Teknik & Miljø - maj 2010

MAJ 2010 • NR.5 ÅRGANG 100

Politik og ledelse på det kommunaltekniske område

TEKNIK & MILJØ STAD S O G H AV N EINGENIØREN

Ledelse af fagprofessionelle:

Skru langsomt op for flammen

Byggesagsbehandling:

Fra kvadratmeterpris til timepris Digitalisering er innovation

Hvad skal vi med almene boliger?

Uden dialog – ingen indsats

Nye metoder til sanering af PCB

Foto: Ulrik Jantzen

KL-formand fik skovlen under miljøministeren

Er dine projekter i de rigtige hænder?

Minutiøs planlægning og projektledelse i særklasse sikrer optimal trafikafvikling og sparer væsentlige ressourcer. Det oplever Københavns Kommune, DSB, Banedanmark og Trafikstyrelsen, når 40 fagdiscipliner spiller sammen med 250.000 daglige brugere ved den komplekse renovering af Danmarks travleste station.

Se hvordan projektledelse i de rigtige hænder gør det umulige muligt på Nørreport Station. Besøg fremtidsvisioner.dk Grontmij | Carl Bro arbejder som rådgivende ingeniør på tre forskellige entrepriser både over og under jorden ved moderniseringen af Nørreport Station.

INDHOLD

Digitalisering af offentlig bygge­ sagsbehandling er ­innovation Regeringens ABT-fond har skudt 15 mio. kr. i et projekt, som skal udvikle en metode til digitalisering af den offentlige byggesagsbehandling, DOB. De deltagende kommuner, EBST og KL bidrager tilsammen med fem mio. kr. Et vellykket projekt forventes at kunne spare kommunerne for tilsammen 100 mio. kr., hvis projektet udrulles til samtlige landets kommuner.

Læs mere side 22

Fra kvadratmeterpris til timepris I Tønder Kommune har borgerne siden nytår betalt for den faktisk forbrugte tid i forbindelse med byggesagsbehandling. Kommunens planchef, Bente Nielsen, mener, at betaling efter tidsforbrug er fremtiden i byggesagsbehandlingen.

Læs mere side 20

Tema:

Byggeri Hvad skal vi med almene boliger?

1. januar 2010 trådte den længe ventede styringsreform af den almene boligsektor i kraft.

Formålet med styringsreformen er at fremme kommunernes og de almene boligorganisationers samarbejde om at sikre velfungerende almene boligområder..

Læs mere side 26

Radon i rådhuset Det var de ansattes reaktion på forandringer i indeklimaet, der udløste radonalarm på Bornholms Regionskommunes rådhus i Tejn. Kommunen forstod signalet og iværksatte undersøgelse og afværge. Det var den ikke forpligtet til. Det er et problem.

Læs mere side 40

Sorø Kommune går ESCO vejen Den midtsjællandske kommune vil reducere sit CO2 udslip og sænke energiforbruget i 70 bygninger som led i et ESCO samarbejde med Schneider Electric.

Læs mere side 42

Når energibesparelser giver flere lejrskoler 60 procent af kommunerne giver de enkelte institutioner del i de penge, de selv sparer på energiregningen. Den såkaldte incitamentmodel giver f.eks. Bjedstrup Skole i Skanderborg 120.000 kroner om året mere til nye undervisningsmaterialer, ekstra lejrskoler og it-udstyr.

Læs mere side 44

Miljøsam­arbejde i Region Midt skaber resultater Samfundsmæssig gevinst pga. tæt samarbejde og god dialog mellem Jord og Råstoffer i Region Midt og Struer Kommune.

Læs mere side 38

Bygge- og anlægs­projekter med OPP Offentlig-privat partnerskab fik stor opmærksomhed, da konceptet blev introduceret af regeringen i 2004. Men reelt er modellen kun benyttet i et fåtal af bygge- og anlægsprojekter.

Læs mere side 30

Nye metoder til sanering af PCB giver anledning til optimisme Høje koncentrationer af PCB i indeluften i Institutio­nen Børnehuset i Holte gav anledning til stor bekymring. Nye målinger bekræfter nu, at en omfat­ tende sanering har nedbragt koncentrationen af PCB i inde­ luften med mere end 80%.

Læs mere side 36

Bygningskultur 2015 Nyt initiativ til fremtidssikring af fredede og ­bevaringsværdige bygninger og helheder.

Læs mere side 28

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

3

MAJ 2010

LEDER

Indhold Leder 6 Simplificer - så digitaliser

Ledelse 8 Skru langsomt op for flammen 14 12 gode råd til specialevejledningen

Planlægning 46 For mange problematiske bestemmelser i ­lokalplaner Ledere i stærke fagprofes­sionelle ­organisationer skal tænke i mangfoldighed og turde vise deres egen passion som leder.

Foto: Ulrik Jantzen

53 Tæt by betyder ikke altid bæredygtig by 8

Politik 50 KL-formand fik skovlen under miljøministeren

50

Vand og natur 51 Uden dialog - ingen indsats 58 Indsatsen for vandmiljøet ligger brak

Certificering 54 Bæredygtighed ind på direktørgangen 51

Forsyning 62 Sæt fokus på kemikalierne i kommunen med REACH! 66 Spildevandsslam – ”Stort brændbart” eller ­værdifuld gødning?

66

68 Kommuner får bæredygtig inspiration på ­Amagerforbrænding

Nyt fra KTC 69 Bæredygtighed og borgerinddragelse hinsidan 33 KTC Konferencen 2010 4

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

Spar 20 procent på energiregnskabet

COWI har gennemført energimærkning af Allerød Kommunes samlede ejendomsportefølje, som kan spare kommunen for helt op til 25 procent på udgifterne til energi.

Allerød Kommune skal bl.a.

• skifte og regulere ventilationsanlæg og varmeanlæg • isolere varmerør, hulmure og lofter • skifte gamle vinduer med etlags glas,

Tilbagebetalingstiden på disse tiltag er kun fra 5-10 år.

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 6000 medarbejdere hver især er det på deres.

Kontakt: Carsten Pietras Tlf.: 4597 1543 capi@cowi.dk

www.cowi.dk

LEDER

Simplificer – så digitaliser Byggesagsbehandlingen er det område inden for teknik – og miljøområdet, hvor der bruges flest ressourcer. Alt andet lige er byggesagsbehandlingen dermed også det område, der har det største effektiviseringspotentiale.

Behovet for bedre overblik i byggesagsbehandlingen er også blevet tydelig i forbindelse med debatten om størrelsen på gebyrerne, som borgere og virksomheder betaler for behandlingen af byggesagen i kommunen. Der har rejst spørgsmål om, hvorvidt nogle kommuner kræver for meget – mens det i virkeligheden handler om, at de fleste måske er for billige – i hvert fald når det gælder byggesagsbehandling, hvor sagen sendes til behandling med mangelfulde oplysninger.

Der er derfor al mulig grund til nøje at følge det udviklingsarbejde, som pt foregår i Tønder Kommune, hvor kommunen har taget skridtet fuldt ud og i dag skriver regninger ud for byggesagsbehandling, som er baseret på, hvor

maJ 2010 • nr.5 årgang 100

Politik og ledelse På det kommunaltekniske område

TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN

mange timer kommunens sagsbehandlere rent faktisk har brugt til sagsbehandlingen.

Det bliver ligeledes spændende at følge resultaterne i digitaliseringsprojektet, som seks kommuner indgår i i et samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen. De er i gang med at udvikle den digitale sagsbehandling, hvor borgere og rådgivere via kommunens hjem-

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 24 8600 Silkeborg Tlf. 72 28 28 04 Redaktion: 46

Ansvarshavende redaktør Irene Brandt Tlf. 25 55 28 27 Email: ib@teknikogmiljo.dk

Ledelse af fagprofessionelle:

Skru langsomt op for flammen KL-formand fik skovlen under miljøministeren Byggesagsbehandling:

Fra kvadratmeterpris til timepris Digitalisering er innovation

Hvad skal vi med almene boliger?

Uden dialog – ingen indsats

Nye metoder til sanering af PCB

Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf. 54 95 08 22 Email: hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg 52 Tlf. 72 28 28 04.

Telefax 72 28 28 07.

Email: ktc@ktc.dk

meside kan aflevere den komplette byggesag til behandling i kommunen. Lever projektet op til forventningerne, kan kommunerne se frem til markante besparelser til sagsbehandlingen, fordi den digitale løsning i den fuldendte version sikrer, at alle oplysninger, som skal bruges til sagsbehandlingen, er tilgængelige digitalt for både ansøger og sagsbehandler.

Hjemmeside: www.teknikogmiljo.dk Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg.

Tlf. 72 28 28 04.

Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening.

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

Christian Bjerg Teknisk direktør Aalborg Kommune

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.

I perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009.

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling.

Sats: Grafikom A/S. Tryk: KLS Grafisk Hus A/S. Abonnementspris: Kr. 666,00 + moms om året for 11 numre.

Løssalg: Kr. 99,00 + moms inklusive forsendelse.

6

Jeg frygter ikke, at en digital løsning vil blive modtaget negativt hos borgerne. De er på mange områder blevet vant til at betjene sig selv. Det sker i forhold til skat, banker og forsikringsselskaber, og det sker i forhold til handel på nettet, som er i stor vækst.

Men når dette er sagt, skal det også tilføjes, at hvis byggesagsbehandlingen skal effektiviseres, er det ikke tilstrækkeligt at digitalisere eksisterende arbejdsprocesser eller fastsætte en timepris for sagsbehandlingen. Der er behov for at se på byggesagsbehandlingen med LEAN-briller og sørge for, at processerne omkring byggesagsbehandlingen er skåret til, og at digitaliseringen gennemføres i forhold til etableringen af effektive arbejdsprocesser ……… eller kort og godt: Simplificer – så digitaliser!

ISSN 1902-2654

80-2-289

E

INGSVAR

BESTILL

26.999,26.999

946,DEWALT BOREMASKINE

EURO SHATAL PLADEVIBRATOR RP 3013-Hatz. Kraftig og driftssikker pladevibrator med hydraulisk frem og bak funktion.

Slagstyrke: 30 kN. Hatz dieselmotor 1B 20 (4,5 hk).

Valset plade i høj-styrke stål.

60 cm bred plade.

Alle priser er netto/afhentet og ekskl. moms og afgifter. Tilbuddene gælder til d. 28. maj 2010, eller så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

DC733KB. Kraftfuld 14,4V boremaskine til bore- og skrueopgaver. Ergonomisk design med gummibeklædt greb sikrer komfort og brugervenlighed.

2 STK. IMH 2,0 Ah N IER BATTER

7.999,8.499,CARAT STENSKÆREMASKINE T-3510. Med laser guide til præcis skæring af forskellige typer materialer. Skærehoved kan vippes til smigskæring, skæredybde indstillelig fra 0–11 cm, skærelængde 80 cm. Kølesystem med vandpumpe, skærm til 350 mm klinge, boring 25,4 mm. Komplet med hjulsæt.

SHATAL PLADEVIBRATOR PC1112. Lille og handy vibrator til universal anvendelse. Speciel carbon stålvalset vibratorplade, så den kan bruges på SF stenbelægninger og lignende overflader. Vibrationsfrit håndtag og en vibrationsdybde på op til 25 cm afhængig af materialet. 5,5 Hk Honda motor med oliealarm og kørestel. Max. fremdrift 26 mtr./min. Vibrationsfrekvens 93 (Hz). Vægt 67 kg.

www.xl-byg.dk

NYT OM LEDELSE

Massiv lederuddannelses­ indsats i kommunerne Op mod 12.000 kommunale institutions- og mellemledere vil i 2015 have gennemført en lederuddannelse på diplomniveau. Det viser en undersøgelse, som KL har gennemført i forbindelse med en konference for direktionerne i alle kommuner.

Undersøgelsen viser, at 71% af kommunerne allerede har sendt deres ledere på lederuddannelse, mens 20% af kommunerne har fastlagt uddannelsen og kun venter på at sende de første ledere af sted. Kun 9% af kommunerne er fortsat i planlægningsfasen. ”Kommunerne står i en stærkt presset situation - krav om bedre styring og effektivisering, stram samfundsøkonomi, mangel på arbejdskraft og pres på velfærdsydelserne, gør kompetent lederskab til en kritisk faktor,” siger Søren Thorup, afdelingschef i KL og formand for Væksthus for Ledelse.

Samtlige kommuner i undersøgelsen vurderer, at de lever op til aftalen om at tilbyde en lederuddannelse på diplomniveau til alle

Fakta Undersøgelsen er gennemført blandt alle kommuner.

45 kommuner har svaret.

KLs undersøgelse viser, at ca. 15-20% af alle de kommunale ledere vil afslå et tilbud om uddannelse. Da der i alt er ca. 15.500 ledere i kommunerne, betyder det, at ca. 12.000 kommunale ledere i 2015 vil have gennemført en lederuddannelse på diplomniveau.

8

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

Grafik: Corbis/Polfoto

de ledere, der med trepartsaftalen har fået ret til det inden 2015.

Og 77% af kommunerne går endda videre end at opfylde aftalen. De tilbyder lederuddannelse til en endnu bredere målgruppe end den, der er defineret i trepartsaftalen. ”Kommunerne har tydeligvis taget ansvaret på sig og er allerede rigtig godt i gang med at uddanne deres ledere,” siger Søren Thorup, der glæder sig over den massive indsat i forhold til lederuddannelse i kommunerne. ”Næste skridt er, at KL og kom-

munerne følger den massive lederuddannelsesindsats op med effektmålinger, så vi bliver skarpe på, hvad vi får for de penge, som vi investerer,” siger Søren Thorup, der peger på, at det skal kunne måles i for eksempel bedre effektivitet, bedre kvalitet og mere tilfredse borgere og medarbejdere, når ledernes kompetencer løftes via uddannelse.

I forbindelse med trepartsaftalen fra 2007 blev der også oprettet en ny målrettet lederuddannelse på diplomniveau til den offentlige sektor – Den offentlige lederud-

dannelse (DOL), som skulle sikre et praksisnært og målrettet uddannelsestilbud til de offentlige ledere.

Den åbning af markedet, som også var målet med oprettelsen af den nye uddannelse, er dog kun delvist opnået. Flertallet af kommunerne har valgt at benytte sig af den eksisterende diplomlederuddannelse. Det skyldes i høj grad, at markedet bliver skævvredet af en ulige adgang til Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). KL vil snarest tage denne skævvridning af markedet op med Finansministeriet.

NYT OM LEDELSE

Nyt tema skal give indblik i ­arbejdet med at lave nyt budget Øget viden om arbejdet med at lave næste års budget skal bidrage til at skabe forståelse for de udfordringer, som Kolding Kommune står over for i en tid præget af finanskrise og pres på de offentlige udgifter.

Et nyt tema om Budget 2011 er netop blevet offentliggjort på kommunens hjemmeside. Her kan medarbejdere, borgere og andre interesserede se, hvad der er byrådets mål, hvad de store udfordrin-

ger er, og hvad der kræves for at lave et holdbart budget. ”Arbejdet med at lave kommunens budget er en stor og kompliceret proces, som er meget svær at formidle. Det vi nu forsøger er at give borgere og medarbejdere en pædagogisk introduktion til nogle af de vigtigste udfordringer, som kommunen står overfor,” fortæller økonomi- og personaledirektør Rikke Vestergaard og fortsætter: ”Målet er, at borgere og medarbej-

dere får indblik i, hvad der foregår, når man laver et kommunalt budget, og en øget forståelse for de vilkår, som kommunens økonomi er underlagt.”

I det nye tema forklares det blandt andet, at sidste års økonomiske stramninger har haft en positiv effekt på kommunens økonomi. Hestekuren har virket, men der er stadig en række forudsætninger, som skal gå i opfyldelse, og kommunens drift skal effektiviseres for

30 mio. kr., før byrådet til oktober kan vedtage et robust og holdbart budget for 2011.

Temaet kan ses via dette link: http://www.kolding.dk/data/ 0065935.asp?sid=20505&uid= 20936

Vi bygger en grøn fremtid – sammen Orbicon | Leif Hansen leverer integrerede og

miljømæssigt og økonomisk.

bæredygtige løsninger indenfor miljø, natur,

Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og

klima, energi, infrastruktur, forsyning, byggeri

bidrager til at gøre visioner til virkelighed.

og arbejdsmiljø.

Fra vandplaner til renovering af skoler er det den tilgang, der giver de bedste resultater -

Sammen kan vi mere. www.orbicon.dk

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

9

LEDELSE

Skru langsomt op for flammen Ledere i stærke fagprofessionelle organisationer skal tænke i mangfoldighed og turde vise deres egen passion som leder

/ Af Irene Brandt

»Hvis fagprofessionelle medarbejdere udsættes for dårlig ledelse, vil de ofte regrediere til ’lønmodtager’-medarbejdere, som nok er den arketype, vi mindst ønsker at have på vores arbejdspladser. Hel-

digvis er der ikke mange fagprofessionelle, der af natur tilhører denne gruppe; men er vi ikke opmærksomme som ledere, risikerer vi alligevel at have mange af dem på arbejdspladsen,” siger Helle Hedegaard Hein. Hun er forskningsadjunkt ved CBS, hvor hun i en årrække har interesseret sig indgående for ledelse i stærke fagprofessionelle miljøer. Under vejs i jagten på det professionelle kald har hun været forbi Rigshospitalet og Det Kongelige Teater. Begge steder stødte hun på uventede situationer, som endte med, at hun ved at bruge antropologiske studier beskrev de fagprofessionelle

Primadonnaerne Primadonnaerne er styret af et kald, som har drevet dem ind i faget, og ønsket om at gøre en forskel. De er styret af stærke værdier og idealer. Den udadrettede anerkendelse er ikke i sig selv motiverende for en primadonna, men den bruges til at give arbejdet mening, og de vurderer selv, hvornår standarden er nået.

Selve arbejdet er en primær kilde til tilfredshed og identitet. De kan godt holde fri; men de kan ikke lade deres private ‘jeg’ blive hjemme. De stejler, hvis de bliver bedt om at gå på kompromis med deres værdier og idealer.

Bed dem derfor aldrig om at skrue ned for de faglige idealer, så de passer bedre til organisationens ressourcer og krav. Brug ikke managementlogik på dem - brug fag-logik i stedet.

Præstations-tripperen Denne type inddeles i to: den ekstroverte og den introverte.

Den ekstroverte præstations-tripper er styret af den udadvendte præstation, af anerkendelse og af karrieremæssig succes. De har ingen glæde af ros

10

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

ved hjælp af fire arketyper. Særligt beskrivelsen af den ene arketype, Primadonnaerne, har siden gjort Helle Hedegaard Heins forskning kendt.

I managementlitteraturen er primadonnaer urimeligt krævende, egocentrerede, forfængelige, selvhøjtidelige, temperamentsfulde personer med storhedsvanvid, og de stiller urimelige krav til deres kollegaer, til deres arbejdsplads og til ledelsen. De har desuden ry for at være ledelsesresistente, da de ikke anerkender en formel autoritet men kun en leder, der udøves af en faglig overmand! ”Jeg satte mig for at redefi-

fra en overordnet, som blive givet under fire øjne.

Rosen har ingen værdi, hvis der ikke er andre, der hører den.

Den introverte præstations-tripper er derimod styret af den indadvendte præstation - at vise over for sig selv, at de kan. Det er den typiske nørd, som fordyber sig i det kreative arbejde.

Pragmatikeren Pragmatikeren har et lidenskabeligt forhold til deres arbejde. Pragmatikeren prioriterer og tænker derfor i work-life-balance. Arbejdet er ikke pragmatikerens primære kilde til identitet og tilfredshed.

Pragmatikeren deler professionens værdier, men er ikke villig til at bringe store ofre.

Lønmodtageren Lønmodtageren tænker i bidrags-belønnings-balance. Det betyder, at de hele tiden sørger for at holde sig lige over fyringsgrænsen. De har tillidsrepræsentantens nummer kodet ind som det første i deres mobiltelefon. Lønmodtageren tilslutter sig kun professionens værdier, hvis det er til personlig fordel og uden omkostninger.

nere denne beskrivelse, for den passede ikke til de engagerede medarbejdere, jeg mødte i min forskning,” siger Helle Hedegaard Hein.

Kaldet, der blev væk »Du kan finde primadonnaer inden for alle fagprofessioner. Jeg havde en teori om, at en fagprofession kun har eksistensberettigelse, hvis den er baseret på et kald og den fagprofessionelles ønske om at gøre en forskel. Jeg forventede, at når jeg gik ind i en professionsdomineret organisation - som Det Kongelige Teater - derfor ville være mange primadonnaer. Dem fandt jeg bare ikke! Det var bare et arbejde, og de ansatte fandt det vigtigt at skelne mellem arbejde og fritid,« siger Helle Hedegaard Hein.

Efter det første års antropologiske studier havde Helle Hedegaard Hein defineret fire forskellige arketyper med vidt forskellige motivationsprofiler blandt de højt specialiserede, kreative professionelle.

Hun kalder dem henholdsvis ‘Primadonnaen’, ‘Præstations-tripperen’, ‘Pragmatikeren’ og ‘Lønmodtageren’. Villigheden til at bringe ofre er størst hos primadonnaerne, derefter falder den gradvist gennem de tre andre typer for til sidst at være lille hos lønmodtagerne.

Skab plads til alle Det er lederens ansvar, at arbejdspladsen kan rumme de tre gode arketyper: Primadonnaerne, Præstations-tripperne og Pragmatikerne, der hver især, hvis de mødes med ledelse, der motiverer dem,

LEDELSE

”I virkeligheden er det et fundamentalt ­problem, at vi har indrettet vores samfund på et ­middelmådigt niveau, fordi denne ­danske middelmådighed vil være en hindring, som den ­visionære leder også skal kæmpe mod. Det ­ville være rart med højere til loftet og mere plads til at være elitær i Danmark,” siger forsknings­ adjunkt Helle Hedegaard Hein fra CBS. Foto: Ulrik Jantzen

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

11

LEDELSE

kan være gode, og nyttige medarbejdere i en organisation. ”På mange offentlige arbejdspladser, kan de dog være svære at finde i dag. I kølvandet på New Public Management-bølgen er de faglige værdier i de offentlige organisationer blevet erstattet af Idealer som LEAN og kvalitetsstyring, som mange fagprofessionelle medarbejdere reagerer negativt på, hvilket resulterer i, at effektiviteten daler, hvorefter ledelsen tager yderligere tiltag i retning af mere effektivisering …. og så har vi den onde spiral,” siger Helle Hedegaard Hein.

Resultatet er ineffektive organisationer, hvor dygtige medarbejdere har mistet motivation og ef-

Hvem skal du ansætte?

Helle Hedegaard Hein er ikke i tvivl. De tre P-arketyper kan alle på ét eller andet plan bidrage positivt til din organisation: • ”Primadonnaerne skal i hvert fald være på alle arbejdspladser, for uden en sag dør organisationen.

• Præstations-tripperne er også fine nok. Både de ekstroverte og de introverte har en profil, der gør, at de realiserer deres fulde potentiale. De bliver så gode, de kan blive. Du skal bare huske at rose de ekstroverte højt og tydeligt - jo oftere des bedre. De introverte laver du en præstationskontrakt med - og lader dem derefter passe sig selv.

• Pragmatikerne kan også bruges. De minder lidt om primadonnaerne, fordi de også bliver motiveret af udfordringer. De er bare ikke parate til at ofre lige så meget som primadonnaerne for at nå den emotionelle og psykiske til-

12

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

terhånden regredierer fra at være engagerede arketyper til Lønmodtager-typen, som ingen organisation kan være tjent med at beskæftige. ”Det er både politikernes og ledernes ansvar, at stoppe denne udvikling. Politikerne skal sikre, at de afgørelser, de træffer, er tilstrækkeligt belyst fagligt. Lederne skal sikre, at arbejdspladsen vision og mission tilgodeser de forskellige arketypers motivation,” siger Helle Hedegaard Hein.

Det er ikke lige meget, hvad der hænger på væggene i de offentlige kontorer. Arbejdsplaner og resultatskemaer motiverer ikke primadonnaerne, som til gengæld meget gerne har fokus på

stand, som motivation også kan være.

• Lønmodtagerne vil jeg råde dig til at afskedige - jo før des bedre. De virker direkte demotiverende på deres kollegaer. Hvis du ikke kan slippe af med dem, så undlad i det mindste at bygge hele organisationen op omkring dem.

Hænger du på dem, så køb en klassisk lærebog i psykologi og læs afsnittet om belønning og straf. Det virker fint på lønmodtagerne.

Hvis du på din arbejdsplads har mange lønmodtagere, så vil det derfor være en rigtig god idé, hvis du laver en profil på hver enkelt medarbejder, som kan vise dig, hvad hver enkelt medarbejder er af natur, og hvad de er regredieret til - og så skal du give dem dét, de har brug for!

Hver enkelt skal behandles og ledes ud fra deres sande natur - og ikke ud fra, hvad de opfører sig som, hvis der er forskel på de to ting.« Helle Hedegaard Hein

den gode fortælling om arbejdspladsens succeser. Den ekstroverte præstationstripper går modsat sukkerkold, hvis hans resultater ikke fremhæves. ”Work-life-balance er ny energi til pragmatikerne; men du skal ikke introducere begrebet for en primadonna, for primadonnaen skelner ikke mellem arbejde og fritid,” konstaterer Helle Hedegaard Hein.

Løsningen kræver indlevelse fra de fagprofessionelles ledere, som skal vide at møde sine medarbejder lige dér, hvor den enkeltes motivation findes.

Pas på kompetencefælden På Det Kongelige Teater stødte Helle Hedegaard Hein på fænomenet ’kompetencefælden’. ”På det tidspunkt, hvor jeg foretog mine studier på Det Kongelige Teater, var det lykkedes ledelsen at få afskaffet en lang række aftaler og overenskomster, som blokerede for teatrets effektivitet.

Der var kommet styr på økonomien, og jeg har aldrig - hverken før eller siden – set en arbejdsplads, hvor medarbejderne på mindre end en time var i stand til at lave en effektiv konsekvensberegning på forskellige tiltag. De var blevet utroligt gode til management. Under vejs var fagligheden imidlertid blevet for lidt synlig for medarbejderne. En balletmester var ikke længere balletmester men afdelingsleder osv. Resultatet var tydeligt: De fagprofessionelle var i stort tal regredieret til lønmodtagere,” fortæller Helle Hedegaard Hein og fortsætter: ”Det gik sådan, fordi de på ét område havde haft succes med management-tænkning, og derefter brugte samme tankegang til at løse problemer, hver gang de opstod. Det er en kompetencefælde. Man skal som leder være opmærksom på, at den metode, som er løsningen på ét problem ikke nødvendig er løsningen på alle problemer. I stedet skal man

fra gang til gang, finde den rigtige metode.”

Fortæl I er gode Helle Hedegaard Hein har også et kvalificeret bud på kompetencer, som kan løse personaleproblemer bedre end managementtænkning. ”I dag er det desværre sjældent, at man ser offentlige arbejdspladser, som kan fortælle, hvad de er her for, og hvad de har skabt. Det er god ledelse at fortælle omverdenen, hvor gode vi er. Der er ikke mange offentlige ledere, der i dag holder visionære taler for medarbejderne. De er tilbageholdende med at vise deres egen passion; men er man leder for fagprofessionelle, skal man turde risikere sig selv og sin egen stilling,” siger Helle Hedegaard Hein. Hun tilføjer: ”Men det er jo bare så udansk!

Så det er nok en god idé at skrue langsomt op for flammen!”

Helle Hedegaard Hein konstaterer, at Danmark er et land, der opfostrer, tiltrækker og organiserer sig efter den pragmatiske arketype. ”Men ser vi på, hvilke lande og organisationer, der klarer sig bedst, så er det de steder, hvor man kan rumme alle de tre gode arketyper. Især er det tydeligt, at førstepladserne indtages af dem, der har plads til mange primadonnaer.

Hvis vi i Danmark igen ønsker at blive banebrydende, skal vi derfor også blive langt bedre til at skabe plads til primadonnaerne og præstations-tripperne. Ellers vil vi vedblive med at være middelmådige. Problemet er bare, at det er så sindssygt udansk!” siger Helle Hedegaard Hein og tilføjer: ”I virkeligheden er det et fundamentalt problem, at vi har indrettet vores samfund på et middelmådigt niveau, fordi denne danske middelmådighed vil være en hindring, som den visionære leder også skal kæmpe mod. Det ville være rart med højere til loftet og mere plads til at være elitær i Danmark.”

Højdeservices

Fyrkat, Hobro

Blominfos digitale højdemodel

dtm danmark

Blominfos højdeservices via Wms: • • • • • • • •

Højdekurver Farvekodet højdemodel - Colour DEM Lys og skygge kort - Hillshade Længdeprofiler Kort over hældningsretning - Aspect Lunkekort – afløbsløse lavninger Hældningskort - Slope Hent udsnit - lokal analyse af højdedata

www.blomasa.com

masnedøgade 20 2100 københavn ø tlf.: 70 200 226 blom.dk@blomasa.com

True Møllevej 9 8381 tilst tlf.: 70 220 426 aarhus@blomasa.com

LEDELSE

12 gode råd til specialevejledningen Hvert semester vælger specialestuderende vejleder til kronen på deres studiearbejde. Og hvert semester overvejer erfarne ingeniører fra kommuner og erhvervsliv, om de kan og vil bruge deres tid og erfaringer på at vejlede en specialestuderende. Anders har netop været møllen igennem og deler her sine erfaringer omkring vejledervalg og den gode specialeproces. Læs blandt andet Anders’ anbefalinger til, hvad du skal overveje som studerende, når du vælger vejleder, og hvad Anders anbefaler vejleder at være opmærksom på.

/ Af Anders Hørkjær Pedersen, diplomingeniør uddannet januar 2010 ved Aalborg Universitet, Esbjerg, Bygge- og Anlæg. Umiddelbart inden specialeprocessen i praktik som trafikingeniør ved Tønder Kommune. I dag ansat som Trafik­ingeniør ved Tønder Kommune.

I efteråret 2008 valgte jeg at søge praktik som 6. semester i min uddannelse. Jeg trængte til at prøve kundskaberne af, også selvom det

14

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

betød, at jeg forlod den lige linje til civilingeniør inden for vejbyggeri, og i stedet bevægede mig ad diplomingeniørvejen. Tønder Kommune åbnede dørene for at tage mig ind som trafikingeniør i en delepraktikordning med Grontmij | Carl Bro. Hos Tønder Kommune var situationen den, at deres mangeårige medarbejder på trafiksikkerhedsposten gik på efterløn, og allerede en måned inde i praktikken havde jeg fået overdraget de fleste af hendes opgaver. Derfor fornemmede jeg allerede som praktikant udsigten til, at kunne blive i jobbet efter specialeskrivningen. Jeg valgte også derfor at fokusere mit speciale på nogle af de opgaver, som Tønder Kommune stod over for.

