Teknik & Miljø - Januar/Februar 2021

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 1

FEBRUAR 2021

ÅRGANG 121

TEMA: PLANLÆGNING

HVAD ER PLANEN I DET ÅBNE LAND?

TEMA: MOBILITET & INFRASTRUKTUR

90 % MINDRE CO2 ELLER DK’S FØRSTE SOLCELLEVEJ? DK 2020 – 46 NYE KOMMUNER I GANG

FOKUS: DEMOGRAFI HVAD KAN DE I KLITMØLLER?

3 GODE GRUNDE TIL AT TÆNKE ”SMART BUILDING” Startpakken til en sund og intelligent bygning IoT by Brunata

• Du får besked om problemer i tide, så du kan undgå akutrenoveringer.

• Du kan skabe et optimalt indeklima for skoleelever, plejehjemsbeboere og medarbejdere.

• Du kan spare på energien og få en grønnere kommunal profil.

Kontakt Brunata og hør mere om Smart Building.

Vi er eliteleverandør til det offentlige og har allerede leveret tusindvis af intelligente løsninger.

Læs mere på brunata.dk/building

LEDER

DEMOGRAFIÆNDRINGER SKABER UDVIKLING TEKST / AGNETE THOMSEN

KTC, bestyrelse

Grundlaget for udviklingen af en kommune findes ofte på planområdet og inden for de øvrige tekniske fagområder. Det ved vi jo godt, og vi ved naturligvis også, at andre fagområder også skaber masser af udvikling. Derfor samarbejder vi naturligvis på tværs af fagområder i kommunerne om strategiske dagsordener. Demografiudviklingen er sådan en dagsorden, der skal samarbejdes om for at finde løsninger. Når der kommer flere ældre, som har et andet boligbehov end hidtil, når der er flere – eller færre - børn i skolealderen, så kalder det på udvikling af kommunen. Der skal skabes nye bydele, planlægges for afvikling af områder, genskabes liv i områder eller genskabes natur, nytænkes boligformer, bygges eller nedlægges skoler og daginstitutioner, infrastrukturen skal gentænkes – ja rækken af strategiske tiltag, der skaber udvikling i kommunerne, er lang.

DEMOGRAFIEN STILLER KRAV Dette nummer af bladet rummer artikler, som har demografiudviklingen som omdrejningspunkt.

Hvorfor? Fordi demografiudviklingen tvinger kommunerne til at tænke nyt. Ændringerne i demografien i Danmark er til at få øje på. I en af artiklerne beskrives, hvordan 29 % af befolkningen om 20 år vil være over 60 år, og at allerede om 10 år vil der i hver 6. kommune være en befolk-

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

FEBRUAR 2021

ning, hvor mindst 10% er over 80 år. Der ligger således en stor opgave foran os med tilpasning af boligudbuddet og andre tiltag for at give et strategisk svar på de demografiske udfordringer.

Urbanisering er en anden fremtrædende demografiændring, som påvirker langt de fleste kommuner. For nogle kommuner er det den rigtige retning at centralisere serviceydelser og tilbud. Det giver også muligheder for at agere mere grønt og få plads til f.eks. vedvarende energi eller til andre klimatiltag. For andre kommuner handler det om at fastholde borgere, der bor i mindre lokalsamfund i yderområderne, og om hvordan man finder veje til at få hverdagen til at hænge sammen for folk i yderområderne og dermed udvikle sådanne lokalområder. Det vigtigste er ikke, hvad man kommer frem til, men at man i kommunerne analyserer udviklingen og tager stilling til, hvilken strategisk vej man vælger.

NYE TANKER OG NYE SKRIDT Vi er i alle kommuner i gang med at tænke nyt og udvikle svar på udfordringerne. Læs f.eks. artiklen om, hvordan der er arbejdet strategisk i Klitmøller med at vende udvikling og skabe et sted med X-faktor. Klitmøller var en lille vestjysk kystby, hvor affolkning var en udfordring. Arbejdet med at skabe surferparadiset Cold Hawai har betydet, at udkantsbyen i

Thisted Kommune i dag har en befolkningsvækst på hele 32 %.

Demografien er ændret, der er ikke bare flere, der nu bor der, det er også andre aldersgrupper.

Det strategiske arbejde har også påvirket tilgangen af (surf-interesserede) læger som en effekt af indsatsen.

Et andet eksempel på nytænkning kan du læse i artiklen om, hvordan vejen banes for uprøvede boligformer. I Roskilde arbejder kommunen sammen med en lang række partnere om at genstarte en byggetradition med urbant selvbyggeri med erfaringer fra bofællesskaber. Kommunen vil give mulighed for at udvikle boliger på en helt ny måde på den sidste jord i udviklingsprojektet Musicon, og dermed tage de første skridt til at afprøve nye måder og skabe byggeri med nye kvaliteter inden for arkitektur, bæredygtighed og fællesskaber.

”FIRST-MOVERS” FOR FÆLLESSKABET Det er godt, at nogen tager de første, usikre skridt – så resten af os kan lære heraf. Det skaber udvikling at dele erfaringer, og det er jo også det, arbejdet i KTC handler om. Lad os blive klogere af hinandens erfaringer, lad os drøfte, hvad udvikling er, og hvilke barrierer, der er for at udvikle, og lad os derefter stå sammen om den kommunale interessevaretagelse. Det skaber udvikling hos os alle.

Ansvarshavende redaktør Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Forsidefoto: Diana Holm

Annoncer Annoncebureau: Vendemus ApS T. 72 22 70 80 kontakt@vendemus.dk

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Tryk PE Offset A/S

Abonnementspris Kr. 945,- + moms om året for 9 numre Løssalg Kr. 153,- +moms inklusive forsendelse Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2021 hér!

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Scan med kameraet på din smartphone.

TEKNIK & MILJØ

3

Temaindhold

FOKUS: DEMOGRAFI DENNE UDGAVES TEMAER: PLANLÆGNING MOBILITET OG INFRASTRUKTUR SOL OG VIND:

DET SKAL VÆRE LET AT VÆRE ELBILIST I AARHUS!

En fortsat vækst i udbygning af vedvarende energi på land kræver helt nye virkemidler og rammevilkår.

Det handler - lidt forenklet sagt – om plads og om penge.

Andelen af elbiler skal være mindst 40 procent af det samlede antal personbiler i kommunen. Det kræver ladeinfrastruktur, der understøtter udviklingen.

SIDE 21

MED JORD SKAL

BY BYGGES

SIDE 40

NY METODE: BSM

MUSICON I ROSKILDE:

Den nye BSM-metode til asfaltering giver nyt liv til nedslidte veje med 100% genbrug af den gamle asfalt og med mindst 90% mindre CO2-udledning.

40 nyskabende selvbyg-boliger kan forhåbentlig bane vejen for, at private, urbane selvbyg-projekter kan udbredes til hele Danmark.

Planlægning for disponering af overskudsjord skal indgå i byudviklingen som en del af den kommunale planlægning.

SIDE 46

SIDE 30

SIDE 34

DK2020: 66 kommuner i klimaambitiøs dansk front mod netto nul-udledning.

Her er en status.

SIDE 54 4

TEKNIK & MILJØ

FEBRUAR 2021

VEJAFVANDING OG KLIMATILPASNING TIL LANDETS KOMMUNER Det er som regel vanskeligt at stå oppe på vejen og vurdere, hvad der kan være galt med ledningerne i jorden. Men omfattende erfaringer viser, at manglende afvanding ofte skyldes dårlige brønde (fx defekte vandlåse) eller sammenfaldne og meget slidte ledninger, der hindrer vandet i at nå ud i hovedledningen.

I mange tilfælde viser det sig, at vejbrønd og stikledning ikke har været tilstrækkeligt vedligeholdt – ofte grundet manglende ressourcer. Det kan medføre en øget forekomst af rotter samt udvaskning af bærelag i vejkassen. I disse tilfælde kan en genopretning blive en dyr affære.

I langt de fleste tilfælde afhjælpes de akutte skader over driftsbudgettet. Der er dog sjældent afsat tilstrækkelige midler til at fastholde et bare nogenlunde kvalitetsniveau af brønde og stikledninger i kommunerne, og der mangler anlægsmidler til at gennemføre større, mere systematisk og planlagt vedligehold.

Vi har i Aarsleff Rørteknik mere end 40 års erfaring med fornyelse af nedslidte ledningssystemer og vi kender til betydningen af at minimere generne for såvel logistik som borgere i området der renoveres. Vi anvender den nyeste teknologi inden for opgravningsfri rør- og brøndfornyelse og kan derfor gennemføre komplekse fornyelsesprojekter uden væsentlige forstyrrelser.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

8

14

27

6

Netværk og videndeling i højsædet hos KTC

Hvad KAN de i Klitmøller?

LEDER

Demografiændringer skaber udvikling

3

KTC

Netværk og videndeling i højsædet hos KTC

8

10

Kort nyt fra KTC

FOKUS: DEN DEMOGRAFISKE UDFORDRING

12

Det ikke-romantiske liv på landet

14

Hvad KAN de i Klitmøller?

18

Demografiske ændringer tvinger kommunerne til at tænke nyt

TEMA: PLANLÆGNING

20

3 hurtige til faggruppeformanden

22

Sol og vind: Hvad er planen i det åbne land?

24

Solcelleanlæg rimer på klimaparker i Lemvig

27

Fortætning og det modsatte - en historie om 1700 parcelhuse

30

Musicon i Roskilde: Hvordan baner vi vejen for uprøvede boligformer?

34

Med JORD skal by bygges: Planlæg med jord som en ressource

36

Vejledning om geografi i lovgivningen

Fortætning og det modsatte - en historie om 1700 parcelhuse

TEKNIK & MILJØ

FEBRUAR 2021

Indhold

TEMA: MOBILITET & INFRASTRUKTUR

38

3 hurtige til faggruppeformanden

40

Det skal være let at være elbilist i Århus

42

NAP: God datadeling bidrager til mindre trængsel og CO2

44

Turbo på klimaindsatsen: Sådan kan vejene bidrage

46

BSM-belægning: Skab bæredygtige vejrenoveringer

49

Vejbelysning moderniseres - bare ikke på motorvejen

52

Nedbringelse af trafikstøj - kræver fælles strategi og handling

49

Vejbelysning moderniseres - bare ikke på motorvejen

58

Super supermarked: Fra køl til fjernvarme

KLIMA

54

DK2020: 46 nye kommuner går i gang

56

DK2020: Refleksioner fra arbejdet i en frontløberkommune

ENERGI

58

Super supermarked: Fra køl til fjernvarme

DIGITALISERING

60

HIP er her: Vil du vide mere om vanddata?

PULJER OG PROJEKTER

62

Omlægning til økologi: Nye gratis øko-tjek til din kommune

64

Byerne og det stigende havvand: Ansøg nu

66

Gratis screening: Grønne samarbejder mellem kommuner og innovative virksomheder

FEBRUAR 2021

66

Gratis screening: Grønne samarbejder mellem kommuner og innovative virksomheder

TEKNIK & MILJØ

7

KTC

Netværk og videndeling i højsædet hos KTC – Sammen ved vi bedst KTC er en af Danmarks førende facilitatorer for den videndeling og networking, der danner grundlag for interessevaretagelsen på det kommunaltekniske område. Men hvilke rammer er det egentlig, vi stiller til rådighed for dig, dine kolleger og jeres medarbejdere, så I på tværs af kommunegrænser og fagområder kan finde frem til de absolut bedste løsninger? Det kan du blive meget klogere på her.

TEKST / AMALIE VONGE JENSEN,

Kommunikationskonsulent, KTC

I

KTC ønsker vi at udøve positiv indflydelse på udviklingen i den kommunaltekniske sektor.

Derfor skaber vi rammerne for et højt niveau af (tvær)faglig videndeling på tværs af kommunegrænser – vi tror nemlig på, at de allerstærkeste løsninger findes i fællesskab. Særligt har KTC haft stor succes med at udvikle og afvikle fysiske arrangementer og skabe digitale platforme, hvor direktører, chefer, kommunalpolitikere og medarbejdere kan drøfte fælles udfordringer, finde holdbare løsninger og dele vigtig viden.

Læs her, hvilke initiativer KTC har været med til at sætte i værk til gavn for alle landets kommuner.

KTC ÅRSMØDE er vores suveræne flagskib, hvor vi sætter dagsordenen for det kommunaltekniske område.

8

TEKNIK & MILJØ

KTC ÅRSMØDE KTC’s suveræne flagskib er vores årsmøde, som løber af stablen hvert år i uge 43. Det er her, KTC sætter dagsordenen på det kommunaltekniske område. KTC Medlemmer, fagpersoner, organisationer og andre interesserede kan her deltage i debatter, workshops og oplæg om et vigtigt og aktuelt tema, ligesom de kan komme på inspirerende udflugter i værtskommunen. År efter år oplever vi, at deltaFEBRUAR 2021

KTC

rektører få værktøjer til at håndtere strategisk udvikling og lederskab i danske byer og kommuner. Forløbet giver deltagerne et fortroligt rum, hvor udfordringer og løsninger deles gennem fælles sparring, videndeling, diskussion og refleksion.

T98 Et af KTC Bestyrelsens nyskabende initiativer er det strategiske mødeforum T98. KTC Bestyrelsen bidrager til indholdet i forummet og sikrer, at vigtige dagsordener og problemstillinger tages op. Forummet huses af KL, som også holder oplæg og orienterer om status på højaktuelle sager på de vigtige dagsordener. Her har Teknik- og Miljødirektører blandt andet mulighed for at møde direktører fra styrelser til drøftelser af aktuelle emner på et højt strategisk niveau.

NATUR & MILJØ Hvert år i juni måned afholder KTC og EnviNa en Natur og Miljøkonference i samarbejde med Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Danske Regioner, KL, og flere universiteter.

På grund af den usikre Coronasituation er næste konference imidlertid udskudt til 2022. Deltagerne er ca. 500 medarbejdere og chefer fra kommunerne, staten, regionerne, interesseorganisationer og virksomheder, som alle har en faglig interesse i natur- og miljøområdet. Konferencen danner rammerne for debat og dialog på et højt fagligt niveau om aktuelle natur- og miljøemner.

På det eftertragtede kompetenceudviklingsforløb Strategisk Byledelse får deltagerne værktøjer til strategisk udvikling og lederskab i danske kommuner.

gerne glædes over muligheden for at knytte nye bånd og styrke eksisterende både i årsmødets program, i pauserne og om aftenen.

I magasinet Teknik & Miljø sætter vi ekstra spotlys på årsmødets tema i oktobernummeret.

STRATEGISK BYLEDELSE Kompetenceudviklingsforløbet Strategisk Byledelse er iværksat og udviklet af KTC, Kommunaldirektørforeningen og Realdania. Nu står Dansk Arkitektur Center og Realdania for afviklingen. På det eftertragtede forløb kan Teknik- og Miljødirektører samt kommunaldiFEBRUAR 2021

KTC FAGGRUPPER KTC har elleve faggrupper bestående af kommunalt ansatte, som bidrager med solid viden fra den kommunale virkelighed. Denne viden kommer i spil, når faggrupperne leverer høringsbidrag til KL, som anvender disse i forhandlinger med staten.

Faggruppernes viden danner altså grundlag for interessevaretagelsen på det kommunaltekniske område.

Faggrupperne udformer desuden forslag til løsninger, som de i samarbejde med KL sætter på dagsordenen. Koblingen af faggruppernes stærke faglighed og interessevaretagelsen fra KL er uvurderlig og til gavn for alle landets kommuner.

KTC KREDSE KTC er inddelt i fem kredse. KTC Medlemmer bliver inviteret til at deltage i diverse kredsarrangementer – hvilke og hvor mange arrangemen-

ter der afholdes, varierer fra kreds til kreds.

Kredsene varetager derudover den vigtige opgave at udpege medlemmer til KTC Faggrupperne og andre udpegninger.

KTC’S DIGITALE NETVÆRK KTC driver en platform for digitale netværk på ktc.dk. Alle kommunale medarbejdere kan oprette netværk, producere indhold og få glæde af den it-struktur, som gør det let at dele viden på tværs af både kommuner og fagområder. Koordinatorerne for de respektive netværk arrangerer indimellem fysiske møder for netværkets medlemmer.

COK’S CHEF I TEKNIK OG MILJØ Sammen med COK har KTC udviklet den årligt tilbagevendende konference om ledelse for chefer i Teknik og Miljø. COK og KTC Faggruppen for Ledelse udvikler og kvalitetssikrer programmet i fællesskab, og temaet foldes ud gennem oplæg og workshops.

PLANLOVSDAGE DABYFO arrangerer Planlovsdage i samarbejde med KTC, Erhvervsstyrelsen og Danske Planchefer.

Deltagerne er ledere og medarbejdere fra kommunernes planlægnings-, miljø- og byggesagsafdelinger. Til Planlovsdagene belyses et aktuelt tema fra forskellige vinkler og af forskellige oplægsholdere.

KL’S TEKNIK & MILJØ KTC har i sin tid også udviklet den årligt tilbagevendende TEKNIK & MILJØ-konference, som KL nu har overtaget. På konferencen er der stor tilslutning af kommunalpolitikere og beslutningstagere på Teknik- og Miljøområdet, som samles til to dage fyldt med politiske visioner, innovative ideer, strategiske møder, udflugter og konkrete kommunale løsninger. Deltagerne kan via oplæg, dialog og skarpe debatter få viden og inspiration til brug i egen kommune n

KTC ÅRSMØDE KTC Årsmøde 2021 afholdes den 28. og 29. oktober 2021 på Københavns Vestegn, hvor de 8 kommuner i samarbejde vil byde velkommen.

TEKNIK & MILJØ

9

KORT NYT FRA KTC

Foto: Colourbox.

KTC UNDER FOR JORD Trine Jakobsen og Bo Utoft bliver underfaggruppe­ formænd, når underfaggruppen for Jord og Grundvand deles i to.

KTC I BREV TIL TRANSPORTMINISTEREN:

BEKENDTGØRELSEN OM LOKALE HASTIGHEDSGRÆNSER BØR REVIDERES

I KTC arbejder vi for at sikre samfundet en høj standard inden for Teknik og Miljø-området, herunder inden for trafiksikkerhed. Efter at have deltaget i en eksperthøring vedrørende bekendtgørelsen om lokale hastighedsgrænser i byer har KTC sendt et brev til transportminister Benny Engelbrecht med forslag til revidering af denne.

Den 1. oktober 2020 blev der afholdt en eksperthøring om lokale hastighedsgrænser i byer på initiativ af transportminister Benny Engelbrecht. I forlængelse af KTC’s deltagelse har vi sendt et brev til transportministeren med kommentarer til de emner, som blev debatteret på eksperthøringen.

I brevet påpeger KTC, at lokale lavhastighedszoner på udvalgte veje i byerne tidligere har vist sig at reducere antallet af personskadeulykker markant. Den nuværende bekendtgørelse er imidlertid så restriktiv, at det er svært for kommuner at opnå politiets tilladelse til at indføre sådanne zoner. Det er derfor KTC’s vurdering, at bekendtgørelsen bør lempes som et effektivt middel til at reducere personskadeulykker.

Det er tilsvarende KTC’s vurdering, at der er behov for at lempe bekendtgørelsen om 10

TEKNIK & MILJØ

anvendelse af vejafmærkning. Ifølge den nuværende bekendtgørelse kræver etablering af en lavhastighedszone nemlig, at der laves mange hastighedsdæmpende foranstaltninger.

KTC tilbyder i forbindelse med den forhåbentlig kommende revision af bekendtgørelserne at stille med viden fra vores kompetente medlemsskare i trafiksikkerhedsmæssige spørgsmål.

KTC har modtaget svar fra Benny Engelbrecht. Transportministeren oplyser, at han med afsæt i eksperthøringen har igangsat en undersøgelse af, hvordan reglerne kan tilpasses, herunder om især bekendtgørelsen om lokale hastighedsgrænser skal ændres.

KTC’s forslag bliver taget med og undersøgt i dette arbejde.

Jord- og grundvandsområdet har den seneste årrække bevæget sig længere og længere væk fra hinanden både lovgivningsmæssigt og organisatorisk i kommunerne.

Typisk arbejder fagfolk kun med det ene område, og de sidste par år har KTC Underfaggruppen for Jord og Grundvand i praksis bestået af to grupper, som har holdt møder hver for sig.

Underfaggruppen deles derfor nu i to, henholdsvis gruppen Jord og gruppen Vand. Ifølge formand for Miljø og Grundvand, Christina Føns, vil en sådan opdeling styrke fagligheden og gøre grupperne endnu mere dagsordensættende.

MERE FOKUS PÅ VAND Trine Jakobsen, som hidtil har været underfaggruppeformand for Jord og Grundvand, fortsætter som formand for gruppen Vand. For Trine er opdelingen kærkommen: -For mig betyder det meget ikke at få mails og spørgsmål om et område, som jeg ikke kender meget til. Jeg har mere været sekretær for jordområdet, end jeg egentlig har kunne bidrage med faglig sparring.

Nu kan jeg koncentrere mig om mit fagområde, fortæller Trine.

STORE AMBITIONER FOR JORD Som underfaggruppeformand for Jord er valget faldet på Bo Utoft, som i knap 25 år har arbejdet med jordforurening og jordhåndtering ved Aarhus Kommune. Bo nærer stor interesse for, hvordan vi påvirker vores omgivelser med de aktiviteter, vi udfører og ikke mindst tidligere har udført.

Denne interesse kommer også til udtryk i Bos ambitioner for underfaggruppen: -Hver dag flyttes der store mænFEBRUAR 2021

KORT NYT FRA KTC

RFAGGRUPPEN OG GRUNDVAND DELES I TO Foto: Colourbox.

ger af overskudsjord over større afstande, og det transporteres ofte igennem byer. Dette medfører tung trafik på vejene, øget slitage, udledning af CO2 samt en negativ påvirkning af trafiksikkerheden.

Jeg ønsker, at kommunerne i højere grad skal planlægge for, hvordan overskudsjord bliver en resurse, som udnyttes lokalt. En resurse, som kan bidrage til, at eksempelvis klima- og støjpåvirkninger kan begrænses, siger Bo.

Se, hvem der er medlem af de respektive grupper, via højremenuen på https://www.ktc.dk/ ktc-faggrupper

sdu.dk/nat/klimatilpasning

Ny 1-årig Akademisk Overbygningsuddannelse i Klimatilpasning Med uddannelsen kan du bidrage til at løse udfordringer skabt af klimaforandringer

#sdudk

På uddannelsen har du kurser om klimaforandringernes effekt på byerne, naturen og det åbne land, projektledelse, klimatilpasningsmetoder, miljølovgivning, bæredygtig vækst og projektværktøjer.

Du kan søge ind med en naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig eller teknisk bacheloruddannelse.

Studiestart: september 2021

Læs mere om uddannelsen, adgangskrav og jobmuligheder på sdu.dk/nat/klimatilpasning FEBRUAR 2021

TEKNIK & MILJØ

11

FOKUS: DEMOGRAFI

Foto: Colourbox.

DET IKKE-ROMANTISKE LIV PÅ LANDET - HVAD LYKKES DE 80% AF UDFLYTTERNE MON MED? Landområderne har i mange år råbt op og forsøgt at sætte fokus på de ting, der er nødvendige for at få en hverdag til at fungere for en moderne familie, men synes konstant at blive underkendt af forestillingen om fred og idyl.

TEKST / LASSE SCHYTT NØRGAARD & CARSTEN JAHN HANSEN

Center for Fysisk Planlægning, Aalborg Universitet

D

e mange historier om hektisk byliv og stigende boligpriser får flere og flere til at overveje et liv på landet. Men for mange synes udgangspunktet for forståelsen af livet på landet at være en romantiseret forestilling om en (i bogstaveligste forstand) mindre by med mere albuerum og åben himmel.

Men virkeligheden byder på et langt mere nuanceret billede af landsbyerne, og i de fleste tilfælde viser det sig, at livet på landet er markant anderledes end livet i storbyerne – og at de to altså ikke nødvendigvis er sammenlignelige.

OVERROMANTISERING OG IDYLLISERING Det hektiske og dyre byliv stilles ofte i kontrast til det mere stillegående og idylliske landliv. Drømmen om at 12

TEKNIK & MILJØ

pakke taskerne og rejse ud under åben himmel, hvor livet er simplere og naboskabet tættere, lever i bedste velgående, men er netop mere en drøm end et billede af den faktiske virkelighed.

Tager man ud til de områder, hvor der er langt mellem husene, får man bestemt ikke det indtryk, at folk sidder og føler sig særligt romantiske. Tværtimod erfarer man gang på gang, at de helst vil være fortællingerne om romantisering og idyllisering foruden.

De føler sig ofte sat unødigt i bås og ærgres over, at det flytter fokus væk fra det, de selv ser som væsentligt og har prøvet at fremføre mange gange: nemlig at få diskuteret og illustreret et funktionelt arbejds- og hverdagsliv i disse områder. De ønsker ikke at være genstand for en låst og snæver opfattelse af landFEBRUAR 2021

FOKUS: DEMOGRAFI

liv; de kan ikke genkende fortællingen, og det er ikke sådan, de lever. De vil gerne af med yderpunkterne, som enten gør dem til et Morten Korch museum eller bidrager til en tivolisering af deres områder.

