Page 1

Strukturer og politikker

Helhedsplan 2009


Indhold Forord

3

Helhedsplanens baggrund

5

Overordnet vison

13

Dagtilbud

15

Undervisning og fritidstilbud

21

Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats

27

Kultur og fritid

31

Arbejdsmarked

35

Socialområdet

41

Voksen og handicap

45

Sundhed

51

Natur og miljø

59

Infrastruktur og beredskab

69

Forsyning

75

Erhverv og Turisme

81

Administrativ organisation

93

Politisk organisation

99

Kommunale ejendomme

105

Plan og byg

111

Landdistriktsudvikling

125

Byroller

129

Jammerbugt Kommune som arbejdsplads

133

Agenda 21 og klima

142

Handlingsplan 2009-2018

150

Debat i høringsfasen

Forslag til helhedsplan 2009.2021 har været i offentlig debat i perioden fra 5. maj til 14. juli 2009. En hvidbog med høringssvar, kommentarer og ændringsforslag kan ses på www.jammerbugt.dk/helhedsplan09 under høringsfase. Jammerbugt Kommune er interesseret i at drøfte de fremsatte prioriteringer, visioner og mål med befolkningen og andre samarbejspartnere. Har du spørgsmål eller bemærkninger til helhedsplanen kontakt venligst Jammerbugt Kommune på adressen helhedsplan09@jammerbugt.dk eller til Jammerbugt Kommune, Udviklingsafdelingen, Toftevej 43, 9440 Aabybro. Kommunen. .

Version 18.9.2009 

Indhold


Forord Det ambitiøse mål for helhedsplan09 er, at den skal give nogle overordnede rammer og muligheder for Jammerbugt Kommunes fremtidige udvikling. Men også nogle visioner for Jammerbugt Kommunes fremtid, når vi taler om serviceringen af borgerne. Efter en dialogbaseret proces vedtog kommunalbestyrelsen i december 2007 vores planstrategi – planstrategien er et styreredskab for Kommunalbestyrelsen i forhold til den fremtidige udvikling. Planstrategien indeholder nogle visioner, som er beskrevet med 3 sætninger: • • •

Jammerbugt Kommune er et attraktivt sted at leve og være Jammerbugt Kommune bevarer og udvikler de særlige naturværdier Jammerbugt Kommune hæver kompetenceniveauet

Sideløbende med disse tre sætninger blev og bliver der arbejdet med Agenda 21 – visioner og konkrete handlinger, som er vedtaget i en særskilt strategi. I den forbindelse arbejdes der frem mod en officiel markering af Jammerbugt Kommune som klima-kommune. Helhedsplan09 giver nogle muligheder for og svar på, hvordan vi realiserer Jammerbugt Kommunes planstrategi inklusive agenda 21 strategien. Helhedsplan09 kommer således til at indeholde den mere traditionelle planlægningsdel om arealudlæg. Hvor skal vi have boliger – hvor skal vi have erhverv – hvor skal vi have detailhandel – hvor skal vi have vindmøller osv. På indholdssiden indeholder Helhedsplan09 alle kommunes politikområder – med de overordnede visioner og mål. Det er lige fra børnepasning til erhvervspolitik over folkeskole og politik for naturpleje og fritidsområdet, der bliver berørt. Helhedsplan09 bliver altså et digert værk – et værk, som giver nogle klare pejlemærker for, hvad vi fremover vil med vores kommune, såvel i forhold til de enkelte politikker – som i forhold til vores enestående land mellem hav og fjord. Vi har valgt en høj grad af involvering af borgere og brugere, som overhovedet muligt. Fordi vi i Jammerbugt Kommune tror på, at midlet til en fortsat dynamisk udvikling af Jammerbugten og i Jammerbugt Kommune er dialogen mellem borgere, brugere, ansatte og politikere. Vi har afholdt 10 borgermøder og modtaget over 700 input til Helhedsplan09. Det store borgerengagement, der har været udvist i processen vil jeg gerne kvittere for. Helhedsplan09 er specielt på politikområderne et løfte fra politisk side, om, at det er den vej vi går. Mens den på andre områder angiver, hvilke muligheder der er for at handle, her tænker jeg specielt på den fysiske planlægning. Der vil således være mange aktører udover Kommunalbestyrelsen som kan handle i forhold til den fysiske planlægning – og som kan udfylde rammerne. Det kan være lokale ildsjæle, der sikrer aktiviteter. Det kan være erhvervslivet. Det kan være byggefirmaer m.fl.

Forord




Kommunerne har fået større kompetence og dermed også et større ansvar i planlægningen. Et af de helt store områder, som i den forbindelse er nyt og også spændende, er jo planlægningen udenfor byskiltene – altså planlægningen i det åbne land. Et område som de gamle amter jo primært tog sig af – senest med regionplan 2005. Nu skal man så ikke forledes til at tro, at kommunerne og hermed også Jammerbugt Kommune har fået frit slag. For godt nok kan man sige, at denne planproces er et udtryk for øget tillid til det kommunale selvstyre. Men samtidigt har man fra statslig side lagt nogle krav ned over den kommunale planlægning – der helt sikkert på forskellige områder vil blive opfattet som forholdsvis restriktive. Men her gælder som i andre forhold, at det gælder om at agere indenfor de givne rammer – frem for at ærgre sig over, hvad der ikke kan lade sig gøre. Frem for alt er det vigtigt, at alle gode kræfter via engagement og virketrang bidrager til at realisere og virkeliggøre Helhedsplan09 således, at Jammerbugt Kommune og os der bor her, går en positiv fremtid i møde. I den forbindelse er det vigtigt at huske: Handling slår alt Venlig hilsen

Mogens Gade Borgmester



 • Helhedsplan 2009


Helhedsplanens baggrund

Helhedsplan09 er Jammerbugt Kommunes første kommuneplan. Den indeholder visioner, mål og budget for alle de politikområder, som kommunalbestyrelsen arbejder med. Derudover synliggør den en lang række muligheder for fremtidige investeringer, private såvel som offentlige. Planen er således det grundlæggende styringsinstrument for kommunens samlede indsats de næste 12 år. Helhedsplanen er udarbejdet med flere mål for øje. For det første skal den fungere som det overordnede politiske dokument i Jammerbugt Kommune, så enhver kan se, hvad kommunen ønsker at opnå inden for de enkelte politik-områder. For det andet skal planen danne grundlag for de aftaler, som kommunens institutioner kommer til at indgå med de respektive politiske udvalg som et led i kommunens ønske om at indføre aftalestyring. For det tredje skal den give informationer om den regulering, der gælder for anvendelsen af forskellige arealer i kommunen. Helhedsplan09 har dermed både et demokratisk og et administrativt sigte. I tråd med dette henvender Helhedsplan09 sig til alle med interesse for kommunalbestyrelsens prioriteringer og politikker samt de administrative enheder, der er omfattet af aftalestyringen.

Helhedsplanens indhold

Helhedsplanen består af 3 dele. En 1. del, der beskriver de overordnede strukturer og politikker for hele kommunen. En 2. del, der beskriver retningslinjer og rammer for den enkelte egn og endelig en 3. del, der indeholder baggrundsmateriale. 1. del, ”Strukturer og politikker”, er for hvert af de 17 politikområder opbygget med politisk godkendte visioner, mål og servicemål. Disse visioner og mål er vedtaget af kommunalbestyrelsen og udgør kommunens styringsgrundlag for hvert politikområde. Visionerne gælder de næste 12 år frem, målene har et 4 årigt sigte, mens servicemålene rækker et år frem i tiden. Ændringer af visioner og mål kan kun ske efter en forudgående offentlig høring på 8 uger jf. planlovens § 23a-f, mens servicemålene kan ændres én gang årligt i takt med service- og budgetændringer. ”Strukturer og politikker” indeholder derudover en række oplysninger om det enkelte politikområde. Disse oplysninger omfatter bl.a. nøgletal fra budgettet, lovgrundlag, institutioner og nedsatte råd på området, oplysninger om samarbejder med andre myndigheder, organisationer og interesseforeninger mv. Disse oplysninger kan også ændres en gang om året jf. kommunens årshjul. 2. del, ”Retningslinjer og rammer”, indeholder fire enkeltdele, der understøtter en beskrivelse af reguleringen for den enkelte egn. For det første er der retningslinjerne, der angiver reglerne for ændret anvendelse, f.eks. i forhold til inddragelse af marker til byerhverv, sanering af eksisterende bebyggelse, etablering af en ny skov mv. Retningslinjerne er i høj grad arvegods fra den tidligere regionplan. For det andet er der by- og egnsbeskrivelserne, der 


beskriver en bestemt by eller egns særlige karakteristika, ressourcer, statistik mv. Det er her man kan finde en generel beskrivelse af de 29 egnsområder i kommunen. For det tredie er der rammerne, der beskæftiger sig med kommunalbestyrelsens ret til at udarbejde nye lokalplaner. Rammerne vedrører et ganske specifikt område i kommunen og beskriver dette områdes anvendelse, bebyggelsesprocenter mm. Det er særligt i forhold til denne del, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at præge udviklingen i kommunen. Endelig er der den sidste del, der udgøres af de digitale kort, som angiver arealmæssige afgrænsninger for reglerne i såvel retningslinjer som rammer. 3. del, ”Redegørelsen”, indeholder forskelligt baggrundsmaterialer såsom rapporter og statistikker, der fortæller noget om forudsætningerne for planlægningen i Jammerbugt Kommune. Herunder findes der f.eks. en detailhandelsundersøgelse, en grundlagsforståelse for det børnepolitiske område, en miljøvurdering af alle ændringer i forhold til de hidtidige planer og meget mere.

Årshjul og sammenhæng med budget

En traditionel kommunalplan revideres hvert 4. år, men i Jammerbugt Kommune har vi erkendt, at der hele tiden træffes nye beslutninger og sker ændringer i vor omverden, som nødvendiggør mindre justeringer af politiske prioriteringer hvert år ved budgetlægningen. Hvert år foretager vi derfor mindre justeringer i kommunens planlægning - som synliggøres i en revideret udgave af helhedsplanen (et tillæg). Der vil dog stadig blive gennemført en større planrevision hvert 4. år, efter revisionstemaerne er fastlagt i en forudgående planstrategi. Årshjulet for den årlige gennemgang af planlægningen i forholdet til budgetlægningen ses på nedenstående figur. Den nyeste udgave af helhedsplanen vil altid kunne findes på kommunens hjemmeside www.jammerbugt.dk/helhedsplan09.

Udarbejdelse af aftaler

Endelig budget og helhedsplan besluttes og offentliggøres

beslutning

status

Behandling af budget

Afrapportering for vedtagelse af aftalestyring for sidste år

Dialogmøder med afdelinger / institutioner

høring

dialog

Høring

Drøftelse af om afrapporteringen giver anledning til ændringer i visioner, mål og/eller servicemål. Behandles i fagudvalg

Beslutning om nye / ændringer i visioner, mål og servicemål herunder arealudlæg mv.

Budgetlægning starter op

Årshjul



Helhedsplanens baggrund • Helhedsplan 2009


Helhedsplanen for Jammerbugt Kommune indgår i en dynamisk proces sammen med den øvrige økonomiske planlægning. Det er vigtigt, at der løbende sker en opfølgning på målsætningerne. Så har vi mulighed for at korrigere indsatsen i tide, hvis der er tegn på, at det vil blive svært at nå de opstillede mål. På den baggrund indgår helhedsplanen i budgetproceduren, og der sker dermed årligt en gennemgang af status på målsætninger parallelt med budgetproceduren. I første kvartal gøres der status over de eksisterende aftaler for de enkelte afdelinger og institutioner i Jammerbugt Kommune. Med dette som udgangspunkt indledes en intern dialogfase med det formål at undersøge om afrapporteringen giver anledning til at ændre i de eksisterende visioner, mål og servicemål. Omkring juli startes budgetlægningen op, hvorefter nye visioner, mål og servicemål sendes i høring sammen med budgetlægningsovervejelserne. I sidste kvartal af året vedtages et endeligt budget, en revideret helhedsplan besluttes og offentliggøres, hvorefter der udarbejdes nye aftaler for det kommende år. Det samlede styringskoncept for Jammerbugt Kommune er skitseret i følgende illustration.

Helhedsplan Helhedsplanen indeholder: - vision (12 år) - mål (4 år) - servicemål (1 år) Servicemål revideres årligt.

Budget Økonomisk ramme for det enkelte år Budgetbemærkninger

Suppleres af en række politikker

Rammer (administrationsgrundlag)

Aftaler Aftale indgås med de enkelte institutioner og afdelinger. De fokuserer på: - at opstille succeskriterier for mål og servicemål - at afrapportere i forhold til succeskriterierne

Kompetenceplan og principper for økonomistyring Beskriver kompetencer og procedurer veddrørende: - økonomi - personale

Retningslinier (regler)




Anvendelse af Helhedsplan09

Helhedsplan09 for Jammerbugt Kommune består samlet set af følgende dele, jf den tidligere beskrivelse: Navn

Indhold

1. del

Strukturer og politikker

Visioner og mål for politikområder og tværgående afsnit

2. del

Retningslinjer

Regler for ændret anvendelse af arealer i kommunen

Rammer

Rammer for udarbejdelse af nye lokalplaner

By- og egnsbeskrivelser

Beskrivelse af områdets ressourcer, statistik mv.

Digitalt kort

WEB-GIS

Redegørelse

Miljøvurdering, rapporter, statistik mv.

om byroller, agenda 21 og klima og kom. som arb.plads

3. del

Det er muligt at bruge forskellige tilgange til anvendelse af planen.

En sektor tilgang Jammerbugt kommunes helhedsplan og budget er opbygget med politikområder, som hver især udgør en sektor med selvstændige visioner, målsætninger og servicemål. Helhedsplanens afsnit om strukturer og politikker tager udgangspunkt i denne opdeling, hvor hvert politikområde gennemgås.

En geografisk tilgang Tilgangen kan være geografisk, og dermed tage udgangspunkt i en bestemt by eller et bestemt lokalområde. Jammerbugt Kommune er opdelt i 29 planområder. Her er det muligt at bruge kommunens digitale kort (web-gis) som indgangsvinkel. Helhedsplanens rammedel er også struktureret efter planområder dvs. efter et geografisk princip. Endvidere vil by- og egnsbeskrivelserne kunne være geografisk indfaldsvinkel til helhedsplanens mange emner og politikområder, da disse beskrivelser også er opdelt efter planområderne.

Tematisk efter planloven Ønskes en emneindgang efter planloven, er retningslinjerne opdelt efter bestemmelserne i planloven eller de statslige krav til kommunerne. Her er hvert tema i den fysiske planlægning beskrevet særskilt. I redegørelsen findes endvidere en ”vejviser”, som med henvisning til planloven angiver, hvor de enkelte dele findes i Helhedsplan09’s enkelte dele. På næste side ses en oversigt over planens indhold og en markerning af, hvor indholdet fra de tidligere plantypers hovedstruktur, retningslinier og rammer kan findes.

Øvrige oplysninger I redegørelsesdelen af Helhedsplan09 kan ses en detaljeret beskrivelse af •

værdigrundlag for den interne organisation i Jammerbugt Kommune

grundlagsforståelsen for indsatser vedrørende børn og unge, der har stor betydning for politikområde 1-4



Helhedsplanens baggrund • Helhedsplan 2009


1. Strukturer og politikker Overordnet vision og overordnede målsætninger Politikområder med beskrivelse af: Hovedstruktur

• • • • •

Om politikområdet, herunder lovgrundlag, politikker, budgettal, institutioner og råd Visioner og mål Servicemål Målenes betydning for arealanvendelsen, agenda 21 tiltag og handlinger Tal og fakta, forudsætninger og sammenligning med omverdenen

Tværgående oversigter: • Byroller og Jammerbugt Kommune som arbejdsplads • Status vedr. agenda 21 • Handlinger i overslagsår 2009-2018

2. Retningslinjer og rammer Egns- og bybeskrivelser med bl.a.: Hovedstruktur Retningslinjer Rammer

• Særlige karakteristika, særpræg og ”fyrtårne” i området • Statistiske oplysninger om kultur, natur, off./privat service

Politiske retningslinjer og temakort Lokalplanrammer for lokalplanlægning i det enkelte område

3. Baggrundsmateriale Redegørelser: • • • • • • • •

Processen bag Helhedsplan09 Helhedsplanens struktur og indhold ifht. planlovens definitioner Ændringer i arealudlæg i de fysiske planer/politiske prioriteter Statistik f.eks. befolkningsprognose, restrummelighedsopgørelse Miljøvurdering af planen og dens handlinger Handlingsplan for agenda 21 Grundlagsforståelse for børn og unge Værdigrundlag for hele organisationen




Agenda 21 og klima

Som opfølgning på Jammerbugt Kommunes strategi for agenda 21 har kommunalbestyrelsen i 2008 vedtaget en plan for en række aktiviteter, f.eks. praktisk miljøledelse på kommunale institutioner, CO2 regnskab samt arbejde med en sund kostpolitik og en grøn indkøbspolitik. Desuden er det hensigten at sætte mere fokus på energirigtigt byggeri, varmeværker, borgerinddragelse mv. Bagerst i denne del af helhedsplanen ses målene på områderne, og der er lavet en status på Jammerbugt Kommunes indsats vedr. agenda 21 og klima. I redegørelse ses den vedtagne handlingsplan fra 2008.

Ændringer i forhold til tidligere planer

Helhedsplan09 for Jammerbugt Kommune er en sammenskrivning og revision af regionplan 2005 og planbestemmelser fra de tidligere kommuneplaner for Fjerritslev, Brovst, Pandrup og Aabybro kommuner. I planstrategien og strategien for agenda 21, der begge går forud for Helhedsplan09, har Jammerbugt Kommune taget stilling til, på hvilke områder Jammerbugt Kommune ønsker at foretage ændringer i plangrundlaget. Desuden er forholdet til landsplanredegørelse, statslige udmeldinger og Regional udviklingsplan afklaret. I samarbejde med plan09, Danmarks Naturfredningsforening og LandboNord startede hele processen om planstrategien med en besigtigelse og diskussion af natur-, landskabs- og kulturværdier i kommunen. Resultatet af disse drøftelser er nu indarbejdet i Helhedsplan09, særligt under politikområder som ”kultur og fritid”, ”natur og miljø” og ”erhverv og turisme”. Nye initiativer taget i perioden efter udarbejdelsen af disse to strategier er beskrevet under de enkelte politikområder i det omfang, det vurderes at have indflydelse på de politiske visioner og målsætninger på det enkelte område. Øvrigt forudsætningsmateriale for helhedsplanen, herunder befolkningsprognose, restrummelighedsopgørelse og detailhandelsundersøgelse er at finde i redegørelsen. På nogle områder er det ikke lykkedes at indfri forventningerne fra planstrategien. Det skyldes, at nogle opgaver har vist sig at være mere omfattende og hænge mere sammen med eksempelvis de statslige vand- og naturplaner, jordbrugsanalyser og trafikplan end forventet. Der er under de enkelte politikområder nærmere redegjort for disse ændringer. På næste side ses et hovedstrukturkort over de forskellige byer opdelt efter deres byroller, som ses beskrevet bagerst i dette hæfte under afsnittet ”byroller”. Kortet angiver de vigtigste naturområder og landskaber, der er vist med hhv. skov og blå/grøn korridor og med højdekurverne som angivelse af landskabets former. Mange af kommunens visioner og mål knytter sig enten til byerne eller natur-, kultur og landskabsskabte værdier. Hovedstrukturkortet skal ses i sammenhæng med strukturkort for de enkelte politikområder, hvor politikområdernes forskellige distrikter og institioner mv. er vist.

10

Ændringer i forhold til tidligere planer • Helhedsplan 2009


Med hensyn til de største byudviklingsudlæg, kan opgørelser på denne side vise noget om omfanget af helhedsplanens ændringer i forhold til de hidtidige ændringer. Den første tabel angiver samlede nye eller reviderede arealudlæg til forskellige anvendelser, eksemplvis nye bolig- og erhvervsområder. Den anden tabel angiver for hvert planområde antal lokaliteter og arealstørrelse på nye eller reviderede arealudlæg. Nye eller ændrede byudviklingsområder er opgjort efter områdetype og planområder, og der er i redegørelsens miljøvurdering redegjort nærmere for de enkelte områder.

Områdetype

Lokaliteter

Boligområde

7

Blandet bolig og erhverv

1

2,3 ha

Erhvervsområde

4

48,6 ha

Offentlige formål

2

6,1 ha

Rekreativt område

7

48,2 ha

Sommerhusområde

3

56,4 ha

Planområde

Areal 44,0 ha

Lokaliteter

Areal

Aabybro

3

45,9 ha

Arentsminde

1

1,0 ha

Biersted

1

2,3 ha

Birkelse-Ryaa

2

7,8 ha

Brovst

2

12,6 ha

Fjerritslev

4

56,9 ha

Gjøl

2

5,6 ha

Hune

2

3,8 ha

Ingstrup

1

28,1 ha

Skovsgård

2

6,1 ha

Tranum

3

33,0 ha

V. Hjermitslev

1

0,8 ha

Øland

1

2,7 ha

Nye områder i Helhedsplan09 opdelt efter planområde

Nye områder i Helhedsplan09 opdelt på områdetype

Hovedstrukturkort

Ingstrup Ingstrup

V. V. Hjermitslev Hjermitslev Saltum Saltum Sdr. Sdr. Saltum Saltum Blokhus Blokhus

Hune Hune

Pandrup Pandrup

Moseby Moseby

Slettestrand Slettestrand

Kaas Hede Hede Kaas

Q Q Q Q QQQ Q Q Q

Aabybro Aabybro Birkelse Birkelse

Tranum Tranum

Hjortdal Hjortdal

Thorupstrand Thorupstrand

Kaas Kaas

Biersted Biersted

Nørhalne Nørhalne

Bratbjerg Bratbjerg Arentsminde Arentsminde

Vust Vust

Ny Ny Skovsgaard Skovsgaard

V. V. Thorup Thorup

Kollerup Kollerup

Klim Klim

Brovst Brovst

Øster Øster Svenstrup Svenstrup

Skovsgaard Skovsgaard

Fjerritslev Fjerritslev Gøttrup Gøttrup

Halvrimmen Halvrimmen

Torslev Torslev

Skræm Skræm Bonderup Bonderup

Husby Husby

Trekroner Trekroner

Skerping Korsholm Korsholm Skerping

Bejstrup Bejstrup Manstrup Manstrup

Haverslev Haverslev

Gjøl Gjøl Hammershøy Hammershøy

Attrup Attrup

Østerby Østerby

lokalbyer landsbyer hovedbyer 0 m 40 m Skov Blå og grønne korridorer

11


Processen bag Helhedsplan09

Helhedsplan09 er blevet til i en proces, der strækker sig over flere år. I løbet af 2007-2008 har der været afholdt en række borgerarrangementer og idehøringer, hvor ca. 1.400 personer har deltaget, og der er fremsat over 700 ideer til Jammerbugt Kommunes Helhedsplan09. I redegørelsen er det beskrevet hvordan denne proces har udfoldet sig, og beskrivelsen tilgodeser også planlovens krav om at gøre rede for offentlighedens inddragelse i planprocessen. Jammerbugt Kommunes overvejelser om borgerinddragelse fremgår også under politikområde 14 politisk organisation samt under politikområde 18 landdistriktudvikling.

Offentliggørelse af Helhedsplan09

”Forslag til Helhedsplan 2009-2021 for Jammerbugt Kommune” eller forkortet ”Helhedsplan09” er offentliggjort den 5. maj 2009 i kommunens ugeaviser og i Nordjyske. Forslaget er vedtaget af kommunalbestyrelsen den 30. april 2009 i henhold til planlovens § 24, og endeligt vedtaget den 17. september 2009.

Offentlighedsperiode Forslag til Helhedsplan09 har været i offentlig høring fra den 5. maj 2009 til den 14. juli 2009. En Hvidbog med høringssvar, kommentarer og ændringsforslag kan ses på www.jammerbugt.dk/helhedsplan09 under emnet ”Høringsfase”.

Om Helhedsplan09 Helhedsplan09 er kommunens overordnede plan, som fastlægger rammerne for kommunens udvikling i de næste 12 år. Helhedsplanen udgør et centralt styringsværktøj i kommunens administration af f.eks. plan- og byggelovgivningen. I henhold til planlovens § 12, stk. 2 og 3 kan kommunalbestyrelsen efter endelig vedtagelse af planen udstede forbud mod udstykning og bebyggelse i strid med rækkefølgebestemmelserne, og mod bebyggelse og ændret anvendelse i strid med rammebestemmelserne.

Miljøvurdering af Helhedsplan09 Der er foretaget miljøvurdering af planen i overensstemmelse med miljøvurderingsloven. Vurderingerne indgår som en integreret del af Helhedsplan09. Efter høringsfasen er det vurderet, at ændringer ved endelig vedtagelse ikke giver anledning til yderligere miljøvurdering eller fornyet høringsfase.

Hvad erstatter planen Helhedsplan09 vil ved eventuel endelig vedtagelse erstatte de 4 eksisterende kommuneplaner for Jammerbugt Kommune inklusiv samtlige tillæg. Helhedsplan09 erstatter herudover også en meget stor del af de gældende regionplanretningslinjer. Jammerbugt Kommune lægger op til, at samtlige retningslinjer som Helhedsplan09 kan erstatte ophæves. I redegørelsen findes en henvisning til de ophævede dokumenter.

12

Helhedsplanens baggrund • Helhedsplan 2009


Overordnet vision Kommunalbestyrelsen skal grundlæggende arbejde for at realisere kommunens overordnede vision, som den er formuleret i boksen til højre. Den overordnede vision er formuleret i forbindelse med dannelsen af Jammerbugt Kommune. Med udgangspunkt i visionen og de overordnede målsætninger som ses byvåbnet som eksempel på, hvordan Jammerbugt Kommune omsætter visioner og mål til signaler til omverdnen: Kommunevåbnet fuglen

Kommunevåbnet for Jammerbugt Kommune symboliserer Jammerbugten. Havet det blå parti og landet det grønne parti. Fuglen er den frie fugl - den er holdt i hvide farver. Selve Fuglen favner hele området - en helhed og markerer samtidig Jammerbugtens kystlinie. Fuglen kigger fremad og har overblik. Samtidig er der dynamik, fart og luft under vingerne. Visionen er også afspejlet i kommunevåbnet med følgende ord plukket fra visionen. Som en helhed, plads til alle, dynamisk og fremtidsorienteret og rekreative naturområder. Der er altså fin harmoni mellem visionen og Fuglen. Jammerbugt Kommunes våben hedder i daglig tale Fuglen.

Overordnet vision

Jammerbugt Kommunes overordnede vision Kommunen vil skabe grundlag for at fastholde og udvikle et godt serviceniveau for borgere og erhvervslivet. Kommunen vil sikre overskud og handlekraft til udvikling og nye initiativer, og vil være en synlig og attraktiv medspiller for at styrke bosætningen, erhvervsudviklingen og turismen i kommunen. Kommunen vil understøtte en decentral struktur under hensyntagen til helheden, og vil aktivt arbejde for dialog med og involvering af borgere, brugere, foreninger i de lokale beslutninger.

13


Jammerbugt Kommunes overordnede mål •

Vi vil se kommunen som én helhed

• Vi arbejder for en dynamisk og

en gunstig udvikling i hele området er

fremtidsorienteret erhvervsudvik-

en forudsætning for en god udvikling i

ling

vor kommune.