Men med afgangen af den erfarne medarbejder hos kommunen havde jeg dog også mistet den ”naturlige kilde til vejledning” på specialet. På universitetet havde vi udelukkende haft eksterne undervisere inden for vejbygning, og dermed var jeg på alle måder henvist til en universitetsekstern vejleder. Så godt plantet i den kommunale verden og med udsigt til specialeaflevering i universitetsverdenen gik jeg på jagt efter en specialevejleder i den private rådgiververden.

Vælg ­vejleder Under min delepraktik opholdt jeg mig halvanden måned på Grontmij | Carl Bros kontor i Århus, hvor jeg arbejdede med cykelruteplanlægning, uheldsanalyse og sortpletudpegning for Tønder Kommune. Her fik jeg kendskab til Thomas Rud,

som jeg havde et godt samarbejde og en god kemi sammen med. Vi kunne også snakke om andet end arbejde. Desuden vidste jeg, at han var specialist i kapacitetsberegning og sortpletarbejde, og at han naturligvis var vant til rådgiverrollen qua sit daglige virke. Så med en fifty-fifty prioritering af god kemi og faglig viden, valgte jeg at spørge, om han havde lyst til at vejlede mig i specialet, havde tid og måtte for Grontmij | Carl Bro A/S

Skab mere arbejde Da jeg første gang henvendte mig til min vejleder, var jeg 3-4 uger inde i specialeprocessen. Jeg havde umiddelbart efter sommerferien udarbejdet de nødvendige trafiktællinger, og var i stand til at komme godt fra land. Så da jeg første gang henvendte mig til min vejleder var det i en stor mail med problemformulering, sortpletanalyse og forslag til problemløsning - og det gik bare over stok og sten.

Det fik jeg selvfølgelig en ordentlig smøre retur på! Konstruktivt heldigvis, men et ret omfattende indspark til min problemformulering, til prioriteringen af strukturen i projektet og til, hvad man ellers kunne gøre i sortpletarbejdet, samt andre muligheder for beregning, end den, jeg havde valgt. Rådgivers erfaring kom virkelig på banen, og jeg stod med et så omfattende omstruktureringsarbejde, at jeg ønskede, at jeg havde henvendt mig tidligere. Så et godt råd til andre specialestuderende: tag fat i vejleder så tidligt som muligt i processen, før du er rendt af sted på en vild udflugt.

Om at ting tager tid Ellers er specialeskrivningen gået slag i slag. Indimellem har jeg haft daglig kontakt med vejleder, især når jeg har skullet sætte mig ind i nye programmer eller ændre på specialets struktur. Andre gange er der gået uger mellem vejledningen, hvis jeg har haft nok at se til og været godt på vej. Væsentligt for vejledningen har været, at jeg har haft en god afklaring med vejleder om, hvornår jeg kunne henvende mig, så jeg ikke følte, at jeg kom til ulejlighed. Jeg ved, at vejleder har brugt rigtig lang tid på mig, til gengæld fik vi også et godt resultat ud af det til eksamen, og det sætter jeg stor pris på!

6 gode råd til den studerende • Vælg en vejleder, hvor både det faglige og kemien er i fokus. Der skal være en lige vægtning mellem de to, så man føler sig tryg og i gode hænder. Det giver et behageligt samarbejde.

• Brug din vejleder rigtig meget.

Han er din (gratis) adgang til flere års erfaring og vidensopbygning!

• Tag kontakt til din vejleder tidligt i processen, så du ikke kommer i gang med noget, som du med lidt vejledning alligevel vil vælge at gøre anderledes. Det gav mig en del komplikationer, at jeg var løbet langt, før vejleder var med inde over.

• Overvej om vejleder har rådgivningserfaring. Jeg valgte en, der qua sit daglige virke har erfaring med rådgivning og deling af viden. Havde jeg valgt en fra kommunen, som er vant til at sidde

annonce_Teknisk Forvaltning

Ømme muskler og manglende overblik?

Ineffektive arbejdsgange kan give ømme muskler og manglende overblik. Ømheden kan behandles med lidt trigger point terapi, men den har det med at komme igen. Opnå varig virkning med en branchespecifik it-løsning fra Elbek & Vejrup og undgå flygtig symptombehandling.

Så får du overblik over ressourcer og økonomi.

Hos Elbek & Vejrup har vi mere end 13 års erfaring i at udvikle brugervenlige it-løsninger baseret på Dynamics NAV, .NET, SharePoint og CRM. Vores konsulenter har et indgående kendskab til tekniske forvaltninger, så de forstår dine udfordringer og kan tilpasse løsningen til dine behov. Og vi er med dig hele vejen fra foranalyse over implementering til oplæring og efterfølgende support samt den videre forretningsudvikling med understøttelse af it-værktøjer.

En brancheløsning giver ganske enkelt et bedre resultat!

Læs mere på: elbek-vejrup.dk/TF eller ring på 26 87 07 59

api ter t r n i po yose r r e m g r rte Trig jælpe lsme e afh musk og

Udvalgte referencer: Randers Kommune, Aalborg Kommune, Bornholms Regionskommune og Københavns Kommune

Elbek & Vejrup A/S · Telefon 70 20 20 86 · Århus N | Glostrup | Herning | Esbjerg | Vejen · elbek-vejrup.dk

E&V_TF_190x260mm.indd 1

22/01/10 13:28:08

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

15

LEDELSE

Illustration af områder der vil skulle eksproprieres.

Kilde: Eget materiale.

Anders’ speciale:

Sortpletarbejde med omlægning af kryds i Tønder Kommune I specialet lavede jeg en sortpletanalyse for Tønder Kommune for perioden 2004-2008. Jeg valgte herefter et uheldsbelastet kryds, som jeg bl.a. lavede kapacitets- og serviceniveauberegning, samt uheldsanalyse, for, hvorefter jeg opstillede tre løsningsforslag. Ved hjælp af yderligere kapacitets- og serviceniveauberegninger, samt en cost-benefitanalyse, valgte jeg at løse problemerne i det eksisterende signalregulerede kryds med en rundkørsel. Den valgte rundkørsel blev afslutningsvist

selv med et fagligt område, ville jeg nok have siddet fast i min egen idé om projektets struktur.

• Find hjælp til programmer, hos dem, der effektivt bruger dem.

Jeg brugte bl.a. en kollega ved kommunen til at lære kommunens tegneprogram at kende og bruge det i specialet.

• Og slutteligt: Fortæl om dit speciale til alle, der gider lytte. Der kommer helt andre vinkler frem, end du selv har overvejet og der-

16

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

projekteret. Eksamen bestod ud over projektet, af en fremlæggelse og en mundtlig eksamen, som blev kronet med karakteren 10.

Sortpletanalysen og erfaringerne fra mit projekt kan jeg i dag bruge i mit daglige virke hos Tønder Kommune, hvor jeg beskæftiger mig med trafiksikkerhed. Specialeprocessen har dermed også givet kommunen et brugbart resultat, og endda med ekstern rådgivning som hjælpemotor.

udover bliver du mere og mere sikker på, hvad det er, du arbejder med, i takt med at du formulerer det i forskellige sammenhænge. Om det er over for familie, venner, studiekammerater og andre specialestuderende. Med øjne og ører åbne i alle sammenhænge opdager du detaljer, du ikke havde øje for før.

6 gode råd til vejlederen • Den bedste hjælp er konstruktiv

vejledning. At man får forslag til, hvordan noget kan laves anderledes og ikke bare en pointering af, hvis noget er skidt. Som eksempel på konstruktiv vejledning fik jeg indimellem en stribe punkter, der viste mig, hvor mange valgmuligheder, jeg egentlig havde, selvom jeg kun havde fået øje på en enkelt selv.

• Min vejleders brede erfaring med løsningsmuligheder er det, jeg har lært mest af i min speciale-

proces. Den erfaring har man ikke som studerende, og der kommer vejleders faglige erfaring virkelig til sin ret.

• Tilbyd at læse materialet igennem, så ofte den studerende har brug for det. Det er motiverende og betryggende, og giver ny, positiv fremdrift.

• Hjælp med at begrænse materialet, så den studerende kan fokusere på det væsentligste. Som studerende får man trang til at ville have alt med, og så breder projektet sig for meget.

• Arbejd gerne på mail, så den studerende hele tiden kan vende tilbage i den skriftlige korrespondance og se, hvad det er, I har snakket om. Det er mest effektivt, fordi det ellers kan være svært for den studerende at huske det hele. Man er jo fokuseret på den del af processen, man aktuelt sidder i, og derfor kan det være svært at optage alle guldkorn til senere dele af specialet.

• Allerede tidligt i forløbet bør du gøre den studerende opmærksom på, hvor meget tid, du vil bruge på vejledningen, så den studerende ikke bliver bange for at bruge din tid og stille de spørgsmål, han sidder med. Fortæl hvornår du regner med at holde ferie, så den studerende ved, hvornår han må ringe eller maile, uden at komme til ulejlighed.

Universitetet er behjælpelig med at afklare specialets krav og omfang. Er det vejleders første gang, så deltager en repræsentant fra universitetet ved eksamen. Det gjorde der ved min eksamen. Men stemningen var god, jeg følte mig sikker og inde i stoffet, og så blev resultatet godt. Det betyder selvfølgelig også noget! Især for mig, men jeg tror også, at det var tilfredsstillende for vejleder.

LEDELSE

En håndfuld gode råd set fra vejlederstolen For Thomas Rud ­Dalby, By- og Trafikplanlægger hos Grontmij | Carl Bro, var specialevejledning af Anders en positiv, ny oplevelse, hvor udbyttet bestemt stod mål med indsatsen.

/ Af Thomas Rud Dalby, By- og Trafikplanlægger hos Grontmij | Carl Bro

Det kræver afvejning af indsats, udbytte og formål, når man vælger at sige ja tak til at vejlede en studerende. For det skal ikke være en hemmelighed at tid hurtigt bliver en væsentlig faktor i det samspil. De normerede 30 timer til vejledning er ikke meget, og man skal holde tungen meget lige i munden, hvis indstillingen er, at der kun må bruges 30 timer. Samtidig er det helt klart min holdning, at man ikke skal sige ja til et vejlederforløb, hvis tiden er knap. Det er vigtigt at give sig tid og ikke sidde på spring med stopuret. Det vil ikke være fair over for den studerende, og resultatet vil på ingen måder blive tilfredsstillende for nogen.

Men hvad er udbyttet for vejleder? For mig personligt er det faglig udvikling. Det giver et indblik i

egen manglende viden ved at blive konfronteret med den studerendes spørgsmål og udfordringer. Den viden jeg mangler, skal jeg skaffe, fordi det tjener et umiddelbart formål, og for mig er det meget mere effektivt end et selvstudie! Og så har det været opløftende at være en del af en studerendes succes.

Både for mig selv og for min arbejdsgiver tjener det også det formål, der hedder at opbygge netværk til fremtiden. Vi har et godt forhold til Tønder Kommune, hvor Anders er ansat, og det udbygger vi ved at styrke forholdet til Anders.

I sidste ende giver det forhåbentligt os en fordel, når Tønder Kommune vælger rådgiver i fremtidige projekter.

Desuden fortæller Anders jo sin omgangskreds om, hvor godt det er gået ham i specialet. Og det ville da være dumt at underkende betydningen af, at min arbejdsgiver bliver synliggjort og fremhævet for Anders’ arbejdsgiver, medstuderende, universitetet og andre fremtidige interessenter i den forbindelse. Vi holder os synlige i branchebilledet og det har værdi for os.

Hvis jeg skal supplere Anders’ råd set fra vejlederstolen, så lyder det således: • Brug vejleders tid i begyndelsen til at starte godt. Derefter kan den studerende langt hen af vejen være selvkørende med færre vejlederinputs. 30 timers vej-

ledning er ikke meget, så forvalt tiden godt.

• Læg en tidsplan, hvor der også er sat god tid af til redigering og finpudsning.

• At forvalte sin vejledertid godt handler også om det, der ligner småting. Såsom at læse korrektur på sit materiale, så det bliver læsbart. Det er ikke vejleders opgave at rette sprog og tegnsætning. Ikke at det var et problem for Anders.

• De vigtigste redskaber i den indledende projektopstart er problemformuleringen og delmålene med projektet. Ikke det endelige resultat og løsningen.

Heldigvis bliver man klogere i løbet af projektet og for tidlige løsninger kan vise sig at være en hæmsko for at erkende andre muligheder.

• Stil åbne spørgsmål og giv åben vejledning, så det er den studerende der bestemmer indholdet af projektet. Men vær fast omkring strukturen for et projekt og

et projektforløb. Et spændende projekt med mange nye inputs kan ødelægges af en dårlig og uoverskuelig struktur.

• E-mail som kommunikationsform er god til at få alle ting med og huske på tidligere vejledning, men det er tidskrævende. Kontakten bør naturligvis suppleres med fysiske møder, hvor der er noget stof at gennemgå og et hurtigt telefonopkald med nedskrevne spørgsmål, der er samlet over et stykke tid, så hvert spørgsmål ikke afføder et nyt telefonopkald.

• Generelt skal man som sagt ikke sige ja til et vejlederforløb, hvis tiden er knap. For en ikke erfaren ingeniør kan dårlig vejledning og halve råd blive misforstået, fejlfortolket og det, der er værre, hvis ikke vejleder giver sig god tid uden at skele til stopuret.

Derudover synes jeg bestemt, at man kan forvente en udbytterig oplevelse!

”

Og det ville da være dumt at underkende betydningen af, at min arbejdsgiver bliver synliggjort og fremhævet for Anders’ arbejdsgiver, med­studerende, universitetet og andre frem­tidige ­interessenter i den forbindelse.

”

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

17

TEMA: BYGGERI

Ni kommuner skal bygge fremtidens institutioner For at understøtte og inspirere kommunernes lokale investeringer, er Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania gået sammen med KL om arbejdet med modelprogrammer for fremtidens institutioner. Modelprogrammerne indeholder den nyeste viden om brugernes behov for fysiske rammer, viden om arkitektur og byggeri på områder som f.eks. energi, indeklima, byggematerialer og totaløkonomi.

Modelprogrammerne kommer med konkrete bud på, hvordan udfordringerne for fremtidens byggerier bedst imødekommes.

Ni kommuner skal nu gennemføre arkitektkonkurrencer med udgangspunkt i modelprogrammerne. Projekterne får samlet en bevilling på 8,5 mio. kr. over to år. Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen: ”Regeringen har med kvalitetsfonden afsat 22 mia. kr., der skal bruges til at løfte kommunernes investeringer i for eksempel daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger til ældre. Jeg håber, de nye projekter, vil bidrage til, at kommunerne får fokus på omstillingsmuligheder, brugerinddragelse og samtænkning af serviceydelser og offentligt byggeri. Pædagogiske målsætninger og viden om trivsel og arbejdsvilkår forandrer sig hurtigt. De bygninger, der skal rumme de borgernære serviceydelser, skal selvfølgelig matche udviklingen.”

Direktør i Realdania, Hans Peter Svendler: ”De tre modelprogrammer giver kommunerne gode redskaber til at kvalificere ombygning og

18

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

Fakta 27 mio. kr. over to år til udvikling af daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger * Som opfølgning på regeringens udspil til en kvalitetsreform for den offentlige sektor og som følge af kommuneaftalen om bl.a. anlægsøkonomi for 2009 til 2013, skal der investeres i renovering og nybyggeri af daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger.

Med regeringens kvalitetsfond er der afsat 22 mia. kr. til statslig medfinansiering i årene 2009-2018 * På den baggrund er regeringen og Realdania - i samarbejde med KL - gået sammen om udviklingsprojektet ”Institutioner For Fremtiden”, der sætter fokus på udvikling af daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger. Regeringen og Realdania har tilsammen finansieret projektet med 27 mio. kr. i perioden 2009-2010, hvoraf de 9 vinderkommuner nu får bevilget 8,5 mio. kr. til at igangsætte arkitektkonkurrencer for de nye byggerier. Der er oprettet et sekretariat i Erhvervs- og Byggestyrelsen, som står for den daglige projektledelse og drift af projektet.

Økonomi- og erhvervsminister ­Brian Mikkelsen: Jeg ­håber, de nye projekter, vil bidrage til, at kommunerne får fokus på omstillingsmuligheder, bruger­inddragelse og samtænkning af service­ ydelser og offentligt byggeri.

nybyggeri af daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger. De tager afsæt i den nyeste viden på området og har samtidig fokus på inddragelse af de enkelte brugere - de giver dermed det bedst mulige grundlag for at understøtte den bygningsmæssige brugbarhed, livskvaliteten for borgerne og de ansatte i fremtidens institutioner. Vi ser frem til resultatet af de kommende arkitektkonkurrencer.”

110% forsyningssikkerhed for den samlede slamproduktion Dine kunder forventer forsyningssikkerhed – du bør forvente det samme af dine leverandører Som chef for spildevandsselskabet er det væsentligt at du er sikret en garanti for at kunne slutdisponere spildevandsslammet uanset om kvaliteten måtte skifte. Denne garanti yder HedeDanmark a/s. Vi bruger konstant ressourcer på at afdække slutdisponeringsmuligheder for spildevandsslam. Det betyder til gengæld at vi kan give den nødvendige sikkerhed for håndtering og afsætning af både A, B og C slam, således kan vi sikre slam afsat til eksempelvis jordbrugsformål, kompostering, forbrænding m.v. Vi finder de løsninger der kræves for hver enkelt renseanlæg for at give Jer afsætningssikkerhed.

Finanskrisen stiller store krav til valg af samarbejdspartner og vi er en stor aktør på markedet, der kan håndtere opgaverne med stor økonomisk soliditet samt sikkerhed i både løsning, kvalitetssikring og hensynet til miljøet.

Vi vægter kvalitetssikring højt, og benytter bl.a. en specifik kvalitetssikringsinstruks, der sikrer dokumentation af alle facetter i forbindelse med nyttiggørelsen ligesom kvalitetssikringen dokumenteres overfor dig som kunde. Vi sikrer også alle nødvendige miljøgodkendelser, tilladelser og indberetninger m.v. til myndigheder.

Med fagligt kompetente og højtuddannede medarbejdere kan vi: • yde den bedst mulige service • sikre en intelligent totalløsning for håndtering og nyttiggørelse af Jeres spildevandsslam, med fokus på afsætningssikkerhed, miljø og økonomi • sikre en høj viden, der løbende er ajourført via forpligtende samarbejder med rådgivende ingeniører, brancheforeninger og forskningsinstitutioner

Lad os mødes uforpligtende.

Vi kigger gerne jeres eksisterende løsning i kortene og udarbejder en løsning, et tilbud og en pris til Jer!.

Besøg os på STF´s årsmøde d. 4 juni 2010 på Fornæs Renseanlæg i Grenå.

Læs mere om os på: www.spildevandsslam.dk HedeDanmark a/s Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J T: 87 38 62 39 M: 20 34 90 41 Omstilling: 46 30 01 80

HedeDanmark a/s Ringstedvej 20 4000 Roskilde T: 87 38 62 39 M: 20 34 90 41 Omstilling: 46 30 01 80

orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk

orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

19

TEMA: BYGGERI

Fra kvadratmeterpris til timepris I Tønder Kommune har borgerne siden nytår ­betalt for den faktisk forbrugte tid i for­bindelse med byggesagsbehandling. Kommunens planchef, Bente Nielsen, ­mener, at betaling efter tidsforbrug er fremtiden i byggesagsbehandlingen.

/ Af Irene Brandt

I 2009 indbragte sagsbehandlingen af ca. 700 byggesager rundt regnet 2 mio. kroner i Tønder Kommune. Borgere og virksomheder betalte dengang i Tønder Kommune - som i resten af landet – en fast pris for byggesagsbehandlingen afhængig af, hvilken sagstype, der var tale om. Politikerne i Tønder Kommune har siden besluttet, at betalingen for sagsbehandlingen skal gøres uafhængig af sagstype og til gengæld udregnes på baggrund af det faktiske tidsforbrug i forbindelse med sagsbehandlingen i Byg og Bo-afdelingen. ”Det er mit indtryk, at betaling for byggesagsbehandling baseret på faktisk tidsforbrug er fremtiden i den kommunale byggesagsbehandling. Der har været megen debat om de store forskelle på gebyrerne fra kommune til kommune, ligesom der har været fremme, at de kommuner, der har de laveste gebyrer, lader skatteyderne betale for byggesagsbehandlingen,” siger planchef i Tønder Kommune Bente Nielsen.

20

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

Let – og svært Rent teknisk er det ifølge Bente Nielsen ukompliceret at gennemføre tidsregistreringen. I Tønder Kommune er tidsregistreringen lagt ind som variabler, der aktiveres, når en ny byggesag åbnes i ’KMD Byggesag’; men forud er gået en række overvejelser. ”Vi har på baggrund af analyser af tidsforbruget i 2009 beregnet en timepris på 653 kr. Sidste år omsatte vi for rundt regnet 2 mio. kr. på byggesagerne. Dette beløb afspejler de faktiske omkostninger; men de har ikke været fordelt på baggrund af sagernes kompleksitet, hvilket har betydet, at nogle borgere har betalt for maget – mens andre har betalt for lidt,” siger Bente Nielsen.

Hun venter med spænding på den første budgetopfølgning, der vil give et fingerpeg om, hvorvidt prisen er den rigtige. ”Vi har budgetteret med, at Byg og Bo også i år omsætter for 2 mio. kr. på byggesagsbehandlingen, og vi har afsat personaleressourcer i denne størrelsesorden.

Tiden vil vise, om det holder,” siger Bente Nielsen.

Hvad er rimeligt At afgrænse, hvilke arbejdsopgaver, der indgår i den brugerbetalte del af byggesagsbehandlingen har også været en del af udfordringen i Tønder Kommune. ”Der er dele af sagsbehandlernes arbejdsopgaver, som ikke kan indgå i den brugerbetalte del. For eksempel skal borgerne ikke betale for den tid, vi bruger på at vejlede borgerne i forbindelse med

Bente Nielsen er planchef i Tønder Kommune, som har indført timebetaling på byggesagsbehandlingen. ”Det er mit indtryk, at betaling for byggesagsbehandling baseret på faktisk tidsforbrug er fremtiden i den kommunale byggesagsbehandling,” siger Bente Nielsen.

deres byggesager. Vi har jo som alle andre kommuner en generel oplysnings- og vejledningsforpligtelse,” siger Bente Nielsen. Hun anslår, at det er ca. 50% af sagsbehandlernes arbejdstid, der anvendes på opgaver, som kan indgå i tidsberegningen. ”At arbejde med tidsregistrering handler om kulturændringer – for personalet og absolut også borgerne, som skal vænne sig til, at ’offentlig tid’ nu koster noget.

Fordi det endnu er så nyt for os, er der løbende problematikker, vi skal forholde os til. Er det for eksempel rimeligt, at lade borgerne betale for tidsforbruget på den del af sagsbehandlingen, der går til at behandle indsigelser fra naboer, som har indvendinger mod byggeriet?” siger Bente Nielsen.

Belønner de velforberedte Bente Nielsen er ikke i tvivl om, at det især bliver erhvervsbygge-

TEMA: BYGGERI

Byggesagsgebyr i Tønder Kommune Fra 1. januar 2010 regnes byggesagsgebyret efter medgået tid.

Det betyder, at gebyrstørrelsen afhænger af den tid, som administrationen bruger på en ansøgning om byggetilladelse eller anmeldelse af byggearbejder.

Timeprisen er 653 kr. pr. time.

Der skal betales gebyr for den faktiske tid, uanset om ansøgningen trækkes tilbage, inden der gives byggetilladelse eller tilladelse til byggearbejde/nedrivning.

Der regnes ikke gebyr for almindelig borgerbetjening f.eks. spørgsmål til vejledninger og ansøgningsskemaer.

Har man spørgsmål, hvor kommunen skal foretage en egentlig sagsbehandling f.eks. undersøgelser for byggelinier og principgodkendelser, vil der blive opkrævet gebyr.

Gebyret er altså afhængigt af, hvor fyldestgørende ansøgningen er i forhold til tegningsmateriale og oplysninger, og om ansøgningen kræver dispensation.

Kilde: www.toender.dk

sagerne, der kommer til at vinde på den nye ordning i Tønder Kommune. ”I 2009 kostede en byggesagsbehandling for erhvervsbyggeri 86.000 kr. I dag vil sagsbehandlingen af disse sager sjældent blive dyrere end 50.000 kr. Til gengæld vil det sandsynligvis blive de ’mindre’ private sager, der bliver dyrere. Det er carporten, udhuset og tilbygningen, hvor bygherren selv står for at indhente byggetilladelsen, der kommer til at betale mere, fordi disse sager ofte er meget dårligt belyst, når vi modtager dem. I behandlingen af disse sager skal vi bruge megen tid på at indhente de nødvendige oplysninger hos bygherren, inden vi kan udstede byggetilladelsen. Det betyder, at det i dag er de byggesager, der kræver megen sagsbehandlingstid, der må holde for, når der skal betales for byggesagsbehandlingen. Tidligere var det antallet af kvadratmeter, der afgjorde prisen; men vores erfaringer viser, at det ikke har været retfærdigt, ” siger Bente Nielsen.

Til hjælp for borgere, der selv indhenter byggetilladelsen hos

kommunerne, er der udførlige vejledninger på Tønder Kommunes hjemmeside.

Motiveret personale I Tønder Kommune Byg og Bo startede øvelsen med tidsregistreringen allerede tilbage i 2009, da sagsbehandlerne begyndte at lave byggesagsbehandling på tid i forbindelse med landbrugssagerne.

Initiativet blevet taget som følge af

kritik fra landbruget over de høje (faste) gebyrer erhvervet skulle betale. ”Helt fra starten har vores sagsbehandlere været meget positive overfor tidsregistreringen,” siger Bente Nielsen og understreger, at dette er en ikke uvæsentlig betingelse for at opnå succes med tidsregistrering i byggesagsbehandlingen. ”Når man arbejder med tidsregistrering er der to store udfordringer: Hvordan beregner vi timeprisen? og Hvordan registrerer vi tiden?

Svarene på disse spørgsmål er afgørende for, om betalingen for byggesagsbehandlingen ender med at være dækkende for de faktiske omkostninger,” siger Bente Nielsen og fortsætter: ”Heldigvis er personalet i Byg og Bo i Tønder Kommune meget effektive. Benchmarking-analyser viser, at vi ligger i toppen, når vi sammenligner antallet af sagsbehandlere med antallet af byggesager. Vores sagsbehandlere har mange byggesager pr. medarbejder – sammenlignet med andre kommuner.”

Tilsvarende er det heller ikke ligegyldigt for prisfastsættelsen, hvilke faggrupper, der er ansat til at løse byggesagsbehandlingen.

”Byg og Bo i Tønder Kommune har fem sagsbehandlere: en administrativ medarbejder, der forbereder og opretter sagerne, en bygningsingeniør og tre bygningskonstruktører. De arbejder i et team, hvor de selv fordeler sagerne efter interesser og faglige kompetencer; men med det udgangspunkt, at ingen er specialiserede inden for bestemte sagstyper,” siger Bente Nielsen.

På baggrund af tilbagemeldinger fra medarbejderne i Byggesagsafdelingen i Tønder Kommune har Bente Nielsen følgende gode råd til sine kollegaer: 1) Lav et forsøgsprojekt.

2) Forbered det meget grundigt.

3) Vær opmærksom på, at det er noget andet at køre fuld skala end et forsøgsprojekt.

4) Det er en anden måde at tænke på, end i den offentlige sektor.

5) Vær opmærksom på, at det også kræver ændringer hos borgerne.

Opdeling af byggesagsgebyrer fra 1. april 2009 Bestemmelserne om opkrævning af gebyrer for byggesagsbehandingen blev ændret 1. april 2009, således at der nu skal opkræves gebyrer opdelt på bygningstyper.

Formålet er at sikre, at kommunerne ikke kræver et gebyr for behandling af bygningstyper, som er højere end kommunens faktiske omkostninger til byggesagsbehandling af netop denne type af byggeri. Gebyret for f.eks. enfamilieshus skal derfor

afspejle kommunens udgifter til at byggesagsbehandle enfamilieshuse.

Der blev ikke ændret på principperne for gebyrberegningen inden for de enkelte bygningskategorier. Kommunen kan således vælge at fastsætte gebyret som en pris pr. m2, m3 eller som en del af byggesummen, blot må de samlede gebyrindtægter for en bygningskategori ikke overstige kommunens udgifter til at behandle byggesager inden

for denne bygningskategori. Der skal således være balance mellem indtægter og udgifter i hver kategori.

Kommunen kan vælge at opdele de enkelte kategorier i underkategorier, hvis den vurderer, at dette er hensigtsmæssigt.

Det kan f.eks. være en opdeling i byggetilladelse og anmeldelse i de kategorier, hvor dette er relevant.

Kilde: www.ebst.dk

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

21

TEMA: BYGGERI

Digitalisering af offentlig byggesags­behandling er innovation Regeringens ABT-fond har skudt 15 mio. kr. i et projekt, som skal udvikle en metode til digitalisering af den offentlige byggesagsbehandling, DOB. De deltagende kommuner, EBST og KL bidrager tilsammen med fem mio. kr.

Samlet set er DOB-projektet et særdeles billigt projekt – især set i lyset af, at et vellykket projekt forventes at kunne spare kommunerne for tilsammen 100 mio. kr., hvis projektet udrulles til samtlige landets kommuner.

22

/ Af Irene Brandt

Iben Koch forventer, projektet vil resultere i et system, om kan være attraktivt at bruge i alle kommuner.

Digitalisering af Offentlig Byggesagsbehandling, DOB, er et treårigt digitaliseringsprojekt der skal demonstrere, hvordan det er muligt at gennemføre en byggesag med digitale data. Projektet skal vise, i hvilket omfang brugen af digitale data sparer offentlige og private ressourcer, samt forbedrer kvaliteten i byggesagsbehandlingen.

De digitale redskaber skal implementeres og afprøves i et antal kommuner og projektet skal herigennem indsamle viden om, problemstillinger forbundet med ud-

vikling og implementering samt påvise hvilke gevinster borgere, virksomheder og myndigheder kan opnå - herunder arbejdskraftbesparelser i den offentlige forvaltning.

