Himmelske Dage

TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD FREDAG 24. MAJ 2019

Himmelske Dage Musa Filibus er præsident for Det Lutherske Verdens­ forbund og en af mange ­internationale kirke­skikkelser, der i Kristi himmelfartsdagene sætter deres præg på ­Himmelske Dage i Herning side 14 og 15

F OTO : T H OM A S LO H N E S

At det offentlige engagerer sig i Himmelske Dage er naturligt, mener sygeplejefaglig direktør Ida Gøtke fra Region Midtjylland side 10

Himmelske Dage skal lykkes med at sætte dagsordenen for den brede samfundsdebat, siger Viborgbiskop Henrik Stubkjær Side 4

Trosfrihed vil være på dagsordenen, ikke mindst den forfærdelige sag om fængselsdommen til den pakistanske kristne Asia Bibi side 6

2 | HimmelskeDage

Kristeligt Dagblad Fredag 24. maj 2019

Kristendommen bliver konkret Himmelske Dage i Herning giver plads til den kropslige og politiske kristendom AF ANDERS ELLEBÆK MADSEN KIRKE&TRO-REDAKTØR ellebaek@k.dk

Kroppen bliver ikke glemt på Himmelske Dage i Herning i Kristi himmelfartsdagene. “Gå med” er temaet. Og gå kommer vi til.

Der er pilgrimsvandringer, spadsereture med fremmede og endda catwalks på programmet. Det sidste dækker over modeshow med genbrugstøj.

Det konkrete anslag ses også i festivalens kontaktflader til verden omkring os. Interesserer man sig for kristendommens forbindelse til international politik, er der meget at se frem til. Man kan både høre samtaler om kirkens arbejde blandt de udsatte danskere, om “klimade-

pression” og om FN’s verdensmål, der ikke mindst skal hjælpe klodens fattigste.

Men den globale kirke tales der ikke bare om. Den globale kirke taler også selv. De internationale navne er mange på Himmelske Dage, og kristendommen ses gennem vidt forskellige øjne. Fra Nigeria kommer Musa Filibus, præsident for Det Lutherske Verdensforbund, og debatterer med andre kirkeledere.

Fra Sverige kommer den katolske kardinal Anders Arborelius, og han prædiker blandt andet ved en ørkengudstjeneste. Fra Betlehem kommer den lutherske, palæstinensiske præst Mitri Raheb og taler om, hvordan man giver stemme til dem, der ikke har nogen stemme.

Fra Pakistan kommer biskop Humphrey Peters og giver en beretning om kristnes situation i hjemlandet. Olav Fykse Tveit er generalsekretær for en af verdens største

WWEt af de store

spørgsmål for den globale kirke er de forfulgte kristne. Og det behandles på flere måder under Himmelske Dage.

kirkelige organisationer, Kirkernes Verdensråd, og han vil også være til stede og deltage i samtale om den globale kirke. Disse teologer er bare et lille udpluk af de mange gæster fra udlandet, man støder på i programmet for Herning-festivalen.

Et af de store spørgsmål for den globale kirke er de forfulgte kristne.

Og det behandles på flere måder under Himmelske Dage. Vi får debat mellem en dansk og en pakistansk biskop om trosfrihed. Der inviteres til undergrundsgudstjeneste med forbøn for de forfulgte. Og man kan møde Michael Suhr, der er ambassadør for tros- og religionsfrihed i Udenrigsministeriet og altså det synlige udtryk for, at Danmark på regeringsplan har arbejdet med det svære emne. Han vil være i samtale med Socialdemokratiets Daniel Toft Jakobsen, som er en af de danske politikere, der har været særligt optaget af forfølgelserne.

Men også i Danmark findes en globaliseret kristen virkelighed. Sognepræst Birgitte Rosager Møldrup inviterer til debat om, hvorvidt den grundtvigske midtbane er for ængstelig i forhold til mission, når nu nye danskere kommer og vil lære mere om kristendommen. Desuden

får de besøgende lejlighed til at høre konverterede kristne fra Iran og Afghanistan dele deres erfaringer med at møde Jesus som muslim.

Det er dog ikke kun den kropslige og politiske kristendom, der er på tapetet. Man kan deltage i bibelrefleksioner, andagter, tidebøn og et væld af kontemplative aktiviteter.

Mange vil også glæde sig over, at der bliver mulighed for igen at opleve DR-journalisten Anders Laugesens populære “skurvognssamtaler”. De udspiller sig ikke i skurvognen ved hans eget hjem som tidligere, men i den katolske mobile kirke i Herning, og her får han besøg af taize-munk Alois, benediktinersøster Lioba samt kardinal Anders Arborelius.

Det bliver en fest. Både for krop, tanke og ånd. På de følgende sider kan man få en forsmag på de mange farverige tilbud.

J God fornøjelse!

Hvad skal du se på Himmelske Dage?

Fire kirkelige stemmer fortæller, hvad de glæder sig til at opleve på årets Himmelske Dage i Herning Debat om gudstjenesten Tine Lindhardt, biskop over Fyens Stift, Odense:

I år glæder jeg mig særligt til samtalen om gudstjenesten, som finder sted på fredagens folkekirkemøde. BiA R K I V F OTO skopperne nedsatte for et par år siden tre fagudvalg, som har haft til opgave at se på gudstjeneste, dåb og nadver samt autorisation. Det ene fagudvalg nedkom med en rapport for et år siden, og på Himmelske Dage kommer så de to andre fagudvalgs rapporter.

Tanken er, at de tre rapporter skal danne baggrund for en bred, folkelig og kirkelig samtale om folkekirkens liturgi og altså om, hvordan vi fejrer og skal fejre gudstjeneste nu og i fremtiden. Det er en vigtig drøftelse, for teologi og liturgi hænger efter min mening sammen. Så jeg glæder mig til, at rapporterne præsenteres på Himmelske Dage – og til de forhåbentligt mange drøftelser og samtaler, det kan sætte gang i.

Himmelske dage – eller kirkedage, som det hed førhen – er en fin tradition, som jeg har deltaget i flere gange med stor fornøjelse. Det er berigende med mellemrum at samles på tværs af kirkesamfund og kirkelige retninger for at tale sammen, holde gudstjeneste sammen, udveksle erfaringer og være sammen. J Tine Lindhardt deltager i arrangementet ”Teologiens Døgn”, hvor hun i forbindelse med Himmelske Dage vil diskutere folkekirkens gudstjeneste i fremtiden, baseret på biskoppernes liturgiudvalg.

En kirke i Nigeria Kurt Ettrup Larsen, dr.theol. og professor ved Menighedsfakultetet i Aarhus:

Jeg vil særligt anbefale indslaget fra Musa Panti Filibus fra Kristi Lutherske Kirke i Nigeria, en kirke P R I VAT F OTO som blev grundlagt for godt 100 år siden af Sudanmissionen fra Danmark. Kirken har over to millioner medlemmer og har ulykkeligvis været udsat for angreb og forfølgelse fra muslimske nomader, hvorfor Mission Afrika og Viborg Stift har samlet ind til kirken og appelleret til hjælp og forbøn.

Derudover er Herning kendt for at kunne noget, som andre byer ikke kan. Derfor glæder jeg mig særligt til at se, hvordan Himmelske Dage bliver afviklet, heriblandt det store show lørdag aften.

Jeg har været til kirkedage en enkelt gang, men dengang var det et meget mindre arrangement. Det er godt, at arrangementet nu er blevet bredt meget mere ud, så mange flere røster fra kirkelivet kan komme til orde og være med til at sætte deres præg på indholdet. Himmelske Dage har udviklet sig til at være et mødested for det brede danske kirkeJ liv, og det har været savnet.

Kurt Ettrup Larsen holder i forbindelse med Himmelske Dage et foredrag om kirkevækst. Det sker som led i arrangementet ”Teologiens døgn”.

AF JEPPE KIEL REVSBECH kirke@k.dk

Udgivet af Kristeligt Dagblad

Et gensyn med Mitri Raheb Tine Årup Illum, forfatter og sognepræst i Sønder Bjert Kirke:

Jeg glæder mig til et gensyn og genhør med Mitri Raheb, til sårbarhedsmessen, koncert med Janne Mark og med A R K I V F OTO verdensmusik. Og så glæder jeg mig til at gå rundt og falde ind et sted, jeg slet ikke havde overvejet. Det synes jeg nemlig også, man skal på Himmelske Dage.

På den ene side har man lyst til at pakke sit program tæt med spændende koncerter og gudstjenester. Og på den anden side er det ofte dét, man tilfældigt støder på, der pludselig inspirerer. Jeg glæder mig til en masse fællessang og til at høre gode foredrag fra spændende mennesker fra udlandet.

Jeg har været næsten til alle kirkedage de sidste 30 år og har fundet det utroligt inspirerende, åbent og mangfoldigt. Arrangementet kan samle mange forskellige mennesker, og der dannes venskaber og netværk.

Samtidig er det et overflødighedshorn af J forskellighed.

Tine Årup Illum er blandt andet præst på ”Livsmessen” under årets Himmelske Dage, ligesom hun også holder et foredrag om gudstjenestens fremtid.

Internationale gæster Arne Pedersen, generalsekretær i Israelsmissionen:

Jeg glæder mig først og fremmest til de internationale gæster. Miroslav Volf er en teologisk superstjerne, og det er A R K I V F OTO stærkt, at han er hentet hertil i anledningen. Hans historie er virkelig sammensat og spændende, hvilket giver ham perspektiver på både teologi og kirke, der kan opmuntre og udfordre.

Så er der naturligvis også Mitri Raheb, som blandt andet medvirker ved en forbønsgudstjeneste for ”fred og retfærdighed i Palæstina”. Selvom Mitri Raheb på mange måder står for en diskurs, der danner modpol til besættelsen af de palæstinensiske områder, og selvom jeg tænker, at den diskurs ikke altid er så forsonende, så kan jeg sagtens dele ønsket om både fred og retfærdighed for det palæstinensiske folk.

Sidst, men slet ikke mindst, glæder jeg mig til at sætte international mission på dagsordenen sammen med mine kolleger fra Aarhus, hvor vi er gået sammen om at lave en hel dag med tilbud i Bethania i Herning.

Jeg har ikke været med til Himmelske Dage før, men når jeg ser på programmet, tænker jeg: ’Hold fast, hvor er Guds kirke og Guds mission mangfoldig!’. Det begejstrer mig, at vi – som kristne og som kirke – kan lave sådan noget her i en tid, hvor polariseringen og splittelsen præger både vores eget lille land og den større verden, vi alle sammen bor i. J Arne Pedersen kan under Himmelske Dage opleves i forbindelse med foredraget “Forsoning i Israel, Palæstina og Danmark.”

Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Anders Ellebæk Madsen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Dagbladet i Ringsted

Bibelselskabet på Himmelske Dage i Herning Fredag den 31. maj

Lørdag den 1. juni

10.00-17.00 Begge dage: Besøg Bibel-lænestolen Nogle dage er ”vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme” fra Josvabogen de bedste ord, man kan få med på vejen. Andre dage skal man måske lade Ordsprogenes Bog minde en om, at ”hvis man går på glødende kul, bliver fødderne forbrændt.” I Bibelselskabets lænestol kan du tale med dagens vært, og få din dag rammet ind af et bibelvers eller en bibelhistorie, som taler til dine udfordringer, tanker eller glæder netop nu. Du kan også bare læne dig tilbage og lytte til Det Nye Testamente og samle ny energi til Himmelske Dages travle gader.

Sted: Bibelselskabets telt på Mulighedernes Marked

10.00-11.00: Bibelen og troens nødvendighed

09.45-11.00: Skyd på Bibelens oversættere!

Morten Messerschmidt, Anna Libak og Kristian Ditlev Jensen om troens og kristendommens nødvendighed i samfundet og i deres personlige liv. Hvad gjorde det ved Mortens Messerschmidts ydmyghed at få næsten en halv million personlige stemmer, og hvordan blev Bibelen en hjælp for ham, da han blev sygemeldt? Hvad betyder den kristne tro for to markante personer i det danske samfund: Journalist, debatør og politiker Anna Libak og forfatter og præst Kristian Ditlev Jensen.

Arrangeret i samarbejde med Danske Kirkers Råd og Frikirkenet.

Noas ark bliver Noas skib, og Pagtens ark bliver til kisten med den hellige aftale. Der har allerede været flere smagsprøver på den nudanske bibeloversættelse på gaden i de sidste år. Bølgerne er af og til gået højt i debatten. Få noget at tænke over, bliv måske provokeret – og stil de kritiske spørgsmål til Else Kragelund Holt, som har været med til at oversætte bl.a. Salmernes Bog og Birgitte Stoklund Larsen, generalsekretær i Bibelselskabet. Og få forhåbentligt noget at glæde dig til, når Bibelen på nudansk udkommer i begyndelsen af 2020, en mundret bibeloversættelse, der går udenom det traditionelle bibelsprog og de interne kirkekoder.

Sted: Torvet

Sted: Cirkusteltet på Mulighedernes Marked

11.00-12.00: Den barmhjertige samaritaner

11.00-12.00: Gør Gud gavn?

Den barmhjertige samaritaner. Kirketeaterets familieforestilling med skuespiller Jens Jødal i 9 roller på 3 kvarter.

Skal udbredelsen af kristendommen skabe nytteværdi – længere liv, bedre sundhed, mere fred? Eller har tilegnelse af den kristne tro værdi i sig selv? 80 % af verdens befolkning tager deres tro alvorligt, når de skal træffe beslutninger, så derfor giver det rigtig god mening at tage folks tro alvorligt, hvis man skal kunne forbedre deres livsvilkår. Men giver mission også mening i sig selv? Bibelselskabets generalsekretær, Birgitte Stoklund Larsen, Danmissions tidligere generalsekretær, Jørgen Skov Sørensen, og tidligere missionær Lorens Hedelund i paneldebat om moderne mission.

Arrangeret af Bibelselskabets stiftsudvalg i Viborg Sted: Scenen ved Huset No. 7, Nørregade 7A

11.00-12.00: Fortvivelse og tro. Bibelfortælling for voksne Om Peters møde med Jesus. Dramatisk og levende fortalt gennem den forundrede og rystede discipel Peter. Knud Jacobsen er fortæller og pensioneret praktiserende læge. Gennem mange år har han rejst rundt og fortalt levende bibelhistorie, fordi “livet er mere end, at man har ondt”, som han siger.

