Teknik & Miljø - juni/juli 2013

#06-07 juni/juli 2013

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Digitalisering

Fællesdata giver mere effektivitet Næste generation af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi: KTC: Er staten klar til at tage udfordringen op?

Digitalt byggeri: Bliv klar til de nye IKT-regler

Forsyning:

Planlægning:

Natur & Miljø:

Byg & Bolig:

Rotterne bliver digitale

Ekspropriation i Roskilde

Over 600 deltog i konference

DABYFO ønsker oprydning

1

Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet

Man behøver ikke at stå til søs ... ...for at komme på gyngende grund

Klimaudfordringerne handler også om grundvand.

Når det stiger, mister vejene holdbarhed og bære­ evne. Vi tror på, at løsningen er at skabe overblik over risikoområderne allerede i dag.

Se værktøjerne på spatialsuite.dk

TEMA

Digitalisering 8 Større effektivitet ved brug af fællesdata I fremtiden vil det fælles geografiske administrationsgrundlag – FOTdanmark - sikre borgere, kommuner og staten større effektivitet og dermed besparelser, skriver Thomas W. Møller, sekretariatsleder i FOTdanmark.

11 Vellykket FKG Web-GIS løsning i Vejle Kommune Vejle Kommune og leverandør har sammen gennemgået en proces fra kontraktunderskrivelse til idriftsættelse af en komplet FKG Web-GIS-løsning. Med succes.

12 2012 – et nøgleår for Geodata Miljøministerens redegørelse om ’Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012’ er klar. Med fokus på Grunddataprogrammet.

13 Hjørring Kommune digitaliserer vandindberetning Ved at digitalisere indberetninger fra vandværker og private boringer forventer kommunen at spare adskillige sagsbehandlingstimer på årsbasis.

14 K loge m2 er en investering i velfærd

18 Ringkøbing-Skjern kæmper for bredbånd til fremtiden Digital infrastruktur er lige så grundlæggende en ressource som vand, elektricitet og veje, mener RingkøbingSkjern Kommune, der kæmper for bedre dækning i hele Danmark.

20 Bliv klar til de nye IKT-krav IKT-bekendtgørelsen om digitalisering i byggeri og drift af bygninger trådte i kraft 1. april 2013. Særligt for kommuner betyder de nye regler, at man fremover skal kræve digitalt byggeri i en lang række byggesager. Heldigvis er der hjælp at få fra guider og cases.

20 Det Digitale Byggeri i Københavns Ejendomme Københavns Ejendomme har positive erfaringer med Det Digitale Byggeri og ser en fordel i også at bruge de digitale krav på mindre byggesager. .

Høje-Taastrup Kommune har med en ejendomsstrategi, en nyorganisering af opgaverne og fokus på IT løftet ejendomsområdet til et vigtigt politisk og administrativt ledelsesinstrument.

3

Indhold

juni/juli 2013

LEDER

tørre effektivitet ved 8 Sbrug af fællesdata

et Digitale 22 DByggeri

6 Af Iben Koch, direktør i Rudersdal Kommune og medlem af KTCs bestyrelse

Digital isering

8 Større effektivitet ved brug af fællesdata 10 Vellykket FKG Web-GIS løsning i Vejle Kommune 12 2012 – et nøgleår for Geodata 13 Hjørring Kommune digitaliserer vandindberetning 14 Kloge m2 er en investering i velfærd 18 Ringkøbing-Skjern kæmper for bredbånd til fremtiden 20 Bliv klar til de nye IKT-krav 22 Det Digitale Byggeri i Københavns Ejendomme 24 Kort nyt – digital

FORSYNING

26 Højteknologisk kamp mod rotter i Gribskov 29 Rotterne bliver digitale 30 Ny rotteløsning giver dobbelt sikkerhed 31 Regler for solceller ændres – igen igen

PLaNLÆGNING 32 Ekspropriationssagen fra Roskilde

Natur og Milj ø

Natur & Miljø 2013 Beskyt grundvand, vandløb og natur bedst muligt Fishing Zealand vil trække lystfiskere til Sjælland

34 36 38

LEDELSE 41 Tre Trendenser vi skal kende 42 Frivillighed og grøn omstilling på det tekniske område 46 Fra svensknøgle til facility management

BYG & BOLIG

DABYFO årsmøde: Oprydning på byggesagsområdet De gode grønne løsninger giver mere velfærd Det lysner for solcellerne

48 50 52

K ORT NYT

Kort nyt

53

K LI MA

atur & Miljø 34 N2013

54 56 58

Er der ressourcer i tomme bygninger?

Skybrud - veje til fornyet byliv VANDPLUS: Klimatilpasning med merværdi

TRA FIK OG VE JE

60

Bliv vejingeniør – og hvad så?

NAVNE

62 Ole Stilling ny CEO i IFHP Chef for fælles vejselskab fundet Direktør Claus Steen Madsen skifter til Frederikssund Kommune Flemming Bach skifter fra Thisted til Vesthimmerland Kommune

»Jeg har deltaget i flere endagskurser, men havde brug for mere overordnede redskaber - en slags overbygning på min oprindelige vvs-uddannelse.

Jeg har nu fået et meget mere helhedsorienteret blik på de opgaver, vi løser i de kommunale ejendomme.« Esben Stavnsbo Sørensen, VVS-tekniker, Herning Kommune.

Løft karrieren med teknisk diplom i energi og miljø En teknisk diplomuddannelse i energi og miljø giver et ledelsesmæssigt perspektiv på energi og miljø. Du får blandt andet et overblik over de mange lovkrav på området og får redskaber til at implementere de relevante energi- og miljøledelsessystemer i din egen hverdag.

En diplomuddannelse er den ultimative vej til viden og til et kompetenceløft, der kan mærkes igennem hele karrieren.

Og ikke mindst til resultater der kan aflæses direkte på virksomhedens bundlinje.

Fredericia Maskinmesterskole Center for Drift og Vedligehold Købmagergade 86 . 7000 Fredericia . 7620 6546 . www.fms.dk

Center for Drift og Vedligehold tilbyder tre videregående uddannelser på bachelorniveau: • Teknisk diplomuddannelse i energi og miljø • Teknisk diplomuddannelse i vedligehold • Diplomuddannelse i Engineering Business Administration (EBA)

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Lilli Marie Nielsen T. 2555 2827 lmn@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening

Fælles data kræver forpligtigelse og udvidet samarbejde Efter mange års tilløb går det nu rigtigt stærkt med at etablere et langsigtet og effektivt grundlag for en fælles anvendelse af grundog geodata på tværs af myndighedsniveauer og sektorer. Med Den Fælles Offentlige Digitaliseringsstrategi og Grunddataaftalen er der lagt en ambitiøs strategi for, hvordan grund- og geodata fremadrettet skal frikøbes, kvalitetssikres, og stilles til rådighed for en mere effektiv forvaltning og vækst i den private sektor.

Væk er tidligere tiders tovtrækkeri med staten om betaling for kommunernes brug af helt basale data som f.eks. matrikelkort og tinglysningen i sagsbehandlingen. Kommunerne må også levere vores del og kan ikke længere hente indtjening til kortproduktion og ajourføring af geodata ved salg af grundkort.

På det tekniske område er vi godt rustet til de opgaver, der nu følger med ”datavask” og kvalitetssikring af grunddata på adresse, bygnings- og ejendomsområdet. Med forventning om besparelser på tværs af flere forvaltningsområder, må vi kaste os over opgaven.

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk

Geodataområdet har været i rivende udvikling i de senere år. Vi producerer stadig flere data, der er geografisk relaterede, og andre sektorområder har nu fået øje på de muligheder, der ligger i at fremstille og formidle data i en geografisk kontekst.

Abonnementspris Kr. 725,- + moms om året for 11 numre

Det gælder også stadig flere statslige styrelser og ministerier. Det er en positiv udvikling, men også en udfordring, der kræver et tættere samarbejde om data på tværs af myndigheder.

Løssalg Kr. 105,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.537 eksemplarer i perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2012 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

FOT-samarbejdet har vist sin styrke som et ligeværdigt partnerskab mellem stat og kommuner.

De fælles specifikationer og datamodeller sikrer, at data kan anvendes på tværs af stat og kommuner. Det samme gælder for Danmarks Miljøportal, hvor samarbejdet også er baseret på et ligeværdigt grundlag.

Kan man på denne baggrund forestille sig et udvidet og forpligtende samarbejde i andre sektorområder end Miljøministeriets område efter samme principper som FOT og DMP? Fra KTCs side er der ingen tvivl om, at staten i højere grad må forpligte sig i ligeværdige samarbejdsmodeller, så data specificeres og nyttiggøres for andre aktører.

Kan den næste generation af en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi sætte klare principper op for dette og inkludere flere ministerier? Kommunerne er klar til at tage udfordringen op og invitere til et udvidet og forpligtende samarbejde.

Iben Koch Direktør i Rudersdal Kommune og medlem af KTCs bestyrelse

ISSN 1902-2654

Foto: Nic Lehoux

bæredygtige byer er det korte svar Spørgsmålet er, hvordan man sikrer social og kulturel mangfoldighed, erhvervsmæssigt samspil, ren luft, grønne områder, tilgængelighed og stimulerende byliv? I samarbejde med vores kunder og partnere i byer verden over gør vi komplekse udfordringer til nye muligheder for mennesker og bysamfund.

www.ramboll.DK

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 Tema: digitalisering

Større effektivitet ved brug af fællesdata I fremtiden vil det fælles geografiske administrationsgrundlag – FOTdanmark - sikre borgere, kommuner og staten større effektivitet og dermed besparelser.

Af | Thomas W. Møller, sekretariatsleder, FOTdanmark

Bygninger, tjek. Veje, tjek. Natur, tjek. Vandløb, tjek.

Fire nye pejlemærker er netop udstukket som de vigtigste mål for FOTdanmarks prioriteringer fremover. De er en del af foreningens første strategi, og den kommer til at få stor betydning for medlemmerne. Hvor FOT-dataene benyttes, vil effektiviseringen nemlig blive øget: i kommunerne, hos statslige myndigheder, for private virksomheder og ikke mindst skatteborgerne.

Næsten alle danske kommuner er nu medlem af FOTdanmark, og det betyder, at inden for kort tid arbejder både staten og landets kommuner ud fra synkrone data.

Dermed kan de præcise data ’flyde’ frit mellem kommunerne såvel som staten.

Formanden for FOTdanmarks bestyrelse

8

og administrerende direktør for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Stefan Birkebjerg Andersen, siger om strategien: ’Den vil danne god bund for den videre udvikling og brug af FOT-data, fordi vi kan bruge dem mere optimalt og dermed skabe et langt mere effektivt administrationsgrundlag.’

Store besparelser I alt har man udvalgt ti pejlemærker, som dels sætter fokus på en række basisopgaver, dels udgør grundlaget for de fire pejlemærker, som skal bruges til at realisere den nye strategi: bygninger, veje, natur og vandløb.

Hvad angår bygninger har landets kommuner hidtil haft forskellige standarder for geokodningen (registreringen af den

enkelte bygning) og med vedligeholdelsesprocesser, som har vekslet fra kommune til kommune.

Ved at koble BBRs og FOTdanmarks grunddataregistre efter en fælles standard sikrer og styrker man først og fremmest kvaliteten af BBR (Bygnings- og Boligregistret), som vil give langt mere præcise data, eks. til beregning af borgernes ejendomsskat. Desuden vil man spare tid i forhold til ajourføring af nye (til)bygninger, og når byggeansøgninger til større bygninger og ejendomme skal vurderes.

Et estimat viser en mindre årlig besparelse på landsplan.

For private virksomheder, som er afhængige af et nøjagtigt BBR, betyder det, at eks.forsikringsbranchen potentielt kan

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 Tema: digitalisering

foretage mere nøjagtige risikovurderinger for blandt andet oversvømmelser i huse og bygninger.

Ulykker undgås Hidtil har der ikke været en fælles landsdækkende registrering af vejene i Danmark, hvilket i værste fald kan få fatale konsekvenser, hvis redningsmandskab ikke kan finde frem til et ulykkessted hurtigt nok.

Som en del af den nye strategi arbejdes der på, at alle FOT-data bliver koblet til vejsystemerne, og at man med tiden kan nå frem til fælles grunddata på vejområdet.

Også naturen vil fremover få gavn af den nye strategi. FOTdanmark arbejder nemlig også på dette område på at lave et samlet sæt grunddata over både vandløb og fredede naturområder. I dag foretager den enkelte kommune og statslige myndigheder hver deres, ofte parallelle, registreringer, men uden at koble informationerne eller tillade andre adgang til egne data. Det giver

selvsagt dobbeltarbejde – og unødvendige udgifter.

En analyse foretaget på baggrund af flyfotos af fredede naturområder har netop vist, at registreringerne stort set er ens.

Derfor vil en potentiel sammenlægning ikke volde større problemer for parterne, og FOTdanmark vil i fremtiden – i samarbejde med KL, Naturstyrelsen, DMP (Danmarks MiljøPortal) og kommunerne – arbejde frem mod en fælles registrering af alle beskyttede naturarealer.

I alle tilfælde har ét samlet, landsdækkende grunddatasæt den oplagte fordel: At stat og kommuner får fri adgang til og kan benytte data på tværs af forvaltninger og styrelser.

Til fordel for kommunerne selv, de statslige myndigheder, for private virksomheder. Og ikke mindst skatteborgere, os alle sammen.

”Vil du med på tur i dit nye kvarter?”

FOTdanmark er en forening, der arbejder for at skabe en ensartet digital kortlægning af Danmark, der er fælles for staten og kommunerne. Dette gør vi gennem brugen af FOT-data (digital kortlægning).

Når offentlige myndigheder deler data på tværs af stat og kommuner giver det et effektiviseringspotentiale. Dette opnås ved at benytte FOT-data til at administrere fx veje, vandløb og bygninger i den digitale forvaltning.

FOTdanmark er med til sikre en høj og ensartet kvalitet i kortlægningen – en forudsætning for at den digitale forvaltning kan skabe øget værdi for både offentlige myndigheder og borgerne i Danmark.

Børn, der griner og leger. Sidst på eftermiddagen hører du frøer, der kvækker, og senere spejler månen sig i vandets krusninger. På en sommerdag kan du brede tæppet ud på græsset, læse en god bog eller tage familien og frokosten med og møde naboerne.

Klimatilpasning kan være med til at forandre omgivelserne og give nye muligheder – til mennesker, miljø og samfund.

Klimatilpasningsplaner, klimalokalplaner og lokal afledning af regnvand. Sammen kan vi udnytte mulighederne og gøre noget godt for borgerne, naturen, miljøet – og økonomien.

Vil du med? www.orbicon.dk/klimatilpasning

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 Tema: digitalisering

Vellykket FKG Web-GIS løsning i Vejle Kommune Vejle Kommune og leverandør har sammen gennemgået en proces fra kontraktunderskrivelse til idriftsættelse af en komplet FKG Web-GIS-løsning. Med succes.

Af | Gregers Nielsen, projektleder, Geodata Danmark

Konsortiet Geodata Danmark og Sweco blev i maj 2012 valgt som leverandør af Vejle Kommunes FKG Webbaseret geodatasystem. I maj 2013 blev de sidste leverancer af den fulde FKG-løsning leveret, og den 15. maj 2013 begyndte en 30 dages driftsprøve.

FKG tager sin begyndelse i sommeren 2008, hvor der i forbindelse med OGF-projektet (Omkostnings-effektivt Geografisk Forvaltningsgrundlag) udarbejdes en rapport om ”Åbne standarder på geodataområdet”. I projektet bliver der peget på muligheder for at styrke udbredelse og anvendelse af geodata som grundlag for forvaltning på flere områder, og samtidig opnå større omkostningseffektivitet. KL og KTC udarbejdede som en del af OGF-projektet en Business Case på grundlag af undersøgelser i 31 kommuner. I denne estimeres i oktober 2012 et besparelsespotentiale på 60 mio. kroner årligt.

OGF videreførtes i projektet FKG (FællesKommunalt Geodatasamarbejde), der bl.a. omfatter indgåelse af fire-fem årige rammeaftaler dækkende alle kommuner. De første miniudbud er gennemført i foråret 2012.

Da resultatet af Vejle Kommunes miniudbud foreligger i slutningen af maj 2012, bliver det starten til et spændende og vellykket første forløb indenfor FKG-rammeaftalen.

Projektorganiseringen FKG projekter gennemføres ud fra et kontraktkompleks, der bygger på K01 standardkontrakten. Der er således bl.a. i FKG-kontrakten defineret en organisering samt en række aktiviteter, der skal gen-

nemføres i projektforløbet. Projektledergruppen har stået med projektejerskabet, og har sørget for en smidig projektgennemførelse indenfor de aftalte rammer.

Projektledergruppen har gennemført projektforløbet med møder ca. en gang om måneden, hvor status samt afsluttede og kommende aktiviteter løbende er refereret, så styregruppen kunne holdes orienteret. Vejle Kommune har leveret en yderst kompetent og professional tilgang til gennemførelse af projektet, både hvad angår teknisk og aftalemæssigt kendskab.

Bjarne Falk, afdelingsleder for Digital under Teknik & Miljø i Vejle Kommune, glæder sig over det gode projektforløb: - FKG-projektet i Vejle Kommune har været en succes. Projektet er gennemført indenfor de aftalte økonomiske rammer, og uden væsentlige forsinkelser i tidsplanen. Forsinkelserne er opstået som følge af justeringer i projektet, og er løbende blevet godkendt af styregruppen, siger han.

FKG-systemet FKG-løsningen er baseret på en løsning, som har været i drift i en række kommuner de sidste ti år. Da FKG-rammeaftalen og miniudbuddet tilsammen indeholdt 223 krav til FKG-systemets arkitektur, funktionalitet, performance og samspil med kommunens IT-miljø, har løsningen været igennem en omfattende videreudvikling og modernisering, for at kunne imødekomme de stillede krav, herunder også krav til servicemål og svartider.

”FKG-projektet i Vejle Kommune har været en succes.

Projektet er gennemført indenfor de aftalte økonomiske rammer, og uden væsentlige forsinkelser i tidsplanen.

Forsinkelserne er opstået som følge af justeringer i projektet, og er løbende blevet godkendt af styregruppen.”

10

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 Tema: digitalisering

Opbygning af løsningen Løsningen består af en lang række komponenter. WebGIS’en er det centrale omdrejningspunkt, med en server- og en klientdel samt en administratordel. Derudover indgår en række moduler, bl.a. partsog nabohøring, editering med konstruktionsværktøjer og avanceret søgninger. Af andre væsentlige nyheder kan nævnes: • implementering af FKG-datamodellen i geodatabasen, fuldt integreret med desktop GIS. • FKG-webservices til konfliktsøgning og partshøring, der gør det muligt at udnytte funktionalitet i andre fagapplikationer.

• En metadata-server med en kobling til geodatabasen, så kommunen kan publicere metadata til Geodata-info.dk.

Brugerworkshop I projektet blev afholdt workshop med deltagelse af brugere. Hensigten var at give brugerne mulighed for at komme med input.

Resultatet blev en liste med ønsker, som kunne bruges i udviklingsfasen. Dette medførte blandt andet, at alle dialoger i løsningen er blevet harmoniseret og gjort mere brugervenlige.

Ole Ringsborg, Vejle Kommune projektleder, forklarer: - Der har faktisk løbende i hele projektet været en tæt dialog med leverandøren om udviklingsemner, fejlrettelser og udformning af nye funktioner. Det har været rart, at vi er blevet inddraget i udviklingsprocessen, selvom meget var reguleret gennem kontrakten.

case beskrivelser til at dokumentere, at det pågældende krav er opfyldt og fungerer efter hensigten. Vejle Kommune har godkendt hver delleverance, efter de i kontrakten definerede godkendelseskriterier.

Ole Ringsborg, der skal administrere FKG-systemet, er godt tilfreds med forløbet af implementeringen: - Den meget grundige afprøvning har gjort, at vi føler os trygge ved at sætte FKG-systemet i drift. De fejl, der er fundet i forbindelse med overtagelsesprøverne, er få, og trækker på ingen måde ned på FKG-systemets kvalitet som helhed.

Opsummering Kravene til FKG-løsningen blev i 2010 formuleret mellem en række kommuner i samarbejde med KL og KTC. Disse er udmøntet i en omfattende og detaljeret kravspecifikation, som har dannet fundamentet for FKG-rammeudbuddet og de gennemførte miniudbud.

Kravene sammenfatter erfaringer fra mange års anvendelse af GIS og geodata i kommunerne, og omfatter derudover en række fremadrettede visioner, som blev formuleret gennem OGF-projektet.

Resultatet af FKG-projektet er derfor blevet en komplet løsning målrettet opgaveløsning i danske kommuner, der muliggør styrket udbredelse og anvendelse af WebGIS og geodata. ”Overliggeren” er blevet løftet betydeligt i forhold til de hidtil anvendte løsninger, og samtidig muliggøres en omkostningsbesparelse på 60 mio. kr. årligt.

Løsningen, der indfrier dette, er nu på markedet, og frugterne er klar til at blive høstet.

Implementering og idriftsættelse Løsningen er blevet implementeret på Vejle Kommunes testmiljø, og den samlede løsning er så efterfølgende flyttet til kommunens driftsmiljø. Hver delleverance er udført efter samme form; installation, installationstest og overtagelsesprøve. Konsortiet har forestået installation og installationstest, mens overtagelsesprøven er gennemført sammen med Vejle Kommune.

I projektets afklaringsfase blev det fastlagt, hvordan de mange FKG-krav skulle testes og afprøves. Der er udarbejdet udførlige use

11

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 Tema: digitalisering

2012 – et nøgleår for geodata Miljøministerens redegørelse om, Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012, er klar. Især Grunddataprogrammet er i fokus.

Af | Michael Borg Rasmussen, kommunikationskonsulent, Miljøministeriet

Redegørelsen beskriver 2012 som et nøgleår. Primært fordi regeringen og kommunerne blev enige om at gøre det fællesoffentlige Grunddataprogram til en del af den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi for 2011 – 2015. Grunddataprogrammet indebærer blandt andet, at virksomheder og borgere får fri og åben adgang til hovedparten af de geodata, som den geografiske infrastruktur gør tilgængelige. I redegørelsens forord skriver miljøminister Ida Auken blandt andet: - Udvikling og anvendelse af nye samfundsnyttige løsninger, der bygger på frie geodata, sker bedst gennem et tæt samarbejde mellem den offentlige sektor, private virksomheder, foreninger, organisationer og borgere. Og de frie geodata har en meget bred anvendelse – alt lige fra klimatilpasning, turisme, landbrugsstøtte og beredskab til etablering af cykelstier. Kun fantasien sætter grænser.

Siden 1. januar 2013 er det således muligt at anvende geodata i endnu bredere forstand end nogensinde før. Da de forventede effekter og gevinster af naturlige grunde først kan beskrives i redegørelsen for 2013 dvs. primo 2014 - er disse beskrevet i afsnittet `Perspektiver´.

Til lands, til vands og i luften Udover arbejdet med Grunddataprogrammet fokuserer redegørelsen desuden på udviklingen i den geografiske infrastruktur i 2012. Det vil sige indsamling af data,

12

behandling af data, distribution af data og anvendelse af data. Førstnævnte foregår lidt populært sagt til lands, til vands og i luften og beskriver Geodatastyrelsens arbejde med opmåling i felten. I forbindelse med dette arbejde har Miljøministeriet bl.a. udviklet en it-løsning, der gør ministeriets medarbejdere i stand til, ved hjælp af tablets, at foretage analyser, målinger og anden miljøforvaltning på farten. Projektet hedder Mobil Digital Forvaltning og sikrede Miljøministeriet årets Digitaliseringspris i 2012 i kategorien `effektivisering´.

Hvor løber vandet hen?

2012 blev også året, hvor en arbejdsgruppe med medlemmer fra Miljøministeriet, Forsikring & Pension og Erhvervs- og Vækstministeriet besluttede at indkøbe en hydrologisk højdemodel. Modellen anvendes til at beregne vands strømningsveje på overfladen af jorden og til at udpege områder, som kan være i fare for at blive oversvømmet ved skybrud eller stormflod. Når den hydrologiske højdemodel er færdig, vil den blive stillet gratis til rådighed for bl.a. kommuner, som kan bruge den i forbindelse med klimasikring.

Fordeling af data Endelig løfter redegørelsen en flig af sløret for mange af de perspektiver, anvendelsen af frie geodata også rummer. Blandt andet etableringen af en fællesoffentlig `Datafordeler´, der vil gøre brugeren i stand til at

hente data nemt, hurtigt, pålideligt og med færrest mulige omkostninger.

Alt dette og meget mere kan man læse om i dette års redegørelse: Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012.

