Scene&Kultur

Scene&Kultur TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 1. FEBRUAR 2020

F OTO : L E I F T U X E N

F OTO : L E I F T U X E N

F OTO : L E I F T U X E N

Charlotte Munch og Thomas Hwan spiller ægteparret i Betty Nansen Teatrets version af August Strindbergs eksplosive drama ”Leg med ild”.

Side 22

Olaf Johannesen og Jens Albinus er snart aktuelle i en teaterversion af Agota Kristofs klassiker ”Det store stilehæfte”.

Side 32-33

I ”Natten er dagens mor” står Preben Kristensen og Ellen Hillingsø over for hinanden på scenen for første gang i mere end 20 år.

Side 6

Læs også

Læs også

• I Aarhus forløses Kaj Munks ”Ordet” som teater.

Side 10-11

• Maria Hellebergs ”Stormene” bliver til scenekunst på Vendsyssel Teater.

Side 14

• At gå i teatret som barn kan føre meget godt med sig.

Side 12

• Ingen teatersæson uden Shakespeare. Det gælder også i 2020.

Side 28

• Musicalfeberen raser stadig på de danske scener.

Side 24

• Teatre kaster sig over tidens avisoverskrifter og debatter.

Side 34

• Flere danskere dyrker improvisationsteater.

Side 26 rts ma .

9 1.-2

★★★★★

★★★★★

Imponerende dansk produceret musical - Berlingske

Kærlighed og had. Det er barsk og grusomt.

Skynd dig til Bellevue før det er for sent - Scenekanten

MUSICALSEJR!

STORSLÅET VERDENSKLASSE

♥️♥️♥️♥️♥️

★★★★★

Blændende smuk ... sangene vidunderlige velspillet, rørende ... Forfører publikum! - Politiken

Jordens Søjler lykkedes flot. Det er endnu bedre denne gang! Fornem Musical. Internationalt!

- Morten Buckhøj

BLÆNDENDE SMUK

ken FolletTs

DEN EVIGE ILD af høg · a aga ard · svanekier

★★★★★

EN KLASSIKER ER FØDT!

Har alt hvad en historisk musical skal rumme!

Storslåede scener. Højspændt dramatik.

Stærke karakterer. - Iscene

MUSIKKEN SEJRER STORT!

★★★★★

MUSIKTEATER NÅR DET ER BEDST! Velgørende at opleve en musical som rent faktisk vil sit publikum noget! - Kristelig Dagblad

★★★★★

Ungt Teaterblod

★★★★★ WRDSMTH

★★★★★

POV International

★★★★★ Kulturkupeen

★★★★★ Sceneblog

★★★★★

Voksenlivsstil.dk

• WWW.BELLEVUETEATRET.DK • BILLETTER 70 20 20 96

2 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. februar 2020

Teaterlivet lever på både små og store scener Amatørteater, fremgang til de mindre egnsteatre og verdensomspændende forestillinger med berømte navne i de bærende roller er alt sammen en del af den danske sceneverden, som den ser ud i den nye sæson

kommentar AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN, KULTURJOURNALIST OG TILLÆGSREDAKTØR andersen@k.dk

Da jeg var barn, gik jeg til teater. Først på sæsonen var det bare en gang om ugen i et par timer efter skole, hvor vi lavede forskellige improvisationsøvelser og så småt begyndte at tale om et manuskript.

Men når det nærmede sig slutningen af sæsonen og dermed den store teaterforestilling, hele forløbet selvfølgelig skulle udmønte sig i, føltes det, som om vi, de børn og voksne, der havde noget med fore-

Gæt og vind 3 Alle svar på quizzens spørgsmål kan findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K og mærk kuverten ”Scenequiz”, eller send pr. mail til konkurrence@k.dk. Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 13. februar klokken 12. Vi offentliggør navnene på vinderne i avisen lørdag den 15. februar.

3 De tre første rigtige besvarelser, vi trækker, vil blive præmieret. Den første vinder et gavekort til Imerco til en værdi af 500 kroner. Den anden vinder bogen ”Brev til mine børnebørn” (Kristeligt Dagblads Forlag). Den tredje vinder bogen ”Manden, der ville reparere verden med musik. Et portræt af Henrik Goldschmidt” (Kristeligt Dagblads Forlag).

stillingen at gøre, var sammen dag og nat, hverdage og weekender, og nu var blevet én stor familie.

I min første forestilling, der må være blevet vist op til jul, spillede jeg rollen som Kloge, en nissepige, der boede sammen med en masse andre nisser under ruinterrænet i min og Gåsetårnets hjemby, Vordingborg. Og så var der vist noget med nogle arkæologiske udgravninger og besøg fra både Valdemar Sejr og Valdemar Atterdag.

Den del står ikke helt klart i dag og gjorde det måske heller ikke dengang. Det, der til gengæld står klart, er mødet med teaterverdenen, klapsalverne fra salen og sammenholdet med de andre involverede – både børn, unge og voksne, og særligt hende, der spillede nissen Sjove, var et par år ældre end mig og boe-

de helt ude omkring Stensved (fascinerende!).

Selvom jeg som barn holdt af at spille teater, er jeg godt tilfreds med, at jeg i dag ikke er den, der står på scenen, men derimod sidder i salen og sender klapsalver mod de skuespiller-, danse- og musikpræstationer, jeg gang på gang imponeres af at møde på de danske scener.

Netop derfor er jeg også taknemmelig for, at der i hele Danmark er rig mulighed for både at smage på scenelivet gennem amatørteater og ved at tage plads i salen på små og store teatre og lade sig rive med af det, der udspiller sig foran en. For der er virkelig mange sceneoplevelser at finde i det danske land, hvilket Kristeligt Dagblads tillæg ”Scene&Kultur” giver en smagsprøve på.

I tillægget, der primært består af helt nyskrevne artikler, kan man på side 8 læse om, at flere af landets egnsteatre i øjeblikket oplever publikumsfremgang, og på side 26 kan læserne komme med til Odense, hvor amatørteatergruppen Det Dårlige Selskab, ligesom flere andre danskere, finder glæde i at mødes og dyrke improvisationsteater. Begge er netop bevis på, at det danske teaterliv i den grad er i live.

På side 16 kan avisens læsere komme med om bag en af de større danske scener, nemlig scenen på Operaen i København, mens musicalen ”Sweeney Todd” spiller, og forestillingsleder Anne Kristine Lauritzen har travlt med at få sangere og rekvisitter på scenen på de helt rigtige tidspunkter.

På side 14 i tillægget går turen så

til Vendsyssel, hvor en teaterversion af Maria Hellebergs roman ”Stormene”, der foregår i reformationstidens Danmark, opsættes, og på side 28 er det Shakespeare, der er temaet. For som bekendt er der ingen teatersæson uden Shakespeare på programmet, men hvordan kan det egentlig være?

Tidens store skuespillere er også at finde i ”Scene&Kultur”-tillægget, der blandt andet byder på interviews med Ellen Hillingsø, Preben Kristensen, Charlotte Munck, Tammi Øst, Jens Albinus og Olaf Johannesen, og gennem anmelderanbefalinger, baggrundsartikler og interviews præsenterer den nye scenesæson og den danske teaterverden, som den ser ud lige nu.

God fornøjelse!

J

Quiz med om Scene&Kultur 3 1. Hvilken forfatter handler Baggårdteatrets ”Jagten på det gode menneske” om?

3 6. Hvilken dramatiker har skrevet ”Leg med ild”?

3 11. Hvor ligger Danmarks ældste egnsteater?

3 2. Hvem spiller Richard III i Det Kongelige Teaters udgave af Shakespeare-skuespillet?

3 7. På hvilket teater opsættes Maria Hellebergs ”Stormene”?

3 12. Hvor spiller børneforestillingen ”Hans og Grete” i øjeblikket?

3 3. Siden hvornår er der blevet dyrket profesionelt friluftsteater i Dyrehaven nord for København?

3 8. Hvilken aktuel, dansk forestilling handler om de gule veste i Frankrig?

3 13. I hvilken form for teater bliver publikum en del af dramaet?

3 4. I hvilken dansk by holder amatørteatergruppen Det Dårlige Selskab til?

3 9. Hvem er instruktør på Aarhus Teaters version af Kaj Munks ”Ordet”?

3 14. Hvem skrev ”Den unge Werthers lidelser” i 1774?

3 5. I hvilken forestilling spiller Ellen Hillingsø og Preben Kristensen sammen?

3 10. Hvem spiller Jens Albinus over for i ”Det store stilehæfte”?

3 15. Hvor spiller ”Sweeney Todd”?

Udgivet af Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Stina Ørregaard Andersen | Layout: Pierre Bannasch | Tryk: Sjællandske Medier A/S

FYLD DIT FORÅR MED MUSIK FRA

COPENHAGEN PHIL

HELE SJÆLLANDS SYMFONIORKESTER PÅ DANSK OG RUSSISK

20. feb. 2020 Højby Idræts- og Kulturcenter kl.19.30 21. feb. 2020 Konservatoriets Koncertsal kl. 19.30

Det danske akkordeon-geni Bjarke Mogensen indtager salen på en aften med storslået orkesterromantik fra Danmark og Rusland af Rachmaninov, Nørgaard, Koppel og Glinka.

RUMREJSE OG HELTELIV

3. april 2020 Konservatoriets Koncertsal kl. 19.30

En aften i selskab med stor musik og store fortællinger opført af et kæmpeorkester. Ligetis Atmosphères, Richard Strauss’ episke tonedigt Et helteliv, forspillet til 1. akt af Wagners Lohengrin og Debussys legende balletmusik Jeux.

OPEN ORCHESTRA

25. feb. 2020 Nørrebrohallen kl. 17.30/kl. 19.30 4. marts 2020 Grønnegades Kaserne, Næstved kl. 19.30

Oplev et symfoniorkester indefra og gå rundt i musikken, mens musikerne spiller. Det er som at blive lukket helt ind i orkestrets maskinrum. Fra 10 år og opefter.

EVENTYR OG SLAGTØJ

14. feb. 2020 Konservatoriets Koncertsal kl. 19.30

En koncertoplevelse ud over det sædvanlige! Slagtøjsfestival, eventyrlig 1001 nats-stemning med Rimskij-Korsakovs Sheherazade og et kæmpe orkester samlet på scenen.

FIND DIN NÆSTE STORE MUSIKOPLEVELSE PÅ

WWW.COPENHAGENPHIL.DK

4 | Scene&Kultur 4 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. februar 2020 Kristeligt Dagblad Lørdag 1. februar 2020

Anmelderne: Det skal du se i denne sæson Hvad ser Kristeligt Dagblads anmeldere frem til at opleve på de danske scener i den kommende sæson?

Det fortæller musikanmelder Peter Dürrfeld, balletanmelder Alexander Meinertz og teateranmeldere Lise Majgaard Mortensen og Kathrine Maria Amann her

anbefalinger AF JOHANNE FAIGH LARSEN faighlarsen@k.dk

Lise Majgaard Mortensen, teateranmelder ”Jeg synes umiddelbart, at der er lidt for lidt at glæde sig til i denne sæson. Der er mange repremierer og adaptationer, og de kan ikke nødvendigvis hjælpe os med at forstå os selv og den tid, vi lever i. Derfor har jeg besluttet mig for at glæde mig til tre nyskrevne forestillinger, som bearbejder nogle af de ængsteligheder, vi bærer rundt på i tiden.

Jeg har en svaghed for Baggårdteatret i Svendborg, der er gode til det lokalt forankrede teater. I februar har ’Jagten på det gode menneske’ urpremiere, og den handler om forfatteren Karin Michaëlis, der åbnede sit hjem på Thurø for flygtninge op mod Anden Verdenskrig. Forestillingen er skrevet af Reumertvindende Julie Maj Jakobsen, der har for vane at koble samfundsengagement med en særlig tekstpoesi. Hun evner at formidle desperate mennesker og afmagt på en måde, der kan vende vores verdensperspektiver rundt. Musikeren Katinka Bjerregaard har skrevet musikken og spiller selv med. Det lyder som et historie- og musikeksperiment, der er værd at glæde sig til.

Aalborg Teater gentager det stærke samarbejde med den Reumert-vindende instruktør Tue Biering, der har skrevet og iscenesætter en ny lille forestilling, ’Det gode vs. det onde’, på Lille Scene. Der medvirker kun tre skuespillere, men det er så også ensemblets skæveste og skæggeste typer. Her er det også samfundets kompleksitet, foranderlighed, vores egen handlingslammelse og eksistentialisme, der er i fokus. Trump versus Obama. Det kan blive skørt på den skarpe måde.

På havnen i Aalborg markerer Teater Nordkraft 75-året for Befrielsen med en anden lille forestilling, ’1945 – Historien om en flugt’. Dermed markerer teatret venskabet mellem Tyskland og Danmark, idet den er skrevet af den tysk-danske forfatter og dramatiker Nis-Momme Stockmann. Kan vi bibeholde humanismen midt i en verden af grusomme historier? spørger de.

Det glæder jeg mig til at høre deJ res svar på.”

”Jagten på det gode menneske” spiller på Baggårdteatret i Svendborg den 22.28. februar 2020 og den 19.-20. marts 2020. ”Det gode vs. det onde” kan opleves på Aarhus Teater til den 14. februar. ”1945 – Historien om en flugt” kan ses på Teater Nordkraft i Aalborg fra den 19. februar til den 13. marts.

0 Teateranmelder Lise Majgaard glæder sig til, at Teater Nordkraft på havnen i Aalborg markerer 75-året for Befrielsen med forestillingen ”1945 – Historien om en flugt”.

– Foto: Karoline Lieberkind.

Peter Dürrfeld, musikanmelder ”Jeg er meget spændt på den kommende sæson, og vi kan starte i Jylland med Den Jyske Opera. Den 21. februar er der premiere på Mozarts ’Bortførelsen fra seraillet’ i Musikhuset i Aarhus. Det var den oftest opførte opera af Mozart i 1700-tallet, og det er en munter opera. Mozart var nygift med sin kone, Constanze, og en af karaktererne bærer samme navn. Den er sprudlende, selvom den ikke er så kendt som ’Figaros bryllup’, ’Tryllefløjten’ og ’Giovanni’. ’Bortførelsen fra seraillet’ er et rigtig godt springbræt til Mozarts hovedværker, selvom den ikke er lige så dyb. Men den er morsom.

Til april vil jeg vende blikket mod København og DR Koncerthuset. Der dirigerer amerikanske Marin Alsop DR Symfoniorkestret i Mahlers tredje symfoni, som er lang og kræver et stort orkester. Den kan ikke spilles hvor som helst, og den er en vandring gennem livet til den sidste sats, som jeg har en særlig svaghed for. Den er en inderlig hymne til kærlighed.

Det tredje, som jeg vil fremhæve, er dette års vinder af Léonie Sonnings Musikpris. Det er canadiske Barbara Hannigan, der både dirigerer og optræder som sopran den 23. april i DR Koncerthuset. På programmet er både Mozart og Alban Berg, men det er særligt på grund af hende, at jeg glæder mig. Hun er indbegrebet af en kunstner, som tør, og det er helt fortjent, at hun

modtager prisen. 2020 er også i Beethovens tegn, da han fylder 250 år. Over to aftener i maj dirigerer chefdirigent Fabio Luisi to koncerter i DR Koncerthuset, hvor violinens største stjerne i dag, Anne-Sophie Mutter, spiller Beethovens violinkoncert. Det J bliver i verdensklasse.”

Operaen ”Bortførelsen fra seraillet” kan opleves i Musikhuset i Aarhus den 21.29. februar og tager derefter på turné til blandt andet Herning, Aalborg og Odense, inden den spiller sidste gang den 4. april i Alsion i Sønderborg. Marin Alsop og DR Symfoniorkestret kan opleves den 2. og 3. april i DR Koncerthuset i København. Modtageren af Léonie Sonnings Musikpris i 2020, Barbara Hannigan, og DR Symfoniorkestret kan også høres i DR Koncerthuset den 23. april. De to Beethoven-koncerter, der dirigeres af Fabio Luisi, kan høres samme sted den 14. og 15. maj.

Alexander Meinertz, balletanmelder ”Jeg vil gerne fremhæve to balletter, der begge atypisk danses på Operaen og ikke på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Den første er ’Mahlers tredje symfoni’ af chefkoreograf og direktør ved balletten i Hamborg, John Neumeier. John Neumeier har haft et tæt forhold til Den Kongelige Ballet, siden han første gang kom dertil i 1960’erne som danser, og siden har han sat mange af sine store balletter op i København. John Neumeier er en intellektuel iscenesætter, hans koreografier bæres af stærke dramatiske idéer og et teatralsk udtryk, og vi kender ham ikke mindst for handlingsballetterne

’Romeo og Julie’ og ’Kameliadamen’. ’Mahlers tredje symfoni’ havde urpremiere i 1975, og det bliver interessant at se, hvordan han i en mere abstrakt form fortolker dette vældige symfoniske værk for orkester, kor og solist.

Den danske nationalkoreograf August Bournonville er i dag mest kendt for de elskede balletter ’Sylfiden’ og ’Napoli’, men han betragtede selv ’Et folkesagn’ fra 1854 som sit mest ’fuldendte’ værk. Balletten, der kan betegnes som et centralt kunstværk i dansk guldalderkunst, har premiere på Operaen den 23. maj i Nikolaj Hübbes iscenesættelse. Det er en anledning til en diskussion af, hvordan den nationalromantiske arv forvaltes i dag. Det er også en poetisk gribende og billedsmuk forestilling, der beskæftiger sig med og undersøger spørgsmål om identitet, og hvad det vil sige at høre til. Det er interessant for alle J mennesker.

I Operaen i København kan ”Mahlers tredje symfoni” ses den 14., 15., 21., 28. og 29. marts og den 5. april. ”Et folkesagn” opleves samme sted den 23., 24., 26. og 27. maj og den 4., 5. og 6. juni.

Kathrine Maria Amann, teateranmelder ”Jeg har to forestillinger, som jeg ser meget frem til at se. Den første er ’Det store stilehæfte’ på Husets Teater i København, der har premiere i februar og er baseret på romanen af Agota Kristof med samme navn. Det er et lille mesterværk af en roman, der hand-

ler om eksistentiel hjemløshed og at vokse op i kølvandet af Anden Verdenskrig. Et tvillingepar efterlades hos deres bedstemor og skal lære at overleve i det. Jeg er spændt på at se den omsat til scenekunst. Det er Jens Albinus, der instruerer, og han er god til litterære iscenesættelser. Han medvirker også som skuespiller sammen med Olaf Johannesen, der er en af de allerdygtigste sceneskuespillere lige nu. Det bliver en spændende øvelse at omsætte Agota Kristofs knappe skudsalvesprog til scenekunst.

Det kan blive meget stærkt og vedkommende.

Den anden forestilling er Sargun Oshanas bearbejdelse af Goethes ’Den unge Werthers lidelser’, der har spillet på Aarhus Teater i december og januar.

Tragedien fra 1774 er blevet sat op et utal af gange, og det er spændende, hvordan det forvaltes denne gang. Den kan fra slutningen af januar ses på teatret Sort/Hvid i København. Sargun Oshana er en talentfuld ung instruktør, der ingen frygt har i sine bearbejdelser af klassiske stykker. Jeg ser frem til mødet mellem en gammel tekst, der ikke føles så gammel endda, og instruktøren. ’Den unge Werthers lidelser’ er en evigt aktuel skildring af den uforløste længsel, og historien har saft og kraft.” J

”Det store stilehæfte” spiller på Husets Teater i København fra den 29. februar til den 28. marts. ”Den unge Werthers lidelser” eller ”Denungewertherslidelser”, som den kaldes i denne udgave, kan opleves på teatret Sort/Hvid i København til den

2 på tur

hippo dromen

Premiere den 17. april

en komedie om at gribe dagen

Noréns ikoniske familiedrama Premiere den 2. april

store scene

natten er dagens mor Premiere den 19. februar

hippo dromen

en hyldest til en baggårdspuma

tilløkke otto BILLE TBILLE T 70 272 272

|

WWW. FOLKE TEATRE T. D K

|

WWW.TEATERBILLE T TER.DK

6 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. februar 2020

”Det er et tilfælde, at vi ikke har spillet sammen før” Preben Kristensen og Ellen Hillingsø spiller for første gang i mere end 20 år sammen i teaterstykket ”Natten er dagens mor”, der har premiere til april. De er begge nået til et punkt i livet, hvor det kun giver mening at dedikere sig selv absolut til én ting ad gangen

interview AF THOMAS KELLERMANN HANSEN kellermann@k.dk

Energien er god mellem de to garvede skuespillere Preben Kristensen og Ellen Hillingsø. Det er mere, end man kan sige om det forældrepar, de skal til at spille i en teaterforestilling om en dysfunktionel familie.

De to skuespillere møder Kristeligt Dagblad på Folketeatret i København, hvor stykket ”Natten er dagens mor”, der havde urpremiere i Sverige i 1982 og er skrevet af den kendte og kontroversielle svenske dramatiker Lars Norén, har premiere til april. Rummet er fyldt af kærlige drillerier, grin og en særlig jargon mellem Preben Kristensen og Ellen Hillingsø, der har kendt hinanden i ”1000 år”. En diametral modsætning til den familie, de om lidt skal spille. Her er faderen alkoholiseret, moderen lungesyg og børnene holdt i et jerngreb af intriger og utryghed. ”Det er et enestående manuskript, og historien er måske endda mere aktuel i dag, end da stykket første gang havde premiere i Danmark i 1986,” siger Preben Kristensen, der foruden at medvirke i et væld af teaterforestillinger, film og tv-serier har en fortid i komediegruppen Linie 3.

Tonen går fra glad til seriøs, før Ellen Hillingsø supplerer. ”I rigtig mange historier ser du det episke familiedrama. Rigtig mange af de historier, du ser, har udgangspunkt i familien.

Det er derfra, vi kommer, og vores verden går, og apropos statsministerens nytårstale har det også afgørende betydning for vores liv for fremtiden,” siger hun og fortsætter: ”Det er højaktuelt og vil altid være det at fortælle sådan en slags historie, hvor du også kommer ind til det, der foregår bag dørene.”

Det er mere end 20 år siden, de to skuespillere arbejdede sammen for første og indtil nu eneste gang. Det var i forbindelse med tv-serien ”Charlot og Charlotte” fra 1996. Her spillede Ellen Hillingsø rollen som Charlot, og siden er det blevet til adskillige roller i film og tv-serier foruden teater og arbejde som lydbogsindlæser.

