Sustain Yearly
Sig nej til juleræs og ja til julefred For mange mennesker står julen mere på juleræs end julefred. Hvordan kan man sige nej til nogle arrangementer, så der er bedre rum til at nyde dem, man siger ja til?
TEKST AF MARIANNE LUNA RØNDAL,
MARIANNELUNA .DK FOTO AF RIGET TA KLINT SLOWFASHIONHOUSE.COM
Julebag med familien. Gløgg med vennerne. Julefrokost med arbejde og familien. Julepynt. Juleræs. Julen står for mange mennesker både som en tid, hvor vi venter og glæder os, men også som en tid, hvor forventninger og arrangementer kan fylde i sådan grad, at det kan blive for meget.
KONKRETE FORSLAG TIL, HVORDAN DU KAN SIGE KÆRLIGT NEJ
Tusind tak for invitationen. Jeg kan desværre ikke komme, men vil meget gerne besøge dig i januar. Skal vi finde en dato? Tusind tak for invitationen. Jeg må desværre melde afbud, da jeg ikke kan overskue flere arrangementer i december. Men jeg vil meget gerne ses efter jul.
Hvis du har børn, er der ofte ekstra mange arrangementer, fordi institutionerne, skolen, fritidsinteresserne og så videre holder juleafslutninger. Og hvis du ikke har børn, kan det være andre forventninger, der fylder. Om du er introvert eller ekstrovert.
J U L E N K A N O G S Å VÆ R E E N S O M
Har man svære familieforhold, er ensom, arbejdsløs eller noget helt fjerde, kan julen omvendt blive en ensom tid, fordi man ikke bliver inviteret til det, andre bliver. Hvis du savner flere arrangementer, kan du for eksempel undersøge, hvad lokale foreninger og kirker i området holder.
DEN MAGISKE BALANCE?
Kan man finde den magiske balance i julen, nyde og opleve? Jeg tror det. Men balance er en evig øvelse. Det kræver, at man tænker for og imod, prioriterer og tør sige nej til andre, for at sige ja til sig selv. For et kærligt nej til andre kan netop være et kærligt ja til dig selv. Til at samle kræfter. Ingen kan alting. Det kræver også, at du finder ud af, hvornår det er andres forventninger, og hvornår det er dine egne. ›
48