Kan man arbejde hos Volkswagen og anbefale en Mercedes? Side 6
Himmelske Dage
Himmelske Dage bliver en fest for alle, der er optaget af tro, ånd og kirkeliv. Silkeborg vil i Kristi himmelfartsdagene være fyldt med mennesker, som har lyst til at tale om kristendom
I de palæstinensiske kirker kæmper Sally Azar for håbet Side 8
To deltagere fortæller, hvad de skal opleve på Himmelske Dage Side 24
Der vil være noget for enhver smag, når kirkeligt engagerede danskere mødes i Silkeborg over Kristi himmelfartsweekenden. Her i tillægget har vi samlet artikler – nogle af dem bragt før – med personer, man kan møde på Himmelske Dage, og der er ere store internationale navne som for eksempel kardinal Mario Greve fra Malta. God læselyst! Anders Ellebæk Madsen, redaktør for Kirke&Tro
Kristeligt Dagblad Fredag 23. maj 2025
indhold
4 Interview Formand for Himmelske Dage: Folk skal have stof til eftertanke, provokeres og tage stilling
6 Kritik Teologer: Kan man arbejde hos Volkswagen og anbefale en Mercedes?
8 Krigszone Håbet har det svært i de palæstinensiske kirker
10 Livsmod Carolyne Kaddu Rasmussen har tilgivet mere end de este
14 Katolicisme Kardinal om den katolske kirke: En løsning, som kan være god for Europa, er ikke nødvendigvis gavnlig i Afrika
18 Baggrund De danske kirker fastholder deres ygtningearbejde
20 Engagement Alle nordiske lande har et kors i aget. Den arv må kristne sætte i spil
22 Interview Sydafrikansk kirkeleder: At få øje på sin ende er let – at elske ham kræver Guds hjælp
24 Voxpop Hvad skal du se på Himmelske Dage?
26 Spejdere At sætte ord på tro er nærmest mere tabu end at tale om sex
FOTO: MENAHEM KAHANA / AFP
FOTO: DE GRØNNE PIGESPEJDERE
FOTO: EMMANUEL CROSET/AFP
FOTO: VATICAN MEDIA / AFP
Himmelske Dage
– Kirkernes Folkemøde
29. MAJ TIL 1. JUNI 2025 I SILKEBORG
250 events.
Koncerter, foredrag, debatter, talks, vandringer, korkoncerter, gudstjenester, workshops, politiske bibeltimer, fællesspisninger, fællessang, Mød 57 organisationer, foreninger og virksomheder
Har du købt armbånd?
www.himmelskedage.dk
Formand for Himmelske Dage: Folk skal have stof til eftertanke, provokeres og tage stilling
Himmelske Dage i Silkeborg er kirkens folkemøde, og årets tema er ”Himmelske Dage løfter blikket”. Kristeligt Dagblad har spurgt formand for lokalkomitéen provst Jacob Duevang Krogh Rasmussen, hvad man kan se frem til interview
Philip Christoffersen christoffersen@k.dk
Et festklædt Silkeborg holder folkemøde med alle kirkesamfund i Danmark, store som små. Himmelske Dage byder på gudstjenester, foredrag og debat, og alle tilbud vil være samlet i en overskuelig bykerne med kort afstand fra det ene arrangement til det andet.
5 Hvad skal sådan et kirkeligt folkemøde gøre godt for?
Sigtet er på sin vis dobbelt. For det første giver Himmelske Dage kirkerne mulighed for at vise, at de har noget at byde ind med i den tid, vi lever i. Et fokus på tro og på eksistens og det at være menneske, som er tanker, der er meningsfulde for os alle. Og så er det relevant, fordi det sætter fokus på, at her er noget, vi kirker kan samles om. Der er mange områder, hvor vi ikke er ens, og der er mange, hvor vi er. Men uanset hvad går vi her ind og skaber noget i fællesskab. Og det er vigtigt, fordi vi lever i en tid, hvor fællesskaber er udfordrede, og hvor folk på den store og den lille klinge søger ind i ekkokamre.
5 Du blev udpeget som formand for lokalkomitéen for nogle år siden. Hvad var det, du ville med Himmelske Dage, siden du tog den post på dig? Jeg har i mange år arbejdet med mellemkirkeligt arbejde, også på et internationalt plan med andre kirkesamfund. Jeg har selv haft stort udbytte af at opleve, hvor givtigt det er at møde kirker, som er forskellige fra ens egen. Og i arbejdet med Himmelske Dage har man muligheden for at lave det møde inden for Danmarks grænser med så mange forskellige kirkesamfund. Det synes jeg er en rigtig spændende mulighed. Og så synes jeg, at det som kirke er vores fornemmeste opgave at være i dialog med det samfund, vi er en del af. At byde ind med det, vi kan, både når det gælder forkyndelse og diakoni.
5 Har der været udfordringer i arbejdet? Jeg vil hellere sige det sådan, at jeg er blevet enormt positivt overrasket, selvom det lyder som om, jeg havde forventet at blive det modsatte. Alle steder, vi er kommet, er vi blevet mødt med et ønske om at samarbejde. Det gælder alle de forskellige kirker, men også når vi har mødtes med Silkeborg Kommune. Her har man bare fra begyndelsen syntes, at det var en smaddergod idé. Alle, vi har mødt, har sagt ja. Fra borgmesteren til handelstandsforeningen: ”Hvor er det fedt, at I vil komme og lave et folkemøde i vores by! Så laver vi open by night om fredagen og hænger skilte op i butikkerne.”
Det har været vildt fedt at opleve den imødekommenhed.
5 Fællesskab og folkemøde er sekulære værdier, der er nemme at enes om. Men Himmelske Dage er jo en religiøs festival. Hvorfor tror du, at kommune og butikker så gerne vil være med til det koncept?
Det har i hvert fald glædet mig meget, og det har været med til at bekræfte mig i, at der er et samspil mellem kirke og samfund, og at det skal vi turde at spille ind i. At der ikke er nogen religionsforskrækkelse siger jo også noget om den tid, vi lever i, og at det er lige her, vi skal være.
5 Er der et arrangement, som du kunne have tænkt dig at have med, men som ikke er lykkedes at få? Vi forsøgte at få den amerikanske biskop Mariann Edgar Budde, der prædikede for Trump i Washington, til at deltage, men det lykkedes desværre ikke. Hende ville jeg rigtig gerne have budt velkommen på Silkeborg Torv.
5 Hvorfor hende?
Fordi hun turde at være den modtale, som kirken også hele tiden skal være til samfundet. Den tale i kristendommen, der siger, at vi skal tage hensyn til alle mennesker, også dem vi ikke nødvendigvis bryder os om. Det var enormt stærkt, at hun kunne stå foran USA’s præsident og tale på den måde om nåde. Så hende ville jeg rigtig gerne kunne have budt velkommen til.
5 Apropos politik så er der jo en hel del arrangementer på Himmelske Dage, som nærmer sig det politiske. Om det, der foregår i Mellemøsten, om klimakrisen og om køn. Har I gjort noget for at balancere det sådan, at der ikke er hverken for venstre- eller højreorienteret?
Jeg håber ikke, at man oplever et program med nogen slagside, fordi vi har forsøgt at skabe en mangfoldighed hele vejen rundt. Vi har ikke set det som vores opdrag at sørge for, at arrangementerne repræsenterer en specifik retning eller ét kirkesyn eller ét perspektiv på klima.
Grundtanken med folkemødet er jo, at man præsenterer nogle holdninger, og så kan folk gå derfra og gøre deres egne tanker ud fra det. Og det er det, som vi gerne vil appellere til. Så vi håber på at skabe nogle dage, hvor folk bliver inspireret og får stof til eftertanke, bliver provokeret og tager stilling.
5 Hvad glæder du dig selv mest til?
Jeg glæder mig rigtig meget til at stå på Silkeborg Torv på den store scene torsdag klokken 14 og byde velkommen til Himmelske Dage. Jeg har brugt to et halvt år på det her projekt, og nu glæder jeg mig bare til at gå rundt i Silkeborg og mærke stemningen og menneskerne, stikke hovedet ind til et foredrag hist og her og høre noget fællessang. J
6 Himmelske Dage
Himmelske Dage afholdes i Kristi Himmelfartsferien hvert tredje år forskellige steder i landet.
I år finder det sted i Silkeborg under temaet ”Himmelske Dage løfter blikket”, hvor man fra torsdag til søndag kan opleve et væld af arrangementer med debat, fællessang, taler og gudstjenester arrangeret af en bred vifte af kirkesamfund og kirkelige organisationer. Himmelske Dage hed førhen Danske Kirkedage og blev etableret i 1968. Det er det største fælleskirkelige arrangement i Danmark.
KILDE: DANSKE KIRKERS RÅD
4 I to og et halvt år har provst i Favrskov Jacob Duevang Krogh stået i spidsen for lokalkomitéen, som har skullet gøre det kirkelige folkemøde til virkelighed. FOTO: KIM FROST
SAMTALER
OPLÆG CAFÉ
Hvilken rolle spiller kirken i kampen mod klimaforandringer?
Hvorfor er trosfællesskaber relevante for udviklingspolitik?
Og hvordan skaber vi dialog i en polariseret verden?
Find Danmission i det globale telt på Mulighedernes Marked, og få nye perspektiver på tro- og åndsfrihed, klima og dialogarbejde.
Eller nyd en pause med en kop kaffe og en himmelsk kage.
PROGRAM:
Din & min verden – workshop om dialogens kraft i en polariseret verden
Klimaforandringer i Tanzania – hvordan reagerer en ansvarlig kirke?
Betlehem og Beirut – fra overlevelse til håb?
Tro og hverdagsliv i Danmark og Pakistan
Den svære uenighed – hvordan kan vi skabe fællesskaber, der rummer uenighed?
Find hele programmet på danmission.dk/HD eller hent det her:
Teologer: Kan man arbejde hos Volkswagen og anbefale en Mercedes?
Læren om alles frelse er i strid med folkekirkens grundlag. Så kan man undervise ansatte i folkekirken, hvis man taler for denne lære? Det spørger kritikere om i bog, der går i rette med Lars Sandbecks teologi kritik
Malene Fenger-Grøndahl kirke@k.dk
Det er dybt problematisk, at en teolog, der bekender sig til læren om alles frelse, kan undervise både kommende og nuværende præster og kirke- og kulturmedarbejdere i folkekirken qua sin ansættelse på FUV – Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Det mener en af de syv teologer med tilknytning til folkekirken, som sammen har skrevet bogen ”Et folkekirkeligt genmæle mod Lars Sandbecks kristendomsforståelse”, hvor de går i rette med det, de opfatter som Sandbecks undergravende virksomhed i forhold til folkekirkens evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag. En af dem, cand.theol. og tidligere sognepræst og fængselspræst Jesper Birkler, forklarer om baggrunden for bogen:
”Vi går ind for en levende teologisk samtale, hvor begreber som frelse, fortabelse, dom og Helvede naturligvis også kan gøres til genstand for debat. Det er netop derfor, vi har skrevet en bog, som vi håber kan åbne for denne samtale. Men vi sætter spørgsmålstegn ved, om man som underviser på en folkekirkelig institution som FUV åbenlyst kan tale for at ændre folkekirkens bekendelse på et så afgørende punkt,” siger han.
Han sammenligner det med, at en ansat hos en Volkswagen-forhandler anbefaler sine kunder at gå over på den anden side af gaden og købe en Mercedes i stedet.
”Lars Sandbeck skriver direkte, at han søger at bidrage til et ’paradigmeskifte’ og ’udvikle en sammenhængende kristendomsforståelse i lyset af troen på alles frelse’. Apokatastasistanken [læren om alles frelse] giver, mener Sandbeck, kristendomsforståelsen en grundfarve, der er ’langt lysere, smukkere og behageligere’. Og det er da umiddelbart sympatisk, for hvem vil ikke gerne høre noget behageligt? Det kan sikkert sælge godt. Men som jeg ser det, har hverken langfredag eller Jesu mange stridssamtaler noget med behagelighed at gøre,” siger Jesper Birkler.
Bogen, der går i rette med læren om alles frelse, er skrevet i samarbejde mellem syv teologer, der er mødtes gennem et lille års tid for at undersøge og diskutere bogen ”Når kærligheden dømmer – Den kristne tro på alles frelse”, der er skrevet i 2024 af Lars Sandbeck, ph.d., lektor ved Folkekirkens Uddannelsesog Videnscenter (FUV).
I sin bog søger forfatteren at argumentere for læren om alles frelse, hvilket ifølge Birkler er i klar modstrid med Folkekirkens bekendelsesgrundlag, blandt andet fordi der i Den Augsburgske Bekendelses artikel 17 om Kristi genkomst til dommen står:
”Ligeledes lærer de, at Kristus vil komme til syne ved verdens afslutning for at dømme, og at han vil opvække alle døde. De fromme og udvalgte vil han give evigt liv og uophørlige glæder, men de ugudelige mennesker og djævlene vil han fordømme til at pines uden ende.”
”Det kan meget vel være, at det er ubehageligt for mange at forholde sig til, men som folkekirkelige teologer er vi forpligtet på bekendelsen. Det betyder dog ikke, at der skal prædikes fortabelse og Helvede i tide og utide, vi prædiker evangelium, og jeg kender ikke til nogen ’helvedesprædikanter’, der forsøger at
0 Jesper Birkler er fængselspræst emeritus og cand.theol. fra Aarhus Universitet. FOTO: SØREN E. ALWAN
6 Et folkekirkeligt genmæle
skræmme kirkegængerne med at udmale helvedes pinsler og skabe fortabelsesangst. Men vi kan ikke se bort fra, at fortabelsen er en del af de bibelske skrifter og af folkekirkens grundlag,” siger Jesper Birkler.
Bogen ”Et folkekirkeligt genmæle mod Lars Sandbecks kristendomsforståelse” udkommer ultimo maj på ProRex Forlag. Den indeholder syv teologers kommentarer til og kritik af alles frelsetanken, som den er fremført af lektor Lars Sandbeck i hans bog ”Når kærligheden dømmer” (2024). De syv bidragydere er: Helga Døssing Bendfeldt, Jesper D. Birkler, Lars Hougaard Clausen, Johannes B. Glenthøj, Erik Holmgaard, Flemming Baatz Kristensen og Steen Skovsgaard (red.).
