Page 1

ida davidsen

’Hvis du skal have tomat på en roastbeef, så skal det være en springer, den skal skæres halvt op og vrides rundt’ s e p t e m b e r 2 010



Indhold

4 10 16 28 36 42 46 52 54 58 62 64 66 68 70

s e p t e m b e r 2 010

Om DSB Min hest, min lasso, min kniv På hesteryg hen over pampassen Et højtbelagt liv Interview med Ida Davidsen Tunede drømme Hver sommer mødes tusindvis af kubikglade mænd i Vandel Du bliver også betalt for de triste beslutninger Vindmølledirektør Ditlev Engel kan også være en barsk herre Til de små grå Hvor klog er det lige, du er? Slaget på Als Historien om et slag, der nær førte til enden på Danmark Profil Kakerlakker, vogt jer! Mød en kvinde, der bekæmper skadedyr Novelle Sonnergaard om kvinden i Paris Skriv til DSB Børnesider Er du min engel?

16 Hattejomfru Ida Davidsen er en af verdenshistoriens bedst underholdte bipersoner. Den københavnske smørrebrødsjomfru har i en alder af 72 år trakteret de fleste.

42

Krydsord & sudoku Mad Pærer og polenta på Als Klummen Christian Graugaard om sit noget komplicerede forhold til naturen

Hovedbrud Hvad vil det sige at være intelligent? Er der flere måder at være det på? Giver det mening at måle, hvor intelligente vi er? Ud & Se har set på de små grå.

Om DSB – særtillæg

Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15. M: udogse@dsb.dk. Web: dsb.dk/udogse. Ansvarshavende redaktør: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redaktør Andreas Fugl Thøgersen, art director Torsten Høgh Rasmussen, journalist Rune Skyum-Nielsen, journalist Ida Nyegård Espersen, journalist Gyrith Cecilie Ross. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Redaktionsassistent Kim Stausholm. Annoncer og distribution: Stibo Zone, telefon 89 39 88 33 og ud&se@stibo. com – se mere på stibozone.com. Oplag: 186.855 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. Læsertal: 666.000. Ud & Se påtager sig intet ansvar for materialer, som indsendes uopfordret. Artikler trykt i Ud & Se findes i betalingsdatabasen Infomedia. Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papir fremstillet på fabrikker miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Ida Davidsen fotograferet af Lasse Bech Martinussen

Helteskikkelser Gauchoen personificerer det frie liv og er selve symbolet på national stolthed i Argentina. Men de seje kvægdriveres livsstil udfordres af fremskridtet.

10


om DSB foto R e n e St R a n d byg a a R d

DSB Talk

der ekstra personale til at

sen af 2011 bliver feedback-

DSB har startet sit eget

tage hånd om dig. Her får

systemet også udbredt til

mobilselskab, DSB Talk. Her

du blandt andet fri internet,

kunderne i togene.

får du som kunde nogle af

lækker forplejning, tæpper

landets laveste priser og

og puder samt et stort ud-

Sporarbejde

mulighed for at optjene et

valg af aviser og magasiner.

Der er sporarbejde mellem

’gratis minut’, hver gang du

Herning og Holstebro frem

rejser med S-tog. Startpak-

Smuttur til Sverige

Sig din mening

ker kan købes hos udvalgte

Nu er det muligt for familier eller mindre grupper at købe

DSB vil gerne blive endnu

Århus og Torsøvej frem til

Kort & Godt-butikker og

DSB Familie Øresund og rejse til Sverige med 25 procent

bedre til at yde en god og

12. september. Indtil 26.

salgsvogne samt på dsb.

rabat. Billetten dækker en enkelt- eller returrejse mellem

ensartet service. Så nu beder

september er der et spor-

dk/dsbtalk. Du får et gratis

en dansk station uden for Hovedstadsregionen og en

vi dig sige din mening om

arbejde på lørdage og søn-

sms-klippekort ved aktive-

svensk by, fx Kristianstad, Landskrona eller Ystad. Man

den service, du oplever hos

dage mellem København og

ring på nettet.

skal være mellem to og fem voksne, som rejser sammen.

DSBs medarbejdere på alle

Kastrup. Der vil derfor køre

Børn under 15 år rejser gratis.

landets stationer. Du kan

færre tog. Endelig vil der

give din mening til kende på

være sporarbejde mellem

sms eller ringe til en service-

Lyngby og Hillerød frem til

ICL Nonstop Nu er der to ekstra afgange

til 5. september og mellem

med ICL Nonstop mellem

middagsafgang fra Køben-

rejsetid effektivt uden afbry-

telefon. Så vil du blive bedt

26. september. Alle steder

København og Århus. En

havns Lufthavn, Kastrup

delser. Toget kører direkte

om at vurdere servicen på

erstattes togene af busser,

morgenafgang fra Århus

klokken 17.00. Med ICL

mellem København og Århus

en skala fra 0 til 10, hvor 10

og man skal derfor regne

klokken 5.53 og en efter-

Nonstop kan du udnytte din

uden stop, og på DSB 1’ er

er det højeste. I begyndel-

med forlænget rejsetid.

NY STOR ROMAN AF FORFATTEREN TIL

JORDENS SØJLER PÅ GADEN DEN 28. SEPTEMBER CICERO


DSB 1’ Nonstop overhaler du

dine konkurrenter i mere end én forstand Du gør nemlig rejsetid til uafbrudt arbejdstid med DSB 1’ Nonstop

Mens konkurrenterne sidder fast på motorvejen, kan du køre direkte mellem Århus og København uden afbrydelser med DSB 1’ Nonstop. Du kan tilmed nyde den ekstra service, der er ombord og slappe af, lade op eller arbejde undervejs. Og så er du endnu et skridt foran, når du kommer frem. Køb billetten på dsb.dk/nonstop Nu 2 nye afgange! Se her, hvornår du kan rejse nonstop ICL-Nonstop - kører mandag - torsdag Afg. Københavns Lufthavn Kastrup 6:00 Afg. København H 6:20 Ank. Århus H 9:02 Ny afgang Afg. Århus H 5:53 Ank. København H 8:42 Ank. Københavns Lufthavn Kastrup 9:03

16:00 16:20 19:02

Ny afgang 17.00 17:20 20:02

6:58 9:42 10:03

15:59 18:39 18:59


Mod Luleå Kiruna Narvik

Bo dø od

Tog Trains

M

Trondheim

EC / ICE direkte dagtog EC / ICE daytime trains Umeå

Øresund direkte dagtog Oresund daytime trains Øvrige dagtog Other daytime trains

Oppdal Nattog Night trains Færge Ferry Otta

Ånge

Standsning. Se køreplan Stop. See Timetable

Sundsvall

Lillehammer

Hudiksvall Voss

Bergen

Bollnäs

Hamar

Myrdal Geilo

Helsinki

Turku

Gävle

Gol

Uppsala

Gardermoen Karlstad

Oslo

Stockholm Hallsberg

Moss Bø

Norrköping

Trollhättan

Stavanger

Skövde

Kristiansand

Nässjö

Göteborg

Frederikshavn

Linköping

Kalmar Aalborg

Halmstad

Karlskrona

Århus

København

Kiel

Lübeck Hamburg

Bremen

Groningen

Hannover Wolfsburg

Münster Bielefeld Utrecht

Eindhoven

Erfurt

Kassel

Duisburg

Leipzig

Liège

Chemnitz

Nürnberg

Kraków

Praha

Würzburg

Frankfurt (Main)

Luxembourg

Katowice

Fulda

Düsseldorf

Köln

Plzen

Brno

Karlsruhe Paris

Warszawa

Wroclaw

Dresden

Gent Bruxelles

Poznán

Dortmund

Brugge

Lille

Frankfurt (Oder)

Berlin

Cottbus

Rotterdam

London

Hässleholm

nd ö Lu l m p a u M str a K

Flensburg

Niebüll

Amsterdam

Helsingborg

Helsingør

Esbjerg

Tønder

Alvesta

Strasbourg

Stuttgart

Salzburg

Freiburg Basel Genève

Bratislava

Regensburg

Wien

Linz

Budapest

München

Zürich

Villach Innsbruck

Bern

Lugano

Bolzano

Milano

Verona

Klagenfurt Ljubljana

Torino

Venezia Bologna

Firenze

DSB information

70 13 14 15

Mod Roma

DSB Design • D & L • 07.2009

Zagreb

Ved k ø direkt b e på dsb.d k

Ferie i Europa Hamburg fra

Amsterdam fra

Berlin fra

29 ¤ 39 ¤ 39 ¤

ca. 220 kr. ca. 295 kr. ca. 295 kr.

pris pr. pers./enkelt/ekskl. pladsbillet/begrænset antal

70 13 14 18


Sort på hvidt

Hold på sommeren

Opbevaring i fuld figur

Nyd synet af blomster indendørs. Små vaser til 10 kroner eller store til 50 kroner fås i forskellige faconer og også i blå.

Keramikkrukken smiler venligt for 40 kroner, når du fylder den. Skeen får du med i købet.

Stående smykkeskrin

Skru op for budskabet!

Slut med rod i de hjemlige kronjuveler. Stativet her holder orden for dig for 30 kroner.

Skriv en besked, der ikke bliver overset, med de 17,5 cm høje magnetiske bogstaver. 20 kroner stykket.

Spis pænt!

Tigers nye knive fås med skæfte i sort eller brunt træ og i gummi. 30, 40 og 50 kroner alt efter størrelsen.

Den rene Harlekin

Massørblæksprutte

Sæbebeholder i rene linjer. Firkantet eller rund, det bestemmer du. 20 kroner.

Tilbuddene gælder fra d. 3.9.2010, og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2010.

Tag en pause

Se tiden

Tiden løber…

Pas på den bærbare...

Husk!

Tiden går ikke hurtigere på et stort ur, men du kan bedre se den. Vækkeur med en diameter på 22 cm 100 kroner.

...brug en computersleeve. Sleeven af neopren passer til en 15” bærbar. Fås også i rød og koster 50 kroner.

Og du kan bogstavelig talt se det. Når sandet er løbet igennem timeglasset, er der gået tre minutter. 10 kroner.

Notesbog med motiv, der kun fås i Tiger. A5 til en tier og A4 til en tyver. Fås også i rød.

Det er for vildt www.tiger.dk

Skær uden besvær

Dæk op med nyt bestik. Æske med kniv, gaffel, ske og teske i rustfrit stål og sorte håndtag 20 kroner.

Få Michael Jackson eller The Beatles til at synge kun for dig, når du rydder op eller bare tager en pause fra studierne. Høretelefonerne fås også i sort. 50 kroner.

Få løsnet op for stivheden i skuldrene med massøren her. 20 kroner.


Efterårsferie med oplevelser? Så komTilkolding.nu

Efterårsferien giver gode muligheder for at nyde hinanden og familien. Og der findes næppe noget bedre sted i Danmark end Kolding, hvor feriens største udfordring bliver, hvad I skal vælge fra.

jer alt det, vi har. Fra kongeslot til sig til endnu flere store oplevelser kunst. Fra middelalder til Mirò. Fra – både med og uden børn. natur til kultur. På www.visitkolding.dk og på blogVi har endda sammensat to forskel- gen www.komtilkolding.nu, kan du lige pakker – én til jer, der gerne se mere, hvor både vi og vores vil besøge os uden børn, og én til jer, gæster fortæller om store og små der har ungerne med. oplevelser i Kolding. Kontakt det enkelte overnatningssted og book Desuden er Kolding omgivet af en jeres efterårsferie i Kolding. smuk og varieret natur, og her er rig mulighed for at cykle eller vandre Vi glæder os til at se jer.

I Kolding er vi i færd med at uddanne så mange som muligt til gode værter, og det kommer I til at mærke. Vi glæder os nemlig til at få gæster, og vi ser frem til at vise

* Kolding Byferie tilbyder ikke morgenmad, men i stedet fri entré til subtropisk badeland.

Natur- og kulturpakken

Familiepakken

inkluderer en overnatning i uge 42 eller 43 for to voksne med morgenmad* på ét af de seks hoteller, som du finder nederst på siden. Desuden er der fri adgang til følgende attraktioner og oplevelser:

inkluderer en overnatning i uge 42 eller 43 for to voksne og to børn med morgenmad* på ét af de HOTELLER/HOTELS seks hoteller nederst på siden. Vær dog opmærksom på, at enkelte hoteller kun har plads til ét barn pr. værelse. Desuden Koldinghallerne 1 Ambolten 2-6 er der fri adgang til følgende attraktioner og oplevelser:

• • • • •

Koldinghus og Muséet på Koldinghus Kunstmuséet Trapholt • Byrundvisning i Christiansfeld og Kolding • Galleri Nielsen • Galleri Jes Nordby hvor der også er • mulighed for at snakke med kunsteren • HOTELLER/HOTELS • Kulturforum Würth Kolding med en stor • samling af kunst • Koldinghallerne • Marielundsskoven og Troldhedebanestien 1 • Ambolten 2-6 DK-6000 Kolding • GPS-skattejagt i Koldings natur • Tel. +45 7553 8700 HOTELLER/HOTELS info@koldinghallerne.dk (én gratis gps udlånes pr. par - dog begrænset antal)www.koldinghallerne.dk• HOTELLER/HOTELS Comwell Kolding• 2 Skovbrynet 1 Koldinghallerne Koldinghallerne 1 1 DK-6000 Kolding • Ambolten 2-6 Ambolten 2-6 Tel.: +45 7634 1100 DK-6000 Kolding +45 7553 8700 DK-6000 KoldingTel. info@koldinghallerne.dk www.koldinghallerne.dk Tel. +45 7553 8700

Pris i alt kuN

795,-

info@koldinghallerne.dk www.koldinghallerne.dk Comwell Kolding 2

Skovbrynet 1 DK-6000 Kolding Tel.: +45 7634 1100 Fax: +45 7634 1200



3

hotel.kolding@comwell.com www.comwell.com

DK-6000 Kolding Tel. +45 7553 8700 info@koldinghallerne.dk

Koldinghus og Muséet på Koldinghus www.koldinghallerne.dk Kunstmuséet Trapholt Togtur for børn i City Kolding med Tilde Tut Comwell Kolding 2 Skovbrynet 1 Pjaskebilletter fra Slotssøbadet (fribilletter for børn) DK-6000 Kolding Kolding Storcenter giver små gaver til børn Tel.: +45 7634 1100 Fax: +45 7634 1200 Nicolai for børn (fribilletter for børn) hotel.kolding@comwell.com www.comwell.com Kolding Miniby Legetøjsmuseet Legeparken First Hotel Kolding 3 Banegårdspladsen 7 GPS-skattejagt i Koldings natur DK-6000 Kolding (én gratis gps udlånes pr. familie - dog begrænset antal) Tel.: +45 7634 5400 Fax: +45 7634 5500 Byrundvisninger i Christiansfeld og Kolding kolding@firsthotels.dk www.firsthotels.dk/kolding Marielundsskoven og Troldhedebanestien 

Fax: +45 7634 1200

hotel.kolding@comwell.com www.comwell.com

First Hotel Kolding Banegårdspladsen 7 DK-6000 Kolding Tel.: +45 7634 5400 Fax: +45 7634 5500

Pris i alt kuN

Comwell Kolding

DK-6000 3KoldingFirst Hotel Kolding Banegårdspladsen 7 Tel.: +45 7634 1100 DK-6000 Kolding Tel.: +45 7634 5400 Fax: +45 7634 1200 Fax: +45 7634 5500



4

hotel.kolding@comwell.com kolding@firsthotels.dk www.firsthotels.dk/kolding www.comwell.com

Comwell kolding first hotel kolding Saxildhus Hotel skovbrynet 1 7 4 Banegårdspladsen 39 Dk-6000 kolding Dk-6000 Jernbanegade kolding DK-6000 Kolding tlf. tlf.Kolding +45 76345400 Tel.: +45 7552 1200 3 +45 7634 1100 First Hotel Fax:7+45 7553 5310 fax: +45 7634 1200Banegårdspladsen fax: +45 7634 5500 info@saxildhus.dk hotel.kolding@comwell.com kolding@firsthotels.dk www.saxildhus.dk DK-6000 Kolding www.comwell.com www.firsthotels.dk/kolding Tel.: +45 7634 5400 Scandic Hotel Fax: +4557634 5500 Kokholm 2 kolding@firsthotels.dkDK-6000 Kolding Tel.: +45 7551 7700 www.firsthotels.dk/kolding

Saxildhus Hotel Jernbanegade 39 DK-6000 Kolding Tel.: +45 7552 1200 Fax: +45 7553 5310 info@saxildhus.dk www.saxildhus.dk

kolding@firsthotels.dk www.firsthotels.dk/kolding

2 Book ditSkovbrynet ophold 1 nu - kontakt følgende overnatningssteder 

895,4

Saxildhus Hotel Jernbanegade 39 DK-6000 Kolding Tel.: +45 7552 1200 Fax: +45 7553 5310

5

kolding@scandichotels.com www.scandichotels.com

info@saxildhus.dk www.saxildhus.dk

saxildhus hotel kolding Byferie Scandic Jernbanegade 39 Hotel kedelsmedgangen 2 5 Kokholm 2 Dk-6000 kolding Dk-6000 kolding DK-6000 Kolding tlf. +45 7552 1200 tlf. +45 7554 1800 Tel.: +45 7551 7700 Fax:5310 +45 7551 7701 fax: +45 7553 fax: +45 7554 1802 kolding@scandichotels.com info@saxildhus.dk ferie@kolding-byferie.dk www.scandichotels.com www.saxildhus.dk www.kolding-byferie.dk 6

Kolding Byferie Kedelsmedgangen 2 DK-6000 Kolding Tel.: +45 7554 1800

2

Scandic Hotel Kokholm 2 DK-6000 Kolding Tel.: +45 7551 7700 Fax: +45 7551 7701

2 tyrstrup kro tyrstrup vestervej 6 Dk-6070 Christiansfeld tlf. +45 7456 1242 fax: +45 7456 1970 post@tyrstrupkro.dk www.tyrstrupkro.dk

scandic kolding kokholm 2 Kolding Byferie 6 Dk-6000 kolding Kedelsmedgangen 2 Fj Sa tlf. +45 7551 DK-6000 7700 Kolding Fö fax: +45 7551Tel.: 7701+45 7554 1800 2 kolding@scandichotels.com Fax: +45 7554 1802 ferie@kolding-byferie.dk www.scandichotels.dk/kolding www.kolding-byferie.dk 7

Hotel Koldingfjord


www.visitkold

www.visitkolding.dk

www.visitkolding.dk

www.visitkolding.dk

2

Fjordsejlads Sailing on the Fiord Fördeschifffahrt 22.06 - 17.08

7 12

Fjordsejlads Sailing on the Fiord Fördeschifffahrt 22.06 - 17.08

Læs mere om oplevelser på attraktioner og www.visitkold ing.dk

7 12

jordsejlads ailing on the Fiord ördeschifffahrt 22.06 - 17.08

Akseltorv N

8 - Dk-6000 k

olDing - tl

N

V

f. +45 7633 21

00


t e k s t R U N e V. H A R R I t s H Ø J foto s e RG I o C L AU D I o

Min hest, min lasso og min kniv

På Argentinas pampas driver gauchoen kvæg, som han har gjort det i århundreder. Men moderne tider truer det gamle fag, selve symbolet på det frie liv og national stolthed


– JEG VED IKKE, hvad der er mest normalt for en gaucho som mig. At jeg har brækket benet seks gange til hest, eller at jeg har været i mit lands hovedstad, buenos Aires, to gange, siger Don Oscár pereyra med et smil, der indikerer, at han er stolt af sin tilknytning til det landlige, til pampassen. en gaucho er populært sagt en argentinsk cowboy, og denne gauchos 68-årige korpus er mærket efter et liv til hest. Når han vender sig om, er det med pukkelryg og hjulben i én stiv bevægelse. Det kan stadig mærkes, at hesten faldt oven på Don Oscár pereyra i et af de årlige rodeoer. Fagónen, altså gauchoens store krumme kniv, sidder i et møntbesmykket lændebælte af læder. Han bander for sig selv over det ene lastvognlæs med soja efter det andet, der kører forbi og sender lange støvskyer op i luften. Vi er i san Antonio de Areco 140 kilometer nordøst for buenos Aires, en landsby, der fortsat udgør kernen af gaucholand. Her er heste, hestevogne og pickup-trucks, og her er mænd iført posebukser, læderstøvler, baskerhuer og kraftige mørke moustacher. Don Oscár og hans to karle, pablo Castro på 26 år og mariano Lauga på 22 år, har redet en times tid. Køerne kan akkurat skimtes i horisonten. stilheden er total, og vinden suser, så heste og ryttere må knibe øjnene sammen. med hjælp fra tre hunde drives kvæget tilbage til gården el Ombú. Don Oscár har arbejdet på gården i 17 år. Han er et forbillede for de unge karle, der aspirerer til et liv som gauchoer. men Don Oscár tror ikke på, at de kommer til at videreføre århundreders tradition og håndværk. – man bliver født gaucho. Det kan ikke være anderledes og kan ikke oplæres. Jeg gik i skole i to år og så ud at arbejde med min far, der viste mig alt. Jeg fik min første kniv som otteårig og har aldrig været forkølet eller nævneværdigt syg. Gauchokulturen er ved at forsvinde. Kæden er brudt, siger han og nikker hen til pablo og mariano, der som Don Oscár har gauchobukser og halsklud på, men til forskel fra Don Oscárs læderstøvler går med gummistøvler og lærredssko. 5 12

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 10


På PulPeria Klientellet i det gamle pulpería Bessonart er overvejende mænd. Her i en sidegade i San Antonio de Areco er beværtningen den sidste af to i byen. Der bliver drukket øl, vin og den argentinske te, mate, indtaget med metalsugerør og altid gående på omgang. Denne type beværtning opstod i 1600-tallet og var frem til begyndelsen af 1900-tallet midtpunktet i landsbylivet. Pulperías fandtes overalt i Latinamerika, og der blev solgt mad, drikkevarer, kul, stof. stearinlys med mere. I Argentina, Uruguay og det sydlige Brasilien, hvor gauchoerne levede, udviklede beværtningerne sig til forsamlingshuse. Her blev der spillet guitar, væddet om hanekampe og afgjort tvister om fx kvinder. Knivdueller med dødelig udgang var almindelige. Værten serverede derfor ofte fra en bar med tremmer for at beskytte sig mod det til tider voldelige klientel. Udenfor blev der afholdt hestevæddeløb. Omkring 1900 veg langt de fleste pulperías tilbage for mere moderne købmænd.


Jeg er en ny type gaucho, der bruger mobil. Jeg står op ved syvtiden og slutter dagen af på beverdingen lige over midnat. Den aldrende cowboy og hans kone flyttede for et par år siden til et lille hus inde i san Antonio de Areco, og parrets fem børn har efter pres fra hans hustru fået en boglig uddannelse, fordi der ’ikke er brug for gauchoen mere’. Kun parrets ældste søn lever således som landmand. Don Oscár fortæller om livet, der var engang, om at stå op klokken to om natten for at malke. Om at være ude i regnen i 14 dage for at holde kvæget fra de uindhegnede afgrøder. Og hvordan de tilberedte maden ved et bål i græsset på denne nordlige del af den udstrakte argentinske pampas.

