Kirke.dk_17052025

– for mennesker, der interesserer sig for kirkeliv

Kirke.dk

TEMA: PRÆSTEMANGEL

At vi slet ingen ansøgninger fik, overraskede mig virkelig. Det havde jeg aldrig prøvet før.

PIA SØRENSEN SKOV, MENIGHEDSRÅDSFORMAND I JERNVEDHJORTLUND-GREDSTEDBRO

Folkekirken mangler præster, men der er et lille lys i mørket. Det skyldes, at der er kommet ere veje til præsteembedet. Tidligere var alle studerende på Pastoralseminariet cand.theol.’er, men for første gang er der ere af studerende på Pastoralseminariet, der har en såkaldt § 1a-godkendelse som adgangsbevis, end der er cand.theol.’er.

Det var der ikke mange, der troede ville ske – heller ikke denne redaktør – da Folketinget vedtog særordningen, der giver kandidater fra andre fag end teologi mulighed for at e eruddanne sig til præster.

“Det er umiddelbart svært at forestille sig, at det ligefrem vil vælte ind med kandidater, der i to-tre år vil forsørge sig selv og betale for en uddannelse for at kunne søge et ikke specielt vellønnet embede i folkekirken,” skrev jeg dengang.

I dag, re år senere, er jeg nødt til at tage en pæn bid af min gamle hat: § 1a-ordningen er historien om en uventet succes.

Ikke blot er der så mange særuddannede kandidater, at der for første gang i fem år er oprettet et forårshold på Pastoralseminariet i Aarhus. Foreløbige tal fra sti erne tyder også på, at mange af dem bliver præster i landets mest præstehungrende egne.

§ 1a-ordningen beriger (sammen med en anden særordning, den såkaldte § 2-tilladelse) folkekirken med præster, som kommer med andre erfaringer i bagagen og kan supplere de traditionelt uddannede teologer.

Særuddannelserne løser dog ikke det fundamentale problem med præstemanglen: At der er for få, som læser teologi.

De nye præster med de særlige uddannelser kan du læse mere om i dette magasin, hvor vi sætter fokus på både udfordringer og løsninger i forbindelse med præstemanglen.

Dels er det kendetegnende for de særuddannede præster, at de o e er modne, hvis ikke ligefrem ældre mennesker. Der er så at sige ikke så mange kilometer i dem som i den typiske teologiske kandidat.

Dels holder alle – politikere, biskopper og menighedsrådsforening – fast i, at den teologiske kandidatgrad fortsat er og skal være “kongevejen” til præsteembedet.

Men når § 1a-ordningen om nogle år skal evalueres, kan folkekirken meget vel stå i en situation, hvor der stadig er for få ansøgere til teologi, mens § 1a er en vedvarende succes. Hvad gør man så? Skal ordningen forlænges eller ligefrem permanentgøres? Det vil være en fundamental forandring af folkekirkens præsteembede.

De nye præster med de særlige uddannelser kan du læse mere om i dette magasin, hvor vi sætter fokus på både udfordringer og løsninger i forbindelse med præstemanglen.

Hvorfor er der teologer, som ikke bliver præster i folkekirken? Hvilken betydning har det, om der er knyttet en embedsbolig til præstestillingen? Og hvordan skriver man et stillingsopslag, der tiltrækker ansøgerne?

Jeg håber, du får glæde af magasinet. Og at du, hvis du ikke allerede gør det, får lyst til at følge Kirke.dk’s dækning af kirkelivet. Prøv Kirke.dk på kirke.dk/registrer.

Kåre Gade, redaktør for Kirke.dk

Udgivet af Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende

Indhold

Side 4 Præstemanglen er stor, men det er ikke første gang

Side 6 Præster med ny uddannelse på vej: Det er ikke os mod teologerne

Side 8 Midt i præstemanglen: Anna udlever præstedrømmen på landet

Side 10 Solgte præsteboligen for at få ansøgere. Nu har de købt en ny – af samme grund

Side 12 Særuddannede præster ordineres på stribe i Aalborg

Side 14-15 Maria var akademiker i regionen, og Vibeke var orgelunderviser: Nu er de med til at løse præstemanglen

Side 16-17 Grafik: Her er manglen på præster størst

Side 18 Debat: Præsteuddannelsen bør være mere praksisorienteret

Side 20 Klumme: Mit første år som præst: ”Hvor er jeg taknemmelig”

Side 22 Selv et smørhul kan have svært ved at finde en præst

Side 24 Det faglige råd: Fem råd til det gode præstestillingsopslag

Side 26 Rektor: Fejlagtigt præstebillede skræmmer potentielle ansøgere

Side 27 Den ene Thomas tror ikke, han skal være præst, den anden Thomas kan ikke få embede

Side 28 Mikkel Wold: ”Det er svært at se logikken i, at præster skal gå på pension, når de bliver 70”

Side 30 Nyt initiativ: Drop in-ordination skal løse præstemangel i folkekirken

Forsidefoto: Kåre Gade

Kåre Gade

Journalist: Heiner Lützen Ank | Layout:

Kære læser

Præsteuddannelsen

Inspiration til kirkens liv og vækst

Mød Kirkefondet på Himmelske Dage

Kirkefondet er selvfølgelig med på “Himmelske Dage - Kirkernes

Folkemøde”, der foregår i Kristi Himmelfartsferien fra den 29.maj-1. juni i Silkeborg. På Mulighedernes Marked har vi en stand med et "Liv og vækst"-hus lige ved Silkeborg Bibliotek på Bindslev Plads, hvor du er velkommen til at komme forbi og få en snak med os. Her er der tid til en samtale om, hvordan du/I kan komme i gang med et kirkeligt projekt. Kom forbi og få gode råd til at gå i gang med en proces, få en lille frøpose med hjem og plant fine sommerblomster eller få andet inspirationsmateriale til udvikling af kirkens liv og vækst.

Vi har også nogle arrangementer i til knytning til bogen “Kirken går udendørs”, der udkom i november, og den nye Taizé-sangbog, der er omtalt nedenfor. Læs mere ved at scanne QR-koden:

Ny sangbog: Sange fra Taizé

På Himmelske Dage udgiver vi en ny Taizé-sangbog. Sangbogen indeholder sange fra det internationale og tværkirkelige fællesskab i Taizé i Frankrig, hvor sangene er ment som en hjælp til at tage sig tid i Guds nærvær. I forbindelse med udgivelsen indbyder vi til et par workshops, andagter og receptioner i både Silkeborg og København. Læs mere om den nye bog og arrangementerne via QR-koden:

Find den nærmeste vejkirke på mobilen

Kirkefondet udgiver hvert år de to brochurer over vejkirker og andre åbne kirker. I år har vi suppleret de to brochurer med et nyt digitalt vejkirkekort på www.vejkirker.dk. Her kan man på mobilen eller computeren søge på den nærmeste eller den enkelte vejkirke, se kirkens oplysninger og billeder fra kirken. Det er også muligt at søge på landsdele eller på kategorier, så man f.eks. kan finde alle vejkirker med kalkmalerier i Nordjylland eller alle cykelvenlige vejkirker etc. Det er også muligt at se, om kirken har en kirkegård, der indeholder noget særligt f.eks. kunst, natur, specielle gravsteder o.lign.

Se det digitale vejkirkekort her:

Præstemanglen er stor, men det er ikke første gang

Vi skal tilbage til en bestemt periode i danmarkshistorien, hvor manglen på præster blev så stor, at det gik ud over et centralt aspekt af folkekirkens struktur

Viktor Dylander dylander@kirke.dk

Præstemangel er ikke et nyt fænomen i folkekirken.

Jens Rasmussen, kirkehistoriker og mangeårig iagttager af folkekirken, er ikke i tvivl om, at når snakken går på præstemangel i et historisk perspektiv, er der to bølger man, skal kende til:

Den nuværende bølge, altså 2010’erne og 2020’erne, og den første bølge i 1960’erne og 1970’erne.

”Den sidste store periode med præstemangel var i 1960’erne og

1970’erne,” siger han og peger på især én vidtrækkende konsekvens for folkekirken.

Inden vi kommer så langt, skal vi have styr på historien. Hvorfor opstod præstemanglen i netop den periode, og hvor omfattende var den?

“Præstemangel kan defineres til at være en situation, hvor det ikke er muligt at besætte en betragtelig del af ledige embeder, især på landet. Sådan var det i 1960’erne og 1970’erne, og sådan er det også i dag i flere stifter,” siger Jens Rasmussen.

Læser man i kommissionsbetænkningen om præstemanglen fra 1970, fremgår det, at der den 1. april 1959 var 35 ubesatte embeder. 10 år senere, den 1. april 1969, var det tal steget til 135 ubesatte embeder, altså en stigning i ledige embeder på 285 procent i perioden. Det svarede til, at syv-otte procent af embederne var ledige.

Årsagen til præstemanglen var, at der ikke var tilstrækkeligt med kandidater, fordi der ikke var nok personer, der interesserede sig for kirke og teologi.

“De store efterkrigsårgange i

1960’erne og 1970’erne læste de humanistiske fag. Derfor måtte biskopperne ty til at uddanne særpræster,” forklarer Jens Rasmussen:

“Der blev oprettet to ordninger. En akademikerparagraf, indført med adgangsloven i 1962, hvor der individuelt af et universitetsudvalg blev sammensat et pensum, som skulle bestås med eksamen på universitetet.”

“Dernæst en særpræsteordning, skræddersyet til skolelærere, indført i 1971, gældende for 10 år, med halvandet års grundkursus og en fireårig tutorordning hos en teolog, alt sammen overvåget af den lokale biskop. Kurser og eksamen blev ledet af folk fra universitetet.”

Dengang fik præstemanglen især én vidtrækkende konsekvens for folkekirken: Forandringen af sognestrukturen for bestandig.

Jens Rasmussen nævner et eksempel fra Fyens Stift.

Biskop K.C. Holm skulle, efter pres fra Kirkeministeriet, spare på antallet af præstestillinger. Han lavede omfattende sognesammenlægninger til 24 pastorater med både tre og fire sogne.

2 I kommissionsbetænkningen om præstemanglen fra 1970 kan man læse, at der den 1. april 1959 var 35 ubesatte embeder. 10 år senere, den 1. april 1969, var det tal steget til 135 ubesatte embeder, altså en stigning i ledige embeder på 285 procent i perioden.

Det var så at sige præstemanglen, der styrede folkekirkens sognestruktur.

JENS RASMUSSEN, KIRKEHISTORIKER

“Væk var de allerfleste et-sogns pastorater. Her lavede man om på den struktur i landembeder, man ellers havde kendt fra 1500-tallet. Strukturen var, at der i hovedsagen var ét- og to-sogns pastorater.”

“Det var så at sige præstemanglen, der styrede folkekirkens sognestruktur,” siger Jens Rasmussen.

Strukturen blev forandret, og problemet blev løst.

“Disse ordninger, hvor ikke mindst K.C. Holm var primus motor, var med til at løse præstemanglen i løbet af 1970’erne,” siger Jens Rasmussen:

“Det skete således ved at lette adgangen til præsteembeder og organisere større pastorater, hvilket gav stillingsbesparelser. Dog steg interessen for teologistudiet igen i fattig-80’erne på grund af den store akademikerarbejdsløshed.” J

Læs mere

Biskopperne har styrket det særlige § 2-uddannelsesforløb, der gør det muligt at blive præst uden en teologisk kandidateksamen, med et fælles forløb. Læs mere på www.kirke.dk/p2praester

FOTO: LARS HOUNSGAAR, RØNDE FOTO

nyt nfirmandma ria

Bibelen 2020 til brug i undervisningen eller som gave ved konfirmationen

Bibelen 2020 til konfirmander har læseruter og genveje til centrale fortællinger og personer. Hver bog har sin egen forside med et fremhævet vers, grafisk overblik over sammenhængen mellem skrifterne, landkort over relevante geografiske områder og meget andet, der hjælper med at åbne Bibelen.

ma er ek rama ria

Ekstramaterialet rummer også inspiration til konfirmationsord, plads til at skrive dåbs- og konfirmationsdato samt hilsner fra holdet.

Nyt undervisningsmateriale med vejledning og inspiration til præsten og notesbog til konfirmanden

 tre salmeforslag

En bog til livet rummer oplæg til 30 undervisningsgange, der er bygget op efter en fast formel:

 genfortælling af bibelhistorie

 tænkespørgsmål til konfirmanderne

 forslag til fælles drøftelse

 oplæg til lege og aktiviteter

 refleksion med tematisk perspektivering.

Mine noter er konfirmandens dagbog til at notere og tegne i. Opgaver og tænkespørgsmål hjælper konfirmanden i gang.

lækker no s g på 192 sider i rdback med p ds l tanker, gninger og opgaveløsning

Undervisningsvejledning: Kr. 299,95.

Notesbog: Kr. 99,95. 10% rabat ved minimum 10 stk.

oplæg l 30 undervisningsgange

Kr. 249,95. 10% rabat ved minimum 10 stk.

Jeg har utrolig indsigt i ting, gode og bekendte og af en noget

3 Thomas Thiim Christensen har oprindeligt en kandidatgrad i religionsvidenskab, men har nu taget en § 1 a-uddannelse. Erfaringerne fra tidligere uddannelser og jobs vil han bruge i præstegerningen.