Arrangeret af Bibelselskabets stiftsudvalg i Viborg Sted: Torvet

15.30-17.00: Bibelsk sjælesorg giver livsmod Hvordan får man mod på livet igen, når man har mistet et barn? Er blevet voldtaget eller tortureret? Har oplevet alvorlig sygdom? Eller måske selv har forfærdelige ting på samvittigheden? International chef, Synne Garff, har rejst på kanten af krig, livstruende sygdom og religiøs fanatisme de sidste mange år og ført samtaler om tro, fortvivlelse og afmagt med forfulgte kristne, flygtninge, fængslede, aids-syge, børnesoldater, kirkeledere og traumeeksperter. Med udgangspunkt i sin nye bog, Når Gud bøjer sig, tager Synne Garff tilhørerne med ud i verdens konfliktområder og reflekterer over, hvad det er, Bibelens fortællinger kan, når de kombineres med psykologi og drøftes i grupper.

Sted: Danmissions Café på Mulighedernes Marked

13.00-14.00: Samtaler for livet: En samtale om Det uperfekte Vær med, når Bibelselskabet inviterer til samtalesalon om det uperfekte. Med Bibelen som samtalepartner og enkle, håndgribelige aktiviteter til at vende og dreje perspektivet, bliver der åbnet for et rum, hvor der er plads til de store snakke og samtaler med mening, som man måske kan savne i hverdagen. Sognepræst Eva Jerg (Christianskirken, Fredericia) åbner samtalen, og undervejs læses der op af relevante bibeltekster fra den kommende, nudanske oversættelse af Bibelen – en oversættelse, hvor fokus er på forståelighed og det mundrette sprog.

Sted: Herning Valgmenighedskirke, H.C. Ørstedsvej 27

14.00-15.00: Ham Moses, der plager!

Kirketeaterets familieforestilling med skuespiller Jens Jødal.

Arrangeret af Bibelselskabets stiftsudvalg i Viborg Sted: Scenen ved Huset No. 7, Nørregade 7A

Arrangeret af Diakoniudvalget for Viborg Stift.

14.30-15.30 Samtaler for livet: En samtale om Håb og længsler

Sted: Herning Frikirke, Møllegade 1B

Arrangeret af Bibelselskabets stiftsudvalg i Viborg

Vær med, når Bibelselskabet inviterer til samtalesalon om håb og længsler. Med Bibelen som samtalepartner og enkle, håndgribelige aktiviteter til at vende og dreje perspektivet, bliver der åbnet for et rum, hvor der er plads til de store snakke og samtaler med mening, som man måske kan savne i hverdagen. Sognepræst Leise Christensen (Sankt Johannes Kirke, Aarhus) åbner samtalen, og undervejs læses der op af relevante bibeltekster fra den kommende, nudanske oversættelse af Bibelen – en oversættelse, hvor fokus er på forståelighed og det mundrette sprog.

Sted: Cirkusteltet på Mulighedernes Marked

Sted: Herning Valgmenighedskirke, H.C. Ørstedsvej 27

20-21.30: Bibeldrama for voksne: ”Hvad nu, Peter?”

Dramatisering af Peters historie, om tro og tvivl.

Kirketeateret ved skuespiller Jens Jødal.

Kom forbi Bibelselskabets telt på Mulighedernes Marked

Find Bibelselskabet på de sociale medier

facebook.com/bibelselskabet

@bibelselskabet.dk

4 | HimmelskeDage

Kristeligt Dagblad Fredag 24. maj 2019

Biskop: Kirkefestival mangler stadig at sætte politisk dagsorden Når Himmelske Dage løber af stablen i Kristi himmelfartsferien i Viborg Stift, håber den stedlige biskop, Henrik Stubkjær, at arrangementet bliver mere politisk. Himmelske Dage skal i stigende grad blive dagsordensættende, som man ser det i Tyskland med deres kirkedage, mener han

interview AF JENS FROM LYNG from@k.dk

For Henrik Stubkjær har det været en stor oplevelse, hver gang han har deltaget i Danske Kirkedage. Men det fælleskirkelige arrangementet, der foregår hvert tredje år forskellige steder i landet, har altid manglet én ting, mener biskoppen over Viborg Stift. Det har manglet af sætte dagsordenen for den brede samfundsdebat i samme grad som den tyske udgave af samme arrangement: ”Vi er i Danmark inspireret af de tyske kirkedage, der i høj grad er dagsordensættende for den politiske debat og samfundsdebatten. De danske kirkedage har ikke samme gennemslagskraft, men med åbningen ud mod livet i byen og samfundet, som vi så i København for tre år siden, og som nu fortsættes i Herning, er vi på vej,” siger han.

Som biskop over Viborg Stift er han med til at arrangere dette års kirkedage – der nu hedder Himmelske Dage – i Herning.

Desuden er han formand for Danske Kirkers Råd, der officielt står for arrangementet, som i år finder sted i Kristi himmelfartsferien.

Som den lokale biskop har hans opgave været at nå ud til kirker, organisationer, fonde, politikere og lokale institutioner.

Samtidig har han været med i idéfasen for programmets hovedtalere, arrangementets tema og mere. Resten har han overladt til den lokale komité, der sammen med kirker og organisationer står for det praktiske arbejde med programmets over 300 punkter. Og når han ser årets program, er han optimistisk med at opnå den dagsordensættende rolle. ”Da kirkedage under navnet ’Himmelske Dage’ blev holdt i København i 2016, rykkede man for første gang arrangementerne ud i det offentlige rum i stedet for at holde det samlet i en hal eller lignende. Og med det lykkedes man med at brede det ud og gøre det mere interessant for befolkningen, for politikere, meningsdannere, erhvervsfolk og så videre. Jeg tror og håber, at Himmelske Dage inden for de kommende år vil blive lige så debatskabende og dagsordensættende som de tyske kirkedage,” siger han og peger på det

0 ”Det danske samfund er bygget op på kristne værdier, og det er vigtigt, at kirkerne til stadighed er med til at holde debatten levende om, hvad det får af implikationer for os i dag. Som profeterne i Det Gamle Testamente revsede samfundets ledere, må kirken i dag også turde tale med en ’profetisk røst’,” siger biskop Henrik Stubkjær, der her ses under en reformationsgudstjeneste i Viborg i 2017. – Foto: Anita Graversen/Ritzau Scanpix.

Henrik Stubkjær

Himmelske Dage

Født i 1961. Teolog fra Aarhus Universitet. Tidligere sognepræst i Aarhus, forstander for Diakonhøjskolen og generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Biskop over Viborg Stift siden 2014.

Fælleskirkeligt arrangement, der finder sted hvert tredje år. Tidligere kendt som Danske Kirkedage, men skiftede navn i 2016, da Københavns Stift havde værtskabet. I år finder det sted i Herning i Kristi himmelfartsferien, hvor deltagerne kan vælge mellem flere end 300 programpunkter.

bredere program og den stigende interesse fra det omgivende samfund som årsag. ”Der er sket noget i samfundet, der har gjort, at folk finder det mere relevant og interessant at diskutere tro. Det har formentlig at gøre med, at vi er blevet et multireligiøst land, hvor vi pludselig udfordres af andre religioner. Det tvinger os til at forholde os til egne værdier, og det udfordrer os på, hvad vi selv tror på. Og her har Himmelske Dages brede programudbud virkelig noget at byde på,” siger han.

Henrik Stubkjær var for første gang til kirkedage i 1983 i Silkeborg. Her husker han, at det var inspirerende at høre en international teolog som sydafrikanske Allan Boesak, der var modstander af apartheid. År senere kom endnu et højdepunkt for ham, da Desmond Tutu deltog i kirkedagene i Aarhus.

imod religion i det offentlige rum. Måske kan Volf være med til at sende udfordringer ind i det politiske system.”

Det er nemlig vigtigt, at kirkerne bliver en del af den politiske debat, tilføjer han. Særligt på Himmelske Dage, hvor der i år er adskillige samfundsrelaterede programpunkter om blandt andet sygehusvæsenet, FN’s verdensmål og klima. ”Det danske samfund er bygget op på kristne værdier, og det er vigtigt, at kirkerne til stadighed er med til at holde debatten levende om, hvad det får af implikationer for os i dag. Som profeterne i Det Gamle Testamente revsede samfundets ledere, må kirken i dag også turde tale med en ’profetisk røst’,” siger han.

At Himmelske Dage vil brede arrangementerne ud i det offentlige rum inspireret af blandt andet Folkemødet på Bornholm, sker dog på bekostning af visse positive elementer ved det gamle format for danske kirkedage, mener biskoppen. For eksempel de store fællesarrangementer, som har været højdepunkter for ham ved andre kirkedage. Disse fælles oplevelser var ifølge ham ikke prioriteret i København i 2016. ”Det forsøger vi at gøre med et stort show i Jyske Bank Boxen med navnet ’Det Himmelske Show’, som mange forhåbentlig vil være fælles om. Her vil man blive mødt med gospelsang og stærke fortællinger, der nok vil ruske op i mange af os almindelige danske lutheranere. For det er også dét, Himmelske Dage skal. De skal inspirere og styrke det myndige lægfolk.”

J

Det internationale præg er det, der interesserer Henrik Stubkjær mest. Derfor glæder det ham, at der denne gang er et større antal internationale gæster end nogensinde. Selv glæder han sig mest til at høre den kroatiske teolog Miroslav Volf, der er professor på det amerikanske eliteuniversitet Yale.

Volf er tidligere rådgiver for præsident Obama, og han vil kunne brænde igennem, mener biskoppen, der sidder i bestyrelsen og forretningsudvalget i Det Lutherske Verdensforbund ”Han har nogle spændende tanker om troens rolle i samfundet og i den offentlige debat. Jeg tror, at han vil kunne udfordre os her i Danmark, hvor Folketinget i løbet af de seneste år har vedtaget en række love rettet

DIAKONI OG SOCIALT ARBEJDE “De fattige har I jo altid i bland Jer” Johannesevangeliet kap 12, v8

ULIGHED Fattigdom skal afskaffes, ulighed skal reduceres. Sådan fremgår det af et af FN’s 17 verdensmål.

Det danske velfærdssamfund er utilstrækkeligt i forhold til socialt udsatte.

Gennemsnitsindkomsten er steget med knap 30% fra 2006 til 2016.

For den del af befolkningen med de 40% laveste indkomster, er stigningen kun godt 15%.

Ser vi på stigningen for den rigeste del af befolkningen (de 10% højeste indkomster) er stigningen på 42%.

Uligheden øges.

Hvor utroligt det end lyder, så fungerer indsatsen ikke, når mennesker kommer i særlige vanskelige situationer, i hvert fald ikke hvis man i forvejen hører til de dårligst stillede i samfundet. Hvordan hænger det sammen med, at de sociale budgetter i stat og kommuner indtil for få år siden har været stærkt stigende?

Ser vi på indkomstudviklingen i 10 års- perioden 2006 – 2016, og koncentrerer os om den disponible husstandsindkomst, er tallene fra AE beregnet på basis af tal fra Danmarks Statistik således:

2006 Kr.

Udviklingen skyldes ikke alene systemet, også tiden har en betydelig indflydelse på, at socialt udsatte i stigende omfang efterlades på perronen via en tiltagende individualisering og deraf følgende manglende solidaritet.

2016 Kr.

De 40 pct. med laveste indkomster 143.000 150.000

SYSTEMFEJL

Ændring kr.

Lovgivning der ikke implementeres efter hensigten Manglende dokumentation Urimelige dokumentationskrav Tiltagende bureaukrati

5,4

De 10 pct. med højeste indkomster 521.000 611.000 17,3 Hele befolkningen

UTILSTRÆKKELIGHED

236.000 256.000 12,4

Mød os på “Himmelske Dage” i Herning Polariseringen er tydelig: De rige bliver rigere – De fattige bliver fattigere.

Og: Ulighed kommer ikke af sig selv!

ULIGHED I SUNDHED KORTERE LEVETID

NEDSAT LIVSKVALITET

Landsforeningen Arbejde Adler

TILTAGENDE INDIVIDUALISERING MANGLENDE SOLIDARITET

6 | HimmelskeDage

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. maj 2019

Kristen kvinde, der står op imod muslimsk fanatisme, er blevet globalt ikon Der er et utal af sager om religiøse forfulgte i dag. Men særligt én pakistansk kvinde har formået at komme højt op på flere politikeres og religiøse lederes dagsorden: Asia Bibi. Hun er blandt de personer, der vil blive talt om på kirkefestivalen

forfulgt

Kristne i Pakistan

AF METTE SKOV HANSEN skov@k.dk

3 3Den pakistanske katolik Asia Bibi fik i 2010 en dødsdom for blasfemi, men blev i oktober i fjor løsladt af landets højesteret. Canada har nu givet hende asyl. Ifølge den internationale missionsorganisation Åbne Døre er de omkring fire millioner kristne, der bor i Pakistan, hyppigt genstand for diskrimination, voldelige overgreb og drab, og landet ligger på linje med Nordkorea, Somalia og Sudan, når det kommer til kristenforfølgelser.

Der sidder omkring 40 personer fængslet for blasfemi i Pakistan.

I samme land bliver mange af de cirka fire millioner kristne indbyggere hyppigt udsat for diskrimination og overgreb. Og zoomer man videre ud, anslås der i dag at være mange hundrede millioner religiøse over hele verden, der bliver forfulgt og truet på livet på grund af deres tro.

Alligevel har én sag de seneste måneder overgået de andre i international mediebevågenhed og opmærksomhed fra politikere og religiøse ledere. Den handler om den pakistanske katolik Asia Bibi, som for otte år siden blev dømt til døden for at tale nedladende om islams profet Muhammed og i denne måned endelig kunne forlade Pakistan i frihed.

Også i Danmark har folketingspolitikere og kirkelige og muslimske stemmer understreget vigtigheden af at hjælpe.