Vi vil føre en erhvervspolitik, hvor vi sig• Vi lægger vægt på dialog og en

Kommunens lokalsamfund er forskel-

ter på at styrke de eksisterende centre

lige med hver deres kvaliteter, og der

for industri, detailhandel og turisme.

skal fortsat være mulighed for at udvikle

Samtidig hermed vil vi i samarbejde med

Vi ser det som en positiv værdi at sikre

velfungerende lokalsamfund og deres

virksomhederne, andre parter samt det

involvering af borgere, brugere, for-

stærke sider, men samtidig skal kom-

regionale erhvervssamarbejde arbejde

eninger i de lokale beslutninger. Vi vil

munen ses som én helhed, hvor der

for at skabe gunstige vilkår for etable-

sikre dialog og arbejde for lokal inddra-

skal prioriteres og satses for at sikre

ring af nye virksomheder og udvikle de

gelse i beslutningerne og herigennem

den fornødne udvikling. Ved at anskue

eksisterende.

medvirke til at understøtte en decentral

kommunen i sin helhed, sikre en effektiv

struktur og forvaltning – under hensyn-

udnyttelse af ressourcerne og gennem-

• Vi satser på vore rekreative natur-

føre forandringer skal der skabes over-

områder, kultur og fritid og udvik-

skud til ny udvikling.

ling af turismen Vi vil aktivt udnytte vor rekreative natur

• Vi er en attraktiv bosætningskommune med plads til alle

decentral struktur

tagen til mulighederne og helheden. • Vi vil sikre bæredygtighed og udviklingskraft

samt satse på kultur- og fritidsaktivite-

Vi vil fastholde og tiltrække dygtige

ter, idet denne satsning understøtter

medarbejdere og ledere samt udnytte

Vi vil arbejde for at tiltrække og fast-

kommunes bosætnings- og erhvervs-

ressourcerne på tværs af den kom-

holde gode skatteborgere ved at sikre

politik ved at gøre kommunen til et

munale organisation for at sikre en høj

et varieret boligudbud af god kvalitet. Vi

spændende sted at leve, arbejde og

faglighed og økonomisk bæredygtighed

vil udnytte de fordele, vi har som følge

besøge. Et aktivt fritids- og foreningsliv

og den fornødne udviklingskraft til nye

af kommunens gode placering med

og et spændende kulturliv binder kom-

initiativer. Vi vil føre en personale- og

nærhed til regionsbyen, infrastrukturen,

munen sammen på kryds og tværs og

ledelsespolitik, der bygger på tillid og

naturen, hav og fjord. Der skal skabes

skaber et aktivt

kompetence til den enkelte medarbej-

boligudvikling i hele kommunen ved at satse på de enkelte lokalområders stærke sider. For at skabe en gunstig

der og med fokus på initiativ, foran• Vi er en aktiv partner i Aalborgsamarbejdet

udvikling i befolkningssammensætnin-

Vi vil også i fremtiden deltage aktivt i det

gen skal der især lægges vægt på at

regionale samarbejde, og vil arbejde for

tiltrække yngre familier via en attraktiv

at styrke samarbejdet i Aalborg-sam-

børnepolitik.

arbejdet. Vi er meget afhængige af

dringsevne, udvikling og resultater til gavn for borgerne.

arbejdspladserne i Aalborg-området og

14

Overordnede mål • Helhedsplan 2009


Dagtilbud Om politikområdet

Dagtilbudsområdet i Jammerbugt Kommune er organiseret i en række forskellige institutionstyper for derigennem at kunne tilgodese det enkelte barns behov for udvikling samt forældrenes behov for pasning. Lovgrundlaget på området består primært af to love, dagtilbudsloven og serviceloven. Dagtilbudslovens overordnede formål er at skabe tilbud til børn og unge, der bidrager til trivsel, udvikling og læring, forebyggelse af negativ social arv, fleksibilitet for den enkelte familie samt kontinuitet i hverdagen for det enkelte barn. Dagtilbudsloven lægger op til et helhedssyn på barnet og dets udvikling. Serviceloven fastslår, at kommunerne med deres sammenhængende børnepolitik skal sikre sammenhæng mellem de generelle og forebyggende tilbud og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Dagtilbudsloven præciserer, at dagtilbuddene skal samarbejde med skolen om at sikre børn en god overgang fra dagtilbud til skole. Fælles for politikområde Dagtilbud, Undervisning og fritid samt Forebyggelse er grundlagsforståelsen for opgaveløsningen. Den ses beskrevet i redegørelsen. Nedenfor ses budgettet for 2009, dagtilbudsområdet udgør ca. 7% af det samlede budget.

Lovgrundlag • Lov om dag-, fritids og klubtilbud mv. til børn og unge • Lov om social service Det er lovbestemt, at vi skal have tilbud, men ikke om de skal være kommunale eller private, hvilken form for plads det skal være mv.

Vedtagne politikker • Sammenhængende børnepolitik • Grundlagsforståelsen eller ”Børneog Familiesyn” • Kostpolitik i dagplejen • Kultur- og fritidspolitik

Institutioner 20 offentlige børnehaver og 8 landsbyordninger

Drift

Budget 2009

5.10

Fælles formål - pladsanvisningen

10.474

Nedsatte råd mm.

5.11 5.13

Dagpleje

54.411

Forældrebestyrelser i dagpleje og

Børnehaver

47.677

børnehaver

5.17

Særlige dagtilbud og særlige klubber

5.19

Tilskud til puljeordninger, privatinstitutioner

4.608 12.323

Ialt

129.493

Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal for politikområde 1 angivet i 1.000 kr.

Anlæg Udvidelse af børnehave

2009

2010

2011

2012

2013

1,7

Tabel 1.2 Anlægsudgift fra budget 2009 angivet i mio. kr. og i 2009-priser

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

15


Vision for dagtilbud

lige åbningstider og pasningsmoduler.

Inspirerende miljø

Visionen for dagtilbudsområdet er, at

Det tilstræbes at tilbyde pasning i bar-

I Jammerbugt Kommune giver miljøet

alle børn i Jammerbugt Kommune får

nets nærmiljø.

i dagtilbudene mulighed for oplevelser

et sundt, trygt og godt liv.

og aktiviteter, der bidrager til at sti-

Mål for dagtilbud Gode udviklingsmuligheder Med udgangspunkt i det enkelte barns

Helhed i barnets liv

mulere fantasi, kreativitet og sproglig

I Jammerbugt Kommune er der etable-

udvikling. Dagtilbudet danner endvi-

ret et forpligtende samarbejde mellem

dere rammen for læring, fysisk udfol-

forskellige former for pasningstilbud -

delse og samvær.

for herved at skabe helhed i barnets liv

egne ressourcer mødes barnet med respekt og anerkendes for det, det er. Barnet bliver set, hørt og accepteret og oplever nærvær. Barnet har mulighed for at udvikle sig til et helt menneske med selvværd. Barnet skal have mulig-

i forbindelse med overgang fra et tilbud

Faglig kompetence

til et andet. Det er et fælles ansvar for

Ledelse og medarbejdere har en betyd-

medarbejdere og barnets forældre at

ningsfuld rolle i udviklingen af såvel

sikre, at overgangen bliver til en positiv

det enkelte som kommunens samlede

og udfordrende oplevelse.

dagtilbud. Der er en kompetent ledelse, som er ansvarlig for i samarbejde med

hed for at knytte venskaber og lære at være en del at fællesskabet med fællesskabets normer og værdier. Barnet skal inddrages aktivt i den daglige rytme og have medbestemmelse.

Godt forældresamarbejde

de øvrige medarbejdere at skabe en

Forældrene er de vigtigste voksne i

atmosfære, så barnet bliver mødt af

barnets liv. De har hovedansvaret for

glade, empatiske, engagerede og fag-

barnets udvikling og trivsel. Dagtilbudet

ligt kompetente medarbejdere, der har

er medansvarlig for barnets udvikling

tid.

og trivsel, hvorfor samarbejdet mellem

Fleksible dagtilbud Vi tilbyder i Jammerbugt Kommune forskellige valgmuligheder for at tilgodese - såvel det enkelte barns behov for

forældre og dagtilbud bygger på lige-

Central pladsanvisning

værdighed og respekt - gensidige krav

Pladsanvisningen medvirker til, at det

og forventninger.

enkelte barn tilbydes det dagtilbud, der bedst tilgodeser dets behov.

udvikling - som forældrenes behov for pasning. Ud over valget mellem forskellige institutionstyper tilbyder vi forskel-

Løkken Vrå

Grønhøj Strand

Institutionstype Børnehave (22) Landsbyordning (8)

Ingstrup Saltum strand V.Hjermitslev

Brønderslev

Saltum Sdr. Saltum

Blokhus Hune

Pandrup Rødhus

Struktur for dagtilbud

Kaas

Der er følgende institutionsty-

Tranum Strand

per i kommunen: Kommunal

Sulsted Biersted

Torup Strand

Nørhalne

Birkelse Hjortdal

Vestbjerg

Tranum Arentsminde Vadum

børnehave, puljeordning og

Halvrimmen

Brovst

Vester Torup

Fjerritslev

Klim

Skovsgård

Frøstrup

Dagtilbud er organiseret i nær-

Torslev Øland

Gjøl

Bonderup Gøttrup

områder, med pasningstilbud inden for hvert, og der sikres

Aabybro Ryå

Slettestrand

dagpleje, privat dagpleje, privatinstitution.

Tylstrup

Moseby

Skerping

Østerby Trekroner Haverslev

Vesløs

Attrup

Aalborg

Bejstrup Øsløs

glidende overgang til folkeskole.

Sønderholm

Frejlev

Aggersund

16

1 - Dagtilbud • Helhedsplan 2009


Servicemål for dagtilbud Gode udviklingsmuligheder Med respekt for de af kommunalbestyrelsen godkendte pædagogiske læreplaner sættes fokus på: • Den sammenhængende børnepolitik

optimalt af legestuegrupperne) • der er etableret relevante former for tværfagligt samarbejde • der er et velfungerende forældresamarbejde i det pædagogiske arbejde

• der i den enkelte daginstitution er

• dagtilbuddet

• Et inkluderende pædagogisk miljø

gode udearealer

Godt forældresamarbejde

• At det enkelte barn udfordres og stil-

kompetencer

viser

forældrene

respekt og accept • dagtilbuddet altid inddrager foræl-

• have en pædagogisk uddannelse

barnet

• lede det pædagogiske arbejde og

som børnenes relationskompetence

tager ansvar for opdragelsen af deres børn er tydelige voksne, der ved bedst i

• Dagpleje

forholdet til deres børn

• Landsbyordning • Privat pasning

medarbejderne • kende forventningerne til ledelsesopgaven

• dagtilbuddet forventer, at forældrene

Der er følgende institutionstyper:

med særlig profil)

rer, skal

drene i ethvert forhold i relation til • dagtilbuddet forventer, at forældrene

• Børnehave (herunder børnehaver

Faglig kompetence Det betyder, at lederen, som kulturbæ-

• Udvikling af såvel medarbejdernes

Fleksible dagtilbud

til dennes pædagogiske profil udfordrende legemiljøer – herunder

Det betyder, at

blik på udviklingen af barnets sociale

• der er et røgfrit miljø • den enkelte daginstitution indrettes

• nærmiljøets ressourcer er inddraget

• Det tværfaglige samarbejde les overfor relevante krav med hen-

dende under hensyntagen til den udarbejdede BørneMiljøVurdering

• Generelt sundhedsfremmende og forebyggende tiltag

udfordrende, funktionelle og indby-

• gennemgå obligatorisk lederuddannelse • have mulighed for faglig og ledelses-

• dagtilbuddet forventer, at forældrene

mæssig sparring

tager aktivt del i og viser respekt overfor hele dagtilbuddets virke

Det betyder, at medarbejderne

• dagtilbuddet er medansvarlig og råd-

• hjælper barnet med at opdage,

• Skolefritidsordninger

givende for børnenes opdragelse,

begribe og selv fortolke tilværelsens

• Klubtilbud

trivsel og udvikling

mangfoldighed

• Institutioner for børn med særlige behov

• arbejder udfra et ressource- og relationsorienteret grundsyn

Inspirerende miljø

Etablering af vuggestue og integreret

Det betyder i dagplejen, at:

institution kan evt. gøres til genstand

• dagplejehjemmet er indrettet såvel

for en senere politisk drøftelse.

• tilbydes relevant efter- og videreud-

funktionelt som indbydende – herunder med gode lyd- og lysforhold

Helhed i barnets liv

• der er et røgfrit miljø

Det betyder, at

• der er legepladser og/eller grønne

• der er etableret brobygning fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole/SFO

områder til rådighed for dagplejen i

Central pladsanvisning

samtlige lokalområder

Det betyder, at

• der lokalt kan etableres pædagogiske miljøer - eksempelvis heldags-

ustrækning, som det er hensigts-

legestuer – der kan medvirke til at

mæssigt, benytter børnehavernes

fremme

og landsbyordningernes faciliteter

og samtidig understøtte børnenes

(Det betyder, at der ved indretningen

udvikling

som inde - tages hensyn til, at faciliteterne også skal kunne udnyttes

petenceudvikling • modtager relevant supervision

• dagplejens legestuegrupper i så vid

af de fysiske rammer - såvel ude

dannelse • til stadighed gives mulighed for kom-

dagplejernes

faglighed

• pladsanvisningen rådgiver og vejleder forældre om dagtilbud • pladsanvisningen ved anvisning af plads, tager hensyn til det enkelte barns behov

Det betyder i daginstitutionerne, at • de fysiske rammer er spændende,

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

17


Målenes betydning for arealanvendelsen Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planloven §11a nr. 2 med beliggenhed af områder til offentlige institutioner §11a, nr. 9 og 11 med beliggenhed af arealer til fritidsformål og skovrejsningsområder §11b nr. 2, 4, 5, 6, 9 og 10 med rammer for lokalplaner for byområder til institutioner og anden forsyning med offentlig service, områder til fritidsfor-

I helhedsplanens rammedel er udlagt areal til offentlige formål, som kan anvendes til udvidelse af eksisterende institutioner - og til etablering af nye institutioner. Der er sikret areal til offentlige insitutioner i hvert nærområde, og særligt ved etablering af nye større parcelhusområder skal der i nye lokalplaner redegøres for rummeligheden i daginstitutioner. Under politikområde infrastruktur og tilhørende rammer sikres der fremkommelighed og mobilitet ved instutioner, herunder gode færdselsarealer og parkeringsforhold. Under politikområde natur og miljø sikres grønne kiler i byer og i det åbne land samt udlæg af rekreative arelaer som strand, skov, vådområder eller lignende. I By- og egnsbeskrivelser ses nuværende og fremtidige mødesteder som legepladser, idrætsplads og hal for hvert lokalsamfund.

mål samt trafikbetjening

Agenda 21 Snitflader til andre politikområder • Undervisning og fritid • Forebyggelse og særlig indsats

Relevante tiltag i forhold til Agenda 21 vil være praktisk miljøledelse og CO2 regnskab i børnehaver og landsbyordninger samt miljøoplysende aktiviteter for børn i børnehaver og landsbyordninger

• Fritid og kultur

Handlingsplan 2009-2021

• Sundhed

• Tilbudsviften inden for dagtilbudsområdet

• Natur og miljø

• Revision af sammenhængende børnepolitik • Moderniseringsplan for daginsitutioner med henblik på kapacitetstilpasning • Udvidelse af børnehave i Aabybro

I Jammerbugt Kommune har de professionelle, der arbejder med førskolebørn, været på kursus i en såkaldt relationsog ressourceorienteret pædagogik; med henblik på at børn i Jammerbugt Kommune føler sig set, hørt, mødt, forstået, accepteret, anerkendt og gerne elsket. Første grundlæggende skridt er således taget i arbejdet med vores vision og mål for området.

18

1 - Dagtilbud • Helhedsplan 2009


Tal og fakta

Dagtilbuddene omfatter børn i alderen 0-5 år, og med oplysninger fra folkeregister og brug af nærområder har der i de seneste 8 år været følgende udvikling i småbørn i de enkelte områder af kommunen.

Antal 0-5 årige

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Biersted

166

149

152

167

165

179

158

153

-13

Brovst

196

199

191

179

183

178

187

175

-21

Fjerritslev

230

249

250

255

243

252

245

241

11

Gjøl

102

84

80

80

83

81

73

78

-24

Halvrimmen

87

99

94

91

87

96

101

94

7

Hjortdal

43

40

40

27

27

30

33

33

-10

Hune

44

47

49

44

51

41

47

44

0

Ingstrup

46

52

56

56

50

49

61

64

18

Jetsmark

171

155

146

152

142

135

136

138

-33

Moseby

63

65

69

60

58

58

54

45

-18

Nørhalne

149

146

142

144

152

155

162

146

-3

Pandrup

247

242

224

236

225

223

223

214

-33

Saltum

101

87

96

84

80

70

61

74

-27

Skovsgård

97

102

98

98

86

84

83

84

-13

Torup-Klim

135

136

130

111

98

81

82

78

-57

Tranum

123

121

110

116

110

108

107

108

-15

Trekroner

143

140

134

130

140

125

120

116

-27

Ulveskov

131

115

97

100

94

93

87

88

-43

51

49

42

39

42

49

52

46

-5

Øland

103

102

97

96

103

95

97

90

-13

Ørebro

112

123

115

122

105

116

108

98

-14

Aabybro

440

428

421

417

431

435

459

470

30

2.982

2.931

2.835

2.806

2.757

2.735

2.737

2.678

-304

V. Hjermitslev

Hovedtotal

Forskel

Tabel 1.3 Hidtidig udvikling i antal 0-5 årige i nærområder, udtræk fra folkeregister.

Samlet set har der i de seneste år været et fald i børnetallet for småbørn i kommunens nærområder. Faldet dækker dog over større geografiske forskelle, hvor der er tendens til, at børnetallet stiger i hovedbyerne og enkelte nærområder som det fremgår af tabel 1.3. Udviklingen har tæt sammenhæng med til- og fraflytning, nybyggeri og skift i boligmassens ejendomspriser. Tendenser følges i en årlig statusopgørelse. En prognose med udgangspunkt i de hidtige flyttemønstre spår følgende udvikling i de kommende 12 år:

Alder

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Forskel

0-2 år

1.237

1.214

1.211

1.197

1.188

1.182

1.177

1.176

1.176

1.176

1.179

1.181

-56

3-5 år

1.444

1.411

1.340

1.315

1.296

1.295

1.284

1.277

1.272

1.269

1.268

1.268

-176

0-5 år

2.681

2.625

2.551

2.512

2.484

2.477

2.462

2.453

2.448

2.446

2.447

2.449

-232

Tabel 1.4 Befolkningsprognose udarbejdet af Jammerbugt Kommune i Demografix

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

19


Pasningsprocenter Pasningsprocenter angiver hvor stor en andel af børnene, der passes i kommunens forskellige dagtilbud. Pasningsprocenterne for aldersgruppen 0-2 år skal ses som et gennemsnit i hele Jammerbugt Kommune. Pasningsprocenterne vil være forskellige fra distrikt til distrikt afhængig af den fysiske placering af puljeordninger, privatinstitutioner og private dagplejere. Som det fremgår passes 90% af aldersgruppen uden for eget hjem. Den kommunale

Frit valg

Pulje-

Privat-

dagpleje

(privat dagpleje)

I alt

ordninger

institutioner

674 børn

90 børn

68 børn

53 børn

885 børn

69%

9%

7%

5%

90 %

Tabel 1.5 Pasningsprocenter for 0-2 årige, Børn og Kulturafd.

Pasningsprocenter for aldersgruppen 3-6 år skal ses som et gennemsnit i hele Jammerbugt Kommune. Pasningsprocenterne er beregnet på antal børn, og de er ikke omregnet til fuldtidsbørn. Pasningsprocenterne vil være forskellige fra distrikt til distrikt afhængig af den fysiske placering af privatinstitutionerne. Børnehaver / Landsbyordninger

Privatinstitutioner

I alt

1.304 børn

83 børn

1.387 børn

92 %

6%

98 %

Tabel 1.6 Pasningsprocenter for 3-6 årige, Børne og Kulturafd.

Det reelle børnetal er højere på grund af skoleudsættelser (ca. 70 pr. år). Pasningsprocenten vil incl. skoleudsættelser være 97% i de kommunale børnehaver, og dermed vil pasningsprocenten samlet blive 103%, når der fortsat tages udgangspunkt i de ovennævnte tre årgange.

Sammenligning med andre kommuner Sammenlignes med resten af nordjylland og hele landet ses det, at Jammerbugt Kommune generelt har et lavere udgiftsniveau end andre kommuner. Budgetterede udgifter i budget 2008

Jammerbugt

Nordjylland

Landsplan

Samlede pasningsudg. (brutto) pr. 0-10-årig

40.358

46.558

53.023

Samlede pasningsudg. (netto) pr. 0-10-årig

29.788

34.328

39.029

Udg. til søskenderabat og fripladser pr. 0-10-årig

3.348

3.482

3.690

Udg. til private pasningsordninger pr. 0-10-årig

2.508

1.721

1.130

Pladser i dagpasning i alt pr. 100 0-10-årige

67,9

71,5

76,5

Deltidpladser til dagpasning pr. 100 0-10-årige

17,1

5,3

6,4

Pladser i dagpleje pr. 100 0-2-årige

52,1

53,8

35,0

Pladser i børnehaver pr. 100 3-5-årige

77,0

78,7

50,1

0,7

4,3

2,3

Deltidspladser i børnehaver pr. 100 3-5-årige

Tabel 1.7 Kommunale nøgletal, Velfærdsministeriet 2008

20

1 - Dagtilbud • Helhedsplan 2009


Undervisning og fritid Om politikområdet

Politikområdet omfatter skolen som den overordnede organisatoriske enhed, der dækker en undervisningsdel, en fritidsdel og evt. en børnehavedel for de skoler, der har landsbyordning. Folkeskolen består af en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og en 1-årig frivillig 10. klasse. Børnehaveklassen har også været frivillig for eleverne, men er fra den 1. august 2009 en del af grundskolen. Dermed udvides undervisningspligten fra ni til ti år. Med kommunalreformen er der endvidere sket det, at kommunerne har overtaget ansvaret for specialundervisningen. Den specialpædagogiske bistand skal sikre, at en elev ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig beskæftigelse eller anden beskæftigelse.

Lovgrundlag • Folkeskoleloven • Dagtilbudsloven • Lov om social service • Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter og handlingsplaner • Vejledningsloven • Lov om privatskoler, frie grundskoler m.m. • Lov om frie kostskoler (herunder efterskoler) • Lov om ungdomsskoler

Jammerbugt Kommune indgår årligt rammeaftaler med de øvrige nordjyske kommuner og Region Nordjylland med det formål at sikre, at der er sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af tilbud til borgerne.

• Lov om elevers og studerendes

Nedenfor ses budgettet for 2009, undervisning og fritidsområdet udgør ca. 22% af det samlede budget.

Vedtagne politikker

undervisningsmiljø

• Sammenhængende børnepolitik • Skolepolitik • Kultur- og fritidspolitik

Drift

Budget 2009

3.01

Folkeskoler

255.414

3.02

Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen

386

• Folkeskoler

3.03

Syge- og hjemmeundervisning

355

• Skolefritidsordninger (SFO’er)

3.05

SFO (skolefritidsordninger)

44.458

3.06

Befordring af elever i grundskolen

10.159

3.07

Specialundervising i regionale tilbud

3.08

Kommunale specialskoler

45.865

3.10

Bidrag til statslige og private skoler

14.832

3.12

Efterskoler og ungdomskostskoler

6.964

3.14

Ungdommens uddannelsesvejledning

3.534

3.21

Forebyggende foranstaltninger for børn og unge

3.597

523

Ialt

Institutioner • Landsbyordninger (LBO’er)

Nedsatte råd mm. • Skolebestyrelse for hver skole • Det rådgivende organ (et forum for skoleledere og repræsentanter fra skolebestyrelserne)

386.087

Tabel 2.1 Økonomiske nøgletal for politikområde 2 angivet i 1.000 kr.

Anlæg

2009

2010

2011

2012

2013

Modernisering af bygningsmassen

16,5

30,0

30,0

30,0

30,0

Tabel 2.2 Anlægsudgift fra budget 2009 angivet i mio. kr. og i 2009-priser

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

21


Vision for undervisning og fritid

Servicemål for undervisning og fritid

Visionen er at alle børn i Jammer-

Med henblik på at omsætte visioner

bugt Kommune understøttes i deres

og mål til konkret handling iværk-

grundlæggende behov for og lyst til

sættes følgende:

at lære og udvikles i samspil med

• Den grundlæggende opfattelse

andre børn og voksne, således at

udbredes til alle skolens medar-

de kan indgå i forpligtende fælles-

bejdere af, at børn har ret til at bli-

skaber og medvirke til samfundets

ver set og mødt i en anerkendende

udvikling.

og ressourceorienteret tilgang, og at et positivt samspil med forældre er en afgørende forudsætning

Mål for undervisning og fritid

for, at skolen kan løse sin opgave på kvalificeret vis.

Folkeskoleloven er den overord-

• Skolens medarbejdere støttes i

nede ramme for skolernes virksom-

at kunne udmønte de grundlæg-

hed i Jammerbugt Kommune.

gende antagelser om betydningen af, at børn og forældre bliver

Muligheder for alle Det betyder, at alle børn skal have mulighed for at lære og udfordres i de sociale og kulturelle sammenhænge, der danner ramme om børnenes udvikling og dannelse i lokalmiljøet.

sourceorienteret perspektiv. • Skolens ledere og medarbejdere støttes i bestræbelserne på at kunne efterkomme de stadig tydeligere krav til at kunne målfastsætte, dokumentere og eva-

Anerkendende tilgang Skolen skal møde børnene med en anerkendende tilgang og i samspil med forældre give hvert enkelt barn mulighed for at opleve sig som værdsat med de ressourcer det enkelte barn er i besiddelse af.

luere egen praksis. • Skolernes kompetence udvikles til at anvende tests som en del af skolens dokumentation i forhold til intern og ekstern evaluering. • Opmærksomheden rettes mod fælles tværgående kompetenceudvikling med henblik på at kva-

Faglig kompetence Dette forudsætter, at skolerne i Jammerbugt Kommune løser deres opgave på højt fagligt niveau.

mødt i et anerkendende og res-

lificere praksis i det tværfaglige samarbejde således der bliver større sammenhæng i opgaveløsningen. • Skolepolitikken implementeres i sammenhæng med den overordnede børnepolitik.

22

2 - Undervisning- og fritid • Helhedsplan 2009


Målenes betydning for arealanvendelsen

I helhedsplanens rammedel er der udlagt areal til skoler og skolefritidsordninger. Disse udlæg er placeret i hovedbyer, lokalbyer og landsbyer i hvert nærområde.

Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planloven §11a nr. 2 med beliggenhed af områ-

Debatten om fremtidens skole og skolepolitikkens indhold kan give anledning til ændringer i arealudlæg til offentlige formål, og der skal sikres sammenhæng med udlæg til offentlige formål, skolebyggeri, udeareal, parkering mv.

der til offentlige institutioner som sko-

Under politikområde Infrastruktur er trafiksikkerhedsaspekter ved skoler, herunder trafiksikre veje og cykelstier mellem større boligområder og skoler, håndteret. Dette politikområde rummer også målsætninger og retningslinier for kollektiv trafik.

ningsområder

Undervisningsområdet har sammenhæng med naturskoler, naturformidlingen inden for natur- og miljøområdet samt projekter inden for landdistriktsområdet om etablere mere bynær natur i hvert skoledistrikt.

offentlig service, områder til fritidsfor-

Agenda 21

Relevante tiltag i forhold til agenda 21 vil være praktisk miljøledelse og CO2 regnskab på skoler med SFO og landsbyordninger samt forebyggende miljøoplysende aktiviteter for børn.

ler og SFO §11a, nr. 9 og 11 med beliggenhed af arealer til fritidsformål og skovrejs-

§11b nr. 2, 4, 5, 6, 9 og 10 med rammer for lokalplaner for byområder til skoler og anden forsyning med mål samt trafikbetjening

Snitflader til andre politikområder • Dagtilbud • Forebyggelse og særlig indsats • Fritid og kultur • Arbejdsmarked

Handlingsplan 2009-2021 • • • •

Revision af sammenhængende børnepolitik Implementering af skolepolitik Moderniseringsplan for skolernes bygningsmasse (jf. investeringsplan) Ungepolitik

• Sundhed • Natur og miljø • Landdistrikt

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

23


Tal og fakta Undervisningsområdet Undervisningsområdet påvirkes og udvikles løbende - både via krav fra Folketinget og lokalt via kommunalbestyrelse, skoleledelse og brugere – repræsenteret gennem skolebestyrelser. Fra Folketinget er der i disse år f.eks. fokus på øget styring, dokumentation og evaluering som metoder til at sikre og udvikle kvaliteten på området: I skolerne bliver der afholdt obligatoriske nationale tests og udarbejdet elevplaner og uddannelsesplaner for hver enkelt elev. Målet er, at Danmark skal have verdens bedste folkeskole. Skolerne i Jammerbugt Kommune bliver stadig dygtigere til at arbejde i et anerkendende perspektiv, bl.a. uddannes indskolingslærere og børnehaveklasseledere i relations- og ressourceorienteret pædagogik (ICDP). Der indføres en ny ressourcestyring vedrørende den specialpædagogiske indsats med skolebørn, der vil medføre, at flere elever vil kunne gennemføre deres skoleforløb på deres hjemskole, og at flere specialklassetilbud oprettes i egen kommune (og dermed også tættere på børnenes naturlige nærområde). Antallet af 6-16 årige er angivet i tabellen nedenfor.

