, og hendes engleskulpturer, som året før blev udstillet på Trafalgar Square i London. Godt to år og fire kilometer ledninger senere stod Norheims Lednings-gobelin færdig i AVVs foredragssal – endnu et resultat af et samarbejde mellem affalds- og kunstverdenen: Et kæmpe motiv af en frugtbar ledningskvinde; en symbolsk navlestreng til en verden med et hjerte af elektricitet.

Ingen moderne affaldsbehandling uden kunst Kunst får os til at se verden på en ny måde og hjælper os til at se affald som andet end

tal, ordninger og behandling – som noget, der er en del af vores kultur. Omvendt beriger affaldet kunsten ved at præsentere en historie i værket – en historie om noget, der engang har været; et forsvundet minut, et tidligere liv.

Det er ikke noget under, at selv store producenter i disse dage laver tasker, tøj og brugsgenstande af genbrugsmaterialer. Eller at det i nogle tilfælde er nok, at det bare ligner genbrug. Det er heller ikke noget under, at flere og flere små gallerier dukker op, som specialiserer sig i genbrugskunst, genbrugssmykker eller genbrugsmøbler.

Fingrene i affaldet Tilhørende sidste kategori er indretningsarkitekt Gitte Lacarriere, som har optrådt i bl.a. Alt for damerne med sine decoupagemøbler; smukke, gamle møbler re-designet ved hjælp af lak og stof. Gitte Lacarriere afholdt i 2010 to forbrugeraftener hos AVV, hvor pladserne blev revet væk, og hun giver nu design- og genbrugsråd på AVVs blog, OplevelserMedAffald.dk Forbrugeraftener og affaldsværksteder, hvor folk selv kan få fingrene i affaldet og skabe noget nyt, er i det hele taget populære. Om der laves robotter, abstrakt kunst eller brugsgenstande er lige meget. Gitte

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – innovation

Lacarriere lærte gæsterne at lave flotte møbler. Senere i år skal en ny Gitte, med Søndergaard til efternavn, lære folk at flette punge og tasker af papir- og plasticstrimer.

Genbrugsplads som galleri Jo mere man kommer ind i en verden af kunst og affald, des mere går det op for én, at det egentlig ikke handler om, at det ene er ophøjet, mens det andet er uhumsk. Tværtimod er grænsen mellem kunst og det dagligdags blandet sammen i højere grad end nogensinde. At et kunstværk kan befinde sig udenfor, vil ikke overraske nogen. At det kan befinde sig direkte på en genbrugsplads, kan få nogle enkelte til at åbne øjnene – især hvis værket er en 90 m2 mur til have- og grenaffald, som er plastret til med graffiti.

AVVs graffitimur fra 2010 forvandlede en kedelig betonmur til et kunstværk. 6 graffitimalere fra undergrundsmiljøet blev fundet frem med hjælp fra SSP og politi.

Deres evner blev testet, og de overraskede alle med deres lilla, blå, røde, sorte og grønne spraydåse-sprøjt, der dannede et storslået genbrugsmotiv, som både fik folk til at tænke og ledte dem på rette vej.

Bogstaveligt talt.

På samme plads befinder sig en reel scene, Affaldsscenen, som den er blevet døbt, hvor et vokalband i december 2010 optrådte med julesange, og hvor der i år er planer om både kunst, musik og teater. På pladsen i Brønderslev skal der også bygges en scene, og på pladsen i Lendum opstod i 2002 AVVs første genbrugspladsværk i form at et vindue af tusinde stykker genbrugsglas.

og historie. I 2009 blev forbrændingsanlægget brugt som musikinstrument, da Thomas Hamilton spillede stomp-musik i ovnhallen, og stomp-successen blev gentaget, da AVV indviede den nye genbrugsplads på Miljøvej i 2010. I forbrændingsanlægget befinder sig i øvrigt et decideret affaldsmuseum – midt mellem rør, ledninger, metal, larm og affald – der blev indviet i 2007.

Affald som kunstnerisk råmateriale I AVVs besøgscenter kan man opleve smykker og tøj lavet af cykelslanger. En ældre dame har bedt om at få sine genbrugshovedpuder udstillet. På affaldsværkstedet mødes man af robotter og affaldsmalerier.

Remida i Hjørring, som samler pædagogik, kunst og affald, modtager materialer fra AVV. Inge Tranter og Michael Petersen har lavet fotoserien og kunstværket Glaskjole med materialer fra genbrugscentret.

Elever fra en skole i Hjørring har bygget huse af affald, hvor AVV bragte og hentede materialerne. Og AVV har leveret tøj til et re-design-værksted i forbindelse med kunsthåndværkermarkedet, DOK#1, i Ålborg.

AVVs anlæg er i sig selv blevet brugt som redskab til at frembringe både musik

Vi skal lære af kunsten Tænker man godt efter, hænger affald og kunst naturligt sammen. Begge dele afspejler den tid, vi lever i, de tanker, der er herskende, den måde, vi gerne vil se os selv på, og den måde, vi helst ikke vil se os selv på. Der er ingen tvivl om, at kunst og affald også de næste mange år vil kunne få meget glæde af hinanden, når det gælder om at få borgerne til at tænke over deres forbrug; hvor affaldet havner, og hvorfor det blev skabt i det hele taget … og så lærer den moderne kunst affaldsselskaberne noget helt centralt: At det altid er tilladt at forny sig og ”blande tingene sammen”. Det er sådan, vi bliver opmærksom på vores egne gøremål.

77

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – selskabsorganisering

Selskabsgørelse af kommunale affaldsforbrændingsanlæg Rapporten vedrørende den fremtidige organisering af affaldsforbrændingsområdet fra december 2010 indeholder fire stående anbefalinger, der efter embedsmandsgruppens vurdering kan gennemføres uanset valget af en fremtidig model fra organiseringen af affaldsforbrændingssektoren.

Af | Partner Mads Kobberø, Advokat Agnete Nordentoft, Advokat Kristian Raun Larsen

Én af de stående anbefalinger i Rapporten vedrørende den fremtidige organisering af affaldsforbrændingsområdet er indførelsen af krav om selskabsgørelse af affaldsforbrændingsanlæg, der for langt hovedparten af anlæggene i dag ejes af kommuner og fælleskommunale selskaber.

Vi vil i denne artikel belyse nogle af de for­hold man som kommune og fælles-kommunalt selskab skal være opmærksom på i forbindelse med processen frem mod en selskabsgørelse af affaldsforbrændingsvirksomheden.

Formålet med anbefalingen om selskabsgørelse Selskabsgørelsen af kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg vil efter embedsmandsgruppens vurdering bidrage til at adskille kommunernes rolle som myndighed, driftsherre og køber af forbrændingsydelsen. Samtidig vil selskabsgørelsen øge gennemsigtigheden for skatteyderne i forhold til kommunernes engagement i sektoren.

Selskabsgørelsen vil dermed skabe mere klare rammer i forhold til kommunernes rolle som myndighed på affaldsområdet og kontraktpart ved køb af ydelser fra affaldsforbrændingsanlægget.

Nuværende mulighed for selskabsgørelse Lovgivningen indeholder i dag ingen krav til kommunernes organisering af affaldsfor-

78

brændingsaktiviteten. Affaldsforbrændingen kan derfor varetages som en del af den kommunale forvaltning, i et fælleskommunalt § 60-selskab eller i et kommunalt aktie-selskab.

Kommunerne har derfor allerede i dag mulighed for at udskille eller omdanne affaldsforbrændingsaktiviteten til et kommunalt aktieselskab ejet af én eller flere kommuner.

Grundlaget for selskabsgørelsen Inden der træffes beslutning om at selskabsgøre affaldsforbrændingsaktiviteten bør der foretages en juridisk og økonomisk analyse af de rammer og vilkår, som det nye affaldsforbrændingsselskab vil bliver underlagt, og selskabsgørelsens påvirkning af an-læggets økonomi og konsekvenserne for ejerkommunerne.

Der skal i den forbindelse blandt andet tages stilling til, om selskabsgørelsen kan eller skal omfatte andre affaldsaktiviteter end affaldsforbrændingen og om disse aktiviteter eventuelt skal varetages i hvert sit selskab.

Samtidig skal selskabets fremti-dige adgang til affaldet afklares, herunder ejerkommunernes eventuelle pligt til at fo-retage et offentligt udbud af affaldsforbrændingsopgaven eller om opgaven kan vare-tages uden forudgående offentligt udbud i medfør af den såkaldte ”udvidede in-house” regel.

Ved en selskabsgørelse overgår virksomheden fra at være omfattet af blandt andet forvaltnings-, offentligheds- og kom-

Forbrænding af af fald

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning

- Afrapportering fra den tværmini sterie vedrørende organ isering af affaldsfo lle arbejdsgruppe rbrændingsområd et

December 2010

munestyrelsesloven til at være et privat selskab udenfor den offentlige forvaltning og kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelser. Selskabet vil dog fortsat være omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt, der gælder for visse energivirksomheder i privatretlige organisationsformer.

Derudover skal der tages stilling til, hvilke medarbejdere der omfattes af selskabsgørelsen, de fremtidige muligheder for at stille garanti for optagelsen af lån, skatteretlige forhold, om kommunens kapitalandele i affaldsforbrændingsselskabet skal overdrages til kommunens eventuelt eksisterende forsyningskoncern og kommu-nens fremtidige styringsmæssige beføjelser overfor affaldsforbrændingsselskabet.

Licitationsmodellen Embedsmandsrapporten anbefaler indførelsen af den såkaldte ”licitationsmodel”, hvor virksomhederne får ansvaret for håndteringen af deres forbrændingsegnede affald og kommunerne skal udbyde opgaven med at forbrænde husholdningsaffaldet, så der opstår fri konkurrence om de samlede affaldsmængder.

Muligheden for at opnå et overskud ved driften af affaldsforbrændingsanlæg ved en indførelse af licitationsmodellen kan gøre det attraktivt for private aktører at investere i de nuværende kommunale affaldsforbrændingsanlæg.

Denne mulighed forudsætter dog efter vores vurdering, at konkurrencevilkå-rene mellem affaldsforbrændingsanlæg indenfor EU harmoniseres ved en sænkning eller fjernelse af den danske afgift på forbrænding af affald.

Afvejning og beslutning Når analysen foreligger, kan ejerkommunerne afveje fordele og ulemper ved at selskabsgøre aktiviteten nu eller ved at afvente et eventuelt lovkrav herom, og beslut-ningen vil dermed kunne træffes på et oplyst grundlag.

Det nærmere valg af tidspunkt for selskabsgørelsen af affaldsforbrændingsaktiviteten vil afhænge af forventningerne til en kommende regulering af affaldsfor-brændingsaktiviteten, og hvad der er politisk muligt i den enkelte kommune eller fælleskommunale selskab.

Aktieselskabet stiftes ved underskrivelsen af et stiftelsesdokument, der blandt andet skal indeholde oplysninger om, hvilken dato stiftelsen skal have retsvirkning fra samt selskabets vedtægter.

Når stiftelsen sker ved selskabsgørelsen af en eksisterende kommunal virk-somhed skal der tillige udarbejdes en vurderingsberetning af den indskudte virksom-hed samt en åbningsbalance for det nye selskab.

endt” er kendetegnet for den proces, der bør fastlægges hen imod beslutningen om selskabsgørelse og den faktiske udskillelse fra kommunen eller omdannelse af det fælleskommunale affaldsselskab. Det er derfor vigtigt, at der fra projektets begyndelse udpeges de rigtige medarbejdere hos kommunen eller det fælleskommunale selskab til at drive processen frem mod beslutningen.

En gennemarbejdet analyse af konsekvenserne ved at selskabsgøre affaldsforbrændingsaktiviteten vil også give kommunen mulighed for at træffe de rigtige be-slutninger, for det tilfælde at en efterfølgende lovgivning om selskabsgørelsen stiller specifikke krav til selskabets eller driftens organisering.

De fremtidige rammer På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at forudsige de fremtidige rammer for organiseringen af den danske affaldsforbrændingssektor, herunder hvilket af de scenarier embedsmandsgruppen har foreslået, der eventuelt vil blive gennemført.

En beslutning om selskabsgørelse af de kommunale affaldsforbrændingsanlæg skal derfor foretages på baggrund af gældende ret og nugældende økonomiske ram-mebetingelser for affaldsforbrændingen.

Godt begyndt er halvt fuldendt Ordsproget ”godt begyndt er halvt fuld-

79

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – selskabsorganisering

Erfaringer fra et ungt aktieselskab Forsyning Helsingør A/S er Helsingør Kommunens nye multiforsyningsvirksomhed, med selvstændige aktieselskaber indenfor vand, spildevand, varme, el og affald

Af | Affaldschef, Peter Kjær Madsen

Forsyning Helsingør, der officielt blev stiftet på generalforsamlingen i december 2009 – med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2009 -, er 100% ejet af Helsingør Kommune, og selskabet er nu på vej hen imod at stå på egne ben i alle sammenhænge – fagligt, administrativt og økonomisk. Byrådet i Helsingør besluttede, at affald, el og varme skulle med over i det nye selskab fra starten, så forsyningsområderne fortsat kunne drives samlet, som det var tilfældet, da vi organisatorisk var en del af kommunens tekniske forvaltning.

Organisation: Byrådet valgte at aktieselskabet ville være den bedst egnede selskabsform, og at holdingmodellen ville være bedst egnet i den givne situation. Medarbejderne blev alle placeret i holdingselskabet og virksomhedsoverdraget.

Holdingmodellen understøtter en stærk fokusering på en effektiv forsyningsstruktur, idet forsyningerne er underlagt den samme selskabsretlige ramme.

I opbygningen af organisationen blev der også set på mulige synergier. Der blev peget på at effektiviseringspotentialer kunne realiseres inden for ledelse, økonomi og administration og man ville kunne imødegå de øgede krav til styring som følger af aktieselskabs- og årsregnskabsloven. I et samlet forsyningsområde kan den forretningsorienterede og kundeorienterede tilgang fortsættes og videreudvikles.

En samtidig selskabsgørelse af varme- og affaldsområdet vil styrke den klare adskillelse af myndighedsansvaret og driftsansvaret.

Fra forsyning til forretning Organisationen er opbygget med en afdeling for hver forsyningsart – med henblik på at optimere forsyningssikkerheden – hvilket er en videreførsel af den tidligere organisering. For at kunne stå på egne ben rent administrativt og økonomisk er der etableret en kunde- og økonomiafdeling og et ledelsessekretariat.

Målet har fra første dag som selvstændigt selskab at skabe én virksomhed med

Den lille rest affald som bliver tilbage, deponerer vi miljømæssigt forsvarligt på vores nye og moderne deponeringsenheder i Skibstrup.

80

fem forretningsområder frem for fem virksomheder i en koncern.

I det første år har der været fokus på at etablere et fælles økonomisystem og et kundecenter med fælles kundesystem, og fælles hjemmeside.

Dernæst vil ledelsen fokusere på at analysere og effektivisere virksomheden med udgangspunkt i at bevare forsyningssikkerhed og realisere de synergier, som en multiforsyningsvirksomhed har.

Der er gennemført en række aktiviteter for alle medarbejdere som skal bidrage til at skabe Forsyning Helsingørs egen virksomhedskultur – og træde ud af kommunens skygge.

De kommunale overenskomster er videreført, og der er etableret en ny MED-struktur og en ny sikkerhedsorganisation. Der er her overgået til en betydelig mere simpel struktur end tidligere.

Bestyrelse: Der er etableret en bestyrelse bestående af otte medlemmer - fordelt med fem generalforsamlingsvalgte medlemmer – alle byrådsmedlemmer - og tre medarbejderrepræsentanter. Bestyrelsen vil nu blive ændret som følge af kravet om forbrugerrepræsentation i vandselskaberne.

Mission: Forsyning Helsingør A/S, FH, skal levere el, varme og vand – og sørge for, at spildevand og affald håndteres effektivt og miljørigtigt.

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – selskabsorganisering

God forsyning er med til at skabe rammerne for en moderne og velfungerende kommune. FHs mål er at levere ydelser af høj kvalitet og samtidig give kunderne en god service. Vi vil også satse på at være en foregangsvirksomhed, der har fokus på miljø og innovation.

El: Hvert år leverer vi 130 millioner kWh til vores 17.000 kunder i Helsingør by. Det svarer til årsforbruget i 40.000 husstande.

Varme: Vi leverer miljøvenlig fjernvarme til over 11.500 husstande samt skoler, institutioner og erhverv i Helsingør Kommune. Vi producerer og/eller distribuerer energi fra træflis, affald, naturgas, biobrændsel, deponigas og olie.

Vand: Vi producerer og leverer vand til ca. 57.000 af Helsingør Kommunes ca. 62.000 indbyggere. De resterende 5.000 borgere forsynes af et af de private vandværker.

Spildevand: De fleste ejendomme i Helsingør Kommune er tilsluttet selskabets 550 km lange kloaksystem. De får renset spildevandet på et af vores tre rensningsanlæg i kommunen. I Helsingør Kommune er mange kloakledninger i dag nedslidte. Vi bruger derfor mange penge på at renovere eller udskifte kloakledninger de kommende år.

Affald: Vi håndterer affald for alle borgere, virksomheder og institutioner i Helsingør Kommune. Det gælder dagrenovation, haveaffald, storskrald, papir, glas, farligt affald og forskellige former for erhvervsaffald.

Forbrændingsegnet affald tilføres I/S Nordforbrænding i Hørsholm som Helsingør kommune er interessent i. Affaldets ressourcer udnyttes her til at producere elektricitet og fjernvarme.

Vi arbejder efter affaldsplanens fire hovedmål. Vi skal forebygge affald. Dernæst skal vi genanvende eller genbruge affald.

Hvis det ikke er muligt, skal affaldet forbrændes, så energien kan udnyttes. Den lille rest affald som bliver tilbage, deponerer vi miljømæssigt forsvarligt på vores nye og moderne deponeringsenheder i Skibstrup.

En ny start Det er ikke enkelt at udskille affaldsområdet fra den kommunale forsyning. Der er nogle helt specielle forhold der gør sig gældende på affaldsområdet, ift. de øvrige forsyningsgrene, og det kræver at der er fokus på koordinering og opgaveløsning både i den kommunale forvaltning og i selskabet: Man skal som minimum iagttage følgende: • Vi er ikke selskabsgjort på baggrund af lovgivningsmæssige initiativer fra folketinget.

• Det er en strategisk beslutning i ledelse og byråd at vi udskilles fra den kommunale forvaltning

• Byrådet er fortsat kapacitetsansvarlig • Byrådet skal fortsat behandle og vedtage centrale elementer på affaldsområdets, herunder affaldsplaner, regulativer og gebyrer • Affaldsselskabet leverer på aftalebasis det sagsforberedende arbejde – som konsulent for myndigheden • Deponiet er en særlig problemstilling.

Ejerskabet til deponeringsanlægget forbliver i Helsingør Kommune som følge af miljøbeskyttelsesloven krav om offentligt ejerskab til nye deponeringsanlæg.

• Affaldsselskabet har via en aftale med byrådet ret og pligt til at drive alle affaldsordninger som byrådet er ansvarlig for, herunder drive deponeringsanlægget iht. lovgivningen, samt sikre at anlægget har – og overholder - den relevante miljøgodkendelse og stiller den fornødne sikkerhed for nedlukningen og efterbehandlingen af deponeringsanlægget Forsyning Helsingør A/S er kommet godt fra start. Vi nyder stor respekt og opbakning i lokalområdet. Men at påstå, at organiseringen og aftaler mellem myndighed (kommunen) og selskabet er faldet helt på plads endnu, ville være en overdrivelse; men alle medarbejdere arbejder hårdt og i en positiv ånd, så vi skal nok blive den foregangsvirksomhed som ledelse og byråd drømmer om.

81

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – organisk affald

Biogasanlæg – brobyggeren mellem land og by - Er biogas løsningen på behandlingen af den organiske del af dagrenovationen?

Det globale samfund står over for store udfordringer i forhold til at skaffe mad nok til en sti-gende befolkning og til i løbet af få årtier at gøre sig uafhængig af fossile ressourcer. Energi er kun én side heraf. Næringsstoffer er langt vigtigere, da der ikke findes alternativer. Biogasanlæg kan sikre både genanvendelsen af næringsstofferne og en effektiv udnyttelse af energi-indholdet – og bidrage til at sikre den fremtidige bæredygtige fødevareproduktion.

Af | sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen, Brancheforeningen for Biogas

Fosfor er et vigtigt næringsstof for planter.

Hvis ikke planterne har adgang til fosfor, kan de ikke vokse, og dermed er vi ikke i stand til at producere fødevarer. Der er et vist indhold af fosfor i landbrugsjorden, men en høj produktivitet forudsætter, at der tilføres fosforgødning. Det gæl-der både i den økologiske og i den konventionelle pro-

duktion. Husdyrgødning er en vigtig kilde til fosfor, men det rækker ikke. Derfor tilføres fosfor via forskellige gødningsstoffer.

Der er bare det problem, at verdens lagre af fosfor er begrænsede. Der er forskel-lige opgørelser af reserverne, men de fleste kilder er enige om, at de kun rækker til forbruget i 60 – 80 år. Derfor er det

 



















82









helt afgørende, at der holdes hus med de fosforressourcer, vi har. Det gælder i forhold til at mindske tabet fra landbrugsjorden, og til at sikre, at de næringsstoffer, der fraføres jorden via afgrøder og herunder fødevarer, i videst mulig omfang recirkuleres.

Her kan biogasanlæg spille en vigtig rolle i forhold til at sikre kredsløbet mellem

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – organisk affald

land og by og dagrenovationen er også en vigtig spiller.

Energi og gødning fra affald via biogasanlæg Vi har i Danmark 22 biogasfællesanlæg, som afgasser husdyrgødningen fra mellem 20 og 90 landmænd. Hertil kommer ca. 60 gårdbiogasanlæg. De afgasser tilsammen ca. 5 pct. af den mængde husdyrgødning, der produceres. Regeringen har en målsætning om at tidoble dette inden 2020, så halvdelen af husdyrgødningen udnyttes til energiformål.

Derudover behandler biogasanlæggene en betydelig mængde organiske restprodukter fra blandt andet fødevare- og medicinalindustrien. Det giver et vigtigt bidrag til drifts-økonomien samtidig med, at affaldets energiindhold omdannes til biogas, som er en meget høj-værdi energiform. Biogassen kan således omsættes i kraftvarmeværker med en meget højere elvirkningsgrad end den traditionelle afbrænding af våde affaldstyper. Biogassen kan også – som det er tilfældet i blandt andet Sverige – bruges som et biobrændstof i transportsektoren.

Samtidig tilbageføres de mange værdifulde næringsstoffer, der er i affaldet, sammen med den afgassede husdyrgødning og dermed nyttiggøres ikke kun affaldets energiind-hold, men også næringsstofferne.

De traditionelle typer af organiske restprodukter fra industrier og storkøkkener udnyttes allerede i meget vid udstrækning.

Der er imidlertid yderligere ca. 1 mill. tons organisk affald, herunder dagrenovation, som kunne udnyttes via biogasanlæg.

Det er naturligvis ikke uden udfordringer at nyttiggøre det organiske affald via biogasanlæg, men ved at integrere en biologisk affaldshåndtering med de eksisterende og kommende husdyrgødningsbaserede biogasanlæg er det muligt at opnå betydelige synergier.

Løsningerne ligger måske lige for Frem for at fokusere på problemer er det mere konstruktivt at fokusere på løsninger.

Det gæl-der perspektiverne ved at integrere biogasanlægget med nogle få nøgleteknologier, så vi kan vi få fødevare-, energi- og affaldssystemet til at spille sammen.

Det kan være ved at etablere Solums Aikananlæg i tilknytning til husdyrgødningsbaserede biogasanlæg eller ved som i REnescience-pilotanlægget at bruge enzymer til at pille det biogasegnede organiske stof ud af dagrenovationen på affaldshåndteringsanlæggene inden restfraktionen forbrændes.

Det kan bidrage til, at vi får dannet de nødvendige kredsløb og synergier som illusteret i figur 1. Her har vi det lille kredsløb mellem jordbruget og biogasanlægget, hvor der produceres energi af husdyrgødningen samtidig med, at næringsstoffer og kulstof recirkuleres. Der er endvidere det større kredsløb, hvor landmanden forsyner forbrugeren med fødevarer, som returnerer næringsstoffer og kulstof til jorden via affaldssektoren og biogasanlægget sam-tidig med der produceres energi.

En såkaldt SOEC brændselscelle vil i fremtiden endvidere kunne opgradere biogas-sens CO2-indhold til metan. Hermed vil det være muligt at lagre overskudsstrøm fra vindmøller-ne samtidig med, at biogassens metanindhold produceret på husdyrgødning og affald bidrager til at stabilisere det fremtidige vindkraftdominerede energisystem, når det ikke blæser.

Energistyrelsen har opgjort det samlede biogaspotentiale i husdyrgødning og an-dre typer af organiske restfraktioner til 40 PJ. Det svarer til mellem 20 og 25 pct. af det nuværende naturgasforbrug eller en tilsvarende andel af vejtransportens energiforbrug.

Udover at bidrage til forsyningssikkerheden på energiområdet er biogas produceret på husdyrgødning og organisk affald et

af de mest effektive og billigste virkemidler til at re-ducere udslippet af drivhusgasser.

Det skyldes, at afgasningen ikke alene fører til fortrængning af fossil energi, men også reducerer udslippet af drivhusgasserne metan og lattergas fra hus-dyrgødningen, hvorved effekten fordobles. Samtidig er lugtgenerne ved udbringning af afgasset husdyrgødning reduceret markant, ligesom risikoen for tab af næringsstoffer til vandmiljøet mindskes.

Hvad er et rimeligt beslutningsgrundlag?

En række livscyklusvurderinger og miljøøkonomiske analyser har gennem årene konkluderet, at der opnås næsten det samme energiudbytte ved afgasning som ved forbrænding af det organi-ske affald. Ingen af disse analyser har imidlertid medtaget den vigtigste begrænsede ressource i affaldskredsløbet, nemlig fosfor. Endvidere har de også kun i beskedent omfang taget hensyn til, om der produceres højværdi el og gas eller lavværdig varme.

De har i stedet primært fokuseret på her og nu omkostningen ved forskellige affaldshåndteringsmetoder, herunder indsamlingssystemer og sorteringssystemer. Det er vel imidlertid de færreste, der er i stand til at opgøre nutidsværdien af ikke at være i stand til at sik-re næringsstofforsyningen til fremtidens fødevareproduktion.

Endvidere tyder alt på at med de rette teknologier vil biologisk affaldsbehandling af dagrenovationen og andre organiske restfraktioner ikke alene være teknisk muligt men og-så konkurrencedygtigt.

Dermed er biogasanlæg i det mindste en god del af løsningen på behandlingen af den organiske del af dagrenovationen.

Specielt fordi der i modsætning til på energiområdet ik-ke er nogen alternativer til fosfor i det fremtidige fossilfrie samfunds fødevareforsyning.

83

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – organisk affald

Multifunktionelle energiafgrøder:

Omlægning af traditionelle landbrugssædskifter domineret af enårige afgrøder til flerårige energiafgrøder kan bidrage til både opfyldelse af Vandrammedirektivet, VE-direktivet og målet om 20% reduktion af drivhusgasemissionen fra landbrugssektoren.

Af | Uffe Jørgensen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet

I de planer, der er fremlagt for en fremtid uden fossile brændsler i Danmark fra bl.a.

Klimakommissionen, Ingeniørforeningen og senest regeringen, spiller biomasse en central rolle. Biomassens store fordel er, at den kan lagres, og den skal derfor supplere de mere fluktuerende vedvarende energikilder som sol og vind. Hidtil har der været biomasse nok i form af affalds- og biprodukter fra skov og landbrug, men da resten af verden også fokuserer på erstatninger for de fossile energikilder, kan der meget snart blive brug for mere biomasse. Vi importerer allerede i dag betydelige mængder biomasse, mest i form af træpiller.

Noget af den biomasse, vi skal bruge, kan vi vælge at dyrke i landbruget.; men kan vi tillade os dette af hensyn til fødevareforsyning, miljø og natur? Det er et meget komplekst spørgsmål, som der ikke er plads til at diskutere udtømmende her.; men der er faktisk åbenlyse muligheder for at kombinere biomasseproduktion med samtidig opfyldelse af nogle af vores miljømål. En opfyldelse, der ellers kan komme til at kræve reduceret landbrugsproduktion - og så reduceres fødevareproduktionen jo under alle omstændigheder.

84

Flerårige afgrøder Fødevareafgrøder er mest enårige afgrøder – korn, raps og grønsager. Det var også korn og raps, der i første omgang var i fokus til bioenergi, og vi har i Danmark i en årrække brugt størstedelen af vores rapsolie til biodiesel; men bioenergi kan ligeså godt produceres ud fra flerårige afgrøder, som græsser eller træer (fx pil og poppel), og dette åbner for muligheden for at slå flere fluer med et smæk. Flerårige afgrøder har nemlig en helt anden miljøprofil end enårige. Vi har således målt udvaskningen af nitrat fra pil og elefantgræs og finder i gennemsnit, at udvaskningen reduceres med ca. 70% i forhold til et traditionelt kornrigt landbrugssædskifte. Udenlandske analyser har vist en betydelig oplagring af kulstof under pil og elefantgræs ,samtidig med at der høstes biomasse til energi, hvilket er modsat tendensen ved dyrkning af enårige afgrøder, hvor kulstofindholdet i jorden falder.

