Issuu on Google+

Efterskoler2013

TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 14. SEPTEMBER 2013

Alle får en chance på efterskolen

Efterskolen inspirerede til pophit F OTO : C æ c i l i i e P h i l i pa V i b e P e d e r s e n

Den 17-årige Simone Holsts sang om at gå på Rinkenæs Efterskole blev lagt på internetsiden YouTube og er nu blevet hørt og set af over 30.000 mennesker.

Læs side 4

Forskellighed modvirker mobning Når man går i 9. eller 10. klase kan der være skrappe krav til, hvordan man skal se ud, gå klædt og opføre sig. Lever man ikke op til disse normer og forventninger, bliver man mobbet. Men på Kastanievejens Efterskole på Frederiksberg udvider rammerne sig. Dels er alle så forskellige, at alle er nødt til at kunne rumme det anderledes, dels er det umuligt at holde den smarte facade i døgndrift.

Læs side 6

0 Elever på Oure Efterskole på Fyn.

Det lille fællesskab i det store

0 Ikke alle skoleelever har lige nemt ved at tage livtag med tilværelsen, men for nogle kan et ophold på en efterskole være en stor hjælp.

Gødvad Efterskole nær Sillkeborg er en af de skoler, som har specialiseret sig i at give en ekstra chance til unge og hjælpe dem ind i et fællesskab. For

15-årige Anders Kristian Nielsen var det en stor overvindelse at skulle bo på skolen, men nu er han faldet godt til. Han ses forrest på billedet i gang med en

høvdingeboldkamp, der ikke helt følger spillereglerne.

Traditionelt hører det til efterskolernes styrke, at skolen udgør et overskueligt fællesskab, hvor alle lærer hinanden rigtig godt at kende. Anderledes er det på Oure Efterskole, som er fem-seks gange større end den typiske efterskole og gerne vil nå op over 800 elever. Stordriften gør, at eleverne ikke har det tætte fællesskab med alle, men i stedet søger det i mindre enheder.

Læs side 8

Læs side 10

Gymnastik fodbold håndbold sprinG triathlon Velkommen til åbent hus på OrkesterEfterskolen

Velkommen til åbent Søndag den 30. september fra kl. hus 13-17 søndag d. 29 september kl. 13-17 Kom på besøg og hør vores flotte symfoniorkester, klaverer og kor. Den eneste forrundt klassisk Dette årsefterskole 53 søde elever viser på skolen musik. og du kan møde alle de ansatte. Se mere på vores hjemmeside www.orkesterefterskolen.dk kl. 14.30 og kl. 15.30 klaverer og kor. Kom på besøg ogMinikoncerter hør vores flotte symfoniorkester,

Vil du dyrke en masse idræt sammen med andre? Vil du møde nye udfordringer? Vil du have et år, hvor ikke to dage er ens? Vil du være en del af et stort fællesskab?

Velkommen til åbent hus på OrkesterEfterskolen Søndag den 30. september fra kl. 13-17

Dette års 53 søde elever viser rundt på skolen og du kan møde alle de ansatte.

Minikoncerter kl. 14.30 og kl. 15.30

Et inspirerende miljø med dygtige undervisere og store fælles musikalske oplevelser. Læs mere på

www.orkesterefterskolen.dk 97 12 11 28

eller ring på tlf.

Gabelsvej 12, 6740 bramminG · Tlf. 7517 3833 · fax. 7656 0168 e-mail: be@bramming-efterskole.dk · Hjemmeside: www.bgi-e.dk


2 Efterskoler2013

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. september 2013

nyt fra efterskolerne

Elever vil udfordre sig selv

Brug hoved, hænder og hjerte Borremose Erhvervsefterskole giver dig muligheder for at tænke over, tale om og mærke efter, hvad der er rigtigt for dig. Vi hjælper dig med at finde vej og motivation til at lære ved at kombinere boglig og praktisk undervisning.

Du vil udvikle dig fagligt, menneskeligt og socialt, så du er klædt på til livet – også det der begynder efter efterskolen. Læs mere om dine muligheder på www.borremose.dk 0 Adventurerace er titlen på et af de nye efterskole-modefag. Personlige udfordringer som at klatre op ad stejle bjergvægge, tiltaler den nuværende ungdomsgeneration, erfarer man på Helgenæs Naturefterskole i Østjylland. – Foto: Helgenæs Naturefterskole.

BORREMOSE ERHVERVS EFTERSKOLE WWW.BORREMOSE.DK LØGSTØRVEJ 170 | 9610 NØRAGER | TLF: 98 65 60 44

HELGENÆS NATUREFTERSKOLE i Østjylland hører til de efterskoler, som har fremgang. Skolen oplyser, at man har succes med at få elever til at tilmelde sig det nye linjefag Adventurerace. Det er et nyt fænomen, som stammer fra udlandet, hvor eleverne her udfordres på bå-

Frygt for lukning af flere efterskoler Seks efterskoler er lukket før dette skoleår. Det er Øhavets Efterskole, Efterskolen Strand, Lynghøj Efterskole, Thyborøn Efterskole, Vittrup Efterskole og Musik- og Sangefterskolen i Uge, skriver bladet Efterskolen. Bladet citerer desuden autoriseret revisor Torben Hvidbjerg fra firmaet BDO, som arbejder på en rapport om efterskolernes økonomi, for, at der ventes flere lukninger i løbet af skoleåret. ”Vi kan se, at en del skoler kæmper med dårlig likviditet. Tallene viser for eksempel, at 15 af de skoler, der har underskud, oveni har et likviditetsproblem, som gør, at de kun har 25 øre eller mindre, hver gang de skal betale en krone,” siger Torben Hvidbjerg.

Flere elever i øst, færre i nord

BESØG OS PÅ EFTERSKOLERNES DAG, OPLEV VORES FAGLINJER OG HØR HVAD VI KAN TILBYDE.