Men det er også blevet påpeget, at Asia Bibis sag ikke er unik. ”Hvad med alle de andre, hvis liv er i fare?”, har formand for Menighedsfakultetet Jørgen Jørgensen eksempelvis spurgt i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad, hvor han henviste til dræbte kirkeledere, afviste asylansøgere og de hundredtusinder af kristne i lande som Irak og Iran, der dagligt lever i usikkerhed.

Spørgsmålet om, hvorfor netop Asia Bibi har fået plads på den politiske dagsorden, er også noget, man har tænkt over i missionsorganisationen Åbne Døre, der støtter forfulgte kristne verden over. En af forklaringerne er ifølge generalsekretær René Ottesen sagens groteskhed. I sommeren 2009 gik Asia Bibi efter vand til de muslimer, hun arbejdede med i marken, og da hun kom tilbage, opstod der et skænderi, da de muslimske kvinder mente, at vandet var blevet urent af, at en kristen kvinde havde drukket af det.

Asia Bibi fik angiveligt sagt noget nedsættende om islams profet Muhammed, og derefter blev hun overfaldet, fængslet og dømt til døden – ”for en kop vand”, som det har lydt i flere medier.

Derudover spiller sagens menneskelige faktorer ind, siger René Ottesen. ”Vi har at gøre med en 53-årig kvinde (der nu er fyldt 54, red.), hustru og mor til fem børn – et tryghedsanker, som samtidig har nogle værdier, der er så solide, at hun vælger at holde fast i

dem, da hun havner i et skænderi. Det er lettere for mange at føle sympati for hende,” siger han og tilføjer, at det dermed også bliver en god sag for politikere at tage op. De forværrede forhold for kristne i Pakistan spiller ifølge René Ottesen også ind. ”Pakistan er blandt de 10 værste og mest brutale lande at leve i som kristen i dag, og sager som Asia Bibis er med til at vise, hvordan kristenforfølgelser er blevet mere vidtgående. Man kan sige, at Asia Bibi er en tung dråbe, der får bægeret til at flyde over. Hun bliver et ikon for en religiøs uretfærdighed, der ikke passer med Vestens frihedssyn.”

At Asia Bibi har fået symbolstatus på grund af sin groteske sag og sin personlige appel, be-

kræftes af teologiprofessor på Aarhus Universitet Peter Lodberg, der blandt andet forsker i kirke og politik i Mellemøsten og forholdet mellem islam og kristendom. Allerede i 2010 fik den pakistanske kvinde støtte fra den daværende pave Benedikt XVI, og også pave Frans har opfordret til frifindelse og bedt for hende. Tidligere i år kaldte han hende en ”martyr af sin tid”. ”Asia Bibi er som kristen i et muslimsk samfund blevet symbol på en, der står op imod muslimsk fanatisme, hvilket er noget, der har bevågenhed i Vesten. At paven også går ind i sagen, er med til at forstærke opmærksomheden. Vatikanet arbejder oftest med denne slags sager i stilhed, og selvom pave

Frans er kendt som en, der insisterer på fredelig sameksistens med muslimer, har han alligevel fundet det nødvendigt at tale højt om sagen,” siger Peter Lodberg og tilføjer, at det øgede fokus på kvinders rettigheder også har gjort Asia Bibis sag stærkere, end hvis en mand havde fået samme straf.

Ifølge Peter Lodberg kan det nemt tænkes, at Asia Bibis sag vil medføre en voksende opmærksomhed omkring forfulgte kristne og beskyttelse af religiøse mindretals rettigheder. Den øgede opmærksomhed kommer dog ikke nødvendigvis til at gavne situationen for andre kristne forfulgte.

Ifølge René Ottesen kan sagen derimod gøre det sværere for det kristne mindretal at holde sig

under radaren i Pakistan, og det samme påpeger sognepræst i Brønshøj Kirke Karsten Thomsen, som har været Danmissions landekoordinator for Pakistan i flere år. ”Det er en vanskelig balancegang, for på den ene side ønsker jeg opmærksomhed om forholdene i landet, og på den anden side får jeg flere meldinger fra kristne i Pakistan, som oplever et forøget antal overgreb, efter denne sag har fået mediebevågenhed. Der er før sket angreb i landet, fordi pakistanere oplevede, at der blev talt dårligt om dem i Vesten. Så når vi tager sagen op, skal vi vide, at det kan koste noget for kristne minoriteter i den anden ende,” siger han.

J

2 Vrede pakistanske muslimer ønsker den kristne Asia Bibi død.

Den modsætning er en af forudsætningerne for, at hendes skæbne har fået stor gennemslagskraft, siger iagttagere.

– Foto: Arif Ali/AFP/ Ritzau Scanpix.

E G A D E K S L E M HIM NG I N R E H I I N U J .

29. MA J – 2

30. MA J N E D G A TE KIRKEKAFFE S D R S Ø R T S O T S K R A M L Å • DA N

B LO T MED HIMMEL R E C N O K M NINEVEH SO • O E R T F S S E N N M JE Y T S H • D T E ÅBNINGSGU SGUDSTJENEST S A N G S KO N C E R V D O N L U • R T G E R R E O D K N E •U FANG E N Å D E S LØ S E” ”D • E T S E N JE T ØRKENGUDS 1. MA J FREDAG DEN 3 ELREFLEKSIONER • SYNG HÅB! TJENESTE • BIB S D U G DITLEV JENSEN 2 N U • IA T E D IS R Ø K M E D K E M IR T FOLKEK I RAHEB • DEBA OG FORSONING R D IT E M R F D – E V O G ID A G D CT’E BIBELFORE DSTJENESTE U ERSCHMIDT • S G S S E E D L M A N R E K T S R G O O M ALDE-FROKOST ANNA LIBAK OG R K S • F S L AU G E S E N L R O E V D V N A A L S D E O M IR R M LE F O R E DAG V E D RVOGNSSAMTA U K •S R E N S M Å L S B A N KO T E A D E R T E E V N • R D Ø E B IT K IS BIBELS NS GOSPEL REV GUDSTJENESTE A S L Y ID T D L • Å H M C • R D U N H MESSY C FEAT NILS ØKL A K R A M E N N JA • ” ”GRAN TORINO JUNI LØRDAG DEN 1. SPIRITUALITET • CROSSYOGA P, KOST OG HØJSKOLE E O N R R K • Ø B W S O U H H S R E A DET HIMMELSK ØSTLIG CAFÉ • A M E L L E N • ”INVICTUS” M E • S E A T E S R E D N N JE A T E S D N R U Y • SYNG MED A M OTO R C Y K E LG R LODBERG B E R T E E T P S D Ø E N V R G A JØ R HANS KEPAUSEFORED N Æ T KO N C E R T M E D • E T S E N JE MSGUDST DSUK JUBIL ÆU . JUNI SØNDAG DEN 2 E SGUDSTJENEST G IN N T U L S F A • NER BIBELREFLEKSIO OM HIMMELSKE DAGE PÅ HEDEN KONTAKT

FØLG OS

ANNE MIE SKAK JOHANSON Sekretær for Himmelske dage på Heden

Følg os og få sidste nyt, indblik i forberedelserne og masser af liveopdateringer under arrangementet på:

Mobil: +45 6122 3560 Mail: info@himmelskedage.dk himmelskedage.dk

@himmelskedagepaaheden @himmelskedage

Himmelske Dage på Heden er Danmarks største fælleskirkelige event. Ca. 60 medlemsorganisationer og Kirker af Danske Kirkedage står bag og indbyder til over 350 arrangementer i løbet af 4 dage. Himmelske Dage på Heden har til formål på bredest mulig økumenisk basis at samle mennesker om og til kristen forkyndelse samt til åben meningsudveksling om kirkens opgaver og problemer, med henblik på praktisk engagement i samfundet.

8 | HimmelskeDage

Kristeligt Dagblad Fredag 24. maj 2019

Hvordan vil du vurdere Himmelske Dage ud fra programmet?

Der er for få kvinder, og arrangementerne stikker i teologisk forskellige retninger, lyder kritikken fra tre teologer af programmet for Himmelske Dage i Herning.

Der er dog også meget positivt at sige om de over 300 programpunkter, mener de 2 Jens Ole Christensen er sognepræst i FredensNazaret Kirker i København.

– Foto: Jens Welding Øllgaard.

AF JENS FROM LYNG from@k.dk

Ved det store fælleskirkelige arrangement Himmelske Dage kan man vælge imellem 300 arrangementer. Det kan være svært at overskue det hele, så Kristeligt Dagblad har bedt tre kirkelige aktører vurdere og kommentere programmet.

3 Jesper Bacher er sognepræst i Tirsted Sogn.

– Foto: Leif Tuxen.

Påfaldende mangel på kvinder Ingrid Ank, der er leder af Grundtvig-Akademiet, kalder det et spændende program. Hun mener dog, at der mangler kvinder i flere af debatterne og foredragene. Særligt blandt de internationale gæster og i de teologiske foredrag. ”Jeg mener, at man skal invitere dem, der har noget interessant at sige uanset køn. Her ser det bare ud til, at de har vurderet, at der ikke var nogen kvinder, der havde noget interessant at sige.

Det er lidt påfaldende, men ikke desto mindre er det nogle spændende folk, de har på programmet,” siger hun og fremhæver den kroatiske teolog Miroslav Volf og arrangementer om trosfrihed.

I 2016 skiftede de tidligere kirkedage navn til Himmelske Dage og fik også en anden form inspireret af folkemøder. Arrangementerne blev flyttet ud i byen, og man forsøgte at give dem et bredere samfundsmæssigt præg. Det forsøger man også i Herning i år, og det er fint, mener Ingrid Ank. Spørgsmålet er dog, om det vil lykkes: ”Det får meget let præg af at være en slags fætter/kusine-fest, hvor man kan mødes med folk fra forskellige kirkesamfund, og det er der selvfølgelig også en pointe i. Men det virkeligt interessante er jo, når ’himmel’ og ’jord’ kan mødes,” J siger hun.

0 Ingrid Ank er leder af GrundtvigAkademiet.

– Foto: Leif Tuxen.

Arrangementer stikker i syd og nord Sognepræst i Fredens-Nazaret Kirker i København Jens Ole Christensen finder programmet interessant. Men han har svært ved at se programmets indhold svare til arrangørernes målsætning. ”På hjemmesiden står der blandt andet, at Himmelske Dage skal sætte fokus på, hvad troen er.

Det tror jeg desværre ikke, man opnår, når jeg ser programmet. Der er mange spændende arrangementer, men de stikker i syd og nord, så lige den del af målsætningen bliver i mine øjne svær at indfri,” siger han.

Blandt arrangementer, der ifølge Jens Ole Christensen stikker i forskellige retninger, er ikke mindst to oplæg om evangeliernes troværdighed.

Det ene handler om, at evangelierne er troværdige og er arrangeret af Menighedsfakultetets Center for Kristen Apologetik i Aarhus. Det andet er lektor i teologi Kasper Bro Larsen, som i sin Tænkepauser-bog om Jesus skriver, at evangelierne mest af alt er fiktion. ”Hvis man bare ved lidt om de to, vil man vide, at de er så langt fra hinanden som Nordpolen og Ækvator. Og det er fint, hvis der her var tale om et folkemøde. Men når Himmelske Dage også er tænkt som et opbyggeligt stævne, mener jeg, at de rammer forbi skiven enkelte steder. Hvis ens formål er at sætte fokus på, hvad troen er, nytter det ikke noget af præsentere to vidt forskellige versioner af kristendommen,” siger Jens Ole ChristenJ sen.

Kirken har et højere mål end FN Sognepræst i Tirsted Sogn Jesper Bacher bemærker, at Himmelske Dage i 2016 gjorde arrangementerne bredere end ved de forudgående kirkedage.

Men han frygter, at man med et større samfundsmæssigt perspektiv risikerer at politisere. ”Jeg må sige, at de danske kirkedage altid har stået for mig som et slags vennemøde for dem, der havde svært ved at se forskel på Kristi kirke og en venstredrejet NGO. Men jeg forstår også, at kirkedagene de sidste år har tilstræbt en bredere profil, og når arrangørerne af Himmelske Dage på Heden med henvisning til kirken som del af samfundet siger, at det er vigtigt, ’at vi aktivt påtager os en rolle i samfundet’, bliver jeg noget skeptisk. Den aktive samfundsrolle forfalder så let til politisk dilettanteri,” siger han.

Jesper Bacher roser dog arrangørerne for at have arrangementer om kristenforfølgelser på programmet. Deriblandt en undergrundsgudstjeneste med dette fokus. Derimod har han ikke meget til overs for, at flere arrangementer tager afsæt i FN’s 17 verdensmål. ”Kirken har altså et meget større og højere mål for verden end FN, nemlig frelse i Jesus Kristi navn. Kirken er først virkelig relevant i samfundet, når den peger ud over samfundet og forkynder samfundet med Guds ord som det eneste saliggørende. De himmelske dage kan gå hen og blive riJ geligt jordbundne,” siger han.

Folkekirkemødet 2019 Gå på opdagelse i emnerne dåb, nadver, mission og diakoni sammen med kirkefolk fra hele Danmark fredag d. 31. maj 2019 Her dykker vi sammen ned i fire aktuelle emner i selskab med ti spændende oplægsholdere.

Det bliver belyst igennem oplæg, der stiller skarpt på både det danske, det folkelige og det kirkelige.

Om formiddagen er der spot på nadver og dåb, to højaktuelle emner. Biskoppernes arbejdsudvalg om dåb og nadver præsenterer deres rapport i umiddelbar forlængelse af Folkekirkemødet.

Se hele programmet på facebook.com/folkekirkemodet eller på menighedsraad.dk.

Om eftermiddagen stiller vi ind på mission og diakoni. Hvordan kan og skal kirken byde ind i samfundet?

Det praktiske Folkekirkemødet er en uafhængig del af programmet for Himmelske Dage i Herning.

Mødet er gratis og åbent for alle.

Formiddag

Formiddag

Eftermiddag

Eftermiddag

Nyt nadverritual: Velbekomme!

Dåb og nadver – to skelsættende handlinger

Hvad betyder ’det danske’ i den danske folkekirke?

Er kirken for de stærke blot?