FOTO: HEINER LÜTZEN ANK

Præster med ny uddannelse på vej: Det er

Flere og flere studerende på Pastoralseminariet har taget særuddannelsen § 1a. I efteråret 2024 besøgte Kirke.dk Pastoralseminariet i Aarhus for at tale med et par af dem

Heiner Lützen Ank ank@kirke.dk

Da de sidder til gudstjeneste i Sankt Markus Kirke sammen med deres medstuderende på Pastoralseminariet i Aarhus, er det ikke til at se, at Ellen Refsgaard Jensen og Thomas Thiim Christensen tilhører en ganske særlig gruppe. Heller ikke da de sammen med de øvrige studerende evaluerer gudstjenesten, skiller de sig ud. Men ikke desto mindre tilhører de to en særlig gruppe, der langsomt, men sikkert vokser og derfor fylder mere

og mere både på Pastoralseminariet og i folkekirken.

De har nemlig begge gennemført den såkaldte § 1a-uddannelse i teologi, der gør det muligt for personer med en kandidatuddannelse at tage en særligt tilrettelagt teologisk uddannelse og dermed blive præst i folkekirken.

Et tilbud, der har eksisteret siden 2021, og som har ført til, at hele 9 af de 37 studerende på efterårsholdet 2024 på Pastoralseminariet i Aarhus havde en § 1a-uddannelse.

Menighedsrådene kan altså fremover i voksende grad vælge en præst, der har “noget andet” at byde ind med end de ordinære teologiske kandidater.

Men hvad er dette “andet,” som § 1a’ere har med sig? På kort formel: En anden akademisk uddannelse kombineret med livs- og erhvervserfaring, mener Ellen Refsgaard Jensen, hvis forældre begge er præster.

Selv blev hun i første omgang uddannet sygeplejerske og har desuden en kandidatgrad i sygepleje med speciale i eksistentiel og åndelig omsorg. Ud over ansættelser som almindelig sygeplejerske har hun arbejdet med undervisning, ledelse

og udviklingsarbejde, og netop summen af dette giver hende “noget andet”.

“I undervisningen i sjælesorg synes jeg i grunden ikke, at jeg endnu har hørt særlig meget, jeg ikke kender som sygeplejerske. Jeg kan ofte trække et billede frem af en patient, en pårørende eller en, der har været gennem et svært sygdomsforløb.”

“Det er bare for at sige, at der er noget, man ikke umiddelbart kan studere sig til. Så når man kommer med noget andet, er det bestemt ikke irrelevant,” siger Ellen Refsgaard Jensen, der desuden i 12 år har været menighedsrådsmedlem.

Thomas Thiim Christensen, der har en kandidatgrad i religionsvidenskab med sidefag i filosofi, nikker. Vi sidder i Pastoralseminariets bibliotek, der er fyldt med teoretisk viden om, hvordan verden hænger sammen. For Thomas Thiim Christensen er pointen imidlertid den, at han og de øvrige § 1a’ere har en praktisk livserfaring at byde ind med.

”I min studietid var jeg glødende ateist og sikker på, at jeg skulle være gymnasielærer. Men da jeg skrev speciale og samtidig fik mit første barn, fik jeg en form for eksistens-

I undervisningen i sjælesorg synes jeg i grunden ikke, at jeg endnu har hørt særlig meget, jeg ikke kender som sygeplejerske.

ELLEN REFSGAARD JENSEN

krise. Jeg fandt ud af, at jeg ikke skulle være gymnasielærer. Det gav alligevel ikke mening for mig.”

“Derfor arbejdede jeg efterfølgende med alt muligt andet. Jeg har blandt andet været kunde- og personalekonsulent for et vikarbureau og kirkesanger, kordegn og kirkeog kulturmedarbejder.”

“Da § 1a-loven kom, og min tro samtidig havde ændret sig på grund af nogle af de oplevelser, jeg havde fået, spurgte min kone, om det ikke var noget for mig.

Det fik det hele til at falde på plads. Sådan helt pladask.”

Med andre ord er de uventede sving og afstikkere, Thomas Thiim Christensens liv har taget, det fundament, han vil bygge sin præstegerning på.

“Som præst vil jeg kunne bidrage med erfaringerne fra de oplevelser, jeg har haft, ligesom jeg naturligvis også har en fundamental religionsog filosofiforståelse gennem min uddannelse.”

“Jeg vil altså kunne bidrage med en forståelse for de mennesker, der ser sig selv som ateister. Min største drøm er at altså at kunne bygge bro mellem troende og ikke-troende. Folk tror tit, de skal tro så meget, for at tro. Det kan hæmme troen.”

Det er ikke os mod teologerne

Det gav mig.” efterfølgenhar pervikarbureau kirketro grund havde det ikke på uventede Thiim det funpræstebidrage oplevelser, naturligvis religionsmin med mennesker, der største bygge bro ikke-troende. meget, for troen.”

Ellen Refsgaard Jensen og Thomas Thiim Christensen ved det godt selv: Nogle vil spørge, hvad det er, menighedsråd, gudstjenestedeltagere og sognebørn må undvære, når de får en præst, der “blot” har brugt mellem to et halvt og tre år på en uddannelse, som andre er seks år om at gennemføre?

“Vi skal være ærlige og stå ved, at vi ikke har været igennem hebraisk og Det Gamle Testamente. Det mangler vi. Selv har jeg haft de fag, men det er en tilfældighed,” siger Thomas Thiim Christensen.

“Det er nok ud fra en betragtning om, at det er noget af det, der er mindst brug for. Jeg har talt med flere præster og fortalt dem, at vi ikke har haft hebraisk. De har alle bekræftet mig i, at det ikke er den hebraiske grundtekst, man oftest slår op i.”

Der er altså tale om et kompromis, som både de studerende og de menigheder, der i fremtiden skal have glæde af deres pastorale evner, må acceptere, mener Thomas Thiim Christensen.

“Man skal som § 1a’er være klar over, at man skal arbejde ekstra med for eksempel Det Gamle Testamente eller andet, så man kan dykke ned i det og også bruge det.”

Ellen Refsgaard Jensen tilføjer. “Jeg har tiltro til, at dem, der har strikket uddannelsen sammen, har tænkt, at det, vi skal igennem, er det væsentlige for at kunne fungere som præst.”

“Hertil kommer, at videnskabsteori, metode og specialeskrivning, det har vi været igennem på andre studier. Så det er ikke fremmed for os.”

“Det, vi får her, er jo egentlig et kørekort. Vi skal alle, både § 1a’ere og de ordinære studerende, først ud og lære at være præster bagefter. Vi skal, som det hedder i præsteløftet, hele tiden danne og dueliggøre os. Så det er jo en kontinuerlig proces.”

Derfor mener Ellen Refsgaard Jensen også, at den kombination, hun og de andre § 1a’ere har, passer godt ind i præstevirkeligheden.

“Meget af det handler om nærvær og relation og er ikke kun et spørgsmål om, hvad jeg har studeret og kan videreformidle. Og der, hvor jeg faktisk mangler noget faglig viden, håber jeg, at jeg alligevel er så akademisk skolet, at det kan jeg, i tilstrækkelig grad, formå at tilegne mig.”

”Jeg synes, jeg har fået en god teologisk og praktisk værktøjskasse, hvor jeg har mange forskellige redskaber at gøre brug af. Så jeg synes

faktisk, jeg har en del med mig. Både teologisk, men også noget andet.”

”Så jeg synes faktisk, jeg har en del med mig. Både teologisk, men også noget andet.”

Thomas Thiim Christensen bor i Trekantsområdet og er far til to børn. I årenes løb har han både personligt og jobmæssigt flyttet sig langt og var på sin vis nået til et punkt, hvor det hele havde fundet et godt leje.

Ellen Refsgaard Jensen har forladt et sygeplejefag, hun har studeret og har stor erfaring indenfor. Hendes jobmæssige fremtid ville aldrig være i fare. Hun er bosat på Fyn og er mor til to skolesøgende børn. Alligevel har de begge valgt at bryde op og bruge de op til 100.000 kroner, uddannelsen koster, jævnligt tage turen til Aarhus for at deltage i undervisningen og sideløbende haft et job og en familie at passe. “Vi har alle kæmpet for at nå hertil,” siger Thomas Thiim Christensen og understreger endnu engang, at der ikke er en konkurrence mellem § 1a’erne og de ordinære studerende. Det er ikke dem mod os, men to forskellige måder at nå frem til præstegerningen.

Frokostpausen og samtalen i bib-

2 Ellen Refsgaard Jensen (stående i midten) er datter af to præster. I første omgang ville hun ikke være præst og blev derfor sygeplejerske. Men hun ombestemte sig og tog en § 1auddannelse.

Da § 1aloven kom, og min tro samtidig havde ændret sig [...] spurgte min kone, om det ikke var noget for mig. Det fik det hele til at falde på plads. Sådan helt pladask.

lioteket er slut. Ellen Refsgaard Jensen og Thomas Thiim Christensen går tilbage til undervisningslokalet og sætter sig sammen med de andre studerende på Pastoralseminariet i Aarhus.

På den ene side er de noget særligt, § 1a’ere. På den anden side er de blot to ud af 37 personer, der alle deler en fælles drøm: At blive præst i den danske folkekirke. På hver sin måde. Med hver sin erfaring.

Efterfølgende er Ellen Refsgaard Jensen blevet sognepræst i Tornbjerg Sogn i Odense, og Thomas Thiim Christensen er blevet sognepræst i Sengeløse mellem Roskilde og Høje Taastrup. J

THOMAS THIIM CHRISTENSEN Læs mere

Der bliver flere og flere særuddannede præster i folkekirken. Fra 2019 til 2024 er der således 40 personer, der har fået en såkaldt § 2-uddannelse. Læs historien på www.kirke.dk/rekordtal

Midt i præstemanglen: Anna udlever præstedrømmen på landet

For et år siden drømte Anna Andersen om at kunne se horisonten, mærke naturen og være en del af et lokalt fællesskab som præst på landet. Det har hun alt sammen fået som præst i fynske Rynkeby

Heiner Lützen Ank ank@kirke.dk

Det sker, at drømme går i opfyldelse. Helt konkret. Da Kirke.dk talte med Anna Andersen i marts 2024, var hendes drøm at blive præst på landet. Et sted, hvor vintergækker, krokus og erantis blomstrer omkring hende, og hvor horisonten er til at få øje på. Et sted, hvor kirken og præstegården ikke alene ligger midt i landsbyen, men også er en central del af det lokale liv. Et sted, hvor alle ved, hvem præsten er.

”Jeg vil altså gerne være et sted, hvor man har et overblik over, hvem det er, man er sammen med,” som Anna Andersen formulerede drømmen, da hun i marts 2024 gik på Pastoralseminariet i København. Et år senere, i marts 2025, tager

Anna Andersen imod midt i drømmen. For hun er nemlig blevet præst i Rynkeby og Revninge sogne på Østfyn. To sogne, hvor der til sammen bor 1700 mennesker.

Udenfor, i den parklignende have, er forårsblomsterne sprunget ud. Indenfor i den store præstegård i Rynkeby er møblerne spredt ud i de mange rum, så det hele ikke virker for bart. Anna Andersen har boet her siden den 1. januar 2025, og netop nu er en tidligere beboer fra hendes kollektiv i København på besøg for at få ro til at skrive sit speciale.

”Det er præcis sådan et sted, jeg har drømt om at være præst. To

landsbyer, der virkelig er landsbyer i et smukt område, som jeg ikke kender, og hvor jeg kan starte mit eget liv.”

Det, Anna Andersen ønskede, var at være præst et sted, hvor man ved, hvem præsten er. Og selvom Anna Andersen kun har været præst i Rynkeby og Revninge sogne i et par måneder, føler hun sig i den grad velkommen.

”Stillingen har været vakant i et stykke tid og har været genopslået. Så de har manglet en præst her. Derfor er de også glade for, at jeg er kommet. Det gør det også meget taknemmeligt at starte her.”

”Der er ere, der har sagt, at det er dejligt, at der er lys i vinduerne

Det er utrolig taknemmeligt at komme et sted som her. Der bliver virkelig sat pris på ens arbejde.

ANNA ANDERSEN, SOGNEPRÆST

på præstegården. Det er en lille ting, men det gør en forskel et sted som her, også for dem, der ikke bruger kirken så meget. Jeg ved ikke helt hvorfor, det er sådan, men for nogen hører det sig måske til, at der er en præst i en landsby. Det er måske en form for tryghed.”

Anna Andersen håber dog på, at hun med tiden bliver mere end blot den, der sørger for lys i præstegården.

”Jeg vil gerne være synlig, og jeg bruger meget tid på det. Det er klart, at det tager tid at lære folk, historien og mentaliteten at kende, men jeg vil gerne være præsten, og det håber jeg også, folk kan mærke allerede.”

Da Anna Andersen i 2024 forestillede sig at være præst i en mangelsituation, var det med blandede følelser.

”Det er da dejligt at tænke på de muligheder, det giver. Men det er også lidt bekymrende, at man måske kommer til et sted, hvor der mangler kolleger ved de andre kirker.”

