Teknik & Miljø - Januar/Februar 2022

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 1/2

TEMA: AFFALD & RESSOURCER

HVORDAN GÅR DET MED DEN STORE TRANSFORMATION?

JANUAR / FEBRUAR 2022

ÅRGANG 122

TEMA: MOBILITET & INFRASTRUKTUR

LADESTANDERE TIL EL-BILER – SKAL DET VÆRE EN DEL AF GADEBELYSNINGEN?

FOKUS: TEKNIK & KULTUR: SKAL VI SLÅS ELLER SKAL VI LEGE?

TEMAPLAN 2022

TEKNIK & MILJØ TALERØR FOR DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR

TEM A PLA N 202 2

INDHOLD & FAGTEMAER

NR.

UDGIVELSESDATO

ANNONCE DEADLINE

REDAKTIONEL DEADLINE

1/2

31. januar

3. januar

10. december

3

28. februar

31. januar

18. januar

4/5

4. april

7. marts

25. februar

6

30. maj

27. april

11. april

Fokus: Teknik og nye roller Fagtema 1: Natur og miljø Fagtema 2: Vand Natur & Miljø-konference, 13.-14. juni

7/8

22. august

27. juli

20. juni

Fokus: Nye fællesskaber Fagtema 1: Teknik og social Fagtema 2: Almen bolig

9

19. september

22. august

8. august

10

17. oktober

19. september

5. september

11

14. november

17. oktober

3. oktober

12

12. december

14. november

1. november

Fokus: Teknik og kultur Fagtema 1: Affald og ressourcer Fagtema 2: Mobilitet og infrastruktur Dansk Affaldsforening, 3.-4. marts Fokus: Arealer i spil Fagtema 1: Planlægning Fagtema 2: Ledelse Planlovsdage, marts Chef i Teknik & Miljø, 22.-23. marts Fokus: Innovation i partnerskaber Fagtema 1: Byggeri og ejendomme Fagtema 2: Kyst, Havne og beredskab KL Teknik & Miljø-konference, 20.-21. april Havnekonference, 25.-26. april

Fokus: NIMB Fagtema 1: Energi og forsyning Fagtema 2: Digitalisering Fokus: KTC Årsmøde Fagtema 1: Årsmøde, oplæg Fagtema 2: Årsmøde, værtsby KTC Årsmøde 2022, 27.-28. oktober Fokus: Indkøbspolitik Fagtema 1: Byggeri og ejendomme Fagtema 2: Klima på tværs Byggelovsdage, november Fokus: Kommunesamarbejde Fagtema 1: Vand Fagtema 2: Mobilitet og infrastruktur

ARTIKLER TIL TEKNIK & MILJØ – KONTAKT SINE NORSAHL 2087 9630 REDAKTION@KTC.DK ANNONCER I TEKNIK & MILJØ – KONTAKT MADS TJÆRBY 2750 7080 MADS@VENDEMUS.DK

LEDER

2022 – RETNINGER FOR ET NYT ÅR TEKST / MICHEL VAN DER LINDEN EVA KANSTRUP PETER ALBECK LAURSEN ERIK JESPERSEN ELIZABETH GADEGAARD WOLSTRUP MARIE LOUISE MADSEN SVEN KOFOED-HANSEN

KTC Bestyrelse

Hver gang et nyt år starter, er det også tid til et blik ind på, hvad det kommende år vil bringe. I november 2021 fik KTC en ny bestyrelse, og her er et udvalg af de vigtigste fokusemner og temaer, som herfra set kræver vores samlede viden og indsats i 2022.

2022 BLIVER I SANDHED ET NYT ÅR Omstillingen til en bæredygtig fremtid er blevet et fortegn i opgaven i alle led, og det kræver det bedste af os: Vilje til nytænkning, vilje til at lære, vilje til at spille hinanden i mål.

Først og fremmest kræver den grønne omstilling og 70%-målsætningen sammenhængende planer. Vi skal vænne os til at tænke større, tænke i helheder og på tværs og være ”et hold”, der lykkes hver for sig – men kun sammen. Der skal lægges alle gode kræfter i DK2020 og alt, hvad vi kan trække og bygge derfra.

Planloven bliver revideret, det ved vi, men det må aldrig ske på bekostning af byplanlægningens grundlæggende dna; at skabe gode omgivelser for mennesker.

Derfor skal vi også her være skarpe i det komplekse: Plan-

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

JANUAR / FEBRUAR 2022

lægningen skal medvirke til at løse klimaudfordringen, infrastrukturelle problemer, boligspørgsmålet og meget andet.

Klimahensyn skal spille en langt større rolle i vores mobilitets- og infrastrukturplanlægning, og kommunernes bidrag til at sikre en landsdækkende ladeinfrastruktur bliver afgørende for, at danskerne trygt kan skifte til elbil. Samtidig må vi ikke glemme, at biler kræver veje: Vejkapitalen er blevet bedre, men vi er langt fra i mål.

Ligeledes skal ejendomsområdet i kommunerne have

Vi skal vænne os til at tænke større, tænke i helheder og på tværs balanceret fokus på både de kommunale ejendommes kapital og på cirkularitet og reduktion af behov for nybyggeri. Kommunerne vil også gerne være med til at sikre mere bæredygtige almene boliger - ved f.eks. at tilbyde almene bygherrer den brugbare viden, der ligger i kommunerne.

Byggelovgivning skal være

Ansvarshavende redaktør Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Forsidefoto: Stefan Asp

Annoncer Annoncebureau: Vendemus ApS T. 72 22 70 80 kontakt@vendemus.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

mere enkelt, således at det både for borgere, erhverv, rådgivere og kommunerne er nemt at byggesagsbehandle.

Energisektoren og forbrændingsanlæggene skal omstilles til en mere moderne grøn sektor og med nye selskabsformer. 2022 byder på reformudspil og strukturelle forandringer i sektoren - vi skal sikre de kommunale værdier og en tydelighed om kommunernes rolle fremover.

Og endelig: Hvis kommunerne skal lykkes med klimaopgørene, så handler det om også at få det integreret i opgaverne på miljøom-

Tryk PE Offset A/S

rådet, f.eks. som en del af godkendelses- og tilsynsarbejdet med virksomheder og landbrug.

I KTC glæder vi os til at hjælpe med at skabe innovative, grønne og robuste kommuner i hele Danmark.

Rigtig god arbejdslyst

Abonnementspris Kr. 969,- + moms om året for 9 numre Løssalg Kr. 156,- +moms inklusive forsendelse Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2022 hér!

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Scan med kameraet på din smartphone.

TEKNIK & MILJØ

3

Temaindhold

FOKUS: TEKNIK & KULTUR DENNE UDGAVES TEMAER: AFFALD & RESSOURCER

SKAL VI SLÅS ELLER SKAL VI LEGE?

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

Når de tekniske områder og Kultur og Fritid befrugter hinanden og forandringer lykkes på trods. Et indblik fra Bornholm.

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I UDRULNINGEN AF LADESTANDERE TIL ELBILER Når AFI-loven træder i kraft, står kommunerne over for nye og udvidede opgaver med etablering af ladeinfrastruktur til elbiler. Viden og data bliver afgørende for gode beslutninger

SIDE 10

SIDE 24

EN HELT NY TYPE GENBRUGSPLADS:

-GRØNT FLAGSKIB I VEJLE BLIVER DGNB-CERTIFICERET

ET FORKERT ORD KAN FORVANDLE GOD JORD TIL AFFALD

NY VEJ OG FLAGERMUS GÅR HÅND I HÅND I SILKEBORG

RessourceCenter Vejle opnår DGNB Guld-certificering med hjerte for arbejdet med bæredygtighed i centerets administrationsbygning, som skal inspirere borgere og virksomheder.

Det er ikke nemt at navigere bæredygtigt og økonomisk forsvarligt, når en kommune skal finde ud af, hvad den skal gøre med den jord, der bliver til overs fra store anlægsprojekter. En vejledning fra Vejdirektoratet kan hjælpe.

En af landets største flagermusundersøgelser, et tæt samarbejde mellem kommunens vejog naturmedarbejdere og vidtgående hensyn gjorde et næsten umuligt vejprojekt muligt i Nordskoven.

SIDE 34

SIDE 54

SIDE 50

KOMMUNERNE ER KLAR TIL GRØN IT, MEN BREMSES AF FIRKANTEDE UDBUDSRAMMER Danske kommuner virker parate til den grønne omstilling, når IT-udstyr skal indkøbes.

Men forældede standardprocedurer og kortsigtet økonomisk tankegang står ofte i vejen.

SIDE 23 4

TEKNIK & MILJØ

JANUAR / FEBRUAR 2022

VEJAFVANDING OG KLIMATILPASNING TIL LANDETS KOMMUNER Det er som regel vanskeligt at stå oppe på vejen og vurdere, hvad der kan være galt med ledningerne i jorden. Men omfattende erfaringer viser, at manglende afvanding ofte skyldes dårlige brønde (fx defekte vandlåse) eller sammenfaldne og meget slidte ledninger, der hindrer vandet i at nå ud i hovedledningen.

I mange tilfælde viser det sig, at vejbrønd og stikledning ikke har været tilstrækkeligt vedligeholdt – ofte grundet manglende ressourcer. Det kan medføre en øget forekomst af rotter samt udvaskning af bærelag i vejkassen. I disse tilfælde kan en genopretning blive en dyr affære.

I langt de fleste tilfælde afhjælpes de akutte skader over driftsbudgettet. Der er dog sjældent afsat tilstrækkelige midler til at fastholde et bare nogenlunde kvalitetsniveau af brønde og stikledninger i kommunerne, og der mangler anlægsmidler til at gennemføre større, mere systematisk og planlagt vedligehold.

Vi har i Aarsleff Rørteknik mere end 40 års erfaring med fornyelse af nedslidte ledningssystemer og vi kender til betydningen af at minimere generne for såvel logistik som borgere i området der renoveres. Vi anvender den nyeste teknologi inden for opgravningsfri rør- og brøndfornyelse og kan derfor gennemføre komplekse fornyelsesprojekter uden væsentlige forstyrrelser.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

3

LEDER 2022 – retninger for et nyt år

KTC 8

14

Hvordan går det med den store transformation af affaldsområdet?

Kort nyt fra KTC

FOKUS: TEKNIK & KULTUR 10

Skal vi slås eller skal vi lege?

TEMA: AFFALD & RESSOURCER

18

Grønne udbud: De første skridt er heller ikke så svære

14

Hvordan går det med den store transformation af affaldsområdet?

16

Analyse: Affald er dyrt – både at hente og komme af med

18

Grønne udbud: De første skridt er heller ikke så svære

22

25

IT-afdeling bygger bro mellem bærbar og bæredygtig fremtid

26

Beyond Waste: Grønt lys fra EU til stort dansk nul-affaldsprojekt

30

32

6

Kommunerne er klar til grøn IT, men bremses af firkantede udbudsrammer

Kommunerne er afgørende for øget genbrug og genanvendelse af byggematerialer

32

Tilsyn med containere til eksport sætter tanker i gang

34

En helt ny type genbrugsplads: Grønt flagskib i Vejle

Tilsyn med containere til eksport sætter tanker i gang

TEKNIK & MILJØ

JANUAR / FEBRUAR 2022

Indhold

TEMA: MOBILITET & INFRASTRUKTUR 36

Kommunernes udfordringer og muligheder i udrulningen af ladestandere til elbiler

38

Ladestandere til el-biler – skal det være en del af gadebelysningen?

40

De førerløse busser i Aalborg Øst har kørt deres sidste tur – en status

43

BRT: Bæredygtige byområder bygget på grøn mobilitet

46

Åbne mobilitetsdata og ny teknologi kan bane vejen for grønne løsninger

47

Odense letbane: Et godt samarbejde hæver kvaliteten af geografiske data

48

Stil grønne krav til asfalt og vedligeholdelse af veje

50

Ny vej og flagermus går hånd i hånd i Silkeborg

52

Et lærerigt år for VEJ-EU

54

Vejledning fra Vejdirektoratet: Et forkert ord kan forvandle god jord til affald

KLIMASIKRING

57

Konflikter, forandringer og ålandskaber: Hvordan kan fremtidens Maggi-terning se ud?

60

38

52

Ladestandere til el-biler – skal det være en del af gadebelysningen?

Et lærerigt år for VEJ-EU

Tommy Troelsens Park dribler vandet væk fra kældre og gader

INDEKLIMA 61

64

Energi og økonomi tromler indeklimaet – det må vi lave om på

LEDELSE Spil hinanden bedre – det vigtige samspil mellem kommuner og selskaber

JANUAR / FEBRUAR 2022

64

Spil hinanden bedre – det vigtige samspil mellem kommuner og selskaber

TEKNIK & MILJØ

7

KTC

SKAL DU MED PÅ CHEF I TEKNIK OG MILJØ 2022?

KTC og Komponent er endnu engang klar til at byde inden for på årets konference for chefer og ledere i Teknik og Miljø og andre med tætte samarbejdsflader til området. ”I fodbold er alt kompliceret af det modsatte holds tilstedeværelse” – som den franske filosof Jean-Paul Sartre udtrykte det.

Vi vandt ikke EM i fodbold sidste år – men vi gik derfra med masser af erfaringer og læring, fordi virkeligheden – som altid – overgås af det uforudsigelige trods strategier, erfaringer og faglighed.

Alt i den tekniske sektor kompliceres også af andres forventninger, initiativer, handlinger og ikke mindst uforudsigeligheden. Bæredygtighedsdagsordner har mange ansigter, og forandringshastigheden kan kun gå for langsomt. Lokalsamfundets demokratiske stemmer skubber på og skaber polyfonisk samklang omkring løsningsfokuseret dialog og borgerdreven byudvikling.

De politiske signaler handler om øget effektivisering og produktivitet uden serviceforringelser med iboende forventninger om sikker drift.

Vi skal lykkes under disse rammebetingelser med vores ledelse - men hvordan - i trods eller på trods af lovgivning og ressourcer? Hvordan får vi udviklet resiliente organisationer, der er åbne for ny viden og interaktioner på kryds og tværs?

Ser tvivl og fejl som en læringsplatform?

Chef i Teknik og Miljø 22 sætter fokus på meningsfulde handlinger, hvor vi forstår og kender betydningen af hinandens bidrag. Kender betydningen af at modificere vores fagligheder og afstemme løsninger i et indbyrdes samspil.

For det er det, ledelse handler om. At lykkes gennem andre og sammen med andre i en inviterende læringskultur, som skaber værdi til fællesskabets bedste sammen med borgerne.

8

TEKNIK & MILJØ

PÅ CHEF I TEKNIK OG MILJØ 2022 KAN DU F.EKS. HØRE OM: • Samskabt styring og ledelse i Teknik og Miljø • Fra gæld til glæde – og tilbage igen – skrøbeligheden i organisationer • Som ringe i vandet – medborgerskabet i udvikling indenfor Teknik og Miljø Selve konferencen løber over to dage, men vi giver mulighed for, at konferencedeltagerne kan møde op aftenen før til uformel networking og socialt samvær.

Konferencen henvender sig til forsyningsselskaber og alle chefer og ledere i kommunernes teknik- og miljøforvaltninger samt øvrige kommunale ledere med tætte samarbejdsflader til området.

Konferencen afholdes og tilrettelægges i et samarbejde mellem Komponent og KTC på: Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding 22.03.2022 kl. 09:15 - 23.03.2022 kl. 12:15 Netværksmiddag aftenen før 21.03.2022 kl. 19:00 - kl. 22:00 Tilmeldingsfrist var: 21.01.2022.

Men du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.

JANUAR / FEBRUAR 2022

Det enkle valg

Godt indeklima starter med Geniox ventilationsaggregater Reducér sygefravær og øg produktivitet og trivsel blandt medarbejderne på arbejdspladsen med god, sund ventilation fra Systemair.

Hjertet i ethvert ventilationssystem - en integreret, intelligent løsning.

Energibesparelse og bæredygtighed gennem en innovativ og energieffektiv konstruktion.

Avanceret teknologi skaber det perfekte indeklima på enkel og forståelig vis.

Læs mere om Geniox ventilationsaggregater fra Systemair på www.systemair.dk www.systemair.dk

TEKNIK & KULTUR

Når de tekniske områder og Kultur og Fritid befrugter hinanden og forandringer lykkes på trods TEKST / LOUISE LYNG BOJESEN

Centerchef for Center for Natur, Miljø og Fritid, Bornholms Regionskommune

Foto: Stefan Asp.

SKAL VI SLÅS ELLER SKAL VI LEGE?

Å

ret er 2017, og debatterne om ældreplejen og byggesagsbehandlingen er intense i valgkampen på Bornholm. Ud af dette fødes ideen politisk om at flytte Plan og Byg væk fra Teknik- og Miljøområdet og direkte ind under borgmesteren.

På valgnatten bliver det en realitet.

Direktionen går i beslutningsmode.

Den administrative organisation skal tilpasses den politiske bedst muligt.

Center for Natur, Miljø og Fritid fødes. Centeret indeholder ”Natur og Miljø”, ”Veje, Havne og Beredskab”, ”BOFA” (affaldsbehandling), Bibliotekerne, Kulturskolen, Idrætsområderne og et lille Kultur og Fritidsteam på 3 personer. En centerchef, 1 affaldsdirektør med 3 mellemledere, og 5 ledere.

Gadeteater på Hasle Havn. Et godt eksempel på, at havnene er et vigtigt byrum med plads til begejstring, fornøjelse og forundring.

Foto: Stefan Asp.

HVEM ER VI OG HVAD KAN VI SAMMEN? 7 ledere danner ledergruppen. Vi kender hinanden lidt i forvejen.

Kunstværk i rundkørsel af Esben Klemann. I sit værk arbejder Esben Klemann med kunstens evne til at overraske og sætte det kendte i nyt perspektiv. Kunstværket er en to meter høj cirkelformet betonvæg, der, når man kører omkring den, kollapser, for så at rejse sig igen. I folkemunde hedder værket ”gylletanken”, og symbolikken til landbruget og de mange forandringer, landbruget undergår, er tydelig. Værket ligger tæt på et af kommunens sociale botilbud, og sammenligningen med nedbrydningen af sindet har også været fremme.

10

TEKNIK & MILJØ

Nogle mere end andre. Flere af os kan godt huske, at vi da har været lidt sammen før 2014, da Teknik- og Forsyningsområdet havde samme områdechef som kultur- og fritidsområdet. Men det var da vist ikke rigtig fordi, vi samarbejdede dengang.

Nysgerrigheden og viljen til at lykkes overvinder heldigvis forandringstrætheden. Vi kaster os ud i at definere vores kerneopgave, arbejder med personlige ledelsesgrundlag (det var jo anbefalingen fra Ledelseskommissionen) og laver en personlighedstest samt en teamtest. Og hvilken fest. Bortset fra centerchefen og en af de andre ledere vil alle de øvrige ledere have potentielle konflikter. Vi så derfor rundt på hinanden, og jeg stillede spørgsmålet: -Skal vi slås, eller skal vi lege?

JANUAR / FEBRUAR 2022

TEKNIK & KULTUR

VI SKAL LEGE – OG UDFORDRE HINANDEN Alle var enige om, at vi skulle lege. Men hvordan? Og hvordan håndterer vi vores forskellige arbejdskulturer og styringsmodeller? Kultur- og Fritidsområdet er præget af ”kan”-opgaver. Der findes en musikskolelov, en bibliotekslov og en folkeoplysningslov. Stort set resten er frivilligt.

De tekniske områder er tunge myndighedsområder med kompleks lovgivning og gennemsyret af ”skal”-opgaver.

En rejse begynder. En rejse, hvor vi insisterer på at ville lykkes, insisterer på at medvirke til at drive udviklingen på Bornholm og sætte retning, insisterer på at ville borgerne, insisterer på at lede sammen.

Foto: Torben Pedersen.

ET TILBAGEBLIK Her 4 år senere kan vi se tilbage på en intens tid – og de knap sidste 2 år i coronaens tegn. Men også den har lært har os, at uanset hvilket fagområde vi leder, så har vi alle sammen ”ledelse” tilfælles. Vi har også insisteret på at leve op til vores kerneopgave og fundet de fælles snitflader og interessefelter.

Det er blevet tydeligt, at kulturog fritidsområdet er en eminent brobygger mellem de tekniske områder og velfærdsområderne. På

velfærdsområderne har vi de store dagsordener som folkesundhed og et rigt og aktivt liv, uanset om man er barn, ung, voksen, handicappet eller ældre. Der er fokus på læring og på at skabe kompetente borgere, der kan arbejde og deltage i samfundet.

Det er blevet tydeligt, at kulturog fritidsområdet er en eminent brobygger mellem de tekniske områder og velfærdsområderne - Louise Lyng Bojesen, Centerchef

NÅR DE TEKNISKE OMRÅDER UNDERSTØTTER Der er mange eksempler på, hvordan de tekniske områder understøtter kultur- og fritidslivet. Nogle af de mest oplagte er selvfølgelig på hele facilitetsområdet, hvor vi f.eks. driver de 10 kommunale havne til glæde for sejl- og øvrig vandsport. Havnene er i de mindre kystbyer ofte byens centrum eller helt store mødested, hvor aftenturen går til, hvor livet nydes, og sociale relationer dyrkes eller skabes over en kop kaffe eller en øl.

Cykelstier og veje bruges både til

Vibegårds Rundkirke af kunstnerduoen Randi Jørgensen og Katrine Malinovsky.

Randi og Katrine er fascineret af menneskelignende arkitektur, hvor huse har ansigt og krop ligesom personer. Med et glimt i øjet udforsker duoen i deres værk Bornholms rundkirker som turistattraktion.

Skulpturen er inspireret af Sankt Ols Kirke og ligner et lille ansigt, der stikker hovedet op af jorden og kigger ud på os med to venlige øjne. Det er dette kunstværk, der har vakt mest debat – her stod nemlig et lindetræ, som en del borgere ønskede at bevare.

JANUAR / FEBRUAR 2022

TEKNIK & MILJØ

11

TEKNIK & KULTUR

Foto: Louise Lyng Bojesen.

har fået tilladelse. Andre gik det vist lige stærkt nok med at etablere. Og da der er rigtig travlt med mange ansøgninger på spildevandsområdet, har vi aftalt, at Bornholms Idrætsområder understøtter Natur og Miljø med tilsyn, vejledning og dialog med ejerne af kunstgræsbanerne. Herved sætter vi den viden og de kompetencer, vi har på idrætsområdet, i spil sammen med miljømyndigheden.

Bornholms Idrætsområder sidder også for bordenden i arbejdet med den nye fritidsportal, hvor alle kommunale bygninger og lokaler gøres tilgængelige for bookning af foreninger. Hidtil har det primært været idrætshaller og gymnastiksale.

RUNDKØRSELSKUNST I 2016 fik kommunen en gave fra en lokal fond til at styrke kunsten i det offentlige rum og konkret i 3 rundkørsler. Her i december 2021 har vi indviet det sidste værk. Vores kulturkonsulent har f.eks. arbejdet sammen med vejfolkene for at sikre de rigtige tilladelser og naturfolkene for at sikre en ensartet skiltning.

KERNEOPGAVE FOR CENTER FOR NATUR, MILJØ OG FRITID: • Center for Natur, Miljø og Fritid udvikler og formidler muligheder for et sundt og aktivt liv på Bornholm, baseret på bæredygtighed, tryghed og fælles oplevelser.

• Center for Natur, Miljø og Fritid har til formål at varetage og administrere love og bestemmelser indenfor teknik, beredskab, natur, miljø og fritid rettet mod borgere og virksomheder.

Cykelrute i vintervejr.

den daglige transport og til en tur på racercyklen med cykelklubben.

Naturen og friluftslivets faciliteters betydning for borgernes velvære er kommet helt i top. Naturen kan levere på alle parametre, uanset om det er ro til fordybelse, aktivt samvær, leg, læring eller motion.

INTERN VIDENDELING Fordi naturen og friluftslivet er blevet et aktiv og et uudnyttet potentiale i flere af kommunens politikker, har vi dannet en netværksgruppe på tværs af fagområderne med medarbejdere fra børneområdet, skoleområdet, fritidsområdet og bredt indenfor de tekniske områder. Her videndeler og sparrer vi om faciliteter, aktiviteter og tiltag.

NÅR KULTUROG FRITIDSOMRÅDET UNDERSTØTTER Overalt i det ganske land stiger behovet for forskellige typer af kunstgræsbaner. Det er f.eks. baner til fodbold og paddeltennis. Samtidig er miljøkravene steget og skærpet, da Miljøstyrelsen er blevet opmærksomme på forureningen fra de gamle baner. På Bornholm har vi efterhånden fået en del baner. En del 12

TEKNIK & MILJØ

• Centret tilbyder velfærd, viden og oplevelser på bibliotekerne, idrætsfaciliteterne og Kulturskolen.