ARGEN T

INA

FOr DON OsCÁr er intet, som det var eller burde være. Hans far var en legende på egnen, og Don Oscár er i dag en af områdets eneste fuldblodsgauchoer. De nye og svære tider for gauchoerne begyndte med maskiniseringen af landbruget i 1920erne. Alligevel var der helt frem til 1980erne brug for Don Oscárs traditionelle evner med reb, lasso og

San de ArAntonio eco Buen os Ai re

s

kniv. Gauchokulturen knytter sig i udpræget grad til kvæg- og hestefarme og er presset til fornyelse. efter morgenarbejdet griber Don Oscár således guitaren og giver et par numre foran de amerikanske turister, der jævnligt kommer på gården for at spise. Ude i marken sætter pablo og mariano hegn op med pablos far, ramón. De to unge gauchoer forfølger begge drømmen om at leve af deres fædre og bedstefædres håndværk. til forskel fra forfædrene bor de fast i landsbyen og har afsluttet 10 års skolegang. – Jeg er en ny type gaucho, der bruger mobil. Jeg står op ved syvtiden og slutter dagen af på beverdingen lige over midnat. min fremtid ligger i landbruget, mener pablo Castro, der som den eneste af fire søskende er gået gauchovejen og ofte deltager i rodeoer. Han låser bagbenene på sin hest med en læderstrop og paralyserer den med en næseklemme, så han ikke får et spark eller et hestebid under studsningen af dens hår ved hove og omkring ørerne. mariano Lauga står til at overtage sin bedstefars gård. Han er frivilligt på et års oplæring og følger Don Oscár i stort og småt. efter flere ugers træning har han lært at binde de forskellige rebtyper, som gauchoerne bruger. Han laver lyde med munden for at få hestene til at makke ret. en utæmmet unghest, en såkaldt potro, er uregerlig. mariano indfanger den og besadler den. efter få sekunders vildt ridt, ligger mariano i støvet. Op på hesten igen, der hurtigt får ham af og sparker ud efter ham. – Nok for i dag, siger mariano til pablo i den ventende bil. De to unge kører ind til aftensmaden hos deres familier. senere er der musik på det lokale pulpería, en traditionel bar, og med lidt held kigger et par af landsbyens unge kvinder forbi. Don Oscár kører hjem til sit hus, hvor fotos og avisudklip fra en svunden tid pryder stuen. Han har intet fjernsyn, men bruger aftenen på at binde reb til endnu en tur på pampassen. ❧ s e p t e m b e r 2 0 10 Ud & Se 15


tek

rank st f

stokholm

foto

las

se

Bec

h m ar

ti

nu

ss

en

E t højtbE lagt liv Som fe

mårig s ervered e hun k mod fis affe i m kerbåd ørket f ene. Nå or jøde r kunst Storm rne, ind nersels P døren en den k aberne til og fo tyste tu b Siden p l r e t v a l r f t o e godn r støjen assered a t d h e Borge e, trak istorier , Passe på pige og det r, Gable værelse meste , Kaye, af kong t. C e r h o u sby, Ny set forb i hånde rup i. Med n har Id smørek a David n iven sen lev et et liv på verd tæt enshist orien


– Det er iDa, lyder stemmen lys og let i telefonen. Frank Stokholm. Det er mig, der skal portrættere dig i Ud & Se. – Dér er du. Jeg var spændt på, hvornår du gav dig til kende. Vi skal jo have talt sammen. Jeg er på landet nu. Ja, Espergærde hører jeg, men jeg tænkte, at vi kunne mødes i lejligheden på Østerbro ... – nej, nu er jeg på landet. Juli måned er jeg på landet. sådan er det. Siden 1967 har du boet i en herskabslejlighed med udsigt over Østre Anlæg. Den er fyldt med dig og dit liv, og det vil jeg gerne kunne trække på ... – nej! Hvad er der fra Espergærde til Østerbro – 30 kilometer? – nej, sagde jeg. Nej? – nej. lejligheden er lukket ned. Lukket ned? Den kan vel åbnes ... – Det kan ikke lade sig gøre. Gardinerne er trukket for, køleskabet og ismaskinen er slukket, dynerne er pakket ned, så sengene kan blive luftet. lejligheden er lukket ned. sådan som somrene efterhånden er blevet herhjemme, skal man passe på sine tekstiler. Er det ikke lidt gammeldags? – Det bruger man skam meget i de kredse, jeg færdes i. kan du komme til espergærde i morgen? Det er varmt på motorvejen. Jeg overvejer, hvad interviewet vil bringe. efter at have skimmet databasen over avisartikler, forekommer det mig, at det i det store og hele er den samme historie, som fortælles om ida Davidsen om og om igen. hér står hun i hvid kittel med Dannebrog ved venstre bryst. ida Davidsen rækker fadet frem, for hun har netop komponeret et nyt stykke smørrebrød – en Jane aamund, en uffe ellemann eller en michael laudrup – og så får vi atter historien om verdens længste smørrebrødsseddel og om, hvordan hun selv er fjerde generation i det verdensberømte smørrebrødsdynasti. År efter år, årti efter årti, har hun stået der, iført kokkehue og smilet sit uforanderlige smil til fotografen. med klare blå øjne og et af de ansigter, der ældes uden egentlig at forandres; men hvem er hun, derudover? hun venter ved mørdrup Bakke nær espergærde, på et sted, hun insisterer på at kalde for ’landet’, hvad det ret beset for længst er holdt op med at være, for også her har parcelhusdanmark taget over. 18

Ud & Se s e p t e m B e r 2 0 10

en kendt kvinde med en ukendt historie. fortællingen om ida Davidsen, som den folder sig ud denne eftermiddag, bygger i høj grad på alle de koryfæer, hun har mødt, og de stykker smørrebrød, hun har smurt til dem. hun serverer sit liv med et lag af anekdoter. – nej, sådan kan du ikke sidde. se, sådan, nu flytter vi bordet, så dine ben kan være her. put nogle puder op omkring ryggen, så du har støtte. ida Davidsen studerer mig opmærksomt, mens jeg følger direktiverne. hun er i en ærmeløs sommerkjole. håret er strøget tilbage og de hvide, regelmæssige tænder kommer til syne, da værtinden endelig er forvisset om, at gæsten sidder komfortabelt. Det var Henri Nathansens sommerhus (dansk forfatter, red.)? mens jeg spørger, snuser en ældre glathåret foxterrier til mig. Jeg klør den bag øret, det er altid godt, når du er ude at interviewe. chili lægger sig ved mine fødder, kælen, men stadig vagtsomt overvågende haven, som åbner sig i et langt fald neden for terrassen og det gule hus. – Ja, lyder en stemme inde fra huset. en lidt sammensunken mand med en anseelig grå moustache dukker frem i døråbningen til terrassen. – min far købte det, da vi kom tilbage fra sverige i 1946. nathansen må have skrevet ’indenfor murene’ her. adam siesbye ligner sig selv fra pressebillederne. ’adam siesbye, gift med den verdensberømte smørrebrødsjomfru ida Davidsen’, som der stod i ugebladene, da gæstelisten til prins Joachims seneste bryllup blev præsenteret. Det er hende, de skriver om, og hendes navn, frokostrestauranten bærer. i offentligheden går han tre skridt bag fruen, men når de rejser til stockholm, oslo eller reykjavik for at introducere det danske smørrebrød, er han – fortæller hustruen – ’lige så meget jomfru’ som hun selv. han kan alle 350 stykker, som smørrebrødssortimentet efterhånden tæller, og en god del af udviklingsarbejdet med nye varianter foregår i den bornholmske rygeovn, han har bygget her ved sommerhuset – oprindeligt for at kunne producere sin egen version af den jødiske specialitet pastrami. – må jeg være med? ordene kommer langsomt og lidt utydeligt fra adam siesbye. De har kendt hinanden, siden han var otte år, og hun var ni år. Deres forældre var venner. når ida Davidsen og hendes forældre tog på landet 1. maj, kom de på visit her i siesbyes sommerhus. i nabohuset boede hver sommer en af hendes klassekammerater, indtil både ida Davidsen 5


Uden for murene. Siden Ida Davidsen var ni år, er hun kommet i sommerhuset, hvor Henri Nathansen skrev klassikeren ’Indenfor Murene’ om den jødiske Esther Levins forelskelse i den kristne Jørgen Herming. s e p t e m B e r 2 0 10 Ud & Se

19


hf dfkjs dfksjdf skdjf skdfj sdkfj

Ogs책 n책r restauranten er lukket, og Ida Davidsen selv er taget p책 landet, tager hun imod bestillinger.


Men bendt bendtsen er et meget bedre stykke smørrebrød. Det er meget bedre komponeret. jeg kan ikke engang huske, hvad lene Espersen ...

og veninden dumpede, og skolens ledelse besluttede, at det nok var bedst, at de gik i hver sin klasse. – Det, jeg ikke kan huske, kan adam huske.

iDa DaViDsen Vil gerne have manden med. Det er sjældent godt at have ægtefællen med på en lytter, når du interviewer til et portræt, men de to er vokset op sammen og vokset sammen. når familierne flyttede på landet, mødtes adam og ida hver morgen i bageste togvogn, den, de voksne vidste, de skulle undgå, for skoleåret ud søgte alle sommerbørnene fra nordkysten og sydover ind i den støjende vogn med de to lange sofaer af hårdt, tykt læder. adam siesbye steg på i espergærde, ida Davidsen en station længere mod syd, i humlebæk. ikke fordi hun ænsede ham, den vilde dreng med de forslåede knæ. han var halvandet år yngre, storebroderen var mere spændende, og hvis nogen dér i togvognen havde sagt, at hun en dag blev gift med adam, ville de, forsikrer ida Davidsen, have fået nogle bank. men det liv, hun blev født ind i, gik han ind i, og nu har de været gift i 44 år. Da de genfandt hinanden som voksne, skete det på restaurant Westphalia, som hendes forældre var medejere af, en tysk ølrestaurant på hjørnet af Vesterbrogade og rådhuspladsen. hun var smørrebrødsjomfru, han kom forbi til et midlertidigt job som opvasker, og en dag satte han sig ned og hjalp hende med at pille fjordrejer. – så ved jeg ikke, hvad der skete, og så skete der en hel masse med os og med gamle dage, og så gik det tjap-tjap-tjap, og så blev vi gift, forklarer ida Davidsen. – nej, protesterer manden, som nu har sluttet sig til os på terrassen. – Jo. – ikke tjap-tjap-tjap. – Vi blev forlovet først, er det det, du mener? nå, hvor skal jeg begynde? spørger ida Davidsen. Lad os starte med dit første minde. Hvad er det første, du kan huske? – hmm ... den var svær. ida Davidsen forsvinder ind i sig selv et minuts tid. – Jeg står på en ølkasse. Jeg kan lige nå op til køkkenbordet. Jeg har en kniv i hånden, og står og smører et stykke rugbrød. Det er på restauranten, en smørrebrødsjomfru står ved siden af mig. måske er jeg fire år. Jeg fik lov til at komme over på restauranten med min mor. hun var ikke så meget hjemme, men jeg elskede at være der. Jeg ville så gerne hjælpe. Det fik jeg lov til, ligesom mine børn har fået lov. – Der er også et andet minde. Der er jeg lidt ældre. fem år. Vi er i mine forældres sommerhus i humlebæk. Der er mørkt. ingen må sige noget. mine bedsteforældre havde et sommerhus, og da min forældre blev gift, fik de et anneks, og så var vi der alle sammen om sommeren. men det er ikke sommer, det er efterår. Jøderne skal væk. Vi venter i

sommerhuset. min far hjælper dem. sletten havn ligger tæt på. Der er en fisker, som plejer at levere til restauranten. larsen, hedder han, fantastisk mand. far har fået ham til at sejle jøder over. nu venter vi inde i sommerhuset til tiden er inde. lyset er slukket, alle er tavse. Jeg serverer kaffe for dem, før de skal af sted. adam siesbye blander sig. – Der er flere gange, ida, siger han. Det her er en af de historier, der tæller. selv var han fire år, da han kom af sted, godt nok ad en anden rute, fra stubbekøbing med båden stenfiskeren, som skulle til Bornholm, og som undervejs, tæt under svenskekysten, satte jødiske familier af i små vuggende joller, så de kunne sejle i sikkerhed på den svenske kyst. – Der er flere gange, ja. engang blev min far så vred. Jeg kan huske, hvordan han råber. en jødisk familie er kommet til sommerhuset i humlebæk. De har taget køkkentøj, kufferter og madrasser med. han råber, at de skal være glade, hvis de kommer over i det, de går og står i. De forstår det ikke. mor tysser på ham. Vi skal være stille. – flere af min mors brødre var med i modstandskampen. Jeg husker, hvordan en af dem kom op ad trappen til os, med låret skudt op, dryppende af blod. Jeg havde en onkel, som blev sat i shellhuset. Vi bragte smørrebrød ud til fangerne. Davidsens smørrebrød til Gestapos fanger? – Ja, lederen af shellhuset kom på oskar Davidsen, som dengang lå på Åboulevarden. mor drak ham fuld, og bad ham skrive under på en seddel, så restauranten måtte bringe smørrebrød ind til fangerne. hvis de tyske ledere ville have den gode mad, skulle fangerne også have lov til at nyde den. noget for noget. han skrev under. så kom maden ud, og indimellem blev der i smørrebrødet smuglet en seddel med en kode ind til en fange, har jeg fået at vide, men det var jeg for lille til at huske. kaj tretow-loof fra holger Danske har siden fortalt mig, hvordan han sad i shellhuset og ventede på, at tyskerne eksekverede dødsdommen. imens fordrev han tiden, forklarede han mig, med at trille rugbrødskugler ud af det smørrebrød, som blev bragt ind fra oskar Davidsen. på et tidspunkt måtte mine forældre gå under jorden. min far var i holger Danske, han var en af dem, som hjalp bag linjerne med at organisere tingene. Dengang var der både en vinhandel og en restaurant, og nedenunder var der en stor vinkælder. Det var ikke altid vin, der var i tønderne. på et tidspunkt gemte han våben dernede. selvom far gik under jorden, kom han stadig i restauranten. han styrede den nede fra vinkælderen, mens tyskerne sad ovenpå og spiste. når mine forældre gik radise, som det hed, når man gik under jorden, boede jeg sammen med min barnepige og min gravhund. Vi flyttede rundtomkring. Jeg var meget i en villa i holte, kan jeg huske. så blev det ordnet sådan, at jeg nogle gange mødte mine forældre på forskellige steder. adam siesbye fisker en pakke cigaretter frem. et øjeblik standser 5 s e p t e m B e r 2 0 10 Ud & Se

21


p r i vat foto p o l foto

Ida Davidsens smørrebrødsseddel indeholder 350 forskellige stykker. Der laves dog kun cirka 40 udvalgte hver dag. Et stykke med Uffe Ellemann-Jensen betyder frikadelle med kartoffel og rødbede, mens et stykke Michael Laudrup flæskesteg medfører tomat, rødbede og sky.

p r i vat foto

Året er 1958, stedet er hjørnet af Åboulevarden og Griffenfeldsgade, hvor familien Davidsens første restaurant lå fra 1888. Danny Kaye, et af amerikansk showbusiness’ største navne, er forbi.

hustruen talestrømmen, det er ikke noget, som sker tit. hun har meget efter moderen, ’atombomben’, som ida Davidsen kalder hedevig Davidsen, der, før hun gik ind i mandens forretning, virkede som gymnastik-, danse- og svømmelærer. Det er ikke kun fysikken, der ligner. snakketøjet er også derfra. – Bolden skal bare gives op, så løber vi med den. så går det bla bla bla, forklarer ida Davidsen. Da adam siesbye efter første sug puster røgen ud, befriet, genfinder hun tråden. – efter krigen ville folk alt det, de ikke havde måttet i de fem år. Der gik en del år, før euforien tog af. folk væltede ind hos mine forældre, ofte midt om natten, kunstnere, der ville have natmad. min far havde altid haft forbindelse med mange kunstnere. Jeg kan huske, hvordan fattige musikere, forfattere og andre kom på oskar Davidsen. De kom i personalestuen og fik gratis mad. sammen med smørrebrødsjomfruer, tjenere og opvaskere sad ofte fire-fem kunstnere på taburetterne rundt om det lange hvidskurede personalebord. far ville gerne støtte dem. Victor Borge var der ofte. Ja, dengang hed han jo Børge rosenbaum og var en fattig pianist, som tog rundt og spillede til selskaber. Da jeg som voksen mødte ham igen, som smørrebrødsjomfru på en restaurant i hollywood, var der skabt et særligt bånd. Jeg fyldte 21 år i usa, det var stort, for så måtte jeg købe alkohol på restauranterne, så det fejrede vi. Victor Borge var med, og uden at have aftalt det med nogen rejste han sig pludselig og sagde, at da per, min far, jo var hjemme i Danmark, ville han nu holde talen i min fars sted. siden, når Victor Borge kom til københavn, kom han altid forbi min restaurant. – De havde jo gerne en lille fjer på, når de kom for at få natmad hos mine forældre. stig lommer, osvald helmuth, poul reichardt, Bodil steen og alle de andre. mit værelse lå op til spisestuen, hvor de larmede, så jeg bad om lov til at komme op. men jeg skulle i skole, sagde mor. ’Den ordner jeg’, sagde storm p tit, og så sad han på min sengekant og fortalte historier eller tegnede, til jeg faldt i søvn. Gid jeg havde gemt de tegninger. ofte var det mig, som åbnede døren, når de ringede på klokken to om natten. en nat stod min mors veninde, skuespilleren sigrid horne rasmussen, udenfor sammen med sin nye kæreste, Dirch passer. han var jo så ung i forhold til hende, endnu i sin vorden, en fiskerdreng med et naturtalent. for at han ikke skulle rende nogle steder, havde hun givet ham et stort, bredt halsbånd på. ’hvor er min lille due?’ spurgte hun med sin knækkende stemme. hun kaldte altid min mor for ’lille due’. ’et øjeblik’, sagde jeg, så vækkede jeg mor: 22

Ud & Se s e p t e m B e r 2 0 10

Ida Davidsen foran sin nyåbnede restaurant i Store Kongensgade. Året er 1974, og parret, der ønsker til lykke, er John og Birgitte Price, begge skuespillere og teaterinstruktører. Han var desuden kendt for sin gastronomiske interesse og for bogen ’Spise med Price’.

’sita står derude, med en eller anden herre i hundesnor’. Dirch viste sig nu at være utroligt sød. inde på værelset havde jeg en grammofon, hvor jeg spillede Danny kayes hit ’Bloop Bleep’. Den var Dirch helt vild med. mens de andre var i spisestuen, sad han og jeg på gulvet inde på mit værelse og hørte ’Bloop Bleep’ hele natten. siden brugte han sangen i et af sine revy-numre. senere i livet blev han en god ven. Folk kommer vel ikke længere væltende ind ad din dør klokken to om natten og kræver natmad? – tiderne er skiftet. Det er faktisk ikke, fordi jeg har sagt nej, men folk kommer ikke længere på den måde. noget af det handler om euforien efter krigen, men det er selvfølgelig også et spørgsmål om alder. Vi har jo også været fandenivoldske, ikke adam? Dengang vi havde restaurant i søpavillonen, gik vi jo heller aldrig direkte hjem. adam siesbye nikker. Fra 1965 til 1974 – da du var sidst i 20erne og først i 30erne, Ida? – Ja. Vi skulle lige ud og have en hivert et sted. Det var Badstuestræde 10, da de havde åbnet diskoteket, hvor ham hurtigsnakkeren var dj – kan du huske det, adam? – nå, thorkild. Thorkild? – thorkild thyrring, svarer ida Davidsen, – det var det, der var hans liv. Det var der, han tjente penge til at køre sine biler. – han boede i en lastbil ... adam siesbye starter en sætning. – ... udenfor ... fortsætter hustruen. – ... den stod parkeret over for diskoteket ... supplerer han. – ... så han kunne gå lige over i seng ... siger hun. – ... det var sådan en sort kassevogn. hans racerbil holdt i den ene ende, og sengen stod i den anden. Vi var gode venner allerede dengang. Jeg var begyndt at køre rally, og han kørte bane, siger adam siesbye, som i dag kører classic car race på hold med sønnen oskar og dennes klassekammerat fra krebs skole, prins Joachim. I har opkaldt et smørrebrød efter Thyrring, ligesom I har lavet en Borge. – Vi kender skam vores stykker, siger ida Davidsen.

en tiD siDDer vi tavse på terrassen, så tager adam siesbye tråden op. – nogle gange får vi nogle bestillingsopgaver. De konservative havde 5 en kongres, hvor de gerne ville have os til at lave en Bendt Bendt-


Nyhed hos Dansikring Direct

Tyverialarm med SMS-varsling og mulighed for vægterudrykning til Danmarks laveste abonnement Når du vælger en alarmløsning fra Dansikring Direct, vælger du også at få et tæt samarbejde med et alarmselskab, der behandler dig som et menneske med individuelle ønsker og behov. Og vi ved, at den alarmløsning, du har brug for, ikke Dansikring Direct lytter og forstår nødvendigvis ligner naboens.

Derfor har vi udviklet en service, der passer til dette behov og det endda med Danmarks laveste abonnement på kun kr. 149,- pr. måned.

Når alarmen går, modtager du en sms med information om, hvilken type alarm, det drejer sig om, f.eks. tyverialarm, røgalarm og strømsvigt. Du har Når du vælger en alarmløsning fra Dansikring Direct, vælger du også at få et tæt Vi oplever i øjeblikket en stigende efterspørgsel derefter mulighed for straks at rekvirere en vægsamarbejde med et alarmselskab, der behandler dig som et menneske med indivipå alarmløsninger, hvor kunden bliver adviseret ter ved at ringe til vores kontrolcentral, hvis du duelle ønsker og behov. Derfor tilbyder vi dig et gratis sikkerhedstjek, som starter via ogdine derønsker kun sendes af sted, ikke selv eller har mulighed for at reagere med en SMS snak om og behov.vægter Vi ved nemlig, at visåkommer længst medønsker at fremt kunden anmoder om det. på alarmen. Du bestemmer helt selv. lytte. Og jo bedre vi kender dig, des bedre kan vi sikre dig, din familie og dit hjem.

Bestil et gratis sikkerhedstjek. Få mere at vide på tlf. 80 20 50 50 eller på www.dansikring-direct.dk/sms Få mere at vide på 80 20 50 50 eller dansikring-direct.dk

Vi forstår at passe på dig


sen og en lene espersen. Det ville vi gerne. men Bendt Bendtsen er et meget bedre stykke smørrebrød. Det er meget bedre komponeret. Jeg kan ikke engang huske, hvad lene espersen ... – hun ville have et stykke med krebsehaler og aioli, den spanske mayonaisse du rører op med hvidløg. sådan noget er hun til, forklarer ida Davidsen. – Bendt Bendtsen bad om roastbeef og pickles og kartofler, og han var begejstret for mit forslag om at runde af med peberrod og på toppen et spejlæg. Det er i dag en fuldstændig favorit blandt vores gæster. Bendt Bendtsen sælger langt bedre end lene espersen. Man kan følge godt med i politik i jeres restaurant, har jeg indtryk af. – man kan følge med i mange ting. også politik, svarer ida Davidsen. Én historie er den om Nyrup og Helvegs hemmelige møde på Restaurant Ida Davidsen, før Nyrup væltede Auken. – Ja, de sad nede ved bord 11, i skjul bag akvariet, svarer adam siesbye. – Det er der, folk søger hen, når de ikke vil ses. Der må være andre historier. – Dét er der. men det er ikke noget, du fortæller om som restauratør. I taler ellers meget med journalister. – Det var noget, jeg lærte af min far. ida Davidsen overtager ordet. – efter krigen ændrede hele vores forretning sig. oskar Davidsen var blevet omtalt i en kendt amerikansk rejseguide. smørrebrød er Danmarks nationalret, og oskar Davidsen var førende på området. i løbet af få år var 90 procent af vores gæster turister. Da adam siesbye trækker en ny cigaret op fra pakken, rejser hustruen sig. chili følger hendes bevægelser, klar til at sætte efter, men ida

Apport, Chili, Apport!