Det spørgsmål, de fleste af yderkommunerne kæmper med, er: Hvad skal der til for at tiltrække nye borgere til landområderne? Men måske handler det i højere grad om at holde på dem, der bor der, i stedet for at fokusere på at trække nye til.

MANGLENDE DAGTILBUD OG SKOLELUKNINGER Fraflytningen synes i høj grad at være drevet af manglende tilbud eller muligheder i lokalområdet: skoler lukker, lokale købmænd drejer nøglen om, pendlere kan ikke nå hjem, før daginstitutionerne lukker, lægerne bliver væk, og de kulturelle tilbud er mangelfulde.

I virkeligheden er det blevet sværere og sværere at bo i landdistrikterne og få en almindelig hverdag til at hænge sammen.

Netop problematikken med serviceydelser i yderområder synes ofte at vige i den offentlige debat, til fordel for de mere spændende historier om det fantastiske ved at komme tættere på naturen. Men daglige fornødenheder og adgang til service er og bliver vigtige faktorer i at blive boende for især børnefamilier, også på landet. Man har lige meget brug for serviceydelser, om man bor på landet eller i byen.

Centraliseringen af diverse funktioner har været en stærkt bidragende faktor til affolkning; for hver gang en lokal skole lukker, og børnene skal længere væk, bliver det mere besværligt og koster det mere tid for den enkelte, og til sidst kan det ikke længere hænge sammen. Dette er der ikke noget nyt i, det har været tendensen længe.

hvor folk er gået all-in på et enkelt parameter, at det er gået galt. Selvfølgelig bliver sådan en målgruppe ramt af realiteterne.

Så når man i landlivsfortællingen eksempelvis vælger at italesætte ro, fred og natur, så bør fortællingen også handle om serviceydelser og hurtigt bredbånd (som mange af de her steder faktisk allerede har fået). Det samme gælder øko- og CO2-venlige liv eller friluftsliv. Men hvad er det mere, der skal være med i regnestykket, for at det for alvor begynder at se realistisk ud? I tilbageflytter- og udflytterdebatten må det alt andet lige være vigtigere at fokusere på behov og faktiske løsningsmodeller hos de tilsyneladende hele 80%, der trods alt vælger at blive på landet, og at hjælpe netop dem. Så kom nu ud og spørg dem ad, og lær af det!

Hvis opdelingen af land og by skal karakteriseres af natur og ro modsat forurening og stress, så er det vigtigt, at de derudover kan konkurrere på nogenlunde lige fod, eller med andre ord, at det er muligt at få en ”hverdag” til at hænge sammen uden for byerne.

Hvis det gøres lettere at leve et almindeligt liv for børnefamilier, og det at leve på landet er et realistisk alternativ, så vil landsbyerne både kunne bidrage til at lette noget af boligpresset i storbyerne og dertil kunne vise os nye former for varieret bosætning og moderne velforbundet hverdagsliv på landet n

I virkeligheden er det blevet sværere og sværere at bo i landdistrikterne og få en almindelig hverdag til at hænge sammen.

Hver gang en lokal skole lukker, og børnene skal længere væk, bliver det mere besværligt og koster det mere tid for den enkelte, og til sidst kan det ikke længere hænge sammen.

Hvis det gøres lettere at leve et almindeligt liv for børnefamilier, og det at leve på landet er et realistisk alternativ, så vil landsbyerne både kunne bidrage til at lette noget af boligpresset i storbyerne og dertil kunne vise os nye former for varieret bosætning og moderne velforbundet hverdagsliv på landet.

SEKTORTÆNKNING OG LOKALUDVIKLING Men er der nye løsninger? Ja, nogle kommuner har fundet ud af at fusionere flere skoler, hvor ledelse, administration og lærerne deles, uden at nedlægge de enkelte lokaliteter. I flere kommuner har man fundet kreative løsninger på nogle af de problemer, der er så betydende for at få hverdagslivet til at hænge sammen.

Men der er et behov for et nyt fokus for lokaludviklingen. Udvikling har hidtil været domineret af vækstforståelser, men det synes ikke længere at være en holdbar tilgang i befolkningsudfordrede yderområder. I stedet fjerner det fokus fra det væsentlige: Almindelige menneskers hverdagsliv.

Det er vigtigt, at kommunerne tænker endnu mere på tværs af sektorer og geografiske enheder, så de i fællesskab kan løse hverdagsproblemer i yderområderne. Eksempelvis virker det ikke til, at skolestrukturændringer diskuteres som element i betydning for ejendomsværdier, og den gavn kommunen i øvrigt kan have økonomisk og socialt af folk på ”de små steder”.

FEBRUAR 2021

Foto: Colourbox.

DET VARIEREDE LIV PÅ LANDET Det er vigtigt at få nogle fremstillinger, der viser et sammensat og varieret liv på landet (ligesom det jo er vigtigt alle andre steder). Hvis 20% af udflytterne flytter tilbage til byerne, som hævdet i en Bolius-artikel, fordi virkeligheden på landet er en anden, end den de havde forestillet sig, så er det et tegn på, at der for denne gruppe skal gøres op med romantiseringen af livet på landet. Det synes netop at være de historier, TEKNIK & MILJØ

13

FOKUS: DEMOGRAFI

Hvad KAN de i Klitmøller?

Lille kystby med x-factor På 10 år er indbyggertallet i en lille by i udkanten af Thisted Kommune – i udkanten af Danmark – vokset med 32 procent TEKST / LONE KROG

Journalist, Holm & Lærke FOTOS/ Diana Holm

14

TEKNIK & MILJØ

-Vi føler, vores netværk er større efter to år her i Klitmøller end efter ti år i Esbjerg. Her bor flere folk med det samme mindset som os, siger Eva-Maria Schirmer.

Eva-Maria Schirmer og hendes mand, Christof Wehmeyer, bor sammen med deres to døtre, Matilda (3) og Ella Antonia (8) i et nybygget, stort hus i Klitmøller – en lille by ved Vestkysten i Thy. Sammen med andre unge familier har de været med til at skabe en udvikling, som andre kommuner må misunde Thisted Kommune.

I foråret 2011 var indbyggertallet i Klitmøller 812.

I december 2020 – knap ti år senere – er der 1074 fastboende.

Klitmøller er nu den 5. største by i Thisted Kommune.

Set i forhold til kommunen som helhed er der i Klitmøller en procentvis overvægt i andelen af indbyggere

Eva-Maria Schirmer og hendes mand, Christof Wehmeyer, har i flere år været surfturister i Klitmøller. For snart fire år siden besluttede de sig til at flytte til den lille kystby sammen med døtrene Ella Antonia og Matilda.

i alderen 0-6 år (11,25 procent mod 6,94 pct.) og i aldersgruppen 35-49 år (20,52 pct. mod 16,65 pct.).

For at forklare baggrunden for udviklingen i området, skal vi tilbage til midten af 00’erne, hvor navnet Cold Hawaii opstår ved kysten i Thy på grund af surferne.

DET STEDBUNDNE POTENTIALE Rasmus Johnsen, der har læst filosofi og idræt på universitetet, var lige flyttet til Klitmøller fra Odense dengang. Han vurderede, at kystbyen havde et stort potentiale for øget bosætning. Snart efter var han en af drivkræfterne i den første masterplan for Cold Hawaii med tre målsætninger: Man skulle afholde en årlig begivenhed, der gjorde området kendt. Unge skulle have lov til at uddanne sig her samtidig med, at de kunne surfe.

Og det skulle være attraktivt at bo i området.

Fonden Realdania fattede interesse i ”det stedbundne potentiale” og begyndte i et partnerskab sammen med Thisted Kommune at investere i fysiske faciliteter under overskriften ”Det gode liv ved Kysten”. ”Hummerhuset” – et klubhus for FEBRUAR 2021

FOKUS: DEMOGRAFI

Et familieliv i balance betyder meget for Eva-Maria Schirmer og Christof Wehmeyer, der for få måneder siden er flyttet ind i et nybygget hus. I Klitmøller har de fundet mange med det samme mindset – og ønske om at træde ud af det hamsterhjul, som et traditionelt arbejdsliv indebærer.

surfernes organisation NASA og Biologisk Forening for Nordvestjylland - samt Foreningsvejen blev indviet i 2012.

I alt er der i Thisted Kommune fra 2007-2012 investeret 71,6 mio. kr. i en række af projekter i ”Mulighedernes Land” – fra landsbyer til kystbyer (heraf støtte på 52,4 mio. kr. fra Realdania).

Nabobyen Vorupør fik i øvrigt også glæde af ”Mulighedernes Land”, der blandt andet resulterede i anlægget af et havbad med velfærdsbygning til 16,6 mio. kr.

VUC Thy-Mors etablerede et toårigt Cold Hawaii HF – hvor eleverne blev indkvarteret på det tidligere Klitmøller Kro. Kommunen støttede den første Cold Hawaii World Cup, og siden er det blevet til VM i SUP og andre årlige events med opmærksomhed i hele verden.

Mange tilflyttere i Klitmøller arbejder ”hjemmefra”, idet computeren er deres arbejdsredskab. Men de søger et socialt fællesskab, og derfor er kontorfællesskabet Co Work i øjeblikket fuldt besat med 14 lejere. Co Work er etableret af Rasmus Johnsen og Rasmus Fejerskov. Rasmus Johnsen har i øvrigt arbejdet for Cold Hawaii Rådet med ”Masterplan 2019-29. Et helstøbt Cold Hawaii” – om strategier for bosætning, uddannelse og events.

Det blev attraktivt at bo i området – for en bestemt slags mennesker.

HVEM KOMMER TIL, OG HVOR SKAL DE BO? -Det er de ikke-gennemsnitlige, der flytter hertil. Når man træffer valget at flytte på landet, leder man efter et bestemt miljø, hvor man ikke skal starte forfra. Man sø-

ENKELT BRUG

ScanX.NET Delivery Inspection Effektiv modtagekontrol på tablet og smartphone

HURTIG INSPEKTION KORREKT TILSYN

ScanX.NET Delivery Inspection klarer alle opgaver ved obligatorisk modtagekontrol: • • • • • •

Mobil inspektion af affaldsfraktion Registrering af afvigelser Omklassificering af affaldstype Tilknytning af billeddokumentation Checkliste med faste punkter - kan tilpasses Automatisk generering af rapporter og kvitteringer

FEBRUARJohann 2021

Scanvaegt Systems A/S

TEKNIK & MILJØ Gutenbergs Vej 5-9 • 8200 Århus N • Tlf. 8678 5500 • info@scanvaegt.dk • www. scanvaegt.dk

15

FOKUS: DEMOGRAFI

ger ligesindede, pointerer Rasmus Johnsen, der sammen med Cowi og Aalborg Universitet har undersøgt, hvad der kendetegner ”varme zoner” – landdistrikter, der formår at tiltrække nye beboere.

For en kommune er det naturligvis altid en gevinst, når unge veluddannede børnefamilier vælger at bosætte sig her. Men væksten hæmmes af, at Klitmøller er omgivet af hav og Nationalpark Thy. -Det giver nogle særlige udfordringer, at Klitmøller er omgivet af så mange fredede arealer. Den eneste måde, vi kan tilføre byen flere boliger, er ved fortætning, siger plan- og miljøchef Marianne Galsgaard.

Fortætning betyder en højere

bebyggelsesprocent eller opførelse af boliger i to etager.

Marianne Galsgaard pointerer, at kommunen vil gå langt for at bevare de grønne kiler i Klitmøller.

Men ellers er kommunen meget interesseret i dialog med borgere og iværksættere i kystbyen.

-Der er et blomstrende iværksætteri, og vi ser nogle ressourcestærke borgere. Vi vil gerne hjælpe med at finde løsninger, men det kræver relativt meget dialog.

Der er mange meninger, men det er dejligt, der er engagement, siger hun.

DIALOG OG FLEKSIBILITET De seneste to lokalplaner omhandler helårsboliger. På en tidligere

Rasmus Johnsen er medstifter af Redebyg ApS, der har en plan om at opføre 45 lejeboliger på en grund i Klitmøller.

Rasmus Johnsen har været meget tilfreds med den dialog, der har været med kommunen i forhold til den lokalplan, der er udarbejdet for området.

16

TEKNIK & MILJØ

campingplads er Thisted Bolig i gang med at opføre 14 lejeboliger, der står klar til august næste år, og allerede dette efterår har direktør Chano Sauer udtalt til avisen, at interessen langt overstiger antallet af boliger. Og Thisted Kommune har udstykket et nærliggende område til 12 parcelhusgrunde.

Redebyg ApS - et selskab stiftet af Rasmus Johnsen og tre andre lokale samt Casa Invest - har en konkret plan om at opføre 45 lejeboliger som klyngehuse på en grund tæt ved friskolen.

Rasmus Johnsen fortæller, at Redebyg ApS har oplevet en meget konstruktiv og professionel tilgang fra kommunens side i forbindelse med udfærdigelsen af lokalplanen for det nye boligområde.

-Sagsbehandlingen har været smidig og upåklagelig. Jens-Phillip Petersen er en stjernemedarbejder, der har været meget, meget dygtig til at forstå vores vision og omsætte den til en konkret plan, siger Rasmus Johnsen.

Blandt andet har kommunen i lokalplanen givet mulighed for, at der kan etableres liberale erhverv i en del af bebyggelsen.

Mange af Klitmøllers tilflyttere har et arbejde, som de kan udføre hvor som helst – og altså også hjemme.

Samtidig har de også behov for et fællesskab, og den trend har Rasmus Johnsen og Rasmus Fejerskov set, og derfor investerede de i 2015 i kontorfællesskabet Co Work, hvor der er 14 arbejdsstationer – og venteliste.

ARBEJDS- FRITIDSOG FAMILIELIV I EN HØJERE ENHED Starfish er et andet kontorfællesskab i byen, som Christof Wehmeyer til dagligt arbejder fra – og som han nu også er medejer af.

Christof er projektleder for Rambøll i Esbjerg. Han har kolleger i København, London og Hamburg.

Han har kunder i Tokyo og Boston.

Så det er egentlig lige meget, hvor i verden han sidder til dagligt.

-Vi flyttede ikke hertil for at bruge tiden på vejene, men på grund af det sociale og surfmiljøet, pointerer Eva-Maria Schirmer.

Hun arbejder selvstændigt med søvn- og naturterapi, og så har hun deltidsansættelse i Thisted Kommunes sundhedsafdeling.

Eva-Maria og Christof, der begge FEBRUAR 2021

FOKUS: DEMOGRAFI

oprindeligt stammer fra Tyskland, er meget glade for at surfe. Det er ti år siden, at de første gang besøgte Klitmøller som turister og fik færten af de gode bølger. De tog ofte hertil med autocamper – eller de lejede et sommerhus. I 2015 købte de et sommerhus, men efterhånden modnedes ideen om at få permanent ophold i Klitmøller.

-Det var trist, når vi hver søndag skulle køre de tre timer tilbage til Esbjerg. Vi tænkte hele tiden på, hvordan vi kunne lave vores liv om,

INDBYGGERTAL Klitmøller, maj 2011: 812 Klitmøller, dec. 2020: 1074 Procentvis stigning: 32 Thisted, maj 2011: 13096 Thisted, dec. 2020: 13473 Procentvis stigning: 3 Indbyggertal, Thisted Kommune: Fra 2011 til 2020: Fra 45.028 til 43.179 Procentvis fald: 4 procent

FEBRUAR 2021

så vi kunne være her hele tiden, fortæller Eva-Maria.

I vinterferien 2017 købte de en byggegrund, så fik Eva-Maria et job i Thisted Kommune – og familien flyttede ind i sommerhuset, indtil deres nye hus stod færdigt i 2020.

-Vi er landet rigtig godt her.

Fædre går til surf med deres børn, og vi er en flok damer, der SUP’er.

Vi er alle sammen meget glade for outdoor. Og vi hjælper hinanden.

Eva-Maria føler, at hun har samme livssyn og værdier som mange af de andre mødre og fædre.

-Vi er fælles om at ønske et familieliv i balance også i hverdagen.

Ikke at være fanget i et hamsterhjul. Og her behøver man ikke at forklare, hvorfor man drikker havremælk og ikke spiser så meget kød.

Der er både friskole og børnehave helt tæt på, og børnegrundlaget afspejler den opadgående kurve i bosætningen. På Ellas årgang er de ni elever, og Matildas årgang tæller 23.

FORTSAT INDSATS OG AFLEDT EFFEKT Thisted Kommunes erhvervsafdeling og virksomhedsservice arbejder også målrettet med at

tiltrække kvalificeret arbejdskraft til hele Thy. Kommunen deltager hvert år i karrieremesse på Aalborg Universitet og Århus Universitet – sammen med et udvalg af virksomheder.

Der holdes virtuel matchmaking, der er CV-rundsending, og der er Klub Thy for de studerende samt rundture med bus for lægestuderende.

Kommunen var for nogle år siden med til at investere i et behandlerhus med plads til ni læger i Thisted. Uddannelsespladser og samarbejde med Aalborg Universitetshospital betyder, at mange unge, surfglade læger for nyligt har tilkendegivet, at de ønsker at blive praktiserende læger i Thy i fremtiden.

Noget tyder på, at bosætningen i Klitmøller har en afledt effekt i nabobyerne, blandt andet kystbyen Vorupør, hvor tilflyttere har skabt et kontorfællesskab i den tidligere skole, Surf & Work.

-Vorupør ligger potentielt godt til at komme med på bølgen. Vi ser relativt mange byggesager derude nu, vurderer Thisted Kommunes plan- og miljøchef Marianne Galsgaard n

Thisted Kommune har i et partnerskab med Realdania Fonden investeret i ”Det gode liv ved kysten”, der blandt andet indebærer ”Hummerhuset”, et klubhus for surfere og andre med interesse i naturog friluftsliv.

TEKNIK & MILJØ

17

FOKUS: DEMOGRAFI

DEMOGRAFISKE ÆNDRINGE TVINGER KOMMUNERNE TIL AT TÆNKE NYT

KOMMUNERAPPORTEN 2020

Urbanisering og store demografiske ændringer medfører i de kommende år nye mønstre i borgernes boligefterspørgsel. Det stiller krav til kommunernes planlægning, når de skal imødekomme borgernes ændrede ønsker og behov.

TEKST / ULF CHRISTENSEN

Adm. Direktør, Kuben Management og Exometric

I

Kommunerapport 2020 ”Kampen om borgerne” kortlægger rådgivningsvirksomhederne Kuben Management og Exometric de vigtigste tendenser i borgernes fremtidige bosætningsønsker – data, som kommunerne med fordel kan benytte som vejviser i deres arbejde med at udvikle og tilpasse boligtilbuddet til borgerne.

DOBBELTURBANISERING OG ÆLDREBOOM TAGER FART I DE KOMMENDE ÅR Bosætningen i danske kommuner er fortsat udfordret af særligt to forhold: Urbanisering og ændringer i demografien. Disse forhold udfordrer i mange tilfælde kommunerne i forhold til at kunne tilbyde de rigtige bosætningsmuligheder til borgernes ændrede behov.

18

TEKNIK & MILJØ

Kommunerapporten 2020 er tænkt som inspiration og analytiske input til kommunernes politikere og medarbejdere i arbejdet med at skabe optimale rammer for en bæredygtig udvikling i bosætningen. Som rådgivere inden for strategisk og bæredygtig by- og boligudvikling har Kuben Management og Exometric mulighed for at skabe endnu dybere indsigt i de enkelte kommuners forhold og dermed bidrage med mere detaljerede analysetal og værdifuld viden til kommunernes langsigtede strategi- og planlægningsarbejde.

Scan koden med telefonens kamera eller få rapporten tilsendt via linket her: https://kubenman.dk/media/3392134/ kampen-om-borgerne_ kommunerapport-2020.pdf Eller kontakt: Ulf Christensen, adm. direktør, Kuben Management A/S Tlf. 4144 5031. Mail: ulf@kubenman.dk Nikolaj Westerbjerg Pfeiffer, direktør, Exometric Tlf. 2938 7480. Mail: nipf@exometric.com

FEBRUAR 2021

FOKUS: DEMOGRAFI

Urbaniseringen sker både ved, at borgerne flytter fra landområder mod mindre byer, og at borgere fra de mindre byer flytter til de større – en såkaldt dobbelturbanisering. De væsentligste faktorer for denne urbanisering er, at borgerne ønsker bedre adgang til uddannelse, arbejdspladser, kultur- og byliv, offentlig service samt et boligmarked, der modsvarer de ønsker, borgerne har. Ændringerne i demografien i Danmark er til få øje på. Gruppen af ældre borgere vil stige markant i de kommende år. Stigningen er ikke jævnt fordelt mellem alle kommuner, og nogle kommuner vil opleve en meget markant stigning af +60 årige. Om 20 år vil 29% af befolkningen være over 60 år svarende til, at der vil være knap 400.000 flere i denne aldersgruppe end i dag. Mange af disse vil efterspørge en mindre bolig end den, de bor i i dag, og de vil ønske sig at bo til leje frem for at eje.

ER E

HVORDAN KAN KOMMUNERNES BOLIGUDBUD BEDST MATCHE BORGERNES EFTERSPØRGSEL? Urbaniseringen, ændringerne i demografien samt den deraf følgende øgede efterspørgsel på lejeboliger er nogle af de faktorer, der gør, at kommunerne fremadrettet bliver nødt til at sætte yderligere fokus på boligforsyningen. Selv om det samlede befolkningstal i enkelte kommuner vil være vigende i de kommende år, er det også for disse kommuner vigtigt at forholde sig til boligudbuddet.

En tilgang for kommunerne til at fastholde borgerne og tiltrække nye kunne være ved at tilbyde boligtyper, der ikke er tilgængelige i kommunen i dag. Alder influerer markant på den ejerform, man foretrækker, og mange ældre ønsker således at sælge villaen til fordel for en mere kompakt bolig med mindre vedligeholdelse.

Eksempelvis er en nybygget lejlighed eller et seniorbofællesskab boligformer, der typisk har en central placering i byerne og nem adgang, så det bliver nemmere og dermed mere effektivt at yde kommunal service.

I Helsingør bidrager boligbyggeriet Kronborg Strand, tegnet af Arkitema Arkitekter, til at opfylde kommunens mål om at tiltrække flere borgere. De 156 lejligheder i varierende størrelse er blevet til i et samarbejde mellem pensionskasserne PBU og PFA og med Kuben Management som bygherrerådgiver.

Forud for opførslen har Exometric afdækket områdets boligpotentiale og analyseret målgruppernes boligbehov.

Boligerne stod klar til indflytning i oktober 2019.

FEBRUAR 2021

Ved at bygge nye boliger til de ældre borgere kan det samtidig blive lettere for kommunerne at fastholde kommunens yngre borgere, idet der bliver skabt mulighed for at købe de villaer, som de ældre fraflytter. Sådan et rotationsprincip kan hjælpes godt på vej, hvis kommunerne indgår samarbejde med almene boligselskaber og private investorer eller andelsboligforeninger om byggeri af mindre boliger med blandede ejerformer.

KOMMUNERNE BØR HANDLE I DAG – IKKE I MORGEN En ny Momentum-kortlægning foretaget på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning viser, at man i hver 6. kommune allerede om 10 år vil stå med en befolkning, hvor mindst 10% er over 80 år. Antallet af +80-årige vil i 2030 være steget så meget, at de i 17 kommuner vil udgøre 10-17% af den samlede befolkning. Stigningen er dermed i fuld gang og gør det helt tydeligt, at det er nu, det skal sikres, at der er tilstrækkelig økonomi og nok uddannet personale til at pleje og hjælpe de ældste danskere. Samtidig er det også nu, der skal tages de rigtige beslutninger om boligbyggeri, således at der i 2030 er det antal ældreboliger til rådighed, som markedet til den tid efterspørger n

HVEM VINDER PÅ BORGERTILFREDSHEDEN? Det er tredje gang, at Kuben Management og Exometric udgiver Kommunerapporten, og også i år scorer Gentofte Kommune højest på borgertilfredshed. Højdespringeren er Solrød Kommune, der har bevæget sig fra en 68. plads til en 7. plads. Se i kommunerapporten, hvor din kommune ligger på borgertilfredshedsskalaen.

Aalborg har fart på udviklingen, og byen forventes at vokse med over 25.000 indbyggere i løbet af de næste 10 år.

Flere aktører bygger lige nu ved Sofiendal Enge, kun fire kilometer fra Aalborg centrum. Pensionskassen PenSam opfører over 400 boliger i området med Kuben Management som bygherrerådgiver og forretningsfører. Når området er fuldt udbygget, forventes der at være 1200 boliger.

TEKNIK & MILJØ

19

/ Spørgsmål til faggruppeformanden

3

HURTIGE

TIL FAGGRUPPE FORMANDEN

Teknik & Miljø har talt med Lotte Højgaard, faggruppeformand for Planlægning

1

HVAD ER FAGGRUPPEN MEST OPTAGET AF LIGE NU?

