Teknik & Miljø - december 2010

Politik og ledelse på det kommunaltekniske område

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2010 • NR.12 ÅRGANG 100

STAD S OG H AVNE I NGE NI ØRE N

Tema: Planlægning Det åbne land:

Nye boliger i det åbne land?

Byerne:

Er fortætning løsningen?

Trafik:

Foto: Jesper Plambech/Scanpix

Vi kører længere i fritiden

Digitalisering:

Trafik:

By og bolig:

Forsyning:

Følg din byggesag på nettet

Der er langt fra ­rådhuset til havnen!

Brugernes viden ­skaber skaterpark

Transportcirkus med erhvervsaffald

Dine visioner i de rette hænder

Tyngde kræver tyngde. Når dine bæredygtige visioner skal realiseres, håndplukker vi det bedste team blandt vores 11.000 medarbejdere.

Gennem dialog og processtyring sikrer vi dig den stærkeste løsning – også på den lange bane.

Et eksempel på tyngden er udbygningen af S-banen Hellerup-Holte.

Ved at samle vores ressourcer på tværs af landegrænser har vi styrken til at løfte det omfattende projekt, fordi vi kan byde ind med den største know how til den bedste pris.

Grontmij | Carl Bro vandt rådgivningsopgaven for udbygning af S-banen Hellerup-Holte. Anlægget forventes taget i brug år 2016.

Vil du se, hvordan vi kan forme dine bæredygtige visioner?

Besøg fremtidsvisioner.dk

INDHOLD

tema

Iværksættere udfordrer det klassiske erhvervsbegreb Der findes masser af spirende erhvervsaktivitet, og især findes der nye erhvervstyper i landdistrikter, som kan siges at have en særlig samhørighed med landdistrikterne. Det er en ny type iværksættere, som forstår at inddrage lokale stedlige kvaliteter, og som kan konstruere et nyt produkt, der spirer frem.

Det klassiske erhvervsbegreb med dertil hørende instrumenter må altså suppleres.

Læs mere side: 16

planlægning Kronik: Regeringens hattedamer på vildspor i Udkantdanmark?

Det er et ædelt formål, at regeringen vil lette vejen for kommunerne, så de bedre kan klare sig i konkurrencen om arbejdspladser og skattekroner. Det er imidlertid tvivlsomt, om de foreslåede planlovsændringer er det, der skal til.

Læs mere side: 18

Vidensøkonomi med vokseværk Alle er i dag enige om, at vi lever i et vidensamfund; men hvad betyder det egentligt? Et væsentligt element er, at man i dag kan sælge sin viden, som var det en vare.

Ny ph.d. undersøger de vidensintensive erhverv i Danmark og kan dokumentere en kraftig vækst. Læs mere side: 26

Vi kører længere i fritiden end til arbejde Danskerne transporterer sig selv rundt som aldrig før. Selvom vi kører længere og længere for at komme på arbejde, har vores transportforbrug i fritiden nu overhalet pendlingen til arbejdet indenom.

Læs mere side: 28

Er fortætning løsningen?

En undersøgelse giver svaret på fordele og ulemper ved forskellige bebyggelsesprocenter og -former. Både for arealressourcer og bymiljø.

Også vind-, energi- og lysforhold samt adgang til friarealer konkluderes der på.

Læs mere side: 30

Ny by kræver ny planlægning Byer i dag er ikke, hvad byer har været. Grænserne mellem by og land flyder. Folk flytter ud, men tager bykulturen med sig. Hvad stiller vi op? Det hjælper Center for Strategisk Byforskning kommunerne med at finde ud af.

Læs mere side: 32

Kronik: Nye boliger i det åbne land?

Affolkningen og forfaldet i udkantsområderne stiger år for år. Boligstrukturen på landet er forældet. Der skal ske noget! Vi må have sat gang i nye mekanismer, der kan ruske op i den fastlåste struktur i det åbne land og give plads til nye udviklingsmuligheder. Indfør en skrotningsordning for boliger, som det er sket for gamle vindmøller: fjern to nedslidte og forældede boliger og byg i stedet en ny dér, hvor du har lyst til at bo!

Læs mere side: 20

Kunsten at skabe en by

Dialog og praktisk forskning i landområderne

Den tid er forbi, hvor byer blot blev tegnet af arkitekter. Moderne byudvikling er en kompleks opgave, som kræver meget andet og mere end at tegne huse, torve og gader.

Udstillingen ”Kunsten at skabe en by – om udviklingen af Køge Kyst” giver publikum et indblik i en byudviklingsproces med udgangspunkt i omdannelsen af det gamle havneområde i Køge. Her har en ny konkurrenceform udfordret både fagfolk og byens borgere og interessenter.

Læs mere side: 34

Et nyt forskningsprogram, Diaplan, skal skabe modeller for fremtidens planlægning af det åbne land på baggrund af projekter i fire kommuner.

Erfaringerne skal formidles til de kommunale planlæggere i hele landet.

Læs mere side: 24

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

3

DECEMBER 2010

LEDER

Indhold Ledelse: 8

BUM har levet op til forventningerne

Da Aalborg Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning for ti år siden indførte BUM var det i forventning om at opnå både rationaliserings- og effektiviseringsgevinster.

11

Efter BUM kommer helhed og innovation

Teknik- og miljøforvaltningen i Aalborg Kommune har årelang erfaring med BUM i forvaltningen park- og vejdrift; men nu er forvaltningen nået dertil, hvor brugen af BUM er blevet taget op til revision ”Min opfordring skal derfor lyde, at alle mine kollegaer vil prioritere og lægge vægt på ­denne indsats ved at tilmelde sig KTCs rekrutteringsprojekt.” Formand for KTCs faggruppe for Ledelse, Kompetence og Organisation (LKO), Erik Jespersen, Direktør, Fredericia Kommune.

14

8

14 Kommunerne på charmeoffensiv i Ålborg Jobmessen i oktober var en stor succes for kommunernes stand.

Nu opfordrer formanden for KTCs faggruppe for Ledelse, Kompe­ tence og Organisation (LKO), Erik Jespersen, alle sine kollegaer til at prioritere og lægge vægt på denne indsats ved at tilmelde sig KTCs rekrutteringsprojekt og bemande standen med en ung medarbejder på én af de kommende jobmesser, som KTC deltager.

Digitalisering: 36 Følg din byggesag på nettet

Trafik: 40 Der er langt fra rådhuset til havnen!

42 Havne: Dialog kan forebygge støjproblemer 43 Frederikshavn vinder havnenes initiativpris 2010 44 Havneboom i Danmark 40

45 Ny rapport - cykling til og fra arbejde:

Arbejde-stationcykler og grøn rejsekæde!

By og bolig: 48 Brugernes viden skaber skaterpark

Miljø: 48

52 Miljøvurdering af udbringning af have-parkaffald på landbrugsjord

Forsyning: 58 Transportcirkus med erhvervsaffald

60 Behov for nordisk koordinering på affalds­ området

4

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

VI FÅR 30.000 BILISTER TIL AT FINDE ANDRE VEJE I årtier har Odense været delt i to af de 30.000 biler, der hver dag kører gennem Thomas B. Thriges Gade. Om nogle år vil byens centrum være forvandlet. Nye, fantastiske byggerier vil lyse op i et sammenhængende byrum – hvor også bilisterne får et sted at være.

Som rådgiver for Odense Kommune og Realdania kombinerer COWI leg, læring og dialog med stram økonomisk styring. Vi arbejder sammen med bygherrerne i en fælles, lærende organisation, der kan justere kursen undervejs.

Sådan sikrer vi, at både kommunen, indbyggerne og trafikanterne bliver glade.

Se mere på www.cowi.dk

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

5

LEDER

Den planlagte uretfærdighed Planloven skaber rammerne for samarbejdet omkring udviklingen i landskaber, byerne og alt det, der har betydning for det fælles miljø.

Der stilles store forventninger til planlægning den skal kunne mange ting - skabe udvikling og glæde - men kan planloven det? Skaber den ikke lige så ofte oplevelsen af uretfærdighed og konflikter, som skal afvejes og afklares mellem mange interessenter?

Den differentierede planlov bæres af troen på, at færre rammer skal skabe mere vækst. I ydreområder med negativ vækst eller stagnation, skal øgede muligheder for lokalt betingede valg og interesseafvejninger, skabe nye muligheder for vækst, som med den nuværende planlovs bestemmelser ikke er muligt.

Denne tankegang sætter fokus på en central udfordring for kommunerne - politikere som embedsmænd - hvordan gør vi os de bedste tanker og forestillinger om vores fælles miljø?

Fremmer vi projekter og ideer, fordi vi kan - når der ikke er en anden myndighed eller regler, som forhindrer os i det - eller er det fordi, vi vil

Politik og ledelse På det kommunaltekniske område

TEKNIK & MILJØ

deCemBer 2010 • nr.12 årgang 100

STA DS O G H AV NEI NGENI Ø REN

- når der er en hensigt og tro på, at det for fællesskabet er den bedste mulighed for at skabe vækst og udvikling?

Den større forskellighed mellem regler og rammer i de forskellige dele af landet understreger behovet for en stærk og velfunderet faglighed, så de forskellige muligheder kan udnyttes som afsæt for initiativer og kreativitet. Dette kræver velgennemtænkte overvejelser og holdninger om lokalsamfund og om de lokalt betingede styrker og potentialer. Det kræver faglighed, som kan formulere og formidle ønsker og drømme om, hvordan natur- og kulturlandskab skal udvikle sig.

De handlinger, som besluttes om det fysiske miljø - natur såvel som kultur - står i mange år og det er dét, der giver planlægningen sin særlige betydning og helt centrale udfordring. De gode beslutninger står som et vartegn for en fremsynet og visionær varetagelse af de fælles interesser - de dårlige opleves som en skamstøtte over kortsigtede eller snævre interesser.

Lad os i fællesskab anvende og bruge de

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 24 8600 Silkeborg Tlf. 72 28 28 04

46

Tema: Planlægning Det åbne land:

Redaktion: Ansvarshavende redaktør Irene Brandt Tlf. 25 55 28 27 Email: ib@teknikogmiljo.dk

Nye boliger i det åbne land?

Byerne:

Er fortætning løsningen?

Trafik:

Foto: Jesper Plambech/Scanpix

Vi kører længere i fritiden

Digitalisering:

Trafik:

By og bolig:

Forsyning:

Følg din byggesag på nettet

Der er langt fra rådhuset til havnen!

Brugernes viden skaber skaterpark

Transportcirkus med erhvervsaffald

Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 54 95 08 22 Email: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg 52 Tlf. 72 28 28 04.

Telefax 72 28 28 07.

Email: ktc@ktc.dk

redskaber og ressourcer planlægningen giver til at skabe resultater, så vi om mange år, når vi kigger over skulderen eller krydser vores spor - kan sige at magten blev brugt til at opnå resultater - ikke bare fordi vi kunne gennemføre en bestemt forandring - men fordi vi ville denne forandring.

Lene Jensen Direktør Teknik og Miljø Lejre Kommune

Hjemmeside: www.teknikogmiljo.dk Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg.

Tlf. 72 28 28 04.

Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening.

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.

I perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009.

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.

Sats: Grafikom A/S. Tryk: KLS Grafisk Hus A/S. Abonnementspris: Kr. 666,00 + moms om året for 11 numre.

Løssalg: Kr. 99,00 + moms inklusive forsendelse.

6

Oplag: Kontrolleret af

ISSN 1902-2654

POLITIK OG LEDELSE

HedeDanmark søger

Business Developer Fagligt velfunderet Business Developer inden for vejområdet og pleje og vedligehold af udenomsarealer søges til HedeDanmark.

Til HedeDanmark, Grøn Service søges en fagligt velfunderet Business Developer til at arbejde med vækst og forretningsudvikling primært inden for vejdrift og -service, pleje og vedligehold af udenomsarealer, anlægsgartneri og ejendomsservice.

HedeDanmark ønsker at styrke organisationen for at kunne fortsætte den nuværende vækst inden for især området vejservice og vejdrift. Har du erfaring inden for dette område – så har vi en spændende stilling til dig.

Dine opgaver bliver: • projekt- og procesledelse, projektdeltagelse og forretningsudvikling • selvstændig varetagelse af beregningsopgaver ifm. udbuds- og licitationsforretninger såvel B2B som offentlige • mobilisering af nye større opgaver, dvs. at bistå driftsorganisationen med implementering og key account management samt systemudvikling herfor • relationsopbygning – baseret på dit nuværende netværk • deltagelse i matrix-organisation omkring igangværende projekter (primært mellemstore og større projekter i millionklassen) • key account management over for udvalgte kunder i samspil med driftsorganisation og storkundeafdeling Vi forventer, at du har: • solid faglig erfaring fra et tilsvarende job fra f.eks. rådgivningsvirksomhed og/eller offentlige organisationer – og gerne specifikt inden for områder som vejservice og vejdrift, glatførebekæmpelse; alternativt fra pleje, ren- og vedligehold af grønne og befæstede arealer

• branchekendskab – som minimum et overordnet kendskab til fagligheden inden for området • solid projektledelseserfaring og gerne kendskab til projektstyringsværktøjer (f.eks. MS Projects el.lign.), og at du motiveres af forretnings- og idéudvikling i det hele taget • erfaring med LEAN-processer • uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør el.lign.

– gerne kombineret med en økonomisk baggrund, der sikrer en kommerciel tilgang til opgaverne Vi tilbyder: • et job med en stor grad af handlefrihed og medindflydelse • gode, velordnede arbejdsforhold i nye, moderne lokaler – placering i enten Roskilde eller Kolding • en dynamisk og meget velkonsolideret virksomhed med ambitioner om yderligere vækst • en unik mulighed for at gøre sig gældende inden for branchen • en virksomhed med individuel fokus på faglig og personlig udvikling • tiltrædelse senest 1. marts 2011 Kontakt: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte divisionsdirektør Jens Schrøder på M: 21 76 70 97 eller Jens Peter Sørensen på M: 21 46 17 11 fra konsulenthuset heckmann, som medvirker ved denne rekrutteringsopgave.

Din ansøgning sendes til: HedeDanmark a/s, Personaleafdelingen, Klostermarken 12, 8800 Viborg, mrk.: arn/business developer/grøn service eller på mail til arn@hededanmark.dk, gerne som en samlet pdf. Ansøgningsfrist er onsdag den 5. januar 2011. Ansøgningerne behandles løbende, så vi hører gerne fra dig snarest muligt.

HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Vi er ledende inden for serviceydelser til skoven, det åbne land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne og havde i 2009 en omsætning på over 1 mia. kroner. Med mere end 1000 medarbejdere fordelt på over 60 lokaliteter er vi landsdækkende i Danmark og samtidig lokalt til stede. HedeDanmark er ejet af foreningen Det danske Hedeselskab, som udvikler naturværdier og naturressourcer, både i Danmark og internationalt. I HedeDanmark har vi fokus på løbende at udvikle vores kompetencer - såvel faglige som personlige - gennem HedeDanmark Akademiet, som er et unikt trænings- og uddannelsesprogram inden for det grønne område. Hermed søger vi fortsat at være på faglig forkant samt at udvikle nye og bedre løsninger til glæde for kunder og øvrige samarbejdspartnere. HedeDanmark er repræsenteret i 9 lande og handler med ca. 50 lande verden over. Læs mere om HedeDanmark a/s på www.hededanmark.dk

www.hededanmark.dk

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

7

LEDELSE

BUM har levet op til forventningerne Da Aalborg Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning for ti år siden indførte BUM var det i forventning om at opnå både rationaliserings- og effektiviseringsgevinster.

/ Af Irene Brandt

”Økonomien var en væsentlig drivkraft, da Aalborg Kommune for ti

8

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

år siden besluttede sig for at indføre BUM i Teknik- og Miljøforvaltningen. Der lurede en usikkerhed omkring effektiviteten i opgaveløsningen i driftsafdelingerne. Ved at sende opgaver i udbud kunne vi få klarhed for, hvor mange licitationer kommunens egne driftsafdelinger kunne vinde,” sagde Christian Bjerg, der er direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen i Aalborg Kommune på LKO-faggruppens temamøde om videreudvikling af BUM. Han fortsatte: ”Under vejs er det blandt andet

lykkedes os at få borgere og politikere til at forstå, at man får det man betaler for - og man betaler for dét, man får. Tidligere var det ikke sjældent, at vejfolkene oplevede, at borgerne mente, at når vejfolkene nu alligevel var ude at lægge fortovet om, så kunne de lige rette de skæve fliser i borgerens indkørsel; men ekstraydelser koster!”

Markant produktivitets­ fremgang Christian Bjerg kunne konstatere,

at Bum har givet mange positive resultater i Ålborg: ”Vi har i dag en afklaret rollefordeling og en klar og tydelig funktionsdeling mellem bestiller- og udførerfunktionerne. Opgave og kvalitetsbeskrivelserne er fuldt gennemført, og vi har opnået betydelige effektiviserings- og rationaliseringsgevinster,” sagde Christian Bjerg.

Den markante produktivitetsfremgang afspejles i ressourceforbruget og omsætningen i Entreprenørenheden i Teknik- og Miljøforvaltningen.

c

KORT NYT LEDELSE

Kolding Kommune spørger brugerne By- og Udviklingsforvaltningen i Kolding Kommune tager nu i langt højere grad brugerne med på råd.

Målet er at forbedre kvaliteten af forvaltningens service og myndighedsudøvelse gennem øget dialog og samarbejde med borgere og samarbejdspartnere. ”Vi har igangsat en stor indsats, der går ud på løbende at afdække borgernes og virksomhedernes oplevelser af vores service og udførelse af vores myndighedsopgaver samt fremtidige ønsker og forventninger til os,” siger by- og udviklingsdirektør Stefan B. Andersen og fortsætter: ”Efterfølgende går vi, i samarbejde med brugere og andre samarbejdspartnere, i gang med at udvikle vores borgerservice, så den i videst mulig omfang afspejler brugernes ønsker og behov.”

Nemt at svare ”Er du tilfreds med åbningstiden i By- og Udviklingsforvaltningen, er der nok selvbetjeningsmuligheder på hjemmesiden?”

Disse og mange andre spørgsmål fik borgerne mulighed for at svare på i oktober, hvis de besøgte By- og Udviklingsforvaltningen. ”Vi tager et nyt redskab i brug.

Mange orker ikke at udfylde et langt papirspørgeskema. I stedet fik vores gæster - i første omgang på forsøgsbasis –udleveret en håndholdt computer med en trykfølsom skærm, der er meget nem at betjene,” forklarer Stefan B. Andersen.

I midten af november var medarbejdere fra Driftsafdelingen på gaden i midtbyen i Kolding, Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld for at lave en undersøgelse.

Her blev borgerne spurgt om deres syn på vedligeholdelsen af områdets parker, hvordan man kan forebygge henkastning af affald, m.m.

bedrende initiativer. Undersøgelsens resultater er drøftet med Kolding Herreds Landbrugsforening, der har fundet undersøgelsen interessant og velkommen.

Tjek af tilsyn By- og Udviklingsforvaltningen har også ansvaret for en lang række myndighedsopgaver. Her er det ligeså vigtigt at være i dialog og samarbejde med brugere og samarbejdspartnere.

Igennem hele 2010 spørger forvaltningen landmændene, der får udført miljøtilsyn, om deres oplevelse af tilsynet. Det foreløbige resultat viser, at langt hovedparten er tilfreds. Landmandens oplevelse bidrager til at skabe et godt samarbejdsklima, hvor landmanden f.eks. vil være mere åben for at gennemføre frivillige miljøfor-

En langsigtet indsats Stefan B. Andersen understreger, at forvaltningens nye indsats ikke er en engangsforestilling. ”Det arbejde, vi nu har sat i gang, stopper aldrig. Som moderne offentlig virksomhed er det vores vigtigste opgave at levere en service, som svarer til brugernes og borgernes forventninger. Behovene ændrer sig hele tiden, så for at kunne levere varen må vi hele tiden lytte og være i dialog med vores borgere og virksomheder, og det er den indsats, som vi nu styrker,” understreger by- og udviklingsdirektøren.

Vi bygger en grøn fremtid – sammen Orbicon | Leif Hansen leverer integrerede og

Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og

bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur,

bidrager til at gøre visioner til virkelighed.

klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri og arbejdsmiljø.

Fra vandplaner til renovering af skoler er det den tilgang, der giver de bedste resultater miljømæssigt og økonomisk.

Sammen kan vi mere. www.orbicon.dk TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

9

LEDELSE

I 2001 var der 291 ansatte i Entreprenørenheden. Frem til 2004 faldt antallet af medarbejdere for igen at stige efter kommunalreformen i 2007, hvor der ved sammenlægningen blev tilført yderligere 91 medarbejdere. Siden er personaleforbruget yderligere reduceret til 240 ved udgangen af 2009. I samme periode (20012009) er omsætningen i Entreprenørenheden steget med 25%. ”Vi har, som tallene viser, udviklet Entreprenørenheden til en konkurrencedygtig organisation.

Markpersonalet er særdeles forandringsparate, og vi har stor forsyningssikkerhed på vitale områder,” sagde Christian Bjerg og tilføjede, at 50% af Teknik- og Miljøforvaltningens drift- og anlægsbudget i 2009 blev anvendt hos private leverandører.

Budgetfri drift Laurits Fristrup er entreprenørchef i Entreprenørenheden. På temamødet præsenterede han det organisatoriske grundlag for Entreprenørenheden: ”Entreprenørenheden hviler på to aftaler: en selvforvaltningsaftale og en virksomhedskontrakt. Selvforvaltningsaftalen beskriver enhedens formål, hvilke opgaver, vi skal løse, og hvem, der er vores kunder. Derudover er der indgået aftale om økonomi, administration og ansvar,” forklarede Laurits Fristrup og fortsatte: ”Virksomhedskontrakten beskriver de økonomiske mål med Entreprenørenheden, og hvilke opgaver vi skal udføre. Derudover indeholder kontrakten krav til personaleudvikling, effektivitet, kvalitetsstyring og ressourcestyring.”

Laurits Fristrup har været entreprenørchef siden starten på BUM i Aalborg Kommune i 2000. ”I Entreprenørenheden har vi ingen budgetter. Vi skal selv dække alle vores udgifter gennem indtægter fra leverede ydelser, hvilket undervejs har givet os en række

10

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

udfordringer,” sagde Laurits Fristrup. Han fortsatte: ”I dag har vi et stort fokus på den økonomiske bundlinje, som skal være sort! Det har været en udfordring for vores ledere, at gennemføre denne målsætning, for under vejs har vi måttet omstille os fra at være udgiftsstyret til at være indtægtsstyret.

Samtidig har vi gennemført en fusion med vej- og parkafdelingerne fra de mindre kommuner, som

En medarbejder i Entreprenørenheden skulle slå græsset omkring en daginstitution. Lederen fra daginstitutionen bad om, at græsset ikke skulle slås på hele grunden; men medarbejderen, som synes, at uklippet græs ikke er særligt pænt at se på, tænkte: ’Det tager kun ti minutter ekstra at slå det hele. De slipper med at betale for mere end det, de har bedt om; men jeg slår lige det hele. Så det kan se ordentlig ud.’ Som tænkt - så gjort!

”

Vi har i dag en afklaret rollefordeling og en klar og tydelig funktionsdeling mellem ­bestiller- og udførerfunktionerne. Opgave og kvalitetsbeskrivelserne er fuldt gennemført, og vi har opnået betydelige effektiviserings- og rationaliseringsgevinster.

”

Christian Bjerg, direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen i Aalborg Kommune.

i 2007 blev en del af Aalborg Kommune. Det viste sig at være svært for medarbejderne fra de små kommuner at blive en del af Entreprenørenheden - faktisk så svært, at omkring 50% i visse funktioner siden er faldet fra.”

Det er blandt andet den enkelte medarbejders opfattelse af kvalitet, der er blevet udfordret: ”I dag ligger det fast, at vi har leveret en god kvalitet, når der er overensstemmelse mellem dét, vi har leveret, og dét, kunden forventede at få. Tidligere var god kvalitet dét, som vi selv mente, var godt,” sagde Laurits Fristrup.

Nogle kunne opfatte dette som en underkendelse af personalets faglige viden; men Laurits Fristrup fortalte følgende historie, som illustrerer, at kvalitet først og fremmest skal og bør defineres af kunden:

Men blev lederen af daginstitutionen så glad, fordi han fik slået det hele for det halve? Nej. Han blev faktisk meget sur. Det var ikke nærighed, der havde ført til ønsket om, at dele af arealet ikke skulle slås. I stedet handlede det om, at børnene i institutionen havde det rigtig sjovt, når de legede i det høje græs - og den leg var nu ødelagt.

Fokus på effektivitet Da Entreprenørenheden blev etableret, lagde enheden ud med at ligge på et sygefravær på 7%. I dag er fraværet ca. halveret. ”Det eneste, vi gjorde, var at ændre proceduren for sygemeldinger, dermed fik emnet et langt større fokus.

Fagforeningen 3F har under vejs også vist sig som en konstruktiv medspiller i arbejdet med at sikre effektiviteten i Entreprenørenheden.

Fagforeningen har været meget konstruktiv og set det som en fælles udfordring at finde en del ’gode’ aftaler, der sikrer både effektiviteten og fleksibiliteten i enheden, som jo i sagens natur er meget præget af, at opgaverne ikke er ligelig fordelt over hele året.

Det er resulteret i konkurrencedygtige priser på vintervedligeholdelse og gode muligheder for at optjene afspadsering i sommerhalvåret, som afspadseres i vinterhalvåret,” fortalte Laurits Fristrup.

Anerkendelse Trods de mange udfordringer, overgangen til BUM har givet Entreprenørenheden, er opgaven lykkedes, konstaterer Laurits Fristrup. ”I dag er vores kunder blevet langt mere bevidste om, at opgavespecifikationen skal være præcis. Vores materiel udnyttes langt bedre. ’Kvalitet’ har som nævnt fået ny betydning og sidst - men ikke mindst - er effektiviteten i de enkelte teams forøget markant, hvilket vel at mærke sagtens kan forenes med at være en god arbejdsplads. Ikke mindst fordi alle de ansatte i dag har en klar oplevelse af, at de er ansat i Entreprenørenheden, fordi de er dygtige til deres arbejde,” sagde Laurits Fristrup.

Potentialet er udnyttet Den gængse oplevelse i Entreprenørenheden er, at det efter en meget succesfuld effektivisering i enheden efterhånden er blevet meget svært at leve op til de vedvarende forventninger om, at enheden kan vedblive at rationalisere sig ud af nedskæringerne og minimere de omkostninger, der vedrører administrationen af BUM. ”Vi er samtidig underlagt stramme begrænsninger mht., hvem der kan være Entreprenørenhedens kundegrundlag. Rekruttering og fastholdelse er også en løbende udfordring, som skal ses i lyset af, at kravene til vores medarbej-

LEDELSE

dere stiger i takt med at opgaveløsningen effektiviseres. Derudover skal vi på den ene side leve op til et socialt ansvar og tilbyde arbejde til mennesker, der har svært ved at finde beskæftigelse på arbejdsmarkedet. På den anden side har vores medarbejdere en forventning om, at deres kompetencer hele tiden udfordres,” sagde Laurits Fristrup.