WWW.KESKOLE.DK DOVERVEJ 19 - 6660 LINTRUP 7485 5333 - INFO@KESKOLE.DK

I skoleåret 2013-14 går der 27.403 elever på Danmarks 251 efterskoler, oplyser Efterskoleforeningen. Det er en lille stigning i forhold til sidste skoleår, hvor antallet var godt 200 lavere, men tilbage i 2010-11 var der hele 28.656 efterskoleelever. Ifølge Efterskoleforeningens formand,

de det fysiske og det personlige niveau, oplyser forstander Mette Marie Bauer. Efterskolen citerer Efterskoleforeningens mangeårige sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen for, at efterskoleelever generelt søger i retning af at prøve deres personlige kompetencer af, for ek-

Troels Borring, spiller det ind, at ungdomsårgangene i øjeblikket bliver mindre, og derfor finder han det opløftende, at det alligevel er lykkedes efterskolerne at opnå en lille elevfremgang. ”Tallene kan endnu en gang dokumentere, at vores skoleform som helhed trives ganske udmærket,” siger Troels Borring. Hvis man ser på de enkelte regioner, står det imidlertid klart, at de nordjyske efterskoler har et problem med i alt 135 færre elever, mens Østjylland omvendt har fået 242 flere. Troels Borring ser den nordjyske tilbagegang i sammenhæng med, at to efterskoler er lukket, ”men det er klart, at regionen også er demografisk udfordret,” siger han.

Adventure på tysk Adventure Efterskolen i Broager, Sønderjylland, har længe specialiseret sig i de unges trang til at udfordre sig selv. Men nu har skolen besluttet at kombinere de fysiske udfordringer med erhvervsrettet tyskundervisning. Forstander Henrik Hartvig siger til bladet Efterskolen, at formået er at klæde de unge på til at kunne begå sig på tyske arbejdspladser, for eksempel

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Morten Mikkelsen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

sempel med fysiske udfordringer: ”Derfor vælger de typisk efterskoler, hvor man kan sige, at der er en udfordring, der ligger ud over pensum i folkeskolen. Det kan være idræt, ekstrem sport, musik, teater eller innovation og iværksætteri,” siger han.

hvis de skal i praktik syd for grænsen. Baggrunden er, at en række nordtyske firmaer mangler lærlinge, samtidig med at 11.000 danske unge står uden praktikplads.

Grønlændere til Nordjylland Mens de syddanske elever svigter de nordjyske efterskoler, oplever skolerne netop nu et sandt grønlænderboom. Ifølge DR Nyheder er hele 80 grønlandske unge netop nu elever på efterskoler i Nordjylland. Ifølge uddannelsesvejleder Anna Bang fra Det Grønlandske Hus i Aalborg skyldes den øgede interesse, at huset tilbage i 2011 besøgte Grønland og i den forbindelse fortalte om muligheden af at tage på efterskole i Nordjylland.

Grundtvig og Kold på retur Efterskolernes historie går tilbage til præsten, digteren og skoletænkeren N.F.S. Grundtvig og skolemanden Christen Kold. Men antallet af skoler, som direkte betegner sig som grundtvigkoldske, har været støt faldende siden 1960’erne, viser et notat fra Efterskoleforeningen. Tilbage i 1967 var 71,7 procent af efterskolerne erklæret grundtvig-koldske og udgjorde dermed en kæmpe majoritet inden for skoleformen, men i dag er andelen faldet til 42 procent. Andelen af indemissionske, frikirkelige eller andre kirkelige efterskoler er derimod samlet set steget fra 20,6 procent i 1967 til 23,9 procent i 2012. Den store fremgang findes imidlertid blandt de efterskoler,

som ikke har en religiøs eller ideologisk profil, men derimod en rent pædagogisk. Disse efterskoler havde i 1967 kun tag i 6,5 procent af efterskolerne, i 2012 var andelen steget til 31,4 procent.

Elever markedsfører deres egen skole Idrætsefterskolen Ubby har arbejdet med at modernisere skolens markedsføring og valgte i den forbindelse at lade eleverne udarbejde skolens nye slogan. Der blev holdt interne workshops, som er mundet ud i sloganet: ”Idrætsefterskolen Ubby – vi er gode til at gøre hinanden bedre”. Skolen fortæller selv, at det nye slogan og den nye hjemmeside, der blev fulgt op med en række åbent husarrangementer, er blevet godt modtaget.

Efterskoleelever på 8. klassetrin i Osted Langt hovedparten af efterskolernes elever går i 9. eller 10. klasse. Men nu tilbyder Osted Fri- og Efterskole i Lejre fra dette skoleår, at man kan blive efterskoleelev allerede på 8. klassetrin, skriver Efterskolen. Udfordringen er ifølge forstander Kim Thavi Albrecht, at det for eleverne og deres forældre kan virke grænseoverskridende så tidligt at skulle rejse hjemmefra, men på den anden side er der mange elever, som allerede i 8. klasse har brug for at skifte skolemiljø. Forstanderen vurderer samtidig, at eleverne vil lære endnu mere om rummelighed og tolerance, når man skal finde ud af at fungere i døgndrift på tværs af tre skoleårgange.


NORGE KROATIEN ENGLAND SPANIEN TJEKKIET POLEN IRLAND FRANKRIG GRÆKENLAND TYRKIET EGYPTEN USA GRØNLAND GHANA INDIEN NEPAL KINA JAPAN NICARAGUA...

„Verden bliver større „ - i 9. og 10. kl... Ranum Efterskole tilbyder et hav af muligheder for at gå i dybden og udvide horisonten. Vi er en boglig efterskole, hvor elever og ansatte sammen tilrettelægger indholdet i profilfagene. Vi rejser 3 uger i løbet af skoleåret til hele verden. Vi tilbyder en international uddannelse på gymnasieniveau med mulighed for videre studie i Danmark eller udlandet. Book en rundvisning på www.ranumefterskole.dk eller ring på 96 66 44 00!

S U H T N E B Å R KL.13-17. 29. SEPTEMBE

DYKNING SEJLADS RIDNING ADVENTURE KAMPSPORT DANS MEDIE DESIGN MUSIK CHEERLEADING STREET PERFORMANCE GASTRONOMI...