VI VIL GERNE VÆRE ANERKENDT FOR: • At have stor viden, udvise troværdighed og ordentlighed • At give plads til begejstring • At sikre benyttelse og beskyttelse af øens ressourcer

HVAD SKAL VI VÆRE GODE TIL? • Vi skal lytte, inddrage og samskabe • Vi skal fremme mangfoldighed • Vi skal gøre det let at gøre det rigtige

HVORDAN ARBEJDER VI? • Vi arbejder i netværk og gør viden fælles • Vi formidler og uddanner • Vi afprøver nye idéer - projekter i dag er drift i morgen • Vi følger op • Vi anvender nye, intelligente løsninger • Vi skaber tilgængelighed

JANUAR / FEBRUAR 2022

TEKNIK & KULTUR

NÅR KULTUR OG FRITID UNDERSTØTTER UDVIKLINGEN De senere år har vi haft flere store områdefornyelsesprojekter eller arbejdet med helhedsplaner for vores byer og bysamfund. Kendetegnende for dem alle er kultur- og fritidsområdets store betydning som driver i udviklingen. I Rønne har fokus ligget på udviklingen af et kulturhus og området omkring lystbådehavnen på Nørrekås. I Allinge har vi foruden Folkemødet og etablering af kunstneren Sonja Ferlovs pavillon arbejdet med udviklingen af projekt ”Nordliv”, hvor Allinge børnehus bygges sammen med Bornholms Idræts- og Kulturcenter, samt at alle foreninger fra Kærnehuset i Allinge flyttes hertil.

I Aakirkeby er idrætshallerne og NaturBornholm blevet omdrejningspunkt for at styrke Aakirkeby

Affaldsindsamling på klippekysten ved Hammeren. Natur og Miljø betaler hvert år spejdere og borgerforeninger et mindre beløb for at bidrage til indsamling af affald langs kysterne.

Foto: Mathias Ole Bojesen.

Kunsten har skabt en del lokal debat, og nationalt har andre da også set til – måske især fordi vi skulle fælde et lindetræ for at få plads til et af værkerne.

ift. outdoor, natur og adgangen til naturen. I Nexø er der fokus på en strandpark, trafik og byens rum, men der har også været arbejdet med kulturhus og understøttelse af foreningslivet.

IKKE ALT LYKKES Selvfølgelig lykkes vi ikke altid.

Nogle gange er det svært, selvom vi har de bedste intentioner.

Kommunikation og formidling er stadig et af vores ømme punkter.

En aftale om at bruge bibliotekets platform mere strategisk er vi kun lykkedes med enkelte gange.

Men viljen og lysten til at lege er der stadig og bliver kun større og større, jo mere vi opdager, at de tekniske områder og kultur og fritid befrugter hinanden n

ENKELT BRUG

ScanX.NET Delivery Inspection Effektiv modtagekontrol på tablet og smartphone

HURTIG INSPEKTION KORREKT TILSYN

ScanX.NET Delivery Inspection klarer alle opgaver ved obligatorisk modtagekontrol: • • • • • •

Mobil inspektion af affaldsfraktion Registrering af afvigelser Omklassificering af affaldstype Tilknytning af billeddokumentation Checkliste med faste punkter - kan tilpasses Automatisk generering af rapporter og kvitteringer

JANUAR / Johann FEBRUAR 2022 Gutenbergs Vej

Scanvaegt Systems A/S

TEKNIK & MILJØ 5-9 • 8200 Århus N • Tlf. 8678 5500 • info@scanvaegt.dk • www. scanvaegt.dk

13

AFFALD & RESSOURCER

Hvordan går det med den store transformation af affaldsområdet?

16. juni 2020 kom Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi - en aftale mellem regeringen og et bredt flertal af partier.

Her lægges sporene til en omlægning af affaldssektoren i Danmark.

Hele sektoren står overfor en meget stor transition, som også ændrer væsentligt på rammerne for den kommunale affaldsopgave. I det følgende tager vi status på aftalen, og ser på hvor langt vi er nået siden lanceringen af visionerne om en klimaneutral affaldssektor i 2030.

TEKST / ANDERS CHRISTIANSEN

Chefkonsulent, KL Center for klima og erhverv

K

limaplanen for affald har to hovedspor – ét om affaldsforbrænding og ét om genanvendelse. Planen slår fast, at vi i Danmark skal reducere kapaciteten for affaldsforbrænding med 30 %, og at der skal indføres en række tiltag, der sigter mod at styrke genanvendelsen og genanvendelsessektoren.

AFFALDSFORBRÆNDING Tager vi det første spor om affaldsforbrænding, er der skitseret to mulige veje til at reducere forbræn14

TEKNIK & MILJØ

dingskapaciteten med 30 % – en politisk tilpasningsplan udført af KL eller en konkurrenceudsættelse af sektoren. At KL påtog sig opgaven med et bud på en tilpasningsplan førte til kritik fra flere kanter.

Men det gjorde vi, dels fordi et bredt politisk flertal bag Klimaplanen for en grøn affaldssektor anmodede os om det – og dels fordi vi anså det som en bedre løsning for kommuner, klimaet og samfundsøkonomien end den store usikkerhed, en konkurrenceudsættelse giver. KL’s plan blev ikke godkendt

af myndighederne i starten af 2021. Nu afventer vi den konkrete model for konkurrenceudsættelsen af affaldsforbrændingen, der kan leve op til klimaplanens forudsætninger.

For KL er det helt afgørende, at kommunerne får en garanti for, at staten tager ansvar for at dække de omkostninger, der følger af nedlukninger og eventuelle konkurser.

Tilsvarende at der findes et alternativ til de borgere, der i øjeblikket får størstedelen af deres varme fra energiudnyttelsen af affald.

Det kan konkluderes, at vi stadig står med rigtig mange uafklarede spørgsmål om, hvordan konkurrenceudsættelsen af affaldsforbrænding skal effektueres, og hvilken påvirkning det får for priserne på forbrænding, forsyningssikkerheden og klimaet. Det håber vi, at staten løfter sløret for i første halvdel af 2022.

GENANVENDELSE Tager vi genanvendelsessporet, består det af en række forskellige dele.

Det første var, at sorteringen skal strømlines, ved at alle borgere og ansatte på virksomheder sorterer i 10 typer af affald på samme måde i hjemmet og på arbejdspladsen. Sorteringen skal følge de samme sorteringsguidelines og med brug af de samme affald-

I henhold til klimaplanen skal forligskredsen se på, hvordan der kan ske omkostningsreduktioner, der opvejer gebyrstigningerne JANUAR / FEBRUAR 2022

AFFALD & RESSOURCER

n spiktogrammer. En ny affaldsbekendtgørelse blev offentliggjort den 24. december 2020, hvori det blev fastsat, at kommunerne skulle husstandsindsamle de 9 affaldstyper (tekstiler er udskudt til senere), inden 1. juli 2021. En så stor omstilling kan ikke ske på et halvt år, og KL aftalte derfor efterfølgende en dispensationsordning, hvor hele 74 kommuner søgte dispensation.

Status på udrulningen skal drøftes mellem KL og miljøministeren i foråret 2022, da der stadig vil være kommuner, der ikke har mulighed for at være klar inden udgangen af 2022.

Et andet meget omtalt emne i klimaplanen er udsagnet om, at: ”Aftalen gør det samlet set ikke dyrere at være dansker eller drive virksomhed”, og forudsætningen var, at affaldsgebyret i gennemsnit kun vil stige med 55 kr. per husstand. Det er imidlertid blevet meget dyrere, end borgere og Folketing blev stillet i udsigt. KL mener, at der skal være åbenhed om, at den grønne omstilling på nogle områder koster penge. I dette tilfælde har det vist sig, at det koster mere end 500 kr. om året for en husstand i gennemsnit, og det kommer til at tage et par år, før vi har et fuldt udrullet system til sortering og et velfungerende affaldsmarked.

I henhold til klimaplanen skal forligskredsen se på, hvordan der kan ske omkostningsreduktioner, der opvejer gebyrstigningerne.

Hvilke effektiviseringskrav, der kommer fra politisk hold, står i skrivende stund hen i det uvisse.

Men KL gør opmærksom på, at den store gennemsnitlige stigning ikke kan effektiviseres væk, og krav om hurtige effektiviseringer kan medføre, at borgerne får dårligere service, f.eks. at beholderne tømmes sjældnere, lugtgener mv., og JANUAR / FEBRUAR 2022

KL finder, at lovforslaget indeholder en række forslag, der øger drivhusgasudledningerne: Forbud mod komprimering, øget transport.

Dertil kommer dyr genanvendelse, der kan tilskynde til yderligere materialeforbrug og flere lavkvalitets-produkter, hvilket taler direkte imod klimaplanens formål at skraldemændene får dårligere arbejdsmiljø.

UDKAST TIL LOVFORSLAG OM NYE RAMMER Kort før jul i 2021 fik vi så et udkast til lovforslag om nye rammer for kommunal behandling af affald til materialenyttiggørelse, indsamling af erhvervsaffald, genbrug på genbrugspladser og økonomisk tilsyn. Forslagets formål er at udmønte dele af klimaplanens afsnit IV om en stærk genanvendelsessektor. Med lovforslaget følger desuden, at eksisterende kommunale genanvendelsesanlæg udfases, og at kommunerne efter en overgangsperiode på 5 år ikke længere må eje anlæg, der behandler genanvendeligt affald.

KL finder, at lovforslaget indeholder en række forslag, der øger drivhusgasudledningerne: Forbud mod komprimering, øget transport.

Dertil kommer dyr genanvendelse, der kan tilskynde til yderligere materialeforbrug og flere lavkva-

litets-produkter, hvilket taler direkte imod klimaplanens formål. Der udestår en forklaring på, hvordan denne påvirkning opvejes af en mere effektiv behandling.

Vi kender ikke den endelige tekst, men KL lægger afgørende vægt på forsyningssikkerheden for borgere og virksomheder.

De kommunale anlæg har i dag forsyningspligt. Ved en konkurrenceudsættelse er det uklart, hvilke forpligtigelser der lægges på de private aktører, og hvordan en langsigtet løsning sikres. Og så er konsekvensen for borgernes affaldsgebyr ikke gennemsigtig.

DER AFVENTES STADIG NYE INITIATIVER Dertil kommer en række uafklarede forhold i Klimaplanen for affald: Udvidet producentansvar, om dele af håndteringen af affald i det offentlige rum kan gebyrfinansieres samt en ny model for affaldstilsyn, for blot at nævne nogle n

TEKNIK & MILJØ

15

AFFALD & RESSOURCER

Analyse: Affald er dyrt – både at hente og komme af Mere affaldssortering koster flere penge – og affald er langt fra en økonomisk guldgrube at afsætte til genanvendelse. Det skal Folketingspolitikerne være klar over, mener Dansk Affaldsforening, når de snart skal diskutere tiltag overfor danskernes affaldsgebyrer.

TEKST / NIELS REMTOFT

Specialkonsulent & JENS BOMANN CHRISTENSEN

Politisk chef, Dansk Affaldsforening

O

veralt i Danmark er kommuner og affaldsselskaber i gang med at udrulle endnu flere affaldsbeholdere til borgerne, så de kan få hentet de landspolitisk aftalte 10 fraktioner helt hjemme ved husstanden.

Dansk Affaldsforening dokumenterede allerede i forbindelse med de politiske forhandlinger i foråret 2020, at de mange nye ordninger ville føre til gennemsnitlige gebyrstigninger på mere end 500 kr. pr. husstand - og ikke 55 kr. pr. husstand, som var – og stadig er – Miljøministeriets vurdering.

I dag, knap to år efter aftalens indgåelse, har mange kommuner og affaldsselskaber konkrete bud på, hvad det vil koste at implementere de nye ordninger. Flere steder stiger gebyret med over 1.000 kroner pr. husstand og andre steder mellem 500 og 1.000 kroner pr. husstand.

TØMNING, BEHOLDERE OG AFSÆTNING FYLDER MEST For at illustrere de økonomiske konsekvenser af de nye ordninger har Dansk Affaldsforening i samarbejde med affaldsdata-konsulenthuset JHN Processor udarbejdet en analysemodel, der giver indblik i, hvordan

Sammensætning af affaldsgebyr - havebolig

Figur 1.

16

TEKNIK & MILJØ

affaldsgebyrerne er sammensat – og vigtigst af alt: hvad der driver omkostningerne.

Til det formål har vi i analysemodellen udarbejdet en eksempelkommune, som kan illustrere fordelingen af omkostninger med de nye sorteringsmuligheder.

Der er tale om et eksempel – men de bagvedliggende data stammer fra virkelige kommuner, og forudsætninger og parametre i modellen kan frit og nemt justeres.

Som det tydeligt fremgår, i figur 1, dækker borgernes samlede affaldsgebyr primært tre aktiviteter: Genanvendelige tørre fraktioner, genbrugspladsen samt mad- og restaffald. De udgør samlet set 87% af omkostningerne.

HVAD DRIVER OMKOSTNINGERNE I ORDNINGERNE? Mere interessant er det imidlertid, hvad der driver omkostningerne i de enkelte ordninger – i det kommunale regnskab fordelt på en række konti, fra konto 60-65.

Tømning af affaldsbeholderne er langt den største udgift og fylder sammen med afsætning og indkøb af beholdere 70-80% af de samlede omkostninger for de tørre genanvendelige fraktioner og mad-/restaffald.

Det afgørende er her, at netop omkostninger til tømning, afsætning og indkøb af beholdere har kommuner og affaldsselskaber stort set ingen indflydelse på, da disse opgaver udbydes, og omkostningerne bestemmes af ”markedsprisen”, som varierer over tid og sted (se figur 2).

AFFALD KOSTER PENGE AT KOMME AF MED. MANGE PENGE. Endelig skal vi se på, hvad det koster kommuner og affaldsselskaber at komme af med affaldet i dette ekJANUAR / FEBRUAR 2022

AFFALD & RESSOURCER

med sempel. Det koster penge at komme af med langt det meste affald, mens man kun kan få penge for en lille del. Affaldets samlede værdi skal ikke bare gå fra negativt til nul, men have en væsentlig positiv økonomisk værdi, blot for at dække omkostningerne til beholdere og tømning. Som det fremgår af grafen her (figur 3), er afsætning af tørt genanvendeligt affald – dvs. især emballagefraktioner og papir – en underskudsforretning. Det

samme billede gør sig gældende for mad- og restaffald – med den undtagelse at der her ingen indtægter er. Derudover skal man huske, at det også koster penge at komme af med det affald, der indsamles på genbrugspladserne. Det er samlet set også en underskudsforretning.

Det fremgår desuden, at eksempelkommunens omkostninger til tømning og beholdere langt overstiger den lille indtægt fra afsætning af affaldet.

I denne eksempelkommune, som består af 20.000 husstande, skal værdien af rest- og madaffald og de genanvendelige fraktioner samlet set stige med cirka 25 millioner kroner alene for at dække tømnings- og beholderomkostningerne.

På vores hjemmeside www.danskaffaldsforening.dk har vi udgivet en mere detaljeret analyse af borgernes affaldsgebyrer med flere tal og grafer fra den her omtalte eksempelkommune n

Poster på alle konti i %

DANSK AFFALDSFORENING MENER Folketingspartierne skal snart diskutere, hvordan den umiddelbart vanskelige opgave med at kombinere mere affaldssortering med lavere affaldsgebyrer skal løses. Ud fra kommuner og affaldsselskabernes erfaringer med at indsamle affald, er Dansk Affaldsforenings budskaber: • Det skal være en god oplevelse for borgerne at sortere deres affald, hvis vi skal bevare deres engagement og tillid. Det kræver høj service, enkle løsninger og dialog. Når vi beder borgerne sortere i 10 fraktioner, skal det ikke være bøvlet og besværligt.

• Åbenhed, transparens og videndeling er vejen til øget effektivitet. Derfor støtter vi og arbejder for tiltag som styrket konteringspraksis, gennemsigtighed i omkostninger samt sammenstilling og offentliggørelse af gebyrer.

Figur 2.

Genanvendelige fraktioner: Afsætning mod tømning og beholdere

Figur 3.

JANUAR / FEBRUAR 2022

• Mere og bedre sortering koster flere penge.

Reduktioner i affaldsgebyret vil medføre ringere service som overfyldte spande, færre tømninger, lugtgener, potentielle arbejdsmiljøproblemer for skraldemænd- og kvinder, mindre og dårligere dialog med borgerne • Helt op til 70-75% af udgifterne til affaldsordningerne går til indsamling/tømning af spande og behandling af affaldet – faktorer som kommunerne stort set ikke har indflydelse på, da de typisk er bestemt af ”markedsprisen”, som varierer over tid og sted • De folkevalgte i kommunerne har ansvaret for mere og bedre genanvendelse og skal derfor også bestemme, hvordan opgaven løses, og hvad det må koste. Det er ikke en opgave for statens embedsmænd, der mangler indsigt i de lokale forhold og den nærhed til borgerne, som er nødvendig for at kunne skabe gode løsninger.

TEKNIK & MILJØ

17

AFFALD & RESSOURCER

TEKST / KLAUS BRENDSTRUP KOHBERG

Kommunikationsansvarlig, Affald & Genbrug, Randers Kommune

DE FØRSTE SKRIDT ER HELLER IKKE SÅ SVÆRE Grønne udbud kan give anledning til mange hovedbrud, men fokus på dialog kan også give muligheder, man ikke vidste fandtes.

18

TEKNIK & MILJØ

JANUAR / FEBRUAR 2022

AFFALD & RESSOURCER

P

roblemstillingen er velkendt i de fleste kommuner: Man vil gerne købe mere bæredygtigt, men hvordan kommer man lige i gang med det? Selv som almindelig forbruger, der skal købe en jakke, kan det være en jungle. Kompleksiteten synes eksponentielt stigende, når man sidder med en langt større ordre – for eksempel når der skal købes affaldsbeholdere til alle husstande i kommunen. Hos Affald & Genbrug i Randers Kommune var det projektleder Tenna Storgaards skrivebord, den opgave lå på.

- Det er en ret stor ordre, vi lægger, så det virkede som et oplagt sted at prøve, om de kommunale indkøbsmuskler nu også kan være med til at gøre en forskel, forklarer Tenna Storgaard. Hun har blandt andet stillet krav om, at de nye beholdere skulle indeholde minimum 40% genanvendt husholdningsplast fra borgerne i Randers Kommune.

- Ved at stille krav om, at vores plast skal genanvendes i beholderne, tager vi ansvar for vores eget affald. Det er også en måde at sige til de private aktører, at vi vil have lukket hullet i det her kredsløb, og de skal hjælpe med at finde løsningen. Og den opgave har de heldigvis taget til sig. Da vi startede processen, fandtes muligheden ikke, og der var ingen, som havde et produkt at byde ind med. Da vi så sendte vores udbud ud, kom der hele tre tilbud, som alle kunne levere en beholder med 40% genanvendt husholdningsplast, forklarer Tenna Storgaard.

- Vi startede hele udbudsprocessen med en åben dialog. Her blev vi klar over, at produktet ikke findes i dag, men at det kunne udvikles. Derfor valgte vi at lave et udbud med levering 1 år ude i fremtiden, så tilbudsgivere ville have tid til at udvikle og teste. Det giver også en ekstra mulighed for os, at vi kan være med på sidelinjen i produktudviklingen. Så kan vi være sikre på, at vi får en beholder, der passer til vores behov, siger projektleder hos Affald & Genbrug i Randers Kommune Tenna Storgaard.

JANUAR / FEBRUAR 2022

TID OG DIALOG Noget af det afgørende for rent faktisk at få tilbud på et produkt, der som udgangspunkt ikke findes, er ifølge Tenna Storgaard tidsperspektivet og den indledende dialog.

- Vi startede hele udbudsprocessen med en åben dialog. Her blev vi klar over, at produktet ikke findes i dag, men at det kunne udvikles. Derfor valgte vi at lave et udbud med levering 1 år ude i fremtiden, så tilbudsgivere ville have tid til at udvikle og teste.

Det giver også en ekstra mulighed for os, at vi kan være med på sidelinjen i produktudviklingen. Så kan vi være sikre på, at vi får en beholder, der passer til vores behov.

Det er ikke altid en mulighed at arbejde med lange leveringstider, men ved at skabe et overblik over kommende udbud og behov, kan man lettere gå tidligt i gang. Den fremgangsmåde an-

befaler Alexandra Thempler, politisk konsulent ved Dansk Industri, også: - Uanset hvilken form for udbudsprocedure en kommune vælger at benytte, så er tidlig dialog og inddragelse fra markedet absolut en fordel. Ved tidlig markedsdialog kan kommunen sætte ord på deres behov og få bidrag fra leverandører til forskellige måder at løse behovet på, som både kan være innovative og grønnere, end den tidligere løsning, som kommunen anvendte.

FLERE GREB I INDKØBSKURVEN Den største offentlige indkøbsmuskel er kommunerne, som køber ind for ca.

100 mia. kroner årligt, og den muskel skal ifølge Alexandra Thempler udnyttes til at skubbe på den grønne omstilling.

- Når udbud tildeles på baggrund af laveste pris, indgår kvalitet ikke som et konkurrenceparameter, som virksomheder kan adskille sig på. Det

Vi ser desværre ofte, at der er nogle standardformuleringer i udbuddene, som spænder ben for innovation og nye alternativer. For eksempel har vi oplevet, at et referencekrav om 3 års erfaring gør det svært at komme med noget nyskabende.

- Michael Velling, adm. Direktør i MV Plast

betyder, at virksomheder, der ville kunne bidrage med kvalitetsmæssigt bedre og/eller mere miljørigtige løsninger, ikke får mulighed for det.

I dette udbud er det positivt at se i udbudsevalueringen, at kriterierne genanvendelse og miljø samlet fylder 60% i tildelingen.

MEGET LÆRING AT HENTE Hos Dansk Affaldsminimering og MV Plast, der sammen har vundet udbuddet, bliver processen hilst velkommen.

- Udbudsprocessen med de afsøgende dialogmøder fungerede godt, både i forhold til løsningsmulighederne og i forhold til det personlige kendskab og netværk, som samarbejdet bygger på under kontraktperioden. Det er helt afgørende for fremdriften af de bæredygtige løsninger, at det offentlige går forrest med konkrete krav i deres udbud, og gør brug af en dialogrunde med tilbudsgiverne, så kravene også ender med at blive realistiske, fortæller TEKNIK & MILJØ

19

AFFALD & RESSOURCER

Michael Velling, adm. direktør i MV Plast. Han ser gerne, at kommunerne fokuserer på innovation og grøn omstilling i deres udbud.

- Vi ser desværre ofte, at der er nogle standardformuleringer i udbuddene, som spænder ben for innovation og nye alternativer. For eksempel har vi oplevet, at et referencekrav om 3 års erfaring gør det svært at komme med noget nyskabende, fortæller Michael Velling.

At vinde udbuddet er ifølge direktøren en milepæl i et langt sejt fælles udviklingsarbejde i forhold til genanvendelse af husholdningsplasten, som MV Plast og Dansk Affaldsminimering har dyrket i flere år.

- Vi har lært og erfaret, at åbenhed, tillid og nysgerrighed på tværs af sektorer, virksomheder, kompetencer og det privat-offentlige skel giver nye idéer og muligheder. Det er en ordre med en stor

Der er blandt andet stillet krav om, at de nye beholdere skal indeholde minimum 40% genanvendt husholdningsplast fra borgerne i Randers Kommune.

6 FORSLAG TIL AT KOMME I GANG Dansk Industri har 6 forslag til, hvordan kommuner kan komme i gang med at stille krav til grønne indkøb, uden at det nødvendigvis koster mere: 1. Brug kravene bag miljømærker som udgangspunkt såsom EU’s grønne indkøbskriterier og eksempelvis kravene bag mærkeordninger som EU-blomsten.

2. Basér indkøbet på totaløkonomien, hvor levetid af produktet samt driftsomkostninger indtænkes.

3. Inddrag overvejelser om - og eventuelt konkrete krav til - efterbrugsfasen af produktet.

4. Læg vægt på kvalitet i evalueringen af tilbud.

5. Hav tidlig markedsdialog og spørg også ind til levering og logistik.

6. Benyt innovationsklausuler i kontrakten, som inviterer til partnerskab om løbende forbedringer i driften og indkøbets grønne profil, herunder CO2-udledning.

20

TEKNIK & MILJØ

volumen og med krav til kvalitet og holdbarhed i form af en EN-godkendelse, som skubber til yderligere teknologisk udvikling og viden i vores virksomheder.

STORT POTENTIALE PÅ ALLE BUNDLINJER Det udviklingsarbejde, som venter forude, understøtter de to virksomheders strategiske mål om at satse på en bæredygtig grøn forretningsmodel, og det giver også en faglig stolthed, som kan drive samarbejdet videre og skabe arbejdspladser og grøn omstilling inden for landets grænser.

- Vi går selvfølgelig efter at sælge vores bæredygtige løsning til andre kommuner, som er på vej med beholderudbud. Det er en stor fordel at recirkulere husholdnings-

plasten i Danmark, frem for at sende det til store anlæg i udlandet, hvor sporbarhed og genanvendelsesprocent er ringe, ligesom kommunernes mulighed for at påvirke og højne miljøstandarderne er bedre, når det hele foregår tættere på.

Hos Affald & Genbrug i Randers Kommune er Tenna Storgaard ikke i tvivl om værdien af den tidlige dialog og det potentiale, der ligger i at få et dedikeret partnerskab til at udvikle løsningerne sammen. Der er da også enighed hos både Dansk Industri, hvor målet er, at 80% af de offentlige indkøb skal være bæredygtige i 2025, og partnerne i MV Plast og Dansk Affaldsminimering: Det har været umagen værd, og potentialet er stort på alle bundlinjer n

JANUAR / FEBRUAR 2022

NATUR & MILJØ 2022

Natur & Miljø-konferencen på Odense Congress Center (OCC), den 13. og 14. juni 2022

DK2020 Fra plan til tværfaglig handling Danmark står, sammen med resten af verden, midt i et paradigmeskift – en grøn omstilling – der vil ændre afgørende på måden, hvorpå vores samfund fungerer.

