Jeg ser ind i Nemrods sammenknebne, blå øjne. Han
drejer hovedet og griner til Mira, men hun er ikke med på legen. Hans udtryk skifter til bistert: ”Vi har ikke råd til at fucke op. Vi skal klare missionerne perfekt, ellers kan vi glemme alt om Cirkelakademiet.” Jeg løfter opgivende hænderne. ”Ja ja, wise guy. Den her babymission kan enhver klare. Selv med én hånd på ryggen er jeg skarpere end dig.” ”Stille! Han har slukket sit skilt. Biksen er lukket.” Mira vender sig så hurtigt mod os, at regnen flyver fra hendes skulderlange hår og slår mod mit ansigt. Jeg tørrer dråberne væk, mens Nemrod lader blikket løbe ned ad hendes tætsiddende, regnvåde uniform. Mira stikker Nemrod en lammer. ”Mine øjne sidder heroppe, smarte.” Nemrod gnubber skulderen og griner smørret. Sekundet efter vender hun sig mod mig med et stort smil. ”Godt, du i det mindste er skarp.” YES, så er jeg foran på point! Jeg smiler hånligt til Nemrod, og da Mira vender sig fra os, former min mund lydløst ordet ’loser!’ Han vrænger ad mig som svar. ”OK, drenge. Vi laver en protokol 14. Jeg fører an,” bjæffer Mira. Vi løber efter hende ud af gyden, mens Nemrod lydløst repeterer protokol 14. Jeg behøver ikke repetere noget. Alle protokollerne 10