Teknik & Miljø - marts 2011

#03 marts 2011

TEKNIK & MILJØ STA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

LEDERUDDANNELSE – FOR ALLE! HALLØJ PÅ GENBRUGSPLADSEN FREDERICIA I FORANDRING

POLITISK FORUM 2011:

POLITISK FORUM 2011:

POLITISK FORUM 2011:

POLITISK FORUM 2011:

180 millioner gode grunde

En ordentlig bid af den grønne kage

Vejret er Vorherres – vejhullerne er vores!

Planstrategien begynder med et virkelighedscheck

Foto: Årstiderne Arkitekter

Mod til at tænke nyt ...

Råd til at lade være?

Fremtidens udfordringer kræver nytænkning og mod – og naturligvis evnen til at sætte sig ind i netop dine problemstillinger. Uanset om det gælder rent drikkevand, bæredygtige løsninger, energirigtige byggerier eller gennemtænkte trafikløsninger. Vil du have en sparringspartner, der har mod til at tænke nyt, så kontakt administrerende direktør Søren Larsen på T 2723 6829 og udviklingsdirektør Water & Energy Hans-Martin Friis Møller på T 2723 6090.

Se også, hvordan mod til utraditionelle løsninger belønner sig på www.fremtidsvisioner.dk Skive Kommune. Udarbejdelse og planlægning af klimastrategi.

Energiby 2008.

Varm op til Politisk Forum 2011 Foto: Terkel Broe Christensen/Scanpix

Politikere fra hele landet har bidraget til dette nummer af Teknik & Miljø.

Vi har i samarbejde med KL ønsket at give bladets læsere en forsmag på, hvilke temaer Politisk Forum 2011 sætter til debat - og hvem er bedre til at sende stafetten af sted, end politikerne fra kommunerne? olitisk Forum foregår i år i Silkeborg på Papirfabrikken, hvor også KTCs P sekretariat har adresse - ganske vist ikke med så fantastisk en udsigt til Gudenåen, som fra lejlighederne på forsidebilledet; men vi er glade for at have adresse på Papirfabrikken, som i sig selv er et unikt stykke byudviklingshistorie.

N atur Samspil om vandløb

Natur

20 Samspil om Gudenåen

22

Ingen af interessenterne kan alene sikre en bæredygtig udvikling af åen.

I Roskilde Kommune er jagten på 30 km vandløb gået ind.

F orsyni ng

Forsyn i n g 34 Strategisk Energiplanlægning

38 180 millioner gode grunde

Liberalisering af affaldsområdet truer Svendborg Kommunes kraft-varmeværk.

– et nødvendigt redskab til realisering af visionerne om et samfund baseret på vedvarende energi.

F orsyni ng

Forsyn i n g 36 Forsyningssikkerhed er vigtigere end profit

Det høje vedvarende energiniveau i Holstebro Kommune skyldes udnyttelse af energimæssige ressourcer i biomasse og affald.

Formanden for Udvalget for teknik og miljø i Svendborg Kommune, Flemming Madsen, er ambivalent over for selskabsdannelsen på forsyningsområdet.

0 Kampen om biomasse og 4 affald til forbrænding

Mi ljø

50 Hvidovre nedbringer energiforbruget

M i l j ø

52 Kommuner

vil skabe grønne jobs

Traf i k og Veje

Foto: Morten Dueholm/Scanpix

I Hvidovre arbejder vi med at nedbringe energiforbruget i de kommunale bygninger via en tre-strenget indsats.

Kolding Kommune ønsker erhvervsvækst, at være frontløber på klimaog miljøområdet, og at borgerne i Kolding Kommune får lavere energiregninger og bedre boliger at bo i.

M i l j ø 54 En

ordentlig bid af den grønne kage

Danmark skal være med i kapløbet om at udvikle fremtidens grønne løsninger.

P lanl ægn i n g

64 Vejret er Vorherres – vejhullerne er vores!

i kender det formodentlig alle: Angsten for at smadre vores støddæmpeV re på vognen, når vi kører vores børn i skole, fordi det er blevet for farligt for poderne at cykle på de hullede veje…

68 Planstrategien

begynder med et virkelighedscheck

Vi skal ikke mere tage vækst for givet i vores planlægning. I planstrategien skal vi lægge op til denne debat.

3

Indhold

Marts 2011

Leder :

6

En ambition om god ledelse

Ledelse :

6 En ambition om god ledelse

7

Kunsten som katalysator for innovation

En gruppe medarbejdere fra Teknik- og Miljøområdet i Rudersdal Kommune har sammen med en skuespiller fra projekt ’Kunstgreb’ kickstartet en indsats for endnu bedre samarbejde på tværs af forvaltningens fem afdelinger.

10

Find en leder, der lykkes

12

Chef i teknik og miljø:

Endnu engang slår COK og KTC dørene op og byder velkommen til et professionelt frirum til at arbejde med dit og din chefgruppes lederskab.

14

Frederikssund – Vej og Park:

Ny kultur med Lean

16

Lederuddannelse – for alle!

Mellemledere på laveste niveau har reelt hver dag direkte fat i den enkelte medar-bejder – og skal derfor kunne forstå og omsætte direktionernes tanker og ideer

10 Find en leder,

der lykkes

18

KTC synes …

Nul-vækst – en ledelsesudfordring

Af: Erik Jespersen, Formand for KTC-faggruppen LKO

N atur:

24

Vi er bekymrede

Lige om lidt skal landets kommuner i gang med en række initiativer, der afgørende skal løfte kvaliteten af vand og natur i Danmark op til nye standarder.

28

Miljøordninger er relevante for kommunerne

32

Miljøminister vil anvende flere planperioder

Forsyni n g:

44

Halløj på genbrugspladsen

Mere svindel og flere konflikter - det er nogle af konsekvenserne, som affaldsselskaberne forventer med nye regler for genbrugspladser og gebyrer. Én bivirkning

M iljø:

24 Vi er bekymrede

56

Genplanlægning - En genvej til Smart Cities

58

Det regner med sølv

Planlægn i n g:

70

Fredericia i forandring

Kulturarv:

76 Randers Kommune vil bruge bygningsarven til at sikre 89 landsbyer

VI HOLDER HVAD POLITIKERNE LOVER Det bliver dyrt, når Danmarks folkeskoler skal leve op til politikernes løfter. Men heldigvis slipper skatteyderne for at betale.

Med COWIs særlige ESCO-udbud finansierer entreprenørerne nemlig selv forbedringerne af skolerne.

Moderne renoveringer halverer ofte varmeregningen.

Og så betaler kommunerne pengene tilbage, når besparelsen er i hus.

På den måde bliver skatteydernes penge i kommunekassen – og Danmarks ungdom får verdens bedste folkeskole.

Vi kan også lave en løsning til dig, hvor viden og CO2 besparelser går hånd i hånd.

Se selv på www.cowi.dk

ESCO_Teknik_Miljø_190x260 mm.indd 1

07-03-2011 12:47:48

Teknik & Miljø / Marts 2011 Tema: Politisk forum 2011 www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 24 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Redaktion Ansvarshavende redaktør Irene Brandt T. 2555 2827 ib@teknikogmiljo.dk sats & Layout Marianne Nordentoft.dk

En ambition

om god ledelse

Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Henning Nørsgaard T. 5495 0822 hn@teknikogmiljo.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 72282804 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnoment Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / F. 7228 2807 ktc@ktc.dk Abonnomentspris kr. 693,- + moms om året for 11 numre.

Løssalg Kr. 99,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl. i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtrk for foreningens stilling.

Løbende kompetenceudvikling af ledere er vigtig, men gør det ikke alene. Ledelsen skal også have en fælles platform i form af et strategisk ledelsesgrundlag, som skal være et fælles afsæt for ledere i hele koncernen.

I Hvidovre Kommune er vi i denne tid ved at færdiggøre vores ledelsesmæssige grundlag, som skal udstikke ambitiøse pejlemærker for god ledelse. Pejlemærkerne skal hjælpe lederne til at udføre ledelsesopgaven og være med til at skabe en fælles ledelsesidentitet. Det skal være tydeligt for lederne, hvad der stilles af krav og forventninger til deres ledelsesmæssige kompetencer.

Arbejdet med ledelsesgrundlaget i Hvidovre Kommune har haft sit udspring i Direktionen. Det er for mig at se vigtigt, at netop den øverste ledelse melder strategisk ud og sætter rammen for, hvad god ledelse betyder. Nu er det så opgaven at gå i dialog med de øvrige ledere i kommunen for at få deres input til og kvalificering af ledelsesgrundlaget.

Kendetegnende for eksempelvis en materielgård er, at driftslederne løser opgaver, som også kunne løses af private aktører. Der kan være en tendens til, at de eksterne områder bliver meget løst koblede til den øvrige kommunale organisation. Det er en skam! Vi går glip af meget, hvis vi mister den tætte kobling til for eksempel materielgården eller til andre decentrale områder. Nogle af temaerne i vores kommende ledelsesgrundlag er fokus på borgere/kunder og forretningsforståelse. Dette er blot eksempler på temaer, som er centrale for de eksterne områders virke. Vi er gensidigt afhængige af hinanden, og vi er alle med til at gøre Hvidovre Kommune til et godt sted af bo og arbejde. Derfor er det vigtigt, at vi som ledere står på den samme platform og føler os som en del af den samme koncern.

Ledelsesgrundlaget er et afgørende skridt i opbygningen af en fælles kultur og identitet. Som forvaltningsdirektører og chefer i de tekniske forvaltninger bør vi være særligt opmærksomme på dialogen med driftslederne på de eksterne områder, så også de får ejerskab til det fælles ledelsesgrundlag, og så vi i det fælles ledelsesgrundlag får indarbejdet de gode tanker, som disse ledere har.

Anders Thanning, Teknisk direktør, Hvidovre Kommune, næstformand i KTC

ISSN 1902-2654

Teknik & Miljø / Marts 2011 ledelse

Kunsten som katalysator for innovation En gruppe medarbejdere fra Teknik- og Miljøområdet i Rudersdal Kommune har sammen med en skuespiller fra projekt ’Kunstgreb’ kickstartet en indsats for endnu bedre samarbejde på tværs af forvaltningens fem afdelinger.

At være kreativ på kommando - når der skal spares! Teoretisk kan man måske godt blive enige om, at innovation er én måde at møde kravet om højere effektivitet med færre ressourcer på. Virkeligheden er, at det er svært at være kreativ på kommando og under pres. Projekt ’Kunstgreb’ i Teknik og Miljøforvaltningen i Rudersdal Kommune (som består af afdelingerne Park, Drift, Ejendomme, Vej og Natur og Miljø med i alt 70 medarbejdere) er gennemført i en periode, hvor vi har håndteret besparelser og hvor stemningen har været præget af usikkerhed. Ledelsen har grebet muligheden for at hente inspiration udefra til at komme videre og til at afprøve forskellige værktøjer, som kan øge det samarbejde på tværs af afdelinger, fag, team osv., som vi vurder er en af forudsætningerne for at kunne yde endnu bedre service til borgere og virksomheder.

Et tilfældigt møde Et tilfældigt møde med en gammel bekendt i S-toget gjorde mig opmærksom på eksistensen af ’Kunstgreb’, og ledelsen inviterede umiddelbart derefter ’Kunstgreb’ på besøg. Vi var noget tvivlende: Ville vi være i stand til at rumme en kunstner? Ville resultatet stå mål med indsatsen? Havde vi tid? Hvordan skulle vi organisere projektet? Vi valgte at satse og så med bekymring frem til den tildeling af kunster, som foretages af ’Kunstgreb’. Vores

kunstgrebsinnovatør blev skuespiller Susan A. Olsen (se http://www.susanaolsen.dk), som nogle måske husker bl.a. fra tv-dramaet ’Ørnen’. Efter det første møde med Susan var vores forbehold gjort til skamme, og der var fuld fart på projektet. En repræsentant for hver afdeling blev udpeget til en projektgruppe med undertegnede som projektleder.

Kunstgreb ’Kunstgreb’(se boks) er et udviklings- og innovationsprojekt. Der arbejdes målrettet med innovation i danske virksomheder, uddannelse af professionelle kunstnere og dokumentation af samarbejdet mellem kunst og erhverv. Det er gratis for virksomheder at deltage. Det forventes til gengæld, at virksomheden stiller med et team på 3-5 personer, der samarbejder med kunstgrebsinnovatøren og ugentligt afsætter 18 mandetimer fordelt på teamets medarbejdere. Desuden skal teamet deltage i et to-dages kursus sammen med andre virksomhedsdeltagere.

Kunstgrebsinnovatør er en kunstner, der har fået optimeret sin viden om organisationsstrukturer, moderne ledelsesstruktur samt innovations metoder og Sharmers U-teori.

Uddannelsen arbejder med metoder, der kan målrette og validere de kunstneriske processer og værktøjer, den enkelte kunstner har tilegnet sig via sin udøvende kunst – i Susan A. Olsens tilfælde skuespillet.

Foto: Simon Knudsen/Scanpix

Af | Lis Thodberg, Natur - og miljøchef i Rudersdal Kommune

Skuespilleren Susan A. Olsen var kunstgrebsinnovatør i Teknik og Miljøforvaltningen i Rudersdal Kommune.

U-modellen Kunstgreb introducerer en modificeret Scharmers U-model i forløbet. Sharmer tager udgangspunkt i, at vi er vanemennesker, når vi interagerer med andre. Det har den bivirkning, at vi som individer, organisationer og samfund er dårlige til at se og udnytte de muligheder, omgivelserne giver os. Ved at gennemgå den proces, som kaldes U-modellen, kan man blive bedre til at frakoble sine mentale modeller og vante forestillinger af verden i gennem en social proces. Dvs. at man i samspil med andre mennesker kan blive bedre til at se en anden fremtid, og give konkrete bud på, >

7

Teknik & Miljø / Marts 2011 ledelse

>

Fakta om kunstgreb Kunstgreb-uddannelsen er udviklet af Dansk Artist Forbund og konsulentvirksomheden Wischmann Innovation. Center For Kunst og Lederskab på CBS varetager en forskningsdel, som skal dokumentere og diskutere effekterne af samarbejdet mellem kunstnere og erhvervsliv. Uddannelsen består af i alt 32 ugers undervisning og virksomhedsforløb. I undervisningsdelen lærer kunstnerne blandt andet om innovation, strategiudvikling og virksomhedsledelse. Efter selve undervisningsforløbet bliver kunstneren tilknyttet en virksomhed, hvor de to parter udvikler ideer til, hvordan virksomheden skal udvikle sig inden for et særligt område.

Uddannelsen munder ud i, at kunstnerne kan vælge at specialisere sig i et nyt virksomhedsprojekt med dybere undervisning. I 2010 blev der lavet innovationsprojekter hos bl.a. Post Danmark, Comwell, Pharmakon, ATP, Nokia, Coloplast, Rudersdal Kommune, Kildevæld plejehjem, CBSI, Høje Tåstrup Kommune, KEA, DSB og SKAT. Projektet er frem til 2012 støttet af EU med et samlet budget på 18,5 millioner kroner og er i de første to år gratis at deltage i for kunstnere og virksomheder.

Teknik og Miljøs vision er gennem rettidig service, drift og udvikling at skabe de optimale rammer for kommunens borgere, virksomheder og medarbejdere.

8

hvordan denne kan realiseres. U-faconen opstår ved en nedadgående proces (iagttagelse), stilstand i bunden (refleksion) og en opadgående proces (handling). Kunstgrebsinnovatøren bruger en model, med begreberne divergens, pause og konvergens. Projektgruppen og ledelsen brugte modellen ved flere lejligheder – bl.a. til at udvikle en model for kompetenceinformation på forvaltningens intranet. Der er blot én ting at sige. Man føler sig underlig anderledes undervejs, men modellen virker og man oplever helt nye sider af hinanden og sig selv.

Resultater Kan vi måle om vi er kommet til at kende hinanden bedre af projektet? Og giver det

mening at prøve? Svarene er nej og nej; men vi ved nu, at vi har en projektgruppe, som kan anvende et innovationsværktøj, vi har haft en meget anderledes julefrokost med fokus på samarbejde, vi har fået et nyt internt logo og mange af os har været i kløerne på Susans træning af krop og stemme i forbindelse med et projekt. Vi har været sammen på en event-dag, hvor syv arbejdsgrupper på tværs af forvaltningen blev nedsat. Grupperne skal i løbet af 2011 for deres kolleger og ledelse præstere konkrete brugbare resultater inden for følgende områder: Mødekultur, kulturanalyse, kompetencer, kvalitetsstyring, projekter, digital værktøjskasse og borgerkontakt. Grupperne er i gang, og det tegner anderledes og godt.

Teknik & Miljø / Marts 2011 ledelse

Erfaringer Det sværeste for os alle har været at håndtere uvisheden og undervejs acceptere, at alt hverken kunne eller skulle planlægges på forhånd. Det er måske hér, at projektet virkelig får sin berettigelse: nemlig ved at lære os at være sammen i processer, som vi ikke ved, hvor ender, og skabe det undringsfællesskab, som karakteriserer brugen af U-modellen.

I bagklogskabens ulideligt klare lys, er der ting, som vi skal blive skarpere på, næste gang vi søsætter et tilsvarende projekt: • Vi skal være mere klare på at forventningsafstemme ved projektstart.

• Projektets lødighed - og dermed accept fra ledelsens side af, at det kræver tid af teamet - skal være mere tydelig.

• Vi skal være mere opmærksomme på, at projektet er et uddannelsesforløb for innovatøren.

• Vi skal blive mere tydelige på at kommunikere proces og resultat undervejs.

• Vi skal være mere opmærksomme på, at projektgruppen ikke bliver så ivrigt optaget af projektet, at de har nok i sig selv.

forkant. Nogle af delmålene er, at der afholdes arrangementer for at styrke faglighed og sammenhold og at borgere, virksomheder og samarbejdspartnere konkret skal opleve, at vi arbejder som én samlet teknikog miljøforvaltning. Projekter som ’Kunstgreb’ er med til, at vi når vores mål.

Den strategiske røde tråd Teknik og Miljøs vision er gennem rettidig service, drift og udvikling at skabe de optimale rammer for kommunens borgere, virksomheder og medarbejdere. Vi vil bl.a. skabe en kultur, der er på forkant med omverdenens forventninger om fleksibilitet og forandring og har bl.a. som mål for 2011, at være helhedsorienterede, effektive og på

Fremtidens byer - miljø og mennesker

Indretningen af fremtidens byer er en af vores vigtigste fælles opgaver.

Det har betydning for alt fra sikkerhed og energiforbrug til de liv, der leves.

Orbicon leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur, klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri og arbejdsmiljø.

Vi bygger en grøn fremtid sammen. www.orbicon.dk

9

Teknik & Miljø / Marts 2011 ledelse

Find en leder, der lykkes Mange har efterhånden et billede af, hvad der kendetegner den succesfulde leder. Vi kan holde de ledere, vi til daglig omgås med, op over for dette billede og vurdere, hvordan de lykkes igennem deres handlinger i praksis; men hvordan finder vi den helt rigtige leder, når vi har brug for en ny?

Af | Stine Hinge, Souschef, KLs Center for ledelsesudvikling

Ifølge beregninger foretaget af Væksthus for ledelse, kan de direkte udgifter, der følger af at fejlrekruttere en leder, i værste fald nærme sig en million kroner. Og dertil kommer den indirekte skade fejlrekrutteringen medfører i forhold til nedsat trivsel på arbejdspladsen, lavere produktivitet, højere sygefravær, nøglemedarbejdere, der rejser mv.

”

Denne artikel indeholder gode råd til, hvordan man gennem et struktureret interview kan øge sandsynligheden for, at den nye leder er en leder, der lykkes.

Derfor er rekrutteringen af en ny leder en af de vigtigste beslutninger på en arbejdsplads.; men der er mange veje ind i en rekruttering – test, samtale, struktureret interviews, referencer, alder – og nogle steder grafologi. Forskning i rekruttering viser imidlertid, at der er stor forskel på, hvor gode forskellige metoder er til at vurdere kandidaterne. Man taler om ’forudsigende gyldighed’, dvs. hvor sikker hver enkelt metode er til at afdække ansøgernes handlinger og kompetencer. Assessment center og det strukturerede interview har den største træfsikkerhed.

Denne artikel indeholder gode råd til, hvordan man gennem et struktureret interview kan øge sandsynligheden for, at den nye leder er en leder, der lykkes.

10

Et struktureret interview Det primære i et struktureret ansættelsesinterview bør altid være, hvordan ansøgernes kompetencer matcher den ledelsesopgave, der skal løses. Derfor er en interviewguide, der bygger på en præcis kompetenceprofil helt afgørende. Desuden skal udvalget stille åbne spørgsmål og spørge på en måde, der giver et konkret og realistisk billede af ansøgerens handlinger.

Erfaring viser, at det giver de bedste resultater at tage udgangspunkt i nogle af de situationer, ansøgeren har stået i. For eksempel ved at bede ansøgeren genfortælle en særlig kritisk situation og redegøre for, hvordan hun håndterede den. Det er bedre at spørge ”hvad gjorde du, da…” end ”hvad ville du gøre, hvis…”.

Stil erfaringsbaserede spørgsmål De erfaringsbaserede spørgsmål har flere fordele. De giver ansøgeren mulighed for at beskrive sine handlinger præcist og nuanceret. De giver ansættelsesudvalget et fælles grundlag for selv at vurdere kompetencerne. Sidst men ikke mindst: Udvalget får en mere troværdig information om ansøgerens måde at handle på, end hvis de spurgte mere hypotetisk – som for eksempel: ”Hvad ville du gøre, hvis du mødte på arbejde og hørte, at to af dine medarbejdere havde skændtes tidligere på dagen?”

Risikoen ved teoretiske eller hypotetiske spørgsmål er også, at den velforberedte ansøger kan give ’lærebogssvar’, dvs. fagligt eller politiske korrekte svar. De

siger måske mere om, hvilke ledelsesbøger ansøgeren har læst, end om hendes typiske handlemønster eller ledelsesstil.

Desuden kan ansættelsesudvalget ikke uden videre tage ansøgerens egen fortolkning af sine styrker og svagheder for gode varer. Ansøgeren kan både komme til at Et interview bør bestå af åbne, nysgerrige spørgsmål.

Teknik & Miljø / Marts 2011 ledelse

Relationel forståelse • Hvordan bærer du dig ad, når du skal vurdere andres styrker og svagheder?

Kan du give et eksempel? Hvordan sikrer du, at du har vurderet rigtigt?

• Hvilke signaler er du særligt opmærksom på, når du skal aflæse andres humør? Kan du komme i tanke om et eksempel, hvor du havde succes med at aflæse andres humør? Hvad var det præcist du gjorde?

Læs mere om, hvordan I finder en leder, der lykkes i pjecen ’Find den rigtige leder’ på www.lederweb.dk

Tillidsvækkende sparring • Kan du give et eksempel på, at du med succes har hjulpet en medarbejder med et problem? Hvilken rolle spillede du?

Hvad var let ved det? Hvad var svært?

Rapport_enKolonne.indd

1

01/03/07 11:21:47

Modelfoto: ImageSource/Scanpix

over- eller undervurdere egne evner; men når udvalget har hørt ansøgerens refleksioner over de virkelige hændelser, kan det bedre selv drage sine konklusioner.

Interviewer man en ansøger, der ikke tidligere har været leder, kan interviewet tage udgangspunkt i andre situationer, hvor ansøgeren har haft mulighed for at demonstrere de kompetencer, der kræves i jobbet.

Ledere der lykkes Et interview bør bestå af åbne, nysgerrige spørgsmål. Lukkede, ledende eller selvindlysende spørgsmål er spild af alles kostbare tid. Desuden forfalder mange til at stille spørgsmål, som ikke har nogen direkte betydning for ansøgerens evne til at bestride jobbet. For eksempel hvilken film så du sidst i biografen, eller hvad laver du i din fritid? Det er fordi, vi gerne vil lære lidt om mennesket bag fagpersonen, men har det betydning for vores valg, hvis ansøgeren går til live rollespil og har set ’Min søsters børn i sneen’ i biografen?

Brug i stedet tiden under ansættelsessamtalen på at få afdækket ansøgerens kompetencer. Væksthusprojektet ’Ledere der lykkes’ identificerer fem kernekompetencer, der bør lægges vægt på under ansættelsessamtalen med en lederkandidat.

I den blå boks til højre er en række eksempler på spørgsmål, der afdækker om ansøgeren har de kompetencer, der er identificeret i undersøgelsen Ledere der lykkes. Flere eksempler på spørgsmål kan findes på www.lederweb.dk De forberedte spørgsmål skal være styrende for interviewet, men der skal også være plads og tid til at give ansøgeren relevante informationer om stillingen og svare på ansøgerens spørgsmål.

• Hvordan reagerer du typisk, når en medarbejder beder om et godt råd?

Har der været en situation, hvor du ikke kunne hjælpe en medarbejder?

Hvilken?

Konfronterende intervention • Hvordan reagerer du typisk, når andre ikke lever op til dine forventninger?

Kan du give et eksempel?

• Kan du komme i tanke om en situation, hvor du blev nødt til at konfrontere andre med en uhensigtsmæssig adfærd?

Hvilke overvejelser gjorde du dig? Var du i tvivl om, hvorvidt du gjorde det rigtige?

Insisterende delegering • Hvordan sikrer du dig typisk, at andre overholder en aftalt tidsfrist på en opgave? Kan du give et konkret eksempel? Var der særlige forhold, du holdt øje med?

• Har du været i en situation, hvor du selv blev nødt til at overtage ansvaret for en opgave, fordi den ikke var blevet løst? Hvilke overvejelser havde du?

Ville du handle på samme måde i dag?

Rodfæstet under pres • Kan du beskrive en situation, hvor du har oplevet et hårdt eller urimeligt pres fra andre? Hvordan reagerede du i situationen? Hvad var det særligt, der påvirkede dig? Søgte du råd eller hjælp fra andre?

• Har du på et tidspunkt måttet træffe en ubehagelig eller upopulær beslutning?

Prøv at beskriv situationen helt fra begyndelsen. Hvilke overvejelser havde du?

Ville du handle på samme måde igen?

11

Teknik & Miljø / Marts 2011 ledelse

Chef i teknik og miljø:

Lederdagene er dit frirum til at få inspiration og søge viden hos dine kollegaer Endnu engang slår COK og KTC dørene op og byder velkommen til et professionelt frirum til at arbejde med dit og din chefgruppes lederskab.

Af | Hanne Lykke, COK

Dette års tema er faldet på Det Personlige Lederskab, med hovedoverskriften ’Alle Tiders Ledelse i Teknik og Miljø’. Temaet peger på nødvendigheden af at italesætte og drøfte ledelse – i en tid med skarpe prioriteringer, konkurrenceudsættelse, centralisering og miljøproblematikker, som kaster slagskygger ind over sektoren.

Hertil kommer konkurrencen fra private aktører om de bedste ledertalenter og de bedste medarbejdere. Der skal skabes attraktive jobs, der kan motivere og fastholde unge medarbejdere i den offentlige tekniske sektor. Det er en udfordring i forhold til at spotte og udvikle de bedste ledertalenter, som kan sikre sektoren position i samfundet og i velfærdsdebatten.

Lederskab forventes Som leder i teknik og miljø sidder du hver dag midt i alle problemstillingerne. Der forventes lederskab og en driftsikker organisation, og du skal have blik og virke for egen udvikling og innovation, og heldigvis er det personlige lederskab en livslang udviklingsproces som til stadighed udvikles i dit samspil med andre.

Vi præsenterer på lederdagene en bred vifte af oplæg og workshops, som, vi håber, kan bibringe dig en fornyet forståelse af sektorens rammer og vilkår – og et fornyet udsyn på din lederrolle samt et indblik i dit lederskab.

12

Den ny tids lederskab Vi starter lederdagene med et indlæg om den ny tids lederskab – set lyset af velfærdsdebatten og perlerækken af de seneste 15 reformer. Det gør vi, fordi ledelse må forstås inden for den kontekst hvori den skal udøves.

Vi har inviteret John Storm Pedersen, lektor ved RUC, til at komme med sine bud på, hvad de nye tiders ufordringer betyder for dit lederskab. John er bogaktuel med ’Reformerne i den offentlige sektor – skab 6 plusser’.

”

Vi præsenterer på lederdagene en bred vifte af oplæg og workshops, som, vi håber, kan bibringe dig en fornyet forståelse af sektorens rammer og vilkår – og et fornyet udsyn på din lederrolle samt et indblik i dit lederskab.

Professor og ledelsesfilosof Ole Fogh Kirkeby fra CBS vil klæde os på mentalt til fremtidens lederskab ved at stille de rigtige spørgsmål til vores indre motivation og drivkraft for lederskab: Under hvilke rammer og vilkår vil vi være ledere? – og vil vi være ledere for enhver pris uanset vores idealer som leder og menneske?

Søren Voxted, lektor ved Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi på SDU,

griber bolden derfra og taler om de forventningskrav, der er til vores lederskab fra forskellig side. For god ledelse afhænger af øjnene, der ser – eller gør det? Vi får her et oplæg, der diskuterer forventningerne til den gode leder og giver et bud på, hvordan lederen skal forholde sig til dem.

Direktører i den varme stol Vi har sammensat et meget bredt panel af chefer fra egne rækker, hvis eneste fællesnævner er et tidligere eller nuværende ledelsesansvar inden for teknik og miljø. Det har vi gjort for at afdække, hvad forskellige uddannelser og ansvarsområder betyder for opfattelsen af lederskab som helhed og lederskab af teknik og miljø i særdeleshed. Giver det forskellige perspektiver på ledelse af det tekniske område? Eller er forskelligheden mere personbåret ud fra egne værdier og holdninger?

Vi er rigtig glade for at fire erfarne direktører og chefer har sagt ja til at stille op og dele deres erfaringer med os alle omkring lederskab af teknik og miljø, hvor også Ole Fogh Kirkeby vil være med til at kvalificere debatten.

I de varme stole har vi sat: • Direktør Poul Møller, Plan, udvikling, kultur, natur, teknik og miljø, Syddjurs Kommune, Park- og vejchef Niels Christian Koefoed, Gentofte Kommune,

Teknik & Miljø / Marts 2011 ledelse

C h e f i T e k n i k o g M il j ø 2 010

Chef i Teknik og Miljø 2010 var et velbesøgt arrangement, der - som Chef i Teknik og Miljø 2011 - forgik på Den Kommunale Højskole i Grenå.

• Kommunaldirektør Ole Møller, Faxe Kommune, tidligere direktør for Teknik og Miljø i Roskilde Kommune og • Direktør for Teknik og Miljø Lene Jensen, Lejre Kommune.

Talentspotting Intet erfarent lederskab uden det kalder på behovet for nye øjne – Behovet for nye ledere er voksende, og det er mange steder en organisatorisk udfordring som ikke kun kan løses gennem færre ledelseslag og mere selvledelse.

Talentspotting og talentudvikling er også en stor personlig udfordring for de fleste ledere – for hvordan ved man, om en medarbejder har evnen til at være leder?

Hvordan undgår man bjælken i eget øje, så man ikke skaber en Rip- Rap- Rup effekt i organisationen? Og hvordan fastholder man en professionel tilgang til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Fredericia Kommune har gennem flere år professionaliseret deres talentpleje og centerleder Karen Delfs, fra Uddannelsescentret i Fredericia vil give os indsigt og udsyn på denne del af ledelsesopgaven, som givet vil være en stor opgave for mange af os.

Kønsproblematikken Lige til højrebenet i forlængelse af talentdebatten må vi nødvendigvis også vende kønsproblematikken set i lyset af kommu-

nalreformens lange slagskygge i forhold til ligestilling på de øverste lederposter. Er det fordi kvinder og mænds lederønsker og karrieremønstre er forskellige, eller er det igen vores behov for genkendelige spejlinger, der får os til at rekruttere, det vi kender – det vi er trygge ved, og som vi derigennem har tillid til? Disse og mange andre spørgsmål har vi fået senior researcher ph.d. cand. adm. pol. Helle Holt, Det nationale forskningscenter for velværd, til at komme og gøre os klogere på.