0 Lars Sandbecks bog ”Når kærligheden dømmer – den kristne tro på alles frelse” udkom den 11. oktober 2024 på forlaget Eksistensen. FOTO: JOHANNE TEGLGÅRD OLSEN
Han finder det useriøst, at Lars Sandbeck henviser til kalkmalerier, der udpensler med alverdens pinsler i skærsild og Helvede. ”Det er historiske levn, som ikke har noget at gøre med nutidens forkyndelse. Vi prædiker til tro og håb, og hvad der sker på den anden side, ved vi ikke noget om. Ingen kan sige om noget menneske, at det går fortabt, for det vil være at sætte sig i Guds sted, men vi kan heller ikke gøre frelsen til en menneskeret, for derved sprænger vi begrebet og bortcensurerer et klart bibelsk budskab,” lyder kritikken videre. Ethvert hus har en ramme Jesper Birkler har bidraget til bogen med et kapitel om, hvordan tanken om alles frelse opstod og har udviklet sig gennem kirkehistorien, og hvordan den også er blevet mødt med kritik og afvist. Emnet blev taget op i oldkirken af teologen og bibelfortolkeren Origenes (185254), der mente, at fordi Gud ikke tvinger noget menneske, vil mange fortsat længe gøre modstand mod ham. Men hver sjæl udvikler sig i en række verdener, indtil der i yderste ende sker en genoprettelse af alle ting. Det græske ord for genoprettelse, apokatastasis, kom til at give navn til læren om alles frelse, som siden blev taget op adskillige gange gennem kirkehistorien, blandt andet af Grundtvig.
”Grundtvig vendte sig kraftigt imod professor i teologi H.N. Clausen, fordi han ikke ville lade sig binde til bekendelsernes lære. Selvom Grundtvig gik ind for meget vide rammer for forkyndelsen, mente han, at man måtte holde fast på et bekendelsesgrundlag. Og det er også blot dette, vi ønsker,” siger Jesper Birkler.
Men kan det ikke være sundt nok, at der sættes spørgsmålstegn ved grundlæggende forståelser, ikke mindst hvis det også afspejler, hvad der foregår blandt dele af præsterne og af medlemmerne af folkekirken?
”Vi vil gerne diskutere teologiske spørgsmål, men vi oplever ikke, at det er det, Lars Sandbeck vil. Han taler åbenlyst for at ændre folkekirkens bekendelsesgrundlag, mens vi mener, at som ethvert hus har en ramme, må kirken også have det.”
Gruppen bag bogen har forgæves forsøgt at
få indsigt i den forretningsorden, som FUV’s bestyrelse arbejder efter. Den er ifølge FUV’s sekretariat under revision, og en ny version er endnu ikke færdig. Jesper Birkler og en anden af bogens forfattere, Erik Holmgaard, har i et fælles kapitel i bogen stillet flere spørgsmål til FUV’s bestyrelse, som de også har fremsendt til bestyrelsens medlemmer.
Formand for FUV’s bestyrelse, biskop Elof Westergaard, har modtaget spørgsmålene, som vil blive behandlet på et bestyrelsesmøde senere i maj. Først derefter vil bestyrelsen melde ud med et fælles svar. Elof Westergaard vil dog gerne – for egen regning – udtale sig:
”For det første er det vigtigt, at de, der er ansat i FUV, har ytringsfrihed. De er dygtige teologer, som også har evnen til at blande sig i de teologiske og folkekirkelige debatter, og det synes jeg er godt.”
Men kan der ikke være noget om, at man som ansat i en folkekirkelig institution, der uddanner kommende og nuværende præster, ikke bør tale direkte imod folkekirkens bekendelsesgrundlag?
”Jeg mener ikke, at FUV skal lægge en så snæver definition ned over folkekirken, at den er mere snæver end det, der er bredt til stede i folkekirken. FUV er kendetegnet ved, at der er ansatte med forskellige holdninger, og jeg er glade for den faglige bredde.”
Er der ingen grænser for, hvad man kan sige som underviser på FUV?
”Min grundholdning er, at der skal være stor frihed til at ytre sig, så længe man ikke ytrer sig nedladende eller negativt om dem, man underviser. Og jeg mener, det er sundt, at man på FUV kan møde forskellige teologiske observanser.”
Lars Sandbeck er blevet orienteret om bogen, og til Kristeligt Dagblad siger han, at han gerne deltager i teologiske diskussioner om sin teologi og om spørgsmålet om alles frelse, men at han i spørgsmålet om sin ansættelse hos FUV henviser til bestyrelsesformand Elof Westergaard. Lars Sandbeck tilføjer, at han som hjælpepræst ved Vor Frelsers Kirke i København forkynder troen på alles frelse fra prædikestolen. ”Gruppen bag bogen er velkommen til at rette henvendelse til biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen, hvis de mener, at hans forkyndelse ikke kan rummes inden for folkekirken. J
HIMMELSK LÆSESTOF OM TRO, MENING OG EKSISTENS
Atomfysiker Jens Olaf
Pepke Pedersen skriver om universets love og skabelsens mysterium.
★★★★★
“Fra lys til liv er en fortræffelig udgivelse”. – Kristeligt Dagblad
★★★★
“En tankevækkende, interessant og begavet lille bog” – Ingeniøren
Ph.d. og lektor Lars Sandbeck udfolder betydningen af en kristendomsforståelse, der tager afsæt i troen på Guds universelle kærlighed og alles frelse.
”Den er velskrevet, velargumenteret, god at blive klog af…”
– Kirke.dk
★★★★
En New York Timesbestseller hvor tre Yaleforfattere giver dig svar på nogle af livets væsentligste spørgsmål.
★★★★★
”Bogen kan varmt anbefales. … Der er brug for at tænke dybere over det gode” – Kristeligt Dagblad
Hartmut Rosas filosofiske mastodont af et hovedværk beskriver resonans og genklang i verden som vejen til at skabe ro, livsfylde og balance hos det moderne menneske.
”Prisbelønnet hovedværk” – Weekendavisen
★★★★★
– Kristeligt Dagblad
”Han skriver med en sproglig lækkerhed, der gør, at man som læser simpelthen hælder bogen i sig” – Jyllands Posten
★★★★★★
“Gade viser vej”
– Kristeligt Dagblad ★★★★★★
– Kristeligt Dagblad
Forfatter og tegner Rasmus Julius mistede selv sit barn og oplevede dyb sorg.
Denne nye graphic novel til voksne handler om at leve med sorgen over at miste og om at genfinde glæden ved livet.
Teologerne Gertrud
Yde Iversen og Kirsten Nielsen opridser de store linjer, temaer og fortællinger, som væver sig ind og ud af Bibelen.
”Læsevenlig introduktion til Bibelen er relevant for mange målgrupper, der inkluderer både kirkeligt og kulturelt interesserede.”
– Kirke.dk
En moderne børnebibel, der som noget helt særligt også rummer salmer og bønner.
”Børnenes bibel er nok den bedste grundbog i kristendommen, jeg er stødt på”
– Dagens Nyheter
★★★★
– Kristeligt Dagblad
”Kan varmt anbefales til de menighedsråd, der har mod på at prøve kræfter med den nyere sangskat.”
– Røsten (Kirken i Østjylland)
”Indbyder til flittig benyttelse”
– Organist.org
”I den grad relevant”
– Præsteforeningens Blad
EKSISTENSEN PÅ HIMMELSKE DAGE 2025
Mød og hør et bredt udvalg af Eksistensens forfattere og køb deres bøger, når vi indtager Mulighedernes Marked.
LÆS MERE PÅ www.eksistensen.dk/himmelske-dage ELLER SCAN:
NYHED
NYHED
Det vakte opsigt verden over, da Sally Azar, som man kan møde på Himmelske Dage, for to år siden blev den første kvindelige palæstinensiske præst. Siden har krig og og konflikt vendt op og ned på hverdagen i hendes kirke krigszone
Nikolaj Krak krak@k.dk
Situationen var allerede ny for den uprøvede, unge palæstinensiske teolog Sally Azar. Da hun for godt to år siden blev indsat som præst i en luthersk kirke i Jerusalem, var det ikke blot hendes egen debut i præstegerningen. Det var også første gang, at en kvinde blev ordineret som præst i en kirke i det ellers konservative palæstinensiske samfund.
Men den i dag 28-årige Sally Azar fik knap vænnet sig til den nye virkelighed, før der igen blev vendt op og ned på hendes hverdag. Det skete, da Hamas i oktober 2023 udførte en blodig massakre på israelere. Angrebet kastede Israel og palæstinensere ud i endnu en brutal krig i Gaza og gjorde situationen på Vestbredden og i Jerusalem yderligere anspændt og hård.
”Jeg tror ikke, man kan forberede sig på at være præst i en krigstid. Selvom vi er vant til at leve under besættelse, påvirker det alt, når konflikten eskalerer, som den har gjort. Alle går med tanker på, hvad der vil ske,” siger Sally Azar.
Hun er en ud af flere arabiske kristne, der ifølge programmet aflægger Himmelske Dage i Silkeborg et besøg og blandt andet skal sætte fokus på kristnes situation i regionen.
Sally Azar fortæller, at den eskalerede situation blandt israelere og palæstinensere har gjort livet besværligt på talrige måder og har sat sit præg på menighedslivet. Det handler især om, at det er blevet svært at samles på tværs af byer.
”Der er kommet så mange checkpoints, man skal forbi, hvis man skal mødes i kirkerne. Det gør det næsten umuligt, især hvis man skal fra
en by til en anden. Man ved aldrig, om et checkpoint er åbent, eller hvor lang køen er. Det tager lang tid, og det er altid uforudsigeligt, om man kommer igennem. Vi er seks lutherske kirker i Det Hellige Land, hvoraf én ligger i Jordan. Vi burde have et tæt forhold til hinanden, men i praksis kan det næsten ikke lade sig gøre at samles,” siger hun.
Sally Azar fortæller også, hvordan stemningen i Jerusalems gamle, historiske bydel, hvor hendes kirke ligger, bliver stadig mere hård. Lige efter krigen brød ud, talte folk ikke sammen på gaderne, og bydelen lå øde hen, efter alle turister havde forladt landet. I dag er hverdagen ved at vende tilbage, men stemningen i bydelen er stadig anspændt. Ekstreme jødiske bosættere har sat deres præg på gadelivet, hvor adskillige præster og kirkegængere har oplevet at blive overfaldet, spyttet på eller skubbet til på vej til kirke, ligesom kirker gentagne gange har været udsat for hærværk.
”Efterhånden sker det så ofte, at mange ikke taler om det længere eller anmelder det,” siger hun.
Hvilken rolle har du som præst i denne ophedede konflikt?
”Meget handler om at fastholde hverdagen. Det er blevet ekstra vigtigt helt konkret at sørge for, at der bliver holdt søndagsgudstjeneste, at unge kan komme til konfirmationsforberedelse, og at vi kan mødes til bibelstudier. Det giver en slags frirum for folk. Det er et forsøg på at skabe noget normalt midt i det unormale og konfliktprægede,” siger hun.
På den måde kan kirken fungere som et pusterum, hvor det er muligt at tænke på noget andet, forklarer hun.
”Vi er omringet af problemer og besættelsen hele dagen, og derfor har vi brug for at kunne mødes og tale om vores tro og reflektere over livet. Det er det, jeg prøver at tilbyde. Vi taler derfor heller ikke om politik i kirkerne,” siger hun.
Men Sally Azar er også bevidst om, at der er grænser for, hvor meget hun som præst kan gøre for at skabe en god hverdag for sin menighed. Virkeligheden er da også, at stadig flere palæstinensiske kristne opgiver håbet om en fremtid i landet. Især Jesu fødeby Betlehem, der traditionelt har været en kristen by, har i årevis været mærket af, at kristne får nok og flytter til udlandet. Sally Azar fortæller, at tendensen kun er blevet forstærket siden krigen brød ud, hvor mindst 80 kristne familier er
Håbet har det svært i de palæstinensiske kirker
0 Sally Azar håber, at hendes rolle som præst i Jerusalem vil inspirere andre kvinder til at opnå indflydelsesrige stillinger i det religiøse og politiske liv. FOTO: MENAHEM KAHANA/AFP
” Vi er omringet af problemer og besættelsen hele dagen, og derfor har vi brug for at kunne mødes og tale om vores tro og reflektere over livet.
0 I 2023 blev Sally Azar ordineret præst i Jerusalem. FOTO: MAYA ALLERUZZO/AP/RITZAU SCANPIX
6 Sally Azar
Født i 1996 i Jerusalem. Datter af den lutherske biskop Sani Ibrahim Azar.
Har studeret teologi i Beirut, Libanon samt i Tyskland.
Blev ordineret i januar 2023 i den evangelisk-lutherske kirke i Jordan og Det Hellige Land.
Arbejder som præst i Forløserkirken i Østjerusalem. Hun er præst både for kirkens arabisk-sprogede og engelsksprogede menighed.
Har siddet i Det Lutherske Verdensforbunds råd, hvor hun i dag er rådgiver.
flyttet fra Betlehem til udlandet. ”Som præst kan jeg ikke sige, at de ikke bør rejse. Alle, der har prøvet at bo her og set al den uretfærdighed, vi lever under, vil ikke få sig selv til at sige, at nogen bør blive. Hvis du ikke kan se en fremtid for dig selv og dine børn, er det svært at bevare håbet. Derfor gør jeg mit bedste for at støtte og vejlede familierne, uanset om de ønsker at blive eller at rejse,” siger hun.
Kan du selv se et håb for en bedre fremtid? ”Ja, det bliver jeg nødt til. Men jeg ved efterhånden ikke, hvad det er for et håb, eller hvad det er for en fremtid, jeg ser for mig. Alting skifter så drastisk og hurtigt i øjeblikket. Nogle gange forsvinder håbet, når jeg ser, hvor tilspidset og kompliceret situationen er. Hvordan skal vi dog komme ud af det, og hvordan vil omverden se på os. Men jeg håber på ændringer og på en bedre fremtid for mit folk. Jeg tror på, at Herrens veje er uransalige, og at der er ved at blive formet noget nyt,” siger hun. Sally Azar er selv blevet beskrevet som et lyspunkt og grund til håb ved at være den første kvinde til at blive præst. Da det palæstinensiske samfund er kendt for at være religiøst konservativt og præget af traditionelle patriarkalske værdier, vakte det opsigt i medier verden over, at hun blev ordineret.