Planfaggruppen ønsker at sætte mere fokus på faglige debatter – der er masser at tage fat på, for de planfaglige temaer rækker vidt, og der er meget på tapetet, selvom der ikke har været det helt store omkring planloven den sidste tid. Det handler både om lokalplanen som redskab, det handler om den fysiske kvalitet af byen, og hvordan og med hvem vi fremmer god arkitektur.

Og så handler det selvfølgelig også om, hvordan planområdet spiller godt ind i klimadagsordenen.

20

TEKNIK & MILJØ

2

HVORDAN SER UDVIKLINGEN UD INDENFOR DIT FAGOMRÅDE? ER DER NOGET AT GLÆDES OVER? ELLER BLIVE BEKYMRET FOR?

Jeg er vild med planområdet, og jeg kan se, at der også er stor interesse i, at planloven skal rumme mere, end jeg ser den er egnet til. Planlovens formål har et bredt og ambitiøst sigte, så man bliver helt svimmel af faglig stolthed - men forandringen kommer ikke ved at skrive formålet endnu bredere. Der ligger et rigtig stort potentiale i den dialog, som fører frem til et givent planforslag, og det kræver - administrativt og politisk - tillid til de planlæggere og ledere, som sidder i forberedelsesmøderne med bygherre.

Ikke alt, der indgås aftaler om, er relevant eller muligt at optage i lokalplanen.

Men det er helt sikkert et meget afgørende sted i processen. Det taler vi om i faggruppen, og det håndteres meget forskelligt i kommunerne. Jeg tror, vi kan inspirere hinanden meget her.

3

HVILKEN OPGAVE ER DU MEST OPTAGET AF I DIT ARBEJDE LIGE NU?

Mit arbejde dækker noget bredere end planområdet og omfatter også byggesager, erhverv, miljø og natursager. Holbæk Kommune har fået vedtaget en ny erhvervspolitik, hvor vi gennem partnerskaber kommer til at arbejde med både grøn omstilling, myndighedsbehandling i kommunen, udvikling af erhvervsjord og også arbejdskraft og uddannelse.

Erhvervspolitikken er blevet til sammen med virksomhederne, og jeg synes faktisk, det er lidt skægt at invitere dem helt indenfor i kommunens maskinrum, også når vi taler om de meget kommunale tekniske områder. Jeg tror, det er med til at gøre vores faglighed mere tilgængelig og vores sprog mere tydeligt.

Dernæst er jeg overordentligt spændt på hele det grønne område – jeg tror, vi kommer til at se rigtig mange køer og andre dyr passe vores natur – også helt tæt på byen. Projekter i større og mindre skala – nye skove og vådområder. Året har, med Covid 19, vist en stor og bred interesse for natur og friluftsliv, og det giver et potentiale for udvikling af området, både de nære arealer ved byerne og de større arealer i det åbne land.

FEBRUAR 2021

TEMA: PLANLÆGNING

Sol og vind: Hvad er planen i det åbne land?

En fortsat vækst i udbygning af vedvarende energi på land kræver helt nye virkemidler og rammevilkår. Det handler - lidt forenklet sagt – om plads og om penge.

TEKST / BERIT MATHIESEN

Chefkonsulent, KL

FEBRUAR 2021

D

er er sket en eksplosiv stigning i interessen for at opføre store solcelleanlæg i det åbne land.

Prognoser tyder på, at udviklingen vil fortsætte i de kommende år.

Mange kommuner oplever lige nu stor interesse for at opsætte større solcelleanlæg i det åbne land. Både danske og internationale investorer tiltrækkes bl.a. af en hurtig sagsbehandling samt et uudnyttet potentiale for solenergi i

markedet. På nuværende tidspunkt kommer ca. 3-4 % af det samlede elforbrug fra solenergi. Potentialestudier viser imidlertid, at solceller forventes at udgøre op til ca. 15 % af det samlede elforbrug i 2030, svarende til en produktion på lidt over 7 GW. Kommer der bedre muligheder for lagring af strøm, kan det ændre potentialet markant.

En anden vigtig faktor er den kommende implementering af VE-direktivet. Direktivet indeholder bindende mål for andelen af vedvarende energi for EU som helhed på minimum 32 pct. i 2030, og implementeringen må forventes at skabe yderligere markedspres. Dertil kommer Regeringens åbne-dør-udbud, der stiller krav TEKNIK & MILJØ

21

TEMA: PLANLÆGNING

Foto: Colourbox.

om en vedtaget lokalplan som betingelse for støtte, hvilket skaber efterspørgsel på planlægning.

EN VANSKELIG PLANLÆGNINGSOPGAVE I takt med at flere og større anlæg skal stilles op, står kommunerne med en relativt ny og vanskelig planlægningsopgave. Selvom solcelleanlæggene ikke giver støjgener a la dem, der kendes fra vindmøller, så ”fylder” anlæggene meget i landskabet. Og langtfra alle naboer er lige begejstrerede for den nye udsigt. Opgaven udfordres af, at der i dag ikke findes nogen national vejledning på området med pejlemærker for eksempelvis hensigtsmæssig afstand mellem et solcelleanlæg og nabobebyggelser.

Kommunerne skal derudover i forbindelse med en eventuel lokalplan tage stilling til en lang række andre forhold såsom beplantning omkring anlægget, eventuel indhegning af området med videre.

Hensyn til spredningskorridorer udpeget i Grønt Danmarkskort og biodiversitet er ofte et andet væsentligt hensyn.

Dertil kommer vurderingen af eventuelle miljøkonsekvenser af 22

TEKNIK & MILJØ

de store anlæg. Hvordan påvirker anlæggene – og driften af dem – grundvandet og vandmiljøet generelt. Også her ville en mere generel vejledningsindsats fra statslig side kunne guide kommunerne i forhold til krav til miljøvurdering, miljøkonsekvensrapport samt screeninger af både planerne og af de konkrete projekter.

En væsentlig del af de store solcelleanlæg må forventes at blive placeret på landbrugsjord med lav dykningsværdi, eksempelvis på lavbundsjorde. Det er de samme arealer, der er i spil til de kommende års indsatser ift. CO2-binding og klimatilpasning. Dette kalder på, at kommunerne allerede i planlægningsfasen forholder sig til multifunktionel arealanvendelse, således at anlæggene eksempelvis udformes, så arealerne (også) kan oversvømmes.

DET HANDLER OM PLADS – OG OM PENGE De nationale rammer for kommunernes arbejde med vedvarende energianlæg har stor bevågenhed i KL. Senest har KL med udspillet om CO2-reduktion fra januar 2020 peget på, at en fortsat vækst i ud-

bygning af vedvarende energi på land kræver helt nye virkemidler og rammevilkår. Det handler - lidt forenklet sagt – om plads og om penge.

Danmark er et tæt befolket land, og hvis der i fremtiden skal findes plads til mange flere vedvarende energianlæg - vel og mærke i god afstand til borgerne – skal kommunerne have bedre lovrammer for multifunktionel planlægning.

For eksempel for at kunne tillade opsætning af vedvarende energi på steder, hvor vi også laver klimatilpasningstiltag, dyrker produktionsskov, etablerer vådområder til nitratopsamling med videre. Det kræver bl.a. et paradigmeskifte i planloven og det statslige tilsyn fra en traditionel monofunktionel tilgang til et mere multifunktionelt perspektiv på arealanvendelsen.

Et andet væsentligt budskab fra KL er, at opsætning af VE-anlæg bør understøttes af flere og mere mærkbare gevinster for lokalområdet. Mere konkret har KL peget på behovet for en jordreform, som gennem finansiering af omfordeling af jord bl.a. kan skabe større afstand mellem vindmøllerne og borgerne. Samt foreslået, at planloFEBRUAR 2021

TEMA: PLANLÆGNING

Foto: Colourbox.

vens bestemmelser om udbygningsaftaler justeres, så de også kan anvendes i forbindelse med vedvarende energianlæg.

STYRKELSE AF DE ØKONOMISKE VIRKEMIDLER I KLIMAAFTALEN FRA JUNI 2020 Efter pres fra bl.a. KL er der med den seneste klimaftale fra juni 2020 skruet op for tilbageførsel af midler til lokalområdet. Konkret forhøjes indbetalingen til Grøn Pulje fra 88.000 kr. pr. opsat MW til 125.000 kr. pr. opsat MW for landvind. For sol forhøjes puljen fra 33.000 kr. pr. MW til 40.000 kr. pr. MW. Derudover lægges der op til, at Landdistriktspuljen forhøjes med 10 mio. kr. pr. år i en periode på 3 år (2021-2024), med henblik på at kompensere de lokalsamfund, der har mange vindmøller i nærområdet. Rammerne for den konkrete udmøntning af midlerne kendes endnu ikke. Desuden er partierne bag aftalen enige om at hæve den nuværende VE-bonusordning på 5000 kr. til et endnu ikke fastlagt niveau.

Status på området er således, at der nu skrues endnu mere op for den økonomiske kompensation til lokalområdet. Om de nævnte ordninger vil bidrage til at sikre lokal opbakning til de kommende års satsning på store VE-anlæg i det åbne land vil vise sig. Uanset hvad, er der fortsat behov for at forbedre kommunernes rammer for multifunktionel planlægning – både når det gælder planloven og i de tilstødende sektorlove. KL arbejder derfor på, at emnet bliver en del af den kommende planlovsevaluering n

sdu.dk/nat/miljokemi

Ny 1-årig Akademisk Overbygningsuddannelse i Miljøkemi og forvaltning Med uddannelsen kan du bidrage til løsninger af miljøområdets mange udfordringer

#sdudk

På uddannelsen har du kurser som f.eks. livscyklusanalyse, risikovurdering af kemikalier, miljøret, projektledelse og innovation.

Du kan søge ind med en naturvidenskabelig eller teknisk bacheloruddannelse.

Studiestart: september 2021

Læs mere om uddannelsen, adgangskrav og jobmuligheder på sdu.dk/nat/miljokemi FEBRUAR 2021

TEKNIK & MILJØ

23

TEMA: PLANLÆGNING

PLANLÆGNING FOR VE:

SOLCELLEANLÆG RIMER PÅ KLIMAPARKER I LEMVIG

I 2019 og 2020 har Lemvig Kommune gennemført en omfattende planlægning for placering af store solcelleanlæg. Processen har på flere måder været atypisk, og kommunen er lykkedes med at lave den nødvendige prioritering samt give plads til markant flere store anlæg.

TEKST / MARIANE VISTISEN LINDSKOV

Leder af Plan og Projekt, Lemvig Kommune

24

TEKNIK & MILJØ

L

emvig Kommune har siden 2008 vedtaget to temaplaner for vindmøller (i hhv.

2008 og 2013) og ligeledes realiseret en del konkrete vindmølleprojekter i kommunen. I de senere år er interessen for også at opsætte større solcelleanlæg vokset. Efter at kommunen havde givet tilladelse til 2-3 enkeltanlæg, besluttede man derfor i 2019 at lave en egentlig temaplan for store solcelleanlæg.

I arbejdet med planen brugte kommunen de tidligere erfaringer fra vindmølleplanerne. I den første vindmølleplan fra 2008 havde man satset på sanering af gamle møller samt på at lave meget konkrete udpegninger af områder (positivområder). Men allerede i vindmølleplanen fra 2013 skiftede fokus over på i stedet at lave en samlet zonering af kommunen, samt på metoder til at sikre, at de konkrete projekter også havde lokal opbakning.

Derudover havde kommunen vedtaget en ny energistrategi (2013), og den blev et vigtigt grundlag for vindmølleplan nummer to samt det aktuelle arbejde med en solcelleplan. Energistrategien var skarpt fokuseret på, at produktionen af vedvarende energi i Lemvig Kommune skulle være lig det totale energiforbrug i kommu-

nens geografi senest i 2020. En forsinket kystnær havmøllepark betyder, at Lemvig Kommune dog først når i mål i løbet af de næste 2-3 år.

DEN FØRSTE TEMAPLAN FOR STORE SOLCELLEANLÆG Den strategiske solcelleplan er også baseret på zonering af hele kommunen. Fremfor at udpege positivområder har kommunen i

stedet haft fokus på at udpege, hvor man ikke ønsker at fremme solcelleanlæg (negativ), samt områder, hvor det kræver en særlig planfaglig begrundelse for at etablere anlæg (neutral). Fordelen ved denne fremgangsmåde er bl.a., at kommunen holder det mere åbent, hvor de konkrete anlæg præcist skal placeres. Dermed er man som kommune mere fri til at vurdere det konkrete projekt og placeringer, FEBRUAR 2021

TEMA: PLANLÆGNING

og politisk. Hastigheden kan dog i nogle sammenhænge presse planlægningen for andre temaer i det åbne land.

mens fordelen for opsætterne er, at de ikke på forhånd skal ”kæmpe” om meget snævert definerede arealer.

Principperne om lokal opbakning som forudsætning for de enkelte projekter har også gjort sig gældende for solcelleplanen. Det betyder bl.a., at det er op til opsætteren at forestå den indledende dialog med de lokale beboere om projektet. Konkret forventes det, FEBRUAR 2021

at når det enkelte projekt ansøger kommunen om nyt plangrundlag, så følges det af en beskrivelse af afholdte borgermøder, underskrevne erklæringer og lign. I Lemvig Kommune vurderes det, at hastigheden på et projekt på mange måder kan blive afgørende for dets succesfulde gennemførsel.

Et projekt, der allerede er afklaret lokalt, vil normalt have et meget smidigt forløb både administrativt

EN ANSØGNINGSRUNDE FOR OPSÆTTERNE HAR VÆRET CENTRAL I forlængelse af processen med kommuneplantillægget besluttede kommunen at gennemføre en egentlig ansøgningsrunde for de investorer, der ønskede at opsætte solcelleanlæg i kommunen. Investorerne fik 3 måneder til at melde konkrete projekter ind, og forudsætningen var, at ansøgningerne tog hensyn til de nye retningslinjer fra kommuneplan 2017. Det politiske mål med ansøgningsrunden var at realisere 300-500 ha solcelleanlæg. Interessen var imidlertid meget større, for der blev ansøgt om ca. 750 ha fordelt på ni projekter i alt. Ansøgningsrunden har også betydet, at kommunen nu udsætter de projekter, som er indkommet for sent, på ubestemt tid, hvilket nye ansøgere oplyses om.

Ansøgningsrunden har som værktøj vist sig anvendelig til at få et overblik over, hvor der er interesse for solcelleanlæg, frem for at administrationen har skullet udarbejde såkaldte positivzoner for placering af store anlæg (uden at vide om der reelt er interesse herfor). Samtidig har kommunen politisk kunnet behandle anlæggene ud fra et samlet strategisk overblik i forhold til igangsætning af planprocesser.

Blandt andet har der vist sig mulighed for at kombinere projekter med både andre solcelleprojekter, power-to-x (PTX) og naturprojekter.

Særligt spørgsmålet om, hvorvidt de kommende solcelleparker skulle hegnes ind, udviklede sig i forløbet. Selvom kommunen i sine retningslinjer oprindeligt havde lagt op til, at solcelleparkerne kunne hegnes ind, har det efterfølgende vist sig, at hegning ikke er et krav fra forsikringsselskabet.

TEKNIK & MILJØ

25

TEMA: PLANLÆGNING

Fordelen ved at undgå hegning er bl.a., at anlæggene bliver mindre indgribende for natur og fauna i området samt lidt mindre visuelt skæmmende. Derfor går Lemvig kommune fremover efter at undgå hegning af solcelleanlæggene.

KLIMAPARKER SOM VEJEN TIL MULTIFUNKTIONEL ANVENDELSE Flere af de indkomne projektforslag er placeret på lavbundsjorde med dertilhørende vandproblema-

LEMVIG KOMMUNES RETNINGSLINJER FOR STORE SOLCELLEANLÆG – Større solenergianlæg defineres som solenergianlæg på minimum 5 ha.

– Det anbefales at etablering af større solenergianlæg sker i tilknytning til eksisterende tekniske anlæg, såsom vindmølleområder, transformerstationer, kraftværker m.v.

tikker. Derfor har Lemvig Kommune haft et mål om, at etablering af solcelleanlæggene så vidt muligt kombineres med andre hensyn.

Kommunen har på den baggrund lanceret begrebet ”klimaparker”.

Klimaparker er større områder (med solcelleanlæg), som skal bidrage med meget mere end produktion af vedvarende energi.

Konkret betyder det, at Lemvig Kommune forventer, at projektudviklere udviser kreativitet i udviklingen af solcelleprojekter, så de understøtter landdistriktsudvikling, landbrugserhverv, turisme, klima, biodiversitet, vandmiljø og rekreation i størst muligt omfang. Lemvig Kommune vil være understøttende og faciliterende, hvor dette giver mening, men der lægges op til, at projektansøgerne skal drive udviklingen af klimaparker i dialog med lokalbefolkning og lokale lodsejere.

Før politisk beslutning om igangsætning af lokalplanen samles alle projektmagere i de udpegede klimaparker til et afklarende møde.

Her skabes en klar fælles forståelse af, hvad kommunen forventer, at en klimapark skal indeholde.

Konkret kan dette drøftes med udgangspunkt i, hvad eksempelvis 100 ha solceller forventes at kaste af sig i yderligere investeringer lokalt i skovrejsning, vådområder, naturarealer etc.

Siden 1983 er der i Lemvig Kommune etableret anlæg til vedvarende energi i form af vindmøller.

Kommunen har altså brugt ca. 40 år på at skabe den nuværende produktion (640 GWh). Realiseres alle projektansøgninger om store solcelleanlæg, vil Lemvig Kommune på blot 5 år have mere end fordoblet produktionen af vedvarende energi n

– Etablering af solcelleanlæg i det åbne land uden tilknytning til eksisterende bebyggelse kræver som udgangspunkt vedtagelse af nyt plangrundlag.

– Neutral zone – GUL: I denne zone kan det overvejes, om nye projekter kan fremmes ud fra en specifik planmæssig begrundelse.

– Negativ Zone – RØD: I denne zone kan der primært af landskabelige årsager ikke opstilles større solenergianlæg.

– Lokalplaner for områderne vil blive tillagt bonusvirkning for landzonetilladelse under forudsætning af, at der tinglyses en bestemmelse for solenergiprojektet om, at solpaneler og andre tekniske installationer nedtages og fjernes indenfor et år, efter de er ophørt med at producere.

– Nye større solenergianlæg må ikke virke generende for infrastrukturanlæg såsom veje, flyvepladser, helikopterlandepladser og lignende.

– Solcelleanlæg skal indpasses i det omgivende terræn, sløres effektivt med beplantning, hvor det visuelt vurderes nødvendigt, og må ikke påføre de omkringboende og trafikanterne på det overordnede vejnet visuelle gener.

– I det omfang der placeres hegn omkring et solenergianlæg, skal der redegøres for faunaens bevægelighed og sikres tilstrækkelig med mulighed for dets passage.

26

TEKNIK & MILJØ

Foto: Colourbox.

– I forbindelse med ansøgninger vil der foretages en konkret vurdering af forholdene, herunder hvilke vilkår, afgørelsen skal indeholde.

FEBRUAR 2021

TEMA: PLANLÆGNING

Fortætning og det modsatte - en historie om 1.700 parcelhuse TEKST / LISE KONGSGAARD

Afdelingsleder, Byplanafdelingen, Rødovre Kommune

FEBRUAR 2021

Svaret på mange byudviklingsrelaterede udfordringer de seneste år har været: lokalplaner! Det gælder både på nationalt og lokalt plan. Planlovens formålsbestemmelser er bredtfavnende, og § 15 (lokalplankataloget) er omfattende.

Naturligt nok har mange embedsmennesker og politikere derfor søgt og håbet, at en given udfordring ville kunne løses med en lokalplan. Her er et lokalt eksempel.

Et repræsentativt udsnit af et parcelhuskvarter i Rødovre.

L

idt om bagtæppet: I Rødovre handlede den fysiske planlægning i 2010’erne om omdannelse og intensiveret udnyttelse af traditionelle erhvervsområder. Der blev efter mange års pause igen planlagt for etagebyggeri, men tættere og med mere bymæssige forbilleder end i 1960’erne. Planerne blev realiseret, og eksempelvis IrmaByen skød op og ændrede det vante bybillede i en overraskende fart.

Kommuneplan 2018 skulle fortsat handle om omdannelse og intensivering, men parallelt hermed voksede et politisk ønske frem om at rette mere planlægningsmæssig opmærksomhed mod villa- og parcelhusområderne, som Rødovre har mange af.

I parcelhusområderne foregår der en stilfærdig, men støt forandring, hvor gamle, utidssvarende huse bliver skiftet ud med nye, store typehuse med indbyggede garager og fliTEKNIK & MILJØ

27

TEMA: PLANLÆGNING

Store træer er vigtige for både biodiversitet, klima, sundhed og visuelle kvaliteter. Her et pragteksempel fra Rødovre.

28

TEKNIK & MILJØ

sefyldte forhaver. Idet parcelhusområderne i Rødovre er præget af smalle og relativt små grunde, levnes der i gadebilledet ikke meget plads til haver, træer og buske. Det politiske ønske i forbindelse med Kommuneplan 2018 var at tøjle denne udvikling ved at sænke den maksimale bebyggelsesprocent fra 30 til 25% for alle kommuneplanens åben-lav-områder.

Kommuneplan 2018 blev vedtaget, hvorpå vi i forvaltningen brugte en hel del energi på at overveje og debattere indbyrdes, hvordan de 25 % kunne udmøntes mest hensigtsmæssigt. Resultatet blev blandt andet en temalokalplan for alle åben-lav-områder, som ikke hidtil havde været omfattet af lokalplan eller byplanvedtægt. Det drejer sig om ca. 1.700 matrikler,

hovedparten af disse rammebestemmelser også måtte med i temalokalplanen for at kunne håndhæves.

Således voksede indholdet fra bebyggelsesprocent til byggelinjer, grundstørrelser, etager, dobbelthus-forbud, markante træer, hegn, parkeringspladser, belægningsgrad, solceller mm. Side for side kom lokalplandokumentet til at ligne vores vanlige lokalplaner. Men vi havde stadig ikke konkret kendskab til alle de områder, vi planlagde for. Og derfor heller ikke en præcis og færdig ide om, hvordan alle dele af lokalplanen skulle administreres.

fordelt i større og mindre områder i hele kommunen.

En ordentlig mundfuld – planlægningsmæssigt set.

i sammenligning med, hvad vi plejer. Men relativt få i betragtning af lokalplanområdets størrelse. Høringssvarene drejede sig naturligt nok om den reducerede bebyggelsesprocent. Men høringen satte også spot på administrationen af visse af bestemmelserne.

Træer var et af de væsentligste spørgsmål under høringen. Lokalplanen fastlægger, at træer med en stammeomkreds over 75 cm målt 1 meter over jorden ikke må fældes uden forudgående tilladelse fra kommunen. Derudover må træet ikke stynes, topkappes el.lign., og store rødder må ikke overgraves eller blotlægges uden forudgående tilladelse fra kommunen.

Vores vanlige praksis ville have været at besigtige lokalplanområdet sammen med trækyndige landskabsarkitektkollegaer og udpege hvert enkelt bevaringsværdige træ. Men da dette som nævnt ikke var muligt for os, valgte vi som udgangspunkt at sikre alle store træer og derefter besigtige og vurdere de

EN ANDEN MÅDE AT LOKALPLANLÆGGE PÅ Planpraksis i Rødovre er almindeligvis, at vi i lokalplanarbejdet ser på det givne område i sin helhed, med alle de konkrete planlægningsmæssige behov og udfordringer, det indeholder. Denne arbejdsmetode var ikke mulig for os i så stort og spredt et område, og med en tidsfrist på 12 måneder til offentliggørelse (pga. § 14-forbud). Vi var skeptiske og forbeholdne, men det politiske opdrag var klart og tydeligt, og vi tog fat.

Det primære formål med lokalplanen var - og er - at sikre en maksimal bebyggelsesprocent på 25. Men da Kommuneplan 2018 indeholder en lang række generelle rammebestemmelser, der gælder for åben-lav-områderne, nåede vi hurtigt frem til, at

OM TRÆER OG SOLCELLER Den offentlige høring gav en del høringssvar. Mange

FEBRUAR 2021

TEMA: PLANLÆGNING

ER RINGEN SLUTTET? Lokalplanen blev vedtaget i september 2020, og vi er i fuld gang med at gøre os erfaringer med administration af planen. Og det er politikerne også. Lokalplanen forpligter jo til at håndhæve bestemmelserne ensartet overfor alle de 1.700 ejendomme, og det har afsted-

Foto: Colourbox.

enkelte træer, efterhånden som de dukker op i vores sagsbehandling.

Mange af høringssvarene udtrykte modstand mod træbestemmelsen og medførte netop det bureaukrati og den forlængede sagsbehandlingstid, der frygtedes at følge med. Ingen ønsker unødigt bureaukrati, og vi satte os sammen – planlæggere, byggesagsbehandlere og landskabsarkitekter – og talte os frem til en række simple flowdiagrammer for en smidig og håndterbar sagsgang i træsagerne.

Solceller var et andet væsentligt spørgsmål i høringen. Lokalplanen fastlægger bl.a., at solenergianlæg skal være samme farve som taget, og at solenergianlæg på nybyggeri og/eller tilbygninger skal integreres i facader og/eller tage.