Vi runder lederdagenes indlæg af med direktøren for Dispuk, Allan Holmgren, som giver de sidste nye trends omkring lederudvikling og lederskabelse. Med et skridt tilbage i fortiden griber han nutiden og fortæller os, om vi skal gå fra systemforståelse til fortælling og fra anerkendelse til bekræftelse i vores lederskab.

Tre sessioner På lederdagene kommer vi ikke uden om at skulle i arbejdstøjet, drøfte faglige problemstillinger og få konkrete værktøjer med hjem til afprøvning i egen organisation.

Vi giver dig muligheden for at komme på sporet af ledelse i praksis i tre spændende sessioner: • Narativ ledelse i praksis, direktør for Dispuk Allan Holmgren • Ledelse og udvikling af dit lederteam, regionschef COK Tine Hessner og konsu-

lent Cille Lindgren, Center for ledelsesudvikling, KL • Performance management - Resultatskabende lederskab, direktør Dan Grevelund Quelle, Business Performance Institute.

Den røde tråd gennem konferencen er chefkonsulent Bent Suhr. Også han har noget i ærmet ud over at lede os godt igennem dagene. Du vil blive rørt og berørt over, hvordan du gennem dit personlige lederskab kan skabe de mest fantastiske resultater gennem dine medarbejdere – hvis du ser dem.

Lederdagene er dit frirum til at få påfyldt faglig viden, dit rum til at få inspiration og søge viden hos dine kollegaer samt din mulighed for at tage samlet af sted med hele ledergruppen.

COK og KTC kan kun opfordre dig til at benytte dig af muligheden i dagene 30. marts – 1. april 2011.

13

Teknik & Miljø / Marts 2011 ledelse

Frederikssund – Vej og Park:

Ny kultur med Lean Vej og Park i Frederikssund står midt i proces, hvor Lean skal optimere arbejdsprocesser og ressourceanvendelse samt sikre, at man rammer det helt rigtige og acceptable serviceniveau.

Et opgør med plejer-kulturen er en vigtig del af projektet.

Af | Michael Nørgaard

Meget er nyt hos Vej og Park i Frederikssund – organisationen er flyttet og samlet i et nyt hus, vej- og parkchef Karsten Haslund er ny på jobbet, og så er de i gang med at se på opgaverne med nye briller. Midlet er en enkel Lean-proces, og målet er at optimere, effektivisere og leve op til de besparelseskrav, som organisationen– som de fleste i den kommunale verden - har fået.

Frederikssund på Sjælland er en kommune med ca. 44.000 indbyggere og i forbindelse med kommunalreformen sammenlagt af de tidligere kommuner Slangerup, Skibby, Jægerspris og Frederikssund.

Ny fælles start Vi møder vej- og parkchef Karsten Haslund i det nye hus, hvor Vej og Park er blevet samlet. Uden dørs bærer ejendommen stadig præg af, at indretningen er i gang, inden for er de lyse lokaler flotte og inspirerende og vidner om liv og aktivitet. ”Det er en kæmpe fordel for os, at vi kan samle organisationen under ét tag og få et fysisk udgangspunkt for en fælles ny start i organisationen. Det er afgørende, når en vigtig del af ledelsesopgaven er, at vi skal optimere og gøre tingene smartere i denne sammenbragte organisation,” fortæller Karsten Haslund. ”I efteråret måtte vi desværre sige farvel til 12 medarbejdere ved en blanding af aftrædelser og afskedigelser. Man kan sige, at det var indhøstningen af de stordriftsfordele som kommunalreformen har givet, samt for at kunne klare de besparelseskrav, vi står overfor. Uheldigvis skulle dette ske

14

samtidigt med, at vi satte vore Lean-proces i gang, for målet med Lean er ikke at afskedige medarbejdere. Så dette gav nok noget signalforvirring,” fortæller Vej og Parkchefen.

Vej og Park har i dag 51 markmedarbejdere og otte på kontoret

Kortlægning og overblik Dagsordnen har i det sidste år stået på kortlægning, opmåling og registrering af alle kommunale udearealer. Det betyder, at man i dag har et unikt udgangspunkt for at planlægge opgaverne og for at vurdere konsekvenserne af at skrue op og ned for vedligeholdelsen og ændre driftsrutinerne. ”Vi kan med det datagrundlag, vi har i dag, modellere meget detailleret. Det giver os mulighed for en meget præcis dialog med vores politikere og institutioner omkring serviceniveauer og økonomi. Vi kan fremlægge forskellige driftsalternativer med tidsforbrug og økonomi og ikke mindst vurderinger af æstetik og ryddelighed på de offentlige områder ved forskellige niveauer. Selvsagt noget der interesserer politikere, institutioner og borgere meget,” siger Karsten Haslund, der om kort tid skal præsentere resultaterne af Lean-projektet for Teknisk Udvalg. ”Frederikssund har været vant til et højt vedligeholdelsesniveau og høje standarder.

Så jeg tror, der kan skæres, uden at det giver en oplevelse af et stort tab for kommunen. Men selvfølgelig vil det kunne ses og mærkes. Vi har for eksempel hidtil klippet rabatterne to gange om året, men det viser sig, at det ikke er et generelt lovkrav, så vi vil se på, om vi vil nøjes med kun af

Vej- og parkchef Karsten Sunne Haslund viser, hvordan kortlægningen af opgaver gribes an i forbindelse med organisationens Lean-projekt.

klippe én gang om året. Det giver selvfølgelig et andet visuelt indtryk, men det vil betydet en meget stor besparelse på vores budget.”

Vej og Park har oprustet kraftigt på ITsiden, og alle arbejdsbeskrivelser og driftsrutiner er selvfølgelig elektroniske, ligesom den enkelte medarbejder registrerer tid og forbrug af materiel og materialer elektronisk. I øjeblikket er man ved at tage de første skridt til at benytte GPS til at dokumentere og optimere arbejdsgange og kørsel.

Åben LEAN-proces Samlet har Vej og Park haft et godt udgangspunkt for den Lean-proces, som man står midt i.

Teknik & Miljø / Marts 2011 ledelse

I forhold til inddragelse af medarbejderne, har Karsten Haslund meldt klart ud fra start: ”Mit budskab til medarbejderne var enkelt – skal vi stikke hovedet i busken eller tage fat og sikre virksomhedens overlevelse? Naturligvis ville medarbejderne gerne være med, men jeg kan se, at generationerne har betydning for graden af begejstring over Lean-projektet. Mange holdninger tager afsæt i ’sådan plejer vi at gøre’, og udfordringen har på mange niveauer været et opgør med denne tankegang,” siger Karsten Haslund.

Lean-projektet blev kickstartet med en ekstern konsulent, og bistand fra udviklingsafdelingen på rådhuset. Ligeledes har man i en periode haft en løntilskudsmedarbejder som skribent i huset, som har organiseret og samlet op på møder og forslag til handlinger. ”Alle medarbejdere kan ikke sidde med i arbejdsgrupperne, men vi kører en åben proces, hvor plancher hænger fremme i vores kantine, og hvor vi orienterer tæt, og inviterer til at alle løbende kan byde ind med ideer og konkrete forslag; og det synes jeg fungerer godt,” siger Karsten Haslund.

Konkret har arbejdsgrupper for de enkelte områder gennemgået nuværende service- og plejeniveauer, arbejdsprocesser m.m. og foreslået nye måder at gøre tingene på.

Karsten Haslund nævner et eksempel fra asfaltsjakket, der viser, hvor enkelt det kan være at optimere. Her plejede to mand – som der skal til for at reparere huller - at

afhente asfalt i Herlev om morgenen i myldretiden. Fremover vil afhentningen blive organiseret, så én mand henter asfalt og én mand renholder midtbyen imens og støder til, når asfalten er hentet. ”I det hele taget, er transporttid et vigtigt område at optimere på. Vi har nu samlet alt mandskab på én lokalitet, hvor de i princippet skal møde om morgenen; men vores opgaver løses jo over hele kommunen, og nogen bor måske i nærheden af, hvor de er i gang med en opgave. De kan jo tage Vej og Parks vogn hjem og spare både vores og deres egen tid ved at møde direkte på den plads, hvor de er i gang,” fortæller Karsten Haslund. ”Et andet eksempel er sandkasser på de kommunale institutioner. Drift og tømning af disse fylder typisk 30% af budgettet til vedligeholdelse pga. krav om årlig udskiftning af sand. Vi har mange eksempler på, at vi har rådgivet om, at sandkasser kan laves mindre, uden at det går ud over mulighederne for børnene, og det giver kontante besparelser for institutionerne,” fortæller Karsten Haslund.

Ny kultur på vej Vinteren og den ekstraordinære snerydning har sat Lean-projektet under pres, men man har hold kadencen og tidsplanen. ”Jeg synes, at forbedringskulturen er ved at blive en naturlig del af hverdagen for alle i vores organisation, og at vi kan begynde at se gode resultater i form af smartere løsninger og sparet tid og ressourcer. Det betyder, at vi får en mere effektiv og konkur-

rencedygtig organisation. Vi forventer derfor at imødekomme det kommunale sparekrav på 5%, men jeg tror også, vi har et godt udgangspunkt for at byde på opgaverne i fremtiden,” siger Karsten Haslund, der understreger at serviceniveauerne selvfølgelig skal besluttes og fastlægges af Byrådet.

Konkurrenceudsættelse I dag løser Park og Vej selv ca. 70% af de opgaver, man har i porteføljen, mens 30% løses af eksterne entreprenører. I det sidste års tid er en række opgaver hjemtaget med henblik på at beskrive disse til nye udbud.

En vigtig udfordring for Park og Vej – som for tilsvarende organisationer – er de store sæsonudsving, der er i opgaverne.

Det kræver planlægning for at udnytte kapaciteten og aktiv anvendelse af private entreprenører til de rigtige opgaver.

LEAN i Vej og Park i Frederikssund LEAN-processen er en proces hvor ledelsen og medarbejderne i fællesskab udvikler en løbende forbedrings- og forandringskultur, hvor man med afsæt i formulerede visioner og mål arbejder systematisk med at skabe størst mulig kundeværdi ved brug af færrest mulige ressourcer.

15

Teknik & Miljø / Marts 2011 ledelse

Lederuddannelse – for alle!

Mellemledere på laveste niveau har reelt hver dag direkte fat i den enkelte medarbejder – og skal derfor kunne forstå og omsætte direktionernes tanker og ideer.

Af | Driftschef Carsten Leth, Roskilde Kommune, formand Kommunalt EntreprenørForum, KEF

De seneste 5-10 år har der været en flot stigning i det offentliges fokus på ledelse – og ikke mindst på uddannelse af ledere – heldigvis. Rigtigt mange kommuner tilbyder i dag en flot palet af uddannelser for deres ledere – enten som egenuddannelse forestået af kommunen selv, tilkøb af uddannelser ved de professionelle udbydere – eller som en kombination. Medvirkende har været samme periodes stadfæstelse af den offentlige leders ret til en diplomlederuddannelse, ’Kodeks for god ledelse’ og andre tiltag, som kun kan kategoriseres som positive.

Fokus retter sig nok primært på afdelingslederniveauet, samt chefniveauerne herover. Her arbejdes der mange steder strategisk med ledelse som værktøj, hvor begreber som værdibaseret ledelse, strategiske ledelsesmål, lederevaluering m.m. bringes i anvendelse. Tiltag som kun kan få gode ord med på vejen; men spørgsmålet er, om alle disse gode tiltag og oftest tidskrævende øvelser når helt ud til den enkelte medarbejder? Der er i de fleste kommuner langt fra kommunaldirektør til den enkelte medarbejder – og ikke mindst er der en række ledelsesniveauer, hvor de forskellige tiltag af ledelsesmæssig karakter skal passere igennem.

Kommunalt EntreprenørForums bestyrelse drøftede i 2008, hvorvidt de gode ledelsesintentioner fra vore direktioner rundt om i kommunerne reelt nåede helt ud til vore medarbejdere. Vurderingen var, at forståelse for samt arbejdet med direktionernes ledelsesmæssige værktøjer fordrede, at vore mellemledere på laveste niveau også var med. Denne ledelsesgruppe har reelt hver dag direkte fat i den

16

enkelte medarbejder – og skal derfor kunne forstå og omsætte direktionernes tanker og ideer. Samtidigt er det også væsentligt at ledere på disse niveauer kan tale med ledelsesmæssigt. Det kræver uddannelse – og udbuddet af uddannelser til lige netop denne gruppe af ledere vurderedes at være yderst beskedent.

Med baggrund i KEFs repræsentation i KTCs faggruppe LKO, Ledelse, kompetence og organisation - var der skabt relationer til COK, som ligeledes er repræsenteret i LKO. KEF gennemførte derfor i 2009 et samarbejde med COK om at stable en uddannelse i Entreprenørledelse på benene – for ledere på laveste funktionsniveau – målrettet mellemledere i kommunernes entreprenørafdelinger.

Uddannelsen kørte første gang i 20092010 – anden gang i slutningen af 2010. Der er gennemført fire hold i alt. Af hensyn til geografien gennemførtes et hold i vest og et i øst hver gang. Således har knap 100 kursister indtil videre gennemført uddannelsen. COK gennemfører sammen med Selandia i Slagelse forløbene, som er sammensat af fire moduler, hvor overskrifterne er: Det personlige lederskab, Ressourceoptimering i teams, Kommunikation og formidling samt Viden - læring og forandring.

Modulerne er to-dages i en kombination af internat og eksternat. Fokus i hele uddannelsen er, at der til stadighed skal være fokus på det praksisnære, hvor bl.a. de hjemmeopgaver, der gives mellem modulerne, kan prøves af i praksis. Kursisterne skal gerne umiddelbart føle, at de bliver tilført viden, som kan bruges i hverdagen – og gerne fra dag ét.

Tilbagemeldingerne fra kursister og deres ledere er yderst positive. Mange af deltagerne har været ledere i flere år – og med gode resultater. Reelt har mange af dem dog aldrig modtaget nogen lederuddannelse. Kurserne er med til at sætte nogle ting på plads – og give lederne nogle redskaber til at udvikle deres lederskab yderligere.

Samtidigt får de en unik mulighed for at drøfte ledelsesmæssige udfordringer med ligesindede som umiddelbart kan sætte sig ind i deres særlige udfordringer og opgaver. Netværksdannelsen må man heller ikke glemme – hvor mange oplyser at de nu har et netværk der kan trækkes på ledelsesmæssigt – men også fagligt. For netop at styrke denne netværksdannelse, arbejder COK på et opfølgningsseminar, hvor dem der har deltaget i kursusforløbene samles og drøfter deres erfaringer efter kursusafslutningen.

Dette er Kommunalt EntreprenørForums første forsøg på at arbejde med uddannelse. Foreningen forventede sig meget af kurset – og vi er ikke blevet skuffet.

Samarbejdet med COK og Selandia har været rigtigt godt, hvor en evaluering efter de første hold kun afslørede mindre behov for tilretninger. COK påregner at gennemføre en ny kursusrække til efteråret.

KEFs repræsentation i LKO-faggruppen banede vejen i forhold til samarbejdet med COK – og det fælles arbejde med at tilrettelægge kurset og efterfølgende evaluering viste sig ganske problemfrit. KEF har ikke planer om andre ledelseskurser lige for nærværende, men vil ikke tøve med at benytte COK og Selandia en anden gang.

Teknik & Miljø / Marts 2011 ledelse

”

Arkivfoto: Christian Lindgren/Scanpix

Vurderingen var, at forståelse for samt arbejdet med direktionernes ledelsesmæssige værktøjer fordrede, at vore mellemledere på laveste niveau også var med. Denne ledelsesgruppe har reelt hver dag direkte fat i den enkelte medarbejder – og skal derfor kunne forstå og omsætte direktionernes tanker og ideer.

Der er i de fleste kommuner langt fra kommunaldirektør til den enkelte medarbejder.

17

Teknik & Miljø / Marts 2011 Ledelse

Nul-vækst

– en ledelsesudfordring Af | Erik Jespersen, teknisk direktør Fredericia Kommune.

Formand for KTC-faggruppen Ledelse, Kompetence og Organisation, LKO

synes ...

synes ...

18

Siden reformplanerne fra midten af 1980erne har ledelsestrenden i den offentlige sektor været præget af indsatser, der har gået på at forbedre den offentlige sektors produkter og nedbringelse af de offentlige udgifter gennem effektiviseringer.

Derfor er der egentlige ikke noget nyt i at skrive om behovet for, at de kommunale ledere kontinuerligt skal have fokus på at effektivisere deres organisationer; men min påstand vil alligevel være, at vi i dag står midt i udfordringer, der får de sidste 25 års arbejde med at forny den offentlige sektor til at blegne.

Den situation vi står midt i kan beskrives med et enkelt ord – et ord der kommer til at betyde enormt meget for de kommunale ledelser i de kommende år: Nul-vækst.

Begrebet nul-vækst kender vi bedst i form af Folketingets stramme styring af den kommunale økonomi – men også på et andet felt rammes kommunerne af en art nul-vækst, nemlig hvad man kan kalde en ’demografisk nul-vækst’ – forstået på den måde, at den demografiske udvikling i Danmark tydeligt viser, at der om få år bliver kamp om hovederne og hænderne, når de

små årgange kommer til at danne udbuddet af arbejdskraft. Udviklingen i arbejdsløshedstallene lige nu gør det lidt svært at få accept af denne problemstilling her og nu, men der skal ikke meget analyse til for at se problemerne komme os i møde inden for de nærmeste ti år.

To spor i indsatsen Arbejdet med at imødekomme udfordringerne kan groft sagt deles op i to spor. Det første spor er det traditionelle - nemlig arbejdet med løbende forbedringer i håndteringen af de opgaver, kommunen skal løse.

Det har kommunerne øvet sig på i mange år, men vi skal blive ved. Det kan ofte være svært at tro på, at man kan blive ved med at effektivisere, men der er ingen vej udenom.

For ikke at køre træt i effektiviseringsarbejdet og for ikke at risikere, at man bruger for mange ressourcer på at høste perifere gevinster, er det vigtigt, at ledelserne også lægger fornyelser ind i effektiviseringsarbejdet. Brug hele paletten lige fra LEAN til konkurrenceudsættelse – og lad dig inspirere af de bedste fra andre sektorer – ikke mindst den private sektor. Brug for ek-

Teknik & Miljø / Marts 2011 ledelse

Møller/ Foto: M

agnus

rug hele paletten lige fra LEAN til konkurrenceB udsættelse – og lad dig inspirere af de bedste fra andre sektorer – ikke mindst den private sektor.

Polfoto

”

sempel mulighederne for maksimal dialog med private leverandører før du beslutter at konkurrenceudsætte en opgave – det kan være med til at sikre, at du får udbuddet skruet optimalt sammen for både dig selv og leverandøren.

Løbende forbedringer gennem fortsatte effektiviseringer alene slår dog ikke til – hertil er både de økonomiske og demografiske udfordringer for store. De kommunale topledelser bliver nødt til at tænke langsigtet og gennem innovation på en bred front sikre, at vores ydelser nytænkes grundlæggende, så vi fortsat kan levere borgerne god service - men med færre hænder og for færre penge.

Arbejde med radikal innovation er et must for at kommunerne fortsat kan levere de ydelser, borgerne forventer. Radikal innovation lykkedes kun, hvis topledelsen går foran og vedholdende insisterer på at fastholde et højt ambitionsniveau for graden af radikalitet i de ideer, der skal viderebearbejdes og omsættes til nye ydelser og produkter. Fastholdelse af et højt ambitionsniveau kan lyde let – men det kræver en modig topledelse, da det ofte

kan være en langstrakt proces at udvikle koncepter, prototyper og endelige produkter og ydelser – en langstrakt proces, hvor man ofte vil blive udfordret på ’om det snart bliver til noget’. En typisk fælde i denne situation er at slække på ambitionsniveauet for at komme hurtigere i mål – men pas på med det. Det medfører nemt, at man aldrig kommer derop, hvor det virkeligt kan få en afgørende, positiv effekt på din kommune.

Det er således vigtigt, at en topledelse, inden den lancerer et radikalt innovationsprojekt, får defineret et passende frirum i dialog med det politiske niveau, så der kan arbejdes med vilde ideer med et minimum af politisk involvering, før ideerne er udviklet til realistiske koncepter, som politikerne kan vurdere på et velbeskrevet grundlag. Hvis topledelsen ikke sikrer denne afklaring med det politiske niveau, er der stor risiko for, at politikerne vil skyde ideerne ned undervejs, fordi de ofte vil have et provokerende indhold, der kan være svært at acceptere politisk, indtil de er konceptualiserede og dermed beskrevet så godt, at potentialet står klart.

Radikal innovation fordrer også risikovillighed – villighed til at begå fejl – blot der

ikke er tale om dyre fejl og fejl det tager lang tid om at opdage. Devisen bør være at følge de tre Fail’er: Fail often, fail fast but fail cheap.

En satsning på radikal innovation starter hos topledelsen, der kun gradvist slipper tøjlerne i den enkelte innovationsproces frem mod implementeringsstadiet, hvor det til sidst er medarbejderniveauet, der helt tager over og sikrer indhentning af gevinsterne ved en vellykket implementering af det nye produkt eller den nye ydelse.

Jeg er overbevist om, at kommunerne kan vise vejen når det gælder radikal innovation, hvis topledelserne skaber sig det rigtige rum for at kunne arbejde strategisk og undgå forstyrrelser fra her-og-nu krav om, at der skal vises hurtige resultater. De hurtige resultater skal vises via de førnævnte effektiviseringer, mens den egentlige redning af velfærdsproduktionen sikres gennem langsigtet, strategisk innovationsarbejde.

19

Teknik & Miljø / Marts 2011 Tema: Politisk forum 2011 – natur

Samspil om Gudenåen Samspil om Gudenåen er en absolut nødvendighed. Ingen af interessenterne kan alene sikre en bæredygtig udvikling af åen.

Af | Hans J. Okholm (F), formand for Plan- Miljøog Klimaudvalget i Silkeborg Byråd

Hans Okholm forventer, at han i den kommende tid fortsat vil bruge meget tid på at tage rundt og drikke kaffe med de relevante parter.

20

Teknik & Miljø / Marts 2011 tema: politisk forum 2011 – natur

Hvis er Gudenåen? Gudenåen har mange interessenter: lodsejere, lystfiskere, sejlere, biologer, turisterhvervet, forskningsinstitutioner osv. Interessen er ikke blot lokal.

Hele Danmark bruger Gudenåen, værdsætter Gudenåen eller har en mening om den. EU har interesser i form af udpegede habitatområder.

På kort sigt kan forskellige interessenter have konfliktende interesser; men på den lange bane er der næppe nogen tvivl om, at alle har et ønske om at sikre Gudenåens naturværdier.

I det følgende vil jeg redegøre for det aktuelle og forventede samspil herom – som jeg ser og oplever det som udvalgsformand i Silkeborg Kommune.

Gudenåen er guldet i de østjyske kommuner. Derfor har samfundet og organisationerne fælles interesse i at sikre Gudenåens værdier og kvaliteter. Som i mange andre tilfælde, kan de planer, der er til fordel for samfundet som helhed, komme til at berøre konkrete lodsejere uheldigt, og derfor er det gode samspil afhængigt af, at der kommer klare retningslinjer for, hvordan disse problemer skal håndteres.

Samspil mellem kommunerne Kommunerne langs Gudenåen er organiseret i Gudenåkomiteen. Oprindeligt er denne komite etableret for at kunne koordinere og rådgive de enkelte byråd i anliggender, som vedrører Gudenåen. I dag er Gudenåkomiteen samtidig vandoplandsstyregruppe i forhold til Randers Fjord. Formandskabet går på skift blandt kommunerne, og det er pt. Silkeborg Kommune ved undertegnede, der har formandsposten.

I Gudenåkomiteen vil vi formulere en fælles overordnet vision for Gudenåen. En politisk workshop med deltagere fra alle byrådene skal danne afsættet for at formulere en vision, der kan rumme Gudenåens mange potentialer som turistattraktion, kulturformidler, erhvervsfremmer, videnscenter osv.

Samspil med landbruget Hvordan sikrer kommunen, at der gennemføres handlinger, så vi kan leve op til naturog vandplanerne, når stort set alle arealer langs Gudenåen er i privat eje?

Det kræver et rigtig godt samspil med landbruget, som sidder på den største part og dermed også med nøglen til løsningerne. Vi har en god dialog med landbrugsorganisationen om, hvordan de ser, at de

kan bidrage til løsningerne. Vi har bl.a. haft dialogmøde med landbrugsorganisationen om deres og vores påtænkte høringssvar på vand- og naturplanerne.

Med statens forslag til natur- og vandplaner er der sat en ramme, som både landbruget og vi skal agere indenfor. Vi har fået udmeldt en retning. Det er ikke længere et spørgsmål, om der skal tages initiativer, men et spørgsmål om hvordan. Med dette fælles ydre vilkår, er nødvendigheden af lokalt samarbejde med landbruget indlysende, så kommunens planlægning og erhvervets interesser nu søges koordineret inden for de rammer, som staten har fastsat.

”

Jeg kunne ønske mig, at statens planer er mere gennemarbejdede, end det er tilfældet, inden de bliver sendt ud i høring.

Silkeborg Kommune er også i dialog med et lokalt vandløbslaug, som består af grundejere langs en delstrækning af Gudenåen. Vandsløbslauget er uenig med kommunen i nogle spørgsmål om vandløbsvedligeholdelsen og tolkning af vandløbsregulativet.

Vandløbslauget har således rejst sager mod kommunen, som afventer afgørelser i hhv. retten og Miljø- og Naturklagenævnet, men det er meget konstruktivt at opretholde dialogen. Ligesom med landbruget har vi haft vandløbslauget indkaldt til drøftelse af høringssvar til natur- og vandplanerne. For kommunen er det en fordel, når interessenter slutter sig sammen, så kommunen har én dialogpartner, der repræsenterer en større flok, frem for at vi skal være i dialog med alle interessenterne enkeltvis.

Samspil med øvrige aktører.

Det Grønne Råd i Silkeborg Kommune er et dialogforum, hvor alle lokale foreninger med interesser i natur og miljøforvaltning har sæde. Kommunen har formandskabet og sikrer, at aktuelle problemstillinger, planer og dilemmaer forelægges til drøftelse i Det grønne Råd. Dette dialogforum er med til at skabe fælles indsigt og forståelse, men ikke nødvendigvis enighed mellem de mange forskellige interesser. Det har stor værdi, at vi mødes i det Grønne Råd og udveksler synspunkter og holdninger. Der er større chance for, at der er en generel forståelse

Hans J. Okholm, formand for Plan- Miljøog Klimaudvalget i Silkeborg Kommune, beklager, at regeringen lukker øjnene for masser af viden, som kunne kvalificere planerne, og som kunne være med til at fremtidssikre de lokale løsninger.

og accept af de enkelte initiativer, når vi i god tid har kunnet informere om planerne, og alle har haft mulighed for at komme frem med deres synspunkter. Her taler vi også om vandløb.

En troværdig partner i samspillet Kommunerne er sat i spil til at løse opgaven med at realisere statens natur- og vandplaner. Som nævnt skal det ske i et samspil med de øvrige interessenter. Et samspil der fordrer tillid og troværdighed, og hvor der kun er få skud i bøssen. Derfor kunne jeg ønske mig, at statens planer er mere gennemarbejdede, end det er tilfældet, inden de bliver sendt ud i høring. Der skal være tillid til, at der er vilje bag de opgaver, kommunen er sat til at løse, og vi skal i tillid kunne planlægge handlinger, der er langtidssikrede. Der mangler viden i planerne.

Eksempelvis er klimapåvirkningen ikke medregnet, og der er ikke afsat ressourcer til at danne aktuel viden om den historiske forurening. Med andre ord lukker man øjnene for masser af viden, som kunne kvalificere planerne, og som kunne være med til at fremtidssikre de lokale løsninger.

Planerne forsvinder ikke. Vi ved nu i hvilken retning, vi skal arbejde. Ved at holde dialogen kørende, mens planerne kvalificeres, vil vi i samspil søge at påvirke rammen for de lokale handleplaner. Dialogen tager vi på møder, gerne på stedet, og gerne med mange deltagere ad gangen, når det handler om, at mange får den samme information; men når det handler om at få flere forskellige interessenter til at nå hinanden i en fælles løsning, er den bilaterale dialog meget givende. Så jeg forventer, at jeg i den kommende tid fortsat vil bruge meget tid på at tage rundt og drikke kaffe med de relevante parter.

21

Teknik & Miljø / Marts 2011 Tema: Politisk forum 2011 – natur

Samspil om vandløb I Roskilde Kommune er jagten på 30 km vandløb, der kan indarbejdes i vandplanerne uden at medføre store og skadelige oversvømmelser gået ind.

Af | Lars Berg Olsen, medlem af Roskilde Byråd, formand for Vandoplands-Styregruppen for Isefjord og Roskilde Fjord Oplandet

Netop nu rejses en masse forventninger og krav til kommunerne om indsatsen for forbedring af vandmiljøet. Alle landets kommuner – og dermed alle udvalgene for Teknik og Miljø – vil i løbet af marts måned have behandlet de høringssvar, som skal sendes til Miljøministeriet senest 6. april.

Et centralt område for indsatsen i Vandplanerne er indsatsen på vandløbsområdet.

På landsplan er der lagt op til indsatser, som omfatter i alt 7.300 km vandløb. I Roskilde Kommune, hvor hovedparten af vores areal ligger i oplandet til Roskilde Fjord, er vi omfattet af Vandplanen for Isefjords og Roskilde Fjords oplande. Vi har 125 km offentlige vandløb i kommunen – og indsatsen efter Vandplanen kommer til at berøre cirka 30 km, altså knap 25% af vandløbene.

Mål og virkemidler for vandløb Vandplanerne fastlægger mål for den økologiske kvalitet i landets vandløb. Det overordnede mål for vandløbene er, at alle vandløb skal opnå god eller høj økologisk tilstand - og så må der ingen steder ske forringelser af den nuværende økologiske tilstand. I de danske vandplaner er målet udtrykt i ’Dansk Vandløbs-Faunaindeks’ – vores vandløb skal mindst opnå 5, 6 eller 7. Naturstyrelsen har gjort op, at 50% af de danske vandløb ikke i dag lever op til Vandplanens mål.

Vandplanerne udpeger de vandløbsstrækninger i oplandene, hvor der skal gennemføres indsatser for at sikre opfyldelse af målene for vandløbene. Det er kommunen som vandløbsmyndighed, som vil være ansvarlig for gennemførelse af indsatserne.

Indsatserne omfatter - ændret vedligeholdelse – i form af mere målrettet skånsom grødeskæring, - åbning af rørlagte vandløbsstrækninger,

22

- fjernelse af opstemninger – typisk ved etablering af omløb og stryg, - Restaurering for at genskabe gode fysiske forghold - såsom dobbeltprofiler, gensnoninger o.l.

Fuld kompensation for dyrkningstab Da Vandplanerne blev sendt i høring understregede Miljøministeriet, at den kommunale indsats med ændret vedligeholdelse, restaureringsprojekter osv. kun vil kunne ske mod fuld kompensation til den enkelte lodsejer.

Der skal kompenseres for konkrete nettotab som følge af forhøjet vandstand i dræn og opstuvning som følge af indsatsen. Kommunen vil ikke få lov at sætte sin indsats i gang, før staten har garanteret fuld kompensation til alle berørte arealer.

Det er endnu ikke klart, hvordan denne ordning med fuld kompensation skal organiseres. Vores erfaringer med forhandlinger med lodsejere om kompensation for afgivelse af jord til vådområdeprojekter siger mig, at det ikke bare lige er så enkelt at afgøre præcist, hvor store arealer der vil blive påvirket, hvis f.eks. grødeskæring på en strækning omlægges. Vil vandet stuve op i drænene, og i så fald hvor højt? Hvad betyder det for dyrkningsmuligheder på den enkelte mark? Jeg tror, at der kan blive tale om en noget indviklet og dermed ressourcekrævende indsats.

Miljøhensyn – og hensyn til vandafledning Kommunen skal varetage to væsentlige hensyn i forbindelse med vores administration og vedligeholdelse af vandløbene efter Vandløbsloven: - hensynet til afledning af vand, og - hensyn til miljøet

Vi skal altså sørge for, at der er forudsætninger til stede for, at der er et rigt og varieret dyre- og planteliv i vandløbene; men vi skal også sikre, at vandløbene er i stand til at aflede de vandmængder, der ikke kan nedsive eller fordampe i vandløbenes opland.