På trods af krig og optrappet konflikt er hun efterhånden ved at finde sig hjemme i præsterollen. Men hun lægger ikke skjul på, at det har krævet hårdt arbejde at blive accepteret.
”For at være helt ærlig, så har det ikke været nemt. Efterhånden synes jeg, folk er ved at forstå, at en kvinde godt kan være præst. Men det ændrer ikke ved, at der er en vis ensomhed ved jobbet. Jeg kunne godt bruge flere kvinder i faget,” siger hun.
Det har ikke mindst været i økumeniske sammenhænge, hvor hun som præst er i kontakt med andre kirkeretninger, at hun har oplevet, der ikke er samme respekt om hende som ved hendes mandlige kolleger. På samme måde oplever hun, at der er folk i hendes menighed, der først opsøger hendes mandlige kollega, inden de kommer til hende.
”Det er ikke alle, der accepterer, at en kvinde er præst. Men sådan er det nu engang. Jeg kan godt forstå, at det er noget, vi alle skal vænne os til. Jeg håber, at jeg kan være med til at opmuntre kvinder til at stå frem og udfordre, at det kun er mænd, der kan besidde visse roller såsom præst,” siger hun. J
SALLY AZAR
ProRex på Himmelske Dage STAND 48 PÅ BINDSLEVS PLADS
Kampen · Perelandra er andet bind i C.S. Lewis' science fiction-serie, også kaldet planet-trilogien. Bind 2 udkommer 29. maj.
I Kostbare øjeblikke deler Thomas Kristensen gode oplevelser fra livets hverdage i øjenhøjde med læseren. Genkendeligt, jordnært og dog himmelhøjt fortæller han med stor indlevelse om værdifulde øjeblikke, der trods deres lidenhed har givet livet fylde.
Et folkekirkeligt genmæle er syv teologers kommentarer til og kritik af alles frelse-tanken, som den er fremført af lektor ved FUV Lars Sandbeck i hans bog Når kærligheden dømmer
Bogen udkommer 29. maj.
140 flot illustrerede historier fra hele Bibelen, fra 1. Mosebog til Johannes' Åbenbaring –inkl. flere tekster fra Paulus' breve.
N.T. Wright er en af vor tids førende teologer. Målgruppen er større børn. Også velegnet til minikonfirmander.
Mød forfatterne
Fredag den 30. maj kl. 16 kan du møde forfatterne bag Et folkekirkeligt genmæle i ProRex' telt på Himmelske Dage.
Hvorfor tager syv teologer og præster til genmæle mod tanken om alles frelse? Hør dem fortælle om deres fælles bog Et folkekirkeligt genmæle, der er et modsvar til alles frelse-tanken og angrebet på folkekirkens bekendelse.
Du kan møde forfatterne: Helga Døssing Bendfeldt, Jesper Birkler, Lars Hougaard Clausen, Johannes B. Glenthøj, Erik Holmgaard, Flemming Baatz Kristensen og Steen Skovsgaard (red.).
Køb bøgerne på prorex.dk eller hos din lokale boghandler · tlf 7456 3343
Carolyne Kaddu Rasmussen har tilgivet mere end de fleste
Hun er blevet kendt på tv for sin humor og sit høje grin, selvom livet har givet hende nok at græde over. For Carolyne Kaddu Rasmussen har besluttet sig for at tilgive og har endda en opskrift på, hvordan man gør
livsmod
Elisa Norgaard Mortensen mortensen@k.dk
Nogle mennesker har et grin, der får andre til at grine med. Et grin, der kommer helt nede fra maven og fylder luften mellem to mennesker ud. Sådan et menneske er Carolyne Kaddu Rasmussen, hvis kridhvide tandsmil viser sig selv midt i hendes mørkeste fortællinger.
Hun er blevet et kendt ansigt for mange danskere som foredragsholder, forfatter og gennem tv-programmer som ”Helt sort”, som hun laver på TV 2 med sin søn komikeren Melvin Kakooza. Her besøger Melvin, der ligesom sin mor er født i Uganda, særlige afkroge af det danske land og deler de nye indtryk med sin mor. Som ”Melvins mor” er Carolyne Kaddu Rasmussen blevet kendt for at grine højt og få andre til at gøre det samme. Men på sin livsrejse, der spænder fra Uganda over Kenya til Danmark, har hun mødt både svigt, racisme og voldsomme dødsfald. Hvordan bliver man ved med at le, når livet har givet en så meget at græde over?
Carolyne Kaddu Rasmussen har en superkraft, siger hun. Og det er den, Kristeligt Dagblad vil tale med hende om. For ifølge hende er den vigtigste ingrediens til et liv, hvor man står oprejst i stormvejr, at man lærer at tilgive. Hendes superkraft kommer ikke fra en virusmutation eller et edderkoppebid, som man ser det i superheltefilm. Den er ifølge hende en gave fra Gud.
Carolyne Kaddu Rasmussens historie begynder i 1970 i landsbyen Hoima i Uganda, hvor hun blev født af velhavende forældre. Hun kom fra en tidlig alder på en prestigefuld kostskole, men efter hendes forældre rejste til Kenya, var det en hård tid på kostskolen. Hun blev syg med hungersnødssygdommen kwashiorkor, som giver børn udspilet mave og er hård for de indre organer, før hun blev forenet med sin familie i Kenya.
Carolyne Kaddu Rasmussen har fortalt sin livshistorie i biografien ”Hovedet i himlen og fødderne på jorden” fra 2022, og i 2024 fulgte hun fortællingen op med bogen ”Omfavnet af et moderhjerte”, der handler om hendes familie. Den er, ligesom den første, skrevet i samarbejde med Rikke Finland og udgivet på Lindhardt og Ringhof.
Fra Uganda til Danmark
Som 18-årig, hvor hun boede i Kenya med sine forældre, blev hun gravid uden for ægteskab. Hun fortæller, at det blev anset som en enorm skam over familien, og hun blev sendt væk for at bo med sin farmor i en hytte i Uganda. Hun giftede sig nogle år senere med en mand, der måtte flygte til Danmark på
grund af sit politiske engagement. Året efter, i 1992, blev Carolyne Kaddu Rasmussen som 21-årig familiesammenført og rejste til Danmark med sine to børn. Som ung mor måtte hun lære et helt nyt kontinent at kende, og da hun kom frem, havde noget ændret sig. Hun fortæller, at hendes mand kæmpede med ptsd (posttraumatisk stress), og hans problemer satte familielivet under massivt pres. I 2002 forlod hun sin mand og stod nu alene med fire børn.
Når livet viser sig fra sin værste side, opstår der sår på sjælen, siger Carolyne Kaddu Rasmussen. Man er ked af det, vred, måske endda hævngerrig. Her er det svært at tilgive. Men med tiden bliver såret til et ar, som man kan kigge på med nye øjne, og man kan bearbejde det, der er sket.
”Arret er ikke noget, jeg kan fjerne, men jeg er helet. Og så kan tilgivelsen ske,” siger hun.
Det er i Bibelen, Carolyne Kaddu Rasmussen finder hjælp til, hvordan man tilgiver. Hun slynger om sig med bibelcitater, når hun taler. De fleste af dem husker hun på engelsk, og dem, der ikke sidder på rygraden, slår hun op i sin Bibel-app på telefonen.
”Jesus har givet os Fadervor, og hvis du sætter bønnen under et mikroskop, linje for linje for linje, så har vi faktisk fået opskriften til livet. Hvis folk synes, at det med at være kristen er komplekst, så opmuntrer jeg dem til at læse Fadervor,” siger hun. Opskriften på tilgivelse ligger også i at bede den bøn, som Jesus har givet os, mener hun.
”Forlad os vor skyld, som også vi forlader vores skyldnere,” lyder det i Fadervor. Hun oplever ikke, at bønnen er et mirakelmiddel, for Gud er jo ikke tryllekunstner. Men med tid og gentagelse i bønnen, mærker hun, at tilgivelsen kommer – ikke indefra, men ved Guds nåde. Det føles som en klump i maven, der forsvinder.
Selvom Carolyne Kaddu Rasmussen havde en hård begyndelse på livet i Danmark, er hun glad for, at hun blev i landet, som hun i dag kalder sit moderland. Hun bor med sin mand, Jan, og sin yngste søn i Vejle, hvor hun arbejder som sygeplejerske og kommer i en kirke i byen. Men hun savner også nogle ting fra livet i Afrika. I Uganda kalder man alle mennesker i mange miles omkreds for sin nabo, siger hun. Så når man lever efter bibelreglen ”love thy neighbour” (elsk din næste), er der simpelthen mere kærlighed til stede. I Danmark bliver man gerne inden for egen ligusterhæk, og ”din næste” er oftest ens egne venner og familie, oplever hun.
Mere fremmedfjendske
Carolyne Kaddu Rasmussen oplever, at mange i Danmark er blevet mere fremmedfjendske de seneste 30 år. Racismen er kommet mere frem i lyset, siger hun. I sit arbejde som sygeplejerske har hun oplevet, at kolleger med anden etnisk baggrund blev talt hårdere til, og hun har selv prøvet, at en pårørende nægtede, at hun måtte tilse hans mor.
FOTO: METTE MØRK
De største forfattere – den største fortælling
MARILYNNE ROBINSON
åbner Bibelens univers
Ny stor roman af MARIA HELLEBERG
”Hun analyserer, reflekterer og forkynder. Det er eminent gjort … Du må læse Robinsons bog.”
KRISTELIGT DAGBLAD
Marilynne Robinson viser, hvorfor de velkendte bibelhistorier bliver ved med at have noget at sige mennesker i dag.
Maria Helleberg har skrevet en stort anlagt historisk roman, der åbner Bibelens verden og præsenterer mennesket Paulus.
Vi følger ham hele vejen – langs stier og veje, på skib og blandt mennesker, i modgang og tvivl, hen over mirakler og videre lige ind i den vished, der rammer ham og bliver styrende for hans liv.
DIAKON HØJSKOLEN
På Diakonhøjskolen har vi over 100 års erfaring med at uddanne mennesker til at gøre en forskel for samfundets mest udsatte.
Hos os kan du tage en professionsbachelorudannelse i Diakoni og socialpædagogik i et unikt fagligt og socialt studiemiljø, hvor vi trækker på arven fra højskoletraditionen og insisterer på dannelse såvel som uddannelse.
Derfor er vi også et videns- og forsamlingshus for alle, der har diakoni og socialt engagement på sinde og tilbyder diverse opkvalificerende foredrag og kurser I nærmeste fremtid fx ...
KURSER I EKSISTENTIEL OG ÅNDELIG OMSORG for ansatte i socialpædagogisk og diakonalt arbejde
Éndagskursus: 12. nov. 2025
Tredagskursus: 15. april + 20.–21. maj 2026
Se mere: www.diakonhojskolen.dk/aandelig-omsorg
FYRAFTENSFOREDRAG OM CRAFT-PSYKOLOGI
Bliv klogere på de sundhedsfremmende effekter, der er ved at lave håndværk eller håndarbejde, og hvordan det kan fremme trivsel og reparere på mistrivsel.
Torsdag den 30. oktober kl. 17-18.30
Se mere: www.diakonhojskolen.dk/craft-psykologi
PSST!
Lige nu har vi en LEDIG STILLING som underviser i diakoni på vores bacheloruddannelse, se opslaget her: www.diakonhojskolen.dk/stillingsopslag.
... Carolyne Kaddu Rasmussen ...
fortsat fra side 10
”Hver gang racismen viser sig, er jeg nødt til at sige til mig selv, at jeg ikke tager det ind, men hæver mig over det,” siger hun.
På trods af Carolyne Kaddu Rasmussens til tider svære opvækst og rejse fra Uganda til Danmark har den seneste tid i hendes liv været den med flest prøvelser, siger hun.
I begyndelsen af hendes seneste bog lyder det:
”Jeg plejede at sammenligne mig selv med baobabtræet, der vokser i Østafrika, og som nok kan bøje sig for vinden, miste alle sine blade og stå nøgent og skrællet for bark, men som aldrig vælter. Uanset hvilke storme eller katastrofer det bliver udsat for, bliver det stående med sine rødder dybt forankret i jorden.
Så stærkt er det. Det var sådan, jeg havde det. Det sidste halvandet år har indimellem fået mig til at vakle, og jeg har tvivlet på, om jeg mon virkelig stod så stærkt som baobabtræet.”
I december 2022 oplevede hendes familie den tragedie, som fik hende til at tvivle på sit selvbillede som et baobabtræ, der ikke kunne vælte.
” Det er, som om mange har en berøringsangst omkring Gud og Jesus. Derfor står jeg ved min tro på, at Jesus døde på korset for mig. Og at min tro giver mig nogle værdier som medmenneskelighed, næstekærlighed og tilgivelse.
CAROLYNE KADDU RASMUSSEN
”I dag er det meget nemt at oprette en profil på Facebook eller Instagram og så komme med en hel masse sure opstød og skrive ’jeg tilgiver dig aldrig, det har jeg ret til’. Tilgivelse er ikke nemt, og jeg mærker, at folk tænker, at det er lidt underligt, at jeg taler om det,” siger hun.
Alligevel insisterer Carolyne Kaddu Ramussen på, at vi også som samfund kan øve tilgivelsen, når nogen træder ved siden af eller bliver ramt af en shitstorm. Men det betyder bestemt ikke, at offentlige sager om krænkelser eller dårlig opførsel skal være uden konsekvenser.
”Ved at slagte folk i Facebook-kommentarspor og bruge tid på sure opstød opnår vi ikke en forbedring. Mange spreder bare had, og det har vi nok af,” siger hun.
At tilgivelsen medfører undrende blikke og ikke praktiseres i den offentlige debat, hænger ifølge Carolyne Kaddu Rasmussen sammen med, at det ikke er så normalt at tale om, hvordan man praktiserer kristne værdier.