6-16 årige

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Biersted

308

304

318

316

308

303

315

299

-9

Brovst

445

440

440

432

429

441

427

394

-51

Fjerritslev

493

489

495

502

500

518

504

510

17

Gjøl

187

191

202

208

198

196

189

185

-2

Halvrimmen

149

151

149

146

150

155

148

149

0

76

80

72

77

80

76

73

67

-9

Hjortdal

Forskel

Ingstrup

114

117

110

106

97

87

87

95

-19

Jetsmark

352

368

365

364

373

370

361

332

-20

Moseby

153

138

139

143

134

131

129

136

-17

Nørhalne

199

211

228

241

245

260

264

280

81

Pandrup

536

562

564

543

537

525

544

522

-14

Saltum

291

307

295

274

280

262

261

255

-36

Skovsgård

218

214

208

206

203

200

194

202

-16

Torup-Klim

275

273

283

281

283

281

269

270

-5

Tranum

274

274

278

287

280

272

292

285

11

Trekroner

252

242

250

254

262

263

259

272

20

Ulveskov

235

247

254

254

242

240

239

231

-4

V. Hjermitslev

112

118

116

118

113

112

118

112

0

Øland

195

192

186

211

210

201

207

207

12

Ørebro

228

225

230

232

226

222

201

193

-35

Aabybro

693

743

770

789

780

836

825

861

168

Tabel 2.3: Udtræk fra folkeregisteret hvert på pr. 1.1. Tallene er opgjort for hvert skoledistrikt, og der vil være afvigelser i forhold til de børn, der benytter en skole uden for eget skoledistrikt. Tallene afviger derfor fra opgørelser med tal fra kommunens elevadministrationssystem.

24

2 - Undervisning- og fritid • Helhedsplan 2009


Den hidtidige udvikling i forskellige aldersgrupper i de seneste 8 år har været følgende: År 6-12 år 13-16 år 6-16 år

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Forskel

3.824

3.867

3.879

3.831

3.717

3.723

3.595

3.553

-271

2.306

341

1.965

2.023

5.789

5.890

2.079 5.958

2.157 5.988

2.216 5.933

2.230

2.314

5.953

5.909

5.859

70

Tabel 2.4 Hidtidig udvikling, udtræk fra folkeregister.

Prognose for udvalgte aldersgrupper spår følgende udvikling i de kommende 12 år. Prognosen viser, at der samlet set må forventes et fald i alle aldersgrupper: År

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Forskel

6-12 år

3.490

3.463

3.497

3.457

3.434

3.411

3.390

3.393

3.349

3.290

3.260

3.238

-251

13-16 år

2.247

2.263

2.177

2.190

2.183

2.139

2.139

2.080

2.084

2.123

2.125

2.142

-105

6-16 år

5.736

5.727

5.674

5.647

5.617

5.550

5.529

5.473

5.433

5.412

5.385

5.380

-356

Tabel 2.5 Prognose for forskellige aldersgrupper, Demografix prognose, Jammerbugt Kommune 2009.

Struktur for undervisnings- og fritidsområdet. I hvert skoledistrikt er en folkeskole og et fritidstilbud (SFO). Løkken

Vrå

Folkeskole

Grønhøj Strand

Privatskole Ingstrup Skoledistrikt (0-7. kl.) Saltum strand V.Hjermitslev

Brønderslev

Saltum Sdr. Saltum

Blokhus Hune

Pandrup Rødhus Kaas

Tylstrup

Moseby Tranum Strand

Aabybro Sulsted

Ryå

Slettestrand

Biersted

Torup Strand

Nørhalne

Birkelse Hjortdal

Vestbjerg

Tranum Arentsminde Vadum Halvrimmen

Brovst

Vester Torup

Fjerritslev

Klim

Skovsgård

Frøstrup

Torslev Øland

Gjøl

Bonderup Gøttrup

Skerping

Østerby Trekroner Haverslev

Vesløs

Attrup

Aalborg

Bejstrup Øsløs

Sønderholm

Frejlev

Aggersund

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

25


SFO Skolefritidsordningen (SFO) er for børn mellem seks og ti år. SFO’er er oprettet i tilknytning til skolen eller i umiddelbar nærhed og er en del af folkeskolens virksomhed. 74% af børn i aldersgruppen benytter enten en SFO eller en landsbyordning (ialt 1.472 børn), mens ca. 7% benytter private skolefritidsordninger.

UUV Uddannelsesvejledningen varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). UU giver uddannelses- og erhvervsvejledning til elever i folkeskolen fra 6. klasse til 10. klasse og opsøger desuden andre unge under 25 år, som ikke er i gang med eller har gennemført en uddannelse. Jammerbugt Kommune har indgået et samarbejde med Brønderslev Kommune om opgaven og oprettet UU Vendsyssel Øst Vest. I Jammerbugt Kommune er der ca. 23% af en årgang, der tager en erhvervsuddannelse og ca. 35% af en årgang, der tager en gymnasial uddannelse. Se endvidere Arbejdsmarkedsområdet.

Sammenligning med andre kommuner Jammerbugt Kommune ligger på niveau med andre kommuner hvad angår udgifter til folkeskolen, selv om skolerne i Jammerbugt Kommune er mindre og har en lavere klassekvotient. Budgetterede tal

Jammerbugt

Nordjylland

Landsplan

Gennemsnitlig skolestørrelse

220

297

366

Gennemsnitlig klassekvotient

18,3

19,4

20,4

Udg. til folkeskolen (netto) pr. elev

54.779

53.348

54.838

Udg. til folkeskolen (netto) pr. 7-16-årig

46.583

45.765

45.381

Undervisningsudgifter (netto) pr. elev

71.567

67.532

71.228

Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig

60.859

57.933

58.944

Pladser i SFO pr. 100 6-13-årige

34,0

36,1

35,7

Deltidspladser i SFO pr. 100 6-13-årige

20,9

3,5

6,1

Tabel 2.6 Kommunale Nøgletal, Velfærdsministeriet 2008

26

2 - Undervisning- og fritid • Helhedsplan 2009


Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats Om politikområdet

Politikområdet består af en række forskellige fagområder for børn, unge og familier, som alle har et forebyggende og et sundhedsfremmende sigte. Tillige kan en særlig støtte og indsats ydes, såfremt der er behov for dette. Politikområdet omfatter Sundhedsplejen, Tandplejen, Børne- og Familierådgivningen, Familiecentret, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og SSPsamarbejdet (Socialforvaltning, skoler, politi). Sammensætningen er begrundet i, at der i særlig grad skal arbejdes rådgivende og vejledende i forhold til de nære professionelle jf. Grundlagsforståelsen - i et forebyggende udviklingsperspektiv. Når dette ikke er tilstrækkeligt udføres opgaver af særlig karakter (indsats) i forhold til børn, unge og familier. Politikområdet må karakteriseres som et kompleks fagområde, der ud over at varetage arbejdet inden for området ”Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats”, også skal være medvirkende til at skabe helhed, sammenhæng og kontinuitet i det samlede børne- og kulturområde. Nedenfor ses budgettet for 2009, sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats området udgør ca. 6% af det samlede budget. Drift

Budget 2009

3.04

Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR)

4.85

Kommunal tandpleje

4.89

Kommunal sundhedstjeneste

9.843

Lovgrundlag • Folkeskoleloven • Lov om social service • Lov om sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger • Dagtilbudsloven

Vedtagne politikker • Sundhedspolitik • Sammenhængende børnepolitik • Kultur- og fritidspolitik • Skolepolitik

Institutioner • Familiecenteret med lokaler på Mågevej i Fjerritslev og Anlægsvej i Aabybro • Tandplejen med klinikker i Aabybro, Jetsmark, Saltum, Brovst og Fjerritslev

Nedsatte råd mm. Handicapråd

16.551 6.202

5.20

Plejefamilier og opholdssteder (børn&unge)

36.173

5.21

Forebyggende foranstaltniger

23.548

5.23

Døgninstitutioner

9.900

5.24

Sikrede døgninstitutioner

2.019

5.72 mfl

Kontanthjælp (samværsret, merudgiftsydelse, tabt

5.547

arbejdsfortjeneste) Ialt

109.783

Tabel 3.1 Økonomiske nøgletal for politikområde 3 angivet i 1.000 kr.

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

27


Vision for sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats

Nærmiljøet skal søges i børn og familiers nær-

Servicemål for sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats

Visionen på forebyggelsesområdet er,

miljø. Det er rådgivernes opgave at

Med henblik på at omsætte

at børn og forældre oplever sig som

understøtte denne opgaveforståelse

vision og mål til konkret hand-

betydningsfulde og handlende aktører,

og - løsning, der tager afsæt i en

ling iværksættes følgende:

når opgaverne i forhold til sundheds-

anerkendende og resourceorienteret

• Grundlagsforståelsen udbre-

fremme, forebyggelse og særlig Ind-

tilgang, hvor børn og forældres aktive

des til de professionelle aktø-

sats løses i Jammerbugt Kommune.

inddragelse sikres.

rer inden for det samlede

Dette betyder, at de ”gode løsninger”

børne- og kulturområde for at

Mål for sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats Grundlagsforståelsen I Jammerbugt Kommune er der formuleret en grundlagsforståelse for opgaveløsningen indenfor det samlede børne- og kulturområde. Grundlagsforståelsen skal medvirke til at tydeliggøre de nære professionelles

Faglig kompetence

skabe en samlet fælles tilgang

Rådgivernes opgave er at sikre en høj

i det pædagogiske, socialfag-

grad af faglighed i vejlednings- og råd-

lige, sundhedsfaglige og psy-

givningsopgaverne med henblik på at

kologfaglige arbejde.

understøtte grundlagsforståelsen. Ind-

• De

nære

professionelle

satsen skal kendetegnes ved at tage

– lærere,

afsæt i den nyeste og mest relevante

plejere m.fl. støttets i at kunne

viden og indsigt og derved bidrage til

udmønte

at fremme det enkelte barns udvikling,

sen i praksis.

sundhed og trivsel.

pædagoger, daggrundlagsforståel-

• Rådgiverne – socialrådgivere, psykologer, konsulenter m.fl.

betydning i samarbejdet med børn,

støttes i at kunne udmønte

unge og forældre.

grundlagsforståelsen i praksis. • Opmærksomheden

rettes

mod fælles tværgående komFigur 3.2 illustrerer grundlagsforståelsen for opgaveløsningen indenfor det samlede børne-

petenceudvikling med henblik

og kulturområde. Nærmere beskrivelse af grundlagsforståelsen findes i redegørelsen.

på at udvikle praksis i forhold til grundlagsforståelsen. • Der arbejdes med udvikling af målfastsættelse, dokumentation og evaluering i forhold til

Fælles forståelse for opgave

de enkelte fagområder samt i forhold til det tværfaglige

Familien

samarbejde. • Der er fokus på at udvikle kommunens tilbudsvifte for børn, unge og familier med

Barnet Rådgiverne

28

henblik på en forebyggende og tidlig indsats.

De nære professionelle

3 - Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats • Helhedsplan 2009


Målenes betydning for arealanvendelsen

Målene i politikområdet har ikke direkte indflydelse på udlæg af rammeområder, men den forebyggende indsats spiller ofte en stor rolle ved byfornyelseseller områdefornyelseprojekter. En beskrivelse af mødesteder i hvert nærområde i by- og egnsbeskrivelserne kan sætte fokus på, hvor der mangler mødesteder, eksempelvis åben-hus steder for småbørn, småbørnslegepladser, anonym rådgivning mv.

Agenda 21

Relevante tiltag i forhold til agenda 21 vil være praktisk miljøledelse og CO2 regnskab i familiecenteret og tandplejen. Forebyggelse er helt i overensstemmelse med agenda 21 strategiens målsætning om samspil og koordinering.

Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planloven §11a nr. 2 og 3 med beliggenhed af forskellige byformål, herunder offentlige insitutioner og anden off. service samt den kommunale detailhandelsstruktur §11a, nr. 9 med beliggenhed af arealer til fritidsformål §11b nr. 2, 4, 5, 6, 9 og 10 med rammer for lokalplaner for byområder til institutioner og anden forsyning med

Handlingsplan 2009-2021

• Revision af sammenhængende børnepolitik • Helhedsorienteret og tværfagligsagsbehandling • Tilbudsviften til børn og familier med særlige behov

offentlig service, områder til fritidsformål samt trafikbetjening

Snitflader til andre politikområder • Dagtilbud • Undervisning og fritid

Tal og fakta Børne- og familierådgivningen Børne- og Familierådgivningen varetager myndighedsopgaver i forhold til Servicelovens bestemmelser vedrørende børn, unge og familier med særlige behov. Afdelingen er funktionsopdelt med et Specialafsnit (børn/unge med varige og betydelige fysiske/psykiske funktionsnedsættelser), et tilsyns- og godkendelsesafsnit (plejefamilier og opholdssteder), et børne – og ungeafsnit (børn, unge og familier) samt et sekretariat.

• Fritid og kultur • Sundhed • Arbejdsmarked • Socialområdet

Familiecenteret Familiecentret i Jammerbugt kommune er geografisk placeret i Fjerritslev og i Aabybro. Man skal visiteres til Familiecentrets tilbud, og det er Børne- og Familierådgivningen, som henviser. Personalet i Familiecentret er uddannede pædagoger og socialrådgivere og en del har en familieterapeutisk efteruddannelse. Der ydes støtte og vejledning til forældre, børn og unge i Familiecentret og i eget hjem, samtaleforløb for hele familien, parsamtaler eller individuelle samtaler samt gruppeforløb omkring praktiske og kreative aktiviteter. Der er ligeledes tilknyttet en anonym rådgivning ved direkte henvendelse til Familiecentrets huse.

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

29


Sundhedsplejen består af småbørnssundhedsplejersker og skolesundhedsplejersker, som er uddannede sygeplejersker med en videreuddannelse. Sundhedsplejen tilbyder råd, vejledning og støtte i forhold til børns udvikling, pleje, ernæring, stimulation mm. samt hele familiens sundhed og trivsel, ligesom der tilbydes forskellige arrangementer såsom babycafé, mødregrupper, åbent hus mv. Tandplejen tilbyder vederlagsfri tandpleje for alle borgere i alderen 0-18 år, og man har et sammenhængende tilbud om forebyggelse af tandsygdomme og behandling af sygdomme i tænder, mund og kæber. Hvis der er behov for tandregulering tilbydes dette. Der tilbydes tillige omsorgstandpleje og tandpleje til psykiatriske og udviklingshæmmede patienter, som ikke kan benytte det almindelige tandplejetilbud hos privat tandlæge. Man skal visiteres til denne ordning. PPR har sin opgave i skolen, i dagtilbuddet og i fritidsordningen. Her rådgiver PPR’s fagpersoner de ”nære professionelle” og bidrager hermed til, at børn kan få de bedst mulige udviklingsmuligheder. PPR kan endvidere forestå pædagogisk-psykologiske vurderinger af enkeltbørn. PPR’s fagpersoner rådgiver endvidere forældre i spørgsmål, der handler om deres børns trivsel ligesom PPR har en bred rådgivende funktion i relation til hele organisationen. SSP er et samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi. SSP-samarbejdet organiserer Jammerbugt Kommunes kriminalitetsforebyggende indsats over for specielt børn og unge. Målsætningen for SSP-samarbejdet er at opbygge, anvende og vedligeholde et lokalt netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børns og unges dagligdag. SSP-netværket bruges også til at opfange faresignaler og udviklingstendenser i kriminaliteten og i børns og unges levevilkår tidligt nok til, at der kan gøres en indsats.

I en sammenligning med andre kommuner fremgår det, at Jammerbugt Kommune budgetterer med langt færre midler på anbringelser. Jammerbugt

6.273

Læsø

7.726

Brønderslev

7.907

Rebild

8.406

Thisted

8.581

Morsø

9.503

Hjørring

9.681

Frederikshavn

9.860

Mariagerfjord

11.019

Vesthimmerland

11.078

Aalborg

13.576

Nordjylland

10.577

Gennemsnit af alle landets kommuner

10.770

Tabel 3.3 Budgetterede udgifter i 2008 til anbringelser pr. 0-18 årige Kommunale nøgletal med udgangspunkt i kommunernes budgetoplysninger, Velfærdsministeriet 2008

30

3 - Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats • Helhedsplan 2009


Kultur og fritid Om politikområdet

Kultur- og fritidsområdet har til formål at være grundlag for livskvalitet, personlig udvikling, aktiv og kreativ udfoldelse samt oplevelser og udfordringer. Området er organiseret i følgende tilbud: biblioteker, ungdomsskolevirksomhed, ungdoms- og juniorklubber, folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, musikskoler, naturskoler, foreninger og selvejende institutioner. Kommunalreformen har givet kommunen et øget ansvar for friluftslivet. Dette øger muligheden for at opbygge en en kultur og friluftspolitik, som skaber sammenhæng mellem by og land, og giver borgerne mulighed for gode fritidsoplevelser.

Lovgrundlag • Folkeoplysningsloven • Lov om biblioteksvirksomhed • Lov om Ungdomsskoler • Lov om musik • Lov om museum

Vedtagne politikker • Kultur- og fritidspolitik • Sammenhængende børnepolitik • Sundhedspolitik

Nedenfor ses budgettet for 2009, kultur og fritidsområdet udgør ca. 3% af det samlede budget.

Institutioner • Naturskoler

Drift

Budget 2009

0.28

Fritidsområder

0.31

Stadion og idrætsanlæg

29 15.720

• Lejrskoler • Musikskoler • Haller • Ungdomsskoler • Juniorklubber

3.02

Fælles udgifter (skolevæsen)

3.50

Folkebiblioteker

3.60-62

Museer og teatre

3.63

Musikarrangementer (musikskole)

4.848

3.64

Andre kulturelle opgaver

1.484

3.70

Fælles formål

133

3.72

Folkeoplysende voksenundervisning

631

3.73

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

1.936

• Folkeoplysningsudvalg

3.74

Lokaletilskud

6.141

• Lokalhistorisk samråd

3.75

Fritidsaktiviteter uden for folkeopl.loven

3.76

Ungdomsskolevirksomhed

3.78

Kom. tilskud til statsligt finansierede inst. mv. Ialt

1.138 12.567 272

70

• Museer • Lokalhistoriske arkiver • Biblioteker • Idrætshaller • Svømmehaller

Nedsatte råd mm. • Kulturelt samråd

9.294 109 54.372

Tabel 4.1 Økonomiske nøgletal fra budget 2009 for politikområde 4 angivet i 1.000 kr.

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

31


Vision for kultur og fritid

kes ved udvikling af et varieret og frem-

andre kunstneriske udtryksformer

Visionen for Kultur- og Fritidslivet i Jam-

synet tilbud af kultur- og fritidsaktiviteter

får mulighed for at deltage, opleve,

merbugt Kommune er, at der skabes

i samspil med kommunens udvikling

lære og selv sætte sig positive spor

kvalitative og mangfoldige kultur- og

inden for natur, miljø, planlægning og

hos medborgeren

fritidsaktiviteter og et udviklende, tvær-

friluftsliv. Kommunalbestyrelsen ønsker

fagligt samarbejde.

generelt at

Det tværfaglige samarbejde skal være grobund for livskvalitet, personlig udvikling, aktiv og kreativ udfoldelse, oplevelser og udfordringer samt forebyggelse og sundhedsfremme.

mulighederne for kunstnerisk og kulturel udfoldelse • udvikle og sikre betingelserne for at dyrke friluftsliv og opleve naturen • sikre gode fysiske rammer og en effektiv udnyttelse af fritidsfacilite-

Mål for kultur og fritid

terne

Jammerbugt Kommune ønsker at prio-

• prioritere naturudvikling, naturfor-

ritere kultur og fritidsområdet. Det bety-

midling, naturkvalitet og naturbe-

der generelt, at kommunalbestyrelsen

skyttelse højt

vil • udvikle eksisterende og nye aktiviteter, styrke nye initiativer og skabe nye kreative alliancer • understøtte den tværgående udviklingspolitik • bryde grænser, formidle, oplyse og uddanne samt fremme borgernes evne til at indgå i forpligtende fællesskaber • afstemme indsatsen og samarbejdet i forhold til den samfunds- og lovgivningsmæssige udvikling samt ændrede behov hos børn og familier • udbygge det internationale perspektiv,

bl.a.

gennem

undervis-

ning og internationale kontakter Kultur, fritid og natur er vigtige forudsætninger for en fælles identitet, folkesundheden og turismen i Jammerbugt Kommune. Disse ressourcer skal styr-

Servicemål for kultur og fritid Med henblik på at omsætte visioner og mål til konkret handling iværksættes følgende:

32

• udvikle og sikre betingelserne og

Jammerbugt Kommune ønsker at støtte det lokale engagement i Kultur- og fritidsarbejdet. Kommunalbestyrelsen vil derfor • samarbejde med foreninger, virksomheder og enkeltpersoner om at støtte, stimulere og udvikle kulturlivet • stimulere borgerne, foreningerne og virksomheder til at deltage i, udvikle og formidle kulturlivet i Jammerbugt Kommune • skabe plads til nyskabelse og for-

Med særligt henblik på udvalgte områ-

bedringer i kultur- og fritidstilbudene

der vil kommunalbestyrelsen:

for herved at sikre aktive kulturelle

• skabe et tidssvarende og kvalitativt

foreninger, talentudvikling og opbak-

bibliotekstilbud, som understøtter

ning til kulturens betydning for identi-

befolkningens behov for livslang

tet og selvværd blandt borgerne.

læring og kulturelle oplevelser • sikre at biblioteket er omstillingsparat i forhold til informationssamfundets muligheder og udfordringer • skabe et decentralt og målrettet bibliotekstilbud, der tilgodeser de svage grupper bl.a. i form af en udvidet ”Biblioteket kommer” ordning • sikre at alle borgere tilbydes gode og tidssvarende idrætsfaciliteter i rimelig afstand fra den enkelte borgers bopæl • skabe motivation til idrætsudfoldelse og sundhedsfremme for kommunens borgere og

Jammerbugt Kommune betragter mulighederne for børn og unges deltagelse i kulturelle aktiviteter som særdeles vigtige. Kommunalbestyrelsen vil derfor • sikre børn og unge muligheder for at udforske og fordybe sig i de forskellige kunstneriske udtryk • udvikle læringsmiljøer, som kan rumme børnenes forskellighed, og har fokus på kvaliteten ved, at børnene har forskelligt udgangspunkt • skabe helhed i arbejdet med at sikre de bedst mulige vilkår for børns sunde levevis

• at alle kommunens borgere ved at beskæftige sig med musik og

• Dialog mellem aktører inden for Kul-

rådet med henblik på at kvalificere

tur- og Fritidsområdet, turisme og

praksis i det tværfaglige samarbejde

erhvervsliv.

for at skabe større sammenhæng i

• Fælles tværgående kompetenceud-

opgaveløsningen.

vikling inden for Kultur- og Fritidsom-

4 - Kultur og fritid • Helhedsplan 2009


Målenes betydning for arealanvendelsen

Målene har betydning for udpegning af arealer til fritidsanlæg, både i byer og i det åbne land. I byerne er udpeget arealer til offentlige formål og fritidsanlæg, hvor haller, idrætsanlæg mv. er placeret. Der er desuden udpeget arealer til fritidstilbud i det åbne land, f.eks. golfbaner, motorbaner og skydebaner. En række af denne type anlæg kræver særskilt planlægning, hvor eksempelvis støjkonsekvenszoner kan begrænse anden udvikling i en større afstand fra fritidsaktiviteten. Det er således ikke uvæsentligt, hvor fritidsanlæg lokaliseres. Endvidere er det i visse tilfælde nødvendigt at afveje omfang af fritidsaktiviteter og aktiv ferie og fritid i forhold til natur/miljø, kystbeskyttelse, stilleområder mv. jf. retningslinie 16.11. Forskellige kultur og fritidsaktiviteter er beskrevet i by- og egnsbeskrivelserne.

Agenda 21

Relevante tiltag i forhold til agenda 21 vil være praktisk miljøledelse og CO2 regnskab i idrætshaller, svømmehaller, naturskoler, lejrskoler, musikskoler, museer, lokalhistoriske arkiver, biblioteker mv.

Handlingsplan 2009-2021

• Den regional kulturaftale 2009-12 • Kultur under Aalborgsamarbejdet • Kultur og fritidspolitik implementeres

Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planloven §11a nr. 2 med beliggenhed af områder til biblioteker, haller, idrætsanlæg mv. §11a nr. 6 til beliggenhed af motorbaner, skydebaner mv. §11a, nr. 9 og 11 med beliggenhed af arealer til fritidsformål og skovrejsningsområder §11a nr. 14 til sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier (værdifulde kulturmiljøer og væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier) §11b nr. 6, 9 og 10 med rammer for forsyning med offentlig og privat service, områder til fritidsformål samt trafikbetjening §11f, stk. 3 med forbedring af større sommerhusområder for turismen og friluftslivet. §11f stk. 4, nr. 4 med at sikre offentlighedens adgang til kysten

Snitflader til andre politikområder • Dagtilbud • Undervisning og fritid • Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats • Sundhed • Natur og miljø • Erhverv og turisme • Plan og byg • Landdistriktsudvikling

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

33


Tal og fakta

I Jammerbugt Kommune er en bred vifte af kultur- og fritidstilbud. Der er haller og idrætsanlæg i de største byer. I det åbne land ses fritidstilbud som golfbaner, speedwayklub, skydebaner, motorbaner, rideskoler, spejdere, kano på Ryaa, kitesurfing, se figur 4.3. Jammerbugt Kommune ligger sammen med øvrige kommuner i Region Nordjylland over landsgennemsnittet i forhold til det antal af idrætsklubber, der er pr. indbygger. Hovedparten af hallerne i Jammerbugt Kommune er bygget i midten af 1980’erne, og der kan derfor forventes et moderningsbehov i de kommende år. Jammerbugt Kommune er en af de eneste kommuner i Danmark, der ikke har sit eget historiske museum, vi hører ind under Aalborg Museum. En kultur- og fritidspolitik er under udarbejdelse. Heri arbejdes der med at gøre målene mere konkrete og operationelle set i forhold til Jammerbugt Kommunes øvrige politikområder.

Status i forhold til andre kommuner Budgetteret udgift pr. indbygger

Jammerbugt

Biblioteksudgifter Udg. til bøger og udlånsmaterialer Udg. til kultur Udg. til sport og fritid

Nordjyske

Landsplan

317

404

464

37

55

63

244

484

510

1.051

1.207

1.264

Tabel 4.2 Kommunale nøgletal, Velfærdsministeriet 2008 Løkken Vrå

Naturskole

Grønhøj Strand

Kulturcenter Ingstrup

Hal Bibliotek

Saltum strand V.Hjermitslev

Svømmehal

Brønderslev

Saltum Sdr. Saltum

Blokhus Hune

Pandrup Rødhus Kaas

Tylstrup

Moseby

Aabybro

Tranum Strand

Sulsted

Ryå

Slettestrand

Biersted

Torup Strand

Nørhalne

Birkelse Hjortdal

Vestbjerg

Tranum Arentsminde Vadum

Brovst

Halvrimmen

Vester Torup

Fjerritslev

Klim

Skovsgård

Frøstrup

Figur 4.3

Torslev Øland

Struktur for kultur og fritid med placering af haller,

Gjøl

Bonderup Gøttrup

Skerping Trekroner Haverslev

Vesløs

Østerby Attrup

Aalborg

Bejstrup Øsløs

biblioteker mv. Sønderholm

Frejlev

Aggersund

34

4 - Kultur og fritid • Helhedsplan 2009


Arbejdsmarked Om politikområdet

Jobcenter Jammerbugt og Ydelseskontoret udgør tilsammen arbejdsmarkedsområdet, som er organiseret i en beskæftigelsesafdeling. Jobcentret består af en statslig del (forsikrede ledige) og en kommunal del (ikke-forsikrede ledige). Centeret er organiseret i fire teams: Jobbutik og Match 1-3 team, Match 4-5 team, Sygedagpengeteam og Integrationsteam. Fra august 2009 ændres organisationen til et enstrenget beskæftigelsessystem, hvor kommunen overtager den nuværende statslige del af jobcentrene. En årlig beskæftigelsesplan skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer og de politiske mål og prioriteringer for indsatsen. Det administrative system suppleres af et Lokalt Beskæftigelsesråd og et Integrationsråd, hvis formål er at rådgive de ansvarlige for aktiveringsindsatsen i Jobcentret samt udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, som har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet og sikre kommunen kvalificeret rådgivning i forhold til integrationsopgaven. Beskæftigelsesministeriet har tre indsatsområder for 2009: 1) At sikre virksomhederne den arbejdskraft, de har behov for, 2) at nedbringe sygefraværet og 3) at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller uddannelse. Nedenfor ses budgettet for 2009, arbejdsmarkedsområdet udgør ca. 15% af det samlede budget.

