Teknik & Miljø - november 2010

Politik og ledelse på det kommunaltekniske område

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2010 • NR.11 ÅRGANG 100

STAD S OG H AVNE I NGE NI ØRE N

Veje:

Greve har vundet kampen mod vandet

Foto: Kirsten Bille/Scanpix

Oprydning i ejerforholdene på vejområdet Transportminister Hans Chr. Schmidt:

Nu laver jeg klare regler Klima:

Natur:

Miljø:

Digitalisering:

Ny uddannelse i Kommunal Klimaledelse

Naturopgaven er stor og kompleks

Er spildevandsslam det rene gift?

Ny metode til at ­estimere udledninger af spildevand

Alle trafikanter er lige gyldige

Dine input er nøglen til den vellykkede infrastruktur. De udstikker retningen for, hvilke veje vi skal gå, når løsningerne skal fremtidssikres med øje og øre for brugere og interessenter. Derfor indsamler vi input fra alle trafikanter, unge som ældre, lette som tunge, før første spadestik tages.

Se mere på fremtidsvisioner.dk

INDHOLD

Hvilke argumenter skal vi bruge?

Krokus i midterrabatten og ny asfalt gør borgerne i Kolding Kommune glade.

Læs mere side 8 Transportminister Hans Chr. Schmidt:

Nu laver jeg klare regler Siden de første kommuner varslede, at de ville klare de kommunale budgetter ved blandt andet at nedklassificere offentlige veje til private fællesveje, har transportminister Hans Chr. Schmidt modtaget utallige henvendelser fra borgere, der gerne vil have ministeren til at gribe ind.

Læs mere side 14

’Vejfidus’ er slet ingen fidus ”Minister sætter prop i vejfidus”. Sådan lød en overskrift i Berlingske Tidende søndag den 10. oktober. Baggrunden er, at et betragteligt antal af landets kommuner har foreslået en ”sparefidus” – for nu at blive i avisens jargon – som groft sagt går ud på, at forære en række dårlige kommuneveje til grundejerne. ”Fidusen” består i, at grundejerne selv skal stå få vedligeholdelsen af vejen med tilhørende fortov og belysning, og som et trylleslag er en mærkbar post visket ud fra vedligeholdelsesbudgettet.

Om regeringen virkelig sætter en stopper for kommunernes forslag om at nedklassificere vejene til private fællesveje, ved vi ikke på nuværende tidspunkt, men hvis regeringen griber ind, skal kommunerne nok være glade for det! Beregninger fra Grontmij | Carl Bro viser nemlig, at sådanne besparelser i sidste kan blive særdeles dyre både for kommunerne og for samfundet som helhed.

Læs mere side 16

Greve har vundet kampen mod vandet Budget og privatisering af veje:

Oprydning i ejerforholdene på vejområdet En række kommuner er i gang med at privatisere kommunale veje og overlade drift og vedligeholdelse til grundejerne. Det handler om besparelser på de trængte kommunale budgetter, men også om at få ryddet op i ejerforholdene.

Læs mere side 12

I midten af august væltede regnen ned over Danmark. Dermed fik ledelse og medarbejdere i Greve Forsyning lejlighed til at teste, om kommunens beredskabsplan mod store regnmængder også i praksis kunne holde borgerne i udsatte områder fri for oversvømmelser.

Læs mere side 24 Ideoplæg:

Vejen banes for mindre vejvand i kloakken I Fredericia arbejder man på en ny dagsorden for lokal anvendelse af regnvand i byen. Et tæt samarbejde mellem Vej og Park og Fredericia Spildevand skal skabe de optimale og langsigtede løsninger.

Læs mere side 20

Forskere efterlyser krav til regnvandsudledninger Nye teknikker og anlæg til alternativ håndtering af regnvand er klar til at blive etableret i større udstrækning og indgå i rekreative sammenhænge i byerne; men miljøkvaliteten af regnvandet er kun i beskedent omfang dokumenteret. Det er en barriere for, at flere alternative anlæg til regnvand fra veje og pladser kan etableres.

Læs mere side 26 Dobbeltporøs Filtrering:

Ny enkel teknologi til rensning af vejvand Vejvand er en kompliceret cocktail af miljøfremmede stoffer og det giver særlige rensetekniske udfordringer ved lokal afledning af overfladevand fra veje. Teknikken Dobbeltporøs Filtrering ser ud til at være et godt bud på en miljøsikker løsning af udfordringen. Afprøvning af teknikken i fuldskalaanlæg i Ørestad er under forberedelse.

Læs mere side 28

Vi har modtaget:

Klogt træk af ministeren mod kommunale vejgaver Flere kommuner lader sig friste til at forære kommunale veje til private grundejere, som så hænger på såvel udgifterne til genopretning efter kommunernes manglende vedligeholdelse. Det ser ikke kønt ud, mener Danske Anlægsentreprenører, som forstår transportminister Hans Chr. Schmidt bebudede indgreb mod de lidt for smarte kommuner.

Læs mere side 19

Motorvejen skal betjene regionen Danmarks første OPP-samarbejde omkring motorvejsbyggeri skrider fremad med rasende fart.

Læs mere side 32 Motorvejen

Kliplev – Sønderborg – et OPP-projekt

Vejforum fylder ti år Vejforum 2010 har alt fra cykeltrafik til vejdrift på programmet. De 1000 deltagere kan høre faglige indlæg, deltage i workshops og besøge den store virksomhedsudstilling med den nyeste viden.

Læs mere side 35

September 2009

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

3

NOVEMBER 2010

LEDER

Indhold Klima: 36 Ny uddannelse i Kommunal Klimaledelse Det bliver i høj grad de i forvejen økonomisk trængte kommuner, der må holde for, når Danmark i de kommende år rammes af konsekvenserne af klimaforandringerne. Hvordan skal kommunerne bevare et højt velfærdsniveau, samtidig med at klimaforandringerne truer med at gøre stadig større indhug i den kommunale økonomi.

Et af svarene hedder uddannelse i klimaledelse.

38 ESCO i Vallensbæk: Strandenge, heder, overdrev, rigkær, hængesække, kildevæld, kystlaguner, stenrev, lobeliesøer og brunvandede søer.

Listen over naturtyper i Danmarks Natura 2000-områder,, som har det skidt, er lang.

43

Daginstitutionen Løkkebo i Vallensbæk er renoveret i et ESCOprojekt, hvor hensyn til energibesparelser, bygningsrenovering og pædagogik går op i en højere enhed.

Investeringen tilbagebetales på 20 år via besparelser.

40 Fornuftig klimatilpasning kræver tværfaglighed 38

Natur: 43 Naturopgaven er stor og kompleks I de kommunale naturafdelinger sidder medarbejderne på spring klar til at gå i gang med en opgave de brænder for: at gennemføre Natura 2000-planerne og dermed være med til at sikre, at Danmark lever op til EUs direktiver; men værktøjskassen er tom.

46 Status på strukturreformens betydning for parkog naturforvaltninger 40

50 Ti nye spørgsmål om park- og naturforvaltningen

Miljø: 54 Slam er gavnlig på landbrugsjord

56 Er spildevandsslam det rene gift?

62

Digitalisering: 58 Ny selvbetjeningsløsning på vej 62 Spredt bebyggelse. Ny metode til at estimere udledninger af spildevand 64 Klar til fælles digitalisering

Forsyning: 68 Opgravningfri fornyelse og afpropning af stikledninger 70 Spildevand og bidrag

4

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

Klimaet kræver sin vej

Udfordringen er at finde den rigtige løsning til det aktuelle behov Vi kan bistå med den nødvendige viden til at løfte opgaven.

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 6.000 medarbejdere hver især er det på deres.

www.cowi.dk

Klimaet-kræver-sin-vej_02.indd 2

01-11-2010 11:33:55

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

5

LEDER

Hvem skal løse hvilke opgaver?

Hvad er en kommunal kerneopgave?

Det spørgsmål er på det seneste stillet adskillige gange i forhold til, hvem der skal udføre opgaverne – De private eller det offentlige!

Begreber som privatisering – prisafprøvning – konkurrenceudsættelse er tilsvarende blevet en del af debatten.

Går man lidt tættere på, er det interessant at konstatere, at selv om privatisering og prisafprøvning / konkurrenceudsættelse grundlæggende kan være forskellige måder at anskue opgaveløsningen på, så skelnes der ikke altid sådan, når det sættes til debat, hvordan opgaver skal løses.

Inden for det tekniske område er det specielt de kommunale entreprenørafdelinger eller vej- og parkafdelinger, som inddrages i debatten, når det drøftes, om det er en opgave, der skal udføres i offentligt eller privat regi.

Som udgangspunkt er der meget, der taler for, at driftsopgaver som udføres i offentligt regi, skal konkurrenceudsættes for herved at sikre, at opgaverne løses til den mest økonomisk fordelagtige pris.

Det sker ikke så sjældent, at overskrifter som: ’Kommuner skal ikke være entreprenører’ eller ’Private skal løse opgaverne’ dukker op i dagspressen, og på denne måde kommer til at præge den offentlige debat om, hvad der er en kommunal kerneopgave.

Politik og ledelse På det kommunaltekniske område

TEKNIK & MILJØ

noVemBer 2010 • nr.11 årgang 100

STA DS O G H AV NEI NGENI Ø REN

Tænker man nærmere over det, kan det dog være vanskeligt at komme helt ind til kernen bag de forskellige måder at udtrykke sig på. Argumenterne bag de forskellige begreber – privatisering – prisafprøvning – konkurrenceudsættelse - er ofte identiske, men i grundsubstansen dog meget forskellige.

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 24 8600 Silkeborg Tlf. 72 28 28 04

46

Redaktion: Ansvarshavende redaktør Irene Brandt Tlf. 25 55 28 27 Email: ib@teknikogmiljo.dk

Veje:

Greve har vundet kampen mod vandet

Foto: Kirsten Bille/Scanpix

Oprydning i ejerforholdene på vejområdet Transportminister Hans Chr. Schmidt:

Nu laver jeg klare regler Klima:

Natur:

Miljø:

Digitalisering:

Ny uddannelse i Kommunal Klimaledelse

Naturopgaven er stor og kompleks

Er spildevandsslam det rene gift?

Ny metode til at estimere udledninger af spildevand

Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 54 95 08 22 Email: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg 52 Tlf. 72 28 28 04.

Telefax 72 28 28 07.

Email: ktc@ktc.dk

Forenklet kan det siges, at det handler om, at det offentlige skal have mest muligt ud af hver skattekrone.

Er det tilgangen til vores fremtidig opgaveløsning – ja, så er det måske ikke så interessant, hvem der skal være entreprenør, eller om det er det offentlige eller de private, der skal løse opgaverne. Så handler det mere om, hvem der kan levere den ønskede kvalitet til den mest konkurrencedygtige pris.

Kan den private virksomhed ikke producere til den ’rigtige’ pris, er det vel meget naturligt, at det offentlige fortsætter med at udføre opgaven. – Kan den offentlige virksomhed ikke levere en ydelse til den mest konkurrencedygtige pris, så er der andre, der må tage sig af opgaven.

Men det er selvfølgelig spørgsmålet, om det handler om denne tilgang?

Emnet vil helt sikkert komme til at indgå som en ikke uvæsentlig del i den fremadrettede politiske debat om, hvem der fremover skal løse hvilke opgaver, det offentlige eller det private!

Kjeld Bussborg Johansen Direktør for Miljø og Teknik, Svendborg Kommune

Hjemmeside: www.teknikogmiljo.dk Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg.

Tlf. 72 28 28 04.

Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening.

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.

I perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009.

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.

Sats: Grafikom A/S. Tryk: KLS Grafisk Hus A/S. Abonnementspris: Kr. 666,00 + moms om året for 11 numre.

Løssalg: Kr. 99,00 + moms inklusive forsendelse.

6

Oplag: Kontrolleret af

ISSN 1902-2654

MASCOT SAFE PILOTJAKKE Camina. Fluorescerende pilotjakke med lodrette og skrå, tværgående reflekser. Åndbar, vind- og vandtæt.

Aftagelig hætte og fór af quilt. Ærmer er formskårede.

Lommer til mange formål.

Rød/mørk antracit.

1.999,-

699,-

STK. INKL. 2 -LON I 2,0 AH L IER BATTER

DEWALT AKKUSLAGBOREMASKINE

Alle priser er netto/afhentet og ekskl. moms og afgifter. Tilbuddene gælder til d. 26. november 2010, eller så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

DC988KL. Kraftfuld 18V kombi-maskine. Tre hastigheder, højt drejningsmoment, max 52 Nm. 22-positioners justerbart drejningsmoment.

13 mm nøglefri borepatron med automatisk spindellås. Elektronisk bremse. Luftafkølet motor med udskiftelige kul. Helmetalgear.

30 m

399,HULTAFORS BÅNDMÅL Y-LON. Gaffelbåndmål i alu-ramme med gult polyamid stålbånd.

299,MASCOT SAFE BUKS Espinho. Fluorescerende buks med skrå, tværgående reflekser.

Ergonomisk formede bukseben med regulerbare knælommer.

Hammerstrop. Lommer til mange formål. Teflon® gør produktet smudsafvisende. Rød/mørk antracit.

50 m

499,-

Vind en iPHONE 4 16 GB sort

TILMELD DIG XL-BYG PROFFCENTER NYHEDSBREVET INDEN 20. DECEMBER OG DELTAG I LODTRÆKNINGEN OM EN iPHONE 4 – 16 GB SORT – TILMELD DIG PÅ WWW.XL-BYG.DK/VIND Vinderne får direkte besked. Ansatte hos XL-BYG samt deres husstand kan ikke deltage i konkurrencen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter

www.xl-byg.dk TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

7

TEMA: VEJE

Hvilke argumenter skal vi bruge?

Krokus i midterrabatten og ny asfalt gør ­borgerne i ­Kolding Kommune glade.

/ Af Irene Brandt

8

”Politikerne forstår det godt. De ved godt, at det går den gale vej; men alligevel ender det som regel med, at vi igen ikke blev tilgodeset, når budgetterne var vedtaget i byrådet. Så er det, man tænker: Er vi ikke gode nok til at argumentere for vores veje?” siger Kalle Stærk og fortsætter:

”

Udbud kan ende med voldsomme kontrol­ foranstaltninger, som skaber frustrationer både hos leverandørerne og bestillerne.

”Det, som har givet Driftsafdelingen mest anerkendelse fra borgerne, er de blomstrende krokus i midterrabatten på indfaldsvejene om foråret. De er et godt eksempel på, at man kan skabe god kvalitet for 50.000 kroner om året,” siger Kalle Stærk, der er afdelingsleder i Driftsafdelingen i By- og Udviklingsforvaltningen i Kolding Kommune.

Efter foråret kommer sommeren, og så skal græsrabatterne slås. Det blev de to gange om året i Kolding Kommune, hvilket førte til så mange indsigelser fra borgere, som ikke bryder sig om langt græs, at frekvensen ret hurtigt blev ændret til én gang pr. måned. ”Til gengæld er det slut med at lægge krokus hvert efterår, og efterhånden som vejsaltet får ødelagt løgene, vil de helt forsvinde fra midterrabatterne,” supplerer vejingeniør Roland Rasmussen.

Det er vigtigt for både Kalle Stærk og Roland Rasmussen, at Driftsafdelingen imødekommer borgernes ønsker til kvaliteten af vejene i kommunen. De beskæftiger sig derfor også løbende med effektiv ressourceudnyttelse i driftsafdelingen, og på Vejforum i begyndelsen af december har de et indlæg, hvor de også rejser debatten.

”Hvis vi skal klare os i konkurrencen med de andre områder i kommunen, hvilke argumenter skal vi så bruge? Jeg kan ikke huske, borgere nogensinde er mødt op med bannere foran rådhuset for at protestere over hullede veje - ikke at jeg hermed opfordrer borgerne til at gøre det; men jeg ville ønske, at vejvedligeholdelsen fyldte mere i den offentlige debat, end det i dag er tilfældet. Der er jo ikke så meget vundet ved at bygge et flot, nyt plejecenter, hvis rollatorbrugere ikke kan komme derhen på grund af skæve fortove og manglende vintervedligeholdelse!”

Er bunden nået?

Kalle Stærk fortæller, at da han startede som afdelingsleder i Driftsafdelingen for ti år siden, havde han syv A4-ark, med forslag til, hvor der kunne spares i afdelingen. Forslagene er blevet flittigt brugt siden, og i dag er der kun ½ side tilbage - og hvad skal man så ty til, når politikerne år efter år vedtager budgetter, der ikke tilgodeser vejområdet?

407 stillinger i udbud Politikerne i Kolding Kommune har taget initiativer, der skal fremme ønsket om mere vedligeholdelse for færre penge. 11. oktober vedtog Teknik- og boligudvalget, en udbudsstrategi, der på sigt kan sende samtlige driftsopgaver på det tekniske område i udbud. Det betyder, at 407 medarbejdere fra tre områder kan blive berørt. De tre områder er: vej- og parkområdet,

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

”

Roland Rasmussen, ingeniør, Driftsafdelingen, By- og Udviklingsforvaltningen, Kolding Kommune.

ejendoms- og boligområdet samt forsyningsområdet.

Inden for vejog parkpolitikområdet foreslår udvalget en lang række opgaver konkurrenceudsat hvert år i perioden 2011-2013. Det drejer sig bl.a. om opgaverne vedrørende slidlag, afmærkninger, renholdelse af færdselsbaner, indkøb/leasing af maskiner og materiel mv.

I forhold til store driftsområder som parker, legepladser, strande, skove mv. forudsætter en konkurrenceudsættelse dog en omfattende registrering af opgaverne, som vil blive gennemført i 2011-2012 således, at der kan foretages hel eller delvis konkurrenceudsættelse af opgaverne fra 2012. ”Jeg har en klar forventning om, at vi kan klare os i konkurrencen med private leverandører, for vores afdeling kan løse opgaven bedst og billigst - år efter år,” siger Kalle Stærk, som ikke frygter konkurrenceudsættelsen; men han er forberedt på, at kravet om udbud af alle opgaver kan ændre kompetencebehovet i administrationen: ”Der vil selvfølgelig stadig være brug for ingeniører som Roland og mig; men vi får også brug for jurister, som kan sikre, at kontrakterne med leverandørerne strikkes rigtig sammen,” siger Kalle Stærk, som personligt peger på muligheden for at indgå partneringaftaler frem for traditionelle udbud.

Roland Rasmussen supplerer:

TEMA: VEJE

”

Jeg kan ikke huske, borgere nogensinde er mødt op med bannere foran rådhuset for at protestere over hullede veje - ikke at jeg hermed opfordrer borgerne til at gøre det; men jeg ville ønske, at vejvedligeholdelsen fyldte mere i den offentlige debat, end det i dag er tilfældet.

”

Kalle Stærk, afdelingsleder i Drifts­ afdelingen, By- og Udviklingsforvaltningen, Kolding Kommune.

Afdelingsleder Kalle Stærk (tv) og inge­niør ­Roland Rasmussen fra Driftsafdelingen i By- og Udviklingsforvaltningen i Kolding ­Kommune er på Vejforum i begyndelsen af december med et indlæg om, hvordan man får mere vedligeholdelse for pengene.

Foto Marianne Grøndahl/Scanpix.

”Alle kan komme med et bud - og det er den billigste, der får opgaven - så vi har ingen indflydelse på, hvem der bliver valgt. Det kan altså ende med, at firmaer, vi har mindre gode erfaringer med, vinder udbudet. Det kan ende med voldsomme kontrolforanstaltninger, som skaber frustrationer både hos leverandørerne og bestillerne, og det vil vi for alt i verden gerne undgå gennem dialog med de eksterne leverandører” Funktionskontrakter hvor vedligeholdelsen af vejen udbydes til en privat entreprenør for en længere årrække, kan også komme på tale. ”Funktionskontrakterne kan være gode, fordi de sikrer, at der er afsat penge til vejvedligeholdelsen langt ud i fremtiden.

Især uden for byerne er det en oplagt mulighed; men inde i byerne er der så mange andre interessenter, der skal inddrages i arbejdet med at vedligeholde vejene, at området ikke er eg-

net til funktionskontrakter,” siger Kalle Stærk.

Hvert år laver Driftsafdelingen en plan sammen med forsyningsselskaberne, som sikrer, at opgravningen og vedligeholdelsen af vejene koordineres.

Lytter til borgerne Når pengene ikke rækker, gør Driftsafdelingen i Kolding Kommune det samme som kollegaerne i resten af landet: De skruer ned for indsatsen, dér, hvor det er muligt. ”Man kan lappe hul på hul i vejene, i stedet for at lægge et nyt slidlag; men en dag er der huller mellem lapperne, og så er der ikke noget til at holde den nye lap på plads. Det er heller ikke lappede veje, borgerne vil have. De elsker ny asfalt, som både visuelt er pænere at se på, end lappede veje, og som også er langt bedre at færdes på - for eksempel på cykel og rulleskøjter, ” siger Roland Rasmussen.

Kalle Stærk tilføjer: ”Det handler om, at vi hele tiden skal prioritere indsatsen. Vejbelysningen er i Kolding som i andre kommuner også blevet inddraget i besparelserne med det resultat, at 2/3 af vejbelysningen slukkes i tidsrummet 2106 - hele året. Det er resulteret i så mange klager, at det formodentlig ændres - enten at færre lygter slukkes, eller at tidsrummet, hvor lyset er slukket, indskrænkes; men når det så er sagt, synes jeg også, vi skal være opmærksomme på, om de besparelser, vi høster ved

at slukke lyset og lappe vejene i stedet for at lægge nyt slidlag, ikke opvejes af udgifter på andre områder - for eksempel som følge af, at der sker flere uheld - eller i form af tabt livskvalitet for borgerne, der ikke tør færdes på gaderne, når lyset slukkes.”

Det er ofte på lang sigt at konsekvenserne viser sig, og det er heller ikke altid, at man er opmærksom på sammenhængen. ”Det er svært, fordi ’ulykken’ ikke sker her og nu, når man skærer ned på vejvedligeholdelsen på samme måde, som hvis man skærer ned på antallet af hjemmehjælpere; men vejene er lige såvel en vigtig del af alle borgeres liv,” siger Kalle Stærk og fortsætter: ”I Driftsafdelingen lytter vi selvfølgelig til borgerne. Det er dem, der lægger pengene til afdelingens drift; men vi får mange henvendelser fra borgere, der fortæller, hvor det er galt, og det skal jo ikke være sådan, at pengene bruges dér, hvor folk råber højest. Hovedreglen er, at flest mulig mennesker skal have mest mulig gavn af vores indsats.”

Kalle Stærk oplyser dog, at der er lys at skimte for enden af tunnelen, idet der i det netop vedtagne budget for perioden 2011 – 2014 er afsat øgede midler til vejvedligeholdelsen. Om det så skyldes, at vi er blevet bedre til at argumentere for vigtigheden af gode veje, eller det skyldes kommunens generelt forbedrede økonomi, kan han kun gisne om.

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

9

KORT NYT VEJE & TRAFIK

Vintervagter, saltspredere og sneplove klar til vinteren Vejdirektoratet er parat til at tage kampen op med sne og frost på de danske statsveje. Det foregår fra en døgnbemandet vintervagtcentral i Ålborg.

Her holder medarbejderne øje med udviklingen i vejret og temperaturen ved vejene, så de kan sende vognmænd ud med saltspredere og sneplove, når behovet opstår.

De første saltspredere har allerede været i aktion og Vejdirektoratet venter nu i spænding på, hvordan vinteren arter sig. Det store spørgsmål er, om det bliver en ”normalvinter” eller en mere barsk vinter, som den i 2009-2010.

I en normalvinter vil der være cirka 100 landsdækkende saltninger, 170 timers snerydning per 100 km spor og et samlet saltforbrug på 55.000 tons.

Vinteren 2009/10 var der 138 landsdækkende saltninger, heraf var 100 af dem efter 1. januar. Vejdirektoratet brugte 440 timer på snerydning per 100 km vej og godt 100.000 tons salt.

Albertslunds miljøprofil er nu ikke blot grøn, men også gul og rød Albertslund Kommune udskifter alle signalanlæggene til nye anlæg baseret på LED-teknologi. Udskiftningerne vil bidrage til, at kommunen indfrier sit ambitøse mål i klimaplanen; at reducere CO2-udslippet med 25 % inden 2015.

Vejregelgrupperne om Byernes trafikarealer og Åbent land er ved at revidere hæfterne Forudsætninger for den geometriske udformning (Byernes Trafikarealer) og Forudsætninger - geometrisk udformning (Åbent land).

Hæfterne beskriver de forudsætninger, der skal overvejes og fastlægges i forbindelse med projekteringen af et vejanlæg i henholdsvis byområder og åbent land.

Hæfte 1

for tninger Forudsæ triske me den geo g in udformn

10

Vejregelr oratet -

ådet

636 kilometer offentlige veje i Kalundborg Kommune skal vedligeholdes.

Kalundborg Kommunalbestyrelse har fastsat en samlet anlægsramme til maksimalt 20 mio. kr. årligt.

Vedligeholdelsen af vejene er opdelt i to udbud. Det ene dækker veje i landzonen, samt en del stier i byzone i eget tracé. Denne funktionskontrakt vil have en løbetid på 15 år.

Det andet udbud dækker over veje og fortove i byzone. Dette udbud er en såkaldt partnering med en kontraktperiode på fire år med option på yderligere et år. ”Vi har opdelt vedligeholdelsen i to udbud, da der kan være problemer i at få vedligeholdelse til at samspille med andre projekter, hvis vedligeholdelsen udelukkende er i en funktionskontrakt. Ved at have partnering, så vil Kalundborg Kommune stadig være en medspiller i prioriteringen. På den måde undgår vi, at der bliver lagt asfalt et år, for så at blive fræset op igen året efter, hvis der eksempelvis skal kloakeres,” siger Claus Steen Madsen, teknik-, udviklings- og kulturdirektør.

Giv input til vejregelhæfter

aler trafikare Byernes

Vejdirekt

Den store nedbringelse af elforbruget, som udskiftningern medfører, giver samtidig en betydelig besparelse i kroner og ører. Det forventes således, at udskiftningerne giver Albertslund Kommune en årlig elbesparelse på ca. 200.000 kr.

Asfalt­ vedligeholdelse gives i udbud

Oktober

2000

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

Hæfterne beskriver blandt andet: • Plantekniske forudsætninger • Trafiktekniske grundværdier

• Afstande til faste genstande • Frihøjder • Dimensioner for typekøretøjer • Kurvekurver for typekøretøjer • Vejledninger om beregning af trafikintensitet • Vejledninger om uheldsanalyser Vejregelgrupperne vil meget gerne have brugernes input til revisionen. Eventuelle forslag til elementer i hæftet, der bør opdateres, eller forslag til emner, der bør indarbejdes, kan sendes til sekretæren for byernes trafikarealer, Helle Huse, Rambøll, på hhu@ramboll.dk. Frist: 15. december.

Vejen frem...

BEDRE VEJE BEDRE KLIMA

• Vi lever af at udlægge asfalt, og vi er bevidste om at passe på klimaet.

• Vi fremstiller miljøvenlige bindemidler, støj­ reducerende asfaltbelægninger, CO2­venlig asfalt og anvender i videst mulig omfang knust asfaltgenbrug.

Colas Danmark A/S blev stiftet i 1930 og har som mål at bygge og forbedre infrastruktur.

Vi indgår i Colas Gruppen, som beskæftiger 75.000 medarbejdere i 40 lande verden over.

• Colas udlejer eller sælger udstyr til vinter­ reparationer af vej.

• Vi leverer også produkter til vinter vedlige­ holdelsen; herunder til revnelukning og lapning af slaghuller.

Mød os på vores stand på Vejforum for en uddybende snak.

Colas Danmark A/S Fabriksparken 40 2600 Glostrup T: 4598 9898 F: 4583 0612 colas@colas.dk www.colas.dk TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

11

TEMA: VEJE

Budget og privatisering af veje:

Oprydning i ejerforholdene på vejområdet En række kommuner er i gang med at privatisere kommunale veje og overlade drift og vedligeholdelse til grundejerne. Det handler om besparelser på de trængte kommunale budgetter, men også om at få ryddet op i ejerforholdene

”Det er nogle besynderlige forskelle, der er i fordelingen af veje mellem kommunerne og de private grundejere henover landet.

Ofte er det historiske tilfældigheder, der har været afgørende for om en vej har den ene eller anden ejer,” siger Torben Nøhr, formand for KTC. Foto: Hanne Loop

/ Af Michael Nørgaard

Mange kommuner er i gang med omklassificering af veje – som det hedder i vejreglerne - og øvelsen sker primært som et led i sparebestræbelser. Så omfanget er større end tidligere. Ved nedklassificering af veje overdrages tidligere offentlige veje til de private grundejere, der dermed får pligten og omkostningen ved drift og vedligeholdelse af vejen. KTC-formand Torben Nøhr, der er Teknik- og Miljødirektør i Vordingborg, finder, at det er velbegrundet at kigge på ejerforholdene på vejområdet. ”Det er nogle besynderlige forskelle, der er i fordelingen af veje mellem kommunerne og de private grundejere henover landet. Ofte er det historiske tilfældigheder, der har været afgørende for om en vej har den ene eller anden ejer,” siger Torben Nøhr. Han fortsætter: ”Derfor synes jeg, at det er yderst rimeligt, at vi i kommunerne får ryddet op og revurderet ejerforholdene på dette område – efter nogle gennemskuelige kriterier.

12

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

Det indebærer også, at vi selvfølgelig kan og skal realisere besparelser, hvor det er ret og rimeligt.”

Også opklassificering Torben Nøhr illustrerer med eksempler fra sin egen kommune, Vordingborg, at skiftet i ejerforholdene faktisk er gået i begge retninger: ”Byrådet i Vordingborg har besluttet, at en vej, som benyttes af mange borgere som adgangsvej til stranden, har så stor interesse og brugsværdi for offentligheden, at det er rimeligt, at vejen fremover ejes, drives og vedligeholdes af offentligheden. Modsat har vi en lang stikvej med kun to ejendomme og færdsel af mange erhverv-

skøretøjer, hvor man har besluttet at nedklassificere vejen. Her er offentlighedens interesse begrænset, og der er ingen begrundelse for at kommunen skal rydde sne og have ansvaret for drift og vedligeholdelse af en sådan vejstrækning.”

Fokus på retssikkerhed Transportminister Hans Chr. Schmidt har varslet et lovforslag, der skal ændre rammerne for omklassificering af veje. Torben Nøhr hilser forslaget velkomment et stykke hen af vejen: ”Vi kender ikke selve forslaget endnu, men finder, at der skal være retssikkerhed på området, og at borgere og virksomheder skal have klageadgang i forbindelse

med disse afgørelser. Det er fint, hvis disse ting bliver styrket i forbindelse med en lovændring. Det skal ske på en ordentlig og gennemskuelig måde.”

Ligeledes fremhæver KTC-formanden, at veje, der overdrages til private, skal være i god stand.

Kommunerne skal ikke kunne slippe af sted med at overdrage veje, hvor man har forsømt vedligeholdelsen, og han er dermed på linje med ministeren.

I øvrigt er mange vejområder gennem de sidste 30 år blevet udlagt som private fællesveje f.eks. i forbindelse med udstykninger, hvor vejanlæg og fællesarealer er private i udgangspunktet og drives og vedligeholdes af ejerne.

Egedal stopper privatisering Ellers er det et broget billede af reaktioner på ministerens udspil, der tegner sig henover landet. I flere kommuner har man valgt at sætte privatisering på stand by. Således i Egedal Kommune, hvor man har valgt at udskyde privatiseringen af veje. Borgmester Willy Elia-

TEMA: VEJE

sen lægger nu op til at droppe en budgetteret besparelse på 1,2 millioner kroner, som skulle være udmøntet i 2011 ved at privatisere en række offentlige veje. Det sker, fordi transportminister Hans Christian Schmidt har slået fast, at han agter at gribe ind over for kommuner, der vil privatisere veje for at spare penge og samtidig stiller krav til beboerne om at vedligeholde vejene. ”Jeg er fuldstændig enig med ministeren i, at vi kun skal overdrage de offentlige veje, som er i god stand, men nu må vi afvente trafikministerens udspil, før vi igen tager stilling til sagen. Foreløbigt er privatiseringsplanen udskudt,” siger Willy Eliasen.

Det betyder, at politikerne i Egedal skal finde nye besparelser på 1,2 millioner kroner på næste års budget. I Roskilde har diskussionerne om privatisering af veje også været oppe i forbindelse med budgetbehandlingen, men hér har

”

Det er yderst rimeligt, at vi i kommunerne får ryddet op og revurderet ejerforholdene på dette område – efter nogle gennemskuelige kriterier. Det indebærer også, at vi selvfølgelig kan og skal realisere besparelser, hvor det er ret og rimeligt.

Torben Nøhr, formand KTC.

et flertal besluttet at køre videre med privatisering af vejene for at spare på budget 2011. Kommunerne Ballerup, Lyngby-Taarbæk, Køge og Dragør planlægger også stadig at privatisere deres veje uanset ministerens udmelding om et lovindgreb.

Fordeling af kommunale og private veje Samkom er et samarbejde mellem Vejdirektoratet og KTC, der bl.a. udgiver ”KommuneAtlas – om veje og trafik”. Ifølge 2010-ud-

”

gaven er der 69.907 km kommunale veje, hvilket svarer til, at hver kommune i gennemsnit har godt 700 km kommuneveje.