Læs redegørelsen som `bladre- PDF´og download den som pdf-fil på www.gst.dk.

Trykte eksemplarer kan bestilles via Miljøministeriets netboghandel: http://mim.schultzboghandel.dk/

Redegøre

lse

Infrastruktu informatio r for geografisk n i Danma rk 2012

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 Tema: digitalisering

Hjørring Kommune digitaliserer vandindberetning Ved at digitalisere indberetningen af vandforbrug fra vandværker og private boringer forventer kommunen at spare adskillige sagsbehandlingstimer på årsbasis.

Af | Mette Skovmand, miljøingeniør & Martin Scheil Corneliussen, digitaliseringskonsulent, Hjørring Kommune

Hjørring kommunes sagsbehandlere håndterer i dag vandindberetninger manuelt, hvilket blandt andet indebærer et stort tidsforbrug til opfølgning på især manglende indberetninger.

Mængden af oppumpet grundvand samt andre parametre indberettes én gang årligt af borgere og ansvarlige for vandværkerne. Indberetningen indkommer enten på mail eller brevform, og sagsbehandleren skal herefter forestå journalisering samt indtastning at data i GEUS´s Jupiter database.

En stor del af tidsforbruget ved vandindberetningerne er opslugt af det opfølgende arbejde, når indberetningerne ikke er indsendt rettidigt. Et tidsforbrug der synes overflødigt og dyrt.

Derfor har forvaltningen sammen med en digitaliseringskonsulent undersøgt, hvorledes arbejdsgangen med vandindberetning kan optimeres og automatiseres. I arbejdet er der lagt vægt på, at sagsbehandlerne fremover skal bruge markant mindre tid på at lave opsøgende og opfølgende arbejde, og at de ikke fremover skal indtaste indberetningerne manuelt.

Tværgående samarbejde For at sikre både den faglige indsigt samt overblik over de it-mæssige muligheder har der i processen været et tæt samarbejde mellem Team vand og jord og den centraledigitaliseringsenhed IOD. Samarbejdet har været en forudsætning for at digitaliseringen af vandindberetning kan løftes på de eksisterende platforme, som kommunen har til rådighed.

I samarbejdet har fokus først og fremmest været på, at få modelleret nye arbejdsgange for vandindberetningen, som de eksisterende it-løsninger kan understøtte.

I forbindelse med digital indberetning af vandforbrug fandt man, at indberetning samt efterfølgende automatisering af de tilknyttede sagsgange kunne løftes på to eksisterende platforme. Dette betyder, ud over en økonomisk besparelse, at integrationsarbejdet og vedligehold på tværs af de involverede it-systemer mindskes.

GEUS’s Jupiter-database har veldefinerede åbne snitflader, som gør det nemt at lave automatisk indberetning hertil. I Hjørring Kommune har man valgt at lægge denne del sammen med sagsdannelsen i

det centrale ESDH-system. Det betyder, at man på samme tid kan sikre korrekt indberetning til Jupiter og god journaliseringspraksis under sagsbehandlingen. Dette forbedrer mulighederne for fremsøgning af tidligere indberetninger, da alle indberetninger bliver beriget med metadata fra OIOstandarderne for sag og dokument.

Smartere indberetninger på længere sigt På længere sigt er det Hjørring Kommunes vision at lette samtlige typer af indberetninger på teknik og miljøområdet. De erfaringer som kommunen har gjort sig med digitaliseringen af vandindberetninger skal udbredes til hele forvaltningen. Derudover arbejdes der fortsat videre på at forbedre vandindberetningen i kommunen. Muligheden for at installere intelligente sensorer på boringer, så man fremover helt kan undvære manuel indberetning til kommunen, undersøges for øjeblikket. Visionen er, at det på sigt bliver overflødigt at foretage manuelle indberetninger, og samtidig at kommunen løbende kan indhente målinger til glæde for borgere og grundvandet i kommunen.

13

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 Tema: digitalisering

Kloge m er en investering i velfærd 2

Høje-Taastrup Kommune har med en ejendomsstrategi, en nyorganisering af opgaverne og fokus på IT løftet ejendomsområdet til et vigtigt politisk og administrativt ledelsesinstrument.

Af | John Larsen, centerchef, Thomas Bundgaard Jensen, ledelses- og strategikonsulent og Kar-sten Nygaard, ejendomsstrateg, Høje Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune er i færd med at omdanne sine ejendomme til ”Kloge m2”. Ambitionen er at få ideelle m2 både til serviceområderne, byudviklingen og til medarbejderne. Og at få attraktive, godt vedligeholdte ejendomme med lavt energiforbrug, der fastholder eller endda øger deres værdi.

I Høje-Taastrup Kommune med ca. 48.000 indbyggere har vi ca.

240.000 m2 ejendom til kommunens serviceydelser fordelt på 212 ejendomme af svingende kvalitet. Ejendommene fordeler sig på de kommunale serviceområder, som det fremgår af skemaet:

14

I 2011 vedtog byrådet, at kommunens ejendomsmasse skulle bestå af ”Kloge m2”, det vil sige, at ejendommene: • Understøtter Høje-Taastrup Kommunes politikker og strategier • Er attraktive og fremtidssikrede • Er bedst og billigst at drifte (færre men bedre m2 der udnyttes af flere brugere) • Sikrer og øger værdien af kommunens aktiver

En investering i velfærd Tanken er, at investeringer i ejendomme skal være en investering i velfærd. Borgmester Michael Ziegler udtrykte det sådan i december 2012 i forbindelse med byrådets beslutning om klimarenoveringer af daginstitutioner: - Vi skaber bedre rammer for borgere og medarbejdere, vi sparer på driftsomkostninger i form af varmen, og vi øger ejendomsværdien. Det er et eksempel på, hvordan vi skaber kloge kvadratmeter.

Arbejdet med ”Kloge m2” er den foreløbige kulmination på kommunens reform af ejendomsområdet. Den har stået på siden 2007, hvor Byrådet besluttede at samle ejerskabet til alle kommunens ejendomme under Økonomiudvalget. Tidligere havde fagudvalgene ejerskabet til hver deres ejendomme, hvilket gjorde

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 Tema: digitalisering

det vanskeligt at se på kommunens ejendomsmasse som en helhed.

(Teknik og Miljø bragte den første artikel om Høje-Taastrup Kommunes reform af ejendomsområdet i maj måned 2011 – ”Reform og strategi giver kloge m2”).

Udfordring 2 - IT til kloge m2

LIS

Udfordrer tradition og kultur Allerede på det tidspunkt stod det klart, at der er tale om en reform af ejendomsområdet, der udfordrer en årelang tradition for, at det er serviceområderne, der bestemmer over ejendommene.

Der er en særlig kultur omkring ejendom og beslutninger om ejendom i kommunerne, der udspringer af, at alle – både politikere, borgere og embedsmænd - ønsker de bedste fysiske rammer for netop deres serviceydelser.

Og den kultur bliver udfordret af opgaven med at se på kommunens ejendom som en samlet enhed og gå mere analytisk til værks, når ejendomsbehovet skal fastlægges for kommunen som helhed.

Efter Byrådets beslutning blev ansvaret for hovedparten af kommunens ejendomme med tilhørende budgetter i 2009-10 samlet i Center for Ejendomme og Intern Service (CEIS).

Og kommunens ejendomsmasse ses nu som en helhed, uagtet hvilke aktiviteter, de huser. Det betyder konkret en bedre udnyttelse af ejendommene, en bedre vedligeholdelse og en bedre personaleudnyttelse, idet ansvaret for udvendig og indvendig vedligeholdelse ligger hos CEIS, der har budgetansvaret og personaleansvaret – også for teknisk personale på skolerne.

Budget CEIS

2013

Anlæg

147 mio.kr.

Vedligeholdelse

49 mio. kr.

Rengøring

52 mio. Kr.

Administra=on og forsikring

51. mio, kr.

Total

298 mio. kr.

Vedligeholdelsesefterslæb

Proplan GIS

X-pladser i alt

GIS Stamkort

Lejemål Økonomisektor Ledige m2

Sitecore

PRISME ESDH

DBD

Auto CAD

Digitalt overblik Høje-Taastrup Kommune har de sidste to år investeret tid og penge i at skabe et digitalt overblik over kommunens ejendomsmasse, ejendomsøkonomi og ejendomsbehov. Vi har købt et nyt IT- System ARCHIBUS, der kan hente data fra alle kommunens databaser og præsentere dem for de forskellige beslutningstagere.

Systemet er således ikke indkøbt primært til kommunens ejendomscenter CEIS. Systemet er købt som et ledelsesinformationssystem og skal kunne anvendes af alle, der træffer beslutninger, der påvirker kommunens ejendomme.

Med det nye system er det målet, at kommunens ledelse, politikere, direktion, centerchefer, ejendomsledelse, driftsledelse/ institutionsledelse, medarbejdere/brugere og i sidste ende borgerne får et beslutningsgrundlag, der sætter dem i stand til at træffe kloge beslutninger i deres daglige omgang med kommunens ejendom og derved realisere kommunens ejendomsstrategi - Kloge m2.

IT- Systemet, der i Danmark leveres af InformiGIS, kan hente data fra kommunens økonomisystem, CAD/Revit tegninger, den offentlige informationsserver (LOIS), Lønsystemet og Outlook (Active Directory) og ejendomsdata. Systemet kan derfor levere opdaterede stamdata om den enkelte ejendom, så det bliver muligt at analysere på omkostninger, vedligeholdelse, udnyttelse, personale, beliggenhed m.m.

IT-system til Kloge m2

Beslutningen i 2011, om at ejendommene skulle være kloge m2, rejste to hovedudfordringer: 1. H vad har kommunen af ejendomsmasse? Og hvad ved vi om den? Hvordan kan vi analysere den?

2. Hvem bestemmer over ejendommene i dagligdagen, og over hvad der skal ske med dem i fremtiden? For det er dem, der skal træffe beslutningerne, der skal omdanne ejendommene til Kloge m2.

Oplysninger om ejendommene har hidtil ligget spredt rundt i kommunen og været af en meget blandet kvalitet. Ejendomsøkonomien lå i økonomisystemet fordelt på aktivitetsområder. Tegningerne lå rundt om i skrivebordene eller digitalt i særprogrammer, som få havde adgang til. Ejendomsdata lå i lokale og nationale særprogrammer, ligesom personaledata lå i særprogrammer.

Det har i sig selv indtil nu gjort det vanskeligt for beslutningstagerne at træffe kloge beslutninger om ejendomme.

Økonomi Systemet

Energi og forbrug

GIS

Archibus

AD Outlook, løn, personale

Vedligeholdelse

AutoCAD og Revit

Ejendoms data

Ledelsesinformation – til serviceområderne og CEIS. IT-systemet er som nævnt tænkt som et ledelsesinformationssystem til dem, der træffer beslutninger, der påvirker kommunens ejendomsmasse. For der er mange, der træffer beslutninger, der

15

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 Tema: digitalisering

påvirker ejendommene. Og det er afgørende, at de alle sammen har adgang til valide data, når de skal træffe deres beslutninger.

Som nævnt i indledningen er ansvaret for hele kommunens ejendomsportefølje i dag placeret under Økonomiudvalget. Men fagudvalgene har stadig ansvaret for de aktiviteter, der er i bygningerne, og træffer derfor afgørende beslutninger for anvendelsen af de nuværende ejendomme og fastlægger ejendomsbehovet til aktiviteten i fremtiden.

Så både Økonomiudvalg og fagudvalg har brug for data om ejendomsmassen, ejendomsøkonomien og ejendomsbehovet for at kunne træffe kloge beslutninger.

Det samme gør sig gældende i den administrative organisation. Direktørerne, centrene, afdelingerne og institutionslederne, træffer afgørende beslutninger om ejendommenes daglige drift og lægger planer for fremtidig brug af ejendommene.

Det gør de, fordi ejendommene er en vigtig brik, når de skal forfølge de politiske mål og strategier på serviceområderne.

Systemet er også til CEIS, der er ansvarlig for bygningsdrift, rengøring, kantiner, byggerådgivning, vedligeholdelse, budgetansvarlig på el, vand, varme i kommunens bygninger, klimarenoveringer OG for ejendomsstrategien – Kloge m2.

Med IT - systemet ARCHIBUS er det muligt at sætte forskellige roller op og koble alle beslutningstagere på en rolle med individuelle rettigheder til enten at se, analysere eller redigere data i systemet – på enkelte eller på alle ejendomme på tværs af organisationen. Hvordan de forskellige roller sættes op, skal afklares i dialog med de pågældende beslutningstagere.

Det gør det muligt at give alle beslutningstagerne på alle niveauer præcis de data, dataanalyser og overblik, de har brug for, når de skal træffe kloge og legitime beslutninger om ejendomme, som følger de vedtagne politikker på serviceområderne og udviklingsstrategierne.

Systemet gør det også muligt at udarbejde scenarier for forskellige løsninger på ejendomsbehov, så de kan vurderes op i mod hinanden. Og det gør det muligt at begrænse brugeres adgang til data, så man kan udarbejde scenarier, uden at det betyder, at man har truffet en beslutning.

Så alt i alt sætter IT -systemet os i stand til levere beslutningsgrundlag om ejendom til alle beslutningstagere i organisationen.

Beslutningsgrundlag, der skaber Kloge m2.

Resultater af ejendomsstrategien Kommunens serviceområder

CEIS/FM

Ideelle m2 for serviceydelserne og for medarbejderne

Vedligeholdte ejendommer

Koordineret byudvikling og ejendomsudvikling

Reduceret energiforbrug

Koordinerede politiske beslutninger

Sikret og øget værdien af ejendommene

Forbedret arbejdsmiljø og reduceret sygefravær

Optimeret anvendelse af m2

Optimerede arbejdsgange mindre ressourceforbrug

Optimeret udnyttelse 24/7

Samarbejde mellem serviceydelser - helhedsorienteret opgaveløsning

Reduceret vedligeholdelsesefterslæb

Indtægter fra salg af overskydende m2

Professionel bygningsdrift

Forbedrede arbejdsgange 80/20 % - 20/80 %

Forbedrede medarbejderkompetencer

16

Mølleholmskolen Høje-Taastrup

D A N S K E PA R K D A G E 2 0 1 3 Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 Tema: digitalisering

UDDRAG FRA PROGRAM De grønne opgaver til debat Paneldebat med politikere og organisationsfolk Naturpark Vesterhavet og naturformidlingsprojekter i Varde Spændende ture og besigtelser af grønne områder og naturprojekter; bl.a. Filsø naturgenopretningsprojekt og Naturpark Vesterhavet

Parker og Natur – mellem beskyttelse, benyttelse og drift 11. - 13. september 2013 i Varde

Udbud og konkurrenceudsættelse – hvordan forenes det med udvikling og borgerinddragelse Naturforvaltning i sammenspil mellem kommuner, borgere og forskere Prof. Roland Gustavsson ved SLU Alnarp

Tv-vært Sebastian Klein taler om naturformidling

Medborgerskab, frivillighed og byens grønne områder Ole Münster, Frivillig Danmark, phd-studerende, Julie Frøik Molin, IGN, KU, samt Steen Himmer, Odense Kommune og Martin Tranholm Frøst, Randers Kommune

Kommunal skov i Danmark – et nationalt studie Docent Anders Busse Nielsen, SLU Alnarp Naturen i fremtidens byer Professor Jens Kvorning, Kunstadademiets Arkitektskole Naturen til bords Festmiddag med lokale råvarer

TILMELDING Tilmelding online på www.sl.life.ku.dk/Kurser Tilmeldingsfrist er den 28. august 2013

ARRANGØRER Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Kommunale Park- og Naturforvaltere Varde Kommune

Danske Parkdage 2013 har fokus på, hvordan vi kan styrke den grønne gennemslagskraft og skabe synlighed om de kvaliteter og værdier, som den grønne sektor kan skabe. Varde er bl.a. i gang med at etablere Naturpark Vesterhavet, og kommunen er udpeget til at være pilotkommune i arbejdet med at udvikle naturparker i Danmark.

En række temaer perspektiverer den grønne sektors udfordringer og giver inspiration til at forbedre den grønne gennemslagskraft: • Organisering, forvaltning og drift i små og mellemstore kommuner: hvordan sikres forankring og plads til at løse de grønne opgaver i samspil med andre forvaltningsområder som sundhed og klima?

• Hvordan er de praktiske erfaringer med drift af naturområder og parker i små og mellemstore kommuner?

• Hvilken rolle spiller udbud og konkurrenceudsættelse i de danske kommuner på park- og naturområdet, og hvilken ramme sætter det for de grønne opgaver?

• Hvordan kommunikerer vi bedre omkring den betydning som parker og grønne områder har og sætter fokus på den grønne gennemslagskraft?

Målgruppen for konferencen er den grønne branche, fagfolk, ledere og politikere.

17

Se programmet på www.sl.life.ku.dk og www.parkognatur.dk

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 Tema: digitalisering

Ringkøbing-Skjern kæmper for bredbånd til fremtiden Digital infrastruktur er lige så grundlæggende en ressource som vand, elektricitet og veje, mener Ringkøbing-Skjern Kommune, der kæmper for bedre dækning i hele Danmark.

Af | Jesper Lemming, kommunikationskonsulent, Ringkøbing-Skjern Kommune

Mobiltelefoner der falder ud, internetforbindelser der snegler sig af sted, dårlige signaler og et uigennemsigtigt marked. Den digitale infrastruktur i Ringkøbing-Skjern Kommune er udfordret, og for mange borgere, virksomheder og kommunalt ansatte er den en daglig hæmsko i deres arbejde og privatliv. Det mener Ringkøbing-Skjern Kommune.

- Vi har i mange år kæmpet med mange og store mobilhuller, der efterlader dele af kommunen uden mulighed for at tale ordentlig i mobiltelefon. Nu oplever vi også, at udviklingen er ved at overhale os inden om, når det handler om faste bredbåndsforbindelser til vores virksomheder og borgere. Vi

Mobilhuller i Ringkøbing-Skjern Kommune opgjort i september 2012

18

er de facto ved at være på det digitale b-hold, og det kan vi naturligvis ikke acceptere, siger kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard.

Kommunen har derfor i en årrække været frontkommune i kampen for bedre bredbånd og mobildækning til hele Danmark. Og det sidste år har kommunen været nævnt mere end ellers. Det skyldes særligt et specielt it-udbud sidste efterår, hvor kommunen bad om en pris på, hvad det ville koste at sikre en fiberforbindelse til alle virksomheder og borgere i kommunens byer og landsbyer. Det billigste bud kom fra EnergiMidt og lød på 68 mio. kroner.

- Vi er ikke i tvivl om, at det var et godt tilbud, men som situationen var, kunne Økonomi- og Erhvervsudvalget ikke umiddelbart tage imod det. De bad dog administrationen om at arbejde videre med idéen, særligt med henblik på at finde en finansieringsmulighed, siger Niels Erik Kjærgaard.

Samtidig blev der af forskellige parter stillet spørgsmålstegn ved, om kommunen overhovedet havde lovhjemmel til at måtte gennemføre et udbud af den karakter. Den del ønskede Økonomi- og Erhvervsudvalget også belyst.

Udviklingen kommer ikke af sig selv Siden da har Ringkøbing-Skjern arbejdet særdeles aktivt for at skabe opmærksomhed omkring kommunens udfordringer. Det er blevet til besøg hos flere ministre og en høring i Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer og for Erhvervsudvalget. Kommunen er også i løbende kontakt med alle de virk-

somheder, der har indflydelse på områdets digitale infrastruktur.

- Som landdistriktskommune ved vi, at udviklingen ikke kommer af sig selv. Det er hele mobilområdet det bedste eksempel på.

Vi har mobilhuller, hvor der ligger tilladelser til opførsel af master, som bare aldrig bliver taget i brug. Og udbyderne er meget klare i deres forklaring. Fordi vi er tyndt befolket og landets geografisk største kommune, så er der andre steder, hvor det forretningsmæssigt giver større mening at investere, siger Niels Erik Kjærgaard.

Han klandrer ikke virksomhederne deres prioritering.

- Vi kunne selvfølgelig ønske os, at nogle af virksomhederne udviste et større ansvar, men vi må også erkende, at det er en problemstilling, der skal løses politisk, og det er på Christiansborg, at de største nødder skal knækkes, siger han.

En klar lovhjemmel Kommunen har ad flere omgange skrevet med erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen om de nødvendige løsninger. Pt. er kommunen ved at formulere en side med løsninger til Udvalget for Landdistrikter og Øer, som udvalget har bestilt.

På området for højhastighedsinternet efterlyser kommunen en klar lovhjemmel, der sikrer, at kommunerne aktivt kan understøtte en udrulning. Samtidig er det nødvendigt at få undersøgt, hvilke finansieringsmuligheder, der kan sikre en udrulning i hele Danmark. Kommunen har selv fore-

kampag ne

De største nødder skal knækkes på Christiansborg, mener kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard, Ringkøbing-Skjern Kommune

slået en ordning, hvor staten aktivt støtter en udrulning, eller hvor staten giver kommunerne en lånemulighed, så kommunerne selv kan understøtte udviklingen.

- Digital infrastruktur er i dag en lige så grundlæggende ressource som vand, elektricitet og den trafikale infrastruktur. Vi behandler den bare ikke sådan. Hvis vi fortsat skal kunne konkurrere med udlandet, og hvis vi vil vækst og udvikling, så er vi nødt til at tage udfordringen alvorligt. Og vi kan desværre ikke forlade os på markedet, siger Niels Erik Kjærgaard.

I forhold til mobilområdet, ser kommunen kun én effektiv løsning.

- Vi når aldrig i mål, hvis der ikke stilles krav om, at vi som danskere kan roame mellem de forskellige selskabers netværk.

Erhvervsstyrelsen har netop foretaget en undersøgelse på 417 lokationer i Danmark, som bekræftede 155 mobilhuller. Men undersøgelsen viste også, at hvis det var muligt at roame mellem teleselskabernes net, så var der kun otte af lokationerne, der kunne betegnes som et mobilhul. Roaming er løsningen, siger Niels Erik Kjærgaard.

Sjov, ren by Hvad får borgeren ud af Ikke at smide affald på gaden? en ren by – og hvad så? Det er jo kommunens ansvar, ikke borgerens.

For at ændre adfærden skal det være sjovt for borgeren at gøre det rigtige. Så får hun i det mindste et grin ud af sin indsats. kontakt Tankegang og få hjælp til at lege byen ren.

Erhvervsstyrelsens geografiske kortlægning af fiberadgang i Danmark.

Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 Tema: digitalisering

Bliv klar til de nye IKT-krav IKT-bekendtgørelsen om digitalisering i byggeri og drift af bygninger trådte i kraft 1. april 2013.

Særligt for kommuner betyder de nye regler, at man fremover skal kræve digitalt byggeri i en lang række byggesager. Heldigvis er der hjælp at få fra guider og cases.

Af | Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen

Kommunerne har travlt med digitalisering på forskellige områder.

Når man ser på kommunernes byggeri og efterfølgende drift, er niveauet imidlertid meget forskelligt. Så nogle kommuner får meget travlt med at blive klar til de nye IKT-krav, mens andre allerede er godt i gang. Fælles for alle er, at det handler om at høste fordele af digitaliseringen, når man går i gang. Derfor er der god grund til at tænke strategisk og lære af andres erfaringer.

Konferencer med overblik og inspiration Den nye bekendtgørelse var den direkte anledning til, at Bygherreforeningen og KL holdt fælles konferencer om digitalt byggeri i København den 27. maj og i Kolding den 28. maj. Her var der netop fokus på strategier samt inspiration og læring fra kommunale cases.

Og på at skabe sammenhæng mellem de nye krav og kommunernes egne behov, interesser og strategier.

Formålet med konferencerne var at give kommunerne overblik over de nye krav, værktøjer til komme godt i gang med de digitale muligheder og svar på spørgsmål om de væsentligste udfordringer.

Den nye IKT-bekendtgørelse IKT-kravene er fastsat i ’Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri’ (’Bekendtgørelse nr. 118 af 06/02/2013).

Se i øvrigt mere om krav og tilhørende vejledning her: www.bygningsstyrelsen.dk/offentligt-byggeri

Udover gennemgang af den nye bekendtgørelse og den tilhørende vejledning blev der givet ideer til planlægning og strategi – krydret med konkrete eksempler fra kommuner, som allerede har gjort sig erfaringer.

Konferencerne tog udgangspunkt i de to guider ’Fra papir til BIM’ og ’BIM-modelstrategier for FM’ (se boks 1 og 2). Bygherreforeningen har udarbejdet de to guider som led i nyligt afsluttede udviklingsprojekter med støtte fra Klima- Energi- og Bygningsministeriet, som reglerne på området også hører under.