Sognepræst Marianne Juel Maagaard, Himmelev

Birgitte Graakjær Hjort, Afdelingsleder, FUV Aarhus

Samtalesalon mellem sognepræst og MF Chr. Langballe og professor MSO Peter Lodberg, Aarhus Universitet

Generalsekretær Morten Skov Mogensen, KFUM’s Sociale Arbejde

Folkekirkemødet 2019 arrangeres af biskopperne, Indre Mission, Grundtvigsk Forum, Kirkefondet, Præsteforeningen, Dansk Diakoniråd, Dansk Missionsråd, Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, FDF, KFUM og KFUK i Danmark og Landsforeningen af Menighedsråd.

10 | HimmelskeDage

Kristeligt Dagblad Fredag 24. maj 2019

Mennesker er spændt ud mellem liv og død i kirken – og på sygehuset Regionshospitalet i Herning er med på Himmelske Dage og vil stå for arrangementer på sygehuset.

Det er naturligt, at det offentlige engagerer sig i Himmelske Dage, siger direktør

sundhed AF JENS FROM LYNG from@k.dk

De raske har ikke brug for en læge, det har de syge, siger Jesus i Bibelen. Men de syge har også brug for mere end læger og sygeplejersker til at komme igennem et ophold på et sygehus.

De har brug for åndelig føde, lyder budskabet fra en sygehuspræst og en direktør på Regionshospitalet i Herning, som sammen har taget initiativ til at gøre Regionshospitalet Herning til en del af kirkefestivalen Himmelske Dage.

Her vil man kunne opleve fire arrangementer om tro og eksistens relateret til sundhedsvæsenet. Og ifølge sygeplejefaglig direktør Ida Gøtke er det helt naturligt, at det offentlige i form af Region Midtjylland involverer sig i et kirkeligt arrangement. ”Det ser jeg ikke noget kontroversielt i. Folkekirken er i forvejen repræsenteret på hospitalerne i form af hospitalspræsterne, og desuden er 75 procent af den danske befolk-

ning medlemmer af folkekirken.

Derfor giver det mening, at vi stiller lokaler til rådighed og modererer nogle indslag om tro og sundhedsvæsenet,” siger hun.

Ida Gøtke er selv aktiv kirkegænger og medlem af menighedsrådet i Skive Sogn. Hun kom på idéen sammen med hospitalspræsten Svend Erik Søgaard fra Regionshospitalet i Herning. Personligt vil et af højdepunkterne for hende være det såkaldte eksistenslaboratorium for sundhedsprofessionelle, der vil finde sted om fredagen.

Her vil hospitalspræst på Rigshospitalet i København Maria Baastrup Jørgensen undervise ud fra et undervisningsmateriale, hun har udarbejdet til ansatte i sundhedsvæsenet om mødet med patienters eksistentielle tanker om mening, sygdom, håb og magtesløshed, som det hedder. I et andet programpunkt vil professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen holde foredrag om fremtidens sundhedsvæsen. I et tredje vil professor, dr.theol. Niels Christian Hvidt sætte fokus på, hvilken rolle tro og håb har ved

sygdom i et sekulariseret samfund.

Ifølge Svend Erik Søgaard, der som lokal hospitalspræst er medarrangør, er disse emner særligt relevante i en tid, hvor der etableres storsygehuse. Disse vil nemlig også betyde nye tider for kirkens plads på sygehusene. ”Regionshospitalet i Herning synger på sidste vers, og vi flytter snart ud i et nyt storsygehus i Gødstrup.

Derfor er det helt naturligt og meget oplagt at tage disse temaer op og drøfte, hvilke konsekvenser det får for sundhedsvæsenet. Når vi går fra det nære sygehus til disse nye storsygehuse, vil det ændre meget for samarbejdet mellem forskellige netværk, der arbejder på sygehusene, som patientforeningen og os hospitalspræster for eksempel,” siger han.

Det var ikke svært at få regionen med på idéen om at være med på Himmelske Dage, tilføjer Svend Erik Søgaard. Han har gennem sine 21 år som hospitalspræst oplevet, at skellet mellem det offentlige og det kirkelige er blevet mindre. ”I hvert fald her hos os i den vest-

lige hospitalsenhed af Region Midtjylland har vi oplevet en større velvillighed til at bruge os præster i samarbejde med det øvrige sundhedspersonale. Det er jo dejligt, og derfor var der heller ikke noget i vejen for, at vi kunne arrangere dette på Himmelske Dage,” siger han.

Sygeplejefaglig direktør Ida Gøtke har oplevet det samme. Hun mener, at sygehuset hører til på Himmelske Dage, fordi det at være på et hospital for mange mennesker slet ikke kan adskilles fra det religiøse. ”Kirken og sygehuset har det til fælles, at de er institutioner, hvor mennesker er spændt ud mellem liv og død. Fra dåb til begravelse i kirken og den glædelige fødsel til det tragiske dødsfald på hospitalet. Undersøgelser peger på, at hospitalet er det sted, hvor der bliver bedt flest bønner. Ikke kirken, som man ellers kunne forvente. Jeg tror, det har at gøre med, at mennesker netop er spændt ud mellem liv og død. Det får patienter og pårørende til at bede en bøn – også folk, der normalt ikke gør dette,” siger Ida Gøtke og peger desuden på et kunstforedrag som et andet højdepunkt for hende

0 ”Undersøgelser peger på, at hospitalet er det sted, hvor der bliver bedt flest bønner,” siger sygeplejefaglig direktør Ida Götke.

– Foto: Tommy Kofoed/Ritzau Scanpix.

ved Himmelske Dage. Her vil billedhuggeren Ingvar Cronhammar nemlig om lørdagen holde foredrag om sit arbejde med at udforme en række rum til tro og fordybelse på AarJ hus Universitetshospital.

Mød ProRex på Himmelske Dage

Du finder ProRex’ telt (no 36) på Mulighedernes Marked, hvor du bare skal gå efter ProRex flagene!

Mød forfatterne:

Torsdag · åben kl. 15.30 - 23.00 Fredag · åben 10.00-23.00 11.30 Carsten Dalsgaard i ProRex’ telt 13.30 Tonny Jacobsen i ProRex’ telt 14.00 Kirsten Steno i Huset no 7 15.30 Carsten Dalsgaard i ProRex’ telt 17.00 Kirsten Steno i ProRex’ telt

Kirsten Steno: Hjem Hjerte Sjæl Boligindretning med tro, håb og kærlighed

Krista Frandsen: Den stille stemme En klassiker af en andagtsbog i ny, lækker udgave

Lørdag · åben 10.00 - 17.00 11.30 Thomas Baldur i ProRex’ telt 12.00 Hans Jørn Østerby, koncert scenen på Mulighed. Marked 13.30 Hans Jørn Østerby i ProRex’ telt 14.30 Jørgen Bøytler i ProRex’ telt 15.30 Thomas Baldur i ProRex’ telt 16.30 Kirsten Steno i ProRex’ telt 16.30 Hans Jørn Østerby, koncert Scenen på Torvet

Stort udvalg af figurer mv. i massiv bronze Her varenr. 25594

Francis Chan: Breve til kirken · om form og indhold i kirken Francis Chan: Kraft fra det høje · en bog om Helligånden

Jørgen Bøytler: Talen i salen Samling af prædikener og taler holdt i Brødremenig­ heden

Carsten Dalsgaard: Et udelt hjerte Kristen spiritualitet i en splittet verden

Køb bøgerne på www.prorex.dk eller hos din lokale boghandler · tlf 7456 3343

HimmelskeDage | 11

Kristeligt Dagblad Fredag 24. maj 2019

Religion er snarere benzin på motoren end opium for folket

I modsætning til en udbredt opfattelse trives kristne vækkelsesbevægelser bedst i perioder med økonomisk fremgang. Det skriver professor i kirkehistorie Kurt E. Larsen, der holder foredrag om kirkevækst på Himmelske Dage

kirken i verden AF KURT E. LARSEN kirke@k.dk

Ofte bliver det sagt, at folk var mere religiøse i gamle dage, hvor man også var mere fattige.

Stagnation og tilbagegang for kirken i Danmark og Vesteuropa siden 1945 søges så forklaret med den øgede velstand i samme periode. Påstanden løber dog ind i den første vanskelighed, når man sammenligner med forholdene i USA på samme tid. Derovre oplevede man i perioden 1945-65 et boom i kirkeaktivitet og kirkemedlemskab samtidig med en økonomisk højkonjunktur og USA’s opstigen til at være supermagt og verdens politibetjent.

Den næste vanskelighed opstår ved et nærmere studium af vækkelserne i Danmark. Der var for eksem-

pel en stor vækkelse i Skagen i 1890’erne. Var det på grund af fiskernes fattigdom og farlige erhverv? Havfiskeri var vel ikke mere farligt end i generationerne forud, men til gengæld blev det mere givtigt, efter at Skagen med sin nye jernbaneforbindelse havde fået forbindelse til eksportmarkederne.

Kort efter vækkelsen indviedes en ny stor havn, og byen var i det hele taget i vækst og fremgang.

Alle undersøgelser af forholdet mellem religion og økonomi, vækkelse og fattigdom i Danmark afkræfter den udbredte teori om, at jo fattigere folk er, jo mere går de i kirke.

Noget tilsvarende er tilfældet i Norge, hvor sociologen Knut Lundby direkte kobler kristen vækkelse og økonomisk højkonjunktur sammen. Andre har peget på det forhold, at der opstår nye lederskikkelser og behov for nye samværsformer i tider med økonomisk fremgang.

Danske og norske vækkelsesbevægelser sidst i 1800-tallet medførte

netop nye samværsformer mellem mennesker og nye organisationer med nye ledere. Som sådan passede vækkelsen til det behov, der allerede var i samfundets udvikling – og vækkelsen var selv med til yderligere at fremme omstillingsprocesserne og dermed den økonomiske fremgang.

I nye byer som Esbjerg og Herning fik vækkelsen særlig stærk indflydelse, blandt andet fordi forholdene kaldte på frivillige initiativer og dermed kirkelig nytænkning i de voksende byer.

Netop dette bragte vækkelsen med sit foreningsliv og mange aktiviteter med sig. Det er derfor også naturligt at se en sammenhæng mellem de to byers kirkelige præg fra vækkelsen og den handlekraft, der lige siden har kendetegnet erhvervslivet og hele mentaliteten i de to jyske byer.

I dag hører vi meget om den økonomiske vækst i Kina. Vi læser om de fem fremadstormende lande, de

såkaldte BRIKS-lande, Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, hvor den økonomiske fremgang nu sker. Spørgsmålet er, om der også der ses tegn på en sammenhæng mellem økonomisk højkonjunktur og fremgang for kirke og kristendom.

Hvem tør sige noget kort om den kirkelige udvikling i disse fem store lande i de senere år? Det tør det engelske opslagsværk Operation World, der med mellemrum udkommer med overblik over de kirkelige forhold i alle verdens lande. Sammenligner man for eksempel udgaven af dette værk fra 2010 med udgaven fra 2001, synes sammenhængen mellem kirkevækst og højkonjunktur at blive bekræftet.

I de fem BRIKS-lande var der tilsammen 487 millioner mennesker knyttet til alle de kristne kirker i 2010 – mod 382 millioner i år 2000.

Det giver altså en vækst på 105 millioner flere kristne og en vækst på 27 procent. I fire af landene regner man med en forholdsvis fremgang i

antallet af kristne i landet – i Rusland fra 54 til 67 procent, i Kina fra 7 til 8 procent. Kun i Brasilien er der ingen fremgang – til gengæld ligger tilknytningen til de kristne kirkesamfund stadig så højt som 91 procent i dette land.

Når man i danske medier ser billeder af sydafrikanere, der beder for Mandelas liv, eller brasilianske forboldspillere, der som katolikker slår korsets tegn eller som protestanter takker Gud med løftede hænder, er det altså ikke tilfældigt.

Historien og forholdene i de fem BRIKS-lande er utroligt forskellige.

Enkle forklaringer skal man være påpasselig med, og kirkerne vokser i øvrigt også andre steder end i økonomiske vækstområder. Dog vil det i hvert fald være svært at finde belæg for, at religion virker som opium for folket. Umiddelbart synes det snarere at virke som benzin på J motoren.

Kurt E. Larsen er professor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet.

Mød Danmission

på Himmelske Dage på Heden Karen Johanne Klint

Marianne Christiansen Jesper Søvndal

Najla Kassab

Humphrey Sarfaraz Peters

SAMTALESOFAER ”Når tro bliver livsfarlig” KAFFE + HIMMELSKE KAGER ”Samtalen er under stærkt pres” INTERNATIONALE GÆSTER ”Trosfrihed - den glemte rettighed”

Gertrud Højlund

SYNG MED - FÆLLESSANG Anne Sophie Jørgensen

EFTERSKOLETRÆF Peter Bendix

Shukuru Maloda

Læs mere på: www.danmission.dk/hd

12

genOPDAG det gode

FÆLLESSKAB gså Vi støtter o ge Da Himmelske på Heden

Kristeligt Dagblad Fredag 24. maj 2019

Forsker: Det er meget usandsynligt, at Jesus mente, at han var Guds søn, der var sendt fra himlen Mange af evangeliernes beretninger er sandsynligvis digtning, siger teologilektor. Det kan være nedslående læsning for troende mennesker, men det behøver det ikke at være, mener forfatteren, der kan høres tale på Himmelske Dage i Herning

rnes Mulighede å p s o d ø M nd 21 Marked. Sta

interview AF JENS FROM LYNG from@k.dk

WWW.SOMMERSTÆVNE.DK

UGE 30 21. - 27. JULI 2019 BAPTISTKIRKEN I DANMARK & DET DANSKE MISSIONSFORBUND

Mød forfatterne på

Himmelske Dage Torsdag kl. 20.30 i det store telt på Mulighedernes Marked:

De mange nye kristne med muslimsk baggrund er en gave til kirken

Rigtig mange kirker oplever, at søgende muslimer banker på og beder om kristendomsundervisning og dåb. Hvordan tager vi som kirke imod dem, og hvordan kan vi lade os berige af den inspiration, der udspringer af mødet med dem?