Christian Bjerg tilføjede: ”Vi er i dag dér, hvor det handler om work smarter - not harder.

Heldigvis har politikerne i Aalborg Kommune forstået, at vi ikke bare kan blive ved med at stille på de samme skruer, når der skal spares penge. Tiden er inde til at tilpasse BUM-modellen,” sagde Christian Bjerg og fortsatte: ”Bum har givet os megen fokus på økonomistyringen; men vi har ikke i samme grad haft øje for modtagernes forventninger. Vi synes også, vi bruger relativt megen tid på administration, planlægning og styring - der er mange dobbeltfunktioner og overlap - Entreprenørenheden håndterer for eksempel ikke færre end 35.000 rekvisitioner om året - hvoraf mange er småbeløb på 150 kr.! Samtidig genererer BUM-konstruktionen ikke vidensdeling på tværs af leverandørerne. Vi kan også konstatere, at visse beslutningsprocesser er blevet både tids- og ressourcekrævende, fordi udførerledet respekterer systemet og ikke sætter nødvendige aktiviteter i gang her og nu, før der ligger en rekvisition. Endelig er der for mange uudnyttede faglige og erfaringsmæssige kompetencer De næste par måneder handler det om, at blive bedre til at få administrationen og planlægningen til at fylde mindre, og målet er en helt ny organisering,” sagde Christian Bjerg.

Helhedsforvaltning Målet er en helhedsforvaltning med central og fælles økonomisty-

ring - men stadig med Entreprenørenheden som resultatcenter med selvstændigt budget og regnskab.

I helhedsforvaltningen skal vidensdeling og læring foregå på tværs af faglighed og organisation, og samarbejdet med de private aktører skal være udviklingsbaseret. ”Vi vil vægte en produktionsplanlægning, som kan medvirke til at fremme helårsansættelser af medarbejderne i Entreprenørenheden, ” sagde Christian Bjerg og fortsatte: ”Vi fjerner samtidig muligheden for at afgive kontrolbud på opgaverne. I stedet laver vi en

fast fordeling af, hvor mange opgaver Entreprenørenheden skal løse (70%) og hvor mange af opgaverne (30%), som skal løses af de private entreprenører. I stedet for kontrolbud skal prisdannelsen ske på baggrund af benchmarking mellem Entreprenørenheden og de private leverandører, hvilket samtidig sikrer både effektivitet og udvikling i de enheder, der benchmarkes. Den procentvise fordeling af opgaverne mellem Entreprenørenheden og de private leverandører er ikke mere fast, end at vi vil følge prisudviklingen og foretage de nødvendige justeringer, som skal sikre at Entreprenørenheden

fortsat drives effektivt og rationelt og med konkurrencedygtige priser.”

Ved at fjerne kontrolbudene får forvaltningen også nogle nye muligheder: ”Vi vil gerne i fremtiden i en tættere dialog med de private entreprenører om udvikling af opgaveløsningen. Vi tror på, at der vil være gevinster for alle parter ved en større videndeling, og lægger op til et tættere partnering samarbejde ” sagde Christian Bjerg.

Læs også: Efter BUM kommer helhed og innovation side 12.

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

11

LEDELSE

Efter BUM kommer helhed og innovation Teknik- og miljøforvaltningen i Aalborg Kommune har årelang erfaring med BUM i forvaltningen park- og vejdrift; men nu er forvaltningen nået dertil, hvor brugen af BUM er blevet taget op til revision

/ Af Irene Brandt

”De kommuner, som arbejder med BUM, har lært meget, og de har fået trimmet og effektiviseret deres organisation. Det er disse erfaringer, vi skal bygge videre på, når vi skal udvikle dét, der skal komme efter BUM,” sagde konsulent Anette Friis fra CairosConsult på LKO-faggruppens tema-møde om BUM. CairosConsult bistår Teknik og Miljøforvaltningen i Ålborg med at videreudvikle forvaltningens brug af BUM. ”Entreprenørenheden i Teknik og Miljøforvaltningen i Ålborg har fået rigtig meget ud af at bruge BUM, men er nu nået til et effektiviseringsniveau, hvor det faktisk ikke er muligt at trimme organisationen yderligere ved anvendelse af den tilgang, der ligger i BUM. Men man skal som bekendt ikke smide barnet ud med badevandet.

De gode erfaringer med BUM viser for det første, at vi skal fastholde en klar rolle og ansvarsfordeling i organisationen. For det andet skal vi fastholde den økonomiske og ressourcemæssige indsigt, der sikrer overblik over, hvad det ko-

12

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

ster at levere den service, byrådet har vedtaget. Styr på økonomien og klare roller samt forventningsafstemninger er fortsat afgørende punkter i den fremtidige styring,” sagde Anette Friis.

De mindre gode erfaringer med brugen af BUM handler for det første om manglende videndeling og manglende tillid mellem bestiller og udfører. For det andet opstår der over tid forskellige mål hos henholdsvis bestilleren og udføreren. Baggrunden er, at bestilleren primært har et kommune- og borgerfokus, hvor udføreren primært har blikket rettet mod den økonomiske bundlinje. ”Der er kommet for mange dobbeltfunktioner inden for økonomistyring, fakturering, ledelse etc., hvilket ofte medfører lange beslutningsprocesser og et stort ressourceforbrug på begge sider af bordet. Dertil skal lægges, at der opstår usikkerhed og utryghed hos dele af personalet - især når der

skal være konkurrenceudsættelse og hjemsendelse om vinteren. Vi må konstatere, at både erfaringsbaserede og faglige kompetencer kan ende med at ligge uudnyttede hen i driftsafdelingen,” sagde Anette Friis.

Fokus på det værdiskabende Som konsulent har Anette Friis taget hånd om de funktioner i afdelingen, der er værdiskabende i jagten på den løsning, der skal bringe teknik- og miljøforvaltningens løsning af driftsopgaverne endnu længere, end man er nået ved hjælp af BUM. En ny styringsmodel skal være en kvalificeret afløser for BUM og samtidig viderebringe de gode erfaringer fra BUM og adressere udfordringerne. Endelig skal en ny styringsmodel fremme et mere intelligent samarbejde mellem offentlige og private aktører på park- og vejområdet. ”Vi startede med at se på kompetencerne i den kommunale

driftsenhed. De opgaver, der ikke er tilsvarende kompetencer til at løse i enheden, skal helt klart udliciteres. Driftsenheden kan og skal ikke byde på disse opgaver.

Til gengæld skal der samarbejdes med de private aktører på områder, hvor driftsenheden har driftskompetencer. Her benchmarkes med de private teams og ved at fjerne konkurrenceelementet (ingen kommunale kontrolbud) skal dette give innovation via et meget tættere udviklingssamarbejde med de private aktører, der løser de udliciterede opgaver for Entreprenørenheden,” sagde Anette Friis. Hun fortsatte: ”Når den private aktør og den kommunale driftenhed ikke er i konkurrence om de samme opgaver, er der mulighed for at sikre innovation og fornyelse og dermed effektivitetsudvikling. Effektivitetsudviklingen skal have fokus på værdiskabelse for borgerne. I det hele taget er det på tide, at vi genopdager ’M’ i BUM, som står for ’modtager’. Vi ved ikke ret meget om, hvorvidt vi bruger pengene på det, borgerne oplever som værdiskabende. Økonomi er nemlig ikke det eneste svar på, om en driftsopgave er løst godt. Den faglige kvalitet - og ikke mindst den prioriterede kvalitet - spiller også en stor rolle. Det samme gælder den oplevelse af kvalitet, borgeren har, som sandsynligvis ikke er i direkte forbindelse til den økonomiske bundlinje.”

Læs også: BUM har levet op til forventningerne side 8

POLITIK OG LEDELSE

Før vandet kommer Rambølls modeller og risikovurderinger for oversvømmelse fra hav, vandløb og afløbssystemer udgør et kvalificeret beslutningsgrundlag for investeringer i byggeri og infrastruktur. Rambøll sårbarhedskortlægger fx Frederiksberg og Københavns Kommune, således at forsyningsselskaberne og kommunerne kan indarbejde både effekter og muligheder i en langsigtet tilpasningsplan.

www.Ramboll.dK

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

13

LEDELSE

Kommunerne på charmeoffensiv i Aalborg Jobmessen i oktober var en stor succes for kommunernes stand. Nu opfordrer formanden for KTCs faggruppe for Ledelse, Kompetence og Organisation (LKO), Erik Jespersen, alle sine kollegaer til at prioritere og lægge vægt på denne indsats ved at tilmelde sig KTCs rekrutteringsprojekt og bemande standen med en ung medarbejdere på én af de kommende jobmesser, som KTC deltager

/ Af Jesper Hedegaard, KTC

DSE messerne: Næsten 2000 studerende og færdiguddannede ingeniører, fandt midt i oktober vej til Gigantium i Aalborg, til én af De studerendes Erhvervskontakts, DSE, to årlige jobmesser. Side om side med ca. 50 private virksomheder, bemandede 10 kommunale repræsentanter standen ”De 98 danske kommuner” - klar til at lokke de unge ind til en snak om arbejdslivet i teknik- og miljøforvaltningen.

Med en frisk mine og en pågående attitude - godt hjulpet af de studerendes mulighed for at vinde en ipod, fik de fat i kraven på de fleste forbipasserende og fik dem i dialog om deres spændende fremtid – som ansat i en dansk kommune.

Der kom rigtigt mange gæster på standen hvor mellem 4- og 500 deltog i konkurrencen om en ipod.

14

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

DSE afholder to Job- og karrieremesser om året, henholdsvis DSE Messe Lyngby (DML) og DSE Messe Jobtræf Aalborg (DMJA). DML afholdes hvert forår, mens DMJA afholdes hvert efterår. Næste DSE messe er DML d. 13. og 14. april 2011, mens DMJA næste gang bliver afholdt d. 12. og 13. oktober 2011. Begge messer varer to dage og har normalt sammenlagt over 10.000 besøgende.

Vi har talt med et par af de unge studerende som besøgte standen og bringer også en opfordring til kommunerne fra formanden for KTC- faggruppen Ledelse, Kompetence og organisation, Erik Jespersen.

Specialestuderende på jagt efter virksomheder…

De to specialemakkere Klaus H. Henriksen og Kasper Mortensen begge fra Alborg - er kommet på jobmessen helt tilbage fra da de

gik på 3. semester. De står nu foran at skulle afslutte speciale og 10. semester i sommeren 2011. Formålet med deres besøg er at forsøge at finde interessante samarbejdspartnere i virksomhederne til specialeprojektet - men også generelt at stikke en finger i jorden og finde ud af lidt mere om de mindre virksomheder, som kommer på messen. ”Alle kender Vestas og Mærsk, men det er også rart at få sat ansigter på nogle af de mindre fir-

Som en del af KTCs rekrutteringsprojekt, er repræsentanter for de nordjyske kommuner i dialog med unge ingeniørstuderende på DSE messen i Aalborg

maer og finde ud af, hvor sådan nogen som os passer ind,” siger Klaus. ”… og vi forsøger altid at finde nogen med samme uddannelsesbaggrund som vores, der kan dele deres erfaringer og give os nogle god råd til, hvordan vi kan gribe det hele an, når vi lige om lidt, skal ud og søge arbejde,” supplerer Kasper, og tilføjer ”…. og så synes vi faktisk, at en række af virksomhederne ville kunne finde det interessant at samarbejde med os om vores speciale, så det arbejder vi også lidt på at finde nogle kontakter til.”

LEDELSE

”

Er du interesseret i at deltage på en af jobmesserne, kontakt da KTC sekretariatet på ktc@ktc.dk eller 7228 2804 og få en plads på næste jobmesse i din region….

Klaus H. Henriksen og Kasper ­ ortensen - speciale­studerende M fra Aalborg, besøger jobmessen for at dyrke netværk i virksomhederne og finde virksomhedspartnere til specialeskrivningen.

Perfekt match i teknik og miljø…

Helt anderledes konkret er Marie Sølvgaard Bang i beskrivelsen af formålet med sit besøg på jobmessen. I sin taske har hun nemlig adskillige kopier af sit eget lille ’visitkort’, som hun prøver at formidle til så mange virksomheder som muligt. ”Jeg har 3 A4 sider med en uopfordret ansøgning, samt mit CV og en oversigt over, hvilke emner jeg har lavet projekter om undervejs i min uddannelse. Det bruger jeg til at få kontakt med virksomheder, som måske på den måde, kunne få lyst til at lære mig bedre at kende,” siger Marie.

For Marie betyder det ikke så meget, om hun bliver ansat i en kommune, eller i det private – opgaverne vil være de samme. ”Jeg har under uddannelsen flere gange været i samarbejde med kommuner om opgaveskrivning. Min faglige kæphest er bredt set bæredygtig udvikling, og jeg læser i øjeblikket overbygning i Sustainable Planning. Mit sidste semester handlede om Urban Planning and Management, så det er helt oplagt for mig at søge arbejde i en teknisk forvaltning,” siger Marie. Specialet skrives i Stockholm, med deltagelse i et konkret forskningsprojekt på KTH (Kungliga Tekniska Högskolan). Det handler om at udvikle et fremtidsscenarie for 2060, hvori der indgår energireduktion i transport og boliger.

En nødvendig indsats i Kommunerne…

Formand for KTCs faggruppe for Ledelse, Kompetence og Organisation (LKO), Erik Jespersen, Di-

”

rektør, Fredericia Kommune, siger om jobmessen: ”Det er et utroligt vigtigt markedsføringsarbejde, der foregår, når vi sender nogle af vores unge medarbejdere ud i landet på jobmesserne. Vi får kontakt til mange potentielle nye kollegaer igennem vores stand og får mulighed for at vise de studerende, at kommunerne langt fra, er de stagnerede og kedelige arbejdspladser, de måske har lidt ry for at være.

Vi kan her vise dem, at vi er helt med fremme i forreste geled, når det gælder faglige udfordringer til de unge medarbejdere og sammenholdt med de muligheder for hurtigt avancement og fleksibilitet i arbejdet, som vi i kommunerne tilbyder, mener jeg klart at vi har et spændende og konkurrencedygtigt tilbud til de unge.

Vi har en langsigtet opgave med at brande kommunerne bedre og sørge for, at alle unge stu-

Formand for KTCs faggruppe for ­Ledelse, Kompetence og Organisation (LKO), Erik ­Jespersen, Direktør, Fredericia Kommune

derende anerkender kommunerne som et oplagt arbejdssted, og jeg mener, at vi som chefer i kommunerne har et stort ansvar for at sikre, at vi alle bidrager til at få ændret opfattelsen af kommunerne som arbejdspladser og i stedet vise de unge studerende vejen til vores forvaltninger, som bugner af spændende opgaver og masser af faglige udfordringer.

Marie Sølvgaard Bang skriver speciale i Stockholm. Med overbygningsfagene Urban Planning and Management og Sustainable Planning, er hun en oplagt kandidat til en stilling i planafdelingen.

Min opfordring skal derfor lyde, at alle mine kollegaer vil prioritere og lægge vægt på denne indsats ved at tilmelde sig KTCs rekrutteringsprojekt og bemande standen med en ung medarbejdere på én af de kommende jobmesser, som KTC deltager i. I betragtning af, hvilket behov vi i fremtiden vil få for kvalificerede specialister, er det vores pligt at bidrage til at Kommunernes rekrutteringsaktiviteter giver et udbytte - på den lange bane… ”

Links: www.jobiteknikogmiljo.dk www.studerende.dk

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

15

TEMA: PLANLÆGNING

Iværksættere udfordrer det klassiske erhvervsbegreb Der findes masser af spirende erhvervsaktivitet, og især findes der nye erhvervstyper i landdistrikter, som kan siges at have en særlig samhørighed med landdistrikterne. Det er en ny type iværksættere, som forstår at inddrage lokale stedlige kvaliteter, og som kan konstruere et nyt produkt, der spirer frem. Det klassiske erhvervsbegreb med dertil hørende instrumenter må altså suppleres.

/ Af Irene Brandt

”Gad vide, om vi ved nok om, hvad der foregår i landdistrikterne.”

Sådan tænkte Hanne W. Tanvig, der er arkitekt, PhD i erhvervsøkonomi og human geografi samt ansat ved Skov & Landskab - KU-LIFE. Derudover er Hanne W. Tanvig studieleder og underviser selv på uddannelsen: Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning (se boks).

Tanken førte til en hypotese: at der findes en masse spirende erhverv i landdistrikterne, men at de er relativt upåagtede og kan blive langt mere betydningsfulde. Det kan handle om at anvende et andet perspektiv på dem og deres potentialer, end et almindeligt virksomhedsbegreb lægger op til.

Ved hjælp af midler fra LAG Vejle og Indenrigs- og Socialministeriet - samt med bistand fra Udvik-

16

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

”

Der foregår mange spændende ting i de ’overflødige’ bygninger på landet - og vel at mærke er det ikke aktiviteter som på nogen måde ødelægger naturen.

Hanne W. Tanvig

lingssekretariatet i Vejle Kommune har Hanne W. Tanvig efterfølgende afdækket erhvervsaktiviteterne i to landsbyer i Vejle Kommune: Smidstrup-Skærup og Thyregod-Vester.

Den først lokalitet ligger centralt i trekanten Vejle-Fredericia-Kolding.

Den anden ligger perifert i kommunens nordvestlige hjørne i et udpræget landdistrikt. ”Mit udgangspunkt var, at der foregår noget inde bag gardinerne, så med udgangspunkt i CVR registeret kontaktede i princippet alle dem, som var blevet registreret med et nyt erhverv. Jeg ”bankede på døren” og spurgte: Hvad foregår der her af lokaløkonomiske aktiviteter. Det viste sig, at der var langt flere erhvervsaktiviteter i de to landdistrikter, end jeg havde forestillet mig. Det viste sig også, at selv i lokalområdet, er der meget lidt kendskab til, hvor mange aktiviteter, der foregår. Lokalrådene fik sig i hvert fald en stor overraskelse,” fortæller Hanne W. Tanvig.

Hun fandt også ud af, at mange af de iværksættere, der har taget initiativer i landdistrikterne, slet ikke passer ind i den gængse opfattelse af en iværksætter. ”Den almindelige iværksætter etablerer sig med egen virksomhed, fordi han/hun ønsker at være selvstændig erhvervsdrivende. For denne gruppe iværksættere, som

”

udgjorde den næststørste gruppe af iværksættere i de to lokalsamfund, spiller lokalområdet en vis rolle. De etablerer sig ofte dér, hvor de er vokset op.

Vækstiværksættere har derimod fokus på, at deres aktiviteter skal vokse. De få, jeg fandt i de to landsbysamfund, havde alle planer om at flytte deres virksomhed til vækstmiljøer i større byer.

Den 3. og største gruppe iværksættere i de to landdistrikter kalder jeg for ’livsstilsiværksættere’. De har etableret sig som selvstændige, fordi de har et ønske om ’det hele og gode liv’. Lokalsamfundet spiller en stor rolle for disse iværksættere, der stort set alle er veluddannede tilflyttere, som har valgt at bosætte sig i lokalområdet, fordi naturen lige netop dér, hvor de bor, er attraktiv. Det er ofte kvinder, og idéen til at skabe erhverv er opstået, fordi de har haft ledige bygninger til rådighed på deres ejendom, som har gjort det muligt at starte aktiviteter på hjemmefronten. Mange af disse iværksættere har lønnet arbejde uden for hjemmet,” fortæller Hanne W. Tanvig.

Hun er overrasket over, at den sidste, meget store gruppe er ret oversete som iværksættere i lokalområdet på trods af, at de stort set alle er meget aktive i lokale foreninger.

Bosætningens betydning ”Livsstilsiværksætteren etablerer sig dér, hvor de bor, og de bor dér, hvor de har adgang til naturen; men vi har normalt ikke øje for bosætningens betydning for etableringen af erhvervsaktiviteter. I stedet tages der afsæt i virksomhedens behov; men for de iværksættere jeg fandt i de to lokalområder, handlede det om noget helt, helt andet,” siger Hanne W. Tanvig og fortsætter. ”De er flyttet ind i landskabet, og kan se mange muligheder dér, hvor de bor. De fleste livsstilsiværksættere har lønnet arbejde ved siden af; men en del drømmer om en dag at kunne udfase det lønnede arbejde, hvilket også allerede var lykkedes for nogle.

Mine undersøgelser viste også en tendens, nemlig at jo bedre iværksætteren er til at udnytte stedets ressourcer i forretningskonceptet, des større er sandsynligheden for at de kan leve af det.”

Bredere perspektiv Hanne W. Tanvig konstaterer også, at der er behov for et bredere perspektiv på udvikling af landdistrikterne, som i dag er meget præget af en temmelig ensidig tilgang til, hvordan landdistriktsudvikling skal gribes an - og vel at mærke en tilgang, som slet ikke har øje for værdien af de erhvervsaktiviteter, som for eksempel livsstilsiværksætterne har taget initiativ til. ”Der er megen interesse for, hvordan vi kan skabe bosætning og fritidsliv i landdistrikterne; men uafhængigt af hvad folk kan og skal leve af. I erhvervsfremmesystemet er fokus ellers rettet mod virksomheder, som beskæftiger mange an-

TEMA: PLANLÆGNING

satte. Men hvad er alternativet til én arbejdsplads, som beskæftiger 50 medarbejdere? Det kunne være 100 halvtidsiværksættere! Den første gør lokalområdet sårbart, for arbejdspladsen kan lukke eller flytte, og så rammer den 50 mennesker på én gang. Iværksætterne gør nytte, skaber glæde og mange vil også vokse - og jeg ved godt, hvad der er det mest konsoliderende,” siger Hanne W. Tanvig og fortsætter: ”Derfor skal iværksætternes initiativer italesættes og gives anerkendelse, så vi dermed kan udvirke, at endnu flere begynder at udvikle små erhvervsaktiviteter i landdistrikterne. Netværksprojekter kan være et rigtig godt tilbud, for de kvindelige livsstilsiværksættere har en oplevelse af, at de er den eneste her i verden, der har startet en erhvervsaktivitet på denne måde. De har heller ikke synderlig kendskab til støttemuligheder og erhvervsrådgivning.”

Nyt natursyn Kommunerne tilgang over for iværksætterne bør være mere åben og anerkendende, mener Hanne W. Tanvig. ”Der foregår mange spændende ting i de ’overflødige’ bygninger på landet - og vel at mærke er det ikke aktiviteter som på nogen måde ødelægger naturen; men i planlægningen i kommunerne har man ofte en mistro og tilbøjelighed til at bremse sådanne tiltag, fordi man i nogle sammenhænge er præget af et natursyn, som står i vejen for iværksætternes ønsker om at udnytte de muligheder, de ser i deres ejendom,” siger Hanne W. Tanvig. ”Hvis man vil fremme disse erhvervsaktiviteter i landdistrikterne, skal man anlægge et mere nuanceret syn på bosætning i landdistrikterne - og skabe nye muligheder for udstykninger i for eksempel landsbyerne. Bedre internetadgang er

også vigtigt, fordi mange af disse iværksættere bruger nettet til at markedsføre deres virksomhed - og nogle tilbyder også nethandel til deres kunder,” siger Hanne W. Tanvig.

Hun efterlyser lokale udviklingsplaner, hvor planlæggerne sammen med beboerne i lokalområdet finder ud af, hvad fællesskabet kan gøre for at tiltrække endnu flere iværksættere og understøtte de initiativer, som allerede er taget. ”Jeg stiller ofte mig selv spørgsmålet: Hvorfor er der så mange, der hylder idéen om, at vi bare skal lukke landsbyerne? Det kan da ikke handle om andet end magt og ideologi - for det er ikke en naturlov, at udviklingen kun går ensidigt fra land til by - i hvert fald ikke i Danmark. Vi har før oplevet den modsatte udviklingsretning, og der er den dag i dag rigtig mange, ofte veluddannede mennesker, der opgiver livet i byerne til fordel for det gode liv på landet.

Man er ikke i tvivl om, at her bor en livsstilsiværksætter.

Foto: Hanne W. Tanvig.

Tænketanken Concito har også peget på, at de mennesker, der bor i byerne, belaster CO2 regnskabet langt mere end folk på landet, fordi bymenneskers samlede forbrug af ’ting’ og flytransport er langt større end landbefolkningens - med andre ord: klimadebatten kan heller ikke bruges til at legitimere det synspunkt, at landsbyerne bare skal nedlægges!” siger Hanne W. Tanvig.

Tænk lokalt I modsætning til, hvad de fleste bymennesker tror, og ikke mindst, hvor megen magt landbrugets organisationer har, skulle man ikke tro, at landbruget kun kan krediteres for at beskæftige ti procent af arbejdsstyrken i landdistrikterne.

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

c

17

TEMA: PLANLÆGNING

”Man burde tage skridtet fuldt ud og interessere sig for at bruge hele talentmassen i landdistrikterne. Vi har brug for at diskutere, om vi bruger vores jord og natur optimalt. Det konventionelle landbrug synes at udpine jorden. Samtidig har landbrugene isoleret sig økonomisk fra landdistrikterne. Bosætning uden tanke for skabelse af lokal økonomi i landområderne er heller ikke frugtbar, hverken nationaløkonomisk set, eller hvis den blot indebærer mere pendling mellem landet, hvor folk bor, og

byerne, hvor de arbejder og køber ind. Det store spørgsmål er derfor: Hvordan kan vi bruge jorden og naturen bedre til alles fordel? - hvilket er et meget relevant spørgsmål, for svaret kan meget vel blive dét, mange skal leve af i fremtiden.

Nogle af de nye typer iværksættere har måske fået fat i den ende,” siger Hanne W. Tanvig.

Vil du læse rapporten kan den downloades her: http://www. sl.life.ku.dk/upload/mere_mellem_himmel_og_jord.pdf

Master i landdistriktsudvikling og ­landskabsforvaltning Siden 2004, hvor uddannelsen: Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning blev etableret har 20 deltagere gennemført hele uddannelsen - derudover har rundt regnet 100 deltaget på mindst ét modul på uddannelsen, som er en kompetencegivende efteruddannelse, der henvender sig til personer med en lang eller mellemlang uddannelse og mindst tre års erhvervserfaring. Hele forløbet tager mellem tre og seks år, fordelt på seks moduler og svarer til et års fuldtidsstudie. Man kan både tage modulerne enkeltvis som almindelige efteruddannelseskurser eller man kan følge hele uddannelsen.

Efter endt uddannelse har deltagerne opnået overblik, indsigt og faglige færdigheder inden for landdistriktsudvikling, landskabsforvaltning eller fysisk planlægning. Det er typisk personer, der ønsker yderligere indsigt i og erfaring med sammenhænge og tværgående udfordringer inden for området, f.eks. bare at vide ”hvordan” men også ”hvorfor”.

Målgruppen er ansatte i såvel den private som offentlige sektor som arbejder med planlægnings-, koordinerings- , rådgivnings- og udførende opgaver.

