Teknik & Miljø - januar 2011

#01 Januar 2011

TEKNIK & MILJØ STA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Tema: Ghettoplanen

Konfrontation og konsekvens er nødvendig Problemet, der ikke kan dokumenteres Ensformigheden dræber boligområderne

Forsyning:

Planlægning

Natur og vand

By og bolig

Mere liberalisering på affaldsområdet

Planloven kan ikke standse skævvridning

Regeringen inviterer – kommunerne betaler

Kritik forfejlet

1

Dine visioner i de rette hænder

Tyngde kræver tyngde. Når dine bæredygtige visioner skal realiseres, håndplukker vi det bedste team blandt vores 11.000 medarbejdere.

Gennem dialog og processtyring sikrer vi dig den stærkeste løsning – også på den lange bane.

Et eksempel på tyngden er udbygningen af S-banen Hellerup-Holte.

Ved at samle vores ressourcer på tværs af landegrænser har vi styrken til at løfte det omfattende projekt, fordi vi kan byde ind med den største know how til den bedste pris.

Grontmij | Carl Bro vandt rådgivningsopgaven for udbygning af S-banen Hellerup-Holte. Anlægget forventes taget i brug år 2016.

Vil du se, hvordan vi kan forme dine bæredygtige visioner?

Besøg fremtidsvisioner.dk

Foto: Illustration fra Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj

Foto: Flemming Krogh/Scanpix

TEMA

Ghettoplanen

06 Ghettoplanen Leder enovering af nedslidte boligområder målrettet et ønske om at sikre attraktive R boliger og boligområder med en bred beboersammensætning er et område, hvor der er et tæt samarbejde mellem den tekniske sektor i kommunen og den almene sektor, og netop derfor er der behov for, at også den tekniske sektor inddrages og bliver en central aktør i en bred samlet indsats i forhold til ghettoplanen.

Lederen er denne gang skrevet af Christian Bjerg, der er direktør i Teknikog Miljøforvaltningen i Aalborg Kommune.

07 Fra boligområde til bydel En ambitiøs helhedsplan skal ændre de socialt udsatte boligområder Gellerup og Toveshøj i Århus til en attraktiv bydel med arbejdspladser, specialbutikker en befolkningssammensætning, der afspejler kommunens gennemsnit

12 Konfrontation og konsekvens er nødvendig et er en politiopgave, når kriminaliteten i store boligområder skal D reduceres. Løsningen er højt kvalificerede nærbetjente og ikke politi-raids og panserklædte betjente

11 Tre boligområder er nu fjernet fra regeringens ’ghettoliste’ I oktober sidste år udpegede regeringen 29 boligområder som ghettoer. Nu bliver de reduceret til 26. De tre boligområder, som ikke længere lever op til definitionen på en ghetto, er Vejleåparken i Ishøj Kommune, Sebbersundvej i Ålborg og Tåstrupgård i Høje Taastrup.

15 Regeringen vil sætte ind over for 29 boligområder Antallet af ghettoer skal ned. De skal forvandles til bedre boligområder. Regeringen vil derfor – i samarbejde med kommuner og boligorganisationer – sætte ind over for de 29 ghettoområder, regeringen har udpeget til at være ’ghetto’.

16 Problemet, der ikke kan dokumenteres Der mangler grundlag for at påstå, at det boligområde, folk bor i, har betydning for det liv, de lever.

20 Strategien er forkert

18 Ensformigheden dræber boligområderne

Regeringen har med ghettoplanen lovet at tage målrettet fat på de reelle problemer i de store boligområder. Spørgsmålet er, om den valgte strategi kan løse problemerne.

Trods høj boligstandard er langt de fleste almene boliger ikke attraktive for moderne mennesker, der ser sig selv som unikke skabninger og ønsker at udtrykke deres individualitet i deres boligvalg

3

Indhold

jan 2011

F orsyn i n g

24

Mere liberalisering på affaldsområdet

En god blanding af EU-regler, afgifter og overkapacitet på forbrændingsanlæggene i Nordeuropa kan flytte store mængder erhvervsaffald over landgrænserne, og ændrer dermed vilkårene for affaldsforbrændingsanlæggene.

lanlægning: 38 P20-årsplanen i Køge

26 Fra vandteknologi til grøn vækst

Struktur begrænser udvikling af klimateknologi v eje

38

32 Vejforum 2010:

Vejene skal beskyttes mod politikerne!

34

Vejportal.dk skal opprioriteres

Pla n lægn i n g

og Naturplanerne er 56 Venandstor udfordring for Kommuner og Forsyninger

38

20-årsplanen i Køge

42

Silkeborg Kommune afventer lovgivning

Politikerne og kommunens planafdeling drømmer om at styrke Silkeborg midtby som kommunens naturlige handelscenter.

46 Planloven kan ikke standse skævvridningen af Danmark Sådan lyder konklusionen i Lemvig Kommune, hvorfra faldende befolkningstal og tab af arbejdspladser fylder alt for meget i udsigten til fremtiden.

Natu r o g va n d

52

Regeringen inviterer – kommunerne betaler

Vådområdeindsatsen under Grøn Vækst er kommet godt fra start og mange kommuner er dybt engageret i arbejdet med at tilvejebringe de nødvendige forundersøgelser.

54

Vandplaner øger risikoen for oversvømmelser og stiller samtidig krav om mindre udledning af spildevand

56 Vand- og Naturplanerne er en stor

udfordring for kommuner og forsyninger

TC studietur til Holland, 68 Kklimatilpasning 42

By og bo li g

60

Miljø

64 Klima- og energiarbejdet i Middelfart Kommune – udvalgte eksempler

68 4

Kritik forfejlet

KTC Stud i e t u r

Klimatilpasset planlægning og byggeri i Holland

LONDON PARIS GELLERUP Overalt i Europa bliver nye og gamle boligområder bygget om til mødet med det 21. århundrede.

Som rådgiver for Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening har COWI været med til at skabe en helhedsplan, der vil gøre Gellerup til en åben og attraktiv bydel med flere hundrede nye arbejdspladser og måske en gang i fremtiden en letbane.

Gellerups beboere har nu sagt ja til planen, der vil forandre bydelen over de næste 10-15 år.

Se mere på www.cowi.dk

Teknik & Miljø / Januar 2011 veje www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 24 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Redaktion Ansvarshavende redaktør Irene Brandt T. 2555 2827 ib@teknikogmiljo.dk sats & Layout Marianne Nordentoft

Ghettoplanen

Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Henning Nørsgaard T. 5495 0822 hn@teknikogmiljo.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 72282804 Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnoment Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / F. 7228 2807 ktc@ktc.dk Abonnomentspris kr. 693,- + moms om året for 11 numre.

Løssalg Kr. 99,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl. i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtrk for foreningens stilling.

I hvilken udstrækning skal Teknik – og Miljøforvaltningerne inddrages i arbejdet med ghettoplanen? Ser man på de mange kommentarer, der er kommet, siden regeringen i november 2010 fremlagde sin ghettoplan og i øvrigt på budskabet i de artikler, der er i dette nummer af Teknik – og Miljø, kunne man få den tanke, at det primært vil blive andre sektorer, der vil være i fokus for at imødegå ghettodannelsen.

”

Der er mange gode eksempler på renoveringer i nedslidte almene boligområder, hvor et tværgående samarbejde mellem social-, skole- og det tekniske område har ført til en revitalisering.

Det forekommer rigtigt, at mange af de indikatorer, der anvendes i forhold til ghettobegrebet og dermed definerer en ghetto, har sit grundlag i helt andre forhold end dem, vi beskæftiger os med i den tekniske sektor. I ghettoplanen er det indikatorer som arbejdsløshed, kriminalitet og etnicitet.

Dermed er der også i høj grad tale om, at det primært kalder på en indsats, som ligger inden for andre fagområder end vores.

Finansieringen af ghettoplanen sker imidlertid primært via Landsbyggefonden, som er opbygget af midler indbetalt af lejerne i de almene boliger.

Uanset, hvad man måtte mene om dette, bør indsatsen ses i sammenhæng med den primære indsats, som finansieres af Landsbyggefonden: Nemlig renovering af nedslidte boligområder m.v., og som er målrettet et ønske om at sikre attraktive boliger og boligområder med en bred beboersammensætning. Det er et område, hvor der er et tæt samarbejde mellem den tekniske sektor i kommunen og den almene sektor, og netop derfor er der behov for, at også den tekniske sektor inddrages og bliver en central aktør i en bred samlet indsats i forhold til ghettoplanen.

Der er mange gode eksempler på renoveringer i nedslidte almene boligområder, hvor et tværgående samarbejde mellem social-, skole- og det tekniske område har ført til en revitalisering. Et samarbejde som bygger på såvel renovering af boligerne, renovering af udenomsarealer og etablering af forskellige tilbud inden for social- og skoleområdet, og som har givet gode resultater. Der er skabt boligområder, hvor det igen er blevet attraktivt at bo, hvor der er skabt en større tryghed for beboerne, og tidligere vanskeligheder med udlejning af overvundet.

Christian Bjerg ISSN 1902-2654

6

Direktør ,Teknik- og Miljøforvaltningen Aalborg Kommune

Teknik & Miljø / Januar 2011 Tema: Ghettoplanen

En ambitiøs helhedsplan skal ændre de socialt udsatte boligområder Gellerup og Toveshøj i Århus til en attraktiv bydel med arbejdspladser, specialbutikker en befolkningssammensætning, der afspejler kommunens gennemsnit

Fra boligområde til bydel Af | Irene Brandt

Da beboerne midt i december sidste år stemte for Helhedsplanene for Gellerup og Toveshøj skabte de Danmarkshistorie. Beboerne stemte ja til den hidtil største plan, der med fysiske forandringer skal udvikle landets mest udsatte boligområde til en attraktiv bydel. ”Helhedsplanen er en historisk mulighed for at skabe en positiv udvikling, ny energi og nye muligheder. Dette er muligheden for at ændre området. I fællesskab kan vi nu arbejde for en bedre

fremtid for Gellerup og Toveshøj,” udtalte Århus’ borgmester, Nicolai Wammen, efter afstemningen.

I Gellerupsekretariatet på rådhuset er glæden over beboernes opbakning til den ambitiøse plan selvsagt også stor. ”Når både politikerne i byrådet og beboerne bakker Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj op, giver det os et helt andet grundlag at arbejde videre på,” konstaterer sekretariatsleder Per Frølund fra Gellerupsekretariatet.

Startede med stenkast Det er Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening, som ejer de 32 boligblokke, der tilsammen udgør boligområderne Gellerup og Toveshøj, der for nogle år siden gik sammen om at udarbejde Helhedsplanen. Baggrunden var den eskalerende uro i boligområderne, hvor brændende containere og stenkastende børn og unge prægede bydelen. ”Aarhus Kommune har gjort og gør stadig en massiv indsats for at skaffe uddannelse og beskæftigelse til beboerne i >

I de kommende år vil arbejdet med de fysiske forandringer af området begynde.

En ny bygade vil blive etableret gennem området fra City Vest til Bazar Vest, nye veje vil åbne området mod resten af byen og 1000 nye arbejdspladser vil skabe mere liv i området.

7

Foto: Illustration fra Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj

Teknik & Miljø / Januar 2011

Tommelfingerregler Dispositionsplanen for Gellerup og Toveshøj bygger i vid udstrækning på de senere års byfornyelsesdiskussioner. Konklusionerne kan sammenfattes i ni tommelfingerregler: 1 Før trafikken igennem i stedet for udenom kvarteret 2 Etablér gader med fortove og orienter bygningerne mod gaderne i stedet for mod landskabet 3 Multifunktionalitet: Bland flere funktioner i den enkelte bygning 4 Multitypologi: Byg mere og byg mange slags

8

5 Indfør en menneskelig skala i både det enkelte byggeri og i bydelens løsninger 6 Byg i mange materialer, men brug kvalitetsmaterialer, der patinerer smukt 7 Afskaf ingenmandsland 8 Etabler destinationer, så folk udefra har en grund til at komme i området 9 Skab identitet gennem stærk arkitektur

Teknik & Miljø / Januar 2011 Tema: Ghettoplanen

> de to boligområder, og denne indsats skal selvfølgelig fortsætte. De fysiske rammer løser ikke folks sociale problemer; men de vil give bedre rammer for de mennesker, der bor i området, og samtidig håber vi, at en større mangfoldighed i boligmassen kan ændre den sociale profil på beboersammensætningen. Med Helhedsplanen håber vi, at vi kan fastholde de ressourcestærke beboere i området, for mange af dem, vil meget gerne have en ejerbolig,” siger Per Frølund.

Tre blokke skal væk Toveshøj og Gellerup ligger på en kedelig førsteplads over de mest udsatte boligområder i Danmark. ”Hvis vi skal ændre beboersammensætningen, er vi nødt til at starte med at ændre de fysiske rammer til en bydel, der kan tiltrække en blandet skare af borgere,” siger Per Frølund og fortsætter: ”I dag ville man aldrig bygge så mange almene boliger på ét sted. I Helhedsplanen indgår nedrivningen af tre blokke og ombygning af to andre blokke til ungdoms-

boliger; men aller først handler det om at få ændret lokalplanerne, så det bliver muligt at etablere erhverv og institutioner i områderne. Ambitionen er, at der etableres 1.000 arbejdspladser i området. Heraf planlægger Aarhus Kommune selv at etablere ca. 700 kommunale arbejdspladser ved for eksempel at flytte en forvaltningen væk fra de dyre grunde inden for Ringgaden til den nye bydel i Gellerup og Toveshøj. Samtidig forventer vi, at ca. 100 arbejdspladser vil følge med fra uddannelsesinstitutioner, som ønsker at etablere sig i området. Tilbage er 200 arbejdspladser, som vi forventer, det private erhvervsliv vil etablere.”

Omdrejningspunktet for hele den nye bydel bliver etableringen af en helt ny bygade, som forbinder de to indkøbsområder, City Vest og Bazar Vest, der i dag ligger i hver sin ende af området. I bygaden skal der etableres specialforretninger, restauranter, institutioner og kommunale kontorer alt med det ene formål at tiltrække borgere fra hele byen til den nye bydel. ”Kommunen skal gå forrest og etablere rbejdspladserne, som derefter vil tiltrække

de private investorer, så der også bliver etableret butikker mm.,” siger Per Frølund og tilføjer: ”Men vi håber, at vi samtidig kan bevare områdets særpræg, selvom vi de kommende år kommer til at skabe meget nyt.”

Første etape: Bygaden Nu, hvor beboerne har stemt for Helhedsplanen, skal Gellerupsekretariatet i gang med at gennemføre den ambitiøse plan. ”Den første opgave bliver at disponere, hvor vejene i bydelen i fremtiden skal være.

Derefter skal parcellerne sættes til salg, og om to år forventer vi, at vi kan starte de først arbejder hen mod den endelige fysiske forandring af områderne. Samtidig skal vi have afviklet en arkitektkonkurrence for byplanen,” fortæller Per Frølund.

I løbet af foråret skal sekretariatet i samarbejde med Brabrand Boligforening lave partnerskabsaftaler for hvem, der laver hvad, og hvordan arbejdet skal finansieres. ”Opgaven skal lægges dér, hvor kompetencen er. Det betyder, at Teknik og Miljøforvaltningen sandsynligvis kommer til at >

DIVA DanDas

Når regnskabet skal gøres op - er det godt med en DIVA ved sin side Der er landet en DIVA - det nye software til værdifastsættelse. DIVA (det DIgitale Vandselskabs Anlægskartotek) er udviklet specielt til de danske forsyningsselskabers nye virkelighed i et samarbejde mellem anerkendte revisionsselskaber, eksperter på forsyningsområdet og systemudviklere. >

Orbicon har hjulpet 40 forsyninger i mål med selskabsdannelsen, og har med DIVA udviklet et nyt og funktionelt økonomi- og ledelsesprogram.

Vi bygger en grøn fremtid sammen. www.orbicon.dk/informatik

9

Teknik & Miljø / Januar 2011 Tema: Ghettoplanen

> stå for en stor del af planlægningsopgaven; mens vejdisponeringen formodentlig kommer til at ligge hos eksterne leverandører,” siger Per Frølund.

Femtedelsordning Udover anlæggelsen af bygaden er det især etableringen af nye huse med multifunktioner og gennem etablering af ejerboliger i bydelen, at den befolkningsmæssige sammensætning skal opnå større bredde; men for at skaffe plads til etablering af de nye bygninger og veje er der tre eksisterende boligblokke, som skal rives ned. Der er stadig gæld i disse blokke, så Landsbyggefonden har måtte træde til , og der er blevet indgået en femtedelsordning, som betyder, at Aarhus Kommune, Brabrand Boligforening samt kreditforeningen, hver dækker 1/5 af restgælden, mens Landsbyggefonden tager sig af de sidste 2/5.

De mest markante forandringer vil ske omkring Edwin Rahrsvej, som sammen med den ny bygade vil danne omdrejningspunktet for de fysiske forandringer. De 1000 arbejdspladser skal også placeres i området omkring Edwin Rahsvej. Ændringer ved Gellerup og Toveshøj: • Markant og synlig arkitektonisk forandring, koncentreret i et øst/vest orienteret bånd langs Edwin Rahs Vej. • Øst for bygaden skabes et nyt, stort kvarter med egen identitet og unik arkitektonisk udtryk. Det indebærer: - To blokke nedrives - Etableringen af et kontordomicil med plads til erhverv, uddannelse, blandende boligformer og 1000 arbejdspladser, herunder mindst 500 kommunale arbejdspladser.

- Omdannelse af to blokke til ungdomsboliger - Erhvervs- og beboelsesområde ved Ringvejen med ikonbyggeri.

Foto: Illustration fra Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj

- Radikal forandring af en blok med henblik på salg.

- Nye boliger af varierede ejerformer, herunder ungdoms,andels og ejerboliger i form af både lejligheder og tæt-lavt byggeri. Omdannelse af en blok til ældre/pleje-boliger i Toveshøj samt etablering af et aktivitetshus, der skal rumme forskellige offentlige og private funktioner som f.eks. et lægehus og en sundhedscafé. Etablering af bygade mellem City Vest og Bazar Vest. Dette indebærer nedrivning af en blok samt etablering af beboerhus ved den nye verdensplads.

10

Vejleåparken må i tre måneder have været Danmarks smukkeste ghetto

Tre boligområder er nu fjernet fra regeringens ’ghettoliste’ I oktober sidste år udpegede regeringen 29 boligområder som ghettoer. Nu bliver de reduceret til 26. De tre boligområder, som ikke længere lever op til definitionen på en ghetto, er Vejleåparken i Ishøj Kommune, Sebbersundvej i Ålborg og Tåstrupgård i Høje Taastrup.

De tre boligområder pilles af listen, fordi de ikke længere opfylder mindst to af de tre kriterier for, at regeringen kalder et boligområde for en ghetto. De tre kriterier er, at indvandrere og efterkommere skal udgøre mere end 50 procent af beboerne, at 40 procent af beboerne står uden job eller uddannelsesplads, og at mere end 270 ud af 10.000 beboere har fået en dom for en forbrydelse.

Færre kriminelle I Vejleåparken i Ishøj Kommune var det kriteriet om andelen af kriminelle, der sendte boligområdet ind på ghettolisten – og nu

altså ud igen, da andelen af domme for kriminalitet er faldet fra 277 til 251.

Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp glæder sig over, at Vejleåparken ikke længere er en ghetto, men han har samtidig kun hovedrysten til overs for regeringens hovsa-politik på området: ”I oktober sidste år blev Vejleåparken hen over en nat gjort til ghetto, fordi regeringen ændrede kriterierne. Vi har hele tiden vidst, at kun 3,5 kriminelle personer skulle flytte fra Vejleåparken for, at det ikke længere var en ghetto. Jeg er glad for, at den betegnelse nu er fortid, for den har været helt ufortjent.

Vejleåparken må i tre måneder have været Danmarks smukkeste ghetto,” siger Ishøjs borgmester med henvisning til, at boligområdet lige er renoveret for 1,8 milliarder kroner.

Fordobling i antallet af tilflyttere Samtidig er andelen af ressourcestærke beboere støt stigende:

”De seneste to måneder har vi oplevet en fordobling i antallet af tilflyttere. Ressourcestærke børnefamilier vælger Vejleåparken til, og det er ikke ligefrem, hvad jeg forbinder med en ghetto. Den gennemsnitlige indkomst for en familie i Vejleåparken er på næsten 400.000 kroner om året,” lyder det fra borgmester Ole Bjørstorp. Han opremser et par andre eksempler på, at udviklingen i Vejleåparken peger i en anden retning end det, man normalt forbinder med en ghetto.

I en naboskabsundersøgelse fra sidste år svarede tre ud af fire beboere ja til, at de er enten glade eller meget glade for at bo i Vejleåparken og 75 procent af beboerne har et arbejde – det gælder både for etniske danskere og beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Det gør Vejleåparken til det boligområde i landet, hvor flest nydanskere er i job.

11

Teknik & Miljø / Januar 2011 Tema: Ghettoplanen

Konfrontation og konsekvens er nødvendig Det er en politiopgave, når kriminaliteten i store boligområder skal reduceres. Løsningen er højt kvalificerede nærbetjente og ikke politi-raids og panserklædte betjente

Bispehaven i Århus indgik i Thorkild Ærø og Gunvor Christensens undersøgelse af beboernes oplevelse af tryghed i en række danske boligbyggerier.

Af | Irene Brandt

”En politiindsats kan bestemt være en berettiget løsning på problemer med kriminalitet, i de store almene boligbebyggelser,” siger direktør Thorkild Ærø fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, Aalborg Universitet, da Teknik & Miljø beder om en kommentar til regeringens såkaldte ’ghettoplan’, der bl. a. anbefaler en øget politiindsats (se regeringens anbefalinger nedenfor).

Thorkild Ærø har i en lang årrække forsket i bl.a. kriminalitetsforebyggelse i almene boligområder, og i sommeren 2003 udgav Det Kri-

minalpræventive Råd hæftet: Veje til tryghed, som formidler resultaterne af Thorkild Ærøs og Gunvor Christensens forskningsprojekt: Forebyggelse af kriminalitet i boligområder.

Rapporten rummer forslag til, hvilken indsats, der bedst fremmer beboernes oplevelse af tryghed i deres nærmiljø; men det fremgår også, at tryghed først og fremmest er en subjektiv følelse, som påvirkes af mange ting. ”For eksempel erfarede vi, at mere synligt politi ikke altid gav beboerne en følelse af større tryghed - tværtimod blev

Veje til tryghed Sociale og fysiske indsatser skaber tryghed En ihærdig og engageret indsats for at mindske de utryghedsskabende faktorer i boligområderne er lykkedes. Der er i flere af de undersøgte områder sat ind på mange fronter, bl.a. med • n ærbetjente, som er i kontakt med udsatte børn og unge • opsøgende medarbejdere, der kan opfange og løse problemer i opløbet • forbedret belysningen på stier, pladser og gangarealer

12

• æ ndrede fælles friarealer, legepladser og indgangspartier, så de er mere personlige og private • renovering af bygningerne Undersøgelsen viser, at de bedste resultater er opnået i de bebyggelser, der har sat ind over for både sociale og fysiske problemer på en gang.

de utrygge, fordi en pludselig og massiv tilstedeværelse af politibetjente i boligområdet mindede dem om, at der kunne være fare på færde. Det er i og for sig ikke noget nyt, for det ved politiet alt om,” siger Thorkild Ærø.

Tal om normer Thorkild Ærø kunne også konstatere, at oplevelsen af utryghed ofte har rod i, at der ikke er enighed om normerne i boligområderne.

Beboerberedskab – uddrag af ’veje til tryghed’: I flere af de undersøgte boligområder har man gennemført årlige, fælles arbejdsdage, hvor udearealerne istandsættes, gøres pæne og attraktive. Problemer med megen graffiti var i ét tilfælde årsagen til, at et boligselskab etablerede et beredskab af beboere, der selv malede opgangene i tilfælde af graffiti. Resultatet var, at beboerne blev mere opmærksomme på, hvornår der blev lavet graffiti og af hvem. På den måde lykkedes det at spore de to grupper af unge, der lavede graffitien. Grupperne bestod af børn fra bebyggelsen, og de blev sat til at male graffitien over sammen med deres forældre.

Foto: Flemming Krogh/Scanpix

Teknik & Miljø / Januar 2011 veje

”Straffeloven og bekendtgørelsen om støjende og beruset adfærd på offentlige steder udgør jo kun en lille del af de normer, vi lever efter. I boligområderne kan der for eksempel også være en husorden, og derudover er der den tavse viden om, hvordan vi opfører os - for eksempel, hvordan man hilser på sine naboer,” siger Thorkild Ærø. Han fortsætter: ”Utryghed kan derfor skyldes, at der ikke bliver talt om normerne i boligområder.

På det punkt har vi siden undersøgelsen anbefalet bolig- og grundejerforeninger, at man jævnligt snakker om, hvorfor man har de regler, man har og hvilke hensyn de tjener. Hvorfor må man for eksempel ikke spille bold i gården, og hvorfor må fællesvaskeriet ikke benyttes om søndagen? Jo større etnisk og aldersmæssig mangfoldighed, der er i bebyggelsen, des større er behovet for, at man taler om, hvilke spilleregler der skal gælde i bebyggelsen.”

Håndteringen af affald er en kilde til mange konflikter - og ikke mindst til fordomme om, at visse naboer sviner mere end andre; men Thorkild Ærø og Gunvor Christensen konstaterede, at problemets rod kan være temmelig harmløst. ”I nogle familier er det den yngste søns opgave, at løbe ned med affaldet. Hvis ikke indretningen af affaldsområderne tager højde for, at det ofte er små børn, der skal bære skraldeposen ned, så fører det til, at

affaldet havner de forkerte steder. Måske kan barnet ikke nå op og løfte containerlåget - eller måske handler det om, at der er mørkt og uhyggeligt omkring affaldsområdet, og så tør barnet ikke bære affaldet helt hen i affaldscontaineren, men skiller sig af med det i eller lige uden for opgangen,” siger Thorkild Ærø. At lette vejen til containeren kunne her være en simpel løsning på et konfliktskabende forhold.

”

Jo større etnisk og aldersmæssig mangfoldighed, der er i bebyggelsen, des større er behovet for, at man taler om, hvilke spilleregler der skal gælde i bebyggelsen.”

Direktør Thorkild Ærø fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, Aalborg Universitet

’Privatisér’ uderum I de bebyggelser, hvor beboerne i stueetagen eller i en opgang havde fået ’ejerskab’ til de arealer, der var lige uden for boligblokkene var hærværk og graffiti faldet markant. ”Når uderummene tilhørte ’nogen’, kunne beboerne pludselig have blomsterkrukker og havemøbler stående fremme, uden at de blev ødelagt, for man smadrer selvfølgelig ikke naboens krukker! Til gengæld er hærværk udpræget, når et areal

har offentlig karakter, for ’offentlig’ betyder ’ingen ejerskab’,” siger Thorkild Ærø.

At skabe ejerskab, er derfor også den ene af i alt fem veje til tryghed, som anbefales i rapporten. de øvrige veje er: Konfrontation og konsekvens; Den opsøgende medarbejder; Sæt en proces i gang og endelig: Brobygning.

Et væsentligt element i brobygningsstrategien er at ændre på beboernes selvforståelse, som ofte bygger på negative forestillinger om, hvordan andre mennesker opfatter beboerne i de store boligområder. ”Vi kunne se, at den brobygning, der finder sted mellem boligområdet og det øvrige samfund, også betyder, at områdets identitet og omdømme styrkes,” fortæller Thorkild Ærø - og forklaringen herpå fremgår af rapporten: ”Når mennesker udefra deltager i aktiviteter i boligområdet, begynder beboerne samtidig at ændre deres eget syn på boligområdet, og de erfarer, at deres boligområde har kvaliteter, som andre mennesker ser og kan nyde godt af. Hermed kan de sociale relationer i boligområdet styrkes, og en fælles identitet og samhørighed mellem beboerne skabes. Der kan også vokse en gensidig forståelse for hinanden frem.

På den måde kan den sociale integration i boligområdet genetableres gennem det lokale fællesskab, der bygger på naboskab, solidaritet og kontinuitet”. >

13

Teknik & Miljø / Januar 2011 Tema: Ghettoplanen

>

Målrettede fritidstilbud ”I de bebyggelser, vi undersøgte, var gruppen af børn og unge meget stor i forhold til de øvrige aldersklasser. De fylder altså meget i bebyggelsen, og derfor er det vigtigt, at tilbudene om fritidsaktiviteter matcher børnenes og de unges behov. Legepladserne i bebyggelsen skal ligeledes dimensioneres efter antallet af børn og aldersspredningen i børn og ungegruppen,” konstaterer Thorkild Ærø.

Men børnene har også brug for, at der er voksne, som har tid og lyst til at ’holde øje’ med dem. I rapporten fra projektet formulerer Thorkild Ærø og Gunvor Christensen problematikken således: ”I situationer, hvor der er tale om unge, der laver kriminalitet eller groft tilsidesæt-

ter formelle og uformelle sociale regler, kan personlig konfrontation og kontant praksis over for disse unge have en positiv virkning for trygheden i et boligområde. Målet med denne indsats er normalisering og afkriminalisering gennem en skærpet formel kontrol og etablering af alment acceptable sociale normer, så beboerne i boligområdet føler, de kan færdes trygt. Erfaringer fra denne type indsats viser, at det med personlig kontakt til dem kan lykkes at få de unge ud af en kriminel løbebane og i gang med for eksempel et jobforløb. Konfrontation og konsekvens er centrale elementer i denne form for indsats. Det handler om, at de unge skal konfronteres med autoritet og regler, når de bryder sociale samkvemsregler eller loven. Man forsøger at lære de

unge, at deres handlinger har konsekvenser for dem selv og for andre mennesker.

At der stilles krav til dem, som de er forpligtet til at leve op til.”