I dag, hvor hun er med til at udbedre manglen, siger hun:

Et år senere, i

”Det er utrolig taknemmeligt at komme et sted som her. Der bliver virkelig sat pris på ens arbejde. Men det kan naturligvis være, man har børn, der går i skole, eller har en partner, der har et arbejde, der ikke kan yttes. Men det kan da lade sig gøre også et sted som her.”

For et år siden boede Anna Andersen i kollektiv i København og gik på Pastoralseminariet i Vartov, og nu er hun så sognepræst i Rynkeby og Revninge. Der er også kommet en kæreste til, som dog ikke bor i embedsboligen, da han er præst et andet sted på Fyn. Et vildt år, kalder hun det selv. Anna Andersen går rundt i præstegårdshaven, hvor de vintergækker, krokus og erantis, hun drømte om, pibler frem overalt. Hun peger på højen bagerst i haven.

”Der er en sten med navnene på alle dem, der har været præst her før. Forhåbentlig går der lang tid, inden mit navn skal op på en sten.” J

2 Der bor 1700 mennesker i Rynkeby og Revninge sogne på Østfyn, hvor Anna Andersen har været præst siden 1. januar 2025. Det var netop sådan et sted, hun drømte om at blive præst.

FOTO: HEINER LÜTZEN ANK

Læs mere Det var i marts 2024, Kirke.dk første gang talte med Anna Andersen. Dengang gik hun stadig på Pastoralseminariet. Læs interviewet med hende på www.kirke.dk/paalandet

TROR DU PÅ BIG BANG ELLER

PÅ SKABELSESBERETNINGEN? BERETNINGEN?

Kristeligt Dagblad

Naturvidenskab vs. kristendom?

En sejlivet myte siger, at naturvidenskab og kristendom udelukker hinanden, og at man må vælge mellem de to forståelser af verden.

Atomfysiker og forfatter Jens Olaf Pepke Pedersen er uenig og viser i Fra lys til liv, hvordan man meningsfuldt kan leve med begge forklaringsmodeller – og hvordan viden og tro beriger hinanden.

EKSISTENSEN PÅ HIMMELSKE DAGE 2025

Mød og hør et bredt udvalg af Eksistensens forfattere og køb deres bøger, når vi indtager

Mulighedernes Marked på Himmelske Dage 2025 i Silkeborg.

LÆS MERE PÅ www.eksistensen.dk/himmelske-dage ELLER SCAN:

Jens Olaf Pepke Pedersen

NYHED

Solgte præsteboligen for at få ansøgere.

Nu har de købt en ny – af samme grund

Pia Sørensen Skov var for nogle år siden med til at sælge præstegården, fordi præsterne ikke ville bo i embedsboligen. Nu har hun købt en ny for at få ansøgere til en genopslået præstestilling

Heiner Lützen Ank ank@kirke.dk

Tiltrækker eller skræmmer det ansøgere, at der er knyttet embedsbolig til en præstestilling? Et spørgsmål, det ikke er let at svare på, hvad et kig i “Betænkning fra Udvalget om præstemangel,” (2018) med al tydelighed afslører. Her kan man nemlig læse:

“Ifølge denne opfattelse [at embedsboligen er en belastning] vil præster være tilbøjelige til ikke at søge stillinger med boligpligt, eller i givet fald søge om ophævelse eller dispensation fra boligpligten,” samtidig med at man få sætninger senere kan læse:

“Der kan også argumenteres for, at tjenesteboligen er et aktiv i de egne af landet, hvor det må forventes at være svært for præsten at sælge en privat bolig, hvis vedkommende på et tidspunkt skulle ønske at skifte stilling.”

Denne “på den ene side, på den anden side”-holdning kender Pia Sørensen Skov, menighedsrådsformand i Jernved-Hjortlund-Gredstedbro mellem Ribe og Esbjerg, godt.

I begyndelsen af 2010’erne var hun med til at sælge en embedsbolig, da ansøgerne til den ene af pastoratets to præstestillinger foretrak en stilling uden embedsbolig. Men da hun i efteråret 2024 slog den samme stilling op og ingen ansøgninger fik, blev det tydeligt for hende og resten af menighedsrådet, at pendulet var svinget over i den anden yderposition.

“At vi slet ingen ansøgninger fik, overraskede mig virkelig. Det havde jeg aldrig prøvet før.”

På en efterfølgende matchdag på Pastoralseminariet i Aarhus blev det tydeligt, hvad problemet var.

“Vi talte med omkring 30 studerende, og langt de fleste af dem pegede på, at hvis de skulle søge stilling hos os, skulle der være en embedsbolig.”

“De fortalte, at når de bliver fær-

diguddannede, har de ikke så mange penge på kontoen, og at det derfor kan være skræmmende at blive tvunget til at købe en bolig i vores område uden at vide, om det var en stilling, man ville have i længere tid.”

Dermed var beslutningen sådan set allerede truffet, fortsætter Pia Sørensen Skov.

“Vi fik lov til at ophæve bestemmelsen om, at vi havde en præstestilling uden embedsbolig.”

“Det skulle være i Gredstedbro, den største by i sognet. Det er let at komme dertil med toget. Der er skole op til 9. klasse, vuggestue, børnehave og indkøbsmuligheder. Desuden er der gode forbindelser til større byer, hvis en ægtefælle skal have et job.”

Valget faldt på en 220 kvadratmeter stor bolig med seks værelser og udsigt til Kongeåen.

“Den er nem at lave om til embedsbolig, da den ene ende af huset naturligt kan blive kontorområde, mens resten kan være den private del. Vi har haft arkitekt med fra begyndelsen, da opgaven er for stor til, at det er noget, vi selv kan klare.”

Men er det en fordel at kunne tilbyde en embedsbolig?

“Jeg kan godt forstå de studerende. Tænk sig, hvis man bliver tvunget til at købe noget i et om-

At vi slet ingen ansøgninger fik, overraskede mig virkelig. Det havde jeg aldrig prøvet.

PIA SØRENSEN SKOV, MENIGHEDSRÅDSFORMAND I JERNVEDHJORTLUNDGREDSTEDBRO

2 Pia Sørensen Skov håber, at en ny præst og en eventuel ny præstefamilie vil blive en del af lokalmiljøet i Jernved-Hjortlund-Gredstedbro. Derfor har menighedsrådet købt en embedsbolig med udsigt til Kongeåen og et særligt ”Diplomtræ” i den store have. FOTO: KÅRE GADE

råde, og så finder ud af efter et halvt år, at det slet ikke er mig, og så har man måske endda købt en bolig. Det er man fri for ved en embedsbolig,” siger Pia Sørensen Skov og tilføjer, at embedsboligen kan glæde flere end præsten og en eventuel præstefamilie.

“Det vil betyde meget, at det er en præst, og måske endda en præst med familie, der bliver en del af lokalmiljøet. De sidste par præster har ikke boet i området, så det er ikke en, du møder i børnehaven, Brugsen, skolen eller andre steder.”

Hvis alt går vel, kan den nye sognepræst i Jernved-Hjortlund-Gredstedbro og en eventuel præstefamilie flytte ind i en nyrenoveret embedsbolig den 1. august 2025.

“Jeg tror, det med embedsboligen er udslagsgivende. At der derfor er nogen, der vil give det en chance, så vi ikke igen bare får en præst, der bor 20 kilometer herfra, og som blot kommer de gange om ugen, vedkommende skal.” J

Læs mere

I Balle ved Silkeborg er der ingen embedsboliger i sognet, og det fungerer fint, mener menighedsrådsformanden. Læs mere på www.kirke.dk/fintuden

Respektfuld landskabsarkitektur ved Holmstrup Kirke

Holmstrup Kirke er en stor treskibet landsbykirke fra 1490 opført i flere etaper. Kirken fungerer som sognekirke, men har også været valfartskirke, hvor besøgende søgte mod den hellige Sct. Sørens kilde syd for kirkegården.

AART har udført landskabs- og arkitektopgaven for menighedsrådet som omfatter en udviklingsplan med regulering af terræn, etablering af nye rampeanlæg i chaussésten og granitbordurer samt et nyt lapidarium, som kan fungere som landsbyens grønne mødested. Anlægget er tilpasset kirkens oprindelige materialesammenhæng og skaber et imødekommende ankomstforløb fra kirkegårdens østlige indgang.

Der er tale om en respektfuld forbedring af kirkens adgangsforhold og opholdskvalitet, hvor det naturlige terræn styrker stedets æstetiske kvalitet. Da kirken ligger på en stejlt skrånende bakke, er der indpasset et snoet stiforløb med smukke udsigtspunkter som inviterer til ophold og refleksion over livet.

For nærmere info kontakte

Jacques Duelund Mortensen Faglig leder AART Byrum & Landskab jdm@aart.dk / +45 25 16 22 71 / www.aart.dk

De bedste tekniske løsninger til kirken

Særuddannede præster ordineres på stribe i Aalborg

10 nye præster blev ordineret i Aalborg Domkirke i slutningen af januar. Et flertal af de nye præster har taget særuddannelsen for akademikere uden teologisk baggrund

Viktor Dylander dylander@kirke.dk

Islutningen af januar kunne man i Aalborg fejre en milepæl, idet hele 10 personer blev ordineret som præster.

Det er et antal, det normalt tager et helt år at nå, men takket være den særlige tillægsuddannelse for akademikere uden teologisk baggrund, § 1a, lykkedes det altså på en gang. Således havde seks ud af de 10 ordinanter gennemført § 1a-uddannelsen.

En af dem er Maria Kjær Hanefelt Dinesen, som har valgt at skifte karriere. Hun er uddannet i kommuni-

kation fra Aalborg Universitet og har tidligere arbejdet med trafiksikkerhedskampagner, herunder i Vejdirektoratet, men skifter nu til et job som sognepræst i Ferslev-Dall-Volsted sogne i Aalborg Stift.

”Det er en kæmpestor glæde, at jeg er kommet hertil,” sagde en spændt Maria Kjær Hanefelt Dinesen forud for ordinationen.

”Vi har kløet på med at få nye præster ansat over de seneste måneder. Vi kunne ikke have løst store dele af præstemanglen i Aalborg Stift uden den særuddannelse,” lød det fra Thomas Reinholdt Rasmussen, biskop over Aalborg Stift, i forbindelse med ordinationen.

En af årsagerne til, at flere har valgt at blive præst via særordningen, kan være det særlige kursusforløb ”Teologi for voksne”, som Aalborg Stift tilbyder.

”Hvert år begynder omkring 170 interesserede på det forløb. De får føling med både stiftet og faget teologi, og nogle af dem får smag for præstelivet,” tilføjer Thomas Reinholdt Rasmussen.

Det gælder også Vibeke Aarkrogh, der er uddannet organist. Hun har benyttet en anden særordning, den såkaldte § 2, der giver ikke-akademikere med særlige forudsætninger mulighed for at blive præster. §

2-forløb er et personligt tilrettelagt forløb betalt af stiftet, mens § 1a-forløbet er selvbetalt.

”Det er et stort privilegium, at jeg har fået denne mulighed, som jeg er meget taknemmelig for. Det er en guldrandet mulighed,” tilføjede Vibeke Aarkrogh.

Vibeke Aarkrogh, Maria Kjær Hanefelt Dinesen og de øvrige nye præster skal nu ud til menigheder i Sydthy, Mors, Vendsyssel og omkring Aalborg.

Selvom de fleste af dem er ældre end de traditionelt nyuddannede præster, ser Thomas Reinholdt Rasmussen ingen udfordringer i det.

”Det er kun positivt, at vi også har diversitet i alder. Det er klart, at den her gruppe typisk er ældre end den klassiske nyansatte præst, men det er ikke noget, de lokale menighedsråd tillægger negativ betydning, når de ansætter.”

“Tværtimod kommer de med en livserfaring og erfaring fra andre dele af arbejdsmarkedet, som er værdifuld, og vi skal hele tiden sørge for, at der uddannes nok til at tage over, også om 15, 20 og 25 år,” betoner han.

Med de seks nye ordinander er Aalborg Stift nu det stift i landet med flest § 1a-præster ansat.

2 ”Det er stort privilegium, at jeg har fået denne mulighed, som jeg er meget taknemmelig for,” fortæller organist

Vibeke

Aarkrogh (nr. tre fra højre), der her ses ved ordinationen i Aalborg Domkirke.

FOTO: LARS HORN/BAGHUSET

Det er virkelig glædeligt, at Aalborg Stift nyder godt af § 1a-uddannelsen.

PERNILLE VIGSØ BAGGE, FORMAND FOR PRÆSTEFORENINGEN

Præsteforeningens formand, Pernille Vigsø Bagge, glæder sig over udviklingen.

”Det er virkelig glædeligt, at Aalborg Stift nyder godt af § 1a-uddannelsen. Vi glæder os over, at den er kommet til at fungere, også på en måde så de nyuddannede søger præsteembeder andre steder end i Aarhus og København,” siger hun – og tilføjer så mere politisk:

”Vi vil stadig gerne have uddannelsen evalueret her efter fem år i stedet for først efter 10 år, som der er lagt op til, så det sikres, at uddannelsen fungerer optimalt.”