4 Eferskoler2013

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. september 2013

Efterskoleophold førte til internet-pophit 17-årige Simone Holst har skrevet en sang om sin tid på Rinkenæs Efterskole. Et tilfælde gjorde, at den nu er blevet set over 30.000 gange på YouTube

hyldestsang Af Philip Christoffersen christoffersen@k.dk

Det er umuligt at forudsige, hvordan man kommer til at få et musikhit på internettet. Måske har man lommen fuld af kontanter og et stort pladeselskab i ryggen. Måske finder man på noget sjovt eller sært, der har masseappel. Eller også gør man som 17-årige Simone Holst fra Maugstrup i Sønderjylland og laver et stykke musik, man bare kan lytte til igen og igen. Hun har skrevet sangen ”Garden of Friends” (En have fuld af venner), der indtil videre har fået 30.000 visninger på YouTube. ”Sangen handler om det her helt specielle efterskolebånd, der skal opleves, før man kan forstå det,” forklarer Simone Holst. Hun har skrevet sangen som en hyldest til Rinkenæs Efterskole, som hun gået på i to år. Den lille musikefterskole i Sønderjylland har cirka 60 elever, og når man går på

ner. Jeg satte mig til klaveret, og så kom det bare.” Det kan lyde besynderligt ukompliceret, men forklaringen er, at Simone Holst fra barnsben har haft et naturligt forhold til musik og sangskrivning: ”Jeg har en mor, der er musiklærer, så det ligger ligesom i blodet, hvis man kan sige det sådan. Jeg har gået et år til saxofon, spillet baritone (et blæseinstrument, red.) og startede tidligt ud med at spille blokfløjte.”

efterskole, er man sammen med hinanden døgnet rundt, forklarer Simone Holst. ”Man får et helt specielt bånd til dem, man går sammen med. De bliver nære venner, der er lidt ligesom søkende og familie. Lærerne også, for den sags skyld,” fortæller hun.

Det var dog lidt tilfældigt, at Simone Holsts sang blev så populær. ”Efterskolen skulle markedsføre sig selv, og i den forbindelse kom der en mand fra et reklamebureau ud på skolen for at filme. Det var ugen efter, at jeg havde skrevet sangen,” fortæller hun. Hun skulle have haft danseundervisning den dag, der blev filmet, men hun kunne ikke være med, fordi hun kort forinden var blevet opereret i øret. Derfor havde hun sat sig i et af skolens musiklokaler for at spille lidt klaver for sig selv, og så kom manden fra bureauet ind og spurgte, om han ikke måtte filme, mens hun spillede. Da hun begynd-

0 Da 17-årige Simone Holst skrev sin sang om fællesskabet på sin efterskole, havde hun ikke forestillet sig, at den skulle indspilles og via internettet nå ud til 30.000 mennesker. I dag går hun i 1.g på Haderslev Katedralskole og vil gerne være musiklærer. – Foto: Rinkenæs Efterskole.

te at spille en sang af country-trioen Lady Antebellum, spurgte manden fra reklamebureauet, om hun ikke havde skrevet noget selv, han kunne få lov at høre. ”Og så sagde jeg jo, jeg har faktisk tilfældigvis skrevet en sang som en hyldest til Rinkenæs Efterskole. Jeg sang første vers og omkvædet, og så sagde han begejstret, at

det var den, de skulle bruge. Senere på eftermiddagen gik vi i studiet og indspillede den. Og så blev den brugt til reklamevideoen,” fortæller Simone Holst.

I sangen beskriver hun livet på en efterskole som en have fuld af blomster, der repræsenterer de venner, der altid er der for én.

Hun skrev sangen i en ferie, hvor hun havde fået som hjemmeopgave af sin klaversololærer at lave tre sange om forskellige emner. ”Jeg sad derhjemme og kiggede på billeder fra efterskolen og tænkte, at jeg ville lave en sang om livet på Rinkenæs. Og så fandt jeg på det her udtryk med efterskolelivet som en have fuld af ven-

Simone Holst gør stadig meget for at holde kontakten med sine efterskolevenner. Men det er blevet sværere, efter at hun er stoppet på efterskolen, og hun ikke ser vennerne så ofte som før. Efteråret nærmer sig i haven. ”Jeg forsøger at holde kontakten ved at tage med til fødselsdage og besøge folk, men det er svært, når vi er spredt over hele landet.” Sangen kan høres på YouTube og hedder ”Rinkenæs Efterskole – Musikefterskole – Garden of Friends”.

Stubbekøbing Efterskole – en særlig skole til særlige behov Stubbekøbing Efterskole er en eksamensfri kristen efterskole, der tilbyder undervisning til elever med indlæringsvanskeligheder. Skolen har 55 elever fordelt på 3 klasser. Undervisningen foregår med minimum to lærere i klassen. Er du interesseret i at høre mere om vores tilbud og hvordan vi kan lave en differentieret indsats med udgangspunkt i den enkelte elevs behov – så kom forbi på Efterskolernes dag d. 29. september kl. 13-17 – Gl. Landevej 27 B. i Stubbekøbing. Hvis du ikke har mulighed for det, kan du altid ringe til os på tlf.nr. 5444 1700 eller se vores hjemmeside www.stubbekoebingefterskole.dk Du kan også finde os på Facebook.


D I G

S E L V

M E L L E M

A L L E

D E

A N D R E . . .

FAGLIGHED

MENNESKELIGHED Bieringhus Efterskole Gl.Novrupvej 14 6705 Esbjerg Ø T: 75 12 16 44 www.bieringhus.dk

Farsø Efterskole 9640 Farsø Viborgvej 71 T: 98 63 62 22 www.f-e.dk

Hestlund Efterskole Skyggevej 21 7441 Bording T: 86 86 21 11 www.hestlund.dk

Nordsjællands Efterskole Aggebovej 34, Valby 3200 Helsinge T: 48 39 19 11 www.ne.dk

Rydhave Slots Efterskole Holstebrovej 38 7830 Vinderup T: 97 44 15 22 www.rydhave.dk

Sydøstsjællands Idrætsefterskole Tingvej 30 4690 Haslev T: 56 31 20 90 www.soes-idraet.dk

Bjerget Efterskole Kærupvej 9 7741 Frøslev T: 97 99 13 55 bjerget.dk

Finderup Efterskole Herborgvej 7 6900 Skjern Tlf: 97 36 28 00 www.finderupefterskole.dk

Hørby Efterskole Snedkergårdsvej 11, Hørby 9300 Sæby T: 98 46 63 00 www.hoerbyungdomsskole.dk

