Page 1

Højskoler2017

TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 22. APRIL 2017

0 Dissekering af svinehjerter er en del af de aktiviteter, som skal give eleverne på Rønde Højskole naturvidenskabelig dannelse. – Foto: Jens Welding Øllgaard.

Undervisning med hjerne og hjerte Der er ingen grænser for, hvad man kan lære på en højskole, bare man vil lære det sammen med andre

fjordbo@k.dk, mikkelsen@k.dk

Det er en ganske almindelig undervisningsdag på Rønde Højskole på Djursland. Iført hvide engangsforklæder og latexhandsker sidder 12 unge piger bænket rundt om tre

borde med blikket rettet mod hvert sit svinehjerte, mens Camilla Fox Maule, der underviser på højskolens sygepleje- og medicinlinje, går rundt mellem eleverne og forklarer, hvad der er op og ned på organet. Nogle forbinder måske mere højskoler med foredrag, fællessang fra en blå sangbog, aktiv idræt eller

kreative udfoldelser inden for musik, kunst eller teater. Det er højskoler også, men som dette tillæg til Kristeligt Dagblad beskriver, er det i 2017 muligt at støde på næsten en hvilken som helst form for dannelse, hvis man besøger en af de 70 folkehøjskoler, også

naturvidenskabelig dannelse, grøn dannelse og digital dannelse. Mange tager på højskole for at finde fællesskab og venner. Men der er ingen, der kun tager af sted med det formål. Ønsket om at lære noget, blive klogere på et eller andet, er også til stede hver eneste gang. Og der er stort set ingen grænser for,

hvad man kan komme til at lære på en højskole, bare man vil lære det sammen med andre. Man kunne sige, at det, højskolerne tilbyder, er en undervisning, som kommer fra og til såvel hjernen som hjertet. J

LÆS SIDE 14-15

facebook.com/EuroFilmCollege eller på efc.dk

ELSKER DU FILM OG HAR DU LYST TIL AT TAGE AKTIV DEL I DIT SAMFUND?

Tag på højskole i din sommerferie og vær med til at kickstarte genopbygningen af det humanistiske og bæredygtige samfund sammen med andre, der har mod og lyst til at påvirke deres omgivelser til det fælles bedste. I løbet at ugen møder vi gæster og ser film, der alle inspirerer til, hvordan man selv kan lave sit samfund om. Kurset løber fra 30. juli - 5. august. Læs mere og tilmeld dig på: http://www.europeanfilmcollege.com/kurser/

Foto: Fra filmen Så meget godt i vente. Se filmen og mød instruktøren på kurset ”Byg dit samfund selv - fra film til handling” © DOX BIO

AF JAKOB RAVN FJORDBO OG MORTEN MIKKELSEN


2 | Højskoler2017

Højskole er en blandet landhandel Som dette tillæg viser, er der næsten ingen grænser for, hvad der kan kaldes højskole-dannelse. Måske er envejskommunikation og karakterræs det eneste, der ikke kan passes ind

kommentar AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk

Hvad er ligheden mellem kommende sygeplejersker, der dissekerer døde dyrs organer, naturbegejstrede seniorer på fugletur på Sydfalster, grønne guerillakrigere, der bygger vindmøller og udvikler kompostsystemer, solskinselskere, der synes, at eksistentielle samtaler er rarere at føre under Mallorcas sol, filmentusiaster, der ønsker at stille skarpt på de allermest intime emner, og gamere, der gerne vil give computerspil samme kulturelle status som tekster og film? Et svar er, at der overhovedet ikke er nogen sammenhæng. Et andet er, at de pågældende har det tilfælles, at de allesammen befinder sig på en af de danske folkehøjskoler i 2017, og at de er med til at holde rammerne for, hvad der kan foregå på en højskole, særdeles vide. I dette tillæg kan man læse om nogle af de mange mennesker, der ud fra vidt forskellige motiver og forestillinger om folkeoplysning befolker højskolerne. Hvis nogen går og tror, at højskole er lig med nogenlunde ens opbyggede foredrag og kursusforløb om Grundtvig, folkestyre og national kulturarv, viser eksemplerne tydeligt, at det måske er fundamentet, men at nutidens praksis er meget andet. En højskole er en særdeles blandet landhandel. Ja, måske mere end det. Højskolerne er for længst vokset ud af landkulturen og er nu mest skole og kursussted for næsten 10.000 unge fra især de større byer, som hvert år tager på et langt ophold, og omkring 30.000 i alle aldre og fra alle egne af landet, som tager på korte kurser i sommerferien, eller hvornår det nu passer dem. Den blandede landhandel er blevet et supermarked. Lige så længe der har været højskoler, har der været de-

WWNetop nu er

der en tilbøjelighed til, at højskolernes gode gamle hurraord dannelse sættes sammen med alt muligt andet. (...) Nogle mener ligefrem, at begrebet dannelse er ramt af inflation.

bat om, hvilke emner der hørte sig til sådan et sted. Netop nu er der en tilbøjelighed til, at højskolernes gode gamle hurra-ord dannelse sættes sammen med alt muligt andet. Ved siden af almen dannelse har vi fået naturvidenskabelig dannelse, digital dannelse, grøn dannelse og mange andre dannelser. Nogle mener ligefrem, at begrebet dannelse er ramt af inflation. Hvis der er noget, som kan engagere højskolerne bredt i denne tid, er det imidlertid, at det er vigtigt at have en lødig og gensidig debat, hvor man lytter til hinandens argumenter, også når man diskuterer, hvad dannelse er og bør være. Det er baggrunden for initiativerne Frirummet og RØST, der har som ambition at hæve debatniveauet i Danmark. Og alle kan også blive enige om, at der er en stor fordel i et undervisningsrum, hvor man ikke får karakterer og derfor kun kommer for at blive klogere, ikke for at blive bedømt. På de følgende sider præsenterer vi et bredt udvalg af forskellige dannelser fra det store blandede højskolesupermarked, som viser, at stort set alle varer kan passes ind på hylderne. Og dog. Der findes ingen højskoler i landet, hvor envejskommunikation eller karakterræs kan J passes ind.

Udgivet af Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. april 2017

kort nyt fra højskolerne Timeout i Løgumkloster

Det lykkedes ikke for den genetablerede Løgumkloster Højskole at opfylde minimumstimetallet for årselever i sit første skoleår. Derfor kan højskolen ikke modtage statsstøtte til sine kurser, og derfor har ledelsen erklæret, at højskolen tager en ”timeout” i 2017. Efter store økonomiske vanskeligheder i årene forinden blev et arbejde i 2014 sat i gang, hvor en ny skolekreds forberedte en genetablering, og det lykkedes at få godkendelse fra Kulturministeriet til at drive højskole under højskoleloven. Men da det alligevel ikke lykkedes at få elever nok, har højskolen nu brug for at konsolidere sin økonomi, før der kan gøres et nyt forsøg, skriver højskolen, som tilføjer, at der fortsat er daglig aktivitet i højskolebygningerne, selvom det ikke er højskoleundervisning. Således undervises unge asylansøgere på skolen under en aftale med AsylSyd, og desuden er der kursusvirksomhed, foredragsrækker, musikog sangaftener. Herudover udlejer højskolen lokaler og faciliteter til organisationer og private aktører.

Nyt højskole-initiativ på Lolland-Falster På Lolland-Falster har en gruppe mennesker dannet en højskoleforening med henblik på at kunne åbne en ny, lokal folkehøjskole med særlig fokus på fødevarer, grøn teknologi og samfund, skriver Højskolebladet. Ifølge projektleder Nikolaj Frost er målsætningen at kunne åbne om to-tre år, men allerede nu er man ved at udvikle pilotprojekter, som skal udvikle indholdet, indtil den permanente højskole står klar. Præcis hvor den får til huse, er ikke afklaret. I øjeblikket er den falsterske seniorhøjskole Marielyst sydhavsøernes eneste.

Vallekilde-elever får hit med kvote 2-sang Tre elever fra Vallekilde Højskole i Nordvestsjælland markerede på en usædvanlig måde den dag, hvor der var frist for at søge uddannelse efter kvote 2. I bedste højskolesang-tradition havde veninderne Marie Bajlum, My Abrahamsen og Anne Sofie Møller Petersen forfattet en lejlighedssang, som på melodien fra Det Brune Punktums 1990’er-popsang ”Jeg vil i seng med de fleste” beskriver de vanskeligheder, som det nye uddannelsesloft har givet mange unge. Loftet har nemlig ført til, at en del unge i desperation efter overhovedet at komme til at studere kan synge med på omkvædet ”Jeg søger ind på det meste, RUC og jura og måske noget med

0 Det er ikke i samtaler med uddannelsesvejledere, men derimod fra venner og familie, at stadig flere unge henter inspirationen til at tage på højskole. Dette foto viser en UU-vejledningssamtale i Værløse. – Foto: Miriam Dalsgaard, Polfoto

Højskole er vennernes anbefaling I en tid, hvor der gøres store professionelle anstrengelser for at vejlede unge i den rigtige uddannelsesretning, er det alle amatørvejlederne – familie, venner og bekendte, som står bag voksende elevtal på højskolerne. Det fremgår af en rundspørge, som Folkehøjskolernes Forening har foretaget blandt knap 1000 elever på landets højskoler, og som er gengivet i Højskolebladet. Eleverne er blevet spurgt om, hvem det er, som primært har anbefalet dem at tage på højskole. Heraf svarer 47 procent, at det er venner og bekendte, 38 procent peger på deres familie, og kun syv procent i alt angiver Studievejledere, UU-vejledere, sagsbehandlere eller lærere. De resterende otte procent falder i svarkategorien ”andre”. De unge er også blevet spurgt om, i hvilke uddannelsesmæssige fora de har modtaget personlig information om højskoler. 20 procent svarer en uddannelsesmesse, 11 procent svarer det almene gymnasium og yderligere tre procent de andre gymnasiale uddannelser hhx, htx eller hf. Under en halv procent peger på VUC, teknisk skole eller en merkantil uddannelse. Næsten halvdelen, 44 procent, har slet ikke J modtaget personlig information om højskoler.  mennesker. Jeg søger ind på det meste, psykologi og folkesundhedsvidenskab.” Sangen er nu et hit blandt unge kvote 2-ansøgere, efter at den har været omtalt af DR, som også har offentliggjort en live-video fra Vallekilde, hvor hele elevgruppen synger den.

Krogerup-elever underviser i netetik Hvad er god stil på internettet? Det er måske et af de allervæsentligste emner i tiden at få talt igennem med halvstore og store folkeskoleelever. I et projekt under faget ”Det digitale menneske” satte 20 elever fra Krogerup Højskole i nordsjællandske Humlebæk sig derfor for at undervise elever i to femteklasser og to ottendeklasser fra den lokale folkeskole Langebjergskolen i netetik, oplyser højskolen. Ifølge højskolelærer Mikkel Vinther fra Krogerup er god stil på nettet et ømtåleligt emne for unge at tale med voksne om. Derfor var højskoleelevernes personlige og ærlige undervisningsstil, som byggede på egne fejl og dårlige erfaringer med mobning, en god metode til at komme i øjenhøjde med skoleeleverne. ”Som en slags ældre søskende kan højskoleeleverne være med til at gøre den svære og ømtålelige diskussion tilgængelig,” siger han.

Elever bag bæredygtig dome Mens en stor del af Danmark

holdt vinterferie i uge 7, arbejdede 16 entusiastiske højskoleelever fra Brandbjerg Højskole med at bygge en såkaldt dome i økosamfundet Friland ved Ebeltoft, oplyser højskolen. En dome er en halvkugleformet konstruktion, som i denne version var bygget som et træskelet med plastic om. Domen er fem meter i diameter og skal bruges som drivhus i forbindelse med det hus, højskolens nyansatte lærer Nikolaj Hygebjerg er ved at bygge i Økosamfundet Friland. Ud over selve byggeworkshoppen havde det specielle højskolekursus også det formål at møde økosamfundets beboere og høre deres historier om, hvordan de bor, bygger og lever på en bæredygtig måde.

Messe-konkurs koster højskoler dyrt I december 2016 gik firmaet bag messerne Uddannelse Uden Grænser konkurs. En lang række højskoler havde da allerede betalt for en stand på messerne i 2017. Ifølge Højskolebladet vurderer Folkehøjskolernes Forening, at højskolerne samlet set står til at miste i omegnen af en million kroner, som er forhåndsindbetalt til den nu konkursramte uddannelsesmessearrangør, Forlaget KSI. Kurator for boet har endnu ikke færdiggjort sit arbejde, men højskolerne regnes som såkaldte ”simple kreditorer”, og det er meget lidt sandsynligt, at højskolerne får nogen af pengene igen.

Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Morten Mikkelsen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Dagbladet i Ringsted

0 Dette foto stammer fra en futsal-turnering i Chennai, Indien, i 2016, hvor den tidligere brasillianske verdensstjerne Ronaldinho var blandt deltagerne. – Foto: R. Senthil Kumar, AP/Polfoto

Futsal på japansk idrætshøjskole

Futsal er betegnelsen for en variant af fodboldspillet, som angiveligt skulle have lagt grunden til sydamerikanske stjerner som argentineren Messi og brasilianerne Ronaldo og Neymars gyldne fodboldkarrierer. Nu gør spillet sit indtog i højskoleverdenen, idet Idrætshøjskolen Bosei har oprettet en ny såkaldt hovedlinje i Futsal, som spilles med fem mand på hvert hold på en lille bane. Højskolen Bosei er ellers oprindeligt grundlagt med japansk kultur og kampsport som hovedinspirationskilde, men det forhindrer altså ikke, at man med en enkelt linje tager en afstikker til SydJ amerika.


KORTE KURSER 2017 RØDDING HØJSKOLE

Maj Pilgrimsvandringer. Klosterruten gennem Sønderjylland til Ribe. I samarbejde med Kristeligt Dagblad 28.5. - 3.6. Juni Tro, håb og kærlighed. “Så bliver da tro, håb og kærlighed. Men størst er kærligheden”. I samarbejde med Kristeligt Dagblad 25.6. - 1.7. Juli Tekstil sommerhøjskole: 2. - 8.7. Billedvævning - leg med materialer og teknikker 2. - 8.7. Gulvtæpper på skaftevæv 2. - 8.7. 2. - 8.7. Eksperimenterende tekstiltryk og farvning Tunesisk hækling - mønstre og teknikker 2. - 8.7. Broderi – geometriske former i bargello 2. - 8.7. Naturvandringer. I Vadehavets vidunder og marskens mystik. Unikke vandringer og naturoplevelser med store fortællinger nord og syd for grænsen 2. - 8.7. Humor og livsmod. Med mod på livet. Livsfilosofisk uge om den muntre alvor 2. - 8.7. I Luthers fodspor. En uge på højskole - fem dages rejse 2. - 12.7. Familiekursus. Med separat teenagehøjskole (børn fra 5 år) 23. - 29.7. Skriv dit liv. Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning 30.7 - 5.8. Naturvandringer, filosofi og god mad. En højskoleuge for livsnydere 30.7 - 5.8. På cykel langs Kongeåen. Oplev naturen, mød kulturen, hør historien. Unikke tohjulsture i det sønderjyske kulturlandskab 30.7 - 5.8. September Det Danmark, vi kender - set med tyske øjne. Grænselandskursus, hvor tyskere, der kender Danmark, og folk fra det danske mindretal, nuancerer den danske selvopfattelse. I samarbejde med Grænseforeningen 10. - 16.9.

Oktober Nordisk kulturuge. Mød nordiske forfattere, kunstnere, musikere og smag Nyt Nordisk Køkken. I samarbejde med Foreningen Norden 1. - 7.10. Livsglædens nødvendighed. En livsfilosofisk uge om den muntre alvor og det gode liv 28.10. - 3.11. November Tekstilugen 2017 på Rødding Højskole: Skaftevæv - tråde der floterer 12. - 18.11. Hæklede tekstiler - leg med farver og teksturer 12. - 18.11. Tekstiltryk - leg med teknik og design 12. - 18.11. Løbbinding - tekstile parafraser 12. - 18.11. Filtning - fodtøj og lune glæder til ude og inde 12. - 18.11. Så syng da, Danmark - og syng dig glad. Mød Højskolesangbogens sange og historier, forfattere og komponister 19. - 25.11. December Nytår i Rødding. Årsskifte i højskolerammer 28.12. - 3.1.

Læs meget mere på www.rhskole.dk

Rødding Højskole har også et langt forårs- og efterårskursus med hovedfag i politik, design, musik, journalistik og litteratur samt 40 andre sidefag. Kursusstart: 20/8 og 17/9 2017.

Rødding Højskole · 6630 Rødding · E: kontor@rhskole.dk · T: 7484 2284 · W:www.rhskole.dk


4 | Højskoler2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. april 2017

Seniorer på fuglejagt

Ligesom på andre højskoler er kursisterne på Højskolen Marielyst på Falster kommet for at få en stærk faglighed og socialt samvær. Forskellen er bare, at kursisterne her er mellem 65 og 100 år. Vi fulgte i hælene på et hold kursister på jagt efter forårets fugle på Falsterdiget

dannelse for ældre

2 Der spejdes. En kursist håber at få et glimt af den lokale guldspurv, som holder til i en busk på Falsterdiget. Til højre ses en udstilling af højskolens private samling af udstoppede fugle. – Fotos: Jens Welding Øllgaard.

AF JAKOB HOUMANN MORTENSEN mortensen@k.dk

Der dufter af mad i den gamle, lavloftede spisesal. Vintergryde med kartoffelmos er på menuen i dag, og rundtom ved de stribede duge blandt de cirka 50 kursister er der en livlig stemning. ”Folk er generelt meget tilfredse, og rigtig mange kommer igen flere gange årligt,” fortæller forstander Christian Schou. Efter frokost er en gruppe på omkring 15 kursister stimlet sammen foran hovedindgangen. Der er planlagt en eftermiddagsvandring med underviser Simon Vikstrøm. Han har undervist et kursus i fuglestemmer om formiddagen og vil nu følge op med et foredrag på diget ud mod Østersøen. ”Tag en kikkert, hvis I har lyst, så venter vi lige på de sidste,” siger han. Ikke langt fra gruppen sidder Annelise Fries Mathiesen på 83 år på en bænk ved en lille sø foran skolens nye tilbygning. Hun går dårligt, så hun springer gåturen til diget over. ”Men det gør ikke noget,” fortæller hun. ”For solen skinner, og der er også fuglesang ved den lille sø.” Det er hendes første ophold på Marielyst, og hun er kun blevet positivt overrasket. ”Det slår fuldt ud til,” siger hun og misser med øjnene mod den skarpe forårssol. Hun er på ophold alene. ”Jeg er taget på højskole, fordi jeg er blevet alene. Jeg mistede min mand for tre år siden,” fortæller hun. Hun forklarer, at det sociale aspekt er en vigtig del af opholdet, og at man skal gøre sig umage for ikke at falde i snak med andre kursister på højskolen. ”Hvis ikke man finder nogen at tale med, så er det ens egen skyld,” siger hun med et smil. ”Der er så meget socialt samvær her, at man ikke kan undgå det.” Højskolen Marielyst ligger i det forhenværende Marielyst Østersøbad på det sydlige Falsters østkyst. Højskolen har eksisteret siden 1971 og er udelukkende målrettet seniorer. Oprindeligt var stedet en stor firlænget gård, som i 1906 blev omdannet til badehotel. Nu er gruppen af fugleinteresserede klar til at begive sig på eftermiddagsvandring, og det første ophold på fuglejagten finder sted blot 15 meter fra hovedindgangen. ”Se det træ dér. Hvad er det for et?”, spørger Simon Vikstrøm og peger på et stort fyrretræ med en grå stamme og dybe furer i bakken.

”Østrigsk fyr,” svarer en kvinde. ”Det er rigtigt. Og hvis I kigger på den næste derhenne, så kan I se, at den er anderledes. Den har en rødlig bark. Det er den almindelige skovfyr, som er meget udbredt. Den er naturligt forekommende, mens østrigsk fyr er indført. ” På turen gør man endnu et par stop undervejs og passerer ved byens torv en buste af grundlæggeren af Marielyst Østersøbad, Frederik Graae, som Simon Vikstrøm fortæller ”var en meget driftig herre”. Ved stranden gør gruppen igen holdt. ”Tænk, at det ikke er længere væk,” udbryder en dame med rollator over den korte vej til havet. ”Ja, det var jo det, jeg sagde,” siger en dame i vindjakke smilende. ”Vandet her er brakvand. Det har en saltholdighed på otte promille,” forklarer Simon Vikstrøm og peger ud mod det blågrå hav. ”Er der så ferskvandsfisk?”, spørger en dame med hue og grå frakke?” ”Ja, faktisk kan gedder leve her i perioder,” siger han. Da gruppen når op på Falsterdiget, vender Simon Vikstrøm sig om. ”Nu kommer turens højdepunkt. Det er nu, vi skal prøve at tiltrække guldspurven,” siger han og tager sin smartphone frem og tænder for lyden af en guldspurv. ”Nogle gange kommer den,

men jeg vil ikke love det. Så nu skal I holde godt øje med, om den dukker op i nærheden.” De fremmødte kursister vender sig rundt og spejder spændt efter guldspurven. ”Den sover nok,” er der en, som konstaterer, da fuglen ikke dukker op. Og efter lidt tid giver de op. Længere nede af diget får Simon Vikstrøm dog øje på en anden fugl. ”Der er en hvid vipstjert.” ”Men den er jo ikke så sjælden,” svarer en dame. ”Nej, det er den ikke, men den er først lige kommet tilbage fra Sydeuropa nu,” forklarer han. ”Så det var bare, hvis nu der var nogle, som ikke havde set den.” Undervejs bliver det også til et kort oplæg om birketræer. ”Kan I se den birk dér, den har en masse heksekoste på – det er en dunbirk. Der findes to udbredte birkearter i Danmark: Vortebirk og dunbirk, og det er kun dunbirken, som har heksekoste.” Der er stille, når Simon Vikstrøm taler. Og det er tydeligt, at kursisterne finder hans undervisning inspirerende. Hanne Søgaard er lige fyldt 83 år et par dage forinden. Hun sætter stor pris på højskolens høje faglighed og er især glad for Simon Vikstrøms kurser. Hun er dagskursist, da hun bor tæt på højskolen. ”Så jeg sover hjemme. Så kan jeg spare lidt penge på den måde og komme her lidt oftere,” fortæller hun. Det er da heller ikke første gang, hun er på højskolen. ”Atmosfæren på denne høj-

2 Underviser Simon Vikstrøm gør holdt ved stranden og fortæller holdet af kursister om havets lave saltholdighed nær Højskolen Marielyst.

skole er ganske dejlig. Det er vist nok 11. gang i løbet af de sidste otte år, jeg er her. Lærerne er meget dygtige og virkelig engagerede,” fortæller hun. Til daglig bor hun alene og forklarer, at det sociale samvær også for hende vejer tungt. ”På kurserne lærer man de andre kursister at kende, og ofte møder man folk fra tidligere ophold,” siger hun og fortæller, at hun er særligt glad for morgensamlingen, hvor lærerne spiller musik. ”Det giver sådan en god begyndelse på dagen.” Hanne Søgaard har planlagt to ophold mere i foråret. ”Og så rejser jeg til langbortistan i den anden halvdel af året,” siger hun. Imens har Simon Vikstrøm taget sin telefon frem igen. ”Jeg kan høre sortmejsen derovre. Den minder lidt om en musvit,

men er brunlig og har hvide kinder. Den synger lidt højere og lysere end musvitten.” Han tænder for lyden på telefonen, og sortmejsen dukker hurtigt op i træ. Erik Thorsen på 73 år er ikke nogen stor fugleekspert, selvom han umiskendeligt ligner én, mens han spejder op mod trækronen med sin kikkert om halsen. ”Men jeg har altid interesseret mig lidt for fugle,” siger han og forklarer, at der ikke er så mange fugle på denne tid af året, og det på den måde gør det nemmere at skelne de forskellige lyde fra hinanden. Det er hans første gang på Marielyst, men han har været på adskillige andre højskoleophold. For ham er højskolen et frirum: ”Højskolen er et sted, hvor man taler om noget, der er vigJ tigt.”


Foto: Cathrine Ertmann

Brandbjerg Højskole · Ugekurser 2017 SOMMERKURSER

HISTORISKE KURSER

MED FAMILIEN I CENTRUM 17. - 23. juli Vi skaber rammen om en hel uges kvalitetstid i familien. En rigtig højskoleuge med morgensang, godnathistorie og workshops hvor I kan lave alt det sammen, som man aldrig får gjort i hverdagen.

SLÆGTSFORSKNING PÅ HERREGÅRDEN 30. april - 6. maj En forrygende uge for garvede såvel som nye slægtsforskere. Der vil være spændende, historiske foredrag og udflugter til henholdsvis Sydfyn og Horsens, hvor vi bl.a. skal opleve det gamle statsfængsel og det unikke industrimuseum.

