Teknik & Miljø - November 2021

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 11

NOVEMBER 2021

ÅRGANG 121

TEMA: VAND

LIVSNERVEN GENÅBNES: NU FRITLÆGGES ØSTERÅ

FOKUS: BYER FOR FREMTIDEN

NATURBYEN: 220 BOLIGER I ET TÆT BEPLANTET SKOVOMRÅDE

HOTSPOT:

ET KLIMAKIG TIL THY

TEMA: BYGGERI & EJENDOMME DGNB – BYGGERI MED GULD, SØLV OG HJERTE

TEMAPLAN 2022

TEKNIK & MILJØ TALERØR FOR DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR

TEM A PLA N 202 2

NR.

UDGIVELSESDATO

ANNONCE DEADLINE

REDAKTIONEL DEADLINE

INDHOLD & FAGTEMAER

1/2

31. januar

3. januar

10. december

3

28. februar

31. januar

18. januar

4/5

4. april

7. marts

25. februar

6

30. maj

27. april

11. april

Fokus: Teknik og nye roller Fagtema 1: Natur og miljø Fagtema 2: Vand Natur & Miljø-konference, 13.-14. juni

7/8

22. august

27. juli

20. juni

Fokus: Nye fællesskaber Fagtema 1: Teknik og social Fagtema 2: Almen bolig

9

19. september

22. august

8. august

10

17. oktober

19. september

5. september

11

14. november

17. oktober

3. oktober

12

12. december

14. november

1. november

Fokus: Teknik og kultur Fagtema 1: Affald og ressourcer Fagtema 2: Mobilitet og infrastruktur Dansk Affaldsforening, 3.-4. marts Fokus: Arealer i spil Fagtema 1: Planlægning Fagtema 2: Ledelse Planlovsdage, marts Chef i Teknik & Miljø, 22.-23. marts Fokus: Innovation i partnerskaber Fagtema 1: Byggeri og ejendomme Fagtema 2: Kyst, Havne og beredskab KL Teknik & Miljø-konference, 20.-21. april Havnekonference, 25.-26. april

Fokus: NIMB Fagtema 1: Energi og forsyning Fagtema 2: Digitalisering Fokus: KTC Årsmøde Fagtema 1: Årsmøde, oplæg Fagtema 2: Årsmøde, værtsby KTC Årsmøde 2022, 27.-28. oktober Fokus: Indkøbspolitik Fagtema 1: Byggeri og ejendomme Fagtema 2: Klima på tværs Byggelovsdage, november Fokus: Kommunesamarbejde Fagtema 1: Vand Fagtema 2: Mobilitet og infrastruktur

ARTIKLER TIL TEKNIK & MILJØ – KONTAKT SINE NORSAHL 2087 9630 REDAKTION@KTC.DK ANNONCER I TEKNIK & MILJØ – KONTAKT MADS TJÆRBY 2750 7080 MADS@VENDEMUS.DK

LEDER

MOBILITET PÅ AFVEJE: VI KØRER MOD MUREN

TEKST / ERIK JESPERSEN

KTC Bestyrelse

Folketingets store infrastrukturforlig tidligere i år var ventet med spænding. Som så ofte før på transportområdet, var forventningens glæde dog større end glæden over pakkens indhold.

Pakken var en infrastrukturplan. Alene navnet er misvisende. Der er snarere tale om en samling af projekter, der bærer præg af, at der skulle fordeles indsatser nogenlunde ligeligt rundt omkring i landet. Men allerværst er det, at store dele af den 160+ mia. kr. store pakke fokuserer på at forlænge verden med brædder – og det i en tid, hvor vi har en regering, der sætter sin lid til, at innovation er det, der skal redde os igennem vor tids største krise; Klimaudviklingen.

En mere innovativ tilgang til forbedring af befolkningens mobilitet ville være befordrende.

GODE BUD PÅ KTC ÅRSMØDE På KTC ÅRSMØDE fik vi interessante bud på, hvordan vi i Danmark kan arbejde mere fremadskuende og intelligent med udviklingen af vores mobilitet.

Anna Thormann Boesen fra Gate 21 gav eksempler på, hvordan vi kan arbejde mere helhedsorienteret med fokus på at tilbyde forskellige mobilitetstilbud, der er tænkt sammen.

Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet gav indblik i de økonomiske rationaler ved infrastrukturinvesteringer, herunder hvordan vi kan få klimaaspekterne med i regnemodellerne og ikke mindst, hvad konsekvenserne er rent økonomisk, hvis stat og kommuner ikke koordinerer bedre.

Og endeligt gav Henrik Gudmundsson fra Concito indblik i transportsektorens klimabelastning, og konkrete bud på hvordan vi kan nedbringe denne.

VI KØRER MOD MUREN Ser man på det samlede mobilitetstilbud for borgerne, ligger Danmark skidt, sammenlignet med andre lande i Europa.

Uanset hvad der siges fra Christiansborg omkring forbedringer for både individuel og kollektiv trafik, kan det ikke skjules, at den nye trafikplans økonomiske logik baserer sig på en forøgelse af biltrafikken.

Det er simpelthen det, som gør, at der kan fremvises positive samfundsøkonomiske forrentninger af de kommende års store investeringer i at bygge nye og navnlig udvide eksisterende motorveje. Vi ved alle, at udvider man en motorvej, genererer det mere biltrafik – det er skruen uden ende – og det virkeligt sørgelige er, at forligspartierne ligefrem kalkulerer med det – man kører med andre ord med åbne øjne mod muren.

Der investeres i disse og kommende år også mange midler i jernbanen, men ret beset handler det om, at der skal rettes op på årtiers skandaløs slendrian med bevarelse af investeret kapital og løbende modernisering. Set for hele landet, er kommende 10 års investeringer på jernbaneområdet stort set kun noget, der forhindrer det totale sammenbrud.

Vi har brug for et langt mere progressivt syn på mobilitetsudvikling, der med fokus på bæredygtighed kan udvide mobilitetstilbuddene for borgerne.

GODT – MEN IKKE NOK Mange kommuner udarbejder i disse år fremsynede mobilitetsplaner, hvor der er fokus på en helhedsorienteret tilgang,

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

NOVEMBER 2021

der bl.a. tager udgangspunkt i, hvordan vi gerne vil gøre vores byer bedre at opholde sig i, hvordan vi bl.a. kan øge fremkommelighed og sundhed ved mere cyklisme osv. Det er godt, men ikke nok.

Kommunernes arbejde med moderne mobilitetsudvikling skal koordineres bedre med statens tiltag.

Vi mangler f.eks. helt klart et stærkere fokus på, hvordan store, dyre statslige investeringer kan understøttes med initiativer i byerne.

I England har man i forbindelse med det store, statslige High Speed 2 jernbaneprojekt, gennem samarbejde mellem staten og byerne, lagt planer for store byudviklingsprojekter i stationsbyerne, som skal understøtte jernbaneinvesteringerne.

Noget tilsvarende ville være meget oplagt at gøre i Danmark omkring den efterhånden forkætrede (men stadig meget meningsfulde) timemodel.

KLAR I KOMMUNERNE Den nuværende regering ser ud til at have interesse i ret konkrete reguleringer for at opnå politiske målsætninger – som f.eks. senest på boligområdet.

Herfra skal lyde en opfordring til at komme i dialog med kommunerne om en langt større fælles indsats om at bygge vores land bedre sammen og skabe fællesskab om udviklingen af bæredygtig mobilitet, til gavn for den fortsatte udvikling af Danmark som en af verdens førende nationer.

Vi er klar i kommunerne!

Ansvarshavende redaktør Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Forsidefoto: A Place To

Annoncer Annoncebureau: Vendemus ApS T. 72 22 70 80 kontakt@vendemus.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Tryk PE Offset A/S

Abonnementspris Kr. 945,- + moms om året for 9 numre Løssalg Kr. 153,- +moms inklusive forsendelse Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2021 hér!

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Scan med kameraet på din smartphone.

TEKNIK & MILJØ

3

Temaindhold

FOKUS: BYER FOR FREMTIDEN DENNE UDGAVES TEMAER:

FLERE VIRKSOMHEDER SKAL ’KØBE IND’ PÅ GENBRUGSPLADSERNE

BYGGERI & EJENDOMME VAND DET BEDSTE TIL BØRNENE – OG FOR FREMTIDEN Slagelse Kommunes første DGNB certificerede daginstitution skal give erfaringer, som kan bruges, når bæredygtigheden fremover skal være en selvfølge.

Der kan både være arbejdspladser og penge at hente, hvis materialer fra landets genbrugspladser bliver indsamlet af virksomheder. ’Gamle Mursten’ er et eksempel.

SIDE 34

SIDE 50

GRØNNE FÆLLESSKABER I ASSENS

DGNB: FLEKSIBLE RAMMER SKABER FÆLLESSKAB I A PLACE TO

FORSYNINGSSELSKAB I FAABORG LEVERER LANDETS GRØNNESTE FJERNVARME

A Place To i Esbjerg har sat en helt ny dagsorden for fremtidens boligformer

Forsyningsselskabet på Sydfyn viser vejen til Danmarks grønneste fjernvarme, der produceres helt uden brug af den skadelige drivhusgas SF6

Havhaver, fødevarefællesskab, reduceret vandforbrug, deleøkonomi, fælleshave, delebiler og fællesspisning med inspiration til klimavenlig mad. For bare at nævne lidt …

SIDE 30

SIDE 62

SIDE 18

HAVENE GISPER: SAMARBEJD NU KIMO og Slagelse Kommune kalder på handling efter fælles konference SIDE 44

4

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2021

VEJAFVANDING OG KLIMATILPASNING TIL LANDETS KOMMUNER Det er som regel vanskeligt at stå oppe på vejen og vurdere, hvad der kan være galt med ledningerne i jorden. Men omfattende erfaringer viser, at manglende afvanding ofte skyldes dårlige brønde (fx defekte vandlåse) eller sammenfaldne og meget slidte ledninger, der hindrer vandet i at nå ud i hovedledningen.

I mange tilfælde viser det sig, at vejbrønd og stikledning ikke har været tilstrækkeligt vedligeholdt – ofte grundet manglende ressourcer. Det kan medføre en øget forekomst af rotter samt udvaskning af bærelag i vejkassen. I disse tilfælde kan en genopretning blive en dyr affære.

I langt de fleste tilfælde afhjælpes de akutte skader over driftsbudgettet. Der er dog sjældent afsat tilstrækkelige midler til at fastholde et bare nogenlunde kvalitetsniveau af brønde og stikledninger i kommunerne, og der mangler anlægsmidler til at gennemføre større, mere systematisk og planlagt vedligehold.

Vi har i Aarsleff Rørteknik mere end 40 års erfaring med fornyelse af nedslidte ledningssystemer og vi kender til betydningen af at minimere generne for såvel logistik som borgere i området der renoveres. Vi anvender den nyeste teknologi inden for opgravningsfri rør- og brøndfornyelse og kan derfor gennemføre komplekse fornyelsesprojekter uden væsentlige forstyrrelser.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

LEDER

Mobilitet på afveje: Vi kører mod muren

3

KTC

Kort nyt fra KTC

8

10

20

26

6

Naturbyen: Middelfart Kommune vil op i skala

Hjulmagerkvarteret: Plads til fremtiden med respekt for fortiden

FOKUS: BYER FOR FREMTIDEN

10

Naturbyen: Middelfart Kommune vil op i skala

12

Fremtidens byudvikling begynder med en strategi

14

Green cities: Budolfi Plads nomineret

18

Grønne fællesskaber i Assens

20

Hjulmagerkvarteret: Plads til fremtiden med respekt for fortiden

TEMA: BYGGERI & EJENDOMME

22

Et klimablik på byggeri og bygninger kræver nye værktøjer og kompetencer

24

Klimaindsats: Skab resultater allerede i projekteringen

26

Herning: Fra forvokset stationsby til arkitekturprismodtager

28

DGNB Guld til Kobberengen: Brøndby scorer 463 gyldne og grønne boliger

30

DGNB: Fleksible rammer skaber fællesskab i A Place To

34

DGNB Guld og Hjerte: Det bedste til børnene – og for fremtiden

36

Permeabel belægning: Behov for flere løsninger mod stigende vandmasser

38

Rockflow: Rockwool anviser nye veje til håndtering af skybrudsvand

Herning: Fra forvokset stationsby til arkitekturprismodtager

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2021

Indhold

TEMA: VAND

40

I Aalborg genåbner byens gamle livsnerve – nu fritlægges Østerå

42

Bornholmsk ressourcestrategi

KYST & HAVNE

44

KIMO: Havene gisper: Samarbejd nu

46

Er din lystbådehavn Sikker Havn certificeret?

48

Alt er vand ved siden af Solrød Strand

”Gamle Mursten”: Flere virksomheder skal ’købe ind’ på genbrugspladserne

53

Den cirkulære legeplads: Partnerskaber skaber leg

HOTSPOT: ET KLIMAKIG TIL THY

56

Thy har taget klima-førertrøjen på

58

Professor: Topkarakter til Klimaalliancen Thy

48

Alt er vand ved siden af Solrød Strand

46

Thy har taget klima-førertrøjen på

LEDELSE

61

I Aalborg genåbner byens gamle livsnerve – nu fritlægges Østerå

AFFALD & RESSOURCER

50

40

Lederopgaver i den tværgående indsats

ENERGI

62

Forsyningsselskab i Faaborg leverer landets grønneste fjernvarme

64

”Har du mere end 10 ejendomme, giver det mening at være med i et benchmark”

DIGITALISERING

65

LER 2,0 langsomt fra start

NOVEMBER 2021

TEKNIK & MILJØ

7

KTC

KTC NET MED FOK KLIMA PÅ TVÆRFAGLIG RUNDTUR

Den grønne omstilling stiller flere og flere krav til kommunerne i deres arbejde med forskellige fagområder. Disse krav forudsætter en tværfaglig indsats og en fælles retning. Det vil KTC Faggruppe for Klima gerne understøtte – og derfor er de taget på rundtur til alle de andre faggrupper for at indlede den vigtige snak om muligheder og udfordringer.

En af de største opgaver, som ligger ude i kommunerne i denne tid, er placeret rundt om den grønne omstilling. Den grønne omstilling er en opgave, som ikke kan løftes alene af ét fagområde. Det er nødvendigt at løfte i fællesskab, og få sat gang i den tværgående faglighed for at kunne fremtidssikre arbejdet med den grønne omstilling på det kommunaltekniske område.

I denne ånd har KTC Faggruppe for Klima besluttet sig for at tage på en tværfaglig – og grøn – rundtur rundt til alle de andre KTC Faggrupper og KTC Underfaggrupper.

- Klima er en vigtig og tværgående samfundsmæssig opgave, som vi alle i kommunerne skal arbejde med. Derfor har vi i faggruppen Klima besluttet at tage en rundtur til andre faggrupper, som gerne vil i gang med at arbejde med klima, fortæller faggruppeformanden for KTC Faggruppe for Klima, Henrik D.H. Müller. - Det giver os mulighed 8

TEKNIK & MILJØ

for at fortælle, hvor vi ser Danmark på vej hen i den grønne omstilling.

Den tværfaglige indsats har brug for en fælles retning, og en forståelse af hvordan et fagområdes arbejde med klima kan påvirke andre fagområder. Ifølge faggruppeformanden er denne rundtur også med til at løfte debatten imellem faggrupperne, som kan give genlyd ud i kommunernes daglige arbejde.

- Det giver mulighed for at drøfte i faggrupperne, hvad det giver af muligheder og udfordringer for os, og det skaber et fælles billede for os af, hvordan vi, som kommuner, bliver en aktiv del af den grønne omstilling.

Uanset hvilken kerneopgave, man sidder med, siger Henrik D.H. Müller, og fortsætter: - Og det er et vigtigt afsæt for det videre arbejde med klima i kommunerne, og arbejdet med rammevilkårene i samarbejdet med KL.

Rundt omkring i Danmark er der påbegyndt et massivt stykke arbejde i udbedrelsen af den potentielle forurening skabt af PFOS. Et arbejde, som kræver videndeling på et højt fagligt niveau for at komme til bunds.

I skrivende stund er der 145 lokaliteter rundt i Danmark, som arbejder på at finde ud af, hvorvidt der er sket en forurening på baggrund af brugen af stoffet PFOS i brandslukningsskum. Denne kortlægning har store omkostninger, og derfor er videndeling en absolut nødvendighed. En videndeling, der finder sted i et KTC Netværk for PFAS, hvor KTC og KL indgår i et samarbejde. På denne platform kan kommunerne dele erfaringer og viden om tilgang.

- Jeg tror oprigtigt talt, at alle berørte kommuner føler sig overrasket og overvældet over den situation, vi står midt i, med PFOS og den forurening, som stoffet har forårsaget. Når alt kommer til alt, var der ingen, der så, at det her ville gribe om sig på denne måde. Det er et stort stykke arbejde, vi står overfor i disse dage med udredninger – og ikke mindst dét at finde frem til den bedste løsning, siger Peter Albeck Laursen, medlem af KTC Bestyrelse og Referencebestyrelsesmedlem for KTC Faggruppen for Miljø og Grundvand.

- Det gavner i hvert fald ikke noget at pege fingre af hinanden – vi skal hellere bruge vores energi på at rydde op. Skaden er sket – og vi er nu nødt til at se fremad og få løst problemet i fællesskab.

Her kan KTC Netværket for PFAS gavne, hvor KTC og KL i fællesNOVEMBER 2021

KTC

TVÆRK KUS PÅ PFOS skab kan hjælpe hinanden til gavn for kommunerne ved at videndele om PFAS, og herunder også PFOS. Det har altid været en drivkraft i KTC at understøtte kommunernes arbejde – også når det brænder på – og varetage deres interesse gennem faglig videndeling på tværs af kommunegrænser og fagligheder. Når vi har en medspiller i KL i en sag som denne, kan vi tilsammen hjælpe kommunerne og levere en faglig tyngde og viden, der giver kommunerne den nødvendige støtte.

Brug for hjælp til arbejdet med at blive klima- og energineutral?

WATER TECHNOLOGIES

Fredensborg Renseanlæg har optimeret styringen med Hubgrade™ Performance © Fredensborg Forsyning (foto af Mette Hochreuter)

Accelerer jeres indsats med vores rådgivning og teknologier Vi hjælper den danske vandsektor med at: • Få en detaljeret opgørelse over CO2 aftryk • Få et præcist løsningskatalog til at blive energineutral • Få en unik online styring til minimering af lattergas NOVEMBER 2021

Resourcing the world

Se eksempel på løsningskatalog, der viser, at en forsyning vil kunne reducere sit klimaaftryk med 50% via simple tiltag: kruger.dk/klimaneutral

TEKNIK & MILJØ

9

BYER FOR FREMTIDEN

NATURBYEN: MIDDELFART KOMMUNE VIL OP I SKALA Middelfart Kommune har en lang tradition med udvikling og anlæg af klima- og bæredygtighedsprojekter.

Med Naturbyen ønsker Middelfart Kommune at opskalere kommunens klimaindsats og udvikle et projekt, der er et vigtigt bidrag til diskussionen om, hvordan klima- og miljøhensyn kan gå hånd i hånd med udviklingen af sunde og levende bymiljøer.

TEKST / THORBJØRN SØRENSEN

Projektleder & OTTO BOMMENSKJOLD THOMSEN

Byplanlægger, Middelfart Kommune

10

TEKNIK & MILJØ

M

iddelfart Kommune igangsatte i 2019 arbejdet med udviklingen af Naturbyen på et 11 ha. stort areal i den sydøstlige del af Middelfart. I samarbejde med arkitektfirmaet EFFEKT udarbejdede Middelfart Kommune en udviklingsplan for projektets grundlæggende visioner og arkitektoniske greb. Arbejdet resulterede i en udviklingsplan, der illustrerer et boligområde på ca. 220 boliger i et tæt beplantet skovområde. Boligerne er indplaceret i 14 boligklynger af 15 til 25 huse omkring et fælles gårdrum. De enkelte boliger har

adgang til mindre, private terrasser – en beliggende mod det fælles gårdrum og en mod skovområdet.

Landskabet og rummene mellem husene deles mellem beboerne og er udlagt til fællesarealer tiltænkt rekreative formal. Skovareal etableres på den jord, som typisk ville henligge som græsplæner og parcelhushaver.

Naturbyen skal med sine skovarealer og fællesfaciliteter endvidere

tilbyde rekreative og læringsmæssige services til det øvrige Middelfart Kommune. Ambitionen er, at projektområdet i sin helhed samt projektets fællesfaciliteter, ”væksthusene”, skal indgå som en fysisk ramme i undervisningsforløb og derudover også skal bruges som mødested for lokalområdet såvel som det øvrige Middelfart Kommune.

LANDSKABET FØRST Modsat traditionelle udviklingsprojekter, hvor landskabet anlægges efter boligernes etablering, skal Naturbyen etableres i et allerede anlagt skovområde, hvor arealets udvikling mod klimaskov er godt undervejs. Naturbyen skal rumme biodiversitetsfremmende tiltag, der skal sikre, at det, der i dag er et markareal, i fremtiden skal rumme levesteder for lokale, hjemmehørende arter. Den ambition skal indfries gennem føromtalte skovrejsning og ved omplacering af overskudsjord på projektarealet.

Omplaceringen af overskudsjord skal tilvejebringe variationer og fordybninger i landskabet, som skal virke biodiversitetsfremmende og understøtte en hensigtsmæsNOVEMBER 2021

BYER FOR FREMTIDEN

sig håndtering og tilbageholden af regn i tilfælde af fremtidige ekstreme regnvejrshændelser. Fordybninger i landskabet skal ydermere sikre, at der er tilstrækkeligt vand til den spirende flora og fauna.

EN CO2-NEGATIV BYDEL Byggeriet i Danmark står for 40% af den samlede danske CO2-udledning. Vendes blikket mod emissionerne fra en bygnings konstruktions- og byggemateriale, vil emissionerne over bygningens levetid udgøre op til 75% af bygningens samlede CO2-belastning.

Disse tal viser med al tydelighed, at vi i bestræbelserne på at skabe fremtidens klimaneutrale bydel ikke kan nøjes med alene at forholde os til den del af det samlede CO2-regnskab, som vedrører drift og opvarmning af bydelen. Udviklingen af fremtidens klimaneutrale bydel fordrer, at der skal foretages et konsekvent materialevalg, som kan udgøre en klar klimamæssig gevinst i kraft af lave CO2-emmissioner i forbindelse med produktionen af det specifikke materiale, men også i forhold til materialets evne til at lagre CO2.

Middelfart Kommune vil med udviklingen af Naturbyen derfor sætte fokus på anvendelse af træ i byggeriet. Ved at anvende træ i f.eks. boligernes bærende konstruktioner, som facademateriale og på indvendige overflader, kan kulstoflagringen i træ bidrage med en væsentlig klimamæssig gevinst.

Hvor CO2-neutralt byggeri anses

som værende ”best practice” i dag, vil Middelfart Kommune med Naturbyen gå længere og arbejde for, at bydelen bliver CO2-negativ. Det vil sige, at i stedet for alene at begræn-

GRØN PLANLÆGNING I MIDDELFART KOMMUNE Klimabyen Middelfart er et boligprojekt, hvor fokus er rettet på regnvandshåndtering og skabelse af merværdi i form af en smukkere og grønnere bydel med bedre mulighed for motion og ophold.

Klimabyen omfatter 700 husstande og en række institutioner.

Middelfart kommune har i løbet af de sidste 10-12 år satset på at forbedre energiregnskabet for bygninger i kommunen; offentlige bygninger er energirenoveret, håndværkere er blevet uddannet til at bistå private boligejere med energirenoveringer, og sammen med fonde har kommunen afprøvet teknologi i offentlige og private bygninger.

Siden 2017 har et nyt Rådhus huset kommunens ansatte. Rådhuset er Danmarks første og hidtidige eneste offentlige byggeri, der har opnået både platin og diamant i DGNB-certificering. Bygningens gulve er lavet af resttræ, kølingen er mekanisk og forsynes med strøm fra 700 m2 solceller på taget, og bygningens overskudsvarme bliver til fjernvarme til byens huse.

NOVEMBER 2021

se udledningen i forbindelse med projektet, skal boligerne i Naturbyen blive CO2-negativt byggeri. Dette kan kun opnås i en kombination af CO2-lagring gennem skovrejsning på arealet, føromtalte CO2-lagring i materialer (træ og biomasse) samt gennem de energifælleskaber, der skal etableres på tværs af boligklyngerne, og som skal distribuere f.eks. varmeproduktionen mellem boligerne.

VEJEN DERHEN Da projektarealet ejes og udvikles af Middelfart Kommune, skal projektet sendes i udbud til efteråret og på sigt realiseres af private og almene bygherrer. Projektets ambitioner er store og kan ikke indfries gennem en lokalplan alene. Derfor vil formuleringen og indholdet af udbuddet få betydning for, hvordan en evt. privat bygherre vil arbejde med og indfri projektets ambitionsniveau. Udbuddet vil derfor indeholde en række ufravigelige krav, som tilbudsgivers tilbud skal leve op til samt en række udviklingstematikker, som tilbudsgiver skal levere løsninger på. Endelig forudsætter udbuddet, at overgangen mellem udvikling og realisering af Naturbyen skal ske i et tæt samarbejde mellem kommune og bygherre n TEKNIK & MILJØ

11

BYER FOR FREMTIDEN

Fremtidens byudvikling begynder med en strategi Byens udvikling står ikke stille. Teknologiske nybrud, klima- og naturforandringer samt ideologiske refleksioner og ændrede levevaner, som følger i kølvandet af dette, vil uvægerligt ændre vores byer. I de store byer knyttes udfordringerne til vokseværk, i de mellemstore til strukturforandringer, og i yderområderne mere afsides til et behov for at nytænke bysamfundet.

TEKST / CHRISTIAN ACHERMANN

Partner, Urland

F

ormålet med byplanlægning er at sikre, at de tekniske, funktionelle og sociale forventninger, vi har til byens indretning, så vidt muligt indfries - med brede, afbalancerede hensyn. Vi har fortsat brug for redskaber til at sikre den gode by.

Fremtidens redskaber bliver dog nogle helt andre end fortidens.

HVAD ER STRATEGISK BYUDVIKLING? Formålet med strategisk byudvikling er at gøre udviklingsplanerne robuste; at visioner og planer så vidt muligt også fører til vellykket realisering - at der bliver skabt forandring, hvor der er behov.

12

TEKNIK & MILJØ

Den traditionelle, modernistiske byplanlægning var et arkitektonisk projekt. Arkitekten tegnede sig frem til, hvordan byens indbyggere skulle bo og leve.

I den postmoderne virkelighed, som vi arbejder inden for rammerne af i dag, har byplanlægningen splittet sig: Nogle fokuserer på inddragelse, andre på teknisk eller økonomisk optimering, og enkelte holder fast i et fokus kun på arkitektur og æstetik. De traditionelle arkitektoniske redskaber er dog nået til vejs ende: hvis man uden videre kommer ud af tegnestuen og viser den færdigtegnede plan frem, kan man hurtigt møde en shitstorm af skuffelse.