Inge Kjær Andersen, næstformand for Landsforeningen af Menighedsråd, er enig:

”Det kunne være en rigtig god idé med en evaluering efter fem år. Det er min forståelse, at nogle har fået tilbud om at tage § 1a-uddannelsen delvist digitalt, mens andre fremover ikke kan. Det er vigtigt at kunne bevare den fleksibilitet.” J

Læs mere

Kirkeminister Morten Dahlin (V) kalder særuddannede præster for et tveægget sværd. Læs interviewet med ham på www.kirke.dk/tveaegget

Linjen arkitekter har vi mere end 30 års erfaring med kirkeopgaver, der omfatter kirkerestaurering, belysning, inventar, orgeler, varmeanlæg, graverhuse, sognehuse og præsteboliger.

Vi tilbyder gerne et uforpligtende møde med drøftelser af jeres ideer og tanker.

Selskabet for Kirkelig Kunst har siden 1950’erne boet i Frederiksholms Kanal i København.

Selskabet har fået ny hjemmeside: www.kirkeligkunst.dk

SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST

ALLEGADE 45 - 8700 HORSENS - Tlf. 75 62 64 55 - INFO@LINJEN.DK - WWW.LINJEN.DK

VESTER STRANDSBJERG 4A • 9650 RINGKØBING

TLF. 97 32 21 00 E-MAIL: NBTEGNESTUEN@NBTEGNESTUEN.DK

Hos NB Tegnestuen arbejder vi med kirker og kirkerelaterede bygninger, fredede og bevaringsværdige ejendomme.

Vores tilgang er præget af respekt for det oprindelige håndværk og en forståelse for stedets historie og kulturarv.

Gennem brug af traditionelle materialer og byggeteknikker forsøger vi at bevare bygningers og konstruktioners særlige karakter, samtidig med at skabe funktionelle, tidssvarende løsninger, der imødekommer nutidens behov.

Vi forener historisk arkitektur med moderne anvendelse og sikrer, at fortiden lever videre, både i form og funktion.

Kontakt os for en dialog om jeres projekt – vi hjælper jer med at føre historien videre . . .

Hos

| Kirke.dk

Maria var akademiker i regionen, og Vibeke var orgelunderviser: Nu er de med til at løse præstemanglen

Maria Kjær Hanefeldt

Dinesen og Vibeke

Aarkrogh var en del af en større gruppe præster, der blev ordineret i Aalborg Domkirke i slutningen af januar. Ordinationen var den første, hvor ertallet ikke har en kandidatuddannelse i teologi

Viktor Dylander dylander@kirke.dk

Maria Kjær Hanefeldt Dinesen var til bispeeksamen en mandag, og om fredagen blev hun ordineret i Aalborg Domkirke. Derimellem skulle hun forholde sig til en ytning til Ferslev, syd for Aalborg, hvor hun var blevet ansat som sognepræst i FerslevDall-Volsted sogne. Sådan var virkeligheden for Maria Kjær Hanefeldt Dinesen, 54 år, den sidste uge i januar.

Et år tidligere var Maria Kjær Hanefeldt Dinesens liv et helt andet. Hun var som kommunikationsuddannet ansat i Region Nordjylland i en sekretariatsfunktion på sundhedsområdet. Men hun gik og overvejede sin fremtid.

Det er helt klart en ny identitet at blive præst. Og hvis jeg kan være med til at løse præstemanglen i nogle år, så er det kun godt.

VIBEKE AARKROGH, NYUDDANNET PRÆST

”Jeg har været rigtig glad for mine tidligere jobs, men jeg havde de senere år en voksende følelse af, at jeg gerne ville arbejde tættere på mennesker. Derfor begyndte jeg at overveje at tage en kandidatuddannelse i teologi.”

At hive seks år ud af kalenderen for at tage en helt ny kandidatuddannelse med mand og tre børn var dog en lidt for stor mundfuld.

”Men da § 1a-forløbet blev introduceret, tænkte jeg, at ’her er endelig noget, der passer til mig og min livssituation’.”

Hun søgte ind på forløbet som en af de første overhovedet. At hun kom ind, beskriver hun som held.

”Jeg var en af de heldige, der kom ind. Flere hundrede havde jo søgt, k jeg at vide. Jeg tænker, de valgte mig, fordi min kommunikationsuddannelse spiller rigtig godt sammen med teologifaget og præstegerningen,” siger Maria Kjær Hanefeldt Dinesen.

Jeg har en stor ydmyghed og taknemmelighed over for menigheden, der har kaldet mig som præst.

MARIA KJÆR HANEFELDT DINESEN, SOGNEPRÆST I FERSLEVDALL-VOLSTED SOGNE

”Jeg gik i klasse sammen med de andre § 1a-studerende. Der var omkring 35 på min årgang.”

Undervejs gik hun også på hold med de ’almindelige’ teologistuderende.

Hun er ik-

år arbejdede hun deltid ved siden af. ”Min familie og jeg har skullet tænke over det økonomiske, for det er en selvbetalt uddannelse. Så jeg lagde en plan med min bedre halvdel, så det kunne løbe rundt økonomisk. Det tog tre år at gennemføre. Dere er skulle jeg gå et halvt år på Pastoralseminariet i Aarhus.”

ke bekymret for, at hendes utraditionelle vej til præsteembedet vil få hendes nye kolleger med en kandidatuddannelse i teologi til at se ned på hende.

”Jeg har ikke været bekymret for det. Men det er klart, at folk kan have forskellige holdninger. Jeg har dog kun mødt imødekommenhed og interesse på min vej.”

Hun havde dog også betænkeligheder ved at skifte spor i en moden alder. Hun gennemførte § 1a-forløbet på Aarhus Universitet. Det tog tre år. De to første

Maria Kjær Hanefeldt Dinesen og de øvrige præster, hun blev ordineret sammen med, skulle alle ud til menigheder i Sydthy, Mors, Vendsyssel og omkring Aalborg. Selvom de este af dem er ældre end de traditionelt nyuddannede præster, ser Thomas Reinholdt Rasmussen, biskop over Aalborg Sti , ingen udfordringer i det.

”Det er klart, at den gruppe typisk er i omegnen af 50 år og dermed væsentligt ældre end den klassiske nyansatte præst. Men det er ikke noget, de lokale menighedsråd tillægger den store betydning, når de ansætter,” forklarer han.

Ved siden af sit job har Maria Kjær Hanefeldt Dinesen gennem en længere årrække malet og indimellem solgt egne malerier.

”Jeg har altid tegnet og malet. Min far [Esben Hanefeldt Kristensen] er også billedkunstner. Men det er en fritidsbeskæ igelse for mig. Kunsten spiller en stor rolle for teologien. Om jeg skal prædike over min egen kunst, er måske lidt for tidligt at sige endnu,” siger hun med et grin.

”Jeg har en stor ydmyghed og taknemmelighed over for menigheden, der har kaldet mig som præst.”

”Men jeg skylder også en tak til

1 Vibeke Aarkrogh (i midten) efter ordinationen i Aalborg Domkirke den 30. januar 2025. Hun er en del af en voksende gruppe af særuddannede præster, der bliver ordineret.

FOTO: LARS HORN/BAGHUSET

økonomiuddanmed min løbe år at jeg gå Pastoralseminariet i Dinesen og ordineud til VendSelvom de trapræster, ser Rasmussen, biudtypisk dermed væklassiske nyikke notillægde anMaria genårrække malet malerier. malet. Min Kristensen] er er en Kunteologimin tidligt med et og takmenigheden, præst.” tak til

Kirkeministeriet og biskoppen i Aalborg for at have givet mig mit ansættelsesbrev, bispeeksamen og ordination.”

Maria Kjær Hanefeldt Dinesen var ikke den eneste, der blev ordineret i Aalborg Domkirke i slutningen af januar. Det samme gjorde Vibeke Aarkrogh. Vibeke Aarkrogh er 62 år og har været i folkekirken ”hele livet” –men som organist og orgelunderviser. Drømmen om at blive præst har dog altid ligget og ulmet i hendes sind.

”Mit udgangspunkt er, at jeg har været i folkekirken i hele livet. Jeg er uddannet organist og har været lærer på Vestervig Kirkemusikskole. Da jeg gik i gymnasiet, overvejede jeg, om jeg skulle læse teologi, men sådan blev det ikke, og jeg søgte ind på konservatoriet i stedet for.”

”Men jeg har altid været nysgerrig på præstegerningen.”

I midten af 2010’erne begyndte hun at gå til Teologi for Lægfolk og læse enkeltfag på universitetet.

”Jeg søgte også ind på universitetets bacheloruddannelse i 2014, men så kom fremdriftsreformen, og jeg kunne ikke magte både at have et deltidsjob og at skulle haste igennem studiet.”

I2022 kontaktede Vibeke Aarkrogh biskoppen i Aalborg og udtrykte interesse for et såkaldt § 2-forløb.

”Jeg kunne ikke gå ind under § 1a, da jeg har en diplomuddannelse og ikke en kandidatuddannelse.”

Det fik hun lov til.

”På § 2-forløbet blev jeg undervist personligt sammen med tre andre af Henning Kjær Thomsen [tidligere rektor for Pastoralseminariet i Aarhus]. Forløbet betalte stiftet for.”

§ 2-ordningen er en undtagelsesmulighed i loven, som giver ikke-teologer mulighed for at blive præst. Forudsætningen er, at ansøgeren består en teologisk prøve, som fastsættes af kirkeministeren efter biskoppens indstilling.

”I § 2-forløbet blev vi undervist i alt, hvad vi kunne komme ud for i en præstestilling. Og jeg har selvfølgelig også været i praktik på Pastoralseminariet,” siger Vibeke Aarkrogh, der understreger sin taknemmelighed over for stiftet for at få, hvad hun selv kalder en ”guldrandet mulighed”.

”Efter ordinationen kom jeg til Mors i en deltidsstilling, for jeg havde stadig en 30-procents underviserstilling på kirkemusikskolen.”

Men orgelunderviserkasketten vil hun lægge fra sig i sit præstevirke.

”Jeg er meget bevidst om, at jeg nu er præst og skal samarbejde med organisten på lige fod med alle andre præster.”

”Det er helt klart en ny identitet at blive præst. Og hvis jeg kan være med til at løse præstemanglen i nogle år, så er det kun godt.” J

Læs mere

Mange særuddannede præster finder i disse år vej til folkekirken. Men det er sket før. Læs mere på www.kirke.dk/ikkefoerstegang

Vor Frelsers Kirke har værnet om kirkens mure, orgel og andet kostbart inventar ved at montere forsatsvinduer fra Alu Design. Vel at mærke uden at skæmme arkitekturen. Problemer med fugt, kondens, træk og kuldenedfald er forsvundet.

Vor Frelsers Kirke har værnet om kirkens mure, orgel og andet kostbart inventar ved at montere forsatsvinduer fra Alu Design. Vel at mærke uden at skæmme arkitekturen. Problemer med fugt, kondens, træk og kuldenedfald er forsvundet.

Tlf. 36 41 14 66

En forsatsløsning der kan mærkes – ikke ses www.aludesign.dk

En forsatsløsning der kan mærkes – ikke ses

Tlf. 36 41 14 66

www.aludesign.dk

Til glæde for både kirkegængere og personale har Garnisonskirken, med en forsatsløsning fra Alu Design, fået et væsentligt forbedret indeklima og et reduceret støjniveau fra gaden. Energiforbruget og varmeregningen er faldet markant og problemer med træk og kuldenedfald er forsvundet.

En forsatsløsning der kan mærkes – ikke ses

Tlf. 36 41 14 66

www.aludesign.dk

Her er manglen på præster størst

Viktor Dylander

dylander@kirke.dk

Hvor i landet er det sværest for menighedsrådene at få en ny præst? Og hvordan vil præstemanglen udvikle sig de kommende år? Gra kkerne her på siden viser, hvilke sti er, der o est må slå ledige præstestillinger op ere gange. De viser også, at en stor årgang præster er på vej på pension, mens der uddannes færre præster.

Stadigt flere præstestillinger bliver genopslået

De 10 stifter i Danmark

Udover de 10 stifter i Danmark

udgør Grønland og Færøerne to selvstændige stifter

Aalborg Stift 20 pct. genopslag *

Landstifter må oftest genopslå præstestillinger

Så mange procent af stillingsopslagene i stifterne var genopslag fra 2019-2023

Københavns Stift

Helsingør Stift

Roskilde Stift

Lolland-Falsters Stift

Fyens Stift

Aalborg Stift

Viborg Stift

Aarhus Stift

Ribe Stift

Haderslev

Kilde:

Viborg Stift 17 pct. genopslag

Ribe Stift 19 pct. genopslag

Aarhus Stift 3 pct. genopslag

Haderslev Stift 19 pct. genopslag

* Genopslåede præstestillinger

Fyens Stift 10 pct. genopslag

Efter flere år med få nyuddannede præster, stiger tallet …

Kurven viser udviklingen i antallet af studerende på pastoralseminariet 1995-2024

Helsingør Stift

3 pct. genopslag

Roskilde Stift

8 pct. genopslag

... men samtidig er en stor gruppe præster på vej på pension

Udviklingen fra 1993 -2024

Mange ledige embeder varetages af pensionerede præster

Antal pensionistpræster i stifterne i november 2024

Københavns Stift

Helsingør Stift

Roskilde Stift

Lolland-Falsters Stift

Fyens Stift

Aalborg Stift

Viborg Stift

Aarhus Stift

Ribe Stift

Stift

Kilde: FUV

Københavns Stift

10 pct. genopslag

Lolland-Falsters Stift

33 pct. genopslag

Her betaler menighedsråd selv for at ansætte præster

Der er 1892,8 præsteårsværk i folkekirken, som staten bidrager til, og omkring 100, som folkekirkens fællesfond finansierer fuldt ud. Men et sogn kan derudover få lov til selv finansiere en præstestilling. De udgør cirka 125 årsværk, fortrinsvis i ressourcestærke byområder.

