Gør som kursisterne på Gram Højskole: Hold en pause fra hverdagen og verdens vrimmel, tag en tur på højskole og find glæde og inspiration i samværet med andre
TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 26. APRIL 2025
Marchen Jersild, tillægsredaktør og souschef på kulturredaktionen
indhold
4 Nyhed Hvordan gebærder man sig på en højskole, når man er utryg og genert?
6 Nyhed Krimibølgen har ramt højskolerne, der har succes med blodige kurser.
8 Nyhed Et nyt initiativ giver højskoleophold til sårbare unge.
10 Nyhed Flere højskoler har fokus på krop og sundhed, men sjælen er også med.
12 Reportage Kursisterne på Gram Højskole k gang i kroppen og toppen.
14 Baggrund Flere højskoler blev brugt som kaserner under Besættelsen.
16 Kort nyt Om grøn dannelse, talerkurser og en højskolelukning.
18 Nyhed Det er kvinder, der tager på folkehøjskolerne, men de ledes af mænd.
20 Interview Den borgerlige højskole Rahbeks Højskole er stadig hjemløs.
22 Kort nyt Højskolerne kan blive udnævnt til dansk kulturarv af Unesco.
Udgivet af Kristeligt Dagblad
Man behøver ikke at rejse til den anden side af jordkloden for at møde interessante mennesker og få andre perspektiver på tilværelsen. Somme tider kan et par timers bustur såmænd også gøre det – især når turen går til en af de danske højskoler, som vi sætter fokus på i dette tillæg. Vejret og omgivelserne er måske ikke så eksotiske, til gengæld er der garanti for inspirerende samvær og gode samtaler. God tur og tak, fordi du læser med.
FOTO: LIV LATRICIA HABEL/RITZAU SCANPIX
FOTO: JANNE BAVNHØJ
FOTO: RØDDING LOKALHISTORISKE ARKIV
Ugekurser 2025 - Rødding Højskole
April
Med saft og kraft. Forårskursus
Store naturoplevelser, livgivende foredrag, filosofiske betragtninger og kulinariske oplevelser. 5. – 11. april
Maj
Majvandringer i Sønderjylland
Gå i naturen, oplev kulturen, hør historien. 10. – 16. maj
Juni
De dybeste rødder
Fortællinger om Danmarks folkesjæl i historie, litteratur, kunst, sang og natur. 22. – 28. juni
Livsglædens nødvendighed
Livsfilosofisk uge om den muntre alvor og det gode liv. 29. juni – 5. juli
Naturvandringer. Vadehavet og marsken
Unikke vandringer og naturoplevelser med store fortællinger.
I samarbejde med Vadehavscentret. 29. juni – 5. juli
Kreativ sommerhøjskole 2025 29. juni – 5. juli
- Billedvævning - et værkstedskursus. Et farverigt univers.
- Botanisk print - et værkstedskursus. En kreativ opdagelsesrejse.
- Deflected doubleweave & dobbeltvævning 2.0 - et værkstedskursus.
Ny inspiration til vævede strukturer.
- Frit maskinbroderi - et værkstedskursus. Er træstammer altid brune?
Juli
Det, vi lever for Litteraturkursus med kunst og historie.
På cykel langs Kongeåen
Oplev naturen, mød kulturen og hør historien.
Naturvandringer, filosofi og god mad En højskoleuge for livsnydere.
Læs meget mere på www.rhskole.dk
27. juli – 2. august
27. juli – 2. august
27. juli – 2. august
August
Sønderjyske perler - i kunst og kultur, litteratur og natur, musik og sang. 2. – 8. august
Selvforsyning i praksis
På gastronomiske eventyr. 2. – 8. august
Grænselandskursus 2025 Europa i bevægelse.
I samarbejde med Grænseforeningen. 30. august – 5. september
September
Nordisk kulturuge
Mød nordiske forfattere og kunstnere og smag det nordiske køkken.
I samarbejde med Foreningen NORDEN. 27. september – 3. oktober
November
Værkstedsugen 2025 15. – 21. november
- Plantefarvning - et værkstedskursus.
Vegetabilske fibre, indigokype, effektgarner.
- Broderede blomster - et værkstedskursus. Inspiration i fuldt flor.
- Skaftevævning - et værkstedskursus. Tilbageblik og fremsyn.
- Strik op! - et værkstedskursus. Fra restegarn til unika.
Det meningsfulde liv Filosofisk uge. I samarbejde med Kristeligt Dagblad. 15. – 21. november
Så syng da, Danmark – og syng dig glad
Mød Højskolesangbogens sange og historier, forfattere og komponister. 22. – 28. november
December
Nytår i Rødding Årsskifte i højskolerammer. 27. december 2025 – 2. januar 2026
Rødding Højskole har også et langt forårs- og efterårskursus med hovedfag i politik, design, musik, tekstil, journalistik, selvforsyning og litteratur samt 40 andre sidefag.
Kursusstart: 17/8 og 14/9 2025 samt 3/1 og 6/2 2026.
”Den første gang jeg skulle rejse mig op foran de andre elever, stod jeg og kampsvedte”
Højskolerne dyrker især fællesskabet og det sociale, og det kan skabe et pres, som kan være svært for introverte at navigere i baggrund
Emilie Hvid Rasmussen erasmussen@k.dk
Man har undervisning sammen med andre, spiser sammen med andre og bor sammen med andre – nogle gange endda på samme værelse. Læg dertil fællesaktiviteter, fester og studieture.
Højskole er lig med fællesskab og socialt samvær, og for mange er det netop det stærke fællesskab, der er det tiltalende ved et højskoleophold. Men hvad gør man, hvis man går på højskole og gerne vil dyrke sine interesser og møde nye mennesker, men også er introvert og har brug for alenetid?
Frederik Aamand har som højskolelærer på Uldum Højskole mødt mange introverte elever. Hans erfaring er, at mange af disse elever har sværere ved at håndtere de sociale forventninger, der kan være forbundet med et højskoleophold.
”Nogle oplever, at der ikke er plads til dem, fordi de ikke kan rumme at være så meget på, som der forventes af dem,” siger han.
Ifølge Frederik Aamand har eleverne ofte en forventning om, at de skal nå at lære alle på højskolen at kende og være en del af det store fællesskab hele tiden. Forventningerne kommer primært fra de unge selv, men er også indlejret i strukturen på højskolerne:
”Det er ikke kun på højskoler, at der er det pres. Men fordi højskoleophold har en forholdsvis kort tidsramme, fordi man betaler for sit ophold, og fordi der er så mange, der fortæller dem, der skal starte på højskole, at ’ej, det skal du glæde dig til, det bliver bare sygt fedt’, så bliver den tænkning intensiveret.”
Frederik Aamand er for nylig stoppet som højskolelærer for at fokusere på at skrive og holde foredrag om unges trivsel, men da han i efteråret underviste på Uldum Højskole, havde han et fag, der hed ”Fri for FOMO (Fear of Missing Out)”, om frygten for at gå glip af noget. Der var eleverne alle sammen til den introverte side, siger han.
”Det var en gruppe på 16-17 mennesker, der fandt ud af, at de ikke var alene, og som kunne diskutere de her ting og spejle deres usikkerheder i hinanden og justere deres forventninger,” siger Frederik Aamand.
Fællesskaber kan se forskellige ud En af eleverne på holdet var den 22-årige Elias Toft Rasmussen. Han beskriver sig selv som genert og som én, der til tider har brug for at lade op i sit eget selskab. Ud over at han gerne ville møde nye mennesker og lære sig selv bedre at kende, var dét en del af årsagen til, at han valgte at tage på højskole.
”Jeg var på efterskole i 10. klasse, men der døjede jeg rigtig meget med, at jeg var introvert. Så jeg havde brug for at komme hjem i weekenderne. Det er noget af det, jeg har fortrudt mest efterfølgende,” siger Elias Toft Rasmussen.
Med ønsket om at tage revanche satte Elias Toft Rasmussen sig et mål om, at han skulle blive på højskolen alle weekender. Det gik over al forventning, og han trivedes og var glad for sit ophold.
Når han havde brug for at lade op, satte han sig ofte op på den hems, hans værelse var indrettet med, for at redigere billeder eller skrive med nogen hjemmefra. Enten alene eller sammen med et par af sine venner.
Elias Toft Rasmussen fortæller blandt andet om en weekend, hvor hans gang havde planlagt aktiviteter både fredag, lørdag og noget af søndagen, men han endte med at tilbringe det
0 Højskolelivet kan være intenst, hvis man ikke er vant til at være tæt sammen med mange andre i længere tid. Her er det elever på Brandbjerg Højskole, der i marts var samlet for at diskutere de aktuelle nyheder. FOTO: MICHAEL DROST-HANSEN
meste af weekenden på sit værelse, fordi han havde brug for at være alene.
Selvom Elias Toft Rasmussen i disse situationer ikke oplevede noget pres fra de andre elever, skulle han lære at håndtere sine egne forventninger. Med alt det sociale, der foregik lige uden for hans værelsesdør, ville han nødigt gå glip af noget. Her hjalp undervisningen med Frederik Aamand ham dog til at skrue ned for forventningerne til sig selv.
”Jeg blev afklaret med, at det var okay, at jeg ikke var med til det hele. Og så fik jeg hurtigt nogle meget tætte venner,” siger Elias Toft Rasmussen.
Ifølge Frederik Aamand kan man sagtens trives som introvert på højskole. Han fortæller om en anden af sine tidligere elever, som var meget introvert, men som hvilede i det og var glad og tilfreds med sig selv. Han fik oprettet nogle små grupper, hvor de mødtes og hørte
musik eller spillede bordrollespil.
”Han havde roen til at se, at det store fællesskab ikke nødvendigvis var for ham, men at han gerne måtte være der alligevel,” siger Frederik Aamand.
At acceptere og udfordre sig selv Hvis man er introvert, handler det ifølge Frederik Aamand om at acceptere, at højskolelivet kan være intenst, og at man ikke behøver at være med til alting.
Derudover skal man prøve at kigge efter andre elever, der har det ligesom en selv. Men højskolerne har også et ansvar for at italesætte elevernes forskelligheder:
”Det er jo i virkeligheden ret banalt. Man ved jo godt, at der skal være plads til alle, og man ved godt, at alle har brug for at lade op og alle de dér ting. Men det er meget nemmere at være i, når nogle voksne eller ansvarspersoner siger det til en, end hvis man skal sige det til sig selv,” siger han.
I løbet af sit højskoleophold fik Elias Toft Rasmussen meget lettere ved at rumme at være sammen med mange mennesker. Derudover fortæller han om en episode i begyndelsen af sit ophold, hvor han skulle præsentere noget elevkunst sammen med en anden elev.
er genert eller introvert. Men det kræver den rette indstilling:
”Man skal være klar til at presse sig selv lidt. Hvis man tager af sted og er introvert og ikke er klar til at rykke nogle grænser, bliver det også svært at være i. Man skal passe på med ikke at blive for meget på værelset, da man så kan komme til at gå glip af mange ting.” J
6 Introvert eller ekstrovert?
Begreberne introversion og ekstroversion blev introduceret af den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung, men bruges i dag uden tilknytning til Jungs teorier.
Begreberne skal forstås som en dimension, hvor introversion ligger i den ene ende og ekstroversion i den anden. De fleste mennesker placerer sig et sted i midten af spektret.
” Man skal være klar til at presse sig selv lidt. Hvis man tager af sted og er introvert og ikke er klar til at rykke nogle grænser, bliver det også svært at være i.
