Israel Magbit Nyt
Glædelig chanukah
Israel på cykel
Man kan ikke forstå ondskabens dybde
Konturerne af nye tider i Mellemøsten
Støtten efter 7. oktober
Det herodianske kvarter
Mød Eran Masas
Helbredelse gennem musik
Israel
Magbit Ny t Israel
Magbit Ny t
Bladet Israel 77. årgang
Magbit Nyt 26. årgang
Bladet udgives i et samarbejde mellem Keren Hayesod Danmark - Den Danske Israelindsamling, Dansk Zionistforbund og de dansk-israelske venskabsforeninger.
Bladet udkommer tre gange årligt. De synspunkter, der kommer til udtryk i bladet Israel Magbit Nyt, er ikke nødvendigvis identiske med foreningernes officielle holdning.
Keren Hayesod DanmarkDen Danske Israelindsamling
Formand: Peter Samrén
Redaktion: Ole Konstantyner
Krystalgade 12 1172 København K
Tlf. 3393 2466
Mail: info@kerenhayesod.dk www.kerenhayesod.dk
Dansk Zionistforbund
Formand: Max Meyer
Ansvarshavende redaktør: Yigal Romm
Krystalgade 12, 2 1172 København K
Mail: office@zionist.dk
Dansk-Israelsk Forening, Århus
Formand: Henrik Chievitz
Ege Allé 193
8600 Silkeborg
Tlf: 22 58 57 20
Mail: dif_webmaster@yahoo.dk www.dif-aarhus.dk
Dansk-Israelsk Selskab, København
Formand: Otto Rühl
Sprydet 81
3070 Snekkersten
Tlf.: 49 25 39 00
Mail: info@dansk-israelsk-selskab.dk www.dansk-israelsk-selskab.dk
ISSN 1397-4505
Oplag: 1800
Layout: Ole Konstantyner
Tryk: Stenby Tryk
Redaktionen afsluttet: 4. december 2024
Deadline næste nummer: 7. marts 2025
Forside: Kibbutz Be’eri, det sydlige Israel
Foto: Dan Moalem
December 2024
Dette nummer af ISRAEL MAGBIT NYT kommer med et nyt layout og en ny samarbejdsaftale mellem Keren Hayesod og Dansk Zionistforbund med de dansk-israelske venskabsforeninger, hvor vi integrerer de to blade til et blad. Det er vores håb og ønske, at bladet hermed optræder mere inspirerende og læsevenligt.
Vi nærmer os chanukah, der med rette kan kaldes miraklernes tid. I skrivende stund er der aftalt en våbenhvile mellem Israel og Hizbollah, hvor Israel trækker sig ud af Libanon, mens Hizbollah skal trække sig tilbage til nord for Litanifloden. En sådan aftale har vi tidligere haft dårlige erfaringer med, fordi Hizbollah med stiltiende accept af en svag FN-styrke og en tilsvarende libanesisk regering åbenlyst brød aftalen og opbyggede en stærk militær styrke syd for Litani, hvorfra de skød missiler mod Israel. Denne gang skal Frankrig og USA sikre aftalen, og man kan jo håbe, at det betyder, at Hizbollah denne gang vil respektere aftalen.
Samtidig har Hamas, der politisk er mere og mere isoleret, begyndt at melde ud, at også de vil være interesseret i en våbenhvile. Hvor megen reel substans, der er i denne udmelding, må tiden vise, men lad os i bedste chanukaånd håbe på fred for Israel, at israelerne i Nordisrael kan vende tilbage til deres hjem, at samtlige gidsler kommer hjem fra deres rædsler i Gaza, at soldaterne kan komme hjem til deres familier, og alle kan fejre chanukah i familiens skød.
Som en konsekvens af Israels krig mod Hamas og Hizbollah ser vi desværre nu, at antisemitismen for alvor igen banker på vores dør. Vi har igennem mange år levet med en antizionisme, som primært udsprang fra det yderste venstre og fra muslimske indvandrere, hvoraf mange gav udtryk for et ønske for, at den eneste jødiske stat i verden blev fjernet fra landkortet.
Men at vi i vores tid også oplever, at jøder fra Europa, herunder også Danmark, overvejer eller allerede har besluttet at flytte til Israel alene fordi, at de ikke længere føler sig sikre her, er ikke alene bekymrende, men direkte skræmmende. Når hadet mod Israel vendes til et had mod det jødiske folk generelt, må verden sige stop. Når danske jøder ikke alene må have konstant politibeskyttelse ved børnehave, skole eller synagoge, men nu også trues af brandbomber, hadsk graffiti, trusler på livet mm. i deres private hjem, så skal det stoppes - NU.
Det er skræmmende, at unge mennesker kan overtage en antisemitisk og antiisraelsk agenda uden nogen som helst forståelse eller viden om historiske fakta. Det er skræmmende, at unge danskere med rødder i Mellemøsten kan optræde endnu mere rabiate end deres forældre og bedsteforældre. Og det er skræmmende at unge mennesker, såkaldt etnisk danske, kan udtale sig skråsikkert om en sag, de helt tydeligt ikke aner noget om, eller - i bedste fald – kun har en ensidig indsigt i.
Vil fremtiden blive bedre? Når freden forhåbentlig igen sænker sig over Mellemøsten og Israel, kan vi håbe, at vi igen kommet tilbage til ”det normale”, hvilket vil sige, at vi ”kun” skal beskyttes i børnehaven, skolen og synagogen, men om der er en bedre fremtid for jøderne i Danmark, Europa og resten af verden, må tiden vise.
Må I alle opleve nogle gode, kommende helligdage.
Max Meyer
Formand Dansk Zionistforbund
Peter Samren
Formand Keren Hayesod
Israel på cykel
AF LISBETH KRESSEL
De fleste israelere, der kender noget til Danmark, taler henført om den danske cykelkultur, om byer, der er indrettet til cyklister, og hvor man ofte kan komme fra den ene ende af byen til den anden udelukkende via en cykelsti. Cyklistens prosaiske hverdag en våd og mørk novembermorgen i stiv modvind kender de nok mindre til.