Skal vi lykkes med omstillingen, må vi nødvendigvis tænke nyt, tænke tværfagligt og tænke SAMMEN. På Natur & Miljø-konferencen samles de væsentligste aktører på natur-, miljø- og planområdet til videndeling om best practice og tværfaglige samarbejder ift. implementeringen af kommunernes DK2020-klimaplaner.

Sammen skaber vi grundlaget for det videre arbejde med en samlet tværfaglig indsats i klimaets navn.

Tilmeldingen til konferencen åbner d. 8. februar 2022 www.naturogmiljo.dk KONFERENCEN ARRANGERES I SAMARBEJDE MELLEM KTC OG ENVINA. KONTAKT OS PÅ KTC@KTC.DK

AFFALD & RESSOURCER

KOMMUNERNE ER KLAR TIL GRØN IT, MEN BREMSES AF FIRKANTEDE UDBUDSRAMMER Danske kommuner virker parate til den grønne omstilling, når IT-udstyr skal indkøbes. Men forældede standardprocedurer og kortsigtet økonomisk tankegang står ofte i vejen for de gode intentioner.

TEKST / ALLAN JUHL

Administrerende direktør 3 Step IT A/S

Ø

nsket om grøn omstilling har fundet vej til det offentliges indkøbsafdeling. Udviklingen peger mod et stadig større ønske om at anskaffe og indgå i mere miljøvenlige og ansvarlige IT-løsninger, og vi ser, at der er stor parathed og vilje til at vælge det grønne alternativ. De gode intentioner bliver dog sjældent ført ud i livet, når indkøbsprocessen går i gang, og det bremser forbedringerne til den skadelige tilgang til forbrug, vi har i dag. Det er en ærgerlig tendens, for samarbejdet mellem IT-virksomhederne og kommunerne kan ellers gøre en stor forskel for miljøet.

Udfordringen skal findes i, at anskaffel-

KOMMUNER OG IT I GLOBALT PERSPEKTIV - I 2020 købte kommunerne IT- og teleydelser gennem SKI for ca. 2,4 mia. kr. (https://www.ski.dk/nyheder/kommunernes-faelles-it-mand-sadan-skal-kommunale-it-indkob-drive-digitaliseringen/) - Den globale mængde af e-affald er steget med 21% på fem år til 57 millioner ton i 2020, hvilket svarer til at smide 1.000 laptops ud hvert sekund (The Global E-Waste Monitor 2020) - Siden 2014 har man ikke registeret nogen procentuel stigning i genanvendelsen af IT. I 2019 lå tallet på bare 17,4%.

(The Global E-Waste Monitor 2020) - ICT-sektoren vil være ansvarlig for 14% af hele den globale CO2-udlending i 2040. https://www.sciencedirect.com/ science/article/abs/pii/S095965261733233X

22

TEKNIK & MILJØ

sesprisen på nyt IT ofte står tilbage som den afgørende faktor i offentlige udbud, og det spænder ben for de bæredygtige valg. For selvom viljen til at gå den grønne vej er til stede, ses det desværre ofte, at udbuddene skal passe i nogle låste rammer, som vægter kostpris over Total Cost of Ownership (TCO), og det er en ærgerlig tendens både for miljøet, men også for kommunerne selv, fordi man ikke indregner følgeomkostninger, som opstår i brugsperioden, efter udstyret er købt og betalt.

ØKONOMI OG KORTSIGTEDE LØSNINGER STÅR I VEJEN Udfordringen omkring kostpris genkendes hos ph.d. ved Copenhagen Business School, Sönnich Dahl Sönnichsen, der forsker i cirkulær økonomi og offentlige indkøb. Han påpeger, at der generelt er en lang række faktorer i kommunernes indkøbsproces, som kan føre til et mindre miljøvenligt IT-indkøb end tiltænkt. Her er de tre vigtigste: Udbud og pris: IT-indkøb skal altid i udbud, og når jurister og økonomer skal vurdere mulighederne, kan det billigste tilbud ofte trumfe en på papiret dyrere, men på længere sigt billigere og mere miljøvenlig løsning.

Skiftende administrationer udskyder problemerne: Der tænkes for ofte i kortsigtede løsninger og primært i indeværende budgetår, da øverste beslutningstagere er på valg. Det kan derfor være svært at beslutte langsigtede investeringer, som er dyrere på kort sigt end andre mere miljøskadelige løsninger.

Driften og udstyrets samlede levetid

Samarbejde mellem ITvirksomhederne og kommunerne kan gøre en stor forskel for miljøet.

Hvis TCO i første omgang kan implementeres og forankres som en fast del af kommunernes indkøbspolitikker, kan vi se en smule lysere på fremtiden.

JANUAR / FEBRUAR 2022

AFFALD & RESSOURCER

Hvis kommunerne for alvor skal rykke på den grønne omstilling, så skal kvalitet i form af service veje tungere i vurderingen, og TCO bør bruges i større grad, end der gøres for nuværende. Det nytter ikke, hvis eksempelvis en kommune går ud og køber 900 nye computere uden at vurdere TCO, fordi den simple løsning er den billigste i indeværende budgetår. For hvad nu, hvis udstyret skal repareres, udskiftes eller opgraderes; Var det så stadig den billigste og mest miljørigtige løsning?

- Sönnich Dahl Sönnichsen, ph.d. Copenhagen Business School

tages ikke med i overvejelserne: Udstyret udskiftes for ofte, og der tænkes ikke i serviceløsninger eller driftsordninger, som kan levetidsforlænge IT-udstyr, eller i, hvordan udstyret skal genbruges eller bortskaffes efter brug udover de gældende minimumsregler.

FORÆLDET SKABELON – Kommunale indkøb kører efter en fast skabelon, som på mange måder er forældet, og som vægter laveste pris højere end eksempelvis servicekvalitet, hvilket kan medføre flere indkøb og dermed større omkostninger på lang sigt. Hvis kommunerne for alvor skal rykke på den grønne omstilling, så skal kvalitet i form af service veje tungere i vurderingen, og TCO bør bruges i større grad, end der gøres for nuværende, siger Sönnich Dahl Sönnichsen og fortsætter: – Det nytter ikke, hvis eksempelvis en kommune går ud og køber 900 nye computere uden at vurdere TCO, fordi den simple løsning er den billigste i indeværende budgetår. For hvad nu, hvis udstyret skal repareres, udskiftes eller opgraderes; Var det så stadig den billigste og mest miljørigtige løsning?

JANUAR / FEBRUAR 2022

LEASING OG REFURBISHING SOM EN DEL AF EN MULIG LØSNING Hvis kommunerne for alvor skal tage del i den grønne omstilling, bør udbuddene derfor kigges efter i sømmene. Der bør i langt højere grad tages højde for TCO, og kommunerne skal få bedre indsigt i, hvordan TCO spiller ind i forhold til bæredygtighed.

Som udgangspunkt bør kommuner gå forrest i den grønne klimakamp sammen med IT-virksomhederne og vægte løsninger, som er modpoler til den forbrugskultur, vi har i dag, højest. Det kan eksempelvis være cirkulære brugsmodeller, som gør anskaffelsen, brugen og udskiftningen af IT mere bæredygtig, så der derved er fokus på IT-enhederne fra vugge til grav – og altså ikke kun ved anskaffelsen af dem.

For kommunerne handler det derfor om i første omgang at anerkende TCO som en afgørende faktor i udbud, men dertil kommer også en række øvrige tiltag, som kommunerne med fordel kan implementere. Vi plejer gerne at pege på følgende fem råd til en mere bæredygtige IT-kultur: TEKNIK & MILJØ

23

AFFALD & RESSOURCER

IT-afdeling mellem bærb TEKST / JANUS ENEMARK NISSEN

Chefkonsulent, Presse og Kommunikation, Albertslund Kommune

5

RÅD TIL EN MERE BÆREDYGTIGE IT-KULTUR

1. DEFINÉR EN LIVSCYKLUS En optimal livscyklus og rettidig udskiftning af IT skal defineres fra start, så udstyret kan tjene kommunen bedst muligt og efterfølgende være i funktionsmæssig god nok stand til at gives videre til sekundære markeder.

2. UNDGÅ AT SKROTTE GAMMELT UDSTYR Produktionen af nyt IT er energikrævende, og derfor bør kommuner forsøge at forlænge levetiden på udstyret ved at videresælge enhederne til samarbejdspartnere, der kan håndtere istandsættelse og videresalg.

3. FÅ DOKUMENTERET IT-UDSTYRET OG DETS VIDERE LIV Krav om dokumentation af bæredygtige initiativer gælder også inden for IT. Kommuner bør derfor overveje, hvorledes de kan dokumentere IT-udstyrets videre vej efter brugsperioden.

4. SAML DATA OM ANVENDT UDSTYR I ÉT SYSTEM Det kan være uoverskueligt at administrere og lokalisere flere tusinde enheder, hvilket desværre ofte medfører, at der anskaffes enheder unødigt, hvilket belaster miljøet. Saml derfor hvem-hvad-hvor data i ét system, så overblikket kan bevares.

5. FÅ DOKUMENTERET KOMMUNENS BÆREDYGTIGHED Det kan være en fordel at kunne konkretisere de grønne tiltag, man har valgt i kommunen, og samarbejdspartnere vil bl.a. kunne hjælpe med at fremvise CO2- og e-affaldsbesparelser til netop dette formål.

Hvis TCO i første omgang kan implementeres og forankres som en fast del af kommunernes indkøbspolitikker, kan vi se en smule lysere på fremtiden, for vi har brug for et stærkt alternativ til den køb-og-smid-væk-kultur, der hersker i dag. Samarbejder IT-virksomhederne og kommunerne om de bæredygtige løsninger, kan vi gøre en stor forskel for miljøet n 24

TEKNIK & MILJØ

I perioden med covid-19 kunne IT-afdelingen i Albertslund Kommune ikke skaffe nye pc’er gennem SKIaftalen. Fabrikker lukkede ned, og produktioner stoppede, så SKIleverandørerne kunne ikke levere det nødvendige udstyr. I stedet har afdelingen bestilt bærbare pc’er hjem fra Circular Computing, som renoverer brugte pc’er. Det er godt for klimaet, bl.a. fordi det sparer vand og CO2, når man renoverer og ikke ny-producerer JANUAR / FEBRUAR 2022

AFFALD & RESSOURCER

g bygger bro bar og bæredygtig fremtid Renovering og genbrug af computere sparer vigtige ressourcer og er med til at mindske udledning af drivhusgasser. På nuværende tidspunkt har Albertslund Kommune købt 100 renoverede bærbare pc’er, og partnerskabet Gate 21 har købt 15.

Begge parter er meget tilfredse og kommer til at købe flere.

Foto: Colourbox.

SÅDAN GAVNER DET KLIMAET Renovering og genbrug af computere sparer vigtige ressourcer og er med til at mindske udledning af drivhusgasser. Hvis man lader være med at producere, men i stedet genbruger, vil man for hver computer blandt andet bidrage til at: - fjerne 600 kilo CO2 fra atmosfæren - redde 190.000 liter vand - undgå 316 kilo yderligere CO2-udledning - plante fem nye træer - undgå at producere yderligere elektronisk affald

JANUAR / FEBRUAR 2022

Covid-19 har ikke kun ført hoste, bøvl og dødsfald med sig.

Det har også ført med sig, at man i Albertslund Kommune nu køber mere bæredygtigt it-udstyr. Det er godt for klimaet og dermed for vores fælles klode.

Men hvordan lige det?

- Man kender det fra mange andre brancher, f.eks. byggebranchen, at det i løbet af tiden med corona i vores samfund har været svært at få byggematerialer. Det er det samme, der gør sig gældende her. Vi har simpelthen ikke kunnet få nye bærbare pc’er fra vores SKI-leverandører. Fabrikker er ganske enkelt lukket ned og produktioner stoppet. Derfor er vi gået nye veje, og det har betydet, at vi nu køber renoverede pc’er gennem Circular Computing, sådan svarer David Schoenbaum, som bl.a. står for it-indkøb i Albertslund Kommune, på det spørgsmål.

FEM TRÆER PR. RENOVERET PC Circular Computing er et britisk firma, der genproducerer (for at bruge firmaets eget begreb) bærbare pc’er og andet it-udstyr, når det er tilovers efter udløbne leasingaftaler. Det er typisk tre år gamle pc’er, der bliver renoveret, så de er som nye. Det sparer klimaet for en masse vandforbrug og CO2, fordi forbruget er meget mindre ved - lad os kalde det – luksusgenbrug, end ved at producere nyt.

Samtidig klimakompenserer Circular Computing med fem træer for hver pc, de renoverer.

Det bidrager til mere bære-

dygtighed i Albertslund, som samtidig bidrager ind i den cirkulære økonomi. På nuværende tidspunkt har Albertslund Kommune købt 100 renoverede bærbare pc’er, og partnerskabet Gate 21 har købt 15. Det betyder, at de i Albertslund har bidraget til, at 575 træer er blevet plantet og en masse vand og CO2 sparet. Og ifølge David Schoenbaum er der flere grønne indkøb på vej. Han siger: - Der er jo tale om luksusgenbrug, og det passer godt til vores grønne profil i Albertslund Kommune, og til vores behov for nyt it-udstyr. Så hvorfor ikke? Både os og Gate 21 kommer til at købe flere. Circular Computings loop er fuldt dokumenteret, så vi er helt trygge ved, at købene her bidrager til en mere bæredygtig fremtid.

Også selvom pc’erne bliver transporteret til Dubai og tilbage igen for at blive renoveret. Så længe, der er volumen nok, og det er der, så bidrager det stadig til en samlet betydningsfuld besparelse på CO2-regnskabet.

Alt i alt bidrager ordningen til, at Albertslund Kommune sætter endnu flere grønne fodspor. I 1992 var Albertslund Kommune den første kommune i landet, der lavede grønne regnskaber, og i 2007 var Albertslund den første 100% miljøcertificerede kommune i landet. Albertslund Kommune var også den kommune i landet, hvor vandforbruget pr. indbygger først kom under 100 liter.

I 2011 blev Albertslund kåret til Nordisk Energikommune. Og senest er en ambitiøs klimaplan blevet vedtaget af Kommunalbestyrelsen tidligere på året, som skal medføre en klimaneutral kommune senest i 2050.

Blot for at nævne nogle af de grønne fodspor, Albertslund Kommune har sat – og de grønne baner, der er kridtet op! n TEKNIK & MILJØ

25

AFFALD & RESSOURCER

Cirkulær økonomi

Grønt lys fra EU til stort dansk nul-affaldsprojekt En fremtid hvor affald er fortid. Det er visionen for et stort dansk partnerskab med bl.a. 20 kommuner og flere affaldsselskaber, som Region Midtjylland er i spidsen for, støttet af bl.a. Miljøstyrelsen og Region Hovedstaden.

Foto: Region Midtjylland

Affaldssortering anno 2022.

I fremtiden skal der sorteres i mange flere fraktioner - en del af grundlaget for, at affald i højere grad bliver en ressource, så CO2-aftrykket mindskes. Et dansk partnerskab på tværs af landet er blevet godkendt som et af EU’s tre LIFE IP-projekter i 20222029. Projektet Circular Economy Beyond Waste skal finde nye veje for mere genbrug, genanvendelse og generel forebyggelse af affald.

TEKST / TOMAS HEMMER-HANSEN

Projektleder & HANNE JUEL

Udviklingskonsulent & LENE CHRISTENSEN

Journalist, Region Midtjylland

26

TEKNIK & MILJØ

E

U har for nylig godkendt projektet med navnet ”Circular Economy Beyond Waste”. Projektet skal vise nye veje for øget forebyggelse af affald og cirkulær økonomi i Danmark og resten af Europa.

Ideelt set må ingen produkter blive til affald.

Produkter skal designes til lang levetid, de skal genbruges, og materialerne skal kunne genanvendes. Det er nogle af kodeordene inden for cirkulær økonomi.

Det er bare ikke ligetil at skabe cirkulær øko-

nomi. Det kræver nye tilgange til produktion, indkøb og forbrug og nye samarbejder langs værdikæderne.

MINISTER VIL FØLGE PROJEKTET EU har nu godkendt Beyond Waste-projektet som et af de bare tre europæiske LIFE IP-projekter fra 2022 til 2029. I alt 40 offentlige og private partnere bidrager med delprojekter i det store Beyond Waste-projekt, som har et budget på 125 mio. kroner, hvoraf EU finansierer 60 procent.

JANUAR / FEBRUAR 2022

AFFALD & RESSOURCER

- Vi danskere er dem i Europa, der smider mest husholdningsaffald ud, og alt for meget bliver brændt. Det udleder CO2 og er spild af ressourcer. Vi skal genbruge og genanvende langt mere. Det her projekt kan bidrage med ny viden og idéer, som understøtter udviklingen af cirkulær økonomi og styrker forebyggelse og genbrug i Danmark, siger miljøminister Lea Wermelin og fortsætter: - At forbruge mindre og undgå affald er utrolig komplekst, og det er noget, vi skal løfte i fællesskab.

Når vi i Danmark kan lande så ambitiøst et EU-projekt, er det fordi, vi gerne vil rykke på klimadagsordenen og kan samarbejde på tværs af offentlige og private virksomheder.

Jeg glæder mig til at følge projektet og se resultaterne.

FOKUS PÅ SEKS AFFALDSOMRÅDER De 20 kommuner og andre partnere vil over de næste otte år være involveret i konkrete innovationsog demonstrationsprojekter inden

for forebyggelse og genbrug samt seks områder med fokus på øget genanvendelse: byggematerialer, plastik, elektronik, biomasse, tekstiler og andre sammensatte materialer.

- Vi har arbejdet længe med CØ-dagsordenen i Region Midtjylland, men projektet sætter nye højder for det regionale arbejde. Vi fokuserer i forvejen på værdikæder og tætte partnerskaber, men der er brug for at blive klogere på cirkulær økonomi i praksis. I Region Midtjylland ved vi også, at vores forbrug på hospitalerne er den helt store CO2-synder, siger regionsrådsformand i Region Midtjylland Anders Kühnau.

Beyond Waste-projektet fokuserer inden for de seks affaldsområder på, hvordan produkter og materialer kan blive i kredsløb, så de ikke ender som affald til afbrænding. Og det handler også om at mobilisere til gode vaner via f.eks. samarbejder med skoler, borgere og uddannelsesinstitutioner om betydningen af forbrugsvaner og indkøb.

VIDSTE DU …

I Danmark bruger vi gennemsnitligt flere ressourcer via vores indkøb og forbrug end de fleste andre lande – f.eks. bruger vi mere end 22 tons naturressourcer pr. indbygger, hvor det europæiske gennemsnit er 14 tons. Danmark er også det land i Europa, der genererer mest husholdningslignende affald pr. indbygger – ca. 816 kg om året.

Kilde: Miljøstyrelsen, Handlingsplan for cirkulær økonomi National plan for forebyggelse og håndtering af affald 2020-2032

LÆRING PÅ NATIONALT NIVEAU Hvis projektet skal blive en succes og nyttig for implementeringen af Danmarks handlingsplan for cirkulær økonomi (national plan for forebyggelse og håndtering af affald 2020-2032), skal den nye viden og erfaringerne fra de konkrete projekter være til rådighed for andre end blot de involverede partnere - og så skal andre inspireres til handling.

BEYOND WASTE-PROJEKTETS TRE HOVEDSPOR (PROJEKT-EJER ER NÆVNT, MEN ET PROJEKT ALENE KAN VÆRE ET SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF MANGE AKTØRER) FOREBYGGELSE (INDKØB)

GENBRUG

GENANVENDELSE

TEKSTILER. FORSØG MED FLERGANGSKITLER (REGION MIDTJYLLAND)

GENBRUGSPLADSEN SOM DYNAMO FOR LOKALUDVIKLING (FAVRSKOV AFFALD)

TEKSTILER HELE VÆRDIKÆDEN (GATE 21)

CØ I INDKØB. UDVIKLE KONCEPT FOR BORGEREN I CENTRUM PLASTIK TRÆNING AF MEDARBEJDERE. (RENOSYD) VÆRDIKÆDER OG NYE DIGITALE (GENTOFTE KOMMUNE) VÆRKTØJER (NOMI4S) INDKØB SOM DEL AF PLASTSTRATEGI (AARHUS KOMMUNE)

STORSKRALD OG DEN SOCIALE DIMENSION (AFFALDVARME AARHUS)

BYGGEAFFALD MATERIALE SCREENING, MATERIALEBANK, OPP (HORSENS OG SILKEBORG KOMMUNER)

GENBRUG (BORNHOLMS AFFALDSBEHANDLING)

BYGGEAFFALD (BORNHOLMS AFFALDSBEHANDLING)

GENBRUG OG SOCIAL DIMENSION (NOMI4S)

FØDEVAREKOMPOSIT (BORNHOLMS AFFALDSBEHANDLING)

WEEE/ELEKTRONIKAFFALD HVIDEVARER

(AALBORG, FAVRSKOV

OG VEJLE KOMMUNER) ERHVERVSAFFALD

FRA AFFALD TIL BYGGEMODELLER

(SKIVE KOMMUNE)

JANUAR / FEBRUAR 2022

FRA ERHVERVSAFFALD TIL DRIVER FOR ENTREPRENØRSKAB (HOLSTEBRO ERHVERVSAFFALD (SMV) OG FREDERIKSBERG KOMMUNE)

TEKNIK & MILJØ

27

AFFALD & RESSOURCER

OM CE BEYOND WASTE OG EU’S LIFE IP-PROGRAM • LIFE er EU’s miljø- og klimaprogram, og LIFE IP (Integrerede Projekter) er et delprogram med fokus på at implementere nogle af EU’s centrale miljølove og -strategier. CE Beyond Waste-projektet handler om EU’s affaldsdirektiv, som den danske affaldsplan skal leve op til. Projektet støtter også EU’s Handleplan for Cirkulær Økonomi – én af grundpillerne i European Green Deal (Den Europæiske Grønne Pagt).

• LIFE IP-projekter løber som regel over 6-10 år og har mange partnere involveret. EU LIFE finansierer op til 60 pct. af projektet, mens parterne selv finansierer resten. F.eks. bidrager Region Midtjylland med 16 mio. kroner og Region Hovedstaden med seks mio. kroner i projektperioden. Projektet skal tjene som eksempel for andre regioner og lande, der skal gennem samme eller lignende omstilling.

Region Midtjyllands EU-kontor, CDEU, har bistået i det omfattende arbejde med LIFE IP-ansøgningen og dermed at sikre bevillingen til projektet.

• I alt havde 12 projekter kvalificeret sig til at søge om at blive LIFE IP-program 2022-2029.

Blot tre projekter slap gennem EU’s nåleøje og heriblandt altså det danske projekt.

• LIFE IP-projekter skal både løfte et kerneområde (f.eks. en national affaldsplan) og bidrage til andre EU-områder som f.eks. omstilling til cirkulær økonomi, klimatilpasning og øget biodiversitet. I dette tilfælde vil CE Beyond Waste og alle dets delprojekter have et overordnet formål om at forebygge og minimere affald og implementere den nationale affaldsplan.

På kortet ses de projekter og aktiviteter, som EU LIFE-IP-projektet Circular Economy Beyond Waste rummer. Et enkelt projekt kan være et samarbejde på tværs af flere aktører fra såvel det offentlige som det private og på tværs af flere kommuner og/eller affaldshåndteringsselskaber.

Kilde: Region Midtjylland

Projektledelsen vil sikre, at læring løbende bredes til nationalt niveau. Bl.a. bliver der mulighed for at hente inspiration, danne netværk og dele viden f.eks. gennem workshops, seminarer og konferencer.

- I projektet er der et bredt fokus på alt fra rammevilkår til borgernes forbrugsmønstre, men også konkrete værktøjer og løsninger til offentlige og private virksomheder. På den måde er vi med til at vise en ny vej mod 28

TEKNIK & MILJØ

en fremtid uden affald, siger regionsrådsformand i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj.

Det betyder, at de enkelte projekter inden for affaldsområderne samler viden i forhold til borgernes ageren og motivation for forandring, og at Beyond Waste-projektet centralt samler og følger op på de lovgivningsmæssige erfaringer eller andre barrierer, der kan forhindre eller forsinke en cirkulær tilgang til affald eller minimering af ressourceforbruget n

• De 40 partner bag CE Beyond Waste er: Region Midtjylland (lead), Region Hovedstaden, Miljøstyrelsen, Aalborg Kommune, Aalborg Universitet, Aarhus Kommune, AffaldVarme Aarhus, AFLD I/S, Albertslund Kommune, Bornholms Regionskommune, Central Denmark EU Office (CDEU), Favrskov Affald, FGU Bornholm, Fredensborg Kommune, Frederiksberg Kommune, Gate 21, Gentofte Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Horten, Hvidovre Kommune, Kolding Kommune, Københavns Kommune, Morsø Kommune, Møbelfabrikken, Nomi4s, Plastix, Quantafuel, Randers Kommune, Renosyd, Rudersdal Kommune, Region Syddanmark, Samsø Kommune, Silkeborg Genbrug og Affald, Silkeborg Kommune, Skive Kommune, Thisted Kommune, Vejle Kommune, Viborg Kommune og WeDoDemocracy.

