Havkajak kan også være et højskolefag. Dagbog fra en uge på vandet Side 14
Have og bæredygtighed er blevet populære højskolefag Side 8
23-årige Viktoriia er en af de unge fra Ukraine, der har fået en pause fra krigen med et højskoleophold i Danmark
Højskolen Marielyst har fokus på kærligheden i den tredje alder Side 22
Kærlighed i den tredje alder, et liv efter alvorlig sygdom, havebrug og havkajak. Livet rummer et væld af facetter, og det afspejles i de kurser, de danske højskoler udbyder. I dette tillæg kan du læse nyheder og reportager fra højskoler landet over og måske blive inspireret til selv at tage af sted. God læselyst og god tur.
Marchen Jersild, tillægsredaktør og souschef på kulturredaktionen
indhold
4 Baggrund Livet skal leves, også efter alvorlig sygdom. Det er temaet på flere og flere højskolekurser.
8 Nyhed Havekurserne blomstrer på højskolerne, for det bæredygtige og det grønne er oppe i tiden.
10 Interview Unge ukrainere kan søge om at komme på højskole i Danmark. Det har Viktoriia Pinchuk gjort.
12 Nyhed Kan højskolerne komme på Unescos liste over immateriel kulturarv? Arbejdet er gået i gang.
14 Reportage Havkajak, frisk luft og kammeratskab var i fokus på et sommerkursus i havkajak i Vejle.
18 Interview Sådan fortolker højskolerne den åndelige oprustning. Tre rektorer giver deres svar.
22 Reportage Hvordan går det med kærligheden i den tredje alder? Det er emnet på Højskolen Marielyst.
26 Nyhed På Vestjyllands Højskole er der eksistens og eftertænksomhed på skemaet en gang om ugen.
28 Nyhed Daniel Noti, der har en autismediagnose, har været på højskole og fik hjælp undervejs.
30 Kort nyt Om populære højskolekurser, grønne initiativer på landets højskoler og en prisvinder.
Udgivet af Kristeligt Dagblad
FOTO: KALØ HØJSKOLE
PRIVATFOTO
KORTE KURSER 2026 - RØDDING HØJSKOLE
FEBRUAR
Lys i mørket
Højskoleuge om de store spørgsmål belyst gennem kunst og litteratur, musik og sang.
MARTS
Humor og livsmod
En livsfilosofisk uge om den muntre alvor.
APRIL
Med saft og kraft. Forårskursus
Store naturoplevelser, livgivende foredrag, filosofiske betragtninger og kulinariske oplevelser.
MAJ
21. – 27. februar
7. – 13. marts
11. – 17. april
Det, vi lever for 26. juli – 1. august
Litteraturkursus med kunst og historie.
På cykel langs Kongeåen 26. juli – 1. august
Oplev naturen, mød kulturen og hør historien
Naturvandringer, filosofi og god mad 26. juli – 1. august
En højskoleuge for livsnydere
AUGUST
Sønderjyske perler 1. – 7. august I kunst og kultur, litteratur og natur, musik og sang.
Selvforsyning i praksis 1.– 7. august På gastronomiske eventyr.
Majvandringer i Syd- og Sønderjylland 3. – 9. maj
Gå i naturen, oplev kulturen, hør historien.
JUNI
Tro, håb og kærlighed
”Så bliver da tro, håb og kærlighed. Men størst er kærligheden”.
21. – 27. juni
Livtag med livet 21. – 27. juni
En højskoleuge om krop og sundhed, liv og sjæl.
Livsglædens nødvendighed
Livsfilosofisk uge om den muntre alvor og det gode liv.
Naturvandringer. Vadehavet og marsken
Unikke vandringer og naturoplevelser med store fortællinger.
I samarbejde med Vadehavscentret.
Kreativ sommerhøjskole 2026
28. juni – 4. juli
28. juni – 4. juli
28. juni – 4. juli
• Billedvævning - et værkstedskursus. Vævede blomster. Skaftevævning - et værkstedskursus. Drejervæv, myggtjäll og andre åbne vævninger.
• Frit maskinbroderi - et værkstedskursus. Fugl eller fisk?
JULI
Familiekursus 2026
Det gode liv (børn fra 6 år).
Læs meget mere på www.rhskole.dk
19. – 25. juli
Grænselandskursus 2026
29. august – 4. september En verden i brand - nationalstater og mindretal under forandring. I samarbejde med Grænseforeningen.
SEPTEMBER
Nordisk kulturuge
26. september – 2. oktober Mød nordiske forfattere og kunstnere og smag det nordiske køkken. I samarbejde med Foreningen NORDEN.
NOVEMBER
Værkstedsugen 2026 14. – 20. november Skaftevævning - et værkstedskursus. Taktile vævninger.
• Bånd i lange baner 2.0 - et værkstedskursus.
• Strik op! – et værkstedskursus.
Det meningsfulde liv 14. – 20. november Filosofisk uge.
Så syng da, Danmark – og syng dig glad 21. – 27. november Mød Højskolesangbogens sange og historier, forfattere og komponister.
DECEMBER
Nytår i Rødding 28. december 2026 – 3. januar 2027 Årsskifte i højskolerammer.
Rødding Højskole har også et langt forårs- og efterårskursus med hovedfag i Politik, Design, Musik, Tekstil, Journalistik, Selvforsyning og Litteratur samt over 30 andre sidefag. Kursusstart: 3/1 og 6/2 samt 16/8 og 13/9 2026.
3 For Inger Marie Dam har det været en hjælp at møde andre, der også er stroke-ramte.
FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO
Her er sygdom og senfølger ikke tabu – tværtimod
Korte kurser om livet med og efter sygdom blomstrer op på landets højskoler. Konceptet er populært blandt kursister og viser, at livsoplysning og udvikling er særligt vigtig, når vi møder modstand, mener ekspert baggrund
Emilie Gammelgård Jørgensen gammelgaard@k.dk
Tag på ”Aktiv Højskole” for mennesker med demenssygdom på Brandbjerg Højskole. Find en vej ud af diabetes type 2 og andre skavanker i ”Sundhedens biologi” på Askov Højskole. Få ”Balance i hverdagen” på Nordfyns Højskole, hvis du har depression, bipolar lidelse, angst eller stress inde på livet. Valgmulighederne er mange for dem, der har sygdom inde på livet, men stadig gerne vil smage på højskoleoplevelsen. Flere af landets højskoler tilbyder nemlig kurser, der handler om livet med eller efter sygdom.
En af dem er Rude Strand Højskole. Her har stroke-ramte og deres pårørende de seneste syv år kunnet deltage i et kursus om stroke, også kendt som en blodprop eller blødning i hjernen, og livet, der følger efter. Helle Bak Holvad, der er den ene halvdel af forstanderparret på højskolen, fortæller, at idéen opstod, da hendes egen far blev ramt af stroke. ”Når man bliver ramt, ændrer alting sig, både for den ramte og for de pårørende. Min mor gav på et tidspunkt udtryk for, hvor meget hun og
min far havde brug for et løft i livet efter det kæmpestore slag, de havde oplevet som ægtepar og familie.”
For forstanderen har det været vigtigt, at Rude Strand med kurset kunne skabe et rum, der gav stroke-ramte og deres pårørende mod til at tale om det, der er svært i deres nye livssituation. Lige så vigtigt er det dog, at kurset er livsbekræftende og ikke blot handler om sygdom. ”Selvom kursisterne er ramt, er de også mennesker med en masse forskellige sider præcis som os andre. Her kan de få lov til at udleve nogle af dem sammen,” siger Helle Bak Holvad.
Instinkt for overlevelse
Enlige 67-årige Inger Marie Dam er en af dem, der har fået glæde af Rude Strands ugekursus for stroke-ramte. Hun blev i en alder af 49 år ramt af en hjerneblødning søndag den 9. september 2007.
I dagene forinden gik hun rundt med en mærkelig følelse i kroppen. Det begyndte allerede om onsdagen som en svaghed og lammelse i højre hånd. Fredag morgen måtte hun melde sig syg fra sit arbejde som teknisk assistent. Hun havde kastet op hele natten. Da hendes veninde så til hende lørdag, syntes hun, at Inger Marie Dam så bedre ud.
Men søndag gik det galt. For Inger Marie Dam er det meste af dagen stadig slettet fra hukommelsen, men hun husker, at hun prøvede at ringe til både sin datter og to veninder uden held. På et tidspunkt var hun øjeblikke fra at lægge sig ned for at tage en lur. I stedet gik hun mod nabohuset, viklet ind i dyne og nattøj: ”Idet jeg skulle til at lægge mig, blev jeg ramt af en sjette sans: Jeg vidste bare, at lagde jeg mig til at sove, ville jeg aldrig vågne igen.
” Jeg kunne ingenting. Jeg vidste ikke, hvad der var sket, mit syn var stort set væk, og i begyndelsen kunne jeg ikke tale.
INGER MARIE DAM, HØJSKOLEELEV
Derfor besluttede jeg mig for at banke på hos naboen efter hjælp. Jeg kunne mærke, at det hastede.”
Det gjorde det også. Inger Marie Dam nåede aldrig helt hen til naboernes hoveddør. I stedet fandt de hende livløs i deres have 10 minutter senere.
Inger Marie Dam endte på sygehuset i Odense.
Hun var blevet ramt af en stor hjerneblødning såvel som en blodprop, og lægerne kunne ikke se meget hjerneaktivitet, da de prøvede at måle den. De forventede ikke, at hun ville vågne igen – og gjorde hun det, var der stor risiko for, at det ville være med en invaliderende hjerneskade.
Men sådan skulle det ikke gå. Lægerne opererede, og efter 10 dage vågnede Inger Marie Dam igen – på sin datters 22-års fødselsdag. Hun var dog hårdt medtaget.
”Jeg kunne ingenting. Jeg vidste ikke, hvad der var sket, mit syn var stort set væk, og i begyndelsen kunne jeg ikke tale. Da jeg endelig åbnede munden, var det kun bandeord, der kom ud. Resten af mit sprog var simpelthen væk.”
Nye horisonter
Inger Marie Dam lod sig dog ikke slå ud. Hun var glad for at være i live og havde kampgejsten til at komme på benene igen. Tiden lige efter sin hjerneblødning beskriver hun som hård og fornedrende, fordi det var svært ikke at kunne alt det, hun før havde været i stand til – men hun var fast besluttet på at kæmpe videre. De næste tre år gik med genoptræning i alle afskygninger. Langsomt genvandt Inger Marie Dam nogle af sine tabte evner.
Ugekurser 2026
28. juni-4. juli 2026
Ugens tema:
Mennesket og maskinen
En uge med højt til loftet og dybde i tanken med fuldt drøn på filosofi, psykologi, eksistensteologi og de store litterære klassikere.
Kursusledere er Christian Hjortkjær; ph.d., forfatter, højskolelærer og Søren R. Fauth; digter, dr.phil.
26. juli-1. august 2026
Ugens tema:
Det grønne i Den Blå
Nyd en musikalsk uge fordybet i højskolernes blå bog. Vi undersøger, hvordan sangene gør os klogere på livet og den natur vi er en del af.
Kursusledere er Marianne Søgaard; sanger, sangskriver, højskolelærer og Anne Odgaard Eyermann; komponist, sangskriver, korleder.
2.-8. august 2026
Ugens tema:
Kultur, ånd og højskolesang
’Den blå’ er mere end en skattet sangbog; det er også et historisk dokument over de tanker, vi har gjort os om livet gennem århundreder.
Kursusledere er Marianne Søgaard; sanger, sangskriver, højskolelærer og Claus Staal; teolog og forstander på Silkeborg Højskole.
www.silkeborghojskole.dk/ugekurser
Christian Hjortkjær
Søren R. Fauth
Claus Staal
Anne Odgaard Eyermann
Marianne Søgaard
... Her er sygdom og senfølger ikke tabu – tværtimod
Atten år senere kan man godt mærke, at der er løbet meget vand i åen, siden hun blev ramt af stroke. Mens hun stadig har afasi, også kendt som sprogvanskeligheder, kan hun sagtens føre lange samtaler, men det kræver lidt ekstra koncentration. Og selvom hun har blinde pletter i sit synsfelt og ikke kan se gennem den højre side af sine øjne, er synet gradvist kommet tilbage. I dag kan hun gå og cykle, og modsat mange andre, der bliver ramt af stroke, har hun fået evnerne tilbage i den del af kroppen, hun blev ramt i – derfor kan hun både bruge højre hånd og fod.
”Jeg lever på mange måder med et skjult handicap. Det er stadig hårdt – men jeg har været meget heldig og arbejdet hårdt. Jeg er født positiv, og det har været mit held. Ellers var jeg ikke kommet dertil, hvor jeg er i dag,” siger Inger Marie Dam.
I dag er Inger Marie Dam pensionist efter 17 år som førtidspensionist, og hun lever et helt andet liv, end inden hun blev ramt af stroke. Hun er dog glad for sin nye tilværelse. Hun lever et aktivt liv med masser af aktiviteter og venneaftaler – og hun lader sig ikke slå ud af sine senfølger:
”I en lang periode var jeg træt af at være træt – men hvem er ikke det? Derfor begyndte jeg at vende det om, så jeg i stedet tænkte, at det ikke gjorde noget at være træt, når bare man havde haft en god oplevelse.”
Højskolernes særlige kunnen
Og gode oplevelser har hun haft mange af på Rude Strand Højskole. Her er hun kommet siden 2021, hvor hun var af sted med en veninde, der også er stroke-ramt. Det var veninden, der introducerede Inger Marie Dam til kurset.
”Det var en meget stor oplevelse. Jeg har altid holdt meget af højskole og særligt af Højskolesangbogen – men det at komme ind et sted, hvor der er andre mennesker, som har været det samme igennem som mig, var meget givende. Det føltes nærmest som en genoplivning af, hvem jeg var.”
6 Stroke-kursus på Rude Strand Højskole
Kurset finder sted en gang om året og arrangeres i samarbejde med Hjernesagen. Det henvender sig til alle med interesse for et liv med stroke, både ramte og pårørende. Man skal være selvhjulpen for at kunne deltage, men kan have en pårørende med som hjælper.
Ove Korsgaard er professor emeritus og Grundtvigforsker, og så er han også tidligere forstander på Gerlev Idrætshøjskole. Det undrer ham ikke, at stroke, diabetes og stress fylder mere på landets korte højskolekurser.
”Sundhed og sygdom er noget, befolkningen interesserer sig mere for end tidligere – derfor er det også forståeligt, at flere højskoler laver kurser inden for et felt, der optager en stor del af befolkningen,” fortæller han.
Ifølge eksperten har højskolerne en vigtig rolle at spille i den anden del af livet, hvor sygdom og nye livsvilkår kan fylde i stigende grad. Det skyldes blandt andet de særlige sociale relationer, man kan danne inden for højskolernes rammer.
”Det at være sammen med andre, der er optaget af de samme problemstillinger, som man selv er, kan være noget, der giver en oplevelse af sikkerhed, der gør det lettere at bearbejde dem – det er en hjælp i sig selv,” siger han.
Lige så vigtigt er det dog, at vi mennesker udvikler modstandskraft, der gør os i stand til at møde livets svære sider med optimisme og en vilje til at stå imod. Her kan højskolernes kerneopgave med livsoplysning være et frisk pust for mennesker, der ellers er frosset fast i en bestemt – og ofte negativ – opfattelse af sig selv og deres liv, mener han.
”Samtidig kan højskolens fokus på livsoplysning give nogle perspektiver på livet, der rækker ud over sygdommen. Det kan bidrage til, at man ikke bare opfatter sit liv og sin identitet som noget, der kredser om sygdommen –men at man også ser mod videre horisonter end sygdommens synskreds,” siger Ove Korsgaard.
Modstandskraft i modvind
Helle Bak Holvad fortæller, at Rude Strands ugekursus er skabt i samarbejde med Hjernesagen for at sikre et program, der både giver mening for stroke-ramte og pårørende. Der er eksempelvis flere indlagte pauser i programmet, ligesom seancerne ofte er kortere. Netop den forståelse for de livsvilkår, kursisterne har med i bagagen, har været vigtig for Inger Marie Dam.