De to skuespillere beskriver det som et tilfælde, at de ikke har arbejdet sammen før nu. De kender begge hinandens familier, ser jævnligt hinanden og er begge venner af kongehuset og deltog blandt andet i kronprins Frederiks 50-årsfødselsdag. Deres kendskab til hinanden er noget, der kan blive en fordel i pro-

3 Svenske Lars Norén er forfatteren bag stykket ”Natten er dagens mor”, som er delvis selvbiografisk.

Stykket havde premiere i 1982 og kom til Danmark i 1986. Ellen Hillingsø og Preben Kristensen spiller forældrene i stykket.

– Foto: Leif Tuxen.

Ellen Hillingsø 3 Født i 1967. Uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1994.

3 Fik sit gennembrud i Ole Bornedahls tv-serie ”Charlot og Charlotte” i 1996, hvor Preben Kristensen også er medvirkende.

3 Har blandt andet spillet med i ”Anja & Viktor – Brændende kærlighed” og tvserierne ”Nicolai & Julie” og ”Rita” og indtalt en lang række lydbøger. Er blevet tildelt flere priser, herunder Robert-prisen for bedste kvindelige birolle i filmen ”Sekten” i 1998. Gift med marketingdirektør Christoffer Castenskiold. Sammen har parret to børn.

Preben Kristensen

”Natten er dagens mor” 3 Har premiere på Folketeatret i København den 2. april og spiller frem til den 17. maj.

Ellen Hillingsø og Preben Kristensen spiller over for hinanden som forældrepar.

Parrets to børn spilles af Nicolai Jørgensen og Anton Hjejle.

cessen omkring teaterstykket, mener de. ”Vi skal ikke begynde at lære hinanden at kende. Alle de der bekymringer kan vi smide væk, og de to drenge virker også ekstremt dygtige,” siger Preben Kristensen og henviser til Nicolai Jørgensen og Anton Hjejle, der spiller de to børn i stykket.

Til gengæld er der nok at tage fat på, når det kommer til at leve sig ind i karaktererne. De to skuespillere har ikke meget tilfælles med forældrenes fra teaterstykket. Moderens karakter har en lungesygdom, hvorfor det er vigtigt at tilegne sig viden om det for at spille det, pointerer Ellen Hillingsø, før hun bliver afbrudt af Preben Kristensens humoristiske bemærkning om, at han også er begyndt at drikke for at vide, hvordan det er at være alkoholiker. ”Man skal heller ikke være morder for at spille morder.

Forestillingen er noget, vi skaber sammen på scenen. Man kan ikke gå og fastsætte tingene

hjemmefra. Det er vores bud på den her dysfunktionelle familie.

Det er det resultat, publikum kommer til at opleve, og det kommer nok til at se anderledes ud, end man tror,” siger Ellen Hillingsø.

Begge skuespillere har en stor kærlighed til teatret, fordi det er en analog oplevelse og et rum, der skabes mellem aktørerne på scenen og menneskerne på rækkerne. Og med et stykke om en familie, der er frustreret over at være bundet til hinanden, økonomiske bekymringer og længsel efter at komme væk, er der i den grad lagt i kakkelovnen til en stærk oplevelse. ”Det kommer til at være voldsomme følelser, der opstår. Det her bliver ikke særlig rart for publikum. Det kan vi ikke love.

Når du er foran en skærm, kan du skjule dig, og her er du nødt til at tage stilling og føle dig utilpas. Men du får forhåbentlig noget rigtig godt med hjem, når du går herfra. Det er det, teatret kan,” siger Preben Kristensen.

Også Ellen Hillingsø glæder sig til at skabe det unikke rum, hun også mener, teatret er, hvor man er ”100 procent i live”. Både teateroplevelsen i sig selv og manuskriptet har været afgørende for, at både Ellen Hillingsø og Preben Kristensen har sagt ja til rollerne. Samtidig lægger de ikke skjul på, at det også hjalp på det, at Folketeatrets direktør, Kasper Wilton, øjnede muligheden for at se de to skuespillere sammen med instruktion af Rolf Heim.

De er nemlig begge nået til et punkt, hvor det, de laver, skal give mening, og hvor man dedikerer sig helt og aldeles. ”Det er kostbar tid af nogle... ja, ældre menneskers liv,” siger Ellen Hillingsø, der med et glimt i øjet henviser til sig selv og Preben Kristensen, inden hun lægger op til en ”high five”, som han instinktivt kvitterer på. ”Jeg har jo lige været småbørnsmor. Jeg fik to børn med 20 måneders mellemrum, og jeg er nærmest først blevet et menne-

3 Født i 1953. Uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1978.

3 Kendt som en del af trioen Linie 3, der i mere end 25 har turneret rundt med musikalske optrædener, hvor der blandt andet indgår parodier af de kendte. Medvirket i en række tv-serier og film, blandt andet i ”Dronningen” fra 2019.

3 Gift med makeupartist og frisør Søren Hedegaard.

ske i går. Nu er der kommet ro på, efter atde er blevet teenagere, men jeg har også lært mine begrænsninger at kende,” siger Ellen Hillingsø og uddyber: ”Hvis jeg spiller teater, vil jeg helst kun spille teater, så jeg ikke bliver for stresset og kan gå fuldstændig i et med rollen”.

Preben Kristensen nikker genkendende. ”Hvis du har meget andet at se til, hvad enten det er privat eller arbejde, bliver det for meget.

Det har vi prøvet. Jeg er også nået til dér, hvor jeg siger, at hvis jeg vil noget andet, så kan jeg ikke det her godt nok.”

J

TEATERKONCERTEN

DRØMTE MIG EN DRØM

Syng med på den danske sangskat Med Teaterkoncerten DRØMTE MIG EN DRØM dyrker vi vores fælles glæde ved at synge sammen, lytte, genlytte og genfortrylles af den danske sangskat, som gennem generationer, op- og nedture, krigs- og fredstider har bundet os sammen.

Oplev en storslået og visuel, unik teaterkoncert, der præsenterer kendte sange, glemte sange, nye sange, alle i nye fortolkninger – og publikum inviteres til at synge med.

Læs mere på aalborgteater.dk

DANMARKSPREMIERE 01.05. – 23.05.2020

AALBORGTEATER.DK JERNBANEGADE 9-11 9000 AALBORG BILLETSERVICE 96 31 60 20 FIND AALBORG TEATER PÅ

8 | Scene&Kultur teaterliv AF ANN-SOPHIE GREVE MØLLER moller@k.dk

Det er ikke kun pompøse scener og bløde sæder i storbyernes store, gamle teatersale, der lokker folk i teateret. For rundt omkring i landet er der masser af forestillinger, der får folk til at tage plads på publikumsrækkerne i de mindre teatre. Således var der 303.062 tilskuere til forestillinger på landets egnsteatre i 2017/2018, hvilket er lidt over 46.000 flere end i sæsonen før, viser tal fra Danmarks Statistik.

Et af de teatre, der oplever stigende interesse, er Danmarks ældste egnsteater, Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret, som siden 1966 har boet i en nedlagt bondegård lidt uden for Holstebro. I 2014 så lidt over 4000 mennesker teatrets forestillinger eller gæsteforestilliner, mens teatret i 2018 havde mere end fordoblet antal solgte billetter. ”Vi oplever mere publikumstiltrækning i vores teatersale, men vi har også altid haft et udadrettet blik, hvor vi laver samarbejde med forskellige institutioner i Holstebro. Vi arbejder eksempelvis med teater i forskellige skoleklasser og daginsitutioner i byen, med asylbørn eller på plejehjem. Det afføder en større opmærksomhed omkring, at der er et teater som os, i en mellemstor by som Holstebro,” siger Per Kap Bech Jensen, der er administrator for Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret.

Netop fælles projekter med lokalsamfundene gør de lokale teatre og egnsteatre attraktive, fortæller lektor ved institut for Dramaturgi på Aarhus Universitet Louise Ejgod Hansen. Hun peger på et kulturpolitisk fokus på teater i de mindre byer, da der sidste forår under den forrige regering blev afsat økonomiske midler til egnsteatrene. Midlerne har til formål at udbrede teaterkulturen i hele landet, hvor de større byer som København og Aarhus historisk set har haft bedre muligheder for at skabe gode teateroplevleser med byernes historiske bygninger. ”Men nu kommer der et større fokus på egnsteatre, fordi man kan se, at de har en værdi for lokalsamfundet. Egnsteatre er nogle af de eneste nationalt støttede kulturorganisationer, der sikrer, at der er kunstnere, som arbejder i de mindre samfund,” siger Louise Ejgod Hansen.

Ifølge forskeren har egnsteatrene også den funktion, at de har forestillinger, som omhandler emner, der rører sig i lokalt. ”Mange egnsteatre har en kunstneristisk profil, som også indebærer, at de laver teater, der har en lokal relevans. De tager fat i en lokal historie, som har en historisk betydning eller er oppe i tiden. For eksempel lavede Teater Fair Play i Holbæk i efteråret en forestilling om Kundby-sagen, der selvfølgelig har national relevans, men som er særlig vigtig, når man bor i Holbæk,” siger Louise Ejgod Hansen.

Hun fortæller også, at flere egnsteatre har fået nye bygninger i de senere år, og at det har en stor betydning. ”De kan simpelthen have flere

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. februar 2020

Egnsteatrene kan noget særligt

Udpluk af aktuelle forestillinger 3 ”Viva Las Vegas”

Hvor: Randers Egnsteater, den 5.-29. februar og igen 2.-4. april.

Forestillingen bliver også spillet på Thy Teater den 2.-3. marts og på Teater V den 7.-8. marts.

Om: En komisk sing-along-forestilling med masser af Elvis-sange om et lille pladeselskab, der er truet af lukning. Det er en forestilling om troen, håbet og kærligheden.

Flere af landets mindre egensteatre oplever publikumsfremgang.

Det skyldes et politisk fokus på teatre uden for storbyerne, siger forsker, men også egnsteatrenes evne til samarbejde i lokalområderne

3 ”Jagten på det gode menneske”

Hvor: Baggårdteatret, Svendborg, den 22.-28. februar og 19.-20. marts. Spiller blandt andet også på Aveny-T, Frederiksberg, København, den 2.-7. marts., Randers Egnsteater den 9.-10. marts og på Mungo Park Kolding den 11.-13. marts.

Om: Et drama om det 20. århundrede set gennem en kvindeskæbne, og en søgen efter det gode, i en tid, der er præget af krig.

3 ”Når alt kommer til alt”

Hvor: Odsherred Teater, den 13.15. marts.

Om: En musikals montage om de aftryk, der bliver efterladt i et menneske, og de spor, et menneske efterlader sig.

3 ”Camille Clouds Brevkasse”

Hvor: Mungo Park, Allerød, den 30.-31. marts. Forestillingen spiller blandt andet også på Teatret Svalegangen, Aarhus, den 17-20. marts og på Teatret Møllen i Haderslev den 17. april.

Om: Den prisbelønnede dramatiker Line Knutzons satiriske fortælling om Camille Clouds brevkasse. Hun repræsenterer tidens individualiserede succeskultur og har svaret på alt.

Egnsteatre

0 Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret lidt uden for Holstebro er ét af de danske egnsteatre, der i øjeblikket oplever medvind.

Her er det et billede fra forestillingen ”The Tree”.

– Foto: Rina Skeel.

publikummer, være mere synlige i bybilledet og producere under bedre vilkår,” siger Louise Ejgod Hansen.

Et nyt teaterhus har også været alfa og omega for Limfjordsteatret, egnsteater for Morsø Kommune i Nordjylland, som efter 15 år kunne slå dørene op til deres nye teaterhus i september. ”Vi er usædvanligt heldige i år, hvor der er langt flere, der besøger vores nye teater. Lige pludselig er vi rent faktisk et teater og ikke bare en gymnastiksal og et omklædningsrum, der er lavet om til café. Vi har fået nogle faciliteter, som gør, at folk får en oplevelse af at komme ind i et rum, der er bygget til teater,” siger teaterleder Gitta Malling.

Hun startede hos Limfjordstea-

tret for 18 år siden efter at have arbejdet med teater i København. ”Jeg havde lyst til at lave teater, som betød noget for et område, og se, hvordan man engagerer folk, så de får lyst til at komme ind at se teater. Det har vi gjort igennem samarbejde med lokalområdet, som bliver betalt tilbage igen ved, at folk bliver nysgerrige og får lyst til at komme at se vores forestillinger. Nu, hvor vi har fået et teater, bliver bygningen også et trækplaster i sig selv,” siger Gitta Malling.

Hos Holbæk Teater, som har eksisteret siden 1983, oplever man også fremgang. I 2015/16 fyldte teatrets billet- og forestillingsindtægter 17 procent af teatrets indtægter, hvorimod tallet

var steget til 22 procent i i 2017/18. Teaterleder og instruktør Kristoffer Møller Hansen peger på teatrets samarbejde med det lokale kultur- og erhvervsliv som en del af grunden. ”Egnsteatre kan være mere end bare et teater, for gennem samarbejde med lokalområdet skaber vi et tilhørsforhold. Vi lever i en tid, hvor vi kan streame (afspille digital lyd eller film, red.) hele tiden, men i teatret er man tvunget til at være sammen her og nu. Jeg tror, at teatret dermed bliver en modreaktion på en jeg-sidder-alene-og-streamertendens. Det er nuets kunst, som vi har sammen,” siger Kristoffer Møller Hansen.

J

3 Forestillinger på landets egnsteatre havde i sæsonen 2017/2018 303.062 tilskuere, hvilket er lidt over 46.000 flere end i sæsonen 2016/2017, viser tal fra Danmarks Statistik. Tallene fra sæsonen 2018/2019 er endnu ikke opgjort.

3 Danmarks Statistik definerer et egnsteater som et professionelt producerende teater, som har hjemsted uden for Københavns, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg Kommuner.

Et egnsteater skal have minimum to produktioner årligt, et fast spillested, lokal forankring og være finansieret helt eller delvis af en eller flere kommuner.

FOLKEKIRKENS HUS FORÅRET 2020 SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! Søren Launbjerg

FOREDRAG Knud Romer Kort over Paradis

FOREDRAG Birgitte Kosovic Erik Scavenius

FRODES HØJSKOLE Lars Sennels Teaterdirektøren fra udkanten

MANDAG 3. FEBRUAR 19.30 50 KR.

TIRSDAG 4. FEBRUAR 150 KR. / 75 KR.

MANDAG 17. FEBRUAR 14.00 100 KR. / FOKUS: 50 KR.

TIRSDAG 18. FEBRUAR 19.30 GRATIS ADGANG

KONCERT Jørgen Klubien & Venner Tidl. forsanger i DANSEORKESTRET

FOREDRAG Caroline Albertine Minor Ny oversættelse af Bibelen

FOREDRAG Christine E. Swane Veje ind i og ud af ensemhed

FOREDRAG Jes Dige Skyggebørn

WIENEREFTERMIDDAG Radioens Wienertrio Solist: Mette Grosbøl

SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! PETER MØLLER MADSEN

MANDAG 24. FEBRUAR 19.30 200 KR. / 100 KR.

TIRSDAG 25. FEBRUAR 19.30 50 KR.

ONSDAG 26. FEBRUAR 19.30 50 KR.

TORSDAG 27. FEBRUAR 19.30 130 KR.

SØNDAG 1. MARTS 14.00 250 KR. (INK. STORT KAFFEBORD)

MANDAG 2. MARTS 19.30 50 KR.

KONCERT Gospel Sisters

FOREDRAG Kristian Jensen Når den politiske drøm brister

PYNDTS SAMTALESALON Bertel Haarder Politisk veteran klar til nye kampe

VIVE LA FRANCE Dominique Bouchet Fra revolution til gule veste

KONCERT Helene Blum & Harald Haugaard Band

FOREDRAG Holger Bech Nielsen Guds partikel

TIRSDAG 3. MARTS 19.30 150 KR. / 75 KR.

TORSDAG 12. MARTS 19.30 150 KR. / 75 KR.

TIRSDAG 17. MARTS 19.30 GRATIS ADGANG

ONSDAG 18. MARTS 19.30 GRATIS ADGANG

TORSDAG 19. MARTS 19.30 150 KR. / 75 KR.

MANDAG 23. MARTS 19.30 200 KR.

FOREDRAG Jacob Holdt Om at sige ja

KONCERT James Rasmussen Trio Four Jacks & John Mogensen

KONCERT Something & Per Wium Beatles-sange

KONCERT BarbAros Barbershop i verdensklasse

SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! Mathias Hammer

FOREDRAG Ane Riel Det tog kun 40 år

TIRSDAG 24. MARTS 19.30 150 KR. / 75 KR.

ONSDAG 25. MARTS 19.30 150 KR. / 75 KR.

TORSDAG 26. MARTS 19.30 150 KR.

LØRDAG 28. MARTS 14.00 150 KR. / 75 KR.

MANDAG 30. MARTS 19.30 100 KR.

TIRSDAG 31. MARTS 19.30 100 KR. / FOKUS: 50 KR.

KONCERT & MAD ExpandingCanvas & Morten Nielsen Den Sidste Nadver

KONCERT Mikael K (Klondyke) solo Vaskeægte historiefortæller

FRODES HØJSKOLE Jens Gaardbo Mr. News fra Frederikshavn

FOREDRAG Svend Brinkmann Plads til at være menneske

FOREDRAG Helle Schimmell & Mette Borresen Myter om demens

FOREDRAG Susse Wold Fremkaldt

ONSDAG 1. APRIL 19.30 300 KR. / 150 KR.

TIRSDAG 14. APRIL 19.30 100 KR. 50 KR.

ONSDAG 15. APRIL 19.30 GRATIS ADGANG

TORSDAG 16. APRIL 19.30 300 KR.

TIRSDAG 28. APRIL 19.30 50 KR.

ONSDAG 29. APRIL 200 KR. / 100 KR.

FOREDRAG Sofie Klingberg Døde Forældres Klub

KONCERT Aarhus Pigekor Et af verdens bedste kor

FOREDRAG Anna Elisabeth Jessen Om hundrede år

KONCERT ExpandingCanvas Pinsefortællinger

TIRSDAG 5. MAJ 19.30 50 KR.

TIRSDAG 19. MAJ 19.30 150 KR. / 75 KR.

MANDAG 25. MAJ KL. 19.30 100 KR. / FOKUS: 50 KR.

ONSDAG 27. MAJ 19.30 100 KR. / 50 KR.

BILLETTER: folkekirkenshus.dk eller 9812 1313

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. februar 2020

Miraklet er kærlighedens kraft Den tyske instruktør Anja Behrens ønsker at forløse Kaj Munks ”Ordet” så alle, uanset tro eller ikke-tro, vil omfavne alt det, som ikke kan forklares. Selv praktiserer hun meditation og betragter sig som buddhist. Den 13. februar har hendes forestilling premiere på Aarhus Teater

interview AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

I 2006 blev ”Ordet” optaget i Kulturministeriets Kanon for Scenekunst, fordi skuespillet, som det hedder, ”er skrevet med en vildskab, der får en til at sluge det scene for scene. Det er vanskeligt at finde plads til tvivlen, så længe man befinder sig i Kaj Munks overspændte univers”.

Spørger man Anja Behrens, behøver vi mennesker egentlig slet ikke at tvivle, når det handler om mirakler, som det der sker, når kvinden Inger i ”Ordet” opvækkes fra de døde. Mirakler skal, ifølge instruktøren, blive ved med at være netop mirakler, altså metafysiske hændelser, som ikke kan forklares, og som vi derfor heller ikke behøver at forstå. Eller bruge tankevirksomhed på at tvivle på. Selvom Kaj Munks ”Ordet”, som hun ser det, er fuld af tvivl. ”Det ville være dejligt, hvis vi kunne blive bedre til at omfavne det, som er tro og dermed hverken kan eller skal forklares,” siger hun.

Sceneinstruktøren Anja Behrens er født og opvokset i Tyskland og bosatte sig først i 2008 i Danmark sammen med sin danske mand. Da Aarhus Teaters direktør, Trine Holm Thomsen, ringede hende op en dag og spurgte, om hun havde lyst til at instruere ”Ordet”, var hun totalt blank på både Kaj Munk og hans skuespil. ”Jeg læste teksten med helt

friske øjne og fik med det samme en fornemmelse af både intensitet, kompromisløshed og provokation. Det rørte mig dybt, at teksten var så ren. Og i dag, hvor jeg har læst teksten flere gange og naturligvis også set Th. Dreyers film (’Ordet’ fra 1955, red.) og står med dramaet i øvelokalet sammen med skuespillerne, slår det mig stadig, at det er den rene tro på det at gøre det umulige muligt. Det mirakel, der sker, er den rene tro på kærlighedens kraft.

Bare sådan og uden antydning af filter eller ironi. Det sker simpelthen bare. Det kan jeg virkelig godt lide, for jeg har selv en dyb længsel efter, at man kan gøre det umulige muligt med kærlighedens kraft,” siger hun, da hun for en stund har sluppet skuespillerne i øverummet for at fortælle om, hvad Aarhus Teaters publikum kan forvente sig, når hendes version af den kanoniserede forestilling har premiere senere i februar. ”Jeg ved godt, at ’Ordet’ også handler om vanvid, fortvivlelse og sorg om alt muligt andet, men det er stadig de meget rene følelser, og det tror jeg virkelig kan forløse noget i os moderne mennesker, der lever i en verden, hvor alting er komplekst og til forhandling,” siger Anja Behrens.

Kaj Munks tekst er lang. To en halv time tager det, hvis man læser den fra ende til anden. Sammen med scenograf David Gehrt besluttede Anja Behrens hurtigt, at det

var alt for længe, og de har i stedet lavet, hvad hun kalder en ”mavepuster” på én time og 45 minutter uden pause. ”Vores forestilling er ét bevægende billede, og det, der foregår inden for rammen, er halvt tekst og halvt fysiske bevægelser. Dermed er mere end halvdelen af Kaj Munks tekst skåret fra, og alligevel fortæller vi hele historien i, hvad vi håber bliver et intenst ekstrakt,” siger instruktøren og tilføjer, at scenebilledet blandt andet er inspireret af lysvirkningerne i Vilhelm Hammershøis malerkunst. ”Jeg har lyst til, at man skal opleve forestillingen som et levende maleri,” siger hun.