Nørre Nissum Efterskole Kirkebyen 16, Nørre Nissum 7620 Lemvig T: 97 89 10 04 www.nissum.dk

Rønde Efterskole Skolevej 2 8410 Rønde T: 86 37 19 55 www.rhe.dk

Tommerup Efterskole Sortebrovej 17 5690 Tommerup T: 64 76 10 12 www.tommerup-efterskole.dk

Blidstrup Efterskole Blidstrupmark 23 7990 Øster Assels T: 9776 4128 www.blidstrup.dk

Frøstruphave Efterskole Frøstrupvej 140 6830 Nørre Nebel T: 75282188 www.frostruphave.dk

Lunderskov Efterskole Skolevej 19 6640 Lunderskov T: 75 58 62 11 www.lunderskov-efterskole.dk

Nøvlingskov Efterskole Nøvlingskovvej 5 7480 Vildbjerg T: 97 13 71 44 www.noevlingskov.dk

Skrødstrup Efterskole Skrødstrupvej 26 9550 Mariager T: 98 55 01 44 www.skrodstrup.dk

Vesterbølle Efterskole Sognevejen 300 9631 Gedsted T: 98 64 53 80 www.v-e.dk

Blåkilde Efterskole Blåkildevej 19 6880 Tarm T: 97 37 11 63 blaakilde-efterskole.dk

Grejsdalens Efterskole Grejsdalsvej 176 7100 Vejle T: 75 82 23 77 www.grejsdalens.dk

Lystruphave Efterskole Lystruphavevej 10 8654 Bryrup T: 75 75 63 00 www.lystruphave.dk

Odsherred Efterskole Adelers Alle 127 4540 Fårevejle St. T: 59 65 31 83 www.odsherredsefterskole.dk

Svankjær Efterskole Hedegårdsvej 59, Svankjær 7755 Bedsted Thy T: 97 94 82 70 www.svankjaer.dk

Dronninglund Efterskole Slotsgade 10 9330 Dronninglund T: 98 84 19 99 dronninglundefterskole.dk

Borremose Efterskole Løgstørvej 170, Kgs. Tisted 9610 Nørager T: 98 65 60 44 www.borremose.dk

Haslev Idrætsefterskole Bregentvedvej 10 4690 Haslev T: 56 31 20 50 www.his-haslev.dk

Midtsjællands Efterskole Tolstrupvej 29 4330 Hvalsø T: 46 49 60 96 mse.dk

Rinkenæs Efterskole Sejrsvej 100 6300 Gråsten T: 74 65 13 08 www.rinkenaes.dk

Sydvestjyllands Efterskole Kirkebrovej 7 6740 Bramming T: 75 17 42 99 www.sydvestjyllandsefterskole.dk

S V A R P A A T I L V A E R E L S E N . D K

H Ø J S KO L E R Børkop Højskole Peder Breths Vej 1 7080 Børkop T: 75 86 60 22 www.imb.dk Diakonhøjskolen Lyseng Allé 15 8270 Højbjerg T: 86 27 41 22 www.diakonhojskolen.dk

COMPLOT.DK 13475.229

F I N D


6 Efterskoler2013

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. september 2013

Efterskolen giver sårbare unge en ny chance På efterskolerne er eleverne sammen hele døgnet, og det skaber et sammenhold, der fjerner krav til udseende og tøjstil. Derfor kan folkeskolens tabere få en ny chance, hvis de altså tør gribe den

rummelighed

2 På medielinjen på Kastanievejens Efterskole er der mulighed for at prøve kræfter med film og foto. Og programmet er så pakket, at der slet ikke er tid til at savne familien derhjemme, fortæller Lasse Junker, der holder kameraet. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Af Ulrik Strøjer Kappel kappel@k.dk

”I skolen var der en periode, hvor alt, hvad jeg sagde, det tøj jeg havde på, og den musik jeg hørte, var forkert. Når jeg spurgte folk om noget, svarede de mig ikke. Jeg blev ignoreret, og den stille udstødelse er meget svær at se for lærerne. Det vil ikke kunne ske her, hvor lærerne er meget tættere på os elever,” fortæller Mathilde Østerbye, der sammen med næsten 100 andre unge på 15-16 år har valgt at tage 10. klasse på Kastanievejens Efterskole på Frederiksberg. Eleverne startede på skolen i begyndelsen af august, og mens der i folkeskolen bliver stillet store sociale krav til påklædning og udseende, fortæller mange af de unge på Kastanievejens Efterskole, at de hurtigt lagde de overfladiske briller på hylden. For på efterskolen spiser eleverne sammen og deler både soveværelse og badeværelse. Og de når ikke at sætte håret om morgenen eller lægge den smarte makeup, før de sidder til morgenmaden. Mens folkeskolernes opland er nærområdet, har mange af efterskolerne elever fra alle egne af landet og vidt forskellig baggrund. Kastanievejens Efterskole har elever fra både Bornholm, Grønland og Hellerup. Flere af eleverne fortæller, at netop de forskellige udgangspunkter er med til at skabe et frirum, hvor ikke én bestemt tøj- eller musikstil er der eneste, der er accepteret: ”De fleste piger på skolen har ikke makeup på, og det er en stor forskel fra, hvordan det var i folkeskolen. Her på skolen er der alle de forskellige typer, man kan tænke sig, og der er ingen krav til, hvilket tøj man skal have på. Her er plads til mangfoldighed,” fortæller 16-årige Pernille Sørensen.