Masteruddannelsen er bygget op om en række moduler af 9 ECTS point og et masterprojekt (i Modul 6) af 15 ECTS point. Der vil løbende blive udviklet nye moduler, idet uddannelsen er praksisnær og aktuel.

Foruden modulerne, som udgør hoveddelen af uddannelsen, arrangeres hvert semester en eller flere temadage, der er åbne for alle interesserede.

Som den 1. masteruddannelse i Danmark er Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning blev akkrediteret efter universitetsstandard. Takket være gode evalueringer fra deltagerne og deres arbejdsgivere og et højt fagligt og teoretisk niveau blev Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning akkrediteret med flest mulige points.

Vil du vide mere om uddannelsen: www.landmaster.dk

18

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

Kronik:

Regeringens på vildspor i Det er et ædelt formål, at regeringen vil lette vejen for kommunerne, så de bedre kan klare sig i konkurrencen om arbejdspladser og skattekroner. Det er imidlertid tvivlsomt, om de foreslåede planlovsændringer er det, der skal til

/ Af Hanne Moe, formand for Danske Planchefer og formand for KTCs planfaggruppe

Efter sommerens hede debat om ’Udkantdanmark’ har regeringen spillet ud med en række hjælpepakker til de berørte kommuner.

Et af initiativerne er et forslag om at ændre planloven, så det bliver nemmere at placere erhverv og nye boliger i landområderne og at placere nye anlæg - for eksempel til ferie- og fritidsformål - i de kystnære områder.

Det er et ædelt formål, at regeringen vil lette vejen for kommunerne, så de bedre kan klare sig i konkurrencen om arbejdspladser og skattekroner. Det er imidlertid tvivlsomt, om de foreslåede planlovsændringer er det, der skal til.

Man kan faktisk også sætte spørgsmålstegn ved, om ændringerne i den foreslåede form er hensigtsmæssige – eller om de stik imod hensigten snarere vil gøre det vanskeligere for kommunerne at planlægge ud fra en samfundsmæssig helhedsvurdering.

Det er dybe, strukturelle forhold, som gør det vanskeligt at være udkantskommune. Det globaliserede arbejdsmarked med deraf følgende centralisering af virksomheder og uddannelsesinstitutioner og efterfølgende vandring fra land til by, strukturudviklingen i landbruget, tilflytning af folk med lav indkomst og ringe tilknytning til arbejdsmarkedet; listen er lang. Svaret på disse udfordringer er næppe at bygge nye boliger ved landsbyerne, som lovforslaget lægger op til. I områder, der i forvejen rummer tusindvis af boliger, som er tomme eller nedslidte - fordi de er uattraktivt beliggende i forhold til arbejdspladser og uddannelsessteder.

Nye muligheder bør være et tilbud til kommunerne – ikke et krav Det er muligt, at lempede vilkår for nye boliger i tilknytning til landzonelandsbyer er et brugbart redskab nogle steder; men kæden hopper af, når regeringen vil gøre det obligatorisk for kommunerne at sige ja til sådanne nye udstykninger. Medmindre kommunen har en ganske særlig stærk begrundelse for ikke at give tilladelse. Det er uhensigtsmæssigt af flere årsager. Først og fremmest fordi det ofte ud fra en kommunaløkonomisk vurdering ikke vil være hensigtsmæssigt at bygge flere boliger i tyndt befolkede områder. Med boliger følger nemlig kommunal service i form af skolebusser, børnepasning, ældrepleje og – berettigede – for-

TEMA: PLANLÆGNING

hattedamer Udkantdanmark?

Svaret på disse udfordringer er næppe at bygge nye boliger ved landsbyerne, som lovforslaget lægger op til. I områder, der i forvejen rummer tusindvis af boliger, som er tomme eller nedslidte - fordi de er uattraktivt beliggende i forhold til arbejdspladser og uddannelsessteder. ­Arkivfoto: Morten Rasmussen/Scanpix

ventninger fra borgerne om fritids- og kulturtilbud. Men skal der være befolkningsmæssigt grundlag for kommunal (og privat) service, skal vi op i langt større befolkningskoncentrationer, end der kan komme ud af en udstykning på ti boliger ved en landsby med tyve huse. Hertil kommer, at afgrænsningen af landzonelandsbyer ofte er sket ud fra et ønske om at fastholde værdier i form af kulturmiljø og landskab.

Det virker derfor noget bagvendt, at en grundejer skal have ’ret’ til at udstykke, medmindre kommunen kan bevise, at der er ’væsentlige hensyn’, som taler ’afgørende’ imod. Det ville være mere hensigtsmæssigt at åbne det som en mulighed, kommunerne kan bruge i stedet for skal.

Og måske ville det i virkeligheden være endnu mere relevant at udvi-

de mulighederne for at ’opgradere’ udvalgte og strategisk velbeliggende landsbyer til byzonebyer af en vis volumen, hvor der er basis for ordentlig busbetjening og anden offentlig service?

Flere nuancer i planlægning af de kystnære områder En mere nuanceret tilgang til kystnærhedszonen, som lovforslaget lægger op til, er umiddelbart et plus. Kystnærhedszonen omfatter alt areal i en afstand af 3 km fra kysten, og i nogle kommuner betyder det en ret markant indskrænkning af mulighederne for at skabe steder, som kan tilføre dynamik og aktiviteter til kommunen. Derfor er det som udgangspunkt positivt, at lovforslaget åbner for en mere nuanceret vurdering af, hvor det kan være hensigtsmæssigt at tillade nye aktiviteter i kystnærhedszo-

nen. Vi har dog til gode at se, hvilke planlægningsmæssige begrundelser, der kan give adgang til det forjættede land. Hvis der lempes for kraftigt eller de forkerte steder, kan det gå ud over natur- og landskabsværdier, som der gennem tiden har været lagt mange kræfter i at værne om.

Når det gælder kystnærhedszonen var det måske i virkeligheden mere hensigtsmæssigt at give kommunerne generelt mulighed for i kommuneplanlægningen at reducere kystbeskyttelseszonen til de arealer, som har en reel sammenhæng med kystlandskaberne?

Den lokale planlægnings­ kompetence bør fortsat ligge i kommunerne I øvrigt indfører lovforslaget i de kystnære områder et nyt begreb, som hedder en ministertilladelse

til planlægning. Det er noget rod.

Det bør fortsat være sådan, at Folketinget udstikker rammerne, og kommunerne planlægger inden for disse rammer. Ifølge gældende lov har ministeren jo allerede ret til at gribe ind, hvis han eller hun finder, at en kommunes planlægning strider mod statslige interesser.

Det vil næppe heller virke befordrende for tilliden til de offentlige planprocesser, når kommunen kommer med sin kommune- og lokalplanlægning, mens ministeren allerede har sagt god for projektet ved at give en planlægningstilladelse, som ikke kan påklages.

Viljen til hurtige lovændringer er som udgangspunkt positiv, hvis ændringerne åbner for nye handlemuligheder, som kan føre til noget bedre end den gældende lovgivning. Bagsiden af medaljen er, at løsningerne ofte ikke bliver tilstrækkeligt gennemtænkte og langtidsholdbare. For eksempel virker lovforslagets afgrænsning af begrebet ’yderkommuner’ ikke særlig gennemtænkt og heller ikke specielt langtidsholdbar. Nå, men pyt med det – der kommer sikkert en ny lovændring lige om lidt...

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

19

TEMA: PLANLÆGNING

Kronik:

Nye boliger i det åbne land?

Lille bebyggelse ved Hovedvej 28, Vestjylland. Mange boliger ligger blot få meter fra regionale vejruter med tung trafik og høje hastigheder.

Affolkningen og forfaldet i udkantsområderne stiger år for år. Boligstrukturen på landet er forældet. Der skal ske noget! Vi må have sat gang i nye mekanismer, der kan ruske op i den fastlåste struktur i det åbne land og give plads til nye udviklingsmuligheder. Indfør en skrotningsordning for boliger, som det er sket for gamle vindmøller: fjern to nedslidte og forældede boliger og byg i stedet en ny dér, hvor du har lyst til at bo!

/ Tekst og foto: Christian Achermann, landskabs­ planlægger, Landskab og planlægning

Samfundet og dets borgere stiller i dag store krav til boligen og det miljø, der omgiver den, og vi flytter derhen, hvor vi synes, krave-

20

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

ne kan opfyldes. Der er hård konkurrence om tilflytterne, og særligt de større bysamfund har dynamik og tilbud, som udkantsområderne aldrig vil kunne matche.

Men der er også attraktionsværdier ude på landet, selv om de er godt gemt af vejen og dårligt udnyttet.

Det åbne land gemmer på store bosætningsressourcer, som – hvis de bliver brugt rigtigt – kan være et stærkt udgangspunkt for at skabe atraktive boligmiljøer. Midt i hele udkantsdiskussionen må vi huske, at der altså også findes en (mindre) del af befolkningen, som hellere end gerne vil bo ude på landet, hvis der da er noget at flytte efter!

Totalt forældet Bolig- og bebyggelsesstrukturen i det åbne land er totalt forældet og en arv fra en svunden tid, hvor det åbne land bestod af gårde og husmandsbrug. Enkelte gårde lå inde i de små landsbyer, men ellers var

landbrugene nogenlunde jævnt spredt, så de tilstødende jorde kunne ligge tæt omkring gården.

I store dele af vore dages såkaldte udkantsområder er denne struktur endnu mere udtalt: Efter hedeopdyrkning, dræning og de store landvindinger blev bebyggelserne nøje planlagt og udstykket, så der var jord nok til alle – og helst i pæne rektangulære stykker. Der var også enkelte serviceerhverv herude som kroen og den lokale købmand. De lå dog helst ved et vejkryds, hvor der var god kontakt til oplandet.

Sådan ligger bebyggelserne stadigvæk i dag, selv om der hverken er landbrug eller butikker i en eneste af dem. Mange boliger er dog stadig omgivet af intensivt dyrkede landbrugsarealer, som de færreste har stor glæde af. Bebyggelser, som tidligere lå ved en livlig landevej, ligger i dag – i bedste fald – helt uden infrastrukturel betydning. I værste fald ligger de få meter fra en hovedvej med tung, gennemgående trafik.

Alt for mange boliger i udkantsområderne er slet ikke attraktive.

De ’ligger forkert’ og lever ikke op

TEMA: PLANLÆGNING

”

Man kan godt ’slippe udbyggelserne løs’ i landområderne uden at ødelægge hverken natur eller den varierede landskabs­ oplevelse – men det kræver, at man har en stærk og visionær planlægningspolitik!

til krav, vi har til en bolig i dag – og så kan de ikke konkurrere med en funklende ny parcelhusudstykning i udkanten af det det nærmeste bycenter.

Plads og udsyn Fremtidens boligstruktur på landet bør bygges op omkring alt det, man flytter på landet efter: plads og udsyn over det åbne vidder, udsigt over fjord, sø eller å, nærhed til skov og vand, lys og luft med god afstand til larmen og trafikken. Der ligger et stort arbejde forude: Bebyggelserne på landet skal omstruktureres, nye boliger skal tilføres på de rigtige beliggenheder, og mange skal fjernes fra de forkerte .

Nye og potentielle udflyttere er de bedste dommere til at afgøre, hvad der gør en bolig på landet attraktiv. Derfor skal de i meget højere grad end i dag være med til at bestemme, hvor de skal bo i fremtiden. Indfør en skrotningsordning for private boliger, som det er sket for gamle vindmøller: fjern to nedslidte og forældede boliger og byg i stedet én ny, dér hvor du har lyst til at bo! Med et skrotningsbevis i den ene hånd kan man i stedet få en byggetilladelse i den anden.

En skrotningsordning vil sikre, at de skæmmende, nedslidte boliger bliver fjernet af private investorpenge, samtidig med at en meget tiltrængt foryngelsesproces

kan sættes i gang. Man kan for alvor begynde arbejdet frem mod en ny boligstruktur i det åbne land, som giver mening i forhold til vore dages krav og ønsker.

Ikke alle får naturligvis lyst til at flytte til udkantsområderne af denne grund. Affolkningen mod de større byer vil fortsætte, og fremtidens bebyggelsesstruktur i udkantsområderne vil bestå af færre boliger til færre indbyggere. Til gengæld kan planlægningen arbejde for, at fremtidens boliger på landet bliver af en langt højere kvalitet end i dag. Særligt udkantsområderne skal koncentrere sig om at skabe færre, men bedre og mere varierede boligtilbud.

”

Bolig ved Omme å, Vestjylland.

I udkantsområderne kan der være langt mellem de gode eksempler på boliger i skønne naturomgivelser, selv om det åbne land byder på en overflod af skov, vand og udsigtsmuligheder.

Opførelse af nyt og afvikling af det forældede hænger tæt sammen. Kommuner og planlæggere skal tage ansvar for, at afviklingen af de overflødige boliger sker på en ordentlig måde. Ligesom, der skal opstilles visioner for spændende bolig-udviklingsmuligheder

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

c

21

TEMA: PLANLÆGNING

på landet, skal der også opstilles sammenhængende scenarier for, hvilke boliger, der skal væk og i stedet frigøre plads til de andre interesser i det åbne land: tekniske anlæg og landbrug, infrastruktur, rekreative områder og natur.

Brud med dogmer At give tilladelse til nye boliger i det åbne land vil være et brud med den hidtidige planpolitik; men de fastgroede dogmer, som præger vores åben-land planlægning i dag, afgrænser os fra alt for mange muligheder og er stærkt medvirkende til at fastfryse udviklingen i udkantsdanmark. Man kan godt ’slippe udbyggelserne løs’ i landområderne uden at ødelægge hverken natur eller den varierede landskabsoplevelse – men det kræver, at man har en stærk og visionær planlægningspolitik!

22

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

”

En skrotningsordning vil sikre, at de skæmmende, nedslidte boliger bliver fjernet af private investorpenge, samtidig med at en meget tiltrængt for­ yngelses­proces kan sættes i gang.

Som verden ser ud i dag, er lovgivningen desværre ikke helt klar til at gøre noget ved strukturproblemerne i det åbne land; men det kan den blive, hvis der er perspektiver at vise frem. Kommuner og planlæggere skal begynde at gøre sig grundige overvejelser om, hvordan fremtidens boligstruktur i det åbne land kunne se ud, hvis den var anderledes end i dag: Hvor er der plads, luft og udsigt?

Kan man bo ved skov og å? Skal der grundlægges nye klyngebe-

”

byggelser, solitære storparceller eller begge dele? - og omvendt: Hvilke boligtyper bør man arbejde på at få væk? Skal nogle bebyggelser eller smålandsbyer helt væk på længere sigt? Skal man have lov til at bygge nyt eller bygge om tæt på en trafikeret hovedvej eller et industrianlæg? Hvordan skal alt dette koordineres med fremtidens landbrug og med naturområderne?

Tiltag som tilskudsordningen til kommunerne for nedrivning af faldefærdige ejendomme er et skridt

I gamle dage et ledvogterhus, i dag en bolig lige op ad jernbaneruten Esbjerg-Struer. Mange bebyggelser i det åbne land har for længst mistet deres oprindelige funktion og egner sig ikke til deres nye rolle som boliger.

i den rigtige retning for udkantsområderne, men det er symptombehandling. Nok så mange støttepuljer kan ikke flytte områderne væk fra det faktum, at de ligger i udkantsdanmark. Der skal meget mere til, og der er behov for nye visioner for at kunne tiltrække private investeringer.

Lad os komme i gang med seriøse helhedsvisioner for det åbne land med nye planlægningstemaer, der forstår at bruge styrkerne ved at ligge langt ude landet - og lad os så få nogle planredskaber, der kan bruges til noget!

ANLÆG

ASFALT

BRO & BETON

FUNDERING

KABEL

MILJØTEKNIK

RAIL

VEJSERVICE

Arkil A/S Åstrupvej 19 6100 Haderslev Tel. +45 73 22 50 50 www.arkil.dk

Et pålideligt værn mod oversvømmelse

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

23

TEMA: PLANLÆGNING

Dialog og praktisk forskning i landområderne Et nyt forsknings­program, Diaplan, skal ­skabe modeller for fremtidens planlægning af det åbne land på baggrund af projekter i fire kommuner. ­Erfaringerne skal formidles til de kommunale planlæggere i hele landet

/ Af Grete Hansen, journalist

En UNESCO GeoPark i Odsherred er et af de fire konkrete projekter, der er med i Diaplan, et nyt forskningsprogram, der skal udvikle modeller for, hvordan fremtidens landskaber skal udvikles i tæt dialog med dem, der bor der.

Netværksopbygning, tværfaglighed og dialogbaseret samarbejde med kommuner, lokalsamfund og borgere er nøgleord i programmet.

Baggrunden for programmet er de mange nye krav til planlægning.

Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for det åbne land. Samtidig sker der store forandringer i planlægningen, der stilles hele tiden nye lovkrav på forskellige områder, også fra EU.

Brug for tre ting ”I den forandringsproces er der brug for tre ting,” siger professor Jørgen Primdahl, Skov & Landskabs afdeling for By- og Landskabsstudier ved Københavns Universitet. Han leder forskningsprogrammet Diaplan sammen med Ole Hjorth Caspersen, Lone Kristensen, Vibeke Nellemann og Henrik Vejre.

24

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

De fire projekter Skive Kommune ønsker at udvikle et område i kommunens sydlige del som omfatter Sønder Lem Vig og Flyndersø. Med fokus på natur og landskab er skabelse af flere arbejdspladser og udvikling af området som et attraktivt bosted vigtige mål i dette projekt.

I Morsø Kommune handler det om sammenhængen mellem landsbyerne og det omgivende landskab. Her vil man styrke to landsbyerne Sejerslev og Karbys udviklingspotentiale inden for både bosætning og turisme I Jammerbugt Kommune drejer det sig om helhedsorienteret planlægning for både landbrug, vand og natur. Centrale beslutningstagere skal gennem en lokal proces få indblik i muligheder for nye former for jordbrug og arealanvendelse. Projektet skal tænkes sammen med friluftsliv og stier samt turisme.

Odsherred Kommune er Danmarks største sommerhuskommune og vil etablere Danmarks første GeoPark godkendt af UNESCO. GeoPark Odsherred kommer til at omfatte et område på 142 kvm. med store geologiske interesser i et naturskønt landskab.

”For det første er der brug for kompetenceudvikling, især i de kommunale forvaltninger om udvikling i det åbne land.

For det andet må vi have nye modeller for, hvordan vi indretter landskaberne - det vi kalder kulturlandskaber - så man både kan have bæredygtig landbrugsproduktion og plads til friluftsliv, bosætning i landsbyer og andre steder i det åbne land samt et varieret plante- og dyreliv.

For det tredje skal vi finde processer, der kan føre frem til nye landskaber, der er mere velfungerende og attraktive.

Processerne handler først og fremmest om dialog med de berørte ejere og brugere - lokalsamfundene - typisk bygget op omkring landsbyerne.

De tre ting er kernen i forskningsprogrammet Diaplan, hvor vi fra Skov & Landskab arbejder tæt sammen med fire kommuner om konkrete planprojekter i det åbne land,” fortæller han.

De fire kommuner bidrager med deres projekter til at udvikle nye modeller og til opbygningen af den kommunale kompetence til planlægning og forvaltning i det åbne land.

Samtidig har andre, herunder fonde og foreninger støttet programmet.

De deltagende planprojekter er budgetteret til omkring 5 mio. kr. inklusiv kommunernes bidrag til programmet. Derudover kommer der penge udefra, ca. 4 mio kr. fortrinsvis fra Realdania, Friluftsrådet og Videncentret for Landbrug.

Sådan arbejder vi ”I projektet arbejder forskere og andre eksperter tæt sammen med de kommunale planlæggere og de involverede borgere med udformning af nye planløsninger for indretning af kulturlandskabet. Landsbyer og landsbyens relationer til det omgivende land er i den sammenhæng et vigtigt emne,” siger Jørgen Primdahl. ”Der arbejdes også sammen om at gennemføre processer som

TEMA: PLANLÆGNING

Diaplan og Plan09 Diaplan betyder dialogbaseret planlægning.

Forbilledet for Diaplan er Plan09, der blev gennemført i 2007-2009 af By- og Landskabsstyrelsen i Miljøministeriet med 27 kommuner som deltagere og med økonomisk støtte fra Realdania. Her fik man gode erfaringer med at eksperimentere med nye processer og planløsninger.

Se: www.byplanlab.dk/plan09

studiekredse, workshops, ekskursioner mv.

Endelig samles de kommunalt ansatte til fælles faglige arrangementer om tværgående emner i planlægning af det åbne land. Det kan være emner som kulturmiljøer i landskabet, friluftslivet, planlægning af stier samt erhvervslandbrugets fremtid i lokalsamfundet.”

Hjemmeside og bog Udover at understøtte de invol-

verede planprojekter arbejder Diaplan også med formidling af erfaringerne fra projektet til især de kommunale planlæggere og forvaltere, men også til rådgivere i landbruget og private konsulenter.

Det sker via hjemmesiden www.diaplan.dk, der går i luften sidst på året, men også gennem undervisning og efteruddannelse samt indlæg i fagpressen.

Ved projektets afslutning i 2013 publiceres en bog om lokal plan-

lægning i det åbne land til fagfolk og studerende.

Flyndersø.

Foto: Steen Agger/Scanpix.

Forskerne får praktisk indsigt Der er også noget at hente for forskerne i Diaplan. ”I traditionel forskning undersøger vi udviklingen i det åbne land udefra og studerer planlægningens rolle i denne udvikling. I Diaplan arbejder vi direkte sammen med de involverede i konkrete planprojekter og får en meget

mere ”hands on” indsigt i konkrete planproblemer,” siger Jørgen Primdahl. ”Derudover får vi en dybere forståelse af, hvad der sker, når forskellige fagområder og sektorer skal integreres i en planproces, som samtidig skal ske i et tæt samspil mellem de berørte ejere og brugere.”

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

25

TEMA: PLANLÆGNING

Vidensøkonomi med vokseværk Alle er i dag enige om, at vi lever i et vidensamfund; men hvad betyder det egentligt?

Et væsentligt element er, at man i dag kan sælge sin viden, som var det en vare. Ny ph.d. undersøger de vidensintensive erhverv i Danmark og kan dokumentere en kraftig vækst.

Christine Benna Skytt er ph.d. ­studerende på Institut for ­Geografi og Geologi med Videns­økonomi i Danmark som sit emne.

kun var på 5,6%. Bag tallene gemmer sig eksempelvis en vækst i arbejdspladser i industrielt design på 323%, virksomhedskonsulenter på 309%, software konsulenter på 160% og i reklameindustrien på 10%.

Væksten var størst i 90erne. Fra 2002 – 2006 skete der imidlertid allerede en samlet reduktion i antal arbejdspladser på små 1%.

Men antallet i den vidensintensive del steg fortsat med 7,2% - på trods af et samlet fald i beskæftigelsen.

/ Af Bibi Plum, kommunikationsmedarbejder og Mads Farsund, journalist

For første gang undersøger en forsker nu specifikt den økonomisk vækst inden for vidensintensive erhverv, og tallene taler deres klare sprog om en vidensøkonomi med vokseværk i Danmark, Christine Benna Skytt er ph.d. studerende på Institut for Geografi og Geologi med Vidensøkonomi i Danmark som sit emne.

Hun har set nærmere på vækst i arbejdspladser inden for industrielt design, virksomhedskonsulenter, software konsulenter og reklameindustrien.

Disse brancher har vi kendt længe; men før var det mere normalt, at disse funktioner var en del af virksomheden. Det nye er - ifølge Christine Benna Skytt - at disse servicefunktioner er blevet outsourcet i langt højere grad - og dermed blevet en større del af økonomien.

26

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

Viden til salg - Business to Business ”Før var service noget man altid så på i forhold til forbrugeren – nu kan det også være en service for andre virksomheder. Business to Business. Den gamle inddeling med primære, sekundære og tertiære erhverv dur derfor ikke mere - de vidensintensive serviceerhverv falder nemlig uden for denne inddeling,” forklarer Christine Benna Skytt.

Hun har kortlagt perioden 1993-2006, altså tiden inden den økonomiske krise for alvor satte igennem.

Svimlende vækstrater I denne periode er forskeren kommet frem til, at antallet af arbejdspladser i vidensintensive serviceerhverv voksede med hele 77,8%, mens den samlede vækst i antallet af arbejdspladser i Danmark

Hvem fik glæde af væksten?

Geografisk har de vidensintensive arbejdspladser placeret sig i tre dele af landet: København og Nordsjælland, Århus og Ålborg, mens afgang i antal arbejdspladser ikke uventet er foregået i yderområderne: Vestjylland, Fyn og Lolland.

Til gengæld er Christine Benna Skytt blevet lidt overrasket over, hvem det er, der kom til at arbejde i de nye vidensintensive job. ”Traditionelt vil man jo sige, at det er personer med en høj uddannelse, der arbejder i den gruppe af erhverv. Men når jeg ser på, hvem, der er ansat, er det på landsplan kun 14%, der har en lang videregående uddannelse, mens 26% har en erhvervsfaglig uddan-

TEMA: PLANLÆGNING

nelse. For god ordens skyld skal det dog lige tilføjes, at de offentlige ansatte ikke er med i disse tal. Rigtig mange højtuddannede arbejder jo inden for offentlige erhverv - f.eks. på hospitaler og universiteter,” forklarer Christine Benna Skytt.

Det ændrer imidlertid ikke ved, at flest højtuddannede arbejder i København, Århus og Ålborg, og hendes konklusion er derfor også, at de vidensintensive serviceerhverv vil lægge sig der, hvor arbejdsmarkedet i forvejen er præget af flest højtuddannede. ”Men i virkeligheden kunne det ligeså godt være omvendt – altså at de højtuddannede flytter derhen, hvor virksomhederne er,” konstaterer forskeren.

Industrielle designere under lup Disse overvejelser fik Christine Benna Skytt til at undersøge én branche specifikt. Hun valgte at se på industrielle designere; en gruppe der ikke var større end, at man kunne få et overblik over deres motiver for at lokalisere deres virksomheder Industrielle designere uddannes tre steder i Danmark, og hun valgte at udspørge personer fra de tre uddannelsesinstitutioner for at finde ud af, hvad der motiverede dem til at slå sig ned et givent sted.

Det viste sig, at der er en designklynge i Århus og en i København, mens få har valgt at blive i

Kolding, som ellers har en stor designuddannelsesinstitution.

På baggrund af en detaljeret spørgeundersøgelse kunne hun se, at der var en frygt for, at miljøet blev for snævert. Samtidig vil man gerne have de input, man kan få fra en større by – og også gerne fra udlandet. Motiverne er: adgang til et specialiseret og højtuddannet arbejdsmarked, infrastruktur, nærhed til relaterede brancher, urbane kvaliteter, samt adgang til og involvering i specifikke vidensnetværk, der har en stærk tilknytning til større byer.

Hun ønsker, at man kunne tiltrække ressourcestærke til at bo i Udkantsdanmark – men det bliver så formodentlig pendlere, der holder af natur og vidder.