KommuneAtlasset viser, at der er stor variation i de enkelte kommuners vejnet. Kommunerne vest for Storebælt råder over et langt større vejnet end kommunerne i Hovedstadsregionen. 27 kommuner har mindre end 250 km kommuneveje, hvilket typisk er kommuner i Hovedstadsområdet.

Ifølge kommuneAtlasset har 51 kommuner oplyst, at de har i alt

11.736 km private fællesveje. Det svarer til 230 km private fællesveje pr. kommune.

Forudsættes det, at oplysningerne fra disse kommuner er repræsentative på landsplan, vurderes det, at der er ca. 22.500 km private fællesveje i Danmark.

KommuneAtlasset: http://www.vejsektoren.dk/hent/ Kommune_Atlas2010web.pdf Offentlig eller privat vej: www.vejsektoren.dk/wimpdoc.asp ?page=document&objno=65858

Gode links om veje På www.vejsektoren.dk findes en række gode informationer om private veje:

Vi bygger en grøn fremtid – sammen Orbicon | Leif Hansen leverer integrerede og

miljømæssigt og økonomisk.

bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur,

Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og

klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri

bidrager til at gøre visioner til virkelighed.

og arbejdsmiljø.

Fra vandplaner til renovering af skoler er det den tilgang, der giver de bedste resultater -

Sammen kan vi mere. www.orbicon.dk

TEMA: VEJE

Transportminister Hans Chr. Schmidt:

Nu laver jeg klare regler ” Siden de første kommuner varslede, at de ville klare de kommunale budgetter ved blandt andet at nedklassificere offentlige veje til private fællesveje, har transportminister Hans Chr. Schmidt modtaget utallige henvendelser fra borgere, der gerne vil have ministeren til at gribe ind. / Af Irene Brandt

”Jeg har først og fremmest været overrasket over, at nogle kommuner uden at blinke har givet til kende, at de vil nedklassificere veje fra offentlige veje til private fællesveje med den begrundelse, at kommunen skal spare penge. Denne begrundelse er der ikke dækning for i vejloven,” siger transportminister Hans Chr. Schmidt. Han understreger, at lovens muligheder for nedklassificering først og fremmest skal være begrundet i trafikale forhold, men at økonomiske hensyn kan indgå som en del af kommunens beslutning.

For at få syn for sagen har Hans Chr. Schmidt bedt tre kommuner, der har varslet nedklassificering af veje, redegøre for baggrunden for beslutningen. ”Når vi har præciseret over for kommunerne, at loven ikke hjemler nedklassificeringer på baggrund af økonomiske forhold, så har kommunerne igen overrasket mig med deres reaktion: De spørger nemlig mig som transportminister om, hvor de så skal finde pengene? Det kan jeg jo ikke redegøre for; men de kunne i stedet bede

14

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

Hvad står der i Vejloven:

Hvordan er vejens tilstand ved overdragelsen?

Det fremgår af vejlovens § 90, stk. 7, at en beslutning om at ændre (nedklassificere) en offentlig vej til privat ikke kan begrunde erstatningskrav over for vejbestyrelsen. Vejloven forudsætter ikke, at vejen istandsættes før overdragelsen. Grundejerne har ifølge loven ikke noget retligt krav på, at vejen afleveres i en bestemt standard. Vejen vil derfor kunne overgå til privat fællesvej i den foreliggende stand.

Hvornår skal nedklassificeringen træde i kraft? Ændringen (nedklassificeringen) træder som udgangspunkt i kraft straks efter, at kommunalbestyrelsens beslutning er offentliggjort og meddelt, medmindre andet fremgår af beslutningen. Vejlovgivningen stiller ikke krav om, at der skal ske en formel overdragelse af vejen til grundejerne eller afholdes vejsyn i den anledning.

Kilde: Vejsektoren.dk

Transportministeriets fortolkning af vejloven: Kommunen skal holde sine veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver.

En beslutning om, at en offentlig vej skal nedlægges og overgå til privat, kan ikke begrunde erstatningskrav over for vejbestyrelsen.

Bestemmelsen i vejloven pålægger en kommune at sørge for, at kommunevejene er i god og forsvarlig stand i forhold til trafikkens art og sammensætning. Denne pligt gælder principielt helt frem til det tidspunkt, hvor en kommunevej skifter status til privat fællesvej eller privat vej.

Da det i almindelighed må antages, at en kommunevej spiller en større rolle i det kommunale vejnet end private fællesveje, og derfor skal være i en bedre stand end private fællesveje, burde den situation ikke opstå, at der kort tid efter en nedklassificering er behov for en generel istandsættelse af den private fællesvej.

Bestemmelsen i vejloven skal forstås således, at grundejerne ikke kan gøre erstatningskrav gældende for de vedligeholdelsesbyrder, de bliver pålagt efter privatvejsloven.

Bestemmelsen i vejloven udelukker ikke, at grundejerne kan gøre et erstatningskrav gældende efter dansk rets almindelige erstatningsregel, hvis domstolene finder, at kommunen har tilsidesat sin forpligtelse efter vejloven, og denne forpligtelse medfører et tab for de grundejere, der skal vedligeholde den – nu – private fællesvej.

Kilde: Transportministeriet

Hvis ­nogle kommuner ­skulle have opfattet teksten som om, at de kan nedklassificere deres veje uden skelen til vejenes trafikale funktion, ­beklager jeg at skulle skuffe dem.

Transportminister Hans Chr. Schmidt

”

mig forklare reglerne og loven, så de kan forstå, hvorfor dette initiativ ikke er lovligt,” siger Hans Chr. Schmidt. Han fortsætter: ”Jeg er ærgerlig over, at kommunerne bringer nedklassificering af vejen i spil som et spareobjekt, når dette slet ikke er en lovlig begrundelser, for borgeren bliver trætte af myndighederne, når de ikke selv overholder lovene.”

En misforståelse Kommunerne har muligvis været i deres gode ret til at antage, at besparelser er god argumentation for nedklassificering af veje fra offentlig til privat fællesvej. I hvert fald kan man på Vejdirektoratets hjemmeside: Vejsektoren.dk læse følgende: Kommunen har vide rammer til at beslutte, hvorvidt en vej skal være offentlig eller privat (fælles-) vej. Beslutningen træffes på baggrund af en vurdering af den enkelte vej. Vurderingen kan til enhver tid tages op til revurdering, hvis kommunen eksempelvis vil

TEMA: VEJE

ændre sit serviceniveau, fordi der er behov for besparelser.

Hertil siger Hans Chr. Schmidt: ”Hvis nogle kommuner skulle have opfattet teksten som om, at de kan nedklassificere deres veje uden skelen til vejenes trafikale funktion, beklager jeg at skulle skuffe dem. Det siger sig selv, at fordelingen af vejnettet må bero på en konkret vurdering af den pågældende vej, herunder dens funktion i vejsystemet, og hvad det er for en slags trafik, der kører på den Den tekst, der henvises til, ændrer heller ikke ved, at de veje, der overdrages skal være i god og forsvarlig stand, sådan som loven kræver, når de overdrages. Det økonomiske hensyn, som kommunerne kan inddrage, kan således aldrig blive til et spørgsmål om at overvælte udgifter for opgaver man ikke selv har villet prioritere, til borgerne.”

Transportministeren har nu bedt

Vejdirektoratet ændre de formuleringer på Vejsektoren.dk, som kan give anledning til misforståelser.

tet, som skal vurdere, om der er hjemmel i loven for nedklassificeringen,” siger Hans Chr. Schmidt.

Lovændring klar senest til nytår Transportministeriet har fremsat et ændringsforslag til vejloven, som ændrer loven på tre væsentlige områder. Hans Chr. Schmidt forventer, at loven vil blive vedtaget hurtigt, så den kan træde i kraft senest 1. januar 2011. ”Lovændringen vil sikre, at kommunerne ikke kan overdrage dårligt vedligeholdte offentlige veje til beboerne, uden først at sætte dem i stand. Derfor indfører vi en protokol, der beskriver, hvad der forstås ved ’god og ordentlig stand’. Derudover vil vi med lovændringen sikre, at beboerne varsles i god tid, inden deres vej nedklassificeres. Vi foreslår en frist på fire år. Endelig skal beboerne have mulighed for at indklage den kommunale afgørelse til Vejdirektora-

Ensartethed Siden kommunesammenlægningerne har mange kommuner oplevet, at de i dag står med uensartet serviceniveau, fordi der har været store forskelle i de gamle kommuner på, hvornår en vej var kommunal, og hvornår det var en privat fællesvej. Hans Chr. Schmidt vil derfor ikke afvise, at der kan være gode grunde til at finde et ensartet niveau i de enkelte kommuner, som kan betyde, at nogle veje, der i dag er offentlige, kan nedklassificeres - eller omvendt: ”Jeg har mødt mange, der gerne vil have mig til helt at forbyde nedklassificeringer; men det ønsker jeg ikke at blande mig i. Det er kommunerne selv, der skal vurdere, hvilken status en vej skal have.

Nu laver jeg klare regler, som sikrer, at borgerne får en vej, der er

Transportminister Hans Chr. ­Schmidt har varslet en lov­ ændring, der skal ændre vejlovens bestemmelser om privatisering af offentlige veje.

af god kvalitet, at de varsles i tide, og at de får klageadgang, når deres veje nedklassificeres. Resten må de diskutere ude i kommunerne,” siger Hans Chr. Schmidt.

Fornyelse for fremtiden

Gennemtestede løsninger Aarsleff Rørteknik tænker langsigtet.

Vi leverer miljørigtige løsninger til opgravningsfri fornyelse af ledninger med lang levetid. Løsningerne er

robuste og kræver minimal vedligeholdelse. Løbende test og videreudvikling er en del af hverdagen. Det er der god økonomi i for samfundet.

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

15

TEMA: VEJE

’Vejfidus’ er slet ingen fidus ”Minister sætter prop i vejfidus”. Sådan lød en overskrift i Berlingske Tidende søndag den 10. oktober. Baggrunden er, at et betragteligt antal af landets kommuner har foreslået en ”sparefidus” – for nu at blive i avisens jargon – som groft sagt går ud på, at forære en række dårlige kommuneveje til grundejerne. ”Fidusen” består i, at grundejerne selv skal stå få vedligeholdelsen af vejen med tilhørende fortov og belysning, og som et trylleslag er en mærkbar post visket ud fra vedligeholdelsesbudgettet.

Om regeringen virkelig sætter en stopper for kommunernes forslag om at nedklassi­ficere vejene til private fællesveje, ved vi ikke på nuværende tidspunkt, men hvis regeringen griber ind, skal kommunerne nok være glade for det! ­Beregninger fra Grontmij | Carl Bro viser nemlig, at sådanne besparelser i sidste kan ­blive særdeles dyre både for kommunerne og for samfundet som helhed. / Af markedschef Jørn R. Kristiansen, Grontmij | Carl Bro

En hurtig gennemgang af budgetforslag og sparekataloger, der nu er tilgængelige på kommunernes hjemmesider, viser, at næsten halvdelen af kommunerne har planer om at nedklassificere mindre kommuneveje til private fællesveje. Ifølge kommunernes egne beregninger giver dette som regel nogle få millioner kr. i besparelser i 2011. Besparelserne her og nu kan dog vise sig at blive meget dyre i de efterfølgende år. Grontmij | Carl Bro har gennemgået dagsordener for tekniske udvalgsmøder i samtlige landets 98 kommuner, og i 40 af dem fandt vi forslag om nedklassificering af veje.

Nogle af de kommuner, der blev lagt sammen af flere i 2007, ønsker måske blot at skabe ensartede forhold for vejene i kommunen. Men formanden for Kommu-

16

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

nalteknisk Chefforening, Torben Nøhr, har udtalt til pressen, at ”det ikke er nogen hemmelighed, at kommunerne gør dette for at spare penge”.

Flere aviser har i øvrigt udført en tilsvarende screeninger som Grontmij | Carl Bro, og når man spørger, får man et større tal end, hvis man søger efter spor på dagsordener mv., hvor ikke alt er lige

tilgængeligt. Avisernes rundspørger viser, at mere end halvdelen af landets kommuner har fået den samme idé til besparelser. Ca. hver tiende kommune har allerede gennemført nedklassificeringer.

Udsigt til minimale besparelser Når borgerne selv skal vedligeholde veje og ikke mindst vejudstyr

som fortove og belysning, koster det naturligvis ekstra for de private grundejere. Torben Nøhr anslår, at ekstraudgiften pr. husstand bliver i størrelsesordenen 1000 – 4000 kr. pr. år. Det kunne måske være fornuftigt i krisetider at lade borgerne betale nogle udgifter selv.

Problemet er dog, at denne ekstraudgift langt fra resulterer i tilsvarende besparelser i de kommunale budgetter!

Vi har kigget lidt nærmere på tallene i de 38 kommuner, hvor vi fandt planer om at nedklassificere vejene. Helt konkrete tal for de ventede besparelser fandt vi kun i 13 kommuner, men undersøgelsen blev foretaget i en tidlig fase i de kommunale budgetforhandlinger. Men de 13 kommuner, hvor tallene var umiddelbart tilgængelige, forventer tilsammen at kunne spare 51,6 mio. kroner over de næste fire år. Det er i gennemsnit 3,97 mio. kr. frem til og med 2014 - eller ca. 1 mio. kr. om året.

De fleste af disse kommuner har planer om at privatisere mellem 120 og 200 km veje. Eksempelvis ønsker en jysk kommune at nedklassificere godt 200 km veje, som er mindre end 5 m brede, som ender blindt eller ikke har asfaltbelægning. Det svarer faktisk til en femtedel af den pågældende kommunes vejnet, men de årlige besparelser bliver ’kun’ på rundt regnet en halv million kr. ifølge kommunens egne beregninger.

TEMA: VEJE

Udvikling af vedligeholdelsesefterslæbet

%

200

100

Efterslæb kan fjernes på tre år med funktionskontrakt - da Mariagerfjord Kommune havde budgettet for 2009 på plads, kunne kommunen se frem til et stadigt stigende efterslæb på vedligholdelsen af vejene på landet. Den røde kurve viser, at med uændret vedligeholdelsesbudget ville efterslæbet vokse til næsten det dobbelte i 2024.

Kommunen valgte derfor en anden løsning og udbød vejene som en funktionskontrakt over 15 år.

Munck Asfalt A/S, som vandt udbudet, har nu forpligtet sig til at fjerne efterslæbet senest i 2013

0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2023 2024 År Med funktionskontrakt

Nedklassificering ’koster’ andre steder Hverken en halv eller en hel million kr. er beløb, der batter ret meget på et kommunalt budget, men et nærmere kig på de 13 kommuners egne beregninger viser, at besparelserne bliver endnu mindre.

Nogle steder er der nemlig regnet med en ekstraudgift de første år, fordi vejene kræver en istandsættelse, inden de kan overdrages til de private borgere.

Det er ikke et krav i Vejloven, at vejene skal afleveres i acceptabel stand; men det fremgår af referaterne fra debatterne i udvalg og kommunalbestyrelser, at mange politikere vurderer, at det er en god idé at gøre det alligevel – alene for at begrænse det ’røre’, som forslaget ventes at skabe hos grundejerne.

Selve processen med at nedklassificere vejene er heller ikke gratis. Mange kommuner skal igennem høringer og borgermøder med en række grundejere, der som regel er meget utilfredse med at blive pålagt en ekstraordinær udgift og især en usikkerhed om, hvor stor denne udgift bliver.

Flere steder i de budgetfor-

Uden funktionskontrakt

slag, vi har gransket, afsløres det, at kommunerne godt er klar over, at en nedklassificering ikke er noget, man bare gør. En kommune kan ikke overdrage ansvaret for vejene og så glemme alt om dem efterfølgende. Der skal informeres, laves aftaler og udarbejdes retningslinjer, så grundejerne er helt klar over, hvilke pligter, rettigheder og ansvar, de har og får som ejere af veje mv. Der følger således en hel masse administration med.

Derudover vil der komme mange stridigheder om betaling, grænser, ansvar, ansvarsfordeling mv.

Skal bruge flere kommunale ressourcer Hvem skal for eksempel betale for et ødelagt fortov eller bøjet lygtepæl, hvor den lastbil, som forvoldte skaden allerede er over alle bjerge? Grundejerens forsikringsselskab vil nok ikke træde til. Hvordan håndterer man, at vejen både er ’fælles’ og ’privat’? Kommunen har faktisk ret til at stille krav om, hvordan vejen skal benyttes og vedligeholdes, fordi den jo må bruges af andre end beboerne. For grundejerne er vejene ’private’, og de vil forlange stor indflydelse på,

hvad pengene skal bruges til, og hvor mange – eller få – penge de vil bruge på for eksempel vedligeholdelse. Hvad nu, hvis fire grundejere langs en vej godt kan leve med store huller, og den femte er en ældre borger, der ikke længere kan få besøg af hjemmeplejen, som måske har en langt lavere tærskel for, hvornår vejen er ufremkommelig, end naboerne?

Vi risikerer, at få nogle små stykker ’Udkantsdanmark’ i hver eneste kommune.

Der er masser af potentielle stridigheder og små og store tvivlsspørgsmål, der kan opstå.

Kommunen vil ofte skulle optræde som mægler eller opmand, og det er i hvert fald kommunens opgave at udarbejde retningslinjer og hjælpe borgerne med at fortolke juridiske spidsfindigheder i Vejloven eller andre forordninger. Kommunen vil endda optræde som part i mange af sagerne. Alt dette koster ressourcer, og flere af de kommuner, der har nedklassificering af vejene på programmet, har da også taget højde for, at det vil koste ekstra i administration.

Typisk regner kommunerne med, at der er behov for én eks-

tra medarbejder til at håndtere de problemer, der måtte opstå, og til at udarbejde retningslinjer, lave aftaler og kommunikere med borgerne om konsekvenserne af, at de nu skal passe vejene selv. Kravet til ekstra administration vil udhule noget af den forventede besparelse.

Privatisér opgaverne i stedet for ansvaret Alt dette ville ikke have nogen betydning, hvis der blot var noget at spare på vedligeholdelseskontoen. Alle kommuner har fokus på besparelser, og selv om en privatisering af vejene kun betød en lille besparelse, så bliver ethvert besparelsesforslag – stort som lille – hilst velkomment af økonomiafdelingen.

Problemet er bare, at der ikke er tale om en besparelse overhovedet. Det bliver dyrere alt i alt!

Det kan vise sig at blive en bombe under det kommunale vejnet og på lidt længere sigt også under den kommunale økonomi, at der er i dén grad er gået mode i nedklassificering. Vi får et kludetæppe af veje, som kommer i udbud til asfaltentreprenørerne, og det bli-

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

c

17

TEMA: VEJE

ver alt andet lige dyrere, end hvis entreprenørerne kan byde på længere og mere sammenhængende vejstrækninger.

En forvaltning eller en kommunalbestyrelse kan stadig spare mange penge ved en privatisering, men det er ikke ansvaret for vejene, som skal privatiseres ud til den enkelte borger. I stedet kan man overveje i højere grad end nu at privatisere de vedligeholdelsesopgaver, som følger med.

Udnyt stordriftsfordel De store besparelser finder man, hvis man udnytter den stordriftsfordel, der ligger i, at man kan planlægge arbejdet rationelt. Hvis man samtidigt vedligeholder vejene på en mere optimal måde, så man på sigt får de bedst mulige veje for pengene, opnår man let besparelser, der er væsentligt større, end de, man får ved at nedklassificere vejene.

Ingen af delene kan lade sig gøre, hvis ejerforholdene er brogede. Det er svært nok at lave fornuftige sammenhængende asfaltudbud, når man samtidigt skal udføre lappeløsninger og reparere de værste huller; men at få grundejere på landet og i byerne, små og store grundejerforeninger, kommunale teknikere og politikere til at enes om et fælles og gennemarbejdet udbudsmateriale, som kan bringe prisen ned, kan synes som en umulig opgave. ’Optimal vedligeholdelsesindsats’ er ofte ensbetydende med, at man starter med de veje, som har det nogenlunde og stadig kan reddes med en forholdsvis lille indsats. De rigtigt dårlige veje kan det ofte betale sig at vente med nogle år. De bliver jo ikke ret meget værre alligevel.

For private fællesveje gælder derimod kun én regel: ’Min vej først!’ Hvis vejene i den anden ende af kommunen ser okay ud, kan det blive svært at forklare, hvorfor din hullede og slidte vej

18

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

skal vente i årevis på at blive repareret.

Mindst 20 procent mere asfalt for pengene Ud fra et samfundsmæssigt synspunkt burde kommunen samle udbuddene i så store og rationelle portioner som muligt. Men derudover ville der være rigtigt mange penge at hente – også her og nu – ved at turde indgå lidt længerevarende kontrakter med entreprenørerne!

Når vi som rådgivende ingeniører får til opgave at pege på besparelsesmuligheder på vedligeholdelseskontoen, foreslår vi ofte

kommunerne at indgå funktionskontrakter eller partneringkontrakter med asfaltentreprenører.

Mange af de kommuner, der tidligere så med skepsis på at binde sig til kontrakter over måske næsten fire valgperioder, ændrer nu holdning.

De ser, at de kommuner, som har indgået eksempelvis 15-årige funktionskontrakter om vedligeholdelse af vejene på landet, typisk kan spare ca. 20-25 pct. i forhold til normale etårige asfaltudbud. Eller rettere: Kommunerne får en femtedel til en fjerdel mere asfaltarbejde for de penge, der er afsat!

Besparelserne kan femdobles Kommunernes dilemma er, at der ikke er penge til den ekstraordinære indsats, der er nødvendig her og nu for at rette op på vejene og fjerne det vedligeholdelsesefterslæb, der har ophobet sig. Men en asfaltentreprenør kan derimod investere i de nødvendige reparationer og i den vedligeholdelsesindsats, der skal til straks. Til gengæld kan entreprenøren så score gevinsten senere, når vejene blot skal holdes på det niveau, der er aftalt.

Vi har lavet beregninger, der viser, at man på landsplan ville kunne spare mindst en halv milliard kroner ved at tænke i alternative udbudsformer. I gennemsnit er det ca. 5 mio. kr. pr. kommune pr år – altså fem gange mere end dét kommunerne selv forventer at tjene på en nedklassificering. Besparelsen kan opnås ved at pulje et vejnet, bestående af 25 pct. private fællesveje med 75 pct. offentlige kommuneveje i ét samlet udbud. Ikke alle kommuner oplyser fordeling mellem private fællesveje og kommunale veje, men ud fra de oplysninger, vi har, er ca. 25 pct. private fællesveje et plausibelt gennemsnit.

Ved at lade borgerne selv stå for vejvedligeholdelsen kan man måske indkassere en kortsigtet besparelse. Men kommunen fraskriver sig også samtidigt ofte muligheden for at få del i de langt større besparelser, som kan opnås med sammenhængende funktionskontrakter eller partneringaftaler. Det er næppe realistisk at tro, at kommunen kan få de mange forskellige grundejere til at blive enige om sådanne langsigtede og strategiske løsninger. En kommune kan og skal tage hensyn til helheden og den samlede økonomi, mens en privat grundejer forventer at få repareret hullerne og lagt asfalt på lige til indkørslen hurtigst muligt.

TEMA: VEJE

Foto: Mads Jensen/Scanpix

Vi har modtaget:

Klogt træk af ministeren mod kommunale vejgaver Flere kommuner lader sig friste til at forære kommunale veje til private grundejere, som så hænger på såvel udgifterne til genopretning efter kommunernes manglende vedligeholdelse. Det ser ikke kønt ud, mener Danske Anlægsentreprenører, som forstår transportminister Hans Chr. Schmidt bebudede indgreb mod de lidt for smarte kommuner.

Hvis vejvedligeholdelse skal være effektiv og totaløkonomisk optimal, kræver det for det første professionel planlægning og styring, men også at vedligeholdelsesarbejdet kan udføres som større samlede opgaver.

Danske Anlægsentreprenører mener, at de mange initiativer fra kommunernes side med at overlade vejvedligeholdelsen til de enkelte grundejere går i den stik modsatte retning og fører til større udgifter for såvel borgerne, der får vejen foræret af kommunen, som for kommunens vedligeholdelse af de tilbageblevne kommunale veje. ”Derfor hilser Danske Anlægsentreprenører det velkommen, at ministeren vil kræve, at nedklassificering forudsætter, at veje kun kan nedklassificeres, hvis de er nyrenoverede og at nedklassificeringen varsles med en frist på fire å; men vi mener, at yderligere to krav skal være opfyldt,” siger branchedirektør Niels Nielsen og fortsætter: ”For det første skal kommunerne tilbyde de grundejere, der får vejgaven, at deres private fællesvej kan komme med i en pulje af kommunale og andre private fællesveje, hvor kommunen udbyder vejvedligeholdelsen i en samlet funktionskontrakt, hvor grundejerne betaler deres andel af udgifterne i funktionskontrakten.

For det andet skal en kommune ikke kunne få kompensation for begrænsningen af muligheden for nedklassificering, som borgmester i Kalundborg og formand for tek-

nik- og miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, Martin Damm, har foreslået, med mindre kommunen har udnyttet mulighederne for besparelser på vejvedligehol-

delsen ved at udbyde den i funk­ tionskontrakter.”

VI GÅR IKKE AF VEJEN FOR AT UDLÆGGE EN ASFALT, DER PASSER TIL ET HVILKET SOM HELST FORMÅL... ...Vi sætter konstant fokus på produktudvikling og tilpasning af eksisterende produkter for at tilbyde kunderne det bedste. Vi afprøver og tester hele tiden nye materialer og kan på denne måde afdække gevinster til den danske vejsektor. Vi er leveringsdygtige i alle former for belægningertyper udlagt af erfarne og kompetente asfalthold.

For t ove

Kommuneveje eje torv

Mo

Vejk ry

P-pla

ds

dser

Lan

r

ust

Ind

i og

ne hav

r

ale

are

eje dev

vne tha

Luf

Tung trafik

Ens

Cyk el og ilage

gang

plad

stier

ser

Hovedkontor tel. 4565 0300 • Sjælland tel. 7023 6400 • Jylland tel. 8685 1322

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

19

TEMA: VEJE

Ideoplæg:

Vejen banes for mindre I Fredericia arbejder man på en ny dagsorden for ­lokal anvendelse af regnvand i byen. Et tæt samarbejde mellem Vej og Park og Fredericia Spildevand skal skabe de optimale og langsigtede løsninger. / Af Mads Sønnegaard Poulsen, Orbicon Leif Hansen, Visualiseringer metopos by og landskab

Et nyt ideoplæg for Fredericia beskriver og visualiserer, hvordan lokal anvendelse af regnvand kan implementeres. Fredericia Nord er det område i kommunen, der har de største udfordringer, når det handler om regnvandshåndtering.

Samtidigt har bydelen mange forskellige typer af anvendelser og et varieret terræn, der kan blive udgangspunkt for inspirerende eksempelprojekter. Oplægget bygger på et tværgående samarbejde mellem blandt andet Vej og Park og Fredericia Spildevand. Ud over konkrete forslag til Lokal Afledning og anvendelse af Regnvand, LARprojekter, i kommunen, er brugen af hinanden på tværs blevet central. Tilgangen er, at hvis der er et

20

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

Ideer fra workshop indarbejdet i pilotprojekt til vejen – at vandet kan transporteres synligt på/langs vejen længst muligt (i grøft).

– regulering af parkering på permeable belægninger med regnbede for endern – der designes et nyt vejprofil; med alt hvad det indebærer (kørebaner, parkering, fortorve, grøfter, rister m.m.)

– udskiftning af chikaner til regnbede – restarealer bearbejdes – her og nu: etablering af regnbede på diverse restarealer

nyt vejprojekt, eller en større renovering, kan man inddrage forsyningen og i samarbejde finde en fremtidssikret løsning i forhold til klimaet. På den måde bliver byen løbende klimatilpasset, uden de helt store ekstraomkostninger.

Formidling – eksemplets magt Centralt i idekataloget er målet med at skabe gode showcases, hvor man kan bevæge sig rundt og inden for kort afstand opleve forskellige eksempler på lokal afledning af regnvand.

F.eks. skitseres en ”LAR-rute” i Fredericia Nord, hvor man kan komme rundt i området og i skala 1:1 se og lade sig inspirere af forskellige LAR-løsninger. Ruten skal samtidigt være en rute, der viser hvordan man kan skabe rekreativ merværdi i sammenhæng med LAR-projekterne.

Innovation ”Vi synes, at det idéoplæg, som nu ligger på bordet, er et utroligt godt udgangspunkt for at komme videre med nogle innovative tiltag i forhold til lokal afledning af regnvand,” siger ingeniør Andres Abildgaard, Fredericia Spildevand, der er projektleder på idékataloget.

TEMA: VEJE

vejvand i kloakken

”Vi har haft et godt samspil med ’Vej og Park’ om at få projektet tænkt sammen med Fredericia Kommunes klimastrategi, der er under udarbejdelse. Det er vigtigt, at indsatsen netop går på tværs af de traditionelle sektorer,” siger Andres Abildgaard. Ideoplægget er udarbejdet af Fredericia Spildevand i et samarbejde med Orbicon | Leif Hansen og metropos by og landskab (en del af Bascon).

Klimastrategi som ramme Fredericias idekatalog har bl.a. sat fokus på det kommunale vejanlæg. Overfladevand fra veje er karakteriseret ved potentielt at være mere forurenede end overfladevand fra andre overflader. Derfor er der arbejdet med et grøftesystem, hvor der ikke sker nedsivning af vandet, men forsinkelse.

De elementer, som idékataloget arbejder med i øvrigt, er beskrevet i faktaboksen.

Civilingeniør Marianne Jensen, Vej og Park i Fredericia Kommune, har bidraget til pilotprojektet og sætter ord på de udfordringer, som vejprojekterne giver: ”Vi støtter ideer og målsætninger i LAR-idekataloget, men kan også konstatere, at implementeringen er særligt vanskelig i eksisterende veje. Der er rigtig mange hensyn, der skal forenes og et udlæg til grøfter til regnvand skal, som det er tilfældet i Fredericia

Nord, f.eks. stemmes af med hensyn til cykelstier, som vi også prioriterer højt,” siger Marianne Jensen.

Hun fotsætter: ”Vi kan se, at finansieringen er en udfordring. Derfor er næste skridt, at Fredericia Kommune får udarbejdet og vedtaget en klimatilpasningsstrategi. Den arbejder vi med i øjeblikket. Når vi har den på plads, forventer vi, at vi har et fælles udgangspunkt for integrering af LAR i Fredericia Kommune. Jeg hå-

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

c

21

TEMA: VEJE

ber, at strategien vil give det tværgående arbejde - som arbejdet med lokal afledning af regnvand et løft.”

Finansiering begrænser klimaindsats Set fra Andres Abildgaards stol hos Fredericia Spildevand, er finansieringen én af de største barrierer for at få realiseret LAR-projekterne. ”Særligt de steder, hvor der er blandede ejerskab af arealer og forskellige sektorhensyn er det vanskeligt at komme videre med projekterne. Som forsyningsvirksomhed har vi nogle relativt faste rammer for, hvad vi kan og må finansiere. Det betyder, at vi med de nuværende regler ikke kan finansiere anlæg, som isoleret set er på privat grund eller er vejan-

22

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

læg, men faktisk er anlæg, som tilbageholder og forsinker regnvandet til vores kloakker – og dermed udnytter kapaciteten bedre,” siger Andres Abildgaard og tilføjer: ”Vi vil gerne være innovative, men vi synes, at de formelle rammer betyder, at vi løber panden imod en mur i denne del af klimaarbejdet.”

Differentierede krav Teamleder Dorthe Pinholt Hansen fra Orbicon | Leif Hansen, der har deltaget i arbejdet med idéoplægget, er på linje med de kommunale vurderinger: ”På de eksisterende veje er det kompliceret at indarbejde LAR-løsningerne, fordi der er så mange hensyn, der skal gå op i en højere enhed. Kommunerne har nogle høje serviceniveauer, men en

tværgående tilgang kan betyde, at man må differentiere, og f.eks. et begrænset antal gange om året accepterer vand på vejene,” siger Dorthe Pinholt Hansen. Hun fortsætter: ”Vi kan kigge til udlandet – Sverige, Holland og USA – og se mange eksempler på LAR-projekter på veje, der er vellykkede. Trine Skammelsen fra metopos by og landskab supplererer: ”Ja, og derfor må rammebetingelserne i Danmark forbedres, så mulighederne for at finansiere de tværgående projekter bliver fremmet. Guleroden er stor, for erfaringerne viser, at løsningerne er billigere end traditionelle spildevandstekniske løsninger, og samtidigt kan give byerne et rekreativt og grønt løft,” Indtil videre er oplægget ”Fre-

dericia Nord – Lokal Anvendelse af regnvand” kun på papir, men byen har nu et godt og solidt katalog for det videre arbejde med området.

Fredericia – LAR i veje Målet er at forsinke vandet med bl.a. forsinkelsesgrøfter. Hvis nedbøren overstiger 1 l/s/ha, sker der overløb til afløbssystemet, og det kan ske op til fire gange om året.

Det vil resultere i, at serviceniveauet overholdes i 42% mere af oplandet i forhold til nu.

