Jul&Advent 2020

Jul&Advent2020

TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 5. DECEMBER 2020

Adventstiden er over os, og nedtællingen til jul er begyndt. I dette tillæg sættes der fokus på tidens mange traditioner, og hvordan de udfolder sig i år.

F OTO : M A D S J E N S E N / R I T Z AU N O R D F OTO

Landskabsmalerier af Allan Otte 19.09.20 - 24.01.21

naturligvis HHHHH “En kraftpræstation af en udstilling” Jyllands-Posten HHHHH “En ode til industrilandbruget” Herning Folkeblad

heart HEART - HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART · BITTEN & AAGE DAMGAARDS PLADS 2· DK 7400 HERNING · WWW.HEARTMUS.DK

2 | Jul&Advent2020

I

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. december 2020

morgen tændes det andet lys i adventskransen, og pludselig er vi et lys i mørket nærmere julen og dens glædelige budskab. For selvom 2020 ikke har været helt, som et år plejer at være, står julen heldigvis stadig i gentagelsernes og traditionernes tegn. I Kristeligt Dagblads 40 sider store tillæg Jul&Advent2020 fyldt med nye artikler kan læseren blive klogere på betydningen af denne særlige tid og dens mange traditioner. God fornøjelse! Stina Ørregaard Andersen, souschef,

Kristeligt Dagblads kulturredaktion

indhold 2 En million juletræer

vokser i Ry side 4

I år har vi særligt brug for julens hygge og værdier side 6

F OTO : L A R S A A RØ

Ny julekalender gemmer på et vigtigt budskab side 8 Jul i en familie, der både er kristen og muslimsk side 10 2 Adventstid er bagetid

side 12 F OTO : K A R E N M AT H I L D E MØ L L E R J Ø RG E N S E N

Julen under eksotiske himmelstrøg er i år skiftet ud med en jul i Danmark side 14-15 En jul, man aldrig glemmer side 18 2”Dejlig er den

A R K I V F OTO

himmelblå” fylder 210 år side 22

Her er vores yndlingsjulepynt! side 24-25 3 Det er en misforståelse, at julemåneden konstant skal være perfekt og hyggelig side 26

F OTO : J O H A N N E T E G LG Å R D O L S E N

Den første jul uden et savnet familiemedlem side 28 Julehjælpens kulturhistorie side 30 3 Sådan styrer man uden om julens mange mulige konflikter side 32 Årets juleudsmykning i Magasin står i hyggens tegn side 34-35

A R K I V F OTO/ R I T Z AU S C A N P I X

Bag om symbolikken i Dickens’ ”Et juleeventyr” side 36-37 3

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Stina Ørregaard Andersen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Sjællandske Medier A/S

A R K I V F OTO/ R I T Z AU S C A N P I X

Håb kan ikke pakkes ind.

Men er godt at give i julegave!

Støt Frelsens Hær og giv Danmarks udsatte en bedre jul

Har man et tomt køleskab og et hullet netværk, mister man let håbet her op til jul. I Frelsens Hær gør vi, hvad vi kan for at hjælpe så mange som muligt, men vi vil ikke pakke noget ind: Vi kan ikke hjælpe alle Danmarks socialt udsatte. Men med et bidrag fra dig kan vi give flere børn og voksne håb om en jul med mad på bordet og lidt færre bekymringer.

F R E L S E N S

H Æ R

Støt os nu online på: www.julebidrag.dk eller SMS til 1414 med teksten JUL og støt os med kr. 100,-*.

Du kan også overføre på netbank: Reg.nr. 4183 konto 7001568, mærket KD. *Det koster kr. 100,- + alm. SMS-takst.

Det beløb du giver, går direkte til Frelsens Hærs sociale arbejde blandt ensomme, misbrugere og hjemløse. Derudover gør det os i stand til at uddele måltider samt drive væresteder, herberg, børneinstitutioner, genbrugscentre, menigheder, o.lign.

4 | Jul&Advent2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. december 2020

Juletræsdyrker Lars Geil har nok en million træer, men der skal nusses om hvert enkelt I Søhøjlandet ved midtjyske Ry passer og plejer juletræsproducent Lars Geil i omegnen af en million stedsegrønne nordmannsgraner i jagten på det perfekte juletræ. I år er branchen som alle andre ramt af coronapandemien, men måske er det ikke så skidt endda, hvis man spørger juletræsdyrkeren med 35 års erfaring

juletræer AF TRINE LAVGESEN lavgesen@k.dk

Hvis man lukker øjnene og tænker på en juletræsfarm, er det måske nærliggende at forestille sig et snehvidt dække, træsko stoppet med halm og en duft af gløgg, der spreder sig på farmen. Den slags juleidyl skal man dog lede længe efter hos juletræsdyrkeren Lars Geil i Ry. I det midtjyske Søhøjland er hans juletræsfarm nemlig lig med en million juletræer fordelt på 160 hektar, et farvekoordineringssystem med 75 kategorier og seks hårdtarbejdende polakker, som knokler med at fælde træer, fra det bliver lyst, til det er mørkt.

Lars Geil sænker farten bag rattet i sin Audi Q5. ”Dem, der står her,” siger han og peger i retning af en række juletræer på en fem-seks meters penge. ”Dem er der desværre ikke så meget gang i i år, som der plejer at være. Restauranterne ligger jo ned,” fortæller juletræseksportøren, som har oplevet en halvering af mange bestillinger, siden coronaen ramte.

Lars Geil kører ind på en farmens læsseplads. ”Og hvorfor er de så ikke fulde de paller?”, spørger Lars Geil, før han i samme åndedrag selv giver svaret. En vane, han viser sig at have. ”Jamen, det er de ikke, fordi det er vareprøver til Bauhaus forskellige steder i Tyskland,” forklarer han og kører helt tæt op ad pallerne. ”Lyneburg, Hamburg…,” læser han på mærkaterne og tilføjer: ”96 tyske filialer får vareprøver leveret til døren.”

Og vareprøverne her er ikke af den lille slags – de består af en håndfuld juletræer i varierende højde, så kunderne kan se sortimentet.

Ud af sine 60 år har Lars Geil arbejdet med juletræer i mere end halvdelen. Da han for 35 år siden begyndte sin uddannelse som skov- og landskabsingeniør, var han i lære ved godset Rye Nørskov i Ry, hvor han senere blev tilknyttet med ansvar for produktionen af juletræer og pyntegrønt. I slutningen af 1980’erne indledte han et samarbejde med sin gamle læremester Steen Damkilde, og da han så gik på pension, slog Lars Geil pjalterne sammen med godsejer ved Clausholm Slot, Kim Berner.

I år adskilte de to dog forretnin-

0 Træets top er mærket med en plastiketikette, som indikerer træets højde, kvalitet og dermed pris. For det trænede øje kan en bestemt farvekombination også afsløre, hvilken kunde træet er på vej til. – Fotos: Lars Aarø/Fokus.

gen, så de nu hver især sælger deres egne træer. ”Det er faktisk meget coronavenligt, vi arbejder sammen, men hver for sig,” siger Lars Geil og griner.

Juletræsdyrkeren ved ikke præcis, hvor mange træer han har sat i jorden. ”Det ved jeg ikke, har jeg en million?”, spørger han, inden han egenhændigt vurderer, at det sikkert passer meget godt.

Lars Geil trækker håndbremsen og ifører sig en hovedbeklædning, der ligner en krydsning mellem en cowboyhat og en bøllehat. Han trasker ud i et af de spor, der adskiller juletræerne.

På juletræsfarmen løber høsten fra omkring den 1. november til den 10. december. ”Det er meget specielt, vi laver

en årsomsætning på en fire-fem uger,” siger Lars Geil, som ofte bliver mødt med en fordom om, at han kun arbejder i månederne op til jul. ”Hvad laver du så resten af året?”, spørger Lars Geil parodierende og understreger, at det bestemt er et fuldtidsjob at dyrke juletræer. ”Vi mener faktisk, at der kommer menneskehænder forbi et juletræ 30 gange, inden denne her får saven,” siger Lars Geil, som har grebet fat i et tilsyneladende tilfældigt træ. ”Fem gange hvert år, fra de er cirka fem til 10 år, har vi været ved den og gøre et eller andet,” siger han og gentager eftertrykkeligt: ”30 gange... Og så er der altså en del af dem, der kun koster 30 kroner.”

I gamle dage, forklarer Lars Geil, plantede man et træ, sørgede for at fjerne det værste ukrudt, og så høstede man dem, der på egen hånd kandiderede til at ligne et rigtigt juletræ. I dag er det hårdt arbejde at sikre, at alle træer ender omringet af en familie juleaften. ”Operationer” kalder juletræsproducenten den pleje, træerne får, og som blandt andet involverer vækstregulering af trætoppene, håndgødning omkring det enkelte træ og fuglepinde, som forhindrer forbifarende fugle i at brække toppen. ”Et juletræ uden top, det er jo bare ikke et juletræ,” som han siger. ”På et helt rigtigt tidspunkt omkring den 1. juni har vi brækket denne her gren af,” forklarer Lars Geil, som er standset ved et nyt træ, der kan demonstrere, hvordan han brækker skud af, tids nok til de selv kan nå at danne to nye knopper. På den måde bliver indgrebet usynligt for den kræsne kunde, som ifølge Lars Geil elsker illusionen om, at træet er helt naturligt.

For at illustrere peger han på et busket træ, som nogle steder fylder lige så meget i toppen som i bunden. ”Det der er jo ikke juletræsnice,” siger han. ”Det har ikke den der kegleform.”

Mens han beskriver juletræets ønskværdige ”kegleform”, pifter han og bevæger hænderne, som var det en kvindekrop, han forsøgte at efterligne.

Som et led i jagten på ”det perfekte juletræ” har Lars Geil sammen med en kollega investeret i en frøplantage med sorten bornmüllerianagran, der er en fætter til nordmannsgranen, som Lars Geil ellers producerer. Bornmülleriana udmærker sig ved at være ”super form-sikker”, som juletræsentusiasten forklarer.

Modsat normannsgran ligner bornmülleriana et juletræ, fra de er helt små. Og så har de udvalgte frøtræer en god ”efterhøst-kvalitet”, så de bevarer nålene længe ude af jorden. ”Det er ligesom os mennesker, nogen taber håret, mens andre får lov at beholde det,” siger han og sender mundvigene i hver sin retning. ”Vi går og bilder os ind, at bornmülleriana er fremtidens juletræer.”

På vej tilbage til parkeringspladsen fortæller Lars Geil om, hvordan juletræsbranchen er hårdt presset, fordi der dyrkes alt for mange træer i Europa, som derfor koster alt for lidt. De seneste 10 år har den danske juletræsindustri i gennemsnit måttet leve med en halvering af prisen på det enkelte træ. Og i år kommer coronaen oveni. ”Men ved du hvad,” siger Lars Geil, som om han løfter sløret for en forretningshemmelighed. ”Jeg har en fornemmelse af, der skal bruges flere juletræer i Europa end nogensinde før.”

Lars Geil sætter sig tilbage på førersædet. ”Hvad er det, europæerne gør, når det bliver jul?”, spørger han. ”De plejer at pakke deres bil for at stå på ski eller flyve til Gran Canaria, men i år skal de være hjemme. Mon ikke, de skal ud at købe et juletræ?” ”Det tror jeg nok,” lyder svaret.

Hvis alt går, som han håber, får Lars solgt alle 82.194 træer, han planlægger at høste i år.

Og hvad så med juletræsdyrkerens egen jul? Den har han ikke noget særligt forhold til, så når han når så langt, glæder han sig mest til lidt fred og ro sammen med familien, inden næste års juletræer igen har brug for hans opmærksomhed.

J

2 Til at tackle de største træer kræves maskinel assistance.

21-årige Emil Aggerholm, som normalt arbejder som tømrer, kobler træets fod til netmaskinens krog, der i en lang bevægelse trækker træet gennem røret og efterlader træet pakket og klar til kunden.

Juletræer i Danmark 3 I 1808 blev Danmarks første juletræ tændt på Holsteinborg Gods på Vestsjælland.

3 Omkring 1,5 ud af 2,5 millioner danske husstande fejrer jul med et juletræ.

3 I 2019 eksporterede Danmark omkring 10,4 millioner juletræer.

3 Med 41 procent er Tyskland den største opkøber af danske juletræer.

KILDE: BRANCHEFORENINGEN DANSKE JULETRÆER

eh

Johnny Kondrup Bjergtaget. Illusion og forførelse fra Søren Kierke­ gaard til Karen Blixen

Galileo Galilei Samtale om de to hovedsystemer for verden, det ptolemæiske og det kopernikanske

Johann Wolfgang von Goethe Christian Lemmerz Faust I

Sappho Peter Brandes Roser fra Piería. Samtlige fragmenter

Bogen er en personlig kærlighedserklæring til litteraturen og ikke mindst en hyldest til de indsigter, den rummer om menneskelivet.

Epokegørende værk fra 1632 som for altid ændrede vores verdensbillede.

Forord ved Anja C. Andersen og oversat af Conni-Kay Jørgensen.

Kunstbog og et af verdenslitteraturens mest raffinerede værker.

Introduktion ved Søren R. Fauth og nyoversat af Ejler Nyhavn.

Taktil kunstbog som videregiver den antikke digters sanselige univers.

Oversat og med fyldig efterskrift af Rasmus Sevelsted.

★★★★★

★★★★★

★★★★★

Opbyggelig litteraturkritik Kristeligt Dagblad

Fremragende oversættelse Kristeligt Dagblad

Det moderne Europas urværk Kristeligt Dagblad

Som en anden Vergil …

Weekendavisen

Årets Bedste Bogarbejde 2020 Forening for Boghaandværk

Pragtudgave Weekendavisen

Et værk, der fejrer litteraturen Danske Studier

Et af de mest betydningsfulde værker Weekendavisen

En ualmindelig smuk bog Standart

Dragende … arkaisk og spændende klang Weekendavisen Tindrende nærværende oversat Kulturen.nu

Bøgerne kan købes hos din lokale boghandler eller via netboghandlere. Læs og se mere på: forlaget-wunderbuch.dk

6 | Jul&Advent2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. december 2020 2 Også julen er i 2020 præget af coronapandemien.

I Aalborg Zoo har man fundet på at lave en ”julemandsboble” af plastic, så børn kan komme tæt på julemanden uden smitterisiko.

– Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

I år hungrer vi særligt efter julens hygge og værdier Selvom julemarkeder og julefrokoster er aflyst, tilbyder decembers genkendelighed en form for trøst ovenpå et coronaramt år. Også selve budskabet i jul og advent falder på et tørt sted, mener sognepræst

corona&jul AF IDA KRAGH PEDERSEN ipedersen@k.dk

Det årlige juleoptog, den glitrende firmajulefrokost og juletræstændingen på torvet er som så meget andet i 2020 aflyst på grund af coronapandemien.

Men de fleste af os kan stadig mødes med vores nærmeste og varme os på gløgg, adventshygge og ikke mindst julens budskab. Måske er der endda ekstra god grund til det lige netop i år, hvor coronavirussen har skabt utryghed og ensomhed.

Det lader der i hvert fald til at være stemning for på det sociale medie Twitter, hvor man blandt andet kan læse, at ”2020 har brug for jul”, at ”juletræer hjælper på alt, også 2020”, og så en tilståelse fra en bruger, der allerede den 10. november indrømmede at være ”gået amok i en rus af julekugler og lyskæder” i sit hjem.

Og noget kan tyde på, at mange danske stuer har stået fuldt juleoppyntede i ugevis. Den internetbaserede dekorationsforhandler Hofflands oplyser nemlig, at salget af julepynt i år begyndte en måned tidligere end sædvanligt. Ligeledes meldte en anden internetforhandler af pynt, Juleeventyr, i midten af november om et salg, der samlet set var 50 procent højere end normalt. Også internetbutikken Nisseshop fortæller, at julesalget i 2020 sammenlignet med andre år både er skudt i gang tidligere og har været større.

I virkeligheden er det ikke så mærkeligt, at vi i et år, der har været tynget af usikkerhed og coronatræthed, hungrer efter

noget så urokkeligt og tilbagevendende som jul. Det vurderer psykolog Sisse Find Nielsen. ”Traditioner skaber genkendelighed og sammenhold. Nu ved vi, hvad der kommer, og vi ved, at det er noget stabilt. Det giver en kolossal tryghed, at der er noget udefra, som spejler, hvor vi før har været.

Vi siger til os selv, at ’ja, i år har jeg været nervøs og bange, men jeg er alligevel i de omgivelser, hvor jeg står og bager jødekager, akkurat som jeg plejer,’” siger hun.

Det handler også om en insisteren på, at det hele skal være, som det plejer. Når julemanden i år ikke står nede på torvet og tiltrækker horder af mennesker, køber vi ekstra julepynt til vores hjem og gør en indsats for, at julen alligevel kommer til at smage, som den plejer at smage, forklarer Sisse Find Nielsen.

Men hvis vi for en kort bemærkning ser bort fra coronapandemien, mener hun i øvrigt, at der er noget helt generelt i tiden, som får julen og dens traditioner til at føles tiltrængt. ”På mange måder er moderne mennesker jo nogle løsrevne identiteter. Vi kan være, lige hvad vi har lyst til – hetero, homo, regnbuefamilie eller karrieremenneske uden børn. Der er ikke rigtig noget, der samler os, og vi tvivler rigtig meget på, hvem vi er som mennesker. Derfor kan det opleves som lidt befriende, når nogen for en gangs skyld fortæller os, hvad vi skal gøre. At nu skal vi bare holde jul, som vi plejer. For så ser vi også ser os selv som del af en kollektiv tradition og et fællesskab med andre mennesker,” siger Sisse Find Nielsen.

Det er bare ikke alle, der i år kan gøre, som de plejer og tage del i et fællesskab.

Det gælder for eksempel mange ældre uden pårørende. Med anbefalingen om at aflyse alle foreningsarrangerede julefrokoster og sammenkomster røg deres julefejring nemlig i vasken. Det fortæller David Vincent Nielsen, der er social-humanitær konsulent i Ældre Sagen. ”For ældre uden et stort netværk bliver julen tristere og mere ensom, end den plejer at være. Det er uundgåeligt. Så også i juletiden rammer coronapandemien dem med de svageste netværk hårdest,” siger han.

Der vil dog også være ældre mennesker med pårørende, tilføjer han, som holder sig væk fra ikke-aflyste sammenkomster på grund af smittefrygt, selvom hovedreglen er, at man godt kan være sammen med raske børn og børnebørn. ”Jeg håber da, at de fleste vil følge de gældende retningslinjer og være sammen med deres nære familie i juledagene, hvis de altså er raske. Men det er i øvrigt en skrøne, at ældre nødvendigvis vil holde jul til sent ud på natten med børnefamilier. Nogle foretrækker måske en stille juleaften og så et familiebesøg én af juledagene,” siger han.

For at tage hensyn til dem, der ærgrer sig over at gå glip af sammenkomster, anbefaler David Vincent Nielsen dog at maksimere alt det, man godt må. ”Vi kan have digital kontakt og ringe lige så meget til hinanden, som vi overhovedet kan og har lyst til. Hvis man af en eller anden grund ikke ved, om man kan være sammen med sine ældre, kan man jo også køre hen med nogle lækkerier og hilse på dem igennem døren eller skrive et sødt julekort,” siger han.

Og så bør vi allesammen, de steder i landet vi nu bor, være særligt opmærk-

somme på de ældre eller naboer, som, vi ved, har begrænset social kontakt eller helbredsproblemer, fortæller han: ”Der er brug for, at vi hver især er opmærksomme på de mennesker i vores umiddelbare nærhed, som ikke har et stort netværk. Jo længere tid coronapandemien står på, desto mere udtalt bliver ensomheden jo.”

Tanken om at gøre noget for vores medmennesker i december – hvad enten de er gamle eller unge – tilslutter Hanne Jul Jakobsen sig. Hun er sognepræst i Møllevangskirken i Aarhus og fortæller, at vi især i år har et ansvar for at minde hinanden om budskabet i advent og jul. ”I advents-og juletiden plejer vi at rykke sammen og varme os på fællesskaber og god mad. Vi siger ’julen er hjerternes fest’ og har svært ved at forestille os en jul uden krammere og komsammen. I år må vi sige, at ’julen er de bange hjertes fest’, og vi får som kirke og medmennesker den særlige opgave at minde hinanden om, at Jesusbarnet i krybben godt nok ikke sætter punktum for hverken pandemier, had eller kulde, men det sætter sig igennem som lys og fred,” siger hun og fortsætter: ”Ikke fred, som fredelig og uden fare, men den fred, som ikke sætter punktum eller giver op. Den fred, som insisterer på, at der ikke findes situationer, der er så svære, at de ikke kan løsnes. Der insisterer på, at fredens vej ikke ender blindt med et punktum. Det er lyset og håbet, som bliver sat foran os. Og det har vi ligesom de bange hyrder på marken i Betlehem virkelig brug for at få fortalt i år. Af engle og af hinanden.”