Det er projektets strategiske sigte at skabe grundlaget for at der kan træffes beslutning om en landsdækkende implementering af digital byggesagsbehandling – et nationalt beslutningsgrundlag.

Projektet gennemføres i samarbejde mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST), KL og Gentofte,

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Vejle og Århus kommuner.

Administrative besparelser ”Ambitionen med Digitalisering af offentlig byggesagsbehandling er ikke at borgerne skal kunne give sig selv en byggetilladelse. Ambitionen er, at vi med projektet kan nå frem til den gode ansøgning gennem en kvalificering af ansøgningsproceduren. I forvaltningen har vi en forventning om, at vi kan spare administrative ressourcer, når sagsbehandlerne ikke længere

skal bruge så megen tid på at skaffe de oplysninger og data, som de skal bruge for at kunne behandle byggesagsansøgningen,” siger Iben Koch, der er direktør i Rudersdal Kommune. Hun fortsætter: ”Perspektivet i projektet er, at det lykkes os at udvikle et system, som kan være attraktivt at bruge i alle kommuner; men først skal vi gennemføre projektet og evaluere de erfaringer, vi får. Næste skridt er at finde finansiering til at videreudvikle metoden, så det også kan udbredes til alle kommuner. Endelig skal vi finde nogen, der kan holde systemet i drift.”

Rudersdal Kommune har ca.

2000 byggesager om året. Iben Koch forventer, at besparelsen pr. sag er minimum én time pr. sag.

Omregnet til kroner og ører venter der derfor kommunen en årlig besparelse på 500.000 kroner – eller rundt regnet ét årsværk, ”Men betingelsen for at vi kan opnå den forventede besparelse er, at vi lykkes med at udvikle et system, der fungerer optimalt.”

Digitale arkiver I Rudersdal Kommune er et privat firma i øjeblikket i gang med at skanne alle data, som er relevante for byggesagsbehandlingen, fra kommunens arkiver. Når arbejdet er tilendebragt, er kommunen 8 mio. kr. fattigere – til gengæld vil alle dokumenter – også de historiske – som er relevante for be-

TEMA: BYGGERI

Michael Larsen ser mange ­muligheder i takt med, at vi får ­flere og flere digitale informa­ tioner, som kan kombineres. For eksem­pel kan brugen af 3D CADsystemer og GIS i forbindelse med byggesags­behandlingen fremme dialogen mellem sagsbehandleren og borgeren eller rådgiveren.

handlingen af byggesagsansøgningen tilgængelige for borgerne, så de helt fra start kan indsende en ansøgning, der indeholder alle de data og informationer, som er relevante i sagen. ”Det er et meget stort arbejde at etablere det digitale arkiv.

Vi har derfor stillet os selv spørgsmålet, om der er penge at spare på at lade de digitale data følge en bygning fra start til slut? Svaret er ikke entydigt, fordi der er meget stor forskel på, hvilke data man henholdsvis skal bruge i forbindelse med bygningens drift og henholdsvis i forbindelse med en byggesagsbehandling.”

Win- win-situation Projektchef Michael Larsen fra Vejle Kommunes tekniske forvaltning har som medlem af projektets ledelsesgruppe fulgt DOB tæt: ”Digitalisering af offentlig byggesagsbehandling er en oplagt win-win-situation, som alle involverede parter vil kunne få et udbytte af. Projektet tager fat på et problem, som berører både kommunerne, bygherren og rådgiverne, og hvis alle spiller med omkring udviklingen af DOB, kan DOB blive løsningen på en række problemer,” siger Michael Larsen og fortsætter: ”DOB har fokus på ressourceforbruget; men DOB er ikke bare et LEAN-projekt. DOB er innovation.”

332 varianter Når borgeren eller rådgiveren opretter en byggesag i DOB, bliver de guidet gennem ansøgningen, og de vil løbende blive informeret om, hvilke oplysninger, de skal indtaste eller vedhæfte ansøgningen

i takt med at de udfylder ansøgningsskemaet i DOB. ”Vi har lavet et større udredningsarbejde, for at sikre, at det er de rigtige oplysninger, borgeren bliver bedt om at aflevere. Vi har derfor beskrevet i alt 332 forskel-

En ny hjemmeside skal sikre Den gode ansøgning På hjemmesiden kan brugeren se de offentligt registrerede oplysninger om en ejendom, som skal bruges i et byggeprojekt. Vælger brugeren en adresse og beskriver en byggesag, får de desuden en tjekliste over, hvilke oplysninger kommunen skal modtage i ansøgningen. Ansøgningen kan udfyldes og sendes ind digitalt.

Delprojektet skal vise, at information og digitale data kan gøre det lettere for bygherre og rådgiver at finde ud af, hvad man må bygge, og hvordan man søger, så alle relevante oplysninger kommuner med i første omgang. Hensigten er at der ud fra delprojektet opsamles en række konkret erfaringer, der indarbejdes i oplægget til en landsdækkende løsning.

Adgangen til hjemmesiden kan ske via projektkommunernes hjemmesider.

lige varianter af byggesager, som kan være aktuelle. Den store variation sikrer, at hver gang en oplysning registreres i ansøgningsskemaet udløser dette en tjekliste, som passer til netop den variation, der dækker den aktuelle ansøgning,” siger Michael Larsen og fortsætter: ”Vi ved, at et sted mellem syv og otte ud af ti byggesagsansøgninger er behæftet med fejl eller er mangelfulde. En digitalisering af ansøgningsprocessen vil derfor helt oplagt også medføre optimering af sagsbehandlingen.”

Forhåndsdialog I Vejle Kommune er der tradition for at sagsbehandlerne i byggeafdelingen meget tidligt i byggesagen går i dialog med bygherre og rådgiver. Formålet med forhåndsdialogen er at sikre, at problemerne i byggesagsbehandlingen tages i opløbet. Denne praksis forventer Michael Larsen styrket i takt med

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

23

TEMA: BYGGERI

Digitalisering af offentlig byggesagsbehandling Ca. 110 medarbejderne i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Vejle og Århus kommuner gennemført i efteråret en række målinger til vurdering af, hvilke effekter som kommunens byggesagsafdelinger kan høste som følge af, at de digitale løsningers egenskaber tages i anvendelse.

Ved måling af effekterne, er der valgt en klassisk fremgangsmåde: måling af udgangssituationen sammenholdt med ”slut-situationen”. Den gennemførte måling er udgangssituationen og efter implementeringen af de nye services og website gennemføres en efter måling, for dermed at kunne vurdere gevinsten.

Projektets formål: Projektet skal demonstrere, hvordan det er muligt at gennemføre en byggesag med 100% digitale data; Fra bygherre/rådgiver rekvirerer offentlige ejendomsdata og attester, over bygge- og ibrugtagningstilladelse

Projektets styregruppe: Institution Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Rudersdal Kommune Vejle Kommune Gentofte Kommune KL

til opdatering af de offentlige ejendomsregistre. Det skal vise, i hvilket omfang 100% digitalisering sparer store offentlige og private ressourcer ved gennemførelsen af et byggeri samt forbedrer kvaliteten i byggesagsbehandlingen.

Projektet skaber et beslutningsgrundlag for en landsdækkende digitalisering med radikale ændringer i håndteringen af byggesager og ejendomsdata. I beslutningsgrundlaget vil indgå en vurdering af hvilke metoder (herunder finansieringsmodeller), der skal bringes i anvendelse for at opbygge og vedligeholde den nødvendige infrastruktur.

Forventet potentiale: Digitalisering af byggesagsbehandling har et stort potentiale i forbindelse med: 1. Mindre arbejdstid til byggesagsbehandling – Et overslag viser, at potentialet på landsplan for arbejdskraftbesparelser i den kommunale del af byggesagsbehandlin-

Navn Henning Steensig Søren Rude Iben Koch Henrik Børsting Aagaard Lis Bjerremand Eske Gros

Projektets ledelsesgruppe: Institution Navn Erhvervs- og Byggestyrelsen Projektleder Else-Marie Ulvsgaard Erhvervs- og Byggestyrelsen Carsten Graversen Rudersdal Kommune Birgitte Kofoed Vejle Kommune Michael Larsen Gentofte Kommune Jesper Dichmand KL Jannik Egelund Lyngby Taarbæk Kommune Sidsel Poulsen Gladsaxe Kommune Erik Scheldon Århus Kommune Thomas Brun Sekretariat: Sekretariatet er forankret i Erhvervs- og Byggestyrelsen, Center for Kommunikation og Digitalisering under Kontorchef Søren Rude.

24

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

gen er på mere end 100 mio. kr. for de ca. 57.000 byggesager, der er om året.

Effektiviseringspotentialet vil blive yderligere afdækket i projektet og kan vise sig at være betydeligt større.

– Der er foretaget et overslag over arbejdskraftbesparelsen efter gennemførelse af dette projekt i 4 af de deltagende kommuner, nemlig Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner. Her vil besparelsen ved udgangen af 2011 (ved afslutning af projektet) være på 10.000 timer 2. Bedre kvalitet og hurtigere afgørelser i byggesager samt effektiviseringsgevinster hos byggeriets parter 3. Flere, bedre og lettere tilgængelige ejendomsdata som åbner nye muligheder for løsning af de øvrige opgaver i offentlig ejendomsforvaltning.

at DOB implementeres i kommunens byggesagsbehandling: ”I DOB kan borgeren, virksomheden, eller rådgiveren oprette sit eget ’rum’, som man kan invitere samarbejdspartnere – inklusive kommunens sagsbehandlere – til at have adgang til. Det giver optimale forhold for forhåndsdialoger, inden ansøgningen sendes af sted, for selv om kommunens byggesagsbehandlere ikke må rådgive omkring bygningsreglementer etc., så kan medarbejderne sagtens vejlede borgeren og pege på de steder, hvor der er fejl i ansøgningen.”

Som udgangspunkt er det målet, at en byggesagsansøgning skal være 100% oplyst, når borgeren eller rådgiveren sender den digitale ansøgning til kommunen; men det er ikke et krav – endnu. ”Når sagsbehandleren modtager den ufuldstændige byggesagsansøgning, har sagsbehandle-

ren en mulighed for at gennemgå ansøgningen og lokalisere de oplysninger, der mangler. Sagsbehandleren kan derefter kontakte borgeren eller rådgiveren og fortælle, hvad de mangler at oplyse, og at sagsbehandlingen er stillet i bero, indtil disse oplysninger er kommunen i hænde,” siger Michael Larsen og fortsætter: ”I DOB skal vi først og fremmest udvikle den platform, som skal danne grundlaget for en digital byggesagsansøgning, som kan sikre, at alle nødvendige data er medsendt ansøgningen fra start; men jeg ser mange muligheder i takt med, at vi får flere og flere digitale informationer, som kan kombineres. For eksempel kan brugen af 3D CAD-systemer og GIS i forbindelse med byggesagsbehandlingen fremme dialogen mellem sagsbehandleren og borgeren eller rådgiveren.”

Nyt stærkt medlem af PP-familien

Uponor lancerer nu ét komplet PP-rør- og brøndsystem Vi har nået målet for vor rejse – mod den komplette løsning. Vi er klar med ét fuldendt system bestående af PP-brønde, PP-fittings – og en hel ny lancering af PP-rør i dimension 110 mm og 160 mm i ringstivhedsklasserne SN4 og SN8.

Dermed kan der opnås en komplet installation i PP-materiale. PP er mere slagfast, langt lettere at arbejde med og velegnet til det nordiske klima, derfor skifter vi nu PVC ud med PP. Uponor systemløsninger er resultatet af mange års erfaring og udviklet, så de er både driftssikre og holdbare langt ud i fremtiden. Én systemløsning - én leverandør.

Læs mere på www.uponor.dk

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

25

TEMA: BYGGERI

Hvad skal vi med ­almene boliger?

1. januar 2010 trådte den længe ventede styringsreform af den almene boligsektor i kraft. Formålet med styringsreformen er at fremme kommunernes og de almene boligorganisationers samarbejde om at sikre velfungerende almene boligområder. Reformen indeholder gode muligheder for parterne, og åbner mulighed for at kommunerne kan udvide deres netværk med en mio. borgere.

/ Af Jannik Egelund, Konsulent i KL

Den almene boligsektor er den offentlige sektors vigtigste boligpolitiske og boligsociale medspiller.

Kommunerne har eksempelvis anvisningsret til en række af de almene boliger, der kan bruges, når en borger i bolignød henvender sig til kommunen. Derudover er størstedelen af de nye almene boliger, der bygges, i øjeblikket målrettet ældre og handicappede med et særligt behov. Alt i alt bor godt en mio. danskere i en almen bolig, så der er grundlag for at nå en stor del af borgerne gennem samarbejde med den almene boligsektor.

Samarbejde og styringsdialog Kort fortalt lægger styringsrefor-

26

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

Baggrund for reformen Der har i en periode været en tendens til en uheldig udvikling i den almene boligsektor, hvilket blev understreget i Socialministeriets rapport fra 2006 ”Den almene boligsektors fremtid”. Nogle af de punkter, der blev fremhævet, var, at der var et stort efterslæb på renoveringen af boligerne, samt at beboerudviklingen var uhensigtsmæssig. Eksempelvis var antallet af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet stigende. Konklusionerne pegede på, at noget skulle gøres, og Socialministeriet nedsatte et udvalg, der skulle se på, hvordan den fremtidige styring af sektoren skulle være. I 2008 kom ministeriet med en betænkning ”Den almene boligsektors styring”, der lagde op til en mere decentral styreform af sektoren. Reformen trådte i kraft 1. januar 2010.

men op til, at det fremtidige samarbejde mellem kommune og boligorganisationer skal være baseret på tæt dialog og aftaler om fælles mål og rammer. Gennem tæt dialog mellem kommune og boligorganisationer åbnes der for i fællesskab at formulere målsætningerne for boligområderne. Samarbejdet skal styrke helhedstænkningen, og der vil være en forventning om, at forvaltningen samler sig og arbejder ud fra princippet om ”en indgang til forvaltningen”.

Omdrejningspunktet for samarbejdet er den såkaldte ”styringsdialog”, et årligt møde mellem kommunen og den enkelte boligorganisation. På mødet vil hovedtemaerne være boligområdets fysiske rammer, beboersammensætningen, rammerne for udlejning, den boligsociale indsats og boligorganisationens administration. Derover er der lagt op til, at

emnerne kan bredes endnu mere ud, hvis parterne ønsker det, og samarbejdet er godt og tillidsfuldt.

Eksempelvis kan et emne som forsyning tages op i styringsdialogen, og i den forbindelse kan der laves aftaler for nedbringelse af energiudledning i de almene boliger. For de mange kommuner, der har engageret sig i klimaet, er her en oplagt mulighed for at få kontakt med mange af kommunens borgere.

Forudsætningen for en vellykket styringsdialog er, at såvel kommune som boligorganisation lever op til ansvaret og indgår aktivt og konstruktivt i samarbejdet.

Hvad får kommunerne ud af styringsreformen?

Formålet med styringsdialogen er at etablere rammerne for udvikling i boligområderne, som kan være værdiskabende for både kommuner og boligorganisationer. Sty-

ringsdialogen er et positivt tiltag, der kan styrke samarbejdsrelationerne mellem kommune og boligorganisation, som følge af gensidig erfaringsudveksling og vidensdeling. Den store viden, der findes i både kommuner og boligorganisationer, skal i endnu højere grad bringes i spil til gavn for begge parter.

Da 1/5 af danskerne bor i en almen bolig, har kommunerne med reformen en unik mulighed for at få udvidet deres aktørnetværk med op mod en mio. borgere, hvoraf rigtig mange allerede er kendt for deres store engagement i beboerdemokratiet. Herudover vil det være en mulighed for at skabe mere sammenhæng omkring kommunens boligpolitik, samt få etableret et samarbejde omkring dele af socialpolitikken og andre dele af de kommunale serviceområder rettet mod den almene boligsektor.

Tværfaglig organisering og politisk ejerskab Styringsdialogen mellem kommunen og boligorganisationen bør ses som en integreret del af kommunens by- og boligpolitik, hvilket også betyder, at der stilles nye krav til kommunerne.

En af udfordringerne for kommunerne er at sikre en tværfaglig organisering, der understøtter den brede dagsorden. Her er der flere kommuner, der vælger at nedsætte en projekt- eller koordinationsgruppe i kommunen med

TEMA: BYGGERI

Der har i en periode været en tendens til en uheldig udvikling i den almene boligsektor, hvilket blev under­streget i Social­ministeriets rapport fra 2006 ”Den ­almene bolig­sektors fremtid”. Et af de punkter, der blev fremhævet, var, at der var et stort efterslæb på ­renoveringen af boligerne.

Arkivfoto: Christian Ringbæk/Scanpix

deltagelse af de relevante medarbejdere. Det vil give en mulighed for at finde ud af, hvilke udfordringer de forskellige forvaltninger ser i de enkelte boligområder, samt at få forankret arbejdet med den almene sektor på tværs af forvaltningerne og hos de rette medarbejdere.

En anden udfordring er at sikre politisk ejerskab. Erfaringerne har vist, at politisk engagement og ejerskab ift. den almene boligsektor skaber bedre forudsætninger for arbejdet med denne. Det politisk interessante er at se den almene boligsektor i en boligpolitisk ramme og udstikke de overordnede linjer. Nogle kommuner har løst udfordringen ved at nedsætte et § 17, stk. 4-udvalg, hvor både politikere og repræsentanter fra boligorganisationer kan deltage. Her kan de overordnede retningslinjer vendes, mens de mere konkrete udredninger overlades til styringsdialogen og embedsværket. Andre kommuner har gode erfaringer med at holde fællesmøder, hvor beboerdemokrater og forretningsførere fra den almene sektor inviteres til møde med kommunens politikere og embedsfolk. Her kan parterne en gang om året diskutere fællesudfordringer og forventningsafstemme indsatsen.

Alt i alt giver reformen en række nye muligheder for at styrke de almene boligområder, og det er bare med at gribe bolden og udnytte mulighederne.

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

27

TEMA: BYGGERI

Bygningskultur 2015:

Nyt initiativ til fremtidssikring af fredede og bevaringsværdige bygninger og helheder De historiske bygninger og miljøer, som omgiver os i hverdagen, er et af de mest håndgribelige og rige vidnesbyrd om vores fælles kulturarv. En mangfoldig, velbevaret og tilgængelig kulturarv skaber identitet og tilfører kvalitet i vore bymiljøer såvel som i landdistrikterne. For at sikre en styrket og fremtidssikret håndtering af landets fredede og bevaringsværdige bygninger og helheder har Realdania og Kulturarvsstyrelsen derfor igangsat det koordinerede initiativ ”Bygningskultur 2015”

/ Af Eske Møller, projektleder, Realdania Mogens A. Morgen, kontorchef, Kulturarvsstyrelsen

Bygningskultur 2015 bliver med et samlet budget på 71,6 mio. kr. den største satsning på bygningskulturen i Danmarks nyere historie. I løbet af de kommende fem år skal midlerne bidrage til at kvalificere ejernes, kommunernes, myndighedernes og eksperternes arbejde med den danske bygningsarv.

28

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

Storgården - funktionalistisk etage­ byggeri i Københavns Nordvestkvarter fra 1935. Bygningskultur 2015 handler også om at synliggøre og aktivere kvaliteterne i de ca. 300.000 bevaringsværdige bygninger i Danmark, der tilsammen ­udgør rammerne for mange ­danskeres hverdagsliv.

Styrket samarbejde om bygningskulturen Ønsket er at bringe alle gode kræfter på bygningsarvsområdet tættere sammen i arbejdet frem mod en øget forståelse og opmærksomhed på værdierne ved bygningsfredning og -bevaring, således at vi i fællesskab kan fremtidssikre vores fælles bygningsarv. Derfor inddrager initiativet også en bred vifte af aktører inden for bygningsarvsfeltet. KL vil blandt andet bidrage i dialog og formidling i forhold til kommunernes bevaringsindsats, og interesseorganisationerne Foreningen Bevaringsværdige Bygninger og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur deltager for blandt andet at sikre god lokal forankring af initiativet i hele landet. Endelig vil initiativet med

oprettelsen af en række Ph.D.projekter også få betydning i forskningsmiljøerne.

Det koordinerede initiativ består af to indsatser, nemlig en indsats målrettet bevaringsværdige bygninger og helheder i by og på land og en indsats, som omfatter fredede bygninger. Samtidig vil der blive gennemført en fælles formidlingsindsats.

Gennemgang af 9.000 fredede bygninger Indsatsen målrettet fredede bygninger varetages af Kulturarvsstyrelsen, der som myndighed skal foretage en systematisk gennemgang af alle fredede bygninger med henblik på at beskrive og fastlægge bygningernes bærende fredningsværdier. Som en service over for

ejerne vil disse blive tilbudt en vejledende individuel handlingsplan for, hvilke arbejder der i en periode bør udføres på deres ejendom for at fastholde eller reetablere de bærende fredningsværdier.

Kulturarvsstyrelsen forventer at indlede gennemgangen med pilotprojekter i udvalgte kommuner, hvorefter en landsdækkende gennemgang igangsættes. Indsatsen forventes at skabe øget, lokal opmærksomhed om såvel de fredede som de bevaringsværdige bygningers betydning for den lokale identitet og udvikling.

Det kommunale ansvar for bevaringsværdige bygninger Indsatsen omfattende landets ca.

300.000 bevaringsværdige bygninger varetages af Realdania, Kulturarvsstyrelsen og KL samt af virksomheden Bygningsarv, der varetager sekretariatsrollen. Fokus for dette indsatsområde er henholdsvis ejerne af bevaringsværdige bygninger og landets kommuner, der administrerer de bevaringsværdige bygninger.

I dag er håndteringen af de be-

TEMA: BYGGERI

varingsværdige bygninger ofte præget af usikkerhed hos både ejere og kommuner. Hvor meget kan man eksempelvis bevare uden at bremse udvikling og moderne liv, og vil investeringerne i restaurering med respekt for bevaringsværdierne kunne betale sig, på samme måde som et moderniseret badeværelse? Til besvarelse af sådanne spørgsmål mangler vi både fælles viden og opdaterede værktøjer til håndtering af bevaringsværdierne.

Det skal ”Bygningskultur 2015” bidrage til at råde bod på. Det forventes bl.a., at der vil blive afholdt seminarer og netværksmøder om for eksempel bevarende lokalplanlægning og ske en videreudvikling af for eksempel SAVE-metoden til registrering af bevaringsværdige bygninger.

Debatten om bygningen og helheden Kulturarv handler imidlertid ikke alene om isolerede enkeltbygninger. De bevaringsværdige helheder – ofte kaldet kulturmiljøer – spiller også en central rolle i oplevelsen af vores byer og landskaber. Det gælder historiske kvarterer og landsbymiljøer såvel som større anlæg og særlige landskabstræk. En styrket indsats i relation til kortlægning, beskyttelse og udvikling af sådanne bevaringsværdige helheder er også ét af formålene med ”Bygningskultur 2015”.

Samspillet mellem bygningen og den helhed, bygningen indgår i, er ofte kimen til mange lokale diskussioner. Hvad sikrer eksempelvis bedst, at fortællingen og atmosfæren bevares i et funktionsforladt industrikvarter? Er det de gamle, nedslidte bygninger, som genererer fortællingen? Eller er det placeringen af bygningerne eller infrastrukturen?

Initiativet ”Bygningskultur 2015” skal bidrage til, at sådanne lokale diskussioner om kulturarv og bevaring sættes på dagsordenen og får betydning gennem planlæg-

ning og udvikling af vores bebyggede miljø.

Dialog med kommunerne De 98 kommuner er én af projektets målgrupper, og for at sikre en tæt dialog og videndeling etableres der medio 2010 et netværk af kommunale kontaktpersoner, hvor hver kommune opfordres til at udpege en eller to kontaktpersoner.

Kontaktpersonerne vil bl.a. blive inddraget i en indledende, elektronisk spørgeskemaundersøgelse, som skal skabe viden om kommunernes arbejde med kulturarv og bevaring samt give et billede af behovet for ny viden, netværk og værktøjer.

De næste skridt for bygningskulturen ”Bygningskultur 2015” forventes i 2. halvår 2010 at lancere en hjemmeside, afholde seminarer mv. Men allerede nu igangsættes dialogen med bl.a. de kommunale kontaktpersoner, så initiativets aktiviteter målrettes, og der sikres en løbende formidling af relevante analyser, viden og inspiration til både myndigheder og ejere. Følg med på www. bygningskultur.dk, www.kulturarv.dk og www.realdania.dk.

Fakta om Bygningskultur 2015 • Bygningskultur 2015 og de bevaringsværdige bygninger og bebyggede strukturer og helheder: Ny viden, metoder, værktøjer og netværk om bevaring og genanvendelse af bevaringsværdige bygninger og bebyggede helheder udvikles og formidles til gavn for både ejere og kommuner.

• Bygningskultur 2015 og de fredede bygninger i Danmark: Kultu-rarvsstyrelsen udarbejder fredningsbeskrivelser til de fredede bygninger i Danmark og udvikler tilbud til ejerne om frivillige handlingsplaner for deres bygning.

• Bygningskultur 2015 og ny viden om bygningsarv og bebyggede strukturer og helheder: Der gennemføres ny og anvendelsesoriente-ret forskning om bygningsarv og bebyggede helheder.

• Formidling af Bygningskultur 2015 initiativer: Der formidles på tværs af initiativets indsatsområder via en ny webportal og hjemmesider-ne: www.bygningskultur.dk, www.kulturarv.dk og www. realdania.dk.

• Parterne bag Bygningskultur 2015: Initiativet er en koordineret ind-sats mellem Kulturarvsstyrelsen og Realdania og gennemføres i samar-bejde med bl.a. KL, Landsforeningen for Bygningsog Landskabskultur og Foreningen Bevaringsværdige Bygninger.

”Den klassiske bygningsarv udgør en væsentlig del af den lokale identitet”

Industriarven bevares bedst ved at finde nye anvendelser til gamle produktionsanlæg. Når nyt og gammelt mødes skaber det samtidig lokal debat om arkitekturpolitikken.

Her et eksempel fra Tallinn i Letland.

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

29

TEMA: BYGGERI

Bygge- og anlægs­projekt Offentlig-privat partnerskab (OPP) fik stor opmærksomhed, da konceptet blev introduceret af regeringen i 2004. Men reelt er modellen kun benyttet i et fåtal af bygge- og anlægsprojekter.

KTC har været medarrangør af seminar, hvor fordele og ulemper blev belyst. / Af Michael Nørgaard Andersen

Offentlig-privat partnerskab (OPP) er i manges bevidsthed noget med finansieringsform. Og finansieringen er en væsentlig del af konceptet, men brugt rigtigt er det også et værkstøj til at optimere og sikre innovation i store bygge- og anlægsprojekter. I England har OPP-konceptet også medført et markant fald i offentlige byggeprojekter, der ikke overholder tid og budget.

PRIMO Danmark har i foråret i samarbejde med KTC, Økonomidirektørforeningen og MT Højgaard sat temaet ”Risikohåndtering med OPP” på dagsordnen, bl.a. på seminaret i Roskilde.

Ørstedsskolen på Langeland Et af de steder, hvor OPP er taget i anvendelse er ved byggeriet af Ørstedsskolen på Langeland. Det fortalte kommunaldirektør Jørgen Christiansen fra Langeland Kommune ved et seminar i Roskilde.

30

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

TEMA: BYGGERI

er med OPP Ørstedsskolen på Langeland er et af de få byggeprojekter i Danmark, der gennemføres som et OPP-samarbejde. Skolen skal stå klar til skole­ året 2010-11. Grafik: MT Højgaard

Langeland Kommune ville gerne reducere antallet af skoler i kommunen og optimere sine ressourcer. Samtidigt var økonomien ikke til store, nye kommunale investeringer. Nu er Langeland Kommune i gang med at opføre en af Danmarks største skoler på 14.500 kvm. med plads til 1.000 elever som et OPP projekt. Et projekt til en samlet værdi af 200 millioner kr.

Den private leverandør forestår design, udførelse, finansiering og driften af skolen i 30 år, hvorefter skolen skal overdrages til Langeland Kommune. Projektet er kun det andet af sin slags i Danmark.

Den første folkeskole i Danmark, der blev bygget som OPP er Vildbjerg Skole vest for Herning, der blev taget I brug i 2007. Ørstedsskolen på Langeland skal tages i brug i august måned 2010. ”Jeg var i udgangspunktet skeptisk over for OPP. Men Ørstedsskolen har fået mig til at skifte mening. Det er smart det her. De ting, vi burde gøre men ellers ikke får gjort, de bliver nu til noget, fordi det står i en kontrakt,” sagde Jørgen Christiansen.

Jørgen Christiansen forstår godt, at nogle kan synes, det er skræm-

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

31

TEMA: BYGGERI

mende, at driftsbudgettet for skolen ikke kan reduceres de næste 20-30 år. Men hæfter sig ved sikkerheden for, at skolen bygges med de bedste materiale og vedligeholdes samt fordelen ved, at kommunen nu kender udgiftsniveauet mange år frem og dermed kan planlægge uden store risici. Jørgen Christiansen understregede samtidigt, at der ikke er mulighed for ”uhensigtsmæssige kortsigtede besparelser”, fordi vedligeholdelsesbudgetterne er aftalte.

Langeland Kommune kan ifølge Jørgen Christiansen nu koncentrere indsatsen om pædagogik og undervisning og har en skole, som altid er driftsklar. Dermed har man skabt et positivt udgangspunkt for, at Ørstedskolen skal opfattes som et attraktivt sted at være medarbejder og elev.

Roskilde valgte traditionel entreprise I Roskilde har man valgt en traditionel entreprise til bygningen af det nye rådhus, som netop er indviet.

Her ønskede man ikke fra politisk side at binde det fremtidige driftsbudget. Det fortalte teknisk direktør Ole Møller, Roskilde, ved seminaret i Roskilde. ”Det er indlysende, at overholdelse af budgettet i et projekt som vores Rådhusbyggeri til 158 mill. kr. handler om liv og død i disse tider. Overholdelse af tidsplan og billigst mulige finansiering er også vigtige kriterier,” sagde Ole Møller.

Men det betyder ikke, at man i Roskilde ikke kan se fordele ved at organisere den traditionelle byggemodel efter nogle af de samme principper, som benyttes ved OPP. Nogle af fordelene er blandt andet øget dialog og bedre kravspecifikationer. ”Jeg mener, man bør vælge den finansierings- og organisationsmodel, der passer til og kan svare sig i det konkrete tilfælde, og som selvfølgelig har politisk opbakning. Det vurderede man ikke var OPP i til-

32

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

Offentlig-privat partnerskab - OPP Offentlig-privat partnerskab (OPP) er en metode til at håndtere offentlige bygge- og anlægsopgaver, der kræver langsigtede investeringer og har potentiale for innovative løsninger.