POLITIK OG LEDELSE

Intelligente regnvandsløsninger fra Wavin

Vil du undgå oversvømmelser?

Større regnmængder og kraftigere regnskyl lægger pres på de eksisterende rørsystemer og stiller krav om at tænke alternativt omkring bortledning af regnvand. Vi er specialister i håndtering af regnvand og har både viden og produkterne til at løse dine udfordringer.

Vores erfaring og viden kommer dig til gode fra idé til færdigt projekt. Vi sikrer os samtidig, at alle systeminstallatører i entreprisen bliver uddannet til ’Intesio Specialist’ og ’Intesio Installatør’.

Det foregår i Wavin Solution Center, hvor løsningerne afprøves praktisk og virkelighedsnært – og så får du endda 15 års systemgaranti.

wavin.dk

Wavins unikke ekspertise inden for regnvandshåndtering er markedsført under navnet Intesio. Intesio-konceptet kombinerer vores skræddersyede regnvandsløsninger med vores mangeårige erfaring, så vi kan tilbyde dig bæredygtige, tilpassede og helhedsorienterede løsninger, der garanterer optimal drift og langsigtet værdi.

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

23

TEMA: VEJE

Greve har vundet kampen mod vandet I midten af august væltede regnen ned over Danmark. Dermed fik ledelse og medarbejdere i Greve Forsyning lejlighed til at teste, om kommunens beredskabsplan mod store regnmængder også i praksis kunne holde borgerne i udsatte områder fri for oversvømmelser

Civilingeniør Birgit ­Paludan fra ­Greve Forsyning ­glædede sig, da ­skrivebordberegninger holdt i praksis.

/ Af Irene Brandt

Mens de fleste andre gik rundt og brokkede sig over vejret, der lod strømme af regn sile ned over landet i august måned jublede Birgit Paludan. Hun er civilingeniør med speciale i hydrologi og ansat i Greve Forsyning med ansvar for spildevand, plan og anlæg. Siden 2007 har hun arbejdet med at forberede en prioriteret klimatilpasningsplan. Kommunen er blevet opdelt i 42 områder, og for hvert område skal der vedtages en indsats, arbejdet med dette vil være afsluttet i løbet af 2011. ”Vi er startet dér, hvor behovet var størst,” fortæller Birgit Paludan.

Hun fortsætter: ”… og vi har nu gennemført en klimaindsats i de første fem områder. Status her og nu er derfor, at vi har en plan, og vi har pengene til at gennemføre planen inden for de 15 år, der er afsat til at løse opgaven.”

Indsatsen er i første omgang

24

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

sket omkring de vandløb, der afleder vand fra det højtliggende Tune-område til Køge Bugt, og som på deres vej mod bugten passerer igennem byområder, der de seneste år har været meget udsat for oversvømmelser. Birgit Paludan har sammen med sine kollegaer i Greve Forsyning stået for beregningerne og etableringen af de indsatser, der skulle holde vandet tilbage ved Tune og derefter langsomt lede det igennem vandløbene.

230 mm regn på én måned I midten af august skulle beredskabet stå sin første prøve. Først modtog Greve den 14. august 52

mm regn på syv timer. 17. august faldt der 50 mm regn på to timer.

I alt kom der i august 230 mm regn. Tidligere år er store nedbørsmængder resulteret i massive oversvømmelser og store materielle skader, men i år var der kun enkelt hus, der fik vand i kælderen. ”Politikerne i Greve Kommune har vedtaget et servicemål for, hvor meget nedbør vi skal være i stand til at modtage, uden at dette giver oversvømmelser i borgernes kældre. Derudfra har vi med udgangspunkt i en hydraulisk model for hele kommunen gennemanalyseret afstrømningen fra baglandet til kysten. Endelig har vi opsat måleinstrumenter i vandløbene,

så vi fra Greve Forsyning kan følge udviklingen i de enkelte vandløb og hele tiden være dér, hvor situationen er mest kritisk,” fortæller Birgit Paludan.

Hun var derfor sammen med fem frivillige, fem medarbejdere fra Park & Vej og en håndfuld chefer fra Greve Forsyning på arbejde i døgndrift, da regnen fossede ned i august; men midt i den hektiske kamp mod vandet, havde Birgit Paludan også tid til at nyde den store tilfredsstillelse, det var at se, at planlægningsarbejdet fra skrivebordet også virkede i praksis. ”Kun én gang, frygtede vi, at vandet alligevel ville mase sig uden om vores opdæmninger.

Dermed var et boligområde i overhængende fare for alligevel at blive oversvømmet; men vi regulerede på skotterne og fik situationen under kontrol; men det var ti hektiske minutter, hvor vi faktisk ikke vidste, hvordan det ville ende,” siger Birgit Paludan.

Savner regler for regnvandssystemer Birgit Paludan fortæller, at Greve Kommune under vejs i forløbet med klimatilpasningen har taget en række initiativer. Dels er borgerne blevet informeret på borgermøder, der er etableret en sms-service, som kan informere borgerne om den aktuelle situation i for-

TEMA: VEJE

”

Oversvømmelsesdirektivet forpligter for eksempel kommunerne til at vurdere risikoen for oversvømmelser i forbindelse med vandløb og søer; men der er ikke lavet tilsvarende bestemmelser med hensyn til hverken kloakker eller regnvandssystemer. Det giver simpelthen ingen mening!

Birgit Paludan, civilingeniør, Greve Forsyning..

”

Fem frivillige, fem medarbejdere fra Park & Vej og en håndfuld chefer fra Greve Forsyning var på arbejde i døgndrift, da regnen fossede ned i august.

bindelse med skybrud; men derudover er kommunen også trådt i karakter som myndighed og har overtaget al vandløbsvedligeholdelse i kommunen. ”Som kommune har vi faktisk en del muligheder for at gøre noget ved de forandringer, ændringer i klimaet kan medføre. Vi har i Greve taget ansvar ved at lave risikovurderinger og klimatilpasningsplaner; men jeg forstår ikke, at regeringen ikke laver love, der forpligter alle kommuner til at gøre det samme. Oversvømmelsesdirektivet forpligter for eksempel kommunerne til at vurdere risikoen for oversvømmelser i forbindelse med vandløb og søer; men der er ikke lavet tilsvarende bestemmelser med hensyn til hverken kloakker eller regnvandssystemer.

Det giver simpelthen ingen mening!” siger Birgit Paludan.

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

25

POLITIK OG LEDELSE

Forskere efterlyser krav til regnvands­udledninger Nye teknikker og anlæg til alternativ håndtering af regnvand er klar til at blive etableret i større udstrækning og indgå i rekreative sammenhænge i byerne; men miljøkvaliteten af regnvandet er kun i beskedent omfang dokumenteret. Det er en barriere for, at flere alternative anlæg til regnvand fra veje og pladser kan etableres.

/ Af Michael Nørgaard

Mere end 130 kommunale planlæggere, myndighedsfolk, rådgivere, forsyningsfolk og universitetsfolk var i slutningen af oktober til seminar om håndtering af regnvand på LIFE på Københavns Universitet. Vi er i krydsfeltet mellem forskning, praktisk anvendelse og myndighedskrav til regnvandsanlæg.

Målet er at fjerne så meget regnvand fra de traditionelle kloakker som muligt. Det er der bred enighed om, og etableringen af nye anlæg til forsinkelse og ned-

1

26

sivning eller udledning af regnvand skyder op flere steder og indgår i byrum og til rekreative formål. En væsentlig udfordring er, at de overflader, hvor vandet falder, er forurenet i meget varieret omfang, hvilket kan være kritisk for udledning til vandløb, nedsivning til grundvand, eller rekreativt brug. Mellem 30 og 50% af det vand, der falder på befæstede arealer, kommer fra veje og pladser, hvor belastning fra trafik spiller en stor rolle.

Der er mange barrierer for at få styr på, hvilke krav der skal stilles for anlæg til rensning af regnafstrømning i Danmark. Én af disse er mangel på viden om kvaliteten af regnvandet – både når det strømmer af fra forskellige overflader og i forhold til vandets anvendelse - uanset om det udledes til naturlig recipient eller skal bruges som ressource i byen. Det var et af budskaberne fra seminaret ”Rent regnvand – metoder til rensning af urban regnafstrømning” .

Bedre bymiljø Seniorforsker, PhD Marina Bergen Jensen, Skov & Landskab, KU-LIFE, gav et billede af regnvands-udfordringen: ”Perspektivet er, at vi skal udnytte regnvandet til at få skabt et

meget bedre bymiljø. Vi kan gøre det endnu bedre, end vi gør i dag.

Hvis vi kan udvikle løsninger, der sikrer, at regnvandet er rent, så er mulighederne uanede, både i forhold til miljøet i og omkring danske byer og i forhold til eksport.”

Lektor Peter E. Holm, Institut for Grundvidenskab og Miljø, KU-LIFE, fortalte om rammen som seminaret: ”Vi har et stærkt forskermiljø omkring vand samlet på KU-LIFE, og bl.a. sammen med projekterne 2BG og Dobbeltporøs Filtrering, synes jeg, at vi har skabt en god bro til den praktiske anvendelse af den viden, vi generer. Vi mener, at der er behov for at fokusere på regnvandets kvalitet, når det falder på de forskellige overflader, mulige renseteknologier og deres rensetekniske formåen, og i den sidste ende få styr på myndighedskrav,” sagde Peter E. Holm, der også er leder af ViVa (Viden om vand) - et strategisk forsknings-initiativ på LIFE om vand, jord og planter.

Viden om regnvand mangler Fra By- og Landskabsstyrelsen gav Lis Morthorst Munk et overblik over de reguleringsmæssige rammer, som er for regnvand i dag.

Her er EU-Vandrammedirektivet og Miljøbeskyttelsesloven i samspil med de kommunale vandplaner centrale. ”Den første vandplanperiode, der løber fra 2010 til 2015, skal bruges til at forbedre vidensgrundlaget for de regnvandsbetingede udløb. Det handler om miljøpåvirkninger og miljøtilstand med hensyn til forurenende stoffer, som der kun er yderst begrænset viden om i dag,” sagde Lis Morthorst Munk og fortsatte: ”By- og Landskabsstyrelsen skal mødes med KL for at aftale, hvordan viden om regnvandsudløb kan forbedres, men formen er altså ikke på plads endnu”.

I dag er der kun begrænsede krav til regnvandsudløb. Det handler primært om at begrænse udløbshastighed og undgå synlig forurening eller fysisk påvirkning af recipienten på udløbsstedet. Det betyder, at miljøskadelige stoffer som tungmetaller og organiske mikroforureninger ikke reguleres i regnvandsudløb. Reelt foregår der derfor en udledning af forurenende stoffer med regnvand, ikke mindst det der udledes fra veje og pladser med trafik. ”I dag findes der reelt kun funktionskrav til anlæg1, der anvendes

Det vil sige forsinkelsesbassiner (1 L/s per hektar) og krav om sandfang og olieudskillere på udvalgte trafikanlæg.

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

POLITIK OG LEDELSE

”

Hvis vi kan udvikle løsninger, der sikrer, at regnvandet er rent, så er mulighederne uanede, både i forhold til miljøet i og omkring danske byer og i forhold til eksport.

”

Seniorforsker, PhD Marina Bergen Jensen, Skov & Landskab, KU-LIFE

til regnvand, og det er også fortsat oplægget i vandplanerne. Der er ingen forventninger om konkrete krav til løbende kontrol af forurenende stoffer på de enkelte regnvandsudløb; men det ser ud til, at der er EU-miljøkvalitetskrav på vej, der kommer til at omfatte 15-20 nye prioriterede stoffer,” fortalte Lis Morthorst Munk.

Denne situation er ifølge seniorforsker Marina Bergen Jensen en barriere for etableringen af nye typer af regnvandsanlæg: ”Vi synes, det er godt, at styrelsen sammen med KL har sat viden om regnvand på dagsordnen; men i betragtning af den manglende viden om, hvordan regnbetingede udløb påvirker recipienter kunne krav om dokumentation af vandets kvalitet ved tilladelser til visse typer udledninger - i det mindste i en

periode - løfte vores vidensgrundlag meget. Her og nu ser vi det dog som et stort problem, at der ikke stilles mere detaillerede krav til regnvandsudledninger. Det fastholder de traditionelle løsninger med beskeden rensning eller afledning til de overbelastede kloakker, fordi myndighederne ikke kan stille de nødvendige miljømæssige krav,” sagde Marina Bergen Jensen og fortsatte: ”Det skal der rykkes ved, hvis vejen for alvor skal banes for en miljømæssig forsvarlig og bymæssig interessant anvendelse af regnvand. Vi kan jo fra vores forskellige forskningsprojekter se, at der på den ene side dels er mange problematiske stoffer i vejvand, men også, at de forskellige alternative og nye anlægstyper faktisk ser ud til at kunne præstere gode rense-

resultater og leve op til nogle relativt skrappe krav.”

Perspektiver Samlet konklusion for det videre arbejde med håndtering af regnvand er, at der er behov for at generere mere viden om regnvandets kvalitet i forhold til oprindelse, de forskellige anlægs renseevne, recipientens sårbarhed, eller følsomheden af den rekreative anvendelse. ”Der er brug for en indsats på tre områder, for det første har vi brug for en national database over målte koncentrationer af problematiske stoffer i regnafstrømning, for det andet har vi brug for fælles retningslinjer for, hvordan de forskellige renseteknologier dokumenteres eller bench markes – herunder effektivitet, anlæg og

Reelt foregår der en udledning af forurenende stoffer med regnvand ikke mindst dét, der udledes fra veje og pladser med trafik. Arkivfoto: Martin Sylvest Andersen/Scanpix

drift, og for det tredje har vi brug for krav,” anbefaler Marina Bergen Jensen. Hun fortsatte: ”Det kan bane vejen for de nye anlægstyper og potentielt give Danmark en eksportfordel på dette område.”

Marina Bergen Jensen påpegede også, at det vil være fordelagtigt med vidensdeling omkring de tilladelser, kommunerne giver til at udlede overfaldevand til vandløb, til nedsivning eller til at opsamle og bruge regnafstrømning rekreativt.

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

27

KLIMA

Dobbeltporøs Filtrering:

Ny enkel teknologi til rensning af vejvand

Vejvand er en kompliceret cocktail af miljøfremmede stoffer og det giver særlige rensetekniske udfordringer ved lokal afledning af overfladevand fra veje. Teknikken Dobbeltporøs Filtrering ser ud til at være et godt bud på en miljøsikker løsning af udfordringen. Afprøvning af teknikken i fuldskalaanlæg i Ørestad er under forberedelse.

/ Af Marina Bergen Jensen, Karin Cederkvist og Per Eduard Robert Bjerager

Regnafstrømning fra veje indeholder stort set alle tænkelige stoffer i stort set alle tænkelige koncentrationer, ligesom afstrømningshastigheden er meget variabel.

Sammenlignet med andre typer spildevand, f.eks. husholdningsspildevand og industrispildevand, der ankommer til renseanlæggene i en relativt jævn strøm døgnet rundt, så varierer regnafstrømningen voldsomt. Fra tørke til mon-

28

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

sterregn. Renseudfordringen har dermed både en stofmæssig og en hydraulisk dimension.

Udvikling drevet af efterspørgsel Dette lidt komplicerede billede var udgangspunkt for etablering af regnvandshåndteringen i Ørestad for snart 10 år siden. By & Havn, Københavns Kommune og Københavns Energi ønskede dengang - og ønsker nu, at den grønne miljøprofil skal veje højt over bydelen. Tilsvarende ses regnvandet som en ressource, der er med til at bringe liv til bydelen ved at bidrage til vandforsyning i Ørestads kanaler. Interessenterne i den nye bydel efterspørger derfor løsninger, der kan matche disse ambitioner og sikre rensning af regnvand til en tilfredsstillende kvalitet.

Rensning uden kemikalier I dag ledes al regnafstrømning fra

tagflader direkte ud i Ørestads kanaler. Det skal vejvandet også på sigt, men på grund af vejvandets dårlige kvalitet pumpes det p.t. til renseanlæg. Der mangler nemlig en ikke-miljøbelastende renseteknik. Det blev man klar over allerede i slutningen af 1990erne, hvor man forsøgsvist tillod vejvand at løbe direkte ud i nogle af de første kanaler. Det resulterede i en uacceptabel, gråbrun fane i vandet.

Kanalerne er et rekreativt element, så vandet skal være så klart, at man kan se bunden, dvs. 1,2 m sigtdybde. Drænvandet fra Tårnby renses før udledning til kanalerne i et Actiflo-anlæg, der er baseret på tilsætning af jernklorid, polymer og mikrosand. Dette resulterer i nogle meget lave koncentrationer af suspenderet stof, tungmetaller og fosfor.

Københavns Kommune har givet tilladelse til denne renseteknik,

Figur 1: Prøver af vejvand, der strømmer gennem det Dobbeltporøse Filter i Ørestad, udtaget i stigende afstand fra indløbet. Prøven længst til venstre er indløbsvand (0 m), mens prøven længst til højre er udløbsvand (50). Prøverne i mellem er efter 1 m, 10 m, 20 m, 30 m, 40 m og 49 m. Indholdet af suspenderet stof (partikler) går fra ca.

400 mg/L til nogle få mg/L, og efter 30 – 40 m er kommunens krav på højt 25 mg/L overholdt. Alle resultater kan ses på hjemmesiden.

men kun midlertidigt, fordi man ønsker at finde frem til en renseteknologi, der kan rense vejvand og drænvand uden brug af kemikalier og med lille eller intet energiforbrug. Det er her udviklingen af Dobbeltporøs Filtrering kommer ind i billedet.

Efterligning af strømning i lerjord Københavns Universitet fik i 2001 til opgave, i samarbejde med Rambøll, og under medfinansiering af Københavns Energi, By & Havn, Realdania, Københavns Kommune og Videnskabsministeriet at udvikle et renseanlæg baseret på naturlige rensemekanismer til rensning

KLIMA

af vejvand til skrappe krav. Plantebaserede renseanlæg blev overvejet, men hurtigt droppet igen. Dels på grund af den dårlige rensning i vinterhalvåret, hvor henfald af plantemateriale ligefrem kan føre til frigivelse af akkumuleret forurening, dels på grund af sådanne anlægs pladskrav og frie eksponering af akkumuleret forurening. Idéen til det Dobbeltporøse Filtreringsprincip opstod i 2001, og er inspireret af stoftransport i struktureret morænejord. Her fører dybtgående høj-permeable biologiske makroporer og tektoniske sprækker strømmende vand dybt ned i jorden, under samtidig udveksling af stof med den omgivende, lavpermeable ler-matrice. Ideen blev patentanmeldt af Københavns Universitet, som har opnået patent i USA og Europa.

Gode testresultater I perioden 2001 – 2004 blev ideen testet i et 2 m langt laboratoriefilter. På baggrund af lovende laboratorieresultater blev der i 2005 – 2006 bygget et DPF-pilotanlæg til rensning af vejvand fra 1,3 ha veje og P-arealer i Ørestad (se boks). Pilotanlægget er placeret under plænen i Ørestads største park, Byparken, således, at parkens fulde areal fortsat kan benyttes til rekreative formål, og forureningen fra vejvandet ophobes utilgængeligt for publikum, flora og fauna. Pilotanlægget har renset vejvand fra Ørestad med tilfredsstillende resultater (se figur 1). Dette er dokumenteret ved undersøgelse af 25 regnhændelser i første halvår af 2007, hvor ind- og udløbskoncentrationer af suspenderet stof, zink, kobber, krom, bly og fosfor er bestemt og sammenholdt med kommunens krav til kvalitet af det rensede vand. Efterfølgende er der analyseret på endnu flere regnhændelser og for endnu flere stoffer, bl.a.

PAHer og pesticider. Alle resultater findes på hjemmesiden.

Teknik - sådan virker Dobbeltporøs Filtrering

Et Dobbeltporøst Filter har to porøsiteter; en høj og en lav, i form af to typer af alternerende vandrette lag. De højporøse lag udgør en form for spalteformet makrostruktur beregnet til fremføring af vandet, mens de lavporøse lag udgør den omkringliggende matrice, hvor forureningen skal akkumuleres. Vandet strømmer vandret gennem filteret via de højporøse lag, der i princippet blot er en åben spalte af få millimeters højde (4-6 mm). Undervejs afsættes forureningen til de underliggende lavporøse lag. I de lavporøse lag er vandet næsten stillestående, og her placeres et godt filtermateriale, der samtidig har en vis porøsitet (hulrumsprocent). Opløste forureninger adsorberes til filtermaterialets overflade, mens partikulære forureninger lejrer sig i hulrummene. Med en membran under de lavporøse lag forhindres tab af akkumuleret materiale til det underliggende højporøse lag. Filtret i Ørestad er 50 m langt, hvilket ser ud til at være passende. Der sammenlignes to versioner, én med seks dobbeltporøse lag (6 mm højporøst lag, 10 mm lavporøst lag) stablet oven på hinanden og én med 18 dobbeltporøse lag (4 mm højporøst lag, 10 mm lavporøst lag). 6 – lags opbygningen er knap 10 cm tykt, mens 18 lag er 23 cm tykt. Filterets behandlingskapacitet kan øges ved at stable flere dobbeltlag oven på hinanden, f.eks. til 1 meters samlet tykkelse, og hvert lag kan desuden gøres bredere. Graden af rensning vokser med vandets opholdstid, hvilket vil sige at rensegraden stiger med filtrets længde ved en given bredde, højde, og strømningshastighed (gradient). På www.youtube.com ligger der en animation af filteret, udarbejdet af Rambøll. Søg på Dobbeltporøs Filtrering.

På vej mod industriel fremstilling Det første pilotanlæg i Ørestaden er bygget med eksisterende eller modificerede produkter, som findes på markedet; men i øjeblikket arbejdes der i samarbejde med potentiel licenstager på at fremstille specialudviklede moduler (Figur 2). Disse skal være egnede til industriel fremstilling, og designes så funktion, anlæg og drift af fuldskala DPF-filtre optimeres. Et særligt aspekt er her at elementerne kan samles af en person, gives en geometri der passer til terræn og pladsforhold, og sidst men ikke mindst kan regenereres ved sideværts spuling på stedet. Dermed forventes vejen at være banet for kommercialisering og udbredelse af DPF-teknikken (se Figur 3).

København regner med DPF Københavns Kommune har indskrevet rensning af vejvand med Dobbeltporøs Filtrering i kommunens Spildevandsplan 2008-2012, og har gennem hele forløbet været med til at drive innovationen: Såfremt vejvandsrenseanlægget i Ørestad giver tilfredsstillende resultater på renseevne og økonomi, kan to fuldskalanlæg etableres i Ørestad. Med de specialdesignede DPF-plastmoduler forventes såvel god renseevne som god totaløkonomi, set i forhold til anlæg-

c

Figur 2: Ved at indbygge det dobbeltporøse princip i nogle standardlamelplader, der kan klikkes sammen af én person, kan selve opbygningen blive meget enkel og hurtig.

Samtidig designes pladerne så de kan spules, hvormed levetiden kan blive meget lang. Her et vist et eksempel på et af de designs, der p.t. arbejdes på.

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

29

KLIMA

gets levetid og i forhold til rensning med kemikalier.

Figur 3: Dobbeltporøs ­Filtrering kan tænkes anvendt i ­mange sammenhænge.

Referencer Artiklen er baseret på rapporter, der alle findes på DPF-hjemmesiden (www.sl.kvl.dk/Forskning/ ParkerOgUrbaneLandskaber/Dobbeltporoes_filtrering.aspx)

A) Beskyttelse af sårbar recipient.

Filteret indskydes mellem vejvandsbassin og vandløb, f.eks. i brinken. Eller efter forsinkelsesbassin før nedsivning til grundvandet.

Foto: Tak til Karsten B. Hansen.

Biografi Marina Bergen Jensen, mbj@life. ku.dk, hortonom, Ph.D, Seniorforsker ved Skov & Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Karin Cederkvist, karince@life. ku.dk, miljøkemiker, Ph.d.-studerende ved Institut for Grundvidenskab og Miljø, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Per Eduard Robert Bjerager, pebj@ life.ku.dk, agronom, Videnskabelig assistant ved Skov & Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

B) Til leg og læring. ”Lege-/soppevandet” recirkuleres over et Dobbeltporøst Filter via en opbevaringstank. Foto: M.B. Jensen.

C) Til rekreativt brug. Vejvandet passerer filteret og udledes til vandelement i byen. Kan også benyttes til tøjvask eller toiletskyl. Foto: Tak til By & Havn.

30

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

annonce_Teknisk Forvaltning

Ømme muskler og manglende overblik?

Ineffektive arbejdsgange kan give ømme muskler og manglende overblik. Ømheden kan behandles med lidt trigger point terapi, men den har det med at komme igen. Opnå varig virkning med en branchespecifik it-løsning fra Elbek & Vejrup og undgå flygtig symptombehandling.

Så får du overblik over ressourcer og økonomi.

Hos Elbek & Vejrup har vi mere end 14 års erfaring i at udvikle brugervenlige it-løsninger baseret på Dynamics NAV, .NET, SharePoint og CRM. Vores konsulenter har et indgående kendskab til tekniske forvaltninger, så de forstår dine udfordringer og kan tilpasse løsningen til dine behov. Og vi er med dig hele vejen fra foranalyse over implementering til oplæring og efterfølgende support samt den videre forretningsudvikling med understøttelse af it-værktøjer.

En brancheløsning giver ganske enkelt et bedre resultat!

Læs mere på: elbek-vejrup.dk/TF eller ring på 26 87 07 59

api ter t r in ose po er r my rter g Trig jælpe lsme e afh musk g o

Udvalgte referencer: Randers Kommune, Aalborg Kommune, Bornholms Regionskommune, Københavns Kommune og Århus Kommune Natur og Vej Service

Elbek & Vejrup A/S · Telefon 70 20 20 86 · Århus N | Brøndby | Herning | Esbjerg | Vejen | Randers · elbek-vejrup.dk

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

31

TEMA: VEJE

Motorvejen skal ­betjene Hver morgen møder 350 arbejdere op på motorvejstraceet mellem Kliplev og Sønderborg. I løbet af dagen bidrager de sammen med en gevaldig maskinpark på 225 dozere, tromler, gummigeder, dumpere, kraner, gravemaskiner og lastbiler etc. til at bygge et stykke danmarkshistorie. Foto: Jan Hundsdörfer.

Danmarks første OPPsamarbejde omkring motorvejsbyggeri skrider fremad med rasende fart / Af Irene Brandt

Hver morgen møder 350 arbejdere op på motorvejstraceet mellem Kliplev og Sønderborg. I løbet af dagen bidrager de sammen med en gevaldig maskinpark på 225 dozere, tromler, gummigeder, dumpere, kraner, gravemaskiner og lastbiler etc. til at bygge et stykke danmarkshistorie - og de bygger så stærkt, at motorvejen kan

32

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

tages i brug halvandet år tidligere end oprindeligt planlagt. ”Motorvejen vil være færdig i foråret 2012,” lover pr-chef Jan Hundsdörfer, som også gerne fortæller, hvordan det går til, at Kliplev Motorway Group, KMG, som ejes af det østrigske vejfirma Strabag, kan bygge motorvej i lyntempo: ”KMG er stiftet til at bygge denne motorvej; men Strabag har mange års erfaring med at bygge veje - ikke alene i Europa men fra hele Verden. I KMG kan vi derfor trække på stor erfaring og ekspertise fra Strabags afdelinger i Nordtyskland,” fortæller Jan Hundsdörfer og fortsætter: ”Dertil kommer, at vi har et øko-

nomisk incitament for at blive færdig hurtigt. KMG bygger motorvejen i et OPP-samarbejde med Vejdirektoratet. Samarbejdet betyder, at KMG står for alt fra planlægning, projektering, anlæg og finansiering til efterfølgende drift af motorvejen i 26 år. Jo tidligere vi er færdige, des tidligere begynder vi at tjene penge på projektet.”

Bygger simultant KMG har derfor valgt at sætte mange ressourcer ind i byggeriet på én gang. Det betyder, at firmaet fra starten har arbejdet på hele traceet og byggeriet af broer, tunneller og vejtilkoblinger også foregår simultant. Samtidig med, at jordar-

bejdet står på, bygges der løbende på 6-7 broer ad gangen. ”Det er noget, der giver pote!

Samtidig bruger vi andre vejtekniske løsninger, end der er tradition for at bruge i Danmark,” siger Jan Hundsdörfer.

For eksempel bygges alle broer, som indgår i motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg, som formspændte rammebroer uden midtersøjler. Dette er muligt, fordi den totale motorvejsbredde kun bliver 29,5, hvilket blandt andet kan lade sig gøre, fordi midterrabatten ikke optager mere plads end højest nødvendig. ”De formspændte rammebroer er ganske vist dyrere at bygge

TEMA: VEJE

regionen

”

KMG bygger motorvejen i et OPP-samarbejde med Vejdirektoratet. Samarbejdet betyder, at KMG står for alt fra planlægning, projektering, anlæg og finansiering til efterfølgende drift af motorvejen i 26 år. Jo tidligere vi er færdige, des tidligere b ­ egynder vi at tjene penge på projektet.

”

Jan Hundsdörfer, Kliplev Motorway Group, KMG. Lastbiler fragter specialbyggede containere, som ­indeholder brændt kalk, der via tog er fragtet til Padborg fra ­kalkbrænderier i ­Tyskland. Kalken spredes i et tyndt lag over den fede lerjord i ­Sundeved, dér hvor motorvejen skal ligge. Foto: Jan Hundsdörfer.

over at være billigere, også er pænere end de broer, vi plejer at suse under på de danske motorveje.

end traditionelle motorvejbroer; men fordi de er formspændte, indgår der ingen bevægelige dele i konstruktionen, hvilket betyder, at de formspændte rammebroer så til gengæld er billigere i drift,” forklarer Jan Hundsdörfer, da vi gør holdt ved én af broerne, der ud-

En fræser blander derefter kalken i lerjorden ned til knap en halv meters dybde, når denne blanding efterfølgende komprimeres er den et lige så fast og stabilt underlag for motorvejen, som den traditionelle danske løsning, hvor man fjerner lerjorden og erstatter den med stabilgrus. Foto: Jan Hundsdörfer.

Kalk i stedet for grus På traceet møder vi store lastbiler, som ligger i pendulfart mellem Padborg og motorvejstraceet.

De fragter specialbyggede containere, som indeholder brændt kalk, der via tog er fragtet til Padborg fra kalkbrænderier i Tyskland. Kalken spredes i et tyndt lag over den fede lerjord i Sundeved, dér hvor motorvejen skal ligge. En fræser blander derefter kalken i lerjorden ned til knap en halv meters dybde, når denne blanding efterfølgende komprimeres er den et lige så fast og stabilt underlag for motorvejen, som den traditionelle danske løsning, hvor man fjerner lerjorden og erstatter den med stabilgrus. ”Ved at stabilisere lerjorden med brændt kalk, opnår vi en stor effektivitet, idet vi ikke først skal fjerne råstoffer og derefter erstatte dem med andre. Alt i alt er vi sluppet for at fjerne ca. 800.000 kubikmeter råstoffer ved at bruge en metode, vejbyggere i hele Europa har brugt i årevis - og vel at mærke med gode erfaringer,” forklarer Jan Hundsdörfer.

Uelegant kinderæg Tilsvarende kan han vise gps-styrede dozere, som fjerner overskydende jord fra traceet. Ved hjælp af gps-udstyret får føreren af doze-

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

c

33

TEMA : VEJE

Alle broer, som indgår i motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg, bygges som form­spændte ramme­broer uden midtersøjler. Dette er muligt, fordi den ­totale motorvejsbredde kun bliver 29,5. Foto: Jan Hundsdörfer.

ren hele tiden informationer om, hvornår der er skrabet ned i den ønskede dybde - eller hvis der er tale om en opfyldning: hvornår der er lagt materiale nok på traceet.

Andre steder ser man scrapedozere, som er en maskine, der aldrig før har været anvendt i Danmark; men på de steder på Kliplev-Sønderborg-motorvejen, hvor der er store planeringsopgaver, er der rigtig god økonomi i at bruge den uelegante men særdeles effektive maskine, som er mere end et kinderæg i vejbyggeriet. Maskinen klarer fire opgaver i én proces, idet den løsner og opsamler jorden på én gang, hvorefter den kører derhen, hvor der mangler råstof, og skubber materialer ud dér. Hvis afstanden mellem dér, hvor der er for meget råstof, og dér, hvor der er for lidt, ikke overstiger 300 meter, kan scrapedozeren flytte 450 kubikmeter jord i timen. Til sammenligning kan en traditionel bulldozer klare den halve mængde på samme tid.

LED lys sparer strøm - og penge En tur rundt på den 26 km lange byggeplads viser, at KMG har et

34

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

stort samarbejde med danske underleverandører. ”KMGs motto er, at motorvejen skal betjene regionen - ikke omvendt. Derfor er der rigtig mange af de penge, KMG får for at bygge og siden vedligeholde KliplevSønderborg-motorvejen, som bliver her i regionen, for vi har mange danske samarbejdspartnere og underentreprenører, som leverer både materiel og chauffører til byggeriet,” siger Jan Hundsdörfer.