J

Gode råd til julefejring i en coronatid 3 Følg myndighedernes retningslinjer, når du mødes med dine nærmeste.

3 Pynt måske lidt ekstra op derhjemme, nu hvor mange sociale sammenkomster er aflyst.

3 Send et julekort eller ring til dem, du af den ene eller anden grund ikke kan mødes med.

3 Vær opmærksom på de mennesker, der har begrænset social kontakt eller helbredsproblemer.

En ged gør gavn, hvor mad og drikke er et savn, for geden gi’r mælk til maden og gødning til laden.

Når geden får et lille kid, gi’r vi det til en anden, der også trænger til en bid.

Giv en gave med god vilje.

Giv en gave til en fattig familie, som på den måde kunne få mad i maven.

Og helt ærligt: Hvem gider alligevel at ha’ en ged græssende i haven?

Se alle gaverne på:

givenged.dk

Giv en ged 275 kr.

8 | Jul&Advent2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. december 2020

I år får alle landets børn ”Julefeber” Det Kongelige Teater danner den magiske kulisse for DR’s nye julekalendersatsning ”Julefeber”, som med et pust af eventyr handler om at acceptere sig selv for den, man er. Men det gode budskab var nær ikke nået ud i danske stuer, da coronapandemien satte optagelserne på pause

tvjulekalender AF MATILDA LYAGER HANSCOMB hanscomb@k.dk

Hvorfor vil vi så gerne være perfekte? Hvorfor er vi ikke ligeglade med, hvad andre tænker?

Det var de indledende spørgsmål, da instruktør Natasha Arthy og hendes medforfattere Rune Schjøtt-Wieth og Mette Eike Neerlin i forsommeren 2018 satte sig sammen for at skrive DR’s nye tv-julekalender, ”Julefeber”.

I ”Julefeber” møder vi 13-årige Bjørn, som bor i Urbanplanen på Amager i København sammen med sin juleglade far – passende navngivet Far – og sin lillesøster Gro. Bjørns far skylder penge og lejer i desperation den lille families lejlighed ud til den noget skumle fyr, Slikpinden. I al hemmelighed flytter de ind på Fars arbejdsplads, Det Kongelige Teater, hvor han arbejder i kantinen.

På Det Kongelige Teater er det den finurlige Balletmester, som bestemmer. For Peter Frödin, som spiller Balletmesteren, var det noget helt særligt at få lov at optage på det 272 år gamle teater. ”Du er en massiv del af noget historie, når du går rundt derinde,” fortæller han og tilføjer, at alle virkelighedens balletbørn, der var med som statister, også var med til at gøre oplevelsen magisk.

Og det er ikke kun det historiske aspekt, som Peter Frödin fremhæver ved ”Julefeber”. Også julekalenderens budskab får kærlige ord med på vejen. ”Man skal stå ved sig selv og acceptere sig selv for den, man er. Ellers forsvinder man. Og det synes jeg er så fint og vigtigt.

Der er en meget stor åndelig mangfoldighed i julekalenderen,” mener skuespilleren.

Det er Natasha Arthy, instruktøren og hovedforfatteren bag ”Julefeber”, enig i. Ifølge hende er julekalenderen en hyldest til dem, som stikker ud og gør hverdagen – især julen – eventyrlig. ”Med julekalenderen vil vi slå et slag for det skæve, det pinlige og det ikke-perfekte. Jeg håber, vi kan gøre en forskel for nogle af de mange børn, der tror, at de skal være sejere, pænere, tyndere, sjovere og klogere, end de er.

I disse tider, hvor alle bliver set og føler sig bedømt, er der mere end nogensinde før brug for en fortælling, som slår et slag for forskelligheden,” siger Natasha Arthy, der tilføjer, at det bedste ved julen for hende er kærlighed, nærvær og et pust af eventyr.

Seerne får blandt andet et eventyrligt pust, da Bjørn begynder at få mærkelige spasmer og må bruge hele december på at finde ud af, hvad der gemmer

3 Jørn og Gro på loftet af Det Kongelige Teater, hvor de på trods af Fars gode intentioner ender med at bo det meste af december måned.

– Begge fotos: Snorre F. Ruhe.

3 Den finurlige mormor (spillet af Bodil Jørgensen) er ikke altid lige let at forstå, men alligevel går Bjørn til hende, når han mangler gode råd til at tackle decembers voksende udfordringer.

Julekalendere 2020 3 3”Julefeber” sendes på DR 1 klokken 19.30 hver dag fra den 1. til den 24. december.

3 3”Juleønsket” sendes på TV 2 klokken 20.00.

3 3”Alletiders jul” sendes på TV 2 klokken 16.00.

3 3”Nissebanden” sendes på DR Ramasjang klokken 17.00.

sig inden i ham. I mellemtiden begynder også Gro at opleve mystiske ting på Det Kongelige Teater, og hun må have hjælp af børnenes rare, gamle mormor, Rigmor, som, de fleste tror, er lidt skør, men i virkeligheden besidder særlige evner, der gør, at hun kan hjælpe fortabte sjæle, uden man lægger mærke til hende. ”Børnene har jo det lille benspænd, at de ikke har deres mor.

Så for mig at se handler julekalenderen om at blive den, man nu engang er, med alt den skævhed, utilstrækkelighed og skrøbelighed, som livet byder os,” siger Bodil Jørgensen, der spiller Bjørn og Gros mormor. ”Selvom du har nogle mærkelige vaner og særlige ting, du kan eller ikke kan, så er du nogen, og du fylder meget mere, hvis du bliver den, du er,” uddyber den folkekære skuespiller, som har været med i både ”Jul i Valhal” og ”Jesus og Josefine”.

Selvom Bodil Jørgensen er vant til at bevæge sig indenfor tv-julekalenderverdenen, er der alligevel en særlig ting ved dette års optagelser, som hun ikke glemmer.

Coronapandemien, der i foråret lukkede landet ned, betød nemlig, at optagelserne til ”Julefeber” blev sat på pause i to måneder. ”Det var voldsomt for alle – særligt børnene. Og så at skulle mødes igen med alle de restriktioner, det indebar, hvor alle – bortset fra skuespillerne foran kameraet – skulle have masker på,” fortæller Bodil Jørgensen.

Alligevel var hun på intet tidspunkt nervøs for, om coronaen mon betød, at projektet måtte lægges på hylden. ”Det kan godt være, de var nervøse på et højere plan, men julekalendere bliver bare til noget. Folk forlanger det,” siger hun efterfulgt af et grin.

For Peter Frödin betød de to

måneders pause, at holdet var endnu mere opsat på at lave ”dejlig juleunderholdning”, da de endelig fik lov at samles igen. ”Fordi vi havde stået stille i så lang tid, fik vi ekstraordinært travlt, da vi endelig kom tilbage.

Og selvom vi var trætte, kiggede vi hinanden i øjnene og præsterede det bedste, vi kunne mestre på vores fantastiske, engagerede, vidunderlige hold,” siger han.

To af dem på det vidunderlige hold er Silas Cornelius Van og Selma Sol í Dali, som spiller søskendeparret Bjørn og Gro. Bjørn er usikker på sig selv og vil bare gerne være normal. ”I virkeligheden er alle andre lige så mærkelige som Bjørn,” fortæller 13-årige Silas Cornelius Van, der lægger vægt på, at julekalenderen for ham handler om at nå frem til en erkendelse af ikke at tænke over, hvad andre tænker om en.

Også 10-årige Selma Sol í Dali Pape mener, det er vigtigt at ”kunne lide den, man er”. For Selma Sol í Dali Pape er Gro et billede på at turde være sig selv. ”Bjørn er lidt mere usikker, men Gro er bare rigtig, rigtig glad og viser, at man bare skal være sig selv.”

Gunhild Agger, der forsker i tvdrama på Aalborg Universitet og netop har udgivet bogen ”Det grænseløse tv-drama”, hvor hun i et kapitel beskæftiger sig med julekalenderens historie, genkender budskabet om at turde være sig selv. Hun drager paralleller til en af DR’s tidligere julekalendere, ”Pagten”, hvor det samme budskab gjorde sig gældende.

”Julekalenderen er en meget traditionsbunden genre, men samtidig kommenterer den stort set altid på, hvad der sker i tiden. Hele den her problematik om, hvor svært det er at være i ung alder, hvor man hele tiden bliver eksponeret for ting på de sociale medier, er meget rammende i forhold til den virkelighed, som unge kigger ind i i dag,” siger hun.

Ifølge Gunhild Agger er ”Julefeber” et godt billede på den tendens, som har udspillet sig i julekalenderregi de seneste år, hvor den såkaldte fantasy-julekalender har været den dominerende genre. ”Fantasy-kalenderen er en kombination af den traditionelle familiejulekalender og et mere kulturhistorisk perspektiv,” lyder det fra forskeren, som tilføjer: ”Julekalendere har altid været meget opgaveorienterede, hvor de medvirkende skal løse en opgave, som ofte er at redde julen.

Men i dag kan den her opgave også handle om andre ting, som at finde sig selv.”

Holdet bag glæder sig til at se julekalenderen i sin fulde længde og opleve folks reaktioner, efterhånden som december går, og situationen på Det Kongelige Teater unægteligt spidser til.

Og danskerne kan ifølge Peter Frödin godt glæde sig lige så meget, som skuespillerne selv. ”’Julefeber’ passer lige ind i tiden, fordi den er så eksistentiel.

Hvordan er vi over for hinanden, hvad kan vi gøre for hinanden, og hvordan kan vi passe på hinanden – det er alt sammen spørgsmål, vi får svar på,” lyder J det.

FRIT EFTER H.C. ANDERSENS EVENTYR

24. NOV. – 20. DEC.

Allégade 7-9 • 2000 Frb. • riddersalen.dk

10 | Jul&Advent2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. december 2020

Julen er en fast tradition, selvom mor er kristen, og far er muslim For 27-årige Kathrine Terp-Irlind har det været vigtigt at holde fast i juletraditionerne, især for sine børns skyld.

Hendes familie er nemlig multireligiøs og danser både rundt om juletræet og fejrer eid

kulturmøde

2 Kathrine Terp-Irlind og Mohammed Ibrahim vil gerne berige deres to børn med den kultur, de hver især er vokset op med. Det gælder både de kristne traditioner som jul og dåb og de muslimske som eidfejring og omskæring, ligesom parret både er islamisk viet og kirkeviet. – Privatfoto.

AF SIGNE WULF TULINIUS stulinius@k.dk

”Mmh mmh mmh”. En lavmælt nynnen lyder fra David, og hans 26-årige mor bliver rørt. Det er Davids første jul, og et af de første måltider han nogensinde smager: moste kartofler med brun sovs. Som barn plejede Davids mor, Kathrine Terp-Irlind, altid selv at lave nynnelyde, når hun spiste noget, hun godt kunne lide, så derfor går sønnens nydelsessang lige i hjertet.

At det er julemaden, Kathrine Terp-Irlinds søn viser musikalsk begejstring for, rammer hende på et ekstra nostalgisk plan, fordi julen altid har haft en stor betydning for hende. Lige siden barndommen var det her, familien samledes – både til adventshygge med bagning og klippeklister og til selve julefejringen den 24. december med kirke, flæskesteg og and. Selv efter forældrene blev skilt, da hun var teenager, forblev julen en tid med faste ritualer. Hendes mors side af familien er kristen, og det er især her, at de kristne højtider stadig bliver fejret. Kathrine Terp-Irlind selv er det, hun kalder kulturkristen, men de kristne traditioner betyder meget for hende. Så at hun skulle forelske sig i en mand, der ikke fejrer jul, var på ingen måde planen. ”Han ser da ret godt ud, synes du ikke?”, spørger 21-årige Kathrine Terp-Irlind sin veninde, der lige har skaffet hende et job i Netto. Veninden nikker. Hun er helt enig. Problemet er, at manden, som hedder Mohammed, er deres souchef, påpeger veninden. Og så er han muslim, så gad vide, hvordan han vil reagere, hvis de lægger an på ham.

Det må de afprøve. Veninderne laver et væddemål til en julefrokost om, hvem af dem der kan score den flotte Mohammed.

Til julefrokosten sker der ikke meget romantisk mellem Kathrine Terp-Irlind og Mohammed.

Hun er for genert til at lægge an på ham, og det irriterer hende, for hendes veninde, der også finder Mohammed interessant, er meget mere udadvendt og modig. Kathrine Terp-Irlind finder på en ny strategi: Hun må deltage i alle personalearrangementer for på den måde at komme lidt tættere på ham, hun har set sig varm på. Det er en god plan, for til en bowlingaften føler hun, at de flirter: Når han henter drikkevarer til selskabet, sørger han altid for at købe et nyt glas til hende, selvom hun har en drink stående i forvejen.

Han lægger mærke til hende, og de udveksler stjålne blikke hen over bowlingkuglerne.

og synes, at der er pyntet overdrevet meget op og har i det hele taget svært ved at forstå alle de skikke, hans kærestes familie forbinder med jul. Men én tradition bliver han så vild med, at han prøver at snige den ind flere gange om året efterfølgende: Pakkelegen, hvor der bliver raflet om middelmådige gaver på tid.

med Ibrahim har for længst mødt sin svigerfamilie. Det, der var vigtigt for Kathrine TerpIrlinds far, var, at svigersønnen ikke prøvede at presse sin tro ned over hans datter. Det gjorde han ikke, havde hun forsikret sin far, og hun havde også fortalt, at hendes nye kæreste var troende muslim, men ikke sådan en, der beder fem gange om dagen og kun går op i sin tro.

Eid 3 3Eid al-Fitr er den muslimske højtid, der markerer afslutningen på fastemåneden ramadan. Den ligger på den første dag i den tiende måned i den islamiske kalender.

3 3Fastebrydningen starter med den traditionelle eidbøn (salat aleid), og efterfølgende indtages det første måltid i dagtimerne efter en måneds faste, og senere på dagen følger et meget traditionelt festmåltid.

Festen bliver ofte sammenlignet med den kristne jul.

Dagen efter skriver Kathrine Terp-Irlind en sms til Mohammed, og som en del af en spøg inviterer hun ham til at se med på den film, hun ser hjemme hos sig selv. En halv time efter ringer telefonen: ”Hvilket slik vil du have? Jeg står i Fakta,” siger Mohammed, og Kathrine Terp-Irlinds hjerte springer et slag over. Hun vandt væddemålet.

Kærligheden mellem de to blomstrer, og efter et par måneders næsten konstant samvær bliver de officielt kærester. Eller ikke helt officielt, for Mohammed Ibrahims familie må ikke vide, at han ser Kathrine TerpIrlind. På grund af sin tro må Mohammed Ibrahim ikke have en kæreste, og troen betyder

meget i hans familie – især for faderen. Familien flygtede fra borgerkrigen i Libanon, da Mohammed Ibrahim var barn. Og parrets forskellige baggrund kommer også til at have betydning for flere emner, de skal tage stilling til.

For eksempel vil Mohammed Ibrahim gerne islamisk vies, og parret har været kærester i mindre end et år, da det sker. 23-årige Kathrine Terp-Irlind føjer sin fem år ældre kærestes ønske, fordi hun kan se, at det betyder meget for ham. Hun har dog et forbehold: De skal også – på et tidspunkt – giftes på den traditionelle kristne måde, i en kirke, som hun drømmer om.

Endelig kan svigerfamilien møde Kathrine Terp-Irlind, der ikke længere er hemmelig. Moham-

Da parret fejrer den første jul sammen, er Kathrine Terp-Irlind 22 år og stadig hemmelig for svigerfamilien. Hun har inviteret Mohammed Ibrahim med til en traditionel juleaften, selvom de kun har kendt hinanden i et lille år. Festlighederne bliver holdt i hendes mors toværelses lejlighed i Brønshøj i København, hvor der er pyntet op i hele lejligheden med snelandskab i vindueskarmen, julehjerter på dørene og guirlander over deres hoveder.

I sin tid i Netto havde Mohammed Ibrahim set alverdens juleslik og julepynt, men at opleve julen på tæt hold var noget ganske andet end at sætte dekorationer på hylderne. Han føler sig en smule malplaceret i selskabet, men ved, at hans kæreste er glad for at have ham med.

Til julemiddagen bliver der både serveret flæskesteg og and, hvilket er noget, der både gør Mohammed Ibrahim glad, fordi han ikke spiser svinekød, og Kathrine Terp-Irlind, der ved, hvor meget flæskestegen betyder for nogle af gæsterne, men også selv foretrækker and. Der er mange mennesker i den lille lejlighed denne juleaften, så det er kun de børn, der er til stede, der kan danse om juletræet. Mohammed Ibrahim er overvældet

Fire år senere har julen fået en anden betydning for både Kathrine Terp-Irlind og Mohammed Ibrahim, for deres familie er nemlig blevet udvidet med to nye medlemmer: Maria og David. Det er Davids første jul og Marias tredje. Der bliver pyntet mere op i hjemmet – og i bedre tid nu, hvor børnene er kommet til, for det er vigtigt for Kathrine Terp-Irlind, at hendes børn oplever den traditionelle julestemning, hun er vokset op med.

Det at få børn har betydet, at de traditioner, begge forældre har med sig hjemmefra, er blevet vigtigere. De vil gerne berige deres børn med den kultur, de hver især er vokset op med. Det gælder både jul, dåb, den muslimske højtid eid og omskæring, ligesom parret både er islamisk viet og kirkeviet. Nogle traditioner har parret været meget uenige om. Da David blev født, ville hans far gerne, at han blev omskåret, da det er et helt naturligt ritual i faderens hoved. Det samme er dåben i moderens hoved.

Derfor har parret måttet igennem nogle diskussioner, hvor de har været nødsaget til at gå på kompromis og prøvet at sætte sig ind i den andens tankegang.

Men den i dag 27-årige Kathrine Terp-Irlind ser store fordele ved, at hendes børn vokser op i en multireligiøs familie. ”De snakker jo både arabisk og dansk. Og så tror jeg, det er en fordel, at de ser forskellige familier, der tror og opfører sig anderledes fra hinanden. De lærer jo på den måde, at verden er farverig, men at menneskene er fyldt med kærlighed på tværs af J diverse forskelligheder.”

Familien 3 3Kathrine Terp-Irlind er 27 år, og Mohammed Ibrahim er 32 år.

De har to børn sammen og bor i Ballerup.

UNDGÅ JULESKUFFELSER. GIV ET ABONNEMENT PÅ POLITIKEN HISTORIE. JULEGAVETILBUD 4 UDGAVER: Pris 399 kr.

Politiken Historie er magasinet, som giver dig historisk perspektiv og fascinerende fortællinger om den fortid, der er så definerende for vores nutid.

Bestil senest 20. december og få leveret inden jul. Du får decembernummeret med indpakning, så du har noget at lægge under træet.

Bestil på politikenhistorie.dk/jul eller ring på 70 15 02 02.

12 | Jul&Advent2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. december 2020

Advent er blevet en tid, hvor vi bager julekager i hobetal De fire lys i adventskransen tæller ned til juleaften. Kirkeligt set tæller de fire søndage ned til Herrens Komme, nemlig Jesu fødsel. Men hvorfor er adventstiden blevet en tid, hvor vi bager på højtryk?

julebag

Sprøde klejner

AF KAREN MATHILDE MØLLER JØRGENSEN

75 g smør, 90 g sukker, 1 æg, 3 spsk piskefløde, 1 spsk citronsaft, 0,50 tsk hjortetaksalt, 1 knivspids vaniljepulver, 1 tsk stødt kardemomme, 275 g hvedemel, 1 knivspids salt, 1 liter solsikkeolie.

kjoergensen@k.dk

Første søndag i advent er typisk den dag, hvor danskerne for alvor tager hul på julens traditioner. Vinduerne udsmykkes med guirlander, hylderne dekoreres med engle og nisser, og træerne i haven iføres lyskæder, der lyser op i den mørke december.

For mange er adventstiden også blevet en bagetid. Pebernødder, jødekager, klejner og æbleskiver indtager danskernes ovne – og gerne af flere omgange.

Men hvorfor bager vi så meget i adventstiden? Hvorfor masseproducerer vi disse småkager som fabrikanter i stedet for at købe de færdiglavede i Netto?

Anja Jørgensen er museumsinspektør ved Nationalmuseet i København og forklarer, at man altid har bagt ved juletid. ”Det hænger sammen med, at julen fra hedensk tid var den tid på året, hvor der ikke var så mange arbejdsopgaver. Man havde mulighed for at slappe af, bage og feste,” siger hun og forklarer, at man i landbygningerne i 1600-tallet havde massive bageovne med en stor hvælving, der brød ud fra bygningens ydermur. Det var også derfor, at eventyrfigurene Hans og Grete kunne blive kastet ind i heksens bageovn, da der er et stort hulrum, hvor man bagte brød. ”Man bagte mange brød – også op til jul, og det er her, at pebernødden opstår. Man tog et stykke af brøddejen, oftest var den af rugmel, og blandede med lidt honning,” forklarer Anja Jørgensen og uddyber, at man ikke havde kardemomme og allehånde dengang, så det var en meget sparsom kage.