Et stort dansk landbrug, der udelukkende dyrker pil, har et behandlingsindeks for pesticider på 0,5, hvilket skal sammenlignes med det gennemsnitlige behandlingsindeks i landbruget på 2,6.

Fotograf: Andy Lee, www.energycrops.com

Miljøforbedring, bioenergi, foder og materialer

Omlægning af traditionelle landbrugssædskifter domineret af enårige afgrøder til flerårige energiafgrøder kan altså bidrage til både opfyldelse af Vandrammedirektivet, VE-direktivet og målet om 20 % reduktion af drivhusgasemissionen fra landbrugssektoren. Reduktionen i nitratudvaskningen fra arealerne med energiafgrøder opnås, selvom arealerne fortsat gødes. Omlægning forhindrer således ikke, at arealerne fortsat kan fungere som harmoniarealer for husdyrbrug og vil generelt kunne bidrage til en fastholdelse af landbrugserhvervet i områder med store reduktionskrav.

Erstatter efterafgrøder Flerårige energiafgrøder indgår dog ikke i Miljøministeriets katalog over virkemidler, som kan benyttes af kommunerne til sammensætning af de lokale vandplaner; men efterafgrøder er et centralt virkemiddel, og dermed kan energiafgrøderne komme i spil, da de nu kan erstatte efterafgrøder.

For størstedelen af reduktionsmålet for kvælstoftabet mangler endnu en plan for, hvordan det skal kunne opnås. Det vil være oplagt at undersøge muligheden for at dyrkning af flerårige energiafgrøder kommer til

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – organisk affald

Skårlægning af elefantgræs i foråret hos en engelsk landmand

at indgå i planen, da de giver et dokumenteret fald i nitratudvaskning, en forventet gunstig effekt på fosforerosion og er et virkemiddel, der er nemt at kontrollere.

Der er dog mange uafklarede spørgsmål knyttet til disse perspektivrige muligheder. Det er for eksempel usikkert, hvilke udbytter der kan høstes i kommerciel skala, når dyrkningspraksis er blevet optimeret; det er vanskeligt at høste energiafgrøderne på fugtige arealer; der kan være konflikter i forhold til naturplaner; pil bliver høje og vil således påvirke landskabet; og der er meget teknisk udvikling i produktionskæden fra dyrkning over høst, lager og energianvendelse, som kræver yderligere udvikling, før produktionen af energiafgrøder kan blive fuldt konkurrencedygtig og stabil. Mindst ligeså vigtigt er det dog at finde ud af, hvordan de samfundsmæssige gevinster i form af reducerede tab af næringsstoffer og drivhusgasser værdisættes, således at det bliver attraktivt for den enkelte landmand at dyrke flerårige energiafgrøder.

Mere energi - mindre nitrat Et meget perspektivrigt aspekt for hele vores ressourceforsyning med mad, energi

og materialer er, at det vil være muligt at øge biomasseudbyttet fra jordbruget kraftigt ved at skifte til nye afgrøder. I naturen findes forskellige typer fotosyntese, og under varme forhold er den såkaldte C4-fotosyntese ca. 30% mere effektiv til at udnytte solens energi end den C3-fotosyntese, som de fleste danske afgrøder i dag benytter. Elefantgræs har udviklet en særligt kuldetolerant C4-fotosyntese, og er derfor sammen med majs de eneste C4-afgrøder, der dyrkes i Danmark; men til forskel fra majs har elefantgræs en lang vækstsæson, og derfor kan afgrøden samlet set udnytte solens indstråling over året så effektivt, at den formentlig vil kunne producere dobbelt så meget biomasse, som en hvedeafgrøde i dag producer i både halm og kerne. Og det er vel at mærke med 70% mindre nitratudvaskning, mindre drivhusgasudslip og med mindre brug af pesticider.

I Danmark har vi kun mindre arealer med elefantgræs - og ikke nok til at det kan betale sig at udnytte det kommercielt til energi. I England er der derimod plantet op imod 15.000 ha elefantgræs, som bl.a. forsyner verdens største halmfyrede kraftvarmeværk ved Ely. Men hvis udbyt-

tepotentialet skal udnyttes fuldt ud, vil det være bedre at høste afgrøden grøn i efteråret, da blade og top falder af i løbet af vinteren inden de tørre strå, velegnede til afbrænding, kan høstes i foråret. Hvis grønt elefantgræs udnyttes i et bioraffinaderi, vil ca. 1/3 af biomassen blive omsat til dyrefoder og dermed levere ligeså meget foder, som den hvedemark den erstatter. Hertil kommer bioetanol og brændsel til kraftvarme samt muligheden for at udtrække kemiske komponenter i bioraffineringsprocessen. Hvis det kan realiseres, er der ikke nogen indirekte miljøeffekter fra reduceret fødevareproduktion, men kun positive effekter på miljø, klima og energiforsyning. Det er dog en lang proces at udvikle, da hele produktions- og konverteringskæden først skal udvikles og optimeres mod disse helt nye principper for kombineret produktion af bedre miljø, foder, energi og på sigt råvarer til den kemiske industri.

85

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – organisk affald

Gylle, affald, energi og klima En af de væsentligste samfundsmæssige udfordringer over de kommende årtier bliver opbygning af et energisystem baseret på vedvarende energikilder, som også høster nogle af fordelene ved en bedre udnyttelse af energiindholdet i affald fra landbrug og byer, og som samtidigt sikrer en udnyttelse af materialer og næringsstoffer i affaldet, så trækket på verdens naturressourcer mindskes

Af | Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Verden står over for to fundamentale udfordringer, der bliver bestemmende for udformningen af vores energisystem over de kommende årtier. Den ene udfordring er de svindende ressourcer af fossile energikilder - især af olie, og den anden behovet for at begrænse CO2-udledninger for at begrænse klimaændringer. Løsningen af disse to udfordringer tilsiger, at vi hurtigst muligt skal skifte fra fossile energikilder til vedvarende energi.

Danmark vil i princippet kunne dække mere end det dobbelte af det nuværende energiforbrug med vedvarende energi – endda med den nuværende teknologi.

Problemet er alene, hvad det koster. Hvis vi skal gøre det med mindst mulig tab af velfærd, må vi sikre, at de billigste og bedste løsninger tages i brug. Det betyder også, at vi skal sikre, at vedvarende energi går hånd i hånd med løsning af andre samfundsproblemer.

De største vedvarende energiressourcer, som Danmark råder over, er vind og sol; men de er desværre ikke til rådighed hele tiden. Det betyder, at der skal suppleres med andre vedvarende energikilder, og her spiller biomasse og affald en stor rolle som energikilder, der kan lagres, og tages i anvendelse, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner.

Energiforbruget Det danske energiforbrug er groft sagt fordelt med ca. en tredjedel til opvarmning, en tredjedel til transport, en sjettedel til elforbrug og en sjettedel til virksomheder og industri. Det er langt nemmest at dække behovet for opvarmning og elforbrug med vedvarende energi. Sværere bliver det for en del af energiforbruget i industrien og allersværest er transportsektoren.

Desværre er det hovedsageligt i transportsektoren, at vi bruger olien – og det er >

86

ALcontrol laver også perkolat og grundvandsanalyser

Udvaskningstests Prøvetagning og analyse af affald til deponering i henhold til bekendtgørelse nr. 252 om deponeringsanlæg.

– Grundlæggende karakterisering – Overensstemmelsestestning For mere information kontakt: Paul Reimer Telefon: 60 17 04 86 E-mail: paul.reimer@alcontrol.dk

Carsten Skov Telefon: 60 18 45 04 E-mail: carsten.skov@alcontrol.dk

www.alcontrol.dk

Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – organisk affald

En tredjedel af det danske energiforbrug går til transport, og mens det er forholdsvist nemt at dække behovet for opvarmning og elforbrug med vedvarende energi, er det sværere at dække energiforbruget med vedvarende energi i industrien og allersværest er transportsektoren.

> olien, vi har det største forsyningsproblem med. Det er samtidig i transportsektoren, vi i de seneste årtier har haft den største vækst i forbruget - drevet af den økonomiske vækst og af en manglende energieffektivisering i biler, varevogne og lastvogne.

Bæredygtighed For at det ikke skal være løgn, står kloden også over for flere andre globale udfordringer omkring bæredygtighed, som meget handler om, hvordan vi udnytter naturressourcer på land og til vands uden at ødelægge disse. I forhold til affald er det især spørgsmålet om drivhusgasudledninger fra håndteringen af disse og udnyttelse af næringsstoffer og materialer i affaldet, der spiller en rolle.

Affald indeholder kulstof, som både kan være en kilde til udledning af drivhusgasser under lagring af affaldet eller en mulighed for at modvirke klimaændringer, hvis kulstoffet kan parkeres på stabil form i jorden eller andre steder. Når organisk affald lagres under iltfrie forhold, vil der dannes metan, som er en af de meget kraftige drivhusgasser (ca.

20 gange kraftigere end CO2). Det gælder både i affaldsdeponier og i gylletanke. Løsningen er at undgå at deponere organisk affald i deponier, og at foretage en behandling af gyllen så udledningerne bliver reduceret.

Omkring fosfor er der et langsigtet forsyningsproblem, da de nuværende globale reserver kun rækker til 50-100 års forbrug, og produktionen forventes at toppe omkring år 2030. Prisen for fosfor vil derfor formentlig stige, idet kvaliteten i den tilbageværende

88

råfosfat er faldende og produktionsomkostningerne er stigende. Det giver et øget incitament til at udnytte den fosfor, der allerede nu cirkulerer i landbrugs- og fødevaresystemerne. Alle organiske materialer indeholder fosfor i varierende mængder. De højeste koncentrationer findes i husdyrgødning og i mindre grad i spildevandsslam og husholdningsaffald. Fosfor i disse affaldsressourcer bør sikres recirkuleret til landbruget.

Affald fra byer og industri Affald udgør en energikilde, og i Danmark er der tradition for at udnytte energien gennem afbrænding til produktion af varme og el. I affaldet findes der også andre ressourcer udover energi. Disse ressourcer kan kun vanskeligt udnyttes, når affaldet er afbrændt. Der er tale om f.eks. næringsstoffer som fosfor samt metaller. Genanvendelse af materialer vil også kunne spare CO2 sammenlignet med produktion, der baserer sig på nye (jomfruelige) råmaterialer.

Affald fra landbruget Husdyrgødning udgør er den væsentligste affaldsressource i landbruget, men kun omtrent 6% af husdyrgødningen udnyttes til energiproduktion, primært i biogasanlæg. Hertil kommer halm, hvoraf omtrent halvdelen bjærges til energiformål. Den nuværende håndtering af husdyrgødningen medfører både betydelige udledninger af metan samtidig med at kvælstofudnyttelsen ofte er dårligere, end den kunne være, hvis den blev behandlet i et biogasanlæg.

Affald i et moderne energisystem I et fremtidigt energisystem uden fossile brændsler, vil der være store mængder fluktuerende vedvarende energi, hovedsageligt i form af el. Samtidig må det forventes, at en stor del af varmeproduktionen vil være baseret på varmepumper (individuelle og kollektive). Endelig må der forventes at være behov for en betydelig andel af gasformige eller flydende brændstoffer i transportsektoren, selv hvis der sker en betydelig udbygning med eldrevne køretøjer.

Desuden vil en del af procesenergien i industri eller erhverv kræve energikilder, som ikke optimalt sikres via el, men hvor biomasse kan levere den nødvendige energi.

Dette indebærer, at affaldet energiværdi vil stige, hvis det i højere grad benyttes til at lukke nogle af de huller i det vedvarende energisystem, som ellers at svært at håndtere. For det våde affald (gylle og husholdningsaffald) betyder det, at affaldet bør udnyttes til produktion af biogas, der vil kunne udnyttes effektivt både til regulering af produktionen i elsystemet og som drivmiddel i transportsektoren. Det tørre affald kan udnyttes til effektiv el- og varmeproduktion, men også til at levere høje temperaturer i den del af industrien, der nu baserer sig på afbrænding af fossil energi. Det vigtige er dog, at der også tages hensyn til andre bæredygtighedsaspekter, så der i størst mulig grad sikres genanvendelse af materialer og næringsstoffer. Herved spares nemlig også energi og udledninger af drivhusgasser.

Vi leVer som om, der er en dag i morgen.

www.stenarecycling.dk

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – organisk affald

Busser på bananskall Oslo kommune er i ferd med å innføre et kretsløpsbasert avfallssystem. Produksjon av biogass er en viktig brikke i denne satsningen, og i løpet av 2011 kjører over 100 busser og renovasjonbiler i byen på fornybar biogass. Biogass er et politisk kinderegg; du får håndtert organisk avfall, produsert miljøvennlig biogjødsel og fornybart drivstoff. Og alt er med på å redusere utslippene av klimagasser.

Ressurser i kretsløp I 2006 besluttet et enstemmig bystyre i Oslo kommune å innføre et kretsløpsbasert avfallssystem i byen. Ved å innføre kildesortering av matavfall og plastemballasje, bygge ut fjernvarmenettet og øke produksjonen av fornybar fjernvarme, skal byen gjøre et stort løft for å bedre sin avfallshåndtering.

Oslo har bygget en ny ovn for avfallsforbrenning, investert kraftig i fjernvarmenettet, bygget et optisk utsorteringsanlegg for sortering av fargede poser med matavfall og plastemballasje, og i sommer starter byggingen av et eget biogassanlegg for matavfall. Byens avløpsrenseanlegg har bygget et oppgraderingsanlegg for sin biogass, og leverer biogass til kjøretøy. Motivasjonen bak satsingen i Oslo er å redusere byens klimagassutslipp og benytte avfallets ressurser på en best mulig måte. Oslos mål er 50 % reduksjon av klimagassutslipp innen

90

2030. Byen har også målsatt å øke materialgjenvinning fra husholdningsavfallet fra 30 til 50 % innen 2014.

Oslo har produsert termisk energi fra avfall siden 1968. Nå begynner byen på et nytt kapittel i avfallshåndteringen, ved å bruke plastemballasjen til å lage nye plastprodukter og å benytte både energien og ressursene i matavfallet til biogass og biogjødselproduksjon.

Utrulling av den nye kildesorteringsordningen startet med pilotområder i 2009, og i dag er halve byen i gang med kildesortering av matavfall og plastemballasje.

20 000 husstander innlemmes månedlig i ordningen, og i løpet av 2012 vil alle innbyggere i Oslo være med.

Byens befolkning slutter opp om ordningen, og den optiske sorteringen av posene er vellykket. Målet er at hver innbygger skal sortere 50 kg matavfall og 10 kg plastemballasje årlig.

Busser på biogass Biogass er det mest miljøvennlige drivstoffet på markedet, både med tanke på lokal luftforurensing og klimagassutslipp. I tillegg har det fordelen av å være et lokalprodusert drivstoff, basert på avfallsressurser. I januar 2010 startet produksjonen av biogass fra avløpsslam i Oslo. Årlig kan dette anlegget produsere 2 mill Nm3 biogass, noe som tilsvarer rundt 2 mill liter diesel. Anlegget produserer komprimert biogass (CBG). Biogassen er solgt til AGA AS, som står for distribusjon og videresalg av drivstoffet. AGA har bygget tre fyllestasjoner i Oslo, knyttet til oppstil-

lingsplassene til kundene for gassen. Alle fyllestasjonene har full back-up kapasitet med LNG. Alle renovasjonsbilene i Oslo går nå på biogass, og sommeren 2010 startet 14 biogassbusser å rulle i byen. I 2011 vil ytterligere 22 biogassbusser følge, og det er et politisk mål å drive store deler av byens bussflåte på biogass. I 2013 vil det produseres nok biogass i Oslo til å kjøre nærmere 250 busser, og det er potensiale til å produsere biogass til ytterligere 250 busser fra det interkommunale avløpsrenseanlegget utenfor byen.

Bananskall og kornproduksjon I en av Norges fremste kornproduksjonskommuner, Nes kommune, skal Oslo bygge sitt nye biogassanlegg. Anlegget kan årlig behandle 50 000 tonn matavfall, og vil stå ferdig innen utgangen av 2012. Oslo kommune vil benytte beste tilgjengelige teknologi, og bygge et anlegg som ikke skal være til sjenanse for nærmiljøet. Biogassanlegget skal bygges på et gammelt avfallsdeponi, og deponigass skal brukes som energiforsyning. Prosjektet har mottatt 35 mill Nkr i støtte fra ENOVA, et statsforetak som arbeider for å styrke en miljøvennlig omlegging av energibruk og energiproduksjon i Norge. Det totale budsjettet for biogassanlegget er på rundt 450 mill Nkr. I løpet av mars 2011 inngår Oslo en Turn Key kontrakt med en av de tre prekvalifiserte leverandørene. Anleggets fabrikktrinn vil bli: forbehandling, hygenisering, biogassreaktorer og oppgraderingsanlegg. Det vil ta i mot både fast og flytende avfall, og kunne behandle emballert avfall. For at kretsløpet skal sluttes, og at ressursene i matavfallet skal benyttes optimalt, er det viktig å skape et godt gjødselsprodukt som blir brukt i landbruket.

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – organisk affald

Hovedmålet i Oslo er å bruke biogjødselen i flytende form. På den måten gjenvinnes mest mulig av næringsstoffene, og det er også dette produktet bøndene foretrekker.

Biogjødsel er en fullverdig gjødsel som kan erstatte bruk av kunstgjødsel. Det kan spres med samme teknikk som husdyrgjødsel, og dyrkningsforsøk med biogjødsel viser gode resultater for avlingene. Utfordringen med dette produktet er logistikk og lagring, det har en TS på under 5 %, og inneholder dermed mye vann. Anlegget vil årlig produsere 80 000 m3 flytende biogjødsel. Det vil samtidig bygges opp full back-up med mulighet til avvanning av restproduktet, med produksjon av et jordforbedringsprodukt.

Biogassanlegget vil produsere rundt 4 mill Nm3 biogass årlig, og salget av gassen til en distributør forhandles nå. Det er ikke tatt en endelig beslutning om aggregatform, utifra økonomiske vurderinger vil det velges om anlegget skal produsere flytende (LBG) eller komprimert biogass (CBG).

Logistikkfordelene med LBG er betydelige, transporten kan reduseres vesentlig og behovet for areal knyttet til fylling blir mindre.

Produksjonen av LBG vil også kreve økte investeringer og kreve mer energi, og det er usikkerheter knyttet til robustheten hos produksjonsteknologien.

Oslo viser vei Satsingen i Oslo er basert på politikere med klare mål for reduksjon av klimagassutslipp, og vilje til å satse på en moderne avfallsbehandling som støtter opp under dette. Rammevilkårene for produksjon av biogass og biogjødsel er fortsatt umodne i Norge, og Oslo må utvikle nye markeder for produktene. Utifra erfaringene så langt ser satsingen ut til å være en suksess. I 2013 vil en Osloborger vite at hans bananskall og middagsrester vil hjelpe bussen hans fram dit han skal!

Matavfall Restavfall Fjernvarme

SORTERING HARALDRUD

FORBRENNING HARALDRUD HUSHOLD- OSLO REN NINGENE

Restavfall

Backup system

Matavfall Restavfall SORTERING KLEMETSRUD

MOTTAK FORBEHANDLING Matavfall

Drivstoff til renovasjonsbiler

Strøm

Restavfall

Fjernvarme Biogass

HUSHOLD- OSLO REN NINGENE

FORBRENNING KLEMETSRUD Restavfall

HYDROLYSERING

Fyllestasjon

Drivstoff til busser

BIOGASSREAKTORER HYGIENISERING

Mellomlagringstank

MOTTAK Fast næringsavfall

Biogass lagertank

Mellomlagringstank

LANDBRUK og jordforbedring Uavvannet biogjødsel

FORBEHANDLING

Fast biogjødsel Nettvann Regnvann

Biovann

Vaskevann MOTTAK Flytende næringsavfall

AVVANNING

Til Bekkelaget Renseanslegg

91

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – affaldsforbrænding

Importeret affald erstatter fossilt brændsel Debatten om fordele og ulemper ved import og eksport af forbrændingsegnet affald har raset i mere end et ti år

Af | Direktør Hans Erik Jensen, REFA

en sådan overgangssituation kan affaldsimport sikre fuld udnyttelse af forbrændingskapaciteten og dermed sikre den nødvendige energiproduktion, så anlæggene kan leve op til deres forsyningsforpligtelser.

Debatten om fordele og ulemper ved import og eksport af forbrændingsegnet affald har raset i mere end et ti år. Hvorfor skulle danske kraftvarmeværker dog ikke kunne importere affald fra udlandet? Affald, der ville blive til elektricitet, fjernvarme og forbrændingsslagger, der efterfølgende ville blive genanvendt 100 % !

Ultimo 2010 trådte EUs affaldsrammedirektiv i kraft i samtlige medlemslande.

For de europæiske kraftvarmeværker betyder det bl.a., at forbrændingsegnede affaldsmængder nu kan transporteres over landegrænserne og nyttiggøres i de kraftvarmeværker, der opfylder normen for energieffektivitet.

Det er heldigvis et faktum, at alle danske anlæg har en betydeligt højere energieffektivitet end kravværdierne, og det giver nogle helt nye og længe ventede muligheder. I disse år, hvor affaldsmarkedet stadig er præget af finanskrisens dønninger, har forbrændingskapaciteten i Danmark været noget højere end markedsbehovet. Netop i

92

Import er forbudt Miljøstyrelsens holdning i denne sag har været klokkeklar! Affald til affaldsforbrænding var affaldsbortskaffelse og skulle derfor reguleres som sådan – det vil sige: import er forbudt!

I 2005/2006 lykkedes det dog REFA at importere 10.000 tons brændbart affald fra Tyskland, men det var en kortvarig mulighed, idet den alene beroede på, at Miljøstyrelsen ikke overholdt deres forpligtelse til at reagere på en notifikationsansøgning inden for fire uger.

Men nu er der åbnet for affaldsimport via affaldsrammedirektivet fra 2008, som

skulle være implementeret i alle medlemslande senest den 12. december 2010.

Interessante perspektiver Rammevilkårene indeholder nogle interessante perspektiver, ikke mindst i disse måneder og år, hvor forbrændingskapaciteten i Danmark overstiger de genererede forbrændingsegnede affaldsmængder.

Der er næppe tvivl om, at denne situation er en følge af finanskrisen men bestemt også et positivt resultat af den intensive affaldssortering, der nu i rigtig mange år har øget den samlede genanvendelse af vore affaldsressourcer.

I branchen er der dog en forventning om, at de forbrændingsegnede affaldsmængder igen vil øges som følge af den spirende økonomiske optimisme, hvilket set i sammenhæng med en dansk affaldssektor i voldsom forandring gør eksport/ import til en vigtig reguleringsmulighed på affaldsmarkedet; men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. Det er dybt beskæmmende, at vi her i Danmark - som det eneste land i EU - skal døje med nogle helt urimelige statsafgifter ved affaldsforbrænding. Hvis man mener, at affaldsmarkedet i højere grad skal konkurrenceudsættes,

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – affaldsforbrænding

REFAs kraftvarmeværk i Nykøbing Falster er placeret uden for naturgasnettet og dermed tvunget til at supplere biobrændsel med olie.

så må man sikre lige konkurrencevilkår på det europæiske marked – fjerne de danske afgifter og gøre import såvel som eksport af affald til nyttiggørelse administrativt enkelt.

Såfremt import af affald til nyttiggørelse kan blive behandlet smidigt, åbnes også helt lokalt/regionalt for en række samarbejdsmuligheder til gavn for såvel forbrugerne som miljøet.

Tysk affald til REFA REFAs kraftvarmeværk i Nykøbing Falster har - som de fleste andre værker i Danmark - en forpligtelse til at producere fjernvarme.

Sammen med vort flisvarmeværk leverer vi mere end 90% af energien til Nykøbing Falster by. Den energimængde, vi ikke kan producere på affald og flis, tilvejebringes ved hjælp af oliefyring, fordi Lolland Falster ikke indgår i det danske net for naturgas.

Dette faktum gør det naturligvis ekstra vigtigt at sikre fuld udnyttelse af kraftvarmeværkets kapacitet.

Da REFA i 2005/2006 importerede 10.000 tons tysk affald, var samarbejdspartneren en stor og moderne affaldsbehandlingsvirksomhed i Rostock. Dette samarbejde er her ved årsskiftet 2010/2011 blevet genoptaget, og vi har nu indgået en aftale

om levering af op til 30.000 tons brændbart affald om året. Virksomheden i Rostock modtager store mængder erhvervs- og industriaffald, som via et avanceret mekanisk sorteringsanlæg udskilles i genanvendelige materialer, affald til deponering og affald til nyttiggørelse. En stor del af det sorterede erhvervs- og industriaffald til nyttiggørelse sendes fremover til REFA. Logistikken er enkel. Affaldet til nyttiggørelse fyldes i containere, der transporteres ca. 1 km til færgehavnen i Rostock.

Containerne sejles herefter til Gedser, hvorfra de afhentes på de tider, der passer bedst for affaldsmodtagelse på kraftvarmeværket i Nykøbing Falster, og efter en kort tur på knap 25 km er det sorterede tyske affald klar til 100% nyttiggørelse. Ud fra en miljø- og energimæssig betragtning er affaldsimport sund fornuft, hvorimod den økonomiske bæredygtighed på grund af de danske afgifter er mere problematisk, men det må vi leve med indtil videre, da alternativet er afbrænding af olie.

REFA er et fælleskommunalt affalds- og energiselskab ejet af Lolland og Guldborgsund kommuner.

Virksomhedens aktiviteter omfatter: • Affaldsindsamling fra 70.000 kunder • 14 Genbrugspladser • 333 Affaldsøer • 2 Miljøcentre (Deponeringsanlæg) • 1 Slambehandlingsanlæg • 1 Kraftvarmeværk med 3 affaldslinier i alt 20 ton/h • 4 Energianlæg baseret på biomasse (2 halmanlæg og 2 flisanlæg) • Fjernvarmedistribuering • Samlet affaldshåndtering ca. 200.000 tons/år • Samlet energiproduktion ca. 350.000 MWh/år

93

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – affaldsforbrænding

Regeringens nye udspil til den fremtidige organisering af affaldsforbrænding i Danmark Miljøstyrelsen offentliggjorde den 16. december 2010 regeringens udspil til en ny organisering af affaldsforbrændingen i Danmark - ”Forbrænding af affald”. Udspillet er udarbejdet af et tværministerielt udvalg med Finansministeriet som formand. Denne artikel redegør i et kort resume for hovedbudskaberne i rapporten.

Af | Allan Kjersgaard, RenoSam

Embedsmandsrapporten ”Forbrænding af affald” kommer i forlængelse af den politiske aftale fra 2007, hvor det blev aftalt, at de politiske partier skulle vurdere den fremtidige organisering af forbrændingssektoren, når de nye rammer i EU var lagt fast. EUs nye affaldsdirektiv trådte i kraft 12. december 2010. Ændringen af EUs affaldsdirektiv betyder bl.a., at producenter eller indsamlere af forbrændingsegnet erhvervsaffald pr.

12. december 2010 har et retskrav på, at kunne eksportere dette til udenlandske forbrændingsanlæg, der er godkendt som nyttiggørelsesanlæg.

Set i dette lys har det tværministerielle udvalg vurderet den fremtidige organisering af affalds-forbrændingsanlæg. Udvalget har opstillet følgende fire valgmuligheder for den fremtidige organisering af forbrændingssektoren:

• Basis (fortsættelse af dagens organisering) • Prisloft • Mix • Licitation.

Tabel 1.1 Ansvar for indsamling og allokering af affald i scenarierne samt prissætning

Basis

Prisloft

Mix

Licitation

Husholdningsaffald til eget kommunalt anlæg (Ca. 37 pct.)

Kommunal indsamling/ anvisning Ej udbudspligt ”hvile-i-sig-selv”

Kommunal indsamling/ anvisning Ej udbudspligt Prisloft

Kommunal indsamling/ anvisning Ej udbudspligt ”hvile-i-sig-selv

Kommunal indsamling/ anvisning Udbudspligt Markedspris

Husholdningsaffald til fremmed kommunalt anlæg (Ca. 7 pct.)

Kommunal indsamling/ anvisning Udbudspligt ”hvile-i-sig-selv”

Kommunal indsamling/ anvisning Udbudspligt Prisloft*

Kommunal indsamling/ anvisning Udbudspligt ”hvile-i-sig-selv”

Kommunal indsamling/ anvisning Udbudspligt Markedspris

Husholdningsaffald til ikke-kommunalt anlæg (Ca. 8 pct.)

Kommunal indsamling/ anvisning Udbudspligt ”hvile-i-sig-selv”

Kommunal indsamling/ anvisning Udbudspligt Prisloft*

Kommunal indsamling/ anvisning Udbudspligt Markedspris

Kommunal indsamling/ anvisning Udbudspligt Markedspris

Erhvervsaffald til eget kommunalt anlæg (Ca. 29 pct.)