Når bilisterne i 2012 bliver sluppet løs på den nybyggede motorvej er det også KMG, der de næste 26 år skal sørge for at lappe hullerne i vejen, slå græsset langs kørebanerne, rydde sne i vinterhalvåret - og hvad der ellers hører med, når en motorvej skal driftes - herunder belysningen i rundkørslerne ved tilkørslerne til motorvejen: ”I KMG har vi en klar økonomisk motivation for at tænke totaløkonomisk. Derfor vælger vi også at bruge LED lys i rundkørslerne. Det er ganske vist dyrere at etablere; men i det lange løb er det en billigere løsning, fordi både vedligeholdelsesudgifterne og strømforbruget er betydeligt lavere end de traditionelle lysstofrør,” siger Jan Hundsdörfer.

Første OPP-samarbejde om vejbyggeri Byggeriet og den efterfølgende drift af motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg, M51, er udbudt som et offentlig-privat partnerskab (OPP). Det betyder, at KMG både skal stå for projektering, anlæg, drift og finansiering. Der var indlagt en dialogfase forud for selve udbudet af projektet, hvor de fire prækvalificerede konsortier fik indflydelse på udformningen af udbudsmaterialet. Denne udbudsform – konkurrencepræget dialog - er ikke tidligere benyttet på anlægsprojekter i Danmark.

17. februar 2010 indgik Vejdirektoratet en aftale med Kliplev Motorway Group (KMG) om anlæg af motorvejen.

Projektet omfatter anlæg af 26 km 4-sporet motorvej • Det samlede projekt omfatter følgende delelementer: • Etablering af 26 km 4-sporet motorvej fra Kliplev til Sønderborg • Etablering af 7 tilslutningsanlæg • Omlægning af 18 km kommuneveje • Etablering af tilslutning til motorvej E45 • Etablering af 10 over-/underførelser af skærende veje og stier Vil du vide mere: Se KMGs hjemmeside: www.kmgroup.dk Se Vejdirektoratets hjemmeside: www.vejdirektoratet.dk/dokumentniveau.asp?page= document&objno=86675 Vejdirektoratet fotograferer projektet fra luften hver 2. måned.

Dette giver en fantastisk mulighed for at følge med i projektet.

Kig med på: kortinfo.vd.dk/?profile=e5110

TEMA: VEJE

Vejforum fylder ti år Vejforum 2010 har alt fra cykeltrafik til vejdrift på programmet.

De 1000 deltagere kan høre faglige indlæg, deltage i workshops og besøge den store virksomhedsudstilling med den nyeste viden.

/ Af Michael Nørgaard

Vejsektoren er på mange en måder en unik størrelse og konferencen Vejforum understreger dette.

Dels arbejder kommunale, statslige og private aktører tæt sammen om arrangementet, dels er de 1000 deltagere en meget stor procentdel af de personer, der arbejder inden for sektoren.

Fokus på vejdrift Sekretariatschef Jens E. Pedersen fra Vejforum fremhæver et par emner fra årets program: ”Vi har et større tema, der handler om vejdrift i år. Det er selvfølgelig altid interessant – driften fylder meget både i kommuner og hos de private. I år er der den ekstra dimension, at budgetterne er mere pressede end formentligt nogensinde før. Derfor er det det ydmy-

Om Vejforum Formålet med Vejforum er at give vejsektorens ledere og medarbejdere indsigt i den tekniske, organisatoriske, administrative og lovgivningsmæssige udvikling inden for vejområdet og dette områdes sammenhæng med hele transportsektoren.

Vejforum er en anvendelsesorienteret konference, der i høj grad fokuserer på det praktiske arbejde i vejsektoren – herunder gode råd og erfaringer om større og mindre tiltag på vejene.

Konferencen omfatter op mod 80 faglige indlæg og en række workshops med diskussioner og mulighed for udveksling af erfaringer inden for både det tekniske og organisatoriske område. På Vejforum er der en udstilling, hvor vejsektorens leverandører har mulighed for at vise den nyeste viden og teknologi frem.

Uddrag: www.vejforum.dk

ge mål med nogle af vores driftsindlæg at indkredse, hvordan man kan få mere og bedre vejvedligeholdelse for færre penge,” fortæller Jens E. Pedersen.

Temaet belyses bl.a. i indlæg fra Kolding Kommune, fra Grontmij I Carl Bro og NCC. Indlæggene tager afsæt i, at der er et større efterslæb på belægningsvedligeholdelse i kommunerne og kommer bl.a. rundt om kommunale samarbejder med asfaltentreprenører i form af funktionskontrakter og partneringaftaler.

På to hjul Danmark har fået opbygget stor erfaring og know how med cykling,

cykelpolitik og planlægning. Det afspejles også på Vejforum 2010, hvor der både er oplæg og workshops om cykling i ind- og udland.

Cykling er blevet en dansk eksportvare, og dansk cykelviden sætter gang i cyklingen over hele verden fra Australien til Mexico City. Dansk Cyklistforbund står bag ”Cycling Embassy Denmark”, som er et netværk, der skal samle og formidle viden og løsninger om cykling til hele verden.

På Vejforum kan man bl.a. høre om cykelpolitik og New Yorks plan for at skabe 3000 km cykelstier og få øget antallet af cyklister, der i dag kun udgør 2,5% af befolkningen.

Man kan også høre om Århus Kommunes handlingsplan for udbygning og renovering af cykelparkeringsfaciliteterne, og om Odenses el-cykel kampagne, der har fået 100 bilister til at droppe bilen og tage cyklen i stedet.

Skoleveje på dagsordnen ”Vi kan mærke, at der er stor fokus på skoleveje i kommunerne, og derfor har vi i år fem oplæg om skoleveje. Det handler om trafiksikkerhed, og om at få opdraget de unge til at blive sikre trafikanter,” siger Jens E. Pedersen.

Bl.a. er der en workshop med erfaringsudveksling omkring arbejdet med trafikpolitikker, børns trafiksikkerhed og generering af nye ideer til inddragelse af børn.

Andre vigtige temaer er mobilitet og ITS. Udsolgt på timer Sekretariatschef Jens E. Pedersen er selvfølgelig tilfreds med tilmeldingen som igen i år er gået som den plejer - dvs. udsolgt på en dag! Om programmet siger Jens E. Pedersen: ”Vi har fastholdt og styrket mulighederne for dialog og diskussion på workshops – det har vi fået god respons på de tidligere år, og det er jo dét, det hele handler om,” siger Jens E. Pedersen.

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

35

KLIMA

Ny uddannelse i Kommunal Klimaledelse

Det bliver i høj grad de i forvejen økonomisk trængte kommuner, der må holde for, når Danmark i de kommende år rammes af konsekvenserne af klimaforandringerne. Hvordan skal kommunerne bevare et højt velfærdsniveau, samtidig med at klimaforandringerne truer med at gøre stadig større indhug i den kommunale økonomi.

Et af svarene hedder uddannelse i klimaledelse. / Af Sigurd Bunk Lauritsen, Klimachef i Grontmij Carl Bro og Anders Lynge Haagensen, Udviklingskonsulent, COK

De danske kommuner står over for en række store udfordringer i forhold til håndtering af klimaforandringerne. Finansieringen af klimatiltag skal ses i forhold til omkostningerne ved at undlade at handle. Derfor skal kommunerne allerede nu tænke på tilpasning til kommende klimaforandringer, og på hvorledes disse tilpasninger faktisk kan give et større økonomisk råderum.

36

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

Der er i øjeblikket stort fokus på, hvordan kommunerne håndterer klimaudfordringerne. Der gives ofte et billede af, at kommunerne ikke gør noget eller i bedste fald ikke gør nok på området, og at indsatsen stritter ukoordineret i alle retninger; men langt hen af vejen er det ikke en rimelig konklusion, da mange kommuner allerede er godt i gang med at indarbejde klimamål i kommuneplanerne og nu er nået til det stadie, hvor målene skal omsættes til konkrete handlinger.

Fra mål til koordinerede handlinger Når klimamålene skal omsættes til konkrete handlinger er der behov for at se klimaarbejdet i et helhedsperspektiv, både i relation til den øvrige kommunale planlægning men også i relation til de andre kommuner i området, og samtidig sikre en innovativ tilgang til udfordringerne hos medarbejderne, så de i forvejen hårdt belastede budgetter ikke sendes på himmelflugt. Helhedsperspektiver gælder også den tværkommunale koordinering af klimatiltag, dels for ikke at flytte problemet et andet sted hen, dels for at effektivisere klimaindsatsen mest muligt.

Grundig planlægning og ny-

tænkning i de tekniske forvaltningers klimaindsats er eneste vej frem. Derfor har Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK), KTC og Grontmij | Carl Bro skræddersyet en særlig klimauddannelse til de kommunale medarbejdere. Uddannelsen ’Kommunal Klimaledelse’, skaber forståelse for klimaindsatsens betydning for kommunerne og giver de enkelte medarbejdere en række konkrete værktøjer til at besvare spørgsmålene: • Hvordan omsætter kommunen klimamål til konkrete handlinger?

• Hvordan griber kommunen arbejdet med at håndtere klimaforandringerne an?

• Hvordan prioriterer vi, så der kommer størst muligt samfundsnytte ud af indsatserne?

• Hvornår kan det bedst betale sig at investere for at høste en økonomisk gevinst – og hvornår kan det bedre svare sig at vente til klimaforandringerne påvirker vores samfund?

• Hvordan kommunikerer vi budskaberne til borgere og politikere?

Tænk langsigtet og helhedsorienteret Formålet med kurset er at skabe

helhedstænkning om det kommunale klimaarbejde. Med kurset får kommunerne de rette kompetencer til en proaktiv tilgang til nye klimaindsatser og til at medtænke klimahensyn i den generelle kommunale planlægning. Men også at klimaindsatser f.eks. på reduktionsområdet kan ses i sammenhæng med at opnå et større økonomisk råderum i løbet af en kort årrække, samtidig med at der skabes basis for bygningsrenovering og optimering.

Målet er at skabe rammerne for en langsigtet kommunal klimahandlingsplan, der ikke kun tager udgangspunkt i en CO2-opgørelse, men også medtager andre klimaaspekter – kursisterne opnår kendskab til et bredt sæt værktøjer og metoder. Der skal blandt andet arbejdes med risikoanalyser, klimascreeninger, scenarieopstillinger og reduktion og tilpasning som elementer i klimaarbejdet.

Med afsæt i et solidt teoretisk fundament og en bred vifte af værktøjer og metoder giver kurset deltagerne overblik over udfordringerne og mulighederne for at omsætte kommunens klimamål til konkrete handlinger.

Kurset er delt op i to spor med en varighed af i alt fem dage:

KLIMA

1. Tilpasning til klimaændringer 2. Reduktion af CO2 De to spor kan gennemføres uafhængigt af hinanden, men vi anbefaler, at de gennemføres samlet, da arbejdet med klimaforandringerne bør indbefatte begge indgangsvinkler for at skabe mest mulig helhed i løsningerne.

Lær at inddrage interessenter i klimaarbejdet Der er behov for at se klimaarbejdet i et helhedsperspektiv, men samtidig er det vigtigt at sikre en innovativ tilgang til udfordringerne.

Formålet med Klimauddannelsen er derfor også at skabe forståelse for, at det er nødvendigt at sikre, at der tages klimahensyn tidligst muligt i den kommunale klimahandlingsplan. Der vil på kurset være fokus på at inddrage borgere, virksomheder og interesseorganisationer i klimaarbejdet, så der gennem inddragelse af interessenter sikres nytænkning på klimaområdet og forankring af løsningerne i lokalområdet. En række kommuner har allerede vist forskellige innovative tilgange til klimaområdet og disse eksempler vil blive illustreret til videre inspiration.

Kurset søger at give de kommunale medarbejdere proces- og innovationskompetencer i forhold til planlægning og borgerinddragelse.

Der skal skabes nyt momentum i den kommunale planlægning og samarbejdet mellem offentlige og private organisationer.

Lokal forankring Det har været vigtigt i udviklingen af kurset, at deltagerne tilegner sig et godt teoretisk grundlag for klimaarbejdet, sammenholdt med et indblik i de konkrete værktøjer og metoder. Derfor vil den teoretiske læring via konkrete værktøjer og metoder hurtigt kunne relateres til praktiske handlinger.

Underviserne på kurset er sammensat af en lang række spe-

cialister på klimaområdet samt kommunale praktikere, som vil præsentere konkrete projekter og tiltag, der allerede er iværksat i deres kommune.

For at skabe muligheder for god lokal forankring, er kurset opbygget fleksibelt, og der er mulighed for at tilpasse kursusprogrammet til lokale forhold og ønsker for at gøre indholdet så virkelighedsnært som

muligt. Kurset kan rekvireres af flere kommuner i fællesskab.

Med klimauddannelsen tager vi første spadestik i kampen mod fremtidige klimaudfordringer i de danske kommuner.

Yderligere oplysninger om kurset kan fås ved at kontakte Anders Lynge Haagensen, Udviklings- konsulent i COK eller Sigurd

Bunk Lauritsen, Klimachef i GrontMij Carl Bro.

Anders Lynge Haagensen, e-mail: aha@cok.dk, telefon: 8779 6312 / 4029 3433 Sigurd Bunk Lauritsen, e-mail: sdl@gmcb.dk, telefon 2723 4478

Klar til efterår og vinter?

...Huller i vejen, hurtig og professionel reparation!

INSTAMAK - Reparationsasfalt med fordele:

• • • • • • • • •

Vedvarende reparationer.

Vejrforhold -40°C til +60°C. Våde og tørre huller.

Til asfalt- og betonbelægninger.

Reparationstykkelse fra 10 til 80 mm.

Holdbarhed som varm asfalt.

Trafikbelastes straks efter reparation.

Miljøvenlig.

Store tidsbesparelser.

Reparation af 1,5m2 asfalt på et busstoppested, hvor der køre 4 busser pr. time.

Pris med varm asfalt ca. Kr. 16.100,00.

Eksempel med Instamak: Pris for Instamak: Kr. 600,Arbejdsløn: Kr. 500,I alt: Kr. 1.100,Besparelse: Ca. kr. 15.000,-

BEDRE ØKONOMI! STOR besparelse..

INSTAMAK anvendes overalt i Europa og Danmark af offentlige myndigheder og professionelle vej folk.

Ambolten 1

DK-6800 Varde

Telefon: +45 7516 9029

Fax: +45 7516 9405

info@lauridsen-hi.dk

www.lauridsen-hi.dk Asfalt-topringe-afløbsrender_14012 12

01-11-2010 15:04:19

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

37

KLIMA

ESCO i Vallensbæk:

Energihensyn og pædagogik – to sider af samme sag Daginstitutionen Løkkebo i Vallensbæk er renoveret i et ESCO-projekt, hvor hensyn til energibesparelser, bygningsrenovering og pædagogik går op i en højere enhed. ­Investeringen tilbage­betales på 20 år via besparelser.

Børneinstitutionen Løkke­ bo i ­Vallensbæk. Tilbygninger - her garderobeområdet - er udført som lavenergibyggeri, der kan benyttes det meste af året uden opvarmning.

/ Af Michael Nørgaard

Vallensbæk Kommune har indgået et energipartnerskab med et såkaldt ESCO-firma. Målet er at reducere energiforbruget i kommunens ejendomme. Som det første større projekt under aftalen er daginstitutionen Løkkebo i efteråret taget i brug i renoveret og energioptimeret tilstand. Nye lofter, nye gulve, nye facader, ny isolering, nyt ventilationssystem og nyt stort produktionskøkken er nogle af de forbedringer, der er gennemført i projektet. ”Selvom der er tale om en renovering på Løkkebo, så er det faktisk tale om en helt ny type institution,” fortæller teknisk direktør Lars Christensen, Vallensbæk. Han fortsætter: ”Der arbejdes med en klimazone, som er et overgangsområde mellem udendørs- og indendørsarealer. Tilbygningerne er lavet som lavenergibyggeri og kan benyttes 80% af året, som de står uden opvarmning.”

Klimazonen har en isolerende effekt til resten af huset, og da man nu kan have vådt tøj mv. hængende i klimazonen, har det

38

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

Vallensbæk Kommune og ESCO Vallensbæk Kommune har indgået et energi-partnerskab med ESCO-firmaet Dansk Energi Management med det formål at reducere energiforbruget i kommunens ejendomme.

Et ESCO (Energy Service Companies) er et team, der består af rådgivere og entreprenører, som gennemfører energispareprojekter fra A til Z. Kommunen overdrager ansvaret for projektet og finansieringen til ESCO, som dermed er ansvarlig for: • Analyse af besparelsesmuligheder • Udarbejdelse af energimærker • Gennemførelse af energirenoveringer • Opfølgning på energibesparelser

været muligt at nedlægge de energiforbrugende tørreskabe, der tidligere kørte for fuld kraft, særligt i vinterhalvåret.

Store besparelser og fjernstyring Kvadratmeter-prisen for udbygning og ombygning af Løkkebo ligger på omkring 8.000 kr. pr. kvadratmeter, og de mange store forbedringer på Løkkebo har ført til et stort fald i energiforbruget. Samlet har renoveringen kostet ca.

6,9 mio. kr., som betales tilbage på knap 20 år via lavere udgifter

til vand, varme og elektricitet. Ser man isoleret på energispareinvesteringerne, så er tilbagebetalingstiden kun omkring 12 år.

Den daglige status på energibesparelserne kan alle - både børn, personale og forældre, følge med i på storskærmen i gangen i Løkkebo - hvor grafik i røde og grønne søjler viser forbruget i forhold til de mål, der er stillet for daginstitutionen.

Lyset i Løkkebo reguleres efter dagslyset, og der er anvendt energibesparende LED-lys. Alle indre døre er skiftet ud, lavenergi-vindu-

erne er sænket til børnehøjde og solvarme opvarmer brugsvandet.

Kommunens driftspersonale kan løbende følge med i husets forbrug og status på diverse tekniske installationer. Det hele foregår via internettet, og på den måde er det nu muligt for det tekniske personale for eksempel at skrue op for varmen i et specifikt rum i Løkkebo, selvom de befinder sig i den anden ende af kommunen. Denne model vil også blive indført på de andre institutionsbygninger og skoler i kommunen – dog kun til styring af varme og el.

Nye rammer for pædagogikken Men der er ikke kun tænkt energi i renoveringen. ”Projektet har samtidigt skabt en helt ny ramme for det pædagogiske arbejde i institutionen. Lys og adfærd er kommet i fokus på en ny måde, og får en aktiv og større betydning for alle, der har deres daglige gang i institutionen.

Samtidigt håber vi, at børn, forældre og personale lader sig inspirere til at ændre energi-adfærd og lave energitiltag på hjemmefronten,” fortæller teknisk direktør Lars Christensen.

Pilotprojekt Energibesparelserne i Løkkebo er et pilotprojekt, hvor hele pakken af energirenoveringer bliver testet.

På de resterende daginstitutioner i Vallensbæk vil de dele af renoveringen blive udvalgt, som i den specifikke bygning giver den største besparelse og den hurtigste tilbagebetalingstid, hvilket typisk vil være belysning, ventilation mv

POLITIK OG LEDELSE

rådgivning i bevægelse I fremtidens bæredygtige by hænger hensyn til mobilitet og miljø sammen.

Her er gode forhold for kollektiv trafik, cykel- og fodgængertrafik, men også plads til bilen. Vi arbejder på at fremme den grønne trafik – både ved at forbedre de fysiske rammer for grønne transportformer og ved at påvirke holdninger og adfærd hos trafikanterne. Besøg Rambølls stand på Vejforum den 8. og 9. december 2010 og hør mere om bæredygtig transport.

www.RamBoll.dk

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

39

KLIMA

Fornuftig klimatilpasning kræver tværfaglighed Den samlede værdi af bygningerne i Danmark er meget stor – i omegnen af 6.000 mia. kr.

Derfor kan skaderne som ­følge af klimaforandringerne også ­blive ekstremt store. ­Arkivfoto: Claus Søndberg/Scanpix

/ Af chefkonsulent Camilla K. Damgaard og chefkonsulent Mikkel Hall, NIRAS

I Danmark vil der både være omkostninger og gevinster ved klimaændringerne. De positive effekter kommer først og fremmest af de højere middeltemperaturer, som særligt landbruget og turismen får glæde af. De store omkostninger derimod kommer især som følge af ekstremhændelsernes pres på vores tekniske anlæg, såsom kloakker, veje, bygninger og kystbeskyttelse. Dette er en vigtig grund til, at det er særlig relevant at se nærmere på disse fire sektorer, da der her er gode muligheder for at begrænse skaderne ved omkostningseffektiv tilpasning. Det er en

40

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

af konklusionerne i den samfundsøkonomiske screening af klimaeffekter og tilpasning i 14 forskellige sektorer, som NIRAS har udarbejdet for Energistyrelsen. I screeningen er skabt et overblik, som har gjort det muligt at pege på de sektorer, hvor tilpasningen ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, bør have særlig høj prioritet og underkastes nærmere samfundsøkonomiske analyser.

Behov for at gøre noget ved de tekniske anlæg Analysen viser, at den tekniske infrastruktur umiddelbart står for skud, og det vil kræve store investeringer i de kommende år. Den viser også, at det er særligt fornuftigt at se nærmere på samfundsøkono-

mien i at gennemføre tilpasningstiltag på vej- og kloakområdet samt inden for kystbeskyttelse. Disse anlæg har en lang levetid, hvorfor det er meget vigtigt at få afdækket behovet for tilpasning ved nyanlæg, så klimatilpasningen kan gennemføres mest hensigtsmæssigt. Kystbeskyttelse er dog karakteriseret ved, at det er muligt at foretage tilpasninger efterhånden som behovene opstår. Det er langt enklere at ændre på dimensionerne for et dige end for en kloak eller en vej.

Særligt inden for kloaksektoren er det forbundet med meget store omkostninger at foretage yderligere tilpasning, når først kloakkerne er etableret. Derfor er det særligt vigtigt, at nye kloakker er tilpasset det fremtidige klima, og at alterna-

”

Det er for snæversynet at løse klima­ udfordringerne sektorvis. Ved at bruge tværfaglighed og økonomisk tænkning ­inden for klimatilpasning kan både det rigtige niveau for tilpasning og de mest optimale tiltag afdæk­kes.

Det kan spare kommunerne for unødige omkostninger.

”

KLIMA

tive afvandingstiltag bliver tænkt ind allerede ved dimensioneringen. Ofte vil det være billigere at undgå meget vand i kloakkerne og i stedet tænke i alternative afvandingsløsninger.

Tilpasning inden for byggeriet kan også være relevant, men her er der langt mere sporadisk viden om, hvor stort problemet er, og hvad der skal til - og om det kan betale sig at gennemføre klimatilpasningstiltag. Den samlede værdi af bygningerne i Danmark er meget stor – i omegnen af 6.000 mia. kr. Derfor kan skaderne som følge af klimaforandringerne også blive ekstremt store. Men der vil også være meget store omkostninger ved at tilpasse de eksisterende bygninger til fremtidens klima. Her er der altså særligt behov for yderligere analyse for at vurdere den samfundsøkonomiske fordelagtighed. Det er derimod forholdsvis billigt at sikre, at nybyggeri er klimatilpasset fra start.

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.420,Ikke-medlemmer 3.920,Tilmelding kan løbende foretages på www.dakofa.dk

først og fremmest oversvømmelser, der giver store udfordringer de kommende år. Adskillige oversvømmelser har de seneste år forvoldt store skader på vores bygninger. Ekstreme regnhændelser forventes at blive både hyppigere og kraftigere, efterhånden som klimaændringerne slår igennem.

Med den rette planlægning af vores arealanvendelse kan vi lede meget af vandet fra ekstremregn uden om vores bygninger, kloakker og andre anlæg. Og vi skal naturligvis ikke bygge på områder, der er i risiko for at blive over-

konference

Ekstremregn giver oversvømmelser - god fysisk planlægning er en stor del af svaret Af ekstreme vejrfænomener er det

I ”Klimastrategi og Grøn-Blå Plan” for Dragør kommune, som er udført i tæt samarbejde mellem Dragør Kommune og NIRAS, sættes nye mål for, hvordan klima kan sætte den overordnede ramme for den kommunale planlægning. Planerne viser bl.a., hvordan mere vand kan integreres som en kulturhistorisk og rekreativ gevinst i landskabet, samt hvordan klimaproblemstillinger kan formidles vedkommende til borgerne.

Den Grøn-Blå Plan og Klimastrategien synliggør konsekvenserne af klimaforandringerne og spiller ind med nye løsninger i planlægningen og på tværs af kommunens øvrige sektorer samt gør klima til et diskussionsemne blandt borgerne. Klimastrategien er både formuleret på strategisk niveau og som konkrete handlingsanvisende initiativer for både borgere og kommune.

svømmet. Samtidig kan klimatilpasset fysisk planlægning ofte bidrage til at øge herlighedsværdien af bymiljøet og det åbne land i form af flere grønne områder samt nye søer og kanaler. Derfor er den fysiske planlægning helt central for at sikre den samfundsøkonomisk set mest effektive klimatilpasning.

Tværfaglighed og en helhedsorienteret indsats er nøgleord Sammentænkning af indsatsen på tværs af de kommunale ansvarsområder er vigtig for at opnå den

mest effektive klimatilpasning. Der kan der være fornuftig samfundsøkonomi i at sikre mod oversvømmelser i byplanlægningen i stedet for at bare at gøre kloakkerne større. Derfor er det for snæversynet at løse klimaudfordringerne sektorvis. Ved at bruge tværfaglighed og økonomisk tænkning inden for klimatilpasning kan både det rigtige niveau for tilpasning og de mest optimale tiltag afdækkes. Det kan spare kommunerne for unødige omkostninger.

Gennem tværfaglig rådgivning til en række kommuner har NIRAS opnået erfaring med at etablere samarbejder på tværs af de kommunale sektorer. Ofte med udgangspunkt i kommuneplanen har disse kommuner haft succes med at initiere gennemførelsen af de optimale tværsektorale klimatilpasningstiltag. Det gælder bl.a.

Hedensted og Dragør kommuner. Dragør Kommune har netop fået Byplanprisen 2010 for deres sammenhængende klimastrategi, landskabsplan og kommuneplan, der skal sikre kommunen mod de forventede øgede vandmasser, der truer store dele af kommunens arealer.

Forbrænding inden eller uden for kvotesektoren - og i Danmark Tirsdag den 7. december 2010 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, København Affaldsforbrænding bidrager til den CO2-neutrale del af energiforsyningen, alt afhængigt af hvor, stor en andel af affaldet, der er CO2-neutralt. Den ikke neutrale del bidrager derimod negativt til regeringens 20/20 reduktionsmål, og kan blive en hovedpine for den danske regering. Samtidigt rejser der sig pr. 12.12.10 det problem, at det forbrændingsegnede erhvervsaffald vil kunne overføres til anlæg i udlandet, hvis disse vel at mærke er klassificerede som “R1-nyttiggørelsesanlæg”. Konferencen fokuserer på, om affaldet skal brændes inden- eller uden for såvel kvotesektoren som landets grænser.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er mulig

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

41

KORT NYT NATUR

Kastanjer skyld i fiskedød Mysteriet om de jævnligt forekommende tilfælde af fiskedød i Skanderup Bæk ved Lunderskov synes løst. Forureningen optræder altid i perioden omkring efterårsferien, og efter alt at dømme er det hestekastanjer, som har taget livet af fiskene. ”Hestekastanjer indeholder stoffet saponin, som er giftigt for fisk. Omkring efterårsferien falder der rigtigt mange kastanjer ned fra træerne på den nærtliggende Kastanie Allé i Skanderup.

Kastanjerne bliver mast af bilerne, og når der så kommer et kraftigt regnskyl, bliver den knuste masse via et regnvejrsrør skyllet ud i Skanderup Bæk, og det er efter alt at dømme årsagen til fiskedøden,” fortæller miljøtekniker Birgitte Braae Andresen, Kolding Kommune.

I oktober blev der igen fundet døde fisk i Skanderup Bæk - cirka 75 ørreder - og som så ofte før havde myndighederne svært ved at finde årsagen til forureningen. ”Gennem 18 år har vi arbejdet med dette mysterium i Kolding Kommune og i den tidli-

gere Lunderskov Kommune. Vi har undersøgt alle mulige forureningskilder uden held, men nu tror jeg, at gåden er løst,” siger Birgitte Braae Andresen.

At kastanjer indeholder et stof, som kan lamme og dræbe fisk, har miljømyndighederne ikke tidligere været opmærksom på. At de er blevet det nu, skyldes i høj grad inspiration fra en borger i Skanderup. ”Det var faktisk Birgitte Kragh fra Skanderup Landsbyforening, der fik os til at tænke i de baner. Hun undrede sig over, at fiskedøden altid sker på den her årstid, hvor kastanjerne falder ned,” forklarer miljøtekniker Sten Bøgild Frandsen og fortsætter: ”Da vi efterfølgende googlede på kastanjer,

natur

Foto: Henrik Pyndt Sørensen/Scanpix

fandt vi ud af, at kastanjer indeholder et stof - saponin - der slår fiskene ihjel. Saponiner er skumdannende stoffer, der findes i en lang række plantearter.”

Kolding Kommune har endnu ikke taget stilling til, hvad man vil gøre næste år for at forbygge fiskedød i Skanderup Bæk. ”Der er forskellige muligheder. Vi kan for eksempel sende kommunens fejemaskine til Skanderup for at feje kastanjerne væk fra vejen eller involvere byens borgere i indsamlingen,” siger Birgitte Braae Andresen.

Hvordan tilpasser dyr og planter sig klimaændringer?

Villum Fonden har bevilget 4,1 millioner kroner til et firårigt projekt, som undersøger, hvordan dyr og planter kan tilpasse sig de seneste års hurtige klimaændringer. Projektet anvender forsøgsopstillinger, der simulerer fremtidige klimaændringer i Europa.

Det vil sige, at man gennem en længere årrække manipulerer temperaturer og nedbør i et bestemt område, så forskerne kan

følge de eventuelle forandringer hos både dyr og planter.

Projektet ledes af adjunkt Bodil Ehlers på Syddansk Universitet, og hun peger på, at der er et stort behov for viden om planteog dyrearters evner til evolutionært at tilpasse sig de hurtige klimatiske ændringer.

Forskningsprojektet udnytter eksisterende forsøgsopstillinger, der blev anlagt i flere europæi-

ske lande i 1999-2000. Opstillingerne har nu kørt i så mange år, at det vil være muligt at undersøge, om der faktisk er sket evolutionære ændringer hos de arter, som har levet under forskellige fremtidige klimascenarier i flere generationer.

Forsøgsdesignet gør det nemlig muligt at sammenligne bestande af samme art, der har levet i de samme omgivelser, men un-

der forskellige klimaforhold. Dermed får forskerne et solidt fundament for at dokumentere, om eventuelle evolutionære ændringer rent faktisk er sket som respons på et ændret klima.

Syddansk Universitet gennemfører projektet sammen med forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser og Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet

Fest og farver i Nationalpark Vadehavet Danmark har fået sin tredje nationalpark: Nationalpark Vadehavet. Det er den største af nationalparkerne i Danmark.

Besøg hjemmesiden for Nationalpark Vadehavet: nationalparker.skovognatur.dk

Foto: Thomas Retsloff www.danmarksnationalparker.dk

42

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

Fakta om Nationalpark Vadehavet • Areal: 146.600 ha (1.466 km2) • Landareal: 30.000 ha (300 km2) • Natur: Ca. 97 % er udpeget som Natura

2000-område. Vadehavet har betydning som rasteområde for millioner af trækfugle, som yngleområde for fugle og som opvækstområde for fisk og havpattedyr. Det samlede Vadehav er et af de vigtigste naturområder i Europa • Kulturhistorie: Området har en rig kulturhistorie med bl.a. landvinding og digebyggeri • Største trækplastre: Rømø forstrand og stære fænomenet Sort Sol • Formand for nationalparkens bestyrelse: Bent Poulsen

NATUR

Naturopgaven er stor og kompleks - Kommunerne efterlyser værktøjer til Natura 2000

I de kommunale naturafdelinger sidder medarbejderne på spring - klar til at gå i gang med en opgave de brænder for: at gennemføre Natura 2000-planerne og dermed være med til at sikre, at Danmark lever op til EUs direktiver; men værktøjskassen er tom

/ Af Irene Brandt

Strandenge, heder, overdrev, rigkær, hængesække, kildevæld, kystlaguner, stenrev, lobeliesøer og brunvandede søer. Listen over naturtyper i Danmarks Natura 2000-områder,, som har det skidt, er lang. Den omfatter faktisk 78% af de 58 naturtyper, som er omfattet af Habitatdirektivets bilag 1, og hvor vi har tilstrækkelig viden til at vurdere status. En rapport til EU, som indeholder vurderingen af bevaringsstatus for arter og naturtyper er foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet, viser også at 59% af de arter på Habitatdirektivets liste som vi har tilstrækkelig viden til at vurdere har en tilstand som er ugunstig.1 Ovenstående er den konstaterede virkelighed i Natura

1

”

Vi svigter vores ansvar, hvis vi ikke ­ eget klart gør opmærksom på, at m ­kommunerne på de skitserede betingelser ikke får værktøjer til at løfte opgaven.

”

Biolog Lise Frederiksen, medlem af KTC-faggruppen Natur og overfladevand.

