Februar 2010

NYHED

2

FRA BOSE

Fire step til at udnytte det fulde potentiale fra dit HDTV

1

Tilslut ACOUSTIMASS® modulet til interface modulet

2

Tilslut højttalerne til ACOUSTIMASS® modulet

3

Tilslut interface modulet til dit TV

4 Tilslut netledning

Stærk surround sound direkte i fladskærmen Bose® CineMate® GS - enkel og imponerende opgradering af lyden i din fladskærm.

Bose CineMate GS leverer digital biograflyd fra et

Playstation samt af alle andre lyd- eller billedkilder tilsluttet systemet. Den

basmodul og to højttalere – altså et farvel til de

unikke universal fjernbetjening gør det hele endnu nemmere, den kontrollerer

traditionelle fem højttalere samt forstærkerenheden.

ikke bare CineMate, men også langt de fleste TV samt andre tilsluttede kilder.

CineMate er helt enkelt stærk lyd uden kompliceret

Det nye højttalersystem fra Bose har et stilrent design, og med de små

installation og uden de mange besværlige

Gemstone højttalerenheder kan CineMate nemt integreres i ethvert hjem. Dog

ledninger. Højttalersystemet tilsluttes

skal man ikke lade sig snyde af det enkle ydre – bag det minimalistiske design

direkte i fladskærmen for optimal

gemmer sig nemlig en unik kombination af Boses avancerede teknologier.

oplevelse af hjemmebiograf, WII,

Teknologier, som gør det til en stor og ukompliceret oplevelse af få god lyd.

Hilda og keld

2 0

Oplev forskellen. Bed om en demonstration.

For nærmeste forhandler ring til Bose på tel. 43437777 eller besøg www.bose.dk

’Folk tror, at vi er sådan et pænt par, at vi er så søde og rare og uha’

1 0

f e b rua r 2 010

Hvornår er vi der ?

Lad Philips stå for underholdningen på farten

ER OMTANKE EN HELT NATURLIG DEL AF LIVET FOR DIG?

• Afspiller MP3-CD, CD og CD-RW • Kan vise JPEG-billeder fra cd • Tilslutning af hovedtelefoner • 230 og 12 volt-adapter, av-kabel og monteringsrem medfølger • To 7” TFT LCD-skærme • Philips PET7402D kr. 1.299.-

Øv – er vi der allerede ! ?

For at gøre det nemt at handle med omtanke har vi samlet en lang række økologiske, miljøvenlige og allergivenlige varer under Änglamark mærket. På den måde behøver du bare at kigge efter a’et, hvis du vil handle med god samvittighed. Alle varer er nemlig fremstillet med omtanke for både dig og naturen.

Du kan få stort set alt. Fra økologiske bananer over miljøvenligt opvaskemiddel til allergivenlig babylotion. Husk at se efter a’et næste gang du handler. Så er det nemt at gøre noget godt for dig selv, dine nærmeste og miljøet. www.anglamark.dk

Indhold

4 8 14 26 32 34 42 50 56 60 62 64 66

F E B RUA R 2 010

Om DSB Kryb til salg Brrrr! Ud & Se har besøgt terrariemessen i Rødovre

14

Hvem vil ikke ha’ en gylden plads i solen?

Interview med Keld & Hilda Bandeord ... ... er bedre end deres skide rygte Profil Leksikograf Loránd-Levente Pálfi Anarkisten fra Viby J Portræt af forfatter Louis Jensen Humørbussen Journalist Lasse Ellegaard om et alternativt dansk kulturfremstød Novelle I denne måned kan du læse en novelle af Christina Hesselholdt Skriv til DSB Børnesider Om lækker og ulækker lakrids Krydsord & sudoku

Danskerduoen Keld og Hilda Heick holder stadig sammen i tykt og tyndt. Og de står ved deres musik og hinanden – lige meget, hvad alle andre måtte mene.

Om lidt Ny viden, teknik og gadgets Klummen Forfatter Dy Plambeck debuterer som klummist

Den firkantede fortæller Ved første øjekast ligner forfatter Louis Jensen en almindelig mand.

Og sådan er der så meget.

34

Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15.

Ansvarshavende redaktør: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redaktør Andreas Fugl Thøgersen, art director Torsten Høgh Rasmussen, journalist Rune Skyum-Nielsen, journalist Boline Skovly. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Redaktionsassistent Kim Stausholm. Annoncer og distribution: JungerstedVermø ApS, 33 22 20 20 og info@jungersted.com. Se mere på jungersted.com. Oplag: 186.855 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. Læsertal: 680.000.

Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De fleste større artikler trykt i Ud & Se findes i betalingsdatabasen Infomedia.

Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Hilda og Keld Heick fotograferet i deres hjem af Casper Balslev.

kriblekrablekryb På udkig efter et kæledyr? Hvad med et tusindben? Eller en kakerlak?

8

foto r i c k y m o l loy

om DSB

Lounge i Århus

på stationen. Se mere på

8. marts åbner der endnu en

rejseplanen.dk

DSB 1’-lounge. Denne gang på Århus H. Der eksisterer

Gratis koncert

allerede en DSB 1’-lounge

Nu har du mulighed for at

på Odense Banegård, hvor

vinde billetter til en koncert

kunder med gyldig billet

med Nephew og invitere

eller kort til DSB 1’ kan op-

fire af dine venner med.

holde sig, mens de venter.

DSB WildCard præsenterer

I loungen er blandt andet

Nephews Danmarksturné

komfortable omgivelser,

2010, og i den forbindelse

mødefaciliteter, fri internet,

udloddes der 100 billetter til

TV 2 News og elektroniske

koncerter over hele landet.

monitorer, der viser, hvor-

Du deltager i konkurrencen

når dit tog kører. Senere i

ved at sende ’konkurrence’

2010 bliver der også åbnet

til 1412. Det koster almin-

en lounge på Københavns

delig sms-takst at deltage.

Hovedbanegård.

Husk, at du får op til 50 procent rabat på din togbil-

Ny station i Malmø

let med DSB WildCard.

Sms-tjenesten udbydes af

Rejser du med toget til eller fra Malmø, skal du indtil

DSB, Sølvgade 40, 1349

11. december 2010 af på en

Børneguide

anden station, end du må-

Fra 19. januar er det igen muligt at købe billet til DSB Børneguide i Kort & Godt. Børne-

ske er vant til. Malmø C er

guidebilletten er for børn, der rejser alene i weekenden. Den giver adgang til en særlig

under ombygning, og derfor

afdeling i toget, hvor en børneguide ledsager børnene og sørger for, at de kommer af på

Cyklen med i S-tog

vil tog på Øresundsbanen

de rigtige stationer. Læs mere på dsb.dk

Nu behøver du ikke at

København K, telefon 70 13 14 15.

i stedet afgå og ankomme

udløse billet til jernhesten

fra Malmø Syd Svågertop,

i S-tog. Som noget nyt kan

der er den første station på

man nemlig tage cyklen gra-

den svenske side af Øre-

10-16. Her kan vinterferie-

der spillekonsoller og com-

fordel. Hjemmesiden er

tis med på alle afgange, så

sundsbroen. Ombygningen

børn i alle aldre se damp-

putere til at spille togspil.

synkroniseret med virkelig-

længe der er plads. Benytter

af Malmø C sker som led i

maskiner i aktion og lege

Danmarks Jernbanemuseum

heden, så informationer om

du dig af tilbuddet, som

Citytunnelens spor på bane-

med fx toglegetøj, babytog

ligger lige ved Odense Bane-

afgangstider viser realtid

gælder til foråret 2010, skal

gården.

og bygge deres egne togba-

gård. Se mere på jernbane-

frem for køreplanstid for

du dog stadig huske selv at

ner. Børnene kan også lege

museum.dk

alle fjern- og regionaltog.

have billet eller gyldigt kort.

Det betyder, at kunder

Cykler skal være i fleksrum,

ikke længere behøver at

som findes bagerst og for-

Vinterferie

med Barbie-tog og køre ræs

Fra 13. til 28. februar holder

i særlige togvogne. Der er

Ny rejseplanen.dk

Danmarks Jernbanemuseum

desuden mulighed for at

Rejseplanen.dk er nu blevet

spilde tid med at vente på

rest i toget. I fleksrummene

åbent alle dage fra klokken

styre modeltog, og så er

forbedret til de togrejsendes

eventuelle forsinkede tog

kan du også finde Ud & Se.

Læs Ud & Se i toget, eller tag bladet med hjem 4

Ud & Se f e b r u a r 2 0 10

Du udleder CO2 når du tager bilen,

og når du tager toget

Det er svært at undgå CO2-udledning, men let at begrænse det Du gør allerede miljøet en stor tjeneste, når du lader bilen stå og tager toget.

Men det stiller vi os ikke tilfredse med. Derfor arbejder vi hver dag på at blive CO2-neutrale, og alene i 2008 reducerede vi vores CO2-udslip med 38% pr. personkilometer. Kom med på dsb.dk

Lokalbaner Standsning

Humlebæk Nivå Kokkedal Rungsted Kyst Vedbæk Skodsborg

Klampenborg

Charlottenlund

Svanemøllen

nd

Nykøbing F

Mod

v yt N

ha vn

ns br ra o vs pa rk en

er ag

m

rg Le

Femøren M2

Bella Center Ørestad

Kastrup Lufthavnen

Je

H er Tu føl re ge by

Sundby

Københavns Lufthavn Kastrup

lla

Fyn og Jylland

Egøje

Næstved

Vallø Grubberholm Hårlev Varpelev

lm ho

Mod Rødvig

rn

Mod Fakse Ladeplads

Himlingøje

Bo

e nd

70 13 14 15

Li

DSB information

e-

ll Li

DSB Design • D & L • 09.2008

Amager Strand

DR Byen

Tårnby

æ

Øresund

M1

e

p

Mod

Sj

ia ri

Ch

Vesterport København H Islands Brygge UNIVERSITETET

Ro s Tr kil H ek de ed ro H eh ne øj e use r Ta n as e G ad T tr st A aas up ru lb t H p er ru av ts p dr l Br Gl un up øn os d Li lle db tru Sk yø p en Rø ste sv d r ed H ov vi re d D ov V an re ig sh er øj sl ev A llé

sø

jr

Le

va l H

y

ns

Østerport Nørreport

Kävlinge

or

Nordhavn

Mod Hässleholm C Kalmar C Kristianstad C

Hellerup

A

o br ls bø ve yb ha g y lb Va

ib

Landskrona

Ordrup

n av rg je dh r lø eb Sy l æ l n Sj y E ke nd ar en N ra d m Å ihe øre St Fr ed dby æk v A øn nsb Br lle Va øj ige h d Is de nd un e H ev lun tra r ls S G d ar K lrø So rsie y lb Ø øge K

V ru

Regionaltog

Espergærde

Kalundborg

Bo

Helsingborg C

Snekkersten

D

Ålholm

Mod

Peter Bangs Vej Langgade

En

de ri Ø ks To lst sun ft yk d St eg ke en å rd l K Ve øse ild ks ø e d M M ål al al Ba øv Sk mp ller ov ar up lu ken nd H H erl e us ev Jy u lli m ng Isle Fl Van ev v e in l th øs j ol e m G

l.

Fr e

M 1 M

rg je o eb br sp re en l Bi ør kk N ba nda e ø gl Gr Fu 2

KB Hallen

g er sb ng ej k a i v ev anJERG er um nd s LB ed or F Li FaSO Fr

S-tog

Metro

Grønnehave Helsingør

ge

Saltrup Mårum

m ru m æ ol N nh olmde v rh e d Ra Ø Br eva al j k gl o ve Fu y L rds b a ng a Ly ørg N

H

Græsted Syd

st

Gørløse Fa Brødeskov Væ rum K a H rl G ge a øs r Sk re e Sl ibs rup s o Ba v ko ot ø sp St gs bry v av Bu en væ ne H ill i g t r on A lle K dd år d l r i en Bi ler ød Va lde ing den D ng ba e H rke ød Grønholt ys ol kk e r Vi Em s de te ød e e So rum Ry dr gå Kratbjerg r pa up rd Ly g rk ng e n Fredensborg en by fri G Jæ Langerød en ge B ve ern tof rsb Kvistgård or j st te g or ff Mørdrup s-

un de s H ted un d Ha Ø Vi es vn t D ste beh ed ys r se bje us r Fr Ha k ed M ild g n Ti Li er eh elb e sv lle ik ov y i G lde K svæ ed od le re rk K g ha je H re m o vn g ll e G ri Øls me Ve øse m st ted Ø jby ru H La rb p D els ug y ue ø i m nge Skævinge os e Borupgård

Pårup Græsted

Mod Halmstad C Göteborg C

K on

Fjellenstrup

Skibstrup Å ls H g el å r H de ø le M js bæ a r t ru k ie nl p ys t

Saunte

Hornbæk

Karinebæk

Horneby Sand

Kildekrog

Dronningmølle

Firhøj

Stæremosen

Søborg

Gilleleje

Gilleleje Øst

Tog Trains

DSB Rejsetidsgaranti Med DSB Rejsetidsgaranti har du mulighed for at få kompensation, hvis dit tog ikke kører, som vi har lovet. ƒ Rejser med billet, klippekort, årskort eller pensionistkort er omfattet af DSB Basis Rejsetidsgaranti – du kan ansøge om kompensation fra 30 minutters ekstra rejsetid. ƒ Rejser med togkort (månedskort/pendlerkort) er omfattet af DSB Pendler Rejsetidsgaranti – du skal være tilmeldt ordningen for at modtage kompensationen.

DSB Rejsetidsgaranti gælder i forhold til de gældende køreplaner samt særkøreplaner varslet senest 24 timer før din rejse. Læs mere på dsb.dk/rejsetidsgaranti eller ring 70 13 14 15.

Lund C Malmö C Malmö Syd Svågerstorp

for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer

Logo: CMYK

0/73/100/75

0/0/0/70

sudoku 5.5 pt

Is a chaLLEngE 6

0,95 mm

4

8

5

6

3

2

4 8

4 2

9

1

2 7

6

7

5

4

9

2

6

9

9

8

7

1

7

2

3

7

3

LIFE Is so much morE [Gør dit uddannelsesvalg lettere – kom til åbent hus 12. marts]

På LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet kan du vælge mellem 24 uddannelser inden for life sciences. Her kan du i teori og praksis dyrke din interesse, hvad enten det handler om dyr, natur, miljø, ulande, økonomi, bydesign, bioteknologi, gastronomi eller sundhed.

Vores valg af uddannelses- og karrierevej er en af livets helt store beslutninger. Du kan effektivt komme nærmere din afklaring, hvis du deltager i åbent hus på LIFE fredag den 12. marts 2010 kl. 13-16 på Frederiksberg Campus, Thorvaldsensvej 40, Frederiksberg C. Her har vi samlet en lang række muligheder: Oplev en forelæsning, tal med universitetsstuderende fra forskellige studieretninger, få indtryk af campuslivet på Københavns Universitet og bliv klogere på, hvordan du kan komme til at arbejde med det, du synes er mest spændende.

Vil du vide mere? Ring til en studievejleder på 3533 3533. Sms ”KONTAKT LIFE” og din e-mail til 1231 eller se mere på LIFE.ku.dk/aabenthus

                                      ,                                 

                   A4 størrelse

Final LIFE ud&se jan 2010.indd 1

A4 størrelse (tekst version: Adobe Garamond Pro - kapitæler)

11/01/10 12.22

t e k s t S ø r e n L i ll e s ø e f o t o T h o m a s E va l d s e n

B r rrr ... Mange af os får kuldegysninger ved tanken om edderkoppeben eller slangeham, men for op mod 20.000 danskere er eksotiske kryb en hobby. Privatavlere fra hele Norden mødes hvert år på terrariemessen i Rødovrehallen, så det var her, vi en formiddag i oktober forsøgte at få sat ord på glæden ved at eje et anderledes kæledyr

Sælger: Dennis Justesen Dyreart: Hvid kongeboa (Boa Constrictor Albino) Hvorfor skal man købe netop dit dyr? Øgler bliver lynhurtigt tynde, hvis de mangler mad, og hunde skal hele tiden ud at luftes. Nu har jeg haft slanger i 34 år, og det betyder intet, hvis man tager væk på ferie et par uger. Engang overlevede en af mine slanger tre måneder i en lyskasse i kælderen efter at være stukket af. Hvad er dyrets yndlingsfoder? Den er til gnavere, gerne tre-fire rotter i samme måltid. Til gengæld spiser den sjældent.

Typisk hver 12. dag.

Har du nogensinde været bange for dyrearten? Jeg vil sige det på den måde, at jeg har respekt for de rigtig store slanger på fem meter. Boaen her har mange små tænder, men kan ikke kvæle en voksen mand.

Sælger: Lonnie Nielsen Dyreart: Hvæsende kakerlak (Gromphadorhina Portentosa)

Hvorfor skal man købe netop dit dyr?

Mange bruger kakerlakken som krybdyrsfoder, men for mig at se er den et fascine-

rende kæledyr. Når man tager dem op og klapper dem, ved de godt, hvem man er.

Engang brød en af mine kælekakerlakker ud og lagde sig på maven af mig, mens jeg sov. Den kunne nok genkende min lugt. Der er før lavet forsøg med deres intelligens, og dyrene er vist slet ikke så dumme igen.

Hvad er dyrets yndlingsfoder? De er rigtig

glade for frugt- og grøntrester. Har du nogensinde været bange for dyrearten?

Jeg startede faktisk med at være bange for netop denne slags kakerlak, fordi den hvæser og hopper, hvis den føler sig truet.

På en eller anden måde endte det med at være lidt spændende alligevel, og nu har jeg 803 styk, så der skal sælges nogle fra.

Sælger: Christian Poulsen Dyreart: Mertens’ vandvaran (Varanus Mertensi)

Hvorfor anbefaler du folk at købe netop dit dyr? Det spændende er for mig at se deres levevis. Den er meget

oprindelig. Det er tilbage til dinosaurerne, for de forlanger ikke særlig meget og behøver slet ikke at blive domesticeret som hunde og den slags. Mine varaner har det fint med at bo i en stald. Hvad er dyrets yndlingsfoder? Det er jo en rigtig fiskespiser, så jeg plejer at tage ud på den lokale fjord for at fange skaller.

Daggamle fårekyllinger kan de også godt lide. Har du nogensinde været bange for dyrearten? Nej, men nu har jeg også haft varaner i 10-12 år. Jeg har sågar prøvet at fange dem i den australske natur som udvekslingsstudent engang. Det var faktisk bare at ryste træerne og gribe dem, når de faldt ned. f e b r u a r 2 0 10 Ud & Se

11

Sælger: Jakob Bak Dyreart: Fugleedderkop (Grammostola Rosea)

Hvorfor skal man købe netop dit dyr?