JANUAR / FEBRUAR 2022

KTC MEDLEMSTILBUD

GIV DIT TEKNISKE UDVALG DET STORE OVERBLIK! DI R E

Magasinet TEKNIK & MILJØ, som udgives af

KTC, favner hele den tekniske sektor og læses af både politikere på Christiansborg, lokalpolitikere, kommunale embedsmænd og eksperter i hele rådgiverbranchen.

KTE T I L DI N POLI TI KER PÅ P R I NT ELLE R ON LI NE

Magasinet skaber overblik over faglige dagsordener i sektoren og giver gennem fokustemaer, projektbeskrivelser og præsentation af innovative løsninger det helt store ind-og udsyn for både nye- og gamle udvalgsmedlemmer.

“OVER 200 relevante historier om året fra hele det tekniske område i Danmark” Dit udvalg får en solid, bred viden om, hvad der rører sig i forhold til f.eks. den Grønne Omstilling, Ejendomme, Mobilitet, Vand, Natur, Miljø, Digitalisering, og meget andet.

Kontakt KTC Sekretariatet for at høre, hvordan vi kan hjælpe dine politikere med at øge viden, inspiration og indsigt.

RING TIL ANN STEFFENSEN PÅ: +45 7228 2804 MAIL: KTC@KTC.DK KTC SEKRETARIATET - GODTHÅBSVEJ 83, 8660 SKANDERBORG, KTC@KTC.DK, +45 7228 2804

AFFALD & RESSOURCER

KOMMUNERNE ER AFGØRENDE FOR ØGET GENBRUG OG GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER Cirkulær økonomi og CO2-reduktioner kræver øget og bedre genbrug og genanvendelse af byggematerialer. Al erfaring viser, at markedet ikke får det til at ske selv. En af de centrale barrierer er at få udbud og efterspørgsel til at mødes. Her er materialebørser og materialebanker et uundværligt værktøj – og kommunen en nødvendig aktør.

TEKST / JULIE KATRINE JENSEN

Projektleder, Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet (VCØB)

F

lertallet af landets kommuner er i gang med deres DK2020 klimahandlingsplaner.

Enhver sten vendes for at opnå CO2-besparelser – og et område, alle kigger på, er byggeri og anlæg, som forårsager ca. 10 % af Danmarks CO2-udslip i byggeprocessen, mens nedrivning af byggeri og anlæg producerer 40 % af Danmarks affald. Desuden arbejder stort set alle kommuner i dag med Verdensmålene – ofte med fokus på Verdensmål nr. 11 og 12 (bæredygtige byer og lokalsamfund hhv. ansvarligt forbrug og produktion), og også her spiller øget genbrug og genanvendelse af byggematerialer rigtig godt ind.

Med andre ord skal vi have implementeret cirkulær økonomi og cirkulære forsyningskæder i byggeriet. F.eks. har Vejle Kommune beregnet, at ved at genbruge jern og metal, beton og asfalt samt træ fra nedrivninger kan der spares 15 % om året af CO2-udslippet fra bygge- og anlægsaffald. Samtidig får kommunen et potentiale for at reducere sit CO2-udslip med 4 % fra genbrugspladserne og 8 % fra industriaffald.

Implementeringen af den cirkulære økonomi i byggeriet bevæger sig fremad – men det går meget langsomt. Hovedårsagen er, at omstillingen til cirkulære forsyningskæder kræver nye løsninger, nye samarbejder og nye systemer – og her spiller kommunerne en afgørende rolle som både bygherre, nedriver og facilitator for udvikling i lokalområdet.

EN STOR LOGISTIKUDFORDRING, DER GÅR PÅ TVÆRS En af de helt store udfordringer i omstillingen, vi ser i Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeri30

TEKNIK & MILJØ

JANUAR / FEBRUAR 2022

AFFALD & RESSOURCER

et, er logistik, herunder transportafstande, tilgængelighed og leveringsdygtighed.

På steder, hvor bygninger og anlæg rives ned, mangler der f.eks. plads og tid til sortering og behandling af de gamle materialer, og ofte er der ingen nærliggende anlæg og værksteder, hvor det kan foregå; i dag skal materialerne derfor ofte køres lange afstande for at komme til et behandlingsanlæg. Det kniber desuden med plads og faciliteter til opbevaring af de gamle byggevarer.

Men først og fremmest mangler der en mekanisme i markedet til at matche udbud med efterspørgsel i forhold til gamle byggematerialer.

Kommunerne kan på flere måder spille en vigtig rolle i omstillingen til cirkulære forsyningskæder i byggeriet.

RESSOURCEKORTLÆGNING OG ETABLERING AF RESSOURCEHOTEL Kommunerne kan lave ressourcekortlægninger (se faktaboks) i egne bygninger. Dette kan enten ske i hele eller dele af kommunens bygningsportefølje, hvor informationen fra kortlægningerne lægges i en database, så kommunen hele tiden har overblik over, hvilke ressourcer der kan være til rådighed. På den måde skaber kommunen en materialebank, som giver mulighed for at indtænke de registrerede ressourcer i kommunens nye byggerier og dermed holde kom-

munens ressourcer i cirkulation internt i kommunens bygningsmasse.

I praksis vil der – trods registrering og koordinering – opstå en del tilfælde, hvor bygninger rives ned på tidspunkter, hvor der ikke opføres nye kommunale bygninger. Der vil derfor være behov for at etablere en plads – et ressourcehotel – der kan modtage materialer fra nedrivninger og renoveringer. Her skal opbygges så store lagre af brugbare, rene materialer, så man altid har en passende mængde til at opfylde behovet i rette tid – og man så vidt muligt kan genbruge eller genanvende materialerne lokalt.

I mange kommuner har man allerede et veludviklet system til genbrug af materialer i kommunale uderum, f.eks. brosten, borde/bænke, cykelstativer etc. Materialerne opbevares netop på en kommunal plads og bruges igen i kommunale projekter.

Sådanne kommunale ressourcehoteller giver mulighed for at fremme genbrug og genanvendelse. Her kan vinduer, træ, mursten, beton, asfalt eller andre materialer blive opbevaret, sorteret, renset, genopbygget, nedknust m.v. Og vigtigst af alt kan der skabes større mængder, der så vidt muligt sikrer tilstrækkelige leverancer til de byggerier, der aftager materialerne.

Kommunen kan også ”nøjes med” at få udført ressourcekortlægninger umiddelbart inden planlagte nedrivninger og større renoveringer. Der opnås ikke et samlet overblik over ressourcer i kommunens samlede bygningsmasse – men dog et overblik over ressourcerne i den konkrete bygning, hvorefter materialerne kan indgå direkte i et nyt byggeri eller transporteres til kommunens ressourcehotel.

MÅSKE ET ÅBENT RESSOURCEHOTEL? I ovenstående model – uanset om ressourcekortlægning sker for alle bygninger på én gang eller kun ved planlagte nedrivninger – er det kommunen, der er både leverandør og aftager af materialer. På den måde er der tale om et lukket kredsløb.

Der er dog også en model, hvor kommunen står for at etablere en plads, der ydermere modtager eller formidler gamle byggematerialer fra og til private aktører i markedet. På den måde er kommunen med til at øge genbrug og genanvendelse i hele lokalområdet.

SAMARBEJDE MED MARKEDSAKTØRER Der kan i begge modeller oprettes samarbejder med eksisterende markedsaktører. Især i det tredje scenarie, hvor der også tænkes i videreformidling af materialer til ikke-kommunale aktører, bør driften af ressourcehotellet sandsynligvis foregå i samarbejde med private aktører n

HVAD ER RESSOURCEKORTLÆGNING? En ressourcekortlægning er en struktureret gennemgang af bygninger for at udpege ressourcer, der vil kunne genbruges eller genanvendes.

Målet er mindre affald, brug af færre jomfruelige materialer samt lavere CO2-udledning.

Der har været talt om ressourcekortlægninger igennem en årrække.

I praksis udføres der dog stadig kun ressourcekortlægninger i en mindre del af de bygninger, der skal rives ned eller renoveres.

Læs mere på VCOB.dk.

JANUAR / FEBRUAR 2022

TEKNIK & MILJØ

31

AFFALD & RESSOURCER

Tilsyn med containere til eksport sætter tanker i gang Ikke alle miljøtilsynsopgaver er lige nemme. Vi oplever svære dilemmaer som miljømyndighed, når det drejer sig om at føre tilsyn med containere til eksport. Opgaven sætter mange tanker i gang hos os som miljømedarbejdere. Ikke mindst om, hvordan vi verden over skaber mere og mere affald, om verdens forbrug-og-smid-væk mentalitet, om kulturforskelle med mere.

TEKST / Projektleder, miljømedarbejder, Albertslund Kommune & SØREN FREDERIK HANSEN

Miljø-og klimaplanlægger, Albertslund Kommune

Albertslund kommune er gennem de sidste fire år årligt blevet kontaktet af Miljøstyrelsen til at udføre kontrol med planlagte eksporter af containere fyldt med diverse brugt elektronisk udstyr som computere, cykler, møbler og andre brugsgenstande samt et par brugte biler. Overordnet set består opgaven i at vurdere, hvorvidt de forskellige emner består af funktionsdygtige varer, eller om de snarere kan kategoriseres som affald. Samtidig består opgaven i at tjekke containeren for produkter

med farlige stoffer som f.eks. bly, cadmium, kviksølv, PCB, asbest og freongasser for at sikre, at eksportvarerne ikke udgør skade for klima og miljø i modtagerlandet.

Ifølge regler er det som udgangspunkt ulovligt at eksportere varer til ikke-OECD-lande, som ikke har et affaldssystem, der kan håndtere disse stoffer på forsvarlig vis.

Men hvordan vurderer man, hvornår brugt elektronik er for gammelt og ikke har mange brugstimer i sig, før det bliver kasseret og ender som skrald?

HVORNÅR ER EN TING FOR GAMMEL? Indholdet i containerne ligner stort set alt sammen noget, vi danskere har kasseret for at erstatte med nyt. Derfor vil man ved første øjekast nemt kunne tro, at varerne i virkeligheden er affald.

For hvem gider have sådan noget ’ragelse’? Er det mon for at skille tingene ad i Afrika og udvinde værdifulde metaller som kobber, sølv og guld? Eksportørens ansatte understreger, at det absolut ikke er tilfældet, men at formålet med eksporten er at anvende produkterne og reparere dem om nødvendigt.

En vares faktiske levetid er jo i virkeligheden bestemt af, hvornår vi hver især vurderer, at det ikke længere kan betale sig at reparere den. I Danmark er det mest almindeligt bare at købe nyt. Omvendt

Indholdet i containerne ligner stort set alt sammen noget, vi danskere har kasseret for at erstatte med nyt. Derfor vil man ved første øjekast nemt kunne tro, at varerne i virkeligheden er affald.

Eksportørens ansatte understreger dog, at det absolut ikke er tilfældet, men at formålet med eksporten er at anvende produkterne og reparere dem om nødvendigt.

32

TEKNIK & MILJØ

Hvornår er en vare for gammel?

En vares faktiske levetid er jo i virkeligheden bestemt af, hvornår vi hver især vurderer, at det ikke længere kan betale sig at reparere den.

JANUAR / FEBRUAR 2022

AFFALD & RESSOURCER

FAKTA: • Med 33,7 ton pr. indbygger om året har Danmark det femte højeste materielle forbrug i verden. Gennemsnittet pr indbygger for hele verden lyder på 9,9 tons om året.

• Samtidigt er danskernes klimaaftryk blandt de højeste i verden – 19 ton pr. indbygger om året, som er langt over gennemsnittet på 5,71 ton pr indbygger.

• Verden over udfases kølemidler med stor klimabelastning, som har store ozonlags- og drivhuseffekter.

Hvad er en luksusvare? Om varerne her reelt bliver udvundet og dumpet efter kort tid, kan vi i princippet kun gisne om, men efter dette tilsyn fandt vi ingen grund til denne mistanke. Måske handler eksporten helt enkelt om, at afrikanerne har en markant lavere materiel levestandard og foretrækker certificerede og kvalitetstestede varer fra det vestlige marked, fremfor kinesiske varer af ringere kvalitet.

kan det i u-landene bedre svare sig at reparere brugt.

HVAD ER EN LUKSUSVARE? Søren fortæller under det seneste tilsyn med indholdet i en container på vej til Ghana: - I 2011 boede jeg hos en familie i Moshi, mens jeg arbejdede som volontør på et børnehjem i lokalområdet. Jeg oplevede, at livsstilen og ikke mindst levestandarden er langt fra, hvad jeg er vant til. Familien, jeg boede hos, var en af de bedre stillede i byen. Men alt, hvad de har, set med et vestligt perspektiv, er gammelt og slidt. Men for dem er det luksusvarer. Selvom det er 10 år siden, er levestandarden for størstedelen af befolkningen i dag stadig langt fra standarden i de vestlige lande. Den store hjørnesofa, som kommer ud af containeren her under tilsynet, ligner noget, IKEA havde i deres katalog for 15 år siden. Den kunne jeg sagtens forestille mig i stuen hos min velhavende værtsfamilie.

MISTILLIDEN TIL KINA Flere af eksportørens ansatte fortæller, at de i Ghana har dårlige erfaringer med at købe nye varer, der som oftest er importvarer fra Kina, JANUAR / FEBRUAR 2022

og som nemt går i stykker. Brugte varer importeret fra vestlige lande er af bedre kvalitet og holder bedre, forklarer de.

I containeren så vi flere brugte gaskomfurer fyldt op med poser med pastaskruer. Hvorfor vil man fragte pastaskruer? Er der overhovedet penge i at fragte en pose pastaskruer til 5 kr.? Er pastaskruer en luksusvare fra vesten?

Eksportørens ansatte oplyser, at Kina opkøber og ejer meget jord i store dele af Afrika, og ghaneserne har en formodning om, at fødevarerne, produceret af kinesere, er af dårlig kvalitet eller sundhedsskadelig. Om årsagen til eksporten af pastaskruer skyldes det ene eller andet – eller noget tredje – blev vi ikke klogere på, men det siger noget om, hvor stor en mistillid afrikanere har til Kina og deres ageren på kontinentet.

HVILKEN FORSKEL GJORDE TILSYNET? Tilsynet stod på over tre dage og involverede, udover de tilsynsførende og eksportørens fem-seks ansatte, også Miljøstyrelsen, Toldvæsnet og shippingfirmaet, der skulle sørge for fragten af containeren.

Vi testede mange af varerne, og det meste virkede upåklageligt.

Kun en meget lille del blev kasseret, ikke fordi de ikke virkede, men fordi de indeholdt freon-gasser. En af de tre biler i containeren blev kasseret, fordi den var rusten og meget gammel. I den senere tid er der dukket en del svindelsager op på brugtbilsmarkedet, hvor såkaldte sortophuggere har forsøgt at sælge gamle brugte biler samtidigt med, at de har hævet skrotpræmier på selv samme biler. Men nej, opslag i motorkøretøjsregistrene viste ikke tegn på, at det var tilfældet for denne eksport.

Efter denne beskedne ’fangst’

kan man ikke lade være med at spørge sig selv, om det var alle ressourcerne værd, og om reguleringen kunne være mere effektiv? Politiet, der kom forbi for at tjekke efter for hælervarer, hvilket de ikke fandt, var enige i, at selvom en eksport som denne godt kan vække mistanke, og varerne for os virker værdiløse, så kan de sagtens være værdifulde for mennesker i andre lande.

STADIG ET ÅBENT SPØRGSMÅL Om varerne reelt bliver udvundet og dumpet efter kort tid, kan vi i princippet kun gisne om, men efter dette tilsyn fandt vi ingen grund til denne mistanke.

Måske handler eksporten om meget andet – som for eksempel at afrikanerne foretrækker certificerede og kvalitetstestede varer fra det vestlige marked, fremfor kinesiske varer af ringere kvalitet. Måske er det i virkeligheden os i de vestlige lande, der skal lære af folk i u-landene - at vi bør reparere meget mere og forlænge produkternes levetid.

Uanset hvad, har verden en fælles miljø- og klimaudfordring, og her er det vigtigt, at vi forstår hinanden og vores forskellige levestandarder og kulturforskelle n

I containeren så vi flere brugte gaskomfurer fyldt op med poser med pastaskruer. Hvorfor vil man fragte pastaskruer? Er der overhovedet penge i at fragte en pose pastaskruer til 5 kr.?

TEKNIK & MILJØ

33

AFFALD & RESSOURCER

EN HELT NY TYPE GENBRUGSPLADS:

GRØNT FLAGSKIB I VEJLE BLIVER DGNB-CERTIFICERET

Visualisering af RessourceCenter Vejle (RCV), der skal inspirere borgere til at blive mere bevidste om bæredygtighed og cirkulær økonomi og inspirere til bæredygtig innovation og iværksætteri.

RessourceCenter Vejle opnår DGNB Guld-certificering med hjerte for arbejdet med bæredygtighed i centerets administrationsbygning, som blandt andet har fokus på bæredygtige materialer og sundt indeklima.

TEKST / MARTINA NØDDEBO HINRICHSEN

Kommunikationskonsulent, Ressourcer & Genbrug, Vejle Kommune

34

TEKNIK & MILJØ

V

ejles kommende genbrugsplads RessourceCenter Vejle (RCV) sætter nu tyk streg under de bæredygtige ambitioner med bæredygtighedscertificeringen DGNB Guld med hjerte, som netop er blevet tildelt centerets administrationsbygning.

- DGNB-certificeringen af administrationsbygningen har været en lang og spændende rejse, og at blive certificeret DGNB Guld med hjerte er en blåstempling, som vi er meget glade for, siger Kim Bo Johansen, afdelingsleder i Ressourcer & Genbrug, Vejle Kommune.

Når vejlenserne i efteråret 2022 tager det nye cen-

ter i brug, bliver de mødt af en helt ny type genbrugsplads med bæredygtighed, cirkulær økonomi og FNs verdensmål i højsædet.

Byggeriet af RessourceCenter Vejle begyndte i 2020, og centeret er en nytænkning af den klassiske genbrugsplads med dens rækker af containere og bunker af murbrokker og haveaffald. RCV skal understøtte fremtidens genbrug og cirkulære økonomi, hvor affald i langt højere grad end tidligere tænkes som en ressource i stedet for noget, vi bare smider væk.

Brug af genbrugstræ og overskydende byggematerialer fra andre byggeprojekter er blandt tiltagene i JANUAR / FEBRUAR 2022

AFFALD & RESSOURCER

DGNB-certificeringen af administrationsbygningen har været en lang og spændende rejse, og at blive certificeret DGNB Guld med hjerte er en blåstempling

- Kim Bo Johansen, afdelingsleder i Ressourcer & Genbrug, Vejle Kommune

administrationsbygningen, men der er arbejdet langt bredere med bæredygtigheden undervejs i projektet.

Derudover er det et erklæret mål med RCV at inspirere borgerne til at blive mere bevidste om bæredygtighed og cirkulær økonomi.

BÆREDYGTIGHED I BRED FORSTAND Undervejs i byggeriet af administrationsbygningen har der været særligt fokus på at bygge med bæredygtige materialer, sænke energiforbruget og på at skabe et godt indeklima. Tanken med DGNB-certificeringen er at sætte bæredygtighed på formel, så begrebet ikke ender som gode intentioner uden målbare resultater.

DGBN-certificeringen af administrationsbygningen i RCV er sket efter 2020-versionen af DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) og kommer i hus efter et forløb, der har involveret både bygherren Vejle Kommune og arkitekt, rådgivende ingeniør og entreprenør i et tæt samarbejde. DGNB-systemet anskuer bæredygtighed ud fra fem områder, som vægtes ligeligt: Miljømæssig kvalitet, teknisk kvalitet, proceskvalitet, økonomisk kvalitet og social kvalitet.

Et byggeri skal score mindst 50 % på hver kvalitet målt ud fra en række underkriterier, og samlet set skal bedømmelsen runde 65 % på tværs af de fem kvaliteter for at opnå guld-certificeringen. Det betyder, at parterne ikke bare har kunnet satse på ét område for at opnå DGNB Guld-certificeringen.

- Vi har arbejdet med design for adskillelse, så byggeriet kan skilles ad og flyttes eller ombygges på et senere tidspunkt, og vi har arbejdet med indeklima, bæredygtige materialer og biodiversitet. Det har været en fordel at arbejde efter 2020-versionen af DGNB-manualen, fordi den bedre honorerer mange af de bæredygtige kvaliteter i projektet end tidligere versioner, siger Line Søndergaard Kristensen, ingeniør og bæredygtighedsspecialist i Ekolab og DGNB-konsulent på projektet.

Den særlige tilføjelse ”med hjerte” er opnået, fordi der er arbejdet målrettet for en god brugerkomfort og et godt indeklima i administrationsbygningen. Det omfatter akustik, dagslysforhold og luftkvalitet. Her har det ikke mindst været vigtigt at sikre sporbarheden af genbrugte materialer og overskudsmaterialer fra andre byggerier for eksempelvis at forhindre afgasning af VOC’er (flygtige organiske forbindelser) og formaldehyder fra lim eller maling i genbrugstræ. Undervejs har flere dilemmaer skullet overvejes - herunder om det giver mening at bruge træbeklædning indendørs, selvom det er et CO2-positivt materiale, hvis træet af hensyn til brandsikkerheden skal behandles med kemikalier og dermed forringer indeklimaet.

JANUAR / FEBRUAR 2022

ARKITEKTUR MED FOKUS PÅ GENBRUG En imødekommende arkitektur spiller en afgørende rolle i RCV, hvor besøgende bydes velkommen i samlingspunktet Genbrugstorvet. Her bliver ”genbrugsguld” og upcyclede produkter præsenteret i udstillingstårne i glas, og det nye ressourcecenter skal generelt inspirere borgere, virksomheder og skolebørn til at sortere mere bæredygtigt og motivere til nye forbrugsmønstre, blandt andet gennem digital formidling. Samtidig skal RCV være med til at skabe bæredygtig innovation og iværksætteri i samarbejde med uddannelsesinstitutioner.

Balancen mellem bæredygtighed og æstetik afspejles i valget af materialer, som trods et skarpt fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi ikke har måttet være en hæmsko for arkitekturen. I administrationsbygningen er der i høj grad anvendt cirkulære byggematerialer, som giver positivt udslag i DGNB-sammenhæng.

- Det har været vigtigt for bygherren, at borgerne skal inspireres. Med RCV viser vi, at genbrugsmate-

rialer, overskudsmaterialer og cirkulære byggematerialer kan være æstetisk smukke og give arkitektonisk mening, og at affald er en ressource, som kan få et nyt liv, siger Mette Nymann, partner i Loop Architects.

GRØNT INVENTAR UDVIDER BÆREDYGTIGHED Den bæredygtige tankegang fortsætter, når administrationsbygningen tages i brug.

- Når byggeriets rammer er klar, skal der jo fyldes inventar i, og det er vigtigt, at det også har en grøn profil. Derfor lægger vi op til, at der for eksempel monteres en receptionsdisk af genbrugstræ eller installeres et overskudskøkken fra andre byggerier, så bæredygtigheden bliver en samlet fortælling om bygningen, siger Mette Nymann.

RCV åbner i efteråret 2022 og skal håndtere omkring 100.000 tons affald årligt. Genbrugsplads, administration og produktion dækker et område på 90.000 m2, hvoraf 19.000 m2 er under tag.

Selvom kun administrationsbygningen er DGNB-certificeret, går de grundlæggende tanker for bæredygtigheden igen i resten af ressourcecenteret.

- Vi er ikke bundet op på et certificeringssystem i resten af centeret, men vi arbejder bredt med bæredygtighedsledelse, så de gode tanker om bæredygtighed alligevel breder sig længere ud i projektet, siger Line Søndergaard Kristensen n

Når vejlenserne i efteråret 2022 tager det nye center i brug, bliver de mødt af en helt ny type genbrugsplads med bæredygtighed, cirkulær økonomi og FNs verdensmål i højsædet. Der er arbejdet bredt med bæredygtighedsledelse, så de grundlæggende tanker breder sig længere ud i centeret, selvom kun administrationsbygningen er DGNB-certificeret.

TEKNIK & MILJØ

35

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

Kommunernes udfordringer og muligheder i udrulningen af ladestandere til elbiler Når AFI-loven træder i kraft, står kommunerne over for nye og udvidede opgaver med planlægning, udbud og godkendelse af etablering af ladeinfrastruktur til elbiler. Viden og data bliver afgørende for gode beslutninger TEKST / JULIE LETH

Specialkonsulent & LINE HVINGEL

Konsulent, KL Center for Klima og Erhverv

36

TEKNIK & MILJØ

S

tort set samtlige danske kommuner har nu tilsluttet sig det kommunale klimaprojekt DK2020.

Her udarbejder kommunerne klimahandleplaner, der flugter med målene i Parisaftalen. Med DK2020 har kommunerne fået en fælles ramme for klimaarbejdet og et fælles mål om klimaneutralitet senest i 2050.

Udledningen fra transport er i alle kommuner en væsentlig udledningskilde og også en reel udfordring at håndtere, fordi kommunernes værktøjskasse kun rækker et stykke af vejen. Og det fylder derfor meget i kommunernes DK2020-planer.

Mange kommuner arbejder på både at udskifte egen bilflåde samt at sørge for grønne mobilitetsvalg for borgerne, f.eks. eldrevne busser i byerne. Den grønne kollektive transport kan dog kun løse en del af udfordringen, fordi bilen i mange landsdele stadig er den mest oplagte transportform. Og kommunerne kan som udgangspunkt ikke gøre noget ved den private bilpark eller tung transport af varer mm.