BRANDBJERG I BEVÆGELSE 24. - 30. juli Et intenst kursus for voksne, hvor du kan dyrke en eller flere interesser og blive forkælet i en rigtig højskoleuge. Vælg mellem Mad over ild, Vandreture, Mountainbike, Havkajak og Mindfulness.

HIT MED HISTORIEN 30. april - 6. maj Fokus på samvær, historiske foredrag og skønne og indholdsrige udflugter. De to heldagsudflugter bringer os bl.a. til de to UNESCO byer, Jelling og Christiansfeld, hvor vi, med hjælp fra lokale guider, introduceres til den spændende kulturarv.

BRANDBJERG I BEVÆGELSE 31. juli - 6. august En højskoleuge med samvær på den gode måde, hvor vi mødes på tværs af alder i meningsfulde værksteder som Musik og sammenspil, Ekstraordinær outdoor cooking, Kunst, Design og Kreativitet samt Outdoor i det smukke sommerlandskab.

FORTID OG FORTÆLLINGER 25. juni - 1. juli For alle historieelskere har vi sammen med to yderst kompetente kursusledere Asser Amdisen og Rasmus Dahlberg som begge er historikere og forfattere sammensat et klassisk højskoleophold, med inspirerende foredrag om fortid og fortællinger.

BRANDBJERG I BEVÆGELSE - VOKSNE MED TEENAGERE 31. juli - 6. august Brandbjerg i Bevægelse er et alternativt familiekursus uden mindre børn. En fed uge, hvor voksne, alene eller sammen med deres store børn (15+), kan være fælles om store oplevelser.

SLOTTE OG HERREGÅRDE 21. - 25. august Fyrster, herremænd og fruer har til alle tider været samlere: jord, bygninger, kunst, jagttrofæer m.m. Vi besøger de store, flotte huse og den ene udflugtsdag går til de arkitektoniske perler: Clausholm Slot, Gl. Estrup Herregård og Rosenholm Slot.

NATUR- OG KULTURKURSER HERLIGHEDER LANGS HÆRVEJEN 8. - 12. maj og 21. - 25. august Til alle natur- og kulturentusiaster der søger nye, spændende vandreoplevelser og holder af et stemningsfyldt højskolemiljø med morgensamlinger, sang og foredrag. Kurset indeholder 3 dagsudflugter, hvor vi går ca.12 km hver dag i varieret terræn. AT VANDRE ER AT LEVE 25. juni - 1. juli En uges vandrekursus, hvor vi på fem dagsudflugter besøger unikke steder langs Hærvejen, Vejle Ådal og Vejle Fjord.

VORES VIDUNDERLIGE VERDENSARV 4. - 8. september 3 gange verdensarv lige i vores baghave. Vær med til en spændende uge med fokus på vores natur- og kulturarv - Jelling Monumenterne, Vadehavet og Christiansfeld.

BRANDBJERG

HØJSKOLE - bevæger dig

I HARALD BLÅTANDS FODSPOR 4. - 8. september En spændende uge i vikingernes tegn. To heldagsudflugter til museerne Ribes Vikinger, det nye Kongernes Jelling, trelleborgen Fyrkat og Moesgård Museum i Aarhus. På alle udflugter har vi følgeskab af Arkæolog Annemarie Kruuse.

DET HELE MENNESKE YOGA OG MINDFULNESS 18. – 22. oktober Yoga, meditation og mindfulness-kurset på Brandbjerg Højskole er for dig, der har lyst til at arbejde med indre fordybelse og ydre kontakt gennem yoga, meditation, mindfulness og nærværstræning.

BRANDBJERG HØJSKOLE ER.... Mangfoldige møder - Bæredygtig omstilling - Vild natur – Lidenskab - Lækkert køkken

Se mere på www.brandbjerg.dk Kontakt os på bh@brandbjerg.dk eller 75871500


6 | Højskoler2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. april 2017

Folkehøjskolen er bygget mere imod end med Luther

I L L U ST R AT I O N : R A S M U S J U U L

Luther og Reformationen 3 I 1517 offentliggjorde den tyske munk Martin Luther (1483-1546) 95 teser imod den katolske kirkes afladshandel. Det var et krav om en kirkelig reform, som i sidste ende førte til en splittelse af den kristne kirke og dannelsen af de protestantiske kirkesamfund.

Grundtvig grundlagde de danske folkehøjskoler med Luthers kristendom som et fundament, der skulle bygges videre på. Men det var i højere grad et opgør end en videreførelse, og ofte overdrives lighederne, lyder det fra eksperter

højskolens tankegods AF CAMILLA ARNSBERG arnsberg@k.dk

2017 er det store reformationsår. Det er 500-året for Martin Luthers 95 teser og opgøret med romerkirken. Det bliver markeret verden og landet over. Også på en række danske folkehøjskoler. På Silkeborg Højskole kan man således tage et sommerkursus om Søren Kierkegaard og Reformationen, Rødding Højskole tilbyder et ophold ”i Luthers fodspor”, og Jaruplund Højskole drager til Luthers tyske hjemby, Wittenberg. Idémanden bag de danske folkehøjskoler, N.F.S. Grundtvig, omtales ofte som én, der videreførte Reformationen. Men hvor meget sandhed er der egentlig i det? Hvad tog Grundtvig egentlig med sig fra Luther? Og kan man spore Reformationens tanker i folkehøjskolerne? Ifølge Ove Korsgaard, professor emeritus i pædagogik ved DPU Aarhus Universitet, der har forsket i de danske højskolers historie, har Luther og Grundtvig som udgangspunkt det tilfælles, at de begge har haft afgørende betydning for historien. I bogen ”På afstand”, der udkommer til efteråret med blandt andre Ove Korsgaard som forfatter, fremhæves Luther og Grundtvig som enkeltpersoner, der er katalysatorer for historiske begivenheder, som dermed ikke kan forstås, uden at man forstår enkeltpersonernes moralske kvaliteter. Men der ender lighederne også, groft sagt. ”Det er en misforståelse at tro, at Grundtvig ligger i naturlig forlængelse af Luther. Han anser ganske vist Luther som en afgørende historisk person, men han tager også afstand fra ham på en lang række punkter,” fastslår Ove Korsgaard. Han fremhæver, at Grundtvig blandt andet brød med den ortodokse lutherske tanke om, at mennesket fødes syndigt, ligesom han forkastede Luthers såkaldte skriftfundamentalisme. Grundtvig så sig selv som luthersk protestant, men i grundlæggelsen af de danske folkehøjskoler sker der et afgørende

WWGrundtvig havde

en ekstrem optimisme på verdenshistoriens vegne. Han mente, at vi som Guds medarbejdere kunne skabe et paradis på jord, og det betød meget for højskolernes dannelse, for midlet til dette var oplysning. Det er meget u-luthersk.

OLE VIND, DR.PHIL.

brud med netop Luther og ikke mindst den tætte sammenhæng mellem stat, skole og kirke, som gjorde sig gældende. Alle skulle lære Luthers lille katekismus udenad, og konfirmationen fungerede som en offentlig eksamen heri. Men denne sammenhæng mellem stat, skole og kirke gør Grundtvig op med. Kirken skal ikke være skole, og skolen skal ikke være kirke. Folkehøjskolen skulle også være for både kristne, jøder og hedninge. Ole Vind, der er dr.phil. og mangeårig historielærer på Grundtvigs Højskole, mener, at netop Grundtvigs afstandtagen til Luther har været afgørende for de værdier, der ligger bag de danske folkehøjskoler. ”Grundtvig havde en ekstrem optimisme på verdenshistoriens vegne. Han mente, at vi som Guds medarbejdere kunne skabe et paradis på jord, og det betød meget for højskolernes dannelse, for midlet til dette var oplysning. Det er meget u-luthersk. Luther ventede dommedag hver dag, og han mente ikke, at der var grund til at tro, at der kunne ske fremskridt på denne jord, hvor vi alle er syndere,” fortæller Ole Vind. Grundtvigs afstandtagen til den lutherske dommedagsfrygt og angst for fortabelse gjorde, at man talte om ”den glade kri-

Grundtvig og højskolerne N.F.S. Grundtvig (1783-1872) blev født 300 år efter Luther. Han var dansk præst, historiker, politiker og filolog og talte op gennem 1830’erne for folkelig oplysning, hvilket førte til oprettelsen af de første folkehøjskoler af Christian Flor i Rødding i 1844 og Christen Kold i Ryslinge i 1851. stendom”, han repræsenterede. Og det smittede af på folkehøjskolerne, der blandt andet underviste i husdyrsygdomme, landmålinger og andre praktiske ting ud fra den grundtvigske fremskridtstro på at forbedre livet og samfundet. Forskellene til trods mente Grundtvig, at det var Luther, der havde vakt folkeånden i Nordeuropa. Han mente dog også, at han selv var kommet videre. Den lutherske reformation skulle fortsætte, blot med Grundtvig i spidsen. Reformationens tanker var på den vis et fundament, der blev bygget videre på i grundlæggelsen af folkehøjskolerne. Det kan man også genkende i elementer af skolerne, mener teolog Henrik Nymann Eriksen, der også er forstander på Luthersk Missionsforenings Højskole. ”Jeg tror, at Luthers tanker om det almindelige præstedømme er med til at bane vej for højskolerne med en kristendomsforståelse, som er nedefra og op og

ikke oppefra og ned. Lægfolkets plads i kirken harmonerer godt med højskolens ønske om, at ’folket’ skal oplyses, så det er i stand til at styre sig selv. Reformationen på den vis har påvirket højskolerne igennem Grundtvigs prisme,” siger Henrik Nymann Eriksen. Sammenhængen mellem Reformationen og folkehøjskolerne synes altså at være forskellene mellem Luther og Grundtvig. At være tro mod Luther er ifølge Grundtvig at fortsætte Reformationen i en ny tid. Så ifølge højskoleforsker Ove Korsgaard er det slet ikke så mærkeligt, at Grundtvig kom frem til andre svar end dem, Luther havde givet – simpelthen fordi han levede i en anden tid og skulle forholde sig til andre problematikker. Ifølge Frederik Stjernfelt, professor ved institut for kommunikation på Aalborg Universitet i København, opstår overbetoningen blandt andet, fordi der er en tendens til at tilskrive Luther bedrifter, man i højere grad burde

tilskrive Grundtvig. Det er én af pointerne i hans seneste bog, ”Syv myter om Martin Luther”. ”Det er klart, at Reformationen var en enormt vigtig begivenhed i Europas historie og havde en masse gavnlige effekter, fordi den splittede kirken i mange dele, fjernede den katolske kirkes magtmonopol og var med til at føre til oplysningstiden. Forvirringen opstår, når man tror, at den gavnlige virkning lå foregrebet i Luthers tænkning,” siger Frederik Stjernfelt. I bogen peger han blandt andet på, at religions-, ytrings- og tankefrihed ofte føres tilbage til Luther, men ifølge professoren er det en misforståelse. ”Luther ønskede at reformere kirken, men at bevare dens enhed. Han gik ligefrem ind for, at anderledes tænkende skulle henrettes. Mit gæt er, at Luthers og Grundtvigs tanker bliver blandet sammen. Mange af de ting, vi i dag tilskriver Luther, bør vi i stedet tilskrive GrundtJ vig.”


www.seniorhoejskolen.dk

-

13.06.17 18.07.17 15.08.17 05.09.17 03.10.17 29.10.17 29.10.17 05.11.17 19.11.17 27.12.17 03.01.18

Gospel v/Ole Jørgensen & Martin Ravn Korstævne - Med Skovbakke & Lindgren Litteratur - Jysk landluft i litteraturen Cykelkursus - Bakkers og Bølgers Land Kreative værksteder - Maleri & Raku Limfjordens digtere Efterårshøjskole - Til lyst og liv og glæde Erindringsværksted v/Lotte Printz Efterårslitteratur - Litteraturens skatkammer Jul på SeniorHøjskolen Nytår på SeniorHøjskolen

I 2017 tilbyder vi 6 x 5-dages kurser, 33 x ugekurser samt 12 x 14-dages kurser Bestil katalog på: kontor@seniorhoejskolen.dk

Årets rejser: Kulturrundrejse - Paris, Köln, Bremen & Reims Vandreture i Norge - fjeldene i Hardangervidda

Højskolesangbogen, Raku, Kunsthistorie, Vandreture, Litteratur, Islam, Garn, HELE Vestkysten fra Skagen til Vadehavet, Akvarel, Limfjorden Rundt, Danmarkshistorie, Kulturekspeditioner, Grundtvig, Psykologi, samt meget, meget mere...