24

Ud & Se s e p t e m B e r 2 0 10

Davidsen er hurtigt tilbage. ’her’, siger hun og rækker et nikotinfilter i klar plast til manden. over årene har hun været med i reklamer for pålæg, pølser, belgiske specialiteter og meget andet. selv cigaretter har hun reklameret for, ida Davidsen var også gået over til prince, men det reklamerer hun ikke for mere. hun og en god del af vennekredsen er kommet dybt ind i reparationsalderen. ’efter 65’, siger hun og ser formanende på mig, ’bare vent’. selv sidder hun efter tre operationer med titanium i hoften og et rigidt træningsprogram for hofte og ryg hver morgen. hun har set kræften spredes i vennekredsen, og hendes mand har fået opereret den halve tunge væk. Da hun rækker ham det lille plaststykke, tager han det resignerende. Var det altid givet, at du skulle være smørrebrødsjomfru? – Jeg ville meget gerne have været kongelig balletdanser. Jeg blev faktisk optaget. i syv år havde jeg gået til ballet, i perioder fire gange om ugen. Dengang var der ikke nogen stor balletskole på Det kongelige teater, i stedet var meget lagt ud til privatundervisning, og så kunne man, hvis man blev dygtig nok, håbe på at blive optaget på Det kongelige teater. min lærerinde knoklede med mig, hun må jo have set noget, og det lykkedes hende at få mig optaget. Jeg var så glad, da jeg tog hjem og fortalte mine forældre det. så sagde min far bare: ’ida, du skal ikke på Det kongelige teater. inden for balletten er der kun én, der bliver stjerne, og det bliver ikke dig’. Dét sagde han ikke! – Det sagde han! og han sagde også, at jeg slet ikke havde kroppen til 5 ballet. Jeg hvinede op, og mor hvinede op. men han gav sig ikke.


S EFTERÅRET STORE UDSTILLINIGTID OG EN REJSE RIE, RUM, HISTOSTORE MYTER OGNGER. FORTÆLLI M MØD ANSELAF N E , R E KIEF STIDENS EFTERKRIGYSKE T STØRSTE E PÅ KUNSTNER . LOUISIANA .DK LOUISIANA

Med støtte fra

Supplerende støtte fra

Hovedsponsor for Louisiana

Sternenfall, 1995. Stjernefald. Olie på lærred. 230 x 170 cm. Privateje © LOUISIANA Museum of Modern Art

16.08_UD&SE.indd 1

17/08/10 12.45

m u r o F e k r æ m i r F i r o s k il d e

Velkommen til Frimærkeforum • Mød handlere og postvæsener med et stort udvalg i frimærker • Supplér din samling med nye frimærker, postkort og breve • Find ny filatelistisk litteratur og andet tilbehør • Gå på opdagelse efter nye samleobjekter • Se udstilling af flotte og spændende frimærkesamlinger Nordeuropas største frimærkemesse 5. til 7. november 2010 Roskilde Hallerne Møllehusvej 15 4000 Roskilde

Arrangører: Post Greenland, Posta Faroe Islands og Post Danmark Frimærker.

s e p t e m b e r 2 0 10 Ud & Se 25


vi har jo også været fandenivoldske, ikke adam? på et tidspunkt, da vi havde skreget længe nok, trak han simpelthen Berlingeren over hovedet, så den dækkede ørerne. Det gjorde han altid, når han syntes, at mor og jeg råbte for meget. så vidste vi godt, at diskussionen var forbi. Jeg blev så tosset, at jeg begyndte at spille fodbold. Jeg meldte mig på landets første hold i kvindefodbold, for jeg vidste, at far ville hade det. Det var jo ikke feminint. så knoklede jeg rundt på midtbanen som et vildt dyr. Jeg var ikke særligt teknisk, det var mere det fysiske. Jeg blev ret god til at tackle. Det tog et par år, før jeg droppede fodbolden. men i dag takker jeg far. han sagde altid, hvad han mente. og han havde ret. min krop egnede sig ikke til ballet. Men du er enebarn, og han var tredje generation i Oskar Davidsen. Han kan jo godt have haft nogle andre forhåbninger. – restaurationsfaget var nu ikke noget, han beskrev som nogen nem vej. altid arbejde, altid væk. han malede det nærmest sort i sort for mig. så da det kom dertil, var det mig, der traf beslutningen. og jeg plagede ham jo for at komme ud af skolen. Jeg var dumpet tre gange. Det sidste år ansatte skolen en lærer, som vidste, at der var noget, som hed ordblindhed. Det nåede jeg dog at få med. Det var rart at få at vide, at det var en sygdom, og ikke havde noget at gøre med at være dum. men det var jo alt for sent for mig. Jeg ville ikke skolen mere, og da jeg var 15 år, gav min far mig omsider lov til at gå ud. egentlig planlagde han, at jeg efter uddannelse som smørrebrødsjomfru skulle på hotelskole i schweiz og lære om regnskab og den slags dygtige ting. men de ting klarer adam jo. Jeg har aldrig villet i skole siden.

aDam siesBYe ser på uret. han har et indkøb. hvidvinsdampede, fyldte peberfrugter, lyder planen for aftenmenuen. i dag regner de med at være alene, men man ved aldrig, så de laver altid ekstra. – og hvis jeg ser noget, jeg bare ikke kan stå for ...?

Et LIv MED SMørrEBrøD ida Davidsen er født 1. december 1937 på frederiksberg, som enebarn af restauratør per Davidsen og Hedevig Davidsen. 15 år gammel kom hun i lære som smørrebrødsjomfru. Efter endt uddannelse arbejdede ida Davidsen fire år for restaurant Scandia i Hollywood, og siden som smørrebrødskonsulent for blandt andre British airways og Canadian pacific. Efter syv år vendte hun tilbage til Danmark og trådte ind i familievirksomheden oskar Davidsen, som oprindeligt var startet i 1888 som vinhandel på Åboulevarden i København, men hurtigt blev mere berømt for de stykker smørrebrød, oskar Davidsens hustru, petra, serverede for vinsmagerne i baglokalet. i 1974 åbnede ida Davidsen restaurant i eget navn i Store Kongensgade i København. femte generation af restaurationsdynastiet, ida Davidsens børn ida Maria (Mia) og oscar Davidsen Siesbye, arbejder begge i virksomheden, hun på kontor, han som restauratør.

26

Ud & Se s e p t e m B e r 2 0 10

– ... så køber du det bare, svarer ida Davidsen. så er han gået, og chili, den glathårede foxterrier, er fulgt med. Hvornår landede Dannebrog på din kittel? – Da jeg var færdiguddannet som smørrebrødsjomfru, kom nogle år, hvor jeg konstant var ude af landet. først blev jeg lokket til hollywood for at lave dansk smørrebrød, og var der i fire år. Det var dengang, hollywood var hollywood. Jeg mødte clark Gable, serverede ved Bing crosbys barnedåb, og Danny kaye kom altid og krammede og sagde: ’ooooh, my little Danish girl’. han var begyndt at spise på oskar Davidsen, da han indspillede filmen om h.c. andersen. senere bad British european airways, som den europæiske del af British airways hed, mig om at tage rundt hos alle deres leverandører og lære dem at lave smørrebrød. Dengang var det de bedste hoteller og restauranter i de forskellige lande, som leverede flymaden, og så blev jeg fløjet ind, boede på de bedste hoteller, og blev hver morgen hentet af en chauffør, som kørte mig på arbejde. Det var så spændende, men mange steder tog de mig for at være nordmand eller svensker, og det ville jeg ikke finde mig i. Derfor Dannebrog. Er det nemt at lære en fransk kok at lave smørrebrød? – franske kokke ved alting i forvejen, ingen kan lære dem noget, slet ikke en kvinde fra Danmark. De blev nødsaget til det, for flyvekøkkenet var en god forretning, men de lærte det jo aldrig. Dengang var franskmændene glade for at smøre smørrebrødet ind i alt muligt. så skulle der gelé over, alt skulle være så glinsende. men kunderne klagede, for smørrebrødet blev blødt, og så blev jeg sendt til paris igen. Jeg var rasende. franskmændene har jeg opgivet. Det går bedre med spanierne, de er mere interesserede i smørrebrød. Ja, det kan vel ses som en nordisk form for tapas. – Ja, det må du sgu selv om! Det ville jeg meget nødigt kalde det. Din smag og min smag. smørrebrød er vores nationalret. Der er ingen i verden, der laver smørrebrød. Vi er de eneste, der gør det. Svenskernes smorgasbord er vel noget nær det samme. – Gu’ er det ej. smørrebrød er brød, siger ida Davidsen og klasker hånden i bordet – og smør (nyt klask) og pålæg. Det andet er buffetbord. De kan ikke lave smørrebrød. De vil gerne, de har virkelig prøvet, men de kan ikke. så kommer de med boller med masser af salat i, og kalder det smørrebrød! hvad f... skal vi med salat? når der er gået fem minutter, hænger det med ørerne. Det er svenskerne. nordmændene kan slet ikke, den er helt gal. Det er myseost på et stykke franskbrød og så et salatblad, det er fint smørrebrød, siger de. Du taler som en frue af det bedre borgerskab, lige til emnet er smørrebrød, så lyder du snarere som Kaptajn Haddock. – Det er køkkensproget, det har vi alle sammen. Du har måske set en tv-udsendelse om noma eller om nogle af programmerne med tvkokke. sådan er sproget. noma er det rene vand i forhold til, hvad du kan opleve af tone i et køkken. men det er selvfølgelig også, fordi jeg er stolt af det, jeg laver. Det skal fandeme se ordentligt ud. undskyld, men det må jeg bande på. hvis du skal have tomat på en roastbeef, så skal det være en springer, den skal skæres halvt op og vrides rundt, ikke lægges fladt på, som var det en håndmad på en beverding. smørrebrød skal være så lækkert, at savlet løber fra mundvigene. at se det udtryk, gæsterne har, når de overvejer, hvilket stykke fra montren de vil spise, det er den største belønning, jeg kan få. ❧


KATMAI JACKET

Multifunktionel fleecejakke med vindtæt- og vandafvisende Stormblocker-membran. pris: 1.699,– 236

031 550

291

pris: 1.699,– 030

633

EAGLE SHIRT

560

LORIDS SHIRT

Lækker og blød skjorte i flannel-kvalitet med lommer. pris: 549,– 224

355

Forbehold for trykfejl og udsolgte varer

291

191 328

Rejseskjorte i hurtigttørrende og blødt kvalitet med sikkerhedslomme. pris: 599,– 246

GOBI JACKET

Hoftelang Stormblocker i uld-kvalitet. Blød indvendig fleece.

ÄLV TROUSERS

KARLA TROUSERS

pris: 1.399,–

pris: 899,–

Fleksibel og slidstærke trekking buks med stretch-funktion. 550

Buks i børstet G-1000. Slidstærk og vandafvisende. 550

Nærmeste forhandler oplyses på tlf.: 8620 2075


Tunede drømme Der bliver fremvist bryster og biler. Dyrket motorrum og frirum, fart og fristelser. Tag med til festivalen Danmarks Hurtigste Bil for at lege med det forbudte og forfinede

T E K ST i da n y E g ĂĽ r d E S p E r S E n F O T O h a n n E h va T T u m


m

otoren hiver efter vejret. Føreren kigger fuld af håb på baghjulene, som snurrer, mens bremsen er i bund. dækkene skriger, slår gnister og indhyller bilen i røg. Så lyder braget. Et dæk er sprunget i luften, gummiresterne sprøjter i vejret som konfetti, og fire tribuner med publikum eksploderer i jubel. det andet bagdæk får samme tur. – den er så kneppet den der bil! råber en tilskuer, mens de andre klapper. Føreren af bilen står ud og bliver hyldet som en rockstjerne. To letpåklædte piger tager kærligt imod ham og hjælper med at skubbe den amputerede bil ud af brænderpladsen. de seneste 13 år har op mod 20.000 mennesker hvert år været samlet på vandel Flyveplads nær billund. Området er i tre dage epicenter for dækrøg, motorstøj, bar hud og stylede slæder. peter Kiær Sønderbæk er manden bag foretagendet. han vinker ekstatisk røg fra brændt gummi op i ansigtet, da nogle biler gasser op: – uh, det er ren parfume! Faktisk bedre end syv minus en. danmarks hurtigste bil er virkelig en legeplads for fartglade drenge. de kan skabe sig lige så tossede, de vil, samtidig med at det er helt lovligt, siger han. 30

Ud & Se S E p T E m b E r 2 0 10

Ud & Se bad 15 gæster sætte egne ord på essensen af DHB. Fire svarede ’frihed’, fem svarede ’damer/fest’, seks svarede ’hestekræfter’.

Flyvepladsens parkeringsplads er også campingområde. her sover folk på førersædet, ’for man er da ikke sådan en fucking bums, der sover i telt’, lyder forklaringen. bagagerummenes musikanlæg dundrer om kap. Et enkelt med en sådan styrke, at ejeren og venner må holde på ruderne, hvis de ikke skal splintres. En falsk politibil kører forbi med udrykning og en pige på køleren kun iført bikini og håndjern. Fire mænd griber straks i bukselommen efter deres mobiltelefon med kamera. En far og søn lader sig ikke anfægte af politisirenerne. de har kun øje på en volkswagen golf gTi, som flere mener, er blevet forvandlet til et kunstværk. de bærer begge en rød Ferrari-kasket og sidder på knæ og fotograferer fælgene i koncentreret nydelse med hver deres spejlreflekskamera. det er ’farver, motor og støj’, de er kommet for. på brænderpladsen ved siden af de udstillede biler har der lige været bikini Car Wash akkompagneret af en dj med stodderstemme og dancehittet ’The whistle song – blow my whistle baby’. nogle af bikinipigerne er stadigvæk helt elektriske, gnubber brysterne mod hinanden, giver smæk i numsen og sender misseøjne til et par umæt-


Røg og støj. Lovlig ødelæggelse. Og hyldest til de førere, som måtte trække en forslået bil ud af brænderpladsen.

Uh, det er ren parfume! Faktisk bedre end syv minus en. telige tilskuere. En enkelt af pigerne danser solo som en dramatisk tyrefægter i ringen. det bliver en forbipasserende opmærksom på – så meget, at han glemmer at orientere sig, går ind i et hegn og får kvast overbollen af sin burger.

Tatoveringer it-konsulenten brian guldborg på 24 år ejer en af de biler, som mange festivalgængere sender lange blikke efter. gennem to år har han hver dag arbejdet på dens lækkerhed og detaljerigdom med hjælp fra otte-ni venner. bilen ligner et 3d-maleri. det har taget en airbrush-kunstner

10 dage at ’tatovere’ hele bilens krop med spøgelser, skrigende ansigter og variationer over manden med leen. Kabinen i hvidt læder har 19 indbyggede dvd-skærme, så man kan se film i døren, i loftet og bag nakkestøtten, og på sidespejlene er der indsat blinkende dioder formet som bogstaverne ’Evil’. indtil videre har brian guldborg brugt 725.000 kroner på projektet. derfor har arbejdsugen også rundet 70 timer de seneste halvandet år i et forsøg på at tjene penge nok. – byture kan jeg næsten heller ikke huske, hvad er. Jeg vil altså hellere bruge de 1.500 kroner på mine speciallavede fælge fra uSa end 5 på sprut. alt det her er for min egen skyld, jeg vil ikke sidde som S E p T E m b E r 2 0 10 Ud & Se 31


50-årig uden at have udrettet noget. men det er også det hele værd, når man ser folks reaktion, hele byer går i stå, når man kører igennem dem. brian guldborg bliver udspurgt af beundrere fra alle sider, og der er konstant tre-fire kameraer omkring hans Toyota mr2. Og det er nu, de skal røre og kigge, for efter weekenden skal øsen stå i en topsikret og videoovervåget garage et hemmeligt sted på Langeland. – Jeg er fuldstændig ligeglad med hestekræfter. alt ved min bil er hjemmelavet. det her handler om at opfinde og udleve min sindssyge fantasi. men uden min kæreste og families støtte, havde jeg ikke udrettet noget. de har virkelig hjulpet mig meget. Og min kæreste har skullet leve med pasta med ketchup til aftensmad i et halvt år, fordi pengene er blevet brugt til bilen. både kæresten og hendes forældre er mødt op til dhb, hvor brian guldborg stiller op i kategorien danmarks Flotteste bil. han triller ind på showpladsen. For at undgå at interiøret bliver besudlet med snavs, står han ud af kabinen i tennissokker og med skoene i hånden. En dommer lader nænsomt fingeren glide ned langs siden af døren, og tre andre dommere afsøger hver en centimeter af bilen, mens brian fortæller om bilens udstyr: bagbro malet i deep reed to black, højglanspoleret trykrør, luftundervogn med fjernbetjening fra airbagit med hjemmelavet lufttank, fem styk 22-millimeter ure til boost, olie-

’Go home bitches!’ Weekendens måske mest hårdkogte konkurrence foregik mellem de forskellige grupper af eventpiger.

tryk, olietermometer, airfuel og voltmeter støbt op i loftet i en konsol med diskanter, 50 kvadrat strømkabler og 50 kvadrat stelkabler, alle ledninger er beklædt med snakeskin ...

Lattergas To pimpede biler proppet med piger krydser hinanden. bilmagasinet vmax’ eventpiger i duel med house of inks’ tatoogirls. de hujer og skriger mod modpartens bil og kaster hænderne i vejret i en drillende magtdemonstration. vmax-pigerne holder ind og poserer på køleren og taget, en fotograferende mand beder en liggende pige om at posere oprejst: – det kan jeg ikke, vi kan kun finde ud af at ligge ned, fniser hun. 22-årige Christina bune er pædagogstuderende til hverdag og af og til frivillig eventpige i weekenden. – der skal ske noget. det er skægt at vise sig frem, få opmærksomhed og blive piftet ad. det er en sjov selvpromovering, og vi bestemmer jo helt selv, hvor vores personlige grænse går. det er der ikke nogen, som dikterer for os. natascha Kristensen på 19 år fortæller, hvordan hun i går nat dansede med en ring af optændte mænd omkring sig i to timer. Flere piger 5 stemmer i med lignende oplevelser.


NYHED

Larmende stilhed BOSE QuietComfort 15 Acoustic Noise Cancelling headphones. ®

®

®

De nye og ubetinget bedste hovedtelefoner fra Bose hedder BOSE Quiet Comfort 15. Quiet Comfort 15 tilbyder en uovertruffen kombination af forbedret støjreduktion og livagtig lyd i bedste kvalitet. De reducerer drastisk uønsket lyd (støj), mens du nyder den lyd, eller den stilhed, du ønsker. I hverdagens verden hvor stilhed synes at være en sjælden luksus, er Quiet Comfort 15 en uvurderlig partner. Forestil dig at sidde i et tog, eller et andet sted med mange

mennesker og baggrundsstøj og alligevel være i stand til i ro og mag, at dedikere dig 100% til dit arbejde, din bog eller hvad som helst andet, der kræver fordybning. Eller blot nyde din musik i bedste lydkvalitet, samtidig med at støjen omkring dig udelukkes. Især på flyrejsen nyder mange, at den betydelige kabinestøj kraftigt reduceres. Quiet Comfort 15 sidder blødt og behageligt rundt om selve øret og er helt igennem den høje kvalitet og det unikke design, du kan forvente af et produkt fra Bose. BOSE Quiet Comfort Noise Cancelling headphones kunne tidligere kun købes direkte fra Bose, men er nu til salg hos forhandlere. Oplev forskellen. Bed om en demonstration!

Derhjemme. På jobbet. På rejsen. Personal Audio fra Bose. ®

For nærmeste forhandler ring til Bose på telefon 43437777 eller besøg www.bose.dk


Det her handler om at opfinde og udleve min sindssyge fantasi. På flyvepladsens 402-meter-bane kører førerne ikke i strømpesokker for at skåne kabinen. 300 biler holder i kø for at få lov til at køre de 402 meter på tid, som enten streetcars (lovlige gadebiler) eller i kategorien outlaw (biler uden nummerplader). Op til startlinjen bliver asfalten pladret til med vand. Bildækkene snurrer i vandet, indtil de er bløde som tyggegummi, og der er bid i dem. For at spænde bilens sidste muskler har flere blandet lattergas i benzinen, og udstødningen giver et skrald fra sig til publikums henrykkelse og en babys forskrækkelse. Vinderen kører de 402 meter på 9,0145 sekunder. Det er syv sekunder hurtigere end 30-årige Heino Christensens Fiat 126. I ni weekender har han og to venner svejset, skruet og nørklet med at fjerne hele den oprindelige motor og i stedet fylde bagagerummet ud med en motorcykelmotor. De sidste tekniske komplikationer er ordnet med en rulle gaffertape. Bilen er ikke godkendt til nummerplader, så Heino Christensen og kompagni har transporteret den lille bil på en autotrailer fra Skibby til Vandel. 34-årige Lasse Ter-Boch er færdig med at køre lige ud med speederen i bund. Han synes, det virker for kedeligt, efter at han begyndte på drifting – her skal man køre stærkt, mens man får bilen til at skride ud, så den nærmest bevæger sig sidelæns. Driftingbilerne har monteret

autostole og et indvendigt bur, så man ikke bliver kvast, hvis bilen vælter. Hvert dæk holder maksimum til 10 omgange på banen, før de er smadrede. Lasse Ter-Boch har 12 dæk med til weekenden. – Efter en hel drengerøvsweekend, hvor man bare kører råddent, har jeg ikke mere fartaggression tilbage resten af året, fastslår han.

Rodeotyr Tilbage på brænderpladsen er både dæk og motor eksploderet på en ladvogn, og den bliver slæbt ud af ringen. Udenfor dytter og hviner en række af ventende biler utålmodigt. De vil også lege med. Børnefamilierne er taget hjem, og pladsens rodeotyr er sat i stald for i aften. I stedet kan man bestige en enorm lyserød rodeodildo med pulserende blodårer. – Ej, hvad er det for et uldent får, der render rundt dernede, råber en mand, da han får øje på en kvinde i en tyk uldsweater. To strippere overtager manegen med en læderpisk i hånden, og en horde af mænd og unge fyre griber i banens metalhegn helt fremme, mens de fleste kærester foretrækker et sæde lidt længere tilbage på tribunen. Snart vil festen fortsætte i stripperteltet Sin City. Dagens idoler vil hylde nattens stjerner. ❧

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

mor og jeg - vi skal nå en masse i livet - sammen Alpro® soya yofu - en naturlig kilde til energi i hverdagen Alpro ® soya yofu indeholder alle soyaplantens sunde egenskaber, så du kan føle dig aktiv hele dagen hver dag. Prøv Alpro ® soya yofu til det hele morgen, middag og aften. Det vegetabilske alternativ til yoghurt. Mælkefri. Flere varianter se i mejeriafdelingen.