Jeg har 3.800 edderkopper og må sige, at 12

Ud & Se f e b r u a r 2 0 10

det her er en meget fascinerende art. De er af væremåde rolige, men samtidig meget hårdføre. Fugleedderkoppen kan leve i en ørken uden mad i to år og regenererer automatisk lunger, tænder eller ben. De har brug for det, da de ofte kommer op at slås. Af natur er dyret i øvrigt asocialt og bor alene. Det gør jeg også, så vi minder

måske lidt om hinanden. Hvad er dyrets yndlingsfoder? Den spiser nærmest alt, men især melorme, fårekyllinger og små mus er godt. Har du nogensinde været bange for dyrearten? Det er kun skorpioner, jeg kan være bange for. Fugleedderkopper i fangenskab har aldrig slået nogen ihjel.

Sælger: Mikaela Lindell Dyreart: Afrikansk kæmpetusindben (Mardonius Parilis Acuticonus)

Hvorfor skal man købe netop dit dyr?

Tusindben findes i et utal af former og

farver og ligner ikke noget som helst andet på jord! Nogle arter er sjove eller aggressive, mens kæmpetusindbenet vokser langsomt og er mere kedeligt at se på. Vi skulle engang fotografere de forskellige tusindben derhjemme og måtte bruge plastichandsker til at tage rundt om deres kroppe. Visse tusindben kan lække en tyk,

brun væske, der misfarver hænderne. Det er deres gift mod andre dyr. Hvad er dyrets yndlingsfoder? Den spiser rådne blade, men er også rigtig glad for små stykker frugt eller resterne af et æble. Har du nogensinde været bange for dyrearten?

Hvorfor skulle jeg være det? Tusindben er ikke farlige. f e b r u a r 2 0 10 Ud & Se

13

Hvem vil ikke ha’ en gylden plads i solen? tekst andreas fugl thøgersen

Foto Casper Balslev

’Er det ikke fantastisk’, siger Keld og Hilda. Og jo, det er det faktisk. Historien om dansktoppens førende par begyndte, da 15-årige Keld med guitaren og det gyldne hår spillede Paul Ankas ’Diana’ for 14-årige Hilda med det bestemte blik i de blide øjne. ’You and I will be as free, as the birds up in the trees’, croonede han. De anede ikke, hvad der ventede dem. Professionelt og privat har de i knap fem årtier oplevet de bedste og de værste sider af tilværelsen, men de er stadig i showbiz og stadig sammen. Og de insisterer den dag i dag på at møde verden med en helt særlig Heicksk form for tillid og (k)ærlighed

H

VORDAN INDLEDER MAN bedst historien om Keld og Hilda? Man kan slå en C-dur an, en tækkelig treklang, og konstatere, at efternavnet er unødvendigt, når dansktoppens kongelige skal introduceres. Så meget folkeeje er de. Derefter kan man, inspireret af deres sans for harmoni, bevæge sig videre til en F-dur, ved at tilføje at hr. og fru Heick bor i en villa lige bag ved Paradisbakken – den er god nok – og at der står en lille buste af H.C. Andersen i deres stue.

Passende, når nu deres liv er helt eventyrligt. Man kan selvfølgelig

ges oliemalerier – ja, den Kaare Norge – af en gul og rød guitar. Begge iført de velkendte væg-til-væg-smil og boblende af venlighed. Det er sådan de har insisteret på at møde verden i en menneskealder. Med venlighed. Med et smil. Men der er også mørke og melankoli i den her fortælling. Naturligvis er der det. Der er fx Hildas forældres livslange, men ulykkelige ægteskab, præget af moderens depressioner og manier.

Der er den indædte fejde imellem Hilda og Kelds familier, som brød ud i lys lue den sensommerdag i 1968, da de blev gift. Der er Kelds temperament og Hildas uro, hver gang Keld er ude at spille op til dans og damerne i salen ’bare vil gramse på ham’. Og der er den nagende, plagende samvittighed over at have ladet datteren Annette vokse op på landevejen. Hilda ser trist ud, når hun fortæller om de kolde omklædningsrum, alle de navnløse steder, hvor Annette sad, aften efter aften, mens mor og far leverede varen i en ny hal eller på en ny kro. Senere købte de en campingvogn, en solid Solifer, som de kunne lege normal familie i, og som Annette efterfølgende har sagt, hun elskede.

Man kan også springe til en D-mol og tage udgangspunkt i kulturparnassets selvgode og selvhævdende latterliggørelse af – og til tider deciderede foragt over for – den genre, som Keld og Hilda har gjort til deres. De er både sympatiske og storsælgende, javel, men de har aldrig været fine nok, aldrig rigtige nok til kulturens herskende klasse.

Et hop tilbage til C-dur er også en mulighed, når sangen om familien Heick skal sparkes i gang. En simpel rundgang byder sig flirtende til, videre fra C til F til G. Med andre ord kan man indlede fortællingen med en glamourhistorie. Der var fx dengang, Keld og Hilda havde Birthe Kjær ovre til et glas vin og hen ad aftenen besluttede sig for at købe flybilletter til Las Vegas, så de kunne komme til at høre Céline Dion og Barry Manilow og se Cirque de Soleil. De boede på det vidunderligt vulgære hotel Caesars Palace, der i årevis var et af Frank Sinatras foretrukne vandingshuller. De fik også besøgt Thomas Eje. Det var før, han opgav sin udgave af Den Amerikanske Drøm og flyttede hjem.

Ingen af de indledninger er fortegnede eller forkerte. Både det oplagte og det uventede, den dydige dur og den melankolske mol, hører med her. Kort sagt: Man må tage hele kvintcirklen i brug, når man skal fortælle om dét, datteren Annette engang har døbt Cirkus Heick. ❤

også lægge en septim, en fjerde tone ind i C-dur-akkorden, og dermed tilføje lidt krydderi. Fx ved at kalde dem Hilda og Keld for at antyde, at nok har Keld i lange stræk været mere synlig end Hilda på scenerne såvel som i sladderpressen, og nok er han tilbøjelig til at tage ordet lidt oftere, end hun er, men tror man, at dét er et udtryk for det egentlige styrkeforhold i dansk showbiz’ længstlevende ægteskab, tager man fejl.

Hilda er beslutsom og konkret. Keld er sværmerisk og drømmende.

Oplagt er det også at lade C-dur-akkorden opløse sig i en A-mol. Det er godt nok svært at fornemme noget som helst anslag til det dystre, som de sidder dér side om side i den lyse stue, hvor alting har sin faste plads. Bænket ved spisebordet i hvid højglans over for et af Kaare Nor-

Vi skal gå hånd i hånd, gennem livet du og jeg Knytte kærlighedsbånd, altid følges samme vej Med den helt rette ånd, så bli’r livet en leg Vi skal gå hånd i hånd, du og jeg Keld Heick (efter Hans Hees ’Dunja Du’)

KELD ER ALENE. Han kan ikke finde kaffefiltrene. Hilda er kørt efter morgenbrød. Kelds guitarfingre finder telefonens taster: ’Skat, det er mig, sig mig, hvor gemmer du kaffefiltrene?’ Instruktionerne fra den anden ende af linjen er præcise. Han sætter en kande over. Igennem stuens store vinduesparti åbenbarer et nordsjællandsk forstadslandskab sig, her er velholdte villaer og blankpolerede biler, pakket ind 5 f e b r u a r 2 0 10 Ud & Se

17

Så sagde jeg til mig selv, hold da fest, det lyder rigtig, rigtig godt, det her. Det er positivt.

Keld

i tør frost og jomfruelig sne. En rød havenisse står ved husets hoveddør. På gulvet i stuen ligger Anton, en 13-årig figurklippet puddel. Det er familien Heicks tredje.

Vi taler om Brødrene Olsens sejr ved Eurovision Song Contest i Stockholm i 2000. Vi var der alle tre, Keld som kommentator for DR, undertegnede som journalistpraktikant for Dagbladet Politiken. Vi skulle med samme fly hjem. Idet flyet taxiede ud til startbanen, rejste Hilda sig og råbte: ’Nej, vi mangler Keld!’ Han var, viste det sig, gået på toilettet i VIP-området, da alle andre blev kaldt om bord på flyet, og var derfor kommet ud til et affolket, aflåst rum. Den propfyldte MD-80 måtte en tur tilbage til gaten. Keld kom med Hilda hjem. Som altid.

Telefonen ringer. Nu er det Hilda, der sidder fast. I en snedrive, med sin fyldte indkøbsvogn, på en parkeringsplads foran Holte Midtpunkt.

Men hun er på vej, lover hun. Hun ankommer forpustet med morgenmaden: Trekornsbrød, smør, skiveskåren ost – en mellemlagret og en med kommen – rullepølse, sky og appelsinjuice (hældt op i glaskande).

Keld er iført blå fløjl, og Hilda har en grå bluse med et pailletmotiv på – en påfugl i guld, sølv, rød og blå. Vi spiser, mens de fortæller om gårsdagens job til en gadefest i Rantzausgade på Nørrebro. Gaden, hvor Glud & Marstrand i årevis producerede kaffekanden Madam Blå.

En dansk institution, sådan som man, hvis man strammer skruen lidt, kan sige, at Keld og Hilda også er det. En avis kaldte dem engang for hr. og fru Danmark. Det var ikke ment som en ros, men som Keld siger det, så er det et mærkat, ’vi egentlig har det rigtig godt med’.

Han har i årenes løb skrevet ’et sted mellem 2.000 og 3.000 sange’. 31 af dem er blevet fremført i Dansk Melodi Grand Prix, og et rekordstort antal af disse, nemlig ni, er gået videre til den internationale version af konkurrencen. Derudover har han haft et utal af hits alene, sammen med The Donkeys og fra 1976 sammen med hustruen. De to har opnået en bunke platinplader og flere danske grammyer. De spiller stadig 150200 job om året i alle afkroge af kongeriget.

Rantzausgade er også gaden, hvor Brorsons Kirke ligger. Det var her, fronterne i den danske indvandrer-, flygtninge- og integrationsdebat blev trukket skarpt op, da politiet i august sidste år ryddede kirken for irakiske asylansøgere. Det var her, et stykke moderne Danmark, der umiddelbart ligger meget langt fra Keld og Hildas fædrelandsidyl, igen stak fjæset frem. I går var der så gadefest på stenbroen. Et ønske om forsoning, siger de, der arrangerede det hele. På plakaten var blandt andre Pharfar fra Bikstok Røgsystem, Isam B. og Keld og Hilda.

Det havde jeg ikke set komme. Hvordan kom det i stand?

– Vi blev inviteret med. Så sagde jeg til mig selv, hold da fest, det lyder rigtig, rigtig godt, det her. Det er positivt. I stedet for at folk smider sten i hovedet på hinanden og opfører sig truende, kan vi få en dialog i gang via musikken. Det synes jeg er fantastisk, fortæller Keld.

18

Ud & Se f e b r u a r 2 0 10

Han og Hilda optrådte med sangen ’En bro mellem men’sker’. Med sig havde de koret fra Brorson Kirke, Københavns Politis Damekor og et kor fra flygtningelejren Sandholm.

Det var da en frisk blanding af folk ...

– Det er netop det, som er så spændende, siger de samstemmende.

– Man bliver så rørt, siger Hilda. Med blanke øjne. Keld kigger ned.

– Det var en menneskelig manifestation, mere end det var en politisk manifestation. Det er dejligt, dejligt, dejligt at se, hvad musikken kan gøre. Der sidder alle aldersklasser og typer i kirken, og de er fælles om det. Det er fantastisk, supplerer han.

Det var så den seneste koncert, hvornår var den første?

– Hallo (hallo), udbryder Keld, stemmen ryger op i et crescendo.

– Det var aftenen, hvor Hilda og jeg mødtes for alvor.

– Ja, og hvor du for første gang optrådte for andre end din mor og far, tilføjer Hilda smilende.

Det var lørdag 4. marts 1961. Månen var stadigvæk uberørt af menneskefod, JFK næsten nyvalgt præsident i USA, Viggo Kampmann dansk statsminister, Bob Dylan havde endnu ikke haft sin debut i New York City og i Danmark sagde de unge mennesker stadig De til de ældre. Verden var kort sagt ikke gået af lave. Stedet var Lyshøjgårdsvej i Valby, ’de røde ejendomme ved stationen’. Hilda var 14 år, Keld 15 år, men kun tre måneder ældre. De to havde godt nok allerede mødt hinanden i 2. klasse på Valby Skole, men siden var Keld rykket videre til Schneekloth Gymnasium, så de havde ikke set hinanden i nogle år. Den tidlige forårsaften i 1961 var der klassefest i Hildas klasse. Kelds kusine Lone, der også var Hildas veninde, foreslog at Keld skulle inviteres med til festen. Fordi han kunne spille og synge, og det endda godt, og fordi han var høj. Klassens piger var, med Hilda som den iøjnefaldende undtagelse, alle høje, og ville derfor helst danse med høje drenge.

– Jeg sagde ja, jeg løb jo stadig efter Hilda, jeg var varm på hende siger Keld (185 centimeter).

– Det kan du bare prøve at bilde os ind. Det var kun, fordi jeg havde så korte ben, jeg var nem at fange, afbryder Hilda (155 centimeter).

– Hun syntes, jeg var en dødirriterende knægt.

– Ja, men nu har jeg været gift med dig i 41 år.

– Ja, hun synes stadig, jeg er en dødirriterende knægt.

– En gang imellem ... Hilda smiler. Tørt.

Med sin guitar (en Höfner) som skjold mødte Keld sit publikum.

Han gav dem tidens toner, fra Paul Ankas ’Diana’ til Ricky Nelsons ’There Will Never Be Anyone Else’. Drengene bød pigerne op, håret sad urokkeligt, og der blev drukket sodavand til kulsyren stod ud af næseborene. Dagen efter fortalte Hilda sin mor og far, at der var en fyr, hun ville i biografen med. Faderen tøvede. Sagde, at ham fyren kunne 5 komme igen, når Hilda var 18 år. Men Hildas mor sagde ja.

f e b r u a r 2 0 10 Ud & Se

19

Kan I huske, hvad I så?

– Ja, siger de i munden på hinanden. – ’Sorte Kniplinger’ med Rex Harrison og Doris Day. Året efter vandt Keld de danske mesterskaber i popsang. I den forbindelse mødte han nogle drenge, der var ved at etablere et orkester, og de spurgte om Keld ville være med. Det ville han da gerne, og i de kommende 28 år, frem til opløsningen i 1980, var The Donkeys et af de store navne i dansk musik, i de tidlige og vilde år som en del af den såkaldte pigtrådsscene – orkestret var inspireret af datidens barske stjerner, især Peter Belli og Les Rivals – siden som et af alle tiders mest succesfulde dansktoporkestre. Parallelt med dette sang Keld med Hilda. Det begyndte kort, efter at de mødtes. Men kun i private sammenhænge. Hildas forældre havde, hvad der var en sjældenhed, dengang spolebåndoptager af fabrikatet Grundig, som de to forelskede teenagere optog duetter på. Så sad de der i stuen i Valby og sang de seneste hits fra Everly Brothers og Nina & Frederik.

Der kom til at gå mange år, før en tøvende Hilda indvilgede i selv at træde op på scenen. Det skete først i 1976, i forlængelse af at hun havde sunget med på hittet ’Do You Speak English (Honey, I do)’. En booker fra Århus, pressede på, han mente, at Hilda kunne sælge billetter, og til sidst overgav hun sig. Første optræden var på Hotel Pej20

Ud & Se f e b r u a r 2 0 10

segården i Brædstrup foran 700 mennesker. Det gik godt, men Hilda beholdt sit job som programmør hos medicinalfirmaet Lundbeck & Co. Her havde hun trods alt været i 18 år, det var hendes liv, mens musikken var Kelds. Hun sagde kun ja til 12 optrædener om året. Mest af hensyn til datteren, Annette, der ’ikke skulle lide under at have nogle fjollede forældre’. Det første halve år sad hun og ’tudede ude bagved’, inden hun skulle på scenen. Siden steg efterspørgslen, og nerverne forsvandt. Og så sagde hun sit faste arbejde op. ❤

Hvem vil ikke ha’ en gylden plads i solen, hvem vil ikke være den, det handler om?

Hvor er alt det, man inderst inde har drømt om at finde – Ja, hvor?

Sig mig hvor!

Keld Heick (efter Albert Hammonds ’It Never Rains In Southern California’)

DET VAR I FORÅRET 1966. Keld & The Donkeys havde besluttet sig for at stoppe, mens legen var god. De arrangerede en sidste turné, efter

Vi er hyg-ge-li-ge, det er da det, vi er.

Hilda

hvilken de planlagde at opløse orkestret og sige pænt farvel til hinanden. Men så blev de kontaktet af deres pladeproducer, Per Sørensen.

Han ville gerne have, at The Donkeys lavede en ny plade. På dansk.

– Vi var et beatorkester. Vi var ikke interesserede i Per Sørensens projekt, men han var en flink fyr, der havde behandlet os godt og givet os en masse muligheder, så vi sagde ja. Men det var stort set kun til ære for ham. Han havde en masse ideer. Han stak mig en hel masse sange på dansk. Jeg bladrede bunken igennem med en hovedrysten. Så kom jeg til en, der hed ’Ved landsbyens gadekær’. Den spillede jeg og syntes egentlig, den var meget sød. Så sagde jeg til de andre: ’Kunne det ikke være sjovt at lave en pigtrådsudgave af den?’ fortæller Keld.

The Donkeys gik i studiet og indspillede ’Ved landsbyens gadekær’, om end med noget besvær, ikke bare på grund af den uvante stilart, men også fordi indspilningen blev stoppet, hver gang Keld nåede til omkvædet, fordi han sang det med flade a’er. Per Sørensen ville have en udtale, der i dag vel bedst kan betegnes som Morten Korchsk. Til sidst blev Keld så træt af irettesættelserne, at han karikeret affekteret sang omkvædet. Det blev brugt. Så indspilningen endte med at være mere blød end beat. Til gengæld kom nummeret ’Spring ud’ på den anden side af singlen. En rocket og mere larmende sang.

– Der fik jeg det, som jeg gerne ville have det. Jeg tænkte undervejs, at ’Spring ud’ helt sikkert var det nummer, vi kunne sælge den single på. Men sådan gik det ikke, klukker han.

En måneds tid senere, en junidag i 1966, stod The Donkeys på scenen i hit-templet Africano i det i dag nedrevne Hotel Spangsberg i Esbjerg.

– Der sker det mærkelige, at der kommer én op fra publikum og spørger, om vi ikke nok vil spille ’Ved landsbyens gadekær’, husker han.

Næste dag var Keld forbi Mælkepoppen, Esbjergs daværende insted.

Det var her, byens smarte ungdom samledes og drak milkshakes og hørte det nyeste musik. Fra jukeboksen lød sangen om gadekæret om og om igen. Keld ringede hjem til Per Sørensen og sagde, ’Ved du hvad ...’ – Så sagde Per: ’Er du tovlig, den er gået ind på syvendepladsen på hitlisten i den her uge, og vi regner helt sikkert med, at den bliver nummer et i næste uge’. Det blev den.