Vi mødte fra flere sider spørgsmålet: Hvad betyder ”integreret i”? Svaret på spørgsmålet blev en hurtig og simpel vejledning om opsætning af solenergianlæg, som beskriver og viser eksempler på bebyggelse med integrerede solenergianlæg. Temalokalplanen henviser til vejledningen, men den kommer os også til gavn i sager uden for lokalplanen. Både i dialoger med bygherrer og i vores interne drøftelser om konkrete sager.

kommet dilemmaer om konsekvens og præcedens over for imødekommenhed og fleksibilitet i de enkelte, konkrete sager.

Den kommende tid vil vise, hvilken balance vi når – og hvordan. Har den konsekvente udrulning af kommuneplanrammer på 1.700 ejendomme sået kimen til et politisk behov for en eller flere lokalplaner til nuanceret opblødning af den store temalokalplan? Tiden vil vise det n

KTC MEDLEMSFORDELE - JOBANNONCER

PÅ UDKIG EFTER EN NY KOLLEGA? KTC hjælper dig til at nå ud til de rette kandidater!

I KTC’s nyhedsbreve har du mulighed for at indrykke jobannoncer.

50

Me

dle

ms

%

rab

at*

Vi når bredt ud i hele den kommunaltekniske sektor via hjemmeside og nyhedsbrev

*Du får halv pris på første indrykkede jobannonce i 2021. Oplys blot medlemmets navn ved bestilling.

FEBRUAR 2021

Kontakt Vendemus på +45 2750 7080 kontakt@vendemus.dk

TEKNIK & MILJØ

29

TEMA: PLANLÆGNING

MUSICON I ROSKILDE:

Hvordan baner vi vejen for uprøvede boligformer?

TEKST / ANDREAS HØEGH

Leder af Musiconsekretariatet, Roskilde Kommune

30

TEKNIK & MILJØ

Mange projektudviklere og investorer i byggebranchen kigger mod Musicon-bydelen i Roskilde, når de skal afprøve nye ideer. Seneste skud på stammen er 40 nyskabende selvbygboliger. Før de kan realiseres, skal Roskilde Kommune og en række samarbejdspartnere dog først høvle en række knaster af og forhåbentlig bane vejen for, at private, urbane selvbyg-projekter kan udbredes til hele Danmark.

En skitse over, hvordan projektet Urbant Selvbyg i Musicon-bydelen i Roskilde kan komme til at se ud.

Visualisering: Tegnestuen Vandkunsten.

H

vad kan vi gøre for at skabe mere interessante boliger og unik arkitektur i tæt bebyggede bymiljøer? Vel at mærke boligprojekter, som udspringer af slutbrugernes gode ideer frem for at have store udviklingsselskaber, tegnestuer og byggeentrepriser til mange millioner kroner i ryggen?

Det er vi i gang med at undersøge i Roskilde Kommune – nærmere bestemt i den kreative bydel Musicon. Med projektet ’urbant selvbyg’ håber vi at kunne gøre det muligt for private at opføre deres drømmebolig på Musicon. Dermed FEBRUAR 2021

TEMA: PLANLÆGNING

5 FACTS OM MUSICON-BYDELEN 1. Musicon er en ny bydel, som ligger syd for Roskildes centrum. Området fungerede i flere årtier som grusgrav, losseplads og betonvarefabrik.

2. I 2003 købte Roskilde Kommune grunden og har siden 2007 udviklet en ny kreativ bydel med oplevelses­ økonomi som driver.

3. Musicon-områdets 250.000 m2 huser både studie­ boliger, leje- og ejerlejligheder. Et bofællesskab, almene boliger, rækkehuse og townhouses er på vej.

Foto: Rasmus G. Sejersen.

4. Dermed lever Musicon op til Roskilde Kommunes ambitiøse boligpolitik, der har fokus på at sikre blandede boligområder og plads til alle.

5. Du kan læse mere om de mange byggerier på musicon.dk/byggerier

føjer vi endnu en dimension til en i forvejen mangfoldig bydel.

Med støtte fra Statens Kunstfond og Realdanias fælles Boliglaboratorium sigter vi efter at øge mangfoldigheden i arkitekturen med kreative og bæredygtige boliger, som samtidig styrker fællesskaberne og det lokale engagement.

MOD TIL AT TRÆDE UD I UKENDT TERRITORIUM Projektet kan ses som en kulmination på et vedholdende arbejde med at udfordre vanetænkningen. Helt fra begyndelsen har Musicon – med solid politisk opbakning fra byrådet i Roskilde – været et sted med plads til at afprøve nye ideer.

For at tilføje Roskilde en helt ny type bykvarter med kultur, iværksætteri og foreningsliv som omdrejningspunkter, valgte Roskilde Kommune i 2008 at oprette et sekretariatet med kontor i bydelen.

Sekretariatet arbejder ud fra et

armslængdeprincip med direkte reference til kommunaldirektøren for at kunne agere mere agilt og udvikle bydelen i tæt dialog med både bydelens brugere og mange forskellige nye samarbejdspartnere. Organiseringen sikrer, at der er kort fra ide til handling og de bedste forudsætninger for at skabe de bæredygtige relationer, der er nødvendige for en ’bottom up’ byudviklingsproces.

Det overordnede mål er at realisere 1.000 boliger og 1.000 nye arbejdspladser. Projektet er lige nu i en fase, hvor byggerierne for alvor skyder i vejret, men forud for dette ligger et langt sejt træk med at udvikle ’livet før byen’ i kraft af gode forudsætninger for kulturaktører og kreative iværksættere.

EN GENSTART AF BYGGETRADITIONEN Med urbant selvbyg bryder vi for alvor med konventionerne. Her er tale om et projekt, hvor vi skal

Musicon bliver udviklet sammen med mange parter. Samarbejdet viser sig også i mange events i bydelen, bl.a. den årlige kulturfestival Rabalder. Guldbygningen i baggrunden er Ragnarock - museum for pop, rock og ungdomskultur.

FEBRUAR 2021

TEKNIK & MILJØ

31

TEMA: PLANLÆGNING

Mangfoldigheden er allerede stor i Musicons byggerier. Her ses handelsstrøget Containerstriben i forgrunden.

Bygningerne i træ og gule og grønne farver er blandet erhverv og bolig, mens de grå bygninger bagerst er Roskilde Festival Højskoles elev- og lærerboliger.

1. Finansiering: Banker og realkreditinstitutter tør ikke tage risikoen ved at finansiere boliger i projekter, hvor byggeformen er ukendt.

2. Jura: Som kommune må vi ikke sælge direkte til de enkelte selvbyggere.

Salg af jord skal i udbud.

3. Bekvemmelighed: Mange kommuner foretrækker at sælge store områder ad gangen. Det kræver færre lokalplaner og færre parter, der skal forhandles og laves aftaler med.

Sidstnævnte udfordring kan vi selv klare på de indre linjer. På Musicon udvikler vi i forvejen det 250.000 m2 store område bid for bid. Vi lokalplanlægger hen ad vejen og sælger generelt mindre byggeretter, end man ser i de fleste andre nye byområder. Vores gode erfaringer, et stærkt tværgående samarbejde med forvaltningerne på rådhuset samt en bred opbakning fra det politiske niveau gør, at vi føler os betrygget i at finde løsninger på denne del.

GODE ERFARINGER FRA BOFÆLLESSKABER I forhold til finansieringen skal der sættes gang i en dialog med låneud32

TEKNIK & MILJØ

FAKTA OM URBANT SELVBYG • Realdania og Statens Kunstfonds Boliglaboratorium har støttet projektet ”Urbant Selvbyg” i Roskildes Musicon-bydel med 925.000 kr. Målet er at udvikle en realiseringsmodel for forskellige former for selvbyggerprojekter i et tæt bymiljø.

• Projektgruppen består af Roskilde Kommune og en række samarbejdspartnere, blandt andre Tegnestuen Vandkunsten, Nordiq Group A/S, tre forskere inden for bygningskultur og byudvikling, den antropologiske virksomhed Gemeinschaft og advokat Line Barfoed.

• Hovedpersonerne - de kommende selvbyggere bliver først koblet på senere i processen.

• Selvbyggerfænomenet i en urban kontekst er velkendt i både Tyskland og Holland. Her er boligerne typisk unikke i både form og arkitektur og skaber innovative og bæredygtige løsninger.

• Aktuelt er der to danske eksempler på kollektivt og urbant selvbyg: Thomas B. Thrigesgade og Køge Kyst fællesbyg. Begge steder har der dog været et privat udviklingsselskab på som mellemled.

FEBRUAR 2021

TEMA: PLANLÆGNING

byderne. I Roskilde Kommune har vi en boligpolitik med fokus på et mangfoldigt boligtilbud. Det viser sig blandt andet i Danmarks højeste antal bofællesskaber.

Selv om de eksisterende bofællesskaber ikke er opført i en urban kontekst med krav om en større bebyggelsestæthed, forventer projektgruppen, at de gode erfaringer kan trækkes ind i udviklingen af urbant selvbyg.

Det gælder også i forhold til de juridiske udfordringer. For hvordan kan man strikke et udbud sammen, så det henvender sig til selvbyggere og ikke kommercielle udviklere?

Vel at mærke inden for rammerne af lovgivningen?

Kommunerne mangler i dag værktøjer til at planlægge for og målrettet udbyde grunde til byggefællesskaber, da der er juridiske gråzoner omkring, hvad der er lovlig kommunal praksis her.

Også på det område skal vi finde gode allierede, der både har viljen

og kompetencerne til at betræde ukendt territorium. Blandt andet derfor er der også en ekstern jurist med i projektgruppen.

40 BOLIGER MELLEM SKOV OG TIDLIGERE BETONHALLER Hovedparten af Musicons jord er allerede solgt, så det er ved at være sidste chance for at tilføre helt nye boligformer til området.

Derfor disponeres et areal på ca.

4.000 m2 til op mod 40 boliger i form af rækkehuse eller etagebyggeri. Arealet ligger i Musicons sydvestlige del op mod områdets lille skov, og boligerne skal enten opføres individuelt eller i et samarbejde mellem flere beboere.

De nye boliger bliver forhåbentlig anderledes og innovative.

Erfaringerne fra blandt andet Holland og Tyskland er gode. Her er selvbyg så udbredt, at der er opbakning fra banker, tegnestuer og branchens øvrige interessenter.

PLADS TIL SELVGROEDE LØSNINGER Med urbant selvbyg ønsker vi – og Boliglaboratorium – at give rum til nye boformer og unik arkitektur, som skabes af slutbrugerne. Det overordnede mål er at udfordre det klassiske, monotone byggeri i Danmark.

Vi har allerede skabt rammer for det selvgroede på en række andre områder, eksempelvis i handelsstrøget Containerstriben og i bydelens aktive foreningsliv.

I det forstående arbejde skal vi først og fremmest skabe en tæt dialog med dem, vi sælger byggegrunde til – også selv om de formelt set først kommer rigtigt på banen senere i processen. Sammen skal vi tage de første skridt til at bryde vanetænkningen og skabe endnu flere byggerier med nye kvaliteter inden for arkitektur, bæredygtighed og fællesskaber n

KONVERTER DIN VIDEN

“GO DIGITAL” PÅ KTC.DK

Deltager du i ERFA grupper, faglige netværk eller mellemkommunalt samabejde? Så kender du behovet for at have en velfungerende digital platform

Brug KTC NETVÆRK! Det er nemt og hurtigt - og så er det GRATIS....

Der findes over 200 digitale netværk på ktc.dk. Log ind og se, om der er et netværk for dig, eller opret dit eget.

Ring 2555 2828 og bestil en gratis demo til dit næste ERFAmøde, styregruppemøde, eller få en 1/2 times demo via TEAMS.

SKRIV TIL JH@KTC.DK ELLER RING +45 2555 2828

BESTIL GRATIS DEMO PÅ JH@KTC.DK +45 2555 2828

TEMA: PLANLÆGNING

MED JORD SKAL BY BYGGE -SE JORD SOM EN RESSOURC – IKKE SOM AFFALD Planlægning for disponering af overskudsjord skal indgå i byudviklingen som en del af den kommunale planlægning.

TEKST / CHRISTINA FØNS

Formand for faggruppen for Miljø og Grundvand, KTC & JETTE KARSTOFT

Projektleder, Niras

K

Strategisk brug af bæredygtig jordhåndtering understøtter minimum fire af FN’s 17 Verdensmål

34

TEKNIK & MILJØ

ommuner og bygherrer bruger hvert år millioner af kr. på at køre overskudsjord væk fra byggepladser. Hvis vi i stedet ser jorden som en vigtig genanvendelig ressource, som strategisk kan genanvendes i andre projekter i nærheden, er der tonsvis at spare både på kroner og CO2.

Overskudsjord betragtes i overvejende grad som et affaldsprodukt, der skal bortskaffes, og ikke i tilstrækkelig grad som den ressource, det i virkeligheden er. Der er i dag ikke krav om en overordnet plan for, hvordan overskudsjord nyttiggøres. I takt med, at råstoffer bliver en begrænsende faktor, stiger behovet for at nyttiggøre den overskudsjord, som opstår i forbindelse med udvikling af vores byer og infrastruktur.

Der er bl.a. i kommunerne i Region Midtjylland gennemført et projekt, der omhandler, hvordan overskudsjord i fremtiden kan betragtes som en ressource, og

hvordan det er muligt ved hjælp af kommunal og regional strategisk planlægning at få udnyttet ressourcen og få nyttiggjort jorden.

I projektet viser en af prognoserne for overskudsjord, at der skal håndteres 40 mio. m³ jord over en 12-årig periode.

Hvis jorden håndteres, som den plejer, med lang transport over kommunegrænser, svarer det til 110.000.000 km’s transport på lastbil eller ca. 95.000 tons CO2.

Hvis man i stedet nyttiggør jorden lokalt, anslår analysen, at kørsel kan nedbringes med 80 % svarende til en reduktion i CO2 på 80.000 tons.

JORDSTRATEGIER SPARER PENGE OG CO2 Kommunerne er i dag anvisningsmyndighed, der skal sikre, at anmeldepligtig jord bortskaffes til godkendte jordmodtagere. Kommunerne har typisk ikke en strategi for overskudsjord, som de har for alle andre typer af affald. Det vil

give mening, at kommunerne på lige fod med andre sektorplaner, skal varetage den overordnede planlægning og disponering af deres overskudsjord.

En jordstrategi bør indeholde en beskrivelse af den forventede udvikling i mængde af overskudsjord og af den fremtidige anvendelse, der opstår i forbindelse med udbygning af kommunen. Samtidig indeholder den planer om, hvordan jorden vil blive nyttiggjort f.eks. ved etablering af lokale støjvolde, klimatilpasningsprojekter, rekreative bakke- og sundhedslandskaber mv.

I forbindelse med projektet i kommunerne i Region Midtjylland er der udarbejdet et digitalt værktøj, der kan beregne en forventet mængde overskudsjord fra de enkelte rammeområder ud fra rammer vedtaget i kommuneplanen samt BBR oplysninger. På denne baggrund udarbejdes en prognose for overskudsjord i en periode på 12 år.

FEBRUAR 2021

TEMA: PLANLÆGNING

ES CE

Fremtidig bro Eksisternde bro Eksisternde sti Ophold

nedgang til bækken

Mormor-stien Eksisterende §3

Leg for de små

Fuglekasser til bl.a. isfugle, storke mv.

Klippet enggræs

Tarzanbane

”Leg og læring” Grønt hegn

Leg for de store

”Rum for leg”

Klippet enggræs

Enggræs

Delta-stien

Grønt hegn

Forskellige biotoper Trædesti

Rusjebane og kælkebakke

Enggræs

Boldspil

”Blomstereng”

Hængebro

”Himmelrummet”

Grønt hegn Trædesti

Klippet enggræs

Klippet enggræs

Hængebro

”Blomstereng”

Bakkelund i Horsens er etableret ved ca. 160.000 m³ overskudsjord modtaget fra lokale projekter. Bakkelund er et af projekterne i jordstrategien for Horsens Kommune.

Grønt hegn

AFFALDSJORD BLIVER TIL BYUDVIKLING Vedtagelse af en jordstrategi indebærer, at planlægning for disponering af overskudsjord skal indgå i byudviklingen som en del af den kommunale planlægning. Erfaringen viser, at der kan findes egnede projekter, hvor overskudsjord kan nyttiggøres og give værdi til lokalområdet.

Udarbejdelse af en kommunal jordstrategi vil medvirke til at nedbringe mængden af udledt CO2, højne trafiksikkerheden på vejene og dermed sænke de samfundsøkonomiske konsekvenser, der er ved at have mange lastbiler på vejene, og sænke bygge- og anlægsudgifterne i de enkelte projekter.

Desuden vil en strategisk planlægning for håndtering af jordressourcen medvirke til at understøtte FN’s verdensmål nr. 8 om forbedret råstofudnyttelse og økonomisk vækst uden miljøforringelse, mål nr. 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund, mål nr. 12 om ansvarlig forbrug og produktion samt mål nr. 17 om tilskyndelse af nye givtige partnerskaber.

REGERINGENS UDSPIL TIL KLIMAPLAN KAN SPÆNDE BEN FOR JORDSTRATEGIERNE I Regeringens seneste udspil til en klimaplan for grøn affaldssektor og FEBRUAR 2021

”Fart og aktivitet”

Ophold Grønt hegn

Enggræs

”Mødestedet” Fællesophold Ophold

Biavl Amfi Enggræs Trædesti Hassel Hyld

Parkering

Ophold

Buske og træer med flotte høstfarver

Sommerfugle Blomstrende enggræs

”Det formidlende rum”

Enggræs

Trædesten

”Leg og læring”

Udsigtspunkt

Grønt hegn

Infotavle

Blomstrende enggræs Ophold

Kærlighedsstien

Fuglekirsebær Valnød

Grønt hegn

Flora og fauna-stien

Grønt hegn Buske og træer med flotte høstfarver

Vildt-stien Grønt hegn

Paradisæbler Klippet enggræs

Løn

cirkulær økonomi er der planer om at ophæve anvisningsretten og udfase kommunale jordbehandlingsanlæg. Ifølge eksperter fra rådgivervirksomheden NIRAS, vil dette medføre en lang række utilsigtede konsekvenser for bæredygtig jordhåndtering, herunder i forhold til sektorens CO2-belastning samt den langsigtede strategiske tilgang med jordstrategier for at genanvende overskudsjord.

I NIRAS og KTC ser man et stort bæredygtigt perspektiv i, at vi fremover bruger anvisningsretten i langt højere grad end i dag og anvender muligheden til at etable-

”Dyreriget”

Skovfyr

Amelanchier

re lokale nyttiggørelsesprojekter.

Det skal ikke være økonomien, der styrer slutdisponeringen af overskudsjorden, men bæredygtigheden. Det er dette aspekt, en strategi for bæredygtig jordhåndtering skal understøtte. Nyttiggørelsesprojekter kan enten være kommunale, private eller som et samarbejde. Ejerskabet er ikke det vigtigste – det vigtigste er at have fokus på nyttiggørelse lokalt og alle de gevinster, det medfører.

Desuden anbefaler NIRAS og KTC, at alt overskudsjord i fremtiden anmeldes for at have det bedste overblik over jordstrømme n TEKNIK & MILJØ

35

TEMA: PLANLÆGNING

VEJLEDNING OM GEOGRAFI I LOVGIVNINGEN

- BIDRAGER TIL ØGET RETSSIKKERHED OG GENNEMSIGTIGHED I DEN KOMMUNALE FORVALTNING Lovgivningen på teknik- og miljøområdet indeholder mange geografiske referencer. Derfor vil ny vejledning om geografi i lovgivningen have stor betydning i et kommunalt perspektiv, da den gør det lettere at forstå, hvor regler gælder.

TEKST / HENRIK ØRUM SVENDSEN MAIANNE KNUDSEN PETER POUPLIER

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

I

dansk lovgivning er der meget klare rammer og standarder for de sproglige formuleringer. Det sikrer, at love og bekendtgørelsers ordlyd er utvetydige. Samme krav er der ikke for de geografiske elementer i lovgivningen, hvorfor der indimellem optræder regler med eksempelvis kortbilag i en skala, der er uanvendelige til den kommunale sagsbehandling.

Et andet eksempel kan være lange oplistninger af koordinater, som kommunerne først skal omsætte til meningsgivende lag i f.eks. et GIS, førend sagsbehandlingen kan påbegyndes. Den nye vejledning giver geografien et løft, så det bliver tydeligt, hvor love og regler gælder, og den efterfølgende administration bliver lettere for kommuner og mere transparent for borgere.

GEOGRAFI FINDES OVERALT I LOVGIVNINGEN Forskere fra Københavns Universitet anslår, at der findes geografiske stedbestemmelser i op mod 80 pct. af dansk lovgivning. Geografien håndteres analogt og ofte upræcist, og det kan skabe uklarhed om, hvor en given regel finder anvendelse.

Trykkes et kort over hele Danmark på en A4-side, vil en 1mm bred streg, som afgrænser en regel, svare til en bredde i virkelighe36

TEKNIK & MILJØ

dens verden, hvorunder op til 150 parcelhusgrunde kan placeres.

Hvordan vurderes de ejendomme, som visuelt befinder sig under stregen på kortet, når reglen administreres? Det kan være svært at

afgøre, og det er retssikkerhedspolitisk problematisk, hvis reglernes anvendelsesområder er svære at forstå eller gennemskue for borgere og virksomheder.

FEBRUAR 2021

TEMA: PLANLÆGNING

Når først tvivlen bider sig fast, kan der opstå situationer, hvor sagsbehandlingen trækker ud. I nogle tilfælde kan grundlaget for, hvor reglen gælder, vurderes forskelligt af myndighed og borger. I andre tilfælde kan to ellers ens sager afgøres med forskellige udfald, da der i sagsbehandlingen er udført modsatrettede skøn af, hvor reglen gælder. I begge situationer vil en borgers retssikkerhed være udfordret, og sagsbehandlingen vil efterfølgende blive underlagt en unødigt ressourcekrævende håndtering.

POLITISK FOKUS PÅ DIGITALISERINGSKLAR LOVGIVNING Det er det politiske ønske om en digitaliseringsklar lovgivning, som ligger til grund for udarbejdelsen af vejledningen om geografi i lovgivningen.

Vejledningen imødekommer den efterspørgsel på anbefalinger vedrørende faglige metoder for stedbestemmelse, som mange statslige myndigheder har givet udtryk for i kølvandet på aftalen. De statslige myndigheder har på to workshops haft fokus på netop, hvordan

stedbestemmelser i lovgivningen bliver entydige og dermed håndterbare i den efterfølgende kommunale sagsbehandling.

Parallelt med det statslige arbejde har KTC og FOSAKO bearbejdet mange af de samme temaer i ”En strategi for dataforvaltning” (se Teknik & Miljø, januar 2020). Her udpeger kommunerne mange af de relevante emner, som skal igennem en tværoffentlig afklaring for at data generelt, men også specifikt geodata, ”kan blive en god forretning”, som det udtrykkes.

I vejledningens bilag 3 findes mange af de standarder og tilgange, som netop er svaret på de underliggende spørgsmål, som KTC og FOSAKO stiller omkring dataproduktion/-distribution samt datakvalitet og standardisering.

Generelt er vejledningen et skridt mod at skabe den interoperabilitet, som den kommunale strategi efterlyser, så data kan anvendes på tværs af kommunernes systemer.

Vejledningen er skrevet med afsæt i de rammer, som gælder for lovgivningsarbejde, men kan uden videre også anvendes i de kommunale forvaltninger i forbindelse med udarbejdelse af kort til kommunalpolitiske

beslutningsprocesser, forvaltningsafgørelser samt borgerrettede kort, der anvendes i forbindelse med høringer af lokalplaner m.m.

ET SAMMENHÆNGENDE GEOGRAFISK GRUNDLAG Vi har i Danmark nogle af verdens bedste digitale geografiske data, som anvendes til mange formål i den offentlige sektor. Mange af disse data er født hos kommunerne, og et årelangt samarbejde mellem stat og kommuner gennem f.eks.

GeoDanmark har sikret, at vi i dag har data af meget høj kvalitet, som kan anvendes som fællesoffentligt administrationsgrundlag.

Det er derfor en central anbefaling i vejledningen, at regler med geografi kobles til et digitalt register, særligt når stedbestemmelsen af reglerne forventes at indgå i digitale forvaltningssystemer. Det anbefales også altid at undersøge, om eksisterende dataregistre kan anvendes, f.eks.

GeoDanmark-data. Vejledningen tilskynder til anvendelse af fællesoffentlige data og beskriver de væsentligste fællesoffentlige kortværk, dataregistre og portaler n

HJÆLP OS MED AT HJÆLPE DIG!

ER DU MED? - ELLERS ER DET PÅ TIDE!

DU VED HVEM D U ER

MEN GØR VI??

Du går glip af vigtig viden, hvis din e-mail og adresse ikke er opdateret på www.ktc.dk

KTC sender jævnligt informationer om foreningen, samt nyheder om arrangementer, netværk og konferencer ud til hele medlemskredsen.

Hvis din brugerprofil ikke er opdateret, går du glip af vigtig viden!