”Når man kommer på Rude Strand, ved de, hvad det er for nogle udfordringer, man kommer med – og det er der plads til. Foredragene tager udgangspunkt i os og vores livsvilkår, og vi får lov til at gå ture og snakke sammen på en anden måde. Samtidig er der også plads til at danse, have det sjovt og grine,” siger hun. Kurset er i udgangspunktet åbent for alle, men ifølge Helle Bak Holvad er det et krav, at man er selvhjulpen eller kommer med en pårørende, der kan hjælpe.
”Det, at man skaber et rum, hvor der er plads til forskellige udfordringer, gør virkelig noget ved energien. Det er et af de kurser, hvor der bliver grinet og danset mest, samtidig med at man deler nogle af de allersværeste ting.”
På den måde kan Rude Strand og andre højskoler tilbyde sygdomsramte præcis det samme, som de tilbyder alle andre kursister, mener Helle Bak Holvad.
”Livsoplysning og dannelse er en del af vores kerneopgaver, og det er for alle, uanset hvilke livsvilkår man kommer med. Det er ekstra vigtigt, når vi møder modstand i livet. I sådan en situation vil vi gerne indgyde en livskraft og en lyst til at deltage aktivt i samfundet – og en tro på, at de faktisk godt kan tage på højskole, selvom de måske har en arm, der ikke virker så godt længere,” siger forstanderen. Og noget tyder på, at Rude Strand også lykkes med den mission. I hvert fald kommer flere af kursisterne på stroke-kurset igen hvert år. Nogle har endda prøvet kræfter med andre kurser på højskolen.
Oplevelsen på højskolens stroke-kursus har da også givet Inger Marie Dam blod på tanden. Derfor har hun både været på malekursus og holdt nytår på højskolen. Efterårets besøg markerer den 10. gang, hun sætter sine fødder på højskolen – og det er altid en ”fantastisk oplevelse”.
”Jeg er begyndt at kalde Rude Strand for mit andet hjem. Jeg har efterhånden været der så mange gange, at jeg kender mange. Jeg har altid elsket at møde nye mennesker, og jeg har fået mig nogle nye venner på højskolen.” J
2 Der er også plads til sang og dans, når kursisterne
mødes til stroke-kursus.
FOTOS: NIELS ÅGE SKOVBO
Højskolekurser 2026
Januar
- Opera i Leipzig (udsolgt med venteliste)
Februar
- Tyskland i den nye verdensorden / Sprog og kultur
Marts
- Tid til fællesskab mellem mennesker og historier
- Strikkekursus med Annette Danielsen
- Sort sol i grænselandet
- Wagner i Hamborg og koncerter (udsolgt med venteliste)
April
- Kreativ strik med farver - Strikkekursus med Stine Hoelgaard
- Det gode liv
- Helgoland og halliger
Maj
- Cykelture i foråret
- Portugal - Atlanterhav, vinmarker og storbyliv
- Slotte og hansestæder
Juni
- Golf i grænselandet
- Smukke cykelruter
August
- Kubik og Kultur
- Hamborgs herligheder
- Østkysten - Slotte, fiskerlejr og byer
- Sensommer cykelture
September
- Grundtvig - Godt og grundigt
- Vandringer i Sydslesvig
- Kanaler og vandveje
- Sort sol og traner på Rügen
Oktober
- Højskolesangbogen
November
- Digitale hjælpemidler, AI og sikkerhed
- Strikkekursus med Annette Danielsen
December
- Nytårskursus på Jaruplund Højskole
- Italiensk opera fra Monteverdi og Rossini til Puccini
- Grønland syd - Rejsekursus
- Familiekursus
Juli
- Sommercykelture
- Gendarmstien - fra øst til vest
- Cykelture i Sydslesvig
- Sommer i Sydslesvig
“Oplev kulturhistorie, smuk natur, ture, rejser og højskolefællesskaber i grænselandet”
Havearbejdet får håbet til at spire i en kaotisk tid
Krisetider kalder på konkrete handlinger, og til det egner haven sig perfekt, siger flere højskolestemmer. Men havearbejde har intet med højskoledannelse at gøre, mener Søren Ryge
nyhed
Carl Elmose Brøcker broecker@k.dk
Det er ikke til at sige, om det var en del af salig Grundtvigs kongstanke, at højskoleeleverne skulle bruge det meste af deres ophold på at have fingrene begravet i jorden og dyrke, plante og plukke dagen lang.
Men det er i hvert fald tilfældet, her omtrent 200 år efter at Grundtvig for første gang introducerede sine visioner om folkehøjskolen som et sted, hvor dannelsen skulle foregå gennem oplysning, sang, historie, sprog, litteratur og ”det levende ord”.
Således tager hundredvis af mennesker hvert år på højskole for at lave havearbejde og få et indblik i jordbrug, bæredygtighed og økologi. Og kurserne bliver stadigt mere populære: For fem år siden fandtes 11 korte havekurser og 33 lange havekurser på folkehøjskolerne. I år er det steget til 24 korte kurser om haven og 50 lange havekurser. Nogenlunde samme stigning ser man i kurser om bæredygtighed og økologi.
Tendensen er tydelig ifølge bæredygtighedskonsulent i Folkehøjskolernes
Forening Johannes Schønau: De danske højskoleelever bruger som aldrig før højtil at komme tættere på den helt nære natur.
Han fremhæver, hvordan vi i efterhånden flere år er blevet eksponeret for alskens dystopiske fortællinger om klimakrisens konsekvenser. Nu er også krigen kommet tæt på, og det hjælper ikke ligefrem med til at mildne dystopien. Derfor har vi brug for naturen, mener Johannes Schønau, som er medforfatter til bogen ”På gyngende grund – Bæredygtig dannelse i et højskoleperspektiv”, der udkom sidste år.
”Verden er i hastig demokratisk forandring og fuld af kaos. I en håbløs tid finder man håb i at gøre noget, og der spiller haven en naturlig rolle. Man kan se ting spire og gro. Man kan gøre noget konkret. Naturen får dig væk fra skærmene, væk fra internettet og mere i kontakt med det, der giver liv og mening,” siger han og nævner endnu en forklaring
”Jeg har mødt så mange elever, der oplever, hvordan naturens undervisningsrum er fuldstændig konkurrencefrit. Vi dyster i alle mulige sammenhænge i vores liv. I havebrug og i naturfagene er vi mere i øjenhøjde. Man slapper af, og det har de unge brug for i højere grad end tidligere, tror jeg.”
Endelig må man ikke glemme projektet
”Vekselvirke”, som Nordea-fonden søsatte i 2023 i samarbejde med Højskolernes Forening. Med det kan højskolerne søge mellem 200.000 kroner og to
millioner kroner til at udvikle og gennemføre grønne projekter, der ifølge Johannes Schønau ”fremmer den bæredygtige dannelse”. I skrivende stund har Nordea-fonden samlet set støttet højskolernes naturprojekter med mere end 33 millioner kroner.
”Vilde haver” på Odder Højskole, ”Folkehaven” på Rødding Højskole og ”Gerlev Go Green – grøn dannelse” på Gerlev idrætshøjskole er et kort udpluk fra listen over folkehøjskoler, der har fået millionstøtte til at føre deres grønne idéer ud i livet.
”Samarbejdet med Nordea-fonden har givet højskolerne en enorm kapitalindsprøjtning til at facilitere et større fokus på jordbrug, økologi og bæredygtighed, og det er også med til at øge antallet af kurser. Lysten fra højskolerne til at undervise om alt dette har været der i mange år, men man har haft svært ved at finde den økonomi, der skal til for at bære faklen fremad. Den findes nu,” forklarer Johannes Schønau.
I samarbejde - ikke på trods
På Kalø Højskole på Djursland lever de på linjefaget GRO mere udenfor end indenfor.
Kurset varer enten 19 eller 25 uger, og her ser de på nærmeste hold årstiderne skifte i højskolens skovhaver, køkkenhaver og drivhuse.
Marie Gravesen Cox underviser i faget og er selverklæret ”plante- og permanørd”. Hun bor i et såkaldt tiny house ude i en skov og kan ikke forestille sig et liv væk fra naturen.
Derfor glæder det hende, at flere og
0 Selvforsyning er centralt på Kalø Højskole. Eleverne spiser det meste af det, de dyrker. FOTO: KALØ HØJSKOLE
har brug for handling. Vi forsøger at finde mening ved at gøre forskel med vores helt konkrete handlinger. Derudover er vi et samfund, der er kommet langt væk fra naturen, men det er, som om der er en modbevægelse i gang. Som om vi er ved at blive mere bevidste om at komme tilbage til naturen og ikke hæve os over den,” siger hun.
Marie Gravesen Cox forklarer, at de fleste af fagets elever kommer fra gymnasiet eller universitetet og har brug for et afbræk fra det boglige. Og noget kunne tyde på, at afbrækket er kærkomment. I hvert fald vælger flere af eleverne ifølge hende at forlænge deres ophold med et halvt år for at få indsigt i hele dyrkningssæsonen.
”På GRO får vi dygtige, dannede og meget dedikerede mennesker, og dem har vi brug for. Vi har brug for mennesker, der kan gøre en forskel i naturen, gå forrest i den grønne omstilling og tør tage de tunge værdi- og etikdebatter, som følger med. Der er noget eksistentielt på spil her. Hvordan fungerer liv? Hvordan kan du klare dig selv? Hvordan kan du hjælpe andre?”, siger Marie Gravesen Cox, som er overbevist om, at der vil komme flere og flere naturfag på højskolerne.
”Jeg tror, vi har tiden med os. Vi kommer til at opdage, at vi som mennesker er natur, og derfor må vi respektere naturen på dens egne præmisser og ikke kun til vores egne behov.”
Johannes Schønau tilslutter sig den spådom.
”Man kan gå til badminton og fodbold i idrætsforeningen, men hvor går man til bonderøv? Hvor går man til natur? Hvor går man til have? Det gør man da på højskolerne! Og man gør det på tværs af generationer. Jeg føler mig helt overbevist om, at vi lever i en verden, der har brug for grøn omstilling. Og jeg kan se, at der på højskolerne er et potentiale for at bidrage til den. Vi har friere rammer, og folk er her af egen fri vilje, fordi de interesserer sig for disse vigtige emner,” siger han.
Havearbejde er ikke dannelse
Men hvad mener Danmarks mest kendte havemand om udviklingen? Varmer det Søren Ryges grønne hjerte at se, hvordan højskolen tiltrækker haveinteresserede elever?
Ja, det gør. Men samtidig maner han til ro.
flere højskolekurser giver eleverne jord under neglene, bringer dem tættere på naturen og lærer dem at leve bæredygtige liv.
”På GRO arbejder vi med selvforsyning og med permakultur, som er løsningsorienteret. Vi fokuserer på dyrkning af fødevarer i samarbejde med naturen og ikke på trods af naturen. Det, jeg underviser i, er sådan, jeg selv lever. Vi kigger på årshjulet og følger naturens gang. Vi skal have al teorien gennem hænderne. Lære det ved at gøre det. Det er enormt vigtigt, og det er det, vores elever tager på højskole for,” siger hun.
Går vi ud i haven, er det på naturens præmisser, og det tvinger os til fordybelse og til at sætte tempoet ned, forklarer Marie Gravesen Cox. Det er både nødvendigt og sundt med tanke på vores samfund, som konstant accelererer, mener hun.
Og så nævner hun ligesom Johannes Schønau den krisetid, vi befinder os i. ”Der er kriser nok: biodiversitet, miljø, klima, sociale. Det er overvældende. Vi
”Jeg vil ikke lægge mere i det, end det kan bære. For mig at se er det ikke et udtryk for, at halvdelen af Danmarks befolkning pludselig er blevet havefanatikere. For 10 år siden tog man på højskole for at flette pil. Nu tager man på højskole for at komme i haven, fordi natur og bæredygtighed har fået momentum i den offentlige samtale. Og det har højskolerne jo regnet ud. Der er penge i det,” siger Søren Ryge.
Og så slår han fast, at højskolens dannelse ikke skal foregå i haven. ”Dannelse er et meget større, dybere og vigtigere begreb end at være glad for sin have. I virkeligheden har havearbejdet ikke en pind at gøre med den gode gamle højskoledannelse, som beror på kunst og kultur. Havearbejde er en hobby. Havearbejde er ikke dannelse,” siger han.
”Men det glæder da mit havehjerte, at der tilsyneladende er en større interesse for havearbejdet. For potentialet er enormt. Der er så mange kedelige græsplæner i vores land. De skal dyrkes med alt muligt spændende, man kan spise og plukke!”. J
På Højskolen Marielyst tilbyder vi meningsfulde kurser året rundt - ofte med flere forskellige forløb på samme hold. Nedenfor har vi udvalgt seks forskellige forløb. Ens for alle vores kurser er, at de omfavner fællesskabet, giver plads til fordybelse og byder på forkælelse til både krop og sjæl.
Læs mere om kurserne og tilmeld dig på hsmarielyst.dk
FÆLLESSANG: LYS OG VARME
Sang styrker fællesskabet og de positive følelser mellem mennesker. Når vi midt om vinteren udvælger de lyseste og varmeste sange, vi kan finde i højskolesangbogen, er der garanti for godt humør og livsglæde. Vi synger to velkendte sange, for hver gang vi binder an med en nyere eller mindre kendt sang. Underviser: Thomas Bjerre
På samme hold kan du i stedet vælge forløbet Stærke kvinder på film og Vinterliv med vinger
KIRKERUNDEN
Sydhavsøerne er fyldt med kirker: i byen og langt ude på landet, store og små, gamle og moderne, enkle og udsmykkede med kalkmalerier og anden spændende kirkekunst. På kirkerunden skal vi på tre udflugter, hvor vi besøger et udsøgt udvalg af kirker. Hjemme på skolen får du bl.a. foredrag om klosterliv, kirkekunst og bygningshistorie.
Underviser: Thomas Bjerre
På samme hold kan du i stedet vælge forløbet Skak, Forårets fugle og natur og Hatha-yoga
FORBRYDELSE OG STRAF
Vi tager historiebøgerne, skønlitteraturen og kunsten i hånden og dykker ned i et emne, der til alle tider har interesseret mennesker: Forbrydelser – mod loven, mod samfundet, mod mennesker. Vi undersøger, hvordan synet på straf har udviklet sig, ser på skyld og retfærdighed hos Dostojevskij og lærer om retssalstegninger og retslingvistik.
Undervisere: Thomas Bjerre og Casper Dalboe
På samme hold kan du i stedet vælge forløbet Vild med dans, Smykker og glas og Få gang i skriveriet
KIRKE, TRO OG KRISTENDOM
Kristendommen har præget vores kultur, vores sprog og vores måde at tænke på – også for de ikke-troende. Vi dykker ned i kristendommens fortællinger, salmer og symboler og ser på, hvordan troen har formet vores historie og identitet. Vi ser film, der ikke kunne være lavet uden Bibelen, besøger lokale kirker og taler om arkitektur, kunst og rum. Underviser: Thomas Bjerre m.fl.
På samme hold kan du i stedet vælge forløbet Gospel og spirituals og Tegning i kirkerummet
KVINDER I GÅR, I DAG OG I MORGEN
Hvad vil det sige at være kvinde – før, nu og i fremtiden? Gennem historie, film, litteratur og debat undersøger vi kvinders kamp for rettigheder og ligestilling. Vi dykker ned i fortællinger om frigørelse, magt og modstand. Er vi i mål, eller er der stadig veje at gå? Vi får nye perspektiver og samles om at markere Kvindernes Internationale Kampdag. Underviser: Casper Dalboe
På samme hold kan du i stedet vælge forløbet Yoga og gong og Klassisk musik - Brahms og Tjajkovskij
KÆRLIGHED I DEN 3. ALDER
Kærligheden stopper ikke, fordi vi bliver ældre. På dette kursus taler vi om kærligheden i seniorlivet: til en partner, til venner, til os selv, til livet. Vi deler erfaringer og tanker om fortidens relationer, om at miste og om at finde noget nyt. Om længsel og frihed, tryghed og nysgerrighed. Kurset bygger på oplæg, samtaler og små skriveøvelser, og du er med på dine egne præmisser. Underviser: Christine Amtoft
På samme hold kan du i stedet vælge forløbet Klassisk musik med kærlighedstemaer og Kærlighed til sprog
Foto: Flemming Munch
3 I spisesalen på Idrætshøjskolen Bosei høres der både engelsk og dansk rundt om bordene.
FOTOS: INGRID RIIS
Ukrainske Viktoriia Pinchuk har på højskole fundet et åndehul fra krigen i sit hjemland. Hendes ophold er finansieret af en støttefond, der har besluttet at forlænge ordningen, så flere ukrainere kan få samme oplevelse interview
Mads Hanberg hanberg@k.dk
Ved Præstø syv kilometer fra Grundtvigs fødeby, Udby, ligger et gammelt sanatorium i ly af bøg og eg. Højt oppe under det røde tegltag i et kvistvindue på fjerde sal står en ung mand iført en fodboldtrøje og sigter med bue og pil. På plænen foran bygningen er små orange kegler placeret som hans mål.