Undersøgelsen viser, at for eksempel grafiske designere bosætter sig dér, hvor der er adgang til et specialiseret og højtuddannet arbejdsmarked, infrastruktur, nærhed til relaterede brancher, urbane kvaliteter, samt adgang til og involvering i specifikke vidensnetværk, der har en stærk tilknytning til større byer. Foto: Thomas Sick Nielsen

Som det er nu, ligger det tungt med at få de vidensintensive erhverv til udkanterne, de nye erhverv ligger koncentreret omkring København, Århus og Ålborg og det ændres næppe – tværtimod.

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

27

TEMA: PLANLÆGNING

Vi kører længere i ­fritiden end til arbejde

/ Af Per Farsund og Bibi Plum

20 18 16

Pendlingsafstand i km

Danskerne transporterer sig selv rundt som aldrig før. Selvom vi kører længere og længere for at komme på arbejde, har vores transportforbrug i fritiden nu overhalet pendlingen til arbejdet indenom.

14 12 10 8 6 4

Vi kender det alle sammen. Der er bilkø, total kaos i morgentrafikken, men også midt på dagen kan man pludselig opleve voldsom trængsel i trafikken. Man kan godt få en fornemmelse af, at det bare bliver værre og værre år for år …. og det gør det faktisk også.

Med støtte fra Fonden Realdania har seniorforsker Thomas Sick Nielsen for Center for Strategisk Byforskning set nærmere på udviklingen i danskernes transport- og pendlingsmønstrer. Ifølge forskeren er en af de mest spændende forandringer vores transportforbrug i fritiden. Det er nemlig steget eksplosivt, hvilket efterhånden gør denne form for transport mere interessant at se nærmere på end den traditionelle pendling. ”Tidligere var det sådan, at det var vores rejser til og fra arbejde, der fyldte mest i statistikken over den gennemsnitlige danskers transportforbrug. Det er imidlertid slut nu. Vores transport til venner og familie, kulturelle oplevelser, motion og idræt eller naturoplevelser har i dag overhalet den tra-

28

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

2 0 1910

1920

1930

1940

1950

1960

1970

1980

1990

2000

2010

Årstal

Thomas Sick Nielsen.

ditionelle arbejdspendling, og det kommer til at få betydning for fremtidens trafikplanlægning,” forklarer Thomas Sick Nielsen.

Konjunkturfølsom Ifølge forskeren skyldes udviklin-

gen primært den generelle velfærdsstigning i de danske samfund: Flere har fået bil, og flere har fået to biler. Endelig har flere og flere uden for arbejdsmarkedet i dag også råd til bil og bruger den flittigt. ”Vi kan eksempelvis se på tal fra 1975, hvor godt halvdelen af persontransporten kunne tilskrives pendling til arbejde eller uddannelse og kun 30 procent kunne tilskrives fritid. I 2001er vi nået frem til, at kun ca. en tredjedel af persontransporten skyldes pendling til arbejde, mens godt 40 procent handler om transport i fritiden.”

Selv om transporten i fritiden muligvis er mere konjunkturfølsom end arbejdspendlingen, er det Thomas Sick Nielsens vurdering, at fritidens aktiviteter kommer til at fylde mere og mere på vejene.

Pendlingsafstand i hovedstads­ regionen 1911-2008.

Kilder: tal for 1911 og 1945: Stadsingeniørens Direktorat 1948; tal for 1982, 1992 og 2002: egne analyser/beregning på baggrund af Danmarks Statistiks ­registerbaserede arbejdsstyrkestatistik; tal for 2008:Danmarks Statistik, Statistikbanken.

En spejling af transport til arbejdet Ifølge seniorforskeren kan vores transportforbrug i fritiden også ses som en spejling af vores længere og længere transport til arbejdet. Vi har simpelthen vænnet os til at rejse længere for at arbejde, og det har smittet af på den måde, vi opfatter afstande i fritiden. ”Inden for forskningen siger man, ’at systemet reproduce-

TEMA: PLANLÆGNING

Opbygningen af fritidsstrømme ind mod København har store ligheder med pendlingen til arbejde. ­Forklaringen er, at en stor del af fritidens gøremål enten er sociale eller relateret til forskellige byfunktioner (museer mm).

Dette er overraskende fordi fritid af mange opfattes som en modsætning til det bymæssige - ­altså ­noget, der foregår i rekreative områder uden for byen - men sådan er det altså ikke i virkeligheden

rer sig selv’, hvilket i denne sammenhæng betyder, at når danskerne rejser længere og længere for at kommer på job, indstilles de mentalt også til at rejse længere og længere til fritidsinteresser og sociale arrangementer,” fortæller Thomas Sick Nielsen.

Som et eksempel på, hvor langt moderne pendlere i dag er villige til at rejse for at komme på arbejde, fremhæver forskeren blandt andet udviklingen i pendlingen til København fra resten af Sjælland, der taler sit tydelige sprog.

Grænsen for, hvor langt de sjællandske pendlere er villige til at rejse, har således rykket sig 3040 kilometer længere væk fra København på 27 år. I praksis betyder det, at eksempelvis mere end 10 procent af arbejdsstyrken fra byer som Slagelse, Korsør, Næstved og Vordingborg i dag pendler til København.

Forskningsprojektet har også set på om rejsemønstrene i fritiden adskiller sig fra de kendte pendlingsmønstre til og fra arbejde. Pendling i hovedstadsregionen, mellem forstæder - og fra centrum til forstæder bevæger sig i overvejende grad langs med byfingrene.

Det er overraskende, at en meget stor del af transporten i fritiden følger samme mønster. En del af fritidsaktiviteterne er ganske vist lokalt forankrede eller relaterer sig til rekreative tilbud uden for byen; men størsteparten er relateret til det regionale center, fordi de en-

ten er af social karakter eller forankret i byfunktioner.

Når dette er overraskende, så er det fordi, fritid af mange opfattes som en modsætning til det bymæssige - altså noget, der foregår i rekreative områder uden for byen - men sådan er det altså ikke kun.

Dog er fritidstrafikken fortsat langt mere varierende i tid og omfang end pendlingen, da den ikke er bundet af for eksempel mødetider - i samme grad som på arbejdsmarkedet.

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

29

TEMA: PLANLÆGNING

Er fortætning løsningen?

En undersøgelse ­giver ­svaret på fordele og ulemper ved forskellige ­bebyggelsesprocenter og -former. Både for areal­ressourcer og bymiljø. Også vind-, energi- og lysforhold samt adgang til friarealer konkluderes der på.

/ Af Bibi Edinger Plum, landskabsarkitekt, informationsmedarbejder, Skov & Landskab

Vore byer vokser og breder sig løst og usammenhængende ud i landskaberne. EU-Kommissionen har derfor efterlyst modeller for en mere koncentreret og bæredygtig byudvikling.

30

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

På den baggrund har Center for Strategisk Byforskning og Realdaina Forskning gennemført et udviklingsprojekt om bæredygtige kompakte bebyggelser i Danmark.

Bogen Bæredygtig Kompakt By er et resultat af dette projekt, og udviklingsprojektet giver mange af svarene på spørgsmålet.

Projektet belyser, hvordan man på den ene side kan få miljømæssige fordele ved kompakt, tæt og blandet bebyggelse med lavt ressourceforbrug og høj udnyttelsesgrad – og på den anden side honorere kravene om, at moderne boliger og erhverv skal have gode dagslysbetingelser, en attraktiv placering samt adgang til gode friarealer.

Nordhavnen og Stadionparken undersøges Begrebet ’kompakt by’ belyses

Bæredygtig Kompakt By / ­Sustainable Compact City Redigeret af Poul Bæk Pedersen 144 sider, rigt illustreret.

Tekst på både dansk og engelsk.

Udgivet af Arkitektskolen i Århus.

Salg og distribution Arkitektens Forlag. www.arkfo.dk/shop

gennem modelstudier af bebyggelsestyper med høje udnyttelsesgrader, tegnet til konkrete arealer i henholdsvis Københavns Nordhavn og Stadionparken i Kolding.

Det ene casestudie belyser, hvilke kompaktheder og bebyggelsestætheder man kunne operere med i de mest koncentrerede bydele i den fremtidige Nordhavnsby.

Case 2 Kolding I forbindelse med vedtagelsen af udflytningen af Kolding ­Stadion er det muligt at overveje brugen af det frigjorte ­område.

I ­casen ­belyses hvorledes det centralt beliggende område ­kunne ­komme til at fungere med kompakte bebyggelsestyper.

TEMA: PLANLÆGNING

Case 1 Nordhavnen Det undersøges hvilke kompaktheder og bebyggelsestætheder man kunne operere med i de mest koncentrerede bydele i den fremtidige Nordhavnsby.

Et andet studie i en case er Stadionparken i Kolding. I forbindelse med vedtagelsen af udflytningen af Kolding Stadion er det muligt at overveje brugen af det frigjorte område. I casen belyses, hvorledes det centralt beliggende område kunne komme til at fungere med kompakte bebyggelsestyper.

Ud over rumlige og bymæssige kvaliteter undersøges vind-, lys- og energiforhold i de kompakte bebyggelser.

Otte forskellige måder at bygge på Otte typer af bebyggelse belyses i

projektet : stokbebyggelse, punkthuse, karréer, barcode, superblokke, højhusgrupper, konglomerater og kasbaher - alle med eksempler på flere forskellige bebyggelsesprocenter.

Meget tankevækkende er en oversigt med eksempler på bebyggelsesprocenter over eksisterende bebyggelser - for eksempel har Gellerupparken 50%, Frederiksberg 180%, Østerbro 230% og Chaoyang i Beijing 410%.

Resultater Undersøgelsen er sammenfattet i følgende punkter: • Ved kompakte bebyggelsestyper

sparer man på investeringer i infrastruktur og ressourcer.

• Fortætning åbner for nye måder at opfatte byen på, og der kan opstå nye rumtyper.

• Bebyggelser med høje udnyttelsesgrader giver mulighed for byliv og aktivitet.

• Ved høje bebyggelsesprocenter er det nødvendigt at overveje, hvad der kan medregnes i friarealer eller nytænke friarealernes placering - måske over terrænet - i flere etagers højde.

• Der er ikke fundet et generelt dårligt vindklima ved de forskellige højhustyper, men ophold er bedst i de mere lukkede bebyg-

gelsestyper. Dog skal der ved alle bebyggelsestyper skabes læ ved frisk vind.

• Den samme bebyggelsestype har et lavere energiforbrug, jo mere kompakt man gør den.

• Om dagslys konkluderes, at en forøget bebyggelsesprocent ikke nødvendigvis er ensbetydende med en forringelse af dagslysforholdene i den enkelte bolig, set i forhold til eksisterende urban bebyggelse i Danmark.

• Undersøgelsen dokumenterer forhold omkring fortætning, skubber til vante forestillinger om tæthed og lægger op til diskussion om, hvordan vi bygger.

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

31

TEMA: PLANLÆGNING

Ny by kræver ny planlægning Byer i dag er ikke, hvad byer har været. Grænserne mellem by og land flyder. Folk flytter ud, men tager bykulturen med sig.

Hvad stiller vi op? Det hjælper Center for Strategisk Byforskning kommunerne med at finde ud af

/ Af Grete Hansen, journalist

”Hvis man kigger på byudvikling i Danmark og i udlandet, ser man, at byregioner bliver større og mere sammenhængende over et større areal.

Sjælland er ét stort pendlingopland til København, og vi kan se det samme i Østjylland omkring Århus og trekantsområdet. Vi kan måske tale om ”Den grænseløse By”, siger forskningschef, professor Gertrud Jørgensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet, der leder Center for Strategisk Byforskning.

Hvad er det, der driver denne udvikling? Hvordan udmønter den sig konkret? Hvad betyder den for miljø, økonomi og borgernes hverdagsliv? Og hvordan kan planlægningen gribe de udfordringer, den grænseløse by fører med sig?

For at undersøge dette, gik Skov & Landskab og Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet sammen med Arkitektskolen Aarhus og etablerede Center for

32

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

CSB - Center for Strategisk Byforskning Etableret i 2004 af Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet; Arkitektskolen Aarhus og Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet.

CSB har modtaget 25 mio. kr. af Realdania og har selv suppleret op med mindst det dobbelte.

CSB har modtaget yderligere 2,5 mio. kr. til formidling af forskningsresultaterne.

35-40 forskere er involveret i centeret og 13-14 ph.d.er, hvoraf flere allerede er ude i praksis.

De tre institutioner har brugt forskningen til at etablere nye uddannelser inden for planlægning.

Ledelse: Forskningschef, professor Gertrud Jørgensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet, Forskningsprofessor Niels Albertsen, Institut for By og Landskab, Arkitektskolen Aarhus Lektor Lars Winther, Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet.

Centrets projekter dækker hele Danmark og kan ses på www.byforskning.dk

Strategisk Byforskning med støtte fra Realdania. ”Virkeligheden er tværfaglig, derfor er vi også nødt til at være tværfaglige i forskningen,” siger Gertrud Jørgensen. ”Vi har forsøgt at inddrage dem, der sidder med planlægning i dagligdagen i nogle af projekterne.

Det kan være tegnestuer og kommuner.”

Tre af de mange projekter i centret er beskrevet her i Teknik og Miljø temanummeret om planlægning.

Byerne flyder ud Et projekt har været at se på, hvor tæt man kan bygge i byerne, uden at det går ud over boligkvalitet, sollyset og kvaliteten af friarealer. ”Hvis man vil undgå byspred-

ning og parcelhus-ørkener, så er mantraet, at man inde i byerne bygger tæt. Det er et spørgsmål om at skabe plads til flere beboere på mindre plads,” siger Gertrud Jørgensen.

Et andet projekt handler om pendlingsmønstre og et tredje om vidensøkonomi - de omtales også begge i dette temanummer. ”Vi har også set på, hvor forskellige befolkningsgrupper bosætter sig i storbyerne,” fortæller Gertrud Jørgensen.

Et stigende antal børnefamilierne har en anstrengt økonomi og flytter langt uden for byen - men i pendling-afstand. Det er interessant for de kommuner, der ligger i den afstand, for brugerne her har specielle krav.

Områder tættere på byen er præget af højindkomstgrupper, områder længere væk af en højere andel af hobby-landmænd.

Vi har også undersøgt, hvordan yngre midaldrende og børnefamilier flytter ud og etablerer egen virksomhed på baggrund af kontakter i storbyen, men efterhånden får en mere lokal kundegruppe.

Mangler planlægningssystem Med den grænseløse by har vi et regionalt planproblem, for kommuneplanerne dækker hverken helt eller halvt. Kommunalstrukturen dækker ikke de bymæssige og administrative regioner. ”Vi har set på planlægningsværktøjer i Europa og USA. Undersøgelsen understreger, at der er

TEMA: PLANLÆGNING

behov for et solidt planlægningssystem på nationalt niveau og behov for et en stærk regional planlægning.

Hvis man vil styre lidt, hvad der skal ske, kan man med fordel inddrage værktøjer fra andre sektorer til den kommunale planlægning og udvikling, for eksempel landdistriktsmidler eller landbrugsstøtteordninger.

Tendenserne i byområderne stiller sammen med kommunalreformen nogle udfordringer til planlægningen.

Vi har set på kommunernes planlægning i det åbne land, og her er de godt på vej. Vi har også forsket i, hvordan man lokalt kan inddrage borgere og andre interessenter til at arbejde med udvikling af landskaber.”

Nyt netværk Center for Strategisk Byforskning slutter sit arbejde i 2011, men fortsætter netværket og udvider med Aalborg Universitet. ”Dermed omfatter netværket en stor del af den forskning, der er relevant for kommunernes planlægning i Danmark,” siger Gertrud Jørgensen.

Det nye center kommer til at arbejde bredere med forskellig typer byforskning. Der vil blive forsket i transportmønstre i forbindelse med den grænseløse by, klimaændringer og klimatilpasninger, der vil komme et projekt om cykling, og der vil blive forsket i erhvervsudvikling og videnserhverv.

Centret vil også tage fat på at forbedre formidlingen af forsk-

ningsresultaterne til kommunerne, staten og andre interessenter.

Den nuværende ledelse fortsætter, men udvides med en person fra Aalborg Universitet.

Netværket får desuden et stakeholderboard, en følgegruppe, som interessenter inviteres til at være medlem af.

Konferencer og temadage CSB afholder en konference om byplanlægning den 3. marts på Frederiksberg Byernes nutidige udfordringer om forskningsresultaterne. Den bliver afslutningen for centerets arbejde og startskuddet til det nye netværk. Konferencen er for planlæggere og politikere fra kommunerne, for private virksomheder, planlæggere i staten, ngo’er og tegnestuer. Den holdes i sam-

Ledelsen i Center for Stategisk Byforskning er fra venstre professor Niels Albertsen fra Arkitektskolen i Aarhus, forskningschef Gertrud Jørgensen fra Skov & Landskab, Life. Københavns Universitet og lektor Lars Winther fra Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet.

arbejde med Dansk Byplanlaboratorium. Kontakt: Ny Øhlenschlæger, nwo@byplanlab.dk.

I juni arrangerer CSB i samarbejde med European Urban Research Association en stor international konference City without limits for forskere og andre interesserede. Den foregår på engelsk 23.-25. juni på Frederiksberg. Læs mere på www.eura2011.org eller kontakt: Niels Boje Groth, Skov & Landskab, nbg@life.ku.dk.

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

33

TEMA: PLANLÆGNING

Kunsten at skabe en by Den tid er forbi, hvor byer blot blev tegnet af arkitekter. Moderne byudvikling er en kompleks opgave, som kræver meget andet og mere end at tegne huse, torve og gader.

Udstillingen ”Kunsten at skabe en by – om udviklingen af Køge Kyst” giver publikum et indblik i en byudviklingsproces med udgangspunkt i omdannelsen af det gamle havneområde i Køge.

Her har en ny konkurrenceform udfordret både fagfolk og byens borgere og interessenter. ”Kunsten at skabe en by – om udviklingen af Køge Kyst” vises i Dansk Arkitektur Center fra den 29. oktober 2010 til den 30. januar 2011.

Overalt i Danmark sker der en forvandling af de tidligere havne og industriområder. I Køge skal industrihavnen flyttes, og det centrale havne- og stationsområde skal i løbet af de næste 20 år omdannes til en ny, bæredygtig bydel, som forbinder den eksisterende bymidte med vandet. Nye boliger og byrum skal invitere til mangfoldighed, liv og bevægelse i bydelen, som også skal have et levende forretnings-, erhvervs- og kulturliv.

Kort sagt skal den nye bydel imødekomme nutidige og fremtidige behov.

Ny konkurrenceform ­udfordrer traditionen For at gøre visionen for den nye bydel i Køge til virkelighed, har

34

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

”

Vi ønsker en ny mangfoldig b ­ ydel, hvor Køge, som historisk set har vendt ryggen mod vandet med store i­ndustrier, nu vender ansigtet mod vandet.

Marie Stærke, borgmester i Køge

”

Om den nye konkurrenceform

”

Med vores engagement i Køge Kyst har vi ønsket at udvikle en ny konkurrenceproces og afprøvet nogle redskaber og samarbejdsformer, som kan kvalificere byudviklingen og skabe grundlag for en ny udviklingskultur på sigt.

”

Mette Lis Andersen, direktør i Realdania Arealudvikling

Om dialogen med borgere og interessentgrupper ­omkring udviklingen af Køge Kyst

”

Nogle gange tror man bare, at en by er en forsamling huse, men det er menneskene og de menneskelige relationer i byen, der er de vigtige. Hvis borgerne skal have et ejerskab til udviklingen og kunne leve sig ind i, hvad der sker, så er det vigtigt at de er en del af det hele.

”

Johan Bramsen, konkurrencesekretær for Køge Kyst

partnerskabet Køge Kyst, bestående af Realdania Arealudvikling og Køge Kommune, udviklet en ny konkurrenceform, hvor tværfaglighed og dialog med borgere og interessenter har spillet en central rolle. Arkitekter, ingeniører, sociologer, kulturplanlæggere, økonomer, idræts-, energi- og trafikeksperter m.fl. fra ind- og udland har arbejdet tæt sammen i tværfaglige hold og deltaget i arrangementer med borgere og interessenter.

Til forskel fra mere traditionelle konkurrencer kunne konkurrenceprogrammet, som dannede grundlaget for holdenes opgave, kvalificeres og justeres undervejs i konkurrencen, bl.a. for at indarbejde resultaterne af dialogen med borgere og interessenter. Derfor bruger Køge Kyst begrebet ”den lærende konkurrence”.

Endelig har Køge Kyst i konkurrencen introduceret og afprøvet et nyt værktøj, der skal kvalificere ar-

bejdet med bæredygtig byudvikling. ”I takt med at byudvikling er blevet en meget mere kompleks opgave, er der også opstået en bred erkendelse af, at det kræver mange forskellige faglige kompetencer og nye måder at gå til opgaven på.

Køge Kyst har introduceret en nytænkende konkurrenceform, som har taget hul på en spændende ny udvikling”, siger Kent Martinussen, adm. dir. Dansk Arkitektur Center.

Meget mere end en lokal historie ”Kunsten at skabe en by – om udviklingen af Køge Kyst ” giver et indblik i moderne byudvikling gennem fortællinger fra byeksperter, borgere, interessenter, konkurrencedeltagere og parterne i Køge Kyst.

Gennem film, billeder og interviews føres publikum bagom visionen for Køge Kyst og det nytænkende konkurrenceforløb, der ligger til grundlag for den videre udvikling af bydelen. Derudover kan publikum se forslagene fra de fem hold, som har været med gennem hele konkurrencen. ”Udviklingen af Køge Kyst er en proces, som vil strække sig over de næste 20 år. Den tværfaglige konkurrence, som netop er afsluttet, har været et væsentligt skridt på vejen og en utrolig lærerig proces, som vi er glade for at kunne dele med andre”, siger Jes Møller, projektchef i Køge Kyst.

Udstillingen er udviklet af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Køge Kyst og finansieret af Realdania og Køge Kyst.

TEMA: PLANLÆGNING

Fakta om Køge Kyst Køge Kyst er et partnerskab mellem Realdania Arealudvikling og Køge Kommune. Udviklingen varetages af partnerselskabet Køge Kyst P/S. Køge Kyst udskrev i vinteren 2009 en konkurrence om udviklingen af området mellem vandet og den gamle bymidte. Opgaven, som blev stillet, byggede på en samlet vision om at skabe en enestående, bæredygtig og levende bydel. Visionen blev formuleret i seks visionspunkter:

”

Den første forudsætning for at skabe en enestående by er en stærk og forståelig vision. Den anden er en klar og gennemtænkt strategi, der kan realisere visionen.

Den tredje er en effektiv, men folkelig virkeliggørelsesproces, hvor strategiens realisering hele tiden er under debat.

”

Jørgen Nue Møller, bestyrelsesformand for Køge Kyst

• Kulturen bliver drivkraft for byudviklingen • Detailhandlen styrker Køge som attraktiv handelsby • Infrastrukturen udvikles som et aktiv for byen • Byomdannelse, arkitektur og byggeri udføres kreativt og i høj kvalitet • Byens borgere og øvrige aktører deltager aktivt i byudvikling og omdannelse • Bæredygtighed i ordets bredeste forstand udgør et overordnet princip for byudvikling og byomdannelse

Køge Kysts konkurrence Køge Kyst har afholdt en såkaldt parallelkonkurrence. Formålet med denne nye konkurrenceform har været at få flere kvalificerede bud på en udviklingsplan for Køge Kyst-området. Forslagene har skullet bygge på både relevant tværfaglig viden, lokal forankring og et gennemgående princip om bæredygtighed i et socialt, sundhedsmæssigt, økonomisk og miljømæssigt perspektiv. Partnerskabet Køge Kyst har med konkurrencen fået en række forslag, som de kan plukke fra og bruge som inspiration i det videre arbejde med en endelig udviklingsplan for området.

Konkurrencen blev afgjort den 8. september 2010, hvor udvalgte elementer fra hvert af de fem forslag blev fremhævet og forslagene belønnet med en pris. Disse elementer i forslagene kan ses i udstillingen i Dansk Arkitektur Center.

Om det nye bæredygtighedsværktøj Køge Kyst har en vision om, at bæredygtighed indgår som et overordnet princip i udviklingen af Køge Kyst-området. I den forbin-

delse er der afprøvet et nyt procesværktøj: ”Bæredygtig byomdannelse og byudvikling”, i daglig tale kaldet bæredygtighedsværktøjet.

Bæredygtighedsværktøjet er bygget op omkring tre bæredygtighedsdimensioner: Miljø og ressourcer, Social og sundhed samt Økonomi. Denne tilgang skal ses i lyset af, at byernes samlede areal og befolkning er øget markant gennem de seneste 50 år. Denne udvikling har både positive og negative sider: Byernes udbud, valgmuligheder, mangfoldig-

hed og byens liv gør byerne attraktive, men samtidig opstår en række sociale, sundhedsmæssige, miljømæssige og økonomiske udfordringer i kølvandet på byernes vækst. Bæredygtighedsværktøjet tager højde for alle disse udfordringer.

Bæredygtighedsværktøjet er udviklet af Realdania Arealudvikling, Carlsberg Ejendomme og By & Havn i erkendelse af behovet for en fælles forståelse af bæredygtighed i forbindelse med arbejdet med byudvikling og byomdannelse.

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

35

DIGITALISERING

Foto: Tuala Hjarnø

Følg din byggesag på nettet Virksomheder og borgere, der har ansøgt en af landets kommuner om tilladelse til at bygge nyt eller bygge om, får nu langt lettere ved at følge behandlingen af deres sag på nettet. It-virksomheden KMD har netop lanceret et selvbetjeningssystem i samarbejde med Varde Kommune.

36

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

/ Af Christoffer Hellmann, Pressechef KMD

KMD har udfærdiget et nyt system, der gør det muligt for virksomheder og borgere at følge fremgangen i deres byggesag på kommunens hjemmeside. Varde kommune har været med i udviklingsforløbet fra starten. Motivationen har været at frigive ressourcer blandt sagsbehandlerne. ”For lidt over to år siden havde vi et udviklingsseminar sammen med KMD, hvor vi sammen drøf-

tede hvilke udviklingsprojekter, vi som kommune, og KMD som stor it-leverandør til kommunerne, kunne udvikle. Et af de mange forslag var det, som nu er udviklet, nemlig Følg din byggesag,” fortæller Ivar Sande, Plan- og Byggechef i Varde Kommune, og fortsætter; ”Vi har især været interesseret i, at der udvikles it-løsninger, hvor borgeren kan betjene sig selv og ikke behøver at ringe op til sagsbehandlerne. Derved får vi frigjort tid til konkret sagsbehandling. Hvilket kommer borgerne til gode.”

Digital kode hjælper borgeren igennem Når en borger eller virksomhed indsender en ansøgning om byggetilladelse til kommunen, får man efterfølgende fra kommunen tilsendt en nummerkode – den såkaldte byggesagskode. Ved hjælp af dette nummer får borgeren eller virksomheden adgang til oplysninger på kommunens hjemmeside, som viser hvor langt byggesagen er hos kommunens sagsbehandler. Det letter arbejdet for kommunen væsentligt.