Idéen er, at en kommune udbyder design, finansiering, byggeri, drift, vedligeholdelse og serviceydelser i op til tredive år som én samlet opgave. Det giver de konsortier, der byder på opgaven, incitament til at tænke innovativt og totaløkonomisk – med andre ord, vælge de materialer og løsninger, der er billigst i et langt perspektiv. Et afgørende element i OPP er risikodeling. Risikodeling indebærer, at kommunen og OPP-selskabet systematisk fordeler de risici, der er knyttet til projektet. En systematisk gennemgang af risici kan f.eks. ske ved, at OPP-selskabet beregner, hvad de skal have for at påtage sig hver enkelt risiko. For hver enkelt risiko sammenligner man så OPP-selskabets pris med, hvad kommunen (økonomisk) får ud af at fralægge sig den pågældende risiko.

Herefter kan man så placere hver enkelt risiko hos den part – offentlig eller privat – der kan påtage sig risikoen billigst.

Kilde: www.ebst.dk fældet Roskilde Rådhus. Men måske vil man vælge anderledes en anden gang,” sagde Ole Møller.

Derudover kan Roskilde Kommune ikke få dispensation for deponeringspligten. Dette forhold gjorde sig ikke gældende for Langeland Kommune, som har opnået dispensation for kravet om deponering. Efter gældende regler skal kommuner og regioner, der indgår en OPP-kontrakt, deponere et beløb svarende til kontraktens værdi.

Klar arbejdsdeling mellem parterne Offentlige-private-partnerskaber (OPP) blev lanceret af regeringen allerede i 2004. Alligevel har kommunernes interesse for at tage OPP-modellen i brug i bygge- og anlægsprojekter været begrænset.

Antallet af gennemførte kommunale OPP-projekterer er i skrivende stund fire. Én af de virksomheder, der spiller en central rolle i de OPP-projekter, der er gennemført eller i gang, er MT Højgaard, og her beklager man selvfølgelig, at det ikke er flere projekter:

”Det er en skam, for OPP-modellen har en række fordele, som kan give både højere standard i byggeriet og færre overraskelser – både på det korte og det lange sigt. Samt - ikke mindst - en bedre samlet ressourceudnyttelse i hele perioden, fordi risici og driftsomkostninger er regnet ind i projektet fra starten,” sagde koncerndirektør i MT Højgaard, Jens Nyhus. ”I OPP gør alle det, de er bedst til. Bygningen opføres af entreprenøren, og driften varetages af en facility manager. Brugeren af bygningen, den offentlige part, kan så koncentrere sig om sin kerneopgave, for eksempel at undervise børnene. Og skal taget skiftes efter 15 år, er det ikke kommunens budget, der belastes. Det er OPPselskabets opgave at håndtere sagen - og det bliver ikke nødvendigt pludseligt at fyre tre pædagoger,” sagde Jens Nyhus.

Risikodeling giver bedre ­løsninger Stine Birk fra PPP Finance, DnB NOR, var også oplægsholder på seminaret i Roskilde. Hun lagde vægt på, at OPP først og fremmest

er en alternativ måde at organisere byggeprojekter på, som skaber nye incitamentsstrukturer i forhold til dem, vi kender. ”Når OPP-selskabet har et 30-årigt ansvar for et byggeri, tænker man helt andre løsninger ind.

Det kan for eksempel betale sig at bygge dyrere for at kunne drive billigere: eksempelvis at hænge toiletter op på væggen, så det er lettere at gøre rent under dem og lægge 5 mm linoleum på gulvet i stedet for 3 mm,” sagde Stine Birk.

På spørgsmålet, om det er dyrere at låne penge til OPP projekter end til traditionelle offentlige byggeprojekter med en kortere lånetid, var svaret ’ja’ – fordi de risici, man står overfor, oftest ikke er indregnet i de traditionelle projekter.

Men alligevel mente Stine Birk, at fordyrelsen opvejes af de langsigtede fordele ved OPP.

Energi tænkes ind fra start Den opfattelse kunne afdelingschef Lars Olaf Larsen fra Dan-Ejendomme tilslutte sig. Med erfaring som facility manager på nogle af de første kommunale OPP-projekter herhjemme kunne han bekræfte, at der ofte kommer nogle mere gennemtænkte løsninger ud af det. ”På et skolebyggeri blev der for eksempel valgt stålspær i stedet for træ for at minimere risikoen for skimmelsvamp. Overflader optimeres til minimal vedligeholdelse og nem rengøring. Og energi tænkes ind i projektet fra start. Og så starter vedligeholdelsen allerede, når ejendommen er færdigbygget,” fortalte Lars Olaf Larsen.

Seminaret i Roskilde om risikoledelse i større bygge- og anlægsprojekter var arrangeret af PRIMO i samarbejde med MT Højgaard og KTC. Repræsentanter for danske kommuner, to statslige styrelser og private aktører deltog.

KTC-KONFERENCEN 2010

KTC Konferencen 2010 - KTCs Årsmøde

Teknik og Miljø 2010 - 2020 - Hvem styrer den tekniske sektor i 2020?

- Kommunal eller privat?

- Klarer teknik- og miljø-området kampen om pengene til velfærd?

- Hvilke sektorer prioriteres op – og hvilke er blevet mindre?

- Hvilke chefroller?

Læs mere om programmet og forhåndstilmeld dig nu på: www.ktc.dk

Konferencen foregår 23. - 24. september 2010 i Den Sorte Diamant, København.

Foto: Karsten Bundgaard

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

33

BYG & BOLIG

Byggebeskæftigelsen fortsætter med at falde I februar 2010 faldt beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen med 18 procent, og der er nu beskæftiget 129.400 i byggeog anlægsbranchen. Det svarer til 28.500 færre beskæftigede end i februar 2009. Dermed forsætter den tilbagegang, der satte ind i 2008 og som har ramt de private bygge- og anlægsvirksomheder særlig hårdt. ”Finanskrisen og det internationale økonomiske tilbageslag har igen illustreret, at bygge- og anlægsbranchen er særdeles konjunkturfølsom. Men den faldende beskæftigelse skal også ses i lyset af, at den samlede aktivitet i branchen kom op på et usædvanligt højt niveau forud for krisen, forklarer seniorøkonom i Dansk Byggeri,” Finn Bo Frandsen.

Den lave beskæftigelse i februar skal også ses i lyset af, at vinteren var meget streng i årets første måneder. Vejret lagde store hin-

Den lave beskæftigelse i februar skal også ses i lyset af, at vinteren var ­meget streng i årets første måneder. Vejret lagde store hindringer i ­vejen for bygge- og anlægsproduktion, som i februar i år var mere end syv ­gange lavere end på samme tid i fjor. Arkivfoto: Kim Haugaard/Scanpix

dringer i vejen for bygge- og anlægsproduktion, som i februar i år var mere end syv gange lavere end på samme tid i fjor. ”Danmarks Statistik fortæller os, at virksomheder med 22 procent af den samlede beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen blev

nødt til at begrænse produktionen i februar 2010. Sidste år påvirkede vintervejret kun virksomheder med 3 procent af beskæftigelsen.

Vinteren har altså spillet en stor rolle i februar for beskæftigelsen”, understreger Finn Bo Frandsen.

Andre brancher kan ikke mere

opsluge den faldende beskæftigelse i byggeriet, og derfor ser vi nu også stigende arbejdsløshed i byggefagene. Og Finn Bo Frandsen peger på, at stigningen i begyndelsen af lavkonjunkturen skal ses i sammenhæng med, at flere og flere personer bliver ramt af ledighed, men at stigningen nu også er et resultat af, at stadig flere ledige personer vil blive ledige i længere tid. ”Det meget lave niveau for byggeaktiviteten afspejler blandt andet, at det private erhvervsliv udbygger produktionsapparatet i et meget langsommere tempo end tidligere. Det indebærer, at den mulige vækst i den samlede produktion i nogle år endnu vil blive svagere end før krisen,” slutter seniorøkonom Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri.

Tættere samarbejde skal sætte gang i byggeri og ejendomshandel Nytænkning og et tættere samarbejde mellem kommune, ejendomsmæglere, bygherrer, projektudviklere og Business Kolding skal bryde finanskrisens krisestemning og bidrage til at sætte gang i byggeri og ejendomshandel.

Ud fra denne filosofi har Kolding Kommunes borgmester, Jørn Pedersen, inviteret en bred kreds af lokale aktører inden for byggeri og ejendomshandel til inspirationsmøde for at generere gode ideer. ”Mødet var positivt og udbytterigt, og der blev skabt grundlag for

34

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

et tættere samarbejde. Fra kommunens side fik vi en masse gode ideer til, hvad der kan bidrage til at sætte gang i byggeaktiviteterne,” fortæller plan- og ejendomschef Stig Isaksen, Kolding Kommune.

Blandt de forslag, som kom frem på mødet, kan nævnes: Ejendomsmæglerne inddrages i markedsføring og salg af kommunale ejendomme I fremtidige lokalplaner tillades mere fleksibelt erhvervsbyggeri – for eksempel højere bygninger Eksisterende lokalplaner gøres

mere fleksible som et middel til at fremme udvikling og renovering af den gamle bygningsmasse ”Vi arbejder nu videre med de mange input. Mit håb er, at vi i løbet af foråret kan være klar med konkrete forslag til Økonomiudvalget om, hvordan vi skaber ny vækst i byggeri og ejendomshandel,” siger Stig Isaksen og fortsætter: ”På mødet aftalte vi også at genoptage en gammel tradition, som har ligget stille i nogle år. Fremover vil vi én gang årligt mødes med de

lokale ejendomsmæglere, bygherrer og projektudviklere. Dels for at orientere om nye regler, m.m., dels for at fortælle om grunde og ejendomme, som kommunen arbejder på at sætte til salg.”

Borgmester Jørn Pedersen er glad for udbyttet af mødet. ”Jeg er sikker på, at vi med et sådant møde kan være med til at skabe nye veje og ny vækst i en svær tid. Det er helt afgørende, at alle aktører er i stadig dialog og åbent sparrer om, hvordan vi får gang i hjulene igen,” siger han.

Design, Der helbreDer Rambølls tværfaglige tilgang til sundhedsbyggerier sikrer, at vores løsninger munder ud i de rette resultater for patienter, personale, eksperter og miljø.

Vi tilbyder state of the art ingeniørydelser, management og IT, og vi samarbejder med førende hospitalsarkitekter og andre, som deler vores ambition om at designe sundhedsbyggerier i verdensklasse.

www.Ramboll.dk

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

35

TEMA: BYGGERI

Nye metoder til sanering af PCB giver anledning til optimisme Høje koncentrationer af PCB i indeluften i Institutionen Børnehuset i Holte gav anledning til stor bekymring. Nye målinger bekræfter nu, at en omfattende sanering af fugematerialer i kombination med opvarmning har nedbragt koncentrationen af PCB i indeluften med mere end 80%.

/ Af Civ. Ing. Niels Trap, Golder Associates A/S

I marts 2009 udsendte Sundhedsstyrelsen på baggrund af erfaringerne fra Gasværkvejens Skole vejledende grænseværdier for hvor høj koncentrationen af PCB må være førend der bør gribes ind. Sundhedsstyrelsens udmelding har efterfølgende skabt stor opmærksomhed omkring problemerne med PCB. Særligt blandt forældre og lærere på skoler og i institutioner, har risikoen for PCB i indeluften skabt en del bekymring og diskussion.

PCB i institutionen Børnehuset i Holte En kreds af forældre omkring institutionen Børnehuset blev tidligt opmærksom på, at bløde fugematerialer i stort omfang var anvendt indvendigt såvel som udvendigt omkrig døre og vinduer i institutio-

36

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

nen, og risikoen for at PCB kunne findes i fugerne blev drøftet i forældrerådet.

Rudersdal Kommune valgte på denne baggrund at få undersøgt om de anvendte fugematerialer indeholdt PCB. Undersøgelserne viste, at de anvendte fuger indeholdt op til 10% PCB. Børnehuset blev oprindeligt bygget i 1971, og selv efter næsten 40 års brug var det muligt at måle høje koncentrationer af PCB i bygningen. De høje koncentrationer af PCB i fugerne, sammenholdt med udbredelsen af fuger, gav straks anledning til mistanke om forhøjede værdier af PCB i indeluften, og målinger af indeluften blev iværksat. Målingerne

viste koncentrationer af PCB i indeluften på op mod 3000 ng PCB pr. m3, hvilket er Sundhedsstyrelsens grænseværdi for akut aktion.

Allerede ved koncentrationer på 300 ng/m3 bør der ifølge Sundhedsstyrelsen ske tiltag til reduktion af PCB i luften.

Det stod derfor klart for Rudersdal Kommune, at hurtig handling var påkrævet, og kort efter at de sidste luftmålinger var blevet afsluttet, blev en gennemgribende sanering af PCB-holdige fugematerialer igangsat. På baggrund af handlingsplaner opstillet af det rådgivende firma Golder Associates A/S, gennemførte specialentreprenørfirmaet J Jensen A/S en

sanering af samtlige fugematerialer og en gennemgribende rengøring af indvendige overflader.

Gennem hele projektforløbet blev der lagt stor vægt sikkerhed og sundhed for såvel børn og pædagoger, som de udførende folk på pladsen. I forbindelse med planlægningsarbejdet blev et nyt samlet koncept for sikkerhed og sundhed i forbindelse PCB-sanering udviklet og afprøvet. Konceptet findes i dag beskrevet i de helt nye vejledende retningslinjer for PCB-sanering, som netop er udsendt af Dansk Asbestforeningen under Dansk Byggeri.

Rudersdal Kommune var klar over, at PCB med stor sandsynlig-

TEMA: BYGGERI

Illustration af ­PCB-koncentrationer i indeluften efter sanering af fugematerialer. Inden sanering af fugematerialer var koncentrationen i inde­luften på op imod 3.000 ng/m3.

Børnehusets børnehave PCB i indeluft før og efter sanering 3000

ng PCB Total/m3 luft

Inden opvarmning 2500

Efter første opvarmning

2000

Efter anden opvarmning

1500

Første opfølgende kontrol

1000

500

0 Køkken Gang

Træværksted/ Blomsterstue

Stribestuen

Jordbærstuen

hed kunne udgøre en risiko i andre af kommunens bygninger, og man så derfor muligheden for gennem saneringen af Børnehuset, at opnå vigtige erfaringer med PCB-sanering. Rudersdal Kommune afsatte derfor ressourcer til gennem hele forløbet at få dokumenteret effekten af de forskellige metoder og tiltag.

Koncept for sanering Fuldstændig afrensning af fuger kræver i mange tilfælde afmontering af bygningsdele og medfører omfattende behov for retableringsarbejder. Arbejdet kræver derfor løbende planlægning og styring på linje med andre byggesager. I forbindelse med sanering af Børnehuset blev samtlige fuger med et stort indhold af PCB fjernet inkl. minimum 2 mm af det tilgrænsende materiale. I alt blev ca.

800 meter fuger udskiftet.

Når alle indvendige overflader i en bygning over tid har opnået en høj koncentration af PCB, vil der selv efter fjernelse af den oprindelige kilde i form af fuger, kunne gå lang tid før koncentrationen af PCB i luften falder. Erfaringer fra udlan-

det viser, at det kan tage mange måneder førend koncentrationen i indeluften er faldet markant.

Ny metode til hurtigere afgasning I forbindelse med PCB-saneringen af Børnehuset afprøvede Golder Associates A/S en ny metode til nedbringelse af PCB-afgasningen fra indvendige overflader. Konceptet i metoden var kontinuerlig målrettet opvarmning af bygningen til ca. 50 grader over en periode på syv dage. Under opvarmningen blev luften i bygningen løbende udskiftet. Forsøg med intern recirkulering af luften i bygningen blev afprøvet for at nedbringe energiforbruget i forbindelse med opvarmning. I denne sag viste det sig muligt at opnå en god effekt og betydelige energibesparelser ved recirkulering gennem store kulfiltre. Andre forsøg med mindre kulfitreringsenheder, som længerevarende afværgeløsning, har kun vist begrænset effekt.

Efter første opvarmningsrunde på syv dage var koncentrationen af PCB faldet til ca. 1.750 ng/ m3. Efter yderligere syv dages op-

varmning var koncentrationen af PCB ned på i snit 750 ng/m3. Effekten af den gennemførte sanering af PCB i Børnehuset er illustreret på figur 1. Forud for opstart af saneringsarbejdet var koncentrationen af PCB i indeluften omkring 3.000 ng PCB pr. m3 luft. Umiddelbart efter fjernelse af fugematerialer var koncentrationen af PCB i luften forsat høj med et indhold på ca. 2.400 ng/m3.

Koncentrationen af PCB i luften i Børnehuset følges fortsat og i dag efter ca. fire måneders almindelig drift, er gennemsnitskoncentrationen af PCB i indeluften nede på 575 ng/m3. Hvornår koncentrationen af PCB i indeluften endeligt vil nå de 300 ng/m3, som er Sundhedsstyrelsens laveste aktionsværdi, er usikkert, men fortsætter den positive udvikling i Børnehuset vil slutmålet forhåbentlig snart blive nået.

Hvad er PCB? Det kemiske stof PCB (Polyklorerede Biphenyler) var i 1960-erne og 1970-erne et populært tilsætningsstof til en række industrielle produkter herunder bl.a. byggema-

terialer. I bl.a. bløde fugematerialer var PCB flittigt benyttet som blødgører og koncentrationen af PCB var ofte meget høj, optil 20-30% af fugematerialet.

Miljømyndighederne blev tidligt klar over, at PCB har en række alvorlige miljø- og sundhedsskadelige effekter og brugen af PCB i byggematerialer i en række lande forbudt. I Danmark blev brugen af PCB i byggematerialer forbudt 1. januar 1977. PCB er mistænkt for en række sundhedsskadelige effekter herunder øget risiko for kræft, nedsat fertilitet, nedsat indlæringsevne og forstyrrende virkninger på kønsudviklingen.

PCB er et flygtigt stof, som i åben anvendelse afdamper til luften. Omfattende undersøgelser af bygninger i blandt Tyskland og Sverige har vist, at afdampning fra PCB-holdige byggematerialer kan måles i indeluften længe efter at byggeriet står færdigt. Levetiden af fugematerialer med PCB er ofte lang og det vurderes, at en stor del af de fugematerialer, der blev anvendt i 1960erne og 1970erne fortsat findes i byggeriet.

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

37

TEMA: BYGGERI

Miljøsamarbejde i Region Midt skaber resultater Samfundsmæssig ­gevinst pga. tæt samarbejde og god dialog mellem Jord og Råstoffer i Region Midt og Struer Kommune.

/ Af Per Novrup, Region Midtjylland

En regelmæssig og god dialog mellem miljøkontorerne i Jord og Råstoffer og Struer Kommune har i Fousing i Struer Kommune medført en renere natur samt et samfund i udvikling.

I 2008 kontaktede Struer Kommune Jord og Råstoffer for at høre, om det var muligt at få ryddet en forurenet grund op, fordi grundejer havde svært at sælge huset pga. forureningen på grunden. Huset var i forfald, fordi det ikke var muligt at låne penge til restaurering, hvilket betød, at bymidten i landsbyen fremstod som en spøgelsesby, som ingen ønskede at flytte til.

Grundejeren var stavnsbundet til ejendommen, eftersom ingen ønskede at få fingre i en stærkt blyforurenet grund. En ”ond” spiral for lokalsamfundet begyndte, fordi

38

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

Oplag af gamle biler. Foto: Per Novrup.

haven ikke blev vedligeholdt men i stedet blev genstand for oplag af gamle biler, hvilket ikke var med til at fremme landsbyidyllen.

Sagen var meget interessant, fordi en oprydning ville medføre flere positive ting på en gang: En renere natur, billigere afværge for regionen pga. samarbejde, en grundejer med bedre mulighed for salg samt byudviklingsmulighed.

Sådan nogle samarbejdsprojek-

ter vil regionen gerne være en del af – det er dog vigtigt, at der ikke er disharmoni i forhold til prioriteringen af afværgeprojekter. Det er ikke muligt ”bare” at fjerne en forurening, fordi en ejendom ikke kan sælges. Forskellige faktorer skal være på plads, inden en oprydning igangsættes ,og de er selvfølgelig også vurderet i denne sag.

Henvendelsen fra Struer Kommune om samarbejdsprojek-

tet blev til, fordi miljøsamarbejdet mellem Jord og Råstoffer og kommunerne i Region Midt er helt unikt. Flere gange om året mødes alle jordforureningsmedarbejdere i JordERFAmidt, som Erfa-samarbejdet kaldes. Her drøftes aktuelle sager og lovgivning i en åben og ærlig dialog. Samarbejdet medfører, at jordforureningsmedarbejderne lærer hinanden godt at kende, og møderne synliggør, hvilke

TEMA: BYGGERI

Opryddet grund med nyplantet græsplæne.

Foto: Per Novrup.

problemstillinger hhv. regionen og kommunerne tumler med. På møderne fremlægges desuden cases, som overfor begge parter tydeliggør, hvor samarbejde med fordel kan anvendes, så der opnås mest miljø for pengene samt eventuelle sidegevinster.

Når erfa-deltagerne kender hinanden så godt, så er det lettere lige at tage telefonen og drøfte, hvilke muligheder der er for samarbejde, og ingen bliver fornærmet, hvis et projekt ikke kan realiseres.

I den konkrete sag i Fousing medførte samarbejdet mellem Jord og Råstoffer, Struer Kommune og borgerforeningen en billigere oprydning for regionen, fordi borgerforeningen bidrog med forskellige tiltag i processen. Desuden blev huset solgt ultimo 2009, ca. to år efter projektopstart, og der er nu åbnet op for, at området i bymidten igen kan begynde at nærme sig landsbyidyl med udvikling i stedet for afvikling.

Møde i JordERFAmidt marts 2010.

Foto: Per Novrup.

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

39

TEMA: BYGGERI

Radon i rådhuset Det var de ansattes reaktion på forandringer i indeklimaet, der udløste radonalarm på Bornholms Regionskommunes rådhus i Tejn. Kommunen forstod signalet og iværksatte undersøgelse og afværge.

Det var den ikke forpligtet til. Det er et problem.

/ Af Kurt Marker, ­teknikumingeniør, ­Bornholms Regionskommune og ­ Louise Skytte Clausen, diplomingeniør, NIRAS

Radon kan hverken ses eller lugtes. Alligevel var det radon, en medarbejder ved rådhuset i Tejn kom til at tænke på, da hendes

kolleger i foråret 2007 klagede over indeklimaet. Teknisk Afdeling delte hendes bekymring.

Første måling fandt sted i tiden oktober til december 2007, anden måling i tiden november 2008 til januar 2009. Begge benyttede to såkaldte dosimetre eller målerør. Værdierne lå på 210 og 280 Bq/m3 henholdsvis 270 og 330 Bq/m3.

De højeste værdier stammede fra bygningens kælder, de laveste fra dens underetage. Kælderen bruges til arkivformål, underetagen er arbejdsplads for 45 medarbejdere.

Radon omdannes i indeluft til radioaktive partikler, som optages i kroppen via luftvejene. Erhvervsog Byggestyrelsens (og WHOs) anbefalede maksimale grænseværdi lå i 2007 på 200 Bq/m3.

Eksponering for radon øger risikoen for blandt andet lungekræft.

Det kommer fra jorden NIRAS blev inddraget i sensommeren 2009. Opgaven var at foretage punktmålinger for radon samt give forslag til afværge.

NIRAS valgte i alt 88 punkter fordelt på 39 i kælderen, 31 i underetagen, 11 i trappeopgangen mellem kælder og underetage og 6 mellem underetage og første sal. De højeste værdier lå på henholdsvis 4212 Bq/m3, 623 Bq/m3, 418 Bq/m3 og 172 Bq/ m3, de laveste på henholdsvis 201 Bq/m3, 0 Bq/m3, 35 Bq/m3 og 0 Bq/m3 med samme fordeling på lokaliteter. Koncentrationen var mindst i byggeriets oprindelige dele fra 1974, størst i en tilbygning fra 1985. Gennemsnittet for kælder og underetage lå på henholdsvis 1204 Bq/m3 og 192 Bq/ m3. Højeste værdi blev målt i en

ingeniørgang i kælderen. Første sal blev ikke undersøgt.

Målingerne blev foretaget med såkaldt RAD7-udstyr. I alt 61 punkter viste forskellige grader af konvektiv indtrængning. Målinger foretaget med RAD7-udstyr kan ikke bruges som korrektiv til dosimeterundersøgelser.

Radon findes naturligt i jord og klipper, hvorfra det strømmer ind i huse og bygninger gennem revner i konstruktionen mv. Ifølge en undersøgelse foretaget af Sundshedsstyrelsen i 2001 er problemet størst i den østlige del af landet.

På grund af øens geologi er Bornholm særlig udsat.

Det skal holdes ude I forlængelse af den indledende undersøgelse anbefalede NIRAS kommunen at lægge ud med få, billige og erfaringsmæssigt effektive afværgeforanstaltninger.

Kommunen valgte at tætne terrændæk, brønddæksler, etageadskillelser, vægge, rørgennemføringer samt etablere tætningslister omkring døre og låger. Desuden udskiftede man et antal defekte vandlåse og øgede ventilationen i kælderetagen. Endelig valgte kommunen at udskifte alle gulvtæpper med linoleum i underetagen.

NIRAS gennemførte kontrolmålinger med RAD7-udstyr i de berørte bygningsdele medio april i år.

I underetagen var gennemsnittet

Utætte rørgennemføringer i ­kælderen. Typisk indtrængningssted for radon. Foto: NIRAS

40

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

TEMA: BYGGERI

faldet til 82 Bq/m3. Mange tidligere indtrængningspunkter i kælder og underetage var helt lukket, andre viste signifikante fald. Værdien ved det kritiske målepunkt i ingeniørgangen i kælderen var foreløbig faldet med over 50% til 1860 Bq/m3.

NIRAS gennemfører yderligere kontrolmålinger med dosimetre førstkommende efterår.

Bornholms Regionskommune har tidligere udleveret dosimetre til bekymrede husejere. Baggrunden var en undersøgelse af radonkoncentrationen i øens enfamiliehuse udført af det tidligere Bornholms Amt tilbage i 1998. NIRAS’ kontrolmålinger på rådhuset i Tejn blev fulgt op med et åbent seminar for lokale interesserede.

I lyset af en WHO-rapport fra sensommeren 2009 har Erhvervsog Byggestyrelsen sænket sin anbefalede maksimumværdi for radon i indeluft til 100 Bq/m3.

Det siger loven Ifølge Sundhedsstyrelsen er radon i Danmark årligt medvirkende årsag til 300 dødsfald som følge af lungekræft svarende til 9%. Foruden lungekræft menes radon at være medvirkende årsag til akut lymfatisk leukæmi hos børn. Kræftens Bekæmpelse anslår det årlige antal nye tilfælde til 3-4 svarende til 9 %.

Sundhedsstyrelsen anslog i 2001, at 65.000 enfamiliehuse havde et radonindhold i indeluften over 200 Bq/m3. Ud fra det samme talmateriale anslog Statens Institut for Strålebeskyttelse i 2009, at 285.000 enfamiliehuse har et radonindhold i indeluften på over 100 Bq/m3. Tallet er senere opjusteret til 350.000 med anslået 755.000 beboere. Tal for andre bygningstyper findes ikke.

Ifølge danske bygningsreglementer fra 1998 og frem skal indstrømning af radon fra under-

Bornholms Regionskommunes rådhus i Tejn. ­Enkle og ­ billige afværgeforanstaltninger tegner til at ­bringe det gennemsnitlige radonniveau i indeluften under ­Erhvervsog Byggestyrelsens anbefalinger. Foto: NIRAS

grunden begrænses ved, at bygningskonstruktionen mod undergrunden opføres lufttæt. Ingen fører kontrol med, om foranstaltningen virker. Regler for den eksisterende boligmasse findes ikke.

Anbefalinger ikke nok Det er ikke et tilfælde, at en medarbejder ved Bornholms Regionskommune tænkte radon, da hendes kolleger klagede over dårligt indeklima. Det er heller ikke et tilfælde, at kommunen valgte at sætte en undersøgelse i gang, selvom dårligt indeklima og radonforurening ikke nødvendigvis er to sider af samme sag. Kommunen og dens medarbejdere har kendt til risikoen siden amtets undersøgelse i 1998.

Til gengæld er det et tilfælde eller i hvert fald en sjældenhed, at en udkantskommune kan afsætte penge til formål, den ikke er forpligtet til.

Under alle omstændigheder er det ikke betryggende, at ansatte og brugere af en kommunal bygning er afhængige af en medarbejders frivillige initiativ i forhold til noget så farligt som radon i indeluft.

Brugere og ansatte skal kunne stole på, at de kan opholde sig i en kommunal bygning uden at blive udsat for radioaktiv bestråling.

Anbefalinger til indretning mv. er udmærkede. Regler og ressourcer gør det hele meget lettere. Det har andre lande, blandt andet Sverige, kunnet finde ud af. Det må vi også kunne.

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

41

TEMA: BYGGERI

Undersøgelse skal skabe overblik over kommunernes klimatilpasning Mange kommuner er allerede i gang med at tilpasse sig til klimaændringerne. Nogle er ved at analysere, hvad fremtidens klima konkret kommer til at betyde for dem.

Andre har allerede lavet strategier på området og inddrager klimatilpasning i planlægningen.

Energi- og Klimaminister Lykke ­Friis, har skrevet til borgmestrene i kommunerne. Foto: Anders Birch

For at styrke portalens formidling af viden og erfaringer har Videncenter for Klimatilpasning nu sat en større undersøgelse i gang, der skal skabe et bedre overblik over kommunernes aktiviteter på klimatilpasningsområdet. Formålet er blandt andet at kunne udarbejde ”best practise”- eksempler, som kommunerne kan bruge som inspiration til arbejdet.

Desuden skal undersøgelsen give input til, hvordan klimatilpas-

ningsindsatsen generelt skal tilrettelægges fremover.

Undersøgelsen laves i samarbejde med KL.