Den strategiske planlægning er et helhedsorienteret NOVEMBER 2021

BYER FOR FREMTIDEN

projekt. Den skal sikre bred opbakning til udviklingsplaner og kommende projekter gennem fagligt overblik, finansiering og politisk opbakning. Det strategiske overblik er den fase, hvor man tænker, før man tegner.

En god strategisk udviklingsplan har styr på fem hovedelementer: Fælles vision, samarbejdende organisationer, faglig indsigt, finansiering til at bygge, og en plan for drift og vedligehold. Meget af det strategiske gods handler mindre om konkrete arkitektoniske ideer, men i høj grad om inddragelse og enighed om de fælles mål.

ALTING STARTER MED INDDRAGELSE Gennem de seneste årtier har borgerinddragelse for alvor fået medvind indenfor byggeri og byudvikling.

Heldigvis. Vi har i dag en lang række erfaringer med, hvordan inddragende processer kan lykkes. Det skal vi Hobro Gågade - Indsatsområder bruge, når gode, robuste byudviklingsplaner for fremtiden skal udvikles.

Alle ønsker om forandring og tilpasning af byen bør starte med en bred inddragelse: af borgere, foreninger, ildsjæle, iværksættere og investorer - og af myndigheder, fagligheder og politikere. Afhængigt af kontekst, skala og fortid kræver ethvert udviklingsområde sin egen tilgang. Det kan i nogle tilfælde have stor relevans at arbejde med en grundig, bred borgerinddragelse, mens centrale kerneaktører er vigtigere i andre.

Myndigheder og politikere skal inddrages, så deres engagement kan sikre solid opbakning i for eksempel det kommunale system - men uden at processen optager unødig tid. En skræddersyet arbejdsproces med nøje afstemte møde- og beslutningsrækker mellem borgere, interessenter og myndighed er vigtig for at sikre, at den strategiske udviklingsplan kommer i mål. Heldigvis har vi efterhånden god erfaring i at sammensætte velfungerende inddragelsesredskaber, som vi ved, der virker i en målrettet arbejdsproces.

rumlige, digitale skitseredskaber, der, kombineret med høj tilgængelighed, åbner helt nye muligheder for at arbejde i inddragende designprocesser, direkte med de kommende brugere. Indenfor byudvikling i en større skala kan det blive en gamechanger.

FAGLIGHED ER PÅKRÆVET En robust udviklingsplan kræver en strategi, der kan styre mange forskelligartede fagligheder, samt forstå og håndtere en lang række temaer på én gang: Planjura, ejendoms- og boligmarked, trafik, byrum, arkitektur og æstetik, handel og oplevelsesøkonomi, erhverv- og arbejdspladser, sociale forhold, kultur, natur.

Temaer med store, specialiserede fagfelter bag. I en

Jern r b ane gad e

ild ns O

Hobro Gågade - Indsatsområder

Br og ad e

Å

Hobro Gågade - Indsatsområder

de

lga

Gågadeareal

e Ad

Gågadeareal

Bygninger

Bygninger

Apot ekerrs stiien

Ejendomsgrænser

de H I Biesga

dee lgaad delg Ad

Gentænkning af funktioner?

Gentænkning af funktioner?

orvv to tor roto Bro B

Potentiale for transformation

Ejendomsgrænser

Potentiale for transformation

BUST

Mulighed for nyt byggeri

e gad Broo

ds ds Plads Bieess Plad Bi Bies HIB

r torv Nyto

de ade gad teerrg Veste V

a e sgad msg olm dee d gaad leg LLilille Li

R

e gad re r ll Mo

Ade lg gad e

24b 24 2 b

adee Brogad B

Allllee der

Søn Hobro Gågade - Indsatsområder Hobro Gågade - Indsatsområder 10 m 50 m 100 m

BU U ssen en

Å

Å

vejj gve gvej g olb rg olborg SSolbor

100 m

de d ggade rggad orrrg o bor b ibo ibo ib Viborggad Vi Vib Viborggade

ade gad ansg sttiiaan Chri

BU U ssen en

Ad deelg lga gad de

ade bsg Skib

Korsgad K orsgad gade e

Veesstteer rg gaad de

Rørh

e Havnegad

Torv Store

tvejj tv st stve estv vest vest dv dve Nord No

e ad ellg Ad

Gågadeareal tidlig strategisk fase kan man umuligt vide alt, daGågadeareal det Bygninger kræver en lille hær af forskelligartede specialisterBygninger og Ejendomsgrænser analyser. Man skal dog sørge for at have overblik. Ejendomsgrænser Den dygtige strategiske planlægger er en generalist, der i Gentænkning af funktioner?

Gentænkning af funktioner?

Potentiale for transformation store træk forstår det arbejde, som følger, når speciaPotentiale for transformation Mulighed for nyt byggeri listerne kommer til. I en god udviklingsproces sørger Mulighed for nyt byggeri Eksisterende bebyggelser, der kræver omtanke man for et overordnet vidensniveau, med repræsenEksisterende bebyggelser, der kræver omtanke tanter for de fagligheder, der senere bliver vigtige for gennemførslen af planer og projekter.

SKAL IKKE TAGE FOR LANG TID Det er vigtigt at holde fast i energien hos borgere, investorer og i beslutninger, mens den er der. God strategisk byudvikling har derfor også til at opgave at sammensætte en proces, der både kommer så langt frem mod konkrete bygge- og anlægsprojekter, som muligt, og samtidig giver de involverede en god fornemmelse af fremdrift undervejs. F.eks. behøver nogle bygge- og anlægsprojekter ikke at vente en evighed på at komme videre. Midlertidige byrumsomdannelser eller afprøvninger i 1:1 af nye byrumsfunktioner er gode redskaber til at komme hurtigt i gang med en udviklingsproces, der forhåbentlig kan føre til en langvarig, bæredygtig udvikling af byen n

gade Kors

NOVEMBER 2021

50 m

ade gad rrg

d gade gade g rg erg e der ø de Sønd Sønderga Sønd Sø

10 m

Eksisterende bebyggelser, der kræver omtanke

se Øst

gade Kors

DET VISUELLE SOM REDSKAB Nye ideer og tanker om forandring kan komme mange steder fra, men de færreste lægfolk har erfaring med at omsætte ideer og visioner til en fysisk, arkitektonisk virkelighed. I et strategisk udviklingsarbejde skal tankesæt oversættes fra et sprog, som for de fleste er mundtligt og skriftligt, til et andet, som er visuelt, rumligt og materielt. Oversættelsen er vigtig for forventningsafstemningen: Når vi ’snakker’ om et fremtidigt byggeprojekt, hvordan vil det så komme til at se ud, føles og opleves i virkeligheden? Det rumlige/ visuelle sprog er et rigtig godt sprog at udveksle ideer og visioner på. Visuel og rumlig kommunikation, når den er skarp og præcis, er ofte en bedre vej mod enighed om fælles mål, end gennem rapporter og skriftlige konklusioner.

I den strategiske udviklingsfase kan vi ikke bruge færdigtegnede arkitektprojekter, men vi kan bruge de visuelle kommunikationsformer, som design- og arkitektfagene bygger på. Her er overordnede, ideskabende potentialeplaner, let abstrakte visualiseringer og ideskitser gode til at skabe fremdrift i udviklingsarbejdet. Kommunikationsformaterne såsom digitale borgermøder, hjemmesider og SoMe platforme indeholder spændende muligheder for at kommunikere med en stor mængde borgere - og ramme målgrupper, som er svære at få fat på gennem traditionelle borgermøder. På det seneste har vi også arbejdet med

Mulighed for nyt byggeri

AL ERMIN

Eksisterende bebyggelser, der kræver omtanke

Rørh

TEKNIK & MILJØ

13 BU U ssen en

10 m

50 m

100 m

ad msg olm

BU U ssen en

BYER FOR FREMTIDEN

Budolfi Plads nomineret i den internationale konkurrence Green Cities Award TEKST / BIRTE KENNEDY

Kommunikationskonsulent, Kennedy Kommunikation

Transformationen af Budolfi Plads fra gråt og slidt til grønt og flot er i sandhed til at få øje på! Faktisk er transformationen til en ny grøn bymidte i det centrale Aalborg lykkedes så godt, at projektet er nomineret til at repræsentere Danmark i den internationale konkurrence Green Cities Award, der er en del af EU-kampagnen ”More Green Cities for Europe”.

Budolfi Plads før den grønne transformation.

- Vi er utroligt stolte af, at Budolfi Plads er udpeget til at være det danske bidrag i den internationale konkurrence, siger Hans Henrik Henriksen, rådmand i By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg.

- Den bærende vision i omdannelsen har været at skabe et imødekommende bymiljø og en ny destination for byens borgere og besøgende. Vi ville give den centrale og urbane plads i Aalborg tilbage til byen – men i en ny form og med en meget grøn agenda.

De indsendte projekter til konkurrencen er vurderet ud fra, hvordan de udnytter merværdien af grønne infrastrukturer. Derudover skal projektet understøtte et eller flere af de fem temaer i Green Cites kampagnen – det er kli-

GREEN CITIES ”More Green Cities for Europe” arbejder for flere grønne områder og mere natur i byerne.

13-EU lande deltager i kampagnen, der foreløbig kører til udgangen af 2023.

Den danske del af kampagnen er et partnerskab mellem brancheorganisationerne Danske Anlægsgartnere, Danske Landskabsarkitekter, Danske Planteskoler, Landskabsrådet og Park- og Naturforvalterne.

Budolfi Plads i dag.

14

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2021

BYER FOR FREMTIDEN

n

Her er nu plads til byliv, hvor mennesker kan mødes. Der er udeservering og forskellige bænke til bare at hænge ud i grønne omgivelser, og mange bruger også pladsen som en attraktiv smutvej.

Der er tænkt i klimaløsninger i form af plantebede, grønne tage og facader. Mange store træer hjælper med at reducere høje sommertemperaturer, og regnvand opsamles i underjordiske tanke, så det kan bruges til kunstvanding i tørre perioder.

EN NY GRØN DAGSORDEN Arkitekt Karin Hvid Højlund, Byog Landskabsforvaltningen, der på vegne af Aalborg Kommune indsendte projektet til Green Cities Award konkurrencen, kalder Budolfi Plads en ”game changer”.

- Med det mener jeg, at der selv i et traditionelt byrum i midtbyen har været arbejdet med en meget grøn dagsorden, ligesom byrummet blev designet før bygningerne.

Det er en anden og ny måde at arbejde på, og der har været stor interesse for projektet fra andre faglige aktører. Budolfi Plads har i sig selv mange kvaliteter, men bidrager samtidig til at styrke fortællingen om Aalborg som en

Den lille sti til Skagen Fiskeresteaurant

ma, biodiversitet, social sammenhængskraft, trivsel og økonomi.

- Med Budolfi Plads har Aalborg Kommune konverteret et nedslidt betonhus med parkeringsanlæg til en grøn bymidte af høj kvalitet, siger Jon Pape, formand Park- og Naturforvalterne, der sammen med Søren Sømod, Danske Anlægsgartnere, Peter L. Jensen, indehaver af Johansens Planteskole og Helle Hangaard fra Arkitema Urban har udgjort juryen i den nationale udvælgelse.

- Projektet er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan fremme en grøn og aktiv bymidte og samtidig inddrage borgere og øvrige interessenter i processen.

BILTRAFIKKEN ER FJERNET Budolfi Plads udmærker sig blandt andet ved den markante grønne profil og den ro, som fjernelse af biltrafikken har medført. Også de omkringliggende gader og pladser er omdannet - her er parkeringspladser nedlagt og omdannet til byrum, der blandt andet rummer en legeplads.

NOVEMBER 2021

Projektet er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan fremme en grøn og aktiv bymidte og samtidig inddrage borgere og øvrige interessenter i processen

Plads til byliv, hvor mennesker kan mødes

TEKNIK & MILJØ

15

BYER FOR FREMTIDEN

Den bærende vision i omdannelsen har været at skabe et imødekommende bymiljø og en ny destination for byens borgere og besøgende. Vi ville give den centrale og urbane plads i Aalborg tilbage til byen – men i en ny form og med en meget grøn agenda

VIL DU VIDE MERE? GRØN NORM 2.0 KAN HJÆLPE KOMMUNERNE TIL AT BLIVE GRØNNERE De danske kommuner vil gerne være grønnere – men da indsatserne i kommunerne skal tage hensyn til både byggeri og bynatur, kan det ofte være vanskeligt at få sat reelt skub i de grønne tiltag.

Green Cities Grøn Norm 2.0 præsenterer ti metoder til, hvordan kommunerne kan arbejde mere målrettet med bynatur.

Normen er i foråret 2021 oversat til engelsk og indgår nu i arbejdet i de øvrige 12 EU-lande i ”More Green Cities for Europe” kampagnen.

Kort om normen: FEM METODER TIL MERE BYNATUR: • GRØNNE KVADRATMETER- krav om at kommunerne opmåler grønne kvadratmeter • BIOFAKTOR fastsætte minimumskrav til biofaktor • AFSTAND TIL GRØNNE OMRÅDER fastsætte antal meter der maksimalt må være til et grønt område • GRØN INFRASTRUKTUR for eksempel krav om at nybyggeri skal have grønne tage, grønne facader og naturbaseret klimatilpasning og ikke mindst tilstrækkeligt med plads • TRÆER I BYEN alle kommuner kan udvikle en træpolitik, der beskytter eksisterende træer – og en plan for at forøge mængden af træer i byen.

FEM METODER TIL BEDRE BYNATUR • KORTLÆG ØKOSYSTEMTJENESTER - kommunerne kan med fordel kortlægge økosystemtjenester, når et byområde udvikles eller omdannes • AFVÆRGEHIERAKIET anvendes til at afværge skade på miljø og natur forårsaget af menneskelig aktivitet • ØKOLOGISK KOMPENSATION er en metode, der bruges til så vidt muligt at udligne den skade og negative påvirkning af naturen, som menneskelig aktivitet forårsager

Udsyn fra toppen af rampen.

bæredygtig og grøn by. Et godt sted at bo og arbejde, og et spændende sted at besøge.

Projektet er realiseret med udgangspunkt i et projektforslag fra SLA og i samarbejde mellem Aalborg Kommune og Budolfi Plads A/S, deres totalentreprenør NCC samt underrådgivere: ByMunch landskab, Kjaer og Richter, EKJ rådgivende ingeniører og OKNygaard.

Herudover har Light Bureau været lysdesignere på projektet.

Med nomineringen konkurrerer Budolfi Plads med 12 andre EU-lande og deres nominerede projekter om den prestigefyldte pris. De 13 projekter bliver vurderet af en international jury n 16

TEKNIK & MILJØ

• VILD NATUR OG NATURKVALITET Green Cities foreslår, at kommunerne så vidt muligt omlægger til mere naturnær drift • ØKONOMI I BYNATUR Green Cities foreslår, at der stilles krav til anvendelse af økonomiske udregninger for værdien af grønne områder og bynatur, inden der tages beslutninger om, hvordan de danske byers arealer skal udvikle sig.

Læs mere om Green Cities på hjemmesiden - dk.thegreencities.eu Grøn Norm 2.0 kan hentes på thegreencities.eu/documents/

NOVEMBER 2021

KTC FAGGRUPPER INDFLYDELSE, FAGLIGHED, VIDEN OG NETVÆRK I KTC MANGLER VI ALTID SKARPE HJERNER TIL AT BESÆTTE POSTER I VORES FAGGRUPPER - OG UNDERFAGGRUPPER. ER DET MON NOGET FOR DIG?

KTC har 10 faste faggrupper med hver sit fagområde, samt en lang række underfaggrupper og ad-hoc faggrupper. (se alle faggrupper på www.ktc.dk)

ALMENE BOLIGER, BYGGELOV, DIGITAL FORVALTNING, KLIMA, FORSYNING, ENERGI OG RESSOURCER, KOMMUNALE EJENDOMME, LEDELSE, MILJØ OG GRUNDVAND, NATUR OG OVERFLADEVAND, PLANLÆGNING , VEJE, TRAFIK OG TRAFIKSIKKERHED DIT UDBYTTE: Som faggruppemedlem får du en dyb indsigt i de nyeste regler på dit område, samt enestående muligheder, for at bringe din egen faglighed i spil.

KTC afgiver hvert år bidrag til ca. 300 høringer i KL. Så vil du have indflydelse gennem høringsarbejdet, er KTCs faggrupper et godt sted at starte!

Du får desuden et stærkt fagligt netværk, som mødes både fysisk på 3-4 årlige møder i faggrupperne, samt på en fælles konference for KTCs bestyrelse, KL og alle faggrupper, hvert år i januar måned.

Du knytter personlige og digitale netværk gennem KTC.dk, til daglig videndeling og inspiration, og du får stor indflydelse på, hvordan Danmark udvikler sig for fremtiden.

KTC FAGGRUPPEKONFERENCE 2022 Den årlige konference for KTC faggrupper, KL og KTC Bestyrelsen løber i 2022 af stablen d. 25. OG 26. JANUAR 2022 PÅ HOTEL TRINITY I SNOGHØJ. Vi deler et par udviklende og spændende dage sammen, fyldt med faglighed, netværk og fællesskab. Alt er på vores regning! SÆT KRYDS I KALENDEREN!

ER DU INTERESSERET I AT DELTAGE I FAGGRUPPEARBEJDET ?

KONTAKT KTC SEKRETARIATET PÅ KTC@KTC.DK, +45 7228 2804

BYER FOR FREMTIDEN

GRØNNE FÆLLESSKABER SKABER GRØNNE KLIMAINITIATIVER I ASSENS Havhaver, fødevarefællesskab, reduceret vandforbrug, deleøkonomi, fælleshave, delebiler og fællesspisning med inspiration til klimavenlig mad. Det er blot nogle af de klimaideer og initiativer, som der lige nu arbejdes med i de Grønne Fællesskaber, som lige nu spirer i lokalsamfundene i hele Assens TEKST / MARIA JEANETTE LARSEN

Pressekonsulent, Assens Kommune

Grethe Madsen i haven.

M

elonen var skåret og neskaffen stod klar i forsamlingshuset, og så var Grethe Madsen klar til at byde 11 lokale borgere velkommen til en snak om, hvad de sammen og hver i sær kunne gøre for klimaet i Thorøhuse.

Grethe Madsen havde nemlig arrangeret et husmøde. Mødet var en del af projektet Grønne Fællesskaber, som DeltagerDanmark og Assens Kommune samarbejder om.

Det går ud på, at borgere inviterer andre borgere til et møde og drøfter, hvad de kan gøre for klimaet lokalt eller privat ved for eksempel at gøre mad-, forbrugs- og transportvaner grønnere.

Til det første møde i Thorøhuse blev klima-snakken kickstartet med en brainstorm: - Der kom rigtig mange ideer på banen. Blandt de mange ideer kan jeg nævne fælles elbil i byen, solpaneler på forsamlingshuset, havhaver og tiltag til at gøre vores haver grønnere, fortæller Grethe Madsen, og fortsætter: - Vi er topmotiverede og meget engagerede i at gøre en forskel for klimaet, og vi håber, at vores tiltag og engagement kan være med til at inspirere andre i byen til også at tænke i de baner. For hvis vi alle sammen gør lidt, så kan vi måske gøre en stor forskel sammen.

18

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2021

BYER FOR FREMTIDEN

R

som Grethe Madsen gået i gang med at skabe Grønne Fællesskaber i deres lokalsamfund. Allerede nu er der afholdt husmøder i Thorøhuse, Tommerup, Jordløse, Assens og Magtenbølle, hvor der er drøftet mange gode ideer og klimainitiativer blandt deltagerne. Mange af ideerne bliver nu enten drøftet videre i nye husmødefællesskaber, mens andre ideer er så langt, at deltagerne har nedsat arbejdsgrupper, som skal arbejde med at føre ideerne ud i livet.

Lige nu er der mange spændende ideer og initiativer i gang til både store og små klimainitiativer, som vi håber kan inspirere andre til også at gøre det, de kan, for klimaet - Sanne Munk Doll, Klimakoordinator i Assens Kommune

Efter mødet blev der nedsat arbejdsgrupper, som nu arbejder videre med de mange ideer.

EN GRØN BEVÆGELSE ER I GANG Et husmøde skal fungere som en dråbe i havet og skabe flere ringe i vandet i form af flere husmøder, som på sigt gerne skulle udvikle sig til klimainitiativer og være med til at inspirere andre til en grønnere hverdag.

NOVEMBER 2021

- Lige nu er der mange spændende ideer og initiativer i gang til både store og små klimainitiativer, som vi håber kan inspirere andre til også at gøre det, de kan, for klimaet. Det handler om at skabe grøn bevægelse og en grøn bevidsthed, som spreder sig, da alle tiltag - store som små - tæller i det samlede CO2-regnskab, fortæller klimakoordinator i Assens Kommune, Sanne Munk Doll.

Siden efteråret er flere borgere

KOMMUNEN HAR BRUG FOR BORGERNES HJÆLP I Assens Kommune har Byrådet vedtaget, at CO2-udledningen inden for kommunegrænsen skal være reduceret med mindst 70 procent i 2030, og at Assens Kommune skal være C02-neutrale senest i 2050.

Men for at nå målet er det vigtigt, at vi har borgerne med som aktive medspillere i klimakampen, fortæller formand for Miljø, Teknik og Plan i Assens Kommune, Dan Gørtz: - Der skal både handles på den kommunale og nationale front. Men da en stor del af udledningen af CO2 sker i vores private hjem i forbindelse med vores forbrugsvaner, er det vigtigt, at borgerne også tænker i en grønnere hverdag, hvis vi skal nå i mål. Som kommune udgør vores forbrug kun 1,4% af den samlede CO2-udledning i Assens Kommune som geografisk område.

Derfor er det vigtigt, at vi alle arbejder for en grønnere hverdag.

På baggrund af drøftelserne på husmøderne kan borgerne arbejde videre med initiativerne til gavn for klimaet med sparring og rådgivning fra Assens Kommune og DeltagerDanmark.

- Det er et faktum, at ingen kan lykkes alene med den grønne omstilling. Hverken stat, kommuner eller virksomheder har fuld kontrol over udledninger eller kan redde klimaet alene, fordi langt størstedelen af udledningerne er bundet til adfærd og beslutninger hos forbrugere eller virksomheder. Derfor skal vi skabe fællesskaber, stærke alliancer og folkeligt engagement, siger direktør i DeltagerDanmark, Rune Baastrup n TEKNIK & MILJØ

19

BYGGERI & EJENDOMME

HJULMAGERKVARTERET GIVER PLADS TIL FREMTIDEN MED RESPEKT FOR FORTIDEN TEKST / CAROLINE ANKER

Kommunikationskonsulent, Aalborg Kommune

Visualisering af forslag til, hvordan et kommende byrum i den centrale del af Hjulmagerkvarteret kunne se ud. Visualiseringen viser, hvordan kombinationen af eksisterende bygninger, der er ombygget og fornyet, samt helt nye byggerier kan skabe en ramme for spændende byrum mellem husene. Visualiseringen er udarbejdet af Transform.

Gamle værksteder med plads til kreative iværksætteridéer, der ligger side om side med nyopførte boliger og erhvervsbygninger. Gode trafikale forhold med den kommende Plusbus i forhaven, et nyt vejkryds i syd og et stort, grønt åndehul hele vejen igennem kvarteret i form af Åparken. Det er visionerne for Hjulmagerkvarteret, et nyt og attraktivt byudviklingsområde midt i Aalborg, som rummer en unik mulighed for at kombinere nyt og gammelt.

20

TEKNIK & MILJØ

T

æt på Aalborgs historiske bykerne og lige ved siden af byudviklingsområdet ‘Godsbanearealet’ bliver der i løbet af de kommende år skabt et attraktivt, nyt bykvarter i Aalborg. Et af byens ældste erhvervsområder, Hjulmagerkvarteret, skal fremover omdannes, så det rummer boliger, erhverv, kontorarealer, showrooms og caféer mm. Det er visionen for det nye bykvarter, at det bygger videre på og genanvender den eksisterende bygningsstruktur.

Frem for at rive det hele ned og starte forfra, søges det at bevare områdets erhvervshistoriske aner.

- Selv om udtjente erhvervsbygninger ikke nødvendigvis har en stor bevaringsmæssig værdi som bygninger, kan de godt have stor kulturhistorisk værdi NOVEMBER 2021

N

BYGGERI & EJENDOMME

for et byområde – og det vægter vi højt i det kommende Hjulmagerkvarter. Eksempelvis huser området flere værksteder, som vil egne sig fremragende til innovative iværksættere, forklarer stadsarkitekt ved Aalborg Kommune Peder Baltzer og fortsætter: - Der tegner sig generelt en tydelig international tendens til, at byudvikling sker med stor respekt for fortiden. Man jævner ikke længere bare det hele med jorden, men tager udgangspunkt i det eksisterende og unikke og bygger videre på det. Den tendens vil vi gerne følge i Aalborg.

ET SELVGROET KVARTER Byrummene mellem husene er også med til at gøre Hjulmagerkvarteret særlig spændende.

Kvarteret, som det ser ud i dag, har mange spændende og ukurante rum mellem bygningerne. Der er ikke en systematik eller et mønster i, hvordan bygningerne ligger i forhold til hinanden, fordi kvarteret er opstået over en længere periode og på den måde har en form for selvgroet kvalitet – en kvalitet som Aalborg Kommune gerne vil bevare og bygge videre på i det nye Hjulmagerkvarter.

- Det er enormt spændende at bevæge sig rundt i et kvarter, hvor du ikke ved, hvad du møder rundt om næste hjørne. Dét er det spændende ved selvgroede kvarterer; du kan lige pludselig snuble over en lille perle af et byrum, forklarer Peder Baltzer og fortsætter: - Med Hjulmagerkvarteret starter vi ikke med en tom spilleplade. Det kan selvfølgelig ses som et benspænd, men det kan også være en arkitektonisk gave, hvor vi kan bevare strukturer og enkelte bygningselementer.

BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Det er Aalborg Kommunes vision, at nogle af de eksisterende bebyggelser bibeholdes og genanvendes til nye formål samt tilbygges med nye elementer, så der kommer et spændende mix af nyt og gammelt. Det er både med til at gøre kvarteret spændende, men også en bæredygtig måde at kigge på byudvikling.

Den centrale del af Hjulmagerkvarteret dækker over i alt omkring 85.000 kvadratmeter i centrum af Aalborg. Kvarteret er NOVEMBER 2021

Der tegner sig generelt en tydelig international tendens til, at byudvikling sker med stor respekt for fortiden. Man jævner ikke længere bare det hele med jorden, men tager udgangspunkt i det eksisterende og unikke og bygger videre på det.