DIGITALISERING

”Følg din byggesag er for os et stort skridt i den rigtige retning, hvor vi benytter nettet som det medie, hvor vi udveksler data med kunden. Telefonisk og personlig betjening er rart, men det tager alt for meget tid fra sagsbehandlingen,” forklarer Ivar Sande.

Nummerkoden giver dog også en bedre mulighed for at betjene henvendelser, når de kommer over telefonen eller folk møder personligt op. ”Vi har en del sager, hvor for eksempel borgere ringer for at stille spørgsmål, og I den sammenhæng kan borgeren nu blot oplyse sagskoden, og man kan så gå direkte ind i sagen og se, hvad det drejer sig om, hvem der er sagsbehandler, m.v.” fortæller Ivar Sande.

Udfordring førte til Win-win KMD oplever en stigende interes-

se for ”Følg din byggesag”. Bl.a. har kommunerne Faxe, Taarnby og Aalborg også købt systemet. ”Systemet er på mange måder en win-win løsning for kommunerne og borgerne. Det giver bedre service til borgerne. Samtidig får kommunerne mere tid til sagsbehandling, så behandlingen af byggesagerne kan gå hurtigere,” siger afdelingsdirektør i KMD Erling Dydensborg.

Han fremhæver også det gode samarbejde med Varde Kommune: ”Projektet er et godt eksempel på, at der ikke behøver at være langt fra tanke til handling. Varde Kommune havde en udfordring, som vi sammen fandt en enkel løsning på, som andre kommuner nu også kan få glæde af,” siger Erling Dydensborg.

Fakta om KMD-systemet ”Følg din byggesag” Derfor er systemet nyttigt for borgere og virksomheder: • Online-service på kommunens hjemmeside – mulighed for at se status på byggesag 24/7.

• Giver bedre forståelse for sagsbehandlingstiden og information om, hvad der sker i sagen (fx manglende dokumentation – afventer bilag fra borger, i høring osv.)

• For at lette tilgangen, anvender løsningen ikke logon og password – adgang kræver blot, at man er i besiddelse af byggesagskode (som kan deles af flere hos ansøgeren. Eksempelvis mellem de forskellige parter i et byggeri).

Derfor er systemet nyttigt for kommunen: • Færre telefoniske og personlige henvendelser om en allerede ansøgt byggesag.

• Hurtigere sagsbehandling og mere ensartet sagsbehandling og kvalitet.

• Henvendelser kan håndteres af borgerservice (front desk).

BLIV NORDISK ENERGIKOMMUNE 2011 Nordisk Ministerråd inviterer kommuner i Norden til at deltage i konkurrencen om at blive Nordisk Energikommune 2011.

Energistyrelsen indkalder ansøgninger fra danske kommuner. Der nomineres tre danske kommuner, som går videre i konkurrencen.

For at komme i betragtning skal kommunen udfylde og indsende et ansøgningsskema til Energistyrelsen senest den 20. januar 2011.

Adm. direktør Mads Lebech er formand for den danske bedømmelseskomité. De nominerede kommuner offentliggøres ved en event i marts 2011.

Kontaktpersoner i Energistyrelsen:

De nominerede kommuner og vinderen af titlen Nordisk Energikommune vil blive markedsført, så kommunernes indsats kan bidrage til at konkretisere visionen om et samfund, der er uafhængigt af fossile brændsler.

Ulla Vestergaard Rasmussen, uvr@ens.dk Jette Ellegaard Vejen, jev@ens.dk Yderligere information og ansøgningsmateriale findes på: www.nordicenergymunicipality.org

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

37

KORT NYT FRA KOMMUNERNE

1,5 mio. til aktivitets- og naturcenter på Hindsgavl Friluftsrådets bestyrelse har besluttet at give 1,5 millioner til etablering af et Aktivitets- og Naturcenter i på Hindsgavl-halvøen. Tilskud til et center, hvor foreninger, institutioner, borgere og besøgende får mulighed for at inspirere hinanden til at blive aktive i naturen.

Aktivitets- og Naturcenteret skal både være et formidlings- og læringssted samt fungere som et møde- og opholdssted for det organiserede og uorganiserede foreningsliv med fokus på friluftsliv. Centeret bliver det naturlige samlingspunkt for alle der besøger halvøen. Det ligger ved porten til Hindsgavl Dyrehave med udsigt over den storslåede natur.

Aktivitets- og Naturcenteret bliver et fyrtårnsprojekt, for Middelfart Kommunens arbejde med bæredygtighed og energi. Centerets dimensioneres indenfor rammerne for et ”Passivhus” og byg-

ges af materialer, der belaster miljøet mindst muligt.

Centeret vil give mere livskvalitet og sundhed for kommunens borgere. Ak-

tiviteter og naturformidling kan nemlig være med til at gøre adgangen til naturen nemmere og give gode naturoplevelser.

Ny boligpolitik skal sikre varieret udbud af attraktive boliger For første gang har Kolding Kommune nu fået en boligpolitik. Den skal være med til at sikre et alsidigt udvalg af attraktive boliger og boligområder for alle borgere - uanset alder samt civil og social status.

Behovet for en boligpolitik er skærpet på grund af de mange store udviklingsprojekter, der er på vej til at blive til virkelighed.

Det gælder blandt andet opførelsen af nyt universitet, udviklingen af en ny bydel i Kolding

Åpark, udbygningen af Kolding Sygehus og visionerne om Nordic Synergi Park. Disse projekter vil øge behovet for en bred vifte af forskellige boliger og påvirke bosætningen i både Kolding og hele Trekantområdet.

Politikken sætter mål for udviklingen af boliger for forskellige grupper - unge, familier og ældre. Blandt andet peges der på, at der de kommende år vil opstå et øget behov for attraktive boliger for unge. Målet er, at

en markant del af de studerende på mellemlange og lange uddannelser skal bo i kommunen.

Hvad angår seniorer – den stadigt voksende gruppe af ældre, som ikke er plejekrævende – skal der sikres nye attraktive boformer som for eksempel seniorbofællesskaber og boliger, hvor unge, børnefamilier og ældre bor tæt sammen.

Udviklingen af nye og eksisterende boligområder skal ske på et bæredygtigt grundlag. Det in-

debærer blandt andet, at der skal satses på lavenergi-bebyggelse og energirenovering. Ved placering af nye boligområder skal der være let adgang til kollektiv trafik, det overordnede vejnet samt gang- og cykelstier. Også social bæredygtighed skal fremmes.

Blandede ejerformer skal bidrage til, at man kan blive i eget lokalområde – uanset hvor man befinder sig i livet. Blandede ejerformer skal også modvirke, at der opstår ghettoer.

Ikast-Brande Kommune solgte mest jord i 2009 Ikast-Brande Kommune kan bryste sig af at være den mest sælgende kommune i 2009, hvad angår jord. I 2009 har Ikast-Brande Kommune solgt 487.871 m² erhvervsog boligjord. Der er i 2009 solgt hele 469.871 m² til erhverv. Den

38

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

kommune, der har solgt næstmest, har solgt omkring det halve areal af, hvad Ikast-Brande Kommune har solgt.

1 m² erhvervsjord koster i gennemsnit i Ikast-Brande Kommune 109 kr. Den dyreste kommune i

Danmark, har en gennemsnitspris på 3.000 kr./m².

Hvad forventningen til salget i 2010 angår, kommer Ikast-Brande Kommune på en flot 3. plads, med en forventning om at sælge 210.000 m² jord.

Hvad salget af boliggrunde angår, har 2010 allerede vist sig at være bedre end 2009. I 2009 blev der solgt 15 boliggrunde. Ved udgangen af september 2010 er der solgt 25 boliggrunde.

KORT NYT FRA KOMMUNERNE

Find 85 byer på viborg.dk Viborg Kommune har åbnet hjemmesiden viborg.dk/byer, hvor alle 85 byer og landsbyer i kommunen med over 50 indbyggere præsenteres med selvstændige sider.

Den nye hjemmeside er et meget konkret og synligt produkt af kommunens landdistriktsstrategi ”Liv i Landdistrikterne”, hvor Viborg Byråd lægger vægt på at støtte op om de små samfunds særlige styrker og markedsføre disse.

Viborg.dk/byer er primært opbygget som links til oplysninger, der hele tiden har været tilgængelige. Den helt store forskel er, at hvor man tidligere skulle bruge mange søgninger og klik for at få overblik, kan man nu finde det hele på én side.

Indgangen til viborg.dk/ byer er et kort over Viborg Kommune, hvorfra man kan klikke sig ind på de 85 byer.

Herefter er de enkelte by-sider alle bygget op over fire temaer: • Bolig, service og transport • Børn, unge og uddannelse • Kultur, fritid og erhverv • Planer for byen – herunder borgernes egen borgerplan Under de fire temaer finder man ikke kun kommunale oplysninger, men også f.eks. oplysninger om kirker, køreplaner, apoteker og læger.

Hver side indeholder desuden oplysning om indbyggertal, et kort over byen samt et link til byens egen hjemmeside, hvis en sådan findes.

Gellerup i Århus Kommune.

Foto: Martin Dam Kristensen/Scanpix

Planerne for fremtidens Gellerup er tegnet 1000 arbejdspladser flytter til Gellerup og en bygade bliver et nyt omdrejningspunkt. Det er nogle af hovedpunkterne i den politiske aftale om Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj i Århus Kommune.

Den politiske styregruppe for Gellerup og Toveshøj vedtog fredag en dispositionsplan for en markant og meget synlig omdannelse af Gellerup og Toveshøj. For-

målet er at forandre området fra et udsat boligområde til en attraktiv bydel.

Planen viser, hvilke blokke der skal nedrives, omdannes og sælges for at give plads til bl.a. en ny bygade, nye veje og 1000 arbejdspladser i området, herunder mindst 500 kommunale arbejdspladser. Planen følger således den aftale, som den politiske styregruppe indgik i juni 2009.

Rådmand Laura Hay er glad for aftalen om Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj.

Med den løsning som politikerne og Brabrand Boligforening nu peger på, er det lykkedes at få en plan, der åbner Gellerup op mod byen, skaber en helt ny bygade med blandet erhverv og boliger, skaber flere byrum og grønne oaser for beboerne og sørger for at bydelen ikke lukker sig om sig selv.

Partnerskab om 12 kilometer natur­ oplevelser ved Ballum Teknik- og Miljøudvalget i Tønder Kommune er klar til at indgå en partnerskabsaftale med Landsbyforeningen i Ballum, så op mod 12 kilometer stier og markveje nord og syd for Ballum får en fremtid som en egentlig, sammenhængende sti, hvor der er mulighed for at færdes både til fods, på cykel og med barnevogn.

Foreløbig er der givet tilsagn

om140.000 kroner til projektet fra LAG – Lokal Aktions Gruppe – i Tønder Kommune. Som en betingelse for støtten har LAG dog stillet krav om, at der også foreligger en plan for den fremtidige drift af sti-systemet. ”Her er det at vi gerne indgår i en partnerskabsaftale med Landsbyforeningen. Vi sørger for bl.a. tinglysning og skiltning, og så afsætter vi et mindre år-

ligt tilskud til foreningen, så de kan påtage sig driften og vedligeholdelsen. Vi forventer, at der bliver tale om et antal årlige græsslåninger samt opfyldning med grus, hvor der opstår huller. I sammenligning med udbyttet og de oplevelser, der venter brugerne, er der altså tale om en meget begrænset udgift for kommunen,” fastslår udvalgsformand Bo Jessen.

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

39

TRAFIK

Der er langt fra rådhuset

Den kommunale erhvervsudvikling kan styrkes, hvis havnene får lov til at udvide aktiviteterne og rådhuse og havne begynder at arbejde bedre sammen. Sådan lyder budskabet fra interesseorganisationen Danske Havne.

/ Af Michael Nørgaard

De danske havne har store ambitioner for fremtiden. Én af de helt centrale er at sikre havnene mulig-

40

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

heder for at udvide aktiviteterne til at omfatte andre end de helt basale havneaktiviteter. I dag er havnene begrænset til den relativt ”passive” havnedrift, og i havnenes perspektiv er der skrappe begrænsninger på sideaktiviteterne som ville kunne supplere havnenes aktiviteter på en oplagt måde. ”Vi kan se, at de regler, der er for havnene i dag faktisk begrænser en mængde naturlige havnerelaterede aktiviteter. Udviklingen går i retning af, at havnene bliver transportcentre mere end havne i traditionel forstand og det er selvfølgelig vigtigt, at havnene kan matche den udvikling,” siger sekre-

tariatschef Tom Elmer Christensen fra Danske Havne. ”Selvfølgelig vil havnene - som alle virksomheder - gerne ekspanderer, men vi tror, at perspektivet er større end det. Hvis der banes vej for, at havnene lovligt kan involvere sig i en række naturlige støttefunktioner til virksomheder, der etablerer sig på havnene, så vil det styrke erhvervsudviklingen og skabe arbejdspladser,” vurderer Tom Elmer Christensen. ”Hvis havnene kan indgå som en aktiv part i forskellige konstruktioner, så vil det skabe væsentligt mere dynamik på havnene. Jeg ser hen over landet en række eksempler

på, at man ville kunne komme væsentligt længere med mere liberale regler for havnenes aktiviteter,” siger Tom Elmer.

Efterlyser analyse af barrierer På Kalundborg Havn kan havnechef Bent Rasmussen godt nikke genkendende til, at det er vigtigt, at havnene har frihedsgrader i forhold til at etablere diverse hjælpefunktioner, når virksomheder skal etablere sig på havnearealerne. ”Jeg vil ikke på forhånd sætte fingeren på bestemte forhold, men der er ingen tvivl om, at sideaktiviteter og hjælpefunktioner kan gøre det lettere at tiltrække virksomhe-

TRAFIK

til havnen! der til havnene. Vi ser meget gerne, at reglerne bliver analyseret og gennemgået, så vi kan finde stopklodserne og reglerne kan blive optimale. Jeg mener fx , at man bør se på reglerne for samfinansiering af forskellige projekter,” siger Bent Rasmussen.

Havnechefen fortæller historien om etablering af den store norske lægemiddel-virksomhed Pronova Biopharm. Her lykkedes det Kalundborg Havn at få tiltrukket en investering på 1,8 mia. kr. i konkurrence med andre store europæiske havne som Gent , Teeside og Amsterdam. ”Det er for så vidt en meget lykkelig historie med investeringer og arbejdspladser, men også et billede på, at der er rigtigt mange ting, der skal spille sammen for, at et så stor projekt skal lykkedes. Dels skal de forskellige offentlige og private aktører spille optimalt sammen og være indstillet på at gøre det, dels skal geografi og faciliteter passe til den virksomhed som skal etablere sig,” siger Bent Rasmussen, der understreger, at det i sådan en situation er vigtigt, at der er stor fleksibilitet og kreativt samspil mellem alle parter. ”Det er sjældent, at en virksomhed etablere sig på grund af eet forhold eller een facilitet og derfor er jeg forsigtig med at pege på én ting. Men vi støtter, at man ser nærmere på de generelle rammebetingelser i forbindelse med arbejdet med den nye havnelov,” siger Bent Rasmussen.

Langt fra rådhus til havn Og får de danske havne ret i deres forventninger til fremtiden, så bliver der brug for masser af samarbejde. I hvert fald viser en ny

rapport fra interesseorganisationen Danske Havne, at de 24 største havne har udlagt yderligere 5 mill. m2 til nye havneudvidelser og planlagt investeringer for 5 mia. kr. i den næste 5 års periode. ”Hvis man ser på det samlede planlagte erhvervsareal i Danmark, så udgør udvidelsen på havnearealerne kun en lille procentdel af de forventede udvidelser af erhvervsarealer i Danmark. Men historien viser, at havnenes udvidelser bliver realiseret i langt større udstrækning end andre planlagte erhvervsarealer. Jeg forventer derfor, at de erhvervsarealer der etableres på havne vil udgøre op imod 50 % af alle nye erhvervsarealer i de kommende år,” siger sekretariatschef Tom Elmer Christensen. ”Dette understreger blot, at havnene spiller en stor rolle for erhvervsudviklingen og at vi skal gøre alt for at skabe de bedst mulige betingelser for at virksomhederne kan etablere sig.”

”I dette spil betyder samarbejdet mellem rådhuse og havne utroligt meget. Jeg vil ikke generalisere, men der er mange steder, hvor der er meget langt fra rådhuset til havnen og god plads til forbedringer på den konto. Jeg ser steder hvor kendskabet til hvad der foregår hos hinanden er begrænset selvom den fysiske afstand er lille. Ansvaret ligger hos begge parter og jeg mener, at man har en fælles interesse i at sætte samarbejdet på dagsordnen, hvis man vil skabe de bedst mulige erhvervsudviklingsmuligheder” siger Tom Elmer Christensen.

Erhvervschefer: Planlægning afgørende Erhvervscheferne er en af spillerne, når samarbejdet omkring havne og erhvervsudvikling skal optimeres. Erhvervschefernes organisation ”Dansk Erhvervsfremme” vurderer, at der generelt er

et godt samarbejde med havnene, men at det også beror på, hvor stor betydning havnen har i den enkelte kommune. ”Den helt centrale udfordring er, at havneaktiviteterne medtænkes, når en kommune planlægger arealanvendelsen. Det er vigtigt, at de politiske ønsker og planer tager højde for de anvendelser, der er på havnen, sikrer plads til dem og prøver at forebygge fremtidige konflikter med boliger,” siger formand for Dansk Erhvervsfremme Torben Busk. ”Med mindre man altså ønsker en død havn uden de traditionelle havneerhverv.” ”Dialog er utroligt vigtig. Ofte har virksomhederne jo lejemål på havnene og hvis man ændrer forudsætningerne, så er det vigtigt at man er i dialog med dem. Ellers kan det koste arbejdspladser og forringede vilkår for virksomhederne.”

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

41

TRAFIK

Havne:

Dialog kan forebygge støjproblemer Danske Havne har udgivet et lille idekatalog om håndtering af støj. ­Erfaringen er, at støj giver problemer i mange havne, men at meget kan ­løses ved at gøre en indsats. / Af Michael Nørgaard

Mange havne oplever konflikter på grund af støj. Et nyt boligområde opføres på et tidligere havneareal og beboerne har forventninger om ro, idyl og romantiske solnedgan-

42

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

ge. Men ofte har havne jo allerede rigtige, traditionelle havneaktiviteter, der giver en vis mængde af røg, møg og støj - og så har vi balladen. Ifølge konsulent Jakob Svane fra Danske Havne kan mange af støjproblemerne dog tages i opløbet eller forbygges helt. ”Grundlæggende er det vigtigt, at man tænker de fremtidige støjforhold ind, når man omdanner havnearealer og blander anvendelser med forskellige grader af støjfølsomhed. Vi har gode eksempler på, at man med zonering har skudt et område med blandede liberale erhverv ind mellem

boliger og det traditionelle, aktive havneareal, og dermed skabt en støjbuffer,” siger Jakob Svane, der opfordrer til, at man inddrager alle interessenter, så tidligt i planlægningen som muligt.

Når de forskellige anvendelser først er på plads, så er der faktisk en del man kan gøre i forhold til driften også. ”Helt grundlæggende handler det om, at man taler sammen og sikrer, at der er dialog mellem de forskellige interessenter på havnen – virksomheder, rederier, naboer og havn. Information om driften og driftstider og ekstraordinære hændelser og arbej-

der, der kan give støj og gener er utrolig vigtig,” fortæller Jakob Svane. ”Og kommer der faktisk klager over støj, så er det vigtigt, at man tager det meget alvorligt og måske besigtiger forholdene og vurderer, hvad der kan gøres i den konkrete sag. Ofte kommer man langt med simple virkemidler.”

Idekataloget indeholder en række eksempler på, hvordan beplantning, støjsvag asfalt og placeringen af skibe i havnen er ting, der kan afhjælpe støjproblemer.

Se idekataloget på www.danskehavne.dk

energi

Frederikshavn vinder ­havnenes initiativpris 2010 Vækst og nye arbejdspladser er nogle af parametrene, når havnenes initiativpris skal uddeles. Frederikshavn slog Hirtshals Havn og Aalborg Havn i årets regionale derby.

Vinderen af Danske Havnes Initiativpris 2010 er Frederikshavn Havn A/S, der vinder for et initiativ, hvor havnen skaber øget aktivitet i lokalområdet.

Dommerkomiteen motiverede prisen med, at ”Frederikshavn Havn A/S bidrager til værdi-skabelse for en bred kreds - havnen, rederierne, turisterhvervet etc. i hele området. Initiativet har en bred

kommerciel vinkel, som ikke kun gavner havnens egen bundlinie.

Det gavner klyngen omkring færgetrafik og turisme. Initiativet er et godt eksempel på, at man ikke kun behøver at konkurrere om den samme kage, men sammen kan virksomhederne gøre kagen større”. ”Bestræbelserne på at markere Frederikshavn som destination er et vinderinitiativ. Sammen med en lang række af byens andre aktører er det lykkedes at skabe en oplevelsesøkonomi, der er målrettet og fokuseret. Og det er allerede succesfuldt,” sagde Danske Havnes formand Uffe Steiner Jensen sagde ved prisoverrækkelsen. ”Der er fokus på, at turisterne skal komme til området ad søve-

jen. Det giver forretning i havnen.

Men det giver også nogle gode muligheder for at skabe andre aktiviteter for passagerne til gavn for erhvervslivet i området. Havnen har truffet nogle strategiske valg, der indgår i en helhed. De har ikke kun talt om det – de har sat det i gang med en række kommercielle parter,” sagde formanden.

-mna

Der er lys

i pæren Bioaffald bliver strøm. Så pæren giver lys i pæren. Dette er bud-

Overrækkelse af Danske ­ avnes ­Initiativpris 2010: H Fra venstre bestyrelses­formand for Frederikshavn Havn A/S, Lars Bonderup Bjørn.

I midten ­direktør Preben ­Reinholt og til højre formand for Danske Havne, Uffe Steiner Jensen.

skabet i en flyer til Egedal Kommune. Den indeholder også en visuel vejledning i at sortere det grønne og det grå affald.

Kontakt Tankegang og få hjælp til din kampagne.

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

vanebrydende visuel kommunikation

43

TRAFIK

Havneboom i Danmark De danske havne planlægger ­udvidelser i de kommende år i et omfang der ikke ­tidligere er set i Danmarks-historien.

/ Af Michael Nørgaard

Har man et billede af, at danske havne er på vej til at blive boligreservater med smuk udsigt og nostalgisk duft af tovværk, så har man ikke læst Danske Havnes nye rapport om planlagte havneudvidelser i 24 større havne. Tallene viser, at man i disse havne planlægger udvidelser på 5 mill. m2 og investeringer på 5 mia. kr.

Formand for Danske Havne Uffe Steiner Jensen er meget tilfreds med de nye tal. ”Det er de største havneudvidelser i Danmarkshistorien og vores nye rapport gør op med myten om, at havnene dør, og der bygges boliger alle vegne,” siger Uffe Steiner Jensen. ”Det passer ikke. Havnene lever i bedste velgående. De udvider og er med til at skabe vækst og nye arbejdspladser.” ”Danmark har en global styrkeposition inden for den maritime sektor. Danske rederier

44

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

og den maritime service- og udstyrsindustri er helt i top. Offshore- og færgemarkedet er også rigtig godt med. Havneudvidelserne skal understøtte disse industrier og også skabe nye, fx inden for krydstogt, biomasse og renovering af boreplatforme. Havnene tror på fremtiden og vil selv være med til at skabe den,” siger Uffe Steiner Jensen.

Havneformanden imødeser derfor med ekstra interesse arbejdet i havnelovsudvalget som netop har holdt første møde. ”Havnenes planer understreger, hvor vigtigt det er, at rammebetingelserne for havnene er optimale. Vi møder ikke med ultimative krav, når loven skal moderniseres, men vi ser frem til en åben og fordomsfri proces, der kan sikre ny vækst i dansk erhvervsliv”, siger Uffe Steiner Jensen.

Steiner Jensen konstaterer, at havnene i

nogle tilfælde har en afgørende betydning for livet og væksten i nogle af Danmarks mere tyndt befolkede egne og at samarbejdet rundt omkring kan styrkes. ”Havnene kan spille en mere aktiv rolle. Det er i det perspektiv, at en modernisering af havneloven bør ske, og det ser vi frem til”, siger Uffe Steiner Jensen.

Rapporten ”Her udvider havnene” - Danske erhvervshavnes udvidelser og planer 2010 kan downloades på www. danskehavne.dk

TRAFIK

Ny rapport - cykling til og fra arbejde:

Arbejde-stationcykler og grøn rejsekæde!

Det Økologiske Råds rapport Hvordan fremmer vi brug af cykel mellem station og arbejdsplads? konkluderer, at der er et uudnyttet potentiale i at etablere arbejde-stationcykler på arbejdspladsen.

/ Af Anne-Mette Wehmüller, Det ­Økologiske Råd i samarbejde med Mobility ­Advice ved konsulent Thomas Krag.

Cykler du på arbejde? Vil du gerne begynde at cykle til og fra arbejde?

- eller vil du som arbejdsgiver gerne opfordre dine medarbejdere til at cykle? – så er der råd at hente i

en ny rapport udgivet af Det Økologiske Råd. Ofte kan cyklen kombineres med tog, men det kritiske er at sikre, der er en cykel til rådighed på stækningen mellem station og arbejdsplads.

Det Økologiske Råds rapport Hvordan fremmer vi brug af cykel mellem station og arbejdsplads? konkluderer, at der er et uudnyttet potentiale i at etablere arbejde-stationcykler på arbejdspladsen.

Fra kommunale målsætninger til handlinger København er en af de kommuner, som har sat sig nogle ambitiøse mål på cykelområdet. Mindst 50% skal cykle til arbejde eller studie inden 2015. Mange andre byer – f.eks. Odense, Århus, Helsingør, Fredericia og Randers – har også vedtaget at ville være cykelbyer.

Høje målsætninger er altid gode – men for at nå målet er det afgørende at opstille konkrete virkemidler - bl.a. til at kombinere cykling med offentlig transport i det daglige. Man kan fremme cykling til og fra arbejde ved at anlægge

Arbejde-stationcyklen kan være et afgørende led i rejsen ­mellem bolig og arbejdsplads.

mere cykelsti og bedre cykelruter. Cykelstier er relativt dyre i anlæg - på de trængte kommunale budgetter. Heldigvis kan man i dag søge støtte fra den statslige cykelpulje. Man kan også fremme cykelordninger på arbejdspladserne – det vil ofte være en god idé i kombination med at sørge for gode cykelstier.

Cykling – godt for miljø, sundhed og pengepungen!

Cykling giver sunde medarbejdere.