Thorkild Ærø tilføjer: ”Vi mødte nærbetjente og ssp-medarbejdere, med særlige kompetencer, der virkelig formåede at gøre en forskel; men disse folk har et 24/7-job, og det er svært at rekruttere medarbejdere til disse stillinger. Når regeringen ghettoplan skal realiseres, er det ikke mindst vigtigt, at man har øje for vigtigheden af disse medarbejdere, som bør støttes gennem tilbud om efteruddannelse og ikke mindst have en højere status i samfundet,” siger Thorkild Ærø.

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald Håndtering af overskudsjord Rensning af forurenet jord Genanvendelse af slagger Kartering af jord Modtage-/behandlingsanlæg i hele landet Grav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

14

Teknik & Miljø / Januar 2011 Tema: Ghettoplanen

Regeringen vil sætte ind over for 29 boligområder Antallet af ghettoer skal ned. De skal forvandles til bedre boligområder.

Regeringen vil derfor – i samarbejde med kommuner og boligorganisationer – sætte ind over for de 29 ghettoområder, regeringen har udpeget til at være ’ghetto’.

Med planen ønsker regeringen at tage et opgør med ghettoerne: ’For at sikre borgernes tryghed i områder med høj kriminalitet gennemfører regeringen en stærk politiindsats, der bygger på et synligt politi og tager udgangspunkt i en national plan, hurtig behandling af sager mod unge uromagere, udvidet adgang til tv-overvågning for kommunerne og målrettet kriminalpræventiv rådgivning,’ fremgår det af Justitsministeriets pressemeddelelse.

Med henblik på at mindske tilbagefaldet til kriminalitet indføres en ordning med betinget notering på straffeattesten og en styrket udslusningsindsats.

Justitsminister Lars Barfoed udtaler: ”Regeringen vil sikre trygheden og øge tilliden til politiet i de udsatte boligområder.

Derfor vil vi gennemføre en stærk og koordineret politiindsats med daglig polititilstedeværelse. Det er helt afgørende, at der er en synlig, lokal politiindsats i områder, hvor kriminaliteten er høj, og at vi reagerer hurtigt og konsekvent over for unge uromagere.”

De 29 ghettoområder har særligt store udfordringer: • Høj andel af beboere uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse.

• Høj andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

• Høj andel af beboere, der er dømt for kriminalitet.

De 29 områder har hver mere end 1.000 beboere og ligger særligt højt på mindst to af disse tre forhold.

Ghettoerne ligger i København (10), Høje-Tåstrup (2), Odense (2), Århus (2), Esbjerg, Fredericia, Greve, Holbæk, Horsens, Ishøj, Kolding, Slagelse, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Viborg og Aalborg (se bilag 1).

Regeringen vil tage målrettet fat på de reelle problemer: • Antallet af almene boliger i ghettoområderne skal reduceres – bl.a. ved nedrivning af boliger i udsatte områder og salg af boliger, så der bliver færre boliger og beboere i ghettoerne og plads til at skabe et levende byliv.

• Ghettokvarterenes karakter af fysiske ”fæstninger” skal brydes, så de bliver

mere attraktive og en integreret del af det omkringliggende samfund.

• Tilflytningen til ghettoerne skal styres bedre, så vi undgår en stor koncentration af indvandrere, efterkommere og beboere uden arbejde.

• Børn og unge skal dygtiggøre sig og lære at læse og skrive dansk, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse og komme i beskæftigelse.

• De beboere, der lever på offentlig forsørgelse, skal i job eller uddannelse.

• En stærk politiindsats og indsats over for socialt bedrageri skal bidrage til at genskabe respekten for landets love, så det bliver trygt at bo og færdes i områderne.

Bygherrekompetencer Uddannelsen for bygherrer og bygherrerådgivere Du får:

Kursuss

1.-3. februa tart r 20 11

• Styrket dine kompetencer på bygherrens kerneområder • Et solidt afsæt for din egen udvikling og din håndtering af projekter • 3 x 3 dage med afsluttende eksamen og diplom • Effektivt mix af indlæg, opgaver, cases og drøftelser • Indlæg fra praktikere og eksperter med fingeren direkte på byggepulsen 6. sæson

er 12 plads tilbag

Flere end 100 har fulgt uddannelsen – og i 2010 blev alt udsolgt, så det er nu du skal tilmelde dig.

Læs mere og tilmeld dig på:

bygherrekompetencer.byggecentrum.dk

15

Teknik & Miljø / Januar 2011 Tema: Ghettoplanen

Problemet,

der ikke kan dokumenteres Der mangler grundlag for at påstå, at det boligområde, folk bor i, har betydning for det liv, de lever Af | Irene Brandt

”Jeg synes, der er mange stålsatte meninger om betydningen af forskellige beboersammensætninger, uden at der findes evidens for disse synspunkter,” siger forskningschef Hans Thor Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, Aalborg Universitet. Han sætter spørgsmålstegn ved, at det nu også er så forfærdeligt, at der i nogle boligområder er store koncentrationer af marginaliserede borgere. ”Måske bor de bare dér, hvor de bor, fordi det er de boliger, der er til rådighed,” konstaterer Hans Thor Andersen. ”Vi har heller ingen dokumentation for påstanden om, at elendigheden forstærkes, når mange socialt eller økonomisk svage borgere bor i samme bebyggelse. I det hele taget findes der ingen beviser for, at vores såkaldte ’ghettoer’ udgør et problem. Vi påvirkes af mange forskellige ting, og da det ikke er muligt at fastholde folk inden for et boligområde, er det vanskeligt at måle effekten af bestemte bebyggelser eller steder for enkeltindividers adfærd eller holdning,” siger Hans Thor Andersen. Han tilføjer:

”Dog er der en svag tendens til, at indlæringsniveauet falder i skoleklasser, hvor der er mange socialt/økonomisk svage elever.”

”

Regeringens byfornyelsespolitik vænner boligforeningerne til at lade stå til, indtil lokummet brænder, for så får man ambulancehjælp på de andres regning!”

Forskningschef Hans Thor Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, Aalborg Universitet

Pointen er, at det ikke er boligområderne som fysiske enheder, der resulterer i en overrepræsentation af marginaliserede borgere i store boligbebyggelser. ”I stedet er det mere sandsynligt, at koncentrationen af svage borgere i de store boligområder skyldes den måde, hvorpå vores samfundssystem sorterer borgerne,” siger Hans Thor Andersen Processen tog sin start i de år, hvor de store parcelhuskvarterer i de store byers

Landsbyggefonden Landsbyggefonden blev født med boligforliget i 1966, og det har hele tiden været fondens formelle formål at fremme selvfinansieringen af de almene boliger. Det har den så gjort, siden VK-regeringen kom til magten i 2001. Boligforligene i 2002, 2005 og 2006 medførte, at en del af det almene nybyggeri blev finansieret gennem Landsbyggefonden.

Fonden har ikke tidligere støttet nybyggeri i så væsentligt omfang, fordi fonden ikke har haft så mange penge før. I årene 1967 og frem til 2001 var der praksis for, at Landsbyggefonden primært bidrog til renoveringsprojekter af den allerede eksisterende boligmasse.

Kilde: AKF-Nyt nr. 4/2010

16

periferi blev bygget. Marginaliseringen i de almene boliger steg i takt med, at flere og flere velfungerende familier flyttede ud af lejlighederne og i eget hus. ”Resultatet ser vi i dag, hvor der er en markant overvægt af borgere, som er uden for arbejdsmarkedet i de store almene boligområder. Helbreds- og uddannelsesmæssigt er beboerne i disse områder også dårligere stillet end gennemsnittet af befolkningen. I regeringens ghettoplan er det målet at skabe større etnisk mangfoldighed i de mest udsatte boligområder, hvilket faktisk er noget af det værste der kan ske, fordi det sandsynligvis vil resultere i, at de velfungerende indvandrerfamilier - som i dag er med til at løfte niveauet i de udsatte boligområder - ender med at flytte i parcelhus, og de ledige boliger i boligområdet derefter bebos af ressourcesvage danskere,” konstaterer Hans Thor Andersen.

Fodrer hunden Hans Thor Andersen er ikke imponeret over regeringens såkaldte ’ghettoplan’. ”Regeringen vil løse ’problemerne’ uden selv at bidrage med penge til løsningen! De henter alle pengene i Landsbyggefonden, som er lejernes egne penge.

Selvom de problemer, regeringen ønsker at løse, er skabt af samfundet som helhed, så ender det med, at det er lejerne, der skal finansiere forbedringerne i de 29 udpegede ’ghetto’-områder,” siger Hans Thor Andersen, der ikke synes om, at regeringen dermed fodrer hunden med sin egen hale. ”Regeringens boligpolitik vænner boligforeningerne til at lade stå til, indtil lokummet brænder, for så får man ambulancehjælp på de andres regning!” siger Hans Thor Andersen og tilføjer:

Arkivfoto: David Trood/Scanpix

Teknik & Miljø / Januar 2011 Tema: Ghettoplanen

”I stedet burde de almene boligforeninger som minimum sørge for, at boligstandarden er up to date. Der er ingen, der i 2011 gider bo i en lejlighed, der ligner noget fra 60erne.”

gerende københavnere ønsker at bosætte sig. Når først de store årgange forsvinder, står kommuner som Brøndby, hvor 60% af boligerne 2 eller 3-værelseslejligheder i almene boligområder, med en gigantisk udfordring.”

Forkerte kriterier I ’ghettoplanen’ opererer regeringen med tre kriterier, som angiveligt er medvirkende til at skabe problemer i de store boligområder: etnicitet, arbejdsløshed og antallet af kriminelle. ”Der er ikke sammenhæng mellem disse kriterier og de problemer, der er i de store boligområder. Man er ikke et problem, fordi man er uden for arbejdsmarkedet!” siger Hans Thor Andersen. Han tror heller ikke på, at problemerne vil blive løst, fordi man moderniserer bygningerne. Det er ikke husene, der er problemet; men koncentrationen af beboere, der har det svært - og beboerne er stadig arbejdsløse, når der er lagt nyt tag på ejendommen. ”Man ændrer jo ikke beboersammensætningen, fordi bygningerne renoveres. Moderniseringen resulterer i, at man bruger pengene på bygningerne. Hvis man vil løse problemerne i boligområderne, ville man få flere og bedre resultater, hvis man i stedet brugte pengene til at løse beboernes sociale problemer,” siger Hans Thor Andersen. Han tilføjer: ”Regeringen har en forventning om, at velfungerende borgere vil få lyst til at flytte ind i de store almene boligområder, hvis den fysiske standard i byggeriet hæves; men problemet i hovedstadsområdet er, at de almene boliger primært ligger ude i vestegnen, og det er helt sikkert ikke dér, de unge velfun-

”

I regeringens ghettoplan er det målet at skabe større etnisk mangfoldighed i de mest udsatte boligområder, hvilket faktisk er noget af det værste der kan ske, fordi det sandsynligvis vil resultere i, at de velfungerende indvandrerfamilier som i dag er med til at løfte niveauet i de udsatte boligområder - ender med at flytte i parcelhus, og de ledige boliger i boligområdet derefter bebos af ressourcesvage danskere.”

”I dag har vi 560.000 almene boliger i Danmark. Vi skal overveje, om det er det antal, der er behov for, og om de ligger dér, hvor der er brug for dem. Der er brug for et langt sejt træk, som skal resultere i, at boligmassen tilpasses befolkningens behov,” siger Hans Thor Andersen.

Når først de store årgange forsvinder, står kommuner som Brøndby, hvor 60% af boligerne 2 eller 3-værelseslejligheder i almene boligområder, med en gigantisk udfordring, for disse lejligheder er næppe attraktive for moderne familier.

Forskningschef Hans Thor Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, Aalborg Universitet

Rådet fra forskningschefen til Brøndby Kommune og andre i samme situation er kort og enkel: ”Sælg eller omdan dele af boligerne om nødvendigt med rabat - eller lad lejerne overtage boligerne som andelslejligheder.”

Løsningen er et langt, sejt træk I stedet for ghettoplanen, som i bedste fald blot flytter problemerne, foreslår Hans Thor Andersen, at alle kommuner pålægges at opføre almene boliger, så mennesker fra de rige nordkøbenhavnske kommuner, der bliver skilt, ryger ud af arbejdsmarkedet eller på anden måde svækkes økonomisk, kan blive i deres hjemkommune. I dag sluses de i stort tal bort fra det nordlige København, hvor der ikke findes boliger, de har råd til at bo i, og ud på vestegnen eller Københavns Kommune.

17

Trods høj boligstandard er langt de fleste almene boliger ikke attraktive for moderne mennesker, der ser sig selv som unikke skabninger og ønsker at udtrykke deres individualitet i deres boligvalg Af: Irene Brandt

”Da de almene boligforeninger i 60erne og 70erne byggede de store boligområder, hvoraf 29 nu er blevet udpeget af regeringen til at være ghetto, var det målet dels at afhjælpe den store boligmangel og dels at bygge gode og sunde boliger, hvilket jo faktisk lykkedes.” Ordene er Claus Bech-Danielsens. Han er professor og arkitekt maa ved Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, Aalborg Universitet. Med udgangspunkt i Claus Bech-Danielsens forskning, som blandt andet er resulteret i rapporten ’Renovering af almene bebyggelser 2004-2007’, har Teknik & Miljø bedt Claus Bech-Danielsen om at komme med et bud på, hvad der har størst effekt, når man skal ændre

18

beboernes og omgivelsernes oplevelse af kvalitet i et boligområde. ”Mange af boligerne fra 60erne og 70erne er jo rigtig gode. Problemet er skalaen! Kilometer efter kilometer med ens facader er ikke attraktivt. 60ernes og 70ernes lighedsprincipper slog stærkt igennem i arkitekturen, hvilket resulterede i, at tagarealerne ikke blev udnyttet, ligesom gavlene heller ikke blev forsynet med vinduer - for ingen lejligheder måtte skille sig ud fra resten,” siger Claus Bech-Danielsen og fortsætter: ”Efter 70erne skete der et normbrud i befolkningen, da individualismen slog igennem. Resultatet er, at befolkningen i dag

har et ideal om at være unik, og om at udtrykke sig selv i sin bolig, for derigennem at vise, hvem vi er. Dette normbrud giver selvsagt problemer for den almene boligsektor, som nogle boligforeninger blandt andet har prøvet at imødegå gennem indførelse af muligheden for at beboere, der investerer i for eksempel nyt køkken eller bad i deres lejlighed, kan få nogle af pengene med sig, den dag de fraflytter lejligheden.”

Forceret byggeproces Claus Bech-Danielsen konstaterer, at i alle de boligrenoveringer i den almene sektor, han har været involveret i de senere år, har fokus blandt andet været at gøre en ende

Arkivfoto Aksel Schütte/Århus Stiftstidende KS/Scanpix

Ensformigheden dræber boligområderne

Teknik & Miljø / Januar 2011 Tema: Ghettoplanen

”Placér de store kulturelle events i de almene boligbebyggelser,” lyder rådet fra Claus Bech-Danielsen.; men man kan også gøre som i Århus, hvor det ikke kun er byens borgmester, Nicolai Wammen (billedet), der køber ind i Bazar Vest ved Gellerup og Toveshøj-bebyggelsen. Bazaren tiltrækker pris- og kvalitetsbevidste kunder fra et meget stort opland.

på ensformigheden i de store boligområder ….. og renoveringer har der været en del af. ”Men det er i stor stil ’projektmagerne’ der har fået lov at præge renoveringsarbejdet. De skaber en masse aktivitet i to år, hvorefter de - når bevillingen ophører - igen forlader bebyggelsen. I stedet burde man arbejde mere langsigtet og indtænke en driftsvedligeholdelsesplan, så man også ved, hvad der skal ske mellem renoveringerne hvert 20. år,” siger Claus Bech-Danielsen. ”I løbet af 60erne og 70erne blev der bygget ca. 600.000 boliger i Danmark heraf var mange almene boliger. Det var et kæmpemæssigt byggeeksperiment, som krævede montage- og typehusbyggeri. Alt var anderledes, end vi var vant til, inden for boligbyggeri, og selvfølgelig opstod der problemer i form af betonskader og utætte tage. De første renoveringer startede derfor allerede i 80erne!” siger Claus Bech-Danielsen.

Mange af de renoveringer i den almene boligsektor, som fandt sted i 80erne og 90erne vil dog ende med at blive dyre for lejerne, for i vidt omfang udskiftede boligforeningerne dårlige byggematerialer med andre dårlige byggematerialer, som heller ikke kan modstå det store slid, der i sagens natur er i en almen bolig, konstaterer Claus Bech-Danielsen.

Hvis ikke hele boligblokke - som det nu kommer til at ske i Gellerup og Toveshøjbebyggelserne i Århus - skal jævnes med jorden, er det dog stadig vanskeligt - trods eksempler på vellykkede renoveringer, at gøre noget ved den ensartethed, som alene skyldes, at der er mange meget ens boliger samlet på ét sted. ”I rapporten viser vi, at der trods alt kan skabes forbedringer - selv i de store bebyg-

gelser; men det kræver, at man begynder at udnytte arealerne mellem husene.

Beboerne skal have mulighed for at sætte deres eget præg på udearealerne. I dag er det nemlig mange steder stort set umuligt at se uden for husene, hvem der bor inden i husene,” siger Claus Bech-Danielsen.

”

Det er helt naturligt for mennesket at søge hen, hvor det finder ligesindede; men så snart vi taler om almene boliger, så handler det om for alt i verden at blande beboerne, hvilket jeg finder meget paradoksalt.”

Claus Bech-Danielsens, professor og arkitekt maa ved Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, Aalborg Universitet

Image er vigtigt Mødet med beboerne i de almene bebyggelser har vist Claus Bech-Danielsen, at mange af de fordomme, omgivelserne har om de almene boliger, intet hold har i virkeligheden: ”Jeg talte med mange beboer med indvandrerbaggrund, som gav udtryk for, at de er skuffede over, at der slet ikke bor danskere i deres opgang. De har med andre ord ikke noget udtalt ønske om at klumpe sig sammen med landsmænd,” siger Claus Bech-Danielsen og fortsætter: ”Og uanset om jeg har snakket med beboere fra de store almene boligbebyggelser eller fra parcelhusghettoen i Tilst, så giver alle udtryk for, at de er meget trætte af, at aviserne skriver om, hvor forfærdeligt det er at bo dér, hvor de bor. De er flove over at blive bedømt på denne måde. Min konklusion er derfor også, at det intet bat-

ter at ændre facaden. Der skal totalrenoveringer til, så også befolkningen uden for de store boligområder kan se kvaliteten i bebyggelsen. For eksempel kunne man placere de store kulturelle events i de almene boligbebyggelser, hvilket ville tiltrække borgere fra andre bydele til de ellers så lukkede områder.”

Tilpas boligerne til beboerne I regeringens såkaldte ’Ghettoplan’ er det blandt andet målet at få en mere blandet beboersammensætning i de 29 udvalgte boligområder, som regeringen har givet prædikatet ’ghetto’. ”Men i stedet for at drømme om at tiltrække beboere fra parcelhuskvartererne til de almene boliger, burde regeringen i stedet satse på at tilpasse de almene boliger til de mennesker, der rent faktisk bor i dem,” siger Claus Bech-Danielsen. Han fortsætter: ”De almene boliger benyttes i høj grad af enlige og ældre. Derfor vil det være en god investering at indrette boligerne som ældreegnede boliger til gavn for alle de ca.

65-årige kvinder, der allerede i stort tal bor i de almene boliger. De bliver nemlig boende de næste 20 år.”

Udviklingen afspejles også deri, at flere og flere arkitekter bliver bedt om at bistå med etablering af boligfællesskaber omkring specifikke temaer - for eksempel boliger for par uden små børn, boliger for uddannelsessøgende etc. ”Disse henvendelser får arkitekterne, fordi det er helt naturligt for mennesket at søge hen, hvor det finder ligesindede; men så snart vi taler om almene boliger, så handler det om for alt i verden at blande beboerne, hvilket jeg finder meget paradoksalt,” siger Claus Bech-Danielsen.

19

Teknik & Miljø / Januar 2011 Tema: Ghettoplanen

Strategien er forkert

Børnefødselsdagen er slut - og beboermødet kan begynde. Tingbjerg er vidt berygtet for sin bandekriminalitet; men seniorforsker Knud Erik Hansen fra SBI, er overbevist om, at når først problemerne med banderne er løst, så vil beboerne igen bygge deres boligområde op.

Regeringen har med ghettoplanen lovet at tage målrettet fat på de reelle problemer i de store boligområder. Spørgsmålet er, om den valgte strategi kan løse problemerne

Af | Irene Brandt

”Når regeringen definerer en ghetto ud fra etnicitet, beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet og placering i kriminalitetsstatistikken, så er det ikke kun strategien i Ghettoplanen, der er forkert. Hele fortællingen om disse områder er også forkert, og regeringen risikerer at gøre mere skade end gavn med den valgte indsats,” siger seniorforsker, cand. polyt et art. Knud Erik Hansen fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, Aalborg Universitet.

Knud Erik Hansen har bl. a. været medforfatter på rapporten: ’Om at bo sammen i multietniske boligområder’, som udkom i januar 2010.

Undersøgelsen viser, at det er et meget lille antal af unge, der er årsag til alvorlige problemer i bebyggelserne. Det drejer sig om hærværk, aggressive tilråb, køren vildt på knallerter på gangarealerne, tyverier, afbrændinger af containere og biler samt hængen ud i trappeskakter og vaskerier.

Derudover viser undersøgelsen, at det ikke er fordi, de enkelte familier i boligområderne ikke kan have problemer, f.eks. med arbejdsløshed og misbrug, men de er ikke af en art, der påvirker og belaster hele livet i boligområdet. I nogle få opgange er der dog enkelte husstande, der har en adfærd, som er svært for andre at acceptere.

Trætte af de få Knud Erik Hansen understreger, at problemstillingerne i de store boligområder er komplekse. Ét problem overskygger dog alle de andre: Det er de få unge, der laver ballade! ”Når vi taler med de professionelle, der arbejder med de unge i disse områder, bekræfter de, at i størrelsesordenen 1% af alle

20

husstande har unge, der er igangsættere til balladen …. og de ved udmærket godt, hvem den ene procent er. I de områder, hvor de få ballademagere dukker op, fylder de meget i de andre beboeres hverdag - også de dage, hvor de ikke laver ballade. Meget fordi forældrene til de andre børn er meget bekymrede for, om deres børn skal blive trukket ind i kredsen af ballademagere,” siger Knud Erik Hansen og fortsætter: ”Én brændende container kan ødelægge et boligområdes image i årevis, og mange af de voksne beboere, vi har interviewet, giver udtryk for, at de er vældig trætte af, at de skal betale for de ødelæggelser, den lille gruppe ballademagere står for.”

Forkert fortælling ”Vi har svært ved at finde belæg for i vores forskning, at arbejdsløse beboere i de store boligområder er kilden til den ballade, der kan være i områderne. Det er derfor heller ikke belæg for at bruge antallet af arbejdsløse i boligområderne, som kriterium for, hvornår et område kan defineres som en såkaldt ghetto,” siger Knud Erik Hansen.

Han beklager også at regeringens strategi for løsning af problemerne rammer bredt og de forkerte, når man så meget går efter en beboerudskiftning ”For at finde den ene, der laver balladen, skal man med regeringens strategi flytte hundrede husstande. Det kan man ikke kalde en effektiv og målrettet indsats,” konstaterer Knud Erik Hansen.

Han har heller ingen forventning om, at de berørte beboere, vil synes om de værkstøjer, regeringen har præsenteret.

”De folk, vi har mødt i de store bebyggelser er frustrerede over at blive beskyldt for at lave ballade, bare fordi de bor dér, hvor de bor. I dag verserer der en fortælling i samfundet om, at der er ballade i de boligområder, hvor der er mange arbejdsløse og mange indvandrere; men vi ved, at det ikke er disse grupper, der laver balladen.

I stedet ved vi, at en gadekultur blandt nogle unge er et stort problem i nogle boligområder. Tiltagene i ghettoplanen fanger dog ikke dette problem - blandt andet fordi den problematiske gadekultur ikke er afgrænset til de udpegede områder og endda kan være minimal i nogle af dem. Der er brug for en meget mere differentieret indsats og i mange flere områder,” siger Knud Erik Hansen.

Giv pengene til kommunerne At stemple 29 navngivne boligområder som ghetto på baggrund af ufyldestgørende indikatorer er med andre ord en rigtig dårlig idé, mener Knud Erik Hansen.

”

Mit bedste råd til regeringen er, at de skal give pengene til kommunerne, så de kan løse de problemer, der måtte være. For sandheden er, at langt, langt de fleste af de unge ballademagere og deres forældre IKKE er uden for pædagogisk rækkevidde.”

Arkivfoto: Søren Svendesen/Scanpix

Seniorforsker, cand. polyt et art.

Knud Erik Hansen fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, Aalborg Universitet.

”I bedste fald kan de valgte kriterier bruges til at pege på boligområder, hvor man skal være opmærksom på, om der er problemer; men det er lokalkendskabet, der kan afdække, om der er problemer i de udsatte områder. Det er også lokalt, at problemerne skal løses. Stille og roligt og uden mediebevågenhed. Mit bedste råd til regeringen er derfor, at de skal give pengene til kommunerne, så de kan løse de problemer, der måtte være. For sandheden er, at langt, langt de fleste af de unge ballademagere og deres forældre IKKE er uden for pædagogisk rækkevidde,” siger Knud Erik Hansen.

Hans bud er også, at mange tiltag i boligområderne kan være spildte, hvis ikke man får løst problematikken omkring den usunde gadekultur, som kan kulminere i bandekriminalitet. ”I de store boligområder bliver livet i gården og på gaden en væsentlig del af de unges samværsmiljø. Det gælder for alle de

unge i disse boligområder, for her er ikke tale om et specifikt indvandrerproblem.

Forældrene er magtesløse, for hvordan i al verden skal de forhindre deres teenagere i at være en del af det ungdomsmiljø, som er lige uden for deres gadedør?” spørger Knud Erik Hansen.

Han fortæller, at det er vigtigt at bruge viden om gadekulturen for at kunne sætte ind over for den. ”Det er da ikke politibetjente, der kommer hylende ind i bebyggelsen med blå blink, der løser disse problemer; men en betjent, som de unge oplever som et menneske. Det er væsentligt at man sætter ind med en indsats, hvor de unge oplever, at de bliver værdsat” siger Knud Erik Hansen.

Han konstaterer, at indsatsen i Ghettoplanen er meget præget af angsten for volden. ”Volden er uacceptabel; men virkemidlerne i Ghettoplanen har et andet fokus.

Får man løst gadekulturens voldsproblemer

i boligområderne, så ville man stå tilbage med en bebyggelse, hvor mange af beboerne stadig er arbejdsløse; men det er stadig ikke et problem for livet i bebyggelsen! Herfra kan man så starte genopbygningen af boligområdet, hvilket reelt ikke er muligt, så længe de unge hærger og river ned, hvad andre forsøger at bygge op,” siger Knud Erik Hansen. Han fortsætter: ”Den trøstesløshed mange af de unge i dag er efterladt i, giver dem ikke megen tro på, at de en dag kan opnå det liv, de ønsker.

Desværre tror jeg heller ikke, Ghettoplanen er løsningen. I stedet opfatter jeg det som en helt almindelig velfærdsopgave, at kommunens socialarbejdere arbejder med både forældre og de unge, og får givet de unge nogle nye muligheder.”

21

Teknik & Miljø / Januar 2011 Forsyning

Nyt fra

Forsyning På’n igen, miljøminister!

Arkivfoto: Torben Klint/Scanpix

Miljøminister Karen Ellemann bør bruge 2011 til en tænkepause, så kommunerne får tid til at skabe et mere enkelt administrationsgrundlag, mener Vestforbrændings bestyrelsesformand. ”I hele farcen om regeringens erhvervsaffaldsgebyrer er det vigtigt ikke at lade et tungt og administrativt besværligt kontrolsystem ødelægge en af de mest populære, mest effektive, mest samfundsøkonomiske og mest miljørigtige indsamlinger af affald til genbrug,” siger Ove E. Dalsgaard, der er bestyrelsesformand i Vestforbrænding.

Kontrol virker ikke Vestforbrænding har arbejdet med løsninger, der skal sikre mest mulig retfærdighed i gebyrbetalingen.

Alle undersøgelser og praktiske erfaringer indtil nu bekræfter, at kontrol og adgangsbegrænsning ikke er en optimal løsning. ”Så når parterne bag affaldsreformen melder ud, ”at kun virksomheder, der benytter genbrugsstationerne, skal betale gebyr”, skal de altså tænke sig grundigt om, så de ikke erstatter én upopulær og dårlig løsning med en anden,” siger Ove E. Dalsgaard.

Hvornår er affald erhvervsaffald?

Vestforbrænding har gennem mange år skabt et fælles koncept for 19 kommuner i hovedstadsområdet og en økonomisk udlig-

ningsmodel, som sikrer en retfærdig fordeling af omkostninger mellem kommunerne, uanset på hvilken genbrugsstation affaldet fra ”Fru Jensen” afleveres.

Også selv om det er ”Tømrermester Hansen”, der afleverer affaldet fra ”Fru Jensen” på en tilfældig genbrugsstation, sker der en økonomisk udligning til gavn for ”Tømrermester Hansen” – til gavn for ”Fru Jensen” – til gavn for kommunen – og ikke mindst til gavn for miljøet - fordi det er nemmere. ”Lad os nu samle erfaringerne, definere husholdningsaffaldet som det affald, der stammer fra husholdninger, så vi i 2011 kan få etableret nogle gennemtænkte løsninger, der er nemme at forstå og lette at administrere,” siger Ove E. Dalsgaard.

Tilmelding til genbrugs­ pladser først i 2012 Fremtidens gebyr for virksomhedernes brug af genbrugspladser skal betales via en tilmeldeordning, hvor det grundlæggende princip er, at virksomhederne selv skal melde sig til ordningen. Den nye ordning træder dog først i kraft 1. januar 2012. ”Jeg må desværre konstatere, at vi ikke har kunnet opnå enighed i forligskredsen om at lægge systemet om allerede i 2011 på trods af, at 5 ud af 6 parter var parate til denne aftale. Det er meget skuffende,” siger miljøminister Karen Ellemann.