Dejklumperne blev trillet til små hårde kugler og bagt i bageovnen. Det var typisk noget, børnene fik lov til, så julegaven til børnene har været en klump dej, som de lavede til pebernødder. På grund af de få, tørre ingredienser var pebernødden hård som en nød – deraf navnet.

Prisen for den ældste danske julekage går til klejnen. På dansk finder man ordet i en kogebog fra 1600-tallet, hvor kagen omtales som et ”hareøre”.

Selve bagværket viser sig først i en kogebog fra 1766 med beskrivelsen ”en slags bakkelse af sukkerdej, afskåren med et sporejern og bagt i smør eller fit i en pande”. Æbleskiven deler aldersgruppe med klejnen, men den var dengang ikke forbeholdt julen.

De udskårne æbler med sukkerdej rundt om spiste man med glæde året rundt, men i dag er de kun december-spise. ”Dengang havde man ikke et

0 Klejnerne er den ældste julekage, der findes. Den stammer fra 1600-tallet og blev kogt i svinefedt i en gryde over ildstedet.

Dernæst kommer pebernødden, som blev lavet af dejrester fra brødbagningen. Jødekagen og navnet har oprindelse i de jødiske bagerier i 1700-tallet. De jødiske bagere bagte kager med eksotiske krydderier, som gav danskerne nye smagsoplevelser. Tidligere deltager i ”Den store bagedyst”, Kirsten Thur, har bagt prototyper på de tre julekager. – Foto: Karen Mathilde Møller Jørgensen

komfur, hvor man kunne bage julekager som i dag. Men man havde et ildsted, hvor man kunne have gryder stående. Så i en gryde med svinefedt kunne man koge klejner over ilden,” forklarer Anja Jørgensen, og derfor er klejnen den ældste julekage, der kendes til.

Begrebet ”advent” kommer af det latinske ”Adventus” og betyder ”komme”. Kirkeligt set symboliserer advent en stille ventetid, hvor man netop venter på Herrens komme, altså Jesu fødsel den 25. december. Adventstiden er i den kirkelige tradition en tid, hvor man beder og mentalt lader op til julens store glæde, men i dag overskygges den af praktiske juleforberedelser og julebag. Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær ved Bibelselskabet og beskriver adventstiden som en forberedelsestid. ”I den kirkelige kalender er adventstiden lilla, det vil sige, det er en bods- og fastetid. Det med fasten er sikkert overraskende for mange i dag, da det er i adventstiden, hele spiseorgiet op til jul begynder. Men kirkeligt set er det en tid, hvor man forbereder sig til Herrens komme, Adventus Domini, som det hedder på latin. Adventstiden er en tid, hvor man vender sine tanker mod det, der skal kom-

me, altså Jesu fødsel,” siger hun.

I dag er adventstiden blevet en tid, hvor vi tager hul på julen.

Fra første søndag i advent går danskerne for alvor i gang med Wham på anlægget og nisser i hobetal. Derfor kan man også se adventstiden som en forberedelsestid, dog ikke med tanken om at forberede sig på Jesu komme, men på en tid med forberedelse til juleaften. Til gengæld slutter adventstiden meget abrupt ved juleaften, hvor det før i tiden var der, julen begyndte. Fra juleaften forløb de næste 12 juledage frem til helligtrekonger som dage med ro og fordybning. Typisk begynder vi i dag at fejre julen lang tid inden juleaften og piller al julepynt ned, lige så snart vi har danset om træet og åbnet gaver, hvor det sjældent er sådan, at man gemmer kagerne til efter jul.

Mange har traditioner for at bage brunkager eller klejner og gerne på en bestemt dag i december eller en bestemt adventssøndag. Kirsten Thur er konditor og deltog i DR’s ”Den store bagedyst” i 2017. For hende fylder julebag meget – det kan denne journalist, der har kageentusiasten som bofælle, bekræfte. Også denne dag, hvor en duft af kardemomme og smør fra klejnebagningen spreder sig i lejligheden.

”Julebag har noget med hygge at gøre. Alt kan være så travlt, men alligevel sætter man tid af til at lave småkager. Man kunne jo bare have købt dem i Netto, men man sætter sig til at bage dem selv med familien,” siger Kirsten Thur med hænderne i dejen.

Bagedystdeltageren har ikke selv fejret advent de sidste tre år, fordi hun har haft så travlt. Men der har altid været tid til julebag, men pebernødden undviger hun ofte. ”De er bare irriterende. Jeg køber dem kun i Netto, hvis jeg skal kaste dem efter nogle. De smager til gengæld hammergodt, når man bager dem selv.

Men det er det der med at skulle trille dem – åh, det tager så lang tid,” griner hun og piller dejrester af fingrene.

På landet i gamle dage bagte man typisk til forråd. Her blev der bagt en masse kager, brød og småkager, der kunne holde sig i lang tid. Det var typisk i den forberedelsestid, adventstiden, der forløb frem til juleaften, hvor man i de 12 efterfølgende dage kunne nyde sit bagværk uden mange arbejdsopgaver. I dag bager danskerne mere til ad hocforbrug og hygger om at lave det sammen med familien.

Der er noget roligt og afslappende ved at bage julesmåkager

med familien, og mange har traditioner og gamle opskrifter. Birgitte Stoklund Larsen mener, at der er noget dejligt ved at lave ting med sine hænder. Danskerne kan godt være stressede i adventstiden, fordi de skal købe utallige julegaver og tænke over flæskestegen til julebordet. ”Jeg tror jeg ikke, at familien Danmark tænker over, at de forbereder sig til Herrens komme, når de bager brunkager. Men fornemmelsen af, at julen er en særlig højtid, den er der helt bestemt,” forklarer hun.

For mange mennesker er juletiden en rigtig vigtig tid, siger Anja Jørgensen. ”Man finder sammen med veninder og familie og bager sammen ud fra traditioner. Jeg tror ikke, at man tænker på Jesu komme, mens man bager,” siger hun.

Kirsten Thur genkender det med at have familietraditioner, når det gælder bagning i juletiden. Hendes far er tysker, og hans favorit er Stollen, der er en tysk kage med marcipan og rosiner. ”Det spiste han og min farfar morgen, middag og aften. Men kun i julen,” fortæller hun og rækker hendes personlige opskrift på hjemmebagte klejner frem.

J

3 3I en røremaskine piskes smør, vaniljepulver, citronsaft, fløde og sukker sammen. Herefter tilsættes ægget og hjortetaksaltet. Tilsæt til sidst det tørre. Ælt dejen godt og stil derefter på køl 1 time.

Rul nu dejen ud og skær først den ene vej skråt og så derefter den anden vej skråt. Nu har du en masse rudeformede dejstykker. Lav et snit i midten af hver og fold den ene spids igennem hullet.

Nu står du med noget, der burde ligne en klejne. Kog klejnerne i varm olie (180 grader). Husk, at de skal vendes undervejs, men de skal blot være let gyldne. Lad dem dryppe af på lidt køkkenrulle, inden de nydes.

I ALDeREN 9-12 ÅR

eller

14 | Jul&Advent

GIV LIVSKVALITET i den sidste tid

Dit bidrag kan hjælpe Hospice Forum Danmark i arbejdet for udbredelsen af hospicetanken og visionen om, at alle døende og deres pårørende skal have adgang til den rette omsorg og støtte, når de har behov for det, uanset hvor de befinder sig og hvem de er.

VI ARBEJDER: for bedre vilkår for uhelbredeligt syge og deres pårørende for at alle med behov kan komme på hospice for flere hospicepladser til både børn og voksne med udviklingen af den frivillige indsats

DU KAN STØTTE ARBEJDET HER OG NU VED AT: give et bidrag på Mobile Pay 20 234 besøge siden www.hospiceforum.dk/stoetnu Vi rådgiver gerne om oprettelse af testamente

Kontakt os på tlf. 21 47 55 44 eller www.hospice.dk

For familien Larsen er julen bedst i udlandet Der er dem, som trofast står ved de mange juletraditioner, og så er der dem, som bare gerne vil væk fra det hele. Familien Larsen fra Hjørring i Nordjylland hører til den sidstnævnte gruppe og er kede af, at coronarestriktioner forhindrer dem i at rejse langt væk fra Danmark og julen, som de plejer

rejselyst AF FREDERIKKE ENGBERG LARSEN

EN ALTERNATIV JULEFILM FRA ISLAND

EN FILM AF.

RÚNAR RÚNARSSON

ECHO I BIOGRAFERNE NU

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. december 2020

flarsen@k.dk

Kridhvide sandstrande, azurblåt hav og palmer, der vajer i vinden. Dette er ikke introduktionen til en rejsebrochure, men rent faktisk scenen for 47-årige Anne-Mette, 51-årige Søren og deres 22-årige søn Jonas Larsens jul. Men ikke i år.

For i år er verden lukket ned, og det er til familien Larsens store skuffelse. De har nemlig fået smag for det med at rejse væk i julen. Det begyndte i 2014, hvor familien alligevel kun skulle være de tre juleaften. Og det blev lidt for trist for Anne-Mette Larsen. Familien besluttede at tage til Florida, USA, for at tage videre til Bahamas og fejre julen der. Familien havde ikke forberedt det fjerneste, og da kalenderen viste den 24. december, stod de uden en bordreservation og kun propfyldte restauranter i sigte, men de skimtede et ledigt bord på en burgerbar. ”Vi sad og kiggede på hinanden over vores burger og milkshake i 30 graders varme. Og vi savnede ikke et øjeblik flæskesteg, andesteg og risalamande,” siger Søren Larsen, der til daglig arbejder som seniorkonsulent i Teknologisk Institut.

Men er familien Larsen bare en flok julefornægtere – eller hvad handler det om, når de er villige til at bytte den danske julemad ud med fastfood? ”Vi var bare mættede af juleræset. Mættede af at købe gaver, lave lange indkøbsli-

ster, stå i kø i butikker, forholde os til, hvem der ønsker sig hvad. Og ikke mindst at skulle præstere på alle de parametre. Groft sagt var vi bare trætte af alt, hvad julen indebærer,” siger Anne-Mette Larsen, der arbejder med digitalisering.

Familien pyntede ikke op til jul i 2014. Det eneste, der mindede om jul i familiens hjem i Hjørring i Nordjylland, var et hjemmelavet kalenderlys, hvor de havde skrevet datoerne fra den 1. december til den 15. december, hvor de rejste væk.

Uden gaver eller den mindste smule julestemning pakkede de kufferterne og tog af sted. Dog havde en forkølet flagranke fundet plads i kufferten. En kollega til AnneMette Larsen kunne ikke bære, at hun ikke skulle holde jul, så hun havde doneret flagranken i håbet om, at den kunne minde dem om Danmark og give lidt julestemning, og den blev da også hængt op på hotellets altan juleaften.

Flagranken har fulgt dem på deres efterfølgende rejser.

For det skulle vise sig at være lige efter familiens hoved at stikke af fra julen, selvom de nogle år bliver hjemme sammen med familien. De er blødt lidt op undervejs, når det kommer til det med juletraditionerne. Og ved turene i 2016 og igen i 2019 har julen og traditionerne sneget sig mere og mere ind på familien. ”Den 24. om morgenen plejer Søren og jeg at tage i Wallmart og købe gås, and, ’stuffing’ og ’mashed potatoes’.

Det er færdigmad, som bare skal i mikroovnen. Til dessert

0 Alle restauranter var fuldt optaget, da familien Larsen ville ud at spise på Bahamas juleaften i 2014. Et bord var ledigt på en burgerbar, og julemiddagen bød på burger og milkshake. Jonas Larsen (tv.) og Søren Larsen (th.) siger, at det er den bedste jul, de har haft. – Privatfoto.

køber vi cookies og is. Og resten af dagen går bare ved poolen,” siger Anne-Mette Larsen om de to juleaftener i Florida, hvor også et plasticjuletræ har fundet plads i den lejede feriebolig med et par gaver under.

Coronakrisen har gjort det umuligt at rejse ud i år. Familien bor tilmed også i en af de nordjyske kommuner, der har været ekstra hårdt ramt af corona-restriktioner. Og det har betydet, at de alligevel er hoppet med på julebølgen. ”Det er en sørgelig situation heroppe i Nordjylland, så i år giver vi julen fuldt skrald, fordi det nærmest er det eneste lyspunkt, vi har haft i 2020. Den skal bare have fuld gas i år,” siger Anne-Mette Larsen og tilføjer, at der både skal pyntes op med julelys og en stor oppustelig julemand, som de selvfølgelig har taget med fra USA. Juleræset, som familien frygtede det, er allerede i gang. Ønskelister tikker ind, og hvor skal anden købes? ”Det sidder så dybt i os, at

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. december 2020

Jul&Advent| 15

0 Juletraditionerne sneg sig ind på familien i 2016, hvor de på juleferie i Florida både investerede i et plasticjuletræ og nogle få gaver. – Privatfoto.

”Enestående og vidunderligt smukt sprog ... En stor forfatter, som fortjener et stort publikum” – Litteratursiden.dk ”En sublim sproglig nydelse ... for pokker, hvor kan han skrive” – Bognoter.dk

Danskernes foretrukne juleferiedestinationer 3 Top-10 flysøgninger

3 31. Bangkok 3 32. London 3 33. Dubai

3 34. Malaga 3 35. Phuket

3 36. New York 0 Jonas, Anne-Mette og Søren Larsen glæder sig til, at de igen kan komme af sted og holde jul i udlandet. ”Det handler om at komme væk fra stress og jeg,” siger Søren Larsen.

– Privatfoto.

juleaften skal være perfekt og for at opnå det perfekte, så føler jeg, at alt skal spille 120 procent,” siger Anne-Mette Larsen.

Og mens hun sidder og remser alle julens opgaver op, indskyder Søren Larsen: ”Jeg bliver allerede helt træt bare ved tanken.”

Der er ingen tvivl om, at hvis det havde været muligt, så havde familien i år også rejst væk. Og det behøvede ikke være til et varmt sted.

Familien havde nemlig også talt om at tage til Norge for at fejre julen. ”Det handler bare om at komme væk fra alt stress og jag,” understreger Søren Larsen.

De vajende palmer og det varme sand bliver i år skiftet ud med kolde Danmark, og

det går da nok også. For som både Anne-Mette og Søren Larsen siger, så kan julen i J Danmark jo også noget.

Julerejser 3 3De mest rejselystne i julen befinder sig i København og på Sjælland. Dem, der har størst tendens til at blive hjemme over julen, er nordjyderne.

3 3På årsbasis er det aldersgruppen 65+, der rejser mest, men når det gælder julerejser, er det danskere i alderen 45 til 54 år. Den største stigning i rejser i julen i forhold til resten af året ses hos de 35- til 44-årige.

KILDE: TUI DANMARK

3 37. Istanbul 3 38. Paris

3 39. Manila 3 310. Miami

3 Top-10 hotelsøgninger

3 31. London 3 32. Berlin 3 33. Dubai

3 34. Hamborg 3 35. Paris

3 36. Istanbul

3 37. New York

3 38. Amsterdam 3 39. Bangkok 3 310. Miami

3 3Toplisterne er baseret på søgninger foretaget på momondo.dk i perioden 14. juni-14. december 2019 for rejser i perioden 15. december 2019-5. januar 2020.

KILDE: MOMONDO

Den vigtigste kilde til Østens idéhistorie.

Netop udkommet.

for la ge t m u ltiv e r s

16 | Jul&Advent2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. december 2020

kort nyt om jul Jul på pakkefabrikken i Randers Juleforestillingen på Randers Teater udspiller sig i år på en pakkefabrik. Lige så firkantede kasserne er, lige så lidt spræl er der i de fire ansatte, der passer deres arbejde på fabrikken. De gør, som de altid har gjort, uden at sætte spørgsmålstegn ved tingenes tilstand. Men da der pludselig dukker et farverigt og drilagtigt lille væsen op, begynder der at ske ting og sager – og måske bliver kedelige kasser til prægtige pakker. Forestillingen ”Gnisten og pakkefabrikken” er skabt og instrueret af Gunvor Reynberg, der har taget udgangspunkt i, at forandringer til det bedre ofte ikke kommer af sig selv, og det er her, det lille væsen, Gnisten, kommer ind i billedet. Af de fire skuespillere på scenen er Lisbeth Knopper og Allan Helge Jensen gengangere fra den seneste juleforestilling på Randers Teater, ”Juleevangeliet the musical”, der havde musik og tekst af Sigurd Barrett. Derudover medvirker Matias Hedegård Andersen samt debutanten Anne Laybourn. Dukkefører er Kristine Søndergaard Pedersen, der får til opgave at styre de mange forskellige udgaver af Gnisten, der kan dukke op overraskende steder i scenografien. ”Gnisten

og pakkefabrikken” havde premiere den 26. november på Randers Teater og spiller indtil 21. december.

0 Det lille væsen, Gnisten, sætter gang i løjerne på pakkefabrikken på Randers Teater. – Foto: Martin Gundesen.

Pjerrot, julelys og kæmpe juletræ Igen i år inviterer forlystelsesparken Tivoli Friheden i Aarhus ind til et magisk juleland spækket med over 300.000 julelys, julemandens værksted, julekor, juleboder, julekulinariske oplevelser og Danmarks måske højeste juletræ af lys. Blandt andet kan man spadsere igennem en 70 meter lang lystunnel med 50.000 LED-lys, ligesom man kan opleve mere end 16 kilometer juleranker, der pryder parken. Friheden har også opsat mere end 3000 udendørs julekugler, som skal få parken til at funkle og vække julestemningen hos store og små. Mens mange af parkens

forlystelser er åbne i juletiden, er Sky-Tower ikke. Den bliver omdannet til Danmarks måske største juletræ på 65 meters højde klædt i intet mindre end 2,1 kilometer lyskæder. Under Sky-Tower vil det være muligt at stå på skøjter og kigge op på stjernehimlen af julelys. Pjerrot dukker også op i parken med en særlig optræden som en del af dette års julehygge, der løber frem til den 30. december.

Juletoner fylder landets kirker I Ansgars Kirke i Odense byder Det Fynske Kammerkor ind til julekoncert den 12. december. Koncerten bliver et genhør med mange af de danske julesalmer og julesange, som ”Barn Jesus i en krybbe lå”, ”Julen har englelyd” og ”Juletræet med sin pynt”. Det bliver en meget traditionsrig julekoncert, og så alligevel ikke, for kammerkoret er nødt til at lave en koropstilling med større afstand end normalt af hensyn til risikoen for coronasmitte.

Det fynske kor er ikke det eneste, der byder julen velkommen med musik. Concerto Copenhagen lægger blandt andet vejen forbi Vor Frue Kirke i Nyborg, Budolfi Kirke i Aalborg og Trinitatis Kirke i København, hvor de har italiensk julemusik på menuen.

0 Julemærket 2020 har Genforeningen som tema. – Foto: Julemaerket.dk.

Genforeningen er tema for Julemærket At tegne årets Julemærke er en ganske særlig opgave. Ikke nok med at man som tegner indskriver sig i en over 100 år gammel tradition, man skal også kunne ramme et motiv, der fungerer både som en helhed og som 47 små

selvstændige mærker. Denne udfordring er i år tildelt den 47-årige illustrator Tomas Björnsson. Hans streg har tidligere blandt andet prydet Børnenes U-landskalender samt et hav af undervisningsbøger til danske skolebørn. Årets Julemærke har Genforeningen som tema og markerer dermed, at det i år er 100 år siden, at Sønderjylland

kom tilbage til Danmark. Tomas Björnsson har tegnet Julemærkearket som et Danmarkskort, hvor alle fem Julemærkehjem optræder sammen med en lang række danske seværdigheder. Samtidig er mærket en kærlig hilsen til Julemærkerne fra 1919 og 1920, hvor folkeafstemningen om Genforeningen dannede J grundlag for motivet.

Kender du en, der elsker kunst?

Giv et årskort til SMK

Køb på shop.smk.dk i dag

Jul&Advent2020 | 17

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. december 2020

Den virkelige gave er traditionen for at samles og tænde lys i mørket Anne Linnet har skrevet fire nye julesange blandt andet om ensomhed og om at genfinde barnetroen

interview AF LISE KABELL SØGAARD lise.soegaard@k.dk

Anne Linnet plejer at have mange mennesker omkring sig i julen. Sidste år, den 21. december, blev hun gift med Kathrine Kjær Linnet i Sankt Pauls Kirke i København, og selvom de to ingen børn har sammen, endnu, har Linnet gennem årene skabt sig en stor familie af både børn og børnebørn, som hun plejer at være sammen med juleaften.