Ribe: 2,91

Fyens: 6,0

Viborg: 6,49

Haderslev: 7,53

Helsingør: 9,54

København: 9,21

Lolland-Falster: 0,74

Opgjort i procent

Aarhus: 29,92

Roskilde: 14,2

Aalborg: 13,46

Lokalfinansierede årsværk i folkekirken i 2022, opgjort i procent pr. stift.

Kilde: Rapport om præstefordelingsmodel 2022-2027

teodannelsen unimed studier konfessiofremtidige mod prætidligere

Præsteuddannelsen bør være mere praksisorienteret

Opdel teologiuddannelsen i en forskningsbaseret universitetsuddannelse med henblik på videre studier af Bibelen og en konfessionel til fremtidige præster med den daglige præstegerning, skriver tidligere § 1a-studerende debat

JBirthe Bridgeman redaktion@kirke.dk

eg udbryder altid, halvt i spøg, når talen falder på præstemanglen, at vi kunne fylde kirken med præster i morgen, hvis man optog alle de mange hundreder, der indtil videre har ansøgt om forhåndsgodkendelse til at gennemføre § 1a-efteruddannelsen. Forestil jer endda, hvor mange kandidater, man kunne få, hvis man gjorde efteruddannelsen gratis. Hvorfor står biskopperne, kirken og staten ikke på spring til at finansiere fuldt optag af alle disse potentielle præster?

Er det begrænsede optag (udover økonomiske og praktiske hensyn) en frygt for, at for mange § 1a-studerende vil udvande cand.theol.-titlen og i sidste ende lede til en ændring i selve teologiuddannelsen?

Det er gentagne gange blevet understreget fra officielt hold, at de særuddannede ikke er dårligere præster. Men samtidig pointeres det, at det er vigtigt at bibeholde den traditionelle teologiuddannelse som den rigtige vej. Her anes en vis ambivalens i forhold til efteruddannelsen, idet man dermed på sin vis anerkender, at de evner, der fordres for at blive en god præst, ikke nødvendigvis er grundlagt i teologiuddannelsen, som den er skruet sammen i dag.

Mange af de nye såkaldte paragraf-præster kommer fra hr, ledelse, psykologi og undervisning. Deres evner vil være en bonus for præstegerningen. Lad os derfor vende den om og spørge, hvorfor de ordinære teologer så ikke skal have fag i kommunikation, ledelse, hr, psykologi og undervisning?

Tanken slog mig mange gange, da jeg studerede teologi, hvad nytten var af at analysere Det Nye Testamentes tekster på originalsproget, når man i sin fremtidige prædiken meget sjældent vil henvise til det græske sprog eller anvende denne viden i præstegerningen. Oldtidssprogene er naturligvis fa-

scinerende i sig selv og historisk vigtige, men spørgsmålet er, om de generelt ikke kun er relevante for dem, der senere bliver forskere? Hånden på hjertet, hvornår gik man sidst i kirke og hørte en eksegese (teologisk disciplin, hvor religiøse tekster fortolkes), der anvendte græsk, hebraisk eller latin? Eller for den sags skyld henviste til kirkehistorien, informerede om dogmernes oprindelse eller dybtgående gik ind i den historiske kontekst på Jesu tid?

Jeg er ikke fortaler for, at man skal kaste hele bibelstudiet ud med badevandet. Men man kan spørge, om den historisk-kritiske viden overhovedet er nødvendig for at videregive budskabet i Bibelen som præst og få flere i kirke?

Nyttige evner som ledelses- og kommunikationskompetencer, samtalemæssige, sjælesørgeriske og didaktiske evner udvikles ikke. Det er egenskaber, der kræver, at man kan relatere til andre, møde mennesker i øjenhøjde og yde omsorg.

Præsternes mere presserende problemer er, hvorledes man kan gøre børnegudstjenesten interessant og vedkommende for de små, uden at de bliver skræmt af de ofte drabelige bibelske historier. Hvordan man løser personaleproblemer, hvis man er daglig leder. Hvordan man skriver en god begravelsestale, så den ikke bliver en fad gennemgang af den afdødes faktuelle oplysninger,

2 Birthe Bridgeman er ikke i tvivl: Det ville være let at gøre noget ved præstemanglen, hvis man lod flere få en særuddannelse. FOTO: KÅRE GADE

Hånden på hjertet, hvornår gik man sidst i kirke og hørte en eksegese, der anvendte græsk, hebraisk eller latin?

BIRTHE BRIDGEMAN, TIDLIGERE § 1ASTUDERENDE

men et levende sidste vidnesbyrd om et menneskes liv. Evnen til virkelig at håndtere disse udfordringer får man ikke synderligt megen hjælp til på det traditionelle teologistudie.

Jeg foreslår, at man opdeler teologiuddannelsen i to spor: En forskningsbaseret universitetsuddannelse med henblik på videre kritisk-historisk baseret studium af Bibelen. Og en konfessionel, seminariebaseret uddannelse rettet mod fremtidige præster, der udover bibelkundskab i langt højere grad retter sig mod den praktiske præstegerning. Det kunne måske også afhjælpe den udbrændthed, som mange præster oplever, få flere kandidater hurtigere ud, forhindre frafald samt sikre, at præster ikke forlader kirken og søger andre erhverv. Det er mit håb, at netop de nye kuld særuddannede vil føre til en udfordring af satte måder, hvorpå ting er blevet gjort de sidste mange hundrede år. Hvis kirken altså tør ændre sin traditionelle hierarkiske struktur og lukke alle de mange mennesker ind, som vil forandre den, måske til det bedre. J

Læs mere

Særuddannelserne skaber masser af debat. Læs for eksempel sognepræst Jacob Bjorholms forsvar for den ordinære kandidatuddannelse som vejen til præstegerningen på www.kirke.dk/troikkenok

Det handler om minder & mennesker

Danske Stenhuggerier er jeres professionelle samarbejdspartner til kreative løsninger til kirkegårde og udvikling af kirkegårdskulturen. Vi står gerne til rådighed for sparring og idéudvikling til fremtidens kirkegårde.

Danske Stenhuggerier er totalleverandør indenfor gravsten, monumenter og tilbehør. Vi har fokus på klima og miljø og tilbyder derfor genbrugsgravsten. Gravsten genanvendes også til skærver, byggemateriale eller andet og har dermed et cirkulært liv.

Malervej 1 8766 Nørre Snede tlf. 70 225 650 danske@stenhuggeri-as.dk www.danske-stenhuggerier.dk

Mit første år som præst: ”Hvor er jeg taknemmelig”

At være ny præst med et års erfaring er et godt sted at være, for der er fortsat meget at lære, og hver dag er der mere jeg forstår og formår, skriver Camilla Valentinussen Hou, som efter et års vikariat er blevet fastansat i Veflinge Sogn klumme

Camilla Valentinussen Hou redaktion@kirke.dk

Den 5. januar 2025 stod jeg i Veflinge Kirkes våbenhus og tænkte, at nu er jeg tilbage, hvor det hele begyndte for næsten et år siden. Den 4. februar 2024 blev jeg nemlig indsat som vikarpræst i Veflinge Pastorat, og knap et år senere stod jeg så over for at skulle indsæt-

tes samme sted igen. Dog denne gang som menighedens faste præst. På mange måder tænkte jeg egentlig, at indsættelse nummer to ville blive en gentagelse af indsættelse nummer et. Den samme kirke, de samme officielle tekster fra Kirkeministeriet og biskoppen, endda samme ramme omkring det hele, da det også var en frostklar dag, jeg blev indsat første gang. Men jeg må erkende, at indsættelsen som pastoratets faste præst blev noget helt andet og meget større.

At blive indsat i en kirke, i en by, i en menighed, i et fællesskab, som man rent faktisk kender godt, er noget ganske særligt. At gå ind i procession side om side med den provst, der nu er blevet en god kollega. At møde begejstrede øjne og store smil fra kirkebænkene og ikke blot kende deres navne, men endda deres historie. At mærke opbakningen og varmen fra menigheden, da provsten trykker min hånd, siger tillykke og lader mig tage roret på kirkeskibet og sætte kursen herfra. Det var stort. Stort var det også at mærke glæden over, at lige præcis hun og netop han var dukket op for at vise deres støtte.

Efter gudstjenesten og de mange

At blive indsat i en kirke, i en by, i en menighed, i et fællesskab, som man rent faktisk kender godt, er noget ganske særligt.

CAMILLA

VALENTINUSSEN

HOU, PRÆST I

VEFLINGE SOGN

håndtryk, kram og hilsner i våbenhuset havde menighedsrådet inviteret på lidt at spise og drikke i konfirmandstuen, akkurat som ved første indsættelse, og dog helt anderledes fra første indsættelse. For også her kunne jeg høre og mærke, at den venlighed og åbenhed, jeg blev mødt med for et år siden, nu var kommet et spadestik dybere og blevet til glædelig anerkendelse – ikke bare af hende den unge københavner, der skulle passe kirken for en stund, men nu af det menneske, der har været deres præst i glæde og sorg gennem hverdage, højtider, årstider, såtider og krisetider.

Efter at have skålet og sludret med menighed og kolleger til hen på eftermiddagen daffede jeg over i præsteboligen med de sidste dråber champagne boblende i den halvtomme flaske og med et stort smil på læben. Som en sæk kartofler faldt jeg ned i sofaen og tænkte: ”Hvor er jeg taknemmelig.” Taknemmelig over, at mit første år som præst har været så fuld af særlige og kærlige møder, og sjove og tænksomme konfirmander. Taknemmelig for et godt kollegaskab i sognet bygget på respekt og samarbejde, og et menighedsråd, der altid er klar på at prøve nye ideer af, som

bakker op om sin kirke, og som altid insisterer på, at vi skal have det hyggeligt, mens vi får noget fra hånden. Taknemmelig for, at jeg er blevet taget åbent og varmt imod, uanset hvilken kasket, jeg har haft på i årets løb; præst, kulturbærer, hundeejer, genbo, badmintonspiller og embedskvinde. Taknemmelig for personale, frivillige, pårørende og beboere på Hospice Fyn, som hver uge bestyrker mig i, at det er kærligheden, der står stærkest, og livet, der lever, selv når vi dør.

Ting er prøvet af, grænser er flyttet, planlægning er blevet en kunst, og kalenderen er nu som en ekstra gevækst på kroppen altid nær. På mange måder er jeg stadig ny præst, og samtidig er der visse opgaver, der efterhånden synes genkendelige. At være ny præst med et års erfaring er et godt sted at være, for der er fortsat meget at lære, og hver dag mere jeg forstår og formår. J

Læs mere Camilla Valentinussen Hou er en blandt flere præster, der løbende har skrevet klummer om deres første år som præst. Læs klummerne på www.kirke.dk/foerste-aar

Kontakt os for et gratis og uforpligtende tilbud

Æstetiske og skræddersyede lyd- og billedløsninger

Højttalerløsninger

Teleslyngeanlæg

Kameraer og streaming

Musikløsninger

Projektorer og interaktive tavler

Skærmløsninger

Pyloner

Optageløsninger

Trådløs styring via tablet

Lysstyring og stemningslys

Hør mere på telefon 4445 2540 eller besøg oticon.dk/av og læs mere om vores lyd- og billedløsninger.

KIRKEINVENTAR.DK

Snedkeri & Systue

Nye hynder så kontakt os. KIRKEINVENTAR.DK

Snedkeri & Systue KIRKEINVENTAR.DK

Trænger kirken til nye hynder så kontakt os.

Vi kommer og fremviser stofprøver og opmåler hver enkelt bænk, det samme gælder knæfald.

Nye hynder så kontakt os

Vores hynder er fremstillet i en kombination af skum som sikrer de holder faconen i mange år frem.

Vores hynder er fremstillet i en kombination af skum som sikrer de holder faconen i mange år frem.

Vi kommer og fremviser stofprøver og opmåler hver enkelt bænk, det samme gælder knæfald.

Vi tilbyder også alle former for inventar til kirken: knæfald, prædikestol, bænke, salmebogsreoler og skabe.

• Erfaring fra levering af inventar til over 50 kirker

Vi kommer og fremviser stofprøver og opmåler hver enkelt bænk, det samme gælder knæfald.

• Hynder til over 500 kirker. Vi leverer over hele landet.

Vi tilbyder også alle former for inventar til kirken: knæfald, prædikestol, bænke, salmebogsreoler og skabe.