Mærkbar revolution
Når byer vokser og breder sig, vokser trafikproblemerne med dem. Ikke desto mindre har man i Israel fra begyndelsen ikke satset seriøst på at give plads til cyklisterne i trafikken selv på de steder, hvor topografien ikke udgjorde en hindring. Man havde nok at gøre med løse problemerne med den voksende bilmasse, eller også stolede man på, at det
varme klima var mere afskrækkende for cyklisten end det våde. De få cyklister, der vovede sig ud i trafikken, kørte på fortovet eller snoede sig mellem bilerne, hvor alle var i vejen for alle. Men i de sidste år er der sket en mærkbar revolution, og som altid går Tel Aviv forrest. Tel Aviv som metropol har rekord i biltrængsel på veje, der i forvejen ikke er indrettet til massebilisme, og samtidig med, at man fortrøstningsfuldt ser frem til den letbane, der skal løse problemet, når den er fuldført om 10 år, er man begyndt på en her og nu løsning ved at indsnævre den i forvejen smalle vejplads til bilerne for at give plads til noget så revolutionært som cykelstier.
Bedre sent end aldrig. Hvis fortovet er bredt nok, kan man også male en cykelsti på
det. I begyndelsen var begrebet cykelstier noget, som det cyklende folk skulle vænne sig til. Først skal man mindes om, at de overhovedet findes, og dernæst skal folk opmuntres til også at bruge dem, for vi er jo vant til at køre mellem bilerne.
Mainstream aktivitet
Når man kommer ud af byen og ud på landevejen, er billedet et andet. Her er antallet af fritidscyklister vokset støt i de senere år, dvs. dem der ikke hurtigt nok kan skifte hverdagscyklen ud med den rigtige cykel: the mountainbike. Mountainbiken er selvfølgelig ikke en israelsk opfindelse, men en ide vi har taget til os fra Europa og USA, hvor der er store åbne arealer, og hvor ideen om mountainbikes tog fart fra begyndelsen af
tresserne. Målet var at komme væk fra den slagne landevej ud på det, der kaldes cross country, og mountain biking har med tiden udviklet sig fra en ret perifer sport til en mainstream aktivitet. Dette fænomen hørte man også om i Israel, man mødte folk, der havde været i udlandet og havde prøvet det, og så ville vi også være med. Man må huske, at børn i Israel ikke vokser op med en folkelig cykeltradition, hvor hele familien på store og små cykler tager på cykeltur i sommerferien. Traditionelt har friluftslivet i Israel bygget på vandring til fods, og vandringsmanden skal ikke have vejen tilrettelagt for sig. Han klatrer over forhindringer og forcerer selv et krævende terræn, og han behøver ikke andet end en god fysik og solide sko.
Fra Mount Hermon til Eilat
Da den nye aktør, fritidscyklisten, dukker op på scenen, hvad enten det er med den rigtige professionelle mountainbike, der er egnet til at klare et udfordrende terræn eller med den mere skånsomme model, landevejscyklen, viser det sig, at ideen med at færdes i det åbne landskab på cykel ikke for alvor slår an her. Det er en farlig sport, og det er belastende for miljøet på grund af de dybe hjulspor, som cyklen efterlader. Det, der passer til de
fleste israeleres temperament, er en cykelsti, sådan en som vi lige har lært at bruge. 5 år efter, at Israel Stien - Svil Israel blev åbnet i 1994, begyndte de første henvendelser til miljø- og trafikministeriet at komme med ideen om at oprette en regulær cykelsti fra nord til syd til denne nye og voksende fritidssport. I flere år blev spørgsmålet holdt hen. Der var interesse for projektet, men vi skal frem til år 2005, før man begyndte på afmærkningen af det, der der skal blive til The Israel Bike Trail. Ligesom Svil Israel bliver den betragtet som et nationalt projekt, og formålet er at skabe en fortsat cykelsti fra nord til syd, fra Mount Hermon til Eilat, for at fremme cykelkulturen og give den cyklende lejlighed til at opleve Israels varierede landskab fra en ny vinkel. Stien følger ikke vandringsstien slavisk, da dens sværhedsgrad skal svare til det publikum, den henvender sig til: en cyklist af gennemsnits formåen, der ikke søger en ekstrem sportspræstation, men er ude på en fornøjelsestur. Samtidig er han økonomisk veletableret nok til at investere tid og penge i denne hobby: en cykel er dyr og kræver konstant vedligeholdelse.
Et klima, der er ideelt for cykling Stien er opdelt i sektioner, som det vil tage 6
til 8 timer at tilbagelægge, og den egner sig derfor godt til dagture, hvor man ankommer om morgenen i bil med cyklen på taget og vender hjem samme dag, højst efter en weekend. Da stien er under stadig udbygning – i et tempo nogle vil kalde langsommeligt - er det uundgåeligt, at den er udfordret af lokale initiativer på steder, hvor man råder over et egnet område og øjner det potentiale, der ligger i at udvikle cykelstier uden at skulle vente på, at Israel Bike Trail eventuelt vil blive ført forbi. I modsætning til den lange sti fra nord til syd er der her tale om et kompleks af cykelstier, hvor det største findes i Ben Shemen skovområdet, hvor man kan møde hundreder af cyklister på en god weekend. Jerusalem med omegn har udviklet noget tilsvarende. Det skal også nævnes, at kibbutz Be’eri, hvor tragedien fra den 7. oktober 2023 stadig er fuldt synlig, ligger i et område med milde bakker og er eminent velegnet til en cykeltur med over 100 kilometer stier i alle sværhedsgrader.
I modsætning til Svil Israel er de israelske cykelstier stadig ret ukendte i udlandet til trods for, at cykelsæsonen i Europa kun varer et par korte sommermåneder. Herefter kan man i Israel i de næste 8 måneder nyde et klima, der er ideelt for cykling.
Dit bidrag betyder meget - og giver fradrag
Husk at du kan benytte dig af de skattemæssige regler for gaver til almennyttige foreninger. For 2024 gælder at der kan doneres et samlet beløb op til kr. 18.300,- til Keren Hayesod Danmark, hvor det fulde beløb er fradragsberettiget. For 2025 bliver fradraget kr. 19.000,-. For at få glæde af skattefradraget har SKAT pålagt foreninger, herunder KHD, at indberette alle indkomne bidrag med cpr. nr. Hvis du ønsker fradrag for dine bidrag, skal betalingen ske gennem vores hjemmeside: www.kerenhayesod.dk. Selvom Keren Hayesod Danmark indberetter indkomne bidrag er det den enkelte bidragyders egen pligt at kontrollere, om det beløb, der er indbetalt, står korrekt angivet på selvangivelsen. Hvis der skulle være uoverensstemmelse, så kontakt os og vi vil tage hånd om sagen.