Engang husede bygningen tuberkulosepatienter, siden blev det en japansk kostskole. I dag danner den ramme om Idrætshøjskolen Bosei.
På plænen dukker en lærer op og beder den unge mand indstille skydningen, da han opdager, at der er folk i nærheden. Han traver over den interimistiske skydebane.
”Ja, man skal jo være forberedt – hvis I ikke var klar over det, så lever vi jo i krigstid,” siger han frisk. Det er svært at afgøre, hvor alvorligt han mener det.
Det er næppe en del af højskolens pensum at forberede eleverne til guerillakrig. Men den gæve underviser i bueskydning har ret i en ting: Der er krig i Europa.
Ud over velforberedte bueskytter mærker man ikke meget til den kendsgerning her på egnen. Men blandt eleverne på højskolen er der særligt én, som kender krigens alvor. Hun hedder Viktoriia Pinchuk – og hun kommer fra Ukraine.
På Sydsjælland, over tusind kilometer fra hendes hjemland, hersker en særlig idyl. Solen glitrer i det blikstille vand i Præstø Fjord, og en ko gumler roligt på græs ved det nærliggende overdrev.
”Her føler jeg mig tryg, og det har ændret måden, jeg tænker på. På grund af den russiske invasion lever alle i Ukraine med frygt og pres. Med en anspændt bevidsthed om, at hver dag kan blive din sidste. Men i de trygge omgivelser her er det muligt for mig at tænke fremad, på mit liv og min fremtid,” siger den 23-årige Viktoriia Pinchuk.
Krig og højskole
Hun er en af de 39 ukrainere, der i år har modtaget et stipendium fra Entreprenør Marius Pedersens Fond til et højskoleophold i Danmark. Fonden har i 2025 bevilget i alt 500.000 kroner, der sammen med væsentlige rabatter fra højskolerne har dækket udgifterne og gjort det muligt for krigsramte ukrainere at prøve højskolelivet af.
Ordningen er blevet forlænget til næste år og har eksisteret siden 2022, hvor formanden for fonden, Uffe Tønning Hansen, sagde:
”Selvom en afslutning på krigen synes at have lange udsigter, giver det desto større mening allerede nu at arbejde for freden og fremtiden ved at styrke civilsamfundet i Ukraine. Her kan de danske højskoler give ukrainske unge en solid ballast.”
Det er anden gang, Viktoriia Pinchuk får støtte til et højskoleophold. Hun hørte om muligheden på det sociale medie Telegram og blev nysgerrig. I januar begyndte hun på Rønshoved Højskole ved Flensborg Fjord, og efter
På højskolen tør Viktoriia tænke på fremtiden
en sommer hjemme i Ukraine vendte hun i august tilbage til Danmark – denne gang til Idrætshøjskolen Bosei.
Efter at have fået sin ansøgning godkendt rejste Viktoriia Pinchuk mod vest. Med bus gennem Polen og fly til Danmark. Da hun landede, lagde hun mærke til, at landskabet havde ændret sig. De rødlige tegltage og murstensbygninger begejstrede hende. For Viktoriia Pinchuk blev det symbolet på det hyggelige ved det lille land mod nord: ”Det er Danmark!”, griner hun. Viktoriia Pinchuk kommer fra Netishyn, en lille atomkraftværksby i det nordvestlige Ukraine – midtvejs mellem Lviv i vest og Kyiv i hjertet af landet.
Selvom hendes hjemstavn ligger langt fra frontlinjen i øst, kan krigen stadig mærkes. Strømafbrydelserne kan vare i dagevis. Når mørket falder på, svæver droner og missiler over byen.
Nogle gange falder missilerne også. Viktoriias familie har et landsted nær Netishyn, hvor hendes bedstemor bor. En nat for et år siden
ramte et missilangreb et ammunitionsdepot tæt på huset. Chokbølgen fra eksplosionen var så voldsom, at den blæste alle døre og vinduer i huset ind. Taget styrtede sammen, og glassplinterne føg. Men hendes bedstemor slap på mirakuløs vis med overfladiske sår fra det splintrede glas.
”Min bedstemor var meget heldig. Hun lå og sov, gudskelov stod hendes seng ikke direkte ved et vindue, så hun klarede den næsten uskadt,” fortæller Viktoriia Pinchuk.
Må fred herske på jorden I gårdhaven bag det gamle sanatorium står en slank søjle med ordene ”May peace prevail on earth” (”Må fred herske på jorden”). Fredsbønnen er indgraveret på både engelsk og i svungne japanske tegn. Japansk ahorn og arkitektoniske detaljer vidner om stedets fortid som Tokai Universitys kostskole. Anlægget blev opført i slutningen af 1980’erne, og 20 år senere, under finanskrisen, forærede de japanske ejere, der i sin tid lod sig inspirere af Grundtvigs tanker, bygningerne til højskolebevægelsen.
Man har æret den japanske arv og kaldt skolen Idrætshøjskolen Bosei. Navnet kommer fra Tokai universitets motto og betyder: ”Bind dit håb til stjernerne.” På Bosei begynder dagen klokken 8.30 med morgenmad, ved 9-tiden begynder undervisningen. Viktoriia Pinchuk har en bred vifte af aktive fag såsom bueskydning, skateboarding, badminton, vinterbadning og klatring – men også japansk sprogundervisning. Hun siger, at hendes yndlingsfag er netop japansk, men tøver så: ”Jeg kan også godt lide skateboarding … og badminton. Jeg kan egentlig bare lide det hele,” udbryder hun.
I spisesalen er der i dag ramen, japansk nudelsuppe, på menuen. Med et blik rundt i salen bliver det tydeligt, at skolen stadig tiltrækker mange elever fra Asien. Man hører også dansk mellem bordene, men når en international elev nærmer sig, bliver der hensynsfuldt slået over i engelsk. Efter frokosten er der samling. Skolen har ingen morgensang, men ved middagstid finder
de Højskolesangbogen frem. Viktoriia Pinchuks favorit er nummer 233, adventssalmen ”Hold håbet op” af Dy Plambeck.
Hold håbet op / Stjernen viser vej / Hold håbet op / Mørket skjuler sig / Hold håbet op / Hold det foran mig.
Efter samlingen er der undervisning igen, og om aftenen finder eleverne selv på aktiviteter –klatrehold, spil, saunagus.
Spørger man Viktoriia Pinchuk, hvad hun har lært af højskolelivet, nævner hun mange klassikere: at indgå i et fællesskab, at blive mere åben, at blive bedre til at kommunikere og sprogfærdighederne.
Men en ting, der har gjort særligt indtryk på hende, er den tætte relation til lærerne:
”Vi har ikke den slags uddannelse i Ukraine, hvor man bor side om side med sine lærere. Derhjemme er lærere og elever mere distancerede. Selvfølgelig kan man godt have et tæt forhold til sin lærer, men ikke lige så tæt som her,” siger hun og uddyber, hvordan det giver hende frihed til at lære bedre:
”Det handler om tillid, tror jeg. Du ved, at læreren vil dig det bedste. Du ved, at vedkommende ikke dømmer dig, hvis du laver fejl.” Lavt tempo, kontrast og kartofler Ud over at mærke tillid har hun i Danmark oplevet en anden rytme. En roligere, mere afslappet måde at leve på. Hun bider mærke i, at det er mere acceptabelt at holde pauser og tage sig god tid:
”Jeg var overrasket over at opdage, at folk på min alder ikke engang var begyndt på
”Jeg kan også godt lide skateboarding … og badminton. Jeg kan egentlig bare lide det hele.
VIKTORIIA PINCHUK, HØJSKOLEELEV
universitetet endnu. Her tager man sabbatår, hvilket er så skønt.”
Viktoriia Pinchuk er selv allerede færdig med sine studier, hvor hun har studeret offentlig forvaltning, Public Administration, ved universitetet i Dnipro. I Ukraine er der en anden kultur, siger hun:
”I Ukraine går tingene stærkt. Folk har altid travlt, og det er forventet, at du skynder dig med at finde et job, stifte familie og få stabilitet i livet hurtigst muligt. Samfundet presser dig til at have styr på det hele – karriere, fremtid, retning i livet – i dine tyvere. Det er langsomt ved at ændre sig, men det forventningspres er stadig meget mærkbart for mange unge mennesker.”
Men den danske uhøjtidelighed har også ledt til undren. At ingen sagde ”velbekomme”, inden man spiste, var ganske aparte for Viktoriia Pinchuk. Det var maden i sig selv også: ”På Rønshoved fik vi så mange kartofler. Hver dag var bare kartofler, kartofler, kartofler! Hvorfor?”, spørger hun retorisk og fortsætter: ”Og så mener folk, at suppe ikke tæller som en hovedret? Det overraskede mig altså en smule.”
Hun smiler, da hun bliver spurgt, om danskere er forkælede:
”Nej, hvorfor skulle jeg tænke det? Jeg synes bare, det er godt, at folk kan leve et normalt og fredeligt liv uden krig.”
Hun kommer i tanke om en situation fra undervisningen for nylig. I små grupper skulle eleverne tale om, hvad de mindst kunne lide ved deres hjemland:
”Der var nogle, der sagde: ’Jeg hader det danske vejr, det er så skod.’ Alle snakkede bare om vejret, og da det var min tur, sagde jeg: ’Krig’,” fortæller hun og griner ad den groteske kontrast.
”Det var lidt af en forskel,” konstaterer hun. ”I det øjeblik tænkte jeg måske lidt: ’I ved ikke, hvor heldige I er,’ hvis det er vejret, der bekymrer jer. Men jeg føler, at folk forstår – og værdsætter deres liv og det, de har.”
”En solid ballast”
Viktoriia Pinchuk har slået sig ned i ”haveværelset” – et samlingspunkt for eleverne efter både frokost og aftensmad og hendes yndlingssted på skolen. Efterårssolen strøm-
2 Viktoriia Pinchuk vejledes af sin underviser i førstehjælp. Som en del af faget vinterbadning undervises der i både førstehjælp og livredning.
2 Den gamle hovedbygning på Idrætshøjskolen Bosei var i sin tid et tuberkulosesanatorium. Siden har de tidligere japanske ejere tilføjet flere moderne bygninger på matriklen.
mer ind gennem de buede sprossede vinduer, mens hun taler med sin sydkoreanske værelseskammerat. Hun trives i det internationale miljø. Hun har fået venner verden over, som hun håber at besøge i fremtiden.
Viktoriia Pinchuk er i kontakt med sin familie hver dag. ”Naturligvis,” tilføjer hun.
”Jeg følger også med i nyhederne hver dag. Jeg vil ikke glemme Ukraine.”
Hun bekymrer sig dagligt for familien og sine venner, men fortæller, at man til en vis grad vænner sig til at leve med krigstilstanden. ”Det er umuligt at tænke på raketter og missiler hver dag,” siger hun og påpeger ukrainernes styrke og insisteren på at fortsætte deres dagligdag:
”Selv hvis vi skal sove i beskyttelsesrum om natten, vågner vi om morgenen, tager på arbejde, dyrker yoga, mediterer, går ud og lever vores normale liv.”
På højskole føler hun sig glad. Så glad, som hun kan være – men hun glemmer aldrig Ukraine:
”Nogle gange, når jeg mærker glæden, tænker jeg på folk derhjemme. Der er stadig strømafbrydelser og luftalarmer hver dag. Det er svært at være helt tilfreds, når sådan noget sker i mit hjemland.”
For nylig havde man på skolen besøg fra Ukraine – en forening på inspirationstur. De arbejder for at etablere højskoler i Ukraine, og det er et projekt, som Viktoriia Pinchuk meget gerne vil støtte. Hun håber at kunne dele sine erfaringer fra de danske højskoler, så hendes landsmænd kan opleve det samme fællesskab:
”Det vil jeg anbefale alle. På højskole kommer man ud af sine trygge rammer og prøver noget nyt. Man får lov til at vokse uden at være bange for at begå fejl.”
Tiden på højskole har givet hende mod på flere eventyr. Pludselig kan hun forestille sig at blive i Danmark og finde et arbejde eller udforske en anden del af Europa. Men selvom hun kan mærke København og andre europæiske storbyer kalde, så ser Viktoriia Pinchuk i sidste ende sin fremtid et andet sted:
”Lige nu vil jeg gerne … udvide min horisont. Men i sidste ende er Ukraine det bedste sted at være for mig, fordi det er mit hjemland.” J
0 Viktoriia Pinchuk er i daglig kontakt med sin familie i Ukraine.
Vejen til anerkendelse som kulturarv er lang
Den danske højskole er blevet optaget på den nationale fortegnelse over levende kulturarv. Nu fortsætter et krævende arbejde for at komme på Unescos liste over immateriel kulturarv
nyhed
Mads Hanberg hanberg@k.dk
Højskolerne vandt i juni Kulturministeriets folkehøring om, hvad der er det bedste bud på levende dansk kulturarv. Dermed er højskolerne nu optaget på Danmarks nationale fortegnelse over levende kultur – det første skridt på vejen mod Unescos liste over immateriel kulturarv.
Det er Folkehøjskolernes Forening, der skal stå for at udarbejde højskolernes ansøgning til Unesco.
I skrivende stund venter foreningen på nærmere information fra Kulturministeriet, herefter er forventningen, at der skal indsendes en interessetilkendegivelse, hvor man formelt anmoder om at kunne ansøge om optag på Unescos liste. Efter ministeriets godkendelse kan selve ansøgningsarbejdet begynde.
Hvornår højskolerne kan lande på Unescos liste, er endnu usikkert. Processen følger en fast cyklus med ansøgningsfrist hvert år i marts, hvorefter Unesco over halvandet år vurderer indstillingerne, inden komitéen træffer sin afgørelse.
Generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening Betina Egede Jensen fortæller, at Folkehøjskolernes Forening ikke forventer at have sin ansøgning klar allerede til marts 2026: ”Det er en krævende proces, så et realistisk bud for en mulig optagelse er i december 2028,” siger hun.
Betina Egede Jensen understreger, at hvis de kan nå at indsende ansøgningen allerede til marts, vil de naturligvis gøre det. Men tilføjer, at hendes vurdering bygger på, hvor omfattende arbejdet forventes at bli-
ve, og på ønsket om at give ansøgningen de bedst mulige chancer for at blive godkendt.
Trods den nuværende venteposition har man hos Folkehøjskolernes
Forening allerede sat sig ind i kravene og forberedt sig på, hvad en formel ansøgning hos Unesco kræver.
Ifølge Betina Egede Jensen bliver der især tale om et omfattende arbejde med to centrale elementer: ”Unesco lægger stor vægt på det fællesskab, der udøver den levende kulturarv. Derfor skal vi først definere, hvem der kan og skal være med. Derefter handler det om sammen at beskrive, hvad højskolen er og rummer,” siger Betina Egede Jensen.
Hun fortæller, at ansøgningen skal funderes bredt. Ud over højskolerne selv og deres omkring 50.000 årlige kursister kunne man inddrage elevforeningerne og for eksempel de menighedsråd, der arrangerer aftener med fællessang fra Højskolesangbogen rundt om i landet.
Herefter kommer arbejdet med at beskrive højskolen som den levende kulturarv, den er:
”Vi skal tydeliggøre, at højskolerne er en levende del af kulturen –noget, der har betydning ude i det ganske danske land,” siger Betina Egede Jensen.
Hun peger på, at kulturarvslisten ikke handler om eksempelvis bygninger, men praksisser og traditioner:
”Begrebet kulturarv handler om noget, man giver videre. Det forbinder os med historien, men rækker også ind i fremtiden, og netop den sammenhæng skal vi have beskrevet,” siger generalsekretæren.