Siden de første landskabslove i Danmark har det været centralt for et tæt beboet og udnyttet land som vores, at brugen af vandløbene, og de forskellige interesser, der er knyttet hertil, er reguleret af det offentlige, så konflikter omkring brugen løses med fredelige midler.

Hvad efterspørger borgerne?

Jeg synes, det i denne forbindelse er relevant, at vi spørger os selv: Hvad oplever kommunerne i den daglige forvaltning af vandløbene som de centrale udfordringer? Er det hensynet til miljøet eller hensynet til afledningen af vand, som manifesterer sig som daglige henvendelser fra kommunens borgere?

Det er vores erfaringer fra den daglige vandløbsdrift, at vores vedligeholdelse af vandløbene i de seneste år er blevet sat på prøve i tilbagevendende perioder med spidsbelastning som følge af hyppige og kraftige regnskyl og afsmeltning af store snemængder på kort tid.

Eller eventuelt en kombination som i 2007: En stor mængde sne efterfulgt af et forår med kraftig nedbør fyldte jordens porevolumen op. Nedbøren, der faldt herefter, kunne ikke sive ned, men måtte løbe af på overfladen. Derefter fik vi en periode med intensiv regn i juli måned, som fyldte vandløb og omkringliggende marker med blank vand.

Dén sommer var der ikke meget plads til diskussioner om skånsom vedligeholdelse. Der var mere tale om ’brandsluknings-

Teknik & Miljø / Marts 2011 tema: politisk forum 2011 – natur

”

Dén sommer var der ikke meget plads til diskussioner om skånsom vedligeholdelse. Der var mere tale om ’brandsluknings-indsats’. Når vandet stod højt på dyrkede arealer, når lagrene hos virksomheder blev oversvømmet, og når vandet løb ind i borgernes boliger - så var der mere behov for akutte indsatser end for manuel udtynding af grøde i vandløbene!

Konsekvenser både i by og land Når vi i kommunerne skal gennemføre de indsatser i vandløbene, som vandplanerne lægger op til, kommer vi ikke uden om at tage vidtgående hensyn til den fremtidige mulighed for at aflede vand fra både byområder og fra landbrugsarealer. Vi bliver nødt til at være meget omhyggelige med at udpege vandløbsstrækninger, hvor der kan opmagasineres de store og måske forøgede vandmængder, vi kan forvente. Vi vil i Roskilde prøve at finde vandløbsstrækninger, muligvis i landbrugsmæssigt marginale områder, hvor vi kan etablere dobbelte vandløbsprofiler, vådområder og opstuvningsområder, så vi kan styre de vandmængder, der ellers giver problemer.

Vi vil i Roskilde prøve at finde vandløbsstrækninger, muligvis i landbrugsmæssigt marginale områder, hvor vi kan etablere dobbelte vandløbsprofiler, vådområder og opstuvningsområder, så vi kan styre de vandmængder, der ellers giver problemer.

23

Arkivfoto: Terkel Broe Christensen/Scanpix

indsats’. Når vandet stod højt på dyrkede arealer, når lagrene hos virksomheder blev oversvømmet, og når vandet løb ind i borgernes boliger - så var der mere behov for akutte indsatser end for manuel udtynding af grøde i vandløbene!

Da den forgangne vinters sne smeltede nu i januar, oplevede vi igen, at vandløbene på en række kritiske strækninger ikke havde kapacitet til at lede de store smeltevandsmængder væk.

Mit svar på spørgsmålet, jeg stillede til indledning, må derfor være, at i disse år, og med truende klimaændringer i horisonten, vil vores borgere kræve af os, at vi husker at sikre, at vandløbene kan lede de store vandmængder bort - også når der er spidsbelastning, og også når mængder og intensitet af nedbør øges i de kommende 50 – 60 år.

Teknik & Miljø / Marts 2011 natur

Vi er bekymrede Lige om lidt skal landets kommuner i gang med en række initiativer, der afgørende skal løfte kvaliteten af vand og natur i Danmark op til nye standarder; men har vi det fornødne grundlag?

For at kunne dirigere indsatsen i den bedst mulige retning – mest miljø for pengene – skal vi have det fornødne datagrundlag. Staten har overtaget dataindsamlingen fra de tidligere amter. KTC frygter nu, at kommunerne kommer til at skyde i blinde.

Af | Bjarne Bringedal Svendsen, afdelingschef Team Miljø, Køge Kommune. Medlem af KTC Faggruppen Natur og Overfladevand, NOV

Det er statens opgave at overvåge vandmiljøet og naturen. Tidligere lå opgaven hos amterne. Overvågningen skal fortælle os, om målene i statens vand- og naturplaner nås som planlagt – med andre ord om den indsats, der snart går i gang, også fører til den ønskede forbedring. Desuden skal overvågningen bidrage til at skaffe ekstra viden i områder, hvor der mangler tilstrækkeligt med data til at afgøre, hvordan en indsats mest hensigtsmæssigt og effektivt skal skrues sammen for at nå det ønskede resultat.

”

I det hele taget oplever KTC, at det fremlagte overvågningsprogram i for høj grad fokuserer alene på statens behov for at godtgøre effekterne af vandplanerne og altså ikke i tilsvarende grad på kommunernes behov for at sikre et tilstrækkeligt forvaltningsmæssigt datagrundlag, som jo i sidste ende skal være med til at sikre samme effekt som vandplanerne.

Derfor var kommunerne glade, da Byog Landskabsstyrelsen indledte en offentlig høring om det nye overvågningsprogram i september 2010 med en invitation til et fællesmøde, hvor styrelsen oplyste, at

24

omkostningerne til et nyt overvågningsprogram ville være det samme, som amterne i sin tid brugte på NOVANO/DEVANO – dog fraregnet en årlig generel besparelse på to procent siden 2007. For det tydede jo på, at den statslige overvågning ikke var blevet udsat for sparekniven.

Forbenholden glæde Glæden blev dog mere forbeholden og afløst af bekymring hos kommunerne, efter at de havde haft lejlighed til at fordybe sig i materialet. I hvert fald gav mange kommuner fra det ganske land udtryk for, at de enkelte delprogrammer i store træk virkede stærkt decimerede i overvågningsomfang i forhold til amternes tidligere indsats. Dette undrer KTC – ikke mindst i betragtning af, at driften af programmet angiveligt skulle være optimeret. Thi når noget er optimeret, må det vel betyde, at det er blevet bedre, end det var før?

Eksempel - en kommune fjerner en spærring på et vandløb som følge af et indsatskrav i vandplanen. Dette kan være en ganske dyr og vidtgående indsats med lang forberedelsestid. Kan effekten så efterfølgende måles i den nationale overvågning? Ikke nødvendigvis – i hvert fald ikke ud fra det foreliggende høringsudkast. KTC mener, at programmet bør være i stand til fyldestgørende at dokumentere både, hvor

der skal ske en lokal indsats i forhold til vand- og naturplanerne, og hvordan indsatsen siden viser sig at virke. Med andre ord – lykkedes indsatsen?

”

KTC foreslår, at der udvikles overvågningsprogrammer til overvågning af forskellige forvaltningstiltag, så som ændret/påbegyndt pleje, ændret hydrologi og etablering af nye habitatnaturtyper.

Et andet eksempel er den såkaldte økologiske overvågning i vandløb, der omfatter en række måleparametre - blandt andet overvågning af vandkemi, planter, smådyr m.m. De ekstensive stationer er reduceret i antal med ca. 50 til 160 i alt, og antallet af intensive er halveret. Dertil kommer, at en række måleparametre udgår af programmet i de vandkemiske undersøgelser, hvor der også sker en stigning i frekvensen til tre prøver pr. år svarende til en øgning på mellem en og to prøver pr. år i den ekstensive overvågning og en reduktion fra seks prøver pr. år i den intensive overvågning. Samlet set efterlader det et billede af et område, der er beskåret.

Teknik & Miljø / Marts 2011 natur

Antallet af vandføringsmålinger i de enkelte år siden 1976 (Kilde: Orbicon)

Sager i det åbne land – også et virkemiddel Generelt giver overvågningen kun et helt overordnet billede af generelle tilstande og udviklingstendenser på landsplan - og datagrundlaget er - som det også var før - begrænset. Det kan altså fortsat ikke i tilstrækkelig grad bruges i kommunernes konkrete sagsbehandling og projektering men alene fortælle om nationale tendenser. Dermed opfylder det statens behov for at kunne redegøre for sin indsats over for EU - men altså ikke kommuner-

nes behov for den viden, som kommunerne skal bruge for at kunne behandle de sager, hvis afgørelse skal landes på en sådan måde, at de understøtter helheden i vand- og naturplanerne.

På baggrund af ovennævnte kan det derfor undre, at der ikke er denne sammenhæng mellem de netop udsendte vand- og naturplaner og det nationale program for overvågning af vandmiljø og natur 201115. I det hele taget oplever KTC, at det fremlagte overvåg>

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald Håndtering af overskudsjord Rensning af forurenet jord Genanvendelse af slagger Kartering af jord Modtage-/behandlingsanlæg i hele landet Grav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

25

Teknik & Miljø / Marts 2011 natur

>

Foto: Terkel Broe Christensen

ningsprogram i for høj grad fokuserer alene på statens behov for at godtgøre effekterne af vandplanerne - og altså ikke i tilsvarende grad på kommunernes behov for at sikre et tilstrækkeligt forvaltningsmæssigt datagrundlag, som jo i sidste ende skal være med til at sikre samme effekt som vandplanerne. Det handler om sager om husdyrbrug, som kommunerne skal behandle, og om spildevand, natur samt vandindvinding.

Som led i sagsbehandlingen skal kommunerne sikre, at en godkendelse ikke kommer på tværs af de hensyn og mål, som vand- og naturplanerne foreskriver.

Husdyr betyder øget kvælstofpåvirkning til skade for vandmiljø og især floraen på næringsfattige biotoper. Ændret vandindvinding har afgørende betydning for vandløb og vådområder. Spildevandet påvirker ligeledes vandløbene og ikke mindst de kystområder, hvor det til sidst ender.

26

Vandløbene På vandløbsområdet tyder alting på, at der skal ske en radikal omlægning af vandløbsvedligeholdelsen. Den skal helt ophøre på op til 7300 kilometer vandløb. Det er med andre ord et af de største enkelt-indsatsområder, som vand- og naturplanerne udløser.

Det er et fornuftigt virkemiddel set fra miljøets side men også en yderst radikal indsats. For store arealer langs vandløbene må forventes at blive hyppigere oversvømmet. Det går så ud over bredejerne, der med rimelighed kan forlange, at kommunerne – der jo skal gennemføre disse ændringer i praksis – kan redegøre for konsekvenserne.; og det skal kommunerne selvfølgelig kunne. Ændret vandløbsvedligeholdelse forudsætter ændrede vandløbsregulativer, som igen forudsætter opmålinger af vandløbene – både fysisk form og vandføringer. Et solidt datagrundlag er nemlig forudsætningen for at kunne spå om virkningen, når man holder op med at skære grøde og rense bunden op. - og i sidste ende udbetale kompensationer til de berørte; men kommunerne oplever, at hydrometristationerne langs vandløbene, der skulle levere vigtige afstrømningsdata, er blevet barberet. Nedgangen i aktiviteter på hydrometriområdet antydes på nedenstående figur, der viser gennemførte vandføringsmålinger over en længere periode. Den voldsomme stigning frem til 1990 hænger sandsynligvis sammen med, at kommuner og amter netop i denne periode skulle lave nye vandløbsregulativer for samtlige vandløb, hvilket udløste et stort databehov.

Det er netop nu atter aktuelt i og med, at kommunerne snart skal ændre vedligeholdelsesbestemmelserne i op til 7300 km vandløb; men altså uden at måleaktiviteten synes at afspejle dette.

Terrestrisk natur I programmet 2004-09 var der få overvågningsstationer med mange prøvefelter. I 2011-15 er der flere stationer med færre prøvefelter. Man går fra 1025 stationer til

De ekstensive målestationer er reduceret i antal med ca. 50 til 160 i alt, og antallet af intensive er halveret.

2549 stationer, altså en stigning - men hvordan ser det samlede regnestykke ud?

Der vil blive besøgt 6390 færre prøvefelter i 2011-15 set i forhold til sidste overvågningsperiode (2004-09). Ser man isoleret på de lysåbne terrestriske naturtyper er der tale om 9030 færre prøvefelter. Da den intensive overvågning forsvinder, vil prøvefelterne nu blive besøgt med nogle års mellemrum, og ikke årligt som det var tilfældet med de intensive stationer i det gamle program.

Sammenligner man derfor antallet af registreringer ser billedet endnu værre ud. Der vil blive foretaget 24480 færre registreringer i 2011-15 set i forhold til sidste overvågningsperiode (2004-09). Ser man isoleret på de lysåbne terrestriske naturtyper er der tale om 20000 færre registreringer. For de terrestriske lysåbne naturtyper er der er tale om en reel nedskæring på 30%!

Manglende viden KTC studser også over, at der i forhold til det tidligere overvågningsprogram ikke er sket en øget overvågning i områder, hvor vand- og naturplanerne påpeger, at der er manglende viden. Generelt er der sket en nedskæring i den intensive overvågning på bekostning af en mere ekstensiv overvågning. Ydermere er der i de fleste programmer sket en kraftig reduktion i frekvensen for prøvetagning og overvågning. Det kan derfor være meget svært at se, hvordan det nye nationale program for overvågning af vandmiljø og natur kan bidrage til en øget viden med henblik på fremtidig revision af vand- og naturplanerne.

Vi har en enestående chance for at få koblet overvågningen til den indsats, der skal ske i Natura 2000-områderne. Litteratur om forskellige pleje og genopretningsmetoders effekt på bl.a. artsdiversiteten er i dansk og sammenlignelig international litteratur meget sparsom. For at kommunerne har grundlag for at forbedre de kommende generationer af handleplaner, og derved på sigt skabe gunstig bevaringsstatus, er det absolut nødvendigt, at denne viden fremskaffes. Det er derfor oplagt at koble de tiltag, der sker på de enkelte lokaliteter med overvågningen. KTC foreslår derfor, at der udvikles overvågningsprogrammer til overvågning af forskellige forvaltningstiltag, så som ændret/påbegyndt pleje, ændret hydrologi og etablering af nye habitatnaturtyper.

annonce_Teknisk Forvaltning

Ømme muskler og manglende overblik?

Ineffektive arbejdsgange kan give ømme muskler og manglende overblik. Ømheden kan behandles med lidt trigger point terapi, men den har det med at komme igen. Opnå varig virkning med en branchespecifik it-løsning fra Elbek & Vejrup og undgå flygtig symptombehandling.

Så får du overblik over ressourcer og økonomi.

Hos Elbek & Vejrup har vi mere end 14 års erfaring i at udvikle brugervenlige it-løsninger baseret på Dynamics NAV, .NET, SharePoint og CRM. Vores konsulenter har et indgående kendskab til tekniske forvaltninger, så de forstår dine udfordringer og kan tilpasse løsningen til dine behov. Og vi er med dig hele vejen fra foranalyse over implementering til oplæring og efterfølgende support samt den videre forretningsudvikling med understøttelse af it-værktøjer.

En brancheløsning giver ganske enkelt et bedre resultat!

Læs mere på: elbek-vejrup.dk/TF eller ring på 26 87 07 59

api ter t r in ose po er r my rter g Trig jælpe lsme e afh musk g o

Udvalgte referencer: Randers Kommune, Aalborg Kommune, Bornholms Regionskommune, Københavns Kommune og Århus Kommune Natur og Vej Service

Elbek & Vejrup A/S · Telefon 70 20 20 86 · Århus N | Brøndby | Herning | Esbjerg | Vejen | Randers · elbek-vejrup.dk

Teknik & Miljø / Marts 2011 Natur

Miljøordninger er relevante for kommunerne Det er nu kommunerne skal i gang med at søge om tilskud til de 1-årige miljøstøtteordninger. Ansøgningsfristen er den 27. april.

Af | Ivan Mandrup Kjær, fuldmægtig i Økologistøttekontoret i FødevareErhverv

Kommuner mangler ofte redskaber til at sikre grundvandet og pleje ekstensive landbrugsarealer. Fødevareministeriet udbyder en række 1-årige ordninger, som giver tilskud til at drive miljøvenligt landbrug.

Der er tre ordninger, Ekstensivt landbrug, Pleje af permanent græs og Etablering af flerårige energiafgrøder. En 1-årig ordning giver mulighed for at prøve miljøvenlig drift, uden landmanden bindes i en længere periode. Ordningerne er beskrevet i nedenstående skema. Bemærk, at ordningerne ikke kan anvendes på rene naturarealer, da der er krav om, at arealerne anvendes landbrugsmæssigt. (Se tabel)

Hvad kan ordningerne bruges til?

Ordningerne har forskellige formål, og effekten af ordningerne afhænger af, hvor målrettet man bruger dem. Som miljø-/ naturmedarbejder i en kommune kan man søge om tilskud til kommunens egne arealer, men det er også oplagt at gøre landmændene opmærksomme på muligheden for at opnå støtte til miljøvenlig drift.

Beskyttelse af grundvand og vandmiljø Det er eksempelvis muligt at bruge ordningerne Ekstensivt landbrug og Pleje af permanente græsarealer til beskyttelse af grundvandet, idet der er krav om, at

der ikke må anvendes pesticider på disse arealer. Ordningen Etablering af flerårige energiafgrøder kan også være et redskab til at forbedre vandmiljøet, da der bruges få eller ingen pesticider til drift af arealer med energiafgrøder. Energiafgrøder som f.eks. pil har endvidere gode egenskaber til at optage store mængder kvælstof.

Ordningerne kan også bruges på arealer, der støder op til sårbare naturarealer, f.eks. overdrev, for at begrænse påvirkningen af næringsstoffer og pesticider på disse naturarealer.

Natur, biodiversitet og landskabsformål Ordningen Pleje af permanente græsarealer bruges til støtte af driften på arealer, hvor der har været dyrket græs/grøntfoder i mindst fem år. Støtteordningen kan rettes mod arealer uden for Natura 2000-områderne, hvor der kan være biologiske eller landskabelige interesser, som man vil tilgodese og fremme via ekstensiv landbrugsmæssig drift.

Græsarealer kan også indgå under ordningen Ekstensivt landbrug, hvor det dog er tilladt at gøde på arealerne. Både Ekstensivt landbrug og Pleje af permanente græsarealer giver mulighed for at støtte afgræsning til gavn for landskabelige hensyn.

Ordningen Etablering af flerårige

energiafgrøder kan bidrage til at forbedre biodiversiteten i et givet område, især hvis man benytter muligheden for kombinere træarterne. Rødel, pil og poppel kan anvendes på våde arealer, mens hassel og ask er oplagte på tørre arealer. Et areal med energiafgrøder kan i sig selv være en biotop for arter, der er knyttet til f.eks. hassel og ask, men arealet kan også fungere som spredningskorridor.

Energi Såfremt kommunen ønsker at fremme brug af vedvarende energi, er det en mulighed at etablere arealer med energiafgrøder, f.eks. poppel eller pil. Energiafgrøderne kan erstatte olie, kul og gas, reducere CO2-udledningen samt sikre stabil leverance af flis til kommunale varmeværker. Derudover skånes miljøet, da der bruges færre pesticider i produktionen af energiafgrøder, og energiafgrøderne tilbageholder næringsstoffer som nævnt ovenfor. Produktionen af energi kan således kombineres med beskyttelse af vandmiljøet.

Flere ordninger til det samme areal Man kan godt modtage støtte fra flere ordninger til det samme areal. Det er f.eks. muligt at kombinere ordningen Ekstensivt landbrug med Etablering af flerårige ener>

28

Teknik & Miljø / Marts 2011 Natur

Ordning

Betingelser

Støttesats

Primær anvendelse

Ca. 820 kr./ha/år

Miljøbeskyttelse

Ekstensivt landbrug

Ingen pesticider Nedsat brug af kvælstof (dvs. enten 140 kgN/ha eller 75 % af kvælstofnormen).

Ca. 3200 kr./ha i etableringsåret.

Energi og miljø

Afgræsning: ca. 1400 kr./ha/år

Miljø og biodiversitet

Der skal udarbejdes og indsendes gødningsplan

Etablering af flerårige energiafgrøder

Energiafgrøden skal være etableret mellem 1. januar og 15. juni 2011.

Pil, poppel, rødel, ask eller hassel anvendes.

Min. 2000-8000 planter/ha Støtte til min. 1 ha pr. år

Pleje af permanente græsarealer*

Afgræsning, slæt eller en kombination af disse to driftsformer.

Ingen pesticider eller gødning.

Der skal have været græs/grøntfoder på arealet i mindst 5 år

Afgræsning eller slæt: ca. 800 kr./ha/år

* Man skal være opmærksom på, at FødevareErhverv også udbyder en 5-årig støtteordning for Pleje af græsarealer i bl.a. særligt udpegede Natura2000-områder samt visse §3-områder.

29

Teknik & Miljø / Marts 2011 Natur

Læs mere FødevareErhvervs hjemmeside om Pleje af permanente græsarealer http://ferv.fvm.dk/Pleje_af_permanente_græsarealer.aspx?ID=53605

> giafgrøder, så man modtager støtte til at etablere et areal med energiafgrøder samt en årligt støtte for at drive arealet i overensstemmelse med betingelser i Ekstensivt landbrug. Der kan endvidere søge Enkeltbetaling, såfremt der er betalingsrettigheder til det pågældende areal.

”

Som miljø-/naturmedarbejder i en kommune kan man søge om tilskud til kommunens egne arealer, men det er også oplagt at gøre landmændene opmærksomme på muligheden for at opnå støtte til miljøvenlig drift.

Hvem kan søge?

Man kan søge støtte fra en eller flere af de tre ordninger, hvis man er ejer eller forpagter af landbrugsjord, og både enkeltpersoner, selskaber og offentlige myndigheder

30

kan søge om støtte. Indtil videre har FødevareErhverv givet tilsagn om tilskud til alle ansøgere, som har søgt korrekt.

Det er et krav, at de pågældende arealer er støtteberettigede under Enkeltbetalingsordningen. Som udgangspunkt er et areal støtteberettiget, hvis det ligger i markblok-laget på f.eks. Arealinfo. Endvidere skal man være opmærksom på, at der normalt kun udbetales tilskud til ansøgere, der har mindst 2 ha.

Hvordan søger man?

Ansøgning om udbetaling af ”særlig miljøstøtte” sker på Fællesskemaet i lighed med Enkeltbetaling. Det er et krav, at ansøgeren har rådighed over det pågældende areal, og man udøver en landbrugsaktivitet, dvs. producerer landbrugsprodukter eller bevarer jorden i god landbrugs- og miljømæssig stand.

Man er forpligtiget til at overholde betingelserne for de enkelte ordninger i kalenderåret, dvs. hvis man søger om særlig miljøstøtte i 2011, skal man overholde betingelserne i perioden 1. januar – 31. december 2011. Hvis en kommune forpagter

FødevareErhvervs hjemmeside om Ekstensivt landbrug http://ferv.fvm.dk/Ekstensivt_landbrug.aspx?ID=53627 FødevareErhvervs hjemmeside om Etablering af flerårige energi­ afgrøder http://ferv.fvm.dk/Energiafgroede. aspx?ID=53594

et areal til en landmand, kan landmanden søge, hvis han har fået rådighed over arealet senest 27. april 2011, og hvis landmanden kan godtgøre, at støttebetingelserne har været overholdt siden 1. januar 2011.

Nyt fra

Natur

Store forskelle på registreringen af den beskyttede natur Naturstyrelsen har bedt DMU om at undersøge udviklingen i de beskyttede naturtyper fra 1995-2008 i forbindelse med ministeriets § 3-serviceeftersyn.

Resultatet af DMUs undersøgelse foreligger nu i form af en grundig dokumenteret rapport. Undersøgelsen viser, at der er arealer med beskyttet natur, der er gået tabt som følge af både lovlige og ulovlige aktiviteter.

Undersøgelsen viser, at det drejer sig om 2,05,6% af de beskyttede arealer, svarende til mellem 9.200 og 19.500 hektar på landsplan. Årsagerne til at natur er gået tabt er først og fremmest opdyrkning, men også bebyggelse, infrastruktur, tilgroning, tilplantning og tørlægning har gjort indhug på den beskyttede natur.

Undersøgelsen viser også at der findes oversete naturarealer svarende til en 7-10% forøgelse af det kendte areal med beskyttet

Vær med, når årets lederdage om det personlige lederskab, løber af stablen. Vi kaster lys over erfaring – talent og relationer, og vi dykker ned i, hvad et personligt, anerkende og systemisk lederskab betyder for din organisation.

Du kan bl.a. opleve Den ny tids lederskab – i lyset af velfærdsdebatten og perlerækken af de seneste 15 reformer Lektor ved RUC, John Storm Pedersen.

Hvilke leder- og menneskeidealer ønsker vi i fremtiden?

Professor ledelsesfilosof, Ole F. Kirkeby, CBS.

natur. Den oversete natur kan estimeres til en samlet forøgelse af det beskyttede areal med mellem 27.000 og 41.000 ha for hele landet. Hertil kommer nyudviklet natur svarende til en 1-4% forøgelse af det kendte areal med beskyttet natur, der tilsvarende øger det kendte areal med 5.000 til 15.000 ha.

Samlet set viser stikprøveundersøgelsen en afvigelse på 10-20% i forhold til det registrerede areal med beskyttet natur.

De kommuner, der har bidraget til undersøgelsen, er umiddelbart bekendt med forholdene på mindre end 10% af arealet med ulovlige aktiviteter og har gennemført eller indledt sagsbehandling i 3% af de overtrædelser, der er registreret i undersøgelsen. Flere kommuner har dog ikke umiddelbart haft adgang til gamle sager fra amternes tid, og andelen af overtrædelser, der har været behandlet administrativt, kan således være højere.

Talentudvikling 2015 Talentchef Rikke Albrektsen, Fredericia Kommune.

Perspektiver på ligestillling og talent i lederstillinger Senior Researcher, Ph.D., cand.adm.pol.

Helle Holt, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Narrativ ledelse: Fra system til fortælling og fra anerkendelse til bekræftelse Allan Holmgren, direktør for DISPUK.

DMU-forskerne har sammenlignet den arealanvendelse, man kan se på luftfoto med den vejledende registrering af § 3-arealer i Danmarks Miljøportal. De har her eftersøgt naturområder som er blevet opdyrket, bebygget, tilplantet, opfyldt eller på anden måde forandret mod lovens hensigt. Samtidig har de set efter områder, som ikke har været registreret som § 3-områder, men hvor nyeste luftfoto antyder, at der kan være tale om beskyttet natur. Resultaterne af luftfototolkningerne er efterfølgende evalueret af de udvalgte kommuner med henblik på at vurdere, om arealerne er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og om de registrerede aktiviteter er i konflikt med lovgivningens bestemmelser Kilde: DMU

Hvor og hvornår?

Den Kommunale Højskole i Grenaa den 31. marts-1. april. Uformel networking den 30. marts. Middag kl. 19.

RING til koordinator Susanne Skovsen på 8779 6323 – hvis du har spørgsmål om tilmelding.

SKRIV til chefkonsulent Hanne Lykke på hl@cok.dk – hvis du har spørgsmål til kurserne.

LÆS MERE OG TILMELD DIG på www.cok.dk

I samarbejde med

31

Teknik & Miljø / Marts 2011 Natur

Miljøminister vil anvende flere planperioder Dansk landbrug står ikke over for større reduktionskrav end det tyske landbrug med de nuværende vandplaner, der er i høring.

Det konkluderer en ny rapport fra Miljøministeriet og Fødevareministeriet, der samtidig også dokumenterer, at hvis Danmark skal nå den fulde målsætning på 19.000 tons inden 2015, tyder meget på, at det vil stille dansk landbrug i en problematisk konkurrencesituation.

Rapporten blev igangsat i forbindelse med Grøn Vækst 2.0 og sammenligner kvælstofindsatsen på i alt ca. 9.000 tons i de danske vandplanforslag med kvælstofindsatsen i vandplanerne for Slesvig-Holsten og Nederlandene. Baggrunden var en kritik om, at kravene til det danske landbrug er hårdere end kravene til det tyske landbrug, selv om der udledes til de samme havområder i Østersøen og Vadehavet.

For Vadehavet viser rapporten, at det tyske landbrug frem til udgangen af 2015 skal

nedsætte udledningen af kvælstof med 1,9 kg pr. hektar. I de danske vandplaner, som er i høring frem til april, er det tilsvarende krav 1,2 kg pr. hektar.

Heller ikke når det gælder udledningen af kvælstof til Østersøen, bliver det danske landbrug underlagt hårdere krav end det tyske. Hvor Tyskland har som mål, at udledningen skal reduceres med 2,0 kg pr. hektar, er det danske mål 1,9 kg pr. hektar. ”Analysen viser, at vores nabolande bruger længere tid på at nå målet, og derfor bør vi også skrue ned for tempoet. Hvis vi gennemfører hele den fulde målsætning på 19.000 tons inden 2015, bringer vi os simpelthen i utakt. Vi mister konkurrenceevne og arbejdspladser, hvis vi forhaster os. Det er min vurdering, at vi kommer til at bruge alle planperioder, ligesom vores nabolande planlægger at gøre,” siger Karen Ellemann.

Ifølge rapporten anvender Tyskland og Nederlandene udelukkende frivillige virke-

midler for at efterkomme Vandrammedirektivets krav, mens Danmark også anvender obligatoriske virkemidler såsom udlæg af flere efterafgrøder til at få nedbragt udledningen af kvælstof yderligere. ”Vi skal stille miljøkrav til landbruget, som ikke lukker dansk landbrug; men som hele tiden udfordrer landbruget. Det er kun med et levende landbrug, at vi kan opfinde den miljøteknologi, som vi også skal leve af i fremtiden,” siger Karen Ellemann.

Den nye rapport er lavet som bidrag til debatten om målene og virkemidlerne i de danske vandplaner, som implementerer EUs vandrammedirektiv. Endelig beslutning om valg af virkemidler, økonomiske konsekvenser og tidshorisont for yderligere 10.000 tons reduktion af kvælstof afventer analysen fra en tværministeriel arbejdsgruppe under ledelse af Finansministeriet.

Arkivfoto: Anders Tvevad/Biofoto/Scanpix

Læs Fødevareministeriets og Miljøministeriets rapport om Implementering af vandrammeog nitratdirektivet i Nederlandene, SlesvigHolsten og Danmark her: www.mim.dk/ NR/rdonlyres/9E80D72F-AB4F-423C-8782513F02E26251/0/Rapportomandrelande090211.pdf

32

For Vadehavet viser rapporten, at det tyske landbrug frem til udgangen af 2015 skal nedsætte udledningen af kvælstof med 1,9 kg pr. hektar. I de danske vandplaner, som er i høring frem til april, er det tilsvarende krav 1,2 kg pr. hektar.

Konference om rottespærreprojektet i København

Københavns Energi har netop afsluttet et omfattende projekt for at undersøge, om brugen af forskellige rottespærrer kan bekæmpe og forebygge kloakrotter, og nu foreligger resultaterne.

På konferencen præsenterer vi resultaterne fra fem forskellige rottespærreforsøg og de perspektiver, de giver i forhold til fremtidens rottebekæmpelse.

Der vil være fem indlæg om selve forsøgsresultaterne som præsenteres af rotteforsker Ann-Charlotte Heiberg, A C Heiberg Rådgivning, og senioringeniør Inge

Faldager, Teknologisk Institut, mens øvrige erfaringer fra forsøgene præsenteres af civilingeniør Margit Lund Christensen, Københavns Energi. Desuden vil der være et indlæg om muligheder og begrænsninger for kloakrottebekæmpelse i henhold til den eksisterende lovgivning.

Repræsentanter fra Københavns Kommune og Københavns Energi vil derefter uddybe, hvordan de hver især vil bruge erfaringerne fra rottespærreprojektet i rottebekæmpelsen i København.