6 .
Pensionsmægler / Partner
Haldor Topsøes Allé 1 2800 Kgs. Lyngby
hbo@ensure.dk
www.ensure.dk
+ 45 3066 5595
+ 45 5195 5000
KHD takker de mange annoncører, der i årets løb har støttet vores arbejde gennem annoncetegning.
Henrik Bodnia
Man kan ikke forstå ondskabens dybde
”Når vi tænker på livets sikkerhed og normalitet i Danmark, er det svært at forestille sig den virkelighed, vi mødte i det sydlige Israel efter terrorangrebet den 7. oktober.”
AF OLE KONSTANTYNER
Advokat Dan Moalem, partner i advokatfirmaet Moalem Weitemeyer, og hans hustru Helle Moalem, ejer af UNFOLD Advisory og partner i ARTXP, startede deres egen indsamling efter angrebet, og med stor støtte fra deres netværk fik de samlet et betydeligt beløb, som blev kanaliseret gennem Keren Hayesod – Den Danske Israelindsamling. Pengene gik direkte til ofrene, hvor behovet var størst. Dan og hans kollega, advokat Mads Rosleff Øbro, tog i september i år ned for at besøge de hjulpne områder - men intet kunne have forberedt dem på det, de oplevede.
Mads’ beretning:
“Et sceneri af ufattelig ødelæggelse”
“Vi besøgte Kibbutz Be’eri, Kibbutz Nir Oz og stedet, hvor Nova-festivalen fandt sted. Synet var uvirkeligt – som et filmset efter en apokalypse. Men det var virkeligt. Vi hørte historier, der sætter ar i sjælen for altid. Som den om en familie, hvor tre generationer blev dræbt på én dag. Smerten i kibbutznikkernes blikke var ubeskrivelig.
“Vores guide i Nir Oz fortalte os om sin bror, der stadig er gidsel i Gaza. Han mangler en arm og et ben ved man fra frigivne gidsler.
Hans far blev dræbt under angrebet, hans mor – 81 år gammel – blev taget som gidsel, og hans søster og svoger blev brutalt halshugget og deres to børn på 7 og 12 år dræbt på bestialsk vis udenfor deres hjem. Jeg kan stadig ikke forstå, hvordan han kunne stå foran os og dele sin historie”, siger Mads Rosleff Øbro.
“Det har givet mig en dybere taknemmelighed for det liv, vi har i Danmark”, fortsætter han.
Dans oplevelse:
“Ondskabens dybde er uforståelig”
“Jeg har familie i Israel og har været der flere gange om året det meste af mit liv, men intet kunne have forberedt mig på det, vi så. Man går rundt i en Kibbutz i september-måned med blomstrende bougainvilleaer og syngende fugle, men stadig med lugten af røg og død i luften. Jeg har aldrig oplevet no-
get så grufuldt. Det er langt mere ondskabsfuldt og brutalt, end det man læser om i medierne. Det har nok været for voldsomt for medierne at rapportere”, siger Dan Moalem. Vi mødte Zion, en mand i slut 60’erne, på et lille kontor hos Keren Hayesod og Jewish Agency’s Fond for Terrorofre. Fremfor at søge tilflugt den 7. oktober kørte han og hans jævnaldrende nabo, Yehuda, i stedet mod Kfar Aza for at hjælpe. Bevæbnet med to håndpistoler. De reddede 12 børn og kæmpede imod terrorister med alt, hvad de havde, i over 48 timer uden hvile. Man bliver helt overvældet af det menneskelige mod og moralske kompas, sådan som den mand viste, da det virkelig gjaldt. Man ville ønske, at man selv har det i sig, hvis det nogensinde skete.
Men det havde sin pris. Mens Zion fortalte os sin historie, brød han sammen foran os. Hans krop rystede ukontrollabelt, og han kunne ikke stoppe sine tårer. Det var en af mine stærkeste oplevelser at se en mand med hans styrke kollapse på den måde. Han fortalte os også, at han havde tvangsindlagt sig selv på et psykiatrisk hospital for at håndtere de billeder og minder, der hjemsøger ham.”
Håb midt i smerten
Dan: “Zion havde fået en terapihund, som kunne mærke, når han var ved at bryde sammen. Hunden lagde sit hoved i hans skød og gav ham ro. Det er smukt, hvordan denne
Mads Rosleff Øbro og Zion Ben Hanan
lille firbenede ven giver ham en følelse af tryghed og modet på — efter sin indlæggelse — at komme ud i offentligheden igen.
“Vi fandt også ud af, at Zion altid havde drømt om at lære at spille saxofon, men aldrig haft råd, og at han som led i sin helbredelsesproces var begyndt til saxofonundervisning. Så sammen med min hustru Helle, besluttede Mads og jeg os for at forære ham en saxofon som vores lille tak for hans store indsats, som foruden at redde børnene den 7. oktober sikkert har reddet livet af utallige andre. Det var en måde at give ham et håb midt i smerten – en ny begyndelse, noget positivt at fokusere på.”
En forandret virkelighed
Mødet med Zion og andre ofre har ændret os begge for altid. Det er umuligt at se den slags menneskelig smerte uden at blive påvirket. Det, vi oplevede, var mere end historier – det var vidnesbyrd om menneskelig ondskab og mod. Og selv midt i mørket er der altid små lysglimt af håb.
Vi håber, at indsamlingen og vores bidrag til Zion ikke kun gav økonomisk hjælp, men også sendte et signal om, at de ikke er alene. Det er en lektie i taknemmelighed og en påmindelse om, hvor vigtigt det er at støtte hinanden – især i tider med ufattelig nød.
Klik her og støt Fonden for Terrorofre
Kibbutzen Nir Oz, et landbrugskollektiv tæt på Gazas grænse, blev hårdt ramt under Hamas’ angreb på det sydlige Israel. Nir Oz var blandt de mest ødelagte områder, hvor en fjerdedel af beboerne blev dræbt eller taget som gidsler. En hel familie, inklusive to små børn, blev kidnappet, og mange hjem blev ødelagt eller brændt ned.