Samtidig er cykling godt for både miljøet, medarbejdernes sundhed – og pengepungen. Nogle har mulighed for at cykle hele vejen, mens andre har for langt. Her kommer arbejde-stationcykler ind i billedet som en spændende mulighed. En arbejde-stationcykel overnatter på stationen eller busterminalen, og

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

c

45

TRAFIK

Cykelparkeringskældre og aflåste cykelrum er med til at fremme cykling. Her cykelparkerings kælder v. Odense Banegård.

står klar til de medarbejdere, der bruger offentlig transport. Med en arbejde-stationcykel får medarbejderne en mere fleksibel rejse – og motion oven i købet. Medarbejdere, der ellers er tilbøjelige til at tage bilen, får med arbejde-stationcykler et bedre tilbud end den ”rene” offentlige transport - cykling vil ofte være hurtigere end at tage bus mellem station og arbejdsplads.

Virksomhederne kan brande sig ved at have virksomhedens logo på cyklerne. Herudover er der en klima- og miljøgevinst i brug af arbejde-stationcykler

Udnyt skattereglerne til at fremme cykling!

Arbejdspladsen har faktisk mulighed for at stille en cykel til rådighed for den ansatte til dette formål, uden at medarbejderen beskattes heraf. Man kan også finansiere det ved, at der trækkes et beløb i medarbejderens løn hver måned før skat. Men arbejdspladserne ved generelt for lidt om skattelovgivningen på området. Dette råder rapporten bod på med konkrete anbefalinger.

Skatteforhold – der fremmer cykling til og fra arbejde Hvis en arbejdsgiver betaler en

46

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

POLITIK OG LEDELSE

Virksomhedens udlæg Anskaffelse af cykel1

2.400

kr.

6

år

Cykel levetid Afskrivning

400

kr./år

Vedligehold2

500

kr./år

Sikker parkering ved station3

200

kr./år

1.100

kr./år

I alt

Medarbejderens månedlige omkostninger Omkostninger

92

kr./måned

Skattefordel (gns. 50 %)4

46

kr./måned

Omkostninger netto

46

kr./måned

cykel til brug mellem station og arbejdsplads, og cyklen vel at mærke ikke tages med hjem på bopælen, betragtes dette som ”fri befordring.” Den ansatte bliver ikke beskattet heraf, hvis hun eller han nøjes med at tage transportfradrag for den del af rejsen, der er mellem bolig og stationen tæt på arbejdspladsen. Den sidste del af rejsen – mellem station og arbejdsplads - betales af arbejdsgiveren, og kan derfor ikke indgå i den fradragsberettigede strækning.

Der er også den mulighed, at arbejdsgiveren indgår en aftale med den ansatte om at den ansatte selv betaler cyklen over en såkaldt kontantlønsnedgang. Herved sparer den ansatte penge, idet udgiften til cyklen trækkes fra lønnen, før denne beskattes. Der knytter sig en række krav til en sådan ordning. Disse krav vil være opfyldt, hvis der indgås en aftale som vist

i det følgende eksempel. Den ansatte kommer ikke til at eje cyklen, men bliver løbende trukket et mindre beløb i løn for at have rådighed over cyklen. Det Økologiske Råd har udarbejdet et udkast til en sådan aftale men understreger, at det er væsentligt, at aftalen også bliver godkendt af det lokale skattecenter. Rapporten beskriver en økonomisk model for en arbejdestationcykelordning.

Pas på med ”fri cykel” Det er principielt også muligt for arbejdsgiveren at ”give” den ansatte en cykel, som den ansatte kan bruge som hun eller han har lyst. I dette tilfælde vil den ansatte imidlertid blive beskattet af værdien af cyklen. Skattemyndighederne betragter således cyklen som et privat forbrugsgode, som er beskatningspligtigt på samme måde som lønnen. Kun hvis cyklen aftalemæssigt begrænses til brug mel-

Hvor finder jeg rapporten?

Hvordan fremmer vi brug af cykel mellem station og arbejdsplads?

Arbejde-stationcykel Hillerød samt faktaark med vejledning til arbejdspladserne kan downloades fra: www.ecocouncil.dk Rapport og faktaark kan downloades fra www.ecocouncil.dk/arbejde-stationcykel.

Tabellen viser, at en ansat for under 50 kr. netto pr. måned have en cykel til rådighed. Virksomheden skal blot lægge ud til investeringen i cyklerne, men får pengene igen fra medarbejdernes indbetalinger. Der er medregnet udgift til aflåst rum/ stativ på station og medregnet en mængderabat ved køb af cyklen og det er heri beregnet, at virksomheden kan trække momsen fra. Herudover skal man være opmærksom på forsikringsforhold. I ovenstående er der regnet med en mængderabat ved køb af cykler. Virksomhederne skal kunne trække momsen fra.

OK grøn anlæg - grundlaget for kvalitet i top

Pleje og vedligeholdelse

lem station og arbejdsplads og ikke tages med hjem, kan den ansatte undgå en sådan beskatning.

Periodekort betalt over kontantlønsnedgang Arbejdsgiveren har også mulighed for at hjælpe den ansatte med periodekort til den kollektive trafik over en kontantlønsnedgang. Også her kan den ansatte ikke samtidig tage transportfradrag for sin rejse. I praksis kan ordningen bedst betale sig på mellemlange rejser.

Et simpelt regnestykke for miljøet og medarbejder­ sundheden!

Skattereglerne er komplicerede.

Derfor har det også været vigtigt, at de mange data, møder med SKAT og gennemlæsninger af tidligere cykelprojekter har udmøntet sig i en række konkrete anbefalinger og et forslag til en faktisk cykel ordning, som er til at betale sig fra for medarbejderne:.

Det Økologiske Råd har regnet på det, og faktisk kan en ansat for under 50 kr. netto pr. måned have en cykel til rådighed inkl. vedligehold. Virksomheden skal blot lægge ud, men får pengene igen fra medarbejdernes indbetalinger.

Anlægsarbejde

Jordarbejde og kloak

OK grøn anlæg as Tlf.: 57 53 75 09 www.ok-as.dk

Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

47

BY & BOLIG

Brugernes viden skaber skaterpark I Fælledparken vil 4500 kvadratmeter håndpudset beton inden længe udgøre Nordeuropas største skaterpark. For de rådgivende ingeniører har projekteringsforløbet sat helt nye standarder for involvering af brugerne, da skaternes stunts nærmest kan ophæve enhver fysisk formel. / Af journalist Jonas Vestfalen, KommunikationsTanken

Nordeuropas største skaterpark med 4500 kvadratmeter håndpudset beton åbner til januar 2011 i Fælledparken i København.

Grontmij | Carl Bro er totalrådgivere på projektet, og uanset hvor mange formler ingeniørerne har kunnet hive op af hatten, kunne etableringen af det kommende danske skatermekka ikke lade sig gøre uden en tæt dialog med banens daglige brugere. Det vil sige de skatere, som med halsbrækkende stunts og tricks nærmest er i stand til at ophæve de fysiske love og dermed også sætte de traditionelle matematiske formler under pres.

Grontmij Carl Bro og Københavns Kommune gik derfor på jagt efter verdens førende eksperter i anlæg af skaterbaner. De blev blandt andet fundet på den anden side af Atlanten, i Californien, hvor skaterkulturen i 50´erne oprindeligt startede som en subkultur til surfkulturen på Venice Beach.

De daglige brugere blevet re-

48

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

Fakta Skaterparken er del af Fælledparkens samlede fornyelse og er blevet en realitet på baggrund af en gave fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Projektet bliver opført i forbindelse med en større helhedsplan fra Københavns Kommune, Projekt Fornyelse af Fælledparken til en ny og moderne Fælledpark i anledning af, at parken runder 100 år.

Formålet med den nye Fælledpark er at skabe et attraktivt rum for, at kommunens borgere kan få en sjovere og mere attraktivt sted til fysisk udfoldelse og rekreative aktiviteter.

Skaterparken vil være færdig primo 2011 og bliver Nordeuropas største med et samlet areal på 4500 m2. Det er fordelt på fem zoner, der tilgodeser både nybegyndere og øvede skatere.

Grontmij | Carl Bro A/S er totalrådgiver og Bisgaard Landskabsarkitekter er landskabsarkitekter på Projekt Fornyelse af Fælledparken.

Nordach er tilknyttet som rådgivende arkitekt og skaterkonsulent på Fælledpark Skaterpark, og SITE Design Group har fungeret som underrådgiver til Grontmij | Carl Bro A/S. Hoffmann er hovedentreprenør med Grindline som underentreprenør på skaterparken.

Se nærmere om fælledparken på Københavns Kommunes hjemmeside: www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/Anlaegsprojekter/ParkerOg Legepladser/Faelledparken.aspx

præsenteret ved det danske firmaer Nordarc og Søren Enevoldsen, som er både er arkitekt og skater. Søren Enevoldsen udarbejdede de første forslag til skaterarealet og fungerer i udførelsesfasen som bygherrens designrådgiver.

Da de to grupper af eksterne eksperter var på plads, kunne ingeniørerne sætte sig på skolebænken for at lære at tale sammen med dem om de kulturelle skaterudtryk som for eksempel ollie, fliptricks, inward heelflip, banks og bowl. ”Ingen af os ingeniører er skatere, så det var et helt nyt sprog, vi

skulle tilegne os for at få samarbejdet med skaterne og de amerikanske banebyggere til at gå op i en højere enhed,” fortæller Susanne Unn Weihe, Grontmij Carl Bro. Hun er bygherrerådgiver for bygherren Københavns Kommune og har været med til at samle trådene, så skaterparken i Fælledparken både kan leve op til ønsker og krav fra banernes daglige brugere – men også til Københavns Kommunes samlede plan for fællesparken.

En park i parken Faktisk er skaterparken kun en lil-

le del af en langt større udviklingsplan fra Københavns Kommune om fornyelse af hele Fælledparken. Den samlede udviklingsplan indebærer blandt andet, at der også anlægges nye aktivitetsområder, legepladser og andre tematiserede områder til for eksempel motion og fritidsaktiviteter for kommunens borgere.

Men da skaterparken bliver en park i parken, og den henvender sig til en specifik målgruppe, hvor bare få centimeter kan udgøre forskellen mellem succes og en tur på skadestuen, har projekteringen også været den største ingeniørmæssige udfordring for Grontmij | Carl Bro. Ikke mindst fordi ingeniørerne på forhånd ikke havde nogen form for erfaring med projektering og anlæggelse af skaterbaner. ”Men uanset hvor mange eksperter vi kan tiltrække fra USA, er der alligevel nogle specielle forhold, der skal tages høje for, når man anlægger en skaterbane i Skandinavien. Ikke mindst de skiftende danske årstider har budt på store ingeniørmæssige udfordringer, da der for eksempel skal tages højde for de forholdsvis store mængder regnvand, der kommer om efteråret og vinteren og dermed også øger risikoen for frostskader i betonen,” påpeger konstruktionsingeniør Christian Pedersen fra Grontmij | Carl Bro om skaterbanen, der efter planen kan blive indviet officielt i løbet af foråret 2011.

Genbrug af drænvand Skaterparken skal have en forventet levetid på 30 år, og derfor

BY & BOLIG

Forskallingen til Skaterparken i Fælledparken er lavet i krydsfiner og støbt i lag med 18 centimeter armeret beton ovenpå et 10 centimeter drænlag.

har ingeniørerne været meget opmærksomme på at opbygge banens konstruktion med den helt korrekte betontype, der er sprøjtet i et 18 centimeter tykt lag på armeringen.

Desuden har der været stort fokus på drænlaget, der er særdeles vigtigt for at undgå frostskader. Skaterparken består af flere forskellige områder og banetyper, hvoraf nogle er op til fire meter dybe huller med skrånende betonsider.

Derfor kan der ved regnskyl være behov for at dræne store mængder vand på meget kort tid, og da bare den mindste ujævnhed på en skaterbane er skidt i kombination med rullende skaterhjul, har dræningen af banerne været en stor ingeniørmæssig udfordring.

Det er blevet løst med et 10 centimeter tykt drænlag med 8 mm småsten under den armerede og håndpudsede beton samt nogle specialfremstillede rustfrie

stålriste med meget små huller.

Det betyder, at skaterhjulene uden problemer kan rulle over ristene samtidig med, at vandet fra banerne drænes og bliver opsamlet i en 100 m3 stor tank under skaterparken. Dermed kan drænvandet i stedet for at blive ledt direkte i kloaksystemet blive genbrugt til vanding andre steder i Fælledparken.

Udfordrende projekt ”Vi vil ikke lægge skjul på, at skaterparken i Fælledparken på alle måder har været et spænden-

de og udfordrende projekt. Både i forhold til prissætning, projektering og ikke mindst involvering af de daglige brugere af parkens flow-cource, bowls, quater pipes og banks. Den sparring kunne vi ikke have været foruden,” påpeger Susanne Unn Weihe og henviser til, at indgående viden om skaterkultur og skatertermer som udgangspunkt ikke er en del af hverken ingeniørernes uddannelse eller daglige arbejde.

Når den 4500 kvadratmeter store skaterpark står færdig,

er samtlige baner og ramper blevet håndpudset – eller på fagsprog glittet – af de amerikanske banebyggere, som udelukkende er rejst til Danmark for at udføre denne ene opgave. Under presenninger og i ly for det ustadige danske efterårsvejr sidder de på huk på træstilladser og glitter betonoverfladerne helt blanke med nogle specielle pudseplader.

Det skal gøres i samme øjeblik, betonen er sprøjtet på armeringen, og da de alle er tidligere professionelle skatere, er der ingen tvivl om, hvor blank og glat overfladerne skal være. ”Det er også vores garanti for, at skaterparken bliver den bedste og mest attraktive i hele Nordeuropa, og med stor hjælp og ekspertise fra skatermiljøet kan vi love, at hele området vil byde på masser af udfordringer af enhver art, uanset om man er nybegynder, professionel – eller for den sags skyld ingeniør,” påpeger bygherrerådgiver hos Grontmij | Carl Bro, Susanne Unn Weihe.

Banebyggerne fra Californien, som er vant til mere solrige og ­lunere arbejdsbetingelser håndpudser alle 4500 kvadratmeter ­beton under pressinger i ly for det ustadige danske efterårsvejr.

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

49

KORT NYT NYT BY & BOLIG

Odense Kommune vandt 1. præmie i international konkurrence Odense Kommune har dystet i en international konkurrence i Chicago ”The International Awards for Liveable Communities” (LivCom).

Byen stillede op i en kategori af byer med 150.000 til 400.000 indbyggere.

Med til førstepladsen fulgte en guldmedalje samt en særlig pris for evnen til at udvikle det naturlige og bebyggede landskab.

I konkurrencen dyster de forskellige byer om evnen til at arbejde helhedsorienteret med at skabe et bæredygtigt og attraktivt samfund for byens borgere. Der er fokus på 6 områder i konkurrencen: • Forskønnelse af byrummet.

• Kunst, kultur og arv.

• Best practices på miljøområdet.

• Lokal inddragelse og indflydelse.

• Sund livsstil.

• Strategisk planlægning.

Odense deltog med en projektgruppe fra Byog Kulturforvaltningen, som præsenterede Odense overfor et dommerpanel. Indsatsen rakte altså til en 1. præmie. ”Det har stor betydning for os internt i Byog Kulturforvaltningen. Der er pres og store udfordringer i dagligdagen, så hvornår er det lige, at man får stoppet op og gjort status. Det har deltagelsen i konkurrencen været en god anledning til. Det giver meget god energi for alle i organisationen, og jeg er stolt over medarbejdernes præstation,” siger Thomas Boe, der er afdelingschef i Natur, Miljø og Trafik.

Brandts Klædefabrik var med til at sikre Odense 1. pladsen.

Arkivfoto: Christian Ringbæk/Scanpix

Otte nye film viser hvordan landsby bliver CO2-neutral 70 unge studerende fra VIA University College kommer nu med otte spændende bud på, hvordan landsbyen Alken i Skanderborg Kommune kan blive CO2-neutral. Resultatet kan ses i otte korte film.

I en hel uge har de unge arbejdet med innovation, hvoraf to dage var afsat til at løse en opgave fra Skanderborg Kommune om at nedbringe energiforbruget og skifte til vedvarende energi i Alken.

De 8 film kommer med meget forskellige

bud på, hvordan det kan gøres. Ideerne spænder vidt, fra hvad den enkelte kan gøre i sit eget hus og til større industrianlæg.

Byrådet i Skanderborg Kommune har netop behandlet en ambitiøs klimapolitik, der snart bliver sendt i offentlig høring. Politikkens overordnede mål er, at gøre Skanderborg Kommune CO2-neutral i 2020 i forhold til opvarmning og elforbrug. Her er indsats i landsbyerne en vigtig del, da de større bysamfund har fjernvarme, som er mere eller mindre CO2-neutral.

Filmene kan ses på Skanderborg Kommunes klimahjemmeside, www.skanderborg.dk/ klima under ”Hvordan kan du forbedre din bolig?”.

Bygningsreglement 2010 på ny hjemmeside Bygningsreglementet er det grundlæggende regelsæt for alle byggeriets parter. Nu kan det læses fra ny hjemmeside, hvor der er lagt stor vægt på overskuelighed og brugervenlighed.

Det nye bygningsreglement – BR10 præsenteres med både de juridisk bindende forskrifter og uddybende anvisninger fra Statens Byggeforskningsinstitut. Hjemmesiden har også særlige vejledningstekster og vejledende udtalelser fra Erhvervs- og Byggesty-

50

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

relsen på udvalgte områder. Hjemmesiden vil desuden blive udbygget med spørgsmål/ svar for alle reglementets kapitler. Foreløbigt er mere end tyve spørgsmål og svar om indeklima lagt ud på hjemmesiden.

Et stort skridt mod bedre brugervenlighed ligger i, at du nu kan gå direkte til reglementets kapitler fra forsiden. Der er også lavet en oversigt over de væsentligste ændringer i hvert kapitel i BR10.

På forsiden af bygningsreglementet.dk er der endelig også gjort plads til omtale af og link til relevante undersøgelser og rapporter om aktuelle emner, som for eksempel tagkollaps og radon.

Se den nye hjemmeside www.bygningsreglementet.dk

KORT NYT FRA MINISTERIER

nyt fra

Nyt tema om Drikkevandsinteresser på DAI

Kronprinsesse Mary var også med, da Danmarks 10. skovhjælperprojekt i Boserup Skov ved Roskilde blev markeret. Foto: Keld Navntoft/Scanpix.

Miljøminister inviterer flere kommuner til ­samarbejde om udviklingshæmmede Udviklingshæmmede skal have mulighed for at løse flere opgaver i de danske skove. Det mener miljøminister Karen Ellemann. Erfaringerne fra igangværende projekter viser nemlig, at den såkaldte skovhjælperordning, hvor de udviklingshæmmede kommer ud i naturen, gør en forskel – både for skoven, dens gæster og de voksne udviklingshæmmede. ”Som tidligere socialminister føler jeg noget helt særligt for skovhjælperordningen. Først og fremmest er den en gevinst for de udviklingshæmmede. De har hele deres liv været afhængige af andres hjælp, men med skovhjælperordningen vender vi bøtten. Nu er det dem, der hjælper andre. Det øger deres

selvværd – og gør deres hverdag mere meningsfuld,” siger miljøminister Karen Ellemann i forbindelse med, at hun sammen med HKH Kronprinsesse Mary markerede Danmarks 10. skovhjælperprojekt i Boserup Skov ved Roskilde.

Ministeren inviterer i den sammenhæng flere kommuner til at samarbejde om skovhjælperordninger, der giver udviklingshæmmede mulighed for at komme ud i skoven sammen med faguddannede skovløbere og pædagoger. ”Jeg har mødt flere skovhjælpere, og den glæde de viser, er sådan set nok til at overbevise mig om, at mange flere kommuner bør tage ordningen til sig. Vi får så mange positi-

ve tilbagemeldinger fra de udviklingshæmmedes familier og bosteder, kommunerne og de gæster, der besøger skovene. Derfor håber jeg, at vi kan få flere kommuner involveret, for skovhjælperordningen er en succes hele vejen rundt,” siger Karen Ellemann, der vil kontakte Kommunernes Landsforening for at drøfte, hvordan ordningen kan udbredes yderligere.

Det første skovhjælperprojekt blev søsat i 2004, og der er i dag mere end 100 udviklingshæmmede på opgave i statsskovene.

Skovhjælperne er blandt andet med til at servicere skovens gæster med eksempelvis båltænding og oprydning ved arrangementer ligesom de bidrager på forskellig vis til naturplejen.

Der er nu offentliggjort et supplerende tema med seneste viden til det eksisterende tema ’Drikkevandsinteresser’. I det nye tema ’Drikkevandsinteresser – seneste viden’ bliver der vist ”Områder med særlige drikkevandsinteresser” (OSD) og ”Områder med drikkevandsinteresser” (OD). ”Områder med begrænsede drikkevandsinteresser” udpeges ikke længere og indgår ikke i temaet.

Det nye tema med seneste viden er et supplerende tema til det allerede eksisterende tema ”Drikkevandsinteresser”. Fremover vises der således 2 temaer for drikkevandsinteresser på Danmarks Arealinformation.

Data for temaet, der viser seneste viden, stammer fra grundvandkortlægningen, der løbende udføres af By- og Landskabsstyrelsen. På baggrund af kortlægning, har ny geologisk viden ført til justering af de udpegninger, der blev udført af amterne frem til strukturreformen. Grundvandskortlægningen udføres frem til 2015, og temaet vil løbende blive justeret frem til da. I forbindelse med offentliggørelsen af det nye tema, ”Drikkevandsinteresser – seneste viden”, er der foretaget en landsdækkende opdatering i 2010.

Anvendelsen af det nye tema, har betydning for forvaltningen af grundog drikkevand i kommuner, regioner og staten bl.a. i relation til vurdering af forureningspåvirkning.

Temaet ”Drikkevandsinteresser” er baseret på data fra amternes regionplaner og er ikke opdateret siden.

Det forventes først at blive opdateret med vedtagelsen af vandplanerne. Det vil fremover også blive vist på Danmarks arealinformation og ajourføringsfrekvens svarende til vedtagelse af nye vandplaner.

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

51

MILJØ

Miljøvurdering af udbringning af have- parkaffald på landbrugsjord De miljømæssige konsekvenser af direkte udbringning samt udbringning af korttidskomposteret have-parkaffald på landbrugsjord – dvs. udbringning af organisk materiale, som ikke har gennemgået den stabiliseringsproces, der er karakteristisk for langtidskompostering - er dog praktisk taget ikke undersøgt; men det råder ny rapport bod på.

/ Af Jacob Møller, Jacob Kragh Andersen og Thomas Højlund Christensen, DTU Miljø Martin Preuss Nielsen, Sander Bruun og Lars Stoumann Jensen, Institut for Jordbrug og Økologi, KU-LIFE Henning Ettrup, AffaldVarme, Aarhus Alan Sørensen, Vestforbrænding

I Danmark er have- parkaffald traditionelt blevet komposteret vha. mile- eller madraskomposteringsteknikker med en tidshorisont på et år eller mere for behandlingen, men på det seneste er der dukket alternativer op til denne behandlingsmetode, hvor især direkte udbringning af neddelt have-parkaffald på landbrugsjord har vakt interesse (se billeder). Som et kompromis mellem traditionel

52

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

kompostering og direkte udbringning er der desuden komposteringsanlæg, som tilbyder korttidskompostering af ca. to måneders varighed, f.eks. efter akkumulering af større mængder have- parkaffald i sommermånederne. De miljømæssige konsekvenser af direkte udbringning samt udbringning af korttidskomposteret haveparkaffald på landbrugsjord – dvs. udbringning af organisk materiale, som ikke har gennemgået den stabiliseringsproces, der er karakteristisk for langtidskompostering - er dog praktisk taget ikke undersøgt.

For at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for den miljømæssigt set bedste disponering af deres have-parkaffaldsmængder, besluttede Vestforbrænding I/S og AffaldVarme Århus derfor at bede DTU Miljø i samarbejde med Institut for Jordbrug og Økologi, KU-LIFE om at udføre en livscyklusbaseret miljøvurdering (LCA, Life Cycle Assessment) af behandling af have-parkaffald. Formålet med miljøvurderingen var, at man på basis af resultaterne skal kunne svare på spørgsmålet: ”Hvad er de mulige miljøkonsekvenser ved direkte udbringning eller udbringning af korttidskomposteret have-parkaffald, i forhold til traditionel langtidskompostering?”

Metode – livscyklusvurdering af scenarier For at sammenligne de forskelli-

ge behandlingsmetoder benyttes livscyklustilgangen, som opgør potentielle miljøpåvirkninger fra alle behandlingernes stadier, dvs. ved transport til behandlingsanlæg, under behandling på selve komposteringsanlæggene, ved udbringningen og til slut efter komposten/ materialets udbringning på landbrugsjord. Desuden kvantificeres undgåede emissioner i forbindelse med erstatning af dele af det oprindelige behandlingssystem, og dette tilgodeskrives det alternative behandlingssystem. På den måde opgøres hele behandlingsmetodens potentielle miljøeffekt og ikke kun de effekter, som sker direkte på behandlingsanlæggene – dette er den mest korrekte måde at sammenligne forskellige behandlingsmetoder.

LCA-modelleringen blev gennemført med LCA-modellen EASEWASTE (Environmental Assessment of Solid Waste Systems and Technologies), der er udviklet af DTU Miljø ved Danmarks Tekniske Universitet. Potentielle effekter af udbringning af komposteringsprodukter på landbrugsjord og det omgivende miljø modelleres i agro-økosystemmodellen DAISY, som anvendes af Institut for Jordbrug og Økologi, KU-LIFE. Resultaterne af disse simuleringer blev derefter inkluderet i de endelige beregninger i EASEWASTE. LCA’en bygger på oplysninger om affaldsmængder, affaldssammen-

sætning, behandlingsanlæg (inkl. forbrændingsanlæg) samt transportstrækninger fra Vestforbrænding og AffaldVarme, Århus, som stammer fra perioden 2006-2010.

De potentielle miljøpåvirkninger blev samlet i følgende miljøpåvirkningskategorier: drivhuseffekt, forsuring, næringssaltbelastning (eutrofiering) og fotokemisk ozondannelse (smog), samt toksiske påvirkningskategorier i form af økotoksicitet i vand og humantoksicitet via jord, vand og luft.

Desuden benyttes påvirkningskategorien ødelagte grundvandsressourcer, som er udviklet af DTU Miljø, og som er særlig relevant i forbindelse med brug af kompost på landbrugsjord.

Miljøvurderingen blev udført som en scenarieundersøgelse af alternative behandlingsmetoder, hvor have-parkaffald blev behandlet ved langtidskompostering (referencescenarie), korttidskompostering eller direkte udbragt på landbrugsjord. Pga. interessen for biobrændsler blev der desuden inddraget en række scenarier, hvor der udsorteredes en brændselsfraktion (RDF-fraktion: Refuse Derived Fuel) fra have- parkaffaldet bestående af større grene og træ-

Udbringning af langtids­ komposterer have- ­parkaffald på landbrugsjord.

c

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

53

MILJØ

stykker, som tænktes anvendt som brændsel i forbrændingsanlæggene. I alt omfatter miljøvurderingen tolv scenarier, seks placeret i Vestforbrændings opland på Sjælland og seks scenarier i AffaldVarmes opland i Jylland.