OPDATER DINE OPLYSNINGER MED 4 SIMPLE TRIN: 1: LOG PÅ KTC.DK 2: KLIK PÅ TANDHJULET 3: OPDATER DINE STAMDATA 4: SÆT BILLEDE PÅ DIN PROFIL

OPDATER DIN BRUGERPROFIL ALLEREDE I DAG!

KONTAKT OS PÅ SUPPORT@KTC.DK - ELLER TELEFON +45 7228 2804 HVIS DU HAR SPØRGSMÅL FEBRUAR 2021

TEKNIK & MILJØ

37

/ Spørgsmål til faggruppeformanden

3

HURTIGE

TIL FAGGRUPPE FORMANDEN

Teknik & Miljø har talt med Annette Vognbjerg, formand for faggruppen Veje, Trafik og Trafiksikkerhed

1

HVAD ER FAGGRUPPEN MEST OPTAGET AF LIGE NU?

Hele Danmark har i 2020 selvfølgelig været præget af Corona-virus, og det har nok også været årsagen til, at der har været meget stille omkring faggruppens aktiviteter.

Det har været vanskeligt at opretholde dynamikken i faggruppen. Vi må ikke mødes fysisk, og virtuelle møder er bare ikke de bedste, når faglige emner skal drøftes.

Der har været ganske få høringer i årets løb.

Vi har fået udarbejdet et godt oplæg til en aftale med Vejdirektoratet omkring omklassificering af statsveje til kommuneveje.

Problemstillingen om beregning af vejafvandingsbidrag har været drøftet op til flere gange, men med Slagelse Kommunes retssag er der et oplæg til brug for andre kommuner.

Her sidst på året har vi en høring om et lovforslag, der skal give kommunerne lovhjemmel til at varetage vinterberedskab på private fællesveje.

Så venter vi bare på, at vinteren kommer.

38

TEKNIK & MILJØ

2

HVORDAN SER UDVIKLINGEN UD INDENFOR DIT FAGOMRÅDE? ER DER NOGET AT GLÆDES OVER? ELLER BLIVE BEKYMRET FOR?

Selv om hele 2020 i stor grad har været påvirket af corona-virus, så oplever vi heldigvis, at regeringen igen arbejder med klimaudfordringen.

Jeg ser stadigvæk en udvikling, hvor klimaudfordringen vil komme mere og mere i fokus. Vi kommer til at arbejde med bæredygtighed i vores anlægsopgaver, og med hvilke krav, vi kan og skal stille til vores leverandører i vejsektoren.

Jeg forventer, at vi i 2021 kommer til at forholde os til et lovgrundlag, der giver kommunerne mulighed for at være en aktiv medspiller til udrulning af el-ladeinfrastruktur.

Jeg håber, vi også kan fastholde opmærksomheden på vejenes tilstand, så vi ikke risikerer, at vejene nedprioriteres, når klimadagsordenen får fat.

3

HVILKEN OPGAVE ER DU MEST OPTAGET AF I DIT ARBEJDE LIGE NU?

Jeg er så heldig, at jeg arbejder i en kommune, hvor vi sætter udvikling og vækst højt på dagsordenen. Vi har mange gode projekter med private aktører, som stiller nye krav til vores kompetencer i et godt samarbejde. Det er et spændende arbejde, som stiller nye krav til både os som ledere, men i særdeleshed også til vores medarbejdere. Den udvikling tror jeg også, vi kommer til at arbejde med i faggruppen. Hvad er kommunernes rolle, når flere og flere private aktører kommer på markedet? Hvordan skal vi opretholde vores rolle som myndighed samtidig med, at vi gerne vil gå i samarbejde med private aktører for at skabe en udvikling i vores kommuner?

FEBRUAR 2021

Ny struktur og udgivelsesplan for magasinet

TEKNIK & MILJØ I 2021 laver vi ændringer for Magasinet TEKNIK & MILJØ.

Redaktionelt vil vi belyse endnu flere faglige temaer, og der vil være flere tværgående perspektiver i hvert nummer.

Magasinets nye struktur giver bedre plads både i bredden og i dybden. I hver udgivelse vil du blandt andet kunne finde:

1: Et tværgående fokus-tema 2: Fagtema 1 3: Fagtema 2 4: Aktuelt stof fra det tekniske område

VI BYG GER OM!

Hvert nummer bliver længere (68 sider).

Magasinet udkommer fra 2021, 9 gange årligt.

UDGIVELSE

TVÆRGÅENDE TEMA

1 februar

Den demografiske udfordring

2 marts

Borgerinddragelse & byidentitet

3 april

Klima i samspil + KL ”Teknik & Miljø”

4 juni

Grøn omstilling

5 august

Smart society - hvor smart - snart?

6 september

Forandringsledelse & motivation

7 oktober

KTC Årsmødetema

8 november

Byen for fremtiden/byudvikling

9 december

Vidensvejen/innovation

FAGTEMAER - Planlægning - Mobilitet og infrastruktur - Ledelse - Almennyttige boliger - Affald og ressourcer - Energi og forsyning - Natur og miljø - Vand - Planlægning - Digitalisering - Mobilitet og infrastruktur - Havne og beredskab - KTC Årsmøde-oplæg - KTC Årsmøde - værtsby - Byggeri og ejendomme - Vand - Det bedste fra Teknik & Miljø

ARTIKLER TIL TEKNIK & MILJØ – KONTAKT SINE NORSAHL 2087 9630 REDAKTION@KTC.DK

FEBRUAR 2021

TEKNIK & MILJØ

ANNONCER I TEKNIK & MILJØ – KONTAKT MADS TJÆRBY 2750 7080 MADS@VENDEMUS.DK

39

TEMA: MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

Det skal være let at være elbilist i Aarhus!

Aarhus Kommune har sat et ambitiøst mål om at være CO2-neutral i 2030. Derfor har vi netop haft Klimastrategi 2030 og Klimaplan 2021-2024 i offentlig høring. Her sætter vi blandt andet et mål om at have en stærkt elektrificeret personbilsflåde, hvor andelen af elbiler er mindst 40 procent af det samlede antal personbiler i kommunen.

A

TEKST / STEFFEN ARNBO NIELSEN

Civilingeniør / Mobilitetsplanlægger, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

arhus Kommune ønsker at arbejde proaktivt på en grøn omstilling af transportsektoren og vil i denne forbindelse medvirke til at fremme udviklingen på området ved blandt andet at sikre den nødvendige ladeinfrastruktur til de mange kommende elbiler.

Et flertal i Folketinget indgik for nyligt aftalen ”Grøn omstilling af vejtransporten” med en hensigt om, at der i 2030 skal være mindst 775.000 grønne biler i Danmark – og samtidig en ambition om at nå 1 million grønne biler i 2030 (nul- og lavemissionsbiler). Dette styres primært ved en ændring af bilafgifterne, men derudover forlænges ordningen med lav elafgift til opladning af elbiler til 2030, der arbejdes for stop af salg af nye fossile biler i 2030, samt en række øvrige tiltag.

Foto: Colourbox.

40

TEKNIK & MILJØ

VI SKAL ØGE MARKANT Med udgangen af november 2020 var der 1.530 person-elbiler og 101 vare-elbiler indregistreret i Aarhus Kommune. Tager vi plug-in-hybrider med, er vi oppe på 2.861 personbiler og 130 varebiler. Alene i år har vi oplevet en fordobling af indregistrerede elbiler og plug-in-hy-

brider i Aarhus Kommune . I Aarhus Kommune har vi ca. 200 offentligt tilgængelige ladepunkter placeret på både offentlige vejarealer og på private arealer. Hastigheden på disse ladere varierer fra sted til sted – men hovedparten af dem er type 2-standere langs offentlig kantsten.

FEBRUAR 2021

TEMA: MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

Ligesom så mange andre af landets større kommuner har vi mange områder, hvor den primære ladning vil ske på egen matrikel. Men vi har også Aarhus Midtby, hvor ca. 10.000 biler hører hjemme, og hvor langt størstedelen i dag parkerer på offentlige arealer og i private parkeringsanlæg.

Skal vi sikre ladeinfrastruktur til elbiler i fremtiden, kræver det, at vi øger den offentlige tilgængelige ladeinfrastruktur markant i Aarhus Kommune for at reducere risikoen for, at borgere i kommunen fravælger el som drivmiddel grundet bekymring om lademuligheder. Kravene er ikke alene antal ladepunkter – men lige så meget et spørgsmål om at få den rigtige type ladestandere placeret de rigtige steder.

PARADIGMESKIFTE Hvis det skal være let at være elbilist – og det skal det - så er det vigtigt, at vi både sikrer, at den eksisterende og den fremtidige ladeinfrastruktur udnyttes bedst muligt. Derfor har vi i Aarhus påbegyndt et paradigmeskifte, hvor vi går fra parkeringspladser med ladeinfrastruktur til ladepladser. Det betyder, at når elbilisten er færdig med at lade, må han søge efter parkering på lige fod med alle andre, der vil parkere.

Derfor øger vi antallet af reserverede pladser markant og er i gang med at indføre en 3-timers tidsbegrænsning på alle skiltede elbilspladser ved ladestandere. Til gengæld er det gratis at holde der de første tre timer; en af de fordele, vi tilbyder elbilister i kommunen.

Vi forsøger at indrette det, så de besøgende i Aarhus nemmere kan finde en ledig plads samtidig med, at beboerne også oplever, at de kan finde en plads i deres primære parkeringstid.

Det betyder dog ikke, at vi er mål. Vi er som kommune stadig begrænset i vores muligheder for at sikre en omkostningseffektiv og hensigtsmæssig ladeinfrastruktur.

DERFOR ER DET NØDVENDIGT, AT DER: • udarbejdes en lovgivning, der giver kommunerne flere håndtag at anvende for at sikre en optimal udnyttelse af ladepladserne, herunder mulighed for særlig skiltning, krav om opladning/tilslutning til ladestandere, bedre sanktionsmuligheder mv.

• etableres et formaliseret samarbejde mellem staten, kommunerne og markedsaktører om at fremme udbredelsen af en hensigtsmæssig, national ladeinfrastruktur • er fokus på, hvorledes virksomheder, andelsboligforeninger, almene boligforeninger, grundejerforeninger m.fl. kan understøtte og deltage i udrulningen af infrastrukturen.

BEHOV FOR EN SAMLET PLAN Der har aldrig været en national udmelding omkring ladeinfrastruktur. Det har medført, at mange af landets kommuner laver deres egne strategier og målsætninger. I Aarhus vedtog vi vores første strategi for ladestandere i det offentlige rum i 2015, og nu er vi påbegyndt udarbejdelsen af en ny strategi for tank- og ladeinfrastruktur i Aarhus Kommune. Her vil vi forsøge at sætte rammer og retning for, hvordan vi ser udviklingen inden for området. Som kommune og vejmyndighed har vi også mange andre interesser og prioriteter at balancere, når det kommer til installaFEBRUAR 2021

tioner i vores vejarealer. Det er alt fra nedgravede affaldsløsninger, træer og bænke til ophold, cykelparkering m.m., og det er ikke altid muligt at imødekomme alles ønsker. Ladeinfrastruktur tilføjer en ny facet i debatten om brugen af byens rum, og vi, så vel som andre kommuner, løfter en interessant opgave, når vi forsøger at fremme den grønne transport indenfor nuværende politiske, økonomiske og fysiske rammer.

Der er ingen tvivl om, at markedet og landets kommuner i spænding venter på, hvad kommissionen for grøn omstilling af personbilers anden delrapport anbefaler. Det er nødvendigt, at staten, kommunerne og markedet sætter sig sammen og får lagt en plan for, hvem der har ansvaret for hvad i en udrulning af en hensigtsmæssig national ladeinfrastuktur til gavn for den grønne omstilling af transportsektoren.

En ting er sikkert – hvis det kun er den ene part, der dikterer udrulningen – så får vi aldrig en omkostningseffektiv og hensigtsmæssig ladeinfrastruktur i hele landet n TEKNIK & MILJØ

41

TEMA: MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

God datadeling bidrager til mindre trængsel og mindre CO2udledning på vejene Hvis din kommune har et ønske om at nedbringe unødige omkørsler og kødannelse, så er datadeling en af vejene frem. Bedre fremkommelighed giver mindre benzinforbrug og mindre CO2-udledning.

Foto: Colourbox.

S TEKST / CHRISTIAN RANTZOW VON HUTH

Fuldmægtig, Vejdirektoratet

42

TEKNIK & MILJØ

tigende trafikmængder øger problemer med trængsel på vejene og giver mere CO2-udledning. Vejdirektoratet arbejder løbende på at finde løsninger til håndtering af den stigende trafik, sikre fremkommeligheden for trafikanterne og mindske den stigende CO2-udledning. Deling af viden på tværs af myndigheder om planlagte vejarbejder og planlagte arrangementer er en af løsningerne.

Det giver nemlig mulighed for at skabe et tværgående fælles overblik til bedre planlægning og koordinering. Men det giver også grundlag for et vigtigt overblik af trafikinformation til trafikanterne, så de kan beslutte, om de vil ændre rute eller måske bare afrejsetidspunkt.

OVERBLIK OG VARSLING I Vejdirektoratets Trafikcenter holder medarbejderne døgnet rundt øje med trafiksituationen, så de hurtigt kan få trafikken genoprettet, hvis der sker et uheld eller en anden akut hændelse, der er farlig eller kan sætte trafikken i stå. Vejdirektoratets Trafikcenter håndterer årligt ca. 120.000 akutte hændelser på det danske statsvejnet ved for eksempel at sikre opsamling af en tabt metalstige på en motorvej, som kan være farlig for trafikken. Det kan også være at sikre afspærring og oprydning ved uheld sammen med politi og de kommunale redningsberedskaber.

Trafikcentret udsender information om disse akutte, trafikfarlige hændelser, så trafikanterne er varslet på forhånd. Informationen deles med omverdenen via Trafikinfo.dk, men deles også som data i et særligt EU-format (DATEX II), så alle med interesse kan hente dem via den nationale datadelingsplatform (NAP).

Trafikcentret giver også information om aktuelle vejarbejder og arrangementer. Det er både for statsve-

På https://nap.vd.dk kan alle, der ønsker det, få adgang til data. Det er også muligt at udstille mobilitetsdata via NAP.

FEBRUAR 2021

TEMA: MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

NAP NAP er en åben datadelingsplatform. Alle dataejere kan udstille deres mobilitetsrelevante data på siden ved at udfylde en række metadatainformationer, som gør data let at finde for interesserede, og jo mere data, der udstilles/beskrives, jo bedre overblik kan trafikanterne i sidste ende få. Det gælder også muligheden for at skabe overblik på tværs af transportformer. Bedre overblik giver bedre beslutninger, hvad enten det er trafikanten selv eller navigationsanlægget, der bestemmer ruten, afrejsetidspunktet eller valget af transportform. At holde i kø er hverken godt for samfundsøkonomien eller for mængden af CO2-udslip. Som offentlige myndigheder skal vi understøtte den grønne omstilling, sikre at data bliver delt og videredistribueret, så trafikanterne bliver rettidigt og korrekt informeret. I sidste ende kan det også skabe helt nye muligheder. Særligt når alle transportformer deler alle deres data (i realtid). Kombineret med MaaS (Mobility as a Service), som forudsætter god datadeling, kommer fremtiden måske til at byde på helt nye, mere fleksible transportvaner og transportvalg.

jene, men også for en lang række kommuner, som har indgået et samarbejde med Vejdirektoratet.

DELING AF DATA Når både Vejdirektoratet og kommunerne vælger at dele information med trafikanterne, er det for, at de kan reagere på informationen ved enten at ændre rute, afrejsetidspunkt eller valg af transportform. Årlige brugerundersøgelser viser, at langt de fleste trafikanter vælger at ændre rute på baggrund af trafikinformation. Det er også

meget naturligt, at et vejarbejde (særligt hvis det spærrer en vej) tvinger trafikanten til at ændre rute. Det sker ofte uden, at vi som trafikanter tænker meget over det, da vores navigationstjenester hjælper os med at køre uden om den spærrede vej. Men det forudsætter, at navigationstjenesten kender til spærringen – og det er her, at samarbejdet om deling af information og data kommer ind i billedet, så data bliver delt og videredistribueret til de ”tjenester”, der er helt ude hos trafikanten.

En stor del af landets kommuner er allerede med i OTMAN-samarbejdet – til glæde for trafikanterne.

SAMARBEJDE ER CENTRALT Samarbejdet mellem kommunerne og Vejdirektoratet sker gennem OTMAN (O for overblik – T for trafikinformation – MAN for management). Det er udviklet for at skabe et fælles overblik over den trafikale situation på vejene, og for at trafikinformationen til trafikanter samles ét sted og derfra udsendes til de forskellige ”tjenester”, der når helt ud til trafikanterne. 48 af landets kommuner melder allerede ind via OTMAN blot ved at markere et vejarbejde som ”medierelevant” i deres eget vejforvaltningssystem.

De sikrer sig dermed, at kommunernes information kommer med i Vejdirektoratets trafikinformationsfeed, som udstilles på Vejdirektoratets nationale datadelingsplatform National Access Point (NAP).

Herfra kan alle med interesse få adgang til feedet med opdateret trafik- og vejarbejdeinformation.

Du finder NAP på https://nap. vd.dk. Adgang til OTMAN fås fra 5.000 kr. årligt n

OTMAN OTMAN er en digital løsning til kommuner til at udmelde trafikinformation om vejarbejder og arrangementer med gene for trafikken.

Løsningen virker på tværs af både myndighedsog systemgrænser. OTMAN er værktøjet, der genererer det aktuelle overblik over situationen på vejene samt trafikinformation til trafikanterne.

-En funktionalitet i vejforvaltningssystemerne, som i en enkel sagsgang giver mulighed for at generere trafikinformation på baggrund af udvalgte data i tilladelser.

-Trafikinformationen, som kommunerne laver i forbindelse med sagsbehandlingen, udsendes på en lang række kanaler og medier som: -Vejdirektoratets trafikkort på Trafikinfo.dk -Private aktørers og serviceudbyderes tjenester (eks. navigationsanlæg, HereWeGo, TomTom, Trafikalarm, osv.)

-Lokalt tilpasset udsnit af Live-trafikkort som kan indlejres i egen hjemmeside.

-OTMAN gør kommunerne i stand til hurtigt, smidigt og bredt at informere trafikanter og borgere – dels inden for egen kommunegrænse, men også på tværs af kommune- og myndighedsgrænser.

-OTMAN er et samarbejde mellem Vejdirektoratet, RoSy og vejman.dk og virker således på tværs af både myndigheds- og systemgrænser.

FEBRUAR 2021

TEKNIK & MILJØ

43

TEMA: MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

Kommunerne sætter turbo på klimaindsatsen

SÅDAN KAN VEJENE BIDRAGE

Danske kommuner tager i disse år et lokalt klimalederskab på sig. KL kommer med klimapolitiske udspil, og senest har 46 kommuner meldt ud, at de inden 2050 vil være netto nul-udledende af drivhusgasser. Vejen derhen hedder topambitiøse, lokale klimahandlingsplaner. I denne artikel kan du læse om, hvordan vejbelægninger og befæstede arealer kan bidrage til planerne.

TEKST / CHARLOTTE NYENG

Colas Danmark & ANDERS HUNDAHL

Asfaltindustrien

L

uk øjnene og forestil dig en fossilfri kommune i 2050. Er der grønt på tage og facader? Kører biler, busser og varevogne på el og brint? Ladestandere på hvert gadehjørne? Selvkørende biler? Supercykelstier mellem byerne og cykelstier ved alle veje? Store og små droner fragter mennesker og materialer rundt? Og p-pladser, cykelstier og busholdepladser belagt med solcellepaneler, der producerer strøm?

Vi ved ikke, hvordan en fossilfri kommune vil se ud i 2050, men vi ved, at de godt 70.000 km. kommunal vej, og et enormt areal af kommunale befæstede arealer som p-pladser og legepladser, vil spille en rolle i omstillingen til nul-udledning af drivhusgasser. Vi vil i denne artikel give bud på, hvordan vejenes belægninger og befæstede arealer bidrager til klimaomstillingen.

MILJØVAREDEKLARATIONER GØR DET NU NEMT AT KØBE GRØNT Asfaltindustrien er med i regeringens Klimapartnerskab, fordi vi ønsker at gøre en indsats for at reducere CO2-udledningen. Seneste klimalandvinding er, at vi, sammen med Vejdirektoratet, har udviklet et system for anvendelse af miljøvaredeklarationer på asfaltområdet. Deklarationerne skaber grundlag for, at man trygt og let kan stille klimakrav i sine udbud – og få sikkerhed for CO2-reduktion for pengene. Vi håber, at alle fagfolk i kommunerne tager godt imod deklarationerne, der er klar januar 2021.

Vi håber at give inspiration til, at kommunerne kan gøre deres udbud af anlæg og vedligeholdelse af veje og befæstede arealer endnu grønnere – og sætte endnu mere turbo på klimaomstillingen.

44

TEKNIK & MILJØ

ASFALTLØSNINGER ASFALTBELÆGNINGER MED HØJT INDHOLD AF GENBRUGSASFALT På vejområdet genbruger vi gammel affræset asfalt i ny asfalt. Asfalt består af stenmateriale og bindemidlet bitumen og kan genbruges 100%. Genbrug kan anvendes på forskellige måder, alt efter om den nye asfalt produceres på en traditionel asfaltfabrik eller ude på vejen. Anvendelsen af genbrugsmaterialet medfører, at der ikke anvendes ekstra mængder af nyt stenmateriale, som bliver importeret og fragtet primært fra de skandinaviske lande. I dag er asfalt med meget genbrug lige så godt som eller bedre end ny asfalt, og vi opfordrer kommunerne til ikke længere at sætte grænser for genbrug i udbud som nogle desværre gør.

Nyudlagt Klimavenligt slidlag på Lifstrup Hovedvej v. Varde.

KLIMAVENLIGT SLIDLAG MED LAV RULLEMODSTAND SPARER BRÆNDSTOF OG REDUCERER CO2-UDSLIPPET Asfalt med lav rullemodstand får hjulene til at rulle lettere på vejen og nedbringer dermed den mængde energi, som busser, lastbiler og biler bruger. Dette gælder også for elbiler, som får forøget rækkevidde.

Vejdirektoratet og asfaltvirksomhederne har i 2020 udlagt 156 km klimavenlig asfalt på motorveje og hovedlandeveje.

Asfaltens lave rullemodstand fører til mindre CO2-udledning og luftforurening fra trafikken. Den nye type asfalt er desuden holdbar og har støjreducerende egenskaber. Vi opfordrer til at overveje den nye type asfalt på alle store kommunale om- og indfaldsveje.

FEBRUAR 2021

TEMA: MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

P-areal på Campusgrund ved Banegården i Horsens er nu klar til store regnskyl

PERMEABLE ASFALT TIL HÅNDTERING AF REGNVAND VED HJÆLP AF SÆRLIGE VEJ- OG ASFALTTYPER Der findes forskellige former for drænende asfalt- og vejtyper, kaldet drænasfalt og drænveje. De forsinker regnvandets løb til kloaknettet eller leder vandet helt uden om nettet, evt. til lokal nedsivning. Typerne benyttes til at imødegå risikoen for opstuvning og oversvømmelser fra den klimaskabte ekstremnedbør. Vejtyperne kræver en vedligeholdelsesplan for at sikre funktionalitet, men en tilsvarende besparelse på udvidelse af kloakkerne kan gøre dem til en rentabel investering.

OB udlagt med vegetabilsk transparent bindemiddel med en blanding af hvide og grå sten på Marmormolen på Nordhavnen

MILJØVENLIG OVERFLADEBEHANDLING Overfladebehandling er en vejbelægningstype, som udføres ved at sprøjte et klæbemiddel direkte på den eksisterende vejoverflade. Herpå udlægges et lag sten for at give den nødvendige friktion. Der er nu udviklet både et bio-olie bindemiddel og et vandbaseret bindemiddel, og det nyeste skud på stammen er et vegetabilsk og transparent bindemiddel baseret på fornyelige ressourcer. Vi opfordrer derfor kommunerne til at efterspørge disse nye klimaløsninger. For det gælder med alle nye klimaløsninger, at en forudsætning for, at de gør en forskel, er en stabil efterspørgsel og brug.

FEBRUAR 2021

Søndergade i Middelfart blomstrer. Gaden er en del af Klimabyen, Danmarks største klimatilpasningsprojekt

BIODIVERSITET - TRÆKKE SKOV OG GRØFTER IND I BYEN Opsamlet regnvand kan løfte biodiversiteten i byområder.

Derfor er det fordelagtigt at kombinere klimasikring i byer, herunder anvendelse af de nye drænende asfaltbelægninger, med et mål om øget biodiversitet. Det kan enten gøres ved fra start at indtænke planter, regnbede og vand i byplanlægningen eller ved at omdanne eksisterende byområder til grønne oaser.

Midterrabatter, parkeringsanlæg, vægge og tage kan inddrages som en del af byens flora, der forbedrer levevilkår for planter og dyr. Asfaltindustrien tilbyder i dag en række løsninger, der omfatter biodiversitet, og vi opfordrer til at efterspørge og bruge disse, når kommunen renoverer befæstede arealer.