Så det var tilfældigheder, der gjorde, at din vej videre fra pigtråden blev den mere folkelige?

– Valget blev nok truffet for mig. Så er det klart, at da vi mærkede, publikum var til det, blev det, der skulle have været vores sidste job, i stedet begyndelsen på en ny epoke. Alle ville have os ud at spille, og vi steg til det 10-dobbelte i løn i løbet af et ... (Keld knipser). Og det var det, der senere blev kendt som dansktopmusik, de gerne ville høre.

Radioprogrammet ’Dansktoppen’ havde premiere 1. september 1968 med Jørn Hjorting som vært. Det blev stoppet i 1977. I 1993 tog DR hul på en ny omgang Dansktoppen. På repertoiret var – og er stadig – dansksproget populærmusik. Oprindeligt blev musikken udvalgt af en nedsat jury med 200 medlemmer. I dag fastlægges indholdet af lytterne, der stemmer på deres favoritter via sms. Dansktoppen har skabt historie ved at lægge navn til en hel musikgenre, en genre, som især trækker på amerikansk countrymusik og en tysk slagertradition. San-

gene handler ofte om kærlighed, og både tekst og musik er let at gå til.

– Til koncerterne spillede vi stadigvæk en del rocksange, men pladerne ... ja, der var ikke længere nogen, der var interesserede i at udgive rock med Keld & The Donkeys. Nu var vi anbragt i en bås. Fint nok. Det gik jo godt, og folk var enormt glade for det, tilføjer han.

Men har du aldrig haft lyst til at lave en anden plade?

– Det har jeg da, og det har jeg så også lige gjort.

24. februar i år, på hans 64-års-fødselsdag, udkommer Kelds album ’Time Machine’ med genindspilninger af sange af blandt andre Ricky Nelson, Eddie Cochran og Buddy Holly. Albummet udgives på guitaristen Johnny Stages pladeselskab Rip It Up Records. Dermed kommer Keld i stald med navne som Sort Sol og Martin Hall.

Optræder I stadig med ’Ved landsbyens gadekær’?

– Ja, senest i Brorsons Kirke. Der sad hele kirken, også den hårde kerne, og sang ... ’Ungdom og kærlighed, ved landsbyens gadekær’.

Kelds syngende mund åbner sig i et smil. Han slår ud med armene.

Men I har også fået mange bank for den musik, I har valgt at spille ...

– Man skal ikke rynke på næsen af dansktopmusikken. Selvfølgelig er det lette melodier og tekster, men hvis man vil have det rart og have noget at synge med på, virker det. Det kan godt ske, at det ikke er ’fin’ musik, men musik har mange funktioner og facetter. Der er et fællesskab forbundet med den genre, mens det er svært at synge med på et nummer af fx Nik & Jay! Der er refræner, også i den musik, men det meste af det er jo rytmisk tale, siger Hilda.

– Jeg må indrømme, at jeg tager afstand fra hele den diskussion. Er en genre finere end en anden? Det synes jeg er noget vrøvl, sådan kan man ikke gøre det op. Om det er god musik eller dårlig musik, afhænger af folkene bag, og om det er leveret med hjertet, tilføjer Keld.

Han fortæller, at det stadig gør indtryk, når han og Hilda møder ’unge mennesker’, der kan synge med på deres gamle hits, fx ’Do You Speak English’ og ’Jeg ringer på fredag’.

5 – Når vi så spørger dem: ’Hvor kender I de sange fra?’ siger de,

Rundt i manegen Hilda og Keld har sammen udgivet 13 album og 12 singler.

De har opnået platin, guld og sølv for salget af deres udgivelser. De har desuden fået en dansk grammy for bedste dansktopindspilning to år i træk – som de eneste. Det var i 1995 og 1996. Fra 1993-1998 var Hilda organisator og kreativt samlingspunkt bag Nykøbing F. Revyen. Keld har desuden været tv-vært, blandt andet for ’Musikbutikken’, og i 2008 optrådte han sammen med sangeren Stig Rossen og skuespillerne Jesper Lohmann og Jesper Asholt med gamle Four Jacks-sange i Glassalen i Tivoli. I 2009 udgav parret bogen ’Duet for livet’ (skrevet i samarbejde med journalist Michael Holbek Jensen) på forlaget Lindhardt & Ringhof.

f e b r u a r 2 0 10 Ud & Se

21

’dem hørte vi hos vores bedsteforældre, og vi har det rart med dem, de giver os tryghed, de er ... hyggelige’.

– Vi er hyg-ge-li-ge, det er da det, vi er, siger Hilda med en snert af spidshed i stemmen. Ikke rettet indad mod hende selv og Keld, hun har såmænd ikke noget imod at være hyggelig, men rettet imod dem, for hvem det at være hyggelig er forbundet med noget negativt, noget let.

– Folk tror, at vi er sådan et pænt par, at vi er så søde og rare og uha, siger Hilda.

– Ja, de har en tilbøjelighed til at mene, at vi er sådan meget selvhøjtidelige, supplerer Keld.

– Vi står lidt glansbilledagtigt i manges bevidsthed. Jeg ved ikke, hvor folk har fået den idé fra, jo, det ved jeg måske godt, for når man stiller op og ser pæn og nydelig ud og smiler på kommando, så får folk sådan en følelse af, at ... ah ... de er sgu for klæbrige, tilføjer Hilda.

– Joh, brummer hendes mand.

– Det kan jeg sgu godt forstå, siger hun.

Hvordan er det glansbillede blevet til?

– Det har vi da været med til at skabe. Vi er flinkeskolen selv. Når bladene har sagt: ’Kan I ikke lige stille op og smile og gi’ hinanden et lille kindkys’ (i øjeblikket lyder det som en sang med Keld og Hilda, red.), har vi gjort det. Bagefter har vi mange gange spurgt os selv: ’Åh, hvorfor sagde vi ja?’

Smilet er blevet jeres kendetegn i en eller anden grad?

– Vi er jo ikke altid glade, men folk er kommet for at blive underholdt,

Hilda, fem år. Året før hun og familien flyttede fra Nyrup på Sjælland til København. Og året før hun første gang mødte Keld.

så kan det ikke nytte noget, at vi står og græder på scenen og fortæller vores livshistorie. Da min mor døde, fx, havde vi en uge med rigtig mange job. Vi måtte lægge begravelsen på den ene dag, hvor vi ikke skulle optræde. Der var jeg da ked af det, men jeg kunne ikke stå foran publikum og sige, at jeg ikke havde lyst til at være på scenen. Man kan græde bagefter. Sådan er det, siger Hilda.

Modstanden har altid været der, nogle gange har den virket uigennemtrængelig som granit. Som dengang i oktober 1968, da Keld blev interviewet til dagbladet Aktuelt, og journalisten spurgte: ’Keld, er du nogensinde ved at brække dig?’ Svaret var nej. Journalisten fulgte op med en række lignende spørgsmål, alle om hittet ’Vi skal gå hånd i hånd (gennem livet, du og jeg)’, såsom: ’Hvem køber den slags? Tror du selv på alt det sludder? Siger ungdomsoprøret dig noget?’

Andre gange har modstanden ligget i det usagte, i latterliggørelsen mellem linjerne, der som kviksand er umulig at trække sig fri af. Den manglende interesse fra medierne – altså i at anmelde og forholde sig til musikken. Det at blive ignoreret, fniset af, holdt ude af dem på bjerget. Den slags er med til at forme én. Som Keld siger: ’Vi stod inde for det, vi lavede, og det var så indlysende, at vi havde ramt noget, som en stor del af befolkningen havde savnet’. Og som Hilda tilføjer, kan det være svært at acceptere de ’kasser, man bliver puttet i af kulturpaver og smagsdommere’. Hun konstaterer, at hun og Keld synger enkel, dansk popmusik, fordi de kan lide det, og fordi det gør folk glade.

Den jordbundne umiddelbarhed, den grundlæggende tro på det gode i sig selv og – lad os bare sige det – menneskeheden, præger ikke bare Keld, men også Hilda. Og den er en væsentlig grund til, at de har overlevet så mange år i showbiz. Og så mange år som ægtepar. ❤

Når vækkeuret ringer, og jeg tumler op så står han på spring, ’å han rækker mig en kop Så snakker vi måske om, hvor tid’n er blevet a’ og får så en idé om det vi skal i da’ Hilda og Keld Heick (efter Florrie Palmers ’Morning Train’)

Keld, 12 år, med sin Höfner-guitar.

Dengang hed heltene blandt andet Paul Anka, Ricky Nelson og Elvis Presley.

Keld og Hilda, begge 18 år. Tre år efter, at de blev kærester. De fandt sammen til en klassefest i Valby.

22

Ud & Se f e b r u a r 2 0 10

– SPIS! HILDA NØDER. Og der kan vel lige blive plads til en ostemad mere. Hilda har, som det blev påpeget i en omtale af hende i JyllandsPosten i 1996 i anledning af hendes 50-års-dag, udviklet sig modsat de fleste andre. Typisk runder tiden folk. De får slebet kanterne af. Der lægges en dæmper på den ungdommelige skråsikkerhed. Som ungt menneske var Hilda stille. Hun havde sine meninger og sit mod, men de kom sjældent til udtryk. Det var, som hun siger det, ’oftest på Kelds præmisser’ i de første år. Når parret mødte pressen, var det Keld, der fik spørgsmål. Hilda var hans skygge. I dag kan hun både sige til og fra.

Hilda voksede op i et arbejderhjem i Nyrup mellem Sorø og Holbæk.

Far Aksel var mejerist og mor Harriet hjemmegående, indtil hun fik job som opvasker på et plejehjem. Da Hilda var seks år, rykkede familien til København. Hildas far havde sagt ja til et nyt job i medicinalfirmaet Lundbeck & Co. i Valby. Her videreuddannede han sig til laborant.

Moderen fik job i en kiosk.

– De havde ikke noget lykkeligt ægteskab. Mor var svær. Hun havde i hele sit liv tendenser til depressioner. Da hun midt i 40erne gik i overgangsalderen, blev hun diagnosticeret som maniodepressiv. Samtidig fik hun fjernet sin livmoder og sine æggestokke hos en læge i Helsingør, som reklamerede med, at han med den operation kunne fjerne kvinders hormonelle problemer. Efter den operation blev hun aldrig rigtig sig selv igen, fortæller Hilda.

Begge hendes forældre døde i 2004. De blev indlagt samtidig med dårlige lunger på grund af rygning. De lå side om side, på hver sin 5

f e b r u a r 2 0 10 Ud & Se

23

Man kan græde bagefter.

Sådan er det.

Hilda

stue på Holbæk Sygehus. En dag ringede de til Hilda fra hospitalet for at fortælle hende, at hun skulle komme ud og sige farvel til sin far.

– Jeg nåede frem og gik så ind til min mor og sagde: ’Mor, jeg tror, det er nu’. Hun svarede, at Aksel altid skulle spille mere syg end hende, så hun ville ikke gå ind til ham. Så gik jeg ind til far alene. 10 minutter senere døde han. Da han var død, gik jeg ind til mor igen og sagde: ’Nu bliver far gjort pæn, nu skal du gå med ind og sige farvel. For sidste gang’. Så gik hun ud på gangen, hen til hans værelse, åbnede døren, råbte: ’Farvel, Aksel’, og smækkede døren igen. Hilda tilføjer, at det først efter begravelsen gik op for moderen, at hendes mand var død.

– Så røg hun på en lukket afdeling igen. Hun havde ikke lyst til at leve ... hun døde kort tid efter.

Kelds kår var en anelse mindre trange. Han er født på Pile Allé på Frederiksberg. Mor Jytte var hjemmegående, mens far Egon arbejdede på et rejsebureau. Da Keld var fem år, fik han polio. Behandlingen blev sat i gang så tidligt, at han undgik lammelser. Sommeren efter tog faderen på en tur ned igennem Europa for at finde nye rejsemål til danske turister. Han tog Keld med for at fejre, at sønnike var udskrevet fra hospitalet. Dengang var rejsebranchen i vækst. Et par år senere rykkede familien ind i en større lejlighed på Frederiksberg.

– Min mor ventede sig ...

– Ja, det gjorde din far vel sådan set også, afbryder Hilda smilende.

– Nu skal du ikke blande dig, siger Keld med en karikeret mildhed i stemmen. – Men ja, de ventede sig. Og jeg fik en lillesøster.

Kelds far døde i 1992. Moderen lever stadig. Hun bor på et plejehjem.

Da Keld tog til Esbjerg for at spille en allersidste gang, var det, fordi han gerne ville på universitetet og uddanne sig i tysk og engelsk. I stedet blev han uddannet lærer. Musikken slap han som bekendt aldrig.

Keld og Hilda giftede sig 24. august 1968 i Frederiksberg Kirke. Det var ungdomsoprørets turbulente sommer. The Rascals lå nummer et på Billboards hitliste med nummeret ’People Got To Be Free’. Få dage før

Heicks vindere Keld Heick har skrevet tekster til 31 Melodi Grand Prix-sange. I 1985 var tre ud af ti sange, skrevet af ham. Ni af de 31 sange er gået videre til det internationale Melodi Grand Prix: 1979. ’Disco tango’ (musik Tommy Seebach) 1981. ’Krøller eller ej’ (musik Tommy Seebach) 1984. ’Det’ lige det’ (musik Søren Bundgaard) 1985. ’Sku’ du spør’ fra nogen’ (musik Søren Bundgaard) 1988. ’Ka’ du se hva’ jeg sa’’ (musik Søren Bundgaard) 1989. ’Vi maler byen rød’ (musik Søren Bundgaard) 1990. ’Hallo hallo’ (musik Hatting & Lenager) 1993. ’Under stjernerne på himlen’ (musik Tommy Seebach) 1996. ’Kun med dig’ (musik Jascha Richter)

24

Ud & Se f e b r u a r 2 0 10

havde sovjetiske styrker knust ’foråret i Prag’, Tjekkoslovakiets forsøg på at reformere kommunismen, og få dage efter brylluppet var der voldsomme sammenstød imellem amerikansk politi og unge aktivister, der demonstrerede imod Vietnam-krigen foran det Demokratiske Partis Konvent i Chicago. Billederne gik verden rundt.

På Søllerød Kro, hvor Keld og Hilda holdt bryllupsfesten, gik det knap så vildt for sig. Ikke desto mindre fik dagens begivenheder konsekvenser for det unge par. Ikke bare fordi de valgte at sige ja begge to, men fordi deres respektive familier røg i totterne på hinanden på selve bryllupsaftenen. Stemningen blev dårlig, da Kelds mor lod bemærkninger falde om, at Hildas familie udnyttede Keld økonomisk. Det udviklede sig til et ondskabsfuldt skænderi mellem de to mødre. Oveni blev Kelds mor og far uvenner. Kelds mor havde tendens til at blive voldsomt jaloux. Ved flere tidligere lejligheder havde hun sendt sine børn, Keld og hans lillesøster Susanne, ud at spionere for sig. På bryllupsaftenen blev hun sur over, at hendes mand på et tidspunkt dansede tæt med en ’skamløst nedringet’ kæreste til en af musikerne fra The Donkeys. Hurtigt spredte den ondskabsfulde stemning sig ud i alle kroge, og mødre, fædre, onkler og tanter blev uvenner på kryds og tværs.

– Det gik frygtelig galt. Især mellem min mor og Kelds mor, der begge var vanskelige. Men vi har også lært af det. Vi har sagt til os selv, at der var ting, de gjorde, fx det ikke at tale sammen og den psykiske terror, som vi ikke ville gentage i vores ægteskab, siger Hilda.

Det løfte har de tilsyneladende holdt. I hvert fald står de her endnu.

På tærsklen af et nyt årti. Deres musik lever, og uangribeligt er det, at de besidder en grundmusikalitet og en evne til at indtage en scene og komme ud over dens kant. Man kan heller ikke tage fra dem, at de stadig er sammen og virker glade for at være det. Rynkerne er nok blevet flere, men kærligheden, ømheden, virker intakt. Og det er da noget, ikke sandt? De har undgået de fleste af de mange faldgruber, som følger med et ægteskab og med et liv i showbiz.

– Keld kom altid hjem og afleverede pengene, som Hilda siger det.

I modsætning til mange andre unge mænd med guitarer, som pludselig fik alt for mange fristende kontanter i hånden. Og alt for mange fristelser smidt i hovedet. Pengene har altid været Hildas gesjæft.

– Keld og økonomi ..., siger hun med en krusning i mundvigen, og så er der jo sådan set ikke nogen grund til at tale mere om den sag.

Jeg går ud fra, at I klarer jer fint i dag. I har tjent godt?

– Ja, den bekymring har vi ikke mere. Vi er velsignede, siger Hilda.

Velsignede. Keld tilbyder et lift til stationen. Han kører den sølvgrå Citroen C5 sikkert. Uden at lade sig distrahere af de andre bilisters til tider hasarderede manøvrer i det glatte føre. Han kører som en mand, der ikke har noget at bevise. Ikke for andre end sig selv. Det er snart 50 år siden, han gik til fest i Valby, den lørdag i marts, med guitaren i sin hånd og håbet i sit hjerte. En menneskealder, med alle de opture og nedture, smutveje og vildveje, som levet liv nu engang indebærer.

Vintersolen hænger lavt og smukt over den nordsjællandske Geels Bakke. Som nygifte i 1968 kørte de den selvsamme vej, på vej hjem fra festen på Søllerød Kro, mens de drømte om at få råd til at bo i området.

I dag er en god dag. Om en time skal han og Hilda i Tivoli.

De skal se ’Elsk mig i nat’. ❧

oplevelser kommer ikke af sig selv De bedste skaber vi sammen. Rambøll er en international ingeniørog rådgivervirksomhed, som sætter præg på verden omkring os inden for blandt andet infrastruktur, byggeri og bæredygtig byudvikling.

Med 8.000 eksperter i 20 lande arbejder vi for dagsordener, der rækker ud over vores egen. www.ramboll.dk

bandeord ... ... forebygger vold. Og så kan folk, der bander, holde til mere smerte, end folk der ikke bander. Vi bander faktisk alle sammen, og undersøgelser viser, at unge og gamle bander lige meget, de bruger sgu – og for søren – bare forskellige bandeord

T E K S T S i g n e E r i kse n T o n s b e r g i l l u st r a t i o n m i ss l o t i o n

– Nu må du kraftedeme stoppe, brøler faren.

– Fuck dig, siger sønnen.

– Gud bevares! Må jeg bede om kammertonen, pipper mormor.

Med andre ord: Far siger ikke ’fuck’. Sønnike siger ikke ’for søren’.