14-dages kurserne tilbyder bl.a.

07.06 12.07 09.08 30.08 27.09 23.10 23.10 30.10 13.11 21.12 28.12

Udpluk fra årets ugekurser

Vi inviterer indenfor på SeniorHøjskolen i Nørre Nissum; til en atmosfære båret af dynamik, kvalitet og venlighed. Vi tilbyder indblik og udsyn gennem livsoplysning og livsoplevelser - til inspiration og engagement.

TIL 978 PÅ 910 11

201 KAT 7 ALO G BES

KURSUSKATALOG 2017


8 | Højskoler2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. april 2017

Bæredygtighed kan blive århundredets dannelsesmission Højskoler kan ændre unges syn på bæredygtighed fra et asketisk afsavnsprojekt til et muligt fællesskabsprojekt. En kreds af højskoler generobrer højskolernes rolle som platform for omstilling, og denne gang er den grøn

grøn guerilla AF SARA MAARUP THOMSEN thomsen@k.dk

Grundtvigs skæg er grønt. I hvert fald på Folkehøjskolernes Forenings hjemmeside. Her kan man læse, at højskolernes “næste store dannelsesmission er bæredygtighed”. I takt med at højskolerne oplever en stigende interesse for grøn omstilling, tilbyder flere og flere højskoler kurser i bæredygtighed. I dag tilbyder 12 ud af landets knap 70 højskoler fag om bæredygtighed på deres lange kurser. På Jyderup Højskole beskæftiger otte elever sig med bæredygtig omstilling på linjefaget Grøn Guerilla. En af dem er 21-årige Laura Kiil Brøcker, som startede på højskolen i januar. På Grøn Guerilla har Laura Kiil Brøcker og de andre elever bygget en vindmølle, lavet et kompostsystem, anlagt en køkken- og permakulturhave og er netop vendt hjem efter en uge i Sverige, hvor eleverne prøvede at leve “offgrid”, altså ude i skoven. “Miljø og bæredygtighed er en uhåndgribelig størrelse, så jeg kunne godt tænke mig at arbejde mere konkret med det og få jord mellem hænderne. Bæredygtighed har tidligere været meget politisk for mig, og jeg synes, det er fedt at kunne koble det politiske og det praktiske,” siger Laura Kiil Brøcker. Den grønne guerilla på Jyderup Højskole laver køkken- og permakulturhave, mens kursisterne samtidig diskuterer vækstkultur, klimaforhandlinger, energiforsyning og EU-politik. Linjen, der er oprettet i samarbejde med miljøbevægelsen NOAH, omfavner både de højtflyvende, samfundskritiske forestillinger og det helt jordnære, man kan begrave fingrene i i en permakulturhave, forklarer Nana Alsted, der har læst sociologi og underviser på linjen. “Grøn Guerilla tager både politiske og teoretiske problemstillinger op og ser samtidig på, hvad man helt lavpraktisk kan gøre. Vi vil gerne lave et fag, der kan gribe om det hele,” siger hun og trækker sydjyske Askov Højskole frem som inspiration for arbejdet på den nordsjællandske højskole. Efter tabet af Sønderjylland i 1864 havde højskolen to fag på programmet: “Hvordan rejser vi Danmark efter tabet af Sønderjylland?”, og “Hestens røgt og pleje”. På samme måde er der i dag brug for en kombination af politiske visioner og praktisk viden om, hvordan vi stiller om, mener Nana Alsted: “Man kan nemt snakke om, hvordan det hele går utrolig dår-

0 Jyderup Højskoles grønne guerilla arbejder med at bygge permakulturhaver og diskutere EU-klimapolitik. Jyderup Højskole er en af et stigende antal højskoler, der har meldt sig ind i klimadebatten. – Foto: Jyderup Højskole.

ligt, men det tænder eleverne at se, at man konkret kan gøre en forskel. At se noget spire eller bygge noget. Samtidig kan man ikke nødvendigvis bare lære at dyrke sine egne grøntsager, og så er alt godt. Vi bliver også nødt til at gøre os overvejelser om, hvor vi skal bevæge os hen som samfund,” siger hun. Det er ikke altid let som højskole at sælge spørgsmålet ”hvordan omstiller vi verden?” til unge, der søger et frirum fra uddannelsesræset og bare gerne vil spille elektrisk guitar i et halvt år, siger Nana Alsted. Men de helt små ting som permakulturhaver og egne dyrkede grøntsager kan være med til at styrke troen på, at eleverne også kan bidrage til den store udvikling. Det kan afhjælpe den ”klimadepression”, Nana Alsted oplever, at mange lider af, inden de starter på højskole. “Man kan nemt komme til at se bæredygtighed som et stort, asketisk afsavnsprojekt, hvor man skal tugte sig selv for at være klimakorrekt. Højskolen kan

være med til at vende den forestilling til en begejstring, motivation og en tro på, at det kan lykkes i fællesskab,” siger hun. På Jyderup Højskole er indtrykket, at interessen for bæredygtighed er stigende, og den opfattelse deler Rasmus Vin­ centz, bæredygtighedskoordinator i Folkehøjskolernes Forening og med i styregruppen for Netværket for bæredygtige højskoler. Netværket blev oprettet for to år siden og tæller i dag mere end 25 højskoler. Det sætter fokus på bæredygtighed og omstilling og mødes blandt andet en gang hvert halve år til seminar om bæredygtighed. På dagsordenen for seminaret i april 2017 står, hvordan FN’s bæredygtighedsmål for 2030 kan implementeres på landets højskoler. “Det er mit klare indtryk, at interessen for bæredygtighed på højskoler stiger. Mange højskoler er blevet overvældet af elevernes ønske og viden om bæredygtighed. Og når regeringen offentliggør de danske bæredygtighedsmål, kommer højskoler-

ne til at være i fuld gang,” siger Rasmus Vincentz. Da højskolebevægelsen opstod i 1830’erne og 1840’erne, skete det også i forlængelse af en stor omstilling, nemlig omstillingen fra enevælde til demokrati. Dannelsen af en ny bevidsthed og fællesskabsånd dengang kan sammenlignes med dannelsen af en ny bevidsthed om bæredygtighed i dag, siger Rasmus Vincentz. “Højskolerne har potentiale til at forme en måde, hvorpå vi er som samfundsborgere, og kan være med til at sætte tonen og retningen for samfundet,” siger han og tilføjer: “Højskolerne kan spille en rolle på den lange bane i forhold til at kvalificere en generation til at tænke bæredygtigt, også i forhold til andre fag. Men også på den korte bane, fordi man ret hurtigt kan justere midler, energi og biologisk mangfoldighed på en højskole og i lokalsamfundet.” Nana Alsted nikker genkendende til billedet af højskolerne

som en katalysator for omstilling og påpeger, at højskolerne er unikt kvalificerede som rum for udvikling. Det er en form for “mikrokosmisk demokratiforsøg”, som kan leve bæredygtigt uafhængigt af det øvrige samfund. På den måde kan højskolerne udgøre et fyrtårn for bæredygtig udvikling i lokalsamfundene. Samtidig er højskolerne forskånet for den konkurrenceprægede uddannelseskultur med test og undervisning, der skal tjekkes af på en pensumliste, påpeger hun. “Jeg tror, højskoler har en utrolig vigtig rolle at spille i forhold til at kunne stille mere åbne spørgsmål, hvor svaret ikke nødvendigvis er givet på forhånd. Den usikkerhed kan højskolerne godt omfavne,” siger Nana Alsted, og Rasmus Vincentz tilføjer: “Højskolernes frie undervisningsform gør, at man kan forene det politiske og praktiske. Man kan grave en køkkenhave om formiddagen og diskutere fiJ losofi om eftermiddagen.”


uge 24

uge 29

(11/6 - 17/6)

det vidunderlige søhøjland

VENTELISTE

(16/7 - 22/7)

maleri

Silkeborg byder på smuk natur, masser af historie og kulturoplevelser. Dem skal vi sammen udforske.

Hvorfra kommer den indre trang til at udtrykke sig gennem billeder? Alle steder i verden udtrykker mennesker sig gennem kunst.

pilgrimsvandring

grafik

Vandringer i fællesskab og enkelhed. Stilhed og samtale. Fordybelse og eftertanke. Vandringer i storslået natur og højskoleliv, når det er bedst.

Vi skal i grafikværkstedet, hvor vi skal tegne, skitsere, eksperimentere, reflektere, snitte, ridse, skære, klippe, sværte og trykke!

på cykel i søhøjlandet

rytmisk kor

Pedalkraft og fantastiske cykeloplevelser i enestående, midtjysk natur.

På Silkeborg Højskoles koruge mødes sangere fra hele landet i et stort kor for at lade sig rive med af hinanden og den fælles musikalske oplevelse.

uge 25

(18/6 - 24/6)

uge 30

bibelen Bibelen – tro, tradition og reformation er en uges fokus på Bibelen som fortællingen om menneske, Gud, om sprog, kunst, poesi, skønhed og etik.

uge 26

VENTELISTE

Familiehøjskole i Søhøjlandet. Der bliver livlig aktivitet for børn og voksne både ude i naturen og inde i højskolens idrætssal og svømmehal.

uge 27

kierkegaard og reformationen Luther, Søren Kierkegaard og Reformationen. På Silkeborg Højskoles nye Kierkegaardskursus er emnet denne sommer ‘Viljen til frihed’.

natur- og kulturvandringer

(25/6 - 1/7)

friluftsliv og idræt

Det midtjyske Søhøjland byder på et væld af store skovområder, flotte udsigter, smukke søer og snoede vandløb. Kom med, når Silkeborg Højskole åbner Søhøjlandet for dig.

uge 31 (2/7 - 8/7)

kreativitet og leg Familiehøjskole i Søhøjlandet. Det kommer til at summe af liv og sang, kunst, musik, dans, leg, grin og aktiviteter i naturen.

uge 28

(23/7 - 29/7)

(9/7 - 15/7)

ølbrygning og ølhistorie En uge med ølhistorie, ølkultur og ølbrygning. Øl-eksperten Carsten Berthelsen udfolder historie, ingredienser og smage, og vi besøger flere små bryggerier.

rytmisk musikuge Silkeborg Højskole inviterer til en musikuge, hvor det handler om glæden ved at spille og synge sammen. Kom og spil med!

(30/7 - 5/8)

det gådefulde univers Den astronomiske og astrofysiske videnskab gør epoke-gørende landvindinger med stor hast. Universet er en stadig kilde til fornyet viden, erobring – og evig undren.

danmarks vilde planter Silkeborg Højskoles botanikkursus Danmarks vilde planter inviterer dig med ud i naturen og helt tæt på med lup og i gummistøvler.

nogle uger husker man bedre end andre silkeborghojskole.dk/sommerkurser


10 | Højskoler2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. april 2017

Filmisk højskolerundvisning vinder konkurrence

Højskoleliv i øjenhøjde

Afslutningsprojekt for gamle højskoleelever løb med førstepræmien i højskolernes filmkonkurrence

tre minutter på højskole AF CECILIE BECH RØNSHOLT

3 3Vinderfilmen ”Skal jeg vise dig rundt?” kan ses på www. everydayproject.dk/skajeg-vise-digrundt-hojskole

roensholt@k.dk

Esben Sloth stod i sit køkken med sin værelseskammerat, da han pludselig fik en e-mail, om at han havde vundet højskolernes filmkonkurrence ”Højskoleliv i øjenhøjde”. Kammeraten begyndte straks at juble, og langsomt sivede det også ind hos Esben Sloth, at hvad der egentlig bare startede som et projekt til Brandbjerg Højskole, blev til en førstepræmie. ”Tæt og ægte fortælling om højskole. Hele skolen involveret, og man fornemmer fællesskabet meget stærkt. Alle er med, alle har en rolle at spille. God stemning og god energi hele filmen igennem,” sagde dommerpanelet om filmen ”Skal jeg vise dig rundt?”, der er instrueret af Esben Sloth på Brandbjerg Højskole. Og filmen blev også lavet som et projekt, der skulle samle eleverne. Esben Sloth sidder i elevforeningen på Brandbjerg Efterskole, hvor han selv var elev i 2015. I sommeren 2016 var han med til at arrangere et sommerophold ved navn Brandbjerg på Kanten. På opholdets sidste dag skulle de lave et projekt, som alle kunne være med til. Idéen opstod om at lave én lang film på cirka tre minutter, som skulle vise højdepunkterne fra ugen frem og var filmet uden at blive klippet i. ”Vi havde et mål om at lave et

3 3Bag filmprisen står Folkehøjskolernes Forening og Everyday, der er en medieplatform skabt af dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX.

minde, som kunne genskabe hele ugen, og som eleverne kunne tage med hjem. Det blev i form af en film, som alle skulle være med til at skyde,” siger Esben Sloth. Filmens udgangspunkt er en person, der bliver vist rundt på skolen, og kameraet fungerer som hovedpersonens øjne. Man møder alle højskoleeleverne i filmen i en dynamisk rundtur. Og selvom det virker naturligt, er det hele grundigt koreograferet.