I begyndelsen af opholdet var der flere af eleverne, der søgte sammen i grupper med dem, der havde lignende bagrund. Men i takt med at de lærte hinanden bedre at kende, fandt de ud af, at det ikke er i tøjet, personligheden sidder: ”Her på efterskolen er der ingen, der stikker ud, fordi vi alle er forskellige. Og sådan var det også den første dag. Her var der ikke nogen, der var udenfor, fordi det hele

2 Sammenholdet blandt eleverne er stærkere på efterskolen end i folkeskolen, fortæller Selma Sørensen. Hun er opvokset i Maribo og er glad for muligheden for at lære København at kende og prøve sig af med keramik og andre kreative fag. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

var nyt, og alle følte sig udenfor. Man lærer hurtigt de andres særlige vaner, men når man lige er startet, føles det trygt at søge sammen med nogen, der ligner en selv, fordi man umiddelbart tror, at så har man et fællesskab. Til gengæld finder man hurtigt ud af, at folk, der ikke ligner en selv, måske har meget mere at byde på. Man kommer hurtigt til at kigge igennem det ydre og se det indre, tøjet og overfladen ikke viser,” fortæller Matilde Lervad. Hun har valgt at tage et ekstra skoleår inden gymnasiet, fordi hun gerne vil ud at opleve noget nyt og samtidig suge til sig af livserfaring i et rum, hvor de kreative fag giver plads til andet end de traditionelle skolefag:

”Jeg vil gerne lære mere om, hvem jeg er, og hvordan andre mennesker er. Når man er sammen hele tiden, kommer man hurtigt til at stole på de andre, og det giver muligheden for at prøve sine grænser af i trygge rammer,” siger Matilde Lervad. På efterskolerne er der foruden undervisningen også ofte program om aftenen. Og for Lasse Junker, der går på medielinjen på Kastanievejens Efterskole, gør det høje aktivitetsniveau, at savnet til forældre og venner derhjemme glider i baggrunden: ”Når jeg skal sove om aftenen og ikke har mere at tale med min værelseskammerat om, så kan jeg godt savne kontakten med dem derhjemme. Men vi laver jo noget he-

le tiden, så jeg har slet ikke haft tid til at svare på de beskeder, jeg får hjemmefra,” siger han. Ulla Højmark Jensen, der er lektor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, har forsket i efterskolernes håndtering af sårbare børn, og hun mener, at trygheden på skolen kan være med til hjælpe de elever, der havde det svært i folkeskolen: ”Mange af de unge føler, at efterskolen bliver en slags helle, hvor man kan slippe hverdagens problemer, og verden pludselig bliver lille og overskuelig. Samtidig er efterskolerne gode til at se mange forskellige typer af svagheder, fordi lærerne får et dybere kenskab til elever-

nes personlighed og møder hverdagens sårbarhed, som man ikke kan skjule i et helt år. De unge, der er usikre på deres personlighed, og hvad de vil i livet, kan virkelig få noget godt ud af det,” siger hun.

Det, at skulle finde sin identitet og plads i tilværelsen, kan være svært for mange, og i den sammenhæng mener Ulla Højmark Jensen, at efterskolernes afslappede miljø kan gavne. De unge kan nå at prøve mange forskellige sociale roller af på kort tid og samtidig se, at selvom man måske er den stille type, kan man godt få venner: ”Man slipper ikke uden om de sociale ting som tøj, men efterskolerne kan gå ind og påvirke stemningen på en helt anden måde. Og de kan italesætte, at man ikke behøver at have det nyeste og smarteste idrætstøj på,” siger hun og fortsætter: ”Efterskoleåret ligger på et kritisk tidspunkt i de unges

identitetsdannelse, og her er skolernes vejledning af eleverne unik. De er klar hele døgnet og ikke bare i to faste timer om dagen. Hvis en af eleverne pludselig sidder ved morganmaden og tænker ’Hvad skal der dog blive af mit liv?’, er lærerne der med det samme og kan hjælpe,” siger Ulla Højmark Jensen. Kastanievejens Efterskole fokuserer særligt på kreative fag som drama, medier, design og musik. Efterskoler har mange forskellige fokusområder, og ifølge Ulla Højmark Jensen er ikke alle lige gode til at hjælpe svage elever. Mens mobning i folkeskolen slutter, når klokken ringer ud, kan det på en efterskole være meget intensivt. ”Efterskolerne er jo meget forskellige, og der nogle steder, hvor det er helt i orden for skolen, at eleverne har grønt hår. På andre skoler vil man ikke acceptere det. Nogle skoler er gode til at håndtere mobning, mens det andre steder er problem, så der er ingen garantier for, at man undgår problemer. De unge, der har det svært i sociale sammenhænge, kan risikere, at problemet bliver sat på spidsen. Det er klart, at det er en ny chance, men det kan også blive et nyt nederlag,” påpeger Ulla Højmark Jensen. Selvom efterskolerne giver eleverne gode vilkår for at falde ind i fælleskabet, skal de unge også gøre en indsats for at komme ud af de sociale problemer, de måtte have. For elever med svære sociale sammenhænge kan problemet forstærkes af konstant at skulle være åben og imødekommende. Som Tristan Kold, der er elev på Kastanievejens Efterskole, formulerer det: ”Man får muligheden for at skabe sig en ny personlighed, hvis man er ked af den rolle man havde i folkeskolen, men hvis man ikke er vant til at tale med andre, kan det være svært. Man bestemmer selv, om man vil tage imod muligheden.”


FAGLIGHED, FANTASI OG FÆLLESSKAB

IDRÆT / DRAMA MUSIK / FRILUFTSLIV MEDIE / KREATIV WWW.HAARSLEVEFTERSKOLE.DK


8 Efterskoler2013

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. september 2013

Efterskolen, der inkluderer de ekskluderede Gødvad Efterskole er en skole for unge, der haft svært ved at passe ind andre steder. Her går man ikke til afgangsprøve, men får i stedet et skud selvtillid og gode oplevelser med videre i livet

fællesskab

2 Eleverne samles i en rundkreds før idrætstimen, hvor der føres protokol. I dag er der høvdingebold på programmet, og som altid deltager lærerne i spillet. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Af Christian Birk og Simon Johansen birk@k.dk, johansen@k.dk