I rammen bliver der undervejs vist videoprojektioner fra Vesterhavet med himmel, skyer, hav og sand og kampen mellem lys og mørke. ”For mange mennesker kan det være en næsten religiøs oplevelse at stå over for stor naturkraft. På samme måde som tro kan åbne op for tanker og ønsker, der ikke er begrænset af intellektuel viden, kan naturen gøre det,” siger Anja Behrens og fortsætter: ”Det er mit ønske, at både troende inden for alle mulige trosretninger og ateister kan forbinde sig med Kaj Munks stykke om kærlighedens kraft. Man vil givetvis blive berørt på forskellige måder.

Også som kristen, hvor det betyder noget, om man er grundtvigianer eller bekender sig til Indre Mission. Man kan sige, at hans lillebitte boble, som er den vestjyske by med troskampe mellem kristne retninger, er et billede

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. februar 2020

Scene&Kultur | 11

2 Anja Behrens havde aldrig hørt om Kaj Munk og ”Ordet”, da hun blev bedt om at instruere forestillingen, der snart har premiere på Aarhus Teater. I hendes version håber hun, at publikum vil opleve stykket som et levende maleri.

– Foto: Mikkel Cantzler Christensen/Aarhus Teater.

DEN ANDEN GULDALDER Johan Ludvig Lund over alle grænser 01.02.-01.06.2020

Anja Behrens 3 Født i 1976 i Hamborg, Tyskland, hvor hun også er vokset op. Flyttede som ung til Berlin, hvor hun uddannede sig på Michael Chekhov International Academy. Har siden 2008 boet i København. Er uddannet instruktør fra Den Danske Scenekunstskole i 2014. Er gift med Hans Christian Post og mor til to børn på 7 og 12 år.

”Ordet” 3 Skuespil skrevet af Kaj Munk i 1925. Blev uropført på Betty Nansen Teatret i København 1932, og to måneder efter blev det opført på Aarhus Teater med Kaj Munk selv som instruktør. ”Ordet” har siden været spillet på flere danske teatre, senest på Det Kongelige Teater og Odense Teater i 2008. Er desuden filmatiseret af Carl Th. Dreyer i 1955.

3 Har premiere på Aarhus Teater den 13. februar og spiller indtil den 19. marts.

3 Instruktør: Anja Behrens. Medvirkende skuespillere er blandt andre: Henrik Birch, Morten Suurballe, Anne Plauborg Mathew, Kjartan Hansen, Mathias Flint, Frederik Mansø og Kim Veisgaard.

på den store eksplosive verden, hvor krige kan opstå, blot fordi nogle mennesker ikke har samme tro. Jeg håber, at forestillingen vil vise, at vi alle kan samles om længslen efter kærlighedens kraft.”

Anja Behrens er vokset op i et hjem i Hamborg i Nordtyskland, hvor der ofte blev diskuteret politik og værdier,

men hvor tro ikke fyldte noget som helst. Som voksen har hun imidlertid været søgende efter at opnå forbindelse med en spirituel kraft, og det betegner hun som en spændende livsrejse. En rejse, som hun derfor stadig er på, selvom hun har fundet sit ståsted i buddhismen og praktiserer regelmæssig meditation morgen og aften. ”Det har taget lidt tid for

mig at kunne placere det i mit indre system, for jeg var simpelthen ikke vant til at tænke i de baner. Når man ikke i forvejen har en tro eller nogle ritualer, er det meget åbent og også meget spændende, hvad man så gør med den længsel,” siger Anja Behrens, der formulerer sig nuanceret på dansk med en umiskendelig tysk accent.

Det er nu 12 år siden, hun valgte buddhismen som sin livsfilosofi. ”Meditation er blevet min måde at komme i kontakt med ønsker om trøst og kærlighed på. Men for mig betyder det ikke, at det er det eneste rigtige. Det betyder til gengæld, at jeg går med på troens præmis om, at der er noget større end os selv. Det må aldrig handle om, hvem der er den rigtige eller den forkerte Gud,” siger Anja Behrens og fastslår, at den tilgang til religion er vigtig i hendes arbejde som instruktør. ”Det er et tema, der er med i meget af det, jeg laver. Det var måske også derfor, at Aarhus Teaters direktør ringede til mig, da idéen om at opføre Kaj Munks ’Ordet’ opstod,” siger hun.

Anja Behrens har senest blandt andet instrueret ”Underkastelsen” af Michel Houellebecq på Betty Nansen Teatret på Frederiksberg i København og ”Symposium” af Platon på Det Kongelige Teater i København.

C ATH R I N E R A BE N DAV I DSE N

2 6 . J A N UA R – 9. AUGUS T 2 02 0

C L AY M U S E U M . DK

J

12 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. februar 2020

Aktuelle teaterforestillinger for børn 3 3”Hans og Grete”

Hvor: Aalborg Teater fra den 23. januar til den 14. marts.

Aldersanbefaling: fra 5 år.

Brødrende Grimms berømte eventyr om Hans og Grete er en forestilling om børn, der kan klare selv de største udfordringer.

3 3”Villads fra Valby – Sikker i trafik” Hvor: Kulturium Musikteater i Ishøj fra den 2. til den 6. februar, Slagelse Teater fra den 26. til den 27. februar, Magasinet i Odense fra den 2. til den 3. marts, Vordingborg Teatersal fra den 5. til den 6. marts, Gribskov Kultursal i Helsinge fra den 9. til den 10. marts.

Aldersanbefaling: fra 4 år.

Villads vil hjælpe sin mor med at købe ind, og mens forældrene ikke ved det, lister han og hans bedste ven Frida ud. Selvom Villads godt ved, hvordan man begår sig i trafikken, går tingene ikke helt som planlagt, da han er sprængfyldt med gode idéer.

Forskere: Teatret giver børn mulighed for at spejle deres identitet Teateroplevelser er vigtige, fordi de foregår i nuet, mener forskere. De skaber sammenhæng og erfaringer, som især er betydningsfuldt for børn og unge Hvordan får man børn med i teatret?

3 Teatret kan nå ind under huden på en anden måde end andre former for underholdning, fordi det er en oplevelse, man får i nærvær med skuespillerne, mener familievejleder Lola Jensen.

3 Derfor giver teatret også mulighed for at få nogle værdidannende samtaler. Lola Jensen kommer her med fire råd til, hvordan man får børn med i teatret:

3 3Sælg teatret til børnene med din egen begejstring. Eksempelvis ved at fortælle om tidligere samt egne gode erfaringer ved at være i teatret.

3 3Selvom børn siger, at de ikke har lyst, bør du holde fast på, at sådan er det bare.

3 3Indret jer i teatret. Hvis barnet eksempelvis ikke kan se noget på scenen, er det under hensyn til andre okay at indrette sig for at skabe bedre udsyn.

3 3Gør det til en tradition at gå i teatret. Dermed bliver det nemmere gang for gang.

børn&teater AF ANN-SOPHIE GREVE MØLLER moller@k.dk

Måske kan man genkalde sig som barn at sidde i et helt mørkt rum, stille, mens skuespillere i muntre kostumer udfoldede et stykke på scenen foran én.

Mange børn oplever at være i teatret enten med familien, børnehaven eller skolen. Men i dag, hvor underholdning er tilgængeligt når som helst både i fjernsynet og på iPad’en, hvad er så det særlige ved teatret for børn?

Hvis man spørger forsker i kunst og kultur for børn ved professionhøjskolen Absalon Merete Cornét Sørensen, beriger teatret børn med magiske oplevelser. Ifølge hende er teatrets berettigelse, at oplevelsen foregår i nuet: ”Vi er nogle mennesker, der mødes her og nu om en fælles oplevelse live, som udspiller sig lige for øjnene af os og nogle gange i et interaktivt samspil med publikum, som det ofte er i børneteater. Det er meget anderledes end de elektroniske medier, som børnene tit bruger tid på.”

Det er en pointe, som ph.d.-studerende i scenekunst for børn og unge ved Roskilde Universitet Pernille Welent Sørensen også peger på. I en tid, hvor børn konfronteres med mange ting i fjernsynet og på sociale medier, der også kan være svære, er nærværet i teateroplevelsen vigtig.

”Noget af det, der kendetegner scenekunsten for børn og unge, er, at man beskæftiger sig med de store ting, og det, der kan være tabuiseret som døden, tab og svigt. Men det foregår ikke gennem en skærm. Det er midt i rummet, og derfor bliver man ikke distanceret fra oplevelsen.”

Ifølge hende er det geniale ved teatret, at man kan få indblik i følelser, man måske ikke har oplevet før. ”Man kan opleve og sanse uden nødvendigvis at have prøvet følelserne i det virkelige liv. Det er muligt at få erfaring med noget, du ikke kendte til i forvejen, eller at spejle nogle følelser, du har inde på livet,” siger Pernille Welent Sørensen.

Selvom det ofte er voksne, der folder sig ud på scenen i teater for børn, så er teatrets virkemåde meget genkendelig for børn. ”Den måde, teatret foregår på med roller og narrativer, ligger meget tæt op ad børnenes egen måde at lege på. Derfor kan børnene i høj grad bruge teateret som inspiration i deres egen leg,” siger forsker i kunst og kultur for børn Merete Cornét Sørensen.

Men teatret er også en læringsproces, der især kan være vigtig for børn og unge, siger hun. ”Teaterforestillinger har nogle tematikker og budskaber. Det handler om følelser, der bliver gjort levende for en. Det er særlig vigtigt for børn og unge at spejle sin egen forståelse af, hvem jeg er, og hvordan verden

kunne være. Man kan få en ny viden, fordi man får en oplevelse af, hvordan verden bliver udtrykt og fortolket i teaterforestillingen.”

Hvor en tur i teatret for voksne ofte indebærer, at man sidder på sit sæde og følger oplevelsen, så er der i børneteater en tradition for, at børnene i et eller andet omfang bliver inddraget. Det giver en samhørighed. ”Hvis man eksempelvis sammenligner med en film, så kører filmen, uanset hvad man gør. Man kan råbe, skrige eller blive ked af det, uden at det har en betydning. Men den måde, man reagerer på som publikum i teatret, om man klapper eller griner, det giver en respons fra skuespilleren. Det, at man er til stede i rummet og har indflydelse på det, der foregår, hvad enten det er interaktivt eller som siddende publikum, er særligt, fordi vi er mange mennesker, der deler en oplevelse,” siger Merete Cornét Sørensen og fortsætter: ”Der er en kulturel dannelse i det.

En rigtig god teaterforestilling taler både til børn og voksne, så man får en oplevelse sammen, som man både kan dele i øjeblikket og bagefter kan tale om. Det skaber sammenhængskraft både i familier og i samfundet.” J

3 3”Bella & Gustav”

Hvor: Det Lille Teater i København, fra den 6. februar til den 26. april.

Aldersanbefaling: fra 2 år.

En teaterforestilling om bedste venner og leg. Bella møder Gustav nede i gården, og de bliver bedste venner.

En dag møder de også Sofie i sandkassen i gården, men kan man godt være tre i en sandkasse?

3 3”Tommelise”

Hvor: Ishøj Teater, fra den 15. februar til den 27. marts.

Aldersanbefaling: fra 3 til 9 år.

Med musik, sang og masker nyfortolker Ishøj Teater H.C. Andersens klassiske fortælling om Tommelise, der ikke ved, hvor hun hører til.

3 3”50 farlige ting”

Hvor: Folketeatret, U - Teater for dig, i København, fra den 8. til den 22. marts.

Aldersanbefaling: fra 5 til 11 år.

En forestilling, der afprøver alle de farlige ting, børn gerne vil prøve. Kan man eksempelvis slikke på et 9-voltbatteri, løfte låget på poppende popkorn eller lime fingrene sammen med superlim?

3 3”Skatteøen”

Hvor: Odense Teater, fra den 11. til den 16. marts.

Aldersanbefaling: fra cirka 6 år.

Der er masser af sange og toner til fortællingen om drengen Jim Hawkins i 1745, der kommer på eventyr på havet.

F OTO : I R I S

0 Teateroplevelser er vigtige for børn og unge, fordi de giver mulighed for at spejle egen forståelse af, hvem jeg er, og hvordan verden kunne være, siger forsker i kunst og kultur for børn Merete Cornét Sørensen. – Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

Oplev særudstillingen

Kongernes Samling og Museum Silkeborg præsenterer

Eventyrdronningen En udstilling med Hendes Majestæt Dronningens scenografier og kostumer

Museum Silkeborg | Hovedgården | 12. oktober 2019 - 13. april 2020 Kongernes Samling og Museum Silkeborg præsenterer ”Eventyrdronningen”, en udstilling med en lang række af scenografier og kostumer Hendes Majestæt Dronningen har designet igennem sit kreative virke til diverse balletter og teaterforestillinger.

Udstillingen er lavet i samarbejde med Kongehusets kurator Elisabeth von Buchwald og designer Shane Brox.

Hovedgårdsvej 7 | 8600 Silkeborg | museumsilkeborg.dk Eventyrdronningen er støttet af

14 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. februar 2020

I ”Stormene” gemmer den store historie sig i den specifikke På Vendsyssel Teater fortælles både en historie om to mennesker, der elsker hinanden på trods af forbud, men også om en af Europas største forandringer, Reformationen. Det er med udgangspunkt i romanen ”Stormene” af Maria Helleberg. Iscenesættelsen tilføjer romanen et nutidigt perspektiv, mener forfatteren

danmarkshistorie AF JOHANNE FAIGH LARSEN faighlarsen@k.dk

Der skal nås meget i de to timer, som forestillingen ”Stormene” varer. Der skal både fortælles to menneskers kærlighedshistorie i Vendsyssel, men også om brydningstiden, Reformationen, der ændrede Danmark radikalt. Og det er denne dobbelthed med en mindre og stor historie, som skuespiller Laura Kold ser som forestillingens helt store udfordring. Den 42-årige skuespiller er selv i centrum for denne udfordring, da hun spiller den ene halvdel af det elskende par, adelskvinden Elisabeth Gyldenstjerne. Hun har dog selv fokus på at fortælle den mindre historie om Elisabeth Gyldenstjerne og den katolske biskop Stygge Krumpens forbudte kærlighed. ”Det er en kæmpestor opgave at fortælle det her stykke danmarkshistorie. Som skuespiller skal jeg primært koncentrere mig om det, der sker mellem menneskerne på scenen. Man skal forstå historien gennem karakterernes relationer,” siger Laura Kold og fortsætter: ”Reformationen er en stor omvæltning, som kan virke meget fjern og uforståelig i dag. Jeg kan være med til at gøre det mere jordnært ved at portrættere en af de personer, der var i midten af det.”

Hun havde ikke selv det store kendskab til Reformationen og dens betydning for Danmark, før hun fik rollen i ”Stormene”, men hun satte sig hurtigt ind i historien og læste Maria Hellebergs historiske roman, som forestillingen er en iscenesættelse af. Hun mener, at teatret kan være et særlig godt medie til at fortælle en historie, der umiddelbart kan virke fjern. ”Teater sker her og nu for øjnene af os, og det gør, at historien kommer til live. Noget, der før virkede fjernt, kommer tæt på og kan ramme en. Man kan genkende sig selv og sin samtid, hvis teatret lykkedes med det, som de vil. Det kan selvfølgelig også ses som ren underholdning og ’bare’ en dejlig aften i teatret,” siger hun.

Det er forfatteren Maria Helleberg enig i. Det var ellers med en vis nervøsitet og skepsis, at Maria Helleberg så processen med iscenesættelsen af sin roman gå i gang. Aldrig før er en af forfatterens mange romaner blevet udsat for en iscenesættelse, men det var ikke et tilfælde, at lige præcis Vendsyssel Teater fik lov til at kaste sig over netop ”Stormene”. Romanens handling ud-

3 Anders Gjellerup Koch og Laura Kold har hovedrollerne som biskop Stygge Krumpen og adelskvinde Elisabeth Gyldenstjerne, der sammen bryder biskoppens løfte om cølibat.

– Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

3 Det er den første iscenesættelse af en af Maria Hellebergs romaner.

Derfor var hun også en anelse nervøs for resultatet, men hun er endt med at se fidusen i projektet.

– Foto: Leif Tuxen.

spiller sig nemlig i det vendsysselske. Og alle bekymringer forduftede, da Maria Helleberg så, hvad det gjorde for hendes fortælling at blive skåret fra 700 sider til en to timer lang forestilling. ”Jeg kan godt være skrækslagen, når en roman skal oversættes til estisk eller finsk, for der har jeg jo ingen anelse om, hvad der bliver skrevet. Men her kendte jeg Maj Rørbæk Damgaard (der har skrevet manuskriptet, red.) og kunne se det, som hun ellers havde skrevet,” siger Maria Helleberg og fortsætter: ”Den komprimerede form gør, at linjerne op til i dag står klarere. Det går i højere grad op for en, at Reformationen var en tid, hvor alt forandrede sig. Kirken virkede solid, men den brød alligevel sammen. Det var resultatet af en bevægelse, som krævede hårdt arbejde. I dag mangler vi i høj en sag at samles omkring, selvom vi har en klode, der også

virker solid, men også kan bryde sammen.”

Også de forbud, som historiens to hovedpersoner bryder, kan Maria Helleberg se i dag. ”I denne historie ligger det forbudte i, at Stygge Krumpen, der er katolsk biskop, bryder sit cølibat med en adelig kvinde.

De forbud forandrer sig gennem tiden, så der vil altid være kærlighedspartisaner, der kæmper mod fordomme og er ligeglade med, hvad der betragtes som forkert,” siger hun.

Vendsyssel Teater har ikke satset på, at forestillingen skal være den eneste mulighed for at dykke ned i historien om Reformationen, magtkampe og forbudt kærlighed. Seks gange i den periode, hvor forestillingen vises, er der nemlig mulighed for at få en rundvisning på Børglum Kloster, før skuespillerne træder ind på scenen om aftenen. Lidt mere end 20 minutters

kørsel fra teatret ligger klosteret, hvor Stygge Krumpen fungerede som biskop i 1500-tallet. Og det er den nuværende klosterfrue og ejer, Anne Rottbøll, der fortæller teatergængerne om den virkelige historie bag det, som de senere skal opleve på scenen. ”Jeg tror, at det bliver endnu mere levende, når man har stået midt i historien. Man forstår den også bedre, når den bliver hængt op på personer og steder.

Det bliver mere spændende af at høre den virkelige historie om Stygge Krumpen. Han bliver ofte beskrevet ret negativt, men han bidrog også til, at der kom et socialt sikkerhedsnet i Vendsyssel.

Historien bliver jo skrevet af vinderne, og Stygge Krumpen var en af taberne, da han var katolik. Maria Helleberg har også haft blik for i sin roman, at han ikke bare var en skidt skikkelse,” siger Anne Rottbøll.

Hun håber også, at både forestillingen og den eventuelle rundvisning kan være med til at vise, at den lokale historie fra Vendsyssel også er danmarkshistorie. Anne Rottbøll mener nemlig ikke, at det altid kommer til udtryk i gængse historiske bøger og tv-programmer. ”Vendsyssel var et magtfuldt sted, og derfor undrer det mig, at det ikke blev nævnt, da DR sendte deres programmer om Danmarkshistorien (’Historien om Danmark’, red.). Landsdelen og de mennesker, der var her, har haft stor betydning for, hvorfor noget gik, som det gik, heriblandt Reformationen,” siger J hun.

”Stormene” 3 Har premiere på Vendsyssel Teater i Hjørring den 20. februar og spiller til og med den 28. marts.

Handler både om Reformationen og magtspillet i Danmark i den første halvdel af 1500-tallet og kærlighedshistorien mellem biskop Stygge Krumpen og adelskvinde Elisabeth Gyldenstjerne, der spilles af henholdsvis Anders Gjellerup Koch og Laura Kold.

Vendsyssel Teater 3 Startede som egnsteater i 1984 og havde ikke en fast scene frem til 1993, hvor teatret fik sit første faste spillested i en nedlagt skole i Hjørring. I 2017 fik teatret et nyt hjem midt i Hjørring, da der var blevet bygget det første nye rendyrkede teater uden for hovedstadsområdet i 100 år. Kom i 2020 på Finansloven for første gang, da teatret blev et såkaldt paragraf 5-teater.

15 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. februar 2020

kort nyt om scenekunst Margaret Atwoods dystopi som opera Den canadiske forfatter Margaret Atwood har oplevet fornyet popularitet de senere år, blandt andet som følge af den populære HBO-tv-serie ”The Handmaid’s Tale”, som bygger på Atwoods roman fra 1985, der har den danske titel ”Tjenerindens fortælling”.

Atwood-interessen stopper ikke her. For dette forår kan romanen om et koldt og goldt fremtidens USA ikke bare opleves som tv-serie, men også som opera. Poul Ruders’ opera over Margaret Atwoods roman rykker nemlig ind i Operaen i København. Den internationalt berømmede danske komponist Poul Ruders omsatte de dramatiske kvaliteter i Atwoods mesterværk til en opera, der havde urpremiere på Den Kongelige Opera tilbage i 2000. Siden er operaen blevet opført på utallige store internationale operahuse, og nu vender den hjem igen. ”The Handmaid’s Tale” opføres på Operaen i København fra den 1. maj til den 6. juni.

Dostojevskij på scenen Gyderne er skumle, og vejret tåget og mørkt i Dostojevskijklassikeren ”Forbrydelse og straf”. Gaderne ligger halvøde, ufærdige og grumsede

direktør, Hans Henriksen, er instruktør på forestillingen og har med sine mange år i Rusland og sin store viden om russisk teater en helt særlig forståelse for Dosto­jevskij.

Forestillingen spiller frem til den 29. februar.

Teater markerer Genforeningen

0 Poul Ruders’ opera, der bygger på Margaret Atwoods ”Tjenerindens fortælling”, havde urpremiere i 2000.

Billedet her er fra en prøve op til urpremieren.

– Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix.

hen i det lusede kvarter, hvor pantelåneren regerer og gør livet ubehageligt. Den tidligere jurastuderende Raskolnikov beslutter at tage livets udfordringer i egen hånd.