Betina Egede Jensen fortæller, at foreningen håber at kunne gennemføre arbejdet i samarbejde med en fond, for at få nogle midler til den krævende proces:
”Hvis man skal anerkendes på Unescos liste, skal det være grundigt dokumenteret og godt underbygget. Derfor håber vi på at få nogle ressourcer ind til at lave en kortlægning, der giver plads til den brede inddragelse,” siger hun.
Et spejl af det danske samfund
At komme på Unescos liste over immateriel kulturarv er altså en anerkendelse, der kræver tålmodighed –
2 De unge piger på Vallekilde Højskole får undervisning i korn og kornsorter i 1941.
1 U-landsfrivillige på Den Internationale Højskole i 1968.
6 UNESCO
Unesco (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization) er FN’s organisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation.
Oprettet i 1945 og har hovedkvarter i Paris.
Unesco arbejder blandt andet for at bekæmpe analfabetisme, fremme globalt medborgerskab og bevare verdens kultur- og naturarv.
Organisationen har 193 medlemslande og 11 associerede medlemmer, herunder Danmark.
og det er en proces, der allerede har været længe undervejs.
I februar inviterede kulturministeren Ghita Nørby og Søren Ryge til at hjælpe med at udvælge 20 kandidater blandt de næsten 10.000 forslag, danskerne havde sendt ind til folkehøringen. De to kulturpersonligheder og kulturminister Jakob EngelSchmidt (Mod) satte dermed rammen for den afstemning, som i juni gav højskolerne sejren.
”Cubanerne har rumbaen, franskmændene har baguetten, og japanerne har fået sakebrygning optaget
2 Kærlighedskursus på Lollands Højskole i 1995.
1 Maratonsang fra Højskolesangbogen i Vartovs gård i 2023. Et arrangement som dette kunne være noget af det, som skulle beskrives i en ansøgning til Unesco.
på Unescos liste. Jeg håber, vi snart ser pølsevognen på Unescos liste sammen med de andre gode danske bud.”
Sådan sagde ministeren til TV 2, da de fem vindere i juni blev offentliggjort.
De ”andre gode bud” er håndbold, foreningsliv, tillidssamfundet – og altså højskolerne, som altså trods ministerens fokus løb med flest stemmer. Pølsevognen måtte tage til takke med en andenplads, 224 stemmer efter.
Men hvorfor er det egentlig vigtigt
at komme på Unescos liste?
For Betina Egede Jensen handler det om anerkendelsen af højskolernes rolle i det danske samfund – og om at gøre den mere synlig: ”Vores håb er fortsat at bidrage til det, der binder os sammen som folk: dannelse og det demokratiske fundament,” siger hun. ”Højskolen er et spejl af det danske samfund, men også en drivkraft for dets udvikling. En optagelse på Unescos liste vil hjælpe os med at synliggøre den betydning og minde om, at det er en arv, vi skal passe på.” J
NYSGERRIG PÅ BIBELEN?
Så tag på bibelhøjskole!
Sammen går vi på opdagelse i verdens bestseller for at lære Gud og os selv at kende.
Her er plads til livets helt store spørgsmål om meningen med livet, hvem Gud er, og om han vil os noget.
Tjek ind på et kort kursus eller et langt ophold på LMH, Luthersk Missions Højskole.
KORTE KURSER
For seniorer og erhvervsaktive
BIBELDAGE
Forlænget weekend med bibelundervisning og 5.-8.seminarer. marts 2026
SOMMERHØJSKOLE
En uge med foredrag, forkyndelse og fællesskab. 6.-14. juni 2026
GRATIS VINTERFOREDRAG
Et kristent perspektiv på aktuelle og alment menneskelige emner. Nov 2025 - feb 2026
LANGE OPHOLD
Primært for 18-30 årige
Fem eller ti måneders bibelog højskoleophold med tid til Gud, fællesskabet og dig selv.
Vi begynder i august og januar
HAVKA J AK Min uge på højskole
Vejle Idrætshøjskole er en af de højskoler, hvor man kan tage et kursus i havkajak. Kristeligt Dagblads Pierre Bannasch tog kurset i sommer, blev fuldbefaren kajakroer og oplevede lommer af lykke undervejs reportage
Pierre Bannasch pierre@k.dk
Lørdag
Efter en tung og regnfuld tur over Storebæltsbroen ankom jeg til Vejle Idrætshøjskole, som ligger smukt i et skovområde tæt på Vejle Fjord. Der var traditionen tro anrettet kaffe, kage og te på skoleborde ved indgangen. Venlige instruktører tog imod med varme ord og et ”velkommen”.
Vi fik en kort briefing og holdene – der var to i denne uge – blev efter en kort rundvisning med historiefortælling samlet i hallen for at ”lege”. Vi var samlet set omtrent 50 mennesker fordelt på ”Havkajak” og ”Outdoor”. Og vi kom fra alle steder i landet. Nogle med deres voksne børn, andre med deres hustruer eller mænd. Alle med røde kinder og gåpåmod – kvinder og mænd primært over 40 år. Skolen har hold året rundt, så der er unge elever alle steder, som bruger lokaler og stedets redskaber.
Gennem fælles leg lærer vi hurtigt hinanden bedre at kende. Grin og høj latter virker altid. Også denne lørdag. Instruktørerne samlede os, så de kunne præsentere sig selv, og vi tog også en hurtig runde med navn og baggrund, og selvfølgelig med information om, hvorvidt vi havde erfaring med kajaksejlads. Dagen gik så småt på hæld og blev lukket –troede jeg – med et par sange. Men umiddelbart efter skulle vi i poolen på skolens område iført våddragt. Intet drama, bare for at mærke neopren mod huden, finde den rigtige størrelse og svømme lidt. Igen med masser af humor. Jeg havde naturligvis studeret programmet hjemmefra og så frem til at få kroppen i kajakken, så vi var mange, der håbede at komme rigtigt på vandet. Vi måtte dog i første omgang nøjes med at få tildelt en kajak. Og det er
slet ikke så enkelt at komme ombord i disse halvtunge instrumenter, der både skal passe til dit legeme og særligt din benlængde. Glem alt om at se smart ud. Båd og skipper skal matche.
Søndag
Nu er det jo en højskole, så naturligvis begyndte dagen med morgensamling og sang. Har man det lidt svært ved dette, er en uge på Mallorca måske mere relevant. Uanset hvad, får du det bedre efter en salme eller to.
Inden vores fuldstændig ukoordinerede stemmer mødtes til fælles toner akkompagneret af musiklæreren fra København, fik vi et kort foredrag om oplevelser i naturen fra skolens outdoor-instruktører. Ja, det hedder det nu, outdoor, som dækker alt fra cykling til klatring eller at vandre. Derefter var det tid for vores hold at komme på havet, eller i hvert fald at komme tæt på. Vi blev inddelt i tre hold alt efter erfaring. Nogle kørte til Tirsbæk Strand. Andre blev på skolen og måtte ”nøjes” med poolen som dagens våde indslag. Jeg var nybegynder, så min dag foregik i svømmebassinets fine, rolige vand. Noget af det vigtigste var også at blive introduceret til redninger, der blev opdelt i to versioner: makkerredning og selvredning. Det vender jeg tilbage til. Efter timer i vandet var det endelig tid til et solidt måltid mad. Skolens kantine fungerer glimrende. Der er rigtig god plads – inde og ude. Sidste punkt på programmet var sangaften, hvor vores sanglærer Amanda tog os gennem en række melodier med temaet ”Hjem”.
Mandag
Når man skal ud i naturen, er det altid godt at have sørget for mad, så der var lagt an til at smøre madpakker tidligt på dagen. Straks efter morgensang gik turen for hele holdet til Tirsbæk Strand. Endnu en dag, hvor man(d) og kajak skal arbejde sammen, der skal småjusteres og øves teknikker.
Det ser umiddelbart så nemt ud, når kajakroere kommer glidende gennem bølgerne, men der ligger en del teknik bag. Og det er helt afgørende for den gode oplevelse. Så de erfarne og trænede typer tog en tur langs kysten med sol fra oven, mens vi andre fik proppet flere øvelser, ord og vigtige beskeder ind under redningsvesten: Sørg altid for at have basisvaren i orden. Noprede sokker/sko, redningsvest og en våddragt, der passer. Solcreme og for mig en kasket til issen, selvom
” Den store dag var oprundet. Det var tid til en lang fællestur i Vejle Fjord – igen fra Tirstrup Strand.
PIERRE BANNASCH, HØJSKOLEELEV
den ofte røg i vandet, når vinden tog fat. Den selvsmurte frokost blev indtaget på strandkanten. Herefter var det atter tid til at øve – redninger. Jeg ville helst bare ro, men forstod til sidst nødvendigheden af at mestre redninger. Og eneste måde at lære på er at kaste sig ud i bølgen blå (der denne dag mest var grå).
En væsentlig del af sejladsen er også at få ryddet op, når turen ender. Så vi slæbte kajakker på land og bar dem dernæst hen til en anhænger. I ekspresfart gik det til skolen for at indtage aftensmad inden sidste punkt på dagen: foredrag om humor og livsenergi i hverdagen. Det blev en temmelig sjov aften i idrætshøjskolens sølvkuppel, som vel sagtens også er en slags auditorium. Den ligger lige ud for vores værelser, hvor pool og kajakker var parkeret. Skuespiller Brian Hansen underholdt på scenen.
Tirsdag
Dagen begyndte atter i strålende solskin og med en hilsen hjemmefra. Lommer af lykke kommer på de særeste tidspunkter. Efter morgenmaden var det tid til en længere tur i kajakken. Vi var klar, beredte og spændt på, hvor strømmen i Vejle Å mon førte os hen. Heldigvis var vi nu så rutinerede, at alle kunne bugte sig gennem den smukke natur for til sidst at ende ved Olafur Eliasson-bygningen Fjordenhus, som ligger i havnen. Storslået fra vandet og sikkert også indefra. Man føler sig knap så magtfuld, når man tavst nærmer sig så store bygninger, som de færreste trods alt ser fra vandsiden. Lidt forbudt og derfor lidt spændende. Undervejs var der plads til kaffe, te og en enkelt lille sandwich for at holde kroppen kørende. I havne er det vigtigt at holde øje med andre ”trafikanter”, så vigepligt og sund fornuft var med os, da vi til sidst blev begavet med kaffe fra vores instruktører, som ventede på kajen.
Ganske hurtigt efter var det afsted på museumsbesøg. Kajakker kom på land og blev sat på trailere, mens vi skiftede til almindeligt tøj, som vi havde med i snuden af kajakken. Programmet var stramt, og tiden mellem aktiviteterne var knap. Sådan var det i øvrigt dagligt. Afsted, afsted, afsted. Trapholt Kunstmuseum er en perle, og det var tiltrængt efter sol, saltvand og ømme overarme.
” På forhånd var det et delmål for mig at få et bevis på at kunne mestre kajaksejlads – et såkaldt IPP2-certifikat. Så vi var også til eksamen, hvor alle bestod. Vejret var med os, og timerne i vandet føltes som en almindelig eftermiddag ved stranden på en halvkold sommerdag.
PIERRE BANNASCH, HØJSKOLEELEV
... Min uge på havkajakhøjskole
fortsat fra side 15
Sent på eftermiddagen trillede bussen ind på skolens grund, og denne aften var vi fri til at vælge mellem yoga, sang, klatring eller bare almindelig afslapning. Jeg kastede mig over en papiravis og nød stilheden. Havkajak og højskole er et glimrende koncept, men regn ikke med en rolig ferietur.
Onsdag
Der er dage, hvor ord bliver for små … Sådan indledte en god kollega engang sin historie. Her er det på sin plads at gentage, for efter et foredrag i auditoriet sad de fleste tavse og eftertænksomme. Denne morgen var Jalal Arabi (kendt fra DR-dokumentaren ”#macho”) kaldt til Vejle for at fortælle om sin opvækst. En personlig historie om at være født som kvinde i et muslimsk miljø og siden kæmpe for retten til at være mand. Barske og rørende ord om at blive accepteret, om diversitet, lighed og inklusion. Straks efter ventede vandet på os. Kajakkerne var spændt på vognen, og vi drog stolte afsted til strandkanten ved Tirsbæk iført våddragt, der kun næsten var blevet tør over natten. Vel ankommet var det tid til let foredrag om vandmiljøet i fjorden. Det står skidt til. Så kort kan det siges. Men vi fik sat plastickajakkerne, der var i mange lysende farver, i vandkanten og møvet os ud. På dette tidspunkt havde man jo sit personlige ”skib”. Det blev egentlig valgt allerede i begyndelsen af kurset, men nu var det ret meget ”min” kajak. Følelsen var god, da vi blev udsat for flere tekniske udtryk, begreber og naturligvis øvelser. Det gav snart mening, det hele. Vi nærmede os frokost, og skolen havde flottet sig med et fiskebord på stranden i Tirsbæk. Straks efter var der særlig fokus på redninger. Begge udgaver af slagsen. Få reddet dig selv og dernæst din makker. Det lyder jo simpelt, men det kræver, at man mestrer udstyret og respekterer det våde element. Øv dig og bliv ved med at øve dig. Du kan godt, men det tager tid. Igen var holdet opdelt i erfarne og nybegyndere. Egentlig en fordel, når man er ny. Der er bare bedre tid til alle på den måde. På forhånd var det et delmål for mig at få et bevis på at kunne mestre kajaksejlads – et såkaldt IPP2-certifikat. Så vi var også til eksamen, hvor alle bestod. Vejret var med os, så timerne i vandet føltes som en almindelig eftermiddag ved stranden på en halvkold sommerdag. Der blev øvet og plasket og talt teknik. Godt trætte blev det tid at få slæbt kajakkerne på land inden aftenen, der bød på fri tid. Et par timer med mad og altid aftenkaffe, som denne dag udviklede sig til sang og musik med klaverspil og en enkelt guitar inden sengetid. Noget af det fine ved kurser som dette er også, at flere generationer er samlet. At se mor og søn skråle med på Kim Larsen-sange er noget særligt.
Torsdag
Den store dag var oprundet. Det var tid til en lang fællestur i Vejle Fjord – igen fra Tirsbæk
Strand. Her mærker man virkelig, hvor hårdt og skønt det kan være at ro sammen med udsigt til bro og bygninger, mens vejret skifter fra stegende varmt til køligt regnvejr – for ikke at glemme bølgerne, der sagtens kan skubbe kajakken lidt ud af kurs, hvis man er uopmærksom. Det blev til små 10 kilometer frem og tilbage med indlagt frokost ved Træskohage Fyr. Pivkøligt og utroligt hyggeligt. Efterhånden blev dagen til sen eftermiddag, og som de øvrige dage var programmet skruet sammen, så aktiviteter, foredrag og måltider passede sammen. Så da alle – afhængig af styrke og temperament – skubbede snuderne på land, var vi godt trætte. Mætte af oplevelser og måske også med en enkelt sæl i horisonten.
Men som altid skal man rydde op efter sig. Der blev slæbt, rullet snore sammen og båret kajakker op til de ventende biler. Hjemme på skolen var der lagt an til den store rengøring. Sand skal renses af, vand skal tømmes ud, dragter og veste skal afleveres, og naturligvis skal der også udstedes det eftertragtede bevis på at kunne ro havkajak.
Alt blev løst med højt humør til høj musik fra skolens musikanlæg, der til lejligheden var stillet over til os seniorer. Ret hurtigt sang vi med på Rasmus Seebach-sange, mens vi skrubbede og skurede på græsplænen ved kuplen, hvor kajakker og udstyr var kørt ind. Der skulle senere forberedes til afslutningsfesten om aftenen. Det endte selvfølgelig godt, og stemningen forblev høj og løs. Nu havde vi lidt fri. Det var en fed, fed lomme af lykke.