ARRAngEMEnTET AFHoLDEs DEn 11. MAj 2011 KL. 9:30 TIL 16:00 Hos TEKnoLogIsK InsTITuT, gREgERsEnsvEj 3, 2630 TAAsTRuP. Dagens fulde program kan ses på Teknologisk Instituts hjemmeside www.teknologisk.dk/uddannelser/k27736, hvor man også kan tilmelde sig. Deltagergebyret er kr. 1.500,- og inkluderer forplejning og materiale, der udleveres på dagen.

Konferencen henvender sig primært til kommuner og forsyninger, men alle interesserede er meget velkomne.

Teknik & Miljø / Marts 2011 Tema: Politisk forum 2011 – forsyning

Strategisk Energiplanlægning – et nødvendigt redskab til realisering af visionerne om et samfund baseret på vedvarende energi.

Af | Borgmester Lauge Larsen, Morsø Kommune.

Regeringen har netop fremlagt en ny energipolitik ”Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi”, som indeholder mange gode intentioner for et samfund baseret på vedvarende energikilder. Kommunerne har haft og vil fortsat have en central rolle, når intentionerne skal omsættes til handling. Derfor er det vigtigt, at kommunerne får de nødvendige redskaber i form af lovgivning og vejledning for kommunernes fremtidige arbejde med strategisk energiplanlægning, samt de nødvendige økonomiske resurser.

Lauge Larsen, borgmester i Morsø Kommune, synes, at arbejdet med strategisk energiplanlægning ligger lige for

Det vil give kommunerne de rammer, der skal til for at kunne udfylde både regeringens og kommunernes egne mål for udfasning af fossile brændsler og overgang til vedvarende energi.

Klimaplan for Morsø Kommune Med Klimaplanen har vi skabt nogle rigtig gode forudsætninger for, at vi nu kan forsætte arbejdet med planlægningen for fremtidens energiforsyning på Mors. I planen har vi opdelt klimaindsatsen i to spor, som tilsammen angiver løsninger og handlemulighe-

34

der i forhold til fremtidens klimaproblemer.

Visionen for klimaplanen er, at kommunen som klimakommune vil medvirke til reduktion af CO2-udledningen og være i front på klima- og energiområdet. Vi vil arbejde for, at Mors bliver CO2-neutral i fremtiden ved besparelser på energiforbruget og ved at øge andelen af den vedvarende energi i den kollektive varmeforsyning. Morsø Kommune vil også sikre, at Mors er klar til fremtidens klima - både ved sikring af nuværende bygninger og anlæg, men også i al fremtidig planlægning.

Kommunalbestyrelsen har et ønske om, at Mors skal markere sig stærkt i forhold til tilvejebringelse af løsninger på klima- og energiområdet for at skabe en mere bæredygtig udvikling. Klima- og energiområdet er derfor gjort til et særskilt politisk fokusområde, og fremover skal alle beslutninger vurderes i forhold til klimaplanens mål og visioner, og Klimaplanen er koblet til Erhvervsstrategien. Det handler om, at klima- og energiområdet giver mulighed for erhvervsudvikling og profilering af Mors. Derfor er et af målene, at der skal skabes grobund for innovative projekter på klima- og energiområdet med fokus på vækst og arbejdspladser.

Handlinger på Klima- og energiområder kræver tiltag både internt i Morsø Kommune, men også eksternt for øvrige sektorer på Mors. Visionerne angiver, at der er tale om en stor opgave, der kun kan løftes ved, at vi alle arbejder sammen, herunder kommune, borgere, virksomheder, landbruget og øvrige interessenter og aktører.

Mange af de projekter og tiltag, vi allerede har sat i gang, viser, at der er en stor interesse for at indgå i samarbejder. Et

Energinetværk bestående af ca. 130 virksomheder, som arbejder med energi under én eller anden form, er allerede etableret, og dette har blandt andet resulteret i dannelsen af et konkret samarbejde, som har til formål at få gang i udviklingen af lavenergibyggeri. Morsø Kommune har i samarbejde med Morsø Erhvervsråd taget initiativ til afholdelse af en årlig energimesse, som har til formål at sætte gang i energirenoveringer af de private boliger. På messen har håndværkere og virksomheder mulighed for at udstille produkter og spidskompetencer inden for vedvarende energi og energibesparende tiltag med alt fra varmepumper, solvarmeanlæg, el-cykler, vindmøller, el-biler og øko-biler, vinduer med energiglas, energirådgivning og meget mere.

Et lokalt konsulentfirma Golocal og Morsø Kommune har igennem projekt ”Energiliv” arbejdet med at motivere 70 familier til energibesparelser og energirenovering af deres boliger. Ved foredrag, besøg af energikonsulenter og beregningsprogrammer mm. motiveres familierne til at udarbejde handleplaner bl.a. med energirenoveringer med korte tilbagebetalingstider og dermed god økonomi. Herigennem håber kommunen at kunne opnå erfaringer, så projektet kan skaleres op til og omfatte alle øvrige boliger på Mors

Projekt ”Fleksenergi” Morsø Kommune deltager sammen med de lokale forsyningsselskaber, Sønder Herreds Kraftvarmeværk, Nykøbing Mors Fjernvarmeværk A.m.b.a, Morsø Varme A/S i projekt ”Fleksenergi” omkring design af fremtidens energiforsyning på Mors med

Teknik & Miljø / Marts 2011 tema: politisk forum 2011 – forsyning

særlig fokus på vedvarende energi og lokale energikilder. De øvrige partnere i projektet er aktører inden for det nordjyske fjernvarmesystem såsom forsynings-virksomheder, rådgivningsvirksomheder, producenter og leverandører af udstyr til varmeværker/ ledningsnet, Aalborg Universitet, offentlige myndigheder med flere.

I projektet er der udarbejdet en rapport, hvor mulighederne for en sammenhængende fjernvarmeforsyning på Mors er analyseret. Forsyningen planlægges baseret på anvendelse af vedvarende energiformer såsom biomasse, overskudsvarme fra virksomheder, geotermisk energi med videre.

Rapporten angiver hovedtrækkene for et sammenhængende fjernvarmenet, som inkluderer Nykøbing og en del af de større landsbyer. Varmeforsyningen vil basere sig på geotermisk varme suppleret med en fliskedel. Desuden indpasses elkedel og et eksisterende biogasanlæg.

De foreløbige geologiske vurderinger viser, at det vil være muligt på den sydlige del

af Mors at hente 65 grader varmt vand op fra en dybde af to kilometer; men undersøgelser og boringer skal vise, om tilstrømningen af vand i undergrunden er så stor, at det kan dække behovet.

En af de store udfordringer for udnyttelsen af den geotermiske energi, er omkostningerne ved de indledende undersøgelser og boringer, som løber op over 20 millioner kroner. Såfremt det viser sig, at beregningerne ikke holder stik, er pengene tabt.

Herudover er etableringen af geotermianlæg sammen med et ”boosteranlæg” meget omkostningstung. Etableringen af geotermianlægget sammen med et varmeværk til at ”booste” varmegraderne op, forinden det sendes ud til forbrugerne, vil være en investering på op i mod 120 millioner kroner.

Opsummering: Hvis en strategisk energiplan skal blive et godt redskab for at nå målet om udfasning af de fossile brændsler, skal planen

udformes i et samarbejde mellem forskellige interessenter og aktører. En strategisk energiplan skal indeholde langt mere end blot kollektiv varmeforsyning, der skal også indgå energibesparelser og individuelle vedvarende energianlæg.

I Morsø Komme er erfaringen med de indledende faser i en strategisk energiplanlægning: • at der skal tænkes bredt og de mulige aktører og interessenter skal inddrages.

• at der mangler økonomiske ordninger, der kan afhjælpe den store usikkerhed omkring geotermi.

• at målet om udfasningen af de fossile brændsler for at opnå forsyningssikkerhed på langt sigt bør indarbejdes som mål i varmeforsyningsloven.

• at kommunerne får tilført de nødvendige ressourcer for at kunne løse opgaven.

”

Sammen med Klimaplanen, som netop har været i offentlig høring, har vi skabt et solidt grundlag for udpegning af indsatsområder, som på sigt skal sikre omstillingen til vedvarende energi, medføre besparelser på energiforbruget og reducere udledningen af CO2.

På Mors arbejdes der med at inddrage alle fjernvarmeværkerne og biogasanlægget Morsø bioenergi i et samlet fjernvarmenet og etablere Geotermi.

35

Teknik & Miljø / Marts 2011 Tema: Politisk forum 2011 – forsyning

Forsyningssikkerhed er vigtigere end profit Af | Irene Brandt

Flemming Madsen, der er formand for Udvalget for teknik og miljø i Svendborg Kommune, har svært ved at forestille sig, hvordan det nogensinde vil resultere i billigere forsyning, hvis forsyningsområdet privatiseres. Det kan derimod føre til, at profit kommer til at stå over forsyningssikkerhed med rent vand.

36

Foto: Tim Kildeborg Jensen

Formanden for Udvalget for teknik og miljø i Svendborg Kommune, Flemming Madsen, er ambivalent over for selskabsdannelsen på forsyningsområdet, for han frygter, hvad fremtiden vil bringe.

”Hvis man vælger den positive indgang til dannelsen af kommunale selskaber på forsyningsområdet, er selskaberne en god idé. De sikrer forbrugerne billigt og rent drikkevand, samtidig med at vi via selskabsdannelsen har fået adskilt de brugerfinansierede serviceområder fra de skattefinansierede,” siger Flemming Madsen, der er formand for Udvalget for teknik og miljø i Svendborg Kommune. Han fortsætter: ”Hvis dette var den eneste dagsorden, så kunne man sige, at det er en god løsning; men man kan frygte, at det også handler om at bane vej for en privatisering og markedsgørelse af hele forsyningsområdet.

Ganske vist er der i lovgivningen bestemmelser om, at de kommunale forsyningsselskaber skal drives efter hvile i sig selv-princippet - men lovgivning kan jo laves om!”

Monopolisering Sammenlignet med andre offentlige servicetilbud, der de senere år er blevet privatiseret - telekommunikation, togdrift og pakkepost - er det set med Flemming Madsens øjne helt andre problemer, som en eventuel privatisering af for eksempel vandforsyningen vil medføre. ”Et vandselskab er et monopol!

Du kan uden problemer åbne skinnenettet for andre selskaber end DSB, posten distribueres via de offentlige veje, som alle har adgang til, og telenettet inficeres ikke af, at der er flere udbydere, som benyt-

Teknik & Miljø / Marts 2011 tema: politisk forum 2011 – forsyning

”

Vi blev ikke valgt til kommunalbestyrelsen, fordi vi har forstand på at drive et stort selskab med alt, hvad dette indebærer. I dag forhandler vi løn med direktøren og vi skal tage stilling til alle store og små ting, som kræves, for at en stor virksomhed skal fungere. Tidligere lå dette ansvar hos kommunaldirektøren eller direktøren for teknik- og miljøforvaltningen. Dengang kunne vi flytte aben. I dag bliver den, hvor den er!

Flemming Madsen, formand for Udvalget for teknik og miljø i Svendborg Kommune.

ter det samme net til deres ydelser; men helt anderledes forholder det sig med vandforsyningen, for det er ikke muligt at åbne vandforsyningen for flere forskellige leverandører, fordi én forureningskilde, kan inficere hele forsyningsnettet,” siger Flemming Madsen.

Han har svært ved at forestille sig, hvordan det nogensinde vil resultere i billigere forsyning, hvis forsyningsområdet privatiseres.

Det kan derimod føre til, at profit kommer til at stå over forsyningssikkerhed med rent vand. ”I for eksempel vandselskaberne er det først og fremmest forsyningsnettet, der lægger beslag på indtjeningen. Selve driften er i hverdagen minimal, og ved større driftsopgaver er der allerede eksterne leverandører på opgaven. Selvfølgelig kan man udlicitere driften af vandmålerne; men privatisering af hele vandforsyningen er udelukket,” siger Flemming Madsen.

Fem selskaber én bestyrelse Svendborg Kommune startede med at lave to kommunale selskaber for henholdsvis vand og spildevand - siden er to andre selskaber kommet til: Affald og Service, og de fire selskaber er samlet i holdingselskabet Svendborg Forsyning a/s.

Alle selskaberne har den samme bestyrelse, som består af tre kommunalpolitikere og to medarbejderrepræsentanter. Flemming Madsen er formand i selskaberne. ”Selskabsdannelsen på forsyningsområdet har medvirket til at adskille den skattefinansierede, kommunale service fra den brugerfinansierede service i kommunen; men samtidig har vi etableret et selskab, som er et monopol, og som heller ikke længere er underlagt den demokratiske kontrol, de kommunale forsyningsområder var omfattet af.

For eksempel gælder offentlighedsloven kun i vandselskaberne; men ikke for de øvrige kommunale selskaber - med mindre kommunen gør, som vi gør i Svendborg: Beslutter at det gør den,” siger Flemming Madsen. Han adva-

rer mod, at bestyrelserne ikke ender som en lille, lukket elite, der sidder og styrer det hele. ”Vi har vedtaget, at vi er åbne og demokratiske, som tidligere; men samtidig er vi underlagt Aktieselskabslovgivningen, som foreskriver, at bestyrelsesmedlemmerne kun må varetage selskabets interesser. Dermed er vi udelukket fra at træffe afgørelser i selskabets bestyrelse, som kan forsvares ud fra hensynet til samfundet, hvis samme beslutning medfører ekstra omkostninger for selskabet,” siger Flemming Madsen.

Brugeren får plads Inden sommerferien skal der vælges en brugerrepræsentant til bestyrelsen. Holdingselskabet dækker tre forsyningsområder, og i øjeblikket går overvejelserne på, om brugerrepræsentanten skal være kunde på alle fire områder - eller om det er nok, at vedkommende bare er kunde i ét af selskaberne. En løsning kunne være at vælge mere end én brugerrepræsentant. ”Vi er i dag tre generalforsamlingsvalgte medlemmer i bestyrelsen (de tre politikere i bestyrelsen). Derudover har medarbejderne to repræsentanter i bestyrelsen, og ifølge lovgivningen for aktieselskaber skal den dominerende indflydelse i bestyrelsen være generalforsamlingsvalgt. Får vi én brugerrepræsentant ind i bestyrelsen, kan de valgte medlemmer bevare majoriteten ved at give formandens stemme dobbelt vægt; men får vi to brugerrepræsentanter, skal vi også have flere generalforsamlingsvalgte ind i bestyrelsen - og én er ikke nok, for der skal også en ekstra medarbejderrepræsentant ind i bestyrelsen, og derfor bliver vi nødt til at udvide bestyrelsen med yderligere generalforsamlingsvalgte, som dog ikke behøver være politikere!” siger Flemming Madsen.

Aben bliver, hvor den er Flemming Madsen konstaterer også, at én ting er at sidde i en kommunalbestyrelse og have embedsmænd til at sørge for, at kommu-

nen fungerer i hverdagen, noget helt andet er at sidde i en bestyrelse og selv have ansvaret. ”Tidligere havde vi som politikere ikke andel i den praktiske udførsel på forsyningsområdet; men i dag ligger administrationen af området ude i selskabet. Selskabet har ansat en direktør; men det er bestyrelsen, der står med ansvaret. Problemet er, at vi er politikere og ikke nødvendigvis har kendskab til driften af de selskaber, vi er sat i spidsen for. Vi blev ikke valgt til kommunalbestyrelsen, fordi vi har forstand på at drive et stort selskab med alt, hvad dette indebærer. I dag forhandler vi løn med direktøren og vi skal tage stilling til alle store og små ting, som kræves, for at en stor virksomhed skal fungere. Tidligere lå dette ansvar hos kommunaldirektøren eller direktøren for teknik- og miljøforvaltningen.

Dengang kunne vi flytte aben. I dag bliver den, hvor den er!” siger Flemming Madsen.

Dermed er udfordringerne ikke overstået. Flemming Madsen ser også problemer som følge af den udskiftning i bestyrelsen, der kan følge i kølvandet på kommunalvalgene. ”Bedst som politikerne i bestyrelsen har vænnet sig til arbejdet, er der kommunevalg. Det giver tab af kontinuitet med fare for, at den administrerende direktør får alt for stor magt. Kun via benchmarking og brugertilfredshedsundersøgelser har vi som bestyrelsesmedlemmer en mulighed for at vurdere, om selskabet drives optimalt,” siger Flemming Madsen. Han tilføjer: ”Hvis selskaberne skal udvikle sig, kræver det en stærk bestyrelse, som kan spille bold med direktøren. Jeg kunne godt forestille mig, at vi fik mulighed for at bruge professionelle bestyrelsesmedlemmer; men det er dyrt, da alle bestyrelsesmedlemmer i princippet bør have samme honorar for bestyrelsesarbejdet, for alle har det samme ansvar; men vi har brug for et bestyrelsesmedlem, der professionelt kan forholde sig til konsekvenserne af de beslutninger vi tager.”

37

Teknik & Miljø / Marts 2011 Tema: Politisk forum 2011 – forsyning

”

Det startede med Svens Aukens decentrale kraft-varme-værker; men med tiden er grundlaget for etableringen af værkerne blevet undermineret, og mister vi forsyningssikkerheden, så dør kraft-varmeværkerne.

Flemming Madsen, formand for Udvalget for teknik og miljø i Svendborg Kommune.

180 millioner gode grunde Af | Irene Brandt

Liberalisering af affaldsområdet truer Svendborg Kommunes kraft-varmeværk.

38

”Hvis affaldsmarkedet liberaliseres, står vi i Svendborg Kommune med en gæld på 180 mio. kr., som vi har garanteret for, da kraft-varmeværket blev etableret. Liberaliseringen vil især give problemer i de 12-15 kommuner, hvor man som i Svendborg har affaldsforbrændingsanlæg, der forbrænder mindre end 100.000 tons affald om året; men på sigt kan alle kraftvarme-værker - med de nuværende afgifter - få problemer,” konstaterer Flemming Madsen, der er formand for Udvalget for teknik og miljø i Svendborg Kommune. Han er parat til at kæmpe for kraft-varmeværkets overlevelse, lige så snart lovforslaget om liberalisering af affaldsområdet fremsættes i Folketinget. ”Vi har 180 mio. gode grunde til at bringe budskabet helt frem til Folketinget,” konstaterer Flemming Madsen.

I dag skal affaldsselskaberne aflevere affaldet lokalt, hvis dette krav bortfalder, er Flemming Madsen overbevist om, at affaldet fra Sydfyn vil ende i Odense, for mens der skal betales ca. 700 kr. pr. tons

affald der indleveres i Svendborg, kan deres kollegaer i Odense nøjes med at betale det halve pr. tons, fordi det store kraft-varmeværk i Odense er langt mere rationelt i drift, end det mindre værk i Svendborg.

Overkapacitet Inden finanskrisen kunne kraft-varmeværket i Svendborg knap følge med; men siden er det gået ned ad bakke med affaldsmængden, og Flemming Madsen vurderer, at der i dag er overkapacitet på området. ”Hvis regeringen fastholder, at affald i Danmark skal belægges med afgifter, og samtidig vil liberalisere, så kan det bliver endnu værre. I dag kan dagrenovation ikke eksporteres, men det vil kunne blive en vare som andet affald, og kan derfor ikke på sigt bindes til Danmark. Alt affald kan sagtens flyttes over grænserne, og vi ved, at der i vore nabolande er opført rigtig mange affaldsforbrændingsanlæg, der ligesom vi, mangler tilførsel af affald. Disse værker er ikke afgiftsbelagte. Så mon ikke en dansk

Foto: Tim Kildeborg Jensen

Teknik & Miljø / Marts 2011 tema: politisk forum 2011 – forsyning

I dag kan dagrenovation ikke eksporteres, men det vil kunne blive en vare som andet affald, og kan derfor ikke på sigt bindes til Danmark, konstaterer Flemming Madsen, der er formand for Udvalget for teknik og miljø i Svendborg Kommune.

vognmand ville vælge at køre affaldet en tur over grænsen i stedet for at aflevere det til et dansk kraft-varmeværk og samtidig skulle betale betydeligt mere for at komme af med affaldet?” spørger Flemming Madsen.

Skatteyderne betaler Årsagen til rodet på affaldsområdet ligger flere årtier forud, hvor skiftende regeringer har brugt affaldsområdet til skiftende løsninger på energiudfordringerne med det resultat, at de forskellige økonomiske subsidier er vekslet hen over årene. ”Det startede med Svens Aukens decentrale kraft-varme-værker; men med tiden er grundlaget for etableringen af værkerne blevet undermineret, og mister vi forsyningssikkerheden, så dør kraft-varmeværkerne,” siger Flemming Madsen og fortsætter: ”Vi står altså med et samfundsskabt problem, som vi alle derfor også skal være med til at løse. Gør vi ingenting, må vi se i øjnene, at det er skatteyderne i de kommuner, hvor kraft-varmeværkerne må

opgive, der står med regningen - og så er et område, der skal være brugerfinansieret pludseligt blevet til et skatteyderfinansieret område.”

En overskuelig løsning I og med at det kun er få kommuner, der står med et tilsvarende problem, forventer Flemming Madsen ikke, at der vil være særlig stor lydhørhed for Svendborg Kommunes protester over at miste forsyningssikkerheden til deres affaldsforbrænding. ”På den anden side kan det vise sig at være en fordel, at vi ikke er så mange. I hvert fald er det en økonomisk overskuelig løsning for staten at vedtage loven og samtidig holde kommunerne økonomisk skadefri, når de må lukke kraft-varmeværkerne og dække underskuddet,” siger Flemming Madsen.

”Set fra en klimavinkel er det et rigtig dårligt regnestykke - også selvom affaldsforbrænding kategoriseres som CO2-neutral energiforsyning; men ideelt set bør alt affald først og fremmest kildesorteres og genbruges i størst muligt omfang. Problemet er, at jo mere vi genbruger, des mindre er der til de offentlige kraft-varmeværker, som i forvejen mangler tilførsel af affald.

Derfor handler det for mig om, at vi gør, hvad vi kan, for at præge udviklingen - vel vidende, at vi i Svendborg ikke kan ændre verden; men det skal kunne ses, at det er genbrug, der er vores målsætning, og at det er i denne retning, vi bevæger os - også selvom målet først nås langt ude i fremtiden,” siger Flemming Madsen og tilføjer: ”… og at køre affald til forbrænding i Tyskland, er i hvert fald ikke et skridt hen mod denne målsætning!”

Vi kan ikke ændre verden Derudover er Flemming Madsen ambivalent over for i det hele taget at forbrænde affald.

39

Maabjerg BioEnergy er ’verdens største biogasanlæg’, eller i alt fald et anlæg af hidtil usete dimensioner.

Anlægget er under opførelse i et erhvervsområde i det nordlige Holstebro, og det er planen, at Maabjerg BioEnergy er klar til idriftsættelse omkring årsskiftet 2011/2012.

40

Foto: Thomas Maxe/Maarbjerg BioEnergy.

Teknik & Miljø / Marts 2011 Tema: Politisk forum 2011 – forsyning

Teknik & Miljø / Marts 2011 tema: politisk forum 2011 – forsyning

Kampen om biomasse og affald til forbrænding Holstebro Kommune har i dag et højt vedvarende energiforsyningsniveau. Det høje vedvarende energiniveau skyldes udnyttelse af energimæssige ressourcer i biomasse og affald. Visionen er en vedvarende energidækning på 120%. Vejen hertil er dog ikke uden hindringer.

Af | H.C. Østerby, borgmester, Holstebro Kommune

Ifølge Grøn Vækst-aftalen fra juni 2009 skal landbrugets rolle som leverandør af vedvarende energi styrkes. Der sigtes mod, at op til 50% af husdyrgødningen i Danmark udnyttes til grøn energi i 2020. Dette svarer til, at der etableres mindst 50 større anlæg i Danmark. Der vil i løbet af 2012 blive gjort status for udbygningen af biogasanlæg, og herunder en vurdering af behovet for yderligere tiltag for at opnå en større energiudnyttelse af husdyrgødningen. Kommunerne skal forpligtes til at inddrage lokalisering af biogasanlæg i kommuneplanlægningen.

Dette skal blandt andet opnås med opførelsen af bioenergianlægget i Måbjerg. Biogas er derfor på den lokalpolitiske dagsorden.

Holstebro Kommune vil øge den energiproduktion som er baseret på lokale, vedvarende energiressourcer, og vi vil reducere landmændenes udledning af næringsstoffer.

Vi har her i kommunen et meget effektivt landbrug med mange husdyr. Samtidig har vi meget natur og ikke mindst sårbare vandområder, bl.a. Nissum Fjord. Derfor bygger vi – i samarbejde med Struer Kommune Maabjerg BioEnergy.

Biogas i Holstebro Kommune Biogas er et virkemiddel i forhold til miljøforbedringer; altså et led i at nå målene i vandrammedirektivet og habitatdirektivet.

Derudover er det også én af kommunens opgaver at bevare og forbedre miljø- og naturværdier.

Kommunerne i det nordvestlige Jylland har gennem de sidste mere end 20 år været kendetegnet ved en meget fremsynet planlægning samt teknologisk og organisatorisk udvikling inden for energi- og miljøområderne.

Visionen i Holstebro Kommune er en vedvarende energi dækning på 120%.

”

Efter Holstebro Kommunes opfattelse vil en tilladelse til affaldsforbrændingsanlægget i Kjellerup være en tilladelse til etablering af overkapacitet.

Maabjerg BioEnergy Maabjerg BioEnergy er ’verdens største biogasanlæg’, eller i alt fald et anlæg af hidtil usete dimensioner. Anlægget er under opførelse i et erhvervsområde i det nordlige

Holstebro, og det er planen, at Maabjerg BioEnergy er klar til idriftsættelse omkring årsskiftet 2011/2012.

I Holstebro Kommune er der 65.000 DE. Anlægget vil årligt kunne behandle ca.

500.000 ton gylle svarende til ca. 22.000 DE. Så hvis vi i Holstebro Kommune skal nå målsætningen i Grøn Vækst på 50%, skal der faktisk etableres endnu et eller flere større biogasanlæg i kommunen. Der er dog i øjeblikket ikke konkrete planer om flere anlæg.

Maabjerg BioEnergy vil, når det er i drift, fortrænge 50.000 ton CO2. De 20.000 ton stammer fra energiproduktionen og de sidste 30.000 ton opstår som følge af mindre udledning af drivhusgasser direkte fra landbrugsbedrifterne.

Anlægget vil årligt producere 18,4 millioner m3 biogas. Energiproduktionen svarer til varmeforbruget i 5000 boliger og el-forbruget i 12.500 boliger. Anlægget vil give anledning til en reduktion af kvælstof og fosfor i vandmiljøet på henholdsvis 109 og 311 tons/år.

Myndighedsudfordringer ved etablering af biogasanlæg I forbindelse med kommunens godkendelse af anlægget er der foreløbig bl.a. udar>

41

Teknik & Miljø / Marts 2011 Tema: Politisk forum 2011 – forsyning

”

I flere henseender er reglerne på plan- og miljøområdet ikke helt klare, og dette kan give anledning til forskellig fortolkning og administration af reglerne. Især kan reguleringen af de landbrug, der leverer og modtager gylle fra anlægget, give anledning til divergerende opfattelser.

>

”Holstebro Kommune vil øge den energiproduktion som er baseret på lokale, vedvarende energiressourcer, og vi vil reducere landmændenes udledning af næringsstoffer,” skriver borgmester i Holstebro, H.C. Østerby i denne artikel.

bejdet en meget omfattende VVM-redegørelse for anlægget og de tilhørende omladestationer og ledningsanlæg. Som følge af omfang og kompleksitet har det været meget ressourcekrævende for Holstebro Kommune at udarbejde de nødvendige tilladelser på plan- og miljøområdet. Arbejdet blev påbegyndt i det daværende Ringkøbing Amt og har strakt sig over flere år, og der er sket forskellige ændringer i anlæggets koncept undervejs.

I flere henseender er reglerne på planog miljøområdet ikke helt klare, og dette kan give anledning til forskellig fortolkning og administration af reglerne. Især kan reguleringen af de landbrug, der leverer og

42

modtager gylle fra anlægget, give anledning til divergerende opfattelser.

Sammenfattende vil jeg sige, at etableringen af dette store anlæg er og har været en lokalpolitisk opgave. At finde og godkende placeringer til store biogasanlæg er ikke altid en populær opgave; men vi skal ude i kommunerne vise, at vi er i stand til at løfte denne type store planlægningsopgaver, og at vi er i stand til at sætte og opnå målsætninger for den vedvarende energiforsyning.

Affald er en attraktiv energikilde Vedvarende energi i Holstebro Kommune er også baseret på affaldsforbrænding. De mange tiltag på miljøområdet for at øge genanvendeligheden af affald samt reducere mængden af affald har imidlertid medvirket til det paradoks, at der begynder at være knaphed på forbrændingsegnet affald.

I de kommende år vil der fortsat være øgede initiativer på genanvendelsesområdet.

Knaphed på en efterspurgt vare medfører prisstigninger, og når vi ser på den forbrændingsegnede affald vil disse prisstigninger ende hos fjernvarmeforbrugerne.

Forinden udbygning af forbrændingskapaciteten skal affaldsgrundlaget godkendes af Energistyrelsen. Det skal herved sikres, at affaldsmængde og forbrændingskapacitet afstemmes, så der er sikkerhed for, at der er tilstrækkeligt affald til stede i området, før det godkendes at opføre et nyt affaldsforbrændingsanlæg eller udvide et eksisterende. Formålet er at sikre en central koordinering med henblik på at forebygge overkapacitet.

Udfordringen på affaldsområdet Fjernvarmeforbrugerne i Holstebro modtager årligt ca. 90% af deres varme fra Måbjergværket. Forbrugerne inden for forsyningsområdet vil blive direkte berørt af en samlet manglende affaldsmængde i Midtjylland og i særdeleshed i Måbjergværkets umiddelbare opland.

L90 er et fælleskommunalt affaldsselskab, der forbrænder affald for 13 jyske kommuner. L90 har ansøgt om tilladelse til at etablere et nyt affaldsforbrændingsanlæg i Kjellerup, med en forventet kapacitet på 220.000 ton affald pr. år. L90 leverer i dag ca. 90.000 ton af de i alt 180.000 ton affald, der i dag forbrændes på Måbjergværket.

Denne mængde fra L90 indgår i det potentiale som er opregnet til brug for værket i Kjellerup, og vil fragå de mængder der i dag forbrændes på Måbjergværket.

Et nyt anlæg af den størrelse vil medføre betydelige varmeprisstigninger i Holstebro og Struer-området, og vil komme til at koste varmeforbrugerne millioner af kroner.

Efter Holstebro Kommunes opfattelse vil en tilladelse til dette anlæg være en tilladelse til etablering af overkapacitet. Vi ser derfor med stor alvor på L90s planer.

Suppleret med liberalisering af affaldsområdet er kampen om affaldet – og den vedvarende energi - for alvor sat i gang.

G.O. Andrups Grundvandspris

2011

Prisen

VandCenter Syd uddeler hvert år G.O. Andrups Grundvandspris på 60.000 kr. Målet med grundvandsprisen er at sætte fokus på grundvand og drikkevandskvalitet og ikke mindst den indsats, der gøres for at beskytte grundvandet til ære for fremtidens generationer.

Prisen blev indstiftet i 2007 og uddeles én gang årligt omkring den 1. november. I 2010 gik prisen til geolog Jens Baadsgaard Pedersen, Danwater A/S.

Hvem kan indstilles til prisen?

Alle, der gennem konkrete praktiske tiltag, forskning eller virke har bidraget med en ekstraordinær, væsentlig, nytænkende eller årelang/livslang indsats i relation til grundvandsbeskyttelse, kan komme i betragtning til prisen. Kandidater til prisen kan således være en eller flere personer, en institution, en virksomhed, en organisation eller et offentligt embede.

I sit virke som direktør for Odense Vandforsyning fik G.O. Andrup sat fokus på drikkevand, drikkevandskvalitet og vigtigheden af at beskytte grundvandet. Andrups pionerånd hviler stadig over VandCenter Syd.

Frist for nominering af kandidater

Forslag til nomineringer skal begrundes skriftligt (højst en A4side) og være VandCenter Syd i hænde senest den 1. september 2011.

Prisoverrækkelse

Pris og diplom uddeles ved en ceremoni på Ejby Mølle i Odense den 28. oktober 2011 kl. 13 - 15.