I 2011 vil reglerne for gebyret for virksomheders brug af genbrugspladser blive opkrævet af kommunerne efter de samme regler som i år.

Nyt fra

Planlægning

Mere effektiv forbrændingssektor Miljøminister Karen Ellemann har sendt en rapport i høring, som viser, at det er muligt at reducere de samlede omkostninger med mindst 420 millioner kroner årligt i affaldsforbrændingssektoren i Danmark.

Konklusionerne i rapporten er meget interessante, særligt den del som handler om licitationsscenariet, hvor virksomhederne får frit valg af forbrændingsanlæg, og kommunerne skal udbyde forbrændingen af husholdningsaffaldet med store samfunds-

22

økonomiske gevinster til følge, siger miljøminister Karen Ellemann.

Efter rapporten har været i høring, vil de politiske partier bag aftalen om organisering af affaldssektoren blive indkaldt til forhandlinger.

Licitationsscenariet, der svarer til forslaget fra regeringens Vækstforum ”Vækst og fornyelse gennem øget konkurrence”, vil blandt andet betyde:

• Lige forhold for kommunale og private forbrændingsanlæg • Bedre udnyttelse af de samlede ressourcer og øget genanvendelse • Bedre understøttelse af forpligtelserne på klima- og energiområdet • Løbende tilpasning af den samlede forbrændingskapacitet Rapporten kan findes på: www.mst.dk

Teknik & Miljø / Januar 2011 forsyning

Herning Kommune frikendt i sag om spildevandsafgift Statsforvaltningen Midtjylland vurderer, at Herning Kommune har handlet korrekt i sagen om særbidrag på slagteri-spildevand.

Statsforvaltningen udtaler bl.a., at den kan tilslutte sig Herning Byråds synspunkt om, at et særbidrag kan basere sig på et skøn over meromkostningerne ved at modtage og behandle særligt forurenet spildevand. Statsforvaltningen vurderer ligeledes, at den beregnede merudgift for behandlingen af spildevandet ligger inden for den skønsmargen, som lovgivningen giver mulighed for.

Statsforvaltningen har heller ingen bemærk-

ninger til, at Herning Kommune har valgt en miljøpolitisk linje, hvor virksomheder med særligt forurenet spildevand i stedet for betaling af særbidrag indgår i et miljøsamarbejde med kommunen og forpligter sig til at nedbringe forureningen gennem anvendelse af renere teknologi.

Påstand om brud på forurener betaler-princippet Sagen om særbidrag på spildevandet fra Danish Crown er rejst af journalist Anders Lindemann fra DR Nyhederne. DR journalisten vurderede, at Danish Crown ikke betalte en afgift,

som svarede til de omkostninger, Herning Renseanlæg havde i forbindelse med modtagelsen og rensningen af spildevandet fra Danish Crown.

Derfor bad Anders Lindemann Statsforvaltningen vurdere, om det ikke var et brud på ”forureneren betaler-princippet” i miljølovgivningen, og om det ikke var ulovligt, når Herning Kommune efter hans opfattelse havde afskaffet særbidraget for særligt forurenet spildevand.

Læs mere: www.statsforvaltningen.dk.

Teknisk Miljøledelse

Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse

Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø

Du lærer: • at vurdere krav til forbedringer af miljø og arbejdsmiljø • at forstå og benytte teorier og metoder til at analysere og lede miljø- og arbejdsmiljøproblemer • at lede og koordinere forandringsprocesser • at integrere miljø- og arbejdsmiljøarbejdet i ledelse og strategi • at forbedre samspil og regulering mellem myndig heder På DTU’s masteruddannelse i Teknisk og virksomheder

Adgangskrav: Minimum bachelorniveau og tre års relevant erhvervserfaring eller mellemtekniker uddannelse suppleret med særlig erfaring.

Varighed: To års deltidsstudium med 16 undervisningsdage pr. semester (heraf fire lørdage).

Undervisningen er tilrettelagt så interesserede fra hele landet kan deltage.

Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø Pris: 17.500 kr. pr. semester plus materialer.

Ansøgningsfrist: 30. april 2011 Studiestart: 25. august 2011

Målgruppe: Medarbejdere, som arbejder med miljø og/ miljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man eller arbejdsmiljø. F.eks. arbejdsmiljørådgivere, skaber fremdrift i miljøog arbejdsmiljøTML Teknisk Miljøledelse Uddannelsen giver dig et fagligt netværk, som

sikkerhedsledere, undervisere, organisationskompetence til at lede, Kursussekretariatet v/Ida Jensen nu består af overarbejdet.

300 miljø-Du ogopnår arbejdsmiljøprofessio nelle,

Tlf: 4525 konsulenter og ansatte i arbejdstilsynet.

6079 • E-mail: ilje@man.dtu.dk der alle er tidligere og nuværende studerende fra Master i koordinere og rådgive om miljøog arbejdsmil Arbejdsmiljø ledelse.

Miljø- og jøarbejde i private og offentlige virksomheder.

Adgangskrav: Velkommen til informationsmøde Målgruppe: Minimum bachelorniveau og tre års relevant Du lærer: Medarbejdere, som arbejder med miljø og/eller arbejdsmiljø.

København: 10. marts eller 13. april kl. 17 på DTU i erhvervserfaring eller mellemtekniker • at vurdere krav til forbedringer af miljø og bygning 424, stuen, Produktionstorvet, Kgs. Lyngby F.eks. arbejdsmiljørådgivere, sikkerhedsledere, undervisere, Århus: uddannelse suppleret med særlig erfaring.

23. marts kl. 17, Århus Universitet i arbejdsmiljø organisationskonsulenter og ansatte i arbejdstilsynet. konferencecentret, bygning 1421, lok. 1.3, • at identificere forandringsmuligheder Frederik Nielsens Vej Varighed: To års deltidsstudium med 16 • at iværksætte forandringsprocesser 23 Tilmelding venligst til seri@man.dtu.dk undervisningsdage pr. semester (heraf fire • at integrere miljø- og arbejdsmiljøarbejdet i

lørdage). Undervisningen er tilrettelagt så ledelse og strategi

s e

Å b e n U d d a n n e l s e

På DTU’s masteruddannelse TML i miljø- og arbejdsmiljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnår kompetence til at lede, koordinere og rådgive om miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige virksomheder.

Find flere oplysninger på www.tml.dtu.dk

Teknik & Miljø / Januar 2011 forsyning

Mere liberalisering på affaldsområdet En god blanding af EU-regler, afgifter og overkapacitet på forbrændingsanlæggene i Nordeuropa kan flytte store mængder erhvervsaffald over landgrænserne, og ændrer dermed vilkårene for affaldsforbrændingsanlæggene. Samtidigt har miljøministeren sendt en rapport i høring, der anbefaler, at også husholdningsaffaldet liberaliseres.

Af | Michael Nørgaard

Efter d. 12.12. 2010 kan forbrændingsegnet erhvervsaffald eksporteres over landegrænserne, hvis modtageanlægget udnytter energien i affaldet og lever op til nogle krav til energieffektivitet. Dette er en følge af EU-regler. Denne åbning af markedet griber selvfølgelig ind i den eksisterende bortskaffelse af affaldet og de interesser og den økonomi, som er knyttet hertil. Og det er en kompliceret situation som blev belyst på DAKOFA-konferencen ”Forbrænding efter 12.12.10”.

Men implementeringen af nye EUregler om erhvervsaffald synes kun af være første skridt i en omfattende liberalisering på affaldsområdet. Lige før jul sendte Miljøministeren nemlig en ny rapport i høring, som lægger op til yderligere liberalisering, også når det gælder husholdningsaffaldet.

Licitation anbefales I 2007 blev der indgået en politisk aftale om at reformere affaldsområdet. Spørgsmålet om organiseringen af forbrændingsog deponeringssektoren blev dengang udskudt, bl.a. fordi man afventede en endelig vedtagelse af affaldsdirektivet. Et embedsmandsudvalg har i forlængelse heraf nu fremlagt en rapport med forskellige bud på den fremtidige organisering af affaldsforbrændingsområdet.

I rapporten anbefales et af de beskrevne scenarier, hvor virksomhederne får frit valg af forbrændingsanlæg, og kommunerne skal udbyde forbrændingen af hushold-

24

ningsaffaldet. I rapporten beskrevet som ’Licitationsscenariet’. Anbefalingerne er støttet af regeringen, og ministeren fremhæver et besparelsespotentiale på 420 mio. kroner om året i affaldsforbrændingssektoren. Nogle af de forventninger, som ministeren giver den anbefalede løsning med på vejen, er bl.a. ”bedre udnyttelse af de samlede ressourcer og øget genanvendelse og bedre understøttelse af forpligtelserne på klima- og energiområdet.” Rapportens anbefalinger ligger tæt på det, der var fremme i forbindelse med møde i Regeringens Vækstforum i november 2010. Rapporten er i offentlig høring frem til d. 17. januar.

Ingen udsigt til afgiftslettelse På den korte bane er det affaldsafgiften, der står på dagsordnen i forbindelse med de nye EU-regler og eksport af erhvervsaffald.

Hidtil har de danske affaldsforbrændingsanlæg haft monopol på at forbrænde dette affald. Anlæggene selv tegner et billede, hvor mellem 300.000 t og 400.000 t affald eller mere vil forsvinde ud over landegrænserne.

Dette billede er dog ifølge andre vurderinger voldsomt overdrevet.

Affaldsselskaberne peger selv på, at afgifterne har stor betydning for eksporten af affald, fordi der ikke er nogen afgift i vores nabolande eller afgiften er så lav, at det ikke har nogen betydning. Men affaldsselskaberne skal ikke regne med hjælp fra skatteministeriet – det stod klart efter DAKOFAs konference i december, hvor Jens Holger

Helbo fra Skatteministeriet anskueliggjorde, at hvis affaldsafgiften skal reduceres, så skal forbrændingsanlæggene selskabsmæssigt udskilles og betale selskabsskat. Dermed vil der blive luft i statskassen til at sænke afgifterne. Helbo Hansens vurdering af omfanget af affald, der vil blive eksporteret, ligger på 100.000 til 200.000 tons om året.

RenoSam gentog på mødet foreningens og mange affaldsselskabers holdning: ”De danske afgifter for forbrænding af affald er konkurrenceforvridende til ulempe for de danske værker. Denne ulempe må forventes at vokse, i takt med de store og hurtige ændringer i retning af øget anvendelse af afgiftsfrie brændsler i alle lande herunder ikke mindst i Danmark,” sagde RenoSam-direktør Jacob Simonsen på DAKOFAs konference.

Som en yderligere krølle arbejder Skatteministeriet på at afskaffe afgiften på affald. Målet hermed er at fjerne afgiften fra det fossilfri affald og bane vej for anvendelse af husdyrgødning og gødning til energiformål, hvilket med den hidtil kendte affaldsafgift vil være vanskeligt.

Samtidigt er affaldsforbrændingsanlæggene uden for CO2-kvotessystemet og belaster dermed CO2-regnskabet, bl.a. fordi plastaffald gør, at en del af erhvervsaffaldet kategoriseres som fossilt brændsel.

Kapacitet, effektivitet og frit marked Det er et relativt kompliceret billede, der herefter tegner sig. På den ene side affalds-

veje

”

E n hel eller delvis konkurrenceudsættelse af området vil give virksomhederne flere forbrændingsanlæg at vælge imellem og dermed bedre udnyttelse af de mest effektive anlæg. Desuden vil øget konkurrence føre til lavere priser samt øget dynamik i markedet. Kommuner, borgere og virksomheder forventes dermed at få lavere omkostninger til forbrænding af affald.

Mindre effektive anlæg vil omvendt få svært ved at tiltrække affald. Dette kan føre til tab, herunder for kommuner med ejerskab i mindre effektive forbrændingsanlæg. En hel eller delvis liberalisering vil medføre, at forbrændingsanlæggene bliver selskaber, som således vil give et skatteprovenu for selskabsskatten.”

forbrændingsanlæggene, der er sat i verden til at arbejde efter hvile-i-sig-selv-princippet og sikre afskrivning på de anlægsinvesteringer, som de har foretaget. De har en interesse i at forbrænde så meget som muligt og sikre kunderne de lavest mulige priser. De er hjulpet godt på vej af produktion af el og fjernvarme. En ordning er kendt langt ud over landets grænser for at være miljøeffektiv og billig. Nogen vil stille spørgsmålstegn ved om affaldsselskaberne kan se andre muligheder end forbrænding, og dermed faktisk låser for andre løsninger.

Liberaliseres affaldsforbrændingen kan anlæggene komme i klemme, hvis de ikke er effektive, og hvis der er overkapacitet. Det kan betyde højere priser for forbrugere og virksomheder.

På den anden side er regeringen klar med et liberaliseringsudspil, der bygger på en forventning om, at der faktisk kan spares penge ved at optimere affaldssektoren og en tro på, at det frie marked kan løse opgaven bedst. Spørgsmålet er om nogen private tør afholde de store anlægsomkostninger, når markedet er så relativt usikkert og præget af afgifter og sammenhæng med energiproduktion uden at få håndfaste garantier for, at de kan få affald tilført, der kan afskrive de store kapitalinvesteringer.

Er anlæggene ineffektive og frygter konkurrence? Er regeringens udspil et udtryk for liberalisering for liberaliseringens skyld?

Ingen tvivl om, at dagsordnen er sat til debat om affaldsforbrændingen i valgåret 2011.

Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

Fra Baggrundsdokument fra Regeringens Vækstforum

Forbrænding af affald - Afrapportering fra den tværministe­rielle arbejdsgruppe vedrørende organisering af affaldsforbrændingsområdet December 2010 – er i høring til 17. januar Kan læses på www.mst.dk

DAKOFA-konference Forbrænding efter 12.12.10 Konferencemateriale på www.dakofa.dk

25

Teknik & Miljø / Januar 2011 forsyning

Fra vandteknologi til grøn vækst

Struktur begrænser udvikling af klimateknologi Mere udvikling og forskning, mere mod og større ambitioner hos politikerne, mere tværgående samarbejde, flere penge – mere af det hele. Det er, hvad der skal til, hvis vandområdet skal skabe grøn vækst. Kommunerne spiller en vigtig rolle.

Af | Michael Nørgaard

Alle kigger på hinanden og forstår ikke helt, hvorfor der ikke er mere fart på udvikling af vandteknologier og klimatilpasning. Behovet er stort – klimaplatformen brænder på alle måder og eksportpotentialet i vandteknologi og -viden er enormt. Så der er mange gode grunde til at sætte fart på. ”Danmark har muligheden for at blive en central spiller på vandområdet på linje med den status, vi har på vindmølleområdet. Men det kræver bl.a. at der bliver kastet flere penge ind i forskning og udvikling,” sagde Grontmiji I Carl Bros vanddirektør Hans-Martin Friis Møller. Han er også formand for organisationskomiteen bag konferencen ”Fra Vandteknologi til Grøn Vækst”. ”Derudover skal vi have styrket hjemmemarkedet. Det er både en national nødvendighed og en nødvendig forudsætning for, at vi kan få del i det store internationale marked for vandteknologi, som eksisterer.”

Det danske marked for vandteknologi er opgjort til mellem 5 og 6 mia. kroner om året, mens det internationale marked vurderes at være 2500 mia. kr. Udfordringen er, at Danmark taber terræn og at vandeksporten falder.

Det var udgangspunktet for et stærkt felt af beslutningstagere og nøglepersoner

26

fra private virksomheder, forskningsinstitutioner og kommuner, der i starten af december havde sat hinanden i stævne til ATV-konferencen ”Fra Vandteknologi til Grøn Vækst”. Et af målene var netop at finde fremdriften imellem disse tre parter.

Mangler målsætninger En central del af konferencen var en række paneldebatter med deltagelse af både private og offentlige organisationer. Derudover deltog én politiker, nemlig SF-politiker og folketingsmedlem Ida Auken. Hun pegede naturligvis - ikke overraskende - på, at der er brug for en ny regering, hvis der skal ske noget på klimatilpasningsfronten, og grøn vækst skal kick-startes, og hun sagde, at der mangler incitamenter og målsætninger for at skabe udvikling af de grønne teknologier: ”Vi mener, at der skal iværksættes et stort miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram, der bør have en ramme på 200 mio. kr. Danmark bør have nogle nye og klare målsætninger for, hvordan vi kan udvikle den grønne sektor. En anden vigtig indsats er at udvikle partnerskabsmodeller, der kan løfte udviklingen af de grønne teknologier,” sagde Ida Auken ved paneldebatten på ATV-konferencen.

Hjemmemarked halter Historien har vist, at et stærkt hjemmemarked er en nødvendig hjælp til at skabe en stigende eksport. Det blev understreget af Krüger-direktør og næstformand i foreningen Dansk Miljøteknologi, Leif Bentsen. ”Der mangler et hjemmemarked for vandteknologi. Vi kan se, at vi fik et godt udgangspunkt for eksport med vandmiljøplanerne. Men der mangler opfølgning og krav, der gør at vi kan opbygge et stærkt hjemmemarked, ” sagde Leif Bentsen. ”Vi vurderer, at lovgivningen vedrørende klimatilpasning er delt på for mange myndigheder, og at lovkomplekset simpelthen er for stort. Derudover er det nødvendigt med en national klimatilpasningsstrategi til at understøtte indsatsen,” sagde Krüger-direktøren.

I forlængelse af Leif Bentsens synspunkter lå også chefkonsulent Peter Sand fra Eksportrådet. Sand fremhævede de muligheder, der er for eksport til ulandene. ”Vi skal være bedre til at adressere ulandenes behov. Der er et kæmpe stort behov, og der efterspørges systemløsninger; men der mangler kapital. Chancerne for at komme ind på projekterne er bl.a. samarbejde i konsortier,” sagde Peter Sand og fremhævede den aftale som ”Partnerskabet for miljøteknologi til vandsektoren i Indien”

ConsensusOnline

underskrev i november måned 2010 med vandmyndighederne i New Delhi. Aftalen skal åbne døren for dansk miljøteknologi til det indiske marked.

Uambitiøse kommuner Teknik- og arbejdsmarkedsdirektør Mikael Jentsch, Frederikshavn, der er KTCs særligt udpegede vedr. klima, konstaterede, at løsningerne ligger midt imellem mange sektorer. ”Der er masser af muligheder for at håndtere regnvand og skabe rekreative muligheder. Men forudsætningen er, at det bliver et politisk problem og en del af den velfærdspolitiske dagsorden. Der er et stort kommunalt ansvar for, at der sker noget, men vi skal væk fra det tekniske hængedynd.”

Direktør i Dansk Miljøteknologi Jørn Jespersen undrede sig over, hvad der egentligt skal til for, at der sker noget: ”Skal vi have et borgeroprør eller en naturkatastrofe for, at der kommer gang i sagerne. På den ene side har kommunerne ikke de nødvendige rammer for at sætte mere gang i klimaarbejdet, på den anden side mangler kommunerne også mod og vilje til at gå i gang,” sagde Jørn Jespersen. Han fortsatte:

”Ministeren har oplyst til Folketinget, at 42% af kommunerne har en egentlig klimatilpasningsstrategi. Men det er overvurderet – vi vurderer, at under fem kommuner har reelle planer. Kommunerne reagere ad hoc, når der sker noget, og det er ikke ambitiøst nok. Vi mener, at kommunerne har

brug for et stærk signal fra staten om, at klimatilpasningsindsatsen skal forbedres.”

Fra flere sider blev det understreget, at finansieringen af kommunernes indsats er afgørende for, at der kommer til at ske mere på klimatilpasningsfronten >

PREDICT THE WATER 2020

= JA

= NEJ

Ved denne øvelse blev deltagerne bedt om at se 10 år ud i fremtiden. Spørgsmålet lød: ”Hvordan tror du, at vandsituationen ser ud i 2020?”

Fra vandteknologi til grøn vækst // 15

27

Foto: ConsensusOnline

Gennembrud for Partnerskabet for miljøteknologi til vandsektoren i Indien

Systemet muliggør også onlineafstemninger, så pulsen på deltagernes forventninger til forskellige af konferencens hovedspørgsmål blev belyst.

>

Fremtiden er her allerede Lektor og leder af partnerskabet vand i byer, Karsten Arnbjerg-Nielsen konstaterede, at der er mange grunde til at gå i gang med klimatilpasningen: ”Fremtiden er her allerede – klimaet er ved at ændre sig. Derfor er det vigtigt, at vi ser på den tekniske bystruktur og byen som en helhed og vælger nogle løsninger, som er værdiskabende, og ikke kun løser problemerne ad hoc.”

Arnbjerg-Nielsen vurderer, at kommunerne er under et stort pres, og at de egentligt gør en pæn indsats under de givne forudsætninger, men at rammebetingelserne ikke er gode nok.

”Der er brug for tværgående løsninger, men strukturen låser for nye projekter og indsatser, der kan håndtere problemerne grundlæggende. Vi har brug for dynamiske partnerskaber og for at nedbryde skel og have fokus på de politiske processer,” sagde Jentsch.

Jørn Jespersen understregede, at det er nødvendigt med en fælles og samlet vision om, at vandsektoren kan udvikles endnu mere. ”Potentialet for at skabe jobs, bedre sundhed og rekreative muligheder er kæmpe stort. Det kræver, at vi er konkrete i forhold til det politiske niveau,” sagde Jespersen.

Delt ansvar handlingslammer Et gennemgående tema på konferencen var, at der på mange niveauer er delt ansvar. På statsniveau er indsatsen delt og i utilstrækkeligt omfang koordineret mellem Miljøministeriet og andre ministerier. På det kommunale niveau er opdelingen mellem drift og myndighed ikke faldet ordentligt på plads, og det skaber rolleuklarhed og handlingslammelse. ”Vi har fået skabt en række strukturelle problemer og parkeret forskellige opgaver i kasser, som det er meget vanskeligt at handle på tværs af,” sagde Mikael Jentch.

Netværk med klare mål Hvis man ser på interesseorganisationerne, er indsatsen også delt og ukoordineret.

Jørn Jespersen foreslog grundlæggende, at der skabes en ny slagkraftig organisation, der kan sætte skub i aktiviteter og interessevaretagelsen på vandområdet; men flere fremhævede, at der er netværk nok, men at man også skal have mere klare mål med netværkene, for at de kan blive effektive og skabe handling.

28

Involverende konferenceform Konferencen benyttede en meget spændende form, hvor deltagerne sad ved

”Partnerskabet for miljøteknologi til vandsektoren i Indien” underskrev i november en aftale med vandmyndighederne i New Delhi. Aftalen skal åbne døren for dansk miljøteknologi til det indiske marked. I første omgang giver aftalen adgang til at undersøge og udføre målinger på et konkret indisk anlæg. Det skal danne grundlag for en dokumentation af, hvor meget mere effektivt anlægget kan blive både med hensyn til rense- og energieffektivitet ved implementering af den danske teknologi. Dernæst skal virksomhederne i partnerskabet gennemføre de nødvendige ombygninger af anlægget.

De seks virksomheder i partnerskabet er Danfoss, Grundfos, Siemens Turbo Machinery Equipment, Vandcenter Syd, COWI og DHI. De øvrige partnere er den danske ambassade i Delhi, Danish Water Forum og Miljøstyrelsen, som via den miljøteknologiske handlingsplan finansierer faciliteringen af partnerskabet.

Kilde: www.mst.dk

rundborde – i sig selv ikke særligt opsigtsvækkende – men tilbagemeldinger fra rundbordssamtaler skete via et onlinesystem til storskærm. Formen er hurtig og dynamisk, og involverer mange deltagere. Systemet muliggør også onlineafstemninger, så pulsen på deltagernes forventninger til forskellige af konferencens hovedspørgsmål blev belyst, se illustrationen ”Predict the water 2020.”

Som en opfølgning på konferencen udarbejder ATV en visionsrapport med anbefalinger og visioner. Denne forventes udgivet omkring 1. marts. De fleste af de mange oplæg på konferencen kan i øvrigt allerede nu hentes på www.atv.dk

Før vandet kommer Rambølls modeller og risikovurderinger for oversvømmelse fra hav, vandløb og afløbssystemer udgør et kvalificeret beslutningsgrundlag for investeringer i byggeri og infrastruktur. Rambøll sårbarhedskortlægger fx Frederiksberg og Københavns Kommune, således at forsyningsselskaberne og kommunerne kan indarbejde både effekter og muligheder i en langsigtet tilpasningsplan.

www.Ramboll.dK

29

Teknik & Miljø / Januar 2011 Trafik & veje

Nyt fra

Trafik & veje Kollektiv trafik skal sikres gennem forpligtende samarbejde Samarbejdet mellem kommuner og regioner om den kollektive bustrafik skal være tættere og mere forpligtende. Det er KL og Danske Regioner nu enige om Regionernes indsats for at sikre en hurtig og direkte bustrafik mellem de større byer over hele landet er nødvendig, hvis målsætningerne i trafikforliget fra 2009, om at størsteparten af den fremtidige trafikvækst skal ske i den kollektive trafik, skal opfyldes.

Efter strukturreformen i 2007 er regionerne ansvarlige for busruter af regional betydning. Mange steder kørte busserne tidligere store omveje. I dag stiller passagererne i stigende grad krav til komfort og hurtighed.

Derfor har regionerne omlagt busruterne for at sikre et bedre produkt og for at tiltrække flere passagerer.

Samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at sikre et effektivt rutenet, som dækker passagernes behov bedst muligt.

Enigheden mellem KL og Danske Regioner er opnået forud for den evaluering af Lov om Trafikselskaber, som Transportministeriet i øjeblikket forbereder.

Bedre sikkerhed i overkørsler Med henblik på at forbedre sikkerheden i overkørsler på jernbanen reserveres der 40 mio. kr. til en indsats også i de såkaldt sikrede overkørsler.

Transportminister Hans Chr. Schmidt udtaler: ”Der er generelt et højt sikkerhedsniveau på jernbanen, men det kan være farligt, når tog og andre trafikanter kommer tæt på hinanden i overkørslerne. Jeg er derfor meget tilfreds med, at der reserveres en pulje på 40 mio. kr til at forbedre sikkerheden på overkørselsområdet.

Hidtil har fokus primært været på at nedlægge eller sikre de usikrede overkørsler. Nu foretager vi også en gennemgang af sikkerheden i de sikrede overkørsler for at finde

ud af om de eventuelt skal nedlægges eller opgraderes fra halv- til helbomsanlæg. Desuden bliver der gennemført forsøg med forskellige metoder til at øge trafikanternes opmærksomhed ved overkørslen.”

Indsatsen består af følgende elementer: En Task Force i Banedanmark foretager en screening af alle sikrede overkørsler i dialog med kommuner og lokale interessenter.

Der gennemføres opgradering af en række sikrede overkørsler, primært ved nedlæggelse eller opgradering fra halv- til helbomsanlæg Der gennemføres forsøg med fokus på vejtrafikanternes opmærksomhed ved overkørsler.

Arkivfoto: Torben Klint/Scanpix

Digitale informationer om veje kan give bedre miljø

30

Syv kommuner er sammen med Vejdirektoratet i gang med et forsøg, der skal gøre det mere sikkert, hurtigere og mere miljøvenligt at færdes på de danske veje.

Langs Motorring 3, der ligger vest for København, er syv kommuner med i et forprojekt om et digitalt vejnet.

Et digitalt vejnet kobler kort fortalt alle informationer om vejene sammen. På den måde kan give trafikanterne de nyeste in-

formationer om trafikulykker, hastighedsbegrænsninger og meget andet direkte ind i kabinen via bilistens GPS-system.

Samtidig er der med et digitalt vejnet langt bedre mulighed for ruteplanlægning for blandt andre godstrafikken.

Forprojektet løber til udgangen af 2011 og skal danne grundlag for en politisk beslutning, om et digitalt vejnet skal udbredes til hele landet.

Teknik & Miljø / Januar 2011 Trafik & veje

Støjdæmpende asfalt har kolossal effekt En ombygning af Motorring 3 vest om København har halveret beboernes oplevelse af støjgener, viser ny rapport.

Beboerne langs Motorring 3 (M3) vest for København sover meget bedre om natten.

Nye støjskærme og støjdæmpende asfalt har halveret de oplevede støjgener, der ellers kom fra vejen. Det viser en ny rapport fra Vejdirektoratet.

Rapporten er baseret på to spørgeskemaundersøgelser, hvor 1.200 husstande er blevet spurgt til deres oplevelse af trafikstøj fra vejen før og efter ombygningen af M3.

Andelen af de meget og voldsomt generede beboere er faldet fra 37% til 16%. Samtidig stiger andelen af de slet ikke eller kun lidt generede fra 33% til 57%.

K U RSER

•

TE MADAGE

Detaljeret støjkortlægning viser, at hvis motorvejen ikke var blevet udvidet fra fire til seks spor, så ville der i 2010 have været omkring 6.300 boliger med støjniveau over 55 dB. Dette er efter ombygningen reduceret til 2.200 boliger.

Trafikstøjen fra vejen har været den helt store gene for naboerne til vejen. Andelen, der angiver gener ved samtale, er faldet fra 36% til 20%. Andelen, der føler sig generet, når de læser ude, er faldet fra 42% til 29%.

Ligeledes er andelen, der havde svært ved at falde i søvn pga. støj faldet fra 14% til 6 og 7%.