Hvem skulle ellers gøre det bedre, når nu Gud må være død? Med en økse flækker han skallen på den gamle pantelåner og nupper hendes guld. Herfra udfolder mord-

C

gåden sig med en angrende morder, som dog stadig føler sig lidt hævet over alle andre, og en detektiv, der skånselsløst driver hovedpersonen langt ud over den moralske afgrund. Den 12. februar er der premiere på Aalborg Teaters Version af Dostojevskijs stadig relevante ”Forbrydelse og straf” om menneskets inderste drifter. Aalborg Teaters

openhagen

BEETHOVEN

Symfoni nr. 7 HAYDN

Trompetkoncert Klaverkoncert nr. 11 koncerten

Justin Bland, trompet Gilbert Martinez, fortepiano www.copenhagensoloists.dk Orkester på autentiske instrumenter Dirigent: Jonathan Ofir Konservatoriets Koncertsal (Frb.) 16.5.2020 kl. 16 Musikhuset Århus, Symfonisk Sal 17.5.2020 kl. 16

Teatret Møllen i Haderslev markerer 100-året for Genforeningen mellem Sønderjylland og resten af Danmark i 1920 med forestillingen ”Romeo + Julie”, der har premiere til sommer. Ligesom i Shakespeares klassiker om de to unge elskende er båndene på kryds og tværs af grænsen mellem Danmark og Tyskland komplekse og nuancerede med deres ekstremer af usandsynlige venskaber og nedarvet foragt. ”Romeo + Julie” er i det sønderjyske teaters optik den perfekte fortælling til markeringen af Genforeningen 2020. Konflikten imellem de to familier i Verona er en blanding af gammelt had med glemte rødder og en ungdoms kærlighed, der bryder alle grænser. I Teatret Møllens opsætning taler Romeo og hans familie dansk, mens Julie og hendes familie taler tysk.

Med de to sprog bringes Shakespeares klassiker ifølge teatret ”op i en tid, hvor lan-

S

degrænser bliver definerende for, hvem vi er, og hvor alle udvekslinger af ord – i had eller kærlighed – vækker historisk genklang”. Forestillingen spiller fra den 8. juni til den 18. august i Haderslev, Slesvig, Flensborg og Augustenborg.

Sinatra som ballet Frank Sinatra forførende stemme ledsager Den Kongelige Ballet, når balletten i april inviterer ind til ”Come Fly Away” på Gamle Scene i København. Her kan publikum ”flyve væk” i selskab med Frank Sinatras kendte melodier, koreografen Twyla Tharps knivskarpe trin, Den Kongelige Ballet i bedste showstil og Chris Minh Dokys jazzorkester. På scenen hyldes Frank Sinatra – sangeren, der var symbol på en hel tidsalder og indbegrebet af cool, maskulin elegance. Til nogle af hans allerstørste hits – blandt andet ”Luck Be a Lady”, ”Summer Wind”, ”Fly Me to the Moon”, ”Witchcraft”, ”That’s Life”, ”One for My Baby”, ”My Way” og ”New York, New York” – viser Den Kongelige Ballet nye sider af sig selv, når de drager i byen ladet med energi og erotik. Forestillingen spiller fra den 25. april til den 19. maj.

Operaens hvide rose markerer 75-året Den Fynske Opera opfører ”Die Weisse Rose” i forbindelse med 75-året for Anden Verdenskrigs afslutning. ”Die Weisse Rose” er fortællingen om søskendeparret Scholl, der uddelte flyveblade mod nazismen ved universitetet i München. Den 18. februar 1943 blev Sophie og Hans Scholl arresteret, og efter tre dages forhør blev de sat for en dommer i folkedomstolen.

Hans og Sophie Scholl og vennen Christoph Probst blev dømt til døden. Det er her operaen ”Die Weisse Rose” begynder – ved den sidste time af søskendeparrets liv. I operaen tager de afsked med hinanden, livet og de personer, som de ved, de aldrig ser igen. Den Fynske Opera har kastet sig over den hjerteskærende fortælling, der er en udforskning af moral, død og politisk ansvar, med Udo Zimmermanns udtryksfulde musik med både rytmiske markeringer og vuggende vals samt ensomme fløjter og violiner, der markerer stemningen og de ekstreme forhold. Den Fynske Opera har i øvrigt til huse i det gamle Odense Folketeater, som tyskerne besatte under krigen og gjorde til hjem for deres soldater. Operaen opføres i J fra den 2. til den 16. maj.

oloists

BEETHOVEN

Symfonier Nr. 1 & 5 Orkester på autentiske instrumenter Dirigent: Jonathan Ofir Konservatoriets Koncertsal (Frb.) 24.10.2020 kl. 16 Musikhuset Århus, Symfonisk Sal 25.10.2020 kl. 16

www.copenhagensoloists.dk

16 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. februar 2020

Hun er kaptajn på et hav af forestillinger: ”Det kræver is i maven” De er ikke synlige på scenen. Alligevel er de, forestillingslederne, alfa og omega for, at en teaterforestilling bliver en succes. Kristeligt Dagblad har været på arbejde med forestillingsleder Anne Kristine Lauritzen under opførelsen af ”Sweeney Todd” på Operaen

bag scenen AF ANN-SOPHIE GREVE MØLLER moller@k.dk

Anne Kristine Lauritzen går igennem dagligstuen på et sindssygehospital, hvor de malede mursten er revnede og møblerne slidte. Spotlyset fra de mange lamper i loftet rammer hendes ryg, da hun bøjer sig forover og hiver op i lågen til en brun skakt i gulvet. ”Jeg skal sikre mig, at madrassen ligger ordentligt, for ellers kan jeg ikke sende nogen ned,” siger hun og går målrettet videre til en trappe, der fører op til et podie, som hun rusker i, for at være sikker på, at den står fast.

49-årige Anne Kristine Lauritzen er forestillingsleder på den aktuelle musical ”Sweeney Todd” i Operaen. Om en time, når klokken slår 19.30, sidder publikum klar til at opleve forestillingen. Derfor har hun travlt med at tjekke, at møblerne står korrekt i den dagligstue, der er scenen for første akt i forestillingen. Hun er klædt i sort fra top til tå, og hendes røde hår er trukket tilbage i en knold. Det er vigtigt, at publikum ikke lægger mærke til hende og får ødelagt illusionen, hvis de skimter hende i udkanten af scenen. I venstre øre sidder et headsæt til en walkie, så hun hele tiden kan komme i kontakt med teaterets medarbejdere. For selvom hun aldrig er i spotlyset, er det hende, der har det overordnede ansvar for, at forestillingen fungerer. ”Jeg tjekker altid, at møblerne og dele af rekvisitterne er stillet rigtigt op, når jeg møder ind.

Selvfølgelig skal jeg have tillid til, at drengene (sceneteknikerne, red.) har gjort deres arbejde, men hvis der sker noget undervejs, så falder ansvaret tilbage på mig,” siger hun og forsætter: ”Der er en masse mennesker, der skal slås ihjel i ’Sweeney Todd’. I første akt er det bare en enkelt, der får halsen skåret over, men i andet akt er der flere, der skal sendes fra en barberstol ned i en sliske. Her er det virkelig vigtigt, at sikkerheden er i orden, og visse tekniske signaler afvikles ikke, før jeg giver ’go’.”

Hun er netop påbegyndt sit 12. år som forestillingsleder for Det Kongelige Teater i København, der også inkluderer Operaen.

Dermed har hun afviklet et hav af forestillinger og samarbejdet med rigtig mange mennesker på forskellige produktioner gennem tiden. Alligevel kan hun navnene på over hundrede mennesker, som hun arbejder tæt sammen med på ”Sweeney Todd”. ”De kan mit navn, så selvfølgelig skal jeg også kunne deres.

Selvom det er mig, der er kaptaj-

Anne Kristine Lauritzen 3 3Uddannet lærer i 1995.

Højskolelærer ved Nørgaards Højskole i 12 år. Begyndte at arbejde mere aktivt med teater, da hun tog orlov fra lærerjobbet.

I en periode instruerede hun Studenterrevyen i København, Aarhus festuge revy og andre og arbejdede som stagemanager og rekvisitør på forskellige produktioner, før hun blev forestillingsleder ved Det Kongelige Teater i 2007. Aktuel som forestillingsleder ved musicalen ”Sweeney Todd” i Operaen, København, der spiller alle aftener frem til den 22. februar. nen på skibet, så er alle uundværlige, for det at lave teater er et maskineri, der skal fungere hver gang.”

Fra scenen går hun over til maskørafdelingen. Hun spørger hver enkelt sanger, der er ved at blive sminket, om alt er vel, og informerer dem om, at aftenens forestilling har omkring 1100 publikum. Derefter går turen ned til en af garderoberne, hvor hun banker på. En sanger åbner døren. ”Er der nogle nøgne?”, spørger hun, efterfulgt af et grinende ”øv”, da der bliver svaret nej.

Sangeren forsikrer Anne Kristi-

ne Lauritzen om, at alt er, som det skal være.

Hun kigger jævnligt på sit armbåndsur, da punktlighed ifølge hende er det vigtigste for en forestillingsleder. Om en halv time begynder forestillingen, og hun gør sig klar på sin plads få meter fra scenens ene side, i det store baglokale. Foran sig har hun seks mindre skærme, der viser scenen fra forskellige vinkler, publikum og dirigenten. Lyden af violiner, celloer og bækken fra det klassiske orkester fylder det store mørke rum.

Anne Kristine Lauritzen trykker på en knap på hendes plads, der giver tredje og sidste ringning til publikum og signalerer, at de skal gå til deres pladser. ”Mine damer og herrer” siger hun ind i mikrofonen og beder derefter alle sangerne gå til deres pladser.

Foran sig på bordet har hun en stor tyk node over forestillingen, som hun kalder sin bibel. I den står noderne til musikken, replikkerne og en oversigt over, hvornår møblerne skal ind i på scenen. Inden flere af sangerne strømmer ud på scenen, markerer de til hende, at de er på plads. Anne Kristine Lauritzen bladrer skiftevis i sin ”bibel” og kigger på de forskellige skærme. ”Jeg holder øje med, at sangerne gør det, vi har aftalt, for det, vi præsterede til premieren, skal vi gøre igen hver evig eneste aften. Vi skal huske på, at de, der har købt billetter til aftenens forestilling, har givet mindst lige

så meget som publikum til premieren,” siger hun.

Der lyder klappen fra publikum, da første scene er overstået, og sceneteknikerne står klar til at afvikle scenografiskiftet.

Deres øjne er fæstnet på Anne Kristine Lauritzen, der holder den ene arm strakt op i luften.

Hun kigger skiftevis på dem og på skærmene, inden hun tager sin arm ned og siger ”kør”. ”Tingene skal være hundrede procent de rigtige steder, for sangerne skal kunne regne præcist med, at scenografien kører det samme sted hver gang. Derfor er det vigtigt, at alle føler sig trygge ved mig. Det er også mig, der har det sidste ord, når der opstår problemer. Ansvar er overskriften for det at være forestillingsleder – det kræver is i maven,” siger hun.

Hendes blik er igen på noterne og skærmene, da næste scene går i gang. Hun udveksler nogle ord med signaløren, hendes styrmand, der nøje holder øje med musikken og tempoet. Han bemærker, at en sanger ikke går på det nøjagtige signal, så da sangeren er tilbage, lægger Anne Kristine Lauritzen sin hånd på hans arm og forklarer vigtigheden af det. ”Jeg brænder for, at det er en bedst mulig proces, for når der er god stemning, ved man, at produktet bliver godt. Men det er stadig nødvendigt at gøre opmærksom, hvis der er nogle større forglemmelser, så det kan rettes til næste gang. Man er lidt

en, der omfavner alle. For eksempel vil jeg heller ikke finde mig i, at en instruktør står og råber eller skriger ad sangerne.

Det kan være rigtig voldsomt, og indimellem har det også føltes som et overgreb,” siger hun.

Anne Kristine Lauritzen stiller sig over til scenekanten for at holde øje med, at en bil, som en sanger kører, kommer ordentligt ind på scenen. Hun holder den ene arm i luften og signalerer, at sangeren kan bakke. Hun står lige nøjagtigt, så publikum ikke kan skimte hende. For selvom hun har en stor andel i det, der foregår på scenen, modtager hun ingen klapsalver, når stykket er overstået. ”Det er super fint at være hende, der har ansvaret. Det er vigtigt, at sangerne får deres applaus, for de har virkelig en stor indsats på scenen. Jeg kan blive rigtig glad og rørt på sangernes vegne, når man kan høre, hvordan publikum brager. Det er lige til at få kuldegysninger,” siger hun.

Da bilen er kørt ind, sætter hun sig godt til rette på sin røde kontorstol, som hun har hængt sin sorte blazer over. De næste 20 minutter skal der ikke flere møbler på scenen. Nu skal hun kun koncentrere sig om scenen og manuskriptet, som hun har sine øjne fæstnet på. Om en lille time er første akt overstået.

Se flere billeder på

k.dk/kultur

0 Anne Kristine Lauritzen fra sin kommandopult bag scenen på Operaen, hvorfra hun koordinerer, at rekvisitter og sangere kommer på scenen på det helt rigtige tidspunkt.

– Foto: Leif Tuxen.

19. februar - 13. marts 2020

- HISTORIEN OM EN FLUGT

teaternordkraft.dk

18 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. februar 2020

kort nyt om scenekunst Teater rykker ind på hospitalet

Snart kan patienterne på Regionshospital Nordjylland i Hjørring nyde godt af teaterforestillinger fra Vendsyssel Teater takket være projektet ”Sygt Sundt Teater”, der sikrer, at teatrets forestillinger vises direkte på patienternes skærme, mens de udspiller sig på scenen på Vendsyssel Teater. Forestillingerne vil også blive vist i fællesstuer på afdelinger, hvor patienter er indlagt i længere tid, så de pårørende og patienterne kan få en kulturel oplevelse sammen. ”Sygt Sundt Teater” er i første omgang et pilotprojekt, der ikke vil blive vist på andre tv-skærme end dem, der er på Regionshospital Nordjylland. Det er TV 2 Nord, der bringer teatret ud til sygesengene, og projektet er støttet med en halv million kroner af Spar Nord Fonden og 100.000 kroner af Region Nordjylland. Det nye projekt begynder onsdag den 18. marts med forestillingen ”Stormene”, der bygger på Maria Hellebergs roman af samme navn.

Skilsmissefamilien som danseforestilling Mange danske børn oplever, at deres forældre går fra hinanden, og at de får nye fami-

premieren i januar blev udsolgt, blev der sat ekstra forestillinger i salg. Det betyder, at forestillingen nu spiller frem til den 10. februar. Hovedrollen spilles af Anders Juul, der løber 10 kilometer på scenen under hver forestilling.

Scenekunstskole i gang med fyringer

0 Danseforestillingen ”En halv og to kvarte” handler om at være skilsmissebarn.

– Foto: Søren Meisner.

lier. Men selvom skilsmisse og bonusforældre i dag er forholdsvis almindeligt, kan det for det enkelte barn stadig være svært, og der kan følge følelsesmæssige rutsjeture med. Det er temaet for danseforestillingen ”En hel er en halv og to kvarte”, der tager udgangspunkt i at være delebarn. Dansekompagniet Gazart står bag forestillingen, som ”handler om at flytte frem og tilbage og bære på

tung bagage, blive glemt og glemme, have hjemve, og være to steder på én gang. Og om hvordan svømmetøjet bare altid ligger hos den forkerte. Men også om ekstra søskende, store familier og masser af mennesker at holde af”.

Forestillingen spiller frem til den 9. februar på Zangenbergs Teater i København og kommer måske på turné rundt i landet.

”Jeg løber” spiller endnu

Forestillingen ”Jeg løber”, der er baseret på journalist Anders Legarth Schmidts egne oplevelser og erfaringer, efter hans seksårige kræftsyge datter døde, gik for totalt udsolgte sale på Det Kongelige Teater i efteråret 2017. Nu er forestillingen vendt tilbage til Skuespilhuset, og da forestillingen allerede inden re-

Ni af de ansatte på Den Danske Scenekunstskole er blevet fyret som konsekvens af, at skolens ledelse har besluttet, at der skal spares 5,4 millioner kroner for at fremtidssikre skolens økonomi efter et underskud på 3,6 millioner kroner i 2018. Det skriver det digitale nyhedsmedie Kulturmonitor. Den Danske Scenekunstskole er en statslig uddannelsesinstitution inden for scenekunst, der blev etableret i januar 2015, hvor skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teater, skuespillerskolen i Odense, dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Det Danske Musicalakademi i Fredericia, Odsherred Teaterskole og Statens Scenekunstskole (tidligere Statens Teaterskole) blev sammenlagt.

Teater Nordkraft får ny leder Aalborg-teatret Teater Nordkraft får ny leder den 1. juni,

hvor instruktør Minna Johannesson (født 1979) tiltræder som teaterchef. Dermed erstatter hun Jakob Tekla Jørgensen, der har sagt stillingen som teaterchef op efter 10 år som leder af Teater Nordkraft. Minna Johannesson har instrueret prisvindende og anmelderroste forestillinger over hele Skandinavien, men har boet fast i Aalborg med mand og barn siden 2011, skriver Teateravisen.dk.

Hun har tidligere blandt andet været husinstruktør på Aalborg Teater. Hun har flere Reumert-prisnomineringer bag sig – senest i 2019, hvor hun blev nomineret for ”Kat på et varmt bliktag” på Betty Nansen Teatret, og hendes instruktion af ”Dig og mig ved daggry” på Teatret Nordkraft fik Reumert-prisen for Årets Børne-/Ungdomsforestilling.

C.V. Jørgensens 70 år fejres på scenen Sangeren og sangskriveren C.V. Jørgensen fylder 70 år i år, og det markeres med en teaterkoncert, der er blevet til i et samarbejde mellem det københavnske teater Aveny-T og Aarhus Teater. Teaterkoncerten ”Skygger & Magi” byder på 25 af C.V. Jørgensens bedste sange – herunder nye fortolkninger af ”Det si’r Sig selv”, ”Ude af sync”, ”Enter-

Et fantastisk og fantasifuldt møde med den klassiske musiks mest bedårende værk – suiten fra Nøddeknækkeren – før man gribes i kraven og rives med af Tjajkovskijs ildevarslende Symfoni nr. 4 TJAJKOVSKIJFESTIVAL 12.-22. MARTS Med chefdirigent Marc Soustrot Læs mere på: aarhussymfoni.dk

Tjajkovskijfestival

Eventyr og hjerteblod 21. MARTS | MUSIKHUSET AARHUS

Scene&Kultur | 19

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. februar 2020

sonen er slut”, ”I en blågrå kupé” og mange flere af C.V Jørgensens udødelige sange.

Forestillingen har premiere på Aveny-T den 1. maj, hvor den spiller frem til den 20. juni, og rykker derefter videre til Aarhus, hvor der er premiere den 14. august og sidste spilledag den 5. september.

C.V. Jørgensen selv fylder 70 år den 9. maj.

Sangskatten rykker ind på danske scener Både Aalborg Teater og Aarhus sætter i denne sæson fokus på den danske sangskat.

På Aalborg Teater er det med teaterkoncerten ”Drømte mig en drøm”, der dyrker vores fælles glæde ved at synge sammen. Instruktør Jacob Schokking er gået på opdagelse i den danske sangskat i alt fra arbejdersange over årstidssange til sange, der hylder ungdommen. Resultatet er blevet en teaterkoncert, der præsenterer kendte sange i nye fortolkninger, glemte og ikke længere kendte sange, nye sange – og ikke mindst inviteres publikum til at synge med. ”Den danske sangskat lever, ånder og udvikler sig i os alle, hver gang vi synger – alene, sammen, hjemme i hverdagens syngen-med på radioen, i skolen eller på jobbet. Fra vi er helt små, lærer sangen os sproget at ken-

de og får os til at falde til ro og i søvn. I skolen, på højskolen og i andre fællesskaber synger vi videre om egn, land og den store verden,” skriver Aalborg Teater om forestillingen, der hylder den danske sang. ”Drømte mig en drøm” spiller i Aalborg fra den 1. til den 23. maj. På Aarhus Teater er det en anden forestilling med den danske sang i centrum, der er tale om – nemlig genopsætningen af Simon Kvamm og Marie Højlunds Reumertvindene ”Lyden af de skuldre vi står på”. De to Nephew-sangere har givet nyt liv og elektroniske toner til de sange og salmer, vi bærer i os, fra vi bliver født, til vi tager herfra: ”Dejlig er jorden”, ”I skovens dybe stille ro”, ”Du danske sommer”, ”Septembers himmel er så blå”, ”Solen er så rød, mor” – og mange, mange flere. ”Lyden af de skuldre vi står på” havde repremiere på Aarhus Teater i går og spiller på teatret frem til den 12. marts.

”Scener fra et ægteskab” på turné Det Kongelige Teaters opsætning af Ingmar Bergmans ”Scener fra et ægteskab” er i øjeblikket på danmarksturné.

Bergmans klassiker med Stine Stengade og Morten Kirkskov i rollerne som det hårdt prøvede ægtepar har

0 Den danske sangskat bliver igen vakt til live på Aarhus Teater, hvor ”Lyden af de skuldre vi står på” nu genopsættes.

– Foto: Emilia Therese/Aarhus Teater.

allerede været forbi blandt andet Frederikshavn, Haderslev og Nakskov. De næste dage går turen så til Herning, Silkeborg, Horsens og Holste-

bro, hvor turnéen ender den 7. februar. I forhold til den klassiske udgave af Bergmans ”Scener fra et ægteskab” er kønsrollerne i denne

version byttet om. Nu er det Stine Stengades Marianne, der forlader Morten Kirkskovs Johan til fordel for en yngre model. ”Scener fra

et ægteskab” havde urpremiere som mini-tv-serie i 1973.

HUMAN ART CULTURAL DIALOGUE 11. januar - 24. maj 2020

ØJEBLIK.

11. januar - 10. maj 2020

SPROG ǀ LANGUAGE 18. januar - 22. marts 2020

KUNSTCENTRET JAN HOLGER JERICHAU - SKULPTUR 18. januar - 24. maj 2020

SILKEBORG BAD

J

SÆSON 2019 – 2020

Oplevelser vi er fælles om

DRACULA RØRENDE, GYSENDE, SMUK OG VILD PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED DEN JYSKE OPERA

STORE SCENE FRA 29. APRIL

LYDEN AF DE SKULDRE VI STÅR PÅ SANGSKATTEN REMIXET AF SIMON KVAMM DEN ANMELDERROSTE FORESTILLING ER TILBAGE STORE SCENE FRA 31. JAN

OVER TORVET

KAGEFABRIKKEN

PRÆSENTERET I SAMARBEJDE MED AARHUS DOMKIRKE

GROVMALET FARCE OM KAGE OG SUNDHEDSHYSTERI FRA CHRISTIAN LOLLIKE

STORE SCENE 22. FEB

SCALA SCENEN FRA 7. MAJ

VORES TONER

SE MERE PÅ AARHUSTEATER.DK BILLETTER 65 – 450 KR.

RABAT

Vælg min. 3 forskellige forestillinger på Store Scene og/eller Scala og få 50 kr. i rabat pr. billet, du køber.