Og mormor siger i hvert fald ikke ’for helvede’. Men bandeord bruger vi alle sammen. Sprogforsker og ph.d. Marianne Rathje fra Dansk Sprognævn har sammenlignet tre generationers bandeord. Hendes konklusion er klar: Unge, midaldrende og ældre mennesker bander lige meget. Vi bruger bare forskellige bandeord.

– Hvis man tager både milde og hårde bandeord med – altså alt fra du godeste til for satan – så bander unge og ældre lige meget. Så på den måde er alder ikke interessant i forhold til, hvor mange bandeord man bruger, siger hun. ’Sgu’ er det eneste bandeord, der hitter på tværs af alder, og som alle generationer bruger lige meget. Men så holder enigheden også op. De unge er glade for forstærkende bandeord som skide og pisse. Altså, ’det

Genre: Religiøse bandeord.

Betydning: Man påkalder sig hjælp fra Gud. Alder: Præcis alder ukendt.

Kendt fra skrift i hvert fald fra begyndelsen af 1800-tallet.

Citat: ’Hvor er du dog en led fyr ... dit store røvhul ... Gud Fader i skuret ... du får den største sag om bagvaskelse på halsen ... du er bare fuld af løgn ... og hvad med Carina ... hvordan kan du gøre det mod hende ...’

En rasende Rasmus Trads til byggematadoren Kurt Thorsen foran Københavns Byret i forbindelse med PFA-sagen, januar 2000.

var skidekoldt’ og ’ikke en skid’. De midaldrende og de ældre bruger meget de samme bandeord, og hos dem udgøres top-tre af sgu, for søren og du godeste.

Fælles for vores bandeord, eder og kraftudtryk er, at de fungerer som en sproglig forstærker og bruges til at udtrykke følelser og holdninger.

Og så siger de bandeord, vi bruger, en hel del om, hvad vi er for nogle – både hvad angår alder, køn, social status og temperament.

’For helvede’ i 100 år Der findes ikke specielt mange bandeord på dansk, og vi er i virkeligheden ret konservative, når det kommer til de grove gloser.

– Sammenligner man med sprogets udvikling generelt, så sker der ikke den store udvikling på bandeordområdet. Der er nogle få nytilkommere, fx shit og fuck, men ellers er det de gode gamle for fanden og for helvede, som i forvejen har været i sproget i 100 år, siger Marianne Rathje.

De få nye engelske bandeord, der er kommet til, har en mildere klang, når vi bruger dem på engelsk, end hvis vi oversatte dem til dansk. At beholde dem på engelsk gør dem mere stuerene, fordi de er så langt fra deres grundbetydning.

– At bevare ordet på engelsk kan sammenlignes med at omskrive og

formilde bandeordet. Det ville fx være mere voldsomt og effektfuldt, hvis man sagde knep end det engelske fuck, siger hun.

Sprogfolk plejer at opdele vores bandeord i fire forskellige kategorier. Der er en kasse med de religiøse bandeord, der handler om Gud, fanden og helvede. Så er der bandeordene, der handler om sygdom.

Det er ord som pokker og kraftedeme. Den tredje kasse indeholder alle de bandeord, der handler om afføring og seksualitet. Det er ord som fuck, lort, pis og den slags. Den sidste bandeordskasse indeholder omskrevne bandeord. Det er bandeord som for søren og for syv sytten, der egentlig bare er omskrivninger af andre og mindre stuerene bandeord – i dette tilfælde for satan.

Uanset i hvilke kasser vi henter vores bandeord, tyder ny forskning på, at de er vigtige og nødvendige. I hvert fald er det nu bevist, at bandeord kan lindre smerte. Det er forskere fra Keele University i England, der har undersøgt bandeords betydning i forhold til fysisk smerte. I et nyligt forsøg blev en gruppe mennesker sat til at holde hænderne i isvand. Når personerne fik lov til at sige et bandeord efter eget valg, kunne de holde fingrene længere tid i vandet, end hvis det var et tilfældigt andet ord, de sagde. Psykologerne peger på den baggrund på, at det at bande udløser nogle af hjernens urkræfter, der gør, at vi tager kampen op.

Dig på lokum – nej tak Det er altså et faktum, at bandeord fungerer som en slags ventil, hvor vi får lukket damp ud. Måske har bandeord netop den effekt, fordi de 5 virker provokerende og stødende på mange.

Genre: Sygdomsbandeord.

Betydning: Må kræften æde mig (hvis ikke ...). Man påkalder sig sygdommen kræft.

Alder: Ukendt. Sygdommen kræft har man kendt til længe før Kristi fødsel.

Citat: ’Nu holder du kraftedeme kæft, kælling!’

Skuespilleren Søren Pilmark, da han slår Sofie Gråbøl i Anders Thomas Jensens film ’Blinkende lygter’, 2000.

fe b r u a r 2 0 10 Ud & Se 27

– Bandeord refererer til nogle tabuer i vores kultur. De minder os dybest set om noget, vi ikke har lyst til at tænke på. Hvis du siger: ’Det vil jeg skide på’, synes mange, det er vulgært, fordi man kommer til at tænke på alt det, der foregår bag en lukket toiletdør, forklarer Marianne Rathje.

Hun pointerer det sjove i, at vi beholder konventionen om, at det ikke er pænt at bande – selv når bandeordet ikke i sig selv har nogen kraft mere.

– Hvis vi fx tager for fanden, så er der næppe mange, der længere tænker på, at vi ikke må nævne fandens navn. Så det grundlæggende tabu er væk, men konventionen om, at det er grimt at sige, består, forklarer hun.

Marianne Rathje fortæller, at undersøgelser viser, at mænd og drenge bander mere end piger og kvinder, og at mænd bruger kraftigere bandeord end kvinder.

– Engelske forskere kunne i undersøgelser se den pudsige tendens, at

Genre: Sygdomsbandeord.

Betydning: En gammel sammenskrivning af sygdommene kopper, udslæt og syfilis.

Alder: Uvis, men ordet er med sikkerhed brugt fra begyndelsen af 1900-tallet.

Citat: ’Føj for pokker en stærk chili!’.

Overskrift i Ekstra Bladet 21. september 2009.

28

Ud & Se fe b r u a r 2 0 10

mænd typisk bruger bandeord relateret til helvede, og kvinder bruger bandeord relateret til himlen, fortæller hun.

Geografi er heller ikke ligegyldig. Der er fx forskel på, hvilke bandeord unge bruger øst og vest for Storebælt. Marianne Rathje har netop afsluttet en spørgeskemaundersøgelse i 7.-klasser på skoler i hele landet om bandeord.

– Jeg kan se, at der er forskel på, hvad de jyske og de sjællandske elever svarer. I Jylland bruger de flere religiøse bandeord, som ’for satan’ og ’for helvede’ end på Sjælland. Her er det mere afføringsbandeord som fuck, lort og pis, der hitter, fortæller Marianne Rathje.

Hvis det forholder sig sådan, at københavnere er lidt længere fremme, hvad angår sproget, så kan det være et pejlemærke om, at de religiøse bandeord er på vej ud, mener hun.

Bandeord forebygger vold Skoleleder på Holmegårdsskolen i Kokkedal Jens Raahauge, der er mangeårig formand for folkeskolens dansklærere, mener, at bandeord er livsnødvendige, fordi de giver sproget nuance.

– Hvis ikke vi havde bandeord, ville der være mere vold. Bandeord hjælper os med at give udtryk for vores frustration. Jeg prøver at lære eleverne, at der er en valørtrappe inden for bandeord og skældsord.

Det nytter ikke noget at fyre ’jeg smadrer dig’ og ’klamme luder’ af i be-

Genre: Seksuelt bandeord.

Betydning: Engelsk vulgært ord for samleje.

Alder: Brugt i skriftsprog i Danmark fra omkring 1990.

Citat: ’FUUUUCCCK!, FUUUUCK!’ Skuespilleren Kim Bodnia som pusheren Frank, da han bliver jagtet af urobetjente og hopper i søerne med sit narko i Nicolas Winding Refns film ’Pusher’, 1996.

gyndelsen af en konflikt, for hvis man starter i øverste gear, er der ikke mulighed for at eskalere konflikten. Så har man brugt alle sine våben, og så er der kun tilbage at blive voldelig, mener Jens Raahauge.

Han taler løbende bandeord med eleverne på sit kontor.

– Jeg lærer dem, at man godt kan sige sgu, hvis man skal have luft og sætte saft og kraft bag. Tit taler vi om, hvilke bandeord de kender og rangordner dem måske. De fleste siger sgu. Satan og fanden er også ret interkulturelle. Og så bruger mange af de tosprogede også nogle ord, som vi andre ikke opfatter som bandeord eller skældsord. At kalde nogen for ’din kartoffel’, synes de, er noget af det frækkeste, man kan sige, tilføjer han.

– Jeg har også hørt flere, der bruger bip som bandeord, for det kan de jo høre i de amerikanske film, at når der kommer en bip-lyd, så er det, fordi der sker noget interessant, siger han.

Jens Raahauge ser en overordnet tendens i, at hans egen generation bruger bandeord som kraftedeme og pokker, der refererer til sygdom, og næsten alle de unges bandeord har med sex at gøre.

– Det er spændende kulturelt, for bandeord har altid hentet deres kraft fra autoriteter, fx fra Gud. Nu er det så ikke længere Gud, men kroppen, der er en autoritet. Og det passer jo meget godt ind i den ekstreme sundheds-fitness-kropsdyrkelse, der er i dag, hvor flere går i fitnesscenter end i kirke, siger Jens Raahauge.

5 Han tilføjer, at bandeord er meget personlige.

BOKS – Fire kasser bandeord Bandeord er ’ord eller ordforbindelser, som er udtryk for en følelse eller virker forstærkende, og som det ikke altid anses for pænt at bruge, fx sgu, for fanden og pokkers’ Der er fire kategorier af bandeord: De religiøse Eksempler: ’Gudhjælpemig’, ’for satan’ og ’for hede hule helvede’.

De religiøse bandeord henter næring i kirkens verden. De ældste bandeord er religiøse og stammer helt tilbage fra reformationen i 1400-tallet, fx ’fanden æde mig’.

De syge Eksempler: ’kraftedeme’ (kræft æde mig) og ’for pokker’.

Sygdomsbandeord inddrager diverse sygdomme, oftest som her kræft og kopper.

De latrinære Eksempler: ’pisse’, ’skide’ og ’shit’ Afføringsbandeord er inspireret af kroppens udskillelse af affaldsstoffer med mere. Mange af de danske bandeord i kategorien har været brugt i over hundrede år. En underkategori er seksuelle bandeord, fx fuck.

De pæne Eksempler: ’for søren’ i stedet for ’for satan’, ’sgi’ i stedet for ’sgu’ og ’for hæwlede’ i stedet for ’for helvede’.

Omskrevne bandeord er opstået i forsøg på at mildne og gøre de oprindelige bandeord mere stuerene.

Kilde: Politikens Nudansk Ordbog

fe b r u a r 2 0 10 Ud & Se 29

K i l de r : D en Danske O r dbo g , o r dne t. dk

Genre: Afføringsbandeord.

Betydning: Henviser til afføring og urin.

Alder: ’Skide’ er kendt som bandeord fra 1908, ’lort’ kom til omkring 1929, efterfulgt af ’pisse’ i 1967. ’Shit’ kom med på vognen fra engelsk i 1983.

– Jeg bander selv. Men jeg bruger de ord, jeg synes passer i situationen. Hvis jeg gik rundt og sagde bip, ville det svare til at gå rundt med nitter i øjenbrynene og være ung med de unge. Og det er noget af det mest latterlige, der findes, mener han.

Citat: ’Og hvordan skulle hun kunne vide, at det kun var et led i din plan / Og at du er mere lortet end de fleste?’

Sangeren Anne Linnet i Shit & Chanel-sangen ’Balløven’, 1976.

Manden, der vader i pis Cand.mag. Trine Søndergaard har sammen med illustratoren Peter Dam lavet en hel børnebog om bandeord, hvor læseren nærmest vader i pis, hulan og helvede 40 sider i træk. Bogen hedder ’Den dag Hulan tog ud i verden for at finde det allerbedste bandeord’. I bogen møder

Bandeordenes fætre Bandeord må ikke forveksles med slang, vulgære ord eller skældsord.

• Slang: Slang er en humoristisk omskrivning af et ord, fx flimmerkasse (om fjernsyn).

• Vulgære ord: Ord, der refererer til sex, underlivet og afføring betragtes af mange som vulgære.

• Skældsord: Et skældsord er en fornærmelse af en bestemt person, fx ’nar’ eller ’idiot’.

Kilder: Marianne Rathje, Dansk Sprognævn og sproget.dk

30

Ud & Se fe b r u a r 2 0 10

den lille knallertbølle Hulan figurer som Fanden, Bevares, Pis og en masse andre, før han støder på hjertevennen Filan.

– Vi har ikke noget pædagogisk projekt med at sætte bandeordene på børnenes dagsorden, andet end at give forældre og børn en mulighed for at snakke om, hvilke bandeord man kan bruge, og hvilke der er for grove. For det sjove med bandeord er jo, at de fleste af os får at vide som små, at vi ikke må bande, at vi skal vaske vores mund med sæbe og fy-fy. Men så er det jo underligt, at bandeordene ikke er blevet udryddet, siger Trine Søndergaard.

Hun synes personligt, at bandeord er med til at give sproget krydderi, og så er hun lidt forelsket i de pæne bandeord fra sin farmors tid – fra før verden gik af lave.

– Ord forsvinder jo, men vi håber, at bogen vil bidrage til, at bandeord som hulan og filan kan få lov til at overleve en generation eller to mere, siger hun.

Sprogforsker Marianne Rathje ser i hvert fald én klar bandeordstendens for fremtiden.

– I dag bruger unge stort set ikke bandeord som kraftedeme og pokkers. Så hvis vi antager, at de unge er fremtidens sprog, så forudser jeg, at sygdomsbandeordene ryger helt ud, siger hun. ❧

SHOP MENS DU VENTER Lige midt i København på hovedbanegården, kan du få det meste på vejen ud eller hjem fra byen: dagligvarer, skønhedsprodukter, læsestof, musik, mode, gaveidéer eller noget godt at spise og drikke.

22 butikker og spisesteder - lige på vejen!

MATAS

MATAS

THE BODY SHOP

TELIA

CAFE RITAZZA

THE BODY SHOP

KARVANY

KARVANY

www.hovedbanen.dk

profil

Leksikonet over leksikoner

opbygget alfabetisk. De kan være bygget op på mange forskellige måder. Der findes fx ordbøger, som er ordnet ud fra en radiær sortering. Det betyder, at man tager ordets radius, de midterste bogstaver, og derfra bygger det alfabetisk op. Eller opslagsværker, der er ordnet alfabetisk, men med udgangspunkt i ordets sidste bogstav.

te k st B oline s k ovly f oto p. w essel

Hvor lang tid har du brugt på dit opslagsværk?

Jeg er godt inde i stoffet, og bogen bygger på viden, der har hobet sig op hos mig over de seneste ni år. Men der er brugt cirka 2.500 timer fordelt over ni måneder.

Hvad er det største opslagsværk nogensinde?

28-årige LorándLevente Pálfi er forsker i leksikografi – en videnskab, der har med leksika, ordbøger og encyklopædier at gøre.

Han har netop udgivet et opslagsværk, der hedder ’Leksikon over ordbøger og leksika’. Det første af sin slags i Danmark.

Hvad går din nye bog ud på?

Det er et opslagsværk over danske leksika og ordbøger, som er udgivet de seneste 20 år, hvor jeg grundigt beskriver lidt over 1.400 værker. Mange folk ved det ikke, men Danmark hører faktisk til de lande i verden, hvor der udgives flest ordbøger og leksika, når man tager landets størrelse i betragtning.

Hvorfor er opslagsværker sjove?

32

Ud & Se m a j 2 0 0 8

Jeg begyndte at interessere mig rigtigt for opslagsværker i år 2000, og i dag har jeg en samling på over 500 danske leksika og ordbøger. Når man taler om ordbøger og leksika, tager man fejl, hvis man tror, de skal være

Så vidt jeg ved, er det den kinesiske Yongle-encyklopædi. Den er aldrig blevet trykt, men foreligger kun i håndskrevet manuskript i et ufuldkomment eksemplar. Man mener, at værket i sin komplette form indeholdt 370 millioner skrifttegn. Til sammenligning indeholder det gamle Lademanns Leksikon i 30 bind omkring 5,1 millioner ord. Yongle-encyklopædien er bygget op på en anden måde, end vi kender det i Vesten, og den kan bedst beskrives som en slags middelalderens Google på papir.

Hvad er det særeste leksikon, du er stødt på?

Der findes leksika om nærmest alt mellem himmel og jord, men det særeste, jeg er stødt på, er nok en dansk ordbog fra 1921 på over 1.000 sider. Den hedder ’Etymologisk Ordbog over det norrøne Sprog på Shetland’. Det norrøne sprog blev talt i middelalderen i Norden, især i Island og Vestnorge. Manden, der skrev den, brugte halvdelen af sit liv på det, og sproget er for længst uddødt. Jeg tror ikke, der vil være mere end 50 mennesker i al fremtid, der vil komme til at skulle bruge den. ❧

nu er det slut med ikke at kunne finde dine garanti- & reklamationsbeviser, når du har brug for dem! så nemt er det...

1. Opret dit Garanti Hotel på www.garantihotel.com - det er gratis!

2. Scan og gem op til 50 stk. garantibeviser gratis på dit garanti hotel.

3. Når du handler i butikker, der tilbyder Garanti Hotel, kan du for 20 kr. pr. ekspedition få sendt dine garanti- og reklamationsbeviser direkte ind på dit garanti hotel.

Jupiter Cykler og PGA Pro Shops tilbyder nu Garanti Hotel.

Opret dig nu på www.garantihotel.com, det er gratis!

!

D N VI på

& el gratis ar, T E OPR GarantieHl.cootm i efnebcreun omi

t e it r et d antiho onkur i 3 dag r p O r .gar uik one www tager d 4 pers el or så d hold f p et o cen rren om u k kon tel.c e om antiHo r e m Læs ww.Gar w

på

Anarkisten fra Viby J

Engang skrev en forfatter en lille historie, der var formet som en firkant.

Han syntes så godt om denne ramme, at han blev ved med at skrive rablende, finurlige og vanvittige fortællinger.

Han satte sig et mål om at skrive 1.001 firkantede historier, og han er godt på vej. Indtil videre har han udgivet syv bøger med i alt 700 syrede firkanter for børn. Ud & Se har besøgt forfatteren Louis Jensen, der godt kunne forveksles med en helt almindelig mand ...