Landbrugstekniske hensyn bestemmer den relative fordeling af have-parkaffaldsmængderne, som

54

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

kan allokeres til de forskellige behandlingsmetoder. Da der hovedsageligt kan udbringes affaldsprodukter i september, er det kun have- parkaffald fra august, som kan benyttes til direkte udbringning på landbrugsjord, og kun maj, juni og juli have- parkaffald kan benyttes til korttidskompostering.

Dette forhold bør indgå i planlæg-

rencescenariet, dvs. traditionel langtidskompostering, har den største miljøpåvirkning målt i milResultater af lipersonækvivalenter, som svamiljøvurderingen rer til 1/1000 af en gennemsnitSom eksempel på resultater af spersons årlige miljøpåvirkning i miljøvurderingen vises den po- den pågældende påvirkningskatentielle miljøbelastning i miljø­ - tegori. Næringssaltbelastning måpåvirkningskategorien ”nærings­- les i nitratækvivalenter, men ved saltbelastning” på figuren. Refe- omregning til personækvivalenning og valg af behandlingsmetoder.

MILJØ

Direkte udbringning og ned­ delling af have- ­parkaffald på landbrugsjord.

ter, som kaldes normering, bliver man i stand til at sætte størrelsen af miljøpåvirkningen i relation til samfundets samlede miljøpåvirkninger, idet man kan udtale sig om miljøpåvirkningens betydning i forhold til en gennsmsnitspersons påvirkninger i den kategori.

De 20 mPE næringssaltbelastning fra langtidskompostering af 1 ton

have- parkaffald svarer således til ca. 0,2 % af en gennemsnitspersons samlede årlige bidrag til næringssaltbelastningskategorien under forudsætning af, at én person genererer omkring 108 kg haveparkaffald per år.

Mht. næringssaltbelastning er korttidskompostering af have- parkaffald miljømæssigt bedst, dvs. udviser mindst potentiel miljøpåvirkning efterfulgt af direkte udbringning. Dette gælder både for øst og vestscenarierne; de små forskelle, som kan ses mellem øst og vest, skyldes jordbundsforhold samt forskelle i forbrændingsanlæggenes indplacering i fjernvarmesystemerne. De resterende scenarier inkluderer udsortering af en brændselsfraktion fra haveparkaffaldet, hvilket dog kun leder til marginale forbedringer i denne miljøpåvirkningskategori.

For samtlige miljøpåvirkningskategorier, som indgik i miljøvurderingen rangordnes scenarierne (”1” er miljømæssigt bedst). For drivhuseffekt, forsuring, næringssaltbelastning, fotokemisk ozondannelse (smog), økotoksicitet i vand og humantoksicitet via luft var rangordenen: 1. korttidskompostering, 2. direkte udbringning og 3. langtidskompostering. Det bør dog bemærkes, at forskellene var relativt små. For humantoksicitet via vand og jord lå scenarierne så tæt, at de ikke kunne rangordnes. I kategorien ødelagte grundvandsressourcer var rækkefølgen: 1. langtidskompostering, 2. direkte udbringning og 3. korttidskompostering.

Som det ses, var korttidskompostering og direkte udbringning af have- parkaffald faktisk miljømæs-

sigt bedre end traditionel langtidskompostering i de fleste miljøpåvirkningskategorier. Det er dog vigtigt at understrege, at der er tale om små og i visse tilfælde ubetydelige forskelle som afgør rangordningen af scenarierne. Forskellen mellem scenarier indenfor de enkelte miljøpåvirkningskategorier var generelt lille; hvis de relative forskelle mellem potentiel miljøpåvirkning var betydelige, var de absolutte værdier små, og i de tilfælde, hvor der var tale om store absolutte værdier, var de relative forskelle derimod små.

De potentielle miljøpåvirkninger mht. drivhuseffekt skyldes overvejende metan og lattergasemissioner; i scenarier med forbrænding af RDF spiller undgåede emissioner fra fossile brændsler også en væsentlig rolle. Forsuring skyldes overvejende ammoniakfordampning fra komposteringsprocessen.

Næringssaltbelastning skyldes ligeledes ammoniakfordampning,

men også udvaskning af nitrat fra landbrugsjord. Dieselforbrug fordelt på transport og forbrug på behandlingsanlæg spiller en rolle for de toksiske påvirkningskategorier. Ødelagte grundvandsressourcer skyldes udelukkende nedsivning af nitrat til grundvandet ved udbringning af kompost/neddelt have- parkaffald på landbrugsjord.

Der blev udført følsomhedsanalyser, dvs. en undersøgelse af hvor følsom miljøvurderingens konklusioner er over for ændringer i forudsætningerne, ved hhv. at fordoble transportstrækninger i de forskellige scenarier, fordoble emissioner på komposteringsanlæg (ammoniak, lattergas og metan) samt ved antagelse af en dårligere sorteringseffektivitet for brændselsfraktionen.

Transporten viste sig at have mindre indflydelse på resultaterne, hvorimod emissioner på komposteringsanlæg var vigtige. Miljøvurderingen var meget robust overfor ændrin-

c

Miljøkurser

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus De svære samtaler..............................................................................................19.-20. jan.

Grundkursus i afløbssystemer...................................................................31. jan.-1. feb.

Situationsbestemt ledelse ....................................................................................1.-2. feb.

Grundkursus i spildevandsrensning (intro 31. jan.-1. feb.) ........................2.-4. feb.

Vand i byen ...............................................................................................................7.-8. feb.

Dambrugsgodkendelse................................................................................................9. feb.

Risikovirksomheder ..............................................................................................9.-10. feb.

Sæt power på dit lederskab 1 ...........................................................................9.-10. feb.

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn .........................................3.-4. mar.

Formands- og driftsledertræf 2011 - Genbrugsstationer .........................3.-4. mar.

WinRis brugerkursus - RBU-data på Miljøportalen..........................................7. mar.

Drift af pumpestationer 1...................................................................................7.-9. mar.

FVC Ledernetværk .......................................................................................................9. mar.

Vandløbslovgivning og -administration - grundkursus ..........................9.-10. mar.

Administration af NBL's bygge- og beskyttelseslinjer...................................10. mar.

Praktisk el på renseanlæg og ved pumpestationer ................................14.-15. mar.

Biogas ..................................................................................................................14.-15. mar.

Sikkerhed og sundhed på genbrugsstationer...........................................15.-16. mar.

Indvindingstilladelser.......................................................................................16.-17. mar.

Pumpetræf 2011 (FVC + Comwell Roskilde)..........................................17. + 24. mar.

Jordforurening, undersøgelser og risikovurdering .................................28.-29. mar.

Landskabsvurderinger..............................................................................................30. mar.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

55

MILJØ

Potentielle miljøpåvirkninger i kategorien næringsaltbelastning (eutrofiering) for tolv scenarier placeret i hhv. Øst- og Vestdanmark. Enheden er millipersonækvivalenter (mPE) per ton udgangsmateriale (have- parkafald), som svarer til 1/1000 af en gennemsnitspersons årlige miljøpåvirkning i den pågældende påvirkningskategori. RDF (Refuse Derived Fuel) betegner en brændselsfraktion udsorteret fra have- parkaffaldet.

Næringssaltbelastning

mPE/ton udgangsmateriale

25

20

15

10

5

0 Øst

Langtidskompostering Direkte udbringning Direkte udbringning og RDF

!"#$%&''()*+,)('*%$%& -'* .,'* /(%&01'23453'*,#$%& 6789:;7< 668<9=<> ger i sammensætning af den ud?3#@1'23453'*,#$%& >:8A=;=< 678A;;;A B$#,2*,CD1+#$%&%$%& >A89=><< 6>8E=E9 sorterede brændselsfraktion. ?3#@1'23453'*,#$%&C3 C >:8;;69> >A8AA99; B$#,2*,CD1+#$%&%$%&C3&C >A8<967A 6>8;A7:A /(%&01'23453'*,#$%&C3 C>;8;7>9A >;8E;:9:

Konklusioner – ingen større risiko ved korttidskompostering og direkte udbringning Den vigtigste overordnede konklusion er, at korttidskompostering og

Vest

Korttidskompostering Korttidskompostering og RDF Langtidskompostering og RDF

direkte udbringning af have- parkaffald på landbrugsjord er omtrent ligeværdige alternativer til langtidskompostering, og som endda i de fleste potentielle miljøpåvirkningskategorier kommer marginalt bedre ud end langtidskompostering.

Der er således intet i nærværende rapport, som indikerer, at nytil-

komne behandlingsmetoder i form af korttidskompostering og direkte udbringning på landbrugsjord udgør en miljømæssigt fare i forhold til den traditionelle behandlingsmetode for have- parkaffald. Her er det dog vigtigt at anføre, at ovenstående konklusioner bygger på en dosering af have- parkaffald, som

Bygherrekompetencer Uddannelsen for bygherrer og bygherrerådgivere Du får:

Kursuss

1.-3. februa tart r 2 0 11

• Styrket dine kompetencer på bygherrens kerneområder • Et solidt afsæt for din egen udvikling og din håndtering af projekter • 3 x 3 dage med afsluttende eksamen og diplom

ikke overskrider 50 ton/ha, da dette vil kunne forårsage en uhensigtsmæssig immobilisering af næringsstoffer. Endvidere kan der være en række landbrugsmæssige effekter, f.eks. i relation til vanskeligere afgrødeetablering, større ukrudtstryk mv. som kan give ulemper ved de nye behandlingsformer, men disse er endnu ikke undersøgt og indgår heller ikke normalt i livscyklusvurderinger.

Den anden overordnede konklusion er, at supplering af de undersøgte komposteringsteknologier (inkl. direkte udbringning) med udsortering af en RDF-fraktion med efterfølgende forbrænding på et dedikeret affaldsforbrændingsanlæg aldrig skader miljøet; i de fleste miljøpåvirkningskategorier giver det en miljømæssig fordel, og i de resterende kategorier er der ingen forskel mht. potentiel miljøpåvirkning.

• Effektivt mix af indlæg, opgaver, cases og drøftelser • Indlæg fra praktikere og eksperter med fingeren direkte på byggepulsen 6. sæson

er 12 plads e g a b il t

Flere end 100 har fulgt uddannelsen – og i 2010 blev alt udsolgt, så det er nu du skal tilmelde dig.

Læs mere og tilmeld dig på:

bygherrekompetencer.byggecentrum.dk

56

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

Rapporten kan findes i sin helhed på følgende net­ adresse: www.er.dtu.dk/publications/ fulltext/2010/ENV2010257.pdf

KORT NYT NATUR

Beskyttelsen af miljø og natur styrkes med 143 millioner kroner Miljøminister Karen Ellemann har som led i drøftelserne om finansloven for 2011 indgået en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som løfter miljø- og naturbeskyttelsen med 143 millioner kroner i årene 2011-2013. Aftalen styrker indsatsen for at forbedre vilkårene for miljøet samtidig med, at den vil føre til mærkbare forbedringer for danskerne i dagligdagen.

Aftalen bidrager endelig til finansiering af oprydning efter

igangværende sager vedrørende lækager fra villaolietanke.

Fakta om aftalen: Der afsættes i 2011 til 2013: • 19 mio. kr. til at styrke borgernes miljørigtige valg, herunder vejledning om kemikalier og sundhed, indkøb og forbrugsvalg samt en indsats til forebyggelse af madspild og forbedret affaldshåndtering.

• 15 mio. kr. til styrket friluftsliv og bynær skovrejsning

• 13 mio. kr. til beskyttelse af true­ de danske arter og til biodiversitet • 5 mio. kr. til en indsats for drikkevand med fokus på vandværker • 5 mio. kr. til teknologiudvikling i forhold til svømmebade • 3 mio. kr. til en pulje til nedbringelse af partikelbelastning • 10 mio. kr. til at styrke naturpleje som driftsgren • 5 mio. kr. til håndtering af vildtskader

• 36 mio. kr. til et forbedret grundlag for beskyttelse af værdifuld dansk natur • 32 mio. kr. til yderligere indsatser vedrørende kemikalier, miljøteknologi og villaolietanke.

Læs hele aftaleteksten: www.mim.dk/NR/rdonlyres/ CC8804EE-12EC-42F1-9F77188F75C98886/0/Aftaleomstyrketmiljøognaturbeskyttelse_at.pdf

natur

Danmark finkæmmes for natur Store dele af Danmark skal i de kommende tre år ses igennem for at finde og registrere alle søer, moser, heder og anden natur, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven. Det er resultatet af en aftale mellem miljøminister Karen Ellemann og KL. Der er afsat 36 mio. kroner til arbejdet, der forventes afsluttet i 2013. Pengene er tilvejebragt gennem finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Formålet med kortlægningen er bl.a. at undgå, at små moser og anden natur, der ligger i landbrugslandet, ved en fejl pløjes op. Derfor gennemses luftfoto fra hele

landet nu, og hvis der opstår tvivl, drager biologerne ud i landskabet.

Når opdateringen af den vejledende registrering af § 3-naturarealer i Miljøportalen er tilendebragt, forpligter kommunerne sig til fremover at vedligeholde registreringen af § 3-naturen, således at de beskyttede naturarealer som noget nyt gennemgås i en 10-årig cyklus. Endelig præciseres kommunernes vedligeholdelsespligt af registreringen i en ny bekendtgørelse.

I løbet af kort tid ventes desuden følgende initiativer i miljøministeriets serviceeftersyn af naturbeskyttelsesloven:

• En analyse af kommunernes administrationspraksis (afgørelser om § 3-natur).

• En vurdering af, hvordan håndhævelsesmuligheder over for lodsejerne kan styrkes.

• Informationskampagne om § 3-beskyttelsen til lodsejere i det åbne land.

• Webportal med gode råd til kommuner og lodsejere om pleje af § 3-naturtyper.

Se den nye aftale mellem KL og Miljø­ministeriet: www.mim.dk/NR/ rdonlyres/2BDA42AC-F111-449D-8843E5EB7FA7948B/0/AftaleKLogMIMom3registeringendelig.pdf

Tre nye fyrtårne for naturen Naturelskere, børnefamilier og turister kan se frem til tre nye natur-udflugtsmål, når Farvandsvæsenet overdrager Nr. Lyngvig Fyr ved Hvide Sande, Lodbjerg Fyr i Thy samt Hyllekrog Fyr på Lolland til Skov- og Naturstyrelsen. De tre fyrtårne vil blive indrettet til naturformidling i tæt samarbejde med de lokale kommuner og andre interessenter.

Overdragelsen er blevet mulig, fordi fyrene er automatiseret. Farvandsvæsnet bruger derfor kun lanternehuset i toppen af tårnene. Der vil altså fortsat være lys i toppen af fyrtårnene. De øvrige bygninger i tilknytning til fyrtårnene skal efter styrelsens overtagelse bruges til formidling af natur og kulturhistorie. Der vil stadig være mulighed for at komme op i Lodbjerg Fyr og Nr. Lyngvig Fyr, men de andre bygninger, der tidligere husede fyrtårnenes personale, vil blive indrettet til naturformidling.

Hyllekrog fyrtårn, som er et afviklet fyr, vil blive sat i stand og indrettet til observationer af fugle, sæler og andet dyreliv i farvandet syd for Lolland.

Overdragelsen er aftalt mellem Forsvarsministeriet og Miljøministeriet - som henholdsvis Farvandsvæsenet og Skov- og Naturstyrelsen hører under - og er en del af regeringens vision om at give befolkningen flere muligheder for naturoplevelser.

Hyllekrog Fyr. Foto: Anders Tvevad/Biofoto/Scanpix

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

57

FORSYNING

Transportcirkus med erhvervsaffald Landene omkring os har fjernet afgift på ­affald til forbrænding. Det åbnede op for en paradoksal transport af erhvervsaffald fra Danmark til udlandet, da nye EUregler trådte i kraft pr.

12. december. Kunderne på de kommunale affaldsforbrændingsanlæg betaler prisen. / Af Michael Nørgaard

12. december 2010 blev der åbnet mulighed for, at store mængder brændbart erhvervsaffald kan køres til udlandet for at blive brændt i forbrændingsanlæg – primært i Tyskland og Sverige. Det er en konsekvens af, at reglerne i EUs affaldsdirektiv samt EUs transportforordning skal være implementeret denne dag, og at nabolandene ikke har affaldsafgifter, som Danmark. Det er store mængder og mange penge, det handler om.

Det brandbare erhvervsaffald udgør 1/3 af alt brændbart affald i Danmark, og dermed er det potentielt mere end 1 mill. tons affald, der kan bevæge sig ud over grænserne. Incitamentet er affaldsafgiften på 261 kr. pr tons, som kan spares. Vinderne bliver vognmændene, der transporterer affaldet til udlandet og virksomhederne, der slipper af med affaldet billigere end før. Taberne bliver først og fremmest affaldsanlæg-

58

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

FORSYNING

gene og deres kunder, fordi driftsog kapitalomkostninger skal fordeles på en mindre mængde affald.

Fjernvarmekunderne får også en højere pris, fordi affaldet skal substitueres med andet brændsel.

Mangel på affald Affaldsforbrændingsanlæggene i Danmark leverer i dag netop fjernvarme til de danske fjernvarmekunder. Den konstruktion sikrer både billig affaldsbehandling og billig fjernevarme. Udsigten til, at de store affaldsmængder forsvinder ud af landet, er da heller ikke populær hos interesseorganisationerne Dansk Fjernvarme og Reno­ Sam. ”Den danske affaldsafgift får nogle meget uheldige virkninger, når markedet åbnes og vores nabolande ikke har en tilsvarende afgift. Grundlæggende handler det

om, at økonomien i affaldsforbrændingsanlæggene bliver voldsomt forringet, og at de investeringer, vi har foretaget, skal fordeles på færre kunder. Vi kommer reelt til at mangle affald,” siger RenoSams formand, Mads Jacobsen, til Teknik & Miljø. ”Men det handler ikke kun om økonomi. Jeg synes heller ikke, at miljøregnskabet ser godt ud. Hvis vi producerer mindre fjernvarme, så skal varmen jo produceres på anden vis, og det vil i første omgang være med fossilt brændstof.

Det er bestemt ikke i overensstemmelse med klimamålsætningerne,” siger Mads Jacobsen. ”….. og så er det jo paradoksalt, at vi skal være vidne til, at store mængder affald, der jo betegnes som vedvarende energi, skal transporteres på lastbiler over store afstande til Sverige og Tyskland.

Miljøregnskabet i denne ordning er ikke helt optimal,” konstaterer Reno­Sam-formanden.

God mulighed for vognmænd RenoSam vurderer, at op imod 30% af erhvervsaffaldet kan blive transporteret til udlandet, og det vil være en affaldsmængde på mellem 300.000 og 400.000 tons.

Det vil betyde, at tusindvis af lastbiltransporter skal køre længere ture til udlandet hvert år.

I flere sammenhænge har vognmænd konstateret, at de har store forventninger til det marked, som kommer. Et simpelt regnestykke siger, at opgaven potentielt kan være i størrelsesorden af mellem 50 og 75 mill. kr for vognmændene. ”RenoSam har regnet på tallene. For hver 1.000 kr., virksomheden sparer, vil det betyde en

merudgift for varme og affaldskunderne på ca. 3.000 kr. Så det handler ikke kun om en omfordeling af økonomien, men også om et samlet samfundsøkonomisk tab for Danmark, og det er der ikke meget musik i,” siger Mads Jakobsen.

Skandinaviske spor skræmmer Norge har i en årrække eksporteret affald til Sverige. Norge indførte i 2009 forbud mod deponering af nedbrydeligt affald og fortsatte den relativt nye satsning på udnyttelse af affald til varmeproduktion understøttet af en udbygning af affaldsforbrændingskapaciteten. Reelt en fordobling, således at den norske kapacitet i 2012 vil være 1,6 mill. tons.

Men samtidigt har stor forbrændingskapacitet og lavere affalds-

c

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald Håndtering af overskudsjord Rensning af forurenet jord Genanvendelse af slagger Kartering af jord Modtage-/behandlingsanlæg i hele landet Grav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

59

FORSYNING

produktion som følge af finanskrisen gjort det endnu mere attraktivt for svenskerne at tiltrække affald fra udlandet for at udnytte deres ledige kapacitet. ”Vi vurderer, at mængden af affald, der eksporteres fra Norge til Sverige, nu ligger i størrelsesordnen af 5-600.000 tons om året.

Det er en tredobling på få år, og vi forventer, at mængden kan stige endnu mere,” siger direktør Håkon Jentoft fra interesseorganisationen Avfallnorge til Teknik & Miljø. ”Vi anslår, at ca. 15 til 20.000 lastbiltransporter kører affaldet over grænsen hvert år. Og det kommer fra hele Norge. Vi er bekendt med affald, der køres 1.500 km.,” fortæller Jentoft.

Konsekvensen er, at der i dag er ledig kapacitet på norske affaldsforbrændingsanlæg, og at den norske satsning på fjernvarmeudbygning kan lide skibbrud. I 2010 har der været 12% overskudkapacitet, og man forventer at tallet i 2012 vil være steget til næsten 25%.

Som en brik i spillet besluttede

Mads Jacobsen, formand for ­RenoSam og medlem af ­Byrådet i Struer for Venstre, peger bl.a. på de uheldige miljøkonsekvenser ved større eksport af affald.

Behov for nordisk koordinering på affaldsområdet Nordmændene efterlyster koordinering i den nordi­ ske affaldssektor. Stigende mængder affald transporte­ res fra Norge til Sverige og det går ud over den norske fjernvarmesatsning.

Sverige har overkapacitet på forbrændingsanlæggene og importerer hvert år store mængder affald fra Norge. Mængder som ventes at stige yderligere i den kommende tid, hvis markedskræfterne bestemmer.

I 2007 indførte den norske regering forbud mod deponering af restaffald (nedbrydeligt, brændbart affald) og begyndte samtidigt en satsning på udbygning af den norske forbrændingskapaci-

60

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

tet, der naturligt blev kædet sammen med en satsning på fjernvarme. Finanskrisen kom på tværs og faldende affaldsmængder gav de svenske forbrændingsanlæg incitament til at tiltrække det norske affald. Og det er lykkedes i en sådan grad, at mængderne er steget fra 200.000 tons i 2007 til ca. 5-600.000 tons i 2010. Det betyder, at nordmændene kommer til at mangle affald eller mere præcist bygger affaldsforbrændingskapacitet, der ikke er affald til. Dermed kan den norske fjernvarmesatsning blive dyr for nordmændene.

Efterlyser samordning Udfordringen er den prisstruktur og relation, som er mellem

fjernvarme og andre varmekilder – som beskrevet i anden artikel her på siderne. Samtidigt udbygger svenskerne deres affaldsforbrændingskapacitet – på trods af mangel på affald.

Situationen har nu fået de norske affaldsselskabers organisation Avfallnorge til at kontakte de svenske miljømyndigheder med en opfordring til i samarbejde med de andre nordiske lande at få analyseret situationen og få samordnet affaldsområdet– for det er ifølge foreningen hverken miljømæssigt eller økonomisk optimalt. Imens vi venter, ruller der hver time året rundt to lastvogne over den norsk-svenske grænse med affald.

-mna

den norske regering at fjerne afgiften på affaldsforbrænding fra 1.10 2010, men den svenske fulgte kort tid efter med at gøre det samme og dermed var betydningen af afgiften udlignet. ”Intentionerne med affaldsafgifterne har været at fremme genanvendelse, men vi må konstatere, at de kun virker i et lukket marked, og ikke i en situation med et stort sammenhængende marked. Genanvendelse må fremmes med andre midler,” konstaterer Håkon Jentoft.

Flere af de norske affaldsforbrændingsanlæg er relativt nye, og bygget på et tidspunkt, hvor anlægsomkostningerne var høje. Det betyder høje kapitalomkostninger, og høje behandlingspriser. ”Men der er en altafgørende årsag til, at affaldet finder vej til Sverige. Fjernvarmeprisen fastlægges i både Sverige og Norge af prisen på alternativer – primært olie og elektricitet, og da prisen på olie og el er højere i Sverige end i Norge på grund af statsafgifter, så er fjernvarmeprisen også højere. Dermed er incitamentet og muligheden for en lavere modtageafgift for affaldet til stede. Vi kan oven i købet se, at svenske forbrændingsanlæg har solgt ledig kapacitet til Norge til en betydeligt lavere pris end den, de tilbyder svenske kunder. Det understreger vist meget klart, hvor hård konkurrencen er,” siger er Håkon Jentoft.

Forventninger til politkerne Affaldsforbrændingen i Danmark bidrager på nationalt plan til 12% af fjernvarmeproduktionen, men på nogle anlæg står affaldet for næsten hele varmeproduktionen.

Skal affaldet erstattes af andet

FORSYNING

1800

13%

12%

19%

24%

1600 1400 1200 1000 tons

Stigende eksport af affald fra ­Norge til Sverige betyder, at ­Norges forbrændingsanlæg står med ­ledig ­kapacitet – i 2012 forventet ­næsten 25 %. Søjlerne i diagrammet ­viser samlet forbrændings­ kapacitet i Norge og forholdet mellem ­afsat kapacitet og ledig kapacitet på forbrændingsanlæggene.

1000 Ledig

800

Kontrakt

600 400 200 0 Ledig Kontrakt

brændsel, så må det nødvendigvis blive dyrere, når man går fra en situation, hvor man modtager penge for affaldet til at skulle betale for andet brændsel.

Interesseorganisationen Dansk Fjernvarme forudser, at en række anlæg må bygge om, hvis der rent faktisk forsvinder affald i store mængder og direktør i Dansk Fjernvarme, Jørgen Jørgensen, opfordrer vognmandsbranchen til at tænke sig godt om og ikke kaste sig over store investeringer i anlæg til affaldseksport: ”De forskellige scenarier er

01 2010 160 1095

uheldige for økonomi og miljø.

Derfor har jeg også tiltro til, at de ansvarlige politikere vil fjerne affaldsafgiften, hvis affaldseksporten, når et omfang i stil med det RenoSam har beregnet,” siger Jørgen Jørgensen. ”Ingen kan være interesseret i at tusindvis af lastbiler skal køre store mængder affald til vores nabolande, og at fjernvarmekunderne skal være med til at betale”.

Konkurrenceforvridende ­affaldsafgift De tre foreninger KL, Dansk Fjern-

02 2010 145 1107

2011 282 1215

varme og RenoSam har i september skrevet til de tre aktuelle udvalg i Folketinget og henstillet til, at affald til forbrænding fritages for afgift. Udgangspunktet er, at foreningerne vurderer, at affaldsafgiften er konkurrenceforvridende, når nabolandende ikke har en tilsvarende afgift. ”Vi er naturligvis ikke imod det frie marked, og at affaldet brændes, der hvor det er mest effektivt. Men når incitamentet til at flytte affaldet er en afgift, så forsvinder logikken, og det handler ikke om effektivitet og miljø. Snarere tværtimod,” siger

2012 391 1240

direktør Jacob Hartvig Simonsen fra RenoSam. ”Mange husker sikkert den mediefurore, der kom, da der for et par år siden blev eksporteret 6000 tons slam til Tyskland. Nu taler vi om potentielt mange hundrede tusinde tons, så mon ikke de landsdækkende medier vil kaste sig over sagen med tilsvarende større styrke.”