- Peder Baltzer, stadsarkitekt ved Aalborg Kommune.

nabo til Godsbanearealet, hvor boliger og erhverv i de seneste år er skudt op i området med tydelige referencer til fortidens funktioner, blandt andet med bevaring af gamle jernbanesveller.

Der er også indtænkt nødvendige klimaløsninger til at kunne håndtere fremtidens store regnmængder på Godsbanearealet med afvandingsbassiner i området, og det våde element får også en nøglerolle i Hjulmagerkvarteret.

FOKUS PÅ VANDET Med inspiration hentet fra omdannelsen af bykvarterer i blandt andet den ældre del af Manchester i England sættes der også fokus på vandets rolle i Hjulmagerkvarteret som både klimasikring og blåt element i byudviklingen. Foruden åbningen af åen Østerå i Åparken skal en eksisterende kanal i den sydlige del af området genopfindes som kvalitet og karakter i områdets udvikling.

- Udviklingen af Hjulmagerkvarteret foregår i flere tempi, hvor hvert delområde af kvarteret får hver sin identitet og særpræg.

Samtidig skal hele området kobles

på både midtbyen via et attraktivt stisystem og på byens øvrige infrastruktur, blandt andet med den kommende PlusBus i områdets nordlige ende og et stort og forbedret vejkryds mod syd, forklarer Peder Baltzer.

Planlægningen for omdannelsen af Hjulmagerkvarteret er allerede i fuld gang, og i løbet af de kommende år tager udviklingen for alvor fart, når visionerne bliver synliggjort i form af konkrete byggeprojekter n

Billede af området i dag.

FAKTA • Hele Hjulmagerkvarteret er ca. omkring 225.000 kvadratmeter.

• Området ligger tæt på Aalborgs historiske bykerne.

• Når Aalborgs nye BRT-forbindelse ’Plusbus’ åbner i 2023, kommer linjeføringen til at gå lige forbi Hjulmagerkvarteret.

• Hjulmagerkvarteret er udpeget som grønt indsatsområde. I forbindelse med omdannelsen skal der derfor sikres mulighed for nye rekreative forbindelser mellem området og midtbyen.

TEKNIK & MILJØ

21

BYGGERI & EJENDOMME

Et klimablik på byggeri og bygninger kræver nye værktøjer og kompetencer Bygningerne er en vigtig brik i klimaarbejdet, og bæredygtighed skal ind i både byggeriet og driften af den eksisterende bygningsmasse.

Men omstillingen sker ikke af sig selv. Det kræver investeringer i både understøttende værktøjer og kompetenceudvikling.

TEKST / METTE SKOVBJERG

Chefkonsulent og Teamleder, Center for Klima og Erhverv, KL

22

TEKNIK & MILJØ

M

ed den nationale strategi for bæredygtigt byggeri stilles der fra 2023 krav i bygningsreglementet om en CO2-grænseværdi for nybyggeri. I første omgang på 12 kg. per kvadratmeter og kun for de store byggerier på over 1.000 kvm.

Men kravet strammes løbende, så grænseværdien både bliver lavere og kommer til at gælde for alt byggeri.

Samtidig er der stort fokus på energieffektivisering- og renovering af den eksisterende bygningsmasse, som en del af klimaindsatsen og målet om klimaneutralitet. Med revisionen af EU’s energieffektiviseringsdirektiv lægges der op til, at de kommunale bygninger pålægges en årlig renoveringstakst på tre pct. af den samlede bygningsmasse.

Både bæredygtigt byggeri og en fokuseret renoveringsindsats er vigtige komponenter i klimaarbejdet med det kommunale byggeri og de eksisterende bygninger. Men der er en række vigtige mellemregninger og forudsætninger, der skal være på plads, for at sikre både klima og kvalitet inden for de økonomiske rammer.

VÆRKTØJER TIL AT UNDERSTØTTE ET BÆREDYGTIGT BYGGERI For det bæredygtige byggeri bliver én af forudsætningerne fremad, at der for hvert byggeprojekt udføres en livscyklusanalyse (LCA), der kan anskueliggøre CO2-påvirkningen ved bygningen. Tilsvarende lægges der op til, at der skal gennemføres en totalomkostnings- eller levetidsomkostnings-analyse (LCC) og øget dokumentation for indeklima. Analyser, der kræver både nye værktøjer og kompetencer i byggebranchen.

Udviklingen af de understøttende redskaber er heldigvis allerede langt. Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet har med udviklingen af LCAbyg og LCCbyg, gjort analyserne mere anvendelige for bygherrer, rådgivere og entreprenører i projekteringsfasen af et byggeri. Redskaberne bliver kun bedre, i takt med at der udarbejdes miljøvaredeklarationer for flere og flere materialer.

Men da livscyklusanalysen skal vise, at det pågældende byggeri holder sig inden for lovkravet om en CO2-grænseværdi, skal livscykNOVEMBER 2021

BYGGERI & EJENDOMME

byggeprojektet. Endelig skal der være fokus på, at de nye dokumentationskrav skal kunne håndteres i byggesagsbehandlingen indenfor de nuværende rammer.

RENOVERING ER IKKE DET ENESTE REDSKAB TIL AT UNDGÅ ENERGISPILD Der er ingen tvivl om, at renovering og vedligehold af de eksisterende bygninger bliver helt afgørende elementer i klimaindsatsen på bygningsområdet. Simpelthen fordi det er langt bedre for klimaet, at de bygninger, der allerede er opført, får den længst mulige levetid.

Og renovering af de kommunale bygninger vil ofte også være nødvendigt for at sikre kvaliteten af de rammer, vi har om den kommunale velfærd. Men bygningerne er langt mere end et redskab til at gennemføre energibesparelser.

lusanalysen behandles som dokumentation. Og det betyder, at der både skal oparbejdes kompetencer til at gennemføre og kvalitetssikre analyserne.

På den måde vil de nye krav medføre merudgifter for byggeriet – både direkte udgifter, idet bygherrer vil skulle tilkøbe konsulentbistand for at frembringe dokumentation for flere af bæredygtighedskravene, men også indirekte, idet der skal oparbejdes nye kompetencer hos både de private rådgivere og hos bygherrer og kommuner for at kunne leve op til de nye krav til NOVEMBER 2021

FAKTABOKS: Vil du vide mere om det fælleskommunale nøgletalssamarbejde om kommunale bygninger og f.eks. få greb om den fælles standard for vedligeholdelsesstandard eller arbejdet med en model for indeklima?

Så læs mere her: https://www. kl.dk/kommunale-opgaver/ teknik-og-miljoe/bolig-byggeriog-energi/ejendomme/ noegletalssamarbejde-klogekommunale-kvadratmeter/ Mandag den 13. december 2021 afholder nøgletalssamarbejdet afsluttende konference for arbejdet i indeværende år, for kommunale chefer med ansvar for drift, vedligehold og byggeri af de kommunale ejendomme. Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding: https:// tilmeld.kl.dk/nogletalejendomme2021

i dag med en bredere palette af tiltag, der er med til både at øge kvaliteten og mindske energispildet i de kommunale bygninger.

Det handler både om at bruge de kommunale kvadratmeter klogt og optimere brugen af bygningerne, at arbejde med databaseret energistyring, samt at vedligeholde og renovere løbende, så man undgår at bygge nyt.

Med flere redskaber kan der også i højere grad skabes en klog og lokalt målrettet kombination af tiltag, som kan sikre mindre energispild og mest muligt CO2-reduktion for pengene.

Men også her kræver det kompetenceudvikling, så ejendomsafdelingerne i kommunerne bliver førende på klimavenlig drift af bygningsporteføljen, samtidig med at kvaliteten ikke må forringes. Det nytter jo ikke noget, at man lykkes med helt at undgå energispild, men at man står tilbage med en forseglet bygning, hvor indeklimaet er markant forringet n Den mellemregning, der dog ofte overses er, at energirenovering ikke bør være det eneste redskab i værktøjskassen. Et ufleksibelt krav om energirenovering er både dyrt og vil pålægge kommunerne at gennemføre anlægsprojekter, som ikke nødvendigvis vil være bæredygtige på mellemlang og lang sigt.

Kommunerne arbejder allerede

FAKTABOKS: Vil du blive klogere på databaseret energiledelse i kommunerne? Så læs mere her: https://www.kl.dk/kommunaleopgaver/teknik-og-miljoe/boligbyggeri-og-energi/ejendomme/ aktiv-energistyring/

TEKNIK & MILJØ

23

BYGGERI & EJENDOMME

Klimaindsats:

Skab resultater allerede i projekteringen

Byggebranchen har sjældent haft mere travlt end nu. 43 procent af bygge- og anlægsvirksomhederne og 38 procent af landets byggeentreprenører meddeler ifølge Danmarks Statistik, at mangel på arbejdskraft er en produktionsbegrænsende faktor. Opgaverne er mange, mens hænderne er få, og det betyder, at der ofte skal træffes hurtige beslutninger, når nye byggeprojekter kommer ind.

Foto: Superwood.

og overskud til at tænke i nye og mere miljørigtige løsninger i projekteringsfasen af et byggeri.

Men det ændrer desværre ikke på, at der lige nu - mere end nogensinde før - er behov for et øget fokus på projekteringen af et byggeri og således valget af byggematerialer. Der er nemlig markant forskel på de enkelte byggematerialers CO2-aftryk, og materialevalgene har afgørende betydning for byggeriets CO2-aftryk og dermed byggeriets bidrag til reduceringen af landets samlede CO2-udslip, som jævnfør klimaloven skal nedbringes med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. Faktisk bør og kan de tidlige faser i byggeriets tilblivelse være der, hvor arkitekter og rådgivere arbejder med, diskuterer og forbedrer byggeprojektets samlede CO2-udslip.

Der oplagres cirka 1 ton CO2 i en kubikmeter træ, som i hele bygningsmassens levetid altså er fjernet fra atmosfæren.

TEKST / LAURITZ RASMUSSEN

Sekretariatsleder, Træ i Byggeriet

24

TEKNIK & MILJØ

S

elvom det er en langt mere positiv situation, end man måske havde frygtet, da corona-pandemien brød ud, så giver det også nogle store udfordringer. Det gælder ikke alene for de mange ansatte, der i dag må løbe ekstra hurtigt, men også for den nationale miljøindsats. Når landets rådgivere, entreprenører og bygherrer har travlt, er det – forståeligt nok – build as usual-tilgangen, der præger byggebranchen, og dermed er der også mindre tid

PYRAMIDE SKABER OVERBLIK Heldigvis har forskere ved det Kongelige Akademi – CINARK gjort det markant lettere at træffe de mere miljørigtige valg, når et nyt projekt skal designes. De har nemlig udviklet en materialepyramide, der viser, hvilke byggematerialer vi skal bruge flere af, og hvilke vi skal bruge med omhu.

Ligesom den klassiske madpyramide er den bygget op som en trekant med de ”sundeste” materialer på nederste niveau, der i høj grad rummer træbaserede løsninger som trækonstruktioner, træfiberisolering og lignende, mens man i

den anden ende af skalaen, pyramidens top, finder de mere ”usunde” materialer som eksempelvis zink, aluminiums- og kobberplader samt galvaniseret stål.

Forskerne har opbygget pyramiden på baggrund af tilgængelige miljøvaredeklarationer, EPD’er, som dokumenterer, hvor meget et byggemateriale påvirker miljøet i hele materialets livscyklus, men her med specifikt fokus på den indledende fase af byggeriet – fra produktionen indtil materialet er i hånden. Materialepyramiden synliggør således den miljøpåvirkning, der er forbundet med materialernes produktion og tager ikke hensyn til for eksempel materialernes levetid – så den kan selvsagt ikke stå alene. Men på en enkel måde bliver det muligt at sammenligne forskellige kategorier af materialer, forskellige materialetyper inden for samme kategori og på tværs af de forskellige materialer.

Her viser materialepyramiden eksempelvis, at der er store forskelle på, om man anvender de etablerede isoleringsmaterialer eller biobaserede isoleringsmaterialer, eller om de bærende konstruktioner består af beton, stål eller træ.

OM TRÆ I BYGGERIET Træ i Byggeriet er en interesseorganisation for danske virksomheder, der har træ og træbaserede produkter som hovedaktivitet.

Foreningen er stiftet i foråret 2019 og består af toneangivende virksomheder inden for byggesektoren.

Alle har fokus på træ og er dedikerede til en øget anvendelse af træ i byggeriet.

NOVEMBER 2021

12.96 Aluminium vinduesramme

BYGGERI & EJENDOMME

10.43 Aluminumsplade 4.61 EPDM Folie

Materialepyramiden er udviklet af forskere ved det Kongelige Akademi – CINARK, som har udregnet, hvor stort klimaaftrykket er fra et givet byggemateriale. Den har således til formål i de indledende faser af et byggeris tilblivelse at give byggebranchen et overblik over, hvor der bedst muligt kan spares +2 på CO2-budgettet. Materialepyramiden kan tilgås på www.materialepyramiden.dk.

3.43 Konstruktionsstål (rustfrit)

3.74 PUR (polyurethane rigid foam)

3.14 PIR (polyisocyanurate)

2.92 PVC vinduesramme

2.88 Stål (galvaniseret)

2.89 XPS (ekstruderet polystyren) 2.85 Undertag PP,PE*

3.00 Tæppefliser* 2.35 PVC pladematriale

2.00 PE Folie

2.50 Vinylgulv

2.74 Styrofoam (flamingo)

2.62 EPS (ekspanderet polystyren)

1.93 3-lags glas

1.71 Zink

1.80 2-lags glas

1.60 Mineraluld*

+1

1.48 Foamglas

1.13 Konstruktionsstål

1.10* Linoleum

1.34 1-lags glas

0.91 Kobberplader

0.54 Fibercementplader

0.69 Fliser (keramik)

0.53 Porebetonblokke

0.48 Gasbeton (uarmeret)

0.43 Træcementpaneler

0.52 Hamp isoleringsmåtter

0

-0.27 Træ vinduesramme

-1.20 Beklædningstræ*

-1

-1.10 Modificeret træ*

-1.10 Shingles (træspån)**

0.08 Fibergipsplader

-1.45 Limtræ

0.50 Skifer

0.35 Teglsten

0.31 Klinker (stentøj) 0.24 Puds (eksteriørt)

0.26 Nye mursten

0.22 Gipsplader

0.12 Beton

0.13 Armeret beton

0.40 Natursten*

0.40 Tagpap

0.23 Letbetonelement

0.54 Perlite

0.00 Genbrugte mursten

-1.51 Krydsfiner

-1.10 Træfiberisolering

-1.44 Konstruktionstræ (GNS)

Tal er baseret på EPD (ISO 14025 / EN 15804) fase A1-A3 fra primært fra Ökobaudat og subsidiært fra Institut Bauen und Umwelt (IBU), EPD-Norge og EPD-Danmark 2019.

0.08 Ubrændte lersten

-1.10 Tagstrå

0.01 Stampede lervægge

-0.90 Ålegræs (løs isolering)**

0.10 Lerpuds

-1.28 Halm -1.65 Papiruld (løs cellulosefibre)

Enheden er kg CO2 EQ / kg. materiale.

* Tal er baseret på interpolering mellem flere EPD’er. ** Tal er baseret på LCA analyse ved CINARK/KADK.

Foto: Roust Træ.

TRÆ FJERNER CO2 FRA ATMOSFÆREN I materialepyramiden kommer det med

har de laveste klimapåvirkninger. Det skyldes, at træ, som er en fornyelig ressource, har en unik evne til at optage CO2 under opvæksten og binde CO2 i vedmassen.

I gennemsnit reducerer hver kubikmeter træ, som erstatter stål eller beton, faktisk CO2-udslippet med 1,1 ton. Derudover oplagres der cirka 1 ton CO2 i en kubikmeter træ, som i hele bygningsmassens levetid altså er fjerDet Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering net fra atmosfæren. Træ har således betydelige klimamæssige fordele, mens materialet samtidig har en utrolig holdbarhed, som både kan og bør dokumenteres i en projekteringsfase.

Når bygherrer, rådgivere eller entreprenører således i den travle tid står overfor nye byggeprojekter, vil vi hos foreningen Træ i Byggeriet opfordre til, at man i højere grad fokuserer på materialevalget og fokuserer på de ”sundeste” materialer, når byggeriet projekteres. På den måde kan byggebranchen, som er en af de helt store klimasyndere, nemlig spille en vigtig rolle i indsatsen for at realisere regeringens klimamål n I gennemsnit reducerer hver kubikmeter træ, som erstatter stål eller beton, CO2-udslippet med 1,1 ton.

NOVEMBER 2021

andre ord tydeligt til udtryk, at man kommer langt ved alene at fokusere på træ og træbaserede materialer, som

TEKNIK & MILJØ

25

BYGGERI & EJENDOMME

Herning:

Fra forvokset stationsby til arkitekturprismodtager

Foto: Herning Kommune.

ellers haft et ry for at være en lidt kedelig, ung by uden markante og historiske bygningsværker. Og byen er - til forskel fra mange andre byer fra samme periode som f.eks. Esbjerg og Fredericia, ikke en gennemplanlagt by.

Herning er derimod opstået lidt tilfældigt på landevejen i et vejkryds mellem Ringkøbing og Aarhus.

Dengang kiggede man på, hvordan markerne lå, hvor kunne man lige få en vej igennem, og hvor havde nogen lyst til at bygge.

Det har krævet mod, vilje og eksekveringskraft at gøre Herning til det, som den er i dag. En by og kommune i vækst, som indbyder til liv i mange forskellige former og i mange områder.

Planchef Marius Reese i det nye gågademiljø. Som en del af en større plan for midtbyen i Herning er gågadesystemet blevet renoveret.

De seneste tyve års udvikling af de fysiske rammer i Herning Kommune har været med til at sætte Hernings arkitektur og byudvikling på danmarkskortet.

TEKST / METTE SVENNINGSEN

F

Foto: Pixlgold.

Kommunikationskonsulent, Herning Kommune

or nyligt modtog Herning Kommunes mangeårige (og pr 1. august 2021 nu forhenværende) borgmester Lars Krarup en anerkendelse fra Arkitektforeningen, der kårede ham til Årets Arkitekturborgmester 2021. Prisen er et skulderklap for at have igangsat en markant og positiv byudvikling i sine næsten tyve år på borgmesterposten.

Men hvordan er det lykkedes i Herning at springe ud på den arkitektoniske scene? Herning har måske

MANDEN MED PLANERNE Politiske visioner er en vigtig del. En anden vigtig del er at føre dem ud i livet.

Midt i Herning ligger det rustfarvede Rådhus, der huser både byrådssal, borgmestergang og embedsværk. Går man op på Rådhusets 2. sal, kan man finde forvaltningen ”By, Erhverv og Kultur”. BEK er en lille agil forvaltning, der blev oprettet i 2007 for at sikre synergi mellem erhvervsudvikling, kultur og events samt fysisk planlægning. Her er kommunens arbejde med kommuneplanen, lokalplaner, byfornyelse, bymidteprojekter, forskønnelse af landsbyer og centerbyer, erhvervsudvikling, bosætning, events, fritidsliv og kultur, samlet.

Her sidder også Marius Reese, der igennem de sene-

FAKTA Herning ligger i midten af Jylland og er et knudepunkt for erhverv, uddannelse, kultur, messer og internationale events inden for sport og musik.

Herning Kommune har knap 90.000 indbyggere, heraf bor cirka 5.000 i midtbyen. Kommunens geografiske areal gør den til den tredjestørste i Danmark.

26

TEKNIK & MILJØ

Biblioteket midt i Herning er lavet i rå New Yorker-stil.

Tidligere var her et gammelt supermarked.

NOVEMBER 2021

Foto: Pixlgold.

BYGGERI & EJENDOMME

Foto: Herning Kommune.

I bydelen Birk mødes man af markante hvide bygninger med sorte tage, der svinger sig rundt i forskellige former i et grønt og frodigt landskab. Det er et unikt område med erhvervsvirksomheder, uddannelsesinstitutioner, kunst og kultur.

Foto: Pixlgold.

I de seneste 15 år har kommunen - som en del af strategien for at udvikle attraktive boligområder - bygget fem nye folkeskoler. Her er det Lindbjergskolen, der i 2020 blev kåret som årets skolebyggeri. Endnu en ny skole åbner i 2025.

Foto: Region Midtjylland.

Man kan ikke sige Herning, uden også at sige MCH. Området omkring Messecenter Herning fik i 2018 en ny helhedsplan, der indebar et nyt landskabeligt ankomstområde ved multiarenaen BOXEN.

Byggeriet af Regionshospitalet Gødstrup er snart færdigt. Hospitalet er i alt 145.000 m2.

NOVEMBER 2021

ste 20 år har været planchef i Herning Kommune.

- Herning har sit særpræg. Det er jo ikke en købstad i sådan traditionel dansk forstand med en lille fjordhavn og små, idylliske købstadshuse. I Herning har der været mere fart over feltet. Det er gået stærkt med udviklingen, og nogen vil sige, at det er gået for stærkt, men det har måske også sin charme eller sine kvaliteter, siger Marius Reese og fortsætter: - Mange byer i Danmark er opstået omkring fjordene og har derfor en bestemt type vejstruktur med snævre, krogede gader. Herning er derimod lidt en forvokset stationsby. Vi har et helt andet udgangspunkt end de fleste andre byer. Der findes den her traditionelle opfattelse af, hvordan byer skal se ud.

Men når man er bevidst om historien bag Herning, så giver det mening, at Herning er anderledes.

EN LEVENDE BY Skruer man tiden bare 15 år tilbage, boede der ikke så mange mennesker i midtbyen af Herning, som der gør i dag. Gågaden og flere centrale områder bar præg af tidens tand, og udviklingen i midtbyen var gået i stå.

I dag er historien en helt anden. Gågadesystemet er renoveret med smuk belægning og forskellige miljøer, der indbyder til ophold og leg. Byen har fået et nyt bibliotek, der står som et kulturelt samlingssted med opholdsrum, café og plads til byens borgere. Nye etagebyggerier skyder frem på flere fremtrædende lokationer.

- Det allervigtigste i sådan en proces er en politisk erkendelse om, at noget skal ændres, samt mod og vilje til at forandre byen. Og også at ville bruge de penge, der skal til. Og så kræver det selvfølgelig en organisation, som er gearet til at køre og realisere sådan nogle processer, siger Marius Reese.

Byudvikling handler for Marius Reese ikke kun om belægning og mursten, men også om områder.

Hvad er der inde i husene og imellem dem? Der skal være kunst, oplevelser og noget grønt.

- De fysiske rammer er vigtige og har betydning for vores liv. Der er ikke nogen, der synes, det er fedt at bo et sted, hvor der er grimt. Vi ligger herude på en flad hede, så vi skal skabe det hele selv. Så det gør vi via den måde, vi bygger på. Det skal rumme moderne arkitektur og godt byggeri, siger Marius Reese.

Når planchefen fortæller om alle de projekter, der lige nu er i gang i Herning Kommune, så går et ord igen: Nemlig helhedsplan. Hans fokus er på at lave robuste og bæredygtige helhedsplaner med høj arkitektonisk og bygningsmæssig kvalitet.

Om det så gælder Den Hvide By i Birk, højhusene Herning Sky eller et boligområde med parcelhuse og skoler.

Også det nye område ved supersygehuset i Gødstrup bliver interessant, lover planchefen.

- Lige nu ser jeg især frem til realisering af planen for Gødstrup syd. Både det nye sygehus og området rummer et potentiale i forhold til, hvordan bæredygtighed er tænkt ind - både socialt, økonomisk og miljømæssigt, siger Marius Reese.

Det nye Regionshospital åbner forventeligt ultimo 2021 n TEKNIK & MILJØ

27

BYGGERI & EJENDOMME

DGNB GULD TIL KOBBER ENGEN:

BRØNDBY SCORER 463 GYLDNE OG GRØNNE Seniorrådgiver, Perfekte PR

N

De åbne karréer i Kobber Engen, der netop nu er under opførelse i Brøndby, danner ikke bare rammen om grønne fællesarealer. Boligernes arkitektoniske udformning understøtter indeklimaet ved at tøjle trafikstøjgener og optimere dagslysforholdene. Arkitema Architects har slået stregerne til byggeriet, der kan forvente en DGNB Guld-certificering, når det efter planen er opført i 2023.

etop nu vinder en grøn bydel frem i Brøndby, hvor første spadestik til et nyt ambitiøst boligprojekt blev taget i 2020. Kobber Engen, der også kendes som Stationsparken, er en del af et større område kaldet Kirkebjerg, hvor et tidligere industrikvarter forvandles til et boligområde med i alt 2000 boliger.

BORGMESTER: PLADS TIL DET GODE LIV Kobber Engen, som er et 37.440 kvadratmeter stort boligprojekt på Søndre Ringvej 27, bliver opført med DGNB-guldet for øje. Boligbyggeriet, der har CapMan som bygherre, omfatter 463 boliger i fire boligkarréer samt et parkeringshus og grønne udearealer.

Borgmesteren i Brøndby Kommune, Kent Magelund (S), ser frem til opblomstringen af den nye bydel: - Med Kirkebjerg får Brøndby et helt nyt spændende og grønt boligområde. Jeg glæder mig over det fokus på fællesskab og bæredygtighed, der gennemsyrer den nye bydel. Det ser vi også i opførelsen af Kobber Engen, der bliver DGNB-certificeret og dermed kendetegnes af en høj grad af bæredygtighed. Det gør Kirkebjerg til en fremtidssikret og grøn bydel, hvor der er plads til at leve det gode liv – uanset om man er ung, børnefamilie eller senior, forklarer han.

For at servicere de mange nye tilflyttere er Brøndby Kommune i gang med at opføre en ny og moderne daginstitution i Kirkebjerg, 28

TEKNIK & MILJØ

Illustration: Arkitema Architects.

TEKST / ANJA MARQUARD PEDERSEN

Kobber Engen.

samtidig med at den lokale Brøndbyvester Skole udvides og renoveres.

FRA TRAFIKSTØJ TIL GRØNNE OASER Selvom Kobber Engen ligger ud til en trafikeret vej, får beboerne adgang til fredfyldte grønne oaser. De fire åbne karréer, som kendetegner byggeriet, indrammer nemlig de grønne fællesarealer i gårdrummene og imellem de fire enheder.

Bygningerne opføres med variationer på flere måder. F.eks. ligger opgangene vertikalt lidt forskudt af hinanden, og bebyggelsen er højest mod gaden og trapper derefter ned, hvilket beskytter bygningerne mod trafikstøj til gavn for både de fælles udearealer og den enkelte bolig. Foruden støjreduktion er

optimering af dagslyset en vigtig faktor: - Den opbrudte og forskudte struktur med variationer er blandt andet skabt for at sikre nogle gode boliger, der giver optimale dagslysforhold i såvel boliger som gårdrum. Vi har mennesket i centrum, og vi arbejder med at skabe livskvalitet og gode, sunde boliger.