2000-områderne. Natura 2000planerne, som nu er i høring, skal sikre, at de arter og naturtyper som Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte nu og i fremtiden får det godt – kaldet gunstig bevaringsstatus. Det vil primært være de kommunale naturafdelinger, som skal arbejde for, at indsatsprogrammet i Natura-2000 realiseres. Ledelse og medarbejdere i disse afdelinger er fagligt klædt på til opgaven, som de længe har set frem til at tage fat på; men de savner værktøjer i naturplanerne, som skal gøre det praktisk muligt at gennemføre indsatsen.

Biolog Lise Frederiksen fra naturafdelingen i Mariagerfjord Kommune er én af de mange kommunale medarbejdere, som med spænding vil følge de kommende forhandlinger om finansieringen af opgaven. ”Vi svigter vores ansvar, hvis vi

ikke meget klart gør opmærksom på, at kommunerne på de skitserede betingelser ikke får værktøjer til at løfte opgaven,” siger Lise Frederiksen. Hun er medlem af KTC-faggruppen Natur og overfladevand, og hun har faggruppens opbakning til sin kritik.

Lise Frederiksen peger på en lang række forhold, som hver for sig er problematiske for kommunernes mulighed for at omsætte Natura 2000-planernes indsatsprogram til konkret handling. Tilsammen gør de opgaven næsten uløselig. ”Vi kommer til at kæmpe om pengene til indsatsen. De midler, der indtil videre er afsat, er enten fordelt efter ulogiske principper eller låst i ufleksible støtteordninger.”

I følge Grøn Vækst skal kommunerne selv finansiere 228 mio. kr. af indsatsen i Natura 2000-områderne. 75 mio. kr. er til medfinan-

siering af life-projekter - en pulje, som kommunerne kan søge tilskud fra til konkrete projekter. ”Rammerne for, hvad der gives penge til, er så stramme, at mange velbegrundede projekter allerede er blevet afvist, fordi de ikke lige faldt inden for den vedtagne ramme. Det er derfor en satsning at bruge mange ressourcer på at udarbejde en life-ansøgning.” siger Lise Frederiksen.

Samtidig mærker en kommune som Mariagerfjord Kommune, der har meget store naturarealer og en lille befolkning, den skævvridning i fordelingen af naturmidler, som skyldes fordeling efter befolkningstal og ikke naturareal – det såkladte DUT-princip.

Lise sætter nu sin lid til, at forhandlingerne mellem regeringen og KL om finansieringen af indsatsen vil resultere i en omkostningsbaseret fordeling for Natura 2000-indsatsen – altså at pengene følger Natura 2000-områderne og ikke kommunernes befolkningstal.

A og B natur Lise Frederiksen peger på et andet problem, som kommunerne skal håndtere i forbindelse med Natura 2000: ”Natura 2000-områderne dækker kun en lille del af landets areal. Det betyder, at mange me-

c

http://www.dmu.dk/udgivelser/dmunyt/2008/3/naturtyper

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

43

NATUR

get værdifulde naturområder, ikke er en del af Natura 2000-netværket. Det er helt utroligt vigtigt, at vi bliver ved med at fastholde indsatsen i disse områder; men jeg frygter, vi bliver tvunget til at flytte al kommunens naturindsats til Natura 2000-områderne. Ligesom det bliver svært for private lodsejere at få tilskud til naturpleje uden for Natura 2000-områderne. Dermed er grunden for alvor lagt til, at vi fremover kommer til at operere med A-natur og B-

44

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

natur. Det vil få meget uheldige konsekvenser og i mange tilfælde resultere i et fald i biodiversitet – hvilket er i direkte strid mod Riokonventionens mål om at stoppe tabet af biodiversitet,” siger Lise Frederiksen.

Kommunal viden bruges ikke En 3. problemstilling, som lægger hindringer for kommunernes mulighed for at løfte opgaven, har rod i ufleksible støtteordningerne til naturpleje, som efter Lise Frede-

riksens mening ikke harmonerer med behovet for støtteordninger, der skal sikre en meget kompleks biodiversitet. ”Landbruget kan søge om tilskud til pleje af græs- og naturarealer hos FødevareErhverv i Tønder, som derefter skriver et standard tilsagn og bevilger pengene. Problemet er, at kommunerne slet ikke inddrages. Vi får end ikke besked, når pengene er bevilget, eller mulighed for at sætte fingeraftryk på de vilkår, landmanden skal leve op

til. Tilsagnet bliver derved på ingen måde skræddersyet til de aktuelle naturforhold på stedet,” siger Lise Frederiksen. Resultatet er, FødevareErhverv kan risikere at bevilge penge til afgræsning af naturarealer ud fra standardvilkår, som ikke er tilpasset de lokale forhold på arealet og måske i direkte uoverensstemmelse med den kommunale handleplan. Det er ærgerligt, for her er det, at de kommunale naturmedarbejdere med deres faglige indsigt og unikke lokalkend-

POLITIK OG LEDELSE

trafi k

”

Vi kommer til at kæmpe om pengene til indsatsen. De midler, der indtil videre er afsat, er enten fordelt efter ulogiske principper eller låst i ufleksible støtteordninger.”

”

Biolog Lise Frederiksen, medlem af KTC-faggruppen Natur og overfladevand.

er nødvendige for de konkrete arealer,” siger Lise Frederiksen.

skab kunne medvirke til, at vi fik de helt rigtige aftaler i hus – både til gavn for lodsejeren og for naturen.

Lise Frederiksen frygter, at biodiversiteten i naturen går tabt, når kommunerne mister muligheden for at tilrettelægge den mest hensigtsmæssige pleje på de enkelte arealer. ”Lige nu er vi fuldstændig sat uden for indflydelse. Vi må derfor arbejde for at få ændret proceduren, så vi får indflydelse på tilsagnene, ved at pege på de vilkår, der

Helhedsorienterede handling – uden helhed Opgavefordelingen mellem stat og kommuner, hindrer også på andre områder kommunernes muligheder for at leve op til målsætningerne: ”Det er staten, der fastsætter det politiske ambitionsniveau for Natura 2000-indsatsen og fastlåser derved kommunerne til at udføre de handlinger, der er beskrevet i Natura 2000-planens indsatsprogram. Denne handling er ufravigelig og skal ske i 1. planperiode. Kommunerne skal på baggrund af indsatsprogrammet udarbejde en helhedsorienteret handleplan; men for det første er vi som nævnt sat uden for indflydelse på væsentlige områder. Derudover er der lagt op til, at indsatsen på privatejede naturområder skal foregå på frivillig basis. Det betyder, at indsatsen kommer til at ske dér, hvor lodsejerne siger ’ja’ – og ikke nødvendigvis dér, hvor indsatsen er mest påkrævet. Det er umuligt at lave en helhedsorienteret handleplan på dette grundlag,” siger Lise Frederiksen. Hun tilføjer: ”Vi har ganske vist muligheden for at pålægge en lodsejere at gennemføre de tiltag, der er nødvendige for at sikre den sårbare natur; men lodsejerne kan efterfølgende gøre krav på erstatning. og det kan blive en dyr sag for kommunen” Klageadgang er blevet væk Lise Frederiksen understreger, at en god dialog med lodsejerne og

interesseorganisationer forudsætter, at de er blevet hørt og inddraget i planlægningsprocessen. ”Det er derfor ærgerligt, at det fremsatte lovforslag i forbindelse med Grøn Vækst fjerner klageadgangen for indholdet i Natura 2000-planerne. Dette kan skabe en uheldig stemning for kommunernes videre arbejde med handleplanerne, ” siger Lise Frederiksen KL har i høringsvaret til Grøn Vækst også kommenteret dette: ”Da de væsentlige beslutninger fastsættes i vand- og naturplanerne og ikke i de kommunale handleplaner (…), vil der være tale om en betydelig indskrænkning for borgernes rettigheder til at få prøvet bl.a. det faglige grundlag, der ligger til grund for beslutningerne.

Endvidere er det vigtigt for kommunen, at der foreligger en mulighed for at påklage eventuelle fejl eller forhold i Vand- og Naturplanerne,” skriver KL i høringssvaret og tilføjer: ”Indholdsmæssigt er ændringsforslaget (…) et stort problem for kommunerne, som således ikke kan anke oplagt urimelige krav fastsat i planerne. Kommuner og statslige lodsejere er bundet af planerne.

På trods af høringer og forhandlinger om planerne er der i nogle spørgsmål afstand imellem kommunerne og miljøcentrene om planerne, som bør kunne prøves.

Der bør fortsat være fuld klageadgang. Det er yderst betænkeligt, at begrænse adgangen over for de myndigheder (samarbejdsparter), som vand- og Natura 2000-planerne er bindende for.”

DIN FOD KOSTER LIV Fart koster liv. Jo hurtigere, vi kører, jo flere ulykker sker der i trafikken. Jo flere mister livet.

Hjælp bilisterne med at bryde vanen ved at tilrettelægge lokale fartkampagner.

I Mariagerfjord Kommune har vi lavet en kampagne, hvor børnene skal hjælpe forældrene med at lette på speederen.

Kontakt Tankegang for at få hjælp til din kampagne.

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

vanebrydende visuel kommunikation

45

NATUR

Status på strukturreformens betydning for parkog naturforvaltninger Sissel Lerum.

Under et gæsteophold ved Skov & Landskab i 2009 ­undersøgte Sissel Lerum fra Bergen ­Kommune, ­Norge ­betydningen af strukturreformen i 2007 for en ­række ­danske park- og ­naturforvaltninger. ­Undersøgelsen ­peger på en række nye ­muligheder, men også en række ­udfordringer, der er ­opstået som ­konsekvens af ­reformen.

Vi sætter fokus på 10 spørgsmål, der bør undersøges ­nærmere. På baggrund af gæsteopholdet tog Sissel ­Lerum en række ideer med tilbage, der nu danner baggrund for en forandring af organisationen hjemme i Bergen.

/ Af Andrej Christian Lindholst, post doc, Skov & Landskab, Københavns Universitet Karsten Kring, Lektor, Skov & Landskab, Københavns Universitet Sissel Lerum, Etatschef, Grønn Etat, Bergen Kommune, Norge

I 2009 havde Skov & Landskab besøg af Sissel Lerum fra Bergen Kommune, Norge. Sissel Lerum, der til daglig er chef for den grønne forvaltning i Bergen Kommune, ’Grønn Etat’, havde taget et halvt års orlov for at undersøge park- og naturforvaltningerne i Danmark nærmere og samle ny inspiration til arbejdet hjemme i Norge. Et konkret resultat af opholdet er en arbejdsrapport med titlen, ”Hvordan har de danske bykommuner handtert den grønne forvaltning etter at fylkesnivået ble borte ved kommunereformen i 2007” (Lerum 2010). Rapporten er skrevet på norsk, men kan let læses af et dansk publikum. Rapporten giver indsigt i en række vig-

46

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

tige organisatoriske forhold i den danske park- og naturforvaltning. I denne artikel uddrager vi en række af rapportens resultater og konklusioner samt sætter fokus på en række fremadrettede vidensbehov og organisatoriske udfordringer i park- og naturforvaltningerne.

Til slut beretter vi om, hvordan besøget i Danmark har inspireret i en omorganisering af etaten i Bergen.

Undersøgelsen Sissel Lerums undersøgelse havde til overordnet formål at undersøge om den ’grønne forvaltning’

Bergen Kommune og Grønn Etat: Bergen er Norges næststørste by med 250.000 indbyggere.

Grønn Etat i Bergen Kommune samler de grønne fagområder, landbrug, naturforvaltning, grøntforvaltning, landskabsarkitektur, geologi, jordbund og jura. Etatens hovedopgaver omfatter: sikring af deponier, sikring af nye friområder, drift af naturområder, parker og byrum, projektering og nyanlæg, godkendelse af arrangementer i parker og byrum. På planlægningssiden har etaten ansvar for udarbejdelse af grønstrukturkort, udtalelser til plan- og bygningsloven, håndtering af statslig landbrugspolitik samt skovog jordlov. Etaten udarbejder temaplaner for politisk behandling som f.eks. landbrugsplan, vandløbsplan, fjellforvaltingsplaner med mere. Bortset fra de mest centrale dele af Bergen bycentrum, er al grøn drift konkurrenceudsat. Etatens årlige budget er på ca. 100 mio. norske kroner., hvoraf ca. 40 mio. kr. almindeligvis anvendes til investeringsprojekter.

på det kommunale niveau i Danmark med hensyn til planlægning og drift er blevet styrket eller svækket af strukturreformen i 2007.

Undersøgelsen bygger på interviews med respondenter på tre forskellige niveauer i et udvalg af fem danske kommuner. Medarbejdere, ledere og politisk valgte er blevet spurgt om deres vurdering af strukturreformen i 2007 og dennes betydning for park- og naturområdet. Kommunerne der deltog, var: København, Odense, Aalborg, Aarhus og Herning. Kommunerne var særligt udvalgt for at kunne sammenligne med og inspirere arbejdet hjemme i Bergen Kommune. Undersøgelsen giver dog også indblik i nogle af de udfordringer og muligheder, der er opstået som konsekvens af sammenlægning af park- og naturområdet samt decentraliseringen af opgaver fra det tidligere amtskommunale niveau til det kommunale niveau. Selvom Københavns Kommune ikke var berørt i samme

NATUR

Tabel 1: Svar fra administrative ledere Spørgsmål / tema

Kommune Aalborg

Århus

Herning

Odense

København

JA1

JA

JA

JA

JA2

Større helhed i planlægningen?

JA

JA

NEJ

JA

JA

Bedre indflydelse på plan­ spørgsmål?

JA

JA

NEJ

JA

JA3

Myndighed for alle grønne ­opgaver?

JA

JA

NEJ

JA

JA

NEJ

JA

JA

JA

JA

Øget status?

JA

JA

JA

JA

JA

Ny organisationskultur etableret?

JA

JA

JA

JA

JA

Større samordning?

JA

JA

JA

JA

JA

Ændret publikumskontakt?

JA

JA

JA

NEJ

NEJ

Reformen er en fordel?

JA

JA

NEJ

JA

n.a.

Deltager i arbejdet med ­kommuneplanen?

Ny organisation og nyt navn?

Afdelingen laver grønstrukturplan.

Deltager administrativt, men ikke ved den politisk høring, ingen grønstrukturplan 3 Styrket på lokalt plan, men ikke overordnet.

1 2

Tabel 2: Svar fra politikere Spørgsmål / tema

Kommune Aalborg

Århus

Herning

Odense

København

Øget status?

JA1

JA2

JA

JA

NEJ

Større samordning?

NEJ

JA2

JA

JA

NEJ

JA

JA2

JA

JA

JA

Positiv udvikling af området s­ iden reformen?

1 2

Ja, særligt mere opmærksomhed på det åbne land.

Besvaret af administrativt niveau for rådmanden.

Tabel 3: Svar fra medarbejdere i den grønne forvaltning Spørgsmål / tema

Kommune Aalborg

Århus

Herning

Odense

København2

Reformen er oplevet som positiv?

BÅDE OG

JA

BÅDE OG

n.a.

JA og NEJ

Er effektiviteten forbedret?

VED IKKE

ER PÅ VEJ

NEJ

NEJ

NEJ

Er der opnået synergieffekter?

VED IKKE

ER PÅ VEJ

JA

NEJ

NEJ

Er arbejdsmiljøet ændret

UÆNDRET

JA, POSITIVT

UÆNDRET

UÆNDRET

n.a.

NEJ

JA1

NEJ

NEJ

NEJ

Er afstanden til de politiske ­beslutninger blevet større?

1 2

Gælder kun svar fra overførte medarbejdere fra det amtskommunale niveau.

Svar gælder udviklingen i sidste valgperiode.

grad som de øvrige kommuner, er Københavns Kommune alligevel medtaget på grund af sin status som hovedstad og international metropol. Undersøgelsen peger således på en række forhold, der bør kunne genkendes i mere eller mindre grad i de øvrige forvaltninger herhjemme. Hertil kan en række udfordringer være anderledes i mindre kommuner, end i de relativt ressourcestærke kommuner, der er indgået i undersøgelsen. Da der ikke findes et samlet overblik over konsekvenserne af strukturreformen for alle 98 kommuner, indeholder undersøgelsen et interessant indblik i en række af de forhold, der rører sig i den grønne forvaltning i Danmark.

Status på implementering af reformen Tabel 1, 2 og 3 opsummerer kort svarene fra henholdsvis det politiske niveau, administrative ledere og medarbejderne i de fem deltagende kommuner. I rapporten er svarene for hvert niveau og for hver kommune uddybet yderligere. Selvom strukturreformen formelt set er implementeret, er selve arbejdet i forvaltningerne med at koordinere og samordne opgaverne stadig i gang. Politikerne, lederne og medarbejderne i kommunerne ser generelt positivt på kommunalreformen, men der er også en række problemstillinger, der ikke er fundet løsninger på endnu. Særligt synes medarbejdere i kommunerne at opleve konsekvenserne af reformen forskelligt. Svarene giver også indtryk af, at reformen opfattes forskelligt afhængigt af hvilket niveau og hvilke grupper af medarbejdere, der udspørges.

Administrativ ledelse Det samlede billede fra interviewene med de administrative ledere viser, at lederne ikke bare er loyale over for de nye udfordringer, men at de også arbejder meget aktivt for

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

c

47

NATUR

at få samordningen til at lykkes. Der er enighed om, at der skal tænkes helhedsorienteret og skabes sammenhæng i de nye sammenlagte forvaltninger. De administrative ledere i de større byer, Århus, Odense og Aalborg har størst entusiasme omkring reformen, mens Herning Kommune er mere nuanceret. Det er særligt den løbende afvejning af grønne hensyn over for andre lokale hensyn, der kan være en kilde til bekymring.

Politisk niveau På det politiske niveau peger svarene i forskellig retning. I Herning siges det klart, at reformen er en fordel for det grønne. Det samme siges i Århus og Odense, hvor der er sket en større samordning af opgaver og skabt et styrket forhold til borgerne. I Aalborg svares det, at reformen har medført større bevågenhed for det åbne land, og i Århus, Odense og Herning er holdningen, at det grønne områdes status er øget. Der er endvidere også en opfattelse af, at forvaltningen af parker og naturområder er blevet mere samordnet. I Herning er man også opmærksomme på, at det grønne er blevet mere synligt for borgerne, og at reformen har været positivt for forvaltningen.

I Århus påpeges samordningen og en øget borgerdeltagelse som positive udviklingstendenser.

Medarbejderne Svarene fra de ansatte peger i flere retninger, og der er forskellige holdninger til udviklingen siden sammenlægningen i 2007. I Århus er medarbejderne mest positive, mens medarbejderne i Odense er mere forbeholdne. Det betyder dog ikke, at man er negativ, men har en overvejende neutral holdning. I Århus er man særligt opmærksomme på, at faglighed og helheden er blevet styrket. I de øvrige kommuner er opfattelsen præget af en ’både-og’ holdning, hvor medarbejderne påpeger

48

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

Reformen har medført større bevågenhed for det åbne land, og holdningen er, at de grønne områders status er øget. Der er endvidere også en opfattelse af, at forvaltningen af parker og naturområder er blevet mere samordnet. Arkivfoto: Anders Tvevad/Scanpix

både fordele og ulemper. I Herning er man eksempelvis positive vedrørende styrkelsen af fagligheden og øgede økonomiske ressourcer, men på minussiden påpeges det hårde arbejde med at opbygge og indgå et nyt bureaukrati. I Aalborg er svarene næsten modsatte. Særligt i forhold til de tidligere kompetencer, der lå på det amtskommunale niveau anses disse i dag for at være svækkede på grund af en spredning af medarbejdere til flere kommuner og forvaltninger. Udfordringen er derfor at skabe faglige netværk og samarbejde på tværs af de nye forvaltninger. I forvaltningen af lokale områder anses reformen dog som en fordel af medarbejderne i Aalborg. I Odense er opfattelsen blandt tidligere medar-

bejdere fra amtet, at arbejdssituationen er ændret, og det opleves, at der anvendes mere tid på publikumsbetjening. I Herning og Århus er opfattelsen blandt medarbejderne, at der er sket en faglig styrkelse, og reformen derfor har været en fordel. I København er holdningen delt. I forhold til vandområdet, som blev overdraget til Københavns Kommune samtidig med sammenlægningerne i de øvrige kommuner, er holdningen meget positiv. I forhold til parkområdet har udviklingen ikke været fuldt ud positiv. For medarbejderne i alle fem kommuner er der samlet set ingen gennemgående trend, og holdningen synes at været præget af, hvor man arbejdede før sammenlægningen.

Tendenser og muligheder Det samlede billede, der tegner sig på baggrund af undersøgelsen, er ikke dækkende for alle 98 kommuner. Særligt i de mindre kommuner bør det forventes at tendenserne i muligheder og udfordringer ser anderledes ud. For de fem kommuner tegner undersøgelsen følgende billede: • Parkområdet har opnået en øget status, men måske ikke naturområdet.

• Fagligheden er både styrket og svækket.

• Der er skabt bedre mulighed for at sikre helhed og sammenhæng i den grønne struktur.

• Den formelle struktur er på plads, men sammensmeltningen af de tidligere forvaltninger i nye organisatoriske helheder tager tid.

Gennem en sammenligning af norske og danske forhold opstår også en række interessante perspektiver. Norge har eksempelvis indført planlægning af grøn struktur som en del af den norske planog bygningslov. Grønne områder er på denne måde styrket og indsat lovgivningsmæssigt i et helhedsperspektiv som en del af den offentlige infrastruktur på niveau med transport og byggeri. I forhold til Norge, hvor natur findes i rigt mål, burde det være endnu mere oplagt for Danmark, hvor natur er

NATUR

et knaphedsgode, at bygge planlægning af grøn struktur ind i lovgivningen. Politiske og faglige målsætninger i de enkelte kommuner ville herved lettere kunne indfries.

I undersøgelsen er den grønne forvaltning på kommunalt niveau endvidere anset for at være et middel til at indfri de politiske målsætninger på området. På trods af at strukturreformen har givet nye politiske muligheder for at skabe sammenhæng i den grønne planlægning på tværs af park og natur (og skov) og at for eksempel klimakonferencen i 2009 gav mulighed for at fokusere på den grønne strukturs betydning som løsning på klimaproblematikker, var det overraskende, at ingen adspurgte på det politiske niveau i undersøgelsen har været opmærksomme på sådanne muligheder. Udover den førnævnte manglende lovgivningsmæssige indlejring af grøn strukturplanlægning, synes et hel-

hedsperspektiv også at mangle på det politiske niveau. Dette er bemærkelsesværdigt, da sammenlægningen har medført at park- og naturområdet fremover kan optræde som et nyt fagpolitisk felt.

I rapporten ser Sissel Lerum en række væsentlige forvaltningsmæssige og politiske muligheder i et større og mere varieret fagmiljø.

I rapporten uddyber Sissel Lerum, at et større og mere varieret fagmiljø bør give: • større mulighet for faglig utvikling • større fleksibilitet og omstillingsevne for nye utfordringer • større kreativitet og kvalitet for å møte nye utfordringer, • større mulighet for å lage integrerte grønne strategier • større mulighet for kontinuitet og å nå langsiktige mål • større mulighet for helhetstenking • større påvirkningsevne

Litteratur Sissel Lerum (2010) Hvordan har de danske bykommuner handtert den grønne forvaltning etter at fylkesnivået ble borte ved kommunereformen i 2007 – En studie av 4 bykommuner og en landkommune. Arbejdsrapport nr. 112, Skov & Landskab, Københavns Universitet, Frederiksberg, 70 s. www.sl.life.ku.dk > Publikationer > Rapporter for fagfolk > Park- og landskabsserien Karsten Kring (2007) Park & Natur ved starten af ny kommunestruktur. Arbejdsrapport nr. 38, Skov & Landskab, Københavns Universitet, Frederiksberg, 93 s. www.sl.life.ku.dk > Publikationer > Rapporter for fagfolk > Park- og landskabsserien Den Grønne Tænketank (2008) Den perfekte parkforvaltning. Grønt Miljø 7/2008, s. 34-37. www.grontmiljo.dk/numre/2008/708/gm708.pdf Bengt Persson og Thomas B. Randrup (2006) Parkförvaltning i Norden - en enkätundersökning. ­ Gröna Fakta 2/2006. www.movium.slu.se/publikationer/index.cfm?p=grfakta_ ingress&id=164

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald Håndtering af overskudsjord Rensning af forurenet jord Genanvendelse af slagger Kartering af jord Modtage-/behandlingsanlæg i hele landet Grav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

49

NATUR

Ti nye spørgsmål om park- og naturforvaltningen Hvorfor er det ligegyldigt eller vigtigt for kommunernes borgere at få afklaret, om deres forsyning med park & natur lever op til deres forventninger (både kvalitativt og kvantitativt), og er forvaltningen kompetent og effektiv?

/ Af Andrej Christian Lindholst, post doc, Skov & Landskab, Københavns Universitet Karsten Kring, Lektor, Skov & Landskab, Københavns Universitet Sissel Lerum, Etatschef, Grønn Etat, Bergen Kommune, Norge

I forhold til Skov & Landskabs tidligere undersøgelse umiddelbart før strukturreformen trådte i kraft ved årsskiftet 2006/2007 (Kring 2007) giver Sissel Lerums undersøgelse i 2009 (Læs artiklen: Status på strukturreformens betydning for park- og naturforvaltninger) fornyet anledning til at belyse behovet for: • uddybende afklaringer om status og fremtidsmuligheder for dansk park- & naturforvaltning, og • betydningen af park og natur, og vigtigheden af forvaltningen.

Det overordnede spørgsmål, der burde undersøges nærmere blandt et større antal kommuner og deres interessenter, måske i alle 98 kommuner, er: Hvorfor er det ligegyldigt eller vigtigt for kommunernes borgere at få afklaret, om deres forsyning med park & natur lever op til deres forvent-

50

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

ninger (både kvalitativt og kvantitativt), og er forvaltningen kompetent og effektiv?

Det drejer sig særligt om følgende 10 temaer:

1

PARK- & NATURPOLITIK I hvilket omfang har danske kommuner en park- & naturpolitik? Er politikkerne både tværfaligt og politisk forankrede? Hvilke samspil er der eksempelvis til den lokale sundhedspolitik og klimapolitik? Hvilke strategier har kommunerne for udmøntning af politikkerne? Hvilke sammenhænge ser forvaltningerne mellem de grønne områders biologiske, kulturhistoriske, rekreative og æstetiske værdier i forhold til rammer for sektorpolitik og økonomi?

Formålet med en kommunal parkog naturpolitik er, 1) at fremme en fælles og tværfaglig forståelse for overordnede rammer for grønne områder, og 2) at angive operative mål til at udfylde rammerne.

2

PARK- & NATUR­ KOMPETENCER I hvilket omfang har danske kommuner administrative medarbejdere med grøn faglig kompetence som involveres i både den overordnede fysiske planlægning og tilrettelæggelsen af driften af de kommunale grønne områder (driftsplanlægningen)? Har sektorområdet nye eller endnu udækkede efteruddannelsesbehov?

Den Grønne Tænketank (2008) har på baggrund af en nordisk undersøgelse om kommunal park-

forvaltning fra 2005 (Persson og Randrup 2006) anbefalet, at der pr. kommune bør være mindst én grøn administrativ medarbejder pr.

10.000 indbyggere (= det nordiske gennemsnit).

3

BORGER- & BRUGER­ INDRAGELSE Hvilke former for samspil har kommunerne med de grønne områders brugere? Betragter eller oplever borgere og brugere kommunernes parker og natur som en helhed uanset geografi, ejerskab, lovmæssige og økonomiske interesser? Hvordan sikres borgerne mulighed for indflydelse på beslutningerne i kommunen, og hvordan sikrer og anvender kommunen den viden, borgerne besidder om de grønne områder?

Hvordan er borgernes, og generelt interessenternes tilfredshed med de seneste års resultater fra park- & naturforvaltning?

Inddragelse af bruger- og interessegrupper i planlægningen og udviklingen af grønne områder er blandt andet vigtigt for lokalt ejerskab. Målene med inddragelse kan være er at udvide deltagelsen i forvaltningen, fremme forståelse og gode relationer, at skabe dialog, at få nyt og anderledes input/inspiration eller at skabe større tilfredshed med de projekter og driftsopgaver, der gennemføres.

4

PARK- & NATUR­ FORVALTNINGENS ORGANISATION Hvordan er organisationsstrukturen faktuelt på henholdsvis strategisk, taktisk og operationelt

niveau? Hvordan befinder de overførte amtsmedarbejdere sig i kommunerne (kulturchok, gennemslagskraft, arbejdsbyrde m.m.)?

Da Skov & Landskab ved udgangen af 2006 sonderede den organisatoriske tendens, så det ud til at park og naturforvaltningen især ville blive samordnet på driftssiden, mens billedet tegnede sig mere diffust på planlægningssiden.

5

PARK- & NATURFORVALTNINGENS TEKNISKE STYRINGSREDSKABER I hvilket omfang praktiserer forvaltningerne arealregistrering, pleje- og udviklingsplanlægning, ressourcestyring og benchmarking m.m.? Er der sket integration af styringen af park & natur? Har begge områder i lige omfang oplevet ændringer i ressourcetildeling? Er der metoder & kutymer som er uforenelige/modarbejdende? Praktiseres værdisætning af arealerne?

Spørgsmålet er vigtigt blandet andet set i lyset af at forvaltning af henholdsvis parker og naturområdet har forskelligartede - men dog også beslægtede - fagkulturer og teknologier med innovative potentialer.

6

UDLICITERING & PRISAFPRØVNING I hvilket omfang praktiserer kommunerne udlicitering eller prisafprøvning til at dokumentere effektiv park- og naturforvaltning? Hvor udbredt er partnerskaber og nye samarbejdsformer med private virksomheder?

NATUR

Spørgsmålet har været på dagsordenen i mange år, men med sammenlægningen er der opstået nye valgmuligheder omkring organisering i eget hus eller udlicitering.

Endvidere er lokalt samvirke mellem offentlig og privat virksomhed af betydning for at sikre og udvikle fagkompetencer og beskæftigelse på lokalt niveau.

7

DRIFT PÅ KONTRAKT Kan udbuds- og kontraktmaterialer for både park- & naturområder sikre opfyldelse af målsætning for plejen og bæredygtige tilbud? Kan udbud bedst baseres på udførelse, tilstand og/eller efter funktion?

Spørgsmålet drejer sig om, hvorvidt sektorområdet har tilstrækkelig viden og erfaring til at udbyde og kontraktstyre både park og natur.

8

HÅNDTERING AF MYNDIGHEDSANSVAR Hvordan håndterer kommunerne hver især deres myndighedsansvar for naturområder? Byernes grønne områder har endnu ikke samme lovgivning/beskyttelse som i det åbne land, men hvorved adskiller beskyttelsen sig i praksis?

Spørgsmålet drejer sig om at få et overblik over sagsarter, sagsmængder, sagstider, dispensationer og overvågningen. Kommunernes naturplejeopgaver omfatter: 1) arealfredninger, 2) artsfredninger, 3) §3 beskyttede naturtyper, og 4) Natura 2000 – habitattyper og habitatarter. Hertil kommer Agenda 21 arbejdet.

9

FREMGANG ELLER TILBAGEGANG FOR PARK& NATURAREALER Sker der lokal minimering/frag-

mentering og/eller sammenlægning/forøgelse af grønne områder?

Spørgsmålet er vigtigt set i lyset af at få, små og isolerede naturarealer betyder generelt øgede driftsomkostninger og relativ lavere biologisk og rekreativ værdi.

10

PRIORITERING AF PLEJEN Praktiseres der (før og efter kommunalreformen) en forbedret prioritering af plejen af grønne områder i kommunerne?

Spørgsmålet drejer sig om at afklare, i hvilket omfang kommunerne har taget initiativer til 1) at bevare grønne områder (særligt naturområdet) som endnu er uskadte/ uspolerede, 2) at reducere skadelige påvirkninger med bufferzoner eller brakområder, 3) at genopret-

Spørgsmålet drejer sig om at ­afklare, i hvilket omfang kommunerne har taget initiativer til 1) at bevare grønne områder (særligt naturområdet) som endnu er uskadte/uspolerede, 2) at reducere skadelige påvirkninger med bufferzoner eller brakområder, 3) at genoprette ødelagte områder, 4) at etablere nye park- og naturområder i sammenhænge med de eksisterende, og 5) at udarbejde manglende pleje- & driftsplaner. Arkiv­foto: Jesper Plambech/Scanpix

te ødelagte områder, 4) at etablere nye park- og naturområder i sammenhænge med de eksisterende, og 5) at udarbejde manglende pleje- & driftsplaner.

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

51

KORT NYT FRA MINISTERIER

Hvor stor en værdi har det, at en by får liv og glade borgere – sådan i kroner og ører?

Det vil miljøminister Karen Ellemann have regnet på i et fælles projekt med Århus Kommune, By & Havn og Kildebjerg Ry A/S. Projektet har fået navnet ”Byliv der betaler sig”.

Som udgangspunkt er de fleste klar over, at det må have en værdi, når man investerer i attraktive byer, f.eks. med cykelstier, parker, kulturattraktioner osv.

Men hvor stor er værdien? Kan den kun måles i glade ansigter? Eller er den så kontant, at man kan gøre investorer interesserede i at skabe mere og bedre byliv, fordi det kan betale sig?