T E K S T b o l i n e sk o v l y F O T O a s g e r c a r l se n

Ud & Se bringer til højre en af Louis Jensens firkanter, som ikke har været trykt før. Den udkommer i næste bog, den ottende i rækken, med flere firkantede historier.

middelbart synes Louis Jensens forslag besynderligt. Den 66-årige forfatter virker ikke som en person, der interesserer sig for indkøbscentre. Alligevel mener han, at vi skal skrå igennem Bruuns Galleri, inden vi sætter kurs mod hans bopæl på en stille villavej lidt uden for Århus.

Den ældre herre fører an.

– Jeg har lige arrangeret noget, fordi du skulle komme, siger han og puffer mig hen foran rulletrapperne.

Et julepyntstema af format folder sig ud.

Ikke noget med et par undseelige nisser hist og et juletræ pist, men derimod en overflod af overdimensionerede glaskugler med lyseffekter og glitrende tingeltangel, der hænger boltet fast fra den jyske butiksarkades loft.

– Er det ikke fantastisk? spørger Louis Jensen. Han beundrer sagerne med et blidt og begejstret blik. Der er ikke en snert af ironi at spore i hverken hans stemme eller ansigt.

Ved første øjekast ligner Louis Jensen en ganske almindelig mand. Sorte bukser, sort strikket pullover, gråt hår, rene træk, venlige øjne. Men ser man nærmere på ham, opdager man, at der stritter en lille hanekam frem på toppen af hans hoved. Ikke sådan en, der er sat med vilje og voks, men en man ikke kan andet end at acceptere, fordi den skyldes en hvirvel fra naturens side. Sådan er det med Louis Jensen. Bag det velordnede ydre er der noget andet, der titter frem. Et kringlet sind, en anarkistisk tilgang til livet, et sprællevende forfatterskab.

Vi går hen til bilen (en Skoda, model Fabia Hatchback), og da Louis Jensen tager bilnøg36

Ud & Se fe b r u a r 2 0 10

len frem, puffer han igen og demonstrerer, hvordan den foldes ud: – Se! Det er ligesom med en springkniv.

Anarkistisk fantasifortæller Louis Jensen viser rundt i den gule murermestervilla, som han og konen, billedkunstneren Elisabeth Wegger, har boet i de seneste 30 år.

Hun arbejder i kælderen, mens han har første sal til at skrive. Arbejdsværelset er fyldt med bøger, sorteret alfabetisk og delt op i skønlitteratur og faglitteratur.

Siden Louis Jensen udgav sin første ungdomsroman, ’Krystalmanden’, i 1986, er der publiceret over 30 bøger i hans navn. Til trods for at han er gået ind i sit 18. år som forfatter på fuld tid, har han aldrig fået lært 10-fingersystemet. Derfor er alle hans bøger skrevet med højre pegefinger. Seriøst.

Louis Jensens tekster er oversat til flere sprog, og han har modtaget både Kulturministeriets og Gyldendals Børnebogspris. Selvom han også har udgivet romaner for voksne, er det først og fremmest børnebøgerne, der har gjort ham populær. I 1992 udgav han bogen ’Hundrede Historier’ – hundrede sider, som hver har sin egen lille, firkantede historie. Absurde, poetiske, finurlige, syrede, grumme og decideret mærkelige fortællinger, der peger i usandsynlige retninger ud over firkantens skarpe ramme. Konceptet med de firkantede historier cementerede hurtigt Louis Jensen som børnelitteraturens rablende alfader, og det blev samtidig hans livsprojekt. Forfatteren vil nemlig udgive 1.001 firkantede historier fordelt på 11 bøger. Den sidste historie, num-

mer 1.001, skal udgives som den eneste i en bog. Lige før han dør.

– Det er noget, jeg plejer at sige, når jeg er ude at tale med skolebørn. Så bliver de helt ...

Louis Jensen laver et forskrækket ansigt og stivner.

– Gad vide, om mit forlag egentlig vil udgive den sidste bog, for den bliver jo meget, meget mærkelig, bemærker han og fortsætter: – Nogle gange har ufuldendte værker tendens til at være omgærdet af mystik og får stor opmærksomhed. Så uanset hvordan det ender, så er jeg så langt med projektet nu, at skulle jeg dø inden den 1.001. historie, så vil det stå tilbage som et ufærdigt værk.

Han griner højt af sine egne ord.

I 2009 udkom den syvende og seneste bog i serien ’Hallo! Flere hundrede historier’. Den åbner med denne firkant: En seks hundrede og første gang slog en far og mor deres søn ihjel, men drengens kloge hund lavede drengen om til et smukt skelet med lys i øjnene (elektriske pærer). Så rejste hunden hen til Orfeus med skelettet, og så gik de ned i dødsriget, og da hunden var en meget dygtig sanger, fik den drengens sjæl igen.

Så købte de en pistol med 2 kugler.

Nibe – det tabte paradis Historien om Louis Jensens forfatterskab går som så mange andre forfatteres historie 5 tilbage til dengang, han var dreng. Men

En syv hundrede og første gang da jeg sad ved mit spisebord faldt alle mine 36 tænder ud af munden. Frygteligt!! Vi så på hinanden. Var vi forskrækkede. Yes! Så sagde jeg: Nu da I ikke længere har fast arbejde i min mund, skal jeg hjælpe jer med at få et nyt arbejde. De 4 visdomstænder blev ansat på Aalborg Universitet. 12 fik jeg meldt til en fodboldturnering. En fortand blev målmand. 1 blev præst. En fra overmunden og en fra undermunden giftede sig. De havde altid tygget sammen og kunne ikke undvære hinanden. 3 kindtænder blev ansat hos Føtex. En blev postbud i rød uniform. 12 fandt selv et arbejde, og den sidste ansatte jeg som snerydder. Men én ville ikke ansættes. Den rejste alene ud i den vide verden. Det er den, der sender mig postkort.

En af Louis Jensens bestsellere blev to år før udgivelsen afvist af et forlag med meldingen om, at den var uegnet for børn og for sær. ’De havde haft en meget erfaren bibliotekar til at læse mit manuskript, skrev de’.

Jeg lavede stjerner og mønstre. Sig mig, har du prøvet det? han fik ikke litteraturen ind med modermælken. I håndværkerhjemmet i Nibe abonnerede hans mor på Familiejournalen, der kom en gang om ugen. Det var den eneste form for litteratur, der fandtes i hjemmet.

– Foruden en bog om en krokodille, som min bror og jeg kunne udenad.

Det blev et fast ritual, at moderen læste op af tegneserien Bamse & Dukkelise. Lille Louis slugte også de mange historier, som især hans mor og hendes søskende fortalte, når de var samlet om søndagen til kaffe.

– Jeg tror ikke, de fortalte historier fra deres barndom for min skyld eller min brors skyld, men for hinandens. For at mindes de gode tider. Dybest set tror jeg, at det at fortælle knytter sig til det at være menneske. Vi forsøger ustandseligt at forklare vores eget liv, hvorfor var der det der på spil, hvorfor skete det og så videre. Mennesket skaber sin egen fortælling ud af et behov for at finde en klarhed eller en grund til, at man er, som man er, siger Louis Jensen.

I 2. klasse gav Louis Jensen forfattergerningen sit første forsøg. Han ville skrive en roman på 700 sider. Han vidste præcis, hvad den skulle handle om. En dreng, der bevægede sig rundt i et ruinpræget landskab.

– Jeg skrev halvanden linje, og så måtte jeg opgive, siger han og fortsætter: – Jeg skrev på det her blåternede papir, man bruger i skolen. Det er så fint et stykke papir til regning, for man kan stille regnestykker op, så det bliver pænt og overskueligt. Men det var især også godt til at tegne på. Jeg lavede stjerner og mønstre. Sig mig, har du prøvet det? Sådan noget sad jeg og lavede.

Louis Jensen ryger ud ad en tangent og fortæller detaljeret, hvordan han fik øret vredet om af en vred lærer. Han fortæller i scener og klukker nostalgisk over minderne, mens han byder af en tallerken med seks fyldte chokolader. Forfatteren er så optaget af at fortælle historien om den vrede lærer, at en anden pointe er ved at gå tabt. For som voksen skrev Louis Jensen ’Det grønne spor’, som var den roman, han forsøgte at skrive i anden klasse.

– Nogle af mine andre børnebøger fungerer lidt på samme måde, siger han og klapper

venstre hånd på brystet, lige der hvor hjertet må være – det gør han flere gange under interviewet, når han taler om noget, der synes at have særlig betydning for ham.

Det gik på et tidspunkt op for Louis Jensen, at flere af hans børnebøger har barndomsbyen Nibe som hovedperson.

– Du kan nærmest bruge nogle af mine bøger som et kort over Nibe. ’Hvis du går igennem Søndergade og drejer skarpt til venstre’ og i den dur, siger han.

Hvad handler det om?

– Det gik først op for mig nogle år senere, men det var et fortvivlet forsøg på at skabe det, der forsvandt. At genskabe mit ’Lost Paradise’.

Han griner forlegent.

Da barndommen punkterede Da Louis Jensen var 13 år, flyttede han og hans familie fra Nibe til Beder, en lille by uden for Århus. Samme dag ophørte forfatterens barndom. Børnene i Beder talte anderledes, legede på en anden måde, og hele verden var fra den dag en anden.

– Alt, hvad jeg var fortrolig med KLIP! Alt blev kappet over. Jeg vidste jo godt, at jeg skulle flytte, men ikke at det ville have så voldsomme konsekvenser for mig. Jeg var syg af sorg, og en overgang troede jeg faktisk, at det var en drøm, fortæller Louis Jensen og beskriver, hvordan han om aftenen, når han gik i seng i Beder, troede, at han ville vågne op i Nibe næste morgen.

– Det er et traume, som jeg havde svært ved at komme over, og spørgsmålet er, om jeg nogensinde er kommet mig. Sat på spidsen er flytningen grunden til, at jeg blev forfatter, siger Louis Jensen.

Han citerer Søren Kierkegaard: – Man bliver ikke digter på grund af den pige, man får, men på grund af den pige, man ikke får. Det, der tit fungerer som motor for at skabe ting, er også en sorg, siger han.

Men så enkelt skulle det ikke blive for Louis Jensen. Han uddannede sig til arkitekt og arbejdede som byplanlægger ved Århus Kommune i over 20 år. I 1970erne fik han trykt digte i det litterære tidsskrift Hvedekorn, 5 fe b r u a r 2 0 10 Ud & Se 39

Jeg kaster jo alt over bord – alt – også kvinder og børn.

Jeg kaster endda båden over bord. og blev endda opfordret til at skrive en digtsamling. Han takkede nej, ifølge ham selv, fordi han ikke syntes, at han var dygtig nok.

Men i 1992 søgte han alligevel orlov fra sit arbejde som arkitekt for at skrive bøger på fuld tid. Han vendte aldrig tilbage.

Siden da har Louis Jensens rutine været at stå op hver dag klokken otte og skrive indtil frokost. Også lørdage og søndage.

– Som arkitekt lærer man at analysere og arbejde metodisk, og det har jeg haft stor gavn af i min forfatterkarriere. Det kræver, at man slider og arbejder med tingene, i modsætning til den der romantiske forestilling om kunstneren, der lige pludselig vågner op og føler sig inspireret.

Louis Jensen afkræfter på mange måder dén vrangforestilling. Han er afsondret, langt væk fra det københavnske litteraturmiljø og lever udadtil et så almindeligt liv, at det næsten bliver mærkeligt. Han siger selv, at den livsform gavner forfatterskabet.

– Jeg går rundt i en fuldstændig interesseløs hverdag, og det er sådan, energierne skabes for mig. Jeg skriver, passer min urtehave, cykler, hygger mig med min båd og bruger så meget tid jeg kan med mine børnebørn.

Hvordan forbliver du gak i en interesseløs hverdag?

Louis Jensen griner højt, klukker, og antyder, at det måske har noget med hans hjerne at gøre. Han bøjer hovedet forover og kører en finger langsomt hen over hovedbunden. Forfatteren forklarer, hvordan ideer, ord og sætninger dukker op som en underliggende strøm i kroppen. De kommer løbende for øjnene af ham, og så er hans opgave at skrive dem ned.

Da han skrev skuespillet ’Det rullende skelet’ til det nu nedlagte Fiolteatret på Halmtorvet i København, kom ordene, rimene og historien tonsende ud af ham.

– Det var en febril og meget, meget mærkelig oplevelse. Sådan en inspiration er en lykkelig tilstand, og har man prøvet det én gang, 40

Ud & Se fe b r u a r 2 0 10

drømmer man om, at det sker igen. For på en eller anden måde er det, som om man er benådet eller beåndet af gud. Det suser ud af én.

Det lyder underligt?

– I nogle perioder har jeg oplevet, at der stod en engel bag mig. Det er virkelig stærkt.

Jeg har aldrig vendt mig om for at se, om hun stod der. Jeg siger hun, fordi det er en kvinde. Men jeg oplevede en vished om, at der var andre til stede, som fortalte mig, hvad jeg skulle skrive. Det er næsten som i trance.

Og jeg vil godt lige tilføje, at det hverken var under indflydelse af lsd, hash eller spiritus.

Verden er god Det er blevet diskuteret, om Louis Jensens firkantede historier er for voksne eller børn.

Selv siger han, at de er skrevet for og til børn.

– Jeg kunne slet ikke skrive de historier, hvis det var under overskriften ’for voksne’.

Helt afgjort ikke. Måden, de er orkestreret på, med anarki og nonsens, er til børn. Jeg har en kæmpe frihed med de firkantede historier, for jeg kan tillade mig alt. Jeg kaster jo alt over bord – alt – også kvinder og børn. Jeg kaster endda båden over bord, siger han.

Mange af Louis Jensens romaner handler om det forfærdelige og det onde. Han er med egne ord tiltrukket af det outrerede, burleske og vanvittige.

Der er ingen politisk korrekthed, og han går ofte i clinch med døden i sine fortællinger.

Historierne ender dog aldrig uden håb.

Hvad er det, du gerne vil lære os og børn, der læser dine historier?

– Jeg vil gerne fortælle, at verden er god.

Verden er god. Det er den sgu. Det er ikke let at være menneske, men det er godt nok, at det ikke er let. Alle har smerter, alle oplever det ulykkelige, men det er godt nok. På trods af alle de gebrækkeligheder, vi kommer ud for, vil jeg gerne lære børnene, at de selv kan være gode og ømme over for hinanden.

Han klapper sit bryst. ❧

Ved du, at produktion af vegetabilsk protein betyder:

• 5 x mindre brug af dyrkningsareal • 10 x mindre vandforbrug • 4 x mindre CO udledning 2

100% vegetabilsk • 100% kolesterolfri • 100% Naturli’

Naturli’ sundhed - dit bidrag til en bæredygtig verden

www.naturli-foods.dk - Tlf.: 86148300

Art-ét Reklamegrafik

Dig og Jorden…

Humørbussen TEKST L ASSE ELLEGAARD

FOTO ANDREAS JOHNSEN

Den danske stat bruger hvert år millioner af kroner på såkaldt kulturpolitiske fremstød i Mellemøsten, som skal fremme demokrati og reformer i den urolige region. Lasse Ellegaard fortæller her historien om et af disse fremstød. Han var med, da dj-kollektivet Den Sorte Skole, suppleret med duoen Ladybox, gav smagsprøver på deres lydtapeter til festende unge på en dyr natklub i Beirut og til palæstinensiske børn og unge i flygtningelejrene Nahr El-Bared og Mar Elias

– I er her for at hjælpe? sagde kvinden med det unge ansigt indrammet af et højrødt hovedtørklæde. Nærmest som en konstatering. I hendes blik lurede et lille glimt af vanvid, der fortalte, at det havde set alt for meget. Nu mønstrede hun danskerne, der hang ud i deres lejede minibus foran Nahr el-Bared-flygtningelejrens ramponerede forsamlingshal, hvor et bryllup var under afvikling til tonerne af arabisk pop, der fik de unge mænd ud på gulvet til svimlende kædedans.

Hvem var disse danskere? De var ikke bureaukrater eller diplomater, dertil var de for hiphopspraglede: Kække kasketter, dyre kondisko og læglange shorts. De kunne heller ikke være katastrofeturister med ambition om at posere på Facebook foran udbombede ruiner og massegrave. Nahr el-Bared blev forseglet med militære kontrolposter efter hærens bombardement i 2007 og kan kun passeres med skriftlig

tilladelse. De virkede heller ikke trætte og desillusionerede, så de var næppe fra UNWRA (FNs flygtningeorganisation) eller fra de ngo’er, der har hjælpearbejdere i lejren.

Så hvem var de? Og hvad skulle de i dette eksil for udstødte, hvor rådnende affald i gyderne mellem de skidengrå, skud-arrede karreer udsendte lugten af fattigdom?

Rita Biza, den lyse og mest smilende i dj-duoen Ladybox, røg en smøg på forsædet af minibussen med sidedøren åben, da kvinden med det højrøde hovedtørklæde stillede sit spørgsmål på gebrokkent tysk.

Og Rita svarede forekommende på engelsk, at hun og hendes venner kom fra Danmark. 'We are dj’s – disc jockeys, you know, and we do workshops, and we entertain people'.

5 – Men også for at hjælpe, oder was? Kvinden, som ikke var sto-

DET MONDÆNE BEIRUT. Den Sorte Skole optrådte i klubben The Basement, hvor libanesere med egne eller fars penge på lommen, fester.

resøster, men faktisk mor til de to småbørn, der klyngede sig til hendes bukseben, fik pludselig et mistroisk udtryk. Hun ville have svar, hun kunne bruge til noget. Fx til et Schengen-visum, der kunne genforene hende med børnenes far et sted i Tyskland. Desuden: I hendes verdensbillede forekom det absurd, at nogen ville indfinde sig i Nahr el-Bared udelukkende med det ene formål ’to entertain people’. Hun gav op.

MEN DET VAR faktisk, hvad der foregik, og hvad der var foregået i to foregående dage, hvor de danske dj-grupper Den Sorte Skole og Ladybox gennemførte workshopper og koncerter i Beirut, primært for børn og unge fra palæstinensiske flygtningelejre og – for trioen Den Sorte Skoles vedkommende – med en afstikker til Beiruts mere mondæne scene i diskoteket The Basement, hvor de trykkede deres show af foran et publikum af vodkavædede libanesere og øldrikkende danske FN- og Røde Kors-folk og arabiskstuderende ved Beiruts amerikanske universitet suppleret med ansatte fra den danske ambassade.

Dog – koncerten i The Basement var turens parentes, en mulighed for at vise flaget i Beiruts blaserte disco-miljø af rige arvinger (med solbriller indendørs) og opstadsede chicks, og hvor – som en libanesisk lydtekniker bemærkede – det som Den Sorte Skole diskede op med ikke var den store og opsigtsvækkende nyhed.

44

Ud & Se februar 2 0 10

– Vores egen dj-scene er mere rå, som han sagde.

Derimod var danskerne en nyhed for den egentlige målgruppe, nemlig børn og unge i de palæstinensiske flygtningelejre.