Fredag
Den sidste dag blev brugt på at evaluere, inden der blev taget afsked sidst på formiddagen. En lille uge – på hårdt arbejde – og fyldt med ægte passion for havkajak-konceptet. Der blev skabt bånd på kryds og tværs. Instruktører fra øverste hylde med smil undervejs og alvorlige miner, når det var nødvendigt. Det er bare ikke helt ufarligt at sidde i et plasticrør –på vandet – hvis man ingen erfaring har. Og slet ikke alene. Faktisk aldrig alene … J
6 Havkajak og højskole
Kurset på Vejle Idrætshøjskole er en blanding af teknik, leg, redninger og forskellige ture. Alle uanset niveau kan deltage. Tryghed og sikkerhed er gennemgående på kurset.
I løbet af ugen er der andre tilbud end havkajak: udstrækning, gåtur, klatring, brætspil, bålhygge, eller en dukkert i ferskvandsbassinet.
0 Efter knap en times roning på Vejle Å nåede vi frem til havnen, hvor Olafur Eliasson-bygningen Fjordenhus (øverst) ligger. Et mesterværk fra vandsiden, der blev betragtet i stilhed inden hjemkomsten. Herefter er det god skik og almindelig pli at rengøre kajakkerne. Ind imellem var der stunder i græsset, hvor man kunne nyde naturen.
Liselund Højskoles forår 2026 er fordybelse, samvær , energi til krop og sjæl og store oplevelser.
Hvad enten det er musik, historie og kultur, bevægelse, kreativ udfoldelse eller fordybelse så ånder højskolelivet på en måde, hvor verden åbner sig for nye bekendskaber og nye indsigter.
I Liselund Højskoles program finder du kreative udfoldelser som fotografi, broderi, akvarelmaling og papirblomstkreationer. Du kan fordybe dig i litteratur, historie eller i dit eget ophav ved at slægtsforske eller skrive dit liv. Oplev musik fra klassisk til blues. Undersøg din sangstemme solo eller i korets og fællessangens fyldige magi, eller bevæg dig igennem Seniordans, Senioryoga og Øhop.
Højskole er kun noget igennem de mennesker, der skaber den, og vi håber, du er med.
Sådan fortolker højskolerne den åndelige oprustning
Statsministeren sagde i sin grundlovstale i år, at et højskoleophold er ”en god start” for den åndelige oprustning.
Men hvad er det, højskolerne kan tilbyde?
Forstanderne fra de tre højskoler i Vallekilde, Rødding og Krogerup giver deres vurdering
interview
Camilla Nielsen og Rikke Christiansen cnielsen@k.dk, christiansen@k.dk
”Der er noget konfrontatorisk i begrebet ’oprustning’”
Torben Smidt Hansen, forstander på
Vallekilde Højskole
5 Hvad forstår du ved ”åndelig oprustning”?
Jeg vil nok ikke umiddelbart bruge lige det begreb, fordi der er noget konfrontatorisk i begrebet ”oprustning”, som jeg bare ikke forbinder med åndelighed. Man ruster op for at kunne bekæmpe en fjende, så det synes jeg ikke er specielt åndeligt. I min verden handler åndelighed om at kunne trække vejret frit, være ubetinget nysgerrig på mine medmennesker og forstå, at verden kan se anderledes ud i andres øjne.
5 Hvilke potentielle udfordringer ser du?
Jeg hæfter mig ved ordet ”oprustning”, for det er sammensætningen, der gør begrebet særligt. Jeg ser en stor risiko for, at oprustning fører til ensretning. Bliver vi i den militære verden, handler oprustning om at vælge våben. Hvem skal bestemme, hvilken ånd vi skal opruste? Her ligger en fare for en snæversynet nationalisme.
5 Hvad er højskolernes rolle i den åndelige oprustning?
Vi gør unge stærkere – nogle finder retning og mod, andre opdager, at de bliver set, som de er. Derfor synes jeg, ”robusthed” er et bedre ord end ”åndelig oprustning”: Vi styrker robustheden, så de kan stå imod manipulation og løgne.
5 Hvordan kommer åndelig oprustning konkret til udtryk på jeres højskole?
En elev fortalte om dengang, han gik Caminoen. Han mødte en masse på sin vej, blandt andet en ældre mand, der havde medbragt sin afdøde søns aske, som de spredte ved et helligt sted. Undervejs støttede de alle den ældre mand, når det var fysisk hårdt. Han brugte oplevelsen til at illustrere, hvordan man ved en tilfældighed kan havne i et fællesskab og opdage, hvor meget styrke det giver at være der for hinanden – på godt og ondt – og sammenlignede det med at gå på højskole.
5 Hvor lykkes højskolerne bedst?
Vi lykkes, når elever får både erfaring med verden og personlig styrke. Her kan vi fungere som en vaccine mod polarisering, for uden selvindsigt har man ikke overskud til at forstå verden, og så risikerer vi polarisering.
5 Hvor ligger de største udfordringer for højskolerne?
Den største udfordring er, om vi kan blive ved med at vise vores relevans og legitimitet. Jeg tror ikke, højskolen er i fare, men uddannelsesmønstrene er i opbrud. Jeg er fra en generation, hvor livsforløbet var klart: ungdomsuddannelse, videregående uddannelse, arbejde, pension – og så dør man. I dag er det langt mere ”pluk og vælg”, og det kan vi mærke på vores elever. Hvor er højskolen i det spil?
Det er både en udfordring og en spændende mulighed.
5 Hvordan kunne arbejdet med åndelig oprustning udvikle sig på højskolen i de kommende år?
På Vallekilde bruger vi skolens historie til at stille spørgsmålet: ”Hvem er vi egentlig?”, for først når man forstår sig selv og sin kultur, kan
”Det handler om at vide, hvad
Mads Rykind-Eriksen, forstander på
Rødding Højskole
5 Hvad forstår du ved ”åndelig oprustning”?
Højskolerne har et andet udtryk for åndelig oprustning: folkelig oplysning. Det handler om det samme – at gøre elever og kursister bevidste om, hvad vi som danskere er rundet af. Det er vores kultur forstået som værdier, normer, traditioner og historie. Det handler om at forstå, hvad der er værd at kæmpe og dø for: Danmark og Europas selvstændighed, demokrati, retsstat, ligestilling og ytringsfrihed. I gamle dage ville man have sagt, at der skulle skabes et åndeligt dannevirke i hver danskers bryst.
5 Hvilke potentielle udfordringer ser du?
Jeg ser ingen egentlige udfordringer ved åndelig oprustning. Tværtimod mener jeg, at det kun er positivt, hvis vi bliver mere bevidste om, hvad der virkelig er værd at kæmpe for. Netop derfor er denne diskussion så vigtig –for det er ikke noget, vi taler om til daglig, selvom det i bund og grund er det, vores samfund hviler på.
5 Hvad er højskolernes rolle i den åndelige oprustning?
Højskolerne skal formidle den åndelige oprustning og sætte fokus på vigtigheden af den. Det gøres blandt andet ved, at elever og kursister oplever, at de er en del af et forpligtende fællesskab, af en kultur og en historie, der rækker ud over dem selv.
5 Hvordan kommer åndelig oprustning konkret til udtryk på jeres højskole?
Ved hvert nyt hold tager vi eleverne med til morgensang i den lokale kirke samt til Jelling og Dannevirke i Sydslesvig. Det gør vi, for at de kan opleve konkrete udtryk for dansk kultur og historie. Vi har også debattimer, hvor eleverne diskuterer, hvad der er værd at kæmpe og dø for. Vi taler om demokratiet – at det ikke må tages for givet, men kræver engagement fra hver generation. Uden denne opmærksomhed kan demokratiet forsvinde som dug for solen.
5 Hvor lykkes højskolerne bedst?
Når eleverne fortæller, at de har fået noget væsentligt med – hvad enten det er en debat, morgensang eller en tur til Jelling. Og allerbedst lykkes det, når de efter opholdet går ud og bidrager til fællesskabet, for eksempel gennem foreningslivet eller et ungdomsparti.
0 Forstander på Vallekilde Højskole siden 2010, uddannet journalist og har tidligere arbejdet i DR i 21 år.
man forstå verden bedre. Især i en global kontekst med opløsning af multilateralismen og internationale konflikter.
5 Er der former for åndelig oprustning, man aldrig ville opleve som elev på jeres højskole?
Det håber jeg ikke. Vores motto er ”Nysgerrig siden 1865”, og derfor lukker vi ikke noget ude. Det ville være stik imod vores grundværdi, så ensretning vil man aldrig møde her. J
6 Vallekilde Højskole
Grundlagt i 1865. Ligger i Hørve.
5 Hvor ligger de største udfordringer for højskolerne?
Jeg oplever ikke egentlige udfordringer i forhold til åndelig oprustning. Nogle vil måske mene, at begrebet lyder for militaristisk, men jeg synes, det giver en klar forståelse af, hvad der er på spil.
5 Hvordan kunne arbejdet med åndelig oprustning udvikle sig på højskolen i de kommende år?
Som skoleform skal vi blive endnu mere bevidste om, hvilken vigtig rolle vi spiller i den åndelige oprustning.
5 Er der former for åndelig oprustning, man aldrig vil opleve som elev på jeres højskole?
Nej, det er der ikke. Det står i vores formålsparagraf, at vi skal oplyse om, hvad det er for et folk, vi er. J
6 Rødding Højskole
Grundlagt i 1844. Ligger i Rødding.
Vitaminer for krop og sjæl
6 dage - kr. 5.850,-
Få frisk havluft i lungerne, saltvand i håret og glæde i kroppen på dette højskolekursus, hvor vi kombinerer bevægelse og udendørsaktiviteter med tankevækkende foredrag, spændende samtaler og dejlig fællessang. Glæd dig til en uge med vitaminer til både krop og sjæl i fællesskab med andre aktive seniorer.
LIVET VED HAVET
Vi danskere er knyttet til havet 6 dage - kr. 5.950,Danmark er den 9. største søfartsnation i verden. For at forstå os selv og vores historie vil vi i denne uge dykke ned i alt det, havet repræsenterer. Mød bl.a. pianist Maria Bundgaard, skipper på Togtet på DR, Karin Steen Steffensen, chefbiolog i Tænketanken Hav, Mads Christoffersen og overvismand Carl Johan Dalgaard mfl.
Oversigt over kurser i 2026 med ledige pladser. Læs mere og bestil plads nu på vores hjemmeside www.rudestrand.dk - eller ring til os på 86 55 89 44.
Nr. Titel
Dato Dage Pris
Linn Trentel Busch Kursusleder
Maria Bundgaard Helge Teglgård Kursusleder
Mads Christoffersen
Få ledige pladser
Højskolen ligger lige ud til Rude Strand
Aktiviteter ved havet Heldagstur til Søhøjlandet
Carl Johan Dalgaard Karin Steen Steffensen
Få ledige pladser
... Sådan fortolker højskolerne den åndelige oprustning
fortsat fra side 18
”Kernen må være ansvarsfølelse”
Rasmus Meyer, forstander på Krogerup Højskole
5 Hvad forstår du ved ”åndelig oprustning”?
Hal Koch, tidligere forstander på Krogerup, sagde engang, at ansvar egner sig bedst til indvortes brug, og det synes jeg er genialt. Kernen i den åndelige oprustning må være ansvarsfølelse. Dertil kommer et vidensniveau – at man har kendskab til magtens tredeling, vores historie og kultur – og endelig handler det om at give det enkelte menneske redskaber til at træde ud i samfundet og agere som samfundsborger.
5 Hvilke potentielle udfordringer ser du?
Vi befinder os i en situation, hvor vi er truet af militær fra øst, misinformation og demagogi fra vest og radikal islamisme fra syd. Indefra trues vi af resignation og polarisering. I det landskab kan vi ikke undgå at diskutere, hvordan vi værner om demokrati og folkestyre. Den diskussion er vi nødt til at tage med hinanden.
5 Hvad er højskolernes rolle i den åndelige oprustning?
Der er altid en risiko for, at højskolerne
bliver reduceret til at være konkurrencestatens muntre sanatorium. Højskolens tre hovedopgaver i disse år må være demokratisk dannelse, altså opdragelse til deltagelse og ansvar, livsoplysning, der giver moderne mennesker et andet blik på sig selv end det patologiske og mod på tilværelsen, og omsorg for vores ophav, natur, miljø og klima.
5 Hvordan kommer åndelig oprustning konkret til udtryk på jeres højskole?
Jeg tror på, at evnerne vokser med kravene. En af højskolens vigtigste opgaver er at stille de unge ansigt til ansigt med virkeligheden – at vække ansvarsfølelse og virketrang. Det sker i den daglige pædagogik, der hele tiden søger at myndiggøre og ansvarliggøre de unge. Lykkes vi hver dag? Nej, men det er ambitionen.
5 Hvor lykkes højskolerne bedst?
Jeg synes, vi lykkes, når folk tager herfra og går ud og engagerer sig i det samfund, de er en del af – når man har en fornemmelse af, at der er noget uden for én selv, man er forpligtet til. Vi er også lykkedes, når man tager herfra og oplever, at man kan mestre tilværelsen bedre, end da man kom.
5 Hvor ligger de største udfordringer for højskolerne? Når man er i en privat skoleform, hvor folk skal
0 Forstander på Krogerup Højskole siden 2018, uddannet sociolog og tidligere direktør i Dansk Socialrådgiverforening.
FOTO: LINDA KASTRUP/RITZAU SCANPIX
betale penge for at komme ind ad døren, ligger tivoliseringen hele tiden snublende nær –altså at man giver folk, hvad de gerne vil have, i stedet for det, man ønsker, de skal have med på vejen. Det er bagsiden af medaljen ved, at højskolen også er en forretning.
5 Hvordan kunne arbejdet med åndelig oprustning udvikle sig på højskolen i de kommende år?
Vi er nødt til at spørge hinanden: Hvordan står vi vagt om demokratiet og folkestyret? Der tror jeg, at højskolerne er en del af svaret. Vi er nødt til at blive lige så eksplicitte og tydelige, i forhold til hvad vi ønsker med den åndelige oprustning, som vi er i forhold til den militære oprustning.
5 Er der former for åndelig oprustning, man aldrig ville opleve som elev på jeres højskole?
Man vil ikke opleve, at vi er religiøst forkyndende her. Den åndelige oprustning på Krogerup må hvile på et demokratisk humanistisk udgangspunkt eller fundament. J
6 Krogerup Højskole
Grundlagt i 1946. Ligger i Humlebæk.
Den gode historie – Eftertænksomhed ved årsskiftet
Når året rinder ud, ser vi både tilbage på det forgangne og frem mod noget nyt, og i dette blik skaber og former vi vores egne fortællinger. Vi indbyder til et inspirerende nytårskursus i den gode histories tegn.
Kom og tag en tænkepause ved årsskiftet, hvor vi skal fejre nytårets komme. Ugen byder på mange forskellige foredrag, hvor passionerede oplægsholderne vil fortælle om stor natur, litteratur og musik samt reflektere over livshistorier i al deres mangfoldighed.
Uddrag af ugens program – Læs det fulde program under Korte kurser på www.logumklosterhojskole.dk
Søndag den 28. december 2025
Kl. 19:30-21:00: Skimmelrytteren
Genfortælling af forfatteren Theodor Storms sidste roman, der handler om marskens og Vadehavets sagn, overtro og virkelige livsvilkår – og ikke mindst angsten for stormfloden.
v/Anja Kjølby, højskolelærer
Mandag den 29. december 2025
Kl. 09:30-11:45: Fortællinger fra Vadehavet – Om kunsten at tegne den omskiftelige natur Kunstner og naturvejleder Marco Brodde fortæller om den udfordrende kunstneriske disciplin at arbejde i naturen i al slags vejr. Med en billedvandring i Marcos akvareller, grafik og skitser oplever vi Vadehavets natur, fugle og landskaber set gennem en personlig prisme.
v/Marco Brodde, kunstner, naturvejleder Fanø, medlem af det britiske Society of Wildlife Artists
Kl. 13:00-17:00: Ekskursion: Østerstur ved Rømø Østers er en nytårsspise – og intet er bedre end at plukke dem selv. Vi sætter derfor kursen mod Vadehavsøen Rømø, hvor der på østsiden af øen findes store koncentrationer af østersbanker, som blotlægges ved lavvande. Vi skal kun få hundrede meter ud på vaden for at finde østers i massevis. Vi plukker, så der er smagsprøver nok til alle, der har lyst. Turen ledes af Flemming Juel Søndergaard, naturvejleder og Tobias Brockdorff Olesen, højskolelærer
Kl. 19:30-21:00: Koncert med Thor & Frölich Duo Johan Thor (2007-) & Carl Fröhlich (2005-) er to unge talentfulde klassiske musikere, som bl.a. har modtaget Sydbanks Kammermusikpris. Koncerten vil bevæge sig igennem mange stilarter, lande og tidsperioder. Koncerten kan også ses som et foredrag, da der vil blive inkluderet musikhistorie ind i mellem værkerne. v/Johan Thor, guitarist og Carl Frölich, pianist Tirsdag den 30. december 2025
Kl. 09:30-11:45: Hånd, Ånd & Hjerte – Vælg mellem følgende workshops for hele kurset
I Vinterbilleder v/Anja Kjølby, højskolelærer Vi vil udforske vinterens farvetoner og male farveprøver med akvarel på bl.a. silke- eller kinesisk papir, te- og kaffefiltre. Disse farveundersøgelser vil vi bruge til at lave
små abstrakte collager, der repræsenterer vinterstemninger. Vi vil sørge for, at papirets hvide farve skaber sprækker i de mørke toner, så lys og håb spirer frem.