Støt Dansk Zionistforbund
Dansk Zionistforbund arbejder for at sikre en fair og sober information omkring Israel, et arbejde, der er blevet så meget mere relevant under Israels nuværende krig mod Hamas, Hizbollah, Iran, Islamisk Stat mm.
Vi har i de seneste år flere gange sendt en gruppe ungdomspolitikere til Israel, for at de med egne øjne kunne se landet, møde israelere - høj såvel som lavog danne deres eget indtryk af landet.
Det har kun været muligt, fordi mange har valgt at støtte vores arbejde ved at blive medlem. Alle arbejder frivilligt, vi har ingen lønudgifter, og vi prøver at holde vores administration så lav som muligt.
Skriv til Dansk Zionistforbund på office@zionist.dk og hør nærmere om hvordan du kan støtte DZF, evt. gennem et medlemskab.
Støt Dansk Zionistforbund og bladet Israel
Abonnement 2025 er kr. 100, der kan indbetales på
Bankkonto: 5328 244029
Giro: +73 8124981
MobilePay: 539535
Husk at skrive navn og adresse – ellers kommer bladet ikke frem.
Konturerne af nye tider i Mellemøsten
AF HANS HENRIK FAFNER
TEL AVIV – Næppe var våbenhvilen mellem Israel og Libanon faldet på skrøbelig plads i slutningen af november, før det bragede løs i nabolandet Syrien. Oppositionsgrupper, som var blevet dysset til en tilsyneladende ro efter den lange borgerkrig, greb våbnene, og ved en lynmanøvre fik de kontrollen over Syriens næststørste by, Aleppo.
Udviklingen var næsten til at forudse. Den syriske leder, Bashar al-Assad, kan ikke længere regne med støtte fra Hizbollah, som kom svært medtaget ud af krigen mod Israel. Det meste af Hizbollahs ledelse er borte, elimineret af israelske bombeangreb, og det samme er den shiamuslimske bevægelses enorme våbenarsenal. Hizbollah har med andre ord travlt med at genetablere sig som organisation, og ikke mindst med at overleve som politisk bevægelse i et klima, hvor den har meget store dele af den libanesiske befolkning imod sig.
Det samme kan siges om en anden af den syriske diktators faste støtter, Iran. Styret i Teheran slikker også sine dybe sår efter krigen. Man har al opmærksomhed rettet mod den indenrigspolitiske situation, hvor store dele af befolkningen kræver reformer og i øvrigt viser tydelig utilfredshed med de mange ressourcer, styret har brugt på sine forskellige proxyer rundt om i regionen. Hizbollah, Hamas og houthierne i Yemen har kostet dyrt, og på den baggrund er der ikke meget politisk overskud til at støtte Assad. Den eneste, som gjorde symbolske forsøg på at støtte styret i Damaskus, var Rusland, men også Putin har andet af se til, idet krigen i Ukraine trækker tænder ud.
Våbenhvile med perspektiver
Den syriske situation, som i skrivende stund er helt uvis, er interessant, fordi den tegner billedet af det store opbrud, som er godt på vej i hele Mellemøsten, og det kan få enorm betydning for Israel.
Da Hamas den 7. oktober 2023 rettede sit brutale terrorangreb på det sydlige Israel, var det med to formål. Man ville tage israelerne på sengen for derved at bryde den israelske opfattelse af usårlighed, og afskrækkelseseffekten, som altid har været en del af landets forsvarsdoktrin, led et alvorligt knæk. Men det var også planen at sætte hele regionen i brand, hvilket dog kun lykkedes i begrænset omfang. Hizbollah tøvede længe med at gå i åben konfrontation med israelerne, men sagde dog, at man ville blive ved med at presse Israel militært nordfra lige til, der var indgået en våbenhvile i Gaza. Denne ultimative betingelse begyndte gradvist at smuldre i efteråret 2024, hvor Hizbollah med tiltagende tydelighed sagde, at de ikke længere identificerede sig med Hamas’ kamp. Det kan betegnes som et afgørende gennembrud, og det var i sig selv et tegn på, at Hizbollah søgte en vej ud af krigen. Netanyahu kan på mange måder betragte våbenhvilen som en slags sejr. Da våbenhvileforslaget den 26. november blev drøftet i det israelske sikkerhedskabinet, stemte 10 ministre for en godkendelse, mens kun en enkelt stillede sig imod. Det var Itamar Ben Gvir fra den radikale højrefløj, og selv om han truede med at forlade regeringen i protest mod en våbenhvile, har han efterfølgende trukket kraftigt i land. Netanyahu-
regeringen synes altså at være kommet styrket ud af krigen mod Hizbollah, og at dømme efter den offentlige debat i de israelske medier og sociale platforme er der også bred folkelig opbakning.
Det kan også komme Netanyahu til gavn, at våbenhvilen lægger op til en gennemgående drøftelse af den israelsk-libanesiske grænse. Siden uafhængighedskrigen i 194849 har denne aldrig været formelt godkendt af de to naboer og har derfor stadig en vis karakter af våbenhvilelinje. Et vigtigt udestående her er Sheba’a, en ubeboet
”Jerusalem har levet en omtumlet tilværelse med næsten konstante indre spændinger og kon ikter, men ikke desto mindre er den også byen, hvor folk kommer for at søge fred og afklaring. Det er blot et par af grundene til, at det altid har været attraktivt at besidde Jerusalem, og det er denne lange og krogede historie, bogen fortæller.”
Bladet ISRAELs mangeårige korrespondent Hans Henrik Fafners nye bog om Jerusalem er lige udkommet.
Den korte historie om Jerusalem
Forfatter: Hans Henrik Fafner
Forlag: Svane & Bilgrav
bakketop på 22 kvadratkilometer, som både Libanon og Syrien gør krav på, men som israelerne holder fast på som en del af Golanhøjderne. At Israel således holder et stykke af Libanon besat, er faktisk en af Hizbollahs hovedargumenter for sin fortsatte eksistens som væbnet gruppe, idet man dermed forsvarer landets interesser mod den zionistiske fjende, som det hedder. Hvis man med andre ord kunne forhandle denne sag på plads og skabe en internationalt anerkendt grænse, ville man fjerne en del af Hizbollahs eksistensberettigelse, lyder denne tænkning, der vækker en vis optimisme.