Derfor har KL meget fokus på, at de, der fortsat vælger bilen, kan transportere sig på en mere klima-

venlig måde. Men forudsætningen for flere grønne biler er, at der er offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur til elbiler på tværs af landet.

NYT LOVFORSLAG BANER VEJEN Mange kommuner peger i deres DK2020-klimahandlingsplaner derfor også på, at udrulning af offentlig tilgængelig ladeinfrastruktur til elbiler er et væsentligt

værktøj til at reducere transportens CO2-udledning.

Kommunerne har frem til nu ikke haft hjemmel i lovgivningen til at handle på det punkt. Men det ændrer sig imidlertid, når lov om infrastruktur til alternative drivmidler til transport (AFI-loven) forventeligt træder i kraft i april 2022.

Formålet med den nye AFI-lov er bl.a. at give kommunerne lov til aktivt at udbrede ladestandere på JANUAR / FEBRUAR 2022

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

offentlige arealer på en gennemsigtig og ikke-konkurrenceforvridende måde.

KL har i interessevaretagelsen lagt vægt på, at kommunerne får de mest optimale rammer til netop den opgave.

For at undgå en geografisk skæv udrulning af ladeinfrastrukturen har vi bl.a. arbejdet for, at kommunerne får mulighed for at medfinansiere etablering af ladeinfrastruktur de steder, hvor markedet ikke på nuværende tidspunkt finder det kommercielt interessant. Derudover har vi også talt for, at reglen, om at

mod 2030 er underlagt så mange usikre faktorer, at der vil være et konstant behov for ny og opdateret viden.

KL har derfor sammen med en række andre aktører, herunder Danske Regioner og FDM, argumenteret for, at der er behov for et nationalt videnscenter for e-mobilitet og infrastruktur. Her skal stat, kommuner og private aktører indsamle og behandle informationer, der kan være med til at skabe grundlag for gode investeringsbeslutninger i kommunerne.

For at kickstarte kommunernes arbejde inviterer KL og Trans-

planlagte nye ladepladser skal offentliggøres to år i forvejen, skulle udgå.

KOMMUNERNE STÅR OVER FOR NYE OPGAVER Når AFI-loven træder i kraft, står kommunerne over for nye og udvidede opgaver med planlægning, udbud og godkendelse af etablering af ladeinfrastruktur til elbiler. Opgaven med etablering af en effektiv ladeinfrastruktur frem JANUAR / FEBRUAR 2022

Én ting er lovgivning.

Noget andet er data. For selv om lovgivningen er på plads, kommer man ikke langt i planlægningen, hvis der er udfordringer med adgangen til data

portministeriet til fælles virtuelt arrangement i januar 2022.

Formålet med arrangementet er at fortælle om den kommende lovgivning, Grøn transportpulje I og at bidrage til inspiration på tværs af kommunerne.

DE HELT NØDVENDIGE DATA Én ting er lovgivning. Noget andet er data. For selv om lovgivningen er på plads, kommer man ikke langt i planlægningen, hvis der er udfordringer med adgangen til data.

Data er nemlig helt nødvendige for at understøtte en udrulning af ladeinfrastrukturen, der hverken over- eller underinvesteres. Data kan give viden om, hvor der er behov for at fokusere, og sikre, at beslutninger om antal, placeringer, ladestandertype, parkeringsforhold mm. træffes på et oplyst grundlag.

KL er derfor gået sammen med Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) i et projekt, der ser nærmere på behovet for data om og fra ladestandere. Analysens foreløbige resultater viser bl.a., at det er svært for den enkelte bruger at skabe sig et overblik over, hvor data findes. Og det er mindst lige så svært at forstå kvaliteten af de data, man kigger på. Det gør det udfordrende at anvende data til brug for overblikskort, analyser, planlægning og andre formål.

FÆLLES OFFENTLIGT DATASÆT KL mener, at det på baggrund af analysen vil være oplagt at arbejde hen mod at etablere ét fælles offentligt nationalt datasæt over ladeinfrastruktur til elbiler.

Kommunerne bør være en central spiller i en national løsning, da de allerede har erfaringer og teknologiske løsninger til at dele data tværkommunalt.

Et fælles offentligt datasæt kan med fordel ligge i et nationalt videnscenter for e-mobilitet og infrastruktur. På den måde kan den kommunale og nationale planlægning af fremtidig ladeinfrastruktur understøttes, og der kan arbejdes med udbygning og dimensionering af elnettet samt forskning og udvikling af nye databaserede grønne løsninger rundt om kommunernes konkrete opgave n

TEKNIK & MILJØ

37

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

LADESTANDERE TIL EL-BILER – SKAL DET VÆRE EN DEL AF GADEBELYSNINGEN? Kommunerne skal nu til at planlægge, hvordan og hvor ladestanderne til el-biler skal opsættes. I den forbindelse kan det overvejes at kombinere ladestandere med gadebelysning.

En sådan løsningsmodel giver dog anledning til flere juridiske overvejelser.

TEKST / LOUISE HEILBERG

Senioradvokat, Advokatfirmaet Bech-Bruun

I

december 2019 vedtog et bredt flertal i Folketinget en klimalov, der har til formål at sikre, at Danmark opnår en 70 pct.

CO2-reduktion i 2030. Det langsigtede mål er, at Danmark i 2050 er et klimaneutralt samfund, hvor der ikke udledes mere drivhusgas, end der bliver optaget. Transportsektoren skal derfor omstilles og blive grønnere. I den forbindelse spiller særligt el-biler en væsentlig rolle, idet elektriske køretøjer udleder færre CO2-emissioner end ikke elektriske køretøjer. Ifølge Klimarå-

det og den grønne vejtransportaftale er ambitionen at tilvejebringe 1 million grønne biler.

For at sikre denne stigning i antallet af el-biler, har regeringen prioriteret, at der skal opsættes flere ladestandere. Ifølge Klimarådet er det afgørende, at det offentlige indtager en aktiv rolle for at nå de fremsatte mål. Dette kan bl.a. gøres ved, at det offentlige skaber gode og attraktive rammer for at oplade el-bilerne.

Der er imidlertid flere udfordringer forbundet med at skabe disse

rammer. For ladestandere gælder det særligt, at de fylder noget, og at der skal trækkes strøm til dem, så de er kraftige nok til at give en effektiv opladning – og ikke mindst, at kommuner ikke tidligere har haft hjemmel til aktivt at gå ind i planlægningen.

Med det forventede nye lovforslag får kommunerne endelig hjemmel til at gå ind i planlægningen. Derfor skal kommunerne allerede nu planlægge, hvordan og hvor ladestanderne skal opsættes. I den forbindelse kan det overvejes at kombinere ladestandere med gadebelysning for derigennem at tage hensyn til plads på vejareal (fortov), koordinere gravearbejder og strøm.

En sådan løsningsmodel giver dog anledning til flere juridiske overvejelser.

GÆLDENDE REGLER I dag er kravene til opstilling af ladestandere reguleret i byggeloven, vejloven, privatvejsloven samt kommunalfuldmagten. Dertil findes lov om infrastruktur for alternative drivmidler samt en tilhørende bekendtgørelse, der regulerer de tekniske krav til offentlig tilgængelige ladestandere. Dette bliver dog først relevant i tilfælde af, at kommuner skal udbyde ladestandere. Reglerne er således spredt i lovgivningen og giver ikke de kommunale vejmyndigheder de nødvendige juridiske redskaber til at fremme udbredelsen af ladestandere.

38

TEKNIK & MILJØ

JANUAR / FEBRUAR 2022

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

KOMMENDE REGLER FOR OPSTILLING AF LADESTANDERE En ny lov om infrastruktur for alternative drivmidler er sat på lovprogrammet primo 2022. Loven skal forsøge at rette op på de mange huller i den nuværende lovgivning. Et revideret udkast til lovforslaget var i offentlig høring fra 8. – 23. november 2021. Med udgangspunkt i høringsudkastet kan det udledes, at der er tale om en rammelov, som indeholder endog mange bemyndigelsesbestemmelser. Lovforslaget indeholder bl.a. regler for ”offentligt tilgængelige ladestandere” og giver kommunerne nye muligheder, herunder hjemmel til kommunal medfinansiering ved etablering af ladestandere på private arealer.

HUSK TILLADELSE EFTER VEJLOVENS REGLER Når der skal etableres nye ladestandere, evt. i kombination med gadebelysning, er det vigtigt at være opmærksom på vejlovens §§ 73 og 88. Vejlovens § 73 foreskriver, at der på offentlige vejarealer skal indhentes gravetilladelse, inden der foretages forandringer.

Tilsvarende kræver vejlovens § 88, at der indhentes tilladelse, såfremt der etableres eller udvides elladestationer og lignende

Hvis der alligevel skal skiftes gadebelysning, giver det god mening af samtænke produkterne. Samtidigt vil kommunerne have forpligtelse til at opsætte en række ladestandere på de kommunalt ejede ejendomme efter byggelovens regler. Også her kan det være klogt at samtænke produkterne. Men det kan ikke gøres, uden man tænker sig om.

Med det forventede nye lovforslag får kommunerne endelig hjemmel til at gå ind i planlægningen. Derfor skal kommunerne allerede nu planlægge, hvordan og hvor ladestanderne skal opsættes

HVEM SKAL BETALE? På baggrund af lovforslaget forventes det, at udgangspunktet er, at der ikke må anvendes offentlige midler til opsætning og drift af offentligt tilgængelige ladestandere. Ladestandere til kommunens egne biler, der ikke anvendes til offentligt brug, kan finansieres af kommunen. Der er nogle få muligheder for offentlig medfinansiering, der alene er rettet mod offentlige tilgængelige privatdrevne ladestandere.

For så vidt angår gadebelysning, er det på offentlige veje som udgangspunkt vejmyndigheden, som afholder de udgifter, der er forbundet sikring, forbedringer, anlæg, drift og vedligeholdelse, jf. vejlovens § 8. På private fællesveje er det de vedligeholdelsespligtige grundejere, jf. privatvejslovens § 59, stk. 2, og på private arealer er det arealejeren og i særlige tilfælde kommunen.

indretninger, der leverer andre former for fremdrivningsmidler til køretøjer. Sidstnævnte omfatter ikke almindelige ladestandere ved parkeringspladser, men er tiltænkt de store ladestationer. På den måde kan vejmyndigheden samtidig sikre trafiksikkerhedsmæssige interesser. Opstilling af ladestandere på egen grund kræver ikke tilladelse.

UDFORDRINGER VED KOMBINATION AF LADESTANDERE OG GADEBELYSNING Helt grundlæggende giver det mening at prøve at samtænke det vejudstyr, der placeres på vejen.

Det sparer plads, der kan nøjes med én opgravning, og det er hensigtsmæssigt for brugerne af ladestanderne, at de kan se, når de skal be-

JANUAR / FEBRUAR 2022

nytte ladestanderne. Det er klart, at det ikke er økonomisk attraktivt at udskifte al gadebelysning, fordi der skal opsættes ladestandere, men hvis der alligevel skal skiftes gadebelysning, giver det god mening af samtænke produkterne.

Samtidigt vil kommunerne have forpligtelse til at opsætte en række ladestandere på de kommunalt ejede ejendomme efter byggelovens regler. Også her kan det være klogt at samtænke produkterne.

Men det kan ikke gøres, uden man tænker sig om. Der skal formentligt opsættes flere lyspunkter end ladestandere, regelsættene omkring ladestandere og belysning er ikke ens, der skal differentieres mellem lys på vej og lys på kommunale matrikler, og reglerne omkring ladestandere indebærer, at der skal indgås aftaler.

DERFOR BØR KOMMUNEN: 1) Overveje, hvor der er - eller vil blive - behov for ladestandere 2) Overveje, om det giver mening at kombinere opsætning af ladestandere med andet byudstyr f.eks. gadebelysning 3) Lave et gennemtænkt udbud 4) Sørge for, at der indgås gode og gennemtænkte aftaler, så kommunen ikke risikerer hverken økonomisk eller på anden måde at bære risikoen for produktets funktionalitet n TEKNIK & MILJØ

39

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

DE FØRERLØSE BUSSER I AALBORG ØST HAR KØRT DERES SIDSTE TEKST / MARIA VESTERGAARD

Projektleder, Aalborg Kommune & DITTE BENDIX LANNG,

Lektor i Urban Design og Mobilitet, Aalborg Universitet

Den 5. marts 2020 åbnede Danmarks første førerløse busser på Astrupstien i Aalborg Øst, og den 30. november 2021 trillede busserne ud på deres sidste ture.

D

e godt halvandet år har givet mange erfaringer med den nye teknologi ikke mindst i forhold til, hvordan borgerne har taget imod den, og hvordan den passer ind i et dansk mobilitetssystem. Det har dog også været en periode, der har været præget af covid-19; kun en

FAKTA OM BUSSERNE Busserne har kørt på en 2,1 km lang strækning på en offentlig sti forbi bl.a. boligområder, dagligvarebutikker, institutioner samt sundhedsog kulturtilbud Formålet var bl.a. at sammenbinde alle disse tilbud samt at skabe en bedre intern mobilitet i området Busserne og cykler har delt stitracé – fodgængere var adskilt på fortovet Der var 10 stoppesteder på ruten Busserne har kørt på SAE-niveau 3 (automatisk), men nåede aldrig op på niveau 4 (førerløs) Bussernes max hastighed på stien var 18 km/t Planen var, at busserne skulle køre min. hvert 15. minut hver dag fra 7-21, 365 dage om året, frem til december 2021 – hovedsageligt pga. operatørmangel, men også grundet tekniske udfordringer, har driften dog aldrig været helt så stabil Det har været gratis at benytte busserne i hele perioden Busserne er af mærket Navya ARMA og opereret af det danske firma Holo

40

TEKNIK & MILJØ

JANUAR / FEBRUAR 2022

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

Foto: AAU.

Førerløs bus på Astrupstien blandt mange andre bløde trafikanter, 16. maj 2021

E TUR

uge efter åbningen af ruten blev den lukket ned sammen med resten af Danmark. Ligesom resten af Danmark har busserne været ramt af afstandskrav, krav om mundbind, lokale smitteudbrud og operatører, der har været nærkontakter.

Ikke desto mindre har busserne i projektperioden kørt mere end 30.000 km – svarende til ¾ gang rundt om jorden, og 87 % af tiden har de kørt autonomt, altså helt selv. Mere end 20.000 passagerer har busserne haft med ombord.

HVAD SKER DER I MØDET MELLEM MENNESKE, BY OG TEKNOLOGI? Siden 2017 har Center for Mobilitet & Urban Studier på Aalborg Universitet (AAU) fulgt forsøgsprojektet, som har givet en unik mulighed for at undersøge, hvordan mennesker anvender og oplever denne nye teknologi, og hvordan teknologien og den konkrete by- og transportkontekst spiller sammen.

Foreløbige resultater omfatter blandt andet en række indsigter i, hvordan busserne er blevet benyttet og af hvem; hvilke roller operatørerne, der til alle tider har været til stede i busserne, har spillet, og hvordan andre trafikanter og stibrugere har interageret med busserne.

Nogle informanter anser bussen Førerløs bus på Astrupstien ved stoppested, 20. oktober 2020

JANUAR / FEBRUAR 2022

som et godt transportmiddel, f.eks. når der skal transporteres indkøbsposer, eller som tilbringer-løsning til bybusserne, der kører mellem Aalborg Midtby og Aalborg Øst.

Men der er relativt flere, der peger på andre former for anvendelse og betydning af bussen i denne konkrete kontekst. Bussen fremhæves blandt andet for at medføre god omtale af bydelen, der i medierne ofte har fået uforholdsmæssig hård medfart ifølge mange borgere og lokalkendte. Den fremhæves også for at skabe et socialt rum blandt passagerne og operatøren.

Dette er i særlig grad tilfældet for mange af de børn, der har benyttet bussen i testperioden, og som af operatørerne er blevet kaldt ”joyriders”. Betegnelsen angiver, at disse busbrugere anvender bussen for sjov eller af andre grunde end transport, og mens nogle informanter fortæller, at de enkelte gange har taget bussen for at prøve denne nye teknologi eller endda inviteret familie fra andre steder til for at prøve den, har børnene brugt den hyppigt i deres hverdagsliv på og omkring stien. Eksempelvis som rullende ”varmestue” på kølige aftener, eller som et sted at få en god snak med operatørerne, der har tid til børnene, og som i mange tilfælde har lært dem at kende.

OPERATØRERNES ROLLE Operatørerne i bussen har haft til opgave at styre bussen manuelt TEKNIK & MILJØ

41

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

og derfor har skullet lære at overhale den uden at komme inden for sensorfeltet.

DEN KONKRETE KONTEKST Disse forskellige indsigter eksemplificerer, hvordan bussen og teknologien ikke kun skal forstås på deres egne præmisser, selvom teknologi-modenheden naturligvis er væsentlig. Teknologiens anvendelse og betydning får afgørende mening, når den møder det konkrete sted – i dette tilfælde et diverst lokalsamfund og en transportkontekst med mange andre bløde trafikanter, og når den møder de mennesker, der vælger at bruge eller interagere med den – både inden for og uden for de intentioner, der er planlagt efter på forhånd.

Passager stiger ombord på bussen.

ved behov og at være værter, der kunne informere om forsøget og teknologien. Det er meget tydeligt i undersøgelsens data, at de har spillet en væsentlig social rolle i mødet med teknologien – som en operatør udtrykte det: ”Vi menneskeliggør

OM AAUS UNDERSØGELSE Undersøgelsen har blandt andet omfattet by- og stedsanalyser og etnografiske analyser - både før og under busdriften, samt adgang til operatørernes logbøger i driftsperioden.

Undersøgelsen dokumenterer og analyserer forsøgsprojektet i relation til bydelens udvikling og omdannelse, samt den rolle Astrupstien spiller som både trafikal rygrad og centralt byrum og mødested i bydelen. Den har i særlig grad handlet om at få indsigt i oplevelser, holdninger og praksisser blandt borgere og brugere af stien og af busserne, og datamaterialet omfatter blandt andet samtaler med ca. 200 borgere og feltarbejde i mere end 100 timer.

42

TEKNIK & MILJØ

bussen”. De har ageret autoritet i bussens lille rum, når der har været brug for at skabe tryghed og orden blandt passagererne. De har også oplevet og håndteret en del former for ”teknologi-drillerier”, eksempelvis når stibrugere – flest børn og unge - har lagt genstande foran bussen eller kørt tæt nok på dens sensorer til, at den er standset brat.

TILLID TIL TEKNOLOGI Der ses en ret udbredt tillid til teknologien, blandt andet i det, at stibrugere i nogle tilfælde har udnyttet deres ”førsteret”, der ligger i programmeringen: når man træder ud på stien foran bussen i dens sensorfelt, vil den uvilkårligt standse. Samtidig er der dog også mange stibrugere, der har indrettet deres egen færdsel efter bussen, efterhånden som de har lært dens adfærd at kende. Dette gælder særligt cyklisterne, der oftest har bevæget sig hurtigere end bussen,

HVAD SÅ NU? Selvom borgerne har været glade for projektet, har det dog alligevel krævet lidt tålmodighed af dem at bruge busserne. Der har været mange lærepenge ved at have med så ny en teknologi at gøre.

Det kræver tre ingredienser for at få det til at spille: hardwaren – altså busserne skal kunne køre, softwaren skal virke upåklageligt for at kunne styre busserne, og så er vi mennesker og omgivelserne jo også stadig en del af ligningen.

Eksempelvis skal softwaren forstå, at den skal stoppe for alle mennesker. Det har den klaret til fulde, men den har endnu ikke helt styr på, at den ikke skal stoppe for bl.a. dalende blade og snevejr. Endelig har busserne været selvkørende igennem hele projektet, men helt ”førerløse” blev de aldrig. Der har igennem hele perioden været en operatør ombord, idet teknologien ikke blev helt moden til, at operatørerne kunne fjernes.

På trods af dette har borgerne i Aalborg Øst været glade for busserne, og det vakte ikke lokal begejstring, da forsøget var slut.

Hos Aalborg Kommune er der blevet høstet mange erfaringer fra både processen med en sådan ny teknologi, men naturligvis også fra selve forsøget. Erfaringer, som skal bruges i arbejdet med andre teknologier, men også til nye projekter, når den selvkørende teknologi bliver lidt mere moden. Og selve busserne, ja de ryger faktisk på pension nu – de er blevet overhalet af nyere teknologier. n JANUAR / FEBRUAR 2022

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

BÆREDYGTIGE BYOMRÅDER BYGGET PÅ GRØN MOBILITET

Bus Rapid Transit (BRT) indgår for første gang i en infrastrukturaftale, der med bredt politisk flertal skal udbrede transportformen til byområder i Danmark. URBAN POWER har sammen med MOVIA udviklet scenarier for, hvorledes transportformen kan spille en central rolle for fremtidens bæredygtige byudvikling.

De kommende BRT-stop kan bidrage til byens liv. Ved Værebro Park kan stoppet eksempelvis indgå i en gentænkning af den nuværende trafikplads, hvor udadvendte kommunale facilliteter, handelsliv og boliger danner rammerne for et aktivt og trygt byrum sammen med BRT-stoppet, der her kan integreres med bl.a. pakkeboks, cykelparkering og delecykeltjenester.

TEKST / ARNE CERMAK NIELSEN

Arkitekt, partner, Urban Power

M

ens Bus Rapid Transit (BRT) er forholdsvis ukendt i Danmark, har transportformen længe været en vital del af infrastrukturen i Sydamerika og Asien, mens flere europæiske lande de seneste år har taget BRT til sig. Kort fortalt er BRT højklasset kollektiv transport i eget tracé, men på gummihjul som busser frem for letbanens skinner.

Dermed får transportformen samme fordele med fremkommelighed som letbanen, men

JANUAR / FEBRUAR 2022

kan etableres hurtigere, billigere og er mere fleksibel i forhold til ibrugtagning, da den i anlægsfasen også kan køre på strækninger med almindelige veje.

Den seneste generation af BRT kører på el og oplades punktvis undervejs og er langt fra den første generation af støjende dieselbusser i dedikerede vejbaner. Sammen med køreflader af høj kvalitet i tracéet og trafikinformation i real-time er komfortniveauet sikret.

TEKNIK & MILJØ

43

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

BRT 3.0 HANDLER OM BYEN Her kunne fortællingen godt stoppe. Men hvis BRT rigtig skal få succes i Danmark og lokke flere passagerer over i den kollektive trafik, er der brug for BRT 3.0, hvor den grønne mobilitet i langt højere grad er tænkt strategisk sammen med byrum og byplanlægning.

Hos URBAN POWER fokuserer vi på byudvikling med merværdi, hvor infrastruktur, klimasikring, finansiering og ressourceforbrug går hånd i hånd med bløde værdier som biodiversitet, byliv, tryghed og identitet. Derfor ligger det for at udforske potentialet for BRT, og hvorledes det kan implementeres, så det giver maksimal værdi til byen og modsat. Parametrene skal gå op i en højere enhed og skabe positiv udvikling omkring de kommende BRT-stop.

MERE END BLOT ET BUSSTOP Lidt groft sagt er traditionel busdrift mange steder associeret med slidte busskure med mangelfuld ly for regn og vind eller øde og golde 44

TEKNIK & MILJØ

busholdepladser afskåret fra den øvrige by. Det er den fortælling, der kan ændres, ved at gentænke den busdrift, der i fremtiden kan blive omlagt til BRT. De steder, hvor fremtidens BRT stopper, skal I langt højere grad være integreret i byens rum og bidrage til liv, tryghed og nye

udviklingsmuligheder. Formgivningen skal på den ene side være fleksibel, for at kunne tilpasse sig konteksten og give merværdi til byen. Samtidig skal der være en sammenhængende visuel identitet, der er let at genkende, og som understøtter BRTs mange fordele.

Derfor udviklede URBAN POWER

FAKTA Konceptet for BRT-stop er udviklet at URBAN POWER for MOVIA og tager udgangspunkt i strækningen langs Ring 4.

BRT indgår i Infrastrukturplan 2035 i en bred aftale med samtlige partier i folketinget.

BRT kan reducere rejsetiden langs Ring 4 med 15 min i myldretiden og vil give en langt mere stabil drift* BRT er estimeret til at få 30-40% flere passagerer over på kollektiv transport langs Ring 4* URBAN POWER står bl.a. bag visionen for Holmene i Hvidovre, helhedsplanen for Stejlepladsen i Københavns Sydhavn og det innovative pilotprojekt Symbiosehusene, som er en del af Boliglaboratoriet. *MOVIA: BRT på Ring 4

JANUAR / FEBRUAR 2022

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

ter, giver det en rød tråd strækningen igennem på trods af forskellige tilpasninger og variationsmuligheder, der styrker den lokale identitet. Det kan være kunst, der refererer specifikt til den lokale kontekst, en særlig beplantning, der går igen i byrummet, eller særlig stemningsgivende belysning.

Stoppestederne kan også kobles med funktioner, der udnytter flowet af passagerer og giver merværdi for både beboere og rejsende.

Ligger stoppestedet nær en park eller idrætsfaciliteter, kan det udstyres med faciliteter til træning og udstrækning, mens man venter på forbindelsen. Ligger stoppestedet i et kvarter med uddannelse eller arbejdspladser, kan der være grundlag for en integreret café, kiosk eller pop up-butik. Passagerer på vej hjem kan have glæde af at hente deres pakker i en pakkeboks integreret i stoppestedet, mens delecykel-tjenester og hotspot for el-delebiler kan bringe passagererne til slutdestinationen på bæredygtig vis.