Spørgeskema til de tekniske forvaltninger Undersøgelsen består af et spørgeskema, der er sendt til den tekniske direktør i alle landets kommuner. Der spørges blandt andet til: – hvilke udfordringer kommunen oplever og forventer at opleve fremover – hvor langt kommunen er med strategi og konkrete initiativer – hvordan klimatilpasning indgår i kommunernes arbejde – i hvor høj grad kommunerne har videngrundlag for at løse opgaverne

– i hvilket omfang kommuner kender og bruger portalen

Ministeren opfordrer ­borgmestre til at deltage i undersøgelsen I et brev til landets borgmestre opfordrer Klima- og Energiminister Lykke Friis kommunerne til at deltage i undersøgelsen, så Videncenteret får det bedst mulige grundlag for at gøre portalen endnu mere værdifuld for kommunerne: ”Regeringen opfordrer i sin strategi for klimatilpasning fra marts 2008 kommunerne til at tage højde for klimaændringerne allerede nu i langsigtede beslutninger. Jeg har med glæde konstateret, at rigtig mange kommuner har taget udfordringen op og er i gang med klimatilpasning,” skriver ministeren i sit brev.

Sorø Kommune går ESCO vejen Den midtsjællandske kommune vil reducere sit CO2 udslip og sænke energiforbruget i 70 bygninger som led i et ESCO samarbejde med Schneider Electric.

Sorø Kommune og energispecialisten Schneider Electric Buildings Denmark A/S har indgået et ESCO samarbejde, der omfatter 70 kommunale bygninger på i alt 126.000 m2. En foranalyse har vist, at et investeringspotentiale på 40-50 mio. kr. vil medføre en reducering af driftsomkostningerne på 16-19% og en reduktion af CO2 udslippet med 18-20%. Efter foranalysens afslutning i september 2010 vil ESCO projektet blive fremlagt til behandling i byrådet for en endelig politisk godkendelse.

42

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

”Vi er stolte over, at Sorø Kommune har valgt os som samarbejdspartner på ESCO projektet.

Sorø Kommune er en af foregangskommunerne inden for denne samarbejdsform, og vi ser frem til et langsigtet samarbejde,” siger Forretningsområdedirektør Morten Dahl, Schneider Electric Buildings Denmark A/S. Principperne for projektet bygger på en investering i energibesparende bygningsforbedringer, der finansieres og tilbagebetales gennem energibesparelser. Investeringerne baner desuden vej for at gavne og forbedre indeklimaet i en lang række af de kommunale bygninger, og samlet set vil kommunen efter projektet råde over

en bygningsmasse, der har fået et betydeligt løft. Et af fokusområderne er implementering af energistyring, så Sorø Kommune fremover kan arbejde systematisk og struktureret i deres bestræbelser på at reducere CO2 udslippet.

Linda Nielsen, formand for Teknik og Miljøudvalget, glæder sig over, at der er udsigt til en energirenovering af de kommunale bygninger og en reduktion af CO2 udslippet: ”Dette falder fint i tråd med Borgmesterpagten, som Sorø Kommune indgik i 2009, hvor kommunen samlet set i 2020 skal have nedbragt sit CO2 udslip med 20 %” siger Linda Nielsen. ”ESCO projektet er et ambitiøst projekt, men det skal vi også være, hvis vi

vil tage klimaudfordringerne alvorligt” tilføjer Linda Nielsen. ”ESCO projektet er et blandt mange spændende projekter, vi for tiden har i gang i Ejendomscentret,” siger Ejendomscenterchef Johnny Christensen. I forhold til kommunens bygningsmasse glæder Ejendoms-centerchefen sig over, at der gennem ESCO projektet er skabt grobund for en tiltrængt optimering af bygningerne.

Foreløbig har ti kommuner i Danmark indgået ESCO samarbejder - heraf de seks i samarbejde med Schneider Electric.

DAKAR

DAKAR – fra mere til bedre Orbicon | Leif Hansen har i tæt samarbejde med revisorer og ingeniører udviklet DAKAR. Dette samarbejde har medført, at DAKAR er gennemtestet og kan hurtigt og enkelt implementeres i forsyningernes system.

DAKAR understøtter lovgivningen omkring fastholdelse af åbningsbalance, ned- og opjusteringer, håndtering af tilgange, afgange og ændringer. DAKAR giver mulighed for at foretage revisor- og ingeniørsyn.

DAKAR er: • Brugervenligt • Datavisualisering • Kundespecifikt • To syn på sagen • Tilpasningsvenligt

DAKAR understøtter DANDAS-formatet, der er dansk standard for afløb. Orbicon | Leif Hansen er førende softwareleverandør for ledningsregistrering med bred faglig indsigt og forståelse af formatet. Det kommer DAKAR-brugeren til gode.

Orbicon | Leif Hansens ny udgave af DAKAR effektiviserer værdifastsættelsen, da den beregnes direkte ud fra oplysningerne i ledningsregistrerings-systemet. Det er ikke nødvendigt at indtaste informationerne på ny for at få en værdifastsættelse af aktiverne.

Kontakt ingeniør Thomas Jensen på 21 28 67 07 eller thje@orbicon.dk Sammen kan vi mere. www.orbicon.dk

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

43

TEMA: BYGGERI

Når energibesparelser giver flere lejrskoler

60 procent af kommunerne giver de enkelte institutioner del i de penge, de selv sparer på energiregningen. Den såkaldte incitamentmodel giver f.eks.

Bjedstrup Skole i Skanderborg 120.000 kroner om året mere til nye undervisningsmaterialer, ekstra lejrskoler og it-udstyr.

Rigtig mange af landets kommuner ser en fordel i at give deres institutioner en økonomisk motivation til energibesparelser. Faktisk bruger seks ud af ti den såkaldte incitamentmodel, hvor de enkelte institutioner selv beholder alle eller dele af de penge, de sparer på energien. Det viser en undersøgelse af kommunernes energiforbrug, som Center for Energibesparelser (tidl. Elsparefonden) for nylig gennemførte sammen med Kommunalteknisk Chefforening, KTC.

Flere penge til udflugter Ifølge KTCs formand er der en rigtig god grund til at bruge modellen.

44

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

”Der er ingen tvivl om, at når så mange af vores medlemmer blandt de kommunaltekniske topchefer har valgt at bruge en økonomisk gulerod, er det jo, fordi det virker,” siger Torben Nøhr, formand for KTCs bestyrelse. ”Det har ganske enkelt en positiv effekt på energiforbruget, når den enkelte institutionsleder kan se i budgetterne, at der er blevet flere penge til udflugter, nye undervisningsmaterialer eller flere timer til pædagogmedhjælperen,” siger han. ”Der er ingen tvivl om, at når så mange af vores medlemmer blandt de kommunaltekniske topchefer har valgt at bruge en økonomisk gulerod, er det jo, fordi det virker,” siger Torben Nøhr, formand for KTCs bestyrelse.

Om Center for Energibesparelser Center for Energibesparelser bygger videre på Elsparefondens arbejde og skal fremme energibesparelser i både husholdninger, det offentlige og i erhvervslivet inden for alle energiformer, bortset fra transport. Centeret er en uafhængig, offentlig instans med egen bestyrelse under Klima- og Energiministeriet. Center for Energibesparelser blev etableret den 1. marts 2010 og finansieres af provenuet fra det særlige energisparebidrag på 0,6 øre/kWh, der opkræves hos husholdningerne og det offentlige. Provenuet udgør i alt ca. 90 mio. kr. om året.

Varmeregning eller nye klassesæt?

I Skanderborg Kommune får alle institutionerne hvert år en pose penge, som skal finansiere alle omkostninger - også drift. Og det virker som en meget væsentlig motivationsfaktor ifølge skoleleder Kirstin Pinstrup Thomsen, der har sat alle kræfter ind på at spare så meget som muligt på energiforbruget for at frigøre midler til andre, mere væsentlige formål. ”På Bjedstrup Skole har vi sat mange initiativer i gang for at spare på energien. Vi vil hellere bruge vores penge til at lave en god skole. Når vi står med en varmereg-

TEMA: BYGGERI

ning i den ene hånd og må sige nej til at købe nye klassesæt til 6. klasserne med den anden hånd, virker det utroligt motiverende at få nedbragt varmeregningen,” siger Kirstin Pinstrup Thomsen.

120.000 kroner ekstra hvert år Hun mener, at det decentrale råderum over budgetterne er lige netop det, der skal til, for at få gennemført reelle besparelser. De løber på Bjedstrup Skole op i ca.

120.000 kroner hvert år, når alle investeringer er tjent hjem. ”Alle kan jo blive enige om, at det er godt at spare penge og mindske CO2-udslippet. Men det, der virkelig har fået os i gang, er, at vi får flere penge til de ting, der har betydning for vores elever — altså nye bøger, computere og programmer, en idrætslegeplads, en

tipi til vores udeskole, lejrskoler osv.” siger Kirstin Pinstrup Thomsen.

Bjedstrup Skole og Børnehus varmer blandt andet skolen op med et træpillefyr i stedet for med oliefyr, loftet på skolens gamle bygninger er isoleret med papiruld, og der er sat lysfølere op på hele skolen. Derudover indgår det helt naturligt i skolens pædagogik over for børnene, at de skal være med til at spare på el, vand og varme. Og det sparer altså skolen for ca. 120.000 kroner om året.

Selvstyre skal følges op Projektleder Anders Hjorth Jensen fra Center for Energibesparelser er glad for, at den offentlige sektor tænker i metoder, der kan give de enkelte institutioner ejerskab over arbejdet med energibesparelser.

Han påpeger samtidig, at institutionerne skal have den nødvendige støtte fra kommunen. ”Man kan ikke forlange, at pedellen eller skolelederen selv skal prioritere og gennemføre store tiltag. De skal have adgang til hjælp og sparring om f.eks. udbudsregler og bygningslovgivning, men også om selve de tekniske løsninger.

Der er behov for, at nogen centralt har overblikket og kan vurdere, om de tiltag, der sættes i gang, er de rigtige — altså dem, der giver flest sparede kWh for pengene, ” siger han.

Stort potentiale – mange barrierer Center for Energibesparelser er ikke i tvivl om, at incitamentmodellen er et vigtigt, strategisk redskab, som den offentlige sektor kan og

Hvilken skoleleder vil ikke ­hellere sende pengene med eleverne på lejrskole end at bruge dem til opvarmning af utætte bygninger? ­Arkivfoto: Jørgen Schytte/Scanpix.

vil bruge endnu mere i den fremtidige indsats for at få energiforbruget ned. ”Der er et stor potentiale for at spare energi i den offentlige sektor, men der er også mange barrierer, der står i vejen for at realisere det. Økonomiske incitamenter er utvivlsomt med til at fjerne barrierer, fordi det bliver helt tydeligt, at pengene kan bruges langt bedre steder end på energiregningen,” siger Anders Hjorth Jensen.

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

45

PLANLÆGNING

For mange problematiske bestemmelser i lokalplaner 1800

1600

1400

1200

Antal vedtagne lokalplaner

1. delrapport i et forskningsprojekt, der udføres af Arne Post, AP Byplanrådgivning, i samarbejde med Aalborg Universitet, underbygger lokalplanernes status som ”planlovens sværvægter”, men påviser også, at der er mange formelle problemer i bestemmelserne.

1000

800

600

400

200

0 1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

År

/ Af Arne Post, byplankonsulent, arkitekt maa, forfatter til Byplanhåndbogen, der er u­ dgivet af Dansk Byplanlaboratorium.

Arne Post har bl.a. medvirket til ­udarbejdelse af Vejledning i lokalplanlægning og Lokal­ planlægning for boligområder, Eksempel­ samling, frem til høringsudgaverne.

Undersøgelsen ”Lokalplanen kan karakteriseres som en ”lokal lov” for, hvad nærmere afgrænsede ejendomme må anvendes til, og hvad der må bygges på dem.” ”Der er mange formelle fejl i størstedelen af lokalplaner.”

Det første citat indleder Miljøministeriets vejledning om Lokalplanlægning 1). Det andet er et

46

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

Endeligt vedtagne lokalplaner fra 1999 til 2009

af de foreløbige resultater af den første større undersøgelse af lokalplanlægning, der bl.a. behandler vedtagelsen, fordeling på plantyper, indhold, bestemmelsernes legalitet samt formidling over for borgerne 2).

Undersøgelsen omfatter de to nyeste forslag fra samtlige kommuner, der den 11. maj 2009 var på planlisten, PlansystemDK. En sådan stikprøve giver naturligvis ikke den fulde sandhed, men den viser nogle resultater, der kan bidrage til kvalitetsudvikling af det, der også betegnes som ”grundstenen i det danske plansystem”.

Lokalplanernes indhold om udvikling af nye byområder, Lokalplanerne og de tilhørende byomdannelse, bevaring mv. Loredegørelser er udtryk for et stort kalplanerne afspejler mål og aktiplanlægningsarbejde, og gennem viteter i lokalsamfundet. Herunder Projektlokalplan udarbejdelsen afklares mange vilje til at fremme udviklingen genUdviklingslokalplan væsentlige problemstillinger. Den nem store projekter. CenterområByomdannelseslokalplan overordnede vurdering er, at de der udgør en markant større andel Bevaringslokalplan undersøgte lokalplaner virker me- end tidligere. Det er konkurrencen Rammelokalplan ningsfulde og nyttige, og at de gi- inden for detailhandel, bl.a. med Temalokalplan ver indtryk af god byplanlægning. fortsat vækst i antallet af discountLovliggørelseslokalplan Kun omkring 20% tilvejebrin- butikker, der kommer til udtryk her.

Landzonelokalplan ges alene på grund af lokalplanNår et udkast til lokalplan kompligten, de øvrige for at inddrage mer frem til politisk behandling, er arealer i byzone eller sommer- der en høj grad af enighed. Der blihusområde, ændre plangrundla- ver kun foretaget få - og i givet fald get mv. ”Projektlokalplaner” ud- kun mindre - ændringer af det, forgør ca. 40%, de øvrige drejer sig valtningen fremlægger. Og der er

De undersøgte lokalplaners fordeling på type

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

PLANLÆGNING

År

Endeligt vedtagne lokalplaner fra 1999 til 2009

kun ganske få mindretalsudtalelser.

Mange problematiske bestemmelser Redegørelserne for lokalplanernes hovedindhold og sammenhæng med anden planlægning er i de fleste tilfælde vurderet som gode.

Derimod er der mange tilfælde - i gennemsnit 7 pr. lokalplan - hvor de bindende bestemmelser er problematiske, fordi de er upræcise, overflødige eller savner lovhjemmel. Det gælder også for de knap 25%, hvor der har medvirket en byplankonsulent.

Projektlokalplan Udviklingslokalplan Byomdannelseslokalplan Bevaringslokalplan Rammelokalplan Temalokalplan Lovliggørelseslokalplan Landzonelokalplan

De undersøgte lokalplaners fordeling på type

Problematiske bestemmelser er bl.a.: • handlepligt, fx krav om vedligeholdelse af bebyggelse, • henvisning til udefinerede regulativer, fx ”de til enhver tid gældende bestemmelser i kommunens affaldsregulativer”, • upræcise bestemmelser, fx krav om ”arkitektonisk kvalitet”, • overflødige bestemmelse, fx krav om tilslutning til kloaknettet, • kompetencenormer, fx krav om at en udstyknings- eller bebyggelsesplan skal godkendes eller bestemmelser, der giver udtryk for, at kommunalbestyrelsen kan godkende eller tillade ændringer.

Sådanne bestemmelser medfører: • at lokalplanerne bliver vanskeligere at forstå, • at administrationen på de pågældende områder foregår på grundlag af ulovhjemlede bestemmelser, samt • at der er risiko for, at planen som helhed eller dele af den bliver underkendt i Naturklagenævnet.

Kompetencenormer, der især spiller en stor rolle, har tidligere været opfattet som lovligt, i alt fald til regulering af detaljer. Men de opfylder ikke kravet til entydighed og præcision, og kan ikke danne grundlag for retshåndhævelse.

Brugen af kompetencenormer afspejler et skisma mellem planlægning og enkeltsagsbehandling. Det er ofte uhensigtsmæssigt at gøre lokalplanen detaljeret. Og det er vanskeligt at formulere generelle bestemmelser, der sikrer fx arkitektonisk kvalitet. Det rejser spørgsmål som: • Hvordan løses skismaet mellem kravet om en entydig og præcis plan og det uhensigtsmæssige, der kan være i at fastlægge detaljer?

• Hvordan sikres arkitektonisk kvalitet uden at fastlægge et konkret, detaljeret projekt?

Muligheder for forenkling Mange lokalplaner kan på en enkel måde gøres lettere at forstå, bl.a. ved at planlæggerne: • bruger lokalplanvejledningen og eksempelsamlingen, • redegør for de vigtigste bestemmelser, fx i en kommentarspalte, • undgår kompetencenormer og andre ulovhjemlede bestemmelser, • undgår formuleringer om at ”byrådet kan tillade/godkende”, men i stedet redegør for reglerne om dispensation,

• undlader at henvise til regulativer og normer, • undlader at formulere gældende lovregler som lokalplanbestemmelser.

På årets Planlovsdage, arrangeret af Bygningsinspektørforeningen, By- og Landskabsstyrelsen og KTC, blev deltagerne bedt om ved håndsoprækning at oplyse, om de bruger en tjekliste i lokalplanvejledningen, der har til formål at støtte udarbejdelsen af lokalplaner. Kun ganske få rakte hånden op. Lokalplanundersøgelsen tyder på, at mange vil kunne have glæde af at bruge tjeklisten – og lokalplanvejledningen i øvrigt.

De næste faser I løbet af 2010 registreres og analyseres indsigelser og den politiske behandling. Bl.a. stade for endelig vedtagelse, tidsforbrug ved tilvejebringelsen, om forvaltningens indstilling tiltrædes, om der er politiske mindretal og ændringer som følge af indsigelser. Endvidere behandles spørgsmål som planlæggerens rolle som rådgiver og det politiske indhold i lokalplanlægning. Resultatet vil fremgå af 2. delrapport, ultimo 2010.

I den sidste fase registreres stadet for realisering, om lokalplanen har givet anledning til klager, samt om der allerede er taget skridt til revision af - eller givet dispensation fra - lokalplanen.

Registreringer i de første faser foretages på grundlag af oplysninger, der kan findes på nettet. Den sidste fase kræver oplysninger direkte fra kommunerne. Vi håber derfor, at planlæggerne i begyndelsen af 2011 vil hjælpe med de nødvendige oplysninger - og de må gerne supplere med ønsker til og egne erfaringer med lokalplanlægningen.

1) Vejledning om lokalplanlægning og Eksempelsamling, Lokalplanlægning for boligområder, By- og Landskabsstyrelsen, 2009.

2) Lokalplanlægning i Danmark 2009-2011. 1. delrapport (Post, Hvingel, Møller og Bodum), støttet af Grundejernes Investeringsfond og Dreyers Fond.

http://vbn.aau.dk/research/ lokalplanlaegning_i_danmark_ 20092011(19777874)/

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

47

NYT FRA MINISTERIER

Bedre miljøzoner på vej De kommuner i Danmark, som allerede har indført en miljøzone, får nu mulighed for at skærpe reglerne, så de ikke bare gælder busser og lastbiler - men også varebiler. Desuden vil andre kommuner i landet fremover få mulighed for at indføre lignende miljøzoner til at beskytte borgerne mod partikelforurening fra trafikken. Begge muligheder kan iværksættes, hvis det kan dokumenteres, at grænseværdierne for partikler overskrides i kommunerne. Det er konsekvensen af et nyt lovforslag.

Ifølge de seneste tal fra Dan-

marks Miljøundersøgelser er Danmark et af få lande i EU, som overholder grænseværdierne for partikelforurening. Samtidig viser en ny undersøgelse, også fra Danmarks Miljøundersøgelser, at partikelforureningen fra den københavnske trafik er faldet med 26% som konsekvens af miljøzonen.

En anden konsekvens af lovforslaget er, at vognmænd – også udenlandske – fremover kan få tilbageholdt deres køretøj, indtil der er stillet sikkerhed for en eventuel bøde. Og i det hele taget bliver reglerne for håndhævelse skærpet

med det nye lovforslag. For eksempel kan politiet kræve et ekstraordinært syn af et osende køretøj.

Aalborg indførte som den ­første by i provinsen miljøzone i ­Aalborg ­Midtby februar 2009. ­ Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix

nyt fra

Netværk på Østersøens grønne perle Grøn Energi i innovative netværk koordinerer og samler den viden og know-how, som findes i bornholmske virksomheder og vidensintitutioner i en energiklynge. På den måde kan grønne teknologier og ideer skabe mere vækst på hele øen.

Der er allerede en masse spændende

projekter i gang på Bornholm – som for eksempel DTU og Østkrafts projekt omkring styring af vindmøller og passivhuset BRIGHT HOUSE, som er udviklet og opført af lokale virksomheder Tanken bag ’Grøn Energi i innovative netværk’ er, at når de mange gode ideer samles

og udvikles i samarbejder, er der større chance for, at ideerne fører til innovation.

Den almindelige borger på Bornholm får glæde af projektet, når samarbejdet resulterer i en mere koordineret hjælp til at finde og implementere energibesparelser.

Nye temaer på Danmarks Arealinformation Der er netop offentliggjort to nye temaer; Nitratfølsomme indvindingsområder - seneste viden’, der er et landsdækkende tema og ’Råstofområder’ der pt. dækker Region Midtjylland.

Nitratfølsomme Indvindingsområder (NFI) -Seneste viden Det nye tema med seneste viden er et supplerende tema til det allerede eksisterende tema for Nitratfølsomme indvindingsområder.

Fremover vises der således to temaer for nitratfølsomme indvindingsområder på Danmarks Arealinformation. Data for temaet, der

48

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

viser seneste viden, stammer fra grundvandkortlægningen, der løbende udføres af By- og Landskabsstyrelsen. På baggrund af kortlægning, har ny geologisk viden ført til justering af de udpegninger, der blev udført af amterne frem til strukturreformen. Grundvandkortlægningen skal være afsluttet i 2015, og temaet vil løbende blive justeret frem til da. I forbindelse med offentliggørelsen af det nye tema, NFI; seneste viden, er der foretaget en landsdækkende opdatering marts 2010. Anvendelsen af temaet, der viser den seneste viden, har specielt betyd-

ning for godkendelse af husdyrbrug, så det ikke længere er forældede data, der vises.

Det eneste tema der hidtil har været vist for nitratfølsomme indvindingsområder er baseret på data fra amternes regionplaner og er ikke opdateret siden og vil blive først opdateres med vedtagelsen af vandplanerne. Det vil fremover også blive vist på Danmarks arealinformation og ajourføringsfrekvens svarende til vedtagelse af nye vandplaner.

Udover over offentliggørelse af seneste viden for Nitratfølsomme indvindingsområder, arbejdes der

også på at få offentliggjort et supplerende tema for drikkevandsinteresser der ligeledes skal vise den seneste viden.

Råstofområder Der er nu blevet offentliggjort et tema, der i første omgang dækker Region Midtjylland. Temaet indeholder information om hhv. råstofgraveområde og råstof interesseområde, samt forslag til disse områder.

Datagrundlaget for råstofområder stammer fra regionens råstofplan der er vedtaget juni 2008, og revideret juni 2009.

DIGI TA LT

Ynglefugle kortlagt i Tøndermarsken Danmarks Miljøundersøgelser, dergået en markant nedgang i yngAarhus Universitet har netop of- lebestandene. Herunder beskrives fentliggjort Faglig rapport fra DMU, bl.a. betydningen af den aktunr 778: elt store rævebestand og dennes Ynglefugle i Tøndermarsken og prædation på fuglebestandenes Margrethe Kog 1975-2009. - En æg og unger. Rapporten slutter af analyse af udviklingen i fuglenes med en række konkrete anbefalinantal og fordeling med anbefalin- ger af, hvad man kan gøre for at ger til forvaltningstiltag. forbedre vilkårene for ynglefugleRapporten beskriver udviklin- ne i Tøndermarsken. gen i antallet af ynglefugle for 64 fuglearter i Tøndermarsken i peri- Rapporten kan frit downloades fra oden 1975-2009, og det evalue- DMUs hjemmeside: res i hvilken grad, Miljøministeri- http://www2.dmu.dk/Pub/ ets målsætninger for området er FR778.pdf blevet opfyldt indtil nu. Derudover evalueres effekterne af den MVJ-ordning, som var indført i en periode i 2000’erne, og som indebar øget fugtighed på engene. Dernæst præsenteres resultaterne af den intensive forskningsindsats, Danmarks Miljøundersøgelser gennemførte i området i perioden 2001-2009. Disse underYNGLEFUGLE søgelser beskriver ynglende I TØNDERMARS KEN OG MARGRE THE KOG 1975 En analyse af -2009 engfugles krav til levestedet udviklingen i fuglenes anta anbefalinger l og fordeling til forvaltnings med tiltag og giver et bud på de sandsynlige årsager til, at netop AU denne fuglegruppe har unFaglig rapport

fra DMU nr. 778

2010

DANMARKS MILJØ

AARHUS UNIVERS

ITET

UNDERSØGELSER

Fornyelses­fonden åben for ansøgninger Fornyelsesfonden støtter nye forretningsmuligheder inden for grøn vækst og velfærd og åbnede 16. april første ansøgningsrunde, hvor der investeres 120 mio. kr. i markedsmodning af grønne løsninger og erhvervsmæssig omstilling i hårdt ramte områder. Fonden fremmer projekter, der hjælper med at omsætte viden og gode ideer til produkter eller serviceydelser, som

kan komme hurtigere på markedet Fornyelsesfondens fokusområder er grønne løsninger og velfærdsløsninger. Samtidig skal fonden understøtte omstilling i hårdt ramte områder. I alt er der 760 mio. kr. til investeringer over de næste tre år.

Læs yderligere om Fornyelsesfonden på: www.fornyelsesfonden.dk

Nedlagt jern­ bane bliver til natursti Naturelskere, cyklister, motionister og turister kan glæde sig til nye muligheder, efter at Miljøministeriet har overtaget den nedlagte jernbane fra Korinth til Ringe på Sydfyn fra Transportministeriet. Sammen med Faaborg-Midtfyn Kommune vil Miljøministeriet nu omdanne de 16 kilometer skinner til en attraktiv sti gennem landskabet.

Langs den 16 kilometer lange natursti vil der blive etableret naturlegepladser og andre anlæg. Langs stien vil man bl.a. kunne opleve vandløb og vådområder.

AFFALD PÅ MOBILEN Vil du trænge igennem til unge under 30 år, skal du ud på deres

8 millioner til luft- og affalds­ teknologi Virksomheder, der har gode bud på løsningen af morgendagens miljøudfordringer, kan nu søge Miljøministeriet om tilskud til udvikling af nye teknologier. Ministeriet har åbnet for ansøgninger til første runde af tilskudsordningen, der skal fremme teknologier på luft- og affaldsområdet.

Tilskudsordningen er en del af regeringens miljøteknologiske handlingsplan, og har til formål at skabe bedre rammer for danske virksomheders udvikling af miljøeffektiv teknologi. Indsatsen skal målrettes konkurrencedygtige og innovative løsninger på væsentlige globalt udbredte miljøudfordringer.

Læs mere om tilskudsordningen og ansøgningsproceduren på www.ecoinnovation.dk

mobil. Om et par år gælder det unge under 40.

Tankegang kan hjælpe med at få dine budskaber ud på de digitale kanaler.

Frederikshavn København T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

vanebrydende visuel kommunikation

VAND & NATUR

Uden dialog - ingen indsats Etablering af vådområder kan resultere i langt større reduktioner af kvælstofudledning end de planlagte 9.000 tons årligt. Det var én af konklusionerne på temamødet: Vand og natur skaber synergier i forbindelse med KLs Teknik og Miljø-konference

Limfjorden • Oplandet til Limfjorden udgør 1/6 af Danmark • Oplandet til Limfjorden huser 1/5 af Danmarks husdyr (DE).

• Oplandet til Limfjorden bebos af 1/190 af Danmarks befolkning.

• Lidt over 1/3 af vådområdeindsatsen, der er aftalt i Grøn Vækst, skal finde sted i oplandet til Limfjorden.

Foto: Arne Magnussen/Scanpix

/ Af Irene Brandt

”Om så man fjernede alle husdyr fra Limfjordens vandoplande, så ville man alligevel ikke nå reduktionsmålet for kvælstof i Limfjorden,” sagde formanden for Limfjordsrådet, Poul Boesen på temamødet: Vand og natur skaber synergier i forbindelse med KLs Teknik og Miljø-konference. Sammen med formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune, Ole Kamp, fortalte han om de udfordringer kommunerne står over for i arbejdet med gennemførelsen af Grøn Vækst.

De 18 kommuner i Limfjordsrådet afgav fælles høringssvar - både i idé-fasen og ved den tekniske forhøring til vandplanen. ”Vi har engageret os i debatten om den fortsatte forsinkelse af vandplanerne og om anvendelsen af kvælstofkvoter, som efter Limfjordsrådets mening er en gang bras! Vi er derfor meget tilfredse med at disse planer indtil videre er sendt i udvalg,” sagde Poul Boesen og tilføjede, at han håber, kommunerne efterfølgende får god tid til at løse deres del af opgaven ordentligt.

50

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

Mest for pengene Udgangspunktet for Grøn Vækst er at kvælstofreduktionen skal ske, hvor det er mest omkostningseffektivt. Samtidig skal der tages behørigt hensyn til, at indsatsen ikke skader natur omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 samt sårbare vandløb, der ikke må søpåvirkes. ”Derudover arbejder vi i Limfjordsrådet for, at indsatsen kommer til at styrke Natura 2000-Netværket, levestederne for de truede arter, de rekreative muligheder, de udpegede økologiske korridorer samt klimaindsatsen,” fortalte Poul Boesen. For at sikre disse synergier vil der blive nedsat rådgivende følgegrupper med parter og organisationer.

Dialogen genetableret ”Set i lyset af at vandoplandsplanen skal være på plads senest 1. juni, er det klart, at denne proces vil blive forceret,” sagde Poul Boesen og fortsatte: ”Dermed mangler vi tid til den dialog med lodsejerne, som er så

vigtig for et vellykket resultat. Da vandplanerne blev præsenteret, blev landbrugserhvervet meget frustreret. Den dag led den gode dialog, vi havde med erhvervet, i nogen grad skibsbrud. Siden har vi i Limfjordsrådet søgt at rette op på det. Vi har holdt et dialogmøde med samtlige landbrugsorganisationerne i området, Hvor det lykkedes os at genoprette dialogen.

Var dette ikke lykkedes, havde vi ikke haft nogen steder, hvor vi kunne gennemføre vådområdeindsatsen. Heldigvis kunne landbrugserhvervet godt se, at det bedste for alle er, at vi i fællesskab finder de bedste løsninger. Ville de ikke være med, ville kommunernes forsøg på at opnå resultater kuldsejle - derpå ville staten så træde til og trække en model ned over hovedet på os.”