Prismodtageren vil blive offentliggjort på VandCenter Syds hjemmeside www.vandcenter.dk og i DANVAs tidsskrift danskVAND.

”Jeg håber, at vi i år ser flere af bra nchens unge talenter blandt de indstillede.”

Anders Bækgaa rd direktør, Vand Center Syd

Priskomité

Prismodtageren udvælges blandt de indstillede af en priskomité. Komitéen, der skal bedømme de nominerede, er sammensat af personer med stor indsigt i grundvandsbeskyttelse under ledelse af VandCenter Syds bestyrelsesformand.

Læs mere på www.vandcenter.dk

VandCenter Syd as Vandværksvej 7 Tlf. 63 13 23 33 info@vandcenter.dk www.vandcenter.dk

Teknik & Miljø / Marts 2011 Forsyning

Ny affaldsbekendtgørelse:

Halløj på genbrugspladsen Mere svindel og flere konflikter - det er nogle af konsekvenserne, som affaldsselskaberne forventer med nye regler for genbrugspladser og gebyrer. Én bivirkning kan også blive krydssubsidiering – at private husstande kommer til at betale for erhvervene.

Af | Michael Nørgaard

Et årtis diskussioner og skiftende ordninger om virksomheders adgang og betaling for benyttelse af genbrugspladser synes at fortsætte med uformindsket styrke. Udkast til nye bestemmelser har været i høring og er efter skiftende meldinger i december udskudt til forventet ikrafttræden i 2012.

Forligskredsen omkring affaldsreformen blev enige om at udskyde spørgsmålene vedrørende genbrugspladser og gebyrer til ikrafttræden i 2012, mens man blev enige om ændringer om datasystemer, regulativer, affaldsregister og affaldsplaner.

Det vil sige, at de regler, der var gældende i 2010 for genbrugspladser også gælder i 2011.

Det betyder, at der på grundlag af CVR opkræves et erhvervsaffaldsgebyr og et obligatorisk rådighedsgebyr for genbrugspladsadgang for virksomheder. Fritagelsesbestemmelser skal således stadig administreres rundt i landet.

En arbejdsgruppe under miljøministeren skal nu kigge på ændringer om genbrugspladser og gebyrer, og efter 1. maj i år forventes det, at ministeren fremlægger et forslag til et nyt regelsæt for forligskredsen, hvor en tilmeldeordning til genbrugspladser for virksomheder vil blive det bærende princip. Så det ligner en bunden arbejdsopgave for arbejdsgruppen, hvor det handler om at minimere det administrative bøvl.

44

Konturerne til konsekvenserne af en ny frivillig ordning tegner sig allerede, og det virker ikke som om de miljømæssige, administrative og økonomiske aspekter bliver helt optimale. Det blev understreget på RenoSams konference om den nye affaldsbekendtgørelse.

Affald på afveje Affaldsbekendtgørelsen 2010 har givet en massiv kritik primært pga. gebyropkrævninger, benyttelsespligt for virksomheder og fritagelsesregler. Bl.a. dette betød, at der i oktober 2010 blev sendt et forslag til ændring af affaldsbekendtgørelsen i høring.

Det fortalte Anja Dahlberg fra Miljøstyrelsen på RenoSam-mødet; men høringssvarene var ikke begejstrede, og de deler interessenterne. Særligt spørgsmålet om en obligatorisk ordning kontra en tilmeldeordning gik igen i høringssvarene. Lidt forenklet, så er virksomhederne interesserede i frivillige ordninger, mens affaldsselskaber og kommuner lægger vægt på det administrative og økonomien. (Se i øvrigt faktabox, hvor nogle af KLs indvendinger mod forslaget er oplistede.)

Fra flere affaldsselskaber blev disse forhold konkretiseret, og det blev igen understreget, at en tilmeldeordning for

virksomheders brug af genbrugspladserne formentligt vil få nogle meget uheldige konsekvenser. Dels vil faren for, at affaldet går på afveje være stigende. Det vil være fristende at smide affaldet i naturen, fordi det er gratis. Dels vil større mængder erhvervsaffald finde vej til de kommunale genbrugspladser via private biler med hvide nummerplader. Det betyder, at de private kommer til at betale for virksomhedernes affald; og der sker såkaldt krydssubsidiering, hvor én brugergruppe kommer til at betale for en anden. Dermed afviges forureneren betaler princippet.

Personale som kontrollører En anden udfordring er den kontrol som pladspersonalet på landets genbrugspladser udfører. Når øgede mængder ’ulovligt’ affald fra virksomheder finder vej til genbrugspladerne, vil personalet komme i frontlinjen på en uheldig måde, for de har selvfølgelig pligt til at vejlede og kontrollere det afleverede affald, når og hvis der forekommer åbenlys svindel. Dette vil uvægerligt give konflikter i større omfang, end det allerede forekommer i dag. Flere selskaber fremhæver, at personalet vil blive sat i uheldige situationer, som de ikke har den nødvendige uddannelse til at håndtere.

Lidt forenklet, så er virksomhederne interesserede i frivillige ordninger, mens affaldsselskaber og kommuner lægger vægt på det administrative og økonomien.

KL har i forbindelse med høringssvaret i december vurderet, at en tilmeldeordning vil betyde en meromkostning på 900.000 kr. pr. genbrugsplads, primært til mere kontrol. Ligeledes vil der være anlægsudgifter til bomme, vægte m.m.

Gæld, kapacitet og planlægning I den hidtidige ordning - som altså også gælder i 2011 – har affaldsselskaberne investeret i anlæg og kapacitet i god tro i forhold til en vis planlægningshorisont. Hvis der er gæld på genbrugspladsordningen, så væltes denne gæld i fremtiden over på de

private og de virksomheder, som vælger at benytte en tilmeldeordning. Tilsvarende vil en tilmeldeordning give usikkerhed om det affaldsgrundlag som en given genbrugsplads skal håndtere – det kan betyde overkapacitet og spild af ressourcer. >

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.500,Ikke-medlemmer 4.050,Tilmelding kan løbende foretages på www.dakofa.dk

konference

Organisk affald og slam - hvad vej skal det gå?

Mandag den 4. april 2011 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, København “Affaldsstrategi 10” beskriver et trårigt forløb med vurderinger af de optimale veje for det organiske affald. Som en midtvejsevaluering fremlægges de foreløbige undersøgelser, sektorens udviklingspotentialer og muligheder for partnerskabsdannelser. Samtidig foregår der er en række aktiviteter på EU området med bl.a. udarbejdelse af End-of-Waste kriterier for biologisk affald, vurdering af mål for genanvendelse af organisk affald, herunder seperat indsamling samt revision af slamdirektivet til måske at omfatte kompost. Også den nye danske slambekendtgørelse er under revision. Alt i mens, at den danske jord sukker efter mere organisk materiale. De nye initiativer og regler fra såvel EU, som Danmark fremlægges og problemstillingerne drøftes.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er mulig

45

Arkivfoto: Lars Bahl/BAM/Scanpix

Teknik & Miljø / Marts 2011 forsyning

Teknik & Miljø / Marts 2011 Forsyning

>

Ret og rimeligt ?

De virksomheder, der tilmelder sig en fremtidig ordning for genbrugspladserne kommer til at betale de administrative omkostninger for alle erhvervsordningerne – også for de virksomheder, der ikke vil være med. KL har pointeret, at der er ikke er sammenhæng mellem den belastning, en virksomhed har på genbrugspladsen, og hvor meget administrationen koster. KL har listet udgiftsområderne vedrørende affaldsordningerne således op: • Etablering af et system som kan håndtere tilmelding (manuelt eller elektronisk) • Håndtering af fritagelsesansøgninger • Planlægning af hele affaldsområdet, som omfatter alle borgere og virksomheder inkl. affaldsplan • Udarbejdelse af standardregulativer for virksomheder • Indførelse af kontrol på genbrugspladserne, til sikring af at kun de, der betaler til ordningen, får adgang til genbrugspladserne • Affaldsdatasystemet, som omfatter affald fra alle virksomheder

Registre Ét af de nye tiltag, som faktisk blev aftalt i forbindelse med affaldsaftalen, og som er i gang med at blive implementeret, er etableringen af et affaldsdatasystem og et affaldsregister over affaldsaktører.

Om registret:”Målet med det nye register er bl.a. at have ’hånd i hanke’ med den del af branchen, der er blevet liberaliseret, og sikre, at materialerne bliver genanvendt,” fortalte kontorchef Villum Bacher fra Miljøcenter Roskilde, der har opgaven med det nye register. Bacher fortalte, at der pr. 2. februar var modtaget i alt 738 ansøgninger og at 380 aktører er optaget i registret.

Det drejer sig om genanvendelsesanlæg, indsamlere, transportører og kommunale behandlingsanlæg.

Når det gælder data til affaldsdatasystemet, så er der frist 31. marts 2011 for at indberette. Mange har indberettet manuelt, og der køres test med systemet, laves korrektioner og nye vejledninger er på vej.

Affaldstilsyn Også affaldstilsyn hos virksomhederne blev berørt på RenoSams temadag. ”Vi kan se, at affaldstilsynet er organiseret meget forskelligt i kommunerne og kan konstatere, at DI og andre efterlyser ensartede retningslinjer, så konkurrencevilkårene bliver ens,” sagde KL-konsulent Anders Christiansen. ”Vi kan i hvert fald se, at reguleringen ikke hænger sammen og at der er behov for at sammentænke og revitalisere miljø- og affaldstilsynet. Og så er der behov for at få fastlagt et niveau for opgaveløsningen og for finansieringen af opgaven,” sagde Anders Christiansen.

Arbejdet skal også sammentænkes med indsatsen for at afbureaukratisere miljøtilsynet.

Affaldstilsynet var ikke en del af den politiske aftale fra 2007, men det ligger fast, at det er kommunerne, der har tilsynsforpligtelsen.

Ingen øget affaldseksport Efter 12. december sidste år har forbrændingsegnet erhvervsaffald kunnet eksporteres over landegrænserne, hvis modtageanEfteråret har budt på debat om lægget udnytter energien i affaldet og lever op til nogle krav til energieffektivitet. Det konsekvenserne af nye EUhandler potentielt om mængder på i størrelregler om eksport af affald. To sesordenen af 1,7 mio. tons affald. måneder efter reglerne ikraftDette er en følge af EU-regler. Denne træden er der dog ikke komåbning af markedet griber selvfølgelig ind i den eksisterende bortskaffelse af affaldet met nogle ansøgninger om og de interesser og den økonomi, som eksport af forbrændingsegnet er knyttet hertil. Derfor bød efteråret på erhvervsaffald. præsentation af scenarier, hvor fra 100.000 tons og op vil blive eksporteret hvert år. Konsekvensen vil – ifølge de opstillede scenarier - blive, at de kommunale affaldsforbrændingsanlæg ikke kunne udnytte Papirfabrikken 24 kapaciteten, og at forbrændings8600 Silkeborg afgiften ville stige.

T. 7024 1000 Miljøstyrelsen oplyste på RenoSams møde om den nye affaldsbekendtgørelse, at man endnu ikke har modtaget ansøgninger om eksport af affald. www.aarstiderne.dk Af | Michael Nørgaard

arkitektur + planlægning + design + grafisk design

46

Tænk sTorT. Tænk sammen. Tænk videre …

Udviklingen af vores samfund kræver mod og samarbejde. Hver dag skaber vi visionære løsninger med vores kunder og partnere. En af dem er den kommende Femern-tunnel, der fra 2020 knytter Danmark tættere til Europa.

www.ramboll.Dk

Teknik & Miljø / Marts 2011 Nyt fra Kommuner

Nyt fra

Kommunerne Naturportal giver overblik over Favrskovs smukke natur med naturportalen er blandt andet at få folk til at drage ud i naturen og opleve dens rigdomme … og der er selvfølgelig mange flere end de 16 omtalte steder,” lyder det fra Carsten Monsrud.

Antallet af lokaliteter på portalen bliver udbygget løbende, og det samme gør de digitale faciliteter. Eksempelvis har portalen i dag fået en overvågningsdel, hvor sjældne dyr og planter i kommunen nu er beskrevet. ”Nu kan borgerne hjælpe med at registrere de mere opmærksomhedskrævende arter ved at indberette deres observationer elek-

tronisk. Det er til glæde for os alle. Det er det også, at borgerne kan sende gode naturbilleder ind taget i Favrskov Kommune,” siger Carsten Monsrud og tilføjer, at der på portalen også er et link til reglerne for færdsel i det åbne land, der som altid skal foregå i overensstemmelse med reglerne i naturbeskyttelsesloven.

Busbjerg er én af Favrskov Kommunes naturperler.

Foto: Gerth Hansen/Scanpix

På www.favrskov.dk/naturportal præsenterer Favrskov Kommune en række spændende naturlokaliteter, som kan give inspiration til gode oplevelser i naturen. Det er eksempelvis Lysnet, Damsbro mose, Busbjerg, Lilleåen og Lergravssøen.

Ved indvielsen af portalen i 2010 var der beskrevet 14 naturperler, og i dag er der 16.

Flere vil helt sikkert komme til, siger Carsten Monsrud, der er biolog i Favrskov kommune.

Han har været med til at bygge portalen op. ”Vi har beskrevet hvert sted – dyr, planter, historie, kultur og adgangsforhold. Formålet

Idélaboratorium skal udvikle landdistrikterne Ringkøbing-Skjern vil gå forrest i arbejdet med landdistriktsudviklingen og organiserer derfor arbejdet i et kommunalt placeret LAND LAB. ”Vi vil med etableringen af en slagkraftig enhed støtte alle de lokale aktører og ildsjæle i landdistrikterne, der hver dag kæmper for at føre deres idéer ud i livet,” siger LAGkoordinator Suzanne Eben Ditlevsen.

Ud over at udvikle og drive projekter i landdistrikterne skal LAND LAB fungere som en

48

fælles platform for områdets mange aktører. Blandt aktørerne kan nævnes kommunen, Den Lokale Aktionsgruppe (LAG), Landdistriktsrådet og landdistrikternes mange ildsjæle. LAND LAB skal fungere som et visionært udviklingslaboratorium, der har fokus på at udvikle og profilere landdistriktsarbejdet med best practise-eksempler fra landets største landdistriktskommune.

LAND LAB skal fokusere på borgerinddragelse, ideudvikling og en aktiv fundraising,

der kan støtte igangværende og nye tiltag inden for landdistriktsudviklingen. ”I Landdistriktsrådet har vi længe efterlyst et tættere samarbejde mellem vores mange aktive landsbyer, kommunen og LAGen. LAND LABen er et vigtigt skridt i denne retning. Ambitionen må være, at landets største landdistriktskommune også er den bedste,” siger Erik Poulsen, der er formand for Landdistriktsrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Teknik & Miljø / Marts 2011 tema: politisk forum 2011

Nyt fra

Kommunerne Hørsholm producerer miljøvenlig strøm 725 kWh. Solcellerne fordeler sig på 52 elementer på gavlen, 182 på taget, og 30 på vaskehallen.

For at sætte denne produktion lidt i perspektiv bruger to personer i en lejlighed, med et gennemsnitligt forbrug, ca. 2.100 kWh om året ifølge Dong Energy. Vi har dermed allerede på en halv måned i januar, produceret en tredjedel af hvad to personer i en lejlighed bruger på et år.

Anlægget på Matrielgården er blot det første af mange planlagte solcelleanlæg som skal være med til at sikre klimamålsætningen i kommunen. Udover Matrielgårdens anlæg, kommer der solceller op på taget af Hørsholm Bibliotek, på Hørsholm Skole og på Rådhushallen.

Arkivfoto: Les Kaner/Scanpix

Hørsholm Kommune har fået installeret et solcellanlæg på kommunens Materielgård.

Anlægget på Matrielgården, som gerne skulle producere 30% af Materielgårdens strømforbrug på årsbasis, er blot det første af mange planlagte solcelleanlæg, som skal være med til at sikre klimamålsætninger i kommunen.

Som led i Hørsholm Kommunes indsats på klimaområdet, har kommunen i løbet af vinteren fået installeret et solcelleanlæg på Matrielgården. Fra den 11. januar blev det funktionelt og begyndte at producere grøn strøm, hver gang solen skinner. Der er i alt opsat 450 m2 solceller på taget og gavlen af Matrielgården, og på trods af årstiden med de korte dage, blev der i januar produceret

TEKNOLOGISK INDSIGT // Energi og miljø i kommunerne Et nyhEdsbrEv til dE kommunalE chEfEr og dErEs samarbEjdspartnErE

Jeg læser Teknologisk Indsigt // Energi og miljø i kommunerne Nyhedsbrevet er en god og overskuelig kilde til information inden for det tekniske område. Her kan jeg læse om nye innovative tiltag og få konkrete løsninger på udfordringer inden for mit felt. Med Energi og miljø i kommunerne får jeg et godt overblik på kort tid.

Carsten Nystrup Adm. direktør, Nordvand

Tegn dit gratis prøveabonnement på ing.dk/emk

49

Teknik & Miljø / Marts 2011 Tema: Politisk forum 2011 – miljø

Hvidovre nedbringer energiforbruget I Hvidovre arbejder vi med at nedbringe energiforbruget i de kommunale bygninger via en tre-strenget indsats: For det første har vi indført et grønt budget, hvormed den enkelte institution har et incitament til at spare på energien. For det andet investerer vi offensivt i energirenoveringer.

Endelig har vi fokus på involvering af medarbejdere og brugere.

Af | Anders Wolf Andresen (SF), medlem af Kommunalbestyrelsen, formand, Ejendoms- og Arealudvalget, Hvidovre Kommune

Hånden på hjertet - vi kender det alle sammen: Vi vil gerne være miljøbevidste, men alt andet lige får motivationen et hak opad, når vi også kan mærke den energirigtige adfærd på vores pengepung. Den mekanisme har vi i Hvidovre Kommune udnyttet med vores grønne budget for 2011. Hvidovre er Danmarks første og eneste kommune, som foretager en objektiv beregning af energibudgettet på baggrund af bygningerne og bygningernes funktion.

Vores grønne budget er ikke en økonomisk spareøvelse, idet den samlede økonomiske ramme til energi er den samme. Men det er klart, at der er et økonomisk rationale i at spare på energien og i at investere offensivt i energirenovering. Denne strategi giver mening både set fra et økonomisk og miljømæssigt perspektiv.

En retfærdig beregningsmodel Tidligere blev de decentrale budgetter til el og varme i Hvidovre Kommune beregnet på baggrund af tidligere års forbrug.

Det vil sige, at institutioner, som brugte meget el og varme, også fik flere penge; mens de institutioner, som tidligt arbej-

50

dede med energi-rigtig adfærd, fik færre penge og dermed altså ingen gevinst ud af deres indsats.

Med grønt budget 2011 har Teknisk Forvaltning arbejdet med 25 forskellige parametre: Alt fra areal, bygningstype og vinduestype til opvarmningsform, etagehøjde, antal plan og meget mere er taget med i beregningen af energibudgetterne.

Der er også blevet kigget på bygningernes anvendelse: For eksempel skal en vuggestue have det lidt varmere end andre daginstitutioner, da de helt små børn sidder og kravler på gulvet.

Efter Teknisk Forvaltnings beregning af energibudgetterne var der en høringsrunde, hvor alle institutioner havde mulighed for at gøre opmærksom på forhold, som var blevet overset i den første beregning. Teknisk Forvaltning har også efterfølgende afsat ressourcer til at bakke institutionerne op med vejledning og hjælp, så man har mulighed for at overholde det beregnede energibudget.

Reaktionerne på det grønne budget har været blandede fra de decentrale institutioners side: Mange udtrykker stor begejstring over, at vi i Hvidovre arbejder på at gøre en forskel i forhold

til klimaet. Andre oplever, at det er uretfærdigt, at man er blevet skåret i sit energibudget. Det er kun forståeligt, at en institution oplever, det er uretfærdigt, hvis man pludselig får reduceret sit budget. Institutionernes budget er en samlet pose penge, så hvis man ikke holder sit energibudget går det ud over andre aktiviteter. Men faktum er, at vi med grønt budget 2011 har opnået en langt mere retfærdig fordeling af budgetterne end tidligere, som har et indbygget incitament til at spare på energien.

Offensive investeringer i energiforbedringer Arbejdet med det grønne budget står ikke alene i Hvidovres indsats for at nedbringe vores energiforbrug. Vi har fra politisk side afsat en miljøpulje på 15 mio. kr. til bygningsrenoveringer med det formål at nedbringe bygningernes energiforbrug. Det kan for eksempel dreje sig om tiltag som varmegenvinding på ventilation, konvertering til fjernvarme, udskiftning og renovering af belysning og meget mere.

Projekterne prioriteres efter, hvor meget energi, der kan spares, og hvor hur-

Teknik & Miljø / Marts 2011 tema: politisk forum 2011 – miljø

”

ersonalet spiller en vigtig rolle P i Hvidovre Kommunens samlede klimaindsats.

Anders Wolf Andresen (SF), medlem af Kommunalbestyrelsen, Hvidovre Kommune

tigt pengene tjener sig hjem igen. Hvis der gennemføres et tiltag via centrale midler, vil der blive lavet en ny budgetberegning, og institutionerne vil få trukket et beløb fra deres budget svarende til den reduktion i energiforbruget, som de kan opnå via det nye tiltag. Hvis institutionerne derimod selv finder penge til at lave et energitiltag som for eksempel at udskifte et køleskab, termostatventiler eller lignende, så får institutionerne selv glæde af de penge, der spares i energiudgifter.

Også i forbindelse med energirenoveringer gælder det, at der skal være et incitament til at arbejde med energi og en gevinst, hvis man selv foretager nogle investeringer, som nedbringer energiforbruget.

Involvering af medarbejdere og brugere Personalet spiller en vigtig rolle i Hvidovre Kommunens samlede klimaindsats.

Der er på de fleste institutioner udnævnt klimaambassadører, som er medarbejdere, der har påtaget sig at holde et vågent øje med energiforbruget på arbejdspladsen. Der er oprettet et netværk for erfaringsudveksling med klimaam-

bassadører fra lignende arbejdspladser, og der bliver afholdt et årligt seminar, hvor klimaambassadørerne får viden og inspiration.

Flere institutioner har selv taget initiativ til at arbejde med klima og energi. For eksempel har en af kommunens skoler – Gungehusskolen – afholdt en konkurrence om, hvilke klasser der kunne spare mest på strømmen. Konkurrencen fandt sted for to år siden, men eleverne er siden blevet så begejstret for konkurrencen, at den stadig kører. En af kommunens børneinstitutioner - Krogen – har udviklet et brætspil om at spare på energien, som også de små børn kan være med til. Jeg er utrolig glad for disse initiativer, som viser det store engagement, der er i, at vi som kommune gør en forskel i klimaindsatsen.

Resultaterne i Hvidovre Jeg tør godt sige, at vores store indsats giver resultater. Danmarks Naturfredningsforening står bag Klimakommunekampagnen, som skal få kommunerne til at udlede mindre CO2. Når en kommune tilslutter sig kampagnen, lover den at begrænse CO2-udledningen med 2% om

året. Det har Hvidovre forpligtet sig til at gøre hvert år indtil 2025. Der er i alt 68 klimakommuner – kun otte kommuner har indtil videre opfyldt målene, heriblandt Hvidovre.

Kommunen har siden 2008 haft en ’Kurveknækkeraftale’ med Elsparefonden. Her har kommunen lovet at begrænse elforbruget med 2% om året.

Vi har nået resultaterne og dermed reduceret elforbruget med 2% hvert år siden 2008. Der er indgået ny kurvekækkeraftalen, som fremover omfatter både el og varme, så fremover har Hvidovre forpligtet os til at reducere både el og varme med 2% om året.

Risbjergskolen i Hvidovre er et af mange konkrete eksempler, som viser, hvor meget der er at hente, når man arbejder målrettet med at reducere energiforbruget. Skolen har således sparet 40% siden 2007 på forbruget af el og varme.

Jeg håber, at Hvidovre Kommunes indsats og resultater kan inspirere andre kommuner, så vi samlet som kommuner kan gå forrest og arbejde målrettet med at nedbringe vores energiforbrug.

51

Teknik & Miljø / Marts 2011 Tema: Politisk forum 2011 – miljø

Kommuner vil skabe grønne jobs Kolding Kommune ønsker erhvervsvækst , at være frontløber på klima- og miljøområdet, og at borgerne i Kolding Kommune får lavere energiregninger og bedre boliger at bo i.

Af | Merete Valbak, projektkoordinator, Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Klima og Bæredygtighed

Kolding Kommune er partner i det offentlige/private samarbejde, Grøn Erhvervsvækst, som har til mål at skabe 300 nye job inden for byggebranchen ved energirenovering af bygninger. Projektet skal vise borgere, erhvervslivet og offentlige instanser, hvor let tilgængelig energirenovering er. Alle led i værdikæden skal angribes, således at både efterspørgslen og udbuddet øges og kvalificeres. Dette gøres ved en lang række indsatser/delprojekter, der hver især enten

Uddannelsen af energihåndværkere Uddannelsen består af otte moduler á 4 timer: • • • • • • • •

52

Marked for energirenovering Energibesparelser i bygninger BR10 og markedsføring Energiberegning og indsamling af data på et hus i felten Energiberegning og tilbudsgivning Salgstræning og finansieringsmuligheder Netværk og markedsføring Forretningsudvikling

skal opkvalificere udbuddet eller øge efterspørgslen efter energirenovering.

Grøn Erhvervsvækst består af en række private partnere med kompetencer inden for energirenovering, uddannelse, finansiering m.v. samt Odense, Middelfart og Kolding kommuner. ”Grøn Erhvervsvækst er et projekt, som vi har særligt store forventninger til, da det forener tre elementer, som er meget væsentlige for os, nemlig vores ønske om at være frontløbere på klima- og miljøområdet, ønsket om erhvervsvækst, og ønsket om at borgerne i Kolding Kommune får lavere energiregninger og bedre boliger at bo i,” siger formand for Plan- og miljøudvalget, Christian Kloppenborg-Skrumsager.

Håndværkere på skolebænken I Grøn Erhvervsvækst har der blandt mange andre delprojekter været fokus på en uddannelse for håndværkerne. De har gennemgået et uddannelsesforløb hen over sommeren 2010, som havde fokus på at kunne give den bedste rådgivning hos kunderne og samtidig se vækstmulighederne for deres virksomhed. Uddannelsen er opdelt sådan, at der har været undervisning i selve det tekniske i forbindelse med at udpege behovet for energirenovering i bygninger, og det mere forretningsmæssige. Hele ideen er, at uddannel-

sesforløbet også skal gøre håndværkerne i stand til at opsøge ordren og agere rådgiver med henblik på vækst i deres virksomhed.

Uddannelsen er rettet mod håndværksmesteren selv, da det er ham, der skal implementere det i sidste ende. 16 håndværkere i Kolding Kommune har gennemført uddannelsen hen over sommeren 2010.

Borgere får energirådgivning I Kolding Kommune har borgere fået adgang til energiberegneren, Husets Web, som er et elektronisk indtastningsprogram, hvor en boligejer, ved at indtaste sin adresse, henter oplysninger fra BBR, som så kvalificeres ud fra husejerens viden om huset. Programmet ender med at komme med en handlingsplan og et finansieringsforslag til energirenovering.

Energirapporter bliver til fodbolde Udbredelsen til borgerene er foregået i tæt samarbejde mellem forsyningsvirksomheden TRE-FOR, Kolding Kommunes erhvervsfremmeorganisation, Business Kolding og Kolding Kommune, og flere modeller har været testet med henblik på at udvælge den eller de måder, hvorpå vi kan komme i kontakt med flest muligt.

Der er blevet udsendt breve direkte til borgere i et boligområde med henblik på

Projekt Lavenergi er ét af de mange projekter, der er udsprunget af Grøn Erhvervsvækst.

Hvad følger der med når borgere bruger Husets Web i Kolding Kommune

at informere om muligheden for at benytte Husets Web. Der er indgået samarbejdsaftaler med tre idrætsforeninger, som går ud på, at foreningerne markedsfører beregneren over for borgere via deres medlemmer og netværk i det hele taget. Det kan gøres ved at kommunen hjælper med at sende mails eller afleverer flyers til foreningens medlemmer (aftales individuelt).

Foreningerne kan vælge at uddele flyers til idrætsudøvere eller på andre lokaliteter.

Foreningen modtager støtte fra kommunen afhængig af, hvor mange borgere, der rent faktisk har udfyldt en energirapport – og altså ikke kun ud fra, hvor mange flyers de har distribueret. Når borgerne modtager mail/flyer, fremgår det, at de, ved at udføre en energirapport, genererer støtte til den lokale forening. ”Jeg glæder mig til at følge resultaterne af samarbejdet med idrætsforeningerne.

Det er en model som kan være interessant at bruge i andre sammenhænge, når vi skal i dialog med borgerne. Det giver god mening, at det er kommunens foreninger, vi støtter ved at få løst den slags opgaver, og dermed bidrager til at foreningerne har flere muligheder for at få økonomien til at løbe rundt,” siger Christian Kloppenborg-Skrumsager.

En mangeårig indsats ligger bag Satsningen over for borgere og virksomheder, kommer i kølvandet på kommunens mangeårige indsatser for energireduktioner i egne bygninger. Kolding Kommune var den første kommune i Danmark til at udvikle en strategisk energireduktionsplan. Det har bragt kommunen blandt kommunerne med det laveste energiforbrug i egne bygninger. I 2008 godkendte byrådet en ambitiøs klimastrategi, der omfatter hele kommunen som geografisk enhed med mål om 75% CO2 reduktioner i 2021 ift. 1990. I denne sammenhæng valgte Kolding Kommune, som den første kommune i Danmark, at udlægge alle nye områder (både til boliger, erhverv og offentligt byggeri) til Lavenergiklasse 2015 bebyggelse.

Da Kolding Kommune blev udnævnt til i Energiby i 2008 af daværende klima- og energiminister Connie Hedegaard, var det med baggrund i det lange seje træk med energibesparelser i kommunale bygninger og den ambitiøse strategi om energibesparelser hos borgere og virksomheder.

Energirapporten synliggør potentialet for energirenovering af boligen. Når man som borger i Kolding Kommune bruger Husets Web sendes handlingsplanen automatisk til Forsyningsselskabet TRE-FOR, som vurderer potentialet i rapporterne og sender en energirådgiver ud til borgeren, såfremt potentialet vurderes tilstrækkeligt. Energirådgiveren vil tilbyde borgeren at tage relevante håndværkere med til mødet, så borgeren hurtigt kan modtage tilbud på arbejdet og foretage energirenovering.

Formanden for Plan- og miljøudvalget i Kolding Kommune, Christian Kloppenborg-Skrumsager, har store forventninger til Grøn Erhvervsvækst.

53

Arkivfoto: Grøn erhvervsvækst/ProjektLavenergi

Teknik & Miljø / Marts 2011 tema: politisk forum 2011 – miljø

Teknik & Miljø / Marts 2011 Tema: Politisk forum 2011 – miljø

En ordentlig bid af den grønne kage Danmark skal være med i kapløbet om at udvikle fremtidens grønne løsninger, og vi skal ikke bare være med - vi skal placere os solidt forrest i feltet.

Af | Bo Asmus Kjeldgaard, teknik- og miljøborgmester i København (SF)

Foto: Morten Germund/Scanpix

I løbet af det seneste år er den globale kulpris steget med 25 procent. Benzinpriserne buldrer af sted og sætter uge efter uge nye rekorder. Det Internationale Energiagentur (IEA) forudser en stigning på 50 procent i den globale efterspørgsel inden 2050, og det står klart, at fossile brændsler ikke vil kunne dække verdens energiefterspørgsel i fremtiden. Vi må tænke nyt. Danmark skal være med i kapløbet om at udvikle fremtidens grønne løsninger, og vi skal ikke bare

Bo Asmus Kjeldgaard ønsker, at København skal være et grønt vækstlaboratorium og en magnet for miljøvenlige investeringer.

54

være med - vi skal placere os solidt forrest i feltet. Det er vi mange, der kan blive enige om; men der mangler handling bag de fine ord. Danmark har en styrkeposition på brint og udviklingen af brændselsceller. Vi er i top fem, når det handler om investeringer i forskning og udvikling af den nye teknologi - kun overhalet af globale sværvægtere som Tyskland, Korea, Japan og USA: men når man spiser kirsebær med de store, dur det ikke med lilleput-mentalitet og fedtspil.