SOLCELLEVEJ - OPSAMLER ENERGI Som regel placeres solpaneler på tage og facader – eller i større anlæg på marker. Men solenergi kan også opsamles på veje, cykelstier, stoppesteder og p-pladser. Solcellepanelerne udnytter eksisterende asfalterede flader som veje, Elløbehjul klar til opladning på solcellevej. stier og pladser uden Hvorfor ikke blive den at gribe ind i bymiljø første kommune i Danmark med sådan en? eller natur. Samtidig produceres energien lige dér, hvor der er brug for den til f.eks. gadebelysning, elektricitet til boliger og virksomheder, opladning af el-cykler og -løbehjul, lysskilte og sikkerhedskameraer. Teknologien med solcelleveje er i sin vorden herhjemme, men bruges i bl.a. USA, Japan, Holland og Canada.

Så hvorfor ikke blive den første kommune i Danmark med en solcellevej?

TEKNIK & MILJØ

45

TEMA: MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

BSM-BELÆGNING:

Rennebjergvej, Skælskør, Slagelse Kommune – en strækning på 1.100 m. × 5,75 m. forstærkes og udvides.

SKAB BÆREDYGTIGE VEJRENOVERINGER MED GENANVENDELSE OG MINDRE CO2 TEKST /

EVA VINDBÆK TOST

Kommunikations­konsulent, Arkil A/S

46

TEKNIK & MILJØ

I fremtiden skal vi i højere grad fokusere på genanvendelse og reduktion af CO2-udledning – også i vores infrastruktur og ved vejrenoveringer. Arkil har derfor taget et betydeligt skridt i en bæredygtig retning med den nye Bitumen Stabiliseret Materiale (BSM)-metode til asfaltering. Metoden giver nyt liv til nedslidte veje med 100% genbrug af den gamle asfalt og med mindst 90% mindre CO2-udledning.

FEBRUAR 2021

TEMA: MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

I juni måned overværede Benny Engelbrecht, Transportminister, en renovering af en strækning med BSM i Slagelse Kommune. På billedet ses Benny Engelbrecht sammen med Villum Christensen, formand for Erhvervs- og Teknikudvalget i Slagelse Kommune, Jens Skøtt-Arkil, direktør for Arkil IT-udvikling, Lars Kim Jørgensen, divisionsdirektør Arkil Asfalt og Torben Nørlem, BSM-maskinfører.

H

vordan kan vi udvikle infrastrukturen i Danmark, uden at klimaet og miljøet belastes? Det spørgsmål har Arkil, entreprenørvirksomhedens asfaltdivision, stillet sig selv. Svaret er at introducere en ny og banebrydende metode til, når de danske veje skal renoveres eller moderniseres. Metoden hedder Bitumen Stabiliseret Materiale (BSM). Med BSM kan gamle, udtørrede og revnede asfaltbelægninger renoveres med 100% genbrug af den nedslidte asfalt og ingen nye råstoffer eller transport til og fra asfaltværket. Derved opnås der en væsentlig CO2-besparelse på minimum 90 procent.

- I Arkil tror vi på, at Bitumen Stabiliseret Materiale - BSM In-Situ med 100% genanvendelse - er vejen til en grønnere fremtid og et grønnere Danmark. At kunne udføre vejrenoveringer og -vedligeholdelser med 100% genbrug af eksisterende asfalt, som ikke kræver opvarmning, nye råstoffer eller transport til og fra asfaltværket, er et stort gennembrud i asfaltbranchen, som gør, at vi – sammen med vores kunder – kan påvirke CO2-aftrykket positivt i Danmark, siger Lars Kim Jørgensen, divisionsdirektør i Arkil Asfalt.

BESPARELSER PÅ RÅSTOFFORBRUG OG CO2-UDLEDNING BSM metoden er ny i Danmark og Nordeuropa, men er velafprøvet og dokumenteret igennem flere årtier i udlandet. Metoden går kort fortalt ud på, at BSM maskinen fræser den gamle asfalt op, hvorefter FEBRUAR 2021

At kunne udføre vejrenoveringer og -vedligeholdelser med 100% genbrug af eksisterende asfalt, som ikke kræver opvarmning, nye råstoffer eller transport til og fra asfaltværket, er et stort gennembrud i asfaltbranchen

- Lars Kim Jørgensen, divisionsdirektør i Arkil Asfalt

Der laves altid forundersøgelser af den eksisterende belægning samt bore- eller fræseprøver for receptudarbejdelse, som undersøges i eget laboratorie.

TEKNIK & MILJØ

47

TEMA: MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

BSM-karavanen indeholder en cementvogn, vand- og bitumentankvogne, BSM-fræseren, en asfaltudlægger og til slut en vibrations- og gummihjulstromle.

ne. Kommunen havde udvalgt tre strækninger, varierende i størrelse fra 3.700 m2 – 28.000 m2, hvor forskellige dybder fra 7,5 cm til 16 cm blev afprøvet med BSM metoden.

-Vores erfaringer med Bitumen Stabiliseret Materiale er kun blevet bedre og bedre i løbet af de tre strækninger. Resultaterne er fornuftige, og er uden fejl og mangler.

Og dertil kommer der også fordelene med nedbringelse af CO2- udledningen og mindre transport og opvarmning, som også er til at føle på. Så vi er meget fortrøstningsfulde ved BSM materialet, fortalte Flemming Hansen, driftsmedarbejder i Vejdrift i Faaborg-Midtfyn Kommune i maj 2020. Sidenhen har kommunen fået udført BSM i bærelaget på yderligere tre strækninger. materialet blandes med skumbitumen og en anelse cement. Den nye blanding føres direkte over i en traditionel asfaltudlægger, og herefter udlægges materialet med det samme. Det hele foregår i én arbejdsgang, og bilisterne kan umiddelbart herefter køre på vejbanen. Det anbefales, at BSM bærelaget afdækkes med et passende slidlag. En anden tidsbesparende faktor i processen er, at BSM maskinen kan fræse i henholdsvis 2,35 meter, 3,20 meter og 3,80 meters bredde og ned i 25 cm tykkelse. Dette betyder, at den kan tage hele kørebaner på en gang, hvilket

BSM BSM metoden adskiller sig væsentligt i forhold til konventionelt asfaltarbejde ved, at der er: - 100% genbrug af den gamle eksisterende asfalt - ingen transport frem og tilbage til asfaltværket, da materialet laves (in-situ) på stedet - minimum 90% mindre CO2-udledning på grund af mindre transport, intet forbrug af nye råstoffer og ingen opvarmning på asfaltværk - mulighed for at bruge allerede opfræst asfaltmateriale, som flere kommuner har til rådighed For yderligere information: www.arkil.dk/bsm

48

TEKNIK & MILJØ

giver en hurtigere ibrugtagning for bilisterne.

Arkil har lavet beregninger på, at man sparer mindst 90 % CO2 ved produktion af 1 ton BSM i forhold til produktion af 1 ton asfalt – og herudover kommer der CO2 besparelser på transport af asfaltmaterialer, samt udvinding og transport af råstoffer i form af granit fra Norge, Sverige og danske grusgravmaterialer, hvilket er meget positivt.

Mange kommuner har desuden i forvejen opfræst asfaltmateriale til rådighed, som med fordel kan blandes med skumbitumen og cement og genbruges på egne veje.

KOMMUNER STYRKER VEJNETTET MED BSM Flere kommuner, heriblandt Slagelse, Aalborg, Odder, Faaborg-Midtfyn og Kolding Kommune, har i løbet af 2020 renoveret og udvidet vejnettet på en miljømæssig, bæredygtig og effektiv måde med BSM i bærelaget. Der er flere steder, hvor det er oplagt at anvende BSM in situ. Det kan både bruges på små veje på landet, der skal forstærkes eller udvides, veje med kantsten i byer, evt. efter opgravninger, og på landeveje og motorveje med revner og krakeleringer. I Faaborg-Midtfyn kommune var man tidligt klar til at afprøve BSM og tænke bæredygtighed i vejrenoveringer-

HOLDBARE RESULTATER Også Vejdirektoratet, som netop har vundet Licitationens Building Awards Innovationspris for sin pionerindsats gennem indledende test og dokumentation af den nye belægningstype BSM, har haft BSM maskinen forbi en af landets motorveje. I den forbindelse har Teknologisk Institut for Vejdirektoratet udført test af BSM in-situ på en 2 km motorvejsstrækning til Frederikshavn, og her melder resultaterne om et solidt produkt.

Teknologisk Institut lavede en sporkøringstest, og i den udarbejdede rapport lyder det: ”Den opnåede sporkøring på blot 0,6 mm efter 10.000 dobbeltpassager er knap nok synlig. Den opnåede sporkøringsmodstand beskrives som værende usædvanlig god – bedre end typisk set for selv meget stabile typer af varmblandet asfalt”.

Dermed kan kommuner og Vejdirektoratet både forvente et bæredygtigt, stærkt og langtidsholdbart bærelag, og samtidig en besparelse i anlægsudgifterne på mellem 2040 procent. BSM metoden har et stort potentiale i fremtiden, da materialet kan bruges til at nedbringe CO2-aftrykket i Danmark og kan bidrage til den grønne omstilling og Klimalovens 70 procent CO2 -reduktion inden 2030 n FEBRUAR 2021

TEMA: MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

Vejbelysning moderniseres – bare ikke på motorvejen TEKST / EVA KARTHOLM

sekretariatschef, VEJ-EU

Vi sparer på belysning i Danmark. Det har måske at gøre med den beskedne, næsten puritanske tradition i Danmark og i Norden om ikke at prange og prale. Det er i al fald påfaldende, at vi selv i de lange mørke måneder er meget tilbageholdende med at sætte lys på de smukkeste bygninger og bade vores gaderum i betryggende lys. Og det gælder også langt de fleste steder – vejnettet.

Foto: VEJ-EU.

K

lima- og energimålsætninger taler for snusfornuftig mørklægning. Det er ikke ligefrem nemt i disse tider at opnå forståelse for mere lys over gader og veje. Vi har slukket for f.eks. hver anden gadelampe for konkret at spare på energien. Det har vi gjort historisk, og vi gør det også sine steder i dag.

Det har dog mest symbolsk værdi. I dag har vi moderne belysningsteknologi til at gå den stik modsatte vej. Vi kan få mere belysning uden at bruge mere energi – eller øge driftsomkostningerne.

Lys fra f.eks. et solcellebatteri på en mørk vej giver personlig tryghed, forebygger kriminalitet og øger den trafikale sikkerhed for en beskeden investering.

UDSKIFTNING AF GAMLE GADELAMPER Langt de fleste lamper på gader og veje er hængt op engang i 1970’erne og i 1980’erne – nogle endda meget tidligere. Det er gammeldags lamper, som har tjent deres formål, og derfor bliver de pillet ned. Nogle til et nyt liv som trendy spisebordslampe med energisparepære, som det er sket i hovedstaden med stadsarkitektens gamle Københavnerlamper fra 1969.

FEBRUAR 2021

Udskiftning af gadelamper – der er mange penge at spare ved at udskifte gamle armaturer med moderne LED-lamper.

TEKNIK & MILJØ

49

TEMA: MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

Foto: Lars Bahl.

Alene i København er 44.000 armaturer skiftet ud med nye energieffektive LED-løsninger. Det taler til pengepungen i både kommunerne og vejsektoren. Det mærker vi også i VEJ-EU, Vejsektorens Efteruddannelser, hvor vi blandt de kommunale vejansvarlige møder stor interesse for at tilegne sig teknologi-tips, belysningskompetencer og viden om best practise.

Moderne LED-teknik reducerer ikke bare energiforbruget, det bidrager også betydeligt til CO2-reduktion og sparer skattekroner ved at skifte til nyt med lavere driftsomkostninger.

LAVTHÆNGENDE FRUGTER Der foregår konstant teknologiforbedringer, og da halvdelen af de gamle gadebelysninger fortsat ikke er udskiftet, bliver gevinsten hele tiden større. Gadelamperne er lavthængende frugter, som kan plukkes og erstattes med nye som et selvstændigt element i den grønne omstilling.

I VEJ-EU har vi samlet op på de erfaringer, der er gjort, med henblik på at klæde de relevante faggrupper på til processen med at udskifte de sidste energitunge lamper. Det vil sige, at vi har samlet tips og erfaringer om proces og om teknologi og om best practise leveret af dygtige branchefolk, som kan sætte tal på CO2-aftryk og driftsgevinst, men også give brugbar viden om udbudskrav, jura og lovkrav.

50

TEKNIK & MILJØ

Frederiksberg – gadebelysningen er tryghedsskabende og hjælper gående, cyklende og bilister med at orientere sig.

BELYSNING SOM SIKKERHED OG TRYGHED Vej- og gadebelysning handler også om mere end energi og økonomi. Vi skal selvfølgelig være kritiske i forhold til klimabelastende og energikrævende anlægsaktiviteter, men her kommer teknologien os i møde med lav-emission og energieffektivitet.

Belysning handler imidlertid også om tryghed på gader og veje for al slags færden og færdsel. Bag rattet handler det om trafiksikkerhed og overskuelighed i de mest komplekse og tæt trafikerede dele af bytrafikken. De færreste kan vel forestille sig at køre rundt i gaderne uden den orienterende belysning, som vi kender i byerne. Og er man ikke i bil, men på gå-ben eller cykel, kan det mange steder være utrygt og ubehageligt at færdes i mørke.

Vi kan nok også blive enige om, at der ikke er brug for flere symbolske slukninger af gadebelysningen, nu hvor vi har grønne og energieffektive alternativer til de gamle gadelamper. Det bør være samfundsmæssigt rentabelt at skabe trygge, sikre og overskuelige gader og veje for alle slags trafikanter i byerne. Også derfor må vi formode, at moderniseringen vil fortsætte – og FEBRUAR 2021

TEMA: MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

Foto: Martin Nordmark

måske vil teknologien give inspiration til at nytænke, hvordan vi oplyser gader og veje.

LYS PÅ MOTORVEJE Holdningen til belysning af motorveje er mindre konsistent. Generelt er motorveje ikke oplyste i Danmark.

I nogle lande ser vi et tæt motorvejsnet med kilometervis af belysning. Andre steder knap så meget, men generelt er det sådan, at belysning tjener sikkerhed og overskuelighed i de mest trafikerede byområder.

Der er i dag små 100 kilometer motorvej med belysning i Storkøbenhavn og ved Limfjordstunnelen. Er det nok, eller er det, som Vejdirektoratet hælder til, for meget? Bør de mest trafikerede strækninger være belyst for at skabe tryghed for trafikanterne og sikkerhed for overblik? Er nedblændede forlygter nok i tæt og mangesporet trafik? Er lys på motorvejen gammel vane, og er bilernes lygter så gode nu, at det er overkill? Og hvad betyder den grønne, moderne og energieffektive LED-lampe i denne sammenhæng? Ændres præmisserne i kraft af en bæredygtig teknologi? Der er spørgsmål nok at besvare.

VEJDIREKTORATET SLUKKER LYSET Som forsøgsordning har Vejdirektoratet valgt at skrue ned for lyset. Det gælder i første omgang motorvejsbelysningen i Storkøbenhavn. Vejdirektoratet forsøger samtidig at reducere baggrundsbelysning eller lysforurening, om man vil, der af mange anses som et problem særligt i Københavnsområdet.

Det er også en snusfornuftig løsning, da forsøgsordningen udover lysforurening er begrundet i ønsket om FEBRUAR 2021

at reducere energiforbruget og tilpasse belysningen til en mere moderne opfattelse af, hvad der er nødvendigt. Det er dog sådan, at belysningen af en mindre del af motorvejsnettet er etableret før energikrisen for snart 50 år siden efter amerikansk forbillede, og belysningen er derfor, ifølge Vejdirektoratet, i dårlig vedligeholdelsesmæssig stand.

Det rejser så det spørgsmål, om også Vejdirektoratet kunne gøre det samme, som kommunerne er i fuld gang med, nemlig at udskifte de gamle lamper med nyt, moderne og bæredygtigt armatur. Vejdirektoratet har været i gang på nogle strækninger, men på motorvejen omkring København afventer man altså resultatet af forsøgsordningen og den efterfølgende politiske proces. Det trafiksikkerhedsmæssige behov består fortsat både på motorvejen og i byerne. Spørgsmålet er, om hvordan man bedst løser det der, hvor armaturerne er blevet forældet n

Aalborg Havnefront – et eksempel på gadebelysning, der samtidig fremhæver byrummet på en smuk måde.

FAKTA VEJ-EU er en selvstændig forening dannet af vejsektoren. Foreningens medlemmer er Vejdirektoratet, Kommunernes Landsforening, DI Dansk Byggeri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Ingeniørskolernes Lærerforening for Vej- og Trafikteknik (ILVT).

VEJ-EU’s formål er at understøtte behovet for ny viden og skubbe til den tekniske udvikling inde for infrastruktursektoren gennem videndeling og kurser.

TEKNIK & MILJØ

51

TEMA: MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

NEDBRINGELSE AF TRAFIKSTØJ kræver fælles strategi og han TEKST / KATRINE MUNCH VOLLESEN

Kommunikationskonsulent, Gate 21

I Danmark er mere end 1,3 millioner mennesker udsat for trafikstøj, der ligger over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. Det kan have alvorlige konsekvenser som søvnproblemer, stress, øget risiko for blodpropper og hjertesvigt og i værste fald død.

Forskning viser, at der i Danmark hvert år dør mellem 200 og 500 mennesker som følge af trafikstøj.

Rambøll, FORCE Technology og Gate 21 står bag Hvidbogen ’Trafikstøj kræver handling’, der blandt andet fremlægger en række anbefalinger til politisk handling på støjområdet.

Budskabet er klart: Der skal mere fokus på trafikstøj, når der vedtages miljøpolitik, bæredygtighedsmålsætninger og ny byudvikling.

52

TEKNIK & MILJØ

S

tøj er et af de vigtigste miljømæssige problemer, og støj fra trafikken er uden sammenligning den værste støjkilde i vores samfund.

Problemerne med støj er efterhånden velkendte, og al forskning peger i samme retning – det er noget, vi skal tage alvorligt. Alene i Danmark er mere end 1,3 millioner mennesker udsat for trafikstøj, der ligger over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. Og det kan have alvorlige konsekvenser som søvnproblemer, stress, øget risiko for blodpropper og hjertesvigt og i værste fald død. Forskning viser, at der i Danmark hvert år dør mellem 200 og 500 mennesker som følge af trafikstøj.

SILENT CITY En række omegnskommuner i hovedstadsområdet og Region Hovedstaden er gået forrest i kampen mod støjen, og sammen med Gate 21 driver de projektet Silent City.

Silent City har blandt andet gennem en række demonstrationsprojekter vist, at vi kan gøre noget ved støjen.

Men det kræver langsigtede politiske beslutninger og øget opmærksomhed i alle dele af samfundet - også når vi planlægger og bygger infrastruktur, byer og boliger.

-Støj respekterer ikke kommunegrænser og er et problem, som nedsætter livskvalitet og sundhed for rigtig mange borgere. For Region Hovedstaden har det været vigtigt at sætte gang i dialogen melFEBRUAR 2021

TEMA: MOBILITET OG INFRASTRUKTUR

SE DE SYV ANBEFALINGER TIL POLITISK HANDLING HER:

ndling Foto: Lars Just.

#1 Formulering af en ny national trafikstøjstrategi En ny national trafikstøjsstrategi skal indeholde flere konkrete og forpligtigende mål for den statslige og kommunale indsats, understøttet med puljer og andre økonomiske virkemidler. Den bør for eksempel bestå af en forpligtende målsætning om at alle borgere skal beskyttes mod sundhedsskadelige støjniveauer i og ved deres bolig. Strategien skal tage udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang, så blandt andet klima og miljø inddrages. #2 Ny beregning af vejstøjens samfundsøkonomiske omkostninger Den nyeste viden og alle parametre, der har betydning, skal inddrages i beregningerne.

Særligt vil det være relevant at inddrage den nyeste viden om motorvejsstøjens særlige geneffekter og WHO’s anbefalinger. Der er også behov for en revision af den transportøkonomiske enhedspris, så den med størst mulig sikkerhed afspejler trafikstøjens reelle omkostninger. #3 Allokering af nationale og kommunale budgetter til bekæmpelse af trafikstøj blandt allerede støjplagede borgere Der skal afsættes midler til Vejdirektoratets fortsatte arbejde med at sænke trafikstøjen langs eksisterende statslige veje. Kommunale budgetter skal aktiveres, men også understøttes af statslige midler, for eksempel i form af puljer med tilskud til kommunale projekter. Staten bør understøtte udsatte kommuner økonomisk og lægge op til et endnu tættere samarbejde om at reducere støjen mellem relevante vejmyndigheder, sådan at investeringer foretages med den størst mulige samlede effekt. #4 Vedtagelse af statslige politikker, regulering og tiltag med fokus på støjkilder og beskyttelse af borgerne Det er nødvendigt at kigge på adfærdspåvirkning, regulering og lovgivning for at nedbringe trafikstøjen. Det kunne for eksempel udmøntes i øremærkede midler til reduktion af trafikstøj, en skærpet indsats overfor særligt støjende, ulovlige køretøjer eller fastsættelse af mere forpligtende målsætninger og grænseværdier for udendørs støjniveauer. #5 Fra dansk side bør man arbejde for at påvirke reguleringen i EU Danmark bør påvirke processen for en mere virkningsfuld europæisk støjpolitik, herunder foreslå krav om forpligtigende støjhandlingsplaner og sætte øget fokus på effektive tiltag, der begrænser støjen fra trafikanterne.

lem kommuner, region og stat om, hvordan vi bekæmper trafikstøj.

Vi skal prioritere finansieringer og indsatser rigtigt, så det vil have den langsigtede og nødvendige effekt på vores samfund og miljø, siger Jens Mandrup, formand for hovedstadsregionens trafikudvalg hos Region Hovedstaden, og afslutter: -Hvidbogen, og ikke mindst de syv anbefalinger til politisk handling, er et rigtig godt udgangspunkt – men staten har også et kæmpe ansvar for at sikre de nødvendige økonomiske ressourcer. Så skal vi i regionen og kommunerne gerne forvalte midlerne derhen, hvor det giver mest gavn for vores borgeres sundhed n FEBRUAR 2021

#6 Fokus på ambitiøs og langsigtet kommunal planlægning af byernes lydmiljøer Gener fra trafikstøj er ikke kun knyttet til støjniveauet ved boligen, men også til støjen og lydmiljøet, hvor vi som mennesker færdes og opholder os. Der er behov for udvikling af redskaber til planlægning af bymiljøer, som giver alle mulighed for at færdes og opholde sig i områder, der ikke er domineret af trafikstøj. Her kunne man overveje tiltag som for eksempel stilleområder, brug af reduceret hastighed, støjreducerende vejbelægninger, indarbejdelse af støjhensyn i andre kommunale politikområder eller en mærkningsordning eller certificering af boligers lydmiljø. #7 Fokus på forskning og innovation gennem efterspørgsel og udviklingsprojekter Vi bør udbygge forskningsmiljøerne og støtte mere op om udviklingsprojekter og forskning på området, så Danmarks position inden for bæredygtig og mindre støjende byudvikling styrkes. Problemkomplekset ”trafikstøj” giver mulighed for at kombinere flere dagsordener, hvor vi i forvejen er stærke; lyd og akustik, offentlige transportløsninger og mobilitet, miljø og klima, byudvikling og livskvalitet, bæredygtigt byggeri og infrastrukturanlæg.

Hvidbogen kan findes i sin helhed på: www.gate21.dk/silentcity/hvidbog

TEKNIK & MILJØ

53

KLIMA

DK2020 – KLIMAPLANER FOR HELE DANMARK

-DANSKE KOMMUNER FØLGER I FODSPORENE PÅ DE MEST KLIMAAMBITIØSE BYER I VERDEN I november 2020 tilsluttede 46 nye kommuner sig DK2020 og har dermed forpligtet sig til at udvikle klimahandlingsplaner, der flugter med Parisaftalen. I alt 66 af de danske kommuner er nu en del af projektet, der skal bidrage til at løfte den lokale klimaindsats og til at indfri Danmarks klimamål.

TEKST / INGE NILSSON

Seniorkonsulent i CONCITO, Projektleder for DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark

I

september 2020 offentliggjorde partnerne bag projektet - Realdania, Kommunernes Landsforening og de fem regioner - det nye partnerskab, der inviterer alle danske kommuner til at udvikle klimahandlingsplaner

efter den højeste internationale standard. Projektet gennemføres i samarbejde med det internationale bynetværk C40 Cities og med CONCITO – Danmarks Grønne Tænketank som projektsekretariat og videnspartner.

Partnerskabet blev etableret i forlængelse af et DK2020 pilotprojekt, hvor de første 20 kommuner er ved at lægge sidste hånd på udviklingen af deres pariskompatible klimaplaner. Det er første gang, at C40s internationale standarder og værktøjer udviklet til store byer bruges i en lokal sammenhæng.

Senere i 2021 åbnes for endnu en ansøgningsrunde, så flere kommuner kan blive en del af

Det er afgørende, at klimaplanerne udvikles med aktiv inddragelse af borgere, virksomheder, organisationer og andre aktører i kommunerne. Eksisterende samarbejdsfora skal i spil og nye partnerskaber etableres for at skabe den nødvendige implementeringskraft – og dermed en bæredygtig fremtid.