ELIAS TOFT RASMUSSEN, HØJSKOLEELEV
”Den første gang jeg skulle rejse mig op foran de andre elever, stod jeg og kampsvedte. Det tog måske 12 sekunder at forklare konceptet, men mit hjerte hamrede derudad.”
I takt med at han gjorde det flere og flere gange, blev han dog mere tilpas med at stille sig op foran de andre elever. Til sidst kunne han sagtens gøre det uden at dirre i stemmen og have hjertebanken.
Overordnet synes Elias Toft Rasmussen, at det er en god idé at tage på højskole, hvis man
Ifølge ekstern lektor og psykolog Anna Pacak-Vedel er ekstroversion kendetegnet ved, at man opsøger mange sociale aktiviteter og kun i mindre grad har behov for at være alene. Ekstroverte er desuden mere dominerende i sociale sammenhænge.
Introverte har generelt et mindre behov for social kontakt end ekstroverte. De har ofte færre, men mere nære venskaber og familierelationer og et større behov for at fordybe sig i ting på egen hånd.
ugekurser 2025
Uge 27: 29. juni-5. juli 2025
på eksistensen
UGENS TEMA: Køn, klasse og karakter
En uge med højt til loftet og dybde i tanken med fuldt drøn på filosofi, psykologi, eksistensteologi og de store litterære klassikere.
Kursusledere er Søren R. Fauth, digter, dr.phil. og ph.d. , forfatter og højskolelærer Christian Hjortkjær.
Mød også
Lilian Munk Rösing, kulturkritiker og lektor i kunst og kulturvidenskab
Kasper Green Munk, forfatter, foredragsholder, ph.d.
Eva M. Rødbro, dokumentarfilminstruktør og tv-tilrettelægger
Tomas Lagermand Lundme, forfatter, dramatiker, billedkunstner
Joakim Garff, lic.theol, lektor og leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret
Anne Green Munk, forfatter, foredragsholder, ph.d.
Nicolai Westmark, cand.scient.pol. og højskolelærer
Rebekka Boyding, forfatter, dramatiker, sceneinstruktør og sanger-/sangskriver
www.silkeborghojskole.dk/ugekurser
Flere højskoler oplever stor interesse for kurser eller foredrag om uopklarede mordsager og e erforskning. Højskolerne er et godt sted for samtaler om menneskelig eksistens, mener højskoleformand nyhed
Claudia Mazur kultur@k.dk
Mordet på den tidligere amerikanske præsident
John F. Kennedy, den svenske statsminister Olof Palme og kong Erik Klipping i Finderup Lade står den dag i dag tilbage som uopklarede mordsager. E erforskningen af disse historiske kriminalsager er netop omdrejningspunktet for ugekurset ”Sagen uopklaret”, der i marts var på programmet på seniorhøjskolen Rude Strand Højskole i Odder i Østjylland. Derudover havde kursisterne også besøg af oplægsholdere som tidligere drabschef i Rigspolitiet Bent Isager-Nielsen og tvvært Janni Pedersen.
Emnet er populært og var det også for seks år siden, da højskolen udbød kurset for første gang, fortæller Louise Brandstrup, der er journalist og en af kursuslederne på forårets ugekursus.
”Mange af vores kursister er oppe i alderen og har fulgt levende med i opklaringen af de enkelte sager, mens andre har researchet lidt på egen hånd. Vi kan mærke, at der er mange, der går op i det,” siger Louise Brandstrup.
Også andre højskoler rundt omkring i landet tilbyder arrangementer, kurser eller valgfag inden for kriminale erforskning og virkelige forbrydelser, såkaldt true crime.
” Vi higer efter at se retfærdigheden ske fyldest. I en verden, der nogle gange er uretfærdig og præget af krig og bekymringer , kan vi godt lide at opleve en meningsfuldhed.
Højskoler inviterer indenfor i det kriminelle univers
set dokumentarer om true crime, og de vil gerne vide mere om retssystemet og om, hvordan vi dømmer folk — og så synes de, det er spændende at komme ud at overvære en retssag,” siger hun.
Det er ”enormt interessant”, at interessen for true crime går igen på tværs af generationer, siger Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening.
”Det er et udtryk for, at tiden kalder på rum, hvor man kan overveje mening og blive klogere på store, centrale spørgsmål som: Er mennesket ondt? Og hvad er det, der får mennesker til at gøre noget, som i den grad skrider ud over de normer og idealer, der er i et samfund? Dét tror jeg altid fascinerer,” siger hun.
Når man dykker ned i true crime i sociale fællesskaber på højskoler, kan der dukke ere nuancer op, end hvis man sidder alene og lytter til en podcast eller ser en dokumentarlm, mener Lisbeth Trinskjær.
skelig eksistens er i stigning, og jeg spår en gylden fremtid for initiativer, der handler om at dykke ned i den og i menneskelivet,” siger Lisbeth Trinskjær.
Kriminalsager drager
Højskoler giver livsoplysning
På Uldum Højskole i Østjylland har man siden 2017 udbudt valgfaget ”Kriminologi”, og interessen er meget stor, lyder det fra Freja Lykke Herrik, der er uddannet antropolog og underviser i faget, som primært består af højskoleelever i begyndelsen af 20’erne.
”Eleverne har typisk hørt om kriminalsager i nyhederne, lyttet til podcasts eller
”Man kan tilgå true crime som ren underholdning, hvor man kan få lov til at kigge ind i noget, der er lidt uhyggeligt. Men hvis man skal spadestikket dybere, tror jeg, det er godt at diskutere det i et fællesskab med andre mennesker, for ellers kan det nemt blive meget sort og hvidt, og det er det aldrig i virkeligheden,” siger hun.
Ifølge hende danner højskolerne en rigtig god ramme for samtaler om menneskelig eksistens, og da livsoplysning er et af højskolernes formål, kan undervisningen inden for true crime besvare mange spørgsmål om menneskets indre ved at se på, hvordan mennesker bliver formet til at være dem, de er.
Den store interesse for true crime har igennem mange år ha gode eksistensvilkår i store dele af samfundets kulturliv. En forklaring er, at mennesket opsøger mørket for at kunne forberede sig på eventuel fare og forbrydelser begået mod en selv.
Men der ndes også andre, mere eksistentielle forklaringer, fortæller Heidi Philipsen, der er lektor på institut for design, medier og uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet og medforfatter til bogen ”True Crime Investigation”.
”Den grundlæggende interesse for menne-
”Vi higer e er at se retfærdigheden ske fyldest. I en verden, der nogle gange er uretfærdig og præget af krig og bekymringer, kan vi godt lide at opleve en meningsfuldhed i det meningsløse og opdage, at samfundets autoriteter ’får ryddet op’. Også selvom det ikke altid lykkes at nde gerningsmanden,” siger Heidi Philipsen.
Hun forstår godt, hvorfor nogle opsøger højskoler eller foredrag for at dele deres interesse med andre. Det er netop i dialogen og re eksionen, at man kan få en ny forståelse for fænomenet, siger hun:
”Det er en genre, der vokser i popularitet. Det er ikke u nt, og det er ikke lavkulturelt at have en interesse for true crime. Faktisk er det helt almindeligt. Det tror jeg, et fællesskab kan være med til at bekræ e og få os til at forstå, hvorfor vi opsøger det.” J
6 Højskoler med krimi på skemaet
Seniorhøjskolen Rude Strand Højskole i Odder i Østjylland tilbød fra den 24.-29. marts i år kurset ”Sagen uopklaret”. I løbet af ugen dykkede kursisterne ned i historiske mordsager og fik besøg af flere oplægsholdere, herunder tidligere drabschef Bent IsagerNielsen og tv-vært Jannie Pedersen.
På Uldum Højskole mellem Vejle og Horsens i Østjylland kan man vælge kriminologi som
valgfag, når man tilmelder sig et af højskolens lange ophold. I faget lærer eleverne om årsagerne til og konsekvenser af forskellige former for kriminalitet og dykker ned i straffeloven.
På Nordfyns Højskole i Bogense på Nordfyn kunne man sidste efterår deltage i et foredrag om dobbeltmordet på Peter Bangs Vej med journalist og forfatter Peter Kaae.
Kilder: Rude Strand Højskole, Uldum Højskole og Nordfyns Højskole
HEIDI PHILIPSEN, LEKTOR
Kunst Håndværk Design
Højskole for alle
Bliv en del af
Bliv en del af
Gram Højskoles nærvær og fællesskab, hvor vi sammen skaber minderne og glæden.
Gram Højskoles nærvær og fællesskab, hvor vi sammen skaber minderne og glæden.
Højskolen tilbyder kreative værksteder og almene højskolefag - uanset om du vælger et langt eller kort kursus. Vælg f.eks. tekstil, keramik eller gastronomi, for ikke at nævne strik, fotografi, krop & bevægelse eller grafisk tryk m.m.
Højskolen tilbyder noget for alle - om du er interesseret i et langt ophold, med fokus på Gastronomi, Tekstil eller Keramik eller et ugekursus indenfor blandt andet Hækling, Aktive seniorer, Strik, Cykelkursus m.m..
Tilmeld dig og læs mere på www.Gramhojskole.dk
www.gramhojskole.dk
info@gramhojskole.dk // .
Udsatte unge kan få hjælp til højskoleophold
Mange unge i Danmark står uden for både uddannelse og arbejdsmarked. Det skal ”Ungeløftet” gøre op med, og her spiller højskolerne en vigtig rolle.
nyhed
Emilie Gammelgård Jørgensen gammelgaard@k.dk
I Danmark står 43.000 unge uden for både uddannelse og arbejdsmarked –men med en ny politisk indsats skal det om et par år være fortid. ”Ungeløftet”-aftalen og mere end 1,3 milliarder kroner skal over det næste årti hjælpe de unge tilbage i samfundet og ind på arbejdsmarkedet.
Heraf skal omkring 40 millioner kroner gå til landets højskoler og Mangfoldighedspuljen, der i forvejen bruges til at sikre større mangfoldighed på landets højskoler, forhøjes over fire år. De ekstra midler skal give de unge uden uddannelse eller beskæftigelse mulighed for at få dækket dele af et højskoleophold gennem et ”Ungeløftet-stipendium”.
Det glæder Folkehøjskolernes Forening, der har ansvaret for at uddele stipendier gennem Mangfoldighedspuljen. Stipendiet har før været målrettet elever med anden etnisk baggrund eller unge med diagnoser – men med de ekstra midler kan man byde en ny gruppe unge velkommen, fortæller Betina Egede Jensen, der er organisationens generalsekretær:
”Ungeløftet betyder meget. Vi har en situation i samfundet, hvor alt for mange unge står uden for job og uddannelse. Det er der kommet politisk fokus på nu, og vi er rigtig glade for, at højskolerne bliver tænkt med ind i løsningen. I vores optik er det oplagt, for højskolerne kan noget særligt, når det gælder denne gruppe af unge.”
Den holdning deler 22-årige Magda Arán. Da hun var elev på Suhrs Højskole i København på forårssemestret i 2024, var det på et stipendie – og det blev et vendepunkt.
”Stipendiet var en kæmpe hjælp, fordi mit højskoleophold hjalp mig med at finde ud af, hvad jeg ville i livet,” siger hun.
En svær skillevej
Magda Arán voksede op i en lejlighed på Nørrebro i København. Forældrene var skilt, og sammen med tre søskende boede hun med sin mor.