Byg- og driftsherrers digitaliseringsbehov Bygherreforeningens to digitaliseringsprojekter blev gennemført med afsæt i foreningens strategipapir maj 2010 ’Byg- og driftsherrers digitaliseringsbehov – et værdibaseret digitaliseringsperspektiv’. Satsningen på byg- og driftsherrernes behov og værdiskabelse er baseret på erkendelsen af, at langt de største økonomiske gevinster ved digitalisering i byggeriet findes i driften af bygningerne som led i facilities management (FM).

Der er udfordringer på særligt tre områder for byg- og driftsherrer: 1. At udforme forretningsorienterede IKT-strategier baseret på strategier for virksomhedernes kerneområder 2 At udvikle en økonomisk sund og forretningsbaseret strategi for digitalisering af virksomhedernes eksisterende mere eller mindre papirbårne dokumentation af bygninger samt bygge- og driftsprocesser 3. At udvikle byg- og driftsherrernes evne til at formulere præcist, hvilke digitale data de ønsker adgang til under byggeforløbet og ejerskab til efter byggeriets afslutning – til støtte for egne aktiviteter og processer

Kolding som case Casen Kolding Kommune illustrerer en utraditionel tilgang til digitalisering, hvor man har oprettet en FM-database via NetGIS, der kobler arealer på plantegninger med informationer omkring forvalt-

20

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 Tema: digitalisering

identificering af behov og værdi

Boks 1: Guiden ’Fra papir til BIM’ Projektet ”Fra papir til BIM” giver gennem en guide og cases gode råd til, hvordan byg- og driftsherrer kan gennemføre en digitaliseringsproces, der skaber værdi og understøtter strategiske mål.

Guiden er tænkt som et dialogværktøj mellem direktionen/beslutningstagerne og FM-ledelsen for løbende at tilpasse FM-enhedens datastrategi til bedst muligt at understøtte organisationens kerneforretning. Guiden indeholder ni anbefalinger grupperet under tre overskrifter (se også figur): 1. Identificering af behov og værdi 2. Tilrettelæggelse af datafangst 3. Dataledelse

Ændrede forudsætninger Dataledelse

tilrettelæggelse af Datafangst

Se i øvrigt mere om guide og cases her: www.bygherreforeningen.dk/projekter; www.bygherrebim.dk

ningsområder, rumtyper, ejerforhold mv. Værktøjet understøtter ikke bare forvaltningsaktiviteterne, men danner også grundlag for den overordnede strategiske planlægning i kommunen.

Kerneforretningen er optimering af kommunens ejendomsportefølje, og fokus for dataindsamling har været på arealstyring, benchmarking på tværs af forvaltningsområder og strategisk udvikling.

Digitaliseringen har haft fokus på at identificere forretningskritiske data, der understøtter kerneforretningen og på at skabe hurtig værdi ved digitalisering i små bidder.

Gentofte som case Casen Gentofte Ejendomme er et klassisk eksempel på en udvikling, hvor man tog en strategisk beslutning om at skabe et ensartet digitalt overblik over alle kommunens ejendomme. Ud fra simple 2D-tegninger fik man øjnene op for de mange digitale muligheder og udvidede processen til at omfatte etablering af egentlige BIMmodeller med kobling til et FM-system. Digitaliseringsprocessen har således udviklet sig løbende.

Digitaliseringen skete ud fra et ønske om centralisering af ejendomsdriften. Kerneforretningen er drift og vedligehold af bygninger og optimering af ejendomsporteføljen. Fokus på dataindsamlingen har været arealstyring, overblik over ejendomme, drift og vedligehold samt digitale FM-systemer. Der har været fokus på at tilrettelægge datafangst, dataejerskab, anvendelse af standarder og at skabe datarelationer.

metoder og samarbejdet med byggeriets parter.

Bygherreforeningen vil arbejde videre med disse perspektiver i regi af foreningens Digitaliseringsudvalg. Kontakt os gerne, hvis du har ideer til at styrke udviklingen.

Boks 2: Guiden ’BIM-modelstrategier for FM’ Projektet ”BIM-modelstrategi for FM” giver mere detaljererede anvisninger på, hvordan en byg- og driftsherre kan stille krav om digital aflevering. I projektet er udviklet en database, som kræver programmet Access, og en tilsvarende webdatabase med tilhørende guide, hvor processer, egenskaber og objekter er koblet (se figur med sammenhænge mellem de tre elementer). Databasen er tænkt som et analyseværktøj, der understøtter byg- og driftsherrens udarbejdelse af en præcis og anvendelig IKTspecifikation eller IDM’er (information delivery manuals).

Se i øvrigt mere om guide og databaser her: www.bygherreforeningen.dk/projekter www.bygherrebim.dk www.bygherreforeningen.dk/bim

Perspektiver Konferencerne har vist, at der er et stort behov for at arbejde videre med udfordringerne ved digitalisering. Det kan være i form af uddannelse eller netværk for udveksling af erfaringer blandt både specialister og projektledere. Eller det kan være pixi-udgaver og tjeklister ud fra guider og IKT-vejledningen eller workshops om brug af databaserne til IKT-specifikation. Emnerne kan være jordnære ting som processtyring ifm. projektweb, fælles paradigmer eller kvalificerede indkøb af systemer. Eller det kan være særlige kommunale

21

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 Tema: digitalisering

Det Digitale Byggeri i Københavns Ejendomme Københavns Ejendomme har positive erfaringer med Det Digitale Byggeri og ser en fordel i også at bruge de digitale krav på mindre byggesager.

Af | Alexander Brechling Larsen, CAD/BIM-koordinator, Københavns Kommune

I 2007 blev Det Digitale Byggeri skudt i gang i Danmark i form af Statsbyggeloven – et initiativ fra staten om at statslige bygherrer skulle stille en række krav overfor rådgivere og udførende om brugen af Informations- & Kommunikationsteknologi (IKT). I praksis bestod Statsbyggeloven af syv forskellige bekendtgørelser heriblandt De Fem Bygherrekrav, som omhandlede emnerne Dansk Bygge Klassifikation (DBK), Projektweb, Digitale Bygningsmodeller, Digitalt Udbud og Digital Aflevering.

Den 14. juni 2011 blev Statsbyggeloven ændret til Lov om offentlig byggevirksomhed. Loven blev ændret til, at den nu også omfattede regioner og kommuner. Staten skal dog efterleve kravene ved en entreprisesum på 5 mio. kroner ekskl. moms, mens regionernes og kommunernes grænse er 20 mio. kroner ex moms i entrepriseudgifter. Ligeledes blev De Fem Bygherrekrav revideret og navn ændret til IKT-bekendtgørelsen.

Københavns Ejendomme (KEjd) blev dermed i sommeren 2011 omfattet af Det Digitale Byggeri, herunder IKT-bekendtgørelsen, for sager over 20 mio. kroner ex moms. KEjd udarbejdede dermed en tværfaglig IKT-ydelsesspecifikation. Som skabelon er anvendt bips’ IKT paradigmer. KEjds IKT-ydelsesspecifikation angiver præcist de krav, som KEjd stiller overfor rådgivere og udførende ift. Det Digitale Byggeri. Den findes offentlig tilgængeligt på KEjds hjemmeside, www.kejd.dk.

ske workshops, hvor de enkelte medarbejdere har været med til at komme med indspark. Fx blev der afholdt tre workshops med Drift & Service. Her var der samlet 12 medarbejdere, som drifter den daglige håndtering af KEjds bygninger. De blev direkte spurgt, hvilke D&V-informationer, som de mener, vil være gavnligt at have ved aflevering af en byggesag. Deres input blev flettet ind i IKT-ydelsesspecifikationen, således deres arbejde i fremtiden bliver nemmere.

Aftalen omfatter en masse forskellige digitale krav, som gavner forskellige afdelinger i KEjd. Nogle krav er rettet direkte mod projekteringsfasen, hvilket effektiviserer KEjds arbejde og hjælper KEjds projektledere i byggeafdelingen, Projekt & Bygherre, i deres dagligdag. F.eks. standardiseret mappestruktur, ens filnavngivning, projektweb som kommunikationsmiddel og dokumenthåndteringsværktøj. I Team Jura, som består af KEjds udbudsjurister, benyttes Digitalt Udbud i form af en udbudsweb. Alt udbudsmateriale uploades nemt og hurtigt til en digital webportal, hvorfra alle tilbudsgivere kan hente det med det samme, når der foreligger revideret materiale. Ligeledes skal alle tilbud afleveres herigennem, hvilket betyder, at der ved licitationstidspunktet er adgang til alle tilbud med det samme. Systemet generer endda automatisk et meddelelsesbrev indeholdende hovedsummer og eventuelle forbehold for alle tilbudsgivere. Det sparer rådgiver arbejde ved ikke manuelt at skulle lave dette.

Alle afdelinger er inddraget IKT-ydelsesspecifikationen er en tværfaglig aftale, som er udarbejdet på tværs af KEjds organisation. Alle afdelinger er i større eller mindre omfang inddraget i udarbejdelsen. Det er sket via dynami-

Dialog med rådgivere I dagligdagen benyttes KEjds IKT-ydelsessecifikation i rådgiverudbuddet (totalrådgiveren). Det er ydelser på lige fod med de andre ydelser, som KEjd stiller overfor vores rådgivere. Da IKT-ydelsesspe-

22

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 Tema: digitalisering

cifikationen er et paradigme lægger KEjd op til dialog med rådgiverne både i selve rådgiverudbuddet og efter kontraktindgåelse. Til tider ses det, at rådgiverne via deres erfaringer kan bidrage til at gøre IKT-ydelsen bedre. Derfor afholdes der altid et IKT-møde med rådgiverne efter kontraktindgåelse – et forventningsafstemningsmøde mellem KEjd og rådgiver vedrørende IKT-ydelserne. Det kan ske i forbindelse med opstartsmødet. KEjds IKT-ydelsesspecifikation er primært rettet mod nybyggeri, men ved renoveringssager tilpasses kravene den enkelte byggesag. Eksempelvis var der foråret 2013 en større renoveringssag, som overgik de 20 mio. kroner. Dermed skulle der benyttes IKT på byggesagen. Her mente rådgiver, at detaljeringsniveauet var for højt, ift. det var en renoveringssag. Hertil skal det nævnes, at KEjd som standard sætter krav om informationsniveau 4. I samråd med rådgiver blev der enighed om et lavere detaljeringsniveau, men at alle bygninger blev optegnet i 3D bygningsmodeller med rette geometriske mål. Kort fortalt omhandlede byggesagen cirka syv bygninger, hvor der pletvis skulle renoveres i enkelte rum i enkelte bygninger. Dermed blev både rådgiver og KEjd glade for IKT-aftalen på den enkelte byggesag.

Besparelser i driftsfasen Ydermere indeholder IKT-ydelsesspecifikationen præcise krav til digital aflevering herunder D&V-materiale, KS-materiale og As Built, som KEjd kan benytte i det videreforløb med at drifte bygningsporteføljen. Det er yderst vigtigt at huske ”BIM-BAM-BOOM”-teorien en bygningsudgifter over hele bygningens levetid er fordelt som 4% i projekteringen, 16% i udførelsesfase og 80% i driftsfasen. Derfor er det afgørende, at der bliver sat præcise digitale krav til både

rådgivere og udførende om aflevering af driftsinformationer, således KEjd i driftsfasen kan optimere den daglige håndtering af KEjds bygningsportefølje. Det er i driftsfasen, at de store besparelser kan hentes.

Alle de digitale krav bliver brugt i KEjd i den efterfølgende drift af de enkelte bygninger. Dette sker pt. via KEjds arealhåndteringssystem DaluxFM. Heri anbringes alle As Built tegninger og med tilhørende database bag ved, hvori byggesagerne lageres, således D&V- og KS-materiale nemt og hurtigt kan tilgås via ét system. Dét effektiviserer arbejdsdagen i Drift & Service, som hurtigt kan finde de fornødne oplysninger om en bygning, såfremt der er sket en skade.

I modsatte del af organisationen i Kunde & Planlægning kan de benytte DaluxFM til hurtigt at indhente arealer på bygninger og plantegninger, som benyttes i deres videre arbejde med udlejningskonkrakter.

Afslutningsvis støtter KEjd op om Det Digitale Byggeri. I øjeblikket er KEjd som kommune kun underlagt kravene på byggesager over 20 mio. kroner. Hertil skal det nævnes, at denne grænse formentlig indenfor et par år sættes ned til 5 mio. kroner, som staten har som grænse. Ligeledes ser KEjd kun en stor fordel i at arbejde ens på alle byggesager, og flere af de digitale værktøjer i Det Digitale Byggeri kan benyttes selv på mindre sager. Derfor har KEjd også digitale krav for byggesager under 20 mio. kroner, dog mindre omfattende end IKT-ydelsesspecifikationen.

Alle de digitale krav bliver brugt i KEjd i den efterfølgende drift af de enkelte bygninger. Dette sker pt. via KEjds arealhåndteringssystem DaluxFM. Heri anbringes alle As Built tegninger og med tilhørende database bag ved, hvori byggesagerne lageres, således D&V- og KS-materiale nemt og hurtigt kan tilgås via ét system. Dét effektiviserer arbejdsdagen i Drift & Service, som hurtigt kan finde de fornødne oplysninger om en bygning, såfremt der er sket en skade.

23

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 kort nyt: digital

Danskerne mailer mest med det offentlige Europa-Kommissionen har offentliggjort en undersøgelse, der viser, at 64 pct. af danskerne anvender digitale kanaler i deres kontakt med det offentlige. Det er den højeste udbredelse i hele EU og ligger en del over EUgennemsnittet på 46 pct.

Rapporten kategoriserer da også Danmark som det land, hvor brugen af digital kommunikation mellem borgere og den offentlige sektor er mest udbredt. Undersøgelsen er gennemført for tiende år i træk og omfatter 32 europæiske lande, herunder Danmark.

Næst efter Danmark følger Sverige, Finland, England og Norge med en udbredelse på omkring 60 pct. I den modsatte ende ligger lande som Cypern og Island med en anvendelse på hhv. 15 pct. og 30 pct.

Når næsten halvdelen af borgerne i EU - og næsten to ud af tre i Danmark - bruger nettet til deres interaktion med offentlige myndigheder, så skyldes det først og fremmest, at det sparer tid, er fleksibelt, er billigere og lettere. Dog er borgerne mindre tilfredse med digitale tjenester fra den offentlige sektor end fra den private sektor.

Nyt digitalt forum for vidensdeling om landdistrikter Livogland-Forum er et nyt digitalt værktøj for blandt andet konsulenter, forskere og frivillige, der arbejder med landdistriktsudvikling. Her kan man dele dokumenter, erfaringer og ideer til gavn for de danske landdistrikter.

Brugerne kan vælge at dele informationer og diskutere landdistrikter i en række forskellige fora. Hvert forum henvender sig til en bestemt målgruppe eller har et særligt emne som omdrejningspunkt. Der er f.eks. oprettet et særligt forum for forskere og analytikere og et forum, som handler om beskæftigelse i landdistrikterne.

Det nye forum er en del af hjemmesiden livogland.dk, som samler viden og inspiration om landdistrikter. Hjemmesiden præsenterer blandt andet en række inspirerende projekter fra landdistrikterne og giver overblik over regeringens, regionernes og kommunernes landdistriktspolitikker og -initiativer. Og med den nye sociale funktionalitet kommer vidensdeling endnu mere i fokus.

“På livogland.dk har vi samlet rigtig megen brugbar viden om landdistrikterne, men med det nye forum kommer brugerne selv endnu mere på banen. For ét er, hvad vi som myndighed udvælger som relevant, noget andet er, hvad brugerne selv gerne vil dele med hinanden,” siger Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter.

Fem jyske kommuner køber it sammen

Digital diskussion om landdistrikter

Struer, Lemvig, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Thisted kommuner sparer godt 5,5 mio. kroner ved at gå sammen om indkøb og styring af licenser til computerprogrammer. Det er lidt over 1. mio. kroner pr. kommune.

Det oplyser KMD ifølge DK-nyt.

De fem jyske kommuner har indgået en aftale med KMD, som de næste tre år indkøber og styrer kommunernes Microsoft-licenser.

- Vi har været rigtig glade for at gå sammen om at udbyde denne opgave. Det har været særdeles fornuftigt at løfte i flok, da man kan dele opgaven med at løfte selve udbuddet, og vi kan jo også konstatere, at det kan betale sig på bundlinjen, fortæller it-chef i Lemvig Kommune Thomas Hyldgaard.

Videncentret CEDI har for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter udarbejdet et diskussionspapir, der tager fat i tre af de centrale udfordringer i udviklingen af Danmarks landdistrikter og yderområder: Vækst og jobskabelse, uddannelse samt sundhed og omsorg.

De tre områder er udvalgt, fordi de har det til fælles, at nye it-løsninger og digitale medier i stigende grad synes at præsentere mulige løsninger, der kan bidrage til at adressere udfordringerne. Målet med diskussionspapiret har været at give nogle bud på, hvordan en øget brug af digitale værktøjer og teknologier kan bidrage til at organisere såvel erhvervsliv og uddannelsessektor som sundhed og pleje anderledes i landets landdistrikter og yderområder.

Derudover har det været ambitionen at fremsætte en række konkrete forslag til initiativer, der vil kunne igangsættes af kommuner og andre aktører på lokalt og regionalt plan. Som sådan skal diskussionspapiret både ses som oplæg til debat og som en værktøjskasse for dem, der ønsker at gå i gang.

24

Uponor Ultra: Kloakrørssystemer – sikre i 100 år

Byerne vokser, og vi stiller større krav.

Men kan det overhovedet kombineres med ønsket om et bæredygtigt samfund?

Sikre løsninger til spildevand er fundamentet for et bæredygtigt samfund. Derfor har vi udvidet Uponor Ultra-familien med to nye kloakrørssystemer, som begge sikrer optimal tæthed og minimerer risikoen for lækage. Ultra-familien består nu af Uponor Ultra Rib 2, med sin unikke, ribbede konstruktion, samt Ultra Double og Ultra Classic. Alle er naturligvist certificeret i henhold til Nordic Poly Mark.

Læs mere om sikre, holdbare og langsigtede spildevandsløsninger designet specielt til det nordiske klima på www.uponor.dk

FÆLLES FOR ULtRa-FamiLiEn: • Inlinemuffer sikrer tætte samlinger og eliminerer risiko for lækage. Antallet af samlinger reduceres med 50%.

• Dimensionering sikrer kompatibilitet med traditionelle rørsystemer i dimensionerne 110-680 mm.

• Røret har en lys inderside, som letter tv-inspektion.

• Hele sortimentet er certificeret i henhold til Nordic Poly Mark, Ultra Rib 2 med næsten dobbelt så høj sikkerhedsmargin og en påvist levetid på mere end 100 år.

• Produkterne fremstilles i polypropylen – et materiale valg under hensyntagen til kvalitet såvel som miljø.

• Ultra tilbyder markedets mest komplette brøndsortiment.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 forsyning

Højteknologisk kamp mod rotter i Gribskov Som den første kommune i Danmark sikrer Gribskov nu samtlige børnehaver, skoler, sociale institutioner, omsorgscentre og administrative bygninger mod rotter med højteknologiske fælder.

Af | Mie T. Kjær, miljømedarbejder, Gribskov Kommune

Med de intelligente fælder, der automatisk giver besked om, hvor mange rotter, der er dræbt, kan vi både bekæmpe rotter og samtidig måle, hvor store rotteproblemerne er ved de enkelte bygninger.

26

Med en investering i nye, højteknologiske fælder er det ifølge direktør for det tekniske område i Gribskov Kommune, Michel van der Linden, muligt at bekæmpe rotter effektivt og holde dem ude af bygninger og væk fra skolegårde, legepladser mm. Samtidig undgår man, at de graver sig op og ødelægger asfalt og flisebelægninger, hvilket er en bekostelig affære.

- Ud over miljø og optimering af ejendomsdriften, så handler dette tiltag i høj grad også om borgernes sikkerhed. Den teknologiske udvikling har givet os helt nye muligheder for at bekæmpe og udrydde rotter. Det skal vi selvfølgelig udnytte. Forsøg fra Statens Skadedyrslaboratorium viser, at 90 procent af rotter på overfladen kommer fra kloakkerne, så det er målet at undgå i fremtiden. Samtidig betyder det, at vi nu er på forkant med den nye rottebekendtgørelse, forklarer Michel van der Linden.

Med den nye rottebekendtgørelse, der er trådt i kraft i juni 2012, indføres en række nye bestemmelser, der skal sikre en langt mere effektiv forebyggelse og bekæmpelse af rotter end tidligere. Bl.a. lægges der op til en intensiveret bekæmpelse og sikring i kloakkerne ved skoler, plejehjem, hospitaler, daginstitutioner mm.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 forsyning

To medarbejdere fra Wisecon foran skærmene

En Wisetrap placeret nede i en kloak

Skærmbillede hos Wisecon med status for nedsatte fælder.

Klar strategi mod rotter I Gribskov Kommune er der fastlagt en klar strategi for bekæmpelsen af rotterne i kloaksystemet. Først tages der fat i de ejendomme, hvor kommunen ved, der har været rotter. Efter en nøje fastlagt bekæmpelsesstrategi beskyttes der mod indtrængende rotter fra det store hovedkloaknet, og derefter udryddes rotterne i kloaknettet under ejendommene.

Gribskov Kommune har et tæt samarbejde med forsyningsselskabet GribVand omkring hele rottebekæmpelsen. GribVand investerer også i den nye og mere effektive teknologi til brug i hovedkloaknettet de steder, hvor der er størst rottekoncentrationer. Med den nye teknologi følger også overvågning af vandniveau samt alarm ved opstuvninger.

- Med de intelligente fælder, der automatisk giver besked om, hvor mange rotter, der er dræbt, kan vi både bekæmpe rotter og samtidig måle, hvor store rotteproblemerne er ved de enkelte bygninger. Det er vigtigt kommunen får sikret bygninger mod rotter, og herefter renoveret kloakkerne, hvis de er beskadigede. Kun på den måde undgår vi rotter i vores bygninger i fremtiden, og kloakkernes levetid forlænges, hvilket i

sidste ende giver en økonomisk besparelse.

Vi har jo på det seneste været vidne til skrækscenarier, hvor rotteangreb på bygninger i forbindelse med dårlig vedligeholdte kloakker har kostet kommuner tocifrede millionbeløb, og det vil vi for alt i verden undgå, forklarer Tina Romose, Teamleder for Center for Ejendomsservice.

Giftfri bekæmpelse som mål Hos Gribskov Kommune ser man med den nye teknologi en historisk mulighed for mere miljørigtige og ekstraordinære tiltag i forhold til rottebekæmpelsen. Der tages nu et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig og langsigtet løsning uden brug af gift. Investeringen er et led i kommunens klare strategi om en bæredygtig udvikling, hvor der bl.a. tilstræbes brug af alternative energiformer samt væsentlig reduktion af miljøbelastningen.

- Vi ser klare fordele i at bekæmpe rotter effektivt uden brug af gift. Det er vigtigt for os, at rottebekæmpelsen foregår så miljøvenligt og effektivt som muligt. Når indsatsen har vist sig at virke, forventer vi, at vi kan åbne for, at private grundejerforeninger får mulighed for at bruge fælderne, hvis de oplever problemer med rotter, siger

Michel Van der Linden..

Det overordnede mål for Gribskov Kommune er at nedbringe brugen af gift til et absolut minimum og helt stoppe for brug af gift de steder, hvor det er praktisk muligt. Det langsigtede mål er en total giftfri bekæmpelse. Fra 2012-2015 skal antallet af rotteanmeldelser reduceres med 10 procent.

Udvalgsformand for Plan og Miljøudvalget Børge Sørensen (SF) ser det som kommunens samfundsansvar, at man går forrest og følger udviklingen i forhold til kloakkerne og rottebekæmpelsen, så der findes de mest effektive og rigtige løsninger.

- Vi kan jo se fra de andre kommuner, der udnytter de teknologiske muligheder, at det er effektivt og har en positiv effekt på miljøet. Nu går vi forrest i kampen for at sikre skoler, institutioner, omsorgscentre m.m., så andre også kan drage fordel af vores erfaringer, siger Børge Sørensen.

Teknologien sparer ressourcer Den elektroniske rottefælde, WiseTrap, som Gribskov Kommune har købt 150 stykker af, fungerer på den måde, at når rotternes bevægelse og kropsvarme registreres, udskydes et bundt dræbende spyd med stor kraft og knækker rygsøjlen på rotterne.

27

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 Forsyning

Spyddene trækkes herefter op, og den døde rotte skylles ud med kloakvandet og ender enten på renseanlægget eller nedbrydes på sin vej dertil.