54

TEKNIK & MILJØ

DK2020. Det er målet, at alle danske kommuner her bliver en del af DK2020-fællesskabet.

KLIMAPLANLÆGNING TIL INTERNATIONAL STANDARD C40s standard for klimaplanlægning hedder Climate Action Planning Framework (CAPF), og har været omtalt i Teknik & Miljø i august 2019. Kort fortalt skal en pariskompatibel klimaplan vise vejen til netto-nul udledning af drivhusgasser senest i 2050 og sætte et ambitiøst delmål på vejen.

Planen skal samtidig vise, hvordan kommunen vil tilpasse sig til alle relevante klimaforandringer og sikre klimarobusthed, og den skal aktivt inddrage de sociale, miljømæssige og økonomiske gevinster af klimaindsatsen – både indenfor reduktion og klimatilpasning. Sidst, men ikke mindst, skal der etableres en solid governance-struktur, der sikrer gode rammer for implementering og opfølgning på mål og indsatser.

LOKAL HANDLING I CENTRUM Kommunerne kan ikke sikre klimaneutralitet eller klimarobusthed alene. For mange indsatser vil kommunen have en faciliterende rolle. Det er derfor afgørende, at klimaplanerne udvikles med aktiv inddragelse af borgere, virksomheder, organisationer og andre aktører i kommunerne, og at dette er med til at styrke mulighederne for, at alle bidrager til implementeringen. Eksisterende samarbejdsfora skal i spil og nye partnerskaber etableres for at skabe den nødvendige implementeringskraft. Klimaindsatsen skal tænkes bredt med FEBRUAR 2021

KLIMA

inddragelse af landboforeninger, boligforeninger, forsyningsselskaberne, brancheforeninger, SMV’er, store virksomheder, borgergrupper, kulturinstitutioner o.s.v.

Forsyningsselskaberne er helt afgørende i realiseringen af målene, både hvad angår drivhusgasser og klimatilpasning. Det er derfor vigtigt, at kommunerne arbejder tæt sammen med selskaberne, også i udviklingen af klimaplanerne, og sætter fokus på aktivt ejerskab og ambitiøse ejerstrategier, hvor det er relevant.

AFGØRENDE TVÆRKOMMUNALT SAMARBEJDE Klimaudfordringerne går på tværs af kommunegrænserne. Kommunerne deler kystlinjer, åer og vandløb, og de er en del af de samme vandoplande. Kollektiv transport og pendling foregår mellem kommunerne, og mange forsyningsselskaber ejes af flere kommuner. Det betyder naturligvis, at en række af løsningerne skal udvikles og implementeres i fællesskab.

Mange kommuner har i en årrække arbejdet tværkommunalt og nået gode resultater på klimaområdet. Med det forestående arbejde i DK2020 vil der blive gjort nye erfaringer og udviklet nye løsninger.

Den store tilslutning til ”DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark” er et rigtigt godt udgangspunkt for at styrke det tværkommunale samarbejde om klimaindsatsen og dele de gode erfaringer.

borgerne har lyst til at leve og bo i. CONCITOs Klimabarometer fra september 2020 viser, at der i befolkningen er stor opbakning til kommunal handling på klimaområdet og til investeringer i bæredygtige løsninger indenfor transport, byggeri, affaldshåndtering, energiforbrug og offentlige indkøb i kommunerne.

Med den store tilslutning til DK2020 kan projektet for alvor bidrage til opnåelse af Danmarks klimamål og sætte fokus på kommunernes rolle heri. Med DK2020 har kommunerne fået en platform

for at vise og dele gode lokale løsninger og efterspørge de bedst mulige nationale rammer for at skabe fremtidens grønne kommuner n Man kan følge med i kommunernes klimaplaner, efterhånden som de bliver færdige, på www.realdania.dk/ projekter/dk2020.

Projektet er treårigt og afsluttes medio 2023.

Med den store tilslutning til DK2020 kan projektet for alvor bidrage til opnåelse af Danmarks klimamål og sætte fokus på kommunernes rolle heri.

I alt 66 af de danske kommuner er nu en del af projektet.

DANSKE KOMMUNER INSPIRERER BYER OG KOMMUNER VERDEN OVER Den 12. december var det 5-årsdagen for vedtagelsen af Parisaftalen. I den forbindelse afholdt FN Climate Ambition Summit, hvor Eric Garcetti, borgmester i Los Angeles og formand for C40, annoncerede en kampagne for at få 1.000 byer til at forpligte sig til ambitiøs klimahandling inden COP26 i Glasgow i november 2021. De danske DK2020-kommuner er en del af kampagnen og er dermed med til at inspirere byer og kommuner verden over.

KLIMALEDERSKAB I DET KOMMUNALE DANMARK Klimalederskab handler om at gå forrest og skabe bedre og mere grønne by- og landområder, som FEBRUAR 2021

TEKNIK & MILJØ

55

KLIMA

DK2020 – KLIMAPLANER FOR HELE DANMARK Refleksioner fra arbejdet i en DK2020-frontløberkommune Potentiale for reduktion af drivhusgasser

46 kommuner er trukket i arbejdstøjet, men hvad venter dem?

U

Således sikres det, at planen udarbejdes videnbaseret og både adresserer klima-forebyggelse og -tilpasning, samtidig med at den forholder sig til synergi mellem de to, så kosteffektiviteten optimeres. Rammen giver mulighed for kobling til kommunens eksisterende planer, politikker og strategier således, at den lokale identitet bibeholdes. Samtidig sikres det, at klimaplanlægningsarbejdet koncentreres omkring relevante og betydende indsatser. Klimaplanlægningen skal omfatte kommunen som samfund og ikke alene kommunen som virksomhed, og de kommunale beføjelser sammenholdt med de væsentlige indsatser tydeliggør behovet for inddragelse af lokalsamfundet og etablering af partnerskaber. Arbejdet med CAPF kræver fagspecifik viden, men også kompetencer indenfor processer og facilitering er relevante, derfor er sparring med lignede kommuner altafgørende.

CAPF tillader en udbredt grad af metodefrihed ved at sætte rammen for de obligatoriske elementer, der skal indgå i klimaplanlægningen, men CAPF beskriver ikke, hvordan den endelige klimaplan skal se ud.

Indledningsvist kan det føles usikkert at arbejde i dette felt mellem faste rammer og graden af frihed, men siden kan det opleves som et mulighedsrum, der understøtter koblingen mellem kompatibilitet med Parisaftalen og lokalt ejerskab og forankring.

CLIMATE ACTION PLANNING FRAMEWORK Climate Action Planning Framework (CAPF) har tidligere været omtalt i Teknik & Miljø, august 2019.

CAPF er en holistisk ramme, der sikrer inddragelse af alle relevante elementer i klimaplanlægningen.

CAPF SOM INSTRUMENT. Brugen af CAPF kan sammenlignes med at spille på et musikinstrument med mange toner (30 elementer).

Når det mestres, kan det frembringe tryllebindende musik. Selvom CAPF måske ikke opleves som et højglanspoleret blæseinstrument, kan musikken, det frembringer, stadig vinde gehør. Tillad mig at dvæle lidt ved denne metafor mellem et musikinstrument og CAPF. Interessen indledes med et brændende ønske om at kunne spille musik. Først skal man lære instrumentet at kende. Dette er en interessant proces, der i lige så høj grad synliggør brugerens styrker og begrænsninger. Siden skal der øves, og der skal øves meget, samtidig med at man bliver bevidst om den musik, man ønsker at spille. Man bliver god til enkelte toner, og man finder ud af, hvilke toner der lyder godt, når de følger hinanden, mens andre toner er mere udfordren-

Partnerskab Medejerskab Myndighed Drift Kommunale beføjelser

TEKST / BORIS SCHØNFELDT

Klimakoordinator i det fælleskommunale sekretariat for DK2020 Syd, tidligere DK2020projektleder i Vejle Kommune.

56

TEKNIK & MILJØ

denfor blæser og rusker det, og det føles koldt og fugtigt, sådan er efteråret og vinteren i Danmark. Alligevel viser den seneste opgørelse fra DMI, at efteråret er blevet én grad varmere sammenlignet med normalen. Klimaforandringerne begynder at kunne mærkes og ses. I kommunerne opleves klimaforandringerne dels i form af fysiske forandringer, men også i form af lokal efterspørgsel efter handling og politiske beslutninger.

I foråret 2019 lancerede Realdania ’DK2020’ med CONCITO som projektsekretariat. Projektet gav 20 kommuner mulighed for at få støtte til udarbejdelse af klimahandleplaner, der er i overensstemmelse med Parisaftalen. Vejle Kommune var en af de 20 kommuner, og med baggrund heri reflekteres over anvendelsen af C40’s planlægningsramme Climate Action Planning Framework, som blev stillet til rådighed for arbejdet.

FEBRUAR 2021

KLIMA

R

n e

Nodehæftet (CAPF) ses som dokumentation for musikken, mens selve koncerten ses som opførelse af musikstykket (Klimaplanen). C40 godkender klimaplanlægningens gennemførelse i form af dokumentationen, imens musikken i form af klimaplanen nok vækker større interesse lokalt og politisk.

Instrument:

CAPF:

FEBRUAR 2021

BEFØJELSER OG PARTNERSKABER Styrken i CAPF manifesteres i den holistiske tilgang til klimaplanlægningen. Det er ikke tilstrækkeligt at have et rent fagspecifikt teknisk fokus på virkemidler til at reducere oversvømmelser og drivhusgasregnskab. Klimaplanlægningen inddrager også essentielle elementer med opbygning af relevante strukturer, organisering og ressourcer forbundet med gennemførelsen og den efterfølgende implementering. CAPF bidrager altså til at skabe grundlag for en egentlig omstilling inklusiv koblingen mellem forebyggelse og tilpasning og ikke bare en ensidigt teknisk opgave med reduktion af drivhusgasudledningen. Gennem arbejdet med CAPF identificeres udfordringer, og ambitiøse delmål fastsættes, som de kendte virkemidler og kommunale beføjelser kan have svært ved at modsvare. Derfor er det centralt tidligt i arbejdet at identificere et politisk handlingsrum. Eksempelvis i form

Foto: Colourbox.

de, men åbenlyst nødvendige for at binde musikken sammen. Til sidst bliver man så god til at spille - måske ikke hele koncerter, men mindre passager - at man ønsker at spille for andre. Man oplever, at omverdenen begynder at lytte og har en mening om musikken. Man skriver musikken ned i form af noder, og man får feedback, som man anvender til at udvikle musikken yderligere. Man er konstant drevet af at øve og blive bedre.

af en række politisk vedtagne principper for prioritering af indsatser eller ved at implementere et krav om, at alle indsatser og planer skal ’Klimatestes’ forud for den økonomiske beslutningsproces.

CAPF sikrer, at kommunen arbejder aktivt med at gøre sig bekendt med sine beføjelser og muligheder for at påvirke og initiere handling. I forhold til forebyggelse af drivhusgasudledningen kommer langt den overvejende udledning fra aktiviteter udenfor den kommunale virksomhed. Kommunen har dog tæt kontakt til relevante aktører som borgere og erhverv og kan med fordel initiere og facilitere forpligtende partnerskaber allerede i klimaplanlægningsfasen. Mobilisering af lederskab, ejerskab og partnerskab er således væsentlige elementer af klimaplanlægningen. Med musikmetaforen in mente kan man sige, at klimaplanen er en solooptræden opført af én kommune. Men nogle af de store og langsigtede virkemidler spilles faktisk bedst i et orkester. Partnerskaber på tværs af kommuner er væsentlige, da hverken energistrømme eller vandløb kender de etablerede kommunegrænser. Netop derfor er det også glædeligt, at så mange nye kommuner står klar til arbejdet med klimaplanlægning n

Nysgerrighed

Øvelse

• Indlede bekendtskab • Lære instrumentet og sig selv at kende

• Blive venner • Øve alle toner, også de svære • Spille musik

Beskrive kommunen bl.a. i forhold til struktur, baseline og hidtidigt arbejde med klima.

Benytte elementerne i CAPF aktivt til at spille sammen i klimaplanlægningen.

Optræden

• Musikstykket gengives i nodehæftet • Musikken opføres som koncert

CAPF bruges som dokumentation Præsentér en ambitiøs og forpligtende Klimaplan CAPF bruges til efterfølgende implementering og opfølgning.

TEKNIK & MILJØ

57

ENERGI KLIMA

Overskudsvarme fra supermarkeders afkøling kan genanvendes som fjernvarme Med klimaaftalen er det blevet muligt at lede overskudsvarme fra supermarkederne direkte ind i fjernvarmenettet. Med de nye afgifts- og tilskudsmæssige ændringer fra 2021, som politikerne behandler i december og januar måned ift. energiaftalen indgået d. 22. juni 2020: ”Klimaaftale for energi og industri”, vil det i 2021 blive muligt at få god økonomi i at lede overskudsvarmen fra et supermarkeds køleprocesser ud til et fjernvarmenet, således at borgerne kan få glæde af denne overskydende varme.

Dermed kan overskudsvarmen fra 2700 danske supermarkeders køleanlæg skabe ny værdi som fjernvarme og medvirke til at opnå 70 % CO2-neutralitet inden 2030.

TEKST / ANNE KATRINE ARENTSEN

Communication Manager, Energy Cluster Denmark

M

ed klimaaftalen vil der blive åbnet op for, at supermarkederne kan udnytte varmeproduktionen fra køleanlægget til intern opvarmning og endda sælge den overskydende varme til det lokale

fjernvarmeselskab. En varme, der i dag, i de fleste tilfælde, går til spilde. Genvinding af varmen betyder derfor helt konkret, at kølevarerne i butikken belaster klimaet signifikant mindre og derved bliver en integreret del af at nå Danmarks klimamål.

Afgifter på overskudsvarme har været genstand for debat de sidste mange år. Brancheorganisationer og projekter har påvist potentialet i at udnytte supermarkeders overskudsvarme som en energiressource; senest i Energy Cluster Denmarks innovationsprojekt Super Supermarkets. Med klimaaftalen er afgifterne på området ændret, så det nu er rentabelt for supermarkeder at genanvende varmen.

Det glæder udviklingschef i Dansk Fjernvarme, Kim Behnke, at man nu kan forsyne danske Med de nye afgifts- og tilskudsmæssige ændringer vil det i 2021 blive muligt at få god økonomi i at lede overskudsvarmen fra et supermarkeds køleprocesser ud til et fjernvarmenet

58

TEKNIK & MILJØ

husstande med varme direkte fra deres lokale supermarked: -Det betyder, at vi kan udnytte god overskudsvarme, som ellers ville gå til spilde, og det gør samtidig supermarkeder til aktive aktører i processen om at nå 70 % CO2-reduktion inden 2030.

Samtidig pointerer han, at elvarmeafgiften sænkes til 0,4 øre/kWh, hvilket betyder, at driften af varmepumper bliver meget billigere.

BEDRE UDNYTTELSE Det er en helt afgørende forudsætning for 2030-målet, at vi formår at bruge vores fælles energiressourcer optimalt, og netop derfor finder Torben Funder-Kristensen, Head of Public and Industry Affairs hos Danfoss Cooling Segment, udnyttelsen af overskudsvarme uhyre interessant: -I Super Supermarkets-projektet har der været arbejdet på vigtigheden af, at det skal være administrativt NEMT at indgå i aftaler om udnyttelsen af overskudsvarme fra supermarkeder, og det er nu politisk besluttet at afbureaukratisere processen, samt ikke mindst at få indført en bagatelgrænse på 250 kW. Det er gode nyheder for potentialerne fra supermarkeder, siger Torben Funder-Kristensen.

Super Supermarkets-projektet har fokuseret på en optimeret og standardiseret udnyttelse af genbrugsvarme fra supermarkeders kølesystemer til både intern brug og integration i fjernvarmenettet.

-Super Supermarkets-projektet er et stærkt eksempel på den sektorkobling, som er en vigtig forudsætning for at flytte os det sidste stykke mod vores fælles 2030-mål.

Vi skal betragte energi som ét fælles, forbundet system, der er gensidigt afhængigt og supplerende.

Når man udnytter kølemaskinernes varme i fjernvarmesystemet, bliver et biprodukt, som allerede er betalt, værdifuldt og klimavenligt, siger Glenda Napier, CEO ved Energy Cluster Denmark.

FEBRUAR 2021

ENERGI KLIMA

Projektet, Super Supermarkets, der blev afsluttet i december 2019, demonstrerede, hvordan det omkostningseffektivt er muligt at udnytte varmen fra de tusindvis af supermarkeder, der er i Danmark.

INNOVATIONSPROJEKTER IDENTIFICERER MULIGHEDERNE Projektet, Super Supermarkets, der blev afsluttet i december 2019, demonstrerede, hvordan det omkostningseffektivt er muligt at udnytte varmen fra de tusindvis af supermarkeder, der er i Danmark. Supermarkeder udskifter i disse år deres køleudstyr med nye effektive maskiner, der har lavere energiforbrug, og som bruger CO2 som kølemiddel i stedet for de klimaskadelige HFC gasser. Netop CO2 er et fantastisk kølemiddel, når man vil genbruge energien.

Elforbruget kommer i stigende omfang fra vedvarende elproduktion. Det betyder også, at strømprisen varierer hen over døgnet og året. Således kan man tilpasse sit køleforbrug og dermed også sin varmeproduktion. Så hjælper man miljøet og ikke mindst sin egen økonomi.

Holdet bag projektet har haft stor betydning for at nå frem til ovenstående resultater og i den forbindelse siger Lotte Gramkow, Senior Project Manager ved Energy Cluster Denmark og projektleder for Super Supermarkets: -Projektet er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er at få sat det rigtige projekthold. ’Holdet’ bestod af

Hele EU har behov for denne løsning, og potentialet er kæmpestort med over 200.000 supermarkeder i EU. Dette er en fantastisk mulighed for at lave bæredygtig forretning.

- Torben Funder-Kristensen, Head of Public and Industry Affairs hos Danfoss Cooling Segment.

en bred vifte af kompetencer, og så havde vi Danfoss, Dansk Fjernvarme, COOP, Teknologisk Institut og Dansk Fjernvarmes projektselskab med samt AK Centralen, der overvåger alle installationer og sikrer temperaturkvalitet døgnet rundt i bl.a. COOPs butikker.

Supermarkeder udskifter i disse år deres køleudstyr med nye effektive maskiner, der har lavere energiforbrug, og som bruger CO2 som kølemiddel i stedet for de klimaskadelige HFC gasser. Netop CO2 er et fantastisk kølemiddel, når man vil genbruge energien.

FEBRUAR 2021

ERFARINGERNE BLEV TRYKT I EN ”KOGEBOG”, OG DER ER UDVIKLET EN BEREGNINGSMODEL Resultaterne i projektet resulterede i en ”Kogebog”, der er målrettet supermarkeder og fjernvarmeselskaber for at rådgive dem omkring denne effektive opsamling og genbrug af varme. Der blev i den forbindelse også udviklet en beregningsmodel til estimering af potentialerne for varmegenvinding for supermarkeder. Den brugervenlige beregningsmodel kan vise, om det kan betale sig at installere udstyr i et konkret supermarked ift. udnyttelse af overskudsvarmen.

Innovationsprojektet har uden tvivl banet vej for en stor optimeringsproces, og hermed har projektet været med til at skubbe til dagsordenen for nye retningslinjer på et område med stort potentiale, der ellers ville være gået tabt.

-Fremtidsperspektiverne rækker langt ud over de danske markeder. Hele EU har behov for denne løsning, og potentialet er kæmpestort med over 200.000 supermarkeder i EU. Dette er en fantastisk mulighed for at lave bæredygtig Find projektets forretning, siger Torben Funder-Krikogebog her: stensen, Head of Public and Induhttp://supersupermarkets.dk stry Affairs hos Danfoss Cooling Segment n TEKNIK & MILJØ

59

DIGITALISERING

HIP ER HER:

HVOR MEGET STIGER GRUNDVANDET - OG HVOR KAN MAN HENTE VANDLØBSDATA?

Det hydrologiske Informations- og prognosesystem (HIP) giver nye muligheder for arbejdet med klimatilpasning og vandforvaltning.

HIP indeholder frie offentlige terrænnære hydrologiske data samt helt nye og enestående modelberegninger af terrænnære hydrologiske forhold.

TEKST / EVA BØGH

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering & MALDE VOLMER BEINTHIN

Miljøstyrelsen

2

017 blev det vådeste år siden 1874.

Vi har set borgere kæmpe med oversvømmelser efter langvarig og kraftig regn, der får grundvandet til at stige og vandløbene til at flyde over.

Over de sidste 150 år er den årlige nedbør steget med ca. 10 cm, og det påvirker hele det hydrologiske kredsløb.

Der er derfor brug for bedre adgang til data og information om både grundvand og

60

TEKNIK & MILJØ

havvandsstand til planlægning og prioritering af klimatilpasningsindsatsen.

HYDROLOGISK INFORMATION OG PROGNOSER FOR FREMTIDEN Det er baggrunden for projektet om HIP, der blev søsat under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi (2016-2020) med Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Miljøstyrelsen, KL og Danske Regioner som de FEBRUAR 2021

DIGITALISERING

Foto: Skjern Å. Kortforsyningen.dk

ansvarlige parter, og i et tæt samarbejde med Danmarks Miljøportal, DMI og GEUS. Med HIP samles data fra offentHVIS DU VIL lige myndigheder for at sikre let og VIDE MERE OM samlet adgang til såvel historiske HIPDATA OG KAMP data som realtidsdata for terrænnært grundvand, vandløb og havvandsstand.

Den 11. februar afholdes et GEUS har udviklet nye modelbewebinar om de projekter, regninger af vandføring, jordens som er udviklet under vandindhold og dybden til terrænden Fællesoffentlige nært grundvand i 100 m grid (nedDigitaliseringsstrategis skaleret til 10 m) og for ca. 50.000 initiativ om Terræn, Klima vandløbspunkter for både en hiog Vand. I den forbindelse vil storisk periode (1990-2019) og for der præsenteres muligheder fremtiden (2041-70 og 2071-2100) for at tilgå HIP data. med anvendelse af to forskellige Tilmelding på sdfe.dk/TKV og CO2-udledningsscenarier fra DMI. klimatilpasning.dk.

HIP-projektet har også samarbejdet med landets regioner om at tilgængeliggøre alle deres terrænnære grundvandsdata via Jupiterdatabasen, så disse kunne bruges til udvikling af den nye DK-model, som også har fået udvidet vandløbsnetværket.

Der medfølger vejledning om beregningernes anvendelse og gyldighed. Beregninger kan også downloades (i alt 2,5 terabytes inkl. randbetingelser) til brug for videreudvikling af lokale analyser, modeller og mere detaljerede kortlægninger med anvendelse af supplerende data.

Over de sidste 150 år er den årlige nedbør steget med ca. 10 cm, og det påvirker hele det hydrologiske kredsløb. Der er derfor brug for bedre adgang til data og information.

FEBRUAR 2021

HIP LEVERER DATA TIL DEN KOMMUNALE PLANLÆGNING Planlæggere og klimamedarbejdere kan bruge data om hele det hydrologiske kredsløb til at vurdere muligheder for opmagasinering af overskydende vand, hvilket normalt sker i tæt samarbejde med vandforsyningerne.

Vandforsyningerne har også behov for god adgang til data om det hydrologiske kredsløb for at kunne vælge de mest hensigtsmæssige virkemidler, samt anvende randbetingelser til udvikling af egne lokale modeller.

Der er især behov for data og modelberegninger om terrænnært grundvand til at planlægge anlæg af bassiner, pumper, bygværker mv., samt for at kunne vurdere effekter af at lukke en boring eller tætne en kloak, hvilket vil kunne forårsage oversvømmelse.

Kommunale planlæggere vil også kunne bruge modelberegninger af dybden til terrænnært grundvand til at undgå uhensigtsmæssig byplanlægning og forbedre datagrundlaget for sagsbehandling, f.eks. til at vurdere, hvor der kan bygges, eller om der er behov for dræning eller landhævning i forbindelse med nybyggeri, samt til at udpege områder i lokalplanen, hvor der kan stilles krav om nedsivning.

HIP ER OGSÅ RELEVANT FOR VANDLØBS-, SPILDEVANDS- OG GRUNDVANDS-MEDARBEJDERE Den kommunale vandløbsmedarbejder kan sammensætte egne data med data fra Miljøstyrelsen eller en opstrøms kommune. Modelberegninger og data kan bruges til at vurdere behovet for regulering, grøde-

skæring og tilbageholdelse af vand til forsinkelse af nedstrøms vandføring, samt udarbejdelse af langtidsholdbare vandløbsregulativer med anvendelse af modelberegnede fremtidsscenarier for vandføring.

Spildvandsmedarbejderen kan bruge alle terrænnære hydrologiske data, men især vandløbsdata, til at vurdere konsekvenser af udledningstilladelser.