Ikke alt var lige nemt for Magda Arán, der fra barnsben havde tendens til angst. Sidste år blev hun diagnosticeret med adhd, og den blev fulgt af ocd-lignende symptomer. Magda Aráns udfordringer kulminerede, da hun holdt sabbatår efter sin studentereksamen. Her fandt hun et job i restaurationsbranchen.
”I begyndelsen var jeg meget glad for det, for det var et dejligt sted – men tempoet var ekstremt højt, og med tiden hang det ikke sammen for mig. Jeg udviklede en decideret angst for at arbejde, fordi det stressede mig,” siger Magda Arán:
”Det var en mørk tid med meget angst. Jeg sov dårligt, ringede til min mor flere gange om dagen og måtte trøstes af min kæreste. Det blev værre og værre, og jeg følte, at jeg kæmpede mig igennem dagene.”
Med tiden indså Magda Arán, at situationen ikke var holdbar. Hvad alternativet skulle være, vidste hun dog ikke.
”Jeg anede ikke, hvor jeg skulle hen med mit liv. Tanken om at begynde på en uddannelse gav mig ondt i maven, men jeg kunne ikke lide tanken om at blive ved med at arbejde. Jeg vidste, at jeg var nødt til at få det bedre, og at jeg ikke bare kunne lave ingenting derhjemme –men jeg havde ikke penge til at tage ud at rejse eller til at tage på højskole.”
Magda Aráns redning blev et stipendium fra Suhrs Højskole. Hun havde længe haft en interesse for madlavning og søgte gastronomihøjskolen for at afklare, om jobbet som kok var noget for hende. For at få økonomien til at gå
0 Grøn Madhåndværker hedder faget,
sine personlige udfordringer, der tidligere
FOTOS: LEIF TUXEN
op søgte hun et stipendium, hvor hun i ansøgningen lagde vægt på sine udfordringer, og hvordan hun troede, at et ophold på Suhrs Højskole kunne hjælpe.
Magda Aráns ansøgning blev godkendt, og hun blev optaget som dagselev på Suhrs Højskole. Inden opholdet var hun ramt af tvivl og usikkerhed.
”Jeg stod midt i mit livs lavpunkt, så jeg var nervøs for at skulle begynde på højskole. Jeg
” Jeg stod midt i mit livs lavpunkt, så jeg var nervøs for at skulle begynde på højskole. Jeg var bange for, at jeg ikke havde overskuddet, fordi jeg kæmpede så meget med mine mentale udfordringer.
var bange for, at jeg ikke havde overskuddet, fordi jeg kæmpede så meget med mine mentale udfordringer,” siger hun.
Den første tid gik dog over forventning for Magda Arán, der var god til at trække sig, når det var nødvendigt.
”Jeg opdagede, hvor dejligt det var på højskolen, og hvor lidt energi det krævede af mig. På højskolen møder man folk med samme interesse, og man kan finde hinanden på en an-
den måde. Jeg elskede højskolen og endte med at involvere mig i en masse forskellige grupper og arrangementer,” fortæller hun.
Lys i mørket
For Magda Arán blev højskolen et sted, hvor hun ikke var defineret af det, hun kæmpede med – og det blev skelsættende:
”På skolen kunne jeg lægge alt fra mig og fordybe mig i min interesse. Det gav mig glæden tilbage, fordi der pludselig var noget, der gav mening. Jeg fandt ro i, hvem jeg var, og hvad jeg ville, og jeg fik nogle virkelig gode venner. Pludselig var alt ikke sort længere.” Højskoleopholdet gav også Magda Arán en retning for fremtiden. Lige efter opholdet på Suhrs Højskole begyndte hun sidste sommer at uddanne sig til Grøn Madhåndværker – og at det kunne lade sig gøre, skyldtes stipendiet. Spørger man Betina Egede Jensen, er det netop det, et højskoleophold kan give de udsatte unge, der siden årsskiftet er begyndt på højskole som del af Ungeløftet. ”De unge har typisk mentale udfordringer som angst eller stress, og ellers har de haft voldsomme personlige hændelser, der gør, at de er faldet ud af uddannelsessystemet og samfundet. De kan have svært ved at finde motivationen til at tage en uddannelse eller finde en retning i livet, og de kan have sociale eller faglige udfordringer, der gør det vanskeligt at varetage job eller uddannelse,” siger hun: ”Højskolerne kan invitere dem ind i et fællesskab, og så er de drevet af lyst og interesse. Eleverne har selv valgt at gå der, og der er intet karakterpres, så læringssituationen er en anden. Det er et godt udgangspunkt for at skabe trivsel for den enkelte, og samtidig giver rammen en anden tryghed, struktur og hjemlighed, som styrker eleven.”
De første 10 millioner kroner til Mangfoldighedspuljen fik Folkehøjskolernes Forening i januar. På nuværende tidspunkt er der uddelt 94 stipendier til udsatte unge fordelt på 33 højskoler – og 71 af eleverne er nu i gang med et forårssemester.
”Indtil videre har vi fået positiv tilbagemelding. Eleverne indgår på lige fod med de andre elever, og selvom der måske er behov for ekstra understøttelse, skiller man sig ikke ud. Skolerne er glade for eleverne, og eleverne trives. Alt tyder på, at indsatsen kan blive meget vellykket,” siger Betina Egede Jensen, der mener, at Ungeløftet styrker resten af elevgruppen:
”Det betyder meget, at der er spredning eleverne imellem, fordi dannelsesrummet også handler om, at man møder nogle, der ikke ligner en selv og som har nogle andre holdninger. Så lærer man om sig selv og hinanden.”
Generalsekretæren håber, at ordningen forlænges om fire år – hun mener, at højskolerne kan gøre en forskel for de udsatte unge:
”Det er vigtigt, at højskolerne ikke bliver trivselsskadestuer, men de er gode til at skabe rammer og fællesskaber, hvor unge kan blomstre. De har altid været til for at tage et samfundsmæssigt ansvar. Det er essentielt for os –og jeg håber, at de unge kan få noget livsmod og noget lys tilbage i øjnene, de kan tage med videre i livet, når de har oplevet at være en del af et fællesskab fuldt af demokratisk dannelse og myndiggørelse.”
som 22-årige Magda Arán i dag er er ved at uddanne sig til. Et ophold på Suhrs Højskole i København hjalp hende med at overvinde
stod i vejen for hendes fremtidsønske.
MAGDA ARÁN, TIDLIGERE ELEV PÅ SUHRS HØJSKOLE I KØBENHAVN
GRUNDTVIG - LIV, TANKER O G SANGE
Dyk ned i Grundtvigs verden på et højskolekursus, der forener indsigt, debat og fællesskab. Vi udforsker hans tanker om skole, kirke og filosofi, synger hans sange og ser på hans indflydelse i dag. Et kursus for dig, der kender Grundtvig, men har lyst til at komme tættere på hans idéer og deres betydning for vores tid. Hovedunderviser er højskolelærer Casper Dalboe, men du møder mange flere undervejs.
KURSUSPROGRAM
SØNDAG DEN 25.5.
14.30 Ankomst og modtagelse
16.30 Velkomst og introduktion til højskolen
19.30 Sommersange fra Højskolesangbogen ved højskolelærer Thomas Bjerre
MANDAG DEN 26.5.
10.00 Hvem var Grundtvig? Introduktion til hans liv og hans værk.
14.15 Vi synger og analyserer et udvalg af Grundtvigs sange og salmer
19.30 Hvad er meningen med livet? Højskolelærer og fritidslandmand Casper Dalboe fortæller om at vælge sit eget liv
TIRSDAG DEN 27.5.
10.00 Grundtvig om skole, højskole og dannelse
14.15 Undervisning fortsat
19.30 Rudolf Steiner – den kontroversielle pædagog, der drømte om at ændre hele verden. Foredrag ved højskolelærer Simon Vikstrøm
ONSDAG DEN 28.5.
10.00 Grundtvig som præst og kirketænker 14.15 Undervisning fortsat
18.00 Festmiddag med treretters menu og underholdning
TORSDAG DEN 29.5.
10.00 Grundtvigs verden og samtid: 1800tallet kort fortalt
14.15 Undervisning fortsat
15.30 Operapause med de største ørehængere ved Casper Dalboe
19.30 Tillid: Danmarks unikke råstof. Foredrag ved højskolelærer Thomas Bjerre
FREDAG DEN 30.5.
10.00 Grundtvig som filosof 14.15 Vi synger og analyserer et udvalg af Grundtvigs sange og salmer
ONSDAG DEN 4.6.
10.00 Grundtvig som politiker og hans forhold til grundloven
14.15 Undervisning fortsat
13 dages højskolekursus 25. maj til 7. juni
19.30 Status på dansk politik 2025. Foredrag ved Casper Dalboe
TORSDAG DEN 5.6. GRUNDLOVSDAG
10.00 12.000 års
Tilmeld dig på telefon 5413 6361 eller på hsmarielyst.dk
19.30 Dyrelyde i forårsnatten ved Simon Vikstrøm
LØRDAG DEN 31.5.
10.00-16.00 Udflugt til Udby Mindestue og Rønnebæksholm på Sydsjælland, hvor Grundtvig har slået sine folder ad flere omgange.
19.30 Filmvisning Outskirts: Route 66
SØNDAG DEN 1.6.
10.00-17.30 Sangmaraton på Sydhavsøerne 19.30 Brætspil med højskolelærer Mikkel Thomas
MANDAG DEN 2.6.
10.00 Engagerende samtaler om Grundloven ved Kresten Andersen fra Dansk Selskab for Filosofisk Praksis 14.15 Vi synger og analyserer et udvalg af Grundtvigs sange og salmer
15.30 Udflugt til Gedser Kirke, et forstudie til Grundtvigskirken på Nørrebro
19.30 Koncert med duoen Dronning Louise
TIRSDAG DEN 3.6.
10.00 Grundtvig i populærkulturen
14.15 Undervisning fortsat
19.30 Fartblind. Foredrag ved tidligere folketingsmedlem Jakob Mark, der oplevede at blive så stresset, at han næsten mistede synet
Danmarkshistorie ved tegneren Kasper Købke
13.30 Grundlovsarrangement i højskolens park med taler af Mogens Lykketoft, Marcus Knuth og Preben Wilhjelm
19.30 Halleluja. Musikalsk foredrag om Leonard Cohen ved Mikkel Thomas
FREDAG DEN 6.6.
10.00 Vi synger og analyserer et udvalg af Grundtvigs sange og salmer og gør os parate til at udvælge de Grundtvigshighlights, vi vil præsentere for resten af holdet om eftermiddagen
15.30 Samtalesalon om vaner med forstander Jesper Bertelsen
19.30 Sidste aften på højskolen med hygge og sang med Thomas Bjerre
LØRDAG DEN 7.6.
8.00 Morgenmad og en sidste sang 9.00 Afrejse
ER I TO, DER GERNE VIL AF STED? DER ER FLERE VALGMULIGHEDER
Grundtvigforløbet kører på Hold 12 samtidig med et cykelforløb for både træde- og elcykler og et forløb i filt.
PRISER UANSET FORLØB PÅ HOLD 12
Enkeltværelse 8.200 kr. Dobbeltværelse 14.800 kr. (for to pers.)
Sundhed tiltrækker ekstramange elever
Antallet af korte kurser med fokus på sundhed og wellness er stegt markant på landets højskoler. Her undgår man også sundhedstendensens slagside: individualisme, siger professor nyhed
Elisa Norgaard Mortensen mortensen@k.dk
En sund sjæl i et sundt legeme. Det er et ældgammelt ordsprog, der lige så godt kunne være opfundet i 2025 til et højskolekursus. For sundhed er for alvor rykket ind på landets mange højskoler, der udbyder korte kurser med fokus på wellness, yoga, sauna og bevægelse i stor stil.