Netanyahu venter på Trump
Hvad Gazastriben angår, stiller sagen sig helt anderledes. Her har Netanyahu intet hastværk med at få afsluttet krigen, og det hænger formelt set sammen med, at de strategiske mål hele tiden har været nogle andre. I Libanon var målet at trænge Hizbollah tilbage til landet nord for Litanifloden for på den måde at tvinge gruppen til at respektere FN-resolution 1701, som er det samme som våbenhvileaftalen fra 2006. Dette mål nåede man. I Gaza har Netanyahu lige fra starten sat sig som mål at høste den totale sejr. Dette noget abstrakte begreb dækker mere eller mindre over elimineringen af Hamas, og det står fortsat ved magt. Og hvor der i den israelske befolkning ses stor lettelse over våbenhvilen i Libanon, kan man også se en tilsvarende støtte til krigens fortsættelse i Gaza. Eller rettere, man ser et kolossalt dilemma, idet det store flertal af israelerne naturligvis ønsker at få de resterende
101 gidsler hjem fra tunnelsystemet under Gazastriben. Men hvis dette skulle ske her og nu, ville det fordre en våbenhvile med Hamas, hvilket mange har svært ved at forestille sig, idet en afslutning på krigen, hvor Hamas fortsat er til stede som magtfaktor i Gaza, er uacceptabel.
På den baggrund kan man sige, at afslutningen på krigen med Hizbollah og den skrøbelige våbenhvile åbner nogle nye perspektiver, hvilket måske endda kan tegne konturerne af den sejr, som Netanyahu ønsker sig så inderligt.
I dette scenarie spiller Donald Trump en rolle. For forude venter måske den store omrokering af hele Mellemøsten, som Trump var godt i gang med i sin tidligere præsidentperiode. Han opridsede planen med de såkaldte Abraham-aftaler, hvor han i oktober 2020 var fødselshjælper for en slags normalisering mellem Israel, De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain, Sudan og Marokko. Umiddelbart før 7. oktober sidste år var Saudi-Arabien efter alt at dømme på nippet til at tage springet og tilslutte sig aftalerne. Og selvom præsidenten på det tidspunkt hed Joe Biden, ligger det som en oplagt mulighed, at Trump nu vil fortsætte i dette spor.
Han har varslet, at krigene i Mellemøsten skal bringes til standsning hurtigst muligt. Hans grundidé er, at det amerikanske engagement i store dele af verden skal neddrosles, altså en form for isolationisme, men før dette, vil han sørge for at rydde op, og det bliver næppe med blide midler.
I Mellemøsten har efterårets udviklinger ført til, at den iranske akse er gået mere
eller mindre i opløsning. Set i det lys er det sandsynligt, at der opstår helt nye magtstrukturer eller nye allianceforhold i regionen. Saudi-Arabien har allerede antydet, at landet ville genoptage processen, der kan føre frem mod en normalisering af forholdet til Israel, nu dog med den betingelse, at Israel siger god for en to-statsløsning – altså en palæstinensisk stat på Vestbredden og Gazastriben. Men saudierne har også antydet, at de vil investere milliarder i den libanesiske økonomi, hvis Hizbollah lægger våbnene, og dette tegner nogle nye perspektiver for helt andre allianceforhold i hele regionen.
Når krigen på et tidspunkt er slut, vil der forestå et enormt arbejde med at få genopbygget og ikke mindst med at skabe den gensidige tillid, som er altafgørende for at finde sammen om en fredeligere hverdag. Israel har fået påført nogle nye traumer, og civilbefolkningen i Gazastriben har oplevet enorme menneskelige og materielle tab. Man kan sige, at radikalisterne har haft det store ord at skulle have sagt, og krigen har vist, at deres sag er uholdbar og kun fører til nye ødelæggelser. Det synes at være en erkendelse, der har grundfæstet sig blandt israelere såvel som palæstinensere, og for den sags skyld mange steder i hele Mellemøsten. For mange såkaldt almindelige borgere kan dette være en indsigt, der kan danne grundlag for noget nyt og bedre, nu da så mange bastioner for krig og modsætninger synes at smuldre.
Israelske soldater ved Litani floden.
Omfanget af støtte og indsats efter 7. oktober
Det seneste år har bragt en voldsom stigning i behovet for hjælp fra Keren Hayesod og Jewish Agency’s Fond for Terrorofre, som har udvidet sit arbejde markant siden begivenhederne den 7. oktober.
Bladet Israel Magbit Nyt har talt med lederen af Fonden for Terrorofre Yael Raz, for at høre hvilke konsekvenser behovet for den ekstraordinære hjælp har haft.
Fonden blev oprindeligt etableret under den anden intifada i 2002 og havde støttet omkring 9.000 familier indtil oktober 2023. Men efter angrebene den 7. oktober har fonden allerede hjulpet yderligere 10.000 familier. Denne stigning har ført til en udvidelse af fondens team fra blot tre medarbejdere til 23 professionelle, som arbejder med de omfattende behov hos både jødiske og ikke-jødiske ofre for terror.
Umiddelbare og langsigtede støtteprogrammer
Siden angrebene er der blevet uddelt 8.700 akutbevillinger på hver 1.000 dollars til familier, hvis hjem er blevet ødelagt, eller som har oplevet alvorlige personlige tab. Derudover er langsigtede rehabiliteringsbevillinger blevet introduceret, med hver familie berettiget til op til 72.000 dollars for at udfylde de huller, som offentlige støtteprogrammer ikke dækker.
Fonden har også udviklet nye terapiprogrammer, især til de mere end 56 forældreløse børn under 18 år, som mistede begge forældre under angrebene. Disse børn og deres nye værger modtager både økonomisk støtte og specialiserede terapitilbud for at lette deres overgang til en ny livssituation.
John Rosenbaum
FINANSIEL RÅDGIVER
john@penly.dk
Telefon 9383 1058
Fokus på traumebehandling
Efter den 7. oktober er gruppeterapi blevet en central del af fondens indsats, da der mangler psykologer og terapeuter i Israel til individuel behandling. Indsatsen omfatter blandt andet:
• Terapiprogrammer for det drusiske samfund der blev hårdt ramt under sommerens angreb i Majdal Shams.