Boligen som vores base skal have et godt indeklima og have balance mellem det private og fælles, fortæller Louise Taps, arkitekt hos Arkitema.

NOVEMBER 2021

BYGGERI & EJENDOMME

BOLIGER

VELVALGTE VINDUER BIDRAGER TIL ET BEDRE INDEKLIMA Netop dagslyset har, i kombination med reduktion af støj og overophedning, haft stor betydning for arkitekturen som helhed, for den enkelte bolig og ikke mindst for valget af vinduesløsning: - Det er en balance at finde det rigtige vindue, som giver den ønskede mængde dagslys, men samtidigt undgå overophedning.

Særligt rum orienteret mod SV og SØ, uden mulighed for gennemtræk, kan være en udfordring, siger Henrik Poulin, der er civilingeniør hos Arkitema og tidligt har været en del af processen for at vurdere behovet for regulering af dagslyset.

Variationen i de fire enheder betyder også, at de tilpasser sig placeringen på grunden, især i forhold til dagslyset. For at få de bedste forudsætninger for et godt indeklima blev vinduesproducenten Velfac involveret i designprocessen meget tidligt for at beregne krav og NOVEMBER 2021

Den opbrudte og forskudte struktur med variationer er blandt andet skabt for at sikre nogle gode boliger, der giver optimale dagslysforhold i såvel boliger som gårdrum - Louise Taps, arkitekt hos Arkitema

muligheder for vinduesløsninger i hele Kobber Engen: - I Kobber Engen har der været fokus på at finde en vinduesløsning, som sikrer det bedst mulige indeklima i hver enkelt bolig og samtidig sikrer et sammenhængende arkitektonisk helhedsudtryk. Dertil er det en yderst holdbar løsning, der er valgt, fortæller Thomas Lundgren, projektsalgskonsulent hos Velfac.

SOM EN FORANDERLIG HELHED - Udover at vores vinduer er indeklimamærkede, hvilket i sig selv bidrager med DGNB-point inden for social bæredygtighed, så har vi til projektet leveret en dokumentationspakke om vinduesløsningens miljøpåvirkning, som er påkrævet for, at et byggeri kan opnå tilstrækkeligt med point i et DGNB-regnskab, afrunder Thomas Lundgren.

Vinduerne er indrammet i en mørk olivengrøn nuance, der spiller sammen med de robuste teglfacader, som varierer i tre nuancer af røde tegl. Det understreger den variation, der præger det nye boligbyggeri.

Også tagene har skiftende former og udtryk, og desuden beklædes de med solceller, som kommer til at udgøre en femte facade. Variationen puster liv i Kobber Engen, og byggeriet får et udtryk, der på én gang opleves foranderligt og som en del af en større helhed n

Louise Taps, arkitekt hos Arkitema, og Henrik Poulin, civilingeniør hos Arkitema

TEKNIK & MILJØ

29

BYGGERI & EJENDOMME

DGNB:

FLEKSIBLE RAMMER SKABER FÆLLESSKAB I A PLACE TO

TEKST / LISBETH BRAHE

Head of PR, A Place To FOTOS/ Ninni Jersing og Niels Husted

30

TEKNIK & MILJØ

A Place To i Esbjerg har sat en helt ny dagsorden for fremtidens boligformer og tilbyder lejere og hotelgæster meget mere end kvadratmeter. Det er et co-living-koncept, der afdækker mange behov på få kvadratmeter og på samme tid lægger op til, at man som beboer og snart også hotelgæst aldrig er ensom i A Place To. NOVEMBER 2021

BYGGERI & EJENDOMME

E

sbjerg fik i 2021 et nyt arkitektonisk vartegn på Grådybet 73 med tre iøjnefaldende tårne med kantede altaner, hvorfra der er udsigt over byen, havnen og Vesterhavet. Men Esbjerg fik også et helt nyt boligunivers, hvor fokus er fællesskabet. Navnet er A Place To og rummer 314 leje-lejligheder, og i november 2021 udvides det med et hotel med 117 værelser og suiter samt en rooftop-restaurant – alt sammen opført i markant arkitektur tegnet af Bjarke Ingels Group (BIG) og indrettet med kvalitetsdesign fra blandt andet HAY og Reform.

KODEORD: CO-LIVING A Place To er ikke kun imponerende design, der er også funktion og mening bag. Kodeordet er co-living, fordi man her kan bo i sin egen lejlighed eller på et hotelværelse, men samtidig har man mulighed for at være social med andre beboere eller gæster i ét af de mange fællesområder. Leje-lejlighederne, som typisk er

Fælleslokalerne binder ligesom os beboere sammen, fordi vi her har nogle fysiske rammer, hvor vi kan have det hyggeligt sammen - for eksempel se fodbold sammen på storskærm. Jeg har indenfor det sidste halve år fået helt nye venner, det havde jeg ikke regnet med, da jeg flyttede ind - Lærke Bøg Madsen, beboer

NOVEMBER 2021

FRONTLØBER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI A Place To er ved at blive DGNB-certificeret og ligger minimum til en sølvcertificering. Green Building Council Denmark (DGNB) er en nonprofit medlemsorganisation, der arbejder for at promovere bæredygtige tiltag inden for byggeri.

Peter Høpfner uddyber: - Vi er glade for, at det er lykkedes med at tage nogle bæredygtige valg, der giver mening, og på den måde være en frontkæmper for bæredygtigt byggeri. Det bæredygtige hensyn har også spillet ind i valget af vores samarbejdspartnere, blandt andet blev HAY valgt netop fordi, det er danskproducerede møbler med en stor bevidsthed om materiale og produktion.

For at opnå en DGNB-certificering skal et byggeri evalueres ud fra en række kriterier inden for fem hovedområder; miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet og proceskvalitet.

på 30 m2, er fuldt møblerede og indrettet, så de imødekommer de behov, man har i det daglige – seng, bord, stole, reolsystem, lamper og køkken og bad – og på den måde sikrer det også en nem ind- og fraflytning.

Peter Høpfner er medstifter og direktør hos A Place To og har arbejdet sammen med arkitekter fra BIG de sidste 20 år, han forklarer: - Der er tænkt grundigt over hvert eneste møbel og

TEKNIK & MILJØ

31

BYGGERI & EJENDOMME

ne både havde mulighed for at lukke en dør bag sig og være alene, men hvor der også var rig mulighed for at gå ud og være sammen med andre i fælleslokaler.

Hvorfor A Place To i Esbjerg?

- Esbjerg er en by i rivende udvikling med en innovativ stemning. Vi tror på, at hele A Place To-konceptet har noget at tilbyde byen – såvel arkitektonisk som konceptmæssigt. Vi tilbyder en anderledes boligform, hvor man både kan være for sig selv i en lækker møbleret lejlighed, eller man kan vælge fællesskabet til i de mange fællesområder, forklarer medstifter og direktør hos A Place To Peter Høpfner. www.aplaceto.com.

element i lejlighederne, så alle tingene har deres egen berettigelse.

Lejlighederne er også designet til at være næsten vedligeholdelsesfri, og det har en positiv indvirkning på vores bæredygtige drift og på omkostningerne, også for vores beboere.

Både det bæredygtige hensyn, den kompakte indretning og muligheden for at dele økonomi, mener Peter Høpfner peger ind i fremtidens ønske om indretning og levemåde. At skabe boliger på få kvadratmeter er en måde at tage et samfundsansvar på. I fremtiden bliver vi nødt til at finde gode måder at dele ting på.

Og det gør man i den her bygning.

DELEØKONOMI OG DELEHVERDAG Fællesområderne i A Place To består af fælleskøkkener, tagterrasse, fitnessrum, to loungeområder med aktiviteter som shuffleboards, bordfodbold og storskærm samt et yogarum. Der er desuden en café i stueplan, ”Heyokay”, som afholder fællesspisning, loppemarkeder og quizaftener. I disse frie rammer kan A Place To beboerne selv bestemme, hvordan det fælles liv skal udspille sig – de kan slappe af, spille spil, holde en fødselsdagsfest, se film sammen eller alene.

Siden juni 2021, hvor fællesområderne blev taget i brug, har der været livlig aktivitet, og der er positiv feedback fra beboerne.

- Vi oplever, at lokalerne bruges meget aktivt, der spilles bordfodbold, vises film og sport på storskærm, og der hygges med et par øl ved bordene. Der er god stemning, og faciliteterne bruges med stor ansvarlighed. Vi har også indendørs gynger, det er sådan nogle detaljer, der er med til at skabe dynamik og liv i rummet, forklarer Peter Høpfner.

Lejlighederne i A Place To er fortrinsvis målrettet unge under uddannelse og unge erhvervsaktive. Fællesskabet er både en bæredygtig model og et værn mod den voksende ensomhed i denne gruppe.

VIL BEKÆMPE ENSOMHED A Place To’s lejligheder er fortrinsvis målrettet unge under uddannelse og unge erhvervsaktive, og i denne målgruppe føler mange sig i dag desværre fremmedgjorte og ensomme.

- Længe før det første spadestik lavede vi analyser og behovsmålinger for at finde ud af, hvad bygningen skulle kunne for de mennesker, der skulle bruge den. Vi entrerede med Institut for Fremtidsforskning, som kom med en rapport, der konkluderede, at de unge dels gerne ville bo alene, at det hele skal helst være gnidningsfrit, og at de ikke skal bekymre sig om noget.

Men rapporten sagde også, at rigtig mange unge føler ensomhed, fortæller Peter Høpfner.

Fællesskabet blev dermed en kerneværdi i A Place To, og målet blev at skabe noget, hvor beboer32

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2021

BYGGERI & EJENDOMME

Med kun få skridt fra hoveddøren i A Place To kan beboere og hotelgæster også leje el-delebiler, som tilbydes i samarbejde med GreenMobility. Peter Høpfner uddyber: - Elektriske delebiler er en relevant service, der gavner både samfund og beboerne, og de er meget populære blandt beboerne. Denne dele-tankegang er meget i tråd med især de unges livsstil.

A Place To har også indsat ”community ambassadører”, som er beboere, der skal hjælpe med at inkludere andre beboere i fællesskabet og få dem til at føle sig hjemme.

-En community ambassadør tager imod, når man flytter ind. Det er en, der viser rundt og fortæller om, hvordan vaskeriet fungerer, hvordan man lejer en elbil, og informerer om kommende fællesarrangementer.

De brænder for fællesskabet og vil gerne give beboerne følelsen af, at man er en del af noget, selvom man stadig har sit eget, forklarer Peter Høpfner.

IKKE DET STORE FLYTTELÆS Lærke Bøg Madsen, 21 år, læser til jordemoder i Esbjerg og har boet i en lejlighed i A Place To i et halvt år. Hun er begejstret for at bo der, fordi hun har en let hverdag.

Elektriske delebiler er en relevant service, der gavner både samfund og beboerne, og de er meget populære blandt beboerne.

Denne dele-tankegang er meget i tråd med især de unges livsstil.

Der er tænkt grundigt over hvert eneste møbel og element i lejlighederne, så alle tingene har deres egen berettigelse. Lejlighederne er også designet til at være næsten vedligeholdelsesfri, og det har en positiv indvirkning på vores bæredygtige drift og på omkostningerne, også for vores beboere.

- Peter Høpfner, Medstifter og direktør hos A Place To

- Jeg blev tiltrukket af A Place To, fordi jeg synes, det virkede som en moderne udgave af et kollegiekoncept.

Man kan være sig selv, men også være sammen med andre. Jeg forsøger faktisk at være så meget som muligt i A Place To, fordi det hele er lige der - venner, sjov og min egen hyggelige lejlighed.

Tiden i fælleslokalerne med de andre beboere har for Lærke Bøg Madsen også betydet, at hun har fået nye venskaber. Hun siger: - Fælleslokalerne binder ligesom os beboere sammen, fordi vi her har nogle fysiske rammer, hvor vi kan have det hyggeligt sammen - for eksempel se fodbold sammen på storskærm. Jeg har indenfor det sidste halve år fået helt nye venner, det havde jeg ikke regnet med, da jeg flyttede ind.

Lærke Bøg Madsen har siden indflytningen kun lavet mad få gange i sin lejlighed, hun siger: -Jeg bruger fælleskøkkenet nærmest hver dag, vi køber skiftevis ind og spiser sammen, det er helt fantastisk. Og så kan jeg også spare penge.

Da Lærke Bøg Madsen flyttede ind i A Place To var det uden et stort flyttelæs og overfyldte flyttekasser.

Flyttedagen og overgangen til et nyt liv var hurtigt overstået.

- Det føltes så gnidningsfrit at flytte ind i en lejlighed, hvor alle møbler var der, jeg følte bare, at jeg kun havde min tandbørste med, og så var jeg i gang med et nyt liv. Det var som en stor byrde, som forsvandt for mig, for så kunne jeg koncentrere mig om mit studie, selvom jeg lige var flyttet, slutter Lærke Bøg Madsen n NOVEMBER 2021

TEKNIK & MILJØ

33

BYGGERI & EJENDOMME

Skovsøbakken:

Det bedste til børnene – og for fremtiden Slagelse Kommunes første DGNB certificerede daginstitution sender signaler om et bæredygtigt nyt boligområde. Byggeriet skal give erfaringer, som kan bruges, når bæredygtigheden fremover skal være en selvfølge.

TEKST / LISBET BIRK ANDERSEN

Center for Kommunale Ejendomme, Slagelse Kommune

N

år første spadestik til den nye daginstitution Skovsøbakken i Slagelse bliver taget næste år, så bliver det ikke bare første spadestik til en ny daginstitution. Det bliver også første gang, at Slagelse Kommune sætter gang i et stort velfærdsbyggeri, hvor målsætningen er et bæredygtigt byggeri.

Det er netop baggrunden for, at Realdania har valgt at støtte byggeriet med 1,4 mio. kr.

- Vi vil gerne være med til at indfri klimamålene. Vi har allerede eksperimenteret med bæredygtigt byggeri i forbindelse med EU-projektet Grøn Vækst i Byggeriet, men det her bliver første gang, at vi prøver at bygge bæredygtigt i stor skala. Det kommer til at koste lidt ekstra, og derfor er jeg utrolig glad for, at Realdania vil støtte os, sagde formand for Erhvervs- og

Teknikudvalget Villum Christensen tidligere på året.

Slagelse Kommune er en af de kommuner, som har fået tilsagn om støtte fra Realdania-puljen.

Den nye daginstitution skal bygges i det nordlige Slagelse, og når den står færdig, bliver den omdrejningspunkt for ca. 200 børns hverdag. Meningen er, at den nye 1800 m2 store daginstitution skal have en såkaldt DGNB-certificering. For at få den certificering skal udledningen af CO2 minimeres.

Jørgen Grüner, formand for Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget forklarer.

- Vores mål er, at den nye daginstitution skal være i den bedste halvdel af de DGNB-certificerede byggerier. Med de klimaudfordringer, verden står overfor, så er der brug for, at også kommunerne forsøger at bygge bæredygtigt. Og vi håber, at byggeriet kan give os erfaringer, som vi kan bruge næste gang, vi skal bygge bæredygtigt.

Byrådet har bevilliget 40 mio. kr. til daginstitutionsbyggeriet.

Forventningen er, at byggeriet går i gang efter sommerferien i 2022,

Skovsøbakkens “ femfingerplan” opfylder ønsket om mange separate grupperum samlet i én stor daginstitution: det nære i det store. De forskellige tagformer giver alle grupperum deres særpræg, og det enkelte barn vil dermed opleve nye rum i deres gang i huset i forhold til deres alder.

“Fingrene” peger ud i det flotte, bakkede landskab, som dermed bliver børnenes bagtæppe i deres hverdag, siger Jesper Øager Jensen, Arkitekt MAA

og at den nye institution kan tages i brug i starten af 2023.

FN VERDENSMÅLENE Verdensmålene er også sat på den politiske dagsorden i Slagelse Kommune, hvor politikerne ønsker,

SKOVSØBAKKEN VIL UDOVER GULD I DGNB OGSÅ OPNÅ ”DGNB HJERTE” DGNB Hjerte indeholder kriterier, der vedrører indeklimaet.

Der samles point inden for kriterier som: Luftkvalitet – herunder afgasning fra materialer.

Termisk indeklima – herunder temperatur og træk.

Akustik – herunder efterklangstider og lydisolering.

Visuelt indeklima – herunder kvaliteten af dagslys og kunstlys.

Arkitektonisk kvalitet – herunder udsyn og uderum.

34

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2021

BYGGERI & EJENDOMME

Når første spadestik til den nye daginstitution Skovsøbakken i Slagelse bliver taget næste år, så bliver det ikke bare første spadestik til en ny daginstitution. Det bliver også første gang, at Slagelse Kommune sætter gang i et stort velfærdsbyggeri, hvor målsætningen er et bæredygtigt byggeri.

at de skal fylde mere i de politiske beslutninger. Der er fokus på følgende verdensmål i de kommende år: Nr. 12 Ansvarligt forbrug og produktion Nr. 13 Klimaindsats Nr. 15 Livet på land Nr. 16 Fred, retfærdighed og stærke institutioner Ovenstående verdensmål har dannet grundlag for det valgte arkitekt-forslag og er tænkt ind i daginstitutionsbyggeriet som en flerfarvet tråd – f.eks. er hoveddørene i institutionen dekoreret med hver sin farve fra verdensmålenes farver.

BÆREDYGTIGHEDEN I FOKUS Slagelse kommune har valgt DGNB-certificeringen som værktøjet til at fremme bæredygtige overvejelser, da det er den mest udbredte bæredygtighedsstandard.

Det er den hurtigste og mest sikre måde for en bygherre at opnå målbar bæredygtighed på, ved at få byggeriet til at leve op til internationale bæredygtighedsstandarder i en opnåelig kategori, som kan rummes indenfor den økonomiske ramme. Tidsplanen har naturligvis spillet en rolle, da der ikke er afsat tid til alt for eksperimentelle projekter. Men støtten fra Realdania har gjort det muligt at prioritere fremtidssikring af byggeriet og minimering af ressourcespild og på den måde forhåbentlig sikre en god driftsøkonomi i institutionen og et byggeri med høj livskvalitet.

Slagelse Kommune har i øjeblikket et andet institutionsbyggeri i gang i Slagelse by – ”Jonslunden”, med plads til 120 børn. Det er oplagt på et tidspunkt at sammenligne Skovsøbakkens og Jonslundens bæredygtige performance, f.eks. om 5 år, og se på, hvordan nøgletal på forbrug og vedligehold ser ud på de to forskellige institutioner.

Holdningen i Slagelse kommune er, at bæredygtighed på sigt skal være en ligeså naturlig forudsætning i planlægningen og udførelsen af et byggeprojekt, som sikkerhed. For at gøre bæredygtighed til en selvfølge, er kendskab til fordele, innovative løsninger og ikke mindst fornuftig økonomi i projekterne vejen frem.

Med hensyn til Covid 19 erfaringerne, som også skal indarbejdes i Skovsøbakken, bliver der lyttet til input fra personalet i de andre institutioner. Det er oplagte og egentlig meget pragmatiske løsninger og ideer som øget hygiejne, opdelinger og meget udeliv, personalet værdsætter.

NOVEMBER 2021

DEN FRIVILLIGE BÆREDYGTIGHEDSKLASSE Slagelse Kommune har også valgt at Skovsøbakken skal opfylde kravene i den frivillige bæredygtighedsklasse.

Den frivillige bæredygtighedsklasse er et selvstændigt og frivilligt redskab til at gøre byggeriet mere bæredygtigt end det, der følger af kravene i Foreningen Realdania støtter det bæredygtige byggeri med 1,4 bygningsreglementet. million kroner. Pengene kommer fra en Den frivillige bæredygtigpulje på 45 mio. kr., der er øremærket den hedsklasse indeholder i udgrønne omstilling i byggeriet og opsamling af Covid 19 erfaringer. Disse erfaringer kan gangspunktet ikke nogle krav, med fordel udmøntes i fremtidigt ”pandemisom ikke i forvejen er stillet i sikkert” byggeri. Nu er bolden givet op til indfrielse af bæredygtige ambitioner.

DGNB n

OM SKOVSØBAKKEN: I 2023 åbner Slagelse Kommune en ny DGNB-certificeret daginstitution, der skal rumme op til 200 børn i alderen 0 – 6 år i otte børnehavegrupper og to vuggestuegrupper.

Placeringen er i for øjeblikket meget landlige omgivelser i det nordøstlige hjørne af Slagelse. Et område, hvor der er planlagt byggemodning i flere retninger.

Institutionen får et bruttoareal på 1.800 m², og grunden bliver på mellem 12.000 – 14.000 m2 med en stor legeplads og parkeringspladser med opladestandere til elbiler og cykelparkering.

Der er arbejdet bevidst med, at ude- og indeliv hænger godt sammen, således at der i princippet burde komme mest muligt udeliv for børnene. Belært at Covid 19 restriktionerne.

Arkitekturen lægger op til ”flere små institutioner i den store”. Der er mange indgange/udgange og garderoberum, og hver fløj har sin egen overdækkede terrasse, som vender mod sydvest.

Der er en lille lund i området, som bevares som krible-krable område sammen med et område, som skal tjene som LAR-område.

Facaderne bliver opført, som det ser ud nu, i krydslamineret tømmer, hvor stort udhæng forlænger holdbarheden.

Opvarmning vil foregå ved hjælp af luft / vandvarmepumper.

Legepladsen vil bestå af naturmaterialer og/eller genbrugsløsninger.

TEKNIK & MILJØ

35

BYGGERI & EJENDOMME

BEHOV FOR FLERE LØSNINGER MOD STIGENDE VANDMASSER De danske kloaker er pressede, og der er brug for en plan for forebyggelse med flere løsninger indbygget. En simpel og omkostningseffektiv løsning er at implementere permeabel belægning i beton, som skåner kloaksystemet. Ny anvisning forklarer hvordan.

TEKST / BIRGITTE T. HENRIKSEN

Chefkonsulent, Dansk Beton, DI Dansk Byggeri

D

et er ikke sandsynligt, at Danmark vil opleve de samme katastrofale og tragiske hændelser, som man så i Tyskland henover som-

(Visualisering:Teknologisk Institut).

Visualisering af permeabel belægning.

meren. Men en analyse af klimaudfordringerne, som COWI udarbejdede i 2017 for Realdania, giver et fingerpeg om, hvor store skader vi kan forvente.

Ifølge analysen vil vi alene i byerne langs kysterne som følge af forhøjet vandstand risikere skader for næsten 1.000 milliarder kroner de kommende 100 år. Så der er behov for en langsigtet plan for at kunne forebygge oversvømmelser.

Og dette gælder ikke mindst sikring af det danske afløbsnet.

- Det nuværende afløbssystem er ikke dimensioneret til at håndtere det stigende pres og en udbygning er en omkostningstung opgave, siger Kim Falkenberg, som er salgschef hos IBF og formand for Belægningsgruppen i Dansk Beton.

Sidstnævnte står sammen med en lang række organisationer og virksomheder bag en ny anvisning om permeabel belægning, som man håber kan skubbe til efterspørgslen hos kommuner og rådgivere.

For potentialet i permeabel belægning er stort og kan blive et vigtigt bidrag til Danmarks samlede indsats mod vandmasserne.

en forsinkelse, en slags vandreservoir, inden vandet nedsives eller løber videre til afløbsnettet. Man udvider så at sige det eksisterende afløbssystem til at kunne håndtere større vandmængder.

- Det er omkostningseffektivt og nemmere end at omlægge afløbssystemet, og man kan minimere de mange oversvømmelser, siger han.

Permeable belægninger og belægninger med permeable fuger har været anvendt flere steder landet over. Blandt andet på Campus Køge, som har implementeret permeabel belægning på Danmarks største parkeringsplads uden ekstra omkostninger i forhold til traditionel belægning.

- Belægningen gør, at vi slipper for at nedgrave rør under pladsen og samtidig undgår at etablere et bassin. Desuden optager et regn-

EN OMKOSTNINGSEFFEKTIV UDVIDELSE Kim Falkenberg forklarer, at man med permeabel belægning skaber

OM ANVISNINGEN FOR PERMEABEL BELÆGNING: Udarbejdet af Teknologisk Institut, Betoncenteret, i samarbejde med blandt andre Belægningsgruppen og Fabriksbetonforeningen i Dansk Beton, HOFOR, NCC, Vejdirektoratet samt en række andre organisationer, virksomheder og universiteter, som alle har deltaget i projektets styregruppe. Udgivet juni 2021.

Læs og download anvisningen på danskbeton.dk.

36

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2021

BYGGERI & EJENDOMME

Campus Køge, som har implementeret permeabel belægning på Danmarks største parkeringsplads uden ekstra omkostninger i forhold til traditionel belægning.

Nærbillede af belægningssten med permeable fuger, som har været anvendt flere steder landet over. Her på parkeringspladsen, Campus Køge.

vandsbassin en del kvadratmeter, som vi i stedet har udnyttet til en ekstra bygning på campusområdet.

Det betyder meget på et sted som her, hvor pladsen er trang, og kvadratmeterne dyre. Så faktisk har det ikke kostet mere at etablere den permeable belægning, fremfor en traditionel belægning, siger Ulrik Hinke Lindberg, vejingeniør i Køge Kommune.

Også ved det gamle statsfængsel i Horsens, der i dag er et kulturcenter, har man implementeret løsninger til håndtering af regnvand, som omfatter permeabel belægning.

- Pladsen foran centrets udendørs koncertscene var i mange år kraftigt udfordret af regnvand, som ophobede sig på overfladen. Derfor besluttede vi at få implementeret en kombination af permeabel belægning og et drænsystem, som leder vandmasserne til store, permeable betonbrønde. Tilsammen håndterer løsningen nu ca. 20.000 m2 regnvand, og koncertgæsterne kan tørskoet nyde musikken foran scenen, siger Allan Lyng Hansen, afdelingschef i Horsens Kommune og projektleder på løsningen, der stod færdig i 2016.

Der er behov for en langsigtet plan for at kunne forebygge oversvømmelser. Og dette gælder ikke mindst sikring af det danske afløbsnet.

NOVEMBER 2021

OVERFLADELØSNINGER ER VIGTIGE HVAD ER Ifølge Henrik Friis, som er chef for PERMEABEL Dansk Infrastruktur i DI Dansk BygBELÆGNING? geri, bør grønne overfladeløsninger være et afgørende element i en samlet plan for klimasikring. Men for at En permeabel belægning er, sikre de nødvendige projekter bør der ligesom andre belægninger, være bedre finansieringsmuligheder en plan og belastningsstærk for forsyningsselskaber og kommukøreflade, men den adskiller ner og et bedre samarbejde på tværs sig fra normale belægninger for at få placeret ansvaret for håndmed fliser eller asfalt, da tering af de stigende vandmasser. regnvand kan sive igennem - Man skal kunne finansiere grønden. ne overfladeløsninger uden effektiviseringskrav på nyopførte anlæg. Og der mangler finansielle løsninger, så der skabes løsninger til gavn for større områder på tværs af kommunerne, siger Henrik Friis og påpeger, at det er kommunerne, der har ansvaret for klimasikring og kystbeskyttelse.