Journalist og forfatter Jørgen Hedager Nielsen interviewer en tidligere muslim, der fortæller om sin vej til kristendommen og en dansker, der er engageret i flygtningearbejdet. Begge medvirker i bogen »Muslimer møder Jesus - Fortællinger om flugt og ny tro«.

Lørdag kl. 13.00 på scenen på Torvet:

Den kriminelle – straf eller tilgivelse

Thomas Bjerg Mikkelsen har sammen med Lars Irgens Petersen skrevet bogen »Alle vil jo bare elskes – en livstidsfanges historie og en vens tanker«. Lars Irgens Petersen har fået en livstidsdom for bl.a. indsmugling af 13 tons hash og mord.

Thomas Bjerg Mikkelsen er fakultetsleder på Menighedsfakultetet i Aarhus. Han bliver i et interview udfordret på, om vi som kirke har en samfundsmæssig forpligtelse til at hjælpe mennesker, der har begået alvorlige forbrydelser? Og hvordan vi i så fald gør det?

Mulighed for debat og spørgsmål efterfølgende.

Mød Forlagsgruppen Lohse på Mulighedernes Marked eller på lohse.dk | tlf. 7593 4455

En nyere tendens i litteraturens verden er den såkaldte fanfiktion. Her videredigter læsere ud fra originale værker og skaber deres egne historier fra det samme univers med de samme figurer.

Men faktisk er det ikke en ny, men en ældgammel tendens. Det mener lektor i Det Nye Testamente på Aarhus Universitet Kasper Bro Larsen, der har skrevet en bog om forskningen i den historiske Jesus i udgivelsesrækken ”Tænkepauser”. ”På mange måder minder evangelierne om det fænomen, hvor fans af et fortælleunivers bygger videre på en eksisterende fortælling. Det kan være ’Harry Potter’ eller ’Ringenes Herre’, hvor en læser beslutter sig for at lave en fortsættelse eller en forgænger. Det har formentlig også været tilfældet med evangelisterne, der har digtet videre ud fra fortællingen om Jesus – ligesom det i jødedommen var gængs praksis at fortælle videre på Det Gamle Testamente,” siger han.

Et eksempel på dette er ifølge Kasper Bro Larsen historien om Jesu fødsel. Efter at Markusevangeliet var blevet udgivet i cirka år 70, har læserne måske savnet historien om, hvordan Jesus kom til verden. Derfor skrev evangelisterne Matthæus og Lukas dette ind i de efterfølgende evangelier – sikkert med en blanding af historie og fanfiktion. Det samme gjorde Johannes.

Et andet eksempel er, hvordan Jesus i evangeliet omtaler sig selv og sin guddommelige status, mener forfatteren. ”Jesus var jøde. Og som jøde må han have ment, at jødernes Gud var den eneste Gud. Derfor er det meget usandsynligt, at han har gået rundt og kaldt sig Guds søn sendt fra himlen. Det kommer til udtryk i det ældste evangelium, Markusevange-

liet, hvor Jesus ikke kalder sig dette, mens han i det yngste evangelium, Johannesevangeliet, tilskriver sig guddommelig status i hver anden sætning nærmest. Det kunne tyde på, at Jesus som Gud er en idé, der er opstået blandt hans disciple efter hans død, mens den historiske Jesus slet ikke har opfattet sig som sådan,” siger han.

Rent faktisk er der slet ikke så meget i evangelierne, man med sikkerhed kan fastslå som historisk eller afvise som uhistorisk. Kasper Bro Larsen mener, at der maksimalt kan være tale om fem-seks forhold vedrørende den historiske Jesus, der ikke kan betvivles. ”Vi ved med ret stor sikkerhed, at Jesus blev korsfæstet af romerne. Og det er også temmelig sikkert, at Jesus har gjort brug af lignelser vurderet ud fra det store antal af dem i Bibelen. Men for det meste er beretningerne i evangelierne næsten umulige at få verificeret eller afkræftet på grund af kildernes afstand fra begivenhederne og deres kristne tendens.”

Evangelierne blev skrevet på en tid, hvor der stadig levede øjenvidner til Jesus. Hvordan kunne forfatterne så slippe af sted med at opdigte historier om ham? ”Jeg tror, at evangelierne er blevet skrevet omkring den tid, hvor de sidste øjenvidner var ved at dø bort. Derfor kom behovet for at nedskrive for at bevare erindringen om Jesus. At der stadig har været øjenvidner, har selvfølgelig betydet, at der var begrænsninger for, hvad der kunne opdigtes. For eksempel kunne man ikke påstå, at han ikke blev korsfæstet.”

Det er vel temmelig nedslående læsning for et troende menneske, at meget skulle være opdigtet? ”Jeg mener ikke, at den historiske tilgang til Jesus rummer sandheden med stort s.

Den historiske tilgang vil altid være afsakraliserende på

0 Her ses Kasper Bro Larsen på Nørrebros Teater i København fra en aften om bogen ”Jesus” i serien Tænkepauser. – Foto: Leif Tuxen.

en måde, og derfor er det vigtigt også at have den eksistentielle tilgang. Jesus er for vigtig og interessant til at være en person, vi bare parkerer i fortiden. Ikke mindst fordi han er så betydningsfuld for kristendommen og den vestlige kultur. Jeg skriver i min bog, at Jesus er en pinkode til den vestlige civilisation, og jeg har forsøgt at gøre denne bog til en pinkode-husker.” J

Tænkepauser 3 3Bogserie fra Aarhus Universitetsforlag, hvor forskere på 60 sider formidler viden i et sprog, hvor alle kan være med. Reformationen og tro er andre kirkeligt relaterede emner, der har været behandlet i serien.

3 3Kasper Bro Larsens bog ”Jesus” er på 60 sider og koster 49,95 kroner.

OPEN FESTIVAL

Kom og oplev en dag på Wonderful Days, når vi holder Open Festival!

Der vil være fællessang, kæmpe kagebord, koncert med Marvelous Mosell, TreeHouse, sport, kreativitet og masser af godt humør!

Priser Entré: 75 kr. pr. voksen. Gratis for 0-18-årige.

Mad: Helstegt pattegris 85 kr. Børnemenu (op til 12 år) 40 kr.

Kom og besøg os 11. Juli kl. 15-23 Find mere info på www.wonderfuldays.com

14 | HimmelskeDage

Kristeligt Dagblad Fredag 24. maj 2019

Himmelske Dage skal give internationalt udsyn Besætningen af udenlandske gæster bliver den mest interessante i mange år ved Himmelske Dage i Herning, mener teolog Henning Kjær Thomsen, der har spillet en vigtig rolle i forberedelsen af arrangementet. Under temaet ”Gå med” skal deltagerne inspireres til at se ud i verden, men også på tværs af danske kirkesamfund

interview AF JENS FROM LYNG from@k.dk

Henning Kjær Thomsen var benovet, da han for første gang var til Danske Kirkedage. Det var i Silkeborg i 1983, og han havde netop færdiggjort sine studier i teologi, da han fik sin debut ved det store fælleskirkelige arrangement.

På det tidspunkt var teologerne Dorothee Sölle fra Tyskland og Allan Boesak fra Sydafrika de største navne på deltagerlisten, og dem skulle Henning Kjær Thomsen interviewe. Han beundrede begge meget og var blevet udpeget til at tale med dem til avisen ”Varmt Brød”, der blev udgivet i forbindelse med kirkedagene. ”De var to af mine store helte, og jeg var vist det, man kalder starstruck. Jeg havde skrevet alle mine spørgsmål ned på både tysk og engelsk. Dem fik jeg stillet, men jeg

havde nok for megen ærefrygt til at gøre det virkelig godt og få fulgt op på spørgsmålene. Jeg kom derfra med blokken fuld, men også med røde ører. Det var alligevel en fantastisk oplevelse at møde disse store udenlandske teologer,” siger han.

Nu skal Henning Kjær Thomsen igen deltage i kirkedagene, og denne gang som arrangør. Han er nemlig med i den lokalkomité, der har tilrettelagt dagene, som siden 2016 har heddet Himmelske Dage. I år foregår de i Herning, og som stiftets teologiske konsulent har Henning Kjær Thomsen fået ansvaret for det teologiske spor under arrangementet, der finder sted i Kristi himmelfartsferien.

Dermed har han også ansvaret for de udenlandske gæster, der ligesom i 1983 er hans egne personlige højdepunkter i programmet. Og han mener, at dette års internationale teologer udgør den bedste besætning i mange år på Himmelske Dage.

Han fremhæver besøg fra præsidenten for Det Lutherske Verdensforbund, Musa Panti Filibus, og præsident Najla Kassab fra Det Reformerte Verdensforbund samt generalsekretæren for Kirkernes Verdensråd, Olav Fykse Tveit. De er på deltagerlisten sammen med den prominente amerikanske teologiprofessor Miroslav Volf og den palæstinensiske præst Mitri Raheb, der næsten kan indgyde samme ærefrygt hos Henning Kjær Thomsen, som hans to helte gjorde tilbage i 1983. ”Jeg ved ikke, om man stopper med at blive starstruck, men Mitri Raheb og Miroslav Volf er i hvert fald to teologer, som jeg har lært meget af. Jeg synes, det er interessant at høre dem formulere kristen teologi i dag.”

Himmelske Dage vil bestå af omtrent 300 arrangementer, deriblandt debatter, foredrag, koncerter, gudstjenester og andagter. Alle sammen går de ind under dette års hovedte-

tale sammen. I Herning i år vil man for eksempel se, at frikirkerne er gået ind i dette med al overbevisning.

Det har virkelig været en styrke, fordi de lægger vægten anderledes end os fra folkekirken og den katolske kirke.”

Det kommer især til udtryk ved et af hovedarrangementerne, der skal finde sted i Jyske Bank Boxen under navnet ”Det Himmelske Show”, hvor værterne Peter Mygind og Dina Al-Erhayem vil præsentere gospelkor, standup-komik, fortællinger om tro fra scenen med mere. ”Her har frikirkefolket trukket et stort læs. Noget, jeg tror, vi kommer til at ane i blandt andet vægten på trosfortællinger fra scenen. Interessen for dem er større, end vi er vant til i for eksempel folkekirken. Det lærer vi folkekirkefolk så noget af.”

ma ”Gå med”, der er taget fra Guds løfte til israelitterne i Anden Mosebog om, at han vil føre dem til det forjættede land.

Temaet skal forstås på tre måder.

For det første som løftet om, at Gud går med, siger Henning Kjær Thomsen. For det andet skal temaet signalere, at kristne skal gå ud i verden og have fællesskab med andre – deraf kommer de internationale gæster. For det tredje skal temaet forstås som en måde at skabe fællesskab mellem forskellige kirkesamfund på.

Og det, mener Henning Kjær Thomsen, er måske den vigtigste opgave for Himmelske Dage, der udover at skulle vise et blik ud i verden, også er med til at skabe et sjældent samarbejde mellem lokale kirkesamfund. ”Jeg tror, at det har kolossal styrke, at så mange forskellige kirkeudtryk skal gå sammen og lave sådan et arrangement og bliver nødt til at

FORTSÆTTER SIDE 15

TER I RIBE:

ARRANGEMEN

n 16. - 19. maj Tulipanfest de stenribe.com www.tulipanfe en 29. maj Smagfest fra d

Tag på

Temaferie i Ribe og lær Danmarks ældste by at kende En temaferie indeholder: • 2 overnatninger i charmerende dobbeltværelse inkl. morgenbuffet • 3-retters menu den ene aften • Entré til Borgertårnet i Ribe Domkirke • Entré til yderligere 2 attraktioner Vælg mellem: • Museet Ribe Vikinger (hele året) • Ribe Kunstmuseum (hele året) • Vadehavscenteret (hele året, undtaget januar) • Ribe Vikinge Center (Indtil den 19.10)

smagfest.dk

Forkælelsesophold Når kun det bedste, er godt nok

Opholdet indeholder: • Tjek ind fra kl. 14.00 • Velkomstdrink • Udsøgt 5-retters gastronomisk menu • Matchende vinmenu • Kaffe med likør eller cognac • Overnatning i charmerende “bedre” dobbeltværelse • Morgenbuffet

1.550,-

1.445,-

2 døgn pr. person kr. i et “standard” værelse

Lørdagstillæg kr. 100,- pr. person Enkeltværelsestillæg kr. 350,- pr. dag. Husdyr kr. 200,-

Pr. person kr. i et “bedre” værelse

Torvet 1 . 6760 Ribe . Tlf. 75 42 00 33 dagmar@hoteldagmar.dk . www.hoteldagmar.dk

Lørdagstillæg kr. 100,- pr. person Enkeltværelsestillæg kr. 350,- pr. dag. Husdyr kr. 200,-

HimmelskeDage | 15

Kristeligt Dagblad Fredag 24. maj 2019

Henning Kjær Thomsen 3 Cand.theol. fra Aarhus Universitet i 1982.

3 Siden 2015 teologisk konsulent i Viborg Stift og desuden medlem af lokalkomitéen bag Himmelske Dage.

3 Har arbejdet på Aarhus Universitet og universitetet i Bern, Schweiz.

Har også været sognepræst i Aalborg og rektor ved Pastoralseminariet i Aarhus i 16 år.

FORTSAT FRA SIDE 14 Himmelske Dage blev sidste gang holdt i København i 2016 og blev en stor succes, blandt andet fordi man lod sig inspirere af Folkemødet på Bornholm og rykkede arrangementerne ud i byrummet samt forsøgte at give dem et mere samfundsorienteret præg.

Arrangementerne fik et deltagerantal, der bliver svært at nå for Herning på grund af størrelsesforskellen på provinsbyen og København.

Men der er også fordele ved at holde det i en by som Herning, mener Henning Kjær Thomsen.

2 Temaet ”Gå med” for Himmelske Dage i Herning kan forstås på flere måder, siger teologisk konsulent Henning Kjær Thomsen. Blandt andet er det et budskab om at gå ud i verden som kirke, mener han.

– Foto: Michael Drost-Hansen/ Ritzau Scanpix.

”Jeg grinede tidligere lidt af den kliché om, at folk er så virksomme i Herning. Men efter at have siddet i komitéen, må jeg bare konstatere, at der er en særlig Herning-ånd. De står virkelig sammen om at få sat dette på benene fra alle sider. Lige fra det politiske og helt ud til de enkelte små foreninger,” siger han.