• Gruppen for førstehjælpsarbejdere og redningspersonale, som oplevede enorme traumer under redningsindsatsen.
• Særlige terapitilbud til gidsler og deres familier, der oplever unik psykologisk belastning.
Lederen af Fonden for Terrorofre Yael Raz (tv) på besøg på Sheba Hospital for et par uger siden. Under besøget mødte hun Amina, en 7-årig pige fra det beduinske samfund, der blev såret under det iranske angreb på Israel.
Sammenhængende støtte til nord og syd
Selvom størstedelen af indsatsen hidtil har fokuseret på de sydlige regioner, har fonden nu udvidet til også at omfatte de nordlige områder af Israel, hvor mange samfund stadig er under pres fra konstante angreb. I takt med at folk vender hjem, vil fonden hjælpe med genopbygning af både fysiske strukturer og psykologiske ressourcer.
Skræddersyet hjælp
Fondens medarbejdere arbejder tæt med familierne for at forstå deres behov og hjælpe dem gennem det ofte komplekse offentlige støttesystem. Derefter tilbyder de skræddersyet økonomisk og terapeutisk hjælp, som kan omfatte alt fra musikundervisning til særlige gruppeforløb.
Zion Ben Hanans historie, som fandt en vej til heling gennem sin drøm om at spille saxofon, er et eksempel på, hvordan fondens personlige tilgang skaber håb i mørke tider.
Fremtidens udfordringer
Fonden står overfor at skulle støtte yderligere tusindvis af familier i de kommende år. Det er en udfordring, som kræver omfattende ressourcer og fortsat international støtte. Samlet set er indsatsen en påmindelse om betydningen af langsigtet rehabilitering og medmenneskelig omsorg for terrorramte familier.
Et stærkt billede af de udfordringer, som overlevende, frivillige og samfund i Israel står over for efter angrebene den 7. oktober:
1. Frivilliges psykiske belastning: Frivillige som Zaka-medlemmet står over for ekstremt traume, når de håndterer konsekvenserne af sådanne begivenheder. Mange kæmper med PTSD og har svært ved at finde støtte, da de ikke altid officielt anerkendes som traumatiserede.
2. Nye familiesammensætninger: Mange børn, der har mistet begge forældre, adopteres af slægtninge, hvilket kræver en stor omstilling og ressourcer for alle involverede. Programmer til støtte for disse familier er afgørende.
3. Langvarige traumer i samfundene: Nogle vælger at vende tilbage til deres kibbutzim, mens andre søger tilflugt i byer som Tel Aviv. Der er behov for gruppe- og individuel terapi til at hjælpe dem med at genopbygge deres liv.
4. Udfordringer for overlevende fra terrorangreb: Mange Nova-overlevende og andre ofre for terror kæmper med skyldfølelse og tab. Særligt alvorligt er det for dem, der oplever selvmord i deres nærmeste cirkler.
5. Støtte til ældre gidsler: Ældre, der vendte tilbage fra fangenskab, ønsker ofte at genopbygge en normal hverdag, og initiativer som socialt samvær og små glæder kan være helende for dem.
6. Sammenligning med Holocaust-overlevende: Interviewet peger på, hvordan tilgangen til traumer har udviklet sig siden Holocaust, men også hvor meget der stadig mangler for at nå ud til alle.
Dette er ikke bare en israelsk udfordring, men en global ”masterclass” i, hvordan samfund kan tage sig af dem, der rammes af ekstrem vold og terror. Det understreger vigtigheden af samarbejde mellem NGO’er, regeringer og internationale partnere. Vi er meget taknemmelige for al den støtte vi har modtaget til dette arbejde.
Klik her og støt Fonden for Terrorofre
En kopi af menoraen fra Titusbuen i Rom.
Det herodianske kvarter
AF BENTE JONAS
Efter 6-dages krigen i 1967 påbegyndte Israel mange arkæologiske udgravninger i den gamle by i Jerusalem. Det tog ca. 17 år, hvorefter man kunne begynde at restaurere de gamle huse eller bygge nye. En af de mange udgravninger er Det Herodianske Kvarter, som blev kaldt sådan, fordi det hus, man fandt, er fra Kong Herodes den Stores tid, dvs. 1. århundrede f.v.t.
Huset ligger i den ”øvre” del af byen, dvs. på højdedraget vest for Tempelpladsen, i modsætning til den ”nedre” bydel syd for Templet – også kaldet Davids By. Den øvre bydel var det rige kvarter, den nedre del den fattige.
Levende vand Bygningen, der blev udgravet, er et stort kompleks på ca. 600 m2 i tre niveauer og har muligvis været beboet af 5-6 familier. Beboelsesetagen har mange værelser i forskellige størrelser – mange udsmykket med mosaikgulve og freskomalerier - en festsal, et triklinium (spisesal) og badeværelser med badekar. Kælderen havde flere store vandcisterner, lagerrum til opbevaring af olie, vin, korn og tørrede frugter. Der er to mikvot (rituelle bade) – det ene til familien, det andet til pilgrimmene, der kom til Templet. Disse er meget sindrigt indrettede: Først vaskede man sig i et badekar, derefter skyllede man fødderne i et specielt fodbad, hvorefter man var klar til at gå de syv trin ned i selve mikven. Fra taget løb regnvand ned i et lille bassin, så man havde de påkrævede 40 ”seah” (1 seah er 14,7 liter) ”levende” vand, dvs. vand, der ikke havde været berørt af menneskehånd. Resten af vandet kunne man med krukker fylde op fra en af vandcisternerne. Det tredje niveau eksisterer ikke mere, men over en af cisternerne er der
4 trin op til en øvre etage eller måske blot et fladt tag, hvor man kunne sove i de varme sommernætter.
Ypperstepræstens bolig
Man fandt mange husholdningsgenstande: lerkar og fade, sten- og glaskopper, små kosmetikbeholdere, olielamper, mønter, et solur, en kværn, udskårne bordplader i sten og tusindvis af potteskår. Der er så påfaldende mange potteskår, at det kræver en forklaring. Ifølge ”halacha” (jødisk bibelsk lov) bliver lerkar rituelt urene, hvis der har været et dødt dyr eller menneske i huset. Lerkarrene kan ikke renses og blev derfor slået i stykker. Glas og stentøj bliver ikke urent.
