Magbit Nyt 2 2024

Page 1


Kontingent 2024

Shanah Tovah

Statusopdatering efter 7. oktober

Genopbygningen er igang

Fordelagtigt at testamentere

M AGB IT N Y T

KEREN HAYESOD DANMARK 26. ÅRGANG NR. 2 · SEPTEMBER 2024

MAGBIT NYT

ISSN 1397-4505

Formand: Peter Samrén

Redaktion: Ole Konstantyner

Keren Hayesod DanmarkDen Danske Israelindsamling Krystalgade 12 1172 København K Tlf. 3393 2466

e-mail:

info@ddi-indsamling.dk

Hjemmeside:

www.ddi-indsamling.dk

Facebook:

www.facebook.com/israelind-samling

Instagram: keren_hayesod_DK

Oplag: 2.250

Tryk: Stenby Tryk

Redaktionen af dette nummer er afsluttet d. 16. september 2024. De synspunkter, der kommer til udtryk i Magbit Nyt, er ikke nødvendigvis identiske med foreningens officielle holdning. Næste deadline: 4. december 2024.

Fotos: Keren Hayesod UIA, Flash90, Jewish Agenency, Ole Konstantyner.

Forside: Bunken er skabt af de udbrændte biler fra rute 232 og fra Nova Festivalen 7. oktober . Muren er nu et mindesmærke for massakren, der fandt sted på festivalen og der var det største terrorangreb i staten Israels historie.

Ny måde at betale kontingent på

Det er tid til indbetaling af kontingent for 2024. Kontingentet er på kr. 150,- pr. medlem pr. år. Vi har fra i år indført et nyt indbetalingssystem der både gælder kontingent og bidrag. Fordelen er, at man ikke længere skal huske på at betale kontingent, da det kan oprettes som en gentagen fast betaling. For Keren Hayesod betyder det mindre administration. Det vil være muligt at anvende kortbetaling, MobilePay og BetalingsService. Faste bidrag kan også gives gennem dette nye system.

Sådan gør du:

Gå ind på vores hjemmeside og se nederst efter ”Bliv medlem” eller scan QR koden for direkte adgang: www.kerenhayesod.dk/bliv-medlem

Det er desværre nødvendigt at du opretter dig igen, selvom du allerede er medlem. Det skyldes persondataloven og at vi skal have alle dine korrekte data med over i det nye system. Opret dig med navn, adresse, telefon og mail, samt foretrukken betalingsform.

I forlængelse af oprettelsen, kan du også nemt oprette et fast bidrag. Hvis man er et par, skal man oprette betaling, hver for sig.

Ikke adgang til netbank?

Scan QR koden for nem tilmelding:

Har du ikke adgang til netbank, bedes du kontakte os på telefon 3393 2466 og så har vi en løsning for det.

Brug ikke de gamle kontonumre

Brug ikke vores MobilePay nummer, girokort eller bankkonto. Brug udelukkende vores nye indbetalingssystem. Vi takker for din støtte.

Medlemskab og støttemuligheder

Du kan støtte vores arbejde i Israel ved at tegne et medlemskab på kr. 150 pr. person pr. år. Alle medlemmer får foreningsbladet Magbit Nyt tilsendt med post eller elektronisk, alt efter hvad det enkelte medlem foretrækker. Du har mulighed for at øremærke dit bidrag til specifikke projekter eller give en generel donation. Ved afslutningen af et regnskabsår sørger bestyrelsen for at alle generelle donationer fordeles til de projekter KHD støtter i Israel. Keren Hayesod Danmarks projekter og særindsamlinger omtales løbende i Magbit Nyt.

Har du eller nogen du kender rund fødselsdag, bryllup eller anden særlig mærkedag og er du i tvivl om hvorledes dagen skal markeres? Dediker din mærkedag til en indsamling til et projekt efter dit valg eller erstat gaven med et gavebrev til et af vores projekter. Vi sælger også gavecertifikater. Skal du til et selskab, kan dette erstatte blomsten, chokoladeæsken e.l. Du vælger det projekt dit gavecertifikat skal støtte. Kontakt kontoret for at købe et gavecertifikat/gavebrev eller for at få hjælp til arrangere din indsamling.