Kommunerne i Limfjordens vandopland har brugt ventetiden flittigt. De har tilsammen udpeget vådområder nok til at kunne nå resultatet mere end én gang, og forud for Limfjordsrådets møde 17.

maj, havde alle berørte lodsejere fået et personligt brev. Derudover er der skrevet pressemeddelelser om vandoplandsplanen og til efteråret er der planlagt lodsejerbesøg, naturvandringer og flere nyhedsbreve. ”Vi satser på, at kvælstofkvoternes time out vil blive brugt til at arbejde med målrettede, arealspecifikke tiltag, så vi kan sætte ind dér, hvor vi opnår de bedste resultater. Vi skal også se på, om der er andre muligheder, end dem ministeriet har peget på. For eksempel har HedeDanmark foreslået at man forsyner alle drænanlæg med minirensningsanlæg - en løsning der angiveligt både vil give gode resultater og være billigere end andre tiltag,” sagde Poul Boesen.

Det kan betale sig – for ­naturen Formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune, Ole Kamp, var ikke i tvivl om, at forbedringer i vandmiljøet

VAND & NATUR

ville række langt ud over vandkvaliteten i fjordene. ”Det er meget vigtigt, at vi får fjordene til at fungere igen. Sunde fjorde med mulighed for jagt og fiskeri er ét af de tilbud, vi har, som skal tiltrække nye borgere, der kan holde liv i vores kommune,” sagde Ole Kamp. Han har i årtier fulgt udviklingen i vandkvaliteten i Ringkøbing Fjord, hvor sigtedybden stille og roligt er blevet øget i takt med at Vandmiljøplanerne har medført mindre udledning af kvælstof til fjorden. ”Jeg kan gå ned til mit eget vandløb og se, at det virker. Det er meget motiverende. Vi er ikke i mål; men vi er på vej,” sagde Ole Kamp og tilføjede: ”Der er mange i Vestjylland, der spekulerer meget over, om indsatsen nu også kan ’betale’ sig. Til dem og alle andre vil jeg bare sige, at om ikke for andet, så kan det betale sig for naturens.”

I åerne i Ringkøbing Fjords vandopland fanges der i dag laks i et omfang, der tiltrækker lystfiskere i stort tal. Tilsvarende er fjordens ’nationalfisk’, helten, kommet stærkt tilbage. For ti år siden var fiskeriet på helt stort set stoppet. Samtidig er der i RingkøbingSkjern Kommune er der gennemført mange projekter, der skal gøre naturen mere tilgængelig for borgerne - side om side med landbrugshvervet.

… og for byudviklingen Ringkøbing-Skjern Kommune har også været meget bevidste om, at de restaurerede vandløb i det bynære miljø er et aktiv i byudviklingen. Kommunen har således udstykket attraktive byggegrunde langs vandløbene - til glæde for byboerne.

Mest for pengene Ole Kamp var også meget opmærksom på, at der i vandplanerne peges på en række veje til at nå målet - men at nogle af de anviste

reduceringsmetoder vil resultere i store udgifter og lille effekt. ”For eksempel viser tal fra miljøministeriet, at vi ved at lave tiltag omkring 53 regnudløb kan opnå en reduktion på 1,5 tons kvælstof og 600 kg fosfor. Det vil koste over 8,5 mio. kr. Tilsvarende kan vi ved at etablere 612 ha. vådområder til en samlet udgift på knap 10 mio. kr. reducere udledning af kvælstof med 69 tons. Der er ingen tvivl om, at vi ved at etablere vådområder i stedet for at lave tiltag omkring regnudløb får langt mere reduktion for pengene,” sagde Ole Kamp. Han var også modstander af at gennemføre generelle begrænsninger i landbrugets muligheder for at dyrke jorden intensivt. ”Der er helt bestemt områder, der er mere egnede til intensivt landbrug, end andre. Jorden i de områder, som for årtier siden blev tørlagt i stor stil, er i dag sunket helt sammen. Disse områder bidrager derfor i stor stil til udvaskningen af kvælstof. Ved at være selektive, kan vi komme meget langt,” sagde Ole Kamp.

Ringkøbing-Skjern Kommune er hjemsted for en meget stor del af landets dambrug, og også på dette område er kommunen langt i forhold til at begrænse udledningen af kvælstof til vandløbene. Der har været gennemført forsøg med modeldambrug og de nyeste teknologier inden for dambrug, FREAanlæg, er på vej til kommunen. ”Verden er ikke gået i stå, og vi bliver hele tiden klogere. Derfor vil vi også med tiden opdage en række nye måder at løse problemerne på. I stedet for bare at skære ned på antallet af husdyr - kan man udnytte gyllen til produktion af biogas - og oven i købet lave penge på det!

Mulighederne er mange; men min bekymring er, at den økonomi, der følger med vandplanerne, vil være bundet fast på bestemte indsatser - selvom det er kommunerne, der skal lave handleplanerne for vandmiljøindsatsen,” sagde Ole Kamp.

- kilden til et bedre miljø

Miljøkurser

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus Luftvejledningen...........................................................................................................1. jun.

Administration af lokalplaner...................................................................................3. jun.

Fravær til nærvær - Lovpligtige sygefraværssamtaler......................................3. jun.

Plantebestemmelse for §3 sagsbehandlere.....................................................7.-8. jun. Ådalsprojekter ..........................................................................................................7.-8. jun.

Procesteknik 2..........................................................................................................7.-9. jun.

Miljøgodkendelse af husdyrbrug for viderekomne ......................................8.-9. jun.

Afværge ved villaolietanksager................................................................................9. jun.

Besigtigelse af naturarealer...............................................................................9.-10. jun.

Spildevandsafledning i det åbne land..........................................................10.-11. jun.

Grundkursus for åmænd..................................................................................14.-16. jun.

Træf for renseanlægspersonale .............................................................................15. jun.

Træf for renseanlægspersonale, Slagelse............................................................17. jun.

Grundkursus i spildevandsrensning (intro. 16.-17. aug.)......................18.-20. aug.

Grundkursus for åmænd...........................................................................30. aug.-1. sep.

Forvaltningsret ..............................................................................................................6. sep.

Kemi for industrisagsbehandlere - NYHED .....................................................7.-8. sep.

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn ..........................................8.-9. sep.

FVC, Ledernetværk dag 1, Sjælland......................................................................15. sep.

Kommunale råstofopgaver..............................................................................15.-16. sep.

El på renseanlæg og ved pumpestationer..........................................................16. sep.

Naturbeskyttelse og -administration - grundkursus ..............................20.-21. sep.

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

ANZ_Fibel_93,5x122_DK_ANZ_Fibel_93,5x122_DK 27.04.10 10:00 Seite 1

MILJØBESKYTTEL SE OG SIKKERHED

M I L J Ø B E S K Y T T E L S E

&

S I K K E R H E D

Faret vild i paragraf-junglen ?

Er du også træt af, at lede forgæves efter regler, standarder, forskrifter og bestemmelser?

DENIOS har gjort det nemmere for dig!

Med "Den Professionelle Miljøguide" er disse samlet og beskrevet på en enkel og overskuelig måde.

BESTIL MED DET SAMME!

Bestil den GRATIS i dag på

telefon 76 24 40 80 (normal pris 79,- DKK)

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

51

POLITIK

KL-formand fik skovlen under miljøministeren Hvis KL havde lagt en slagplan forud for miljøminister Karen ­Ellemanns optræden på KLs ­Teknik og ­Miljø-konference - så lykkedes den

Lovede miljøminister ­Karen Ellemann på KLs Teknik og Miljø-konference, at kommunerne får midler nok til at gennem­føre de ­ambitiøse vand- og naturplaner?

Spørgsmålet vil ganske givet blive diskuteret en del. Foto: Steen Evald

/ Af Irene Brandt

”I dag har jeg hørt dig sige, at der vil være sammenhæng mellem de opgaver, kommunerne stilles overfor, og den økonomi, der stilles til rådighed. Det vil jeg minde dig om,” sagde Martin Damm, der er formand for KLs Teknik og Miljø-udvalg, da han på KLs Teknik og Miljø-konference takkede miljøminister Karen Ellemann, for at hun var mødt frem og havde fortalt om miljøministeriets arbejde med vand- og naturplanerne.

Karen Ellemann nåede lige at sige: ”Ja …”; men inden hun kunne fortsætte, afbrød en rådsnar Martin Damm hende med en opfordring til de 600 deltagere om at kvittere med en klapsalve. Og så blev der klappet længe og højlydt - så længe, at Karen Ellemann opgav at afslutte sit svar.

KL var hurtige til at fortælle den gode historie. En halv time senere kunne Karen Ellemann og alle andre læse på KLs hjemmeside, at: ”Karen Ellemann lover, at kommunerne får midler nok til at gennemføre de ambitiøse vand- og naturplaner.”

Hvad ministeren egentlig lovede, vil nok blive diskuteret en del.

Et urimeligt valg Til gengæld er det helt sikkert, at

52

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

Karen Ellemann finder det helt urimeligt, at miljødebatten ofte handler om, at man enten er for landbruget eller for naturen. ”Det er et urimeligt valg; men heldigvis er det heller ikke et reelt valg, for Grøn Vækst handler om at forene natur og landbrug i en frugtbar balance ved at føre en miljøpolitik, der går på to ben,” sagde Karen Ellemann.

Hun præciserede også, at selvom der har været megen usikkerhed omkring de metoder, der skal nedbringe kvælstofudledningen frem til 2015, så står det fast, at målet fortsat er 19.000 tons om året i 2015. ”Vi afdækker i øjeblikket, hvordan Grøn Vækst kommer til at påvirke landbruget. Vi har netop bekræftet og fornyet Grøn Vækstaftalen med Dansk Folkeparti, hvilket bekræfter, at målet er at reducere kvælstofudledningen med 19.000 tons om året i 2015. Vi arbejder nu med at finde en metode til at nå de 10.000 tons; men

de 9.000 tons, der skal reduceres gennem etablering af vådområder, er allerede godt i gang,” sagde Karen Ellemann. Hun fortsatte: ”Det nye er, at vi også vil se på betydningen for beskæftigelsen, når vi skal vælge en metode til at opnå en reduktion på de sidste 10.000 tons. Det er ikke sikkert at omsættelige kvoteordninger er det bedste middel. Vi vil derfor se på alternativer og på, hvordan man i andre lande arbejder med at reducere kvælstofudledningerne.”

Kommunernes nye rolle ”Landbruget har vist, at de kan producere mere og mere effektivt samtidig med at landbruget belaster naturen mindre og mindre.

Min vision er et moderne landbrug, der er skræddersyet til det område, det ligger i. Fremtidens landbrug er ikke kun fødevareproducent. Det er også naturforvalter og energiproducent,” sagde Karen Ellemann.

Landbrugets nye rolle får følgeskab af kommunerne, der også har

fået nye opgaver inden for miljøforvaltning. ”I har fået et nyt, stort ansvar.

Det er kommunerne, der skal omsætte de statslige planer til kommunale handleplaner. I har været effektive og hurtige med etablering af Vandoplandsstyregrupperne, som allerede er langt fremme med at finde egnede vådområdeprojekter,” sagde Karen Ellemann.

Hun forsikrede, at en meget stor del af de 13,5 mia. kr., regeringen har afsat til gennemførelsen af vand- og naturplanerne, vil blive brugt til gennemførelsen af vandplanerne. Det er allerede kendt, at regeringen har budgetteret med udgifter til opkøb af jord til gennemførelse af projekterne og til selve gennemførelsen af arbejdet med oprettelse af vådområder; men at kommunerne kunne forvente at få en andel til dækning af udgifterne til projektstyringen og tidsforbruget i forbindelse med lodsejerkontakten, sagde Karen Ellemann ikke noget om.

VEJE & TRAFIK

Ny rapport afliver en myte:

Tæt by betyder ikke altid bæredygtig by SBi 2009:2

6

Det er en udbredt antagelse, at tættere byer også skaber mere bæredygtige byer, ­fordi der er mindre transportbehov, let adgang til offent­ lige transportmidler samt bedre udnyttelse af ­boligopvarmningen.

Men sådan hænger det ikke altid sammen. Det viser en undersøgelse af bæredygtigheden inden for miljø, økonomi og sociale forhold for de 10 bydele i København, som Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet sammen med Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Kommune har foretaget.

Resultaterne viser markant forskellige bæredygtighedsprofiler. Én af dem er, at den tætte Indre By scorer lavt på miljøet.

Brugeradfærd betyder lige så meget som bystruktur Nørrebro og Vesterbro stemmer godt overens med antagelsen om den tætte bys bæredygtighed. Her er der sammenfald mellem høj bytæthed og kun få, der ejer en bil.

Samtidig er der relativt flere, der har deres arbejdsplads inden for kommunegrænsen.

Omvendt stemmer antagelsen også overens med forholdene i bydele med mindre bytæthed som i Valby, Vanløse og BrønshøjHusum. Her er der mere villabebyggelse, varmeforbruget i boligerne er større, og flere har egen bil.

Dertil kommer, at relativt flere beboere pendler ud af byen.

Men billedet af den tætte by som bæredygtig bliver modsagt af Indre By, der er den næst-tætteste blandt de 10 københavnske bydele (kun overgået af Nørrebro). Her er den miljømæssige bæredygtighed begrænset, fordi mange af beboerne bor i store lejligheder, der kræver meget opvarmning, og fordi de ofte har en bil parkeret ved fortovskanten, selv om de har let adgang til offentlig transport. I Indre By bor folk med byens største indtægter og længste uddannelser.

Med iagttagelserne af brokvartererne, villabebyggelserne og Indre By tegner der sig at billede af, at bæredygtighed ikke kun er et spørgsmål om bystruktur, men om at der i forskellige bydele bor forskellige mennesker. De få biler og små boliger afspejler ikke kun en tæt bystruktur, men også lave indtægter. ”Bæredygtighed afhænger derfor ikke kun af bystruktur, men i lige så høj grad af beboernes livsstil. Det er et paradoks og en udfordring for planlæggerne, at attraktive tætte bydele kan være med til at trække velhavende beboerne til, hvis forbrugsmønster ikke nødvendigvis er bæredygtigt.

Det er derfor helt centralt ikke kun at tænke bystruktur, men også brugeradfærd ind i planlægningen af fremtidens bæredygtige by”, siger Jesper Ole Jensen.

Bæredygtighedsmodellen er en god begyndelse Undersøgelsen er kommet i stand på baggrund af en hollandsk model, som forskerne har oversat til danske forhold. Modellen omfatter 20 indikatorer, der afspejler vig-

Bæredygti gh bydele i Kø edsprofiler for benhavn

tige elementer i Københavns Kommunes politikker, og som man kan belyse ud fra eksisterende registre. ”Hvis vi vil den bæredygtige by, er vi også nødt til at have redskaber til at måle på den, helst løbende og helst så tæt på den enkelte borger som muligt. Ideelt set kunne man ønske sig, at borgerne i samarbejde med kommunen er med til at definere lokale miljømålsætninger, som man har set det i mange amerikanske byer. Det kan skabe ejerskab og forpligtelse til målsætningerne, men det kræver også bedre tilgængelighed til data”, siger Jesper Ole Jensen.

Efter at have arbejdet med den hollandsk inspirerede model, er det forskernes erfaring, at der er

brug for en langt højere grad af synlighed omkring bæredygtighed i byen, og der er brug for et bedre datagrundlag. Eksempelvis berøres temaer som affald, vand og elforbrug kun indirekte, fordi der ikke er adgang til data på lokalt niveau for disse temaer.

Projektet er gennemført med støtte fra Københavns Kommunes Byøkologiske Fond.

Alle resultater på de 20 indikatorer kan ses i rapporten: http://www.sbi.dk/byudvikling/ bypolitik/beredygtighedsprofilerfor-bydele-i-kobenhavn/ beredygtighedsprofiler-for-bydelei-kobenhavn

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

53

CERTIFICERING

Bæredygtighed ind på direktørgangen I England skal alle offentligt støttede byggerier være certificerede efter BREEAM. På verdensplan er mere end 100.000 bygninger certificeret efter systemet, der nu også for alvor er på vej ind i Danmark.

/ Af afdelingsleder Lars Hagstrøm og BREEAM-assessor Daniel Reinert, begge Grontmij I Carl Bro

Potentialet ved at optimere bygningers bæredygtighed er stort.

Det handler både om nyanlæg, drift og renovering. Dokumentationen for, at det er sådan, er omfattende.

På det seneste er bæredygtighed i byggeri til en vis grad blevet udvandet som begreb i Danmark eller i bedste fald blevet synonym med energirigtigt byggeri. Vi tror, at et værktøj som BREEAM kan flytte begrebet ”bæredygtighed i byggeri” ind på direktørgangen som et parameter, der for alvor skal tages hensyn til.

Vi har endnu ikke set tendensen så tydeligt i Danmark, men det kommer nu. Energioptimering og indeklima er kommet læn-

54

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

Hvad er BREEAM, og hvad kan det bruges til?

BREEAM står for Building Research Establishment Environmental Assessment Method. BREEAM er den førende og mest udbredte miljømæssige certificeringsmetode for bygninger i verden.

I dag eksisterer ca. 116.000 certificerede bygninger og yderligere 714.000 bygninger er registrerede for certificering. Der er på internationalt plan 2.200 uafhængige assessorer, og nu er de første i Danmark altså klar til at rådgive bygningsejere. Med et BREEAMcertifikat får bygherre og bruger en ekstern og uafhængig evaluering af en ejendom eller projekt.

Med BREEAM opnår bygningsejeren flere fordele: – Måle hvor bæredygtig ejendommen er – Optimere ejendommen under projekteringen så driftsomkostningerne reduceres – Forøge markedsværdien af ejendommen – En mærkning for bygninger, der modsvarer internationale miljøkrav og matcher standarder som energimærker og ISO 14001

gere frem i bevidstheden hos større bygningsejere, for der er mange penge at spare ved at minimere energiforbruget og indeklimaproblemer. Ved siden af dette oplever alle et stigende behov for at kende sin ejendom i forhold til den generelle miljøbelastning. BREEAM er et meget velgennemprøvet system til formålet, og det giver en god fælles målestok og reference for bygningers bæredygtighed.

I Danmark har energiforbrug længe været bygningsejerens eneste objektive kriterium, når han skulle synliggøre sin ejendoms funktionelle kvaliteter. BREEAM omfatter også sundhed, vand, affald, ledelse, materialer, transport, arealanvendelse m.v.

Længere fremme i udlandet I blandt andet England, USA og Holland har man netop de sene-

re år taget flere kriterier i brug end bare energiforbrug, når en ejendom vurderes. I USA har man set en forøget gensalgsværdi på ejendomme, hvor man har overblik over bygningens reelle bæredygtighedsniveau. Vi mærker også, at internationale kunder i højere graf stiller krav om bæredygtighed til deres lokaler og ejendomme.

Bedre viden Viden er en forudsætning for at kunne handle rationelt for både ejer og lejer. En certificering giver derfor mulighed for både at synliggøre de stærke sider ved en ejendom og angiver på samme tid de områder, hvor der ligger et potentiale for videre indsats. Begge dele er viden, som ikke tidligere har kunnet måles men kun fornemmes.

Med en BREEAM-vurdering får man præcist udpeget, hvilke områder der kan optimeres. Herefter er det let at opstille en handlingsplan for de områder, der skal forbedres for at opnå besparelser på driften, et forbedret indeklima, miljø- og energioptimeringer osv. Dette tilfører både ejer og lejer i en ejendom værdi. En anden af styrkerne ved BREEAM er, at man kan sammenligne ejendomme og vægte dem både i en dansk og en international sammenhæng. Det giver

CERTIFICERING

7 More London Riverside opnåede som første kontorbygning i England i 2008 BREEAM-vurderingen ’Outstanding’ blandt andet som følge af den optimerede facade, avancerede lysstyring, lavenergi-elevatorer og højeffektive energisystemer.

for eksempel bygherrer og formidlere af ejendomme et nyt værktøj, som kan tages i brug, når der ønskes flere fakta på en ejendom. Allerede nu, før vi næsten har omtalt de nye muligheder, mærker vi en stor interesse for systemet. Nogle ønsker at anvende værktøjet til at måle deres ejendomme her og nu. Andre vil anvende det som en del af deres strategiske udvikling af porteføljen.

Det bedste valg Grontmij | Carl Bro har som den første virksomhed i Danmark fået uddannet BREEAM-assessorer, der kan vurderer både nye projekter og eksisterende ejendomme og efter analysen fortælle bygningsejeren, hvor bæredygtig hans bygning er, og hvilke tiltag der skal til for at hæve niveauet.

Vi ser BREEAM som det stærkeste og mest relevante værktøj på markedet og har derfor valgt at lade flere projektledere certificere inden for dette system. Det er et værktøj, der gør det muligt at analysere og kategorisere bæredygtighed ud fra en række objektivt fastsatte parametre og med detaljeret valg af kriterier og emner gå dybt ned i de forskellige virkemidler.

Det giver et solidt grundlag i forhold til mulige optimeringer. BREEAM er desuden tilpasset europæ-

iske normer, hvor for eksempel et værktøj som LEED måler op mod amerikanske standarder.

Kilder: Jones Lang LaSall, november 2009 undersøgelse blandt CRE’ere (Coperate Realestate Executives) NIRI (National Investor Relationship Institute) Canada, Sustainability Survey, March 2009.

Holdningen til bæredygtigt byggeri ændrer sig: – I 2009 var 74% klar til at betale ekstra for at renovere egne lokaler / ejendomme i forhold til bæredygtighedskriterier. Dette tal var kun 53% i 2008.

– I 2009 svarede 89% at bæredygtighed havde indflydelse på deres valg af ”location”. Dette tal var kun 76% i 2008 – I 2009 svarede 41% at de altid tog en ”Green bulding certification” med i deres overvejelser. Dette tal var kun 26% i 2008.

– Kun 10% er uenige i udsagnet: ”Bæredygtighed er i højere grad en mulighed end en trussel for din virksomhed” – Kun godt hver femte er uenig i udsagnet: ”For din virksomhed vil fordele ved bæredygtighed overstige udgifterne”

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

55

KORT NYT FRA KOMMUNERNE

Fem hold går videre i Køge Kysts konkurrence Køge Kysts dommerkomité har nu udpeget de hold, der skal gå videre i konkurrencen om en samlet udviklingsplan for området med Søndre Havn, Stationsområdet og Collstropgrunden. Komitéen har valgt at lade fem af i alt syv hold gå videre i parallelkonkurrencens Fase 2.

De fem hold er Adept m.fl., Astoc m.fl., Grontmij | Carl Bro m.fl., SLA m.fl. og Vandkunsten m.fl.

Dommerkomitéen, som består af Køge Kysts bestyrelse, rådgivet af særligt udpegede fagspecialister, har udvalgt de fem hold på baggrund af den samlede kvalitet af hvert enkelt holds bidrag. Bidragene består hver især af en projektbeskrivelse – inkl. et fysisk helhedsgreb på området - og en procesbeskrivelse.

Vandvej mellem Ring­ købing Fjord og Limfjorden Ringkøbing-Skjern Kommune undersøger sammen med Holstebro og Lemvig kommuner om det kan lade sig gøre at lave en 70 kilometer vandvej inde i landet bag Vesterhavet til at forbinde Ringkøbing Fjord med Limfjorden.

Få lystsejlere vover sig ud i Vesterhavet. Og vestjyderne regner med, at en vandvej vil lokke bådfolk på besøg i større stil ned ad til Ringkøbing Fjord. For kanoroere, cyklister og campister kan vandvejens kanaler, sluser og havne i fjordene også blive en magnet med det mere liv, der bliver - med tilhørende merbeskæftigelse i turistbranchen.

Halvdelen vandvejen fra Ringkøbing til Lemvig kan etableres gennem fjorde og vandløb uden meget arbejde. Resten nordpå fra Nissum Fjord skal graves på land.

56

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

Kommunerne får topkarakterer i ny undersøgelse af svartider i det offentlige Mens kommuner og regioner klarer sig godt i undersøgelsen, står det værre til hos ministerierne.

Hvert femte ministerium svarer slet ikke på helt enkle spørgsmål via mail om ministeriernes nøjagtige adresse og åbningstid. Endnu værre står det til i styrelser og andre statslige institutioner, hvor en tredjedel ikke svarer.

Undersøgelsen af svartider i det offentlige er gennemført af forskere fra Copenhagen Business School - Handelshøjskolen i København. Forskerne har i en mail udgivet sig for at være et firma, der skal hente en pakke. Derfor spørger firmaet om den offentlige myndigheds præcise åbningstid og beliggenhed.

I landets 98 kommuner og fem regioner kom der svar på alle spørgsmål. Nogle gav endda ekstra service. »De svarer præcist og hurtigt og er klar med koordinater til gps’en, så varevognen kan finde vej. I nogle tilfælde bliver der svaret sent om aftenen, når vi har stillet spørgsmålet efter normal åbningstid,« siger Kim Normann Andersen, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

Anderledes står det til i ministerier og styrelser. Ud over de manglende svar fra hvert femte ministerium og hver tredje styrelse, er der også problemer med at svare helt præcist.

At ministerierne og styrelserne klarer sig dårligt i undersøgelsen står i klar modsætning til målsætningen om, at Danmark skal være frontløber i digitaliseringen af den offentlige sektor. Hvis ambitionen er at få borgere og virksomheder

til at henvende sig digitalt til det offentlige, skal det offentlige naturligvis være klar med et svar. Ellers går det ud over kvaliteten.

Omvendt vidner resultaterne fra kommuner og regioner om et lokalt selvstyre, der tager Danmarks digitale ambitioner alvorligt.

Og de positive tal er da også grunden til, at Danmark samlet set klarer sig godt, sammenlignet med tilsvarende undersøgelser i New Zealand og Australien.

Stevns Kommune investerer 1.5 mio. kr. i energieffektiviseringer Kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune besluttede på sit møde den 22. april at godkende en klimahandleplan for Stevns Kommune, der gælder for 2010 og 2011. Samtidig besluttede politikerne at investere 1.5 mio. kr. i energieffektiviseringer i kommunens bygninger. Energieffektiviseringerne bliver finansieret gennem en frigivelse af de 1.5 mio. kr., der er afsat i budget 2010 til netop energieffektiviseringer.

Stevns Kommune forventer en besparelse på knap 815.000 kr. på baggrund af de anlæg, kommunen igangsætter i 2010, men besparelsen får først fuld effekt i 2011. Det skyldes, at budgetåret følger kalenderåret, mens energiregnskabet løber fra juli-juni. På langt sigt er målet, at Stevns Kommune bliver en CO2-neutral kommune.

POLITIK OG LEDELSE

Kommuner samarbejder omkring fælles udbud og udvikling af vejbelysning I forbindelse med DONGs kabellægning af vejbelysningen skal mange kommuner tage stilling til valg af fremtidig belysning og hvem der skal stå for at eje, drive og levere strøm.

Ballerup Kommune har besluttet at udbyde den totale opgave med indkøb og anlæg af ny vejbelysning, drift og levering af strøm.

Det er samtidig ønsket at etablere en energimæssigt bæredygtig vejbelysning, der også opfylder æstetiske og trafiksikkerhedsmæssige krav.

Derfor har kommunens Miljø & Teknik-forvaltning inviteret en ræk-

59 kommuner vil gerne tage en god omvej Med en god omvej inviterede Real­dania og Lokale- og Anlægsfonden i begyndelsen af året alle landets kommuner til at byde ind med en vision for, hvad der kan styrke borgernes muligheder for - og lyst til - bevægelse i det fri. Vi­ sions­oplæggene kan omfatte alt, som indbyder til bevægelse, lige dér hvor man bor eller færdes i det daglige - kort sagt: en god omvej!

Og kommunerne har virkelig taget udfordringen op!

Hele 78 kreative idéer fra i alt 59 kommuner udgjorde den store bunke af forslag ved ansøgningsfristens udløb.

Læs mere på: www.engodomvej.dk

ke kommuner til at indgå i et samarbejde omkring et fælles udbud af vejbelysningen samt udvikling af nye energibesparende armaturer.

Der er holdt et indledende møde med København, Albertslund, Frederikssund, Herlev, Høje Taastrup, Egedal, Roskilde og Lyngby-Taarbæk kommuner, der netop nu overvejer, hvorvidt og i hvilket omfang de ønsker at indgå i det fælles udbud og udviklingsarbejde.

Samarbejdet er stadig åbent for kommuner (fortrinsvis på Sjælland), der kunne være interesserede i at indgå i projektet. Interesserede kan kontakte afdelingschef i

Arkivfoto: Jørgen True/Scanpix

Miljø & Teknik Ballerup Kommune, Søren Johnsen: soh@balk.dk, telefon: 4477 2322, eller projektleder

Trine Stig Mikkelsen: tmi@balk.dk, telefon 4477 2649.

Klimaplan med tre temaer Det bliver de tre hovedtemaer i en klimaplan for Holstebro Kommune. Byrådets udvalg for Natur, Miljø og Klima indledte på sit seneste møde drøftelser af indholdet i planen, der senere på året skal til endelig godkendelse i det samlede byråd.

Især på energiområdet vil Udvalget for Natur, Miljø og Klima også mødes og samarbejde med lokale virksomheder og forsyningsselskaber, ligesom der samarbejdes med den nye klimaklynge, ClimateCircle, der er i gang med at lave en energiplan for Holstebro Kommune.

Udvalget har bl.a. drøftet, hvordan kommunen kan understøtte arbejdet med besparelser på energiområdet. Den lokale produktion af energi bygger i høj grad på lokale ressourcer som affald, halm, flis

og vind. Et tredje hovedemne for udvalget bliver, hvordan vedvarende energi kan udbygges.

Klimaplanen tager udgangspunkt i Kommuneplan 20092021, der udstikker de overord-

nede mål og langsigtede strategier for alle kommunens opgaver. Klimaplanen skal fastlægge, hvordan Holstebro Kommune vil opfylde mål og visioner inden for klimaområdet.

Gentofte får ambitiøs klimaplan Gentofte er en miljø- og klimavenlig kommune, der tager sin del af ansvaret for, at Danmark lever op til de internationale klimaforpligtelser. Sådan lyder visionen i forslaget til kommunens nye klimaplan, som Teknik- og Miljøudvalget netop har vedtaget.

Helt konkret skal to forskellige CO2-sparemål gøre visionen til virkelighed. Kommunen har både forpligtet sig til at begrænse sin egen udledning af CO2 med 2% hvert år frem til 2025 og til at nedsætte den samlede CO2 -udledning fra kommunen som geografisk størrelse med 10% i 2025 i forhold til 2007.