Mosaikgulvene er meget velbevarede, alle med geometriske mønstre og har ikke afbildninger af mennesker eller dyr, hvilket er forbudt ifølge halacha. Et af gulvene er helt sort og blev fundet dækket med et lag af sod på, hvilket viser, at huset blev brændt i år 70, da Templet blev ødelagt. Et meget unikt fund (se billede) er et lille freskomaleri af den syvarmede menorah, hvor man tydeligt kan se, at den stod på 3 ben, hvilket er omtalt i Talmud, og ikke på en flad plade, som man ser på det andet billede, som er en efterligning af den afbildede menorah på Titusbuen i Rom. Den står på to flade plader med tre bittesmå fødder. Freskomaleriet er en af de ældste afbildninger af menoraen og er lavet på den tid, da Templet stadig fandtes og kunne ses af Kohanim, der havde deres daglige gang i Templet og bl.a. skulle tænde lamperne med olivenolie hver dag.
Alt dette tyder på, at den familie, der boede her, var meget velhavende og meget strenge med at overholde halacha.
Arkæologerne mener, at det kan have været en Kohanit-familie, måske endda
ypperstepræsten, som boede her. Udgravningen har været under ombygning de sidste 2-3 år, og man kan ikke bare komme uanmeldt, men skal bestille tid i forvejen. Der er rundvisning hver time på hebraisk. Desuden er der en kort film om livet i Jerusalem på Templets tid. Det er blevet indrettet med mange skillevægge, som måske skal give indtryk af de mange værelser, men som snarere bevirker, at man mister overblikket. Stedet er bestemt et besøg værd, og de lover, at der snart kommer rundvisninger på engelsk.
Bente Jonas, autoriseret guide. Tlf.: 00972 2 6715644
Mail: zjonas@netvision.net.il
Lille freskomaleri af den syvarmede menorah.
Keren Hayesod Danmark
Den Danske Israelindsamling
Indkalder til ordinær
generalforsamling
1. april 2025 kl. 19.00 i København K
Dagsorden i henhold til vedtægternes § 4, stk. A. Alle medlemmer er hjertelig velkomne! Tilmelding til generalforsamlingen er nødvendig på e-mail: event@kerenhayesod.dk eller på telefon 3393 2466.
Frist for tilmelding er d. 25. marts 2025. Vi udsender bekræftigelse og sted d. 28. marts 2025.
Velkommen til vores nye look!
Måske har du allerede lagt mærke til det – vores blad Israel Magbit Nyt har fået et friskt og opdateret layout! Vi håber, du synes om fornyelsen, men vi vil også meget gerne høre din mening.
Har du gode ideer eller konstruktiv feedback? Så tøv ikke med at dele den med os! Skriv en kommentar på office@ zionist.dk eller info@kerenhayesod.dk
Vi ser frem til at høre fra dig og fortsætte med at gøre bladet endnu bedre!
Tak for støtten!
Keren Hayesod Danmark siger stor tak til alle annoncører,der gennem annoncetegning i Magbit Nyt i løbet af 2024, har støttet foreningens velgørenhedsprojekter i Israel. Alle ønskes Chag Chanukah Sameach.
ADVOKATFIRMAET
Keren Hayesod’s vigtige mission
Keren Hayesod Danmark er en del af en international organisation, der arbejder med at indsamle midler til at fremme den israelske befolknings velfærd gennem projekter, der:
• Styrker det israelske samfund ved at forbedre livsbetingelserne for socialt udsatte og geografisk marginaliserede befolkningsgrupper
• Reagerer på nødsituationer, der påvirker den israelske befolkning
• Styrker og forbedrer Aliyah (indvandring) og integration i Israel
• Skal bryde den sociale arv gennem uddannelse
Du kan støtte vores arbejde ved at give bidrag på reg. nr. 4180, konto nr. 4440071139 eller Mobilepay 35696. Hvis du ønsker fradrag, er det vigtig du støtter gennem vores hjemmeside: www.kerenhayesod.dk
Oplev Eran Masas - en aften med håb, heltemod, og heling
Eran Masas, tidligere elitesoldat og en af de første til at reagere på terrorangrebene den 7. oktober 2023, deler sin ekstraordinære historie. Under angrebet ved Supernova-festivalen og i Re’im-området satte Eran livet på spil for at redde civile og bekæmpe terrorister, trods de voldsomme omgivelser. Hans mod, handlekraft og medmenneskelighed gjorde ham til en sand helt i en mørk tid.
Eran vil dele sin personlige rejse fra frontlinjen til kampen mod PSTD. Dette foredrag er en unik mulighed for at høre om de skjulte omkostninger ved krig og den styrke, der kræves for at finde håb og heling i kaos.
Keren Hayesod Danmark afholder foredraget 3. marts 2025 i København. Yderligere info følger i vores nyhedsbrev. Hvis du ikke allerede er abonnent - det er gratis - så kan du tilmelde dig - det er nederst på vores hjemmeside www.kerenhayesod.dk.
Bliv inspireret og få indsigt i en historie, der har betydning langt ud over Israels grænser.
Giv en fødselsdagsgave med hjerte
Yael Pharhi Gravesen startede sin egen indsamling til Keren Hayesod AF OLE KONSTANTYNER
Yael Pharhi Gravesen, kendt som programvært på Radio Shalom, har i flere år arbejdet passioneret for at fremme jødisk kultur og samfund i Danmark. Men hendes engagement stopper ikke der. I stedet for at modtage gaver til sin 62 års fødselsdag, valgte Yael at opfordre sine venner og bekendte til at støtte en god sag i hendes navn. Hendes valg faldt på Keren Hayesod, en organisation dedikeret til humanitært hjælpearbejde i Israel.
Yael ønskede en betydningsfuld gave, der kunne gøre en reel forskel. Hun inviterede sine nærmeste til at indbetale et valgfrit beløb til Keren Hayesod. Hendes opfordring, der blev delt på hendes Facebook-side, resulterede hurtigt i et imponerende bidrag til organisationens arbejde i Israel. Yael havde selv valgt, hvilket projekt hendes indsamling skulle støtte, og hendes initiativ blev en stor succes.