Lovgrundlag • Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats • Lov om aktiv beskæftigelsesindsats • Lov om integration • Lov om social service Hyppige lovændinger, bekendtgørelser og vejledninger med ændrede procedurer præger politikområdet

Vedtagne politikker Beskæftigelsesplan og lokalpolitiske visioner, mål og resultatkrav

Institutioner • Jobcenter • UUV (Ungdoms- og uddannelsesvejledning) §60 selskab • Kontanthjælp - Bransagervej i Pandrup

Drift

Budget 2009

0.11

Faste ejendomme (beboelse)

3.44-46

Ungdomsuddannelser (Produktionsskoler, Daghøjskoler)

5.68-70

Førtidspensioner

127 2.763 115.145

5.71

Sygedagpenge

5.72

Sociale formål

5.73

Kontanthjælp

5.75

Aktiverede kontanthjælpsmodtagere

11.123

5.80

Revalidering

16.004

5.81

Løntilskud - fleksjob mm.

39.269

5.95

Løntilskud - ledige ansat i kommuner

5.96

Pulje- og servicejob

5.97

Seniorjob

5.98

Beskæftigelsesordninger

6.332

6.51

Sekretariat - lægekonsulent/lægeerklæringer

3.226

I alt

61.934 958 5.948

• Sygedagpenge - Industrivej 2a, 2b og 3 i Aabybro • VUC

Nedsatte råd mm. • Lokalt beskæftigelsesråd • Integrationsråd

1.776 -518 550

267.192

Tabel 5.1 Økonomiske nøgletal i budget 2009 for politikområde 5 angivet i 1.000 kr.

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

35


Vision for arbejdsmarked

de differentieret og fokuseret med de

hurtigt træffes beslutning om tilkendel-

De arbejdsmarkedspolitiske prioriterin-

kommunale målgrupper for beskæfti-

se af førtidspension. Tilkendelse kan

ger for beskæftigelsesindsatsen i Jam-

gelsesindsatsen. Det betyder konkret:

kun ske, når alle muligheder for tilknyt-

merbugt Kommune skal bidrage til et

• På

ning til arbejdsmarkedet er udtømte.

kontanthjælpsområdet

skal

velfungerende arbejdsmarked ved at

aktiveringsindsatsen

skabe rammerne for en organisation,

kontanthjælpsmodtagernes beskæf-

Jobcentret og andre aktører

tigelsespotentiale.

Virksomheder og borgere skal opleve

der kan: • bistå arbejdssøgende med at få arbejde • give god service til private og offentli-

målrettes

• Målet er, at unge mellem 16-24 år er

en høj grad af service i jobcentret. Målet

afklarede i forhold til uddannelse og/

er at sikre ligeværdige samarbejdspart-

eller beskæftigelse.

nere, uanset om det er kommunalt an-

ge arbejdsgivere, der søger arbejds-

• Det primære mål på sygedagpen-

satte eller andre aktører, der varetager

kraft eller som vil fastholde ansatte i

geområdet er at fastholde den

en opgave. I forhold til andre aktører er

beskæftigelse

sygemeldtes tilknytning til arbejds-

opgaven således at skabe rammerne

• bistå alle kommunale målgrupper for

pladsen (arbejdspladsfastholdelse)

for en så hensigtsmæssig og problem-

beskæftigelsesindsatsen til så hur-

og sekundært at bibeholde tilknyt-

fri implementering af brugen af andre

tigt og effektivt som muligt at komme

ningen til arbejdsmarkedet (arbejds-

aktører, som muligt.

i beskæftigelse, således at de kan

markedsfastholdelse).

forsørge sig selv og deres familie

• Borgere med begrænsninger i ar-

Integration

• støtte personer, der på grund af be-

bejdsevnen skal tilbydes revalide-

Det skal sikres, at flygtninge, indvan-

grænsninger i arbejdsevnen har

ring, når der er realistisk mulighed

drere og familiesammenførte integre-

særlige behov for hjælp til at få ar-

for, at det kan føre til hel eller delvis

res i det danske samfund, således at

bejde

selvforsørgelse. Evt. ved ansættelse

de kan indgå i og bidrage til samfun-

på særlige vilkår.

det som selvforsørgende aktive borge-

Fokus i beskæftigelsesindsatsen skal

• Det rummelige arbejdsmarked skal

være på job og selvforsørgelse – med

styrkes gennem borgerens akti-

re. Det skal derudover sikres, at • flygtninge, indvandrere og familie-

udgangspunkt i virksomhedernes og

ve medvirken og dialog med pri-

sammenførte ses som en ressource

borgernes individuelle behov.

vate og offentlige arbejdspladser.

i lokalsamfundet • integrationsprocessen iværksættes

Mål for arbejdsmarked Jammerbugt

36

Kommune

vil

arbej-

Førtidspension

hurtigst muligt, under respekt for in-

Når det er åbenbart, at der ikke kan ske

dividuelle hensyn.

tilknytning til arbejdsmarkedet, skal der

5 - Arbejdsmarked • Helhedsplan 2009


Servicemål for arbejdsmarked

kontanthjælpsmodtagere under 25 år

Førtidspension

i matchkategori 1-3, skal i gang med

• Omgørelsesprocenten i førtidspen-

Minimum 30% af alle borgere der

en SU-berrettiget udannelse, en udan-

sionssager må ikke overstige 2%.

henvender sig i jobbutikken ”vendes i

nelse i erhvervsuddannelsessystemet

døren”.

eller et ordinært job indenfor 3 måne-

Jobcentret og andre aktører

der.

• 20% af forvaltningens aktivitetsmidler skal anvendes til andre aktører i

Kontanthjælp Arbejdsmarkedsparate:

Revalidering

• Mindst 50% af de arbejdsmar-

beskæftigelsesindsatsen.

• Mindst 90% af personer med afslut-

• Der anvendes andre aktører, når

kontanthjælpsmodta-

tet erhvervsplan opnår ordinær eller

disse henset til sammenhængen

gere har senest efter 6 mdr. opnået

støttet beskæftigelse efter senest 3

mellem pris og resultater er bedre

fast tilknytning til arbejdsmarkedet

mdr.

end kommunernes egne tilbud.

kedsparate

eller er i gang med en uddannelse. • Minimum 90% af borgerne i matchkategori 1-3 skal aktiveres Ikke-arbejdsmarkedsparate: • Mindst 50% af kontanthjælpsmodtagere, som ikke er arbejdsmarkedsparate, har senest inden 1 år opnået større stabilitet, lyst og ansvarlighed i forhold til at løse egne problemer, således at de vil kunne indgå i almindelige aktiveringstilbud og/ eller at varetage et job på særlige vilkår. • Mininimum 75% af borgerne i matchkategori 4-5 skal aktiveres Ungeindsatsen Alle unge i målgruppen for UUV henvises til vejledningssamtale med henblik på at sikre, at de unge kommer videre i uddannelse og/eller i arbejde.

• Mindst 80% af revalideringssagerne er

virksomhedsrevalidering

med

udslusning til en konkret arbejdsplads.

Integration • De

arbejdsmarkedsparate

ninge/indvandrere

flygt-

(matchkategori

1-3): 80% af gruppen over 18 år, Rummeligt arbejdsmarked

har efter 3 år opnået fast tilknytning

• 65% af etablerede fleksjob skal være

til arbejdsmarkedet eller er under

på det private arbejdsmarked.

uddannelse.

• Ledighedsprocenten på borgere der

• De ikke-arbejdsmarkedsparate flygt-

er tilkendt fleksjob må ikke være

ninge/indvandrere

højere end ledighedsprocenten på

4-5): Gruppen kommer tættere på

(matchkategori

forsikrede ledige i Nordjylland.

arbejdsmarkedet, min. 50% af gruppen har senest inden 1 år opnået større stabilitet, lyst og ansvarlig-

Sygedagpenge • Den

gennemsnitlige

stamme

af

hed i forhold til at løse egne proble-

sygedagpengesager over 4 uger må

mer, således at de vil kunne indgå

max. være 485 sager, hvoraf sager

i almindelige aktiveringstilbud og

o/ 52 uger udgør max. 120 sager.

opnå højere grad af match (skifte

• Minimum 90% af alle sygedagpen-

til match 3). For den resterende del

gemodtagere skal fastholdes på

af gruppen skal der udarbejdes res-

arbejdsmarkedet

sourceprofiler.

50% af alle unge udannelsesegnede

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

37


Målenes betydning for arealanvendelsen Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planloven §11a nr. 2 med beliggenhed af områder til erhverv og offentlige institutioner som VUC, uddannelesinstitutioner mv. §11b nr. 2, 4, 5, 6, 9 og 10 med rammer for lokalplaner for byområder,

Målene i politikområdet har ikke direkte sammenhæng med den fysiske planlægning, men det er vigtigt at koordinere placering af offentlige uddannelsesinstitutioner, kollektiv trafik, infrastruktur og administrationsbygninger. Desuden har placering af nye almene boliger i forhold til kollektiv trafik og overordnet infrastruktur betydning for borgernes mulighed for at kunne opkvalificere sig. Beskæftigelsesprojekter fra nogle af de andre politikområder, f.eks. Tema- og Udviklingsudvalget, kan ses i sammenhæng med jobtræningsforløb under arbejdsmarkedsområdet.

institutioner og anden forsyning med service, byfornyelse og byomdannelsesområder, trafikbetjening mv.

Snitflader til andre politikområder • Undervisning og fritid • Socialområdet • Sundhed • Erhverv og turisme • Natur og miljø • Plan og byg

Agenda 21

Relevante tiltag i forhold til agenda 21 vil være miljøledelse og CO2 regnskab for Asylcentret.

Handlingsplan 2009-2021 • • • •

Brugerundersøgelse – jobcenter 2009-2010 Kondemnering af udtjente bebyggelser i landsbyer Helhedsorienteret og tværfaglig sagsbehandling Projektet ”Kompetenceløft - den virksomhedsrettede indsats” i samarbejde med Erhvervsservice • Beskæftigelsesplan

Der skal hvert år udarbejdes en beskæftigelsesplan, hvilket sker i et samarbejde mellem det lokale beskæftigelsesråd, kommune og stat, og denne plan skal sikre en sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer og de politiske mål og prioriteringer for indsatsen.

38

5 - Arbejdsmarked • Helhedsplan 2009


Tal og fakta I Jammerbugt Kommune har vi en forholdsvis stor andel af befolkningen, som ikke har en erhvervsuddannelse. Det er kun Vesthimmerland, Morsø og Læsø, der har en højere andel af 25-64 årige uden erhvervsuddannelse. Kompetenceudvikling er da også en af hjørnestenene i kommunens planstrategi, og således et område der har kommunens særlige bevågenhed. Gennemsnit Hjørring Kommune Aalborg Kommune Jammerbugt Kommune Mariagerfjord Kommune Rebild Kommune Læsø Kommune Vesthimmerlands Kommune Frederikshavn Kommune Brønderslev Kommune Thisted Kommune Morsø Kommune

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Figur 5.2 Andel 25-64 årige uden erhvervsuddannelse i 2006 Kilde: Kommunale nøgletal, Velfærdsministeriet 2008

Ungeindsatsen Der er i kommunen en del unge under 18 år, som har brug for mere nuancerede og varierede tilbud end dem, som pt. kan tilbydes i regi af en produktionsskole. I lyset af foranstående bliver indsatsen over for unge særlig betydningsfuld. Dertil kommer, at VK-regeringen i 2006 offentliggjorde en Globaliseringsstrategi, hvori den opstiller en række mål og tilhørende initiativer, bl.a. at ”Mindst 85% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95% i 2015”. Ifølge strategien er det kommunernes ansvar, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Det er på denne baggrund, at Jammerbugt Kommunes ungeindsats prioriteres højt. I dag er det ca. 80% af en årgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse, hvilket er lidt over landsgennemsnittet, mens der er ca. 10% færre i forhold til landsniveauet, der får en videregående uddannelse. En undersøgelse fra 2008 har vist, at unge i Jammerbugt Kommune ligger på en 9. plads på landsplan med hensyn til at få en ungdomsuddannelse. Nedenstående tabel viser, hvilke valg vore unge træffer af ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen.

Jammerbugt

Landsplan

10. klasse

38%

34%

Erhvervsuddannelser

23%

17%

Gymnasiale uddannelser

35%

42%

Tabel 5.3 Unges valg af uddannelse i 2008, tal oplyst af Fjerritslev Gymnasium

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

39


Sygedagpenge, førtidspension og kontanthjælp Jammerbugt Kommune har forholdsvis flere udgifter på sygedagpengeområdet og førtidspensionsområdet end andre kommuner. Hvad angår førtidspension har alle 10 nordjyske jobcentre haft et fald i antallet af fuldtidspersoner på førtidspension. Faldet varierer dog fra 13% i Thisted til kun 1% i Jammerbugt. Den mest markante forskel i udviklingen i de nordjyske jobcentre, ses hos gruppen af unge under 30 år på førtidspension. Det varierer fra en stigning af unge på førtidspension på hele 58,5% i Jammerbugt til et fald på 15,3% i Hjørring. Unge på førtidspension er altså et særligt vigtigt indsatsområde i Jammerbugt Kommune. Jobcentre med den største andel af befolkningen uden kompetencegivende uddannelse er i store træk også jobcentrene med den højeste andel af befolkningen på førtidspension og vice versa. Uddannelsesniveauet synes således at spille en væsentlig rolle for andelen af befolkningen på førtidspension. Der er altså god grund til at interessere sig for befolkningens uddannelsesniveau. Som det fremgår af nedenstående oversigt har vi en stor aktiveringsindsats på kontanthjælpsområdet, jf. tabel 5.5.

Integration Kommunen driver som den eneste kommune i Danmark et asylcenter, Brovst Asylcenter. I Jammerbugt Kommune har vi et lavt antal flygtninge, indvandrere og familiesammenførte set i forhold til andre steder i landet, se tabel 5.4. Statsborgere fra 3. verdens lande

Antal pr. 10.000 indbyggere

Jammerbugt

105

Vesthimmerland

116

Nordjylland

198

Hele landet

312

Tabel 5.4 Kommunale nøgletal, Velfærdsministeriet 2007

Sammenligning med andre kommuner Budgetterede udgifter i fht. andre kommuner

Jammerbugt

Nordjyske

Landsplan

Udg. til sygedagpenge pr. 17-64/66-årig

3.893

3.427

3.125

Udg til førtidspension pr. 17-64/66-årig

7.382

7.352

7.403

Udg. til kontanthjælp og revalidering pr. 17-64/66-årig

1.689

3.422

3.506

Udg. til aktivering pr. 17-64/66-årig

3.137

2.779

2.758

2,2

2,1

1,7

Fuldtidsledige pr. 100 17-64/66-årige Førtidspensionister pr. 100 15-64/66-årige

6,6

6,4

6,4

Udg til forsørgelse mv. (brutto) pr. 17-64/66-årig

16.142

17.414

17.226

Udg til forsørgelse mv. (netto) pr. 17-64/66-årig

8.663

9.469

9.450

257

260

250

Udg. til introduktionsprogram for udlændinge pr. indb.

Tabel 5.5 Kommunale nøgletal, Velfærdsministeriet 2008

40

5 - Arbejdsmarked • Helhedsplan 2009


Socialområdet Om politikområdet

Socialområdet omfatter de ydelser, som udbetales til borgere i kommunen. På Ydelseskontoret tages der stilling til borgernes ret til forsørgelse, udmåling af ydelser og andre økonomiske forhold. Det vedrører kontanthjælpsmodtagere, revalidenter, sygedagpengemodtagere, udlændige og personer på ledighedsydelse eller i fleksjob. Desuden udbetales ydelser i forbindelse med alkohol- og misbrugsbehandling. Myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvaret er samlet i kommunen for at have en klar og entydig ansvarsfordeling. Nogle af områdets problemstillinger er komplekse og kræver mange forskellige typer af indsatser. Ved at samle ansvaret i kommunen, er der mulighed for at tilrettelægge og koordinere de forskellige indsatser, således at der opnås en større grad af sammenhæng med kommunens øvrige sociale tilbud. Derudover bliver det i langt højere grad muligt at løse opgaven i nærmiljøet. Velfærdsministeriet har i 2009 valgt indsatsen mod misbrug af sociale ydelser som tema. Formålet er at forebygge fejludbetalinger og få kommunerne til at foretage en grundig efterfølgende kontrol med udbetaling af de velfærdsydelser, hvor der erfaringsmæssigt forekommer uberettigede udbetalinger. Nedenfor ses budgettet for 2009, socialområdet udgør under 2% af det samlede budget. Drift

Budget 2009

4.90

Andre sundhedsudgifter (begravelseshjælp mv.)

2.655

5.42

Botilbud for personer med særlige sociale problemer

1.097

5.44

Alkoholbehandling og behandlingshjem

1.843

5.45

Stofmisbrugere

3.043

5.67

Personlige tillæg mv.

4.689

5.76

Boligydelse til pensionister

5.77

Boligsikring Ialt

Lovgrundlag • Sundhedsloven • Serviceloven • Integrationsloven • Lov om social pension • Lov om dagpenge ved sygdom og fødsel • Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats • Lov om aktiv beskæftigelsesindsats • Lov om aktiv socialpolitik • Lov om individuel boligstøtte Området er meget lovreguleret, og det politiske råderum er meget lille.

Vedtagne politikker • Sundhedspolitik

Nedsatte råd mm. • Huslejenævn

12.685 5.158 31.200

Tabel 6.1 Økonomiske nøgletal for politikområde 6 angivet i 1.000 kr.

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

41


Vision for socialområdet

Mål for socialområdet

Ved misbrug modtager borgeren hur-

Socialt udsatte borgere i Jammer-

Socialt udsatte borgere kan modtage

tigt et relevant tilbud af enten midler-

bugt Kommune modtager de tilbud

råd og vejledning i vanskelige situa-

tidig eller permanent art.

og ydelser, som de har krav på i for-

tioner i Socialafdelingen, ligesom der

hold til deres beskæftigelsesstatus

vil kunne bevilges økonomisk støtte

Kommunens ydelser, service og sag-

og livssituation.

til afhjælpning af visse situationer,

behandling inden for socialområdet

efter en individuel vurdering.

betyder, at borgerne i størst mulig

Indsatsen på socialområdet gør, at

omfang kan klare deres eget liv.

borgere i størst muligt omfang kan

Det er hensigten med den hjælp, som

klare deres eget liv.

ydes, at borgerne bringes i en situa-

Det er kommunalbestyrelsens mål, at

tion, hvor de i størst mulig grad kan

borgere får en hurtig afklaring, bliver

klare sig selv (hjælp til selvhjælp).

udredt og modtager de lovbestemte ydelser til tiden, som de har krav på i forhold til deres beskæftigelsesstatus og livssituation.

42

6 - Socialområdet • Helhedsplan 2009


Målenes betydning for arealanvendelsen

Målene i politikområdet har ikke direkte indflydelse på fysiske udlæg, men sociale udfordringer i enkelte lokalsamfund kan være en medvirkende årsag til igangsætning af indsatser som byfornyelse eller områdefornyelse.

Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planloven

Bygningsreglementet indeholder en lang række krav for at skabe lys og luft i nye boliger og tilstødende opholdsarealer, krav som oprindeligt er begrundet i at undgå sociale problemer, forslumring mv. Den danske plan- og byggelovgivning har dermed et socialt afsæt med som det grundlæggende.

§11a nr. 2 med beliggenhed af områ-

Boligmassens sammensætning kan være skæv i kommunen, og hvis et område ikke rummer tidssvarende lejeboliger, kan den fysiske planlægning skabe mulighed for etablering af flere lejeboliger til almene formål (tæt-lav boligbebyggelse). I by- og egnsbeskrivelserne er opgjort hvert lokalsamfunds boligmasse, herunder andelen af tæt-lav boligbebyggelse og etagebebyggelse. I by- og egnsbeskrivelserne er der også en beskrivelse af mødesteder i hvert nærområde, eksempelvis fælleshuse, forsamlingshuse og idrætsforening.

ner og anden forsyning med offentlig

Agenda 21

• Arbejdsmarked

der til blandede byformål §11b nr. 4, 5, 6 og 10 med rammer for lokalplaner for byområder til institutioservice, områder til byfornyelse i eksistreende bysamfund eller byomdannelsesområder samt trafikbetjening

Snitflader til andre politikområder • Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats

Relevante tiltag i forhold til agenda 21 vil være tværgående koordinering af indsatser, der er tilpasset den enkelte borger.

• Sundhed • Plan og byg

Handlingsplan 2009-2021 • Boligpolitik - analyse af behov for tæt-lav boligbebyggelse • Kondemnering af udtjente bebyggelser i landsbyer • Helhedsorienteret og tværfaglig sagsbehandling

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

43


Tal og fakta

Gruppen af socialt udsatte voksne omfatter hjemløse, voldsramte kvinder og de sværest stillede sindslidende, prostituerede, stof- og alkoholmisbrugere m.fl. Tilbuddene er blandt andet botilbud til sindslidende, støtte- og kontaktperson, ophold på forsorgshjem, kvindekrisecentre og behandling for stofmisbrug. Forsorgshjem mv. er midlertidige tilbud rettet mod mennesker med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Den 1. januar 2003 trådte behandlingsgarantien på stofmisbrugsområdet i kraft der indebærer iværksættelse af behandlingstilbud inden 14 dage. Boligydelse og boligsikring udbetales via Borgerservicebutikkerne, når særlige forudsætninger er opfyldt. På figur 6.2 og 6.3 ses hvordan vi er placeret i forhold til de øvrige kommuner i Nordjylland.

Gennemsnit Hjørring Kommune Aalborg Kommune Jammerbugt Kommune Mariagerfjord Kommune Rebild Kommune Læsø Kommune Vesthimmerlands Kommune Frederikshavn Kommune Brønderslev Kommune Thisted Kommune Morsø Kommune

0

.000

4.000

6.000

8.000

10.000

1.000

Figur 6.2 Boligydelse pr. pensionist i 2007, Kommunale nøgletal, Velfærdsministeriet 2008

Gennemsnit Hjørring Kommune Aalborg Kommune Jammerbugt Kommune Mariagerfjord Kommune Rebild Kommune Læsø Kommune Vesthimmerlands Kommune Frederikshavn Kommune Brønderslev Kommune Thisted Kommune Morsø Kommune

0



4

6

8

10

1

14

Figur 6.3 Antal boligsikringsmodtagere pr. 100 husstande i 2007, Kommunale nøgletal Velfærdsministeriet 2008

44

6 - Socialområdet • Helhedsplan 2009


Voksen og handicap Om politikområdet

Voksen- og Handicapafdelingen varetager opgaver i forhold til kommunens ældre og borgere med fysiske eller psykiske handicap. Ansvarsområder i Voksen- og Handicapafdelingen omfatter pleje- og ældreboliger, psykiatriske plejehjem og andre botilbud til psykisk syge, hjemmepleje, sygepleje og hjælp til ældre, hjælpemidler, forebyggelse og sundhedsfremme. Ligeledes omfattet er botilbud, hjælpemidler og andre tilbud til fysisk handicappede og psykisk udviklingshæmmede (undtagen skoletilbud, dag- og klubtilbud). I Jammerbugt Kommune har man overvejende valgt at organisere Voksen & Handicapområdet efter en Bestiller-Udfører-Modtager-model (BUM-model). Grunden til dette valg er bl.a., at dele af ældreområdet er omfattet af reglerne om frit leverandørvalg, hvilket vil sige, at borgeren frit kan vælge mellem en offentlig og en privat udbyder af serviceydelserne. En afgørende forudsætning for implementeringen af loven om frit valg er, at myndigheds- og leverandørfunktionen er adskilt, således at ansvarsfordelingen herimellem er klar. Nedenfor ses budgettet for 2009, voksen og handicapområdet udgør ca. 23% af det samlede budget.

Lovgrundlag • Lov om social service • Lov om retssikkerhed • Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v.

Vedtagne politikker • Handicappolitik • Demenspolitik • Kvalitetsstandarder

Institutioner • Plejehjem, plejeboliger, botilbud, væresteder, storkøkken

Nedsatte råd mm. • Brugerråd i hvert plejecenter

Drift

Budget 2009

• Pårørende råd (socialpsyk.)

3.17

Socialpædagogisk bistand til voksne

10.293

• Ældreråd

5.30

Ældreboliger

-6.887

• Handicapråd

5.32

Pleje og omsorg af ældre og handicappede

5.33

Forebyggende indsats for ældre og handicappede

5.34

Plejehjem og beskyttede boliger

5.35

Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring

29.279

5.37

Plejeartikler og hjælp til sygeartikler ved pasning af døende

1.016

248.792 2.169

5.50

Botilbud længerevarende ophold (§108)

5.52

Botilbud midlertidig ophold (§107)

5.53

Kontaktperson- og ledsagerordninger

5.58

Beskyttet beskæftigelse (§103)

12.427 15.218

5.59

Aktivitets- og samværstilbud (§104)

5.72

Sociale formål

6.51

Sekretariat - administrationsbidrag

• Klageråd

15.965

9.094 73.167 3.859

1.506 339

Ialt

416.237

Tabel 7.1 Økonomiske nøgletal for politikområde 7 angivet i 1000 kr.

Anlæg Ældreboliger i Fjerritslev og Klim

2009

2010

2011

2012

2013

6,0

Tabel 7.2 Anlægsudgift fra budget 2009 angivet i mio. kr. og i 2009-priser

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

45


Vision for voksen og handicap Jammerbugt Kommune vil med respekt

Positiv dialog

Kvalitetsstandarder for visiterede ydelser på voksen og handicapområdet

for den enkeltes livsform og værdier i

At borgeren oplever samarbejdet med

Der henvises til Jammerbugt Kom-

samarbejde med borgerne arbejde for,

kommunens ansatte som en positiv

munes kvalitetsstandarder for som

at borgerne, med de begrænsninger

dialog med respekt og værdighed for

er følgende:

som de enkelte må have, kan leve et

hinanden.

• Personlig hjælp

godt og værdigt liv.

Tydeligt sprog

Vi vil skabe et godt grundlag for at

At borgeren i mødet med Voksen-

videreudvikle et godt serviceniveau for

handicapområdet, både mundtligt og

områdets målgrupper.

skriftligt, oplever at det foregår i et

Mål for voksen og handicap Central visitation At der via central visitation sikres, at borgeren oplever en koordinering og sammenhæng i deres kontakt med Jammerbugt Kommune.

sprog, som borgeren kan forstå. Borgernes ressourcer At personalet har fokus på de positive ressourcer som borgeren besidder, og at der i sagsbehandlingen er fokus på borgerens egenomsorg og mestring af livssituation og dagligdag.

• Praktisk hjælp • Nødkald • Sygepleje • Midlertidig ophold på plejecentre • Madservice til hjemmeboende • Madservice for borgere på kommunale plejecentre • Socialpyskiatriske boformer med døgndækning • Socialpsykiatriske boformer uden døgndækning • Den visiterede indsats på aktivitets-området

Faglig kompetence At borgerne oplever, at der er én indgang til Jammerbugt Kommunes tilbud, og at rådgivningen omkring behov og løsningsmuligheder sker på et højt fagligt og professionelt niveau.

46

7 - Voksen og handicap • Helhedsplan 2009


Målenes betydning for arealanvendelsen

I de største byer med god offentlig og privat service skal der sikres tilstrækkelige med byggemuligheder til at der kan opføres flere ældreboliger. Vi ved at befolkningstallet især stiger for ældre over 70 år, og da der erfaringsmæssigt er stor efterspørgsel efter boliger i ”rolator”-afstand fra butikker, haller, aktivitetscentre mv., vil det især være i de centrale dele af byerne, at denne type byggeri må forventes. I byernes planlægningsmæssige rammedel skal der være mulighed for at udvide eksisterende områder til offentlige formål til etablering af en større ældreservice i form af aktivitetscentre, træningscentre, forsamlingslokaliteter mv. Udvidelserne kan oftest ske som fortætning og sanering i bebyggelser, som i takt med udviklingen har ændret funktion. Denne type områder kan ikke etableres i byernes byrand, men hører til i de centrale byområder. Det er også relevant at undersøge stiforbindelser og den generelle fremkommeligheden i den centrale bydel, så der gives gode muligheder for at færdes rundt også med rolator eller kørestol.

Agenda 21

Relevante tiltag i forhold til agenda 21 vil være praktisk miljøledelse og CO2 regnskab på aktivitetscentre, plejehjem, centerkøkken. En særlig indsats kan igangsættes inden for hjemme- og sygeplejen eksempelvis ved anvendelse af grønne produkter i hjemmeplejen, grønne indkøb eller fokus på madspild under mad og måltidsservice.

Handlingsplan 2009-2021 • • • • •

Ældreboliger i Fjerritslev og Klim Ombygning af Toftehøj i Aabybro Implementering af demenspolitik Strukturdebat for ældreområdet i fremtiden, moderniseringer Implementering af ny struktur vedr. mad og måltidservice

Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planloven §11a nr. 2 med beliggenhed af områder til offentlige institutioner som plejecentre, plejeboliger, aktivitetscentre mv. §11a, nr. 9 og 11 med beliggenhed af arealer til fritidsformål og skovrejsningsområder. §11b nr. 2, 4, 5, 6, 9 og 10 med rammer for lokalplaner for byområder til institutioner og anden forsyning med offentlig service, områder til fritidsformål samt trafikbetjening.