Fælderne giver via sms eller mail besked om bl.a. skudstatistik, batteriniveau m.m. Indmeldinger fra fælderne betyder, at kommuner og forsyninger hurtigt kan danne sig et overblik over rottekoncentrationer i et bestemt område. Samtidig er det med til at optimere ressourcer, fordi man hele tiden kan følge fælderne på afstand og kender deres status.

Gribskov Kommune har tidligere brugt rigtig mange ressourcer på at hænge gift ud i kloakkerne og på at tilse den ophængte gift. Med de nye, intelligente rottefælder kan kommunen hele tiden følge udviklingen på afstand. Via skudstatistikken registreres det, hvor mange rotter, der er i området. Samtidig giver fælderne besked, når de ikke har registreret rotter i ti dage. På den baggrund, kan det så konkluderes, at et område er

28

ryddet for rotter, og først da flyttes fælderne videre til nye områder.

Med den teknologiske udvikling, hvor flere og flere kommuner sætter teknologien ind i kampen mod rotterne, ser Michel van der Linden frem til, at hele systemet i forbindelse med indberetninger bliver langt mere effektivt og automatiseret.

- Som det er nu, bruges der en del ressourcer på indberetninger og registreringer, og der er med den nuværende lovgivning ikke taget højde for de nye muligheder, som de højteknologiske fælder giver. Der burde være et incitament til at gøre rottebekæmpelsen giftfri via højteknologisk bekæmpelse ved f.eks. at lette indberetningen for de kommunerne, der går over til giftfri bekæmpelse. På den måde kan kommunerne spare flere ressourcer på indberetningerne, og det vil give kommunerne et incitament til at gøre en yderligere indsats for en giftfri bekæmpelse, forklarer Michel van der Linden.

Formand for Plan- og Miljøudvalget i Gribskov Kommune, Børge Sørensen.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 forsyning

Rotterne bliver digitale Digital anmeldelse af rotter kan spare kommuner for fem millioner kroner årligt. Derfor har KL og KOMBIT undersøgt, hvordan et optimalt it-understøttet forløb ser ud.

Af | Astrid Marie Stack, konsulent, KL

De kommende år skal borgerne betjene sig selv digitalt. Det bliver vedtaget pr. lov. Det sker for at få de borgere, der kan, til at betjene sig selv digitalt, så kommunerne får færre udgifter til at hjælpe de borgere, som nu ikke længere behøver at henvende sig i borgerservice. De kan gøre det selv hjemmefra. Kommunerne skal nemlig tilbyde borgerne gode og brugervenlige digitale løsninger til selvbetjening. Det kaldes obligatorisk digital selvbetjening og indføres i bølger, efterhånden som områderne bliver klar. De første områder trådte i kraft 1. december 2012.

Mere digital selvbetjening gælder også på teknik- og miljøområdet. Den 1. december 2013 bliver det blandt andet obligatorisk for de borgere, der kan, at anmelde rotter ved brug af digital selvbetjening. For anmeldelse af rotter har KL beregnet, at kommunerne som sektor kan spare fem mio. kr. årligt. For at klæde leverandører af selvbetjeningsløsninger og kommunerne på til mere digital selvbetjening ved anmeldelse af rotter har KL og KOMBIT undersøgt området. Det er sket gennem interviews og workshops med borgere og kommunale fagfolk. På baggrund af den viden har KL og KOMBIT udarbejdet en brugerrejse. Brugerrejsen viser, hvordan et optimalt forløb for anmeldelse rotter foregår, og hvordan det er it-understøttet.

- Brugerrejsen gør brugerens behov nærværende og giver en meget levende forståelse af brugerens behov, siger Flemming Engstrøm, programleder for den fælleskommunale enhed, der laver brugerrejserne.

- Brugerrejsen og det dertilhørende servicedesign kan bruges som udgangspunkt for udvikling af den kommunale service og bestilling og indkøb af selvbetjeningsløsning på området.

nødvendige information til at kunne sikre, at løsningerne lever op til de fremtidige krav om registrering i databasen.

Det skal kommunen gøre Ligesom det er tilfældet med de andre områder, hvor selvbetjening bliver obligatorisk 1. december 2013, skal kommunen sikre, at den kan tilbyde borgerne en brugervenlig og tilgængelig selvbetjeningsløsning til at anmelde rotter. Kommunen skal også afklare, hvordan den vil løfte den forpligtelse, som kommunen får i forbindelse med bølgeplanen, og som handler om at hjælpe de borgere, der ikke kan betjene sig digitalt.

Samarbejde med KTC Udrulningen af øget selvbetjening sker i regi af den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering. Her er etableret en styregruppe af kommunale folk, der rådgiver om indsatsen. Fordi teknikog miljøområdet nu bliver en stor del af arbejdet, inviteres KTC indenfor.

Bølger af digitalisering Borgerne skal betjene sig selv digitalt på flere og flere områder.

Områderne indføres i bølger den 1. december hvert år 2012-2014. I anden bølge, der træder i kraft 1. december 2013, skal borgerne betjene sig selv digitalt bl.a. ved anmeldelse af rotter. Tredje bølge, der træder i kraft 1. december 2014 indeholder flere opgaver indenfor teknik og miljø. Det gælder bl.a. affald fra virksomheder og private, Christian gravetilladelser og råden over vej. Områderne fastlægges endeligt i står selv for at udbedre skaderne på rørene forbindelse med Økonomiaftalen for 2014. og tager derfor kontakt til sit

forsikringsselskab, som heldigvis dækker omkostningerne ved at få lavet reparationen.

Den nationale rottedatabase I fht. aflevering af data til den nationale rottedatabase som er under udvikling hos Danmarks Miljøportal, har KL/KOMBIT sikret, at leverandørerne af selvbetjeningsløsninger på området har fået den

29

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 forsyning

Ny rotteløsning giver dobbelt sikkerhed Herning Kommune har investeret i en nyudviklet fælde til bekæmpelse af kloakrotter.

Den fungerer uden brug af gift og er samtidig en rottespærre.

Af | Allan Priess Poulsen, journalist

I rottebekendtgørelsen fra 2012 blev der foretaget en række stramninger, hvad angår kommunernes brug af rottegift. Således stilles der nu krav om brug af miljøvenlige bekæmpelsesmetoder samt brug af rottespærrer, hvor dette er muligt. Herning Kommune har igennem ni måneder testet en ny løsning, der tilgodeser begge forhold.

Projektleder Heine Jensen fra Herning Vand, der forestår rottebekæmpelsen i Herning Kommunes hovedkloakker, lægger i særlig grad vægt på, at den elektroniske rottefælde med navnet Ratél løser to udfordringer på samme tid.

- Brugen af gift er behæftet med en række usikkerhedsfaktorer.

Den kan skylle væk, og man kan ikke være sikker på, hvor mange rotter der har ædt af den. Under alle omstændigheder går udviklingen i retning af en mere miljørigtig bekæmpelse og ved at bruge en giftfri fælde, der samtidig fungerer som rottespærre, får vi reelt dobbelt udbytte, siger han.

Stop for indtrængende rotter Den elektroniske rottefælde er udviklet af ingeniørvirksomheden Ratél i samarbejde med Rentokil Skadedyrskontrol. Den monteres i en kloakbrønd og fungerer ved, at rotten ved indgangen til brønden bliver ledt igennem et rør, hvor den bliver udsat for højspænding og aflivet i løbet af få sekunder. Herefter skylles den døde rotte ud med spildevandet. Samtidig fungerer fælden som rottespærre, selv hvis den skulle have været udsat for funktionssvigt som følge af eksempelvis oversvømmelse.

Heine Jensen henviser til at fælden blandt andet vil blive et vigtigt redskab i forbindelse med saneringer. Her er et af de første

skridt således, at Herning Vand i henhold til kommunens rottehandlingsplan foretager en omfattende bekæmpelse af det berørte områdes kloakrotter. Tidligere foregik det via nedsænkning af giftblokke med et noget diffust resultat til følge.

- Nu kan vi i stedet bruge fælderne til at spærre fuldstændig af for rotter i centrale områder. Og fordi fælderne passer til alle typer og størrelser af kloakrør, kan vi fjerne dem igen, når bekæmpelsen er afsluttet og efterfølgende bruge dem et andet sted. Fleksibiliteten er vigtig, for den giver os et bredt bekæmpelsesprogram for en relativ lille investering, siger han.

Flytter fælder fra sag til sag Herning Kommune har indtil videre besluttet at investere i 25 fælder. På trods af den begrænsede mængde understreger Heine Jensen, at løsningen rækker langt, netop fordi fælderne kan flyttes fra indsatsområde til indsatsområde og på den måde sættes i spil, hvor det er mest påkrævet.

- Vi vil gerne danne vores egne erfaringer, inden vi eventuelt investerer yderligere. Men vi har allerede nu ret store forventninger, fordi testperioden forløb rigtig positivt. Til at begynde med skulle fælderne faktisk kun have været opstillet i et par måneder, men det endte med at blive meget længere, fordi det gik så godt, at vi ikke kunne se nogen grund til at pille dem ned igen, siger han.

Der eksisterer på verdensplan kun ét lignende produkt til bekæmpelse af rotter i kloakken. Det lyder navnet Wisetrap og fungerer ved, at rotterne bliver aflivet med stålspyd, når de passerer en sensor i kloakrøret (se artikel side 26).

Kombinationen af fælde og rottespærre skaber en hidtil uset sikkerhed for, at rotter ikke kan få adgang til de dele af kloaksystemet, hvor fælderne er monteret. På billedet demonstrerer Heine Jensen fra Herning Vand monteringen af Ratélfælden i en kloakbrønd.

30

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 forsyning

Regler for solceller ændres – igen igen Folketinget ventes at vedtage, at ansøgninger om store solcelleanlæg indsendt senest 19. marts 2013 kan blive afregnet efter de høje takster fra efterårets energiforlig – under visse forudsætninger.

Af | Joel Goodstein, journalist, JJ Kommunikation

I slutningen af maj drog Folketinget ud på en hurtig redningsekspedition for ikke at påføre store solcelleinvestorer urimelige tab. Sådan lyder den officielle begrundelse fra energiminister Martin Lidegaard i forbindelse med, at solcelleanlæg op til 400 kW nu ser ud til alligevel at kunne afregne med 1,30 kr. per kWh – hvis der vel at mærke lå en officiel ansøgning om anlægget hos en kommune eller en netvirksomhed senest 19. marts i år.

Redningsaktionen i maj kommer oven på en redningsaktion i marts, som skulle forhindre alt for mange store solcelleanlæg i det åbne land. Flere landkommuner havde efter energiforliget i november 2012 modtaget mange ansøgninger og forespørgsler om store solcelleanlæg, der var blevet økonomisk attraktive med afregningen på 130 øre per kWh. Men et politisk indgreb den 20. marts i år nedsatte afregningen til 60 øre og reducerede dermed økonomien i projekterne betragteligt.

- Det er tydeligt, at de nedsatte takster fra marts-indgrebet har gjort det meget mindre attraktivt at etablere de store anlæg på bar mark. Indtil indgrebet i marts fik vi en masse forespørgsler. Efter indgrebet stoppede henvendelserne om store solcelleanlæg fra den ene dag til den anden. Der ligger mig bekendt kun én officiel ansøgning hos os, som er indgivet inden 19. marts, og som nu måske kan få lov at afregne efter den høje takst, hvis anlægget i øvrigt kan godkendes, siger Karina Kisum Jensen, planchef i Ikast-Brande Kommune og formand for KTC’s plan-faggruppe.

Stadig 130 øre til taganlæg Siden den nedsatte takst med kort varsel blev vedtaget i marts, har der været et politisk pres på energiministeren for at redde de store solcelleprojekter, som var i gangsat inden da. Det var urimeligt – lød argumentet – at allerede foretagne investeringer fik fjernet det økonomiske grundlag, de var foretaget ud fra. Nu har alle Folketingets partier – på nær Liberal Alliance – tilkendegivet at ville ændre reglerne igen, så ansøgninger indgivet senest 19. marts kan levere strøm til 1,30 kr. per kWh de første ti år af anlæggets levetid, hvis det etableres i 2013.

Solceller: Nye regler for afregningstakst på 1,30 kr. per kWh Ansøgninger om solcelleanlæg op til 400 kW skal være foretaget senest 19. marts og må ikke siden være trukket tilbage Derudover skal mindst ét af følgende kriterier være opfyldt: Kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgning efter lov om planlægning ommunalbestyrelsen har modtaget ansøgning om K byggetilladelse Netvirksomheden har modtaget anmeldelse af anlægget Netvirksomheden har modtaget anmodning om nettilslutning af anlægget

- Vi har modtaget i alt syv formelle ansøgninger, hvor af nogle omfatter flere anlæg. Fire af dem har trukket deres ansøgninger, og der er nu tre tilbage, som afventer den endelige lovvedtagelse. Men hvis kravet om en ansøgning senest 19. marts bliver vedtaget, er der formentlig kun to gyldige ansøgninger tilbage hos os. Og så vil vi stå i den situation, at der ikke er nogen store landbaserede solcelleanlæg på vej i kommunen. Så måske stort ståhej for ingenting, siger Helle Jakobsen, plan- og byggechef, Favrskov Kommune, der stadig afventer en revideret vejledning fra Naturstyrelsen om solcelleanlæg i åbent land.

Afregningstaksten på 130 øre per kWh vil fortsat gælde for solceller på tage og taganlæg, men her forventer Karina Kisum Jensen ikke ekstraordinære udfordringer for kommunerne.

- Solceller på tage hører under byggelovgivningen og vil derfor skulle sagsbehandles efter et andet regelsæt end de landbaserede anlæg. Rent fysisk er der heller ikke plads på tagene til så store anlæg som de landbaserede, og taganlæggene vil blive integreret i eksisterende byggeri - i modsætning til hvad der kunne blive tilfældet med de landbaserede anlæg, siger hun.

31

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 PLANLÆGNING

Ekspropriationssagen fra Roskilde Roskilde Kommune kom i mediernes søgelys, da byrådet besluttede at ekspropriere planteskole. Nu har kommunen fået medhold af Natur- og Miljøklagenævnet og kan komme videre med planerne for området.

Af | Lone Plovstrup, planlægger, og Henning Strange, chefjurist, Roskilde Kommune

32

Ekspropriationsbeslutningen Et stort flertal i Roskilde byråd vedtog den 29. februar 2012 at ekspropriere et areal på ca. fem hektar tilhørende en lokal planteskoleejer, da arealet udgør et vigtigt bindeled i realisering af lokalplan 538. I lokalplanen er arealet udlagt til offentlige formål og skal benyttes til udendørs idrætsanlæg og serviceareal for særligt pladskrævende arrangementer på Dyrskuepladsen.

Kommunen havde forsøgt forhandling med planteskoleejeren, men denne proces viste sig ikke at bære frugt. Planteskoleejeren var villig til at sælge til kommunen, men krævede en pris, der var mange gange højere end kommunens udspil og urealistisk i forhold til, hvad tilsvarende landbrugsjord koster i fri handel.





Sjældent har en sag om ekspropriation fået så intens landsdækkende mediedækning som sagen fra Roskilde om kommunens ekspropriation af en del af en planteskole til offentlige formål. Årsagen til den store medieinteresse var, at sagen blev benyttet af den liberale tænketank CEPOS til at sætte planlovens bestemmelser om ekspropriation under kritisk lup, og Jyllands-Posten og Børsen fulgte op med en række ophidsede artikler.

Den megen negative omtale til trods stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnet den 22. april 2013 kommunens afgørelse om ekspropriation, og kommunen kan nu komme videre med realisering af planerne for området.

Kommunen så derfor ikke anden vej end at gribe til ekspropriation for at kunne realisere lokalplanens indhold.

Mange års forarbejde Inden kommunens beslutning om ekspropriation var gået en lang planlægningsmæssig proces. I byrådets Planstrategi 2007 blev det sat som mål, at få skabt en helhedsplan for det store område, hvor Roskilde Festival og Roskilde Dyrskue finder sted side om side med grusgravning. Interessekonflikterne var på det tidspunkt meget tilspidsede og festivalen overvejede alvorligt at flytte væk fra området.

Workshopforløb med grundejere og interessenter mundede i 2010 ud i ”Helhedsplan for Roskilde Råstof- og festivalområde”. Her blev der lagt en rød tråd for områdets udvikling, som forenede de mange interesser. Her opstod også idéen om flytning af Darup Idrætscenter til en central placering øst for Dyrskuepladsen.

Helhedsplanen blev i juni 2011 fulgt op med vedtagelse af lokalplan 538, der omsætter helhedsplanens visioner til et bindende plandokument for de centrale arealer på og omkring Dyrskuepladsen. Der blev lagt stor vægt på den planlægningsmæssige argumentation, ikke mindst i forhold til planlægning på privat jord. Lokalplanen blev vedtaget af et enigt byråd og blev ikke påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet.

Parallelt med planarbejdet blev der indgået en aftale med Nymølle om rækkefølge

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 PLANLÆGNING

  

Nødvendighed, aktualitet og proportionalitet Ekspropriationsbeslutningen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, hvor klagen navnlig gik på, at betingelserne for at ekspropriere efter planlovens § 47 ikke var til stede, hvad angik nødvendighed, aktualitet eller proportionalitet. Endvidere blev det anført, at ejeren selv kunne realisere eventformålet i lokalplanen, og at der var alternative placeringsmuligheder til idrætsfaciliteter og udvidelse af Dyrskuepladsen.

Kommunen anførte, at der var foretaget en grundig afvejning af hensynet til planteskoleejeren, overfor hensynet til råstofindvinding og aktiviteterne på Dyrskuepladsen.

Kommunen påpegede herunder, at det eksproprierede areal ikke siden 1997 er indgået i driften af planteskolen. Kommunen fandt desuden at selvrealisering ikke var muligt i forhold anlæg og drift af idrætsfaciliteter og infrastruktur. Det var derfor kommunens opfattelse, at ekspropriationen var nødvendig for at opfylde lokalplanens formål, og byrådet afsatte samtidig de nødvendige økonomiske midler til at igangsætte realisering af lokalplanens indhold.

Med hensyn til en alternativ placeringsmulighed syd for Dyrskuepladsen anførte

     

for udgravning af råstoffer inden for hele råstof- og festivalområdet. For at udskyde udgravningen af centrale arealer syd for Dyrskuepladsen, blev udgravning af Darup Idrætscenter sat ind som første graveetape fra år 2013.

     

Sagen har krævet brug af mange ressourcer i forvaltningen og nødvendiggjort rådgivning fra et eksternt advokatfirma med speciale inden for ekspropriation.

Det har derfor været afgørende, at der gennem hele planprocessen og forløbet omkring ekspropriationssagen har stået et bredt politisk flertal bag forvaltningens arbejde.

s

kommunen, at arealet er en aktiv grusgrav, som først er afsluttet inden for et til to år.

Grusgraven bliver genopfyldt med 20-25 meter jord, og arealet vil i årtier være plaget af dårlige jordforhold, som vanskeliggør anlæg, der er følsomme for sætninger. Endvidere er der en statslig transportkorridor, som dækker en stor del af arealet, hvor der ikke må opføres permanente anlæg, og området ligger uden for byudviklingsmuligheder i Fingerplan 2007.

Nævnets afgørelse Nævnet afviste samtlige klagers påstande om at ekspropriationen ikke var lovlig.

Nævnet henviste navnlig til, at lokalplanen er gyldig i forhold til planloven, idet formålet med lokalplanen er lovlige, planlægningsmæssige hensyn.

Aktualitetskravet var opfyldt, idet realiseringen af lokalplanen var nært forestående, og at de nødvendige fornødne økonomiske midler var til rådighed, idet byrådet har bevilget ti mio. kr. til etablering af idrætsfaciliteter og infrastruktur. Nævnet lagde endvidere vægt på aftalen om grusgravning på Darup Idrætscenter, hvilket nødvendiggør en flytning af idrætsfaciliteterne. Nævnet efterprøvede også den valgte lokalisering af de anlæg, der eksproprieres til.

Et flertal på seks ud af ti medlemmer fandt, at placeringen af de eksproprierede arealer er et afgørende element i forhold til anvendelsen.

Flertallet fandt endvidere, at arealerne syd for Dyrskuepladsen ikke er anvendelige til anlæg af boldbaner inden for en årrække.







Nævnet stadfæstede således kommunens afgørelse og godkendte kommunens begrundelse for ekspropriationen. Kun på spørgsmålet om alternative placeringsmuligheder var der dissens i nævnet. Afgørelsen kan ses på nævnets hjemmeside www. nmkn.dk.

Bred politisk opbakning Det har været et langt forløb, fra de første idéer opstod, til kommunen nu står med nogle unikke udviklingsmuligheder i et bynært kultur- og fritidsområde.

Sagen har krævet brug af mange ressourcer i forvaltningen og nødvendiggjort rådgivning fra et eksternt advokatfirma med speciale inden for ekspropriation. Det har derfor været afgørende, at der gennem hele planprocessen og forløbet omkring ekspropriationssagen har stået et bredt politisk flertal bag forvaltningens arbejde.

Kommunen havde gerne været ekspropriationssagen foruden, men er meget tilfredse med Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse. Selv om sagen er speciel, viser den, at ekspropriation til offentlige formål er muligt inden for planlovens bestemmelser, om end det skal gøres med stor omtanke og forudsætter et gunstigt politisk klima.

33

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 NATUR & MILJØ

Natur & Miljø 2013 Hvordan skabes mere miljø for pengene, var hovedtemaet på den nationale natur- og miljøkonference med over 600 deltagere hovedsageligt fra kommunerne.

Af | Kasper Tveden, journalist. Foto: Peter Kristensen

DR-studievært Kim Bildsøe Lassen styrede årets plenumdebat.

- Hvis I ikke selv kommer med svar på spørgsmålet om at skabe mere miljø for pengene, vil andre komme med løsningerne for jer, således indledte DR-studieværten, Kim Bildsøe Lassen, årets plenumdebat onsdag den 29. maj på Hotel Nyborg Strand.

Til at debattere spørgsmålet, hvordan der skabes mere miljø for pengene, var folk fra kommunerne, forskellige styrelser og forskningsverden sat i stævne. Og især blev der fokuseret på behovet for at simplificere de mange regler.

- Vi tror på, at der kan være en idé i at vende vores system på hovedet og se hele den danske miljølovgivning med nye øjne. I dag har vi en dobbeltregulering med både en stærk dansk miljølovgivning og en hele tiden udvidende EU-lovgivning på miljøområdet, som vi skal følge, og det er ikke særligt hensigtsmæssigt, når vi skal skabe mest muligt miljø for pengene, sagde formand for KTC, Torben Nøhr.

Natur og Landbrugskommissionens rapport Foruden at komme med forslag til, hvordan man kan skabe mere miljø for pengene, kom den netop afsluttede Natur og Landbrugskommissions rapport til at danne rammen om megen debat under årets konference.

Rapporten indeholder en lang række anbefalinger til et revideret helhedssyn på Danmarks natur, der har til hensigt både at tilgodese landbruget såvel som naturens interesser. Rapporten anbefaler bl.a. oprettelsen af et nationalt naturnetværk, så man

34

kan målrette pengene og indsatsen mod de områder med størst behov.

- Hvis vores anbefalinger skal komme igennem, kræver det opbakning dels fra politisk side, men også fra landbrugets interesser og de grønne organisationer, og det er fordi, at man skal samarbejde om at lave fælles løsninger, hvor man tilgodeser alle interesser. Og de gode løsninger kan man kun komme frem til, hvis man lytter til hinanden, sagde Jørn Jespersen, formand for Natur og Landbrugskommissionen.

Umuligt at tilgodese alles interesser Debattør og journalist Kjeld Hansen havde flere kritikpunkter til rapporten, bl.a. at folkene i kommissionen ønsker at være venner med alle.

- De 44 anbefalinger, som den giver, er en lang ønskeliste, hvor de grønne har sagt, hvad de gerne vil have, og landbruget hvad de gerne vil have, og de har så fået det hele. Man kan ikke give landbruget mere jord og samtidigt give det til de grønne, sagde Kjeld Hansen.

Fra Natur og Samfunds side lød der positive tilkendegivelser om at se på Danmarks naturplanlægning ud fra et helhedssyn, og formand Michaels Stotlze var især begejstret for udsigterne til en national naturfond.

- Det mest positive i rapporten er anbefalingerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven, altså en bedre beskyttelse af naturen i Danmark. Der er stærkt brug for en klarere, mere effektiv og mere enkel lovgivning, sagde formanden.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 NATUR & MILJØ

på deres marker, så oplever jeg også, at de vil være med til at samarbejde, sagde Anita Pedersen.