På bare få år er antallet af højskolekurser, der omhandler sundhed, motion og friluftsliv steget markant, viser tal fra Højskoleforeningen. I 2022 blev der udbudt 146 fag inden for sundhedsområdet på højskolernes korte kurser. Tallet var steget til 224 i 2024. Det blev også året, hvor sundhed rykkede ind på top-10 over højskolernes mest populære fagemner.
Og populariteten handler netop om højskolernes fokus på både sjæl og legeme, mener Betina Egede Jensen, der er generalsekretær hos Folkehøjskolernes Forening.
”Højskole kombinerer nogle ting, som er rigtig gode for både den mentale og fysiske sundhed. Her kommer hånd, ånd og krop i spil. Samtidig med at du får motion, får du også vitaminer til hovedet, og det tror jeg, mange danskere efterspørger,” siger hun. Bevægelse og motion har altid været en del af højskolernes dna, siger hun. Især på de lange kurser. Men det er alligevel nyt, at kursisterne på de korte kurser i så høj grad efterspørger sundhed og wellness på deres højskoleophold.
”Det tror jeg også handler om en tendens i vores samfund, og at vi har fået øget fokus på sund livsstil. Mange højskolekursister fortæller, at det vigtigste for dem er at få livsenergi. Og fornyet livsenergi handler om at bruge kroppen. Det handler om fællesskabet og om at få nye input,” siger Betina Egede Jensen. Netop sundhed har fået et enormt fokus ge-
6 De populæreste fagemner på folkehøjskolernes korte kurser i 2024
Antal registrerede fag med emneordene:
1. Sang: 379
2. Naturen: 349
3. Kulturhistorie: 348
4. Historie: 301
5. Fortællinger: 296
6. Lokalhistorie: 281
7. Kunst: 234
8. Sundhed: 224
9. Musik: 219
10. Kulturformidling: 198
KILDE: FOLKEHØJSKOLERNES FORENINGS DATABASE
nerelt i samfundet, fortæller Dorthe Brogård Kristensen, professor og antropolog på Syddansk Universitet. Man kan ligefrem kalde det ”sundhedisme”: idéen om at det sunde liv er enormt vigtigt. Professoren advarer om, at man heller ikke skal lade det fokus kamme over.
”Sundhed bliver hurtigt et symbol på, at man har gjort det godt her i livet. Selvfølgelig er det godt at være sund, men det er værd at være kritisk, hvis det bliver en bevægelse væk fra fællesskaber.”
Netop på højskolerne finder man et andet fokus end i det lokale træningscenter. Derfor er det positivt, at højskolerne også hopper med på sundhedsbølgen, siger hun.
”Sundhed kan ofte blive et individuelt projekt, så det er fint at tage det ind på højskolerne. Der er netop en fællesskabsånd, og man kan finde fællesskab i at lave noget sundt med andre,” siger Dorthe Brogård Kristensen.
På Nørgaards Højskole i Bjerringbro i Midtjylland mærker de ”stor interesse” for deres kurser om sundhed, fortæller forstander Karen Friis. Højskolen har korte kurser om blandt andet aktivt seniorliv, cykling, sund mad og golf. Og det er alle typer af danskere, der kommer her. Mænd og kvinder fra hele landet, typisk i alderen 50-90 år, siger forstanderen.
”Vi oplever især en øget interesse på vores to
madkurser med fokus på det levende og det grønne køkken. Det er virkelig blevet et hit. Og i det hele taget vil folk gerne ud på de kurser, som handler om at komme i bevægelse,” fortæller hun.
Hvorfor tror du, at flere vælger at dyrke sundhed og motion på et højskoleophold i stedet for bare at begynde til fitness eller at cykle derhjemme?
”Her får man et fuldt program. En hel uge, hvor man er sammen med andre mennesker om at opleve nye ting. Hvad enten det så handler om mad, motion eller wellness. De relationer, man skaber undervejs, er en kæmpestor del af det at være på højskole,” svarer Karen Friis.
Så er vi tilbage til tanken om en sund sjæl i et sundt legeme. På højskole kan man nemlig få det bedste af begge verdener, siger forstanderen på Nørgaards Højskole.
”Det meste af højskoleoplevelsen handler i virkeligheden om deres sociale fællesskab og om at føle sig som en del af noget større. Det styrker mental sundhed og ønsket om at komme væk fra den ensomhed, man måske befinder sig i.” J
0 Kurset på Gram Højskole hed ”Mennesket – sundt og stærkt”. FOTO: MICHAEL DROST-HANSEN
ET ÅNDEHUL MED INSPIRATION TIL LIVET
– lige ved Lillebælt
Om korte kurser på Snoghøj
Korte kurser i 2025
Højskolesang
Keramik
Yoga og meditation
Salsa og Cubanske danse
Havkajak
Snoghøj Forever
Vandring i trekantsområdet
Alle vores kurser udbydes med mulighed for overnatning på dobbelt- eller enkeltværelse (først til mølle), mens en række af vores kurser også udbydes til dagskursister. Vores køkken vil servere lækre, sunde retter ugen igennem, og alle kurser byder på masser af hygge i vores skønne omgivelser lige ud til Lillebælt. På en række af vores kurser er der rabat for pensionister og unge under 25 år. Se mere information på det enkelte kursus.
Læs mere om kurserne på www.snoghoj.dk/ korte-kurser, eller kontakt os på 76 24 15 30, hvis du vil høre nærmere.
Højskolen Snoghøj Højskolevej 9, 7000 Fredericia
Uge 26
Uge 26, 28 og 47-48
Uge 26, 28 og 37
Uge 27
Uge 31
Uge 31
Uge 36
Bavnhøj for seniorer på Højskole i Højskolen første 2021. har huset en men er et gamhar derat og værkveludidrætshal, har pripå de og blive dygkeramik, grafisk
På Gram Højskole får seniorer gang i kroppen og toppen
Højskolelivet er meget mere end lange foredrag og tykke bøger. På Gram Højskoles kursus ”Mennesket – sundt og stærkt” lærte seniorer at bruge kroppen på nye måder reportage
Elisa Norgaard Mortensen mortensen@k.dk
Det er overraskende svært at stå på ét ben, løfte armene over hovedet og rotere både den ene fod og hænderne samtidig. Alligevel formår godt 20 seniorer at fuldføre selvsamme øvelse denne formiddag på Gram Højskole i Sønderjylland. Det er blevet tid til ugens sidste morgengymnastik på ugekurset ”Mennesket – sundt og stærkt”, der fører kursisterne igennem alt fra yoga til padeltennis i løbet af en lille uge. Selvfølgelig krydret med lidt fællesspisning og -sang i højskolens ånd.
”I er blevet meget bedre,” råber Stina Bavnhøj, som er kursets underviser. Hun går hurtigt videre til den ene efter den anden til tonerne af behagelig jazzmusik. Først den ene vej rundt med hofterne, så den anden. Også armene og nakken får en tur.
Så kommer ”den med brølet”, hvor man går helt op på tæerne, strækker armene mod loftet og så giver slip og lader armene kaste sig ned mod gulvet, mens man brøler. Holdet, der består af flest kvinder og tre mænd, trækker vejret
dybt og brøler, så ”de kunne høre det helt nede på Gram Slot”, siger underviseren om den nærliggende kendte gård. Stina Bavnhøj forklarer undervejs om øvelserne og deres mange kvaliteter. Den ene er god mod hovedpine, den anden mod træthed. De er tilsyneladende alle gode for humøret, for ofte griner gruppen så højt, at instruktøren må tysse på dem.
Den eneste skepsis igennem hele morgenens mange gymnastiske øvelser viser sig i en fangeleg. Alle får en snor, som man skal prøve at få fat i fra de andre. I første omgang er der ingen, der vil melde sig til at være fanger. Men få sekunder senere løber flokken rundt i hallen i hælene på hinanden. ”Du snyder,” råber en højt, da hun bliver fanget. Høje hvin og grin blander sig med lyden af træningssko på gulvet, og den brutale alle-mod-allekamp efterlader holdet forpustet.
Forventninger til ugen
Ugens sidste morgengymnastik er da også snart forbi. Det er nu ved at være tid til at se tilbage på kurset, der snart er forbi. Højskolen beskriver selv ugen som et ”livsbekræftende kursus, hvor der er fokus på at bevæge sig både fysisk og mentalt”.
Første dag skrev deltagerne deres forventninger til ugen på en tavle. Stina Bavnhøj finder et billede af tavlen frem og lister op:
Gang i kroppen og toppen
Men også ro i kroppen og toppen
Dans og fællesskab
Få noget med hjem
God stemning
Tjek, lyder det fra kursisterne, hver gang underviseren læser et nyt punkt op.
”Det største problem er, hvordan jeg skal huske morgengymnastikken,” siger en af kursisterne, før holdet trækker ud af højskolens store hal.
Der skal nu tages et fællesbillede af holdet, og Kristeligt Dagblads journalist får tjansen som fotograf. En af kursisterne foreslår et ”fjollebillede”, hvor alle laver skøre ansigter, ligesom man gjorde i folkeskolen. Der bliver smilet og lavet fagter. Samtidig er det svært ikke at få solen i øjnene i højskolens gård, hvor de lave, røde bygninger giver frit udsyn til dagens blå himmel og stærke sollys.
”Det er jo sundt, siger de” 70-årige Ejvind Schmidt fra Randers er taget på højskoleophold sammen med sin kone, Jytte. Det er første gang, han prøver at være på højskole, og han vidste ikke helt, hvad han skulle forvente. Men han har haft en god uge med gode minder, siger han.
”Jeg er blevet positivt overrasket. Så det er da ikke sikkert, at det er sidste gang, jeg prøver det,” siger han. Det var udsigten til bevægelse, der trak parret på højskoleopholdet. Ja, og et godt tilbud selvfølgelig. Men de holder af at være aktive og i gang. For ”det
” Det er nu, man virkelig skal tænke over at holde sig i gang. Hvis man først får sat sig ned og ikke kommer op igen, går det kun én vej.
er jo sundt, siger de”, som Ejvind Schmidt formulerer det. Han kalder de andre på holdet for nogle ”gode konkurrenter”, for de har bestemt hygget sig med alle ugens udfordringer, lege og spil. Det sjoveste var padeltennis, som han heller aldrig havde prøvet før. Men det vil han prøve at tage op derhjemme.
Flere af holdets kursister har benyttet sig af det gode tilbud, hvor man kunne komme to personer af sted for ens pris. Også Helle Vase fra Aarhus og Ellen Holm fra Samsø er kommet her sammen. De er mere garvede ud i disciplinen ’højskole’, for de mødte hinanden for næsten 40 år siden, da de boede på værelse sammen på Rønshoved Højskole. Og her, ”fire børn og et par ægteskaber senere”, er de stadig gode veninder. For venneparret var det også vigtigt, at højskoleopholdet handlede om mere end at lytte til kloge ord og tale med andre. De vil gerne bruge kroppen. Og det er bare sjovere sammen med andre, siger Ellen Holm.
”Man bliver glad af at motivere hinanden. Jeg kan sagtens sætte en yogavideo på derhjemme, og jeg har alle de der ting liggende. Men hvor tit får jeg det lige gjort? Når man går ud blandt andre, bliver det pludselig nemt. For vi spejler os i hinanden,” siger hun.