SAMM ENFATNING SRAP PORT UNDE RSØG ELSE FØR OG EFTE

R UDVI DELS EN AF M3 BEBOERNES OP FATTELSE AF STØJEN VED MOTORRING 3

VEJT EKNI SK INSTI TUT RAPP ORT 187 - 2010

Læs rapporten her: http://www.vejdirektoratet.dk/imageblob/image.asp?objno=278647

•

KONF ERENCER

F O RÅR 2 0 1 1

Projektering og etablering af bytræsplantninger Kursusstart 28. februar, Nødebo

Grønne områder: Branding & Brugerinddragelse 27. april, Nødebo

Byer uden grænser 3. marts, Frederiksberg

Bytræarboretet – særlig rundvisning 12. maj og 16. juni, Hørsholm

Kirkegårdskonference 2011: Kirkegårdenes værdier 16. marts, Nyborg

Lokalsamfund i landdistrikter 26. maj, København

Succesfulde udbud 23. marts, Odense

Verden i Danmark 2011: Fear of Nature 27. maj, Frederiksberg

Landskabet som besøgssted 24. marts, Jylland/Fyn

Åben Land Konferencen 2011 9. - 10. juni, Esbjerg

Udarbejdelse af plejeplan og kort for kirkegård 29. marts og 17. maj, Nødebo

Cities without limits 23. - 25. juni, Frederiksberg

31

Læs mere og online-tilmelding på www.sl.life.ku.dk/kurser

Teknik & Miljø / Januar 2011 veje

Vejforum 2010:

Vejene skal beskyttes mod politikerne!

Det danske vejnet lider på grund af stort efterslæb på vedligeholdelsen.

Funktionskontrakter og partnerskabsaftaler med lang løbetid kan sikre, at skatteyderne får mest for pengene. Det var nogle af pointerne fra Vejforum 2010, hvor der naturligvis også blev diskuteret privatisering af veje.

Af | Michael Nørgaard

Der er fuld gang i store infrastrukturprojekter i statsligt regi, men de kommunale veje lider og kan ikke få den nødvendige plads i de kommunale budgetter. Sådan lød budskabet fra formanden for KLs Teknik- og Miljøudvalg, borgmester i Kalundborg, Martin Damm ved åbningen af Vejforum 2010. ”Kommunerne har ansvaret for 95% af vejnettet, og lige nu mangler vi mere end 12 mia. kr. for blot at holde status quo på kvaliteten af vejene i kommunerne. Jeg tror, at vi kan få mest for vejkronerne ved at lave funktionsudbud og længerevarende partnerskabsaftaler. Dermed beskytter vi så at sige vejene mod politikerne ved at reservere et fast beløb til vejene,” sagde politiker og borgmester Martin Damm, der også understregede, at det bliver vanskeligt at få indhentet det store efterslæb her og nu, og at det derfor gælder om at få mest muligt for pengene.

Funktionskontrakter er en samarbejdsform, hvor kommunen skriver kontrakt med en entreprenør, der får tilført et fast aftalt beløb, så længe vejstrækningen lever op til nogle fastsatte kvalitetskrav. Det sætter entreprenøren i stand til at langtidsplanlægge vedligeholdelsen og det giver kommunen sikkerhed for at vejene vedligeholdes løbende. Det er selvfølgelig sød musik i ørerne på vejfolket, at en politiker taler om at beskytte vejene mod politikerne, men et vigtigt incitament for at lave de længerevarende aftaler er også, at det er billigere.

32

Tænk på tværs Martin Damm nævnte også klimatilpasning som en stor udfordring for landets kommuner, og han opfordrede vejsektoren til at finde en symbiose mellem den grå og den grønne infrastruktur - f.eks. ved at benytte parker og andre grønne omgivelser til vejene til at opsuge store regnmængder. ”Vi står over for en stor klimaudfordring; men vi kan ikke kloakere os ud af problemerne. Vi skal tænke i nedsivning og alternativer, ellers kan vi ikke løse opgaven. Det betyder også, at vejfolkene skal arbejde tættere sammen med miljøfolk og planfolk. Der er simpelthen brug for endnu mere tværgående samarbejde,” sagde Martin Damm.

KL-udvalgsformanden nævnte også eksempler på mobilitetsplanlægning, som har betydet optimering af trafik og arealudnyttelse i bytætte områder - tilvejebragt i et tæt samarbejde mellem fagfolk fra forskellige sektorer. Ifølge Martin Damm prøver KL at skabe de bedste rammebetingelser og vejlede om denne tilgang til arbejdet i Vejsektoren.

Privatisering af veje Og når vejfolk er samlet i øjeblikket, så kommer spørgsmålet om privatisering af veje uundgåeligt på dagsordnen; således også på Vejforum 2010. Martin Damm sætte gang i debatten:

Martin Damm, formanden for KLs Teknik- og Miljøudvalg

”Vi har set en debat om privatisering af veje på et niveau under standard hen over landet, men jeg konstaterer bare, at kommunerne tager deres opgaver alvorligt, og at regler og principper er fulgt. Den nye lovgivning om privatisering af veje vil give mere bureaukrati,” sagde Martin Damm på Vejforum.

Teknik & Miljø spurgte Martin Damm, om han havde forståelse for borgerne frustration, når de får en vej og en udgift foræret. ”Det handler på den ene side om fordelingspolitik og harmonisering og på den anden side om, at det offentlige engagement skal trækkes tilbage, hvor det ikke giver mening. Alle nye vejudlæg i boligområder bliver udlagt som private fællesveje, så derfor er det rimeligt, at der bliver ryddet op og harmoniseret, der hvor kommunerne faktisk står for drift og vedligeholdelse af veje med ringe brug og interesse for fællesskabet. Det tror jeg godt, at de fleste mennesker kan forstå,” svarede Martin Damm. Han fortsatte: ”Det handler også om, at få ryddet op efter kommunalreformen. Hos os i Kalundborg, som er sammenlagt af fem kommu-

Kerneaktiviteten i Vejforum er de mange delmøder og workshops.

ner, har der været vidt forskellig praksis i de gamle kommuner, således at ejerforholdene har været så blandede, at det ikke er rimeligt.”

Men på trods af de gode argumenter og logikken, så er det svært at sælge budskabet om privatisering af veje til borgerne – og i særdeleshed til de borgere, der får fornøjelsen af at overtage vejene.

Fra flere sider blev det påpeget, at det måske ikke er optimalt at lade små vejlaug står for drift og vedligeholdelse af veje. ”Hvis vi skal have mest muligt for pengene, så skal vi opklassificere vejene.

Der er 20% at spare for borgerne ved, at vi puljer drift og vedligeholdelse af vejene,” sagde Tim Larsen. I debatten blev vendt ideer om forskellige former for forsyningsselskabsmodeller således, at finansieringen stadig er direkte fra private.

Kommunerne godt repræsenteret på Vejforum Vejforum blev afholdt for 10. gang og har udviklet sig eksplosivt i årene. ”I 2001 havde arrangementet 523 deltagere, og det er i år steget til 1005,” fortalte

chefkonsulent Per Clausen, Vejdirektoratet og formand for Vejforums repræsentantskab. ”I år har vi også fortsat den positive udvikling, således, at der er den rigtige balance mellem deltagere fra kommuner, stat og private. Vi har jo i de sidste par år haft et særligt fokus på de kommunale deltagere, og jeg er derfor særligt glad for denne udvikling. Vi har aldrig tidligere haft så mange kommunale deltagere til Vejforum. Der er mere end 70 kommuner repræsenteret ved Vejforum, og det er jo utroligt positivt,” sagde Per Clausen.

Kerneaktiviteten i Vejforum er de mange delmøder og workshops; faktisk udbydes der 100 forskellige oplæg, så der skulle være mulighed for at finde lige præcis det emne, man er interesseret i. ”Udover den brede vifte af faglige emner, så har vi i år haft særlig fokus på to temaer. Det ene er mobilitetsledelse og det andet er vejdrift. Jeg synes, at det er lykkedes os at få de emner vendt grundigt i programmet,” sagde Vejforums formand Per Clausen.

Rejselegater Vejforum er også stedet, hvor der uddeles rejselegater. Asfaltindustriens Rejselegat gik for første gang til en kvinde, nemlig den 37-årige Charlotte Nyeng, der er salgs- og marketingchef i firmaet Dansk Overfladebehandling I/S. Legatet, der er på 25.000 kr., er i år doneret af Olie- og Energiselskabet OK, og i betingelserne for at komme i betragtning til legatet blev der lagt vægt på at belønne indsatser for øget miljø- og trafiksikkerhed.

Charlotte Nyeng har gennem sit arbejde bl.a. gjort en målrettet indsats for at markedsføre miljørigtige, vegetabilske og vandbaserede bindemidler til asfaltudlægning.

Også VEJ EUs rejselegater blev uddelt.

De gik til to projekter, der begge blev præsenteret på Vejforum. Det ene var ”Everybody bike New York”, der blev præsenteret af Anna Bisgaard-Nøhr og Ilona Marquard og det andet ”Jernbane til take off” blev præsenteret af Rasmus Guldborg Jensen, Ida Litske Bennedsen og Carsten Krogh fra Aalborg Universitet.

33

KTC:

Vejportal.dk skal opprioriteres Vejportalen byder på en række digitale redskaber, der kan understøtte kommunernes service på vejområdet.

E-ansøgninger og andre webtjenester er blandt faciliteterne. Men anvendelse af mulighederne skal øges.

Af | Michael Nørgaard

Vejdirektoratet, KL, KTC og Sund & Bælt samarbejder om den fælles nationale vejportal på internettet, Vejportalen. Portalen, der blev sat i drift i 2003, har deltagelse af 49 kommuner, altså halvdelen af landets kommuner.

Det er vel ikke for meget sagt, at kommunalreformen i en udstrækning satte digitaliseringen på vågeblus, og at omfanget af anvendelsen af de digitale muligheder på vejområdet henover landet stadig er meget varieret; men det skal der laves om på nu, hvis det står til KTC, som er en af parterne bag Vejportalen.

FAKTA Vejportal.dk er et samarbejde mellem Vejdirektoratet, KL/KTC og Sund og Bælt. Portalen indeholder bl.a. kortfaciliteter med ejerforhold, sagsbehandlerstøtte-funktioner og diverse e-ansøgninger, som kan anvendes i borgerbetjeningen. Læs mere på www.vejportal.dk

34

Nødvendig digitalisering De deltagende kommuner kan tilbyde de forskellige services til borgere og virksomheder via kommunernes egne hjemmesider; men der er potentiale til at gøre mulighederne endnu bedre, hvis alle kommuner deltager. Sådan lyder budskabet fra teknisk direktør Jacob Madsen, Egedal Kommune, der er medlem af styregruppen for samarbejdet. ”Perspektiver og ideer i vejportalsamarbejdet er helt rigtige, men også nødvendige for at vi kan tilbyde den rigtige digitale service til borgere og virksomheder. De digitale ansøgningsmuligheder, der kan benyttes ved etablering af overkørsler og brug af vejarealer er et par gode eksempler på, hvad vejportalen kan tilbyde,” siger Jacob Madsen. Han fortsætter: ”Alle kommuner er under et ressourcepres i disse år, og det gør det blot endnu mere aktuelt og vigtigt at få implementeret de digitale løsninger. Det er nemmest for brugerne og mest effektivt.”

Jacob Madsen fortæller, at der er mange gode eksempler på, hvorledes vejportalens faciliteter er implementeret i kommunernes hjemmesider, men erkender

også, at mange deltagere slet ikke udnytter de muligheder, som samarbejdet byder på.

Jacob Madsen peger også på, at brug og udvikling af digitale services på vejområdet er i overensstemmelse med den fælleskommunale digitaliseringsstrategi.

Opfordring til kommunerne Også fra KTCs bestyrelse lyder der en opfordring til at deltage i Vejportalsamarbejdet og udnytte mulighederne. ”Vores holdning er, at det giver rigtig god mening at være med i samarbejdet og bidrage til at fastholde og udvikle Vejportalen. Det er ikke optimalt, hvis kommunerne hver for sig prøver at skabe egne lokale digitale løsninger. Nu må vi få udbredt anvendelsen til alle kommuner, og få optimeret systemet, så det kan blive endnu bedre,” siger teknisk direktør Kjeld Bussborg Johansen, Svendborg Kommune og medlem af KTCs bestyrelse. Han tilføjer: ”Vi er alle enige om, at de digitale løsninger skal fremmes. Vejportalen er et godt bud på et redskab, der både kan bruges i sagsbehandlingen og direkte i borgerbetjeningen.”

Nyt fra

Trafik & veje NY UNDERSØGELSE:

Danske veje forfalder for en halv million kroner - om dagen Kommunerne risikerer tre år efter overtagelse af amtsvejene at sætte kvaliteten af de dengang velholdte veje over styr. Det viser en repræsentativ undersøgelse fra Grontmij | Carl Bro. Det vil allerede nu koste 2,2 milliarder kr. om året i ti år at rette op på hele det kommunale vejnet – men en rundspørge blandt kommunerne viser ingen ekstrabevillinger. Situationen er så alvorlig, at Grontmij | Carl Bro råder til at prioritere de bedste veje i stedet for at lappe på de allerede ødelagte.

I alt 17 kommuner dækkende 17,5 procent af det samlede kommunale vejnet i Danmark indgår i Grontmij | Carl Bros nye undersøgelse. De 17 kommuner er repræsentative, hvad gælder både den geografiske fordeling og

sammensætningen mellem byveje og veje på landet.

Resultatet af undersøgelsen viser, at de nuværende budgetter til vejvedligeholdelse ikke en gang er tilstrækkelige til at holde vejenes stand på det nuværende niveau. Samtidig synes der foreløbig ikke at være afsat ekstra midler til vejene i de kommunale budgetter.

Grontmij | Carl Bro foretog også i begyndelsen af året en rundspørge for at klarlægge ekstraregningen og konsekvenserne af en vinter, der på grund af mange omgange frost og tø var særlig hård ved de danske veje. Dengang svarede 23 ud af 28 kommuner bredt repræsenteret fra hele landet nej til, at der nu blev afsat ekstra penge til vejvedli-

geholdelsen. Nu står vi over for den næste vinter, der kan vise sig lige så hård ved vejene som sidste års.

Situationen bliver forværret for hver dag uden ordentlig vedligehold. Grontmij | Carl Bros tal viser, at regningen over de næste ti år for at fjerne efterslæbet de seneste to år nu er vokset med yderligere 3,5 milliarder kroner. Dårligere veje kan øge risikoen for uheld på vejene. I en af de undersøgte kommuner var efterslæbet for blot her og nu at få bragt vejene i stand på svimlende 250.000 kr. for hver eneste kilometer kommunal vej. Gennemsnitligt forfalder de danske veje lige nu for 500.000 kr. om dagen.

TEKNOLOGISK INDSIGT // Energi og miljø i kommunerne Et nyhEdsbrEv til dE kommunalE chEfEr og dErEs samarbEjdspartnErE

Jeg læser Teknologisk Indsigt // Energi og miljø i kommunerne Nyhedsbrevet er en god og overskuelig kilde til information inden for det tekniske område. Her kan jeg læse om nye innovative tiltag og få konkrete løsninger på udfordringer inden for mit felt. Med Energi og miljø i kommunerne får jeg et godt overblik på kort tid.

Carsten Nystrup Adm. direktør, Nordvand

Tegn dit gratis prøveabonnement på ing.dk/emk

35

Teknik & Miljø / Januar 2011 Navne

Nyt om Teknik- og Miljødirektør skifter fra Vordingborg til Køge Kommune

Navne

Teknik- og Miljødirektør i Vordingborg Kommune, Torben Nøhr, skifter pr. 1. februar 2011 Opslagstavlen til en tilsvarende stilling i Køge Kommune.

Det bliver et både erfarent og kendt ansigt, der vil stå i spidsen for Teknik- og Miljøforvaltningen i Køge Kommune. 57-årige Torben Nøhr var i perioden 1991-2000 teknisk direktør i netop Køge, og har siden da beKTC stridt samme poster i Frederiksberg og Vordingborg kommuner.

Torben Nøhr kom til Vordingborg 1. august 2007 og har bl.a. medvirket til planlægningen af flere større igangværende og kommende projekter i Vordingborg Kommune.

Særligt kan nævnes Slotstorvet, Banegårdspladsen, områdefornyelsen i Vordingborg og planlægningen omkring Klintholm Havn og Farø.

Vordingborgs borgmester Henrik Holmer fortæller, at det er med beklagelse, man siger farvel til Torben Nøhr: "Jeg har været glad for Torbens indsats i I Køge Kommune ser man frem til igen at Vordingborg Kommune, og derfor er det samarbejde med Torben Nøhr: selvfølgelig ærgerligt, at han nu skifter; ”Med Torben får vi en yderst kompetent men samtidig er jeg også glad for, at Vorperson ombord, som både vil kunne løfte vodingborg Kommune også kan være en stærk res mange store udviklingsprojekter og udplatform for at gå videre til andre stillinger, vikle den løbende indsats på teknik- og milså jeg ønsker ham held og lykke med de nye jøområdet, så vi fortsat matcher kravene og udfordringer." forventningerne til en moderne kommune.

Udvalget for Økonomi, Planlægning og Samtidig venter også en vigtig intern opgave Udvikling vil på et af de kommende møder i at understøtte den nye organisering i Tektage stilling til genbesættelse af stillingen. nik- og Miljøforvaltningen. Torben er nok en

KTCs tidligere formand, Erik Rasmussen, er afgået ved døden 6. december Erik Rasmussen, der blev 70 år, var KTCs formand i årene 1999 til 2001. Han var i en årrække teknisk direktør i Ringkøbing kommune, hvor han især gjorde sig bemærket som en varm fortaler og medarrangør af mange KTC-aktiviteter i kredsregi.

Kreds 11, det tidligere Ringkøbing amt, gjorde sig i disse år kendt over hele

36

landet for mange KTC-arrangementer, hvoraf især studieturene var med til at samle kredsens tekniske direktører.

Kredsen engagerede sig også i udvikling af medarbejdere, hvor Erik Rasmussen var med til at arrangere flere kurser og udviklingsforløb på det kommunaltekniske område.

KTCs formand, Torben Nøhr, skifter job. Fra 1. februar er han teknisk direktør i Køge Kommune. Foto: Hanne Loop.

af landets mest erfarne på sit felt, hvilket vi kommer til at drage stor fordel af – og så kender han jo allerede Køge Kommune godt”, fortæller kommunaldirektør Peter Frost.

Stillingen som teknik- og miljødirektør har stået ledig siden maj, hvor Jes Møller forlod den for at blive projektchef i Køge Kyst.

Torben Nøhr siger selv, at han har været særdeles tilfreds med tiden i Vordingborg Kommune: "Jeg har været utrolig glad for de 3½ år i Vordingborg Kommune, men Køge er vel nok den mest spændende kommune på Sjælland at arbejde i, så jeg føler mig meget heldig at være udvalgt til jobbet. Jeg ved, der ligger store udfordringer foran mig - både med de store projekter, men også med at realisere den nye forvaltningsstruktur. Jeg kender jo en del til Køge i forvejen, men alligevel er der de sidste 10 år sket så store forandringer, at det nærmest er som at komme til en ny kommune”, siger Torben Nøhr.

Torben Nøhr har en baggrund som cand. scient i kulturgeografi og er desuden formand for Kommunalteknisk Chefforening, KTC. Han understreger, at jobskiftet ikke får indflydelse på hans engagement i KTC.

Ny direktør i Rebild Kommune Lars Peter Schou bliver ansat som direktør med særligt ansvar for Natur og Miljø, Plan, Byg og Vej, Borgerservice Kultur og Fritid samt It og digitalisering i Rebild Kommune.

Han er i dag ansat som stabschef i Rebild Kommune.

Forud herfor har Lars været ansat i chefstillinger i Skørping kommune fra 2000 og forud herfor igen som leder i Høje Tåstrup Kommune. Lars er uddannet cand oecon, og har i 2004 suppleret sin uddannelse med en masteruddannelse fra Syddansk Universitet.

Lars er 45 år og bor i Støvring.

Teknik & Miljø / Januar 2011 Navne

Tankegang får ny ledelse Tankegang fik 1. januar ny ledelse. Casper Sørensen er stoppet som direktør og bliver konsulent i Tankegang og formand for selskabets bestyrelse.

Ledelsen overtages af et trekløver: Lotte Mertz Winther, Claus Grøngaard og Stener Glamann. Alle tre er erfarne kræfter, som har været en del af ledelsen i flere år.

I forbindelse med skiftet bliver Lotte Mertz Winther ny medejer af Tankegang. Lotte Mertz Winther er 38 år og har gennem de seneste tre år været ansvarlig for Tankegangs daglige produktion. Hun overtager Per Malmbergs ejerandel i kommunikationsbureauet. Per Malmberg stoppede 1. november for at blive direktør i Arena Nord.

Tankegang er en åben virksomhed, der arbejder i faste og fleksible teams. Ledelsen er også et team, og her bliver Stener Glamann frontfigur og dermed ny direktør i Tankegang. Stener Glamann er 48 år og har siden 2005 stået for salget i firmaet.

Tankegang har også fået ny bestyrelse. Foruden de fire ejere – ledelsen og Casper Sørensen – består bestyrelsen fra nytår af: Direktør Jørn Rolander, Skåne.

Professor Finn Frandsen, Handelshøjskolen Århus Universitet.

Direktør Susan Münster, Holbæk Forsyning.

Dansk formand for det Trilaterale Vadehavsforum I forbindelse med Det Trilaterale Vadehavsforums 17. konference blev byrådsmedlem fra Varde, Preben Friis-Hauge, valgt til formand for Det Trilaterale Vadehavsforum, for de næste tre år.

Det Trilaterale Vadehavssamarbejde har eksisteret siden 1978, og Det Trilaterale Vadehavsforum siden 2001, hvor forum blev Preben Friis-Hauge er ny formand for det Trilaterale Vadehavsforum

Nye direktørområder i Randers

Helsingør Kommune udnævner centerchefer

Som led i rammen for at udmønte besparelser på ledelse og administration har kommunaldirektør i Randers Kommune, Bent Peter Larsen, sat et hold af direktører, hvor der er fem direktører i stedet for de nuværende syv.

Lene Andersen er konstitueret som direktør for Miljø og Teknik fra 3. december 2010 og frem til udgangen af 2011, hvorefter stillingen opslås eksternt. Lene Andersen kommer fra en stilling som byråds- og direktionssekretariatschef og har tidligere været forvaltningschef for teknik og miljø i den tidl.

Nørhald Kommune.

De nye chefer for fællescentrene er bl.a.: Center for Ejendomme, Inger Dreyer, nuværende afdelingschef for Ejendomscenteret.

De nye chefer for fagcentrene er bl.a.: Center for Kultur, Plan og Erhverv, Stella Hansen, nuværende afdelingschef for Udvikling og Kommunikation.

Center for Teknik og Miljø, Claus Bo Frederiksen, nuværende byg- og planchef.

oprettet i forbindelse med den 9. regeringskonference, der afholdtes i Esbjerg. Forum har 42 medlemmer. Det er et samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Nederlandene, som har til formål at beskytte og bevare Vadehavets unikke økosystem. Det Fælles Vadehavssekretariat (CWSS) blev etableret i 1987 i Wilhelmshafen, Tyskland, og hvert 3.4- år bliver der afholdt regeringskonferencer for at koordinere og planlægge samarbejdet.

Den nye organisering trådte i kraft pr.

1. januar 2011.

Udpegningen af centercheferne betyder også, at der var afdelingschefer som sagde farvel til Helsingør Kommune med virkning fra årsskiftet. Det drejer sig bl.a. om: miljøchef Steen Fogde samt park- og vejchef Jesper Christensen.

37

Teknik & Miljø / Januar 2011 Planlægning

20-årsplanen i Køge Køge Kommune har sammen med Realdania Arealudvikling en plan, som med tiden skal åbne byen ved bugten op ud mod de attraktive, kystnære havnearealer. Projektet er blandt andet enestående i kraft af sin store opbakning i lokalsamfundet, hvorfra der kun har været begejstrede tilbagemeldinger Af | Irene Brandt

”Det er provinsbyens charme og vandet, der giver Køge særlige muligheder, som vi med fordel kan udnytte,” siger Jes Møller, der er projektchef i Køge Kyst p/s

38

Ikke mindre end fem tværfaglige hold har i løbet af 2010 givet hvert sit bud på, hvordan man kan skabe en enestående, attraktiv og bæredygtig bydel i Køge, som styrker byens rolle som center i hovedstadsområdet, på Sjælland og i den samlede Øresundsregion. Alle fem Køge Kyst-projekter kan frem til udgangen af januar studeres på Dansk Arkitektur Center i Strandgade i København; men allerede nu er projektchef Jes Møller fra partnerselskabet Køge Kyst i gang med at færdiggøre de planer, der med tiden skal åbne Køge op ud mod de attraktive, kystnære arealer, som byens havn i dag lægger beslag på. ”I Køge har vi to barrierer, som begge skal overvindes, før vi kan realisere visionen for Køge Kyst: Jernbanen, som skærer gennem byen mellem den gamle bydel og havnearealet, og den tunge industri på havnen,” fortæller Jes Møller.

Hverken banen eller den tunge industri lader sig flytte med et snuptag; men Køge Kommune har siden midten af ’90erne arbejdet hen mod den udvikling, som så småt skal til at tage fart i Køge. ”De seneste 15 år har Køge Kommune benyttet enhver given chance for at opkøbe jord på havnen med det resultat, at partner-

selskabet Køge Kyst i dag ejer alle grunde i Søndre Havn, som dækker et areal på 15 ha.

Nord for den nuværende havn ligger i dag et deponi for forurenet jord. Deponiet vil blive fyldt op med jord af forureningsklasse I I og III. Det vil give et nyt havneareal på 40 ha., hvor industrien fra Søndre Havn kan etablere sig,” fortæller Jes Møller.

Dermed er den ene af de to barrierer overvundet. Tilbage er jernbanen, som til gengæld har vist sig at være en større udfordring. ”Vi har undersøgt, hvad det vil koste at grave jernbanen ned under byen. Det vil koste 600 mio. kr. - Så foreløbig bliver banen, hvor banen er,” siger Jes Møller.

Til gengæld glæder han sig over, at gennemførelsen af projektet indtil videre kan karakteriseres som et harmonisk forløb. ”Takket være den lange forberedelse, møder vi stor forståelse og opbakning, også fra industrien i Søndre Havn. Forløbet har dermed både tilgodeset erhvervsudviklingen på havnen og skabt muligheder for en attraktiv byudvikling på havnearealerne,” siger Jes Møller.

Ikke alt skal væk Jes Møller har ingen forventninger om, at visionen for Køge Kyst er realiseret inden

Søndre Havn skal rumme nye kvarterer med en mangfoldighed af boliger, kulturtilbud, kontorarbejdspladser og serviceerhverv. Nærheden til både havn, strand og omgivende natur skal udnyttes.

Stationsområdet skal rumme et helt nyt handelskvarter, som med en høj koncentration af butikker og stærk tilknytning til den eksisterende bymidte skal styrke byens handelsliv.

Collstropgrunden, som i dag er parkeringsplads, skal rumme et nyt stærkt erhvervsmiljø.

for en overskuelig tid. 20 eller måske endda 25 år er mere realistisk. ”Det må nødvendigvis tage lang tid.

Først skal den industri, der er i Søndre Havn, afvikles, hvilket vil ske de næste 1015 år. Dernæst skal arealet genbebygges, hvilket - i en Køge-sammenhæng - kommer til at foregå i et intensivt omfang. Idet der er lagt op til, at der etableres 320.000 etagekvadratmeter i Søndre Havn fordelt på boliger, erhverv og kulturelle institutioner,” siger Jes Møller og tilføjer: ”…… men ikke alt, skal rives ned på Søndre Havn, der er bygninger af stor kulturhistorisk værdi, som vi ønsker at bevare og indpasse i den nye bydel.”

Bydel på søjler Udover Søndre Havn er to andre arealer i Køge en del af Køge Kyst-projektet: Collstropgrunden langs med banens østside nord for havnebassinet og Stationsområdet som er en lang smal strimmel by fra Køge Å til stationen på banens vestside. Collstropgrunden er stærkt forurenet. Løsningen på dette problem er at bygge den nye bydel på søjler og udnytte terrænniveauet til parkering. ”I takt med at togdriften til og fra Køge udbygges, vil rejsetiden mellem København

og Køge komme ned på 20 minutter. Vi har derfor et ønske om at tiltrække erhverv til Køge Kyst, og en moderne erhvervspark er en central del af planerne for Collstropgrunden,” siger Jes Møller Omkring planlægningen af Stationsområdet har blandt andre byens handelsstandsforening været meget aktiv. ”Handelsstandsforeningen var helt naturligt nervøse for, at byudviklingen uden for bymidten ville resultere i en affolkning af kunder i bymidten. På den anden side er Køge by i dag begrænset af, at mange af bygningerne i centrum er fredede eller pålagt restriktioner, hvilket ikke har givet mulighed for etablering af de store kædebutikker, som Køge Kommune også ønsker at trække til byen. En vigtig øvelse for de fem hold, som har givet hvert sit bud på, hvordan visionen for Køge Kyst kan realiseres, har derfor også været at skabe en ny bydel i arealet mellem bykernen og jernbanen, som både kan rumme de større forretninger og samtidig være i tæt kontakt med den gamle bykerne,” siger Jes Møller.

Ryggen mod vandet Ser man bort fra ’Kyst’ i Køge Kyst er det ikke den kystnærebeliggenhed, der frem-

hæves i visionen for de nye bydele i Køge; men implicit spiller havet, havnen og kysten en væsentlig rolle i den kommende byudvikling i Køge. ”Byen har en attraktiv beliggenhed, som slet ikke er udnyttet i byplanlægningen. Køge har alt for længe vendt ryggen mod vandet; men nu vender vi byen rundt, så den igen kommer til at åbne sig ud mod vandet,” siger Jes Møller.

Det er især den nye bydel i Søndre Havn, der kommer til at binde byen og vandet sammen. ”Søndre Havn bliver ikke en velhaverghetto. Bydelen kommer til at huse mange blandede boliger - både hvad angår størrelse og ejerforhold; men derudover skal byen rumme kulturelle tilbud, som skal komme alle borgerne til gode, så herlighedsværdien kan udnyttes af alle. Blandt andet indgår en strandpark med fremskudt strand foran en lagune ved Søndre Havn i projektet. Realiseringen af denne del af Køge Kyst-projektet er dog afhængig af, hvilke finansieringsmuligheder der er tilgængelige. Indtil videre er et mindre beløb fra bassinopfyldningsprojektet afsat til etablering af bedre badestrande nord for havnen og i forbindelse med Søndre Havn;

>

39

Teknik & Miljø / Januar 2011 Planlægning

> men dette beløb rækker ikke til gennemførelse af det mest ambitiøse forslag til en ny strand,” siger Jes Møller.