BRT giver stationsnærhed og helt nye perspektiver for udvikling af monofunktionelle erhvervskvarterer.

I Herlev giver en netop vedtaget lokalplan eksempelvis mulighed for at bygge videre på den eksisterende bygningsmasse, så erhverv og boliger blandes som her i Symbiosehusene. Her er stationsnærheden dog understøttet af Letbane og S-tog.

og MOVIA forud for infrastrukturaftalen scenarier for BRT-stop med udgangspunkt i Københavns Ring 4. I en intensiv proces med dialog på tværs af videnspersoner og rådgivere skabte vi sammen hovedfortællingen, som ud over de transporttekniske bindinger i høj grad handler om innovative fysiske løsninger, der skaber merværdi for byer og byrum.

LOKAL IDENTITET OG MERVÆRDI Stoppestederne er opbygget af en række faste designelementer som siddepladser, trafikinformation i real-time og afgangstavler, som man kender det fra metrostationer.

Sammen med formgivningen og vægt på særligt de taktile kvaliteJANUAR / FEBRUAR 2022

NYE PERSPEKTIVER FOR BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Den helt store gevinst ved BRT er, at højklasset kollektiv transport i eget tracé åbner for stationsnærhed. I Danmark fungerer det i første omgang som en forsøgsordning*, hvor kommunerne i Hovedstadsområdets fingerby kan søge om stationsnærhed.

Det giver mulighed for strategisk at planlægge byområder, der bidrager til den kritiske masse, som styrker passagergrundlaget og

dermed også finansieringen. Men først og fremmest bliver det muligt at udvikle sammenhængende, tætte og levende byområder med højklasset kollektiv transport uden at være afhængig af dyre skinnebårne trafikløsninger.

I URBAN POWER er vi allerede i gang med at udvikle flere af de lidt triste erhvervsområder uden for København til blandede byområder.

Det gør vi bl.a. i Herlev, hvor Symbiosehusene bygger videre på den eksisterende bygningsmasse med ressourcedeling mellem erhverv, bolig og offentlige funktioner.

Perspektivet er dermed stort for de mange decentrale og ekstensivt bebyggede erhvervsområder, der omkranser de større byer, men indtil nu ikke har stationsnærhed og er afhængige af pladskrævende biltrafik. Her vil det blive muligt at transformere de monofunktionelle områder til blandede, tætte og levende bydele. Store parkeringsarealer kan blive til boligområder og rekreative byrum mellem de erhvervsbyggerier, der bliver bevaret. Parkeringen kan man derefter flytte til mobilitetshuse, der kan dobbelt-udnyttes som park’n’ride i dagtimerne, hvor BRT sørger for transporten ind til bymidterne uden trængsel og besvær med parkering.

Hvis byudviklingen bliver grebet korrekt an disse steder, kan det blive de gående, cyklende og den kollektive trafik, der tegner byen.

Bilen vil fortsat være til stede, men BRT vil være hovednerven med den hurtigste, nemmeste og billigste transportform i hverdagen n

Ved at samle stop for begge køreretninger, frem for forskudte stop, danner stoppene rum med bedre synlighed mellem passagerer og tryghed i ventesituationen. Sammen med fokus på belysning, siddepladser, beplantning og trafikinformation i realtime er komforten på stationsniveau i forhold til det, som kendes fra traditionelle stoppesteder.

TEKNIK & MILJØ

45

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

Åbne mobilitetsdata og ny teknologi kan bane vejen for grønne løsninger tets seneste sammenligning af trafik i 2021 med 2019 viser bl.a. en stigning på 4,6 % ift. niveauet før corona. Det påvirker en lang række områder, såsom CO2-udledning, trængsel, varelevering, luftkvalitet, planlægning og oplevelsen af en bæredygtig by.

TEKST / AGNETE SIG PETERSEN

Open Data DK & JO SKOTTE JOHANSSON

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering & METTE HANSEN

Center for Klima og Erhverv, KL

Hvis vi bliver bedre til at dele og bruge data om mobilitet, vil vi i fremtiden kunne bevæge os klogere og dermed grønnere.

I

2018 stod vejtrafikken for 38 pct. af CO2-emissionerne i de ikke-kvotebelagte sektorer i Danmark. Samtidig stiger de kørte kilometer på vejene. Vejdirektora-

FAKTA Forprojektet om åbne offentlige data til grøn omstilling er finansieret under Økonomiaftalen 2021 mellem KL og regeringen.

I forprojektets innovationsforløb eksperimenterede offentlige og private aktører med offentlige data, der endnu ikke er åbne, for at synliggøre værdipotentialet i at fritstille dem.

I projektgruppen er KL, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Danske Regioner samt Open Data DK, som projektleder.

46

TEKNIK & MILJØ

TRE INNOVATIONSFORLØB I et fællesoffentligt forprojekt om åbne offentlige data til grøn omstilling satte Open Data DK, KL, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, SDFE, og Danske Regioner fokus på potentialerne i at udnytte data for grøn mobilitet, dvs. hvordan vi og vores varer kommer smartest fra A til B. Konkret gennemførtes tre innovationsforløb, hvor virksomheder og myndigheder sammen udforskede ny brug af data og teknologi inden for samordnet varedistribution, ”last mile delivery” og kollektiv transport i landdistrikter.

Tanken i samordnet varedistribution er, at bliver vi bedre til at foretage centrale indkøb og planlægge distributionen til f.eks. skoler, plejehjem og offentlige institutioner, så vil vi kunne nedbringe kørsel i byerne. Her pegede forløbet på, at Aarhus Kommunes historiske rejsetidsdata, indkøbsdata og data om vejnettet kan understøtte kommunens arbejde med at optimere samordning og gentænke modeller for indkøb og levering.

Det andet forløb så på ’last mile delivery’, altså det sidste stop, før en vare er leveret. Her fandt virksomheden Urban Radar et potentiale i at bruge Odense Kommunes sensordata om trafikflow til at kunne optimere placeringen

og kapaciteten af servicepoints for pakkeafhentning, så en pakke leveres hensigtsmæssigt for både modtageren, varebilen og byen.

Endelig er kollektiv transport i landdistrikterne et område, hvor man gerne vil øge tilvalget af busser og tog for at reducere udledning fra privatbilisme. Her viste virksomheden Dirotos foreløbige analyse af Midttrafiks realtidsdata om kollektiv transport, at der er et potentiale i yderligere at udnytte data til at hjælpe rejsende med mere præcise meldinger om mulige skift i transportmidler undervejs.

HVAD SKAL DER SÅ TIL FOR AT INDFRI POTENTIALERNE? For alle tre innovationsforløb gælder det, at data er til rådighed, men de er ikke nødvendigvis åbne, f.eks. fordi de har været tiltænkt kommunens egne opgaver, og der ikke er taget stilling til, om og hvordan de skal tilgængeliggøres. Det er heller ikke lige let at anvende data, hvis de ikke findes ét samlet sted i standardiserede formater.

Projektet viste både gode innovationsmuligheder, og at data i højere grad kan understøtte den grønne omstilling inden for mobilitet. Særligt sås et potentiale i at udnytte nyere datakilder, såsom realtidsdata om trafik flow, i grønne transport- og trafikløsninger. I dag er der dog en vis fragmentering og forskel i datas kvalitet og adgangen til data. Derfor kræver det stadig en indsats for at sikre, at de offentlige data er tilgængelige, let kan kobles og kan genbruges, så de kan skabe værdi flere steder – også for grøn mobilitet n JANUAR / FEBRUAR 2022

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

Et godt samarbejde hæver kvaliteten af geografiske data Anlæggelsen af den nye letbane i Odense har ført til et tættere samarbejde mellem Odense Kommune og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE), og det har hævet kvaliteten af de geografiske data i Odense kommune.

TEKST / STEN FRANDSEN

GIS-medarbejder, Odense Kommune & FLEMMING HJORTH JENSEN

Topograf, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

I

regi af foreningen GeoDanmark kortlægger kommunerne og SDFE hvert år Danmark med ajourførte geografiske data, så både stat og kommuner har adgang til et aktuelt og validt datagrundlag at forvalte efter.

Ajourføringer sker med udgangspunkt i luftfotos og indberetninger fra kommunerne, SDFE eller helt tredje aktører som f.eks. Vejdirektoratet.

Produktionen af de opdaterede datasæt sker for nuværende i Indien, hvor producenten naturligt nok ikke har meget lokalkendskab. Ved større anlægsarbejder er det nødvendigt med en god instruks og dialog, som de indiske producenter kan arbejde ud fra.

Det er normalt en dialog, som SDFE har med producenten, men da Odense Kommune skulle i gang med at anlægge en 14 kilometer lang letbane, som ville skabe store forandringer for de geografiske data i Odense både permanent og midlertidigt, gav det mening med et tættere samarbejde, som kunne sikre, at data var mere aktuelle.

Ved et så stort anlægsarbejde opstår der en del vejændringer med midlertidige lukkede veje og omkørsler, som ikke behøver at komme med i et datasæt, fordi

GEODANMARK-SAMARBEJDET GeoDanmark er en forening, der består af samtlige 98 kommuner i Danmark og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering som repræsentant for staten.

GeoDanmark sikrer, at de geografiske grunddata i Danmark, kaldet GeoDanmark-data, ajourføres, samt at den governance, der er omkring GeoDanmark-data, fungerer.

de rent faktisk er væk, inden datasættet er færdigt hos producenten. Med dette tættere samarbejde blev det også muligt for kommunen at være med i dialogen med producenten, så eventuelle misforståelser samt uhensigtsmæssigheder i produktionsmetoderne blev ryddet af vejen, hvilket højnede kvaliteten af de leverede data.

Samarbejdet rækker dog videre end letbanen, og for en storby som Odense, hvor der er mange forandringer, er det vigtigt med et godt datagrundlag. Med mere viden om lokale forhold kan GeoDanmark-samarbejdet producere bedre data til gavn for Odense Kommune, som får et bedre forvaltningsgrundlag, og til gavn for SDFE, som udstiller og distribuerer aktuelle landsdækkende data i god kvalitet for andre dele af den offentlig sektor n

GEODANMARK-DATA GeoDanmark-data er grunddata med objekter som BYGNING, VEJMIDTE, VEJKANT, VANDLØBSMIDTE, HEGN og så videre. I alt 71 objekttyper.

Data ajourføres i en fast cyklus, hvor regionerne på skift hvert 5. år totalopdateres på baggrund af flyfotos, mens der i den mellemliggende periode ajourføres på baggrund af indberetninger om ændringer fra både kommunerne og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Odense letbane. Odense letbane.

JANUAR / FEBRUAR 2022

TEKNIK & MILJØ

47

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

STIL GRØNNE KRAV TIL ASFALT OG VEDLIGEHOLDELSE AF VEJE

-Standarder giver konkrete redskaber til grønne offentlige indkøb Både stat, regioner og kommuner har i stigende grad fokus på den grønne omstilling og opstiller strategier for grønne og bæredygtige indkøb. Men det kan være udfordrende at omsætte strategierne til konkrete krav i udbud. Ny guide giver inspiration til, hvordan det kan gøres i praksis.

TEKST / LISA OLUFSON KLÆSØE

Presseansvarlig, Dansk Standard

D

ansk Standard har udviklet en gratis inspirationsguide, der giver en række eksempler på, hvordan man som offentlig indkøber kan bruge standarder i arbejdet med grønne indkøb og dermed sikre fokus på bl.a. klima, energieffektivitet, miljøpåvirkning, biodiversitet og cirkulær økonomi. Standarder kan nemlig være med til at fremme både grøn omstilling og dokumentere, at den tilsigtede grønne effekt rent faktisk opnås.

ET REDSKAB TIL AT SIKRE GRØNNE UDBUD OG INDKØB - Vi er i Dansk Standard optaget af at bidrage til en grønnere og mere bæredygtig verden. Udviklingen af grønne standarder er på mange områder i fuld gang, og der findes også allerede i dag en lang række standarder, der kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid – også når det kommer til indkøb, siger Lasse Kaltoft, konsulent i Dansk Standard, og fortsætter: - Som indkøber kan det være udfordrende at hitte rundt i de grønne krav, man kan stille i sit udbud. Her kan standarder være en hjælp. Derfor har vi lavet en kortlægning af standarder, der belyser potentialet.

Inspirationsguiden er til alle, der arbejder med indkøb og udbud i den offentlige sektor – og har brug for værktøjer til at kunne fastsætte standardiserede krav og kriterier til bedre miljø- og klimabeskyttelse i konkrete udbud.

Guiden synliggør den mulige grønne effekt ved at anvende udvalgte standarder og kommer med forslag til brug af standarder i udbud i forhold til effekt på klima, energieffektivitet, miljøpåvirkning, biodiversitet og cirkulær økonomi.

STIL GRØNNE KRAV TIL ASFALT Guiden indeholder også eksempler på brugen af standarder i udbud inden for mobilitet og infrastruktur, bl.a. i forhold til asfaltering.

- Asfalt udgør i sig selv et potentielt miljøproblem.

Når man laver et udbud, hvor asfalt indgår, giver det derfor god mening at stille krav om, at leverandøren genanvender asfalten så meget som muligt, frem for at udvinde og transportere nyt asfaltmateriale. Her kan standarden for genbrugsasfalt være et effektivt

48

TEKNIK & MILJØ

JANUAR / FEBRUAR 2022

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR Inspirationsg

uide

Standarder i g rø n n e u d b u d og indkøb

Du kan hente guiden gratis på: www.ds.dk/groenneindkoeb

redskab, siger Lasse Kaltoft.

Standarden DS/EN 131088 – Genbrugsasfalt specificerer krav til brugen af genbrugsasfalt i vejbyggeri og skaber dermed sikkerhed og klarhed i udbuddet – både hos ordregiver og hos leverandøren. Som ordregiver kan man dermed bidrage til at formindske ressourceforbruget og reducere CO2-udledningen.

- Standarden fokuserer på, hvordan man bedst muligt kan genanvende asfalt og stiller krav til kvalitet og brug, herunder anvendte bindemidler og indhold af andre fremmedlegemer. Ved at henvise til standarden i jeres udbud, er det nemmere for jer at beskrive, hvad I ønsker, og stille præcise krav til jeres leverandører, uddyber Lasse Kaltoft.

En rapport fra Miljøstyrelsen har vist, at man kan tilsætte op

til 30% genbrugsasfalt til ny varmblandet asfalt uden at gå på kompromis med vejkvaliteten. Ved at tilsætte genbrugsasfalt sparer man både ressourcer og formindsker CO2-udledningen med op til 20% sammenlignet med en ny ren asfalt. Derudover gør tilsætningen af genbrugsasfalt, asfalten billigere. Standarden for genbrugsasfalt bidrager desuden til den cirkulære økonomi ved at genbruge og reducere affaldsproduktion. Der er altså mange gode grunde til at henvise til standarden, når man skal stille krav til asfalt i udbud.

STANDARDER KAN HJÆLPE MED AT SIKRE KORREKT SALTNING AF VEJE Et andet sted, hvor man med fordel kan anvende standarder til at stille grønne krav i udbud, er indenfor vedligeholdelse af veje. Her er f.eks. en række standarder, der kan hjælpe med at sikre korrekt saltning af veje om vinteren og

VIL DU VIDE MERE? Der findes en lang række andre standarder, der kan bruges i arbejdet med grønne indkøb. Man kan som offentlig ordregiver benytte standarder til at stille ledelsesmæssige, tekniske eller kvalitetsmæssige krav til produkter og produktionsmetoder. Og ved at formulere supplerende grønne kriterier til de produkter eller ydelser, man vil købe, kan man være med til at drive den grønne omstilling.

Læs mere om, hvordan standarder kan hjælpe dine indkøb i en grønnere retning på Dansk Standards hjemmeside, hvor du også kan hente guiden gratis: www.ds.dk/groenneindkoeb

JANUAR / FEBRUAR 2022

- Asfalt udgør i sig selv et potentielt miljøproblem. Når man laver et udbud, hvor asfalt indgår, giver det derfor god mening at stille krav om, at leverandøren genanvender asfalten så meget som muligt, frem for at udvinde og transportere nyt asfaltmateriale. Her kan standarden for genbrugsasfalt være et effektivt redskab - Lasse Kaltoft, konsulent i Dansk Standard

dermed også minimere skaderne på miljøet.

- Saltning af veje har en stor betydning for, at man kan færdes sikkert i trafikken. Det er dog ikke uden omkostninger for miljøet, og derfor er det vigtigt, at der saltes korrekt og så effektivt som muligt. Og også her kan standarder hjælpe, siger Lasse Kaltoft.

Bedre dosering kan nemlig betyde mindre forbrug af doseringsmidler, hvilket kan være en fordel både økonomisk og miljømæssigt.

Det er bl.a. standarderne DS/EN 15597-1 og -2 Udstyr til vintertjeneste – Sprede- og sprøjtemaskiner og DS/CEN/TS 16811-3 Udstyr og produkter til vintertjeneste – Afisningsmidler, der kan være en hjælp ved udbud i forbindelse med saltning af veje.

Sidstnævnte standard fastlægger en række minimumskrav til forskellige miljøaspekter som tungmetaller, kemisk iltforbrug (COD), hydrocarboner mm., hvilket er med til at sikre, at afisningsmidlerne er blandt de mere miljøvenlige alternativer, herunder også i forhold til udledning og påvirkning af biodiversiteten.

Standarden vil kunne anvendes i sin helhed som minimumskrav ved indkøb af afisningsmidler, men det er også muligt blot at anvende specifikke minimumskrav til eksempelvis mærkning og transport mm n TEKNIK & MILJØ

49

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

NY VEJ OG FLAGERMUS GÅR HÅND I HÅND I SILKEBORG

En af landets største flagermusundersøgelser, et tæt samarbejde mellem kommunens vej- og naturmedarbejdere og vidtgående hensyn til flagermus gjorde et næsten umuligt vejprojekt muligt i Nordskoven i Silkeborg.

TEKST / BENTE RANDS MORTENSEN

Fagkoordinator i Anlæg, Vej og Trafik, Teknik- og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

TEKST / BENTE SØRENSEN

Biolog, Natur og Miljø, Teknik- og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Nordskovvej i udkanten af Nordskoven med Silkeborg by, Lillesø og Silkeborg Langsø på højre side i vestgående retning.

S

ilkeborg Kommune indviede i oktober den nye Nordskovvej, som fordeler trafikken ind i Silkeborg by for at aflaste trafikknudepunkter i midtbyen. Processen har været lang, har krævet dybdegående forundersøgelser og en lang række dispensationer og tilladelser – og så har stort set alle afgørelser været påklaget. Den nye vej går nemlig langs Nordskoven, som er fredskov.

Vejen ligger desuden op til et Natura 2000-område, som huser flere strengt beskyttede dyrearter.

Især tilstedeværelsen af damflagermus i Nordskoven gav mange udfordringer for processen.

Damflagermusen er en såkaldt bilag II-art, som er omfattet af den strengeste beskyttelse i EU. Derudover er der flere arter i området, som er vurderet som bilag IV-arter i projektet, og som derfor også er strengt beskyttet.

OMFATTENDE FLAGERMUSUNDERSØGELSER For at få tilladelse til at anlægge en vej igennem et 50

TEKNIK & MILJØ

DAMFLAGERMUSEN: • Sjælden i hele Europa. I Danmarks findes den primært i Midt- og Østjylland.

• Middelstor art med vingefang på omkring 30 cm. Ca. 11 cm lang og vejer op til 28 gram.

• Lever af insekter.

• Dens naturlige fjender er skovmår, husmår og nogle uglearter.

• Går i hi fra ca. oktober/november til marts/april, hvor den ofte hænger i små grupper i kalkgruber og klippespalter.

JANUAR / FEBRUAR 2022

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

Foto: Morten Christensen, ekstern flagermusekspert.

træk både forår, sommer og efterår, hvilket anbefales i rapporten ”Forvaltningsplan for flagermus” fra Miljøministeriet. Lytteboksundersøgelserne er desuden blevet suppleret med manuel lytning den første aften i hver periode.

Alle træer omkring vejforløbet er desuden undersøgt for mulige ynglelokaliteter.

Undersøgelserne viste, at der i alt findes ni flagermusarter i området. De største koncentrationer findes langs Remstrup Å og i området mellem Lillesø og Silkeborg Langsø, hvor flagermusene holder til og finder føde. Langs selve vejen blev de fleste arter kun observeret sporadisk.

Damflagermus i kalkgrube.

område med så strengt beskyttede dyrearter skal man have sikkerhed for, at vejen ikke påvirker arterne. Derfor gik kommunen helt fra processens begyndelse i gang med at undersøge området for strengt beskyttede dyrearter og hyrede i løbet af processen flere af landets dygtigste flagermuseksperter til at foretage grundige og omfattende undersøgelser af flagermus i og omkring Nordskoven.

I forbindelse med undersøgelserne blev der opsat 30 lyttebokse, der har identificeret flagermusarter i området, overvåget deres færden og identificeret deres flyveruter omkring og på tværs af vejen. Lytteboksundersøgelserne er foretaget i mindst fire nætter i

Flagermus

�

Det midlertidige flagermusskilt ved Nordskovvej forklarer bilisterne, at der er en hastighedsbegrænsning på 50 km/t pga. flagermus i området, og skærper opmærksomheden fra bilisterne.

Luftfotokort over området omkring Nordskovvej.

JANUAR / FEBRUAR 2022

'-"-

BESKYTTELSE AF SJÆLDNE DYREARTER: EU-landene er pålagt at beskytte en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-lande.

Arterne og naturtyperne indgår i EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, hvor dyrene og naturtyperne er inddelt i forskellige kategorier, alt efter hvor stor beskyttelse de kræver.

Bilag II-arter som damflagermusen kræver så streng beskyttelse, at EU-landende skal udpege habitatområder, hvor der skal tages særlige hensyn. Der må ikke foretages indgreb, der forringer artens udbredelse.

Bilag IV-arter er beskyttet, således at indgreb ikke må ødelægge arternes yngle- og opholdssteder eller forstyrre arterne på anden måde, medmindre der kan findes en anden brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer, at den pågældende bestands bevaringsstatus i området kan opretholdes.

AFVÆRGEFORANSTALTNINGER På baggrund af flagermusundersøgelserne vurderede den eksterne flagermusekspert, at med en række afværgeforanstaltninger var risikoen for trafikdræbte flagermus så minimeret, at vejen kunne etableres. Først og fremmest blev hastigheden sat ned til 50 km/t i de perioder, hvor flagermusene er aktive, da flagermusene kan undvige køretøjer med denne hastighed. I perioder, hvor flagermusene ikke er aktive, er fartgrænsen 60 km/t, hvilket variable hastighedstavler skal sørge for.

Derudover blev der plantet træer på specifikke steder, så der blev skabt korridorer, som flagermusene følger for at finde vej mellem deres føde- og opholdssteder. På den måde sikrer kommunen, at flagermus flyver ad korridorerne i stedet for at krydse ind over Nordskovvej.

Også i forhold til belysning på Nordskovvej er der taget hensyn til flagermusene. Der er kun opsat lys ved krydset og tunnelen ved Nordskovpassagen, og der er valgt et bestemt gult lys, som ikke varmer og tiltrækker insekter – og derfor heller ikke tiltrækker flagermus til vejen.

Som en ekstra foranstaltning er den tidligere indfaldsvej, Århusvej, desuden blevet lukket. Denne vej gik mellem Lillesø og Silkeborg Langsø, som flagermusene flyver imellem. Lukningen af den gamle indfaldsvej har derfor den positive effekt, at flagermusen nu har fået en sikker vej mellem vigtige lokaliteter n TEKNIK & MILJØ

51

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

Et lærerigt år for VEJ-EU Heller ikke VEJ-EU havde brug for at blive lukket ned, og da vi trådte ind i 2020, kom vi fra en lang periode med beskeden aktivitet. Vi var faktisk ved at finde os til rette i den nye virkelighed, da det blev helt sort. Her er en beretning om jagten efter lyset i en tid med pandemi.

TEKST / EVA KARTHOLM

Sekretariatschef, Vejsektorens Efteruddannelse (VEJ-EU) FOTOS/ VEJ-EU

52

TEKNIK & MILJØ

H

vad stiller man op med en nedlukning i en kursusvirksomhed, som leverer viden og ny faglig energi til kolleger i en specifik branche, ved at de møder op fysisk og udveksler erfaringer med ligesindede fra hele landet? Vi var fra starten klar over, at løsningen ikke var at trække skyklapperne på og bare ændre kursusformatet fra fysisk til virtuelt.

Vi tog derfor fat i udfordringen, hvor kriteriet skulle

være at fastholde kvaliteten i vores kurser og uddannelser. Pandemien ændrede jo heller ikke på, at der stadig var veje, der skulle laves.

I første omgang var vi i VEJ-EU oprigtigt bekymrede for, at vi ved at omlægge til en ren virtuel form kunne skade kvaliteten. Vejsektoren er en meget fysisk verden, hvor det ofte handler om at lære i skala 1:1, og kurser med besigtigelser på arbejdspladser, analyse af gademiljøer og afluring af trafikale løsninger er således ikke

JANUAR / FEBRUAR 2022

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

noget særsyn. Hertil kommer en betydelig vægtning af gruppearbejder og endelig kurser med eksaminer.