”Landmanden frygter naturen” Som ved forrige års konference var miljøchef Hans Thyssen fra Videncenter for Landbrug inviteret til at repræsentere landbrugets interesser, og han benyttede bl.a. lejligheden til at kritisere de mange uigennemsigtige regler.

- Landmanden er som udgangspunkt positiv overfor naturen, han går ude i den hver dag, men på grund af de skrappe regler på naturområdet, kommer han til at frygte naturen, sagde Hans Thysen.

Vokset op på en svinefarm og i dag arbejdende som biolog for Guldborgssund Kommune opfordrede Anita Pedersen til at søge dialogen med landmanden.

- Det er vigtigt, når man går ud og snakker med den enkelte landmand, at man respekterer dem, det er jo deres ejendom, deres eng. Derfor er det enormt vigtigt at gøre landmændene stolte over, hvad de har

Landbrugets top skyld i problemet Generelt var der blandt de kommunale deltagere og debatdeltagerne enighed om, at den enkelte landmand gerne vil naturen, og at han også er til at snakke med. Men når det kom til landbrugets top stoppede tilfredsheden med landbruget.

- Vi oplever den enkelte landmand som meget interesseret i naturen. Problemet med at komme videre ligger i landbrugets top, hvor der er en utrolig konservatisme og frygt for naturen, sagde Michael Stoltze og blev fulgt op af Kjeld Hansen.

- Man skal ikke glemme, at Landbrug og Fødevarer har fået konkurrence af en anden stor organisation, som de nu kappes med om at være mest rabiate, sagde Kjeld Hansen.

Enighed om forenkling af regler Med fokus på implementering af EU’s miljøkrav gav professor ved KU-Life, Helle Tegner Anker et indblik i, hvordan andre EU-lande håndterer skismaet om at forene national lovgivning med EU-miljølovgivning.

- Der er en række udfordringer forbundet med at tilpasse dansk miljølovgivning til EU’s miljølovgivning, da der er en anden tankegang og struktur, som ikke nødvendigvis passer sammen med dansk lovgivning.

Vi skal derfor på en eller anden måde kombinere de to regelsæt til et mere enkelt sæt regler, sagde Helle Anker.

Ifølge professoren ved KU-Life er der inden for de senere år sket et skred fra, at

dansk miljølovgivning har været skrappere end EU-lovgivning på området til i dag, hvor europæisk lov på en række områder er mere naturbeskyttende end dansk miljølovgivning.

Godt at mødes Udover at give de godt 600 deltagere ved Natur og Miljø 2013 indsigt i den nyeste viden inden for en lang række områder, blev der også tid til at mødes på kryds og tværs af kommunegrænser såvel som faglige grænser.

- Vi har haft et utroligt godt samvær med kollegaer fra kommuner, styrelser og organisationer, så det har været rigtig godt at mødes igen. Vi sidder med mange af de samme ting, om man sidder med i Naturstyrelsen eller i kommunerne, så derfor er det godt at mødes i uforpligtende rammer som de her, i stedet for bare at kende til hinanden gennem telefonen, sagde biolog Klaus Kevin Kristensen, Ringkøbing-Skjern Kommune.

For arrangørerne var der også stor tilfredshed med årets konference, og for formanden for EnviNa, Hans Peter Birk Hansen, er håbet, at diskussionen vil fortsætte ude i kommunerne efter konferencen.

- Vi kommer ikke til et udgangspunkt, der hedder meget simple regler, og for vi kan håndtere den kompleksitet, der er på området, er vi nødt til at mødes mellem forskellige faggrene og myndigheder, sagde han.

De over 600 deltagere kunne vælge mellem sessioner inden for spor som landbrug, jordforurening og vand.

På førstedagen bød konferencen på en plenumdebat som optakt til de efterfølgende sessioner.

35

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 NATUR & MILJØ Om BEST Webapplikation der med direkte link til data fra Miljøportalen og GEUS sikrer, at kommunale medarbejdere på tværs af fysiske og faglige grænser altid har et opdateret påvirkningsbillede fra alle relevante indvindingsboringer.

Beskyt grundvand,vandløb og natur bedst muligt Kommuner står over for en massiv opgave i forhold til vurdering af vandindvindingers konsekvenser på vandmiljøet. En tsunami af sager er på vej.

Af | Carsten Vigen Hansen, Geolog, Skanderborg Kommune, Jacob Birk Jensen, Civilingeniør, Ph.D., Team- og ekspertisechef, NIRAS A/S og Morten Westergaard, Naturgeograf, NIRAS A/S.

En kæmpe bunke indvindingstilladelser skal fornys inden for et år, når vandplanerne om lidt bliver endeligt vedtaget. Det vil skabe pres på sagsbehandlingen, på medarbejderne og på kravet til dokumentation i de sager, hvor konsekvenserne er kritiske for miljø og grundvand. Udfordringerne vil ramme kommunerne på tværs af grundvands-, natur- og miljømedarbejderne og medføre en række konkrete behov hos disse.

• Stort antal sager behov for screeningsværktøj med beslutningsstøtte • Konkrete beregninger er nødvendige behov for modelberegning af kumulativ påvirkning • Komplekse tværfaglige vurderinger / behov for dialog ml. faggrupper og beslutningsstøtte • Udfordring med planlægning behov for kommunalt overblik over påvirkningsbillede • Krav om ensartet sagsbehandling behov for afklaret procedure for vurderinger samt kvalitetsstyring

et decideret krav om, at grundvand-, miljø- og naturmedarbejdere skal forstå hinandens fagområder og arbejde med ressourceudnyttelsen ud fra en samlet strategi.

Samlet set tegner der sig et billede af et arbejdsområde, der nu og i de kommende år vil stille store krav til overblik, prioritering og langsigtet planlægning på tværs af kommunens interne organisering.

Direktiv kræver samarbejde og forståelse Som baggrund for dette arbejde fastslår Vandrammedirektivet direkte, at kommunerne SKAL betragte påvirkninger på tværs af kommunegrænser og se problematikken i helhedsperspektiv. Deri ligger

Viden frem for gætteri Set fra den kommunale side i Skanderborg er der ikke tvivl om, at vi kan levere en bedre sagsbehandling med et værktøj, der samler alle relevante data i én beregningsmodel og peger os i den rigtige ret-

36

Fælles forståelse via fælles data Vi mener, at et fælles, tværgående værktøj til vurdering af indvindingernes påvirkning kraftigt forøger kommunernes mulighed for at levere en sådan sammenhængende sagsbehandling. Helt afgørende er det, at alle kommunens medarbejdere, også de, der ikke har specialkendskab til hverken grundvandsmodellering eller -software, kan tilgå et opdateret påvirkningsbillede fra alle relevante indvindingsboringer - baseret på nyeste boringsdata, naturdata og vandløbsdata fra Miljøportalen og GEUS.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 NATUR & MILJØ BEST inddeler automatisk påvirkninger i ”kritiske”, ”måske kritiske” og ”ikke kritiske” påvirkninger.

Denne grovsortering effektiviserer og smidiggør den efterfølgende sagsgang og giver mulighed for, at kommunens medarbejdere hurtigt kan fokusere på problemområderne

ning, når vi skal vurdere, hvilke indvindinger der risikerer at påvirke vandløbsmiljøet negativt.

Uden værktøjet BEST havde vi i kommunen ikke anet, hvor i vandløbet vi skulle kigge efter mulige påvirkninger af nye indvindingstilladelser. Mens vi tidligere, groft sagt, stak tommelfingeren i vejret og gættede ud fra erfaring, hvor problemerne kunne opstå, kan vi nu simulere forskellige påvirkningsscenarier, skrue op og ned for indvindingens størrelse og indrette tilladelsen efter, hvor stor påvirkning man vil acceptere. Alt sammen på en eftermiddag.

Prioritering og præcise beregninger Det gør det nemmere at beskytte naturen, at kommunens faglige medarbejdere i en konkret sagsbehandling kan sætte en specifik grænse for, hvor meget indvindingen må påvirke vandløbene og den våde natur og så gå baglæns og tilpasse indvindingens størrelse og placering til disse krav.

Medarbejderne kan også lægge en række prioriteringskriterier ind i BEST, så små påvirkninger får en grøn farvekode og klares med hurtig sagsbehandling. Eksempelvis kan man udelukke påvirkning på små vandhuller, hvor data peger på, at der ikke er hydraulisk kontakt til grundvandsmagasinet Det smidiggør arbejdet, og frigør ressourcer til de væsentlige sager, der markeres med gul eller rød i BEST.

Faggrupper supplerer hinanden Skanderborg Kommune har selv erfaret, at værktøjet ikke bare muliggør øget kvalitetsstyring af arbejdet, men lige så væsentligt skaber et stærkt samarbejde på tværs af faggrænserne, hvor både grundvands-, natur- og vandløbsmedarbejdere supplerer hinanden i sagsbehandlingen.

BEST er en revolutionerende måde at vurdere påvirkning fra vandindvinding, men det kræver også en dialog i organisationen.

Det er en udfordring at få resultaterne gjort operationelle i forhold til de forskellige faglige vurderinger, der skal foretages, men når den del er diskuteret på plads, er programmet en gevinst for arbejdet.

Medarbejderne har mindst lige så mange faglige diskussioner som før – men både vandløbs- og grundvandsmedarbejdere sætter pris på at have de fælles data at snakke ud fra, fordi de kvalificerer diskussionerne og gør dem konkrete.

Klædt på til dialog Vi ser det som nødvendigt at klæde kommunernes fagmedarbejdere ordentligt på til den opgave, der venter dem – at vurdere indvindingernes konsekvenser på vandmiljøet grundigt, effektivt og ensartet – i fællesskab. Og vores erfaring er, at det kan lade sig gøre, hvis alle relevante fagligheder får mulighed for at spille sammen med de bedst tilgængelige data.

Optimal sagsbehandling i fællesskab med BEST • Grundvandsmedarbejderne laver en sag på en eksisterende eller en ny potentiel boring og foretager en indledende screening, der bortsorterer ikke-kritiske påvirkninger på vandløb og naturområder. Såfremt der er potentielt kritiske påvirkninger, sendes sagen videre • Vandløbs- og naturmedarbejderne kan derefter vurdere via hver deres faglige indgang til platformen, hvorvidt indvindingens konsekvenser er kritiske på netop deres område • Faggrupper diskuterer undervejs de separate og akkumulerede påvirkninger af en given boring eller indvindingstilladelse efter ensartede data og retningslinjer • Resultatet bliver en stringent og ensartet sagsbehandling og øget dialog mellem faggrupper

37

Teknik & Miljø / Juni 2013 NATUR & MILJØ

Fishing Zealand vil trække lystfiskere til Sjælland Nyt projekt inviterer sjællandske kommuner ind i samarbejde om at tiltrække lystfiskere. Målet er forbedret natur, erhvervsudvikling og vækst.

Af | Paul Debois, chefkonsulent, Vordingborg Kommune

38

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 NATUR & MILJØ

Projektet Fishing Zealand handler om at forbedre natur, vandmiljø og fiskemuligheder på Sjælland og Øerne, med henblik på at udvikle sportsfiskeriets potentiale som oplevelseserhverv. Der er altså en forventning om at afbalancere benyttelse og beskyttelse.

Fishing Zealand er startet som et samarbejde mellem Danmarks Sportsfiskerforbund, Odsherred og Vordingborg kommuner. Men det er intensionen at indbyde de øvrige kommuner i Region Sjælland og på sigt alle kommuner på Sjælland til at være del af samarbejdet.

Medlemskommunerne forventes at arbejde for en god vandløbskvalitet med henblik på at forbedre gyde og opvækstbetingelser for ørred, gedde, aborre og øvrige fiskearter. Vandløb, søer, vådområder og kystvande af god kvalitet er afgørende for at sikre et bæredygtigt fiskeri, der vægtes højt af mange indenlandske og udenlandske turister.

Fishing Zealand projektet skal sætte rammen for, hvordan lystfiskerturismen kan tilføre erhvervslivet i lokalområderne langs Sjællands kyststrækninger et nyt indtægtsgrundlag. Erhvervsliv og lokalbefolkning skal involveres i at udvikle nye oplevelsesbaserede økonomier, der tiltrækker lystfiskere og deres familier. Mulighederne for et aktivt liv i vandkanten skal synliggøres og suppleres med tilbud om services og gode oplevelser udbudt af det lokale erhvervsliv.

Sommerhusejerne skal inspireres til at forlænge sæsonen parallelt med, at der fokuseres på at tiltrække og motivere lystfiskerne og deres familier til også at komme i ydersæsoner og til at bruge flere penge på services og oplevelser, når de kommer.

Projektets baggrund Sjælland har mange steder fantastisk fiskevand, og det er der mange, der benytter sig af. Alene på Sjælland vurderes der at være 350.000 mennesker, der fisker mindst én gang pr. år. Dertil kommer udenlandske lystfiskere samt deres venner og familiemedlemmer, der følger i kølvandet. Et forsigtigt skøn lyder på omkring 750.000 personer om året alene relateret direkte eller indirekte til sportsfiskeri.

En rapport fra Fødevareministeriet, ”Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark”, understregede i 2010, at lystfiskerne genererer store værdier. Der var således 3,1 millioner overnatninger i 2008 af

udenlandske turister, der havde fisket i Danmark. Når de danske lystfiskeres forbrug i forbindelse med udøvelse af lystfiskeri lægges sammen med de udenlandske, ender omsætningen på i alt 2,9 milliarder kroner.

Projektet Fishing Zealand er inspireret af det fynske projekt Havørred Fyn, der igennem en længere årrække, har formået at få en årlig investering på fire mio. kr. til at vokse til næsten 40 mio. Projektet tiltrækker især tyske lystfiskere, hvilket de fynske kommuner og turisterhvervet har draget stor fordel af. Projektet på Fyn viser, at lystfiskeriet er millioner af kroner værd.

Indsatsen går her primært på at ophjælpe ørredbestandene ved at lave forbedringer af vandmiljøet.

Fishing Zealand vil dog have sin egen profil, der nok henter inspiration fra Havørred Fyn, men udvikler sig i forhold til sjællandske potentialer og behov.

Alle sjællandske kommuner velkomne Alle kommuner på Sjælland og Øerne kan indgå i projektet ved at leve op til projektets idé og værdigrundlag. Hver kommune bidrager til projektet til medfinansiering (kontingent), markedsføring og forskellige aktiviteter.

En forudsætning for at deltage er, at den pågældende kommune har dannet minimum en erhvervsklynge med minimum fem deltagende virksomheder – med henblik på at skabe produktudvikling direkte relateret til Fishing Zealand. Relevante virksomheder kan være alt fra kulturinstitutioner, gallerier, restauranter, oplevelsesparker, havne, fiskeforretninger, bryggerier, turguides, sommerhusudlejere, campingpladser, cykeludlejning, bådudlejning, grejbutikker etc.

Til efteråret er der etableret en Fishing Zealand hjemmeside, og primo 2014 forventes interesserede kommuner at tilslutte sig projektet. Hvis der indledningsvis sker tilslutning fra tre-fire andre kommuner vil projektet have en god fremdrift.

Fishing Zealand er i startfasen organiseret med en politisk styregruppe og en projektgruppe. Projektet igangsættes ultimo 2013 og afsluttes ultimo 2016, hvorefter det overgår til drift.

Hvad får kommunerne ud af at tilslutte sig Fishing Zealand?

• Samarbejde om udvikling af vandløbsog naturpotentialerne i kommunen til gavn for natur -, friluftsliv –, fisketuris-

me og anden turismeudvikling.

• Branding som en friluftsorienteret, miljøbevidst kommune • Eksponering via www.fishingzealand. com på dansk, tysk og engelsk • Eksponering i Fishing Zealand film på dansk, tysk og engelsk • Eksponering i danske samt udenlandske medier • Inkludering i Fishing Zealand app på dansk, tysk og engelsk • En samlet platform til at udvikle og promovere frivilligt foreningsarbejde

Fishing Zealands forventede resultater: Mindst én erhvervsklynger i hver deltagende kommune med minimum fem virksomheder og inden udgangen af 2013 er der udviklet og afprøvet mindst fire nye produkter og services i hver erhvervsklynge Inden udgangen af 2013 er der skabt én ny arbejdsplads, og inden udgangen af 2014 er der skabt yderligere fem nye arbejdspladser i hver kommune.

Inden udgangen af 2016 kan minimum 50.000 overnatninger tilskrives sportsfiskerturister, dvs. en stigning på 7 % på Sjælland og øerne.

Sjælland bliver førende destination for kystfiskeri med en meromsætning på min.

22 mio. kr.

Inden udgangen af 2015, er der skabt forbedret natur og miljøkvalitet i et antal søer og vandløb svarende til omfanget i vandplanerne og gennemført yderligere en til to tiltag, der forbedrer gydemulighederne for ørred, gedde eller aborre.

Bedre tilgængelighed to steder i hver kommune, ligesom der er udpeget og forberedt mindst et sted til handicappede sportsfiskere.

Inden udgangen af 2016 er der skabt en underafdeling målrettet unge i sportsfiskerforeningerne og 15 nye unge indmeldt i en sportsfiskerforening i hver deltagende kommune.

Inden udgangen af 2013 er www.fishingzealand.com etableret.

Publicering af mindst 12 artikler relateret direkte til projektet i nationale og internationale medier hvert år til og med år 2016.

Inden udgangen af 2014 er der produceret tre film.

Inden udgangen af 2016 er der etableret en årlig konkurrence der tiltrækker sig international opmærksomhed.

Flere gydende ørreder i vandløb.

Stor overlevelse af fiskebestande i saltvand.

39

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 ledelse

Tre Trendenser vi skal kende Udviklingskonsulenter skal vide noget og møde kommuners udfordringer ligepå. Årets Trendenser udstikker retningen.

Af | Kim Christophersen, formand for ffUK – Foreningen for Udviklingskonsulenter

Som udviklingskonsulenter i den mest borgernære del af det offentlige Danmark har ffUK et stærkt blik for, hvad der er behov for i en mere praksisnær optik end det øvrige batteri af meningsdannere.

Derfor er ffUK drivende i at få spottet det kommende års Trendenser i den kommunale sektor. Vi undersøger det sammen med gode partnere, som sørger for, at Trendenserne er underbygget af både interviews og statistik.

Trendens 2013 er: • Præcisering af de kommunale kerneopgaver • På vej mod gevinstrealisering - Stop Idéspildet • Win/win/win - samarbejde i nye konstruktioner De tre Trendenser afspejler helt klart den samfundsudvikling, som kommunerne er en del af. Der er et stort pres på at få leveret resultater med en stram økonomi. Derfor er de to første Trendenser også klare fokuseringsstrategier.

Samtidig viser den tredje Trendens, at der er et stort behov for at finde nye veje til innovation. Derfor har vi behov for at åbne den offentlige service mod omverdenen og dermed udfordre fagligheder gennem ny samarbejder.

40

Hvad ved vi?

Trendenserne er et klart billede af, at udviklingskonsulenter skal hjælpe kommunerne på vej mod en udvikling, hvor der er samspil mellem effektivisering og innovation. Derfor skal konsulenter slå på argumenter fra de enkelte Trendenser: Præcisering af de kommunale kerneopgaver Her er der tale om en lokal aktion i forhold til den diskussion, der er oppe om afbureaukratisering. Afbureaukratisering i klassisk forstand kommer ikke til at ske, men vi kan selv fokusere på de ydelser, vi skal levere, og dermed hvilket bureaukrati, der skal understøtte det - hverken for meget eller for lidt.

Der er helt klart en søgen efter kerneopgaverne, da man har mange fagligheder, som bliver udfordret af fokuseringen på kerneopgaverne.

På vej mod gevinstrealisering - Stop idéspildet Accepten er, at stram styring af de offentlige udgifter kommer til at være mantraet mange år endnu, og derfor er vi nødt til at få gevinsterne hjemtaget.

Gevinstrealisering kommer hurtigt til at fokusere på en opfølgning på business cases, men her skal man være mere årvågen for, at der kommer stigende fokus på at høste gevinster forlods. Dermed bliver gevinstrealiseringen i højere grad et ledelsesfokus i stedet for et fagperson/konsulentfokus.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 ledelse

Win/win/win- samarbejde i nye konstruktioner Vi gider ikke længere snakke om, hvordan vi kan få frivillige til at hjælpe. Men vi vil rigtig gerne snakke om, hvordan vi kan aktivere alle potentielle ressourcer i det nære område. Og der er tale om alle niveauer. Fra det helt nære og til de store tværgående satsninger.

Og det er en Trendens, som allerede er aktiv. Finalisterne i KLs innovationspriser var alle båret af samarbejde ud over den klassiske tilgang. Det betyder også, at vi skal væk fra at tale om, at nogen skal overtage, men tværtimod tale om, hvordan vi åbner hinandens verdener, så vi kan skabe nye samarbejder til gavn for hele samfundet.

Her er der behov at have boundary spanners, der kan sørge for, at alle aktører bliver taget lige seriøst, og at der ikke er en kommunal forforståelse for, hvordan opgaven skal håndteres. Særligt her vil det være vigtigt, at konsulenterne bidrager i udviklingen.

Med den viden på blokken, så handler det også om, at det skal omsættes til mere konkrete udtryk. Derfor opfordrer jeg alle ffUK til, at diskussionen af Trendenserne også tager et lokalt afsæt. Så tryk den lokale udviklingskonsulent på maven, så skal de nok hjælpe organisationen videre med at leve op til Trendens 2013.

Have & Landskab

2013 SLAgeLSe 28.-30. AUgUSt 2013 Besøg årets største udstilling for fagfolk inden for have, park og landskab

a r r a n gø r e r:

Danske Anlægsgartnere Skov og Landskab Maskinleverandørerne Park, Vej og Anlæg Danske Planteskoler

Følg os på Facebook.com/HaveogLandskab

Læs alt om udstillingen på

www.hl13.dk

HAVE & LANDSKAB

Udstillingen finder sted på Selandia – Jernbjerggården, C.A. Olesensvej, Slagelse

2 013

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 ledelse

Frivillighed og grøn omstilling på det tekniske område Kommuner skal arbejde i kaos og turde slippe kontrollen for at indfri potentialet i borgernes frivillige arbejde for grøn omstilling.

Af | Synnøve Kjærland, projektleder, og Susanne Krawack, chefkonsulent, CONCITO

Mange kommuner har i deres strategier og planer indskrevet ambitiøse målsætninger om at reducere den samlede klima og miljøbelastning i deres kommune. Kommunernes rolle netop i forhold til konkrete målsætninger er overordentligt vigtigt, da det, der sker på statsligt niveau, langt fra er tilstrækkeligt for at nå de nødvendige reduktionsmål for CO2 og andre drivhusgasser. Den kommunale økonomi er under pres, og sammenholdt med en stadig større efterspørgselen efter ydelser på det tekniske området er gode råd dyre.

Hvordan tænke nyt for at styrke den grønne omstilling og samtidig inddrage borgerne i processen?

Det frivillige potentiale I 2009 var 1,5 millioner danskere engageret i frivilligt arbejde. De områder, hvor flest frivillige yder en indsats, er i de lokale sportsklubber, kulturlivet, på socialområdet og lokalsamfundet generelt.

Frivillige tilknyttet de kommunale teknik- og miljøforvaltninger ses stadig relativt sjældent. Sammenholdt med kommunale mål og strategier i forhold til klima og bæredygtighed er der derfor givetvis et ret stort potentiale at hente i forhold til at engagere frivillige netop i disse forvaltninger.

At arbejde med frivillige kræver ledelse og ressourcer, og det er derfor ret væsentligt, at man lægger klare mål og strategier både i forhold til hvilke opgaver, man ønsker at engagere de frivillige i, samt på hvilken måde dette kan ske. Et godt sted at starte er, at gå i dialog med andre forvaltninger i kommunen, som allerede har gjort sig konkrete og solide erfaringer med frivilligt arbejde, og lære af deres erfaringer.

Eksempler Der er en række initiativer med udgangspunkt i klima - og bæredygtighedsdagsordenen som er drevet af frivillighed. Her er et par eksempler på sådanne initiativer: Fødevarefællesskabet: I 2008 etablerede en ildsjæl Københavns Fødevarefællesskab. Formålet er at give mange mennesker adgang til økologiske, velsmagende, lokalt producerede, bæredygtige og sæsonbestemte fødevarer. Siden er der skudt mange lokaler afdelinger op – både i København og i andre dele af Danmark. Fødevarefællesskaberne er drevet af frivillighed, og belønningen for medlemmerne er billigere, økologiske lokal producerede grøntsager. Kunderne er både medlemmer, medarbejdere og medejere. Den lokale forankring er essentiel, da fødevarefællesskabets medlemmer i høj grad engageres pga. den lokale forankring, hvor man møder og arbejder sammen med andre fra ens lokalmiljø.