At man ikke i dag kan vurdere den kontante værdi af byliv, skyldes bl.a., at det er en kompliceret opgave med mange faldgruber og mange interessenter. I projektet skal der derfor nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra udviklere, kommuner, økonomieksperter, forskere mv.

Den praktiske tilgang med inddragelse af investorer er bl.a. årsag til, at Århus Kommune deltager: ”Vi kan jo sagtens se, at når kommunen frilægger Århus Å, så stiger værdien på nabo-grundene. Men vi har brug for langt mere dybdegående viden om

problemstillingerne, og dette projekt er ikke blot en teoretisk øvelse, men en vej til helt praktisk viden, vi straks kan omsætte,” siger rådmand Laura Hay, Århus Kommune, der netop arbejder med at omdanne de bynære havnearealer i Århus til ny by.

I By & Havn har man i mange år arbejdet strategisk med at udvikle og støtte byliv i

nye byområder, f.eks. i Ørestad - men har brug for mere viden: ”Vi håber sammen med investorer at kunne kvalificere og prioritere bylivsindsatsen. Det vil være til gavn for den fremtidige byudvikling - og for vores selskab,” siger adm. direktør i By & Havn, Jens Kramer Mikkelsen.

Projektet ventes at være færdig ved udgangen af 2011.

Hvor stor en værdi har det, at en by får liv og glade borgere? Her er det Århus Å, som er fritlagt i midtbyen. Foto: Terkel Broe Christensen/Scanpix

Projekt om ­Forstadens ­Tænketank ­åbnet for ­ansøgning

Miljøportal har afgivet redegørelse Miljøminister Karen Ellemann har oversendt en redegørelse fra bestyrelsen for Danmarks Miljøportal om portalens drift og økonomi til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

Redegørelsen konkluderer, at Danmarks Miljøportal varetager sin økonomiforvaltning på en tilfredsstillende måde. Dette er holdningen både hos bestyrelsen for Danmarks Miljøportal og hos Rigsrevisionen. ”Det har været problematiseret, om bevillingerne til Dan-

52

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

marks Miljøportal er kanaliseret direkte ind i Miljøministeriets almindelige drift. Redegørelsen viser, at dette ikke er tilfældet,” siger miljøminister Karen Ellemann.

I redegørelsen beskriver bestyrelsen for Danmarks Miljøportal, at den nu vil begynde en kortlægning, der skal vise præcist hvordan portalens 210 datasæt er opdateret af landets kommuner, regioner og statsinstitutioner.

I redegørelsen konkluderer

nyt fra

Minister sætter pris på byliv

bestyrelsen for Danmarks Miljøportal, at der fortsat er udfordringer med at få de mange computersystemer til at fungere optimalt, men at arbejdet efter bestyrelsens holdning skrider planmæssigt frem.

Læs Redegørelse om Danmarks Miljøportal her: www.mim.dk/NR/rdonlyres/ 5AA69902-7DA4-4446-9F41FE9400591FB1/0/RedegørelseforDanmarksMiljøportal.pdf

Over halvdelen af Danmarks befolkning bor, arbejder eller færdes dagligt i forstæderne. Derfor skal der være gode muligheder for, at livet i forstaden kan leves bæredygtigt. Med et nyt projekt igangsat af Realdania og By- og Landskabsstyrelsen bliver der sat fokus på, hvordan fremtidens bæredygtige bysamfund kan komme til udtryk i nye og eksisterende forstæder.

3-4 kommuner vil blive udvalgt til at deltage i projektet, som man nu kan søge om at deltage i. De valgte kommuner vil få økonomisk støtte og faglig sparring til at arbejde målrettet med at planlægge for en bæredygtig udvikling i nye og eksisterende forstæder.

Der kan søges frem til den 1. december 2010. Projektet forventes afsluttet i første kvartal af 2012.

Læs mere om projektet og ansøgningsvejledning her: www.blst.dk

www.ncc.dk/roads ASFAlT

ASFAlT

RÅSTOFFER VEjSERViCE

der er noget i luften …

Kom og hør om vores nye miljøvenlige løsninger på vejforum På årets Vejforum præsenterer NCC Roads en række nye, energibesparende og miljøvenlige asfaltløsninger og produkter: Fremtidens energibesparende vejbelægning, der får bilerne til at køre længere på literen. Remixing-asfaltering, som genbruger op til halvdelen af vejens eksisterende asfalt til nyasfaltering. ”Skumasfalt”, der lægges ud ved lavere temperaturer og derved reducerer udledningen af CO2. Og Spuma, som er en termisk og miljøvenlig metode til ukrudtsbekæmpelse.

Læg vejen forbi vores stand på Vejforum. Vi glæder os til at se dig.

NCC Roads A/S · Fuglesangsallé 16 · 6600 Vejen · Tlf. 79 96 23 23

forvent lidt mere TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

53

MILJØ

Slam er gavnlig på landbrugsjord Recirkulering, genanvendelse, lukket biologisk kredsløb, vugge til vugge og optimal udnyttelse af ressourcer. I disse tider med stor fokus på miljøet er ovenstående udtryk meget brugte i den debat, der foregår vedr. optimal håndtering af affald.

/ Af Erik E. Olesen, Miljøfaglig konsulent, HedeDanmark a/s

Der produceres årligt godt 800.000. tons spildevandsslam (ca. 140.000 tons tørstof) på de danske rensningsanlæg. 60-70% udbringes på landbrugsjord. Herved tilbageføres de ressourcer, som er i spildevandsslam. Men hvorfor er det egentlig, at danske landmænd har interesse i at modtage spildevandsslam – og er spil-

54

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

devandsslam en gødningskilde, som har betydning i det samlede, danske gødningsforbrug?

Kvælstof (N): Kvælstof er som bekendt helt essentiel for liv, da det bl.a. indgår i proteiner. Samlet udbringes der ca. 450.000 tons kvælstof om året i dansk landbrug. I runde tal stammer ca. halvdelen fra handelsgødning og resten fra organisk gødning – primært husdyrgødning.

Ca. 4.000 tons stammer fra spildevandsslam. Dette svarer til gødningsbehovet på ca. 15.000 ha – eller omtrent halvdelen af Bornholms landbrugsareal. Det er vel også værd at tage med.

Fosfor (P): Fosfor er ligesom kvælstof et næringsstof, som bl.a. indgår som byggesten i alt DNA. Ingen fosfor – intet liv! Fosfor bliver af mange eksperter betragtet som en meget knap ressource, hvor de kendte reserver vil være tømt om 50-100 år, hvis vi fortsætter med det nuværende forbrug (og der ikke findes

nye forekomster). En meget stor del af de kendte reserver er i dag beliggende i lande, som vi ikke ønsker at være afhængige af. Derfor er der politisk meget stor fokus på at recirkulere så meget fosfor som muligt til landbrugsjorden.

Spildevandsslam er ofte meget fosforholdig, og er derfor en meget vigtig P-kilde i landbruget. Tilførslen af fosfor til landbruget er generelt halveret indenfor de seneste årtier, og ligger i dag på ca.

70.000 tons. Ca. 3/4 af dette stammer fra husdyrgødning, mens ca. 6.000 tons stammer fra slam og andet affald. Denne mængde kan fosforgøde et kornareal på størrelse med Fyn – så slam/affaldsprodukter er en stor fosforressource for landbruget.

Kalium (K): Kalium er ligeledes et makronæringsstof, som skal tildeles, for at afgrøderne har en optimal vækst.

Spildevandsslam indeholder ikke de store mængder kalium – det anslås, at der tilføres ca. 500 tons årligt, hvilket dækker behovet på

ca. 7.000 ha landbrugsjord – eller et areal lidt mindre end Ærø.

Mikronæringsstoffer: Slam indeholder en lang række mikronæringsstoffer, som er til gavn for plantevæksten. Det er bl.a. jern, bor, molybdæn, zink og kobber, som alle – i små mængder – er nødvendige for plantevækst. Ofte er behovet nogle få gram/ha/år. Bemærk, at flere af de tungmetaller, der er grænseværdier for i Slambekendtgørelsen, rent faktisk er helt essentielle for plantevækst. Således indgår f.eks. kobber i en lang række handelsgødninger, som benyttes i landbruget.

Kalk: Enkelte rensningsanlæg vælger at stabilisere deres slam med kalk.

En høj pH er således med til at sikre, at alle patogene er døde, når slammet forlader rensningsanlægget.

Kalk er en ressource, som der historisk er brugt meget af på landbrugsjord. Det skyldes, at jordens pH har meget stor betydning for

MILJØ

optimal plantevækst. Der sker løbende en forsuring af landbrugsjorden pga. udvaskning, syreregn, mikrobiel aktivitet osv. Der er således behov for med jævne mellemrum at tilføre kalk eller andre materialer, som kan hæve pH i jorden, for at fastholde en optimal plantevækst. Det gøres typisk med kalk. Der benyttes ca. 5-600.000 tons jordbrugskalk om året. En lille del af dette stammer fra kalkstabiliseret spildevandsslam.

Kulstof: Kulstof (C) er virkelig kommet på den politiske dagsorden i forbindelse med klimadebatten. Det skyldes, at kulstof ved forbrænding – og det kan både være industrielt og biologisk – omdannes til CO2.

CO2 er som bekendt en drivhusgas, som har indflydelse på den globale opvarmning. Der er derfor et ønske om at begrænse udledningen mest muligt.

Næst efter vand er kulstof en af hovedingredienserne i (ikke kalkstabiliseret) slam. Normalt er der 75-150 kg kulstof pr. tons

slam, hvilket giver en årlig tilførsel til landbrugsjorden på ca. 40.000 tons C. Kulstof – eller humus – har mange vigtige funktioner og egenskaber i jorden. For det første mindskes risikoen for udvaskning af mange næringsstoffer, hvis der er meget humus i jorden, da det binder dem til kulstoffet. For det andet øges jordens evne til at indeholde vand, hvis kulstofindholdet er højt. For det tredje giver et højt humusindhold en bedre jordstruktur. Og endelige medfører tilførsel af organisk materiale en større biologisk aktivitet i jorden.

Alt sammen forhold, som giver en større dyrkningssikkerhed i landbrugsproduktionen. Eksperter vurderer, at i 45% af Europas landbrugsjord er det et lavt indhold af humus, der er den begrænsende faktor for optimal planteproduktion Ved at udbringe slam på landbrugsjord fastholdes kulstoffet på organisk form – i modsætning til hvis slammet forbrændes, hvorved kulstoffet straks omdannes til CO2. Afhængig af hvilken tidshori-

sont, man anvender (10, 50, 100 år) bindes betragtelige mængder CO2, når slammet udnyttes som gødning. Forskere ved bl.a. Københavns Universitet har beregnet, at ca. 14% af det tilførte kulstof stadig er lagret i jorden som humus 100 år efter udspredningen – og er således med til at begrænse luftens indhold af CO2.

Slam er gavnlig på landbrugsjord: Som det ses af ovenstående indeholder spildevandsslam en lang række ressourcer, som kan og bør udnyttes i landbruget. En række analyser konkluderer, at det med de skrappe, danske grænseværdier for tungmetaller ikke er forbundet med nogen risiko at benytte spildevandsslam som gødningsmiddel i landbruget. Senest har bl. a. professor Lars Stoumann Jensen fra Københavns universitet i et debatindlæg i Politiken d. 13. oktober med titlen ”Stop nu hysteriet om PCB i dansk spildevandsslam” givet udtryk for, at det er vigtigt at få det overordnede perspektiv ind i

Spildevandsslam ­indeholder en lang række ressourcer, som kan og bør udnyttes i land­ bruget. En række analyser ­konkluderer, at det med de ­skrappe, ­danske grænse­værdier for tungmetaller ikke er forbundet med nogen risiko at ­benytte spildevandsslam som gødningsmiddel i landbruget.

debatten om slam. Slam er ofte for vandholdigt til at give et nettoenergiudbytte ved forbrænding, og der bør således fokuseres på genanvendelse af de knappe ressourcer – specielt fosfor – som slammet indeholder.

Så skal vi opføre os politisk korrekt – og følge retningslinjerne i regerings ”Affaldsstrategi 2009-12” – bør det egnede spildevandsslam fortsat gå på landbrugsjord.

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

55

MILJØ

Er spildevandsslam det rene gift?

DMU dementerer DR-udsendelse - Miljøstyrelsen indfører vejledende grænseværdier. / Af Irene Brandt

”Dokumentar på P1” præsenterede for nyligt en række interviews og kommentarer, som alle fremførte det bekymrende i, at der var fundet PCB i dansk spildevandsslam. At PCB kan findes i relativ lave koncentrationer i spildevandslam har været kendt længe.

Således har PCB-analyser været en del af det nationale overvågningsprogram for punktkilder.

Langt de fleste analyser ligger dog markant under f.eks. de eksisterende grænseværdier i Tyskland.

Det gælder også de seneste målinger fra Danbørs. Optag i afgrøder forventes derudover at være ringe på grund af de fysisk-kemiske egenskaber af PCB. Det fremgår af en artikel, som John Jensen og Katrin Vorkamp fra DMU har skrevet og lagt på instituttets hjemmeside.

De kritiserer samtidig DR for at se bort fra væsentlige kilder til viden om PCB .I følge disse kilder har PCB længe været og bliver fortsat overvåget i muslinger, fisk og sediment i Danmark. En stor norsk redegørelse fra 2009 indeholdt en grundig risikovurdering af miljøfremmede stoffer i spildevandsslam. Selv efter en akkumuleringsperiode på 100 år vurderede forfatterne, at PCB-niveauet ikke vil udgøre en større risiko for miljøet eller befolkningen. Der er god grund til at tro at denne konklusion kan udbredes til Danmark

Indhold af PCB i dansk slam Danmark har indført et sæt af

56

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

grænseværdier for at forhindre, fraktil) under 20 µg/kg. Et mindre at spildevandsslam, der indehol- datasæt fra året efter – 2004 – vider for høje niveauer af tungme- ser at der her stort set ikke kunne taller eller miljøfremmede stof- måles PCB i slam fra de syv anlæg, fer, bringes ud på landbrugsjord. som deltog i måleprogrammet Disse grænseværdier er fastsat (Miljøstyrelsen 2005b). De ovenud fra en risikobetragtning og et stående tal kan for eksempel samgennemgående udredningsarbej- menlignes med den tyske grænde tilbage i midten af 1990erne seværdi på 200 µg/kg for PCB (Miljøstyrelsen, 1996). De fire enkeltkomponenter. miljøfremmede stoffer hvor man valgte at indføre afskæringsvær- Overvågning af PCB dier er en detergent (LAS), en i Danmark plastblødgør (DEHP), tjærestoffer PCB overvåges i dag under den (PAH) samt det hormonforstyrren- marine del af det nationale program for overvågning af vandmiljø de stof Nonylphenol.

PCB indgik dengang i det måle- og natur, NOVANA - hvor indholdet i biota og seprogram, som diment følges dannede en over tid. Gedel af baggrunDet kan ikke nerelt har konden for anbeudelukkes, at der i centrationerne falingerne. PCB været faldenblev fundet i dag bringes slam ud de gennem lave mængder i på landbrugsjorder, en lang årrækop til halvdelen som indeholder væke. Dog er der af de tyve rensentlige niveauer af nogle resulseanlæg, som tater, også fra blev undersøgt, andre miljøfremmeudlandet, som mens der ikke de stoffer end de fire, tyder på, at kunne måles der reguleres for. koncentratioPCB i slam fra nen har stabide resterende liseret sig i de ti anlæg. Der blev generelt fundet meget lave senere år. PCB har desuden tidlimængder af PCB med gennem- gere været med i overvågningen af snitkoncentrationer under 10 µg/ spildevandsslam under NOVANAs kg tørstof for de enkelte PCB con- punktkildeprogram. Her blev slam gener (enkeltkomponenter) og analyseret for bl.a. PCB frem til den højeste målte PCB koncentra- 2007. Resultaterne frem til 2004 er rapporteret (f.eks. Miljøstyreltion var dengang 39 µg/kg.

Dette relativt lave indhold af sen, 2005a;b), mens data fra de PCB er senere i 2003 blevet be- efterfølgende år forventes udgivet kræftet gennem det nationa- senere i år af By- og Landskabsstyle overvågningsprogram NOVA- relsen.

Rapporteringen af data fra havNA (Miljøstyrelsen 2005a). Her fandt man også jævnligt PCB i miljøet har været med i den årlige de godt 35 renseanlæg, hvor der rapportering af den marine overvar samlet prøver. Atter var kon- vågning fra Danmarks Miljøuncentrationerne relative lave med dersøgelser. Derudover overvåges middelværdier under 5 µg/kg og PCB løbende i fødevarer og foder de højeste koncentrationer (95% under Fødevarestyrelsens monite-

”

”

ringsprogram (f.eks. Fromberg et al., 2005; Cederberg et al., 2010).

Er der behov for en grænseværdi for PCB i slam?

Det kan ikke udelukkes, at der i dag bringes slam ud på landbrugsjorder, som indeholder væsentlige niveauer af andre miljøfremmede stoffer end de fire, der reguleres for. Dette kunne være f.eks. lægemidler, flammehæmmere eller PCB. Såfremt disse findes i kritisk høje koncentrationer og ophobes over tid, kan de potentielt udgøre et problem i forhold til den generelle jordkvalitet. Det kan derfor ikke på sigt udelukkes, at der kan være behov for grænseværdier for flere miljøfremmede stoffer. Et udredningsarbejde er derfor igangsat for at belyse dette.

Miljøstyrelsen anbefaler en vejledende værdi for PCB i spildevandsslam Miljøstyrelsen anbefaler efter DRs udsendelse en vejledende værdi for PCB i spildevandsslam, der bruges som gødning på marker.

Miljøstyrelsen har fastsat en foreløbig vejledende værdi på 0,08 mg/kg tørstof for PCB 7. Det er fem gange lavere end den svenske værdi. Den vejledende værdi kan ikke sammenlignes med den tyske grænseværdi, der er 0,2 mg/ kg tørstof for hver af de enkelte forbindelser, der indgår i PCB6.

Miljøstyrelsen vil også igangsætte et arbejde med henblik på at vurdere, om mængderne af PCB, der kan findes i dansk spildevandsslam undtagelsesvist er højere end de meget lave værdier, der hidtil er konstateret, og på den baggrund overveje at fastsætte en bindende grænseværdi for PCB i spildevandsslam.

Kilde: www.dmu.dk og www.mst.dk

KORT NYT MILJØ

miljø

Miljøminister Karen Ellemann har fremsat et lovforslag, der blandt andet skal sikre at forureningen fra ammoniakbegrænses, da denne forurening får mange naturområder til at gro til, så de dermed mister deres særpræg som eksempelvis heder og moser. Foto: Bert Wikland

Lovændring letter landmænds hverdag Fremover skal det være lettere for landmænd at få grønt lys til at lave mindre ændringer i driften, hvis det ikke skader miljøet. I dag kræver det en omfattende miljøgodkendelse, hvis en landmand vil lave mindre bygningsændringer, for at få mere staldplads til gavn for dyrene, eller opføre en ny gyllebeholder. Derfor fremsætter miljøminister Karen Ellemann nu et forslag til ændring af husdyrloven. ”Hensigten med ændringen er at få en mere smidig og enkel regulering af den nu tre år gamle husdyrlov samtidig med, at vi fastholder den høje beskyttelse af natur og miljø. Administrationen af loven har på nogle punkter udviklet sig meget omstændeligt.

Det var ikke meningen. Nye dyrevelfærdskrav, der ikke skader miljøet, bør derfor ikke udløse den helt store godkendelsesprocedure. Fremover skal det kunne klares med en anmeldelse. Hermed letter vi landmanden for en administrativ byrde uden, at vi slækker på miljøkravene,” siger miljøminister Karen Ellemann.

Lovændringen udmønter også væsentlige dele af Grøn Vækst-aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti. En aftale der blandt andet skal sikre den rigtige balance mellem en høj beskyttelse af natur og miljø og landbrugets fortsatte vækstmuligheder. ”Forureningen fra ammoniak får mange naturområder til at gro til,

og dermed mister de deres særpræg som eksempelvis heder og moser. Nu skærper vi ammoniakreguleringen, så vi opnår en langt bedre beskyttelse af vores sårbare natur. Samtidig gør vi reglerne langt lettere for kommunerne at administrere. Desuden sikrer vi, at kommunerne har et fælles billede af, hvilke naturområder, der har behov for særlig beskyttelse,” siger Karen Ellemann. Ændringen vil sikre, at kommunerne på en enkel og effektiv måde bidrager til at opfylde ammoniakmålene i de nye Natura 2000-planer hver gang, de giver en miljøgodkendelse.

Det indgår også i lovændringen, at ministeren sænker godkendel-

sesgrænsen for pelsdyrbrug fra 75 dyreenheder (DE) til 25 DE. Pelsdyrbrug har en miljøbelastning, der på væsentlige områder er tre gange større end andre husdyrbrug i gennemsnit. Med en lavere godkendelsesgrænse for pelsdyrbrug vil denne produktion blive stillet overfor krav om en generel reduktion af forureningen med ammoniak, og der bliver bedre mulighed for at stille specifikke krav om en lavere miljøbelastning fra disse produktioner.

Læs lovforslaget www.ft.dk/samling/20101/ lovforslag/L12/index.htm

Kontrol af pesticider Prøver fra udvalgte grupper af bekæmpelsesmidler er blevet samlet fra markedet og analyseret for at verificere om det aktuelle indhold af de respektive aktivstoffer er i overensstemmelse med det deklarerede indhold.

Ud over kontrol af indholdet af aktivstof blev alle de indsamlede prøver kontrolleret for indhold af octylphenolethoxylater (OPEO) og nonylphenolethoxylater (NPEO) og to aktivstoffer blev undersøgt for indhold af udvalgte urenheder.

Tre forskellige grupper af produkter var inkluderet i den analytisk-kemiske kontrol, der blev udført af myndighederne i 2009:

Herbicider (ukrudtsmidler) indeholdende clopyralid, fluroxypyr og prosulfocarb Fungicider (svampemidler) indeholdende fenamidon, mandipropamid og metalaxyl-M. Vækstregulatorer indeholdende daminozide og trinexapac-ethyl.

Der blev opnået tilfredsstillende resultater for de fleste undersøgte bekæmpelsesmidler. Indholdet af aktivstof i de fleste analyserede prøver af disse bekæmpelsesmidler var inden for den accepterede tolerance, der er fastsat i bekendtgørelsen om bekæmpelsesmidler . Indholdet af aktivstof var for lavt i prøven indeholdende metalaxyl-M og en ud

af ni prøver indeholdende fluroxypyr. Ingen af de undersøgte produkter indeholdt OPEO eller NPEO. Ét af de undersøgte aktivstoffer havde for højt indhold af de kontrollerede urenheder sammenlignet med det specificerede maksimale indhold På to produkter var indholdet af aktivstof kun deklareret i g/l og ikke i % som det ellers er krævet i bekendtgørelsen. På tre etiketter var det deklarerede indhold angivet i g/L gældende for syre-formen, mens det angivne indhold i procent var gældende for ester-formen.

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

57

DIGITALISERING

Ny selvbetjenings­løsning Selvbetjening kan hjælpe kommunerne til større effektivitet og bedre borgerservice. Derfor planlægger KLs it-organisation KOMBIT en ny løsning på natur- og miljøområdet. Ti kommuner har været inddraget i arbejdet med at definere løsningen, og alle landets kommuner bliver nu bedt om at tage stilling til, om de ønsker at være med.

cen for borgere og virksomheder markant.

Et skridt i denne retning kan være en ny selvbetjeningsløsning på natur- og miljøområdet. Løsningen vil blive sat i drift allerede i slutningen af 2011, og skal understøtte borgeren i processen, når han eller hun skal søge om f.eks. jordvarmeanlæg eller oprensning/ etablering af en ny sø. Dermed vil borgerne selv kunne sidde derhjemme og udføre en stor del af ansøgningen, på det tidspunkt han eller hun ønsker - og borgeren vil have nem adgang til information.

/ Af kommunikationskonsulent Susanne Rasmussen, KOMBIT

Færre fejl og færre manuelle arbejdsopgaver I det hele taget kan der være rigtigt mange gevinster at hente ved den nye selvbetjeningsløsning.

Det fortæller Stine Kalmer Jørgensen, som er projektleder i KOMBIT. Hun forklarer: ”Vores analyser viser, at hvis løsningen blev indført i alle landets kommuner ville vi på landsplan spare mellem 40.000 og 60.000 sagsbehandlingstimer om året.

Øget selvbetjening og borgerinddragelse. Det er nogle af nøgleordene i den nye fælleskommunale digitaliseringsstrategi, som KL og kommunerne har arbejdet på gennem det seneste halve år. På fagområdet for teknik- og miljø er visionen, at digitalisering skal hjælpe kommunerne til at forbedre servi-

c Fokusområder i løsningen Det er tanken, at Natur- og Miljøløsningen i første omgang skal under­støtte følgende seks fokusområder: • jordvarmeanlæg • spildevandsanlæg i det åbne land • oprensning og udvidelse af sø • etablering af ny sø • indvindingsanlæg til drikkevand • indvinding af vand til markvanding

58

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

DIGITALISERING

på vej

Løsningen vil blive sat i drift allerede i slutningen af 2011, og skal understøtte borgeren i processen, når han eller hun skal søge om f.eks. jordvarmeanlæg ­eller ­oprensning/ etablering af en ny sø. ­Dermed vil ­borgerne selv kunne sidde der­hjemme og udføre en stor del af ansøgningen, på det tidspunkt han eller hun ønsker - og borgeren vil have nem adgang til infor­mation.

Arkivfoto: Johnny Madsen/Scanpix

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

59

DIGITALISERING

Det betyder, at vi i business casen for løsningen regner med besparelser på ca. 17 mio. kr. pr år. Dertil kommer alle de gevinster, der ikke umiddelbart kan gøres op i penge, som f.eks. færre fejl og en oplevelse af bedre service hos borgerne.”

En stor del af den reducerede sagsbehandlingstid skyldes, at man i løsningen kan opsætte den digitale ansøgningsform med ”krævede felter”. Det vil altså sige, at nogle felter skal udfyldes for at borgeren kan sende ansøgningen. Dermed undgår sagsbehandlere at skulle brug tid på at rykke efter supplerende oplysninger. Samtidig indeholder den digitale ansøgningsform vejledninger og eksempler, så både borger og sagsbehandler kan undgå at bruge unødig tid til forklaring og vejledning i, hvordan ansøgningen udfyldes.

Åbenlyse konflikter undgås Også i forhold til konflikthåndtering vil den nye løsning kunne spare sagsbehandlingstid. Den digitale ansøgningsform vil nemlig give mulighed for at borgeren kan udfylde et kortbilag, genereret på baggrund af GIS, som viser, hvis der er konflikter i ansøgningen.

Borgeren vil dermed, allerede inden han eller hun sender ansøgningen, få at vide om ansøgningen vil medføre et afslag pga. placeringen. Stine Kalmer Jørgensen forklarer: ”Konflikthåndteringsdelen skal opbygges, så borgeren vil få en forklaring på, hvad der hindrer en tilladelse. Med den viden kan borgeren ’pusle’ rundt med placeringen af det ansøgte, indtil der ikke længere er en konflikt, som giver afslag. Dermed undgår begge parter at spilde tid på ansøgninger, hvor et afslag er oplagt, og ansøgningen kan være bedst muligt tilpasset, allerede inden sagsbehandleren modtager den. Processen er åben og gennemskuelig, og borgeren er selv en del af processen og kan se,

60

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

”

Vores analyser viser, at hvis løsningen blev indført i alle landets kommuner ville vi på landsplan spare mellem 40.000 og 60.000 sagsbehandlingstimer om året. Det betyder, at vi i business casen for løsningen regner med besparelser på ca. 17 mio. kr. pr år.

Stine Kalmer Jørgensen, projektleder i KOMBIT.

hvorfor nogle placeringer vil resultere i afslag, mens andre placeringer kan tillades.”

Andre besparelser ved løsningen fremkommer af, at man ved at digitalisere ansøgningerne undgår, at der skal åbnes kuvert, oprettes sag og sagspart, skannes ansøgningsdokument til sagen samt skrives og sendes kvitteringsskrivelse til ansøger.

Ved at bruge de oplysninger, som borgerne selv har tastet ind, reduceres antallet af indtastningsfejl, og kvalitetssikringen forbedres.

Indtastningsfejl kan være svære at opdage, og de kan medføre, at det ikke er umiddelbart muligt at frem-

”

søge sag eller dokument igen. Det er desuden tidskrævende at rette fejl.

Kommunernes egen løsning For at sikre, at løsningen lever op til nøjagtigt de behov, kommunerne har, er der blevet gjort en stor indsats for at inddrage kommunerne.

I første omgang er det sket ved, at ti kommuner har været med til at kortlægge arbejdsgangene på de områder, løsningen skal dække.

Det er sket på fire workshops med deltagelse fra kommunerne Horsens, Vejle, Vejen, Billund, Brønderslev, Aabenraa, Randers, Herning, Århus og Fredericia.

Umbrella-programmet Natur- og miljøløsningen er en del af Umbrellaprogrammet, hvor over 70 kommuner har meldt sig ind i et samarbejde om at bygge selvbetjeningsløsninger. Styregruppen i Umbrella består af repræsentanter fra kommunerne mens den daglige projektledelse og varetagelsen af administrative opgaver klares af KOMBIT. Du kan læse mere om Umbrellasamarbejdet på www.kombit.dk/umbrella

Løsningens fordele Gevinster ved at digitalisere ansøgningsproceduren for sagsområderne: • Sagen fuldt belyst fra ansøgningstidspunktet.

• Mulighed for konflikthåndtering i GIS hos borgeren inden sagsbehandleren modtager sagen.

• Automatisering af postgangen.

• Hurtigere sagsforløb og bedre borgerservice.

I samarbejde med de ti kommuner har KOMBIT herefter udarbejdet funktionsbeskrivelser på hvert af de seks fokusområder.

Projektleder Stine Kalmer Jørgensen forklarer om processen: ”Samarbejdet med kommunerne har gjort os i stand til at vurdere det samlede besparelsespotentiale relativt præcist. Det har gjort os i stand til at udarbejde en business case, som indeholder en række estimater fra de involverede sagsbehandlere og specialister. Det drejer sig f.eks. om tidsbesparelsen for sagsbehandlerne, og den potentielle reduktion i antallet af opgaver på de enkelte områder.”

Udgangspunkt i positiv business case Fordi KOMBIT er ejet af kommunerne er den kommunevendte business case omdrejningspunktet for løsningen. Men business casen afhænger naturligvis af, hvor mange kommuner, der tilmelder sig og dermed deles om investeringen.

Stine Kalmer Jørgensen fortæller: ”Det er KOMBITs politik kun at sætte projekter i søen, som giver en samlet positiv business case for kommunerne. Så for en løsning som denne her, er det klart, at det er helt afgørende, at tilstrækkelig mange kommuner tilmelder sig og dermed deles om udgifterne. Hvis der ikke er nok kommuner, der ønsker at være med, forsvinder den positive business case, og så bliver løsningen simpelthen ikke udviklet.”

De forventede omkostninger til udvikling og drift af en løsning er estimeret bl.a. på baggrund af arbejdet med funktionsbeskrivelserne. En ’pakke’ med materialer, der bl.a. inkluderer beskrivelse af løsningen og business case, blev sendt til alle kommuner i uge 43. Uddrag af pakken kan ses på KOMBITs hjemmeside www.kombit.dk/naturogmiljo. Fristen for at tilmelde sig løsningen er den 12. november.

KORT NYT DIGITALISERING

Frederiksberg i fugleperspektiv Frederiksberg Kommune har netop opgraderet det interaktive bykort på forsiden af www.frederiksberg.dk, så det nu blevet nemmere at få adgang til en række forskellige og interessante informationer om alt fra placeringen af pasningstilbud, ejendomsvurderingerne i dit nabolag, evt. jordforurening i dit nærområde, servicebussens rute og meget meget mere.

Alle oplysningerne er tilgængelige via bykortet, hvor man fra et fugleperspektiv kan zoome ind på netop de oplysninger, der er relevante. Prøv selv på: www.frederiksberg.dk og klik ind på bykortet nederst på siden.

De væsentligste nyheder er: • Når musen holdes hen over symbolerne for kultursteder, vises der små billeder af bygningen.

• Det er muligt at komme direkte til pladsanvisningen når der dobbeltklikkes på institutionerne.

• Legepladserne er kommet med i kortet.

• Et søgefelt, hvor der eksempelvis kan søges på et lokalplan nummer, metrostation eller børneinstitution.

• Det er nu muligt at vise Luftfoto som

baggrundskort på samme niveau som det tekniske kort.

De kendte muligheder med opslag i OIS for at se BBR oplysningerne, samt opslag til ejendomsvurderingen er selvfølgelig stadigvæk muligt. I løbet af efteråret bliver dele af den digitale kommuneplan en del af Bykortet.

Web overtager lovpligtige annoncering 1. november 2010 tog Teknik- og Miljøforvaltningen i Aalborg Kommune et syvmileskridt i retningen mod at realisere det offentlige Danmarks digitaliseringsstrategi: Kommunens hjemmeside bliver fremover stedet man får fyldestgørende information om lovpligtige, offentlige bekendtgørelser af planer og sager, som borgerne kan kommentere eller klage over.

De fleste af forvaltningens sagsområder bliver omfattet nu, mens de sidste sagsområder følger efter, når staten har ændret lovgivningen.