Vi var derfor overbeviste om, at vi ikke bare kunne skifte format ”overnight”.

SAMME INDFLYVNINGSHØJDE I stedet tænkte vi os om, og det blev faktisk fra start med den underliggende dagsorden, at vi skulle bruge den ny virkelighed til et grundigt brush-up på eksisterende kurser og uddannelser. Skulle vi f.eks. slå nogle ”darlings” ihjel – altså kurser, vi havde kørt med stor veneration gennem årene, men som måske havde overlevet sig selv. Nedlukningen blev altså en anledning til at gentænke nogle af de eksisterende kurser.

Det var f.eks. velkendt, at kursisternes forskellige viden om et givent emne ofte betød, at den første time på et kursus gik med at sætte ”nybegynderne” ind i grundsubstansen. Det ville vi gøre noget ved. Så vi har nu på et antal kurser indført, at kursisterne inden kursusstart begynder med et webinar en uges tid inden det fysiske kursus. Vi forventer at det vil sikre nogenlunde samme indflyvningshøjde, og sikre, at alle har et minimum af erfaring eller kendskab med stoffet inden selve kurset.

ALTID FOKUS PÅ SIKKERHED Men måske skal vi faktisk udråbe det altoverskyggende fokus på sikkerhed ved vejarbejde som det bedste, der er sket under pandemien. Fordi vi fik lov til at gennemføre kurserne og dermed undgik at slække på sikkerheden.

Det er meget positivt, at respekten for Vejen som Arbejdsplads, som handler om sikkerhed, på den måde har holdt luft under pandemien. I VEJ-EU uddanner vi hvert år mellem 1.000 og 1.200 kursister i at tage vare på egen sikkerhed, sikkerhed for kolleger og for trafikanter på kurset Vejen som Arbejdsplads.

I årets første 10 måneder har cirka 1.000 kursister deltaget. Det er et certifikatkursus, og VEJ-EU har med en særlig tilladelse til at fortsætte de fysiske kurser på trods af forsamlingsforbuddet også opnået en meget fin interesse blandt de danske kommuner, og i 2021 satte 37 kommuner sig på 10% af pladserne. Det er fint, men vi håber da at se endnu flere fremover.

Vejen som Arbejdsplads er vigtig og nødvendig for vejarbejderen, som rent praktisk udfører arbejdet med gul vest på tæt på den kørende trafik og de store

ADGANG TIL EKSPERTER FOR EN SLIK Vores uvilje mod at konvertere vores kurser ureflekteret til et virtuelt format handler altså ikke om, at vi ikke ønsker at gøre brug af virtuelle medier, og det er vores webinarer et godt eksempel på. Et andet godt eksempel, som peger fremad, er den virtuelle adgang til eksperter.

I mange tilfælde er distance jo ikke noget reelt problem, og vi tog derfor hul på et udviklingstiltag, hvor eksperter bidrager på kurserne netop fra distancen.

Det letter omkostningen at bruge en netforbindelse, så en ekspert kan dele sin viden en times tid eller to, og det går ikke ud over kvaliteten. Det er jo tilmed – på alle måder - ganske fornuftigt at spare eksperten for et antal kilometer og nogle timer på landevejen.

DEM MED FINGEREN PÅ PULSEN Det er også værd at fremhæve, at vi ikke bare har kigget bagud og luget ud og justeret vores kurser. Vi har også forsøgt at kigge fremad, og vi vil som alle andre gerne kunne spå om fremtiden og dermed få viden om branchen, og hvad vi skal undervise i fremover.

Det løste vi nu forholdsvis traditionelt ved at spørge KTC – Kommunalteknisk Chefforening, Dansk Infrastruktur og Vejdirektoratet om deres syn på fremtidens kompetencebehov. Vi fik således i løbet af nedlukningen rigtig gode og nyttige svar, som vi gerne vil trække fremtidige kursusaktiviteter ud af. De siger samstemmende, at der mangler kvalificeret arbejdskraft, og vi kan godt løse opgaven med at kvalificere arbejdsstyrken, mens det med kvantiteten hører hjemme andetsteds.

Kommunerne og Vejdirektoratet vil have flere og dygtige ingeniører, og kommunerne efterspørger også generalister på vej- og anlægsområdet. Entreprenørerne i Dansk Infrastruktur ønsker at øge kompetencer hos dem, der udfører anlægsprojekterne og frygter, at de store infrastrukturprojekter, der ligger foran os, vil medføre betydelig mangel på faglært arbejdskraft.

JANUAR / FEBRUAR 2022

maskiner. Men også for den tilsynsførende og for den sags skyld også ham, som foretager myndighedsbehandling og udsteder gravetilladelser m.v.

Vi har med andre ord – uden at slække på sikkerheden - brugt pandemien og nedlukningerne til at gøre os skarpere, lave revision og tilegne os erfaringer med de virtuelle muligheder. Det vil vi tage med os. Men i sidste ende er det nu genoplukningen, hvor vi nu atter kan mødes, som har været det bedste, der er sket i år.

Ikke bare for VEJ-EU, men bestemt også for de kollegiale netværk, som trives under VEJ-EU n

Vejarbejde på bro over Lyngbyvej.

VEJ-EU VEJ-EU’s formål er at understøtte behovet for ny viden og stimulere den vej- og trafikfaglige viden inden for vejsektoren gennem videndeling, kurser, seminarer, konferencer m.v.

VEJ-EU er en selvstændig nonprofit forening dannet af vejsektoren.

Foreningens medlemmer er Vejdirektoratet, Kommunernes Landsforening, DI Dansk Byggeri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Ingeniørskolernes Lærerforening for Vej- og Trafikteknik (ILVT).

TEKNIK & MILJØ

53

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

ET FORKERT ORD KAN FORVANDLE GOD JORD TIL AFFALD

Bekendtgørelser uden præcise retningslinjer. EU-direktiver med undtagelser, der ikke er implementeret i dansk lovgivning. Og ord og begreber, der brugt forkert på et øjeblik kan forvandle brugbar jord til affald. Det er ikke nemt at navigere bæredygtigt og økonomisk forsvarligt, når en kommune skal finde ud af, hvad den skal gøre med den jord, der bliver til overs fra store anlægsprojekter. En vejledning fra Vejdirektoratet kan hjælpe.

TEKST / GORDON VAHLE

Journalist, Sciencejournalist.dk FOTOS/ Vejdirektoratet

54

TEKNIK & MILJØ

I

oktobernummeret af Teknik & Miljø 2021 blev det fortalt, at KTC Undergruppen for Jord havde set sig nødsaget til at lave en vejledning i at beregne gebyrer for affaldsjord. Vejledningen med otte FAQ-spørgsmål er nu et ”uvurderligt værktøj for kommunerne i arbejdet med jord”. Det var nødvendigt at lave vejledningen, fordi ”bekendtgørelsen er uden præcise retningslinjer”, som der stod i notitsen.

De kommunale aktører er ikke ene om at have stødt på love og bekendtgørelser, der er vanskelige at tolke, og som kræver, at nogen sætter sig ned sammen med juridiske eksperter og laver en vejledning i, hvordan jorden skal håndteres. Vejdirektoratet samlede i januar 2021 en tværfaglig gruppe medarbejdere, som skulle definere retningslinjer for, hvordan de store mængder jord, som flyttes i forbindelse med vejbyggerier, bedst håndteres.

- I princippet handler vores vejledning om håndteringen af jorden, før den eventuelt bliver til affald og dermed skal gebyrbelægges, siger fagprojektleder Dorthe Munk, der var koordinator for arbejdsgruppen i Vejdirektoratet, og tilføjer, at de to vejledninger derfor supplerer hinanden.

Vejledningen ”Retningslinjer for håndtering af jord - ved planlægning, anlæg, drift og vedligehold af veje” stilles til rådighed for alle, JANUAR / FEBRUAR 2022

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

HVIS JORDEN IKKE ER AFFALD

HVIS JORDEN ER AFFALD

HVIS JORDEN ER AFFALD

Jorden skal anvendes som en integreret del af projektet eller afsættes til nyttige formål hos andre aftagere i umiddelbar forlængelse af frembringelsen.

Jorden finder ikke anvendelse i projektet, og det er nødvendigt at skille sig af med jorden.

Jorden anvendes som erstatning for primære stoffer hos aftagere, der ikke var kendt på frembringelsestidspunktet eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Jorden finder ikke anvendelse i projektet, og den kan ikke finde anvendelse som erstatning for primære råstoffer.

Brug følgende begreber:

Brug følgende begreber:

Brug følgende begreber:

• Projektjord • Håndtering • Anvendelse

• Overskudsjord • Nyttiggørelse • Gennvendelse

• Overskudsjord • Udsætning • Bortskaffelse • Depot

Skemaet viser, hvilke ord miljømyndighederne anvender på de forskellige jordtyper. Vejdirektoratet anbefaler alle, der har med vejprojektering at gøre, at bruge de rigtige begreber.

der arbejder med projektering og anlæg af veje.

Bag ved støjvolden ved Kildebjerg er der skabt et smukt kuperet landskab med en kunstig sø, som lodsejeren ønskede. Området vil med tiden blive grønt og komme til at se naturligt ud.

AFFALD SKAL UNDGÅS - Holdningen er, at jorden, der bliver til overs, når veje anlægges, så vidt muligt skal bruges i projektet eller i andre projekter tæt på. Hvis jorden ikke kan anvendes, bliver den til affald, som skal bortskaffes. Det er dyrt og i rigtig mange tilfælde spild af ressourcer. Jorden skal nemlig behandles som affald, uanset om den er forurenet eller ej, påpeger Dorthe Munk.

Det skyldes, at jord, der er i ”overskud” fra vejprojekter, ifølge EU’s Affaldsdirektiv pr. definition er affald. For Danmarks vedkommende gælder så også Affaldsbekendtgørelsen, og ifølge de fleste kommunale affaldsordninger indebærer det oftest, at jorden så skal afleveres til et miljøgodkendt anlæg.

- Det er naturligvis ikke bæredygtigt at transportere jord, der i mange tilfælde ville have kunnet anvendes, over store afstande for så blot at smide den væk.

Især fordi jorden som regel ikke er forurenet, siger Dorthe Munk om baggrunden for direktoratets vejledning.

- Men det kan faktisk lade sig gøre at undgå, at jorden ender i et affaldsdeponi. Det kræver dog, at

JANUAR / FEBRUAR 2022

man tidligt indtænker anvendelsen af projektjord ind som en integreret del af projektet, eller at man planlægger, hvordan jorden kan nyttiggøres et andet sted, tilføjer hun.

MÅ BRUGES I PROJEKTET ELLER AF NABOER Jorden må nemlig godt bruges i projektet eller i andre anlæg nær ved, og den må anvendes med det samme eller lidt senere. Anvendelse af f.eks. jordhoteller er også en mulighed, men det kræver, at det på forhånd er planlagt, hvor og hvornår jorden skal bruges.

- Hvis jorden skal undgå at ende som affald, er det således afgørende, at de mennesker, der arbejder med jordhåndtering, inddrages meget tidligt i planlægningsfasen af projektet. Hvis ikke man kan gøre rede for, hvad jorden skal anvendes til, så ’fanger bordet’.

Projektjorden bliver til affaldsjord. Der er ingen mulighed for at nyttiggøre jorden senere, og der skal gøres rede for, hvor alt affaldsjord flyttes hen og deponeres, siger Dorthe Munk, der advarer mod endnu en risiko for at ’miste’ god og brugbar jord: - Det er også helt afgørende, hvordan man benævner jorden i forskellige dokumenter om projektet. Faktisk er en oversigt over de juridiske termer, der findes, noget af det mest centrale i Vejdirektoratets vejledning, understreger fagprojektlederen.

DE RIGTIGE TERMER SIKRER ENTYDIGHED Hvis der nogle steder i dokumenter, projektbeskrivelser eller andet fremgår, at jorden er noget, der er til overs, eller som skal bortskaffes, ’fanger bordet’ også.

Et forkert ord, og jorden bliver affald og skal behandles derefter.

- Vi har lavet et ’trafiklysskema’ med en oversigt over, hvilke begreber der anvendes i de forskellige sammenhænge, og vi bruger en del ressourcer internt på at gøre det tydeligt, hvilke termer der kan TEKNIK & MILJØ

55

MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

Projektjord er anvendt til etablering af støjvold ved rasteplads Kildebjerg Syd på Fyn. Ved at arbejde med landskabsmodellering ved design af støjvolden, har den opnået flere funktioner.

Dels er volden støjreducerende ift. dækstøj fra vejen, dels er den tilpasset til omgivelserne, så den indgår harmonisk i landskabet bag volden.

56

TEKNIK & MILJØ

bruges i de forskellige sammenhænge. Til daglig skelner vi f.eks. måske ikke, om noget kan ”anvendes” eller ”genanvendes”, men der er forskel på, om du kan anvende jorden som en del af projektet, eller den skal ”genanvendes” i et andet projekt tæt ved eller i den nærmeste fremtid, påpeger Dorthe Munk.

Det er ikke blot ærgerligt og dyrt at bortskaffe noget jord som affald for så måske at skulle købe noget

TÆNK FREMTID OG SIKKERHED IND Men hvordan skal man bruge jorden for, at den ikke ender som affald? Vejdirektoratets vejledning anbefaler at være kreativ tidligt i projekteringsfasen. Det kan være, at man skal tænke på fremtidige projekter. Måske har kommunen eller andre bygherrer planer om en snarlig udbygning tæt ved vejprojektet, og i så fald kan man jo ligeså godt få bygget den støjvold, der

erstatningsjord til en støjvold eller andet, der skal etableres efterfølgende. Det er også spild af ressourcer og skadeligt for miljøet på grund af den unødvendige transport.

Ud over vejledningen arbejder Vejdirektoratet i dialog med Miljøstyrelsen på at få implementeret en undtagelse i EU-direktivet i Affaldsbekendtgørelsen. Direktivet indeholder en mulighed for, at ”ikke forurenet jord, opgravet ved anlægsvirksomhed, kan undtages for Affaldsdirektivet”, men denne undtagelse er ikke en del af den danske affaldsbekendtgørelse.

alligevel skal etableres på et senere tidspunkt.

Den skal i givet fald dimensioneres efter det kommende byggeri.

Det er ikke tilladt at overdimensionere støjvolde, men landskabsmodellering, som sikrer, at støjvolden tilpasses omgivelserne, kan være en mulighed, ligesom tilpasning af vejanlægget til omgivelserne, etablering af lysvolde, klimasikring mv. kan overvejes. Jorden kan også anvendes til at etablere fladere skråninger, som kan erstatte opsætning af autoværn. Det højner samtidig trafiksikkerheden.

- Det er specielt i projektets plan-

lægningsfase, hvor vejen designes, og miljøkonsekvensrapporten udarbejdes, at det er afgørende at undersøge og beskrive, hvordan projektjorden kan anvendes på en bæredygtig måde. Her er det vigtigt at få skabt så god viden som muligt om jordmængder, jordens geotekniske egenskaber samt afsætningsmuligheder i projektet, særligt hvis projektet kan risikere at generere en større mængde projektjord, lyder Dorthe Munks gode råd til sidst n

HER FINDER DU VEJLEDNINGEN Vejledningen ”Retningslinjer for håndtering af jord – ved planlægning, anlæg, drift og vedligehold af veje” kan indtil videre fås ved henvendelse til Maybritt Linde Mikkelsen (mlm@vd.dk) og vil på sigt kunne findes i Vejdirektoratets kvalitetsledelsessystem eller på Vejregelportalen.

JANUAR / FEBRUAR 2022

Foto: Jesper Larsen.

KLIMASIKRING

KONFLIKTER, FORANDRINGER OG ÅLANDSKABER:

Gudenåen om sommeren.

HVORDAN KAN FREMTIDENS MAGGI-TERNING SE UD? TEKST / MATHIAS UTOFT JØRGENSEN

Projektleder for helhedsplanen for vandhåndtering i Gudenåen, Silkeborg Kommune & MIRIAM JENSEN

Erhvervs PhD ved Aalborg Universitet, WSP Danmark og Skanderborg Forsyning

JANUAR / FEBRUAR 2022

Når man taler klimatilpasning tænker man oftest på byer og skybrud.

Tankerne falder ikke lige så hurtigt på ådalene i det åbne land. Men ådalene er et interessant eksempel på, at vi netop står i en brydningstid. I en brydningstid, hvor mange forskellige dagsordener, interesser og lovgivning mødes i nogle konflikter og forhandlinger.

I

Teknik & Miljø, september 2021, reflekterede vi over den aktørinddragelsesproces, som helhedsplanen for Gudenåen og EU Life projektet, C12 Gudenåen, har samarbejdet om på tværs af de syv Gudenåkommuner i et år præget

af COVID-19 og online-arbejde. Her kom vi med tre særlige anbefalinger, hvis man skulle køre en aktørinddragelsesproces på tværs af en større geografi: 1) Forsøg at fokusere på aktørernes interesser, ikke deres positioner, 2) Sørg for at gøre brug af visuTEKNIK & MILJØ

57

elle elementer, såsom kort og postit notes, 3) Medtag et fremtidsorienteret fokus i øvelser med aktører.

I denne artikel vil vi reflektere lidt videre og tænke over de rammer, mange aktørinddragelsesprocesser står i, i dag. For hvordan forhandler man på tværs af interesser om fremtidens landskaber, i netop landskaber præget af store forandringer og omstillingsprocesser?

Foto: Jesper Larsen.

KLIMASIKRING

PLANER FOR FREMTIDEN MED AFSÆT I NUTIDEN? Det er en kendsgerning, at klimaet ændrer sig, og at vi arbejder på at tilpasse os de nye klimarealiteter. Men denne ændring sker også samtidig med, at vi ser nye dagsordner få mere og mere fokus.

Det drejer sig blandt andet om CO2, biodiversitet, anvendelse af naturen og meget andet. Alle disse dagsordener er med til at sætte deres præg på landskabet og den

Det er en kendsgerning, at klimaet ændrer sig, og at vi arbejder på at tilpasse os de nye klimarealiteter. Men denne ændring sker også samtidig med, at vi ser nye dagsordner få mere og mere fokus måde, vi kan og skal forvalte det på. Der er altså, udover en masse forandringer i landskabet, både klima- og miljømæssige, men også samfundsmæssige omstillingsprocesser, som sætter deres præg på de fysiske omgivelser, vi bevæger os i. Og alle disse ting sker på én gang. I midten af alle disse forandringer står en række lokale aktører, som forsøger at forstå og navigere i landskaber, som forandrer sig. Det kan medføre konflikter, f.eks. fordi lokale historier om, hvordan landskabet altid har set ud, møder krav udefra om, hvilken retning landskabet skal forandres i.

KONFLIKTER OM FREMTIDENS ÅLANDSKABER SOM EN RESSOURCE I brændpunktet af disse konflikter står planlæggere, som skal mediere eller facilitere dialogen på tværs af interesser i denne ”brydningstid”, der peger mod en usikker og kompleks fremtid. De står altså i en nutid, hvor de landskaber og sy58

TEKNIK & MILJØ

Oversvømmelse i februar 2020.

stemer, lokale aktører bevæger sig i, ændrer sig hurtigt, og hvor der ikke er en omstillingsparathed - en robusthed - der kan følge med. Her bliver konflikterne mellem aktørerne ofte set som en begrænsning for det mulige løsningsrum i stedet for en ressource. Det interessante er dog her, at ændringer i det kendte landskab og de konflikter, ændringerne medfører, ofte mobiliserer en masse aktører. Det skaber engagement, passion og nye dialogforummer. I lokale inddragelsesprocesser kan der derfor dannes ny viden og videndeling på tværs af interesser, der aldrig har mødtes før. Konflikter og forandringer skal derfor ikke blot ses som begrænsninger, men også som muligheder,

der, hvis tacklet korrekt, kan skabe fremtidsorienterede, holistiske løsninger med lokalt genklang. Så det at arbejde i helheder bliver kun mere og mere relevant og vigtigt, sådan at de forskellige dagsordner kan nås og integreres på den bedst mulige måde. Og her et det helt centralt, at de forskellige aktører er med på det tog, som er sat i gang, for at vi kan få skabt den bedst mulige endestation.

HÅNDTERING AF KONFLIKTER I BRYDNINGSTIDER Spørgsmålet om, hvordan man rent praktisk ser konflikter som muligheder og ikke begrænsninger i en brydningstid, er dog JANUAR / FEBRUAR 2022

KLIMASIKRING

Det handler altså kort sagt om at hoppe ind i den anden persons billedramme, både for forhandlingslederen, men også for de forhandlende. For at opnå de bedste mulige løsninger i fællesskab, skal man sørge for, at ingen taber på det, men at alle vinder lidt, som vi kom ind på i sidste artikel sering og det engagement, der er til stede, til at få udviklet nogle helhedsorienterede løsninger, der medtager de forskellige fortællinger om åen, der allerede eksisterer.

Hvis tacklet strategisk, kan det skabe langvarige forhold på tværs, mere robusthed og løsninger med ikke bare merværdi, men også lokal genklang.

straks større. Der findes ikke én færdigudviklet tilgang til, hvordan man kan gribe aktørinddragelse og forhandlinger an i brydningstider, men vi har dog alligevel ét centralt, og simpelt, bud. For lokale aktører rammesætter forandringer i landskabet på helt forskellige måder. For eksempel så tager en landmand måske udgangspunkt i familie- eller generationsfortællinger om ålandskabet, mens en arkæolog måske ser på ålandskabet med kulturhistoriske briller, der går helt tilbage til stenalderen. Så har vi nogle miljøorganisationer, der måske kigger på landskabets forandringer i forhold til økosystemet og naturlige cyklusser. Der er altså forskellige tidslige perspekJANUAR / FEBRUAR 2022

tiver på åen, der former den måde, vi mødes i nutiden og forhandler fremtidens landskaber på. Her er nøglen at forstå de forskellige fortællinger om det forandrede ålandskab, der er til stede, og hvordan de former det nutidige løsningsrum. Det handler altså kort sagt om at hoppe ind i den anden persons billedramme, både for forhandlingslederen, men også for de forhandlende. For at opnå de bedste mulige løsninger i fællesskab, skal man sørge for, at ingen taber på det, men at alle vinder lidt, som vi kom ind på i sidste artikel. Det er nemlig kernen i metoden Mutual Gains Approach. For at udnytte konflikterne som en mulighed, skal man derfor udnytte den mobili-

ET ØGET FOKUS PÅ ÅDALENE Ådalene er et område, som kan udvikles meget mere, og hvor de gode multifunktionelle løsninger skal findes. Der er ofte også i de åbne ådale mere lovgivning, som er stærkt rammesættende ift. klimatilpasning, som man ikke på samme måde ser i byerne. I arbejdet med helhedsplanen for Gudenåen var mulighederne for at kunne sikre byerne mere velkendte, hvorimod de gode løsninger i de åbne ådale var mere ukendte.

Der er værktøjer som jordfordeling, klima- lavbund og lignende ordninger, som kan kompensere, men ikke fjerne vandet. Spørgsmålet er, hvordan man i fællesskab kan skabe ådale, hvor der er plads til vandet, som understøtter nationale dagsordener og omstillingsprocesser - men også samtidig tager de lokale interesser og værdier med ind. Her er spørgsmålet, om man har den rigtige viden om fremtiden, altså kender vi reelt de behov og ønsker, som vi skal planlægge efter på den lange bane i klimatilpasningssammenhænge? Vi kan ikke finde de gode helhedsorienterede løsninger ved kun at kigge ned i de traditionelle løsningskataloger. Vi skal inspireres på nye måder. Og den inspiration kan vi måske allerede finde i landskabet, hos aktørerne og i de konflikter, vi ser n TEKNIK & MILJØ

59

KLIMASIKRING

Tommy Troelsens Park dribler vandet væk fra kældre og gader En vigtig strategisk brik i Vejle Kommunes bestræbelser på at holde oversvømmelser væk fra kældre og gader er nu lagt med den rekreative klimapark Tommy Troelsens Park.

TEKST / ULLA PIA GEERTSEN

Klimakoordinator og projektleder, By, Land og Klima, Vejle Kommune FOTO/ Andreas Uggerhøj

I

grænselandet mellem Vejles pulserende midtby og den grønne bøgeskov ligger en boldbane. Men ikke en helt almindelig boldbane. Boldbanen, der er navngivet efter byens afdøde fodboldmester, Tommy Troelsen, er i dag forvandlet til en rekreativ og attraktiv klimapark, der opfylder hele tre formål: En attraktiv park for rekreativt ophold og leg, forsinkelse af vand ved ekstreme vejrsituationer og en omkostningsfornuftig løsning ved at holde vandet på overfladen i stedet for i bassiner under jorden.

UDFORDRET AF VAND Siden slutningen af 1800-tallet er der blevet sparket bold og

motioneret på de grønne arealer i Vejle. Men for et par år siden gik gravemaskinerne i gang på det mere end 100 år gamle areal.

-Vejle er udfordret af vand både fra fjorden, fra oven og fra undergrunden, og når himlen for alvor åbner op for sluserne og sender skybrud hen over fjordbyen, er der risiko for vand i både gader og kældre i midtbyen. Derfor har Kystdirektoratet udpeget Vejle som et af 14 områder i Danmark, der er særligt udsat for oversvømmelser, forklarer Ulla Pia Geertsen, klimakoordinator og projektleder i By, Land og Klima.