Først blev alle enige om en sang i fællesskab, derefter delte de sig op i fire grupper bestående af 10 mennesker, hvorefter hver gruppe skulle finde minder fra ugen og lave det til én scene i filmen. Et par timer senere stod det klar, og Esben Sloth, som havde erfaring med at lave film, skulle filme det. Esben Sloth fik spændt et kamera på sig og skulle bevæge sig rundt på højskolen, mens eleverne stod klar på de rette steder til at spille deres rolle og springe

videre til at spille en ny rolle. Pointen med filmen var at skabe noget, hvor alle var med i kreationsprocessen, og som ikke behøvede at blive redigeret efterfølgende. På den måde ville alle nemlig føle, at de var lige meget med til at lave filmen, når den blev lavet på dagen. ”Det var meget intenst og meget anderledes,” fortæller Esben Sloth. Det var et stort arbejde at koordinere en film på kun fem timer, fortæller han. Esben Sloth havde prøvet at lave film før,

men aldrig på den måde. Siden da er han begyndt at arbejde freelance med filmproduktion under navnet Sloth Visuals. Trods udfordringer lykkedes projektet, og efterfølgende blev eleverne enige om at sende filmen ind til konkurrencen. Den eneste af dommerne, som ikke selv havde gået på højskole, udtalte efterfølgende, at han selv fik lyst til at komme på højskole af at se filmen, som blev belønnet med førstepræmien på 15.000 kroner.  J 

2 Alle eleverne på Brandbjerg Højskole var med til at lave vinderfilmen ”Skal jeg vise dig rundt?” Her ses de samlet i filmens afslutningscene. – Privatfoto.

Dokumentarlinje omfavner det faglige og personlige Et lille år efter at Johan Borups Højskole i København gik i luften med en ny dokumentarlinje, kan højskolen glæde sig over fuldt hus. Dokumentarfilmgenren er nemlig blevet meget populær

virkelighed på film AF CECILIE BECH RØNSHOLT roensholt@k.dk

Det var med bævende hånd, at Frank Piasecki Poulsen gik med til at være linjeleder på Danmarks eneste dokumentarlinje på Johan Borups Højskole i København. Frank Piasecki Poulsen er dokumentarfilminstruktør og har tidligere undervist i dokumentar på Johan Borups Højskole som et valgfag, men han og forstander Bjørn Bredal var blevet enige om at skabe en separat dokumentarlinje. ”Vi ville gerne have en aktivistisk og engagerende filmlinje,

WWDet, som de har med sig og i sig, er det, som skaber god kunst.

FRANSK PIASECKI POULSEN, INSTRUKTØR OG LÆRE

hvor eleverne bruger film til at lære sig selv og samfundet bedre at kende,” fortæller Bjørn Bredal. Højskolen har lagt en ambitiøs plan for eleverne og samarbejder med den danske dokumentarfilmfestival CPH:DOX, som hvert år viser 200 film fra hele verden på 10 dage. Via samarbejdet får eleverne muligheden for at komme i kontakt med den professionelle dokumentarbranche, og i løbet af dokumentarfilmfestivalen får eleverne lov til at samarbejde med festivalen. Derudover får eleverne vist deres film på medieplatformen Everyday, som bliver udbudt af CPH:DOX. Frank Piasecki Poulsen fortæller, at dokumentarfestivalen

CPH:DOX har været med til at sætte dokumentarfilm på landkortet og gøre det mere populært. På dokumentarlinjen har man allerede oplevet, at de første to hold begge har været fuldt booket. Og ifølge Frank Piasecki Poulsen har begge hold leveret et imponerende stykke arbejde. Den opfattelse deler Bjørn Bredal, der fortæller, at lyset stort set altid er tændt i elevernes klipperum. ”Eleverne er meget projektorienterede, knokler hårdt og har arbejdet med mediet på en forbløffende god og spændende måde,” fortæller Bjørn Bredal og tilføjer, at målet med linjen er både at give eleverne en portion almen dannelse og at gøre dem håndværksmæssigt stærke.

Derudover vil de på linjen også gerne skabe selvtillid hos eleverne. Eleverne skal nemlig turde tro på egne interesser, tilføjer Frank Piasecki Poulsen. ”Vi arbejder med det tekniske, men også det personlige. Vi opmuntrer vores elever til, at det som de har med sig og i sig, er det, som skaber god kunst,” siger Frank Piasecki Poulsen. Eleverne skal også udfordres i løbet af deres højskoleophold, så når eleverne starter på Johan Borups Højskole, plejer de at få følgende at vide: ”I skal se ind, I skal se ud, og I skal se op.” ”Eleverne skal se ind i sig selv, ud i samfundet og op i verden,” uddyber Bjørn Bredal og fortæller, at sådan arbejder eleverne

også på linjen. Forløbet på dokumentarlinjen er meget højskoleagtigt i den forstand, at eleverne først laver en personlig historie, og bagefter laver de noget, der åbner sig mere ud mod samfundet,” fortæller forstanderen. Eleverne laver dokumentarfilm som spænder vidt, og Frank Piasecki Poulsen kan berette om dokumentarfilm, der handler om dødsfald, hjernerystelser og familiedramaer. Grundlæggende er det det faglige niveau, Johan Borups Højskole kan konkurrere med, fortæller Frank Piasecki Poulsen. Dokumentarfilmlinjen udbydes to gange om året på et efterårs- og forårshold og koster cirJ ka 1200 kroner pr. uge.

2 Alle e Brandb med til ”Skal je Her ses afslutni


12 |Højskoler2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. april 2017

Kulturen møder ånden på ny Mallorca-højskole Ny højskole tager Grundtvig med til Mallorca og giver føde til både sjæl og krop under sydens sol. Der mangler en bedre forståelse af Danmarks relation til ferieøen, siger initiativtager

dannelse i solskin AF FREDERIK FOGDE fogde@k.dk

Krystalklart vand, palmer langs promenaden og 25 graders varme. Det er ikke typisk, hvad man forbinder med en dansk højskole. Ikke desto mindre er det, hvad der venter 24 danskere, der til maj skal på højskole på Mallorca. For journalist Anna Katrin Nørgaard og forfatter Kim Juul har nemlig pakket Grundtvig ned i en kuffert og er fløjet til det nordvestlige Mallorca for at åbne en dansk højskole i udlandet. Da højskolen befinder sig i udlandet, er det ikke én af dem, hvis kurser er statsstøttet efter højskoleloven, men der ser ikke ud til at være økonomiske problemer – første hold er allerede udsolgt. Der er indtil videre planlagt tre hold. Det første i maj og de efterfølgende i september og oktober 2017. ”Jeg har selv trådt mine barnesko på en højskole, så det føltes naturligt at starte en selv,” siger initiativtager Anna Katrin Nørgaard, der i mange år har arbejdet for DR og nu driver medievirksomheden NosyKat. Hendes far var engang forstander på Nørgaards Højskole i Bjerringbro, og derfor kender hun højskolelivet indgående. Den tilgang kombinerer hun nu med sin store kærlighed til Mallorca, og på den spanske ferieø i det vestlige Middelhav skal en finca – en stor gård – danne rammen om en

ny og anderledes form for højskole, der byder på både fællessang, kulturelle oplevelser og plads til de dybere diskussioner. ”Vi bor ikke på et hotel. Det er en højskolebygning, og derfor skal der også være ægte højskolestemning. Men samtidig vil jeg gerne lære danskerne mere om øen,” siger Anna Katrin Nørgaard. Når rammerne er sat på Mallorca, handler det netop om det nære forhold, som Danmark gennem tiden har haft til ferieøen. Fra grisefesterne i 1960’erne til de moderne charterferier er der sket en stor udvikling, som deltagerne skal få en fornemmelse af. ”Mallorca har tidligere haft et dårligt ry, men i dag er det danskernes foretrukne ferieø. Hvordan er det sket? Den kontekst er interessant,” siger hun. I hendes optik mangler der en viden hos danskerne om vores nære relation til ferieøen. Temaet er derfor ”Mallorca set indefra”, som gerne både skal oplyse om øen og samtidig give en autentisk højskoleoplevelse. ”Vi skal ikke bare rundt og kigge på turistattraktioner. Indholdet skal have en væsentlighed. Det er et forsøg på at lære danskerne mere om Mallorca,” siger Anna Katrin Nørgaard. I forvejen er der mange højskolemuligheder i udlandet – men primært henvendt til unge. Dette kursus er for den ældre generation, og gennemsnitsalderen for de tilmeldte deltagere er omkring 60 år. Den modne aldersgruppe giver anledning til at behandle nogle af de dybere aspekter af livet, og der-

2 Denne smukt beliggende finca – en stor gård – på Mallorca danner rammen om et af årets nye udenlandske højskoletiltag. – Privatfoto.

for skal der også være tid til diskussioner om etik, moral, ensomhed, tvivl og andre store spørgsmål. Det skal ske ud fra en kombination af flere forskellige slags oplæg, hvor blandt andet langtursskipper Mark Richter, der har sagt sit job op og begivet sig ud på en tidsubestemt verdensomsejling, fortæller om ensomhed, angst og mod.

2 Anna Katrin Nørgaard voksede selv op med en far, der var forstander på Nørgaards Højskole i Bjerringbro. Nu vil hun forsøge at omplante traditionel dansk højskolestemning til Mallorca. – Privatfoto.

Forfatter Kim Juul, der er den anden initiatvtager i projektet, skal ud fra sine tre romaner tale om skyld og tilgivelse, og Anna Katrin Nørgaard skal selv fortælle om etik og moral med udgangspunkt i sin erfaring fra dokumentar-arbejdet, hvor hun blandt andet har beskæftiget sig med historier om døende, indsatte i fængsler og mennesker i krig. Samtidig skal deltagerne høre om Mallorcas gastronomi, kultur og relation til Danmark. ”Vi forsøger at skabe noget substans, der går ud over at ligge på stranden og holde ferie, og derfor er der også tid til oplæg om de dybere emner. På sådan en tur kan man berige hinanden med menings- og erfaringsudvekslinger i begge henseender,” siger hun. Foreløbig er der kun plangt de tre kurser i maj, september og oktober, men højskolen slår formentlig døreJ ne op igen i 2018.

Ingrid vender tilbage til en gammel kærlighed Hun var rejseleder på Mallorca i midten af 1960’erne, da flyveturen tog et halvt døgn. Nu glæder Ingrid Rosenborg sig til et gensyn med solskinsøen, når hun til maj skal på højskole på øen

dannelse i solskin AF FREDERIK FOGDE fogde@k.dk

”Det var et kærlighedsforhold.” Sådan husker Ingrid Rosenborg sin tid som rejseleder på Mallorca. Det var i 1964, hvor charterturismen var i sin spæde begyndelse. ”Vi havde travlt, og jeg havde ikke en fridag i mine 10 måneder på øen. Der ankom hver uge 300 gæster, og de fleste havde aldrig været på charterferie før. Vi var fire rejseledere til at informere om og indkvartere dem på fem forskellige hoteller og køre udflugter,” fortæller hun. Egentlig ville hun hellere have været været på Rhodos, men af praktiske årsager kunne det ikke la-

de sig gøre. Tjæreborgpræsten Eilif Krogager placerede hende derfor som en af Tjæreborgs rejseledere på Mallorca, da de første fly rejste mod middelhavsøen, og det er hun i dag glad for. ”Jeg fik en enorm ballast, lærte spansk og tog oplevelser med mig for livet,” siger Ingrid Rosenborg. Over et halvt århundrede senere skal hun nu igen til Mallorca. Men denne gang er det ikke som rejseleder. Nu gælder det et ophold på den nye Mallorca-højskole, der starter i maj 2017. Ingrid Rosenborg fik den sidste plads på holdet. ”Jeg kontaktede Anna Katrin Nørgaard med det samme, jeg blev opmærksom på højskolen. Det var en kærkommen mulighed for at komme tilbage. At gense landskaberne og Palma. Samtidig synes jeg, at det er et

2 På Ingrid Rosenborgs opslagstavle hænger et foto fra dengang for mere end 50 år siden, da hun var Tjæreborg-rejseleder på Mallorca. Nu vender hun tilbage som højskolekursist. – Privatfoto.

spændende program,” siger Ingrid Rosenborg. Meget har ændret sig, siden hun spiste pattegris og drak billig vin til festerne på Mallorca i midten af 1960’erne. Masseturismen har gjort sit indtog, og hotellerne skyder op på øen. Derfor er hun både spændt og en smule bekymret for gensynet. ”Jeg er lidt bekymret for masseturismen. Når man kører langs kysten, vil det nok se an-

derledes ud – det er formentlig uigenkendeligt fra dengang. Til gengæld håber jeg at komme op til Galileo, en lille bjergby med en smuk kirke, hvor den multikultiverede, charmerende præst fader Don Pedro i gamle dage tog imod os, og jeg glæder mig til at opleve atmosfæren, sproget og kulturen igen,” siger Ingrid Rosenborg. Hun har kun været på Mallorca én gang siden sin tid som rejseleder. Det var i 1993 i anledning af, at hendes mor fyldte 80. Til gengæld har hun været på flere forskellige højskoleophold i Danmark, blandt andet på Askov Højskole, fortæller hun: ”Jeg håber, at jeg kan knytte nogle af de gamle oplevelser sammen med de nye. På den måde kan jeg få et indblik i den udvikling, der er J sket i de sidste 50 år.”