II Vinterskriverier v/Petrine Kjær, højskolelærer Vi dykker ned i ordenes verden og sætter fokus på din indre poesi ved hjælp af skriveøvelser, hvor der udstreges, digtes og leges kreativt med ordene. Uanset om du er vant til at skrive eller aldrig har lavet din egen poesi før, kan du være med.
III Vintervandringer v/Sigurd V. Jørgensen, tidl. højskoleelev og cand.mag. i Æstetik og kultur På Vintervandringer går vi ud. Ikke kun i vinterlandskabet ude på Løgumkloster-egnen – men også på vandring i poesiens og højskolesangenes bevægende vinterlandskaber. Vi tager sangene med os, når vi går ud og lader ord og tone vejlede vor refleksioner, forundringer og erfaringer i mødet med naturen.
Kl. 15:00-17:15: Fortællekoncert: Sagn og sange om himmel og jord – Mor og datter i toner og ord Fortæller og forfatter Dorte Futtrup har fundet sammen med sanger, sangskriver og komponist Sara Futtrup i et fælles projekt med fortællinger og sange om urkræfter og skæbner i Norden. Gennem fortællinger skal vi helt ned under skræppebladene, hvor sneglene bor, og ud i det store uendelige himmelrum – for lidt bedre at forstå os selv, hinanden og den verden vi er født ind i. v/Dorte Futtrup fortæller og Sara Futtrup, sanger, sangskriver og komponist
Onsdag den 31. december 2025
Kl. 14:30-15:30: Klaverkoncert i Ottekanten
Vi har igen i år inviteret den dygtige pianist Jesper René til at gæste vores kursus og spille en festlig nytårskoncert på vores gamle Hindsberg flygel. Vi skal høre værker af Chopin, Beethoven og Schubert. v/Jesper René, koncertpianist
Kl. 16:00-16:45: Vi pynter op til fest – frivilligt for alle, der har lyst
Kl. 18:00-18:30: Kongens nytårstale
Vi samles for sammen at se Kong Frederik X’s nytårstale. Til slut løfter vi et perlende glas og skåler.
Kl. 19:00-21:00: Nytårsaftensmiddag med fællessang og festlige indslag ved kursister v/Anja Kjølby, højskolelærer
Mens vi venter…
Efter nytårsmiddagen sætter Sigurd Vemmelev Jørgensen sig ved flyglet i Ottekanten, og der vil være mulighed for at synge sammen. Vi serverer kaffe i dagligstue og spisesal, så der er tid til at slappe af i mindre grupper, samtale eller feste. Når vi nærmer os midnat, mødes vi i Ottekanten for at se transmission fra Rådhusklokkerne og sammen hilse det nye år velkommen.
Torsdag den 1. januar 2026
Kl. 15:00-17:15: Svøm med dem som drukner
– Genfortælling
Den mundtlige fortælling kommer og går – og indimellem lever den mest i det skjulte hos fortællekredse og andre, der elsker, det en god historie kan. En af vores fantastiske lokale fortællere er sognepræst og provst Kirsten Kruchov Sønderby fra Aabenraa. Kirsten vil denne formiddag kaste sig over en genfortælling af den norske forfatter Lars Myttings slægtshistorie ”Svøm med dem som drukner”. v/Kirsten Kruchov Sønderby, sognepræst og provst, Aabenraa
Fredag den 2. januar 2026
Kl. 09:30-11:45: Den moderne H.C. Andersen H.C. Andersen betragtede sig selv som en sumpplante, der kom fra dybet og stræbte efter lyset. Hans liv og kunst består af stadige brud og en stor utilpassethed, der virkede som drivkraft. Foredraget skildrer den rastløse, rejsende, identitetssøgende mønsterbryder H.C. Andersen, som skabte verdenskunst, og som stadig overrasker ved sin måde at være moderne på. v/Johannes Nørregaard Frandsen, professor emeritus, forfatter og foredragsholder
3 I formningslokalet diskuterer deltagerne forholdet til deres egen bolig.
FOTOS: LEIF TUXEN
”Vi
er stadig bare mennesker, der har brug for kærlighed”
Der var plads til latter og eftertænksomhed, da 26 seniorer udvekslede erfaringer med forelskelse, sorg og ensomhed på Højskolen Marielyst reportage
Emilie Hvid Rasmussen erasmussen@k.dk
Håndskrevne navneskilte og billeder af valmuer og violer ligger spredt rundt på stolene i et lille lokale på Højskolen Marielyst på Falster. Efter morgensamling bliver stolerækkerne langsomt fyldt op med de 26 deltagere på det udsolgte ugekursus ”Kærlighed i den tredje alder”. Blomsterne er et levn fra en præsentationsøvelse, deltagerne lavede tidligere på ugen, hvor de skulle vælge, hvilken blomst der passede bedst til dem. Øvelsen var inspireret af den svenske udgave af tv-programmet ”Hotel Romantik” og skulle tage hul på samtalen om at navigere i kærlighed og dating som senior. Og så var det en øvelse, hvor kursets underviser, antropolog Christine Amtoft, kunne lære deltagerne at kende
som individer med hver sin livshistorie. Kristeligt Dagblad besøger højskolen om onsdagen, da deltagerne er halvvejs igennem kurset. Inden de går i gang med dagens første oplæg, får deltagerne besked på at rejse sig op, tage deres navneskilte i hånden og tøffe rundt imellem hinanden. Da de igen har indfundet sig på deres pladser, tager Christine Amtoft ordet:
”Vi skal tale om bolig i dag. Hvad betyder boligen for kærligheden? Hvad gør vi, når kærligheden flytter ind?”.
Antropologen fortæller, at hun i sit feltarbejde gang på gang har mødt seniorer, der har mistet en ægtefælle, men som afviser tanken om at få en ny kæreste, fordi de ikke kan forestille sig at bo sammen med en anden igen. I stedet har seniorerne et bekendtskab, de ”spiser frokost eller går i biografen med”.
”Eller drikker morgenkaffe med,” indvender en deltager.
”Ja, eller drikker morgenkaffe med. Mange giver udtryk for, at det er de sjove ting, de gerne vil ses om,” siger Christine Amtoft.
Flere af deltagerne nikker eller fortrækker et lille smil. Observationerne vækker tydeligt genklang.
En af de deltagere, der kan genkende behovet for at bo for sig selv, er 68-årige Solveig Rosendahl fra Nørre Alslev. Hun mistede sin mand til prostatakræft for
seks år siden og har ikke haft noget ønske om at finde kærligheden på ny, indtil i sommer, hvor hun begyndte at mærke en længsel efter tosomheden. Kort efter hørte hun Christine Amtoft fortælle om sit kursus i forbindelse med et andet arrangement på højskolen.
”Så tænkte jeg, dét kursus skal jeg med på. Og samtidig med at jeg meldte mig på kurset, oprettede jeg en datingprofil og begyndte at tage på dates,” siger hun og fortæller, at tredje date var lykkens gang, og at hun i dag har en kæreste.
”Vi har det begge to sådan, at vi ikke skal flytte sammen. Vi skal ikke på noget tidspunkt bo sammen og heller ikke blande økonomi. Og vi er også påpasselige med at blande resten af familien ind i det,” siger Solveig Rosendahl og tilføjer:
”Men vi besøger hinanden, så tit vi kan og har lyst. Vi hygger os og har mange ting til fælles. Og vi er intime, og det er vigtigt for mig, for det har jeg savnet.”
Selvom hun har fundet kærligheden, mener hun stadig, at kurset er relevant for hende. Først og fremmest synes hun, at den videnskabelige vinkel er interessant.
”Men jeg tænker også, at jeg kan bidrage med noget og blive klogere på, hvor forskellig kærligheden kan se ud i den tredje alder,” siger hun.
Ikke født til at være alene
Efter at Christine Amtoft har rundet sit oplæg af, er der indlagt en kort pause, inden deltagerne bliver inddelt i mindre diskussionsgrupper. Seks af deltagerne tager plads rundt om et bord i formningslokalet. Her afslører samtalen hurtigt, at det at bo for sig selv kan være forbundet med andre følelser end frihed.
”Der er forskel på, når mænd og kvinder bor alene. Mænd mangler evnen til at bygge rede,” konstaterer 81-årige Hans Walter Kreisel, der mistede sin kone for fem år siden.
”Det ved jeg nu ikke. Jeg er glad for at komme hjem til mig selv,” modsiger 86-årige Erling Olsson ham.
”Det er jeg ikke. Jeg kan godt føle mig ensom. Vi mennesker er ikke født til at være alene,” siger Hans Walter Kreisel. ”Jeg nyder at kunne lukke døren derhjemme. Men jeg har da en god veninde, og jeg er meget social og træner. Så jeg føler mig bestemt ikke ensom,” siger Erling Olsson.
En kvindelig deltager spørger Hans Walter Kreisel, om han leder efter en kæreste, han kan flytte sammen med. Det kunne være en mulighed, ja, men han er også åben for andre konstellationer, for eksempel at flytte i et bofællesskab. Hans Walter Kreisel har boet på Møn de seneste 50 år, men er oprindeligt fra Tyskland. Han har tidligere arbejdet som grafiker og udstillingsdesigner og haft sit eget museum på Møn, og derfor har han et stort netværk. Alligevel efterlod det et
0 86-årige Erling Olsson fra Kastrup føler sig ikke ensom, selvom han bor alene. Han spiller bridge og går til træning og har også en ”veninde”, der af og til kommer på besøg.
tomrum omkring ham, da hans kone for fem år siden døde af kræft.
”Når man har været gift i 53 år og enkemand i fem år, ser der et hul omkring en. Man mangler en modpart og en, man kan tale og udveksle indtryk med,” siger han.
I modsætning til mange af de andre deltagere på kurset savner han primært selskab i hverdagen. Han har tidligere forsøgt sig med datingannoncer i avisen uden held, og derfor har han også et håb om, at han i løbet af kurset kan få et par kaffeaftaler i bogen:
”Jeg aner ikke, om jeg dør i morgen, men jeg vil gerne være positivt indstillet og give det en chance at finde nogen, jeg kan opleve resten af livet sammen med,” siger han.
Men det er vanskeligt at finde kærligheden i hans alder, mener Hans Walter Kreisel. Blandt andet, fordi mange ikke længere er parate til at slibe kanter af: ”De fleste af os har været gift i mange
år og er blevet formet derefter og er derfor ikke åbne over for nye former. Men jeg mener, at vi skal være parate til at indgå kompromiser, ligesom vi gjorde, da vi var unge,” siger han.
Overvældende interesse
Efter frokost har deltagerne en time til fri disposition. Nogle udnytter muligheden til at tage et hvil på deres værelse, mens andre er gået ud for at samle kastanjer og anden efterårspynt til bordene forud for aftenens festmiddag.
Samtidig får Christine Amtoft en pause fra undervisningen. Hun har sin kæreste og søn på syv måneder med på højskolen. Selvom hun gik på barsel i marts, har hun de seneste mange måneder ”snakket med en journalist om ugen”.
fortsætter side 24
... Vi er stadig ...
fortsat fra side 23
Årsagen? DR-programmet ”Hotel Romantik”, hvor 20 seniorer flyttede ind på et hotel i Schweiz for at finde kærligheden. Flere af afsnittene blevet set af i omegnen af én million danskere. Og selvom Højskolen Marielyst tidligere har afholdt kurser om kærligheden i den tredje alder med andre undervisere, har interessen for Christine Amtofts kursus været overvældende.
”Kurset er ikke bare udsolgt, der er også en venteliste. Og derfor er der blevet oprettet et kursus i næste uge også, og det er aldrig sket før,” siger hun. Ifølge Christine Amtoft er der flere forklaringer på interessen.
”Jeg tror, at vi alle sammen kan se, at seniordating adskiller sig fra almindelig dating, og er nysgerrige på, hvad det er, der er anderledes,” siger hun og tilføjer, at hun oplever den samme nysgerrighed fra seniorerne selv.
”De har en mavefornemmelse af, at kurset har en berettigelse, fordi kærligheden er noget andet i den tredje alder. Der er noget ved det sted i livet, der føles særligt.”
Og Christine Amtofts eget bud er, at det handler om, at de ældre er mere direkte i deres tilgang til kærligheden.
”De har den her carpe diem-indstilling, at det skal være nu og ikke i morgen. De inviterer på kaffe, og næste gang de ses, spørger de så, om den anden vil med på weekend,” siger hun.
0 Flere af deltagerne er enige om, at de ikke ønsker at bo sammen med en kæreste igen. Ifølge Christine Amtoft bremser den forestilling ofte seniorer i at bevæge sig ud på datingmarkedet.
Deltagerne på kurset er med på egne præmisser, og ugens program handler om at udforske kærlighedens forskellige facetter i seniorlivet. Både den kærlighed, deltagerne har med i bagagen – og den, nogle af deltagerne ønsker at udforske på ny. Selvom nogle af seniorerne ser kurset som en mulighed for at få nye bekendtskaber, har de mange forskellige grunde til at deltage, forklarer Christine Amtoft. ”Jeg er blevet positivt overrasket over, hvor bred gruppen af seniorer er. Man kunne godt forestille sig, at hvis man melder sig til det her kursus, forventer man et datingkursus. Det var noget, jeg var bekymret for inden kurset, men så fandt jeg ud af, at der var et kærestepar blandt de tilmeldte, og så tænkte jeg, at det også måtte handle om noget andet,” siger hun.
Den larmende stilhed
Efter frokost er det da heller ikke speeddating, der er gjort klar til i lokalet. I stedet har Christine Amtoft slukket lyset i loftet. Deltagerne kommer dryssende tilbage, og Christine Amtoft beder dem om at placere deres stole i en rundkreds. De indfinder sig på deres pladser, mens underviseren placerer elektriske bloklys i en cirkel i midten af rundkredsen.
”Stilheden kan være god. Men stilheden kan også larme,” siger hun og indleder en meditationsøvelse, hvor deltagerne skal være stille sammen.
Uden yderligere instrukser lukker flere af deltagerne øjnene, mens Christine Amtoft deler puder ud til dem, der fortsat flytter rundt på deres stole.
”Hvis man skal bevæge sig ud på en datingrejse, skal man helst have det rart
0 1. Selvom samtalerne kredsede om tidligere forhold og sorgen over at miste en ægtefælle, var der plads til både humor og håb blandt kursets deltagere. Her ses kursisten Juttah Larsen under Christine Amtofts oplæg.
2. 81-årige Hans Walter Kreisel mistede sin kone for fem år siden. Han håber at finde kærligheden på ny.
3. Annelise Hansen (til venstre) og Connie Møller (til højre) lytter, mens deltagerne diskuterer boligens betydning i et nyt forhold.
4. 68-årige Solveig Rosendahl begyndte i sommer at date og har nu mødt en kæreste, som hun går til koncerter og nyder naturen med.
med stilheden,” siger Christine Amtoft. ”Jeg tror, jeg falder i søvn,” hvisker en af deltagerne, inden Christine Amtoft fortsætter:
”Måske kender du følelsen af gerne at ville undgå stilheden. Hellere at ville snakke eller høre radio. Måske savner du følelsen af at være stille sammen med andre.”