Da hendes datter fødte tvillinger i uge 31, fortalte lægerne, at de to nok skulle klare sig, da de var sunde trods deres tidlige fødsel, og de fik næring gennem en sonde. Men den ene tvilling – Otis –blev mere syg, og da Carolyne Kaddu Rasmussen så et røntgenbillede af ham, kunne hun med det samme se, hvorfor. En sygeplejerske havde ved en fejl sat sonden forkert, så den lå i lungen i stedet for i mavesækken. Carolyne Kaddu Rasmussen mistede sit barnebarn tre dage efter fødslen. Forløbet er blevet skildret i en dokumentar på TV 2 ved navn ”Hvorfor døde vores tvilling?”. Der fulgte ”den frygtelige jul”. Otis døde den 19. december, og hele familien fejrede jul sammen på hospitalet blot fem dage efter. De var samlet i sorgen, mens gamle venner fra Frelsens Hær kom med julemad til familien. Det var den største følelse af afmagt, som Carolyne Kaddu Rasmussen har oplevet. Hun er vant til at være den mor, der fikser ting. Men her var ingen ord nok.
”Hvor er det svært at tilgive lige netop det største svigt af alle. Det var en mørk tid. Det krævede tilgivelse på mange planer, fordi jeg selv er sygeplejerske og følte, at jeg burde have opdaget fejlen,” siger hun.
Selvom hun ikke kunne fikse hverken sygeplejerskens fejl eller familiens sorg, var hendes superkraft fra Gud med til at holde ”baobabtræet” i live. I dag er bladene ved at gro ud igen, og sårene er ved at blive til ar.
”Jeg er stadig i processen med at tilgive, og det tager tid. Det er den livsform, som gør, at jeg kan stå oprejst trods modstand. Ikke med det samme, men gradvist kan sorgen og glæden eksistere samtidig,” siger hun med sit karakteristiske store smil.
Det er underligt at tilgive Carolyne Kaddu Rasmussen har dog mødt mange, som ikke deler hendes blik på tilgivelse. Hun oplever, at vores samfund har svært ved tilgivelse.
Der er kommet mange eksempler de seneste år på politikere og kendisser, der taler om tro, men Carolyne Kaddu Rasmussen oplever, at mange i Danmark stadig har svært ved at tage ordet ”Gud” i deres mund og fortælle om, hvordan troen konkret udmønter sig i deres liv. Tro er jo privat i Danmark, siger hun.
”Det er, som om mange har en berøringsangst omkring Gud og Jesus. Derfor står jeg ved min tro på, at Jesus døde på korset for mig. Og at min tro giver mig nogle værdier som medmenneskelighed, næstekærlighed og tilgivelse,” siger hun.
Hun vil anbefale andre at øve sig i at tilgive. Det betyder ikke at blåstemple, glemme eller komme videre. Tilgivelse er i stedet at sætte sig selv fri, siger hun. At give sår lov til at hele. Med hjælp fra Gud.
Igen nævner hun et bibelvers. Hendes absolutte favorit. Fra Paulus’ andet brev til Filipperne, kapitel 4, vers 12-13.
”Jeg kender til at have ringe kår, og jeg kender til at have overflod. I et og alt er jeg indviet, både at være mæt og at sulte, både at have overflod og at lide mangel. Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft.”
Versene passer meget godt på Carolyne Kaddu Rasmussens historie. På den ene siden mangler hun i dag ikke noget og lever et trygt liv i Danmark drysset med stjernestøv og kærlighed. På den anden side mangler hun de elskede familiemedlemmer, hun har mistet, og ville gerne være nogle af livets ar foruden. Men hun formår stadig at le så højt, at man er nødt til at grine med. J
6 Carolyne
Kaddu Rasmussen
Født i 1970 i Uganda. Hun kom til Danmark i 1992. Arbejder som sygeplejerske, men er kendt som forfatter, foredragsholder og tv-personlighed i programmer som ”Helt sort”, som hun laver på TV 2 med sin søn, komikeren Melvin Kakooza.
Bogen ”Omfavnet af et moderhjerte” udkom i august 2024. Bor i Vejle med sin mand. Har fem børn og seks børnebørn.
Mød os på HIMMELSKE DAGE
Lørdag kl. 16.00 i Silkeborg Missionshus
SPRÆKKER AF LYS MIDT I DEPRESSION, ANGST OG SORG
Sognepræst, forfatter og brevkasseredaktør Lone Vesterdal interviewer terapeut og teolog Eleonora Andersen om hendes nye bog »Bag vandfaldet«, som kaster håb og lys ind over depressionens og sorgens mørke.
Besøg Mulighedernes Marked
VIL GØRE DET NEMMERE AT TALE MED BØRN OM TRO
Birgitte Kjær og Gunvor Lundsgaard har skrevet »Guldgraverne – En samtalebog om Gud og os«, som er en håndsrækning til børnefamilier – og bedsteforældre – som gerne vil tale med deres børn om tro.
»Med de konkrete eksempler og samtaleoplæggene lykkes det at gøre også de svære emner hverdagsnære og livsaktuelle.«
TRO & MISSION
Forlagsgruppen Lohse | 7593 4455 | lohse.dk
»DEN GLADESTE BOG JEG HAR SKREVET«
En uventet oplevelse i Rom gav Leif Andersen et fornyet blik for korsets og opstandelsens betydning.
»Koblingen mellem kunsten og troen, som vi ser i denne bog, giver både trøst og indsigt.«
DAGEN, NORGE
Kardinal om den katolske kirke:
En løsning, som kan være god for Europa, er ikke nødvendigvis gavnlig i Afrika
Den katolske kardinal
Mario Grech, der besøger Danmark i forbindelse med Himmelske Dage i Silkeborg, taler imod politisering af kirken og for mangfoldighed i enhed katolicisme
Malene FengerGrøndahl kirke@k.dk
Når den katolske kardinal Mario Grech kommer til Himmelske Dage i Silkeborg, har han et klart og enkelt budskab med:
”Tænd lys i stedet for at forbande mørket. Ikke mindst i en tid som denne, hvor der er meget mørke og mange kilder til frygt og mistro. Kirkens særlige opgave er at hjælpe folk med at forbinde sig til det guddommelige, ikke at drive politik,” siger kardinalen, der de seneste år har været generalsekretær for den katolske kirkes bispesynode.
På Himmelske Dage skal han samtale med præsidenten for Det Lutherske Verdensforbund og biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær samt generalsekretær i FrikirkeNet Mikael Wandt Laursen. Temaet for deres samtale vil være ”kirken som et lys i nutidens udfordringer” –med afsæt i spørgsmålet om, hvordan kirken kan bidrage med håb i en tid med krige og konflikter, polarisering, klimaudfordringer og spændinger mellem teknologiske muligheder og farer.
Kristeligt Dagblad har som optakt til Mario Grechs besøg i Danmark talt med ham om nogle af disse temaer.
Hvordan mener du, at den katolske kirke –og andre kirkesamfund – kan bringe håb ind i en tid med alvorlige, globale kriser? ”Som biskop på Malta mødte jeg en ung mand, hvis far var meget syg og sengeliggende. Sønnen sagde om sin far: ’Han kan næsten intet fysisk, men der er en krog, han forsøger at holde fast i og hænge sit liv op på’. Jeg spurgte ham, hvad han mente, og han svarede: ’Rosenkransbønnen’. Hans tro på Gud var den krog, han hængte sit liv op på. Når du spørger, hvordan kirken kan bidrage
ind i en tid med kriser, vil mit svar være det samme: Kirken kan hjælpe mennesker med at få kontakt med det guddommelige, med at møde Jesus. I svære tider, både personligt og som menneskehed, har vi brug for noget stabilt og solidt at holde fast i. Vores svar er det kristne håb.”
Hvad er det særlige ved dette håb?
”Pave Frans sagde, at håbet ikke skuffer – det gælder ikke alle håb, men håbet i Jesus Kristus. I evangeliet finder vi mange eksempler på, at Jesus ledsager dem, der er i en desperat situation, fysisk, åndeligt eller socialt, og forvandler deres mismod, så de får håbet om en bedre fremtid. Det er det samme, kirken og andre trossamfund kan og bør gøre i dag.”
Handler det om at skabe politisk forandring?
”Kirken er ikke en politisk aktør. Vi må skelne mellem det åndelige og det politiske. Det er to forskellige virkeligheder. Det betyder ikke, at evangeliet ikke har noget lys at bringe ind i det politiske felt, men det må aldrig ske i form af partipolitik.”
Hvilke forhindringer ser du for, at kirken kan bringe håb til mennesker ved at hjælpe dem i kontakt med det guddommelige?
”En af udfordringerne er, at vi endnu ikke har fundet nøglen til, hvordan vi kommunikerer med særligt den unge generation.
Det budskab, vi er blevet betroet at formidle, er ikke forandret og skal ikke forandres. Men vi skal finde det rette sprog og den rette metode til at nå ud til mennesker i dag.”
Nogle vil nok mene, at pave Frans var en dygtig kommunikator og nåede bredt ud, også uden for katolske kredse. Hvad vil du fremhæve som de vigtigste resultater i hans pontifikat?
”Essensen af hans pavedømme og hans bidrag til verden var, at han var Kristus-centreret og gerne ville hjælpe folk med at blive Kristus mere lig. Jeg er overbevist om, at den vigtigste arv, han efterlader sig, bliver netop dette. Du kan indvende, at andre paver har gjort det samme, men vi må ikke glemme, at vi er i en fortløbende omvendelsesproces. Vi er ikke nået i mål.”
”Enhed er ikke ensartethed. Vi har brug for enhed i mangfoldighed. Der er nogle grundlæggende sandheder, som alle må tilslutte sig. Men mange andre ting afhænger af kulturelle, geografiske, sociale vilkår, som er forskellige fra sted til sted.
MARIO GRECH, KARDINAL
6 Mario Grech
Født i 1957 i Malta. Han er uddannet i filosofi og teologi i Malta og i Rom. Har en doktorgrad i kanonisk lov fra Angelicum – det pavelige universitet i Rom.
Var fra 2005 biskop over Gozo. Fra 2019 vicesekretær for den katolske kirkes bispesynode og fra 2020 generalsekretær for bispesynoden. Blev udnævnt til kardinal i november 2020.
Nogle ville nok nævne hans fokus på de fattige og kirkens sociale ansvar … ”Ja, pave Frans understregede ofte betydningen af de fattige. Men hans tilgang var ikke blot social – den var åndelig. Han understregede altid, at vi møder Kristus i de fattige. I de fattige kan vi røre Kristi legeme, for Kristus er nærværende i de fattige. Så hvis vi følges med de fattige, følges vi med Jesus. Det er Kristus-centreringen, der er nøglen til at forstå og fortolke pave Frans’ initiativer, uanset om de havde med de fattige eller andet at gøre. Kirken har en social dimension, men den er ikke en ngo. Kirken er først og fremmest et folk på pilgrimsfærd med Jesus.”
Især i Europa er der mange mennesker, der forlader kirken eller får et distanceret forhold til den. Hvad skal der til for at få mennesker til at følge kirken – at drage med på pilgrimsfærden?
”Kirken har en stor opgave i at svare på de vedholdende eksistentielle spørgsmål, som mennesker stiller. Fra mit pastorale arbejde ved jeg, at folk søger svar på, hvad meningen med livet er. Mange føler meningsløshed og mærker, at mange af de ting, de forsøger at fylde deres hjerter med, kun giver tomhed. Kirken skylder disse mennesker et svar, men for at give et svar, de kan bruge, må vi vedvarende reflektere over Guds ord og prøve at forstå, hvad Guds vilje er i dagens virkelighed. Pave Frans lagde i den synodale proces i den katolske kirke meget vægt på, at alle kirkens medlemmer burde lære sig evnen at skelne. Det er ikke nok at læse Guds ord, som man læser en roman. Under ordene ligger en mening, som Kristus og Helligånden formidler til os i dag, men det kræver en tilstand af bøn og refleksion at forstå den mening.”
Nogle forlader kirken med henvisning til, at de føler sig uvelkomne, enten på grund af deres seksualitet eller deres ægteskabelige status. Hvad kan kirken gøre for at række ud til dem?
”Det er rigtigt, at disse spørgsmål er presserende for nogle. Men før vi taler om moralske spørgsmål eller forsøger at finde tekniske løsninger, må vi stille de grundlæggende åndelige spørgsmål.
Kristeligt Dagblad Fredag 23. maj 2025
2 Kardinal Mario Grech er født i Malta, hvor han har virket som præst og biskop i mange år.
VATICAN PRESS
... Kardinal om den katolske kirke ...
sonlig relation til, og som kan give personlige svar til.”
Første skridt er altid at lede mennesker ind i et personligt møde med Jesus. I den proces kan der komme forskellige udfald for forskellige mennesker, selvom de formelt set er i samme situation. Jeg taler ikke for relativisme, men for at vi altid også må se mennesker som individuelle personer, som Gud ønsker en per-
Men det er vel nødvendigt at sikre den katolske kirkes enhed – på tværs af politiske, ideologiske, kulturelle og nationale forskelle?
”Enhed er ikke ensartethed. Vi har brug for enhed i mangfoldighed. Der er nogle grundlæggende sandheder, som
alle må tilslutte sig. Men mange andre ting afhænger af kulturelle, geografiske, sociale vilkår, som er forskellige fra sted til sted. Det er den enkeltes opgave at implementere de grundlæggende principper i sin egen kontekst. En løsning, som kan være god i Europa, er ikke nødvendigvis gavnlig i Afrika eller Asien. Det er en følsom proces at skelne mellem de nødvendige fælles principper og
Opdag teologien
2 Den 9. oktober 2021 mødte kardinal Mario Grech fra Malta pave Frans under åbningen af synoden i Vatikanet. FOTO: VATICAN MEDIA/AFP
de lokale forskelle, men vi er nødt til at gå ind i den proces – og vi må have modet til at bevæge os væk fra et eurocentrisk udgangspunkt til et polycentrisk.”
Hvilket budskab vil du bringe med til Danmark?
”Jeg vil appellere til alle mennesker af god vilje om at tænde lys i stedet for at forbande mørket omkring os. Og til at søge en tilstand af samhørighed, harmoni, enighed og samarbejde. Enhed er nøglen til at opnå positive resultater og give mennesker håb. Der er store forskelligheder mellem kirkerne, og der er muligvis meget, vi ikke kan enes om. Men vi skal virkeliggøre enheden på alle punkter, hvor det er muligt. På den måde kan vi gøre en forskel i mange menneskers liv.”
Du var nævnt som en mulig kandidat til at efterfølge pave Frans. Hvordan forholder du dig til det?