- Jeg undrer mig over den begrænsede efterspørgsel på permeabel belægning i beton. Netop fordi det er en omkostningseffektiv måde at undgå overbelastning af kloaksystemet på, som nemt kunne rulles ud i alle kommuner og dermed blive en del af den samlede løsning for klimatilpasning, siger han.

POTENTIALE I HELE LANDET Permeabel belægning har været på hylderne hos Dansk Betons medlemmer en del år, og med en ny anvisning, som udkom sommeren 2021, ønsker folkene bag at vise, at det er nemt og omkostningseffektivt for kommuner, rådgivere og andre aktører, der arbejder med klimatilpasning, at implementere løsningen.

Anvisningen er udarbejdet af Teknologisk Institut med deltagelse af Belægningsgruppen og Fabriksbetonforeningen i Dansk Beton samt en række andre virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Ifølge Kim Falkenberg kan permeabel belægning potentielt implementeres bredt over hele Danmark.

- Undersøgelser fra Københavns Universitet viser, at knap 40% af nuværende belægninger kan ombygges til permeable løsninger baseret på nedsivning, men potentialet er op til 90%, så det er bare med at komme i gang, siger han n TEKNIK & MILJØ

37

BYGGERI & EJENDOMME

Rockwool anviser nye veje til håndtering af skybrudsvand og sparer CO2 LAR – Lokal Afledning af Regnvand – har indtil nu i byområder typisk været ensbetydende med underjordiske vandmagasiner opbygget som massive betonledninger. Udover trafikken med bortkøring af udgravet jord medfører disse løsninger yderligere tung trafik med mobilkraner og entreprenørlastbiler, når rørgods skal køres til. Rockwool gruppen anviser nu en ny metode til afledning af regnvandet, hvor de tunge betonreservoirer erstattes af indbygning af let håndterbare Rockflow® batts.

Udsparing for ledninger i Rockflow

TEKST / CHRISTIAN BUSCH

Chefrådgiver, Sweco & ROB DRIESSEN

Market Developer, Rockwool

400 m3, Langelands Plads, Frederiksberg

38

TEKNIK & MILJØ

E

n sammenlignende LCA analyse viser, at Rockflow løsningen - afhængigt af situationen – kan have en 25%-30% lavere CO2-ækvivalent end betonrørsløsningen.

Materialet er afprøvet i en instrumenteret fuldskalaopbygning og ligger i Danmark allerede indbygget i LAR belægninger, bl.a. på Frederiksberg. Rockwool gruppen tilbyder et tillæg til Vejdirektora-

tets MMOPP program og udbudsdokumenter, der muliggør dimensionering og anlæg af belægninger med Rockflow på linje med traditionelle vejbefæstelser.

EN NY MÅDE AT OPBYGGE REGNVANDSBUFFERE PÅ Rockflow har stor bufferkapacitet og konstant bæreevne.

Rockflow® er en fugt-absorberende variant af de velkendte isole-

ringsbatts, der typisk kommer som 15 cm tykke 100 x 120 cm batts.

Disse har et hulrum (”porøsitet”) på omkring 95%, der kan vandfyldes, uden at materialet taber sine styrkeegenskaber.

Fremtidens forventede kraftigere regnskyl rammer særligt hårdt i områder, hvor hovedparten af fladerne er tætte, som for eksempel i eksisterende byområder. Hér udgøres de tætte overflader ydermere af bygninger, der ikke kan vige pladsen for regnvandsmagasiner, så der i realiteten kun er vejarealet tilbage som placeringsmulighed.

De traditionelle magasinløsninger med indbygning at betonledninger på 1,4 til 2 meters diameter vil typisk komme i konflikt med eksisterende forsynings- og afløbsledninger. Det er her, Rockflow materialet har sin styrke, da der med almindeligt håndværktøj kan laves udsparinger for eksisterende og nye ledninger.

Rockflow buffersystemet udnytter hele det mulige volumen i modsætning til betonrørsbaserede systemer, der kun omfatter cylindre, som ydermere er omgivet af tykke betonvægge. Rockflow systemer vil derfor for det samme effektive volumen kræve mindre udgravning.

EKSISTERENDE INSTALLATIONER Rockflow buffersystemet er udviklet i Holland, men også i Danmark er der udført arbejder med indbygning af Rockflow.

Det største projekt er i Frederiksberg Kommune, hvor man ved NOVEMBER 2021

BYGGERI & EJENDOMME

UDARBEJDELSE AF DIMENSIONERINGSOG ANLÆGSFORSKRIFT Fuldskalaforsøg med instrumenteret Rockflow belægning For at Rockflow skal kunne indgå som et tilgængeligt alternativ i danske belægninger, er det nødvendigt, at det kan behandles i Vejdirektoratets MMOPP program, der er standardværktøjet til dimensionering af befæstelser.

indbygning af 400 m3 Rockflow på Langelands Plads har etableret en regnvandsbuffer for pladsen og det nærmeste område. Andre projekter på mellem 75m3 og 130 m3 er udført i Odense, Bogense og Brenderup.

Spændingsmålingerne viste, at der kun skete minimal kraftoverføring mellem batts. Til gengæld viste analyser, at de største spændinger under batts direkte under belastningerne var noget større, end hvad der beregnes med lineærelastisk teori, som anvendes i MMOPP programmet. Dette betød, at underbunden under Rockflow laget ved trafikpåvirkninger ville deformeres cirka dobbelt så hurtigt, som hvis der var tale om almindelig trykspredning.

Til dette formål udførte Sweco og Aarsleff belastningsforsøg på en ”fuldskalabefæstelse” på 2.2m×2.2m×1.6m, opbygget i en prøvegrav ved Aarsleffs laboratorium, bestående af: • 250 mm stabilgrus bærelag • 500 mm Rockflow • 850 mm Sand underbund Befæstelsen var instrumenteret med trykceller, der registrerede spændingerne på oversiden hhv. undersiden af Rockflow laget. Det er disse spændinger, der i MMOPP programmet indgår i beregningen af befæstelsers levetid.

MMOPP SIMULATION, DIMENSIONERINGSKRITERIE OG BEFÆSTELSESKATALOG Med viden om den øgede deformationshastighed un-

Belastningsforsøgene omfattede målinger med minifaldlod med Ø300 mm plade og statiske pladebelastningsforsøg med Ø600 mm plade.

der trafikbelastning blev så udført beregninger med MMOPP programmets simulationsdel af nedbrydningsforløb for T2 og T4 trafikniveauer. Ud fra disse blev fastlagt nødvendige tykkelser af asfalt-, stabilgrus og bundsikringslag, for at befæstelser med Rockflow kunne opnå levetider, der svarer til kravene for befæstelser uden Rockflow, og på grundlag heraf opstillet et dimensioneringskriterie for Rockflow, der kunne anvendes i MMOPP programmet.

Ud fra dette er så opstillet et katalog over mulige Rockflow befæstelser, svarende til Vejreglens standardbefæstelser:

MMOPP ROCKFLOW DATABASE OG STANDARD DOKUMENTER For at brugerne på en enkel måde kan inddrage Rockflow som et alternativ i planlægningsprocessen, er det ovenfor omtalte dimensioneringskriterie også indskrevet i

Forsøgsbefæstelse, øverst: installation af trykceller, måling på færdig overflade, nederst: overside af Rockflow lag inden indbygning af stabilgrus.

Trafik-klasse 1) Lastbiler pr dag2) Æ10 aksler pr. dag3)

Rockflow befæstelser, 20 års trafik (tykkelser i mm) T2

T3

T4

1-65

65-120

120-560

0.5-20

20-50

50-200

Asfalt + SG + BL + Rockflow 20 års trafik

25 AB 160/220 40 GAB 0 70/100 60 GAB I 70/100

25 AB 160/220 40 GAB.0 70/100 65 GAB.I 70/100

30 AB 70/100 45 GAB 0 40/60 70 GAB I 40/60

140 SG II

140 SG II

210 SG II

210 BL

285 BL

415 BL

500 Rockflow

500 Rockflow

500 Rockflow

NOVEMBER 2021

en modificeret MMOPP database, der kan bruges fuldstændig på linje med VD’s standard database.

Både databasen og en brugervejledning med eksempler kan downloades fra Rockwool’s hjemmeside, https://www.rockwool.com/ rockflowmmopp.

Fra samme kilde vil også kunne hentes dokumenter, der med basis i VD’s Almindelige Arbejdsbeskrivelser (AAB) detaljerer udførelsesmetoder og kontrolkrav ved opbygning af befæstelser med Rockflow.

Disse dokumenter er stadig under udarbejdelse.

LIFE CYCLE ASSESMENT (LCA) SAMMENLIGNING Lapinus har fået udført et sammenlignende studie af den totale life cycle fra produktion over installation og drift til demontering og 50% genanvendelse for Rockflow og betonrørsløsningen for et specifikt projekt.

Udtrykt i ækvivalent CO2-emission lå Rockflow løsningen 31% lavere end betonrørsløsningen.

Beregningerne var baseret på et specifikt projekt, hvor arealet ikke var trafikbærende. I andre projekter kan situationen være anderledes i forhold til bundsikring, betonrørstørrelse osv. Installation i en rigtig vej vil kræve et noget tykkere bundsikringslag over Rockflow laget end over betonrørene, men dette vil med stor sandsynlighed ikke reducere fordelen ved Rockflow løsningen til under 25% n TEKNIK & MILJØ

39

VAND

I Aalborg genåbner byens gamle livsnerve – nu fritlægges Østerå Østerå har i århundreder spillet en vigtig rolle for Aalborg, og den er flere gange blevet forlagt. Første gang var i 1100-tallet, hvor den blev lagt gennem Aalborgs centrum som havn, drikkevandsressource og vandmøllekraft. I 1930’erne overdækkede man dens nuværende forløb på grund af hygiejnehensyn, men i 2009 blev det besluttet at genåbne åen. Åen får et forløb, der afspejler det oprindelige. Fokus er at forbedre miljøet, styrke biodiversiteten og skabe en bynær naturpark på 23.000 kvadratmeter. Samtidig bevares det nuværende forløb syd for Godsbanearealet for at øge kapaciteten yderligere.

Første etape blev åbnet i 2018, og projektet forventes færdigt i 2025.

TEKST / MARIANNE ROSENBAK

Landskabsarkitekt, Aalborg Kommune

Perspektiv fra Åparken.

Kilde: SLA

B

æredygtig fysisk udvikling har solid politisk opbakning i Aalborg Kommune. Der er stor opmærksomhed på både biodiversitetskrisen og klimakrisen, men også folkesundheden er i fokus. Der arbejdes målrettet med at forbedre forholdene for både mennesker, planter og dyr, og her spiller de grønne områder en vigtig rolle. Åbningen af Østerå har tre forskellige fokusområder: Miljø, klima og byudvikling. Projektet bringer vandet og naturen helt ind i Aalborgs bymidte, og kapaciteten øges for afledning af regnvand, så byen bliver mere robust overfor ekstrem nedbør. Samtidig skabes et rekreativt landskab, og omgivelserne får et markant løft til gavn for byudviklingen. Der bliver også et landskabslaboratorium, hvor områdets udvikling monitoreres.

KLIMAFORANDRINGER Når vi snakker klimaforandringer, er skybrud og oversvømmelser ofte øverst på dagsordenen. Skybrud belaster kloaksystemerne, skaber oversvømmelser og overløb, hvor kloakvand løber direkte ud i vandmiljøet. En bevidst håndtering af de varierende regnmængder kan mindske denne risiko.

40

TEKNIK & MILJØ

Projektet skaber større kapacitet for afledning af regnvand fra hele Østerås opland. Kombineret med separatkloakering, er åbningen af Østerå et godt alternativ til dyre forsinkelsesbassiner, der ville optage plads i den tætte by. Desuden synliggør de åbne løsninger vandets kredsløb og bevægelser gennem landskabet.

ØSTERÅ SKABER ET RENERE MILJØ OG EN VARIERET OG VÆRDIFULD NATUR Færre overløb forbedrer vandløbets økologiske tilstand. Samtidig styrkes sammenhængen mellem Limfjorden og den inderste del af Østerådal, og der fjernes flere spærringer for fisk. På de fleste strækninger gennem byen har åen et slynget og åbent forløb med grusbund og brinker. Det skaber bedre forhold for biodiversiteten og flere levesteder, der knytter sig til de våde naturtyper. De varierende vandmængder er med til at skabe et dynamisk miljø, der mange steder er forsvundet pga. dræning, rørlægning og udretning af åløb. Ødelæggelsen af levesteder er en af hovedårsagerne til den store tilbagegang i dyre- og plantearter.

Mangfoldighed og kontinuitet i naturen er central.

Natur i byen øger

NOVEMBER 2021

VAND

kendskabet og kærligheden til naturen generelt, og når vi kender værdien, er det også lettere at passe på den sammen. Derfor er det en vigtig faktor i arbejdet for en bedre natur.

En mangfoldig biodiversitet skaber ikke kun gode forhold for dyr og planter, men øger også den rekreative værdi.

FOLKESUNDHED OG BYUDVIKLING En grøn by er en attraktiv by.

Grønne områder er en værdsat herlighedsværdi, der ofte skaber værdiforøgelse i de omgivende områder.* Samtidig spiller de også en vigtig rolle for borgernes trivsel og fysiske sundhed.

Ophold i grønne områder påvirker vores fysiske og mentale helbred positivt. Naturen er foranderlig; den stimulerer vores sanser, reducerer stress og hjælper os til at slappe af. Vi får en oplevelse af at være en del af noget større og være sammen med andre mennesker, også selvom vi kommer alene.

Besøgene giver mange mennesker indhold i hverdagen. Større grønne områder gør det også mere attraktivt at bevæge sig. Både som motion og transport. Her er der plads til både at gå, løbe, lege, cykle eller spille bold. Åbningen af Østerå skaber et rekreativt område med en særlig identitet i kraft af vandet, der i sig selv er dragende. Lydene, duftene og dyre- og plantelivet vil være særlige for området, og det vil også være en god ramme for formidling omkring netop denne type natur, der er typisk for kommunen.

- Jeg tror, at det bliver fantastisk.

Når vi åbner åen ind gennem byen, får vi både et unikt stykke natur ind i byen og en central del af vores historie tilbage, siger rådmand for By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune, Hans Henrik Henriksen Samtidig binder åbningen af Østerå to af Aalborgs store signaturlandskaber - Ådalen og Limfjorden - sammen. Projektet forbinder også andre værdsatte, rekreative områder, herunder Karolinelund - byens gamle tivoli - og Godsbanearealet, der begge har en stor kulturværdi.

PERSPEKTIVERING Østerå er et godt eksempel på, NOVEMBER 2021

hvordan grønne områder kan bidrage til at løse mange af de udfordringer, byerne står overfor. Med den rette planlægning kan vi både håndtere de øgede regnmængder og skabe flere levesteder til vores lokale flora og fauna. Samtidig får vi et oplevelsesrigt, rekreativt landskab, som kan øge kendskabet til naturen. Formidling og synliggørelse af naturen er en vigtig brik, hvis vi skal skabe en bæredygtig udvikling.

Det har krævet en langsigtet planlægning - på tværs af

valgperioder - at sikre arealerne, sideløbende med udviklingen af projektet. Som kommune kan vi arbejde både strategisk og konkret på grundlag af en stor faglig viden.

Når vi i Aalborg arbejder sammen, udvides det faglige perspektiv; vores investeringer i både det grønne og det byggede får merværdi.

Derfor skal vi gå forrest og dele ud af vores erfaringer. Så kan vi løfte opgaven sammen. Vi oplever en stigende interesse for at gøre noget godt for naturen og klimaet n

* F.eks. så Københavns Kommune en stigning i ejendomsværdien i op til 1 kilometers afstand omkring Søndre Boulevard, da denne blev omdannet i 2007. (Politiken 18.6.2014, ”Hyggen på Sønder Boulevard er 351 mio. kr værd”).

Åens forløb gennem byen når den er fuldt fritlagt.

Kilde: Martin Heide Løvstad

TEKNIK & MILJØ

41

VAND

BORNHOLMSK RESSOURCESTRATEGI Hvordan sætter man som forsyningsselskab mere fart på den grønne omstilling? Det kræver en strategi, mener man hos Bornholms Energi & Forsyningsselskab (BEOF). Derfor har man arbejdet med en ny ressourcestrategi, der skal give overblik over selskabets og omverdenens ressourcer. Og så skal den sætte en retning for at udnytte dem bedst muligt – gerne i synergi med andre aktører.

TEKST / JESPER WITH

Energi- og Miljøjournalist, Zebra Pressebureau

D

e danske forsyningsselskaber er en vigtig del af den grønne omstilling. Skal Danmark nå sine 2030 mål, skal forsyningsselskaberne bære deres del. I dag skal selskaberne ikke bare levere rent drikkevand og rense spildevand bedst muligt. De skal også reducere energiforbruget og helst blive energiproducerende, samtidig med at de skal være klimaneutrale vandselskaber i 2030. I det hele taget skal de bidrage til den cirkulære økonomi.

- Det er mange ting på en gang, og mange aktører er i gang på flere fronter. Derfor har vi brug for en ressourcestrategi, der skal give os overblik og hjælpe os med at tydeliggøre, hvilke ressourcer vi har, hvordan vi kan udnytte dem bedre - og hvordan vi skal prioritere dem. Derfor har vi indgået et samarbejde med Krüger A/S, der har erfaring med at udarbejde og kvalificere den slags strategier. Det er sundt for os, at vi bliver kigget på med friske øjne udefra, siger Torben Jørgensen, der er projektleder hos BEOF. I hele forløbet er BEOF’s værdigrundlag og ejerstrategi blevet anvendt som pejlemærke. Det er blevet sammenholdt med, hvordan

man allerede arbejder med at blive klimaneutralt vandselskab. Samtidig har fokus været på, om miljøet ville blive forbedret af det ene eller andet tiltag.

- Vi skal prioritere, så vi får både miljø og CO2-reduktioner for pengene, og ofte skal tiltag ske i samarbejde eller synergi med andre. Klimaindsatsen skal gå hånd i hånd med vores kerneområde, der fortsat er rent drikkevand og rensning af spildevand, siger Torben Jørgensen.

MEST AT HENTE PÅ RENSEANLÆG I det fælles forløb er de største muligheder for CO2-reduktioner og ressourceudnyttelse fundet på spildevandsdelen. BEOF har de senere år nedlagt 7 mindre rensean42

TEKNIK & MILJØ

læg, så man har 7 tilbage. Det klart største ligger i Rønne og står for 75% af al spildevand på Bornholm.

- Vi skal overveje at etablere et anlæg til bioforgasning af slam ved Rønne renseanlæg, så vi kan udnytte energien i slammet og minimere den mængde, der skal køres på landbrugsjord. Nedlæggelse af flere renseanlæg vil føre mere spildevand til Rønne, og dermed vil vi producere større mængder slam.

Bioforgasning vil også give mulighed for at behandle andre svært håndterlige biomasser – f.eks. slam fra septiktanke, siger Torben Jørgensen.

BEOF reducerer i forvejen energiforbruget. F.eks. betyder ny teknologi til beluftning af spildevandet og til slamafvanding et faldende forbrug. Man har allerede store NOVEMBER 2021

VAND

Renseanlægget i Rønne renser 75% af spildevandet på Bornholm. Ny ressourcestrategi skal hjælpe med at nå målet om at være klimaneutral i 2030.

Rønne Havn.

solcelleanlæg på Rønne og Tejn renseanlæg, og man overvejer at etablere mere produktion af vedvarende energi.

- Vi peger også på muligheden for at opsamle og genanvende varmen fra spildevandet. Der er næppe store nok mængder til, at det giver mening at sende den ind i fjernvarmenettet. Men i en cirkulær økonomi skal man altid tænke i synergier. Da der er planer om at placere et nyt vandkulturhus i nærheden af renseanlægget i Rønne, kan spildevandsvarmen måske i stedet udnyttes her, siger Theis Gadegaard, der er markedschef hos Krüger.

STYR PÅ LATTERGAS Han fortæller, at det faktisk ikke er NOVEMBER 2021

en kæmpe operation for et forsyningsselskab at få lavet en ressourcestrategi. Den kan laves som en fast-track øvelse med workshops og løbende dialog på 2-3 måneder.

I samarbejde efterser man værdigrundlag, status for indsats, interessenter og bedre ressourceudnyttelse. Det munder ud i et prioriteret løsningskatalog.

- Vi sætter en kompasnål for, hvad der er mest interessant at arbejde med først. Vi går ikke ned i de små decimaler. Det her er overkommeligt og anvendeligt at gøre for danske forsyningsselskaber, og de bør være proaktive lige nu, så de er med til at påvirke den videre retning, siger Theis Gadegaard.

En af de mest prioriterede indsatser bliver at få styr på lattergasudledninger. BEOF har i 2021 indberettet sine udledninger med ambitiøse reduktionsmål til Miljøstyrelsen i henhold til Paris-modellen. Men opgørelsen er udregnet på baggrund af egne standardtal, så den er usikker. Der har endnu ikke været målt konkret på udledninger ved hjælp af sensorer.

- Lattergas fylder meget ud af den samlede klimapåvirkning i spildevandsbehandlingen. Så vi anbefaler at sætte ind og få dem minimeret kraftigt ved hjælp af sensorer og avanceret styring.

Nedlæggelsen af mindre renseanlæg vil samtidig gøre det nemmere at lave en indsats, siger Theis Gadegaard.

BORNHOLM SOM DANSK ENERGI-Ø Bornholms kommune har i flere år haft en målsætning om at blive ”Bright Green Island” med fokus på bæredygtighed og grøn vækst. Man producerer allerede ca. 75% af øens strømforbrug fra vedvarende energikilder, og man sigter mod 100% i 2025. Det skal ressourcestrategien passe ind i.

- Her bliver vi hjulpet af, at Bornholm er en af Danmarks to kommende energi-øer. Der vil blive opført to Giga-watt store vindmølleparker i vores farvand. De kolossale mængder energi skal føres til store transformerstationer på øen, og herfra skal strømmen så sendes videre i kabler til Sjælland og Tyskland, siger Torben Jørgensen.

Det fører til et andet spændende perspektiv, som også er del af ressourcestrategien i et længere perspektiv: Synergieffekten ved at udnytte Power2X teknologier. Når store mængder el bruges til at lave brint ved elektrolyse, opstår samtidig store mængder ren ilt, der kan anvendes på renseanlæg til beluftning af spildevandet. Beluftning er en af de mest strømkrævende processer på renseanlæg. Kommer der ren ilt til rådighed, kan energiforbruget til beluftning reduceres med ca. 75%.

Renset og filtreret spildevand vil også kunne bruges som kilde til det vand, der skal spaltes i elektrolysen.

- Det er virkelig spændende med de her synergier. Og det passer perfekt ind i vores overordnede ressourcestrategi, siger Torben Jørgensen n TEKNIK & MILJØ

43

KYST & HAVNE

HAVENE GISPER: SAMARBEJD NU KIMO og Slagelse Kommune kalder på handling efter fælles konference KIMO KIMO er Kommunernes Internationale Miljø Organisation. KIMO har i 30 år arbejdet med havmiljø både i medlemskommunerne, på nationalt og internationalt plan. KIMO har blandt andet medvirket til et internationalt forbud mod at skylle paraffin ud i havene i forbindelse med rensning af tanke.

spildevandsselskaberne og fiskerne skyder skylden på hinanden.

Alle skal gøre noget. I fællesskab.

Torben Povlsen fra den fynske landboforening L&F Centrovice fortalte om Odense Fjord Samarbejdet, hvis mål er at bringe Odense Fjord tilbage til god økologisk tilstand.

TEKST / RYAN D’ARCY METCALFE

National Coordinator, KIMO Danmark & FLEMMING KORTSEN

Centerchef i Teknik og Miljø, Slagelse Kommune & STENER GLAMANN

Journalist og direktør, Tankegang

44

TEKNIK & MILJØ

D

e indre danske farvande er klemt og glemt. Fiskebestanden falder, iltindholdet er foruroligende lavt, og der er ikke tilstrækkeligt politisk fokus på havmiljøet. Det var baggrunden for en konference, som Slagelse Kommune og KIMO Danmark holdt på Kobæk Strand i Skælskør mandag den 27. september med 80 deltagere fra hele landet.

FÆLLES INDSATS Målet var at kalde til en fælles indsats for havmiljøet, og efter konferencen står én overskrift tilbage i havoverfladen: Samarbejde.

Det gælder både lokalt, regionalt og på nationalt plan.

Alle er enige om, at havmiljøet lider, men hvorfor? Der er ikke én forklaring, men en lang række. Det er blandt andet udledninger, miljøfremmede stoffer, klimaforandringer, rovdyr og fangstmetoder. Det kan ikke løses ved, at landbruget, industrien,

VIGTIG ROLLE FOR KOMMUNERNE Her spiller kommunerne en vigtig rolle. Et af konferencens centrale indlæg handlede om Odense

STATUS FOR MILJØTILSTANDEN I DANSKE VANDOMRÅDER.

De indre danske farvande er mange steder i dårlig tilstand, viser kortet fra Aarhus Universitet.

NOVEMBER 2021

KYST & HAVNE

Fjord Samarbejdet. Her har alle parter tilsluttet sig et forpligtende samarbejde.

Det følger fire principper: 1. Løsninger skal baseres på viden 2. Målet er god økologisk tilstand i Odense Fjord 3. Respekt for forskellige interesser 4. Alle tager del i ansvaret og samarbejder Efterhånden har 15 private og offentlige aktører tilsluttet sig samarbejdet, og vidensindsamlingen er i fuld gang. Torben Povlsen fra den fynske landboforening L&F Centrovice forklarede på konferencen, at de første konkrete indsatser sættes i værk næste år.

Der er lignende samarbejder andre steder i landet, men et kig på Danmarkskortet viser, at der stadig er plads til rigtig mange.

ÉN OPGAVE – TO MINISTERIER Der er også plads til mere samarbejde i den nationale indsats for havmiljøet. Det følger ikke opskriften fra Odense med, at aktørerne sidder omkring bordet og udvikler løsninger sammen. Miljøministeriet står for den såkaldte havstrategi og koordinering med EU med fokus på et godt havmiljø, mens Søfartsstyrelsen under Erhvervsministeriet har ansvaret for Danmarks havplan. Det er en samlet plan for de danske havområder, som netop har været i offentlig høring. Havplanen har fået skarp kritik for at være mangelfuld og fik også hårde ord med på vejen på konferencen i Skælskør.

NOVEMBER 2021

BRUG FOR MARKANTE FORBEDRINGER Dr. Scient Bo Riemann fra Aarhus Universitet påpegede blandt andet, at havplanen stort set ikke berører klimaforandringer, og at den ikke omtaler kystturisme og friluftsliv, som er den væsentligste erhvervsaktivitet på området, også når det gælder antallet af arbejdspladser. Han efterlyste også regionale planer.