Fødevarefællesskaberne er et godt eksempel på et ’bottom up’ projekt hvor en ildsjæls vision har skabt en så stærk genklang hos andre, at en idé er blevet til et projekt, hvor tusinde af mennesker er engageret på frivillig basis.

CONCITOs Klimaambassade Klimaambassaden er den grønne tænketank CONCITO´S formidlingsplatform for børn og unge. Klimaambassadens ’rygrad’ er et netværk af unge frivillige, som arbejder som undervisere på forskellige gratis projekter med fokus på klima og bæredygtighed i skoler, efterskoler og gymnasier. Klimaambassaden bookes direkte af lærere på enkelte skoler, men samarbejder også med kommuner om projekter, hvor kommunerne selv har mål og strategier på området,

Skoleelever fra Randersgade Skole interviewer klimakommissæren som en del af Klimaambassadens klimaprojekt Foto: Johan Scheller

42

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 ledelse

Et hold Klimaambassadører klar til aktion. Foto: Synnøve Kjærland

men ikke selv ressourcer til at løfte projekterne. Klimaambassaden samarbejder også med tekniske forvaltninger i kommuner, som ønsker en højere grad af borgeroplysninger om tiltag og projekter initieret af de tekniske forvaltninger, og som har udset sig skoleeleverne som målgruppe.

Klimaambassaden er et eksempel på, hvordan frivillig arbejdskraft tilbydes via en organisation, som påtager sig ledelsesopgaven af de frivillige, og hvor indsatsen udfylder et behov eller supplerer med tilbud, som kommunen eller de enkelte skoler ikke selv har ressourcer til at løse.

Bæredygtige landsbyer Føns i Middelfart og Ødis i Kolding er begge eksempler på landsbyer, hvor beboerne er aktive for at fastholde en levende landsby med en klar bæredygtighedsprofil. I Føns har man arbejdet med at etablere en fælles vindmølle og solceller samt i samarbejde med kommunen at etablere lokal fjervarmeforsyning. På transportområdet har landsbyen en elbil som delebil og har etableret en samkørselsordning, så man kan reducere bilkørsel.

Disse projekter er gennemført i samarbejde mellem de aktive frivillige i landsbyen og kommunen. Kommunen bruger samarbejdet til at afprøve en række initiativer i en landsby, hvor der er et netværk af frivillige. De aktive i landsbyen initierer også selv ideer, som kommunen arbejder med på. Eksterne midler fra puljer og forskningsprojekter er medvirkende til at en del af disse projekter kan gennemføres.

Føns, Ødis og mange andre landsbyer er eksempler på, at samspillet mellem de aktive borgere og de offentlige forvaltninger kan blive en dynamisk drivkraft i en forandringsproces.

Og hvad kan vi så lære af det?

Som udgangspunkt skal man ikke forvente at brugen af frivillige på det tekniske område vil skabe hurtige besparelser. Drivkraften hos de frivillige er oftest at få indflydelse, medejerskab og at forandre deres egne omgivelser på en måde, der giver mening for dem.

Inden man engagerer frivillige, er det derfor væsentligt at tænke over følgende:

Klimaambassadør i aktion

• Vil man selv rekruttere de frivillige eller indgå et samarbejde med en organisation, som rekrutterer dem? De to strategier kræver forskellige former for ledelse og opfølgning.

• Vil man arbejde ’top down’ ved at sætte klare rammer for, hvordan de frivillige skal arbejde eller slippe tøjlerne og lade de frivillige selv definere rammer og strategi (bottom up)? En ’top down’ strategi er nemmere at lede, men kan være begrænsende for kreativitet og nytænkning. I en bottom up strategi skal man være klar til i højere grad at slippe tøjlerne og kontrollen.

• Behov for ledelse og anerkendelse er væsentligt for at fastholde frivilliges engagement. Man skal være bevidst om faren for et stort videnstab ved arbejde med frivillige, da udskiftningen kan være stor.

Et godt sted at starte er på områder, hvor man vil skabe en reel forandring sammen med borgerne. I processen skal man arbejde med kaos, og som forvaltning turde slippe kontrollen for at kunne opnå nye og andre resultater. Øvelsen er, at identificere de områder, hvor de frivilliges engagement kan bidrage med en ekstra dimension eller løse konkrete opgaver, som i dag ikke bliver løst. For at kunne gennemføre en reel grøn omstilling skal borgerne med.

At arbejde med frivillige kræver ledelse og ressourcer, og det er derfor ret væsentligt, at man lægger klare mål og strategier både i forhold til hvilke opgaver, man ønsker at engagere de frivillige i, samt på hvilken måde dette kan ske.

43

ÅRSMØDE

KTC2013 ALLIANCER & SAMSPIL

KTC ÅRSMØDE 2013

ALLIANCER OG SAMSPIL – MEN MED HVEM?

MUSIKHUSET ESBJERG 19. & 20. SEPTEMBER

Alliancer og samspil - men med hvem?

Kommunerne må med den unikke forbindelse til det lokale finde nye måder at give de lokale fællesskaber indflydelse og medansvar.

Der skal opfindes nye måder at levere ydelser og service i samspil med civilsamfundet.

Hvem bakker op om kommunestyret? Hvem er positive overfor kommunens lokale rolle? Hvem skal vi samarbejde med i fremtiden? Hvordan kan vi inddrage borgerne, virksomheder og organisationer på en måde, så de i meget højere grad selv tager ansvar for løsningerne?

Teknik- og Miljøforvaltningerne har i det daglige hundredevis af kontakter til borgere og virksomheder. Hvordan gør vi det bedst?

KTC inviterer dig til at medvirke til at sætte retningen for omstillingen af teknik- og miljøsektoren, når foreningen d. 19. og 20. september 2013 rusker op i fortiden og sætter retning for fremtiden.

Hvordan tænker vi kommunen i fremtiden – hvilke opgaver løses – og af hvem?

Skal vi rystes – og rustes? – og af hvem?

Hvordan giver kommunerne plads og rum til andre aktører – og hvad med styring og kvalitet i opgaveløsningen?

Hvordan kan vi optimere vores kompetencer og være proaktive i forhold til fremtidens tekniske sektor?

Hvilke nye arbejdsformer og ledelsesværktøjer skal i spil, hvis vi vil gå forrest i udviklingen af åben dialog mellem kommunen og civilsamfundet?

Sæt kryds i kalenderen allerede nu!

KTC årsmøde 2013 19. og 20. september i Musikhuset i Esbjerg

Netværk, redskaber og konkret udbytte af andres erfaringer er gevinsten ved at deltage i KTC’s årsmøde.

Tilmelding foretages på www.ktc.dk

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 ledelse

Fra svensknøgle til facility management En diplomuddannelse i teknisk vedligehold har givet VVS-tekniker Esben Stavnsbo Sørensen værktøjer til at deltage i den strategiske planlægning af Herning Kommunes ejendomsvedligehold.

Af | Joel Goodstein, freelance journalist

Esben Stavnsbo Sørensens værktøjskasse er begyndt at samle støv.

Tidligere var VVS-teknikeren jævnligt ude på Herning Kommunes institutioner og hjælpe til med at løse tekniske problemer. Men i dag foregår hjælpen mere på distance og uden værktøj i hænderne.

- Mit ansvar er de tekniske installationer og prioriteringen af midlerne til vedligehold.

Alt fra ventilation og elevatorer til vandrør og alt andet inden for vvs, el, vand, varme og køling. Min opgave er at være livline for pedellerne. Men i dag foregår det mere på distancen, og vi bruger i højere grad håndværkere til de rent tekniske opgaver, siger Esben Stavnsbo Sørensen.

Til daglig arbejder han i Herning Kommunes forvaltning for teknik og miljø i Team Vedligehold under Center for Ejendomme, Veje og Administration. Her har han ansvar for de tekniske installationer i kommunens ejendomme, i alt omkring 450.000 kvadratmeter – på skoler, plejehjem, daginstitutioner og specialinstitutioner.

Et stort projekt har været at skabe et bedre indeklima på kommunens skoler, hvor der i mange klasselokaler er konstateret et for højt CO2-niveau. Det har medført påbud fra Arbejdstilsynet. Esben Stavnsbo Søren-

46

sen har fungeret som bygherrerådgiver for skoleforvaltningen ved udskiftningen af skolernes ventilation for at kunne nedbringe CO2-niveauet. Der er brugt mange millioner kroner de seneste par år på netop den opgave.

- I den slags projekter står vi som bygherrer, og jeg har været tovholder i forhold til både praktiske løsninger, det administrative og selve udbuddet, fortæller han.

Leverandør af facility management I dag er det tekniske, driftsmæssige og økonomiske ansvar splittet op i kommunen. Det er de enkelte forvaltninger, som har det økonomiske ansvar for indvendigt bygningsvedligehold og forsyningsomkostninger, mens Center for Ejendomme har det økonomiske ansvar for teknisk og udvendigt vedligehold.

På sigt vil Kommunale Ejendomme gerne blive en egentlig facility managementleverandør til kommunens institutioner. En model kunne være, at ejendomscentret blev ejer af bygningerne og lejede dem ud til forvaltningerne.

- Facility management leverer de ydelser, som ikke er kerneområder. Som ejendomscenter vil vi gerne udvide vores ansvar og opgaver til at omfatte mere end teknisk og udvendigt vedligehold, men bl. a. også sikre optimal udnyttelse af kommunens kvadratmeter ved at arbejde med space management samt andre ikke-kerneydelser.

I dag har forvaltningerne – som bygningsejere - det økonomiske ansvar for alt andet end vedligeholdelse af tag/fag og tekni-

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 ledelse

ske installationer, siger Esben Stavnsbo Sørensen.

Kommunale Ejendomme lægger op til en ny konstruktion, hvor et Ejendoms Center bl.a. overtager det praktiske, planlægningsmæssige og økonomiske ansvar for vedligehold og energioptimeringer på kommunens institutioner.

- I dag skal vi komme med forslagene, og forvaltningerne skal finde pengene, siger Esben Stavnsbo Sørensen.

Der vil fremover blive brug for at tænke endnu mere helhedsorienteret, så vedligehold og energioptimeringer går hånd i hånd - både af hensyn til miljø og økonomi.

- I vores center har jeg et par kollegaer, som hjælper institutionerne med energiop-

timeringer. Herning er jo en grøn kommune, vi er en del af Green City og har en kurveknækkeraftale. Så vi er alle sammen forpligtet til at tænke i energi og miljø i så høj grad som mulig, siger han.

Kontakt til 100 pedeller Den mere helhedsorienterede tilgang har påvirket Esben Stavnsbo Sørensens arbejdsområder og ansvar, som har udviklet og udvidet sig. Svensknøglen er ikke så tit i brug; i stedet er hans rolle blevet mere administrativ, koordinerende og planlæggende.

Derfor opstod et ønske hos ham om mere uddannelse for bedre at kunne varetage de nye opgaver og ansvarsområder.

- Jeg har deltaget i flere endagskurser, blandt andet hos leverandører, men synes jeg havde brug for mere overordnede redskaber, en slags overbygning på min oprindelige vvs-uddannelse. Jeg havde brug for at fordybe mig mere i planlægningen af teknisk vedligehold og at blive opgraderet på både ledelse og personaleledelse. Jeg har kontakt med omkring 100 pedeller på kommunens institutioner, så der er meget personlig kontakt, planlægning og koordinering, fortæller han.

- Uddannelse er en god måde at få noget ekstra som kommunal medarbejder, når der ikke er så mange lønkroner at forhandle om. Jeg får løftet mine kompetencer fra de rent tekniske områder til at kunne deltage i opgaver inden for strategisk planlægning og det videre arbejde med at udvikle vores facility management-ydelser. Her viste diplomuddannelsen i teknisk vedligehold på Center for Drift og Vedligehold sig at være et godt valg, både inden for vedligehold og energiområdet, siger Esben Stavnsbo Sørensen.

På uddannelsen gennemgik Esben Stavnsbo Sørensen blandt andet et modul i energi og miljø. Her blev han indført i de mere overordnede principper for kommunernes energi- og miljøindsats.

- Der blev undervist i blandt andet planloven og grønne regnskaber. Fra de rent praktiske tekniske løsninger som jeg startede med, har jeg nu fået et meget mere overordnet og helhedsorienteret blik på de opgaver, vi løser i de kommunale ejendomme, fortæller han.

Gøre det vi er bedst til En status som leverandør af facility management ligger godt i forlængelsen af hans diplomuddannelse. Esben Stavnsbo Sørensen og kollegaerne skal til at implementere et egentlig facility management-system, såkaldt Computer-Aided Facility Management – CAFM – som han stiftede bekendtskab med under sin diplomuddannelse.

Et sådant system med tekniske data og bygningsdata skal også understøtte et mere systematisk og planlagt vedligehold af de kommunale ejendomme.

- Vi har haft meget akut vedligehold, men ønsker en strategi som indebærer mere planlagt vedligehold. Til den opgave har vi brug for et system med alle relevante data, som kan hjælpe og understøtte planlægningen. I en undersøgelse, jeg lavede under uddannelsen, er det akutte og planlagte vedligehold sammenlignet på tre skoler, og det viste sig, at der er en økonomisk gevinst ved at minimere det akutte vedligehold, siger Esben Stavnsbo Sørensen.

At samle planlægning, vedligehold, teknik og energimæssig optimering i én afdeling, som også har det økonomiske ansvar, vil give større overblik, motivation og bedre mulighed for budgetmæssig planlægning og prioritering, lyder ræsonnementet.

- I virkeligheden handler det om, at alle i kommunen skal gøre det, de er bedst til.

Lærere og pædagoger skal undervise og tage sig af børnene, og vi skal have praktisk og økonomisk ansvar for teknik, vedligehold og energioptimeringer, siger Esben Stavnsbo Sørensen.

Uddannelse er en god måde at få noget ekstra som kommunal medarbejder, mener VVS-tekniker Esben Stavnsbo Sørensen, der har gennemgået en diplomuddannelse i teknisk vedligehold.

Foto: Lars Rønbøg

47

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 byg & bolig

DABYFO årsmøde:

Oprydning på byggesagsområdet Byggesagsområdet er en kerneopgave for kommunerne af hensyn til planlægning og byudvikling. Området skal ikke være udgangspunkt for konkurrence mellem kommunerne. Sådan lød budskabet fra de kommunale repræsentanter på DABYFOs årsmøde.

Af | Michael Nørgaard, cand. techn. soc., fagskribent

Sagsbehandlingstider og byggesagsgebyrer kan traditionen tro sætte gang i debatten, når byggeriets parter mødes. Således også på DABYFOs årsmøde i Næstved i maj, hvor området og i særdeleshed centralisering af byggesagsbehandling og etablering af større tværkommunale centre, hvor byggesagsbehandlingen skal varetages, var på dagsordnen.

Debatten er særligt aktualiseret af regeringens vækstplan, hvor der fokuseres på gebyrer, sagsbehandlingstider og effektivisering. Ifølge vækstplanen vil regeringen i en kommende ”Byggepolitisk Strategi” se på mulighederne for at omorganisere byggesagsbehandlingen, f.eks. ved at etablere ”større tværkommunale centre med mulighed for at samle ensartede sager i samme center”.

Der er et paradigmeskifte på vej på byggesagsområdet, hvor vi skal blive bedre til at navigere rundt i krydsfeltet mellem de mange hensyn; vi skal være mere orienterede mod processen end mod den tekniske sagsbehandling.

48

Tid og pris Den helt store udfordring er de forskelle i sagsbehandlingstider og byggesagsgebyrer, som bygherrer oplever på tværs af landet.

Og dette var naturligt i centrum for repræsentanterne fra Dansk Byggeri og Dansk Industri, der fokuserede på, at forholdene skal være ens på tværs af kommunegrænserne.

- Vi anerkender, at det kan være kompliceret i kommunerne, men fokuserer man nu på de rigtige ting, når man skal styre service, spurgte erhvervspolitisk chef Torben Liborius, Dansk Byggeri. Han ser gerne, at der etableres centre, hvis det kan sikre mere ensartet sagsbehandling og nævnte et eksempel, hvor byggesagsgebyret i to angiveligt ens sager kostede henholdsvis 31.000 kr. og 115.000 kr.

Torben Liborius signalerede også, at formen – centralisering eller ej - ikke er afgørende, men løsningen og effektiviseringen er det afgørende.

Branchedirektør Elly Kjems Hove, Dansk Industri, pegede på, at bygherrerne arbejder på et internationalt marked, og at betingelserne for byggeriet også spiller ind på valg af lokalisering. Også derfor er er sagsbehandlingstider og gebyrer vigtige.

Et paradigmeskifte Og forandringer skal der ske, også ifølge DABYFO-formand Mikael Kjær-Jensen: - Der er et paradigmeskifte på vej på byggesagsområdet, hvor vi skal blive bedre

til at navigere rundt i krydsfeltet mellem de mange hensyn; vi skal være mere orienterede mod processen end mod den tekniske sagsbehandling. Det betyder også, at vi har brug for andre kompetencer og nye typer af medarbejdere, sagde han og pegede på, at reglerne på byggesagsområdet er et kludetæppe med 22 love, der gør det unødigt tidskrævende både at ansøge og behandle sagerne.

Lisbeth Erreboe Svendsen fra Danske Planchefer udtrykte i sit indlæg bekymring for, om ny lovgivning og en centralisering af byggesagsbehandlingen vil trække byggeområdet og planområdet fra hinanden.

- Vi har i dag et lovområde med detailregulering, der er så kompliceret, at vi næsten ikke selv kan finde rundt i det. Det skal i fokus, at kommunerne har legale interesser i at regulere, hvordan byerne udvikler sig, sagde Lisbeth Erreboe Svendsen, der kunne forestille sig, at den tekniske del af byggesagsbehandlingen kunne privatiseres efter en form for autorisationsordning.

Afdelingsleder Hans Eghøj, Herning Kommune, tog afsæt i, at Herning Kommune er nr. 1, når det gælder erhvervsvenlighed, men understregede, at hvis kommunerne skal konkurrere, så skal det være på service og lokalt engagement og ikke på gradbøjning af love og regler. Byggesagsbehandling hænger tæt sammen med den lokale planlægning, og derfor er centralisering ikke løsningen ifølge ham.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 byg & bolig

Byggesagsområdet er ikke en konkurrence Fra KTC-formand Torben Nøhr lød budskabet, at byggesagsområdet ikke er en konkurrence mellem kommunerne.

- Vi har ikke brug for forskellige gebyrer og forskellighed i sagsbehandlingen mellem kommunerne, men for lokal og forskellig planlægning og byudvikling, lød det fra Torben Nøhr.

- I det perspektiv er byggesagsbehandlingen en kommunal kerneopgave, der helt naturligt ligger i kommunerne. Vi er ikke bedre end nabo-kommunerne, og vi bør i kommunerne være mere enige indbyrdes.

Lad os gerne få ensartethed på gebyrer og teknisk sagsbehandling, fortsatte han og tilføjede, at kommunerne bør stile mod at være ens, selvom der er store frihedsgrader.

Forhåndsdialog Fra deltagerne blev givet mange eksempler på de mange forhold, der har betydning for sagsforløb. Det kan være komplicerede forhold på andre fagområder eller lokale forhold, der spiller ind. Og fra flere sider blev nævnt, at forhåndsdialog i forbindelse

med sagerne er altafgørende. Det kan sikre, at ansøgningsmaterialet er tilstrækkeligt, og forventninger til tid og sagsforløb kan afstemmes. Også når byggeriets parter mødes, fremmer samtale forståelsen, og der var generelt en fælles indstilling til dialog.

Digitalisering Digitalisering blev også vendt i debatten.

- Vi må også tage afsæt i, at vi bliver færre til at løse opgaverne, og derfor må vi se på, om vi kan løse opgaverne på en anden måde og fokusere på det helt centrale i opgaven, vurderede DABYFO-formand Mikael Kjær-Jensen.

Digitalisering er et perspektiv på dette, hvor en vigtig pointe er, at digitalisering skal følges med forenkling. Det er ikke ambitiøst nok at sætte strøm til den nuværende byggesagsbehandling, var vurderingen.

Fra alle sider blev peget på, at oprydning i love og regler er en forudsætning, og at dialogen skal fortsættes som udgangspunkt for udvikling på området.

Torben Liborius, Dansk Byggeri, konkluderede, at der skal ryddes op i lovkomplekset.

- Cirklen skal være større og området skal tænkes sammen med anden lovgivning, lød budskabet.

Meget tyder på, at der kommer til at ske noget. I øjeblikket ligger der et lovforslag om, at byggesagsgebyrer skal opkræves efter tidsforbrug, undtagen når det drejer sig om mindre bygninger. Udmeldingerne i vækstplanen peger også på, at arbejdet med en ”Byggepolitisk Strategi” skal i gang.

Oprydning og dialog Moderator Thomas Larsen konkluderede, at der syntes at være bred vilje til at komme videre og inviterede panelet til at overveje, hvordan man kommer videre.

Paneldebat på DABYFOs årsmøde med DABYFO-formand Mikael Kjær-Jensen, afdelingsleder Hans Eghøj, Herning Kommune, Lisbeth Erreboe Svendsen, Danske Planchefer, erhvervspolitisk chef Torben Liborius, Dansk Byggeri, og branchedirektør Elly Kjems Hove Dansk Industri; debatten blev styret af journalist Thomas Larsen.

49

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 byg & bolig

De gode grønne løsninger giver mere velfærd Hvis man kombinerer anbefalingerne fra Det Miljøøkonomiske Råd og Regeringens Vækst Team og graver et par spadestik dybere, vil man opdage, at der arbejdes med energiprojekter med både god og dårlig samfundsøkonomi.

Af | Anders Dyrelund, markedschef, Rambøll Energi

50

Det Miljøøkonomiske Råd har i sin årsrapport set på energiaftalen fra marts 2012 og advaret mod, at aftalen kan sætte gang i ”urentable grønne energiinvesteringer”. Rådet anbefaler, at man fokuserer på målsætningen om at spare CO2 udenfor kvotemarkedet og lader EU’s kvotemarked om resten. Samtidig anbefaler Regeringens Vækstteam for Energi og Klima i en ny rapport at sætte gang i grønne løsninger, som vil skabe vækst og eksport. Det har skabt debat om klimainvesteringer og usikkerhed om de energipolitiske målsætninger. Desværre kan det komme til at sinke rentable investeringer, som står i kø i kommunerne.

Energiaftalens langsigtede perspektiv er ifølge Martin Lidegaard en forsikringspræmie mod høje priser på fossile brændsler på lang sigt. Der er desuden politisk enighed om, at vi skal nå de energipolitiske mål på en samfundsøkonomisk, miljømæssig og social bæredygtig måde for ikke at miste konkurrenceevne og velfærd.

Det bliver en enorm udfordring, ikke mindst for kommunerne.

• Vi skal arbejde endnu mere på tværs af kommunegrænser og sektorer for at fremme de samfundsøkonomisk fordelagtige grønne løsninger med stor beskæftigelseseffekt, eksempelvis ved skift fra større gaskedler til fjernvarme • Vi skal begrænse de urentable løsninger og specielt dem indenfor kvote-

markedet, som har stor importandel, eksempelvis solceller Begge dele gir’ flere penge i samfundets kasse og dermed flere penge til velfærd.

Det Miljøøkonomiske Råds hovedbudskab er, at man bør koncentrere sig om økonomisk fordelagtige løsninger i det ikke kvoteregulerede marked: ”trafik, landbrug og individuel opvarmning af boliger” og lade EU’s kvotemarked om resten. Det bliver svært med trafik og landbrug, men let for boligerne. Elforbruget og halvdelen af varmen til boligerne, der kommer fra fjernvarme, er jo allerede kvotereguleret, og resten af varmen er på vej ind i kvotemarkedet med fjernvarme i byerne og varmepumper i spredt bebyggelse.

Hovedbudskabet fra Regeringens Vækstteam er, at vi ud over samfundsøkonomien også bør se på løsningernes importandel, den indenlandske beskæftigelse og betydning for eksportindustrien.

Hvis man kombinerer anbefalingerne fra Det Miljøøkonomiske Råd og Regeringens Vækst Team og graver et par spadestik dybere, leder det frem til flere grønne tiltag.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 byg & bolig

Energiaftalens langsigtede perspektiv er ifølge Martin Lidegaard en forsikringspræmie mod høje priser på fossile brændsler på lang sigt. Der er desuden politisk enighed om, at vi skal nå de energipolitiske mål på en samfundsøkonomisk, miljømæssig og social bæredygtig måde for ikke at miste konkurrenceevne og velfærd.

Hvilke investeringer er grønne?