”Vi vil gerne have, at det starter godt, men vi vil også gerne have noget action, have at der sker noget i historien,” fortæller underviser på musik- og teaterlinjen Tom Nørgaard Hansen. Der er morgensamling på Gødvad Efterskole nær Silkeborg. Tæt passet op af Gudenåen og de travle mennesker, der snegler sig af sted mod arbejde på Østre Ringvej, ligger efterskolen og putter sig. Denne morgen er der dog spænding på. Det er forældredag, så der skal vaskes gulve, bages chokoladekage, smøres sandwiches og øves på det skuespil, som skal fremføres i eftermiddag. En af skuespillerne er 15-årige Julie Christoffersen. For hende er det nyt at betræde de skrå brædder. For et års tid siden turde hun ikke engang sige ”hej” til sine klassekammerater, når hun mødte dem på gangen. Men det var før Gødvad Efterskole. Gødvad Efterskole er specialefterskole for unge med særlige behov og generelle indlæringsvanskeligheder. Her går unge, der har haft det svært i folkeskolen, unge med en diagnose, unge med ressourcesvage forældre og elever som Julie, der blev mobbet på grund af sin vægt. Det er i det hele taget lidt anderledes på Gødvad Efterskole. Der er ingen eksaminer eller prøver. I stedet er der rig mulighed for at komme ud i det fri, malke køer, rode efter pastinakker, danse og meget andet. Alt sammen med fællesskabsfølelsen for øje. ”Princippet med stedet er, at det skal give mening. Uanset om man er i træværkstedet eller i marken, skal man føle, at man bidrager til fællesskabet. Der er jo ingen, der gider at hive en porre op af jorden, hvis ingen gider spise den, siger Jacob Thorning, der er forstander på skolen.

Netop den følelse af samhørighed havde Julie Christoffersen haft blændet ned for i nogle år, inden hun og hendes mor og far besluttede sig for, at der måtte forandring til. Før hun kom til Gødvad, havde hun allerede én gang måttet skifte skole på grund af mobning. Og det fortsatte så igen på den nye skole, da puberteten indtraf. Hun gjorde ellers alt, hvad hun kunne, for at være med i det gode

selskab. Skrev beskeder og ringede til de andre piger, men hver gang hun foreslog, at de skulle være sammen, var svaret nej. ”I den gamle klasse kunne de ikke tolerere, at jeg ikke havde lyst til at tage til fest og drikke hver weekend. Men her føler jeg mig tilpas. Jeg kan være mig selv og behøver ikke at lave skuespil for at passe ind.” Efter morgensangen begynder valgfagene, og mens Julie gennemgår replikkerne med de andre skuespillere en sidste gang, har eleverne på idræts- og friluftslinjen samlet sig i indendørshallen. I dag skal der spilles høvdingebold. ”Hvor er René?”, spørger Lene Nørtoft, der med skolestarten for et par uger siden påbegyndte sit syttende år som lærer på efterskolen. ”Han er sur,” svarer en af eleverne i rundkredsen. Det er ikke unormalt, at lærerne i de første uger efter skolestart skal hente en håndfuld elever på værelserne. Opstarten er for en del forbundet med vanskeligheder. ”Særligt idrætsundervisningen har været svær for dem. På grund af overvægt og deres sociale baggrund er de blevet holdt udenfor eller valgt sidst til rundbold. Så de har været vant til at pjække og føler, at idrætstimerne er forbundet med utryghed. De er ikke vant til at røre sig, og så hører vi jo hele tiden histo-

rier om deres dårlige knæ og andre undskyldninger, som de har gemt sig bag før,” siger Lene Nørtoft og tilføjer: ”Vi bruger meget tid på småkonflikter og på at fortælle dem, at de er gode nok. Og det kan da være hårdt, men med tiden bliver de mere trygge i det, og så kan man i glimt begynde at se fremskridt. Men det kræver tålmodighed og ros, ros, ros.”

Spillet er i gang. 16-årige Julie Højgaard kaster den røde bold efter en fra modstanderholdet, som forgæves kaster sig for at undgå den. Hun hører ikke til den gruppe, der blev valgt sidst til idræt, og hun har altid holdt meget af at dyrke sport. Men det var svært at tage sig sammen. ”Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har altid haft svært ved at holde af mig selv. Og jeg gad aldrig se nogen før i tiden. Det er heldigvis blevet anderledes nu, hvor jeg er kommet på efterskole,” siger hun. Før holdt hun sig meget alene og inden døre. ”Det har helt sikkert også noget at gøre med, at jeg har mødt så mange nye mennesker, som behandler hinanden godt. Det har jeg slet ikke været vant til,” fortæller hun. En af dem, som Julie nu slynger den røde bold efter, er 15-årige Anders Kristian Nielsen. Det er hans andet år på efterskolen, og tiden flyver af sted, synes han. Begyndelsen var dog ikke nem. ”De første par uger havde

0 På vej til morgensang. Julie Christoffersen (tv.) og Julie Højgaard har kun kendt hinanden få måneder, men er allerede gode veninder. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

jeg meget hjemve, og jeg fik min plejefar til at komme herop, så vi kunne overnatte i Silkeborg. Men da jeg prøvede at sove på efterskolen selv,

blev det meget bedre,” fortæller han. Jacob Thorning er godt klar over risikoen ved det gode liv på efterskolen. Ja, det går

godt, og det er sjovt at gå på efterskole. Men hvad med tiden bagefter? ”Mange er nervøse for at blive færdige her. Og det kan da også være svært for mange af dem. Jeg mener dog, at vi ruster dem til deres videre færd. Vi giver dem mange positive oplevelser og værktøjer, de kan tage med,” fortæller forstanderen. ”Og hvis ikke det lykkes, hvis de senere i livet bliver tabt af samfundet, så har vi i hvert fald givet dem et eller to år, de altid kan tænke tilbage på med glæde. Det kan ingen tage fra dem.” Det er også derfor, Gødvad Efterskole fokuserer så meget på vejledning. Allerede efter få uger begynder samtalerne med eleverne, så man sammen kan tænke på fremtiden. Det skal ikke være frygt, men optimisme, som fylder tankerne hos eleverne, når de er færdige. Jacob Thorning er bekymret over inklusionsdebatten i folkeskolen. Det er en fin tanke med mange gode værdier, men det kan vise sig at være urealistisk at inkludere alle elever i en klasse, mener han. ”I virkeligheden er vores elever inkluderet her, fordi de blev ekskluderet på deres skoler. Det ville være synd for de fleste af dem, hvis de skulle gå i en normal skoleklasse. Min frygt er, at de ville blive mere marginaliserede, end de i forvejen er.” Efter idrætstimen samler eleverne sig rundt omkring i gården. Snakken drejer sig primært om forældrene, der kommer senere. Men selvom eleverne da glæder sig til at skulle hjem og besøge familien, er de også glade for, at det kun er over weekenden. Efterskolen venter dem igen allerede mandag. ”Vi er ikke forkyndende, men Gødvad Efterskole bygger på en kristen tanke om, at vi alle er skabt lige. Vi har alle respekt for hinanden, og vi har alle ret til at være en del af fællesskabet,” siger Jacob Thorning.