Du kan ligeledes testamentere et beløb til Keren Hayesod Danmark. Som forening er vi fritaget for boafgift og kan henvise til en advokat, som vederlagsfrit vil hjælpe dig med råd og vejledning i forbindelse med udarbejelse af et testamente. Virksomheder har mulighed for at støtte vores arbejde gennem annoncetegning i Magbit Nyt.

Formanden har ordet

Vi nærmer os Rosh Hashanah, det jødiske nytår, og det giver anledning til at reflektere over det forgangne år og se frem mod det nye.

Året har desværre været præget af mørke med terror, tragedier og trusler. Siden jeg sidst skrev, er der ikke blevet indgået nogen aftale om at få gidslerne hjem eller skabe fred i Israel. Tværtimod har vi desværre hørt nyheden om, at flere gidsler brutalt er blevet henrettet i en af tunnellerne. De dræbte gidsler er dog blevet fundet og bragt hjem til Israel, hvor de er blevet begravet af deres nærmeste. Der har dog også været lyspunkter, idet flere gidsler er blevet befriet og bragt hjem i live takket være IDF’s befrielsesaktioner.

I løbet af året har vi naturligt fokuseret på at indsamle midler til støtte for terrorofrene og deres familier. Selvom krigen desværre stadig ikke er slut, og dens udfald endnu er uvis, vil vi – ud over vores løbende indsamlinger til vores fokusprojekter – lancere en ny indsamling: Genopbygningen af det sydlige Israel. Midlerne fra denne indsamling vil gå til genopbygning og rehabilitering i det sydlige Israel. Du kan læse mere om dette andetsteds i bladet.

Siden sidst har vi – efter langt tilløb –relanceret vores hjemmeside, www.kerenhayesod.dk. Her kan du læse mere om vores fokusprojekter, og vi har også tilføjet et betalingsmodul, så kontingenter og bidrag kan betales direkte via hjemmesiden. En af funktionerne er, at både kontingentbetalinger og bidrag kan opsættes til automatisk betaling.

Vi har også afholdt flere arrangementer. Til Jødisk Kulturfestival havde vi en informationsbod samt en kunstauktion med donerede værker fra kunstneren Carsten Dahl. Tidligere på måneden afholdt vi et foredrag med Lior Akerman (som erstatning for

Ehud Yaari, der på grund af situationen ikke kunne forlade Israel), og senest har vi haft et arrangement på Færøerne i samarbejde med Vinafelagið Føroyar-Ísrael.

Vi vil gerne sende en stor tak til alle, der deltog i de forskellige arrangementer. Det er altid en fornøjelse at møde både nye, gamle og trofaste medlemmer og donorer. Vi sætter stor pris på jeres opbakning.

Vi er lige nu i de indledende faser af planlægningen af et eller flere arrangementer i Jylland, som vil finde sted sidst på efteråret. Vi glæder os til at dele flere detaljer, når planerne er på plads.

Hvis du har forslag til særlige arrangementer, som du kunne tænke dig at vi afholder, eller er medarrangør på, hører vi meget gerne fra dig.

Modtager du ikke allerede vores nyhedsbrev, kan du sende en e-mail med emnet “nyhedsbrev” til info@ddi-indsamling.dk.

Som altid vil jeg gerne takke jer alle for jeres støtte og bidrag til vores arbejde i det forgangne år. Jeres bidrag gør en reel forskel, og derfor skal der også lyde en stor tak på vegne af dem, der gennem vores projekter får forbedret deres tilværelse.

På trods af de dystre tider vil jeg slutte af med at ønske dig og dine nærmeste et lykkebringende og fredfyldt 5785. Må vi om et år kunne se tilbage og sige, at det trods alt blev bedre.

Nybolig Peter Leander - Din ejendomsmægler på Nordk ysten Telefon 49 70 23 04

Finn Schwarz, Advokat (H) Toftebæksvej 21, st. 9, 2800 Kgs. Lyngby
Finn Schwarz, Advokat (H) Toftebæksvej 21, st. 9, 2800 Kgs. Lyngby

Statusopdatering efter 7. oktober

I kølvandet på det brutale angreb fra Hamas og andre terrororganisationer, har Israel oplevet en af sine mørkeste perioder. Med tusinder af raketter affyret mod civile områder og mere end 3.000 terrorister, der infiltrerede byer i det sydlige Israel, resulterede angrebet i over 1.200 dødsfald, mere end 10.000 sårede og omkring 244 kidnappede israelere.