Men i år bliver det anderledes. Familien holder på grund af coronarestriktionerne jul i mindre grupper hen over juledagene – ligesom så mange andre danskere i år har måttet lægge nye og alternative planer for den ellers så traditionsrige jul. ”Det vigtigste er, at vi har tid til hinanden og til gode samtaler. Traditioner er vigtige, ting, man ikke viger fra. Det giver tryghed, og det er sjovt at se den umiddelbare glæde, der fylder børn og voksne. Forhåbentlig kan vi alle samles igen næste år,” siger musikeren og smiler. ”Mange mener, at gaverne er det vigtigste ved julen. Men den virkeli-

ge gave er, at vi i den mørke tid har en tradition for at samles og tænde lys. Et år slutter, og man begynder at se fremad. Det begynder allerede på årets korteste dag – som i øvrigt er den 21. – når den er gået, samler vi os i en fortættet samhørighed, vi putter os om hinanden og har gode samtaler. Det er julen for mig,” siger hun.

Anne Linnet har netop udgivet fire nye julesange om blandt andet ensomhed og om at genfinde barnetroen, når man har tabt den. Sangene udkommet på ep’en ”Vi synger julen ind” og vil også følge med Anne Linnet rundt i landets kirker, når hun her i november og december giver julekoncerter, præcis som hun har gjort hvert år i snart 25 år. Men også det er lidt anderledes i år, for der vil måske sidde lidt flere derude og føle netop dét, hun synger om. ”Ensomhedens ånde/ er et enligt stjerneskud,” lyder en linje i sangen ”Alle vender glade hjem”. Den handler, forklarer Linnet, om et menneske, der står uden for al den juleglæde, andre føler. ”Mange har det nok ret svært med julen, tror jeg. Nogle har svært ved at holde familietraditionerne i

hævd, fordi man er blevet uvenner.

Men det sværeste må alligevel være at have mistet dén, man elsker, og ikke føle, at man kan komme igennem sorgen,” siger hun og uddyber: ”Det menneske, jeg skriver om, er et, der ikke kan vende hjem, fordi den elskede er væk. Hjem er ikke et sted, men en følelse, og har man et menneske, man elsker højt, så har man også et hjem. Men mennesket hér har mistet det menneske og skal finde ud af at komme fremad i livet igen. Og der er mange, der vil sige til én, at man skal prøve at se nogle andre, prøve at finde håb andre steder. Men hvis man ikke kan rumme at se lyset, faktisk, det er dér, folk bliver ensomme,” siger hun.

Anne Linnets datter Petra, der er i midten af 20’erne, påpegede for nylig over for sin mor, at der i slutningen af hendes sange altid er et håb.

Og sådan er det også i tre sidste linjer af ”Alle vender glade hjem”, der lyder sådan her: ”Nye lyse stemmer/ der befrier det håb som barnet i mig/ aldrig glemmer”. ”Børn har så meget tro på livet, som voksne godt kan gå hen og glemme, fordi man støder på modstand. Den der barnetro kan godt blegne lidt hen ad landevejen. Og

Anne Linnet 3 3Sangskriver, musiker og komponist, født i 1953 i Aabyhøj, Aarhus.

Begyndte karrieren som folkemusiker og dannede gruppen Tears sammen med Holger Laumann, som hun en overgang var gift med. I 1970’erne dannede hun sammen med blandt andre Lis Sørensen gruppen Shit & Chanel, men fik sit gennembrud som solist i 1978 med Tove Ditlevsenpladen ”Kvindesind”.

3 3Har tidligere skrevet og udgivet en række julesange, blandt andet ”Lille Messias”, der har tekst af Johannes Møllehave. Den nye jule-ep ”Vi synger julen ind” er netop udkommet på pladeselskabet Sony Music.

0 ”De sår vi har givet hinanden/de renses i lysets skær”, synger Anne Linnet i én af sine nye julesange.

– Foto: Leif Tuxen.

3 3Gift med Kathrine Kjær Linnet og har syv børn fra tidligere forhold. To af børnene er adoptivbørn. Bor i København.

der er der et fantastisk håb i, at der kommer nye, lyse stemmer til hele tiden,” siger hun. J

far

D a n i e l as blev skudt for sin tro Vil du hjælpe børn som hende til en bedre jul?

Hos tusinder af børn fra forfulgte kristne familier står mors eller fars plads tom ved julebordet i år.

Giv dem og andre forfulgte børn en julegave, som kan mærkes.

MobilePay 40642 Skriv “7011” og adresse i kommentarfeltet for skattefradrag.

OBS: Din gave går til forfulgte børn i verden. Alle overskydende midler, der indsamles, vil gå til vores arbejde, hvor behovet er størst.

18| Jul&Advent2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. december 2020

Den jul, jeg husker Med minder om propfyldte maver, juletræsdans og gaveoppakning kan den ene juleaften let flyde sammen med den anden. Men en gang imellem sker der noget ud over det sædvanlige. Tre kendte danskere fortæller her om en jul, de aldrig glemmer

juleminder FORTALT TIL IDA KRAGH PEDERSEN ipedersen@k.dk

0 Katrine Marie Guldager, født i 1966, er forfatter til både digte, romaner, noveller, børnebøger og hørespil.

– Foto: Leif Tuxen.

0 Lotte Blicher Mørk, født i 1973, er præst på Rigshospitalet og forfatter. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.

3 Lotte Blicher Mørk: Julens budskab udfoldede sig for øjnene af mig 0 Vincent Hendricks, født i 1970, er forfatter og professor i filosofi. – Foto: Sif Meincke.

3 Vincent Hendricks: Far og søn havde en fælles mission Der er en jul, som virkelig skiller sig ud for mig. Da jeg var 11 år, holdt min far og jeg jul sammen alene i hans lille lejlighed på Nørrebro i København. Min far er fysiker, og hele december havde han siddet ude på DTU med hovedet i et matematikstykke, der bare skulle være færdigt, så der havde ikke været tid til at hænge guirlander op og lave juleknas. Den 24. december henter han mig om formiddagen, og så høvler vi ned til den nærmeste juletræshandler. Der var ikke det store udvalg tilbage, så vi ender med at købe den sidste lille ”ælling” – et 50 centimeter højt træ, som vi placerede i papkassen til aftenens eneste gave, en fjernstyret bil til mig.

Julepynt havde vi heller ikke. Til gengæld byggede min far sine egne elektronikapparater. Altså blev træet dekoreret med transistorer, batterier, en modstander, en kondensator og nogle radiorør. Du skulle have set det juletræ. Det var på sin vis vanvittigt sølle, og samtidig emmede det af min far. Så havde vi ellers den hyggeligste juleaften, mens vi sad der og kiggede på elektronikuheldet. Vi er halvt danske og halvt amerikanske, og min far er et rigtigt madøre, så han havde selvfølgelig lavet kalkun og eggnog, som man får til jul i USA. Vi så ”Disneys Juleshow” og sang ”The Twelve Days of Christmas” og byggede min nye fjernstyrede bil. I min barndom gik vores tid sammen ofte med at bygge fjernstyrede fly og biler, så det er også et kardinaleksempel på vores måde at være sammen på.

Når det kommer til jul og skilsmissebørn, så tænker man ofte, at det skal være noget stort og opulent, for måske at kompensere for bruddet. Men det her var lige præcis socialrealisme, som det var. Julen i en bouillonterning. Der er intet sørgmodigt over det, for mine forældre var gået fra hinanden mindeligt mange år forinden, og det var en meget intens oplevelse at være sammen med sin far på den måde. At have en fælles mission om bare at få julen til at fungere. Jeg tænker tilbage på den jul som meget rørende og samtidig meget gakket. I dag er vores familie og juleaftener blevet meget større, og i ny og næ griner min far og jeg af den her jul. Og jeg kan kysse ham på J panden og tænke: ”Daddy, you’re nuts”.

Stort set alle juleaftensdage de sidste 17 år har jeg brugt på Rigshospitalet. Alligevel er der en jul for fem-seks år siden, som står tydeligt for mig. Bedst som vi skal til at spise frokost, ringer en læge lidt desperat fra neurointensiv afdeling. Der var kommet en ung familiefar ind, som i et helt frygteligt fald havde slået hovedet og var blevet erklæret hjernedød. Der var ikke andet at gøre end at gå derop.

På vejen op til 9. sal runder jeg lige kirken for at bede om ekstra kræfter til at kunne gå derop. Jeg kommer så ind på afsnittet, hvor mandens kone, to små børn, forældre og også konens forældre sidder. Lægen siger, at der skal slukkes for respiratoren. Det er jo sindssygt for familien. Hvordan gør man lige det? Måske forstod deres hoveder, at han var hjernedød, men han trak stadig vejret og havde varme kinder. Jeg tager plads for bordenden, og den unge kone kigger bare på mig og siger, ”Hvis julen er glædens fest, hvad har du så at sige til os lige nu?”.

Konen bad så om, at hende og jeg først kunne tale sammen alene. Hun var jo fuldstændig desperat, men vi talte om, hvor højt hun elskede sin mand, og hvor stor en kærlighed der var mellem dem. Vi gik tilbage til familien og talte om, hvad han havde betydet for dem hver især. Og midt i alle tårerne, desperationen og råbene, fyldte kærligheden, og det gav meget mening midt i meningsløsheden. Sorgen og kærligheden stod side om side.

Så lavede vi et lille ritual, hvor jeg knyttede et par ord til den meningsløse situation, læste op fra Kærlighedens højsang, bad en bøn, og lyste velsignelsen. Så sang vi ”En rose så jeg skyde” og gik ud fra stuen sammen. Det vilde er, at ritualet jo manifesterer den kærlighed, der er mellem manden og hans familie. En kærlighed, der aldrig går væk. Så ritualet var også en forløsning midt i noget af det frygteligste, en familie kan opleve. Det handler om, at der er noget, der rækker længere ud end død og sorg. Hvis ikke der var glæde og kærlighed, ville der heller ikke være sorg, og glæden vinder, fordi den var der først. Det skal vi minde hinanden om. Derfor turde jeg til sidst godt kigge på kvinden og sige ”Glædelig jul”.

Da jeg kom ned i kirken og stod med ryggen mod menigheden, røg der et par tårer ned i min ritualbog. Jeg tænkte bare, at det var julens budskab, der lige havde udfoldet sig for øjneJ ne af mig.

Enkelte detaljer i forløbet er sløret for at sikre de involveredes anonymitet.

3 Katrine Marie Guldager: Aldrig mere jul alene i Afrika To gange er jeg rejst til Zambia for at holde jul. Første gang var i 1994, og der gik det smaddergodt, for jeg mødte en skotte, som jeg holdt jul med i en smuk nationalpark. Nogle år senere, i 1999, da jeg var i begyndelsen af 30’erne, havde jeg ikke rigtig lyst til at holde jul med min familie, og jeg syntes, der var noget forstilt ved dette, ’nu skal vi rigtig hygge os!’. Derfor tog jeg til Zambia for at holde jul igen. ’Det går da lige så fint som sidst’, tænkte jeg, ’for jeg møder da bare nogen’. Jeg ankom til hovedstaden i Zambia og var spændt på, hvem jeg denne gang ville møde. Som tiden gik, blev det bare klart, at jeg ikke mødte nogen. Og det blev mere og mere uldent, hvad jeg egentlig skulle stille op med den jul. Jeg kunne jo ikke bare sidde helt alene.

Så hørte jeg om, at Mellemfolkeligt Samvirke havde et gæstehus lige ved grænsen til Zimbabwe, og der kunne jeg bare tage ud. Jeg fandt også et hotel i byen, der havde nogle ture, man kunne komme på. Dem ringede jeg til og aftalte med én, der hed Herman, at han skulle hente mig ved bussen i den lille by Siavonga. Men da jeg stod af på endestationen, var der ingen Herman. Jeg blev stående og spekulerede over, hvad jeg skulle gøre. Jeg havde faktisk opgivet at finde Mellemfolkeligt Samvirkes gæstehus, fordi jeg havde regnet med at blive hentet af Herman. Men der var ikke så mange hvide i Siavonga, og pludselig kom en fyr og spurgte, om jeg ikke ledte efter netop Mellemfolkeligt Samvirkes gæstehus. Han hentede en vagtmand, der kunne lukke mig ind. Det var et stort gæstehus med udendørs køkken og swimmingpool og flot udsigt over Karibasøen. Det var bare helt tomt. Men i det mindste havde jeg nu et sted at sove, og selvom det godt nok var surt, måtte jeg indstille mig på at holde jul alene.

Jeg gik i gang med at klippe lidt julepynt med en neglesaks og gik op for at købe en form for julemad. Fløde var der ikke, men jeg fandt et lille stykke frossen kylling, som jeg tøede op i solen udenfor. Indtil det blev stjålet. Det gik mere og mere op for mig, at jeg var kommet til en ”dead end”. Som mørket faldt på, kom der et vanvittigt tordenvejr, og jeg lå stiv af skræk hele natten.

Der gik det bare op for mig, at fremover havde jeg ikke lyst til at være så eksperimenterende. Jeg ville gerne have nogen at holde jul med. Julen er jo netop også en taknemmelighedsfest over at være en del af det menneskelige fællesskab. Tænk, at lyset overhovedet er her. Og så i skikkelse af et lille uskyldigt barn. Jeg fortryder ikke som sådan, at jeg tog af sted, men jeg tænker tilbage på den jul som den gang, hvor min lyst til at stole på tilfældighederne fik sig et knæk. Og hvor jeg indså, at traditioner faktisk ikke er helt lige meget for mig. Siden da har jeg holdt jul i Danmark, måske ikke altid helt efter bogen, men J aldrig alene.

Giv en grøn julegave

re af m u n Giv 5 et Haven sin maga edlemskab m . og et eselskabet af Hav

, 5 4 3 630,-

re 10 num

Bestilles på haveselskabet.dk/ gave ave

Magasinet Haven udgives af Haveselskabet – en nonprofitforening af haveglade medlemmer.

Læs mere på haveselskabet.dk

Historier om mødre 20.9. 2020 – 24.1. 2021 Nivaagaards Malerisamling Book billetterne på forhånd – se nivaagaard.dk

Giv et årskort i julegave 250 kr.

Glæd en du holder af med et helt års fri adgang til museet og et væld af kunstoplevelser og arrangementer omkring 500 års kunsthistorie i museets samling og udstillinger, der næste år byder på Wilhelm Marstrand, Danh Vo og Ib Spang Olsen.

Bestil på: butik.nivaagaard.dk

Læs mere: nivaagaard.dk

22| Jul&Advent2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. december 2020

Med ”Dejlig er den himmelblå” ønsker Grundtvig at genfortrylle det kristne forestillingsunivers Det er i år 210 år siden, at Grundtvig skrev den kendte salme ”Dejlig er den himmelblå”. Bag den kendte tekst udfolder sig en kamp mod den kristne rationalisme, der fik medvind i oplysningstiden, og romantikerne, der ønskede det eventyrlige tilbage i litteraturen

julesalme

som fraskilt. Nogen, der ikke kan lide hinanden. Nogen unge, som er slæbt med i kirke, selvom de hellere ville være derhjemme. Og egentlig har alle disse mennesker ikke noget at sige hinanden, men: ”Når menigheden synger denne salme sammen, synger de sig ind i en fortælling, der er meget større end jordiske konflikter, og det risler simpelthen ned ad ryggen på mig hver gang.”

For Morten Thaysen er salmens billedrigdom og enkelhed også en grund til, at han synger salmen for sig selv på andre tider af året end i julen. ”På det helt personlige plan kan alle stjerner føles slukkede, men salmen minder mig om, at selvom det er mørkt i livet, skal jeg gå videre. Der er altid en lysende stjerne tilbage, som leder mig på vej midt i mørket.”

Gad vide om den stressede og forvirrede digter, der havde svært ved at slå igennem, i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, at denne salme 210 år efter dens fremkomst ville blive sunget i kirker landet over i juletiJ den.

AF FREDERIKKE ENGBERG LARSEN flarsen@k.dk

Han var udmattet – både psykisk og fysisk. Han gik nok for meget i byen og sov for lidt. Han prøvede at bryde igennem som digter, men karrieren tog ikke rigtigt fart. Måske tumlede han også med lidt kærestesorg. Han var nyuddannet teolog og havde slået sig ned i København. I Udby på Sydsjælland stod nu hans gamle far og bad ham om at komme hjem, trække i arbejdstøjet og hjælpe til med opgaverne på præstegården. En ubelejlig pligt, syntes den unge mand.

Under den tunge rejse hjem til barndomshjemmet gennemgik han en art psykisk krise, som han fortolkede religiøst.

Sådan siger leder af Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet Katrine Frøkjær Baunvig, der i samme åndedrag understreger, at det eneste, vi med rimelighed kan være sikre på, er, at den 27-årige mand havde overbebyrdet sig selv og brød sammen med en art stress. Det var altså i denne sindstilstand, at Nikolai Frederik Severin Grundtvig skrev en af de mest kendte julesange,”Dejlig er den himmelblå”, i december 1810.

Det er vigtigt for Katrine Frøkjær Baunvig at pointere, at vi har at gøre med en historie, ja nærmest en myte. For ingen ved, hvad der præcist skete dengang for 210 år siden. Ifølge brevvekslinger og egne beskrivelser forstår Grundtvig sammenbruddet som et vendepunkt, der førte til en religiøs indsigt. At vi ikke kender til det præcise hændelsesforløb, er en pointe, som man kan bide fat i, siger grundtvigforskeren, for det spejler nemlig Grundtvigs eget udgangspunkt for salmedigtningen.

Grundtvig selv har kaldt den oprindeligt 19 vers lange salme for ”En Barnesang”. Og den er da også både eventyrlig og magisk. Juleaften synger menigheden i kor om stjernen, der ledte vise mænd fra Østerland til Jesusbarnet på grund af en spådom, som i salmen lyder ”var der sagn fra gamle dage, at en konge uden mage skulle fødes på vor jord”.

I dag nøjes vi med at synge syv vers. Vers, som Katrine Frøkjær Baunvig kalder for ”disney-agtige”, hvilket hun har undersøgt og diskuteret i en videnskabelig artikel om emnet. Men hvad ligger mere bag salmen andet end

I L L U ST R AT I O N : R A S M U S J U U L

”

Når

man synger gamle, kendte salmer, går man i sine forældres og bedsteforældres fodspor.

MORTEN THAYSEN, SOGNEPRÆST

et mentalt sammenbrud hos en ung mand? Svaret skal findes i spændingsfeltet mellem den rationelle kristendomsforståelse, der er præget af oplysningstiden, over for en romantisk bevægelse, som forsøgte at finde plads til det eventyrlige i litteraturens verden. Grundtvigs salmer finder plads i sidstnævnte. ”Præget af oplysningstiden var der i 1800-tallet rationalistiske præster og teologer, som ønskede at luge alt det, der kunne virke urealistisk og enfoldigt, ud af kristendommen. Tilbage skulle kun stå, hvad der talte til fornuften. Det er de tanker, som Grundtvig tog et opgør med, og som er så synlige i netop denne salme,” siger Katrine Frøkjær Baunvig.

Grundtvig henvendte sig til de fornuftige voksne, der efter hans mening burde øve sig i den barnlige evne, det er at kunne se verdens vidunderlige og magiskfantastiske karakter, og forsøgte at lægge afstand til den fornuftsprægede tilgang til det religiøse. ”For hvis man kun forholder sig til det abstrakte, fornuftige og etiske, så mister man ifølge Grundtvig en helt afgørende del af det, kristendommen handler om: Det, som vi ikke kan forstå.

Vi kan ikke forstå, hvordan Je-

sus forvandlede vand til vin, fordi det giver ikke mening, men det er fantastisk og magisk. For Grundtvig er det en pointe, at forestillingsuniverset skal være stærkt, billedrigt og intakt – der skal nemlig være nok kroge at hænge sin fantasi, lyst og forestillinger på,” siger Katrine Frøkjær Baunvig og uddyber, at Grundtvig håbede på, at folk ville bruge hans salmer til at synge sig til den opfattelse, at verden er et forunderligt og eventyrligt sted.

Faktisk er den skelnen mellem den abstrakte og billedlige kristendom også meget relevant i dag, påpeger grundtvigforskeren. I Faaborg har der i år udspillet sig lidt af samme konflikt som tilbage i 1800-tallet. Jim Lyngvild skabte stor røre med sine fotografier af bibelske motiver. Nogle har kaldt billederne for ”stavepladskunst” og ”populistiske”, men mange fremmødte i kirken var begejstrede for de nutidige fortolkninger af de kristne fortællinger. Grundtvigforskeren ser det som et ekko af 1800-tallets kampe.

Hvis man for et øjeblik glemmer alt om rationalistiske præster og teologiske kampe og i stedet bliver her i nutiden, vil det for mange ikke være svært at kom-

me i tanke om, hvornår man sidst har sunget salmen om de tre konger, der hjulpet godt på vej af en ledestjerne, som er ”lys og mild”, og ”som kan aldrig lede vild”, drager til Betlehem for at møde Jesus.