Kommunal anvisning ved behandling i DK Ej udbudspligt ”hvile-i-sig-selv”

Kommunal anvisning ved behandling i DK Ej udbudspligt Prisloft

Virksomheder allokerer

Virksomheder allokerer

Markedspris

Markedspris

Kommunal anvisning ved behandling i DK Udbudspligt ”hvile-i-sig-selv”

Kommunal anvisning ved behandling i DK Udbudspligt Prisloft*

Virksomheder allokerer

Virksomheder allokerer

Markedspris

Markedspris

Kommunal anvisning ved behandling i DK Udbudspligt ”hvile-i-sig-selv”

Kommunal anvisning ved behandling i DK Udbudspligt Prisloft*

Virksomheder allokerer

Virksomheder allokerer

Markedspris

Markedspris

Erhvervsaffald til fremmed kommunalt anlæg (Ca. 8 pct.)

Erhvervsaffald til ikke-kommunalt anlæg (Ca. 11 pct.)

Anm.: Procentsatserne er baseret på ejerskabsforhold og mængder i 2009. Et ”kommunalt anlæg” defineres som et anlæg under kommunal kontrol, hvilket betyder, at ejerkommunerne samlet har bestemmende indflydelse på anlægget. *Konkurrence kan betyde en lavere affaldstakst end prisloftet.

Kilde: Finansministeriet med data fra Incentive Partners

94

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – affaldsforbrænding

Det tværministerielle udvalg har desuden defineret fem udfordringer, som de fire modeller i tabel 1.1 i særlig grad diskuteres og valideres på baggrund af: • Konkurrence • Kapacitetstilpasning • Effektivisering og økonomi • Anvendelse af affaldets ressourcer • Klima og energi.

Hovedresultaterne af undersøgelsen Det tværministerielle udvalg finder, at licitationsscenariet er mest positivt efter en gennemgang af de fire scenariers fordele og ulemper. De skal kort præsenteres nedenfor.

Om konkurrence Udvalget konkluderer, at licitationsscenariet giver de mest lige konkurrencevilkår, fordi der er konkurrence om alle affaldsmængder, og alle forbrændingsanlæg kan byde ind på lige vilkår.

Både i basis-, prisloft-, og mixscenariet vurderes de kommunale anlæg at have forrang for kommunalt affald, hvorfor det stiller anlæggene forskelligt i konkurrencen.

Om kapacitetstilpasning I både basis- og prisloftsscenariet vil den kommunale kapacitetsforpligtigelse og statslige prisregulering styre kapacitetsudbygningen, mens det i mix- og licitationsscenariet forventes at ske som følge af udbud og efterspørgsel.

I basisscenariet antager udvalget, at der vil være incitament til systematisk at over-

investere i ny kapacitet, blandt andet med sigte på at importere affald.

I mix- og licitationsscenariet antages markedet at sikre i en kapacitet, der balancerer udbuddet med efterspørgslen.

Om effektivisering og økonomi Udvalget antager, at licitationsscenariet understøtter et højere effektiviseringspres ved løbende driftsoptimering på anlæggene sammenlignet med basisscenariet. Mix- og prisloftsscenarierne lægger sig midt imellem disse.

I år 2010-priser antager udvalget, at licitationsscenariet vil give samlede årlige forbrændingsom-kostninger på 1,464 mia. kr. mod 1,768 mia. kr. i basisscenariet, når der ses bort fra et overskud i licitationsscenariet på 0,341 mia. kr. og for de samlede transportomkostninger.

Der regnes med et besparelsespotentiale på 420 mio. kr. om året ved at vælge licitationsscenariet i forhold til basis.

Om anvendelse af affaldets ressourcer I licitationsscenariet antages, at kommunernes udbudspligt giver gode incitamenter til en fleksibel udnyttelse af affaldets ressourcer, mens anvisningsretten i basis- og mixscenarierne giver manglende incitamenter til genanvendelse.

Om klima og energi Selve valget af scenarie vil ikke bruges som instrument til at indfri forpligtigelser på klima- og energiområdet.

Det tværministerielle udvalg vurderer, at licitationsscenariet og mix-scenariet vil give et lavere niveau af transport mellem affaldsproducenter og forbrændingsanlæg samt begrænset udenrigshandel med affald. Det skal sammenlignes med basis- og prisloftscenariet, hvor der er en antagelse om, at systematisk overkapacitet fører til import af affald og dermed øget transport.

Udvalget anfører, at import af affald forøger CO2-udledningen, og gør det vanskeligt at indfri CO2- reduktionsmålene i de ikke-kvoteomfattede sektorer.

Udvalgets øvrige anbefalinger Udover de beskrevne organiseringsformer, fremlægger det tværministerielle udvalg desuden fire andre anbefalinger: • Ophævelse af ”hvile-i-sig-selv”-regulering for forbrændingsanlæg, der alene modtager konkurrenceudsat affald • Selskabsgørelse af affaldsforbrændingsanlæg • Ophævelse af kapacitetskrav i de regionale oplande og • Krav om øget gennemsigtighed i forhold til de kommunale kontrakter.

Regeringens udspil til den fremtidige organisering af affaldsforbrændingen i Danmark har været præsenteret på to høringsmøder i januar 2011. RenoSams høringssvar til regeringsudspillet kan blandt andet læses på RenoSams hjemmeside, www.renosam.dk.

95

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – affaldsforbrænding

Ansvar og pligt må følges ad Denne artikel resumerer nogle af RenoSams budskaber til regeringens fremlagte Embedsmands-rapport, ”Forbrænding af affald”.

Forbrænding af affald - Afrapportering fra den tværministerielle arbejdsgruppe rådet vedrørende organisering af affaldsforbrændingsom

December 2010

Af | Allan Kjersgaard, RenoSam

Fru Hansen kan regne med, at kommunen påtager sig ansvaret for håndtering af hendes husholdningsaffald – uanset om det regner, eller nogen er gået konkurs.

Når kommunen står med ansvaret for fru Hansens husholdningsaffald, har kommunen også pligt til at sørge for det behandles korrekt og til ens priser for kommunens borgere.

Kommunen bør have mulighed for at tilbyde forbrænding af lokalt erhvervsaffald, hvis det lokale erhvervsliv ønsker dette. Det skal naturligvis ske efter udbud, så det sker på gennemsigtige vilkår.

Lige og stabile rammevilkår Kommunen bør kunne regne med, at forbrænding af husholdningsaffald følger ens rammevilkår på tværs af lande og regioner.

Kommunen har tre valgmuligheder: I. Kommunen kan vælge selv at etablere og drive et forbrændingsanlæg.

II. Kommunen kan vælge at indgå i ejerskab om forbrændingskapacitet med andre kommuner.

III. Kommunen kan indgå aftale med andre godkendte affaldsforbrændingsanlæg (udlicitering).

96

Der må derfor blandt andet ske en afgiftsharmonisering mellem danske og udenlandske forbrændingsanlæg.

Det må sikres. at kommunen holdes skadesløse over for politiske indgreb, som forringer kommunens mulighed for at sikre forbrændingskapaciteten for fru Hansens affald.

Affaldsforbrænding skal ikke være kommerciel Embedsmandsrapporten har peget på muligheden for, at kommuner kan varetage affaldsforbræn-ding på et kommercielt grundlag. Det vil sige, at det kommunale anlæg skal kunne tjene penge på affaldsforbrænding, som kommunen efterfølgende skal kunne bruge til at finansiere børnehaver, ældrepleje mv.

RenoSam anser sådanne muligheder for særdeles tvivlsomme. Af den hidtidige, uskrevne kommunalret følger, at kommunens aktiviteter er bestemt ved lov, og finansieret ved skat/gebyrer eller lovregulerede bestemmelser. Rammerne for, at kommuner kan udøve kommercielle aktiviteter, er meget begrænset reguleret ved Lov nr. 548.

Desuden vurderer RenoSam, at drift af affaldsforbrænding på et kommercielt grundlag vil være i umiddelbar konflikt med EUs konkurrenceret - herunder bestemmelser om statsstøtte med mere.

Nærheds- og selvforsyningsprincip Ifølge affaldsdirektivet i EU har de enkelte

medlemslande en forpligtigelse til, at sikre en selvforsyning med forbrændingskapacitet for husholdningsaffald i nærhed af kilden til affaldet.

Denne forpligtigelse er naturlig at varetage i et kommunalt regi.

Husk her: dagrenovation – fra fru Hansen – må ikke oplagres, men skal af hensyn til sundhed og miljø sikres forbrændt.

Napoli-tilstande må for alt i verden undgås.

Lange lastbilstransporter med stinkende dagrenovation på en varm sommerdag er heller ikke nogen lokalpolitisk vindersag.

Kommunen skal bruge affaldsvarmen til lokal energiforsyning Når kommunen etablerer forbrændingskapacitet, bør den naturligvis have ret til at indgå aftale om levering af energi. Det være sig i form af fjernvarme og elektricitet.

Lokal energiforsyning kan medvirke til at reducere import og transport af fossile brændsler. Samlet udgør fjernvarme fra affaldsforbrænding mere end 20% af den samlede fjernvarmeforsyning i Danmark.

Det sparer Danmark for import af store mængder fossile brændsler.

Forbrænding forbedrer klimaet Kommunen løser på en og samme tid en miljø- og energiopgave, som samtidig reducerer kommunens samlede CO2-emission.

Affaldsforbrænding indebærer en betydelig reduktion i CO2-emissionen, fordi affaldet

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – affaldsforbrænding

fortrænger anvendelse af fossile brændsler (olie, kul & naturgas) i energiforsyningen.

Fjernvarme fra affaldsforbrænding udgør en sikker grundlastforsyning med varme, som spiller fint sammen med øget andele vindkraft i det overordnede elforsyningsnet.

Forbrænding og genanvendelse følges ad Kommunen har gode muligheder for, at planlægge den langsigtede håndtering af affald fra husholdninger og erhverv, så både forbrænding og genanvendelse spiller rigtigt sammen.

Erfaringsmæssigt viser tal fra Eurostat, at lande med høj andel forbrændingskapacitet samtidig har en høj andel genanvendelse af affald.

Faktisk er der gode argumenter for, at en kommunal forbrændingskapacitet lettere kan tilpasses ændrede politiske ønsker om øget genanvendelse.

Reformen rummer risiko Embedsmandsrapporten beskriver nogle af de særlige rammebetingelser, der gælder

affaldsforbrænding. Rammebetingelser som afspejler en særdeles kompleks virkelighed.

RenoSam mener ikke, at rapporten ikke forholder sig til affaldsforbrændingens samspil med den øvrige energisektor. Det rummer en betydelig, politisk risiko for, at en reform - frem for udvikling og vækst – kan skabe en ringere forbrændingssektor.

Derfor bør sandsynligheden for en politisk succes, ved en reform af sektoren, først fremgå af et grundigt, udarbejdet beslutningsgrundlag samt være argumenteret igennem med stor overbevisning.

Kommunerne skal holdes skadesløse Kommuner har efter mangeårige energipolitiske forlig og udsendte forudsætningsskrivelser for etablering af kraftvarme - herunder affaldsforbrænding - fulgt skiftende regeringers henstillinger om at varetage et energi- og miljømæssigt ansvar. Kommunerne har i tillid til de politisk fastsatte rammer gennemført omfattende anlægsinvesteringer i affaldsforbrænding. Ændrer Folketinget politiske ønsker, som indebærer, at kommunens affaldsforbræn-

ding ikke kan opretholdes på et rimeligt økonomisk grundlag, bør staten anvise løsninger, så kommunens borgere holdes skadeløse.

Andre aktørers synspunkter Med forbehold for vanskeligheden i kort at gengive alle aktørers synspunkter i en afbalanceret og nuanceret form, bringer vi her aktørernes reaktion på forslagene i den fremlagte embedsmandsrapport: Blandt de nævnte aktører er der ingen, som anbefaler en fremtidig regulering af forbrændingssektoren, som blandet andet er baseret på indførelse af prislofter.

Herefter deler vandene sig: Embedsrapportens anbefaling af en licitationsmodel møder kritik fra KL, Dansk Fjernvarme, Kommunekredit og RenoSam. Denne model anbefales derimod af Dansk Industri, Genanvendelsesindustrien og affald danmark.

Den Mix-model, som Embedsmandsrapporten opstiller, henter mest opbakning hos KL, Dansk Fjernvarme og RenoSam, og mindst tilslutning hos Dansk Industri.

Mere end autoværn www.dansk-auto-vaern.dk

Paddehegn

Støjskærme

Beton autoværn

Brorækværk

Stålautoværn

Trafikværn

Beton autoværn

Træ autoværn

Påkørselsdæmper

Eftergivelig autoværns-ende

Spengler BSWF

Tertu

EURO-ET

CAT-350

Trafikværn

Trafikværn Spengler BSWF

Mastefundamenter

Portaler

Langå trafiksikringsmoduler Præfabrikerede chikaner

Rundkørselselementer

Special opgaver udføres

Bestil et konsulentbesøg Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg Pilebækvej 5, 4632 Bjæverskov Tlf. 86 82 29 00 · fax 86 82 29 50 Tlf. 48 17 31 42 · fax 48 14 04 42 E-mail: info@dansk-auto-vaern.dk E-mail: mail@dansk-auto-vaern.dk

Dansk Auto-Værn97A/S

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – affaldsforbrænding

Skal affaldsforbrænding kvotebelægges?

Affaldsforbrændingsanlæg er af historiske grunde holdt ude af EUs kvotereguleringssystem.

I Danmark er man begyndt at overveje om det vil være en fordel for Danmark og for de danske forbrændingsanlæg at blive kvotebelagt. I Sverige arbejdes der allerede fra myndighedsside med at få affaldsforbrænding med i kvotesystemet fra 2013. RenoSam og affald danmark fik i 2010 udarbejdet en rapport, som belyser fordele og ulemper for stat og sektor.

Af | Nina Holmboe og Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse

De virksomheder, der er med i ordningen er el- og varmeproducerende anlæg over 20 MW indfyret effekt, samt stort set alle større industrianlæg. Som en særlig undtagelse er affaldsforbrændingsanlæg ikke med.

98

en klækkelig bøde. Da der udstedes færre og færre kvoter for hvert år, reduceres også den samlede CO2-emission fra de 12.000 virksomheder, som er inkluderet i kvotesystemet.

Virksomhederne kan ind-byrdes handle med kvoterne, hvorved der skabes en markedsbaseret pris på CO2-reduktion. Prisen varierer, og viser hele tiden vanskeligheden ved at nå målet. Systemet vurderes at være effektivt, fordi CO2-reduktionen i praksis sker på de virksomheder, der har lettest ved at løse opgaven.

De virksomheder, der er med i ordningen er el- og varmeproducerende anlæg over 20 MW indfyret effekt, samt stort set alle større industrianlæg. Fra 2012 bliver også flytrafik inkluderet. Som en særlig undtagelse er affaldsforbræn-dingsanlæg ikke med.

For affaldsforbrændingsanlæg svarer 20 MW indfyret nogenlunde til 50.000 tons affald/år.

Udenfor CO2 kvotesystemet Ca. 60% af CO2 udledningen er uden for kvotesystemet og skal reguleres med andre virkemidler. Til denne pulje af CO2-udledere hører små virksomheder, landbrug, biler, tog, husstande samt altså også affaldsforbrændingsanlægge-ne. Imens de kvoteomfattede virksomheder i princippet er et fælles EU-anliggende, har de enkelte medlemslande selv ansvaret for CO2-udledningen fra alle andre kilder.

Landene regulerer udledningen fra disse kilder med en myriade af virkemidler som eksempelvis afgifter, standarder,

Arkivfoto: Mads Jensen/Scanpix

Frem mod 2020 har EU vedtaget en målsætning om at reducere emissionen af klimagasser med 20% sammenlignet med udledningen i 1990. En del af målet – den del der vedrører de store udledere i især energisektoren og i industrien – bliver håndteret under EUs kvotehandelssystem.

Disse udledere repræsen-terer ca. 40% af det samlede CO2-udslip i EU. Systemet fungerer på følgende måde: Myndighederne udsteder en begrænset mængde CO2-kvoter.

De delta-gende virksomheder skal hvert år dokumentere, hvor mange ton CO2 de har udledt, og fremvise det tilsvarende antal CO2 kvoter. 1 kvote giver tilladelse til at udlede 1 ton CO2. Hvis virksomheden ikke har de nødvendige kvoter på opgørelsesdagen, betales

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – affaldsforbrænding

påbud, støtteordninger, godkendelser, sparekampagner m.v. Omkostningerne ved at reducere CO2 i sektorerne uden for kvotesystemet anses for at være en del højere end CO2-kvoteprisen i kvo-tehandelssystemet.

I Danmark forventes det – selv hvis regeringens seneste energiudspil Energi-strategi 2050, bliver vedtaget i Folketinget – at de nationale reduktionsmål i 2020 bliver svære at nå.

Affaldsforbrænding Som nævnt er dedikerede affaldsforbrændingsanlæg uanset størrelse ikke kvoteomfattede. Hverken i den nuværende handelsperiode, som løber fra 2008 til 2012, eller i den næste frem til 2020.

De præcise regler for den næste handelsperiode er dog ikke endeligt fastlagt og fortolket. Hvis det eksempelvis kan godtgøres, at et forbrændingsanlægs primære formål er at levere varme, vil det kunne klassificeres som et medfor-brændingsanlæg, og herved være omfattet af kvotedirektivet.

I vores naboland Sverige er der netop nu et arbejde i gang for at omklassifice-re stort set alle anlæggene fra Forbrændingsanlæg til Medforbrændingsanlæg. Herved bliver den svenske forbrændingssektor med et snuptag

omfattet af CO2-kvotesystemet og forsvinder fra den nationale CO2-reduktions-forpligtelse.

Det er dog sandsynligt, at en del af Sveriges nationale CO2-mål samtidig overføres til CO2 kvotesystemet, men de nærmere retningslinier er – så vidt vi ved – endnu ikke afgjort.

Hvis det er dyrt at reducere CO2-udledningen fra affaldsforbrændingen, kan det være en fordel at få sektoren flyttet over i kvotesektoren, hvor CO2-prisen er lavere. Hvis sektoren forbliver uden for kvotesystemet, vil den danske stat blive nødt til at foretage yderligere tiltag for at nå de nationale mål.

Omkost-ningen hertil vil være højere end reduktioner i EUs kvotehandelssystem.

Hvilken vej vil Danmark?

Det kan endnu ikke utvetydigt fastslås om det er en fordel eller ulempe for Danmark og de danske forbrændingsanlæg at komme under CO2-kvotesystemet. De to vigtigste spørgsmål i den forbindelse er: - Hvordan ændres Danmarks nationale CO2-mål, og hvem får rettighe-derne til de ekstra CO2-kvoter, som nu skal udstedes?

- Kan det lade sig gøre at måle CO2 fra anlæggene med rimelig nøjag-tighed, uden at det bliver for dyrt?

På grafen vises CO2-kvoteprisen fra januar 2008 til 16. marts 2011.

Prisfaldet i 2008 skyldes især lavere CO2-emissioner efter finanskrisen.

Jord-skælvsulykken i Japan har givet ny usikkerhed om A-kraft i Europa. Derfor steg kvoteprisen i slutningen af perioden.

Ea Energianalyse udarbejdede i 2010 en analyserapport for RenoSam og affald danmark for bl.a. at belyse de to hovedspørgsmål. Konklusionerne var, at Danmark potentielt kan opnå en økonomisk gevinst på et par hundrede milli-oner kr. i perioden frem til 2020.

Gevinsten afhænger især af, hvordan det nationale mål ændres, hvordan rettighederne til CO2-kvoter fordeles, samt hvad det koster at reducere CO2 uden for kvotesektoren. Om det også bliver en gevinst for forbrændingsanlæggene afhænger af, om den såkaldte dob-beltbeskatning af CO2 kan afskaffes.

I rapporten blev det endvidere vurderet, at der er målemetoder under udvik-ling, som sandsynligvis vil kunne dokumentere anlæggenes udledning af CO2 med tilstrækkelig nøjagtighed.

Videre arbejde Med udgangspunkt i konklusionerne fra 2010-rapporten, har affald danmark og RenoSam bedt Ea Energianalyse om at arbejde videre med emnet i foråret 2011. Ambitionen er, at inddrage de danske myndigheder i at udvikle en fæl-les dansk forhandlingsposition, samt at koordinere de danske vurderinger med arbejde der foregår internationalt.

Danmark er i henhold til EUs klima- og energipakke forpligtet til at reducere udledningerne af drivhusgasser i de ikke-kvoteomfattede sektorer med 20 pct. i 2020 i forhold til niveauet i 2005 (dette forventes at svare til ca. 29,9 mio. ton). Ifølge energistyrelsens seneste fremskrivning mangler der om-kring 4 mio. ton i 2020 for at nå målet.

99

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – information

Mobil kommunikation ved Odense Renovation A/S Tiltag ved Odense Renovation med mobiltelefon og iPad som kommunikationskanal Odenseanerne har det sidste års tid med mobilen i hånden kunnet finde den nærmeste flaskecontainer, se åbningstider på genbrugsstationen og få en affaldsteknisk rundtur på den gamle losseplads, Stige Ø. I løbet af 2011 udvides konceptet, så mobilen og en iPad eller anden skærm i skraldebilerne bliver kommunikationskanal primært til intern, men også til ekstern kommunikation.

Af | Dorthe Lind, Odense Renovation A/S

Mobiltelefonen er ikke bare en telefon, men en ”lommecomputer”: Man kan læse bøger på den, optage lyd, se tv og film, høre radio, tage billeder og video og gå på nettet.

Derudover har vi den altid med – mange sover med den om natten - den er altid tændt, og så har den et indbygget betalingssystem. Disse features gør mobiltelefon til en genial kommunikationskanal. Ved Odense Renovation har vi taget konsekvensen af, at mobiltelefonen er et oplagt massemedie. Vi har kun set toppen af, hvad der er muligt på mobiltelefonen, og vi vil gerne være med i front og eksperimentere med mulighederne, fordi listen med fordele er meget længere end listen med forbehold.

Her følger et par eksempler på, hvor vi har

afprøvet mobilen, og hvor vi er på vej hen med mobiler og iPads i skraldebiler.

ved at skanne denne 2D-stregkode med din mobiltelefon.

Affaldsfilm med mobilen som kamera I efteråret 2010 kunne man møde skoleelever, som filmede affald med mobilen rundt i byen. Det var deltagere i Odense Renovations konkurrence ”Odense – en ren by”, hvor eleverne i 5.- 9. klasse frit kunne fortolke emnet, uploade filmen på YouTube og dermed deltage i konkurrencen om en gavecheck til et socialt arrangement i klassen. Der blev udvist stor kreativitet og stor teknisk snilde blandt de indkomne film, og i dommerpanelet var der enighed om, at danske skolebørn trods dårlige Pisa-resultater har noget at byde på. Se vinderfilmen

Skan en historie med mobilen Odense Renovation er også begyndt at bruge 2D-stregkoder som en hurtig genvej til mere information. Stregkoderne ses på for eksempel Merrilds Just Fair-kaffe, hvor man ved at skanne stregkoden med sin mobil aktiverer et link til en film om bonden, som har produceret kaffen. Ved Odense Renovation har vi brugt 2D-stregkoderne i Affaldshåndbogen som smutvej til lange links. Vi agter også at indføre stregkoderne på genbrugsstationen, hvor man ved at holde mobilen op foran stregkoden får tekst, billede eller video frem på skærmen om, hvad der sker med affaldet i hver container, når det transporteres videre i kredsløbet uden for genbrugsstationen.

Den mobile affaldsguide Hent applikationen ”MyWay” i AppStore eller ved at sende en sms med SKRALD til 1919.

Den mobile affaldsguide er ligesom monitoreringssoftwaren ”SeeMee” til iPad’en udviklet af virksomheden A2I, hvis speciale er kunstig intelligens og mobilapplikationer.

100

Over halvdelen af de telefoner, der blev solgt i 3. kvartal af 2010, var smartphones, og salget vokser eksplosivt.

Kilde: Dagbladet Børsen 23-11-2010

Fra losseplads til legeplads – mobilaffaldsguiden fortæller På Stige Ø – byens tidligere losseplads og nu yndet rekreativt område - kan man også hive mobilen op af lommen, hvis man vil have en guidet rundtur med mobilen. Det kræver blot, at man henter programmet MyWay med Odense Renovations mobilguide. Med tekst, billeder og mulighed for oplæsning af teksten kan man bevæge sig rundt på øen og høre dels om det affaldstekniske med gasopsamling, perkolat og

M obilen er en glimrende guide, når man vil vide mere om natur, affaldsteknik og seværdigheder på den gamle losseplads i Odense, Stige Ø. GPS-funktionen gør det let at planlægge ruter og finde vej.

formalingsanlæg, dels om udsigten, fugle, blomster - og selvfølgelig få praktiske oplysninger om toiletter, bålpladser, overnatningsmuligheder osv. I nærmeste fremtid vil man også kunne planlægge en cykeltur eller gåtur på øens stisystem med km-måling.

Intern kommunikation på nye medier Også til den interne kommunikation bruges mobilen, og vi arbejder på at styrke kommunikationen direkte ud til skraldebilerne ved at sætte skærme i bilerne i form af iPads, som testes i øjeblikket. Skærmene skal kobles til det eksisterende ERP-system, Microsoft Dynamics Navision, som er den centrale database med oplysninger om adresser, kunder og affaldsbeholdere. Dermed kan afvigelser i de daglige køreplaner for skraldebilerne vises på skærmen, så skraldemændene kan se, om der er ændringer på ruten. Ligeledes kan skraldemændene rapportere tilbage til kundeservice, straks der sker uregelmæssigheder – fx hvis en vej er spærret pga. vejarbejde, så de ikke kan tømme beholderne, eller hvis en kunde har en overfyldt beholder, som de ikke kan tømme. Skraldemandens billeddokumentation af den overfyldte beholder, taget med mobiltelefonen, lægges via iPad´en ind i Navision. Her kan kundeservice se billederne og er derfor forberedt, hvis kunden ringer og spørger, hvorfor beholderne ikke er tømt.

SMS til dig fra din skraldemand På længere sigt kan man forestille sig, at affaldskommunikationen i udvalgte situationer skal foregå direkte mellem kunde og skraldemand. Derved kan kundeservice spare tid på telefon- og mailbesvarelse og bruge tiden på andre opgaver. Når softwaren og skærmene er testet igennem, og medarbejderne er blevet fortrolige med denne nye kommunikationskanal samt ændrede arbejdsprocedurer, er tiden inde til at overveje de næste skridt.

Hvor skal vi være – og hvorfor?

Vi står i en digital brydningstid, hvor hjemmesider og e-mails for nogle i dag er et naturligt sted at hente information og kommunikere med omverdenen, mens de betragtes som langsomme og forældede kommunikationskanaler for en anden del af befolkningen. Yngre mennesker er i høj grad ”nutidsmennesker” – de vil beslutte, bestille, have svar og læse nyheder lige nu!

Det tvinger os som affaldsformidlere til at ændre kanalstrategi og hoppe med over, hvor kunderne er. Konsekvensen er dog ikke, at man skal lukke de ”gamle” kanaler som hjemmeside og e-mail, men man skal brede viften ud for at få fat på flere brugertyper.

Mobilen er stadig et nyt medie – ligesom Facebook, Twitter, blogs og andre

sociale medier. Man kunne vente med at handle, til cases og teori er mere udbygget.

Det er dog vigtigt at spørge sig selv, hvad formålet med at være på de forskellige platforme er, ud over blot at være der. Hos Odense Renovation har vi valgt at afprøve de nye medier, vi mener passer bedst til os og vores kunder lige nu, nemlig mobil til ekstern kommunikation og mobiler samt iPad til intern. Så ser vi, hvilke trends, krav og behov der er aktuelle senere, når vi er klar til at gå endnu et skridt ind i den digitale kommunikations verden af muligheder.

2D-stregkoden her er et link til vinderfilmen i Pletskud-kampagnen.

Download en gratis 2D-skanner fra AppStore eller fra nettet, fx Scanlife (send Scan til 1220) eller I-Nigma (download fra nettet).

101

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – information

Genanvendelse under ansvar

Overvejelser om Odense Renovation A/S’ første redegørelse for virksomhedens sociale ansvar Der kommer mere og mere fokus på dokumentation og kommunikation af det ansvar, virksomheder påtager sig i forhold til sociale og miljømæssige problemstillinger – også kaldet CSR, Corporate Social Responsibility. Hos Odense Renovation A/S er vi hoppet med på bølgen og har netop færdiggjort den første redegørelse om virksomhedens samfundsansvar.

Af | Svend B. Poulsen, Odense Renovation A/S

Hvad er samfundsansvar?

En virksomhed tager samfunds­ ansvar, når den for eksempel • stiller krav til leverandører om at overholde menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, og samarbejder med leverandører om, at forbedre sociale og miljømæssige forhold • arbejder systematisk med miljøog klimaledelse • arbejder for at forbedre medarbejderforhold og arbejdsmiljø internt i virksomheden • udvikler nye produkter eller ydelser, der indeholder en social eller miljømæssig dimension Kilde: www.samfundsansvar.dk

Læs redegørelsen på www.odenserenovation.dk/samfundsansvar eller ved at skanne dette 2D-tag med mobilen.