Information: tlf.: 86148300. info@naturli-foods.dk

K


Han blev administrerende direktør for første gang som 30-årig. I dag står han i spidsen for en af Danmarks væsentligste virksomheder, vindmøllefabrikanten Vestas. Navnet har han med sig, men tag ikke fejl: Ditlev Engel er ikke en mand, der spiller for hyggens skyld eller for sjov

Du bliver også betalt for de triste beslutninger teKst HeNrIK eIGAArD FOtO rAsmUs bAANer

Det VAr eN onsdag i april, og Ditlev engel sad med foldede hænder og et imødekommende udtryk i ansigtet i det dybblå studie hos tv-kanalen Fox business i New York City. Han talte om Vestas og vindmøller. Ordrer, grøn energi, megawatt og planerne om 2.000 nyansættelser i UsA. pludselig fik programlederen en besked i øresneglen og afbrød talestrømmen hos sin gæst: ’Ditlev’, sagde værten venskabeligt. ’Jeg beklager, men præsidenten taler’. Herefter skiftede programmets producer fra studiebilledet af engel til et breaking news-indslag fra græsplænen ved Det Hvide Hus i Washington D.C., hvor præsident barack Obama forholdt sig til olieudslippet i Den mexicanske Golf. – Det var en fair konkurrent at blive afbrudt af, konstaterer Ditlev engel. Det lille intermezzo opstod på den efterhånden rituelle rundtur til nogle af den vestlige verdens førende tv-stationer, som Ditlev engel foretager ved udgangen af hvert kvartal. Da aflægger han nemlig på vegne af Vestas en redegørelse for tilstanden i vindmøllefabrikken, og dén slags præsentationer sker hverken i randers, Århus eller København, men på skift på enten Four seasons-hotellet i New York City eller det lige så luksuriøse Landmark i London, hvorfra koncernchefens ord i simultantolket tilstand også transmitteres til virksomhedens godt 20.000 ansatte worldwide. Der er med andre ord meget langt til Lem, hvor Vestas-fabrikken 36

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 10

i 1970erne producerede de første møllevinger, men udviklingen er meget sigende for en virksomhed, som i dag afsætter mere end 99 procent af dens produkter uden for Danmark og konkurrerer med multinationale mastodonter som General electric, siemens og samsung om markedet for møller i specielt UsA og Kina. Når man opererer i et slebent, hierarkisk miljø, hvor direktører ikke kaldes direktører, men som minimum koncernchefer, og endnu oftere CeOs, chief executive officers, er man glad nok for omtale i medier i Danmark, for det er trods alt herfra, Vestas’ verden går. men i praksis går engel og hans håndgangne mænd ublufærdigt efter giganterne inden for business news: tv-stationer som CNN, bloomberg, omtalte Fox og bbC. Forsiden af finansmagasinet Forbes. Interview i Wall street Journal. engel har været der. Ligesom han indbydes til møder med centrale internationale aktører og politikere med pondus, hvad enten det er World economic Forum i schweiziske Davos eller en middagssamtale med storbritanniens Gordon brown, dengang denne stadig var premierminister. meD ANDre OrD: Ditlev engel er en erhvervsleder, som tildeles taletid, når emnet er vedvarende energi. Og i det hele taget en mand, der fylder. Når han indtager et lokale, gør han det med en selvfølgelighed, som synes at emme af nedarvede privilegier, fnugfri professionalisme 5 og en succesrig tilværelse på solsiden. Her kommer en type, som


MEDVIND OG MODVIND

voksede op i ubekymrede omgivelser i Charlottenlund, fik sit første lederjob, da han var 26 år og blev administrerende direktør i en alder af 30 år. en krævende, utålmodig, men langt hen ad vejen respekteret arbejdsgiver for 22.000 ansatte; en begavet, flittig mand med en hustru, som er hofdame for en prinsesse, en årsløn på et sted mellem otte og 12 millioner kroner (alt afhængig af størrelsen på bonusser og aktieoptioner), og en stor, hvid villa med glinsende sorte tagsten i det eksklusive Århus-kvarter marselisborg. Altså: Har vi at gøre med en person, som med alle sine privilegier – både dem, han i et vist omfang er født til, og dem, der skyldes hans personlige evner, egenskaber og arbejdsomhed – inkarnerer et misundelsesværdigt menneske med masser af det, mange drømmer om, men ikke kommer i nærheden af? Ikke, hvis man spørger engel selv. Han går gerne med til, at han på mange punkter har haft et lettere liv end gennemsnittet. men han synes også, han har skullet løse en række udfordringer for at opnå mange af privilegierne. Og i øvrigt vil han – bogstavelig talt – meget hellere tale om vind, vejr og virksomheder end om sig selv. Det er sjældent, man offentligt får et glimt af personen Ditlev Helmer engel, for dén stiller han nødigt til skue. Han foretrækker konsekvent ordene ’vi’ og ’man’ frem for ’jeg’, og svar på personlige spørgsmål indledes ofte med: ’Det må du spørge andre om’. Der er flere grunde til, at det er sådan. eN AF Dem er, at han hylder idealet om firmaets mand. Alt, hvad man gør – også hvad angår offentlige optrædener – skal i princippet være i firmaets tjeneste. Og firmaet er ikke et ’jeg’ – det er et ’vi’. så selvom det er personen Ditlev engel og hans bredkæbede og altid velplejede ansigt, mange forbinder med Vestas, er dén eksponering primært okay, fordi den hører til det at være koncernchef. – It goes with the job, som han lakonisk siger det med et af de amerikanske udtryk, han ynder at anvende. en anden og mindst lige så væsentlig grund til tilbageholdenheden er en principiel modvilje mod at dele sine private forhold med en udenforstående offentlighed. Han synes ikke, det rager nogen, hvad han laver i de forholdsvis få timer af døgnet, der ikke er viet til Vestas. Han viser ikke villaen frem i ugeblade og spreder ikke anekdoter om sin opvækst i tv-programmer. Og man skal fx presse ham en del, før han fortæller, at hans far var vingrosserer og hans mor advokat. – Det synes jeg egentlig ikke kommer nogen ved, siger han, og det har han muligvis ret i, men nu står det her altså alligevel. For det giver trods alt en ekstra farve på paletten. – Hvad jeg lavede dengang, jeg var ung? Vel det samme, som mange andre gjorde. Gik på Kildegård fra 1. klasse til 3. g – det kunne man dengang – men jeg var altså ikke den ug-dreng, som mange åbenbart går ud fra, jeg var. spillede fodbold og håndbold og den slags. Og så var jeg jo ret vild med heste og kom meget på Klampenborg Galopbane, som lå tæt på det sted, hvor vi boede. – I dag er det mange, mange år siden, jeg har redet. på grund af min størrelse gik det relativt hurtigt i sig selv igen. Og nogle mener, at det her paradoks – mig på en hest – er morsomt. men da jeg var ung, syntes jeg, at galopsporten var enormt sjov, fortæller engel. Har din opvækst og baggrund været vigtig for den og det, du er blevet? – Jeg har været fantastisk privilegeret. Fx i den måde, jeg er vokset

Vestas. Stiftet som smedje i Lem ved Ringkøbing i 1898. Skiftede kort efter Anden Verdenskrig navn til Vestjysk Stålteknik A/S, forkortet Vestas. Beskæftigede sig især med produktion af husholdnings- og landsbrugsmaskiner samt kraner. Fabrikkens første vindmølle kom på markedet i 1979. I 1986 måtte Vestas gå i betalingsstandsning, men koncernen blev reetableret, nu udelukkende som vindmølleproducent. Vestas havde per 6. maj i år præcis 20.623 medarbejdere, heraf 7.721 i Danmark. Omsætningen i 2009: 6.636 millioner euro. Overskud i 2009: 856 millioner euro. Vestas har i sidste måned meddelt, at virksomheden nedjusterer forventningerne for omsætningen i 2010, som i stedet for at lyde på syv milliarder euro, nu lyder på seks milliarder euro. Samtidig skal 300 medarbejdere i Danmark fyres i 2010. Dog ansættes der folk i andre lande, så det samlede antal medarbejdere forventes at være cirka 23.500 ved udgangen af året.

op på. Der er mange ting, jeg er blevet forskånet for, som andre måske oplever i deres liv. så har man haft det held, at de ting, man er blevet sat til, dem har man løst godt, og så har man fået nogle nye opgaver, som man hele tiden har haft lyst til at tage på sig, så det er jo sådan en op ad trappen-rejse. en dannelsesrejse. Du siger, du har haft en privilegeret opvækst. Har du aldrig oplevet modgang eller modstand? – Jeg synes da, jeg har haft masser af udfordringer, også professionelt, i mange henseender, men det er jo noget andet. Det er ikke en naturgiven ting, hvordan man vokser op, hvor man bliver født og så videre, så dér har man jo været privilegeret, og det kan man kun være taknemmelig for. Og privilegeret behøver ikke kun gå på økonomi, men også på at have haft det godt. Men man skal så også gribe chancen, når den er der? – Absolut. men det gælder jo os alle sammen. Men du har i hvert fald gjort det. – Det har jeg så gjort, ja. Ved man altid, hvornår chancen er der? – Det ved man jo ikke. Der er også held i det. michael Laudrup sagde engang, at han følte, at jo mere han arbejdede, jo mere heldig blev han. Det er måske ikke helt forkert. Det er Fem år siden, Ditlev engel – efter i en årrække have været beskæftiget hos maling-producenten Hempel i blandt andet Hongkong og bergen – blev gjort til CeO i Vestas. Han er kendt og af og til også kritiseret for at stille høje og aggressive mål på vegne af virksomheden og sig selv, og må jævnligt høre skeptiske udtalelser fra hæren af børsanalytikere og erhvervskommentatorer, som tvivler på, at Vestas fx kan hive så store mølleordrer ind, som engel har lovet. en skepsis, som engel umiddelbart tager afslappet – ’det er ikke første gang, og sikkert heller ikke sidste’, som han siger det – for de aggressive meldinger er en central del i hans måde at kommunikere med aktionærerne på. Og ikke mindst i hans måde at motivere medarbejderne på: – Absolut. Absolut. Jeg tror jo på, at når man stiller sig selv skarpe mål, så når man mere. man behøver ikke gøre det mere besværligt og kalde det alt mulig fint på managementsprog. men hvis folk til hverdag sidder og siger: ’Inden for det næste halve år skal jeg tabe mig, 5 s e p t e m b e r 2 0 10 Ud & Se 39


Tit er det jo en meget stor beslutning ikke at træffe en beslutning. ’så kan man sætte et mål om, at det skal være ét kilo eller 10 kilo. Og hvis man sætter det til ét kilo, så kan man sige efter et halvt år: ’Nå, det gik da faktisk meget godt – og det var ikke engang specielt hårdt’. men hvis nu man fik smidt de 10 kilo, ville man bagefter sidde og sige: ’Hvis jeg nu kun havde tabt det ene, havde jeg jo rent faktisk mistet muligheden for at tabe ni mere’. Det ville have været a lost opportunity, siger Ditlev engel uden at blinke bag de lette, diskrete briller. Udtrykket i øjnene efterlader ingen tvivl om, at han selv til enhver tid taber 10 kilo, hvis det er dét, der er hans mål. Og at han i det hele taget er villig til at gøre, hvad han finder nødvendigt for, at virksomheden vinder. Også hvis det indebærer en fyring af 1.600 danske ansatte, sådan som det skete tidligt i 2009. – Den slags er det værste, men det, du bliver betalt for, er jo også at træffe de triste beslutninger. Så man kan godt tillade sig at være kynisk, hvis det i virksomhedens tjeneste? – Det er man nødt til, og det er jo nu engang det, ledelse handler om:

DITLEV ENGEL ER ... ’... vigtig, men ikke uerstattelig for Vestas, og undervejs har han fået nogle ridser i lakken. Hans armbevægelser er store, og meldingerne meget ambitiøse – der er ikke meget Vestjylland over ham. Måske heller ikke engang så meget Danmark. Han er snarere amerikansk i sin måde at markedsføre Vestas på’. Christian Nagstrup, aktieanalytiker, Jyske Bank. ’... sætter overliggeren usædvanlig højt og bruger de uhyre ambitiøse mål som en motivationsfaktor over for medarbejderne. Jeg kender ikke andre, der melder ud på den måde, og på det punkt er han usædvanligt aggressiv. Netop de ambitiøse mål, Engel sætter sig, er med til at skabe en vis skepsis i aktiemarkedet, hvor man godt kan være usikker på, om han nu også er i stand til at nå dem. Det irriterer ham, og han kan ikke helt forstå det, men det er ved at blive et vilkår for ham’. Niels Lunde, erhvervskommentator, Politiken. ’… lidt hardcore. De meget direkte meldinger om Vestas’ målsætninger er en integreret del af hans ledelsesstil. Og den virker tilsyneladende, for analytikerne kommer jo ikke for alvor efter ham bagefter. Men risikoen ved den stil er, at hvis han en dag ikke performer, så klapper fælden. Så kommer der pludselig en jantelov ind over. Sådan er det jo’. Flemming Poulfelt, professor, Copenhagen Business School.

40

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 10

At træffe beslutninger. tit er det jo en meget stor beslutning ikke at træffe en beslutning. Har du altid været god til den slags? – Det ved jeg ikke. Altså, det er jo svært at sige. men jeg fik mit første lederjob, da jeg var 26 år, blev administrerende direktør da jeg var 30 år og har stort set været det lige siden, så ... Vil du betegne dig selv som et konkurrencemenneske? – Ja, det kommer jeg nok ikke udenom. Helt generelt: Jeg er ikke god til at spille for sjov. Det ligger nok i generne. Du kaldes også temperamentsfuld? – Jo, det er jeg nok også, men jeg plejer at kunne styre det. Jeg går ikke sådan i soloudbrud. DItLeV eNGeL besKrIVes af interne ansatte og eksterne iagttagere som en koncernchef, der er god til skabe energi i en organisation. en medarbejder kalder ham et effektivt miks mellem at være pragmatisk, menneskelig og tilgængelig på skandinavisk vis og så være mindre beskeden, mere direkte, mere krævende på en international måde. Andre bemærker hans evne til at få ansatte på alle niveauer til at gøre hans mål til deres. Og at han er tillidsvækkende og karismatisk nok til, at ledergruppen på cirka 300 mennesker uden videre accepterer en melding om, at hvis de vil forblive i virksomhedens øvre hierarki, så kommer de nok ikke til at grille ret meget med naboen fremover. I stedet skal de bruge tiden på deres arbejde i Vestas. Og er de ikke villige til det, kan de lige så godt smutte. – Jamen min pointe med den grillfest var sådan set bare, at hvis man siger ja til dette her, så siger man også nej til en masse andre ting. Og er man ikke på forhånd bevidst om de tilvalg og fravalg, bliver man bare frustreret bagefter. Jeg plejer altid at spørge vores graduates, når de starter hos os: ’Har I nu fået snakket det her igennem med jeres mand eller kone derhjemme?’ Hvad så, hvis der er en, som siger: Det har jeg ikke lige fået gjort? – Dér kan jeg fortælle en sjov historie. Da vi havde en afslutningsmiddag for nogle graduates, sagde en af dem til mig: ’Da vi mødtes for to år siden, tænkte jeg: Dit job – det vil jeg bare have’. men nu har jeg været her i to år, og ved du hvad: Dit job – det vil jeg bare ikke have. Jeg vil gerne have et spændende job i Vestas, men jeg vil ikke bruge så meget af mit liv på at arbejde. Og så sagde jeg til ham, at jeg egentlig syntes, han var heldig, fordi han var så afklaret med, hvad han ville og hvad han ikke ville, og at det jo i sig selv er et privilegium. Kan du nogensinde selv komme i tvivl om, hvorvidt du har dedikationen. Om du vil ofre det, der skal til? – Altså nej, det synes jeg faktisk ikke. Det kan godt være, det kommer en dag. Den erkendelse af, at du gerne vil ofre det nødvendige – hvornår kom den? – Det ved jeg ikke. Jeg ved aldrig rigtig, hvad jeg skal sige, når jeg bliver stillet spørgsmål af den type, for jeg kan ikke svare så detaljeret. men det er sådan et eller andet, der er sket. Det er bare blevet sådan. Du er bare vokset ind i det? – Ja, bare sådan trip trap træsko. ❧


t e K st i da n y e g å r d e s p e r s e n

1

2

i l lu st r at i o n m i s s l ot i o n

3

4

5

Vi siger, det er vigtigt at lære, vide og tænke. Og de fleste af os har en klar fornemmelse af, om vores medmennesker er intelligente eller ej. Men hvad er intelligens egentlig, når vi rigtig tænker over det? Og hvilket af ovenstående mønstre er artiklens overskrift?

de fleste af os vil uden større oprør godtage, at fx albert einstein, isaac newton og sokrates var intelligente. men hvad med sangerinden björk, fodboldspilleren Cristiano ronaldo eller filminstruktøren Woody allen? dem vil vi gerne debattere, før vi accepterer intelligensprædikatet. Verden over er det stadig til heftig diskussion, om særlige evner med et musikinstrument, en fodbold eller det at fortælle historier med levende billeder kan kaldes intelligens, om vi overhovedet har flere forskellige intelligenser og ikke mindst, hvordan intelligens bør måles. i 1904 var situationen mere enkel. det år opfandt den britiske psykolog Charles edward spearman begrebet generel intelligens, også kaldet g-faktor. Han fandt ud af, at hvis en person scorede højt i én type intelligenstest, havde vedkommende sandsynligvis også en høj score i andre 42

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 10

typer intelligenstest. altså var folk, som var gode til sprog, formentlig også dygtige til matematik. disse mennesker havde en høj g-faktor. Knap 80 år senere præsenterede den amerikanske psykolog Howard gardner sin redefinition af intelligensbegrebet med betegnelsen ’de syv intelligenser’. Han mente, at g-faktoren var for unuanceret. derfor indførte han flere forskellige intelligenser, blandt andet den musiske intelligens, den kropslige intelligens og den sociale intelligens. Han anså de syv intelligenser for at være ligestillede. den teori har især været brugt i pædagogisk arbejde, hvor man har erkendt, at nogle børn har en bedre forståelse for simpel matematik, hvis det bliver omsat til bevægelse – gennem den kropslige intelligens. gardners synspunkt er dog blevet mødt af kritik og blevet beskyldt for at udvande intelligensbegrebet.


professor i pædagogik per fibæk fra danmarks pædagogiske universitetsskole ser også på teorien med en vis skepsis: – gardners tanker er en smuk, demokratisk påstand om, at hvis vi bare anlægger et bredt syn på, hvad intelligens er, så er de fleste af os intelligente. tesen er god inspiration, men den har desværre ikke støtte i statistiske undersøgelser. nogle mennesker er ganske enkelt mere intelligente end andre.

Intelligens er arvelig per fibæk mener, at iQ-test stadig er et troværdigt redskab til at teste færdighederne i de klassiske skolefag: – Vi skal passe på med at tro, at iQ-testen kan sige noget om børnenes færdigheder i al almindelighed. men så længe skolen er koncentreret omkring de sproglige og matematiske fag, er den velegnet til at forudse, hvem der vil være dygtig i skolen. et af Howards gardners argumenter for flere intelligenser er, at mennesker kan være dårlige til en ting, men gode til en anden. folk med hjerneskade kan fx have skadet hjernens sprogcenter og mistet evnen til at tale, men stadigvæk være i stand til at synge. tom teasdale, professor fra institut for psykologi på Københavns universitet, lægger sig nu ikke fladt ned for teorien: – det kan virke ubehageligt, at man kan opsummere folks intelligens på en halv time og med et enkelt tal. men der er altså ikke nogen dokumentation for, at visse områder i hjernen er særligt udviklede hos folk med de samme anlæg. Ved hjernescanninger opdager man, hvis folk er hjerneskadede, men man kan ikke se, at personer har særlige gode musikalske evner. genernes påvirkning er et andet højspændt diskussionsemne. i dag er det imidlertid hævet over enhver tvivl, at en vis procentdel af intelligensen er arvelig. de fleste undersøgelser peger på, at cirka 50 procent

Vidste du ... At intelligens betyder ’at forstå’ og omfatter evnen til at opfatte nyt og tilegne sig viden. At danske værnepligtiges IQ i gennemsnit er steget med, hvad der svarer til cirka 10 IQ-point siden 1950. Den stigende intelligens kaldes Flynn-effekten. At den kontroversielle professor Helmuth Nyborg, kendt for sine provokerende indspark i intelligensdebatten, har lavet en undersøgelse, der viser en negativ sammenhæng mellem seksuel tiltrækning og intelligens. Meget intelligente mennesker har statistisk set mindre kønshormon i blodet – som er et anerkendt mål for, hvor tiltrækkende man er.

af ens intelligens er arvelig betinget. det har man blandt andet fundet ud af ved at studere intelligenskvotienten hos enæggede tvillinger, som er blevet bortadopteret til hver deres familie. den amerikanske psykolog thomas bouchard Jr. samlede i en årrække data fra 10.000 tvillingepar, og senest har hans engelske kollega robert plomin målt intelligensen hos 8.719 sæt tvillinger. – i danmark har vi en ideologisk tradition for, at alle er født lige og alle bør være lige. den ønsketænkning ville være nemmere at realisere, hvis der ikke var genetiske forskelle i befolkningen, siger per fibæk.

Lad, som om du er klog begreberne flydende og krystalliseret intelligens dukker også op, når 5 man taler om begavelse. flydende intelligens svarer nærmest til s e p t e m b e r 2 0 10 Ud & Se 43


At være intelligent i dag handler om at være god til at sende et signal om, at man er intelligent uden nødvendigvis at være det. g-faktoren, den helt konkrete og målbare faktor for intelligens. mens krystalliseret intelligens handler om kapaciteten til at udnytte sit potentiale ud fra de rammer, man får udstukket fra miljø og kultur. et geni inden for den teori vil ikke blive opdaget ud fra en høj iQ, men på graden af udvikling. på baggrund af, hvor meget personen har udnyttet evnen til at lære ud fra sit potentiale, og ikke hvor man er endt på iQ-skalaen. uudnyttet potentiale eller ej, så er det muligvis til en omgang trivial pursuit, mange af os afgør, hvem der har patent på betegnelsen familiens Kloge åge. – folk med bred almen viden, der altid kan svare korrekt på spørgsmålene i trivial pursuit, har en god hukommelse. at kunne huske fakta er naturligvis ikke det samme som at kunne sætte det i perspektiv. men meget almen viden stammer fra de klassiske fag i skolen. den intelligente hjerne er god til at bearbejde den viden, man har tilegnet sig og kan placere denne viden i andre sammenhænge bagefter, siger tom teasdale. for alle dem, som aldrig har været sejrsherre i trivial pursuit, er der dog håb forude. den amerikanske forsker daniel goleman vurderer, at den følelsesmæssige intelligens har langt større betydning for folks karriere end deres iQ. Han mener at kunne dokumentere, at den følelsesmæssige intelligens – evnen til at omgås andre, have empati og udvikle sociale relationer – er vigtigere for vejen til prestigefyldte job end ens reelle evner inden for sprog eller matematik. den betragtning svarer til samfundets værdimæssige syn på intelligens, mener filosof Vincent f. Hendricks fra Københavns universitet: – der er ikke megen prestige i at være en begavet skolelærer, som sørger for den intellektuelle opdragelse og opbyggelsen af fremtidens videnssamfund. Vi ser heller ikke indslag i nyhederne, hvis folk har modtaget en udmærkelse for en intellektuel bedrift. firkantet sagt er det ikke særlig sexet at være begavet. i vores samfund handler intelligens om at kunne indtage et rum, være hurtig i replikken, kunne levere et budskab skarpt og overbevisende. Vi bruger sjældent tid på at efterprøve folks argumenter alligevel. at være intelligent i dag handler om at være god til at sende et signal om, at man er intelligent uden nødvendigvis at være det, mener han. ❧ 44

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 10

Er der bakterier i dine vatrondeller?

Bakterier i vatr ondeller kan gi ve en ubehagel tion. Men bare ig allergisk reak rolig. Er der Va re fakta på varen, og ulovlige stof slipper bakter fer naturligvis ier ikke igennem. med varedeklar Så kan du regn ationen. e Dansk Varefa kta Nævn vi skilter med en ordentlig varedekl ar ation.