Samarbejdet skal resultere i andet end hyggelige møder med blødt brød. Der skal markante forandringer til for at forbedre miljøtilstanden i de indre danske farvande. Færre udledninger af miljøfremmede stoffer er en del af løsningen, lige som det bliver nødvendigt at regulere fiskeriet.

Landbruget slipper heller ikke for skærpede krav, og deres fælles organisation Landbrug og Fødevarer melder sig som aktiv medspiller i regionale samarbejder og i debatten i øvrigt.

MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Et eksempel på manglende helhedstænkning kom fra formanden for Spildevands Teknisk Forening, STF, produktionschef Jacob Andersen fra Hjørring Vand. Han fortalte, at det vil være teknisk muligt at rense alt spildevand i Danmark for alle miljøfremmede stoffer for en brøkdel af det beløb, selskaberne bruger på at forhindre overløb i forbindelse med kraftig regn.

Medicinrester, mikroplast og andre miljøfremmede stoffer fra spildevandet har langt større effekt på havmiljøet end overløb, der mest består af regnvand.

75 MIO. KR. FRA VELUX TIL HAVMILJØET En helt ny spiller på banen er Tænketanken Hav, som Velux Fonden har etableret med en bevilling på 75 mio. kr. over fem år. Programchef Ditte Mandøe Andreasen fortalte på konferencen om den nystiftede fonds formål og arbejde.

Tænketanken Hav vil samle og formidle viden om havmiljøet og være en stærk spiller i den offentlige debat – en slags lobbyist for havmiljøet.

Fonden har Danmarks Naturfredningsforenings præsident Maria Reumert Gjerding som forperson, og bestyrelsen tæller blandt andet Danmarks førende havforsker Katherine Richardson.

Tænketanken Hav vil arbejde i dybden med tre temaer: • Genopretning af havets natur • Anvendelse af havet • Affald og forurening Tænketanken Hav er en oplagt samarbejdspartner for regionale samarbejder n

Jacob Andersen fra Spildevandsteknisk Forening påpegede, at miljøfremmede stoffer kan fjernes fra spildevandet for langt færre penge, end det koster at afskaffe overløb.

ANBEFALINGER TIL FOLKETINGET KIMO og Slagelse Kommune samler anbefalingerne fra konferencen i en fælles henvendelse til Folketingets miljøudvalg. Her er overskrifterne: - En national plan med bindende mål og milepæle - En forpligtende plan for inddragelse af alle parter i arbejdet med havmiljøet - Markant nedsættelse af udledninger - Stop for udledning miljøfremmede stoffer til indre danske farvande - Regionale planer for havmiljøet i alle vigtige indre danske farvande - Helhedsplaner baseret på viden og de mest effektive virkemidler Programmet og materialerne fra konferencen i Skælskør er tilgængeligt for alle på hjemmesiden havkonferencen.dk

TEKNIK & MILJØ

45

KYST & HAVNE

Er din lystbådehavn Sikker Havn certificeret?

Flere gæster på havnen stiller større krav til sikkerheden.

Lystbådehavnene oplever stor interesse fra danskere, der har kastet sig over vandsport, sejlads og livet som bådejer.

Byens borgere og turister søger mod havnen, og et stigende antal institutioner og skoler benytter havnen som idrætsfacilitet.

En udvikling, der har ført til, at flere lystbådehavne over hele landet i øjeblikket gennemgår en ”Sikker Havn certificering” og dermed får et bevis på, at der er tilstrækkeligt redningsudstyr og sikkerheden er sat i system.

TEKST / TOM ELMER CHRISTENSEN & TRINE LARSEN

Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID)

Hornbæk Havn er Sikker Havn certificeret og kunne hejse flaget som symbol på, at redningsudstyret er på plads.

vandet. Vores anbefalinger handler om, at havnen anskaffer det rigtige udstyr, så førstehjælpen er tæt på, fortæller Jesper Højenvang, direktør for Foreningen af Lystbådehavne I Danmark og glæder sig over det stigende antal havne, der er i gang med arbejdet hen mod en Sikker Havn certificering.

HVORDAN BLIVER HAVNEN SIKKER HAVN CERTIFICERET? For at opnå en sikkerhedscertificering skal havnen opsætte rednings- og sikkerhedsudstyr jf.

Sikker Havn anbefalingerne. Visse er obligatoriske, og andre er ideelle.

Der skal desuden udarbejdes en plan for, hvorledes udstyret efterses og kontrolleres, herunder hvem der er ansvarlig for vedligeholdelse. Sidst men ikke mindst, skal havnen udarbejde en plan for, hvordan havnens brugere informeres om den rette brug af udstyret.

- Som et bevis på sikkerhedscertificeringen får havnen et certifikat med de anbefalinger, havnen følger, et flot Sikker Havn flag til opsætning på havnen og markedsføring til brugerne, fortæller Jesper Højenvang og understreger, at certificeringen gælder i 3 år ad gangen.

SIKKER HAVN VEJLEDERE KLAR TIL AT RYKKE UD Som havn står man ikke alene med opgaven. Der er hjælp at hente for dem, der ønsker en Sikker Havn certificering. FLID har netop uddannet en række Sikker Havn vejledere, der kan samarbejde med havnebestyrelserne for at gøre

Foto: Frank Fleming Pedersen.

46

B

ag projekt Sikker Havn står Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) med støtte fra TrygFonden. I mangel af officielle retningslinjer på sikkerhedsområdet, har FLID, på baggrund af en række test, udarbejdet anbefalinger for opsætning og mærkning af redningsudstyr.

- Det er uheldigt, at vi stadig ser havne med mangelfuldt redningsudstyr. Det handler om at redde liv, og vi ved, at de første minutter er afgørende, når en person falder i

TEKNIK & MILJØ

arbejdet frem mod en certificering mere overskueligt og enkelt.

- Det er vores erfaring, at certificeringen kan tage tid for havnebestyrelserne og havnefogeden. Det kan vi undgå ved at tilbyde hjælp til havnen gennem de seks Sikker Havn vejledere, som vi håber, at havnene vil gøre brug af, siger Jesper Højenvang.

RISIKOVURDERING AF HELE HAVNEN Vejlederen hjælper havnene med en risikovurdering på hele havnens område. Lige fra indkørsel til den yderste bro. Det indebærer overvejelser, som eksempel: Hvor er der risiko for at falde i vandet?

Hvor færdes brugere og havnens gæster? Vil redningskøretøjer kunne komme frem? Vejlederen indtegner steder med risici på et oversigtskort, og det eksisterende redningsudstyr kortlægges ligeledes. Registreringen sker som regel i følgeskab med havnefogeden og et bestyrelsesmedlem, og undervejs tager vejlederen billeder til den rapport, som havnen efterfølgende får tilsendt. Rapporten indeholder slutteligt en oversigt over de omkostninger, det vil kræve, for at få havnen certificeret. Vejlederen afleverer altså et komplet beslutningsoplæg til havnebestyrelsen.

KONTAKT EN SIKKER HAVN VEJLEDER På FLID’s hjemmeside www.flidhavne.dk/sikker-havn finder du en liste over de seks Sikker Havn vejledere med deres kontaktinformationer samt priserne for opgaven n

SE HVORDAN I BLIVER SIKKER HAVN CERTIFICERET FLID har udgivet en film om den enkle vej til at blive certificeret.

Scan QR koden for at se filmen

NOVEMBER 2021

KYST & HAVNE

Seks Sikker Havn-vejledere står klar til at hjælpe og vejlede havnene. Fra venstre mod højre er det Erik Grubak, Karl Johan Andersen, Jens Christian Eskjær Jensen, Dan Cort Jørgensen, Bjarne Toft Madsen og John Strøbek. De er selv aktive i lystbådehavne, fordelt over hele landet, og flere er også aktive i bestyrelsesarbejde. Flere er ligeledes engageret i SejlSikkert, Vild med Vand og Kystredningstjenesten.

HER FINDER DU ANBEFALINGERNE TIL SIKKER HAVN: På FLID’s hjemmeside kan du hente mere viden om sikkerhedsarbejdet og om anbefalingerne til de danske lystbådehavne. Du kan downloade folderen ”Anbefaling til danske lystbådehavne” på hjemmesiden www.flidhavne.dk/Sikker-Havn

Udvikling i lystbådehavne koster meget

– kan KommuneKredit og kommunen være en løsning?

TEKST / TOM ELMER CHRISTENSEN

Specialkonsulent, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID)

Det er dyrt at udvikle lystbådehavne. Danmarks godt 300 lystbådehavne oplever stor søgning, og ventelister til en bådplads vokser helt urealistisk.

Samtidigt vil mange havne give plads til spisesteder, butikker, modernisere klubhuset og indrette P-pladser til autocampere. Adgangsforholdene skal være gode, også for handicappede, og nye tilbud skal gives til børn og unge.

Hvem bestemmer i lystbådehavne?

Selv om 100-150 lystbådehavne ejes og drives af kommuner, er Kommunernes rolle i lystbådehavne meget uklar for mange havnebestyrelser.

Andre 130 lystbådehavne drives af havneforeninger og opfatter sig selv som private virksomheder, selvom kommunen ejer og vedligeholder grunden eller moler.

De fleste lystbådehavne har finansieret nye tiltag gennem banklån og ved brug af kassekredit. Det kan være dyrt og sætte begrænsninger. Renter på 5-10 % og løbetid på 5-10 år bremser for mange udviklingsplaner.

Kommuner som Haderslev, Slagelse og Lejre har valgt at give nogle havne en lånegaranti, som havnen videresender til KommuneKredit sammen med en låneansøgning og en projektbeskrivelse. Det har ført til meget gunstige lån på 0,25 % rente og løbetid på ca. 25 år. Men

NOVEMBER 2021

desværre skal kommunerne deponere et beløb svarende til lånet.

Nogle kommuner, der ejer og driver lystbådehavne, vælger selv at optage lån i KommuneKredit og udlåne til havnebestyrelserne med lave renter og lang løbetid.

Kommuner kan låne i KommuneKredit uden at skulle deponere et tilsvarende beløb.

MANGE NYE FORMÅL Brugere og gæster i lystbådehavne forventer stadig højere kvalitet af havneanlæg, bygninger, sikkerhed og udstyr. Træ skal være certificeret, og det nye træ skal måske udskiftes hyppigere. Betaling for pladsleje, servicefaciliteter og forplejning skal helst ske digitalt og sikkert, og der skal være ordnede opbevaringsforhold for både i vinterhalvåret. Nye søsportsforeninger skal have plads, og autocampere skal kunne opholde sig på velud-

Hadsund Lystbådehavn.

styrede pladser. Det stiller alt sammen meget store krav til lystbådehavnenes økonomi, når ønsker fra havnenes forskellige brugergrupper skal indfries.

FORDEL FOR KOMMUNERNE For kommunerne kan en lånegaranti til en aktiv havnebestyrelse være en god vej til at skabe mange nye aktiviteter for borgerne, uden at kommunen skal involvere sig i drift og vedligeholdelse.

De fleste lystbådehavne vil gerne åbne sig og give adgang for de mange grupper, der vil dyrke vandsport, fiske fra molerne eller bare nyde stemningen i havnen. Samtidig er beliggenheden ud til vandet meget attraktiv for de mange autocampere, der lige som gæstesejlere kommer rundt langs de danske kyster, og som udgør en voksende turistgruppe i havnene.

Det kan kun blive en win-win.

TEKNIK & MILJØ

47

KYST & HAVNE

Alt er vand ved siden af Solrød Strand

Som mange andre steder i Danmark er Solrød Strand et pragtfuldt sted at bo og leve. En vidunderlig strand med bølgende hvide klitter og bugtende vandløb, høj himmel omkranset af det blå hav og fredede og beskyttede naturområder – og kun et stenkast fra S-togsnettet og byens liv. Men …

TEKST / NIKLAS HENNING JENSEN

Skov og Landskabsingeniør, SWECO – Kyst og Klima

… Men beliggenheden i vandkanten og nær vandløbene giver som så mange andre steder også her bekymringer.

Med stigende havvand og hyppigere skybrud, er særligt de boligejere med kældre og lav sokkelhøjde tiltagende bekymrede. Og bekymringerne begrænser sig ikke til våde kældre. De knytter sig også til blandt andet boligpriser og forsikringsvilkår.

Efter vedtagelsen af oversvømmelsesdirektivet i 2007 og den senere implementering i dansk lovgivning ved vedtagelsen af oversvømmelsesloven og siden risikostyringsplanerne, bliver bekymringerne nu adresseret, blandt andet i Solrød Kommune.

SIKRING MOD STORMFLOD Solrød Kommune og Sweco sikrer nu to områder mod stormflod. Et stort område vest for Strandvejen, hvor den eksisterende vejkasse udgør selve barrieren, samt et boligområde bag klitterne ved stranden.

Sweco er i tæt samarbejde med Solrød Kommune og et lokalt klitlag nu i gang med at planlægge sikringen af det nordlige område bag klitterne.

Anlæggene, der skal sikre husene bag klitterne, udgøres af en forhøjet klitrække, sluse i Solrød bæk og mobile digeløsninger samt et ådige langs Karlstrup Mosebæk, der udgør områdets nordlige afgrænsning.

Tiltagene planlægges omhyggeligt for at påvirke pri48

TEKNIK & MILJØ

vat ejendom, naturens udtryk, biologiske kvaliteter og landskabet mindst muligt.

Den væsentligste synlige forskel på stranden bliver opfyldningen på de stier, der gennemskærer klitrækken.

Her skal stien hæves ca. en meter.

FORSTÆRKET KLITRÆKKE OG MARKEREDE STIER Langs stranden bliver klitrækken forstærket de steder, hvor den ikke er tilstrækkeligt høj og bred til at modstå en stormflod. Det kræver, at der vælges det rigtige sand med en tilpas kornstørrelse til at være tæt og stabilt nok til at holde vandet ude, men som samtidig svarer rimeligt til det sand, der findes på stranden, så stranden bevarer sit udtryk.

Samtidig skal færdslen i klitterne påvirkes, så den flittige brug af stranden ikke skaber slitage, der beskadiger kystsikringen. Det gøres ved at markere stier, hvor færdslen lettes ved udlægning af belægning, der kan overlejres med sand. Så kan sikkerheden kombineres med hensigtsmæssig anvendelse.

HÆVESLUSE ELLER HØJVANDSPORT? Ved Solrød bæk skal etableres en sluse, der skal sikre i en højde på 2,4 meter. Sådan et anlæg vil blive ganske synligt i det ellers ret flade landskab. Der er flere muligheder for sluseløsningen. En hævesluse, der til daglig vil være nedsænket i en grube under vandløbsbunden, er den mindst synlige, men også dyreste mulighed. Kun to spor i forbindelse med klitterne vil NOVEMBER 2021

KYST & HAVNE

være synlige, og udsynet fra bagvedliggende ejendomme er sikret.

Samtidig er slusen ikke udsat for hærværk eller tilsanding. Mekanikken er vel beskyttet over vandet.

Alternativt kan anlægges en traditionel sidehængt højvandsport. Den kræver ingen mekanik, da den i princippet selv lukker, så snart vandet løber den gale vej.

Den er dog lettere udsat for hærværk på både drift og anlæg, og den er mere følsom for tilsanding og fremmedlegemer, der kommer i klemme. Den ligger trods alt mellem sandklitter og skal virke i en situation med megen blæst og store bølger. Her må det forventes, at sandet fyger med vinden og skylles rundt af bølgerne.

Beslutning om valg af sluseløsning er ikke truffet endnu.

USYNLIGE DIGER OG MOBILE MURE Langs det nordlige vandløb skal etableres et ådige langs brinken.

Flere forskellige udformninger har været drøftet med lodsejerne, og den valgte løsning imødegår de ønsker, de har; mindst mulig arealindskrænkning af haverne. Derfor etableres et stendige, der kan have et stejlere anlæg end et traditionelt græsklædt ådige af jord. Diget planlægges anlagt i forbindelse med et vandløbsrestaurerings-

projekt, så vandløbet, der udgør grænsen til det fredede område Trylleskoven, i samme arbejdsgang får indfriet sit naturmæssige potentiale, og diget kan tilpasses de eksisterende ejendomme.

Mod områdets sydlige afgrænsning findes Natura 2000 området Ølsemagle Strand og Staunings Ø. Her er der strenge restriktioner på påvirkning af naturen. Diget er derfor planlagt som en terrænregulering af en privat have udenfor naturbeskyttelsen. Højvandsbeskyttelsen opnås altså uden, at det synes i landskabet, eller arealer i haven bliver indskrænket. Man skal næsten vide, at der er klimasikret, før man kan se det!

Længere mod vest er der ikke plads til et dige mellem husene og på tværs af en offentlig sti. Her planlægges det at etablere en mobil mur samt en fast mur integreret i en adskillelse mellem to haver.

Her vil det i dagligdagssituationen heller ikke mærkes, at der er klimasikret. Kun ved stormflodsvarsel vil beredskabet opsætte den mobile mur, så sikkerheden er på plads.

For Sweco er det en spændende og udfordrende opgave at sikre de rette kvaliteter i beskyttelsen samtidig med, at en bred vifte af hensyn til borgerinteresser og lovgivningsmæssige hensyn varetages – samtidig med at løsningerne skal være økonomisk ansvarlige.

Overblikskort over området.

På sigt får Solrød Strands borgere en fortsat smuk og brugervenlig strand, samtidig med at de kan sove trygt gennem fremtidens februarstorme. Det vil forventeligt også afspejle sig i områdets boligpriser og forsikringspolicer n

Screendump fra SCALGO live – hvor digets udformning kan ses i den eksisterende klitrække.

Ved Solrød bæk skal etableres et højvandslukke. Der skal findes en løsning, der ikke skæmmer kystlandskabets udtryk unødigt, men giver den rette sikkerhed.

NOVEMBER 2021

TEKNIK & MILJØ

49

AFFALD & RESSOURCER

FLERE VIRKSOMHEDER SKAL ’KØBE IND’ PÅ GENBRUGSPLADSERNE

TEKST / CAMILLA MØLLER KARLSEN

Kommunikationskonsulent, Kolding Kommune

D

a Koldings nye daginstitution Kildemosen åbnede i januar 2020, fik murværket stor opmærksomhed.

Bygningernes facader med mursten i gule nuancer står nemlig som et symbol på, at bæredygtigt byggeri med genbrugsmaterialer er muligt – også i stor skala. Murstenene er hentet fra en gammel, nedrevet kaserne, der tidligere lå på grunden.

Foto: Ulrik Pedersen.

Der kan både være arbejdspladser og penge at hente, hvis materialer fra landets genbrugspladser bliver indsamlet af virksomheder. ’Gamle Mursten’ er et eksempel på et firma, der lever af at rense og sælge brugte mursten til nyt byggeri. Nogle af de mursten bliver samlet ind på Kolding Nord Genbrugsplads.

Kildemosen – bygget af genbrugssten. www.kildemosen.aula.dk.

GAMLE MURSTEN KAN BRUGES IGEN OG IGEN Men murstenene fra kasernen skulle renses for mørtelrester, før de kunne bruges til at bygge med. Og netop denne proces er Svendborg-firmaet Gamle Mursten specialister i. Firmaet renser brugte mursten, der

HVAD AFGØR, OM STENENE KAN GENBRUGES? I øjeblikket er der tale om en manuel proces, hvor hver eneste sten er gennem hænder hos Gamle Mursten.

Her bliver stenene bedømt efter farve, form og stand. Desuden bliver stenene udsat for frost-, tryk- og styrketests i Gamle Murstens laboratorium, helt ligesom nye mursten. Derfor er alle mursten også CE-mærket, når de forlader fabrikken. Det er efter sigende de eneste genbrugsbyggematerialer i Europa, der har CE-mærkning. Uanset, så har murstenene allerede siddet derude i måske 90 år, så noget kan de da.

50

TEKNIK & MILJØ

kommer retur til byggebranchen i så høj kvalitet, at de både kan bruges en-til-en i nybyg og er godkendt som CE-mærket byggemateriale.

I dag samarbejder Gamle Mursten med Kolding Nord Genbrugsplads og nogle af landets andre genbrugspladser om at sende brugte mursten videre til byggebranchen. Det betyder, at flere mursten, der ellers havde udsigt til at ende som byggeaffald fra privatpersoners gør-det-selv-projekter, kan komme tilbage i cirkulation.

- Vi samler selvfølgelig færre mursten ind på genbrugspladserne, end hvis vi river en hel kaserne ned.

Men når genbrugspladserne er med, er det lettere at få NOVEMBER 2021

AFFALD & RESSOURCER

Desværre er Skatkammeret kun en dråbe i havet i forhold til det flow af affald, der løber gennem Danmark. Det blev til 12,7 millioner ton affald i 2019, og mængderne er kun stigende - Martin Pedersen Stub, projektleder i cirkulær økonomi, Redux – Affald og Genbrug i Kolding Kommune

flere til at tænke med hele vejen rundt. Borgerne skal vide: Det er jeres mursten. De bliver genbrugt. Det virker. Materialerne fra mursten er vildt gode, fordi de er så ensartede. Derfor kan gamle mursten holde i 200 år, og det er muligt at opbygge en ressourcebank, hvis vi alle samler ind. Hvis først murstenene bliver knust, så er skaden sket. Derefter kan de kun genanvendes som vejfyld. Men vi kommer til at mangle de ressourcer rundt omkring, for det koster CO2 at brænde nye mursten. Derfor tror jeg også, at efterspørgslen vil stige i takt med, at vi gerne vil undgå at udlede CO2, som vi gør, når vi brænder nye sten. For de gamle mursten er tilgængelige i store mængder, siger Claus Juul Nielsen, direktør i Gamle Mursten.

POTENTIALE TIL AT SPARE 22.000 TON CO2 Der er meget CO2 at spare, hvis flere mursten ryger tilbage i kredsløbet til nybyggeri. Miljøstyrelsen foretog i 2016 en samfundsøkonomisk analyse, der viste, at potentialet for genbrug af mursten ligger på 47,3 millioner mursten om året i Danmark svarende til en besparelse på 22.500 tons CO2.

Gamle Mursten renser godt tre millioner mursten om året, så der er stadig rigeligt med sten til andre virksomheder, der vil arbejde med en cirkulær produktion.

- Der er både mursten, beton, gasbeton og tagsten NOVEMBER 2021

og rigtig mange andre gode materialer på vores genbrugspladser, der bliver blandet i containeren og sendt til knusning. Det sker hver dag. Derfor er det vigtigt, at virksomheder som f.eks. Gamle Mursten ser og udnytter det potentiale, der ligger gemt på genbrugspladserne, og genbruger materialerne tættest muligt på deres oprindelige form. Hvis vi som samfund skal nå målet om 60 procent genanvendelse i 2030, kan virksomheder ikke fortsætte med at købe ind til produktionen i det omfang, som det foregår i dag. Vi samarbejder meget gerne med virksomheder, der ser potentialet i at få indsamlet restprodukter og så skabe en forretning ud af det, siger Martin Pedersen Stub, projektleder i cirkulær økonomi, Redux – Affald og Genbrug i Kolding Kommune.

Virksomheder med adresse i Kolding Kommune kan få udleveret et genbrugspas, der giver adgang til at hente ting fra containerne på kommunens fem genbrugspladser.

ERHVERVSLIVET SKAL SE MULIGHEDER I GENBRUG Når Kolding Nord Genbrugsplads vælger at lave en særskilt indsamling af brugte mursten til et privat firma, skal det ses i lyset af de mange nye mulig-

ER DET IKKE DYRT AT BRUGE GENBRUGSMURSTEN? Helt generelt findes der både billigere og langt dyrere nye mursten. Hvis man søger mursten, som har mere udtryk end en helt billig standard-sten, så vil en tilsvarende ny og en gammel mursten koste ca. det samme: Nye sten koster mellem 5-15 kr. +moms. Gamle Mursten sælger deres mursten for 7-15 kr. +moms. Men ved at rense en mursten bliver der brugt 98 % mindre energi, end hvis der skulle brændes en ny sten.

Ved at genbruge mursten bliver der også skabt et grundlag for, at byggebranchen kan komme i mål med at anvende flere materialer, som ikke belaster miljøet og ikke udleder yderligere Co2. På sigt bliver det alt for dyrt for samfundet at blive ved med at smide fuldt ud brugbare byggematerialer ud i stedet for at bruge murstenene igen.

TEKNIK & MILJØ

51

AFFALD & RESSOURCER

Ved at rense en mursten bliver der brugt 98 % mindre energi, end hvis der skulle brændes en ny sten.

Der er både mursten, beton, gasbeton og tagsten og rigtig mange andre gode materialer på vores genbrugspladser, der bliver blandet i containeren og sendt til knusning heder, kommunens erhvervsliv allerede har på genbrugspladserne i dag.

F.eks. kan virksomheder med adresse i Kolding Kommune få udleveret et genbrugspas, der giver adgang til at hente ting fra containerne på kommunens fem genbrugspladser. En privat genbrugsbutik, der holder til på Kolding Nord Genbrugsplads, kører en forretning, hvor der bliver solgt ting, der ofte er hentet med genbrugspasset i hånden.

FRA AFFALD TIL KREATIV FANTASI En anden mulighed for kommunens virksomheder er at donere overskudsmaterialer eller fejlproduktioner til Skatkammeret, der

arbejder i regi af kommunens afdeling Redux – Affald og Genbrug.

De forskellige leverancer som f.eks. plastlåg, papruller eller stofrester bliver brugt til leg og læring af kommunens børnehaver, skoler og højere uddannelser.

- Desværre er Skatkammeret kun en dråbe i havet i forhold til det flow af affald, der løber gennem Danmark. Det blev til 12,7 millioner ton affald i 2019, og mængderne er kun stigende. Det bedste vil derfor være, hvis flere virksomheder begynder at lave en forretning ud af andres restprodukter – og en ide er at få samarbejdet i gang, allerede før materialerne rammer genbrugspladserne, siger Martin Pedersen Stub.

Tilbage i Svendborg omfavner

- Martin Pedersen Stub, projektleder i cirkulær økonomi, Redux – Affald og Genbrug i Kolding Kommune

Gamle Mursten også idéen om konkurrence fra flere virksomheder, der kan finde en niche i brugte materialer, f.eks. fra genbrugspladserne.

- Der findes muligheder for at komme i gang med at sælge genbrugsbyggematerialer. Det kunne være gamle spær eller træbjælker, der ikke skal fungere som bærende konstruktioner, eller hvad med teglsten? Mit bedste råd er, at hvis en virksomhed vil kaste sig ud i det, skal den sikre sig en ensartethed i de materialer, den påtager sig ansvaret for, siger Claus Juul Nielsen, direktør i Gamle Mursten n

3 IDEER TIL MERE GENBRUG: • Borgere i Kolding Kommune kan lade deres gamle mursten blive genbrugt som værdifulde byggematerialer, hvis de afleverer murstenene på Kolding Nord Genbrugsplads.