De fleste af deltagerne har nu lukkede øjne, enkelte har foldet hænderne i skødet. Udenfor rusker det i træerne. Efter et minuts stilhed slår deltagerne igen øjnene op. Stilheden hænger i luften, mens deltagerne rejser sig op og får liv i kroppen igen.
”Jeg havde det fedt. Jeg så en solnedgang,” udbryder en af deltagerne begejstret.
”Jeg elsker stilhed. Det er først, når man kan være stille sammen, at man har en egentlig relation,” siger en anden. Meditationen var sidste punkt på dagens program. Nu skal der gøres klar til festmiddag, hvilket får en af deltagerne til at gentage budskabet fra en tidligere kursusleder, der opfordrede deltagerne til at udnytte anledningen:
”Hun sagde: Gå nu ud og flirt. Gå nu ud og øv jer.”
Christine Amtoft smiler og minder deltagerne om, at flirteriet ikke behøver at være forbeholdt det modsatte køn.
”Som kvinde kan man også godt øve sig på andre kvinder og sige: sikke en sød næse, du har,” siger hun og udløser et par fjantede grin, mens deltagerne siver ud af lokalet.
Efter kurset ...
To uger senere ser Hans Walter Kreisel tilbage på kurset fra sit hjem på Møn: ”Det er godt, at vi ældre mennesker holder os i gang, og kurset var en påmindelse om, at kærligheden i den tredje alder ikke er mindre vigtig end i andre aldre. Vi er stadig bare mennesker, der har brug for kærlighed,” siger han. Selvom han godt kunne have tænkt sig et mere praktisk kursus, er han glad for de mange gode samtaler, deltagerne havde i løbet af ugen, og det lykkedes ham da også at få flere kaffeaftaler i kalenderen.
Faktisk har han mødtes med hele tre af kvinderne fra kurset, efter at han er kommet hjem. Det har været hyggeligt, men også omstændigt, fordi de bor forskellige steder i landet.
”Kørsel er ikke det nemmeste, når man er 81. Der er kommet nogle møder i stand, men det er lidt vanskeligt. Så jeg kunne godt tænke mig at prøve at komme i kontakt med nogle fra mit nærområde,” siger han og tilføjer, at han trods alt har lavet en aftale om at ses med en af de andre deltagere igen.
”Jeg er meget positivt indstillet. Det er ikke nemt, men jeg tror på, at det er muligt at finde kærligheden,” siger han.
Indtil da kan han se frem til sit næste højskolekursus, som allerede er booket. J
6 Højskolen Marielyst
Kærlighed i den tredje alder på Højskolen Marielyst blev gennemført ad to omgange oktober i år og er på programmet igen næste år i oktober og november. Kurset bygger på oplæg, samtaler og små skriveøvelser.
FOTOS: LEIF TUXEN
MINIHØJSKOLEOPHOLD
Her mærker vi verden og møder hinanden
Glæd dig til et skønt ophold ved skov og strand, hvor vidensdeling, fordybelse, inspirerende samtaler og et stærkt fællesskab på tværs af generationer er i centrum.
Mød en række spændende personligheder, tænkere og kunstnere, der deler deres livssyn, erfaringer og passion. Her er der plads til at møde nye bekendtskaber og lade eksisterende venskaber blomstre.
Opholdene inkluderer eget værelse, fuld forplejning, alle aktiviteter samt adgang til Spa & Fitness.
Kr. Landmandsstævne 13. - 15. februar 2026
For dig, der har interesse for samfund, kultur og verden omkring os. Alle er velkomne – også selvom man ikke til daglig er beskæftiget med landbrug. Mød bl.a. Ingeborg Fangel Mo, Niels Henrik Kjær Sørensen, Bent Hansen Sass, Andreas Bernitt og Poul Joachim Stender.
Hold dig opdateret på nyborgstrand.dk/events Pris pr. person kr. 2.498,-
Påskehøjskole
28. marts - 1. april 2026
For dig, der har interesse for kulturarv, identitet, dannelse og samfund. Årets tema “Vendepunkter” belyses fra forskellige perspektiver og folder sig ud gennem foredrag, samtaler, spørgsmål, musik og fællessang. Du kan blandt andre møde Michael Böss, Mette Ladefoged og Henrik Vestergaard Stokholm.
Se det fulde program på nyborgstrand.dk/events
Pris pr. person kr. 5.148,- i enkelt- eller dobbeltværelse.
Sommerhøjskole
27. juni - 3. juli 2026
For dig, der værdsætter et stærkt fællesskab og meningsfulde samtaler. Vær med til spændende aktiviteter lige fra kunst og kultur til bevægelse, samfund og internationale temaer. Pris pr. person kr. 8.250,- i enkelt- eller dobbeltværelse.
Nyborgmødet
11. - 14. oktober 2026
For dig, der har interesse for kultur, samfund og kristendom i både Danmark og i verden. Pris pr. person kr. 5.148,- i enkelt- eller dobbeltværelse.
Hold dig opdateret på nyborgstrand.dk/events
På Vestjyllands Højskole skal alle være med til at tale om eksistens
En gang om ugen mødes alle elever på Vestjyllands Højskole til faget eksistens, som er en samtale om almengyldige, menneskelige spørgsmål. Faget giver nye perspektiver, man ikke vidste, at man gik og manglede, fortæller højskoleelev nyhed
Claudia Mazur kultur@k.dk
Når man træder ind ad døren på Vestjyllands Højskole, bliver man som det første mødt af lyden af klaverspil, der som en undertone akkompagnerer den livlige aktivitet på gangene med højskoleelever, der går frem og tilbage. Det er onsdag formiddag, og inden længe samles alle skolens elever til dagens planlagte undervisning i eksistens: en ugentlig fællestime og et samtalefag, der drøfter de store, almenmenneskelige spørgsmål om alt lige fra tro til tyveri og ondskab.
I lokalet, hvor dagens undervisning foregår, står runde borde med rødternede duge, en reol med blå højskolesangbøger og et stort, sort klaver, som fagets underviser, Magnus Stein, sidder og spiller på, mens eleverne langsomt kommer dryssende.
I dag begynder timen med fællessang af højskolesangen ”Barndommens gade”, som meget vel passer til dagens tema for eksistenstimen, påpeger Magnus Stein: privilegier. For hvad er det egentlig, der definerer et privilegium? Eleverne deler efter et minuts refleksionstid deres svar i plenum.
”En relativ forlomme.”
”Medfødte fordele, man har i livet.”
”Livet kan være et privilegium. Jeg gik i børnehave med en, der døde af kræft. Han havde ikke privilegiet at blive voksen.”
En af deltagerne i formiddagens eksistenstime er 21-årige Jelva Illeris Schultz, der er elev på højskolen. Hun sætter pris på, at der ved siden af de mange håndværksfag på skolen også bliver sat tid af til de dybere samtaler.
”Det er positivt, at vi får lov til at diskutere disse emner. Det er vigtigt at have sådan nogle samtaler og give hinanden perspektiver, man egentlig ikke vidste, at man gik og manglede,” siger hun og tilføjer:
”At sætte nogle større emner på dagsordenen har også åbnet for, at vi kan diskutere dem, når vi har fri.”
Et rum for eftertanke I løbet af undervisningen bliver eleverne bedt om at komme med deres egen definition på, hvad et privilegium er og reflektere over, hvilke privilegier de selv har – eller mangler. Under sidstnævnte opgave bliver der fuldstændig stille i salen, mens eleverne skribler løs på deres papirer.
”Jeg har kærlige, veluddannede forældre, jeg er vokset op i det danske velfærdssamfund og har en velfungerende krop,” er nogle af de privilegier, der nævnes ved et af bordene.
Senere i timen bliver eleverne bedt om at reflektere over, om man er privilegeret, hvis man
” Der er en efterspørgsel på langsomme og eftertænksomme rum. Den type samtaler er der brug for.
MAGNUS STEIN, HØJSKOLELÆRER
6 Hvad går eksistenstimen ud på?
På Vestjyllands Højskole valgte man for to år siden valgt at gøre valgfaget ”eksistens” til et fællesfag for alle skolens elever.
En gang om ugen samles alle elever til halvanden times undervisning for at drøfte et på forhånd udvalgt emne.
Tidligere har eleverne blandt andet talt om tyveri og diskuteret, hvorvidt der kan være situationer, hvor tyveri kan være moralsk acceptabelt.
KILDE: VESTJYLLANDS HØJSKOLE
for eksempel er konventionelt smuk? Er Amenneske? Er udadvendt eller glad for hunde?
Målet med undervisningen er ikke at finde endegyldige svar, men derimod at insistere på at skabe et rum for en undersøgende samtale. Det fortæller Magnus Stein, der har en bachelor i antropologi og underviser i eksistensfaget.
”Eleverne sætter pris på, at vi insisterer på at tale om nogle vedkommende emner på en anden måde, end vi ville gøre, hvis vi sad og sludrede hen over frokostbordet,” siger han.
Han oplever, at mange gerne vil have de dybere samtaler, men at de kan være ”bøvlede” eller ”besværlige” at gå ind i, hvis ikke der på forhånd er nogen, der insisterer på at sætte en ramme for dem.
”Der er en efterspørgsel på langsomme og eftertænksomme rum. Den type samtaler er der brug for,” siger han.
Det gør ham glad, når elever af og til kommer op til ham efter timen for at fortælle, at dagens samtale har været tankevækkende. Men samtidig håber han også, at refleksionerne vil sætte sig i eleverne på længere sigt.
”Jeg håber, at man ge elever får en ople velse af, at de bliver udfordrede i deres antagelser, og mit ab solut største håb er, at der er nogen, der vågner om natten om 10 eller 15 år og kommer i tanke om en samtale, der har præget dem,” siger Magnus Stein.
En del af højskolens væsen I mange år har man på Vestjyl lands Højskole – som på mange andre højskoler – kunnet vælge eksistens som et valgfag. Men for to år siden valgte skolen at gøre det til et obligatorisk fællesfag på li ge fod med blandt andet morgensam lingen, fortæller Ida Wentzel Winther, der er forstander på højskolen.
”Når vi gør det til et fællesfag frem for et valgfag, er det, fordi vi mener, at det skal være et samlende rum for alle eleverne. Ved at have eksistens som et alment dannende fællesfag prioriterer vi en type samtale, som kan skabe en fælles resonans,” siger hun.
At emnet faldt på eksistens frem for andre oplagte dannelsesfag såsom sam fundsfag eller historie, skyl des, at de menne skelige, eksisten tielle spørgsmål er alment gyldige for alle uanset personlige interes ser og faglig baggrund, for tæller hun.
”At understrege og skemasætte halvanden time til at tale med hinan den, er jo at højprioritere samtalen mel lem mennesker. Det er en del af højskolens nerve og i virkeligheden det, der er højskolens væsen – at lave noget til hånden og ånden,” siger Ida Wentzel Winther.
Tilbage i undervisningslokalet er tiden ved at rinde ud. Til sidst bliver det diskuteret, hvorvidt man skal skamme sig over sine privilegier.
”Som sædvanligt når vi nok ikke at komme frem til en endegyldig konklusion på, hvordan verden er,” siger Magnus Stein, og tilføjer:
”Sidste kommentar i dag,” mens han kigger over mod en kvindelig elev.
”Når folk snakker om at skamme sig over sine privilegier, tænker jeg: ’Det handler ikke om dig lige nu’. Hvis du er i en privilegeret position, så brug det! Det er ikke dig, det er synd for lige nu,” siger hun.
Der går en bølge gennem lokalet, hvor flere elever erklærer sig enige, og dermed bliver der sat et punktum for dagens undervisning. Den afsluttes med, at eleverne går op mod det sorte klaver og sammen synger sang num mer 502 i Højskolesangbogen, ”Velfærdsdødedansen”.
4 Kopi af Auguste Rodins
eller Tænkeren, i haven ved Ny Carlsberg Glyptotek i København. F otobearbejdning efter foto af Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
”Le Penseur”, Grubleren
Nogle uger husker man bedre
Plads til elever med særlige behov
Højskolerne skal rumme et konstant stigende antal unge med diagnoser. For autisten Daniel Noti blev mødet med en mentor på højskolen afgørende for hans videre færd nyhed
Laura Houlind Søndergaard houlind@k.dk
Daniel Noti vokser op i Struer med støttende forældre, flinke klassekammerater og med en passion for musik. Alligevel er noget svært for ham. Jovist er der som barn lidt udfordringer med at finde ordene, som kræver hjælp fra talepædagoger. Der er også noget med motorikken, som kræver store, specielle støttehjul på cyklen. Men selvom Daniel Noti først for alvor lærer at køre på cykel som 10-årig, ligger hans største udfordring et andet sted: at finde og være en del af et fællesskab.
Det er først mange år senere, at nogle brikker falder på plads. Da Daniel Noti som 23-årig begynder på en ungdomsuddannelse, bliver han udredt, og i rapporten står der, at han har en autismediagnose og en lettere retardering. Skoletiden bliver præget af særlige behov. ”Det var rigtig, rigtig svært at finde fællesskaber og tage kontakt til andre mennesker,” fortæller den i dag 34-årige Daniel Noti. Daniel Noti kommer på førtidspension og lever et begrænset liv. De andre jævnaldrende skifter kærester på livet løs og har store omgangskredse. Selv har han svært ved at aflæse andre menneskers kropssprog og sociale koder.
Men noget forandrer sig fundamentalt, da Daniel Noti i 2018 tager på sommerkursus på Silkeborg Højskole. De efterfølgende fem somre bruger han på højskolens korte kurser – én uge ad gangen, hvor han kan dyrke musikken. Flere unge har det skidt Ifølge Sundhedsstyrelsens tal er der de seneste 10 år sket en markant stigning i antallet af unge, som har været i kontakt med psykiatrien, og omkring 15 procent af alle børn har været i behandling for en psykisk lidelse, inden de fylder 18 år. De mest udbredte diagnoser blandt unge er angst, adhd, depression og autismespektrumforstyrrelser.
I Højskolernes Hus forventer man ifølge presseansvarlig Mette Skov Hansen, at antallet af unge højskoleelever med en diagnose vil være stigende, i takt med at antallet af diagnoser hos unge generelt i samfundet stiger. Det mærker man blandt andet på Engelsholm Højskole i Bredsten.
”Her kommer der flere og flere elever med en UU-plan [Ungdommens Uddannelsesvejledning] fra kommunen, som betyder, at de har ekstra behov. Så vi mærker helt sikkert, at det er tiltagende,” fortæller Ellen Brosbøl. Hun er uddannet pædagog, underviser på Engelsholm Højskole i yoga, mindfulness og meditation, og så er hun en af de mentorer, der hjælper højskoleelever med behov for særlig støtte for at kunne fungere og trives under opholdet.
Der er mentorordninger på stort set alle landets højskoler. Her er nogle af skolens lærere blevet uddannet til mentor, så de kan hjælpe de særligt sårbare elever.
Som mentor hjælper Ellen Brosbøl med samtaler, der er tilpasset de unge. Det drejer sig blandt andet om at få struktureret en hverdag eller at få pauser i skemaet. Det foregår som individuel vejledning og som en omsorgsfuld og kærlig hånd i ryggen i forhold til at udvikle sig. Det handler om at finde en balance:
”Man skal også passe på ikke at blive en, de sårbare elever bliver afhængig af. De skal være selvkørende, men samtidig vide, at deres mentor går lige bagved eller ved siden af,” siger
Ellen Brosbøl. På Engelsholm er der 11 mentorelever ud af skolens i alt 70 elever.
”Det er egentlig lige i overkanten for én mentor, men da det ikke er alle elever, der har behov for en ugentlig samtale, lykkedes det alligevel at nå omkring alle på en tilfredsstillende måde,” siger hun.
På længere sigt vil Engelsholm Højskole fordele opgaven til flere mentorer, så flere elever kan få støtte.
”For det er klart, at det også handler om personlighed, kompetencer og kemi, når man skal være mentor for eleverne. Hvis vi er flere forskellige til arbejdet, er vi bredere repræsenteret,” siger hun.
Kemien er vigtig
Og kemien elev og mentor imellem er en vigtig faktor, når man som ung drager på højskole med en diagnose i bagagen. Det ved Daniel Noti alt om.
På et sommerkursus i 2022 møder han en ung kvinde, som bliver hans gode ven.