Få nye musikalske oplevelser – hop af toget i Esbjerg eller Vejle

THE DOOBIE BROTHERS

RICHARD MARX

WE ARE THE CHAMPIONS

ENESTE cert solokon rk a i Danm

ENESTE ark i Danm e c n ko rt ITTET: A MEG -H ing” re Wait “Right

He

Vejle: Mandag 25. okt. 2010 kl. 20.00

Vejle: Søndag 7. nov. 2010 kl. 20.00

Esbjerg: Torsdag 7. okt. 2010 kl. 20.00

FOUR JACKS

ANDERS BLICHFELDT

40+2 – SHOW MED SØREN DAHL

Esbjerg: Lørdag 2. okt. 2010 kl. 16.00 Vejle: Søndag 3. okt. 2010 kl. 20.00

Esbjerg: Tirsdag 5. okt. 2010 kl. 19.30 Vejle: Mandag 8. nov. 2010 kl. 20.00

Esbjerg: Onsdag 6. okt. 2010 kl. 19.30 Vejle: Torsdag 21. okt. 2010 kl. 20.00

CABARET

DOGMEREVYEN 2010

80’S MANIA – JUST IN TIME

Esbjerg: Torsdag 21. okt. 2010 kl. 20.00 Vejle: Fredag 29. okt. 2010 kl. 20.00

Vejle: Lørdag 2. okt. 2010 kl. 20.00 Esbjerg: Fredag 8. okt. 2010 kl. 20.00

Esbjerg: Fredag 12. nov. 2010 kl. 20.00

MANON LESCAUT

PETER & ANDERS LUND MADSEN

mhe.dk 7610 9010

Vejle: Fredag 15. okt. 2010 kl. 19.30 Esbjerg: Tirsdag 9. nov. 2010 kl. 20.00

Ud&Se_ann_188x259_lilla.indd 1

vejlemusikteater.dk 7943 2030 7020 2096 www.vejlebilletten.dk

Vejle: Torsdag 7. okt. 2010 kl. 20.00 Esbjerg: Torsdag 14. okt. 2010 kl. 20.00

16/08/10 08.50


t e K s t t O m b U K- s W I e N t Y FOtO CAsper bALsLeV

Slaget påAls Natten til 29. juni 1864 satte en sværm af prøjsiske landgangsbåde kurs mod en dansk hærstyrke på Als. Blodbadet, der fulgte, ændrede danmarkshistorien. Forfatteren Tom Buk-Swienty har i flere år arbejdet på at rekonstruere det næsten glemte skæbneslag. En sommernat i 2010 sidder han selv ude på det mørke sund iført en prøjsisk uniform og med ladt gevær – parat til at erobre Als ...

DeN mØrKe horisont foran os ses et svagt, smalt bælte af orange solstråler, der ligner de sidste gløder fra et gigantisk bål, som nægter at dø. bag os rejser fuldmånen sig over sottrup skov – storskoven – hvis sorte konturer vokser frem af mørket. eller mørket er så meget sagt. Denne klare, vindstille nat i slutningen af juni bliver det ikke mørkt for alvor. men dystert er her. Vi sidder på hug i bådene, og vores sanser er skærpede. Vi kan høre vores vejrtrækning gennem den rytmiske lyd af padler, der trækkes gennem vandet. Om et øjeblik går det løs. Jeg knuger en hånd om det ladte gevær, mens jeg med den anden sikrer, at jeg stadig har fænghætten i bukselommen. bag mig sidder min 15-årige nevø. Han har lukket øjnene for at udholde kramperne i benene. Vi har siddet fastlåst i den stuvende fulde båd i snart et kvarter. Også han har et knugende tag om geværet. Det samme har min søn på 17 år, der sidder længst væk. Vi er iført tunge uniformer i uld og læderstøvler. på bådens kant sidder tre skikkelser, som padler tavst. til højre for os kan vi skimte de to andre både, som er med os på vej frem i en lige linje. Vi kan lige akkurat se silhuetterne af soldaterne i disse både, der som os er bevæbnet med skudklare geværer. Indrømmet, vi er bare mere eller mindre voksne mænd, der leger krig. men siden vi satte os i bådene, er stemningen som forvandlet. Alvoren dominerer nu, hvor vi nærmer os land. Her, langt ude på det sorte vand, mærker man, hvor nervepirrende det må have været for de prøjsiske soldater i minutterne inden det afgørende slag i krigen 1864, 46

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 10

dengang en sværm på 162 robåde med tusinder af soldater om bord satte over Alssund for at angribe de danske stillinger på Als. slaget 29. juni 1864, som vi i lille skala rekonstruerer, kostede over 1500 døde og sårede prøjsere og danskere. Yderligere godt 2000 danske blev taget tilfange. De danske tropper blev løbet over ende og flygtede efter hårde kampe til Fyn. Nederlag var så smerteligt for Danmark, at det er blevet så godt som fortrængt fra vores fælles hukommelse. Næsten ingen kender til slaget, selv om det fik mere vidtrækkende konsekvenser for Danmark end Dybbøl 18. april. Nederlaget på Als afgjorde krigen 1864. Da Als var blevet indtaget, gik Danmark i panik. Den danske hær forskansede sig på Fyn, og i København blev borgerbevæbningen trommet sammen. samtidig planlagde prøjserne at angribe Fyn og den danske hovedstad. I nogle nervepirrende uger så det ud, som om Danmark skulle gå under. Jeg har brugt nogle år på at studere slaget for at kunne skrive om det i min aktuelle bog, ’Dommedag Als’. Og nu sidder jeg så her i en båd iført en ubekvem prøjsisk uniform, lidt for store støvler og føler mig ikke engang fjollet længere. Alt, jeg i dette øjeblik koncentrerer mig om, er at lade begivenhederne, som de dengang for snart 150 år siden udspillede sig her, passere revy for mit indre. tillad mig dog først at spole tiden nogle timer tilbage.

Vi smider tøjet Klokken er seks om aftenen, og der er kog i de store jerngryder med kål og oksekød, som bobler over bålene imellem en snes lyse lærredstelte i soldaterlejren på en mark på Kær-halvøen på Als. rundt om os befinder sig, hvad der unægtelig ligner soldater fra 1864 – danskere og prøjsere mellem hinanden. stedet synes fanget i en tidslomme. Her 5 må man kun opholde sig, hvis man bærer tøj, der kunne være


hf dfkjs dfksjdf skdjf skdfj sdkfj

Reenactor i prøjsisk uniform affyrer sin hurtigskydende baglader.


Alssund, som de prøjsiske tropper forcerede. Danske reenactors gør feltkanonen parat til nattens kamp. Andre soldater venter. Og venter.

AlS 28.-29. jUni 1864

D

Arnkilsøre

Arnkilsøre batteri

Rolf Krake A U

C

G

G O R N B T E U S

Arnkil Skov

B Sottrup p Skov (Storskoven)

Skovfoged batteri

A

4. Regiment

F J O R D

A L S S U N D

Skovbatteri Rønhave batteri 0

1 km m

båret i 1864 – briller og mobiltelefoner undtaget. mændene omkring os lever sig så meget ind i deres roller, at tidsrejsen synes fuldbyrdet, hvis man ser bort fra os – min søn, nevø og jeg – der er sjosket ned i lejren i t-shirts og jeans. De fleste omkring os tilhører foreningen Jydske Landsoldater, hvis medlemmer har som hobby at optræde i uniformer fra 1864. De rejser land og rige rundt for ved festlige lejligheder at opføre slagsekvenser fra krigen. til punkt og prikke ligner deres uniformer datidens og 48

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 10

deres geværer – forladeren – er den ægte vare. I den forstand er Jydske Landsoldater det, der på amerikansk hedder reenactors. reenactment er en stor hobby i UsA, hvor titusinder genopfører de store slag i den amerikanske borgerkrig. sammen med Historiecenter Dybbøl banke vil landsoldaterne og en håndfuld tyske reenactors i nat genopføre slaget om Als. Det skal være en årligt tilbagevendende begivenhed – et stykke levendegjort historie – for turister og lokale tilskuere. Vores angreb på Als er et pilotprojekt, men allerede i nat forventes mange tilskuere. Da jeg nogle måneder tidligere hørte om seancen, spurgte jeg, om jeg kunne komme med som observatør. Jeg havde ofte besøgt slagmarken, tit skuet ud over Alssund og forestillet mig, hvordan det måtte have været dengang. – Vi mangler prøjsere. Hvis du vil trække i en prøjsisk uniform, er du velkommen, lød svaret. Og således gik det til, at vi nu står her i lejren og tøvende smider tøjet. Vi trækker i de tunge uniformer og de alt andet end fodformede støvler. Vi knapper de blanke messingknapper helt op til hagen og får sat det stramme bælte med sværdet højt op i taljen.

Dyb nat på sundet slagplanen er følgende: Omkring 25 danske landsoldater skal tage opstilling på spidsen af Kær-halvøen, hvor overgangen dengang fandt sted. Vi prøjsere – vi er 12 mand, hvoraf de fleste er tyske reenactors, som er rejst til fra tyskland – vil ved ettiden om natten blive kørt over til storskoven, hvor gummibådene, som søværnets Operative Kom-


Kanonskuddet buldrer hen over sundet og lyden synes at blive kastet ind i Storskoven, der i et brølende ekko smider braget tilbage.

mando har stillet til rådighed, sættes i vandet. Vi skal sejle over mod landsoldaterne, som vil tage imod med geværskud, to kanoner og en forfærdelig masse løst krudt, som skal simulere granatnedslag. Da det er blevet dyb nat, skal vi ud på sundet. Inden vi går om bord er stemningen løssluppen og højlydt. sådan var det ikke for næsten 150 år siden natten til 29. juni 1864. Dengang var det også en vindstille nat som denne, men det var mørkere, måneløst, og et lag skyer havde trukket sig hen over himmelhvælvingen som et kæmpemæssigt gardin. Derfor kunne danskerne heller ikke se meget. men de prøjsiske soldater var rædselsslagne. De færreste kunne svømme. I timevis havde 20.000 prøjsiske tropper gemt sig i storskoven, før de lydløst satte bådene i vandet, så den første angrebsbølge kunne glide ud. en prøjsisk officer huskede øjeblikkene før angrebet: – Vi lå og lyttede efter enhver lyd fra den anden kyst, øjnene forsøgte at trænge

igennem mørket, for at prøve at se, om der er nogen form for bevægelse på den anden side ... rystende af spænding forsøgte vi at tyde klokkeslættet, da de første afdelinger skulle sætte fra land klokken to. Forsigtigt og lydløst satte pionertropperne så bådene i vandet, og alle var i den største spænding, da den aftalte time kom. med feberagtig puls talte jeg de sidste minutter. en anden prøjsisk officer så sine kammerater gå om bord og skrev: – Der blev trykket hænder og ønsket held og lykke ... det var angstens øjeblik. så kom ordren endelig. – I Guds navn. Af sted! I syv tavse minutter roede prøjserne i 1864 på sundet, før de danske strandvagter fik øje på dem. Vi derimod har nu befundet os på vandet i mere end 10 minutter, og intet er sket. men da vi er 100 meter fra land, rejser en ildsøjle sig op over kysten. Det simulerede granatnedslag. 5

Der blev trykket hænder og ønsket held og lykke ... det var angstens øjeblik. s e p t e m b e r 2 0 10 Ud & Se 49


Hele bådsiden blev revet væk, og i det samme gik båden med mandskab ned i dybet. Alle skreg; de efterfølgende både forsøgte at redde de folk, som var trukket ned i vandet. ’Fremad, fremad’, lød det fra en kommandostemme.

så følger nogle høje smæld fra landsoldaternes geværer. endnu en ildsøjle rejser sig. Herefter lyder et kanonskud, der buldrer hen over sundet og synes at blive kastet ind i storskoven, der i et brølende ekko smider braget tilbage. Øjeblikket er surrealistisk – og afsindigt livagtigt. Det er selvfølgelig intet at regne for, hvad der skete ude på sundet dengang, da danskerne langt om længe opdagede sværmen af landgangsbåde. Det første geværskud fra dansk side blev dengang affyret klokken syv minutter over to om natten. sekunder efter fulgte tusinder af skud. De prøjsiske skyttekæder, skytterne ude i robådene og de prøjsiske batterier åbnede ild. soldaterne i de danske feltvagter ved stranden fyrede ligeledes løs. I geværildens knitren blandede sig snart de tunge drøn fra de over 60 danske kanoner langs kysten. Granater med ildhaler efter sig skar sig hen over himlen. signalraketter røg til vejrs, og falmmerne fra et alarmeringsbål blussede op. Als lignede et mægtigt glødelegeme, der var ved at bryde igennem havspejlet. mange prøjsere døde. – Ikke så få af vores folk blev gennemboret af geværkugler eller granatstykker, og kun med den yderste nød kunne vi holde de tunge både flydende. Vand trængte ind, og man måtte bruge kogeudstyr for at få det ud og alle mulige klædningsgenstande for at stoppe hullerne til. men når hullet var for stort, og det skete navnlig, når et granatstykke ramte, sank båden, berettede en prøjsisk officer. en soldat, der befandt sig i en båd tæt på denne officer, så en båd blive ramt. – Hele bådsiden blev revet væk, og i det samme gik båden med mandskab ned i dybet. Alle skreg; de efterfølgende både forsøgte at redde de folk, som var trukket ned i vandet. ’Fremad, fremad’, lød det fra en kommandostemme, der blandede sig med nødråbene, berettede han senere. Flere af soldaterne druknede nu – men for de fleste både gik det fremad, bare fremad. Danskerne reagerede for sent og havde for få soldater nede ved stranden til at kunne standse den massive mur af både på vej mod dem.

Troede I, jeg var død? For os i gummibådene går det nu lynhurtigt. Vi er i land og springer ud så godt, vi kan – vores ben sover og vores første skridt er stavrende. Vi 50

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 10

mødes af en flok blitzende fotografer og en kameramand, der styrter rundt imellem os, så vores landgang kan foreviges i de lokale medier. Og så styrter vi op ad skrænten. De omkring 25 danske landsoldater har taget opstilling i skyttekæder bag en tung kanon, der buldrende sender en grotesk flammehale af løst krudt ud af mundingen. Alle fyrer løs. Det lyner og glimter, og krudtrøgen svæver som et spøgelse hen over sommerlandskabet, der nu oplyses i det sprøde daggry. min nevø falder omkuld. mange andre ligger allerede livløse i det nyslåede, duftende hø og leger døde. Jeg har derimod ikke tænkt mig at falde død om. sammen med min søn springer jeg frem, og helt efter drejebogen viger den danske skyttekæde, selvom danskerne denne nat i juni 2010 er mere end dobbelt så mange som os angribere. Dengang i 1864 begyndte slaget først for alvor, efter at prøjserne havde overmandet de relativt få danske strandvagter. I løbet af de næste timer fulgte hårde kampe over alt på halvøen. Danskerne smed deres reserver frem, og især satte de store styrker ind i landsbyen Kær et par kilometer syd for de prøjsiske landgangssteder. I over en time fulgte forbitrede kampe. I bunkevis lå ligene i landsbyens gader. men lige meget hjalp den stædige danske modstand. prøjserne havde fået så mange tropper over, at de havde fået et voldsomt overtag. Det var desuden heller ikke lykkedes det ellers blandt prøjserne så frygtede danske panserskib rolf Krake at forhindre flere landgangsbølger i at komme over. panserskibet nåede ganske vist at lægge sig i mundingen af Alssund og fyre dødbringende salver ind over prøjserne. men kaptajnen på skibet troede fejlagtigt, at angrebet allerede var slut – og panserskibet, der måske kunne have vendt slaget til Danmarks fordel, dampede af i utide. efter et par minutters skyderi på en mark lige ved strandkanten er det hele pludselig slut for os, der rekonstruerer slaget. røgen løfter sig fra det gyldne morgenlandskab, mens vi – danskere og prøjsere – i samlet trop stiller os op i geledder foran de omkring 100 klappende tilskuere, som har trodset nattesøvnen. Det vil sige, vi er her alle undtagen min nevø. Jeg skeler tilbage. Han ligger derovre foran kanonen. Kom han for tæt på? Jeg bliver urolig og ser spørgende på min søn. Vi råber på ham. Intet svar. Vi råber endnu engang. stadig intet svar. så i et nu springer han op. – troede I virkelig, at jeg var død? siger han og knækker sammen af grin. Han har jo ret. Uden at miste en eneste mand har vi netop indtaget Als. ❧


Windows®. Et liv uden grænser. Samsung anbefaler Windows 7.

Kontor landsKab I et pulserende samfund som vores har man nogle gange brug for lidt ro og fred eller for at foretage sig noget andet. Det kan være nok at holde kontakten med venner verden over ved lige eller bare få arbejdet fra hånden i et anderledes og inspirerende miljø. Med Samsungs uafbrudte stræben efter en bedre morgendag udvikler vi produkter, som giver dig friheden til selvat vælge. Du kan være dig selv, men du er aldrig ensom.

TURN ON TOMORROW

p to 3%

Up to 40%

gy saver

Energy save

r

Instant ON

1 2 3 4 5 6 7 8 9

Numeric ke yboard

HUpDtoMI 33%

Energy save

r

Up to 40%

Energy save

r

rint reen Up to 12h + battLoerwyprintin g cost life

-

o %

saver

Up to 40%

BEnærbare er saver comgy putere R5Pr80 int Screen

AnyWeb prin t

XS

Printere

Instant ON

Instant ON

1 2 3 4 5 6 7 8 9

Numeric keyb oard

Monitors

HDMI

Lagring

Print Screen

1 2 3 samsung.dk/it 33 55 00 20 Nu

4 5 6 7 8 9

Low printing cost

AnyWeb p


profil

Skadedyrsdetektiv Jannie Duelund er skadedyrsbekæmper. Hun afskyr spyfluen og myrer i vasken, men beundrer rottens intellekt og forfængelighed.

at finde ud af, hvad jeg laver. Rotten har helt styr på, hvordan lokalet så ud i går, hvordan det ser ud i dag og går helst ikke hen til noget nyt. Hvordan fanger du den så?

Har du et yndlingsskadedyr?

Det er klart den største tilfredsstillelse at fange en rotte. Den er vores mest snu og værdige modstander. Rotten er klog, svær at fange og lader sig ikke narre. jeg bruger måske to timer af en dag på at finde ud af, hvad den laver. men den bruger hele døgnet på

Ved at følge dens spor nøje. Det kan være fodspor, gnaveaftryk, ekskrementer eller fedt fra pelsen ved kanten af dens huller. jeg undersøger alt ned til mindste detalje og tjekker også efter aftryk i støvet på loftsbjælker. Her kan den lige have svirpet halen hen over, så der er kommet et lille

mærke i støvet. jeg føler mig lidt som en detektiv nogle gange. Har du nogensinde været bange?

Rotten er mere bange for mig, end jeg er for den. men man må aldrig trænge den op i en krog i et lille rum. Så skal man i hvert fald have luftpistolen frem med det samme, ellers kan rotten godt finde på at hoppe på dig. jeg er slet ikke angst til daglig, men engang skulle jeg gå ned i en fuldstændig mørk gang uden fuld ståhøjde. jeg kunne lugte en død rotte, men min lygte var dårlig, og jeg famlede mig frem og tilbage uden at finde den. Pludselig så jeg lidt lys fra den lem, jeg var kommet ned igennem, og der hang rotten ned fra loftet – lige foran mig. ahhh, hvor blev jeg forskrækket! Hvad er din rekordfangst, når det gælder rottens størrelse?

Den største rotte, jeg har fanget, har nok vejet cirka 300 gram og været omkring 28 centimeter uden hale. En hale er typisk mellem 17-23 centimeter. Hvorfor er det spændende at køre ud til folk?

Det er altid interessant at se, om telefonbeskeden svarer til virkeligheden. man kan både blive kaldt ud til at sted, hvor anmelderen i skingert toneleje har sagt, at det er fuldstændig sort af myrer, og der så kun er to. men modsat kan folk også ringe og sige, at det kravler lidt her og der, og så viser

det sig, at lejligheden er fyldt med kakerlakker og ligner jerusalems ødelæggelse. Hvad er det farligste skadedyr?

Spyfluen er nok den mest undervurderede. En mus går jo groft sagt ikke fire skridt uden at lægge en prut, men man skal have et trænet øje for at kunne se fluens spy – altså dens æg. Det ligner bare hvidt fnuller, men er jo nærmest levende, når det bliver lagt. Og larverne går næsten i gang med at æde af maden med det samme. Rigtig mange mennesker kan blive syge på grund af spyfluen, og hold da op, der kan være rørt godt rundt i en buffet. jeg synes virkelig, at det er et klamt dyr. Du synes ikke, at rotten er klam?

Nej, det er faktisk et flot dyr. Den har en fin pels, og selvom den kravler rundt i kloakker, er rotten utrolig renlig og pusser og nusser sin pels meget. Hvordan ville du reagere, hvis du selv fik skadedyr?

jeg var på motel med firmaet for nogen tid siden. Om morgenen gik jeg ud på badeværelset splitter Hans jørgen og fik øje på en firesporet motorvej af myrer i vasken og op over min tandbørste. jeg var jo ikke i arbejdstøj, og manglede min autoritet. Så jeg peb: ’ad! Gå væk!’ og løb ned i informationen og sagde, at det var for ulækkert!

t E k St i Da N y E G å R D E S P E R S E N f O t O P. w E S S E l 52

Ud & Se m a j 2 0 0 8


Gammel Kongevej 29 · 1610 København V · Billetter: 33 25 50 75 · Se mere på www.detnyteater.dk Onsdag kl 19.00, torsdag-fredag kl 19.30, lørdag kl 14.30 og 19.00, søndag kl 14.00

SUCCESEN FORTSÆTTER En ny produktion af Disneys og Cameron Mackintosh’

En musical baseret på P.L. Travers’ fortællinger og Walt Disney-filmen

★★★★★★

Monumentalt udstyrsstykke

En overdådighed af kostumer og dekorationer, musik, sang og teatertrylleri i stjerneligaen, som intet andet teater i Danmark kan gøre det. Jyllands-Posten

★★★★★

Årets store teaterforestilling

Teater i den helt store stil. Masser af skuespillere, dans, musik, sang og livsglæde på det højeste niveau. Kristeligt Dagblad

★★★★★★

Byens bedste oplevelse

Sjældent er anmelderen gået så glad ud fra teatret. Køb billetter så hurtigt som muligt. Børsen

★★★★★★

Den rene livseliksir

Alt lykkes på Det Ny Teater, som endnu en gang overgår sig selv. Berlingske Tidende

Repremiere torsdag 16. september


novelle

En mand StEg af togEt ... Ud & Se har i år inviteret 12 danske forfattere til at skrive originale noveller til os. Hver novelle skal indeholde sætningen ’en mand steg af toget ...’, men hvad der i øvrigt sker er helt op til forfatterne selv. Serien er redigeret af professor i nordisk litteratur thomas Bredsdorff.

Bent Vinn Nielsen Christina Hesselholdt Anders Bodelsen Merete Pryds Helle Jesper Wung-Sung Naja Marie Aidt

Peter Adolphsen Katrine Marie Guldager Jan Sonnergaard Benny Andersen Susanne Staun Klaus Rifbjerg

i l lU st r at i O n F l e m m i ng D U p O n t

KVINDEN FRA PARIS

KLMN aren blixen har engang noget skråsikkert sagt at ’skabningens herre kulminerer mellem 17 og 21’. Om jeg vil skrive under på dette ved jeg ikke rigtigt, men jeg kan sige så meget at der i hvert fald i mit eget liv skete noget fuldstændigt skelsættende da jeg blot var 19! en ’kulmination’ var det næppe, men en omvæltning ganske afgjort. Faktisk var hændelserne i 1981 en rystelse som skulle selve Jorden gå under!