Jaruplund Højskole Snup en bid af din fremtid! Korte kurser 2017 06.06 - 12.06 12.06 - 25.06 12.06 - 25.06 26.06 - 02.07 26.06 - 13.07 26.06 - 02.07 03.07 - 09.07 10.07 - 16.07 10.07 - 16.07 17.07 - 23.07 17.07 - 23.07 24.07 - 30.07 24.07 - 30.07 31.07 - 06.08 07.08 - 13.08 07.08 - 13.08 14.08 - 20.08 21.08 - 27.08 28.08 - 03.09 28.08 - 03.09 04.09 - 10.09 11.09 - 17.09 25.09 - 02.10 02.10 - 08.10 15.11 - 21.11 20.12 - 02.01

Udsolgt Sydslesvigs østkyst, handelsbyer, herregårde Opera II - operaoplevelser fra Mozart til Wagner og Berg Tour de Sydslesvig øst - på cykel langs kysten og Slien Kanaler og vandveje. Slesvig - Holsten fra vandsiden Udsolgt Udsolgt Grønland - fra Ilulissat til Sydgrønland Golf omkring Slesvig med udgangspunkt Christianslyst Familiehøjskole - på opdagelse i oldtiden Kun få ledige pladser Intensiv koruge Motion på hjul - cykling, damptog og sejltur Sommer i Sydslesvig - historier i grænselandet Golftræning og golf i Sønderjylland og Sydslesvig På sporet af vikingerne - Nordens fælles historie Vandreture i Sydslesvig Kunst langs vestkysten Positiv tænkning, mindfullness og resiliens træning Lübeck og Hamburg - oplev middelalderens magtcentre De frisiske øer med Helgoland Vadehavet - en oplevelse for alle sanser Kubik og kultur - på motorcykel langs kyster og grænser Menneskelivet er (for)underligt Eksistensfilosofi - livets store spørgsmål Befri din skrivning Reformationen - med tur til Wittenberg Sort Sol - og traner ved Rügen Kreative værksteder i november Jul og nytår i grænselandet

Mulighed for deltagelse som dagkursist

 Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg  Kontoret@jaruplund.de

 0049 4630 969 140  www.jaruplund.de


14 | Højskoler2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. april 2017

0 Flere af eleverne på linjefaget sygepleje og medicin drømmer om en fremtid inden for sundhedssektoren som enten læger, sygeplejersker, jordemødre eller fysioterapeuter. – Alle fotos: Jens Welding Øllgaard.

Døde dyr og robotter er lige så dannende som digte og psykologi På Rønde Højskole i Djursland lærer eleverne at programmere robotter og dissekere svinehjerter, for ifølge skolens forstander er naturvidenskaben og teknologien en lige så vigtig del af højskolernes dannelsesopgave som de klassiske humaniorafag

naturfaglig dannelse AF JAKOB RAVN FJORDBO fjordbo@k.dk

”Hvad er det her for noget snask?”. Med en latexbeklædt pegefinger halvvejs begravet i hovedpulsåren på et glinsende svinehjerte lirker 24-årige Carina Ingvardsen en sej, sort-rødlig masse ud. ”Det må være størknet blod,” gætter hendes ene sidemand. ”Det ligner jo en igle eller sådan noget,” siger den anden. ”Haha, prøv lige at se! Det er helt elastisk,” udbryder Carina Ingvardsen, mens hun befrier det sidste stykke blodklump fra svinehjertets indre med en svuppende lyd og forsigtigt trækker i det med fingrene. Klokken er lidt i ni en mandag morgen i slutningen af marts, og ugens første time på Rønde Højskoles sygepleje- og medicinlinje er i gang. Iført hvide engangsforklæder og latexhandsker sidder 12 unge piger bænket rundt om tre borde med blikket rettet mod hver sit svinehjerte, mens lærer Camilla Fox Maule går rundt mellem eleverne og for-

klarer, hvad der er op og ned på organet. Hun samler et hjerte op og peger på et punkt på dets øvre halvdel: ”Her sidder sinus-knuden. Det er den, der sætter gang i hjertets elektriske impuls”. Carina Ingvardsen og hendes makkere lytter opmærksomt. De har valgt kurset i sygepleje og medicin, fordi de gerne vil ind på henholdsvis sygeplejerske- og jordemoderstudiet efter højskoleopholdet. Rønde Højskole har som studieforberedende højskole tilbudt sundhedsfaglig undervisning til fremtidens læger, sygeplejersker, jordemødre og fysioterapeuter i flere år side om side med humanistiske fag som pædagogik og psykologi. Men for to år siden udbyggede skolen den naturfaglige profil yderligere med linjefaget science and technology (videnskab og teknologi), fordi der ifølge forstander Birgit Fuglsbjerg er behov for, at højskolernes fagtilbud omfavner det hele menneskeliv, hvor også naturvidenskaben spiller ind. ”Det naturvidenskabelige og det teknologiske spiller en enormt stor rolle i mange områder af menneskelivet, og da vi forstår os selv som en

grundtvigiansk højskole, der skal give vores elever livsoplysning, var det ganske naturligt, at vi, side om side med de klassiske humanistiske højskolefag, måtte tilbyde en indføring i de her områder,” siger hun. Men selvom naturvidenskabens potentiale i højskoleverdenen ifølge Birgit Fuglsbjerg er noget nær en selvfølge, er Rønde Højskoles profil ikke som de fleste andre højskolers. Ifølge tal fra Folkehøjskolernes Forening underviser kun 22 af landets højskoler i fagområdet ”naturvidenskab og matematik”, som biologi, kemi og økologi også hører under. Tilsvarende udbyder mere end dobbelt så mange højskoler kurser inden for de humanistiske fagområder sprog og litteratur samt pædagogik, filosofi og psykologi. I lokalet på den anden side af gangen står 18-årige Julian Schlegel bøjet over en plasticpose med ledninger. Han graver efter kabler, der skal monteres på en lille hjuldreven robot, som han og et par andre elever på science og technology-linjen er ved at konstruere og programmere. Rundt om det lange bord sidder eleverne fordybet i robotkonstruktioner og computerprogrammer, mens de fra tid til anden tester, om

robotterne gør det, de har forsøgt at programmere dem til. Eleverne bliver undervist af lærer Poul Abildgaard. Han er oprindeligt uddannet teolog, men engagerede sig i undervisningen på den nye linje, da han mente, at det var på tide, at naturvidenskaben fik mere plads i undervisningen: ”Jeg har i mange år været træt af, at højskolen har været alment dannende inden for politik og humaniora, men ikke naturvidenskab, så jeg var meget glad, da vi fik oprettet den her linje.” Han håber derfor også, at flere højskoler vil følge Røndes eksempel, da han mener, at højskolerne bør rumme naturvidenskaben og teknologien i deres dannelsesbegreb. Det er et håb, Poul Abildgaard ikke er alene om at nære. I februar appellerede rektor for professionshøjskolen Metropol i København Stefan Hermann på landsdækkende radio til, at de danske højskoler i højere grad indtænker naturvidenskab og teknologi i deres fagtilbud. Han mener nemlig, at disse fag er historisk ringe stillet i danskernes bevidsthed: ”Naturen og naturvidenskaben har en tendens til at forsvinde i fortællingen om den almene dannelse.

Vi kæder uden problemer et fag som dansk sammen med dannelse, for det er åbenbart mere dannende at kende H.C. Andersens historier, end det er at være velbevandret i markblomster, kyster og træsorter. Men hvorfor er vi så glade for at sætte kulturen over naturen i diskussionerne om ånd og dannelse?”. Det betyder ifølge Stefan Hermann, at naturvidenskaben og nu også teknologien i dag kædes sammen med en ren nyttelogik, hvor begreber som konkurrenceevne, globalisering og vækst dominerer. Men sådan behøver det slet ikke at være, mener han: ”En videnskabsmand som H.C. Ørsted anskuede indsigten i naturens sammenhænge som noget, der kunne forædle menneskets ånd, noget, der skulle erfares for dets egen skyld, og noget, som kunne danne folket, fuldstændig ligesom kunsten, litteraturen og historien kunne.” Derfor er det ifølge Stefan Hermann oplagt at indlemme naturvidenskaben på endnu flere højskoler, for selvom der ikke skal lyde et ondt ord om Grundtvig, sidder den gamle teolog og salmedigter i dag ”meget tungt” på vores fælles danJ nelseshistorie.


Kristeligt Dagblad Lørdag 22. april 2017

Højskoler2017 | 15

0 Her er en gruppe ved at installere sensorer på en minirobot – en form for kunstigt syn, der gør robotten i stand til at forcere forhindringer, mens den kører.

0 Undervisningen i teknologi og naturvidenskab tiltrækker en ny type af elever, der ellers tidligere overså højskolerne på grund af deres store vægt på humanistiske fag.

0 På linjefaget science and technology konstruerer eleverne robotter, der, via en indbygget minicomputer, kan programmeres til at kunne udføre forskellige opgaver.

0 Imellem undervisningen i robotteknologi og medicin er der også plads til mere klassiske højskoletraditioner som for eksempel fællessang, der finder sted hver dag klokken 12.

0 Udstyret med skalpel og latexhandsker får eleverne mulighed for at udforske et svinehjertes opbygning efter en kort teoretisk indføring i hjertets anatomi.


KRABBESHOLM HØJSKOLE NY, AKTIVISTISK LITTERATURLINJE Rygraden i Krabbesholms nye litteraturlinje er læsning og skrivning, læsning og skrivning, læsning og skrivning. Så du lærer at sætte ord på det, du ikke før havde ord for. Men vi skriver ikke på et hemmeligt Word-dokumnet. Litteraturlinjen er aktivistisk, og det vil sige, at dine tekster kommer ud i verden og møder et publikum. Det kan ske gennem højskolens Riso-trykkeri, hvor du kan lave dine egne bøger. Og det kan ske gennem skolens mange specialværksteder, hvor du har mulighed for at kombinere tekst med andre medier som f.eks. lyd, video, fotografi, maleri, serigrafi skulptur og performance.

16 

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. april 2017

0 De såkaldte 4. g’ere, altså unge med ungdomsuddannelser, udgør størstedelen af højskoleeleverne. Skolerne bør efterstræbe mere mangfoldighed, mener kulturministeren. Dette billede stammer fra Krogerup Højskole. – Arkivoto: Leif Tuxen.