For nogle år siden tog vi en princip-beslutning om, at borgernes foretrukne indgang til Aalborg Kommune, skal være hjemmesiden. Initiativet med hjemmesideannoncering ligger i naturlig forlængelse af denne beslutning,” udtaler Christian Bjerg, direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen. ”Brugen af internettet gør, at vi kan give borgerne bedre informationer om sagerne, f.eks. video, fotos, sagens dokumenter og lænker til relevant supplerende viden.

Perspektivet er også, at vi kan til-

byde abonnementer, hvor borgeren får sms’er eller mails når der er nyt fra forvaltningen. Vi har allerede sådan en mailservice på planområdet, men vil på længere sigt udbygge servicen,” udtaler Christian Bjerg.

For at gøre annoncering på hjemmesiden mulig, har Teknik-

og Miljøforvaltningen brugt den såkaldte ’udfordringsret’ som regeringen har givet kommunerne.

Aalborg var den første kommune, som så muligheden for hjemmeside-annoncering, og har inspireret andre kommuner til at gå samme vej. 10 kommuner gennemfører lige nu forsøg

med annoncering på planlovens område. Forsøget sker i et tæt samarbejde med Miljøministeriet. Det Nordjyske er godt repræsenteret: Frederikshavn og Jammerbugt kommuner er også med i forsøget, der gerne skal føre til en justering af lovgrundlaget for annoncering.

Ingen underskrift på digital post KL opfordrer regeringen til at fjerne underskriftskravet for al digital post. KL regner desuden med, at kommunerne ikke skal påføre underskrift på digital post i perioden indtil, at underskriftskravet er fjernet Underskriftskravet skal ikke blot fjernes for masseforsendelser/automatiserede afgørelser.

Der skal ikke underskrift på nogen form for digital post. - Hverken masseforsendelser, enkeltforsendelser, afgørelser eller andre typer forsendelser til borgerne. Det er KLs opfordring til regeringen i svar på finansmini-

sterens og videnskabsministerens svarbrev om underskriftskravet.

Borgerne opnår ikke bedre retssikkerhed ved, at nogle breve er påført underskrift og andre ikke.

Hensynet til, at borgerne skal vide, hvem der er ansvarlig for en digital post-forsendelse til borgeren, opnås langt bedre ved at påføre forsendelsen: • kommunens kommunevåben • navn og adresse på kommunen, evt. den relevante forvaltning eller institution og • navn og titel på den pågælden-

de sagsbehandler (samt relevante telefonnumre) Indtil underskriftskravet er fjernet - formentlig i 2012 - regner KL ikke med, at kommunerne skal investere i midlertidige underskriftsløsninger. Det har KL skrevet til regeringen.

Læs KLs svarbrev og regeringens svarbrev her: www.kl.dk/Administration-ogdigitalisering2/Artikler/76567/ 2010/10/Ingen-underskrift-padigital-post/

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

61

DIGITALISERING

Spredt bebyggelse.

Ny metode til at estimere ­udledninger af spildevand Myndighederne har behov for løbende at følge udviklingen i den spredte bebyggelse for at vurdere, hvor meget spildevand der udledes herfra.

By- og Landskabsstyrelsen (BLST) har udviklet en ny metode, der ved hjælp af data fra BBR beregner den udledte spildevandsmængde pr. adresse. Den nye metode vil være et stærkt værktøj for såvel kommunerne som Miljøministeriet.

/ Af Kenneth Ibsen, civilingeniør, Grundog Spildevand, Miljøcenter Nykøbing F

Da ejendommene i den spredte bebyggelse ikke er tilkoblet kloaknettet, må de selv håndtere deres spildevand lokalt.

I dag er der ca. 350.000 ejendomme i den spredte bebyggelse uden for et kloakopland, og hovedparten af ejendommene har enten nedsivningsanlæg eller lavteknologiske bundfældningstanke.

Nedsivningsanlæggene leder spildevandet til grundvandet.

Bundfældningstankene derimod leder typisk spildevandet til vandløb. De renser spildevandet i meget ringe grad, da 90% af både kvælstof og fosfor samt 70% af det organiske stof udledes uren-

62

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

set. Der er i dag registreret ca.

70.000 bundfældningstanke, og det store antal betyder en stor samlet udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof.

Udledning fra den spredte bebyggelse Siden 1989 er de store rensean-

læg blevet udbygget markant, og Danmark udleder i dag langt mindre kvælstof, fosfor og organisk stof end tidligere. Derfor er andelen af den samlede stofudledning fra den spredte bebyggelse steget markant.

I midten af 1990erne blev det besluttet, at spildevandsrensnin-

gen i den spredte bebyggelse skulle forbedres. Derfor blev der i regionplanerne udpeget områder, hvor renseanlæggene skal leve op til ét af fire forskellige rensekrav. Disse renseklasser benævnes SOP, SO, OP og O. Renseklassen SOP (skærpet organisk stof og fosfor) stiller de strengeste rensekrav, da fosfor skal renses 90% og det organiske stof renses 95%.

Med de nye rensekrav vil de ejendomme, som kommunerne pålægger forbedret rensning, skulle investere i anlæg som minibiologiske renseanlæg, pileanlæg, samletanke eller nedsivning som erstatning for eksisterende anlæg, som ofte blot er bundfældningstanke.

Den nye metode Både kommuner og staten har behov for at kende udledningerne fra den spredte bebyggelse.

Den enkelte kommune har behov for at vide, hvilke ejendomme der i dag ikke lever op til regionplanens udpegede renseklasser, og de har ligeledes behov for at kunne registrere, hvilke ejendomme der allerede har fået påbud om forbedret rensning osv. Staten har behov for på landsplan at vide, hvor langt der er til opfyldelse af regionplanens krav, samt hvor stor stofudledningen er fra den spredte bebyggelse som helhed bl.a. til brug i vandplanerne.

Statens overvågningsprogram NOVANA følger udledningen fra

DIGITALISERING

Data læses via BBR-applikationen (1) i kommunerne ind i BBR (2) og via OIS (3) trækkes data ind i på en server i BLST (4) hvor udledningsberegningerne foregår. På sigt skal data ind i Miljøportalen (5) hvorfra data kan anvendes til NOVANA (6a), vandplaner/handleplaner (6b) og spildevandsplaner (6c). De færdige data er udledning fra den spredte bebyggelse (kg kvæstof/år, kg fosfor/ år og kg organisk stof/ år) angivet som et punkt (adresse).

Princip i den nye metode

6 a. NOVANA

1. BBR-Applikation

6 b. Vandplaner/Handleplaner

4. Server i BLST (Mapinfo-tabel)

5. Miljøportalen

6 c. Spildevandsplaner 2. BBR

den spredte bebyggelse. I de sidste mange år er overvågningen foregået ved, at kommunerne har indberettet antallet af hver anlægstype. Dette er sket for hvert af de hydrologiske referenceområder, som er et bestemt geografisk opland til eksempelvis et vandløb.

Denne metode giver imidlertid nogle ret grove data, og det er ikke mulighed for at se udledningen på andre oplande end de hydrologiske referenceområder. Derfor kan udledningen ikke vurderes på eksempelvis de geografiske områder, der anvendes i vandplanerne.

BLST har derfor nu udviklet en metode, der kan estimere stofudledninger på adresseniveau ved at hente grunddata om adresser, renseanlægstyper, og bygningsanvendelser fra BBR og så kombinere dem med diverse GIS-data.

For hver adresse findes antallet af renseanlæg samt deres type. Ved at knytte disse data til erfaringstal for, hvor mange mennesker der bor i forskellige typer beboelser (eksempelvis 2,5 person pr. parcelhus) samt hvor me-

get kvælstof, fosfor og organisk stof hvert menneske udleder pr. år (4,4 kg kvælstof, 1 kg fosfor og 21,9 kg organisk stof), samt hvad rensegraden er for ejendommens renseanlæg (eksempelvis 10% for kvælstof og fosfor samt 30% for organisk stof for bundfældningstanke) kan man med metoden give et godt bud på, hvor mange kg kvælstof, fosfor og organisk stof der udledes pr. adresse.

Samtidig sammenlignes den nuværende anlægstype med kravet til renseklasse, så det registreres, om ejendommen opfylder kravet.

Det er store mængder data, der beregnes på, og det hele er automatiseret i et program, der er udviklet af landinspektørfirmaet LE34. Landsinspektørfirmaet LIFA A/S har bidraget med proceduren for udtrækning af data fra BBR. Det tager ca. ni timer at køre beregningen for hele landet.

Behov for opdatering af BBR Der har vist sig et behov for opdatering af visse oplysninger i BBR. Det er for eksempel tydeligt, at de

3. OIS

gamle kommuner har fortolket afløbskoderne forskelligt. Det kan ses ved, at man direkte kan identificere grænserne for de gamle kommuner ud fra fordelingen af afløbskoder. På Lolland er det specielt tydeligt, hvor en kommune har overrepræsentation af ejendomme med nedsivningsanlæg, og nabokommunen har overrepræsentation af mekaniske bundfældningstanke. Man har formentlig fortolket brugen af de to koder forskelligt. Forskellige jordbundsforhold er ikke tilstrækkeligt til at forklare forskellen.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har i øvrigt indarbejdet en ny afløbskodeliste for ejendomme i den spredte bebyggelse, så BBR bl.a. kan anvendes til registrering af ejendomme, der skal have påbudt forbedret rensning.

På denne måde er det muligt fremover at anvende BBR til erstatning for den nuværende indberetningsmetode på papir. Ved et opdateret BBR kan kommunerne spare tid på indberetning af overvågningsdata, da der ikke skal udfyldes de traditionelle papirskemaer.

Områder der fremover vil anvende data for den spredte bebyggelse Erhvervs- og Byggestyrelsen er i DIADEM ved at implementere en portal, hvor boligkøbere fremover kan søge oplysninger. Her bliver en af oplysningerne forholdene omkring spildevand fra ejendommen.

For den spredte bebyggelse vil det ved en handel være vigtigt om ejendommen har opfyldt renseklassen eller er blevet påbudt forbedret rensning. I så fald skal boligkøberne påregne en ekstra udgift oveni købsprisen. Spildevandsoplysningerne i DIADEM vil blive hentet fra BBR. Danmarks Miljøportal vil i en kommende punktkildedatabase anvende de data, som BLST nu beregner. Herved vil oplysningerne blive offentligt tilgængelige for alle. Kommunerne vil således også kunne trække disse data og anvende i spildevandsplaner og handleplaner. Opdaterede data i BBR vil dermed blive til gavn for kommunerne selv i deres spildevandsplanlægning.

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

63

DIGITALISERING

Klar til fælles digitalisering

Der er stor opbakning til den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. Stort set alle kommuner har svaret på KLs høring af strategien, og der er klar opbakning til fælles indsats.

pligte sig på fælles indsats og handling.

Der er også kommet mange konstruktive kommentarer til strategien. Bl.a. at initiativerne skal have en god business case, for at kommunerne vil forpligtes i fællesskab. Der skal ligeledes arbejdes med kommunal indflydelse og forankring i arbejdet med de enkelte initiativer. Særligt understreges, at hver kommune er med i udviklingen – nogle få steder, men at alle kommuner skal være med i implementering – alle steder Kommunernes kommentarerer til strategien samler sig om en række emner, som KLs sekretariat vil søge at indarbejde i strategien, inden den vedtages. Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi forventes vedtaget i KLs bestyrelse inden udgangen af året.

/ Af Pia Færch, Vicekontorchef, Kontoret for Teknik og Miljø, KL

De to mål for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er, at den skal være med til at sikre, at kommunerne fortsat er attraktive for borgere, virksomheder og medarbejdere. Derudover skal den sikre effektiviseringer for at skabe økonomisk råderum for kommunerne.

Strategien udpeger de centrale indsatsområder, som kommunerne i fællesskab vil fokusere på i perioden frem til 2015. Strategien opstiller mål for hvert indsatsområde og bud på de forventede effektiviseringsgevinster, der kan høstes ved gennemførelse.

Strategiens overordnede virkemiddel er fælles handlekraft på fælles indsatsområder på tværs af alle kommuner. Derfor er der fokus på behov for fælles kommunale løsninger eller fælles kom-

64

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

munale krav til løsninger; men der skabes kun resultater, hvis alle kommuner også sørger for gennemførelse af initiativerne lokalt.

Uden effektiv implementering lokalt vil det ikke være muligt at høste de effektiviserings gevinster, der er stillet i udsigt med den fælles strategi.

Stor opbakning til strategien – også på teknik og miljøområdet Stort set alle kommuner har svaret på høringen af strategien. Der er klar opbakning til behovet for en fælles kommunal digitaliseringsstrategi. Budskabet fra kommunerne er, at man gerne vil for-

Også opbakning til strategien på Teknik- og Miljøområdet Der er også stor opbakning til de foreslåede mål og indsatser på teknik- og miljøområdet. Særligt kan fremhæves, at der er meget stor kommunal opbakning til gennemførelse af digital byggesagsbehandling i alle kommuner, til udvikling af arbejdet med geodata og til sikring af minimum otte nye selvbetjeningsløsninger på landsplan.

I høringssvarerne indgår en række bemærkninger til delstrategien, og her skal særligt fremhæves, at kommunerne har peget på, at der skal sikres fri dataadgang til

POLITIK OG LEDELSE

Fakta: Den fælles kommunale digitaliseringsstrategi er udarbejdet af KL i samarbejde med store grupper af medarbejdere i kommunerne. Strategien består at en tværgående strategi og strategier for de kommunale velfærdsområder. Velfærdsområderne er her inddelt i områderne teknik- og miljø, social og sundhed, beskæftigelse samt børn og kultur. Strategien har været sendt i høring i samtlige kommuner.

Den endelig strategi vedtages inden årets udgang, når kommunernes bemærkninger er indarbejdet. Derefter laves en investeringsog handlingsplan, der skal sikre gennemførelsen af strategien i perioden frem til 2015.

Høringsversionen af strategien findes på KLs hjemmeside på følgende link: www.kl.dk/Artikler/74370/2010/08/Digital-revolution-skal-sikreeffektiviseringer-for-milliarder/

data på tværs af alle systemer, og at organisering af arbejdsgange er lige så vigtigt, som implementering af nye systemer.

Digitaliseringsstrategi for Teknik- og Miljøområdet Oplægget til del-strategien på teknik- og miljøområdet bygger videre på de principper, som der hidtil er arbejdet med. Der er bl.a. principper om, at data kun skabes ét sted og genbruges i andre sammenhænge, og at det geografiske sted så vidt muligt er indgangen til informationer på området.

Der skal frem til 2015 skabes øget selvbetjening og borgerinddragelse, ved at forvaltningsprocesser tilrettelægges effektivt med øget standardisering og anvendelse af nye og avancerede teknologier.

Visionen bygger på, at kommunerne gennem digitalisering kan sikre markant forbedret service for borgere og virksomheder. Midlet er nye digitale systemer, standardisering af data, nye interne arbejdsprocesser samt digitalt båret samarbejde og arbejdsdeling med borgere, den private sektor og myndigheder.

Et kvantespring mht. data skal sikre grundlaget for udviklingen.

Datakvalitet skal forbedres, og vedligeholdelse af data tilrettelægges anderledes, mindre ressourcekrævende og i kreativt samspil med borgere, virksomheder og andre myndigheder.

Delstrategien har tre indsatsområder: Selvbetjening (de eksterne relationer), omlægning af forvaltningsprocesser (den interne organisering) og effektiv dataforvaltning (grundlaget for forvaltningen).

Konkrete indsatser på selvbetjening Vurdering af potentialer for øget etablering og anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger i sektoren. Mål: alle kommuner anvender otte nye digitale selvbetjeningsløsninger i 2015.

Udbredelse af digital byggesagsbehandling – ansøgningsdelen – som en del af den samlede målsætning om ”det digitale byggeri”. Mål: 80 kommuner har implementeret digital ansøgning i 2015. 70% af ansøgerne benytter dette.

Konkrete indsatser på omlægning af forvaltningsprocesser Geodata-området – udvikling til ensartet grundlag for forvaltningssystemer, der anvender geo-data. Udbredelse af erfaringer, effektiviseringer og forbedringer, der skabes i geodata implementeringsprojekt, med 37 kommuner. Mål: Kvalitetsløft og effektivisering i samtlige kommuner på Geodata-området.

Fælles digitalisering af områdets store arbejde med planer.

Mål: Gennemført analyse af potentiale og muligheder i 2012 for fælles digitalisering af arbejdet med planer. Første resultater af fælles krav og løsninger for ti kommuner i 2015.

Ejendomsforvaltning – Sikring af ensartede data i kommunerne, der genbruger data fra energimærkning. Skabe mulighed for mere effektiv forvaltning af ejendomme ift. energiområdet mv. Mål: Effektivisering af ejendomsforvaltningen og samarbejde om løsning Konkrete indsatser på effektiv dataforvaltning Dataområdet – effektivisering af dataproduktion og datavedligeholdelse i forvaltningerne. Finde mest påtrængende opgaver og udvikle arbejdet med data såvel kommunalt som i de fællesoffentlige løsninger FOT og DMP. Væsentlig effektivisering på dataområdet gennemført i 2015.

Ejendomsdataområdet – gennemførelse af analyse af dataforvaltningen i dag, med særligt fokus på ESR. Mål: Effektive systemer til dataforvaltning i 2015 Tilblivelse af strategien Arbejdet med den fælles kommunale digitaliseringsstrategi har stået på siden slutningen af 2009. På teknik- og miljøområdet er strategien udarbejdet i samarbejde med en lang række kommunale medarbejdere og ledere samt Kommunalteknisk Chefforening (KTC).

OK grøn anlæg - grundlaget for kvalitet i top

Pleje og vedligeholdelse

Anlægsarbejde

Jordarbejde og kloak

OK grøn anlæg as Tlf.: 57 53 75 09 www.ok-as.dk

Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes

65

FORSYNING

Opgravningfri fornyelse og afpropning af stikledninger Der findes i dag en række forskellige metoder til opgravningsfri fornyelse af stikledninger - fra såvel hovedledning som igennem vandlås i en nedløbsbrønd. Ligeledes findes der flere metoder til opgravningsfri afpropning af døde stikledninger. / Af forretningsudviklingschef Peter Ellegaard Larsen, Per Aarsleff A/S pel@aarsleff.com

I Danmark er der igennem de seneste år sket en stor udvikling inden for metoder til opgravningsfri fornyelse, spuling og TV-inspektion af stikledninger – alt sammen udført fra hovedledning. De mest effektive metoder begrænser nedsættelsen af ledningstværsnittet. Der findes også mindre effektive metoder, hvor der typisk indføres rør med mindre dimension, hvilket dog medfører en stor og i de fleste tilfælde helt uacceptabel reduktion af ledningstværsnittet. I det følgende introduceres seks metoder til effektiv opgravningsfri fornyelse af stikledninger. Fælles for de seks metoder er, at de medfører minimale gener for beboere, erhvervsdrivende og trafik. Desuden er der generelt klare økonomiske fordele forbundet med at anvende disse opgravningsfri metoder.

1. Kort hatprofil

Figur 1. Kort hatprofil

Foto 1. Uimprægneret hatprofil

En kort hatprofil er et tæt overgangsprofil udført af syrefast polyesterfiber. En kort hatprofil består af skygge og endeløs puld. Den skræddersys altid til den givne opgave ude på arbejdspladsen, hvor den desuden imprægneres med harpiks.

Ved installation monteres en kort hatprofil på et værktøj, som overvåget af et TV-kamera trækkes frem til den aktuelle stikledning. Når værk-

tøjet er positioneret, presses først skyggen på plads, og herefter trykkes pulden op i stikledningen. Efterfølgende udhærdes hatprofilen, og værktøjet trækkes ud igen. Da der ikke sker en fornyelse af selve stikledningen, bruges denne metode til sikring af en tæt overgang mellem hoved- og stikledning.

Længden af en kort hatprofil er min. 30 cm og forbi første samling på stikledningen.

2. Lang hatprofil En lang hatprofil installeres på samme måde som en kort hatprofil, blot med den forskel, at stikledningen strømpefores helt frem til brønd eller vandlås på vejbrønd. Strømpeforingen udføres med en strømpeforing af syrefast polyesterfiber imprægneret med harpiks.

Figur 2. Lang hatprofil

3. Strømpeforing - fra hovedledning op i stikledning Strømpeforing af stikledning udført fra hovedledningen og op i stikledningen er i princippet en lang hatprofil udført uden skygge i hovedledningen. Der opnås således ikke nogen tæthed mellem hoved- og stikledning, når denne løsning vælges. Også her kan der strømpefores helt frem til vandlås på vejbrønd.

66

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

Figur 3. Strømpeforing fra hovedledning og op i stikledningen

c

FORSYNING

AkzoNobel vejsalt: Når hvert gram tæller

Når det gælder vedligeholdelse af vinterveje, kommer sikkerhed først.

Derfor er vejsalt fra AkzoNobel det ideelle valg.

AkzoNobel vejsalt er en ensartet finkornet vakuum salt, som er særdeles effektiv. Vakuum salt opløser hurtigere og bedre end de grove salttyper, fordi det består af finere korn. Den homogene fine kornstørrelse sikrer, at saltet absorberes hurtigt. De fugtige korn bindes øjeblikkeligt til overfladen, så snart de kommer i kontakt med vejen. Resultat er, at saltet forbliver på vejen og ikke går tabt i vejsiden.

Derfor kan man med et effektivt spredemønster, spare 10-15 % på saltforbruget, sammenlignet med groft salt. Med AkzoNobel vejsalt, er du garanteret et effektivt spredningsmønster og fremragende klæbning af saltet på vejoverfladen, så der i sidste ende, er behov for mindre salt. Dette gør spredningen mere omkostningseffektiv og mere miljøvenlig.

AkzoNobel vejsalt giver fremragende værdi for pengene.

Information: www. Vejsalt.com Bestilling: Vejsalt@Akzonobel.com Akzo Nobel Salt A/S Hadsundvej 17 9550 Mariager Tlf. +45 96 68 78 88

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

67

FORSYNING

Figur 4. Strømpeforing fra brønd mod brønd

4. Strømpeforing - fra brønd på hovedledning Strømpeforing af stikledninger fra brønd udføres ligeledes med en strømpeforing af syrefast polyesterfiber imprægneret med harpiks.

Strømpeforingen udføres helt frem til brønd el-

ler vandlås på vejbrønd. Fra brønden krænges strømpeforingen i blød tilstand ind i den defekte ledning. Dette sker ved hjælp af luft. Enden på strømpeforingen er åben. Efterfølgende indføres en kalibreringsslange, der er lukket i enden og udført i et materiale, som ikke går

i kemisk forbindelse med den harpiksimprægnerede strømpeforing. Herefter gennemhærdes strømpeforingen, og kalibreringsslangen trækkes ud.

Figur 5. Strømpeforing fra brønd mod hovedledning

5. Strømpeforing - fra brønd mod hovedledning Strømpeforing af stikledninger fra brønd mod hovedledning udføres på samme måde som strømpeforing

af stikledninger fra brønd på hovedledning. Eneste forskel er, at såfremt strømpeforingen bliver for lang, skal den indragende ende af strømpeforingen bortfræses i hovedledningen.

Figur 6. Strømpeforing igennem vandlås mod hovedledning

6. Strømpeforing - fra vejbrønd med vandlås mod hovedledning Denne type strømpeforing udføres på samme måde som strømpeforing fra brønd. Denne metode er den

nyeste metode til strømpeforing af stikledninger. Det at krænge en strømpe igennem en vandlås med den begrænsede plads der er i en vejbrønd, har givet store udfordringer i udviklingsarbejdet.

Afpropning af stikledninger Erfaringer har vist, at der overalt i landet findes et meget stort antal stikledninger, der ikke længere er i brug. Disse døde stikledninger fungerer i mange tilfælde som yngle- og levested for

68

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

rotter. Da stikledningernes tilstand ofte er endog meget ringe, kan de også være medvirkende til at grusmateriale fra vejene trænger ind igennem samlingerne for at ende i hovedled-

ninger. I det følgende gennemgås fire forskellige metoder til opgravningsfri afpropning af døde stikledninger.

FORSYNING

Figur 1. Punktreparation

1. Punktreparation Punktreparationen består af en kort strømpeforing, som tilpasses den givne opgave på arbejdspladsen.

Materialet, der anvendes, er syrefast polysterfiber, der imprægneres med harpiks.

Den imprægnerede strømpeforing monteres på

et specialdesignet værktøj, som under overvågning af et TV-kamera trækkes frem til det aktuelle sted.

Når værktøjet er positioneret, øges trykket i værktøjet, hvorved punktreparationen presses på plads. Efterfølgende udhærdes punktreparationen, og værktøjet trækkes ud igen.

Figur 2. Rottestop ­monteret fra hovedledning

2. Afpropning af stikledning ved hoved­ ledningen udført fra hovedledningen med Rottestop Rottestop er Danmarks eneste VA-godkendte produkt til afpropning af stikledninger. Montering af Rottestop fra hovedledning medfører mange fordele i forhold til de traditionelle monteringsformer, hvor Rottestop enten skal monteres via en opgravning, en afmonteret fodbøjning eller lignende.

En stor fordel ved Rottestop, frem for en punktreparation, er at Rottestop ikke har nogen indflydelse på hydraulikken i en hovedledning.

Via nedgangsbrønd og hovedledning trækkes Rottestop frem til den valgte stikledning. Her sættes Rottestop op i selve stikledningen, hvorefter den fyldes med hurtigt hærdende beton. Efter endt udhærdning trækkes udstyret tilbage.

Figur 3. Rottestop ­monteret fra opgravning

3. Afpropning af stikledning ved hoved­ledningen udført fra skelbrønd med ­Rottestop Fra en skelbrønd eller opgravning skubbes Rottestop

under overvågning af et TV-kamera placeret i hovedledningen frem til hovedledningen. Herefter fyldes den med hurtigt hærdende beton.

Kontrolordning

4. Afpropning af stik i brønde Stikledninger i brønde afproppes ved at tilmure stikket med fiberbeton.

Figur 4. Tilmuring af stik

Ovenstående metoder til fornyelse eller afpropning af stikledninger kan udføres af nogle få entreprenører i Danmark. Strømpeforing af stikledninger og montering af overgangs-/hatprofiler kan i dag udføres af firmaer, der er tilknyttet Kontrolordningen for Ledningsrenovering. Den aktuelle status for optagne systemer kan ses på hjemmesiden www.nodig-kontrol.dk.

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

69

FORSYNING

Spildevand og bidrag Priser på spildevandsafledning er blevet et kontroversielt emne. Dels har priserne betydning for visse virksomheders konkurrenceevne, dels har der gennem de seneste år været en tendens til stigende priser.

/ Af Bent Ole Gram Mortensen, professor, Juridisk Institut, Syddansk Universitet

Emnet for denne artikel er fastsættelsesprincipperne for de bidrag, der skal finansiere spildevandsforsyningen. Artiklen bygger på en gennemført juridisk analyse af retsstillingen. Der vil i den følgende blive knyttet en række kritiske kommentarer til betalingsreglerne på spildevandsområdet. Disse kommentarer baserer sig til dels på erfaringerne med andre forsyningsområder som elektricitet og fjernvarme.

Hvile i sig selv Det er generelt antaget, at spildevandsafledning er underlagt et hvile i sig selv-princip, der skal sikre, at kommunen ikke uden særlig lovhjemmel benytter forsyningsvirksomhed til at supplere skatteindtægterne, og at kommunen

70

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

ikke skattefinansierer forsyningen helt eller delvist. Forsyningen skal være brugerfinansieret, hverken mere eller mindre, og må ikke drives med overskud for øje. Den nye vandsektorlov har ikke ændret herved.

Dette hvile i sig selv-princip gælder dog kun, så længe kommunen driver og ejer spildevandsselskabet. I det øjeblik, at kommunen vælger at sælge spildevandsselskabet, træder de såkaldte lex nesa-bestemmelser i kraft. Heraf følger, at kommunen vil skulle aflevere 40 eller 60% af den beregnede gevinst ved salget som en slags særskat til staten, hvilket sker ved en reduktion i kommunens statstilskud. Resten af pengene går ned i den almindelige kommunale kasse, og kommer dermed den skattefinansierede del af kommunens økonomi til gode. Set fra kommunens side er det usædvanligt, at kommunen skal betale særskat ved salg af et aktiv, som de formelt ejer. Havde kommunen i stedet valgt at investere i andre aktiver, ville eventuelle værdistigninger i ejerperioden være kommet kommunen fuldt ud til gode.

Set fra forbrugernes side, må det konstateres, at den værdi, som forbrugerne (private som erhvervsdrivende) har været med til at bygge op, nu forsvinder i kommunens og statens lomme.

Bidragstyper På spildevandsområdet opereres tillige med en grundlæggende opdeling mellem dels tilslutningsbidrag, dels driftsbidrag (vandafledningsbidrag). Denne opdeling er velkendt fra andre forsyningsområder.

For så vidt angår tilslutningsbidraget fastlægges denne i betalingsloven. Boligenheder betaler 30.000 kr. eks. moms og erhvervsejendomme 30.000 kr. eks. moms pr. påbegyndt 800 m2 grundareal. Der er særregler for erhvervsejendomme i landzone. Det er bemærkelsesværdigt, at tilslutningsbidraget for erhvervsejendomme afhænger af grundarealet, hvorimod det er uafhængigt af behovet for spildevandsafledning. Virksomheder med ringe spildevandsafledning, men en stor grund, kommer dermed til at betale en større tilslutningsafgift end en virksomhed med et stort afledningsbehov men en mindre grund.

I forhold til vandafledningsbidraget er udgangspunktet, at der altid er et variabelt driftsbidrag (forbrugsafhængigt), men at der tillige kan (men ikke skal) indføres et fast driftsbidrag (forbrugsuafhængigt). Denne opdeling er velkendt fra andre forsyningsområder. Formålet med opdelingen er, at forbrugerprisen skal afspejle for-

skelle i ressourceforbruget og kan give incitament til en øget ressourcebevidsthed. På flere forsyningsområder tilstræbes en omkostningsægte fordeling mellem faste og variable tariffer, således at de faste tariffer primært skal dække omkostningerne ved at have mulighed for at benytte nettet, mens de variable takster skal dække, hvad det egentlige forbrug koster.

Baggrunden for ønsket om omkostningsægte priser er et økonomisk rationale om, at omkostningsægte priser giver incitament til en samfundsøkonomisk optimal adfærd. Fraviges de omkostningsægte priser risikeres der et samfundsøkonomisk efficienstab (forvridningstab). På energiområdet er det fjernvarmesektoren, der opererer med de højeste faste afgifter. Gennemsnitligt udgør det faste element 31% af den samlede varmepris, og Energitilsynet forudsætter direkte, at mindst 20% skal være faste afgifter. På el- og naturgasområdet vil det faste tarifelement typisk være lavere.

Indførelsen af muligheden for opdelingen i en fast og en variabel del på spildevandsområdet har netop været begrundet i ønsket om en mere omkostningsægte prissætning. På spildevandsområdet er hovedparten af omkostningerne faste. Miljøstyrelsen har tidligere anslået, at 85% af om-

FORSYNING

kostningerne er faste. Imidlertid indeholder lovgivningen en begrænsning på størrelsen af den faste del, der maksimalt må udgøre 30 gange den variable kubikmetertakst og ikke må overstige 500 kr. inkl. moms pr. år. Loftet på 500 kr. har ikke været reguleret siden bestemmelsens indførelse i 2000.

Udredning ønskes I det omfang indtægterne fra de faste bidrag er væsentligt lavere end de faste omkostninger, sker der reelt en krydssubsidiering fra de store industrielle udledere til de mindre udledere (f.eks. husholdningerne). Det er derfor et spørgsmål, hvor samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt den kraftige satsning på variable omkostninger

er, ligesom det er overraskende, at man på visse forsyningsområder i tarifferingen tilstræber en omkostningsægte fordeling mellem faste og variable omkostningselementer, mens man på bl.a. spildevandsområdet nærmest forsøger at undgå denne.

Det har næppe været intentionen med betalingsloven, at den almindelige husholdningskunde i forsyningsområder, hvor man er så heldig at have en eller flere store vandforbrugere tilknyttet, kan få særligt lave priser, lige som det næppe heller har været intentionen, at vandforbrugende virksomheder pålægges at understøtte husholdningskunderne i det forsyningsområde, hvor virksomheden tilfældigvis befinder sig. Det kun-

ne være ønskeligt med en udredning af hensigtsmæssigheden af den nuværende stærke vægtning af variable bidrag på spildevandsområdet, herunder om forholdet samfundsøkonomisk medfører et forvridningstab.

Særligt om frimærke­ princippet og det justerede betalingsprincip På forsyningsområdet er det normalt, at man inden for det enkelte forsyningsområde ikke differentierer taksten i forhold til forbrugerens placering på det fysiske net, uanset at det kan føre til, at enkelte forbrugere kommer til at betale mere, end de omkostninger de giver anledning til. Omkostningerne ved nettet fordeles således uaf-

Det vil være mest retvisende, om der for hvert forsyningsområde sker en konstatering af, hvorledes forureningsindholdet i husspildevand er, således at det ud fra dette grundlag vil være muligt at konstatere, hvorvidt en konkret virksomheds spildevand er særligt forurenet. Arkivfoto: Lars Bahl/Scanpix

hængigt af transportafstanden, hvilket normalt betegnes som frimærkeprincippet. Betegnelsen er hentet fra postområdet, hvor der inden for et lands grænser typisk betales samme portotakst, uanset anstanden mellem afsender og modtager.