102

Det er ikke noget nyt, at virksomheder – og også Odense Renovation – ser sig selv som medansvarlig for samfunds- og miljøforhold, der ligger uden for forretningsområdet.

Fokus har dog længe ligget på de nære forhold, men den øgede globalisering har gjort det utilstrækkeligt at se på samfund og miljø inden for landets grænser.

I ’Redegørelse for Odense Renovation A/S´ samfundsansvar, status 2010’ beskrives vores samfundsansvar - herunder hensyn til blandt andet menneskerettigheder og sociale forhold samt miljø-, klima- og arbejdsmiljømæssige forhold.

Folketinget vedtog i 2008 en lov, der har til hensigt at motivere danske virksomheder til at forholde sig aktivt til deres samfundsansvar. I loven foreslås det, at virksomhederne redegør for følgende tre punkter: • hvilke politikker virksomheden har for samfundsansvar • hvordan virksomheden omsætter sine politikker til handling • virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af arbejdet i regnskabsåret samt eventuelle forventninger til arbejdet fremover.

spektiv. Herved skabes overblik over, hvad vi i forvejen er gode til, og hvor der er plads til udvidelser og forbedringer.

Svend B. Poulsen siger om arbejdet med rapporten: ”Det har været spændende, fordi den kommer omkring nogle emner, vi normalt ikke beskæftiger os med. Vi synes, vi er godt på vej til at blive ”verdensmestre” i at registrere, verificere og forbedre miljø og arbejdsmiljø, men vi kommer til kort, bl.a. når vi sender vores genanvendelige materialer ud i verden, for der ved vi ikke altid, hvordan de håndteres.”

I rapporten redegør Odense Renovation for sine handlinger for varetagelse af samfundsansvar under hovedoverskrifterne: • miljø, klima og arbejdsmiljø • personaleforhold • involvering i og bidrag til udviklingsog samarbejdsaktiviteter.

Ved Odense Renovation ser vi det som en anledning til at påbegynde en mere systematisk tilgang til planlægning og opfølgning af vores sociale ansvar og ikke mindst sætte de initiativer, vi allerede har sat i søen, ind i et samfundsansvarligheds-per-

Ansvarlig genanvendelse – også i udlandet I forbindelse med redegørelsen og set i lyset af en verden, der i stigende grad globaliseres, også hvad angår affaldshåndtering og -behandling, vil Odense Renovation

Fokus i den første redegørelse ligger på status over de forskellige aktiviteter, som allerede er igangsat. Derudover indeholder den også planer for handlinger, som skal iværksættes i 2011 og efterfølgende år.

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – information

Affaldssortering med plads til forbedring for mennesker og miljø. Fra Odense Renovations deltagelse i et udviklingsprojekt i Egypten, 2006.

proaktivt tage fat på opgaven med at verificere, at det indsamlede affald håndteres og behandles miljø-, arbejdsmiljø- og samfundsmæssigt ansvarligt i alle led.

Der er som regel ikke væsentlige problemer med at sikre, at affaldshåndtering og -behandling foregår miljø- og samfundsmæssigt ansvarligt, så længe håndteringen af de forskellige affaldsfraktioner foregår inden for landets grænser ved behandling på danske anlæg for genbrug, genanvendelse, energiudnyttelse eller deponering. Den stramme danske lovgivning samt en offentlighed og presse, der i stigende omfang har fokus rettet imod miljøog klimaforhold, vil som regel sikre, at alle involverede parter ”spiller efter reglerne”, både hvad angår miljø og arbejdsmiljø.

Vanskeligt og ressourcekrævende i oversøiske lande Ser man imidlertid på eksport af indsamlede genanvendelige affaldsfraktioner til fx oversøiske lande i Fjernøsten og Afrika, kan det

være vanskeligt at verificere, at viderebehandlingen foregår miljø- og samfundsmæssigt ansvarligt. Her er de lovgivningsmæssige rammer vedrørende miljø og arbejdsmiljø ofte utilstrækkelige, og ikke mindst er håndhævelsen af gældende love og regler mange gange slap eller ikke eksisterende, og korruption er ligeledes en stor modspiller.

Det kan i sådanne lande være overordentlig vanskeligt og ressourcekrævende at verificere miljø- og samfundsmæssig ansvarlighed.

Handlingsplan og samarbejde med andre interesserede Odense Renovation har allerede i mange år arbejdet med miljøledelse, herunder også med certificeret afrapportering af miljø- og klimaforhold samt arbejdsmiljø efter kravene i de internationale miljøstandarder ISO 14001 og EMAS III samt arbejdsmiljøstandarden OHSAS 18001.

Dette er beskrevet i vores miljøredegørelse og vil derfor ikke indgå i redegørelsen

for samfundsansvar.

I løbet af 2011 vil Odense Renovation udarbejde en handlingsplan for, hvordan man forestiller sig etapevist at gennemføre verifikation af, at indsamlede affaldsfraktioner viderebehandles miljø-, arbejdsmiljø- og samfundsmæssigt ansvarligt, uanset hvor i verden dette måtte foregå.

Formentlig vil en stor del af dette arbejde kunne foregå med assistance fra fx autoriserede verifikationsbureauer, der arbejder globalt. Desuden forventes det til dels at kunne ske i et samarbejde med andre affaldsselskaber, der har tilsvarende mål.

RenoSam har planlagt en studietur til Kina i maj – juni 2011 for at besøge anlæg, som behandler genanvendelige materialer fra bl.a. Danmark. Måske kunne dette blive indledningen til et stærkere fremtidigt samarbejde omkring miljø-, arbejdsmiljøog samfundsmæssig ansvarlig genanvendelse, også når det foregår uden for landets grænser.

Odense Renovation indleder i 2011 som beskrevet i ”Redegørelse for Odense Renovation A/S’ samfundsansvar” arbejdet med at verificere, at indsamlede affaldsfraktioner viderebehandles på forsvarlig vis, uanset hvor det foregår. Her ses en losseplads i det nordlige Bulgarien 2005.

103

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – information

Vi forstyrrer lige lidt…!!!

Dekorerede spande – kun fantasien sætter grænser (Foto: Renosyd)

Hvad får et kommunalt ejet affaldsselskab med rødder solidt forankret i den østjyske muld til at lave syngende skraldespande, dekorere containere med bryster og arrangere skraldeløb? Hos Renosyd i Skanderborg er der fokus på oplevelsesbaseret forretningsudvikling (OBFU).

Af | Inga Rossen, Miljø- og kvalitetschef

Ifølge miljø- og kvalitetschef Inga Rossen, der er daglig leder af løjerne i Renosyd, handler det om to ting: positive forstyrrelser og differentiering. ”Offentligt ejede virksomheder som os kæmper om kundernes tid,” siger Inga og fortsætter: ”Vi bombarderes alle dagligt af budskaber i tv, radio og annoncer om alt mellem himmel og jord og da affald oven i købet er

Sagt om oplevelser Pine & Gilmore: Virksomheder iscenesætter en oplevelse, når de på en mindeværdig måde engagerer kunden, som betaler for den tid, der forbruges.

Pawlak & Østergaard: En oplevelse er en forstyrrelse, der skaber positiv eller negativ ’ impact’ på individet.

et lav-interesse område, kan det være særligt svært at bryde igennem til kunderne.”

Hvis kunden ikke forstår budskabet om at sortere affald, får Renosyd dårligere vilkår for at udnytte værdien i affaldet. Det er skidt for miljøet, øger omkostningerne til affaldsbehandlingen og påvirker gebyrniveauet i negativ retning.

Renosyd er derfor begyndt at beskæftige sig med oplevelser. Dels for at påvirke kun-

Tilegnelse Hvad kan Renosyd gøre for at oplevelsen bliver sjovere og mere underholdende?

Passiv deltagelse

Hvad kan Renosyd gøre for at kunderne lærer af oplevelsen?

Underholdning

Uddannelse Det centrale punkt "The sweet spot"

Æstetik

Aktiv deltagelse

Eskapisme

Hvad kan Renosyd gøre, så kunderne får lyst til at være til stede?

Hvad kan Renosyd gøre for at få kunderne til at gå ind i oplevelsen?

Opslugthed

104

dernes adfærd på en underholdende måde og dels for at differentiere deres ydelser. ”Det er ikke fordi vi vil lave et tivoli ud af affaldshåndteringen,” smiler Inga og fortsætter: ”Vi iscenesætter oplevelser for at engagere og inddrage vores kunder.”

Teoretikere som Pine & Gilmore taler netop om involvering som en væsentlig parameter i arbejdet med oplevelser, da

Sammenhængen mellem kundens grad af deltagelse og hvorledes kunden tager oplevelsen til sig:absorberer de hvad de ser eller lader de sig opsluge? Ifølge oplevelsesteoretikerne spænder de rigeste oplevelser over alle 4 oplevelsesfærer og anbringer kunden i ”the sweet spot”. Efter Pine & Gilmore, 4E-model.

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – information

vi kan involvere os på forskellige måder – fysisk, emotionelt og intellektuelt, og vi kan deltage mere eller mindre aktivt. ”Når det handler om at få kunderne til at modtage et budskab i situationer, hvor de ikke er aktivt deltagende, så virker det at præsentere budskabet på en underholdende måde. Det er Teddy et glimrende eksempel på,” tilføjer Inga. (se fig. 1).

Teddy – den syngende skraldespand Dåser fra sodavand og øl uden pant hører ikke hjemme i dagrenovationen. De skal sorteres fra og afleveres til genanvendelse; men når musikken spiller, og festen er på sit højeste, ryger dåserne ofte i den forkerte skraldespand og ressourcen går tabt. Derfor fandt Renosyd på at lave en syngende skraldespand. Den er dekoreret med dåser, så den tydeligt signalerer, hvad den skal bruges til, og åbner du låget for at smide en dåse i, bliver du belønnet med en sang, et citat eller en melodistump, hvilket som regel er til stor overraskelse og morskab for brugerne.

Færre kundeafsavn At arbejde med oplevelser handler også om at minimere kundens afsavn. Et ’kundeafsavn’ er forskellen mellem det kunden nøjagtigt ønsker, og det kunden stiller sig tilfreds med (Pine & Gilmore). ”Vi har en tendens til at massetilpasse vores ydelser til en gennemsnitlig kunde.

Den gennemsnitlige kunde findes bare ikke. Derfor ender vi med ikke at tilpasse til nogen som helst, og det er den primære årsag til kundeafsavn,” siger Inga.

Derfor bruger Renosyds Rejsehold megen tid på at møde kunderne med godt humør, spørgelyst og spandevis af kaffe til

byfester, på torvedage eller en lørdag på genbrugspladsen. ”Ved at stille op til den åbne dialog på steder, hvor vores kunder ikke forventer at møde os, giver vi dem en overraskelse. Det er et positivt udgangspunkt for at fastlægge, hvad kunderne ønsker,” fastslår Inga.

Pimp my bin Et af de udsagn Rejseholdet ofte hører er, at affaldscontaineren er grim. Det har fået Renosyd til at lancere konceptet ’Pimp my bin’, hvor kunderne har mulighed for at købe folier og presenninger til at dekorere deres affaldsbeholder med. Idéen er blevet vel modtaget.

Derfor vil Renosyd gøre det til et forretningsområde med en webportal, hvor man kan købe standardløsninger eller få lavet folier eller presenninger med motiv efter eget valg.

Oplevelser på skoleskemaet Interessen for OBFU har fået Renosyd til at sende syv medarbejdere på kursus. Renosyds direktør Annemette Fuglsang er også blandt kursisterne. ”Tiden, hvor virksomheder kunne differentiere sig på pris og produkter alene, er forbi. Nu drejer det sig om at kunne individualisere ydelserne og skabe tætte kunderelationer – også for offentlige virksomheder,” udtaler Annemette, der sammen med sine Renosyd-kolleger har taget eksamen i faget oplevelsesøkonomi på akademiniveau.

Underviserne på kurset var Laila Pawlak og Kris Østergaard, der er specialiserede i oplevelsesbaseret forretningsudvikling. De hjælper virksomheder i både ind- og udland med at bruge oplevelser som løftestang til at skabe bedre forretning, kunde- og medarbejderrelationer.

Spændende links om OBFU http://www.thefuntheory.com/ Verdens dybeste skraldespand http://www.vimeo.com/15351508 Skraldeløb hos Renosyd http://www.youtube.com/watch?v=gNDP9jLuzXU&feature=related Om Pike Place Fish I Seattle www.DARE2.dk Danmarks førende specialister og kursusudbydere indenfor OBFU

En typisk Rejseholdsopstilling med caféborde, markedsparasoller og kaffe (Foto: Renosyd)

”Det har været en oplevelse at undervise Renosyd i OBFU,” udtaler Laila Pawlak, der ser et stort potentiale i at et affaldsselskab arbejder med oplevelser.

Kris Østergaard supplerer: ”OBFU handler ikke om kunst på væggene eller små marketing-gimmicks, men om at forstå kundernes behov for derigennem at kunne optimere kundeoplevelsen, medarbejderglæden og selskabets bundlinje. Det handler om at skabe værdi og tage sine kunder seriøst.”

Laila Pawlak var den første dansker, der blev certificeret Experience Economy Expert og er ikke bleg for at anerkende Renosyd for deres oplevelsesfokus: ”Renosyd er frontløber i at skabe bedre affaldsoplevelser. Vi har lovet vores samarbejdspartner, Joe Pine, som er ophavsmand til meget af den grundlæggende oplevelsesteori, at holde ham orienteret om Renosyds resultater, så selv de garvede gutter kan få nye cases og inspiration. Se dét er fra affald til værdi.”

5 gode grunde til at beskæftige sig med OBFU • Du skaber merværdi • Du differentierer dit produkt og din ydelse • Du berettiger at din kunde bruger tid på jeres virksomhed • Bedre markedspositionering • Større medarbejder- og arbejdsglæde

105

Foto: Jeppe Carlsen

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – information

Eksempler fra bogens inspirationsdel: Den nyanlagte bydel på sojakagefabrikkens arealer ved Islands Brygge omfatter både beboelsesejendomme og kontorhuse.

For at mindske tung kørsel i det tætbebyggede område er der etableret stationært sugeanlæg for de 1700 boliger i hele området. Anlæggets terminalbygning er skjult under en plankebro i træ i niveau med fortovet.

Arkitekter og ingeniører glemmer affaldet på tegnebordet Håndbog vil inspirere branchen Af | Marianne Henriksen, kommunikationskonsulent, Kompetencecenter Affald

Affaldsproblematikken omkring skraldespande, skraldeøer og skraldeskure kommer ofte bag på bygherrer, ingeniører og arkitekter, når nye huse og boligområder skal projekteres og anlægges. Alt for ofte tænkes det at etablere fysisk krævende skralderum og affaldsløsninger så sent ind i byggefasen, at løsningerne bryder arkitekturen. Det er rigtig ærgerligt, for i dag findes der flere næsten usynlige affaldsløsninger, som vil pynte på et hvert byggeri. Desuden vil det ofte gøre byggeriet dyrere at tænke løsningerne ind sent i processen.

Ønsker Kompetencecenter Affald besluttede derfor at samle fakta og ideer til arkitekter og ingeniører, der tegner og projekter bygninger.

Det er mundet ud i Håndbog i affaldsløsninger. Hensigten med håndbogen er at sætte

106

affaldsløsninger højere på dagsordenen i projekteringsfasen og ind på tegnebordet.

Som journalist og forfatter Peter Olesen pointerer i bogens forord, så glemmer man jo ikke faldstammer og toiletter, når man projekterer. Han ønsker desuden, at vi i fremtidigt boligbyggeri lærer at tænke affaldsløsninger med fra starten, så skraldestedet bliver en smuk, velfungerende og velplaceret del af helheden.

Håndbogens formål er at inspirere til, at affaldsløsninger bliver en del af byggeriet, eller ligefrem skjult under jorden. Ønskescenariet er, at arkitekter og ingeniører begynder at konkurrere om at gøre det bedst muligt.

Et værktøj Bogen et praktisk værktøj til projektering af affaldsløsninger i ethvert bygge- eller

renoveringsprojekt, og indeholder derfor en projekteringsguide, der redegør for grundprincipperne omkring planlægning af affaldsløsninger. Desuden er bogen tænkt som en visuel inspirationskilde, der præsenterer bredden af affaldsløsninger på markedet i dag samt fordele og ulemper i forhold til de visuelle og funktionelle krav, forbrugerne stiller.

Bogen er opbygget som et opslagsværk, hvor læseren kan springe mellem afsnittene efter behov. Bogen beskriver og viser en lang række nationale og internationale spændende vellykkede byggerier.

Målgruppen er byggeriets fagfolk i bred forstand, dvs. ingeniører, arkitekter, konstruktører eller bygherrer, der har ansvaret for at vælge en affaldsløsning i et renoveringsprojekt eller nybyggeri.

AffAld er det, der er tilbAge, n책r fAntAsien slipper op!

www.stenarecycling.dk

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – information

Skraldemanden i børnehave I Århus fik 25 børnehaver besøg af skraldemanden i 2010. Han var en del af projektet Skrald i skraldespanden, der skal opdrage mindre børn til god omgang med affald. Vi var med, da skraldebilen kom på besøg i en børnehave i Valdemarsgade i det indre Århus.

De børn, der har lyst får lov til at hjælpe skraldemand John Allan Jensen fra MiljøTeam med at tømme institutionens container ind i skraldebilen.

Et tryk på en sort knap og containerens indhold er på vej til forbrænding.

108

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – information

Foto og tekst | Marianne Henriksen, kommunikationskonsulent, Kompetencecenter Affald

En bidende kold morgen ruller skraldebilen ind på parkeringspladsen foran den integrerede institution Børnely i Århus midtby. Inde i varmen venter en flok børn fra storbørnsgruppen spændte på, hvad der egentlig skal ske. John Allan Jensen, der er skraldemand, gør sin entre med skraldespand og fyldte affaldssække. Han starter med at tømme affaldssækkene ud på gulvet, og så er det børnenes tur til at hjælpe John med at sortere affaldet, der ligger spredt ud på gulvet.

Papir, glas og gaver Mens de i fællesskab finder ud af, om en plasticflaske skal i skraldespanden eller med i flaskeautomaten til genbrug, øser John af sin viden om affald. Han fortæller i jordhøjde om, hvor restaffaldet bliver kørt hen, og hvad der sker med det ude på forbrændingen.

Børnene får i løbet af den halve time inden døre på skift lov til at putte papir, en sok, et tomt syltetøjsglas, en mælkekarton og andet skrald i de forskellige små affaldsbøtter, som John har taget med. I børnehaven har børnene en fin forståelse for at sortere affald og de lytter opmærksomt, når John fortæller, at restaffald bliver til miljøvenlig elektricitet og varme ude på forbrændingsanlægget med den store skorsten i Lisbjerg.

Inden børnene skal ud at inspicere den grønne skraldebil, fortæller Elisabeth Baggesen fra Kompetencecenter Affald, hvorfor det er så vigtigt, at de altid husker at smide skrald i skraldespanden. Børnene får praktiske gaver, som mini skraldespande, BatteriCuber (æsker til brugte batterier) og endeløse poser i lommeformat. Formålet med gaverne er at minde om skraldemandens besøg og ikke mindst hans budskab om ’at smide skrald i skraldespanden’.

Så er det skraldebilens tur til at få besøg af en flok nyslåede affaldsbekæmpere.

De styrter ud og står i kø for at få lov til at

vippe institutionens container op i skraldebilen fra MiljøTeam. De får også et kig ind i førerkabinen, hvor der både er dythorn og skærme, så skraldebilens fører kan holde øje med bagenden.

Snart er besøget på en lille time slut, skraldebilen kører videre og forhåbentlig får dagens skraldebesøg effekt på børnenes fremtidige affaldsadfærd.

Venteliste Børnehaven i Valdemarsgade har sammen med 75 andre børnehaver i Århus Kommune sagt ja tak til besøget og oplevelsen.

25 børnehaver fik besøg i 2010, mens de 50 resterende er på venteliste til et besøg i 2011. Projektgruppen er tæt på at have finansieringen på plads fra bl.a. Århus Kommune, så institutionerne på ventelisten kan få et besøg. De første 25 besøg var booket allerede 1½ dag efter tilbudet var sendt ud, så interessen fra børnehaverne er stor. Her et halvt år efter projektets start er der fortsat børnehaver, der ønsker at tilmelde sig.

Projektet Projekt Skrald i skraldespanden er opstået isamarbejde mellem Ren By Århus og Kompetencecenter Affald. Samarbejdet er etableret, fordi man ønsker at påvirke børn i børnehavealderen til god affaldsadfærd.

Formålet med besøgene er at: • Introducere emnet affald og henkastet affald for børnehavebørn (4-6 år) • Skabe et fundament for miljørigtig affaldsadfærd hos mindre børn • Skabe afsmittende effekt hos forældre og søskende • Motivere medarbejdere i børnehaver til at arbejde med affald som emne i det obligatoriske læreplans tema om ”natur og naturfænomener”

Metoden er altså at besøge en lang række børnehaver sammen med rigtige skraldemænd fra MiljøTeam A/S, der er renovatør i Århus.

Elisabeth Baggesen, Kompetencecenter Affald fortæller, at målet er at påvirke så tidligt som muligt i positiv retning og skabe positive holdninger til affaldshåndtering, herunder forebyggelse af henkastet affald.

Målet i forhold til institutionerne er at skabe et ressourcemæssigt tilgængeligt formidlingskoncept, som kan bidrage til forskelligartede miljøtilbud til børnehaver og dermed skabe bredde og kontinuitet i børnehavernes miljøaktiviteter. ”Mængderne af affald stiger, og især det henkastede affald er et stort problem.

Affald forsvinder ikke af sig selv, så derfor er det nødvendigt, at de opvoksende generationer får en god affaldsadfærd så tidligt som muligt,” fortæller Elisabeth Baggesen, da skraldebilen med et trut i hornet forsvinder denne kolde november morgen.

Projekt Skrald i skraldespanden er et privat/offentligt samarbejde mellem Ren By Århus og Kompetencecenter Affald.

Projektkonceptet tilbydes også landets øvrige kommuner. Yder­ ligere oplysninger kan fås hos Elisabeth Baggesen, Kompetencecenter Affald, eba@aa-mc.dk

Projektet er støttet af Fonden Århus Miljøcenter.

109

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – deponi

Deponering af affald – regler og forpligtigelser i forbindelse med aflevering af affald I foråret 2009 trådte en ny deponeringsbekendtgørelse i kraft. De væsentligste ændringer omfatter krav til anlægsklassificering, samt modtagelse af affald på et deponeringsanlæg. Dette indebærer også krav til grundlæggende karakterisering, testning af affaldet samt optagelse af en affaldstype på en anlægsspecifik positivliste.

Af | René Møller Rosendal, RenoSam

I denne artikel præsenteres overordnet de nye forpligtigelser og procedurer i forbindelse med aflevering af affald for deponeringsanlæggene og affaldsproducenterne.

Anlægsklassificering Deponeringsanlæg skal som noget nyt klassificeres i anlægsklasser afhængigt af anlæggets beliggenhed i forhold til kysten.

Deponering af affald skal fremover ske på et anlæg eller en enhed, der har godkendelse til at modtage den pågældende affaldstype, jf. anlæggets positivliste. Endelig skal affaldet overholde de dertil hørende anlægsspecifikke grænseværdier.

Når der foreligger en afgørelse på anlægsklassificeringen, så stiles der yderligere krav til det affald der afleveres til deponering herunder krav til grundlæggende karakteri­sering, affaldstestning m.m. Denne anlægs­klassificering skulle efter sigende nu foreligge for samtlige deponeringsanlæg i Danmark pr. 1. januar 2011.

Grundlæggende karakterisering Alt affald (ingen undtagelse) som afleveres til deponering skal grundlæggende karakte-

110

riseres dvs. der SKAL medfølge følgende oplysninger om affaldet: 1. Kilde og oprindelse 2. Arbejdsproces hvorved affaldet er frembragt 3. Oplysninger om affaldets sammensætning og affaldets udvaskningsegenskaber hvor der er krav om testning 4. EAK-kode 5. Beskrivelse af anvendt forbehandling 6. Affaldets lugt, farve og fysiske form 7. In deholder affald, der er omfattet af forbud mod deponering 8. Affaldsklasse (inert, mineralsk, blandet eller farligt affald) 9. For så vidt angår spejlindgange for farligt affald, skal der være oplysninger om det pågældende affalds farlige egenskaber.

10. Affaldets fysiske stabilitet og bæreevne for så vidt angår farligt affald.

11. Beskrivelse af særlige sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes på anlægget 12. Kan affaldet eller dele af det genanvendes eller nyttiggøres 13. Ø vrige relevante oplysninger

14. Underskrift Det er altid affaldsproducentens ansvar, at sikre, at alle læs affald, der afleveres til deponering, er grundlæggende karakteriseret. For nogle typer af affald kan nogle af ovenstående punkter dog undlades afhængigt af typen.

Testning af affaldet (Grundlæggende karakteriseringstest og overensstemmelsestest) Testningen bruges til at sikre, at indhold og udvaskning af forurenende stoffer fra affaldet kan overholde de fastsatte grænseværdier for den klassificerede deponeringsenhed, som affaldet anvises til baseret på deponeringsbekendtgørelsen foreskrevne analyseog testmetoder. Resultaterne af testningen vil dermed også være afgørende for, hvilke deponeringsanlæg, affaldet kan anvises til.

• Blandet affald som leveret til deponering gælder pr. 1. januar 2011 alene krav om grundlæggende karakterisering – her kan punkt 3 kravet om testning undlades • Inert affald gælder pr. 1. januar 2011 krav om grundlæggende karakterisering samt krav om testning.

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – deponi

• Farligt affald gælder pr. 1. januar 2011 krav om grundlæggende karakterisering samt krav om testning.

• Mineralsk affald gælder pr. 1. juli 2011 krav om grundlæggende karakterisering samt krav om testning.

Udtagning af prøver i forbindelse med den grundlæggende karakterisering og efterfølgende overensstemmelsestestning (min.

1 gang årligt) skal udføres efter en prøvetagningsplan, som affaldsproducenten er forpligtet til at udarbejde med bistand fra en person med den fornødne kompetence (dvs. konsulent, rådgiver eller laboratorium).

Affaldsdeklaration og accept fra deponeringsanlægget I forbindelse med godkendelse og modtagelse af affald til deponering vil der således fremover skulle foreligge en række oplysninger om affaldet karakteristika og egenskaber, som af deponeringsanlægget skal vurderes og fortolkes i forhold til de krav og kriterier, som er opstillet i deponeringsbekendtgørelsen.

Der er udviklet standardskemaer til hjælp for den grundlæggende karakterise-

ring samt den følgeseddel (affaldsdeklaration), som skal følge hvert læs affald.

Affaldsproducenten skal forud for afleveringen af affaldet (senest 1 uge) fremsende testresultater samt prøvetagningsplan til deponeringsanlægget.

Hvis deponeringsanlægget på baggrund af oplysningerne fra den grundlæggende karakterisering kan konstatere, at affaldet tilhører en affaldstype, som er optaget på deponeringsanlæggets positivliste, kan affaldet modtages på deponeringsanlægget, hvis det overholder de anlægsspecifikke grænseværdier.

Typisk vil en affaldstype som minimum kunne deponeres for at år af gangen indtil der skal laves en overenstemmelsestest af affaldet for at se om affaldet har ændret karakteristika.

En overensstemmelsestestning gennemføres periodisk på affald, som er optaget på en positivliste, og resultatet må ikke afvige væsentligt fra resultatet af den grundlæggende karakteriseringstestning.

Deponeringsanlægget skal sammenholde resultatet af overensstemmelsestesten af affaldet med resultatet af den grundlæg-

gende karakteriseringstest. Hvis der foreligger en væsentlig afvigelse, skal deponeringsanlægget afvise at modtage affaldet og der skal laves en ny test af affaldet.

Opsamling og konklusion Da mange af de i bekendtgørelsen foreskrevne metoder, som skal anvendes til prøvetagning, testning og analysering af affaldet, ikke tidligere har indgået i dansk lovgivning om affaldsdeponering, er erfaringerne med disse hos såvel godkendelsesog tilsynsmyndigheder som hos operatører af deponeringsanlæg, affaldsproducenter og andre involverede parter meget begrænsede.

Derfor må vi samarbejde og være pragmatiske. Der er et endnu uvist behov for at få gennemført udvaskningstests på affaldet samt et behov for efteruddannelse af personalet på deponierne samt tilsyns og godkendelsesmyndighederne. Det er vigtigt, at tolkningen af reglerne ses gennem de samme briller så alle bliver behandlet ens.

Det må dog forventes, at der er mange og store udfordringer forude.

111

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – deponi

Behandlingsmuligheder for shredderaffald i Danmark RenoSam fik i foråret 2010 tre studerende fra Worcester Polytechnic Institute (WPI) til at undersøge de internationale erfaringer med behandling af shredderaffald, samt en vurdering af de miljømæssige og økonomiske konsekvenser og muligheder. Rapportens hovedkonklusioner og resultater er præsenteres i denne artikel.

Af | René Møller Rosendal, RenoSam

Shredderaffald fremkommer som produktionsaffald på virksomheder, der neddeler en række metalholdige produkter, f.eks. biler og hårde hvidevarer. Shredderaffald er et meget uensartet produkt. Shredderaffald består hovedsageligt af plast, skumgummi, stofrester, pap, gummi, træ og jord, og affaldet har et højt indhold af miljøbelastende stoffer (for eksempel tungmetaller og PCB).