Kultur som drivkraft De kulturelle initiativer i Køge Kyst-projektet er økonomisk bedre stillet end strandparken. Der er afsat 30 mio. kr. til en pulje, der skal sikre at ’Kulturen bliver drivkraft for byudviklingen’ som foreskrevet i visionens første punkt. ”Køge skal ikke konkurrere med Købehavn på storskala-oplevelser på det kulturelle område. Vi skal i stedet finde vores niche. Det er provinsbyens charme og vandet, der giver Køge særlige muligheder, som vi med fordel kan udnytte,” siger Jes Møller og fortsætter: ”For eksempel findes der allerede i dag en række velfungerende maritime aktiviteter i Søndre Havn i form af kajakklubber etc. Vi ser en mulighed i at kombinere dette med gode forhold for de vinterbadere, der allerede i stort tal bruger stranden ved Søndre Havn.”

Det bliver også de kulturelle indslag, der i første omgang kommer til at præge arealet på Søndre Havn, for i takt med at grundene frigives, rykker kulturen ind.

Etape 0 i realiseringen af Køge Kyst handler om at skabe aktiviteter på arealerne, inden de store maskiner rykker ind og begynder at byggemodne grundene.

Bæredygtighed Det er i ordets bredeste forstand, når Køge Kyst i sin vision fremsætter principper for bæredygtighed. ”Vi ønsker at skabe en bydel, som på én gang er enestående, attraktiv og bæredygtig, og bæredygtigheden gælder selvfølgelig miljø- og energimæssigt - men også socialt-, sundhedsmæssigt og økonomisk,” siger Jes Møller.

Med andre ord: Alle aspekter inddrages - ikke alene inden for de tre nye bydele; men også i forholdet mellem de nye bydele og den eksisterende by, for med tre nye bydele vil der blive stillet store krav til trafikafviklingen og adgangen til parkeringspladser i hele Køge by.

Vision

Hvem står bag Køge Kyst?

Køge Kyst har formuleret 6 overordnede visionspunkter for udviklingen af den nye del af Køge:

Køge Kommune og Realdania Arealudvikling er gået sammen i et partnerskab om Køge Kyst-projektet. Udviklingen bliver varetaget af et selvstændigt selskab, Køge Kyst P/S. I selskabets bestyrelse sidder medlemmer, der er udpeget af Køge Kommune og Realdania Arealudvikling.

• • • •

ulturaktiviteter og -tiltag bliver drivkraft for byudviklingen K Detailhandlen styrker Køge som attraktiv handelsby Infrastrukturen udvikles til et aktiv for den samlede by Byomdannelse, arkitektur og byggeri udføres kreativt og i høj kvalitet • Byens borgere og øvrige aktører deltager aktivt i byudvikling og omdannelse • Bæredygtighed i ordets bredeste betydning udgør et overordnet princip for byudvikling og omdannelse

40

I hele forløbet har byens borgere været inddraget. I forbindelse med afviklingen af konkurrencen blev der for eksempel holdt tre borgermøder, hvor de deltagende hold fik mulighed for at præsentere deres projekter. ”Til hvert borgermøde deltog mellem 200 og 300 borgere - og dét vel at mærke selvom det ikke handlede om ’ballade’-sager som skolelukninger e.l.” siger Jes Møller og tilføjer, at borgerne stadig er meget interesserede i projektet, blandt andet henvender folk sig i stort tal til Køge Kyst for at få flere informationer om muligheden for at bosætte sig eller investere i de nye bydele.

Vil du vide mere: www.koegekyst.dk

Nyt fra

KL

Uacceptabel lov med tilbagevirkende kraft

”Det er principielt forkert, at et flertal i Folketinget har vedtaget en lov om private fællesveje med tilbagevirkende kraft i forhold til lovens ikrafttræden alene med henblik på at få annulleret en lovlig beslutning i en bestemt kommune”. Det siger KLs formand Jan Trøjborg. Han fortsætter: "KL er på flere punkter kritisk over for lovændringen. Med de nye regler påføres kommunerne ekstra udgifter, idet en række kommuner får begrænset og fordyret deres adgang til at omklassificere kommunale veje. Og det oven i købet efter vi har vedtaget historisk stramme budgetter, hvor mange kommuner har budgetteret med besparelser, der nu falder bort."

Baggrunden er, at transportministeren tidligere fremsatte et lovforslag, der begrænser kommunernes adgang til at omdanne kommunale veje til private fællesveje. Dele af forslaget skulle få virkning, samme dag som det blev fremsat. Samme morgen traf

KL ser frem til, at krav om underskrift fjernes Finansministeren har lovet at fjerne kravet om underskrift på alle breve, kommunerne sender ud. Løftet kommer efter et års pres fra KL. KL ser frem til, at kravet om underskrift bliver fjernet, da det spænder ben for, at kommunerne kan effektivisere forsendelse af breve til borgerne.

Finansministeren lovede i sommer at fjerne kravet på halvdelen af de kommunale forsendelser – nemlig de breve, som bliver masseproduceret som for eksempel pensionsmeddelelser; men efter finansministerens svar i sommer udestod stadig en udfordring med de breve, som bliver udarbejdet af sagsbehandlere rundt i landets kommuner. Her skulle medarbejderne stadig printe brevet ud, skrive under for derefter at evt. sende brevet digitalt.

Lyngby-Taarbæks kommunalbestyrelse en grundigt forberedt beslutning om omdannelse af en konkret vej til privat fællesvej.

Efterfølgende har Dansk Folkeparti fremsat et ændringsforslag, der flytter virkningstidspunktet for dele af den nye lov nogle timer tilbage, således at kommunens lovlige beslutning bliver gjort ulovlig. Dette ændringsforslag har Folketinget vedtaget.

"Folketingets flertal har indført lovgivning med tilbagevirkende kraft udelukkende for at ændre på udfaldet af én konkret sag i én enkelt kommune. Og det vel at mærke en sag, hvor kommunens beslutning er fuld lovlig, har været længe undervejs og er særdeles grundigt forberedt", siger Jan Trøjborg.

Billedtekst: KLs formand, Jan Trøjborg, finder det ikke rimeligt at Folketinget vedtager love med tilbagevirkende kraft alene med den begrundelse at omgøre en lovlig kommunal beslutning.

Beklageligt at udlignings­ reformen udskydes Men nu er ministeren altså med på at fjerne kravet om underskrift på alle breve. Det ser KL og kommunerne meget frem til. Ministeren har dog ikke udtalt sig om, hvornår kravet bliver fjernet.

KL vil opfordre Finansministeriet til at indkalde KL og andre relevante parter til en drøftelse om, hvordan vi hurtigst muligt får fjernet kravet, og dermed får skabt grundlaget for at effektivisere forsendelserne af breve til borgerne.

Forligspartierne bag finansieringsreformen har den 15. december udsendt en pressemeddelelse om, at den planlagte udligningsreform pr. 1. januar 2012 udskydes.

Begrundelsen er, at reformen på beskæftigelsesområdet har betydelige udligningsmæssige konsekvenser. ”Det er stærkt uheldigt, at den i forvejen meget problematiske reform på beskæftigelsesområdet nu har ført til en udskydelse af overvejelserne om at justere på udligningen mellem kommunerne,” siger KLs formand Jan Trøjborg. ”Der er i øjeblikket en udbredt kritik af det nuværende udligningssystem. Kommunerne står over for meget væsentlige økonomiske udfordringer i de kommende år. Det er derfor nødvendigt, at udligningssystemet virker,” siger Jan Trøjborg.

41

Teknik & Miljø / Januar 2011 planlægning

Silkeborg Kommune

afventer lovændring Politikerne og kommunens planafdeling drømmer om at styrke Silkeborg midtby som kommunens naturlige handelscenter. I planerne indgår også gode opholdssteder i byens centrum og ønsket om én gang for alle at få løst de legendariske trafikale problemer, der præger byens centrum

Af | Irene Brandt

Tre af de underjordiske p-pladser bindes sammen af en underjordisk vejforbindelse fra Chr. 8. vej under Føtex og Torvet til Lille Søgade. Den fjerde ved Østergade får direkte adgang til Chr.8.vej.

”Jeg er meget optimistisk, for det har aldrig været hensigten med detailhandelslovgivningen, at den skal stå i vejen for byudviklingsprojekter,” siger Silkeborgs borgmester, Hanne Bæk Olsen. Hun benyttede lejligheden, da miljøminister Karen Ellemann midt i december alligevel var på besigtigelse ved Gudenåen, til at forelægge ministeren de problemer, detailhandelslovgivningen ganske utilsigtet har betydet for udviklingen af Silkeborgs bymidte.

Efterfølgende har Teknik & Miljø spurgt Karen Ellemann, hvilke initiativer hun som minister vil tage i forhold til de dele af de-

42

tailhandelsloven, som stik mod hensigten bremser for udviklingen af bymidterne i byer som for eksempel Silkeborg. ”Regeringen er meget opmærksom på den problemstilling, der eksisterer i Silkeborg, i forhold til detailhandelsloven. Derfor har jeg også bedt mine embedsmænd overveje, hvordan man eventuelt kan løse problemet,” lyder svaret fra miljøministeren.

Trafikale problemer skal løses Sammen med resten af byrådet og kommunens planafdeling drømmer Hanne Bæk Olsen, om at styrke Silkeborg midtby som

kommunens naturlige handelscenter. I planerne indgår også gode opholdssteder i byens centrum og ønsket om én gang for alle at få løst de legendariske trafikale problemer, der præger byens centrum.

Sektionsleder Svend Jakobsen fra Plan og Byg i Silkeborg Kommune forklarer: ”Kommuneplanen indeholder plangrundlaget for omdannelsen af centralt beliggende parkeringsarealer og offentlige rum til gode friarealer for beboere og gæster i midtbyen. I dag præges Silkeborg midtby af mange parkeringspladser på terræn og tæt søgetrafik til parkeringspladserne. Bybusser og rutebiler kører over byens centrale torv, til stor gene for torveaktiviteterne og bylivet i øvrigt. Endelig rummer kommuneplanen planer for en centerbebyggelse ved Torvet på i alt 23000m2 med ca. 45 butikker.”

Bilerne skal under byen Omdannelsesplanerne indeholder nye principper for parkering i midtbyen. De spredte parkeringspladser nedlægges, og der anlægges tre nye store parkeringspladser under henholdsvis Torvet, under det nuværende Føtex og i karreen syd for Østergade.

PR Ø V NOGET NYT

NYT JOB TIL DIG Kigger du efter nyt job uden at vide det? Så er du måske vores nye kollega.

Sammen med det eksisterende parkeringsanlæg under Torvecentret, vil disse fire parkeringsanlæg kunne dække den centrale midtbys p-behov til de i planen skitserede udbygningsmuligheder.

Tre af de underjordiske p-pladser bindes sammen af en underjordisk vejforbindelse fra Chr. 8. vej under Føtex og Torvet til Lille Søgade. Den fjerde ved Østergade får direkte adgang til Chr.8.vej. Der etableres en p-søgering med elektronisk information om p-mulighederne. Med denne løsning reduceres søgetrafikken til midtbyparkeringen.

Borgere med ærinde i Silkeborgs midtby er ikke i tvivl: Den skitserede løsning vil blive en markant forbedring på de trafikale problemer, som er til daglig gene for alle. Gener, der er så store, at mange fra byens opland kører til andre bycentre for at købe ind for at slippe for det trafikale kaos i Silkeborgs bymidte.

Lov skal ændres Imidlertid har det vist sig, at det er detailhandelslovgivningen, som nu står i vejen for, at den tiltrængte områdefornyelse i Silkeborg midtby kan gennemføres.

Hanne Bæk Olsen: ”Vi tog straks kontakt til Miljøministeriet, da det gik op for os, at loven forhindrer os i at gennemføre områdefornyelsen i Silkeborg Midtby. Forretningerne kunne ikke en gang flytte inden for samme matrikel og det er jo helt galt!”

Svend Jakobsen: ”Problemet er nu blevet meget synligt i

Silkeborg; men vi er jo ikke det eneste sted i Danmark, hvor detailhandelslovgivningen hindrer byudviklingen på dette punkt. Dette er altså ikke et lokalt Silkeborg-problem men et landsdækkende problem. Intentionerne i detailhandelslovgivningen er, at bymidterne skal styrkes som centrum for detailhandelen; samtidig er der vedtaget en øvre grænse på 3.500 kvm. for de enkelte butikker i bymidterne - dog med den begrænsning, at forretninger i bymidterne, som ved lovens vedtagelse var større end 3.500 kvm., kan opretholdes som lovligt bestående i kommuneplanerne for bymidterne. Dette gælder dog kun så længe, disse forretninger bliver liggende dér, hvor de hele tiden har ligget.”

Denne bestemmelse er blevet en væsentlig hindring ikke alene for arealet omkring Silkeborgs centrale torv; men også for Søtorvet, som har været genstand for stor offentlig opmærksomhed i forbindelse med en arkitektkonkurrence, som netop er afsluttet.

På det centrale torv i Silkeborg ligger i dag en Føtex-forretning, som er på 5.000 kvm. På Søtorvet ligger en Kvickly-forretning, som også langt overskrider arealgrænsen på 3.500 kvm.

Det siger sig selv, at ingen af de to store dagligvarebutikker er villige til at indgå konstruktivt i drøftelserne om områdefornyelse, hvis dette indebærer, at de ikke kan opretholde en størrelse, der matcher den størrelse, de i dag har. >

Tankegang søger en sælger og rådgiver i hovedstadsområdet. Du skal interessere dig for teknik og miljø, for kommunikation og naturligvis for at møde vores dejlige kunder ude i kommunerne og forsyningsselskaberne.

Se mere på tankegang.dk

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

43 vanebrydende visuel kommunikation

Teknik & Miljø / Januar 2011 planlægning

>

Afventer ministerens initiativ Det er nu op til miljøminister Karen Ellemann at tage initiativ til at detailhandelslovgivningen bliver bragt i overensstemmelse med sin hensigt. I Silkeborg Kommune er optimismen stor, og man håber, at der snart tages initiativer som kan sikre gennemførelsen af den eftertragtede områdefornyelse i midtbyen. Samtidig har Svend Jakobsen en forventning om, at Folketinget også vil tage godt imod en lovændring i og med, at en lang række politikere fra Folketinget allerede har givet tilsagn om at se positivt på en kommende lovændring. ”Intet taler imod vores ønske om at Silkeborg bymidte skal styrkes, som kommunens naturlige handelscenter, med et varieret udbud af butikker og kulturelle tilbud. Det er her vi også fremover skal kunne finde de små specialbutikker, som

44

adskiller Silkeborg fra så mange andre byer.

Byrådet har endvidere besluttet, at der skal ske en fortætning i midtbyen, så der også kan skabes plads til flere boliger og liberale erhverv,” siger en optimistisk Svend Jakobsen.

Områdefornyelsen har følgende hovedmål: 1. En forbedring af levevilkårene i bymidten, herunder tilvejebringelse af flere gode opholdsarealer for beboere og gæster.

2. En løsning på de trafikale udfordringer i Silkeborg bymidte, herunder at sikre en god kollektiv trafikbetjening samt gode og centralt beliggende parkeringsmuligheder

Der planlægges for en centerbebyggelse ved Torvet på i alt 23000m2 med ca. 45 butikker.

Centret Kommer til at omfatte det nuværende Torvecenter, en del af Fredensgade, Føtex, Busterminalen og nogle ejendomme mod Søndergade, som skal sikre en adgang til centret fra gågadenettet.

3. En styrkelse af Silkeborg midtby, som kommunens naturlige handelscenter

Nyt fra

Ministerier & Styrelser Tilladelse til højspændingsledning Rygraden i det vestdanske el-transmissionssystem kan nu blive udskiftet, efter at Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus har givet VVM-tilladelse til at etablere en ny 400 kV-højspændingsforbindelse fra Kassø i Sønderjylland til Tjele i Midtjylland.

Den ny højspændingsforbindelse skal kunne transportere mere strøm – bl.a. fra kommende havvindmølleparker – end den nuværende forbindelse, der er mere end 40 år gammel. Derfor skal det eksisterende 400 kV-system erstattes med to 400 kV-systemer, ophængt på en mast i nyt design. Valget er faldet på den nydesignede, étbenede rørmast Eagle med overflader af varmgalvaniseret stål.

Den nye højspændingsforbindelse er 174 km lang og består altovervejende af luftledninger, der stort set følger den nuværende

masterække. Af hensyn til friluftsliv, landskab og natur vil højspændingsforbindelsen dog blive lagt i jorden på kortere strækninger ved Gamst Søenge ved Vejen, Bølling Sø ved Engesvang og Nørreådalen ved Viborg.

Tilladelsen efter planloven omfatter også bygning af en ny og større transformerstation ved Revsing nord for Vejen.

Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus har forud for tilladelsen udarbejdet kommuneplantillæg for de ni kommuner, som højspændingsforbindelsen løber igennem. Det drejer sig om Aabenraa, Tønder, Haderslev, Vejen, Billund, Vejle, Ikast-Brande, Silkeborg og Viborg kommuner.

Det er Energinet.dk, der står bag anlægget, som ventes klar i slutningen af 2014.

Øget fokus på service til kommunerne Miljøcentrene vil fremover have ekstra fokus på god service og på at skabe klare rammer for kommunernes planlægning.

Det sker efter, at By- og Landskabsstyrelsen har spurgt kommunerne, hvordan de oplever kontakten til miljøcentrene i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen.

73 ud af 98 kommuner har svaret. Over 80 pct. af kommunerne opfatter miljøcentrene som imødekommende, men en del savner alligevel bedre faglig vejledning om konkrete spørgsmål. Halvdelen af kommunerne er li-

Det eksisterende 400 kV-system erstattes med to 400 kV-systemer, ophængt på en mast i nyt design. Valget er faldet på den nydesignede, ét-benede rørmast Eagle med overflader af varmgalvaniseret stål.

Nyt fra

geledes ind i mellem i tvivl om, hvem der har ansvaret for hvad, når der udarbejdes nye kommuneplaner.

I den kommende tid skal der søsættes en række tiltag for at forbedre servicen til kommunerne: - Bedre vejledning om rollefordelingen mellem stat og kommuner, - Juridisk workshop for miljøcentrenes planmedarbejdere, - Workshop om dialog, klar og tydelig kommunikation,

- Faste møder mellem KL og By- og Landskabsstyrelsen, hvor samarbejdet vurderes og udvikles.

KL

Brugerundersøgelsen blev gennemført for at afklare, hvordan kommunerne har oplevet forhandlingerne og dialogen omkring kommune- og lokalplanlægningen, og hvilke forventninger kommunerne har til samarbejdet med miljøcentrene fremover.

Tilladelse til gasledning Danmark er et skridt nærmere en fremtidssikret naturgasforsyning efter, at Miljøcenter Odense har givet VVM-tilladelse til at etablere en ny gasledning fra den dansk-tyske grænse til Egtved nær Vejle.

Den nye gasledning gør det muligt at importere gas fra Tyskland. Hidtil har Danmark været selvforsynende med naturgas fra Nordsøen, men da der er udsigt til faldende

produktion af naturgas i den danske del af Nordsøen, bliver der formentlig om få år behov for at importere gas.

Tilladelsen efter planloven omfatter også bygning af en kompressorstation, der skaber det tryk, som kan presse gassen ud til forbrugere i alle dele af Danmark. Det bliver i givet fald Danmarks første kompressorstation for naturgas på land.

Miljøcenter Odense har forud for tilladelsen gennemført en VVM-proces og har desuden udarbejdet kommuneplantillæg i de seks kommuner, som gasledningen løber igennem. Det drejer sig om Vejle, Vejen, Kolding, Haderslev, Tønder og Aabenraa kommuner.

Det er Energinet.dk, der står bag anlægget, som ventes klar 1. oktober 2013.

45

Teknik & Miljø / Januar 2011 planlægning

Planloven kan ikke standse skævvridningen af Danmark Der skal mere end ændringer i planloven til, hvis Danmark ikke fortsat skal tippe mod øst. Sådan lyder konklusionen i Lemvig Kommune, hvorfra faldende befolkningstal og tab af arbejdspladser fylder alt for meget i udsigten til fremtiden

Af | Irene Brandt

”Der kan stilles spørgsmål ved, hvor meget de foreslåede ændringer vil gavne den lokale udvikling i yderområder. Ændringerne må opfattes som et lille skridt på en vej, der er lang og stejl og fyldt med endnu tungere udfordringer, som ikke afhjælpes ved spæde ændringer af planloven. Vor største udfordring er dalende befolkningstal, og det hjælper ikke på tiltrækningskraften at planlægge for butikker og nybyggeri, så længe antallet af kommunale borgere daler, der skal langt mere gennemgribende planer og programmer til,” skrev afdelingsleder for Plan og Byg i Lemvig Kommune, Kirsten Eldon, i sit høringsvar, da lov om ændring af lov om planlægning (differentieret planlov) var i høring på KTC Portalen.

Hun tilføjede: ”Regeringens udspil ’Danmark i balance i en global verden’ fortjener al mulig ros, og vi er fuldstændigt enige i intentionerne om og nødvendigheden af en differentieret planlægning i et skævt Danmark; men samtidig må vi erkende, at de værktøjer, der gives, ikke findes at være tilstrækkelige for at nå i mål, inden Danmark tipper mod øst.”

46

Hvad taler vi om?

Men hvad er det så, der skal ske, hvis udviklingen i Lemvig Kommune skal vendes? Det spurgte Teknik & Miljø Kirsten Eldon, udviklingschef Anders Holm og planlægger Michael Haustorp om.

”

Vi skal først og fremmest holde op med at kalde de dele af Danmark, der ligger længst væk fra København, for Udkantsdanmark.

Kirsten Eldon, afdelingsleder Plan og Byg, Lemvig Kommune

”Vi skal først og fremmest holde op med at kalde de dele af Danmark, der ligger længst væk fra København, for Udkantsdanmark,” svarer Kirsten Eldon, og svaret faldt vel at mærke dagen efter, at tv-vært Kim Bildsøe Lassen forgæves forsøgte at få ’Udkantsdanmark, kåret til Årets Ord 2010 i programmet Sproglaboratoriet på DR P1. Hans begrundelse - udover at han selv havde været med til at gøre Udkantsdanmark til et af årets mest diskuterede ord - var, at ’det

er sjældent, vi får et ord, der så præcist definerer en præcis problemstilling."

Denne begrundelse kan forstås på to måder: Enten, at ordet ’Udkantsdanmark’ er en ’præcis’ betegnelse for den del af landet, der ligger længst væk fra landets selvdefinerede centrum (København og det østjyske bybånd); eller at ordet ’Udkantsdanmark’ er et rigtig godt eksempel på den holdning, befolkningen i de store byområder har til den del af landet, de ikke selv bor i.

Stop centraliseringen Som planlægger har Michael Haustorp næsen dybt begravet i befolkningsstatistikkerne for Lemvig Kommune, som er dyster læsning. ”For fem år siden boede der 22.483 mennesker i Lemvig Kommune. I 2010 faldt indbyggertallet til 21.790, og prognoserne viser, at befolkningstallet fortsat vil falde. I 2040 ventes det for eksempel at være faldet til 19.500,” fortæller Michael Haustorp. Det er især de unge, der forlader kommunen. Tilbage bliver pensionisterne, som vil udgøre en større

Teknik & Miljø / Januar 2011 planlægning

Dansk Sprognævn om ’Udkantsdanmark’: En af de sikre kandidater til årets ord må være Udkantsdanmark. Det har ganske vist været kendt siden 1991, men man kan vist roligt sige at det for alvor har fået sit gennembrud i 2010.

Ordet bruges om den del af Danmark der ligger i yderområderne, dvs. de områder af Danmark der ligger langt væk fra de store byer. Det er områder af Danmark der er ramt af stor arbejdsløshed, og som er præget af ringere økonomisk

vækst end resten af landet. Der er altså tale om et temmelig negativt ladet ord, og man kan egentlig ikke fortænke udkantsdanskerne i at være en anelse fortørnede over udtrykket. Som en skribent i Nordjyske Stiftstidende udtrykte det: ”Kan vi da ikke snart blive fri for udtrykket ”Udkantsdanmark” - det findes ikke. Der er ingen udkanter i landet. Alle egne er centrum for dem, der bor der” (Nordjyske Stiftstidende 2. juli 2010).

Kilde Dansk Sprognævn. www.dsn.dk

og større andel af kommunens samlede befolkning de kommende årtier.

Ledige stillinger, hvortil der kræves veluddannet arbejdskraft, har forholdsvis mange ansøgere i Lemvig Kommune; men problemet er, at når stillingerne besættes, bosætter den nye medarbejder sig kun undtagelsesvis i kommunen, der ligger klemt inde mellem Limfjorden og Vesterhavet. ”I dag skal der være et job til begge ægtefæller, før man flytter til et sted som Lemvig; men udbudet af jobs hér er ikke så stort. Derfor vælger de fleste at bosætte sig i for eksempel Holstebro, hvor det er lettere for ægtefællen at få arbejde,” fortæller Michael Haustorp, der selv som nyuddannet ingeniør bosatte sig i Holstebro, da han fik arbejde i Lemvig for 1½ år siden.

Siden har politikerne på Christiansborg talt meget om at tilgodese landdistrikterne, så den negative befolkningsudvikling kan bremses, men mens Folketingets politikere har talt, har Region Midt besluttet at nedlægge regionshospitalet i Lemvig og erstatte sygehuset med et døgnåbent akuthus, hvor personalet

kan behandle mindre skader og lettere tilstande. En beslutning, som betyder både serviceforringelser for befolkningen og tab af arbejdspladser i Lemvig Kommune!

Michael Haustorp understreger, at kampen også opleves som temmelig ulige, når kommuner, som har befolkningstilvækst, sætter alle sejl til for at øge denne vækst. ”Jeg ved ikke, om det indgår i Århus’ borgmester, Nicolai Wammens, overvejelser, hvorfra de 70.000 borgere skal komme, som han satser på, Århus Kommune skal vokse med frem til 2030; men de skal jo komme ét eller andet sted fra,” konstaterer Michael Haustorp, som gerne havde været denne konkurrence foruden: ”Vi har to store vækstcentre i Danmark: hovedstaden og det østjyske bybånd. De vokser helt af sig selv. Så der er absolut ingen grund til at tage initiativer, som fremmer udviklingen dér. I stedet skal initiativerne sikre, at resten af Danmark ikke konstant oplever tilbagegang.”

Udviklingschef Anders Holm supplerer:

”

I Lemvig Kommune har vi nogle af landets bedste folkeskoler og et af landets bedste gymnasier. Det er den historie, vi skal fortælle.

Anders Holm, udviklingschef, Lemvig Kommune.

”En rapport fra SBI viser, at der faktisk er flere, der bosætter sig i landdistrikterne, end som flytter derfra. Det tyder altså på, at folk faktisk gerne vil bo uden for de store byer. Samme rapport viser også, at hver 4. tilflytter efter ganske få år opgiver livet på landet. Årsagen er det manglende serviceniveau i form af langt til skoler, institutioner, læger og tandlæger; dårlige offentlige transporttilbud og sidst men ikke mindst, at de har oplevet, at det var svært at falde til i landsbysamfundet.”

Hér kan planloven bruges: ”Planloven giver os allerede de muligheder, vi har brug for, når vi ønsker at styre, hvor udviklingen skal ske i kommunen. Vi planlægger allerede nye udstykninger dér, hvor det er muligt at >

47

Teknik & Miljø / Januar 2011 veje planlægning

Udviklingspotentiale i tilflyttere til yderområder Hvert år vælger tusindvis af danskere at flytte til landets yderområder. Mange af tilflytterne er børnefamilier og ældre par, der kommer fra en storby.

De ønsker trygge og overskuelige rammer med naturen i baghaven, og de fleste tilflyttere er glade for deres bosætningsvalg. Men omkring en femtedel har planer om at flytte igen, og de begrunder det med mangelfuld service og dårlig integration i bosætningsområdet.

Det fremgår af en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) ved Aalborg Universitet, hvor projektleder og seniorforsker Helle Nørgaard sammen med en gruppe forskere har kortlagt årsagerne til både til- og fraflytninger og

undersøgt, hvad kommunerne gør for at tiltrække og fastholde nye borgere.

Undersøgelsen viser, at tilflytterne oplever, at børnepasnings- og skoletilbud er utilstrækkelige, den kollektive trafik er mangelfuld, og mange synes, der er for langt til læge- og hospitalshjælp. Samtidig står det heller ikke for godt til med jobmulighederne, og en del af tilflytterne synes, at det er svært for dem at blive en del af lokalsamfundet.

Læs mere om ’Tilflyttere til yderområder: for­andring, integration og strategier’ her: http://www.sbi.dk/boligforhold/boliger/ tilflyttere-til-yderomrader

> udnytte de rekreative muligheder i naturen,” siger Kirsten Eldon. Samtidig kan planlægningen bruges til at styrke de lokalsamfund, hvor der allerede er nem adgang til skoler og institutioner. ”I decemberudgaven 2010 af Teknik & Miljø foreslår landskabsplanlægger Christian Achermann, at der indføres en skrotningsordning for boliger: fjern to nedslidte og forældede boliger og byg i stedet én ny dér, hvor du har lyst til at bo. Jeg synes, det er et rigtig godt forslag, fordi vi har mange nedslidte boliger i landområderne, som ligger et sted, hvor ingen vil bo - for eksempel klos op ad en trafikeret vej. Samtidig er der mange, der gerne vil have mulighed for at bygge nyt i det åbne land; men de er begrænset af, at nybyggeri i landzonen altid skal foregå på eksisterende sokkel. I mange yderområder er det en del af kulturen, at man bor i ensomt beliggende huse på landet, og dette vil langsomt forsvinde, hvis ikke reglerne lempes yderlige. Desuden bliver der endnu længere mellem husene på landet, hvilket ikke virker befordrende for bosætningsproblematikken, ” siger Kirsten Eldon.