Snitflader til andre politikområder • Dagtilbud • Undervisning og fritid • Fritid og kultur • Arbejdsmarked • Socialområdet • Sundhed • Infrastruktur og beredskab • Natur og miljø • Plan og byg • Landdistriktsudvikling

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

47


Tal og fakta

Ældreområdet, socialpsykiatrien og måltidsservice leverer en række ydelser, som borgere gennem kommunens myndighedsafdeling bliver visiteret til. Det kan bl.a. dreje sig om ældreboliger. Kommunen råder over en del ældre boliger, dertil kommer en del boliger i hænderne på private aktører.

Befolkningsudvikling I de seneste år har der været en stor udvikling i antallet af 60-69-årige. Antallet af borgere mellem 60-69 år er i løbet af de seneste 8 år vokset med over 1/4, som det fremgår af tabel 7.5 på næste side. I de kommende år forventes det, at der kommer en stor vækst i antallet af borgere over 70 år, og prognosen angiver, at tilvæksten især må forventes i lokalsamfundene omkring Aabybro (ældredistrikt 3).

Figur 7.3 Struktur for voksen og handicap Der er fire ældredistrikter i hjemme- og sygeplejen, hver med en række institutioner og plejecentre. Den geografiske opdeling ses på kortet. Løkken

Vrå Plejecenter

Ældredistrikt Ingstrup

V.Hjermitslev

Saltum Plejecenter Saltum Blokhus

Hune Plejecenter Hune

V. Hjermitslev Plejecenter

Brønderslev

4

Pandrup Plejecenter Pandrup Kaas Moseby

Tylstrup

Kaas Plejecenter

Aabybro Plejehjem

3

Sulste

Ryå Aabybro Biersted

Nørhalne

Birkelse Plejecenter Hjortdal

Vestbjer

Tranum Arentsminde

2

Vester Torup Fjerritslev

Klim Ældrecenter

Frøstrup

Brovst

Fjerritslev Ældrecenter

Klim

81

Møllegården

Solbakken Torslev

1 Bonderup Gøttrup

Vadum

Halvrimmen

Gjøl Hammershøj / Østerby

Skerping Attrup

Vesløs

Bejstrup

Haverslev Aalborg

Øsløs

Sønderholm

Frejlev

Aggersund

48

7 - Voksen og handicap • Helhedsplan 2009


2002

2003

50-59 år

5.963

6.009

60-69 år

3.749

3.902

70-79 år

2.652

2.665

80-89 år

1.379

90-99 år

244

2004

2005

2006

2007

2008

6.021

6.011

4.173

4.380

2.645

1.371 256

2009

Forskel

5.910

5.772

5.647

5.592

-371

4.583

4.871

5.135

5.356

1.607

2.632

2.688

2.726

2.755

2.791

139

1.396

1.409

1.432

1.425

1.467

1.479

100

260

258

257

267

272

268

24

Tabel 7.5 Hidtidig udvikling i aldersgrupper med tal fra folkeregistret

Prognose

2010

2011

2012

2013

50-59 år

5.545

5.525

5.528

60-69 år

5.447

5.569

5.642

70-79 år

2.828

2.912

3.015

80-89 år

1.505

1.492

1.484

90-99 år

277

302

315

2014

5.610

2015

2016

2017

5.612

5.664

5.746

5.672

5.662

5.640

3.132

3.304

3.458

1.489

1.482

327

341

2018

2019

2020

2021

Forskel

5.781

5.834

5.806

5.847

5.811

266

5.566

5.492

5.403

5.375

5.347

5.337

-110

3.598

3.795

3.966

4.110

4.176

4.268

1.440

1.494

1.535

1.557

1.571

1.575

1.598

1.644

139

348

352

353

359

358

366

365

89

Tabel 7.6 Prognose for udviklingen i forskellige aldersgrupper i de kommende 12 år, Demografix, Jammerbugt Kommune

70+

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Forskel

1

1.021

1.024

1.019

1.028

1.053

1.039

1.042

1.048

27

2

886

896

907

907

901

913

927

949

63

3

1.436

1.436

1.433

1.438

1.485

1.506

1.557

1.581

145

4

932

936

942

926

938

960

968

960

28

4.275

4.292

4.301

4.299

4.377

4.418

4.494

4.538

263

Ialt

Tabel 7.7 Udvikling for ældre på 70 år og derover i ældredistrikterne med tal fra folkeregistret

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

49


Socialpsykiatri Socialpsykiatrien er ligesom ældreområdet et leverandørområde. Typen og antallet af opholdssteder fremgår af tabel 7.9. Lovgrundlag

Opholdsstedets type

Brugere

Bostøtteordningen Bostøtte har til formål at støtte personer med varigt nedsat i.h.t. SEL § 85

funktionsevne pga. psykisk og eller fysisk handicap

SKP-ordningen

Støtte- og kontaktpersonordningen er et uvisiteret tilbud,for

i.h.t. SEL § 99

voksne sindslidende, misbrugere og hjemløse. Formålet er

86 89

at støtte disse borgere i eget hjem med et støtte- og omsorgstilbud. Væresteder i.h.t.

Der er fire væresteder i kommunen - Orkideen i Fjerritslev,

SEL § 104

Syrenen i Brovst, Solsikken i Åbybro og Åkanden i Pan-

134

drup. Botilbuddene

Boform Toftehøj i Aabybro er et døgndækket visiteret botil-

oprettet i.h.t. SEL

bud med plads til 36 beboere. Ved udgangen af 2008 er kun

§ 107, 108 og 85:

9 af pladserne besat med borgere fra egen kommune.

70

Sneppen i Aabybro er et ikke døgndækket visiteret botilbud

Brugerantallet i socialpsykiatrien er

med plads til 6 beboere i kommunens egen bygning.

stigende og gennemsnitsalderen blandt

Orkidéhøj i Fjerritslev er et ikke døgndækket botilbud med

brugerne faldende. Gennemsnitsalderen

plads til 4 beboere.

er ved udgangen af 2007 ca. 45. Der er

Bofællesskabet Krabben beliggende i Hjortdal er et døgn-

en ligelig fordeling af mænd og kvinder,

dækket visiteret tilbud for psykisk og fysisk handicappede:

flest enlige med førtidspension som

med plads til 13 beboere og 1 aflastningsplads

forsørgelsesgrundlag. Selvom der fortsat

Bofællesskabet Skipper Clementsvej i Aabybro er et ikke

er tale om flest med førtidspension som

døgndækket visiteret tilbud med plads til 6 beboere

forsørgelsesgrundlag, ses der en stigning

Bofællesskabet Grabowsvej i Brovst er et ikke døgndækket

i antallet af kontanthjælpsmodtagere, per-

visiteret tilbud med plads til 5 beboere

soner på flexjob, sygedagpenge og andet.

Tabel 7.8 Fordeling af institutioner under socialpsykiatrien med antal brugere

Sammenligning med andre kommuner Budgetterede tal fra andre kommuner Bruttodriftsudg. til ældreomsorg pr. indb.

Jammerbugt

Landsplan

7.328

8.502

7.905

Ældreudg. (brutto) pr. 65+/67+-årig

47.423

54.185

54.484

Ældreudg. (netto) pr. 65+/67+-årig

38.706

45.232

45.604

0,5

0,7

1,3

Pladser i plejehjem/plejecentre

Sammenlignet med såvel Nordjylland

pr. 100 65+/67+-årige

som resten af landet har Jammerbugt

Plejeboliger pr. 100 65+/67+-årige

5,8

5,1

4,0

Ældreboliger pr. 100 65+/67+-årige

6,3

3,9

4,4

2.512

2.859

3.047

172

377

348

Kommune en forholdsvis beskeden udgift til ældreomsorg. Ligeledes har kommunen flere ældre i eget hjem og plejeboliger og færre ældre på plejehjem sammenlignet med resten af landet.

50

Nordjylland

Udg. til foranstaltn. for voksne handic. pr. indb. Udg. til hjælpemidler pr. indb.

Tabel 7.9 Kommunale nøgletal, Velfærdsministeriet 2008

7 - Voksen og handicap • Helhedsplan 2009


Sundhed Om politikområdet

Kvaliteten på sygehusene, befolkningens generelle sundhedstilstand, livsstil og demografiske sammensætning betyder, at sundhedsområdet udgør en af fremtidens store udfordringer, både nationalt, regionalt og lokalt. Med kommunalreformen er der samtidig sket en række forskydninger i opgavefordelingen. Staten fastlægger uændret de overordnede rammer. Regionernes primære ansvarsområde er sygehusene og praksissektoren. Kommunerne har overtaget en del af de tidligere amtslige opgaver samt fået en række nye opgaver og ansvarsområder inden for sundhedsområdet. Kommunerne er ansvarlige for en bruger- og borgerrettet indsats inden for sundhedsfremme, forebyggelse, genoptræning samt behandling for stof- og alkoholmisbrug. Dertil kommer en række opgaver knyttet til den kommunale tandpleje, hjemmepleje, sundhedspleje mv. Ifølge Sundheds- og Forebyggelsesministeriets egne oplysninger tegner aldersgruppen på 65 år og derover sig for den største andel af de samlede sundhedsudgifter, og andelen af ældre medborgere er stigende. Både det generelt stigende udgiftsniveau og den demografiske udvikling med en øget andel af ældre medborgere betyder, at den forebyggende kommunale indsats er vigtig i forhold til at påvirke udgiftsniveauet på dette område. Nedenfor ses budgettet for 2009, sundhedsområdet udgør ca. 5% af det samlede budget. Drift

Budget 2009

4.81

Aktivitetsbestemt medfinansiering

67.443

4.82

Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

9.915

4.84

Vederlagsfri fysioterapi

3.100

4.88

Sundhedsfremme og forebyggelse

4.598

4.90

Andre sundhedsudgifter

5.33

Forebyggende indsats for ældre og handicappede

5.40

Rådgivning og rådgivningsinstitutioner

5.99

Øvrige sociale formål Ialt

948

Lovgrundlag • Lov om sundhed • Lov om social service

Vedtagne politikker • Sundhedspolitik • Demenspolitik

Institutioner • Sundhedshus og behandlerhus, der er under etablering • Sund By i Aabybro, Brovst og Fjerritslev • Træning: Parkvænget i Fjerritslev og Bredgade i Pandrup • Aktivitetscentre: Parkvænget i Fjerritslev og Mølleparken i Brovst, Kaas og Biersted • Motion på recept: Aabybrohallen og kælder under Brovst Rådhus • Børnegruppe PPR, f.eks. anlægsvejens børnehave, Aabybro (tidl. amtsbørnehave)

Nedsatte råd mm. • Brugerråd på aktivitetscentre • Ældreråd • Handicapråd

7.413 277 1.197 94.891

Tabel 8.1 Økonomiske nøgletal for politikområde 8 angivet i 1.000 kr.

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

51


Vision for sundhed

Fysisk aktivitet

reduceres mest muligt. Indsatsen skal

Sundhed er en del af kulturen i Jam-

Hver enkelt borger har mulighed for at

derfor målrettes såvel livsstil, levevilkår

merbugt Kommune. Det er et fælles

vælge det sunde, fysisk aktive liv ved at

og den sociale arv.

ansvar, hvor alle forpligter sig – både

blive tilbudt den nødvendige viden om

individet, familien, netværket og kom-

fysisk aktivitets betydning for et godt

munen – til at fremme og udvikle sund-

helbred hele livet. Nærmiljøet udvikles

heden hos det enkelte menneske og i

og de nødvendige rammer, der inspire-

fællesskabet.

rer til motion, er til rådighed lokalt. Der

Alle borgere skal have mulighed for et sundt liv.

tet og friluftsliv – i skolerne, på institutionerne og i foreningslivet.

Jammerbugt Kommune tænker sundhedsfremme og forebyggelse ind i de daglige aktiviteter. Jammerbugt Kommunes indsatser på sundhedsområdet bygger på den bedste viden. Vi støtter og udvikler sunde miljøer, gode levevaner og livskvalitet for hver eneste borger gennem forebyggelse, sundhedsfremme og særlig indsats.

Sundhed og borgere Sundhedspolitikken bygger på gensidig forpligtelse og respekt og gennemføres i et positivt samspil mellem borgerne og kommunen. Socialt betinget ulighed i sundhed skal mindskes. Der skal gives sundhedstilbud til borgerne, også tilbud målrettet de borgere, som har særlige behov.

Forebyggelse,

og

særlig indsats af høj kvalitet skal kenJammerbugt

Kommune.

Forebyggelse og sundhedsfremme for gravide, børn og unge prioriteres højt i den samlede sundhedsindsats. Sunde madvaner Sunde madvaner tilpasset den enkel-

til at opretholde eller genvinde en så selvstændig og aktiv tilværelse som muligt og dermed øge livskvaliteten. Træningstilbuddet tager udgangspunkt ningen skal i så vidt omfang som muligt

unge i Jammerbugt Kommune sunde

tænkes ind i helheden omkring kom-

og har en god trivsel – det ønsker kom-

munens sundhedsfremmende og fore-

munen at fastholde og videreudvikle.

byggende indsats. Der lægges vægt

Jammerbugt Kommune vil medvirke til

på helhed og sammenhæng i forhold til

at give alle børn en sund start på livet,

kommunens øvrige indsatsområder.

uanset sociale vilkår, fysiske eller psy-

Kronikerområdet En forebyggende indsats kan også

Tobak

støtte evnen til at leve med en sygdom

Andelen af borgere med rygerelate-

og skabe rammerne for en god livs-

rede sygdomme skal minimeres. Derfor

kvalitet. Jammerbugt Kommune vil på

er målet, at antallet af rygere reduce-

kronikerområdet prioritere et velfunge-

res væsentligt. Vi vil forebygge eller

rende samarbejde med borgeren og de

udsætte unges rygestart og fremme

pårørende – med støtte og rådgivning

røgfrie miljøer. Ingen udsættes for pas-

til den enkelte. Jammerbugt Kommune

siv rygning.

vil gå aktivt og positivt ind i arbejdet

generelt fornuftige alkoholvaner. Dette skal understøttes. Derfor skal der arbejdes for, at borgerne har den nødvendige viden om akohols betydning for

med et sammenhængende og målrettet tværsektorielt og tværfagligt samarbejde internt i kommunen og med Region Nord, med sygehusene, de praktiserende læger, med arbejdspladser, organisationer og foreninger.

sundheden. Målene er endvidere

Trivsel på arbejdspladser

• at børn ikke drikker alkohol, og at

Arbejdspladser i Jammerbugt Kom-

unges alkoholdebut udskydes • at der er særligt fokus på børn, der lever i misbrugsfamilier

mune skal være kendetegnet ved arbejdsglæde,

motivation,

engage-

ment, indflydelse, meningsfuldhed samt

tes behov skal blive en naturlig del af

• at borgere med et stort forbrug af

personlig og faglig udvikling. Målet er et

hverdagen for Jammerbugt Kommunes

alkohol eller rusmidler findes på et

arbejdsmiljø, hvor ledere og medarbej-

borgere. Kommunen understøtter og

tidligt tidspunkt og tilbydes hjælp

dere trives fysisk og psykisk. Der skal

fremmer derfor borgernes mulighed for at vælge sunde kostvaner.

Social ulighed Den sociale ulighed i sundhed blandt borgerne i Jammerbugt Kommune skal

52

bud, der gør den enkelte borger i stand

i det, der er vigtigt for borgeren. Træ-

Borgerne i Jammerbugt Kommune har sundhedsfremme

tede trænings- eller rehabiliteringstil-

Generelt er hovedparten af børn og

Alkohol

Forebyggelse

Jammerbugt Kommune tilbyder målret-

Børn og unge

kiske handicap.

Mål for sundhed

detegne

sikres høj prioritet til idræt, fysisk aktivi-

Trænings- og rehabiliteringtilbud

samtidig være fokus på at hjælpe borgere, som er udenfor arbejdsmarkedet – ledige og sygemeldte med fokus på ”lighed i sundhed”.

8 - Sundhed • Helhedsplan 2009


Servicemål for sundhed Sundhed og borgere • Informere, vejlede og støtte initiativer om sunde kostvaner – både generelt og for særlige risikogrupper (overvægtige, diabetespatienter, m.v.)

Børn og unge

Social ulighed

• Sikre, at børns og unges sundhed

• Udbygge sin viden om, hvad der

betragtes som en fælles opgave og et

karakteriserer de borgere, der har van-

fælles ansvar

skelige levevilkår

• Medvirke til at skabe optimale rammer, der udgør et sundt miljø

• Der hvor kommunen organiserer, ser-

• Udforme indsatser, der motiverer til og

verer og producerer mad sikres ernæ-

gør det let for børn og unge at træffe

ringsrigtig mad og gode rammer for

sunde valg

måltiderne

• Målrette den sundhedsfremmende og forebyggende indsats mod de borgere, som har særlige behov • Give individuel støtte til borgere med særlige behov

• Arbejde ud fra en sundhedspæda-

• Sikre, at indsatsen i kommunens insti-

• Inddrage kostvaner som forebyggende

gogisk vinkel, som har fokus på at

tutioner, skoler, plejehjem, aktiverings-

og sundhedsfremmende element i

fremme børns og unges evner til at

steder, m.m. er bygget op med vægt på

kommunens tilbud så som dagpleje,

træffe sunde valg

at øget borgernes handlekompetence i

børnehaver,

skoler,

idrætshaller,

ældreboliger, m.m. • Sikre, at de nationale anbefalinger følges i alle kommunale madtilbud

Forebyggelse, fysisk aktivitet og sunde madvarer • Sikre og åbne op for borgernes adgang til at dyrke fysisk aktivitet ved at ind-

• Sikre børns medbestemmelse i kommunen • Tilrettelægge særlige indsatser i forhold til børn og unge, som vokser op med svære vilkår • Sikre rammer for udvikling af familieorienterede tilbud, der giver fælles oplevelser på tværs af generationer

forhold til egen sundhed • Sikre, at kommunens forvaltningerne tænker i helheder og samarbejder på tværs om indsatsen

Trænings- og rehabiliteringstilbud • Formulere og løbende evaluere kvalitetsstandarder for området. • Sikre, at det enkelte træningsforløb

tænke fysisk aktivitet i al fysisk plan-

Tobak

består af en tværfagligt og tværsekto-

lægning

• Sikre information om tobakkens skade-

riet koordineret, sammenhængende

• udbygge og vedligeholde kommunens idrætsfaciliteter, legepladser, m.m. • indtænke motion som en måde at anvende kommunens institutioner og rekreative områder på • medvirke som igangsætter og inspirator til iværksættelse af motionstilbud, også for særlige grupper • vedligeholde cykel- og gangstier samt andre muligheder i friluftslivet • Indgå dialog og samarbejde bredt i forhold til aktører • sikre formidling af viden om betydningen af fysisk aktivitet – eksempelvis i forhold til forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme • medvirke som igangsætter og inspirator til iværksættelse af aktivitetstilbud, specielt for ældregruppen og for børn/ unge/familier med særlige behov • styrke fagligheden i skolernes idræts-

lige virkninger og metoder til rygestop

og vidensbaseret indsats.

• Sikre konkrete, varierede og tilgænge-

• Sikre, at træningsindsatsen har et kon-

lige tilbud til alle, der vil holde op med

stant fokus på bæredygtige sundheds-

at ryge

fremmende og forebyggende aspekter,

• Medvirke til at sikre røgfrie miljøer på

der kan højne og vedligeholde den

arbejdspladser og i det offentlige rum

enkelte borgers sundhed og funktions-

• Sikre særlige rygestoptilbud til udsatte grupper • Have fokus på tobaksforebyggelse i skole, uddannelse og fritidsmiljø

niveau. • Sikre, at borgerens egne værdier, vaner og normer respekteres og inddrages i tilrettelæggelsen af trænings-

Alkohol

forløbet, samt at træningsindsatsen

• Personale uddannes til at yde en aktiv

tilpasses borgerens egne og hjemmets

og målrettet indsats med et særligt

ressourcer

fokus på børn og børnefamilier • Sikre særligt fokus på støtte og vejledning til ressourcesvage forældre • Sikre viden om skadevirkninger og behandlingstilbud • Arbejde opsøgende, herunder samarbejde med frivillige, foreninger og i lokalområderne

undervisning

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

53


Kronikerområdet

Trivsel på arbejdspladser

• Bidrage til, at borgere får viden om,

• Gå foran og prioritere et sundt arbejds-

hvilke forebyggende tiltag, man selv kan foretage, og lærer at leve herefter

• Målrette forebyggelsesaktiviteter til sik-

miljø for egne medarbejdere

ring af det fysiske, psykiske og sociale

• Gøre sundhed og trivsel til en væsentlig

• Iværksætte og oplyse borgere om konkrete tiltag, som kan støtte op omkring forebyggelse og det at leve med en sygdom • Sikre, at tilbuddene er synlige, tilgængelige og inspirerende • Sikre, at de forebyggende og rehabiliterende indsatser i forhold til borgerne

arbejdsmiljø

del af personalepolitikken med udgangs-

• Indgå samarbejde mellem kommune og

punkt i den enkeltes forudsætninger

virksomheder om sundhed, sundheds-

• Prioritere den sundhedsfremmende og

fremme og forebyggelse

forebyggende indsats ved at give gode

• Indgå samarbejde med fagbevægelsen

muligheder for at træffe sunde valg på

om indsatser til fremme af sundheden på

arbejdspladserne

arbejdspladserne

• Opfordre til at gøre miljødebatten central på arbejdspladserne

sker på et fagligt evident grundlag og på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Figur 8.2 Struktur for sundhedsområdet med placeringen af Sundhedshuset (Brovst) med behandlerhus, Sund By (Aabybro, Brovst og Fjerritslev), træningsfaciliteter (Fjerritslev og Pandrup), aktivitetscentre (Fjerritslev, Brovst, Kaas, Biersted), Motion på recept (Aabybro og Brovst) og børnegruppe PPR.

Løkken Genoptræning

Vrå

Børnetræning Sund by

Grønhøj Strand

Sundhedsfremme projekter Ingstrup Saltum strand V.Hjermitslev

Brønderslev

Saltum Sdr. Saltum

Blokhus Hune

Pandrup Rødhus Kaas

Tylstrup

Moseby Tranum Strand

Aabybro Ryå

Slettestrand

Biersted

Torup Strand

Nørhalne

Birkelse Hjortdal

Tranum Arentsminde Vadum Halvrimmen

Brovst

Vester Torup

Fjerritslev

Klim

Skovsgård

Frøstrup

Torslev Øland

Bonderup Gøttrup

Skerping

Gjøl

Østerby Trekroner Haverslev

Vesløs

Attrup

Aalborg

Bejstrup Øsløs

54

8 - Sundhed • Helhedsplan 2009


Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planloven §11a nr. 2 med beliggenhed af områder til privat og offentlige institutioner som sund by butikker, sundhedshus, idrætsfaciliteter og træningsfaciliteter §11a, nr. 9 og 11 med beliggenhed af arealer til fritidsformål og skovrejsningsområder §11b nr. 2, 4, 5, 6, 9 og 10 med rammer for lokalplaner for byområder til institutioner og anden forsyning med offentlig service, områder til fritidsformål samt trafikbetjening

Snitflader til andre politikområder

Målenes betydning for arealanvendelsen

Målene har ikke direkte indflydelse på konkrete udlæg i den fysiske planlægning, men målene har betydning ved udlæg af nye boligområder, sanering af eksisterende bebyggelse mv. Her er det vigtigt at skabe sammenhæng med stisystemer, så motionsruter kan benyttes, stiforbindelser til f.eks. idrætshaller eller andre fritidstilbud mv. Placering af træningsfaciliteter sker primært i hovedbyer, hvor adgang til kollektiv trafik og overordnede veje er bedst.

Agenda 21

Relevante tiltag i forhold til agenda 21 vil være praktisk miljøledelse og CO2 regnskab på træningssteder og ved Sund By samt implementering af en grøn/sund kostpolitik.

Handlingsplan 2009-2021

• Implementering af sundhedsaftale • Implementering af sundhedspolitik • Implementering af demenspolitik

• Forebyggelse og særlig indsats • Fritid og kultur • Socialområdet • Natur og miljø • Infrastruktur og beredskab • Plan og byg • Landdistriktsudvikling

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

55


Tal og fakta

Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008-2012 er bygget op med et todelt formål: at skabe en overordnet ramme for kommunens sundhedsaktiviteter, og at give mulighed for politisk prioritering. Kommunalbestyrelsen har bl.a. besluttet, at følgende projekter skal prioriteres i 2009: • Overordnet kostpolitik for alle institutioner i kommunen • KRAM til kommunens gravide med fokus på kost, røg, alkohol og motion • Aktiv natur – profilering af Jammerbugt Kommune • Fuld kraft frem – tilbud til børn med særlige behov • Synliggørelse og samling af kommunens tilbud på rygestop-, alkohol- og misbrugsområdet

Sundhedshus Jammerbugt Kommune planlægger i samarbejde med Region Nord at etablere et kombineret behandler- og sundhedshus i det tidligere Brovst Sygehus. Forhandlingerne mellem kommune og region og med forskellige interessenter forventes afsluttet, således at aftalerne kan implementeres i efteråret 2009. Afhængigt af forhandlingernes udfald forventes aktørerne i det nye sundhedshus at blive: Praktiserende læger, speciallæge i blød kirurgi, speciallæge i øre, næse og halssygdomme, tandlæge, privatpraktiserende fysioterapeut, evt. psykolog, jordemoder, lægevagt. Kardiologisk ambulatorium, billeddiagnostik og blodprøvetagning opretholdes i huset. Jammerbugt Kommune indretter genoptrænings-/rehabiliteringscenter og flytter en stor del af sine medarbejdere til lokaliteterne. Jammerbugt Kommune og Region Nord etablerer to udviklingsprojekter i Sundhedshuset: • Hjerterehabilitering til borgere i Jammerbugt Kommune, som har fået diagnosticeret hjertesygdom. Formålet er, at alle berørte borgere får tilbudt en individuelt tilpasset rehabilitering baseret på de nationale anbefalinger og med vægt på udslusning til lokale aktiviteter. • KOL rehabilitering til borgere, som har fysiske begrænsninger af deres sygdom, og som forventes at kunne profitere af et rehabiliteringsprogram baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Også her lægges der vægt på udslusning til lokale aktiviteter for at vedligeholde de opnåede resultater. For begge projekter gælder det, at det er et selvstændigt formål af interesse for såvel region som kommune at undersøge den kombinerede effekt af rehabiliteringstilbud tilrettelagt i overensstemmelse med de nationale anbefalinger og i tæt sammenhæng med kommunens øvrige sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. Sundhedsafdelingen opretholder sine lokale aktiviteter for at kunne betjene borgerne, men de specialiserede tilbud samles i Sundhedshuset med henblik på sikring af kvalitet, videns- og erfaringsopsamling. Jammerbugt Kommune

56

8 - Sundhed • Helhedsplan 2009


har store forventninger til udviklingspotentialet i det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet, der startes op med de to beskrevne projekter.

Samarbejde mellem region og kommune For at imødegå fremtidens udfordringer er der lagt op til et tættere samarbejde mellem region og kommuner om sundhedsindsatsen. Det er afgørende, at de kommunale og regionale ydelser supplerer og ligger i forlængelse af hinanden, og at parterne i fællesskab opprioriterer forebyggelse og sundhedsfremme. Det sikres gennem en række aftaler og samarbejdsfora, hvoraf en del er obligatoriske. Bl.a. skal alle regioner og kommuner indgå såkaldte sundhedsaftaler minimum en gang i hver valgperiode. Sundhedsaftalerne skitserer den overordnede ansvars- og opgavefordeling inden for 6 obligatoriske områder: • Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter • Indlæggelsesforløb • Træningsområdet • Hjælpemiddelområdet • Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse • Indsatsen for mennesker med sindslidelser I Region Nordjylland er der desuden indgået frivillige aftaler om et tættere samarbejde mellem region og kommuner i forhold til ni udbredte kroniske lidelser. Det drejer sig bl.a. om cancersygdomme, diabetes 2, demens mv. Formålet er også her at styrke samarbejdet og dialogen, og at sikre en bedre sammenhæng i den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, så de kronisk syge får en bedre livskvalitet og andre helt undgår at få en sådan lidelse. Nøgleordene for de kommende års kommunale sundhedsindsats bliver altså forebyggelse og sundhedsfremme. Jammerbugt Kommune vil arbejde målrettet med dette, både via samarbejdsrelationer og i egenindsatsen, der også inkluderer kommunens borgere.

Sammenligning med andre kommuner Budgetterede udgifter Bruttodriftsudg. til sundhedsydelser

Jammerbugt 2.689

Nordjylland 2.633

Landsplan 2.762

pr. indb.