ET INTENST ET INTENST DRAMADRAMA OM TRO, OM TVIVL TRO,OG TVIVL MIRAKLER OG MIRAKLER

ISCENESÆTTELSE ISCENESÆTTELSE ANJA BEHRENS ANJA / SCENOGRAFI BEHRENS / SCENOGRAFI OG KOSTUMEDESIGN OG KOSTUMEDESIGN DAVID GEHRT DAVID GEHRT LYSDESIGN SÚNI LYSDESIGN JOENSEN SÚNI/ LYDDESIGN JOENSEN / LYDDESIGN KIM ENGELBREDT KIM ENGELBREDT / MEDVIRKENDE / MEDVIRKENDE HENRIK BIRCH, HENRIK BIRCH, MATHIAS FLINT, MATHIAS KJARTAN FLINT, HANSEN, KJARTAN FREDERIK HANSEN,MANSØ, FREDERIK MORTEN MANSØ, SUURBALLE, MORTEN SUURBALLE, ANNE PLAUBORG, ANNE PLAUBORG, KIM VEISGAARD, KIM VEISGAARD, CHRISTIAN HETLAND, CHRISTIANKAJA HETLAND, KAMUK, KAJA LUISE KAMUK, SKOV LUISE M.FL. SKOV M.FL.

SCALA SCENE SCALA SCENE BILLET KR.BILLET 65 – 285 KR. 65 – 285 FRA 13. FEB FRA 2020 13. FEB 2020 — aarhusteater.dk — aarhusteater.dk

EKSTRA! EKSTRA!

OVER OVER TORVET TORVET 24. marts 24. om marts Kajom Munk Kaj Munk Aarhus Domkirke Aarhus ogDomkirke Aarhus Teater og Aarhus Teater inviterer sammen inviterer på en sammen rækkepå fælles en række fælles kulturelle, kunstneriske kulturelle, kunstneriske og musikalske og musikalske begivenheder. begivenheder.

Læs mere ogLæs købmere billetog køb billet på aarhusteater.dk på aarhusteater.dk

Vær sikker Værpå sikker godepå oplevelser gode oplevelser og køb og dine køb billetter dine billetter nu nu på aarhusteater.dk på aarhusteater.dk

22 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. februar 2020

Når man har alt, men tomheden lurer bag det flagrende sommerhusgardin Et par får besøg af en familieven i et sommerhus, og et eksplosivt trekantsdrama bryder ud i lys luge. Charlotte Munck og Thomas Hwan spiller ægteparret i Betty Nansen Teatrets version af August Strindbergs ”Leg med ild” – et stykke, der ifølge de to handler om, hvad man gør med livet, når man har alt

interview

Charlotte Munck

AF LIVA POLACK

3 3Født i 1969. Hun er opvokset i Ørsted tæt på Randers.

polack@k.dk

”Da jeg læste stykket igen, tænkte jeg bare ’godt jeg ikke er instruktør’, for stykket er meget fortættet, og stemningen går fra nul til 100 på kort tid,” griner skuespiller Thomas Hwan.

Hans kollega, Charlotte Munck, der sidder ved siden af ham i baglokalet på Betty Nansen Teatret på Frederiksberg i København, nikker, men siger så med mere alvor i stemmen: ”Ja, men på en måde giver det god mening, for der er jo heller ingen logik i livet.” ”Nej nej, det er rigtigt,” svarer Thomas Hwan, og grinet har forladt hans stemme.

Om 42 dage skal de to skuespillere, instrueret af Elisa Kragerup, stå på scenen som ægtepar i den svenske dramatiker August Strindbergs komedie fra 1892 ”Leg med ild”. Lige nu er de i starten af processen.

Prøverne er nærmest ikke begyndt, og der er meget, der stadig er oppe i luften. Men sikkert er det, at stykket handler om et trekantsdrama mellem et par og en familieven, der besøger dem i deres sommerhus, men at det i virkeligheden også handler om noget meget større.

Det handler om, hvad man gør med livet, når man har alt, mener de to skuespillere. Strindbergs ægtepar lever et liv i sus og dus og har ingen materialistiske behov, de ikke kan få opfyldt. Og det betyder, at ægteparret ikke har andet at kæmpe med end at være til. ”Og hvad fylder man så sit liv med?” spørger Thomas Hwan.

I de sidste 100 år er Norden kun blevet rigere, og spørgsmålet virker derfor stadig relevant, ligesom det også var relevant for flere tusinde år siden, på Bibelens tid. Flere gange i stykket bliver der da også henvist til Prædikerens Bog, der er en del af Det Gamle Testamente, og som behandler temaet ”tomhed”. Der står blandt andet: ”Jeg blev mægtig og nåede længere end nogen (…) Jeg sagde ikke nej til noget af det, mine øjne begærede (…) Men da jeg så tilbage på alt det, mine hænder havde udført, (...) da var det alt sammen tomhed (…).” ”Prædikerens Bog handler jo om, hvad meningen med livet er, når man har alt,” siger 50-årige Charlotte Munck.

Og der mener skuespilleren, at meningen er at stille spørgsmål og gøre sig bevidst, hvad man vil i livet. Karaktererne i ”Leg med ild” bryder sig ikke med eksistentielle spørgsmål, og derfor går det galt, mener hun: ”De lader sig indfange af formerne og en stor ubevidsthed, der driver dem til at udfylde deres liv med noget andet – et trekantsdrama,” siger Charlotte Munck.

3 3Uddannet skuespiller fra Odense Teater i 1998.

3 3Har blandt andet medvirket i filmene ”Den eneste ene”, ”Kongekabale”, ”Mens vi lever” og i tv-serien ”Anna Pihl”.

Thomas Hwan 3 3Født i 1982. Uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 2007.

3 3Opvokset i Brovst i Nordjylland.

3 3Har blandt andet medvirket i tvserien ”Bedrag”, filmen ”The Return” og spillet Romeo i Elisa Kragerups opsætning af Romeo og Julie på Det Kongelige Teater.

godt. Det er tit sådan, når man arbejder med folk i den her branche.

Fordi man taler om nogle andre ting.”

Charlotte Munck er enig: ”Vi er ofte inde og tale om noget arketypisk stof, ligesom med det her stykke. Så man kommer hurtigt ind i samtaler, som for andre mennesker kan tage år.”

0 I Strindberg-stykket ”Leg med ild” skal Charlotte Munck og Thomas Hwan spille et ægtepar, der har alt, men alligevel falder fra hinanden. – Foto: Leif Tuxen.

”Leg med ild” 3 3Af August Strindberg. Instruktion: Elisa Kragerup. Charlotte Munck og Thomas Hwan spiller ægtepar, mens Carsten Bjørnlund spiller vennen, der besøger dem i sommerhuset.

3 3Forestillingen spiller på Betty Nansen Teatret på Frederiksberg i København fra den 14. marts til den 15. april.

Hendes 37-årige skuespillerkollega Thomas Hwan sidder tilbagelænet i sin stol ved siden af og erklærer sig igen enig. ”Familievennens besøg gør bare, at deres ægteskab går til grunde på en anden måde, end det ellers ville have gjort. Så det er en proces, der har været undervejs i noget tid, virker det som om,” siger han.

Charlotte Munck nikker.

”Men sådan er det jo egentlig også i livet. Der er ting, man skal indse, men det kan tage tid. Det starter med at blive sagt lige så stille og så igen, indtil man får det klasket lige i hovedet,” siger Charlotte Munck og slår sine hænder sammen foran hovedet og rykker det hurtigt tilbage, som havde noget klasket hende lige i ansigtet.

De er generelt ret enige, de to, men den harmoni skal på halvanden måned blive til eksplosiv energi. For Strindbergs par er dysfunktionelt og kategorisk ærlige om deres følelser.

I stykket kan udvekslingerne ifølge de to skuespillere hurtigt skifte fra ”Hej, hvordan går det?” til ”Vil du være sammen med min kone?”. ”Det er ude i den ene ekstrem og så direkte ud i den anden,” siger Charlotte Munck, mens hun først strækker den ene og så den anden arm. ”Det føles næsten som om, at stykket burde begynde med en en

time, hvor vores karakterer bare gik hinanden på. Men alligevel, nogle gange går livet jo bare ekstremt hurtigt. Solgt en lejlighed og fundet en ny familie indenfor en uge, hvor man tænker, men det havde jo lige været jul,” smiler hun.

De to skuespillere sidder på hver deres stol med en halv meter imellem dem. De smiler og har øjenkontakt med hinanden, men det er svært at vurdere, hvor godt de egentlig kender hinanden. ”Vi har spillet sammen kort i ’Bedrag’ (tv-serie på DR 1, red.), men jeg synes altså vi kendte hinanden før,” siger Charlotte Munck langsomt, som om hun håber, at Thomas Hwan vil bryde ind med det korrekte svar.

De ser smilende på hinanden med sammenknebne øjne, mens de tænker, så en knagen næsten kan fornemmes.

Thomas Hwan tilføjer så: ”Jeg kan ikke helt huske det, men jeg føler, at jeg kender Charlotte

Oprindeligt er ”Leg med ild” en komedie, og det tror Thomas Hwan ikke, at de kan undgå, at den også bliver på Betty Nansen Teatret. ”Det er jo absurd, at det går fra nul til 100 på så kort tid, og at de her mennesker ikke har noget filter, når det gælder deres følelser,” siger han.

Charlotte Munck tilføjer: ”Ja, og det er jo også fordi – jeg ved godt, det er en kliché – men komik kommer jo ikke uden tragik. De her mennesker udsletter sig selv, og det er med til at gøre det sjovt.” ”Ja, de udsletter sig selv totalt,” griner Thomas Hwan grumt, mens han nikker.

Når lyset tændes, og der er blevet klappet færdigt, så håber de to skuespillere, at publikum går derfra med en undren: ”Den form for inspiration som noget ekplosivt og ekspressivt, som det her forhåbentlig bliver, kan give, er forhåbentlig ikke bare noget, man slår en logisk sløjfe på, men noget der ligger i en. Ligesom dans – ikke noget man umiddelbart forstår – men det sætter gang i noget alligevel,” siger Thomas Hwan og Charlotte Munck tilføjer: ”Jeg vil altid gerne have, at publikum har en eller anden afart af ’hvorfor er vi her’-undren. Gerne et spørgsmål og ikke et svar – noget J der lever videre.”

Scene&Kultur | 23

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. februar 2020

kort nyt om scenekunst Otto Brandenburg vender tilbage ”To lys på et bord, tre forløsende ord, fire glas fyldt med ungdommens mod”. Ordene kan næsten ikke læses, uden at Otto Brandenburgs stemme høres i det indre. For ligesom både ”Susanne, Birgitte og Hanne” og ”Når en sailor” er ”To lys på et bord” blandt sangeren, skuespilleren og fænomenet Otto Brandenburgs (1934-2007) helt store hits. I Folketeatrets forestilling ”Tilløkke Otto” vender Otto Brandenburg nu ”tilbage” til scenen, når skuespiller og sanger Jesper Lohmann tegner et musikalsk portræt af ”baggårdspumaen” og træder ind i den brandenburgske verden og undersøger den mere end 50 år lange karriere, der bød på både op- og nedture. Forestillingen har premiere på Folketeatret i København dem 19. februar og spiller frem til den 15. marts.

Flugten til Aalborg I vinteren 1944-1945 flygtede mange civile tyskere til Danmark for at undslippe den sovjetiske hær. Cirka 40.000 flygtninge endte i lejre i og omkring Aalborg, hvor forholdene var elendige, og mange døde, inden de sidste rejste hjem i 1949. De tyske

0 Jesper Lohmann (th.) indtager rollen som Otto Brandenburg (tv.) i ”Tilløkke Otto”, der de seneste uger har været på danmarksturné. – Foto: Torkel Dyrting og Lena Paaske.

flygtninge er et nærmest ukendt kapitel i nordjysk historie omkring Besættelsen, men nu er historien om deres flugt blevet til en forestilling på Teater Nordkraft i Aalborg, med titlen ”1945 – Historien om en flugt”. 2020 er 75-året for Befrielsen, og officielt kulturelt venskabsår mellem Danmark og Tyskland, og det er den anledning teatret har brugt til at bede en tysk dramatiker om at skrive et stykke om alt dette til det aalborgensiske publikum. ”1945 – Historien om en flugt” spiller fra den 19. februar til den 13. marts.

Mozart-opera på turné

Mozarts opera ”Bortførelsen fra seraillet” udforsker den fascinerende og komplekse konstellation af kærlighed og had samt splittelsen mellem lidenskab, fattigdom, opportunisme og det søde liv. ”Bortførelsen fra seraillet”, hvis handling foregår i et osmannisk palads, er en opera i tre akter, der nu opføres i en nybearbejdet libretto af instruktør og operachef for Den Jyske Opera Philipp Kochheim. Den Jyske Operas version af Mozart-operaen får

dansk premiere i Musikhuset Aarhus den 21. februar og kommer dernæst blandt andet forbi Herning Kongrescenter, Musikkens Hus i Aalborg, Odense Koncerthus, Musikteatret Albertslund, Det Kongelige Teater i København og Alsion i Sønderborg, hvor turnéen ender den 3. april.

Vampyrer og udødelig kærlighed Over 10 millioner teatergængere har set den verdensomspændende musical ”Dance of the Vampires”, som i Tysk-

land er blevet kåret som historiens bedste forestilling.

Nu kan kultklassikeren, der er baseret på filminstruktøren Roman Polanskis ”Vampyrernes nat” fra 1967, for første gang opleves på dansk grund i en opsætning på Det Ny Teater, som er en af de dyreste i teatrets historie. ”Dance of the Vampires” havde Skandinaviens-premiere tidligere på denne uge og er en del af markeringen af 25-årsjubilæet for genåbningen af Det Ny Teater som musikteater. Roman Polanski instruerede selv verdenspremieren på musicalen i Wien i 1997, og musicalen om kærlighed og vampyrer blev øjeblikkelig en kæmpesucces. Den har siden verdenspremieren været opført på 12 forskellige sprog, i blandt andet Frankrig, Tyskland, Østrig, Japan, Rusland, Belgien og Finland. På rollelisten i den danske udgave er blandt andre Peter Jorde, Jesper Asholt, Charlotte Guldberg, Kim Hammelsvang, Julie Steincke, Henrik Lund og Monica Isa Andersen. ”Dance of the Vampires” instrueres af Daniel Bohr. Musicalen havde premiere den 30. januar og spiller frem til den 9. april.

Sygdom i børnehøjde Jesper Wung-Sungs anmel-

derroste roman ”Ud med Knud” kan opleves på scenen fra den 28. marts i Holbæk, hvor Holbæk Teater og Teatret Fair Play har kastet sig over historien ”om en dreng og hans bedste ven kræften” og forvandlet den til en musikalsk familieforestilling om at have sygdom helt tæt inde på livet. Wung-Sungs fortælling handler om William, der er en helt almindelig dreng, som tænker på helt almindelige ting, som at han gerne vil beholde sin faste plads ved siden af sin bedste ven Sebastian, og at Katrine fra klassen er sød. Men William tænker også på Knud. Knud er derimod ikke nogen almindelig dreng. Knud er Williams sygdom. For William har kræft. Og Knud er ikke lige den slags ven, man drømmer om. William har prøvet alle former for overraskelsesangreb for at komme af med Knud, men når Knud ikke er der, længes William også efter ham. For selvom Knud er sådan en, ingen ønsker at få tæt ind på livet, så er det også svært at finde sig selv, når han ikke er der. På Holbæk Teater venter der både børn og voksne en rørende forestilling, der tager et af livets helt store emner op og behandler det med stor kærlighed og håb til livet. Forestillingen spiller fra den 28. marts til J den 4. april.

24 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. februar 2020

Vi har næppe set den sidste nyskrevne musical Det tog fart, efter at en musical over filmen ”Den eneste ene” for godt 15 år siden så dagens lys. Siden er listen af nyere film, popmusik og begivenheder, der er blevet til musicals, kun blevet længere. Producenterne har grebet folks lyst til at se det let tilgængelige, mener eksperter

musicals

Nye musicals

AF THOMAS KELLERMANN HANSEN

3 3”Vild med dans – The Musical” spiller på Østre Gasværk Teater i København fra den 22. februar.

kellermann@k.dk

”Hvis det føles lidt, som om livet er en test. Og hvis du kun møder modstand på din vej. Ved du, jeg stiller op med hele mit band og holder fest. Fordi, jeg ved, at du ville gøre det samme for mig”.

Teksten, der måske lyder bekendt, er fra den danske popsanger Rasmus Seebachs hit ”Øde Ø” fra 2013.

Men diverse radiokanaler, streamingtjenester og koncerter er ikke den eneste måde, teksten har fundet vej til hundredtusinder af danskere. I 2018 var der premiere på musicalen ”Seebach”, som Fredericia Teater står bag. En tre timer lang forestilling om både Rasmus Seebachs og hans far, Tommy Seebachs, liv.

Musicalen solgte over 175.000 billetter landet over og rykkede ind på Det Kongelige Teater, og i Musikhuset i Aarhus var forestillingen endda den bedst sælgende nogensinde.

Forestillingen er et produkt af noget, der ikke før har været en musical. Et nyt værk baseret på nyere popmusik. Eksemplet er på ingen måde enestående, og i de senere år har man i hele landet kunnet se musicals baseret på Kim Larsens musik, Anders Matthesens animationskomedie ”Terkel i knibe” og Sanne Salomonsens karriere. ”Den Skaldede frisør, The Musical” har premiere til foråret, og senere i februar kan man se ”Vild med dans – The Musical”.

Spørger man Stig Jarl, der er lektor i teatervidenskab ved Københavns Universitet, vil vi formentlig i de næste år fortsætte med at se musicals, der er baseret på ny populærkultur. Der tegner sig en tendens, hvor vi ser nyere værker frem for klassikere som ”Dirty Dancing” og ”The Miserable”. ”Et par år i træk var jeg overbevist om, at nu måtte markedet for musicals være mættet. Men hvert år tog jeg fejl. Der er stadig stor efterspørgsel på både nyskrevne og eksisterende musicals, og det har producenterne fanget,” siger han og fortsætter: ”Jeg kan imidlertid ikke forestille mig, at en ’Vild med dans’-musical vil blive en klassiker, som bliver genopsat om en halv snes år. Den har en brugsfunktion her og nu, og til næste sæson vil der komme andre nye, aktuelle musicals. Når vi ser på udbuddet af musicals, tror jeg, at den kategori, som vi vil kunne kalde ’aktuelt produceret’ er vokset.”

Langkjær Entertainment er en af de producenter, der for alvor har satset på at udvikle nye musicals.

Kreativ direktør Thomas Langkjær fortæller, at hans oplevelse af musicalgenren er, at den i løbet af de sidste år er blevet langt mere accepteret, og at de har kunnet mærke en stigende popularitet til nyproducerede forestillinger.

3 3”Den skaldede frisør, The Musical” spiller i København og Aarhus fra den 5. marts til 24. april 2020.

3 3”Midt om natten” var i 2018 en stor musicalsucces, men vender dette forår tilbage i en ny version og spiller i hele landet fra april til maj.

3 3”Shu·bi·dua, The Musical” får repremiere på Fredericia Teater den 20. marts.

3 3”She Loves You” med musik af John Lennon og Paul McCartney spiller i København fra den 17. juni og i Fredericia fra den 6. oktober.

3 3”Sanne – The Musical” om sangerinden Sanne Salomonsen, spillede i efteråret 2019.

KILDE: ISCENE, ISCENE.DK, FYENS.DK, FREDERICIA TEATER M.FL.

0 Joakim Lind Tranbjerg som Rasmus Seebach i Fredericia Teaters musical ”Seebach”. – Foto: Søren Malmose.

”Det sker også i takt med, at nye generationer og stadigt yngre publikummer indtager teatersæderne.

Der opstår et krav om, at det, som foregår på scenen, er vedkommende for dem. Vi oplever en generel fornyelse af genren, der i mange år har været præget af stærke klassiske titler. Et repertoire, der nu skal gå hånd i hånd med nye danske produktioner baseret på historier, som den yngre generation har et nært forhold til,” siger han.

Han henviser til ”Kærlighed ved første hik” og ”Terkel – The Musical” som eksempler på titler, der flugter med den nye ”musical-generations” fælles referenceramme.

Samtidig siger han, at musicals over en bred kam er noget, der ”taler til danskerne”. ”Musicals er den mest populære scenekunstgenre, fordi den taler di-

rekte til følelserne. Det er vor tids opera og formidler overvejende sine historier og følelser gennem musikken. Musicalgenren er ikke en intellektuel, men følelsesmæssig oplevelse, hvor du ofte får en god historie pakket ind i både sang, dans, show, spektakulær scenografi og flotte kostumer,” siger han og uddyber: ”Den har i bund og grund lige så meget tyngde som traditionelt teater, men sproget, musikken og stemningen er lettere, og det taler til danskerne.”

Michael Eigtved ser samme tendens. Han er teaterhistoriker, lektor ved Københavns Universitet og forfatter til flere bøger om musicals. ”Musicalen kan det det samme som operaen, nemlig bearbejde følelser, så vi får en oplevelse. Selvføl-

gelig appellerer den til det publikum, der hører pop, men det er også meget bredt,” siger Michael Eigtved og uddyber: ”Der kom en bevægelse gennem 1990’erne og 2000’erne, hvor musicals blev stuerene, og det er de sidste 10 år blevet meget tydeligt, at der er et stort publikum og nu er kommet nogle aktører, der griber markedet og leverer forestillinger, folk er glade for at kunne se.”

Han husker tilbage på, da den ikoniske musical ”The Miserable” kom til Danmark i 1994, hvor daværende direktør for Østre Gasværk Teater Morten Grunwald proklamerede, at der skulle sælges 50.000 billetter, før indtægterne ville svare til omkostningerne. ”Det blev decideret latterliggjort og betragtet som urealistisk, før det viste sig, at den havde solgt 94.000

billetter. ’Phantom of the Opera’ har solgt 750.000 billetter, siden den spillede første gang. Jeg tror, interessen for musicals altid har været der, men der har været modvilje fra prominente stemmer i kulturlivet, som efterhånden er blevet udfaset,” siger Michael Eigtved.

Han forklarer videre, at en kommerciel opblomstring på den danske teaterscene er det, der ligger til grund for, at vi ser flere nyskrevne musicals. Traditionelt har der i Danmark været tradition for offentligt støttede teatre, der ikke var gearet til at producere musicals. Det er en betragtning, Thomas Langkjær er enig i. ”Der er også kommet flere producenter til, og flere af de statsstøttede teatre er også er begyndt at producere populære og kommercielle musikforestillinger. Det gør, at der i dag er et langt større udbud af musicals end for 10 år siden. Det betyder, at det ikke er tilstrækkeligt at have eksisterende værker på markedet, hverken klassikere eller nyere internationale titler. I dag er musicalproducenter nødt til selv at opfinde nye projekter,” siger han.