Første spadestik kunne være at analysere samfundsøkonomi, vækst og eksportpotentiale i de igangværende klimainvesteringer. Man vil opdage, at der arbejdes med energiprojekter med både god og dårlig samfundsøkonomi. Skift fra gas til fjernvarme i tæt bebyggelse har eksempelvis god samfundsøkonomi og eksportpotentiale, medens solceller på tagene har dårlig samfundsøkonomi og stor importandel.

Ydermere vil tilslutning til fjernvarmen reducere CO2 uden for kvotemarkedet, medens solceller er inden for kvotemarkedet og derfor ifølge Det Miljøøkonomiske Råd burde nedprioriteres.

Det vil også være interessant at se, hvordan man bedst bruger de ekstra penge, der er sat af på kommunernes klimabudgetter helt på tværs af sektorer. Skal man stoppe dræningen af tørvejorde, som sparer klimagas uden for kvotemarkedet, eller skal man fordyre byggeriet unødigt indenfor kvotemarkedet?

Ligeledes vil det være interessant at gennemgå afholdte klimaprojekter. Var det et godt demonstrationsprojekt med potentiale, eller var det et projekt, som ikke bør gentages?

Bygningsreglementet (BR) er på tværs Det næste og vigtigste spadestik kunne være at afdække de regulativer og beslutningsprocesser, der blokerer for de gode investeringer og fremmer de dårlige. Man skal ikke grave længe, før end interessante blokeringer og paradokser kommer for dagen.

Selv om der konverteres flittigt til fjernvarme, er der mange blokeringer, som udskyder rentable projekter eller leder til fejlinvesteringer. Det skyldes bl.a., at Folketinget reelt har frataget kommunerne væsentlige styringsmidler indenfor energiområdet.

Det er et paradoks, at BR’s energibestemmelser i praksis viser sig at virke i strid med EU-direktiverne og Varmeforsyningsloven, ligesom de undergraver kommunernes

planlægning. BR stiller eksempelvis krav om ekstra investeringer, som har en forrentning på ca. 0 % mod kravet på 5 % svarende til en CO2-pris på flere tusinde kroner pr. ton.

BR giver endda med centralt fastsatte regler bygherren incitamenter til at fravælge de løsninger, der er fundet samfundsøkonomisk fordelagtige i kommunernes varmeplanlægning.

Desuden tvinger BR ofte bygherren til at investere i solceller eller vindmøller på matriklerne, uanset det er samfundsøkonomisk urentabelt og problematisk ud fra hensynet til arkitektur og anden brug af tagfladerne. Det betyder flere energiudgifter og færre penge til velfærd.

Et andet paradoks er samfundsøkonomisk urentable energiprojekter, som finansieres af offentlige eller halvoffentlige midler. Det skader vores velfærd i dobbelt forstand, og det giver en dårlig signalværdi.

Et tredje paradoks er, at private virksomheder for at få en høj score på energiklasse bygningscertificering, forledes til at bruge penge på ikke bæredygtige projekter, fordi certificeringssystemer og BR tager udgangspunkt i misvisende centralt fastsatte nøgletal frem for økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed baseret på lokale forhold.

Man ser endog eksempler på, at en bygherre investerer i tilsyneladende grønne energiløsninger, som ved nærmere eftersyn viser sig at have negativ indvirkning på både samfundsøkonomien og lokalsamfundets økonomi. Med andre ord: naboernes el- og varmeregning stiger, fordi bygherren foretrækker matrikelløsninger frem for at bakke op om de fælles lokale løsninger i kommunen.

Eksportpotentialet Danmark er, ikke mindst takket være kommunernes varmeplanlægning, et fyrtårn for resten af verden indenfor bæredygtig byudvikling. Det gælder især indenfor EU, hvor varmeplanlægningen i Danmark har inspireret EU’s energilovgivning. Det er dobbelt

vigtigt for vores eksport, at vi fortsat kan udvikle gode eksempler på bæredygtige helhedsløsninger, hvor lovgivning, organisering, økonomi og teknik spiller sammen.

Vi har behov for, at vores løsninger for bygninger og forsyning er konkurrencedygtige på eksportmarkedet, og vi har behov for at kunne fremvise hele konceptet.

Sådan kommer vi på ret kurs Der er således et stort potentiale for anbefalinger, som vil styrke kommunernes mulighed for at bringe os på ret kurs, eksempelvis: • At man får et ensartet krav om en rimelig lav samfundsøkonomisk forrentning af alle langsigtede energiinvesteringer, eksempelvis 3 pct.

• At kommunerne får reel mulighed for at igen at bruge styringsmidler for fælles forsyning af ny bebyggelse - med mulighed for dispensation, hvis det er urentabelt • At Klima-, Energi- og Bygningsministeriet justerer BR, så det fremmer de samfundsøkonomiske løsninger og tager højde for fremtidens lavværdige og fluktuerende vedvarende energikilder – også med mulighed for dispensation, hvis det er urentabelt • At en bygherre får mulighed for at investere i en havvindmølleandel i de nærmeste farvande som alternativ til solceller på taget, da elnettet jo sagtens kan overføre strømmen. Man vil få 2-3 gange mere strøm for pengene plus eksportgevinst og miljøfordele.

• At det offentlige går foran med at fremme bæredygtige energiprojekter, så energiprojekter for offentlige midler skal overholde kravet til samfundsøkonomisk forrentning

51

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 byg & bolig

• At flere miljøaspekter og ressourcer, som i fremtiden bør indgå i beslutningsprocessen, prissættes og inddrages i samfundsøkonomien, ligesom det allerede er tilfældet for CO2 og andre skadelige emissioner • At man indfører mærkningsordninger og certificeringer, som understøtter bæredygtighed, eksempelvis, at en bygning kun får positiv score inden for energi, hvis den forsynes iht. kommunens energiplan, eller at en vaskemaskine kun får A-mærke, hvis den kan bruge varmt brugsvand i stedet for el til at opvarme vandet.

EU direktiver De tre EU-direktiver for bygninger, VE og energieffektivitet siger kort fortalt, at bygninger skal være næsten CO2 neutrale på en økonomisk fordelagtig måde under hensyntagen til muligheden for at overføre VE og kraftvarme via fjernvarme og fjernkøling. Tilsvarende siger de to sidstnævnte, at kommuner skal planlægge fjernvarme og fjernkøling, hvor det er økonomisk fordelagtigt. Alle kommuner i EU forventes med andre ord at gøre, som danske kommuner har gjort siden 1979, hvor Aarhus var først med en varmeplan og Storkøbenhavn var først med en regional varmeplan med en ny kraftværksplads tæt ved varmemarkedet.

Kilder Der er eksempler på samfundsøkonomiske analyser og bygningsreglementets virkning i bl.a. Varmeplan Danmark og Bæredygtig byudvikling indenfor energi i NYE, som er finansieret af varmeforbrugerne. http://www.danskfjernvarme.dk/Faneblade/ ForskningFANE6/FogU.aspx Se også: http://blog.ramboll.com/ urbanenergysolutions/ http://www.stateofgreen.com/en/ Profiles/Ramboll

Broer og færger – forbindelser over vand Dansk Vejhistorisk Selskab arrangerer onsdag den 18. september 2013 et heldagsseminar med titlen Broer og færger – forbindelser over vand. Seminaret finder sted i det nye M/S Museet for Søfart i Helsingør.

Seminarets byder på i alt ni foredrag. F.eks. et foredrag om færgefart over Øresund i 1840’erne og trafikken over Kattegat. Om broer: ”Den høye bro” på Kongevejen i Gudbrandsdalen i Norge og flydebroer i Dalarne i Sverige. Og om faste forbindelser: Femern Bælt – politiske, trafikale, tekniske og økonomiske aspekter og de sam-

52

fundmæssige konsekvenser af forbindelserne Storebælt, Øresund og Femern Bælt samt Fra færge til bro – hvorfor og hvornår en færgeforbindelse afløses af en fast forbindelse. Foredragsholdere kommer fra Danmark, Norge og Sverige.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 kort nyt

Kortlægning af mobildækning viser forskelle

Ny undersøgelse af trafikulykker med traktorer Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) er gået i gang med en undersøgelse af trafikulykker med traktorer og motorredskaber.

Hvert år sker der omkring 45 trafikulykker med traktorer og forskellige former for motorredskaber. Det er ofte alvorlige ulykker med dræbte og/eller alvorligt tilskadekomne. Hvorfor disse ulykker sker, er der meget lidt viden om, og man ved derfor heller ikke, hvor der skal sættes ind for at forebygge dem.

Det er vigtigt at få gjort noget ved disse ulykker, som måske ikke er så hyppige, men som kan have meget alvorlige konsekvenser. I forhold til, hvor få kilometer disse køretøjer kører på vejene, sker der for mange af denne slags ulykker, udtaler transportminister Henrik Dam Kristensen.

I undersøgelsen vil der bl.a. blive set nærmere på køretøjernes bremseevne, afmærkning af køretøjerne og udsyn. Gennem årene er køretøjerne blevet større og større, hvilket kan medvirke til, at der sker flere eller alvorligere ulykker. Der vil også blive set nærmere på hastighedens betydning, på vejens udformning og på trafikanternes rolle.

Erhvervsstyrelsen har kortlagt den ”Oplevede mobildækning” i Danmark. Kortlægningen er foretaget på baggrund af målinger af Teknologisk Institut af den udendørs mobildækning for tale på 417 udvalgte steder i Danmark.

På 254 af stederne var det muligt at foretage opkald i alle fire mobilnet med alle fire mobiltelefoner. Derudover var det på 155 af stederne muligt at foretage opkald i alle fire mobilnet med mindst en af de fire mobiltelefoner. Det var således muligt på 409 af stederne, svarende til ca. 98 pct., at gennemføre opkald i alle fire net.

På fire steder var det ikke muligt at gennemføre opkald i alle fire mobilnet, og på fire steder var det slet ikke muligt at gennemføre et eneste opkald, uanset hvilken mobiltelefon eller hvilket mobilnet der blev benyttet.

Målingerne viser, at der er forskel på dækningen fra de fire mobilselskabers net. Det er kan derfor være nødvendigt at skifte til et andet mobilselskab for at få dækning der, hvor man bruger mobiltelefonen mest.

Hele kortlægningen kan downloades fra Erhvervsstyrelsens hjemmeside www.erhvervsstyrelsen.dk

Randers er årets Cykelkommune

Temaet for Lysets Dag: ”LED flytter ind”

På få år er det lykkedes Randers Kommune at få mange borgere til at vælge cyklen frem for bilen. Derfor har Randers Kommune i maj modtaget prisen som årets Cykelkommune af Cyklistforbundet.

Randers er gået nye utraditionelle veje for at få flere til at springe på cyklerne. Kommunen har udlånt elcykler, lavet spinningforløb med helsetjek til virksomheder og cykelture med skattejagt og historiefortællinger. Dertil har kommunen lavet nye cykelparkeringer og cykelstier og haft et tæt samarbejde med borgerne i Hornbæk og Dronningborg, der var med i pilotprojekter under Randers Cykelby i 2011 og 2012.

De nyeste tal fra 2012 om folks transportvaner, som er lavet af DTU viser, at andelen af cyklister i Randers er steget med 45 procent. Stigningen ses både på de korte og lange ture, hvor borgerne har fravalgt bilen og er sprunget på cyklerne: - Cykelregnskabet viser meget flotte tal. Det er et resultat af, at vi både har været i dialog med borgerne for at høre, hvad der kan motivere dem til at cykle mere, samtidig med at vi har sat en masse cykeltiltag og kampagner i gang, fortæller projektleder for Randers Cykelby, Birgit Berggrein.

LED står på tærsklen til at rykke ind i kontorer, skoler, hospitaler og lign. – Og de steder, hvor LED allerede er flyttet ind, har man nu gjort sig de første erfaringer.

Lysets Dag 2013 sætter derfor i år fokus på temaet ”LED flytter ind” med en blanding af stærke teoretiske indlæg og præsentation af gode, illustrative cases fra aktuelle belysningsprojekter med LED. Dertil kommer den særlige udstilling ”Kontortoget”, hvor udstillerne giver deres bud på professionel kontorbelysning med LED. Konferencen foregår i København den 5. september 2013 og programmet kan ses på www.lysetsdag.dk.

Randers rejser principsag om betaling for vejvand Randers kommune anlægger nu sag mod Forsyningssekretariatet. Sagen er principiel, for den handler nemlig om, hvordan og hvem der kan skønne, hvad der er en rimelig pris for, at regnvand løber fra kommunens veje og i kloakkerne.

- Den her strid handler om, hvem der på et sagligt grundlag kan fastsætte prisen på at aflede regnvand fra kommunens veje. Vi har fået lavet uvildige beregninger og disse beregninger vil Forsyningssekretariatet ikke forholde sig til. Dermed er det principielt, og vores advokat vurderer, at vi har en god sag, siger konstitueret borgmester Steen Bundgaard (S).

Randers Spildevand har fået eksterne rådgivere til at lave en model til beregning af, hvad det koster, at regnvand løber i kloakkerne. Det har Forsyningssekretariatet valgt at se bort fra, men i stedet foretaget sit eget skøn, og er nået frem til det maksimale bidrag på 8 pct.

Byrådet i Randers får opbakning af KL i forhold til, at Randers Kommunes saglige skøn ikke skal omgøres.

53

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 byg & bolig

Er der ressourcer i tomme bygninger?

Med 400 millioner kroner ekstra fra Vækstplan DK er der er lagt op til tusindvis af nedrivninger af faldefærdige bygninger i de kommende år. Det skal nu undersøges, om man kan klare opgaven på en mere miljøvenlig måde, genanvende en større del af materialerne og skabe flere arbejdspladser.

Af | Nikolaj Sveistrup, Chefkonsulent, KL Teknik og Miljø

På en tur rundt i Danmark ser man hurtigt en række skæmmende faldefærdige bygninger. I Danmark står 10.000 huse tomme og samlet er der i omegnen af 40-50.000 bygninger, der potentielt kunne nedrives. Der er bred enighed om at de fleste bør rives helt ned. Men det er ikke uvæsentligt, hvordan en bygning bliver revet ned. Kommer den lokale nedriver med kuglen og knuser bygningen og laver en vendeplads på marken for landmanden, eller bliver murstenene taget ned og renset og genanvendt? En nedrivning kan have mange formål og mange aktører involveret, hvorfor der ikke kan laves en enkelt opskrift på hvordan et ønske om nedrivning skal håndteres. Spørgsmålet er om der er, eller kan skabes, et marked for en grøn nedrivning af bygningerne. Grøn for-

54

stået som at flere dele kan genbruges.

Der er en lang række forskrifter på hvordan behandlingen af materialer skal foretages så de kan genanvendes, men spørgsmålet er om ikke flere vinduer, døre, gulve kunne bruges igen. Der er flere firmaer der har specialiseret sig i at sælge gamle bygningsdele, men er der et større marked for en grøn nedrivning af bygninger, hvor de ressourcer (affald, stoffer og materialer) der er bundet i bygningerne i landdistrikterne skilles ad og benyttes på ny, med brug af den rette teknologi og lokal arbejdskraft til gavn for lokalområdet.

Spørgsmålene er mange og derfor er Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL), Miljøstyrelsen og KL gået sammen for at udvikle en businesscase for grøn

nedrivning i landdistrikterne. Med afsæt i en række analyser, kommunale erfaringer, erfaringer fra nedriverne, ideer fra ildsjælene og workshops lokalt i to kommuner udarbejdes en drejebog for en grønnere nedrivningsproces. Processen skal foregå på 3 typer bygninger - tomme boliger, avls- og landbrugsbygninger og offentlige bygninger.

Hvorfor?

Der er en lang række drivere for om en bygning bør nedrives. Det kan både være økonomiske, sociale, æstetiske og miljørelaterede drivere, der motiverer en nedrivning.

F.eks. er de sociale drivere vigtige i debatten om udviklingen af landdistrikterne og for kommunerne også et spørgsmål om, hvilke typer huse borgerne tilbydes. Det kan nemt blive for usselt og de sociale konsekvenser store, hvis en børnefamilie flytter ind i et hus, der er uegnet til menneskebolig.

Der er allerede brugt mange ressourcer på at bygge huse i Danmark, og det er derfor tesen, at en del af fremtidens ressourcer ligger i den eksisterende bygningsmasse, hvis vi forstår at udnytte potentialet. Hvis vi antager, at der i Danmark samlet er i omegnen af 40-50.000 bygninger, der potentielt kunne nedrives, vil der være en meget stor mængde af såkaldt bygge- og anlægsaffald, hvor der kan ske en ”råstofudvinding” som kan indgå i husholdningernes og virksomhedernes forbrug og produktion, f.eks. til at renovere eller bygge nye bygninger.

Spørgsmålet er i hvor høj grad, og i så fald hvordan, der kan tages hensyn til genanvendelse og miljø i de konkrete tilfælde, og hvad der kan tages med af erfaringer fremadrettet. Der vil ud fra erfaringerne kunne opstilles en værdikæde, hvorudfra der kan drages brugbare handlingsorienteret metodeudvikling og videndeling.

I den kommende nationale ressourcestrategi forventes det, at et af de primære formål at sikre kvaliteten i genanvendelsen ved en øget indsats overfor de farlige stoffer i affaldet. Vi skal således forbedre karakteren af genanvendelsen og sikre at der ikke sker en spredning af de miljø- og sundhedsfarlige stoffer til natur og miljø.

Grøn nedrivning koster ekstra Ganske logisk vil en mere nænsom nedrivning koste flere penge. Når materialer skal tages ud med håndkraft på en måde så de nemt kan genbruges, kræver det at nedriv-

ningsfirmaerne bruger flere timer. At lave en mere grøn nedrivning kan løses på mange måder, men skal nedriverne ud i to omgange for først at tage det man kan genbruge, eller hvis et genbrugsfirma først skal ud og hente det, koster det ekstra timer både for nedriverne, men også for kommunen. Jo flere processer og udbud kommunen skal igennem, jo flere timer skal der bruges.

Genbrug er guld Den grundlæggende tanke er at flere materialer kan genbruges, og der er flere gode eksempler på, hvor og hvordan materialerne enten kan genbruges, som det det er, nemlig døre og vinduer, men også hvor der sker en forarbejdning, så gulve kan bruges til spiseborde eller, planker til reoler og vinduer til skabe. Der ligger en del arbejde i at forarbejde materialerne til nye produkter, men det kræver at nogle tager teten og få sat det i gang og i system.

Kunstgræsspecialister OK grøn anlæg tilbyder alle ydelser fra rydning og jordarbejde til etablering af dræn, kloak, bundog bærelag.

Vi leverer og udlægger kunstgræs i markedets bedste kvaliteter, etablerer lys og hegn samt alt tilhørende udstyr til fuldt færdigt anlæg.

Vi udfører også pleje og vedligehold af eksisterende kunstgræsbaner.

Tjek vores referencer på ok-as.dk

Der er flere gode eksempler på, hvor og hvordan materialerne enten kan genbruges som det det er, nemlig døre og vinduer, men også hvor der sker en forarbejdning, så gulve kan bruges til spiseborde eller, planker til reoler og vinduer til skabe

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 Klima

Skybrud - veje til fornyet byliv Kan sikring mod skybrud kombineres med et æstetisk miljø?

Sankt Annæ Plads i København er et eksempel.

Af | Christian Nyerup Nielsen, afdelingsleder, og Rune Lyster, civilingeniør, Rambøll.

Soppende børn griner højlydt, mens deres forældre dovent soler sig på kanalens kanter. Vandet fra gårsdagens skybrud løber roligt gennem forsænkningen, giver genskin i solen og grobund for ny udsprungne blomster. En travl forretningsmand nyder en naturskøn pause i Københavns ellers travle Indre By, mens turisterne under caféparasollen ivrigt knipser løs med kameraet.

Kan dette billede mon være fremtiden dagen efter et skybrud – kan ambitiøs klimasikring med mere grønt, glidende trafik og et æstetisk miljø kombineres? Kan klimasikring medvirke til at løfte byområder og blive en integreret del af byplanlægningen?

Den globale opvarmning transformerer vores klima. Vil vi ændre os i takt med klimaet, må vi redefinere den måde vi lever

og omgås vand i vores byer. Skybrud, som det vi alle husker fra d. 2. juli 2011, medfører massive oversvømmelser og stor materiel skade. En følge som ikke længere kan accepteres hverken kommunalt eller privat.

Skybrudssikringen kan ikke ske alene ved udbygning af kloaknettet eller LAR-løsninger – selvom begge dele kan være en del af løsningen – men hvordan løser vi så fremtidens regn-problemer? Og er vandmængderne måske i virkeligheden et uudnyttet potentiale, der kan løfte byrummet?

Oversvømmede kældre på Sankt Annæ Plads Sankt Annæ Plads er et lavtliggende område i Indre By i København og har – som lignende områder landet over – været plaget af store problemer med oversvømmede kældre under de seneste års kraftige regn. Kvæsthusselskabet, Københavns Kommune og Hofor, så et potentiale i at revitalisere den lavtliggende plads i sammenhæng med de øvrige anlægsprojekter i området.

Vandet fra Sankt Annæ Plads Øst, Kvæsthusgade og Toldbodgade ledes til forsænkning øst for Toldbodgade.

56

Det er muligt at udnytte det lave dybdepunkt til at skabe en afvanding fra de omkringliggende arealer, samtidig med, at man kan reformere byrummet i tråd med de politiske aspirationer. I Københavns Kommune har man allerede erfaret, at der er væsentlige samfundsøkonomiske fordele ved at give borgerne en sikring mod fremtidens skybrud. Men hvordan kan man helt konkret sikre mod de enorme vandmængder, når kloaknettet ikke kan følge med?

En effektiv vej ud af problemet Rambøll har i samarbejde med Schønherr Arkitekter udarbejdet et dispositionsforslag til en transformation af Sankt Annæ Plads.

Det væsentligste aspekt i ombygningen er etableringen af en såkaldt skybrudsvej: i dette tilfælde en forsænkning på ca. syv meters bredde mellem de allerede eksisterende trærækker på pladsen til at føre vandet. En skybrudsvej er den oplagte løsning på klimaproblematikker i byområderne og fungerer som afledning af vandmasserne til en robust recipient (f.eks. havn, sø eller havet). Skybrudsveje er dog et radikalt og omkostningsfuldt indgreb i byrummet og umiddelbart en stor mundfuld at sluge for byens beboere. Det er derfor essentielt at skybrudsvejen bidrager til byen på en mangfoldig måde.

Det planlagte underjordiske parkeringsanlæg under Kvæsthusmolen gør at den omkringliggende parkering fremadrettet kan reduceres. Blandt andet dette forhold åbnede for etableringen af en skybrudsvej på Sankt Annæ Plads. Den kommende

e els n an dere d ud rbej atur r e a n ft l e med ark, e p e ib ks end vej, e l F led or til en f ind

PARKDIPLOM Diagram over håndtering af skybrudsregn.

skybrudsvej skal ikke blot fungere som afledning af skybrudsvand fra de nærmeste 20 ha. opland, men det samlede system omkring skybrudsvejen skal også aflaste kloakkerne i forbindelse med dagligdagsregn. Dette sker ved at vandet opsamles og renses i et separat system og renses inden udledning til havnen. En del af regnvandet skal desuden anvendes til vanding af pladsens træer og øvrige beplantning.

I forhold til den sjældnere og mere ekstreme regn fungerer skybrudsvejen som en direkte afleder af vandstrømmene fra det topografiske opland til havnen, hvor vandet ikke længere kan skade. Desuden skal nogle af de omkringliggende veje omprofileres så de også kan lede vand til skybrudsvejen på Sankt Annæ Plads ved ekstremregn uden at der sker skader af den grund.

For opdragsgiverne samt Rambøll og Schønherr er skybrudsvejen dog ikke blot et spørgsmål om afvanding. Vejen er i ligeså høj grad en mulighed for at få flere faggrupper i spil, der tilsammen kan bidrage til at give regnvandet værdi, som en del af et rekreativt rum. På denne måde arbejder f.eks. ingeniører, landskabsarkitekter, biologer og kommunikationsfolk tæt sammen for at skabe det mest helstøbte projekt.

Vand som et æstetisk element i byen Regnvandet behøver ikke være et problem som hurtigst muligt skal afledes uden at forstyrre borgerne. Det er tværtimod et oplagt element til en redefinering af byrummet.

Vandet kan udnyttes således, at det medvirker til at skabe et bedre byrum, der lægger

op til social interaktion, æstetik, rekreation og områdeløft for den daglige bruger.