”Hun fik mig til at indse, at nogle gange er man nødt til at flytte sig i sit eget liv, før de ting, man drømmer om, kan ske,” fortæller han.
Så efter fem somre på Silkeborg Højskole beslutter Daniel Noti sig for at tage springet og begynde på et langt højskoleophold. Med sommerfugle i maven begynder han i februar 2023 på Løgumkloster Højskole.
Men det er svært at følge med i undervisningen, og for ham kræver det socialpædagogisk støtte. Derfor får Daniel Noti en mentor, Zoe, og hun kommer til at få en stor betydning for ham.
”Jeg synes, ’mentor’ lyder for institutionsagtigt. Jeg vil sige, at hun var min livsvejleder. Hun forstod mig virkelig i mine udfordringer, men så mig også som menneske,” siger han:
”Hun var den, der stod ved min side, når verden blev for meget, og hun var også den, der lyttede, når ordene blev svære at finde. Hun kunne aflæse mig, før jeg selv forstod, hvad der var galt.”
Daniel Noti fortæller, at hans mentor er årsagen til, at han kan være en del af højskolen, mens han har sine udfordringer. Ud over en tilknyttet støtteperson til Daniel Noti er der også andre hensyn, skolen skal tage. Eksempelvis bor han på eneværelse, så han kan trække sig tilbage.
Men hvordan balancerer man hensynet til den enkelte med hensynet til fællesskabet på en højskole? Er der risiko for, at fællesskabet bliver udfordret, når særlige hensyn skal tages?
Spørger man Ellen Brosbøl, er det modsatte faktisk tilfældet. Fællesskabet bliver styrket, fordi det at kunne rumme alle unge – diagnose eller ej – hænger sammen med højskolernes værdigrundlag. Man skal kunne komme, som man er.
”Vi oplever, at eleverne på Engelsholm er rigtig gode til at være der for hinanden. Har en af eleverne lige pludselig en nedsmeltning, løfter folk i flok, og det bliver tydeligt, hvad højskolernes fællesskab kan,” siger hun.
Det er også Daniel Notis oplevelse.
”Højskolerne er rummelige, og der er plads til at være forskellige. Det er et sted, hvor man går op i ligestilling, uanset hvad det handler om.”
Anbefaling af højskolerne
Det er heller ikke uden grund, at Trivselskommissionen tidligere på året offentliggjorde sine anbefalinger, som blandt andet handler om, at flere unge bør prioritere højskoleophold. Og mentorerne er en vigtig del af højskolernes fremtidige rolle, som formentlig kommer til at skulle omfavne endnu flere unge mennesker med en diagnose, mener Ellen Brosbøl. Hun ser med egne øjne, hvad den ekstra hjælp gør for eleverne:
”Jeg kan se blomstringen, og hvordan eleverne folder sig ud. Pludselig begynder de at være mere med til ting, stikke tåen lidt dybere i fællesskabet, føle sig mere trygge og turde ytre sig.”
0 Selv efter sit lange højskoleophold har Daniel Noti ikke sluppet Løgumkloster helt. I dag er han frivillig i Løgumkloster Kirke, og han kigger stadig i ny og næ forbi højskolen. PRIVATFOTO
” Vi oplever, at eleverne på Engelsholm er rigtig gode til at være der for hinanden. Har en af eleverne lige pludselig en nedsmeltning, løfter folk i flok, og det bliver tydeligt, hvad højskolernes fællesskab kan.
Spørger man Ellen Brosbøl, hvad hun håber, at fremtidens højskoler kan og skal være for unge, der ikke passer ind i de klassiske rammer eller kasser, er svaret: åbne arme.
”Højskolerne skal blive ved med at gøre, som de gør nu. Men de skal også blive bedre til at læse mellem linjerne i forhold til elevernes behov. Nogle gange er deres behov rigtig synlige, og andre gange skal man selv trykke dem lidt på maven eller gå et spadestik dybere for at finde ud af, hvad de har brug for,” siger hun: ”Man skal kunne have en drøm om noget, man umiddelbart tænker, at man ikke kan indfri på grund af en diagnose, og så opdage, at der er flere måder at komme dertil. Vi som højskole skal være det brede perspektiv på, at alle kan komme i mål, hvis bare vi tror på hinanden og kan hjælpe med en hånd i ryggen.”
Daniel Noti ender med at gå på Løgumkloster Højskole i halvandet år. Han gennemfører, hvad han kalder ”en mission om at opfylde min drøm om at finde fællesskaber”. I sociale sammenhænge hjælper det ham, at der er en fælles interesse at snakke om, og på højskolen finder han mennesker, der deler hans passion for musik.
Men på hans tredje højskolesemester bliver hans mentor, Zoe, syg.
”Pludselig stod jeg uden hende. Jeg skulle både forholde mig til et savn og en ny støttelærer,” siger han.
Daniel Noti stopper på højskolen efter det tredje semester og flytter til Aabenraa. Han flytter i egen lejlighed og bor her stadig i dag.
”Det sværeste har været at stoppe på højskolen. Det var et chok at komme ud i den virkelige verden,” siger han. Han har heller ikke sluppet Løgumkloster helt. I dag er han frivillig i Løgumkloster Kirke, og han kigger stadig forbi højskolen i ny og næ.
Daniel Noti håber, at han for andre kan være et bevis på, at højskolerne er for alle: ”Jeg håber også, at folk, som har nogle udfordringer, og som måske selv er ved at brænde inde i den by, de bor i, overvejer at søge mod højskolelivet.” J
KurSEr HElE ÅrET
Oplev de mange facetter af Bornholm, som øen er så kendt for. nyd højskolens sang, gode mad og fællesskabet. lad øens magi blive din hverdag på enten et langt eller kort kursus!
Uge 24: Folkemødet
Uge 26: Pluk og Smag, Bornholm på cykel 1, Akvarel (14 dage), Keramik (14 dage)
Uge 27: Bornholm på cykel 2, I kunstens fodspor, Akvarel og Keramik (fortsat)
Uge 28: Tekstil, Vandring 1, Yoga
Uge 29: Krop og sind, Kunstuger – Glas, Smykke, Keramik, Akvarel (14 dage)
Uge 30: Stejle stier, Kunstuger (fortsat)
Uge 31: Outdoor, Det stod ikke i turistguiden, Vandring 2
A-fag: Outdoor/Jordforbindelse/Tekstil Krop og sind/Glas/Keramik/Kunst/Smykke Valgfag, bl.a.: Ølbrygning/Yoga Skriveværksted
Elevrekord på højskolernes korte kurser
Højskolernes korte kurser har det højeste antal elever nogensinde. Det præcise tal for 2025 foreligger ikke endnu, men antallet af korte kurser er steget fra 1100 i 2024 til 1246 i 2025. Derfor vurderer Betina Egede Jensen, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening, over for Kristeligt Dagblad, at elevtallet for 2025 vil sætte rekord.
Den nye rekord hænger sammen med et øget behov for fællesskab, og det mest populære kursus er sang, oplyser Folkehøjskolernes Forening.
”Vi kan tydeligt se, at danskernes interesse for højskolesang fik et kraftigt nøk opad i 2020 og har ligget højt lige siden. Det viste sig under coronanedlukningen. Det har vist sig ved, at den 19. udgave af Højskolesangbogen, som udkom det år, har solgt i
300.000 eksemplarer. Og nu viser det sig også ved, at ekstra mange danskere tager på højskole for at indgå i et fællesskab om sangene,” siger
Betina Egede Jensen. I 2024 nåede højskolernes korte kurser et rekordhøjt deltagerantal på 40.000, hvilket er 2000 flere end året før.
Grønne fællesskaber på højskoler får millionstøtte
Brenderup Højskole og Den Internationale Højskole har hver fået cirka to millioner kroner fra Nordea-fonden til grønne projekter. Brenderup Højskole vil skabe værksteder og aktiviteter, hvor elever og lokale samarbejder om bæredygtige løsninger.
Den Internationale Højskole har projektet ”De Levende Søer”, der fokuserer på naturgenopretning, udendørs læringsrum og undervisning i bæredygtighed.
Projekterne er en del af ind-
satsen ”Vekselvirke”, hvor 18 højskoler samlet har modtaget 36 millioner kroner til grønne initiativer.
Sangkurser tager førstepladsen på udbudte kurser
Har man meldt sig til et kort kursus i sang på en af de danske højskoler, er man bestemt ikke alene. ”Sang” er nemlig det mest udbudte fag i 2025 og topper top ti-listen med 353 kurser, skriver Folkehøjskolernes Forening.
De mest udbudte korte
kurser i 2025 er:
Sang – 353 kurser
Naturen – 342 kurser
Kulturhistorie – 306 kurser
Fortællinger – 291 kurser
Kulturformidling – 265 kurser
Musik – 252 kurser
Historie – 237 kurser
Lokalhistorie – 237 kurser
Kunst – 234 kurser
Sundhed – 222 kurser
”Kulturformidling” har med sin placering som det femte mest udbudte kursus taget et spring fra 135 udbudte kurser i 2021 til 265 i 2025.
Opgørelsen viser, at mange søger mod fag, hvor man kan udfolde sin kreativitet, få indsigt i kultur og historie eller tilbringe tid i naturen. Sundhedsfagene er ligeledes i vækst, muligvis som en konsekvens af ønsket om at holde sig aktiv og sund.
2 Janne Mark modtager ”Den folkelige sangs pris”.
Sanger og komponist vinder højskolepris for nyskabelse
Janne Mark modtog ”Den folkelige sangs pris” ved Folkehøjskolernes Forenings årsmøde på Brandbjerg Højskole i slutningen af oktober. Hun er blevet anerkendt for at bringe ny lyd til højskolesangen.
”Det er i høj grad takket være hendes sange, at den 19. udgave lyder anderledes end den 18. udgave. I den forstand er hun en stor kunstnerisk fornyer af den folkelige fællessang,” sagde udvalgsmedlem Morten Grimstrup Mangor under overrækkelsen. Prisudvalget fremhæver hendes ”fintfølende, stærke og sjælfulde musikalske intuition”.
SANG ER DET MEST UDBUDTE HØJSKOLEFAG. ARKIVFOTO: JOHN RANDERIS/ RITZAU SCANPIX FOTO: LEIF TUXEN
VANDREKURSER PÅ ULDUM HØJSKOLE
ØSTJYSKE LANDSKABER
29. JUNI - 5. JULI
Naturvandring langs Gudenåen og Vejlefjord og sejltur på Lillebælt
Janne Mark er kendt for sin musik, der forener jazz med nordisk folketone, og har blandt andet sat musik til digte af Pia Tafdrup og Naja Marie Aidt. Janne Mark er ifølge en pressemeddelelse ”uendeligt taknemmelig og meget rørt” over at modtage prisen. ”Det er en kæmpe ære. Altså virkelig, virkelig en kæmpe ære, som også fylder mig med ærefrygt,” siger hun. J
HÆRVEJEN
3. - 9. AUGUST
HÆRVEJEN 30. JUNI - 6. JULI
Vandringer i den flotte, midtjydske natur og kultursteder, der fortæller om færden og levevis gennem århundreder.
Nogle uger glemmer man aldrig
Velkommen til Brandbjerg Højskole Oplev den unikke atmosfære på den tidligere herregård i Grejsdalen omgivet af park bakker og urørt skov Vi tilbyder ugekurser året rundt, med noget for enhver smag
På Brandbjerg kan du nyde fællessang, lækre måltider fra vores økologiske køkken og inspirerende morgensamlinger Alle værelser har eget bad og toilet, så du kan slappe af i komfortable omgivelser Her skaber vi sammen en stemning, hvor fællesskab og fordybelse går hånd i hånd
Læs mere på: Brandbjerg dk eller scan QR-koden
Skriv dit liv
Dyk ned i dit livs fortællinger og lær at formidle dem på papir på Brandbjergs nye skriveværksted Du kan vælge mellem at fordybe dig i din livshistorie på vores livshistorielinje - eller at udforske forskellige genrer fra personlige erindringer og dagbøger til lejlighedstaler - alt imens du opdager styrken i at sætte ord på dine oplevelser og tanker
Bridge og Højskole
En uge med Bridge og undervisning af nogle af landets dygtigste instruktører 9 - 13 februar
Marts
Skab resten af dit liv Hvordan får du det bedste ud af resten af dit liv?
Filosofiens mysterier
Om at finde resonans i tilværelsen
April
Verden og mig i forandring
Udforsk dit mod til forandring i en omskriftelig verden
Maj
Det skønne liv
Livsnyderuge med skønne grin, udflufter og foredrag
2 - 6 marts
- 20 marts
- 17 april
4 - 8 maj
Kvindeliv
Et liv i balance
Højdepunkter i ugens program:
Udflugt til Kongernes Jelling
Foredrag med Flemming Jensen
Syng, Spis og Snak
Festmiddag
Dato: 2 -6 februar 2026
Avispris: 5 250 kr *
*Brug rabatkoden SkrivKD ved tilmelding
U g e k u r s e r 2 0 2 6 B r a n d b j e r g H ø j s k o l e
Juli
Nordic Salsa Camp Familiekursus
Sommermagi
Nyd en livsnyderuge, eller vælg mellem et af vores inspirerende workshopskurser
Sommervandring
Yoga & Mindfullness
Havkajak
Keramik
Sommer sammen
27 juli - 2 august
Nyd en livsnyderuge, eller vælg mellem et af vores inspirerende workshopkurser
Keramik
Blomsterværksted
Livshistorier
Fornyet energi og bedre balance 1 - 5 juni
Midsommervandring Vandring i- og omkring Grejsdalen 23 - 27 juni
Læs meget mere på Brandbjerg.dk
Opstartart: 5/1, 16/3 samt 10/8 og 21/9 2025
Naturværksted
På Elcykel i Grejsdalen
August 3 - 7 august
Tankevækkende Højskole
En uge med inspirerende foredrag og debatter med nogle af Danmarks skarpeste hjerner
Du kan også vælge:
Tankevækkende Vandringer
Tankevækkende Bridge
Et smil fra en jeg ikke kender Masser
Skriveværksteder med Cathrine Errboe, Anna Klahn og Maria Lya Leerbeck
September
November
December
Duften af jul
Nytår på Brandbjerg
Træd ind i 2027 på Brandbjerg Højskole
Brandbjerg Højskole har også 13-24 ugers forårs- og efterårshold med hovedfag i Keramik, Friluftsliv, Bouldering, Festival & Projektledelse, Vild Mad, Life Skills, Selvudvikling, Musik og Skibums samt 50 forskellige valgfag
december- 2 januar
Det skønne liv
Onsdag 4. februar
Kl. 13-14 Indkvartering
Kl. 14.00 Fælles kursusstart med velkomst, personaleintroduktion og kaffe
Kl. 15.00 Kursusintroduktion, introduktion til SeniorHøjskolen og omgivelserne v/Jesper Vinther
Kl. 19.30 Aftenarrangement
Torsdag 5. februar
Kl. 09.30 Valgfag 1
Kl. 14.00 Valgfag 2
Kl. 19.30 Aftenarrangement
Fredag 6. februar
Kl. 09.30 Valgfag 1
Kl. 14.00 Valgfag 2
Kl. 19.30 Grarup synger Holiday
Lørdag 7. februar
TEMADAG - NATUREN UNDER LUP
Kl. 09.30 ”Forunderlige fortællinger fra den danske natur” v/Julietta Jensen
- 1 fra hver gruppe - og på den måde skræddersy dit helt eget højskoleophold.
EKSKURSIONER
Klosterheden Plantage
Stubbergård Sø og Mosestien
På tur med VLTJ
Museet for Religiøs Kunst
ARRANGEMENTER
Koncert-foredrag: Jazzens historie
Karen Grarup fortolker Billie Holiday Vestjysk Big Band
PRAKTISK OM KURSET
Kurset finder sted onsdag 4. feb - tirsdag 17. feb ’26 Kurset koster 7.950 kr. på dobbeltværelse. - Enkeltværelsestillæg 750 kr. Alle værelser er med eget bad og toilet. Prisen inkluderer fuld pension, undervisning, ekskursioner og vandmotion.
Tilmelding og program på tlf. 97 89 10 11 eller www.seniorhoejskolen.dk
Se alle de korte kurser for 2026 på vores hjemmeside og bliv inspireret!