I 2010 udgjorde shredderaffald 25% af den samlede mængde farligt affald.

Shredderaffald bliver helt overvejende deponeret. I Affaldsstrategi 2009-2012 har Miljøstyrelsen udpeget shredderaffald som en af de fraktioner, der skal gøres en særlig indsats over for. Der er bl.a. fokus på forbedring af behandling af affald fra shredderanlæg, og muligheden for udvikling af nye behandlingsteknikker undersøges, således at affaldet flyttes fra deponering, såfremt det viser sig at være miljømæssigt og økonomisk fornuftigt.

I 2000 vedtog man i EU direktivet om udrangerede køretøjer, der fremadrettet skal sikre, at alle udrangerede køretøjer genbruges og nyttiggørelse til mindst 95 procent af en gennemsnitsvægt pr. køretøj pr. år senest den 1. januar 2015. Inden for samme frist øges genbrug og genvinding til mindst 85% af en gennemsnitsvægt pr. køretøj pr. år.

Som en motivation for at nå de høje EU-krav ændrer man deponeringsafgiften på hhv. farligt affald på 160 kr. pr. tons fra 1. januar 2012. Fra 1. januar 2015 ændres deponeringsafgiften til 475 kr. pr. tons ligesom andet affald til deponering.

112

Undersøgelsen og resultater Formålet med undersøgelsen var gennem interviews med danske shredderfirmaer og litteraturstudier, at undersøge internationale erfaringer med behandling af shredderaffald, samt en vurdering af de miljømæssige og økonomiske konsekvenser og muligheder.

Der er undersøgt udenlandske erfaringer fra hhv. Japan, USA og Tyskland , som arbejder med forskellige processer med mekanisk og termiske og behandling af shredderaffald bla: • Mekanisk separation • Forgasning • Pyrolyse • Medforbrænding Af de undersøgte teknologier vil rigtig mange kunne medføre, at vi i Danmark kan nå EU-målet på 95% i 2015 for genanvendelse af affald fra køretøjer m.m, men ikke alle er endnu i fuld skala og fortsat på pilotniveau.

Miljømæssigt set var resultaterne positive set i et LCA-perspektiv i forhold til en dansk deponeringsløsning, pga. at man får en genanvendt store dele af affaldet til fremstilling af nye produkter og der ved forbrændingsløsningen produceres varme og energi.

På baggrund af undersøgelsen anbefales flg.: • Det vurderes ikke realistisk, at der bygges et fuldskala-anlæg I Danmark - dette vil kræve meget store investeringer, og

de forskellige producenter herhjemme har meget svært ved at samarbejde med hinanden.

• Der er velfungerende anlæg både i Sverige og Tyskland, som allerede har teknologien oppe og køre. Ved at indgå i et samarbejde med et af de udenlandske firmaer og eksportere affaldet vurderes dette som en mulig løsning.

• Den mest lovende løsning set med danske briller er medforbrændingsløsningen pga. vi allerede har anlæggene; men det kræver udvikling af, hvordan dette kan foregå bedst muligt. Resultater viser, at indfyring blandet med andet forbrændingsegnet affald kan give lovende resultater.

• Set i lyset af en medforbrændingsløsning bør det undersøges og dokumenteres, hvordan restprodukterne bliver påvirket, og om der er særlige tiltag, som bør foretages.

Konklusion Det er som udgangspunkt ikke noget problem at deponere shredderaffald, men man må forvente, at affaldets sammensætning og egenskaber gør, at efterbehandlingsperioden kan blive meget lang og medføre himmelhøje omkostninger for kommunerne, da de 30 år næppe vurderes at holde stik. Hvis vi skal nå EU-målene ,skal der udvikles nye metoder til behandling af shredderaffaldet.

Der er undersøgt flere mulige metoder til behandling af shredderaffald som er vurderet egnede, og som fungerer i praksis i andre lande.

Afgiften på 475 kr. pr. tons vurderes at være stor en motivationsfaktor for danske shredderfirmaer til at finde nye egnede metoder til behandling af shredderaffald. De danske shredderfirmaer er derfor allerede godt i gang med at undersøge alternative muligheder; men de holder kortene tæt ind til kroppen.

Hvilken løsning, som bør vælges, og afhænger af mange faktorer. Hvordan er markedet for eksempel afsætning af metaller, plast og andre genanvendelige materialer, samt logistikken vurderes at spille en stor rolle for, hvilken der bør vælges. En forbrændingsløsning vurderes at have et potentiale set i lyset af, at vi i Danmark allerede har denne teknik lige ved hånden og ikke skal ud og investere i nye behandlingsanlæg.

Hvis ikke, der udvikles danske metoder, er der ingen tvivl om, at affaldet vil køre til behandlingsanlæg uden for Danmarks grænser i 2015 i for eksempel Tyskland og Sverige, som allerede har egnede behandlingsmetoder.

Rapporten: “An Evaluation of Shredder Waste Treatments in Denmark Alternative Methods to Landfilling Auto Shredding Residue in Compliance with the Strict Environmental Quota by the European Union” kan findes på RenoSams hjemmeside www.renosam.dk

Shredderaffald består hovedsageligt af plast, skumgummi, stofrester, pap, gummi, træ og jord, og affaldet har et højt indhold af miljøbelastende stoffer.

Farligt affald, der afleveres til deponering på specielle deponeringsanlæg til farligt affald

kr. ton/ affald

2010

2011

2012

2013

2014

2015

0

0

160

160

160

475

Tabel: Afgiften på farligt affald til deponering frem mod 1. januar 2015

113

Arkivfoto: Christian Ringbæk/Scanpix

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – deponi

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – farligt affald

Kommunekemi klar med behandlingsgaranti til PCB-holdigt bygningsaffald Sikker og effektiv behandling af PCB-holdigt bygningsaffald kræver både faktuel og politisk behandling. Begge dele er muligt, og Kommunekemi står klar i kulissen med en behand-lingsgaranti.

Af | Jesper Hansen, marketingchef, Kommunekemi a/s

PCB-problematikken med giftplagede bygninger trækker store overskrifter i medierne. Sagen fylder også i bevidstheden hos branchefagfolk, der har viden om og er i daglig kontakt med PCB-relaterede temaer.

Problemet er omfattende, og fortidens synder forsvinder ikke af sig selv.

Det er bygningsejers ansvar at sikre, at en bygning ikke er sundhedsfarlig at bo eller opholde sig i. Kommunerne har desuden pligt til at føre tilsyn med bygninger og boliger og skal reagere, hvis de bliver opmærksom på, at bygninger til ophold er sundhedsfarlige.

Boligejerne gør kun nødtvungent noget ved problemerne, fordi økonomien

er stram. Frygten for store omkostninger overskygger også her den fulde erkendelse af et mas-sivt, sundhedsskadeligt problem.

Taberne er beboere og brugere af de PCBforurenede byg-ninger, som allerede har sundhedsproblemerne inde på livet.

I øjeblikket imødeser mange, at politikerne når frem til et beslutningsgrundlag, der medfører entydig lovgivning og bevilling af midler til at løse problemerne.

Politisk handling Formanden for Fugebranchen, FSO, Bo Jensen, giver udtryk for, at PCB-sagen er på vej ind i en ond spiral. ”Alle anerkender de massive miljøproblemer i byggeri opført fra cirka 1950 og frem til slutningen af 70eme; men der mangler en samlet løsning på, hvordan vi tilrettelæg-ger, finansierer og gennemfører en samlet indsats for effektivt at fjerne det miljø- og sundhedsskadelige problem. Problemet kal-

Handlingsplanen skal bl. sikre, at Det sikker håndtering af PCB-holdigt bygningsaffald styr-kes, så PCB fjernes fra bygninger, destrueres korrekt og i et sikkert arbejdsmiljø, så stoffet ikke kommer ind i vores fødevarer.

114

der på en kombination af politisk handlekraft og pro-fessionel håndtering,” sagde han. Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen præsenterede for nylig elementerne i regeringens kommende handlingsplan for PCB i Miljø- og Planlægningsudvalget. Den offentliggøres til foråret og skal bl.a. give bedre viden og rådgivning om PCB. Handlingspla-nen bygger videre på de initiativer, de involverede myndigheder allerede har igangsat. Mini-steren gav udtryk for, at regeringen tager den komplekse PCB-problemstilling meget alvorligt og foreslår en handlingsplan med tre spor.

Det første spor skal fremskaffe den nødvendige viden om PCB. Herunder den helbredsmæssige påvirkning af PCB fra indeklimaet, hvor udbredt PCB er i danske bygnin-ger ,og hvordan man bedst og billigst renoverer for PCB. Det andet spor skal hurtigt sikre, at bygningsejere, der allerede står med pro-blemet, lettere får råd og vejledning om PCB. Det tredje spor skal styrke en sikker håndtering af PCB-holdigt bygningsaffald, så PCB fjernes fra bygninger, destrueres korrekt og i et sikkert arbejdsmiljø, så stoffet ikke kommer ind i vores fødevarer.

I sikre hænder Mens grundlaget for at styrke indsatsen

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – farligt affald

Kommunekemi i Nyborg behandler alle grader af PCB-forurenet materiale, og er som det eneste anlæg i Danmark godkendt til at behandle materialer med et PCBindhold over 50 ppm.

imod PCB-forurening i danske bygninger bliver tilve-jebragt, står Kommunekemi klar i kulissen med en sikker og effektiv behandlingsløsning, som kan håndtere og afgifte de fremtidige mængder af PCB-bygningsaffald fra Danmark.

Kommunekemi har mange års erfaring med behandling af farlige, miljøskadelige stoffer - også PCB. ”Vi rådgiver i alle spørgsmål fra pakning og sortering på byggepladsen til efter-følgende transport og korrekt højtemperaturforbrænding af det PCB-holdige bygningsaffald.

Vi samarbejder med en række eksperter, som gør os i stand til at formidle en samlet løsning på de fleste PCB-opgaver,” siger virksomhedens tekniske direktør Ole Kristensen.

Han tilføjer: ”Kommunekemi har landets bedste faciliteter til at forbehandle og forbrænde forskellige typer af PCB-holdigt bygningsaffald, f.eks. termoruder, fuger, beton, rammer, karme, facader og jord. Behandlingsprocessen tager afsæt i den danske lovgivning for hånd-tering og destruktion af PCB.” Virksomheden behandler alle grader af PCB-forurenet materiale, og er som det eneste anlæg i Danmark godkendt til at behandle materialer med et PCB-indhold over 50 ppm. Gennem forbrænding ved temperaturer over 1100 grader destrueres PCB-

indholdet, og energien skaber efterfølgende nytte som fjernvarme og elektricitet ”Vi henter og behandler i dag PCBholdige materialer sammen med andet far-ligt affald. Affaldet tilføres vores forskellige affaldsgruber. Her bliver det homogeniseret, blandet med andet affald og tilført vores roterovne, hvor affaldet forbrændes ved mindst 1.100°C. Den høje temperatur nedbryder PCB fuldstændigt,” oplyser Ole Kristensen.

Kommunekemis behandlingsproces opfylder alle regler om håndtering og destruktion af PCB. ”Kommunekemi følger udviklingen og sammensætningen af PCB-holdigt bygningsaffald tæt. Vores nuværende faciliteter er tilstrækkelige til at behandle de aktuelle mængder af PCB-affald. Vi forventer dog, at en større del af den ældre danske bygningsmasse skal PCB-renoveres. Derfor arbejder vi på at etablere selvstændige faciliteter til hånd-tering af det PCB-holdige bygningsaffald. Det vil bl.a. forbedre mulighederne for at håndtere termoruder og skære PCBholdige bestanddele fra, så det meste af glasset kan genanven-des,” pointerer Ole Kristensen.

Fakta om PCB PCB er en miljøgift, der bl.a. har været anvendt i byggematerialer som fuger og malinger mv. i perioden 1950-1977. Stoffet havde stor holdbarhed og tekniske egenskaber, som kunne forbedre bygningsdelenes funktioner.

Anvendelsen af PCB i byggematerialer har været for-budt siden 1977. PCB er bl.a. hormonforstyrrende, kræftfremkaldende, fosterbeskadigende og giftigt. I 2009 fastsatte Sundhedsstyrelsen aktionsværdier for indholdet af stoffet i indeluf-ten.

PCB vandrer mellem materialerne og kan spredes til bygningsdele, der oprinde-ligt ikke indeholdt stoffet. F.eks. kan PCB fra fugemasse trænge ind i omgivende beton eller mursten, og det kan spredes som støv eller dampe i bygninger.

115

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – farligt affald

Spraydåsen skal op af skraldespanden Rester af kemikalier, spraydåser, batterier, glasskår, ligthere og computerspil.

Det er bare nogle af de typer problemaffald, som Vejle Kommune samler ind hos borgerne ved 12 årlige fortovs-indsamlinger.

Af | Sinnet Ellehauge Haag, Kommunikationskoordinator, AffaldGenbrug, Vejle Kommune

Fakta om farligt affald i Vejle Kommune > Vejle kommune har ca. 48.000 husstande, som får besøg af storskraldsbilen 12 gange om året.

Storskraldsbilen medtager også de gule kasser til problemaffald. > Vejle Kommune indsamler ca.

350 tons affald om året i de gule kasser til problemaffald. Kasserne indeholder bl.a. omkring 290.000 batterier og 62.000 spraydåser om året! > Ca. 16% af kassernes indhold er decideret farligt affald. > 2% er småt elektronik i form af ure, mobiltelefoner, bip-bip spil, elektriske tandbørster, krøllejern og lignende. > De resterende 82% af det indsamlede affald er bl.a. tom emballage fra små malerbøtter og olie, glasskår, porcelæn, ødelagte krukker og spejle. > Selvom det ikke er farligt affald, er det helt i overensstemmelse med vores anvisninger at komme den type affald i de gule kasser. > Uden de gule kasser til problemaffald ville langt flere batterier, spraydåser, glasskår og porce-

116

læns-kopper med stor sandsynlighed ende i skraldespanden, hvor det ikke hører hjemme. > Langt det meste farlige affald, der håndteres i kommunen, kommer dog ind via genbrugspladser-ne.

Det er helt naturligt, da den gule kasse har sine begrænsninger for, hvor store og tunge emner, der kan og må komme i kassen. > Over 90% af det farlige affald, der håndteres i kommunen, afleveres på genbrugspladserne, hvor de helt store fraktioner er malingsrester i store spande og akkumulatorer, der udgør 65% af alt det farlige affald.

Det er snart 25 år siden, ordningen med en fortovsindsamling af problemaffald blev indført i dele af det, der før den seneste kommunalreform udgjorde ’gamle Vejle Kommune’. Dengang - som nu - var det rester af kemikalier, batterier, spraydåser, glasskår og andet farligt eller problematisk affald, der blev lagt i de gule kasser til problemaffald.

Indsamlingen af det problematiske affald fungerede godt. Rigtig godt. Faktisk funge-rede ordningen så godt, at man påtænkte at indføre den i hele den nye store kommune efter kommunesammenlægningen; men så opstod der et problem – og det var ikke et problem, man kunne lægge i den gule kasse.

I midten af 2005 blev der vedtaget en ny bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods – den såkaldte ADR-bekendtgørelse.

Heri blev der bl.a. stillet en række krav til transport, em-ballering og mærkning. ”Det viste sig, at vores indsamlingsordning ikke var i overensstemmelse med de nye regler,” fortæller Karen Lübben, souschef hos AffaldGenbrug i Vejle Kommune. ”Så vi måtte i gang med en større udredning af ordningen i forhold til, hvilke farlige stoffer, der blev indsamlet med ordningen, hvordan affaldet blev emballeret og transporteret fra husstandene til genbrugspladsen i Vejle, hvor kasserne blev sorteret.”

Vejle Kommune fik i 2006 en dispensation fra ADR-reglerne – en dispensation som var gældende, indtil de nye regler trådte i kraft 2007.

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – farligt affald

Udvalgsformand, Søren Peschardt, glæder sig over, at en forholdsvis simpel og miljørigtig ordning for indsamling af farligt affald kan bestå, trods de skrappe krav i lovgivningen.

Tilpasning til nye krav Efter en målrettet indsats lykkedes det at få skabt sammenhæng mellem den praktiske virkelighed, som ordningen skulle fungere i og kravene i bekendtgørelsen, og da den nuværende Vejle Kom-mune blev en realitet efter kommunalreformen, blev ordningen udbredt til hele den nye kommu-ne. ”I dag har alle private husstande en gul kasse til problemaffald stående, som de kan stille ud til fortovskanten 12 gange om året,” fortæller Søren Peschardt, som er formand for Natur- og miljøudvalget i Vejle Kommune. De kan også få kassen tømt på genbrugspladsen, hvis de fore-trækker det.

I dag er alle gule kasser til problemaffald i Vejle Kommune UN-godkendte, hvilket også er trykt på kasserne. Kasserne er desuden forsynet med en orange label med påskriften ”FARLIGT AFFALD (fra husstande – kan indeholde farligt gods)”. ”Et af de krav i bekendtgørelsen, som vi måtte slås lidt med, var kravet om, at kassen skulle være indrettet sådan, at skarpe og spidse genstande ikke kunne komme i kontakt med det evt. farlige gods,” fortæller

Karen Lübben. ”Vi overvejede derfor at lave skillerum i kassen, eller helt at forbyde borgerne at bruge kassen til skarpe genstande.

Heldigvis fik vi af Beredskabsstyrel-sen accept på, at det var en udmærket procedure at informere om, hvilken type affald, der måtte komme i kasserne, og hvordan kasserne skulle pakkes. Så det er, hvad vi gør i dag, og indtil videre er der ingen problemer med sammenblanding af skarpe og spidse genstande og det øvrige affald.”

AffaldGenbrug har også indarbejdet de lovgivningsmæssige krav i udbudsmateriale for indsamlingsordningen. Her bliver der stillet krav til entreprenørerne om, at de til enhver tid skal overholde kravene i ADR-bestemmelserne til kørsel med vores problemaffald, der kan inde-holde farligt gods. Det kræver ikke den store eksamen og ADR-bevis men en mindre basisuddannelse, så chaufføren er bekendt med de risici, der kan forekomme ved kørsel med farligt gods. Hertil har chaufføren et sikkerhedskort for vejtransport med i bilerne, hvor forholdsregler for chaufføren er beskrevet, hvis nu uheldet er ude.

Udvalgsformand, Søren Peschardt, glæder sig over, at en forholdsvis simpel og miljø-rigtig ordning for indsamling af farligt affald kan bestå, trods de skrappe krav i lovgivningen. ”Det er meget vigtigt, at det farlige og miljøbelastende affald ikke ender i skraldespanden og i forbrændingsanlæggene,” siger han. ”Derfor skal vi have nogle fleksible og velfunge-rende ordninger, der gør det let for borgerne at sortere affaldet, så det kan blive behandlet rigtigt, og så ressourcerne i affaldet kan udnyttes. Vi har nogle gode og borgervenlige affaldsordninger i Vejle Kommune – og sådan skal det gerne blive ved med at være.”

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.500,Ikke-medlemmer 4.050,Tilmelding kan løbende foretages på www.dakofa.dk

konference

Producentansvaret - hvordan går det?

Mandag den 20. juni 2011 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, København Indsamling af elektronikskrot skal hæves fra de knap 60% af den markedsførte mængde til 65% inden 2020, og batterierne fra de nu knap 40% til 45% i 2016. Kan producentansvaret løfte opgaven? Og hvordan? Bedre, billigere og minde bureaukratisk?

Konferencen præsenterer det kommende elektronikskrotdirektiv og diskuterer de hidtidige erfaringer med producentansvaret. Hvilke problemer møder producenter, kommuner og behandlere?

Hvordan kan vi blive bedre til at hæve både indsamlingsmængden og kvaliteten på vejen mod et ressourceeffektivt Europa?

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er mulig

117

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – farligt affald

PCB i byggeog anlægsaffald At der er PCB i bygge- og anlægsaffald er ikke en nyhed, men ikke desto mindre er diskussionen blusset op igen politisk. I nabolandene Sverige og Norge har man for længst taget hånd om problematikken, mens man i Danmark har ignoreret PCB-problemet til trods for kendskab til omfang, Af | herunder de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser. Problemstillingen kræver tydeligere regler, øget fagligt fokus og klarere information og kommunikation om risikoen: Hvordan sikrer vi fremadrettet et bedre samt klarere regelgrundlag?

Af | René Møller Rosendal og Niels Remtoft, RenoSam

I RenoSam går vi ind for, at man genanvender mest muligt – også nedknust bygge- og anlægsaffald. Vi ønsker ikke at genanvende for enhver pris , eller for at vi kan nå EUmålene. En lang række materialer kan med fordel nyttiggøres og genanvendes i byggeog anlægsprojekter, og bliver det i stadig højere grad.; men RenoSam har også et politisk ønske om, at vi kun genanvender dét, der er miljømæssigt forsvarligt. Hvis noget ikke kan genanvendes, så skal det håndteres på anden fornuftig måde for eksempel ved destruktion eller deponering.

Vi skal sikre, at det, der genanvendes som ’rent’ bygge- og anlægsaffald, også er det. Vi SKAL ikke genanvende noget, der senere viser sig at være forurenet, og som ødelægger for eksempel vigtige drikke- og grundvandsressourcer eller stiller kommuner og affaldsselskaber over for gigantiske erstatningsansvar.

Manglende regulering og kortlægning af problemets omfang PCB har siden 1977 været forbudt at anvende. Miljøstyrelsen har siden forbudet gennem bekendtgørelser fjernet PCB fra transformatorer og kondensatorer. Derimod er der ikke etableret en aktiv regulering

118

med henblik på at fjerne PCB fra andre kilder. De seneste fem år er der fokuseret på elastiske fugemasser, maling, termoruder samt vandringen af PCB ind i omkringliggende bygningsdele og i jord.

I dag ved man ikke helt præcist, hvor udbredt PCB i danske bygninger er, og i hvilke koncentrationer PCB evt. forekommer, men vi har behov for en hurtig kortlægning af problemet og dets omfang. Der er ingen tvivl om, at PCB er farligt og kan optages i kroppen ved indtagelse, gennem indånding og via hudkontakt – men hvor stort er problemet egentlig og i hvilke mængder? Vi har ikke behov for panikløsninger, men at finde nogle reelle og fornuftige grænseværdier.

Generelt sker den største udsættelse af befolkningen for PCB via indtagelse igennem fødevarerne, idet PCB ophobes i fødekæden. Herudover kan den enkelte tillige være udsat for PCB fra byggematerialer, som herved yderligere bidrager til PCB indtaget via afdampningen. I bygninger, som indeholder PCB-holdige byggematerialer, sker der en afgivelse af PCB, hvorved PCB optages i kroppen via indånding. Dette bidrag til eksponering for PCB vil primært bestå af lavt chlorerede PCBer, mens bidra-

get fra kosten i højere grad består af PCB med et højere indhold af chlor. Udsættelsen for PCB fra indeklimaet kan måles i blodet, og svenske undersøgelser har vist forhøjede PCB-niveauer i blodet hos beboere i bygninger med PCB-fuger.

Vi har brug for klare regler I dag kan sorteret og uforurenet bygge- og anlægsaffald genanvendes uden tilladelse i form af: 1. Natursten, f.eks. granit og flint.

2. Uglaseret tegl (mur- og tagsten).

3. Beton.

4. Blandinger af materialer fra natursten, uglaseret tegl og beton.

5. Jern og metal.

6. Gips.

7. Stenuld.

Ved uforurenet bygge- og anlægsaffald forstås bygge- og anlægsaffald, hvor det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at affaldet ikke indeholder forurenende materialer eller stoffer i et sådant omfang eller af en sådan art og koncentration, at anvendelsen af affaldet kan have skadelig virkning på miljøet eller menneskers sundhed. Af-

Arkivfoto: Kim Haugaard/Midtjyske Medier/Scanpix

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – farligt affald

Når først en bygning er revet ned og kørt gennem et nedknusningsanlæg, er det fysisk umuligt at se, om affald af en sådan karakter er rent eller forurenet.

faldet må således ikke indeholde forurenende stoffer herunder stoffer, der kan give anledning til forurenende nedsivning til jord eller grundvand - for eksempel imprægneret træ, PCB-fugemasse, tjære, sod, rester af maling og lak.

Intentionerne i lovgivningen er, at det er kommunerne, der skal vurdere, hvornår affaldet kan betragtes som ’rent’ - en vurdering, som har været af meget forskellig karakter.

Det er fysisk umuligt at se om affald af en sådan karakter er rent eller forurenet, når en bygning først er revet ned og kørt gennem et nedknusningsanlæg - og der ikke efterfølgende er noget dokumentationskrav.

Uden en overordnet national vejledning og regulering er der høj sandsynlighed for forskel i kommunal praksis, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Det er nødvendigt, at myndighederne tilvejebringer et klarere regelgrundlag, der tydeligt præciserer rammer for udførelse, herunder specifikke krav ved anmeldelse, dokumentation, kontrol, tilladelse og anvisning i forbindelse med nedrivning og bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald.

Der er brug for nationale retningslinjer og rammer stukket ud af de centrale myndigheder, som sagtens kan spille sammen med det kommunale selvstyre.

Kildesortering Hvis PCB skal lokaliseres og frasorteres, så sker det bedst i forbindelse med selve renoveringsopgaven eller nedrivningen af en bygning via kildesortering. Det er som tidligere beskrevet, umuligt at se i et læs sorteret bygningsaffald, der leveres til et nedknusningsanlæg, om det indeholder PCB eller andre miljøfremmede stoffer.

Forud for nedrivningen bør der derfor ske en miljøgennemgang eller en kortlægning af bygningen inden nedrivning eller renovering. På denne måde kan bygherren eller entreprenøren fra starten identificere, hvor der befinder sig miljøskadelige stoffer som for eksempel asbest, bly og PCB, og dermed sikre at disse materialer frasorteres og behandles som farligt affald - alternativt destrueres på Kommunekemi. Entreprenøren eller bygherren bør efterfølgende indsende dokumentation til kommunen for, hvordan affaldet er behandlet – som man for eksempel gør det på jordområdet.

ningsprojekter, inden de i gangsættes. En anmeldeordning er alfa-omega for at kommunerne orienteres om eventuelle igangværende renoveringer eller nedrivninger og hermed muligheden for at føre et korrekt tilsyn, der kan sikre en korrekt frasortering ved kilden.

Alternativt kunne indføres regler om stikprøvekontrol eller et dokumentationskrav af rent bygge- og anlægsaffald, inden det går videre til genanvendelse - tilsvarende det affald, som i dag deponeres, eller lettere forurenet jord, som genanvendes.

Det er RenoSam vurdering, at der er stor inspiration at hente fra andre regler på miljøområdet, som har været velfungerende i mange år.

Det er vigtigt, at branchen i samarbejde sikrer en fortsat genanvendelse, men samtidig også har en garanti for miljøet og menneskers sundhed fremadrettet opretholdes.

Derfor skal der skrides til handling nu.

Anmeldeordning For at kommunen kan føre tilsyn med, at PCB-forureninger i bygninger frasorteres, er det nødvendigt, at kommunerne orienteres om alle relevante renoverings- og nedriv-

119

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – farligt affald

Hvornår er farligt affald genanvendeligt?

Siden 1. januar 2010 har virksomheder haft frit valg, når de skal have håndteret deres kildesorterede, genanvendelige erhvervsaffald. Det gælder også det farlige affald, men hvornår er farligt affald egentlig kildesorteret, genanvendeligt farligt erhvervsaffald?

Af | Poul Møller, Revas, og Niels Remtoft, RenoSam

Som alle i affaldssektoren ved, trådte affaldsreformen i kraft den 1. januar 2010. Reformen var resultatet af en lang proces, der startede i 2002. I sommeren 2007 indgik folketingets partier, med undtagelse af Enhedslisten, en aftale om affaldssektorens organisering.

Et væsentlig element i de nye regler er, at affaldsproducenter har frit valg, når de skal have håndteret deres kildesorterede, genanvendelige erhvervsaffald (KGE).

Konkret betyder det, at de selv kan vælge, hvem der for eksempel skal indsamle og behandle deres KGE, så længe de lever op til nogle nærmere fastsatte krav.

Et af kravene er, at den vognmand, indsamler eller behandler, affaldsproducenterne vælger, skal være registreret i det nationale affaldsregister, som kan findes på Miljøstyrelsen hjemmeside.

Hvad er kildesorteret, genanvendeligt farligt affald?

Mange affaldsfraktioner er nemme at klassificere som kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald. Eksempelvis kan nævnes papir, pap, karton samt emballageaffald af glas, plast, metal og træ. Affaldsproducenterne har pligt til at sikre, at væsentlige dele af disse – genanven-

120

delige – fraktioner genanvendes. Det samme gælder genanvendelige fraktioner af farligt affald, men her er det ikke så entydigt at foretager en klassificering.

Det drejer sig især om de fraktioner, der er sammensatte. En sammensat affaldsfraktion er i dette tilfælde sammensat af forskellige fraktioner, hvor en eller flere er ’farlige’ og en eller flere er ’ikke-farlige’. Som eksempler kan nævnes spraydåser, oliefiltre, fixervæske, kølervæske, spildolie, malerbøtter eller emballager, der indeholder (rester af) miljøfremmede stoffer. Er det kildesorteret genanvendeligt farligt affald?