Andre problemer i byrummet kan også indtænkes i projekterne – f.eks. giver omlægningen af Sankt Annæ Plads mulighed for at gennemtænke de nuværende trafikale forhold. I dispositionsforslaget lægges der op til en reduktion i både trafikmængden og hastigheden på pladsen, så biler og cykler blandes på to smalle kørespor. Denne løsning giver bedre plads til fodgængere langs facaderne og en udvidelse af det grønne midterareal. Samtidig kan der tages højde for miljømæssige aspekter, sådan at eksempelvis biodiversiteten forbedres.

Det er gennem en holistisk tilgang til projekter, at det er muligt at nedbryde traditionelle tværfaglige begrænsninger og skabe en merværdi ved skybrudsvejene.

I sammensmeltning af dagligdags regnvandshåndtering, byrumsfornyelse, vej- og miljømæssige forhold bliver ekstremvejrshåndteringen reduceret til at være blot en enkelt dimension af en kompleks løsningsmodel. En håndtering af skybrudsproblemerne skal ikke blot stille de lokale borgere tilfredse – den skal tilgodese alle involverede parter: kommunens politikere, vejmyndighederne, forsyningsselskaberne og i sidste ende måske endda forsikringsselskaberne. Dette må være visionen for dem, der skal skabe den moderne bæredygtige og klimatilpassede by.

Deltagerne bliver med udvalgte teorier og metoder bedre til at varetage ledelsesfunktioner, kontraktforhold og rådgivning.

Med et eksamensprojekt omsættes den ny viden og færdighed til en handlingsplan i forhold til en selvvalgt og lokal problemstilling.

Kurser i efteråret 2013 Afgangsprojekt – afrunding af et valgt forløb af diplomkurser.

2 x 2 internatdage + projektarb.

Kursusstart: 21. august Opgavedeling – strategiske kontrakt- og samarbejdsformer.

4 x 2 internatdage Kursusstart: 5. september

Praktiske oplysninger Find kursusindhold, tilmeldingsfrister og deltagerbetaling på

www.sl.life.ku.dk > Efteruddannelse > Parkdiplom Yderligere oplysninger hos studieleder Karsten Kring kk@life.ku.dk 2345 6718

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 klima

VANDPLUS:

Klimatilpasning med merværdi Det er afgørende, at forsyningsselskabers investeringer i klimatilpasning koordineres og samtænkes med kommunernes investeringer i byrum.

Af | Anne-Mette Gjeraa, projektleder, Realdania og Per Schulze, planchef, arkitekt m.a.a., Lokale og Anlægsfonden

Langt størstedelen af de mange milliarder, som i løbet af de næste år skal investeres i klimatilpasning, skal bruges i byområder, og der er store muligheder i at koble de mange investeringer med udvikling af byrum, som giver plads til bevægelse, rekreation og natur.

Lokale og Anlægsfonden, Realdania og Naturstyrelsen sætter med projektet VANDPLUS fokus på, hvordan de mange klima-milliarder kan medvirke til at skabe bedre og mere aktive byrum ved at lave klimatilpasning med merværdi.

Fire VANDPLUS-projekter Midt i april blev fire projekter udvalgt til at tage del i VANDPLUS. De fire projekter er bl.a. udvalgt, fordi de tester merværdi-tankegangen i meget forskellige kontekster. I Viborg ligger projektområdet på kanten af byen ud mod Viborg Sø. Området, som både skal håndtere regnvand fra et nyt byudviklingsområde og rumme rensedamme, skal være byens nye rekreative vandpark og styrke forbindelsen mellem den historiske by og søen. I Gladsaxe ligger projektområde i et stort idrætsområde, hvor sportshaller og idrætsbaner dagligt tiltrækker mange mennesker, men hvor den uorganiserede idræt og bevægelse ikke har de bedste betingelser. Det vil VANDPLUS-pro-

I Selsmosen i Høje Tasstrup er stisystemer blevet til broer og græsplæner til øer - et af de første klimatilpasningsprojekter i Danmark, som tænker i dobbeltfunktioner og merværdi. Foto: Rune Johansen

58

jektet rette op på. I Solrød skal et mindre overskudsareal omdannes til et kombineret regnvandsbassin og nyt shared space med haver, skate-område og klatrebane for bl.a. områdets beboere og gymnasieelever. Endelig vil projektet på Frederiksberg vise, hvordan en traditionel bypark i tæt by kan bringes up to date som klimaeksperimentarium og tænkes sammen med boligsociale indsatser.

Koordinering – klimatilpasning og byrum De fire projekter viser bredden i områdetypologier og dermed også bredden i muligheder for merværdi, som klimatilpasningsprojekter rummer. For at intentionerne om merværdi kan realiseres, kræver det samarbejde mellem forvaltninger i kommunerne og mellem kommunerne og forsyningsselskaberne. Det er afgørende, at forsyningsselskabernes investeringer i klimatilpasning koordineres og samtænkes med kommunernes investeringer i byrum. Lykkes det, kan man ofte få meget mere byrum – og en smukkere, grønnere, mere aktivitetsskabende og spændende by – for færre penge.

Derudover er innovation og nytænkning nødvendigt. Dobbeltfunktioner, som dem man eksempelvis kender fra Rabalder Parken i Roskilde og Selsmosen i Høje-Taastrup, er ofte nye, så hvordan får vi de tekniske løsninger til at fungere samtidig med, at vi laver et godt byrum? Og hvordan organiseres driften, når et regnvandsbassin pludselig også skal fungerer som legeplads, skatepark eller byhaver?

Som fonde vil vi gerne understøtte den organisatoriske, tekniske og arkitektoniske innovation, som er nødvendig, for at vi i fremtiden kan se mange flere projekter, som håndterer regnvand eller stigende havvand og samtidig fungerer som fantastiske byrum for byens borgere.

Der er i vores øjne store perspektiver i den tankegang, som ligger bag VANDPLUS. Der skal de næste 10-20 år investeres mange offentlige milliarder i udvikling af bl.a. infrastruktur. Hver gang vi igangsætter disse store investeringer, bør vi overveje, om de kan kobles til udvikling af vores byer.

Udviklingen af de fire VANDPLUS-projekter kan følges på www.vandplus.dk. Den 5. september afholdes tillige en konference om emnet. Tilmelding på www.vandplus.dk.

søg nye MeDARBeJDeRe

horisont gruppen

DeR hAR FingeRen på pulsen Med et målrettet jobopslag rammer du både personer, der er ledige, og personer, der er i arbejde. Du får fat i ansøgere med viden og interesse for området og branchen.

For yderligere information kontakt:

Gå ind på CSR.dk og/eller SCM.dk og opret dit jobopslag allerede i dag.

Salgsdirektør, Ebbe Holm Tlf. 3247 3108 mail: eh@horisontgruppen.dk

Med Erhvervsmagasinet CSR, CSR.dk og e-nyhedsbrevet er vi Danmarks eneste medie for ledere, beslutningstagere og andre fagfolk med ansvar og interesse for Corporate Social Responsibility, bæredygtighed, klima, energi og miljø.

Med Erhvervsmagasinet SCM, SCM.dk og det ugentlige e-nyhedsbrev er vi Danmarks største og eneste professionelle erhvervsmagasin om Supply Chain Management – ledelse af hele forsyningskæden.

Magasinet fokuserer på virksomheders sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer gennem interviews, ekspertindlæg, virksomhedscases og debatstof. CSR giver læseren nye perspektiver, faglig viden og konkrete redskaber til ledelse af den bæredygtig virksomhed.

Vi fokuserer på emner som logistik, indkøb, produktion, outsourcing, innovation, lager, transport og distribution.

Gennem interviews, reportager, virksomhedscases og ekspertindlæg får læseren nye perspektiver, faglig viden og konkrete redskaber til ledelse af en optimal forsyningskæde.

Målgruppe:

Målgruppe:

Erhvervsmagasinet CSR: www.csr.dk: Ugenligt nyhedsbrev:

Horisont Gruppen a/s Center Boulevard 5 DK 2300 København S

16.000 læsere 12.000 besøg 3.500 modtagere

Telefon +45 3247 3230 Fax +45 3247 3239 CVR-nr 8775 1619

Erhvervsmagasinet SCM: 25.000 læsere www.scm.dk: 10.000 besøg Ugenligt nyhedsbrev: 6.000 modtagere

info@horisontgruppen.dk www.horisontgruppen.dk

erhvervsmedier der bringer vækst og værdi

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 trafik & veje

Bliv vejingeniør – og hvad så?

Rekruttering til uddannelserne indenfor vejsektoren er en ting – fodfæste på arbejdsmarked for de nyuddannede er en anden, men bestemt lige så vigtig.

Af | Bente Rands Mortensen, medlem af Kommunal Vejteknisk Forenings bestyrelse, Synnøve Klitgaard, centerleder,ViaDania

Der skal skaffes 1000 flere trafik- og anlægsingeniører inden for de næste ti år, hvor der er planlagt anlægsarbejde over hele landet for mindst 135 milliarder kroner, når man bl.a. regner Femernforbindelsen med. Der er dermed grundlag for mange opgaver og arbejdspladser, samtidigt med at mange trafik- og anlægsingeniører går på pension i disse år.

Trafik- og anlægsbranchen har derfor taget initiativ til samarbejdsprojektet Viadania for at få flere trafik- og anlægsingeniører uddannet. Projektlederen og parterne bag Viadania har lige nu stor fokus på etablering af praktikpladser. I forbindelse med opslåede trainee-job, er det blevet tydeligt, at mange unge er klar til deres første job.

Derfor skal kommuner og virksomheder slå dørene op.

For få eksempler på praktik med succes Kommunal Vejteknisk Forening har sat fokus på nogle af de unge, der HAR fået en praktikplads hos en arbejdsgiver i vejsektoren.

60

Men ud af16 nyuddannede ingeniører på Infrastruktur Design på Ingeniørhøjskolen i Aarhus, som er uddannelsesretningen til trafik- og vejingeniør, har det været svært for årgang januar 2013. Foreløbigt har kun fem fået job, mens to-tre har valgt at læse yderligere et par år til civilingeniør, og resten er aktivt jobsøgende. Nogle af de jobsøgende udnytter samtidigt tiden til at læse yderligere et halvt år til forretningsingeniør, men mange af dem spørger: Hvor er den vejsektor, der hunger efter arbejdskraft?

Derfor opfordrer KVF – Kommunal Vejteknisk Forening – kommuner og private virksomheder til at overveje, om de kan give plads til en ung. Sektoren har i fremtiden hårdt brug for alle de nye trafik- og vejingeniører.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 trafik & veje

Står nu mere på egne ben

Af Lars F. Laursen Salgsingeniør Lemminkäinen A/S

Efter en lang, hård og spændende periode med afgangsprojekt på Ingeniørhøjskolen i Aarhus, kom en meget stille periode. Skiftet fra studieaktivitet til ledig var overraskende hård. Men langsomt begyndte jobmulighederne at vise sig. Skulle jeg være rådgiver, eller skulle jeg søge ind i entreprenørbranchen? Jeg valgte at gøre begge dele og søgte bredt inden for infrastruktur-branchen. En af de første stillinger jeg søgte, kom jeg også til samtale på. Efter samtalen stod det mig mere klart, hvad jeg ønskede af jobbet, og hvad firmaet ønskede af mig. Disse to ting var ikke de samme. Efter et par måneders søgen fandt jeg en annonce fra firmaet Lemminkäinen, der primært producerer og udlægger asfalt. De

havde slået en stilling op som Salgsingeniør for asfalt, og da jeg allerede havde erfaring på området, fra min praktik hos Munck Asfalt, søgte jeg stillingen. Efter to samtaler fik jeg stillingen.

Jeg glædede mig meget til at starte på arbejde. De første par dage gik med at lære huset at kende, hvem sidder hvor, og hvilken roller mine nye kolleager udfylder. Derefter præsentation og gennemgang af it-systemer og besøg hos de andre afdelinger i Jylland.

Her hørte jeg om, hvordan de løste opgaverne, så jeg kunne suge viden til mig, og håndplukke de bedste modeller. Herefter begyndte jeg stille og roligt at lave tilbud og gå til licitationer med entrepriselederne. Her var det

lidt sjovt at løbe ind i sine tidligere kollegaer fra Munck, men som det blev sagt lidt i spøg: Man er fanget, når man synes, at duften af frisk asfalt om morgenen er god.

Efterhånden begyndte jeg at stå mere på egne ben og besøge og rådgive kunder på egen hånd. Det mest spændende ved mit job er at regne de helt store opgaver og rådgive de små, så man kommer frem til den bedste løsning for pengene. Hvis jeg på noget tidspunkt har haft spørgsmål, har jeg altid kunnet henvende mig til mine kollegaer. Lige fra første dag hos Lemminkäinen har jeg glædet mig til at komme på arbejde. Alle har været flinke, og jeg er blevet taget godt imod alle steder.

Min start som ingeniør

Af Henrik Mortensen, Ingeniør,Rambøll Danmark A/S

Januar 2013 blev jeg færdiguddannet som bygningsingeniør ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet efter at have skrevet mit afgangsprojekt om en ny lufthavn i Lissabon.

Det banede vejen for en samtale og senere ansættelse hos Rambøll Danmark A/S i afdelingen for Aviation and Airports. Her blev jeg budt velkommen med et on-boarding program, der skal introducere mig til de forskellige værktøjer, der bruges internt i organisationen og til de retningslinjer, der skal følges i forbindelse med interaktion udadtil.

Mit on-boarding forløb opsummeres med månedlige feedback-samtaler og afsluttes inden for nærmeste fremtid, hvor jeg introduceres til min divisionsleder.

Min arbejdsdag Udover det formelle introduktionsforløb har jeg været så heldig at blive kastet ud i alverdens forskellige opgaver fra første dag. Indtil videre har jeg været involveret i tilbudsgivning, planlægning af rentabilitets-studier, møder med danske og udenlandske konsulenter og marketing af Rambølls lufthavnsrelaterede produkter. I dette brede spænd af opgaver får man trænet både sine tekniske og sine planlægningsmæssige evner.

Kontorarbejde er dog ikke det eneste, jeg har været involveret i. Også tid i felten er en naturlig del af arbejdet som ingeniør inden for infrastruktur. Jeg har blandt andet været i Københavns Lufthavn, hvor Rambølls AirPave system er installeret. AirPave bruges til at analysere og vurdere belægningerne på lufthavnens lan-dingsbaner, standpladser, osv. Systemet udvikler vedligeholdelsespla-

ner, der i det lange løb giver besparel-ser for lufthavnsoperatøren og sikrer, at sikkerheden er i top. Grundet min interesse for luftfart har det været en kæmpe oplevelse for mig at komme helt tæt på arbejdet i Københavns Lufthavn og opleve det hele på ”den anden side” af hegnet.

Fremtiden Hvad mit job kommer til at byde på fremover bliver forhåbentlig et mix af de ting, jeg allerede har været involveret i krydret med nye udfordringer, f.eks. master planning. Derudover har udlandet altid trukket i mig, og netop muligheden for at arbejde i en international kontekst har været medvirkende til, at jeg har valgt at gå infrastrukturvejen i mit studie og nu i mit arbejdsliv.

100-dagen som ingeniør

Af Steffen Kay Andersen Vejingeniør Silkeborg Kommune

Efter endt uddannelse på Ingeniørhøjskolen i Aarhus stillede jeg mig selv det spørgsmål, hvor vil jeg gerne starte min karriere? Et meget svært spørgsmål eftersom forholdene på det danske arbejdsmarked er svære at forudsige. Men efter en vellykket samtale og efterfølgende ansættelse i Silkeborg Kommune havde jeg svaret. Min karriere starter i det offentlige.

Her havde jeg forestillingen om, at jeg kom ind som helt grøn i faget og dermed ville gå en læringsperiode i møde. Men dette gjorde jeg kun til dels. Med baggrunden fra studietiden kendte jeg til de faglige elementer, men jeg havde ikke noget kendskab til det kommunale regi. Men i det anlægsteam, jeg er kommet ind, i er alle nogenlunde lige, selvfølgelig med de erfarne ingeniører som trækkræften. Den første tid bød på flere ting,

jeg har eksempelvis været med som følge på flere af de ting, man laver som anlægsingeniør ved Silkeborg Kommune. Man kan sige, jeg både har fået en blid start som medløber og deltager på møder, projekter og ekspropriationer, men også at jeg bare er blevet kastet for løverne i form af ukendt land, der skulle læres og forstås.

på store projekter i forbindelse med Silkeborg Motorvejen. Her sidder jeg med til møder, er i kontakt med rådgiver og hjælper til med projektledelsen. Derudover er jeg kommet i en gruppe, der planlægger og styrer byggemodningerne i Silkeborg Kommune. Her er jeg referent og mødeindkalder, styrer de visuelle fremvisninger for mødelederen m.m..

Min arbejdsdag Min arbejdsdag går med flere ting. Jeg har stort set ikke to ens dage, men møder både internt og eksternt går igen ligesom kontakt med både interne og eksterne personer. Mine opgaver er projektledelse af byggemodninger/ anlægsopgaver, projektering af mindre anlæg, teknisk og faglig backup på borgerhenvendelser eller på spørgsmål fra vejmyndighedsteamet. Jeg følger bl.a. de erfarne ingeniører

Hvad fremtiden byder Hvad fremtiden byder på er altid svær at svare på, men ud fra de første 100 dage kan jeg se, at jeg går en meget varierende og spændende tid i møde. Der er i øjeblikke mange projekter i Silkeborg Kommune, alle med forskellige niveauer og omfang. Jeg tror, jeg vil blive udfordret og styrket i min faglighed.

61

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 navne

Direktør Claus Steen Madsen skifter fra Kalundborg til Frederikssund Kommune Kalundborg Kommunes direktør for teknik-, udviklings- og kulturområdet, Claus Steen Madsen overtager direktørstilling i Frederikssund Kommune.

Her tiltræder han 1. august tiltræder som direktør for teknik, miljø og erhverv. Claus Steen Madsen har været direktør i Kalundborg Kommune siden 2009 og var tidligere udviklingschef samme sted fra 2006. Tidligere har han været vicekommunaldirektør i Bjergsted Kommune.

Claus Steen Madsen er uddannet cand. scient adm,. fra RUC

Chef for fælles vejselskab fundet 52-årige Niels Christian Koefoed bliver den første chef for det fælles kommunale Nordsjællands Park og Vej. Han kommer fra en stilling som Park- og vejchef i Gentofte Kommune og har tidligere være chef for Forsvarskommandoens Optimeringssektion samt det danske militære kontingent i Afghanistan.

Nordsjællands Park og Vej er en sammenlægning af Parkog Vej-områderne i Helsingør Kommune og i Fredensborg Kommune. Den fælles organisering af opgaver og mandskab på tværs af kommunegrænsen er allerede så småt i gang, og planen er, at det nye selskab skal være klar til start den 1. januar 2014.

Niels Christian Koefoed er uddannet inden for Forsvaret i både Danmark og USA og har senere taget uddannelser i strategi og ledelse på CBS. Han starter i sin nye stilling som chef for Nordsjællands Park og Vej den 1. august 2013.

Ole Stilling ny CEO i IFHP Ole Stilling er fra 1. juni 2013 ansat som ny CEO i den internationale organisation IFHP. Ole Stilling kommer fra en stilling som Senior Market Director hos COWI og afløser CEO Derek Martin.

IFHP står for International Federation of Housing and Planning og er en international organisation med fokus på byudvikling og -planlægning.

Over 60 lande bruger IFHP som fælles platform for videnudveksling og netværk – heriblandt flere danske kommuner. IFHP har hovedkontor i Haag i Holland og dertil kontor i København.

Med Ole Stillings ansættelse er Danmark godt repræsenteret i IFHP– organisationens formand er nemlig Flemming Borreskov, administrerende direktør i Realdania.

62

Flemming Bach skifter fra Thisted til Vesthimmerland Kommune Den 1. august tiltræder Flemming Bach som chef for Natur, Miljø og Byg i Vesthimmerland Kommune.

Han har de sidste seks år været natur og miljøchef i Thisted Kommune, og forud for det var han afdelingsleder i Miljøcenter Viborg igennem seks år.

Flemming Bach er biolog, 57 år og har en lang karriere med jobs i primært private virksomheder.

Flemming Bach er desuden formand for KTC-underfaggruppen Natur i faggruppen for Natur og overfladevand.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

AFFALDSBEHANDLING

ENERGIBESPARELSER Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Nordgroup a/s Geokon A/S

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.

Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu

AFLØBSREGULERING

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BYGGEMATERIALER

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ Orbicon A/S T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.

Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Teknologisk Institut Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BROER OG TUNNELLER

Broconsult

www.broconsult.dk

COWI A/S Horten Advokatpartnerselskab

FACILITY MANAGEMENT

MainManager

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner.

Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

MOSBAEK A/S

ADVOKATBISTAND

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Grontmij A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

COWI A/S

COWI Kongens Lyngby T. 4597 2211 COWI Ringsted T. 4597 1900 COWI Odense T. 6311 4900 COWI Vejle T. 7642 6400 COWI Århus T. 8739 6600 COWI Aalborg T. 9936 7700 www.cowi.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NIRAS

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

63

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Orbicon A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

FUGTSKADER

COWI A/S

Geodata Danmark Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

GADE- OG PARKINVENTAR

IDRÆTSANLÆG

Geodatacentret I/S • GIS Danmark A/S T. 57860400 • E. info@geodata.dk www.geodata.dk WebGIS applikationer, kort på Internettet, GIS-fagapplikationer, datakonvertering, Borgerhenvendelse, affaldsadministration

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 4597 2211 • F. 4597 2212 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Grontmij A/S

INDEKLIMAUNDERSØGELSER

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

VEKSØ A/S

Nordensvej 2 • 7000 Fredericia T. 7921 220 • F. 7921 2201 info@vekso.com www.vekso.com Byrum, belysning, cyklisme

®

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Orbicon A/S GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Andreasen & Hvidberg K/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA-GIS IT

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER COWI A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

Dækbark fra Kold

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand.

T. 8747 4747 • F. 8747 4787.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

64

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN Sylvester Hvid & Co.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING

Orbicon A/S jens johan andersen a/s

KLOAKERING, TRYKSAT

Hoffmann A/S

LIFA A/S Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

Grontmij A/S

Havnecon Consulting ApS

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

MILJØMÅLING

PLANLÆGNING

RØR- OG BRØNDRENOVERING

Grontmij A/S COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LEDNINGSRENOVERING NCC Construction A/S,

Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.

T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

Find os på www.lifa.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Leif M. Jensen A/S Nellemann & Bjørnkjær I/S

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LIFA A/S

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg T. 9813 4655 • F. 9811 5626 E-mail. nb@nb.dk www.nb.dk Lokalplanlægning, Kommuneplanlægning, VVM, Visualiseringer mv.

PUMPER

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.

E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

LUGTMÅLINGER REVISION Grontmij A/S FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

BDO

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA

NEDSIVNING RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

ALECTIA er rådgivende ingeniører og konsulenter. Vi rådgiver om bygninger, processer og produktivitet. Om at få mennesker til at trives indenfor og natur til at trives udenfor. Samspillet mellem vores eksperter har gjort os til en førende international rådgiver.

Mød os på alectia.com

COWI A/S,

Parallelvej 2 • 2800 kongens Lyngby T. 4597 2211 • F. 4597 2212.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Dynatest Denmark A/S

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

65

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning SLAMBEHANDLING Uponor A/S,

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

HedeDanmark a/s

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Intelligent afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner.

Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/S

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SLAMSUGERE

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S SPILDEVANDSRENSNING

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

STØJBEKÆMPELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Orbicon A/S

Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

SPRINGVAND OG BASSINER

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

PileByg a/s

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

SVØMMEBADE

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

J. Hvidtved Larsen A/S

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Jylland og på Sjælland og Fyn.

SPILDEVANDSAFLEDNING Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rambøll A/S

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

66

RIA WATECH AS

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

PURUS as

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby.

T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Teknik & Miljø / Juni-juli 2013 LEVERANDØRER

Leverandør til teknisk forvaltning VANDFORSYNING

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

VEJUDSTYR

Er det svært at skabe dialogen?

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Bliv set i Teknik & Miljø – og få dialogen Kontakt: Lars Madsen, Salgsleder 2555 2826 | 7228 2804 | lm@ktc.dk

VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

67

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

VandindVinding Her? BEST FRA NIRAS SIKRER LET OG PRÆCIS BEREGNING AF VANDINDVINDINGERS PÅVIRKNING PÅ NATUR OG VANDLØB • Altid opdateret og akkumuleret påvirkningsbillede • Alle arbejder med samme data i samme model – på tværs af faggrænser • Adgang til nyeste borings-, natur- og vandløbsdata fra Miljøportalen og GEUS www.niras.dk/BEST • Gør grundvandsmodeller til en levende del af sagsbehandlingen.