3 fotos fjernes, tekst gøres så stor som muligt.

mere end 65 kirker

Mail. hl@woodwize.dk • mobil. 40325272 • www.kirkeinventar.dk

Erfaring fra levering af inventar til over 65 kirker og hynder til over 500 kirker. Vi leverer over hele landet.

Erfaring fra levering af inventar til over 50 kirker og hynder til over 500 kirker. Vi leverer over hele landet.

Mail. hl@woodwize.dk mobil. 40325272 www.kirkeinventar.dk

Mail: hl@woodwize.dk mobil: 40325272 www.kirkeinventar.dk

Vejen Kirke

Selv et smørhul kan have svært ved at finde en præst

Ulfborg Sogn måtte genopslå stillingen som sognepræst. Og det forstår hverken menighedsrådsformanden eller den tidligere præst. For i Ulfborg er der opbakning til kirken, og præsten er en vigtig del af lokallivet

Heiner Lützen Ank ank@kirke.dk

Vestjyllands smørhul. Sådan beskriver Ulfborg-Vemb Turistforening det område i Danmark, som den lokale turistforening er sat i verden for at promovere. En betegnelse, der på turistforeningens hjemmeside er ledsaget af sommerlige fotos af et bølgende Vesterhav, bløde klitter og høj, blå himmel. Naturligvis. For det er vel netop det, en turistforening skal: At forsøge at sælge et områdes særkende og attraktioner.

Det er dog ikke kun turistforeningen i det vestjyske Ulfborg-Vemb, der mener, at den lokale natur er noget ganske særligt. Det samme gør Svend Aage Jeppesen.

”Ulfborg er byen mellem hav og hede, Vesterhavet til den ene side og heden til den anden side. Heden er pragtfuld til at gå-, løbe- og cykelture, og havet er bare smukt og stort året rundt. Naturligvis kan man også sige det om andre steder. Men vi har noget at have det i.”

”Nærheden er en anden ting, der kendetegner vores område. Der bor knap 2400 mennesker i sognet, så det er overskueligt uden at blive for

4 Menighedsrådsformand Svend Aage Jeppesen foran den store middelalderkirke i Ulfborg Kirkeby. Da jernbanen kom, voksede en stationsby op. Den fik sin egen kirke, og siden er også præsteboligen blevet flyttet dertil, men den gamle kirke er stadig sognets stolthed.

småt. Der er mange kulturelle aktiviteter og foreninger. Der er en kulturog musikforening, en kunstforening og forskellige sportsforeninger.”

Svend Aage Jeppesen er ikke formand for turistforeningen, ejendomsmægler eller for den sags skyld borgmester i Holstebro Kommune, som Ulfborg er en del af. Nej, han er nytiltrådt menighedsrådsformand i Ulfborg Sogn, og lokalområdet er en del af det, der efter hans mening gør det til noget særligt at være sognepræst i Ulfborg. Ifølge tal fra Præsteforeningen blev der sidste år genopslået 39 præstestillinger landet over. Et af disse steder var Ulfborg.

”Det korte svar er, at der er for få præster,” er Svend Aage Jeppesens umiddelbare forklaring på, hvorfor det ikke lykkedes at finde en præst, da stillingen var slået op i august 2024. For selvom præstestillingen giver mulighed for at blive præst i et smørhul, var der kun én ansøger, som menighedsrådet ikke mente var egnet, og derfor måtte stillingen genopslås. Som Svend Aage Jeppesen ser det, er der dog flere underliggende grunde til, at man i Ulfborg og andre steder må slå stillingen op flere gange.

”En del af forklaringen er nok, at når man tager en videregående uddannelse, så vil man helst blive i de områder, hvor man er uddannet. Så kan Ulfborg synes langt væk.”

”Ægtefælleproblematikken kan også være et problem. Som regel består en præstefamilie af to personer med en længerevarende uddannelse, hvilket kan være et problem.”

Selvom Svend Aage Jeppesen anerkender, at det kan virke udfordrende at flytte til Ulfborg, så er det i realiteten ikke et problem.

”Hvis bare man kan komme i dialog med ansøgerne, kan man forklare dem, at det kan lade sig gøre. Hvis man bor i Ulfborg, kan man på under en time nå både Ringkøbing, Holstebro, Struer, Lemvig og Herning. Det er et gevaldigt stort område med gode muligheder beskæftigelsesmæssigt.”

”På samme måde kunne man også få fortalt om områdets natur, og at en børnefamilie i Ulfborg inden for 500 meter afstand fra boligen

ville have sportshal, skole, station, lægehus, apotek og dagligvareforretninger.”

”Så den reelle udfordring for os er formidlingen.”

Også arbejdsbetingelserne som præst er gode i Ulfborg, mener Svend Aage Jeppesen. Sognet er overskueligt, kirkegangen er fornuftig, og menighedsrådet bakker op. Hertil kommer en stor og rummelig embedsbolig, to forskellige kirker at prædike i samt et sognehus, hvor alle aktiviteter og konfirmandundervisningen foregår.

”Men det afhænger meget af, om man er indstillet på at være en del af byen.”

”Det er ikke sådan, at man skal melde sig ind i alle foreninger og være formand for det hele. Men man skal engagere sig i det lokale liv og vise, at man er interesseret i de mennesker, der bor der.”

”Den tidligere præst, der var her i 19 år, var dygtig og vellidt, og man vil nok altid sammenligne lidt med hende. Men der vil være plads til, at nu kommer der en ny, og vedkommende skal have lov til at sætte sit præg på præstegerningen her i byen.”

Præsten, Svend Aage Jeppesen henviser til, hedder Gitte Elisabeth Hansen. Da hun den 1. august 2024 blev præst ved Viborg Domkirke, var hun ikke træt af Ulfborg, men havde blot lyst til at prøve noget nyt. At det ikke lykkedes at finde en afløser for hende i første omgang, kan godt undre hende.

”Man har mulighed for at præge et sted med det, man synes der mangler. Det er klart, at det kræver noget tid, men man får meget igen som sognepræst.”

Derfor kastede Gitte Elisabeth Hansen sig også ind i det lokale liv.

”Jeg var for eksempel med til at lave et kulturhus, der fik til huse i det tidligere kommunekontor. I dag er det en velfungerende kulturforening med store navne som Sebastian, Teitur og Steffen Brandt på plakaten, ligesom der bliver afholdt fællessang og meget andet, så man ikke behøver at køre for at opleve kultur.”

”Naturligvis gjorde jeg det, fordi jeg godt kan lide det. Men det gav også noget den anden vej som præst. ’Det er jo bare Gitte, hende så vi også ovre bag baren den anden dag,’ kunne folk tænke. Jeg var ikke

2 Hvis man bliver præst i Ulfborg, kan man ifølge Svend Aage Jeppesen blive en del af et aktivt lokalmiljø.

FOTOS: KÅRE GADE

Det korte svar er, at der er for få præster.

SVEND AAGE JEPPESEN, MENIGHEDSRÅDSFORMAND I ULFBORG SOGN

ophøjet på nogen måde, men respekteret.”

I det hele taget var Gitte Elisabeth Hansen opmærksom på, at det er vigtigt at bruge kulturen som et aktiv, når man er sognepræst et sted som Ulfborg.

”Jeg havde en god relation til den lokale musikskole, og der blev også arrangeret koncerter i kirken. På et tidspunkt lavede jeg også en læsekreds, fordi jeg godt kan lide at læse, og det blev en kæmpe succes, fordi der var andre, der godt kunne lide at læse.”

Men hvad med teologien? Gitte Elisabeth Hansen var trods alt sat til at være præst i Ulfborg.

”Man kan sagtens holde det teologisk levende, men det kræver en indsats. Man bliver nødt til at række ud til kolleger og bruge de muligheder, der er.”

”Desuden var jeg bevidst om hvert år at komme på et kursus, ligesom jeg lavede teologiske saloner, afholdt salmesangsaftner og foredragsaftner. Og så må man jo ikke glemme, at der er teologi i alle de mange møder med de forskellige mennesker.”

Skal Gitte Elisabeth Hansen give et par råd til, hvordan man tiltrækker ansøgere til stillinger som den i Ulfborg, peger hun blandt andet på udfordringen for ægtefæller.

”Jeg havde en mand, der var højtuddannet og blev gymnasielærer, mens vi var der. Det kan være anderledes andre steder, men man kunne godt tænke mulighederne for ægtefællen ind i jobopslagene – for at vise, at man vil præsten som familie og par.”

”I et tilfælde som Ulfborg kunne man også slå på, at området er naturskønt. Endelig, igen med Ulfborg som eksempel, kunne man pege på, at der ikke er langt til Ringkøbing og Holstebro. Man bør måske tænke opslagene mere udadvendte.”

Da stillingen blev slået op igen i januar 2025 kunne man ikke, som Svend Aage Jeppesen siger, ’smide flere penge i lønningsposen’, som man gør i andre brancher. Men selvom Svend Aage Jeppesen ikke kan sige noget på nuværende tidspunkt, har han et begrundet håb om, at anden gang er lykkens gang. Og det vil være en lettelse i det lille lokalsamfund.

”Mange mennesker, der ikke kommer i kirken, er også optaget af, at der ikke er en præst. Det er gået op for mig, at præsten betyder meget mere for sådan et sogn som vores, end man lige tror.”

”Det er sådan set godt nok. For det betyder, at det, vi laver, har betydning for andre.”

Svend Aage Jeppesen fortæller, at menighedsrådet har indstillet en ansøger. Det lysner altså for det vestjyske smørhul. J

Læs mere

Også I Ulfborg er embedsboligen en vigtig del af stillingen. Men ifølge Præsteforeningen bliver der færre embedsboliger. Læs mere på www.kirke.dk/minuspraestegaarde

Det faglige råd: Fem råd til det gode præstestillingsopslag

Hvad kan et menighedsråd gøre for at undgå genopslag af præstestillinger og i stedet tiltrække de ønskede kandidater i første omgang? Landsforeningen af Menighedsråd og Præsteforeningen giver her fem gode råd

Tatiana Kruhøffer kruhoffer@kirke.dk

Konstitueret, overenskomstansat eller tjenestemandsansat sognepræst? Det er nogle af de typiske informationer, jobsøgende præster præsenteres for i stillingsopslagene. Men selvom de er vigtige, er det ikke altid nok til at vække kandidaternes motivation, hvorfor flere menighedsråd er nødt til at slå stillingerne op igen. Landsforeningen af Menighedsråd og Præsteforeningen har derfor udarbejdet en vejledning til menighedsråd, der skal ansætte en ny præst, som udviklingschef i landsforeningen Vivi Rolskov Jensen og bestyrelsesmedlem i Præsteforenin-

gen Kristoffer Johannes SchmidtHansen giver fem gode råd.

1.

Sæt dig i ansøgerens sted

“Vores vigtigste råd er at skrive opslagene fra den kommende præsts perspektiv,” lyder det første råd fra Vivi Rolskov Jensen.

For selvom et stillingsopslag skal indeholde konkrete informationer om præstebolig, løn og eventuelle tidsangivelser, er de bløde elementer lige så vigtige at sætte ord på.

“Det handler om hvilket liv, en præst vil kunne leve der. Hvordan er kulturen og naturen, hvordan er kirkelivet, og hvilke mennesker bruger den?”

2.

Tag billeder af præsteboligen og de lokale ansigter

Beskrivelser af lokalsamfundet er også noget af det Kristoffer Johannes Schmidt-Hansen fremhæver, og her kan man overveje at vise reelle billeder. Det sker dog sjældent, fortæller Kristoffer Johannes SchmidtHansen og påpeger, at Præsteforeningens jobportal giver mulighed for det.

“Brug jobportalens muligheder for billeder, både i forhold til boligen men også i forhold til medarbej-

dere, menighedsråd, lokalsamfund – få et ansigt på dem, man kommer til at arbejde sammen med, frem for bare et billede af kirken.”

3.

Find ud af hvad kæresten skal lave

Selvom Danmark er et lille land, kan det være en stor omvæltning at rykke fra den ene ende af landet til den anden. Nogle gange er præsten endda ikke den eneste, der må pakke flyttekassen. En eventuel samlever skal også kunne se sig selv i de nye rammer, og med det opstår der et ønske om forskellige jobmuligheder i omegnen. Noget der ifølge Kristoffer Johannes Schmidt-Hansen kan være relevant at italesætte i stillingsopslaget.

“Det er helt klart relevant, hvad partneren kan lave. Det er derfor godt at få det skrevet ind i opslaget, hvis for eksempel stiftet eller kommunen hjælper med jobmuligheder for tilflyttere.”

4.

Genovervej overskriften

En overskrift er typisk det første, man ser i et stillingsopslag. Men ofte er overskriften bare pastoratets titel. Selvom det er relevant, er det ikke just inspirerende. Derfor foreslår

2 Man skal ikke overdrive, når man laver et stillingsopslag. Men man må gerne lave en overskrift, der skiller sig ud og skaber opmærksomhed, lyder det fra bestyrelsesmedlem i Præsteforeningen Kristoffer Johannes SchmidtHansen.