Blandt de mere samfundsorienterede programpunkter er der arrangementer på Herning Bibliotek, der kredser om FN’s 17 verdensmål.

Der er også politiske debatter og samfundsdebatter, der skal gøre programmet bredt og mere folkeligt. ”Jeg er klar over, at nogle frygter en tivolisering af Himmelske Dage, når man åbner op og gør arrangementet folkeligt. Jeg er ikke så bekymret. Der er mange folkelige arrangementer, men hvis man ikke gider dem, kan man jo bare holde sig til de teologiske. Og så er det vigtigt for mig at sige, at vi indleder alle dage med bibelrefleksioner. Det illustrerer, at vi ikke bare er sammen om problemer og diskussioner, men også for at være sammen og fejre, hvad det vil sige at være kristen menighed.”

J

SKABERKRAFT PETER BRANDES OG EN KUNSTNERSAMLING

MUSEET FOR RELIGIØS KUNST

UDSTILLINGEN ER EN DIALOG MELLEM PETER BRANDES OG KUNSTVÆRKER FRA BRANDES/ENGELHARDT SAMLINGEN.

Tidlig kristen kunst fra Israel, Ægypten og Nordafrika, byzantinsk kunst, middelalderlige kristne kunstværker.

Nyere danske og udenlandske kunstnere som: C.W Eckersberg, Vilhelm Hammershøi, Niels Larsen Stevns, Richard Mortensen, Erik Thommesen, Willy Ørskov, Georges Rouault, Alberto Giacometti, Willem de Kooning, Leon Kossoff, A.R. Penck, Markus Lüpertz, Eugéne Leroy og Georg Baselitz.

26. MAJ TIL 22. SEPTEMBER 2019

BILLEDER Romansk Kristusfigur, Ca. 1200 Madonna med barn, slutningen af 1300 tallet Peter Brandes, Job, 1998-99

16

Kristeligt Dagblad Fredag 24. maj 2019

Mød Kirkefondet på Himmelske Dage Besøg Kirkefondets telt på Mulighedernes Marked Besøg vores aktive kirkerum, og lad dig inspirere! Du vil også kunne se vores udgivelser og tilbud og få en snak med os!

Torsdag kl. 15.30-22, fredag kl. 10-22 og lørdag kl. 10-17

Festlig koncert med sange og salmer fra hele verden Betty og Peter Arendt og deres band præsenterer nogle af sangene fra den helt nye sangbog ”Himlen og jorden må feste - 70 sange og salmer fra hele verden” udgivet af Kirkefondet.

Fredag kl. 16-17 på scenen på Mulighedernes Marked Fredag kl. 19-20 på Herning Bibliotek i Verdensmålscafeen

”Det åbne og aktive kirkerum” Oplæg, diskussion og idéudvikling ved udviklingskonsulent Berit Weigand Berg og teologisk konsulent Karen Marie Leth-Nissen.

Lørdag kl. 10-12 på Scene 7, Nørregade 7A, Herning

”Mellem individ og fællesskab” Oplæg og diskussion ved erhvervs-ph.d.-studerende Dorte Kappelgaard Lørdag kl. 13-15 i Huset no. 7, rum 2 og 3, Nørregade 7A, Herning

Kom og spil og få gode samtaler om tro og eksistens Vær med til at spille spillet ”Om at være menneske” med introduktion af Lise Damkjær, der har udviklet spillet!

Fredag kl. 13-15 og lørdag 15-17 i Huset no. 7, rum 2 og 3

Læs mere på www.kirkefondet.dk

Mørkholt Strand Camping Tag børnebørnene med på hyggelig campingtur 2.-5. juni 2011 Fællesskab · Frihed · Fordragelighed

Seniorcamping2 et godt tilbud til dig, når børn og børnebørn er færdige med ferien, og alt igen er roligt!

På Mørkholt Strand Camping afholder Indre Mission camping for seniorer i dagene 10. til 16. august.

I campingen indgår tre hovedingredienser - festligt samvær og gode samtaler med hinanden - mulighed for at lære nye mennesker at kende - stærk og vedkommende forkyndelse og undervisning.

Bibeltimerne handler dels om dåb og dels om frelsesvished.

Find flere oplysninger på: www.seniorcamping2.dk

I uge 22 er der masser af fællesaktiviteter

Kan nutidens kristendommen?

En bog, der er til debat på Himmelske Dage, sætter fokus på, hvad kristendommen kan bidrage med i den aktuelle økonomiske situation. Kristeligt Dagblad har talt med tre af bogens bidragsydere, som blandt andet behandler økonomisk forråelse og Bibelens forhold til penge Profeter advarede mod åndelige forråelse af økonomien Jonas Adelin Jørgensen, Generalsekretær i Dansk Missionsråd.

Hvordan betragtede Bibelens profeter de åndelige forandringer, der fandt sted med datidens økonomi? Og hvad er kirkens rolle i nutidens Europa, hvor finanskrise og flygtningestrømme har bragt mennesker under et lignende økonomisk pres?

Sådan lyder de centrale spørgsmål for generalsekretær i Dansk Missionsråd Jonas Adelin Jørgensen, som i kapitlet ”Europa, globaliseret økonomi og Guds mission” sætter spørgsmålstegn ved åndeligheden i vor tids økonomiske system: ”Hvis man læser de gammeltestamentlige tekster, så sker der nogle samfundsmæssige forandringer, som er vigtige for at forstå den kontekst, teksterne er skrevet i. Her opstår der en anderledes måde at omgås og tænke penge på, som får betydning for værdisætningen af varer, for slaveri og for udviklingen af den private ejendomsret,” forklarer han. ”Især de gammeltestamentlige profeter så sammenhængen mellem penge, slaveri og ejendomsret som et åndeligt problem, fordi det også fik betydning for menneskets psykologiske forståelse. Det handler om at fremhæve et ideal om grådighed og en beregnende måde at være i verden på, hvor det er de stærkes ret, som kommer til at gælde,” uddyber han.

En tilsvarende tråd finder man ifølge generalsekretæren i Det Nye Testamente, hvor særligt Jesus og apostlen Paulus kaster et kritisk lys over den åndelige forråelse af fortidens økonomi: ”Deres grundlæggende idé var, at et økonomisk system, som fører til social udelukkelse og ulighed – og som binder mennesker på forskellig vis – er et system, der slår ihjel. Og det, vi ønsker, er det modsatte – altså et livgivende system, hvor det er gudsrigets logik, som gælder,” siger Jonas Adelin Jørgensen.

Den kristne respons på datidens kynisme var ”at etablere nye fællesskaber, hvor opstandelsen forkyndtes, og uselvisk økonomisk praksis udbredtes som attraktion”, som det hedder i bogen. Det økonomiske system anno 2019 kalder på lignende fællesskaber, mener Jonas Adelin Jørgensen. ”Ser man på systemet – som ganske vist har haft stor global succes og løftet millioner af mennesker ud af fattigdom – synes jeg godt, man kan se, det begynder at have negative konsekvenser for samfundet.

Både i forhold til klimabelastning, ulighed og det diakonale arbejde. Og det er vigtigt, at vi som kristne adresserer disse konsekvenser,” siger han. J

0 Jonas Adelin Jørgensen. – Foto: Emil Kastrup Andersen

TEKST AF JEPPE KIEL REVSBECH kirke@k.dk

Økonomi og kristendom … hvad Guds er. Af Andreas Østerlund Nielsen, Jonas Adelin Jørgensen, Martin Ishøy samt flere bidragsydere. 261 sider. 289 kroner.

Udkommet på forlaget Eksistensen.

17

Kristeligt Dagblad Fredag 24. maj 2019

økonomer lære af Bibelen er bevidst om ”pengenes ambivalens” Birgitte Graakjær Hjort. Leder i Folkekirkens Uddannelsesog Videnscenter.

”I kan ikke både tjene Gud og mammon,” fastslår Jesus i Det Nye Testamente. Alligevel rummer de bibelske skrifter et nuanceret syn på penge, som i korte træk kan opsummeres således: ”Vel kan penge misbruges og udgøre en afgud, men de kan også anvendes strategisk og etisk som en mulighed for at gøre godt.”

Bibelen er således bevidst om ”pengenes ambivalens”, forklarer Birgitte Graakjær Hjort, der er teolog og leder i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter: ”Bibelen er ikke noget opslagsværk i økonomi. Og Bibelen er heller ikke skrevet for at rådgive i økonomiske anliggender. Så nogle af de spørgsmål, vi stiller til økonomi, svarer Bibelen ikke på. Sådan forholder det sig i øvrigt ikke kun med økonomi, men også med mange andre forhold, som vi søger svar på, hvor Bibelen nok beskæftiger sig med det, men ikke gør det udtømmende,” opridser Birgitte Graakjær Hjort. ”Det gælder også her. Jesus var meget optaget af forholdet til penge i flere af sine lignelser og stærkeste advarsler. Det samme gjaldt Paulus. Så der er bestemt noget at sige – og noget at hente inspiration fra og lade os forpligte af. Som jeg læser Bibelen, er den ’rigtige’ måde altid en måde, der gavner sine næste. Så meget kan vi konkludere. Det gode er altid et gode for et andet menneske. Også når det gælder det, der er økonomisk godt eller rigtigt,” fortæller hun.

Ifølge centerlederen findes der flere bibelske traditioner, som afspejler et ideal om et ejendomsfællesskab – i form af et prækommunistisk samfund, hvor man yder efter evne og nyder efter behov. Men samtidig er der traditioner, som peger i andre retninger. ”For eksempel var nogle af de tidlige menigheders liv afhængige af, at nogle af medlemmerne var rige. De lagde hus til, når menigheden skulle samles, og finansierede de omvandrende prædikanter, som var afhængige af, at andre ville forsørge dem. Så der var en slags fordeling, som på nogle måder svarer til en urkristen velfærdsmodel,” forklarer Birgitte Graakjær Hjort.

Det samme tvetydige forhold til mammon gør sig også gældende i Det Nye Testamente, påpeger hun: ”I Det Nye Testamente vrimler det med fortællinger og udsagn, der advarer mod rigdom, fordi der ligger en indbygget risiko i at ville have mere og mere, bygge laderne større og større, og rigdom kan derfor blive en afgud. Kort sagt: Der findes i Det Nye Testamente nogle traditioner, som for så vidt er sort-hvide. Penge kan blive en afgud. De kan føre til selvoptagethed og griskhed,” siger Birgitte Graakjær Hjort. ”Omvendt kan de også bruges til gavn for andre mennesker, der har brug for hjælp. Det er enkelt at forstå, men svært at efterleve. Så er der igen andre traditioner, der er helt hinsides sort-hvidt. Her er der tale om kompleksitet. De handler om, at vi nemt får beskidte hænder, når vi rører ved penge, men samtidig kan vi bruge dem til at gøre godt,” fastslår hun. J

2 Birgitte Graakjær Hjort.

– Foto: Leif Tuxen.

0 2 0 I 2 ÅR

10 D E M O M G

TAGÆSTE GAN N

PASSIONSSPILLET I

OBERAMMERGAU OPLEV JESU LIDELSESHISTORIE OPFØRT AF EN HEL LANDSBY

Kan man forestille sig en delekirke?

Andreas Østerlund Nielsen. Indehaver af teologibureauet Helsyn:

GoMore, Airbnb og Uber. Eksemplerne er mange, når talen falder på de deleøkonomiske tjenester, som i stigende grad har vundet indpas i den moderne dagligdag. Men kan man også forestille sig en delekirke, hvor en tilsvarende deling af ydelser og ressourcer finder sted mellem lokale kirker – motiveret af et kristent menneskesyn?

Tanken ligger ikke så fjernt fra virkeligheden, mener Andreas Østerlund Nielsen, der er freelanceteolog og indehaver af teologibureauet Helsyn: ”Idéen om en delekirke er en videreudvikling af det, som mange af os i forvejen gør derhjemme på vejen, i familien eller i den lokale kirke – man hjælper hinanden og deles om nogle ting. I vores kirke har vi – som et helt banalt eksempel – en reol stående, hvor man kan sætte en bog, når man har læst den, og så kan andre få glæde af den. Det er jo også en form for deling,” fortæller Andreas Østerlund Nielsen og uddyber: ”Samtidig kunne man begynde at eksperimentere med, hvordan udvekslinger imellem os kan foregå. Det kan både handle om materielle ressourcer, men også sociale ressourcer – altså at man hjælper hinanden og er der for hinanden. Set i et lidt større samfundsperspektiv kunne man dermed forsøge at arbejde hen imod det, man engang kaldte ’at yde efter evne og nyde efter behov’.”

Hvis tanken om en delekirke skal realiseres, kræver det dog, at en gruppe kirkelige ildsjæle i et lokalområde har lyst til at dedikere sig til eksperimentet, medgiver Andreas Østerlund Nielsen.

J

Find alle vores rejser til passionsspillet på

0 Andreas Østerlund Nielsen.

– Foto: Jesper Rais/Raisfoto

felixrejser.dk/oberammergau eller ring på 7592 2022

18 | HimmelskeDage

Kristeligt Dagblad Fredag 24. maj 2019

3 Angela Merkel var gæst på de tyske kirkedage i 2013, som det ses på billedet.

Og mange andre toppolitikere finder tid til de store kirkearrangementer.

– Foto: Ritzau Scanpix.