Han fortæller, at Langkjær Entertainment slet ikke er færdige med at producere nye musicals, men at han ikke kan røbe, hvad der er i støbeskeen. ”For os handler det lige så meget om lysten til selv at udvikle nye forestillinger helt fra bunden. En kreativ drivkraft og en ambition om at være med til at påvirke markedet.

Det er en tendens, vi kommer til at forfølge i endnu højere grad i de J kommende år.”

Program februar—maj

Se hele vores program på nordatlantens.dk

Kunst og kultur fra Færøerne, Grønland & Island

SIKU AJORPOQ – Isen er usikker Enestående fotografier fra Arktis af Ragnar Axelsson & Carsten Egevang UDSTILLING/2. nov — 8. marts

Byg dit eget landskab For kreative børn i vinterferien WORKSHOP/13. og 14. feb kl. 10 og 13

Marius Ziska Brusende toner og sange fra Færøerne KONCERT/15. feb kl. 21

Nordatlantiske Filmdage 2020 Unikke filmoplevelser – med oplæg, instruktørbesøg og debat FESTIVAL/5. — 15. marts

Luffeworkshop Sy dine egne luffer i sælskind WORKSHOP/23. feb kl. 10 (UDSOLGT)

Onsdagskoncert Carl Nielsens Blæserkvintet op. 43 og Alma Mahlers Fünf Lieder KONCERT/29. april kl. 17

I NERVESCAPE IX Shoplifter / Hrafnhildur Arnardóttirs Træd ind i det farverige og forunderlige univers UDSTILLING 4. april — 6. sep 2020 FERNISERING 3. april kl. 16

Mosaikhækling Lær at hækle mosaikmønstre WORKSHOP/3. maj kl. 13

Rasmus Lyberth Band Grønlands legendariske sanger KONCERT/15. maj kl. 20 (UDSOLGT) KONCERT/16. maj kl. 20 (EKSTRA)

Shoplifter / Hrafnhildur Arnadóttir Mød den verdenskendte islandske kunstner ARTIST TALK/5. april kl. 14

Christianshavns Bogfestival 2020 Forfattersamtaler og oplæsninger FESTIVAL/24. & 25. april

Åbent Mandag—fredag Lørdag—søndag

Entré 10-17 12-17

Strandgade 91, 1401 København K

Voksne Pensionister Studenter/unge Børn under 12 år

40 kr 30 kr 20 kr Gratis

26 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. februar 2020

Amatørteater i Danmark 3 I amatørteater optræder de medvirkende som udgangspunkt for fornøjelsens skyld. Skuespillerne er derfor ikke professionelt uddannede og lever ikke af at spille teater. Nutidens danske amatørteater har sine umiddelbare rødder i oplysningstidens dramatiske selskaber mellem 1772 og 1830, hvor amatører og professionelle til tider optrådte sammen.

Betegnelsen amatørteater er dog først for alvor blevet brugt i Danmark fra 1920’erne som et forsøg på at distancere sig fra samtidens dilettantforestillinger.

KILDE: GYLDENDAL, DEN STORE DANSKE

På amatørscenen lærer man at turde fejle I et øvelokale i Odense slår amatørteatergruppen Det Dårlige Selskab sig løs på de skrå brædder ugentligt, og de er langtfra ene om at mene, at improvisiationsteater værd at bruge tid på. Teaterformens popularitet er i øjeblikket stigende, blandt andet fordi det taler så godt ind i tidsånden, fortæller kendere af amatørteatret

amatørteater AF BENEDIKTE CHRISTINE RASMUSSEN brasmussen@k.dk

”Næste gang du rører ved mig, slår jeg dine knæskaller i gulvet!”.

Nadia Madsen hæver en truende knytnæve mod en flypassager netop hjemvendt fra en pornomesse i Tyskland. Passagerens navn er René Hansen, og han befinder sig lige nu i en pinagtig situation som tilbageholdt i dén lufthavn, hvor Nadia Madsen arbejder som visitationsbetjent. René Hansens kuffert er placeret på bordet imellem de to, og jo flere mærkværdige dimsedutter, som Nadia Madsen hiver op af kuffertens røde læderindtræk med sin gummihandske, jo mere sved samler der sig på René Hansens overlæbe. ”Tak skal I have!”, lyder et pludseligt udråb gennem en klukkende latter fra sidelinjen.

Latterens ejermand er formand i amatørteatergruppen Det Dårlige Selskab Dan Nørrelund, der med sin indblanding i scenen med ét får forvandlet visitationszonen i lufthavnen tilbage til dets oprindelige rammer: et lejet øvelokale i centrum af Odense, hvor Det Dårlige Selskab holder øveaften denne torsdag.

I dag er fire amatørskuespillere mødt op til den første spillegang i januar. Yngste skuespiller er med sine 26 år Nadia Madsen,

der slog sig til gruppen i 2018.

Sammen med 37-årige Dan Nørrelund, 41-årige René Hansen og 41-årige Karl Petersen udgør hun den sædvanlige og trofaste hårde kerne i teatergruppen, der blev dannet tilbage i 2016 som et udspring af det nu lukkede odenseanske Nedergadeteater.

Dan Nørrelund roder en bunke papirer igennem for at gøre klar til en helt ny scene med helt nye roller. Nu skal Nadia Madsen agere fødselar og de øvrige spillere hendes gæster, får de besked på. Ingen af skuespillerne ved endnu, hvad der derudover kommer til at ske. Amatørgruppen Det Dårlige Selskab spiller nemlig improviseret teater. En teaterform, hvor skuespillerne skaber historien og replikkerne undervejs.

Til daglig læser Nadia Madsen til serviceøkonom i Odense. Men om torsdagen indtager hun rollerne som alt lige fra excentrisk ”Anders And”-fan til ejeren af en souvenirshop og en menstruerende pige, der har spildt indholdet af sin menstruationskop ned i en medspillers sko. I en pause mellem de forskellige lege, som gruppen skal igennem denne aften, fortæller hun om årsagen til, at hun torsdag efter torsdag vender tilbage til øvelokalet for at leve sig ind i legen, rollerne og scenerne sammen med resten af Det Dårlige Selskab: amatørteatergruppen, hvor alting helst skal gå lidt over stregen. Gruppen kan bestilles

til arrangementer såsom fødselsdage og firmafester, men størstedelen af tiden øver de blot sammen for fornøjelsens skyld. ”Jeg har tidligere været til optagelsesprøve på musicalakademiet, men jeg fandt ud af, at jeg ikke skal leve af skuespillet. Jeg vil bare spille for at have det sjovt og for at kunne slå hovedet fuldstændig fra i nogle timer,” fortæller hun. ”På en eller anden måde føles det jo sårbart at stille sig op sådan her og vise sig frem i forskellige roller. Men det er også bare vildt fedt at kunne få lov at være noget helt andet igennem rollerne end den, jeg er til hverdag,” fortsætter Nadia Madsen.

Meget tyder på, at Nadia Madsen langtfra er alene om at føle sådan.

I Danmark er der lige nu omtrent 50.000 amatørskuespillere, der ligesom Nadia Madsen lader sig rive med i skuespillets kunst på de skrå brædder. Det oplyser Pia Longet, der er generalsekretær i landsforeningen for dansk amatørteater og scenekunst, DATS. Hun tør dog kun gisne om tallet. En præcis optælling af, hvor mange der dyrker skuespillet på amatørniveau, findes nemlig ikke, forklarer hun: ”Vi oplever generelt en stigende interesse for amatørteater, og det gælder særligt for amatørerne i vækstlaget (den yngre gene-

ration af amatørskuepillere, der særligt holder til i de større danske byer, red.). Men det kan være svært at sætte præcise tal på, hvor mange nye skuespillere der kommer til. Der er nemlig ofte tale om venner og bekendte, der samler sig og laver deres egne teatergrupper, som ikke er registreret og organiseret hos os,” forklarer Pia Longet.

Netop det improviserede teater udøves i udstrakt grad blandt de uregistrerede grupper, vurderer Pia Longet, der oplever genren som stærkt voksende i popularitet lige nu.

Det undrer ikke kunstnerisk leder af Improskolen KBH og professionel skuespiller i improvisationsgruppen Kosmonauterne Susanne Billeskov. For hende giver amatørskuespillets vækst ganske god mening, for amatørteater og herunder særligt det improviserede teater passer nemlig ind i tidsånden, hvor vi i høj grad har brug for kompetencer til at kunne samarbejde, improvisere, slippe kontrollen og give afkald på perfekthedskulturen, forklarer hun. ”Især unge mennesker i dag er vant til at blive bedømt konstant, og vi er ofte så fokuseret på, at vi ikke må fejle. Men det skal man lære at turde, når man spiller teater. For man vil opleve, at fejlene ofte er vejen til udvikling, når man tør smide tøjlerne,” siger Susanne Billeskov.

Og det er noget, som alle kan lære, fortsætter hun:

0 Nadia Madsen er i rollen som visitationsbetjent trukket i plastichandskerne, klar til at gennemrode René Hansens kuffert for mystisk indhold. De to amatørskuespillere må tilpasse sig hinandens impulsive replikker, efterhånden som spillet skrider frem.

– Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix.

”Vi har alle sammen levet os ind i legen, da vi var børn. Det handler om at genfinde den kreativitet og den fantasi, og så gælder det om at turde sige ’JA’ til de muligheder, du får givet.

Hvis ikke du gør det, så blokerer du for dine medmennesker. Og det er et princip, der i lige så høj grad gælder i det øvrige liv, som det gør på scenen,” siger Susanne Billeskov.

Nadia Hansens oplevelse af amatørskuespillet som en fribillet til at leve sig ind i andre karakterer end den, hun selv udfylder til hverdag, kan også Per Kap Bech Jensen nikke genkendende til. Som uddannet dramaturg og nu direktør for det internationale teaterlaboratorium Odin Teatret i Holstebro, har han gennem årtier arbejdet sammen med utallige amatørskuespillere og oplevet dynamikken i amatørspil på helt tæt hold.

Som amatørskuespiller er du både skabende og iagttagende på samme tid, fortæller Per Kap Bech Jensen og uddyber: ”Jeg vil gå så langt som til at sige, at du øver din grundforskning i at være menneske. Du bytter horisonter med andre mennesker ved at leve dig ind i rollen, og du bliver værdsat som en uundværlig del af et fysisk fællesskab. Det tror jeg i høj grad, at der er behov for at mærke i dag, hvor rigtig mange af vores fællesskaber foregår igennem en skærm.”

J

2020 9. - 12 januar KVINDESALONEN

9. - 15. februar SYNG FOR LIVET

8. - 14. marts KREA 11

9. - 12. april PÅSKETID

24. - 30. maj SÅ SYNG DA DK

6. - 7. juni ELEV- OG VENNEFEST

14. - 19. juni MØD VERDEN

19. - 25. juli KREA 30

26. - 31. juli AKVAREL

26. - 31. juli STORE FORTÆLLINGER

3. - 7. august BØRN & BEDSTE

9. - 14. august PILGRIMSVANDRIGER

5. - 8. oktober IND I BIBELENS BØGER

11. - 14. oktober KREA CAMP

22. - 25. oktober KUNSTVÆRKSTEDET

22. - 25. oktober SAMTALE-KUPÉEN

1. - 7. november KREA 45

20. - 22. november EMMAUS-MØDET

EMMAUS - galleri & kursuscenter • Højskolevej 9 • 4690 Haslev • T: 5443 5433 www.galleri-emmaus.dk • emmaus.haslev@gmail.com

28 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. februar 2020

Man bliver aldrig færdig med Shakespeare En ny sæson på de danske teaterscener er som oftest lig med nye opførelser af Shakespeare, men hvad er det en dramatiker fra 1500-tallet stadig kan tilbyde os i dag?

Eviggyldige værker om det at være menneske fortalt i et helt særligt sprog, som vi aldrig bliver færdige med at udforske, mener teaterfolk

0 Tammi Øst er en af de skuespillere, der har prøvet kræfter med Shakespeare. I 2018 indtog hun titelrollen i Shakespeares ”Richard III” i en opsætning på Husets Teater i København.

Nu indtager hun snart scenen som Richard III igen, men denne gang er der tale om Skuespilhusets scene. – Foto: Henrik Ohsten Rasmussen/Husets Teater.

”Helligtrekongersaften” 3 Kan opleves på Odense Teater i perioden 31. januar-5. marts.

3 Her kan du opleve Shakespeare kærlighedskomedie, der er fuld af forvekslinger, ulykkelig kærlighed og forvirrede følelser. Under et skibsbrud bliver tvillingerne Sebastian og Viola væk fra hinanden. Viola skyller op på kysten overbevist om, at hendes tvillingebror er død, hvorefter hun forklæder sig som mand og søger tjeneste hos hertugen Orsino, som hun straks forelsker sig i.

Hertugen er desværre dybt forelsker i grevinden Olivia, som dog ikke vil vide af ham.

Hun forelsker sig derimod i den unge tjener, der er Viola forklædt som mand.

3 Odense Teater puster blandt andet nyt liv i William Shakespeares kærlighedskomedie med nykomponeret musik af Adi Zukanovic og Thorbjørn Radisch Bredkjær, der bedst kendes under kunstnernavnet Bisse.

Sidstnævnte spiller også rollen som hofnarren Feste.

shakespeare AF RASMUS STOCHFLET NIELSEN rnielsen@k.dk

Har man over en årrække været en hyppig teatergænger herhjemme, så er man formentlig stødt på karakterer som Ophelia, Romeo eller Lady Macbeth. Man har formodentlig også hørt Hamlets klassiske monolog ”At være eller ikke at være” eller Julies klagesang ”Åh Romeo, Romeo, hvorfor er du Romeo” om den ulykkelige kærlighed.

For dem, som endnu ikke har stiftet bekendskab med William Shakespeares værker, er et nyt teaterår fortsat lig med nye opførsler og fortolkninger af værker fra det imponerende katalog af klassikere, der fortsat her mere end 400 år efter deres skabelse er populære. I år kan man blandt andet opleve ”Helligtrekongersaften” på Odense Teater og ”Richard III” i Skuespilhuset.

Det er en fortsættelse af en helt særlig status, som William Shakespeare har haft i århundreder, forklarer Jakob Steen Olsen, der er teaterredaktør på Berlingske. ”Hvis man kigger på det statistisk, så er det utvivlsomt, at Shakespeare fortsat indtager en førsteplads som den mest spillede dramatiker på de vestlige teaterscener. Og sådan har det jo strengt taget været siden 1600-tallet globalt og siden 1800-tallet herhjemme,” fortæller han.

Jakob Steen Olsen mener, at der er en helt særlig grund til at en dramatiker fra 1500-tallets England kan forblive relevant på trods af tidernes evige omskiftelighed. ”Det helt afgørende er, at han skriver om det at være menneske og livet i al sin mangfoldighed. Der er ikke den følelse, der er ham fremmed. Han skriver om vrede, forelskelse, jalousi, liderlighed og ambi-

tion,” lyder forklaringen fra Jakob Steen Olsen.

Han understreger dog, at en lige så vigtig grund til, at teaterverdenen bliver ved med at prøve kræfter med Shakespeare værker, er, at værkerne er skrevet på en måde, så man aldrig bliver færdig med at bore i og udforske deres tematikker. Der er så mange moralske konflikter i Shakespeares figurer, modsætninger i han tankegods og nuancer i fortællingerne, at der er efterladt et enormt fortolkningsrum. Det betyder, mener Jakob Steen Olsen, at nye teaterfolk kan blive ved med at finde nye sider og fortolkninger. Shakespeares dramatik er simpelthen så godt håndværk, at det er forståeligt, at det er værker, som ambitiøse skuespillere og instruktører stræber efter, mener Jakob Steen Olsen. ”Hvem vil ikke gerne prøve kræfter med ’Hamlet’ eller ’Richard III’.

Det er jo kraftfulde og gode roller, der også kræver, at du mestrer dit håndværk og ekstremt udfordrende teknik. For instruktørerne står man med komplekse fortællinger fyldt med stærke karakter, og så skal man formå at løse udfordringerne med lægge moderne psykologi og forståelighed i det. For det er jo skrevet i 1600-tallet,” fortæller han og understreger, at Shakespeares værker er blevet klassikere af en grund, og at ambitiøse skuespillere og instruktører til alle tider har ønsket at prøve kræfter med den slags værker.

En af de skuepillere, er har prøvet kræfter med Shakespeare, er Tammi Øst, der i februar og marts igen kan opleves i det Kongelige Teaters opsætning af ”Richard III”. Stykket, som Shakespeare skrev omkring år 1590 om den magtsyge Richard III, der myrder og manipulerer sig til magten, er en genopsætning af et populært stykke, der spillede i Hu-

sets Teater sidste år. En nedbarberet version med blot tre skuespillere, hvoraf den ene er Tammi Øst i hovedrollen som selveste Richard III. Tammi Øst ser frem til igen at give sig i kast med rollen. En af årsagerne til, at hun blev tiltrukket af rollen, var det faktum, at hun som kvinde skulle spille en rolle, der er naturlige årsager plejer at gå til en mandlig skuespiller. Men derudover rummer rollen i sig selv også alt det, der gør skuespillet spændende. ”Der er så meget kraft i det sprog, som Shakespeare bruger til at skrive om den her grusomme mand, der myrder sig sin vej til magten. Jeg vil ikke sige, at det spiller sig selv, men hvis man virkelig tager fat i ordene og er til stede på stykkets præmisser, så er der meget, der giver sig selv, fordi det er så potent et sprog,” forklarer hun.

Det er ikke kun teaterfolkene selv, der sætter pris på Shakespeares dramatik, for en af de mere selvfølgelige forklaringer på, at de danske teatre bliver ved med at sætte hans værker op, er, at de danske teatergængere bliver ved med at købe billetter dertil. Og hans værker udgør da også et fantastisk forlæg, der muliggør virkelig godt teater, mener Tammi Øst, men hun understreger samtidig, at man ikke garanteret et godt resultat, bare fordi det er Shakespeare. ”Man kan altså også lave rædselsfulde Shakespeare-stykker. Hvor godt det end er skrevet, så er det altså sindssygt svært at spille. Både på grund af rollernes kompleksitet, og især fordi det er skrevet i et sprog, der ikke bare er ligetil for nutidige skuespillere. Alle skuespillere ved, at det ikke er let at gå til, og at det er noget, man kan brække halsen på.

Det er også en del af det særlige ved Shakespeare, for lykkes man med det, så lykkes man med noget J svært,” fortæller Tammi Øst.

”Richard III” 3 Kan opleves på Mellemgulvet i Skuespilhuset, Det Kongelige Teater, København, i perioden 21. februar-21. marts.

3 Stykket blev opført i Husets Teater i efteråret med så stor succes, at det sættes op igen. Jens Albinus har skåret Shakespeares drama ned til et kammerspil for tre skuespillere med Tammi Øst i titelrollen som Richard III. Den rolle modtog hun sidste år Teaterpokalen for, hvilket er en pris, der årligt uddeles af Foreningen af Danske Teaterjournalister til en til en teaterperson eller teaterinstitution, der har markeret sig med gode præstationer eller aktiviteter. Richard III er et af Shakespeares absolutte hovedværker om Richard af Gloucester, der i et anfald af magtsyge viser sig at ville gå ekstremt langt for at nå magtens tinde i 1400-tallets England. Et stykke, hvor Shakespeares sproglige og psykologiske evner kommer til udtryk i fortællingen om mennesker på vej op eller ned ad magtens glidebane.

Elsket af Picasso – Kærlighedens magt 12. oktober 2019 til 23. februar 2020 Pablo Picasso, Portrait de Marie-Thérèse, 1937 (MP167). Musée national Picasso-Paris © Succession Picasso / VISDA 2019

Sidste chance

KRISTELIGT DAGBLAD

POLITIKEN

BERLINGSKE

BØRSEN

JYLLANDS-POSTEN

30| Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. februar 2020

Fem forestillinger i det fri i 2020 3 3Opera Hedeland ved Hedehusene nær Roskilde med opsætningen af ”Rigoletto”, en opera af Giuseppe Verdi. Operaen fremføres den 7. 14. og 15. august.

0 Det Kongelige Teater opsætter denne sommer forestillingen ”Hobbitten” under åben himmel i Dyrehaven nord for København. Her ses Signe Egholm Olsen, som spiller Bilbo, Lucia Vinde Dirchsen, som spiller Elrond, Kasper Leisner, som spiller Gandalf, Bjarne Antonisen, som spiller Bombur, Peder Holm Johansen, som spiller Balin, og Martin Bo Lindsten, som spiller Bard, ved pressemødet om ”Hobbitten” i Dyrehaven i efteråret. – Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

Teatret med naturen som kulisse I Danmark har friluftsteatrene oplevet både nedgange og opblomstringer, siden de skød frem i midten af det 19. århundrede. Stadig i dag valfarter danskere til friluftsscenerne med håbet om tørvejr, og i år kan de blandt andet opleve Det Kongelige Teaters version af ”Hobbitten” under åben himmel

teater i det fri AF BENEDIKTE CHRISTINE RASMUSSEN brasmussen@k.dk

Normalt er det kun lyden af dådyrs og kronhjortes gumlen og fredelige flåen i græstotter, der høres blandt bøgetræerne i Dyrehaven ved Klampenborg nord for København. Men i slutningen af det kommende forår afbrydes freden af galoptrin, torpederende sværdklinger og brøl fra alskens underfundige skabninger, når det kuperede terræn ved Ulvedalene i Dyrehaven danner de naturskabte rammer om Det Kongelige Teaters opsætning af ”Hobbitten”.

Forestillingen, der er bearbejdet til scenen efter romanklassikeren ”The Hobbit” af J.R.R. Tolkien fra 1937, fremføres tirsdag til lørdag fra den 22. maj og frem til den 27. juni. Og dét på trods af usikkerheden om, hvilket vejr de 3600 tilskuere, der ved hver forestilling er plads til, kommer til at opleve undervejs. Tilskuerrækkerne har nemlig ligesom scenen kun himlen som overdækning, og naturens egne specialeffekter kan hverken instruktør eller scenograf derfor få indflydelse på. Det er nemlig ikke omgivelserne, der skal tilpasses ”Hobbitten”, men derimod ”Hobbitten”, der må tilpasse sig omgivelserne, fortæller Kim Witzel, der er scenograf på forestillingen.