Fokus på forebyggelse
Det korte kursus på Gram Højskole skriver sig ind i en tendens, hvor flere tager på højskole for at dyrke motion og sundhed.
Højskolens forstander, Jacob Buris Andersen, siger, at interessen blandt seniorer for at forebygge en række sygdomme, for eksempel demens, stiger. Og
her har højskolerne en god mulighed for at skabe alternativer til det lokale fitnesscenter.
”Opmærksomheden på sundhed vokser, men det gør lysten til at gøre noget lidt andet, end man plejer, også. For mange af dem, som er her, er højskolelivet og de forskellige øvelser, vi laver, noget helt nyt. Men her kræver det ingen forudsætninger for at komme, og der er ingen konkurrence,” siger han.
Det er tværtimod fællesskabet, der bærer en højskole, og på bare en uge kan man faktisk nå at komme under huden på hinanden. Kort sagt giver højskolekurset både næring til krop og sjæl, fortæller han.
”Når man er på højskole, er halvdelen af det, man lærer, noget alment. Så man får jo foredrag, sangaften og fællesskab oven i motionen, og det er også en mægtig stor del af det. Det er sundt for hele systemet,” siger Jacob Buris Andersen. I løbet af ugen har mange af øvelserne også været gymnastik for én bestemt kropsdel: hjernen. For eksempel 1-2-3-legen, som Stina Bavnhøj tidligere introducerede med stor begejstring: To personer står over for hinanden og skiftes til at sige et tal, så man sammen tæller fra et til tre. Det var nemt nok, viste det sig. Men da man så skulle klappe i stedet for at sige
ét, blev det pludselig svært. Og kursisterne skulle virkelig holde tungen lige i munden, da et hop erstattede 2-tallet, så man til sidst skiftedes til at klappe, hoppe og sige ”tre”. Mange gik i stå. Kom til at klappe i stedet for at hoppe. Eller glemte, hvor de var kommet til. Men så blev der bare grinet lidt højere.
Farvel med sang Fuglene kvidrer om kap med kursisterne i gården, og der er ingen anden måde at afslutte ugens program på end med et par sange fra Højskolesangbogen. Blandt andet ”At samles, skilles ad”, en folkesang fra Fanø, som er en hyldest til fællesskabet og ofte synges efter en fest. Bagefter trækker kursisterne over i spisesalen til deres sidste frokost, aspargessuppe med kødboller og flutes. Nu skal de snart hjem og spredes dermed i alverdens retninger. Danmarkskortet er stærkt repræsenteret i den lille flok, men fælles for alle er, at de vender hjem med et smil på læben. Over frokosten bemærker en deltager, at hun slet ikke har kigget på sin iPad, som hun havde taget med på opholdet. Nej, telefonerne er også blevet i lommerne, siger en anden. Højskolelivet har været berigende nok i sig selv.
For Inge Paag var det hendes første
højskoleophold, og hun fortryder bestemt ikke, at hun tog af sted.
”Noget af det bedste ved ugen har været foredrag om forskellige emner, jeg aldrig ellers havde opsøgt. Vi har sunget højskolesang og været sammen med mennesker, man aldrig ellers havde mødt. Vi har bare haft det sjovt,” siger hun.
Men også ugens mange sportsaktiviteter har været et højdepunkt. For man bliver jo glad af at bevæge sig, siger hun:
”Det er nu, man virkelig skal tænke over at holde sig i gang. Hvis man først får sat sig ned og ikke kommer op igen, går det kun én vej. Det er virkelig vigtigt at huske, hvis man vil have nogle gode år, hvor man stadig har en stærk krop. Derfor vil jeg gerne have nogle gode vaner.”
Inge Paag vil forsøge at tage nogle af Stina Bavnhøjs mange øvelser, hun nu har lært, med sig hjem til hverdagen på Frederiksberg i København.
”Og så tager jeg den læring med hjem, at jeg skal på højskole igen,” siger hun. Stina Bavnhøj er også tilfreds med ugen, siger hun. Holdet har været skønt, og det samme har vejret.
”Det vigtigste er, at de har det godt med hinanden. For når man er på højskole, står fællesskabet øverst. Det er i mødet mellem mennesker, at tingene sker,” siger hun.
2 Stina Bavnhøj styrer kurset for aktive seniorer på Gram Højskole. Den havde sit første elevhold i 2021. Bygningerne har tidligere huset en efterskole, men er oprindeligt et gammelt sygehus. Højskolen har derfor god plads at boltre sig på, og der er både værksteder, en veludstyret idrætshal, fitnessrum og yogarum. Højskolen har primært fokus på de kreative fag, og man kan blive dygtig til keramik, tekstil og grafisk udtryk.
Hun oplever også den stigende interesse for det sunde liv blandt seniorer. For selvom de fleste har en skavank eller behov for et særligt hensyn, når de kommer op i årene, kan man sagtens dyrke motion, siger hun.
”Der er kommet mange flere tilbud til seniorer over hele landet, så højskolen skal selvfølgelig også være med. Bare fordi man er blevet ældre, skal man ikke sidde stille hele dagen,” siger hun. Men mon ikke de fleste ville have brug for en lille hvilepause, efter sådan en uge på Gram Højskole? Kursisterne vender i hvert fald hjem med ømme lemmer og gode minder. J
6 Stina Bavnhøjs bedste råd
Bevæg dig hver eneste dag, flere gange om dagen. Få gerne pulsen op hver dag også. Her kan morgengymnastik være en god idé.
Sørg for at grine eller smile hver dag.
Hold fokus på ting, du er taknemmelig for, selv en smule solskin.
Tag på højskole og få flere gode råd til en sund livsstil i fællesskab med andre.
FOTOS: MICHAEL DROST-HANSEN
Beslaglagt af den tyske værnemagt
I år er det 85 år siden, Danmark blev besat, men hvordan stod det til med højskolelivet under Anden Verdenskrig?
baggrund
Laura Houlind Søndergaard houlind@k.dk
Da meldingen om Ruslands militæroperation mod Ukraine kom den 24. februar 2022, tænkte nogle måske på den 9. april 1940, da Danmark blev besat af Tyskland under Anden Verdenskrig. Højskolehistorisk Forening har undersøgt, hvordan de danske højskoler håndterede Besættelsen i 1940-1945. Dengang blev to ud af tre – cirka 40 – højskoler beslaglagt af den tyske værnemagt. Meningen var, at tyske soldater og flygtninge skulle indkvarteres på skolerne. Da der var flest, rummede højskolerne omkring 6000 soldater. Fra marts til maj 1945 ankom der godt 250.000 tyske civile flygtninge, hovedsagelig kvinder og børn. Oftest måtte højskolerne sende deres elever hjem og aflyse kurser på grund af pladsmangel, når en skole blev beslaglagt til indkvartering af flygtninge. I nogle tilfælde boede elever og flygtninge dog side om side. Eksempelvis på Askov Højskole, hvor 100 tyske flygtninge flyttede ind.
De første år under Besættelsen forholdt besættelsesmagten sig afventende. Den siddende regering forsøgte at føre en politik, hvor man ville undgå tyskvenlige sympatisører blandt landets unge. Undervisningsminister Jørgen Jørgensen, der havde talt om en ”folkelig front” for dansk sindelag og ansvarsfølelse, fik i sommeren 1942 gennemført forskellige love om øget støtte til folkeoplysning og økonomisk støtte til elever, men også til lærerlønninger, bygninger og lignende.
Det var kostforplejningen, der var hårdest ramt under Besættelsen. Den første rationering af fødevarer samt benzin og kul kom i september 1939. Inden udgangen af 1940 var der også rationering på dagligvarer som brød, gryn, smør, margarine og sæbe.
I marts 1945 ankom tyske flygtninge til Grundtvigs Højskole. 50 tyske soldater skulle hjælpe med at gøre klar til de flygtninge, der var på vej: ”Der blev strøet halm i gymnastiksalen og skolestuerne, så nogle kunne sove her, mens de mere heldige fik overladt elevværelserne. De nye beboere tog straks alle bygninger i besiddelse – også udhusene, som de efter aftalen ikke skulle have adgang til. Men de rykkede uden videre ind. I svinestalden spiste de svinefoderet, og i hønsehuset tog de alle æg,” skriver Lars Thorkild Bjørn, forhenværende underviser på Grundtvigs Højskole, i en artikel på grundtvigs.dk.
Efter krigens afslutning modtog enkelte høj-
skoler elever igen fra efteråret 1945, men de fleste højskoler kom først i drift igen året efter. Og derefter fulgte en periode med evaluering og selvransagelse.
Den 9. september 1945 kunne man i Kristeligt Dagblad læse følgende i den faste klumme ”Dagens Ekko”: ”Vi havde faaet opbygget et fortrinligt Skolevæsen, som gav de bedste Muligheder for Lærernes Arbejde med Børnene. Men gennem Beslaglæggelsen af Skolerne er der tilføjet dette Arbejde Skade, som maaske aldrig vil kunne gøres god igen. Men det er ikke alene Børnene, det gaar ud over. Ogsaa vort lovpriste Ungdomsarbejde, vore verdensbe-
rømte Højskoler, som for en stor Del har skabt Grundlaget for det folkelige Liv herhjemme, har lidt under disse Forhold, fordi Myndighederne har beslaglagt Bygningerne adskillige steder.”
Kristeligt Dagblad citerede i en anmeldelse den 7. november 1945 Askov-læreren Bo Bojesen Ruds foredrag, som han udgav i bogen ”Imod akkordens ånd”, hvor han ifølge anmeldelsen kritiserede de grundtvigske højskolers stilling under krigen : ”Nu i de sidste 5 Aar, mens en Storm har raset i Verden som aldrig før, har den danske Højskole imidlertid til vor
0 Stort billede øverst: I 1943 blev omkring 120 danske kulturpersonligheder anholdt. Røddings forstander, Hans Lund, var en af dem, der blev arresteret af tyskerne. Efter krigen vendte han tilbage til Rødding Højskole og fortsatte sit virke. På billedet ses soldater på Rødding Højskole i 1944.
0 Herover: Feltgudstjeneste i Rødding Højskoles have i 1944.
2 Ry Højskole blev beslaglagt den 16. april 1940 af 100 tyske soldater. Skolen blev frigivet i oktober 1944, hvor 150 elever begyndte, men tyskerne kom igen den 4. januar 1945 med 100 soldater. Herefter fulgte en tid med stor trængsel og anstrengelse. Der var 250 personer på en skole, som var normeret til omkring 100. Billedet viser oprydningen efter den tyske beslaglæggelse under Besættelsen.
største Forundring sejlet i smult Vande. Vi har ikke faaet Rift i et eneste Sejl, ikke en Tagsten har vi faaet knust noget Sted. Ja, vi har i Sandhed været heldige i vores Anstrengelser for at bevare vore Skoler ... Der er en eneste Ting, det er mig magtpaaliggende at faa sagt: at jeg i det inderste af min Sjæl er overbevist om, at vi i denne Sejlads i smulte Vande har været ude for et magnetisk Uvejr, der har givet det Kompas, vi styrer efter, en afgørende Misvisning.” J Kilder: Danmarkshistorien.dk, Højskolehistorie.dk, Grundtvigs.dk, Kristeligt Dagblads avisarkiv
FOTO: RY LOKALARKIV
FOTO: RØDDING
FOR SENIORER
VORES FÆLLES HISTORIE 4. - 9. august 2025
Kom med i tidsmaskinen
6 dage - kr. 5.750,-
Oplev hvordan fed lykke og knæhøj karse blev til finanskriser og klimakampe. Undervejs skal vi selvfølgelig dele masser af fælles oplevelser, sang og snak. Mød bl.a. Klaus Lynggard, forfatter, musiker og rockprofessor, Helle Juhl, biografi-forfatter, Jens Sølund, jazz-kontrabassist og Svend Rybner, fodboldhistoriker. Udflugt til Den Gamle By og Aarhus Ø.