VELLYKKET SAMARBEJDE Vandudfordringen kræver alternative løsninger og ikke mindst samarbejde mellem flere instanser og forvaltninger. Som led i Klimaprojekt Østbyen er den gamle boldbane en strategisk vigtig brik i bestræbelserne på at forsinke det vand, der løber ned ad de stejle skrænter og bakker til midtbyen og ikke mindst til den østlige del af Vejle by.

Klimaprojektet står i dag som et bevis på et helt nødvendigt og meget vellykket samarbejde mellem det selvstændige Vejle Spildevand på den ene side og de to kommunale forvaltninger, Teknik & Miljø og Kultur & Sundhed i Vejle Kommune, på den anden side – med økonomisk støtte fra EU-projektet CATCH i ryggen.

BANER BLIVER TIL BASSINER -Vi har udskiftet de gamle rør under banen til nye og meget større rør. Og boldbanen er udvidet til også at give plads til leg, ophold og vandforsinkelse, forklarer klimakoordinatoren og uddyber: -Når vandet løber ned mod byen

60

TEKNIK & MILJØ

i en sådan grad, at de udvidede rør ikke længere kan rumme mængderne af vand, står Multibanen klar til at lade sig oversvømme og forsinke vandet. Kan Multibanen ikke længere rumme mere vand, flyder vandet videre ud i Pulsbanen og i sidste ende ned i den nederste boldbane, inden det flyder videre gennem de store rør, under jernbanesporene og ud i Vejle Fjord.

KLIMAPROJEKTET KLAR I 2022 -Nu er Tommy Troelsens Park en realitet og benyttes allerede hyppigt af både Vejle Friskole på den anden side af vejen og af byens borgere. I løbet af de kommende måneder vil rørene blive ført under jernbanen, så vandet har fri passage ned mod fjorden. Vi forventer, at hele Klimaprojekt Østbyen står færdig i marts 2022, siger Ulla Pia Geertsen.

Og navnet Tommy Troelsen?

Tja, her valgte Vejle Kommune at inddrage borgerne, som via mail og Facebook kunne komme med deres bud på et passende navn.

Og selvfølgelig skulle den tidligere OL-sølvvinder i 1960 lægge navn til den park, hvor han i sine helt unge dage lærte de første driblinger og tacklinger n JANUAR / FEBRUAR 2022

INDEKLIMA

I et forskningsprojekt, gennemført i et callcenter af DTU, målte man medarbejdernes produktivitet (antal samtaler pr. dag), først i deres hidtidige indeklima og efterfølgende ved en optimal ventilation. Produktiviteten blev øget med 9 %.

ENERGI OG ØKONOMI TROMLER INDEKLIMAET – DET MÅ VI LAVE OM PÅ TEKST / ARNE VOLLERTSEN

Skribent, Systemair A/S

Vi taler for lidt om trivsel og sundhed og for meget om økonomi og energioptimering, når vi bygger nyt eller energirenoverer eksisterende byggeri. Vi skal tænke mere holistisk, når vi laver regnestykket, mener Søren Norman Andersen, adm. direktør i Systemair, og professor Bjarne W. Olesen, Center for Indeklima og Energi på DTU.

JANUAR / FEBRUAR 2022

Tag et gennemsnitligt kontorlokale. Hvad koster det? Faktisk er lønudgiften til de ansatte, der arbejder på kontoret, 100 x større end udgiften til lokalets energiforbrug. Sagt på en anden måde: Hvis dårligt indeklima resulterer i blot 1 % flere sygedage eller 1 % lavere produktivitet hos de ansatte, så svarer det til hele energiforbruget. Det regnestykke burde gøre os meget mere bevidste om betydningen af indeklima på vores arbejdspladser. Men sådan er det desværre ikke, selv om utallige undersøgelser ellers påviser, at TEKNIK & MILJØ

61

INDEKLIMA

dårligt indeklima har en direkte og målbar effekt på medarbejdernes produktivitet, trivsel og sygefravær.

-På andre områder går vi utroligt meget op i sundhed, motion og god ernæring. Men når det gælder arealer, vi opholder os på indendørs, f.eks. kontor eller hjem, så er det økonomi, tekniske parametre og energieffektivitet, der styrer, siger Søren Norman Andersen, adm. direktør i Systemair.

Tag et gennemsnitligt kontorlokale. Hvad koster det? Faktisk er lønudgiften til de ansatte, der arbejder på kontoret, 100 x større end udgiften til lokalets energiforbrug.

Sagt på en anden måde: Hvis dårligt indeklima resulterer i blot 1 % flere sygedage eller 1 % lavere produktivitet hos de ansatte, så svarer det til hele energiforbruget.

62

TEKNIK & MILJØ

TÆNK NYT Vi skal tænke en bygnings økonomi på en ny måde. Lad være med at kigge isoleret på driftsudgifter og energieffektivitet. Tag de holistiske briller på og i stedet se på en bygnings samlede økonomi, inklusive menneskene i den. Øget sygefravær og reduceret produktivitet på grund af dårligt indeklima er et aspekt, der også kan gøres op i penge. Alligevel bliver det ofte glemt, mener Søren Norman Andersen.

Bjarne W. Olesen, ekspert i indeklima og professor på DTU, er enig.

-Betydningen af godt indeklima er grundigt undersøgt og doku-

Betydningen af godt indeklima er grundigt undersøgt og dokumenteret. Derfor kan det undre mig, at vi ikke tager den viden med i regnestykket, når vi beregner økonomi i forbedring af indeklimaet - Bjarne W. Olesen, ekspert i indeklima og professor på DTU

menteret. Derfor kan det undre mig, at vi ikke tager den viden med i regnestykket, når vi beregner økonomi i forbedring af indeklimaet. Det koster selvfølgelig nogle penge at installere ny ventilation.

Men man glemmer at medtage det reducerede antal sygedage og øgning af de ansattes produktivitet. Opnår man her en forbedring på bare 1 %, så er det lig med hele energibudgettet. Regnes det på den måde, vil investeringens tilbagebetalingstid være et år eller to.

Bjarne W. Olesen henviser til et af sine forskningsprojekter, gennemført i et callcenter. Her målte man medarbejdernes produktivitet (antal samtaler pr. dag), først i deres hidtidige indeklima og efterføl-

gende ved en optimal ventilation.

Produktiviteten blev øget med 9 %.

BØLGE AF ENERGIRENOVERINGER Ifølge Søren Norman Andersen risikerer vi, at den kommende bølge af energirenoveringer vil tromle hensynet til indeklimaet endnu mere. For at fremme den grønne agenda ønsker EU en gennemgribende energirenovering af den eksisterende bygningsmasse i Europa. Men igen har man fokus på energioptimering, mens sundhed og indeklima er presset langt ned på listen. EU-Kommissionen har indtil videre afvist at indarbejde konkrete krav til indeklima i det kommende, reviderede energiper-

JANUAR / FEBRUAR 2022

INDEKLIMA

formance direktiv. Men netop konkrete, målbare krav er der brug for på området, mener Søren Norman Andersen.

-Herhjemme har vi nogle vejledninger, der omhandler indeklima.

Men erfaringen viser, at de ikke har samme effekt som et decideret lovkrav. Jeg tror, der er brug for mere klare og faste regler på området.

Det siger jeg vel vidende, at konsekvensen vil være, at vi skal gøre ganske meget ved den eksisterende bygningsmasse. Men laver man det holistiske regnestykke, så er der faktisk god økonomi i det.

INGEN MODSÆTNING For øvrigt er der ifølge direktøren fra Systemair ingen modsætning mellem et godt indeklima og en god driftsøkonomi i en bygning.

Gør man det rigtigt, kan man få begge dele. Det bekræfter Bjarne W. Olesen: -Tilbage i 70’erne havde vi den første store renoveringsbølge. For at reducere bygningernes varmetab gjorde man dem tættere. Men man glemte ventilationen. Det gav energirenovering et dårligt ry, fordi mange begyndte at lide under dårligt indeklima. Nu er vi heldigvis blevet klogere. Man kan sagtens lave højeffektiv energirenovering og samtidig forbedre indeklimaet, uden driftsomkostningerne stiger nævneværdigt.

MÅLBARE VÆRDIER EFTERLYSES Bjarne W. Olesen og Søren Norman Andersen er enige om, at der er brug for klarere og mere faste regler for kvaliteten af bygningers indeklima. Især efterlyser de, at der i bygningsreglementet fastsættes konkrete, målbare værdier for godt indeklima, baseret på anerkendte standarder. Samtidig bør der indskrives krav om løbende inspektion, vedligehold og eftervisning af, at indeklimaet lever op til standarderne hen over hele bygningens levetid.

-Det er økonomien, der blokerer, mener Bjarne W. Olesen. De, der skriver bygningsreglementet, har fået at vide fra ministeriet, at nye krav og regler ikke må fordyre bygningsprocessen. Men man bør gøre regnestykket op på en mere holistisk måde og medtage det reducerede sygefravær og den øgede produktivitet, man opnår med et JANUAR / FEBRUAR 2022

-Tænk på, at et voksent menneske hver dag i gennemsnit indtager 1 kg fast føde, 2 kg væske og 15 kg luft, siger Søren Norman Andersen, direktør i Systemair. -Vi skal blive meget bedre til at italesætte sundhed og trivsel, når det handler om de bygninger, vi arbejder i.

optimalt indeklima. Ser man sådan på det, er der ikke tale om en fordyrelse. Tværtimod vil det være en god investering.

LEJERNE KRÆVER GOD LUFT Søren Norman Andersen glæder sig dog over, at man i byggebranchen i stigende grad møder krav

-De, der skriver bygningsreglementet, har fået at vide fra ministeriet, at nye krav og regler ikke må fordyre bygningsprocessen.

Men man bør gøre regnestykket op på en mere holistisk måde og medtage det reducerede sygefravær og den øgede produktivitet, man opnår med et optimalt indeklima. Ser man sådan på det, er der ikke tale om en fordyrelse. Tværtimod vil det være en god investering, siger Bjarne W. Olesen, Center for Indeklima og Energi på DTU.

til indeklima af kontorbyggeri, der prioriterer medarbejdernes indeklima. De stiller krav til udlejer og bygherre om god ventilation og luftkvalitet og støtter sig til en række danske og internationale certificeringsordninger på området. Disse ordninger har i stigende grad også fokus på, at man ikke kan nøjes med at dokumentere det gode indeklima på papiret, inden bygningen tages i brug. Det skal måles løbende, også for at fastholde optimale arbejdsbetingelser for medarbejderne, selv om dele af byggeriet ændrer funktion undervejs.

-Tænk på, at et voksent menneske hver dag i gennemsnit indtager 1 kg fast føde, 2 kg væske og 15 kg luft, siger Søren Norman Andersen. Vi skal blive meget bedre til at italesætte sundhed og trivsel, når det handler om de bygninger, vi arbejder i. Det skal højere op på agendaen, ikke mindst i lyset af den bølge af energirenovering, som er på vej. Vi bakker naturligvis 100 % op om de europæiske klimamål, og vi er stolte af, at Danmark er et foregangsland på området. Men vi må ikke kaste indeklimaet under bussen i vores iver for at nå de grønne mål. Man kan sagtens energioptimere og samtidig forbedre indeklimaet, bare man gør det på en intelligent måde n TEKNIK & MILJØ

63

LEDELSE

Spil hinanden bedre

– det vigtige samspil mellem kommuner og selskaber Kommunalvalget i november betyder nye ansigter i bestyrelserne i mange af de kommunalt ejede selskaber, fonde, selvejende institutioner, råd og nævn, hvor en bestyrelsespost er reserveret til en lokalpolitiker. Starten på valgperioden er en oplagt anledning til at anspore det gode samarbejde til gavn for både kommunen og selskaberne.

TEKST / JESPER HOSBOND JENSEN

Chefkonsulent, Komponent & KALLE SYBERG KJÆR

Centerchef, Komponent

Med nytåret 2022 følger en lang række nye medlemmer af landets kommunalbestyrelser. Tillykke til alle jer, der er blevet valgt. Især til jer, der er nyvalgte, og I er faktisk flere end normalt: Knap 1.000 nyvalgte sætter sig i det nye år for første gang til rette i byrådssalen for at påtage sig den store opgave, det er, at lede en kommune og gå forrest i udviklingen af jeres lokalområde. Og der bliver nok at tage fat på.

Som vi ser det, står vi lige nu med særligt to vigtige, tværgående dagsordener: Behovet for virkningsfulde tiltag på klimaområdet og udfordringerne med mangel på arbejdskraft på en række af de store velfærdsområder.

Som vi ser det, står vi lige nu med særligt to vigtige, tværgående dagsordener: Behovet for virkningsfulde tiltag på klimaområdet og udfordringerne med mangel på arbejdskraft Det politiske arbejde med at prioritere på tværs er en afgørende vigtig opgave, som bliver endnu vigtigere i valgperioden 20222025. Det er kommunalbestyrelsen, der har forpligtigelsen til at påtage sig det helhedsorienterede blik på kommunernes opgaver, der breder sig over et større fagligt spænd end nogensinde. Samtidig forventer borgere og en lang række lokale aktører i stigende grad at blive inddraget i beslutningerne.

64

TEKNIK & MILJØ

DOBBELTROLLEN SOM POLITIKER OG BESTYRELSESMEDLEM I ET SELSKAB Meget velfærdsudvikling sker i dag i et tæt samspil med kommunalt ejede selskaber, fonde, selvejen-

de institutioner, råd og nævn, som i forskelligt omfang leverer velfærdsydelser og understøtter infrastrukturløsninger, der er med til at definere en kommunes profil.

Kommunalbestyrelsesmedlemmer, der udpeges til bestyrelsen for et JANUAR / FEBRUAR 2022

LEDELSE

kommunalt ejet selskab, varetager en rolle, der har stort potentiale og er meget kompleks.

I de kommunalt ejede forsynings- og infrastrukturselskaber tager bestyrelsesarbejdet typisk afsæt i selskabsloven – med §60-selskaber som den største undtagelse. Kommunen og de politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer har forskellige roller, der forenklet sagt kan defineres som ejer, myndighed og samarbejdspartner.

I selskaberne har bestyrelsesarbejdet fokus på virksomheden og dens udvikling. De kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer er udpeget af ejeren(e) og skal i selskabsbestyrelserne arbejde for at udvikle selskabets forretning. Øvrige roller som myndighed og samarbejdspartner varetages primært af selskabernes og kommunernes ledere og medarbejdere.

Den dobbeltrolle, som politikerne varetager, skal understøttes af et tæt samspil med forvaltningen og kommunens strategier og politikker på området. En

delikat øvelse, som ikke altid en nem. Slet ikke, hvis man er nyvalgt.

POLITIKERNE SOM BROBYGGERE Hos Komponent oplever vi en stærk ledelsesmæssig udvikling i samarbejdet mellem kommunerne og i selskaberne. Hvor udviklingen i selskaberne typisk JANUAR / FEBRUAR 2022

Det er afgørende, at forvaltningerne understøtter politikerne i at varetage denne rolle. Og faktisk har de et godt afsæt for at lykkes med netop det. har karakter af øget opmærksomhed på udvikling af driften, bestyrelsens sammensætning, kompetenceudvikling og evalueringer, så er der i kommunerne stadig større opmærksomhed på ejerstrategier og udøvelse af det aktive ejerskab.

Ejerstrategien er typisk ét element i det aktive ejerskab. Den er vigtig politisk, men anvendes i praksis mest af alt i dialogen mellem kommunernes forvaltning og selskabernes direktion. Vi ser et stort potentiale i en øget dialog – både mellem forvaltningerne, men i endnu højere grad mellem kommunalbestyrelsen og selskabernes bestyrelser for at få politikker og strategier til at hænge sammen på tværs. De politisk valgte bestyrelsesmedlemmer har det bedste udgangspunkt for at tage initiativ til sådan en dialog. Derfor spiller de også en central rolle som brobyggere, hvis vi sammen skal lykkes med de store tværgående dagsordner.

Det er afgørende, at forvaltningerne understøtter politikerne i at varetage denne rolle. Og faktisk har de et godt afsæt for at lykkes med netop det. Det er nemlig forvaltningerne, som indgår i den tætte og løbende dialog med selskaber og aktører bl.a. med afsæt i ejerstrategien og i forbindelse med serviceog myndighedsopgaver på området. De kontakter, samspil og netværk kan forvaltningen anvende til at spille politikerne bedre.

DET ER VIGTIGT – OG SVÆRT I Komponent ønsker vi at understøtte, at alle kommunalpolitikere føler sig klædt på til arbejdet i kommunale bestyrelser, som politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer og i selskabsbestyrelser. Derfor arbejder vi med en række kommuner og selskaber om denne del af den kommunalpolitiske virkelighed ud fra en klar ambition om at styrke politikernes evne til at navigere mellem de forskellige roller, de indtager.

Vi ønsker dermed at bidrage til den del af velfærdsudviklingen, som i stigende grad sker i komplekse samspil mellem kommuner og andre aktører, så det store potentiale for et stærkt samarbejde om kommunal velfærdsudvikling kan udfolde sig bedst muligt.

I den forbindelse er det væsentligt at udvikle samspillet mellem politikere og forvaltning. Det sætter Komponent bl.a. fokus på i de konkrete forløb for bestyrelser, selskaber og kommuner. Men også i forbindelse med Kattegat, der er tilbuddet til nyvalgte medlemmer af kommunalbestyrelserne, og i de konkrete forløb for makkerskabet mellem udvalgsformand og direktør.

Det er vigtigt at øge opmærksomheden omkring den fælles indsats, styrke vidensgrundlag og mulighederne for at lykkes i de forskellige roller – for sammen kan vi mere! n TEKNIK & MILJØ

65

Kort Nyt – fra hele Danmark /

LANDBRUGSJORD

Mere end hver 10. kommune vil forandre landbrugsjord, så det gavner hele lokalområdet Kommunerne søger i stigende grad støtte til at få forvandlet landbrugsjord til natur, som både gavner klima og miljø og øger borgernes mulighed for at bruge naturen.

Ved Holmehaven nær Assens håber kommunen, at de første nye træer snart kan plantes.

Her er planen, at op mod 300 hektar skov og et vådområde skal brede sig. Tidligere landbrugsjord skal på den måde beskytte grundvandet, nedbringe CO2-udledningen, beskytte mod oversvømmelser og give bedre gå-tur-muligheder for naturelskere.

MULTIFUNKTIONEL JORDFORDELING • Ordningen, som kommunerne og Naturstyrelsen har søgt, hedder Multifunktionel jordfordeling (MUFJO).

• MUFJO åbnede i 2020. Indtil videre er fem projekter i fem kommuner godkendt. Tre af projekterne sker i samarbejde med lokalafdelinger i Naturstyrelsen. Yderligere tre projekter er ved at blive undersøgt før endelig godkendelse, og så er der kommet fem nye ansøgninger i løbet af efteråret.

• De fem nye ansøgninger beder om støtte til jordfordeling af cirka 2.800 hektar.

• Der er foreløbigt givet godkendelse til multifunktionel jordfordeling af cirka 3.300 hektar i Tønder, Viborg, Svendborg, Assens og Slagelse kommuner.

• 6-7.000 hektar jord skal fordeles under ordningen.

• Der er afsat 150 millioner kroner til multifunktionel jordfordeling.

• Jordfordelingsfonden skal give erfaringer og input til en eventuel senere multifunktionel jordreform i større skala.

66

TEKNIK & MILJØ

Og nu vil flere kommuner gøre som Assens. Landbrugsstyrelsen har netop modtaget fem nye ansøgninger, hvor kommuner søger om hjælp til at få landbrugsjorden til at skifte fra landbrugsdrift til natur, så jorden tjener flere interesser i hele lokalområdet.

De fem nye projekter, hvor kommuner har søgt om hjælp til at fordele jorden, ligger i Horsens, Vesthimmerland, Esbjerg, Solrød og Ringkøbing-Skjern kommuner. Fem projekter i andre kommuner er allerede i gang, og ansøgninger til tre øvrige projekter er ved at blive undersøgt.

-Flere kommuner har opdaget, at fordeling af landbrugsjord gemmer på nøglen til at løse flere problemer på én gang. En mark, der bliver taget ud af drift, kan både give flere dyr og mennesker adgang til naturen, sænke udledningen af kvælstof, sikre mod klimarelaterede oversvømmelser og måske noget helt fjerde på samme tid, siger Frank Kargo, enhedschef i Landbrugsstyrelsen.

SKAL BÅDE GAVNE GRUNDVAND OG FUGLEKIGGERE Helt konkret kan kommunerne eller Naturstyrelsen søge om hjælp til at få landbrugsjorden fordelt gennem forhandlinger med landmændene. Nogle landmænd sælger deres marker, andre får nye marker et andet sted. Det helt centrale element i forvandlingen er frivillighed.

- Vi har hjulpet landmænd med at bytte marker i over 100 år for at give mere effektiv landbrugsdrift. Det nye ved de her projekter er, at vi fordeler landbrugsjorden med øje for miljøet, borgerne og landmændenes interesser på samme tid, siger Frank Kargo.

I de fem nye projekter er målene blandt andet at forbedre vandmiljøet ved at genoprette en mose og reducere drivhusgasudledningen ved at rejse nye skove. Og med stier, fugletårne og en trækfærge er det samtidig ambitionen, at naturen åbnes for flere borgere og dyr.

Kilde: Landbrugsstyrelsen

KARANTÆNESKADEGØRERE

VIL DU SIKR Er der huller i ahornen, zigzag-striber under birkens bark eller larver i træemballagen? Vi hjælper gerne med at opgradere kommunens grønne medarbejdere, så de kan genkende karantæneskadegørere og reagere ved fund.

Landbrugsstyrelsen igangsætter i 2021-2022 et projekt, hvor vi tilbyder at instruere centrale medarbejdere på de grønne områder i Danmarks kommuner i at spotte udvalgte karantæneskadegørere og symptomer på dem, så de nemt kan instruere kolleger, som er beskæftiget i pleje af kommunens grønne områder.

Landbrugsstyrelsen leverer informations- og instruktionsmaterialet. Instruktionen foregår på webinarer, som dels afholdes live, og dels uploades på vores hjemmeside, så de kan bruges, når det passer dig. Informationsmateriale findes på vores hjemmeside Plantesundhed.dk - men vi sender også gerne en startpakke til dig.

Projektet er igangsat på baggrund af erfaringer fra et pilotprojekt udført i samarbejde med to danske kommuner i 2019-2020.

Landbrugsstyrelsen overvåger løbende for karantæneskadegørere i naturområder, skove, parker, i produktionen og i handelen. Det er skadegørere, der udgør en særligt alvorlig trussel mod vores kulturog naturlandskab og produktionen af planter. Der er pligt til at bekæmpe dem ved fund.

VI HAR BRUG FOR FLERE OPMÆRKSOMME ØJNE! Hvis et angreb opdages tidligt, er der gode muligheder for at udrydde JANUAR / FEBRUAR 2022

Kort Nyt – fra hele Danmark /

RE SUNDE PLANTER I DIN KOMMUNE skadegøreren og begrænse skaden.

Derfor er det vigtigt, at ”grønne medarbejdere” i din kommune er opmærksomme og ved, hvad de

skal kigge efter, og hvordan et fund skal anmeldes til Landbrugsstyrelsen. Ved fund af en karantæneskadegører vil vi hurtigt gribe

ind og udrydde skadegøreren til glæde for os alle.

Kilde: Enheden for Biosikkerhed i Landbrugsstyrelsen

7 GODE GRUNDE TIL AT DELTAGE I LANDBRUGSSTYRELSENS PROJEKT • Du er med til at beskytte kommunens grønne oaser og rekreative områder • Jo tidligere et angreb opdages, jo bedre muligheder er der for at bekæmpe det • Et angreb kan få store økonomiske og kulturelle konsekvenser • Et vejtræ koster 50.000 kr. og kan være svært at reetablere • Det kræver kun en lille investering i tid for, at medarbejderne klædes på til at genkende relevante karantæneskadegørere • Engagement i projektet kan bidrage til kommunens branding som ´Grøn kommune´ • Indsatsen kan fungere som led i medarbejderes efteruddannelse og skabe øget medejerskab og interesse for arbejdet Hjemmesiden er: https:// lbst.dk/tvaergaaende/ plantesundhed-sammen-sikrer-vi-sunde-planter/partnerskaber-om-sunde-planter-i-din-kommune/ Vi håber, at du og din kommune vil være med, så vi sammen kan sikre sunde planter!

JANUAR / FEBRUAR 2022

TEKNIK & MILJØ

67

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

BLIV MEDLEM AF KTC Som medlem af KTC står du sammen med andre kommunale direktører og chefer i en stærk faglig og indflydelsesrig forening.

“I KTC er det vores vision, at beslutningstagere lytter til os som en stærk og uvurderlig faglig organisation, de kan spørge til råds.

En organisation, der har klare bud på fremtidens løsninger.”

Grundfortællingen om KTC

KONTAKT OS: ktc@ktc.dk 7228 2804 www.ktc.dk

KTC DRIVER FAGLIGE- OG DIGITALE NETVÆRK FOR DIREKTØRER OG CHEFER KTC OPNÅR INDFLYDELSE GENNEM HØRINGSARBEJDE OG FAGGRUPPER KTC ARRANGERER KONFERENCER, TEMADAGE OG REGIONALE MØDER

GENNEM KOLLEGIALE OG FAGLIGE NETVÆRK I KTC, BLIVER KOMMUNENS OG DIN EGEN INDFLYDELSE STYRKET!

LÆS MERE PÅ KTC.DK