Hvad siger Miljøstyrelsen?

Det eneste sted, vi har kunnet finde, hvor Miljøstyrelsen udtaler sig om dette spørgsmål, er i et høringsnotat af 25/22009 (side 18): Heraf fremgår det at; ”Miljøstyrelsen vurderer, at sammensatte affaldsfraktioner, der består af farligt genanvendeligt erhvervsaffald og ikke genanvendeligt erhvervsaffald ikke umiddelbart kan håndteres som genanvendeligt erhvervsaffald. Det fremgår af afsnittet om kildesortering, at affaldet skal sendes til sortering/ forbehandling inden der bliver frit valg for den genanvendelige del”.

Efter vores opfattelse, betyder Miljøstyrelsen vurdering, at hele den sammensatte fraktion skal være genanvendelig, for at det kan klassificeres som kildesorteret genanvendeligt farligt affald.

Har en affaldsproducent kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald, skal de håndteres efter de nye regler om frit valg.

Til gengæld vil den sammensatte fraktion skulle følge de kommunale regler (regulativer), hvis blot en af delfraktionerne ikke kan genanvendes.

Hvad betyder det så?

I forhold til de tidligere nævnte eksempler betyder det, at fraktioner kun undtagelsesvis kan klassificeres som kildesorteret genanvendeligt farligt affald. For spraydåser er metallet typisk genanvendeligt, men ikke resterne i spraydåsen.

For oliefiltre kan olien (måske) genanvendes, men ikke filtret. For mange væskers vedkommende skal der typisk ske en forbehandling og/eller rensning, før væske kan genanvendes.

Kendetegnet for de sammensatte fraktioner er således, at de typisk består af en eller flere fraktioner, der kan genanvendes og en eller flere fraktioner, der skal deponeres eller forbrændes.

Arkivfoto: Ty Stange/Scanpix

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – farligt affald

Spraydåser hører til de affaldsfraktioner, der er sammensatte. En sammensat affaldsfraktion er i dette tilfælde sammensat af forskellige fraktioner, hvor en eller flere er ’farlige’ og en eller flere er ’ikke-farlige’.

Kommunens ansvar Det er kommunernes ansvar at etablere ordninger for deponerings- og forbrændingsegnet affald, der sikrer en korrekt miljømæssig behandling af sådanne typer affald. For at løfte dette ansvar, bør kommunerne for sammensatte affaldsfraktioner af ovennævnte karakter have pligt til at etablere ordninger og/eller foretage konkrete anvisninger. Affaldsproducenterne bør tilsvarende have pligt til at følge de kommunale ordninger/anvisninger. Det er da også sådan, at vi forstår reglerne.

Kommunerne skal selvfølgelig, i det omfang det er muligt, etablere ordninger eller foretage konkrete anvisninger, således at de sammensatte fraktioner sorteres og/eller forbehandles på en måde, der sikrer at den genanvendelige del efterfølgende bliver genanvendt.

Er affaldsregisteret retvisende?

I det nationale affaldsregister kan affaldsproducenter finde aktører, der kan indsamle og behandle deres kildesorteret genanvendelige erhvervsaffald. I det midlertidige affaldsregister kan man finde en række virksomheder, der er registreret som ’indsamlingsvirksomheder for kildesorteret genanvendeligt er-

hvervsaffald’. Ifølge registeret indsamler nogle af virksomhederne for eksempel oliefiltre, kølervæsker og spraydåser.

”

I det midlertidige affaldsregister kan man finde en række virksomheder, der er registreret som ’indsamlingsvirksomheder for kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald’. Ifølge registeret indsamler nogle af virksomhederne for eksempel oliefiltre, kølervæsker og spraydåser. Under forudsætning af, at vi har forstået Miljøstyrelsens vurdering korrekt, er disse tre fraktioner ikke kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald.

Under forudsætning af, at vi har forstået Miljøstyrelsens vurdering korrekt, er disse tre fraktioner ikke kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald.

Det bekymrer selvfølgelig RenoSam, da affaldsregisteret kan give affaldsproducenterne det indtryk, at de frit kan vælge, hvem der for eksempel kan indsamle og behandle sådanne sammensatte frak-

tioner, selvom det efter vores opfattelse ikke er tilfældet.

Hertil kommer, at det er vanskeligt - for ikke at sige umuligt - for kommunerne at løfte deres ansvar, for så vidt angår forbrændings- og deponeringsegnet farligt affald, i det omfang at sammensatte fraktioner smutter udenom de kommunale ordninger.

Det midlertidige affaldsregister er i skrivende stund ved at blive gjort permanent. Virksomheder, der ønsker at blive registreret, skulle anmode om dette senest den 1. marts 2011.

I RenoSam håber vi, at der skabes en sammenhæng mellem det permanente affaldsregister og de øvrige regler i bekendtgørelsen, således at såvel kommuner som affaldsproducenter har de bedste muligheder for at løfte det ansvar, som de er pålagt i den nye affaldsbekendtgørelse.

Der er nok også behov for at gøre det mere klart for alle, hvornår farligt affald er kildesorteret, genanvendeligt farligt affald, og hvornår det ikke er det. Vi deltager naturligvis gerne i et sådan oplysningsarbejdet, hvis for eksempel Miljøstyrelsen mener, at der er behov for det.

121

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – producentansvar

Vil kommunerne lære af hinanden?

De kommunale udgifter til batteriindsamling er meget forskellige, viser tallene fra det første år, og de første estimater holder kun, hvis der sker effektiviseringer. Skal vi blindt sætte afgiften op, eller skal kommunerne lære af hinanden og blive bedre?

Producenterne mener JA

122

Arkiv

foto:

Elvig

Hans e

n/Bio

foto/S canp ix

Af | Frederik Madsen, BatteriForeningen - Foreningen af danske producenter og importører af tørbatterier

Den 1. januar 2009 trådte den længe ventede nyordning for indsamling af batterier i kraft.

Man kan undre sig over, at batterier har fået deres eget direktiv i stedet for at være en del af den almindelige regulering af WEEE; men vi kan så altid glæde os over, at kaffemaskiner, blinkende sutsko eller medicinsk måleudstyr ikke også har fået deres eget direktiv.

I det følgende vil jeg udelukkende beskæftige mig med de bærbare batterier, altså ikke industribatterier og bilbatterier.

Som bekendt førte batteridirektivets krav om borgernær indsamling til, at finansieringen af selve indsamlingen ikke kunne ske via affaldsgebyret på ejendomsskattebilletten som det sker for WEEE, og i stedet blev der indført en afgift på batterier til finansiering af kommunernes udgifter. Selvom der i løbet af fire år skal tilstræbes fuld omkostningsdækning, kan kommunerne ikke regne med at se de faktisk anvendte beløb på deres konto, idet fordeling af indtægterne fra afgiften ikke sker i forhold til de faktiske udgifter, den enkelte kommune har afholdt, men sker efter den såkaldte DUT-nøgle.

Det er der så kommet en hel del administration ud af, ikke bare i virksomhederne, men i høj grad også i staten og i de enkelte kommuner, som hvert år skal opgøre deres

13 ton batterier i 2009, hvilket indbragte kr. 9,7 mio. i afgifter til dækning af kommunernes udgifter; Kommunerne kunne dog ikke holde det estimerede niveau. De anvendte samlet kr. 15,1 mio. til batteriindsamling, således at der nu mangler ca. kr. 5,4 mio. i kassen.

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – producentansvar

”

Det er der så kommet en hel del administration ud af, ikke bare i virksomhederne, men i høj grad også i staten og i de enkelte kommuner, som hvert år skal opgøre deres omkostninger til indsamlingen af batterier, selvom det i realiteten er umuligt og i forhold til den enkelte kommunes økonomi noget nær ligegyldigt.

omkostninger til indsamlingen af batterier, selvom det i realiteten er umuligt og i forhold til den enkelte kommunes økonomi noget nær ligegyldigt.

Miljøstyrelsen har begået en omfattende rapport om indsatsen det første år, og det er ikke uinteressant læsning, hvis man da ellers interesserer sig for noget så arbitrært som separat batteriindsamling.

Den gode nyhed Først den gode nyhed: I alt indsamlede kommunerne 1.407 tons brugte batterier. Den officielle totale markedsførte mængde batterier var 3.613 ton - svarende til, at 39% af de markedsførte batterier blev indsamlet det første år. Regeringen har i sin affaldsstrategi 2009-2012 fastsat et mål på 45% i 2012, så vi er ganske godt på vej, og det er i hvert fald et meget højt tal i betragtning af, at der ikke tidligere har været nogen koordineret indsamling af batterier i Danmark, og i betragtning af, at producenterne først i 2010 kom i gang med at opfylde deres forpligtelse til at gennemføre offentlige informationskampagner.

Så det tegner godt, vi håber at trenden holder, at de høje tal ikke skyldes den i Danmark så frygtede pulterkammereffekt, som altså i dette tilfælde skulle betyde, at borgerne har tømt pulterkammeret for brugte batterier, med et højt indsamlingsresultat til følge det første år.

I øvrigt er det relevant at spørge, hvor de 61% af batterierne, som IKKE blev indsamlet, er blevet af. Selvom batterierne stort set

ikke indeholder tungmetaller, og selvom det er tvivlsomt, om det overhovedet miljøøkonomisk kan betale sig at indsamle og behandle brugte batterier, så har de dog ikke noget at gøre i forbrændingsanlæggene.

en enkelt kommune med to forskellige indsamlingsordninger således både blandt de ti kommuner, der har den højeste indsamling pr. borger, og blandt de ti kommuner, med den laveste omkostning pr. indsamlet kilo.

Den dårlige nyhed Da Miljøministeren i 2008 fremsatte forslag til den lov, der skulle implementere batteridirektivet, vurderede han, at indsamlingen pr. husstand ville koste 2-5 kr. årligt, således at der med 2,6 mio. husstande ville skulle bruges kr. 5-13 mio. årligt. Med en anslået mængde solgte batterier på 3.700 tons, blev afgiften fastsat til kr. 2,70 pr. kg.

Estimatet for solgte batterier holdt, rent faktisk blev der solgt 3.613 ton batterier i 2009, hvilket således indbragte kr. 9,7 mio. til dækning af kommunernes udgifter; men ak, kommunerne kunne ikke holde det estimerede niveau, de anvendte samlet kr. 15,1 mio. til batteriindsamling, således at der nu mangler ca. kr. 5,4 mio. i kassen.

Talmateriale, som Miljøstyrelsen har fremlagt, viser, at kommunernes udgifter svinger meget, og da der foreløbig kun er talmateriale for ét år, som endda i mange tilfælde er præget af, at man har været i en etableringsfase, er det vanskeligt allerede nu at konkludere fra materialet; men noget tyder på, at det er mest effektivt ikke at have for mange forskellige indsamlingsordninger. De fleste kommuner har tre forskellige ordninger, men nogle har både fire, fem og seks forskellige ordninger. Imidlertid er

Vil kommunerne lære af hinanden?

Det turde være oplagt, at opgaven nu er, at kommunerne lærer af hinanden med det formål at opnå den højeste indsamling til den lavest mulige pris, idet der faktisk ikke er grund til at sætte afgiften op, hvis alle kommuner kan følge eksemplet fra de mest indsamlingsog omkostningseffektive kommuner. Miljøstyrelsens materiale er i denne forbindelse forbilledligt. Desværre har vi konstateret, at de kommunale organisationer allerede efter det første år har forlangt afgiftsforhøjelse, et ønske Miljøstyrelsen har tænkt sig at efterkomme, til trods for, at vi kun har erfaring fra det første år, og til trods for, at det oprindeligt blev proklameret, at der først efter fire år skulle tilstræbes fuld omkostningsdækning.

Det lover ikke godt. De danske udgifter til indsamling, genanvendelse, registrering og information gør, at det i forvejen er kostbart at markedsføre batterier i Danmark. Jo flere omkostninger, des flere batterier vil komme ind via kanaler, hvor disse udgifter kan undgås. Batterier kan således fuldt lovligt sælges via internet fra udlandet, uden krav til betaling til miljøfesten af nogen art.

Vi starter en dårlig spiral, hvis ikke vi står sammen om at holde udgifterne nede.

Det bliver de gode græder og de onde ler.

123

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – producentansvar

Kommunerne skal kompenseres for indsamling af elskrot Af | Benny Engelbrecht (MF), forbrugerordfører, Socialdemokraterne

Producenter af elartikler til husholdninger vælter i dag mange opgaver og omkostninger over på kommuner, affaldsselskaber og i sidste ende borgerne. Det er i strid med princippet om, at forureneren betaler. Det er ligeledes i strid med EUs WEEE-direktiv, der pålægger producenterne et ansvar om at tilbagetage elskrot og behandle det miljømæssigt forsvarligt for egen regning. Hvis der ikke tages hånd om problemet, vil kommunerne være tvunget til enten at forringe servicen eller sætte affaldsgebyret op for borgerne. Ingen af delene kan accepteres.

Problemet er, at incitamentet for producenterne til at udvikle mere miljøvenlige produkter er mindre, når omkostningerne ved indsamling væltes over på kommuner, affaldsselskaber og borgere. Situationen er på ingen måde acceptabel, da der er tale om håndteringen af et miljø- og sundhedsfarligt affaldsprodukt. Ideen bag WEEEdirektivet er jo netop, at producenterne skal motiveres til at udvikle miljøvenlige produkter, og at vi håndhæver princippet om, at forureneren selv betaler.

For at sikre borgerne mod gebyrstigninger, forringet service og miljøskadelige produkter har Socialdemokraterne fremsat et forslag om en ny ansvarsfordeling.

Ansvarsfordelingen indebærer, at producen-

124

terne skal betale for indsamlingen af elskrot fra borgerne ved at kompensere kommuner og affaldsselskaber for deres arbejde. Dermed vil Danmark komme på niveau med EU-kommissionens anvisninger og standarden i andre EU lande. Samtidig sikrer vi, at producenterne har større incitament til at anlægge en miljøvenlig produktion. Vi sikrer ligeledes, at borgerne fortsat opnår en god service uden gebyrstigninger.

RenoSam anslår, at ansvarsfordelingen vil kunne spare kommunerne for 40-60 mio. kr. årligt. Beløbet er hele 60-80 mio. kr., hvis man medregner de øgede udgifter som følge af Kommissionens seneste revision af direktivet. Det er mange penge i en tid, hvor kommunernes økonomiske råderum er stærkt begrænset Der er mange fordele ved en ny ansvarsfordeling. Derfor håber jeg også, at regeringen og Dansk Folkeparti vil være med til at samarbejde om at finde en løsning ved de kommende forhandlinger. Der skal i hvert fald ikke herske nogen tvivl om, at Socialdemokraterne er indstillet på at sørge for, at producenterne lever op til deres ansvar, og at Danmark ligger på niveau med andre lande i EU. Sådan sikrer vi forbrugernes rettigheder og forbedrer miljøet.

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – producentansvar

Producenterne skal finansiere håndteringen af borgernes elskrot Af: Mads Jacobsen, formand for RenoSam

RenoSam har gennem en årrække oplevet at producenterne af elektronik i stigende grad overvælter opgaver og omkostninger til håndteringen af elskrot på borgerne, kommuner og affaldsselskaber. Derfor er det glædeligt at denne problemstilling nu bliver rejst i Folketinget Kommuner og affaldsselskaber har i mange år indsamlet elskrot (WEEE) fra borgere med stor succes. RenoSam skal understrege, at vi gerne fortsætter med dette, da vi synes, det er en rigtig god løsning for borgerne og miljøet.

I april 2010 blev der udstedt en revideret Elskrotbekendtgørelse, der understøtter tendensen til, at producenterne kan vælte opgaver og omkostninger på borgere, kommuner og affaldsselskaber. Konsekvensen er, at kommunerne enten skal sætte affaldsgebyret op eller servicen over for borgerne ned. RenoSam, og de øvrige kommunale parter, har i en årrække advaret Miljøstyrel-

sen mod denne tendens. Desværre uden held.

Vi henvendte os derfor i 2010 til såvel Miljøministeren som Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, hvor vi rejste problemstillingen. Vi har gjort gældende, at vi finder det urimeligt, at borgerne skal betale et større affaldsgebyr eller opleve en ringere service, alene fordi producenterne vil spare penge. Især når elskrot siden 2006 har været omfattet af et producentansvar.

Det bør være producenterne, der bærer det økonomiske ansvar for håndtering af elskrot, så det bliver en del af deres produktionsomkostninger.

behandlingen af lovforslaget, er det derfor vigtigt, at man overvejer, hvordan den indsamlingslogistik kommuner og affaldsselskaber har etableret kan indgå i løsningen.

En række af vores nabolande har fundet tilfredsstillende løsninger på denne udfordring. Det bør vi også kunne i Danmark, RenoSam stiller gerne sine erfaringer og viden til rådighed, derfor har vi til hensigt at kontakte Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, når lovforslaget fremlægges.

Hvilket sandsynligvis vil være sket, når denne artikel trykkes.

Giv producenterne ansvaret!

Forslag om ny ansvarsfordeling Vi har netop peget på, at der skulle gøres noget ved ansvarsfordelingen mellem producenter og kommuner/affaldsselskaber.

Derfor er vi naturligvis glade for, at Socialdemokraterne nu fremsætter et lovforslag, der har til formål at ændre ansvarsfordelingen i den retning vi også ønsker. Vi håber selvfølgelig, at der er bred opbakning i Folketinget bag lovforslaget og dets intentioner.

For RenoSam er det afgørende, at der findes en løsning, der fortsat sikrer, at det er nemt og enkelt for borgerne at komme af med deres elskrot. I forbindelse med

125

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – genanvendelse

Selvfølgelig skal vi genbruge flasker Knapt 90% af den samlede tonnage af glas og flasker i Danmark indsamles til genbrug og genanvendelse Af | Søren Svenningsen, direktør Dansk Flaskegenbrug og formand Brancheforeningen for Flaskegenbrug

Igennem snart 100 år har vi i Danmark haft tradition for at genbruge flasker – hvilket vil sige, at tomme flasker er blevet indsamlet igennem bl.a. de kommunale indsamlingsordninger (kuberne og genbrugspladser) og leveret til Flaskegenbrugsbranchens sorteringsanlæg, hvor flaskerne er blevet sorteret og efterfølgende skyllet/renset og videresolgt til aftapning af bl.a. vin. Ca. 95% af al vin og spiritus aftappet i Danmark tappes således på genbrugsflasker håndteret igennem Flaskegenbrugsbranchens systemer.

Knapt 90% af den samlede tonnage af glas og flasker i Danmark indsamles til genbrug og genanvendelse. Flaskegenbrugsbranchen håndterede i 2010 ca. 95% af denne indsamlede tonnage svarende til ca. 120.000 tons. Ca. 40% af de indsamlede tonnager genbruges til aftapning af vin og spiritus. Den resterede tonnage på ca. 80.000 tons genanvendes i form af skår som råvarer på glasværker, herunder primært glasværket i Holmegaard.

Arkivfoto: Heine Pedersen/BAM/Scanpix

Knapt 90% af den samlede tonnage af glas og flasker i Danmark indsamles til genbrug og genanvendelse.

126

Miljømæssig rigtig løsning Genbrug af flasker er ud fra et miljømæssigt perspektiv den mest optimale løsning – der forbruges således 85% mindre energi ved håndtering og skylning af genbrugsflasker end ved produktion af nye flasker. Det er bl.a. dokumenteret i det af Miljøstyrelsen udarbejdede projekt vedrørende genbrug af danske vinflasker (nr. 556/2000), hvori der tillige tages højde for, at en del af flaskerne transporteres til skyllerier og aftapning i udlandet.

Hvad er problemet?

I forbindelse med vedtagelse af Forårspak-

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – genanvendelse

ken i 2009 besluttede et flertal i Folketinget at nedsætte emballageafgiften for vin- og spiritusflasker fra kr. 1,60 til kr. 0,80. Hvorfor er dette et problem i relation til genbrug af flasker? Det illustreres nok nemmest ved at prisen på en genbrugsvinflaske solgt til aftapning i Danmark i 2010 var kr. 2,30 og pr.

1. januar 2011 er prisen kr. 1,50. Da en ny flaske er blevet kr. 0,80 billigere - som følge af afgiftsnedsættelsen - har Flaskegenbrugsbranchen ligeledes været nødsaget til at nedsætte prisen med et tilsvarende beløb. Det kan naturligvis kun lade sig gøre, såfremt Flaskegenbrugsbranchen kan reducere omkostningerne med et tilsvarende beløb, og dette betyder i praksis, at kostprisen for glastonnagen skal nedsættes betydeligt.

Ved en genbrugsprocent på 25% vil prisen per ton glastonnage skulle nedsættes med kr. 400, og da afregning af glastonnagen fra det kommunale regi har været positiv med ca. kr. 200 pr. ton, var konsekvensen, at kommunerne fra 1/1 2011 blev mødt med et betalingskrav på kr. 200 pr. ton. Det kan tilføjes, at prisniveauet generelt fra 1. januar 2011 endte med en negativ afregning på ca. kr. 100 pr. ton. Flaskegenbrugsbranchen har derfor været nødsaget til at acceptere en betydelig omkostningsstigning, og dette er naturligvis ikke holdbart i længden; men branchen har fundet dette nødvendigt, for at kunne vinde tid i forhold til at finde en løsning, som kan sikre branchens fremtid.

Status i dag Der er ingen tvivl om, at 2011 er et år, hvor alle aktørerne ser tiden an. Alle er bekendt med, at Flaskegenbrugsbranchen arbejder ihærdigt på at få ændret reglerne igen, således at emballageafgiften igen sættes op.

Hovedparten af de kommunale indsamlingsordninger leverer fortsat glastonnagerne til Flaskegenbrugsbranchen, da under ti kommuner har valgt en skårløsning, og derfor fravalgt at en del af flaskerne genbruges.

De fleste aftaler er dog kun gældende for 2011, og der er derfor fortsat stor usikkerhed med hensyn til den fremtidige model.

Fremtiden for genbrug Der er ingen tvivl om, at de tidligere regler i enhver henseende gavnede en genbrugsløsning. Løsningen var økonomisk rentabel for kommunerne (positiv afregning af glastonnagen) og til gavn for miljøet. Ændringerne pr. 1/1 2011 ændrer ikke på det faktum, at genbrug er miljømæssigt den rigtigste løsning; men kommunernes økonomi er blevet væsentlig forringet (negativ afregning af glastonnage). Spørgsmål er imidlertid, om der er et attraktivt og brugbart alternativ.

”

lle er bekendt med, at FlaskegenA brugsbranchen arbejder ihærdigt på at få ændret reglerne igen, således at emballageafgiften igen sættes op.

Eneste alternativ i dag er at levere glastonnage til et glasværk til oparbejdning af skår. Der er aktører på det danske marked, der tilbyder en sådan løsning, og således modtager glas direkte indsamlet i de kommunale ordninger. Erfaringerne herved er endnu sparsomme, og det er derfor fortsat uafklaret, hvilken kvalitet af skår,der kan håndteres i disse regier. Selv om løsningen - for visse kommuner, som geografisk er tæt på oparbejdningsanlægget - på nuværende tidspunkt kan være et økonomisk relevant alternativ til genbrugsløsningerne, bør man være varsom med at vælge denne løsning, da omkostningerne med stor sandsynlighed vil komme til at stige betydeligt, når det faktiske behov for sortering af skårene bliver afklaret.

Ingen vej tilbage Valget mellem en genbrugs- og en skårløsning er et meget vigtigt valg. Hvis en virksomhed inden for Flaskegenbrugsbranchen først lukker, er det ikke realistisk at opstarte aktiviteterne igen. Et valg mellem en genbrugs- og skårløsning er derfor ikke kun et økonomisk valg, men et holdningsvalg og et valg der kan betyde et definitivt farvel til en god og miljørigtig tradition, som

sikrer genbrug af glasflasker. Endvidere bliver konsekvensen af valget, at der opstår et monopol, da der som bekendt kun findes et glasværk i Danmark, og dette er sjældent hensigtsmæssigt for prisdannelsen.

Kamp til det sidste Selv om fremtiden for Flaskegenbrugsbranchen fortsat er usikker, så tror branchen, at genbrugssystemet vil overleve i fremtiden – enten som følge af, at emballageafgiften igen forhøjes eller i tillid til, at branchen finder en fornuftig økonomisk løsning med kommunerne til gavn for miljøet.

Efterskrift: Selv om Brancheforeningen for Flaskegenbrug har gjort alt for at få en fornuftig afklaring på baggrunden for afgiftsnedsættelsen, har dette ikke været muligt. Regeringen har henvist til, at nedsættelsen giver et merprovenu til statskassen på mellem kr.

40-80 mio. Ifølge forarbejderne til lovforslaget kommer indtægterne på kr. 155 mio. fra såkaldte adfærdseffekter. Med andre ord forudsætter regeringen, at der sælges betydeligt mere vin, som følge af en afgiftsnedsættelse på kr. 0,80. Ekstra afgifter på kr.

155 mio. forudsætter, at samtlige danskere køber fem ekstra flasker vin i Danmark om året. Dette vil naturligvis påvirke folkesundheden, og regering forudsætter derfor også, at sundhedsomkostningerne til behandlinger af alkoholikere vil stige med kr. 35 mio.

Det eneste positive er, at sidstnævnte ikke blive aktuelt, da en nedsættelse af afgiften på kr. 0,80 naturligvis ikke på nogen måde har ændret vores vaner med hensyn til indkøb og forbrug af vin.

Konklusionen er derfor også, at der ikke er substans i de af regeringen forudsatte indtægter, og at facit derfor bliver, at lovændringen ødelægger et velfungerende genbrugssystem og påfører kommunerne en betydelig meromkostning – som af regeringen selv anslår til at andrage godt kr. 100 mio.

Hvis der er noget fornuft til i verden, så sidder Brancheforeningen og øvrige støtter med rigtig gode argumenter på hånden for at få den uforståelige lov ændret.

127

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – affaldssortering

Illusionen om den rene byggeplads AffaldPlus lægger op til dialog og nye tiltag for at optimere håndteringen af affald fra bygge- og anlægsaktiviteter.

Af | Nils Olsen, chef for Marked & Udvikling, Knud Jensen, affaldskonsulent, Tine Madsen, kommunikationsmedarbejder AffaldPlus

Den rene byggeplads: Intet plast eller flamingo fra de udpakkede vinduer flyver rundt på pladsen, og det gips, der var i overskud, ligger pænt sorteret i containeren til samme formål. Alle anvisnin-ger for sortering og håndtering af byggeaffald er overholdt, og genanvendelsen af byggeaffaldet er høj. Sådan bør en byggeplads se ud under og efter et større byggeri.

Hos AffaldPlus ønsker vi at sætte fokus på at optimere styringen af affaldshåndterin-gen på byggepladser, og derfor brugte vi vores byggeri af en administrationsbygning i 2010 til at opsamle erfaringer på dette område. Hvilke udfordringer er der ved at håndtere affaldet, og er der i virkeligheden et behov for bemandede containerpladser for at få optimeret affaldshåndteringen?

Det var nogle af de spørgsmål, som vi ville forsøge at afdække … og hvis ikke et professionelt af-faldsselskab skulle kunne styre sit eget affald – hvem kan så?!

• A ffaldPlus er et fælleskommunalt affaldsselskab, der ejes af seks kommuner på Syd- og Vestsjælland.

• AffaldPlus betjener 300.000 borgere og 30.000 virksomheder.

128

Forberedelsesfasen Virksomheder har pligt til at sortere deres affald - herunder byggeaffald - i hovedgrupper og frak-tioner efter kommunens anvisninger. Som bygherre lagde vi derfor i aftalerne med hovedentre-prenøren og den rådgivende ingeniør vægt på disse krav til styring af byggepladsens affaldshånd-tering.

Der blev opstillet containere på byggepladsen til blandt andet gipsaffald, tagpap, stort brændbart, plastik m.v. Endvidere indgik vi aftale med en transportør om at levere og tømme di-verse fraktioner samt registrere og veje disse. Vi mente, at vi havde taget højde for alt, og så frem til en ren byggeplads og en masse genanvendelige materialer under vores beskedne byggeri.

Sådan gik det Det gik fint i starten - affaldet blev sorteret korrekt i de respektive containere. Der var kun få fag-grupper til stede på pladsen og derfor få fraktioner, som affaldet skulle sorteres i. Den tendens som hurtigt viste sig ved vores byggeri var, at jo flere forskellige faggrupper, der arbejdede på pladsen, desto ringere blev sorteringen - især mod afslutningen af byggeriet. Plast endte i stort brændbart, gipscontaineren blev fyldt med dåser, glas og dagrenovation – der var ingen forståelse for affaldssortering. Når først der står en stor container, virker den som en magnet, der tiltrækker alt affald uanset type og størrelse. Vores aftale med krav

til affaldshåndtering indgået med hovedentreprenør og rådgivende ingeniør blev altså ikke efterlevet. Ønsket om den rene byggeplads endte som en illusion.

AffaldPlus har ikke været specielt uheldige med de samarbejdspartnere, vi valgte.