Kirkedage i Tyskland

I Tyskland holder toppolitikere bibeltime for tusindvis På kirkedagene i nabolandet mod syd trækker toppolitikere som Angela Merkel (CDU) titusindvis af mennesker til socialetiske debatter og bibeltimer. Selvom det ikke kan overføres direkte til Danmark, kan danske kirkedage lære noget af modet til at sætte en samfundsdagsorden, mener iagttagere

tyske kirkedage AF MALENE FENGER-GRØNDAHL kirke@k.dk

Da der i slutningen af maj 2016 blev holdt katolske kirkedage i Leipzig, deltog både forbundskansler Angela Merkel og daværende forbundspræsident Joachim Gauck. Ikke blot for at klippe røde snore over eller lade sig fotografere til de kulørte blade, men for at deltage engageret i debatter om socialetiske spørgsmål. Og det er faktisk reglen og ikke undtagelsen, at tyske toppolitikere er med ved både de evangeliske og katolske kirkedage, der løber af stablen hvert andet år på skift, så der hvert år er ét stort kirkeligt arrangement i Tyskland, hvor teologer, politikere, kirkeligt engagerede og masser af både yngre og ældre tyske borgere mødes for at tale teologi, samfund, etik og politik. ”I Tyskland er kirkedagene stedet, hvor man diskuterer samfundets vigtigste spørgsmål og belyser dem ud fra både teologiske, kulturelle og sociale vinkler. Der er ikke den adskillelse af det politiske og teologiske, som præger os i Danmark,” siger Peter Lodberg, professor MSO i teologi

ved institut for kultur og samfund, Aarhus Universitet. ”Toppolitikere i Tyskland kan deltage i dybe teologiske diskussioner på højt niveau og holde et publikum på 1000 mennesker fanget i en time eller mere til bibeltime,” siger han og tilføjer, at han selv under en udgave af de evangeliske kirkedage oplevede den daværende tyske forbundspræsident Richard von Weizsäcker, som siden blev første præsident for det genforenede Tyskland, gennemgå Bjergprædikenen. ”Han begik sig ubesværet i grænsefeltet mellem det politisk-etiske og teologiske på en mere velinformeret måde, end jeg har hørt nogen dansk politiker udtale sig om et tilsvarende emne.”

Peter Lodberg påpeger, at de tyske kirkedage indskriver sig i en anden historisk kontekst end de danske, fordi de første evangeliske kirkedage i Tyskland i 1949 eksplicit blev afholdt som en reaktion på, at dele af den lutherske kirke havde samarbejdet med nazisterne op til og under Anden Verdenskrig. ”Kirkedagene blev til for at skabe et rum for kritisk selvrefleksion, hvor man åbent erkendte, at man havde svigtet. Man ville nu sikre sig, at no-

get tilsvarende ikke kunne ske igen, og derfor har man lige siden insisteret på at fastholde en socialetisk debat, hvor teologerne taler om politiske emner og tager medansvar for samfundsudviklingen,” siger han.

Peter Lodberg har været engageret i de danske kirkedage siden 1980’erne og har også i sin egenskab af generalsekretær for Det økumeniske Fællesråd været inviteret med i det internationale udvalg for de tyske evangeliske kirkedage. Her har han på nært hold oplevet, hvordan den socialetiske dagsorden hele tiden har været dominerende ved de tyske kirkedage. ”Temaerne har skiftet, men det samfundsmæssige aspekt har været vedvarende. I 1980’erne var kirkens engagement i fredsbevægelsen det store tema, og i de senere år har det blandt andet været tysk deltagelse i krigene i Afghanistan og Irak samt religionsdialogen og forholdet til islam, som har været til debat,” siger han og tilføjer, at disse emner også har fået større plads ved de seneste udgaver af danske kirkedage.

Biskop i Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen deltog i de evangeliske tyske kirkedage i Hamborg i

2013, som med biskoppens ord var ”et kæmpe foretagende, hvor de 150.000 deltagere prægede hele byen, og hvor kirken præsenterede sig i sin store mangfoldighed, kulturelt, socialt og teologisk”.

Han bemærkede blandt andet, hvordan kirkelige organisationer, der var engageret i sjælesorg i for eksempel militæret og hospitalsverdenen, var stærkt til stede, ligesom det ifølge biskoppen var slående, hvordan repræsentanter for det tyske samfund i bred forstand var massivt til stede. ”Der var ikke den fagforening eller det politiske parti, som ikke var repræsenteret, og det var tydeligt, at Kirchentag er et helt centralt sted for den løbende samtale om det tyske samfund. Samtidig var den kirkelige kontekst tydelig i form af stærke gudstjenestelige rammer – med gudstjenester, som omfattede stort set alle former fra det højkirkelige til det mest eksperimentelle.”

Peter Skov-Jakobsen understreger, at den historiske baggrund for kirkedagene er meget forskellig i Tyskland og Danmark. Men Danmark kan godt kade sig inspirere af den tyske tradition.

J

3 I Tyskland afholdes Deutscher Evangelischer Kirchentag og Deutscher Katholiken Tag skiftevis hvert andet år. Desuden arrangeres indimellem økumeniske kirkedage, blandt andet i 2003 i Berlin.

Evangeliske kirkedage har typisk over 100.000 deltagere.

HimmelskeDage| 19

Kristeligt Dagblad Fredag 24. maj 2019

”Bibelen skal læses gennem øjne, der har grædt” Vestens kristne bærer en del af skylden for palæstinensernes lidelser, fordi de ikke læser Bibelen med besatte folks briller. Det mener Betlehem-præsten Mitri Raheb, der er i Danmark for at deltage i Himmelske Dage i Herning

interview AF NIKOLAJ KRAK krak@k.dk

Man skal blot slå op på første side i Betlehempræsten Mitri Rahebs udgivelse om Bibelen i mellemøstlig kontekst for at fornemme, at han har et radikalt budskab til kristne i den vestlige verden: ”Jesus var en mellemøstlig, palæstinensisk jøde,” lyder første sætning i bogen med titlen ”Troen og imperiet. Bibelen set med palæstinensiske øjne”.

Med de få ord ønsker den palæstinensiske præst at pointere, at der er noget galt med, hvordan kristne i Vesten i stor udstrækning ser på mellemøstkonflikten mellem jøder og palæstinensere.

Mitri Raheb mener, at Jesus og hele budskabet i Bibelen taler nutidens Israel klart imod. Bibelhistorien er grundlæggende en fortælling om det besatte palæstinensiske folk. ”Når en kristen dansker går i kirke om søndagen, vil han ofte høre Bibelen fortælle om Israel.

Når han om aftenen tænder for fjernsynet og hører om Israel i nyhederne, er det meget nærliggende at knytte Bibelens Israel med nutidens. Men intet kunne være mere forkert. Konsekvensen er, at kristne får den opfattelse, at det, Israel gør i dag, er Guds vilje,” siger han og opfordrer i stedet danske teologer til at læse Bibelen gennem palæstinensernes øjne.

Mitri Raheb er præst i den lutherske Julekirken i Jesu fødeby, Betlehem på Vestbredden, der har været under israelsk kontrol igennem det meste af hans liv.

På sit kontor ved kirken i Betlehems gamle bydels snævre gader sidder han nedsunket i sin bløde kontorstol omgivet af teologiske bøger og religiøse malerier.

Hans rolige, dæmpede stemme står i kontrast til det skarpe budskab, han vil ud med. Et budskab, der virker stærkt provokerende på en del vestlige kristne og især på mange israelere. I de mere højreorienterede israelske medier er han blevet stemplet som den antisemitiske præst i Betlehem.

På trods af modstanden har han i årevis holdt fast ved at bruge teologien til at tale den israelske fremfærd imod. Ifølge ham er det en besættelse, som den vestlige kirke har været med til at skabe ideologien bag. ”De vestlige regeringer bliver ved med at levere hardwaren, det militære udstyr, til Israels besættelse. Men det er lige så slemt, at vestlige teologer leverer softwaren, ideologien, til besættelsesmagten,” siger han.

Dermed mener han, at der er en tendens hos vestlige kirkesamfund til at lægge sympatien hos Israel i mellemøstkonflikten, enten af teologiske grunde eller af dårlig samvittighed over kristnes historiske behandling af jøder.

Begge holdninger er dog forkerte, understreger Mitri Raheb. ”At se dagens Israel som opfyldelsen af Bibelens profeti er en fundamentalistisk tolkning af løsrevne skriftsteder. Det er os palæstinensiske kristne, der lider under, at vestlige teologer legitimerer den israelske besættelsesmagt på den måde,” siger han.

En af de vestlige teologers store fejl er, at de ofte overser, at palæstinenserne er en del af Bibelens historie, mener Mitri Raheb. Derfor efterlyser han en læsning af Bibelen, der både tager palæstinensernes historie og situation i dag alvorligt. ”Bibelen er et produkt af Palæstina. Vi er det land og det folk, Jesus og Bibelens historie ud-

0 Mitri Raheb efterlyser en læsning af Bibelen, der tager både palæstinensernes historie og situation i dag alvorligt.

– Foto: Ritzau Scanpix.

springer fra, og derfor bliver vi også nødt til at se Bibelen gennem palæstinensiske briller,” siger han.

Hans pointe er, at Bibelen grundlæggende er en bog om et folk, der lider under besættelsen af en militær overmagt. Der går en lige linje fra israelernes besættelse i dag tilbage til assyrernes, persernes, grækernes, romernes og en lang række andre stormagters besættelse af palæstinensernes land gennem historien. ”Vi kan ikke forstå den oprindelige betydning af Bibelen, hvis vi ikke ser den gennem det besatte folks øjne. Bibelen skal læses gennem øjne, der har grædt,” siger han.

Du beskylder Israel for at bruge bibelhistorien til at legitimere sin sag i dag. Men gør du ikke netop det samme ved at pointere Jesus som en palæstinensisk nationalfigur? ”Jesus var en palæstinensisk jøde. Det er ikke noget, jeg gør ham til. Han var en del af dette lands historie og geografi og er en vigtig del af vores nationale fortælling. Det, jeg som palæstinenser i Betlehem deler med Jesus, er, at vi begge er født i samme by og lever under besættelse. Jesus var født under besættelse og levede sit liv under besættelse og blev dræbt under besættelse,” siger han.

Med sin bog ønsker Mitri Raheb at skabe en kristen palæstinensisk grundfortælling ved at se Bibelen gennem palæstinensernes historie og situa-

tion i dag. Derved vil han styrke den kristne palæstinensers identitet.

I øjeblikket ser man en tendens til, at stadig flere palæstinensiske kristne, der bor i Israel, ønsker at blive en del af en israelsk identitet i stedet for en arabisk palæstinensisk identitet. Det er en udvikling, som den israelske stat bakker op om.

Flere af de palæstinensiske præster i Israel, der taler varmt for den udvikling, argumenterer med, at man som kristen i Mellemøsten i dag har det langt bedre i Israel end i noget andet mellemøstligt land, hvor kristne generelt har det vanskeligt.

Mitri Raheb kender til udviklingen, men mener, det er et udtryk for en misforstået og opportunistisk holdning. ”Det har intet med Mellemøstens kristenforfølgelser at gøre. Det handler i bund og grund blot om, at nogle kristne ser en karrierevej i at blive knyttet tættere til Israel. Det giver dem adgang til universiteter og arbejdspladser, de ellers var afskåret fra,” siger han.

Mitri Raheb ser det som konsekvensen af, at den israelske besættelse har varet så længe. I sidste ende lokker den det oprindelige folk til at ændre sin identitet: ”Men en identitet er ikke noget, man bare ændrer. Den er noget, der stikker dybere og har mange lag. Kristne i Mellemøsten er historisk en meget central og bærende del af den arabiske civilisation. Det kan vi ikke bare ændre på, fordi der ligger nogle fristende karrieremuligheder i Israel.” J

Mitri Raheb 3 3Født i 1962 og præst i den lutherske Julekirken i Betlehem. Er leder af den lutherske institution Diyar i Betlehem, der både er kulturhus, skole, helsecenter og kunstakademi og beskæftiger over 100 mennesker.

20

Himmelske Dage Boxen i Herning lørdag den 1. juni

Kristeligt Dagblad Fredag 24. maj 2019

Økonom: De rige skal dele mere af deres velstand Den kendte amerikanske udviklingsøkonom Jeffrey Sachs har på en konference i København i år givet sit bud på, hvordan regningen for at nå FN’s verdensmål skalæ betales. Verdensmålene er også til debat på Himmelske Dage i Herning

verdensmål AF JESPER HELDGAARD udland@k.dk

MØD

A L L E B A IS T D N ARE Familieliv i balance Åndsfrihed Progressiv grøn omstilling

DET GODE LIV

”Hvis verdens rige lande og dollarmilliardærer er parate til at dele bare en lille smule af deres velstand med verdens fattigste, så kan det lade sig gøre at nå verdensmålene i 2030 – også for de halvanden milliard mennesker i verdens 59 lavindkomstlande.”

Det var budskabet fra den amerikanske udviklingsøkonom Jeffrey Sachs på en konference på Christiansborg i marts om finansieringen af de 17 bæredygtige verdensmål, som 193 nationer vedtog på FN’s Generalforsamling i 2015. ”Selv hvis de 59 lande gør deres bedste for at opkræve flere skatter og oplever økonomisk vækst, så kan de ikke selv mobilisere de penge, der skal til for at skaffe deres befolkninger sundhed, uddannelse, rent drikkevand og andre basale goder. Fakta er, at de stadig vil mangle 400 milliarder dollars om året,” lød det fra Jeffrey Sachs, der til gengæld har en opskrift klar på, hvordan pengene skal findes: ”Verdens rige lande skal leve op til deres gamle løfte om at give mindst 0,7 procent af deres bruttonationalindkomst i udviklingsbistand.

Det ville give op mod 200 milliarder dollars ekstra. USA’s efterslæb er alene på 100 milliarder dollars.”

Andre 100 milliarder dollars vil økonomiprofessoren, der står i spidsen for FN’s center for bæredygtig udvikling, finde ved at pålægge verdens dollarmilliardærer en årlig skat på en procent af deres formue. ”Antallet af dollarmilliardærer og deres samlede formuer er tredoblet over de seneste 12 år, og verdens 2208 dollarmilliardærer ejer nu tilsammen sådan cirka 10 billioner dollar. De skulle nok have råd til at undvære en procent af deres formue i en særlig skat til det gode formål,” mente Jeffrey Sachs, der også slog til lyd for at få lukket skattely. ”Skattely har alene det formål at skjule formuer for beskatning. Omkring 20 billioner dollar er parkeret i skatte-

0 Jeffrey David Sachs er født i 1954 i Detroit. Han er økonom, professor for bæredygtig udvikling og sundhedspolitik og -administration ved Columbia Universitet.

– Foto: Wikicommons.

ly. Hvis der blev sat effektivt ind over for det, kunne det rejse 100-200 milliarder dollars,” sagde Sachs, der også vil finde 100 milliarder dollars ekstra om året for at kompensere de fattige lande for de klimaforandringer, den rige verden bærer hovedansvaret for, gennem en særlig CO2-skat.