For Morten Thaysen, der er sognepræst i Sct. Jacobi Kirke i Varde og medlem af Grundtvigsk Forum, er denne salme, der i år har 210-årsjubilæum, et lige så selvfølgeligt indslag ved julegudstjenesten, som amen i kirken. Eller det er den blevet, for faktisk har præsten prøvet at forny julegudstjenesten et enkelt år ved at synge nye salmer, og ”det gør jeg aldrig igen”, siger han og fortsætter: ”Menigheden vil synge salmer, de kender. Når man synger gamle, kendte salmer, går man i sine forældres og bedsteforældres fodspor. Man er sammen med dem, som var her engang og smelter sammen til en større enhed. Det er højtidens kendetegn, hvis du spørger mig, at fortid, nutid og fremtid smelter sammen,” siger Morten Thaysen og giver et eksempel fra en typisk julegudstjeneste i Sct. Jacobi Kirke.

Som en præst, der kender sit sogn, ved han, at der sidder nogen, der har mistet. Nogen, der skal holde den første juleaften

”Dejlig er den himmelblå” 3 3”Dejlig er den himmelblå” er skrevet af N.F.S. Grundtvig i 1810.

Det er den første sang, som Grundtvig fik udgivet, og den blev trykt i Knud Lyne Rahbeks tidsskrift ”Sandsigeren” i april 1811.

Det oprindelige digt bestod af 19 strofer, men i 1853 blev det omarbejdet til de syv, som mange af os i dag kender.

Uddrag fra 1810-udgaven Kommer Smaa, og hører til!

Jeg for eder sjunge vil

Om saa lys og mild en Stjerne, Jeg det veed, I høre gierne: Himlen hører eder til.

Han med Søn og Stjernemand Flux uddrog af Østerland, For den Konge at oplede,

For den Konge at tilbede,

Som var født i samme Stund VERS TO OG OTTE AF ”DEJLIG ER DEN HIMMELBLÅ”, N.F.S. GRUNDTVIG, 1810

drømme bevæge mærke elske søge leve tro se

Giv en fælles oplevelse i gave

CHARLIE & CHOKOLADEFABRIKKEN — KONG LEAR VITA DANICA — LEONORA CHRISTINA • SANDHEDENS DRONNING THE SUPREME GENTLEMAN — A CLOCKWORK ORANGE — 100 SANGE KÆRLIGHEDENS FORRYKTE FORMER — YOU’VE COME A LONG WAY, BABY KÆRLIGHED EFTER LUKKETID — GÆSTESPIL OG MEGET MERE ...

Køb billetter eller gavekort på aarhusteater.dk/jul Billetpris 80 – 490 kr.

24 | Jul&Advent2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. december 2020

Når kassen med julepynt findes frem, Om det er julestjernen nedarvet i fire generationer eller koglenissen kreeret til juleklip i børnehaven, så har den julepynt, vi gemmer, ofte en særlig betydning. Kristeligt Dagblad har talt med fire kulturpersonligheder om, hvad pynten, der ligger gemt på loftet det meste af året, men findes frem til advent, betyder for dem

julepynt AF JOHANNE TEGLGÅRD OLSEN olsen@k.dk

Peter Birch: Gensynsglæden gemmer sig i kassen med julepynt For Peter Birch, der er nyvalgt biskop i Helsingør Stift, og hans kone, der er sognepræst, er julen en særlig tid. Lille juleaften bliver brugt med familien, juleaftensdag i kirken og aftenen i køkkenet. ”For mig repræsenterer julen en kontinuitet i en omskifteligt verden og forbinder os med både fortid og fremtid. Det er en tid med mange sanser, følelser og traditioner. Vi har brug for, at der er noget, der er genkendeligt og forankret i noget dybere.”

Hvert år er det en stor gensynsglæde, der bliver pakket ud af kasserne med julepynt. Men lige så hurtigt, pynten kommer frem første søndag i advent, lige så hurtigt skal den også ned igen, når julen er ovre julesøndag: ”Det giver en efterhængt stemning, hvis pynten er fremme for længe,” fortæller Peter Birch, mens han finder nogle af de mest betydningsfulde ting frem fra kasserne.

Mange af tingene har en langt højere affektionsværdi end æstetisk værdi. Men det er historierne og fællesskabet i familien, der er vigtige i julen. Og det er julepynten med til at fortælle hvert år, mener Peter Birch.

Blandt det julepynt, han holder særligt af, er en guld-isbjørn, han købte i forbindelse med en tur til Grønland med Bibelselskabet. Og så er der tegningen af en julekrybbe. Peter Birchs nu voksne søn havde tegningen med hjem fra børnehaven, da han var lille, og selvom den i sig selv ikke er noget prangende stykke pynt på træet, så er J det et vidnesbyrd om familiens historie.

0 Peter Birch (født i 1962) er nyvalgt biskop i Helsingør Stift, hvor han indtager bispesædet den 1. februar næste år.

– Alle fotos: Johanne Teglgård Olsen.

0 Stjernen på himlen, Jesusbarnet i krybben og de tre vise mænd – det hele er med på tegningen: ”Den er jo meget simpel, men rørende i sin enkelthed, og alligevel med alle elementerne fra krybbespillet,” siger Peter Birch.

Tegningen er lavet af Peter Birch og hustruens i dag voksne søn Samuel, da han var tre år, og den er en af de ting, der hvert år starter en samtale om minderne og tidens gang for både forældre og børn. ”Den kalder på smil, den kalder på erindring og genkendelsens glæde.”

Mikkel Bogh: Sanserne skal på spil, når der pyntes op På trods af at de ikke var en troende familie, betød julens traditioner og især julepynten meget i kunsthistoriker og direktør for Statens Museum for Kunst Mikkel Boghs barndomshjem i Holte. Og det har han taget med sig ind i sit voksne liv.

Det gode håndværk var i centrum, når det kom til julepynten i barndomshjemmet. Mikkel Boghs far lagde en dyd i at kreere træets pynt fra bunden. Alt fra brunkagefigurerne, der blev lavet over flere søndage i december, til kurve og kræmmerhus. ”Han var ferm med alt håndværk. ’Nu skal vi give julen et løft’, sagde han.”

Det skulle ikke bare være hjemmelavet, men også udført med præcision og være fantasifuldt.

Julepynten i Mikkel Boghs eget hjem er gennem årene blevet mere begrænset. Men især de to Kählerlyshuse, lyskæder og pynt af glas skal frem hvert år den første søndag i advent.

I barndomshjemmet var julen var også en sansernes tid. Duft og lys satte rammerne for intimitet og ro.

Og det er stadig de vigtigste elementer i Mikkel Boghs og hans kones hjem, når det bliver december. ”Duften af nelliker, gran og harpiks, og så den halvrådne jord i skoven, der er helt særlig mellem efterår og vinter.”

Og så er der alt julelyset: ”Jeg ville have svoret, at det ikke ville ske, men det har ændret sig. Og lysene betyder meget nu,” fortæller Mikkel Bogh med et grin og peger i retning af vasen med lyskæder i.

Det er en af de få juleting, der må være fremme, efter resten af husets pynt bliver taget ned den 27. december. ”Det er ikke lyskæden i sig selv, men refleksionerne, der bliver skabt i gran, glaskugler og glasfuglene i forskellige farver.”

Fuglene er magen til de glasfugle, der altid sad på topgrenene af juletræet i barndomshjemmet, og derfor er de fire fugle en særlig vigtig del af julepynten hos Mikkel Bogh – sammen med julelyset selvfølgeJ lig.

0 Mikkel Bogh (født i 1963) er kunsthistoriker og direktør for Statens Museum for Kunst i København.

2 ”De fire fugle sidder i toppen af træet,” siger Mikkel Bogh. Og i kombination med lys sker der noget: ”Først er det en død ting. Når man tænder, så sker der noget, og det skaber den der mærkelige magi.” Mikkel Bogh reflekterer over ordene, før han konstaterer, at det er en magi, der både kommer udefra, men også kommer indefra.

Jul&Advent2020 | 25

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. december 2020

, følger minderne med Bodil Jørgensen: En tid til at se lyset i mørket For skuespiller Bodil Jørgensen er julen noget, der bor inde i hende som et minde, fra før hun kunne gå, og som rykker hende tilbage til barndommen.

Hun husker fornemmelsen af at se det store juletræ nedefra, gaverne og sin fars hånd i sin.

I Bodil Jørgensen og familiens hjem begynder julens indtog ved advent, hvor hendes datter Rigmor på 12 år bygger det store nisselandskab i vindueskarmen, og det første lys i adventskransen tændes: ”Der skal ikke meget til for at illuminere mørket.

Til advent gør vi det ét lys ad gangen,” fortæller Bodil Jørgensen.

Minderne gør også den mørke julemåned til en hård tid, når Bodil Jørgensen tænker på de, der ikke er her længere. ”Det kan være svært at give slip på dem, der ikke er her mere: mine forældre, jeg plejede at holde jul med, min ældste søns far, min veninde, der heller ikke er her mere. Så får man nogle gange en særlig tilknytning til ting.”

Og de ting er i Bodil Jørgensens tilfælde noget helt særligt julepynt, som får lov til at hænge på det store gevir i køkkenet, sammen med minderne, hele året rundt.

Da en juleengel, der har en særlig plads i Bodil Jørgensens hjerte, for et par uger siden faldt ned fra geviret under en rengøring, mistede den begge arme. Men på forunderlig vis overlevede armene støvsugningen og blev nøjsomt limet på igen. Bodil Jørgensen fik den lille porcelænsengel som 20-årig af sin bedstemor Hanne inden hendes død.

Skuespilleren mindes bedstemoderen og fortæller med sagte stemme: ”Jeg sov ved hendes side de sidste dage frem til hendes død. Hun var så fin og sød. Jeg elskede hende meget højt.”

Englen havde bedstemoderen med fra sin hjemstavn i Tyskland og er muligvis helt tilbage fra 1830’erne. Og i dag har det lille stykke julepynt så stor betydning for Bodil Jørgensen, at det altså får J lov til at hænge fremme hele året.

0 Skuespiller Bodil Jørgensen (født 1961) spiller en af de centrale roller i årets nye tv-julekalender på DR, ”Julefeber”.

1 Det lille barn med vinger og spredte arme ligner én, der på en og samme tid er midt i et fald og en velsignelse. Bodil Jørgensen fik englen foræret af sin bonusbedstemor Hanne, der havde den med fra sin hjemstavn ved Holsten. ”Det lille barn er et minde om frihed, men også om døden og opstandelsen. Englen skal leve videre, når jeg heller ikke er her længere. Den har sjæl. Og det er ligegyldigt, om det er noget, man bilder sig ind,” siger Bodil Jørgensen.

Julepyntens historie

0 Da Liselott Blixt mistede sin far i november 1996, fik hun en Georg Jensenstjerne i guld foræret af sine svigerforældre. ”Mange tror på, at man bliver til en stjerne, når man dør,” siger Liselott Blixt. Ved mindet om faderen løber hendes øjne i vand: ”Han var samlingspunkt for familien. Stjernen får mig til at tænke på, hvordan det havde været, hvis han stadig var her. Selvom han var streng, var han også elsket, og den, jeg ville gøre stolt.” Og når hun sætter stjernen i toppen af træet hver jul, tænker Liselott Blixt: ”Det var den, jeg fik det år. Det er hans stjerne.”

Liselott Blixt: December er tid til fordybelse

Liselott Blixt elsker julepynt. Huset i Greve skal dækkes af kravlenisser, figurer med lyd i, og det må gerne blinke og larme. Traditionerne i julemåneden har altid været vigtige i Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixts familie: ”Når børnene vågnede den 1. december, skulle huset være forvandlet. Og vi havde faste dage med julebag og lave julepynt,” fortæller hun.

De to børn er nu blevet 24 og 29 år, og der er kommet to børnebørn til. Så i dag er dekorationerne lige så meget til dem: ”Når de ser nisselandskabet, skal de kunne fordybe sig og gå på opdagelse i de mange ting.”

Noget er hjemmelavet, noget er fra Kinderæg, og et lille Jesusbarn er købt på en motorcykelferie.

For Liselott Blixt er julen ikke bare børnenes og julepyntens tid. Det er også en tid til at give til de, der ikke selv har noget. Siden 2012 har hun hvert andet år åbnet sit hjem for hjemløse og udsatte.

Hun gør plads til 10 personer rundt om det lille spisebord og serverer mad, men vigtigst et privat og trygt hjem for folk, der ikke har det andre steder: ”Heins er hjemløs og kommer igen i år til jul hos mig. Da han kom første gang i 2012, var det 22 år siden, han havde holdt jul i et privat hjem.”

Men det er tiden op til juleaften, julemåneden december, der er det vigtigste, hvis man spørger Liselott Blixt. Langt vigtigere end selve juleaften, som hun tidligere i sit liv har oplevet som en dag med småskænderier og dårlig samvittighed, som for store forventninger kan skabe.

En ting er alligevel særlig vigtig juleaften: Julestjernen i toppen i træet, som Liselott Blixt fik af sine svigerforældre i 1996, blot en måned efter hendes far gik bort. Nu stråler julestjernen fra toppen af træet hver jul som et minde om faderen. J

0 Hos sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Liselott Blixt (født 1965) kan julepynten næsten ikke larme for meget.

3 Traditionen med at pynte hjemmet op til jul stammer, som mange andre af vores juletraditioner, fra Tyskland. I 1808 stod der for første gang et juletræ i en dansk stue, og med træet fulgte pynten, på dette tidspunkt oftest spiseligt med honningkager og konfekt.

Omkring 1914 blev juletræet almindeligt i de danske hjem, og siden har julepynten udviklet sig fra kager og knas til lametta, lyskæder og kravlenisser.

26 | Jul&Advent2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. decemver 2020

Julen beror på et falsk ideal om konstant hygge og glæde Det er en misforståelse, at julemåneden skal være perfekt og hyggelig non-stop. Faktisk er advent en alvorstid, og hvis vi forventer og planlægger for meget, går vi glip af det meningsfulde, julen kan bibringe

forventning AF SIGNE WULF TULINIUS stulinius@k.dk

Julefrokoster. Pynte juletræ. Sørge for sprød flæskesvær. Lave lysdekorationer. Julen er fyldt med hyggelige traditioner, hvor familien samles og skruer helt op for den glade julestemning.

For mange er december en tid, hvor forventningerne til den perfekte jul bliver bygget op og nusset om. Det er det i hvert fald for 25-årige Marie-Louise Brandenborg, der sammen med sin tvillingesøster har en jule-blog på internettet, som de skriver indlæg om jul til. ”Vi elsker julen. Min søster og jeg går allerede i gang med forberedelserne i november, hvor vi pynter op, hører julemusik og køber gaver til pakkekalendere.

Jeg vil gerne have, at det skal være så hyggeligt som muligt, og hvert år prøver jeg ihærdigt at genskabe den der nostalgiske julestemning,” siger Marie-Louise Brandenborg, der selv erkender, at hun har lidt svært ved at slippe tøjlerne og lade julefreden komme af sig selv.

Men at vi skal hygge og glæde os hele vejen frem til den 24. december, er en misforståelse. Det siger Hanne Marie Houkjær, der er sognepræst i Risskov ved Aarhus og skal prædike ved årets tv-julegudstjeneste på DR 1 juleaftensdag. Vil man strække juleglæden ved at komme til gudstjenester i kirken gennem december, kan man godt forvente sig noget ganske andet end hygge og glimmer. For det er sandt, at advent er en forventning om Gud og julens komme, men det har et vemodigt udgangspunkt, som det er vigtigt, at man ikke springer henover, lyder det fra sognepræsten. ”Hvis vi spejler os i adventstekster, så er det, at vi er i mørket, men længes efter lyset.

Vi er i ensomheden, men længes efter fællesskab. Vi er i et liv, der også har trængsel og modstand, men længes efter udfrielse,” siger hun og fortsætter: ”Julen er den tid på året, hvor allerflest henvender sig til os præster og er vintermelankolske. Mange bærer jo sammen med forventningen en trængsel i hjertet eller livet, hvor man håber, det bliver bedre.”

På den måde harmonerer adventtidens mørke sider nok nærmere med det virkelige liv, end hvis julen skulle være perfekt og glad fra start, vurderer Hanne Marie Houkjær. Især i denne coronatid, hvor ingenting går som planlagt, og mange er ensomme og bange.

Julen var i udgangspunktet heller ikke perfekt. Nærmere det modsatte. Som sognepræsten pointerer, var Jesu fødsel hver-

Hanne Marie Houkjærs juleråd 3 3Drop ønskesedlerne i betydningen ”indkøbslister” eller ”link” fra hjemmesider, hvor man kan bestille varen.

Giv hinanden noget mere symbolsk. En oplevelse, en ting der ledsages af en personlig hilsen.

3 3Husk på, at julen for mange også kan indeholde en julesorg, og at den hører med. Skriv et brev eller en mail til en eller flere, som vil blive glad for din hilsen.

3 3Gå i kirke.

Her finder du det rum, hvor der også er plads til det uperfekte.

0 Der hersker hos mange en idé om, at julen skal være helt perfekt. Men julen var i udgangspunktet ikke perfekt, nærmere det modsatte. Jesu fødsel var hverken planlagt eller foregik under optimale forhold, men derimod i en stald. I det spontane og ukontrollerede er der plads til at blive guddommeligt overrasket, mener sognepræst Hanne Marie Houkjær, der i år skal holde tv-julegudstjenesten, som sendes på DR 1 juleaftensdag. – Foto: The Granger Collection/Ritzau Scanpix.

ken planlagt eller foregik under optimale forhold. Men i det spontane og ukontrollerede er der plads til at blive guddommeligt overrasket. ”Tænk på billedet af den stald, ingen vil være i, som egentlig bliver til billedet over alle billeder på idyl. Julekrybben er næsten som en livmoder, man har lyst til at gå ind i. Så hyggelig ser den ud,” siger Hanne Marie Houkjær, der sammenligner det med, at de mest mindeværdige fester ofte er dem, der opstår ud af det blå.

De uventede begivenheder, at blive gravid og skulle føde Guds søn, blev præsenteret af englen Gabriel, der pludselig dukkede op og sagde: Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde.

Det er de to første ord, man skal lægge mærke til, påpeger Hanne Marie Houkjær. Ved at si-

ge Frygt ikke, tager man deres udgangspunkt – at de rent faktisk frygter – alvorligt. Josef og Maria var på en lang færd på æselryg. Folket var besat af romermagten. Englens budskab er derfor ikke entydigt: Nu skal vi være glade! ”Hvis jeg skal oversætte det til vores juleforventninger, vil jeg sige: Frygt ikke, at det ikke går helt ligesom, du havde regnet med. Frygt ikke, at verden også er mørk. Der er noget, der er større end min formåen, og selvom det ikke går helt, som du havde håbet på, så kan det blive godt på en helt anden måde, end du troede,” siger Hanne Marie Houkjær, som fortæller om en særlig scene i tv-serien ”Matador” for at eksemplificere denne form for overgivelse til det ukontrollerbare.

I scenen optræder bankdirek-

tøren, Hans Christian Varnæs, der har været sin kone, Maude, utro med den unge bankassistent Ulla. På en eller anden måde accepterer Maude det (godt nok efter en tænkepause i Paris).

Bankdirektøren spørger sin kone: Kan alt så blive som før?

Maude kigger på ham og siger: Nej. Det kan blive meget bedre, hvis vi tør. ”Det er et sindssygt smukt billede på, at vi ikke kan styre, hvordan ting udfolder sig, men selvom det ikke går, som vi håber, kan det faktisk blive endnu bedre. Vi kan blive guddommeligt overraskede ved netop at glemme de andre forventninger og tage imod de gaver, som man får,” siger Hanne Marie Houkjær.

Man kunne måske tro, at det især er i den perfektionistiske

tid, vi lever i i dag, at man idealiserer julen og stræber efter en gennemført højtid i familiens skød, men det har vi faktisk gjort i rigtig lang tid. Vi skal lidt længere tilbage, end hvad borgerne i Korsbæk kan erindre.

Mange af de traditioner, der knytter sig til julen, opstod nemlig i slutningen af 1800-tallet efter urbaniseringen. Her så familierne inde i byerne bonde-julen med nisser i halmen og kane i sneen som det ultimative symbol på hygge og jul. Men ude på gårdene var der slet ikke tradition for at fejre julen på den måde, borgerskabet formede højtiden efter. Det fortæller ph.d. og seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek Caroline Nyvang. ”På alle gårdene holdt man julestuer, hvor de unge arbejdere kunne få lov til at drikke noget ekstra brændevin – det mindede lidt om vores julefrokoster. Man fik måske noget godt hvedebrød af bondemanden og en kop brændevin som ens julegratiale.

Men julen var som sådan ikke en familiebegivenhed. Det er borgerskabets opfindelse,” siger hun.

Nedtællingen med kalenderlys og pakkekalender er også noget, borgerskabet har fundet på.

Ude på gårdene knoklede man i hele december, men den kolde og mørke måned endte ud i en slags julefest.

Og det er lige i advents- og juletidens ånd. For vi skal endelig ikke glemme julefejringen! Englen Gabriel forkynder også hyrderne på marken og Maria en glæde. Denne glæde er lyset i mørket. Guds nærvær på jorden.