Som svar på angrebet 7. oktober blev Swords of Iron krigen indledt, hvilket førte til mobiliseringen af 360.000 reservister og tvang over 200.000 israelere til at forlade deres hjem.

På baggrund af denne krise trådte Keren Hayesod og Jewish Agency hurtigt i aktion for at yde kritisk hjælp til de berørte. Efter angrebet reagerede Keren Hayesod og Jewish Agency hurtigt med at implementere nødprotokoller, som inkluderede økonomisk støtte til ofre og deres familier, samt hjælp til små virksomheder, der blev påvirket af krigen. Gennem deres Fund for Victims of Terror (Terrorofre fonden) blev der ydet akut økonomisk støtte til ofre inden for 48 timer efter angrebene, lang tid før statslig hjælp nåede frem. Derudover blev der etableret en særlig fond for dem med de største behov, herunder forældreløse børn, gidslernes familier og dem, der mistede deres hjem.

Støtte til små virksomheder

Mange israelske små virksomheder blev hårdt ramt, enten ved at de måtte lukke ned, evakuere eller blev ødelagt. Keren Hayesod og Jewish Agency lancerede hurtigt initiativer

for at støtte disse virksomheder, herunder tildeling af øjeblikkelige tilskud og lån. SparkIL-programmet blev særlig bemærkelsesværdigt for sin udbredelse af rentefrie lån til berørte virksomheder.

Støtte til sårbare befolkningsgrupper

Foruden økonomisk bistand har Keren Hayesod og Jewish Agency fokuseret på at støtte nogle af de mest sårbare grupper i Israel, herunder ældre, nyankomne immigranter og udsatte unge. Efter angrebene blev over 2.500 nyankomne evakueret fra modtagecentre i farezonen, og Keren Hayesod og Jewish Agency har ydet omfattende støtte for at sikre deres sikkerhed og trivsel. Derudover har programmet Youth Futures givet kritisk støtte til udsatte børn og deres familier, som var særligt hårdt ramt af krigen.

Genopbygning af det sydlige Israel

Genopbygningen af de hårdt ramte samfund i det vestlige Negev og sydlige Israel er en langvarig proces, som Keren Hayesod og Jewish Agency har engageret sig dybt i.

Gennem initiativer som Communities2Gether (se artikel næste side), der forbinder israelske samfund med jødiske samfund rundt om i verden, arbejder organisationen for at genoprette infrastrukturen og sociale bånd, der blev ødelagt under krigen.

Frivilligtarbejde

Frivillighed har været en hjørnesten i Keren Hayesod og Jewish Agency’s indsats. Med over 41.000 frivillige mobiliseret, både inden for Israel og internationalt, har organisationen skabt flere platforme, hvor jøder fra hele verden kan bidrage til Israels genopbygning.

9 måneders støtte

Keren Hayesod og Jewish Agency har i de ni måneder siden Swords of Iron krigens begyndelse ydet uundværlig støtte til Israel og dets borgere. Gennem nødhjælp, støtte til små virksomheder, hjælp til sårbare grupper og genopbygning af lokalsamfund, fortsætter organisationen med at være en livline for Israel i en tid med stor nød.

Genopbygningen er igang

Communities2Gether er et nyt projekt til genopbygning af det sydlige Israel.

Den 7. oktober 2023 blev en tragisk dag i Israels historie, da voldelige angreb fra Gaza-striben ramte flere samfund tæt på grænsen. Menneskelige tab og omfattende ødelæggelser har efterladt dybe spor i det sydlige Israel, især i de små kibbutz’er og moshav’er langs grænsen. For at hjælpe med at genopbygge disse samfund og støtte de mange overlevende blev initiativet Communities2Gether lanceret i starten af 2024. Dette projekt er et samarbejde mellem Keren Hayesod, Jewish Agency, der har til formål at tilbyde langsigtet hjælp til genopretningen af 10 berørte lokalsamfund i det vestlige Negev. Projektet er tilrettelagt for at sikre, at disse lokalsamfund ikke blot genopbygger deres fysiske infrastruktur, men også deres sociale og psykiske velbefindende.