”Vi har bestræbt os på at arbejde stykket ind i de eksisterende omgivelser med så lidt scenografi som muligt. Dramaet opstår ud af skoven. Grunden til, at man har valgt at være i Ulvedalene, er jo netop, at man skal forholde sig til naturen og til stedet derude,” siger han. ”De store størrelsesforhold i naturen giver plads til de helt store bevægelser, som de dramatiske slagsmål og brugen af rigtige heste kræver.”

I Dyrehaven er det profesionelle friluftsteater blevet dyrket helt tilbage til 1910. Dengang og frem til 1949 blev friluftsteatret spillet så godt som permanent i skoven, ligesom Det Kongelige Teater helt frem til 1966 tog på sommerturneér med forestillinger til de danske friluftsscener. Men selvom det moderne friluftsspil for første gang så sit lys i Danmark i starten af det 20. århundrede, har danske skuespillere skåret grimasser under åben himmel lang tid forinden. Det fortæller John Andreasen, der er lektor emeritus i dramaturgi på institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet. ”Før man fik ordentlig belysning, er alt jo foregået udendørs. Det gælder lang tid før, at man egentlig byggede indendørs scener op. Naturen har givet en særlig dimension med uendeligt højt til loftet og oplevelsen af at være i et større rum,” siger han.

Særligt de såkaldte hjem-

stavnsspil landet over, med det lokale liv i fokus, gjorde for alvor friluftsspillet populært i Danmark. Udviklingen tog fart over de næste hundrede år, hvor mange nye friluftsscener skød op særligt i 1930’erne og 1940’erne. Men så skete der noget, der fik danskerne til at blive hjemme i stuerne. Friluftsteatrets største konkurrent, fjernsynet, havde sendt sine signaler direkte ind i hjerterne på danskerne.

Og så kunne friluftsscenerne, der før var omgivet af liv, picnictæpper og forventningsfulde tilskuere i korte ærmer og swingkjoler, ellers få lov til at stå og forfalde hen fra starten af 1960’erne, forsætter John Andreasen. ”Det var en nedgangsperiode for friluftsteatrene, hvor hjemstavnsspillene og mange af dilettantforestillingerne simpelthen døde ud.”

Et af dem, der dog klarede sig gennem de trange år for friluftsspillene, er friluftsscenen ved Nyborg Vold på Østfyn. Friluftsscenen blev indviet i 1939 og kan med dets 80-årsjubilæum, som blev fejret sidste år, nu bryste sig af at være Danmarks ældste. Her bliver der stadig traditionen tro opført det årlige Nyborg Voldspil på friluftsscenen, hvor mange senere professionelle danske skuespillere som Arne Lundemann, Thomas Eje, Finn Nielsen og Therese Glahn har trådt deres ungdomssko.

Sidste år trak Nyborg Voldspil mere end 20.000 tilskuere til med forestillingen ”Frøken Nitouche”, men det er ikke alle år, det er gået lige glat, fortæller Simon Falk, der i dag arbejder med PR- og markedsføring for Nyborg Voldspil og derfor har fulgt udviklingen tæt. ”Tidligere kunne man lokke folk til uanset hvad, fordi voldspillet var lokalt forankret, og de lokale skuespillere fungerede som et trækplaster. Det kan man ikke leve på i dag. Nu må man i højere grad fremskaffe kvalitet, men vi holder stadig fast i at give de unge talenter chancen på scenen frem for at gøre brug af professionelle skuespillere,” fortæller han.

Det er aldrig rigtigt til at vide præcis, hvad det er, der skal til for at tiltrække publikum, fortsætter Simon Falk. Men helt sikkert er det, at man ikke blot skal sælge en teaterforestilling, når det gælder friluftsteater. Man skal sælge en oplevelse, der får folk til at løbe risikoen for regn, blæst og kølige sommeraftener: ”Vi skal tilbyde en oplevelse, der er så god, at folk vil sidde på en plasticstol i tre timer for at få den. Det, som vi kan udendørs, er, at vi kan lave spektakulære ting. Vi har omgivelser til at bygge enormt høje kulisser, og med forestillinger i al slags vejr får man naturen med ind i spillet på godt og ondt.”

På friluftsscenen i Nyborg har man haft særlig stor succes med

musicaloplevelserne de senere år. Og det er da heller ikke usædvanligt, at det netop er de udendørs musicals med fuldt blus på dans og musik, der trækker mange folk til friluftsscenerne landet over, forklarer lektor emeritus i dramaturgi John Andreasen. ”Det var musicalernes indtog på de danske friluftsscener, der for alvor gav friluftsspillet en opblomstring i slutningen af 1970’erne. Sang og musik har i det hele taget et stort publikum, fordi man derved både får øjenfryd og ørenfryd for pengene,” siger han.

I dag er skovturstæpper, termokopper og regnslag ofte standardudstyr i publikummets picnickurve, når de mange friluftsspil finder sted på dansk jord.

De fleste løber af stablen over sommeren grundet den øgede chance for ikke at fryse tæerne af, men præcist hvor mange friluftsspil der er tale om på årlig basis, findes der ikke en konkret liste over. Der er dog John Andreasens indtryk, at friluftsspillenes popularitet er opadgående. ”Jeg tror, at det særligt er det sociale samvær omkring friluftsspillene, der tiltrækker folk igen. Dét at kunne opleve en forestilling live i stedet for på en skærm, hvor man dårligt kan være sammen om oplevelsen, det giver en ganske særlig sanselig fornemmelse af at være J midt i det hele.”

3 3Grønnegårds-teatret i København med deres opsætning af Ludvig Holbergs ”Jean De France”.

Forestillingen vises mandag til lørdag fra den 25. juni til den 22. august.

3 3Nyborg Voldspil i Nyborg på Østfyn med deres opsætning af Sebastians ”Cyrano”.

Spillepeioden løber fra den 17. juli til den 8. august.

3 3Varde Sommerspil i vesjyske Varde med deres opsætning af H.C. Andersens ”Fyrtøjet”.

Spilleperioden løber fra den 25. juni til den 10. juli.

3 3Nørregadeteatret i Maribo på Lolland med deres opsætning af ”Spillemand på en tagryg”, som er baseret på fortællinger af Sholem Aleichem.

Forestillingen spilles otte aftener i perioden fra den 6. til den 15. august.

23.1-17.5 2020

ANN VERONICA JANSSENS

★★★★★ ”Handler om at genfortrylle verden - værkerne er som filosofiske prismer, der gør dig ganske lykkelig.”

Kristeligt Dagblad

Ann Veronica Janssens, Hot Pink Turquoise.

Courtesy Kamel Mennour. Photo: Kabrice Seixas.

Louisianas Main Corporate Partner:

32 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. februar 2020

Selv i et frit samfund kan man føle gen er byen smuk”. Det nøgternt registrerende sprog rummer både stor enkelhed, stor skønhed, og masser af anledning til at ”tænke selv”, mener de to skuespillere.

En stor humor er også på spil, for eksempel når drengene ankommer til landsbyen og ser en gris, som de ikke ved, hvad man stiller op med, hvorfor de nøgternt konstaterer, at ”vi har prøvet at komme op på ryggen af den, men det er umuligt”.

Noget, der bidrager til bogens særegne tone, er den særlige forbundethed mellem tvilingerne.

De hedder Claus og Lucas (læg mærke til, at begge navne rummer de samme bogstaver), og når de skriver i stilehæftet, benævner de altid sig selv med et ”vi”.

Og fortolkerne af historien, Jens Albinus og Olaf Johannesen, oplever sig faktisk også forbundne.

De kender hinanden fra tiden på Skuespillerskolen på Aarhus Teater, hvor Albinus var elev i 1990’erne og Olaf Johannesen skuespiller. ”Man kan vel næsten sige, vi blev fængslet af hinanden dengang,” siger Olaf Johannesen.

Siden gik deres karrierer forskellige veje, blandt andet med roller i film og i tv-serierne ”Forbrydelsen” og ”Ørnen”. Når de nu står på scenen sammen, er det 25 år siden, det sidst skete, og et resultat af, at Jens Albinus for tre år siden hev fat i Johannesen, specifikt med tanke på, at han kunne være god i ”Det store stilehæfte”. ”Der ligger en ubehjælpsom klodsethed i teatret,” siger Jens Albinus. ”Man kan let ærgre sig over, at illusionen brister. Men Olafs spil handler ikke om illusion, Olaf har et meget bevidst forhold til sprog, det er næsten som at opleve en skulptør arbejde. Han går til angreb på teksten. Han mestrer noget, som går ud over at ’tricke’ folk til at tro, at han er noget andet. Noget, som rækker ud over forstillelsen,” siger han.

Jens Albinus og Olaf Johannesen tager på Husets Teater livtag med klassikeren ”Det store stilehæfte”.

Historien handler om to drenges kamp for overlevelse i krigens Ungarn.

Men den taler også ind i et fælleseuropæisk flygtningetraume, mener de to skuespillere

interview AF LISE KABELL SØGAARD lise.soegaard@k.dk

Oven over døren til Husets Teater på Halmtorvet bag Hovedbanegården i København er der kommet et skilt op at hænge: ”Stop acting. Start thinking”, står der. Hold op med at spille skuespil – og begynd at tænke.

Bonmotet er blevet hængende i huset, efter at en taiwanesisk gæsteinstruktør for nylig var på besøg, fortæller direktør i Husets Teater Jens Albinus. Det passer til filosofien bag teatret i disse år: at teatret skal være et møde og en opfordring til at tænke selv. Ikke en forstillelse. ”Teatret er en brydning med den verden, vi lever i. Og nogle gange skal en teaterforestilling være et slag i ansigtet, andre gange et uventet kærtegn,” siger direktøren, mens skuespillerkollegaen Olaf Johannesen over for ham nikker bekræftende.

De to er for tiden ved at lægge sidste hånd på et stykke, der ligger i helt naturlig forlængelse af ordene over døren, og som har premiere den 29. februar. Det er ”Det store stilehæfte”, baseret på den ungarske forfatter Agota Kristofs lille mesterværk af en roman fra 1986. ”Husets Teater, sådan som Laura Ramberg (administrerende leder, red.) og Jens har tegnet det i de seneste tre et halvt år, er et teater, der har interesseret sig for og undersøgt vilkårene og grundlaget for det Europa, vi har i dag. I den sammenhæng er ’Det store stilehæfte’ nærmest ikke til at komme uden om,” siger Olaf Johannesen.

Trods sin beskedne længde og på overfladen simple rammefortælling er ”Det store stilehæfte” udråbt som et mesterværk i europæisk litteratur. Bogen er skrevet, 30 år efter at Agota Kristof flygtede fra det kommunistiske regime i Ungarn, og den kan på én og samme tid siges at handle om overlevelse i et totalitært regime og overlevelse som flygtning i et frit samfund. I hvert fald er det sådan, Jens Albinus og Olaf Johannesen tolker historien, der begynder med, at

0 Jens Albinus og Olaf Johannesen kender hinanden fra Aarhus Teater, hvor Albinus var elev i 1990’erne og Johannesen fastansat skuespiler.

– Foto: Leif Tuxen.

to tvillingedrenge bliver afleveret hos deres bedstemor på landet, for at hun skal tage sig af dem, mens verdenskrigen raser derude.

Drengenes far er krigskorrespondent, og moderen skulle egentlig passe drengene derhjemme, men kan til sidst ikke skaffe mad nok til dem. Hos den for drengene ukendte bedstemor, der går under navnet ”Heksen”, begynder opbygningen af et helt nyt verdensbillede for drengene. ”De skaber en ny etik, som er meget konsekvent. Den gamle orden er væk. Ordet ’velkommen’, som kunne skabe en for-

midling mellem det gamle og det nye, er totalt fraværende hos bedstemoderen, så der er intet givent, de kan falde ind i. De skal bogstaveligt talt begynde fra bunden. Først skal de finde ud af at få tilladelse til at komme indenfor i huset, så de har et sted at sove. Så skal de forholde sig til kulde, snavs og det totale fravær af ømhed,” siger Jens Albinus. ”Først derefter kommer spørgsmålet om ’de andre’: et andet barn fra landsbyen, præsten, lægen og så videre. Erfaringerne, de gør sig, nedfælder de i et stort stilehæfte. Og princippet for den læring, de suger

til sig, er, at den tager udgangspunkt i det absolut nødvendige,” fortæller Jens Albinus. ”Gennemføringen af ’det absolut nødvendige’ fører drengene overrumplende steder hen. I deres kamp for livet, ender de med at tage liv. Drengene viser den yderste konsekvens af en voldelig verden og imødegår den med vold.”

Drengene skriver med en præmis om at være objektive. For eksempel er det ikke godkendt at skrive, at bedstemoderen er ”ond” eller byen ”smuk”. Det er derimod godkendt at skrive: ”Bedstemor slår”, eller ”for no-

Egentlig var det slet ikke en del af oplægget, at Albinus skulle med, men Olaf Johannesen mente, at stykket var noget, de måtte gøre sammen. Og så blev det sådan. De to vil faktisk ikke vedkende sig, at de ”spiller” de to drenge i ”Det store stilehæfte”.

De nærmere ”gestalter drengenes sprog”, siger de. Samtidig vil de gerne være talerør for forfatteren, Agota Kristof.

Kristof, der var en ret sky person, udtalte sig kun ganske sjældent om sit forfatterskab. ”Hun blev beundret for sin sprogæstetik, men var utilpas ved at blive sammenlignet med for eksempel Marguerite Duras.

Det var overhovedet ikke hendes ærinde at være æstetisk på den måde. Hun følte et nærmere slægtskab med østrigske Thomas Bernhard eller med Beckett. Og Kafka. De var hendes helte. Hendes forfatterskab handler om at være menneske og specifikt om at være menneske i Europa,” siger Jens Albinus.

I 1956 flygtede tusinder af ungarere vestpå og nordpå, også til Danmark. Kristof endte selv i Neuchatel i Schweiz, og ”Det sto-

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. februar 2020

Scene&Kultur | 33

sig fanget Jens Albinus 3 Født i 1965 i Bogense.

Dansk skuespiller og teaterdirektør. Uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1989. Har medvirket i en lang række danske film, herunder Nils Malmros’ ”At kende sandheden”, som han modtog både en Robert- og en Bodilpris for Bedste Mandlige Hovedrolle for. Har siden 2016 været kunsterisk leder i Husets Teater. Gift med skuespiller Marina Bouras og far til tre børn.

Olaf Johannesen 3 Født i 1961 i Tórshavn på Færøerne. Uddannet fra Odense Teaters skuespillerskole i 1986. Har i årene 20112015 været tilknyttet Dusseldorfer Schauspielhaus i Tyskland og har herhjemme været tilknyttet blandt andet Det Kongelige Teater og Betty Nansen Teatret. Har to gange modtaget en Reumert for Bedste Mandlige Hovedrolle.

Er ridder af Dannebrog. Gift med skuespiller Marita Dalsgaard og far til fem børn.

to skuespillere. ”Hun er en ret speciel forfatter, og hendes flugthistorie er barsk. Hun flygter fra Ungarn som 21-årig, men allerede som 11-årig bliver hun skilt fra sin familie og kommer på en ekstremt barsk kostskole i Ungarn. De tabserfaringer bliver til kernen i hendes forfatterskab. Det er en livslang brydekamp med hende selv, ligesom spørgsmålet om at blive eller flygte aldrig forlader hende,” siger Albinus.

Hun endte med at slå sig ned i Schweiz, men har beskrevet de første år som at ”stå i et fængsel, hvor nogen rækker én chokolade ind gennem hegnet”. ”De ungarske flygtninge blev jo budt velkommen, hvor de kom. Men for hende er det et velkommen, der vokser i munden på hende. Hun afleverer sin søn tidligt for at tage på arbejde på samlebåndsfabrikken. Og når hun så kommer hjem fra arbejde, kan barnet ikke forstå hende, fordi det tilbringer de fleste af sine vågne timer med fransk.

Endnu en tabserfaring, denne gang en sproglig.”

Først som 51-årig skrev Agota Kristof ”Det store stilehæfte”.

Bogen udkom på fransk med originaltitlen ”Le grand cahier”, og det er tydeligt, at det er skrevet med ordbogen ved siden af, siger Jens Albinus. ”Der er en vold i sproget, et

oprør. Det er helt oplagt teater,” siger han.

Medspilleren Olaf Johannesen er født og opvokset på Færøerne, og han har i en længere periode arbejdet i Tyskland. Og han forstår godt, hvorfor bogen er skrevet, som den er. ”Selvom Danmark og Færøerne er i rigsfællesskab, er der kæmpestore kulturelle og menneskelige forskelle. Min migration kan ikke på nogen måde sammenlignes med de migranter, vi ser i Europa i dag. Men det med at skulle blive til i en ny kultur, som Agota Kristof skulle, føler jeg, at jeg kan relatere til.

Da jeg flyttede hertil, blev jeg stille i to-tre år. Det samme oplevede jeg, da jeg begyndte at arbejde i Tyskland. Jeg blev rykket tilbage til barnestadiet sprogligt. Jeg havde alle mulige tanker, men jeg kunne ikke give udtryk for dem, jeg kunne ikke deltage,” siger han. ”Ligesom hos Agota begyndte det nye sprog med barnlige sætninger, korte, præcise udsagn.

Og jeg havde det sådan: ’Aargh’, jeg er totalt bundet ned og kan ikke komme fri af det her. I Agotas situation kommer hendes sprog af, at hun helt banalt tvinges ud i en flugt og siden lander i et ’fængsel’ i tre-fire år.

Hun er i sikkerhed, men spærret inde. Og den følelse ringer med det samme hos mig, for det er i sproget, vi mødes, men kan vi ikke møde andre i et fælles sprog, bliver det svært.”

Et menneske kan måske langsomt tilkæmpe sig en måde at være til på igen, efter at det er blevet forsøgt visket ud. Det spørgsmål, hvad der egentlig, helt ned i det basale, udgør et menneskeliv har blandt andre filosoffen Hannah Arendt behandlet, og hende har skuespillerne også i baghovedet i disse dage, hvor prøverne afvikles. ”Drengene finder en bibel på bedstemoderens loft. Den bruger de til diktat og øvning af højtlæsning, andet formål kan de ikke se med den. Da en velmenende præst vil overbevise dem om bogens kvaliteter, svarer de: ’Men der står i Bibelen, at man ikke må slå ihjel. Og alle slår ihjel.’ ’Jo, men det er krigen,’ siger præsten. Men det giver ikke mening for drengene.

Deres verden er til det yderste konkret, og det er derfor, deres forskning og deres konklusioner er så tankevækkende og helt uafviselige at forholde sig til,” siger Jens Albinus.

Agota Kristofs projekt er aldeles usentimentalt. ”Man kan tænke at fortællingen er blottet for håb, men håbet ligger i selve den gestus, det er, at drengene formulerer sig, at de kæmper, at de arbejder. Heri ligner deres praksis teatrets,” mener Jens Albinus. ”Man skal passe på med at presse håb ned over hovedet på enhver historie. Men hvad der er i de her drenge, er liv. Enormt meget liv. Der er liv i at sige: ’Se, det her er min kamp.’ Jeg forstiller mig ikke. Jeg kæmper. Jeg arbejder. Og måske får det dig til at tænke dig om.”

J

Fantasifuld.

Formidabel.

Fabergé. amalienborg.dk

Fabergékammeret på Amalienborgmuseet Åbner 08.02.20

Om forestillingen

VINTER FERIE

3 ”Det store stilehæfte” opføres på Husets Teater fra den 29. februar til den 28. marts. Efter roman af den ungarske forfatter Agota Kristof.

Medvirkende: Jens Albinus og Olaf Johannesen.

Bearbejdning og instruktion: Jens Albinus. Scenografisk konsulent: Mikkel Rostrup.

GRATIS OMVISNINGER, SKYGGESPIL OG ÅBENT VÆRKSTED. FRA 6+ WWW.DAVIDMUS.DK

34 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. februar 2020

Tidens samfundsdebatter rykker ind på teaterscenen Dette forår kan man opleve flere forestillinger rundt om i landet om samfundsdebatter, der har fyldt i aviserne. Teatret er nemlig et oplagt sted at behandle komplekse emner, som vi har svært ved at håndtere, mener lektor i dramaturgi AF VIBE LØNSTRUP loenstrup@k.dk

I denne sæson sætter flere teatre rundt om i Danmark fokus på nogle af tidens mest aktuelle emner og debatter. På Teater Grob i København kan man således opleve forestillingen ”Rædsel” om den psykiske lidelse angst, som især mange børn og unge i stigende grad bliver ramt af. På Bådteatret i København kan publikum opleve stykket ”Canada”, hvor scenekunst-ensemblet Livingstones Kabinet sætter fokus på krig og det at være på flugt fra rædslerne. Hos Mungo Park Kolding kan man genopleve ”Hva så Europa” om et kontinent truet på sammenhængskraften, og hos Mungo Park i Allerød i Nordsjælland spiller forestillingen ”De hovedløse” om de gule veste, der har demonstreret i den franske hovedstads gader hver lørdag siden 2018 i protest mod højere benzinpriser. Men selvom urolighederne har fået en hel del spalteplads i aviserne, så er der stadig meget at tage fat på som teater. Det mener direktør hos Mungo Park i Allerød Anna Malzer. ”Som teaterchef er jeg meget optaget af at bringe nogle emner på dagsordenen gennem teatret, og et af dem, jeg er optaget af, er globaliseringen. De gule veste er et meget tydeligt udtryk for, hvem der er globaliseringens tabere. Mennesker, som i 1980’erne ikke levede godt, men i det mindste havde et job, og som nu på grund af globaliseringen er blevet fattigere og fattigere. Det begynder vi først at opdage konsekvenserne af nu. Deres børn ser ind i en tom fremtid. Afsættet for at lave forestillingen var, at vi i lille Danmark skal tage stilling til, hvad der sker rundt i verden, for det globale har i lige så høj grad betydning for os som det lokale. Simpelthen fordi vi lever i en tid med global handel, internet og begreber som ’hele Vesten’,” siger hun og tilføjer, at en bekendts beklagelser over ikke at kunne komme til Paris på en romantisk ferie også provokerede hende til at lave en forestilling om emnet. ”Der vil komme masser af den slags globale fortællinger fra Mungo Park i fremtiden, for vi vil gerne udfylde det hul i landskabet. Der er mange, der er gode til at lave teater med lokal forankring og fortælle om os selv, og det, der sker på den anden side af gaden, og det er absolut ingen kritik, fordi de gør det virkelig godt. Jeg er bare optaget af min generations dilemmaer, og jeg tror, de er globale,” siger 28-årige Anna Malzer.