Et håb. Glæden er for hele folket, understreger sognepræst Hanne Marie Houkjær, og siger, at julens budskab netop også er at være noget for hinanden. Hvis man føler, at det er svært at give slip på sine forventninger til den perfekte jul, er hendes råd at være mindre optaget af sig selv og mere optaget af det, der er for alle. ”Og et sted, hvor man erfarer, at festen er for alle, er i kirken juleaften, hvor der ofte er propfyldt, og alle synger ’Det kimer nu til julefest’. Der oplever jeg en stor følelse af fællesskab.

Derfor bliver jeg frygtelig irriteret, når nogen siger: ’Det er utroligt, at de kommer der, når de ikke kommer ellers’, for det er jo fuldstændig vildt, at selvom vi lever i en sekulær kultur, bliver kirken proppet juleaften. På den ene side er det umoderne, at man skal glemme sig selv, og samtidig er det jo mere end nogensinde det, vi har brug for.”

Det bliver nok ikke i år, at kirkerne bliver propfyldte, fordi der skal tages corona-hensyn, men derfor gælder Hanne Marie Houkjærs råd stadigvæk: Gå op i J fællesskabet.

Annonce

Få en gratis høretest

- du får svar på kun 15 minutter

Gratis høretest den 7. -11. december Få testet hørelsen inden jul Hvis din hørelse fungerer fint, tænker du nok ikke så meget på at få den testet. Men vidste du, at et høretab ofte sker gradvist? Det sker så langsomt, at du ikke lægger mærke til det, før det for alvor begynder at genere dig eller dine omgivelser. Måske har du allerede fået bemærkninger fra dine nærmeste om, at du skruer højt op for fjernsynet, eller at du ikke hører, hvad de siger? Vi anbefaler, at du får testet din hørelse én gang om året. Også selvom du synes, du hører godt nok. Derfor inviterer vi dig nu til en gratis og helt uforpligtende høretest i dit lokale AudioNova Hørecenter.

Nemt, hurtigt – og helt gratis

Dit lokale AudioNova Hørecenter glæder sig til at invitere dig indenfor til en høretest. Du skal blot ringe for at bestille en tid. Og så tager det kun et kvarter for at få indblik i, hvordan det står til med din hørelse.

min.

Få svar på kun 15 minutter – bestil tid allerede i dag:

70 60 61 52

AudioNova har flere end 100 hørecentre i hele landet. Du finder dit lokale hørecenter på www.audionova.dk

Rejsen til bedre hørelse starter her.

Bestil tid i dag på 70 60 61 52

ST O

Sikkerhedstiltag mod Covid-19

Gratis og uforpligtende høretest

15

P

I perioden d. 7.-11. december 2020 tilbyder vi dig en høretest, som kun tager 15 minutter, og du får svar med det samme. Det er gratis, og du

skal blot bestille tid i forvejen på tlf. 70 60 61 52.

Er du forhindret i den nævnte uge, er du stadig velkommen til at ringe til os. Så finder vi sammen et andet tidspunkt, der passer dig.

Vær opmærksom på, at besøg i vores hørecentre er underlagt særlige sikkerhedsforanstaltninger pga. Covid-19. Læs mere nedenfor eller på audionova.dk.

Fokus på din sikkerhed Vi tager fortsat situationen med Covid-19 alvorligt og følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer for at minimere smitterisikoen for vores kunder og personale.

Det betyder bl.a., at dit besøg skal være aftalt på forhånd, og at du skal bære mundbind i vores hørecentre. Oplever du tegn på sygdom, skal du ringe for at lave en ny aftale. Vores personale bærer mundbind, og vi benytter værnemidler og andre former for afskærmning, så tæt kontakt undgås, og vi udleverer også mundbind til dig.

Derudover rengøres udstyr og berøringsflader efter hver kunde. Er du i tvivl om, hvor du kan købe mundbind, eller har du brug for mere information i forbindelse med dit besøg, kan du læse mere på www.audionova.dk/coronainfo. Du er også altid velkommen til at ringe til os.

28 | Jul&Advent2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. december 2020

Den første jul uden...

Julen er som bekendt hjerternes fest, men for nogle fylder mest de hjerter, som ikke længere banker.

For mange danskere handler julen om dem, som mangler ved bordet og rundt om træet. Kristeligt Dagblad har talt med en mor, en datter og et barnebarn om den første jul uden et savnet medlem af familien

julesorg

...min farfar.

AF TRINE LAVGESEN

I årevis har Camilla Hindbos familie mødtes anden juledag i hendes farmor og farfars stue, som målt på kvadratmeter ikke burde kunne rumme de næsten 20, de talte, når alle fire generationer var samlet. I månederne op til julen sidste år var de igen begyndt at se frem mod den årlige genforening, men en fredag i oktober fik farfaderen en udposning på en pulsåre, og pludselig gik det stærkt. Efter at have sagt farvel til hele familien, døde Camilla Hindbos farfar om mandagen den 21. oktober 2019, 89 år.

I julen 2019 var stemningen i stuen en anden, og fraværet fyldte rummet. Samtaler om, hvad man hver især havde fået i julegave, blev erstattet med udvekslinger af minder om ham.

Minder om en farfar, som, mens børnene endnu var små, lod dem vinde i spil, så ingen fik følelsen af at tabe hver gang. En farfar, som uanset, hvor mange børnebørn der flokkedes om ham, sørgede for at dele sol og vind lige og tage sig tid til hver og en. Når Camilla Hindbo tænker tilbage, står selve samtalerne lidt tågede på en dag, der bare var svær at komme igennem. Mest fyldte tanken om, at hendes farfar ikke var der mere, tæt efterfulgt af en følelse af tomhed.

Den første jul uden hendes farfar handlede også meget om at hygge om Camilla Hindbos farmor. ”Vi andre mangler ham i vores liv, men hun mangler ham da især,” fortæller Camilla Hindbo om sin farmor, som i år ville have været gift med sin mand i 60 år.

Kønsrollerne var klassiske, og også i julen stod farmoderen for maden. Hun foretrak faktisk, at hendes ægtefælle ikke gik i vejen. ”Og så stod farfar for hyggen,” fortæller barnebarnet. Den hygge, som de efterladte ved fælles hjælp forsøgte at geninstallere i den lidt for fyldte stue.

Som alle juleaftener før denne gik turen også i kirke. Mens farfaderen endnu var i live, gik de en tur på kirkegården, hvor han udpegede sine forældres gravsteder. Sidste jul fik han selv besøg. Det sørger Camilla Hindbo nu for at gøre, hver gang hun er på de kanter. ”Nu er det ikke bare en juletradition at tage på kirkegårJ den.”

lavgesen@k.dk

Den 1. december hentes julepynten ned fra loftet, lillejuleaften står menuen på risengrød, og når dansen går om juletræet, vælger den yngste altid første salme. Julen er traditionernes højtid, og over årene har julens dage det med at ligne hinanden til forveksling. Derfor kan højtiden også være en vemodig påmindelse, når tingene ikke længere er som sidste år. For Henriette Pilgaard, Mia Rosholm og Camilla Hindbo var julen 2019 ikke, som den plejer.

De måtte holde deres første jul UDEN ...

0 Mia Rosholms første jul uden sin far, som døde af alzheimer i september 2019. – Privatfoto.

...min far.

0 Et sidste billede af Henriette Pilgaard og hendes søn, taget kort tid inden han døde i august 2019. – Privatfoto.

...min søn.

Nu skal vi være glade, ikke? Forventningen om godt humør, mener Henriette Pilgaard, kan være en af forklaringerne på, at julen er som et forstørrelsesglas over sorgen.

Den 13. august 2019 fandt hun sin søn død i hans seng. Allerede i bilen på vej derhen, havde hun en mistanke om, at noget var helt galt. Sønnen drak, og den dag stod hans organer af. Han blev 25 år.

Julen 2019 var ikke den første, hvor sønnen ikke var til stede. I flere år var han blevet væk, mest fordi han ikke kunne rumme tanken om, hvad familien tænkte om ham. Det sidste år, han levede, havde han dog taget sig sammen og var dukket op. ”Ja, hvor skal jeg starte?”, spørger Henriette Pilgaard som svar på, hvordan det var at holde jul efter sønnens død.

I lang tid overvejede familien at opfinde en ny tradition til minde om ham. En måde at gøre plads til ham, selvom han var væk. Men hvad kunne være i hans ånd? Det spørgsmål havde de svært ved at besvare. Døden var kommet pludseligt, og det var ikke noget, nogen havde tænkt på at tale om. Beslutningen blev, at de skulle holde jul, som de plejede. ”Og det kan man så ikke alligevel, for han er her jo ikke mere,” forklarer Henriette Pilgaard.

Hun er generelt opsat på at bevæge sig fremad i livet, selvom sorgen følger med. ”Det skal ikke have lov at vælte mig, så det kun er det, der fylder,” siger hun. ”Det ville han jo heller ikke have ønsket.”

Som mor tænker hun på ham flere gange om dagen, men indimellem kan det svært at blive ved at bringe ham op. Julen handler jo om at hygge sig, så nogle gange får hun følelsen af at ”lægge en dæmper på”, når hun taler om ham.

Til dette års jul har Henriette Pilgaard og familien igen talt om, at de vil finde en måde at markere sønnens minde.

Indtil videre har Henriette Pilgaard købt en lille julefigur til vindueskarmen, som forestiller en kat. Den hedder Miv. Det samme hed en kat, som sønnen havde, mens han levede. En kat, han tog sig mere af, end han gjorde af sig selv.

J ”Så er han der lidt alligevel,” siger Henriette Pilgaard.

Inden Mia Rosholms far blev syg, tilbragte han en stor del af juleaftenen i køkkenet. Fra anlægget blæste julemusikken som et passende soundtrack til madlavningen. ”Han lavede vist det, man kan kalde gammel dansk mad,” fortæller datteren.

Juleaften var det altid and med alt det tilbehør, man kan forestille sig.

I 2011 blev han diagnosticeret med alzheimer. I de første år bevarede familien de velkendte juletraditioner, men med tiden etablerede de en ny. Juleaftensdag besøgte de ham på plejehjemmet, og julemusikken agerede igen soundtrack til en hyggelig dag med gaver og alt det, der hører sig til.

Mia Rosholms far døde i september 2019, 57 år. Selvom sygdommen langsomt havde frarøvet Mia Rosholm den far, hun kendte, var det noget ganske andet, da han var helt væk. Juleaften i 2019 var ”anderledes trist”. ”Man kunne ikke bare lige tage forbi og give ham et kram og sige glædelig jul,” fortæller Mia Rosholm.

Det obligatoriske julebesøg gik nu til kirkegården. Ved gravstedet fik Mia Rosholm følelsen af at være så tæt på ham, som det nu var muligt. I hånden havde hun sin søster. ”Hun er jo den eneste på denne her jord, der ved præcis, hvordan jeg har det,” fortæller Mia Rosholm.

Sammen mindedes de deres far, især hans person, før sygdommen pillede lagene af. Det åbne, sociale væsen, som elskede musik. ”En rigtig suppe-steg-og-is-musikant,” siger Mia Rosholm for at give et indtryk af, hvem han var. Med årene forsvandt den far, hun kendte. Derfor bliver alzheimer også ofte kaldt ”de pårørendes sygdom”. ”Man har på en eller anden måde mistet ham lidt af flere omgange,” forklarer hun.

Julen var særlig hård, måske fordi det bare rimer på familie.

Det handler om hygge, traditioner, men mest af alt om de nærmeste. Man tænker både på dem, man har, og dem, man har haft. Særligt under julegudstjenesten kørte tankerne rundt, fortæller hun. Tonerne fra orglet og salmesangen kunne mærkes. ”Så er der noget, der rammer en, og man mindes dem, man J har mistet, som endnu burde have været her.”

0 Camilla Hindbo sammen med sin farfar, da han fejrede sin 86-årsfødselsdag i 2016. – Privatfoto.

Fire gode råd til at komme igennem julen, når du har mistet 3 3Gør dig tanker. Måske skal julen forløbe så tæt på det, som du plejer at gøre. Måske har du lyst til at gøre noget nyt. Det er helt op til dig.

3 3At mindes. Det kan være dejligt at bringe minder frem om den afdøde. Tænd et lys, tag på gravstedet, eller spis den mad, den afdøde elskede.

3 3Brug tid på dig selv. Mærk efter, hvad du har lyst til at deltage i. Sig fra, hvis det bliver for overvældende.

3 3Vis omsorg for dig selv. Pas på med for meget alkohol og dårlige søvnmønstre. Bevar rutiner.

KILDE: ”DUS MED DØDEN – EN BOG OM AT MISTE” AF MARIE-LOUISE VIANELLO

Giv Louisiana i julegave og glæd andre – eller dig selv – med et Louisiana Klubkort, der giver fri entré til de største kunstog kulturoplevelser i hele 2021. Køb Klubkort på louisiana.dk

MOR! 27.1-30.5 TETSUMI KUDO til 10.1 ANUPAMA KUNDOO til 28.2 TROELS WÖRSEL til 5.4 MAMMA ANDERSSON 6.5-19.9 ARTHUR JAFA til 9.5 MIKA ROTTENBERG 8.7-14.11 PIA ARKE 16.9-2.1.22 JENS ADOLF JERICHAU 8.10-27.2.22 René Magritte, L’Esprit de géométrie, ca. 1936. © Tate / Tate Images / The Magritte Estate / VISDA

30 |Jul&Advent2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. december 2020

Fra almisser til gavekort. Sådan har den danske julehjælp udviklet sig Fattigdommen i dagens Danmark er langt mildere end den, der formede den moderne julehjælp i 1800-tallet.

Men hjælpen lever videre ud fra samme tanke om, at alle har ret til en bekymringsfri jul

julehjælp

fundsudviklinger, som finder sted i samme periode. ”Urbaniseringen betyder, at folk bryder op fra landsbyernes fællesskaber og kommer til at bo mere adskilt. Hvor man tidligere kendte og tog sig af naboer og bekendte i det nære fællesskab, tager foreningerne nu over og sørger for hjælp til de trængende,” forklarer hun.

I takt med indfasningen af velfærdsstatens sociale sikkerhedsnet i begyndelsen af 1900-tallet fortsætter julehjælpens med at udvikle sig. Fattigdommen i det danske samfund bliver langt mindre iøjefaldende, hvilket gør julehjælpens eksistensgrundlag mindre åbenlyst, og nye godgørende juletiltag begynder at vende blikket mod udlandet, hvor fattigdommen stadig virker håndgribelig.

Men julehjælpen fortsætter alligevel med at eksistere.

AF JOHAN STORGAARD JESPERSEN jespersen@k.dk

Julen nærmer sig med hastige skridt, og da alle naturligvis skal vide, at det er jul, bliver der traditionen tro igen i år uddelt julehjælp. Således kan familier, som har få økonomiske muligheder, ansøge om hjælp til julen – typisk i form af gavekort til supermarkeder og legetøjsbutikker fra en række hjælpeorganisationer og kirker.

Selvom det ikke altid har været gavekort, som er blevet langet over disken, har den danske julehjælp eksisteret i mange århundreder. Ifølge Anna Wowk Vestergaard, der er juleinspektør i Den Gamle By i Aarhus, trækker julehjælpen tråde helt tilbage til den hedenske fejring af solhvervet, hvor der også blev udvekslet gaver. Den godgørende julehjælp vandt dog først for alvor indpas omkring middelalderen, efter at den katolske kristendom havde gjort sit indtog i Danmark. ”I middelalderen troede man, at almisser var en måde at frelse sin sjæl på, og tiden omkring Jesu fødsel var selvfølgelig et oplagt tidspunkt at give til de fattige på, da det blev set som den rigeste og mest gavmilde tid af alle. Der er en dobbelthed i det, da man hylder og ærer Guds gavmildhed ved selv at give rundhåndet, samtidig med at man hjælper sig selv til frelse,” siger hun.

Den tidlige julehjælp omkring middelalderen var dog markant anderledes fra den systematiserede hjælp, som vi kender i dag. Det hele foregik ganske uorganiseret i lokalsamfundene og bestod næsten udelukkende i udvekslingen af spiselige varer, som kød, brød og øl, som gårdene havde en voldsom overflod af ved juletid.

Den katolske almisse-tænkning dominerede den tidlige julehjælp helt frem til begyndelsen af 1800-tallet. Det fortæller fattigdomshistoriker Peter Wessel Hansen, der er arkivar ved Københavns Stadsarkiv. ”Fattighjælpen var længe præget af en noget for noget-tankegang. Men i løbet af 1800-tallet blev denne almissekultur gradvist afløst af en anden form for velgørenhed. Man fik en ny forståelse for, at fattigdom ikke bare er et resultat af dovenskab. At sådan noget som arbejdsløshed også kan spille en rolle. Med det velhavende borgerskabs fremgang opstod der en ny gren af filantropi, der i højere grad havde fokus på de fattiges værdighed, altså at de ikke var skyld i deres egen fattigdom,” forklarer han.

Samtidig begynder julen, der dengang var mere sammenlignelig med andre kristne højtider, at udvikle sig til den store forbrugsfest, som vi kender i dag.

Det sker i takt med, at en række af de juletraditioner, som vi i dag forbinder med julen, spreder sig fra Tyskland til Danmark.

Men den moderne jul med hygge om juletræet i hjemmets trygge rammer klinger hult med den voldsomme fattigdom, som var meget præsent dengang.

Og det sætter skub i julehjælpens udvikling.

Foreninger og indsamlinger som For-

I dag lever julehjælpen fortsat i bedste velgående, og et stigende antal danske familier ansøger hvert år om hjælp til at fejre jul. Og på trods af at julehjælpen i 2020 i stor stil bliver varetaget af større organisationer og foregår langt mere systematisk end tidligere, bliver meget af hjælpen fortsat drevet i lokalsamfundene. Her bærer særligt de danske sognekirker, som tilbyder julehjælp til familier bosat i deres sogn, en stor del af ansvaret. På den måde lever den tætte forbindelse mellem kirken og julehjælpen, som har eksisteret siden begyndelsen, videre i lokalsamfundene.

Selvom fattigdommen i Danmark har ændret sig, og julehjælpen ikke længere fokuserer på de mest akutte behov som mad og husly, vurderer Peter Wessel Hansen, at der er en rød tråd i julehjælpens historie helt frem til i dag. ”Julehjælpen fra dengang og til nu kan ikke sammenlignes én til én, da de sociale forhold simpelthen var så ekstremt anderledes førhen. Der var en helt anden og meget udbredt fattigdom, man havde dengang. I dag afhjælper julehjælpen mere en form for relativ fattigdom, hvor det tidligere handlede om absolut fattigdom. Men ikke desto mindre er det mange af de samme tanker, der går igen. Det er urimeligheden i, at ikke alle har råd til en god jul, der nager,” siJ ger han.

0 Selvom julehjælpen gennem tiden har spillet mange forskellige roller, har formålet i bund og grund altid været at dele ud af julens glæder.

Billedet her er fra 1950’erne, hvor foreningen Børnenes kontor er ved at forberede deres julehjælps-pakker.

– Arkivfoto/ Nordfoto.

eningen for de fattiges juleglæde, Komiteen for de fattiges bespisning og Børnenes kontor bliver i rekordfart en integreret del af julen i Danmark. ”Den grundlæggende tanke var, at alle skal kunne mærke, at det var jul, og derfor indtog børnene, der også skulle have en god jul, en central rolle,” siger Peter Wessel Hansen.

Denne opfattelse af julens uretfærdigheder kom også til udtryk i datidens litteratur. Blandt andet i H.C. Andersens ”Den lille pige med svovlstikkerne” fra 1845 og i ”Peters Jul” fra 1866, hvor forfatteren Johan Krohn skriver følgende: Den fattige Rasmus er kommen her hen.

Han har det der hjemme kun daarligt; men

nu skal vi ham nok fornøje.

Et godt stykke Legetøj skal han faa, og Moer hun siger, at hun vil gaa og hente min ældste Trøje.

Selvom forventningen om frelse gennem almisse får mindre betydning op gennem 1800-tallet, var borgerskabets filantropiske tilgang til julehjælpen ikke fuldstændig uselvisk. ”Man prøvede at dulme den dårlige samvittighed over uligheden, som dengang eksisterede. Og der var også et element af, at borgerskabet bestræbte sig på at tæmme arbejderklassen gennem en form for værdipåvirkning, ” siger Peter Wessel Hansen.

Ifølge Anna Wowk Vestergaard er udviklingen af julehjælpen op gennem 1800-tallet også præget af de store sam-

Julehjælpen 2020 3 Julehjælpen bliver i dag håndteret af en række forskellige selvstændige aktører som blandt andet Frelsens Hær, Blå Kors og Mødrehjælpen.

3 De enkelte organisationer hjælper hver i sær op til omkring 10.000 familier årligt – typisk gennem udlevering af gavekort.