Såvel offentlige som private investeringer må på banen.

København går forrest Partierne bag årets budgetforlig i Københavns Kommune har afsat 25 millioner kroner til brintbiler, busser og en tankstation.

Vi går aktivt ind i arbejdet med at skabe en brintinfrastruktur og vælger el- og brintbiler, når der skal indkøbes nye biler. Nogle har sat spørgsmålstegn ved vores investering, ja ligefrem forsøgt at gøre sig morsomme over den; men det her handler ikke om en investering i nogle få brintbiler. Det er et led i en erhvervspolitik, hvor vi i samarbejde med private firmaer og forskere udvikler helt nye produkter, som vi kan leve af i fremtiden. Det handler om grøn vækst. Det handler om økonomi. Det handler om miljø … og ikke mindst fremtidens arbejdspladser.

København har et ambitiøst mål om, at vores hovedstad i 2025 skal være CO2 neutral. Her spiller bæredygtig transport en

afgørende rolle. Omkring 20 procent af den samlede CO2 udledning i byen kommer fra transport, og personbilerne er den store synder. Derfor vil vi skabe de bedste rammer for, at københavnerne og virksomheder kan vælge el- og brintbiler. De nye teknologier vil nemlig ikke kun reducere CO2-udledningen.

De vil samtidig bidrage til en sundere by med mindre partikelforurening og mindre støj.

”

Når man spiser kirsebær med de store, dur det ikke med lilleput-mentalitet og fedtspil. Såvel offentlige som private investeringer må på banen.

Brintindustri vokser Trods den økonomiske nedgang havde den internationale brintindustri en vækst på over 40 procent fra 2008 - 2009. I regeringens papir fra februar i år ”Grøn vækst - udfordringer, muligheder og dilemmaer i den grønne omstilling” kan man læse, at det globale marked for grønne løsninger forventes at vokse med 6 - 14 procent om året, og for brændselsceller forventes væksten at være endnu højere - nemlig over 20 procent om året.

Bilfirmaer som Hyundai, Nissan og Daimler kæmper lige nu om at blive de første på markedet med en brintbil i 2015.

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

Teknik & Miljø / Marts 2011 tema: politisk forum 2011 – miljø

I 2009 blev den første brinttankstation åbnet i København, og kommunen har i8 dag otte af de små, blå brintbiler.

Samtidig har en række store olie- og energiselskaber offentliggjort deres intentioner om et netværk af brinttankstationer i Tyskland frem mod 2017. Det smitter af. Danske virksomheder oplever allerede nu en øget efterspørgsel på brint- og brændselscelleteknologi.

I dag er den danske eksportandel af miljøteknologier højere end gennemsnittet i de 27 EU lande, og for Danmarks vedkommende er der sket en stigning i eksporten af miljøteknologi på 40 procent fra 1999 - 2008, mens den i den samme periode har ligget på 20 procent i EU samlet set.

Skal vi holde vores forspring, forudsætter det, at politikere og erhvervsliv formår at samarbejde om at skabe rammerne - og det haster. Der er nemlig rigtig mange andre lande, der også gerne vil tage føringen - ikke kun i Asien; men også i de store olieproducerende lande i Mellemøsten, som har fanget, at de politiske vinde blæser mod en fossilfri fremtid.

Vi har gjort det med vindindustrien, som i 2009 eksporterede for 41,9 milliarder kroner, og de seneste mange år har vindenergi placeret Danmark på verdenskortet, som verdens centrum for udvikling af grønne løsninger; men tiden er inde til brint og til at tage konkurrencen op med verdens øvrige lande om at skabe de smarteste grønne løsninger. Vi skal turde satse. Det er de investeringer, vi gør nu, vi skal leve af i fremtiden. Vi har ikke råd til at vente.

Grønt laboratorium Udgangspunktet er godt. Københavns Kommunes første otte brintbiler har været med til at rette bilfabrikkernes søgelys mod Skandinavien. Den opmærksomhed skal vi fastholde.

Vi tilbyder Københavns som et grønt laboratorium for brintudvikling, tiltrækker knowhow og kommer på forkant med udviklingen på området. Derfor har vi også en brinttankstation. Hvis vi får fem-seks stykker er der grundlag for, at bilfabrkkerne vil rulle deres første kommercielle brintbiler ud i Københavns gader i 2015. Tankstationerne skal selvfølgelig ikke være kommunale, men private. Men de kommer ikke af sig selv. Vi er i gang med at gøre private aktører interesserede. Der er altid risiko forbundet med at investere i nye markeder, men perspektiverne er jo nærmest svimlende! Ifølge IEAs beregninger vil der være et globalt marked for grøn energi på 60.000 milliarder dollars for grøn energi og energisystemer alene frem til 2030. Skal Danmark have en ordentlig bid af den grønne kage, kræver det målrettede investeringer og en tro på, at det kan betale sig at satse miljørigtig. Jeg går også stærkt ind for el-biler. Men det er ikke enten-eller. Det er et både-og. Vi har dokumentation for, at brintbiler, elbiler og hybridbiler er den eneste måde, hvormed EU kan nå sit CO2-mål for transport i 2050.

ved at understøtte vores muligheder for vækst - og samtidig komme tættere på vores klimamål.

I forhold til bruttonationalproduktet er vi det land i verden, der investerer mest i brintteknologi. Det er flot, men konkurrencen om at tiltrække bilproducenternes satsninger er hård. Skal København komme ud som vinder, er det helt afgørende, at vi bliver ved med at investere og udvikle byens infrastruktur på brintområdet.

Sidste år påpegede OECD, at vi ikke udnytter vores vækstpotentiale. Det vil vi lave om på med vores brintsatsning. Muligheden for et erhvervseventyr er absolut til stede - vi har en hel skov af underleverandører i København og omegn. Topsøe, DTU, Rotrex i Herlev, Risø, DMU, Dansk Gasteknisk Center, Lithium Balance i Ishøj, Strandmøllen i Klampenborg arbejder alle med brint. Brint & Brændselscelle Partnerskabet i Danmark har til huse i København.

Som sagt: Det interessante ved de nye brintbiler er ikke prisen - det er vækstperspektivet og erhvervsstrategien. Kritikere og bagstræbere håber tilsyneladende på, at en erhvervsstrategisk vision vil vise sig en i en sky af benzinos. Den strategi tvivler jeg på - København skal være et grønt vækstlaboratorium og en magnet for miljøvenlige investeringer.

Vækstperspektivet De nye brintbiler er ikke en fiks idé eller en døgnflue. Vi kan slå to fluer med ét smæk

55

Teknik & Miljø / Marts 2011 miljø

Genplanlægning - En genvej til Smart Cities Byer og byområder oplever i disse år enorme udfordringer. Det er økonomiske, demografiske, energimæssige og klimamæssige forandringer, der udfordrer den måde, vi har indrettet os på. Byer og byområder skal tilpasse sig. Med genplanlægning, nye lokal- og byplaner, af eksisterende byer og områder kan man søge at skabe rammebetingelser for udvikling af Smart Cities; men giver planloven de rette betingelser? Det skal undersøges i flere kommuner.

Af | Klimachef Morten M. Westergaard og Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen, Middelfart Kommune.

Fænomenet Smart Cities ledsages af begreber som; bæredygtighed, intelligente energiteknologier og infrastruktursystemer, økologi, socialt orienterede, multifunktioner, tætte og kompakte byer, blå byer, grønne byer, oplevelsesorienterede, multikulturelle, globalt orienterede, byer med smart grid energisystemer og mange flere ambitiøse, interessante og ikke mindst relevante begreber i lyset af de enorme udfordringer som byerne har: klima- energi- befolkningsmæssige og finansielle for blot at nævne nogle aktuelle problemstillinger.

Uden rette rammebetingelser og strukturer oplever verden, at hele byer er på vej mod afvikling (Detroit i USA, Venedig i Italien, byer i Catalonien samt Grækenland, og i Danmark taler vi åbent om udkantsområder og byer).1

Planlæg smart For at en by kan tilnærme sig noget ’smart’, kan man hævde, at man skal tænke over byen, man skal planlægge det smarte indhold, hvilket involverer og integrerer en række sektorforhold i en overordnet og helhedsorienteret planlægning, der ofte sammenfattes og får rammer igennem den fysiske planlægning, når den er allerbedst.

Men kan vi igennem lov om planlægning give de optimale rammeforhold for smart cities? Det vil vi afprøve og udfordre med projekt genplanlægning, der afprøves i Middelfart, Kolding og Odense kommuner med projektbistand fra regionalfondspro-

56

jektet Grøn Erhvervsvækst. Her yder bl.a.

Grontmij Carl Bro, TRE-FOR og ISOVER en betydelig indsats.

Begynd med byen Som Phd. Jennifer Bélissent, m.fl. udtrykker det, så skal man ”start with the ’City’, then the ’Smart’”.

Teknologiudbydere, systemproducenter, leverandører af rådgivning og løsninger til ’Smart Cities’ er ivrige efter at integrere deres produkter i byerne.

For at klæde myndighederne på til at udvikle ’smart cities’, stimulere udvikling, er det derfor afgørende at arbejde med begrebet – for byernes skyld. Ellers kan man havne i en situation, hvor det er udbydernes tendentielt instrumentelle tilgang, der præger byens udvikling; eller at myndighederne opstiller gunstige rammebetingelser for sent.

Derfor skal leverandører basere deres strategier og løsninger i byernes kontekst og behov. Det betyder også, at et samarbejde mellem leverandører og myndighederne er fordelagtigt, da det vil udvikle dynamikken og bidrage til at mængde, omfang og type løsninger i højere grad vil falde ind i byens kontekst og dermed øge sandsynlighed for udvikling i stedet for afvikling.

I Danmark er anlæggelse af nye smarte byer måske ikke det, der skal prioriteres først. Dette alene i lyset af befolkningsprognoser for Danmark, hvor befolningstilvæksten mod 2050 er faldende, og tendensen

er migration til større byer. Derfor er øgning af densiteten i byerne mere relevant. Altså flere mennesker, med flere komplekse behov (sundhed, udannelse, transport, energibehov med mere) på færre kvadratmeter.

I Danmark har vi derudover en planlægningstradition, der faktisk indeholder et fundament for at gen-planlægge byerne til de udfordringer, de vil møde. Derfor vil begrebet genplanlægning formentlig hurtigt vinde indpas i Dansk Plankultur. Tilpasser vi os ikke med genplanlægning, vil nogle byer, måske lide den afvikling, som nogle byer og områder oplever i finanskrisen – skrækbilleder ses på www.deadmalls.com

Hvordan kommer vi i gang?

Med udgangspunkt i projekt-ideen, den påkrævede læring i kommunernes administrationer, findes egnede byer/bydele i projektkommunerne, hvor der er et reelt behov. Et behov, der kan være præget af begyndende stagnation eller udsigt til store udfordringer grundet klimaforandringer og stigende energipriser. Altså byer eller landsbyer, som har ualmindelig dyr energiforsyning baseret på fossile brændstoffer, udsigt til hyppige oversvømmelser eller udflytning af arbejdspladser. Med rettidig omhu kan afvikling blive til udvikling.

Sparring Byen analyseres tværfagligt, hvilket der er tradition for i Danmark igennem planlovens krav

Teknik & Miljø / Marts 2011 miljø

Kan det virke at tale om områder, hvor der måske skal udlægges forsinkelsesbassiner, og at anvendelse af fossile brændstoffer ikke længere må finde sted - lige fra oliekedler til gasdrevne terrassevarmere.

Borgernes rolle De, der kender byen bedst, er de mennesker, der anvender og bor i byen. De skal selvsagt inddrages. Netop til den del har vi i Danmark mange gode erfaringer med at få borgerne på banen i form af modeller såsom Chigago-model, anerkendende dialog, advokatmøde og mange andre, der alle er glimrende værktøjer til at indfri kravene om anvendelse af participatoriske principper, der findes i lov om planlægning.

Hvad siger borgerne til genplanlægning initieret ud fra fremskrivninger og hensyn til klimaforandringer? Kan det virke at tale om områder, hvor der måske skal udlægges forsinkelsesbassiner, og at anvendelse af fossile brændstoffer ikke længere må finde sted - lige fra oliekedler til gasdrevne terrassevarmere, og at al nybyggeri skal give mulighed for opladning af elbiler med 63 ampere, indeholde fjernaflæste målere og smart grid teknologi? Jo, det kan det givetvis. Der er en reel risiko for, at ideer om byfortætning, udlægning af p-areal til dele elbil på sms-basis, og andet ikke opstår som ideer fra borgerne, og måske mødt med panderynker og det, der er værre i en offentlighedsprocess. Netop derfor er det vigtigt,

at processen indeholder konkrete elementer, der søger at påvise, at rettidig omhu i bæredygtighedsperspektiv kan være meget konkret og tilbyde den enkelte borger noget her og nu. Til dette formål er værktøjerne esco-light og energiklynger (omtalt i Teknik & Miljø nr. 1/2011 og 2/2011) værd at integrere i genplanlægningsprocessen. Så er der noget for de abstrakt og konkrettænkende, for de fromme fremtidsønsker og dem, der er tilfredse nu. Der er noget for alle – og forhåbentlig skaber det, på et eller andet niveau grundlag for udvikling af smart cities.

Inspiration fra Stenløse I projekt genplanlægning vil der opstå læring og nye erkendelser, hvilket, hvis de ikke håndteres, fører til frustration. Derfor må rammerne måske justeres. Det vil ske med inspiration i det pionerarbejde, der skete i Stenløse Kommune for mange år siden, hvor man netop ville arbejde med et nyt boligområde, hvor energiforbruget i boligerne var lavt. Problemet var at lov om planlægning på det tidspunkt ikke gav mulighed for at stille krav om lavenergibyggeri i lokalplanen.

Trods dette skrev man bestemmelser i lokalplanen, og at det ikke kunne håndhæves, og det har helt klart været en faktor, der har haft indflydelse på, at vi i dag har disse muligheder. Det er en spændende og offensiv måde at komme i dialog med staten om kommunernes behov for nye rammer, ved at kunne diskutere ud fra konkrete dokumenter.

Happy ending?

Der er ingen tvivl om, at byerne står over for udfordringer. Med genplanlægning søges at udvise rettidig omhu og skabe de rammebetingelser, der kan skabe udvikling, blot ved at analyserer og idégenerere og planlægge ud fra eksisterende forhold. Er det tænkeligt at genplanlægnig er en genvej til Smart Cities?

Foto: Kenneth Havgaard/BAM/Scanpix

til redegørelser i lokalplanlægningen. Selvsagt er det vigtigt at se på europæiske indikatorer og deres sammensætning som eks. miljø, befolkningstype med mere.2 Dernæst handler det om at komme ud af komfortzonen og prøve nye ideer af. Den innovationsfase, hvor vejfolk skal tænke i elektrificering af infrastrukturen (til eks. el-biler og cykler), biologer skal tænke i temperaturstigninger, arkitekter skal tænke i konsekvenser af krav om øget tæthed, grundvand- og klimafolk skal tænke i vand, og energifolk skal tænke i intelligente energisystemer med mere.

Det er selvsagt, at en sådan autodidakt læreproces kræver faglig og kreativ sparring. Af selv samme årsag er Grontmij Carl Bro og TRE-FOR og andre samarbejdspartnere vigtige i processen.

NOTE: 1 Gabriele Tagliaventi har skrevet flere fremragende artikler om emnerne “Re-urbanizing” og “ECO-Cities”

2 Se http://www.smart-cities.eu/model.html

57

Teknik & Miljø / Marts 2011 miljø

Det regner med sølv Atmosfærisk nedfald af tungmetaller over København.

Af | Seniorforsker Mads F. Hovmand, Biologisk Institut, Københavns Universitet og civ. ing. Jørgen Kystol, GEUS.

Atmosfærisk nedfald (deposition) af tungmetaller (TM) er målt i København i perioden 1973-2009. Undersøgelsen viser, at atmosfærisk tilførsel i løbet af de sidste 35 år kan have fordoblet tungmetalindholdet i de øverste jordlag i parker og haver. Den over tid akkumulerede tungmetalmængde i overfladejord skyldes især atmosfærisk deposition i perioden 1950-1990.

Målingerne viser også en betydelig nedgang i depositionen over de sidste 35 år, som følge af en målbevist indsats mod forurening af atmosfæren.

Kilder til tungmetaller spredt via atmosfæren Vigtige kilder til emission af stoffer til atmosfæren er: Elværker, varmecentraler, affaldsforbrænding, trafik, husopvarmning, industri; for tungmetallernes vedkommende især metalindustri. Støv fra veje og tage, især kobbertage, kan lokalt påvirke nedfaldt af tungmetaller. I en by som København vil depositionen være påvirket af lokale kilder (emittenter) samt af langtransporterede forureninger fra industri- og befolkningscentrene i Centraleuropa og England.

Definitioner og mekanismer Deposition er en flux af stof fra atmosfæren

58

til overflader af vegetation, jord og bygninger samt til vandoverflader, måleenheden kan være gram stof (f.eks. af bly) pr. hektar pr. år.

Depositionen kan for overskuelighedens skyld opdeles i tre fraktioner: 1. Våd-deposition (nedbør). Stof opløst eller opslæmmet i nedbør.

2. Støv-fald af større partikler (>10 µm) 3. Tør-afsætning af små partikler, aerosoler (<10 µm) Den tekniske betegnelse for de fraktioner der er opsamlet og analyseret i denne undersøgelse benævnes ”Bulk precipitation”, der omfatter summen af våd-deposition og støv-fald (punkterne 1 og 2).

Partikelafsætning af små partikler (punkt 3) har især betydning for atmosfærisk stoftilførsel til træer og buske, der med deres store bladarealer virker som filtre. I forbindelse med løvfald fra træer og dryp fra blade tilføres tørafsatte aerosoler til de underliggende jordarealer. Dette har betydning for stoftilførslen til parker, haver og andre jorddækkede arealer med beplantning.

Det er de ’små’ partikler i atmosfæren vi indånder, hvorved aerosolerne afsættes i lungerne. Den sundhedsskadelige virkning

ved indånding af små partikler behandles ikke i dette indlæg.

Formål med undersøgelsen Depositionsmålinger kvantificerer størrelsen af den atmosfæriske deposition, der igen gør det muligt at beregne akkumuleringen af tungmetal i overfladejord over en periode. Selv ved en nedgang i den årlige depositionen, vil det årlige tungmetalnedfald akkumuleres i de øvre lag af jordprofilen og således give årsag til hygiejnetekniske overvejelser.

Flerårige systematiske målinger af de enkelte grundstoffer i depositionen belyser desuden udviklingen i emission af forurenende stoffer fra kilder i Københavnsområdet og dermed succesraten for de forureningsbekæmpende foranstaltninger.

Depositions data Tidsudviklingen i depositionen af udvalgte tungmetaller for perioden 1973-2009 er vist i figur 1. Depositionen er angivet i mg metal pr. m2 pr. år, hvilket svarer til kg pr. km2 pr. år.

Depositionen af bly stammer fra blyadditiver i benzinen. Afviklingen af bly til dette formål ses tydeligt på nedgangen af depositionen fra 1973 frem til 1993. Faldet er en faktor 30-40 over tyve år.

Arkivfoto: Brian Berg/Scanpix

Undersøgelsen viser, at atmosfærisk tilførsel i løbet af de sidste 35 år kan have fordoblet tung­ metalindholdet i de øverste jordlag i parker og haver.

Den over tid akkumulerede tungmetalmængde i overfladejord skyldes især atmosfærisk deposition i perioden 1950-1990.

Metallerne zink og cadmium har relative lave fordampningstemperaturer Ved højtemperaturprocesser frigøres de derfor på dampform og kondenserer på små partikler i røgkanaler og skorstene. Begge fraktioner har en mindre tilbagholdelses procent i emissionsfiltrene og frigøres derfor til atmosfæren i større mængde end metaller, der indeholdes i store partikler. Depositionen af zink og cadmium viser en nedgang på en faktor 10-20 i måleperioden.

Nikkel i atmosfæren stammer især fra forbrænding af svær fuelolie. Nikkel viser en nedgang på en faktor 7-8 over 20 år.

Depositions niveauerne har for de fleste metaller stort set været uændret fra 1995 frem til i dag.

Deposition af bly, cadmium, kobber, zink og nikkel er vist i figur 1.

(100 km2), omfattende Københavns kommune og en mindre tilgrænsende andel af omegnskommunerne, kan man beregne den årlige mængde tungmetaller, tilført dette areal over en periode på 35 år.

Ca. 71% af arealet er dækket af jord med lav vegetation (græs) eller med høj vegetation (buske og træer). Arealer dækket med høj vegetation opsamler større mængder fra atmosfæren på grund af træernes filtereffekt, derfor er tilførslen med atmosfærisk depositionen også større på disse arealer. Forskellen mellem deposition på græsarealer og på trædækkede arealer er vist i tabel 3. Tilførsel af bly og zink til 71 km2 jord og vegetationsdækkede arealer var omkring 7 – 8 tons om året i begyndelsen af 1970erne, men efter år 2000 er den faldet til under 1 ton om året, figur 3. (side 60)

Areal deposition Betragtes et areal på 10 km gange 10 km

Den akkumulerede deposition For at kunne estimere depositionen for en

længere periode tilbage i tiden, forudsætter vore beregninger at den industrielle aktivitet i København i et vist mål er koblet til emissionen og dermed til depositionen af tungmetaller. Som eksponent for den industrielle aktivitet i Københavnsområdet er valgt el-produktionen fra de københavnske værker. Med denne surrogat parameter er depositionen udregnet for perioden 1900 til 1973. El-produktionen startede imidlertid først i 1898, mens andre aktiviteter der udsender tungmetaller til atmosfæren har et længere forløb bagud i tiden. Herved underestimeres depositionen noget for de første årtier i 1900-tallet.

Hvis emission af svovldioxid (som man har gode data for) anvendes som surrogatparameter, har forløbet af tidskurverne i figur 2 et lignende forløb. Meget tyder på at den største årlige forureningsemission har ligget omkring 1970, hvor forureningsmålingerne blev påbegyndt. Et årligt estimeret

F igur 1.

Den tidsmæssige udvikling i depositionen af metallerne: Bly, cadmium, kobber, zink og nikkel

59

>

Teknik & Miljø / Marts 2011 miljø

> og målt forløb for depositionen af metallerne zink og crom i perioden 1900- 2009 er vist i figur 2.

Akkumulering i de øvre jordlag Ud fra den årlige deposition er den akkumulerede deposition udregnet for hele perioden. Den akkumulerede mængde metal er udtrykt i kg pr. km2 (= mg/m2) udregnet fra 1972 og frem til 2007. Den akkumulerede deposition i Københavnsområdet fra 19722007 er ret betydelig. Det gælder især for de industrielt anvendte metaller, eksemplificeret ved data for bly, cadmium og zink.

Preliminære beregninger for stigningen i tungmetalkoncentrationen i de øvre jordlag, er vist i tabel 1. Tabelteksten specificerer depositionen til arealer dækket af forskellige vegetationstyper. Forøgelsen i tungmetal koncentrationen er 100% eller mere beregnet for den øverste del af jordprofilen 0-10 cm. Hvis det pågældende jordareal er uforstyrret, det vil sige ikke er udsat for jordbehandling, så vil de deponerede tungmetaller akkumuleres i de øverste 2-3 cm og koncentrationsforøgelsen vil tilsvarende blive 200-300% i forhold til en uforurenet jord.

Konklusion Det årlige atmosfæriske deposition af tungmetaller i København er siden starten af 1970erne faldet betydeligt frem til i dag.

Dette er en følge af en vellykket begrænsning i emissionen af forurenende stoffer til atmosfæren.

Niveauet for tungmetal depositionen har været højest omkring 1970. Den akkumulerede deposition for perioden 19501990 har imidlertid været så stor, at by-jorde må forventes at have en væsentlig højere koncentration af tungmetaller (en faktor 3-5) end jordenes oprindelige naturlige indhold.

Referencer M.F. Hovmand1 , K. Kemp2, J. Kystol3, I. Johnsen1, T. Riis-Nielsen1 and J. M. Pacyna4(2008). Atmospheric heavy metal deposition accumulated in rural forest soils of southern Scandinavia. Environmental Pollution 1-5 (Available online at www.sciencedirect.com) M.F. Hovmand, (2008). Atmosfærisk deposition af tungmetaller og andre sporelementer i Storkøbenhavn. Rapport til Københavns Kommune Teknik og Miljøforvaltning.

December 2008.

Element

Ag

As

Cd

Cu

Måleprogrammet startede i 1972 på Afdelingen for Terrestrisk Økologi, Københavns Universitet. Målingerne er viderført på Miljøstyrelsens laboratorier og på Danmarks Miljøundersøgelser. I perioden 2005-2009 er analyserne udført på Biologisk Institut, Københavns Universitet og et udvidet analyseprogram er udført på GEUS, hvor også ”historiske prøver” er genanalyseret for mere end 60 grundstoffer.

Projektet er støttet af Københavns Universitet og Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Tabel 1.

Den akkumulerede deposition pr. m2 over 35 år på træbevoksede arealer sammenlignes med indholdet i en m2 uforurenet jord (0-10 centimeters dybde).

Forøgelsen i jord som følge af 35 års deposition er angivet i % af den oprindelige mængde. Metallerne i viste rækkefølge er: Sølv, arsen, cadmium, kobber, molybdæn, nikkel, bly, tin og zink.

Mo

Ni

Pb

Sn

Zn

mg/m2 summeret over 35 år (1972-2007) Deposition på lav vegetation, f.eks græs.

1.9

39

12

319

12

67

1104

12

1837

Estimeret deposition på træbevokset areal.

4

89

28

733

27

154

2539

27

4226

Gennemsnits mængde i jord 0-10 cm. mg/m2

7

458

16

594

20

624

2831

21

3591

66

20

177

123

139

25

90

128

118

Forøgelse i jord af oprindeligt indhold %

Figur 2.

Ekstrapoleret og målt udvikling i den atmosfæriske deposition for Zn og Cr.

Figur 3.

Tidsudviklingen i den årlige deposition af zink, cadmium og bly tilført jorddækkede arealer i Københavnsområdet udregnet for et samlet areal af 71 km2. Bemærk skalaen til højre angiver mængden af cadmium.

60

Læs dem alle

– eller det eneste ene

Fagbladet Teknik & Miljø gør det nemt at få et samlet overblik over udvikling og tendenser inden for teknik- og miljøudvalgene samt planudvalgenes ansvarsområder.

Vi tilbyder bladet i abonnement i en pakke, hvor 10 politikere modtager bladet på deres privatadresse 11 gange om året.

Køber I pakken, tilbyder vi til gengæld jer en stor rabat på abonnementsprisen.

Læs mere om tilbudet hér: www.ktc.dk/teknik-miljoe/abonnementer/politikerpakke

0 p l e vdanske toppolitikere debattere affald, klima og energi

debattér affaldsreformens konsekvenser

den 11. og 12. maj på hotel nyborg strand

AffAld Konference & årsmøde 2011 Det hele kører i kredsløb, så der mangler ikke noget, hvis man bare sørger for at bruge ressourcerne igen og igen. over spille en helt anden positiv rolle i verden, end vi har været Ved forfatter Tor Nørretranders

Hvor langt kan vi komme med ressourcer fra land og by, Det er regeringens vision, at Danmark på sigt skal frigøre sig ske som energiforsyningsmæssige og økonomiske formål.

Regeringen nedsatte i marts 2008 en klimakommission bestående af ti forskere med specialviden inden for blandt andet klima, transport, landbrug og økonomi. Kommissionen har nu givet sit bud på, hvordan regeringens vision, om at Danmark i fremtiden , Ved Katherine Richardson, formand for klimakommissionen og prodekan ved det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

debedaletmmer af folketingets miljø- ogrskoplav nl(Aæ),gnEyinvigsnd Ves-

udvalg

Landbruget har mange tusinde års erfaringer med at udnytte de naturlige ressourcer. Hvordan håndterer landbruget sin biomasse, og hvilke tanker gør man sig for at udnytte biomassen bedre, herunder i relation til bioforgasning? Kan den biomasse, som kommuner og -, n med landbrugets biomasse, og i givet fald hvordan? Kan biomassen fra ”Land & By” fremme udviklingen af bedre bioforgasningsanlæg?

Ved Jørgen E. Olesen, forskningsprofessor Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø

Der er nu gået 1½ år siden affalsdsreformen. Det har været en hektisk tid for alle parter, hvor der er blevet brugt megen tid og kræfter på gebyrer, regulativer, IT-systemer, databaser, genbrugspladser, benchmarking og meget mere. Har det været sliddet værd, og hvad er der efter ministerens opfattelse kommet ud af det?

Affaldssektoren har en lille, men vigtig, rolle i arbejdet på at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer.

Hvor ser miljøministeren, at sektoren kan bidrage til en bedre ressourceudnyttelse og det ”fossilbrændstoffrie” samfund?

Ved miljøminister Karen Ellemann

med m F) (C), Mette Gje Dohrmann (D ge Leegaard mød bl.a. Ta rd (SF) og Jørn aa sg m ol H e Grete selbo (V), Ann

mød bl.a.

Forfatter Tor nørretranders Tidl. minister og rektor erling olsen Miljøminister Karen ellemann og mange flere

Debat med medlemmer fra folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Tage Leegaard (C)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Tage Leegaard (C)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

deltag i interessante Dohrmann (DF) Mette Gjerskov (A) Jørn temamøder

læs mere om renosams årsmøde 2011 på www.renosam.dk

Eyvind Vesselbo (V)

ORGANISK AFFALD Kun en mindre del hjemmekomposteres eller bioforgasses. Kan , , ,

BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD Genanvendelse af restprodukter, jord til bygge- og anlægsarbejder og genanvendelse af sorteret, uforurenet

til brændstof til person og lastbiler. Mange kommuner står i et , eller skal der investeres i ny teknologi. Hvilke erfaringer har vi i dag og hvordan kan disse udnyttes?

AFFALDSFORBRÆNDING UNDER NYE RAMMER?

. , genanvendelse.

Bør der ikke hurtigst muligt stilles krav til, hvilke mængder af fori givet fald, hvilke krav der kan/skal stilles til analyser af byggeHvem har ansvaret? Er det Miljøstyrelsen, eller bør vi som kom-

Regeringens Vækstforum fremlagde i november 2010 deres er bl.a. forslag om: • forbrænding, så erhvervene får mulighed for at vælge det billigste, tilgængelige anlæg.

• ligste, tilgængelige anlæg. s• anlæggene med mere markedsbaseret regulering.

es Hvor afhocld ? konferen esnpå afholde Konferencen nyborg strand Østerøvej 2 org DK-5800 Nyb 31 31 31 65 Telefon +45

AKTUELT EMNE Nye affaldsbekendtgørelser, implementering af affaldsrammedirektivet, etablering af A/S i kommunerne kan betyde, at der kommer aktuelle emner op, som på nuværende tidspunkt er uforudsigelige. Indholdet i dette tema vil først blive offentliggjort umiddelbart inden årsmødet.

UdflUgter til Sejltur med veteranfærgen Chimera, Virksomheden Trioplast, Kommunekemi og RenoSams golftur

Tilmelding

elde dig på vo Du kan tilm blanket elektroniske osam.dk på w w w.ren

res

den r tilmelding er sidste frist fo

4. april 2011

god fornøjelse!

Teknik & Miljø / Marts 2011 Tema: Politisk forum 2011 – trafik & veje

Vejret er Vorherres

– vejhullerne er vores!

Vi kender det formodentlig alle: Angsten for at smadre vores støddæmpere på vognen, når vi kører vores børn i skole, fordi det er blevet for farligt for poderne at cykle på de hullede veje…

Af | Martin Damm, udvalgsformand, udvalget for teknik og miljø, KL, borgmester i Kalundborg Kommune

De sidste to vintre har været hårde ved vores veje og ved vores udgifter. Efterslæbet på vores veje er stort, og det vil kun blive større, hvis ikke vi gør noget. Udbygningen af vejnettet i 60erne og 70erne kræver vedligeholdelse og udskiftning, og mange steder må belægningen give op.