Udover mål og vision udpeger Klimaplanen også konkrete indsatser og mål for, hvordan borgere, virksomheder og interesseorganisationer kan motiveres til selv at gøre en indsats for klimaet.

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

57

NATUR & VAND

Indsatsen for vandmiljøet ligger brak Hvem skal betale for vandmiljøindsatsen?

Spørgsmålet blev blandt andet drøftet på Ferskvandscemntrets konference om natur og vand i begyndelsen af april.

Han fortsatte: ”I stedet for at være så fokuseret på metoden, er det langt mere effektivt for vandmiljøet, hvis man fokuserer på fagligheden og på det mål, man ønsker at nå. Der er brug for mere tid, til at finde de løsninger, som mest effektivt kan begrænse belastningen af vandmiljøet. Det er en god idé, at gøre som i udlandet, og indføre tiltagene i etaper,”

/ Af Irene Brandt

”For første gang er det et tema fra det tekniske område, som af KL er udpeget til at være blandt de fem vigtigste indsatsområder i kommunerne,” sagde Natur- og Miljøchef i Holstebro Kommune, Flemming Lehbert Sørensen, på konferencen: Status og udfordringer i den danske natur.

Flemming Lehbert Sørensen, Der også er formand i KTCs faggruppe Natur og vand, var én af fem paneldeltagere, der afsluttede konferencen med en livlig debat.

Konferencen foregik 8. og 9. april – samme dag som regeringen meddelte, at planerne om at begrænse 10.000 tons kvælstofudledning om året ved hjælp at et kvotesystem indtil videre er stillet i bero frem til 2012.

Denne besked glædede landbrugets repræsentant i panelet,

58

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

Flemming Lehbert Sørensen.

Hans Roust Thysen fra Landscentret i Skejby: ”Jeg har undret mig over, at det materiale, Miljøcentrene sendte i forhøring, var fuldt af fejl. Jeg har også undret mig over, at man har anbefalet placeringer af tiltag til fjernelse af fosfor opstrøms, når man udmærket godt ved, at dér virker det ikke ….. og så har jeg undret mig over, at der følger kompensation med til lodsejerne, når der skal etableres vådområder; mens der slet ikke er sat penge af til kompensation til de landmænd, der rammes af kvoteordninger.

Det er kvoterne, der er dyre for landbruget, og som det ser ud nu, bliver det den landmand, der til-

fældigvis bor i et sårbart område, der kommer til at betale,” sagde Hans Roust Thysen.

Hans Roust Thysen.

Mange erfaringer ”Vi har allerede megen viden om, hvad der belaster vandmiljøet, og om hvordan vi begrænser udledningen af fosfor og kvælstof. Den viden har vi fra arbejdet med de første vandmiljøplaner,” sagde Flemming Lehbert Sørensen. Han var tydelig frustreret over, at ikke alene det tekniske forarbejde men også planlægningen af hele forløbet omkring de omdiskuterede natur- og vandplaner har vist sig at være rigtig dårligt. ”I kommunerne har vi været en del af denne proces længe. Vi ved, Miljøcentrene burde have nyere data end de data, de præsenterede os for i forhøringen. For kommunerne har den manglende opdatering af dataene betydet, at vi har brugt mange ressourcer på at

NATUR & VAND

rette de mange faktuelle fejl i materialet,” sagde Flemming Lehbert Sørensen.

Næste skæringsdag for de kommunale vand- og naturafdelinger er 1. juni. Inden denne dato skal kommunerne have planer for etablering af vådområder til opsamling af de tilbageværende 9.000 tons af de oprindeligt 19.000 tons kvælstof, der årligt skal udledes mindre af til de danske vandmiljøer. ”Det er, hvad der er tilbage af vandmiljøplanen. Alt det andet ligger brak! Desto mere frustrerende er det, at vi ikke kan komme i gang med dette arbejde. Vi har nemlig endnu ikke fået svar fra regeringen på, hvad det er, vi skal levere inden 1. juni.

Vi ved for eksempel ikke, om lodsejerne får forkøbsret til den

jord, de afgiver til etablering af vådområder – eller om jorden bliver udlagt til frijord. Hvordan skal vi på dette grundlagt overhovedet kunne lave nogen som helst aftaler med lodsejerne, når vi ikke er i stand til at svare på et så elementært spørgsmål?” spurgte Flemming Lehbert Sørensen.

mundet; men Miljøcentrene har slet ikke måttet tale med os undervejs,” sagde Flemming Lehbert Sørensen og tilføjede: ”Det er os, der har de data, Miljøcentrene skal bruge. Så før eller

Tal med os Samtidig med at kommunerne har brugt mange ressourcer på etablering af Vandoplandsstyregrupper og kvalitetssikring af statens data på vandområdet, har kommunerne oplevet, at de statslige myndigheder har været meget lukkede omkring processen forud for offentliggørelsen af høringsmaterialet. ”Vi havde meget gerne set, at staten havde været mere åben-

siden bliver de nødt til at tale med os!”

Adgang for alle Verner Hansen, der er forbundsformand i Danmarks Sportsfiskerforbund var også blandt paneldeltagerne. For Verner Hansen er det en selvfølge, at forureneren betaler - også landbruget, når det er tilfældet. ”Derudover skal vi være opmærksomme på, hvem der skal have glæde af de vådområder, som regeringen vil investere mange milliarder kroner i at etablere.

Vi er alle med til at betale. Så skal alle også have adgang til naturen. Åbn ådalene for alle!” sagde Verner Hansen.

Verner Hansen.

                                      ,                                 

                  

Diplomuddannelse i parkvirksomhed Grøn efteruddannelse i styring, ledelse og samarbejde Du bliver i stand til bedre at – varetage ledelsesopgaver ved anlæg og drift af grønne områder – formidle information til medarbejdere og brugere – planlægge og rådgive om anlæg og drift – styre ressourcerne i parkvirksomheden – stå for udlicitering og partnering af grønne anlægs- og driftsopgaver

Tag hele uddannelsen eller enkeltmoduler i det tempo, der passer dig!

Læs mere om Diplomuddannelse i Parkvirksomhed TDP på www.sl.life.ku.dk > Efteruddannelse > Parkdiplom 25. august starter modulet om Opgavestyring.

Tilmelding senest 1. juli.

Du kan få yderligere oplysninger hos studieleder Karsten Kring: kk@life.ku.dk eller tlf. 35331778 / 23456718

01 LIFE SL ann Teknik og miljo april 2010.indd 1

23/04/10 10.24

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

59

NYT OM NATUR & MILJØ

Oplev strandens natur

De danske strande og klitter er fyldt med en spændende natur, som kan opleves direkte fra badehåndklædet eller slentreturen langs kysten.

Det fremgår af det nyeste faktaark om Nordens Natur fra By- og Landskabsstyrelsen og Nordisk Ministerråd.

De mange dyr og planter ved kysterne lever under barske vilkår: vind og bølger flytter konstant rundt på sand og sten, salt truer

natur Strandfladbælg vokser langs alle nordens kyster. Foto fra faktarket.

Nyt syn på urtidens skove De danske urskove var åbne og lyse og ikke mørke og uigennemtrængelige, som tidligere antaget. Hjorte, vildsvin og urokser holdt små træer og buske nede, så der opstod lysninger med hede og overdrev og et rigt og varieret plante og dyreliv.

Det viser en ny undersøgelse fra By- og Landskabsstyrelsen og Danmarks og Grønlands Geolo-

giske Undersøgelser, der anvender den seneste viden om pollenspredning til at analysere 8000 år gammelt blomster-pollen fra træer, buske og urter, der har ligget gemt dybt i moser.

Undersøgelsen viser, at man tidligere har undervurderet, hvor meget pollen træer spreder. Det har ledt til den fejlagtige slutning,

at der var mange flere træer i urskoven end tilfældet er.

Når der ikke var flere træer i fortiden skove, skyldes det efter alt at dømme, at store planteædere som for eksempel elge og hjorte, spiste en stor del af de små, spirende træer, der ellers ville have gjort skoven tæt. I stedet blev der store lysninger i skovene.

med at forgifte planterne, og en temperatur ved sandoverfladen, der om sommeren ofte nærmer sig kogepunktet.

Fakta: Danmark er en europæisk klit-stormagt, der med flere hundrede kilometer lange klit-kyst kun overgås af Frankrig. De længste og største klitområder findes på Vestjyllands kyst.

Vil du vide mere: www.blst.dk

miljø Undersøgelsen viser også, at landskabet var mest åbent i Jylland, og at urskoven rummede både overdrev og hede. I Østdanmark var der derimod ikke hede, og ikke så mange overdrevsblomster.

Kilde: www.blst.dk

Spørg eksperterne om klimatilpasning Klimatilpasning i kommunerne kræver videndeling og erfaringsudveksling. For at give kommunernes fagfolk en hjælpende hånd har Videncenter for klimatilpasning i Energistyrelsen nu oprettet en brevkasse, hvor erfarne eksperter svarer på spørgsmål inden for hver deres fagområder. Brevkassen findes på Videncenterets portal klimatilpasning.dk.

Brevkassens eksperter anbefaler ikke konkrete løsninger. Til gengæld kan de give svar på, hvilke typer af løsninger der findes, hvilke forhold der bør undersøges nærmere, hvordan man kommer i gang, og hvor man kan finde mere information.

60

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

Mange kommuner er i fuld gang med initiativer på klimatilpasningsområdet, og der er behov for at erfaringer og ny viden bliver delt. Derfor offentliggøres spørgsmål og svar på portalen, så andre kan blive inspireret, siger specialkonsulent Bodil Harder fra Videncenter for klimatilpasning.

Ekspertpanelet dækker tilsammen områderne: Kyst, byggeri, vand, energi, landbrug, skov, fiskeri, plan, sundhed, beredskab, natur og forsikring.

Find ekspertpanelets brevkasse, klima­ kort, gode eksempler mv. og tilmeld dig nyhedsbrevet på www.klimatilpasning.dk

NYT OM NATUR & MILJØ

Varde udpeget som Naturpark-projekt Friluftsrådet har meddelt, at store arealer i Varde Kommune er udpeget som pilotprojekt med status som Naturpark. Det drejer sig om arealer fra Nymindegab til Ho Bugt og ni kilometer ind i landet. Afgørelsen var ventet med stor spænding i den vestjyske kommune, der har noget helt unikt historisk natur at byde på, og der vil i den kommende to-års projektperiode blive sat stærkt turbo på at synliggøre den mangeartede natur ligesom, en del af de kommende tiltag vil gøre det lettere for såvel fastboende som de mange gæster at bevæge sig rundt i den 22.500 hektar store Naturpark Vesterhavet.

Forud for ansøgningen til Friluftsrådet har man været i tæt dialog med såvel Skov- og Naturstyrelsen som Forsvaret, der ejer

store dele af de områder, der nu får ny status. Her har man begge steder været positive, og i den kommende tid skal der være en tæt dialog med private lodsejere heriblandt Filsø, der ejer store naturherligheder indenfor området. ”Virkelig mange parter skal inddrages for at få dette til at fungere på den bedste måde, og det er vigtigt at vi understreger, at vores dialog med de private bliver ud fra devisen en balance mellem benyttelse med beskyttelse. Jeg ser den nye status som en unik mulighed for at udvikle vores naturmuligheder endnu bedre, og vi venter os virkelig meget af projektet,” fortæller Plan- og Byggegchef hos Varde Kommune, Ivar Sande, der bliver tovholder på projekt Naturpark.

Et projekt af det format vil na-

turligvis kræve en vis økonomi.

Fra Friluftsrådets side stiller man den fornødne konsulentbistand til rådighed for den nye Naturpark, mens det er meningen, at en meget stor del af finansieringen af de ambitiøse plan skal skaffes via fondsmidler. Hos Varde Kommune

er man dog uhyre fortrøstningsfulde når talen falder på finansiering. ”Med den helt særegne status fra Friluftsrådet nærer vi ikke så store betænkeligheder omkring fundraising-siden. Med den status vil virkelig mange døre på forhånd være åbne for os,” fortæller Ivar Sande.

Den danske Rødliste opdateret med 2.702 arter af planter og dyr Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet har offentliggjort en ny rødlistestatus for i alt 2.702 arter af danske insekter, fisk, pattedyr, svampe, laver og karplanter. Resultaterne viser at 99 af arterne er forsvundet siden 1850, mens yderligere 427 arter er truet i større eller mindre grad. Inden for gruppen af laver er der særligt mange forsvundne og truede arter.

Læs mere om rødlisten i DMUNyt: http://www.dmu.dk/Udgivelser/DMUNyt/2010/5/

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald Håndtering af overskudsjord Rensning af forurenet jord Genanvendelse af slagger Kartering af jord Modtage-/behandlingsanlæg i hele landet Grav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

61

FORSYNING

Sæt fokus på kemi­ kalierne i kommunen med REACH! Kommunerne har en meget bred vifte af aktiviteter, hvor der håndteres kemiske produkter i professionel sammenhæng.

Der tænkes især på kommunernes forsyningsvirksomheder, svømmehaller, vejafdelinger, idrætsanlæg o.s.v., men også i forbindelse med drift og vedligehold af skoler, plejehjem og administrationsbygninger indgår der kemiske stoffer i mange helt almindelige produkter, fx kuglepenne og legetøj. Det betyder at der er kemikalier overalt i kommunen, og at REACH vil medføre øgede forpligtelser. Nu er der hjælp at hente, til at få bedre styr på reglerne …

ge forskellige sammenhænge. De kemiske produkter er på den ene side nyttige og ofte uundværlige.

På den anden side giver forbruget af kemikalier store udfordringer med hensyn til miljø og sundhed.

KL har udarbejdet en pjece, som udsendes gratis til alle kommuner.

Heri informeres om kemikalier og REACH i kommunerne: • Hvad kommunens skal gøre?

• Hvordan gør kommunen?

• Hvorfor have fokus på kemikalier?

Der bør være mere fokus på kemikalierne i kommunen og man kan

med fordel stille spørgsmål som: Hvilke typer af kemikalier benyttes i kommunen? Er det muligt at erstatte og indkøbe mere miljøvenlige produkter? Har kommunen modtaget de lovpligtige sikkerhedsdatablade på alle faremærkede produkter? Er de enkelte stoffer

Skal du på REACH kursus?

KL og COK udbyder et kursus om REACH: Hvilket ansvar og forpligtelser har jeg, når jeg beskæftiger mig med indkøb, brug og bortskaffelse af kemikalier?

Udbytte og formål På kurset vil kommunens rettigheder og forpligtelser ift. REACH blive gennemgået, og hvordan kommunen skal leve op til de krav, der stilles. På kurset vil kommunens medarbejder få en introduktion til og uddybning af værktøjer, som kommunen kan benytte til screening af kemikalier. Fokus på kurset vil være på indsatsområderne indenfor sundhed, sikkerhed og miljø, når kommunen indkøber, bruger og bortskaffer kemikalier, der skal begrænse forbruget af kemikalier i kommunen.

Resultatet af kursusdagen er, at de enkelte deltagere efter endt kursus efterfølgende er i stand til at få et overblik over, hvilke kemikalier i kommunen, der er omfattet af REACH samtidig med, at deltageren får et overblik over kommunens opgaver i henhold til REACH. derudover er deltageren i stand til at fastslå, hvilke produkter og leverandører, der er kritiske for kommunen i forbindelse med implementeringen af REACH, som det ser ud i dag og i høj grad, når kommunen står overfor nye indkøb/funktioner i fremtiden.

Er du i målgruppen?

Alle kommunale medarbejdere der har et ansvar i forbindelse med kemikalier. Det kan være indkøbere, Agenda 21 medarbejdere, driftschefer, miljømedarbejdere med kemikalier som ansvarsområde m.fl. Der er planlagt 4 kursusdage:

/ Af konsulent Anders Christiansen og Konsulent Marie L. Pallisgaard

Sæt fokus på kemikalierne – de er mange steder!

Kommunen forbruger kemiske stoffer i stort omfang og i man-

62

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

17.06.2010 24.08.2010 26.08.2010 02.09.2010

kl. 09.00 - 16.00 kl. 09.00 - 16.00 kl. 09.00 - 16.00 kl. 09.00 - 16.00

i Odense i Randers i Ringsted i Kolding

Tilmelding via: www.cok.dk. Sidste frist for tilmelding til kurset i Odense er mandag den 17.05.2010

FORSYNING

og produkter opbevaret i overensstemmelse med reglerne ude i de enkelte institutioner og enheder?

REACH i kommunen Kort fortalt er REACH en forordning om kemikalier vedtaget i EU. Forordningen har været gældende siden 1. juni 2007 og den implementeres frem til 2018. Idéen med REACH, er at give nogle rammer, som kan fremme udviklingen af mere miljøvenlige produkter.

Ansvaret herfor ligger hos producenter og leverandører.

Med REACH sættes der mere fokus på at beskytte mennesker og miljø fra kemiske stoffers uønskede effekter. Ligesom REACH skal sikre større viden og sikkerhed ved håndtering af kemikalier.

Det er vigtigt at kommunen tager stilling til, hvordan reglerne i REACH overholdes på tværs af den kommunale organisation og i den enkelte institution eller enhed.

Opgaven med REACH i kommunen retter sig mod såvel kommunens ledelse (politikere og forvaltninger) som mod de funktioner, der håndterer kemikalier, og som styrer indkøb og dokumentation.

KL har med tilskud fra Miljøstyrelsens virksomhedsordning gennemført et projekt, der informerer kommunerne om REACH og de kommunale konsekvenser af REACH. Der er udarbejdet en pjece til kommunerne, der bliver udbudt 4 regionale kurser om REACH (se boks) og på KL’s hjemmeside er det let at danne sig et overblik over kommunernes forpligtelser og muligheder i forbindelse med REACH. I pjecen og på hjemmesiden www.kl.dk/kemikalier kan du læse mere om REACH og de øvrige EUregler om kemikalier.

Hvad kan man som kommune gøre?

Ved en aktiv indsats, kan kommunen begrænse brugen af kemikalier og farlige stoffer og bidra-

ge til større sikkerhed og sundhed i kommunen som helhed og i de enkelte forvaltninger og institutioner.

Projektforløbet har klart vist, at der er behov for, at kommunen får en større bevidsthed om, hvilke kemikalier de bruger, og hvordan de bruger dem.

Kommunen skal tage stilling til, hvordan reglerne i REACH bliver overholdt. Kommunens forpligtel-

ser under REACH afhænger af den præcise aktivitet, der udføres i forhold til et specifikt stof, enten enkeltvis, i et præparat eller i et produkt.

I princippet er julelys, tusser og limstifter kemiske produkter og derfor omfattet af REACH. Derimod er cremer og kosmetik ikke omfattet. Dette viser at der er kemikalier overalt og hvad enten de kommunale enheder er storfor-

brugere eller ej, vil REACH medføre øgede forpligtelser. Derfor er der behov for et øget fokus og mere viden på området.

Du finder mere information som kan støtte kommunerne i deres fremtidige arbejde med kemikalier og REACH på KL’s hjemmeside: www.kl.dk/kemikalier.

Undgå vand i kælderen...

- Tag højde for klima-ændringer nu!

Giv din kælder værdi!

- Installer en sikkerhed imod oversvømmelser.

Sikring af dit afløbsrør!

Har du plads problemer?

CE mærket og VA godkendt.

CE mærket.

STAUFIX højvandslukkere kan leveres til både gråt og sort spildevand. Den sikre løsning!

Aqualift F klarer både sort og gråt spildevand. Den har integreret gulvafløb med vandlås. Dækslet kan udsmykkes med gulvfliser.

Sikring af dit gulvafløb!

Universal gulvafløb med indbygget vandlås, slamfang og højvandslukke. Smart design og enkel vedligehold!

Kan leveres med sort plast rist eller rustfrit rist.

CE mærket og VA godkendt.

Ambolten 1

DK-6800 Varde

Telefon: +45 7516 9029

Fax: +45 7516 9405

info@lauridsen-hi.dk

www.lauridsen-hi.dk Højvandslukker_140x175.indd 12

27-04-2010 14:36:35

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

63

NYT FRA KL

Kommunerne og regionerne sparer på energien Danske kommuner og regioner er i gang med at ­spare på energien.

De køber energimærkede produkter, ­følger Center for Energibesparelsers vejledninger ved ­indkøb, gennemfører energi-besparende foranstaltninger i kommunale bygninger og har fokus på energi­ ledelse. Det viser en undersøgelse gennemført af KL og ­Danske Regioner blandt 95 kommuner og de 5 regioner.

Undersøgelsen er en opfølgning på KLs og Danske Regioners energispareaftaler med Klima- og Energiministeriet. Over halvdelen af kommunerne og regionerne har en politik om energiledelse og udsender vejledningsmateriale eller giver direkte rådgivning til institutionerne om energiledelse.

2 ud af 3 kommuner og 4 ud af 5 regioner har en politik om energieffektive indkøb. Over halvdelen af kommunerne køber energimærkede produkter og følger Center for Energibesparelsers vejledninger ved indkøb, hvilket også er tilfældet for størstedelen af regionerne.

På bygningsområdet har 69 kommuner og 3 regioner en plan for at gennemføre de energibesparelsesprojekter, som energimærkningen af bygninger anbefaler.

66 kommuner har ikke lavet alle deres energimærker, mens 28 kommuner er færdige med mærkningen. Ingen regioner er helt færdige med deres energimærkning.

Af de 66 kommuner er de fleste dog godt i gang, og angiver, at de bliver færdige i 2010. 43 procent af alle kommunale ejendomme mangler at blive mærket, er og det er typisk de små

ejendomme (under 1500 m2), der mangler energimærke.

Martin Damm, formand for KLs Teknik- og Miljøudvalg, glæder sig over kommunernes arbejde: ”Undersøgelsen underbygger vores indtryk af, at kommunerne arbejder aktivt med at spare på energien. Det gælder alle tre områder i vores aftale med klima- og energiministeren, nemlig adfærd, indkøb og bygninger. Det er vi naturligvis meget glade for.”

Ulla Astman, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg udtaler: ”Undersøgelsen viser, at energibesparende tiltag står højt på regionernes dagsorden. Regionerne er nået langt med hensyn til at synliggøre energiledelse på sygehusene. Undersøgelsen viser også, at indkøbsområdet og arbejdet med energirigtig drift af bygningerne er vigtige i regionernes energispareindsats”

nyt fra

Klima- og energiminister Lykke Friis udtaler: ”Hovedindtrykket er, at kommuner og regioner tager energisparearbejdet seriøst, men der er fortsat kommuner og regioner, der mangler at komme op i gear, bl.a. er der stadig en del arbejde med at få energimærkningen på plads.

I arbejdet med at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler, er energieffektivitet et af de centrale indsatsområder, så jeg vil gerne opfordre kommunerne og regionerne til at arbejde endnu mere med energieffektivitet de kommende år. Den billigste energi er nu engang den, vi ikke bruger.”

Energistyrelsen, KL og Danske Regioner drøfter jævnligt aftalen og herigennem også kommunernes og regionernes energispareindsats. Undersøgelsens resultater kommer til at indgå i det videre målrettede arbejde med at styrke energispareindsatsen.

KL

Klimapolitik – kursus

”Jeg vil gerne opfordre kommunerne og regionerne til at arbejde endnu mere med energieffektivitet de kommende år. Den billigste energi er nu engang den, vi ikke bruger,” siger Lykke ­Friis, Klima- og energiminister.

Foto: Anders Birch

64

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

KL og Concito afholder kursus for klimapolitikere den 3. juni i Århus og den 7. juni i København. Målet med kurset er, at bevare klimaets fremtrædende plads på kommunernes dagsorden efter COP 15. Der er tre budskaber på kurset: 1. Alle kommuner skal tackle to basale klimaudfordringer: At få CO2-udledningen ned og klimatilpasningen op; 2. Alle kommuner kan tjene penge på indsatsen, hvis den gennemføres rigtigt; 3. Det er nu, vi skal i gang.

Hør inspirerende oplæg og få gode ideer med hjem. Se mere på http://www.kl.dk/Fagomrader/Teknik-og-miljo/ og kontakt konsulent Jens Runge, jru@kl.dk, 3370 3408.

NAVNE

Ny kommunaldirektør i Faxe Kommune Faxe Kommunes nye kommunaldirektør hedder Ole Møller.

Ole Møller er 53 år, civilingeniør og Ph.D i økonomisk vurdering af større investeringsprojekter. Han kommer fra et job som direktør i Roskilde Kommune og har mere end 17 års ledererfaring fra stillinger i politisk styrede organisationer.

Ole Møller – ny kommunaldirektør i Faxe Kommune

Jørgen Bjelskou ny chef for vand­ området i By- og Landskabsstyrelsen 1. maj tiltrådte Jørgen Bjelskou stillingen som chef for vandområdet i By- og Landskabsstyrelsen. Jørgen Bjelskou kommer fra en stilling som kontorchef i Miljøcenter Århus. Tidligere har han arbejdet i Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og departementets ledelsessekretariat og været udstationeret som udvalgssekretær for Folketingets Miljøog Planlægningsudvalg.

Han afløser Hans Christian Karsten, der har fået job i Københavns Kommune.

”Jeg glæder mig til at tage fat på opgaverne. Faxe Kommune har med sin placering, politiske samarbejde og øvrige forudsætninger et godt udgangspunkt for en rigtig spændende udvikling. På kort sigt er der store økonomiske udfordringer, men det gælder jo alle danske kommuner. Jeg ser frem til at byde ind med mine talenter, men vil i første omgang sætte mig godt ind i de lokale forhold,” siger Ole Møller.

Borgmester Knud Erik Hansen supplerer: ”Jeg glæder mig til samarbejdet med Ole Møller. Han er en person med en positiv tilgang og en klar tro på at tingene kan lykkes. Vores nye kommunaldirektør har samtidig en solid erfaring med store byudviklingsprojekter fra Roskilde Kommune, hvor han blandt andet har arbejdet med at skabe identitet og tiltrække investorer, beboere og virksomheder til området. Det matcher fint med Faxe Kommunes behov.”

Ole Møller tiltræder den 1. juni 2010.

Ny chef for plan, udvikling og kultur i Syddjurs Tina Degn Rasmussen bliver ny chef for Plan, Udvikling og Kulturafdelingen i Syddjurs Kommune.

Tina Degn Rasmussen er p.t. ansat i Miljøstyrelsen (Miljøcentret), men hun har en fortid i PUK-afdelingen som udviklingskonsulent, som hun forlod den 1. februar i år. Tidligere har hun været dels udviklingskonsulent og konstitueret udviklingschef i Norddjurs Kommune. Hun er uddannet bygningsingeniør og har en diplomuddannelse i ledelse.

Tina Degn Rasmussen er 39 år og bor i Ryomgård.

...

Risikostyringschef vinder sikkerhedspris Helsingør Kommunes risikostyringschef Tuan Ba Cao fik den 20. april tildelt Sikkerprisen 2010 af Danske Risikorådgivere. Prisen belønner hans nytænkende tilgang til området og store ihærdighed.

Tuan Ba Caos arbejde har angiveligt sparet kommunen for mange penge, men det er ikke kroner og øre, som er vigtigst, påpeger han.

Han vil hellere lægge vægt på, at hans arbejde har ført til en holdningsændring hos medarbejderne, et bedre arbejdsmiljø og forbedret kommunens image. Det er vigtigt, at forstå, at risikostyring handler om forebyggelse i bred forstand, siger han.

Ny stadsarkitekt i Aalborg Peder Baltzer Nielsen tiltræder 1. juni 2010 jobbet som stadsarkitekt i Teknik- og Miljøforvaltningen, Aalborg Kommune.

Peder Baltzer Nielsen er 56 år, og er uddannet som byplanarkitekt fra Arkitektskolen i København i 1980. Han har en omfattende byplanfaglig og planlægningsfaglig erfaring fra ansættelse i såvel kommunal som i statslig regi, og har herudover siden 2007 været ansat som chefkonsulent i RealDania Arealudvikling A/S. Hertil kommer at Peder Baltzer Nielsen igennem såvel sin kommunale karriere

som igennem sin ansættelse i staten har opnået en betydelig ledelseserfaring. I forlængelse heraf kan det også nævnes, at Peter Baltzer Nielsen i en periode på 7 år fungerede som formand for Dansk Byplanlaboratorium.

Peder Baltzer Nielsen har igennem sin karriere i forskellige dele af den offentlige sektor, og senest i kraft af sin ansættelse i RealDania, opnået såvel de faglige som ledelsesmæssige kvalifikationer, der skal til for at varetage stillingen som stadsarkitekt i Aalborg Kommune.

Peder Baltzer Nielsen tiltræder stillingen 1. juni 2010.

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

65

FORSYNING

Spildevandsslam – ”Stort brændbart” eller værdifuld gødning?

Forbrændingsafgiften på spildevandsslam er fjernet, hvilket skal øge motivationen for at afbrænde spildevandsslam. Men der er mange andre faktorer, der skal inddrages, inden en langsigtet løsning vælges.

/ Af Erik E. Olesen, Miljøfaglig konsulent, HedeDanmark a/s, Tlf. 4630 0188, E-mail eeo@hededanmark.dk

I de seneste år har der været en (politisk) interesse i at gøre det mere favorabelt for kommunerne (nu Spildevandsselskaberne) at afbrænde spildevandsslam.

Ved fjernelse af forbrændingsafgiften på spildevandsslam er en af de væsentligste barrierer fjernet, men der er stadig mange overvejelser forbundet med at afbrænde spildevandsslam. Det er vigtigt at være opmærksom på følgende: • Der er kun sparsom kapacitet til rådighed for afbrænding af spildevandsslam i Danmark.

• Prisen på forbrænding er fortsat væsentlig højere end ”landbrugsløsningen” – selv uden afgift.

• Samfundet har øget fokus på re-

66

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

cirkulering af vores ressourcer, herunder fosfor.

Nye forbrændingsanlæg ”skal” etableres For at øge forbrændingskapaciteten skal der etableres nye forbrændingsanlæg. At bygge et forbrændingsanlæg er en stor investering, som kræver både politisk og økonomisk mod. For at sandsynliggøre rentabiliteten skal der sikres tilførsel af store mængder spildevandsslam i en meget lang tidshorisont.

En sådan beslutning reducerer fleksibiliteten hos spildevandsselskabet, som i en lang periode er fastlåst til afbrændingsløsningen.

Afbrænding er væsentligt dyrere end ”landbrugs­ løsningen” Har fjernelsen af forbrændingsafgiften så gjort forbrænding til en billigere løsning end ”landbrugsløsningen”, som de fleste steder er alternativet? Hvis spørgsmålet skal besvares på baggrund af den seneste licitation i markedet, er svaret et klart NEJ. I den konkrete sag var priserne pr. tons spildevandsslam for en ”forbrændingsløsning” 2 til 3 gange højere end den gennemsnitlige pris for en totalløsning, hvor spildevandsslammet nyttiggøres til jordbrugsformål.