3 Mange sognekirker uddeler også hjælp til trængende familier i sognet omkring juletid.

Seniorhøjskole påpå Sjælland: Liselund Højskole Seniorhøjskole Vestsjælland Hele årsplanen for 2021 opdateres løbende på vores hjemmeside: www.liselund.dk Hele årsplanen 2021 opdateres løbende på vores hjemmeside www.liselund.dk

10.-16. januar 2021 Tanker om fremtiden - bør/ skal vi nytænke vores levemåde? (Vinterhøjskole) 22.-24. januar 2021 Lær den helt nye udgave af HøjskolesangNytårskor

bogen at kende; gamle såvel som nye sange. Den nye sangbogs spændende til24.-30. januar 2021 blivelse, og hvad ’opskriften’ på en folkelig Menneskets verden sang er. Kursetværen ledes afiErik Lindsø. Medi øvrigt:spørgsmål Erik Sommer, - virkende eksistentielle i Lillian Hjorth-Westh og Johannes Nørregaard tiden (Kyndelmisse) Frandsen.

14.-20. februar 2021 Skriv eller fortæl dine 10.-16. januar 2021 livserindringer Tanker om fremtiden. Vinterhøjskole er historiske begivenheder og - Hvordan erindringsværksted og minder fra fortiden med til at forme fremtipodcast

den? Vi skal undres på, om vi mennesker kan forbedre os, og undersøge hvad kun22.-26. februar 2021 sten, litteraturen, filosofien og sangskatKunstfyrværkeri - 5 dage ten kan fortælle os om den fremtid, vi går med litteratur, opera, i møde.

Mød bl.a.

Bertel Haarder, Anmalerkunst og skuespil dreas Kamm, Emilia van Hauen og Sørine Gotfredsen.

14.-20. marts 2021 Litteraturens steder - stedets 22.-24. januar 2021 Nytårskor betydning for litteraturen.

For tredje år i træk er der Andersens Nyt(Forfatterbesøg) årskor på Liselund, og korleder Erik Andersen og pianist Lasse Skovgaard har

fundet en række flerstemmige, rytmiske 14.-20. marts 2021 korarrangementer til at skyde det nye år i Litteraturens steder 27.-31.

2021og intense døgn. I litteraturen 14.-18. gang, i løbetmarts af to festlige er juni fokus2021 øget på ’stedets betydning’ for vores identitet.

Mød en række Kunst i kirken - om Senior Yoga Retreat forfattere, der vil fortælle om deres overkirkekunst, arkitektur og 24.-30. januar 2021 vejelser med at juni inddrage bestemte steder 21.-25.

2021 kirkemusik Menneskets væren i verden i deres værker. Mød bl.a. forfatterne Jens Seniordans - 5 dage med (Kyndelmisse) Smærup Sørensen, Merete Pryds Hel5.-11. april 2021 sang og Om en kristendom under forvandling, og le, Idaforedrag, Jessen ogudflugter, Morten Pape.

Hvad er meningen? dans. (Midsommerfest) arbejdet med modernisering af kirkens sprog og dogmer. Viuge vil anskue tilværelsen - livsfilosofisk om det 4.-10.

2021 udgådefulde fra en rent humanistisk vinkel, og sam- 27.-31. martsjuli 2021 Kunst i kirken liv tale om det meningsfulde liv i medgang og Hør hvad kunsten Rytmisk kori kirkerummet med Ole betyder modgang. bl.a.

Niels Grønkjær, Ca- for osJørgensen idag, og omsom disseinstruktør visuelle udtryk 18.-24.Mød april 2021 milla Sløk, David Bugge og Eva Meile. fortsat er med til at forstærke troen på kirKultur og identitet - om kens 11.-17. budskab.

Torben Svendrup, juliMød 2021 danskhed og grænsePer Steen Hebsgaard og Vibeke SandNatur og kultur på modsætninger i en 14.-20. februar 2021 by. Kurset ligger i påskeugen, og sammen Skriv eller fortælverden dine livserindringer syngerVestsjælland vi påskens salmer akkompagneret globaliseret Vi har alle erindringer fra vores korte eller af Ian Heilmann.

18.-24. juli 2021 lange liv, som kan have lyst til at sam9.-15. maj vi2021 le, ordne og lade komme til udtryk i en Kloden kalder – om Kunstens skabende kraft skriftlig form eller som en mundtlig formenneskets forhold til - hvordan kan kunsten berigeeller tælling.

Vælg Mundtlig livsfortælling naturen vores liv?

Erindringsskrivning, og få kyndig undervisning og vejledning af radiovært Mar26.-30. juli 2021 16.-22. maj 2021 garet Lindhardt eller forfatter Ida-Marie Masser af musicals - 5 dage Rendtorff.

Danske perler - vi skal møde

højdepunkter i dansk kunst og kultur 22.-26. februar 2021 Kunstfyrværkeri

Et farverigt kunstfyrværkeri af dimensio30.

- i3. juni 2021 ner!

Firemaj dage kunstens verden med en ny Pilgrimsvandring kunstart hver dag: litteratur, malerkunst, skuespil og opera. Mødet med kunstnere 4.-10. og genrer i oplæsning, sang og junisker 2021 foredrag om forfatterliv, skuespillerliv, liPolitisk kultur - om grundlov, vet som maler og som operasanger. Mød folkestyre, frihed, medier og bl.a. Ghita Nørby akkompagneret af Lars debatkultur Hannibal, Bente Scavenius, Thomas Peter Koppel og Jørgen Stormgaard.

med koncerter, film og foredrag i musicalens tegn

Kirkekunst: Jeg er vejen, sandheden og livet ved Maja Lisa Engelhardt, www.modernekirkekunst.dk

03.-09. januar 2021 Hjertesproget er vers og sang 03.-09. januar 2021 Hjertesproget er vers og sang - lær sangene og syng dem fra den nye Højskolesangbog

1.-7. august 2021 Klassisk korstævne med Alice Granum som instruktør

32 | Jul&Advent2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. december 2020

Der findes opskrifter på den bedste julebag, men findes der også en opskrift på en konfliktfri jul?

Ideelt set er julen en glædens tid, hvor vi hygger os sammen med dem, som vi elsker. Men virkeligheden er desværre ikke altid så rosenrød. Kristeligt Dagblad har derfor samlet en række eksperter, der giver deres bud på en opskrift til, hvordan man styrer uden om juletidens konflikter

konfliktfri jul AF JOHAN STORGAARD JESPERSEN jespersen@k.dk

Igennem århundreder har julen været den tid på året, hvor vi danskere samles om traditionerne med dem, som vi har kær.Men for skrøbelige familier, hvor konflikterne lurer under overfladen, kan julen blive en milepæl, der tydeligt viser, at familierelationen har set bedre dage. Og selv familier, der til hverdag trives, kan opleve, at familiekonflikterne presser sig på, når forventningspresset omkring julen ramler sammen med en cocktail af træthed og lidt for meget snaps.

Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være. Kristeligt Dagblad har spurgt en række eksperter til råds, om hvordan man undgår, at hjerternes fest udvikler sig til en anstrengende tryktest af familien. Her er deres tre bedste råd.

Skru ned for forventningerne

Julen er en enormt traditionsbunden tid, der helst skal være hyggelig, tryg og genkendelig for hele familien. Af disse årsager kan der hurtigt blive opbygget et enormt højt forventningspres, som ikke nødvendigvis bliver indfriet, når dagen endelig oprinder. ”Det, der kan spænde ben for os, er netop, at der er nogle meget specifikke forventninger til julen. Derfor kan det være sundt at gøre op med presset om, at julen skal være på én bestemt måde,” siger Jesper Bastholm Munk, der er underviser og konfliktmægler ved foreningen Center for Konfliktløsning.

Camilla Bechsgaard, der er privatpraktiserende psykolog, har også oplevet julen som arnested for familiekonflikter. Hendes vigtigste råd er at være realistisk med de forventninger, som man går ind til julen med. ”Drop det med at tro, at julen skal være den helt store begivenhed. Det handler om at være realistisk og se julen som enhver anden dag i stedet for at tillægge den en kæmpemæssig betydning. Det er ikke kvaliteten af hele ens eksistens, der er til skue juleaften, selvom det nogle gange kan føles sådan. Det kan give noget befrielse og noget ro over tingene at give afkald på de store forventninger,” siger hun.

Heidi Agerkvist, psykolog med speciale i børnefamilier, genkender det samme mønster. Hun bemærker, at familiekonflikterne omkring juletid særligt kan komme til udtryk, når familier blandes. ”Der er noget trygt ved, at tingene er som de plejer. Men vi kommer også til at gøre det blindt. For selvfølgelig skal vi da have and og synge netop disse salmer, det er vi jo vant til.

Det kan især gå galt, når der kommer nyt blod ind, og traditioner mødes. Det kan give enormt sårede følelser, for det rækker identitetsmæssigt helt tilbage til barndommen. Derfor handler det om at sænke forventningerne til, hvad der skal ske i julemåneden,” siger hun.

Tal åbent om problemerne

Julen behøver altså ikke at være perfekt. Godt så. Men hvordan bruger man sådan et råd i praksis? Ifølge Camilla Bechsgaard handler det om at få talt åbent og ærligt om tingene, så man kan få identificeret roden til proble-

I L L U ST R AT I O N : MO R T E N VO I G T

met, der for det meste kan løses ved at gøre tingene på en anderledes måde, end man plejer. ”For eksempel kan man holde det til at udveksle julegaver og gå en tur og på den måde få en god oplevelse i stedet for at have et stort arrangement. Det er bedre at have en god dag med en realistisk grænse end at have en lang seance, der graver grøfterne dybere” siger Camilla Bechsgaard, der også foreslår, at man kan forberede en konkret handlingsplan for, hvordan man reagerer på forskellige problemer. ”Hvem går eksempelvis en tur med mor, når hun bliver lidt for anspændt. Det er godt at få italesat den slags situationer,” siger hun.

Jesper Bastholm pointerer også, at man som familie skal kunne have en åben dialog om konflikterne, før man kan få dem løst. Han lægger vægt på, at det i den forbindelse kan være fint at tænke ud af boksen. ”Man skal tage snakken på en ærlig og hensynsfuld måde. Så kan det være, at nogle af de familiemedlemmer, der har det svært op til juletid, kan foreslå, at man mødes anden juledag i stedet for juleaften. Eller hvis nogen gør juletiden ubehagelig for resten af familien, kan man vurdere, om de overhovedet skal inviteres. Man skal ikke være bange for at bryde med traditionerne for at løse problemerne, men det kræver, at man får snakket om det,” siger han.

Heidi Agerkvist vurderer også, at den åbne dialog og den konstruktive forventningsafstemning kan være afgørende for familiedynamikken i juletiden.

”Er den måde, vi holder jul på, egentlig noget som vi er glade for, eller er det bare noget, vi gør, fordi vi altid har gjort det, selvom det stresser os? Behøver vi for eksempel mødes tre dage i træk og spise det samme mad, eller kan vi nøjes med en enkelt aften? Den slags spørgsmål er fine at få vendt,” siger hun.

Heidi Agerkvist medgiver, at det kan virke optimistisk at løse alle familiens konflikter under den stressede juletid. Derfor kan man med fordel begynde at tale om problemerne, der uanset højtiden er værd at få has på, i god tid.

Giv plads til hinanden

I juletiden kommer de fleste familier hinanden ved på en langt mere intens måde, end hvad de er vant til. Og det kan føre til gnidninger for selv de mest velfungerende af slagsen.

Her spiller det ifølge Camilla Bechsgaard ind, at julen er en tid, hvor man omgås på kryds og tværs af generationer.

For de voksne børn kan mødet med forældre og bedsteforældre være en kilde til frustration, og der kan hurtigt opstå uenigheder, eksempelvis om hvordan den yngre generation opdrager deres børn. ”Hvis bedstemor i forvejen er lidt anspændt og træt, så kan et par glas vin være det, som ødelægger det nødvendige filter hos begge parter. Så magter man pludselig ikke den treårige, der måske har en skinger stemme, og så kommer der en dum bemærkning om, at han skal i seng. Det vil de unge forældre selvfølgelig høre som en misbilligelse, og derfra kan lavinen så rulle,” siger Camilla Bechsgaard.

Heidi Agerkvist bemærker, at den yngre generation også har et ansvar for at gøre op med de konflikter, som kan opstå på baggrund af familiens generationskløft. ”Som 20-25-årig kan man godt kigge lidt indad og tænke over, om man påberåber sig retten til voksenprivilegier, mens man stadig holder fast i alle privilegierne ved at være barn. Det kan være sundt at give slip på nogle af de goder, som børnene har ved juletiden.

Er det for eksempel retfærdigt, at bedstemor, som er blevet gammel, har alt ansvaret for madlavningen?”

Heidi Agerkvist opfordrer til, at familiemedlemmer i alle aldre yder en ekstra indsats for at give plads til hinanden. ”Det er en god idé at tage de kærlige briller på og huske, at alle i bund og grund vil hinanden det bedste. Det er en fælles opgave at få julen til at spille, og det kan man nogle gange godt glemme i farten,” siger hun.

Camilla Bechsgaard mener også, at mange af de familiekonflikter, som hendes klienter oplever omkring juletid, kan undgås ved, at man ganske enkelt yder en indsats for at sætte sig selv i andres sted. ”Det handler om at forstå, hvordan verden ser ud med den andens øjne og anerkende andres perspektiv. Så hvis bedstefar er træt, er der ikke noget galt med, at han går tidligt i seng eller tager en lur halvvejs igennem, hvis han selv ved, at han bliver irritabel, når han skal kæmpe sig igennem hele aftenen. Det kan gavne alle parter,” siger hun.

J

Stjernegode bøger med meget på hjerte SKYLDIG TIL DET MODSATTE ALDRIG BLIVER BEVIST ”Det er Anna Libaks fremragende pointe, at både den populistiske venstre- og højrefløj i dag har overtaget krænkelsestænkningen og dermed ligner hinanden til forveksling.”

DEMOKRATIETS TUSMØRKE ”Anne Applebaum ved godt, at de politiske løsninger, vi finder på, aldrig er permanente, men altid skaber nye konflikter. Applebaum skriver med en skøn pen og med ærkeliberal fornuft.”

POLITIKEN BERLINGSKE

BISKOPPEN OG JØDEFORFØLGELSERNE ”Fremragende bog … FuglsangDamgaard var en lige så vigtig antinazistisk skikkelse som Kaj Munk.”

BERLINGSKE

HERREDØMMET ”Tom Hollands panorama over 2.000 års historie er forbilledlig og må i bedste fald få flere til at besinde sig på kristendommens betydning for det Vesten, vi stadig har tilbage.”

TIDSLYS ”Der er få kritikere, der skriver så elegant om kunstens væsen, som forfatteren til TIDSLYS. Det originale greb er at slå ned på en række vidt forskellige kunstværker for at reflektere over, hvordan kunstens lys kan overskride tid og rum.”

JYLLANDS-POSTEN KRISTELIGT DAGBLAD

SELVBYGGERBØRN ”Bogen er et vægtigt og nødvendigt bidrag til dannelsesdebatten i både folkeskolen og gymnasiet. Den får ekstra honnør for ikke at polemisere unødigt og intrigant i de ideologiske skyttegrave.”

BERLINGSKE

BEETHOVEN ”Peter Dürrfeld markerer Ludwig van Beethovens 250 år med en gedigen og veloplagt introduktion, der har sin force i den biografiske fremstilling.” INFORMATION

KØB BØGERNE PÅ K.DK/KLUB ELLER HOS DIN BOGHANDLER

34 | Jul&Advent2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. december 2020

Corona har banet vej for hyggen i Maga I vinduerne i Magasin i København plejer der at være glimmer og fest i julemåneden, men i år går stormagasinet hyggens vej med juleudsmykningen, der har været en tradition i mere end 100 år

juleudsmykning AF MATILDA LYAGER HANSCOMB hanscomb@k.dk

Anette Drud trækker et langt, smalt gardin mellem to taskefyldte hylder til side i den ende af Magasin i København, hvis facade vender ud mod Kongens Nytorv. Bag gardinet åbenbarer sig en aflang dør, som hun grinende kalder et ”musehul”, inden hun forsvinder ind igennem døren og ud på den anden side. Et nysgerrigt ansigt er få centimeter fra at presse næsen op mod ruden, men Anette Drud tager ikke videre notits af observatøren. ”Vi har været i gang i halvanden uge, men man kan ikke se, at vi har været her endnu,” siger hun, mens hun kigger på vinduets beboere; tre mere eller mindre afklædte mannequiner.

Klokken har lige passeret 09.00, og varehuset er usædvanligt stille. Sammen med kollegaen Marianne Milling har Anette Drud været i gang med at pynte op i stormagasinets vinduer siden klokken 07.00 i morges. De to kolleger arbejder som dekoratører, selvom der på det skilt, som angiver deres titel og navn, står visuel merchandiser.

De er dekoratører af den gamle skole, har været i Magasin i flere år, end de har lyst til at sige højt, og afværger grinende spørgsmålet. ”Kan der ikke bare stå ’i rigtig mange år’?”, lyder det.

Ikke desto mindre har de været ansvarlige for den traditionsrige juleoppyntning i stormagasinets vinduer i næsten lige så mange år. Faktisk er det så lang tid siden, at ingen af dem helt kan huske, hvornår de præcis fik ansvaret for at pynte op.

Der er kamp om pladsen i det trange udstillingsvindue, da

Foreningen Danske DøvBlinde Vi arbejder for en bedre tilværelse med nedsat syn og hørelse

både Anette Drud, tre mannequiner samt Kristeligt Dagblads journalist og fotograf forsøger at finde plads. Til sidst må de to sidstnævnte vie for dekoratøren, der stadig mangler at klæde halvanden mannequin på. Foran den smalle indgang ind til vinduet står et stativ med rækker af tøj og sko, som er nøje udvalgt blandt stormagasinets mange varenumre.

Mest er farverne varme, jakkerne tykke og skoene flade.

Coronakrisen har sat en stopper for vinduernes ellers festlige og glimmerrige islæt.

Men det vender vi tilbage til.

Anette Drud titter frem og griber fat i en trøje, hvorpå både zebra- og tigerstriber har fået plads. Den er til mannequinen i midten af vinduet, og dekoratøren fjerner rutineret den dukkelignende skikkelses overkrop og giver den nænsomt trøjen på, mens hun navigerer rundt i de arme og ben, der har taget midlertidig hvile på det tæp-

Kan du forestille dig et liv med

både

nedsat syn og hørelse?

Rådgivning Kurser med tydelig kommunikation Lokale netværk Rettigheder IT-vejledning Tale og tegnsprog Foredrag Fælleskab Foreningen Danske DøvBlinde Tlf. 36 75 20 96 Læs mere på: www.fddb.dk

STØT LINDE B V Ø D

EPAY MOBIL 95 51 81 db.dk

fd

www.

Jul&Advent2020 | 35

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. december 2020

asins julevinduer 2 Marianne Milling forsøger at balancere endnu en stofmus på dukkehusets tag.

Det er første gang i flere år, at der har været børnevinduer med i juleudstillingen.

– Foto: Johanne Teglgård Olsen.

peklædte gulv. Tøjet udvælger hun på forhånd, men hvis det ikke passer ind i hendes forestilling om slutresultatet, så går hun gerne på jagt i det store varehus og leder efter det helt rigtige produkt. Helt ned til den mindste detalje, som Anette Drud fortæller.

Selv det rigtige par strømper går hun gerne et par gange for. Hun håber på, at slutresultatet bliver ”finurligt og tredimensionelt”. ”Gæsterne må gerne få en følelse af at gå på oplevelse i vinduet, ligesom i gamle dage, hvor mange juleudstillinger var mekaniske,” forklarer hun.

Og det er netop gamle dage, der har været inspirationen bag dette års juletema i stormagasinet. Julen plejer ellers at betyde fest, hvor der hverken er sparet på kjoler, høje hæle eller storstilet

glimmerpynt. Og det betyder meget for de besøgende, at julepynten i Magasin bevarer sit traditionsrige udtryk. Der var et år, hvor man havde sat nogle store skærme op i vinduerne i stedet for den genkendelige julepynt, og det var ”alt for smart” for kunderne, fortæller Anette Drud.

De ringede ind og klagede til kundeservice, forklarer dekoratøren med et smil.

Det store følelsesmæssige engagement omkring julepynten kan tilsyneladende spores helt tilbage til starten af 1900-tallet, hvor Magasin endnu var et eksotisk syn for mange danskere. Ifølge rygtet skrev de respektive direktører for Illums Bolighus og Magasin Du Nord dengang breve til hinanden, hvis de synes modpartens juleudsmykning var ”upassende”.

I år forventer Anette Drud dog, at temaet vil tale til rigtig mange af stormagasinets besøgende. ”Vi har blandet de seneste års temaer sammen. I år har vi både The Gingerbread Man (kagemanden, red.), og så har vi luftballonerne, som også har været et tema i flere tidligere år,” fortæller hun.