”

Vi har ikke alene fået løftet asfaltbudgettet. Nu skal vi ikke længere tvinges ud i at skulle prioritere mellem at vedligeholde vores veje og investere i for eksempel ældrepleje eller skoler. Kort sagt har vi nu fået beskyttet vejene mod os politikere.

Beskyt vejene mod os politikere Mange kommunale politikere klager med rette deres nød over økonomien, og i budgetforhandlingerne ryger der let et slidlag; men der er ingen vej uden om: Vejvedligeholdelsen er en kommunal opgave, som vi skal stå ved.

Martin Damm

De stramme budgetter og store økonomiske udfordringer i kommunerne gør, at der skal en benhård prioritering til; men vejene må ikke nedprioriteres.

Vejene er en grundsten i velfærdssamfundet Kommunerne ejer 95% af det offentlige vejnet. Vores 69.907 km veje er grundstenen for mobiliteten i Danmark. Suppleret med statens 3.787 km og de ca. 22.500 km private fællesveje har vi et veludbygget vejsystem, som vi ikke kan leve foruden, hvad enten vi er til privatbilen eller offentlig transport.

Når vi ikke får ryddet vejene for sne, og når hullerne bliver større og større, er det dårlig service. Borgeren kan med rette beklage sig.

Sikker trafik og forebyggelse af ulykker er en kerneopgave for kommunerne i dag.

Vi må og skal se sammenhængen mellem forebyggelsesindsatsen og vejvedligeholdelsen. De mange brækkede hofter taler deres eget sprog.

Vejene er en kommunal kerneopgave – Brug de værktøjer, der er I en tid, hvor vi alle kigger udgifterne igennem med en tættekam, er det også vigtigt

64

at dykke ned i de kontrakter vi har med leverandører vedr. snerydning osv. Flere steder har de år på bagen og er derfor utidssvarende i forhold til de modeller, man kan anvende i dag. Vi har muligheden for at binde midler og få løst opgaven tilfredsstillende for eksempel gennem funktionskontrakter.

Den lange bane er vigtig – Funktionskontrakter er en mulighed I Kalundborg kommune har vi netop indgået en funktionskontrakt og en partneringaftale i forbindelse med vejvedligeholdelsen. Jeg kan forstå, at det er der mange kommuner, der gør i disse år. Valget står mellem en årlig tilbagevendende kamp for at afsætte midler til vejvedligeholdelsen og snerydningen over for ældrepleje og skolebørn, og her taber vejene naturligvis over for de bløde områder; men på den lange bane holder den manglende vedligeholdelsen ikke, og derfor må vi ty til andre løsninger.

Vi har ikke alene fået løftet asfaltbudgettet. Nu skal vi ikke længere tvinges ud i at skulle prioritere mellem at vedligeholde vores veje og investere i for eksempel ældrepleje eller skoler. Kort sagt har vi nu fået beskyttet vejene mod os politikere.

rådgivni ng

Kalundborg laver funktionskontrakt Ydelserne består af følgende hovedopgaver: Funktionskontrakten løber fra 2011 til og med 2025 og omfatter vedligeholdelse af 636 km kommunale veje og stier, primært uden for byzone. Det er entreprenørens forpligtelse, at køre-banebelægningerne overholder de udbudte tilstandsgrænseværdier i hele kontraktperioden.

Man skal være noget af en købmand, når disse kontrakter forhandles; men rammer man det rigtige tidspunkt og de rigtige leverandører, kan man få en god aftale hjem, hvor både kommune, leverandør og borgere bliver glade.

”

I partneringaftalen er der også indbygget afsnit om samarbejde med videndeling, åbenhed og tillid i fokus. Det er beskrevet, hvordan samarbejdet skal foregå, og hvordan for eksempel økonomi, kvalitet og miljø skal inddrages og vurderes.

Jeg forstår godt de kommunalbestyrelser, der betinger sig og hellere vil vælge selv at kunne prioritere i de årlige økonomiforhandlinger; men nogle gange må man også tage de langsigtede briller på. Den lange bane er ofte ikke til stede i de politiske forhandlinger, men jeg er sikker på, at en aftale om god sikker infrastruktur også giver genlyd i næste valgperiode.

I partneringaftalen er der også indbygget afsnit om samarbejde med videndeling, åbenhed og tillid i fokus. Det er beskrevet,

• V edligeholdelse af asfalterede kørebanebelægninger, kørebaner og buslommer • Regulering og evt. udskiftning af brønd- og kloakkarme samt rendestensbrønde og riste • Genetablering af kørebaneafmærkning • Administration af gravetilladelser • Rapportering om konstaterede svigt i afvandingssystemet samt manglende vedligeholdelse af skuldre m.m.

Der er fortsat opgaver, som kommunen selv skal udføre. Det gælder for eksempel regulering og afhøvling af rabatter, kantstens-, fortovs-, sti- og skiltearbejder.

hvordan samarbejdet skal foregå, og hvordan for eksempel økonomi, kvalitet og miljø skal inddrages og vurderes.

Klimaforandringerne spiller ind De store skift i vejret, som vi står overfor, og den øgede mængde vand kræver, at vi nytænker og redefinerer opgaven med sikring af vejene. Den kommende indsats for klimatilpasning vil især skulle forholde sig til vejene. Denne udgift bliver kun større, og det er derfor vigtigt, at vi allerede nu indtænker, hvordan vi kan sikre de eksisterende veje, og især hvordan vi ved nyanlæg får taget hensyn til de kommende udfordringer med stigende vandmasser og store regnskyl.

Kommer der hjælp?

Staten har bevilget sig selv en tiltrængt økonomisk indsprøjtning for at få lappet hullerne på motorvejene. Det arbejder vi også på, at de kommunale veje får, så det store samfundsbelastende efterslæb reduceres; men riget fattes penge, så indtil da må vi holde skruen i vandet og sørge for, at borgerne kan komme sikkert ud og hjem.

Vor mand

i Kbh Tankegang sender sin bedste mand til København. Direktør Claus Grøngaard får ansvaret for vores nye Tankegang Øst, der skal betjene kommuner og forsyningsselskaber i København og på Sjælland.

Claus og en nyansat kollega får adresse i Køge.

Du kender sikkert Claus – ellers kan du komme til det ved at ringe 53 73 12 01 og aftale et besøg.

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

65 vanebrydende visuel kommunikation

ER NØDVENDIGT MONSTRATORIUM

Teknik & Miljø / Marts 2011 miljø

Nyt fra

Miljø

VISIONSRAPPORT

LOGI FRA VANDTEKNO TIL GRØN VÆKST ANBEFALINGER ATV PRÆSENTERER HER SINE PÅ BAGGRUND AF KONFERENCEN VÆKST” ”FRA VANDTEKNOLOGI TIL GRØN DEN 2. DECEMBER 2010

Vand kan blive det nye vindeventyr

Danmarks tradition for fremsynet håndtering af drikkeog spildevand og en stærk platform inden for miljøteknologi skal omsættes til grøn eksport i milliardklassen og tusindvis af nye danske arbejdspladser. ATV-rapport viser, at der er potentiale til at overgå den danske vindbranches internationale succes. Vel at mærke hvis politikerne er parate til at være med.

Det globale vandmarked blev i 2010 opgjort til svimlende 2.500 milliarder kroner, og den danske vandbranche kan få en langt større del af dette marked. ATV udkommer således i dag med rapporten ”Fra vandteknologi til grøn vækst”. Her peger ATV på de udfordringer, som Danmark har med at sikre drikkevandsressourcer. Der er brug for en klar strategi og handlekraftige politikere til at fremtidssikre vores rene vand. Samtidigt minder ATV og branchens aktører om den særlige styrkeposition inden for vandteknologi, som vi har opbygget i Danmark, samt det store eksportpotentiale, som vi kan realisere internationalt, hvis vi har viljen til det.

for vandteknologi forudsætter, at der tages ansvar på tværs af vandsektoren. Alle aktørerne heri skal inddrages og bidrage til udviklingen af vandområdet – især politikerne må komme på banen. Politisk opbakning og samarbejde på tværs af sektoren er afgørende for, at der kommer skub i en udvikling mod en sund og eftertragtet vandforvaltning.

Århus er i front med beskyttelse af grundvandet

Forekomsten af pesticider i hver 3. drikkevandsboring i Aarhus Kommune har nødvendiggjort en yderligere indsats for at værne om kommunens drikkevand.

Teknik og Miljø har taget nye værktøjer i brug i bestræbelserne på at kortlægge vandboringer og sårbare områder for at opnå en Danmark som forbillede større beskyttelse af grundvandet. Samtidig Danmark skal i større grad fremvise resul- er der også fokus på, om der findes tilstræktaterne af dansk vandforvaltnings velfunge- kelige mængder rent vand til byens borgere i rende løsninger for hele verden. Med inspi- forhold til byens ambitiøse vækstplaner. ration i vores egen vandsektors stærke og Forekomsten af pesticider i hver 3. drikkesvage områder kan vi nytænke vandteknolo- vandsboring i Aarhus Kommune har nødvengier og vandløsninger, så de bliver mere at- diggjort en yderligere indsats for at værne om traktive for hele verden. Formanden for ATVs drikkevandet i Århus. Der blev derfor i 2010 taprojekts organisationskomité direktør Hans- get nye redskaber i anvendelse. Det indebærer, Martin Friis Møller udtaler: at der iværksættes foranstaltninger i områder ”ATV påpeger en vigtig mulighed i dansk omkring boringerne. Initiativer der i øvrigt ligger vandforvaltning. Danmark kan gå forrest in- i fin forlængelse af regeringens initiativ om at den for både de enkeltstående teknologier udvide beskyttelsesområdet ved vandboringer. såvel som de store systemløsninger inden ”Vi er meget opmærksomme på fundet af for regnvandshåndtering, håndtering af ho- pesticider i hver 3. boring i Aarhus Kommune. spitalsspildevand, energiproducerende ren- Gennemsnitligt findes der på landsplan pestiseanlæg, drift og overvågning af ledningsnet cidrester i hver 4. boring, og selvom grænog drikkevandssikkerhed mv., - men løsnin- seværdierne for pesticider i vandet ikke er gerne skal kunne demonstreres”. overskredet – og der derfor ikke er nogen helATV vurderer, at Danmark inden 2020 kan bredsmæssig risiko ved at drikke vandet - så blive et demonstratorium for intelligent og er det selvfølgelig et signal, som vi skal forbæredygtig vandteknologi, hvor internationa- holde os til,” siger chef i Natur og Miljø, Claus le aktører kan hente inspiration og købe løs- Nickelsen. ninger. Det indebærer en storstilet satsning Afdelingen har gennem de senere år Et vandeventyr kræver større på niche- og systemløsninger, som kan give skærpet indsatsen på grundvandsområdet, politisk opbakning Danmark en unik og eftertragtet position. bl.a. ved at tilføre flere ressourcer til mynAt opnå en dansk eftertragtet platform inden dighedsopgaverne.

Den systematiske kortlægning af vandboringer skal sikre, at en beskyttelsesindsats i fremtiden bliver målrettet de konkrete forhold i og omkring den specifikke boring.

Sideløbende med det skærpede fo› Få overblik over geodata og hjælp til håndtering af GIS kus på de enkelte boringer, udarbejwww.emaps.dk › Professionel datakvalitetskontrol og dokumentation der Aarhus Kommune indsatsplaner › Satellitbilledanalyser for miljømæssige anvendelser for større, sårbare områder i kom› Satellitbilledbaseret produktion af kort og geodata munen, så det også bliver muligt, at hindre, at der nedsiver pesticider og nitrater til grundvandsmagasinerne Emaps GIS & Remote Sensing E: evawi@emaps.dk T: 5188 0034 på særligt sårbare arealer.

VIDENSKABER | MARTS 2011 AKADEMIET FOR DE TEKNISKE

Skab overblik med geodata

66

Teknik & Miljø / Marts 2011 miljø

Ny husdyrlov luger ud i bureaukratiet og skærper ammoniakkrav Regeringen har sammen med DF og R vedtaget en ny lov, der gør det lettere for landmænd at få grønt lys til at lave mindre ændringer i bedriften, hvis de ikke skader miljøet.

Samtidig skærpes beskyttelsen af sårbare naturområder med strengere ammoniakkrav.

Fremover skal en landmand således kunne udskifte sine malkekvæg med eksempelvis kvier, ombygge sin stald for at leve op til nye krav om dyrevelfærd, eller lave en ny gyllebeholder uden, at det automatisk udløser krav om en ny miljøgodkendelse. Det skal i stedet kunne klares med en såkaldt anmeldelse.

Landmanden har hidtil haft to år fra han har fået en godkendelse, til godkendelsen skal være udnyttet til udvidelsen af bedriften. Loven gør det muligt for landmænd at udnytte en godkendelse i en længere periode, så der nu går ca. tre år, før den forældes. Det vil gøre det mere fleksibelt for økonomisk pressede landmænd at komme i gang med at udvide bedriften.

Et væsentligt element i loven er skærpede krav til de enkelte husdyrbrugs påvirkning af særligt værdifulde og sårbare naturområder med ammoniak. Forudsætningen for, at en landmand fremover kan få grønt lys til at ud-

vide sin bedrift tæt på et Natura 2000 område er derfor, at han overholder nye skrappe krav til udledning af ammoniak. Det betyder at reglerne for husdyrbrugene fremover bliver fastlagt efter, hvad det enkelte naturområde samlet set kan tåle at modtage, frem for hvad der kommer af merudledning fra det nye husdyrbrug. Det er vigtigt, for at nå målene i de kommende Natura 2000 planer.

Lovændringen betyder samtidig, at det fremover ikke skal være muligt at etablere gyllebeholdere tæt på vandløb og søer.

Loven trådte i kraft 15. marts.

Teknisk Miljøledelse

Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse

Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø

Du lærer: • at vurdere krav til forbedringer af miljø og arbejdsmiljø • at forstå og benytte teorier og metoder til at analysere og lede miljø- og arbejdsmiljøproblemer • at lede og koordinere forandringsprocesser • at integrere miljø- og arbejdsmiljøarbejdet i ledelse og strategi • at forbedre samspil og regulering mellem myndig heder På DTU’s masteruddannelse i Teknisk og virksomheder

Adgangskrav: Minimum bachelorniveau og tre års relevant erhvervserfaring eller mellemtekniker uddannelse suppleret med særlig erfaring.

Varighed: To års deltidsstudium med 16 undervisningsdage pr. semester (heraf fire lørdage).

Undervisningen er tilrettelagt så interesserede fra hele landet kan deltage.

Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø Pris: 17.500 kr. pr. semester plus materialer.

Ansøgningsfrist: 30. april 2011 Studiestart: 25. august 2011

Målgruppe: Medarbejdere, som arbejder med miljø og/ eller arbejdsmiljø. F.eks. arbejdsmiljørådgivere, sikkerhedsledere, undervisere, organisationskonsulenter og ansatte i arbejdstilsynet.

Find flere oplysninger på www.tml.dtu.dk

miljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man skaber fremdrift i miljø-som og arbejdsmiljøUddannelsen giver netværk,

dig et fagligt

kompetence til at lede, nu består af overarbejdet.

300 miljø-Du ogopnår arbejdsmiljøprofessio nelle,

der alle er tidligere og nuværende studerende fra Master i koordinere og rådgive om miljøog arbejdsmil Arbejdsmiljø ledelse.

Miljø- og jøarbejde i private og offentlige virksomheder.

Adgangskrav:

Velkommen til informationsmøde Målgruppe: Du lærer: Minimum bachelorniveau og tre års relevant Medarbejdere, som arbejder med miljø og/eller arbejdsmiljø. Århus: 23. marts kl. 17, Århus Universitet i • at vurdere krav til forbedringer af miljø og erhvervserfaring eller mellemtekniker konferencecentret, bygning 1421, lok. 1.3, F.eks. arbejdsmiljørådgivere, sikkerhedsledere, undervisere, Frederik Nielsens Vej arbejdsmiljø uddannelse suppleret med særlig erfaring. organisationskonsulenter og ansatte i arbejdstilsynet.

s e

Å b e n U d d a n n e l s e

På DTU’s masteruddannelse TML i miljø- og arbejdsmiljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnår kompetence til at lede, koordinere og rådgive om miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige virksomheder.

København: 13. april kl. 17 på DTU i bygning 424, stuen, • at identificere forandringsmuligheder Produktionstorvet, Kgs. Lyngby • at iværksætte forandringsprocesser Varighed: To års deltidsstudium med 16 Tilmelding venligst til seri@man.dtu.dk undervisningsdage pr. semester (heraf fire • at integrere miljø- og arbejdsmiljøarbejdet i

lørdage). Undervisningen er tilrettelagt så ledelse og strategi

67

Teknik & Miljø / Marts 2011 Tema: Politisk forum 2011 – planlægning

Planstrategien begynder med et virkelighedscheck Af | Poul Lindor Nielsen, borgmester i Roskilde Kommune

I Roskilde er vi i gang med at formulere vores planstrategi.

Det giver anledning til at vurdere vores nuværende situation og se på vores udfordringer i lyset af krisen. Vi skal ikke mere tage vækst for givet i vores planlægning. I planstrategien skal vi lægge op til denne debat.

68

I 2013 skal landets kommuner vedtage en ny kommuneplan. Mange er vel af den opfattelse, at en mindre revision er tilstrækkelig. Der er jo ikke sket så meget: vi har haft et opsving af dimensioner, en voldsom nedtur og er nu tilbage ved ”start” eller niveauet fra før 2005.

Men det er for nemt. Den krise, vi har været igennem, har vendt op og ned på vores verdensbillede og har sat spørgsmålstegn ved vores tro på væksten som den drivende faktor i udviklingen. Krisen må give anledning til at overveje fremtiden. Vi har i de fleste kommuner hidtil planlagt med udgangspunkt i vækst, men det er ikke så oplagt mere.

At planlægge i en situation uden vækst giver helt nye udfordringer – og nye muligheder.

Vores situation i Roskilde I Roskilde har vi oplevet et veritabelt stormløb for at etablere butikker – gerne enkeltstående butikker i trafikerede gadekryds eller i et industrikvarter. Vi har spurgt os selv og ansøgeren, om der er kunder nok til disse butikker. Svarene, vi fik fra ansøger, har altid bygget på forventninger om fortsat vækst.

Men vores konsulentanalyser viser også, at for hård konkurrence om kunderne vil true omsætningen i de mindre butikker og små centre, der ofte kun har overlevet p.g.a. et loyalt og lokalt kundegrundlag. Allerede i dag kan vi mange steder konstatere tomme butikslokaler. Hvis udbredelsen af nethandel fortsætter, vil det yderligere skubbe til denne udvikling. Det er et tegn, vi bør tage alvorligt. Hvad kan vi

Teknik & Miljø / Marts 2011 tema: politisk forum 2011 – planlægning

planlægningsmæssigt stille op med denne situation?

Roskilde Bank er en smertelig erfaring, der bør gøre os forsigtigere. Krakket ramte mange af vores mindre erhvervsdrivende og satte en pludselig stopper for en del af de store og små projekter, som vi havde forventet os meget af.

Det har givet anledning til overvejelser, om vi burde have været mere kritiske over for disse projekter, eller ligefrem have stoppet dem i vores planlægning; men er det byrådets opgave at stoppe private projekter? Det er ét af de mange svære spørgsmål, der er fulgt i kølvandet på krisen.

Den kommunale økonomi er i de fleste kommuner ikke til store projekter, der kan være ”drivere” i en byomdannelse eller byudvikling. De ændringer, der måtte ønskes, skal derfor realiseres ud fra andre præmisser - men hvilke?

Det vil være nærliggende at anvende planstrategien til at belyse dette emne og bringe det til debat. I Roskilde Kommune har vi valgt de temaer, vi vil behandle i vores planstrategi; men vinklingen for behandling har vi ikke lagt fast. Den vil blive fundet i et samarbejde mellem administration og byrådets politikere.

Værdierne i de gratis glæder Roskilde Kommune har et fantastisk landskab med skove, vandløb, søer, moser og fjorden.

Disse ressourcer skal vi udnytte uden at ødelægge dem. Vi skal øge tilgængeligheden for borgere og turister, øge biodiversiteten og finde nye turist- og erhvervsmuligheder. Landbrugsarealer, der ofte er oversvømmede, kan omdannes til permanente moser eller søer og give plads for nye aktiviteter inden for turisme, friluftsliv og oplevelser.

Lad os være innovative og tilføre de opgaver, vi alligevel skal udføre, andre kvaliteter end dem, det primære formål lægger op til.

Nye erhvervsmuligheder Syd for Roskilde har vi et månelandskab, der er gennemgravet af maskiner med henblik på at forsyne regionen med grus. Det er umiddelbart svært at se, hvad det kan bruges til, men måske kan det udnyttes til nye former for kommerciel aktivitet. Søerne kan anvendes til sejlads og fiskeri, bakkerne

til løb og klatring, eller naturlegepladser for voksne og børn. Set i sammenhæng med aktiviteterne på vores Dyrskueplads, hvor festival og en lang række andre events finder sted i løbet af året med tusinder af deltagere, kan der være stort potentiale i udnyttelsen af det omgivende kulturlandskab.

Klima – tilpasning til fremtiden Byudvikling på bar mark erstattes af huludfyldning eller fortætning i byområder, til gavn for klimaet på langt sigt. Pladsen og infrastrukturen er allerede til stede og byområdets aktører kan aktiveres. Vi kan udnytte ressourcerne to gange, spare på forbrug af det åbne land og genbruge den eksisterende infrastruktur.

”

Roskilde Bank har givet anledning til overvejelser, om vi burde have været mere kritiske over for disse projekter, eller ligefrem have stoppet dem i vores planlægning; men er det byrådets opgave at stoppe private projekter? Det er ét af de mange svære spørgsmål, der er fulgt i kølvandet på krisen.

Byfortætningen giver anledning til at kortlægge de kvaliteter, der allerede findes i byen, og kan få os til at fokusere på de historiske spor. Det er ikke svært at forestille sig, at vi kan finde – eller genfinde – værdier i vores gamle købstad, som vi har forsømt eller overset, da udviklingsbølgen var på sit højeste.

Fokus på projekternes realisering Under opsvinget stod der ofte en ivrig udvikler bag projekterne, der både havde investor og kunde på plads i kulissen og bare skulle have sit projekt hurtigst muligt igennem det træge kommunale planlægnings- og myndighedssystem.

Nu er det nødvendigt at have fokus stift rettet mod spørgsmålet: Hvordan kan projektet realiseres – og her kan det kommunale ”system” spille en aktiv rolle!

Poul Lindor Nielsen, borgmester Roskilde Kommune.

Nye aktører Samarbejde med private kan nemlig være en måde at skabe forandring på uden de store kommunale investeringer. Der er behov for, at de to parter – investor og kommune - indgår ligeværdigt i en realisering af projekterne. Planlægning kan bringe os et stykke ad vejen, men kan ikke stå alene.

Der skal indgås aftaler om investeringer i infrastruktur, spændende byrum og evt. nye aktiviteter. Andre aktører end udvikler/ investor skal bringes i spil. Lokale erhvervsdrivende kan have forslag, der kan bære et projekt i en uventet, men mere bæredygtig retning, og borgerne kan, hvis de inddrages i et positivt samspil, også være med til at kvalificere projektet. Det har nok aldrig været så påkrævet som i den nuværende situation.

Mindre kommunale og private arealer kan indgå som et salgsobjekt, der kan omsættes til et spændende byrum eller en mindre kommunal aktivitet, eller som den brik, der lige mangler, for at puslespillet kan gå op.

Planlægningen bliver ikke et spørgsmål om at begrænse, men om at skabe muligheder, også udover de formelle rammer.

Vores fremtidige udfordringer Vi står således overfor væsentlige udfordringer, der betyder - at vi skal erkende, at det ikke altid går fremad og opad - at vi skal efterspørge robust planlægning, der ikke forudsætter vækst, men udnytter de ressourcer og de muligheder, vi har Og det kan vi bruge planstrategien til.

69

Teknik & Miljø / Marts 2011 planlægning

Fredericia i forandring Fredericia udvikler over de næste to årtier en helt ny bydel ved Lillebælt. Byen, der tidligere var kendt for luftalarmer og rygende skorstene, ønsker at omdanne et tidligere industriområde til en moderne bydel med boliger, kultur og vidensarbejdspladser – og lige nu konkurrerer fire tværfaglige hold i en utraditionel konkurrence om at lave det bedste bud på en udviklingsplan.

Af | Mette Lis Andersen, direktør, Realdania By, og Erik Jespersen, teknisk direktør, Fredericia Kommune

De takkede grønne volde omkranser den gamle fæstningsby med de snorlige gader, og denne bystruktur giver særlige udfordringer for holdene, der skal udarbejde udviklingsplaner for den nye bydel FredericiaC, markeret med grønt.

70

Teknik & Miljø / Marts 2011 planlægning

FredericiaC. Det er navnet på Fredericias nye bydel mellem vand og by, en bydel der i løbet af de næste 20-25 år skal skyde op på de gamle industrigrunde, der med massive industrianlæg indtil for få år siden lukkede byen af for den attraktive forbindelse til Lillebælt. FredericiaC skal blive til en attraktiv ny bydel, som lægger 200.000 m² til den østjyske fæstningsby og skubber på en udvikling, som allerede er i gang; vejen væk fra et image som snavset industriby og hen imod at blive byen, som først og fremmest er kendt for smukke kyster og natur, gode jobmuligheder, gode opvækstforhold for børnene og en helt central beliggenhed lige midt i landet – kort sagt, et sted hvor mange gerne vil bo. Udviklingsselskabet bag projektet hedder også FredericiaC og er et partnerselskab mellem Fredericia Kommune og Realdania By.

Byg en by Fire tværfaglige hold af bl.a. arkitekter, byplanlæggere, ingeniører, økonomer, sociologer og kulturplanlæggere m.fl. fra ind- og udland konkurrerer for tiden om at udtænke det bedste bud på, hvordan den kommende bydel skal udvikles. Kravene er på forhånd høje. ”FredericiaC skal være et frontløberprojekt, hvor vi i Fredericia skal være med til at definere fremtidens krav til det at leve, bo og arbejde i en by. Det er den vision, I skal være med til at udfylde”, sagde Fredericias borgmester Thomas Banke, da han i september skød konkurrencen i gang med et seminar. I løbet af to dage fik de prækva-

lificerede hold forelagt den store opgave og alle de parametre, der skal styres efter: Hvordan skaber man f.eks. sammenhæng til den eksisterende by med en helt unik struktur og historie? Hvordan planlægger man fremtidens virksomheder og detailhandel, som ingen kender karakteren af endnu? Hvordan sikrer man bæredygtighed både socialt, miljømæssigt og økonomisk?

Og hvordan skaber man liv i en bydel, der vil være op til 25 år undervejs?

vejs, efterhånden som dialogen udvikler sig mellem holdene, Fredericias borgere og interessenter som nabovirksomheder, byens erhvervs- og butiksliv, grønne organisationer, frivillige foreninger mm. >

Ny konkurrenceform Konkurrencen om at udvikle FredericiaC er på ingen måde en almindelig arkitektkonkurrence.

Der er tale om en ny konkurrenceform, parallelkonkurrencen, som giver mulighed for en høj grad af læring undervejs i forløbet. Fra begyndelsen konkurrerede seks tværfaglige hold om at komme med det bedste foreløbige bud på byudviklingen i form af en projektbeskrivelse og en procesbeskrivelse, der tager hånd om både byplanlægning, forurening, bæredygtighed, kultur, handel, boligbyggeri, historie, arkitektur, infrastruktur og økonomi. Nu er de seks hold blevet til fire, der med udgangspunkt i ideerne fra den første fase arbejder videre mod et forslag til en egentlig udviklingsplan. Det betyder blandt andet, at holdene åbent skal diskutere med hinanden, at der holdes konferencer med ekspertoplæg flere gange i forløbet, og at borgere og interessenter involveres i udstrakt grad. Konkurrenceprogrammet, som danner grundlag for holdenes opgave, kan så justeres under-

Området FredericiaC ligger på gamle industrigrunde (tidl. bl.a. gødningsfabrikken Kemira og Fredericia Skibsværft) og i umiddelbar tilknytning til den eksisterende midtby. FredericiaC er på i alt 200.000 m², og når det bliver inddraget som en del af Fredericia by, vil det lægge 20% til fæstningsbyen, altså den del der ligger inden for de gamle fæstningsvolde, som omkranser bymidten. Projektet bliver til i et partnerskab mellem Fredericia Kommune og Realdania By.

FredericiaC-projektet

Kravene til anvendelse af arealet er fastsat sådan: 50% boliger 40% erhverv, herunder detailhandel, men ingen butikscentre 10% kultur Læs mere på www.fredericiac.dk

71

Teknik & Miljø / Marts 2011 planlægning

Mange store virksomheder nyder allerede godt af Fredericias gode placering, og ambitionen for FredericiaC er, at den nye bydel skal være en vækstgenerator for hele Trekantområdet.

Proces Konkurrencen er opdelt i to faser, hvor der i første fase deltog seks tværfaglige hold, der har arbejdet med udkast til de foreløbige strukturer i en udviklingsplan for området.

Holdene afleverede i midten af november hver en procesbeskrivelse og en projektbeskrivelse. De præsenterede her deres bud på, hvordan FredericiaC-projektets funktioner, sammenhænge og strukturer kan sikres, og hvordan holdet vil løse opgaven, herunder opgavefordelingen på holdet.

Af de seks hold er fire gået videre til fase 2, som blev skudt i gang i januar. Der er i konkurrenceforløbet holdt tre faglige konferencer for holdene, der nu arbejder videre med udfordringerne, og i begyndelsen af marts blev der holdt et midtvejsseminar for fase 2. I april afleverer holdene deres forslag til en udviklingsplan. Forslagene vil blive udstillet for offentligheden i FredericiaC’s lokaler.

72

I maj offentliggøres bedømmelsen af dommerkomiteen, som består af FredericiaCs bestyrelse, rådgivet af særligt udpegede specialister. FredericiaC sammensætter herefter selv et tværfagligt hold, som skal konstruere den endelige udviklingsplan på baggrund af de bedste løsninger og ideer, som de fire hold når frem til. Denne endelige udviklingsplan forventes færdig inden udgangen af 2011 og skal danne grundlag for et kommuneplantillæg til Fredericias kommuneplan og for kommende lokalplaner.

Igennem hele konkurrenceprocessen bliver borgere og interessenter inddraget aktivt med borgermøder, udstillinger og debat på den digitale platform FredericiaC Dialog.

Teknik & Miljø / Marts 2011 planlægning

Fredericias historie Fredericia blev grundlagt som en fæstning i 1650 af Frederik III. Kongen ønskede sig en stærk militær bastion for at beskytte Danmark mod indtrængende fjender fra syd og havde faktisk også i tankerne, at Fredericia skulle blive Danmarks hovedstad. Derfor fik byen status af fristad for at tiltrække indbyggere, og det betød, at en række religiøse mindretal, bl.a. jøder, huguenotter og reformerte fandt et fristed i byen. Mange kom fra Frankrig og andre europæiske lande. Fredericia blev som bekendt ikke Danmarks

hovedstad, og den militære fæstning blev nedlagt i 1909, men det imponerende voldanlæg, som er et af Nordeuropas bedst bevarede, bruges stadig flittigt som en ganske særlig bypark, mens de snorlige gader anlagt nord-syd og øst-vest husker indbyggere og gæster på byens militære begyndelse.

Fredericia er også fortsat en del af det danske forsvar, idet byen huser Telegrafregimentet og Hærens Føringsstøtteskole.

>

Maksimal læring Den utraditionelle – og meget grundige – konkurrenceproces skal sikre, at alle aspekter og al viden bliver afspejlet i de endelige forslag til en udviklingsplan for FredericiaC, og her er det centralt, at konkurrencen ikke fra begyndelsen er låst rent programmæssigt, som det sædvanligvis er tilfældet. Den lærende konkurrence betyder, at holdene hele tiden bliver klogere, mens de arbejder, fordi de får kritik og input undervejs, og det gør opdragsgiverne også. Holdene kan altså i løbet af processen blive stillet over for nye udfordringer og spørgsmål, der dukker op undervejs.