LIVETS OVERGANGE 8. - 13. september 2025
Tag livtag med livets overgange
6 dage - kr. 5.450,-
Kursus om de mange overgange i livet, der er med til at forme os som mennesker - på godt og ondt. Mød bl.a. Ivan Pedersen, musiker, Jonathan Richter, tidl. fodboldspiller for FC Nordsjælland og foredragsholder, Camilla Lender, psykoterapeut, indehaver af virksomheden “Livsoprydning” (kendt fra ”Det roder” på TV2) og Poul Nissen, hjerneforsker.
Vi sidder klar ved telefonerne:
Det er her du skal bo
Klaus Lynggaard
Jens Sølund
Camilla Lender
Helle Juhl
Svend Rybner
Poul Nissen
Bo på dobbeltværelse og
Få ledige pladser
| Højskoleliv
Haveprojekt med kunst i Odder
Biodiversitet og bæredygtighed vil være under lup, når Odder Højskole i de kommende tre år vil udvikle seks haver på skolens to hektar udeareal. Det er tanken, at der rundt om i haverne vil blive placeret forskellige kunstværker, og højskolens elever skal være med til at forme og udsmykke haverne. Håbet er, at haveprojektet kan udbrede den grønne dannelse i lokalsamfundet. Projektet er en del af den fælles indsats mellem Folkehøjskolernes Forening i Danmark og Nordea Fonden, skriver Højskolebladet.
hørt og forstået i samfundet – og for nylig modtog skolen Højskolepædagogisk Pris 2024 under det årlige lærerog forstandermøde på Aaskov Højskole. Prisen går til projekter, personer eller organisationer, der udbreder kendskab til højskolernes idé, opgave og pædagogiske praksis og uddeles af Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Under prisoverrækkelsen rettede Pia Beltoft, der er højskolelærer og projektansvarlig, en tak til de unge, der har stået ved Røsts talerstol, skriver Folkehøjskolernes
At turde tage ordet kan trænes
Alle unge skal have modet til at tage ordet. Det mener i hvert fald talerskolen Røst, der i mere end 10 år har arbejdet for, at unge bliver
Forening i Danmark i en pressemeddelelse. ”Vi står i en spændende fase af Røst, hvor vi udvikler og gentænker vores projekt. Denne pris og økonomiske støtte giver os en tro på vigtigheden af vores arbejde og på, at der er plads til og behov for et projekt, der styrker unges mod og evner til at tage ordet,” lød det fra Pia Beltoft.
Af Anne Ellesgaard ellesgaard@k.dk
Højskole
måtte dreje nøglen
om
125 års højskolehistorie er forbi for Ubberup Højskole, der gennem årene har hjulpet en lang række kursister med at omlægge deres kost og få en sundere livsstil. Men med moderne vægttabsmedicin er der færre, der vælger et ophold på højskolen, og det har haft den konsekvens, at Ubberup
Højskole måtte lukke ved årsskiftet. En beslutning, der har vakt store følelser blandt skolens ansatte. Til DR fortæller Cecilie Skov Larsen, der er ernæringspædagogisk leder, at hun er trist over at miste sit ”drømmejob”. ”Samtidig mister lokalsamfundet et virkelig vigtigt sted. Jeg har det, som om det er en kæreste, der har slået op med mig,” siger hun. Nu er det et familiedre-
2 Ubberup Højskole var kendt for sine linjer, der kan inspirere og hjælpe kursister med at omlægge deres livstil. Men højskolen har tabt kampen til vægttabsmedicin og har måttet lukke.
FOTO: JENS WELDING ØLLGAARD
vet økologisk landbrug, der skal overtage højskolen, og ifølge DR planlægger de nye ejere at drive skolen videre som en form for kursusvirksomhed med fokus på sundhed.
Konkret støtte til den grønne omstilling
For at gøre opmærksom på ubalancen mellem menneskers forbrug og naturens
ressourcer har flere af landets højskoler fået støtte til projekter, der skal styrke den grønne omstilling. På Højskolen Mors har man eksempelvis i sinde at opføre et ottekantet forsamlingshus, der skal svæve højt over jorden og være bygget af bæredygtige materialer. Til Folkehøjskolernes Forening i Danmark fortæller Mette Damiri, der er forstander på højskolen: ”Mange unge vil gerne tage del i den grønne omstilling, men mangler konkrete redskaber. Med Nordea-fondens støtte kan vi skabe et læringsmiljø, hvor elever, kursister og lokalbefolkningen får konkrete redskaber til at mindske deres CO2-aftryk.” Også på Rønde Højskole ønsker man at tage del i den grønne omstilling – og derfor vil højskolen investere i cykler og således inspirere eleverne til at vælge cyklen frem for bilen. J
MANGLER DU EN GAVE TIL FORÅRETS KONFIRMAND?
Giv en højskolesangbog med personligt guldtryk – vælg selv om du vil skrive navn, dato eller en lille hilsen. Bring kulturarven videre til de konfirmander, der nu træder ind i de voksnes rækker, og giv dem en gave der varer hele livet.
Se mere på webshop.hojskolerne.dk
FOTO: GERT S LAURSEN/BIOFOTO/ RITZAU SCANPIX
Tag på højskole for voksne Drømmer
Grib chancen og få et efterår fyldt med ny inspiration til livet
Opstart 21. september
Gør drømmen til virkelighed.
Ring nu på 9785 0822.
Jeg tog på højskole for at finde ny energi . Jeg kan helt klart anbefale det.
Majbritt, 53 år, sygeplejerske, tidligere elev
Kønsskævheden er – stadig –stor på folkehøjskolerne
Mændene dominerer forstanderposterne, mens kvinderne er i markant overtal blandt eleverne på folkehøjskolerne i Danmark nyhed
Carl Elmose Brøcker broecker@k.dk
Der var engang, hvor mændene herskede på de danske folkehøjskoler. Hvor ingen kvinder var forstandere, undervisere eller elever, og hvor patriarkatet fremstod i al sin vælde.
I dag er patriarkatet fortid. Det viser sig også, i nogen grad, i højskolebevægelsen.
Den første kvindelige forstander, Ulrika Marseen, fik titlen i 1963, da hun etablerede Kunsthøjskolen i Holbæk. Siden er mange kvinder fulgt i hendes fodspor. Men noget er stadig skævt. For på de danske folkehøjskoler er overvægten af mandlige forstandere fortsat betragtelig.
Således er der 52 mandlige forstandere, mens kun 25 højskoleforstandere i Danmark er kvinder. Det viser en optælling, som Kristeligt Dagblad har foretaget blandt de godkendte folkehøjskoler i Danmark.
Den mandlige forstanderdominans står i kontrast til folkehøjskolernes elevsammensætning, hvor den modsatte tendens gør sig gældende. 73 procent af eleverne på de lange højskolekurser i foråret 2024 var kvinder, viser tal fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark.
Den danske højskolebevægelse har altså markante skævheder i begge retninger, når det gælder køn, og det bekymrer Else Mathiassen, der var ansat på Vestjyllands Højskole i 30 år fra 1988 til 2018, hvoraf hun var forstander i de sidste 16 år. Som kvinde i spidsen for en højskole var hun en undtagelse. En del af en minoritet af meget få kvindelige forstandere, og sådan burde det ikke være, siger hun.
”Grundtvigs tanker var inspireret af kvinderne i hans liv, og derfor er det paradoksalt, at kvinderne ikke fylder mere i toppen af højskolerne. Mænd og kvinder har forskellige erfaringsverdener og forskellige forståelsesbaggrunde. Det skal afspejle sig i højskolebevægelsen. Vi har brug for mere diversitet og mere dynamik i lederpositionerne. Det er ikke godt nok, at så få forstandere er kvinder,” siger Else Mathiassen.
Samtidig er det hendes klare indtryk, at dialogen og følsomheden vinder større indpas på landets folkehøjskoler – også hos de mandlige forstandere, understreger hun.
”Mandlige forstandere griber det mere ’kvindeligt’ an, end de gjorde for blot få år siden. Deres attitude er blevet mindre ’se mig’, ’hør mig’, og det er en vigtig og positiv udvikling. Men det ændrer ikke på, at vi skal væk fra vanetænkningen om, at højskoleforstandere altid er mænd,” mener Else Mathiassen.
Patriarkalsk kultur
Siden åbningen af verdens første folkehøjskole i Rødding i 1844 har højskolebevægelsen ligesom resten af samfundet været gennemsyret af en patriarkalsk kultur i toppen, siger Lisbeth Trinskjær, der er formand for Folkehøjskolernes
Forening og tidligere forstander på Ubberup Højskole.
0 Da Lisbeth Trinskjær blev ansat som højskoleforstander i 2005, var hun den eneste kvinde, der blev taget i betragtning. FOTO: JANNE BAVNHØJ
Da hun blev ansat som forstander i 2005, var hun den eneste kvinde, der blev indkaldt til samtale, og det skete først i anden runde, da de udelukkende mandlige kandidater fra første runde ikke blev ansat.
”Bestyrelsen og medarbejderne havde en meget klar idé om, at det skulle være en mand. Den patriarkalske tankegang var og er til dels stadig, dybt indgroet i højskolekulturen,” siger Lisbeth Trinskjær.
Det er en tankegang om, at højskoleforstanderen er én, der har forstand på meget. Én, der har ordet i sin magt, én, der har evnen til at samle mennesker. Og alt det har ifølge Lisbeth Trinskjær historisk været mest associeret med mænd.
Derudover kræver forstanderembedet enormt engagement og bliver meget hurtigt hele ens tilværelse, og den form for engagement har traditionelt været enklere for en mand at binde sig til end for en kvinde, mener Lisbeth Trinskjær.
”Det er vel ligesom med præsterne. Historisk har manden været præsten, og kvinden den medfølgende arbejdskraft. I
højskolebevægelsen havde man begrebet højskolemor. Det var hende, der fik tingene til at hænge sammen, mens den mandlige forstander forestod de officielle pligter,” siger hun.
Selvom kønsskævheden i forstanderembedet fortsat er tydelig, skal der imidlertid ikke være ligestilling for enhver pris, tilføjer Lisbeth Trinskjær. Folkehøjskolernes autonomi er vigtig at håndhæve. Derfor kan og skal man ikke lægge klare målsætninger, krav eller kvoter ned over den samlede højskolebevægelse, mener hun.
”Højskolerne skal være bevidste om ikke ubevidst at vælge mænd. Men helt grundlæggende for enhver folkehøjskole er retten til selvbestemmelse. De er små enheder, små samfund i egen ret, og sådan skal det forblive,” siger Lisbeth Trinskjær og tilføjer, at der ikke er store forskelle mellem de mandlige og kvindelige forstandere, hun kender, i deres ledelsesstil, i deres fremtoning og i den måde, de tager ordet på. Den forskel var markant større, da hun begyndte som forstander for 20 år siden, og de mere patriarkalske mønstre stadig herskede. Eleverne er kvinder
Mens forstanderposten fortsat er domineret af mænd, er billedet noget anderledes, hvis man ser på folkehøjskolernes elevsammensætning. Her er der således langt flere kvinder end mænd, og det har været tendensen i flere årtier. Kvinderne bliver flere og flere, mændene bliver færre og færre.