FOTO: KÅRE GADE

Vores vigtigste råd er at skrive opslagene fra den kommende præsts perspektiv.

VIVI ROLSKOV JENSEN, UDVIKLINGSCHEF I LANDSFORENINGEN AF MENIGHEDSRÅD

Kristoffer Johannes Schmidt-Hansen, at man gentænker overskriften.

“Man skal ikke nødvendigvis kalde det noget kækt, men man kan overveje at skrive noget mere tiltalende. Det kunne eksempelvis være: ’Initiativrig, engageret præst søges.”

5.

Med ærlighed kommer man længst

Ærlighed er vigtig for forholdet mellem menighedsråd og præst og bør skinne igennem fra begyndelsen, siger Vivi Rolskov Jensen.

“Det er altid en god idé at fremhæve, hvad der er vigtigt for menighedsrådet. Hvilke personlige egenskaber leder de efter? Hvad det er for et slags job, de gerne vil have varetaget? Det er vigtigt, at man er ærlig i en ansættelsesproces. Man skal være åben om det, hvis man har specifikke krav.“

Dog pointerer Kristoffer Johannes Schmidt-Hansen, at man skal være påpasselig med at opstille en lang liste af krav og forventninger.

“Jeg vil råde til at undgå at skrive det samme, som alle andre gør. Undgå at bruge for mange standardformuleringer, når man beskriver, hvad man tilbyder eller forventer.” J

Læs mere Kirke.dk bringer jævnligt gode, faglige råd til arbejdet i kirken. Læs flere faglige råd på www.kirke.dk/fagligeraad

Passion, faglighed og fællesskab

Sammen med je r , fører vi kir k egården ind i en grønnere og mere bæredygtig fremtid.

Stolte traditioner og forfinet håndværk igennem generationer er basis for vores orgler, hvor arkitektur, klang og håndværk tilpasses individuelt til hver enkelt kirke

Vi tilbyder:

• Nybygning

• Stemning og vedligehold

• Renovering / restaurering

• Udbygning / ombygning

Find din næste...

Præst, pædagog eller politiske rådgiver

Kontakt os på annonce@k.dk eller på tlf. 41 74 18 40, og lad os hjælpe dig med at nde den rette kandidat.

Vil du vide mere?

Kontakt os på 47 17 75 75

Havremarken 3, 3650 Ølstykke • Årslev Bygade 7, 6230 Rødekro Telefon 47 17 75 75 • www.andersen-bruhn.dk • CVR 89419115

På billedet: Arnborg kirkegård

MARTINA E. RAHKONEN

Rektor: Fejlagtigt præstebillede skræmmer potentielle ansøgere

Mange af dem, der har gået på Pastoralseminariet, men ikke blev præster, har et forkert billede af præstegerningen. Hvis der bliver kommunikeret rigtigt, vil de måske alligevel være præster

Heiner Lützen Ank ank@kirke.dk

Hver femte, der har deltaget i undervisningen på Pastoralseminariet i perioden fra 2017 til 2020, er ikke efterfølgende blevet præst i folkekirken. Det kan man læse i en rapport, som Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) udgav tidligere på året.

For at forstå tallet har FUV interviewet 19 personer, der alle har gennemført pastoralseminarieuddannelsen i perioden 2011 til 2020, og som til sammen giver et billede af, hvor folkekirken skal sætte ind, hvis

den vil tiltrække nogle af ”de frafaldne” i en situation, hvor der i den grad mangler præster. Skåret ind til benet peger undersøgelsen ifølge Birgitte Stoklund Larsen, rektor på FUV, på en grundlæggende udfordring i forhold til at få gruppen til at søge præsteembede.

”De interviewede har ikke prøvet at være i embede, og derfor stammer deres forestillinger fra artikler, venner, og hvad de ellers har set og hørt. Men de har altså ikke egne erfaringer at bygge på.”

”Så når de taler om problemer med ledelsesstruktur, arbejdsmiljø, ensomhed i jobbet og lignende, er det emner, der er gjort en del ved de senere år.”

Det, mener Birgitte Stoklund Larsen, afdækker et ”kommunikationsproblem.”

”Der skal kommunikeres om, hvordan præsteembedet kan udfolde sig på mange forskellige måder,” siger hun og understreger, at selvom der numerisk er tale om en lille gruppe, så er præstemanglen så alvorlig, at gruppen alligevel bør få målrettet opmærksomhed. Og det er muligt, at tiltrække personer fra denne gruppe, hvis folkekirken forholder sig til nogle konkrete emner, mener Birgitte Stoklund Larsen.

”To tredjedele af de interviewede

har søgt minimum en stilling, så de har vist interesse for præsteembedet.”

”En af de ting, flere nævner som en udfordring, er den lange ansættelsesproces. Som arbejdsmarkedet er i dag, er den bestemt ikke en fordel for folkekirken, fordi man kan nå at finde et andet job imens. Det er noget, man konkret kan forholde sig til.”

”Et andet tema er embedsboligen, som nogle af de interviewede nævner som en hindring. Hvis folk har etableret sig med egen bolig, er det et ekstra hop, hvis man ligefrem skal flytte i embedsbolig.”

”Det er klart, at spørgsmålet om embedsbolig er dobbelt. For andre er embedsboligen nemlig en fantastisk ting. Så det handler også om, at folkekirken har en vifte af forskellige embedstyper, herunder både embeder med og uden bolig. Og så er vi sådan set tilbage ved kommunikationen, for det handler om at synliggøre, at der faktisk er kommet en del embeder uden boliger.”

Selvom det kunne være godt, hvis flere søgte embede i folkekirken, er det naturligt, at nogle finder ud af, at det ikke er det, de skal arbejde med, mener Birgitte Stoklund Larsen.

2 20 procent af dem, der har gennemført pastoralseminarieuddannelsen, bliver aldrig ordineret og dermed præst i folkekirken. Det gælder om at korrigere deres opfattelse af virkeligheden som præst, mener Birgitte Stoklund Larsen, rektor på FUV. Her ses en gudstjeneste i Hans Egede Kirke på Østerbro i København.

FOTO: HEINER LÜTZEN ANK

En af de ting, flere nævner som en udfordring, er den lange ansættelsesproces.

BIRGITTE STOKLUND LARSEN, FUV-REKTOR

”Pastoralseminarieuddannelsen bidrager også til en afklaringsproces, så nogle opdager, at præsteembedet ikke er noget for dem.”

”Det sker også i ansættelsesprocessen, hvor det for nogle er overvældende, hvor mange forskellige mennesker man skal tale med. Og det er jo okay, at man ikke bliver præst, hvis man opdager, at man har det vanskeligt ved at tale med mennesker.”

I forlængelse heraf er det en vigtig pointe, siger Birgitte Stoklund Larsen, at der kan være mange årsager til, at man ikke har fået embede.

”Undersøgelsen handler ikke om dem, der ikke kan få embede i folkekirken. Der er naturligvis nogle, der selv efter mange forsøg ikke kan få embede. Men det drejer sig i høj grad om teologer, der for eksempel er ansat i organisationer eller på uddannelsesinstitutioner.”

”Hvordan får folkekirken dem til at søge embede? Og her er kommunikation om virkeligheden og mangfoldigheden i arbejdet centralt.” J

Læs mere

Man kan være præst på mange forskellige måder. Kirke.dk har været til karrieremesse for at høre om de forskellige typer. Læs mere på www.kirke.dk/karriereboers

FOTO:

0 Thomas Ehlers.

Den ene Thomas tror ikke, han skal være præst, den anden Thomas kan ikke få embede

Thomas Ehlers har efter en enkel samtale mistet lysten til at være præst, mens Thomas Nordahl trods flere forsøg ikke har fået et embede

Heiner Lützen Ank ank@kirke.dk

Det er sådan nogle som Thomas Ehlers, folkekirken gerne vil have fat i. For ikke alene er Thomas Ehlers cand.theol. fra Aarhus Universitet i 2020, han har også gennemført uddannelsen på Pastoralseminariet og har dermed de kompetencer, der skal til for at blive præst i folkekirken.

Men i stedet for at undervise konfirmander, fejre gudstjeneste og deltage i menighedsrådsmøder arbejder han med sprogundervisning i et firma, der har en af landets største erhvervsvirksomheder som kunde. En virkelighed, han ikke havde forestillet sig, da han studerede i Aarhus.

”Selvom jeg er præstesøn, kommer jeg ikke fra en meget stærk kirketradition. Derfor studerede jeg nok også mest teologi ud af ren nysgerrighed. Men det er klart, at man ikke kan gennemføre sådan et stu-

dium, hvis man ikke på en eller anden måde mener det.”

Efter universitetet og Pastoralseminariet var Thomas Ehlers ikke alene kvalificeret til at søge embede i folkekirken. Han var også motiveret til det. ”Det var både i Aarhus og uden for Aarhus, på Fyn og i Københavnsområdet. Der var steder, jeg søgte, og der var steder, jeg nøjedes med at besøge. Nogle gange kunne jeg også mærke, om det var et match ud fra den fortælling, som de havde om kirken og sig selv.”

Thomas Ehlers endte med at søge 10-12 stillinger. Flere førte til, at han blev inviteret til prøveprædiken, men faktisk deltog han kun i en enkelt.

”Sagt med et smil på læben var det den skøreste jobsamtale, jeg nogensinde har prøvet.”

”Det er ikke en ukendt idé, at man ved en jobsamtale skal lave en case, hvad man godt kan kalde prøveprædiken. Men det er jo ikke helt normalt, at der sidder 17 personer og interviewer én. Så det var anderledes, men bestemt ikke ubehageligt.”

Alligevel blev prøveprædikenen definerende for Thomas Ehlers’ lyst til at blive præst.

”Jeg kunne godt mærke, at der lidt var en stemning af ’mener du virkelig det her?’. Det blev en form for omvendt åbenbaring, der over for mig selv viste, at der nok var nogle ting, jeg ikke havde været i dialog med mig selv om endnu.”

”Der var nok en form for useriøsi-

Sagt med et smil på læben var det den skøreste jobsamtale, jeg nogensinde har prøvet.

tet i det for mig. For jeg var slet ikke afklaret med, hvorfor jeg overhovedet stod der.”

Thomas Nordahl har ikke fået embede trods utallige ansøgninger til trods for præstemanglen kan Thomas Nordahl ikke få et embede. Selv mener han, det skyldes, at menighedsrådene interesserer sig mere for hans civilstand end hans teologi

De senere år har præstemanglen været så udbredt, at der jævnligt bliver genopslået præstestillinger. Faktisk virker det som om, det er umuligt at undgå at blive præst i folkekirken, hvis man altså har de rette, formelle kvalifikationer.

Så enkel er virkeligheden dog ikke for Thomas Nordahl. Siden han blev færdig med teologistudiet i foråret 2022 og gennemførte Pastoralseminariet fra august til september samme år, er det til trods for adskillige ansøgninger ikke lykkedes for ham at få et embede.

”Jeg har mistet overblikket over, hvor mange præstestillinger jeg har søgt, men rekorden var 10 på en måned,” som han formulerer det.

Uden at fornærme hverken

Thomas Nordahl eller andre kan man godt tillade sig at mene, at han ligner mandlige folkekirkepræster, som de er flest.

”Jeg elskede at læse teologi, men var ikke helt så glad for Pastoralseminariet. Nogle af fagene var dog gode, for eksempel liturgi. Praktikken var jeg også glad for, da jeg godt

”Til at begynde med besøgte jeg menighedsråd over hele landet og brugte alt mellem en time og seks timer på turen frem og tilbage. Men med tiden er jeg dog nået frem til, at det helst skal være på Sjælland eller Lolland-Falster, men Fyn ville også være okay.”

THOMAS EHLERS, CAND.THEOL. kunne lide at komme ud i virkeligheden,” fortæller Thomas Nordahl. Alligevel er det altså ikke lykkedes for ham at finde et embede. Også selvom det ikke behøver at være på Københavns Vestegn, hvor han bor.

Der er naturligvis et spørgsmål, der trænger sig på, når man hører Thomas Nordahl fortælle: Hvorfor er det ikke lykkedes for ham at få et embede i en organisation, der skriger på arbejdskraft?

”Noget af det, der har slået mig, er, at man vægter civilstand ekstremt meget. Det synes jeg er grænseoverskridende. Teologisk set burde det ikke vægte så meget. Jeg kan ikke se, hvad det har af betydning for forkyndelse, samtalerne og alt det andet. Hvor er det vigtigt i forhold til dette, om man er alene eller har en familie?” J

Læs mere

De to interviews er forkortede versioner af interviews med Thomas Ehlers og Thomas Nordahl. Læs dem på www.kirke.dk/thomastvivler og www.kirke.dk/thomasikkeiembede

KÅRE GADE

0 Thomas Nordahl.

FOTO: THOMAS NORDAHL

1 I en situation hvor man flere steder knap nok ved, hvilken præst der skal stå for gudstjenesten, giver det ikke mening at tvinge præsterne på pension, mener Mikkel Wold.