”Det er noget sludder at tale om kirken på den måde. Kirken er ikke politisk, og vi kan ikke acceptere, at dens indre liv bliver præget af politik. Hovedpersonen i kirkens liv er Helligånden, og hvis vi begynder at lege navneleg, respekterer vi ikke det. Det menneskelige element kunne meget let forstyrre processen. Vi må overlade den til Helligånden, for vi kan ikke forudse, hvad Helligånden har af planer for kirken.” J
Tilmeld dig Teologi for Lægfolks grundkursus og kom med på rejse i teologiens mange lag.
Tre år med fordybelse, forundring og fællesskab, 11 weekender om året på Diakonhøjskolen i Aarhus.
Se mere på www.teologi-for-laegfolk.dk. Kursusstart ultimo august 2025.
KIRKE, TRO OG KRISTENDOM
Kristendommen har været helt afgørende for Vesten. For vores måde at tænke på, indretningen af samfundet, vores kunst og kultur – ja, hele vores identitet. På kurset Kirke, tro og kristendom dykker vi ned i kristendommens historie, sprog, fortællinger og salmer. Vi skal se kirker og film, og så får vi besøg af Den Danske Salmeduo med salmedigteren Iben Krogsdal, der giver koncert. Vi skal også til foredrag med Kristian Leth, musiker, radiovært og forfatter til en bog om Bibelen, som han kalder ‘Verdens vigtigste bog’.
KURSUSPROGRAM
SØNDAG DEN 5.10.
14.30 Ankomst og modtagelse
16.30 Velkomst og introduktion til højskolen
19.30 Stedets ånd - om de religiøse rum i arkitekturen. Foredrag ved højskolelærer, musiker og arkitekt Mikkel Thomas
MANDAG DEN 6.10.
10.00 Moderne kirkekunst ved højskolelærer og kursusleder Thomas Bjerre
14.00 Kirkelige sange i Højskolesangbogenfællessang med Thomas Bjerre
15.30 Animisme - fra klippekunst til klimakrise. Foredrag ved idehistoriker Rune Engelbreth Larsen
19.30 Den danske salmeduo med Iben Krogsdal
TIRSDAG DEN 7.10.
10.00 Når forkyndelsen går på gaden. Om sjælesorg, babysalmesang, læseklubber og spagettigudstjenester
14.00 Gåtur på diget med skolens biolog Simon Vikstrøm
15.30 Gud i musikken. Sangskrivning med religiøse undertoner hos Leonard Cohen og Bob Dylan ved Mikkel Thomas
19.30 Filmvisning af The Two Popes. Med introduktion af historiker og højskolelærer Casper Dalboe
ONSDAG DEN 8.10.
10.00-16.00 Kirkerundtur med Casper Dalboe som guide. Udflugt rundt på Lolland og Falster med besøg i forskellige kirker: Den moderne, arkitekttegnede Lindeskov Kirke fra 1983, middelalderkirken Kippinge Kirke fra 1200-tallet og Domkirken i Maribo, der blev grundlagt som klosterkirke i 1400tallet. Frokost på Restaurant Lagunen 18.00 Festmiddag med treretters menu og underholdning
TORSDAG DEN 9.10.
6 dages højskolekursus
5. til 11. oktober
10.00 Bibelen på nudansk Malene Bjerre, forstander og bibeloversætter på Bibelen 2020, fortæller om arbejdet og diskuterer resultatet
Tilmeld dig på telefon 5413 6361 eller på hsmarielyst.dk
14.00 Landets yngste præst. Præst Monica Isabella Djarnis fortæller om, hvordan hun som blot 25 årig blev taget imod som præst og om hvordan hun mener, at kirken skal udvikle sig
15.45 Nye salmer til nye melodier
Malene Bjerre og Thomas Bjerre
udvikle sig . Med . Foredrag med Kristian Leth, der bl.a. har beskæftiget Bibelen Leth fortalt.
FREDAG DEN 10.10.
19.30 Bibelen: Verdens vigtigste bog drag med Kristian Leth, der bl.a. har beskæftiget sig med den store, vigtige bog i podcasten: Bibelen Leth fortalt.
10.00 Tro og overtro – hvor går ? Foredrag ved Casper
10.00 Tro og overtro – hvor går grænsen
Dalboe
Dalboe
14.00 Elsk din næste - men hvordan dog
? Foredrag med
Malene Bjerre
15.00 til stranden
Fri tid - fx til at gå en tur
Mikkel Thomas
19.30 Sidste aften Hygge og fællessang med Mikkel Thomas
19.30 Sidste aften på højskolen.
LØRDAG DEN 11.10. 8.00 9.00
Morgenmad Afrejse
Kristian Leth Foto: Nina Mouritzen
Foto: Robin Skjoldborg
De danske kirker fastholder deres flygtningearbejde
Under Himmelske
Dage skal kirkens rolle i flygtningespørgsmålet debatteres. Mens dansk udlændingepolitik er strammet markant, fastholder kirkerne engagementet i arbejdet med flygtninge
baggrund
Asger West Højlund kirke@k.dk
I de seneste mange år har den dansk-politiske konsensus på udlændingeområdet bevæget sig længere og længere mod højre, og Danmark har i dag en af Europas strammeste udlændingepolitik.
Under årets Himmelske Dage er kirkens forhold til migranter sat i programmet under overskriften ”Migration og kirkens rolle. Som moralsk vejleder?”. Kristeligt Dagblad har spurgt nogle af debattørerne, hvilket ansvar kirkerne har for flygtninge, og om kirken i sin iver efter at hjælpe indvandrere lukker øjnene for migrationens problemer.
Niels Nymann Eriksen, der er sogne- og indvandrerpræst i Apostelkirken på Vesterbro, mener ikke, at kirkerne har slækket på integrationsarbejdet som følge af det politiske paradigmeskifte. Snarere tværtimod. Ifølge ham har folkekirkens arbejde med indvandrere været genstand for en ”almindeliggørelse”.
”Hvor arbejdet med flygtninge og indvandrere tidligere var et specialområde for de få ildsjæle, er det nu ved at blive til en integreret del af kirkernes daglige liv,” som han siger.
For Niels Nymann Eriksen er folkekirkens rolle i forhold til indvandrere tredelt.
”Der er helt klart en diakonal rolle, som handler om at være der for sårbare eksistenser i vores samfund –heriblandt indvandrere. Vi har også en missional rolle i forhold til at dele ud af og stå ved vores tro i mødet med indvandrere. Derudover mener jeg, vi har en fortaler-rolle, når det kommer til at tale disse menneskers sag over for myndighederne,” siger indvandrerpræsten. Fortalerrollen dækker ifølge ham over alt lige fra hjælp til at læse breve fra myndighederne til kirkeasyl.
Kirkerne skilter i dag mindre med deres opposition til regeringens flygtningepolitik end tidligere, mener ph.d. i teologi Laura Bjørg Serup Petersen, der mener, at det kan skyldes, at de er blevet klog af skade.
”Jeg tror, meget af den modstand, der foregår i kirkerne, med vilje flyver under radaren, fordi man før har oplevet at møde kritik for at fremstå politisk i ord eller handling. Der findes mange lokale initiativer, der fungerer som supplement til de politiske integrationstiltag, men der findes også enkelte initiativer, som kan sige at indeholde en form for kritik eller modstand,” fortæller hun.
Kan kirker gøre noget forkert?
Tilbage i 1991 tilbød Blågårds Kirke omkring 100 statsløse palæstinense-
re asyl i kirkens kælder. Siden lykkedes det omkring 600 præster og biskopper at overtale myndighederne til at give i alt 321 palæstinensere permanent opholdstilladelse med en særlov i 1992. Sidste år kom det imidlertid frem, at op mod halvdelen af de 321 efterfølgende er blevet dømt for kriminalitet. Ruben Holmgreen Falk er generalsekretær i den frikirkelige organisation Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT). At en uforholdsmæssig stor andel af asylansøgerne fra Blågårds Kirke er endt i kriminalitet, spiller ikke den store rolle for hans vurdering af spørgsmålet.
”Kirkens rolle er at tage imod de mennesker, der kommer ind ad døren og hjælpe dem, uanset hvem de er. Det er det, der ligger i kærlighedsbuddet,” siger generalsekretæren. Han mener, kirkernes primære opgave i forhold til flygtninge og indvandrere er at drage omsorg for dem.
”Jeg synes, det er kirkens ansvar at hjælpe de udsatte i lokalsamfundet,
” Hverken de [Flygtningenævnet] eller jeg kan se troen i et andet menneske, men de er eksperter i at se, når noget er utroværdigt. Det er jeg ikke, og det skal jeg ikke være.
NIELS NYMANN ERIKSEN, SOGNE- OG INDVANDRERPRÆST I APOSTELKIRKEN PÅ VESTERBRO
også dem der ender i kriminalitet,” siger generalsekretæren. Han er i tvivl om, hvorvidt man kan tildele kirkerne et ansvar for nogle asylansøgeres kriminelle løbebane og påpeger, at myndighederne spiller en vigtigere rolle i den henseende.
”I forhold til flygtninge kan der være mange omkringliggende faktorer såsom sygdom, traumatisering,
2 Man kan ikke pege på nogen og sige, “det er ikke min næste”, siger præst Niels Nymann Eriksen, der i Apostelkirken i København har haft mange flygtninge igennem over årene.
FOTO: MARTIN LEHMANN/POLFOTO/ RITZAU SCANPIX
Men fristelsen i dag er ikke, at vi er naive aktivister, men at vi bliver smittet af en kynisk måde at tale om migranter på,” fortæller Niels Nymann Eriksen.
Som indvandrerpræst har Niels Nymann Eriksen flere gange indleveret udtalelser til danske myndigheder om udenlandske konvertitters omvendelsesforløb og kristne livspraksis. Migranter fra muslimske lande risikerer ofte forfølgelse i hjemlandet, hvis de har konverteret til kristendommen og vil af den grund lettere kunne få asyl i Danmark. Det skaber dog også et incitament til at forstille sig som omvendt, hvilket Flygtningenævnet er meget bevidst om.
”Jeg er med årene blevet lidt mere ydmyg over for Flygtningenævnets arbejde,” siger Niels Nymann Eriksen og tilføjer:
”Hverken de eller jeg kan se troen i et andet menneske, men de er eksperter i at se, når noget er utroværdigt. Det er jeg ikke, og det skal jeg ikke være. Derfor lægger jeg i mine udtalelser vægt på de faktuelle omstændigheder omkring asylansøgernes kirkelige aktiviteter i stedet for at udtale mig om deres tro.”
Hvem er vores næste?
Når paneldeltagerne til Himmelske Dage skal diskutere kirkens rolle som moralsk vejleder i flygtningespørgsmålet, knytter de an til en århundreder lang diskussion om, hvordan man skal opfatte det kristne kærlighedsbud. Skal det kristne kærlighedsbud tolkes som universelt og altomfattende, eller har man som kristen et særligt ansvar for dem, der ligner en kulturelt og religiøst?
Ruben Holmgreen Falk skeler ikke til kultur og religion i sit syn på den næste.
førtidspension og fattigdom, som kirkerne ikke har midlerne til at håndtere. Der er det i højere grad det offentlige system, der må træde til.”
Niels Nymann Eriksen mener derimod, at kirkerne nogle gange har manglet at beregne konsekvenserne af deres flygtningetiltag.
”Jeg har også gjort ting, som jeg helt klart ville gøre anderledes nu.
”Lignelsen om den barmhjertige samaritaner ligger til grund for min og KIT’s forståelse af næsten. På samme måde, som samaritaneren er jødens næste i lignelsen, kan min næste også være ikke-kristne fra andre kulturer. Måske endda i endnu højere grad,” siger Ruben Holmgreen Falk, der tilføjer, at han ikke tilgodeser kristne flygtninge over muslimske flygtninge.
”Der er helt klart værdier i islam, som kristne ikke kan stå inde for, og som man bør være bekymrede for, men vi skal stadigvæk være imødekommende og indgå i dialog med dem,” lyder det fra Ruben Holmgreen Falk.
Niels Nymann Eriksen tager i sin forståelse af næstebegrebet også udgangspunkt i den barmhjertige samaritaner. Men ud fra lignelsen slutter han lidt anderledes.
”Man kan ikke pege på nogen og sige: ’Det er ikke min næste!’ Men selvfølgelig følger der et større ansvar med de mennesker, som vi er tættere på.” J
Oplevelser med Felix Rejser
Rejsengennemføres
Nordkap
Rundrejse på Europas top
26. juli – 9. august fra kr. 24.550,-
Karen og Kurt Kristensen Forhør om plads Kom med på en fascinerende busrejse til Nordkap og Lofoten. Oplev midnatssol, fjorde, fjelde og farverige byer. Hør blandt andet om nordisk historie, samernes levevis og kristendommens indførelse –alt sammen krydret med sang, andagt og hyggeligt fællesskab.
Senior-Rejse-Kursus
Undervisning på Mørkholt Strand Camping og rundrejse i Tyrkiet
29. september – 11. oktober fra kr. 17.975,Holger Haldrup og Henrik Klitlund
Tilmelding inden d. 7. juli
Kom med på et spændende Senior-Rejse-Kursus, der kulminerer i en uforglemmelig rejse til det historiske og smukke Tyrkiet. Kurset begynder med fire dages undervisning på Mørkholt Strand Camping, hvor vi lærer hinanden at kende og får spændende undervisning.
Sverige
Rejsengennemføres
Med Lina Sandell tema
21. – 27. august fra kr. 8.975,-
Vibeke og Bjarne Hvidberg
Tilmelding inden d. 23. juni
Glæd dig til udflugter til charmerende øer, museer og seværdigheder. Oplev steder knyttet til Lina Sandell, sejltur til Visingsö, besøg i Växjö, Gränna og Jönköping samt mulighed for en heldags sejltur på Götakanalen. Det hele er krydret med sange af Lina Sandell og dejligt fællesskab.
Cypern
Med besøg på SAT-7
4. – 10. oktober fra kr. 12.475,Claus Andersen og Joel Zakarias Dam
Tilmelding inden d. 15. juli
På denne rejse vil du opleve den græske side af øen og se lokale seværdigheder, smage den cypriotiske mad, opdage den bibelske historie, vandre i bjergene, besøge en bjerglandsby, gå over grænsen til den tyrkiske side i hovedstaden Nicosia og ikke mindst opleve en live udsendelse på den kristne tv-station SAT-7.