”Det er synd for mændene, at de ikke kommer på højskole, for det er utroligt og fascinerende, hvad der sker med den enkelte på et højskoleophold. Og kvinderne har jo også brug for mændene og for de samtaler, man har på tværs af køn. Det er en træls udvikling for alle – ingen tvivl om det,” siger Else Mathiassen. Budskabet deler Lisbeth Trinskjær, for
folkehøjskolen er et dannelsessted, der skal ruste eleverne på tværs af køn, kulturel og økonomisk baggrund samt politisk overbevisning til at påvirke og medvirke i samfundet, som hun formulerer det.
”Det er meget vigtigt, at vi ikke bliver ekkokamre for unge kvinder, der stemmer rødt, og at højskolerne dermed bliver stadig mindre tilgængelige for unge mænd, der stemmer blåt. Det er i hvert fald svært at arbejde med demokratisk dannelse i et ekkokammer. Det er vigtigt at møde synspunkter og livserfaringer, der er anderledes end ens egne, og derfor håber jeg, at vi får flere mænd blandt eleverne og flere kvinder blandt forstanderne, end der er i dag.” J
6 Folkehøjskolen
Idéen om folkehøjskolen opstod i de tidlige 1830’ere af teolog, forfatter, filosof, historiker og politiker N.F.S. Grundtvigs tanker om at oplyse og engagere den brede befolkning i samfundets udvikling. Verdens første folkehøjskole åbnede i Rødding i 1844. Fra 1851 og frem har folkehøjskolerne været på finansloven. Den første højskolelov blev vedtaget i 1892. Minimum halvdelen af folkehøjskolernes kurser skal have en ”bred almen karakter”. Derudover skal skolerne efterleve tre hjørnestene i højskoleloven: livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.
Folkehøjskolerne adskiller sig fra andre højskoleformer ved at være underlagt Kulturministeriet.
Kilde: Kulturministeriet
0 Der undervises i politik på Krogerup Højskole i 1961. Selvom patriarkatet er lagt i graven, er der flere end dobbelt så mange mandlige som kvindelige forstandere på de danske højskoler i 2025.
FOTO: BUSSER/RITZAU SCANPIX
Oplev fx seniortræning, vandring ved vand, yoga, japansk
og meget mere
Idrætshøjskolen Bosei er også 4-7 dages højskolekurser for voksne og seniorer
DANSK IDRÆTSHØJSKOLE MED ET
4-7 dages højskolekurser for voksne & seniorer
DE ENKELTE KURSER i 2025:
Man vælger selv hvilket tema man vil følge i løbet af kurset
Keramik
TIDLIGERE AFHOLDTE KURSER I ÅR
Højskolesang
Akvarel
Bridge på højskole
Japansk tekstilhåndværk
Japansk sprog & kultur
Trædrejning
Strik | Yoga | Maleri, tryk & eksperimenter
Akvarel
Højskolesang
Keramik
Salsa på højskole
Klassisk højskole med kultur & bevægelse
Sund & stærk hele livet Cykeloplevelser på Sydsjælland
Kys livet med et højskoletwist
OGrøn mad
Vandring ved de sydsjællandske kyster
Golf og højskole
Keramik
Vandring ved de sydsjællandske kyster
Golf og højskole Cykeloplevelser på Sydsjælland
Kys livet med et højskoletwist
Keramik Akvarel Collografi
Bridge på højskole
Vi giver dig inspiration til livet – hele livet
Se kursusbeskrivelser, priser og programmer på bosei.dk
Oplev Præstø, hvor Grundtvig var præst samt Nysø gods, som Thorvaldsen og HC Andersen gæstede
plev en inspirerende uge på Idrætshøjskolen Bosei i det smukke
Oplev en inspirerende uge på Idrætshøjskolen Bosei i det smukke Sydsjælland. Idrætshøjskolen har tidligere været en japansk kostskole, bygget af japanerne tilbage i slut 80’erne. I dag er højskolen en klassisk dansk idrætshøjskole, men med et japansk twist, som man ikke finder andre steder.
Vi giver dig inspiration til livet – hele livet
Oplev det klassiske højskoleliv med morgenmotion, inspirerende morgensamlinger, fællesspisning, sangaften, indlevende foredrag og idrætshøjskolens skønne, omkransende natur.
Se kursusbeskrivelser, priser og programmer på bosei.dk
Sydsjælland. Idrætshøjskolen har tidligere været en japansk kostskole, bygget af japanerne tilbage i slut 80’erne. I dag er højskolen en klassisk dansk idrætshøjskole, men med et japansk twist, som man ikke finder andre steder. Oplev det klassiske højskoleliv med morgenmotion, inspirerende morgensamlinger, fællesspisning, sangaften, indlevende foredrag og idrætshøjskolens skønne, omkransende natur. Under kurserne afholdes der blandt andet foredrag med japansk tema f.eks. Kodawari – et japansk ord, der afspejler en stærk værdi i det japanske samfund: At gå op i detaljerne.
Under kurserne afholdes der blandt andet foredrag med japansk tema f.eks. Kodawari – et japansk ord, der afspejler en stærk værdi i det japanske samfund: At gå op i detaljerne
Kultur- & idrætshøjskole i skoven. Tæt på Møn & Præstø kulturby.
Kultur- & idrætshøjskole i skoven. Tæt på Møn & Præstø kulturby.
Oplev Præstø, hvor Grundtvig var præst samt Nysø gods, som Thorvaldsen og HC Andersen gæstede
| Trædrejning
Haves: Borgerlige idéer
Savnes: Nye lokaler
Rahbeks Højskole, der åbnede i sommeren 2023, står stadig uden egne lokaler. Men det sætter ikke en stopper for projektet, der er søsat for at melde borgerligheden ind i kampen om unges dannelse interview
Cecilie Fogtmann fogtmann@k.dk
I sommeren 2023 blev den nye og selverklæret borgerlige Rahbeks Højskole etableret, og med det indledende sommerkursus, ”Menneske og borger”, der fandt sted på Grundtvigs Højskole i Hillerød, blev rammerne sat. Det blev begyndelsen på et borgerligt indspark i det ellers venstreorienterede højskolelandskab.
Da Kristeligt Dagblad talte med daværende formand Mia Amalie Holstein, var ambitionen tydelig: Borgerligheden skulle melde sig ind i kampen om unges dannelse, og planerne om egen bygning et sted i det danske land var allerede på tegnebrættet.
I 2025 er den endelige målsætning endnu ikke realiseret, men udsigterne til egne fysiske rammer er stadig i kikkerten, fortæller Andreas Paulsen, der er fagchef for Rahbeks Højskole og ansvarlig for højskolens faglige indhold, såsom saloner, kurser og valgfag.
”Vi har stadig et projekt, der i meget stort omfang er lø et af frivillige kræ er. Men vi er i gang med at rejse større midler fra fonde, som baner vejen frem mod vores egen bygning om nogle år. Så den plan, der var tanken fra begyndelsen, er stadig vores ledestjerne, om end vi lærer en masse og justerer kursen undervejs,” siger Andreas Paulsen.
Selvom lokalerne endnu ikke er på plads, har Rahbeks Højskole allerede søsat forskellige initiativer i samarbejde med både højskoler og kulturinstitutioner. Det indledende sommerkursus er blevet til en ugelang sommerhøjskole, der igen i år nder sted i samarbejde med Grundtvigs Højskole – denne gang med fokus på de største aktuelle udfordringer for det liberale demokrati.
”Sommerhøjskolen kommer i år til at handle om de største eksistentielle trusler mod demokratiet. Vi indleder med at opfriske, hvilke hovedidéer, paradigmer og idealer demokratiet står på. Dernæst undersøger og diskuterer vi borgerlig o entlighed i den digitale tidsalder, folkestyret i en illiberal verden og nutidig polarisering og sekterisme,” fortæller Andreas Paulsen.
Rahbeks Højskole har ligeledes etableret et samarbejde med Krogerup Højskole i Humlebæk, hvor et valgfag med fokus på ”demokratisk medborgerlig dannelse” bliver a oldt hvert semester.
”Det er en kæmpe fornøjelse, og vi opretter et nyt hold her i april,” siger Andreas Paulsen og forklarer, at ere tidligere elever fra netop de kursushold er en del af Rahbeks ungeambassadører.
En demokratisk samtale Når Rahbeks Højskole bliver inviteret indenfor på både Grundtvigs og Krogerups Højskole, er det med en stor glæde over samarbejdet.
”Det giver os en anledning til egentlig demokratisk samtale. Vi præsenterer emner og pointer for eleverne, som virker ganske åbenlyse for nogle elever og meget overraskende for andre,” siger Andreas Paulsen og forklarer, at folkehøjskolerne oprindeligt var oprettet til at være det modsatte af de ekkokamre, de e er
hans mening sommetider kan risikere at blive.
”De skulle skabe grundlaget for en borgerlig o entlighed, hvor vi forstår, at vi har et demokratisk skæbnefællesskab og en kulturel samhørighed. Den præmis gælder lige så meget i dag, som den gjorde dengang.”
I dag afspejler højskolerne dog ikke nødvendigvis hele Danmark. Ser man på den generelle elev- og lærersammensætning på landets højskoler, er det tydeligt, at en betydelig del af folket er underrepræsenteret, lyder det fra Andreas Paulsen.
”Det er en stor del af Danmark, der er underrepræsenteret, hvor eksempelvis borgerligheden kun har beskeden plads på højskolerne. Og manglende bred folkelig forankring medfører udfordringer for den nationale sammenhængskra og opbakningen til højskolerne. Det er e er min mening højskolens fornemmeste opgave at punktere boblerne og sikre, at vi alle sammen, uagtet baggrund og ophav, træder ud ad vores hoveddør som demokratiske medborgere, der er ligestillet i frihed og ansvar, og som alle er uløselige bestanddele af det store nationale ’vi’,” siger han og uddyber: ”Kigger man på det almindelige valgfagsudbud i nutiden, kan der af og til være lidt langt imellem dannelse i de klassiske idéer og idealer, som folkestyret er bygget på. Sammen med mange gode kræ er i Højskoledanmark vil vi gerne være med til at sikre, at højskolerne bredt betragtet er med til at ruste eleverne til de alvorlige, konkrete indre og ydre udfordringer for folkestyret, som vi ser i nutiden. Det gælder demokratiske færdigheder for den enkelte borger, men også den følelse af samhørighed, der understøtter en o entlig samtale, hvor vi kan nde ud af at være uenige uden at være uvenner.”
Træder man ind på Rahbeks Højskoles hold ”Frihedens forpligtelse”, som også nder sted på Krogerup Højskole, vil man opleve den type demokratisk dannelse, der har rødder i folkehøjskolens oprindelse, mener Andreas Paulsen. Det er hans ople-
”Højskolens hovedopgave er at dyrke, rodfæste og udvikle folkestyret. Der bør bestemt være plads til både det underholdende og inspirerende såvel som det mere alvorlige, intellektuelt udfordrende dannelsesstof.
ANDREAS PAULSEN, FAGCHEF FOR RAHBEKS HØJSKOLE
velse, at nogle højskoleelever kan nde det svært at diskutere visse emner, som der ikke er konsensus for på deres højskole.