Martin Fernando Jacobsen (’Langefinger’ i Den Sorte Skole-vokabulariet) førte ordet. Han er bosat i Beirut (gift med en FN-medarbejder) og fortrolig med de mentale krinkelkroge, der gør Libanon til en labyrint af komplekse adfærdsritualer, og som gav de øvrige i dj-kollektivet et mildt kulturchok.

Fra scenekanten i The Sunflower Theatre, der øjensynlig ikke har set en støvsuger i dette årtusind, gjorde Martin det til en pointe at byde velkommen på arabisk, hvilket altid skaber respekt. Derefter introducerede han workshoppens program med brug af alle de finter, der karakteriserer trænede pædagoger, og som går ud på at skabe deltagertillid til projektet: ’Enhver kan blive en god discjockey, bare man øver sig længe nok. Vi har øvet os meget længe, ja faktisk har vi øvet os længere, end mange af jer har levet’, begyndte han. ’Og det, vi laver, er et tapet, et kludetæppe af lyd på samme måde, som hvis man klipper billeder ud af aviser og magasiner for at sætte dem sammen på en ny måde’.

De lyttende, der ganske rigtigt næppe var født, da Martin begyndte at skabe lydtapeter, var knap to snese palæstinensiske børn og teen-

Nahr el-Bared

H

AV

ET

Tripoli

I B

S

L ISRAEL

R I E N

N

A

Beirut Mar Elias

Y

ID

O

D

EL

N

M

agere af begge køn. De fleste kom fra Mar Elias, en flygtningelejr ikke langt fra Solsikke-teateret, færre var – af grunde, der fortabte sig i transportproblemer, forældrekonservatisme og halvkikset planlægning – kommet fra Shaba-Shatila-lejren, et stednavn, mejslet i den globale hukommelse som gerningssted for en massakre på børn, kvinder og gamle under den libanesiske borgerkrig for 27 år siden.

Ingen af workshopdeltagerne var født, da de kristne militsmænd myrdede løs i 1982, medens israelske soldater så til fra sidelinjen. Men hvis de havde hørt om ’martyriet’, der er en dyster del af den palæstinensiske fortælling, blev det glemt i det lyd- og lystunivers, som Den Sorte Skole foldede ud for drengene. Imens tog Rita Biza og Lei Foo, det kvindelige dj-svar på yin og yan, sig af pigerne, som lokalkulturen nu engang påbyder.

– De har sans for musikken, observerede Martin Fernando Jacobsen allerede efter den første workshop, der blev afsluttet med en T-shirt til hver deltager med teksten: ’Jeg er dj’ på arabisk, endnu et trick, der skabte tillid og lyst til at møde op til næste dags workshop. Dog først ’efter fredagsbønnen’.

Det imponerede Martin, hvor hurtigt selv de yngste workshopdeltagere havde fanget de uendelige muligheder for at sample nye lydbil5 leder fra de seks pladespilleres snurren – kaldet turntablism i

KO RT J Ø R G E N STA M P

ET DJ-PUST FRA DANMARK. Simon Dokkedal fra Den Sorte Skole indvier palæstinensiske flygtningebørn i dj-teknikkens finesser.

20 km

februar 2 0 10 Ud & Se 45

NAHR EL-BARED. Arabisk kultur fordrer at mænd danser med mænd og kvinder med kvinder – til gengæld bliver der danset til, når musikken spiller, som her i flygtningelejren nord for Tripoli, hvis navn betyder ’den kolde flod’.

FORDYBELSE. Hverdagen for de unge palæstinensere i Libanons flygtningelejre er ikke just munter, og de har ringe muligheder for at skabe sig en værdig, meningsfyldt fremtid – desto mere var de danske dj’s besøg en kærkommen afveksling.

Kynikere ler ad en så åndssvag ting som at slæbe seks pladespillere ud i en flygtningelejr og tro, at de gør en forskel.

dj-jargonen – men en slags forklaring kan være, at de unge i forvejen var fortrolige med meget af den musik, de blev præsenteret for. Nå ja, ikke Kim Larsens guitarriff fra ’En sømand drog ud på en rejse så lang’, som også var på repertoiret. Men den technodadaisme, der er discjockeykulturens foretrukne lydkulisse, blev genkendt i vinylrillerne: Hiphop- og house-stykkerne, hvis gungrende basgange hver aften høres i Beiruts gadenet fra unge lømlers bulede BMWer og Hondaer, og de mange elementer hentet fra tyrkisk og libanesisk popmusik.

DEN MÅSKE VIGTIGSTE genkendelse var dog nok ubevidst, nemlig Den Sorte Skoles kompositoriske metode, trioens storytelling, som går ud på at ’tage forskellige kilder og sætte dem sammen til ny musik med inspiration fra hele verden’, som Martin forklarede i en af sine introduktioner. Og som i den form, det musikalske tapet, der udgør en koncert med Den Sorte Skole, er en lydlig parallel til den klassiske arabiske mosaik. Den har den samme karakter af ’sindets kniplinger’, som H.C. Andersen kaldte den arabiske ornamentik i det mauriske al Hambra-palads i Spanien.

Således er Den Sorte Skoles nyeste album, ’Lektion #2’, sat sammen af 403 vidt forskellige musikstumper fra vinylplader i et forløb, der sjældent lyder særlig orientalsk. Bærebølgen er hverken slangetæmmere eller mavedans, men metoden og formen minder om den traditionelt orientalske kunstopfattelses søgen efter fragmenters indbyrdes harmoni, som når et ægte tæppe er mest vellykket. Og som hos Den Sorte Skole udgør en interessant musikalsk mosaik, så interessant, at kollektivet er blevet et trækplaster på den danske musikscene, hvor pladevenderen har fået status som kunstner i egen ret. Det har ført til to album fra Den Sorte Skole med et tredje på vej, mange udsolgte koncerter og en invasion af 13.000 fans på seneste Roskilde Festival.

MEN, MEN, MEN ... der er meget langt fra Roskilde til Beirut. Abu Mohammed, en fyldig mand i 50erne, var eneste fuldvoksne tilskuer til workshoppen bortset fra de lokale scenearbejdere og lydfolk, som pladevenderne hersede med på den måde, som professionelle cykelryttere hundser med deres mekaniker, hvis de synes, han sløser med udmålingen af sadlens afstand til stellet.

Abu Mohammed er som de fleste palæstinensiske flygtninge i hans generation ikke en glad mand. Dertil har han for mange problemer, for mange børn og for få penge – Libanon er ikke noget venligt sted for flygtninge. Men denne eftermiddag var Abu Mohammed den stolte

chauffør for sønnen Ahmad, Martins tolk og fikser (’uden Ahmad var det her gået skråt på røven’), der stod for deltagerlisten fra Mar Eliaslejren, organisering af den bus, der kørte dem frem og tilbage.

Til daglig læser Ahmad til arkitekt på et af Beiruts universiteter, men det meste af hans tid går med planlægning af aktiviteter for lejrens børn og unge, og han har således skabt sig en alternativ karriere som operatør i den særlige branche, der er specialiseret i kulturel bistandshjælp fra Vesten. Spørger man ham, lyder svaret, at hans arbejde er at ’støtte de unge i lejrene’, og at han har gang i talrige projekter. Tænker man efter, er det ikke så mærkeligt, at han bruger megen tid på netop det. Som palæstinenser med en statsløs far, der end ikke har libanesiske id-papirer, er Ahmads udsigt til et job efter sin uddannelse lig nul, idet Libanons arbejdsmarkeds-lovgivning blokerer for flygtninges jobmuligheder i mere end 70 erhvervssektorer. De kan kun arbejde som læger, arkitekter, ingeniører etc. inden for deres 12 lejre. Udenfor kan de højst blive gadefejere uanset uddannelse. Det siger sig selv, at de vakse søger over i bistandsbranchen, hvor job i udenlandske ngo’er kan skabe en normal tilværelse.

DA DEN DANSKE dj-karavane ramte motorvejen fra Beirut til Tripoli på sidste etape af denne tur, ventede en anden virkelighed, nemlig den virkelighed op imod en halv million efterkommere af flygtninge fra de israelsk-arabiske krige i 1948-49 og 1967 lever i som udstødte udskud i et fjendtligt samfund. Måske havde de tilrejsende danskere sanset 5

Det Arabiske Initiativ Det Arabiske Initiativ blev lanceret i 2003 som en del af regeringen Foghs nye udenrigspolitiske strategi, ’En verden i forandring’. Med en årlig bevilling på 100 millioner kroner arbejdes der – med udenrigsministerielle ord – i to spor.

Målet med det multilaterale spor er at styrke særligt EUs indsats for reformer i Mellemøsten og Nordafrika, mens målet med det bilaterale spor er at styrke Danmarks dialog med landene i regionen. Det handler blandt andet om menneskerettigheder, ligestilling, mediernes rolle og unges deltagelse i det politiske liv.

Kilde: Udenrigsministeriet

februar 2 0 10 Ud & Se 47

Abu Mohammed er som de fleste palæstinensiske flygtninge i hans generation ikke en glad mand.

fligen af denne virkelighed de foregående dage i Beirut, men de havde stadig ikke set en flygtningelejr indefra. Og slet ikke Nahr el-Bared, der er den mest deprimerende med dens bombesmaskede Old Camp, der endnu to år efter krigen mod Al Qaeda-relaterede fundamentalister ligger som ruinlandskab overladt til rotter, firben, skabede hunde og afmagrede katte.

Det var Martins og hans dj-kollegers fortjeneste, at de fåtallige og tildækkede piger (Nahr el-Bared er mere islamisk konservativ end de andre lejre) og den større flok af pomadiserede pubertetsdrenge med deres walk-on-the-wild-side-frisurer i et rørende forsøg på at forveksle elendigheden med New York City, fik to dages dj-lektioner og en kort koncert (efter at brylluppet i hallen var afviklet og brudeparret sendt hjem). Det løftede dem i flere dage.

Som et midaldrende medlem af en af lejrens ’folkekomiteer’, der inviterede på kaffe, dels af traditionel gæstfrihed, dels med det formål at anmode om tilskud til hans betrængte økonomi, formulerede effekten af den danske gæsteoptræden: ’Den lindrer på det dårlige humør’.

PÅ DEN MÅDE fik Den Sorte Skole og Ladybox en slags nyttevirkning, der rakte ud over ’entertainment’, og lå i forlængelse af hele meningen med det den danske stats såkaldte Arabiske Initiativ, der var det finansielle bagtæppe for turen. En side af initiativet – dets officielle navn er Partnerskab for Fremskridt og Reform med en årlig bevilling fra Udenrigsministeriet på 100 millioner kroner – er udsendte danske kunstnere og mediefolk, hvis uudtalte opgave er at udbrede Danmarks (vestlige) syn på demokrati og menneskerettigheder. Det Arabiske Initiativ (og i øvrigt i talrige andre vestlige ngo’er, der finansierer tilsvarende programmer) har på bundlinjen til opgave at forhindre terrorisme mod vestlige mål ved at reklamere for vestlige politiske værdier.

Det var Ahmad i Mar Elias, der satte ord på denne latente risiko for

Den Sorte Skole og Ladybox Den Sorte Skole er navnet på et københavnsk dj-kollektiv, der siden 2002 har optrådt vidt og bredt på klubber og spillesteder. Den Sorte Skole arbejder med pladespillere og miksere, med hvilke de skaber lange, sammenhængende lydcollager. Ladybox er en dj-duo bestående af Rita Christina Biza og Lei Miriam Foo. Også de har optrådt på en stribe klubber og spillesteder og gør det især i genrerne electrohouse og rave.

udklækning af terrorister: ’De unge her har intet at lave, de er uden muligheder for job, når de forlader skolen, de er uden håb om en anstændig fremtid. Uden de aktiviteter, ngo’erne og vores lokale komiteer leverer, vil de være overladt til sig selv’.

Denne iboende formålsparagraf formuleres naturligvis aldrig ligeud og fremgår heller ikke af nogen ngo-programerklæringer, heller ikke Det Arabiske Initiativs.

Camilla Wass, redaktør af et nyhedsbrev på ’initiativets’ hjemmeside, der var i Beirut for at rapportere om dj-projektet, taler fx om ’empowerment af marginaliserede unge’, og ’skabelse af dynamik’.

Eufemismer, der reelt dækker den samme problemstilling.

Hun har dog kun få illusioner om, at målgruppen kommer ud på den anden side af projekterne som mønsterdemokrater.

– Det her er jo ikke noget, der vælter regimer, men derfor kan man godt skabe nogle lommer af dialog, der kan medvirke til at fremme reformer.

Men er der en nyttevirkning? For Danmark? For de arabiske deltagere?

– Det mener jeg, disse dj-workshopper har. Folk deltager i stedet for blot at være tilskuere. Hvis vi kan skabe noget, der kan bruges som en blivende ting ude i lejrene, så nytter det, også mere end de aktiviteter, hvor folk bare kigger på og bliver underholdt.

OM EN EVENTUEL nyttevirkning reflekterede Martin Fernando Jacobsen senere: – Det viste sig, at de unge nærede en frådende sult efter det, vi bragte ind i form af musikalsk input og brugen af pladespillere som et instrument. Siden har rygtet om vores workshopper nået Libanons sydlige lejre, fx Ein el Helweh, hvor de spørger til, hvornår vi kommer derned.

Vi var udmærket klar over, at vores projekt i bedste fald var en dråbe i havet. Problemet med kulturelle projekter som vores er, at det tit bliver kejserens nye klæder, og at floskler som dialog og kulturel udvikling i virkeligheden ikke har en trevl på. Jeg blev spurgt af en palæstinensisk leder i Nahr el-Bared, om jeg virkelig syntes, at ’hans folk’ havde brug for dj-musik, når jeg så på deres ulykkelige situation. Jeg svarede, at jeg netop syntes, der var behov for den slags initiativer, der giver de unge et vindue til verden og leder tankerne væk fra alt det, de ikke må og kan. Kynikere ler ad en så åndssvag ting som at slæbe seks pladespillere ud i en flygtningelejr og tro, at de gør en forskel, og jeg havde også betænkeligheder, men virkeligheden viste sig at holde mere end stik med mine højtflyvende ambitioner. ❧ Lasse Ellegaard er bosat i Beirut og har dækket Mellemøsten for diverse danske medier. Han er i dag korrespondent for Dagbladet Information

48

Ud & Se februar 2 0 10

Et hjertestop behøver ikke at være et punktum Det er muligt at starte et hjerte igen.

Det kræver blot en hurtig indsats fra et medmenneske – og en hjerte­starter.

Derfor har TrygFonden placeret flere end 380 af disse livreddere i klubber, foreninger og på åbne pladser i det ganske land. I 2010 placerer vi 100 mere. De skaber lokal tryghed.

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba)

Du kan se, hvor de hænger, og hvad du skal gøre på hjertestarter.dk Læs mere om vores indsatser for at øge sundheden i Danmark på trygfonden.dk

I 2010 donerer vi 450 millioner kr. til tryghedsskabende indsatser inden for sikkerhed, sundhed og trivsel.

novelle

En mand steg af toget ...

Ud & Se har i år inviteret 12 danske forfattere til at skrive originale noveller til os. Hver novelle skal indeholde sætningen ’en mand steg af toget ...’, men hvad der i øvrigt sker er helt op til forfatterne selv. Serien er redigeret af professor i nordisk litteratur Thomas Bredsdorff.

Bent Vinn Nielsen Christina Hesselholdt Anders Bodelsen Merete Pryds Helle Jesper Wung-Sung Naja Marie Aidt

Peter Adolphsen Katrine Marie Guldager Jan Sonnergaard Benny Andersen Susanne Staun Klaus Rifbjerg

i l l u st r a t i o n m i c h a e l r y t z

Han skulle aldrig være steget på toget

EFGH n mand steg af toget. (Det er vores mand, og han holder af ordet ’steg’, som taler om et langsomt værdigt bevægetempo, der passer til hans tyngde, hans tresårs-alder; men han kan også lide ordet ‘entre’, som bare betyder at ‘træde ind’, men lyder af noget langt vildere, han henholdsvis ’steg’ og ’entrede’ her i livet. Hans nevø entrede, udelukkende).

Først var han steget på toget på Nørreport Station, så var han steget af i Hillerød og derefter atter steget på et tog: det, der engang hed et bumletog, eller en gris (hvorfor?), men som nu er strømlinet og bevæger sig glidende og hedder et lokaltog (sørgeligt for en dyrker af Engang). Heller ikke i dette tog kunne vinduerne åbnes, han kunne ikke stikke næsen ud og lugte: Nu er jeg kommet på landet.

Han steg af toget og entrede Hundested. Han var kommet for at se havet. Han havde handlet efter en pludselig indskydelse. Der var så mange andre steder, han kunne have set det. Når han valgte Hundested, var det, fordi han engang havde besøgt sin kæreste i Hundested,

50

Ud & Se f e b r u a r 2 0 10

hun var telegrafist og lå med sin isbryder i Hundested Havn, en af disse legendariske isvintre (hvor havet næsten ikke var synligt; kun hvor isbryderen pløjede det frem). Svanerne frøs fast til isen, i store strandede grupper. Hun var død. Men først længe efter han havde forladt hende. Det havde ikke været nogen sorg. Havet – så havde han tænkt på Hundested. Han havde kysset hende, da de gik i skole. Han havde sværmet for hende. Mere var det ikke blevet til. Hun var lidt ældre end ham. Så havde hun kontaktet ham tredve år senere, og de havde indledt et forhold, som hurtigt blev helt umuligt. Hun kunne ikke lide den avis, han læste, synet af Vandmoderen fik hende til at dreje om på hælen og forlade Glyptoteket, stødt over al den yngel, og engang på en restaurant havde hun spyttet ned i tallerkenen – vred over hvidløg, han troede, han skulle dø af skam, igen var hun simpelthen marcheret bort, fra restauranten, ud på gaden for at stampe i jorden, for at blive indhentet af ham, for derefter at udgyde sin vrede over hans hoved. Telegrafisten lavede mad efter Frøken Jensens Kogebog, hun købte rødvin i 2-liters papkartoner, og hun kørte Harley Davidson (hun havde tre i sin garage) og insisterede på at have ham i sidevognen, eller bagpå, 5 alt efter hvilket af dyrene, hun kørte den dag. (Det var hende,

der kaldte dem dyrene; garagen kaldte hun stalden). Han så tyk ud i lædertøj, og når hun kørte ham på arbejde – hvor mange gange havde han ikke stået bag et træ på terrænet og vredet sig ud af læderdragten, inden han gik ind til morgenkonference. Der var to bøger, hun kunne lide, Røde Orm og Det tyske riges storhed og fald, og når hun var færdig med den ene, gik hun i gang med den anden, og så fremdeles. Hun var rødmosset, af livet på søen og for meget vin. ’Vogt dig for det uforløste’, havde han sagt til sin nevø, siddende i

Han ville ikke tænke sig om.