Vi mener i stedet, at vores forsøg afslørede håndværkeres og byggeleders generelle holdning til håndtering af affald på byggepladser: Hvis bare vi kan smide affaldet op i en stor container, har vi gjort, hvad vi skulle.

Dertil hører også, at vi ikke havde gjort vores forarbejde godt nok.

Ikke affaldsansvaret bevidst Efterfølgende når vi ser tilbage på processen, kan vi se, at styringen og kommunikationen mellem alle parter kan forbedres.

Allerførst skal bygherren gøre sig klart, hvad han ønsker, og fortælle det til entreprenør og rådgiver i god tid før byggeriets start helst i udbudsfasen. Næste hurdle er holdningen til affald og sortering. Folk involveret i byggeriet er sjældent deres affaldsansvar be-vidst. Som bygherre bør man løbende påpege vigtigheden af korrekt affaldshåndtering. Procedu-ren for sortering skal have et fast punkt på bygge- og sikkerhedsmøder, og byggepladslederen skal vejledes i at oplære håndværkerne i korrekt sortering. Allervigtigst er en god og tydelig skiltning på alle containere med piktogrammer sammen med løbende instruktion og dialog med alle faggrup-per om affaldssorteringen.

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – affaldssortering

Den mobile og bemandede containerplads AffaldPlus´ forslag til en løsning på de større byggepladsers behov for konstant sorteringshjælp er en bemandet containerplads.

Plast endte i stort brændbart, gipscontaineren blev fyldt med dåser, glas og dagrenovation – der var ingen forståelse for affaldssortering.

Man bør endvidere indarbejde en forpligtelse i byggeaftalen, så manglende overhol-delse udløser betaling i form af en bod eller endnu bedre en bonus for god performance. Som vo-res aftale var skruet sammen, var der ingen konsekvenser af forkert eller rigtig adfærd hverken for entreprenør eller rådgiver. En forpligtelse er vigtig for, at entreprenør og byggepladsleder anerkender deres ansvar og får forståelse for vigtigheden af korrekt sortering. Håndværkerne gør nor-malt kun det, de får besked på, og under tidspres er det affaldssorteringen, der ignoreres.

Kommunen fører tilsyn med, at regulativets formål og bestemmelser overholdes, men AffaldPlus bekendt er det meget sjældent, at kommunens tilsyn kommer på byggepladserne. Ingen myndighed viste sig på vores byggeplads før ved ibrugtagningen, hvor der primært var fokus på brandkrav.

Ligeledes synes der ikke at være nogen kobling mellem bygge- og miljømyndigheden på dette område.

Dialog e ejen frem Vores erfaringer viser, at der behov for konstant ”sorteringshjælp”, hvis man vil sikre værdierne i affaldet og efterleve kravene om korrekt håndtering af byggeaffaldet.

Derfor skal der sættes fokus på byggepladsernes håndtering af affald. Kommuner, entreprenører, affaldsselskaber, bygherrer m.v. er nødt til at gå i dialog for at ændre

den generelle holdning til byggeaffald, som beklageligvis synes at være: Hvor er den store container?

Hos AffaldPlus har vi lært, at følgende konkrete initiativer kan øge sorteringen og dermed genan-vendelsen af byggeaffald: • Tydeligere sorteringskrav i udbudsmateriale • Kort folder til alle faggrupper om sortering og håndtering af affaldsfraktioner – på uden-landsk efter behov • Opstartsmøder om affaldshåndtering på fagenterpriseniveau • Etablering af aflåst containerplads på byggepladsen • Tydelig mærkning af containere og beholdere med piktogram og tekst for de materialer der må komme i fraktionen • Krav om regelmæssig oprydning på byggepladsen. ”Orden skaber orden” • Evt. ansættelse af servicemedarbejder til at stå for sortering og oprydning

Hver faggruppe på byggepladsen skal have små truck containere på hjul. For eksempel skal elektri-kerne have containere til kabler, kobber og plast, mens tømrerne skal have til stort og småt brændbart, gips og pap.

Containerne kan sammensættes i sæt og med forskellige farver, som viser hvilke fraktioner, de skal bruges til og hvilken håndværkergruppe, der ”ejer” sættet. Dette gør det muligt at føre statistikker over affaldet fra de enkelte fagområder. De små containere skal stå lige i nærheden af, hvor arbejdet udføres, så håndværkeren ikke skal bevæge sig væk med sit affald. De skal også være så mobile, at de kan stå på stilladser. Når en enhed eller hele sættet er fyldt, afhentes de af pladsens servicegruppe og stilles ved den eksterne containerplads. Her vil specialuddan-nede folk fra AffaldPlus finsortere affaldet, så der kan opnås de bedste priser på genbrug, deponi og forbrænding.

Det mobile containersystem gør det let for håndværkeren at komme af med sit affald på den rigti-ge måde. Samtidig er gevinsterne bedre økonomi, statistik og højere sikkerhed som følge af min-dre rod.

129

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – affaldsforebyggelse

Skrald skaber utrygge boligområder Folks tryghedsfølelse daler proportionelt med, at mængden af affald, der ligger smidt i deres boligområde, stiger, viser en undersøgelse. Rene og pæne omgivelser skaber modsat en umiddelbar glæde, og det er derfor blevet organisationen Hold Danmark Rents mission at skabe et gladere Danmark ved at ændre danskernes adfærd, så de ikke smider affald

Af | Anne Holm Hansen, direktør i Hold Danmark Rent

Mængderne af affald på gaderne og i naturen stiger – og udover det åbenlyse problem i, at det ser grimt ud, er det skidt for miljøet og dyrene samt koster mange penge at fjerne – så har det konsekvenser, som vi i Danmark ikke tidligere har taget højde for. Det herreløse affald er nemlig starten på en dårlig spiral, som fører til utryghed i lokalområdet.

Dårlig spiral skal vendes En undersøgelse foretaget af den engelske udgave af Hold Danmark Rent ”Keep Britain Tidy” viser, at en stor del af dem, som er utilfredse med deres lokalområdes udseende, samtidig føler sig utrygge i området.

Selvom en tilsvarende undersøgelse først er ved at blive sat i gang her i landet af Hold Danmark Rent, så er der allerede indikationer i andre af Hold Danmark Rents analyser på, at danskerne også generes af affaldet. Blandt andet tilkendegiver 46%, at det i ”høj grad” eller ”meget høj grad” påvirker deres oplevelse af for eksempel en tur på stranden, hvis der ligger affald. At det generer, er ikke ny viden, men at skraldet ligefrem skaber utryghed, er specielt.

Selvom det her er nyt for Hold Danmark Rent, så giver det god mening. Det, der ofte sker, er, at når først der ligger lidt affald, så kommer der hurtigt mere til. Det kommer til at ligne et sted, man ikke behøver at passe på. Der kommer måske graffitimalere forbi, og inden længe er området et sted med dårlig energi, hvor folk føler sig utilpasse og utrygge. Det er den spiral, Hold Danmark Rent gerne vil have vendt i boligområder over hele landet.

130

Skrald bekymrer lige så meget som terrorisme Udover at det påvirker befolkningens tryghedsfølelse, så bekymrer skraldet også en stor del af befolkningen. Faktisk viser den engelske undersøgelse, at folk er mere bekymrede over, hvordan der ser ud i deres lokalområde, end over den globale opvarmning, som ellers har haft en meget højere grad af mediedækning over hele verden.

Bekymringen over, hvordan lokalområdet fremstår, er helt oppe på niveau med bekymringen for terrorisme. Hele 63% af befolkningen bekymrer sig om disse to emner - kun finanskrisen og voldelig kriminalitet står højere på listen. Da vi kulturelt kan sammenligne os med den engelske befolkning, er der god grund til at tro, at billedet vil være noget nær det samme i Danmark.

Det er tankevækkende, at de emner, som folk bekymrer sig om i deres hverdag, ikke nødvendigvis hænger sammen med det, som medier og politikere gerne vil have, at de skal bekymre sig om. Mennesker vil gerne føle sig trygge og glade – og det hænger meget sammen med, hvordan de har det lige dér, hvor de befinder sig … og de befinder sig mere dér, hvor affaldet gør deres kvarter grimt og utrygt end dér, hvor drivhuseffekten får isen til at smelte.

Det betyder jo ikke, at man ikke skal bekymre sig om de store spørgsmål, men det siger måske noget om, at der skal kigges på det lokale, før folk kan begynde at fokusere på det globale.

Glæden begynder lokalt Hos Hold Danmark Rent bruger vi ofte vendingen ”Mindre skrald – mere glæde”,

og som organisation er vi meget opmærksomme på, at hvis danskernes skraldeadfærd skal vendes, så er en del af løsningen at starte lokalt, så hver enkelt føler den glæde, det er at bo og færdes i et rent og pænt kvarter.

Det har blandt andet ført til udviklingen af en lang række såkaldte ’værktøjskasser’, så både privatpersoner, virksomheder og andre nemt kan gå i gang med at få bugt med skraldebunkerne i lokalområdet.

Blandt disse værktøjskasser finder man blandt andet én kaldet ”Rent kvarter”. Den giver hr. og fru Træt-af-Skrald redskaberne til selv at starte en god spiral i deres egen boligforening, kvarter eller på deres vej.

Den indeholder for eksempel motivationsfolder og plakat til at få andre beboere med på ideen, drejebog til afholdelse af en ”rengøringsdag”, veste, handsker, affaldssnappere og sække samt artikler til både evt. beboerblad og lokalavis. På den måde kan den rene spiral sprede sig til resten af lokalsamfundet, så de kan blive inspirerede til selv at gå i gang. På sådan en fælles opsamlingsdag, kan det pludseligt være sjovt at skabe mindre skrald og mere glæde…

God skraldeadfærd skal gøres cool Skrald – skrald ikke? Teenagere og unge tænker nok ikke så meget på kvarterets udseende, tryghed eller glæde, når de beslutter sig for, om de skal smide skrald fra sig eller ej. Det kan være svært at være cool, hvis man som ung ikke gør som de andre. Det kan være én af forklaringerne på, hvorfor hele 57% af de unge mellem 15-27 år indrømmer, at de kan finde på at smide affald fra sig, hvor de går og står.

Arkivfoto: Linda Henriksen/Scanpix

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – affaldsforebyggelse

Hos Hold Danmark Rent er overbevisningen, at hvis vi skal have et renere land, så skal de gode vaner grundlægges endnu tidligere. Igen starter det lokalt - på den enkelte skole. Derfor har vi også fået udviklet en værktøjskasse i form af et undervisningsforløb til faget natur/teknik målrettet 3.-6. klasse … og der er ingen løftede pegefingre at spore i materialet – kun oplevelser, opgaver og vigtig viden.

Vi ved, at mange forældre har lært deres børn, at det er forkert at smide affald. Vi tror på, at vi kan være med til, at de tidligt i livet får en viden og ægte forståelse for emnet og ikke bare får at vide, at ”det må man ikke.

Undervisningsmaterialet kan downloades ganske gratis af lærere – og alle andre – på www.holddanmarkrent.dk.

Så simpelt - og så svært Værktøjskasserne og projekterne bliver ved og ved. Også virksomheder, organisationer og kommuner kan tage deres del af ansvaret for at skabe et renere og gladere Danmark ved hjælp af alt fra affaldskampagner, over strandrensningsdage til corporate voluntering, hvor medarbejderne får fri en dag til at gøre rent i lokalområdet.

Mulighederne er mange, og det er paradoksalt, at det i sidste ende blot handler om, at alle lærer at tage deres affald med til nærmeste skraldespand – til glæde for alle.

Folks tryghedsfølelse daler proportionelt med, at mængden af affald, der ligger smidt i deres boligområde, stiger.

Definition af en værktøjskasse hos Hold Danmark Rent Værktøjskasserne er meget forskellige, men fælles for dem alle er, at det er en samling af konkrete redskaber, viden, erfaringer og gode råd. De skal gøre medlemmer af Hold Danmark Rent, frivillige og andre interessenter i stand til selv at gå i gang med alt fra et skoleprojekt over en opsamlingsdag til et stort projekt eller en kampagne.

Se alle værktøjskasser på: www.holddanmarkrent.dk/page/ vaerktoejskasser/

131

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – affaldsforebyggelse

Affaldsdirektivet udfordrer kommunerne En undersøgelse viser, at det er muligt at nå en genanvendelse på 50% i 2020 af materialerne glas, metal, papir og plast i husholdningsaffaldet under forudsætning af, at den relative sammensætning af materialerne glas, metal, papir og plast ikke ændrer sig væsentligt frem til 2020 Af | konsulent Ole Kaysen, Econet AS

EUs affaldsdirektiv1 sætter nye mål for genanvendelsen af affald. Direktivet nævner, at der senest i 2020 skal ske en genanvendelse på mindst 50% af materialerne glas, metal, papir og plast fra husholdningerne. Det indebærer, at der senest i 2015 skal indføres særskilt indsamling for disse materialer. Ideen med tiltaget er at opnå et europæisk genanvendelsessamfund med høj ressourceeffektivitet.

Løsningen kan derfor være, at kommunerne må ind og vurdere, hvordan man kan øge indsamlingseffektiviteten i allerede eksisterende ordninger. Dette gælder i særdeleshed ordninger for plast og metal.

Der kan også blive tale om en udbygning med ordninger til kildesortering af flere materialer (plast, metal, pap). Videre kan det blive relevant at overveje etablering af kildeopdelte indsamlingssystemer for tørre materialer med henblik på efterfølgende mekanisk sortering.

Undersøgelsen Da det ikke tidligere har været undersøgt, om Danmark vil kunne leve op til et mål

om 50% genanvendelse i 2020 iværksatte Miljøstyrelsen en undersøgelse2 , som kunne bidrage til en foreløbig afklaring af, om dette var muligt. Undersøgelsen blev afrapporteret i 2010.

Der er benyttet data fra Danmarks Statistik i kombination med emballagedata samt udtræk fra Miljøstyrelsens ISAG database.

Data for produkters materialesammensætning og levetider er hentet fra litteraturen. I undersøgelsen indgik over 300 varegrupper, hvor materialesammensætning og levetid er bestemt.

Undersøgelsen så kun på den del af vareforbruget i husholdningerne, hvor produkterne – herunder emballage- indeholdt mindst ét af de nævnte materialer (glas, metal, papir/pap og plast). Disse materialer kaldes i det følgende ”fokusmaterialer”.

Der er anvendt en simpel model til fremskrivning af affaldsmængden frem til 2020. Fremskrivningen er sket ved at vurdere den faktiske vækst fra 1975 til 2006 samt forventningen til vækst i forbruget frem mod 2020.

Tabel 1. Affald fordelt på fokusmaterialer. 1000 tons.

Hovedkonklusioner Undersøgelsen viser, at det er muligt at opfylde genanvendelsesmålsætningen i 2020 under forudsætning af, at den relative sammensætning af materialerne glas, metal, papir og plast ikke ændrer sig væsentligt frem til 2020. Alternative realistiske udviklingsforløb for to store varegrupper viste dog, at materialesammensætningen kan ændres på en sådan måde, at det kan blive nødvendigt at etablere mere effektive indsamlingsordninger rettet mod for eksempel plast, hvor indsamlingseffektiviteten i dag ikke er særlig høj.

Beregningerne viste også, at afgrænsningen af relevante varegrupper kan få betydning for målopfyldelsen samt at beregningen af mængden af indsamlede materialer til genanvendelse også kan være afgørende. Skal toiletpapir eksempelvis indgå som en del af forsyningsmængden eller bør det holdes ude, fordi toiletpapir typisk ikke ender som husholdningsaffald men i spildevandet? Bør udnyttelse af metal fra slaggeresten indgå i mængden indsamlet til genanvendelse?

Noter: 1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og ophævelse af visse direktiver.

Materialer Affaldsmængde i 2005 Affaldsmængde i 2020 Relativ ændring 2005 til 2020

132

Glas

Metal

Papir

Plast

Total

123

138

540

148

949

148

208

676

238

1.270

20%

51%

25%

61%

34%

2) Vurdering af genanvendelsesmålsætninger i affaldsdirektivet, Miljøprojekt Nr. 1328, 2010.

3) Den valgte profil tilbageskriver forsyningen med 5 % fra 2000 til 1975. Forsyningen fremskrives her med 0 % for perioden 2008-2010 og med 3 % fra 2011 til og med 2020.

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – affaldsforebyggelse

Figur 1. Udviklingen i affaldsmængden 2020 (henholdsvis uden og med ændringer ifht fremskrivningsprofilen).

Projektresultater Affald og sammensætning Projektet opstillede en fremskrivningsprofil,3 som anvendtes på den historiske tidsrække, der indeholdt forbruget i husholdningerne 2001-2007.

Den forventede stigning i affaldsmængden af fokusmaterialer er på 321.000 tons i løbet af perioden svarende til en årlig gennemsnitlig vækst på 1,1%. (Tabel 1).

Sammensætningen af fokusmaterialer forventes at ændre sig i perioden 2005 til 2020. Den største relative stigning vil formentlig ske for plast. Udviklingen går mod en stigende mængde plast blandt fokusmaterialerne.

I undersøgelsen er virkningen af et alternativt vækstforløb for to store varegrupper vurderet. Der er set på udviklingen i både emballagemængden og i forbruget af aviser, ugeblade, reklamer etc. Netop disse varegrupper forventes at udvikle sig anderledes end de generelle udviklingstræk.

Emballagebranchen vurderer, at sammensætningen af emballager vil ændres, idet der sker en udfasning af navnlig glas

men også i en vis udstrækning af metal.

Forbruget af aviser, reklamer o. lign (målt i mængde) forudses at falde på grund af vigende annoncering. Disse trends er der regnet på og ændringer i sammensætningen er illustreret i Figur 1.

Figur 1 viser affaldsmængdens størrelse, som den udvikler sig under den anvendte fremskrivningsprofil - samt affaldsmængden i 2020, hvor emballagesammensætningen er ændret og hvor forbruget af aviser og ugeblade er reduceret ifht. 2005.

Genanvendelsesmål Undersøgelsens resultater peger på, at Danmark tilsyneladende kan opfylde målet om 50% genanvendelse. Vurderingen er baseret på en sammenstilling af oplysninger om indsamling af genanvendelige materialer til genanvendelse i 2005 og 2020 og de beregnede affaldsmængder for samme år.

Af Tabel 2 ses det, at den samlede indsamlingseffektivitet af fokusmaterialer fra husholdninger i 2005 er beregnet til 51,8% (44,6 + 3,3 + 3,9) og i 2020 til 50,8%.

Forudsætningen er, at vi her medregner

metaludvinding fra slagge samt at andelen af biler, der ophugges, når 91%.

Konklusion Det kan blive sværere at nå 50% genanvendelse. Andelen af metal og plast (typisk emballage) i dagrenovationen må forventes at stige. Der er tale om fraktioner, der traditionelt er vanskelige at indsamle i bolignære henteordninger såvel som i bringeordninger i kuber eller på genbrugspladser.

Det kan også blive sværere at nå de 50% genanvendelse fordi indholdet i papirfraktionen ændres, idet andelen af de ”let indsamlede” papirkategorier som aviser og reklamer reduceres. Det bliver derfor nødvendigt i højere grad at gå efter kontorpapir, brevforsendelser etc. for at opretholde en høj indsamlingsprocent for papir.

Tabel 2. Indsamlingseffektiviteter for fokusmaterialer i affald. (Alle tal i pct.)

Indsamlet mængde til genanvendelse – grundscenario

2005 44,6

2020 42,2

Indsamlet mængde til genanvendelse – inklusiv metal fra slagger

+ 3,3

+ 3,8

Ny omfordeling af affald fraført genbrugsstationer

- 0,3

+ 0,5

Inklusiv biler fra husholdninger – 69% af bilerne ophugges

+ 1,9

+ 2,8

Inklusiv biler fra husholdninger – 91% af bilerne ophugges

+ 3,9

+ 4,8

133

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – affaldsforebyggelse

2

Foto: Anette Roien

1

Gods og guld i genbrug Kirkens Korshær har 230 genbrugsbutikker, hvor potentielt affald omsættes til varme kontanter til gavn for foreningens hjælpearbejde. Den største af butikkerne ligger i Them syd for Silkeborg Af | Irene Brandt

Man er heldig, hvis man finder en plads på den store parkeringsplads ved Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Them, for butikken har udviklet sig til et trækplaster hos kvalitetsbevidste genbrugskunder, som kommer langvejs fra for at gøre en god handel i butikken, der med sine 2.200 kvm. under tag er den største af Kirkens Korshærs 230 genbrugsbutikker.

Kaffe på kanden Inden for i varmen tager Elis Andersen og Dora Nyberg fri fra arbejde for at drikke en kop kaffe sammen med Teknik & Miljøs udsendte medarbejder - og ikke mindst for at fortælle om genbrugsbutikken, som er ’arbejdsplads’ for cirka 50 frivillige. ” … og vi kan sagtens bruge flere - især mænd,” sukker Dora Nyberg, som har brug for de stærke mænd, når der skal flyttes

134

rundt på tunge møbler, hentes effekter ude i byen og andre forefaldende opgaver, som kan være svære at magte, når man er kvinde og dåbsattesten ikke længere er funklende ny.

De frivillige, som er organiseret i selvstyrende grupper, der hver har ansvaret for disponeringen i ét af forretningens vareområder, indtjente sidste år 1,1 mio. kr. som efter fradrag for husleje og forbrug ubeskåret gik til Kirkens Korshærs varmestue i Silkeborg - og 2011 tegner til at blive endnu bedre. Indtjeningen i genbrugsbutikken i Them er mere end tre gange større end gennemsnittet for de 230 butikker, som sidste år tilsammen omsatte for 84 mio. kr. Antallet af frivillige i Them ligger også langt over gennemsnittet på 30 pr. genbrugsbutik.

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – affaldsforebyggelse

3

1

Dora Nyberg (tv) og Elis Andersen er faste ’medarbejdere’ i tøjafdelingen i genbrugsbutikken i Them.

2

Et barnebarn er flyttet hjemmefra og et hjem uden strygebræt er som enhver kvinde ved - som en genbrugsbutik uden kunder.

Genbrugstøj er trendy En tur gennem lokalerne, som de frivillige lægger stor personlig prestige i at indrette, så de udstillede varer kommer til deres ret, afslører, at møbler af syret eg er gået på pension, men også, at de tidligere ejere ikke har nænnet at smide dem i containeren med småt brændbart på genbrugspladsen sammen med møblerne af mdf- og spånplader. I stedet er de gedigne møbler endt hér. En dag vil møblerne sandsynligvis lide samme skæbne som teaktræsmøblerne fra 50erne og 60erne og genopstå som noget af det mest trendy inden for innovativ boligindretning.

Bøger er en anden stor varegruppe, og kvaliteten er langt bedre, end når bibliotekerne holder ’udsalg’ af brugte bøger.

Deres tidligere ejere har haft valget mellem at sende dem til genbrug sammen med de

3

4

Svend bestyrer ’prutterummet’, som er det eneste sted i genbrugsbutikken hvor prisen ikke ligger fast. Her kan man købe stort og småt for enhver smag.

gamle aviser - eller at donere dem til genbrugsbutikken - sikken et held, at de nu står hér på hylderne og ikke hænger som toiletpapir rundt omkring i miljøbevidste hjem.

Gammelt porcelæn og glasservice i et utal af forskellige designs er også til at købe for små penge - ligesom nips og brugte sko, der står side om side med et lille udvalg af varer fra produktionshøjskolen i Silkeborg, som dog skiller sig ud ved at være væsentligt dyrere end genbrugsguldet. ”Men det er tøjet, vi sælger mest af,” fortæller Dora og Elis, som begge er tilknyttet tøjgruppen. Gruppen sorterer alt det tøj, butikken modtager. Det dårligste sendes videre til forskellige aftagere af klude, og det bedste prisfastsættes og hænges på bøjler og stativer sorteret efter størrelse. ”Kunderne, der køber tøj, er fra alle generationer, og som regel er der kø uden for

4

Tid til fordybelse. Måske fandt denne kunde lige netop dén bog.

Han havde glemt, at han en gang har læst med stor fornøjelse.

butikken, når vi åbner klokken 13, for der er rift om det bedste tøj. Vi køber også selv tøj fra stativerne - for meget er fejlkøb, som aldrig har været brugt. Så sent som i dag har vi fået tøj, hvori prismærkerne stadig sad,” konstaterer Dora, som selv er klædt i en smart, lilla striktunika, der er fundet blandt det donerede tøj i genbrugsbutikken.

Billederne til denne artikel er taget af fotograf Anette Roien, og mens hun fotograferer, kigger bladets udsendte, som bestemt ikke har købt genbrugstøj tidligere, på varerne. Jeg kom hjem med den yndigste sommerbluse til 15 kr.! Så til sommer er jeg - som Dora og tusindvis af andre kvinder - med på den nye trend: genbrugstøj.

135

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – affaldsforebyggelse

Udfordringer – i affaldsplanlægningen Affaldsplanlægningen står over for nogle udfordringer i den kommende planperiode, som er vigtige at tage stilling til både på et politisk og et praktisk niveau. Det gælder for eksempel teknologi-udvikling på området og investeringer og placering af fremtidens infrastruktur i form af anlæg til affald og energi.

Det gælder også indsatsen med affaldsforebyggelse, der har den højeste prioritet i affaldshierarkiet efter affaldsdirektivet - men ikke efter det hierarki ,der fremgår af affaldsbe-kendtgørelsen.

Af | konsulent Anders Christiansen, KL

Med den nye affaldsbekendtgørelse er det fastlagt, at næste 12-årige kommunale affaldshåndte-ringsplan skal udarbejdes senest den 1.januar 2013. Planen skal gælde i perioden 2013-2018 og skal dække perioden 2013-2024.

Planen skal revideres mindst hvert 6. år.

Arkivfoto: Terkel Broe Christen-sen/Biofoto/Scanpix

Behov for nytænkning Den kommunale affaldsplanlægning ændrer fokus, i og med erhvervsaffaldet liberaliseres med implementering af EU-lovgivning.

Kommunerne skal ikke længere lave ordninger for genanvendeligt erhvervsaffald, men kan i stedet have fokus på strategiske samarbejder med lokal og regionale virksomheder om for eksempel affaldsforebyggelse, clean tech, vugge til vugge etc. - alle tiltag, der gentænker produktion ud fra et princip om bæredygtighed. Det kræver en ændret planlægning, som med fordel kan indgå i den næste affaldsplan.

Det er væsentligt, at kommunerne i deres affaldshåndteringsplaner har en statslig ramme som udgangspunkt for den lokale

affaldsplanlægning, og at der sker en øget integration med den øvrige planlægning i kommunen, herunder kommuneplan, strategisk energiplan, klima-plan og erhvervsudviklingsstrategi m.m.

Nationale planer Ifølge ændringen af miljøbeskyttelsesloven fra juni 2010 fremgår det, at miljøministeren skal ud-arbejde en 12-årig national plan for håndtering af affald. Denne plan skal indeholde: 1) En analyse af den aktuelle affaldshåndteringssituation 2) En beskrivelse af den nationale affaldspolitik 3) En beskrivelse af prioriteringen på affaldsområdet 4) En beskrivelse af EU-mål og nationale mål for håndteringen af de samlede affaldsmængder og de nødvendige tiltag for at nå disse mål, herunder en vurdering af behovet for nye indsamlingsordninger og for udbygning af den eksisterende affaldsanlægsinfrastruktur 5) En beskrivelse af kriterierne for placeringen af fremtidige anlæg til bortskaffelse af affald 6) En national kapacitetsplan for anlæg til bortskaffelse af affald og for anlæg, der nyttiggør blan-det kommunalt affald indsamlet fra husholdninger

Det er væsentligt, at kommunerne i deres affaldshåndteringsplaner har en statslig ramme som udgangspunkt for den lokale affaldsplanlægning.

Tilsvarende fremgår det også af loven, at ministeren udarbejder en 12-årig national plan for forebyggelse af affald. Den nationale affaldsforebyggelsesplan skal indeholde: 1) En beskrivelse af målene for affaldsforebyggelse 2) En beskrivelse af eksisterende affaldsforebyggelsesforanstaltninger 3) En beskrivelse af affaldsforebyggelsespolitikker 4) En beskrivelse og en vurdering af nye affaldsforebyggelsesforanstaltninger, som skal ledsages af relevante benchmarks 5) En beskrivelse af foranstaltningerne til forebyggelse af emballageaffald, herunder genbrug af emballage.

Tilpas tidsfrister til virkeligheden, tak!

Det kan undre, at de nationale planer ifølge lov og bekendtgørelse skal være færdig samme dato som kommunernes affaldshåndteringsplaner. Det vil i givet fald være 2. planperiode i træk, hvor kommunerne ikke har en samlet national strategi at tage afsæt i. Det burde ikke have været svært at regne dette ud, da bekendtgørelsen blev revideret kort før jul i 2010. Det fremgår også af af-faldsbekendtgørelsen, at de kommunale affaldshåndteringsplaner netop skal udarbejdes med ud-gangspunkt i den nationale affaldshåndteringsplan og ikke må stride mod denne.