”Det synes jeg, at man skal tage alvorligt, måske netop i år, som er tiåret for angrebene på Charlie Hebdo og Krudttønden, for det er svært at forestille sig folkehøjskolen som den enestående demokratibærende institution, den var tiltænkt at være, uden substantiel ytringsfrihed og åndsfrihed, der udtrykkes tydeligt i skolens daglige kultur,” siger han. For Andreas Paulsen er det væsentligt, at højskolen fastholder sin oprindelige mission –og at den ikke blot bliver en selvrealiseringspause i unges liv, men også er konkret demokratisk dannende.
”Jeg tror ikke, vores vigtigste opgave er at skabe et sjovt og underholdende sabbatår. Jeg mener, at højskolens hovedopgave er at dyrke, rodfæste og udvikle folkestyret. Der bør bestemt være plads til både det underholdende og inspirerende såvel som det mere alvorlige, intellektuelt udfordrende dannelsesstof. Men det hyggelige og underholdende bør ikke erstatte det alvorlige og udfordrende, som er nødvendigt for at forstå folkestyrets bærende idéer og principper,” siger han.
En af Rahbeks Højskoles centrale begivenheder er da også de månedlige saloner, som de a older på forskellige kulturinstitutioner i København. Salonernes formål er at formidle udvalgte emner og gøre dem til omdrejningspunkt for demokratisk samtale i o entligheden.
Debatsaloner flytter rundt
Oprindeligt foregik de este af Rahbeks månedlige debat- og kultursaloner hos Berlingske Media i Pilestræde, men Rahbeks Højskole har nu indledt en række samarbejder med kulturinstitutioner, som gør, at salonerne ytter rundt i København. Tidligere i år a oldt Rahbeks eksempelvis salon om frihed i kunsten på Thorvaldsens Museum, og en kommende salon vil foregå på Vartov i anledning af 80-året for Vesteuropas befrielse. ”Den 8. maj på Vartov får vi ambassadørerne fra Frankrig, Storbritannien og Tyskland i samtale omkring en ny verdensorden, og udlandsredaktør Anna Libak vil tale med forhenværende udenrigsminister Per Stig Møller om 1945 og e erkrigstiden. Alle er meget velkomne ved vores månedlige saloner,” siger Andreas Paulsen. J
STATUE AF GRUNDTVIG I VARTOVS GÅRD I KØBENHAVN. FOTOCOLLAGE: LEIF TUXEN/ GRETHE
22 | Højskoleliv
kort om højskoler
Vævning og håndarbejde vinder frem
Interessen for vævning og andre former for håndarbejde er voksende, og en tilsvarende revitalisering af vævning fandt sted i slutningen af 1800-tallet i Askov i det sydlige Jylland. Det har etnolog Mette Eriksen Havsteen-Mikkelsen skrevet en bog om. ”Højskolevævning og kvindeliv i Askov” skildrer, hvordan kurser og væveskoler på Askov Højskole blev en integreret del af skolens kulturmiljø, hvor undervisningen blandt andet lagde op til, at kvinder fik en selvstændig levevej som væversker eller vævelærerinder.
Og selvom Mette Eriksen Havsteen-Mikkelsen i bogen ser nærmere på, hvordan væveudtrykket og kvindebilledet som helhed forandres fra 1889 til 1993, trækker hun også tråde til dagens Danmark. I bogens indledning skriver hun blandt andet:
”Da vi lever i en tid med stor opmærksomhed på konsekvenserne af vor
forbrugskultur og fragmenterede dagligliv, så kan vi opleve, at disse kvindelige væveres liv og arbejde taler til os og til en længsel efter et lidt mere helhedspræget liv med et rimeligt forhold til de ting, vi omgiver os med.”
Højskole er måske kulturarv
Er højskolerne så vigtig en del af dansk kultur, at de ligefrem skal optages på Unescos liste over immateriel kulturarv, altså den kultur, vi ikke kan se fysisk, men som vi alle er en del af? Det kan alle nu give deres mening om på kulturministeriets hjemmeside, hvor man kan stemme om, hvilke fem bud på dansk kulturarv der skal sendes videre til bedømmelse hos Unesco.
Ud over højskolerne er de nominerede blandt andet pølsevognen, cykelkulturen, wienerbrød og hygge. Det er kulturminister Jakob Engel-Sch-
Anna Ellesgaard ellesgaard@k.dk
midt (Mod), der sammen med skuespiller Ghita Nørby og havemand Søren Ryge Petersen har samlet 20 bud, efter at danskere har indsendt over 10.000 forslag til listen. Sidste frist for at stemme er den 14. maj.
75-års jubilæum på Jaruplund Højskole
I år kan Jaruplund Højskole, der ligger i Sydslesvig, fejre
75-års jubilæum, og sidste år satte skolen rekord, hvad angår antallet af kursister. 63 sydslesvigere deltog i skolens danskkursus, mens 1163 danske kursister deltog i skolens øvrige kurser. Det oplyser Højskolebladet. Skolens jubilæum fejres med et særligt kursus fra den 3. til den 9. september, og på selve jubilæumsdagen, den. 8. september, inviterer Jaruplund Højskole
til fest og koncert med Haugaard og Blum, der begge er kendte musikere i grænselandet.
Højskoler har fokus på udsatte unge
En række højskoler og sociale aktører vil gøre højskoler tilgængelige og værdifulde for en bredere ungegruppe. Det drejer sig især om at give udsatte unge økonomisk
2 Meta Røh (1891-1969) skænkede efter Anden Verdenskrig en del af gården Røhsmindes jord til oprettelsen af Jaruplund Højskole. Hun var nationalt sindet og fik tillidsposter i Den Slesvigske Kvindeforening.
FOTO: JARUPLUND HØJSKOLE
støtte, så de kan få bevilget et højskoleophold.
I marts blev projektet ”Udsatte unge på højskole”, der begyndte som et pilotprojekt i 2021 og i dag ledes af Silkeborg Højskole og KFUM’s Sociale Arbejde, hyldet med Højskolepædagogisk Pris. Ifølge Emil Hageman Christensen, der er komitémedlem og højskolelærer, er projektet med til at vise, hvad der skal til, for at nogle af samfundets mest udsatte unge kan gennemføre et højskoleophold, og til prisuddelingen sagde han: ”Derudover viser det, hvordan undervisning og samvær, som finder sted i et værdibaseret og hjemligt kostskolemiljø og er præget af livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, kan bidrage til, at unge går fra udsathed til myndighed.” Det oplyser Folkehøjskolernes forening i en pressemeddelelse. J
VIDUNDERLIGE VESTJYLLAND - i H.C. Andersens fodspor
Den 20. juni 1859 rejste H.C. Andersen til Vest- og Nordjylland, hvor han i knap 3 måneder lod sig fascinere af klitter, hedelandskaber og Vesterhav. Han besøgte bl.a. Børglum Kloster, Herregården Nørre Vosborg, Hotel Brøndum i Skagen og Papirfabrikken i Silkeborg. Overalt blev han taget imod med fest, flag og begejstring.
Vi går i denne uge i H.C. Andersens fodspor og dykker ned i hans store Jyllandsrejse. Vi oplever nogle af de steder, som han besøgte, og bliver klogere på nogle af de mange mennesker, han mødte på sin vej.
Et kig på H.C. Andersens Jyllandsrejse er nemlig også et kig ind i 1800-tallets Danmark. I løbet af ugen fordyber vi os i H.C. Andersens liv og forfatterskab - særligt i fortællingen ”En historie fra Klitterne”, som er inspireret af rejsen i det jyske. Ugen afsluttes med et besøg af billedkunstner Gitte Klokker, der vil lære os at klippe papirklip i H.C. Andersens ånd.
Velkommen til en eventyrlig uge med litteratur, ekskursioner, koncert, fællessang og fællesskab. Vi glæder os!
EKSKURSIONER
Vesterhavet
Nørre Vosborg
Husby Kirke & Klitplantage
Fjaltring Kirke & Vesterhavet
ARRANGEMENTER
Grundlovsfest i Højskoleparken Papirklip
Onsdag 4. juni
Kl. 13-14 Indkvartering
Kl. 14.00 Kursusstart med velkomst, personaleintroduktion og kaffe
Kl. 15.00 Kursusintroduktion, introduktion til Højskolen og omgivelserne samt en lille byvandring v/Niels Bjørn Wied
Kl. 19.30 ”Vild, vildere med natur” v/Julietta Jensen
Torsdag 5. juni
Kl. 09.30 ”Intro til H.C. Andersens eventyr og historier” H.C. Andersen er verdenskendt som eventyrforfatter og er derfor til tider blevet opfattet mest som en forfatter for børn. Men hans eventyr er kun en delmængde af hans omfattende forfatterskab. Foredraget vil introducere til Andersens eventyr og historier og vise, hvordan de kan nærme sig beslægtede genrer, som den fantastiske fortælling og novellen. Jacob Bøggild vil blandt andet komme omkring ”En Historie fra Klitterne” som en historie, der nærmer sig novellen. v/Jacob Bøggild
Kl. 15.00 Grundlovsfest i Højskoleparken Grundloven blev født på H.C. Andersens tid. Hvert år fejrer vi den og det danske demokrati sammen med kursister og lokalsamfund. Det gør vi med taler, korsang og jazz i parken.
v/Niels Bjørn Wied & Jesper Vinther
Fredag 6. juni
Kl. 09.30 ”Skildpaddespionen”
Fortællinger fra Thyborøn og optakt til eftermiddagens ekskursion.
v/Peder Laursen
Kl. 14.00 Ekskursion - Thyborøn & Vesterhavet
Kl. 19.30 ”Solens Land”
v/Astrid Skou Hansen
Lørdag 7. juni
Kl. 09.30 Heldagsekskursion i H.C. Andersens fodspor - Nørre Vosborg, Husby Kirke & Klitplantage
v/Asger Gyldenkærne
Kl. 19.30 ”Strandinger og vraggods”
v/Julietta Jensen
Søndag 8. juni
Kl. 09.30 ”Hvilke spor har H.C. A. sat i din erindring?” Historiefortæller Jens Peter Madsen fortæller et udvalg af sine personlige yndlingseventyr og taler om den betydning, H.C. Andersens eventyr, sange og livshistorie har haft helt fra den tidligste barndom og senere i et langt liv som lærer og mundtlig historiefortæller. Jens Peter Madsen fortæller sine H.C. Andersen eventyr og historier, så du kan erindre dine. Undervejs er der mulighed for spørgsmål og samtale om, hvad vi kan lære af H.C. Andersens liv og litterære værker. v/Jens Peter Madsen
Kl. 14.00 ”Den unge Andersen” - filmeftermiddag Kl. 19.30 Aftenarrangement
Mandag 9. juni
Kl. 09.30 Ekskursion til Ramme Dige og Fjaltring Kirke Andersen nåede helt til Vesterhavet og besøgte på sin vej både fortidsmindet Ramme Dige og Fjaltring Kirke v/Asger Gyldenkærne
Kl. 14.00 Papirklip I ægte H.C. Andersen stil runder vi ugen af med papirklip i selskab med billedkunstner Gitte Klokker.
Kl. 18.00 Afslutningsmiddag
Tirsdag 10. juni
Kl. 07.45 Morgenmad
Kl. 08.45 Morgensamling
Kl. 09.20 Afgang med bus til Struer Station
PRAKTISK OM KURSET
Kurset finder sted onsdag 4. juni - tirsdag 10. juni ’25 Kurset koster 5.550 kr. på dobbeltværelse. - Enkeltværelsestillæg 600 kr. Alle værelser er med eget bad og toilet.
Prisen inkluderer fuld pension, undervisning, ekskursioner og vandmotion.
Tilmelding og program på tlf. 97 89 10 11 eller www.seniorhoejskolen.dk