• Virksomheder i Kolding Kommune kan få udleveret et genbrugspas. www. kolding.dk/genbrugspas

I 2019 skabte vi i Danmark 12,7 millioner ton affald. Heraf kom 3,5 millioner fra husholdningerne, mens 5 millioner blev genereret i bygge- og anlægsbranchen. Affaldsregnskab 2019.

52

TEKNIK & MILJØ

• Reform Skatkammer tager imod overskudsmaterialer fra virksomheder. www. kolding.dk/skatkammeret

NOVEMBER 2021

AFFALD & RESSOURCER

DEN CIRKULÆRE LEGEPLADS:

PARTNERSKABER SKABER LEG

De store træer skygger behageligt og skaber en skovagtig stemning på legepladsen.

Elementerne ser velkendte ud, men farverne er dæmpede i grønne og grå nuancer. Det ligner en legeplads, men man fornemmer, at der er mere på spil. Barnelatteren og begejstringen er der dog ikke ændret noget ved.

TEKST / KLAUS BRENDSTRUP KOHBERG

Kommunikationsansvarlig, Randers Kommune

NOVEMBER 2021

P

å græsplænen ved Regionshospitalet Randers ligger Den Cirkulære Legeplads. Som den kulørte ring, der omkranser et af legeredskaberne afslører, er der nogen, der har tænkt på FN’s 17 verdensmål, da de designede legepladsen. Historien starter dog længe inden, der kunne laves de første skitser.

Missionen var at skabe en forretningsmodel baseret på verdensmålene og cirkulær økonomi.

Samarbejdet opstod i sommeren 2019.

Legepladsproducenten KOMPAN var på jagt efter affaldsplast, der var rent og velsorteret nok til at kunne forarbejdes og indgå i produktionen. Region Midtjylland var samtidig i gang med at undersøge, hvordan regionens hospitaler kunne få mere af sit affald genanvendt. De to parter blev ført sammen af Compas, som er et strategicenter for cirkulær økonomi. Det manglende led i værdikæden kunne Dansk Affaldsminimering levere, da de kunne oparbejde den plast, som hospitalerne indsamlede.

Børnene har hurtigt kastet deres kærlighed på BLOQX, der bl.a. består af 300 kg genanvendt hospitalsplast.

TEKNIK & MILJØ

53

AFFALD & RESSOURCER

Den Cirkulære Legeplads er den første af sin slags i Danmark, og har et aftryk på 54% mindre CO2 end en almindelig legeplads.

Med Randers Kommunes ambitioner for genanvendelse af plast, kunne kredsløbet lukkes lokalt.

- Den Cirkulære Legeplads står nu som et konkret eksempel på en business case, der både er skabt ud fra FN’s verdensmål og i partnerskab mellem offentlige institutioner og private virksomheder. Projektet viser vejen for, hvordan vi i Danmark kan fremme genanvendelsen af plast ved at arbejde aktivt med cirkulær økonomi og verdensmålene, fortæller Merete Valbak fra Compas i Hedensted.

HELE VÆRDIKÆDEN SKAL MED - Fra de første tanker i projektet, har det været målet, at der skulle komme en velfungerende forretningsmodel ud af indsatsen. Det skulle ikke være noget, vi bare gjorde én gang, for det er ikke en bæredygtig tilgang, forklarer Maria Gaden fra Center for Bæredygtige Hospitaler, Region Midtjylland.

Derfor har partnerskabet udviklet en fælles vær-

Den Cirkulære Legeplads står nu som et konkret eksempel på en business case, der både er skabt ud fra FN’s verdensmål og i partnerskab mellem offentlige institutioner og private virksomheder - Merete Valbak, Compas

dikæde. Hospitalerne indsamler plast, der er egnet til genanvendelse. Det er plast af typerne PP og HDPE, og som både hygiejnemæssigt og sikkerhedsmæssigt er forsvarligt at genanvende. Det kan f.eks. være engangsslanger fra bedøvelsesudstyr eller tomme dunke fra rengøringsmidler og sterilt vand. Dansk Affaldsminimering vasker og forarbejder plasten til granulat og pellets, som kan bruges i støbning af ny plast. Endelig har KOMPAN udviklet den optimale sammensætning af ny og gammel plast, så der genanvendes mest mulig 54

TEKNIK & MILJØ

plast uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed. For at kredsløbet ikke skal slutte her, er det også afgørende, at alle materialerne på legepladsen kan genanvendes, når de engang skal skiftes ud.

- Den værdikæde, vi har skabt, løser en udfordring for flere af partnerne. Hospitalerne kan komme af med deres plast, og når sorteringen stille og roligt skaleres op, kan det være en stabil kilde til rene, genanvendte materialer til endnu flere legepladser, fortæller Maria Gaden.

FLERE CIRKULÆRE ELEMENTER GIVER STOR CO2-BESPARELSE På legepladsen kan man ikke overse det store klatrearrangement med de femkantede elementer. Det er ganske passende, at BLOQX, som det hedder, har en fremtrædende plads i området. Det er nemlig støbt af

PROJEKTET TAGER UDGANGSPUNKT I FIRE VERDENSMÅL: • Nr. 3 - projektets fokus er overordnet i forhold til sundhed og trivsel.

• Nr. 11,7 – at skabe universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlige rum, for kvinder, mænd og børn, for ældre mennesker og for personer med handicap.

• Nr. 12,5 – at reducere affaldsmængden væsentligt gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug.

• Nr. 17 – at skabe effektive offentlige partnerskaber, offentligt-private partnerskaber og civilsamfundspartnerskaber, som bygger på erfaringer og ressourcestrategier fra partnerskaber.

NOVEMBER 2021

AFFALD & RESSOURCER

75% plastaffald fra hospitaler og 25% ny plast. Den nye plast er tilføjet for at sikre den nødvendige styrke og holdbarhed. I alt er der brugt 300 kg genanvendt hospitalsplast på Den Cirkulære Legeplads. Plast, der er indsamlet på Regionshospitalet Randers, Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Horsens.

Den Cirkulære Legeplads er bygget op, så alle aldersgrupper kan være med, og det er ikke kun på klatrevæggene, der er tænkt i cirkulære baner. Legepladsen er en showcase for, hvor bæredygtigt man i dag kan leve op til de høje kvalitetskrav, der stilles til en legeplads. I de andre legestrukturer indgår affaldsplast fra verdenshavene, i stolperne er der genanvendt tekstil, og underlaget består delvist af gummi fra aflagte sko. Alt i alt er der udledt 54% mindre CO2 på at lave Den Cirkulære Legeplads i forhold til en legeplads i ny plast.

HOP UD I DET Hos Randers Kommune har projektleder fra Affald & Genbrug Tenna Storgaard haft opgaven som tovholder.

Det viste sig dog hurtigt, at der skulle flere forvaltninger på banen for at nå i mål, og derfor må der både i virksomheder og kommuner også arbejdes på de interne linjer, når partnerskaberne skal lykkes, fortæller Tenna Storgaard: - Den Cirkulære Legeplads har været i to politiske udvalg, og både vores natur- og driftsafdelinger har været inde over, ligesom Kultur- og fritid, der står for de kommunale legepladser selvfølgelig også spiller en central rolle. Som eksempel har der været flere placeringer i spil til legepladsen, og der har været lidt bump på vejen. Bl.a. en oplagt plads, der viste sig at ligge i en fredskov-zone, voldte lidt hovedpine, men sammen med de andre i partnerskabet fandt vi en løsning.

NOVEMBER 2021

Den værdikæde, vi har skabt, løser en udfordring for flere af partnerne. Hospitalerne kan komme af med deres plast, og når sorteringen stille og roligt skaleres op, kan det være en stabil kilde til rene, genanvendte materialer til endnu flere legepladser - Maria Gaden, Center for Bæredygtige Hospitaler, Region Midtjylland

Den sidste hurdle, der skulle passeres, var driften af legepladsen. For ét er at have partnerskabet til at bygge en banebrydende legeplads, men når driftsbudgetterne i forvejen kan være pressede, kan det godt være svært at tage imod en sådan gave. Det kan de fleste nok nikke genkendende til, og Den Cirkulære Legeplads var heller ingen undtagelse. Igen viser det sig dog, at velvilje og partnerskaber kan få ting til at ske. Driften af legepladsen er nemlig lavet som en deleordning mellem Kultur og Fritid i Randers Kommune og Center for Bæredygtige Hospitaler i Region Midtjylland.

-Ligesom at legepladsen er den første af sin slags i Danmark, er måden, vi har løst driften på, også en helt ny konstellation, som kun blev mulig, fordi alle parter har været med i processen. En vigtig erfaring, vi tager med herfra, handler derfor også om at have fælles fokus på løsningerne. Det har været kendetegnende for hele forløbet op til Den Cirkulære Legeplads stod færdig, at alle parter ville have det til at lykkes, og den indstilling er med til at skabe resultater,” slutter Tenna Storgaard n

Både børn og voksne var med til indvielsen af Den Cirkulære Legeplads, som udover at være et hit blandt børnene også er en showcase for, hvor langt man kan nå med fokus på cirkulær økonomi og FN’s verdensmål.

TEKNIK & MILJØ

55

ET KLIMAKIG TIL THY

Thy har taget klima-førertrøjen på TEKST / LONE KROG

Journalist Holm-laerke.dk

Thisted Kommune og seks lokale organisationer har givet hinanden håndslag på, at Thy skal reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030.

Visionerne for Klimaalliancen Thy er lagt frem, og nu handles der

- Rapporten er et værdifuldt redskab til den grønne omstilling. I har tænkt på tværs af brancher og erhverv. Det er utrolig visionært.

Sådan lød det fra Lene Espersen, direktør i Green Hub Denmark, da hun stod på podiet i Teutonersalen i Thisted 14. september, hvor 175 mennesker - en meget bred gruppe af beslutningstagere og engagerede borgere - var kommet for at høre om ”Klimavisioner i Thy – Vejen til en bæredygtig fremtid”.

Rapporten er et meget konkret resultat af et samarbejde, der så dagens lys i december sidste år.

Her dannedes Klimaalliancen Thy, hvor alle med hånden på kogepladen i forhold til CO2-udledningerne er med.

Foruden Thisted Kommune er det Thy-Mors Energi, landboforeningen

FRA RAPPORTEN: ”Den historiske udvikling af Thys erhverv har skabt en række kraftcentre, som hver især har unikke forudsætninger for at understøtte eller aktivt være en del af den grønne omstilling, der er nødvendig.

Det er ikke længere nok at se isoleret på hver sektor og finde forbedringer inden for egne rækker. Samarbejde og ressourcefællesskaber bliver nøgleord for den omstilling, Thy skal igennem. Populært sagt skal den enes restprodukt blive den andens ressource”.

Hanstholm Havn, der er en af partnerne i Klimaalliancen Thy, har allerede opsat tre store vindmøller. Nu har havnen sat sig et nyt energimål: Den vil være Europas første CO2-neutrale fiskerihavn.

56

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2021

ET KLIMAKIG TIL THY

Fjordland, Thisted Vand, Thisted Varmeforsyning, Dansk Industri Thy-Mors og Hanstholm Havn.

SAMLER AKTØRER PÅ TVÆRS - Kommunen har spillet en væsentlig rolle i forhold til at samle aktørerne på tværs af brancher om en fælles målsætning. Det er helt unikt, at det har kunnet lade sig gøre, siger Mogens Kruse Andersen, direktør for Teknik, Erhverv og Beskæftigelse i Thisted Kommune.

Organisationerne har lovet hinanden, at de vil samarbejde om at finde de løsninger, der kan bringe Thy i mål i forhold til at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030.

- Jeg glæder mig særligt over, at landbruget kan se sig selv som en væsentlig medspiller i forhold til vores ambitiøse målsætning, siger Mogens Kruse Andersen.

Som det fremgår af rapporten, har Thy siden 1990 reduceret CO2 udledningerne med 40%.

Udledningen fra arealanvendelse og landbrug udgør 70 procent af den CO2-mængde, der mangler at blive reduceret inden 2030.

LANDBRUGET ER NØGLE – OG RESSOURCE Derfor er landbruget en væsentlig kilde til at nå helt i mål.

Men – som det også fremgår af

rapporten – skal målet nås gennem samarbejde på tværs af sektorer.

Et eksempel er, at gylle fra landbruget kan benyttes til fremstilling af biogas. Biogas kan således fortrænge naturgas, der er en af de fossile brændsler, der stadig anvendes i industrien.

Biogas kan enten bruges direkte til elproduktion eller opgraderes til benyttelse i naturgasnettet.

Fortrængning af fossil gas med biogas er det element, der vurderes at have det største potentiale (71.000 ton), og udtagning af lav-

bundsjorde (67.100 ton) har næststørst potentiale, når man ser på de teknologier og markedsmodne løsninger, der er til rådighed i dag.

Samlet kan markedsmodne løsninger frembringe 68 procent af den nødvendige reduktion på 343.000 ton.

GRØN STRØM Rapporten er utrolig detaljeret og har kortlagt data for CO2-udledninger i alle sektorer – og peger på virkningsfulde koblinger i forhold til fremtidige reduktioner.

Der er nogle barrierer i øjeblikket. Kommunerne har ikke de rigtige planlægningsredskaber.

Derfor appellerer jeg til en stærk dialog mellem Folketinget og kommunerne om at få skabt de rette rammer i form af en afgiftsstruktur, der animerer til de grønne valg - og regler for planlægning af f.eks. energizoner i fremtiden.

- Henrik Lund, professor, Institut for Planlægning på Aalborg Universitet NOVEMBER 2021

Ved et stort offentligt møde den 14. september i Teutonersalen offentliggjorde Klimaalliancen Thy en plan for, hvordan lokalsamfundet i fællesskab kan nå målet om at reducere udledningen af CO2 med 70 procent inden 2030.

TEKNIK & MILJØ

57

ET KLIMAKIG TIL THY

nøglen til at nå helt i mål med de 70 procent reduktion i CO2.

Det gælder også for de endnu ikke markedsmodne teknologier som Power-2-X, som får brug for grøn strøm for i fremtiden af forsyne os med grønne drivmidler til den tunge transport.

Power-2-X og en anden ny teknologi, CO2 fangst, kan også producere overskudsvarme, og skal derfor samtænkes med fjernvarmesystemet.

Rapporten fokuserer desuden på modning af et potentielt CO 2-lager i undergrunden ud for Hanstholm, da den unikke undergrund giver mulighed for at skabe et erhvervseventyr ud af en af fremtidens nødvendige klimaløsninger.

Der er altså et gunstigt udgangspunkt for at nå i mål. Men en lokal strategi og lokalt planlægningsarbejde er en nødvendighed, hvis man fortsat skal være på forkant med udviklingen. Politisk er der ingen slinger i valsen.

Lene Espersen, formand for Green Hub Denmark, roser Klimaalliancen Thy for at tænke på tværs af sektorer.

Vejen til at udfase de fossile brændsler i industrivirksomhederne er brolagt med biogas, energieffektivisering og elektrificering af lavtemperaturprocesser.

Her kommer den lokalt producerede grønne strøm ind i billedet.

Vedvarende energi fra vindmøller har siden 1990’erne været en meget væsentlig kilde til elproduktion i Thy. I dag er Thisted Kommune nettoeksportør af strøm produceret af vindmøller. Men også her er der en udfordring.

En betragtelig andel af vindmøl-

lebestanden er nemlig tæt ved at nå sin udløbsdato.

Ud af de 171 vindmøller, der står i Thy i dag, vil op mod 130 skulle skrottes frem mod 2030. ”Derfor bør kommende VE-anlæg planlægges, så Thy fortsat kan være selvforsynende med vedvarende energi”, fremgår det af rapporten.

FRA SNAK TIL HANDLING - Skal vi nå en CO2-reduktion på 70 procent i 2030, er der ikke tid til

SEKTORKOBLING Elproduktionen får derfor en central rolle at spille i den grønne omstilling på tværs af sektorer, hvilket er

KLIMAALLIANCEN THY KAT er et offentligt-privat partnerskab med følgende aktører: Thisted Kommune, Thy-Mors Energi, Fjordland, Thisted vand, Thisted Varmeforsyning, Dansk Industri Thy-Mors og Hanstholm Havn.

Parterne er gået sammen for i fællesskab at finde midler til at reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030.

Klimaalliancen blev stiftet i december 2020.

I september 2021 offentliggjorde KAT en 148 sider lang rapport med titlen: ”Klimavisioner i Thy. Vejen til en bæredygtig fremtid”. Rapporten kortlægger nutidens klima- og energiudledninger fordelt på brancher – og ser på udviklingen fra 1990. Dernæst skitseres behovet for reduktioner frem til 2030 og metoder til at nå målene. Der arbejdes med tre faser: implementeringssporet, udviklingssporet og forskningssporet. https://klimaalliancenthy.dk/

58

TEKNIK & MILJØ

Lavbundsjorde udgør omkring 12 procent af den samle fremtiden skal ophøre med landbrug i mange af de lavt

NOVEMBER 2021

ET KLIMAKIG TIL THY

mere snak. Nu skal der handles - og politisk vil vi handle, sagde Thisteds borgmester Ulla Vestergaard i forbindelse med lanceringen af Klimaalliancen Thys visioner.

To uger efter lanceringen af Klimavisionerne har et flertal i Thisted Kommunalbestyrelse vist, at de er klar til at gå med på de præmisser, der er stillet op i rapporten fra Klimaalliancen Thy. 25 ud af 27 politikere har indgået et budgetforlig 27. september. Centralt heri er, at Thisted Kommune vil udarbejde en Energi- og Ressourcestrategi, der understøtter arbejdet med CO2 reduktion frem mod 2030, herunder fremme vedvarende energikilder og jordfordeling i forbindelse med lavbundsjorder/ skovrejsning. Arbejdet igangsættes i foråret 2022.

STÆRK FORVALTNING Thisted Kommunes planafdeling får i den sammenhæng en hovedrolle at spille.

Mogens Kruse Andersen: - Det stiller store krav til ledelse og organisation at holde fast i dagsordenen og få strømlinet processen. Her er det væsentligt, at vi

Klimavisionerne var omdrejningspunkt for en paneldebat i Teutonersalen. Til venstre ses professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet.

har en toptunet og fagligt stærk forvaltning i Thisted Kommune.

En anden af Klimaalliancen

ede CO2-udledning i Thy, og derfor er det en af anbefalingerne fra Klimaalliancen Thy, at man i tliggende områder.

NOVEMBER 2021

Thys partnere, Hanstholm Havn, der er organiseret som en kommunal selvstyrehavn, har i slutningen af september stiftet datterselskabet Hanstholm Energifællesskab A/S. Det sker for at sætte ekstra turbo på en målsætning om at gøre grøn energi til havnens næste store vækstdynamo. Målet er at transformere havnen til den første CO2-neutrale fiskerihavn i Europa.

Klimaalliancen Thy anbefaler, at der udpeges tre-fire områder i forlængelse af de industrielle kraftcentre i Thy, der kan tilvejebringe den nødvendige energiproduktion, og som muliggør positive synergieffekter mellem teknologierne. Hvis tre-fire områder udpeges til energizoner, vil behandling af projekthenvendelser kunne ekspederes hurtigere, end tilfældet er i dag, lyder ræsonnementet.

Stabile og forudsigelige rammevilkår samt et solidt plangrundlag er forudsætningen for et godt investeringsklima og for at tiltrække demonstrations- og forskningsprojekter inden for landbrug, energi og transport.

Beslutningstagerne i Thisted Kommune er trukket i den grønne førertrøje og er startet ud på første etape af kapløbet med tiden.

TEKNIK & MILJØ

59

ET KLIMAKIG TIL THY

Professor:

Topkarakter til Klimaalliancen Thy 12 med en pil opad. Den karakter giver professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet Klimaalliancen Thy (KAT) og de ambitioner, der er skitseret i rapporten ”Klimavisioner i Thy. Vejen til en bæredygtig fremtid”. Topkarakteren gives af tre årsager: Visioner og anbefalinger er konkrete, ser på tværs af sektorer og lægger op til samarbejde mellem offentlige og private aktører. Men frem for alt er professoren glad for, at initiativet sker på kommunalt niveau.

- Der bliver talt meget på globalt og nationalt niveau om alle de ting, man bør gøre for klimaet, men det er ude i kommunerne, at investeringerne skal foregå. Derfor er det helt afgørende med så konkret et initiativ som Klimaalliancen Thy for, at man kan realisere klimamålene, siger Henrik Lund.

HOLISTISK TÆNKNING Hvis den grønne omstilling ikke skal blive alt for dyr, skal der et holistisk perspektiv på energisystemet, mener professoren.

- Hvis man vil gennemføre målsætningen, uden at det bliver alt for dyrt, er det helt afgørende, at der tænkes på tværs af sektorer – og i en samhørighed mellem offentlige og private selskaber.

Hvis elsektoren eksempelvis har en overproduktion og tvinges til at lagre strømmen, er det 100 gange dyrere, end hvis man integrerer elproduktionen i varmesektoren.

Endelig kan man ved hjælp af Power-2-X udvinde flydende brændstof til den form for transport - lastbiler, skibe og fly – hvor det er uhensigtsmæssigt at bruge batterier.

Henrik Lund peger på, at planlægningen i kommunerne spiller en afgørende rolle, hvis der for alvor skal rykkes på den grønne dagsorden.

- Der er nogle barrierer i øjeblikket.

Kommunerne har ikke de rigtige planlægningsredskaber. Derfor appellerer jeg til en stærk dialog mellem Folketinget og kommunerne om at få skabt de

60

TEKNIK & MILJØ

rette rammer i form af en afgiftsstruktur, der animerer til de grønne valg - og regler for planlægning af f.eks. energizoner i fremtiden, siger professoren.

Henrik Lund har i mange år arbejdet med at finde svar på klimaudfordringerne. Han er hovedforfatter til rapporten ”Sådan bliver vi klimaneutrale”, der er udgivet af ingeniørforeningen, IDA, i juni 2021 som et videnskabeligt indspark i klimadebatten.

Han er tilknyttet Institut for Planlægning på Aalborg Universitet, der har energi som sit speciale. Universitetet har allerede et samarbejde med KAT, og Henrik Lund vurderer, at flere forskere og udviklere herfra vil involvere sig i de projekter, der sættes i søen i Thy frem mod 2030.

- Universitetet vil rigtig gerne spille en rolle, når klimavisionerne skal realiseres i Thy. Vi har også eksperter i Power-2-X, og vi kan gå ind og være partner i forskellige fremtidige projekter.

Henrik Lund pointerer, at dele af Power-2-X værdikæden, der jo handler om at udvikle nye energikilder på basis af elektricitet, er klart relevant og realistisk at udvikle i Thy, der jo ligger i Europas stærkeste vindfelt og har en stor biomasse.

LOKALT EJERSKAB Når Henrik Lund tror på, at det vil lykkes at gøre visioner til handling i Thisted Kommune, skyldes det netop, at KAT har en stærk lokal forankring.

- Jeg opfatter det som om, at der er

nogle stærke lokalpolitiske bevæggrunde for Klimaalliancen Thy. Der er et ønske blandt partnerne om selv at tage initiativ til at styre erhvervsudviklingen til glæde og gavn for Thy og Mors.

- Det lokale ejerskab er helt afgørende, for det handler også om, hvem der får pengene ved investeringerne. Det synes jeg er væsentligt og en forudsætning for, at vi som samfund kommer igennem med så radikale ændringer.

Henrik Lund erkender, det er ambitiøst at reducere CO2 udledningen med 70 procent inden 2030. Men det er realistisk.

- Vi bestemmer selv, om vi vil gennemføre. Hvis nogen vil det her, så kan man også gøre det.

I spillet om de virkningsfulde klimainitiativer handler det om at spille sine kort rigtigt. Og det har man gjort i Thisted Kommune ved at stifte et offentligt-privat partnerskab.

- Klimaalliancen Thy er et supergodt sted at gå i træningslejr. Så må man gå i gang med kampen og se, hvor mange mål, man scorer, siger Henrik Lund.

Hvor unik er Klimaalliancen Thy i et Danmark, hvor alle taler om midler til reduktion af CO2?

- Der er mange lignende initiativer, men jeg tror, at Klimaalliancen Thy er ret enestående. KAT må helt klart inspirere andre rundt omkring i landet. Man bør gøre noget tilsvarende andre steder i landet, for ellers kommer vi ikke i mål.

NOVEMBER 2021

LEDELSE

Lederopgaver i den tværgående indsats Borgeren i centrum. Sådan lyder mantraet mange steder. Men for at lykkes med den opgave, så kræver det et godt samarbejde mellem de fagpersoner, der har direkte indflydelse på borgernes oplevelse af den service, de modtager. Læs her, hvilke ledelsesindsatser, der styrker samarbejdet.

TEKST / CARSTEN HORNSTRUP, PH.D.

Direktør & Partner, Joint Action Analytics

S

tort set alle kommuner og regioner har fokus på at sikre en sammenhængende indsats omkring de mest komplekse velfærdsopgaver. Og med god grund fordi det kommer borgerne til gavn. Undersøgelser viser, at en højere grad af relationel kapacitet – dvs. et gensidigt kendskab til og respekt for hinanden, fælles bidrag, videndeling, problemløsning og innovation betyder, at borgerne:

• Får hjælp til at håndtere deres udfordringer.

• Bliver inddraget i at finde løsninger.

• Oplever sammenhæng i de professionelles indsatser.

Ledelsesindsatsen er afgørende for, at den tværgående indsats finder sted og virker. Forskningen viser, at sammenhæng i de tværgående indsatser i meget høj grad er afhængig af en sammenhængende ledelsesindsats. Et samarbejde mellem mere end 20 kommuner og mere end 250 ledere viser, at de konkrete ledelsesindsatser har betydning for at skabe sammenhængende indsatser.

DE TRE KONKRETE LEDELSESINDSATSER I EGNE ENHEDER, SOM GØR EN POSITIV FORSKEL FOR DEN TVÆRGÅENDE INDSATS ER: 1. Lederne sikrer en synlig og tydelig retning på de fælles opgaver Ud over at skabe og formidle en fælles vision for en sammenhængende indsats, så er lederne tæt på de medarbejdere, der er mest involveret i de tværfaglige indsatser – særlig i opstarten af arbejdet. Ved at være tæt på, sikrer lederne en tydelighed i, hvordan den enkelte skal bidrage til de tværgående indsatser.

2. Lederne sikrer mening gennem aktiv involvering i at udvikle holdbare løsninger Som supplement til en tydelig rammesætning arbejder disse ledere også med en meget høj grad af involvering. De skaber rum for deltagelse og involvering – og de insisterer samtidig på, at medarbejdere og mellemlederne bidrager aktivt.