Mål og initiativer

Communities2Gether’s primære mål er at støtte den langsigtede rehabilitering af de berørte bysamfund, herunder steder som Be’eri, Kfar Aza, og Nir Am. Dette opnås gennem et bredt udvalg af tiltag, som spænder fra

Ruinerne efter politistationen i Sderot

psykologisk støtte til genopbygning af den ødelagte infrastruktur.

Projektet tilbyder støtte på flere niveauer Traumebehandling for både børn og voksne, med fokus på traditionelle terapiformer samt alternative metoder. Lederskabsuddannelse for lokale beboere, der trænes i at støtte deres fællesskaber gennem genopretningsprocessen. Ungdomsprogrammer, der har til formål at styrke de unge gennem ledertræning, mentorordninger og sommerlejre, som skal hjælpe dem med at bearbejde traumer og udvikle nye færdigheder. Samt at bringe nye unge immigranter til området, for at studere, finde arbejde og starte deres liv for at styrke dem selv og lokalsamfundene.

Globalt samarbejde og langvarig støtte En unik del af Communities2Gether er det globale samarbejde. Dette samarbejde, der strækker sig over flere år, er designet til at sikre, at hver enkelt by eller kibbutz får den støtte, de har brug for til at genopbygge og genvinde deres styrke.

Dette globale netværk er et levende bevis på solidariteten mellem jødiske fællesskaber rundt om i verden og de israelske lokalsamfund. Samarbejdet mellem lokale og internationale partnere forventes at vare mellem 3-5 år og omfatter både økonomisk støtte og ressourcer til psykologisk og fysisk genopbygning. Det er en indsats, der handler om meget mere end blot mursten og mørtel – det handler om at genopbygge menneskelige relationer, selvtillid og fællesskabsånd.

Fremtiden for Communities2Gether

Selvom det vil tage tid at genopbygge de

Bysamfund Regionale råd Berørte områder Evakueret zone

ramte samfund, er Communities2Gether et vigtigt skridt mod en lysere fremtid. De mange tiltag, der fokuserer på både individuel og fælles styrke, giver håb om, at de berørte israelske samfund kan rejse sig igen. Gennem global støtte og vedholdenhed arbejder projektet for at sikre, at ingen fællesskaber bliver efterladt i deres genopbygningsrejse Communities2Gether er ikke bare et genopbygningsprojekt, men en demonstration af, hvordan internationale partnerskaber kan gøre en varig forskel for de berørte samfund, og bringe mennesker sammen for at skabe håb og heling.

Du kan støtte Communities2Gether, ved at gå ind på www.kerenhayesod.dk - se under ”Vores Projekter”.

Scan QR koden og støt Communities2Gether:

Gaza By Khan Yunis
Yated
Kfar Aza Nir Am Schlomit Pri Gan

Henrik Bodnia

Pensionsmægler / Partner

Haldor Topsøes Allé 1 2800 Kgs. Lyngby www.ensure.dk hbo@ensure.dk + 45 3066 5595 + 45 5195 5000

KHD takker de mange annoncører, der i årets løb har

Har du ikke nær familie, er det fordelagtigt, at få et testamente

Har du en ikke-direkte arving du gerne vil testamentere til, kan det være en fordel, at betænke Keren Hayesods velgørenhedsarbejde.

Vi dækker advokatomkostninger til at oprette eller tilrette et standard testamente.

Hvis du ikke har oprettet et testamente, og du ikke har arvinger i henhold til arveloven, vil din formue tilfalde staten. Et testamente giver dig derimod mulighed for at vælge, hvem der skal arve dig, uanset om det er en person, der betyder noget for dig, eller en organisation som Keren Hayesod. Ved at skrive et testamente sikrer du, at din formue, hvad enten den består af kontanter, værdipapirer eller ejendom, fordeles efter dine ønsker.

Hvad er et testamente?

Et testamente er et juridisk dokument, der beskriver, hvordan du ønsker, at din formue skal fordeles efter din død. Alle kan oprette et testamente, og hvis du ønsker, at fordelingen af din arv skal afvige fra lovgivningen, er det nødvendigt at skrive et. Hvis du ikke gør det, vil arven blive fordelt efter lovgivningens regler, og hvis du ikke har nogen arvinger, vil formuen tilfalde staten.