Det giver en nuancering, som er svær at opnå, hvis betingelser og krav er låst fast fra konkurrencens start.

Konkurrenceformen lægger op til, at holdene hele tiden bliver udfordret maksimalt, og at de får tilført så megen viden som muligt undervejs. Projektet lægger stor vægt på, at konkurrencedeltagerne tør tænke radikalt nyt i de løsninger, de foreslår.

Det gælder i forhold til, hvordan man skal

håndtere forurening, hvordan man skal indrette byrum, som giver liv og samvær til bydelens kommende borgere, hvordan den nye bydel skal kobles til den gamle fæstningsby med respekt for historien, og hvordan FredericiaC bedst kan være med til at skubbe til den udvikling, som Fredericia er i fuld gang med – fra gammel industriby til en by med spændende bomuligheder og moderne erhverv.

Historien fortsætter I de næste numre af Teknik & Miljø kan du læse mere om nogle af de konkrete udfordringer, som FredericiaC står over for: Hvordan udvikler man en ny bydel, når nærmeste nabo er en risikovirksomhed i den tunge ende, og hvad gør man, når de grunde, man vil bygge på, er forurenede efter mange år med tung industri? Og endelig: Hvad rummer de forslag til udviklingsplan, som konkurrencen ender med – hvordan bygger man en by, der kan alt det, man gerne vil i Fredericia?

Fredericia by set fra nord. Øverst i billedet ses en del af de store grunde, som skal blive til bydelen FredericiaC lige ud til Lillebælt. Bevarelse af sigtelinjerne ned gennem gaderne fra den grønne vold i bunden af billedet er et vigtigt element i den kommende udvikling af området.

73

Teknik & Miljø / Marts 2011 By & bolig

Nyt fra

By & Bolig Vejle Kommune digitaliserer alle byggesager Vejle Kommune har digitaliseret alle afsluttede byggesager, en proces der begyndte for fire år siden. Digitaliseringen er sket som et vigtigt led i den fortsatte effektivisering af byggesagsbehandlingen. Der er tale om mere end 185.000 byggesager, med en mængde af papir svarende til en stak på mere end en kilometers højde, der nu er placeret i det såkaldte weblager.

I deres digitaliserede form har sagerne indtil nu kun været tilgængelige internt i kommunen, men med åbningen af adgangen på www.weblager.dk, får alle interesserede borgere, virksomheder og rådgivere online-adgang.

Weblageret kan ses som en slags ’sort boks’ for en ejendom. Lageret rummer de dokumenter fra hele ejendommens levetid, som kommunen ligger inde med, så det er muligt at se dispensationer, afslag, tegninger og meget andet.

Forud for offentliggørelsen er der gået et større arbejde med at lukke adgangen til byggesager, der indeholder dokumenter med personfølsomme oplysninger, ligesom fortrolige oplysninger om f.eks. bankbygninger og militære anlæg af naturlige årsager heller ikke er offentligt tilgængelige.

Ministre vil hjælpe støjramte lejere mene boligafdelinger. Renovering af bygninMiljøminister Karen Ellemann og socialminigerne kan også omfatte støjbekæmpelse. ster Benedikte Kiær vil sammen med Landsbyggefonden hjælpe støjramte lejere med Læs mere om kampagnen på kampagnen ’Rolig Bolig’. www.roligbolig.dk Omkring en million danskere bor i almene boliger, som ofte er placeret ved stærkt trafikerede veje. Inden for de kommende år skal mange almene boliger renoveres. KamFakta: pagnen skal hjælpe driftschefer, bestyrelser • Der er ca. 550.000 almene boliger og beboere til at huske støjbekæmpelse, når i Danmark. skal i gang med kommende renoveringer.

• Der bor ca. en million lejere Boligorganisationer kan søge om støtte til i de almene boliger i Danmark. renoveringsprojekter igennem Landsbygge• Næsten hver tredje bolig i Danmark er fonden. Med den seneste boligaftale er der belastet med vejstøj over grænseværdien skabt mulighed for, at Landsbyggefonden insvarende til 786.000 boliger.

Opslagstavlen denfor en samlet investeringsramme på 21 • Flere hundrede danskere dør hvert år som milliarder kroner over de kommende seks år følge af støj, som følge af hjertesygdom kan støtte renoveringsarbejder i udsatte alog slagtilfælde i hjernen.

Realdania sætter fokus på almene boligområder Realdania afsætter 100 mio. kr. til en kampagne, der skal sætte fokus på udvikling og opdatering af fællesfaciliteter i almene boligområder.

I løbet af efteråret 2011 vil ildsjæle, boligforeninger, boligorganisationer og kommuner blive inviteret til at byde ind med projekter, som kan udvikle de fysiske faciliteter, styrke den sociale sammenhængskraft i de almene bebyggelser og forbedre interaktionen med de omkringliggende forstads- og byområder.

De almene boligorganisationer var for 30 – 40 år siden absolut førende i forhold til at udvikle boligsociale tiltag. Bebyggelserne ligger nu som selvstændige enklaver og kan med fordel knyttes bedre sammen med de omkringliggende områder.

Med strategisk fokus på social bæredygtighed har Realdania nu indledt et samarbejde med AlmenNet og Boligselskabernes Landsforenings om en kampagne, som skal nytænke de boligsociale faciliteter i almene bebyggelser.

Kampagnen er i øjeblikket under forberedelse, og hovedtanken er, at man ved at udvikle de fysiske rammer kan skabe bedre mulighed for en positiv udvikling af områdernes kvaliteter og mange uforløste ressourcer, områdernes omdømme og ikke mindst beboernes oplevelse af at bo godt og trygt.

I løbet af de næste fem år igangsætter Realdania to-tre udbudsrunder, hvor kreative beboere og andre kan byde ind med ’den vilde idé’, samtidig med at boligafdelinger, boligorganisationer og kommuner kan søge støtte og medfinansiering til at idéudvikle og realisere større demonstrationsprojekter.

Den første udbudsrunde forventes at finde sted i efteråret 2011.

Nyt om

Navne

Miljøminister Karen Ellemann og socialminister Benedikte Kiær startede Rolig-Bolig-kampagnen ved at besøge en af lejerne, Mikael Steen Møller, i den almene bebyggelse Brunevang i Rødovre.

De ses her på Mikael Steen Møllers balkon ud til motorvejen. Foto: Stefan Kai Nielsen/Ekko

74

GØR VEJENE TIL DIN VINDERSAG! - KOM og hør hvordan i Odense den 12. maj!

VINDERVEJE.DK Er du kommunalpolitiker eller embedsmand med infrastruktur som arbejdsområde og træt af dårlige historier om veje, så kom og find kommunevejenes X-faktor på Ledernes KonferenceCenter i Odense den 12. maj kl. 9-16:30 Du vil få værktøjer, som både skaber luft i økonomien og giver dig positive historier at fortælle borgerne. Du vil få en inspirerende dag med kolleger og folk, som kan få de gode vejhistorier ud over rampen.

Tilmelding på konferencens hjemmeside vinderveje.dk eller hos Rita Kjeldsen på telefon 2723 1480. Det koster 1700 kr. inklusive frokost at deltage.

De fire arrangører:

KTC

Asfaltindustrien

Dansk Vejforening

Se et detaljeret program og tilmeld dig på:

vinderveje.dk

Grontmij | Carl Bro

Teknik & Miljø / Marts 2011 kulturarv

Randers Kommune vil bruge bygningsarven til at sikre 89 landsbyer Netop nu arbejder man i de danske kommuner med planstrategier, som skal være færdige ved udgangen af 2011. Randers Kommune har valgt at inddrage bygningskulturen i sin strategi som en aktiv og levende del af byernes udvikling.

Af | Birgitte Kleis, arkitekt maa

I november 2010 lancerede Kulturarvsstyrelsen og Realdania initiativet Bygningskultur 2015, der gennem en koordineret indsats skal sikre landets bygningsarv, både de 9000 fredede bygninger, som Kulturarvsstyrelsen er myndighed for, og de mange bevaringsværdige bygninger, som det er kommunernes opgave at udpege og sikre.

I dag har 70 af landets 98 kommuner tilmeldt sig Bygningskultur 2015s kommunenetværk på den tilknyttede hjemmeside.

Hjemmesiden giver desuden adgang til kurser, seminarer, konferencer og ekspertrådgivning, ligesom man kan læse om kommuner, der kan dokumentere, at det godt kan betale sig at inddrage bygningskulturarven i den kommunale planlægning.

En sådan kommune er Randers Kommune, som er helt bevidst om værdien af at inddrage bevaringsværdige bygninger og helheder aktivt i planlægning og arkitekturpolitik. Kodeordene i arbejdet er kortlægning af bevaringsværdierne i byen og i landsbyerne og ikke mindst dialog med ejerne af de bevaringsværdige bygninger.

Resultatet er en plankultur, der sætter kvaliteterne i bygningskulturarven højt og bruger dem som afsæt for byudviklingen.

Bevaringsværdier i hele kommunen Plankulturen i Randers Kommune bygger på erkendelsen af, at det ikke alene er vigtigt at

76

kende bygningskulturen for at kunne bevare og sikre den for eftertiden, men også at kunne beskrive og analysere, hvilke særegne kvaliteter, der er tale om. Derfor udarbejdede kommunen i 2000 et kommuneatlas over den gamle Randers Kommunes bevaringsværdier og gennemførte i den forbindelse en såkaldt SAVE-kortlægning (Survey of Architectural Values in the Environment) bevaringsværdige bygninger i byen.

I dag, fem år efter kommunereformen, er Randers ikke længere en købstadskommune, hvor kommunegrænsen løber parallelt med bygrænsen. Den har nu status som landkommune og har derfor et stort opland med mange landsbyer og en mangfoldig kulturarv, som også rummer bevaringsværdier. ”Vores kommuneplan har stor fokus på landdistrikterne, for vi ønsker ikke at stå med et såkaldt ’Låsby-syndrom’, hvor hele landsbyer står og forfalder. Vores kommuneatlas skal udstrækkes til at dække hele kommunen, og vi er derfor gået i gang med at screene landsbyerne, for at få en helhedsvurdering af, hvilke landsbymiljøer vi skal være særlige opmærksomme på – og hvorfor. Ambitionen er at beskrive historie, kulturmiljø, bygninger og landskaber i ikke mindre end 89 landsbyer, og resultatet af denne kortlægning bliver skrevet ind i kommuneplanen,” siger stadsarkitekt Henri

Amsler, mens arkitekt Peter Nielsen fra stadsarkitektens kontor tilføjer: ”Det er et fantastisk redskab for kommunen, men skal også bidrage til at give de enkelte landsbyer identitet og skabe en stolthed, der skal få folk til at passe på landsbyernes kvaliteter.”

Denne holdning deles af lederen af Center for Bygningsbevaring Arne Høi.

Han har arbejdet med SAVE-kortlægninger gennem en årrække og har i den egenskab blandt andet hjulpet Randers Kommune med at kortlægge kvaliteterne i det såkaldte Vester Altan Kvarter vest for bymidten. ”De fleste mennesker bliver glade, når man beskæftiger sig med deres hus. Det har stor betydning for det videre arbejde med at sikre bygningsværdierne gennem en lokalplan, at folk får forståelse for, at deres hus er noget særligt. Denne forståelse kan skabes gennem en metodisk analyse, der ved hjælp af anbefalinger beskriver, hvordan og hvorfor kvaliteterne skal sikres. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at en SAVE-registrering ikke kommer med løftede pegefingre og udpeger dårlige løsninger. I stedet udpeger man eksempelvis et hus, som har bevaret sin hovedform, sit murværk og sine karakteristiske bygningsdetaljer, som spiller en væsentlig rolle for kvarterets bygningsmæssige helhed – og som vil kunne løftes yderligere ved for eksempel

Randers Kommune er i færd med at screene 89 landsbyer, for at sætte fokus på deres bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer.

Ambitionen er at skabe overblik over kvaliteter og potentialer, der kan fungere som redskab i landsbyernes fremtidige udvikling.

at skifte vinduerne ud. Man fokuserer med andre ord altid på kvaliteter og muligheder i en SAVE-registrering, og giver dermed kommunen mulighed for at træffe en beslutning på en kvalificeret og oplyst baggrund.”

Dialog betyder alt For at skærpe bevidstheden blandt boligejerne om deres bygningers bevaringsværdier har kommunen taget et utraditionelt middel i brug. Man udarbejdede en folder om bevaringsværdige bygninger i Randers Kommune og sendte den til samtlige ejere af bevaringsværdige bygninger i kommunen.

Opbyg kompetencerne i kommunen Bygningskultur 2015 tilbyder kurser til kommunale medarbejdere der arbejder med bygningskulturarven fra kommuneplan til byggesagsbehandling. Kom på kursus i SAVE-metoden, i at beskrive bygningsarvens bærende værdier og i forvaltning af bevaringsværdige bygninger.

Find kursusbeskrivelserne på www.bygningskultur2015.dk.

”Folderen betød, at borgere ringede i hobetal til kommunen og takkede, fordi deres hus var blevet vurderet bevaringsværdigt, og vi benyttede anledningen til at fortælle, hvad det betyder at eje et bevaringsværdigt hus. Dermed er grunden lagt til den dialog med ejerne, som vi mener, er et af vores væsentligste planlægningsredskaber.

Vi bruger nok meget tid på dialog, og vi opfordrer altid borgerne til at ringe og spørge os, inden de foretager ændringer. Er et hus først revet ned, er det jo væk for altid,” siger Peter Nielsen.

Henri Amsler tilføjer, at man ikke kommer langt blot ved at henvise til lovgivningen, og at man efter hans mening bør pakke myndighedsrollen lidt væk og i stedet have dialog om sagen, så folk forstår, hvorfor det er vigtigt at værne om bygningsværdierne.

Fælles ansvar Også på et andet område har Randers Kommune grebet tingene utraditionelt an.

Da byfornyelsen af bymidten på grund af manglende finansiering gik i stå for nogle år siden, begyndte de lokale medier at beskæftige sig med, hvordan bymidten blev bevaret, eller rettere, om den blev bevaret.

Det overbeviste kommunen om vigtigheden af, at etablere et rådgivende bevaringsudvalg, som skulle bevirke, at der opstod fæl-

les fodslag og ejerskab om beslutningerne, på tværs af forskellige interesser i byen.

Udvalget består således af tre repræsentanter fra Teknik- og miljøudvalget, samt en repræsentant fra henholdsvis Foreningen for By- og Landskabskultur i Randers Kommune, Kronjydsk Landboforening, Kulturhistorisk Museum Randers, Randers Lejerforening og Randers Turistbureau.

Udvalget er et forum, hvor man både diskuterer langsigtede strategiske emner og behandler konkrete bevaringssager. ”Med bevaringsudvalget har vi samlet alle, der har en mening om og føler ansvar for kommunens udvikling i ét forum. I løbet af de år, udvalget har fungeret, har medlemmernes forskellige faglige baggrunde virket gensidigt opdragende, hvilket er resulteret i en erkendelse af, at Randers og landsbyerne, som vi forsøger at bevare og give identitet, er vores fælles ansvar,” slutter stadsarkitekt Henri Amsler.

Denne artikel er blevet til i forbindelse med Realdania og Kulturarvsstyrelsens initiativ Bygningskultur2015. Initiativet skal blandt andet inspirere kommunernes arbejde med bygningskulturarven. Gennem blandt andet artikelserier vil Bygningskultur 2015 bidrage til videndeling på tværs af kommunegrænser.

77

Teknik & Miljø / Marts 2011 Nyt fra ktc

Velkommen til 12 nye medlemmer i KTC Peter Nielsen Plan & Kulturchef, Assens kommune

Lone Byskov Byplanchef, Rudersdal Kommune

Lars Evald Jensen Byg- & Beredskabschef, Assens Kommune

Thorkild Stenhuus Olsen Sektionsleder, Greve kommune

Kirsten Agerholm Gyalokay Miljø- og Planchef, Albertslund Kommune

Torben Kelm Danielsen Sektionsleder, Greve kommune

Søren Henning Johnsen Direktør, Brøndby Kommune

Tommy Koefoed Sektionsleder, Greve kommune

Jørgen Nestor Direktør, Klintholm I/S Ulrik Winge By- & Miljødirektør, Frederiksberg Kommune

Alice Trein Petersen Sektionsleder, Greve kommune

Jesper Daugaard Direktør, Teknik, Kultur & Arbejdsmarked, Hørsholm Kommune

Miljøkurser

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Jordforurening, undersøgelser og risikovurdering .................................28.-29. mar.

Landskabsvurderinger i landbruget.....................................................................30. mar.

Landbrugstilsyn - grundkursus ...........................................................................4.-5. apr.

Procesteknik 1 ..........................................................................................................4.-6. apr.

Boringer - tilladelser og tilsyn ...........................................................................5.-6. apr.

Renovering af afløbssystemet.............................................................................6.-7. apr.

El på vandforsyning .....................................................................................................7. apr.

Fokus på invasive arter: Mårhund...........................................................................7. apr.

DVFI indsamling ..........................................................................................................11. apr.

Planloven i praksis ..............................................................................................11.-12. apr.

Biologisk vandløbsbedømmelse .....................................................................12.-13. apr.

Sæt power på dit lederskab 2.........................................................................13.-14. apr.

Opdatering af processer på renseanlæg .............................................................14. apr.

Miljøvagten - miljøuheld i jord og vand.....................................................27.-28. apr.

Administration af NBL §3 ................................................................................27.-28. apr.

Jordforurening fra villaolietanke............................................................................2. maj.

Tilsyn med anlægsarbejder...................................................................................2.-3. maj Korrekt etablering af brønde og ledningsanlæg ................................................4. maj Implementering af ATEX-direktivet ........................................................................3. maj JAGG for viderekomne ..........................................................................................4.-5. maj Nødsituationer på pumpestationer ...................................................................4.-5. maj Konflikthåndtering for ledere .............................................................................5.-6. maj

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

78

Håndhævelse af Bygge- og Planloven Bliv skarp på at anvende håndhævelsesbestemmelserne i Byggeog Planloven, således at bestemmelsen i lovgivningen overholdes, samt at borgernes retssikkerhed i sagsbehandlingen sikres.

27.04.2011 på Park Inn Copenhagen Airport 05.05.2011 på Scandic Bygholm Park Horsens Jura- og forvaltningskursus for chefer og ledende medarbejdere på beredskabsområdet Deltag i kurset og få større forståelse af de kommunale processer, samarbejdet med andre afdelinger i kommunen, det relevante juridiske grundlag m.v.

23.-26.05.2011 Den Kommunale Højskole i Grenaa Juraen ind i Miljøbeskyttelsesloven og Husdyrloven Kom og få et samlet overblik over Miljøbeskyttelseslovens og Husdyrlovens virkemidler i forbindelse med godkendelse, påbud og håndhævelse. På kurset gennemgås de juridiske problemstillinger, der gemmer sig i Miljøbeskyttelses¬loven og Husdyrbrugloven i forhold til reguleringen af forurenende industri og husdyrbrug, håndhævelse, sanktioner og bevissikring. Trådene trækkes fra Miljøbeskyttelsesloven til Husdyrbrugloven med det formål at lette forståelsen af de juridiske problemstillinger i Husdyrbrugloven 09.-10.05.2011 på Den Kommunale Højskole i Grenaa Støttet byggeri På kurset får du introduktion til det støttede byggeri. Hvad er det, og hvor er reglerne? Reglerne belyses med praktiske eksempler på typiske sager i form af oplæg til sagsforløb. Du får også mulighed for at etablere netværk på tværs af kommunerne og blandt andre deltagere 24.-25.08.2011 på Den Kommunale Højskole i Grenaa Offentlige Geodatas samspil Du får Information om ny lovgivning på ejendomsdataområdet.

Orientering om BBR, ESR, PlansystemDK og FOT. Viden om adressens vigtighed i registre og kort. Inspiration til hvordan BBR-bygningsgeokodning kan anvendes og ajourføres ved brug af ejendomsdata. Idéer til hvordan BBR´s datakvalitet kan forbedres og fremtidsperspektiver ved brug af geografisk infrastruktur - BBR og FOT og meget mere 29.-31.03.2011 på Den Kommunale Højskole I Grenaa Sagsbehandling i huslejenævnene - del 2 Del 2 omhandler sager vedrørende fraflytning, sager om den omkostningsbestemte leje samt sager om forbedringer. Begge kurser indledes med en kort introduktion til huslejenævnene, hvorfor deltagelse på det del 1 ikke er nødvendig for deltagelse i del 2. Der er rabat på prisen for del 2, hvis man tilmelder sig begge dage 07.06.2011 på Scandic Jacob Gade, Vejle Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej 26, 8500 Grenaa. Tlf.: 8779 6323

Teknik & Miljø / Marts 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFLØBSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFLØBSREGULERING Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

MOSBAEK A/S

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest

Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø.

Herning T. 9722 4422 • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø Øst

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten

Philip Heymans Allé 7 Box 191 • 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-Bruun

T. 7227 0000 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Norba A/S

Silovej 40 • 2690 Karlslunde.

T. 5614 1449 • F. 5614 6463 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø.

Roskilde T. 4630 0310 • www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER Broconsult

www.broconsult.dk

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

GG CONSTRUCTION GG Construction A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA PLAN·AGRAF

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS

T. 4920 2067.

FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.

FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.

Læs mere: www.jo-informatik.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GADE- OG PARKINVENTAR

Keepfocus A/S

Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg.

T. 8921 2199 • F. 8921 2198.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patente­ rede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORURENET JORD Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

ZENZO GROUP ApS

Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Falco A/S

Ådalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. info@falcoas.dk www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, f­ontæne m.m.

Veksø A/S Nordensvej 2 • 7000 Fredericia, T. 7921 2200 • F. 7921 2201 info@vekso.com • www.vekso.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelsta­ tiver, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S PWS Danmark A/S

Postboks 68 • 8410 Rønde.

T. 7070 1173 • F. 8632 3445 E-mail: info@pwsas.dk • www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

FORCE Technology

T. 4326 7000 • www.force.dk E-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele.

Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Odensevej 95 • 5260 Odense T. 6311 4900 • F. 6311 4949 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Cimbrergården, Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

PWS Danmark A/S

Postboks 68 • 8410 Rønde.

T. 7070 1173 • F. 8632 3445 E-mail: info@pwsas.dk • www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

79

Teknik & Miljø / Marts 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning GENBRUG Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

GEOGRAF A/S

Hejrevang 8 • 3450 Allerød.

T. 4816 6700 • F. 4816 6701.

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCADbaserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

Franck Geoteknik A/S

Industrivej 22 • 3550 Slangerup.

T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S

Masnedøgade 20 • 2100 København Ø.

T. 7020 0226 • F. 7020 0227.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9 • 8381 Tilst.

T. 7020 0426 • F. 7022 0427.

E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

®

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

JO Informatik ApS, T. 4920 2067

Udvikling af software til digital forvaltning Vi er specialister indenfor webløsninger GIS og geodata.

Læs mere: www.jo-informatik.dk

Orbicon A/S

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI, E-tinglysning.

E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29 • 9400 Nr. Sundby.

T. 9817 9485 • F. 9817 1812.

LIFA GIS·IT

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

Slangerupvej 16 • 3540 Lynge.

T. 4818 7350 • F. 4818 8177. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S

NIRAS Informatik

Sortemosevej 2 • 3450 Allerød.

T. 4810 4200 • F. 4810 4300.

Vestre Havnepromenade 9 • 9100 Aalborg T. 9630 6400 • F. 9630 6404.

E-mail: gis@niras.dk • www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin­ ger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databasetek­nologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro,

COWI A/S

80

C-muld/Lynge Naturgødning ApS

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand.

T. 8747 4747 • F. 8747 4787.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

LandCAD® til Windows

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense C T. 6311 4900 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C T. 8739 6600 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/GIS

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER

E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Færøvej 7-9 • 4681 Herfølge.

T. 7026 8900 • F. 7026 9700.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Sortemosevej 2 • 3450 Allerød.

T. 4810 4200. Åboulevarden 80 • 8100 Århus C. T. 8732 3232. www.niras.dk

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG CG Jensen A/S

Fabriksparken 37 • 2600 Glostrup T. 4344 6800 • F. 4344 6801 Rokhøj 8 • 8520 Lystrup T. 4344 6800 • F. 4344 6802 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.

Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.

Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på: www.cgjensen.dk

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Teknik & Miljø / Marts 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning KOMMUNIKATION OG DESIGN

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LYKKEGAARD A/S.

T. 6598 1316.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

LIFA

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s

T. 7012 4412 • F. 7012 4413.

E-mail: tankegang@tankegang.dk www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LEDNINGSRENOVERING KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

ZENZO GROUP ApS

Kildesortering, miljø, bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S

Masnedøgade 20 • 2100 København Ø.

T. 7020 0226 • F. 7020 0227.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9 • 8381 Tilst.

T. 7022 0426 • F. 7022 0427.

E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

NCC Construction A/S,

Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.

T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense C T. 6311 4900 Papirfabrikken 28 • 8600 Silkeborg T. 8722 5700 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/kort

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense C T. 6311 4900 Papirfabrikken 28 • 8600 Silkeborg T. 8722 5700 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/kort

Kort & Matrikelstyrelsen

Rentemestervej 8, 2400 København NV. T. 3587 5050. F. 3587 5051.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk

LIFA GIS·IT

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 70 00 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F.. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.

E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 • 9560 Hadsund.

T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostup.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft.

T. 8634 3600 • F. 8634 3398.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 • 9560 Hadsund.

T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Wavin

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.

T. 8744 2222 • F. 8744 2449.

Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre.

T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

PAVILLONER OG MANSKABSFACILITETER FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring.

Akrediteret af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompost­ anlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Scandi Byg as

Himmerlandsvej 3 • Postboks 119 9670 Løgstør.

T. 9867 2500 • F. 9867 3733.

E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PUMPER

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F.. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

HIDROSTAL Pumper Skandinavien Østerbro 4 • 5690 Tommerup.

T. 6447 3512 • F. 6447 3528.

E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk

81

Teknik & Miljø / Marts 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning RÅDGIVNING

ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder.

ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk

COWI A/S,

Parallelvej 2 • 2800 kongens Lyngby T. 4597 2211 • F. 4597 2212.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Orbicon A/S

Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg T. 9930 1200 Viborg T. 8728 1100 Århus T. 8738 6166 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

DISUD - Klima, Vand og Miljø

v/ Karsten Krogh Andersen T. 45 85 95 22 • E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

SPILDEVANDSRENSNING HedeDanmark a/s

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T. 4630 0180 • F. 4630 0190 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttig­gørelse af spildevandsslam.

Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Landsdækkende.

Århus T. 8699 3799 Ballerup T. 4420 9834 www.norconsult.dk

Rambøll Danmark A/S

Viden der bringer mennesker videre.

Se www.ramboll.dk

SCANNING

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Grontmij I Carl Bro,

SLAMSUGERE

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S

J. Hvidtved Larsen A/S Norconsult Danmark A/S

EnviDan A/S

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Østerbro 5 • 7800 Skive T. 9752 5022 • F. 9752 9254 E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpe­stationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Inja Miljøteknik A/S

Assensvej 226 • 5642 Millinge T. 6261 7615 • F. 6261 7672 E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Rense­ anlæg for særlig forurenet spildevand Præfabrikerede regnvandsbassiner.

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

New Line Miljøteknik FORCE Technology

er et godkendt teknologisk serviceinstitut på 1200 ansatte, som bl.a. rådgiver indenfor livscyklusvurderinger, klimaregnskaber, carbon footprints, kemisk risikovurdering, miljølovgivning og miljøkommunikation. kdn@force.dk. • T. 7215 7700.

Franck Geoteknik A/S

Dansk Scanning A/S

Scanning af byggesagsarkiver. info@danskscanning.dk www.danskscanning.dk

Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.

T. 8744 2222 • F. 8744 2449.

Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Industrivej 22 • 3550 Slangerup T. 4733 3200 • F. 4733 3288 www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­ arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

Scan-Tegn A/S

LIFA A/S

Miljøservice A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

E KS P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

82

PER AARSLEFF A/S Rørteknik

E-mail: scan-tegn@scanning.dk www.scanning.dk Løsning og professionel samarbejdspartner af alle former for dokumentscanning

SLAMBEHANDLING Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

Proagria A/S

Aggershusvej 7 • 5450 Otterup T. 6482 4000 • F. 6482 3623 E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper - overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PURAC/NCC

Tuborg Havnevej 15 • 2900 Hellerup T. 3910 3910 • F. 3910 3920 E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i total­ entreprise.

Uponor A/S,

Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 • 9560 Hadsund.

T. 99 52 11 22 • F. 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Faaborg Værft A/S, Havnen • 5600 Faaborg T. 6261 2110 • F. 6261 0330 E-mail: post@new-line.dk www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE.

Wavin

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regnog spildevand.

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 • 9560 Hadsund.

T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Teknik & Miljø / Marts 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning TOILETBYGNINGER Wavin

Wavinvej 1• 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olieog fedt­udskillere.

Wavin DANFO DANMARK A/S

T. 3888 0388 • F. 3819 8537 www.danfo.dk Gadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

Grontmij I Carl Bro, ZENZO GROUP ApS

T. 4466 9909 • F. 4466 9919 www.pondteam.com Mobil/Fax 4056 9909/29 E-mail: nf@pondteam.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. ®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S

Tietgensvej 12 • 8600 Silkeborg.

T. 8682 2900 • F. 8682 2950.

Grønningen 10 F • 4130 Viby Sj. T. 4817 3142 • F. 4814 0442.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER OG -ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

T. 3341 3182 • Mail: nem@vd.d

Munck Asfalt a/s

Slipshavnsvej 12 • 5800 Nyborg T. 6331 3535 • F. 6331 3536 mail@munck-asfalt.dk • www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VARMEFORSYNING

SPRINGVAND OG BASSINER

Pond team

Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikke­ vand.

Offentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik.

Markedets mest fleksible løsninger.

T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro,

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby.

T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S

Østerbro 5 • 7800 Skive.

T. 9752 5022 • F. 9752 9254.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektions­ målinger for vandforsyninger.

Danvægt A/S

Navervej 26 • 8382 Hinnerup.

T. 8698 5577 • F. 8698 6637.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VEJUDSTYR VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S

Egegaardsvej 5 • 5260 Odense S. T. 5948 9000 • F. 5448 9005. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte­mure, arealbefæstelse og jord­ armering

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR

Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S

Tietgensvej 12 • 8600 Silkeborg.

T. 8682 2900 • F. 8682 2950.

Grønningen 10 F • 4130 Viby Sj. T. 4817 3142 • F. 4814 0442.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

GG CONSTRUCTION GG Construction A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

ViaTec A/S

Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9686 0180 • F. 9686 0188.

E-mail: ViaTec@mail.dk • www.viatec.dk Autoværn, rækværker.

VEJSALT E K S P E R T E R I J OR D OG VAN D

GEO

København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 • 9560 Hadsund.

T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Akzo Nobel Salt A/S

Hadsundvej 17 • 9550 Mariager.

T. 9668 7888 • F. 9668 7890.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com

Brøste A/S COLAS DANMARK A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup.

T. 4598 9898 • F. 4583 0612.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk.

T. 4565 0300 • F. 4565 0330.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Lundtoftegårdsvej 95 • 2800 Kgs. Lyngby.

T. 4526 3333 • F. 4593 1334.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1 • 7000 Fredericia.

T. 7592 1866 • F. 7591 1756.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro,

find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Vandmand A/S

Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft.

T. 8634 3600 • F. 8634 3398.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

83

DET BLIVER IKKE LETTERE

Thorkil Neergaard Markedschef, Forsyning T: 9630 6402 E: tbn@niras.dk

DU KLIKKER TRE GANGE MED MUSEN, OG ALLE FORSYNINGENS TEKNISKE OG ØKONOMISKE NØGLETAL KOMMER OP PÅ SKÆRMEN. MED HOMIS FRA NIRAS FÅR I DÉT BUSINESS INTELLIGENCE SYSTEM, SOM

Thomas Haurdal Chefkonsulent T: 4810 4629 E: tho@niras.dk

UNDERSTØTTER, AT JERES LEVERANCER ALTID LEVER OP TIL FORBRUGERNES FORVENTNINGER.

NIRAS A/S

www.niras.dk