3. Lederne anerkender bidrag og synliggør succeser Sidst men ikke mindst har disse ledere fokus på at skabe læring omkring det, der lykkes, selv om det fra starten ofte slet ikke er alt, der lykkes. Samtidig har de fokus på at arbejde med de negative fortællinger. De går meget aktivt ind i at udfordre fortællingerne og bruger dem til at udvikle den gensidige forståelse.

LEDELSESSAMARBEJDET PÅ TVÆRS AF ENHEDERNE ER KENDETEGNET VED DISSE TRE INDSATSER: 1. De er synlige og går foran – sammen Lederne går meget aktiv sammen om at sikre grundlaget for medarbejdernes samarbejde. Det kan være, når der opstår negative fortællinger mellem medarbejderne, eller når der skal åbnes for nye samarbejdsflader. Her går lederne aktivt på tværs af ledelsesområderne og optræder sammen foran mellemledere og medarbejdere.

2. Lederne udvikler helhedssyn og hensyn gennem større kendskab Når der mangler sammenhæng i indsatserne skyldes det ofte, at faggrupperne ikke har tilstrækkelig indsigt i de andre faggruppers opgaver, kompetencer og arbejdsbetingelser. Her arbejder lederne med den gensidige forståelse ved at invitere ledere og/eller nøglepersoner ind på deres domæner for at fortælle om deres opgaver, kompetencer og arbejdsbetingelser, og svare på spørgsmål.

3. Lederne fjerner forhindrer for medarbejdernes samarbejde på tværs.

Medarbejdere og mellemledere kan opleve mange små og store udfordringer, når det tværgående samarbejde skal etableres. Der er alt fra at prioritere tiden til at deltage, faglige uoverensstemmelser, til diskussioner om hvem, der skal betale. Her er det vigtigt, at lederne er tæt på processen, lytter til de problemer, der opleves – og løser dem sammen. Efterhånden som medarbejdere og mellemledere oplever, at der findes løsninger på deres udfordringer, bliver de selv bedre og bedre til at håndtere problemerne. Hvis lederne ikke understøtter en effektiv problemløsning, risikerer man at samarbejdet går i stå på grund af relativt små problemer.

Men den vigtigste forudsætning for at sikre disse ledelseskvaliteter er, at de trænes og belønnes.

NOVEMBER 2021

TEKNIK & MILJØ

61

ENERGI

FORSYNINGSSELSKAB I FAABORG LEVERER LANDETS GRØNNESTE FJERNVARME Omstillingen til en grønnere elforsyning er et nødvendigt led i planen om at reducere Danmarks drivhusgasudledninger med 70 procent inden 2050. Forsyningsselskab på Sydfyn viser vejen til Danmarks grønneste fjernvarme, der produceres helt uden brug af den skadelige drivhusgas SF6 TEKST / INA MØNSTED

Kommunikationsrådgiver, Morsing PR FOTOS/ Kirsten Adler

F

lere danske forsyningsselskaber tager tiltag mod en mere bæredygtig varmeproduktion, efter en ny energipolitisk aftale blev vedtaget i 2018, der giver fjernvarmeleverandører større valgfrihed og fleksibilitet, når det kommer til valg af energikilder.

Blandt de mest ambitiøse tiltag på området er FFV Energi & Miljø på Sydfyn, som sidste år udskiftede deres gamle gaskedel med en ny eldreven varmepumpe til forsyningen af byens fjernvarmeanlæg. Det har ikke bare resulteret i årlige besparelser på omkring 2000 kroner for flere end 2000 husstande i Faaborg, men har også markant nedsat CO2-aftrykket hos den enkelte forbruger med 1,5 tons om året.

Det sydfynske forsyningsselskab ønskede at vælge så grønt som muligt hele vejen igennem det ambitiøse tiltag. Og det sikrede forsyningsvirksomheden Elnet A/S, der står for elforsyningen til FFV. Den nye grønne strategi blev implementeret helt ned i valget af de mindre ”synlige” aspekter, som f.eks. de mellemspændingsanlæg, der sørger for, at varmepumpen får den strømtilførsel, den har brug for.

- Det her er et af de bæredygtigste fjernevarmeprojekter, jeg kender til i Danmark. Her er det grønne virkelig tænkt ind i alle løsninger fra yderst til inderst.

Det er fantastisk, for man kan let glemme klimaambitionerne, når det kommer til de mindre komponenter som f.eks. mellemspændingsanlæg. Og det er en skam, for der er tale om en ofte lavthængende frugt med stor gevinst for både klimaet og økonomien på den lange bane, siger Henrik Wilhøft, Project Sales Engineer hos power management-virksomheden Eaton, der har været underleverandør på projektet.

FARVEL TIL EN AF VERDENS MEST SKADELIGE DRIVHUSGASSER De SF6-fri mellemspændingsanlæg er en af de ting, der gør fjernvarmen i Faaborg særligt grøn, ifølge Henrik Wilhøft fra Eaton:

Dele af FFV’s varmepumpe-anlæg i Faaborg. Det nye anlæg har ikke bare resulteret i årlige besparelser på omkring 2000 kroner for flere end 2000 husstande i Faaborg, men har også markant nedsat CO2-aftrykket hos den enkelte forbruger med 1,5 tons om året.

62

TEKNIK & MILJØ

NOVEMBER 2021

ENERGI

tral inden 2050, og derfor var der god grund til at holde igen med brugen af SF6.

- Vi tror på, at grønne løsninger er fremtiden. En varmepumpe er en langsigtet investering, som gerne skulle holde de næste 40 år. Derfor er det ekstra vigtigt, at man tænker fremad og træffer de helt rigtige valg, både i det store og det små, siger Dennis Pedersen, der er afdelingschef for vand, varme og spildevand hos FFV. De nye SF6-fri anlæg er baseret på vakuumteknologi og luft i stedet for skadelig SF6-gas. Foruden store CO2-besparelser betyder det, at kravene til bortskaffelse af anlægget er langt mindre strikse, end hvad der gælder for SF6-anlæg. Derfor er der også økonomisk ræson i at investere i SF6-fri anlæg, fortæller Henrik Wilhøft, Project Sales Engineer hos Eaton: - SF6-fri anlæg har en lidt højere indkøbspris, men den totale omkostning over produktets levetid er lavere, for anlæggene kræver både mindre vedligehold og er langt lettere at bortskaffe efter endt levetid.

Medmindre vi aktivt indfører et totalforbud mod den skadelige SF6gas, får vi et stort problem. For i takt med den grønne omstilling, skal der kobles flere og flere installationer til elnettet, og derfor skal der alene i Danmark installeres tusindvis af nye høj- og mellemspændingsanlæg inden for de kommende år.

Alene i 2017 blev der i Europa lækket SF6-gas i mængder svarende til, at man indsatte 1,3 millioner ekstra biler på vejene om året.

- SF6 har et opvarmningspotentiale, der er hele 23.500 gange højere end ved CO2 og en atmosfærisk levetid på flere tusinde år. Dermed indtager den førstepladsen over de mest skadelige drivhusgasser, vi kender til, ifølge FN’s klimapanel. Selv udledningen af små mængder af gassen har derfor en enorm negativ påvirkning af klimaet.

Selvom SF6-gassens skadelige effekt på klimaet har været kendt i mange år, og brugen af gassen er blevet forbudt i langt de fleste brancher i EU, bruges gassen fortsat hyppigt som isolationsmedie i høj-og mellemspændingsanlæg i el-industrien.

Et almindeligt SF6-anlæg indeholder typisk mellem to til fire kilo SF6-gas, svarende til mellem ca. 70.00095.000 kilo CO2. Slipper den gas ud, kan det få store konsekvenser for klimaet, fortæller Henrik Wilhøft: - Alene i 2017 blev der i Europa lækket SF6-gas i mængder svarende til, at man indsatte 1,3 millioner ekstra biler på vejene om året. Det bidrager væsentligt til koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren, som ifølge Verdens Meteorologiske Organisation nåede sit hidtil højeste niveau i 2019.

Og fremtiden ser desværre ikke lysere ud, hvis man spørger forsyningseksperten fra Eaton – medmindre vi aktivt indfører et totalforbud mod den skadelige gas.

For i takt med den grønne omstilling, skal der kobles flere og flere installationer til elnettet, og derfor skal der alene i Danmark installeres tusindvis af nye højog mellemspændingsanlæg inden for de kommende år.

- Hvis de nye anlæg er fyldt med SF6, ja så kommer udledningen til atmosfæren kun til at stige yderligere, slår han fast.

VIL BIDRAGE TIL KOMMUNENS GRØNNE MÅL Hos FFV har det været en topprioritet at bidrage til kommunens grønne målsætning om at blive CO2-neuNOVEMBER 2021

De nye SF6-fri anlæg er baseret på vakuumteknologi og luft i stedet for skadelig SF6-gas. Foruden store CO2-besparelser betyder det, at kravene til bortskaffelse af anlægget er langt mindre strikse, end hvad der gælder for SF6-anlæg. Derfor er der også økonomisk ræson i at investere i SF6-fri anlæg

- Henrik Wilhøft, Eaton

Martin Wildt Davidsen (Vores Elnet) og Henrik Wilhøft (Eaton) gennemgår Xiriaanlæggets funktioner.

Derfor håber jeg virkeligt, at langt flere får øjnene op for de alternativer til SF6-anlæg, der allerede er på markedet.

Martin Wildt Davidsen, der er stærkstrømsingeniør hos el-leverandøren Elnet A/S, forudser da også, at efterspørgslen på de grønne anlæg kommer til at stige mærkbart over de kommende år: - Samfundsudviklingen går den vej, og jeg kan ikke forestille mig andet, end at flere og flere vil stille krav om langtidsholdbare, grønne løsninger n TEKNIK & MILJØ

63

ENERGI

”Har du mere end 10 ejendomme, giver det mening at være med i et benchmark” Som bygningsejer eller ejendomsadministrator er der værdi i at have sine bygninger med i benchmark om energibesparelser. Det er data lige ned i lommen, fortæller Hans Andersen, energichef i DEAS.

Hans Andersen, energichef, DEAS.

TEKST / SUSANNE NOER BRANDT

Akademisk medarbejder, Energispring, et partnerskab i Københavns Kommune

64

TEKNIK & MILJØ

N

år man har en stribe af ejendomme at administrere, får man data foræret ved at få sine bygningers energiforbrug sammenlignet med andre via benchmarking. Det har DEAS, selskab for ejendomsforvaltning, haft glæde af i syv år som medlem af partnerskabet Energispring, drevet af Københavns Kommune og forsyningsselskabet HOFOR.

FEJLKILDER BLIVER FUNDET Hvert kvartal får DEAS en rapport med fjernaflæste data på vand- og varmeforbrug for deres bygninger - på timebasis. Det betyder, at de hurtigt kan spotte ’synderne’ og gå efter fejlkilden.

- Vi har fået endnu mere fokus på afkøling, for det viser benchmarket meget tydeligt. På den måde har vi f.eks. hurtigere fundet frem til varmtvandsbeholdere, som skulle afsyres, eller sommerventiler på fjernvarmeanlæg, som skulle indstilles på ny, forklarer energichef Hans Andersen, der til daglig rådgiver DEAS’ kunder om klimarigtige tiltag.

DEAS har sit eget system til energistyring, men det giver god mening at kunne krydstjekke med de data, de får via HOFORs system, som leverer fjernaflæste data på timebasis.

- Vi er gået fra at have en vicevært ude og aflæse hver måned i hver enkel ejendom, til nu at få leveret viden om forbruget via en datatjeneste, og det er vigtig viden for os.

JA TAK TIL SAMMENLIGNELIGE DATA PÅ EL-FORBRUG Stod det til Hans Andersen, kunne benchmark-værktøjet give endnu mere værdi, hvis det var landsdækkende. Foruden at når man er så mange sammen, giver det mening også at sammenligne data på el-forbrug, som Energispring

er ved at udvikle på. Det ved Hans Andersen en del om, da han sidder med i følgegruppen.

- Vi vil gerne deltage aktivt og skabe opmærksomhed om energibesparelser for at få flere med på en bæredygtig omstilling. Det er gennem samarbejde, at vi kan fremme bæredygtighed, og vi har et ansvar for at gøre vores erfaring gældende og tage værdifuld viden med hjem til DEAS.

VIDENDELING OG INSPIRATION TIL ENERGIBESPARELSER DEAS har et stærkt engagement i det københavnske partnerskab Energispring og har været med siden begyndelsen i 2016. Videndeling om nye måder at arbejde med energi på giver inspiration til DEAS, men også deres kunder, som bl.a. tæller pensionsselskaber som PKA, AP Pension og P+ Pension n

GRATIS VÆRKTØJER TIL ALLE VIA ENERGISPRING: Alle bygningsejere, ejendomsadministratorer eller boligforeninger kan frit hente inspiration og få værktøjer til varmecentraler og -kældre.

Partnerskabet Energispring deler nemlig gerne ud af materialer, som kan hjælpe til at sænke energiniveauet og bidrage til et bedre klima.

Hent værktøjer og læs mere på www.energispring.kk.dk

NOVEMBER 2021

ENERGI

LER 2,0 LANGSOMT FRA START TEKST / DORTE FRIIS

Kommunikationsrådgiver, Mølbak Landinspektører A/S

G

-Men en netop gennemført digitalisering af ledninger for Vejdirektoratet beviser, at den kommende lovpligtige registrering af landets ledningsnet ikke behøver at være et uoverskueligt problem

raveskader på ledningsnettet til vejafvanding og gadebelysning skaber store gener for samfundet - med oversvømmede og mørklagte veje som resultat. Misvisende eller manglende oplysninger om ledningerne er ofte årsagen til skaderne, der årligt koster ledningsejerne op mod 200 millioner kroner at udbedre.

En skærpelse af lovgivningen, LER 2,0, er på vej - om end en tidsmæssig udskydelse af kravet om fuld registrering af de elektroniske ledningsoplysninger senest 1. juni 2023 er sandsynlig, og i disse dage i høring. Når loven træder i kraft i fuldt omfang, forventes det, at kravene til de elektroniske ledningsoplysninger skal leveres med en svartid på under to timer.

Men kravene til kortlægning og registrering behøver ikke at være et uoverstigeligt problem for kommunerne. Et eksempel fra Vejdirektoratets gennemførelse af digitalisering af ledningsplaner viser nemlig, at det både tidsmæssigt og økonomisk ligger indenfor overskuelig rækkevidde.

VEJDIREKTORATET ER DUKS Vejdirektoratet har netop færdiggjort registreringen af dé offentlige veje, som direktoratet har ansvaret for. Registreringen omfattede 3800 km statsveje, og dokumentationen indebar omkring 5.000

Oversigt over skannede tegninger ved Vamdrup.

Bemærk overlap mellem tegninger.

NOVEMBER 2021

Ledninger og knuder vist oven på den skannede tegning. Rundkørsel ved Vamdrup.

kortblade med bl.a. vejbelysnings- og vejafvandingstegninger af i alt ca. 8500 km ledninger. Alt sammen vektoriseret i løbet af 2021.

Mølbak Landinspektører A/S vandt opgaven - den er netop afsluttet, og alt blev afsluttet indenfor det aftalte budget og før tid. Som en del af processen har der været tæt dialog med Vejdirektoratet, som via en web-platform har kunnet kvalitetssikre tolkning og følge status på digitalisering, egenkontrol, VD-kvalitetskontrol og færdigmelding. Tolkning af planer har ikke givet problemer, og erfaringen viser, at det er en overskuelig opgave.

KRAV OG LØSNING Fra lovgivningsmæssig side stilles fremover større krav til nøjagtighed i registreringen af nye ledninger. Det såkaldte Z-koordinat, der angiver, hvor dybt ledningen eller kablet er placeret, skal angives i fremtiden. Et bedre digitalt overblik over både eksisterende og fremtidige ledninger og kabler vil forbedre sporbarheden og reducere antallet at graveskader, gener og omkostninger væsentligt – og for alle implicerede parter.

- Vi var meget glade for samarbejdet med Vejdirektoratet. Og den netop gennemførte registrering foregik uden problemer. Vi bidrog hele vejen rundt - fra opmåling, indsamling af data og IT-løsninger over opbygning af databaser og digitalisering til de tekniske papirtegninger. Altså en komplet rådgivning, siger

Else-Marie Ulvsgaard, landinspektør i Mølbak A/S, og tilføjer: - Vi har kompetencerne til alle faser af digitaliseringen, så oplysninger bliver indsamlet og afleveret korrekt. Vi registrerer data specificeret i forhold til ER-forespørgslerne.

I øvrigt bakker Mølbak Landinspektører A/S op om den foreslåede lovændring.

Kvalitetsforbedring af ledningsdata og den hurtigere automatiske besvarelse af graveforespørgsler mv. giver god samfundsøkonomi at gennemføre så hurtigt som muligt. Men kommuner har ikke været klar, og en udsættelse af tidsfristen giver derfor god mening n

Digitaliserede ledninger og knuder fordelt på forsyningsart.

Vejdirektoratet, VD, har ansvaret for registreringen af 3850 kilometer veje, og Mølbak Landinspektører A/S har stået for digitaliseringen af ledningerne. Resten af landets ledningsnet er kommunernes ansvar, og kun 10-12 af Danmarks 98 kommuner har pt. foretaget registreringerne.

TEKNIK & MILJØ

65

Kort Nyt – fra hele Danmark /

GRØN OMSTILLING

VANDFORBRUG

Arkivbillede fra Tasmanien, Australien. Foto: Unsplash.com.

DANSKE KOMMUNER HAR DET LAVESTE VANDFORBRUG I NORDEN

NYT FORSKNINGSPROJEKT SKAL GIVE OPSKRIFTEN PÅ STYRING AF DEN GRØNNE OMSTILLING Verden har brug for grøn omstilling, men vi når ikke i mål, hvis vi ikke ved, hvordan vi skal styre og lede det tværgående samarbejde, som skal skabe de nye, grønne løsninger. Nyt stort internationalt forskningsprojekt skal vise vejen.

Vi kan udvikle nok så mange tekniske løsninger, der kan reducere udledningen af CO2 og den negative miljøpåvirkning. Men hvis kommuner, private virksomheder og borgerne ikke formår at samarbejde om den grønne dagsorden, kommer vi aldrig i mål.

Det påpeger professor i politik og institutioner Jacob Torfing, som netop har modtaget 11 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) til et nyt forskningsprojekt. I projektet skal han sammen med et stærkt hold af internationale forskere netop undersøge, hvilke faktorer der er afgørende for at lykkes med de grønne tiltag.

- Verden skriger på grøn omstilling. Men vi når ikke i mål kun ved hjælp af tekniske løsninger. Vi ser i vores forskningsprojekt på noget, der er lidt glemt - styringen, ledelsen og organiseringen af samarbejdet mellem forskellige aktører, som er helt afgørende, hvis vi skal lykkes med at indfri FN’s verdensmål om bæredygtighed, siger Jacob Torfing.

DFF har netop givet støtte til 55 nye, grønne forskningsprojekter. To af projekterne er fra Roskilde Universitet.

Formålet er at give dygtige forskere et økonomisk rygstød til at gøre nye, forskningsmæssige landvindinger inden for områder som f.eks. miljø og klima.

Som eksempel nævner Jacob Torfing bl.a. et stort grønt omstillingsprojekt i Norge om elektrificering af færger. Her er man dybt afhængig af, at samarbejdet mellem lokale aktører, skibsværftet osv. fungerer godt, da overgangen til elektriske færger er kompleks og indbefatter mange aktører og interessenter.

GLOBALE FORSØGSPROJEKTER Udgangspunktet for forskningsprojektet er casestudier af en række samskabte bæredygtighedsprojekter i Danmark, Italien, USA, Canada, Australien, Rusland, Brasilien, Vietnam, Kina, Zambia og Ghana.

Forskerne vil indsamle omfattende mængder af data og sammenligne på tværs af landene for at se, hvilke forskellige kombinationer af faktorer der er afgørende for, at man når i mål med projekterne ved at bidrage til at indfri et eller flere af FN’s 17 verdensmål. Det kan være faktorer som f.eks. finansieringsmodellen, den organisatoriske ramme og den konkrete ledelse af projekterne.

- Projektet er banebrydende, fordi det ikke tidligere har været muligt at lave globale, komparative analyser på dette felt.

Først med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling har vi fået en helt fælles, global ramme, som gør det muligt at sammenligne på tværs af lande, og det giver os unik ny viden på bæredygtighedsområdet, siger Jacob Torfing.

I forskningsprojektet skal forskerne konkret teste og videreudvikle en ny styringsmodel for grøn omstilling.

Kilde: Roskilde Universitet

66

TEKNIK & MILJØ

For andet år i træk har GROHE undersøgt vandforbruget i de Nordiske lande.

Resultaterne er netop blevet præsenteret på hjemmesiden Vandbarometer. dk, og de viser, at de danske kommuner med Aarhus i spidsen fortsat er nordiske mestre i vandbesparelser.

110 liter vand bruger en århusianer om dagen, og det er så lidt, at Aarhus kommune topper listen over store kommuner i Norden med det laveste vandforbrug. Med et forbrug på 120 og 134 liter indtager Odense og København henholdsvis anden- og tredjepladsen.

De henviser dermed alle de øvrige store kommuner i Norden til pladserne uden for podiet. Analysen viser store forskelle mellem de forskellige kommuner i de nordiske lande med et spænd fra 110 liter i Aarhus til 264 liter per dag per person i norske Trondhjem.

TOPLISTE: VANDFORBRUGET I DE STØRSTE NORDISKE KOMMUNER 1. Århus: 110 liter vand pr. person og dag 2. Odense: 120 liter vand pr. person og dag 3. København: 134 liter vand pr. person og dag 4. Oslo: 139 liter vand pr. person og dag 5. Helsinki: 171 liter vand pr. person og dag 6. Turku: 171 liter vand pr. person og dag 7. Bergen: 202 liter vand pr. person og dag 8. Tampere: 204 liter vand pr. person og dag 9. Malmø: 205 liter vand pr. person og dag 10. Stockholm: 206 liter vand pr. person og dag 11. Göteborg: 207 liter vand pr. person og dag 12. Trondheim: 264 liter vand pr. person og dag Se mere om analysen på Vandbarometer.dk

KILDE: GROHE

NOVEMBER 2021

Nyt om navne /

INDEKLIMA

Forskere udvikler sporingsværktøj som afslører giftige stoffer i indeklimaet Forurenet jord under et hus kan sende giftige dampe op gennem gulvet og påvirke beboernes sundhed. Samtidig afgiver møbler, maling og byggematerialer også stoffer, som kan påvirke indeklimaet negativt. Men nu kan et nyt sporingsværktøj udviklet på Københavns Universitet afsløre kilden til de skadelige stoffer i indeklimaet langt mere præcist end tidligere.

Fortidens miljøsyndere i form af giftige kemikalier fra industri og olietanke kan gemme sig i jorden under boliger og sive op gennem gulvet og påvirke indeklimaet og beboernes sundhed. Men de giftige stoffer kan være svære at opdage.

For mange af de ting, vi omgiver os med i hjemmet, såsom rengøringsmidler, møbler og byggematerialer, afgiver også kemiske stoffer til luften, som kan være skadelige for mennesker og skjule en mere alvorlig forurening under huset.

Men nu har en gruppe af forskere fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, i samarbejde med Region Hovedstaden og Eurofins, udviklet en ny sporingsmetode. Et kemisk fingeraftryk som ved hjælp af en prøve fra luften i boligen, kan skelne de kemiske stoffer fra hinanden og opdage en sundhedsskadelig forurening.

-Det kemiske fingeraftryk, som vi har udviklet, kan spore op til 1000 forskellige stoffer i luften inde i et hus, så man kan adskille de stoffer, som kommer fra en forurening under huset, som f.eks. en olietank, fra dem som stammer fra kilder i indeklimaet, som f.eks. maling eller nye møbler, siger professor Jan H. Christensen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab.

UNIK METODE Metoden fungerer ved, at man opsamler en prøve af luften fra indeklimaet og en prøve af luften under huset. Herefter adskilles stofferne i luftprøven i et laboratorie ved at varme luften op og omdanne stofferne til gas, som man måler og analyserer. Samtidig tager en matematisk model højde for usikkerhederne i prøverne.

-Det unikke ved metoden er den matematiske model, som vi har udviklet. Den gør usikkerheden ved de kemiske fingeraftryk mindre og tager højde for de ændringer, der sker, når luften bevæger sig fra jorden under bygningen, igennem fundamentet og ind i indeluften. Modellen gør det muligt for os at bestemme, hvor stor en del af forureningen i indeklimaet, der kommer fra en forurening under huset, og hvor meget, der kommer fra en forurening i indeklimaet, langt mere præcist end tidligere, siger Jan H. Christensen.

KTC

NYT KTC MEDLEM: PALLE TOURELL KTC Foreningens medlemsskare vokser. Senest har Palle Kreutzberg Tourell fra Bornholms Regionskommune tilsluttet sig det stærke fællesskab.

Palle Kreutzberg Tourell, leder af Veje, Havne og Beredskab (beredskabschef) i Bornholms Regionskommune siden 2014, er nyt medlem af KTC, som har medlemmer over hele landet fra alle fagområder inden for den tekniske forvaltning.

Palle har tidligere stiftet bekendtskab med foreningen som deltager i diverse KTC Arrangementer, og han glæder sig til fremover at nyde godt af disse med en KTC kasket på.

Til arrangementerne og i KTC regi generelt ser Palle i særdeleshed frem til at udbygge sit netværk i forhold til de aktuelle faglige fora, indenfor hvilke han primært beskæftiger sig: dette være sig vejmyndighedsområdet og havnemyndighedsområdet, men også beredskabsområdet og byudviklingsområdet. For ham ligger der en stor styrke i de netværk, synergier og samarbejder på tværs af kommuner og fagligheder, som KTC understøtter:

- Ved at netværke på tværs af landets kommuner opnår vi en større bredde i forhold til vores faglige kompetencer og bliver inspireret af andre muligheder at anskue opgavevaretagelsen på, siger Palle.

KTC er glade for at kunne byde Palle velkommen i foreningen.

FÅ NAVN OG ANSIGT PÅ I TEKNIK & MILJØ Netværk er vigtigt.

Præsenter jeres nye tiltrædelser, jubilarer og andre vigtige begivenheder i Teknik og Miljø.

Medlemmer: Gratis Øvrige samarbejdsparter: Kontakt venligst Mads Tjærby: kontakt@vendemus.dk

Kilde: Københavns Universitet

NOVEMBER 2021

TEKNIK & MILJØ

67

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

Efter valget kommer lokalplanerne

Tænk vandet ind fra starten!

Læs mere på www.ramboll.dk/vand Bæredygtig håndtering af alt fra grund- og regnvand til drikke- og spildevand kommer til at spille en nøglerolle i fremtidens byudvikling. Lad os derfor få tænkt vanddimensionen ind helt fra starten!

Bright ideas.

Sustainable change.