Det er vigtigt at oprette testamentet i god tid, mens du har overblikket og energien til at tage de rigtige beslutninger. På den måde undgår du fremtidige misforståelser og sikrer, at dine ønsker bliver respekteret.

Et testamente kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes, medmindre det er gjort uigenkaldeligt. Ændringer laves på samme måde som oprettelsen af det oprindelige testamente, og det anbefales altid at rådføre sig med en advokat ved ændringer eller tilbagekaldelse.

Boafgiftsfordele ved at testamentere til Keren Hayesod

Som en humanitær organisation er Keren Hayesod fritaget for visse arve- og boafgifter. Det betyder at der kan anvendes en særlig 30%-ordning. Så hvis du testamenterer 30% af din formue til Keren Hayesod, vil arvingerne være fritaget for boafgift på deres andel. En ikke-direkte arving kan dermed få en større del af arven, end hvis de skulle betale deres normale boafgift.

Betænk Keren Hayesod

Hvis du overvejer at betænke Keren Hayesod i dit testamente, er du altid velkommen til at kontakte Keren Hayesod’s kontor på telefon 3393 2466 for yderligere information. Al rådgivning og bistand foregår naturligvis med fuld diskretion, og du vil få hjælp til at sikre, at dine ønsker opfyldes på den bedst mulige måde.

At oprette et testamente er ikke blot en måde at sikre din arv på, men også en mulighed for at få et evigt minde i Israel og støtte en sag, der betyder noget for dig. Keren Hayesod kan være en del af dit eftermæle, og samtidig kan du hjælpe med at opbygge fremtiden for mange i Israel.

Scan QR koden og se eksempel på besparelse af boafgift:

Hjælp med at støtte vores projekter

Scan QR koden og bliv medlem:

Scan QR koden og giv et bidrag:

Du kan støtte Keren Hayesod Danmarks velgørenhedsarbejde gennem tegning af medlemskab. Årligt medlemskab er blot kr. 150,- pr. person. Som medlem modtager du medlemsbladet Magbit-Nyt 3 gange årligt og du modtager bladet elektronisk eller med posten. Vores medlemmer bestemmer selv, hvilken version af bladet de ønsker at modtage. Det er let at blive medlem af Keren Hayesod Danmark. Gå ind på kerenhayesod.dk og se mere eller scan QR-koden og følg vejledningen.

Victims of terror projektet - Beredskab til terrorofre Terrorofre, der overlever et terrorangreb, skal tit forholde sig til en ny barsk virkelighed. Vi støtter et nødvendigt beredskab, der til enhver tid er klar til handling og støtte til israelske ofre for terror og deres familier.

NET@ projektet – Teknologisk og social ansvarlighed

NET@ projektet tilbyder sociale, økonomiske og uddannelsesmuligheder for vanskeligt stillede unge jøder, arabere, kristne og drusere i Israel. Projektet åbner døre for teenagere og giver dem adgang til nye muligheder for beskæftigelse og uddannelse indenfor IT industrien og hæren.

Youth at risk – Udsatte unge Gennem youth at risk arbejder Keren Hayesod aktivt på at give udsatte børn og unge en chance for at bryde den sociale arv og fattigdomscyklus og ændre risiko til mulighed. Indsatsområderne er bl.a. særlige undervisningsprogrammer, mentorforløb m.m.

Rund fødselsdag eller anden mærkedag?

Amigour projektet – Alle bør gives en mulighed for en værdig alderdom

Projektet tilbyder ældre borgere i Israel - heraf en del Holocaustoverlevere - adgang til beskyttede boliger samt et vigtigt netværk gennem deltagelse i en bred vifte af sociale og kulturelle tilbud.

Dediker din mærkedag til en indsamling til et projekt efter dit valg eller erstat gaven med et gavebrev til et af vores projekter. Vi sælger også gavecertifikater. Skal du til et selskab, kan dette erstatte blomsten, chokoladeæsken e.l. Du vælger det projekt dit gavecertifikat skal støtte. Kontakt kontoret for at købe et gavecertifikat/gavebrev eller for at få hjælp til arrangere din indsamling.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.