Jeg var netop blevet færdig med gymnasiet, hvilket havde affødt en regn af gaver, fra bl.a. mine bedsteforældre og min faster, som lykønskede og forærede mig fyrretusind kroner til en rejse til paris. Det skulle være paris, skrev hun, for hun havde selv haft så megen gavn af at studere i byen, dengang hun var en ung kvinde. Hun anbefalede et hotel i tredje arrondissement, hvor jeg kunne bo gratis, hvis blot jeg hilste fra hende. Og mme Devantier blev meget rørt da jeg hilste hende fra faster irmgard og reserverede straks det bedste værelse i sit lille hotel. De sidste uger i juli, jeg skulle være mere end velkommen! Jeg fejrede det med Jappe og Hulk-Ulk med en ugelang druktur, og det var også dem, der fulgte mig ned på Hovedbanegården. Vi var grønne i hovedet af druk og vi fejrede min afrejse med at råbe forhånelser mod bedsteborgerne på perronen og gøre nar af togpersonalet, fulde af såvel falsk selvsikkerhed som latent mindreværdsfølelse. Hulk-Ulk havde dåseøl med og Jappe en flaske lambrusco, som de rystede så det sprøjtede ud over det hele mens de råbte: – skååål ... og: – Fuuuck!

pludselig dukkede en velklædt kvinde op. Hun gik hastigt hen ad perronen, iført meget høje stiletter. Hun trak en lille kuffert på hjul bag sig og hun bevægede sig så elegant som en danser. Det var svært at sige hvor gammel hun var, hun må have været over fyrre og det var meget gammelt for os. men med sit lange rødbrune hår og formfuldendte figur var der ingen tvivl om, at hun måtte kaldes exceptionelt smuk. 54

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 10

Hendes barm var påfaldende velformet, hun havde usædvanligt lange ben og synet af hende slog luften ud af en, selv på afstand. Vi tabte simpelt hen mælet. men efter et halvt minut vågnede vi op igen og gav os til at pifte og skråle: – Fiiisse! og: – skal du med hjem? og da der blev fløjtet for togafgang ville Jappe med, han greb fat i dørene og skreg: – tag mig med ... jeg vil ogå ha’... Og så gav Hulk-Ulk mig fuckfingeren!

Det tog mig lidt tid at falde ned på jorden igen, for jeg var flad af grin. så kiggede jeg på billetten. sovevogn vogn 12, plads 21 a, første klasse. – aha, tænkte jeg og slæbte min kuffert gennem vognen, som var dejligt tom for andre passagerer. Ud for kupéen var der et piktogram som viste to personer i hver sin seng, og jeg tænkte: – partytime! men stor var min overraskelse da jeg trådte ind. For ved vinduet sad den selvsamme kvinde som vi havde råbt og piftet efter på perronen! – Hejsa! sagde jeg og sparkede min kuffert ind under sædet, – Dér ligger den sgu da meget godt, ikke ... moster? Hun smilede venligt, og det var jo ikke så godt, for jeg foragtede venlige mennesker. Kun en svag er høflig. så jeg slap en lille fjært og åbnede posen med ’fornødenheder’: et gammelt, slidt nummer af Weekend-Sex, fem dåsebajere og en pose chips. Jeg lagde magasinet på bordet foran hende og åbnede den første øl. Den var rystet og sprøjtede, men så sagde jeg bare: – Det er sgu en hanbajer! hvorefter jeg ræbede og satte mig lige over for hende. Og åbnede pornobladet. mens jeg selvfølgelig i det skjulte kikkede efter en reaktion. Jeg åbnede også posen med chips og gav mig til at smaske. men det mærkelige var: Hun reagerede ikke. Højst smilede hun lidt, men det var ikke engang til at sige om det var dét, hun gjorde. Hun 5


var lige så uudgrundelig som en sfinks. ikke engang da kontrolløren kom, reagerede hun – og hun behøvede det heller ikke! Han så på hende og ønskede god tur og jeg havde end ikke set hende tage billetten op af lommen! Hun nikkede og kontrolløren forsvandt gudhjælpemig omgående, han sagde: – bon voyage! med et smørret grin, jeg slet ikke kunne forstå. stadig sagde hun ikke et ord. Jeg kunne se at hendes hvide skjorte var et halvt nummer for småt til at holde den svulmende barm helt indenfor. Der var fine, hvide blonder på hendes bh. men det var ikke dét, der gjorde mig desperat. Det var mere hendes mærkelige smil. – Vil du se min pik, er det dét du siger? råbte jeg, men stadig reagerede hun ikke. Og så dog alligevel, for vi havde øjenkontakt. Hendes øjne fikserede mine og de var afsindigt smukke, hypnotiserende! Jeg ved ikke, hvad der skete. Jeg så måske ind i hendes øjne i timer og bemærkede slet ikke at toget kørte om bord på færgen og af igen. Jeg var helt væk. Jeg vågnede op med et sæt og noget var forandret. Hun virkede strengere nu, men også mere ... interesseret. toget accelererede ud over de flade, tyske landskaber og hun spurgte: – Vil du med ud og se? – Oplandet i nordslesvig er så smukt i månelyset ... lyseblåt og illumineret! Hun rejste sig, men jeg blev demonstrativt siddende, for jeg brød mig slet ikke om det her. men så blev hendes øjne så isnende kolde, at man kunne blive forkølet bare af at se på dem og hun kommanderede: – gå ud på gangen! Uden at vide hvorfor, adlød jeg. Jeg gik derud, og da jeg vendte mig om var der ingen. Hun stod allerede bag mig! Og så skete det: Hun slog mig! Hun smækkede mig en lussing, der sendte mig flere meter ned ad gangen! Det gjorde mig aldeles konfus. på en og samme tid gjorde det ondt og var umådelig ... blødt. Hun slog mig, men det føltes som et kys! Jeg vaklede tilbage til kupéen og hun sad ved vinduet som om ingenting var hændt. Hun røg en lang, hvid filtercigaret og sagde: – en lille dreng i en voksen mands krop ... sarkastisk tilføjede hun: – og så dette forfærdelige maskespil. Hvor ér det dog penibelt ...

– Hvordan skal du nogensinde lære at elske en kvinde, hvis du har så lille en selvagtelse? Hendes blik gled langsomt ned ad mig til det nåede mit svulmende lem. Hun smilede og kommanderede mig nærmere hvorpå hun kyssede mig med sin lange, spidse tunge. Jeg ville gå i gang omgående for jeg havde aldrig set en mere smuk og sexet kvinde, så jeg tog fat om skuldrene for at tvinge hende ned på ryggen. – Hvad tænker du på? sagde hun og smækkede mig en syngende ørefigen så jeg igen røg på gulvet. så knælede hun ved min side og førte hånden ned over min ophovnede kind. Hun havde lange fingre og blodrøde, velplejede negle og hun befalede mig ned på ryggen. så løftede hun op i kjolen, stillede sig lige over mit ansigt og gav sig til ... rent ud sagt at pisse! lige i ansigtet og noget af det ramte mig endda i munden og jeg hostede og prustede og skyndte mig væk. For satan da! men hun smilede bare og sagde: – ingen er en rigtig mand før han ved hvordan en mundfuld pis smager! Hun tilføjede spidst: – men du holder åbenbart ikke af sexuallivets mere bizarre sider. Det tænkte jeg nok. gå ud og vask dig! Der er et bad for enden af vognen ... Hun gav mig en pose toiletgrej og beordrede: – Husk at børste tænder! Og hun hviskede: – skynd dig tilbage, skat. Jeg savner dig allerede. Jeg var tilbage på ingen tid. Og hun kyssede mig igen, mens hendes fingre kærtegnede mit lår. et kort øjeblik tog hun mit lem i munden. Hun kyssede det forsigtigt og slugte det så og da jeg prøvede at lægge hende ned vristede hun sig fri og hviskede kærligt: – Du mangler så meget, min elskede ... Herefter kyssede hun mig i øret og det hele startede forfra ... til det igen sluttede før det var begyndt. Og hvad jeg husker så klart: Hun duftede af lavendel. Hun duftede så sindssygt godt som jeg aldrig før eller siden har oplevet det ... – Du må lære, sagde hun, på ... hvad er det, man siger på dansk? på din egen krop!

Hun så bebrejdende på mig.

Og de næste timer – i pauserne imellem de forskellige byrdefulde

p o l foto

Hun knipsede skoddet ud ad vinduet, og derpå lukkede hun sit sølvetui med et lille klik. Og med ét skiftede hendes ansigtsudtryk da hun beordrede: – tag dit tøj af! Det har været på gulvet!

– Vil du mærke? spurgte hun og førte mig ned til sit glatbarberede, våde køn. – Kan du se hvor meget jeg holder af dig nu? Jeg var tæt på at gå af. men hun forhindrede det med to små tryk på nogle nervepunkter. – rolig nu, sagde hun og duppede mit skridt med små, fugtige servietter, som også duftede af lavendel. så lagde hun mig i en slags ’fosterstilling’, med hovedet i sit skød. Hun kyssede mig blidt og aede mit hår.

56

Jan Sonnergaard (1963) udgav i fjor romanen ’Om atomkrigens betydning for Vilhelm

Flemming Dupont (1972)

Funks ungdom’ med et overraskende billede af 1980erne som et tiår præget af angst for

uddannet på Danmarks De-

verdens undergang i et ragnarok af kernevåben. Yuppierne og punkerne, decenniets to

signskole i 1999, arbejder især

modsætninger, var i Sonnergaards optik to ikke særlig forskellige reaktioner på en og

med grafisk design, illustration

samme sag, forventningen om snarlig død. Litterært var han en enegænger allerede fra

og identitet for magasiner og

debuten med novellesamlingen ’Radiator’, 1997, der komponeret sammen med endnu to

tidsskrifter. Har netop udstillet

bind noveller tegner et skarpt og skrapt portræt af et klassedelt Danmark (thbr).

på galleri CMYK i København.

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 10


former for coitus interruptus – fortalte hun, hvad jeg måtte læse for at få lidt dannelse, proust for eksempel. balzac for at lære om mine medmenneskers dårskab og derved få et større indblik i min egen. robert Desnos for det smukke og absurde. Og først og fremmest sartre, for at lære hvilket frygteligt ansvar den totale frihed er. Det er ikke min hensigt at krænke Ud & ses læsere, så jeg vil afholde mig fra at beskrive, hvad der fulgte senere på natten. men så meget kan jeg vel nok røbe, at jeg ville så gerne, herregud, jeg var jo ikke mere end 19. Jeg var desperat for at tage hende rigtigt, men flere timer i træk nægtede hun kategorisk – samtidig med at hun gjorde alt for at hidse mig yderligere op. Først efter mange timer fik jeg lov til at komme op i hende og I Guder ... Det ville være meget forkert af mig at sige at hun havde en jomfrustram racermis. Det havde hun ganske vist, men der var så meget mere over disse seancer. De oversteg alt hvad jeg nogensinde havde oplevet. Det var som om hendes underliv sugede min sjæl ind i sig og katapulterede mig ud i universet, op i de højeste sfærer. – Jeg tror du har lært det, sagde hun da solen begyndte at stå op og vi for længst havde krydset den franske grænse. – Hvad? – mandighed. Dybde mangler du, men du er på rette vej. Det tror jeg. – Vil du ikke nok omfavne mig? spurgte jeg forelsket. – Vil du ikke nok kysse mig igen? Hendes grønne øjne, hvide hud og røde hår ... alt dette duperede mig voldsomt. Og måske derfor lød hendes svar: – Nej! Det vil jeg ikke. Hun samlede sine ting og sagde: – Nu skal du lære hvad afsavn vil sige! Og så forlod hun kupéen. Jeg troede, det var endnu et trick, så jeg blev siddende. toget standsede kort ved en af forstæderne til paris, og først da fattede jeg situationens alvor og styrtede ud efter hende. Der var ikke et menneske i vognen. Ved et tilfælde så jeg ud ad vinduet og fik et sidste glimt af hende, på vej ned ad perronen. Hun virkede som om hun havde al tid i denne verden. Jeg flåede vinduet ned og råbte og skreg efter hende. Hun sendte et håndkys i min retning – og derpå gik hun roligt videre uden at se sig tilbage. Jeg hev i nødbremsen, helt ude af mig selv. men da toget blot fortsatte, gik jeg i panik. – Neeej! skreg jeg, med tårerne trillende ned ad kinden. Og så kom det, som en religiøs åbenbaring: Du må forandre dig! erindringerne væltede ind over mig og med dem skammen: Hvordan jeg over for klassens mindre begavede elever havde hoveret over mine høje eksamenskarakterer. Hvordan jeg havde ødslet med penge og var ved at spilde min gode begavelse på pjat. Alt var så ... penibelt, for at bruge hendes egne ord. Hun var en meget ond kvinde, som jeg hader præcis lige så meget som jeg stadig elsker hende. men hendes ord og råd – dé har hjulpet mig senere i livet. med hendes hjælp lærte jeg at omfatte verden og dens mennesker med kærlighed og respekt. som følge af hendes hårde opdragelse vågnede jeg op af mine vildfarelser. I København var det en drengerøv, der steg på. men en Mand steg af toget, 18 timer senere i paris. Og jeg er hende evigt taknemlig for denne forvandling. ❧

BEST WESTERN

Når du vil mødes er det godt at have mødt os først

Nemt, hurtig og billigt - timebaseret udlejning af mødelokalet Gode møder kræver mere end gode mennesker, det kræver også gode omgivelser. Så hold dit næste møde hos os: • Nye, lyse, lækre lokaler • Centralt beliggende, tæt på hovedbanegården • Professionel betjening • Eget køkken til fx working lunch

Det koster kun 150,- kroner pr. time (plus 50,- kroners startgebyr) - og så er det ret så nemt at booke. Ring til os på 33 31 69 06 eller send os en mail på info@hebron.dk

Best Western Hotel Hebron

Helgolandsgade 4, 1653 Kbh. V · Tel.: +45 33 31 69 06 · www.hebron.dk

Et bombeattentat af musik! La Vanguardia

Det er hardcore, stærkt og fascinerende! Dagbladet

Voices En moderne passion

Tekst/musik J.S. BACH, NICK CAVE, PRIMO LEVI, TOM KRISTENSEN, ANDERSON & ULVAEUS, FRITZ ZORN, GABRIEL FAURÉ, PJ HARVEY m.fl. Instruktion CALIXTO BIEITO

Med KAYA BRÜEL, FLEMMING ENEVOLD, TAMMI ØST, BLÆS BUKKI, MORTEN EISNER, ANE TROLLE samt ET STORT BØRNEKOR FRA SANKT ANNÆ GYMNASIUM 24. SEP. - 6. NOV. • BETTYNANSEN.DK • tlf. 33 21 14 90 BILLETBILLET.DK • tlf. 70 272 272 s e p t e m b e r 2 0 10 Ud & Se

57


skriv til DSB Har du ris eller ros? Er der noget, som undrer dig? Skriv kort til Ud & Se Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmærksomme på det, hvis brevet ikke må offentliggøres. Alle offentliggjorte breve belønnes med Caroline Flemings nye bog ’Baronessens sunde fastfood’. Skriv kort til Ud & Se, DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Mail til udogse@dsb.dk. Husk navn og adresse.

Bilen frister

yderst behagelig. Da vi en uge se-

5 Tak for din henvendelse. Det er

John List Kølle

altid ærgerligt, når vi ikke kan opfyl-

nere havde fløjet seks timer tilbage

Jeg rejser tit mellem forskellige

de vores kunders forventninger, som

til Danmark måtte turen naturligvis

destinationer i Danmark, som regel

i dit tilfælde med den manglende

gå tilbage til Jylland på DSB 1’ og

uplanlagt. Jeg rejser med tog, da det

salgsvogn. Vi tilbyder som udgangs-

vi glædede os til at få en kop kaffe,

oftest giver mig frihed til at lave an-

punkt forplejning på InterCity og

lidt frugt eller en muffin, men denne

det under rejsen. Det, I så ihærdigt

InterCityLyn-afgangene. På de fleste

sene aften var der INTET at finde!

prøver at få Danmark og Harry til at

strækninger kommer salgsvognen

Der var ikke frugt, rundstykke,

indse, at I tilbyder. Det ’andet’ jeg

igennem toget. Ved uregelmæs-

kaffe, te eller aviser. Reolerne var

laver under rejsen involverer mange

sigheder i driften er det ikke altid

totalt tomme. En enkelt billet koster

gange mad eller drikke. Og så bliver

muligt at opretholde denne service,

over 550 kroner, så uanset om det

jeg bare så trist, så trist, når jeg

fordi vores medarbejdere ikke kan

er sent på aftenen eller først på

opdager at jeg ikke kan få lov at

nå frem i tide til næste afgang, når

natten, ville jeg da forvente mere.

bruge mine penge hos jer, blot fordi

de er ombord på et forsinket tog. Vi

Normalt er jeg yderst tilfreds med

I ikke bemander salgsvognen. Jeg

beklager, at det kan ske.

DSB 1’, men denne gang skuffede I

har vænnet mig til, at DSB leverer

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

en loyal passager.

det pusterum, jeg behøver i min hverdag, og jeg forventer at kunne

Dårlig service på DSB 1’

5 Tak for din henvendelse. Du har

spise og drikke, når jeg rejser (på de

Thomas Hattesen Nielsen

ret i, at du og din kæreste ikke har

strækninger, hvor der er salgsvogn).

Min kæreste og jeg skulle på ferie

fået den service, som I med rette

Det sker bare alt for ofte at I sårer

og rejste fra Århus til Kastrup Luft-

kunne forvente. Vi har derfor fulgt

mig, og jeg frygter, det ender med,

havn 31. maj på DSB 1’ og servicen

op internt med henblik på at undgå

at jeg må fragte mig selv rundt på

var helt i top med morgenmad,

gentagelser. Vi undskylder den uhel-

motorvejen, og det har ingen af os

alskens aviser, kaffe, te og alle de

dige hændelse.

da lyst til vel?

andre dejlige ting, som gør rejsen

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

Dig og Jorden… Ved du, at produktion af vegetabilsk protein betyder:

• 5 x mindre brug af dyrkningsareal • 10 x mindre vandforbrug • 4 x mindre CO udledning 2

100% vegetabilsk • 100% kolesterolfri • 100% Naturli’

Naturli’ sundhed - dit bidrag til en bæredygtig verden

www.naturli-foods.dk - Tlf.: 86148300

Art-ét Reklamegrafik

5


MUSIKHUSET AARHUS I COPRODUKTION MED THE ONE AND ONLY COMPANY

succesmusicalen fortsætter - nu 17.000 solgte billetter

tag toget tilbage til 80’erne ”HAMRENDE FLOT, KORT OG GODT: ET HIT” Børsen

”IMPONERENDE FLOT, I LUKSUSKLASSEN” Jyllands-Posten

”ET KANONHIT”

”80’ER FEST FOR FULD UDBLÆSNING”

”PUBLIKUMS JUBEL, SMITTENDE, GLAD SOM FORÅRET” Frederiksborg Amtsavis

”SJOVESTE MUSICAL I ÅREVIS” 100 FM

Ekstra Bladet

HITS FRA: SNEAKERS TØSEDRENGENE RUGSTED/KREUTZFELDT LARS H.U.G. • ONE TWO SANNE SALOMONSEN KASPER WINDING TV2 • ROCAZINO HALBERG/LARSEN GNAGS • NEWS LIS SØRENSEN RAY DEE OHH LARS MUHL M.FL.

MED MARIA LUCIA JIMMY JØRGENSEN SZHIRLEY CHARLOTTE FICH ANNETTE HEICK JOACHIM KNOP STINE HJELM MARIESOFIE BUSK JOAKIM TRANBERG ALLAN KLIE CASPAR PHILLIPSON M.FL.

Premiere 17. sePtember i musikhuset aarhus

billetsalg: 8940 4040/musikhusetaarhus.Dk


En fair løsning? Thomas Juhl Som flittig kunde hos DSB har jeg haft mange gode oplevelser i toget fra Århus til København og tilbage igen. Desværre oplever jeg, at menuen i toget har nået et lavpunkt. Sandwichene er kedelige, og der er end ikke det alternativ, som pastasalaten var tidligere. Er det ikke muligt, at I kan finde en fair løsning på det problem?

5 Tak for din henvendelse. Vi er glade for, at du benytter vores tog som transportmiddel, men det er selvfølgelig ærgerligt, at høre, at du oplever, at vores menukort har nået et lavpunkt. Vi forsøger med vores I l l u st r at I o n j a n o k s b ø l c a l l e s e n

menukort at tilfredsstille så mange af vores rejsende som muligt, og vi sørger hele tiden for, at der kommer nye varer i vores sortiment. I øjeblikket har vi ingen planer om igen at indføre pastasalaten i vores sortiment, blandt andet fordi der var meget lav holdbarhed på salaten. Vi vil tage din henvendelse med i vores løbende vurderinger af varesortimentet. Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

Historien og kunsten rocker på

KOLDINGHUS Blandt andet med en stor udstilling om The Beatles, fankulturen og ungdommen i 1960’erne Se oversigt over koncerter, film og andre aktiviteter på www.koldinghus.dk Bliv ven med KOLDINGHUS på Facebook

Åbent alle dage kl. 10-17 Gratis adgang for børn og unge under 18 år Museet på Koldinghus Markdanersgade 11, 6000 Kolding Café Koldinghus tlf. 75 50 47 98

12 UGER fra oktober 16 UGER fra januar

HØJSKOLEN FOR VOKSNE KUNST IDRÆT FILOSOFI PSYKOLOGI Midt i livet, orlov eller bare rigtig voksen. Så er højskolen på Sydfyn ny viden og inspiration for dig! Ring efter skoleplan!

64 77 19 93 www.helnaes.dk


Særudstilling indtil søndag den 27. februar 2011

Slaget i

Køge Bugt 1710

Skibe, søfolk & slag i Køge Bugt

markeres den 4. oktober med kransenedlæggelse på Køge Havn, særudstilling på Køge Museum og mindegudstjeneste i Sct. Nicolai Kirke.

300-året for linieskibet Dannebroges forlis 1710. Særudstilling på Køge Museum, hvor bl.a. Køge Maritime Aktivitetscenter arbejder med færdiggørelsen af modellen af ”Christianus Quintus”, som deltog i slaget i Køge Bugt i 1677.

Braunstein – Køge’s lokale mikrobryggeri hylder Huitfeld – søhelten fra slaget i Køge Bugt

Yderligere oplysning på www.visitkoege.com (program for dagen forventes klar medio september)

Visitkøge

Vild smuk og anderledes

Årets største internationale kunstfestival

26. august – 12. september

mY World images 170 kunstnere fra hele verden gæster danmark i 18 dage film · forestillinger · koncerter · udstillinger i hele landet se hele programmet på www.images.dk

MUSLIMER

blandt kristne i Danmark Et kursus på 14 studiehæfter skrevet af Islam-eksperten Børge Schantz, PhD • Ligheder og forskelle i tro og praksis • Hvad med Shariah lov og jihad? • Hvorledes møder en kristen en muslim? KORRESPONDANCE

SKOLEN

Tilmeld dig og tag kurset online på www.kskolen.dk eller modtag kurset pr. brev. Kurset koster kun et ekspeditionsgebyr på kr. 75,Send kuponen til: Korrespondanceskolen, Postbox 15, 2850 Nærum Navn Adresse Postnr. & By

Tlf. MUSLIMER BLANDT KRISTNE_UD&SE 08.2010

s e p t e m b e r 2 0 10 Ud & Se 61


for englebørn ...