Fjernelsen af forbrændingsafgiften har gjort ”forbrændingsløsningen” billigere – men stadig ikke økonomisk attraktiv. Derfor er investorer også tilbageholdne med at binde mange penge i dyre anlæg.

Kommuner/Spildevandselskaber,

der ønsker at afbrænde deres spildevandsslam, må således fortsat se mod udlandet (ofte Tyskland), for med sikkerhed at få brændt deres spildevandsslam.

Landbrugets interesse for spildevandsslam er øget Kan man så forvente, at ”landbrugsløsningen” fortsat vil være 2-3 gange billigere end ”forbrændingsløsningen”? Sandsynligheden herfor er stor. En meget vigtig faktor i prissætningen til ”landbrugsløsningen” er den pris, som skal betales til landmanden for at modtage spildevandsslammet. For første gang i mange år er der en øget interesse for spildevandsslam hos landmændene. Betalingen til landmændene for at modtage spildevandsslam er stagnerende og i visse geografier svagt faldende. Dette betyder, at prisforskellen mellem ”landbrugsløsningen” og ”forbrændingsløsningen” vil fastholdes eller øges til fordel for ”landbrugsløsningen”.

Fosfor – fremtidens guld?

Nogle vil måske mene, at landbrugets holdningsskifte kun er forbigående, og alene skyldes krisen i landbruget. I en tid, hvor faldende jordpriser, lave afgrødepriser og tvangsauktioner i landbruget trækker store overskrifter, er det forståeligt, at landmændene ser sig om efter alternative gødningskilder, som de endda får penge for at modtage. Men det er langt fra hele forklaringen.

Den vigtigste årsag er nærings-

stoffet Fosfor. I en artikel i Berlingske Tidende d. 30. marts udtaler eksperter fra så forskellige institutioner som Københavns Universitet, Syddansk Universitet og organisationen Landbrug & Fødevarer, at verdenssamfundet kommer til at mangle fosfor i værste fald allerede om 50 år. Eksperterne finder det tåbeligt, at Danmark hvert år brænder affald indeholdende 11.000 tons fosfor for efterfølgende at støbe det ind i f.eks. cement.

Fosfor skal genanvendes, hvis vore børn og børnebørn fortsat skal have mulighed for at opretholde den levestandard, vi har i dag.

Det budskab har landbruget forstået – specielt efter at fosforprisen for godt et års tid siden steg med en faktor 5. Landmændene har nu for alvor fået øjnene op for, at spildevandsslam er en ressource, som kan, skal og bør udnyttes, og som kan sidestilles med f.eks. husdyrgødning.

Effekten af spildevandsslam er fagligt veldokumenteret, og udnyttelsen af denne ressource støttes både politisk og myndighedsmæssigt (f.eks. af Miljøministeriet).

Landbrugets skepsis for spildevandsslam er således i dag mindre end nogensinde før – og derfor forventer ingen, at prisen på ”landbrugsløsningen” vil stige.

Verdens ­skrappeste krav til spildevandsslam Et meget brugt argument for ”forbrændingsløsningen” er, at det ikke er miljømæssigt forsvarligt at udbringe spildevandsslam på

FORSYNING

landbrugsjord pga. tungmetaller og miljøfremmende stoffer. Det er en påstand, der ikke er fagligt belæg for. Danmark har verdens skrappeste krav til spildevandsslam udbragt på landbrugsjord.

Selv i forhold til miljølande som Sverige og Tyskland, har vi grænseværdier for spildevandsslam, som er helt op til en faktor 10 mindre. I forhold til andre europæiske lande er forskellen i grænseværdierne i flere tilfælde en faktor 50.

I de respektive lande er der i årtier udbragt spildevandsslam efter de høje grænseværdier uden problemer, hvilket giver Danmark en uvurderlig tryghed for, at det ikke er forbundet med risiko at fortsætte med den praksis, som vi har fulgt i mange år. Dette er også konklusionen på et Ph.D projekt fra Danmarks Farmaceutiske Fakultet, hvor det blandt andet skrives, at ”Baseret på indeværende undersøgelser samt anden information konkluderes det, at der hverken fra laboratori- eller feltundersøgelser er nogen indikation på, at dansk spildevandsslam udgør nogen risiko for landbrugsøkosystemer eller væsentlige jordbundsfunktioner”*

Baseret på indeværende undersøgelser samt anden information konkluderes det, at der hverken fra laboratori- eller feltundersøgelser er nogen indikation på, at dansk spildevandsslam udgør nogen risiko for landbrugsøkosystemer eller væsentlige jordbundsfunktioner.

Bevar fleksibiliteten Skal spildevandsslam betragtes som ”Stort Brændbart” eller værdifuld gødning? Svaret er selvfølgelig ikke enkelt. Hvis afbrænding er den foretrukne løsning, skal der etableres nye anlæg. Det kræver risikovillighed og en stor pengepung at

indtræde i en mangeårig aftale om forbrænding af spildevandsslam.

Afsætning af spildevandsslam med jordbrugsformål for øje via en professionel entreprenør er derimod en langt friere og billigere løsning med en kortere tidshorisont. Dette giver mulighed for løbende at ind-

arbejde nye, teknologiske muligheder – ofte uden større anlægsinvesteringer. For hvem ved, hvad der er muligt om 10 år? *) Ph.D projekt, John Jensen, Danmarks Farmaceutiske Universitet, 2004

Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.420,Ikke-medlemmer 3.920,Til/frameldingsfrist 1. juni 2010

konference

Kommunale selskabsdannelser på Affaldsområdet Tirsdag den 8. juni 2010 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset Ændringen i maj 2009 af Miljøbeskyttelsesloven forudsætter som minimum en regnskabsmæssig udskillelse af kommunale virksomheder, der forbrænder eller deponerer affald, men også selskabsudskillelse kunne være en mulighed. Udskillelsesforløbet omkring vand har fået mange kommuner til allerede at udskille også deres øvrige forsyningsvirksomhed inden for affald. Det rejser en række problemstillinger, som konferencen søger at nå omkring - f.eks. om myndighedsudøvelse, “in-house-regler”, udbud, krydssubsidiering m.v.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er mulig

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

67

FORSYNING

Kommuner får bæredygtig inspiration på Amagerforbrænding Der var inspiration i højt tempo, da Amagerforbrænding og Danmarks Naturfredningsforening inviterede til gå-hjem-møde om bæredygtighed og affald. En salfuld miljømedarbejdere fra Dragør, Frederiksberg, Hvid­ovre, København og Tårnby kommuner oplevede en lampe af 100 procent genbrugsplast, testede miljøvenligt papir af knuste sten, hørte om vugge til vugge design, grønne faldgrupper og meget mere.

Designer Mette Bak Andersen præsenterede den unikke lampe af 100 procent genbrugsplast udviklet i samarbejde med Amagerforbrænding og Danmarks Naturforening.

partnere for designere, hvis de vil udvikle materialer, som kan indgå i kredsløb. / Af: Julie Bauer Larsen

Vugge til vugge design lærer af affaldsindustrien Søren Lyngsgaard fra virksomheden Vugge til Vugge Danmark forklarede om vugge til vugge design, som i modsætning til traditionelt design anvender materialer fra naturens vugge og lader dem gå i teknisk eller biologisk kredsløb, i stedet for at materialerne ender som affald på et forbrændingsanlæg. For eksempel Trigema T-shirten eller W.I.P. bleen som begge kan komposteres, så næringen går tilbage til jorden, eller SteelCase Think Chair – kontorstolen der kan skilles ad på fem minutter, hvorefter delene kan oparbejdes.

Søren Lyngsgaard opfordrede virksomheder til at inddrage affaldsindustrien som rådgivere og

68

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

Lysende eksempel på ­genbrug Designer Mette Bak Andersen arbejder med bæredygtig produktudvikling og designstrategier. Hun præsenterede et lysende eksempel på værdien ved at genbruge: Sin nye designlampe i 100 procent genanvendeligt plast produceret i samarbejde med Amagerforbrænding og Danmarks Naturfredningsforening.

Eksemplet på genbrug af plast blev senere fulgt op af projektleder Susanne Lindeneg fra Amagerforbrænding, som fortalte at plastgenbrug sparer CO2 og på verdens knappe oliereserver. Desværre er plastsortering og indsamling ikke nemt, for det er svært for borgerne at se forskel på de mange forskellige slags plastik og en udfordring at håndtere det på genbrugspladsen. Plast til genbrug skal

nemlig være ren og uden madrester for at have værdi i den videre oparbejdningsproces. Der findes omkring 20.000 forskellige slags plast som indgår i mange produkter fra kasser til folie, dunke, flasker og meget mere.

Kogebog af sten Deltagerne undersøgte cementposer, kopipapir, bykort og kogebøger fremstillet af 100 procent træfrit og vugge til vugge-certificeret papir fra Scandi Sales Grafik. De gik grundigt til værks og trak i papiret, hældte vand på det og rev det i strimler. Papiret er en hybrid mellem papir og plast, som kan genbruges. Det er fremstillet af knuste sten og calciumkarbonat i Kina og USA. Ifølge Kristian Skov fra virksomheden er papirets CO2-udslip og energiforbrug lavere end for almindeligt papir – selv med transporten indregnet. Han ser potentielle forretningsmuligheder i at kogebogens papir tåler stænk af tomatsovs og bykortet vand.

Grønne faldgrupper Christian Poll fra Danmarks Naturfredningsforening var en af eftermiddagens sidste oplægsholdere.

Han mindede om, at affaldsminimering er det vigtigste, selv om vi bliver bedre til at udnytte værdien i affaldet.

Med eksemplet ”Grøn Strøm” fortalte han, hvordan en arbejdsgruppe med forskellige repræsentanter fra industrien, interesseorganisationer, Energistyrelsen og forbrugerrådet har skabt klarhed og fælles retningslinjer for, hvad man kalder ”grøn strøm”.

Det blev en tætpakket eftermiddag med tre timers inspiration og mange vinkler på bæredygtighed og affald. Flere af deltagerne sluttede af med en rundvisning på anlægget.

- Læs og se film om designlampen af genbrugsplast: http://amfor.dk/Om_os/ Presserum/Nyheder/2010/ 2010_04_07.aspx - Se deklaration for grøn strøm som blev vedtaget 1. januar 2010.: http://www.elpristavlen.dk/ Artikler/GreenPower.aspx

NYT FRA KTC

KTC Studietur til Malmø og Helsingborg:

Bæredygtighed og borgerinddragelse hinsidan Bæredygtighed har ­været på dagsordnen i Malmø og Helsingborg i en år­række.

Resultaterne kan ses på KTCs studie­tur 17. og 18. juni.

/ Af Michael Nørgaard

Broderlandet Sverige er langt med bæredygtighed. KTC inviterer derfor på en inspirations- og studietur til de to svenske byer Malmø og Helsingborg.

Selvom det blot er en kort bustur fra København, så minder stemningen en junidag på Västra Hamnen i Malmø om Sydeuropa og varmere himmelstrøg. Mange husker Västra Hamnen fra byggeudstillingen BO 01 og kender vartegnet Turning Torso tegnet af stjernearkitekten Santiago Calatrava og opført 2001 – 2005. Turning Torso er Skandinaviens højeste bygning og Europas næsthøjeste beboelsesejensom.

Nu er det hverdag og Västra Hamnen, der tidligere husede Kockums skibsværft, danner rammen om boliger og erhverv indrettet med forskellige bæredygtige løsninger i forhold til energi, affaldssortering m.m.

Og Västra Hamnen er blot et af de områder, hvor Malmø har arbejdet målrettet med bæredygtige løsninger.

Fra ghetto til mønsterbydel Forestil dig et totalt nedslidt boligområde med store sociale proble-

mer og høj arbejdsløshed blandt beboerne. Sådan så boligområdet Augustenborg i Malmø ud tidligere. Ikke just det perfekte udgangspunkt for at skabe en miljømæssig mønsterbydel. I 1998 startede et initiativ – Økostaden Augustenborg – der skulle skabe et økologisk bærerdygtigt boligområde, hvor også det sociale og økonomiske skulle være i orden.

I forhold til borgerinddragelse har projektet i Augustenborg været helt unikt, hvor beboerne har været inddraget i alt fra det grundlæggende design af området og til afholdelse af informationsmøder og festivaler. De grønne områder er bygget om, og facader er fornyede – også i samråd med beboerne. Ligeledes har man bevaret områdets karakteristiske præg fra 1950erne.

Beboerne i området var også med til at bestemme, at der skul-

le investeres i solfangere, således, at Malmøs største solfangeranlæg nu producerer varme til fjernvarmenettet, ligesom et solcelleanlæg producere el til områdets eget forbrug.

Grønne tage, der bl.a. mindsker belastningen af regnvandssystemet og solvarme og solenergi er andre satsningsområder i Malmø, som man kan høre mere om på studieturen.

Helsingborg – udviklingsprojektet H+ KTC studieturen besøger også Helsingborg, hvor kommune netop har sat fuld fart på udviklingsprojektet H+. Projektet, der endnu er på planlægningsstadiet, omfatter byfornyelse og byomdannelse af 1 million kvadratmeter mellem bykernen og den søndre del af havnen. Også her er bæredygtighed sat i højsædet, og der er alle mu-

ligheder for over de næste 25 år at skabe et enestående, bæredygtigt, blandet byområde. Bl.a. på de erfaringer, der er indhøstet i Malmø.

Læs mere om program og ­tilmelding til studieturen til Sverige på http://www.ktc.dk/ foreningen/aktiviteter

Her 12 år efter at projektet for Augustenborg blev skudt i gang, virker området utroligt rart og imøde­kommende. Det er svært at forestille sig, at udgangspunktet har været så elendigt, som det var.

Folk bruger de grønne områder mellem husene, og området fremstår utroligt velholdt. ­Udskiftningen af beboere er i perioden mindsket med 20%. Så indbyggerne har også kvitteret for, at området er blevet mere attraktivt at bo i.

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

69

NYT FRA KTC

Gav du op?

I sidste nummer af Teknik & Miljø, var der gået vrøvl i redigeringen af denne artikel. Det krævede derfor stor beslutsomhed fra læserens side at finde frem til artiklens budskab. Hvis du gav op under vejs i læsningen, kan du læse artiklen i fejlfri til-

stand på Teknik & Miljøs hjemmeside: www.teknikogmiljo.dk

Nyt fra COK REACH - Hvilket ansvar og forpligtelser har jeg, når jeg beskæftiger mig med indkøb, brug og bortskaffelse af kemikalier Få overblik over: Hvilke kemikalier i kommunen, der er omfattet af REACH. Kommunens opgaver i henhold til REACH og bliv i stand til at fastslå, hvilke produkter og leverandører, der er kritiske for kommunen i forbindelse med implementeringen af REACH som det ser ud i dag og i høj grad, når kommunen står overfor nye indkøb Scandic Odense den 17.06.2010. Scandic Kongens Ege ­Randers den 24.08.2010. Scandic Ringsted den 26.08.2010 og Scandic Kolding den 02.09.2010

Velkommen til 10 nye KTC-medlemmer i april

Driftsledere på kommunale renseanlæg Lederuddannelsen for driftsledere, der afsluttes med den bevisgivende prøve COK - Den Kommunale Højskole, Grenaa. Modul 1: 06.08.09.2010. Modul 2: 12.-14.10.2010. Modul 3: 08.10.11.2010. Modul 4: 07.-08.12.2010

Afdelingsleder Carsten Grønborg, Horsens kommune Afdelingsleder Tage Sønderby, Horsens kommune

Mål og kvalitetsstyring i den tekniske forvaltning Temadag for ledere Målstyring eller resultatstyring er på dagsordenen i den tekniske forvaltning. Særligt på natur- og miljøområdet har temaet fået fokus med Lov om kvalitetsstyring der nu aktualiseres af Styrelseslovens krav om indførelse af kvalitetskontrakter med målbare og kvantificerbare mål fra sommeren 2010 Ringsted Kongrescenter den 01.06.2010 Scandic Bygholm Park, Horsens den 08.09.2010

Vej- og parkchef Lars-Erik Skydsbjerg, Tønder kommune Administrationschef Tue Ringsmose Madsen, Ringsted kommune Afdelingschef Kim Dahlstrøm, Lyngby-Tårbæk kommune Miljøchef Michael Damm, Ålborg kommune Plan- og byggeschef Hans Carsten Rasmussen, Norddjurs kommune Sektionsleder, natur og byplan Hans Brigsted, Hillerød kommune Teknisk chef Niels V. Haar Sørensen, Solrød kommune Hydrogeolog Yvonne Jørgensen, Københavns kommune

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer:

70

Grontmij Carl Bro A/S

2

Tankegang A/S

49

Cowi A/S

5

Ferskvandscentret

51

XL-Byg

7

Denios ApS

51

Orbicon A/S

9

Københavns Universitet

59

BlomInfo

13

RGS 90 A/S

61

Elbek & Vejrup A/S

15

Lauridsen A/S

63

HedeDanmark A/S

19

Dakofa

67

Uponor A/S

25

COK

70

Rambøll A/S

35

Niras A/S

Orbicon A/S

43

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

bagsiden

Kommunernes håndtering af styringsreformen for de almene boliger Få gennemgået de nye regler om styringsdialog og dokumentationspakke. Med en tættere dialog mellem kommune og boligorganisationer stilles der samtidig krav til både den kommunale organisering og til samarbejdet mellem boligsektoren og kommunerne. Kurset giver eksempler og værktøjer til det fremtidige samarbejde herunder emner og organisering KL Huset, København den 10.06.2010 Scandic Bygholm Park, Horsens den 15.06.2010 Jura- og forvaltningskursus for chefer og ledende ­medarbejdere på beredskabsområdet Deltag i kurset og få større forståelse af de kommunale processer, samarbejdet med andre afdelinger i kommunen, det relevante juridiske grundlag m.v.

COK - Den Kommunale Højskole, Grenaa den 01.-04.11.2010 Forvaltning i teknik og miljø God forvaltning er en væsentlig del af god service over for borgerne. Få bedre forudsætninger for at kunne foretage en korrekt myndighedsbehandling og undgå formelle fejl og faldgruber. Kurset indgår som et specialefag i Kommunom­ uddannelsen COK - Den Kommunale Højskole den 30.08.-31.08. (1), 27.09.-29.09. (2), 01.11.-03.11. (3), 24.11.-25.11.2010 (eksamen) Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde dig Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej, 8500 Grenaa T: 8959 5364

LEVERANDØRER

ADMINISTRATIV DATABEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFLØBSBEHANDLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFLØBSREGULERING Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 E-mail: www.elbek-vejup.dk Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fag­ specifikke it-forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.

NET. Vores løsninger er målrettet især ­ressource-, sags-, kontrakt- og økonomi­ styring samt ledelsesinformation til et bredt udvalg af brancher og offentlige ­forvaltninger med særligt fokus på tekniske forvaltninger samt entreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND Advokataktieselskabet Horten Philip Heymans Allé 7 Box 191 • 2900 Hellerup Tlf. 3334 4000 • Fax 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk, tlf. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-Bruun Tlf.: 72 27 00 00 www.bechbruun.com Vores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virksomheder. Vi har kontorer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk. jNorba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 www.geesinknorbagroup.com e-mail: allan.sylvest@norba.com Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. Sulo minicontainere og underground systemer.

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde.

Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batteri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler, kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affaldscontainere, papir- og affaldskurve.

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk MOSBAEK A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge.

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon Arbejdsmiljø Vest Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø.

Herning tlf. 97 22 44 22. www.orbicon.dk Orbicon Arbejdsmiljø Øst Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø.

Roskilde tlf. 46 30 03 10. www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLER Broconsult www.broconsult.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: osk@force.dk Vedligeholdsrelateret overvågning med sensorer til registrering af armeringskorrosion og andre skadesmekanismer samt effekt af katodisk beskyttelse.

GG Construction A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00.

Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

Leverandør til teknisk forvaltning BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: akn@force.dk Tilstandsvurdering af bygningsdele.

Vurdering af skader og reparationer. Planlægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk LIFA PLAN·AGRAF Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVER JO Informatik ApS Tlf. 49 20 20 67.

FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.

FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.

Læs mere: www.jo-informatik.dk

ENERGIBESPARELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg.

Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.

E-mail: ch@keepfocus.dk • www.keepfocus.dk Leverandør af systemer til fjernovervågning af el, vand og varme. Energibesparende og adfærdsregulerende patente­ rede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORURENET JORD Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Odensevej 95, 5260 Odense Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Sødalsparken 16, 8220 Brabrand.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR Inventarrum A/S Håndværkervej 14, 7000 Fredericia Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.

Mail: info@inventarrum.dk Web: www.inventarrum.dk Inventar til det offentlige rum udendørs og indendørs.

ZENZO GROUP ApS Byudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposer T: 7027 1900 - www.zenzo.dk

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

71

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS Falco A/S Ådalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: info@falcoas.dk I: www.falcoas.dk Stort sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, ­fontæne m.m.

Veksø A/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia, Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 info@vekso.com • www.vekso.com Bænke og borde, affaldskurve, cykelsta­ tiver, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, overdækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

PWS Danmark A/S Postboks 68, 8410 Rønde.

Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45 E-mail: info@pwsas.dk – www.pwsas.dk Papir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

GENBRUG Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S, Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø.

Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­ arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Sødalsparken 16, 8220 Brabrand.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

72

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst.

Tlf. 70 20 04 26. Fax 70 22 04 27.

E-mail: nvp@blominfo.dk GIS på intranet og Internet. Fremstilling af digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk databehandling, rådgivning og konsulentbistand inden for GIS. Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S Thulebakken 34, 9000 Aalborg.

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 Homepages: www. cowi.dk Rådgivning, løsninger og support inden for GIS, WEB, ledningsregistrering, driftog vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.

MapInfo Premium Partner og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød.

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.

E-mail: geograf@geograf.dk www.geograf.dk GIS på Internet, MapInfo og AutoCADbaserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser. ®

Intergraph Danmark A/S, GIS & Ledningsregistrering +45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk JO Informatik ApS, tlf. 49202067 Udvikling af software til digital forvaltning Vi er specialister indenfor webløsninger GIS og geodata.

Læs mere: www.jo-informatik.dk Orbicon A/S, Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus tlf. 87 38 61 66.

Roskilde tlf. 46 30 03 10.

LandCAD® til Windows.

Dansk Geografisk Informationssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI, E-tinglysning.

E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby.

Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

NIRAS Informatik Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.

E-mail: gis@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk NIRAS Informatik er leverandør af ITløsnin­ger, konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- og afløbsområderne samt til digital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Sødalsparken 16, 8220 Brabrand.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER - VEDLIGEHOLDELSER C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16, 3540 Lynge.

Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. www.lyngenaturgoedning.dk Naturgødningskompost til jordforbedring Barkflis - Rhododendronspagnum Spagnum - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold I/S. Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE BAC Corrosion Control A/S, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge.

Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk Katodisk beskyttelse.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Havneparken 1, 7100 Vejle Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.

E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand.

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk Opmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød.

Tlf. 48 10 42 00. Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

CG Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 Glostrup Tlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01 Rokhøj 8, 8520 Lystrup Tlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02 Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.

Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.

Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.

Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG FORCE Technology Tlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: bk@force.dk Rådgivning om energioptimering og projektering af vandbehandling og ventilation i svømmehaller. Tilstandsvurdering af beton og armering, katodisk beskyttelse og rustfrit stål.

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

LEVERANDØRER

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT. Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikation Tlf. 38 32 22 22.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang a/s Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.

E-mail: tankegang@tankegang.dk www.tankegang.dk Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

ZENZO GROUP ApS Kildesortering, miljø, bioposer T: 7027 1900 – www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING BlomInfo A/S, Masnedøgade 20, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.

E-mail: blominfo@blominfo.dk www.blominfo.dk True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Homepages:www.cowi.dk COWI producerer datasamlinger, som orto­fotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk Homepage adresse: http://www.kms.dk LIFA GIS·IT Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO JW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: jw@jwluftfoto.dk www.jwluftfoto.dk Skråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Odensevej 95, 5260 Odense S. Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg.

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 Thulebakken 34, 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGER Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning om lugtreducerring.

Akrediteret af DANAK. Speciale: Lugt fra arealkilder, kompost­ anlæg, renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 Brøndby Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk Målinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. e-mail: ods@lr-ods.com Web adr.: www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Leverandør til teknisk forvaltning NATUR- OG MILJØ

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser, bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

NATUR- OG VANDMILJØ Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg.

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør.

Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.

E-mail: info@scandibyg.dk www.scandibyg.dk Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PUMPER HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Østerbro 4, 5690 Tommerup.

Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.

E-mail: pumper@hidrostal.dk www.hidrostal.dk

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 I søer, tørvemoser, mergelgrave, regnvandsbassiner m.v I kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre.

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

73

LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

RÅDGIVNING ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder.

ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Læs mere på www.alectia.com

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00 NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32 NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00 NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81 Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/S Århus tlf. 86 99 37 99 Ballerup tlf. 44 20 98 34 www.norconsult.dk

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Rambøll Danmark A/S Viden der bringer mennesker videre.

Se www.ramboll.dk

COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C. Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk Omdannelse af erhvervs-og havne­ områder, lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklingsscenarier.

Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

DISUD - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh Andersen Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk www.disud.dk Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.

E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af: Bæreevne, jævnhed, spor­ køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup.

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dk Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore­ arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Sødalsparken 16, 8220 Brabrand.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40.

Besøg os på www.geo.dk LIFA A/S Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

74

Orbicon A/S Miljørådgivning og planlægning.

Aalborg tlf. 99 30 12 00 Viborg tlf. 87 28 11 00 Århus tlf. 87 38 61 66 Esbjerg tlf. 36 97 36 36 Odense tlf. 66 15 46 40 Roskilde tlf. 46 30 03 10 www.orbicon.dk

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

SLAMBEHANDLING

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75 Oprensning af slambassiner, udskiftning af vækstlag, afsætning af spildevandsslam, myndighedsbehandling.

Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes også mikrofilm. Præcisions­ vektorisering. Få tilbud.

Miljøservice A/S, Ådalen 13A, 6600 Vejen.

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afsætning af slam.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSRENSNING

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark a/s, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: orgaffald@hededanmark.dk Web: www.spildevandsslam.dk Komplet afsætning, håndtering og nyttig­ gørelse af spildevandsslam.

Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Landsdækkende.

SLAMSUGERE

J. Hvidtved Larsen A/S Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 12 11 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDSAFLEDNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

SCANNING

Dansk Scanning A/S Scanning af byggesagsarkiver. danskscanning.dk • eb@danskscanning.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

PER AARSLEFF A/S Rørteknik Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj.

Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.

E-mail: proagria@proagria.dk www.proagria.dk Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

EnviDan A/S Silkeborg: 86 80 63 44 Kastrup: 32 50 79 44 Aalborg: 98 11 63 44 Århus: 86 80 63 44 www.envidan.dk Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 DK-9800 Hjørring Tlf. 9892 2122 Email: plast@expo-net.dk www.expo-net.dk www.faskine.dk B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpe­stationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.

Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90. www.dankalk.dk Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doseringsudstyr. pH-regulering, slam­ hygiejnisering og røgrensning.

Kridt til røgrensning.

Inja Miljøteknik A/S, Assensvej 226, 5642 Millinge.

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk Neutra olie- og fedtudskillere - Rense­ anlæg for særlig forurenet spildevand Præfabrikerede regnvandsbassiner.

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.

Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.

E-mail: post@new-line.dk www.new-line.dk Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle renseklasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Norconsult Danmark A/S Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk PURUS as, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde.

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.

E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

LEVERANDØRER

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk Renseanlæg og vandværker i total­ entreprise.

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk • wavin@wavin.dk Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedt­ udskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.com Mobil/fax 40 56 99 09/29.

E-mail: nf@aquadk.com Know How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter. ®

Fokdal Springvand Fokdal Springvand A/S, Tlf. 59 44 05 65 Østerled 28, 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Ødegaard & DanneskioldSamsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER OG -ANALYSER Efterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.

Kundekonsulent Niels Moltved.

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.d

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/S Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dk Gadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

ZENZO GROUP ApS Offentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik.

Markedets mest fleksible løsninger.

T: 7027 1900 - www.zenzo.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk Levering af SRO-anlæg samt sektions­ målinger for vandforsyninger.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

GEO Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 88 44 44.

Sødalsparken 16, 8220 Brabrand.

Tlf. 86 27 31 11.

Danalien 1, 9000 Aalborg.

Tlf. 98 18 91 44.

Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PileByg a/s, Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 98 96 20 71.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Leverandør til teknisk forvaltning

Uponor A/S, Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft.

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.

E-mail: info@vandmand.dk www.vandmand.dk

Wavin Wavinvej 1, 8450 Hammel Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 www.wavin.dk Sikre rørsystemer til transport af drikke­ vand.

VARMEFORSYNING Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGI Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. info@byggros.com • www.byggros.com Anlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte­ mure, arealbefæstelse og jord­armering GG Construction A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.

E-mail: info@ggconstruction.dk www.ggconstruction.dk Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn Geotekstiler - Geonet - Membraner.

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 mail@munck-asfalt.dk www.munck-asfalt.dk Alle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEJE- OG MÅLEUDSTYR Danvægt A/S, Navervej 26, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37.

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk www.danvaegt.dk Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

VEJUDSTYR Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk www.dansk-auto-vaern.dk Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.

E-mail: ViaTec@mail.dk • www.viatec.dk Autoværn, rækværker.

VEJSALT Akzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk www.akzonobelsalt.com Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby.

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia.

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.

VINTERVEDLIGEHOLDELSE VEJE Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

TEKNIK & MILJØ I MAJ 2010

75

Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04

Magasinpost UMM ld-nr.: 42393

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: ktc@ktc.dk

NABOEN (K)VÆKKER OM MORGENEN

Henrik Lynghus Markedschef, Vand & Natur T: 4810 5712 E: lyn@niras.dk Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent, Planlægning T: 4810 4688 E: mgb@niras.dk

BYNÆRE NATUROMRÅDER ER GODE FOR DYR OG MENNESKER. OG FOR KOMMUNENS ØKONOMI. I JERES PLANLÆGNING KAN I INTEGRERE KLIMASIKRING, REKREATIVE ANLÆG, REGNVANDSBASSINER MV. I GRØNNE OG BLÅ OMRÅDER. GRUNDVÆRDIEN PÅ BOLIGER NÆR GRØNNE OG BLÅ OMRÅDER STIGER.

NIRAS A/S

www.niras.dk