Tabel 8.3 Kommunale nøgletal, Velfærdsministeriet 2008

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

57


58

8 - Sundhed • Helhedsplan 2009


Natur og miljø Om politikområdet

Kommunerne har med kommunalreformen overtaget en lang række nye opgaver i det, der ofte kaldes ”det åbne land”. Med det store ansvar følger mange muligheder for at skabe sammenhængende planer og initiativer, der både kan styrke naturbeskyttelsen, borgernes natur- og kulturoplevelser, samt medvirke til udvikling i landdistriktsområder, der har problemer med beskæftigelse, bosætning mv. Kommunerne er endvidere ansvarlige for at godkende og føre tilsyn med virksomheder og landbrug. Administrationen af naturbeskyttelsesloven er et af de største enkeltområder som blev overdraget til kommunerne i 2007. Der er iværksat en række forskellige tiltag som skal sikre at data, registreringer, it-systemer og hidtidige erfaringer kan anvendes i de nye kommuner. Nedenfor ses budgettet for 2009, natur og miljøområdet udgør under 1% af det samlede budget. Budgettallene har alene sammenhæng til servicemålene/driftsopgaverne, men ikke til planlægning i det åbne land og formidlingsopgaver. Drift

Budget 2009

• Naturbeskyttelsesloven • Kystbeskyttelsesloven • Miljøbeskyttelsesloven • Råstofloven • Jordforureningsloven • Vandløbsloven • Vandforsyningsloven • Miljømålsloven • Habitatdirektivet • Vandrammedirektivet • Biodiversitetsdirektiv m.v. Det kommunale råderum er detailstyret gennem statslige udmeldinger og landsplandirektiver.

Vedtagne politikker • Kultur- og fritidspolitik

0.25.10

Faste ejendomme

0.28.20

Fritidsområder

0.38.53

Skove

365

Institutioner

0.38.54

Sandflugt

306

• Vej & Park (leverandør)

0.38.55

Naturpleje

120

• Naturskoler

0.48.71

Vedligeholdelse af vandløb

0.48.72

Bidrag for vedligeholdelsesarbejder

663

0.52.80

Miljøbeskyttelse fælles formål

102

• Limfjordsrådet

0.52.89

Øvrig planlægning og undersøgelser, tilsyn

215

• Grundvandsrådet

0.52.91

Skadedyrsbekæmpelse Ialt

688

Lovgrundlag

1.660

2.329

75

• Indsats på turismeområdet

Nedsatte råd mm. • Grønt råd

• Hegnssyn

6.523

Tabel 9.1 Økonomiske nøgletal for politikområde 9 angivet i 1.000 kr.

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

59


Vision for natur og miljø

Strategien bag vil være en forebyg-

beskyttelsespotentiale skal understøtte

Gennem kommunens indsats på miljø-

gende og helhedsorienteret indsats

et alsidigt dyre- og planteliv.

og naturområdet vil vi arbejde på at

mod forurening af vand, jord og luft.

gøre Jammerbugt Kommune til et mere

Mere specifikt vil kommunen arbejde

attraktivt sted at leve og være.

for følgende mål i forhold til de enkelte områder:

bæredygtig udvikling, der imødekom-

Miljø

mer behov for borgere, dyre- og plan-

På miljøområdet er det kommunalbe-

teliv og sikrer fremtidige generationers

styrelsens mål

muligheder. Herunder gælder særligt

• At tage udviklingen i klimaet alvor-

af landets grønneste områder, hvor natur-, landskabs- og kulturværdier beskyttes, plejes og forbedres ud fra naturens egen værdi

ligt og inddrage stigende vandstand i sagshandlingen • At forebygge miljøproblemer (herunder støj) i jord, vand og luft • At yde hurtig og kompetent hjælp i

• at de unikke strande ved Jammerbugten og strandenge ved Limfjor-

forbindelse med forureninger og miljøuheld

den skal beskyttes og plejes under

• At sikre rent urenset drikkevand til

hensyntagen til, at de er vigtige res-

alle borgere ved at prioritere beskyt-

sourcer for friluftslivet, befolkningens

telse af grundvandet højt (indsats-

sundhed og en bæredygtig turisme

planlægning)

• at hver by har et lille eller større skovareal eller et lysåbent rekreativt naturområde inden for en afstand af 1 km fra bygrænsen

• At sikre effektiv bekæmpelse af invasive arter • At sikre effektiv bekæmpelse af skadedyr

• at brugen af den lokale natur skal fremmes i en fin balance mellem benyttelse og beskyttelse

Jammerbugt Kommune vil arbejde for miljømæssig bæredygtig landbrugs-

ger i klimaet og justerer miljø- og natur-

produktion. Der lægges vægt

forvaltningen i tide for at minimere de

fremme produktion af sunde fødevarer

samfundsmæssige omkostninger ved

af høj kvalitet. Jordbrugsplanlægningen

stigende vandstand mv.

skal koordineres med Vand- og Natur-

på at

planerne.

en integreret del af miljø- og naturfor-

Naturbeskyttelse

valtningen i Jammerbugt Kommune

Regionale naturområder skal sikres som kerneområder for beskyttelsen af et varieret plante- og dyreliv og af sær-

Den overordnede målsætning er bevarelse og aktiv pleje af miljø- og naturværdier

i

overensstemmelse

visionerne for kommunen.

60

med

Naturbeskyttelse med rekreativt fokus Det er kommunalbestyrelsens mål • At sikre rene og indbydende strande og klitlandskaber • At sikre varierede og velfungerende naturarealer til rekreative formål i hele kommunen • At skabe god tilgængelighed til naturoplevelser ved at etablere netværk af vandre, cykel og ridestier under forudsætning af, at naturen ikke forringes • At sikre byrum og grønne områder i en tidens trend • At planlægge og udføre naturgenopretningsprojekter med fokus på rekreation, motion og friluftsoplevelser

Det er kommunalbestyrelsens mål

Jordbrug

Jammerbugt Kommune følger ændrin-

Mål for natur og miljø

internationalt truede naturtyper og arter

Vådområder

at fastholde og udvikle en alsidig og

Inddragelse af borgere og lodsejere er

råder skal forvaltes, så beskyttelsen af varetages

Sigtet er at etablere en miljømæssig og

• at kommunen skal fastholdes som et

De internationale naturbeskyttelsesom-

lige landskabelige, geologiske og kulturhistoriske værdier.

• At der ved etablering af vådområder inden for udpegede potentielle vådområder sker en reduktion af kvælstofudledningen til vandmiljøet • At der altid er udpeget mindst tre forskellige lokaliteter til etablering af potentielle vådområder Blå og grønne korridorer Det er kommunalbestyrelsens mål • At dyrs og planters levesteder og spredningsveje forbedres inden for de blå og grønne korridorer • At de blå og grønne korridorer gøres tilgængelige for borgere og turister • At anlægsfaser ved byggemodnin-

Naturområderne skal kunne anvendes

ger, nybyggeri og infrastruktur tilret-

flersidigt under hensyn til natur- og kul-

telægges, så spredningsmuligheder

turhistoriske interesser samt til friluftsliv

for dyr og planter skal sikres, beskyt-

og turisme, og alle områder med natur-

tes og udbygges

9 - Natur og miljø • Helhedsplan 2009


Kommunens naturpleje

• At følge udviklingen og forberede os

Jammerbugt Kommune vil forvalte og

på den stigende vandstand og andre

pleje natur i en fin balance mellem

mulige klimaændringer

hensyn til beskyttelse og benyttelse, og med en høj grad af borger/brugerinddragelse for blandt andet at fremme hensynet til natur-, kultur og landskabelige værdier. Vi har fokus på • at synliggøre hvilke sjældne og truede arter vi passer på i naturplejen • at arbejde for at tidligere lysåbne are-

Brug af vandløb, søer og kystvande Rekreativ anvendelse af vandløb, søer og kystvande såsom badning, sejlads

som er meget skovfattige • at udpege større sammenhængende og varierede naturområder som på sigt kan være attraktive for private fonde, statsskovvæsenet eller privat-oftentlige partnerskaber

og fiskeri skal afvejes i forhold til gene-

Vi vejleder private lodsejere til at fore-

relle overvejelser mellem benyttelse og

tage privat skovrejsning inden for de

beskyttelse.

udlagte skovrejsningsområder for at

Landskab og geologi

fremme småskove, som kan indgå i de blå og grønne kooridorer.

aler, der nu er under tilgroning, brin-

Det er kommunalbestyrelsens mål

ges tilbage til den lysåbne tilstand

• At beliggenheden af værdifulde na-

Vi sikrer udsigter og kig fra offentlige

turområder og landskaber synliggø-

veje til højt prioriterede landskabs- og

res

kulturmiljøer ved at indarbejde bestem-

• at pleje naturarealer - gerne ved afgræsning med dyr • at friholde offentlige vejarealer for tilgroning og • at skabe variation og flere lysåbne arealer i sammenhængende naturområder. Naturformidling Gennem information og god dialog med borgerne har vi fokus på: • at gøre flere bevidste om nødvendigheden af at øge den biologiske mangfoldighed • at synliggøre hvad gode levesteder for sjældne og truede arter er og • at informere om naturplejemetoder på lysåbne arealer over for private lodsejere Vandløbspleje Det er kommunalbestyrelsens mål • At vandløbsplejen skal leve op til

• At karakteristiske egnsforskelle i na-

melser herom i lokalplaner, fredninger,

tur- og landskabsbilledet oprethol-

og ved at udlægge flere minusområder

des

for skovrejsning.

• At større landskaber, der ikke er præget af tekniske anlæg, skal for-

Kulturmiljø

blive uforstyrrede

Kulturmiljøarven i Jammerbugt Kom-

• At geologiske beskyttelsesområder

mune skal beskyttes og bruges med

skal beskyttes, så de fortsat afspej-

omtanke, så kommende generationer

ler det nordjyske landskabs egenart

kan opleve kulturspor fra tidligere gene-

og egnsforskelle.

rationer.

Skovrejsning

Kommunalbestyrelsen

Målet med skovrejsning i Jammerbugt

beskrive, synliggøre og formidle de kul-

Kommune er

turhistoriske helheder, de værdifulde

• at forbedre borgernes adgang til

spor og enkeltelementer og den egns-

rekreative områder • at skabe større skovarealer og flere småskove med gode levesteder for dyre- og plantelivet • at sikre grundvandet.

vil

derfor

karakteristiske bebyggelsesstruktur og byggeskik. Helt konkret er kommunalbestyrelsens mål • at kirkerne, de markante fortidsmin-

vandløbslovens krav om skånsom

Kommunalbestyrelsen vil støtte det

der og de fredede bygningsanlæg

pleje, der tilgodeser både afvanding

statslige mål om en fordobling af Dan-

fortsat fremstår som tydelige ken-

og gode livsbetingelser for dyr og

marks skovareal i løbet af 80-100 år

planter

ved at øge skovrejsningsområderne.

• at kirkernes betydning som kul-

• At vandløbene overholder målsæt-

dingsmærker i landskabet,

Ved udlæg af flere skovrejsningsområ-

turhistoriske monumenter ikke må

ninger for vandløbskvalitet og vand-

der har vi især fokus på

forringes ved byggeri og anlæg i

løbsregulativer

• at øge mulighederne for at foretage

• At vandløbene overholder krav fastlagt i henhold til miljømålsloven (vandrammedirektiv og habitatdirektiv)

bynær skovrejsning ved hovedbyer og lokalbyer • at

udpege

næromgivelserne og • at de kulturhistoriske

interesser

indarbejdes i procedurer og kvaliskovrejsningsområder

især på bakkeøer i de lokalsamfund

tetssikringssystemer i den øvrige planlægning og forvaltning.

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

61


Servicemål for natur og miljø

rekreative stier i de fredede områ-

badestrande. Strandene renses dag-

Jammerbugt Kommune vil realisere

der, samtidig med at informationen

ligt i perioden 1. maj til medio okto-

målsætningerne ved at:

om områderne forbedres.

ber. Uden for perioden indsamles

• Udarbejde en virksomhedsplan der

• Kortlægge eksisterende rekreative

ilanddrevet gods efter behov. I Blå

blandt andet samler visioner, mål,

stier med henblik på udarbejdelse af

Flagperioden indsamles der dagligt

indsatsområder, samarbejdsrelatio-

et sammenhængende stinet.

renovation fra renovationsstativer på

ner og handleplaner for politikområ-

• Afholde årlige naturture i samar-

det. • Iværksætte på

stranden.

bejde med naturvejledere og andre indsatsplanlægningen

grundvandsområdet

• Sikre opfyldelse af krav til Blå Flag

naturinteresserede.

sammen

på 9 strande og to havne.

• Så vidt det er muligt, at imødekomme

med grundvandsrådet.

• Udføre vandløbspleje efter de kom-

ønsker fra lokale institutioner og

• Udarbejde handleplan for bekæm-

munale regulativer.

grupper om fagligt bistand og vejled-

pelse af bjørneklo og invasive arter

• Udføre bekæmpelse af bjørneklo på

ning i projekter om natur og miljø.

i Jammerbugt kommune.

kommunale arealer.

• Bruge hjemmesiden til løbende miljø

• Iværksætte arbejdet med udmønt-

• Bekæmpe rotter ved alle ejendomme

og naturformidling (Naturkalender).

ning af de statslige vand- og natur-

i kommunen.

• Vedligeholde og pleje de kommunale

planer i kommunale handleplaner.

• Give god og hurtig information og

grønne områder i byzone.

• Udføre naturpleje og forbedre de

varsling til borgere ved stormflod,

• Renholde og servicere kommunens

miljøuheld og forureninger.

Struktur for politikområder natur og miljø med natura2000 områder, fredninger, vandløb, skov og blå/grønne korridorer.

Vandløb

Ingstrup Ingstrup

Grønne og blå korridorer V. V. Hjermitslev Hjermitslev

Skov Saltum Saltum

Sdr. Sdr. Saltum Saltum

Natura000 Blokhus Blokhus

Fredninger

Hune Hune

Pandrup Pandrup Moseby Moseby

Slettestrand Slettestrand Thorupstrand Thorupstrand

Kaas Kaas Kaas Hede Hede Kaas

Q QQ Q Q Q QQ Q Q

Aabybro Aabybro Birkelse Birkelse

Tranum Tranum

Hjortdal Hjortdal

Ny Bratbjerg Ny Bratbjerg Skovsgaard Skovsgaard

Vust Vust

Biersted Biersted

Nørhalne Nørhalne

Arentsminde Arentsminde Halvrimmen Halvrimmen

V. V. Thorup Thorup Klim Klim

Brovst Brovst Øster Øster Svenstrup Svenstrup Skovsgaard Skovsgaard

Kollerup Kollerup Fjerritslev Fjerritslev Gøttrup Gøttrup

Skræm Skræm Husby Husby Skerping Skerping

Torslev Torslev

Bonderup Bonderup Trekroner Trekroner Haverslev Haverslev Bejstrup Bejstrup

Gjøl Gjøl Hammershøy Hammershøy

Attrup Attrup

Østerby Østerby

Manstrup Manstrup

62

9 - Natur og miljø • Helhedsplan 2009


Målenes betydning for arealanvendelsen

Målene inden for natur og miljø har stor betydning for den generelle arealanvendelse i det åbne land. Målenene hænger direkte sammen med de detaljerede retningslinjer, kap. 5-15 i retningslinierne.

Agenda 21

Relevante tiltag i forhold til agenda 21 vil være praktisk miljøledelse og CO2 regnskab på Vej & Park og andre aktører, der udfører mange af opgaverne, som kommunen har inden for natur og miljø. Indsatsområder kan være skånsom vandløbspleje, beskæring af hegn/træer i den udstrækning det ikke allerede er indarbejdet i procedurer og licitationsmateriale til private aktører.

Handlingsplan 2009-2021

Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planloven §11a nr. 6, 7, 8 med beliggenhed af virksomheder med særlige beliggenhedskrav og sikring af at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse. §11a nr. 9, 10, 11, 12,13,15,16 og 17 med beliggenhed af arealer til fritidsformål herunder rekreative områder, skovrejsningsområder,

lavbunds-

arealer, varetagelsea af jorbrugs-

• Handlingsplan for vandplaner

mæssige interesser, varetagelse af

• Handlingsplan for naturplaner

naturbeskyttelsesinteresser, kulturhi-

• Gennemførelse af indsatser vedr. natur- og vandplaner

storiske bevaringsværdier, landska-

• Vandforsyningsplan

belige bevaringsværdier, geologiske

• Naturkvalitetssystem

bevaringsværdier samt anvendelse

• Landskabskarakterkortlægning

af vandløb, søer og kystvande.

• Landbrugsplan - kortlægge robuste og sårbare arealer • Retningslinier for placering og udformning af driftsbygninger • Klimapolitik • CO2 regnskab for alle institutioner mv. • Praktisk miljøledelse for alle

§11b nr. 2, 4, 5, 6, 9, 10 og 11 med rammer for lokalplaner for byområder, byfornyelse og byomdannelse, områder til fritidsformål,

trafikbe-

tjening og overførsel til byzone eller sommerhusområde

Snitflader til andre politikområder • Dagtilbud • Undervisning og fritid • Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats • Fritid og kultur • Ældre og handicap • Sundhed • Plan og byg • Landdistriktsudvikling

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

63


Tal og fakta Statslige naturplaner, vandplaner og skovplaner Både Vand- og Naturplanerne indgår i en rullende planlægning med et parallelt forløb. Planperioden er 6 år. Tidsplanen for vedtagelse af planerne er: • 2009 Vandplan og Naturplan. • 2010 Kommunale handleplaner • 2012 Kommunale tiltag iværksat • 2015 Rev. af Vandplan og Naturplan

Der skal desuden udarbejdes en skovplan, der fastlægger målsætninger for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer i de internationale naturbeskyttelsesområder. Planen udarbejdes og administreres af staten, men er retningsgivende for kommunens administration på de omfattede area-

Helhedsplanens forhold til de statslige planer Retningslinjerne og redegørelsen i Helhedsplan09 vil danne grundlag for Jammerbugt Kommunes fremtidige planlægning samt administration af en række love i det åbne land. De statslige vand- og naturplaner vil få stor betydning for den kommunale administration af landzonebestemmelserne, vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven, miljøbeskyttelsesloven, råstofloven og anden lovgivning for det åbne land. De relevante bestemmelser i de statslige planer skal normalt indgå ved udarbejdelsen af helhedsplanens retningslinjer og fremgå af redegørelsens forudsætninger. Derved sikres, at borgere og andre myndigheder gøres bekendt med disse planer og deres betydning for arealanvendelse og udpegning. Da Helhedsplan09 ønskes vedtaget før de endelige vand-, natur- og skovplaner foreligger, har det ikke været muligt at lægge disse statslige planer til grund for helhedsplanarbejdet. Retningslinjerne i Region 2005 for Nordjyllands Amt vedr. recipienter herunder retningslinjer for vandkvalitet i grundvand, vandløb, søer og havet vil derfor være gældende, indtil der foreligger vedtagne vandplaner. Når de vedtagne vand- og naturplaner forligger, vil Jammerbugt Kommune med udgangspunkt i disse udarbejde handleplaner for at opnå de mål, der er fastlagt i planerne.

ler.

Miljøgodkendelser og - tilsyn Jammerbugt Kommunes landbrugs- og virksomhedsteam fører tilsyn med 278 virksomheder, 556 landbrug og 117 pelsdyrfarme. Miljøministeriet har indgået aftaler om frekvensen for tilsynene. Opsamling af de første tilsyn sker hvert år af Miljøstyrelsen og udgives i en årlig tilsynsrapport.

Jordbrug Jordbrugskommissionen i Aalborg udarbejder i 2009 en landsdækkende jordbrugsanalyse. Analysen udarbejdes på grundlag af mange typer bedriftsoplysninger om jordbrugserhvervene, f.eks. oplysninger om antal husdyr, gødningsregnskaber, strukturforhold, jordbundsforhold mv. De mange data bearbejdes i enheder, der følger postnumre. Jordbrugsanalyserne skal bruges af bl.a. kommunerne til planlægning, hvori jordbrugsmæssige interesser indgår. På sigt er det intentionen at kunne planlægge for hvor fremtidens landsbrugsproduktioner skal placeres, så landbruget kan undgå flere års ventetid på en sagsbehandling. I Jammerbugt Kommunes planstrategi blev udpegning af særlige værdifulde landbrugsjorden og beliggenhed af arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og driftsnalæg nævnt, som temaer der muligvis skulle revideres i helhedsplanen. Dette arbejde afventer bl.a. jordbrugsanalyserne.

64

9 - Natur og miljø • Helhedsplan 2009


Vandforsyning og vandkvalitet I Jammerbugt Kommune er der 66 almene vandforsyninger og 6.078 enkeltindvindere, som vi kontrollerer og fører tilsyn med. En vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune vil blive udarbejdet, når statens vandplaner er færdige og de kommunale handleplaner er på plads. Med implementeringen af vandrammedirektivet i Danmark skal alt vand fremover betragtes som et hele. Overflade- og grundvand skal have opnået god tilstand allerede i 2015. Statens vandplaner og kommunernes handleplaner sætter fornyet fokus på kvaliteten af det spildevand vi lukker ud i naturen. Også kvaliteten af badevandet bliver et centralt tema med det nye badevandsdirektiv og kommunernes samlede overtagelse af tilsynsansvaret. Vandkvalitet bliver en stor opgave at løfte i det kommunale regi fremover.

Naturbeskyttelse Jammerbugt Kommune har ansvaret for at beskytte 17.000 ha beskyttet natur, 207 km sten- og jordiger, 476 gravhøje og fortidsminder, og så er 6.400 ha omfattet af fredninger. Der er i Jammerbugt Kommune 84 km² Natura 2000 område, heraf er 23 km² tør natur. De 84 km² er fordelt på 6 områder. Jammerbugt Kommune har ansvaret for den tørre natur i Natura 2000 områderne. DMU (Danmarks Miljøundersøgelser) overvåger løbende særligt truede arter og deres lokaliteter, og de rødlistede arter er generelt i tilbagegang. Jammerbugt Kommune har bl.a. ansvar for sommerfuglen Hedepletvinge. Kommunerne har overtaget mange arealudpegninger fra amterne, hvoraf hovedparten er udpeget midt i 1980’erne. Revision af disse udpegninger i det åbne land kræver oftest en nykortlægning med nye anerkendte metoder som landskabskarakterkortlægning, naturkvalitetssystem mv. for kvalificeret at kunne ændre på hidtidige prioriteringer, og derfor er en lang række af områdeudpegningerne i det åbne land videreført uændret fra regionplanen. På sigt vil Jammerbugt Kommune indføre et naturplanlægningssystem udviklet af DMU, så arbejdet med naturplejeindsatsen kan ske systematisk med overblik over behovet for indsatser og oplæg til at prioritere mellem områder. Både landskabskvalitetskortlægning og naturkvalitetssystem fremgår af handlingsplanen for natur- og miljøområdet.

Naturområder med rekreativt fokus Offentligheden har adgang til det åbne land på veje og stier og til naturarealer. I visse områder kan der være begrænsninger i adgangen for grupper og særlige aktiviteter, og det er kommunen, der kan vurdere, hvordan adgangen er. I skove har offentligheden adgang på veje og stier. Jammerbugt Kommune udfører strandrensning og bortskaffelse af affald på de strande, der er kørbare. Det er strækningen fra Løkken - Tranum, Ejstrup Strand, Slettestrand samt mindre arealer ved Grønnestrand og Thorupstrand. Kommunen vedligeholder desuden vandre- og trampestier i rekreative områder, fredninger mv. og vedligeholder skiltning i disse områder. Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

65


Vådområder Som led i forskellige vandmiljøplaner har der i planlægningen været udpeget lavbundsområder eller vådområder, der blandt andet er blevet udpeget efter en okker-klassifikation. Udpegningerne har sammenhæng med muligheder for at få EUmidler til igangsætning af nye vådområdeprojekter, og i den forbindelse er der i Jammerbugt Kommune udpeget nye lokaliteter, som er nærmere beskrevet i miljøvurderingen. Udpegning af nye vådområder er en udfordring, da Jammerbugt Kommune har meget store lavbundsarealer, som ligger inden for pumpelag/digelag, og mange af disse områder vil typisk ikke medføre en reduktion af kvælstofudledningen ved naturgenopretning. Desuden er mange potentielle vådområder i en ”arealkonkurrence” med en anvendelse til vindmøller, eksempelvis ved Nr. Økse Sø. Vindmøllerne er blevet større med tilsvarende større afstandskrav til bebyggelse, boliger mv. Nye vindmølleområder er nærmere beskrevet under politikområdet ”Plan og Byg” og i miljøvurderingen.

Blå og grønne korridorer Forbedrede spredningsmuligheder for dyr og planter i de blå og grønne korridorer er en meget langsigtet indsats, som især er rettet mod ændringer i arealanvendelsen på privatejede arealer langs vandløb, ådale, læhegn, lunde og småskove. Omlægning til økologisk jordbrug, brede bræmmer ved vandløb, etablering af nye småskove, vandhuller og realisering af naturforbedrende foranstaltninger kan alt sammen forbedre og øge spredningsmulighederne for truede dyr og planter. Tilskudsordninger til natur- og miljøprojekter under landdistriktsprogrammet (EU-tilskudsordninger) kan lokaliseres i de blå og grønne korridorer.

Kommunens grønne områder Jammerbugt Kommune har ansvar for at pleje egne ejendomme samt en række privatejede fredede eller naturbeskyttede områder i Natura 2000 områder. Vej & Park plejer i dag 288 ha der omfatter alt fra idrætspladser, legepladser, byparker, skovbælter og egentlige rekreative naturområder. Alle plejede arealer er registreret i en database, så kommunen kan sikre et ensartet pleje og vedligeholdelseniveau for alle ens grønne områder i kommunen. Jammerbugt Kommune har optimeret driften af områderne ved fastsættelse af mål for pleje af forskellige områdetyper, investeringer, ændringer i plejerutiner og logistik. Der er desuden foretaget en registrering af legepladser. Der er i 2008 vedtaget en handlingsplan for bekæmpelse af bjørneklo på egne arealer og i hele kommunen.

Naturformidling Jammerbugt Kommune prioriterer samarbejdet med de grønne organisationer, naturskoler, statsskovdistriktet og private fonde for at arrangere naturture, vejlede borgere, gæster, turister og lodsejere. Målet er at skabe netværk

66

9 - Natur og miljø • Helhedsplan 2009


og gøre flere interesserede i en grøn og skånsom omgang med de grønne områder. Målet er, at kommunen får et stort antal ambassadører, som kan være med til at gøre vor kommune grøn og sikre flere gode levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter. På samme måde ønskes også fokus på en større forebyggende indsats, også gerne i børnehøjde.

Vandløb I Jammerbugt Kommune er der 510 km kommunevandløb, heraf er 75 km tidligere amtsvandløb. Jammerbugt Kommune plejer 30,5 km vandløb og foretager grødeskæring af Ryå. Vandløbene og deres omgivelser kan få øget fokus i de kommende år som følge af den formodede stigende vandstand. Det kan blive sværere at bortlede overfladevand, og omgivelser til vandløb vil oftere blive oversvømmede. Vi har flere lavt liggende sommerhusområder ved vandløb, og en fremtidig sikring af boligområder og sommerhusområder i områder under kote 2 (2 meter over Dansk Normal Nul = daglig vande) kan blive en stor udfordring i den kommende administration og revision af vandløbsregulativer. Som konsekvens heraf er det besluttet ikke fremadrettet at give tilsagn om byggeri under kote 2.

Rekreativ anvendelse af vandløb, søer og kystvand Badevandskvaliteten er generel god i Jammerbugt Kommune, hvor vi har 11 blå flag, 9 langs Jammerbugten og to havne ved Limfjorden. Øget fokus på fritid og friluftsaktiviteter kan øge presset på benyttelse af vandløb, søer og kyster til fritidsaktiviteter som fiskeri, kanosejlads, kitesurfing, vandski, vandscooter mv. En differentieret indsats mellem robuste og sårbare vandområder, set i forhold til omgivelsernes anvendelse, anses som påkrævet i løbet af en årrække, og dette område kan blive et indsatsområde i den næste helhedsplanrevision.

Råstofplanlægning En af Region Nordjyllands vigtige natur og miljøopgaver er at planlægge for indvinding af råstoffer i regionen. Regionsrådet fastlægger graveområder og retningslinjer for, hvor og hvordan råstofindvindingen skal foregå. Råstofplanen er Regionsrådets udmelding om, hvor i regionen der kan graves sand, grus, sten, ler, kalk, kridt, moler og tørv. Helhedsplanen må ikke stride mod råstofplanen, hvorfor Jammerbugt Kommune har sikret, at der ikke er konflikt mellem Helhedsplan09 og de retningslinjer, der er i Råstofplanen. De konkrete arealudpegninger til råstofgravning inden for Jammerbugt Kommune er vist på kort i kommunens WEB-GIS. Råstofområdet kan ikke reguleres via Helhedsplan09, men retningslinjerne indeholder regler om efterbehandlingen af de færdigafgravede råstofområder.