Højskoler er ikke så mangfoldige, som de gerne vil være Kulturministeren ønsker, at højskoler får mere bredt sammensatte elevgrupper. En undersøgelse viser, at højskoleelever samlet set har en baggrund svarende til hele samfundet, men på de enkelte højskoler er elevgruppen mere ens

højskole for alle AF CAMILLA ARNSBERG arnsberg@k.dk

Højskolerne skal ud af reservatet. Sådan lød budskabet fra kulturminister Mette Bock (LA) i et indlæg i Højskolebladet i december. Ministeren efterlyste større mangfoldighed i elevgruppen på landets folkehøjskoler, som ellers ofte omtales som pluralismens mødested. ”Det tror jeg faktisk aldrig, højskolen rigtig har været. Men det er den bold, højskolen bør gribe med begærlighed! Det er på høje tid,” skrev ministeren. Efterfølgende har Højskolebladet taget ministerens udfordring op og kortlagt, hvordan det står til med mangfoldigheden på højskolerne, når man betragter elevernes uddannelsesmæssige baggrund i elevsammensætningen. Og det viser sig, at mangfoldigheden på højskolerne svarer ret nøjagtigt til sammensætningen i samfundet i øvrigt. Vel at mærke når uddannelsesniveauet bruges som målestok. Således udgør unge med en ungdomsuddannelse størstedelen, hele 71 procent, af ele-

verne på højskolernes lange kurser. Det falder meget fint sammen med, at godt tre fjerdedele af de danske unge færdiggør en ungdomsuddannelse. Samlet ser mangfoldigheden altså ud til at trives på folkehøjskolerne, men kigger man på de enkelte skoler, ændrer billedet sig. Her bliver det tydeligt, at eleverne fortsat ”klumper sig sammen” med andre af samme baggrund. Mens størstedelen af højskolernes elevgrupper har en overrepræsentation af unge med ungdomsuddannelser, er de fleste fra gruppen af unge uden en gennemført ungdomsuddannelse koncentreret på relativt få skoler. Højskolebladets redaktør Andreas Harbsmeier, som står i spidsen for undersøgelsen, nævner Brande Højskole i Midtjylland og Vrå Højskole i Nordjylland som skoler, der har relativt blandede elevgrupper, mens Oure Højskole på Fyn og Rødding Højskole i Sønderjylland har en mere homogen elevsammensætning. Dog påpeger han, at man ikke ud fra undersøgelsen kan se særlige geografiske mønstre på højskolernes uddannelsesmæssige mangfoldighed.

På Oure og Rødding Højskole er man enig med Mette Bock i, at mangfoldighed blandt elever er værd at stræbe efter. Alligevel mener de to højskoler også, at en del af forklaringen på de homogene elevgrupper er, at disse højskoler henvender sig til en særlig målgruppe. ”Vi gør rigtig meget ud af at fortælle, at vi er for alle, og vi har løftet rigtig mange elever, uanset hvad deres baggrund måtte være. Men de, der kommer hos os, kommer meget ofte med den samme baggrund. Ikke fordi vi gerne vil det. Men vores profil er sådan, at hvis man ikke har noget, man brænder for, så henvender man sig nok ikke til os,” forklarer Jasper Mortensen, forstander på Oure Højskole, til Højskolebladet. Kulturminister Mette Bock ser ikke noget mærkeligt i, at eleverne søger sammen med andre som dem selv. I stedet ser hun det som en oplagt mulighed for højskolerne til at appellere bredere. ”Det handler ikke om, at højskolen skal løse bestemte sociale opgaver. Højskolen skal ikke være en problemløser. Men højskolen bør afspejle det samfund, vi lever i,” siger hun til HøjskoleblaJ det.


Egmont Højskolen Hva’ med et

Højskole ophold Tag et efterår på Danmarks mest rummelige højskole med start d. 2. august, og bliv samtidig ansat som handicaphjælper af én af dine nye højskolekammerater. Ansøg hurtigst muligt og senest d. 19. maj. Se mere på www.egmont-hs.dk/as

Vi har også korte kurser – for glade sommerkursister i alle aldre DR Æ T ICAPI HAND FOR ALLE 3. – 9.

ju

Uge 27

SAMMEN K AN VI M ERE

Uge 26

Hoved

i Udvikletejde samarb med:

Hovedspons

orer

SOMMERSJOV I HOU

li 2017

Uge 28

28

SOMMERSJOV I HOU

10. – 16. juli

2017

29

Lykken er …

26. juni – 2.

UGE SOMME 30 RKURSU S

AT TER DE ksne LEG, LLIVSGLÆog LEG, L AT G – For børn voli 2017 OG LIVTER O . ju 17. – 23 SGLÆD Uge 29 E Uge

UGE

len egmont højsko

17. – 23

Uge 30

24. – 30

. juli 2017

. juli 20

juli 2017

17

sponsorer

jskole elige hø t rumm ks mes Danmar

– udviklet i samar

bejde med:

Danmarks mest

- udviklet i sama rbejde med:

mskredsen Forbund – Ungdo Dansk Handicap Elevforening Egmont Højskolens

- udvik

Danmarks

Danmarks me

st rummelige

højskole

– udv iklet

Danmarks

kole

rummelige højs

– udv ikle

mest rummt i samarbejde med elige højsk ole

ks mest

Danmar

arbejde let i sam

med

rum

jskole melige hø

i samarbejde

mest rum

med

melige hø

jskole

Vores sommerkurser kører henover sommeren i ugerne 26 til 30 og har hvert sit særlige fokus. Der er også et kursus for dig! Læs mere om alle kurserne på www.egmont-hs.dk/korte-kurser eller rekvirér brochure på 87 81 79 00


18

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. april 2017

GERLEV foR aLLE - hELE åREt

0 I 2011 begyndte Vallekilde Højskole som landets første højskole at undervise eleverne i udvikling og design af computerspil. Siden har faget bredt sig til to andre højskoler. – Foto: Vallekilde Højskole.

Undervisning i computerspil breder sig på højskoler Gerlev Idrætshøjskole har over 25 forskellige korte kurser for unge, ældre og hele familien.

Siden Vallekilde Højskole for seks år siden oprettede landets første spiludviklingslinje, er to andre højskoler fulgt efter. Medieforsker hilser udviklingen velkommen, da computerspil er ved at blive en lige så væsentlig udtryksform som skriften og filmmediet

gamificeret højskole fjordbo@k.dk

ner sig viden om, hvordan computerspil er opbygget, hvilke områder af psykologien spil taler til, og hvordan selve spilindustrien fungerer,” forklarer forstanderen.

Udviklingen er ikke eksplosiv, men den er ikke desto mindre ganske reel. For syv år siden var undervisning i computerspil-udviking et fremmedelement på de danske folkehøjskoler. Men siden Vallekilde Højskole som landets første i foråret 2011 begyndte at undervise i linjefaget spiludvikling, er flere højskoler fulgt efter, og i dag udbydes faget tre steder i landet. Torben Smidt Hansen fik som nybagt forstander for Vallekilde Højskole idéen til at oprette en spiludviklingslinje tilbage i 2010, da han så, hvordan en stadig større gruppe af unge mennesker dyrkede computerspil med stor passion. En passion, han mente, højskolen med fordel kunne udvikle og forfine frem for at ignorere den. ”Målsætningen har fra starten været at bruge elevernes spil-passion til at styrke deres lyst til at opsøge viden. Vi udvikler deres nysgerrighed og videbegærlighed, og det er i bund og grund det, højskolen handler om. En målsætning, jeg synes, vi er lykkedes ret godt med, for eleverne sidder netop ikke og spiller timerne væk. De tileg-

Børn og unges forhold til computerspil er ellers blevet kritiseret for mangt og meget gennem årene. Forskere og meningsdannere har beskyldt spillene for at skabe afhængighed, afvigeradfærd og passivitet hos det unge publikum. En kritik, Torben Smidt Hansen mener ofte er helt ved siden af, da computerspillet ganske enkelt ikke kan reduceres til et simpelt underholdningsprodukt: ”Det er en forfejlet kritik, der typisk kommer fra personer, der aldrig har spillet på en computer eller en spillekonsol. Sandheden er jo, at spil er meget mere end underholdning. Stadigt flere dele af vores samfund bliver ’gamificeret’, hvor aktiviteter i både undervisnings- og sundhedssektoren kommer til at indeholde spilelementer, der skaber en større brugervenlighed. Gamification, som konceptet kaldes, handler netop om, hvordan man med hjælp af spilteknologi kan gøre verden bedre,” fortæller Torben Smidt Hansen. Netop derfor giver det ifølge forstanderen så meget desto mere mening, at højskolerne tager undervisnin-

AF JAKOB RAVN FJORDBO

Læs mere om bl.a. Aktivt Seniorliv, Yoga, Familiehøjskole og Fra vandskræk til vandglæde på:

GERLEV.DK

GERLEV IDR ÆTSHØJSKOLE

gen i computerspil på sig, da det giver eleverne en bevidsthed om, at deres passion har potentiale til at være andet end blot en hobby og faktisk kan bruges til at hjælpe andre mennesker. Ifølge medieforsker Anne Mette Thorhauge fra Københavns Universitet, der blandt andet har forsket i spilkultur blandt børn og unge, passer faget godt ind i højskolernes dannelsesideal anno 2017: ”Højskolerne har historisk baseret deres virke på at skabe dannede medborgere ud fra en grundtanke om, at man gennem beherskelsen af læsning og skrift kan praktisere et kritisk medborgerskab. Skolerne har så sidenhen suppleret skrivningen som udtryksform ved at udbyde fag inden for fotografi, filmkunst, retorik, ja tilmed dans. De har med andre ord løbende favnet stadigt flere fagdiscipliner og undervisning i nyere udtryksformer, der alle er blevet en naturlig del af skolernes dannelsesprojekt. Derfor ligger det også i god tråd med højskolens ånd at tilbyde undervisning i spiludvikling, for det at designe dit eget computerspil er i dag ved at blive en lige så væsentlig kommunikationsog udtryksform som skrivning og filmskabelse er det.” Foruden Vallekilde Højskole udbyder Askov Højskole og Designhøjskolen Højer kurJ ser i spiludvikling.


20 | Højskoler2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. april 2017

Fire forstandere: Derfor er debatten vigtig AF BENEDIKTE BIRKKJÆR JUSTESEN justesen@k.dk

0 Mads Rykind-Eriksen. – Privatfoto.

0 Torben Smidt Hansen. – Privatfoto.

Frirummet arbejder på at uddanne debatpiloter, og ofte er det lærere fra fri- efter- og højskoler, der skal fungere som Frirummets superbrugere for debat. En af dem, som har været på kursus, er Mads Rykind-Eriksen, forstander på Rødding Højskole: ”Vi har fået redskaber til at planlægge og afholde en debat, hvor vi ikke behøver at blive enige, men klogere. Det er det, der er så suverænt

ved den her debatform,” siger han. RØST er et samarbejde, som foreløbig 18 højskoler har involveret sig i. På den vestsjællandske Vallekilde Højskole begrunder forstander Torben Smidt Hansen engagementet med, at det er interessant at arbejde for at give unge så stærk en stemme som muligt. ”Vi håber dels, at der er nogle, der hører nye unge holdninger og opfattelser af verden, og dels at flere unge får bedre værktøjer til at udtrykke sig. Jeg ved ikke, om det er vores ansvar at gøre

det, det lyder meget alvorligt. Men det er jo ret naturligt, at man på en højskole, hvor ordet ofte står i centrum, arbejder med at udtrykke sig og arbejde retorisk,” siger han. Kurt Willumsen, forstander på Uldum Højskole, fremhæver, at selve essensen i, at ens stemme bliver hørt, er evnen til mundligt at kunne formulere sig velovervejet, nuanceret og præcist. ”Man kunne ønske sig, at kvaliteten af de mange indlæg i debatten, mundtligt som skriftligt, blev højere. Vi

arbejder løbende på at kvalificere det talte ord, og det er vores forventning, at deltagelsen i RØST vil give endnu flere gode input. Det er helt inde i kernen af det, højskolen er til for. At ruste vores elever til at tage del i debatten og kunne udtrykke deres holdninger og drømme,” siger han. For Jacob Zakarias Eyermann, forstander på Silkeborg Højskole, er engagementet naturligt, fordi højskolen i forvejen er et sted, hvor man afprøver sine meninger, og hvor der arbejdes på mange planer med at

myndiggøre unge til at deltage i samfundet: ”Det er vigtigt, at det ikke kun er de professionelle meningsdannere med en bestemt dagsorden, der brænder igennem, men at der også er plads til Emma og Asger, der bare er unge og vil engagere sig,” siger han og tilføjer: ”Jeg håber, at unge får redskaber og mod til at stille sig op i forskellige sammenhænge. Og helt konkret håber jeg på, at der er en elev, der vil holde tale til skolens grundlovsmøde.” J