48

Når det gælder salget af nyudstykkede parcelhusgrunde, er det dog hverken havudsigt eller fredelige omgivelser, der tiltrækker nybyggerne. I stedet er det udsigten til en lav husleje, som for eksempel sætter gang i grundsalget i byer som Nr. Nissum.

”

”I andre lande kan man finde ud af at udnytte de lokale særpræg til at udvikle landområderne. Her i Vestjylland fylder turismen meget, og det ville være helt naturligt at placere for eksempel turismeuddannelserne hér.

Michael Haustorp, planlægger, Lemvig Kommune

Støt ildsjælene Bordet rundt er der enighed om, at det såmænd er helt i orden, at Lemvig Kommune ikke skal vokse med mange tusinde indbyggere de kommende årtier.

Ambitionen er at stoppe tilbagegangen i indbyggertallet.

”Det vigtigste er, at de, der bor her, har det godt!” siger Kirsten Eldon. Statistikkerne for befolkningsudviklingen i Lemvig Kommune viser, at mens indbyggertallet enten stagnerer eller falder i de fleste af kommunens byer, så er der trefire byområder, som skiller sig ud: ”I Bæksmarkbro, Bøvlingbjerg og Lemvig er befolkningstallet stigende. Antallet af etablerede indbyggere i Nr. Nissum stiger også. Ganske vist siger tallene noget andet; men det dækker over, at de studerende på seminariet i dag er ældre end tidligere. Der er derfor ikke så mange af de studerende, der bor i Nr. Nissum,” fortæller Michael Haustorp.

Fællesnævneren for de byer, der kan mønstre voksende indbyggertal, er engagerede borgere, som aktivt tager del i udviklingen af tilbud i deres egen by. ”Vi skal blive meget bedre til at fortælle omverdenen om alle de ting, der sker i lokalsamfundene. SBI-rapporten viser jo, at det er fællesskaberne, der fastholder tilflytterne. I Lemvig Kommune har vi desuden nogle af landets bedste folkeskoler og et af landets bed-

Teknik Teknik & & Miljø Miljø // Januar Januar 2011 2011 planlægning veje

ste gymnasier. Det er den historie, vi skal fortælle,” siger Anders Holm.

Hvilke initiativer skal tages?

De store tiltag, som for alvor skal stoppe skævvridningen af landet, skal dog stadig komme fra Folketinget. ”Det kan godt være, at det kan være svært at forstå for en nordsjællænder, som holder i en pendlerkø i fem kvarter hver morgen og aften, at det er vigtigt med en motorvej mellem Holstebro og Herning; men infrastrukturen har stor betydning for, hvor væksten sker. Udbygningen af den kollektive trafik skal også op i et helt andet omdrejningsniveau end i dag. Hvis du gerne vil til for eksempel Holstebro fra Lemvig med bus, så skal du indstille dig på, at den sidste bus kører klokken 18,” siger Kirsten Eldon. Michael Haustorp supplerer: ”Vi skal ændre, at Danmark er et lille bitte land med meget store afstand. Når der stik mod alle odds stadig er folk, der bor her, så skyldes det, at de faktisk kan lide at være her, og at der er rigtig meget at blive her for; men hvis arbejdsplad-

serne, uddannelsesinstitutionerne og de kulturelle tilbud forsvinder, kan vi ikke blive her. I andre lande kan man finde ud af at udnytte de lokale særpræg til at udvikle landområderne. Her i Vestjylland fylder turismen meget, og det ville være helt naturligt at placere for eksempel turismeuddannelserne hér.”

Vis os tillid Som nævnt er der ikke stor modstand i Lemvig mod en differentieret planlovgivning. Til gengæld er der stor undren over, på hvilke områder differentieringen skal gælde. Med hensyn til mere liberale forhold for detailsalget har man i Lemvig svært ved at se fordelene, når ændringerne også kommer de store forretninger i Holstebro, som i forvejen tiltrækker mange kunder fra Lemvigs opland, til gode. Administrationen af kystlandskabet bliver heller ikke omfattet af differentieringen. ”Vi er ganske gode til at administrere kystlandskabet på en fagligt forsvarlig måde, og vil regeringen udvikling i yderområderne, så er det langt større

lempelser under lokalt ansvar, der skal til, hvilket efter vores mening udmærket kan ske under behørig hensyntagen til væsentlig natur og værdifulde landskaber,” mener Kirsten Eldon. For eksempel har Skov og Naturstyrelsen stoppet et projekt i Fjaltring, hvor borgerne ønskede at omdanne et nedlagt og forfaldent dambrug til et aktivitets- og oplevelsessted. Afslaget er begrundet med beliggenheden i klitfredningszonen; men står i skærende kontrast til, hvad der gives tilladelse til langs strandene på Amager og mellem Køge og København.

Bedre bredbåndsdækning samt 100% dækning på mobil-sendenettet er andre tiltag, som også kunne fremme udviklingen i Vestjylland, konstateres det fra Lemvig. Sidst men ikke mindst burde Folketinget gøre noget radikalt ved fordelingen af bevillinger til teatre, museer etc. ”Vi har gode museer - blandt andet et museum for religiøs kunst her i Lemvig - og et rigt kulturliv - for eksempel Tuukkaq-teatret i Fjaltring; men de får ikke penge til driften fra de statslige bevillinger. Alt herude overlever i kraft af ildsjælene,” konstaterer Kirsten Eldon.

49

Teknik & Miljø / Januar 2011 natur

Nyt fra

Natur

Arkivfoto: Morten Rasmussen/Scanpix

Ålegræs bedste indikator for vandkvalitet i havet

I følge DMU er ålegræs fortsat er den bedste indikator til at måle miljøkvalitet i havet.

Landbrug og Fødevarer har på et møde den 13. oktober 2010 på Egholm samt i rapporten ”Analyse af ålegræsværktøjets anvendelighed til fastsættelse af miljømålsætning for kystvande og kvælstof-reduktionskrav” oktober 2010 konkluderet at ålegræssets dybdegrænse er uegnet som indikator for miljøkvalitet i havet.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet har haft lejlighed til at analysere rapportens datagrundlag, metoder og konklusioner. DMU kan på baggrund af dette konstatere, at rapportens statistiske grundlag er ukorrekt, datagrundlaget er utilstrækkeligt, og konklusionerne er mangelfulde.

Det er DMUs opfattelse at ålegræs fortsat er den bedste indikator til at måle miljøkva-

Viden og samarbejde er vejen frem mod en varig løsning for Gudenåen Miljøminister Karen Ellemann var mandag 13. december 2010 på besøg i Kongensbro for at debattere klimatilpasning i Gudenåen.

Silkeborg Kommunes borgmester Hanne Bæk Olsen deltog i mødet sammen med udvalgsformand Hans Okholm, og borgmesteren var tilfreds med at have fået mulighed for at fortælle ministeren om, hvordan Silkeborg Kommune ser på problematikken med den høje vandstand i åen.

litet i havet, og at der for nærværende ikke er andre alternativer. DMU er enig i at der er lokale forskelle i hvordan de kystnære områder reagerer på reduktioner i belastning med næringsstoffer, og at det derfor er vigtigt at inddrage lokale aspekter og andre indikatorer for at forstå økosystemernes respons.

Sådanne udvidede analyser af udviklingstendenser og årsagssammenhænge kan bidrage til at etablere endnu stærkere værktøjer til at måle vandkvalitet i havet.

Notat om DHIs rapport om ålegræsværktøjet til vurdering af miljøkvalitet i havet: http:// www.dmu.dk/fileadmin/Resources/DMU/ Nyt/2010/Notat_om_DHIs_rapport_om_aalegraesvaerktoejer_22_dec_2010.pdf

Nyt fra

”Jeg er glad for, at ministeren anerkender den indsats, vi gør for Gudenåen i Silkeborg Kommune, og jeg er glad for, at ministeren fandt tid til at komme forbi og få en fornemmelse af, hvor kompleks denne sag er. Alle vi, der deltog i mødet, er jo enige om, at vi skal have løst problemerne. Det er bare vigtigt at huske, at der ikke findes hurtige og enkle løsninger. Det er ikke løst med at skære grøde en gang eller to ekstra hvert år, for

der er utroligt mange faktorer, der spiller ind på denne problematik,” siger Hanne Bæk Olsen. Hun tilføjer, at det også er meget vigtigt at få de andre kommuner langs åen med i arbejdet.

På mødet med miljøministeren kunne Hanne Bæk Olsen og Hans Okholm også love, at Silkeborg Kommune i det nye år i gang med at opmåle åens løb i kommunen.

sat i gang. De indeholder såvel tekniske som ejendomsmæssige forundersøgelser.

Otte af forundersøgelserne har primo december givet anledning til ansøgninger om midler til realisering af kommunale projekter. Skov- og Naturstyrelsen er aktuelt i gang med at behandle disse ansøgninger. Her kan kommunerne forvente svar først i det nye år.

Fødevareministeriet har desuden modtaget ansøgninger om fem mindre private projekter. De kommunale og private projekter skal tilsammen give den ønskede N-reduktion.

Tilbagemeldinger fra kommunerne tyder på en fortsat god fremdrift med projekterne, med opbakning fra lodsejere mange steder.

P-ådalsindsatsen afventer en faglig udredning af, hvordan projekterne kan realiseres. Man må derfor forvente, at 2011 bliver præget af fortsat projektfremdrift, muligvis med de første fysiske resultater af indsatsen.

Miljø

Der er nyt fra vandprojekter.dk.

Vådområdeindsatsen har nu været i gang i næsten et år, og meget er nået i løbet af 2010.

1. juni indsendte vandoplandsstyregrupperne (VOS) projektkataloger kaldet vandoplandsplaner (VOP) til Skov- og Naturstyrelsen. VOP’erne giver et samlet nationalt billede af den forventede indsats. VOPerne skal revideres i takt med at kommunerne opnår forbedret viden om de påtænkte projekter. Pr. første juni modtog Skov- og Naturstyrelsen desuden over 80 ansøgninger om forundersøgelser. De fleste af disse er fort-

50

Nyt fra

Klima

Arkivfoto: Mogens Juhl/Scanpix

Teknik & Miljø / Januar 2011 Natur

Skjern Å, Danmarks største enkeltstående naturgenopretningsprojekt.

Nyt projekt skal give bedre grundlag for naturgenopretning I de seneste årtier er der brugt milliarder af kroner på at gennemføre store naturgenopretningsprojekter i Danmark, men der er ikke indsamlet systematisk dokumentation og viden om effekten af indsatsen.

Man mangler derfor en oversigt over hvad der virker, hvor effektivt det er, og hvad det koster.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet har fået bevilget 6 millioner kr. fra ”15. Juni Fonden”. Projektet har til formål at skabe et grundlag for ”evidensbaseret naturgenopretning” ved at definere målsætninger, målrette virkemidler og foretage en videnskabelig evaluering af de forskellige virkemidlers effektivitet i forhold til at nå det overordnede mål om at standse tilbagegangen i biodiversitet. Projektet fokuserer på den terrestriske natur og udføres i tæt samarbejde med Biologisk Institut ved Aarhus Universitet. Projektet løber over to år og afsluttes ved udgangen af 2012.

Landmænd skal kunne stole på miljøaftaler Fremover skal landmænd, der frivilligt har indgået såkaldte MVJ-aftaler om at henlægge deres marker til græs i fem år, have større mulighed for at opdyrke græsmarken igen.

Som reglerne er i dag kan kommunen forhindre dyrkningen af marken, hvis den ligger i et Natura 2000-område. Nu kommer der nye regler, der betyder, at landmanden må genopdyrke græsmarken under betingelse af, at den samlede reduktion i nitratudvaskningen til Natura-2000-området fortsætter – og at

det i øvrigt ikke vil skade miljøet og naturen i området, hvor græsmarken opdyrkes. Det fremgår af en ny bekendtgørelse, som miljøminister Karen Ellemann har sendt i høring.

Natura 2000-områderne vil stadig blive beskyttet mod nitrat. Landmænd vil fortsat ikke uden videre kunne få lov til at genopdyrke marker tæt på særligt følsomme Natura 2000-områder, hvor opdyrkningen i sig selv vurderes at kunne skade områderne.

Det samme gælder f.eks. også for områder,

hvor der har udviklet sig et værdifuldt dyreog eller fugleliv på stedet.

Den nye bekendtgørelse kan ses her: https://www.borger.dk/Lovgivning/ Hoeringsportalen/Sider/Fakta.aspx? hpid=2146002264

Ny metode til at beregne naturens tilstand og overføre data til Danmarks Miljøportal Gennem de sidste par år har kommunerne kunnet benyttet en ny metode til at registrere naturindholdet af deres §3-arealer, men der har manglet den afgørende kalibrering for at kunne beregne naturens tilstand. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet frigør nu denne kalibrering så kommunerne kan få et overblik over naturens tilstand.

En basisregistrering af §3-arealerne består af en naturtypebestemmelse og angivelse af strukturindikatorerne. På dette grundlag kan man nu beregne et strukturindeks, der er udtryk for hvor gode livsbetingelserne er på arealet. Hvis kommunen har suppleret med en udvidet besigtigelse med artsbestemmelse af vegetationen i et dokumentations-

felt, kan der tillige beregnes et artsindeks, der er udtryk for arealets biologiske værdi.

Samtidig med rapporten lancerer DMU et nyt værktøj til kommunerne, så de kan overføre deres mange besigtigelsesskemaer på én gang til naturdatabasen, Danmarks Naturdata, på Danmarks Miljøportal. Situationen i mange kommuner er, at der over en årrække er opsamlet mange registreringer efter den nye metode, men af forskellige årsager er data endnu ikke indtastet i Danmarks Naturdata. Én af årsagerne er, at kommunerne har digitaliseret de kortlagte arealer i eget GISsystem, og nu venter på en mulighed for at overføre disse data til Danmarks Miljøportal.

Men overførslen kræver at der samtidig skabes en relation mellem de geografiske data

og de tilhørende naturdata. Det problem løser DMUs database, Kvik-Natur (Kvik = Kvalitetsvurdering i kommunerne).

Det nye system til kommunerne består i en database, hvor kommunerne kan indtaste deres registreringer. Sammen med deres egne GIS-data kan de nu fremsende denne database til DMU, hvorefter naturdata og GIS-data kan overføres til Miljøportalen.

Efter overførslen sender DMU databasen retur til kommunen, så de kan se de oprettede relationer og genfinde deres data på Danmarks Miljøportal. Her vil kommunen også kunne finde de beregnede værdier for naturens tilstand for de arealer, der er data for.

51

Regeringen inviterer – kommunerne betaler Vådområdeindsatsen under Grøn Vækst er kommet godt fra start og mange kommuner er dybt engageret i arbejdet med at tilvejebringe de nødvendige forundersøgelser. I denne forbindelse oplever mange kommuner et godt og konstruktivt samarbejde med FødevareErhverv.

I forbindelse med drøftelserne med lodsejerne er det uklart om ferske enge omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 i landdistriktsprogrammets forstand er naturareal eller vedvarende græs.

52

Teknik & Miljø / Januar 2011 Natur og vAND

Af | Flemming Lehbert Sørensen, formand KTC-NOV

KTCs faggruppe for natur- og overfladevand, KTC-NOV, er dog blevet opmærksomme på en række problemstillinger i forbindelse med gennemførelsen af Grøn Vækst. Der er tale om uhensigtsmæssigheder, som i værste fald kan medføre, at de gode intentioner for vådområdeindsatsen under Grøn Vækst aldrig bliver andet end gode intentioner.

Vi opfordrer derfor FødevareErhverv til at tage følgende forhold op til revision, så vi i kommunerne får en reel mulighed for at gennemføre de opgaver, vi skal løse i forbindelse med gennemførelsen af Grøn Vækst:

• Opkøb af puljejord Vådområdeprojekterne skal først og fremmest standse udledningen af kvælstof til vandmiljøet via opkøb af jord; men i nogle af de vådområdeprojekter, der er længst fremme, opleves det nu, at der ikke er mulighed for at opkøbe ejendomme uden for projektområderne. I følge FødevareErhverv kan det nemlig ikke accepteres et værditab på opkøbte ejendomme uden for projektområderne.

Dette gør det i praksis umuligt at gennemføre vådområdeprojekter, som medfører opkøb af ejendomme, der delvist ligger uden for projektområderne. Gennemfører kommunerne alligevel disse projekter, er det kommunerne selv, der skal dække de tab, der kan opstå.

Da ingen mere kan være i tvivl om, at kommunerne IKKE har pengene til at dække disse tab, bliver resultatet, at vådområdeprojekterne ikke gennemføres i tilstrækkeligt omfang.

• Midler til projektrealisering I forbindelse med gennemførsel af vådområdeprojekter er de helt dominerende omkostninger forbundet med erstatning for værdiforringelsen af de arealer, der vådlægges.

Skov- og Naturstyrelsen har imidlertid oplyst, at kommunerne ikke kan forvente en tillægsbevilling, hvis det i et projektforløb viser sig, at de faktiske omkostninger

ved projektgennemførslen overstiger de bevilgede tilskud. Ligeledes skal kommunen som projektejer selv udrede de omkostninger, der har været i forbindelse med arbejdet for at realisere projektet, hvis realiseringen af et projekt af én eller anden grund strander.

Dette er en reel risiko, idet kommunerne skal ansøge om projektmidler længe inden forhandlingerne med lodsejerne - som er overladt til FødevareErhverv! - er gennemført.

Til imødegåelse af dette problem har vi to alternative forslag: 1. Staten påtager sig det økonomiske ansvar for projekternes faktiske omkostninger, uanset om disse gennemføres eller ej.

2. Den endelige beslutning om, hvorvidt et projekt skal gennemføres eller ej, tages først efter at resultaterne af FødevareErhvervs forhandlinger med lodsejerne foreligger.

• Revision I skemaet til ansøgning om tilsagn af midler til gennemførsel af vådområdeprojekter er det anført, at kommunens anmodning om udbetaling af midler skal bilægges revisorpåtegnet regnskab. Set i lyset af at kommunerne har fået afslag på ansøgning om midler til dækning af omkostninger til revision i forbindelse med forundersøgelserne, er dette endnu en ekstraudgift, som kommunerne skal betale med penge, de ikke har!

Ovenstående er eksempler på, hvor let det er at invitere til fest, når det er andre, der skal betale regningen. Desværre er det ikke kun kommunerne, der skal forsøge at gennemføre vådområdeprojekter på et halvfærdigt og ugennemarbejdet grundlag med uoverskuelige økonomiske konsekvenser i sit kølvand. Lodsejerne, som skal lægge jord til vådområdeprojekterne, er - som nedenstående viser - ikke meget bedre stillet: • Enkeltbetalingsordningen Efter de gældende regler, kan en lodsejer opretholde enkeltbetalingsstøtte på arealer

inden for vådområdegrænsen, hvis arealerne modtog støtte i 2008. Til gengæld kan arealer, som først er blevet støttet fra 2009 og frem ikke opretholde enkeltbetalingsstøtte! Ejerne af disse arealer vil blive langt dårligere økonomisk stillet end de lodsejere, der opfylder kriteriet. I praksis er der allerede eksempler på, at vådområdeprojekter må stilles i bero p.g.a. disse kriterier.

KTC-NOV opfordrer til, at alle lodsejere ligestilles m.h.t. at kunne opretholde enkeltbetalingsstøtten ved deltagelse i et vådområdeprojekt.

• Fremtidig pleje af vådområdeprojektet I øjeblikket er det uvist, om der etableres ordninger under landdistriktsprogrammet, således at der kan opnås støtte til at pleje de nye vådområder enten ved afgræsning eller slæt. Efter KTC-NOVs opfattelse kan det blive en alvorlig hæmsko for at kunne gennemføre projekterne, hvis projektområderne ikke omfattes af plejeordninger. Både ud fra et naturmæssigt og økonomisk synspunkt er det derfor vigtigt, at plejeordninger implementeres i vådområdesammenhæng.

• Vedvarende græsarealer I de gældende støtteordninger under landdistriktsprogrammet kan der opnås 20-årigt tilsagn om fastholdelse af vådområder på naturarealer og arealer med vedvarende græs.

Forskellen i støttebeløb er ca. 1.500 kr./ha/ år. I forbindelse med drøftelserne med lodsejerne er det uklart om ferske enge omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 i landdistriktsprogrammets forstand er naturareal eller vedvarende græs. I det afgrænsningen kan få stor økonomisk betydning for den enkelte lodsejer opfordrer KTC-NOV til, at FødeVareErhverv angiver retningslinjer for, hvorledes reglerne skal fortolkes.

KTC-NOV håber, at FødeVareErhverv vil finde løsninger på ovennævnte problemstillinger således, at vådområdeindsatsen kan løftes videre som planlagt.

53

0 p l e vdanske toppolitikere debattere affald, klima og energi

debattér affaldsreformens konsekvenser

den 11. og 12. maj på hotel nyborg strand

AffAld Konference & årsmøde 2011 Det hele kører i kredsløb, så der mangler ikke noget, hvis man bare sørger for at bruge ressourcerne igen og igen. over spille en helt anden positiv rolle i verden, end vi har været Ved forfatter Tor Nørretranders

Hvor langt kan vi komme med ressourcer fra land og by, Det er regeringens vision, at Danmark på sigt skal frigøre sig ske som energiforsyningsmæssige og økonomiske formål.

Regeringen nedsatte i marts 2008 en klimakommission bestående af ti forskere med specialviden inden for blandt andet klima, transport, landbrug og økonomi. Kommissionen har nu givet sit bud på, hvordan regeringens vision, om at Danmark i fremtiden , Ved Katherine Richardson, formand for klimakommissionen og prodekan ved det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

debedaletmmer af folketingets miljø- ogrskoplav nl(Aæ),gnEyinvigsnd Ves-

udvalg

Landbruget har mange tusinde års erfaringer med at udnytte de naturlige ressourcer. Hvordan håndterer landbruget sin biomasse, og hvilke tanker gør man sig for at udnytte biomassen bedre, herunder i relation til bioforgasning? Kan den biomasse, som kommuner og -, n med landbrugets biomasse, og i givet fald hvordan? Kan biomassen fra ”Land & By” fremme udviklingen af bedre bioforgasningsanlæg?

Ved Jørgen E. Olesen, forskningsprofessor Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø

Der er nu gået 1½ år siden affalsdsreformen. Det har været en hektisk tid for alle parter, hvor der er blevet brugt megen tid og kræfter på gebyrer, regulativer, IT-systemer, databaser, genbrugspladser, benchmarking og meget mere. Har det været sliddet værd, og hvad er der efter ministerens opfattelse kommet ud af det?

Affaldssektoren har en lille, men vigtig, rolle i arbejdet på at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer.

Hvor ser miljøministeren, at sektoren kan bidrage til en bedre ressourceudnyttelse og det ”fossilbrændstoffrie” samfund?

Ved miljøminister Karen Ellemann

med m F) (C), Mette Gje Dohrmann (D ge Leegaard mød bl.a. Ta rd (SF) og Jørn aa sg m ol H e Grete selbo (V), Ann

mød bl.a.

54

Forfatter Tor nørretranders Tidl. minister og rektor erling olsen Miljøminister Karen ellemann og mange flere

Debat med medlemmer fra folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Tage Leegaard (C)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Tage Leegaard (C)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

deltag i interessante Dohrmann (DF) Mette Gjerskov (A) Jørn temamøder

læs mere om renosams årsmøde 2011 på www.renosam.dk

Eyvind Vesselbo (V)

ORGANISK AFFALD Kun en mindre del hjemmekomposteres eller bioforgasses. Kan , , ,

BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD Genanvendelse af restprodukter, jord til bygge- og anlægsarbejder og genanvendelse af sorteret, uforurenet

til brændstof til person og lastbiler. Mange kommuner står i et , eller skal der investeres i ny teknologi. Hvilke erfaringer har vi i dag og hvordan kan disse udnyttes?

AFFALDSFORBRÆNDING UNDER NYE RAMMER?

. , genanvendelse.

Bør der ikke hurtigst muligt stilles krav til, hvilke mængder af fori givet fald, hvilke krav der kan/skal stilles til analyser af byggeHvem har ansvaret? Er det Miljøstyrelsen, eller bør vi som kom-

Regeringens Vækstforum fremlagde i november 2010 deres er bl.a. forslag om: • forbrænding, så erhvervene får mulighed for at vælge det billigste, tilgængelige anlæg.

• ligste, tilgængelige anlæg. s• anlæggene med mere markedsbaseret regulering.

es Hvor afhocld ? konferen esnpå afholde Konferencen nyborg strand Østerøvej 2 org DK-5800 Nyb 31 31 31 65 Telefon +45

AKTUELT EMNE Nye affaldsbekendtgørelser, implementering af affaldsrammedirektivet, etablering af A/S i kommunerne kan betyde, at der kommer aktuelle emner op, som på nuværende tidspunkt er uforudsigelige. Indholdet i dette tema vil først blive offentliggjort umiddelbart inden årsmødet.

UdflUgter til Sejltur med veteranfærgen Chimera, Virksomheden Triosam, Kommunekemi og RenoSams golftur

Tilmelding

elde dig på vo Du kan tilm blanket elektroniske osam.dk på w w w.ren

res

god fornøjelse!

den r tilmelding er sidste frist fo

4. april 2011

55

Vand- og Naturplanerne er en stor udfordring for kommuner og forsyninger Af | Karsten Krogh Andersen, DISUD- Institut for Bæredygtig Udvikling, www.disud.dk

Vand- og Naturplanerne skal allerede nu i høringsperioden kvalificeres i samarbejde mellem Region, Kommuner, Forsyninger og andre interessenter. Vand- og Naturplanerne kræver god økologisk kvalitet i overfladevand og stop for tilbagegangen af naturtyper og arter. Vandforsyningerne må ikke påvirke vandløb og søer og skal derfor ændre kildepladser. Spildevandsforsyningerne skal mindske forureningen med spildevand og derfor reducere overløb og rense mere spildevand i det åbne land.

56

Vand- og Naturplaner Staten har i oktober 2010 sendt Vand- og Naturplanerne i et halvt års offentlig høring.

Herefter skal hver kommune i løbet af 6 måneder udarbejde en handleplan for, hvordan Vand- og Naturplanerne samt indsatsprogrammet vil blive realiseret.

Kommunen skal vedtage handleplanen senest 1 år efter vandplanens offentliggørelse.

Indsatserne i planerne skal i første planperiode være gennemført i 2015.

Vandplanerne foreskriver mindre påvirkning af overfladevand fra vandindvinding og spildevand, bedre fysiske forhold i vandløbene og reduktion af udledningen af kvælstof fra landbruget.

Forsyningerne skal sørge for etablering og drift af de nye og renoverede vandforsynings- og spildevandsanlæg. De hermed forbundne ekstra driftsudgifter, afdrag og renter skal ikke medregnes i Forsyningernes prisloft og kan dermed lægges oven i taksterne.

Udskydelse, vandkvalitet og supplering Hvor indsatserne er særligt krævende teknisk og økonomisk, eller hvor videngrundlaget er for ringe, kan indsatsen udskydes til en af de følgende 2 planperioder med deadlines i 2021 henholdsvis 2027.

For vandkvaliteten fokuseres i første planperiode på almindelige kemiske stoffer og sygdomsfremkaldende mikroorganismer, medens der i de efterfølgende planperioder fokuseres mere på farlige kemiske stoffer.

Vandplanerne og Naturplanerne supplerer på visse områder hinanden. F.eks. kan 10 meter brede bræmmer langs vandløbene fungerer som korridorer for planter og dyr mellem naturområder, og beskyttelse af naturen over vandindvindingsområder kan beskytte grundvandet og øge grundvandsdannelsen.

Klimaændringer Vand- og Naturplanerne tager ikke hensyn

Teknik & Miljø / Januar 2011 Natur og vand

til klimaændringerne i første planperiode.

Det er imidlertid nødvendigt for Forsyningerne at inddrage klimaændringerne allerede i første planperiode for at undgå fejlinvesteringer, da levetiden for nye anlæg er 50-100 år.

Klimaændringerne medfører i løbet af de næste 90 år 2-5 graders stigning i temperaturen, 30-60% stigning i årsnedbøren, 30-50% stigning i max nedbøren, 1-5 meters stigning i havvandspejlet og 0,3-0,5 meters stigning i øvre grundvandsspejl (dog 1-5 meters stigning nær havet).

Mindre påvirkning fra vandindvinding I første planperiode med deadline i 2015 koncentreres indsatsen om at reducere påvirkningen af overfladevand fra vandindvinding, hvor indvindingen reducerer flow i overfladevand. Indsatserne er: • Flytning af kildepladser • Kompenserende udpumpning I mange områder mangler viden om, hvorledes grundvandet påvirker overfladevandet, og

i sådanne områder udskydes indsatsen til de følgende planperioder, således at man i første planperiode skal forøge videngrundlaget.

Reduktion af overløb med spildevand Mange overløb aflaster for hyppigt og for meget til recipienten. Reduktion af overløb med spildevand kan ske ved: • Fjernelse af uvedkommende vand i kloaksystemet • Separering af fælleskloakerede oplande • Mere nedsivning i fælleskloakerede oplande • Bygning af spildevandsbassiner • Etablering af større hydraulisk kapacitet i det nedstrøms kloaksystem Uvedkommende vand Under regn er det meste af flowet uvedkommende vand i spildevandsledninger i typiske danske byer med blandede separat - og fælleskloakerede områder.

Sporing af dette uvedkommende vand kan effektivt ske med on-line målinger af flow og niveau kombineret med hydrauliske

modelberegninger. Eksempelvis er i Holbæk sporet store mængder uvedkommende vand ved systematiske on-line målinger og hydrauliske modelberegninger gennem en 3-årig periode. Ved efterfølgende renoveringer med strømpeforinger m.v. er det uvedkommende vand elimineret, og man har kunnet undgå at bygge dyre spildevandsbassiner i byområder.