Rejsengennemføres
Norditalien
Comosøen til alpeidyl
7. – 12. september fra kr. 11.595,-
Mona Kjær
Tilmelding inden d. 20. juli
En uforglemmelig rejse hvor vi udforsker området omkring Comosøen, oplever Alpernes storslåede landskaber med den ikoniske Bernina Express, besøger den elegante by St. Moritz og afslutter med et besøg i Milano. Rejsen kombinerer naturskønhed, kultur og italiensk charme i én oplevelse.
Grækenland
En uforglemmelig rejse
12. – 21. oktober fra kr. 16.995,Jørgen P. Jørgensen og Jürgen Erler-Rohde
Tilmelding inden d. 28. juli
Tag med på en enestående rundrejse gennem Grækenland, hvor vi følger Paulus’ rejse, da han bragte det kristne budskab til Europa.
Undervejs besøger vi historiske steder fra Bibelen og mærker historiens vingesus, når vi står der, hvor begivenhederne fandt sted.
Prag
Og Det Bøhmiske Paradis
7. – 14. september fra kr. 9.995,-
Mikkel Erik Keis Søtbæk og Bjarne Hvidberg
Tilmelding inden d. 10. juli
En oplevelsesrig rejse, gennem Europas fascinerende historie og storslåede natur. Undervejs vil vi opleve alt fra de imponerende Prachov-klipper i Det Tjekkiske Paradis til Prags historiske skatte og de tankevækkende mindesmærker i Theresienstadt.
Celle
Hyggelig juletur
7. – 9. december
fra kr. 3.700,-
Pia og Henrik Bak Jepsen
Tilmelding inden d. 20. okt.
Tag med på en stemningsfuld juletur til den smukke by Celle i hjertet af Niedersachsen – en by, hvor historien møder julens varme lys, og hvor charme og atmosfære fylder hvert et gadehjørne. Celle er kendt for sin enestående samling af over 400 velbevarede bindingsværkshuse, der gør den gamle bydel til en af de mest idylliske i hele Tyskland.
I samarbejde med Kristeligt Dagblad
Kristeligt Dagblad Fredag 23. maj 2025
Alle nordiske lande har et kors i flaget. Den arv må kristne sætte i spil
Kirken må formidle, hvad den kan bidrage med i urolige tider, siger den norske katolske biskop
Erik Varden, der kan høres under Himmelske Dage engagement
Nikolaj Krak krak@k.dk
Det vil næppe være at tage munden for fuld at sige, det er skelsættende tider, vi lever i. Med en ulmende uro i Europa og en verdensorden i opbrud er det ellers trygge og rolige Norden pludselig vågnet til en ny virkelighed. Selvom der ikke er meget positivt at sige om tidens turbulens, kan den dog være en oplagt anledning til at vende blikket indad og spørge, hvad det egentlig er, der binder os sammen som folk og som fællesskab i Norden. Det er netop, hvad den norske katolske biskop og forfatter Erik Varden gør, når han gæster Himmelske Dage i Silkeborg som foredragsholder.
”På mange væsentlige områder har vi både som individer og som kollektiv store vanskeligheder ved at udtrykke, hvem vi er i dag. Det har vi blandt andet set med det store fokus på identitetspolitik, hvor jeg synes, det giver mening snarere at tale om et identitetssammenbrud. Spørgsmålet står helt centralt, hvad det egentlig vil sige at være et folk og en nation. I den forbindelse tænker jeg, at vi kristne må prøve at sige noget konstruktivt om, hvad vores fælles kristne arv bidrager med,” siger han.
For selvom de nordiske lande er kendt for at være nogle af verdens mest sekulariserede lande, er det ifølge biskoppen stadig sigende, at der vajer et kors i flaget over alle fem lande. Spørgsmålet er dog, hvilken betydning den kristne arv har i de nordiske lande i dag. Det er det tema, han tager udgangspunkt i ved Himmelske Dage. Erik Varden er ikke i tvivl om, at de kristne rødder i Norden stadig er vigtige. Men der findes ikke noget færdigt svar på, hvilken rolle den kristne arv mere præcist spiller. Det er noget, kirken og de kristne hele tiden må sætte i spil og komme med indspark til og være med til at definere. Og i en tid som denne præget af uro og splittelse er det endnu mere nærliggende at få formuleret, hvad det fælles kristne ophav kan bidrage med.
”Det er ret specielt, at vi tager det for givet i Norden, at det er et kors, der symboliserer vores nationale enhed. Vi er folk, der udgår fra korssymbolet i flaget. Det er dog ikke så åbenlyst, hvad man skal lægge i det i dag. Der tror jeg, at vi, som faktisk bekender os til korset som et meningsbærende symbol, må forsøge at sige noget, som er nyttigt. Noget som er til hjælp og kan give et pejlemærke for samfundet,” siger han.
Er der stadig klangbund i de nordiske samfund til, at man kan sige noget til ”nytte” og ”hjælp” om den kristne arvs betydning?
”Det er ikke sådan, at alle vil lytte. Og sådan har det jo altid været igennem historien. Jeg mener alligevel, at det er muligt at sige noget meningsfuldt om kristendommens plads og betydning. Især hvis man udtrykker sine tanker respektfuldt, kohærent og med overbevisning og oprigtighed, tror jeg, at der bliver lyttet. Sådan som verdenssamfundet og politik er i dag, gør det reelt indtryk, når nogen taler med oprigtighed, fordi det er blevet en så stor sjældenhed,” siger han.
Hvor ser du, at den kristne arv eller identitet stadig spiller en rolle i de nordiske samfund?
”Jeg mener, at vi stadig har en fælles etisk standard med et vigtigt kristent fortegn. Den fungerer som en kollektiv etisk refleks, hvor vi siger stop en halv, hvis der er en bestemt grænse, der bliver krydset,” siger han.
Erik Varden forklarer, at man blandt andet kan se denne grænse blive markeret, når der dukker diskussioner op i pressen om, hvad der er det værdige liv. Når nogen for eksempel vil kategorisere visse typer af liv som mere eller mindre værdige. Eller når samfundet tager karakter af et udvælgelsessamfund, hvor bestemte typer menneskeliv bliver vægtet højere end andre.
” Jeg tror, der er ved at ske en opvågnen på mange forskellige planer. Det er en opvågnen, hvor vi ikke kan undgå at blive konfronteret med vores sårbarhed og udsathed.
ERIK VARDEN, BISKOP
”Heldigvis har vi stadig en indlejret idé om, at alt liv har værdi. Ethvert menneske fortjener at være en del af vores samfund. Men, som vi kan se af samfundsdebatten, er det ikke en selvfølgelighed, at det vil fortsætte. Derfor må vi bevidstgøre os netop de værdier og vide, hvor de kommer fra,” siger han.
Er der særlige områder, hvor du mener, at kirken bør markere sig i dag i forhold til den kristne arvs betydning for samfundet?
”For mig at se handler et af vor tids største og vigtigste spørgsmål om, hvad et menneske er. Der har den kristne arv et ansvar for at kunne give udtryk for både menneskets skønhed og menneskets storhed. Den kan være med til at give et teologisk udtryk for den længsel, der bor i mennesket, og som betyder, at vi bærer en higen efter det uendelige i os,” siger han. Den norske biskop forklarer, at spørgsmålet om, hvad mennesket er, blandt andet kommer til udtryk i diskussioner om livets begyndelse og slutning, såsom ved kriterier for abort eller i spørgsmålet om aktiv dødshjælp.
”Men spørgsmålet er egentlig større end disse emner. Når vi er usikre på, hvad mennesket i bund og grund er, får det stor betydning for vores samtale om fællesskab og samfund, og om, hvem der hører til, og hvem der står udenfor,” siger han.
Kan man tænke sig, at de nordiske samfunds kristnes rødder kommer til at få en ny betydning i disse turbulente tider? At der ligefrem vil komme en kristen oprustning i Norden?
”Jeg tror, der er ved at ske en opvågnen på mange forskellige planer. Det er en opvågnen, hvor vi ikke kan undgå at blive konfronteret med vores sårbarhed og udsathed. Det betyder, at vi alle må tage et mere håndfast ansvar for fællesskabet. I hvilken grad den opvågnen får et kristent fortegn, vil afhænge meget af de kristnes engagement og af troværdigheden af deres vidnesbyrd i tiden,” siger han.
Hvad er kirkernes og de kristnes rolle i en urolig tid som denne?
”Den vigtigste opgave er ikke blot at forkynde evangeliet, men at demonstrere det igennem konkrete liv. Vi må vise gennem vores menigheder, hvad evangeliet handler om. Det er at formidle budskabet om og visheden om, at døden ikke er endelig. Og samtidig må vi udlægge vores forståelse af, hvad livet er, og hvad det betyder i praksis i forhold til at skabe et samfund,” siger han.
FOTO: NED ALLEY/NTB/RITZAU SCANPIX
6 Erik Varden
Født den 13. maj 1974. Kommer fra Degernes i Østfold i Norge. Biskop over Trondheim katolske stift siden 2019. Konverterede til katolicismen som ung og har levet i 20 år som munk i trappist-klosteret Mount Saint Bernard Abbey, England. Har en doktorgrad i kirkehistorie fra St. John’s College, Cambridge. Forfatter til en stribe teologiske og spirituelle bøger.
Global kirkes telt, fredag den 30. maj:
Kl. 11.00: Traumehjælp og Sjælesorg
Kl. 15.00: Hvad betyder retfærdig fred i Ukraine?
Kl. 17.00: Genopbygningen af Ukraine
Hør også biskop Ulla Thorbjørn, Dr. theol. Peter Lodberg og generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær.
Se alle vores arrangementer på Himmelske Dage på www.interchurch.dk
Kristeligt Dagblad
kammeog Ofte sorfor-
konflikten af mennesker, samme harpå en anerkender lige
blev
0 Frank Chikane er en af Sydafrikas mest berømte kirkeledere, og ved Himmelske
Dage i Silkeborg er han et af de udenlandske hovednavne.
Sydafrikansk kirkeleder: At få øje på sin fjende er let – at elske ham kræver Guds hjælp
Den sydafrikanske kirkeleder Frank Chikane, der kan mødes på Himmelske Dage, har sat sig i spidsen for en kampagne for palæstinenseres rettigheder, som han besøger Danmark for at tale om
interview
Malene FengerGrøndahl kirke@k.dk
Frank Chikane blev født ind i en sort familie i Sydafrika i 1951. To år senere blev hans familie tvangsflyttet for første gang, og hans far byggede et nyt hus op fra bunden. Ni år senere blev familien igen tvangsflyttet af det sydafrikanske apartheidstyre, og denne gang opgav faren at bygge et nyt hus. Familien kom til at bo i et fattigt kvarter i Soweto, og Frank Chikane oplevede, hvordan sortes bevægelsesfrihed blev begrænset.
Alle skulle have en bog på sig, hvor det fremgik, hvor man havde ret til at
opholde sig, og tog man uden tilladelse til et andet område, risikerede man deportation eller fængsling. Da hans mor blev bragt til et hospital i Johannesburg for at blive opereret for kræft, arresterede politiet hende midt om natten og tvang hende tilbage til Soweto.
”Når man oplever den slags, er man ikke i tvivl om, hvad undertrykkelse er. Derfor genkender jeg undertrykkelsen, når jeg ser den andre steder i verden. Når jeg ser børn blive bombet og dræbt i Gaza, ved jeg, hvad det handler om,” siger Frank Chikane.
Han tilføjer, at når man som kristen erfarer den slags, har man to muligheder i forhold til sin tro: Man kan vende sig bort fra Gud, evangeliet og kirken, eller man kan insistere på at tro på det, Bibelen fortæller: at alle mennesker er skabt i Guds billede og skal behandles derefter,” siger Frank Chikane, der i dag er 74 år og fortsat aktiv inden for fredsog forsoningsarbejde i hele verden og som præst i Sydafrikas største pinsekirke, Apostolic Faith Mission of South Africa (AFM).
Han er en af Sydafrikas mest berømte kirkeledere, og ved Himmelske Dage i Silkeborg er han et af de udenlandske hovednavne.
Frank Chikane voksede op i en familie, der var engageret i AFM, hvor hans
6 Frank Chikane
Født 1951 i Sydafrika.
Var sammen med Desmond Tutu en af de vigtigste kirkeledere i kampen mod apartheid i Sydafrika og blev en af Tutus efterfølgere som generalsekretær i South African Council of Churches (SACC) fra 1987 til 1994.
I 1983 initiativtager til og leder af United Democratic Front (UDF), der samlede mere end 600 civilsamfundsorganisationer imod apartheidstyret.
Er præst i Apostolic Faith Mission of South Afrika, landets største pinsekirke.
Blev under kampen mod apartheid fængslet og tortureret adskillige gange og forsøgt forgiftet.
Var i maj 2024 en af initiativtagerne til The Global Conference on Palestine. Bor i Sydafrika med sin kone. Parret har tre børn og fem børnebørn.
far var præst, og her lærte han en teologi, som ikke tillod politisk kamp mod undertrykkerne. Tværtimod blev de ik-
ke-religiøse sorte bevægelser, som kæmpede mod apartheidstyret, set som en fjende. På den anden side var de sorte studerende, som havde vendt sig mod kirken på grund af dens passivitet over for det hvide apartheid-styre, ingen tiltro til kristendommen, fortæller Frank Chikane, da Kristeligt Dagblad taler med ham over telefon til Johannesburg.
”De unge, som var opvokset i kirken, forlod den i stort tal, fordi de ikke kunne få det til at give mening, at Gud tillod undertrykkelsen. De konkluderede, at Bibelen og kristendommen var undertrykkernes, fordi den var kommet med missionærerne, som også havde præget kirkerne. Mit mål blev at sige til dem, at vi skulle befri Bibelen fra undertrykkerne og læse den i frihed,” siger han. Frank Chikane blev ordineret som præst i marts 1980, men afsat allerede året efter på grund af sine politiske aktiviteter. Først ni år senere blev han indsat som præst – med en undskyldning. I mellemtiden havde han engageret sig endnu dybere i kampen mod apartheidstyret, og han havde taget den beslutning, at han var parat til at dø for sin overbevisning. ”Desmond Tutu og jeg var enige om, at hvis undertrykkerne fik os til at give op eller blive hadefulde, ville de vinde.