De tre foreninger fremhæver også, at staten vil miste et afgiftsprovenu, hvis affaldet eksporteres, og de mener, man derfor lige så godt kan afskaffe afgiften.

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.500,Ikke-medlemmer 4.050,Tilmelding kan løbende foretages på www.dakofa.dk

konference

Affaldet i et harmoniseret (?) EU Mandag den 17. januar 2011 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, København Det nye affaldsdirektiv trådte endelig i kraft i alle medlemslande d. 12.12.10 og IPPC-direktivet - nu direktivet om industrielle emissioner -, der regulerer miljøforholdene for de større affaldsbehandlingsanlæg, revideres stort set samtidig. Det giver alt i alt nye, harmoniserede (?) rammebetingelser for affaldshåndteringen også i Danmark, og Kommissionen barsler i den forbindelse med en revideret strategi for affaldsforebyggelse og genanvendelse samt en kanonisering af BREF-noterne som grundlag for fremtidens miljøgodkendelser. Desuden en række guidelines om fortolkning af bl.a. nyttiggørelsesformlen for forbrænding og om beregning af genanvendelsesprocenten for husholdningsaffald. Konferencen perspektiverer konsekvenserne for den danske afffaldssektor.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er mulig

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

61

KORT NYT FORSYNING

forsyning Kystnære havvindmøller kan spare elforbrugerne og staten for 12,5 mia. kroner

Fem lokalt forankrede, kystnære havvindmølleparker ved Bornholm, Kalundborg, København, Sønderborg og Århus opfordrer nu Klima- og Energiminister Lykke Friis til snarest at fremlægge forslag til rammer for etablering af 1.000 MW kystnære havvindmølleparker i 2011-2017.

Fordelen ved de kystnære havvindmøller er, at de både kan levere billig grøn energi, skabe nye arbejdspladser og samtidig sikre, at Danmark lever op til sine klimaforpligtelser i forhold til vedvarende energi. ”Hvis vi får skabt de nødvendige rammer for de kystnære vindmøller, vil vi være i stand til at levere grøn energi, som er 25 procent billigere, end prisen blev ved det seneste store udbud af havvindmøller. Det betyder, at forbrugerne og staten kan spare 12,5 milliard kroner over 12,5

år,” siger administrerende direktør i Københavns Energi, Lars Therkildsen.

Danmark er ifølge EUs miljøagentur endnu ikke på sporet af klimamålsætningerne for 2020. Det kræver yderligere initiativer i forhold til vedvarende energi. De fem projekter vil løse over 80 procent af Danmarks udestående i forhold til at nå VE-målsætningen for 2020, der lægger op til, at Danmark skal få 30 procent af sin energi fra vedvarende kilder.

Problemet i dag er, at der kun er to måder at bygge havvindmøller på: Enten via statslige udbud, der senest på Anholt har givet en høj pris.

Eller via den såkaldte ”åben dør”-model, hvor der i praksis ikke kan opføres møller, fordi økonomien ikke hænger sammen. Samlet betyder det, at der enten ikke opføres nok møller, eller at møllerne bliver unødvendigt dyre. Derfor bør reglerne laves om i forbindelse med den kommende energiaftale.

Hvis projekterne skal gennemføres, kræver det, at der skabes en samlet ramme for udbygning af kystnære havvindmølleparker på 1.000 MW i perioden 2011-2017.

Behov for mere viden om jordvarmeboringer Klimakommissionen anbefaler brugen af varmepumper i fremtiden, og varmepumper med lodrette boringer spås en stor fremtid i Danmark. Mange jordvarmeboringer kommer imidlertid aldrig til at fungere optimalt, fordi anlæggene enten er dimensioneret forkert, eller fordi de er dimensioneret på baggrund af forkerte beregninger. Det får ofte anlægget til at dræne jorden for varme og fryse til, som det er sket i flere tilfælde.

Derfor har en projektgruppe bestående af blandt andre bygningsingeniøruddannelsen på VIA University College og Teknologisk Institut det seneste år arbejdet på at udforme en guideline til varmeproducenter, installatører og rådgivere. Guiden giver konkrete henvisninger

62

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

til, hvad man skal være særlig opmærksom på under dimensioneringen og installeringen af anlæggene, samt hvilke miljøkrav, der skal overholdes.

Fusion af Faxe Forsyning og Stevns Forsyning Faxe Kommune og Stevns Kommune har besluttet at indgå en hensigtserklæring om fusion af Faxe Forsyning og Stevns Forsyning. Det nye selskab skal hedde Trekilde Forsyning.

Spildevandstaksterne i de to kommuner forbliver forskellige, fordi aktiviteterne juridisk set bevares i to selvstændige selskaber. Det vil også fortsat være de to kommuner, der hver for sig godkender taksterne for vand og spildevand, godkender spildevandsplaner og fører tilsyn med renseanlæggene.

De to selskaber indleder nu de nærmere forhandlinger om en fusion, og de to kommuner forventer at tage endelig stilling til fusionen efter årsskiftet.

CO2 neutral fjernvarme i Hovedstadsområdet i 2025 Hovedstadsområdets to store fjernvarmeselskaber har sat som mål, at fjernvarmen skal være CO2-neutral i 2025.

Det betyder en årlig reduktion på 800.000 tons CO2.

Det betyder, at Danmarks samlede CO2-udledning på varmeområdet reduceres med cirka 10 pct. Hermed tager CTR og VEKS et konkret initiativ til at opfylde kravene til miljøvenlig produktion i overensstemmelse med anbefalingerne fra Klimakommissionen og Varmeplan Danmark.

Både CTR og VEKS arbejder på flere planer for at føre beslutningen ud i livet.

Planerne indebærer omlægning af kulfyrede anlæg til biomasse, udvikling af geotermiske anlæg og forventning om, at affaldssektoren fjerner plastik før forbrændingen.

OPSLAGSTAVLEN

’’opslagstavlen’’

Træer og buske Poul Erik Brander: Træer og buske i by og land. Økologi, fysiologi, morfologi, klima og dyrkning. Forlaget Grønt Miljø. 496 sider. 496 kr. eksklusiv moms.

Bøger om træer og buske er der mange af, men de er ikke som den nye ‘Træer og buske i by og land’ der er skrevet af Poul Erik Brander med hjælp fra Erik Nymann Eriksen, Ib Asger Olsen, Jens Thejsen og en lang række andre fagfolk. Bogen er skrevet til de fagfolk, der arbejder med at udvælge og plante træer og buske i byen og i landskabet. Det er en opslagsbog, der præsenterer en opsamling og sortering af viden, der ikke før er udgivet samlet i Danmark. „Det var glædeligt at jeg ved min pensionering fra mit job fik opfordringer til at gå i gang med en sådan bog. Det har også været en spændende opgave og en stor udfordring at få den skrevet. Men nu er det gjort. Mange års forsøgsarbejde og erfaringer med træer og buske er nedfældet på skrift. Det føler jeg som en naturlig afslutning på mit livslange arbejde,“ skriver Poul Erik Brander i forordet.

Bogen beskriver 56 slægter med vægt på planternes funktionsegenskaber. Inden for hver slægt gennemgås slægtens økologi, klimarelationer, morfologi, fysiologi og dyrkning. Desuden omtales sygdomme og skadedyr samt arter, sorter og frøkilder. Hertil kommer 18 tabeller der opsamler vedplanternes egenskaber og gør de enkelte arter indbyrdes sammenlignelige. Endelig er bogen forsynet med en 60 sider lang ordliste. Den er et leksikon, der præciserer den hidtil noget usikre faglige terminologi. Til det nye - set i forhold til andre bøger - hører ikke mindst omtalen af de mange sorter og frøkilder, de tværgående og praktiske tabeller samt præciseringen af terminologien. Bogen er fyldt med billeder samt helt nye stregtegninger af Signe Moos Andersen.

Poul Erik Brander (født 1937) har gennem 40 år ledet forskerarbejdet med udvikling og selektion af landskabs- og haveplanter ved Danmarks Jordbrugsforskning, nu en del af Aarhus Universitet. Han har udgivet en lang række videnskabelige beretninger og faglige artikler og har tidligere været en af hovedforfatterne til ‘Havens Planteleksikon’ og ‘Planteskolebogen’. Poul Erik Brander er hortonom med en botanisk magistergrad fra Londons Universitet.

Erik Nymann Eriksen (født 1936) er hortonom tidligere professor på Landbohøjskolen, nu en del af Københavns Universitet. Han har undervist i planteskoledrift og været medforfatter til ‘Planteskolebogen’. Jens Thejsen (født 1948) underviser på Jordbrugets Uddannelsescenter og har været medforfatter til ‘Planteskolebogen’, ‘Træer i byen’ og en række andre bøger og haver og planter. Ib Asger Olsen (født 1935) er landskabsarkitekt og tidligere professor på Landbohøjskolen. Han er forfatter til flere fagbøger, bl.a. ‘Planter i miljøet.

Bogen er udgivet med støtte fra: Landsforeningen Plantning & Landskab Dansk Planteskoleejerforening Friluftsrådet Undervisningsministeriet Havekulturfonden Karin og Georg Boyes Fond Velux Fonden

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

63

KORT NYT PLANLÆGNING

Ny redegørelse om konkurrenceevne:

En ny redegørelse om regional konkurrenceevne fra Økonomi- og Erhvervsministeriet viser, at de regionale vækstfora er de rigtige til at styrke rammevilkår og resultater, når det gælder uddannelse, vækstvirksomheder og innovation wRedegørelsen dokumenterer, hvor regionerne har erhvervsrelaterede styrker og svagheder. Samtidig viser den en lang række områder, hvor en målrettet indsats fra regionale og lokale aktører kan gøre en forskel.

Redegørelsen fremhæver også gode eksempler på initiativer, som vækstforaene allerede har taget inden for innovation, iværksætteri og uddannelse. ”Udfordringerne og mulighederne er forskellige i Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden, og det skal løsningerne også være. Det er positivt, at redegørelsen både sætter fokus på disse forskelle og på de gode eksempler,” siger Birgitte Josefsen, formand for Danske Regioners Udvalg for Regional Udvikling.

Redegørelsen fremhæver regeringens ønske om et Danmark i balance i en global verden. Samtidig pointerer den, at regeringen ikke kan løfte opgaven alene.

Samarbejdet om vækst i hele landet er det centrale i de partnerskabsaftaler, som regeringen og de regio-

nale vækstfora netop har indgået. ”Par tnerskabsaftalerne er den krumtap, der forbinder arbejdet i regeringens nationale vækstforum med vækstindsatsen i de nye regionale erhvervsudviklingsstrategier,” pointerer Birgitte JoRegional konk urrenceevne redegørelse sefsen.

2010 ”Regionerne ønsker at bidrage til målet om, at Danmark i år 2020 skal være et af verdens rigeste lande. Vi er enige i, at det forudsætter, at der skabes vækst og fremgang i hele landet,” fortsætter hun.

November 2010

Læs mere: www.ebst.dk/publikationer/RU/regional_konkurrenceevneredegoerelse_2010/index.htm

Mellemstore byer kan bidrage til vækst i hele Danmark En ny rapport fra Reg Lab sætter fokus på byernes bidrag til vækst i hele landet. Rapporten viser, at 25 mellemstore byer har klaret sig godt, når det gælder udviklingen i vækst og beskæftigelse de seneste 10 år Rapporten dokumenterer, at 80 procent af velstandsstigningen i disse byer kommer fra højere produktivitet i byens erhvervsliv. De resterende 20 procent kommer fra nettotilflytningen af nye borgere.

Reg Lab anbefaler i rapporten, at byerne skal samarbejde med regionale partnere og andre kommuner om større er-

64

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

planlægning

Vigtig regional vækstindsats

hvervspolitiske indsatser. Desuden peger rapporten på en række værktøjer, der kan bruges i det fremadrettede vækstarbejde. Det handler blandt andet om klyngeudvikling, specialiserede uddannelsesmiljøer, ambitiøs byudvikling og en vedvarende og langsigtet indsats.

Rapporten fra Reg Lab indeholder en række gode eksempler fra udlandet. Her kan man se, at byer har succes med at satse fokuseret og langsigtet på en bestemt styrkeposition.

Endelig beskrives vækststrategierne for tre dansk byer: Holstebro, der har satset langsigtet

på markante kulturbegivenheder, Vejle, der har prioriteret iværksætteri og kreative erhverv, og Køge, der har udnyttet byens beliggenhed til klyngeudviklingen inden for transport og logistik.

Reg Lab er en tænketank for regional erhvervsudvikling. Medlemskredsen i Reg Lab tæller alle fem regioner samt statslige myndigheder, kommuner, uddannelsesinstitutioner, erhvervsråd, brancheorganisationer, private virksomheder m.fl. Det er Copenhagen Economics, der har udarbejdet analysen bag den nye rapport fra Reg Lab. Læs mere: www.reglab.dk

Landdistriktsudvalg i Folketinget bliver en realitet [LDF] Landdistrikternes Fællesråd har i snart to år arbejdet hårdt på at få et Landdistriktsudvalg i Folketinget. Nu er partierne på Christiansborg blevet enige om, at der efter næste valg skal etableres et Landdistriktsudvalg i Folketinget, som et nyt stående udvalg.

Landdistrikter og de særlige behov, der er for en tværgående organisering, er blevet taget seriøs af politikerne på Christiansborg. De politiske partier har én efter én tilkendegivet sig som positive overfor et landdistriktsudvalg, som for alvor kom på banen, da et af regeringspartierne satte det på dagordenen.

KORT NYT PARKER

Grønt er godt for borgerne Herning Kommunes ­byråd har vedtaget en parkpolitik for kommunen.

Med parkpolitikkens vedtagelse medvirker byrådet til fortsat at fastholde og tilvejebringe en bred vifte af grønne tilbud med mange funktioner og oplevelser. Borgerne har givet deres besyv med ved en fotokonkurrence og en række borgermøder, hvor de 10 mål var til diskussion. Parkpolitikken omhandler de grønne områder i byerne og det grønne i umiddelbar nærhed til bygrænsen. Politikken tager stilling til, hvordan kommunens parker og andre grønne områder i byerne skal udvikle sig over de næste 25 år. Udviklingen beskrives overordnet i en vision, som konkretiseres i 10 mål for parkerne og de grønne områder.

10 grønne mål Byens grønne områder bidrager til bedre byer blandt andet ved at byde på mange rekreative muligheder, varierede grønne oplevelser, tiltrækning af indbyggere, turister, opmærksomhed og investeringer samt, set i et større miljøperspektiv, ved at beskytte naturen og dens mangfoldighed. Tilsammen sigter de 10 mål mod alt dette samt mod at opfylde parkpolitikkens vision om, at det bynære grønne skal bevares og udvikles, så det skaber gode rammer, der bidrager til sundhed og opfordrer til mangfoldigt brug, der tilgodeser borgernes skiftende behov.

H. P. Hansens Vej i Herning

De 10 mål: • Udvikling af grønne områder • Bevaring af grønne områder • Træer i byerne • Kort afstand til grønne områder • Stier i de grønne områder • Grønne indfaldsveje • En stærk grøn profil • En mangfoldighed af oplevelser • Klimaet og de bynære grønne områder • Samarbejde med borgere

Legeplads i Mindeparken i Herning

Mindeparken i Herning

Fra ord til handling For at følge op på parkpolitikkens vision har byrådet, samtidig med godkendelsen af parkpolitikken, godkendt en handlingsplan. Handlingsplanen beskriver, hvordan kommunen over de næste 2 år vil arbejde hen imod opfyldelse af parkpolitikkens langsigtede mål inden for den økonomiske ramme.

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

65

Nyt fra KTC

KTC Sjælland. Netværk for ejendoms­ administratorer etableret på Sjælland Ejendomsområdet er under udvikling og mange kommuner er i gang med at overveje nye modeller, der kan styrke ejendomsdriften og reducere omkostninger ved driften. Drivkraften er såvel en klar spare-øvelse som et ønske om at finde metoder til at håndtere energiforbedringer af kommunale bygninger, som lettere kan håndteres når der er samlet fokus på ejendomsdriften. KTC Sjælland har gjort status over kommunernes arbejde med ejendomsdriften på Sjælland og besluttet at etablere et netværk for chefer, der har ansvar for ejendomsdrift og styrke erfaringsudvekslingen imellem kommunerne. ”Vi har brug for at opbygge viden om ejendomsdrift i fællesskab, for det er et kompliceret område, hvor der ikke er så meget kendt viden at hente andre steder” siger Lars Mørk, formand for KTC Sjælland.

Netværket har sekretariatschef for teknik og miljø Christian Østeraas, Lejre Kommune som tovholder og mødes allerede 17. december i Lejre.

Bygherreforeningen har for et par år siden udgivet pjecen: ”Organisering af kommunale bygherre- og ejendoms-forvaltningsopgaver”, som beskriver de fire mest almindelige måder at administrere kommunale ejendomme gennem eksempler fra fire kommuner.

De fire modeller opridses her: • Kommunale Ejendomme: Et udvalg ejer alle bygninger, en forvaltningsmæssig enhed varetager denne ejerrolle, brugerne betaler leje af bygningerne.

• Forretningsfører: De enkelte udvalg ejer bygningerne, alle opgaverne vedr. bygningsmassen forankres hos en forvaltningsmæssig enhed, som også varetager udvalgsbetjeningen.

• Udvalgsstyre: De enkelte udvalg ejer bygningerne, hjemforvaltningen varetager opgaverne vedr. bygningsmassen, evt. med konsulenthjælp fra byggeenhed.

• Selvforvaltning: De enkelte institutioner varetager selv ejer rollen, de har selv ansvar for bygningsmassen, kan trække på konsulenthjælp fra byggeenhed.

Nyt KTC-medlem Direktør, Jørgen Dreyer, Bornholms Regionskommune

I dette nr. kan du finde annoncer fra følgende firmaer:

Grontmij Carl Bro A/S

2

OK Grøn anlæg

47

Cowi A/S

5

Ferskvandscentret

55

Hede Danmark

7

Byggecentrum 56

Orbicon A/S

9

RGS 90 A/S

Rambøll A/S

13

66

Dakofa 61

Arkil 23

COK

Energistyrelsen 37

Niras A/S

Tankegang A/S

43

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

59

66 bagsiden

Chef i teknik og miljø Årets lederdage for ”Chef i teknik og miljø” handler i år om Det personlige lederskab. Vi kaster lys på erfaring, talent og relationer indenfor konteksten af offentlig ledelse, og vi dykker ned i, hvad et personligt, anerkendende og systemisk lederskab betyder for din organisation. Meld dig til - få ny viden og indsigt - lad dig rive med og bliv en del af Alle Tiders Ledelse i teknik og miljø. Lederdagene løber over 2 dage, men vi giver mulighed for at deltagerne kan møde op aftenen før til uformel networkning og socialt samvær.

Den Kommunale Højskole, Grenaa, 31.03. – 01.04.2011 Byggesagsbehandling – grundlæggende (modul 1) Få styr på det formelle grundlag for byggesagsbehandlingen. Udbydes i samarbejde med Bygningsinspektør­ foreningen.

Den kommunale Højskole, Grenaa 17.01. – 19.01.2011 Byggesagsbehandling – kontrol og service (modul 2) Byggesagsbehandling – videregående (modul 3) Begge kurser udbydes senere i 2011. Datoerne er endnu ikke fastlagt.

Energibesparelser i kommunale og offentlige bygninger Temadagen byder både på en række inspirerende oplæg omkring energibesparelser i de kommunale ejendomme og på debat med deltagerne. Kompetente energirådgivere og energiansvarlige fra kommuner deler deres erfaring med deltagerne. Du får viden om finansieringsmuligheder og den nyeste udvikling inden for energimærker.

Scandic Bygholm Park Horsens den 20.01.2011 Quality Hotel, Høje-Taastrup den 27.01.2011 Informationsdage om ændringerne i BR-10 Bliv opdateret på BR-10. Få en gennemgang af ændringerne i BR-10, som træder endeligt i kraft pr. 01.01.2011 samt få en indføring i kravene til det akustiske indeklima i bygninger, som blev fastsat i forbindelse med BR-08.

Scandic Bygholm Park, Horsens den 02.02.2011 Park Inn Copenhagen Airport den 03.02.2011 Juraen rundt om kommuneplanen Giv din kommuneplan et kvalitetscheck på ret og pligt i forhold til Planloven, samspil mellem indhold, struktur og proces og samspil til øvrig planlægning - fokus på sundhed.

Giv dig selv muligheden for videndeling og erfaringsudveksling og muligheden for at komme i dybden med kommuneplanen Den Kommunale Højskole, Grenaa 16.03. - 18.03.2011 Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig.

Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetence­ udvikling, Kystvej 26, 8500 Grenaa. Tlf.: 8779 6323

LEVERANDØRER

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFLØBSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Leverandør til teknisk forvaltning

AFLØBSREGULERING Elbek & Vejrup A/S Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten Philip Heymans Allé 7 Box 191 • 2900 Hellerup Tlf. 3334 4000 • Fax 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk, tlf. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Norba A/S Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde.

Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk MOSBAEK A/S Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø.

Herning tlf. 97 22 44 22. www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø.

Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk GG Construction A/S Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00.

Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele.

Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk LIFA PLAN·AGRAF Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67.

FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.

FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.

Læs mere: www.jo-informatik.dk

ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg.

Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patente­ rede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR Inventarrum A/S Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.

Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

ZENZO GROUP ApS Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T: 7027 1900 - www.zenzo.dk

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

67

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS Falco A/S Ådalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: info@falcoas.dk I: www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, f­ontæne m.m.

Veksø A/S Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@vekso.com • www.vekso.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelsta­ tiver, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde.

Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø.

Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk Franck Geoteknik A/S Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­ arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

68

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

BlomInfo A/S Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst.

Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27.

E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.

LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af ITløsnin­ger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, driftog vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.

MapInfo Premium Partner og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCADbaserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. ®

Intergraph Danmark A/S GIS & Ledningsregistrering +45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk JO Informatik ApS, tlf. 49202067 Udvikling af software til digital forvaltning Vi er specialister indenfor webløsninger GIS og geodata.

Læs mere: www.jo-informatik.dk Orbicon A/S Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66.

Roskilde tlf. 46 30 03 10.

LandCAD® til Windows Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI, E-tinglysning.

E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby.

Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER - VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS Slangerupvej 16, 3540 Lynge.

Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dækbark fra Kold Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S Færøvej 7-9, 4681 Herfølge.

Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Havnecon Consulting ApS Vestergade 153, 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

CG Jensen A/S Fabriksparken 37, 2600 Glostrup Tlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01 Rokhøj 8, 8520 Lystrup Tlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.

Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.

Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

LEVERANDØRER

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT. Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

ZENZO GROUP ApS Kildesortering, miljø, bioposer T: 7027 1900 – www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som orto­fotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSES­ SIKRING

COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2, 2800 Lyngby, Tlf: 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C, Tlf: 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

Leverandør til teknisk forvaltning PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER FORCE Technology Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ LUFTFOTO JW LUFTFOTO 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring.

Akrediteret af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompost­ anlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser, bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING

Uponor A/S Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

Scandi Byg as Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør.

Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PUMPER HIDROSTAL Pumper Skandinavien Østerbro 4, 5690 Tommerup.

Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 I søer, tørvemoser, mergelgrave, regnvandsbassiner m.v I kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Leif M. Jensen A/S Sydvestvej 70, 2600 Glostup.

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

69

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk DISUD - Klima, Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, spor­ køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

70

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

Proagria A/S Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

SLAMBEHANDLING FORCE Technology er et godkendt teknologisk serviceinstitut på 1200 ansatte, som bl.a. rådgiver indenfor livscyklusvurderinger, klimaregnskaber, carbon footprints, kemisk risikovurdering, miljølovgivning og miljøkommunikation. kdn@force.dk. - Telefon 72 15 77 00.

Franck Geoteknik A/S Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­ arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

LIFA A/S Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk

RÅDGIVNING ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder.

ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com

Mikro-Tegn A/S Industriparken 4, 2750 Ballerup.

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisions­ vektorisering. Få tilbud.

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning af slambassiner, udskiftning af vækstlag, afsætning af spildevandsslam, myndighedsbehandling.

Miljøservice A/S Ådalen 13A, 6600 Vejen.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

Norconsult Danmark A/S Århus tlf. 86 99 37 99 Ballerup tlf. 44 20 98 34 www.norconsult.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre.

Se www.ramboll.dk

SCANNING

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. danskscanning.dk • eb@danskscanning.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

SPILDEVANDSRENSNING

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark a/s Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: orgaffald@hededanmark.dk Web: www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttig­ gørelse af spildevandsslam.

Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Landsdækkende.

SLAMSUGERE Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

J. Hvidtved Larsen A/S Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 12 11 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

EnviDan A/S Silkeborg: 86 80 63 44 Kastrup: 32 50 79 44 Aalborg: 98 11 63 44 Århus: 86 80 63 44 www.envidan.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk B.V. Electronic A/S Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpe­stationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slam­ hygiejnisering og røgrensning.

Kridt til røgrensning.

Inja Miljøteknik A/S Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Rense­ anlæg for særlig forurenet spildevand Præfabrikerede regnvandsbassiner.

PURUS as Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

LEVERANDØRER

New Line Miljøteknik Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.

Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Norconsult Danmark A/S Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PURAC/NCC Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i total­ entreprise.

Uponor A/S Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedt­ udskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29.

E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. ®

Fokdal Springvand Fokdal Springvand A/S Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg a/s Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 98 96 20 71. Ødegaard & DanneskioldSamsøe A/S Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER OG -ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.d

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

ZENZO GROUP ApS Offentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik.

Markedets mest fleksible løsninger.

T: 7027 1900 - www.zenzo.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektions­ målinger for vandforsyninger.

GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Leverandør til teknisk forvaltning

Uponor A/S Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikke­ vand.

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte­ mure, arealbefæstelse og jord­armering GG Construction A/S Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S Navervej 26, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk • www.viatec.dk Autoværn, rækværker.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Brøste A/S Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Pankas A/S Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

TEKNIK & MILJØ I DECEMBER 2010

71

Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04

Magasinpost UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: ktc@ktc.dk

DEN GRØNNE SAMMENHÆNG

Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent, Planlægning T: 4810 4688 E: mgb@niras.dk

I NIRAS BETRAGTER VI DEN GRØNNE PLANLÆGNING SOM ET HELHEDSPER-

Henrik Lynghus Markedschef, Vand & Natur T: 4810 5712 E: lyn@niras.dk

SYNERGIER OG BESPARELSER OG SKABER LANGTIDSHOLDBARE LØSNINGER.

SPEKTIV. KLIMATILPASNING, FORSYNINGSINTERESSER, BÆREDYGTIGHED, BORGERINDDRAGELSE OG BYUDVIKLING, SAMT SUNDHED OG KULTURARV ER ALTID INTEGRERET I VORES TILGANG OG RÅDGIVNING. DET GIVER BÅDE

NIRAS A/S

www.niras.dk