Tilsyn med on-line måler til sporing af uvedkommende vand

Spildevandsbassiner På mange overløb af spildevand skal der etableres nye eller større spildevandsbassiner samt eventuelt nye eller opgraderede pumpestationer.

Spildevandsbassin med pumpestation og overløb under P-plads i Gilleleje Spildevandsbassiner bør placeres hydraulisk, økonomisk, miljømæssigt og driftsmæssigt optimalt. Bassinerne skal ikke nødvendigvis placeres, hvor der i dag er overløb. Hvis det er muligt kan det ofte svare sig at placere få store bassiner uden for byerne >

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.500,Ikke-medlemmer 4.050,Tilmelding kan løbende foretages på www.dakofa.dk

konference

Affaldet i et harmoniseret (?) EU Mandag den 7. februar 2011 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, København Det nye affaldsdirektiv trådte endelig i kraft i alle medlemslande d. 12.12.10 og IPPC-direktivet - nu direktivet om industrielle emissioner -, der regulerer miljøforholdene for de større affaldsbehandlingsanlæg, revideres stort set samtidig. Det giver alt i alt nye, harmoniserede (?) rammebetingelser for affaldshåndteringen også i Danmark, og Kommissionen barsler i den forbindelse med en revideret strategi for affaldsforebyggelse og genanvendelse samt en kanonisering af BREF-noterne som grundlag for fremtidens miljøgodkendelser. Desuden en række guidelines om fortolkning af bl.a. nyttiggørelsesformlen for forbrænding og om beregning af genanvendelsesprocenten for husholdningsaffald. Konferencen perspektiverer konsekvenserne for den danske afffaldssektor.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er mulig

57

Teknik & Miljø / Januar 2011 Natur og vand

> på grunde med rimelige funderingsforhold.

Mange små bassiner inde i byerne er dyre at etablere - der er ofte forurenet jord og generne for beboere og trafikanter er store.

Ved udbud af spildevandsbassiner, skal man sikre hensigtsmæssige funktionskrav i form af driftsvenlig og nem betjening, automatisk skylning og renhold af bund og sider, m.v.

Anlægsudgiften for et spildevandsbassin med pumpestation ligger ofte på omkring 10 - 25 mio. kr.. Hertil kommer så årlige driftsudgifter til pasning, vedligehold, oprensning og el.

Da en stor del af flowet som regel er uvedkommende vand, vil dimensionering ud fra reducerede arealer af de fælleskloakerede områder føre til fejldimensionering.

Da endog afløbskoefficienterne og den hydrologiske reduktionsfaktor ofte er skønnet og ikke målt, fører denne store usikkerhed også til fejldimensionering af spildevandsbassiner i rene fælleskloakerede områder.

Korrekt dimensionering af spildevandsbassiner kræver en nøje viden om relationerne mellem nedbør, flow og niveauer.

Den nødvendige hydrauliske viden til korrekt dimensionering er kun mulig ved forudgående on-line målinger og hydrauliske modelberegninger. Eksempelvis er i Gilleleje og i Holbæk udbudt etablering af spildevandsbassiner på grundlag af sådanne on-line målinger og hydrauliske modelberegninger.

De hydrauliske modelberegninger kan foretages enten med SWMM eller MOUSE. SWMM har den fordel at være gratis at downloade, er ideel til hurtigt at opbygge og afprøve alternative hydrauliske modeller og kan i samme model regne på både nedbør, afstrømning, kloakker, vandløb og grundvand. Herved kan det integrerede vandkredsløb modelleres. Da det uvedkommende vands veje er komplicerede og ofte ukendte, er det vigtigt i den hydrauliske model nemt at kunne afprøve forskellige hydrauliske hypoteser.

Spildevand fra det åbne land I følge vandplanerne skal der udledes min-

58

dre spildevand fra det åbne land, hvilket enten kan ske ved at afskære spildevandet til nærmeste kloaksystem eller ved at etablere lokal rensning af spildevand. Begge dele er dyrt og koster per husstand anlægsudgifter på 50.000 - 250.000 kr. og driftsudgifter på 1.500 kr.- 4.000 kr om året.

DISUD har derfor udviklet et simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land og afprøver i år en protype i samarbejde med Miljøstyrelsen, Halsnæs Spildevandsforsyning og Wavin.

Gennemførelse Vand- og Naturplanerne skal allerede nu i høringsperioden kvalificeres i samarbejde mellem Region, Kommuner, Forsyninger

og andre interessenter. Gennemførelsen af vandplanerne kan ske i følgende faser : • Høringsfase: Kvalificering. Udarbejdelse af overordnet prioritering, tidsfølge og handleplan.

• Planfase: Detaljering af den overordnede handleplan • Kommunal vedtagelse af handleplan • Implementering: Udbudsmateriale, licitation, kontrahering, anlægsarbejder, idriftsætning Implementeringen kan med fordel udføres i totalentreprise. Ved udarbejdelse af et godt udbudsmateriale med den rette formulering af udbudskravene sikres , at der fås mest miljø og driftsvenlighed for pengene.

Nyt fra

By & Bolig Dansk Byggeri vil have PCB-handlingsplan Byggeriet efterlyser en national handlingsplan og klare holdninger fra myndighedernes side om, hvordan PCB skal håndteres.

Der er behov for en national handlingsplan for PCB. Det mener Dansk Byggeri efter, det er kommet frem, at der er fundet PCB i blandt andet slam fra spildevandsanlæg.

Stoffet har været forbudt i mange år, men findes stadig i både naturen og bygninger. ”Vi ved, at PCB findes i den eksisterende boligmasse. Stoffet kan være farligt for indeklimaet, det skaber miljøproblemer, hvis det ikke behandles forsvarligt når det ender som affald, og vi ved også, at det kræver særlige værnemidler, når PCB-holdige materialer håndteres,” siger Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri.

Dansk Byggeri har i regi af BAR BA lavet en vejledning med anvisninger til, hvordan man på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde skal arbejde, når

man støder på PCB ved henholdsvis renovering og nedrivninger. Men det løser kun en del af problemet. ”Det er vigtigt, at bygningsejerne ved, hvordan de skal forholde sig, hvis de finder PCB i deres bygninger. Derfor er det nødvendigt, at myndighederne taler sammen, så der kommer en koordineret og gennemtænkt handlingsplan for, hvordan man sikrer en ordentlig bortskaffelse af PCB-holdige materialer,” siger Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri.

Erhvervs- og byggestyrelsen har meddelt, at de vil igangsætte en undersøgelse af hvilke handlemuligheder bygningsejerne har, når de finder PCB i den eksisterende boligmasse. Dansk Byggeri har sikret sig en plads i følgegruppen til undersøgelsen.

Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy

Vinderfilm viser, hvordan vi både kan bo tæt sammen og få bedre livskvalitet Yndlingsbolig og At bo tættere betyder ikke nødvendigvis… er titlerne på de to film, der begge vandt førstepræmier i Statens Kunstfonds idékonkurrence ”Vis os, hvordan vi skal bo tæt”. Filmenes budskab er, at fremOpslagstavlen tidens boligformer skal skabes i samspillet mellem vores drømme og det levede hverdagsliv – og i tætheden mellem mennesker og bygninger.

Prisuddelingen fandt sted fredag den 3. december i Arkitekternes Hus på Christianshavn.

KTC Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg uddelte også fire 2.præmier og indkøbte seks film.

Se alle vinderne og de 72 film, der medvirkede i konkurrencen på www.botaet.dk og læs mere på www.arkitektforeningen.dk.

Vil du vide mere: www.botaet.dk

Nyt om

Ny folder forklarer BR10

Navne

Fra 1. januar træder det nye bygningsreglement (BR10) i kraft. Rationel Vinduer har derfor udarbejdet en overskuelig folder, der i billeder og tekst forklarer de mange nye skærpelser, som håndværksmestre og entreprenører skal være opmærksomme på.

I folderen præsenteres det, hvordan det nye bygningsreglement har indflydelse på bygningernes indretning, kravene til brandsikkerhed samt indeklima og energiforbrug i forbindelse med nybygning og renovering.

Den nye folder er på 14 sider og kan downloades på Rationels hjemmeside – rationel.dk – hvor den også kan bestilles.

59

Teknik & Miljø / Januar 2011 By & bolig

Brian Mikkelsens nye opgørelse over kommunernes sagsbehandlingstider viser, at der stadig er store forskelle i kommunernes sagsbehandlingstider, og at mange kommuner har meget lang sagsbehandlingstid. Kritikken er dog helt forfejlet, hævder Torben Nøhr, der er teknik- og miljødirektør i Vordingborg Kommune og formand for Kommunalteknisk Chefforening, KTC

Torben Nøhr, teknik- og miljødirektør i Vordingborg Kommune og formand for Kommunalteknisk Chefforening beder Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen tage den med ro.

60

Foto: Hanne Loop

Kritik forfejlet

Teknik & Miljø / Januar 2011 by & bolig

Af | Irene Brandt

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen har offentliggjort en ny opgørelse over kommunernes sagsbehandlingstider for byggesager. Opgørelsen viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget med seks dage siden den første opgørelse fra maj 2010.

Opgørelsen viser også, at der er store forskelle mellem kommunerne. De mest effektive kommuner er i stand til at afslutte deres byggesager inden for gennemsnitligt 2-3 uger, mens kommunerne i den anden ende af skalaen gennemsnitligt er 2-3 måneder om at færdigbehandle ansøgninger.

Regeringen lægger derfor som led i konkurrencepakken op til at samle den tekniske sagsbehandling i centrale enheder for at sikre en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling. ”En lang sagsbehandlingstid kan have negative konsekvenser for bygge-virksomhederne, særligt i denne tid, hvor vi står over for store udfordringer i forhold til at sikre vækst, også i byggeriet. Vi skal derfor have vendt udviklingen nu.

Regeringen har derfor som led i konkurrencepakken lagt op til, at vi opretter nye centrale enheder, som skal stå for den tekniske byggesagsbehandling. Det vil give hurtigere og bedre byggesagsbehandling.

Samtidig vil vi også arbejde for, at borgere og virksomheder fremover kan ansøge digitalt om en byggetilladelse,” siger Økonomiog erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Initiativerne kommer i forlængelse af den afbureaukratisering af byggesagsbehandlingen, som blev indført med virkning fra 2009.

Ta’ det roligt Men kritikken af kommunernes byggesagsbehandling er helt forfejlet. Regeringen kan være rolig. Kommunernes tekniske forvaltninger skal nok levere en hurtig og forsvar-

lig byggesagsbehandling til erhvervslivet.

Det sørger vores lokale politikere for!, lyder det vi en kommentar fra Torben Nøhr, der er teknisk direktør i Vordingborg Kommune og formand for KTC. Han understreger, at ansøgerne fortsat kun betaler ca. 60% af omkostningerne ved byggesagsbehandlingen; men at det står den enkelte kommune frit at øge dette niveau, hvis der virkelig ER brug for at sætte flere ressourcer ind. De tekniske forvaltninger er allerede nu i gang med et kæmpestort digitaliseringsprojekt, der vil gøre det lettere og mere smidigt for alle ansøgere.

Torben Nøhr er heller ikke begejstret for Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen udmelding om, at nu vil regeringen samle den tekniske byggesagsbehandling i centrale enheder for at sikre en hurtigere og mere smidig sagsbehandling. ”Kommunalteknisk Chefforening finder forslaget panikagtigt og meget lidt gennemtænkt. Det siger vi ikke for at forsvare vores egne medarbejdere og opgaver, eller fordi vi er bange for forandringer; men alene fordi det vil være til meget stor gene for borgerne og for det lokale erhvervsliv. Den tekniske byggesagsbehandling er jo kun en lille del af kommunernes samlede behandling af byggesager. Her indgår også planlægningshensyn, hensyn til naboer, tilladelser til spildevandsafledning, bortskaffelse af forurenet jord, brandteknisk byggesagsbehandling og meget andet. Alt dette koordineres i dag i den kommunale byggesagsbehandling og man kan ikke bare tage en lille ”objektiv” del af dette ud til behandling i en central enhed uden at dette vil skabe forvirring og undren hos den almindelige borger og de mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder,” siger Torben Nøhr og tilføjer: ” ….og jeg skulle hilse og sige, at som teknisk direktør i en kommune er man udmærket klar over, at vores lokale politikere

forventer god betjening af det lokale erhvervsliv. Det er vi faktisk også ret gode til.”

Torben Nøhr understreger, at kommunerne i disse år skal spare på administrationen; men netop byggesagsområdet er karakteriseret ved, at der også er indtægter. Der betales byggesagsgebyr, og er der behov for at øge personalenormeringen for at forbedre sagsbehandlingstiden, er det muligt at sætte gebyret op. Rent faktisk dækker gebyrerne i dag kun 60% af de faktiske omkostninger, så enhver Kommunalbestyrelse har ret til og mulighed for at hæve gebyrerne og lade merindtægten bruge til at styrke området.

Storstilet projekt ”I de tekniske forvaltninger er vi samtidig i gang med et storstilet projekt med digitalisering af byggesagsarkiverne og med at indføre digitale selvbetjeningsløsninger. Her er vi langt foran mange andre serviceområder, så der er overhovedet ikke brug for at etablere nye centrale centre for at opnå disse fordele,” siger Torben Nøhr og tilføjer, at ministeriets opgørelse af sagsbehandlingstider i øvrigt ikke er til at genkende lokalt. Langt de fleste kommuner har meget korte sagsbehandlingstider, men hvis bare en enkelt eller en håndfuld virksomheder sætter deres ansøgning i bero i en periode, påvirker det det samlede billede. ”Men det aller vigtigste budskab fra de kommunale tekniske forvaltninger til Økonomi- og erhvervsministeren er, at kommunernes politikere udmærket godt ved, at det er vigtigt med erhvervsvenlig byggesagsbehandling, og hvis vi som teknikere ikke lever op til det, skal vi nok få det at vide; men på en saglig måde. Faktisk plejer kritikken mod kommunerne at være den omvendte i natur- og miljøsagerne, hvor vi beskyldes for at være for erhvervsvenlige. Nu beskyldes vi også for at være for lidt erhvervsvenlige …..,” slutter Torben Nøhr.

61

Teknik & Miljø / Januar 2011 KOmmuner

Nyt fra

Kommunerne Fonde skyder penge i Kolding Kommunes oversete arealer Kolding Kommune har fået to mio. kr. fra Realdania og Lokale- og Anlægsfonden til forbedringer og forskønnelse af nogle af de oversete og forsømte arealer mellem Kolding centrum, Kolding Å og jernbanen. Midlerne skal bruges til aktivitetspladser med mulighed for boldspil og bevægelse, og så skal der skabes visuel sammenhæng på tværs af jernbane og å.

Kolding Kommune deltog i konkurrencen ”En god omvej” i foråret og var én af de 15 kommuner, som fik 100.000 kr. til en eks-

tern rådgiver. Det blev Gruppen for By- og Landskabsplanlægning, som kom til at udvikle et skitseprojekt sammen med kommunen.

Projektet består af tre nedslagspunkter i byens centrum, der kobles sammen af pejlemærker med varierende udtryk. Opholds- og aktivitespladserne placeres i skitseprojektet følgende steder: • Riberdyb ved åen med plads til leg og udfordringer for kajakroere samt en lille plads til ophold nedsænket ved åen

Solrød Kommunes borgere kan tage En Voldsom Omvej Solrød Kommunes projektforslag En Voldsom Omvej er blevet udvalgt til realisering af Realdania og Lokale- og Anlægsfonden 59 kommuner havde oprindelig indsendt 78 visionsoplæg til konkurrencen EN GOD OMVEJ. Af disse er ni projekter nu blevet udvalgt - heriblandt En Voldsom Omvej.

Bag EN GOD OMVEJ står Realdania og Lokale- og Anlægsfonden i samarbejde med KL og Sund By Netværk.

Solrød Kommunes projektforslag er blevet udvalgt på baggrund af følgende vurdering: Bedømmelsesudvalget mener, at projektet rummer en række interessante, enkle og kreative bevægelses- og aktivtetsmulighe-

62

der og har en fin lav anlægsøkonomi. Projektet henvender sig til en bred målgruppe og har en flot eksempelværdi i forhold til støjvolden som en velkendt typologi og med den lave anlægsøkonomi, der gør det attraktivt og enkelt for andre kommuner at lave tilsvarende tiltag. Det er godt, at projektet kan bruges hele året, og at projektet hægter sig på et større sti- og aktivitetsforløb i byen.

Læse mere om bedømmelsen af En Voldsom Omvej samt de øvrige projektforslag ved at klikke her: http://www.engodomvej. dk/SiteCollectionDocuments/Bedømmelsesrapport.pdf

• Brostræde med en skæv opstregning af velkendte boldbaner, hvor opstregningen fortsætter op ad lodrette flader og ud i hinkeruder • Holmsminde på nordsiden af åen, hvor der etableres to rum, der giver plads til både stille leg, vild leg, styrketræning, akrobatik og ophold ved vandspejlet eller i græsset.

Deadline for indlevering af data til Det Digitale Landkort rykkes til d. 1. februar 2011 Mange kommuner har valgt at følge den fælleskommunale dokumentationsmetode og indlevere data til Det Digitale Landkort.

Det viser, at kommunerne har stort fokus på udviklingen af gode digitale løsninger til borgerne. Grundet tekniske problemer med tællerscripts, er det dog ikke muligt at opgøre anvendelsen af selvbetjeningsløsninger. Deadline for indlevering af data rykkes derfor til d. 1. februar 2010.

KL er meget tilfreds med, at så mange kommuner har gennemført optællinger i henhold til den fælleskommunale dokumentationsmetode og indleveret data til Det Digitale Landkort. At så mange kommuner har valgt at bruge trængte ressourcer på at følge metoden, sender et meget klart signal om, at kommunerne i den grad prioriterer en høj digital service til borgerne.

Grundet tekniske problemer med tællerscripts, der bruges til at opgøre anvendelsen af selvbetjeningsløsninger, har KL besluttet at rykke den endelige deadline for indlevering af data til d. 1. februar 2011. Dette betyder i praksis, at der ikke bør foretages analyser af indholdet på Det Digitale Landkort før efter d. 1. februar.

KL opfordrer kommunerne til forsat at indmelde de øvrige data, som kan opgøres nu.

KL vil informere kommunerne så snart problemet vedr. tællerscripts er løst.

Teknik & Miljø / Januar 2011 kommuner

For tredje gang udgiver Frederiksberg kommune et cykelregnskab – med det formål at sætte fokus på cyklisternes vilkår i byen og gøre det mere attraktivt at cykle på Frederiksberg. Cykelregnskabet indeholder en række nøgletal om cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune. Cykelregnskabet viser bl.a., at 34% af alle ture foretaget af Frederiksberg-borgere foregår på cykel. På ture til og fra arbejde er cyklens andel endnu højere, nemlig 49%. Dette gør, at Frederiksberg stadig er Danmarks mest cyklende by.

Ligesom i de to foregående cykelregnskaber, der dækker henholdsvis 2004 og 2005 & 2006, er der gennemført en holdningsundersøgelse blandt cyklister i kommunen.

Formålet med undersøgelsen er at undersøge, hvor hyppigt og til hvilke formål cyklisterne benytter cyklen samt, hvordan de vurderer forholdene for cyklisterne i kommunen.

Frederiksberg er en god eller meget god by at cykle i, angiver 7 ud af 10 cyklister. Dette er en stigning i forhold til 2006, hvor 5 ud af 10 tilkendegav, at Frederiksberg er en god eller meget god by at cykle i. Målet i cykelpolitikken er, at 7 ud af 10 cyklister skal være tilfredse, og det mål er således nået.

Arkivfoto: Susanne Mertz/Scanpix

Frederiksberg er Danmarks mest cyklende by

7 ud af 10 af de adspurgte er tilfredse med omfanget af cykelstinettet.

7 ud af 10 af de adspurgte er tilfredse med omfanget af cykelstinettet. Kun 1 ud af 10 er utilfredse, og de peger især på, at cykelstierne på Gammel Kongevej og Falkoner Allé ikke er tilstrækkeligt brede samt, at der mangler cykelstier på bl.a. Bülowsvej. Kommunen har allerede etableret cykelbaner på en del af Bülowsvej, og arbejdet fortsættes i 2011 4 ud af 10 af cyklisterne angiver, at flere cykelstier og cykelbaner kan få dem til at

cykle mere, hvilket harmonerer godt med, at der gennem en længere årrække har været, og fortsat er afsat midler til en udbygning af cykelstinettet.

Læs cykelregnskab 2009 på denne side: http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/TrafikOgParkering/Cyklister/Cykelregnskab2009.aspx

Kommunale nøgletal flytter ind hos AKF AKF overtager de kommunaløkonomiske, ECO Nøgletal, som 80 procent af landets kommuner bruger som hjælp til at styre deres økonomi. AKF vil fremover udvikle nøgletallene og bruge dem til at styrke forskningen i kommunaløkonomi.

AKF, Anvendt KommunalForskning, har købt det kommunale nøgletalssystem ECO Nøgletal af konsulentfirmaet NIRAS. ECO Nøgletal er et økonomisk analyseredskab, som benyttes af 80 procent af de danske kommuner. Når AKF i 2011 overtager drift og udvikling af systemet, betyder det en styrkelse af både ECO Nøgletallene og den kommunaløkonomiske forskning.

ECO Nøgletal er et abonnementsbaseret nøgletalssystem, der giver kommunerne et kvalificeret grundlag for at vurdere deres

rammebetingelser, økonomiske balance, udgiftspolitik og serviceniveau. Nøgletallene giver fx den enkelte kommune et tværgående overblik over de udgiftspolitiske prioriteringer på 19 områder. Kommunen kan på hvert enkelt udgiftsområde sammenligne sig selv med kommuner, der har nogenlunde de samme rammevilkår på området.

Den viden, der ligger i ECO Nøgletal, vil både kunne bruges til helt nye, selvstændige forskningsprojekter og til at styrke kvaliteten af den eksisterende forskning i AKF. For eksempel kan de økonomiske oplysninger kobles på de effekt- og benchmarkanalyser, som AKF har Samtidig vil viden fra AKFs øvrige forskning kunne bidrage til at udvikle mere relevante, præcise og valide ECO Nøgletal.

63

Teknik & Miljø / Januar 2011 Miljø

Klima- og energiarbejdet i Middelfart Kommune – udvalgte eksempler

I dette og de næste to numre af Teknik & Miljø kan du læse artikler, der beskriver, hvordan Middelfart Kommune arbejder med utraditionelle klima- og energiprojekter. Det illustreres med eksempler, der spænder fra konkrete lokale pilotprojekter til mere generelle arbejdsmetoder i forbindelse med myndighedsarbejdet. Artiklerne kan læses som inspiration til konkrete projekter og til at overvejelser om styring af klima- og energiarbejdet Af | klimachef Morten M. Westergaard, Middelfart Kommune

I dette nummer lægger vi ud med en beskrivelse af Minklimaplan. Etablering af energiklynger med borgerne. I de kommende to numre af Teknik & Miljø, kan du læse følgende artikler: • ESCO-Light. Samarbejde om uddannelse af håndværkere, der efterfølgende kan give kontanttilskud til borgernes energirenoveringsprojekter • Genplanlægning. Nye lokalplaner, der skaber rammerne for at gøre eksisterende boligområder tidssvarende i klima- og energiperspektiv Omdrejningspunktet vil i alle tilfælde være ’energieffektivisering af bygninger’. Den primære argumentation er, at en afgørende strategisk indgangsvinkel til klima- og energiarbejdet, skal være forebyggelse gennem prioriteret indsats. Her er der bred enighed - mellem forskere og rutinererede praktikere - om, at energieffektiviseringer bør prioriteres højt for at forebygge og begrænse klimaforandringernes værste konsekvenser.

Hvorfor yde en indsats i bygninger? For at nævne nogle argumenter: 40% af energiforbruget i Danmark anvendes til bygninger, og der kan spares mellem 30 og 70% i eksisterende byggeri. Dertil er der en række positive bi-effekter ved energieffektiviseringer såsom økonomi, beskæftigelse og indeklima.

64

Minklimaplan. Etablering af energiklynger med borgerne Vi ved det alle sammen: Det kan betale sig at spare på energien i den private bolig.

Det er godt for klima, konto, komfort og konkurrencekraft. Alligevel sker der for lidt i Danmark. Det er de færreste kommuner og private virksomheder, der kan leverer totalløsninger inden for energirenoveringens værdikæde på kort tid til privatboliger. Med energirenoveringens værdikæde for en bygning forstås: processtyring, identifikation, kommunikation, analyse, finansieringsmodel, komponentvalg, håndværkersamordning og opfølgning på indsats.

Derfor har Middelfart Kommune sammen med TREFOR (et af landets førende multiforsyningsselskaber), Middelfart Sparekasse, Middelfart Fjernvarme, Energitjenesten, Rockwool og lokale håndværkere udviklet og gennemført pilotprojekt ’Minklimaplan’. I pilotprojektet skal borgerne tilbydes hjælp med at gennemføre energibesparelser i boligerne.

Der var planlagt et pilotprojekt; men vi endte med tre forskellige pilotprojekter, fordi borgerne efterspurgte konceptet. Undervejs ændrede konceptet dermed styringsmæssig karakter - fra top-down til bottum-up.

Den helt overordnede ambition er - fortsat - at udvikle et koncept med inspiration i ESCO (Energy Service COmpany) finan-

sieringsmodellen, der bliver kommercielt levedygtigt. Derfor er monitorering og effektivisering af modellen forsat afgørende for udviklingen, selvom enkelte håndværkere allerede nu er begyndt at indlejre modellen som del af deres virksomhedsprofil.

Igennem artikelserien vil det blive demonstreret, hvor tæt koncept-udviklingen er på at indfri ambitionerne. Det vil fremgå af kommende ESCO-light artikel, hvor erfaringerne fra minklimaplan indgår som byggesten i en finansieringsmodel for energirenovering af privatboliger.

Minklimaplan version 1 Middelfart Kommune skrev til borgerne i to forskellige boligområder, hvor borgerne fik et tilbud. Tilbudet bestod i: Gennemgang af privatbolig med energikonsulent, der medbragte termofotografiapparat. Udover rådgivningen i boligen medfulgte en omhyggeligt udarbejdet energirapport. Boligejerne fik administrativ støtte til at gennemføre forslagene ved stordriftsfordele og ved at evaluere gennemførelsen. Pointen med at arbejde med hele boligområder er simpel: Ved at samle boligejerne i et område - en energiklynge - vil der kunne etableres håndværksmæssige fordele, ved samlet opgavebestilling hos håndværkere. Dertil udvikles også et socialt element, der ikke

Arkivfoto: Max Lindhardt/Scanpix

må undervurderes. Nu taler man energirenovering med naboen.

Tilbudet blev givet til 66 boligejere og 45 tog imod tilbudet (af disse var nogle uden for planlagt pilotområde - men de ville være med!). For stort set alle var tilbagemeldingerne positive: På baggrund af energirapporterne ville man gennemføre energirenovering.

Efter to år var der opfølgning, hvor det viste sig, at 55% af boligejerne havde gennemført nogle eller alle forslag til energieffektiviseringer. Det drejer sig om småprojekter til kraftig efterisoleringsprojekter med udskiftning af alle vinduer, døre med mere.

Klyngeeffekten var beskeden i Minklimaplan version1, primært fordi der var et uheldigt sammenfald med regeringens renoveringspulje hvilket fik mange af boligejerne til at søge et sikkert statsligt tilskud.

Dog viste det sig, at flere boligejere satte sig sammen i forbindelse med udarbejdelse af ansøgninger til renoveringspuljen, hvilket indikerer nogen grad af social klyngeeffekt.

Minklimaplan version 2 I denne version var ambitionen at mindske transaktionsomkostningerne. Dels ved at undersøge om boligejerne ved selvorganisering ville formå at skabe energiklynger, og dermed efterspørge ydelsen. Dels ved at koble håndværkere direkte på processen,

og dermed reducere transaktionsomkostninger i form af tid og administration. Det lykkedes også.

Middelfart Kommune bekendtgjorde på et lokalt klima-topmøde, at et nyt pilotprojekt kunne gennemføres, hvis borgerne selv organiserede en energiklynge. Der kom tre ansøgninger om at være energiklynge. Projektpartnerne, sammen med en tømrermester og VVS-mester, udvalgte en energiklynge på 12 ejendomme i landsbyen Føns. Flere forhold gjorde, at valget faldt på Føns. Et af forholdene var, at energiklyngen er kompleks, fordi der indgår meget forskelligartede boliger, herunder bevaringsværdige bygninger. Dermed ville ideen om standardpakker (vinduer, døre med mere) blive udfordret af virkeligheden. Projektgruppen vurderede, at ved at vælge et teknisk svært område ville projektgruppen tilegne sig vigtig læring, der kan anvendes til at videreudvikle modellen.

En anden årsag til valget af Føns var, at der var et betydeligt sammenhold i landsbyen.

En af de vigtige projekt-justeringer var, at tidsforbruget skulle minimeres. Dels af hensyn til projektgruppens arbejdsoptimering, men i særdeleshed af hensyn til en forbedring af borgerservicen. Erfaringen fra minklimaplan version 1 var, at borgerne skulle have konkret tilbud at forholde sig til meget kort tid efter energirådgivningen.

Denne model indebar, at borgerne ved boliggennemgangen mødte kommune, energirådgiver og to håndværkere på én gang. Derfor var en klar rollefordeling fra start afgørende.

Denne model viste sig langt mere hensigtsmæssig både tids- og funktionsmæssigt. Konkret betød det, at energirapporter og håndværkertilbud (både inkl. og ekskl. stordriftsfordele) lå i borgernes postkasse to uger efter boliggennemgang, hvorefter der var opfølgende energiklyngemøde. Trods forskelligartede ønsker og bygningsmasse kunne der leveres stordriftsforedele på ca. 15%.