Velkommen til Efterskolernes Dag på Løgumkloster Efterskole

udforsk de store scener

og de skæve toner

Søndag d. 29. september 2013 kl. 13-17 Skolens elever og lærere viser rundt og byder på friskbagt vaffel og en kop kaffe. Der vil også være præsentation af vores linjer: Fodboldlinje · Friluftslinje · Idrætslinje · Musik/drama · Fokus-kristendom · Integrationslinje

bliv højere

bliv klogere

Hør også om vores tilbud til 10. klasse: 10.Science, 10.Explorer og 10.International.

et godt grin smitter

Vi har »Gratis-døgn« fra d. 28. september kl. 11.00. Se mere information på lme.dk.

storbyens puls og energi vi elsker

mangfoldighed

vi bruger bolden outdoor og indoor kreativ og innovativ undervisning Løgumkloster Efterskole, Tønder Landevej 6, 6240 Løgumkloster lme@lme.dk ∙ www.lme.dk

MIDTSJÆLLANDS EFTERSKOLE www.mse.dk

Efterskolernes Dag: Søndag 29. sep. kl. 13-17

Festival of Wonder 7.-10. november 2013

Besøg en efterskole med værdi Vi er en bred almen efterskole, der både er bolig og praktisk-kreativ. Vores fokus er på Friluftsliv & Natursport, Musik & Teater samt Kreativitet & Håndværk. Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF.

www.festivalofwonder.dk Billetter: www.silkeborgbilletten.dk Forestillinger for børn og voksne, udstillinger, workshops samt Master Class

På skolen søges skabt et fællesskab af unge og voksne, hvor der udover at bibringe eleverne almene kundskaber, færdigheder og oplevelser - forkyndes kristendom ind i unges aktuelle situation, således at eleverne får styrke, mod og kræfter til at leve som velorienterede og ansvarlige i hverdagen. TOLSTRUPVEJ 29, 4330 HVALSØ | 46 49 60 96

På Efterskolernes Dag, søndag 29. september mellem kl. 13-17 holder vi åbent hus. Hele familien er velkommen. I kommer på en rundtur, møder elever i aktivitet og ser skolens mange gode faciliteter inde og ude. I spisesalen inviterer vi på kaffe, frugt og kage, hvor lærerne er tilstede til at besvare alle spørgsmål, der måtte være. Ses vi den 29. september?


10 Efterskoler2013

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. september 2013

Når efterskolen bliver større end en landsby Hvor stor kan en efterskole blive, før den ikke længere har efterskoleånd? Med knap 600 elever er Oure Efterskole Danmarks klart største, men nærheden opstår i de små elevhuse, siger eleverne

stordrift indland@k.dk

orienterer jævnligt hinanden. På den måde er der flere øjne på hver enkelt elev, mener Oure.

En let summen fordeler sig i den store forelæsningssal. Her er overraskende stille, når man kigger ud over de rundt regnet 100 efterskoleelever, der sidder fordelt rundt om borde i grupper af fem-seks personer og læser lektier. Alle foran hver deres bærbare computer og flere med høretelefoner i ørerne. Antallet svarer til eleverne på en normal efterskole, men her på Oure Efterskole ved Svendborg på Fyn udgør denne gruppe knap en sjettedel af hele efterskolen. Så mange jævnaldrende på samme sted kan godt være en smule overvældende, synes 16-årige Isabella Haugaard, der kun har gået her halvanden uge i 10. klasse. ”Jeg synes, det er meget skræmmende, fordi jeg kommer fra en lille skole i Odense, hvor vi var 11 elever på samme alder. Her er vi 572! Før kendte jeg alle på hele skolen, men her kender jeg ikke engang halvdelen. Jeg skal også lige vænne mig til, at man hele tiden kan gå ud og lære nye mennesker at kende,” siger hun og præsenterer samtidig pigerne rundt om det bord, hun sidder ved. ”Og dig kender jeg faktisk ikke,” siger hun, lidt forlegen, da hun når til den sidste, hvorefter de to piger præsenterer sig for hinanden. Isabella Haugaard fortsætter: ”Jeg føler, vi mangler lidt fællesskab, men det får vi nok efterhånden, for jeg har det allerede rigtig godt sammen med de 15 elever, jeg bor i hus med.” Med 572 elever er Oure efterskole landets største, men andre efterskoler vil formentlig nærme sig Oure i størrelse fremover. For de senere år har flere mindre efterskoler, særligt i yderområderne, måttet dreje nøglen om, mens de store efterskoler blot er fortsat med at vokse i størrelse. Inden for efterskoleverdenen har de store efterskoler derfor også været genstand for kritik og diskussion, for hvor stor kan en efterskole blive, før den ikke længere har efterskoleånd? Samtidig har det været debatteret, hvorvidt mindre efterskoler burde modtage mere i støtte for bedre at kunne overleve og konkurrere med de større, der nyder gavn af stordriftsfordele. En udvikling, der af nogle betegnes