Grundvandsmedarbejdere kan bruge terrænnære grundvandskort til at vurdere mulige konsekvenser af at oprette og nedlægge indvindingsboringer, samt konsekvenser for natur og miljø n

ÉT STYRKET DATAGRUNDLAG, TO BRUGERGRÆNSEFLADER HIP data vil blive gjort tilgængelige på to brugergrænseflader udviklet af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og Danmarks Miljøportal i tæt dialog. De to brugergrænseflader understøtter forskellige anvendelser af data og sikrer, at data er tilgængelige dér, hvor anvenderne er vant til at hente data.

På brugergrænsefladen www.hipdata.dk, udstilles det fulde datagrundlag vedr. terrænnære hydrologiske forhold, inkl. realtidsdata, daglige modelberegninger, modelusikkerheder, statistiske beregninger og ekstremværdianalyser.

Det giver gode muligheder for at tilgå, se og sammenstille modelberegninger og frie offentlige hydrologiske data fra forskellige dataejere i stat, kommune og regioner.

Målgruppen er tværfaglig, og fokus er på pædagogisk visualisering, formidling og distribution af de hydrologiske data for at understøtte databaseret viden og dialog mellem forskellige fagdiscipliner. For de brugere, der har behov for at kombinere HIP-data med klima-, natur- eller plandata, henvises der til KAMP. KAMP-værktøjet på www.klimatilpasning.dk tilgængeliggør et udvalg af HIP-data sammen med miljø-, klima-, natur- og plandata for at give brugeren et overblik over, hvor ekstremregn, stigende hav og vandløb samt højtstående grundvand potentielt påvirker landskab og bygninger. Formålet er at hjælpe kommunerne med planlægningen af klimatilpasningsindsatsen.

KAMP giver en unik mulighed for at sammenstille miljø- og plandata med oversvømmelsestruede områder - både i en autogeneret rapport og med mulighed for at fremvise QGIS og lokale datasæt.

KAMP er udviklet af Danmarks Miljøportal i samarbejde med Miljøstyrelsen.

TEKNIK & MILJØ

61

PULJER & PROJEKTER

God respons på gratis øko-tjek i Holbæk Kommune TEKST / PETER NORDHOLM ANDERSEN

Redaktør, Magasinet Økologisk, Økologisk Landsforening

Økologikonsulent Lars Lambertsen fra Økologisk Landsforening under et omlægningstjek hos en landmand i Viborg Kommune – en af de mere end 30 kommuner, Økologisk Landsforening har samarbejdet med om at tilbyde frivillige omlægningstjek.

62

TEKNIK & MILJØ

-I virkeligheden rækker vores muligheder som kommune ikke så langt – men her er en god historie om, hvad man kan gøre ad frivillighedens vej og ved at inspirere vores landmænd.

Sådan lyder det fra Morten Marcher, der leder kontoret for Natur, Miljø og Vand under Erhverv, Plan og Miljø i Holbæk Kommune.

Råstoffet under den gode historie er, at Holbæk Kommune i sidste halvdel af 2020 har arbejdet sammen med Økologisk Landsforening om at udføre i alt 88 såkaldte omlægningstjek.

Et omlægningstjek består i et besøg af en landbrugsfaglig økologikonsulent, som sammen med landmanden gennemgår gårdens produktions- og afsætningspotentiale i en økologisk version. Økologisk Landsforening har fået finansieret omlægningstjekkene via Fonden for Økologisk Jordbrug. Og den faglige rådgivning er gode kort i den kabale, Morten Marcher er sat til at få til at gå op,

Foto: Peter Nordholm Andersen

Holbæk Kommune og Økologisk Landsforenings tilbud om frivillige omlægningstjek har ført til, at mere end 50 landmænd i kommunen nu overvejer at lægge om til økologi. I 2021 kan økologiforeningen tilbyde andre kommuner gratis omlægningstjek. når det kommer til samspillet mellem landbrug og hensynet til natur og drikkevand.

KOMMUNEN FÅR TILFØRT KOMPETENCER Med egne ord er Morten Marchers opgave i overskriftsform, at Holbæk Kommune vil udfase pesticider hos erhverv og borgere.

-Dels har vi en bunden opgave i forhold til de landbrug, der befinder sig i de Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO), men derudover – hvad kan vi så gøre mere som kommune? Her er omlægningstjekkene et virkemiddel, siger Morten Marcher og fortsætter: -Det har været fint at have en ekstern part på med viden på økologiområdet, som vi ikke selv har.

En part, der har kompetencerne til at rådgive den enkelte landmand.

For os som kommune er det rigtig fint, at vi på den måde kan inspirere og være med til at vise en vej.

Da samarbejdet blev besluttet af kommunalbestyrelsens udvalg for Klima og Miljø i juni 2020 sagde udvalgets formand og viceborgmester, John Harpøth, også i en pressemeddelelse: -Det økologiske forbrug vokser, så for mange landmænd kan det være en god mulighed at lægge om til økologisk drift. Det vil vi gerne fra Holbæk Kommunes side støtte op om. Øget økologisk drift harmonerer nemlig også med vores målsætning om en mere grøn og bæredygtig kommune, da det bidrager til mere biodiversitet, beskyttelse af grundvandet og en udvidelse af det lokale udbud af økologiske produkter.

Jens Peter Hermansen hjælper sammen med flere andre økologikonsulenter fra Økologisk Landsforening kommuner og vandværker/-selskaber med at gennemføre omlægningstjek i hele landet – og dermed sikre rent drikkevand, mere natur i agerlandet og en positiv erhvervsudvikling. Tlf.: 61974910. Mail: jph@okologi.dk.

FRIVILLIG DIALOG ER HELT CENTRAL Jens Peter Hermansen fra landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening forklarer, at foreningens økologikonsulenter hvert år besøger 150-200 landmænd for at lave et omlægningstjek, og at foreningen har arbejdet sammen med mere end 30 kommuner.

-Vi kigger på den enkelte bedrift gennem landmandens øjne. Hvad vil det betyde for lige præcis denne ejendom, denne landmand at lægge om til økologi?, forklarer Jens Peter Hermansen, der understreger, at besøget og dialogen altid er frivillig og uforpligtende.

Morten Marcher forklarer, at man i kommunen lavede et udtræk fra GIS-systemet, og at de besluttede at kontakte landbrug med mere end 2 hektar jord for at tilbyde dem et gratis besøg af en økologikonsulent. Det takkede 88 FEBRUAR 2021

PULJER & PROJEKTER

landmand ja til. De 88 landbrug svarer til et areal på i alt 2828 hektar.

Ifølge Jens Peter Hermansen er der mange planteproducenter blandt de 88 landmænd i Holbæk Kommune. Derfor har rådgivningen typisk handlet om afsætningsmulighederne i det økologiske marked – som generelt kun går én vej: Fremad. I dag har Danmark faktisk verdens højeste andel af økologi i detailhandlen. Omkring 12 procent af alle varer, der sælges, er økologiske.

OVERRASKENDE GOD RESPONS Morten Marcher er i gang med at udarbejde et orienteringspunkt om samarbejdet til kommunens udvalg for Klima og Miljø. Meget tegner til, at punktet får en positiv overskrift. Opfølgningen fra Økologisk Landsforening viser nemlig, at mere end 50 af landmændene nu positivt overvejer at lægge om. Eller omkring 60 procent af de besøgte landmænd.

Ifølge Jens Peter Hermansen er det tal ”overraskende højt” i forhold til, hvor mange der normalt er positive for en omlægning efter et besøg.

Morten Marcher er også positivt overrasket, men han påpeger, at man nok aldrig præcist kan sige, hvor mange af de i alt 88 landmænd, som ender med at lægge om efter besøgene af økologikonsulenterne fra Økologisk Landsforening.

Som Jens Peter Hermansen siger det: -Nogle går i gang med det samme, og andre har økologi med i tankerne fremadrettet. Samtidig er det en anledning til at afsøge muligheder, når landmanden planlægger bedriftens fremtid.

Han forklarer, at det kan være vidt forskelligt, hvor landmændene er, når økologikonsulenten besøger dem.

På mindre ejendomme, hvor landbruget ikke er hovedindtægten, og hvor de måske allerede har overvejet økologien, kan beslutningen om at lægge om være meget lettere, end når der er tale om et fuldtidslandbrug.

-Det helt centrale er, at landmændene får noget reelt fakta, så de kan tage en beslutning på et oplyst grundlag. Der når vi sjældent til i løbet af selve besøget, når der er tale om et fuldtidslandbrug. Det kræver, at der efter besøget laves økonomiske beregninger – måske skal der indkøbes nye maskiner og så videre, forklarer Jens Peter Hermansen.

MIDLER TIL FLERE ØKO-TJEK PÅ PLADS Morten Marcher har været glad for samarbejdet med Økologisk Landsforening.

-Det er et fint eksempel på, hvordan man som kommune kan facilitere noget – uden man spiller en aktiv rolle i, hvordan landmænd driver deres erhverv, slår Morten Marcher fast.

Han forklarer, at kommunen står foran at indgå et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune Plus.

-Der vil det også være afgørende, at vi allerede har gjort en aktiv indsats i forhold til omlægning af landbrugsarealer til økologisk drift.

Jens Peter Hermansen oplyser, at Økologisk Landsforening har fået en ny bevilling fra Fonden for Økologisk Landbrug, der kan dække omkring 200 omlægningstjek i løbet af 2021.

Med andre ord: Dørene er vidt åbne for nye samarbejder om omlægningstjek med de danske kommuner samt interessenter på drikkevandsområdet n FEBRUAR 2021

6 TRIN: MODEL FOR OMLÆGNINGSTJEK FRA FØRSTE OPKALD TIL UDFYLDT ØKO-AUTORISATION 1. KONTAKT TIL LANDMANDEN Kommunen har udvalgt en gruppe af landmænd, for eksempel med marker over drikkevandsressourcer. Landmændene får et tilbud om et gratis, frivilligt omlægningstjek i deres e-boks. Et bureau ringer rundt og følger op. Er landmanden interesseret, får bureauet grunddata om ejendommen, og de aftaler en dato, hvor en økologikonsulent kommer på besøg.

2. ØKOLOGIKONSULENTEN BANKER PÅ Sammen med landmanden tager konsulenten ofte en rundtur i marken og tilhørende driftsbygninger. Eller på gartneriet. De taler om, hvad der skal til, hvis lige præcis denne produktion skal omlægges til økologi, for eksempel hvad angår ukrudtsbekæmpelse. Hele tiden med udgangspunkt i landmandens hverdag.

3. I DYBDEN VED KØKKENBORDET Ud fra Økologisk Landsforenings inspirationsmappe taler de om, hvad økologireglerne vil betyde for landmanden. For eksempel hvad angår gødning, hvordan det vil være anderledes for ham at holde sine dyr osv.

De vil ofte også tale om omlægningstid, økonomi og økologitilskud set ud fra landmandens bedrift.

4. LANDMANDEN TYGGER PÅ DET Konsulenten sender et referat med de centrale overvejelser, landmanden nu skal gøre sig. Det kan f.eks. være tilpasninger i maskinparken, hvordan landmanden skaffer husdyrgødning eller evt. skal ommøblere i stalden, hvis der er tale om en husdyrproduktion.

5. BUREAUET FØLGER OP For de fleste landmænd kræver det en god analyse af f.eks. økonomien samt nærmere tanker om ændringerne i hverdagen, før de vælger, om de vil omstille produktionen til økologi. Efter nogle uger følger bureauet op: Mangler landmanden nogle data i sit beslutningsgrundlag? Han vil ofte også blive spurgt, om han har gjort tanker om, hvorvidt en omlægning er mulig inden for 1-2 år?

6. LANDMANDEN LÆGGER OM Mange landmænd vælger at blive økologer efter et omlægningstjek – ofte er den gode markedssituation for økologiske produkter en motivationsfaktor. Når landmanden har fået svar på en autorisationsansøgning fra Landbrugsstyrelsen, går han typisk til sin rådgiver for at få hjælp til den endelige omlægningsplan. Der kan gå op til 36 måneder, før produktionen er helt omlagt, afhængig af produktionsgrenen.

TEKNIK & MILJØ

63

PULJER & PROJEKTER

SØG MIDLER TIL AT SIKRE:

BYERNE OG DET STIGENDE HAVVAND

TEKST / MIKKEL SUELL HENRIQUES

Realdania & PER SØRENSEN

Kystdirektoratet & THORSTEN PIONTKOWITZ

Kystdirektoratet

D

et seneste år har vi haft glæden af at følge otte og meget forskellige pilotprojekter i danske kystkommuner - som del af partnerskabet Byerne og det stigende havvand.

Projekterne har det til fælles, at de samtænker risikohåndtering og langsigtet byudvikling. Derudover er de meget ambitiøse og afprøver tilgange og løsninger, som er nye i en dansk kontekst.

I Assens er man eksempelvis ved at undersøge, om man kan etablere et klitlandskab, som kan beskytte byen lige så godt som et planlagt dige. I Dragør er man ved at udarbejde en udviklingsplan for hele Dragørs kyst, hvor borgere, naturen og kulturarven inddrages som medspillere. I Aabenraa skal pilotprojektet være med til at afklare, hvordan forskellige scenarier for byens udvikling giver anledning til forskellige risikobilleder. Og i hovedstaden samarbejder Hvidovre og Københavns kommuner, som har meget forskellig størrelse og risikoprofil, om at udvikle og finansiere en fælles løsning.

Ligesom de fire øvrige pilotprojekter i Vejle, Middelfart, Randers og Juelsminde er det projekter, som ikke alene skal sikre byerne mod oversvømmelse, men også forsøge at holde fast i og udvikle de kvaliteter, der er ved at ligge ud til hav eller fjord.

NÅR MAN SER I ÉN RETNING … … har man ryggen til en anden. Det er som nævnt en kompleks opgave 64

TEKNIK & MILJØ

Foto: Colourbox.

Det er en kompleks opgave at sikre byerne mod stigende havvand og stormflod. I øjeblikket arbejder Realdania og Miljøministeriet med otte pilotprojekter, som skal give erfaringer med at skabe nytænkende helhedsløsninger på denne store udfordring.

at sikre byerne mod stigende havvand og stormflod. Ofte er der tale om store projekter, lange tidshorisonter og byområder med mange funktioner – og risiko er langt fra det eneste afgørende perspektiv i arbejdet. Vi er optagede af et fokus på helheden. Bæredygtig byudvikling og minimering af risiko for oversvømmelse skal tænkes sammen.

Derfor har vi samlet en række perspektiver fra de otte pilotprojekter i en ny publikation bygget op omkring et kompas. Kompasset dækker det, som vi betragter som otte vigtige og centrale overvejelser, når der arbejdes med mødet mellem langsigtet byplanlægning og risikohåndtering.

Ved at forsøge at inspirere til et helhedsperspektiv på kystsikringen, vil vi gerne bidrage til, at vi som samfund ikke uovervejet bygger os til flere udfordringer i fremtiden, og til at vi får forholdt os til alle aspekter af processen ud fra et livskvalitets- og bæredygtighedsperspektiv – fra det strategisk-politiske, organisatoriske, finansieringsmæssige samt efterfølgende analyse og opfølgning. På løsningssiden ser vi blandt andet et potentiale i at udvikle og afprøve nye natur- og landskabsbaserede løsninger, hvor man f.eks. genetablerer rev, etablerer klitlandskaber og indtænker den naturlige sedimenttransport i FEBRUAR 2021

PULJER & PROJEKTER

Kompasset dækker det, som vi betragter som otte vigtige og centrale overvejelser, når der arbejdes med mødet mellem langsigtet byplanlægning og risikohåndtering. Illustration: Grandville

kystsikringen. Dels er det fleksible løsninger, som kan tilpasses og udbygges i takt med vores viden om klimaforandringerne; og dels

bidrager de til natur, byrum og oplevelser alle de dage om året, hvor der ikke er stormflod og oversvømmelser.

NY MULIGHED FOR AT SØGE MIDLER TIL AT SIKRE BYERNE D. 26. november 2020 åbnede vi i partnerskabet Byerne og det stigende havvand for en ny ansøgningsrunde for kystkommuner, som står over for en opgave, hvor der er behov for at minimere risikoen for oversvømmelser fra havet. Formålet er at støtte udviklingen af projekter og nye løsninger, der forener behovet for at beskytte mod oversvømmelser med behovet for at udvikle byerne. Også de kvaliteter, der er forbundet med, at man bor og opholder sig tæt ved vandet.

Frem til 2. april 2021 kan kommuner søge op til 1,5 mio. kr. i støtte til plan- og procesprojekter, der kan bringe en oversvømmelsestruet by et skridt nærmere en løsning. Støtten kan for eksempel gå til en visionsproces, en planproces, en lokalplan eller andet planarbejde. Det kan også være analyser og ny viden, formidling eller udvikling og test af nye samarbejdsformer n

Hent inspiration i publikationen ”Et kompas til kystbyer i forandring”.

Illustration: Grandville

BYERNE OG DET STIGENDE HAVVAND – ET PARTNERSKAB MELLEM MILJØMINISTERIET OG REALDANIA Kommuner med byer, der ligger ud til kyst eller fjord, kan nu søge om støtte til arbejdet med at beskytte og udvikle byerne, så de kan håndtere udfordringerne med stormflod og stigende havvand. Det sker som en del af partnerskabet Byerne og det stigende havvand, som Realdania og Miljøministeriet står bag.

Fra den 26. november 2020 kan kommuner, som står med en udfordring relateret til byerne og det stigende havvand - og som har brug for økonomisk støtte til at komme et skridt videre i dette arbejde – søge partnerskabet. Realdania har afsat 10 mio. kr. til arbejdet og giver maksimalt 1,5 mio. kr. til hvert projekt. Kommunerne skal selv bidrage med minimum halvdelen af finansieringen til projekterne. Der er ansøgningsfrist fredag den 2. april 2021.

Perspektiver fra partnerskabets første ansøgningsrunde i 2019 er samlet i en ny publikation, ”Et kompas til kystbyer i forandring”. Her kan kommuner, der ønsker at søge i denne ansøgningsrunde, med fordel hente inspiration.

Læs mere på: realdania.dk/byerne-og-det-stigende-havvand

FEBRUAR 2021

TEKNIK & MILJØ

65

PULJER & PROJEKTER

GRATIS SCREENING:

GRØNNE SAMARBEJDER MELLEM KOMMUNER OG INNOVATIVE VIRKSOMHEDER ket mod offentlige aktører, der søger nye grønne perspektiver, som vi kan hjælpe med at indfri – og som står overfor konkrete udfordringer i forhold til at overholde planer eller lovkrav, hvor der samtidig vil kunne spares energi og ressourcer og findes helt nye forretningsmodeller. Her kan der være tale om nye lokale fælles løsninger, selvforsyning, leasing modeller, take-back-ordninger eller f.eks. genanvendelse af overskudsvarme.

Projektet tilbyder kommuner og forsyninger mulighed for at få afdækket konkrete samarbejder med små og mellemstore virksomheder i hele Region Sjælland.

TEKST / ANNA KATRINE ARENTSEN

Communication Manager, Energy Cluster Denmark

Der er hjælp at hente, hvis man som kommune, forsyningsselskab og virksomhed vil arbejde med FN’s 17 Verdensmål og implementere en bæredygtig forretningsmodel, der reducerer energi- og materialeforbruget til gavn for klima, miljø og økonomi.

VIL DU VIDE MERE? For at høre mere om, hvordan I kan få hjælp til grønne forretningsplaner, som reducerer energi- eller ressourceforbruget, kontakt Marie Johansen, Project Manager hos Energy Cluster Denmark på e-mail: maj@energycluster.dk eller læs mere på www.energycluster.dk

66

TEKNIK & MILJØ

GRØNNE FORRETNINGSPLANER STYRKER KONKURRENCEKRAFTEN Grønne forretningsplaner er en projekttype, som typisk involverer

D

e fleste virksomheder, kommuner og forsyninger har potentiale for at optimere på energi- eller ressourceeffektivitet, og den optimering faciliterer Energy Cluster Denmark i projektet ’CLEAN Green Plan Region Sjælland’.

Projektet fokuserer på at give en kæde med virksomhed(er), forsyninger og kommuner mulighed for at gennemgå grønne potentialer og dermed få konkrete anvisninger samt beregninger på tiltag, der kan effektivisere virksomhedens energi- og ressourcestrømme. Tiltagene samles i en grøn forretningsplan, hvor der er op til 100% støtte til energi- og ressourcerådgivning, og som kan danne grundlag for fremtidige grønne investeringer.

KALDER PÅ UDFORDRINGER FRA DET OFFENTLIGE Lige nu retter Energy Cluster Denmark specielt blikFEBRUAR 2021

Nyt om navne /

en eller flere virksomheder, en rådgiver og en offentlig aktør, som samarbejder om at forøge virksomhedens konkurrencekraft.

-Gennem projektet får både kommuner, forsyninger og små og mellemstore virksomheder en gratis screening af potentialet for minimering af energi og ressourcer. Små og mellemstore virksomheder får op til 100% i tilskud til en grøn forretningsplan, der sigter mod at øge konkurrencekraften. På denne måde kan man bidrage til den grønne omstilling med en grøn forretningsplan, der er rentabel, siger Glenda Napier, CEO i Energy Cluster Denmark.

CO2-reduktionen kan ligge enten hos virksomheden eller hos leverandøren. Her kan der være tale om enkeltvirksomheder, men også hele værdikæder inklusiv større virksomheder, forsyninger og andre offentlige partnere.

Der tilbydes gratis rådgiverbistand i projektet CLEAN Green Plan Region Sjælland til at afdække en rentabel, grøn forretningsplan, hvor der kan opnås implementeringsstøtte med op til 30%.

-En grøn forretningsplan er en undersøgelse og en beregning af, om nye grønne mulige tiltag holder økonomisk, og som typisk vil kunne tilbagebetales indenfor to eller tre år.

Energy Cluster Denmark støtter virksomheden hele vejen igennem processen - også i forhold til kravspecifikationer. Det er typisk tid, som mangler i ligningen, og det er netop her, vi kan hjælpe, siger Marie Johansen, Project Manager hos Energy Cluster Denmark.

Projektet er finansieret af EU’s regionalfond og regionale erhvervsfremmemidler. Det er offentlige midler, som har til formål at forbedre energi- og ressourceeffektiviteten i danske SMV’er for både at styrke deres konkurrenceevne og samtidig reducere udledning af drivhusgasser n

TØNDER KOMMUNE

KTC KREDSNÆSTFORMAND ER NYLIG TILTRÅDT DIREKTØR I AABENRAA KOMMUNE Det blev kredsnæstformand Ditte Lundgaard Jakobsen, der 1. december kunne sætte sig i stolen som ny direktør for Plan, Teknik og Miljø i Aabenraa Kommune.

Et enigt indstillings- og ansættelsesudvalg har peget på Ditte Lundgaard Jakobsen som ny direktør for Plan, Teknik og Miljø i Aabenraa Kommune pr. 1. december.

Ditte kommer fra en tilsvarende stilling i Tønder Kommune, og med ti års samlet erfaring fra Aabenraa Kommune glæder hun sig til at vende tilbage: ”Jeg ser frem til at være med til at realisere de visioner, der er for udvikling af kommunen. Jeg brænder for Aabenraa Kommune, og jeg synes, at kommunen bevæger sig i en meget spændende retning, som jeg gerne vil være med til at understøtte. Jeg glæder mig også til at videreudvikle på blandt andet samarbejdet med erhvervslivet i kommunen”, fortæller Ditte.

BIDRAGER FORTSAT TIL VIDENSLØFT I KTC I september 2020 blev Ditte valgt som næstformand til KTC Kreds Syddanmarks bestyrelse, hvor hun er med til at sætte rammen for de tværgående drøftelser og et vidensløft til gavn for såvel den enkelte kommune som fællesskabet. Denne post vil hun fortsat bestride efter jobskiftet.

KTC ønsker Ditte tillykke med det nye job.

FÅ NAVN OG ANSIGT PÅ I TEKNIK & MILJØ Netværk er vigtigt.

Præsenter jeres nye tiltrædelser, jubilarer og andre vigtige begivenheder i Teknik og Miljø.

Medlemmer: Gratis Øvrige samarbejdsparter: Kontakt venligst Mads Tjærby: kontakt@vendemus.dk

FEBRUAR 2021

TEKNIK & MILJØ

67

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

BLIV MEDLEM AF KTC Som medlem af KTC står du sammen med andre kommunale direktører og chefer i en stærk faglig og indflydelsesrig forening.

“I KTC er det vores vision, at beslutningstagere lytter til os som en stærk og uvurderlig faglig organisation, de kan spørge til råds.

En organisation, der har klare bud på fremtidens løsninger.”

Grundfortællingen om KTC

KONTAKT OS: ktc@ktc.dk 7228 2804 www.ktc.dk

KTC DRIVER FAGLIGE- OG DIGITALE NETVÆRK FOR DIREKTØRER OG CHEFER KTC OPNÅR INDFLYDELSE GENNEM HØRINGSARBEJDE OG FAGGRUPPER KTC ARRANGERER KONFERENCER, TEMADAGE OG REGIONALE MØDER

GENNEM KOLLEGIALE OG FAGLIGE NETVÆRK I KTC, BLIVER KOMMUNENS OG DIN EGEN INDFLYDELSE STYRKET!

LÆS MERE PÅ KTC.DK