Han ville ikke se det en gang til – for eksempel et par dage senere.

Han ville til sagen, han ville købe.

52

Ud & Se f e b r u a r 2 0 10

suppedasen med telegrafisten, udlevende et forhold, som han skulle have udlevet tredve år tidligere. Nevøen havde gemt hænderne ved sine betændte kinder og ikke forstået noget. For han kunne lide, når telegrafisten rakte bagud efter hans arme og lod ham forstå, hvor fast han skulle holde om hendes læderklædte midte, og han kunne lide svingene, ned og næsten røre asfalten med hælen.

Han havde ikke noget lyst sind, nej, jeg har nok aldrig haft, hvad man kalder et lyst sind, havde han sagt til nevøen, eller en let gang på jord, men jeg har altid forstået at glæde mig over naturen. Og for at bevise det, havde han halet nevøen rundt i Botanisk Have og peget på rønnetræerne, det med de hvide bær, det med de gule, og det, som nevøen nok kendte: det med de røde bær. Nevøen havde prustet i sin sweater, sit dårligt klippede hår. (Nu var han en driftig én med frokostaftaler i indre by, evigt entrende). Og han havde kastet sig ud i en lang tale om stærke farvers betydning for sindet, hvor godt gult gjorde ham, hvor godt rødt gjorde ham. Han kunne ikke udstå pastelfarver. Og hvide blomster sagde ham ingenting. Hvis nevøen prøvede at sige noget, sagde han ’tysch’ og greb ham i ærmet og stirrede på et punkt langt fremme, så nevøen kunne forstå, at et syn (måske af en særlig busk) havde fængslet hans sjæl.

Havet, det var nu ikke alene telegrafisten, der havde trukket ham mod bølgerne, i dag, mod det blanke hav (for tittede solen ikke netop frem?), han var rundet af en slægt af sømænd. Han var vokset op ved havet, i en lugt af tjære. ’For mig er en rigtig mand en sømand. Det har jeg hørt kvinderne i familien sige hele mit liv’, fortalte han nevøen, bebrejdende og dystert, ugift, barnløs, pensioneret. Men (i det mindste) for længst fri for telegrafisten. Og med et godt forhold til naturen, på jagt efter et glimt af havet – for at blive løftet, for at blive lettere, gladere. Men, tænkte 5

Røverkøb Røverkøb

Spar 1.000 kr. på en Spar 1.000 Direct kr. på en Dansikring privatalarm Dansikring Direct privatalarm

Hold tyven fra døren, vinduer, kælder, loft, skorsten, kattelem og andre smutveje ind i dit hjem. Bestil en privatalarm hos Dansikring Direct og få dit hjem sikret mod indbrud. Vi ved, hvor tyven kan komme ind og finder den sikreste alarmløsning til netop dit hjem.

Hold tyven fra døren, vinduer, kælder, loft, skorsten, kattelem og andre smutveje ind i dit hjem. Bestil en privatalarm hos Dansikring Direct og få dit hjem sikret mod indbrud. Vi ved, Få et gratis sikkerhedstjek lige nu på www.dansikring-direct.dk eller på tlf. 80 20 50 50. hvor tyven kan komme ind og finder den sikreste alarmløsning til netop dit hjem.

Få et gratis sikkerhedstjek lige nu på www.dansikring-direct.dk eller på tlf. 80 20 50 50.

tryghed i hjemmet tryghed i hjemmet

han, hvor længe vil jeg kunne bevare havet i mig? Hvor længe ville han føle sig styrket og trøstet? Ville det vare hele vejen hjem? Var naturen et sætstykke, man kunne tage med sig, når man gik?

Da han steg af toget, ønskede han (alligevel), at han havde taget nevøen med. Den vinterdøde provinsbys håbløshed blev øjeblikkelig hans. Han besluttede at skynde sig ned til havet, se på det (indsuge det, flytte det ind i sin hukommelse, ind i sit sind som en kraft) og skynde sig tilbage til stationen og tage hjem igen.

Et øjeblik efter var han i færd med at købe et hus. For omtrent midtvejs mellem stationen og havet ligger en Danbolig. Og i vinduet hang der et foto af et lille stråtækt hus i, hvad der forekom at være, en have af parklignende dimensioner. Og et øjeblik efter sad han i ejendomsmæglerens bil. Et stykke tid kørte de langs havet. Men han var ligeglad.

Hvorfor se på det, når han skulle bo ved det; hvorfor arbejde så hårdt på at huske, når han kunne stige ned til dets bredder, ud i dets vande, når det passede ham.

p o l foto

Huset lignede hans stråtækte barndomshjem. Så enkelt var det. Og da han trådte indenfor, mens ejendomsmægleren venligt holdt døren (med hånden hvilende ikke på håndtaget som almindelige mennesker gør, men et godt stykke oppe på selve døren, og hvorfor det? Var den ved at falde af? Det var den eneste gang, han følte sig mistænksom), vidste han straks, hvad hans nevø ville have sagt. Han ville have sagt, at det var alt for lille. Og det var det måske også. Men der var brændeovn. Og haven var virkelig som en park, med to kolossale hængepile på en stor, svajende plæne. Der var ganske kort til fjorden, ejendomsmægleren og han kunne have været gamle venner, slentrende ned ad stien med hybenroser (de nøgne buske), for enden af stien var himmelen lyseblå, og en duft af tjære stod op fra færgelejet, der var småskibsfart,

54

i fjorden, alt var som noget, han havde kendt og levet med, en smule forskudt, dog (færgelejet lå lidt til højre og ikke lige ud, som han havde været vant til, når man kom ud fra stien, barndommens sti, og stod på stranden med front mod vandet), og derfor som i en drøm, fjernt og lidt sært og meget længe siden. Han ville ikke tænke sig om. Han ville ikke se det en gang til – for eksempel et par dage senere. Han ville til sagen, han ville købe. Han ville tilbage i tid. Og nevøen, som skulle arve, ville komme til at takke ham for det.

Og det gjorde nevøen også, mange år senere. ’Tak’, sagde han, ’tak for dette paradis, onkel’. ’Er der noget, jeg kan gøre for dig, til gengæld?’ spurgte nevøen. ’Du kan skyde mig’, svarede han, og han sagde det med et smil og en muntert løftet stemme, men han mente det. Og så tvang han nevøen til at høre om vikingerne, der ikke ville dø strådøden, men dø stående, i kamp. ’Nej, vi skal da ikke til at slås’, sagde nevøen, som var blevet en ældre herre.

I virkeligheden havde det hele været lettere, hvis han var død, mange år tidligere, for eksempel ved et fald fra motorcyklen, ned i asfalten, og ikke mere snak. For det eneste, han havde fået ud af stråtaget, var en masse besvær. Og han var alt for gammel til at passe haven. Han skulle aldrig været steget på toget, den dag, sagde han. ’Nej’, sagde nevøen og tog ham i ærmet, ’du skulle aldrig været steget af’.

‘Hvor tit har man ikke lyst til bare at blive siddende, når man først har sat sig’. ’Akkurat’, sagde nevøen.

Og så lagde de to gamle mænd hovederne bagover og stirrede op i himlen, med deres lyseblå, vandede øjne. ❧

Christina Hesselholdt (1962) debuterede i 1992 med ’Køkkenet, gravkammeret & land-

Michael Rytz (1975) bor i Kø-

skabet’, en minimalistisk roman, der overlod meget til læseren. Siden har hun udviklet

benhavn, selvlært illustrator

en bredere fortællestil. Med ’Hovedstolen’, 1998, og ’I familiens skød’, 2007, vendte hun

og kunstner. Udstillinger i

sig mod det uudtømmelige stof: Familien, hvis sære indbyrdes relationer hun dissekerer

Danmark, Belgien og Canada.

med humor og indsigt. Hun er en skarp iagttager af især kvinders rolle i familiespillet.

Har tidligere arbejdet som

Hendes seneste udgivelse er ’Camilla and the Horse’ fra 2008, en fortællekreds, hvor

maler og postbud og været

personer skifter rolle, og fortællerens synsvinkel springer underfundigt omkring (thbr).

medejer af et designbureau.

Ud & Se f e b r u a r 2 0 10

GRAPHIC DESIGN BY WWW.ANETMAI.COM

NY PICANTO med 7 års garanti NY SAMMENSÆTNING, unik fabriksgaranti

MILJØBEVIDST 114 G CO2 PR. KM

ATTRAKTIV FORSIKRING

RUMMELIG MINI BIL

PRAKTISK BYBIL

20,8 KM/L*

PRIS FRA 94.999,-

7 ÅRS FABRIKSGARANTI Den omfattende nye 7 års KIA garanti er bilbranchens absolut længste fabriksgaranti.

SE MERE PÅ WWW.KIAMOTORS.DK Bilen kan være vist med ekstraudstyr. Prisen er ekskl. levering (kr. 3.680) og evt. farvetillæg. Forbrug: *Eu-norm 20,8 -16,7 km/l ved blandet kørsel. CO2: 114 -137 g/km. Den 7 årige fabriksgaranti – maks. 150.000 km gælder i henhold til KIA’s garantikontrakt. For at opnå KIA’s ansvars- og kaskoforsikring med fast årlig præmie på kr. 2.995 (selvrisiko kr. 5.000) i tre år skal du være fyldt 25 år og kunne dokumentere minimum 3 års skadefri kørsel. Gælder ved køb af de nye modeller af KIA Picanto, Rio, cee’d og Soul. Se mere på www.kiamotors.dk/forsikring.

skriv til DSB Har du ris eller ros?

Er der noget, som undrer dig? Skriv kort til Ud & Se Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmærksomme på det, hvis brevet ikke må offentliggøres. Alle offentliggjorte breve belønnes med Claus Elgaards nye bog ’Med livet som indsats’. Skriv kort til Ud & Se, DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Mail til udogse@dsb.dk. Husk navn og adresse.

Stilhed i stillekupéen, tak

lezone, og at det er 1’, som ligger

afdelingen. Vi arbejder videre på en

Karin Pedersen

bagved, der er alt for mange, som

løsning internt i DSB.

Jeg rejser fra Herning til København

går forkert.

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

Jeg vælger altid Stillezone, da jeg

5 Tak for din henvendelse. Det er

Togrejse på 1’

gerne vil slappe af i rolige omgivel-

meget beklageligt, når vores kunder

Peder Wigh Krogh

ser og slippe for at høre på folks

oplever, at der er uro, når de rejser

Undertegnede var for kort tid siden

mobilsnak. Jeg kan ikke nævne en

i Stillezone. Hvis du igen oplever, at

med toget fra Nykøbing Falster

gang, hvor jeg kan sige, at det har

miljøet i DSB Stillezone ikke er roligt

til Skanderborg med afgang fra

været en dejlig afslappende rejse.

og uden snak, er du velkommen til

Nykøbing klokken 05.51. For at

Folk kommer ind, finder sig en plads

at bede togpersonalet om hjælp. Det

have god plads købte jeg en 1’-bil-

og bare snakker løs, enten i telefon

er en del af personalets opgave at

let og spurgte, om jeg skulle have

eller med hinanden, indtil en af os

påpege over for passagererne, hvis

pladsbillet. Der blev svaret, at det

pænt fortæller dem, at dette er en

retningslinjerne ikke bliver overholdt.

ikke var nødvendigt. Det gik godt

stillekupe’. De enten går eller tier

Vi har i InterCity og InterCityLyn valgt

indtil Odense, herefter var alt kaos.

stille. Den næste forstyrrelse er alle

at bruge et levende informationssy-

Der var hverken plads nok på DSB

dem, som går snakkende igennem

stem, som er let at ændre. Vi bruger

1’ eller på almindelige pladser, og

kupeen. Efter et stykke tid finder

de digitale displays over sæderne og

der stod rejsende op alle steder i

de ud af, at de er endt på 1’ og

dørene til at orientere om, hvilken

toget. I Skanderborg var det svært

kommer snakkende tilbage igen.

af togets zoner du befinder dig i.

at komme af toget, fordi det var

Jeg synes ikke, det er tydeligt nok

Du kan have ret i, at vi skal have

fyldt. Det er ikke godt nok, der

markeret, at nu går man ind i Stil-

tydeliggjort reglerne for ophold i

må være en logistikafdeling

og retur cirka en gang om måneden.

5

MCH HERNING KONGRESCENTER PRÆSENTERER

15. APRIL - 8. MAJ 2010 THOMAS HØJ DILUCKSHAN JEYARATNAM RIKKE HVIDBJERG

ALLAN MORTENSEN BILLETSALG: 7033 1333 LÆS MERE PÅ MCH.DK/JESUSCHRISTSUPERSTAR DONORKORPSET

56

Ud & Se f e b r u a r 2 0 10 56402 JCS annonce 188x127.indd 1

13/01/10 12.51

UDOGSE_DSB_BANNER.indd 1

NOR

M ISK

ILJØMÆ R

ING KN

Dermalog hudplejeprodukter er udviklet af danske hudlæger for at minimere risikoen for hudirritation.

En svanemærket hudplejeserie uden parfume og fri for parabener. Et godt valg til hele familien. Fås kun på apoteket. www.dermalog.dk

D

Nej tak til unødvendige ingredienser

11-01-2010 12:48:05

tAg uddAnnelse mens du rejser e-lærings-uddAnnelser uAfhængig Af tid og sted • SygeplejerSke • Ernæring og sundhEd • LærEr • Pædagog • ErgotEraPEut

Ansøgningsfrist 15. mArts 2010 www.ucsj.dk/e f e b r u a r 2 0 10 Ud & Se 57

i DSB, der kan gøre det bedre. På 1’ bliver der blandt andet serveret æbler, hvilket er okay. Det er bare skuffende, at Danmarks største per-

Røgfri områder

sontransportør byder udenlandske

Kirsten og Flemming

æbler, når vi i Danmark har nogle af

B. B. Petersen

verdens bedste æbler og i så store

Min hustru og jeg aflagde for nylig

mængder, at det kniber med at få

Valencia i Spanien et besøg og

dem solgt.

I l l u st r at i o n j a n o k s b ø l c a l l e s e n

gjorde naturligvis brug af byens glimrende metro og tog. Alle

5 Tak for din henvendelse. Når du

stationer er røgfrie, hvilket også

rejser på DSB 1’ med InterCity eller

omfattede perronerne, overalt var

InterCityLyn, har du pladsgaranti.

der rent og ’skodfrit’. Når det er

Kan vi mod forventning ikke indfri

muligt at gennemføre i Spanien,

vores løfte, giver vi dig ret til en ny

et rigtigt rygerland, må det også

rejse på samme DSB-strækning. Hvis

være muligt at gøre fx København

du vil være helt sikker på at få en

Hovedbanegårds perroner røgfri,

siddeplads, eller hvis du rejser med

hvor der i dag er utroligt ulækkert

andre, du gerne vil sidde ved siden

at færdes og opholde sig.

af, kan du reservere siddeplads. Jeg beklager, at du ikke fik den oplysning, da du på stationen spurgte, om

5 Tak for jeres henvendelse.

du skulle købe pladsbillet. Med hen-

Problemstillingen omkring rygning på perronerne på København H er

er Banedanmarks område, og vi

kring de udfordringer, vores fælles

syn til æblerne, så er vi i gang med at

ikke ny, og vi er opmærksomme

har ikke mulighed for at indføre

kunder møder på deres rejse.

undersøge, hvilke muligheder vi har

på, at det er til stor gene for

restriktioner på deres vegne. DSB

Heidi Nielsen,

for at servere dansk frugt på DSB 1’.

mange af vores kunder. Perronerne

og Banedanmark er i dialog om-

DSB Kundeservice

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

DANMARKs Nye Indiske Mad Koncept!

Så er vi endelig på Hovedbanegården! Efter et kæmpe success på Sønder Boulevard, KBH har vi nu åbnet vores butik nr.2 på hovedbanegården!

Vores kokke er bragt hele vejen fra Nord og Syd Indien for at give dig en ægte indisk smagsoplevelse!

Vores indisk Naan brød er lavet i en ægte *Tandoori Ovn* som gør vores Naan brød til en helt unik oplevelse.

Vi går meget op i vores service og derfor tilbyder vi Express service.

Du får maden inden 3 Minutter eller gratis!

Kunne du tænke dig at servere vore lækre specialiteter til din næste reception, møde eller for dine gæster?

For nærmere information kontakt 22743377 eller info@kokkenogkarry.dk

Kokken og Karry (Ved siden af Sunset Boulevard) Hovedbanegården Shopping Center Butik Nr.14 Banegårdspladen 7 1570 KBH V Tlf bestilling: 33110034 58

Ud & Se f e b r u a r 2 0 10

T ed

m go o t ry

Her kan du også finde os: Kokken og karry Sønder Boulevard 54 1720 KBH V Tlf Bestilling:33114001

Kar

og!

www.kokkenogkarry.dk info@kokkenogkarry.dk

Den helsegivende tablet for øjnene

D

et svenske helseselskab new nordic - kendt for sit karakteristiske logo ”sølvtræet” - gjorde en fantastisk opfindelse i 1990erne. en tablet med biologisk aktive ingredienser fra blåbær, morgenfrue og lægeøjentrøst. en unik kombination, som er god for øjet som helhed.

Det er bemærkelsesværdigt, at omkring ¼ af jorden i sverige er dækket af vilde blåbærplanter. så det er ikke et under, at tørrede blåbær er et af de ældste naturmidler i svenske apoteker og blev anvendt for sine mange helsebringende egenskaber, længe før kemiske lægemidler blev opfundet. De fleste svenskere plukker blåbær i skoven hvert år og bærrene er meget populære og skattede for deres dejlige smag og mange sundhedsgivende egenskaber.

I dag kan kliniske studier fastslå sammenhængen mellem det høje indhold af aktive plantesubstanser i blåbær og øjets sundhed. en af de gode naturlige substanser i blåbær er lutein. lutein findes i naturen i andre planter, men findes også i øjets makula. Makula er den del af nethinden, hvor lyset samles, når man skal se detaljer. Man kan ikke selv danne lutein i kroppen, men skal have det via kosten. så derfor er den svenske opfindelse, som blev til blue berrytM tabletten med lutein og lægeøjentrøst, særlig nyttig for at bevare et sundt syn.

Hvordan får man de nødvendige tilskud for sunde øjne Den gode svenske blue berry tablet erstatter ikke behovet for en sund og varieret kost, men den er et meget praktisk tilskud for at sikre, at man daglig får det niveau af aktive substanser, som er med til at danne vigtige dele af synet og sikre at man fortsat kan se skarpt. tag 2 tabletter hver morgen, evt. sammen med din morgenmad. tabletten kan tages sammen med din multivitamin eller omega 3-kapsler, hvis du tager disse.

teket. se også www.newnordic.dk for yderligere information. hvis du har spørgsmål, så ring til producenten på telefon på 46 33 76 00. kig efter sølvtræet fra new nordic, når du handler - det er din garanti for kvalitet og ægthed.