Når der pludselig bliver pinligt stille i et rum fuldt af snakkende mennesker, siger man, at der gik en engel gennem stuen. Men engle gør meget andet end at liste gennem stuer …

Frakkedamen En mormor skal ikke være alene. Og da slet ikke når hun ligger på sygehuset med slanger og dimser. Derfor har Svend sneget sig ud af venterummet, hvor mor sidder og sover i en stol med et hvidt plastickrus i hånden. Bare proppen er væk nu, tænker han og ser på mormor. Blodproppen. Pludselig kommer der en dame ind. – Hov, siger hun overrasket. Nu bliver sygeplejersken sikkert sur, han må jo ikke være her. Men hun smiler bare. Faktisk ligner hun heller ikke de andre sygeplejersker, selvom hun har hvidt tøj på. En stor hvid frakke. Og hvidt hår i fletninger. – Jeg vidste ikke, her var nogen, smiler frakkedamen og sætter sig på den anden side af sengen. Så er der stille. Bortset fra maskinerne omkring mormor. De summer som en radio, der ikke er helt slukket. Frakkedamen smiler igen. – Kender du hende også? spørger Svend. – Hmm, ja, rimelig godt. Hele hendes liv faktisk. Svend tænker på proppen og livet. Proppen, der måske kan stoppe mormors liv. Han piller lidt ved sin snittekniv, der sidder i bæltet. – Men jeg kender hende nok ikke lige så godt som dig, siger damen og ser spørgende ud. – Så ved du måske ikke, at vi skal lave indianertøj til mig i efterårsferien. Eller … altså vi skulle. siger Svend. I rigtig skind. Med nogle fjer vi har købt i en mærkelig butik,

mormor kender. Og så skal vi sove ude i skoven. Og grille pølser. Og fortælle spøgelseshistorier. Frakkedamen ser på mormor, mens han fortæller. – Vil du have noget chokolade? spørger Svend og rækker æsken frem, som han har købt nede i kiosken. Åkander hedder de. Det vil damen gerne. De spiser et stykke hver, og Svend synes, damen dufter lidt af jordbær og sommer. Alt det dejligste. Alligevel kan han ikke lade være med at græde lige midt i åkanden. Han tager mormors hånd. Og klemmer til. Bare hun ville klemme tilbage. Så ser han på frakkedamen. Hun stråler på en måde. Smørgult. Hans øjenlåg er tunge. Man bliver så træt af at græde. – Tak for åkanden, siger hun og aer ham let på håret. – Skulle du snakke med mormor? Frakkedamen nikker. – Jeg kommer bare senere, siger hun og går hen mod døren. Der stikker lange hvide fjer ud under hendes frakke. Og hun har bare tæer. I oktober. – God efterårsferie! hvisker damen og lukker døren. I det samme klemmer mormor hans hånd. Og slår øjnene op.


tekst tina sakura Bestle

1

2

Hvilke to engle er ens? De fleste religioner har engle i en eller anden form. De er Guds hjælpere og en slags postbude, når mennesker skal have besked om at opføre sig ordentligt. Børste tænder og give penge til de fattige og den slags. Ordet engel betyder faktisk sendebud på græsk. På billeder ligner engle mennesker, bare meget smukke med røde kinder, og så har de tit vinger, store og svaneagtige. En af de mest kendte engle er … djævelen. Historien er den, at han først var en engel, der hed Lucifer, men han blev uvenner med Gud, og så faldt han ned i Helvede og blev chef der. Vingerne forsvandt, for der var for varmt til den slags dernede.

Find pilens vej gennem labyrinten!

3

4

5

i l lu st r at i o n j ø rg e n sta m p

6

7

Navne på engle

Løsning: Engel nummer 1 og nummer 7 er ens


krydsord og sudoku

Støt Kofoeds Skole

Hjælp til selvhjælp til socialt udsatte www.kofoedsskole.dk www.danskfolkeparti.dk · 33375199

s u d o k u

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1.-præmie OBH Nordica Eco kitchen pander til en samlet værdi af 2.500 kroner

Øvrige præmier Rosendahl-fyrfadsstager

1

Let

vindere af krydSord 7/2010 Vinder af 1.-præmie: Kikki Asp Svendsen, Ringsted Hjalte Paaske, Odense S Steen Balle, København V

Løsningsord SOMMERHAttEN

1

Vindere af øvrige præmier: Anne Mette Nielsen, Aalborg Øst Stine Nylev, Silkeborg

Svær

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. oktober. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 9/2010. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 11/2010.

LØSNING Navn Gade Postnummer og by


Tænder du på at skabe værdi for andre gennem oplevelser? - Så tag den 3-årige bacheloruddannelse i Natur- og kulturformidling est ar t i d u t s r a Vi h ber til septem kan nå u d n e m – ! det endnu Oplevelsesøkonomi, eventmaker, projektudvikling, kommunikation, turisme, fritidsliv, livsstil, natur, kultur, internationalt perspektiv, kreativitet og innovation.

Læs mere på

www.ucn.dk

Glade børn lærer bedst... Giv dit barn en god skolestart - husk Vitaminer og Omega-3 hver dag. Kids Zoo tyggedyr er sunde og velsmagende kosttilskud i ny sjov form. Til børn fra 1 år og op. Indeholder kun naturlige smagsog farvestoffer. Er fri for kunstige sødemidler, konserveringsmidler, gluten, æg og mælk. Fås i følgende fire varianter:: Omega-3 Fisk Kalk + D Kaniner Multivitamin Bjørne C-vitamin + Zink Løver

KIDS ZOO fås i helsekostbutikker, på udvalgte apoteker og Matas butikker, samt på www.dkpharma.dk


mad

Bygpolenta med ristede svampe, røget mørBrad og pæretern ––– 4-6 personer

1/2 liter vand 3 deciliter byggryn 2 teskefulde salt Cirka 250 gram røget mørbrad 2 pærer 400-500 gram svampe 2 x 25 gram smør Eventuelt 1 teskefuld salt

Bring vandet i kog. tilsæt byggryn og salt, pisk det i vandet, og lad det koge under låg i cirka otte minutter ved meget svag varme. skyl en lille form, en tallerken eller et skærebræt med koldt vand. Hæld bygpolentamassen ud i formen, og fordel den i et jævnt lag. lad polentaen afkøle i minimum en halv time – lav den eventuelt i god tid, den kan sagtens holde sig nogle dage i køleskab. skær den røgede mørbrad i tern på cirka én gange én centimeter. del pærerne i kvarte, og fjern stilk, kernehus og blomst. skær pærestykkerne i tern. rens svampene, og skær dem eventuelt i mindre stykker. Brun 25 gram smør på en pande, og rist svampene. skær imens polentaen ud i en til halvanden centimeter tykke skiver, brun de sidste 25 gram smør på en anden pande, og steg polentaskiverne på begge sider, til de er gyldenbrune og sprøde. Fordel polentaskiverne på tallerkenerne. rør mørbradtern i svampene – de skal lige blive varme, ikke gennemsteges. smag eventuelt til med salt. Fordel svampemørbradblandingen over polentaen, og drys med pæretern. server som forret eller frokostret. 66

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 10

foto r e n é r i i s

Ł Ł Ł Ł Ł Ł Ł Ł

Smag for byg Als ligger i Østersøen tæt på sønderjylland. Alsingernes kultur var derfor påvirket af sønderjyderne, der igen blev påvirket af tyskerne og deres traditioner. Als har et mildt klima på grund af sin placering i den sydvestlige Østersø, og bønderne på Als har i generationer udnyttet klimaet og den frugtbare jord til dyrkning af korn og frugt. man brugte blandt andet kornet til at koge melboller, og man brugte efterårets søde pærer i kombination med røget kød og flæsk. Der bliver stadig dyrket korn på Als – her laver man mel, gryn perlekorn og mysli, af rug, hvede, spelt, havre og byg. byggen var tidligere almindelig i den danske kost, men blev fortrængt af hvede og bruges i dag fortrinsvis til dyrefoder og fremstilling af øl. men byg fortjener at komme ind i køkkenerne igen. prøv en dansk version af den italienske polenta lavet på byg, og server den med efterårets svampe og pærer og røget mørbrad. ❧

om byg Ses allerede skildret i egyptiske hieroglyffer og har sandsynligvis været dyrket 5.000 år før Kristi fødsel. byg er den mest dyrkede kornart i Danmark, men bruges i dag mest til grisefoder. Kilde: vom.dk

Morten Skærved er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom fra Suhrs Seminarium. Har udgivet kogebøger, været vært på TV3programmet ’De Fantastiske 5’. Her frister han Ud & Ses læsere med mad, der tager udgangspunkt i de danske egnsspecialiteter.


Morgenmælk opfordrer til stærkt partnerskab

Det er nemmere at holde vægten og undgå at tage på, når man spiser sund morgenmad. Fuldkorn, frugt/grønt og magre mejeriprodukter giver tilsammen en ideel start på dagen.

En morgenmad, der består af fuldkorn, frugt/grønt og magre mejeriprodukter giver en ideel start på dagen. Tilsammen giver det både protein, alsidige næringsstoffer og langtidsvirkende energi. Morgenmælk er vores betegnelse for de magre mejeriprodukter, der passer ind i en sund morgenmad. Vi støtter aktivt op om anbefalingerne fra Fødevarestyrelsen, 6 om dagen og Fuldkornspartnerskabet og anbefaler, at morgenmaden består af både magre mejeriprodukter, fuldkorn og frugt/grønt. Hent inspiration i Helle Brønnum Carlsens og Kille Ennas mange skønne opskrifter i bogen ”Start Smart” – bestil den nu på morgenmaelk.dk

KAMPAGNE MED STØTTE FRA DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG FRA MÆLKEAFGIFTSFONDEN I DANMARK

Læs Maise Njor, Kille Enna, Helle Brønnum Carlsen, Else Guldager o.a. Bestil bogen ”Start Smart” på morgenmaelk.dk


klummen Klummen skrives på skift af Christian Graugaard og Dy Plambeck. Christian Graugaard er læge og skribent, har fået udgivet digte og bøger om krop og seksualitet, senest ’Corpus – rejser i menneskekroppen’. Dy Plambeck er forfatter, uddannet fra Forfatterskolen i 2004, har senest fået udgivet romanen ’Texas’ Rose’.

teK st CHrIstIAN GrAuGAArD

Fra lupinjunglen ’Naturen, det billige Skidt’ Otto Gelsted, 1934

J

eG sIDDer i en overdådighed af lupiner og savner en kaffebar, et fodgængerfelt, et neonlysende møntvaskeri i storbynatten. Forstå mig ret: Jeg har ikke noget decideret imod naturen, ønsker den alt muligt godt og betaler med glæde mit kontingent til diverse miljøfredningsorganisationer og forbund til hedens bevarelse og tårnuglens fremme. sagen er snarere, at jeg som en ægte søn af stenbroen forholder mig lidt mistroisk til moder Natur – jeg er oprigtigt glad for, at den er derude, så længe jeg ikke selv skal opholde mig i den mere en et par timer ad gangen eller som et minimum har en pålidelig internetforbindelse, så jeg når som helst kan tjekke aktiekurserne og Den Kongelige ballets efterårsrepertoire. Ikke, at aktier og ballet

interesserer mig et klap. Det er mere muligheden, jeg er tilhænger af. Hertil kommer – hvis jeg nu skal være helt ærlig – at jeg er en anelse på vagt over for al denne snak om ’naturlighed’. For er sandheden ikke, at menneskelivet er noget af det mest unaturlige, der findes, på trods af nok så meget tarmskylning, vinterbadning, yoga og glad naturisme? Alt, hvad mennesker rører ved, lytter til og ser på bliver øjeblikkeligt forvandlet til kultur – bliver forstået og fortolket, tillagt mening, betydning og værdi. Der findes slet ingen virkelighed uden for vores sanser og sprog, og dét er faktisk noget af det allermest fantastiske ved at være menneske: At vi skaber verden, mens vi lever i den. Oppe I Island er der så smukt, at man går bagover i benovelse. men det mest utrolige ved det islandske landskab (foruden at læse om det hos Halldór Laxness) er næsten, at det siden sagatiderne har været besjælet af

Hertil kommer – hvis jeg nu skal være helt ærlig – at jeg er en anelse på vagt over for al denne snak om ’naturlighed’. 68

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 10

den menneskelige fantasi, og selv nu om dage viser en rundspørge, at over halvdelen af islændinge tror på trolde, nisser, alfer og elverfolk. Ja, efter sigende eksisterer der endda en villavej i reykjavík, som slår et umotiveret herresving for at styre trafikken uden om et årtusinder gammelt alfebo. Jeg synes, det er smukt, og jeg synes, det fornemt bekræfter min pointe fra før: selv denne verdens mest kompromisløse natur bliver til i menneskers drømme. Der findes et vildt og forfærdeligt maleri af J.F. Willumsen med titlen ’Naturskræk’. Det forestiller en sammensunken kvinde under en kvalmegrøn himmel med en eksplosiv sol og en næsten figurativ brænding, som er tæt på at æde hende levende. Okay, helt så hysterisk har jeg det vel ikke med naturen, men jeg tror alligevel, jeg forstår, hvor den gamle malermester vil hen: Der er noget dybt intimiderende, ja, skræmmende ved al denne fotosyntese og alt dette organiske kriblekrableri – ved bjergtinderne og hestehullerne og kvælerslangerne og de ultraviolette stråler og lavinerne og tsunamierne og det kødædende tang og galnebærrene og dræbersneglene og de sorte enker gemt i soveposens bund. Imponerende, javel. men også til at dø af skræk over. JeG sIDDer i lupinerne og drømmer mig bort til en natur, jeg kan forstå og håndtere: potteplanten, kirkegårdsbuketten, altankassen, hundekennelen og de kælne stuekatte, cirkussøløven, akvariefisken, rastepladsen, rundkørslen, gadekæret og Zoologisk museums udstoppede reptiler. Hurra for naturen, siger jeg. så længe den bliver, hvor den er. ❧


Laus HøYbYe / TRoeLs LYbY / Lene MaRia CHRisTensen DiTTe Hansen / ToM Jensen / Louise MieRiTz

du Rock ’n’ roll til

dør

insTRuKTøR: KenneTH KReuTzMann sCenogRaf: RiKKe JueLLunD PianisT: fini HøsTRuP af eRiK geDeon

addLemon

se MeRe PÅ: nbT.DK biLLeTTeR: 35 200 900 / biLLeTbiLLeT.DK


om DSB ind & Se markant flere danskere vælger i disse år at stige på toget. Samtidig breder dSb sig internationalt. i dette særtillæg kan du læse mere om den udvikling og de forandringer, dSb gennemgår i disse år.

tekst Jannik Preisler

TogeT

vS.

bilen

Danskernes transportmønstre er i markant bevægelse for tiden. til fordel for toget

– Hmmm, Skal jeg mon tage bilen eller toget på arbejde i dag? Svaret på det spørgsmål falder nu oftere og oftere ud til togets – og miljøets – fordel. Siden 2001 har Vejdirektoratet godt nok registreret en konstant stigning i biltrafikken i Danmark, men den tendens vendte i efteråret 2008, og siden har der været et støt fald. Fra 2008 til 2009 blev biltrafikken således mindsket med 1,5 procent på landsplan. I samme periode har DSB fået stadigt flere kunder. I 2009 valgte 2,2 millioner flere danskere at løse billet til et DSB-tog i forhold til 2008. Forklaringerne på togets medvind skal ifølge DSBs administrerende direktør Søren Eriksen findes flere steder: Skinnekvaliteten i hele landet er blevet bedre, togene kører generelt godt og til tiden, DSB er blevet bedre til at markedsføre togets bæredygtige kvaliteter, og kunderne har i finanskrisetider en tendens til at fravælge dyre produkter som biler og i stedet søge mod billigere alternativer. Endelig spiller befolkningens stigende miljø- og ansvarsbevidsthed også ind: – Jeg tror ikke, at man skal undervurdere det forhold, at toget i forhold til bilen er blevet mere populært i danskernes bevidsthed. Det er altså ikke specielt trendy i dag at sidde alene i sin bil midt i en kø på motorvejen og vide, at ud over at man sidder og spilder sin tid gevaldigt, så sidder man også og sviner ved at udlede store mængder CO2, siger han. Trafikforsker Alex Landex fra Institut for Transport ved Danmarks Tekniske Institut har flere bud på, hvorfor toget er i fremgang. – Generelt er der er stigende transportbehov i hele verden. Sam70

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 10

tidig udskyder mange tidspunktet for, hvornår de anskaffer en bil. Og de forhold er jo med til at fastholde og tiltrække flere kunder til det kollektive transportsystem, forklarer han. – Derudover har DSB siden slutningen af 1990erne været dygtig til at udnytte jernbanenettet intensivt og effektivt. Når man måler, hvor mange afgange der er på det danske jernbanenet, så har kun Holland, Schweiz og Japan flere afgange per skinnekilometer. Det betyder, at de fleste steder, hvor der er jernbane i Danmark, kan DSB opretholde en god service. Og god service tiltrækker jo flere kunder, siger Alex Landex og peger på, at DSB generelt har flere tog til tiden i dag end for nogle år siden. – Endelig spiller kvaliteten af rejsetiden også en stor rolle. Jeg er selv meget effektiv i et tog, blandt andet fordi der ikke er mulighed for en masse overspringshandlinger. Man kan koble sig på internettet og forberede sit arbejde fra togsædet. Når man er træt, tager man sig en blunder, og når man har brug for en kop kaffe, så er den der. Så man får udnyttet en større del af rejsetiden i et tog i forhold til i bilen. Det tror jeg også, at danskerne har fået øjnene op for, vurderer trafikforskeren.

We move you I takt med at DSBs kunder bliver flere, kvitterer de i højere grad også for en bedre rejseoplevelse med DSB. I juni måned måltes således den største tilfredshed blandt DSBs kunder nogensinde i en kundeundersøgelse. – Vi arbejder løbende på sikre en bedre rejseoplevelse for kun-


FOTO J E N S H A S S E

derne, og når vores undersøgelser viser, at kunderne er blevet markant gladere for at tage toget, fortæller det os, at vi er på rette vej, forklarer Søren Eriksen og henfører resultaterne til DSBs nye servicekoncept kaldet ’We move you’. En ny servicekultur, som cirka 7.000 medarbejdere er ved at blive uddannet i. – Som en del af transport- og rejsebranchen opererer vi et stærkt konkurrencepræget marked. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden tænker vores kunder som gæster. Passagererne skal gerne opleve den nye servicekultur som en klar forbedring. Vi skal levere en langt mere målrettet, direkte, energisk og oplagt service. Og vi skal være meget mere synlige, slår direktøren fast.

Det er altså ikke specielt trendy i dag at sidde alene i sin bil midt i en kø på motorvejen

Dobbelt så mange kunder Hvis det er op til både regeringen og DSB, bliver toget planmæssigt et mere synligt og benyttet transportmiddel for danskerne i de kommende år. Sidste år fremlagde regeringen nemlig en trafikplan, hvor der er indarbejdet massive investeringer i jernbanen. – Det er et markant løft til jernbanen, og jeg forventer, at planen vil kunne give toget op mod en fordobling af passagertallet de næste 20 år. Toget er i forvejen attraktivt, men hvis vi for alvor skal overbevise billisterne om, at de skal lade bilen stå i garagen, er det altafgørende med flere og bedre togafgange, kortere rejsetider og endnu flere tog til tiden, og det vil denne plan kunne sikre, mener Søren Eriksen. Regeringen lægger i planen blandt andet op til, at der skal bygges en ny fjernbane mellem København og Ringsted. At der skal

etableres et dobbeltspor på Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød, så der fremover vil være dobbeltspor hele vejen mellem København og Holbæk, og at der skal investeres i nye signalsystemer i hele landet. Samt, at man skal gøre jernbanen klar til den såkaldte timeplan, der sikrer rejsetider på maksimalt en time mellem de store byer: København – Odense, Odense – Århus og Århus – Aalborg. Trafikforsker Alex Landex ser positivt på den udvikling. – Der er nu lagt op til nogle gode og store investeringer i jernbanen. Også nogle investeringer, som skulle have være lavet for mange år siden. ƒ s e p t e m b e r 2 0 10 Ud & Se 71


om DSB

mandsopdækning Væltede sæder, tomme øldåser og affald

var jo helt vildt, at en lille gruppe, der var på vej til fodbold, skulle have lov til at ødelægge så meget for så mange i vores tog, fortæller Malene Friis, der i dag er koordinator for Fodboldguiderne. Hun er i tæt kontakt med politiet i forbindelse med fodboldkampene. – Når fansene dukker op ved toget, tager vi pænt imod dem, giver hånd og byder dem velkommen. Vi har en god tone. De oplever os som mennesker, der kan lide at køre i tog med fans, og så er det svært for dem at lave ballade. Selvfølgelig er vi nødt til at tage nogle hensyn til dem. Fx kan vi finde på at ankomme før tid til en station og forsinke toget lidt, så de kan komme ud at ryge. Det kan lyde underligt, men vi er nødt til at møde de her folk i øjenhøjde. Nogle har tendens til at blive aggressive, og det vil skabe problemer og større forsinkelser for alle passagerer, hvis de begynder at ryge inde i toget i stedet for lige at få to minutter på perronen. Det er konfliktnedtrappende, hvis vi er lidt fleksible.

overalt. aggressive fodboldfans satte

Skulderklap fra flere fronter

engang tydelige spor i togene. ikke længere

Både politi og superligaklubber er glade for den nye strategi. – Det var et superprofessionelt personale, jeg oplevede! Stor rummelighed, højt niveau og en meget professionel tilgang i forhold til de medrejsende fans, skriver sikkerhedschef Rami Ezzeddine fra OB i et brev til Malene Friis. Hos politiet er der også tilfredshed. – DSBs indsats gør, at der nu er ro og tryghed i togene og på stationerne. Det er især dialogen mellem fansene og personalet i toget, der gør, at det fungerer, siger politiinspektør Allan Nyring, der er leder af den nationale beredskabsenhed, som er ansvarlig for koordineringen af fodboldindsatsen i Danmark. Erfaringerne med Fodboldguiderne er så gode, at DSB har valgt at sætte dem ind i andre potentielle konfliktsituationer. De særligt uddannede togførere var fx på banen, da aktivister tog toget til København under miljøkonferencen COP15 i december sidste år. ƒ

tekst ane Marie nielsen i l l u s t r at i o n g i t t e s k o V

Buldrende Mænd i trøjer og halstørklæder fra den lokale fodboldklub. I slipstrømmen af øl, cigaretrøg og verbale grovheder. Før blev flere søndage i togene og på perronerne skæmmet af store grupper fodboldfans på vej til og fra den ugentlige kamp. Fansenes opførsel skabte utryghed hos de almindelige – fredelige – rejsende og frustration hos DSB, der ofte måtte sende togpersonale hjem på sygemelding og ødelagte tog på værksted. Men det er slut nu. I 2009 samlede og uddannede DSB et hold på 28 togførere, der med fast stemme, et glimt i øjet og stor fleksibilitet nu hjælper fodboldfansene med at opføre sig ordentligt, når de rejser gennem landet med toget for at buldre løs til yndlingsholdets fodboldkampe. Så de andre i togene kan føle sig trygge, og så danskerne ikke skal se deres skattekroner dække reparationer af smadrede togvogne. Holdet hedder Fodboldguiderne.