Men mister man ikke nærheden i så stort et maskineri? ”Nærheden går ikke fløjten, fordi vi er store. Den opstår blot andre steder i systemet,” siger Carsten Petersen. Et af de steder er i de elevhuse, som eleverne er indkvarteret i. Eksempelvis i hus 50A, hvor 15-årige Josephine Møller bor med 15 andre elever – otte af hvert køn. Efter blot halvanden uge er de allerede tæt inde på livet af hinanden og blevet gode venner, forklarer hun. ”Det er ligesom at bo i en lille landsby, og om et halvt år vil vi kende størstedelen af dem, der bor omkring os,” siger Josephine Møller forventningsfuldt. Husene fungerer som små enheder, en slags familier, på pladsen, der med en tilknyttet højskole og gymnasium når op på 1000 mennesker – cirka dobbelt så mange som indbyggerne i Oure landsby. Med et samlet areal på 33 hektar (det svarer omtrent til 45 fodboldbaner) er eleverne nødt til at cykle rundt. Alligevel føles stedet her, noget overraskende, hverken særlig stort eller overbefolket med elever. Det skyldes ifølge den 15-årige elev Nichlas Østergård, at alle er spredt ud over pladsen til forskellige aktiviteter. ”Derfor tænker man ikke så meget over, at her er så mange – medmindre vi alle er samlet til fælles møde som for nylig. Så kan det til gengæld godt blive lidt trangt.” Et sted, hvor den store menneskemængde på campussen imidlertid mærkes, er i køkkenet og det tilhørende bageri. Her skærer 15-årige Kristine Baekgaard en lille bid af den gigantiske klump dej, der ligger udfladet over det store træbord foran hende. Dejen æltes og placeres i et af de 50 tomme brødfade, der står på rad og række i den anden ende af bordet. Hver dag skal der bages omkring 120 brød og knap 50 store bradepander kage for at brødføde de mange elever. Selvom her er så mange mennesker, er man mest sammen med dem, man bor i hus med, siger Kristine Baekgaard og tilføjer: ”Men jeg har alligevel allerede mødt så mange mennesker her, at jeg har svært ved at forestille mig, at der stadig er langt flere, som jeg endnu mangler at møde.”

Af John Engedal Nissen

0 Med 600 elever på samme efterskole opstår nærheden og fortroligheden i de enkelte elevhuse, hvor op mod 16 elever bor sammen, mener eleverne på Oure Efterskole. Nogle finder de mange elever en smule skræmmende, mens andre er begejstret over, at de hele tiden møder nye mennesker. 3 – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

som en gentagelse af historien om den lille købmand på landet.

Fordelen ved de mange elever er, at det udvikler ens evne til at møde og lære nye mennesker at kende, mener 15-årige Elias Asidah fra Amager, der er begyndt sit andet år på efterskolen i 10. klasse og sidder lidt længere tilbage i forelæsningssalen med nogle drenge. ”Jeg elsker, at der er så mange mennesker, for jeg er meget socialt anlagt, men det er lidt ’nederen’, at vi er så mange, at man ikke kan nå at lære alle at kende. Det havde været lidt federe, hvis skolen havde været blot en lille smule mindre, så man kunne nå at møde alle,” siger han. Oure Efterskole er stort set vokset konstant siden oprettelsen i 1987, og forstander Carsten Petersen har ingen planer om at stoppe den vækst foreløbig. ”572 elever er ikke et sluttal for os. Måske skal vi være 800 elever. Vi har ikke berøringsangst for, om vi bliver

2 Man skal ikke slå flere brød op, end man kan bage, men på Oure Efterskole skal der bages omkring 120 store brød og 5o store bradepander kage, for at der er nok til alle. Eleverne spiser i to hold, for at alle kan få en siddeplads i spisesalene. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

600, 700 eller 800 elever, for det er ikke antallet, men sammenhængskraften og kvaliteten på efterskolen, som er afgørende,” siger han. Inspirationen kommer fra de store campusser i USA, der ofte huser flere tusinde studerende. Størrelsen på Oure Efterskole betyder, at man har større muskler at spille med og kan tilbyde et højere niveau i den faglige undervisning, da lærerne højst under-

viser i to forskellige fag, samt gode muligheder inden for eksempelvis sport og performance, som Oure er kendt for. Det var afgørende for både Isabella Haugaard og Elias Asidahs valg af skolen. Isabella kom fra Det Kongelige Teaters Balletskole i Odense og så her muligheden for at fortsætte med at udvikle sin dans, mens Elias valgte skolen for dens sportslige side, da han jagter en professionel

fodboldkarriere. Størrelsen giver også muligheder for mere utraditionelle ansættelser, eksempelvis af en fast sygeplejerske og en nattevagt, der er vågen hele natten. Og så bryder Oure Efterskole med den klassiske efterskoledyd, at underviserne både skal lære eleverne at kende i og uden for undervisningen. For på Oure er såkaldte kostskolepædagoger ansat, der alene er sammen med eleverne i fritiden. Lærerne


nbike

tai Moun

Ordblind eller talblind?

Hvis du har læse-, skrive- eller matematikvanskeligheder, kan vi tilbyde dig et godt og spændende efterskoleophold med faglige udfordringer, der passer til dig. tring

js Bege

Valgfag: Vi har valgfag inden for 5 profilfagsområder. OUTDOOR: friluftsliv, MTB, kajak, kano, leg i skoven, ture. STIL PÅ DIT LIV: psykologi, fysiologi, løbeskole, gør en forskel. GAMIFICATION: spiludvikling, leg i skoven, skak. DESIGN OG HÅNDVÆRK: glasværksted, byggefag, krea, billedkunst, træsløjd, maskinfag. IDRÆT: fodbold, løbeskole, selvforsvar, boldspil.

og Kano

kajak

P

unst Glask nst Talku kunst v o B gsta

Kontor Kassemester Kabaleknuser

Forstander Fysik Forundring

Skovm Skyd and Sama ning rbejde

å Lystruphave Efterskole har vi gode kort på hånden i form af dygtige og engagerede medarbejdere, som tilbyder dig en lærerig og spændende undervisning, der giver dig mulighed for at gå til folkeskolens afgangsprøver. Her ser du fire af skolens esser. De øvrige kan du Medarbejder finde på nettet. Vi er tilknyttet KFUM og KFUK i Danmark og Y´s Men´s bevægelsen.

Elev

Forældr

e

Velkommen til Efterskolernes dag søndag d. 29. september kl. 13–17 Se desuden hjemmesiden www.lystruphave.dk

Lystruphavevej 10 | 8654 Bryrup | tlf. 7575 6300 | www.lystruphave.dk | info@lystruphave.dk


Hvad folk tror om efterskolen…

Min kæreste tror

Mine venner tror

samfundet tror

Min far tror

Se filmen her

Min bedstemor tror

HVAD TROR DU SELV ? Kom til åbent hus på Efterskolernes Dag 29. september kl. 13-17 eller tjek efterskole.dk og bliv klogere allerede i dag.


Efterskoler 2013