Vi måtte være parate til at dø, og vi måtte beslutte, at vi ikke ville blive ofre for had og bitterhed. De kunne slå os ihjel, men ikke tage vores åndelige frihed,” siger han.
Et vendepunkt kom, da han i 1977 første gang blev fængslet og tortureret, og det viste sig, at den leder, som beordrede og organiserede torturen, var en præst fra Frank Chikanes eget kirkesamfund.
”I det forløb fik Jesu ord om, at vi skal elske vores fjender, en helt ny betydning for mig. Det gik op for mig, at Jesus anerkender, at vi har fjender. Og at identificere mine fjender var ikke svært. Men at elske dem var vanskeligt. Jeg måtte bede Gud om hjælp til det,” siger Frank Chikane.
Han blev fængslet en række gange frem til apartheidstyrets fald, og mindst to gange blev han forsøgt forgiftet af regimet, som håbede at kunne slå ham ihjel med biologiske og kemiske våben. Den minister, der var ansvarlig for de mordforsøg, opsøgte ham for at bede om tilgivelse i 2006. Med sig havde han en bibel med et citat på forsiden:
”Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.”
Den tidligere minister insisterede på at vaske Frank Chikanes fødder. Han afslog i første omgang med den besked, at han for længst havde tilgivet dem, der havde tortureret ham og været ansvarlig for torturen. Men da eksministeren insisterede, lod han ham vaske sine fødder.
”Jeg har stadig sårene fra torturen med mig, men spirituelt overlevede jeg, fordi jeg ikke lod min skæbne afhænge af, om mine bødler bad om tilgivelse,” siger Frank Chikane.
Han har i en årrække rejst rundt til
” Hvis Jesus kom for at dø for både jøder og hedninger, hvorfor skal muslimerne så dø?
FRANK CHIKANE
verdens brændpunkter for at besøge politiske og religiøse ledere og opfordre dem til at søge retfærdighed og forsoning. Også Israel-Palæstina har han besøgt ad flere omgange, og han advarede allerede inden Hamas’ terrorangreb den 7. oktober 2023 kirkeledere i Vesten om, at deres direkte eller indirekte støtte til Israel var en del af problemet.
”Allerede dengang var der daglige rapporter om dræbte i Gaza, også mange børn, som blev skudt af israelske besæt-
LIV OG
0 Ærkebiskop Desmond
Tutu og pastor Frank Chikane var optimistiske med hensyn til, at flere politiske fanger snart ville blive løsladt efter et møde i 1989 i Pretoria, som de her kommer ud fra.
telsesstyrker. Jeg sagde til mine kontakter i Kirkernes Verdensråd, at hvis de ikke protesterede nu, kunne de heller ikke sige noget, når palæstinenserne en dag ville svare igen med vold. Men da det skete, var kirkerne ude med fordømmelse af Hamas med det samme.”
Men de undertrykte har vel ikke ret til at anvende terror og vold mod civile?
”Nej, vold og had og hævn er ikke vejen. Det var også derfor, vi i Sydafrika fra
begyndelsen var mange, der sagde, at det ikke var en kamp mod de hvide, men mod apartheid. Vi havde hvide kammerater, der kæmpede sammen med os og gik i fængsel med os og døde for os. Ofte blev de udsat for værre tortur end vi sorte, fordi regimet opfattede dem som forrædere.”
Hvordan kan man så undgå, at konflikten i Israel-Palæstina bliver til en spiral af had og hævn?
”Man må vise palæstinenserne, at man anerkender dem som mennesker, der er skabt i Guds billede og har samme ret som alle andre til den frihed, Gud har lovet os alle. Det grundlæggende problem er, at støtten til Israel bygger på en kristen zionisme, som ikke anerkender palæstinensernes ret til at leve på lige fod med jøderne.” Frank Chikane fortæller, at han under sin opvækst i en pinsekirke blev opdraget til at støtte jøderne og opfatte muslimerne som fjender, der skulle bekæmpes.
”Men fra et teologisk synspunkt giver det ikke mening. Hvis Jesus kom for at dø for både jøder og hedninger, hvorfor skal muslimerne så dø? Vi skal elske dem og dele evangeliet med dem i stedet for at ønske dem døde,” siger han og tilføjer, at han trods alt er optimist.
”Under apartheid i Sydafrika så situationen også håbløs ud. Vi blev undertrykt, og vores undertrykkere blev støttet af vestlige landes regeringer. Men apartheid-regimet faldt, fordi mange var parate til at sætte livet til – og mange gjorde det – og fordi befolkninger i Vesten satte sig op imod deres regeringer og pressede dem til at ændre standpunkt. Jeg tror på, at det kan lykkes igen – med Guds hjælp,” siger Frank Chikane.
Hvad skal der gro hjemme
hos jer?
Kom forbi Kirkefondets “Liv og vækst”hus på Mulighedernes Marked lige ved ved Silkeborg Bibliotek.
Vi står klar med gode råd til, hvordan I kan gøre den gode idé til virkelighed. Få også masser af anden inspiration til kirkens liv og vækst, og se vores nyeste udgivelser. Få en lille pose med frø hjem og plant fine sommerblomster.
Vi afholder også flere arrangementer.
Se programmet her:
FOTO: AP/RITZAU SCANPIX
Hvad skal du se på Himmelske Dage?
To gæster fortæller, hvilke programpunkter de ikke vil gå glip af på Himmelske Dage voxpop
Carl Elmose Brøcker broecker@k.dk
Anne Hjul Lybke, studerende, medlem af KFUM og KFUK’s hovedbestyrelse og repræsentant for folkekirken i centralkomiteen i Kirkernes Verdensråd
Torsdag klokken 18.00 skal jeg til et arrangement, der hedder ”Teologien over Gaza” og foregår på College 360. Tiden siden den 7. oktober 2023 har givet anledning til en afmagt, jeg aldrig før har oplevet. En afmagt i forhold til international lov og spørgsmål om menneskers værdighed og livets hellighed. Jeg glæder mig til at høre et klogt panel, der forhåbentlig kan give plads til både afmagten og vreden, men også til det spinkle håb, der findes i at se fremad. Lørdag klokken 10.00 i Global Kirkes telt skal sydafrikanske Frank Chikane tale med Ole Wæver om fred. Jeg oplevede Frank Chikane på en antiapartheid-konference sidste år, og jeg ser frem til at høre ham tale igen. Forhåbentlig bliver det en fremadskuende og konstruktiv samtale om, hvordan vi når hen til den fred, som vi alle hungrer efter. Det er i hvert fald to mennesker, som hver især har meget at byde på. Vi er nok mange, der sidder i vores egen boble og går til gudstjeneste i de samme kirker med de samme kirkegængere og de samme præster. Himmelske Dage er en god og vigtig anledning til at blive klog, blive udfordret og falde i snak med mennesker på tværs af kirke- og organisationskel. Og så er det en anledning til, at vi i fællesskab kan sørge for, at kirken altid er på vej og udvikler sig med de mennesker, den er til for.
Søren Holst, teolog og bibelforsker
Det er som at være på Roskilde Festival. Uanset hvad man gerne vil se, så foregår der flere andre spændende arrangementer samtidig.
Skal jeg nævne et par ting, så har jeg sat et stort kryds ud for foredraget ”Forsoning uden gengældelse”, som foregår i Medborgerhuset torsdag aften klokken 19.00. Forsoning er et vigtigt emne. I teologiske kredse har vi lige nu en større diskussion om forsoningslæren, om hvordan Gud forsoner verden med sig selv, og det gætter jeg på, at de kommer til at tale om, for det er rasende spændende og væsentligt.
Derudover ser jeg frem til, at Morten Hørning Jensen i Missionshuset fredag klokken 12.00 skal svare på, hvad det glædelige budskab egentlig er. Han er en klog mand, og det kan meget vel være, at jeg får fat i noget, som jeg ikke før har hørt ham tale om.
Tre timer senere i Kristeligt Dagblads telt skal Johannes Baun og Rakel Haslund-Gjerrild tale om at oversætte Bibelen og anden litteratur. Indimellem oversætter jeg moderne israelsk skønlitteratur til dansk, så det bliver helt sikkert et interessant foredrag.
Generelt synes jeg, at Himmelske Dage er en glimrende idé, for det samler folk fra hele landet. Vi ville nok overleve, hvis ikke det eksisterede, men en kirke er en gruppe af mennesker, og det er vigtigt, at vi snakker sammen. Vi kommer ingen vegne, hvis vi ikke lytter til hinanden. Og det er altså bare sjovest at tale sammen ansigt til ansigt frem for at gøre det på internettet. J
Vågenat for forfulgte kristne
FOTO: KÅRE GADE
FOTO: ALBIN HILLERT/WCC
Hvad gør vi med Israel?
Hvordan taler vi åbent om støtte til Israel i en dansk folkekirkelig kontekst? Og hvordan bygger man bro mellem jøder og muslimer i et konfliktfyldt område?
Oplev en sjælden og ærlig samtale mellem teolog og debattør Naser Khader og sognepræst Christina E. Leinum, som begge tager bladet fra munden: og sætter ord på Israels relevans i dag — i lyset af skriften, historien og virkeligheden i Mellemøsten.
Hør hvordan Den Internationale Kristne Ambassade Jerusalems arbejde passer ind i denne virkelighed – med kommentar af Nick Hansen.
College360 Auditorium
Bindslevs Pl. 1 – Silkeborg Lørdag 31. maj – kl 15:00
Gratis adgang for deltagere på Himmelske Dage
Nick Hansen
Naser Khader
Tidl. MF og samfundsdebattør
Chr istina E Leinum ICEJs Sognepræst og ICEJ nationale leder Regional Adviser
EKSISTENS, RELATIONER & DEN GODE SAMTALE
FORE DRAG
Frederik Svinth Foredragsholder, forfatter & direktør i SNAK
”
Frederik kom med et enormt drive, tilstedeværelse og engagement som smittede af på alle på kirkebænkene! Emnerne venskab og ensomhed, vækkede genklang hos alle, unge som gamle.
Michelle Holst, præst i Vor Frue Kirke, Aalborg
Frederik Svinth holder nærværende og humoristiske foredrag, der giver publikum både grin og stof til eftertanke.
Med udgangspunkt i venskab og den gode samtale sætter han fokus på relationer, vi ofte tager for givet – men som former vores liv. Foredraget giver indsigt i, hvordan vi kan blive bedre til at lytte, spørge og skabe plads til ægte samtaler, og de åbner for en ærlig snak om ensomhed, venskab og fællesskab.
Publikum går hjem med ny viden, genkendelse og konkrete greb, de kan bruge med det samme. Frederik kan både tale for konfirmander eller til sogneaften. I vælger hvilket fokus der skal vægtes mest i dialog med Frederik.
Læs mere og book: frederiksvinth.dk 29 71 13 87 mail@frederiksvinth.dk
At sætte ord på tro er nærmest mere tabu end at tale om sex
En andagt er ikke bare en masse ord om Gud, men kan også være et krea-projekt eller en samtale. I et år har teolog Louise Heldgaard Bylund hjulpet spejdere med at gentænke deres forhold til kristendommen.
spejdere
Philip Christoffersen christoffersen@k.dk
Da 21-årige Ea Lybecker Guldbæk Jørgensen blev spejder for omkring 12 år siden, var det mest, fordi det var den nærmeste fritidsaktivitet, hun kunne finde.
I Sundby på Lolland, hvor hun er vokset op, lå kirken 100 meter fra hendes hus. Det var her, KFUM-spejderne holdt til, så det virkede oplagt at give det en chance. Også selvom hverken hun eller hendes familie havde nogen tilknytning til kirken.
Det ene førte til det andet, og i dag er hun stadig aktiv spejder og selv leder. Hun er slet ikke i tvivl om, at det har været afgørende for hendes personlige udvikling. Men selvom kristendommen og troen er en dybt indlejret del af KFUM-spejdernes grundlag, var det ikke noget, der fyldte alverden i Ea Lybecker Guldbæk Jørgensens spejdergruppe.
Der blev ganske vist bedt Fadervor, hver gang hun var til spejder, og gruppen var også med til at arrangere spaghettigudstjenester i kirken. Men det var sådan cirka det. Indtil for nogle år siden, hvor gruppen fik en ny leder. ”Desværre var det nok ikke så prioriteret, det med andagter i min gruppe, når vi tog af sted på ture eller lejre. Men senere fik vi en leder, som gik mere op i det. Og det synes jeg var fedt, for det skaber en plads til refleksion på de her lejre, hvor du ofte er meget fysisk hele tiden. At der også er et tidspunkt, hvor du kan få lov til at sidde ned og tænke tingene igennem,” siger Ea Lybecker Guldbæk Jørgensen. Hvor meget kristendom og tro skal fylde, er et spørgsmål, som der er blevet brugt en del kræfter på i de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer i mange år. For selvom kristendommen er en naturlig del af FDF, KFUM-spejderne, Pigespejderne og KFUM-KFUK’s dna, er det ikke nødvendigvis tilfældet for de frivillige ledere fra hele landet, som forventes at holde andagter og bede Fadervor sammen med børnene. Og hvordan kan man forvente, at nogen vil fortælle om deres tro, hvis de ikke engang selv ved, hvad de tror på?
Derfor tog organisationerne for en del år siden en beslutning. Hvis kristendommen fortsat skal være en del af det at gå til spejder – på lige fod med knivbevis og lejrbål – bliver man nødt til at finde ud af, hvordan man lærer de unge at tale om tro. Også selvom den ikke nødvendigvis er der.
Det blev til projektet ”Detmedgud”. En hjemmeside, som har eksisteret siden 00’erne. Men som Louise Heldgaard Bylund, der er ph.d. i teologi, nu har stået i spidsen for i et år takket være midler fra Borg-fonden. I løbet af den tid har hun deltaget i mere end 77 kurser, landsmøder og lokalgrupper og mødt mere end 4000 frivillige ledere, som hun har holdt workshops for.
”I de her fire organisationer har man slet ikke været i tvivl om, at den kristne del af grundlaget skal blive ved med at være der, og at den er vigtig. Men de frivillige synes også, det er svært, og forbinder det med noget tungt, hvor de ofte føler, de skal være repræsentanter for hele kristendommen, når de stiller sig op og holder en andagt,” siger Louise Heldgaard Bylund, som Kristeligt Dagblad møder sam-
men med Ea Lybecker Guldbæk Jørgensen i Sydhavnen i København, hvor KFUM-spejderne holder til.