Togførere tog affære Togpersonaleleder i DSB, Malene Friis, er initiativtager. – Jeg spurgte nogle af mine medarbejdere, om de havde lyst til at være med til at finde en måde at håndtere ballademagerne på. Det 72

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 10

UddannelSen Til fodboldgUide Alle 28 Fodboldguider er erfarne togførere. I løbet af det seneste år har de været igennem tre kursusdage, hvor de har mødt psykologer, politi og forskere fra Aarhus Universitet. De har lært at identificere aggressive fans, deres vaner og opførsel. Men de har også lært sig selv at kende: Hvordan håndterer jeg stress? Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver bange? Kodeordene er dialog og service.


om DSB

dSB-aktiviteter i udlandet ƒ DSB vandt i 2002

driften af Roslagsbanen i Stockholm ƒ DSBFirst vandt i sommeren 2007 den svenske del af Øresundstrafikken fra Malmø til Göteborg, Kalmar og Karlskrona ƒ DSBFirst vandt i august 2009 regionaltog- og pendlertrafikken Västtrafik ved Göteborg ƒ DSB har vundet regionaltogtrafikken ved Jönköping, kaldet Krösatåg ƒ DSB køber 50 procent af jernbaneselskabet VIAS GmbH med hovedsæde i Frankfurt.

de internationale statsbaner

tekst Claus DithMer

DsB er i dag en internationalt forgrenet servicevirksomhed med snart 25 procent af sine kunder i sverige og i gang med at erobre det tyske marked

dSB er ikke længere ’bare’ de danske statsbaner, men en international succeshistorie. Hver fjerde DSB-kunde vil om få måneder være svensker, og nu står tyskerne for tur: – Jeg synes godt, at vi i DSB kan være bekendt at slå os lidt for brystet. For få år siden blev der grinet lidt af vores internationale ambitioner, men det er nu forstummet. Vi er i dag en stor succes i Sverige, vores andet hjemmemarked, hvor vi sidder på det meste af Sydsverige, og vi er nu også gået ind på det tyske marked med store ambitioner om vækst der, siger DSBs administrerende direktør Søren Eriksen. Det tyske togmarked er 12 gange så stort som det danske, og betragtelige dele af regionaltrafikken ventes at komme i udbud i de kommende år. DSB satser sammen med den nye partner Ruhrtalbahn på stor vækst i Tyskland. Ved udgangen af 2010 kører DSB og den nye tyske partner cirka fire millioner togkilometer i Tyskland hvert år. – Over en femårig periode vil det ikke være urealistisk, at vi kører cirka 30 millioner togkilometer i Tyskland, siger Eriksen.

DSB transporterer ved udgangen af 2010 55 millioner passagerer årligt i Sverige og fire millioner i Tyskland.

DSB større i udlandet Et ikke urealistisk scenario er, at DSB inden for en overskuelig årrække vil være større i udlandet end i Danmark. Ambitionen vedkender Søren Eriksen sig gerne, men han vil ikke sætte årstal på. – Jeg synes, man skal være varsom med at melde konkrete årstal ud. Det kan ske før 2020, men der kan også gå længere tid, før DSBs aktiviteter er større på de udenlandske markeder, end de er i Danmark. Men jeg er ikke i tvivl om, at den dag vil komme, siger han. Men hvorfor skal DSB overhovedet ekspandere i udlandet, vil nogle måske spørge? – Svaret er meget enkelt: Enten kan DSB udvikle sig, eller også kan vi afvikle os. Der er ikke nogen mellemvej. Hvis DSB skal have en chance for at vinde jernbanestrækningerne i Danmark, som bliver sat i udbud,

skal DSB også deltage i udlandet. Vi er simpelthen nødt til at holde os skarpe og dygtiggøre os overalt i Europa, siger Søren Eriksen.

Til gavn for danske kunder DSB dygtiggør sig hele tiden og lærer nyt på de udenlandske markeder. – Vi lærer hele tiden nyt af vores partnere i udlandet og af de udbud, vi deltager i. Vores vedholdende bombardement af markedet med nye produkter til forskellige kundegrupper – unge, familier, daglige pendlere osv. – er for eksempel klart inspireret fra England. Ligesom DSB fik ideen til at samle alle de kræfter, der styrer trafikken, i ét fælles driftscenter fra det engelske marked, forklarer Søren Eriksen. Han nævner desuden, at DSB i forhold til udnyttelse af blandt andet trafikinformation er blevet inspireret fra udlandet, ligesom et helt konkret, kommende projekt, hvor DSB vil tælle ned på sekunder på perronerne, til toget ankommer, er hentet fra det internationale engagement. ƒ s e p t e m b e r 2 0 10 Ud & Se 73


om DSB

Paris, min elskede Den franske hovedstad er blot en natlig togtur væk fra københavn tekst ane Marie nielsen i l l u s t r at i o n r a s M u s M e i s l e r

TOGET HAR TAGET tilløb igennem det danske aftenlandskab. Nu holder det i skumringen på grænsen til Tyskland og natten, på vej ud i Europa. Udlængslen kilder forventningsfuldt i maven. Forude venter Paris. Turen fra København til den franske hovedstad tager knap 13 timer, mens rejsende fra Odense og Kolding kan trække en time eller to fra. Afgang fra København er klokken 18.42 med CityNightLine, der er et tysk tog så langstrakt, at det kræver skridt i herrestørrelse at nå frem til rette vogn i rette tid. Nogle af vognene kører til Basel, andre til München eller til Amsterdam. Der er sovekupeer til seks på standard og til en eller flere personer på 1. klasse, hvor der også er eget bad og toilet og morgenmaden serveret på sengen. Her er plads til alle typer. Pensionisten, familien, turisten med kamera på maven, den flyforskrækkede og den luksusglade. 74

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 10

Toiletterne er om muligt endnu mindre end på flyene, men ellers er der masser af plads til at slippe kroppen løs. Strække ben i kupeen eller gå blodomløbet i gang med en tur i spisevognen.

Nattemuld og morgenstund Ikke en lyd. Jo, længere nede er der en, der griner. Men ellers dominerer togets rumlen. Ganske svagt. Det er fantastisk at ligge udstrakt med fødderne næsten helt oppe i vinduet, først på natten, og se lysene fra de tyske byer glimte forbi. Gad vide, om det er sådan babyerne har det, når de falder til ro i den vuggende barnevogn? Pludselig ringer en alarm fra en højttaler på væggen. Der er en time til togskift i det stille morgenlys i Köln, så det er tid til at vågne, gnide søvnen ud af øjenkrogen, skifte til rent tøj og spise morgenmad.


Fra Köln går det via Bruxelles til Paris. Følelsen af at have god tid fylder det hele. Pulserende Paris er bare et par timer væk, men lige nu får hjertet lov at hvile. Ingen opvask, ingen planlægning af aftensmad og ingen græsplæne, der burde slås.

Serviceniveau Nattogene kører hver dag på nær lørdag, og for dem, der ikke drømmer om Paris, er Prag en anden mulighed. Eller Rom eller en af de tyske byer som Nürnberg eller Berlin. Og naturligvis kører de også tilbage til Danmark. Men har du travlt med at komme hjem,

Sådan kommer dU Til PariS Med sine 17 bureauer spredt ud over landet, tilbyder DSB Rejsebureau en bred vifte af pakkerejser, med både tog og fly - alt fra et par dage væk fra hverdagen i en europæisk storby til store ferieoplevelser i USA eller Asien. Priserne for både togrejser og flyrejser afhænger af tidspunkt, destination og servicestandard. Det kan du få mere at vide om, hvis du kontakter DSB Rejsebureau. Bureauet samarbejder med jernbaner i hele Europa, med langt de fleste flyselskaber og med flere end 11.000 hoteller. Se alle DSB Rejsebureau’ tilbud på: www.dsbrejsebureau.dk eller ring på telefon 70 13 14 18

Det er fantastisk at ligge udstrakt med fødderne næsten helt oppe i vinduet, først på natten, og se lysene fra de tyske byer glimte forbi og orker du at bruge tid på transport til og fra lufthavne, inklusive check-in og ventetid, er flyet også en mulighed. Tilmed med DSB Rejsebureau som rejsearrangør.

På fødder I Paris ankommer toget planmæssigt til Gare du Nord, inde i byens centrum. Der er kun få skridt fra toget ud til lyset og de morgenduelige parisere. To stop med metroen til en café au lait og udsigt til Sacre Ceur på tæt hold. Derefter shopping i verdensberømte Galerie Lafayette for at samle appetit til en sen frokost på en café under åben himmel. De levende billeder er Louvre, Notre Dame, Seinen og lange boulevarder med skyggefulde træer på begge sider. Med maven fuld af fransk ost og lidt vin går turen til hotellet i Latinerkvarteret for at tjekke ind. Værelset ligger på 6. sal og har udsigt til franske altaner og tage. Paris ligger for vores fødder. ƒ s e p t e m b e r 2 0 10 Ud & Se 75


om DSB

bil klaus Holsting ƒ gang fra rådhuspladsen til parkeringsplads. ƒ kørsel fra parkeringsplads til sjællands odde. ƒ Færger fra sjællands odde til Århus havn. ƒ kørsel fra Århus havn til Århus C/parkering. ƒ løb fra parkeringsplads til rådhuspladsen i Århus.

klar ParaT STarT hvem kommer først fra københavn til Århus? Vi inviterede tre fotografer til kapløb mellem de to byer, i henholdsvis bil, fly og tog. De mødtes

fly gitte Sofie Hansen ƒ gang fra rådhuspladsen til københavn h. ƒ tog fra københavn h til kastrup lufthavn. ƒ gang fra kastrup lufthavn (stationen) til indenrigsterminal. ƒ gang fra indenrigsterminal til gate. ƒ Fly fra kastrup til tirstrup. ƒ Bus fra tirstrup til Århus h. ƒ løb fra Århus h til rådhuspladsen i Århus.

på rådhuspladsen i københavn klokken 06.40, trykkede hænder og så gik det ellers derudad

Tog martin Stampe ƒ gang fra rådhuspladsen til københavn h. ƒ tog fra københavn h til Århus h. ƒ løb fra Århus h til rådhuspladsen i Århus.

tekst ane Marie nielsen

klokken 07.08 Perronen i kastrup er nærmest tom. Jeg skynder mig mod indenrigsterminalen som ligger en lille kilometer væk. går i solen med andre passagerer.


klokken 07.08 rammer motorvejen ved Folehaven. skal være i havnen et kvarter før afgang. altså om 65 minutter. Begynder at stresse. Der er vist vejarbejde ved roskilde ...

klokken 06.45 kører af sted af Vester Voldgade mod havnen. har ganske god tid. skal have fyldt tanken op.

klokken 07.40 Boarding. går ombord i fly nummer sk1243. De fleste af sæderne fyldes op, og folk griber hurtigt til avisen.

klokken 06.50 forlader toget københavn h, mens mine nærmeste medpassagerer og jeg gør os magelige i sædderne med computere, telefoner, aviser og andet tidsfordriv.

klokken 08.00 Vi glider roligt gennem odenses forstæder. Ved siden af mig sidder sine og Marianne, der begge skal til møde i Århus.


klokken 07.36 overhaler bus 888. Den skal med samme færge fra odden. så når jeg det også. sænker farten og stresser lidt af. Passerer en knaldrød, blomstrende valmuemark.

klokken 09.00 Mod Århus. turen går fint med 85 kilometer i timen. landskabet er smukt, og jeg får et kik til Mols bjerge. ankommer som den første!

klokken 08.35 tirstrup. efter en meget fin flyvetur lander vi i tirstrup. Jeg skynder mig ud til lufthavnsbussen, som holder klar.

klokken 09.06 kommer der igen kaffe i min kop. ikke et øjeblik for tidligt. klokken 09.39 kommer perronen på Århus Banegård til syne.

klokken 09:41 lufthavnsbussen holder allerede foran banegården. Fordømt! 09.43 rådhuspladsen. gitte sofie er som forventet allerede ankommet. klaus er ingen steder at få øje på.

klokken 10.01 De to andre har allerede været fremme et kvarters tid. så jeg tabte, selvom jeg har skyndt mig.


ankomst klokken 10.01 forbrug: 3 timer 21 minutter 879 kroner 15,4 kilo Co2

ankomst klokken 09.40 forbrug: 3 timer 591 kroner 48 kilo Co2

ankomst klokken 09.43 forbrug: 3 timer 3 minutter Fra 79 – 364 kroner (standardbillet) 14,2 kilo Co2

s e p t e m b e r 2 0 10 Ud & Se 79


om DSB

Hvor skal du hen? Billigt, komfortabelt, hurtigt. Du har et hav af muligheder for at finde en togrejse,

DSB Familie

der passer til dig. tjek nogle af dem her

Tag sammen af sted. To voksne, der rejser sammen, får 25 procent rabat på den almindeige billet. Og kan tage op til fire børn på maksimum 15 år med helt gratis.

DSB 1’ Fri

Århus – KBH Nonstop

Lidt ekstra luksus til dig: Lørdag og søndag kan du opgradere din almindelige billet til en rejse på 1. klasse. For kun 80 kroner + pladsbillet.

Nyd turen direkte fra centrum til centrum uden stop mellem Århus og København H/Kastrup Lufthavn. Turen tager cirka to timer og 40 minutter. På DSB DSB 1’ får du forplejning, tæpper, WildCard puder, frit internet og et Er du mellem 16 år og 26 år udvalg af aviser og eller på SU og sidder du tit i et magasiner. tog? Så køb et WildCard. Det koster 180 kroner og giver dig op til 50 procent rabat på togrejsen, Til udlandet adgang til fede koncerter via dsb.dk og meget andet. Husk at Køb dine udenlandske togbiltilmelde dig på Wildletter på dsb.dk enkelt og ligetil Cards nyhedsbrev. hjemme foran computeren. Berlin – togbilletter fra 349 kroner. Hamborg – togbilletter fra 249 kroner.

DSB Orange Nu kan du rejse på tværs af landet med DSB Orange fra kun 79 kr. Køb billetten på dsb.dk

Orange Weekend

Orange Alarm

Få 50 procent rabat på DSB-rejsen i weekenden. Rejs på to på hinanden følgende dage i weekenden. Tilbuddet gælder på alle afgange. Køb billetten på dsb.dk

Kom først til de allerbilligste DSB Orangebilletter til priser fra 79 kroner. Tilmeld dig Orange Alarm på dsb.dk. Så får du et nyhedsbrev, når der er nye DSB Orange billetter på vej.

FOTO S D S B ’ S B I L L E DA R K I V


På dsb.dk finder du endnu flere spændende tilbud fra DSB. Her kan du også læse mere om rejsereglerne

S-more

SMS-billet

er DSB S-togs fordelsprogram for dig, der gerne vil spare penge. Det er gratis at være med i S-more, du binder dig ikke til noget og du høster mange fordele ved fx rabatter i vores butikker og på vores billetter.

Køb din billet på få sekunder via din mobil. Smidigt, effektivt og lige ved hånden. Se mere om SMS-billet på www.1415.dk

Tag S-toget om natten Lad S-toget transportere dig hjem natten efter fredag og lørdag. Togene kører en gang i timen fra alle stationer i tidsrummet 01-05.

+more

Cyklen med kvit og frit

Nu skal du ikke længere have billet til din cykel for at have den med i S-toget. Tilbuddet gælder foreløbig resten af 2010, og du kan kvit og frit tage cyklen med på alle tidspunkter af døgnet.

Opnå store rabatter med dit DSB pendlerkort Tilmeld dig +more og få op til 13 procent rabat på pendlerkortet, 15 procent rabat på DSB Orange billetter over Storebælt, billige weekendture Pendlerkort DSB sammen med familie og venLad bilen stå og køb et ner på din strækning samt ErhvervsKort Pendlerkort til toget. Det automatisk fornyelse af Få chefen til at skaffe dig et giver dig billig transport til og pendlerkortet. ErhvervsKort – et almindeligt fra arbejde. Du slipper for svinpendlerkort, bare billigere. Din virkgende benzinpriser, køer på vejene somhed bestiller ErhvervsKortet og dyre reparationer. Og i toget til dig og fratrækker prisen i din er tiden helt din egen. bruttoløn. Dermed bliver din rejse skattefri. Tjek dsb.dk/workplus


om DSB

t e k st J a n n i k P r e i s l e r o g M o rt e n t J e r r i l D

FOTO R E N é ST R A N D ByG A A R D

dSb og maersk støtter projektet ’Hjælp til eritreas jernbane’, der skal være med til at skabe en mere stabil infrastruktur (jernbane) i det østafrikanske land og på den måde fremme udviklingen i landet.

vejen. op mod en milliard kroner investerer DsB i bedre parkeringsforhold hen over de næste 10 år. DsBs administrerende direktør søren eriksen glæder sig over, at endnu flere billister kan parkere benzinslugeren tæt på stationen: – Vi ved, at flere kører forgæves, når de vil parkere bilen og foretage resten af turen med toget. når parkeringsforholdene er i orden, gavner det både klimaet, kunderne og DsB. Derfor er vi selvfølgelig meget

næsten seks gange så meget Co2

tilfredse med, at vi nu i samarbejde

som togrejsen.

med kommunerne har fået mulighed

For at få miljøberegningen med i sin søgning kan man ved hvert rejseforslag fra rejseplanen trykke på ’Co2 miljø’.

DSB – også på Facebook

for at udvide en lang række parkeringspladser. Beslutningen om at forbedre parkeringsforholdene er en udløber af transportforliget i fjor, og pengene skal komme fra salg af DsBs ejen-

DsB Wildcard er der. harry og sol-

domme og arealer. indtil videre har

vej er til stede på mange forskellige

blandt andet skanderborg, Borup,

sider. og DsB, toget og kollektiv

Fredericia, Middelfart og Ballerup

trafik har talrige fan- og hadegrup-

nydt godt af tiltaget, og lige om

per repræsenteret på Facebook. Men

hjørnet venter sorø.

der har manglet en samlet og fælles indgang til DsBs univers på Face-

dSb halverer forsinkelser

book – drevet af DsB. indtil nu.

Danskernes tog skal køre til tiden,

– DsB er jo som rejse- og trans-

og rettidigheden skal være i euro-

portvirksomhed i tæt kontakt med

pæisk topklasse, hvilket betyder,

flere hundredetusinde danskere hver

at DsB de næste 10 år skal halvere

dSb hjælper eritrea

for landets økonomi, har DsB og

dag, og de danskere er i høj grad

antallet af forsinkelser i forhold til i

lokomotivet sejtrækker sig op af de

Maersk besluttet at støtte projektet

også til stede på Facebook. Derfor

dag. For at indfri de ambitiøse mål

stejle bjergsider, mens der på livet

’hjælp til eritreas jernbane’. Maersk

skal vi selvfølgelig også være det

har DsB søsat projektet ’kunder til

løs bliver skovlet kul ind i fyrkas-

har doneret to 20 fods containere

på en engageret facon – for blandt

tiden’, som indeholder en række

sen, og skorstenen spyr i stød store

samt transporten til afrika, mens

andet at reagere på ris og ros og

konkrete initiativer til mere præcis

røgskyer.

DsB har doneret indholdet i con-

have en hurtig og smidig dialog med

togdrift.

scenen med det 80 år gamle loko-

tainerne, hvilket er alt fra brugte

vores rejsende, forklarer DsBs pres-

motiv er ikke fra begyndelsen af det

drejebænke til skruetrækkere og

sechef Claus Dithmer, der samtidig

kunderne vægter højest, og vores

20. århundrede, men fra i dag. Det

arbejdstøj.

slår fast, at et højt antal fans på

ambition er at være blandt de mest

Facebook-siderne ikke er et mål

præcise togselskaber i europa, siger

med tilstedeværelsen.

administrerende direktør i DsB

lille østafrikanske land eritrea læg-

– Vi ved, at tog til tiden er det,

ger nemlig stepper og bjerge til en

miljøberegn din rejse

usædvanlig jernbane, der er bygget

toget er bilen overlegen, når det

- Det drejer sig mere om at vise

af italienerne og Mussolini for snart

gælder miljøet. Det fremgår med

nærvær og fungere som en ekstra

100 år siden. og størstedelen af

stor tydelighed af en Co2-beregner,

service over for de kunder, som

registreret fra det første sekund,

togene, skinnerne og værkstederne

som rejseplanen.dk har fået indbyg-

kommer til at følge os på Facebook.

kunden er forsinket, og ikke først

er stadig bevaret fra den tid.

get. Den viser, hvor meget Co2 en

uanset hvor mange, siger han.

efter fem minutter og 59 sekunder,

Det gamle udstyr på banen, samt

given rejse med tog udleder, og hvor

søren eriksen. Fremover vil forsinkelser blive

som det har været hidtil for Fjern-

en stor mangel på værktøj og reser-

meget den samme rejse i bil udle-

Én milliard til parkering

vedele til at holde det ved lige, gør,

der. og forskellen er krystalklar:

Muligheden for at vinke farvel til bi-

ningen, at kunderne i 2020 højst må

len fra togvinduet bliver bedre. DsB

være 50 sekunder forsinkede i gen-

at den 117 kilometer lange jernbane

For eksempel bidrager en togrejse

& regionaltog. For s-tog er målsæt-

kører ekstremt uregelmæssigt, og

fra københavn h til Århus h med 8,1

er godt i gang med at udvide par-

nemsnit. DsB poster 500 millioner

det er med til at hæmme udviklin-

kg Co2 per passager i gennemsnit.

keringspladserne ved en lang række

kroner i projektet, som foregår i et

gen i det lille land.

samme rejse i bil bidrager med hele

stationer landet over, så kunderne

tæt samarbejde med Banedanmark,

45,9 kg per passager i gennemsnit.

kan efterlade bilen eller cyklen på

der har ansvaret for skinner og

rejsen i bil forurener altså med

stationen og tage toget resten af

signalanlæg.

For at sikre en mere stabil jernbanedrift og udviklingsmuligheder 82

Ud & Se s e p t e m b e r 2 0 10


te køb At en er hA op Vn Le s Ve be Ls ds e - te ao

9. sept. - 4. dec. 2010

k.d

k

succesen Fortsætter! ”den uLtiMAtiVe teAterkoncert” gregers dIrckInck-HolMfeld

Bt

Børsen

ekstra Bladet

fYens stIftstIdende

n

ey

r e h t e G to

riso r A h &

e M co

rt

n

LLeM e h . r d r

Ann

nsen / / jørGe iMMy houGAArd j / w Abo tiAn AArd ArA GroLM / chris rik dAMsG s / x pin ih red MAni s Greis / bon biGuM / F jær / in re A AAk sen / MArtM n / sø ik n n A n A h e yc n/ eLL Acob t eter h Ark Lin jens jönsson / p sen / M Ander nj r e ö t j t b o L

Af c

LM & o h r e ed

b

østre GAsVærk teAter

biLLetter 39 277 177 biLLetbiLLet 70 272 272 www.GAsVAerket.dk

design: anja Vang kragh + Bilgrav-Bilgrav foto: dige/polfoto

Lenno

rtn A c c /M

nce o k r e teAt


VERDENS MEST SUCCESFULDE MUSICAL

© LITTLESTAR

PÅ DANSK FOR FØRSTE GANG!

PREMIERE 15. OKTOBER 2010

Spilles til og med 31. december 2010 i Koncertsalen i Tivoli Tivolis Billetcenter 33 15 10 12 · Gruppebestillinger 33 75 02 47 · BILLETnet 70 15 65 65

www.mammamiathemusical.dk

September 2010  

IDA DAVIDSEN "Hvis du skal have tomat på en roastbeef, så skal det være en springer, den skal skæres halvt op og vrides rundt"

Advertisement