At det er det hyggelige frem for det festlige, der er i fokus,

er også grunden til, at man i år har besluttet at lave børnevinduer igen. De seneste år har de børnevenlige udstillinger måttet vige pladsen for voksenfest, men i år er det familiære og nære lige i tidens ånd.

Det er i et af børnevinduerne, at Marianne Milling sidder og overvejer, hvor mange mus der kan sidde på taget af det gule dukkehus. ”Der skal også sidde nogle flere mus i gravkoens lad,” lyder det resolut fra hende, mens hun forsigtigt skubber til en pudebeklædt bænk bag sig, så hun kan sætte sig på hug på den trange plads.

En plyslama iført glimmersweater kigger ud bag en kjoleklædt mannequin i børnestørrelse og observerer med et vågent øje Marianne Milling, der tørrer tydelige spor af fedtfingre væk fra dukkehusets tag. Marianne Milling husker, da hun selv var barn, og familien tog fra Fyn til København for at se storbyens juleudsmykning. Derfor er det vigtigt for hende, at de vinduer, hun udsmykker, bringer glæde til de nysgerrige på Kongens Nytorv. Hendes sko har hun ladet stå inde i butikken, for der skulle nødigt blive beskidt på gulvet, som hun siger.

”Selvom der lidt er en drejebog fra ledelsen, så er man ikke mere styret, end man kan sætte sit eget præg på tingene,” fortæller hun.

Sit eget præg sætter Marianne Milling ved at vælge det helt rigtige legetøj fra varehusets mange – og til tider – overvældende muligheder.

Ligesom for Anette Drud er det vigtigt for Marianne Milling, at alle detaljer er på plads, når vinduerne udsmykkes. Længe før oppyntningen begyndte, har de to dekoratører løbende samlet varer ind, og Marianne Milling er overrasket, da hun finder de små kufferter fyldt med flere gemte skatte at pynte vinduet med.

Det er ikke kun i udstillingsvinduerne, at de besøgende skal kunne mærke julestemningen. Mens Anette Drud og Marianne Milling står i hver deres vindue, er papirkunstneren Veronica Hodges i færd med at hænge dette års juleudsmykning op i midten af af Stormagasinets indre. Allerede i august sad hun foroverbøjet over det skrøbelige papirarbejde for at have det 18 meter lange kunstværk klar til november.

Et helt hold af medarbejdere hjælper allerede til med

ophængningen, og i en forbipasserende bemærkning lyder det fra Pernille Lykke, der er chef for afdelingen for Visuel Merchandising, at der er flere på vej, så tidsplanen ikke skrider. Alt i juleudsmykningen skal gerne stå klar to uger inden den 1. december, forklarer Pernille Lykke, der tilføjer, at kunderne før har klaget, hvis de nogle år har været for sent ude med at få J det hele på plads.

Jul i Magasin 3 3Magasin Du Nord har pyntet op til jul i mere end 100 år.

3 3I 2006 dannede Magasin Du Nord i København kulisse for julekalenderen ”Absalons Hemmelighed”.

3 3Magasin Du Nord bliver nævnt i både MC Einar og Shubi-duas kendte julesange ”Jul Det Cool” og ”Den Himmelblå”.

3 3I årets julestue i Magasin kan de besøgende få et kig ind til det, som engang var H.C. Andersens første hotelværelse i København.

GIV MUSEUMSOPLEVELSER I JULEGAVE Forkæl dem du holder af med et medlemskab til Museumsklubben

Gratis entré r til 10 musee

• Gratis entré til Museum Sønderjyllands 10 museer i et helt år • 20% rabat i alle museumsbutikker og caféer • Rabat på foredrag og arrangementer Køb gavekort på et af vores museer eller på msj.dk

36 | Jul&Advent

Charles Dickens’ ” rummer stor symb Mange kender den gnavne Ebenezer Scrooge fra Charles Dickens’ kendte juleklassiker ”Et juleeventyr”. Men det er de færreste, der kender betydningen bag navnet ”Ebenezer”. Oversat fra hebraisk betyder det mærkværdige navn ”Hjælpens sten” og har vist sig at spille en stor rolle inden for både religion, kultur og i danmarkshistorien. Og det er nok heller ikke helt tilfældigt, at Dickens valge lige præcis dét navn til sin julekarakter

historie AF KAREN MATHILDE MØLLER JØRGENSEN kjoergensen@k.dk



GIV HAB TIL BEIRUT

Køb Juleengle og støt ofrene for eksplosionen i Beirut fx: 2 Juleengle i plexiglas 100,Juleengel i sandblæst stål 149,Perler fra Beirut 50,-

Køb her: www.danmission.dk/jul

Der findes blot 15 danske personer med fornavnet Ebenezer ifølge Danmarks Statistik.

Det er ikke ret mange. Navnet kommer af hebraisk og betyder direkte oversat ”Hjælpens sten”. Den helt gamle fortælling om navnet stammer fra Første Samuelsbog kapitel syv i Det Gamle Testamente, hvor profeten Samuel opførte en mindesten i det nordlige Jerusalem. Anledningen var, at israelitternes ærkefjender, filistrene, var gået til angreb mod Israel.

Men pludselig lod Gud et gevaldigt tordenvejr skabe forvirring blandt filistrenes tropper, så israelitterne slap med forskrækkelsen. På den måde undgik de et voldsomt nederlag, og Samuel opsatte derfor en mindesten, Hjælpens sten, som tak for Guds glædelige og uventede redningsaktion.

Egentlig står der ”Eben haEzer” i den hebraiske tekst, men ”ha” svarer til ”the” på engelsk, altså ”Stone of the help”. Det gør, at oversættelsen til dansk får den bestemte form: ”Hjælpens sten”.

Lektor i Det Gamle Testamente på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet Søren Holst er en af dem, der har oversat de hebraiske tekster til nudansk i ”Bibelen 2020”. Han er også stødt på det sjældne navn Ebenezer i historisk sammenhæng: ”Historien om den hjælp, israelitterne fik fra Gud mod fjenden, gav inspiration til, at de danske konger Frederik den Tredje og Frederik den Femte slog mønter med påskriften ’Eben-Ezer’,” siger han og forklarer, at den svenske hær havde forsøgt at storme København i 1659, men angrebet lykkedes ikke. Der-

for fremstillede de danske konger mønter med påskriften og et billede af en arm, der rækker ned fra himlen og med et sværd hugger hånden af den svenske konge.

Navnet Ebenezer skal altså symbolisere hjælp, og det er blevet fortolket mange steder.

Det gælder også litterært.

Den engelske forfatter Charles Dickens skrev i 1843 fortællingen ”A Christmas Carol” – ”Et juleeventyr” – hvor hovedkarakteren har det mærkværdige navn Ebenezer Scrooge. Karakteren opleves som en gammel, ensom mand med mange penge på lommen. Han er enspænder, skælder ud på alt og alle og har ikke ét spor af kærlighed og medmenneskelighed i sin sjæl. Det ændrer sig dog hurtigt, da et spøgelse gennem et drømmebillede viser Scrooge en fattig familie, der ingen penge har og derfor nærmest må sulte til jul. Her går det op for Scrooge, at han må hjælpe der, hvor han kan.

Historien er sidenhen blevet filmatiseret og fortolket på teatrene utallige gange. På både Aarhus Teater og Nørrebro Teater i København spilles der i øjeblikket fortolkninger af juleeventyret. I København er det den svenske Viktor Tjerneld, der er instruktør.

Og han synes, at navnets symbolik er fantastisk. ”Man kan tænke, at ’Hjælpens sten’ kan symbolisere Ebenezers eget hjerte, der er hårdt som sten. Men hjælpen er netop at finde i hjertet.

Ebenezer bliver selv ’Hjælpens sten’, da han til sidst i fortællingen bliver et godt menneske, der hjælper den fattige familie i stedet for at smide om sig med penge,” fortæller Viktor Tjerneld.

I juleeventyret bliver man først bekendt med karakterens fornavn, da enspænderens afdøde arbejdsmakker, i form af en ånd, påtaler ham som Ebenezer. Indtil da er karakteren bare blevet kaldt

Scrooge, som kommer af det engelske ”squezze” og betyder at ”mase” eller at ”presse”. ”Grunden til, at læseren først hører hans fornavn langt inde i fortællingen kan være, at han med tiden er vokset fra betydningen af Ebenezer, nemlig ’Hjælpens sten’. I stedet er han blevet til en ’Scrooge’, hvor han har mast sig selv sammen om sine penge. Blevet til et menneske, der er krympet sammen, hvilket han har gjort mere og mere over årene for til sidst at blive gammel og sur,” siger instruktøren.

Man må næsten gå ud fra, at Charles Dickens har været klar over navnesymbolikken, da han skrev juleeventyret.

Men faktisk var forfatteren skeptisk over for offentlige tilkendegivelser af tro. Særligt var hans holdning til vækkelsesbevægelser ikke positive, og selv var han meget privat om sin tro. Det fortæller kulturhistoriker og forfatter Daniel Henschen, der blandt andet henviser til Charles Dickens’ roman ”Bleak House” (Dystert hus).

I historien beskrives en kvinde, Mrs. Jellyby, der negligerer sine egne børn til fordel for støtten til en befolkningsgruppe i Afrika. Kvinden støtter kristen mission.

Dickens har altså en skjult holdning mellem linjerne,

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. december 2020

Jul&Advent| 37

”Et juleeventyr” bolik

EN SJÆLDEN SKAT

0 I øjeblikket spiller Nørrebro Teater i København forestillingen ”Et juleeventyr” af Charles Dickens, hvor skuespiller Mette Horn har hovedrollen som enspænderen Ebenezer Scrooge. Intruktøren bag, Viktor Tjerneld, mener, at der ligger en stor symbolik i navnet ”Ebenezer”.

– Foto: Büro Jantzen.

der hævder, at pengene burde være blevet brugt på sine egne. ”Det kalder Dickens for teleskopisk filantropi, altså at man kun kan se dem, man hjælper, når de er langt væk.

Dem, der støtter afrikanerne i romanen, er fra kristen mission. Så det er en måde at anskue missionen på, hvor det problematiske ved den er, at de penge, som man giver ud, kunne have været brugt bedre hjemme,” siger Daniel Henschen, der uddyber, at navnet Ebenezer også har en stor rolle inden for Indre Mission.

I 1860’erne ankommer den norske missionær Lars Olsen Skrefsrud og den danske missionær Hans Peter Børresen til Nordindien med det formål at omvende befolkningen til kristendommen. De grundlægger deres station i Nordindien ved at mødes med andre kristne, hvor de sammen synger hymnen

”Come, Thou Fount of Every Blessing” (Kom, kilde af al velsignelse) af Robert Robinson. I anden strofe synges ”Here I raise my Ebenezer” (Her rejser jeg min Ebenezer), hvilket refererer tilbage til fortællingen om israelitterne og filistrene i Samuelsbog, der rejste mindestenen. ”Da missionærerne lægger grundstenen til deres første missionsstation i Nordindien, får den tildelt navnet Ebenezer. Det gør den, fordi de er inspirerede af hymnen, men også af betydningen af navnet, nemlig ’Hjælpens sten’.

Skrefsrud og Børresen så sig selv som nogle, der kæmpede en kamp for kristendommen,” forklarer Daniel Henschen.

I midten af 1800-tallet popper de første missionshuse op i Danmark. Husene er tilknyttet til Indre Mission og fungerer som mødested. Det første missionshus i Danmark ligger i Aarhus og fungerer stadig den dag i dag.

Huset fik navnet Eben Ezer, og kirkehistorikeren Kurt. E. Larsen, der er lektor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet, har peget på, at det bliver starten på, at missionske huse tildeles bibelske navne. ”Det med at bruge de bibelske navne er for at understrege kristendommen som grundlag. Det bliver derfor også normalt at døbe sine

børn efter bibelske navne.

Men navnet Ebenezer har aldrig været særligt udbredt i Danmark,” griner Daniel Henschen, og ganske rigtigt siger Danmarks Statistik jo, at der kun findes 15 personer med det specielle, symbolske J navn i Danmark.

Navnet Ebenezer 3 3Stammer fra hebraisk og betyder ”Hjælpens sten”. I Samuelsbog kapitel syv i Det Gamle Testamente opfører profeten Samuel en mindesten med navnet Ebenezer.

3 3De danske konger Frederik den Tredje og Frederik den Femte slår mønter med påskriften Ebenezer.

3 3Den engelske forfatter Charles Dickens skriver i 1843 fortællingen ”Et juleeventyr”, hvor hovedpersonen kaldes Ebenezer Scrooge.

3 3Missionærene Hans Peter Børresen og Lars Olsen Skrefsrud opfører en missionstation i Nordindien med navnet Ebenezer.

3 3Det første missionshus i Danmark tildeles navnet Eben Ezer og ligger i Aarhus.

I 2019 var det Tom Thinggaard Pedersens tur til at gennemgå papkassen fra hans morfars dødsbo. Og hvilken skat han fandt! Han fandt sin morfars dagbog, erindringer, avisudklip og fotos! Den historie der efterhånden dukkede frem, var så spændende, at han synes den fortjente at blive delt med alle andre. Så kære læser. Sæt dig tilbage i stolen med denne spændende bog og få et nyt og anderledes indblik i Danmarkshistoriens vingesus i både tekst og billeder!

”Jeg vil til hver en tid anbefale bogen ”Morfars dagbog”! Jeg ville ønske, at denne bog vil komme på skolernes pensum, uanset om det er i folkeskolen, eller andre uddannelsesinstitutioner, for den har en fantastisk læring.

Boganmelder: Marion Kielskov, Stokkemarke

38| Jul&Advent2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. december 2020

Quiz med om Jul&Advent2020 Gæt og vind 3 Svarene på quizzens spørgsmål kan findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K og mærk kuverten ”Adventsquiz” eller send pr. mail til konkurrence@k.dk. Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest tirsdag den 15. december klokken 12. Navnene på vinderne offentliggøres i avisen lørdag den 19. december.

3 De tre første rigtige besvarelser, vi trækker, vil blive præmieret. Den første vinder et gavekort til Billetlugen til en værdi af 500 kroner. Den anden vinder et gavekort til Salling til en værdi af 500 kroner. Den tredje vinder bogen ”Ugler i mosen. Naturliv i sproget” af Johs.

Nørregaard Frandsen, der er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag.

3 1. Hvem skrev ”Dejlig er den himmelblå”?

3 5. Hvilke tre juledestinationer er danskernes foretrukne?

3 9. Ebenezer er hovedpersonen i ”Et Juleeventur” Hvad betyder Ebenezer?

3 2. Hvilken julegodte gik tidligere under navnet ”hareøre”?

3 6. Hvad hedder Anne Linnets nye jule-ep?

3 10. Hvor mange juletræer eksporterede Danmark i 2019?

3 3. Hvor holdt forfatter Katrine Marie Guldager jul i 1999?

3 7. Adventus Domini er latin og betyder?

3 11. Hvornår er Johan Krohns ”Peters Jul” fra?

3 4. Hvad hedder årets nye julekalender på DR 1?

3 8. Hvor pynter dekoratørerne Annette Drud og Marianne Milling op til jul?

3 12. Hvem har skrevet ”Et juleeventyr?

kort nyt om jul 2 Årets juleudsmykning i Tivoli består blandt andet af over en million lyspunkter. – Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix.

Julen kan høres og spises på museum

Julelys og forfattermøder Frem til jul bliver der hver dag tændt over en million lys i Tivoli for at lyse haven op og bidrage til julestemningen. Ved søen i den gamle københavnske forlystelsespark kan gæsterne opleve lysmagien med de oplyste træer, som er iklædt 60.000 lyspunkter. Alene i forlystelseshavens piletræer er der placeret 300.000 lyspunkter. Bag lysudsmykningen står den prisbelønnede lysdesigner Jesper Kongshaug. Der er i alt sat 45 kilometer lyskæder op

i år, hvor hvert lys sidder med 10 centimeters mellemrum. Stien fra hovedindgangen og ned i haven bliver oplyst af i alt 3000 lyspunkter for, at gæsterne kan komme tæt på den særlige lysmagi i mørket. Og det stopper slet ikke der. For eksempel er Glassalen blevet bundet ind i en 560 meter lang kæde med i alt 10.000 lys. Alt strømmen til de mange lys i Tivoli er hentet på grønstrøm og blandt andet produceret af vindmøllerne ved Avedøre Holme.

Ud over julelys byder Tivoli i december også publikum ind til forfatter-

træf. Tivoli og forlaget Gyldendal har nemlig indgået et samarbejde, hvor forlystelseshaven og forlaget har programsat otte talkshow-aftener i Glassalen i løbet af december.

Her kan publikum (med god afstand til hinanden) møde aktuelle forfatternavne som Hanne Vibeke Holst, virusekspert Anders Fomsgaard, Maria Helleberg, Bille August, Bente Klarlund, Hella Joof og Ellen Hillingsø. Alle aftener live-streames og kan dermed ses af alle, der har lyst.

Det er gratis at deltage, men der skal reserveres plads.

Danskernes juletraditioner gennem tiderne foldes ud på Frilandsmuseet Det Gamle Danmark i Lyngby, hvor besøgende frem til jul kan dykke ned i alt fra Lucia-optog til kåljuletræer og historier om frække drillenisser. Allerede ved indgangen til museet mødes besøgende af julemusik, mens der i flere af gårdene vil være pyntet op med juletræer og lys for at vise gæsterne, hvordan julen løb af stablen i gamle dage. Her kan man opleve både de fattiges jul, herregårdens julestads og julen, som den tog sig ud på forskellige danske egne. Her kan man for eksempel opleve julen på en fattig vestjysk gård, hvor man havde et kåljuletræ, fordi man ikke havde råd til andet. Når man taler om julens historie, er julens madhistorie, der blandt andet tæller klegner og gløgg, heller ikke til at komme uden om. I Frilandsmuseets køkkener bliver der fyret op under gryderne, så gæster kan smage på brændte mandler og hjemmelavede æbleskiver. Museets egne traditioner med teater og underholdning vender også tilbage – i år i corona-venlige rammer – hvor forestillingerne om

Drillenissen, der ikke får sin grød, og Ole Lund Kirkegaards Nissepok er i år rykket udendørs. Jul på Frilandsmuseet Det Gamle Danmark kan opleves lørdag og søndag fra i dag, den 5. december, til den 20. december.

Jul hos 1800-tallets borgerskab I en herskabslejlighed på Frederiksholms Kanal har tiden stået stille. Når man går ind i entréen, træder man ind i slutningen af 1800-tallet. Her boede en af Københavns spidser – grosserer Rudolph Christensen, som havde tjent godt på sine forretninger med handsker, silkebånd, tyl og flæser til borgerskabets kvinder. Formuen brugte grossereren og hans hustru Elina Christensen på deres pragtlejlighed.

I år har Nationalmuseet pyntet lejligheden op til jul, som familien selv ville have gjort det med juletræ i stuen og familiens gamle julekort på skrivebordet. I løbet af december byde museet ind til jul i lejligheden, hvor besøgende kan få historien om, hvordan de holdt jul, og hvilke juletraditioner man havde på familiens tid – midt imellem et virvar af nips, viftepalmer, konsolspejle, prismelysekroner, udskårne paneler, broderede puder, pompøse møbler og blomsteropsatser. Billetter til ”Jul hos borgerskabet i sidste århundrede” koster 100 kroner, og rundvisningerne finder sted lørdage og søndage klokken 11.00, 12.30 og 14.00.

J

Kristeligt Dagblad Læserklub

112376_kunstkort_.indd 5

Begrænset oplag 12/02/2020 07.42.41

112376_kunstkort_.indd 1

12/02/2020 07.42.39

112376_kunstkort_.indd 3

12/02/2020 07.42.40

Kunstpakke til abonnenter

Eksklusivt samarbejde mellem Kristeligt Dagblad og Maja Lisa Engelhardt Kunstpakken består af kunstkalender 2021 + seks kunstkort med værker af Maja Lisa Engelhardt. Kunstpakken er en nyhed i Kristeligt Dagblads serie af kunst og findes i et begrænset oplag.

blomster både i deres farvepragt, dybde og variationer fra hundredvis af blomsterblade samlet som et helt univers til bare enkelte blomsterblade i en beskeden skønhed.

Maja Lisa Engelhardt fortæller, at blomster kan fortælle mere end deres skønhed både i knop, flor og forfald. Roser er måske de skønneste af alle

Særtilbud til abonnenter kun 325,Normalpris 425,-

Bestil på www.k.dk/kunstpakke eller send en mail med bestilling til klub@k.dk

Klub

Spar ekstra på julegaverne, og få fri fragt Find ins p til juleg iration saxo.com aver på eller sca /julegaver n QR-k oden

Saxo Premium

Undgå køen, slip for slæbet,

og kom gennem julen med overskud på alle konti! *Efter de 30 dage fortsætter medlemskabet til 99 kr./md. – ingen binding.

Prøv gratis i 30 dage*