”Det at tale om tro er blevet så meget en privatsag, at det nærmest er mindre tabu at tale om sex. Derfor ender det ofte med, at hvis der er en i spejdergruppen, som har en kirkelig baggrund, bliver vedkommende gruppens minipræst. En, som altid står for andagterne og tager sig af alt det religiøse. Og det kan være fint nok. Men bredt over organisationerne har man sagt, at hvis vi skal holde fast i den kristne del af vores grundlag, skal vi gøre det på en måde, så alle frivillige er klædt på til at tage den del af arbejdet på sig også.”
For Louise Heldgaard Bylund er opgaven blandt andet at gøre klart for de unge, at det at holde en andagt ikke behøver at være noget med en masse ord.
”En andagt kan lige så godt være en leg eller en aktivitet, noget krea, eller en samtale. Så i stedet for, at det bliver sådan noget, hvor man som voksen fortæller børnene, at sådan her er det, sætter man i stedet rammerne for, at man kan undersøge troen sammen,” siger hun og sammenligner det at holde andagt med det at bruge en dolk. Børnene og de unge skal have nogle rammer og nogle grundregler for, hvordan man håndterer en kniv. Men de skal hurtigt selv begynde at snitte, så de kan få en fornemmelse for det.
”På samme måde skal det være med trosområdet. De voksne kan sagtens udstikke nogle rammer, men børnene og de unge skal selv prøve det og få en erfaring. De skal sige noget til hinanden – mærke efter, hvad de selv tror på,” siger hun.
Du er elsket. Punktum.
”Detmedgud” er både et projekt med fysiske oplæg og en hjemmeside med eksempler på, hvordan man kan komme i gang med at tale om tro. Og det har allerede inspireret spejderledere, som aldrig havde troet, at de skulle være den, der holdt en andagt. I påsken holdt Ea Lybecker Guldbæk Jørgensen sin første andagt nogensinde. Det var på et kursus for 25 spejdere i alderen 15 til 17 år.
”Det var klokken 02.00 om natten, og de havde været vågne i et godt stykke tid. Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg skulle lave for en andagt, og jeg var også inde på Detmedgud for at finde inspiration. Jeg endte med at lade andagten handle om valg. At der er nogle valg, vi
0 Teolog og projektleder for Detmedgud Louise Heldgaard Bylund (til venstre) har undervist spejderledere som Ea Lybecker Guldbæk Jørgensen i, hvad det vil sige at holde en andagt. FOTO: LEIF TUXEN
6 Detmedgud
Projektet er et samarbejde mellem KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere, FDF og KFUM og KFUK, som skal understøtte kristendomsdelen i de kirkelige børne- og ungdomsorgansationer.
På hjemmesiden detmedgud.dk kan spejderledere finde inspiration til at holde andagter. Med hjælp fra en bevilling fra Borg-fonden, har teolog Louise Heldgaard Bylund det seneste år været projektleder og har kunnet holde kurser og workshops for foreningernes mange frivillige.
Detmedgud deltager også ved Himmelske Dage i Silkeborg i næste uge.
møder mange forskellige frivillige, der tør at holde andagt. Og så er det en kæmpe styrke, at det nogle gange er Ea og andre gange nogle andre. Det er en styrke, at de, der holder andagterne, ikke er nogen, som har regnet det hele ud, hvor det hele går op, og de bare ved alt. Men i stedet er nogen, der kan sætte et andet blik på det, og som siger ’det tror jeg ikke på’, eller ’det er jeg i tvivl om’,” siger Louise Heldgaard Bylund.
Men selvom man kan tro eller tvivle på mange forskellige måder, er der vel et tidspunkt, hvor det, der bliver holdt andagt over, ikke længere er kristendom. Hvad tænker du om teologien i de andagter, som bliver holdt rundt omkring i landet?
”Det teologiske spektrum kan jo være helt utroligt bredt, og jeg er ikke ansat som en gatekeeper, der skal sige, hvad der er sand kristendom. Der er selvfølgelig en teologi, som jeg selv kommer med, og der har også været en oprydningsproces, da jeg begyndte, hvor jeg var inde og rydde op på hjemmesiden og sige, at de andagter, der efterlader en mere håbløs end håbefuld, skal væk,” siger Louise Heldgaard Bylund og fortsætter:
selv tager, og der er nogle valg, der bliver taget for os, hvor jeg lagde meget vægt på den sidste del,” forklarer Ea Lybecker Guldbæk Jørgensen, der også fik deltagerne op og bevæge sig undervejs.
”Det var en fed oplevelse, men det krævede noget af mig at gøre. Jeg fortalte også en lille historie om mit eget personlige liv, hvilket også tog nogle kræfter at dele ud af.”
Ea Lybecker Guldbæk Jørgensen er ret afklaret med, at hun ikke selv er troende. I hvert fald ikke på sådan en folkekirkelig måde. Og det skilter hun åbent med. Men en bestemt type tro er heller ikke en forudsætning for, at man skal kunne holde en andagt som spejder, understreger Louise Heldgaard Bylund. Man er jo netop ikke en præst, der har aflagt præsteløfte på en bestemt bekendelse. Og sådan skal det være.
”Jeg ser det som noget godt, at børn og unge
”Men det materiale, vi sender ud, har jeg indflydelse på. Og der er den overordnede teologi: ’Du er elsket. Punktum.’ Men jeg kunne aldrig finde på at opsøge en frivillig og fortælle dem, at det, du siger der, det er ikke godt nok. For hele det her projekt handler om at finde modet til at holde en andagt. Så duer det ikke, hvis ens første møde med Louise fra ’Detmedgud’ er en dame, der fortæller, at det, man gør, er helt forkert,” siger Louise Heldgaard Bylund.
Det har overrasket hende, hvor meget lyst de frivillige har til at tale om tro. Hun har oplevet, at der er spejderledere, som fortæller hende, at de aldrig kunne finde på at stille sig op og holde en andagt, men at de efter at have hørt hende udlægge, hvad en andagt også kan være, har fået mod på det.
Hvornår er ”Detmedgud” lykkedes? ”Det bliver vi aldrig færdige med. Jeg er ansat for en toårig periode, men vi er allerede i gang med at søge midler til en forlængelse, når bevillingen udløber i slutningen af året. Jeg har mødt så mange frivillige, men jeg har stadig fornemmelsen af, at vi kun lige er begyndt,” siger Louise Heldgaard Bylund. J
Mød Kirke.dk og Kristeligt Dagblad på
Himmelske Dage
Glæd dig til samtaler, fællesskab og fordybelse på Kirkernes Folkemøde i Silkeborg.
På Himmelske Dage kan du møde Kristeligt Dagblad på scenerne og i teltet på Mulighedernes Marked. I teltet vil der være samtaler, debatter og quiz samt mulighed for at hilse på avisens journalister.
Du kan også møde Kristeligt Dagblads Forlag og købe bøger til himmelske priser.
Foto: Arkiv/Himmelske Dage
Fredag den 30. maj
Morgensamling 10:00-10:45 Kaffe og morgensang.
Håb og handling 11:00-11:45 Hvordan finder man håb i en tid, hvor det kan virke, som om kriserne står i kø? Dette diskuterer journalist Bjørg Tulinius og kulturredaktør Michael Bach Henriksen, som står bag bøgerne “Mellem frygt og håb” og “Håb og handling i en kriseramt verden”.
Sørine Gotfredsen og Kristeligt Dagblad i samtale om “Sørine & Livskraften” 12:00-12:45
Sognepræst og skribent Sørine Gotfredsen har haft succes med podcasten “Sørine & Livskraften” hos Kristeligt Dagblad. Med udgangspunkt i podcast-samtalerne diskuteres temaer som for eksempel faderrollen. Interviewer er Kristeligt Dagblads kirke og tro-redaktør, Anders Ellebæk Madsen.
Kirkepolitisk topmøde 13:00-13:45
På kirkepolitisk topmøde diskuteres de varme spørgsmål, der fylder i de kirkelige samtaler i disse år, med politikere og kirkelige ledere. I år består panelet af Mads Fuglede (DD), Carl Andersen (LA) og Peder Hvelplund (Ø). Debatten styres af Kristeligt Dagblads chefredaktør, Jeppe Duvå.
Brevkasse LIVE 14:00-14:45 Hør vores brevkasseredaktører, læge Inger Uldal Juhl og sognepræst Lone Vesterdal, guide Kristeligt Dagblads læsere gennem livets store og små dilemmaer i denne liveudgave af brevkassen “Spørg om livet”.
Bibelen som litteratur 15:00-15:45
Bibelen er beretningen om menneskers møde med Gud. Men Bibelen er også en mangfoldig mosaik af litterære genrer, fra poesi og ordsprog til historiefortælling og brevskrivning. Hvad er forskellen på at oversætte Bibelen og andre bøger?
Oplev Johannes Baun og Rakel Haslund-Gjerrild i samtale med Kirke.dk’s redaktør, Kåre Gade.
12 gode råd til åndelig oprustning 16:00-16:45
Med udgangspunkt i sin nye bog, “De grænseløse”, diskuterer professor Bent Meier Sørensen, hvordan den europæiske civilisation kan genvinde sin modstandskraft.
Lørdag den 31. maj
Morgensamling 10:00-10:45 Kaffe og morgensang.
Tro, natur og versefødder 11:00-11:45
Lisbeth Smedegaard Andersen er en af Danmarks flittigste nulevende salmedigtere. Kåre Gade, redaktør for Kirke.dk, taler med hende om, hvad der inspirerer hende, hvordan hun arbejder med salmerne, og hvorfor årstiderne spiller en central rolle i hendes digtning.
Når mørket tager over 12:00-12:45
Susanne Petersens mand, sociologen Anders Petersen, tog sit eget liv i maj 2022. I samtale med Bjørg Tulinius vil hun prøve at sætte ord på, hvorfor det er vigtigt, at vi ikke tier om depression og selvmord, og hvordan vi bedst hjælper mennesker, der har det svært.
Lørdagsbar og quiz 13:00-14:45
Himmelske Dage
Himmelske Dage - Kirkernes Folkemøde 2025 er et tværkirkeligt arrangement, der løber af stablen i Kristi himmelfartsdagene fra den 29. maj til 1. juni i Silkeborg.
Læs mere om Himmelske Dage på k.dk/himmelskedage
Gør et bæredygtigt kup hos Wefood & genbrug på Mulighedernesmarked.
TORSDAG DEN 29. MAJ
16:00-16:45 College 360, BindslevsPlads1 KRIGEN I UKRAINE –HVAD KAN KIRKERNE GØRE?
Mød organisationens ansatte & frivillige på standen i Detglobaletelt.
Anatoliy Raychynets / Jonas Nøddekær / Emil Hilton Saggau (Afholdes på engelsk)
17:00-17:45 College 360, BindslevsPlads1 KLIMAFORANDRINGER OG KIRKENS ROLLE – HVORDAN BRUGER VI GLOBALE ERFARINGER I EN DANSK SAMMENHÆNG?
Henrik Stubkjær / Julie Koch / Jonas Nøddekær / Jesper Rønn Kristiansen
18:00-18:45 College 360, BindslevsPlads1 FORANDRES TEOLOGIEN EFTER KRIGEN I GAZA?
Mitri Raheb / Frank Chikane / Peter Lodberg / Henrik Stubkjær / Introduktion ved Jonas Nøddekær (Afholdes på engelsk)
Støt mennesker ramt af krig og katastrofer.
MobilePay: 64 64 64
Køb kaff e og andre gode sager i Ungenetværkets Kaffetruckvedkirken.
FREDAG DEN 30. MAJ
11:00-11:45 Det globale telt, Mulighedernesmarked KAN SJÆLESORG BEARBEJDE TRAUMER EFTER KRIGEN I UKRAINE?
Mariana Biluk / Anatoliy Raychynets / Ulla Thorbjørn / Moderator: Christine Tind Johannsen. (Afholdes på engelsk)
13:00-13:45 Det globale telt, Mulighedernesmarked BAGOM BILLEDERNE FRA VERDENS BRÆNDPUNKTER
Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
14:00-15:45 College 360, BindslevsPlads1 PALÆSTINENSISK KORTFILMFESTIVAL OG SAMTALE MED DANSKE OBSERVATØRER
15:00-15:45 Silkeborg Torv SYNG FOR HÅB & HANDLING MED SKUESPILLER JAKOB FAUERBY
15:00-15:45 Det globale telt, Mulighedernesmarked HVAD BETYDER RETFÆRDIG FRED I UKRAINE?
Fr. Sergei / Anatoliy Raychynets / Mariana Kashchak / Peter Lodberg / Moderator: Jonas Jørgensen (Afholdes på engelsk)
17:00-17:45 Det globale telt, Mulighedernesmarked GENOPBYGNINGEN AF UKRAINE –HVAD ER KIRKERNES ROLLE?
Mariana Kashchak / Fr. Sergei / Jonas Nøddekær / Moderator: Jonas Jørgensen (Afholdes på engelsk)
21:00-22:00 Silkeborg Kirke KLIMAGUDSTJENESTE MED STEMMER FRA BL.A. ERITREA, GRØNLAND OG SYRIEN
LØRDAG DEN 31. MAJ
13:00-13:45 Det globale telt, Mulighedernesmarked FORTÆLLINGER FRA VESTBREDDEN
Folkekirkens Nødhjælp støtter Kirkernes Verdensråd i at sende frivillige ud som observatører til Palæstina. Kom og hør om deres oplevelser.
14:00-15:45 College 360, BindslevsPlads1
PALÆSTINENSISK KORTFILMFESTIVAL OG SAMTALE MED DANSKE OBSERVATØRER
16:00-16:45 Silkeborg Torv SYNG FOR HÅB & HANDLING MED SPECIAL GUEST: JONAS H. PETERSEN (Hymns from Nineveh)
17:00-17:45 Det globale telt, Mulighedernesmarked ØKOTEOLOGI – EN SAMTALE OM DEN VERDEN VI ER FÆLLES OM
Sarah Ziethen, Folkekirkens Nødhjælp og Sofi e Larsen Kure, Grøn Kirke.
Se det fulde program på nødhjælp.dk/arrangementer