Indsamlingen viste, hvordan én persons
beslutning kan inspirere til en kollektiv handling, og hvordan små bidrag kan gøre en stor forskel. Yaels fødselsdags-indsamling er et perfekt eksempel på, hvordan vi som samfund kan skabe positive forandringer, når vi samles om et godt formål.
Vil du starte din egen indsamlingskampagne?
Hvis du er blevet inspireret af Yaels gestus og gerne vil støtte et godt formål, kan du nemt starte din egen indsamling for Keren Hayesod. Kontakt Keren Hayesod på telefon 3393 2466 eller skriv en mail på info@ddi-indsamling.dk for at få vejledning til at oprette din egen indsamling og gøre en forskel. Eller scan QR-koden for at gå direkte til siden, hvor du kan sende hilsner i forbindelse med mærkedage.
stenbytryk@stenbytryk.dk www.stenbytryk.dk
Nybolig Peter Leander - Din ejendomsmægler på Nordk ysten Telefon 49 70 23 04
Helbredelse gennem musik: Zion Ben Hanans inspirerende rejse
Hvordan musik blev en vej til helbredelse for en terrorramt sjæl.
Hos Keren Hayesod og Jewish Agency’s Fond for Terrorofre er det en hjertesag at hjælpe ofre for terror med innovative terapiformer. En af de mest rørende historier er Zion Ben Hanans rejse mod helbredelse.
AF OLE KONSTANTYNER
Zion Ben Hanan har i mange år tjent som sikkerhedskoordinator på Jewish Agency’s Ibim-absorptionscenter. Hans arbejde førte ham ofte i livsfarlige situationer, hvilket resulterede i akut PTSD. I 2019 blev han officielt anerkendt som terroroffer, og Fonden for Terrorofre støttede hans første skridt mod helbredelse ved at finansiere et kursus i terapihundetræning. Det blev et vigtigt skridt i hans rehabilitering og hjalp ham til at finde stabilitet.
Et vendepunkt: Den 7. oktober
Begivenhederne den 7. oktober ramte
Zion hårdt. Under Operation Iron Swords udførte han sikkerhedsopgaver, hvor han både kæmpede mod terrorister og mistede mange venner. Efterfølgende tog han på rundvisninger i Gaza-områdets kibbutzer, hvor han blev vidne til ødelæggelsens omfang. Disse oplevelser udløste en alvorlig psykisk krise, der førte til fire måneder i intensiv stabilisering.
Musikalsk terapi som helbredelsesvej Midt i denne mørke tid gjorde Fonden for Terrorofre en forskel. Med støtte fra Helle Moalem, Dan Moalem og Mads Rosleff Øbro blev Zion givet mulighed for at realisere en drøm, han havde båret på i årevis: at lære at spille saxofon. Musikken blev
ikke bare en ny færdighed – den blev et symbol på håb og en vigtig del af hans helbredelsesproces. Den kreative tilgang repræsenterer en vigtig dimension i rehabilitering. Musikken hjælper med at lindre traumer og skaber en ny vej fremad for Zion, hvor hans drømme bliver en aktiv del af hans terapi.
Langsigtet støtte til terrorofre Fonden for Terrorofre fortsætter med at støtte Zion i hans intensive rehabiliteringsproces. Hans historie er et stærkt eksempel på, hvordan fonden tilpasser sig hver enkelt persons behov. Ved at kombinere traditionelle terapier med kreative metoder, som musikundervisning, viser fonden en unik evne til at give håb og støtte til dem, der har mest brug for det.
Denne indsats fremhæver, hvor vigtig Fonden for Terrorofre’s rolle er – ikke kun i den umiddelbare hjælp efter terrorangreb, men også i det lange, udfordrende arbejde med at genopbygge liv.
Zion Ben Hanans historie er en påmindelse om, at helbredelse kan findes på mange måder – selv gennem tonerne fra en saxofon.
Klik her og støt Fonden for Terrorofre
Hjælp med at støtte vores projekter
Du kan støtte Keren Hayesod Danmarks velgørenhedsarbejde gennem tegning af medlemskab. Årligt medlemskab er blot kr. 150,- pr. person. Som medlem modtager du medlemsbladet Israel Magbit Nyt 3 gange årligt og du modtager bladet enten elektronisk eller med posten, frit efter eget valg. Det er let at blive medlem af Keren Hayesod Danmark. Gå ind på www.kerenhayesod.dk og se nederst på siden eller scan QR-koden og følg vejledningen.
Fonden for Terrorofre:
Beredskab til terrorofre Terrorofre, der overlever et terrorangreb, skal tit forholde sig til en ny barsk virkelighed. Vi støtter et nødvendigt beredskab, der til enhver tid er klar til handling og støtte til israelske ofre for terror og deres familier.
NET@ projektet:
Teknologisk og social ansvarlighed
NET@ projektet tilbyder sociale, økonomiske og uddannelsesmuligheder for vanskeligt stillede unge jøder, arabere, kristne og drusere i Israel.
Projektet åbner døre for teenagere og giver dem adgang til nye muligheder for beskæftigelse og uddannelse indenfor IT industrien og hæren.
Youth at risk:
Udsatte unge
Gennem youth at risk arbejder Keren Hayesod aktivt på at give udsatte børn og unge en chance for at bryde den sociale arv og fattigdomscyklus og ændre risiko til mulighed. Indsatsområderne er bl.a. særlige undervisningsprogrammer, mentorforløb m.m.
Krystalgade 12 1172 København K
Tlf. 3393 2466
Mail: info@kerenhayesod.dk www.kerenhayesod.dk
Amigour projektet:
Alle bør gives en mulighed for en værdig alderdom
Projektet tilbyder ældre borgere i Israel - heraf en del Holocaustoverlevere - adgang til beskyttede boliger samt et vigtigt netværk gennem deltagelse i en bred vifte af sociale og kulturelle tilbud.
Communities2Gether:
Genopbygning af det sydlige Israel
Den 7. oktober 2023 da angreb fra Gaza ramte grænsenære samfund og efterlod omfattende ødelæggelser. For at hjælpe med at genopbygge 10 berørte lokalsamfund i det vestlige Negev blev initiativet Communities2Gether lanceret i 2024.
Projektet støtter både fysisk genopbygning og det sociale og psykiske velbefindende i de ramte områder.
Klik her og bliv medlem
Klik her og giv et bidrag