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

c

71

FORSYNING

Det samme princip anvendes på spildevandsområdet. Efter betalingsloven kan en kommune dog give tilladelse til, at en spildevandsafleder selv etablerer og driver en kloakledning til et rensningsanlæg og derefter kun betaler for brugen af rensningsanlægget. Det er især interessant for virksomheder med stor spildevandsafledning, der dermed kan slippe for at bidrage til et stort net, der typisk vil omfatte mange husholdninger og andre små udledere.

Anvendelsen af det justerede betalingsprincip forudsætter imidlertid, dels at kommunen foretager en selskabsmæssig opsplitning af spildevandsselskabet i henholdsvis et kloaknetselskab og et rensningsselskab, dels at virksomheden selv etablerer og driver en stikledning direkte fra virksomheden til rensningsanlægget. Det er så vidt vides kun gjort muligt i Kalundborg og Ringsted. I det hele taget forudsætter princippets anvendelse kommunens velvilje. Der er på ingen måde tale om, at virksomheden har et retskrav på at kunne benytte det justerede betalingsprincip.

Særligt om særbidrag Betalingsloven fastlægger en pligt til at pålægge en spildevandsafleder, der afleder særlig forurenet spildevand, et særbidrag. Det er en betingelse for at opkræve særbidrag, dels at der afledes særlig forurenet spildevand, dels at tilledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med etablering og drift af spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg. Er blot ét af disse kriterier ikke opfyldt, skal og kan der ikke pålignes særbidrag. Omvendt skal særbidraget pålignes, hvis kriterierne er opfyldt. Man må ikke undlade at opkræve et særbidrag for at begunstige (holde på) en virksomhed.

Betalingsloven definerer ikke begrebet ’særlig forurenet spilde-

72

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

vand’, men der tænkes på spildevand med et højere forureningsindhold end husspildevand fra en bolig. Det vil være mest retvisende, om der for hvert forsyningsområde sker en konstatering af, hvorledes forureningsindholdet i husspildevand er, således at det ud fra dette grundlag vil være muligt at konstatere, hvorvidt en konkret virksomheds spildevand er særligt forurenet. Historiske og generelt betingede referencer til sammensætningen af husspildevand kan ikke nødvendigvis antages at være et tilstrækkeligt udgangspunkt i forhold til fastlæggelse af, hvornår der skal betales særbidrag.

Vedrørende de særlige foranstaltninger må der indfortolkes et krav om, at disse særlige foranstaltninger også medfører ekstra omkostninger i forhold til behandlingen af almindeligt spildevand.

Bemærkningerne til den nuværende bestemmelse i betalingsloven angiver da også en særlig undtagelse i forhold til påligning af særbidrag. Er der en driftsmæssig fordel i, at spildevand med et højt indhold af organisk stof tilledes et renseanlæg i forbindelse med kvælstoffjernelse, »behøver kommunalbestyrelsen ikke at opkræve særbidrag, da dette vil kunne medføre, at virksomheden reducerer indholdet af organisk stof med den konsekvens, at kommunen bliver påført ekstra udgifter til indkøb af andre organiske stoffer« (situationer hvor det organiske stof er et hjælpestof snarere end forurening). I disse situationer er det tvivlsomt, om et særbidrag lovligt kan opkræves.

Prisloft (indtægtsrammer) Der er med vandsektorlovens kapitel 3 indført et prisloft på bl.a. spildevandsområdet, der svarer til, hvad man på andre forsyningsområder har betegnet som indtægtsrammeregulering. Bemærkningerne til vandsektorloven beskriver prisloftet som »den samlede mak-

simale pris omregnet til en m3pris, som et vandselskab kan opkræve for vand eller spildevand til at dække sine omkostninger … ved effektiv drift.« Prisloftet skal supplere det almindelige hvile i sig selv-princip og give et incitament til effektiv drift, noget som hvile i sig selv-princippets forbud mod overskud ikke giver. Der er tale om en særlig monopolprisreguleringsmekanisme, der baseres på en sammenligning (benchmarking) af selskabernes effektivitet kombineret med effektivitetsforbedringskrav. Det vurderes på baggrund af sammenligningen, hvor økonomisk effektive selskaberne har været til deres opgaveløsning. De selskaber, der kommer dårligst ud af den sammenligning, pålægges at reducere deres indtægter (indtægtsramme), dvs. alt andet lige at sænke priserne. Dermed håber man på at tvinge de mindst effektive selskaber til at skære i omkostningerne og dermed blive mere økonomisk effektive. Et individuelt krav til effektivitetsforbedring for den enkelte virksomhed kan være vanskeligt at finde frem til. Noget lettere er det blot at stille krav til generelle effektivitetsforbedringer til alle selskaber, hvilket dog betyder, at de ineffektive selskaber får lettere ved at leve op til kravene, end de, der i forvejen er effektive.

På elforsyningsområdet har indtægtsrammereguleringen imidlertid vist sig administrativt besværligt, og metoden har flere gange måttet ændres, samtidig med at rekursmyndigheden (Energiklagenævnet) har haft mange og besværlige klagesager. Især sammenligningen (benchmarkingen), der er udgangspunkt for individuelle effektiviseringskrav, har været vanskelige at håndtere. På varmeforsyningsområdet har man indtil videre opgivet at implementere regler om indtægtsrammeregulering.

Til trods for disse erfaringer har

man valgt at indføre reguleringsformen på vandområdet. Prisloftet, der skal fastsættes af Forsyningssekretariatet, er udskudt til 2011.

Der er således endnu ikke nogen praksis, der kan give et fingerpeg om, hvor omfattende effektiviseringskravene bliver. Man kan frygte de samme besværligheder, som på energiområdet.

Afsluttende bemærkninger Betalingen for spildevand vil fremover forblive et kontroversielt emne.

Den nye vandsektorlovs krav om udskillelse af de kommunale splidevandsaktiviteter i et eller flere aktie- eller anpartsselskaber betyder, at det er nu de enkelte spildevandsselskaber, der skal fastlægge prisen for spildevandsafledningen og -rensningen. Nye øjne vil også betyde, at gamle ordninger bliver taget op til revision.

Kommunalbestyrelsens rolle er reduceret til at godkende lovligheden af såvel spildevandsselskabets betalingsvedtægt som størrelsen af de årligt fastsatte bidrag.

Man må håbe, at kommunerne ikke har overført alle medarbejder med indsigt på området til de nye selskaber. I så fald vil kommunerne få svært ved at løfte godkendelsesopgaven.

Spildevandsselskabet har en betydelig skønsfrihed ved fastlæggelsen af bidragenes størrelse.

Forskellige spildevandsselskaber vil kunne vælge forskellige kriterier ved fastlæggelse af bidragene, hvilket kan give anledning til meget forskelligartede omkostninger for ellers ens virksomheder i forskellige kommuner.

Selv om organisationskravene til sektoren er ændret, er betalingsreglerne de gamle kendte. Betalingsloven fastlægger den overordnede forpligtelse til at betale et årligt vandafledningsbidrag (en årlig tarif) for afledning af spildevand til et af de nyetablerede spildevandsforsyningsselskaber.

POLITIK OG LEDELSE

GC RIEBER SALT

BRYD ISEN MED GC RIEBER SALT Med GC Rieber Salt er du sikret: • Landsdækkende leveringssikkerhed • Komplet sortiment af saltprodukter • Rådgivning omkring valg af produkter • Beredskab når behovet opstår Tlf. 70 108 208 eller bestilling@gcrieber.dk

GC Rieber Salt A/S er ejet 100 % af norske GC Rieber Salt AS, som er en del af den norske industrikoncern GC Rieber AS med hovedsæde i Bergen. GC Rieber Salt er en af de førende distributører af salt i Norden. I Danmark har GC Rieber Salt A/S hovedkontor og lager i Fredericia, TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010 samt lagre i København og Århus. Læs mere på www.gcrieber-salt.dk.

73

KORT NYT BYG & BOLIG

Kunst og leg skaber liv på Køges havn Køges bymidte og havneområde skal fyldes med kunst, leg og overraskelser i 2011 og 2012. Køge Kyst har givet en økonomisk indsprøjtning til tre kulturarrangementer, som vil skabe liv i området, inden den nye bydel skal opføres.

I maj 2011 opstår en ny kunstnerisk forbindelse mellem Køges bymidte og havnen. Under titlen ”Walk This Way” vil gadekunsten helt frem til oktober præge bybilledet med den første større udstilling i Danmark med gadekunst. 15 danske og internationale kunstnere udstiller værker specielt skabt til byen og Køge Havn.

Kunstruten indvies den 7. maj, og samme dag løber en storstilet graffitifestival af stabelen på Tapperiet på Søndre Havn. Her vil nogle af verdens dygtigste graffitimalere og entusiaster fra nær og fjern samles i Køge for at fejre graffitikunsten og vise den frem.

I foråret 2012 vil projektet Urban Play tilbyde oplevelser for de besøgende på havnen med en

række installationer, der tager udgangspunkt i havneområdets særlige karakter, materialer og stemninger. Her vil legen og kunsten mødes og inspirere til at deltage og bruge havneområdet på nye måder. Ti billedkunstnere og landskabsarkitekter fra ind- og udland inviteres til at skabe værker, der opfordrer til aktiv medskaben og lokalt engagement for byens børn og voksne.

Værkerne vil stå i ti uger hen over foråret og sommeren 2012. Køge Kyst har bevilget omkring 1,3 mio. kr. til virkeliggørelsen af Walk This Way, Graffiti Festival og Urban Play. Midlerne kommer fra den i alt 30 mio. kr. store kulturpulje, der har til formål at sætte økonomisk vægt bag Køge Kysts vision om, at kulturen skal være en drivkraft for byudviklingen.

Køge Kyst er et partnerskab mellem Køge Kommune og Realdania Arealudvikling, som skal udvikle det centralt beliggende område med Søndre Havn, Stationsområdet og Collstropgrunden.

Arkitekter og ingeniører glemmer affaldet på tegnebordet I nybyggeri og ved renoveringsprojekter er den generelle erfaring, at de fagpersoner, der projekterer byggeriet meget ofte glemmer at tænke affaldet med i starten af tegnefasen.

Kompetencecenter Affald besluttede derfor at samle fakta og ideer til arkitekter og ingeniører, der tegner og projekter bygninger. Det er mundet ud i Håndbog i affaldsløsninger. Hensigten med håndbogen er at sætte affaldsløsninger højere på dagsordenen i projekteringsfasen ved at skabe et praktisk værktøj til projektering af affaldsløsninger i ethvert bygge- eller renoveringsprojekt.

Bogen indeholder en projekteringsguide, der redegør for grundprincipperne omkring planlægning

74

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

af affaldsløsninger. Desuden er bogen tænkt som en visuel inspirationskilde, der præsenterer bredden af affaldsløsninger på markedet i dag samt fordele og ulemper i forhold til de visuelle og funktionelle krav, forbrugerne stiller.

Bogen er opbygget som et opslagsværk, hvor læseren kan sprin-

ge mellem afsnittene efter behov.

Bogen beskriver og viser en lang række nationale og internationale spændende vellykkede byggerier.

Udgiver: Kompetencecenter Affald.

Vil du vide mere: www.kompetencecenteraffald.dk

Projektet Urban­ Botics åbner for kulturteknologi i Danmark Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (CKO), byrumsinventarvirksomheden Out-sider og en række partnere har netop startet det første danske kulturteknologiprojekt, UrbanBotics.

UrbanBotics skal udvikle nye byrumsprodukter, der interagerer med brugerne og giver dem nye æstetiske oplevelser i byrummet. Det kan for eksempel være interaktive skraldespande, som får parkgæster til at smide affald i spandene i stedet for på græsplænen. Robotbænke, som bevæger sig automatisk hen i det hjørne af torvet, hvor solen skinner. Vejbelægning, som skifter farve og form afhængig af, om du bruger den til basketball eller loppemarked.

Projektet samler kreative kompetencer fra kulturlivet med udviklingsorienterede virksomheder og har deltagelse af Aalborg Teater, Christiania-kunstnergruppen Live Art Installations, legepladsvirksomheden KOMPAN og Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi.

Vil du vide mere: www.urbabotics.dk

ANLÆG

ASFALT

BRO & BETON

FUNDERING

KABEL

MILJØTEKNIK

RAIL

VEJSERVICE

Arkil A/S Åstrupvej 19 6100 Haderslev Tel. +45 73 22 50 50 www.arkil.dk

Et pålideligt værn mod oversvømmelse

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

75

NYT OM JURA

JURA

Kommunes fastsættelse af byggesagsgebyrer var lovlig

I samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Hanne Mølbeck

Aftale om affaldsbortskaffelse er lovlig En aftale mellem en kommune og et fælleskommunalt I/S medførte, at kommunen kunne anvise to særlige typer erhvervsaffald til deponering på selskabets anlæg, mens selskabet kunne anvi-se en tilsvarende mængde affald til forbrænding på kommunens anlæg. Udvekslingen skulle gennemføres som byttehandler. Affaldet blev herefter byttet ton for ton udenom de respektive affaldsanlægs sædvanlige behandlingstakster.

Kommunen gjorde senere gældende, at aftalen var ulovlig i henhold til miljøbeskyttelsesloven. I den forbindelse udtalte kommunen, at

taksterne for forbrænding var væsentlig større end tak-sterne for deponering. Selskabet havde herved modtaget en betaling fra kommunen, der over-steg selskabets egne takster for deponering.

Udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven er, at en kommunes betaling for bortskaffelse af affald skal fastsættes, så affaldsordningen økonomisk hviler i sig selv.

Værdien af de udvekslede ydelser kunne ikke fastsættes alene ud fra parternes konkrete be-handlingstakster. Højesteret bemærkede, at parterne ved aftalen har vurderet de udvekslede ydelsers værdi

under hensyn til forhold som alternative bortskaffelsesmuligheder og omkostnin-ger ved selv at tilvejebringe ny kapacitet.

Højesteret fandt, at parterne ved aftalen havde fastslået, at de udvekslede ydelser – deponering og forbrænding – havde samme værdi. Højesteret fandt ikke grundlag for at anfægte parternes vurdering af værdien af de udvekslede ydelser. Aftalen om at bytte ton for ton var dermed ikke ulovlig efter miljøbeskyttelsesloven.

(Højesterets afgørelse af 5. oktober 2010)

Forhøjelse af erstatning ved ekspropriation til motorvej Århus kommune foretog i 2005 delvis ekspropriation af en ejendom. Ejendommen var beliggende i byzone, og ved ekspropriationen blev der tilkendt 30 kr. pr. m2.

Efter ekspropriationen til gennemførelse af linjeføringen af Djurslandsmotorvejen blev resten af ejendommen købt af Århus Kommune. Århus Kommune betalte i den forbindelse 200 kr. pr. m2. Sagen for Højesteret handlede derfor om, hvorvidt den tilkendte erstatning i forbindelse med ekspropriationen skulle forhøjes.

Det fremgik under sagen, at ejendommen havde en god beliggenhed i byzone mellem 2 motorvejstilkørsler og med en stor facadevirkning ud mod Søftenvej. Ifølge en VVM-redegørelse havde området stor attraktionsværdi, og indholdet af den offentlige planlægning – før konkretisering af Djurslandmotorvejen - viste, at der var planer om byudvikling af bl.a. ejendommens område.

76

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

Højesteret fandt, at der inden en nærmere konkretisering af Djurslandsmotorvejens linjeføring var en forventning om, at hele ejendommen i fremtiden ville kunne anvendes til bebyggelse. Højesteret mente derfor, at der skulle tages hensyn til denne forventning ved udmålingen af erstatningen. Det forhold at den mere detaljerede planlægning senere indebar, at det med større sikkerhed måtte forudses, at ejendommen ville blive berørt af motorvejsanlægget kunne ikke ændre herpå.

Med denne begrundelse forhøjede Højesteret erstatningen til 200 kr. pr. m2 (i alt: 9.325.350 kr.) og ændrede dermed Vestre Landsrets dom.

(Højesterets dom af 19. oktober 2010, http://www.domstol.dk/hojesteret/Documents/Domme/60-2009.pdf )

Bestemmelserne om opkrævning af gebyrer for byggesagsbehandling blev ændret med virkning fra den 1. april 2009.

Kommuners opkrævning af gebyrer sker herefter på baggrund af fem byg-ningskategorier, idet hensigten hermed blandt andet er, at der ikke systematisk opkræves et højere gebyr, end hvad kommunens faktiske omkostninger er for byggesagsbehandling af den pågældende type byggeri.

En borger i Fredensborg Kommune gjorde gældende, at kommunens fastsættelse af bygge-sagsgebyrer for perioden 2009 til 2010 var ulovlig.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har udtalt, at kommunerne er forpligtet til at opgøre omkostninger-ne ved byggesagsbehandlingen. Den enkelte kommune skal i den sammenhæng dokumentere, at indtægterne ikke overstiger omkostningerne inden for de enkelte bygningskategorier. En skønsmæssig fastsættelse af gebyrerne, vil som udgangspunkt være i strid med lovgivningen, men for så vidt angår perioden 2009-2010 har kommunerne har været nødsaget til at foretage et kvalificeret skøn ved fastsættelsen af gebyrerne.

Fredensborg Kommune havde fastsat taksterne for byggesagsgebyrer for de sidste tre kvartaler af 2009 samt for året 2010 ud fra et konkret skøn, idet kommunen ikke tidligere havde registre-ret oplysninger om udgiften ved bygningskategorier. Dette var ifølge Statsforvaltningen lovligt. Statsforvaltningens udtalelse indeholder i øvrigt en række vejledende bemærkninger om gebyr-fastsættelsen i byggesager.

(Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse af 30. september 2010 til Fredensborg Kommune på www.statsforvaltning.dk)

NAVNE

Ny teknisk direktør Fra 1. november hedder den tekniske direktør i Roskilde Kommune Martin E. Holgaard. Martin Holgaard var chef for planlægningsafdelingen i den tidligere Roskilde Kommune i syv år, inden han i 2006 skiftede til rådgivningsvirksomheden Niras. ”Martin Holgaard har haft en imponerende karriere. De evner, han har bevist han har, skal han nu omsætte i Teknik og Miljø, som har været gennem en omorganisering, og som han nu skal samle og skabe retning på i den nye organisation. Martin er et stærkt

... valg til stillingen. Han har sat sine fingeraftryk på omorganiseringer i den virksomhed, han kommer fra.

Han er meget optaget af styrings- og ledelsesudfordringer i offentlig virksomhed. Og han har en solid baggrund i fysisk og strategisk planlægning i kommunen,” siger kommunaldirektør Henrik Kolind.

Beredskabschef Jan Erik Trans stopper – Lars Ewald udnævnt til ny fagchef i Assens Kommune Beredskabschef Jan Erik Trans har efter eget ønske valgt at opsige sin stilling som beredskabschef ved Assens Kommune og stopper med udgangen af 2010. ”Jeg har været bekendt med Jan Eriks påtænkte beslutning igennem et stykke tid, hvilket har givet mig og direktionen lejlighed til at forberede mulige ændringer i den administrative struktur,” siger Morten V. Pedersen, direktør for Miljø, Teknik og Plan og fortsætter: ”Det er i øvrigt karakteristisk for Jan Erik - som jeg jo også har arbejdet tæt sammen med i den gl.

Aarup Kommune, at han er yderst loyal og derfor også i god tid har forberedt mig på sin beslutning om at forlade kommunen. Jan Erik har været en utrolig støtte og arbejdskraft med sin store viden og indsigt i hele forberedelsesarbejdet inden for det tekniske område ved kommunesammenlægningen og i den nye kommune ved hele opbygningen og sammenlægningen af beredskabsområdet fra de seks gamle kommuner.

Ny fagchef udnævnes I forbindelse med, at Jan Erik Trans

stopper som beredskabschef, er der sket en tilpasning i den administrative struktur. Det betyder, at Byggeafdelingen lægges sammen med Beredskabet til et nyt fagchefområde fra den 1. januar 2011, som fremover benævnes Byg, Beredskab og Ejendom. Lars Ewald Jensen, nuværende afdelingsleder i Byg, udnævnes derfor som ny fagchef for området fra 1. januar 2011. Ændringen betyder samtidig, at den nuværende beredskabschefstilling samt afdelingslederstillingen i Byg falder bort.

Konstituering af kommunal­ direktør og direktør Direktør Ulla Gramstrup blev 1. november konstitueret som kommunaldirektør i Greve Kommune. Det sker som følge af, at kommunaldirektør Jesper Zwisler går til Frederiksberg Kommune for at blive kommunaldirektør der.

Samtidig konstitueres centerchefen i Center for Teknik & Miljø Jesper Brandt som direktør for teknik- og miljøområdet.

Konstitueringen løber, indtil der er ansat en ny kommunaldirektør. Det forventes at ske omkring 1. fe­bruar 2011.

Jesper Brandt er konstitueret direktør for teknik- og miljø­ området i Greve Kommune.

Lokal politiker i spidsen for ny nationalpark

Bent Poulsen holdt tale ved indvielsen af Nationalpark ­Vadehavet 16. oktober. Foto: Thomas Retsloff

Miljøminister Karen Ellemann har udpeget Bent Poulsen som formand for bestyrelsen for Nationalpark Vadehavet.

Bent Poulsen bor i Nymindegab og har en lang karriere bag sig som byråds-, amts- og regionspolitiker for Venstre. Han er tidligere formand for Turistgruppen Vestjylland og har tidligere været formand for Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet.

Den nyudpegede formands første store opgave bliver – i samarbejde med den øvrige bestyrelse – at udarbejde den nationalparkplan,

som skal danne grundlag for den fremtidige udvikling af parken. ”Som formand for bestyrelsen vil jeg gøre mit bedste for at indfri flest mulige af de positive forventer, der er fremsat i den debat, der er gået forud for vedtagelsen af Nationalpark Vadehavet, og samtidig få de bekymringer, der også er kommet til udtryk, til at forstumme,” siger Bent Poulsen.

Læs mere om Nationalpark Vadehavet på www.danmarksnationalparker.dk

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

77

Velkommen til fem nye medlemmer i KTC Bent Hvam Pedersen Flemming Nielsen Kristian Nabe-Nielsen Dorte Søndergaard Martin Holgaard

Direktør Byplanchef Plan- og Bygchef Fagchef Teknisk Direktør

Assens Forsyning Hørsholm Kommune Holbæk Kommune Frederikssund Kommune Roskilde kommune Funktionsbaserede brandkrav Skaf dig overblik over reglerne og deres indflydelse og få en grundlæggende forståelse for at tage højde for brandforhold i den daglige byggesagsbehandling.

COK – Den Kommunale Højskole den 07.-09.12.2010

Miljøkurser

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Praktisk el på renseanlæg og pumpestationer.................................................23. nov.

VVM - industri og anlægsprojekter .....................................................................23. nov.

Rådnetanke..........................................................................................................23.-24. nov.

Administration af Vandforsyningsloven.....................................................24.-25. nov.

Temadag om rotter og rottebekæmpelse, Ferskvandscentret .....................25. nov.

Bygge og anlæg på forurenet jord ..............................................................25.-26. nov.

Administration af kloak...................................................................................29.-30. nov.

Tilladelser til udledninger med miljøfarlige stoffer........................................30. nov.

Landbrugstilsyn - for øvede ....................................................................30. nov.-1. dec.

Kystbeskyttelse .............................................................................................................1. dec.

Landzoneadministration ............................................................................................2. dec.

Temadag om rotter og rottebekæmpelse, Roskilde...........................................2. dec.

Optimering af pumpestationer ..........................................................................6.-7. dec.

Afløbsjura - hvad er praksis? ..............................................................................6.-7. dec.

Procesteknik 2 .........................................................................................................6.-8. dec.

Sikkerhed og sundhed ved arbejde med spildevand ...................................8.-9. dec.

JAGG for viderekomne..........................................................................................8.-9. dec.

Sæt power på dit lederskab.................................................................................8.-9. dec.

De svære samtaler for ledere..........................................................................19.-20. jan.

Grundkursus i afløbssystemer...................................................................31. jan.-1. feb.

Situationsbestemt ledelse ....................................................................................1.-2. feb.

Grundkursus i spildevandsrensning (intro 31. jan.-1. feb.) ........................2.-4. feb.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

I dette nr. kan du finde annoncer fra følgende firmaer:

78

Grontmij Carl Bro A/S

2

Dakofa 41

Cowi A/S

5

Tankegang A/S

45

XL-Byg

7

RGS 90 A/S

49

Colas 11

NCC 53

Orbicon A/S

13

OK Grøn anlæg

65

Per Aarsleff A/S

15

Akzo Nobel

67

Pankas 19

GC Rieber

73

Wavin 23

Arkil 75

Elbek & Vejrup

COK

78

Lauridsen 37

Ferskvandscentret

78

Rambøll A/S

Niras A/S

31

39

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

bagsiden

Byggesagsbehandling – grundlæggende (modul 1) Få styr på det formelle grundlag for byggesagsbehandlingen.

Udbydes i samarbejde med Bygningsinspektørforeningen.

COK – Den kommunale Højskole 17.01. – 19.01.2011 Byggesagsbehandling – kontrol og service (modul 2) Byggesagsbehandling – videregående (modul 3) Begge kurser udbydes senere i 2011. Datoerne er endnu ikke fastlagt.

Energibesparelser i kommunale og offentlige ­bygninger Temadagen byder både på en række inspirerende oplæg omkring energibesparelser i de kommunale ejendomme og på debat med deltagerne. Kompetente energirådgivere og energiansvarlige fra kommuner deler deres erfaring med deltagerne. Du får viden om finansieringsmuligheder og den nyeste udvikling inden for energimærker.

Scandic Bygholm Park Horsens den 20.01.2011 Quality Hotel, Høje-Taastrup den 27.01.2011 Grundvandsbeskyttelse og indsatsplanlægning Kommunerne er enten i gang eller skal i gang med at udarbejde indsatsplaner.

Kurset vil omhandle indsatsplanernes samspil med øvrige statslige og kommunale planer, juraen omkring indsatsplaner samt implementering af indsatsplaner COK – Den Kommunale Højskole 29.-30.11.2010 Projekt- og processtyring af Kommuneplan 2013 Kom rigtigt fra start med den kommende revision af kommuneplanen. COK har med afsæt i vores erfaringer fra vores uddannelser i henholdsvis Projektledelse og Proces­ledelse skræddersyet et kursus for dig, som har ansvaret for eller har en koordinerende rolle i kommuneplanprocessen. Kurset består af 2 moduler. Kurset giver dig konkrete færdigheder og værktøjer, der aktivt bidrager til en målrettet, ressourceoptimal og kvalitetsfremmende kommuneplanproces – og dermed som sidegevinst – også er et profiterende bidrag til en ny plankultur.

Vejle Center Hotel 12.01.–13.01.2011 (modul 1) og 02.02 –03.02.2011 (modul 2)

Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig.

Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetence­ udvikling, Kystvej 26, 8500 Grenaa. Tlf.: 8779 6323

LEVERANDØRER

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFLØBSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Leverandør til teknisk forvaltning

AFLØBSREGULERING Elbek & Vejrup A/S Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten Philip Heymans Allé 7 Box 191 • 2900 Hellerup Tlf. 3334 4000 • Fax 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk, tlf. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Norba A/S Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde.

Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk MOSBAEK A/S Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø.

Herning tlf. 97 22 44 22. www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø.

Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk GG Construction A/S Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00.

Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele.

Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk LIFA PLAN·AGRAF Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67.

FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.

FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.

Læs mere: www.jo-informatik.dk

ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg.

Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patente­ rede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR Inventarrum A/S Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.

Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

ZENZO GROUP ApS Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T: 7027 1900 - www.zenzo.dk

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

79

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS Falco A/S Ådalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: info@falcoas.dk I: www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, f­ontæne m.m.

Veksø A/S Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@vekso.com • www.vekso.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelsta­ tiver, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde.

Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø.

Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk Franck Geoteknik A/S Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­ arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

80

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

BlomInfo A/S Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst.

Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27.

E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS.

LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af ITløsnin­ger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, driftog vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.

MapInfo Premium Partner og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCADbaserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. ®

Intergraph Danmark A/S GIS & Ledningsregistrering +45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk JO Informatik ApS, tlf. 49202067 Udvikling af software til digital forvaltning Vi er specialister indenfor webløsninger GIS og geodata.

Læs mere: www.jo-informatik.dk Orbicon A/S Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66.

Roskilde tlf. 46 30 03 10.

LandCAD® til Windows Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI, E-tinglysning.

E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby.

Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER - VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS Slangerupvej 16, 3540 Lynge.

Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dækbark fra Kold Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S Færøvej 7-9, 4681 Herfølge.

Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Havnecon Consulting ApS Vestergade 153, 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

CG Jensen A/S Fabriksparken 37, 2600 Glostrup Tlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01 Rokhøj 8, 8520 Lystrup Tlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.

Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.

Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

LEVERANDØRER

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT. Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

ZENZO GROUP ApS Kildesortering, miljø, bioposer T: 7027 1900 – www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som orto­fotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSES­ SIKRING

COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2, 2800 Lyngby, Tlf: 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C, Tlf: 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

Leverandør til teknisk forvaltning PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER FORCE Technology Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG MILJØ LUFTFOTO JW LUFTFOTO 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring.

Akrediteret af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompost­ anlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser, bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING

Uponor A/S Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

Scandi Byg as Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør.

Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PUMPER HIDROSTAL Pumper Skandinavien Østerbro 4, 5690 Tommerup.

Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 I søer, tørvemoser, mergelgrave, regnvandsbassiner m.v I kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Leif M. Jensen A/S Sydvestvej 70, 2600 Glostup.

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

81

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk DISUD - Klima, Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, spor­ køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

82

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

Proagria A/S Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

SLAMBEHANDLING FORCE Technology er et godkendt teknologisk serviceinstitut på 1200 ansatte, som bl.a. rådgiver indenfor livscyklusvurderinger, klimaregnskaber, carbon footprints, kemisk risikovurdering, miljølovgivning og miljøkommunikation. kdn@force.dk. - Telefon 72 15 77 00.

Franck Geoteknik A/S Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­ arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

LIFA A/S Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk

RÅDGIVNING ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder.

ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com

Mikro-Tegn A/S Industriparken 4, 2750 Ballerup.

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisions­ vektorisering. Få tilbud.

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning af slambassiner, udskiftning af vækstlag, afsætning af spildevandsslam, myndighedsbehandling.

Miljøservice A/S Ådalen 13A, 6600 Vejen.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

Norconsult Danmark A/S Århus tlf. 86 99 37 99 Ballerup tlf. 44 20 98 34 www.norconsult.dk Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre.

Se www.ramboll.dk

SCANNING

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. danskscanning.dk • eb@danskscanning.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

SPILDEVANDSRENSNING

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark a/s Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: orgaffald@hededanmark.dk Web: www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttig­ gørelse af spildevandsslam.

Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Landsdækkende.

SLAMSUGERE Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

J. Hvidtved Larsen A/S Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 12 11 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

EnviDan A/S Silkeborg: 86 80 63 44 Kastrup: 32 50 79 44 Aalborg: 98 11 63 44 Århus: 86 80 63 44 www.envidan.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk B.V. Electronic A/S Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpe­stationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slam­ hygiejnisering og røgrensning.

Kridt til røgrensning.

Inja Miljøteknik A/S Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Rense­ anlæg for særlig forurenet spildevand Præfabrikerede regnvandsbassiner.

PURUS as Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

LEVERANDØRER

New Line Miljøteknik Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.

Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Norconsult Danmark A/S Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PURAC/NCC Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i total­ entreprise.

Uponor A/S Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedt­ udskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29.

E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. ®

Fokdal Springvand Fokdal Springvand A/S Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PileByg a/s Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 98 96 20 71. Ødegaard & DanneskioldSamsøe A/S Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER OG -ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.d

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

ZENZO GROUP ApS Offentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik.

Markedets mest fleksible løsninger.

T: 7027 1900 - www.zenzo.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektions­ målinger for vandforsyninger.

GEO København tlf. 4588 4444 Århus tlf. 8627 3111 geo@geo.dk www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Leverandør til teknisk forvaltning

Uponor A/S Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikke­ vand.

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte­ mure, arealbefæstelse og jord­armering GG Construction A/S Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S Navervej 26, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk • www.viatec.dk Autoværn, rækværker.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Brøste A/S Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Pankas A/S Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

TEKNIK & MILJØ I NOVEMBER 2010

83

Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04

Magasinpost UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: ktc@ktc.dk

MONSTERREGN KAN TÆMMES

Henrik Lynghus Markedschef, Vand & Natur T: 4810 5712 E: lyn@niras.dk Susanne Nielsson Teamchef, Vand & Forsyning T: 4810 4395 E: sln@niras.dk

Oversvømmelser i vore byer, gader og på veje skyldes ofte overbelastede kloakker.

NIRAS er eksperter i aflastning af regn- og spildevandssystemer, ved at håndtere vandet langs terræn og gennem jordmatricen.

NIRAS A/S

Hermed undgås oversvømmelser og behovet for forbedringer af kloaksystemerne reduceres med store besparelser for forvaltning og forsyning til følge.

Samtidigt kan der opnås forbedringer af natur, miljø og rekreative værdier.

www.niras.dk