Men er det ikke naivt at tro på, at verdens rige lande og milliardærer er parate til at punge 500 milliarder dollars ekstra ud om året og sende dem til verdens fattige, spurgte Kristeligt Dagblad efterfølgende Jeffrey Sachs. ”Der er ikke noget naivt i tage målet om at afskaffe fattigdom og nå verdensmålene alvorligt. Tværtimod. Det er en god forretning, der vil sikre os alle en bedre og mere sikker verden. Og vi er rige nok, så rige som aldrig før,” fastslog han og tilføjede: ”Verdens samlede bruttonationalprodukt er på over 100 billioner dollars, og for bare en halv procent af dette kan vi afskaffe fattigdom og sikre verdens fattigste adgang til basale ydelser som uddannelse, vand og sundhed. Det vil gøre verden til et bedre sted – for alle.”

Den globalt anerkendte økonom gav i interviewet gentagne gange udtryk for, at hans eget land, USA, under præsident Donald Trump er på vej i den helt forkerte retning: ”Trump vil skære USA’s i forvejen alt for lille bistand fra 31 til 25 milliarder dollars.

Samtidig vil han hæve vores militærudgifter til svimlende 800 milliarder dollars. Det illustrerer blot, at vi har pengene, men bruger dem helt forkert.”

Og så kom Jeffrey Sachs også med en opfordring til Danmark og de andre skandinaviske lande: ”Jeg er hvert år med til at udarbejde indekset over verdens lykkeligste lande, og Danmark og de andre skandinaviske lande ligger altid i top. Det gør I også, når det gælder udviklingsbistand og skatter. Det viser, at der er en tæt sammenhæng mellem gavmildhed og lykke. Det kan I være stolte af, og det skulle I gøre meget mere for at promovere ude omkring i verJ den.

Sachs’ regnestykke 3 3Sådan finder Jeffrey Sachs 500 milliarder dollars ekstra til verdens fattige om året:

3 30,7 procent ekstra i udviklingsbistand fra verdens rige lande: 200 mia. dollars.

3 3Milliardærskat på 1 procent: 100 mia. dollars.

3 3Luk skattely: 100 mia. dollars.

3 3CO2-skat på fem dollars pr. ton: 100 mia. dollars.

VOR FAR DU SOM ER I DET HIMMELSKE SHOW 1. juni 2019 kl. 20.00 i Jyske Bank Boxen Køb billet på Ticketmaster.dk PETER MYGIND | DINA AL-ERHAYEM | MELVIN KAKOOZA | TOBIAS OG MIKA | HEZEKIAH WALKER| JOANITA ZACHARIASSEN HANS CHRISTIAN & FRIENDS | DANMARKS STØRSTE GOSPELKOR | VERDENSBALLETTEN | SAUL ZAKS, M.FL.

22 | HimmelskeDage

Kristeligt Dagblad Fredag 24. maj 2019

Fra politisk kirkefestival til religiøs markedsplads Det begyndte som kirkernes Thylejr med politisk slagside til venstre. Siden er de danske kirkedage blevet større og bredere, vurderer to kendere

historie

Historien om Himmelske Dage

AF MALENE FENGER-GRØNDAHL kirke@k.dk

De første danske kirkedage, afholdt under navnet ”Mini-Uppsala”, blev til som en udløber af Kirkernes Verdensråds generalforsamling i Uppsala i sommeren 1968 og fandt sted i Haslev.

Her mødtes en række af de danske delegerede fra mødet i Uppsala for at diskutere, hvordan kirken kunne bidrage til at løse nogle af verdens mest presserende problemer.

De næste to arrangementer i rækken fandt også sted i Haslev, nu under titlen Danske Kirkedage og med klar inspiration fra de tyske evangeliske kirkedage. De tyske kirkedage blev afholdt første gang i 1949 og havde til formål at sikre en kritisk selvrefleksion, der kunne forhindre, at lutherske kristne igen forfaldt til at støtte totalitære bevægelser, sådan som det var sket under nazismen.

Inspireret heraf samledes kirkeligt engagerede danskere op gennem 1970’erne og 1980’erne for at samtale om kirkens rolle i verden, og det var især de såkaldt aktivistiske dele af kirken, som deltog og debatterede emner som anti-apartheid, atomvåben og fredsbevægelse.

De var i klar opposition til en anden markant bevægelse i datiden, Lausanne-bevægelsen. I centrum for den stod den amerikanske evangelist Billy Graham, som i løbet af 1960’erne havde foretaget flere rejser rundt i verden, hvor han opfordrede evangelikale kristne til sammen at arbejde for at bringe kristendommens budskab ud til alle folkeslag.

Opfordringen resulterede i en verdenskongres i Berlin i 1966 og siden i et møde i Lausanne i 1974 med cirka 4000 deltagere fra over 100 lande. Næsten alle delegerede underskrev den såkaldte Lausannepagt, hvor man forpligtede sig til at arbejde for evangeliets udbredelse overalt.

I en dansk sammenhæng stod Danske Kirkedage og tilhængerne af Lausannepagten som modparter, og langt op i 1980’erne tiltrak kirkedagene primært medlemmer af det, der blev opfattet som en venstreorienteret del af det folkekirkelige spektrum.

I dag er arrangementet blevet betydeligt bredere, og de fleste kristne kirkesamfund deltager, både folkekirken, den katolske kirke, de ortodokse kirker, migrantmenigheder og frikirker. ”Jeg oplever, at der er blevet bedre plads til at ånde i spørgsmålet om det kirkelige over for det verdslige, og vi er flere stemmer, der deltager i debatten, end

3 3Er blevet holdt hvert tredje år siden 1968. I 1968 hed det ”MiniUppsala” med henvisning til Kirkernes Verdensråds møde i den svenske by samme år. Det danske arrangement i 1968 var inspireret af mødet i Kirkernes Verdensråd og havde mange deltagere herfra. Fra 1971 hed arrangementet heddet Kirkedage, inspireret af den tyske Kirchentag, som findes i både protestantisk og katolsk udgave. I 2016 blev kirkedage omdøbt til Himmelske Dage og fandt for første gang sted i København.

Kirkedage 1960-2019 3 32019: Herning - Himmelske Dage på Heden Tema: Gå med 3 32016: København – Himmelske Dage

3 32013: Aalborg – Tema: Menneske hvor er du?

0 I 2010 kunne man se biskopperne sidde på reservebænken, da der blev holdt et stort arrangement i Viborg på byens fodboldsstadion.

– Foto: Ritzau Scanpix.

2 Den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu har flere gange deltaget på Danske Kirkedage. Her ses han under kirkedage i Hillerød nord for København i 1989. – Foto: Ritzau Scanpix.

3 32010: Viborg – Tema: Mellem himmel og jord

3 32007: Haderslev – Tema: Kirke over grænser 3 32004: Roskilde – Tema: Tro til tiden 3 32001: Aarhus – Tema: Sandhed gør fri

3 31998: Fredericia – Tema: Håb på trods

3 31995: Fredericia – Tema: Spiritualitet og menighedsliv, mødet mellem religioner, nord, syd, øst, vest og livsorientering 3 31992: Odense – Tema: Noget nyt er blevet til

i 1960’erne og 1970’erne, hvor der nok blandt de evangelikale var større berøringsangst over for det såkaldt politiske,” siger Jens Ole Christensen, tidligere generalsekretær for Luthersk Mission og nuværende sognepræst i Fredens-Nazaret Kirker i København.

Bent Meier Sørensen er professor MSO ved institut for ledelse, politik og filosofi på Copenhagen Business School. Han har

fulgt kirkedagene siden slutningen af 1980’erne, og op gennem 1990’erne deltog han i en række økumeniske arrangementer. Også han vurderer, at den kirkelige samtale om politiske emner er blevet bredere. ”Det begyndte vel lidt som en kirkernes Thylejr. Siden var det især ny spiritualitet, der blev inkluderet i programmet. I de senere år er en større del af den kirkelige højrefløj kommet med.

Samtidig er den politiske agen-

da igen blevet tydeligere med debatter om mere eksplicitte problemer i samfundet som forholdet til islam, fundamentalisme i både kristne og muslimske miljøer, flygtninge og så videre.

Det afspejler, at samfundet har ændret sig, men også at religion bliver opfattet som mere relevant.”

Bent Meier Sørensen mener, at det er nødvendigt, at kirkedage ændrer sig i takt med samfundet. ”Kirken har altid ændret sig og skal stadig gøre det, og kirkedage skal også være der, hvor folk er. Det gav god mening at flytte det ud i gaderne i København og at inddrage dem i samtalen, som man måske tidligere ikke fandt det relevant at tale J med,” siger han.

3 31989: Hillerød – Tema: Mellem syndflod og regnbuer

3 31986: Esbjerg – Tema: Og jeg så en ny himmel og en ny jord 3 31983: Silkeborg – Tema: Fred for både i dag og i morgen

3 31980: Aalborg – Tema: Frihed og fællesskab

3 31977: Holstebro – Tema: Grænser – at bekende Kristus i dag 3 31974: Haslev – Tema: Kristus i verden – kristne i verden 3 31971: Haslev – Tema: Mennesker i en ny tid

3 31968: Haslev Mini-Uppsala

Kirke.dk

For mennesker, der arbejder med kirkeliv

Skriv dig op til nyhedsbrevet fra Kirke.dk og få overblik over dansk kirkeliv Kirke.dk er Danmarks kirkelige fagmedie.

Vi skriver for ansatte, beslutningstagere, folkevalgte og frivillige i kirker, organisationer og på uddannelsesinstitutioner. Vi er et digitalt specialmedie, og som navnet antyder, bor vi på adressen www.kirke.dk.

Vores nyhedsbrev udkommer mindst fire gange om ugen – og det koster ikke noget. Når du skriver dig op, får du nyheder, navne- og kalenderstof, debatter, gode råd og redskabsartikler direkte i din indbakke.

En del af vores indhold kan du læse uden at abonnere på Kirke.dk. Det gælder for eksempel det nyhedsoverblik, som redaktør Kåre Gade eller en af Kirke.dk’s dygtige journalister skriver hver mandag.

Skriv dig op til nyhedsbrevet fra Kirke.dk og hold dig opdateret om, hvad der rører sig i dansk kirkeliv.

Kirke.dk - for mennesker, der arbejder med kirkeliv.

Modtag gratis Kirke.dk’s nyhedsbrev

www.kirke.dk/nyhedsbrev

VELKOMMEN I VERDENSMÅLSCAFEEN Besøg Herning Bibliotek midt på gågaden og bliv klogere på, hvordan kirker, civilsamfund og vi sammen kan bidrage til FN’s 17 Verdensmål. Vi inviterer til oplæg på 11 minutter – svarende til de 11 år, vi har til 2030 – debat, film, musik og fællessang.

Lørdag lukker vi Verdensmålscafeen med et stort valgmøde.

Se detaljeret program på Facebook: Verdensmålscafeen - på Biblioteket i Herning.

TORSDAG, 30. MAJ: 17:00 Åbning af Verdensmålscafeen. Hvad er FN’s 17 Verdensmål? v/ Thomas Ravn-Pedersen, Verdens Bedste Nyheder.

17:30 - 18:30 Kirken og verdensmålene. Hvordan og hvorfor skal kirker engagere sig i Verdensmålene?

v/Olav Fykse Tveit, Kirkernes Verdensråd og Birgitte Qvist-Sørensen, Folkekirkens Nødhjælp/ACT Alliance.

20:00 - 21:00 Syng om den brogede verden. Fællessang om vores kaotiske, men smukke verden.

FREDAG, 31. MAJ: 10:15 - 11:45 Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse. Fremtidens uddannelsesmuligheder 12:00 - 13:00 Verdensmål 13: Klimaindsats. ’Klimadepression, håb og handling’.

13:00 - 14:00 Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund. Hvordan kan kirken, kommunen og lokale aktører gå sammen for at styrke lokal bæredygtighed?

14:00 - 18:00 I morgen. Fransk dokumentarfilm om løsninger i klimakrisen – vises flere gange.

14:00 - 15:00 Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene. Tre personer med utraditionelle erhverv om kønsroller.

15:00 - 16:00 Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner. ’Hvilken rolle spiller kirken i arbejdet for fred og retfærdighed i Palæstina?’ v/ Mitri Raheb, palæstinensisk præst.

16:00 - 17:00 Verdensmål 10: Mindre ulighed. Tre perspektiver på ’Økonomi og kristendom’.

19:00 Koncert med sange og salmer fra den store verden. Betty og Peter Arendt og band.

20:30 - 22:00 Verdensmåls-BANKO. Giv dig selv en hyggelig aften med banko og musik.

LØRDAG, 1. JUNI: 10:15 - 11:15 Tro og Verdensmålene. Fire teologer om kristnes engagement til det fælles bedste: prof. Miroslav Volf, USA; biskop Thomas, Egypten; pastor Mitri Raheb, Palæstina; biskop Henrik Stubkjær. Foregår på engelsk.

12:00 - 13:00 Verdensmål 17: Partnerskaber for handling. Vi har 11 år til at nå Verdensmålene. Kom til reception og få konkrete ideer med hjem.

14:00 - 15:00 Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner. Indlæg og debat om tros- og religionsfrihed og Danmarks plads i FN’s menneskerettighedsråd.

15:30 - 16:30 VALGMØDE: Valget og Verdensmålene.

Valgmøde med Kristian Jensen (V), Mogens Jensen (S) m.fl. Ordstyrer Charlotte Harder, mediechef, Folkekirkens Nødhjælp.

ARRANGØRER: Danske Kirkers Råd/Grøn Kirke, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Missionsråd og Folkekirkens mellemkirkelige Råd i samarbejde med Herning Bibliotekerne og Verdens Bedste Nyheder. // For de morgenfriske er der fredag og lørdag yoga kl. 8:00 og ’Syng Håb’-morgensang kl. 10:00 // Arrangementerne er åbne for alle.

Verdensmålscafeen: torsdag d. 30. maj kl. 17:00 – lørdag d. 1. juni kl. 17:00 Herning Bibliotek, Østergade 8