0 Kurt Willumsen. – Privatfoto.

0 Jacob Zakarias Eyermann. – privatfoto.

Unge skal op af debat-skyttegraven Danske unge skal rustes til debat, mener højskolerne, som med to forskellige projekter håber på kunne ændre tonen i debatten og få flere unge til at deltage

tag ordet AF BENEDIKTE BIRKKJÆR JUSTESEN justesen@k.dk

”Kampen er ikke tabt, men den er svær,” lyder det fra 23-årige Jakob Hove Kristensen. Han er elev på Silkeborg Højskole og aktiv i den offentlige debat, men han oplever, at stadig færre af hans jævnaldrende blander sig. ”Det er utroligt ærgerligt. Debat er med til at forme og danne os, og hvis muligheden for at tage snakken med folk på vores egen alder forsvinder, mister vi noget vigtigt,” siger han. En rapport fra Dansk Ungdoms Fællesråd fra 2016 konkluderer, at over halvdelen af unge mellem 16 og 26 slet ikke blander sig ikke i den politiske debat i Danmark. En af årsagerne er, at de frygter den barske tone på de sociale medier, og Jakob Hove Kristensen har da også oplevet, hvad følgerne kan være af, at man ytrer sig. ”Det er en underlig og unuanceret debatform på Facebook. Størstedelen af kommentarerne er hvis ikke ligefrem hadefulde, så personlige angreb. Det er noget, der gør, at jeg selv, og nok også mange andre, undgår debatten på Facebook. Mange trækker sig også, hvis ikke de har noget perfekt at sige. Så er det nemmere bare at trække sig og tænke, at det nok skal gå,” siger Jakob Hove Kristensen. Det har flere af landets højskoler sat sig for at ændre. Inden for ganske få måneder er der opstået to forskellige projekter, RØST og Frirummet, som på hver sin måde vil styrke ungdommens stemme i debatten. Pia Beltoft er projektleder på talerskolen RØST, et samarbejde mellem 18 højskoler, støttet af Nordea-fonden, hvor højskolelever får undervisning i argumentations- og debatteknikker og i

I L L U ST R AT I O N : R A S M U S J U U L

at skrive og holde taler. ”Det at gribe tilbage til den klassiske tale kan ruste de unge til at stå fast i møllen af hurtige likes og kliks. Det er vigtigt at hjælpe dem til at gennemskue de greb, der bliver brugt i den offentlige debat, så de kan skære igennem støjen og få sagt, hvad de mener,” siger hun. Det er ikke tilfældigt, at det netop er højskolerne, der tager selve debatten op til debat. Ifølge Pia Beltoft har det talte ord været noget, højskolerne har dyrket i over 150 år. ”Højskolerne er i høj grad ba-

seret på dialog, så det giver god mening for os at tage vare på denne opgave. Det tager også tid at finde ud af, hvad man egentlig mener om bestemte emner, og de snakke har vi tid og plads til på højskolerne,” siger Pia Beltoft. Det andet projekt, Frirummet, er en platform, der er skabt af Danmarks friskoler, efterskoler og højskoler i fællesskab. Frirummet arbejder for at fremme en debatform, der er baseret på det grundtvigske værdigrundlag.

Det betyder blandt andet, at der skal gives plads til tvivl og refleksion over, hvad man kan anerkende i den andens synspunkt. For både Frirummet og RØST gælder, at projekterne ikke kun handler om at lære at sige, hvad man har på hjerte, men lige så meget om at kunne lytte. Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark, der er involveret i Frirummet, mener, at samfundet netop nu kalder på en ny måde at debattere på. ”Vi oplever, at den offentlige

debat har fundet en konfliktunderholdningsform. Man trækker to modsatrettede holdninger skarpt op imod hinanden, gerne i hårde one-liners, og så har man en nyhed. Vi vil gerne punktere opfattelsen blandt unge om, at det er sådan, en debat skal foregå,” siger hun. Lisbeth Trinskjær mener især, at de unge skal deltage, fordi det i fremtiden er dem, der skal træffe beslutninger om samfundet: ”Vi skal vise de unge, at vi har brug for deres synspunkter.” J

WWDet

er en underlig og unuanceret debatform på Facebook.

JAKOB HOVE KRISTENSEN


moderne klassisk højskole På Rønshoved Højskole er vi en del af tidsånden og forholder os samtidig kritisk til den. Vores fokus er på klassisk dannelse, hvor du ikke binder dig til én linje, men hvor du kan udforske mange forskellige fag. Du kan derfor på én og samme dag blive klogere på filosofi, musikhistorie & hebraisk og spille volleybold om aftenen. Tjek os ud – vi glæder os til at udfordre dig! www.ronshoved.dk


2 2| Højskoler2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 22. april 2017

Den første gang på Højskolen Møn I januar 2017 åbnede en ny folkehøjskole i Stege på Møn, og netop nu arbejder kursisterne på livet løs med tekst, dokumentar- og spillefilm. Blandt de dokumentarfilmstuderende er køn og seksualitet populære temaer

nyåbnet højskole AF JAKOB HOUMANN MORTENSEN mortensen@k.dk

Det er fredag formiddag på en solrig dag i slutningen af marts. Morgensamlingen er netop slut, og de 24 nye kursister har fundet sig til rette i deres klasselokaler i den matrøde bygning. Højskolen Møn, som har til huse i en nedlagt folkeskole fra 1935, ligger i Møns største by, Stege. Den åbnede for første gang sine døre for elever i januar 2017 og har kurser i tekst, dokumentar- og spillefilm. På tekstkurset beskæftiger kursisterne sig med forskellige skrivegenrer, og på de to filmlinjer har eleverne mulighed for at prøve kræfter med både idéudvikling, filmoptagelser og efterredigering. Da Kristeligt Dagblad træder ind ad døren i lokalet, hvor spillefilms-undervisningen foregår, er lyset slukket, og en lysende skærm i midten af lokalet viser Lars von Trier i fuld gang med at slå en fransk anmelder til blods med en hammer. Filminstruktør og underviser Jørn Faurschou er ved at vise et klip fra ”Occupations”, som var Lars von Triers kortfilmsbidrag til Cannes-festivalens 60-årsjubilæum for nogle år tilbage. Vi undskylder os, træder nogle skridt tilbage og ud igen. I lokalet ved siden af går det mere fredeligt for sig. Her er eleverne på dokumentarlinjen i fuld gang med at pitche – opsummere – idéer til deres midtvejsfilm for de andre kursister. Underviseren, dokumentarfilmsinstruktør Kasia Køhler Larsen, og de otte kursister sidder rundt om et bord i et lyst klasselokale med gråhvide vægge. Kortfilmene skal være 10-12 minutter lange, fortæller Kasia Køhler Larsen og forklarer, at der ikke er noget overordnet emne for de kommende midtvejsfilm. Alligevel tegner der sig et tema med fokus på seksualitet

WWDen

seksuelle debut er noget, jeg har talt rigtigt meget med mine veninder om, men jeg er også ret nysgerrig på, hvordan det foregår med fyre. Der er noget helt vildt akavet over sådan en ung drengekrop.

SILKE LARSEN

0 Magnus Balsløw, Silke Larsen og Jonathan Furbo nyder solen under en pause fra oplæg om midtvejsfilm på dokumentarlinjen.

og køn i de første tre præsentationer. Silke Larsen har sort hættetrøje på, er 22 år og vil gerne lave en kortfilm om mænds seksuelle debut. ”Min film skal handle om ’den første gang’. Jeg synes, der har været så meget om unge kvinder, så vi har valgt at lave det med unge mænd i stedet,” fortæller hun, mens hun drejer lidt på sin kontorstol. ”Den seksuelle debut er noget, jeg har talt rigtigt meget med mine veninder om, men jeg er også ret nysgerrig på, hvordan det foregår med fyre. Der er noget helt vildt akavet over sådan en ung drengekrop,” siger hun og synker forover med skuldrene trukket kejtet op mod hovedet for at illustrere sin pointe. De andre kursister griner lidt. ”Men det er da meget fedt,” indskyder 26-årige Louise Jeppson, der er klædt i postkasserød rullekrave. ”Jo-jo, helt klart. Det er det, jeg mener. Det med det akavede er interessant,” nikker Silke Larsen energisk. Gruppen diskuterer, om ikke det ville klæde filmen med nogle kontraster, og Silke Larsen forklarer, at de vil tale med både homoseksuelle og heteroseksuelle mænd. ”Ja, god idé,” siger Louise Jeppson og fortsætter: ”Det er ikke så tit, man ser homoseksualitet skildret på den måde.” Fra vinduerne på skolen er der en smuk udsigt til Stege Bugt, og gør man sig lidt umage, kan man se til havnen. Kun et stenkast fra skolen ligger den gamle røde byport, Mølleporten, som er byens karakteristiske vartegn og en Danmarks mest velbevarede af sin slags. Der bor omkring 3800 mennesker i den lille handelsby, som på grund af sine snoede gader, byvolden, kirken og ikke mindst Mølleporten stadig bærer præg

0 Ida Johanne De Coninck Hugge, Amalie Harriet Marquard Otzen og Magnus Balsløw lytter, mens Louise Jeppson i rødt præsenterer holdet for sin idé til en kortfilmsdokumentar om kvindelig seksualitet. – Fotos: Jens Welding Øllgaard.

af en fortid som middelalderlig købstad. Inden dagens næste præsentation bliver der diskuteret kameraer, microports og andet lydudstyr blandt kursisterne. De er i løbet af ugen gået i gang med at filme, og nogle er kommet længere end andre. Ida Johanne de Coninck Hugge på 21 og Amalie Harriet Marquard Otzen på 20 år vil lave en konceptdokumentar med fire kvinder i forskellige aldre optaget i samme rum. Her skal de medvirkende spørges ind til kærlighed og seksualitet. ”Vi vil blandt andet gerne spørge dem, hvornår de blev forelsket første gang,” siger Ida Johanne de Coninck Hugge. Louise Jeppson er også i gang med en film om seksualitet. Men modsat Silke Larsens skal filmen omhandle den kvindelige seksualitet. ”Den skal have en poetisk billedside. En blomst, der åbner sig for eksempel. Og en dråbe. Måske en dråbe, der løber ned ad en birkestamme,” siger hun og fortsætter: ”Det med birkestammen kan

jeg godt lide.” De andre kursister griner. ”Og så har jeg en idé om, at der skal være et festfyrværkeri, som går i gang til sidst.” Der bliver grinet igen. Kasia Køhler Larsen bryder ind: ”Prøv at forklare, hvad du gerne vil spørge de medvirkende om.” Louise Jeppson fortæller, at hun gerne vil stille sine interviewpersoner intime spørgsmål om, hvornår de blev bevidste om deres seksualitet, og hvornår de onanerede første gang. ”Og se, hvad der er mest saft i,” siger hun og uddyber, at hun gerne vil gøre op med de stereotype forestillinger om mænd og kvinders seksualitet, som hun synes er ”præget af en ubalance, hvor mænd ofte bliver opfattet som liderlige og kvinder som nogen, der skal erobres: ”Vi er ligestillede på mange områder, men ikke på det seksuelle. Det kan godt være, at vi er det lovgivningsmæssigt, men ikke socialt.” Kursisterne fortsætter med at diskutere forskellige tilgange til

filmen, og hvordan man får sine medvirkende til at slappe af og føle sig tilpas i en akavet situation. Og ”det er en god idé at tage en lang snak med de medvirkende på forhånd”, forklarer Kasia Køhler Larsen. ”Det er meget intime oplysninger, som I vil have mennesker til at fortælle om, så det er vigtigt, at I fortæller dem, at det er deres rum, og at de kan sige fra,” siger hun og kigger rundt på kursisterne. Ikke alle dagens præsentationer handler dog om køn og seksualitet. En ung kvinde vil gerne lave en film om tatoveringer og den personlige fortælling bag, mens Jonathan Furbo på 20 og Magnus Balsløw på 19 år er i gang med en film om angst. Rundt om bordet diskuterer kursisterne, hvor personligt udgangspunktet for filmen skal være. ”Jeg synes, det er fedt at høre den personlige fortælling,” siger Ida Johanne de Coninck Hugge, og dét er de fleste rundt om bordet enige i. J 


Vind 20.000 kr. til et højskolekursus HøjskolernesDag.dk /sms HDAG til 1272

“Jeg vidste ikke, om jeg skulle satse på BMX.” “Jeg fandt kærligheden og en masse nye sange.” Annika Aakjær, sangskriver

“Jeg lærte, at det er okay at fejle.” Gertrud Højlund, tv-vært

Find det, du er god til hojskolerne.dk

Sms: 0,- + alm. sms-takst. Højskolernes Hus, Nytorv 7, 1450 Kbh. K., tlf. 33364040

Niklas Laustsen, OL-deltager

Højskoler2017  

Tillæg til Kristeligt Dagblad

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you