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

67


Landskab og geologi Jammerbugt Kommunes landskab er præget af en række bakkeøer og i øvrigt store klitlandskaber eller afvandede ådale og vådområder. Undergrunden i Jammerbugt Kommune har specielle geologiske områder omkring BulbjergKlim, ved Svinkløv-Lien samt ved Vildmosen. Vi har desuden en undergrund ved Birkelse som er enestående i europæisk sammenhæng og kan bruges som CO2 lager.

Skovrejsning Skovarealet i Jammerbugt Kommune er ved den seneste skovtælling i 2000 opgjort til 8.773 ha, hvoraf det skovbevoksede areal er på 8.543 ha. Skovene i Jammerbugt Kommune er kendetegnede ved, at de 7.255 ha er nåletræsareal, mens der kun er 1.200 ha løvtræsareal. Når der plantes ny skov sker det dog primært med løvtræ. Ca. 600 ha af skovarealet er juletræer og pyntegrønt. Samlet set kan ca. 10% af kommunens areal betegnes som skov. Statsskovdistriktet ejer hovedparten af skovarealerne med fredskovspligt, og skovene ligger typisk i områder, der har en lav befolkningstæthed. I regionplan 2005 er udlagt 2.330 ha som skovrejsningsområde svarende til 4,3% af kommunens areal. Med udlæg af nye skovrejsningsområder i helhedsplan09 bliver der skovrejsningsområder på ca. 8% af kommunens areal. Det kan som med vådområder være en udfordring at udpege nye skovrejsningsområder i et område som Jammerbugt Kommune, der har store sammenhængede klitlandskaber, lysåbne naturtyper og lavbundsarealer, som ikke altid er egnede til skovrejsning. Rejsning af ny skov især ved bysamfund vil generelt føre til en større variation og rekreativ værdi af det skovfattige nordjyske landbrugsland. Selv om Jammerbugt Kommune har store klitplantager langs kysten, har vi også et stort antal sogne, hvor der næsten ingen skov er at finde, eksempelvis Biersted, Bejstrup, Gøttrup, Brovst, Torslev, Ingstrup, Torslev og V. Hjermitslev.

Kulturmiljøer Mange ejendomme og boliger er i dag omfattet af en kulturmiljøudpegning, selv om lodsejere og brugere af områderne ikke er bevidste om betydningen af udpegningen. Faktisk bor 3.575 eller 9% af kommunens befolkning inden for et afgrænset kulturmiljø. Ved kvalitetssikring af landbrugssager, landzonesager og byggesager vil hensynet til kulturarven over en årrække blive synliggjort og spille en større rolle. Kulturarven vil blive beskrevet i takt med øget fokus på kulturformidling i turistpjecer og landdistriktssammenhæng, hvor opbyggede værdier i de enkelte lokalsamfund gennem generationer synliggøres lokalt såvel som over for omverdnen i pjecer, bøger mv. Et indsatsområde for at øge hensynet til kulturarven vil være formulering af et administrationsgrundlag for placering og udformning af byggeri og tekniske anlæg i det åbne land og udnyttelse af mulighederne for fastsættelse af vilkår også for erhvervs- og landbrugsbyggeri. Desuden vil emnet blive synligt i 2. generation af Jammerbugt Kommunes landdistriktspolitik. 68

9 - Natur og miljø • Helhedsplan 2009


Infrastruktur og beredskab Om politikområdet

Trafikken på vore veje og stier er hjertet i den danske infrastruktur. Efter kommunalreformen er kommunerne blevet centrale aktører i håndteringen af infrastrukturen med fokus på mobilitet, effektivitet, miljø, sikkerhed, borgere og erhvervslivet. Med overtagelse af mange af amtsvejene har kommunen fået et langt større ansvar for trafikafviklingen i kommunen og på tværs af kommunegrænser. Der vil derfor, udover udbygning af vejnet, blive øget fokus på styring af trafikken med trafikinformation og trafikledelse. Nedenfor ses budgettet for 2009, infrastruktur og beredskabsområdet udgør ca. 4% af det samlede budget. Drift Beredskab/Redningsberedskab

2.22.01

Fælles formål

11.583

2.22.03

Arbejde for fremmed regning

-1.629

2.22.05

Driftsbygninger og -pladser

2.28.11

Vejvedligeholdelse mv.

21.429

2.28.12

Belægninger mv.

11.684

2.28.14

Vintertjeneste

2.32.30

Kollektiv trafik fælles formål

2.32.31

Kollektiv trafik, Busdrift

2.35.41

Havne

• Færdselsloven • Lov om private fællesveje • Lov om offentlige veje • Beredskabsloven • Masteloven • Lov om kollektiv trafik • Telelov • Planloven

Vedtagne politikker

Budget 2009

0.58.95

Lovgrundlag

• Beredskabsplan

8.320

• Plan for risikobaseret dimensionering • Trafiksikkerhedsplan er under udarbejdelse

1.209

• Politik om serviceskilte • Udbudspolitik • Servicestrategi

5.401

Institutioner

67

• Busterminaler

14.268

• Vej & Park (leverandør)

376

Ialt

• Falckstationer (leverandør)

72.708

Tabel 10.1 Økonomiske nøgletal for politikområde 10 angivet i 1000 kr.

Nedsatte råd mm. • Beredskabskommission • Trafikselskab (region-kommune-

Anlæg

2009

2010

2011

2012

2013

Asfaltvedligeholdelse

7,3

7,3

7,3

7,3

7,3

Etablering af SINE (Beredskab)

0,5

0

0

0

0

NT)

Tabel 10.2 Anlægsudgift fra budget 2009 angivet i mio. kr. og i 2009-priser

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

69


Vision for infrastruktur og beredskab

Kollektiv trafik

Vejkapital

Den kollektive trafik skal sikre god

Sikre at den eksisterende vejkapital,

Vejområdet

fremkommelighed overalt i kommunen,

som er bundet i kommunens veje, for-

I samarbejde med region og nabokom-

således at den offentlige servicetrafik

tove, torve-/torvepladser samt broer

muner arbejder Jammerbugt Kommune

understøtter mulighederne for bosæt-

mv., som minimum opretholdes.

for en 3. limfjordsforbindelse.

ning i hele kommunen, og via transport

Det kommunale vejnet skal sikre en hensigtsmæssig trafikbetjening samt en god mobilitet for befolkningen og

til og fra uddannelsesinstitutioner, er

Belysning og nyindretning

med til at sikre et kompetenceløft hos

Kommunalbestyrelsens mål er

borgerne.

• at sikre bedre og mere energiøkonomisk belysning ved hjælp af renove-

erhvervslivet i Jammerbugt Kommune.

Beredskabsområdet

Det betyder særligt at:

Det kommunale redningsberedskab

• Det kommunale vejnet skal udvikles

skal kunne yde alle i Jammerbugt

som en integreret del af det regio-

Kommune en hurtig og forsvarlig hjælp

nale vejnet, for at sikre kommunens

i nødsituationer.

sammenhæng til den øvrige region. • Det kommunale vejnet i byområderne skal planlægges som en integreret del af byudviklingen for at sikre, at Jammerbugt Kommune bliver et attraktivt sted at leve og være. • Den gennemgående trafik skal ledes uden om byområder, hvor folk bor og lever, hvis trafikken udgør en barriere. Alle kommunale vejearealer skal fremtræde velholdte og være i forsvarlig

udsmykning af de offentlige pladser højnes

Redningsberedskabets risikopolitik skal

Glatføre

være en naturlig del af Jammerbugt

Sikre en effektiv og forsvarlig sneryd-

Kommunes bosætnings- og erhverv-

ning og glatførebekæmpelse, bl.a. ved

sindsats og dermed bidrage til at gøre

en koordinering af vinterberedskabet

kommunen til et sikkert og attraktivt

med nabokommunernes indsats

sted at bo og drive virksomhed. Trafiksikkerhed Kommunalbestyrelsen vil

Mål for infrastruktur og beredskab

• sikre at der inden udgangen af år

Jammerbugt Kommune vil indenfor vejområdet:

2012 sker en reduktion på mindst 40% i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i forhold til 2002

stand i forhold til færdselens art og

Samarbejde på vejområdet

• udarbejde en sammenfattende over-

størrelse med vægt på trafiksikkerhed

Prioritere et samarbejde med de øvrige

ordnet

og miljø.

nabokommuner,

cykelstier og gangstier indgår

Vejdirektoratet

og

regionale institutioner i Region NordjylTrafiksikkerhed

land om

Alle vejenes trafikanttyper skal kunne

• etablering af en vestlig 3. limfjords-

færdes sikkert og trygt i trafikken Stiområdet Cykel- og gangstier i Jammerbugt Kom-

• etablere

trafiksikkerhedsplan, påkrævede

hvor

trafiksikker-

hedsmæssige foranstaltninger for at

forbindelse

nå ovennævnte mål og • arbejde for at trafiksikkerhed ind-

• et fornuftigt overordnet vejnet for vej-

arbejdes i den fysiske planlægning

klasse 1 og 2, i forhold til trafikkens

ved lokalplanlægning og ved landzo-

omfang og karakter

neadministrationen

mune skal fremstå velholdte og have

• opgraderingen af vejnettet mellem

sammenhæng med de gennemgående

Aalborg og Thisted ved at deltage i

Stier

og tværkommunale stier.

arbejdet med en VVM for omfartsvej

Jammerbugt Kommune vil arbejde for

ved Brovst, Halvrimmen og Arents-

en samlet stiplan der har fokus på

minde

• at skabe overblik over de eksiste-

Der skal ske en udbygning af egne offentlige stier af hensyn til cyklisters og andre lette trafikanters sikkerhed, tryghed, sundhed og rekreation.

• etablering af nye tilslutningveje øst og syd for Aabybro

rende stiers beliggenhed, belægning og mulige anvendelse

• etablering af en omfartsvej ved Saltum

70

ring og styring af gadebelysningen • at arbejde for at indretning og

• at skabe overblik over behovet for nye cykelstiforbindelser, der kan

10 - Infrastruktur og beredskab • Helhedsplan 2009


forbinde boligområder og større

nens større byområder (hovedbyer)

Beredskab

sommerhus/turistområder med de

særligt med sigte på pendlerne, for

Beredskabsområdet skal kunne yde

gennemgående og tværkommunale

hermed at bidrage til mindre vækst

den nødvendige hjælp, hurtigst muligt,

i biltrafikken

på en sikker og forsvarlig måde.

cykelstier • at skabe overblik over behovet for

• at sikre en god tilgængelighed, mel-

nye vandre- og ridestier mellem byer

lem kommunes større byområder og

og offentligt tilgængelige naturområ-

uddannelsesinstitutioner i og uden-

der

for kommunen

Kollektiv trafik Jammerbugt Kommune vil arbejde med områder i kommunen sikres et sam-

les servicemæssigt i forebyggende og afhjælpende aktiviteter.

• at sikre sammenhæng og mulighed

• Forebyggelsesaktiviteterne i Jam-

for omstigning mellem de forskellige

merbugt Kommune skal stedse gen-

kollektive transportformer

nemføres og udbygges, således at

• at tilrettelægge den kollektive trafik

• at harmonisere, således at alle

Redningsberedskabets opgaver indde-

med henblik på en begrænsning af energiforbrug og forurening

de medvirker til at nedbringe risici ved brande og andre ulykker • Det afhjælpende beredskab (brand-

menligneligt serviceniveau

væsen) skal organiseres og have en

• at sikre en fleksibel betjening af land-

kapacitet, så det kan løse de stillede

distrikterne, ved at løse de transport

opgaver på en tilfredsstillende måde

opgaver der skal løses, men med en

og inden for et tilfredsstillende tids-

minimal ressourceindsats

rum.

• at forbedre betjeningen af kommu-

Servicemål for Vej og Trafik Jammerbugt Kommune vil realisere

• Ved spontant udfald af hele

målsætningerne indenfor Vej- og Par-

anlægsdele

kområdet ved at:

anlæg,

og

• Akutte vejskader (veje og broer)

berøringsfare,

hvor

påkørsel

der

kan

påkørte eller på anden måde defekt, sker udbedring indenfor 14 dage.

fejlretning

• Snerydning & glatførebekæmpelse

til fare for færdslen udbedres eller

være påbegyndt senest 4 timer

i perioden 1. oktober til og med 31.

afmærkes hurtigst muligt, mens min-

efter

marts i h.t. gældende regulativ for

dre slaghuller i asfaltveje udbedres

Fejl skal indberettes til Thy-Mors

indenfor 1 uge.

skal

af

være

• Hvis enkeltlamper er slukkede,

registrering/anmeldelse.

• Der tilstræbes et højt oplysningsni-

Energi på 96 70 22 00

• Sikre at infrastukturen via vejklasse

• Ved udfald af mere end 3 sam-

1 og 2 er velfungerende og i trafikal

menhængende

forsvarlig stand. Dette ved gennem-

reperationen

førelse af professionelt vejeftersyn

senest to arbejdsdage efter regi-

og sammenfatning i database, samt

strering/anmeldelse.

efterfølgende udarbejdelse af hand-

indtastes på hjemmesiden.

lingsplan for vedligeholdelse. repareres

indenfor

skal

igangsat Fejl

veau via internettet og kommunens hjemmeside

www.jammerbugt.dk,

hvor diverse regulativer, procedurer mv. vil blive fremlagt.

skal

• Ved udfald af enkelte lyskilder

• Fortove, hvor fliser har for stort opspring

lyskilder være

Vinterberedskab.

14

skal

reperation

senest

14

igangsættes

dage

dage, når disse er anmeldt eller kon-

strering/anmeldelse.

stateret af eget mandskab.

indtastes

efter

regi-

Fejl

skal

hjemmesiden.

• Fejlmeldte gadelys udbedres jf . de på hjemmesiden angivne regler.

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

71


Målenes betydning for arealanvendelsen Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planloven §11a nr. 2, 3, 4, 5, 6 og 8 med beliggenhed af områder til forskellige byformål, detailhandelsstruktur, beliggenhed af trafikanlæg, sikring af at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse og beliggenhed af trafikanlæg og tekniske anlæg

Målene inden for infrastruktur og beredskab har betydning for en lang række byfunktioner og forbindelsen mellem disse i byen samt i samspillet mellem byerne. Det er infrastrukturen i form af veje og stier samt den kollektive trafik, der binder de forskellige anvendelser sammen. Konkret er der udformet retningslinjer om vejudvidelseszoner og nye vejreservationer i retningslinjerne kapitel 3, herunder særligt afsnit 3.2. Her ses også en forklaring af hvad vejklasse 1 og 2 er. Forebyggelse gennem en fysisk planlægning, f.eks. lokalplanlægning og landzoneadministration, der er forudseende og indarbejder regler funderet i den oparbejdede viden om trafiksikkerhed, kan på sigt reducere omkostninger inden for politikområder som sundhed, social og arbejdsmarked.

§11b nr. 2, 4, 5, 6, 9 og 10 med rammer for lokalplaner for byområder, områder til fritidsformål rekreative

formål,

og andre

trafikbetjening

samt rækkefølgen for bebyggelse og ændret anvendelse af arealer til byformål.

Snitflader til andre politikområder • Undervisning og fritid • Fritid og kultur • Arbejdsmarked • Sundhed • Natur og mljø • Erhverv og turisme • Plan og byg • Landdistriktsudvikling

72

Agenda 21

Relevante tiltag i forhold til agenda 21 vil være praktisk miljøledelse og CO2 regnskab på Vej & Park, busterminaler og falckstationer, idet grønne hensyn på sigt vil blive indarbejdet i kontrakter om vejvedligeholdelse og beredskab. Det nære bymiljø kan også gøres grønnere ved at sikre flere grønne korridorer og stiforbindelser. Transportsektoren er en af de største udledere af CO2, og der må forventes en indsats i de kommende år for at minimere udledningen på dette område.

Handlingsplan 2009-2021

• Trafiksikkerhedsplan evt. med nedsættelse af trafiksikkerhedsudvalg • Dialog med staten om VVM for omfartsvej mellem Brovst, Halvrimmen og Arentsminde • Broer, serviceeftersyn og vedligehold • Trafikplan i samarbejde med NT incl. flextur • Anlægge nye cykelstier ved • Sdr. Saltum og Saltum (1,77 km) • Brovst og Tranum (5,15 km) • Hjortdal og Slettestrand (2,05 km) • Stiplanlægning med overblik over eksisterende og fremtidige stiarter (cykelstier, gangstier og ridestier) og omkostninger ved anlæggelse heraf • Redegørelse for vandstandsstigning ved nyanlæg af veje, cykelstier, gangstier mv. • Etablering af SINE (beredskab) • Beredskabsplan

10 - Infrastruktur og beredskab • Helhedsplan 2009


Tal og fakta Infrastrukturen I Jammerbugt Kommune er der 1.033 km kommuneveje og 78,8 km statsveje. Infrastrukturen består samlet set af kommunevej, private fællesveje, cykelstier, fortove og et antal bygværker. De ressourcer, som anvendes til at udføre opgaver på vejområdet er de administrativt-tekniske medarbejdere samt driftspersonale fra Vej & Park.

Vejudlæg fastlagt i projekterings- og anlægslove Der er inden for Jammerbugt Kommune ikke reservationer på baggrund af projekterings- og anlægslove, men staten har i forbindelse med det statslige vejnet udlagt reservation til en omfartsvej syd om Arentsminde, Halvrimmen og Brovst og vest om Saltum. Aalborg Kommune har derudover foretaget reservationer i forbindelse med en evt. 3. limfjordsforbindelse, som også vil få konsekvenser for infrastrukturen i Jammerbugt Kommune. Jammerbugt Kommune’s samlede vejreservationer ses i retningslinjernes kapitel 3.

Trafiksikkerhed Trafiksikkerhed er et emne, som berører en stor del af befolkningen, og idéfaser er typisk gode med en stor borgerinvolvering og prioritering af, hvilke foranstaltninger og investeringer som kommunalbestyrelsen vil iværksætte. Arbejdet med udarbejdelse af en trafiksikkerhedsplan er i gang med afholdelse af borgermøder mv. Nedenstående illustration angiver trafikuheld på kommuneveje i perioden 2000-2007. Den grå streg angiver sigtelinien på 40% for reduktion i antal trafikdræbte og alvorligt tilskadekommende. Efter at udviklingen i en årrække er gået den rigtige vej, er der nu en svag opadgående tendens. Indsatsen kan typisk opdeles efter by- og landområde. I Jammerbugt Kommune sker hovedparten af ulykkerne i landzone, se tabel 10.4. 90

I byzone

I landzone

80

Brønderslev

16

33

70

Frederikshavn

49

28

60

Hjørring

51

53

Jammerbugt

21

33

0

1

50

Læsø

40

Mariagerfjord

25

46

30

Morsø

13

19

Rebild

4

42

Thisted

34

46

Vesthimmerlands

24

28

212

76

20 10

Aalborg

0 2000

2001

2002

2003 Personskade

2004

2005

Materielskade

Figur 10.3 Trafikuheld på kommuneveje, Vejdirektoratet 2008

2006

2007

Tabel 10.4 Trafikuheld i 2007 i de nordjyske kommuner opdelt på byzone og landzone, Kilde: Danmarks Statistik

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

73


Stier Der foreligger endnu ikke en samlet stiplan for Jammerbugt Kommune, men de første skridt er taget i forbindelse med Helhedsplan09. Således foreligger der et katalog over borgernes ønsker fra de afholdte borgermøder. I retningslinjernes kapitel 3, 3.3 er et cykelstikatalog over ønsker til cykelstier, og i kapitel 7, 7.24 er et vandrestikatalog over ønsker til vandrestier og ridestier. I indsatsen for turistfremme er der desuden opsat en række stier, som i turistmæssig sammenhæng ønskes anlagt.

Kollektiv trafik Den kollektive trafik skal sikre god fremkommelighed overalt i kommunen og på hyrevognsområdet skal der sikres en god koordineret borgerbetjening. Som led i harmoniseringen mellem de 4 gamle kommuner har Jammerbugt Kommune introduceret såkalte flexture, som erstatning for de tidligere teletaxier og enkelte lokalruter. Busruter i kommunen kan ses under by- og egnsbeskrivelser for hvert planområde, samt på nedenstående skitse.

Beredskab

År

Brand-

Red-

Miljø-

Assi-

sluk-

ning

uheld

stance

Beredskabet i Jammerbugt Kommune er dimensioneret efter risici. Den risikobaserede dimensionering er en systematisk tilrettelæggelse af redningsberedskabets forebyggende og afhjælpende indsats ud fra de risici, der findes i kommunen, og det betyder, at mulige hændelser såsom brand, sammenstyrtning og udslip er vurderet i forhold til lokaliteter som forsamlingslokaler, beboelsesejendomme, lagerhaller og veje med hensyn til, hvilke skader der kan opstå på personer, ejendom eller miljøet. Efter harmoniseringen og omlægning til risikodimensionering er der foretaget justeringer, der har medført et mere effektivt og rationelt beredskab. Beredskabskommissionen er organiseret direkte under kommunalbestyrelsen. I tabel 10,3 ses nøgletal fra beredskabets årsberetning

ning 2007

144

8

24

20

2008

138

18

28

13

Tabel 10.3 Nøgletal fra beredskabets årsberetning

71

Brandstationer

Ingstrup Ingstrup

Statsveje Vejklasse 1 Vejklasse 

89

Busruter

V. Hjermitslev Hjermitslev V.

Saltum Saltum

1 62

Vejudlæg

Sdr. Sdr. Saltum Saltum

71

Hune Hune

Pandrup Pandrup

62 2

Moseby Moseby Kaas Kaas Kaas Kaas Hede Hede

207

Thorupstrand Thorupstrand

Hjortdal Hjortdal

7 20

Gøttrup Gøttrup

58 0

0 58

læg, busruter og brandstati-

Fjerritslev Fjerritslev

63 108 5

og 2, statsvejene, vejud-

116

Bonderup Bonderup

Husby Husby

Trekroner Trekroner

Skerping Skerping

563 Haverslev Haverslev

Attrup Attrup

97 0

2

Biersted Biersted

Nørhalne Nørhalne

Arentsminde Arentsminde

70

600

Skovsgaard Skovsgaard

20

Birkelse Birkelse

Halvrimmen Halvrimmen

Brovst Brovst Øster Øster Svenstrup Svenstrup

560

beredskab med vejklasse 1

Kollerup Kollerup

Klim Klim V. V. Thorup Thorup

562

560

Struktur for infrastruktur og

Aabybro Aabybro

Ryaa Ryaa

207 Bratbjerg Ny Bratbjerg Ny Skovsgaard Skovsgaard

56 0

Vust Vust

580

Tranum Tranum

70

Slettestrand Slettestrand

622

5

205

Gjøl Gjøl Hammershøy Hammershøy Østerby Østerby

Bejstrup Bejstrup Manstrup Manstrup

ons placering

74

10 - Infrastruktur og beredskab • Helhedsplan 2009


Forsyning Om politikområdet

Forsyningsområdet omfatter administration og planlægning for de fem forsyningsområder: vand, varme, beredskab, kloak og renovation. Den praktiske del varetages dels ved de decentrale driftsfunktioner, hhv. kloakforsyningen og genbrugspladserne, og dels via entreprenøraftaler på beredskabsområdet. Kommunernes opgaver på forsynings- og energiområdet ændrer sig i disse år. Liberaliseringen af el- og gasområdet er en realitet, men liberaliseringen får også betydning for varmeforsyningen, den vedvarende energi og affaldsområdet. Når det gælder kommunernes eget energiforbrug viser analyser, at der er mange penge at spare ved en koordineret indsats. Nedenfor ses budgettet for 2009, forsyningsområdet udgør under 1% af det samlede budget. Forsyningsområdet er brugerfinansieret. De anførte tal fra budgettet nedenfor er nettotal og giver ikke et retvisende billede. Forsyning har en omsætning på 100 mio./år, svarende til knap 7% af kommunens budget. I afsnittet Tal og fakta findes en opgørelse, hvor forsyningsområdets omsætning er opgjort i udgifter og indtægter.

Lovgrundlag • Lov om miljøbeskyttelse • Lov om vandforsyning • Lov om betalingsvedtægt • Lov om varmeplanlægning

Vedtagne politikker • Spildevandsplan • Vandforsyningsplan (for kommunale vandværker) • Affaldsplan • Udbudspolitik/servicestrategi

Institutioner • Renseanlæg • Genbrugspladser • Deponianlæg nedlægges i 2009

Drift

Budget 2009

1.22.04

Vandforsyning

-16

1.35.40

Spildevandsanlæg fælles formål

1.34.43

Rensningsanlæg inkl. hoved- og detailkloak

1.35.44

Tømningsordninger

1.38.60

Affaldshåndtering fælles formål

1.38.61

Ordning for dagrenovation - restaffald

1.38.62

Ordning for storskrald og haveaffald

-57

1.38.63

Ordning for storskrald og haveaffald

-57

1.38.64

Ordning for glas, papir og pap

1.38.65

Ordning for farligt affald

1.38.65

Genbrugsstationer

1.38.66

Øvrige ordninger og anlæg

-549

Ialt

-549

-43.860 22.854 -147 3.687 -5.024

-1.914 -106 3.592

Tabel 11.1 Økonomiske nøgletal for politikområde 11 angivet i 1.000 kr.

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

75


Vision for forsyning

Spildevandsslammet skal overholde

Servicemål for forsyning

Forsyningen i Jammerbugt Kommune

de krav til kvaliteten, der stilles, for at

Kloakforsyning

vil opretholde en høj grad af forsy-

slammet kan anvendes som gødning i

• At afhjælpning af akutte driftsfor-

ningssikkerhed med grundlag i en mil-

jordbruget. Det er endvidere et mål for

styrrelser på det offentlige led-

jømæssig bæredygtig og økonomisk

kloakforsyningen

ningsnet skal være påbegyndt

rentabel drift. Kunderne skal opleve

• At yde god forbrugerservice i form

inden for 1 time. Under skybrud

Forsyningen i Jammerbugt Kommune

af hurtig afhjælpning af opståede

kan dette mål dog ikke overhol-

som en kompetent, serviceminded og

driftsforstyrrelser.

des.

fleksibel leverandør.

• At tilstræbe høj standard for de tekniske anlæg af hensyn til driftssikkerheden.

Kloakforsyning Jammerbugt Kommune ønsker at sikre

• At alle anmeldelser skal registreres • At anmeldelser, der har konse-

• At driftsoptimere samtlige rensean-

kvenser for miljøet i recipienten,

grundvandsressourcerne mod forure-

læg af hensyn til miljø og økonomi.

skal anmeldes til relevante parter

ning. Jammerbugt Kommune ønsker

• At foretage renoveringer på såvel

desuden at være med til at sikre et

renseanlæg som ledningsnet af

• At renholdelsesfrekvensen på det

sundt og alsidigt dyre- og planteliv i

hensyn til udsivning, stabil drift og

offentlige ledningsnet maksimalt

kommunens vandløb samt i havene

økonomi.

må være 10 år.

omkring os.

inden 2 timer.

• At få nedbragt tilledningerne af tungmetaller og miljøfremmende

Affaldsområdet

Affald

stoffer til det offentlige kloaknet af

• At sikre den hygiejniske standard

Borgere og virksomheder har viden til

hensyn til miljøet i recipienten og

i kommunen ved regelmæssigt og

rådighed om, at affald fra forbrug og

ved slutdeponering af slam

effektivt at fjerne sorteret affald

produktion er en belastning for miljø

• At øge kendskabet til Forsyningen

• At glemte enheder, indberettet

og økonomi. Borgere og virksomhe-

i Jammerbugt Kommune ved infor-

inden kl. 12.00, afhentes samme

der deltager aktivt i at opnå den bedst

mation til forbrugerne.

dag. Efter kl. 12.00 senest efter-

mulige miljøeffekt af affaldshåndteringen.

• At udnytte samdriftsfordele i forsyningsafdelingen. • At få nedbragt udsivningen fra private ledningsanlæg.

Øvrige tekniske anlæg

følgende dag. • At sikre en enkel og effektiv løsning for brugerne • At sikre en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig indsamling og

Ved etablering af nye anlæg, master og driftsbyggeri skal hensynet til beskyt-

Affaldsområdet

telse af natur, landskab og kulturarv

Kommunalbestyrelsen ønsker inden

• At sikre at alle væsentlige dele af

inddrages.

for affaldsområdet at tilvejebringe og

det genbrugelige materiale udnyt-

drive ordninger for affald og genan-

tes til genanvendelse.