Efterfølgende analyserer har vist, at kombinationen - partnerskabet - er en strategisk driver til at gennemføre konceptet.

Som en af håndværkerne udtalte om partnerskabets indgangsvinkel til borgerne: ”De (borgerne, red.) virkede meget spændte. De var helt anderledes interesseret. De ville høre hele historien om huset.

De var glade på mødet, og de glædede sig til, vi kom. På denne her måde kom tilbudet på en anden måde... Forskellen er, at vi starter med at hjælpe. De starter ikke med at skulle snakke penge og vinduer fra starten. Det er en helt anderledes start. Alle er der for at hjælpe, og tilbud og rådgivning får mere bredde…Det er helt anderledes.” >

65

Teknik & Miljø / Januar 2011 miljø

> Andelen af borgere, der igangsatte energirenoveringsprojekter umiddelbart efter aflevering af energirapport og afsluttende borgermøde, er ca. 50%. Den direkte tilkobling af håndværkere førte til, at hhv. tømrer og VVS afgav tilbud til ca. 66% af boligejerne.

Minklimaplan version 3 Denne version var baseret på erfaringer fra version 2, med ganske få justeringer, og dermed nogenlunde ensartede resultater.

Derimod gav projektet anledning til yderligere refleksioner fra projektpartnerne om, hvordan pilotprojektet kan blive kommercielt levedygtigt (uafhængigt af kommunalindsats). Disse realiseres delvis i ESCO-light, der udfoldes i kommende nummer af Teknik & Miljø.

Afsluttende bemærkninger og anbefalinger.

Næsten 70 boliger er gennemgået. På den baggrund er der præsteret en række analyser, med forskellige forskningsmæssige interesser, af projekt “minklimaplan; Energiklynger med borgerne”. Det drejer sig om tre Universitetsprojekter samt en evalueringsrapport fra Statens Byggeforskningsinstitut. De indeholder forskellige pointer, for så vidt angår ledelse, barrierer, resultater, procesbeskrivelser, læring med mere i projektet.

Helt overordnet er anbefalingerne: I klima- og energiarbejdet er nytænkning og konkrete projekter afgørende for succes i netværkssamarbejder og partnerskaber.

Foto: Jakob Dall/Scanpix

Tøndermarsken er vigtig for beskyttede og sjældne fugle som blandt andre islandsk ryle, der her flyver over Vadehavet.

Hjælp til Tøndermarsken igen udskudt Antallet af fuglearter i Tøndermarsken rasler ned, men regeringen sidder stadigt på hænderne. Denne gang under henvisning til, at man ikke formår at samle den nødvendige ekspertise til at undersøge problemernes omfang. Dermed er endnu et grønt initiativ udskudt, konstaterer Danmarks Naturfredningsforening. ”Myndighederne har gennem flere år afvist aktivt at sikre beskyttelsen af et af Danmarks mest kendte spektakulære og internationalt beskyttede naturområder, der drænes i uhørt omfang. Det er stærkt kritisabelt; men når man nu hævder, at det ikke er muligt at stable et videnskabshold på benene i Danmark, så er vi kommet uden for kategori af elendige bortforklaringer,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

66

Regeringen er blevet pålagt at gennemføre en forundersøgelse, der skal sikre en objektiv belysning af, hvad man konkret skal sætte i værk i forbindelse med en permanent fredning af området, og hvilke konsekvenser det vil have for landbrugsdriften.

Det er denne undersøgelse, ministeren tilsyneladende ikke kan finde den nødvendige ekspertise til.

Tøndermarsken er vigtig for beskyttede og sjældne fugle som plettet rørvagtel, brushane, kortnæbbet gås, strandhjejle og islandsk ryle og marsken er udpeget til EU-fuglebeskyttelsesområde med alt, hvad det indebærer af beskyttelse. Alligevel ødelægges disse områder af dræning.

Netværkssamarbejder og partnerskaber, hvor interesser og behov kan forenes, er nemme at identificere i klima- og energiarbejdet. I lyset af den meget alvorlige klimaog energikrise er det også et kommunalt ansvar at udvikle konkrete værktøjer og projekter, der både reducerer CO2 udledninger og tilpasser samfundet til klimaforandringerne. Både borgerne og virksomhederne er rede til netværkssamarbejder, hvor der opnås energibesparelser, CO2 reduktioner og forbedring af boligstandarden. Kommunerne bør med deres erfaringer i borgerprojekter, og viden om klima- og energi, spille en rolle i sådanne projekter.

Indfør en simpel kørselsafgift Regeringen har nu opgivet at indføre roadpricing forløbig. I stedet bør der indføres en simpel kørselsafgift, mener Det Økologiske Råd.

Regeringen har nu endelig opgivet at indføre roadpricing inden for de næste 10-12 år. Begrundelsen er, at Holland, som skulle have været forbilledet for den danske model, har opgivet deres system. ”Det helt store problem i denne situation er, at regeringen ikke sætter noget i stedet.

De giver bare op over for bilernes CO2-udslip og køerne ved indfaldsvejene til de store byer, og de fortsætter med at anlægge nye motorveje og udvide de eksisterende, som om der ikke var et CO2-problem,” lyder det i en kommentar fra Det Økologiske Råd. Rådet har længe sagt, at der var så lange udsigter til roadpricing, at man skulle gøre noget andet og simplere i mellemtiden for at reducere CO2-udslippet og trængslen - for eksempel indføre kørselsafgifter.

Kørselsafgiften løser dog slet ikke problemet med trængsel i og omkring de store byer, men det kunne løses ved trængselsafgifter, sådan som man har gjort det i bl.a.

London og Stockholm. Dette system er velfungerende. Derudover bør man bruge pengene på at kompensere på andre områder, f.eks. i bunden af indkomstskatten, samt på at forbedre den kollektive trafik og cykeltrafikken, så der er et alternativ for bilisterne.

Så er der problemet med landdistrikterne - det bør løses specifikt i forhold til disse, frem for at indrette hele vores trafikpolitik, som om alle mennesker boede på landet, mener Det Økologiske Råd.

Nyt fra

Miljø

Fælleskommunal miljøvagt Kommunerne Mariagerfjord, Brønderslev, Rebild og Aalborg oprettede fra 1. januar 2011 en fælles miljøvagt.

Når det kommunale beredskab efter gældende praksis rykker ud med blå blink og sirener, vil beredskabet fremover være ledsaget af en kommunal miljømedarbejder, der stiller sin viden og oplysninger til rådighed for indsatslederen på skadesstedet. Miljøvagten fungerer i første omgang alle ugens dage mellem kl. 8.00 og 19.00, hvor de fleste miljøuheld forekommer.

Beskyttelse af miljøet ved hurtig indsats Kommunerne har i dag stor fokus på at be-

skytte miljøet, også når der opstår en akut situation, typisk i forbindelse med et miljøuheld. Statens vandplaner indebærer, at myndighederne fremover skal have et forøget fokus på at minimere forureningen af vores beskytte vandområder. Det betyder, at vi er nød til at forøge indsatsen for at minimere forureningen ved miljøuheld. En hurtig og resolut indsats kan være af helt afgørende betydning for miljøbeskyttelsen. Samarbejdet på tværs af kommunegrænser bidrager til at effektivisere indsatsen, når uheldet er ude, og er samtidig med til at minimere de enkelte kommuners omkostninger.

Typiske forureninger kan være: • Udslip af gylle, ajle, ensilagesaft eller mælk fra landbrugsejendomme til recipienter.

• Udslip af giftigt slukningsvand, sprøjtegift eller andre kemikalier til vandløb, søer, kystområder, regnvands- og kloaksystemer.

• Forurening der kan true grundvandet og drikkevandsforsyningen.

• Olieforureninger af overfladevand og jord.

• Olieforurening af strande og kystnære områder.

Nyt fra

Klima

Arkivfoto: Bent K. Rasmussen/Scanpix

Ny aftale mellem oliebranchen og miljøministeren om forsikringsordningen for villaolietanke En ny aftale mellem miljøministeren og oliebranchen om forsikringsordningen for villaolietanke hæver loftet for forsikringsdækning fra 2 til 4 mio. kr samt sikrer finansiering af igangværende villaolietank sager Miljøministeren har indgået en aftale med oliebranchen om forsikringsordningen for villaolietanke, der dels betyder at forsikringsdækningen i forureningssager stiger fra 2 til 4 mio. kr. inkl. moms og dels betyder, at der afsættes i alt 35 mio. kr. inkl. moms til dækning af igangværende sager. Den nye dækningsgrænse på 4 mio. kr. vil blive indeksreguleret årligt.

Baggrund for aftalen er, at op mod 50 forureningssager efter villaolietanke har været dyrere end de 2 mio. kr. som oliebranchens forsikringsordning dækkede under den gamle ordning. De ekstra udgifter har kommunerne selv afholdt.

KL har af flere omgange rejst sagen overfor Miljøministeriet for at få hævet eller fjernet grænsen, men et beslutningsforslag fra SF i foråret 2010 har sat skred i forhandlingerne som nu er endt med en aftale, hvilket KL finder positivt.

Aftalen betyder, at forureningssager som pr. 1. november 2010 var igangværende er omfattet af aftalen om finansiering af igangværende sager. Forureningssager som igangsættes efter 1. november 2010 er omfattet af den nye dækningsgrænse på 4 mio. kr.

Miljøministeren har indgået en aftale med oliebranchen om forsikringsordningen for villaolietanke.

67

Foreløbig programskitse

Det faglige indhold vil være som skitseret i artiklen. Der vil blive arrangeret flere besøg og rundvisninger – og et detaljeret program kan læses på KTCs hjemmeside.

Se adressen nedenfor.

Prisen på kr. 6.075,- + moms inkluderer hotel, forplejning, guide og transport i Holland. Flyrejsen til og fra Holland er for egen regning.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen – tilmeld dig en indholdsrig, aktuel og spændende studietur med KTC! Vil du vide mere: www.ktc.dk/ foreningen/aktiviteter/ktc-studieture/

68

Foto: Jochem Wijnands/Alamy/Scanpix

Turen afvikles i dagene 6. – 9. juni 2011.

Der vil blive mulighed for at flyve fra både Ålborg, Billund og København.

Vi bor centralt i Amsterdam og prisen inkluderer overnatning på enkeltværelse, samtlige måltider og lokal transport, samt rundvisninger og guidning under hele turen.

Teknik & Miljø / Januar 2011 KTC studietur

Klimatilpasset planlægning og byggeri

I floden Ij har kommunen over de seneste ti år anlagt en lille håndfuld nye øer, Ijburg, som efterhånden er fuldt udbyggede.

KTC studieturen lægger turen forbi Ijburg.

i Holland

KTC arrangerer en studietur til Holland, hvor deltagerne får rig lejlighed til at stifte bekendtskab med klimatilpasning

Af | Paul Børling, turguide

Blandt de kommende års største udfordringer på Teknik- og Miljøområdet vil være klimatilpasset planlægning og byggeri.

Med udsigten til klimaforandringer og deraf følgende stigning i vandstanden, er det bydende nødvendigt for kommunerne, at agere rigtigt i forhold til vandet.

Erfaringer fra Holland Om nogen har hollænderne forstand på dette. At opbygge et land under, på og lidt over niveau med havets overflade, kræver stor respekt for vandet - både når det gælder opdæmninger, diger og regnvandsbehandling.

En århundreder lang erfaring har rustet hollænderne til at være i front, når det gælder klimatilpasset planlægning og byggeri.

KTCs årlige studietur går derfor i 2011 til Holland, hvor vi skal mødes med medarbejdere i store og små kommuner, organisationer, rådgivere og konsulenter, der vil øse af deres erfaringer og drøfte fremtidens udfordringer med os.

Vandråd Et centralt organ i den Hollandske planlægning og administration er de såkaldte vand-

råd, ”Waterschaps”. På regionalt niveau er disse sammensat ved demokratiske valg for alle over 18 år. Hvert fjerde år vælges medlemmer til rådet, der sammen med særligt udpegede aktører, besætter 26 pladser. For den daglige ledelse står en bestyrelse på tre medlemmer udpeget af rådet og under ledelse af en Digegreve, som er direkte udpeget af Dronningen.

Vandrådet arbejder tæt sammen med kommuner og andre aktører, og er ansvarlig for diger, kanaler og pumpesystemer. Der er i alt 27 vandråd i Holland med ca. 10.000 ansatte.

Leidsche Rijn Et af Hollands største aktuelle byudviklingsprojekter ligger i den vestlige udkant af Utrecht.

Her opføres en ny by for ca. 80.000 beboere og med ca. 40.000 arbejdspladser. Alt byggeri foregår efter højeste bæredygtige standarder, hvor der er specielt fokus på spildevands- og regnvandsbehandlingen. Et centralt element heri er etablering af en ca. 300 hektar stor bypark, der kommer til at spile en stor rolle ved den lokale afledning af regnvand.

Houten Turen fører os også forbi den lille Houten Kommune, der med ca. 45.000 indbyggere minder meget om en dansk provinsby af samme størrelse. I Houten har man imidlertid stor erfaring med at sikre byen og byggeri generelt i kommunen imod oversvømmelser. I den lille kommune er der gjort mange spændende og store tanker, som man gerne deler med os.

Amsterdam Landets største by er under konstant forandring. Seneste store byudvidelse er sket i vandet tæt på den centrale havn. I floden Ij har kommunen over de seneste ti år anlagt en lille håndfuld nye øer, som efterhånden er fuldt udbyggede.

Under navnet Ijburg er der bygget ny by, hvor der på ca. 4,5 km2 er bygget boliger for ca. 45.000 personer og jobs til ca.

12.000.

Den helt specielle situation, at bygge så stort et byområde på nyanlagte kunstige øer, har gjort det muligt at arbejde målrettet med vandet, så fremtidens udfordringer er imødekommet.

69

Teknik & Miljø / Januar 2011 Nyt fra ktc

Velkommen til fem nye medlemmer i KTC Peter Tommerup Bygningschef Vordingborg Kommune Benedicte Wriedt Lossin Sekretariatschef Viborg Kommune Lene Andersen Direktør Miljø & Teknik Randers Kommune Orla Johannsen Centerchef for Teknik og Miljø Høje-Taastrup Kommune Peter Henneby Centerchef for Plan, Byg og Vej Rebild Kommune

Miljøkurser

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Sæt power på dit lederskab 1 ...........................................................................9.-10. feb.

Risikovirksomheder ..............................................................................................9.-10. feb.

Formands- og driftsledertræf 2011 - Genbrugsstationer .........................3.-4. mar.

WinRis brugerkursus - RBU-data på Miljøportalen..........................................7. mar.

Drift af pumpestationer 1...................................................................................7.-9. mar.

FVC Ledernetværk .......................................................................................................9. mar.

Administration af NBL's bygge- og beskyttelseslinjer...................................10. mar.

Styr på miljøet ...........................................................................................................10. mar.

Biogas ..................................................................................................................14.-15. mar.

Praktisk el på renseanlæg og ved pumpestationer ................................14.-15. mar.

Sikkerhed og sundhed på genbrugsstationer...........................................15.-16. mar.

Indvindingstilladelser.......................................................................................16.-17. mar.

Pumpetræf 2011 FVC ...............................................................................................17. mar.

Pumpetræf 2011 Comwell Roskilde ....................................................................24. mar.

Jordforurening, undersøgelser og risikovurdering .................................28.-29. mar.

Landskabsvurderinger i landbruget.....................................................................30. mar.

Landbrugstilsyn - grundkursus ...........................................................................4.-5. apr.

Procesteknik 1 ..........................................................................................................4.-6. apr.

Boringer......................................................................................................................5.-6. apr.

Renovering af afløbssystemet.............................................................................6.-7. apr.

El på vandforsyning .....................................................................................................7. apr.

Planloven i praksis ..............................................................................................11.-12. apr.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

70

Chef i teknik og miljø Lad dig rive med og bliv en del af Alle Tiders Ledelse i Teknik og Miljø som årets titel på Chef i Teknik og Miljø som afholdes på Den Kommunale højskole d. 31.03 - 01.04. 2011. Vi har lavet en symfoni af indlæg omkring det personlige lederskab, hvor vi kaster lys på erfaring, talent og relationer indenfor konteksten af offentlig ledelse, og vi dykker ned i, hvad et personligt, anerkendende og systemisk lederskab betyder for din organisation.

Meld dig til - få ny viden og indsigt. I lighed med sidste år får du igen muligheden for uformel networkning dagen før, hvor vi stiller lokaler til rådighed og byder på en let middag Forvaltningslov, Offentlighedslov og Retssikkerhedslov Kom og få et grundigt indblik i korrekt sagshåndtering i henhold til de forvaltningsretlige principper, borgernes rettigheder og de retslige sikkerhedsprincipper. Kurset henvender sig til sagsmedarbejdere indenfor teknik og miljøområdet samt forsyningsselskaberne Park Inn Copenhagen Airport den 22.03.2011 Den Kommunale Højskole i Grenaa den 25.05.2011 Juraen rundt om kommuneplanen Giv din kommuneplan et kvalitetscheck på ret og pligt i forhold til Planloven, samspil mellem indhold, struktur og proces og samspil til øvrig planlægning - fokus på sundhed. Giv dig selv muligheden for videndeling og erfaringsudveksling og muligheden for at komme i dybden med kommuneplanen Den Kommunale Højskole, Grenaa 16.03. - 18.03.2011 Offentlige Geodatas samspil Du får Information om ny lovgivning på ejendomsdataområdet. Orientering om BBR, ESR, PlansystemDK og FOT. Viden om adressens vigtighed i registre og kort. Inspiration til hvordan BBR-bygningsgeokodning kan anvendes og ajourføres ved brug af ejendomsdata. Idéer til hvordan BBR´s datakvalitet kan forbedres og fremtidsperspektiver ved brug af geografisk infrastruktur - BBR og FOT og meget mere Den Kommunale Højskole, Grenaa den 29.-31.03.2011 Kommunal Klimaledelse – Kursus der kan rekvireres hjem i egen kommune Arbejder I med at omsætte kommunens klimamål til konkrete handlinger, vil I på dette kursusforløb få indsigt og værktøjer til at arbejde med de klimarelaterede opgaver på en ny og helhedsorienteret måde, således at kommunen er rustet til det fremtidige klimaarbejde.

Arbejdet med at indarbejde klimamål i de nye kommuneplaner er i gang. Men hvordan omsætter man målene til konkret handlinger, og hvordan griber man arbejdet an med at håndtere klimaforandringerne.

Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej 26, 8500 Grenaa. Tlf.: 8779 6323

Teknik & Miljø / Januar 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFLØBSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFLØBSREGULERING Elbek & Vejrup A/S Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten Philip Heymans Allé 7 Box 191 • 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-Bruun T. 7227 0000 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Norba A/S Silovej 40 • 2690 Karlslunde.

T. 5614 1449 • F. 5614 6463 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

PWS Danmark A/S Postboks 68 • 8410 Rønde.

T. 7070 1173 • F. 8632 3445 E-mail: info@pwsas.dk • www.pwsas.dk Plastcontainere,bioaffaldsbeholdere,batteriog kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

MOSBAEK A/S Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail:office@mosbaek.dk•www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø.

Herning T. 9722 4422 • www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø.

Roskilde T. 4630 0310 • www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk COWI A/S Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk GG Construction A/S Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology T. 4326 7000 • www.force.dk e-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele.

Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk LIFA PLAN·AGRAF Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS T. 4920 2067.

FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.

FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.

Læs mere: www.jo-informatik.dk

ENERGIBESPARELSER

GEO København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg.

T. 8921 2199 • F. 8921 2198.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patente­rede løsninger.

Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

ZENZO GROUP ApS Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Falco A/S Ådalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. info@falcoas.dk www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme:cykeltæller,luftpumpe,­fontænem.m.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

Veksø A/S Nordensvej 2 • 7000 Fredericia, T. 7921 2200 • F. 7921 2201 info@vekso.com • www.vekso.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelsta­tiver, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Odensevej 95 • 5260 Odense T. 6311 4900 • F. 6311 4949 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Cimbrergården, Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

PWS Danmark A/S Postboks 68 • 8410 Rønde.

T. 7070 1173 • F. 8632 3445 E-mail: info@pwsas.dk • www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

71

Teknik & Miljø / Januar 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk Franck Geoteknik A/S Industrivej 22 • 3550 Slangerup.

T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS BlomInfo A/S Masnedøgade 20 • 2100 København Ø.

T. 7020 0226 • F. 7020 0227.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9 • 8381 Tilst.

T. 7020 0426 • F. 7022 0427.

E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense C T. 6311 4900 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C T. 8739 6600 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/GIS

72

GEOGRAF A/S Hejrevang 8 • 3450 Allerød.

T. 4816 6700 • F. 4816 6701.

E-mail:geograf@geograf.dk•www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCADbaserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

® Intergraph Danmark A/S GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk JO Informatik ApS, T. 4920 2067 Udvikling af software til digital forvaltning Vi er specialister indenfor webløsninger GIS og geodata.

Læs mere: www.jo-informatik.dk Orbicon A/S Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

LandCAD® til Windows Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI, E-tinglysning.

E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29 • 9400 Nr. Sundby.

T. 9817 9485 • F. 9817 1812.

LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2 • 3450 Allerød.

T. 4810 4200 • F. 4810 4300.

Vestre Havnepromenade 9 • 9100 Aalborg T. 9630 6400 • F. 9630 6404.

E-mail: gis@niras.dk • www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin­ger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databasetek­nologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEO København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS Slangerupvej 16 • 3540 Lynge.

T. 4818 7350 • F. 4818 8177. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dækbark fra Kold Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail:salg@kold-bark.dk•www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rohde Nielsen A/S Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

Havnecon Consulting ApS Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand.

T. 8747 4747 • F.. 8747 4787.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Sortemosevej 2 • 3450 Allerød.

T. 4810 4200. Åboulevarden 80 • 8100 Århus C. T. 8732 3232. www.niras.dk

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S Færøvej 7-9 • 4681 Herfølge.

T. 7026 8900 • F. 7026 9700.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

CG Jensen A/S Fabriksparken 37 • 2600 Glostrup T. 4344 6800 • F. 4344 6801 Rokhøj 8 • 8520 Lystrup T. 4344 6800 • F. 4344 6802 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.

Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.

Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på: www.cgjensen.dk COWI A/S Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F.. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F.. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Rohde Nielsen A/S Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Teknik & Miljø / Januar 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning KOMMUNIKATION OG DESIGN

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSES­SIKRING

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT. Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation T. 3832 2222.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s T. 7012 4412 • F. 7012 4413.

E-mail: tankegang@tankegang.dk www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

ZENZO GROUP ApS Kildesortering, miljø, bioposer T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S Masnedøgade 20 • 2100 København Ø.

T. 7020 0226 • F. 7020 0227.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9 • 8381 Tilst.

T. 7022 0426 • F. 7022 0427.

E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense C T. 6311 4900 Papirfabrikken 28 • 8600 Silkeborg T. 8722 5700 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/kort Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej 8, 2400 København NV. T. 3587 5050. F. 3587 5051.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk) Havnecon Consulting ApS Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.

T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO

COWI A/S Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211 Vestre Stationsvej 7 • 5000 Odense C T. 6311 4900 Papirfabrikken 28 • 8600 Silkeborg T. 8722 5700 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 Læs mere på www.cowi.dk/kort

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 70 00 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.

E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING

Uponor A/S Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 • 9560 Hadsund.

T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

PAVILLONER OG MANSKABSFACILITETER FORCE Technology Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring.

Akrediteret af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompost­anlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Scandi Byg as Himmerlandsvej 3 • Postboks 119 9670 Løgstør.

T. 9867 2500 • F. 9867 3733.

E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PUMPER HIDROSTAL Pumper Skandinavien Østerbro 4 • 5690 Tommerup.

T. 6447 3512 • F. 6447 3528.

E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk

LYKKEGAARD A/S. T. 6598 1316.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F.. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Leif M. Jensen A/S Sydvestvej 70 • 2600 Glostup.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft.

T. 8634 3600 • F. 8634 3398.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 • 9560 Hadsund.

T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.

T. 8744 2222 • F. 8744 2449.

Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre.

T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F.. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

73

Teknik & Miljø / Januar 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning RÅDGIVNING

ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder.

ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S, Parallelvej 2 • 2800 kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk DISUD - Klima, Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen T. 45 85 95 22 • E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S Naverland 32 • 2600 Glostrup.

T. 7025 3355 • F. 7025 3356.

E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelsersamtskadesregistre­ring.Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg T. 9930 1200 Viborg T. 8728 1100 Århus T. 8738 6166 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/S Århus T. 8699 3799 Ballerup T. 4420 9834 www.norconsult.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre.

Se www.ramboll.dk

SCANNING

SPILDEVANDSRENSNING

HedeDanmark a/s Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T. 4630 0180 • F. 4630 0190 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttig­gørelse af spildevandsslam.

Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Landsdækkende.

SLAMSUGERE

J. Hvidtved Larsen A/S Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORCE Technology er et godkendt teknologisk serviceinstitut på 1200 ansatte, som bl.a. rådgiver indenfor livscyklusvurderinger, klimaregnskaber, carbon footprints, kemisk risikovurdering, miljølovgivning og miljøkommunikation. kdn@force.dk. • T. 7215 7700.

Franck Geoteknik A/S Industrivej 22 • 3550 Slangerup.

T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­ arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

LIFA A/S Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

GEO København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

74

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. info@danskscanning.dk www.danskscanning.dk

Scan-Tegn A/S E-mail: scan-tegn@scanning.dk www.scanning.dk Løsning og professionel samarbejdspartner af alle former for dokumentscanning

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.

T. 8744 2222 • F.. 8744 2449.

Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre T. 3679 3333 • F.. 3679 3449.

Proagria A/S Aggershusvej 7 • 5450 Otterup.

T. 6482 4000 • F. 6482 3623.

E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

SLAMBEHANDLING Miljøservice A/S Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 • 9560 Hadsund.

T. 99 52 11 22 • F. 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 wavin@wavin.dk • www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regnog spildevand.

EnviDan A/S Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S Østerbro 5 • 7800 Skive.

T. 9752 5022 • F. 9752 9254.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpe­stationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Inja Miljøteknik A/S Assensvej 226 • 5642 Millinge.

T. 6261 7615 • F. 6261 7672.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Rense­anlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner.

PURUS as Rørgangen 10 • 2690 Karlslunde.

T. 4616 1919 • F. 4616 1910.

E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

New Line Miljøteknik Faaborg Værft A/S, Havnen • 5600 Faaborg.

T. 6261 2110 • F. 6261 0330.

E-mail: post@new-line.dk www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE. Norconsult Danmark A/S Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PURAC/NCC Tuborg Havnevej 15 • 2900 Hellerup.

T. 3910 3910 • F. 3910 3920.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i total­entreprise.

Uponor A/S Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 • 9560 Hadsund.

T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Teknik & Miljø / Januar 2011 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning TOILETBYGNINGER Wavin Wavinvej 1• 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olieog fedt­udskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER

Pond team T. 4466 9909 • F. 4466 9919 www.pondteam.com Mobil/Fax 4056 9909/29 E-mail: nf@pondteam.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. ®

Fokdal Springvand Fokdal Springvand A/S T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S Tietgensvej 12 • 8600 Silkeborg.

T. 8682 2900 • F. 8682 2950.

Grønningen 10 F • 4130 Viby Sj. T. 4817 3142 • F. 4814 0442.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg a/s Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER OG -ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

T. 3341 3182 • Mail: nem@vd.d

DANFO DANMARK A/S T. 3888 0388 • F. 3819 8537 www.danfo.dk Gadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Wavin Wavinvej 1 • 8450 Hammel T. 8696 2000 • F. 8696 9461 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikke­vand.

VARMEFORSYNING

ZENZO GROUP ApS Offentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik.

Markedets mest fleksible løsninger.

T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby.

T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S Østerbro 5 • 7800 Skive.

T. 9752 5022 • F. 9752 9254.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektions­ målinger for vandforsyninger.

GEO København T. 4588 4444 Aarhus T. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Uponor A/S Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6 • 9560 Hadsund.

T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S Adelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft.

T. 8634 3600 • F. 8634 3398.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S Egegaardsvej 5 • 5260 Odense S. T. 5948 9000 • F. 5448 9005. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte­ mure, arealbefæstelse og jord­armering GG Construction A/S Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup.

T. 4598 9898 • F. 4583 0612.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Danvægt A/S Navervej 26 • 8382 Hinnerup.

T. 8698 5577 • F. 8698 6637.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S Tietgensvej 12 • 8600 Silkeborg.

T. 8682 2900 • F. 8682 2950.

Grønningen 10 F • 4130 Viby Sj. T. 4817 3142 • F. 4814 0442.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S Sofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9686 0180 • F. 9686 0188.

E-mail: ViaTec@mail.dk • www.viatec.dk Autoværn, rækværker.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S Hadsundvej 17 • 9550 Mariager.

T. 9668 7888 • F. 9668 7890.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Brøste A/S Lundtoftegårdsvej 95 • 2800 Kgs. Lyngby.

T. 4526 3333 • F. 4593 1334.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1 • 7000 Fredericia.

T. 7592 1866 • F. 7591 1756.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Pankas A/S Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk.

T. 4565 0300 • F. 4565 0330.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12 • 5800 Nyborg T. 6331 3535 • F. 6331 3536 mail@munck-asfalt.dk•www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

75

DET RENE VAND

Christian Rosen Balder Chefkonsulent, Analyse & Strategi T: 4810 4767

FORBRUGERNE FORVENTER, AT DRIKKEVANDET FRA JERES FORSYNING ER I TOP.

Claus Reimers Hvelplund Chefkonsulent, Vandforsyning T: 4810 4546

NIRAS HAR UDVIKLET ET NYT LEDELSESSYSTEM, DER DOKUMENTERER KVALITET I OVERENSSTEMMELSE MED DEN INTERNATIONALT ANERKENDTE PDCAMETODE. DET ER LIGE TIL AT IMPLEMENTERE.

Stefan Schmidt Markedschef, Vandforsyning T: 8732 3304

FAKTISK DET RENE VAND.

NIRAS A/S

www.niras.dk