Svagheder og Trusler (Weaknesses and Threats

på bundlinjen når man tager de bæredygtige løsninger til sig. Det er her, virksomhederne går fra at have bæredygtighedsstrategier til at få bæredygtige virksomhedsstrategier. Styrken for CO2Klubben er at medlemmerne kender hinanden i kraft af det allerede etablerede samarbejde gennem Erhversvklubben. Mellem sig har man et stærkt netværk på tværs af mange brancher. Medlemmerne kender lokalområdet godt, og heri ligger kendskab til demografi og generelle retninger i lokalpolitiske tiltag, idet borgmester for Kolding frem til 2021, Jørn Pedersen, sidder som næstformand. Af muligheder for CO2Klubben kan blandt andet nævnes at forbrugeren ret tydeligt er klar og åben for den forandring som bæredygtighed tager med sig, samt nye

klimavenlige muligheder. Faktisk efterspørger

forbrugerne i flere tilfælde løsninger hurtigere end virksomhederne kan nå at udvikle og levere dem. På regeringsniveau er der gjort en masse tiltag i forhold til tilskud til bæredygtige løsninger, som for CO2Klubbens medlemmer gør det lettere at opsætte eksempelvis solcellepaneler på taget af sin bygning. Corona-pandemien har tvunget mange virksomheder til at sende folk hjem for at arbejde, og dette kan i fremtiden potentielt spare virksomhederne for at skulle have store fælles kontorer, men i stedet skalere ned, til glæde for bundlinjen i besparelse på husleje, men også på energiregningen. En åbenlys mulighed for CO2Klubben organiserer sine medlemmer. kan være at læne sig op af den måde som THE RE100

Research til indeværende rapport viser ret klart, at trods borgernes kendskab til hvert af

medlemmerne af Erhvervsklubben, så har man ikke formået at formidle et bredt kendskab

til CO2Klubben. Det står som klar hindring af udbredelsen af CO2Klubben at der ikke er flere som kender tiltaget. Corona-pandemi eller ej, så har man fra CO2Klubbens side ikke formået at opretholde den damp som lå i starten af sommeren 2020. En svaghed for CO2Klubben, er at mange af medlemmerne består af afdelinger i nationale (eksempelvis Lemvigh-Müller) eller internationale virksomheder og organisationer (for eksempel Danske Bank eller Nordea) hvor hver enkelt afdeling måske ikke har en så stor grad af bevægelsesfrihed eller implementation af nye tiltag, men i højere grad er tvunget til at følge retningen som kan være udstukket af et moderselskab eller en bestyrelse. I enkelte tilfælde kan det være en trussel for udviklingen af grønne løsninger at regeringen måske er mindre ambitiøs end man selv er i sin organisation, som i beskrivelsen af afgifterne på elbiler i Danmark kontra Norge. For medlemmerne af CO2Klubben foreligger der ikke umiddelbart tiltag som kan forhindres af lovgivning, men det kan være noget man skal være opmærksom på i fremtiden.

Som nævnt i begyndelsen af rapporten, er man under udarbejdelsen af denne rapport blevet bekendt med Gaia-teorien, som løfter sløret for uforudsete trusler for bæredygtige tiltag.

Gaia teorien

Som tidligere beskrevet, er Gaia effekten omend kontroversiel teorien om at alle levende

organismer i verden er

usynligt forbundet. Påvirker man én organisme, kan det potentielt have konsekvenser for alle andre organismer i ‘systemet’ . Denne tankegang er interessant at sætte i forhold til bæredygtighed og alle de store, internationale virksomheder som deltager i forskellige klubber, råd, programmer og andre tiltag og initiativer i forhold til at man - på overfladen, om ikke andet - har et ønske om at redde planeten. For alle disse virksomheder kan gaia-teorien have den effekt, at omend man har gode intentioner om at lovgive sig ud af bæredygtighed, om man justerer sine produktionsfaciliteter til at imødekomme centralt regulerede krav til et 2025, et 2030- eller endda et 2050-mål, så viser historien flere eksempler på at det alligevel ikke altid går som forventet når man forsøger at gøre en god gerning. Ligesom det for den almindelige forbruger kan være uoverskueligt at skulle tage stilling til de forventninger og krav som en grøn omstilling ønsker af én, så er det helt almindelige mennesker der arbejder som designere og ingeniører og lignende i netop de virksomheder som går forrest i klimakapløbet. En designer eller arkitekt kan have gode hensigter med materialevalget til et givent projekt og en lov kan vedtages for at beskytte og styrke et bestemt område eller for at give forbrugeren en årsag til at træffe nye eller andre valg på et givent område. Desværre går det ikke altid som planlagt.

Hoy No Circula - bilfri dage i Mexico

I 1989 var Mexico City én af verdens mest forurenede byer. Lokale politikere forsøgte at bekæmpe dette ved at sætte begrænsninger på indbyggernes brug af bil, og indføre én ugentlig dag hvor man ikke måtte køre i sin bil - baseret på det sidste ciffer i bilens nummerplade101 . Man havde forventet at flere ville begynde at køre i samme biler (car-pooling), benytte offentlige transportmidler og måske endda begynde at cykle i stedet for at bruge bilen. Forskere anslog at man med dette tiltag ville kunne nedsætte CO2-udledning fra biler med 15%. I 2008 blev forbuddet udvidet til også at gælde om lørdagen, da analyser pegede på at forureningen kunne reduceres med yderligere 16%.

101 https://www.bbc.com