For kommunerne er det således vigtigt, at den nationale plan ligger klar 1. januar 2012, så man politisk og praktisk kan forholde sig til indholdet og indpasse mål, foranstaltninger og politikker i den kommunale affaldshåndteringsplan. Alternativt >

136

SKRALD ER GULD

Kasper Dam Mikkelsen Klimachef T: 4810 4482

NIRAS SIKRER, AT DIN VIRKSOMHED UDNYTTER VÆRDIERNE I JERES AFFALD OPTIMALT OG MILJØVENLIGT.

E: kdm@niras.dk

DET BETALER SIG. Louise Kreilgaard Kemiinginiør T: 4810 4321 E: kre@niras.dk

NIRAS A/S

www.niras.dk

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – udbud

> skal staten ændre på de fastsatte frister, så det giver mening i virkelighedens verden, at udarbejde nye 6-årige affaldshåndteringsplaner i kommunerne.

Hvordan skal indsatsen finansieres?

Finansiering af affaldsforebyggelse er en udfordring for kommunerne, da opgaven ikke kan gebyrfinansieres. Det fastslås klart i bemærkningerne til loven, at kommunerne ikke har hjemmel til med virkning for borgere og virksomheder m.v., at lave forpligtende regulering vedrørende af-faldsforebyggelse.

KL foreslog ellers at kommunernes forebyggelsestiltag, som er en del af helheden i de kommunale affaldssystemer, skulle kunne gebyrfinansieres, men det blev der ikke noget af. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved, om affaldsforebyggelse overhovedet skal indgå i de kommunale affaldsplaner.

Dette er paradoksalt. De danske affaldsmængder øges. Samtidig udgør affald en res-source, som med de rette teknologier og systemer kan udnyttes bedre, end vi gør det i dag.

Vigtige ressourcer tabt Der kan gøres mere for at nedbringe den samlede affaldsproduktion - netop gennem forebyggelsestiltag; men der må følge penge med, hvis kommunerne skal spille en aktiv rolle i forbindelse med implementering af den kommende nationale affaldsforebyggelsesplan.

Fremtidens affaldsplanlægning og affaldsforebyggelse handler om, hvordan indsatsen med affald som ressource spiller sammen med klima-, energi- og miljømål, og at planlægning og forebyggelse foretages på en økonomisk rationel måde for borgerne, kommunerne, virksom-hederne og samfundet som helhed.

Der er således behov for en melding fra Miljøstyrelsen om, hvordan kommunerne skal forholde sig til dels de tidsmæssige sammenfald og dels om affaldsforebyggelse bør indgå som element i de kommunale affaldsplaner eller andet steds.

138

Dialog fremmer forståelsen – også i EU udbud I udbudsretlige sammenhænge er der grænser for, hvornår og hvordan de ordregivende myndigheder kan kommunikere med de private leverandører.

Af | Advokat Annemette Thorgaard, Accura Advokatpartnerselskab

Alle ved, at dialog fremmer forståelsen, men i udbudsretlige sammenhænge er der grænser for, hvornår og hvordan de ordregivende myndigheder kan kommunikere med de private leverandører. Det er særligt det generelle forhandlingsforbud og princippet om ligebehandling i EUs udbudsregler, der begrænser adgangen til dialog. Det betyder desværre, at mange ordregivende myndigheder helt fravælger dialogen for at undgå at begå fejl, og det er en skam. Dialog er med til at fremme innovative løsninger, og dialog sikrer et optimalt indkøb. På sigt kan det derfor vise sig at være dyrt ikke at udnytte de muligheder for dialog, som EUs udbudsregler rent faktisk giver.

Hvor bred adgangen er til dialog i de traditionelle EU-udbudsprocesser (offentligt og begrænset udbud) afhænger i høj grad af, hvor man er henne i udbudsprocessen.

Dialog inden udbuddet Før udbudsprocessen iværksættes, er der relativt vid adgang til dialog med potentielle tilbudsgivere. Med denne dialog kan den ordregivende myndighed bl.a. opnå bedre kendskab til hvilke produkter m.v., markedet kan tilbyde, således at udbuddet kan tilrettelægges på en måde, der sikrer tidssvarende løsninger. De virksomheder, som har udført rådgivningsopgaver for ordregiveren inden udbuddet, behøver ikke uden videre at frygte at være afskåret fra at byde på den udbudte opgave. Efter praksis fra Klagenævnet for Udbud er det kun i de

konkrete situationer, hvor den pågældende rådgiver må antages reelt at have fået en mærkbar konkurrencefordel i forhold til andre tilbudsgivere, at rådgiveren kan være afskåret fra at byde på opgaven på grund af inhabilitet. Ved fornuftig tilrettelæggelse af en såkaldt ”teknisk dialog” med potentielle tilbudsgivere til brug for udarbejdelse af udbudsbetingelserne kan den ordregivende myndighed sikre, at der ikke opstår habilitetsproblemer.

Dialog under udbuddet.

Efter offentliggørelsen af udbuddet og indtil tilbudsfristens udløb er der lidt snævrere rammer for kontakten mellem den ordregivende myndighed og tilbudsgiverne, men der er fortsat adgang til dialog, så længe den sker på et objektivt og gennemsigtigt grundlag, der stiller alle lige. Der kan f.eks. afholdes spørgemøder, og den ordregivende myndighed kan præcisere eller supplere indholdet af det offentliggjorte udbudsmateriale ved udsendelse af rettelsesblade.

Fra tilbudsfristens udløb og indtil beslutning om tildeling er truffet, er der dog meget snævre rammer for dialog. Forhandlingsforbuddet hindrer enhver form for kontakt mellem den ordregivende myndighed og tilbudsgiverne, der indebærer forhandling om grundlæggende elementer i tilbuddene.

Efter Klagenævnets praksis er det endda den ordregivende myndighed, som har bevisbyrden for, at en eventuel kontakt med tilbudsgiverne ikke har angået grundlæggen-

e-h a ndel

Modelfoto: Ken Davis/Masterfile/Scanpix.

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning

de elementer eller på anden måde påvirket konkurrencen mellem de bydende. Myndigheden må dog gerne have dialog med tilbudsgiverne, når dialogen har karakter af en teknisk afklaring eller præcisering af tilbuddenes indhold, der ikke giver tilbudsgiverne mulighed for at ændre i deres tilbud.

Når beslutningen om tildeling er truffet, udvides rammerne noget for dialog med den vindende tilbudsgiver. Det skyldes, at der efter, at tildelingsbeslutningen er meddelt tilbudsgiverne, ikke længere er samme risiko for en fordrejning af konkurrencen mellem de bydende. Den ordregivende myndighed har derfor mulighed for at foretage visse præciseringer, korrektioner og justeringer i den endelige kontrakt med den vindende tilbudsgiver, så længe der ikke sker en forrykkelse i forhold til udbudsmaterialet eller de andre tilbudsgivere, som ville have medført, at en anden tilbudsgiver ville have vundet udbuddet.

Konkurrencepræget dialog Ved udbud af særligt komplekse kontrakter kan den ordregivende myndighed gøre brug af udbudsformen ”konkurrencepræget dialog”. Det kan f.eks. være i forbindelse med udbud af et OPP-projekt (offentligt-privat partnerskab), hvor der stadig synes at være rum for nytænkning indenfor affaldsområdet.

Den konkurrenceprægede dialog adskiller sig fra det begrænsede udbud derved, at der mellem prækvalifikationsfasen og tilbudsfasen er en dialogfase, hvor den ordregivende

Dialog er med til at fremme innovative løsninger, og dialog sikrer et optimalt indkøb.

På sigt kan det derfor vise sig at være dyrt ikke at udnytte de muligheder for dialog, som EUs udbudsregler rent faktisk giver.

myndighed kan drøfte alle aspekter af den udbudte opgave med de prækvalificerede virksomheder. De fleste, der har prøvet at deltage i en konkurrencepræget dialog er enige om, at resultatet er langt bedre kravspecifikationer og dermed langt bedre tilbud end i de traditionelle udbud.

Forsyningsvirksomhed Hvis den ordregivende myndighed er omfattet af Forsyningsvirksomhedsdirektivet, kan den frit vælge udbudsformen ”udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse” i stedet for offentligt eller begrænset udbud. Udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse ligner et begrænset udbud derved, at processen er opdelt i en prækvalifikationsfase og en tilbudsfase. Den markante forskel fra begrænset udbud er, at den ordregivende myndighed i tilbudsfasen har lov til at forhandle med tilbudsgiverne om eventuelle ændringer i deres tilbud. Det er f.eks. kommunale affaldsforbrændingsselskaber, der kan være omfattet af Forsyningsvirksomhedsdirektivet og derved have adgang til denne form for dialog.

Brug mulighederne for dialog Som det fremgår af ovenstående er det en myte, at forhandlingsforbuddet hindrer enhver form for dialog i EU-udbud. Både ordregivende myndigheder og de private leverandører kan med fordel udnytte de udbudsretlige muligheder for dialog i langt højere grad, end de gør i dag.

DIGITALE

DIMSER Kig ind i Tankegangs e-butik

og køb digitale dimser, der gør det nemmere for kunderne at betjene sig selv og sparer tid for dig. Vi udvikler løbende nye selvbetjeningsløsninger, som vi kan installere på få dage.

Vælg menupunktet e-produktvver på www.tankegang.dk

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

139 vanebrydende visuel kommunikation

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – genbrugspladser

Genbrugspladserne – har vi glemt formålet?

Genbrugspladserne, er etableret for at give borgerne en enkel og nem måde a komme af med deres affald på.

140

Arkivfoto: Henrik Pyndt Sørensen/Biofoto/Scanpix

2010 blev året hvor der kom landsdækkende regler for virksomheders adgang til genbrugspladser.

Forligsparterne (alle partier undtagen enhedslisten) fortrød dog ordningen, så nu skal der laves en ny. Endnu engang har genbrugspladserne vist, at de kan sætte sindene i kog

Teknik & Miljø / April 2011 forsyning – genbrugspladser

Af | Ole Morten Peterse, BOFA, og Niels Remtoft, RenoSam

I skrivende stund sidder en arbejdsgruppe bestående af Miljøstyrelsen og otte brancheorganisationer, som har fået til opgave at komme med forslag til, hvordan man indretter en tilmeldeordning for virksomheders adgang til de (fælles)kommunale genbrugspladser.

Arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde i april, og i maj måned skal Miljøministeren fremlægge et eller flere forslag for forligsparterne bag affaldsreformen. Hensigten er at en ny ordning skal træde i kraft den 1. januar 2012.

For forligsparterne er det afgørende, at virksomhederne skal tilmelde sig for at bruge genbrugspladserne, samt at der er en mere direkte sammenhæng mellem brug og (gebyr)betaling.

Vi skal ikke anfægte politikernes motiver, men det er afgørende at have en forståelse for, hvad genbrugspladserne er for en størrelse, når man ændrer på de juridiske vilkår.

Genbrugspladserne er til for borgerne Genbrugspladserne, er etableret for at give borgerne en enkel og nem måde a komme af med deres affald på. Genbrugspladsen supplerer de ordninger, hvor affald hentes ved eller i nærheden af de enkelte husholdninger - som for eksempel dagrenovation, papir, pap, glas og storskrald.

På genbrugspladserne kan affald typisk sorteres i 20-40 fraktioner. Hermed sikres en effektiv sortering og en miljømæssig korrekt behandling af affaldet.

Genbrugspladserne er et åbent sted for borgerne (og virksomheder med mindre mænger affald), hvor fokus er på at få affaldet sorteret rigtig og sikre en effektiv drift af pladserne. Det er afgørende, at det ikke opleves besværligt for borgerne og virk-

somhederne at komme på pladserne.

Der er ca. 5,5 millioner borgere i Danmark, der bor i ca. 2,6 millioner husstande – og de bruger genbrugspladserne flittigt.

Det er naturligvis vigtigt, at den ordning, man nu vil lave for virksomhederne, ikke spolerer den succes genbrugspladserne har været hidtil.

Hvor mange virksomheder vil tilmelde sig?

Kommuner og affaldsselskaber har mange erfaringer med at give virksomheder adgang til genbrugspladserne. Uanset, hvilken ordning man har valgt, har den typisk vist sig at fungere til alles tilfredshed, efter et eller få år. Det gælder også den nationale ordning, der trådte i kraft den 1. januar 2010.

Det kræver blot is i maven, tålmodighed, justeringer og dialog, så kommer ordningen til at fungere relativt hurtigt.

Kommunerne og affaldsselskaber har også erfaringer med tilmeldeordninger.

Med den viden vi i RenoSam har om, hvor mange der melder sig, kan vi skønne at 20.000-30.000 virksomheder vil tilmelde sig genbrugspladserne på landsplan. Det er i gennemsnit 200-300 virksomheder pr. kommune.

Sagt på en anden måde, vil virksomhederne udgøre 1,2% af de samlede antal brugere, hvis vi siger at en husstand er lig en bruger. Det burde således være indlysende, at det ikke er hensynet til virksomhederne, der skal være styrende for genbrugspladserne.

Hvorfor virksomheder på genbrugspladserne?

Genbrugspladserne (kommunerne og affaldsselskaberne) er ikke ude efter virksomhedernes produktionsaffald – det er de ganske

enkelt ikke indrettet til. Vi er heller ikke ude efter de store mængder affald, virksomhederne i øvrigt frembringer i forbindelse med den ydelse, de nu sælger eller tilbyder.

Genbrugspladserne kan til gengæld være et glimrende supplement til de mange velfungerende affaldsordninger, som de private aktører tilbyder. For virksomheder, der kun har små mængder affald, affald der opstår sporadisk eller ikke har plads til opsamlingsmateriel er genbrugspladserne en fremragende løsning - også for miljøet. Det viser de (fælles) kommunale erfaringer med al tydelighed.

Proportionalitet om vi må be´!

Uanset hvilken type ordning vi skal have fra 2012, skal indsatsen stå mål med resultatet.

Det må ikke være en ordning, som kræver megen kontrol, overvågningssystemer, sindrige tilmeldesystemer, meget administration, potentielle konflikter på genbrugspladserne, millimeterretfærdighed, særlig dataindberetninger, eller hvad man nu kan forestille sig.

Når du læser denne artikel, ved vi (måske), hvordan tilmeldeordningen kommer til at se ud. Det er vores håb, at ordningen udformes på en måde, som sikrer at borgerne fortsat oplever pladserne som et åbent sted, hvor de nemt kan komme af med deres affald. Borgerne skal ikke mistænkliggøres, møde bomme, overvåges, have vignetter i bilruden eller på andre måder opleve tiltag, der gør besøget på genbrugspladsen besværligt eller til en dårlig oplevelse.

Al erfaring viser, at når det er nemt og enkelt at komme af med sit affald, sorterer borgerne det bedre … og det er vel det, der i den sidste ende er det væsentligste.

141

Teknik & Miljø / April 2011 Nyt fra ktc

Velkommen til 3 nye medlemmer i KTC Rie Lind Afdelingsleder Herlev Kommune Bent Hodde Mortensen Afdelingsleder Odder Kommune Allan Wehlast Driftschef Herlev Kommune

Lær at håndtere de sundhedsfarlige boliger – indsatspuljen 2011 Stigende problemer med skimmelsvamp og forekomst af det miljø- og sundhedsfarlige stof PCB i bygninger samt anvendelse af midler i Indsatspuljen 2010/11 har sat fokus på Byfornyelseslovens bestemmelser om håndtering af sundhedsfarlige og faldefærdige bygninger i kommunerne.

17.05.2011 på Scandic Bygholm Park, Horsens 18.05.2011 på Park Inn Copenhagen Airport Jura- og forvaltningskursus for chefer og ledende medarbejdere på beredskabsområdet Deltag i kurset og få større forståelse af de kommunale processer, samarbejdet med andre afdelinger i kommunen, det relevante juridiske grundlag m.v.

23.-26.05.2011 på Den Kommunale Højskole i Grenaa Find vej i masteskoven Bliv klogere på den gode sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger om opstilling af master og antenner til radiokommunikation. Få en grundlæggende indsigt i Masteloven og samspillet med bygge- og planlovgivningen 06.06.2011 på Scandic Jacob Gade, Vejle 08.06.2011 på Park Inn Copenhagen Airport

Miljøkurser

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Administration af NBL §3 ................................................................................27.-28. apr.

Miljøvagten - miljøuheld i jord og vand.....................................................27.-28. apr.

Jordforurening fra villaolietanke.............................................................................2. maj Tilsyn med anlægsarbejder...................................................................................2.-3. maj Landzoneadministration.............................................................................................3. maj ATEX direktivet - hvor er vi i dag? ..........................................................................3. maj Korrekt etablering af brønde og ledningsanlæg ................................................4. maj JAGG for øvede........................................................................................................4.-5. maj Nødsituationer på pumpestationer ...................................................................4.-5. maj Konflikthåndtering for ledere .............................................................................5.-6. maj Videregående procesteknik og avanceret styring af processer ..............9.-10. maj Tilsyn med vandværker .......................................................................................9.-10. maj Luftvejledningen.........................................................................................................11. maj Restaurering af mindre og mellemstore vandløb.....................................11.-12. maj Livet i vandløbet.................................................................................................16.-17. maj Ådalsprojekter .....................................................................................................16.-17. maj Takstfastsættelse efter vandreformen.................................................................18. maj Tilsyn og håndhævelse på miljøområdet ............................................................24. maj Benchmarking og nøgletal på renseanlæg ........................................................25. maj Det positive arbejdsmiljø for ledere .............................................................25.-26. maj Ekstern støj...................................................................................................................26. maj Vedligehold af spildevandsmateriel..............................................................26.-27. maj

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

142

Alment byggeri – drift I 2011 har Landsbyggefonden fået tilført meget store midler til renoveringssagerne. Der indføres samtidig nye støtteprocedureregler for disse landsbyggefondsstøttesager, og renoveringssagerne bliver omfattet af Byggeskadefondens dækningsområde.

Det betyder, at fokus på driftskurset i 2011 bliver disse nye regler, og især hvad de betyder for kommunen og bygherren 08.06.2011 på Park Inn Copenhagen Airport 04.10.2011 på Den Kommunale Højskole i Grenaa Lejeret Skaf dig overblik over lejelovgivningen og dens anvendelsesområde. Få de grundlæggende lejeretlige principper i alle lejemålets faser, herunder lejemålets indgåelse, opsigelse og ophævelse af lejemål.

29.08. – 31.08.2011 på Den Kommunale Højskole i Grenaa Kommunal entreprenørledelse - Ledelse i første række COK udbyder i tæt samarbejde med foreningen Kommunalt EntreprenørForum en ny offentlig lederuddannelse, som henvender sig til holdledere inden for vej-, park- og kloakområdet.

Uddannelsen er opbygget i 4 moduler og sætter fokus på kommunal entreprenørledelse i teori og praksis. Samlet vil uddannelsen give et solidt fundament for dit personlige lederskab og dit samspil med kollegaer, medarbejdere, omgivelser og eksterne samarbejdspartnere.

Læs mere på www.cok.dk Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej 26, 8500 Grenaa. Tlf.: 8779 6323

Teknik & Miljø / April 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFLØBSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFLØBSREGULERING Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

MOSBAEK A/S

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest

Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø.

Herning T. 9722 4422 • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø Øst

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten

Philip Heymans Allé 7 Box 191 • 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-Bruun

T. 7227 0000 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Norba A/S

Silovej 40 • 2690 Karlslunde.

T. 5614 1449 • F. 5614 6463 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø.

Roskilde T. 4630 0310 • www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER Broconsult

www.broconsult.dk

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

GG CONSTRUCTION GG Construction A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA PLAN·AGRAF

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS

T. 4920 2067.

FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.

FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.

Læs mere: www.jo-informatik.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GADE- OG PARKINVENTAR

Keepfocus A/S

Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg.

T. 8921 2199 • F. 8921 2198.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patente­ rede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORURENET JORD Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

ZENZO GROUP ApS

Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Falco A/S

Ådalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. info@falcoas.dk www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, f­ontæne m.m.

Veksø A/S Nordensvej 2 • 7000 Fredericia, T. 7921 2200 • F. 7921 2201 info@vekso.com • www.vekso.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelsta­ tiver, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S PWS Danmark A/S

Postboks 68 • 8410 Rønde.

T. 7070 1173 • F. 8632 3445 E-mail: info@pwsas.dk • www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

FORCE Technology

T. 4326 7000 • www.force.dk E-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele.

Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Odensevej 95 • 5260 Odense T. 6311 4900 • F. 6311 4949 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Cimbrergården, Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

PWS Danmark A/S

Postboks 68 • 8410 Rønde.

T. 7070 1173 • F. 8632 3445 E-mail: info@pwsas.dk • www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

143

Teknik & Miljø / April 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning GENBRUG Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

Franck Geoteknik A/S

Industrivej 22 • 3550 Slangerup.

T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

®

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

JO Informatik ApS, T. 4920 2067

Udvikling af software til digital forvaltning Vi er specialister indenfor webløsninger GIS og geodata.

Læs mere: www.jo-informatik.dk

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

LIFA GIS·IT

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

NIRAS Informatik

Sortemosevej 2 • 3450 Allerød.

T. 4810 4200 • F. 4810 4300.

Vestre Havnepromenade 9 • 9100 Aalborg T. 9630 6400 • F. 9630 6404.

E-mail: gis@niras.dk • www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin­ ger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databasetek­nologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense C T. 6311 4900 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C T. 8739 6600 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/GIS

GEOGRAF A/S

Hejrevang 8 • 3450 Allerød.

T. 4816 6700 • F. 4816 6701.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCADbaserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

144

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Orbicon A/S

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS Grontmij I Carl Bro,

Dækbark fra Kold

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS

Slangerupvej 16 • 3540 Lynge.

T. 4818 7350 • F. 4818 8177. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S

Færøvej 7-9 • 4681 Herfølge.

T. 7026 8900 • F. 7026 9700.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

Hoffmann A/S

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand.

T. 8747 4747 • F. 8747 4787.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG CG Jensen A/S

Fabriksparken 37 • 2600 Glostrup T. 4344 6800 • F. 4344 6801 Rokhøj 8 • 8520 Lystrup T. 4344 6800 • F. 4344 6802 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.

Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.

Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på: www.cgjensen.dk

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

LIFA

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Teknik & Miljø / April 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s

T. 7012 4412 • F. 7012 4413.

E-mail: tankegang@tankegang.dk www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S,

Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.

T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

ZENZO GROUP ApS

Kildesortering, miljø, bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense C T. 6311 4900 Papirfabrikken 28 • 8600 Silkeborg T. 8722 5700 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/kort

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense C T. 6311 4900 Papirfabrikken 28 • 8600 Silkeborg T. 8722 5700 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/kort

LIFA GIS·IT

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring.

Akrediteret af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompost­ anlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 • 9560 Hadsund.

T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

PAVILLONER OG MANSKABSFACILITETER Scandi Byg as

Himmerlandsvej 3 • Postboks 119 9670 Løgstør.

T. 9867 2500 • F. 9867 3733.

E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PUMPER T. 6598 1316.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/s

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.

E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 • 9560 Hadsund.

T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.

T. 8744 2222 • F. 8744 2449.

Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre.

T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F.. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

RÅDGIVNING

LYKKEGAARD A/S.

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 70 00 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft.

T. 8634 3600 • F. 8634 3398.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Orbicon A/S

FORCE Technology

Vandmand A/S

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F.. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder.

ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk

COWI A/S,

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostup.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Parallelvej 2 • 2800 kongens Lyngby T. 4597 2211 • F. 4597 2212.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

DISUD - Klima, Vand og Miljø

v/ Karsten Krogh Andersen T. 45 85 95 22 • E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

145

Teknik & Miljø / April 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

SLAMSUGERE Norconsult Danmark A/S Århus T. 8699 3799 Ballerup T. 4420 9834 www.norconsult.dk

Rambøll Danmark A/S

Viden der bringer mennesker videre.

Se www.ramboll.dk

SCANNING FORCE Technology

er et godkendt teknologisk serviceinstitut på 1200 ansatte, som bl.a. rådgiver indenfor livscyklusvurderinger, klimaregnskaber, carbon footprints, kemisk risikovurdering, miljølovgivning og miljøkommunikation. kdn@force.dk. • T. 7215 7700.

Franck Geoteknik A/S

Industrivej 22 • 3550 Slangerup T. 4733 3200 • F. 4733 3288 www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­ arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

LIFA A/S

Dansk Scanning A/S

Scanning af byggesagsarkiver. info@danskscanning.dk www.danskscanning.dk

Orbicon A/S

Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg T. 9930 1200 Viborg T. 8728 1100 Århus T. 8738 6166 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 www.orbicon.dk

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

E-mail: scan-tegn@scanning.dk www.scanning.dk Løsning og professionel samarbejdspartner af alle former for dokumentscanning

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.

T. 8744 2222 • F. 8744 2449.

Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Proagria A/S

Aggershusvej 7 • 5450 Otterup T. 6482 4000 • F. 6482 3623 E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper - overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Uponor A/S,

Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 • 9560 Hadsund.

T. 99 52 11 22 • F. 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

HedeDanmark a/s Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T. 4630 0180 • F. 4630 0190 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttig­gørelse af spildevandsslam.

Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Landsdækkende.

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Scan-Tegn A/S

Miljøservice A/S

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

J. Hvidtved Larsen A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

SLAMBEHANDLING

GEO

EnviDan A/S

SPILDEVANDSAFLEDNING

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

SPILDEVANDSRENSNING

B.V. Electronic A/S

Østerbro 5 • 7800 Skive T. 9752 5022 • F. 9752 9254 E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpe­stationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Inja Miljøteknik A/S

Assensvej 226 • 5642 Millinge T. 6261 7615 • F. 6261 7672 E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Rense­ anlæg for særlig forurenet spildevand Præfabrikerede regnvandsbassiner.

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

New Line Miljøteknik

Faaborg Værft A/S, Havnen • 5600 Faaborg T. 6261 2110 • F. 6261 0330 E-mail: post@new-line.dk www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PURAC/NCC Wavin

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regnog spildevand.

Tuborg Havnevej 15 • 2900 Hellerup T. 3910 3910 • F. 3910 3920 E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i total­ entreprise.

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 • 9560 Hadsund.

T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

146

Teknik & Miljø / April 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning VARMEFORSYNING ZENZO GROUP ApS

Wavin

Wavinvej 1• 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olieog fedt­udskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER

Pond team

T. 4466 9909 • F. 4466 9919 www.pondteam.com Mobil/Fax 4056 9909/29 E-mail: nf@pondteam.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. ®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Offentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik.

Markedets mest fleksible løsninger.

T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby.

T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S

Østerbro 5 • 7800 Skive.

T. 9752 5022 • F. 9752 9254.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektions­ målinger for vandforsyninger.

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Egegaardsvej 5 • 5260 Odense S. T. 5948 9000 • F. 5448 9005. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte­mure, arealbefæstelse og jord­ armering

GG CONSTRUCTION GG Construction A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/S

Vandmand A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft.

T. 8634 3600 • F. 8634 3398.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

ViaTec A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9686 0180 • F. 9686 0188.

E-mail: ViaTec@mail.dk • www.viatec.dk Autoværn, rækværker.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S

Hadsundvej 17 • 9550 Mariager.

T. 9668 7888 • F. 9668 7890.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com

Brøste A/S

Lundtoftegårdsvej 95 • 2800 Kgs. Lyngby.

T. 4526 3333 • F. 4593 1334.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1 • 7000 Fredericia.

T. 7592 1866 • F. 7591 1756.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 • 9560 Hadsund.

T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

VEJUDSTYR

Byggros A/S

Orbicon A/S

Uponor A/S

Navervej 26 • 8382 Hinnerup.

T. 8698 5577 • F. 8698 6637.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Grontmij I Carl Bro,

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Danvægt A/S

Grontmij I Carl Bro,

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij I Carl Bro,

VEJE- OG MÅLEUDSTYR

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup.

T. 4598 9898 • F. 4583 0612.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk.

T. 4565 0300 • F. 4565 0330.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

TOILETBYGNINGER Wavin DANFO DANMARK A/S

T. 3888 0388 • F. 3819 8537 www.danfo.dk Gadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikke­ vand.

Munck Asfalt a/s

Slipshavnsvej 12 • 5800 Nyborg T. 6331 3535 • F. 6331 3536 mail@munck-asfalt.dk • www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

147

KORTLÆG HELE KOMMUNENS KLIMAAFTRYK

Kasper Dam Mikkelsen Klimachef T: 4810 4482 E: kdm@niras.dk

KENDER DU KLIMAPÅVIRKNINGEN FRA KOMMUNENS INDKØB OG BORGERNES FORBRUG? En dansker udleder ca. 18 ton drivhusgasser om året. En stor del af udledningerne stammer fra varer, der produceres i andre dele af verden.

Målet i københavneraftalen fra COP15 er 2 ton per verdensborger i 2050. Skal vi nå målet kræver det, at alle – borgere, kommuner, institutioner og virksomheder – gør deres yderste og trækker i samme retning.

NIRAS har udviklet et effektivt værktøj, der hurtigt og præcist viser klimaaftrykket fra kommunen som virksomhed og klimaaftrykket fra borgere og virksomheder i kommunen.

Kortlægningen er et optimalt prioriteringsværktøj til klimaindsatsen.

Kontakt os og hør, hvordan vi sammen kan gå fra ord til handlinger, der faktisk gør en forskel.

Læs også artiklerne her i bladet.

NIRAS A/S

www.niras.dk