Når man er glad for at læse Det er normalt, at mange mærker aldersforandringer i øjet. synet er meget vigtigt for din mulighed for at forblive aktiv og nyde livet fuldt ud. De fleste begynder at tage blue berry, når de føler, at deres syn ændrer sig, men der er ikke noget i vejen for at starte tidligere. For du kan selv gøre noget for at bevare et sundt syn.

Under 2. verdenskrig spiste engelske jagerpiloter blåbær, før de tog af sted på en natteekspedition. De mente det hjælp på nattesynet. blue berry tabletter kan tages af alle, og de er især gode for mennesker, som kører bil om aftenen eller folk, som sidder meget foran en computerskærm.

Hvor kan man købe Blue Berry? blue berry kan købes i Matas, helsam og andre helsekostbutikker eller bestilles hjem på apo-

HvilkeN BlUe Berry taBlet er god for mig?

Du kan vælge mellem den originale Blue Berry tablet og en Blue Berry Omega 3 kapsel. Undersøgelser har vist, at særlige omega 3 fedtsyrer også har betydning for øjets vitalitet.

Hvis du spiser mindre end 2-300 gram fisk om ugen skal du vælge den nye Blue Berry Omega 3 i kapselform med tilsat omega 3 fedtsyrer. Hvis du spiser mere end 2-300 gram fisk skal du vælge den gode originale Blue Berry tablet.

Modelfoto

annonce

Ung eller gammel – læs hvorfor alle øjne har godt af blåbær og lutein. Hvordan det lille svenske selskab ændrede folks vaner til at tage blåbærtabletter for øjets helse.

Livsglæde er også at bevare et sundt syn år efter år!

for børn ...

tekst Tina Sakura Bestle i l lu st r at i o n j ø rg e n sta m p

Lakrids kan være sundt og knap så sundt – det kommer an på, hvor det kommer fra …

Et nyt mærke Lille-Inge elsker lakrids. Lakridserne forsvinder bare altid henne i skolen.

Fordi det gør de.

Lille-Inge er ret lille i det. Men henne i skolen bliver hun endnu mindre. Især når Store-Inge og banden tårner sig op foran hende og begynder at grine, så Store-Inges dårlige ånde lægger sig som en giftig tåge over hende.

– Hva’ så dér, Lille-Inge? Har du noget lækkert til mig i dag?

Og de andre i banden griner med, og mens Lille-Inge skrumper og skrumper, rækker hun lakridserne op til Store-Inge, der kaster lækkerierne lige ned i sit kæmpestore Store-Inge-gab.

Lille-Inge bliver stående lillebitte omme bag ved skraldespanden, hvor der altid ligger et halvspist æble og sammenkrøllet papir og viskelædersnuller, bjerge af viskelædersnuller. Hun står der, til alle i klassen for længst er gået. Hun står der musestille og trækker vejret, og langsomt, langsomt vokser hun igen, så hun kan bære sin skoletaske og gå hjem.

En aften skal Lille-Inge i bad.

Lille-Inges mor ser på hendes tæer.

– Nej, ved du nu hvad! Sikke nogle ordentlige lakridser, du har der!

Hendes mor har ret. Tænk, at man kan samle så meget skidt med tæerne. Lille-Inge siger, at hun er stor nok til at bade selv nu.

De næste to uger bader hun ikke.

Lille-Inge smiler for sig selv og ruller og ruller. Endelig er der nok.

Den her tirsdag er Store-Inge sur.

Lille-Inge har ikke haft lakridser med i lang tid.

– Hvad sker der for dig? Tænker du kun på dig selv?

Lille-Inge smiler og rækker posen med lakridser frem, og hun gør det helt uden at skrumpe.

Store-Inge kaster lakridserne ned.

– Mmm, de er skidegode! Du er nok mors lille forkælede snuskebasse, hvarh!

– Ja, siger Lille-Inge og ser Store-Inge lige i øjnene. – Det er også et nyt mærke.

Det hedder Tå-lakridser.

Hun blinker til banden. Og så forstår Store-Inge. Først forstår hun i øjnene, der stirrer overraskede på Lille-Inge.

Så forstår hendes mave.

– Føj for fanden!

Hun kaster op i den skraldespand, som Lille-Inge plejer at gemme sig lillebitte bag ved sammen med æbleskrog og viskelædersnuller, virkelig meget viskelædersnuller.

Lille-Inge skrumper slet ikke. Og når man ikke skrumper, er Store-Inge faktisk ikke så stor.

Hvem har fat i lakridspakken?

Og hvem har fat i samme snor?

Løsning: nummer 2 har lakridspakken, nummer 1 og 4 har samme snor. 11 lakridsmænd i planten.

Find syv fejl Hvad mangler på det nederste billede?

Hvor mange lakridsmænd har gemt sig i planten?

Lakrids kommer fra lakridsplanten, og det er ikke engang løgn. Rødderne bliver op til en meter lange, og så kan man enten tørre dem og gnaske på dem eller trække lakridssaften ud af rødderne og lave alle mulige forskellige slags lakridser.

I gamle dage tyggede soldater, der skulle marchere i mange dage, på lakridsrødder, når de var tørstige og ikke havde vand. Og i flere tusind år har man brugt lakrids i hostesaft. Seje rødder!

krydsord og sudoku

Her kan du annoncere!

Meld dig ind i Dansk Folkeparti for kun 150 kr.

Hvis du ønsker at købe denne – eller en anden – annonceplads i Ud & Se, så henvend dig til Jungersted-Vermø.

VI HAR BRUG FOR DIG

Læs mere på jungersted.com

www.danskfolkeparti.dk

s u d o k u

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1.-præmie Phoenix mikrobølgeovn til en værdi af 1.499 kroner

1

Let

Øvrige præmier Rosendahl-fyrfadsstager

Svær 1

Vindere af krydsord 12/2009 Vinder af 1.-præmie: Rigmor Poulsen, Stenstrup Vindere af øvrige præmier: Ditte Roldborg, Århus C Helle Trap Friis, Brabrand

Løsningsord Juleindkøb

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. marts. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 2/2010. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 4/2010.

LØSNING Navn Gade Postnummer og by

På sporet af gode oplevelser - hop af toget i Esbjerg eller Vejle

HigH scHool Musical 2

carMen

Musikhuset esbjerg 24. og 25. februar kl. 19.00 Vejle Musikteater torsdag den 18. marts kl. 19.00

Vejle Musikteater søndag den 7. marts kl. 19.30 Musikhuset esbjerg Mandag den 8. marts kl. 20.00

city singler

Vejle Musikteater lørdag den 3. april kl. 20.00 Musikhuset esbjerg torsdag den 8. april kl. 20.00

Efter aftale med CAMERON MACKINTOSH præsenteres en ny produktion af BOUBLIL og SCHÖNBERGS

re

Mie

re nsP

de

Ver

tHe boys froM liVerPool

Vejle Musikteater torsdag den 11. februar kl. 19.30

CLAUDE-MICHEL SCHÖNBERG RICHARD MALTBY JR og ALAIN BOUBLIL

Musik af Tekst af

Denne produktion har licens i Danmark af Josef Weinberger Ltd. på vegne af Music Theatre International og Cameron Mackintosh Ltd.

HOLSTEBRO I 19. fEB - 7. MARTS 2010 I BILLETSALG 9611 7979 I www.musikteatret.dk ESBJERG I 11. - 14. MARTS 2010 I BILLETSALG 7610 9010 I www.mhe.dk TM © 1988 CML

En handlingsballet i to akter

Miss saigon

Musikhuset esbjerg 11., 12., 13. og 14. marts kl. 20.00 14. marts kl. 14.00

“The Boys from Liverpool”

tHe dubliners tHe best of Musicals Vejle Musikteater søndag den 14. februar kl. 20.00

Vejle Musikteater onsdag den 21. april kl. 20.00 Musikhuset esbjerg søndag den 25. april kl. 20.00

Mick øgendaHl “Propaganda”

Vejle Musikteater lørdag den 27. februar kl. 21.30 Musikhuset esbjerg lørdag den 6. marts kl. 21.30

lasse, oMar og linda P

Vejle Musikteater torsdag den 15. april kl. 20.00

tHe saVage rose

Musikhuset esbjerg onsdag den 28. april kl. 20.00

Jose carreas

Vejle Musikteater torsdag den 13. maj kl. 20.00

Musikhuset Esbjerg · Havnegade 18 · 6700 Esbjerg · Tlf. 76 10 90 10 Vejle Musikteater · Vedelsgade 25 · 7100 Vejle · Tlf. 79 43 20 30

om lidt Teknologi og tendenser t e k s t b o l i n e s kov ly

bIZZz bIZZ

i l lu st r at i o n m i k k e l h e n s s e l

bIZZ

bIZZlooo l

Tryllestav for begyndere

HA zzzztT

TSK-tZSzKz bIZz

bIZZz

PiSST Grrr

bIZZ Grrr HM-HM PiSST bizz Z zzt Grrr bIZ Biz

bizzrrr G

Hvis du går rundt og pusler med tanken om at blive den næste Harry Potter, er denne tryllestav et godt sted at starte. Den kan nemlig styre dit tv og andre elektroniske apparater, og med et par enkelte svirp kan du fx skrue op og ned for volumen. Tryllestaven har 13 funktioner, som du selv kan indstille.

Forhandleren oplyser desuden, at teknikken ligger i håndleddet. iwantoneofthose.com – søg på ’the wand tv’

MH

Ingen kære standby Glemmer du at også at hive stikket ud af stikkontakten, når du ikke har radioen tændt? Så har du brug for en Ace Plug, der lyser og udsender irriterende lyde, hvis elektroniske apparater står på standby, og det gavner i sidste ende både miljøet og gør elregningen mindre. Et godt råd: Lad være med at ignorere Ace Plug’en, for den bliver ved med at sprutte og syde, indtil du rejser dig og hiver det stik ud. yankodesign.com – søg på ’unplug reminder’

Alle tanker er bare en fodnote til Platon.

George Santayana, spansk filosof og poet (1863-1952)

Voksemaskine Hvis du har et anstrengt forhold til Moder Jord og ikke kan lide at stikke poterne i køkkenhaven, har

64

Ud & Se f e b r u a r 2 0 10

du alligevel chance for at dyrke

Pixelerede glas

dine egne urter, grøntsager og

Designeren Damjan Stanković har opfundet glasset ’The

blomster. Power Plant Growing

Cipher’, som ved første øjekast bare ligner et glas med

Machine er udstyret med et vand-

små, tilfældigt placerede farvemosaikker på. Men det

system, som giver den næring,

er det selvfølgelig ikke, for hælder du mælk i glasset,

planten har brug for til at gro.

kommer ordet ’milk’ frem på siden af glasset, hælder du

Alt, du skal gøre, er at hælde frø i

cola i, står der ’Coca-Cola’ og så fremdeles. Farverne og

maskinen og vente på, at de små

de tomme felter på glasset kombineret med farven på

spirer vokser. Voilá!

den drik, du hælder i, afslører klogt nok, hvad det er, du

iwantoneofthose.com – søg på

skal til at slukke tørsten med.

’power plant’

relogik.com/cipher

præsenterer en ny produktion af Disneys og Cameron Mackintosh’

En musical baseret på P.L. Travers’ fortællinger og Walt Disney-filmen

EN FULDSTÆNDIG MAGISK MUSICAL Fra 17. februar 2010

Tirsdag-torsdag 19.30, fredag 20.00, lørdag 15.00 og 20.00, søndag 16.00 Billetter: 33 25 50 75 eller www.detnyteater.dk This production is presented by permission of JOSEF WEINBERGER LIMITED on behalf of MUSIC THEATRE INTERNATIONAL of New York

Hovedsponsor

klummen Klummen skrives på skift af Christian Graugaard og Dy Plambeck. Christian Graugaard er læge og skribent, har fået udgivet digte og bøger om krop og seksualitet, senest ’Corpus – rejser i menneskekroppen’. Dy Plambeck er forfatter, uddannet fra Forfatterskolen i 2004, har senest fået udgivet romanen ’Texas’ Rose’.

T E K S T D y P l a m b e ck

Mod fyrtårnet i februar

H

er sidder jeg så, på en flyttekasse i februar, og egentlig er februar vel noget nær den perfekte måned at flytte i. Februar er farvel til vinteren, tiden, hvor man, midt mens man sjosker ud af den sidste sne, får øje på en erantis eller en krokus, der stikker sit farverige hoved op af jorden, hallo, forår! Jeg sidder på min kasse og vipper rastløst med fødderne med et hav af flyttekasser og møbler omkring mig. Som en sejlende, der venter på at se land, venter jeg på mine venner, der forhåbentlig kommer. Indtil jeg ser dem, tvivler jeg, for hvem med bare lidt fornuft i livet flytter frivilligt for en forfatter, der har 1.423 bøger i reolen og bor på 5. sal?

Som barn blev jeg indimellem passet af en flyttemand, Dan the Driver, en tidligere sø-

mand med en tvivlsom fortid, og sådan så han ud: Tvivlsom, enarmet og med et edderkoppespind tatoveret over sin kronragede hovedbund. Han kørte rundt i et lig af en varevogn, en kasse, der fik de skrotskrog, Benny fra Olsenbanden altid opstøver til Egons geniale kup, til at ligne en Mercedes Benz. Når han passede mig, var jeg som regel med ham ude at flytte. Jeg sad i førerhuset og spiste Saltbomber og læste Chip og Chap, mens Dan the Driver gik ned i knæ og tog om flyttekassen med sin ene arm. Han løftede den op på skulderen i én bevægelse og lænede hovedet ind mod den for ligesom at støtte med dét i stedet for den arm, han manglede.

Der var en tryghed i den måde, Dan the Driver bar kasserne på, der fik mig til at føle mig hjemme. En ro sænkede sig over førerhuset.

Tingene omkring mig faldt ligesom på plads.

Det var, som om de havde været hævet et

Jeg sad i førerhuset og spiste Saltbomber og læste Chip og Chap, mens Dan the Driver gik ned i knæ og tog om flyttekassen med sin ene arm.

66

Ud & Se f e b r u a r 2 0 10

stykke fra jorden, som en tung last i en kran, men nu blev sat ned på jorden igen. Et kort øjeblik genkendte jeg mig selv i mine omgivelser, havde en fornemmelse af at det ydre landskab på en måde svarede til mit indre, at adskillelsen mellem mig selv og verden blev visket ud. Det var den samme følelse, jeg fik, når perlegruset knasede under mit cykeldæk på vej ned ad indkørslen til mine forældres hus. Eller når det var aften, mørkt, og det oplyste S-tog kørte forbi mit køkkenvindue i Bregnerødgade på Nørrebro, da jeg boede dér, efter at jeg var flyttet hjemmefra. Eller når jeg så på kuplen og kirketårnet bag det gamle kommunehospital fra lejligheden i Gammeltoftsgade, den lejlighed, jeg flytter fra nu.

Lige meget hvor jeg har rejst hen, til Afrika, Aalborg eller Åkirkeby, har jeg ubevidst, automatisk, søgt efter den følelse af at være hjemme, fordi det gør man måske bare, jeg gør i hvert fald, selv på en togtur til Slagelse, indretter jeg mig. Jakken op på knagen, tasken på hylden, bogen på bordet, kaffe i koppen, så jeg får den fornemmelse af, at her har jeg hjemme. Ligesom da jeg slog døren op til den ramponerede lejlighed på Frederiksberg, håndværkertilbuddet, som jeg nu skal flytte ind i, og vidste: Her kan jeg bo! Men hvorfor lige der, vidste jeg ikke. Jeg havde bare en stærk, udvisket fornemmelse af hjem, der mindede mig om den tatovering Dan the Driver havde på sin højre arm. Home at last, stod der over den. Den forestillede et skib, der sejlede frem mod et fyrtårn, men endnu ikke havde nået det, et skib, hvor hjemmet lå foran det og lige om lidt, om et øjeblik, så var skibet i havn. ❧

Hvornår er vi der ?

Lad Philips stå for underholdningen på farten

ER OMTANKE EN HELT NATURLIG DEL AF LIVET FOR DIG?

• Afspiller MP3-CD, CD og CD-RW • Kan vise JPEG-billeder fra cd • Tilslutning af hovedtelefoner • 230 og 12 volt-adapter, av-kabel og monteringsrem medfølger • To 7” TFT LCD-skærme • Philips PET7402D kr. 1.299.-

Øv – er vi der allerede ! ?

For at gøre det nemt at handle med omtanke har vi samlet en lang række økologiske, miljøvenlige og allergivenlige varer under Änglamark mærket. På den måde behøver du bare at kigge efter a’et, hvis du vil handle med god samvittighed. Alle varer er nemlig fremstillet med omtanke for både dig og naturen.

Du kan få stort set alt. Fra økologiske bananer over miljøvenligt opvaskemiddel til allergivenlig babylotion. Husk at se efter a’et næste gang du handler. Så er det nemt at gøre noget godt for dig selv, dine nærmeste og miljøet. www.anglamark.dk

NYHED

2

FRA BOSE

Fire step til at udnytte det fulde potentiale fra dit HDTV

1

Tilslut ACOUSTIMASS® modulet til interface modulet

2

Tilslut højttalerne til ACOUSTIMASS® modulet

3

Tilslut interface modulet til dit TV

4 Tilslut netledning

Stærk surround sound direkte i fladskærmen Bose® CineMate® GS - enkel og imponerende opgradering af lyden i din fladskærm.

Bose CineMate GS leverer digital biograflyd fra et

Playstation samt af alle andre lyd- eller billedkilder tilsluttet systemet. Den

basmodul og to højttalere – altså et farvel til de

unikke universal fjernbetjening gør det hele endnu nemmere, den kontrollerer

traditionelle fem højttalere samt forstærkerenheden.

ikke bare CineMate, men også langt de fleste TV samt andre tilsluttede kilder.

CineMate er helt enkelt stærk lyd uden kompliceret

Det nye højttalersystem fra Bose har et stilrent design, og med de små

installation og uden de mange besværlige

Gemstone højttalerenheder kan CineMate nemt integreres i ethvert hjem. Dog

ledninger. Højttalersystemet tilsluttes

skal man ikke lade sig snyde af det enkle ydre – bag det minimalistiske design

direkte i fladskærmen for optimal

gemmer sig nemlig en unik kombination af Boses avancerede teknologier.

oplevelse af hjemmebiograf, WII,

Teknologier, som gør det til en stor og ukompliceret oplevelse af få god lyd.

Hilda og keld

2 0

Oplev forskellen. Bed om en demonstration.

For nærmeste forhandler ring til Bose på tel. 43437777 eller besøg www.bose.dk

’Folk tror, at vi er sådan et pænt par, at vi er så søde og rare og uha’

1 0

f e b rua r 2 010