FOTO: HEINER LÜTZEN ANK

Sognepræst Mikkel

Wold mener, at præster bør have lov til at fortsætte i embedet, selvom de fylder 70. Menighedsrådsformand Tom Ebbe Jakobsen mener, at tjenestemandsordningen lokker præster på tidlig pension

Heiner Lützen Ank ank@kirke.dk

Er du tjenestemandsansat præst, er der ingen vej udenom, når du bliver 70: Du skal gå på pension.

Helt så enkel er virkeligheden alligevel ikke, for mange pensionistpræster fortsætter efterfølgende som vikarer eller overenskomstansatte præster. Derfor er tiden også kommet til at gøre noget ved den tvungne pensionsalder på 70. Det mener i hvert fald den 66-årige Mikkel Wold, sognepræst ved Marmorkirken i København.

“Det er svært at se logikken i, at præster skal gå på pension, når de bliver 70. Hvad er argumentet for det, når så mange andre erhvervsgrupper godt kan fortsætte på den anden side af de 70?”

“Ordningen er selvmodsigende, fordi mange emeriti alligevel enten er ansat som overenskomstansat præst eller arbejder som vikar eller frivillig.”

“Når vi så samtidig er i en situation, hvor man mange steder i landet knapt nok ved, om man kan få dækket gudstjenesterne ind, er det svært at få øje på det fornuftige i, at man som en af de få arbejdsgrupper i Danmark ikke må arbejde længere, når man bliver 70.”

Faktisk har Mikkel Wold et konkret forslag til, hvad man kunne gøre.

“Hvis man ville sikre sig, at præster ikke blev ved mange år efter, de var blevet 70, men samtidig ønskede at afhjælpe præstemanglen ved at lade præsterne fortsætte lidt endnu, kunne man for det første spørge dem, om de havde lyst til at fortsætte, når de blev 70.”

“Hvis et flertal i menighedsrådet og den lokale biskop også siger ja, kan præsten tage tre år til. Men hvis bare en af parterne siger nej, bliver det ikke til noget.”

“Efter tre år kunne man gøre det

Mikkel Wold:

“Det er svært at se logikken i, at præster skal gå på pension, når de bliver 70”

samme igen, og hvis alle parter atter siger ja, kunne præsten fortsætte yderligere to år. Men herefter skulle det være slut med at være tjenestemandsansat præst. Så kunne man så være vikar eller overenskomstansat.”

Men hvad nu hvis et menighedsråd har set frem til at slippe af med præsten, når vedkommende bliver 70?

“Hvis man ikke tør sige nej til en præst, fordi man ikke synes, man kan være det bekendt, så er spørgsmålet, om man skal sidde i et menighedsråd. Det er også derfor, biskoppen skal ind over. Så man har snor i det.”

Eller hvad med konfirmanderne? Er der ikke for stor aldersforskel mellem 13-14-årige unge mennesker og en præst på den anden side af 70?

“Selv er jeg 66 og har det rigtig godt med konfirmanderne, og det er også mit indtryk, at de er glade for mig. Man skal passe på med at sige, at når man når en høj alder, så har man ikke længere kontakt med de unge.”

Skal Mikkel Wolds forslag blive til realitet, er det dog politikerne, der skal gøre noget ved sagen.

“Det er politikerne, der har fat i den lange ende, og det er godt, det

Ordningen er selvmodsigende, fordi mange emeriti alligevel enten er ansat som overenskomstansat præst eller arbejder som vikar eller frivillig.

MIKKEL WOLD, SOGNEPRÆST VED MARMORKIRKEN I KØBENHAVN

er sådan. For det politiske system har flere gange vist sig mere handlekraftigt end det kirkelige. Tænk blot på indførelsen af kvindelige præster,” siger Mikkel Wold. Hvad med Mikkel Wold selv? Har han lyst til at blive ni år længere på arbejdsmarkedet?

“Som fysikken er lige nu, kan jeg sagtens fortsætte. Men jeg aner ikke, hvordan jeg har det om fire år. Så jeg kunne måske godt være en af dem, der sagde ’tak, men nej tak’.”

En anden, der har en holdning til præsternes pensionsalder, er Tom Ebbe Jakobsen, formand for menighedsrådet i Balle Sogn ved Silkeborg. Han mener, tjenestemandsansættelse bør helt nytænkes.

“I første omgang bør der laves en regel om, at tjenestemandspension først kan udbetales fra det år, hvor vedkommende kan få folkepension, og inden for en overskuelig fremtid ved at nyansatte præster overenskomstansættes.” J

Læs mere

Citatet fra Tom Ebbe Jakobsen stammer fra et indlæg på Kirke.dk. Her argumenterer han for, at der er flere årsager til, at præster ikke bør tjenestemandansættes. Læs hele hans indlæg på www.kirke.dk/tjenestemand

ILLUSTRATION: LARS ANDERSEN

Nyt initiativ: Drop in-ordination skal løse præstemangel i folkekirken

Et nyt initiativ skal løse den meget omtalte præstemangel. Flere biskopper arrangerer nu drop in-ordination, hvor præstekandidater kan gå direkte ind fra gaden og blive ordineret i domkirken

Hyrdebrevsredaktionen hyrdebrevet@kirke.dk

Der er præstemangel i den danske folkekirke. Men nu er der lys forude. Flere biskopper er begyndt at holde drop in-ordination, hvor man kan gå direkte ind fra gaden og i domkirken hurtigt blive ordineret som præst. Den fynske biskop, Mads, Davids søn, fortæller fra Odense: ”Jeg har faktisk gjort det længe. For nylig ordinerede jeg en fyr, der virkelig kunne fortælle. For eksempel fortalte han et eventyr, der hed ”Den grimme kirketælling” og et der hed ”Den lille pige med oblaterne”. Han havde selv fundet på dem og gik med høj hat og

kaldte sig Andersen. Han bliver helt sikkert en god præst – det er ganske vist.”

I Aarhus har biskop Henrik Ewigh-Poulsen også gang i ordinationerne:

”Forleden aften ordinerede jeg Stig Tøfting. Han skulle have været til AGF-gudstjenesten i Lukaskirken, men troede det var i domkirken. Og der gik jeg for så vidt bare rundt. Og så kunne jeg jo lige så godt ordinere ham. Han bliver en meget slagfærdig præst.”

Biskoppen i Haderslev, Marianne B.S. Christiansen, er også begejstret:

”Så er jeg helt fri for at høre menighedsrådene om, hvem de ønsker som præst. Det gør det hele meget nemmere. ”

Også i Ribe har biskop Efol Westerled slået domkirkens døre op for drop in-ordination.

”Jeg har siddet her de sidste 11 af-

Så er jeg helt fri for at høre menighedsrådene om, hvem de ønsker som præst. Det gør det hele meget nemmere.

MARIANNE B.S. CHRISTIANSEN, BISKOP I HADERSLEV

tener, men der er ikke rigtig kommet nogen. Men sådan er det ofte i udkantsdanmark – eller diasporaen, som vi siger. Men jeg har da fået skrevet en ny bønnebog imens. Den skal hedde ”Himlen i mine uldsokker”, for der er noget fodkoldt her i domkirken.”

Initiativet har dog også vakt kritik, da nogen frygter, at det vil sænke det faglige niveau blandt præsterne. Den grønlandske biskop Pandelap Imiaqq Amiaqq Munk mener imidlertid ikke, at der er grund til bekymring.

”Det er jo ikke sådan, at vi bare ordinerer hvem som helst. Når folk møder op, tager vi en kort samtale med hver enkelt og sikrer os, at vedkommende ikke allerede er ordineret og i øvrigt er god til at snakke med folk og indstillet på at arbejde om søndagen, med mindre man skal på isbjørnejagt.” J

Hyrdebrevet

Hyrdebrevet tilrettelægges af sognepræst Kristian Bøcker i samarbejde med kirkeanalytikeren Myrna Mågensen, friskpræsten Heidi Mums, kirkecoach Pelle ”Powerpoint” Madsen, ungdomspræst Tjalde Rah og organist Rued Langhår. Surpræsten Ejnar Knast er tilknyttet redaktionen på freelancebasis.

Hyrdebrevet Søndag Morgen udkommer hver søndag på Kirke.dk

Mød Kirke.dk og Kristeligt Dagblad på

Himmelske Dage

Glæd dig til samtaler, fællesskab og fordybelse på Kirkernes Folkemøde i Silkeborg.

På Himmelske Dage kan du møde Kristeligt Dagblad på scenerne og i teltet på Mulighedernes Marked. I teltet vil der være samtaler, debatter og quiz samt mulighed for at hilse på avisens journalister.

Du kan også møde Kristeligt Dagblads Forlag og købe bøger til himmelske priser.

Foto: Arkiv/Himmelske Dage

Fredag den 30. maj

Morgensamling 10:00-10:45 Kaffe og morgensang.

Håb og handling 11:00-11:45

Hvordan finder man håb i en tid, hvor det kan virke, som om kriserne står i kø? Dette diskuterer journalist Bjørg Tulinius og kulturredaktør Michael Bach Henriksen, som står bag bøgerne “Mellem frygt og håb” og “Håb og handling i en kriseramt verden”.

Sørine Gotfredsen og Kristeligt Dagblad i samtale om “Sørine & Livskraften” 12:00-12:45

Sognepræst og skribent Sørine Gotfredsen har haft succes med podcasten “Sørine & Livskraften” hos Kristeligt Dagblad. Med udgangspunkt i podcast-samtalerne diskuteres temaer som for eksempel faderrollen. Interviewer er Kristeligt Dagblads kirke og tro-redaktør, Anders Ellebæk Madsen.

Kirkepolitisk topmøde 13:00-13:45 På kirkepolitisk topmøde diskuteres de varme spørgsmål, der fylder i de kirkelige samtaler i disse år, med politikere og kirkelige ledere. I år består panelet af Mads Fuglede (DD), Carl Andersen (LA) og Peder Hvelplund (Ø). Debatten styres af Kristeligt Dagblads chefredaktør, Jeppe Duvå.

Brevkasse LIVE 14:00-14:45 Hør vores brevkasseredaktører, læge Inger Uldal Juhl og sognepræst Lone Vesterdal, guide Kristeligt Dagblads læsere gennem livets store og små dilemmaer i denne liveudgave af brevkassen “Spørg om livet”.

Bibelen som litteratur 15:00-15:45 Bibelen er beretningen om menneskers møde med Gud. Men Bibelen er også en mangfoldig mosaik af litterære genrer, fra poesi og ordsprog til historiefortælling og brevskrivning. Hvad er forskellen på at oversætte Bibelen og andre bøger?

Oplev Johannes Baun og Rakel Haslund-Gjerrild i samtale med Kirke.dk’s redaktør, Kåre Gade.

12 gode råd til åndelig oprustning 16:00-16:45

Med udgangspunkt i sin nye bog, “De grænseløse”, diskuterer professor Bent Meier Sørensen, hvordan den europæiske civilisation kan genvinde sin modstandskraft.

Lørdag den 31. maj

Morgensamling 10:00-10:45 Kaffe og morgensang.

Tro, natur og versefødder 11:00-11:45

Lisbeth Smedegaard Andersen er en af Danmarks flittigste nulevende salmedigtere. Kåre Gade, redaktør for Kirke.dk, taler med hende om, hvad der inspirerer hende, hvordan hun arbejder med salmerne, og hvorfor årstiderne spiller en central rolle i hendes digtning.

Når mørket tager over 12:00-12:45

Susanne Petersens mand, sociologen Anders Petersen, tog sit eget liv i maj 2022. I samtale med Bjørg Tulinius vil hun prøve at sætte ord på, hvorfor det er vigtigt, at vi ikke tier om depression og selvmord, og hvordan vi bedst hjælper mennesker, der har det svært.

Lørdagsbar og quiz 13:00-14:45

Himmelske Dage

Himmelske Dage - Kirkernes Folkemøde 2025 er et tværkirkeligt arrangement, der løber af stablen i Kristi himmelfartsdagene fra den 29. maj til 1. juni i Silkeborg.

Læs mere om Himmelske Dage på k.dk/himmelskedage

VI VÆRNER

OM DANMARKS ÅNDELIGE BAGAGE

DEN DANSKE KIRKE I UDLANDET ER FOLKEKIRKENS UDENRIGSTJENESTE

www.dendanskekirke.dk

Når danskere rejser ud, rejser vi med.

Vi rækker ud til de mange, der studerer, arbejder eller bor i udlandet – og sikrer, at de har en kirke at komme til, hvor tro, traditioner og fællesskab lever videre.

For mange bliver mødet med kirken i udlandet en øjenåbner.

Især unge opdager her, hvad kirken kan betyde, når man står alene i en ny virkelighed. Den erfaring tager mange med sig hjem – og bærer forbindelsen til folkekirken videre.

Derfor har hovedparten af Danmarks menighedsråd også allerede valgt at støtte op – ved at tegne medlemskab og være med til at sikre, at folkekirken også er til stede uden for Danmarks grænser.

Sammen passer vi på folkekirkens fællesskab – hjemme og ude.

Vi passer også godt på din kuffert!

Mød os i Silkeborg og Nyborg – og få et kufferttag til din næste rejse

HIMMELSKE DAGE I SILKEBORG 29. maj – 1. juni 2025

LANDSFORENINGEN AF MENIGHEDSRÅDS ÅRSMØDE I NYBORG 13.–14. juni 2025