Og forestillinger som ”De hovedløse” om store globale begivenheder er med til at skabe

3 De gule veste er en af de samfundsdebatter, der dette forår rykker ind på teaterscenen.

For at researche til forestillingen ”De hovedløse” var direktør for Mungo Park i Allerød Anna Malzer selv i Paris med to af sine kolleger for at møde dem, det hele handlede om.

– Foto: Asger Ladefoged /Ritzau Scanpix.

Samfundsdebatter i forårets teaterforestillinger 3 3”De hovedløse” om de gule veste. Spiller på Mungo Park Allerød fra den 20. januar til den 4. februar.

3 3”Influencer Influenza” om de såkaldte influencers. Spiller på Odense Teater fra den 6. februar til den 14. marts.

3 3”Rædsel” om angst. Spiller på Teater Grob i København fra den 20. januar til den 21. marts.

3 3”Canada” om krig og det at være på flugt. Spiller på Bådteatret i København i perioden fra den 20. januar til den 8. marts.

3 3”Hva så Europa” om et presset Europas og dets fremtid. Har spillet flere steder i landet og spiller på Mungo Park Kolding fra den 1. til den 4. februar.

sammenhængskraft i en verden, fordi det kan hjælpe os med at leve os ind i fortællinger, der ikke er vores egne, mener hun. I dette tilfælde oplever publikum fortællingen om de gule veste gennem en fransk familie, der på forskellige måder er involveret i konflikten. ”Det mest fornemme ved teatret er, at man kan leve sig ind i

andre mennesker og deres fortællinger. At vi som danskere sætter os ind i franskmændenes situation. Og hvis vi skal indleve os i noget, der føles langt væk og svært at gribe om, så må den banale øvelse være at bringe det tæt på, og det kan man i teatret.

Man kan sætte det på en scene lige foran os og nærmest smage det, lugte det, sanse det,” forklarer Anna Malzer.

Også Ida Krøgholt, der er lektor i dramaturgi ved institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet peger på, at teatret kan gøre os klogere. Hun mener, at teatret både kan bruges til at undersøge scenarierne for en usikker fremtid, som vi endnu ikke kan se for os, og til at udføre en form for virkelighedsresearch, der ikke er plads til i de traditionelle medier. ”Der er en retning i teater, men også andre former for kunst, hvor man interesserer sig for den samfundsmæssige research og for det at spille en rolle på samfundsplan. På nye måder, kan man sige, for kunst og samfund hænger selvfølgelig altid sammen,” siger hun.

Ifølge hende er nogle af teatrets forcer, at det kan rumme en stor grad af kompleksitet, og at det ikke bare taler til fornuften, men også til kroppen og sanserne. Derfor er det ikke mærkeligt, at teatret tager fat i nogle af de her emner, som vækker følelserne og kan virke svære at håndtere, siger Ida Krøgholt og nævner blandt andet klima, men også de

komplekse og uoverskuelige ting, der sker globalt i forholdet mellem mennesker og krigstrusler som eksempler. ”Teatret forsøger at skabe et rum, hvor vi kan fordybe os i nogle af de affekter, men det er ikke bare et følelsesrum. Vi kan også få vendt nogle af fornuftsforklaringerne og diskutere dem.

Det er spændende at blive konfronteret med det, der er oppe i tiden på en ny og anderledes måde. Kunst og teater kan rumme en høj grad af kompleksitet i komprimeret form. Det kan hjælpe os til at opleve noget af det, som vi ikke kan forstå. Give form til kompleksiteten. Det gør os ikke nødvendigvis handlende, men reflekterende. Samtidig er vi er indfældet i et fællesskab i teatret. Det er et kollektivt affektog kommunikationsrum, hvor man registrerer sin egen modtagelse, men også andres. Og der er behov for at være sammen.

Jeg tror, at der vil komme mere af den slags.”

Det tror instruktør Kasper Sejersen også. Han er ved at instruere ”Influencer Influenza”, som til foråret kan opleves på Odense Teater og handler om de såkaldte influencers, som i begyndelsen var helt almindelige mennesker, der filmede deres liv og daglige gøremål og delte det med hele verden via internettet.

Videoerne viste sig at have et publikum, og efterhånden er det blevet et fænomen og en forretning at lade andre følge med i ens liv. De mest populære af slagsen har også fået et navn: in-

fluencers. Og dem benytter virksomhederne sig i stigende grad af, når der skal reklameres for deres produkter. ”Det må næsten være et krav, at man som teatermenneske relaterer det, man laver på scenen, til den tid, man er i. Hvad enten det er ’Nøddebo Præstegård’ eller vores forestilling om youtubere. Og det er dejligt at kunne tale til vores tid om vores tid, for det giver en større frihed. Gad vide, om der ikke kommer mere af den her slags,” siger han og nævner forestillingen ”Audition” på Aarhus Teater sidste år, som handlede om filmindustriens manipulerende magtstrukturer.

Kasper Sejersen håber, at en forestilling som denne vil nå ud til et bredt publikum. Der er allerede flere skoleklasser, der har vist interesse for stykket, og det kunne jo skyldes, at det afspejler deres hverdag, mener han. ”Her er noget, der er så nyt, så vi ikke engang helt kan definere det, og derfor prøver vi også at være balancerede. Man kan hurtigt skyde på de influencers for bare at være nogle reklamesøjler og ude efter pengene. Men der er også nogen, der er startet af en grund og for at fortælle verden om noget som fertilitet, det at være barnløs, lide af anoreksi eller have været udfordret med sin seksualitet. Så det ville være arrogant at sige, hvad der er skidt, og hvad der er godt. I sidste ende ville det nok også være uinteressant kunst. Vi kan sætte spørgsmålstegn ved det og lave nogle J fortolkninger,” siger han.

Udstillingen er tilrettelagt i samarbejde med Skagens Kunstmuseer.

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. februar 2020

Den unge Werther Et selvmord er aldrig et punktum, for de pårørende er dømt til at leve videre. Sådan siger Sargun Oshana, der er instruktør på en ny teaterversion af Goethes ”Den unge Werthers lidelser”

interview AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

Scenen er forvandlet til et betongråt mausoleum med graffiti på væggene. Halvvisne blomster og små glas med stearinlys møder publikum allerede på stolerækkerne, og på scenen stikker lidt pjusket grønt op hist og her i alt det grå, mens et lettere udvisket portræt af Johann Wolfgang von Goethe pryder en del af bagvæggen.

Der er med andre ord lagt op til, at vi nu skal opleve en røst fra graven i instruktør Sargun Oshanas udgave af klassiskeren ”Den unge Werthers lidelser”, som Goethe skrev i 1774. ”I 1700-tallet var man i både malerkunsten og i litteraturen meget optaget af at iscenesætte døden, og det er vi ret inspirerede af i den her forestilling. Vi spørger jo allesammen os selv: Hvad sker der bag det forhæng, der hedder døden?”, siger Sargun Oshana.

Det spørgsmål kan instruktøren naturligvis ikke svare på, men han kredser om det i sin forestilling, blandt andet ved at vende handlingen på hovedet. I Goethes forlæg fortælles historien om Werther, der går til grunde og begår selvmord af ulykkelig kærlighed, gennem breve til vennen Wilhelm. I en ny version af fortællingen, der først har spillet på Aarhus Teater og nu er rykket videre til teatret Sort/Hvid i København, er det Lotte, genstanden for Werthers kærestesorg, der finder fragmenter af brevene i gravkammeret og læser dem højt.

Slutningen bliver altså til begyndelsen, og Werthers død kommer ikke kun til at handle om hans lidelser, men også om det krater af sorg og selvbebrejdelser, et selvmord kan udløse hos de efterladte.

Werthers breve, hans røst fra graven, bliver anledningen og genstanden for Lottes bearbejdelse af sorgen. ”Jeg vil gerne vise, at det er de pårørende, der står tilbage som taberne efter et selv-

mord. Vi gør lidelserne til en tilstand, der ikke kun bor inde i Werther. I Goethes roman er Lotte en slags muse med en ret passiv rolle, men på teatret bliver hun til en hel person. Derfor har det været vigtigt for mig at lægge vægt på, at hun ikke har ønsket at blive en katalysator for hans selvmord,” siger Sargun Oshana.

I sin samtid udløste romanen en bølge af selvmord blandt unge, der led af ulykkelig kærlighed, og af samme grund blev den ved udgivelsen forbudt forskellige steder.

Ifølge instruktøren er unges selvmord en udfordring også i vores tid, og derfor har forestillingen stor aktualitet, og det er vigtigt for ham, at den ikke forherliger det at tage sit eget liv. ”Vi lever i et samfund, der i høj grad er styret af fornuften, og hvor følelseslivet opfattes som et svaghedstegn.

Det skaber blandt andet et fænomen som Youtube-kanaler, hvor unge kan søge følelsesmæssige fællesskaber og i

Scene&Kultur | X

37 | Scene&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 1. februar 2020

2 Skuespillerne Simon Mathew, Alexander Mayah Larsen og Sara Viktoria Bjerregaard i ”Den unge Werthers lidelser” på Aarhus Teater. – Foto: Zuhal Kocan.

W

læs mere om på sommerkurserne .dk www.ryhojskole

Velkommen til en uge med klassiske højskolefag.

Her kan du opleve et koncentrat af det, der foregår på længere højskoleophold.

Det hele sker i koncentreret form på en uge.

Vælg mellem: Maleri (udsolgt), Krop og sjæl i naturen, Ro i kajakken, Skriv så det Fænger, Keramikværkstedet (udsolgt) og Argentinsk Tango.

Vælg mellem: Jazz, Partyband, Trommer, sang og bevægelse, Rytmisk kor, Soul & R’n’B og Rap & Freestylerap.

Vælg mellem: Natursafari for familier, Keramisk værksted (udsolgt), Teater for familier, Svejs dig glad (udsolgt), Planteunivers og Musik på tværs (børn skal være fyldt 10 år).

fra graven

Sargun Oshana 3 Født i 1984. Uddannet skuespiller i 2012 og derefter instruktør i 2016. Han har inden for det seneste år modtaget Teaterkatten for sit instruktørarbejde og Årets Reumert for sin iscenesættelse af forestillingen ”4:48 Psykose” på Aarhus Teater.

en vis grad iscenesætte selvmord. Det er derfor, vi har valgt at kalde forestillingen ’Denungewertherslidelser’ ud i ét som en reference til hashtag-sproget fra internettet. Med det peger vi på den

tråd, der bindes fra 1700-tallet til dagens Danmark,” siger Sargun Oshana.

Det er også en af grundene til, at lydsiden til forestillingen er gjort helt nutidig. Bag et flygel midt på scenen får musikeren Di Garbi med det borgerlige navn Gabriella Kaysø sin debut som teaterkomponist og pianist. Bagved flygel og synthesizer sidder hun som et mytisk væsen med lange gevandter og blomsterkrans i håret og bliver derved en aktiv del af handlingen.

Senest har Di Garbi haft et længerevarende samarbejde med Thorvaldsens Museum i København som såkaldt artist in residence. Her hørte Sargun Oshana hende tilfældigt ved en koncert, som hun havde skrevet og arrangeret til museet, og han vidste straks, at hun var den rette til at kreere lydsiden til hans udgave af Goethes brevroman.

Hvad han ikke på det tidspunkt vidste, var, at Di Garbi selv havde en voldsom lidelseshistorie bag sig og allerede havde skrevet et 43 minutter langt værk som en slags terapi. Det værk blev grundlaget for hendes komposition til teaterstykket. ”Lidelse er en hjertesag for mig,” siger hun, hvis egen historie handler om et psykisk sammenbrud, efter at hun

”Den unge wertherslidelser” 3 Spillede på Aarhus Teater indtil den 25. januar, men er nu rykket videre til teatret Sort/Hvid i København, hvor forestillingen spiller frem til den 22. februar.

3 Iscenesættelse: Sargun Oshana, komponist: Di Garbi, skuespillere: Simon Mathew, Alexander Mayah Larsen og Sara Viktoria Bjerregaard.

mistede både sin far og sine to brødre. ”Når man stiger op efter sådan et mørke, så er man reformeret. Jeg ser det som en slags skæbneopgave at tale åbent om min psykiske lidelse, men jeg havde egentlig ikke tænkt, at netop det værk skulle se dagens lys. Da Sargun sagde: ’Det skal være dig, der laver musikken,’ kunne jeg imidlertid godt se, at det værk var som skabt til hans forestilling,” siger Di J Garbi.

anetmai.com

– F OTO : P E T R A K L E I S /A A R H U S T E AT E R .

Ry Højskole · Klostervej 36, 8680 Ry · tlf. 86891888 · kontoret@ryhojskole.dk

38| Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 1. februar 2020

Interaktivt teater rusker og ryster dig op af dit plyssæde Forestillinger, hvor publikum bliver en del af dramaet, er rykket ind på de etablerede teatre. Det interaktive teater kan give intense oplevelser og fordybelse i en tid, der kalder på det

interaktivt teater

2 Teater Republiques Revolverscene blev med forestillingen ”Dark Noon” forvandlet til en scene i en westernfilm.

AF LIVA POLACK polack@k.dk

En cowboy rækker ud mod mig.

Han vil have mig ind på scenen, der består af en landsby på rød lerjord med en saloon, guldmine, jernbane og kirke. Alle de kendte elementer fra en westernfilm, men i dekonstrueret form, der henleder tankerne på Lars von Triers film ”Dogville”.

Her på Revolver-scenen på Teater Republique, der hører under Østerbro Teater i København, suser syv sydafrikanske skuespillere rundt og fortæller kolonialismens historie.

Jeg mærker et sug i maven. Nu skal jeg være en del af forestillingen! Cowboyens smil virker mildt faretruende, som om han ved, at lige om lidt sker der noget. Jeg bliver placeret på en skammel sammen med tre andre fra publikum. Med overdrevet sydstatsaccent byder han på rigtig whisky.

Pludselig kommer en anden cowboy stormende. Rundt om i kulissebyen bliver beboerne angrebet. Angriberne vinder hurtigt, og jeg og de andre overlevende bliver gennet ind i en indhegning. ”Ned på knæ,” brøler en af de vindende cowboys.

Efter lidt tid, hvor vi, de overlevende, har siddet på knæ i spotlyset, bliver vi løsladt og vender tilbage til vores pladser som tilskuere.

Forestillingen, der kunne ses i maj og juni sidste år, hed ”Dark Noon” og er et eksempel på, at interaktive elementer er rykket ind på de etablerede danske scener. Også på Det Kongelige Teater, under Aarhus Festuge og på Den Frie Udstillingsbygning i København har man kunnet man se interaktive forestillinger det seneste år, og i den kommende tid kan man opleve interaktive stykker på Teater Momentum i Odense, Det Kongelige Teater og på teatret Sort/Hvid og Sydhavn Teater i København.

Det er nemlig en effektiv måde at ramme publikum på, mener lektor ved institut for kunst- og kulturvidenskab på Københavns Universitet Laura Luise Schultz. ”Når vi bliver hevet op på scenen og gennet rundt, så er det en måde at delagtiggøre publikum på. Det giver et engagement, som jeg tror, vi søger i dag,” siger lektoren, der er specialiseret i samtidsteater.

Spoler man 40 år tilbage, var den form for interaktion mellem skuespillere og publikum sjælden på de etablerede danske scener, fortæller hun. ”Her så man i højere grad skuespilleren spille, som om

publikum sad bag en fjerde væg.

I dag anerkender skuespillere næsten altid, at publikum er til stede. De taler ud mod publikum, går igennem publikumsrækkerne eller stiller spørgsmål ud i salen.”

Det er ikke, fordi skuespillerne nødvendigvis forventer et svar fra publikum, siger Laura Luise Schultz. For der er forskellige niveauer af interaktion. Lige fra at skuespillerne blot ser publikum i øjnene, til at publikum spiller en central rolle og kan påvirke forestillingens udvikling.

Forestillingerne under overskriften ”FuturX” på Sydhavn Teater, der behandler fremtiden i fem kapitler, er et eksempel på det sidstnævnte. ”’FuturX’ er fuldstændig afhængig af, hvordan publikum agerer. Vi har taget det uforudsigelige fra sport, deltagelsen fra spil og lange åbningstider fra museet. Det skaber mere intense oplevelser for publikum,” siger kunstnerisk leder på teatret, Mille Maria Dalsgaard.

Det fjerde kapitel, der handler om tomhed, har premiere den 5. februar, hvor forestillingerne vil køre i otte timer i træk i 12 dage.

Publikum vælger selv, hvornår de vil komme og gå. ”Det er et gennemført univers, der bygger på en demokratisk tankegang, hvor kunsterne og publikum er mere lige. På grund af den alternative form og teatrets placering i Sydhavn tiltrækker vi forskellige publikummer. Overboen kommer ned og

Her kan du opleve interaktive forestillinger i den kommende tid 3 3”FuturX – kapitel 4” på Sydhavn Teater, København, fra den 4. til den 22. februar. Det femte og sidste kapitel spiller fra den 4. til den 28. marts.

3 3”Apokalypse” på Momentum i Odense frem til den 26. februar.

3 3”Fortællingen om et gæstebud” på Det Kongelige Teater, København, fra den 2. februar til den 8. marts.

3 3”Man on the Moon” på Sydhavn Teater, København, fra den 1. til den 21. maj. afleverer sine børn, når hun skal købe ind, de frie fugle fra gaden kommer forbi, og de almindeligt kunstinteresserede er der også,” siger Mille Maria Dalsgaard og tilføjer: ”Forestillingen kan have en livsforandrende effekt for dem, der bruger den. Selvom det kan lyde højtravende,” smågriner hun.

Tanja Diers, cand.mag. i teaterog performancestudier og dramaturg – kunstnerisk konsulent på forestillinger på blandt andet Det Kongelige Teater, mener, at når væggen mellem forestillingen og publikum i højere grad forsvinder, kan det skabe stærkere teateroplevelser. ”De gamle grækere sagde, at teater skulle transformere. Med interaktivitet kan man mere effektivt forsøge at skabe transformation hos publikum,” siger hun og tilføjer: ”Folk reagerer umiddelbart

stærkere på de forestillinger, jeg har været med til at lave, hvor der var interaktive elementer.

Men man ved ikke, om effekterne varer ved.”

At interaktive forestillinger kan skabe en stor reaktion hos publikum, kan hænge sammen med, at publikum kommer op af plyssæderne og fysisk er en del af stykket, mener lektor Laura Luise Schultz: ”Tænk på performancekunstneren Marina Abrahamovic, der er en af de første, der bruger det interaktive. Hun skar en stjerne i sin mave med en kniv, og publikum blev nødt til fysisk at reagere, fordi ’for søren, hun ligger og forbløder’.”

Det er en af de mest ekstreme eksempler på, hvordan en performer kan få publikum til at interagere fysisk. Det kan også gøres med mildere midler.

For eksempel i førnævnte teaterstykke ”Dark Noon” på Teater Republique, hvor jeg endte på

knæ i det røde ler. Nær slutningen var det ikke mig, men 10 andre fra publikum, der blev inviteret med på scenen. De skulle lære at danse squaredance. Jeg og resten af publikum på tilskuerrækkerne grinte. Men så skiftede stemningen. Skuespillerne gennende de 10 publikummer på række, og nu skulle de sælges til højestbydende som slaver. Smilene blev forstenet, og det føltes ubehageligt, men også effektfuldt.

Tue Biering, der har instrueret ”Dark Noon” og er en del af teaterkompagniet Fix&Foxy, der bruger det interaktive i de fleste af deres forestillinger, ved godt, at de forestillinger, han laver, kan virke skræmmende på nogle publikummer: ”Jeg kender mange, som har været skræmt ved tanken, men så alligevel har haft deres dybeste teateroplevelse ved at blive inddraget på en måde, de aldrig troede muligt. Jeg vil gerne lave teater, som kan opleves af alle, men det er naturligvis umuligt.

Intellektuelle forestillinger, traditionelle opsætninger eller musicals kan skræmme andre væk.”

Dramaturg Tanja Diers er enig i, at interaktivt teater kan kræve mere af publikum, men tilføjer: ”Det kan noget i forhold til samtiden. Det kan skabe midlertidige fællesskaber med intens fordybelse. Og i den tid vi lever i med sociale medier og smartphones, kan det give noget. Men det er jo en gammel J traver.”

Hvad er interaktivt teater?

3 En teaterform, hvor skuespillere og publikum samarbejder direkte i skabelsen af dele af en forestilling, mens den finder sted.

KILDE: DEN STORE DANSKE

WIENER SÄNGERKNABEN & Aalborg Symfoniorkester Ét af verdens ældste og mest anerkendte drengekor er tilbage i Musikkens Hus. Oplev Wiener Sängerknaben og Aalborg Symfoniorkester under ledelse af Manolo Cagnin.

22.03.2020 DKK fra 150,-

Bortførelsen fra Seraillet

Påskekoncert: Haydn Årstiderne

Jonas Kaufmann

Glæd dig til at opleve Mozarts populære opera ’Bortførelsen fra Seraillet’ med Aalborg Symfoniorkester og sangere fra Den Jyske Opera.

Operaen er iscenesat af den Reumertnominerede operachef Philipp Kochheim.

Opsætningen er moderne og handlingen tidløs.

Oplev Filharmonisk Kor Aalborg, Thisted Kirkes Drenge-Mandskor, tre solister og Aalborg Symfoniorkester fremføre Haydns smukke oratorium ‘Årstiderne’. Oratoriet maler i musikalske billeder årets gang og underforstået også livets gang.

Det bliver en musikalsk oplevelse af de helt store, når én af klassisk musiks allerstørste stemmer indtager Koncertsalen sammen med Aalborg Symfoniorkester. Han mestrer både det passionerede italienske repertoire og den mere lyriske tyske og franske operatradition.

08.04.2020 DKK fra 205,-

29.11.2020 DKK fra 700,-

04.03.2020

DKK fra 300,-

Wynton Marsalis & ’Jazz at Lincoln Center Orchestra’ / Lisa Nilsson / Caroline Henderson / Jan Grarup / Quatuor Modigliani / P3 GULD / Mange flere Tilmeld dig vores nyhedsbrev www.musikkenshus.dk/nyhedsbrev/

22. feb. – 8. apr. teater for 1 1/2 – 4 årige

• Allégade 7-9 • 2000 Frederiksberg • riddersalen.dk