Mål for forsyning Kloakforsyning Spildevandsanlæg

og

ledningsnet

skal være velfungerende. Det rensede spildevand, der udledes fra spildevandsanlæggene, skal overholde målsætninger fra vandplaner og målsætninger for badevandskvalitet.

viderebehandling af affaldet

vendelige produkter fra private og

• At håndteringen af affald bliver

erhvervsdrivende. Dette skal ske på

effektiv, udvikler sig og er til at

et bæredygtigt grundlag, således at

gennemskue.

den affaldsmængde, der skal deponeres og forbrændes, nedbringes til den mindst mulige, og således at der sikres størst mulig genanvendelse. Modellen for renovationsområdet skal resultere i rationel drift med gennemsigtig økonomi.

76

11 - Forsyning • Helhedsplan 2009


Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planloven §11a nr. 2 med beliggenhed af områder til forskellige byformål §11a nr. 4 og 5 med beliggenhed af trafikanlæg og tekniske anlæg §11a nr. 17 med anvendelse af vandløb, søer og kystvande §11b nr. 8 og 12 med rammer for lokalplaner for tekniske anlæg og rækkefølgen for bebyggelse og ændret anvendelse af arealer til byformål

Snitflader til andre politikområder

Målenes betydning for arealanvendelsen Målene har sammenhæng med den statslige planlægning af vandplaner og sikring af grundvandsområdet, som er nærmere beskrevet i politikområde Natur og miljø. I helhedsplanens rammedel udlægges areal til offentlige formål, som også omfatter arealer til renseanlæg, genbrugspladser mv. Spildevandsplanens arealudlæg og målsætninger skal dimensioneres og harmonere med de udlagte arealer til byudvikling. Det betyder eksempelvis, at der i visse områder kun kan ske byggemodning og byudvikling i overensstemmelse med en bestemt rækkefølge, for at minimere de samfundsmæssige investeringer i ledningsanlæg mv. ved byggemodning. Området koordineres med politikområder som natur og miljø samt plan og byg om mulige konsekvenser af klimaændringer for at undgå eller minimere samfundsmæssige fejlinvesteringer. Eksempler herpå er vurdering af vandstandshævningers i forhold til byggemodning af byudviklingsarealer.

• Natur og miljø • Infrastruktur og beredskab • Plan og byg

Agenda 21

Relevante tiltag i forhold til agenda 21 vil være praktisk miljøledelse og CO2 regnskab på genbrugspladser og renseanlæg. Fokus på stigende vandstand, storme og øget nedbør må forventes at blive store opgaver i de kommende år, og derfor vil det være aktuelt at tænke bæredygtighed ind i fremtidige investeringer og tilpasning af anlæg.

Handlingsplan 2009-2021 • Affaldsplan • Spildevandsplan

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

77


Tal og fakta Vandforsyning Der er to kommunale vandværker i kommunen, Trekroner Vandværk og Langdal Vandværk. Omsætningen og indtægter er angivet i nedenstående tabel 11.2. De øvrige vandværker er private, og der er en nærmere beskrivelse heraf under politikområde Natur og Miljø. Udgifter Trekroner Vandværk

Indtægter

Netto

466

-330

136

Langdal vandværk

1.331

-1.483

-152

I alt

1.797

-1.813

-16

Tabel 11.2 Kommunale vandværrks økonomi, beløb er angivet i 1.000 kr.

Spildevandsområdet Renseanlæggene i Jammerbugt Kommune er opgjort i nedenstående tabel, hvor deres kapacitet i personækvivalenter er opgjort. Placeringen af renseanlæggene ses på figur 11.6. Renseanlæg

Kapacitet i PE

Aabybro Renseanlæg

11.000

Gjøl Renseanlæg

1.200

Attrup Renseanlæg

23.000

Centralrenseanlægget Aggersund

14.000

Sigsgaard Centralrenseanlæg

37.700

Tabel 11.3 Størrelsen af de enkelte renseanlægs kapacitet

I tabel 11.4 ses en detaljeret opgørelse af fordelingen af de budgetterede oplysninger for spildevandsområdet, jf. budget 2009 for spildevandsområdet. Af overskuddet på spildevandssområdet er det besluttet at anvende 17 mio kr. til kloaksanering i 2009. Der vil ske kloaksanering i flere områder, dog primært i Aabybro. Fælles formål Renseanlæg incl. hoved- og detailkloakker Tømningsordning Ialt

Udgifter

Indtægter

Overskud

2.508

-46.368

-43.860

23.909

-1.055

22.854

1.192

-1.339

-147

27.609

-48.762

-21.153

Tabel 11.4 Økonomi for spildevandsområdet, beløb er angivet i 1.000 kr.

Tømningsordning på kloakområdet Som en del af harmoniseringen af de fire gamle kommuner er det besluttet at indføre tømningsordning af septiktanke i hele kommunen i 2009. Den tidligere Pandrup Kommune har haft tømningsordning siden 1987, hvor ca. 1.000 husstande i det åbne land og ca. 4.000 sommerhuse har fået tømt septiktanke en gang årligt. Udbredelsen af tømningsordningen vil betyde, at der yderligere skal tømmes tanke ved ca. 2.500 husstande i det åbne land og ved ca. 500 sommerhuse. 78

11 - Forsyning • Helhedsplan 2009


Budgetteret afgift i de nordjyske kommuner

kr./m3

Morsø Kommune

30,00

Thisted Kommune

21,06

Brønderslev Kommune

28,10

Frederikshavn Kommune

25,71

Vesthimmerlands Kommune

23,75

Læsø Kommune

17,63

Rebild Kommune

28,00

Mariagerfjord Kommune

32,30

Jammerbugt Kommune

21,25

Aalborg Kommune

25,63

Hjørring Kommune

23,25

Tabel 11.5 Vandafledningsafgift for de nordjyske kommuner, Kommunale nøgletal, Velfærdsministeriet 2008

Vandsektor udskilles pr. 1.1.2010 Hele vandsektoren under Jammerbugt Kommunes forsyningsområde, dvs. vandforsyningen og spildevandsområdet skal selskabsgøres pr. 1.1.2010. Disse områder bliver derfor udskilt i et selvstændigt selskab/enhed, og disse områder vil fra næste år ikke optræde i helhedsplanen.

Ingstrup Ingstrup

V. V. Hjermitslev Hjermitslev

Saltum Saltum Sdr. Sdr. Saltum Saltum Blokhus Blokhus

Hune Hune

Pandrup Pandrup

Moseby Moseby Kaas Kaas Kaas Kaas Hede Hede Langdal vandværk Slettestrand Slettestrand

Birkelse Birkelse

Hjortdal Hjortdal

Klim Klim

Ny Ny Skovsgaard Skovsgaard Øster Øster Svenstrup Svenstrup

Kollerup Kollerup Fjerritslev Fjerritslev

Halvrimmen Halvrimmen

Brovst Brovst Skræm Skræm

Gøttrup Gøttrup

Nørhalne Nørhalne

Arentsminde Arentsminde

Bratbjerg Bratbjerg

V. V. Thorup Thorup

Biersted Biersted

Tranum Tranum

Thorupstrand Thorupstrand Vust Vust

Aabybro Aabybro

Bonderup Bonderup

Husby Husby Skerping Skerping

Skovsgaard Skovsgaard Torslev Torslev

Trekroner Trekroner Haverslev Haverslev Bejstrup BejstrupTrekroner vandværk

Gjøl Gjøl Hammershøy Hammershøy

Attrup Attrup

Østerby Østerby

Manstrup Manstrup

Kommunale vandværker Renseanlæg Fjernvarmeværker

Figur 11.6 Struktur for forsyningsområdet med placering af renseanlæg, fjernvarmeværker og kommunale vandværker

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

79


Affaldshåndtering I 2006 blev der i alt indsamlet og behandlet 70.664 tons affald. Heraf er 43.601 tons affald genbrugt (62%), 22.765 forbrændt (32%) og kun 4.298 tons (6%) deponeret. Papirindsamling ved alle husstande i kommunen har øget den indsamlede mængde fra 2.200 tons årligt til 2.700 tons. Kommunen ligger langt over kravet om 55% indsamling af papir til genbrug. Jammerbugt Kommune er interessent i fire fælleskommunale affaldsselskaber og har selv fire genbrugspladser og fire nærgenbrugspladser. Nedenfor ses en detaljeret opgørelse af fordelingen af de budgetterede oplysninger for affaldsområdet. Ud af overskuddet anvendes 3 mio kr. til anlæg i 2009. Udgifter

Indtægter

Netto

Fælles formål

3.687

0

3.687

Dagrenovation

21.188

-26.212

-5.024

Storskrald

1.949

-2.006

-57

Papir mv.

1.069

-2.983

-1.914

Farligt affald Genbrugsstation

495

-601

-106

17.473

-13.881

3.592

705

1.1254

-549

46.566

-46.937

-371

Øvrige ordninger I alt

Tabel 11.7 Økonomi for affaldsområdet, beløb angivet i 1.000 kr.

Sammenligning med andre kommuner Følgende budgetterede nøgletal for forsyningsområdet viser, at vi ligger lavere set i forhold til det regionale gennemsnit og ligeledes på landsplan, men vi har ikke store varmeforsyningsanlæg mv., som eksempelvis ses i visse større byer. Budgetterede udgifter pr. indbygger Bruttodriftsudg. til forsyningsvirksomhed Bruttoanlægsudg. til forsyningsvirksomhed Driftsindt. vedr. forsyningsvirksomhed

Jammerbugt

Nordjylland

Landsplan

1.806

3.227

2.919

513

661

676

2.322

3.709

3.419

-

45

73

Anlægsindt. vedr. forsyningsvirksomhed

Tabel 11.8 Kommunale nøgletal, Velfærdsministeriet 2008

80

11 - Forsyning • Helhedsplan 2009


Erhverv og Turisme Om politikområdet

Den erhvervs- og regionalpolitiske indsats er i stigende grad omdrejningspunkt for den danske politik for økonomisk vækst og udvikling. Kommunerne spiller en central rolle for, at ambitionerne føres ud i livet. Kommunalreformen har givet kommunerne ansvaret for erhvervsservice, herunder iværksætterindsatsen, som er et afgørende element i regeringens vækstpolitik. Kommunerne deltager også aktivt i de regionale vækstfora, og er repræsenteret i Danmarks Vækstråd. Turisterhvervet spiller en vigtig rolle for kommunerne, regionerne og Danmark som helhed. I Danmark indgår turismen som en væsentlig kilde til økonomisk vækst og beskæftigelse. På landsplan havde turisterhvervet i 2004 en omsætning på knap 67 mia. kr., svarende til knap 5% af BNP. Erhvervet indbringer således statskassen godt 20 mia. kr. i skatter og afgifter og skaber næsten 100.000 fuldtidsjob fordelt over hele Danmark. Jammerbugt Kommune deltager i Aalborg samarbejdet sammen med Rebild, Vesthimmerlands og Aalborg kommuner. Desuden henvises enkelte virksomheder til Væksthus Nordjylland, der servicerer største vækstvirksomheder, danne netværk, virksomheder med eksport mv. Turismeudvikling i Jammerbugt Kommune er en del af et ”hus” med flere etager. Lokalt har vi Jammerbugt Turistbureau med et tilknyttet kommunalt Turistforum, hvori medlemmer af erhvervet og turistforeninger er repræsenteret. I etagen ovenover er vi en del af Aalborgsamarbejdet ”BestofDenmark”. Regionalt er Jammerbugt Kommune en del af det nordjyske turistudviklingsselskab ”VisitNordjylland”. På landsplan er Jammerbugt Kommune en del af VisitDenmark. Vi påvirkes især af de øvrige aktører i Nordjylland; VisitNordjylland, Toppen af Danmark, BestofDenmark og Thy-Mors. Jammerbugt Kommune er også læringsdestination ”Helårsturisme” sammen med 12 andre kommuner i Danmark.

Lovgrundlag • Kommunalfuldmagt • EU midler – kommunale bidrag

Vedtagne politikker • Erhvervspolitikken • Indsats på turismeområdet

Institutioner • Turistkontor i Blokhus, Brovst og Fjerritslev • Erhvervskontor i Aabybro

Nedsatte råd mm. • Erhvervsråd • Turistforum • Bevillingsnævn

Nedenfor ses budgettet for 2009, erhverv og turistområdet udgør under 1% af det samlede budget.

Drift

Budget 2009

6.62

Turisme

3.738

6.67

Erhvervsservice og iværksætteri

5.589

i alt

9.327

Tabel 12.1 Økonomiske nøgletal for politikområde 12 angivet i 1.000 kr.

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

81


Vision for erhverv og turisme

sterende erhvervsvirksomheder

Jammerbugt Kommune fremstår som

kommunens udviklingstiltag – herun-

en attraktiv erhvervskommune med et

der erhvervsudvikling, landdistrikts-

konstruktivt og positivt samspil mellem

udvikling, bosætningstiltag mv.

virksomhederne, de faglige organisationer og den kommunale organisation. Ekspansion i eksisterende virksomheder,

nyetablering, iværksætteri og

tilflytning af virksomheder øger beskæftigelsen og dermed kommunens

sigt fyrtårn i form af et ressort ved Klim Strand

• at der er sammenhæng og helhed i

Erhverv

• at der findes eller tilvejebringes tilstrækkelig med byggemodnet industriarealer i kommunen, der matcher ekspanderende og potentielle tilflyttende eller nyetablerede virksomheders ønske og behov

• at skabe et innovativ idéudviklingsmiljø Aktiviteter og attraktioner Målet er, at erhvervslivet og offentlige myndigheder hele tiden udvikler nye aktiviteter/produkter og i øvrigt er på forkant med den udvikling turisterne efterspørger. Delmålene er i den forbindelse: • at Gjøl havn danner rammen om

bæredygtighed.

Mål for Turisme

Turisme

Sæsonforlængelse

Jammerbugt Kommunes vision er, at vi

Målet er at forlænge sæsonen gen-

• at få erhvervskunder til at vende til-

fastholder og udbygger vores position,

nem udvikling af nye turismeprodukter.

bage som feriegæster sammen med

så vi i fremtiden bliver kystturismekom-

Udviklingsarbejdet skal foregå i net-

munen med det største antal overnat-

værk mellem erhvervet, Jammerbugt

• at tilbyde turister ophold i Jammer-

ninger. Positionen skal udnyttes til at

Kommune og andre samarbejdspart-

bugten, hvor naturen og stilhed spil-

give det størst mulige bidrag til den lo-

nere.

ler en central rolle

kale økonomi og beskæftigelse.

aktive ferietilbud med fokus på vandaktiviteter

• at deltage i VisitDenmarks/Bestof-

et gennemgående tema i indsatsen,

Denmarks arbejde med helårsturisme

både med hensyn til den kommunale

og netværk for læringsdestinationer

Mål for Erhverv Kommunalbestyrelsen ønsker at tilvejebringe de bedste rammebetingelser for såvel eksisterende erhvervsvirksomheder som for potentielle nye virksomheder. Kommunalbestyrelsen vil derfor sikre: • at eksisterende og nye virksomheder – herunder specielt iværksættere - tilbydes erhvervsservice af høj kvalitet enten i kommunens eget regi eller i et samarbejde med andre kommuner eller regionen • at der er et tæt samspil mellem erhvervsservicedelen og den øvrige del af den kommunale organisation, så der opleves helhed i sagsbehandlingen og kommunens servicetilbud i

familien

• at udvikle et koncept for trænings-

Delmålene er i den forbindelse:

Visionen er endvidere, at kvalitet bliver

planlægning og i erhvervet

82

forhold til iværksættere, nye og eksi-

• at have en styregruppe med repræsentation fra erhverv, politikere og embedsmænd

ophold i Jammerbugt Kommune i samarbejde med aktører indenfor sport og fritid, og at markedsføre det overfor idrætsklubber, foreninger og skoler • at udarbejde koncepter med tematiserede feriepakker • at etablere fortællerstuer, hvor turi-

Fyrtårne Målet er at bevare og udvikle de fyrtårne

ster og lokale mødes for gensidigt at

vi allerede har, samt at skabe forudsæt-

udveksle historier

ninger for yderligere fyrtårne. Målene omkring fyrtårnene er desuden:

• at bakke op omkring grejbanken og de muligheder, der findes heri

• at strandene også i fremtiden er et

• at opstarte et udviklingsprojekt, hvor

fyrtårn - at de er rene og har de nød-

der fokuseres på hesteinteresser i et

vendige faciliteter

ferieperspektiv

• at kvaliteten af strandene har et

• at arbejde med læringsferier

niveau, så de til enhver tid kan bære

Overnatningsfaciliteter

”Det Blå Flag” • at skabe de planmæssige forud-

Målsætningen for overnatningsområ-

sætninger for, at etablere et turist-

det i Jammerbugt Kommune er,

mæssigt fyrtårn i form af et ressort

• at vi er på forkant med udviklingen,

omkring Fårup

• at vi tager udgangspunkt i overnat-

• at skabe de planmæssige forudsætninger for, at etablere et turistmæs-

ningsområdets mangfoldighed som en særlig styrke og kvalitet

12 - Erhverv og turisme • Helhedsplan 2009


• at vi gennem analyser og undersøgelser sikrer overblik over kapacitet og behov for overnatningsfaciliteter • at vi hele tiden har et overnatningsområde i balance mellem kapacitet og efterspørgsel

bæredygtige,

realiseres i forhold til turisme.

• at de bliver i stand til at udvide sæsonen, • at de samlet set vil opleve en vækst målt i antal af overnatninger og • at de øger antallet af overnatninger.

Delmålsætningerne er i den forbindelse, • at samarbejde med foreninger og nabokommuner om, at der skabes en række markeder også udenfor sæso-

Feriehuse

Delmålene er i den forbindelse:

Indenfor feriehusområdet er målsætnin-

• at man hvor det er muligt, skaber de

• sammen med foreninger, kunstnere

gen:

planmæssige forudsætninger for at

og kunsthåndværkere at arbejde på

• at der også fremover er et udbud af

campingpladserne kan udvide til en

at videreudvikle eksisterende events

ledige grunde til feriehuse, som mat-

størrelse på op til 500 campingenhe-

og at skabe nye events med henblik

cher efterspørgslen

der.

på at tiltrække turister

• at de planmæssige forudsætninger

• at tillade nedlæggelse af camping-

er til stede for at feriehuse kan tilpas-

pladser, som pga. manglende udvi-

ses markedets efterspørgsel

nen, som kan tiltrække turister

• at skabe øget omsætning og at øge beskæftigelsen

delsesmuligheder ikke er økonomisk

• at etablere netværk mellem kunst-

• at nye feriehuse har en høj kvalitet,

bæredygtige og skabe mulighed for

nere og kunsthåndværkere med

og at de indplaceres fornuftigt og

at arealet kan anvendes til andet for-

henblik på at styrke deres omsæt-

nænsomt i landskabet

mål

ning og beskæftigelsesgrad overfor

• at sikre kvaliteten af allerede eksisterende feriehusområder Hoteller Jammerbugt Kommune vil arbejde på at skabe de planmæssige forudsætninger for etablering af hoteller og/eller ferie-

turisterne

Bondegårdsferie Målet vedr. bondegårdsferie er, at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra landbruget og Jammerbugt Kommune, som skal arbejde med ”Ferie på landet”.

centre i forbindelse med de to beskrevne

Fritidshavne

ressortområder ved hhv. Fårup og Klim

Jammerbugt Kommune har tre lystbå-

Strand.

dehavne med i alt 330 pladser. Kapaci-

Jammerbugt Kommune vil reducere den

teten i havnene matcher pt. behovet. Målsætningen for fritidshavnene er:

1.000 sengepladser til kun at omfatte

• at havnene også i fremtiden matcher

Jammerbugt Kommune bakker op om turismevirksomheder, der ønsker at styrke deres virksomhed gennem certificering, eksempelvis EU-blomsten, Stjerneklassifikation og den Grønne nøgle. De forskellige certificeringssystemer fungerer som kvalitetsstandarder overfor forbrugerne. Campingpladser Målsætningen for campingpladserne er: • at de er økonomisk og miljømæssige

efterspørgslen, og at der kan foretages en moderat udvidelse (under hensyn til at Attrup Havn ligger i et internationalt

naturbeskyttelsesom-

råde) • at havnene synliggøres gennem Netværk Limfjorden • at bakke op om tiltag, der udvikler/udnytter

der er i en synergi mellem turisme og kultur, som begge er vigtige faktorer i den lokale oplevelsesøkonomi • at sætte fokus på de kvaliteter området omkring Slettestrand rummer • at sætte fokus på ”Kunst ved Tranum

nuværende hotelreservation i Hune på 500 sengepladser.

• at have mere fokus på det potentiale

havnenes

uudnyttede

potentiale Events, kunst og kulturtilbud

Strand” • at oprette kunstbesøgsruter til gallerier, kunsthåndværkssteder osv. • at inddrage den teknologiske udvikling

i

arrangementer/aktiviteter,

eksempelvis Geocaching som en del af tilbuddene omkring naturformidling Natur og friluftsliv Målsætningen er, at der etableres flere natur- og friluftsoplevelser med respekt for naturen. Delmålene er i den forbindelse: • at der laves en langsigtet overordnet stiplan for hele kommunen, • at forbedre kendskabet til stier og

Målsætningen er, at der udvikles events

naturområder beliggende i kommu-

samt kunst- og kulturtilbud, og at det

nen

økonomiske potentiale, der ligger heri

• i samarbejde med andre aktører

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

83


som Statsskovene og Friluftsrådet at

omkring fiskeriet på Thorupstrand

arbejde på at udvikle de rekreative

kan udvikles og bevares

muligheder og faciliteter i kommunens naturområder • i samarbejde med andre aktører at arbejde på at udvikle de rekreative

• gennem

landdistriktspolitikken

og

• at tage initiativ til, at overnatnings- og

skønne og dels at bevare det autenti-

udlejningssektoren inddrages mere i

ske udtryk i vores landsbyer

markedsføring af de turistprodukter,

• at medvirke til, at der for Blokhus bli-

nens strandområder og langs de

ver udarbejdet en ny helhedsplan,

større åer med henblik på at fremme

som tager hensyn til og udgangs-

vandaktiviteter

punkt i byens autencitet og kulturarv

og Blokhus Plantage • at etablere ridesti mellem Kollerup Plantage og Svinkløv Plantage

ende af Turistforum og repræsentan-

jøer bevares i Jammerbugt Kom-

ter fra Jammerbugt Kommune for at

mune eksempelvis omkring Svinkløv

styrke arbejdet med markedsføringen

Badehotel, Slettestrand og Gjøl

af Jammerbugt Kommune som desti-

etablere en kunstrute ved Klim Bjerg

udvikling af et projekt for Briketfabrik-

for handicappede muligheder for oplevelser i naturen • at prioritere ”Grønne partnerskaber” • at arbejde med udbygning af kystnære ridestier • at sikre rekreative ruter gennem vedligeholdelse og forbedring af rekreative stier • at sikre bevaring af fredede arealer gennem naturpleje til glæde for bl.a. turister • at bakke op om initiativer, der vil styrke samarbejde/netværk mellem kommunens golfklubber, i bestræbel-

på at fremme markedsføringen

• at sikre, at autentiske- og kulturmil-

• at bakke op om aktiviteter omkring

• at arbejde med bedre formidling af

der er i kommunen • at deltage i turistmesser med henblik • at nedsætte en arbejdsgruppe bestå-

• i samarbejde med lokale ildsjæle at • at sikre forbedret adgang til naturen

ter

tiltagene heri arbejde på dels at for-

muligheder og faciliteter i kommu-

• at etablere ridesti mellem ”Lille Norge”

for at anmelde deres events • at formidle kommunens turistproduk-

ken ved Moseby

nation • at arbejde for en forenkling af turismeorganiseringen i Nordjylland

• gennem projektet ”Kirker, Kunst & Kultur” digitalt at formidle kirkekunst fra udvalgte kirker • at tage initiativ til at der i 2009 afholdes fortællerstuer på Bratskov for at formidle Jammerbugt Kommune

Turistservice og turistinformation Det er et mål, at turistbureauerne formidler kommunens turistmæssigt tilbud – både før og under opholdet, på et højt kvalitativt niveau.

autenticitet og egenart gennem ”sto-

Delmålene er i den forbindelse:

rytelling”

• at turistservice i Jammerbugt Kommune primært formidler tilbuddene

Markedsføring Målsætningen er, at tilbuddene bliver markedsført gennem de til enhver tid væsentligste distributionskanaler, så tilbuddene kommer ud til markedets kendskab.

fra de lokale udbydere af turisttilbud • at arbejde med en bedre skiltning af attraktioner i kommunen • at arbejde med, at turistinformation også foregår i de enkelte virksomheder.

serne på at udvikle produkter målret-

Delmålene er i den forbindelse:

tet turister

• at der oprettes en skole/uddannel-

• at inddrage IT-løsninger i turistinformationen

sessted for oplevelsesguider Autencitet og kulturarv

• at der etableres et korps af turis-

Målsætningen er at aktivere det poten-

meambassadører, der har rødder i

tiale, der er i Jammerbugt Kommunes

Jammerbugt Kommune, men i dag

kulturmiljøer og autentiske miljøer, med

har bopæl andre steder i landet

henblik på at udnytte det turistmæssige potentiale heri. Delmålsætningerne er i den forbindelse, • i dialog med beboerne i Thorupstrand at sikre de planmæssige forudsætninger for, at det autentiske miljø

84

• at få formidlet den gode historie fra Jammerbugt Kommune til ”resten af verdenen” via andre medier end de traditionelle markedsføringskanaler • at etablere en kultur- og aktivitetskalender på hjemmesiden, hvor foreninger og kulturudbydere får mulighed

12 - Erhverv og turisme • Helhedsplan 2009


Servicemål for erhverv

Evaluering

cen i forbindelse med etablering af

Kommunalbestyrelsens vil generelt ar-

Med henblik på at sikre den bedst muli-

virksomhed i kommunen

bejde for:

ge service og udvikling heraf, foretages

• at Jammerbugt Kommune har en

løbende evaluering af erhvervsservi-

central position i det nordjyske er-

cens ydelser bl.a. med udgangspunkt

hvervsliv

i Erhvervsrådets konkrete mål. Der

• gennem et positivt og tillidsfuldt sam-

foretages

spørgeskemaundersøgel-

spil med virksomhederne og hurtig,

ser blandt erhvervsservicens potentiel-

effektiv erhvervsservice og sagsbe-

le ”kunder”.

handling at sikre udvikling af eksisterende virksomheder og dermed udbygning af antallet af arbejdspladser • at fremme iværksætteri • at fremme tilflytning og udvikling af nye virksomheder • at styrke samarbejdet mellem virksomhederne • at opnå og fortsat fremme en varieret erhvervsstruktur

Der gennemføres en effektmåling af rådgivningsvirksomheden i forhold til iværksættere, der giver et billede af • antallet af iværksættere, der modtager rådgivning • antallet af iværksættervirksomheder, der etableres

Kommunalbestyrelsen fastlægger re-

• antallet af iværksættervirksomhe-

sultatkravene i samarbejde med Er-

der, der eksisterer efter et nærmere

hvervsrådet. Som udgangspunkt er

fastsat tidsforløb

kravene: • at 75% af kommunens eksisterende erhvervsvirksomheder oplever tilfredshed/stor tilfredshed med den erhvervsservice de modtager • at 75% af kommunens nystartede/

• omfanget af rådgivning til de enkelte iværksættervirksomheder. Evalueringsresultaterne og effektmålingerne forelægges Erhvervsrådet og Kommunalbestyrelsen.

tilflyttende virksomheder oplever tilfredshed/stor tilfredshed med servi-

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

85


Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planloven §11a nr. 2, 3 og 4 med beliggenhed af områder til erhverv, blandede byformål, den kommunale detailhandelsstruktur og beliggenhed af trafikanlæg §11a, nr. 6 med beliggenhed af arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, §11a nr. 12, 13, 14 med varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser, sikring af kulturhistoriske , landskabelige bevaringsværdier §11b nr. 2, 4, 5, 6, 9 og 10 med rammer for lokalplaner for byområder, byfornyelse og byomdannelsesområder, områder til fritidsformål samt

Målenes betydning for arealanvendelsen

I Helhedsplan09’s rammedel findes målsætninger for udlæg af areal til industri, erhverv mv. I de fleste mindre byer skal forefindes håndværkerområde – og i de store hovedbyer industriareal (uden boliger) svarende til efterspørgslen. Der er øget fokus på sanering/genbrug af tidligere centerområder og på at enkelte lettere former for erhverv kan lokaliseres i almindelige boligområder. I politikområde Natur og Miljø findes nærmere bestemmelser for erhvervsaktiviteter og deres påvirkning af omgivelserne, støj, forurening mv., hvor den oprindelige politik med ikke at blande bolig- og erhvervsområder fastholdes. I kapitel 17 i retningslinjerne findes nærmere bestemmelser for anvendelse af ledige erhvervsbygninger i landzone (overflødiggjorte landbrugsbygninger) til håndværksformål eller lignende. I retningslinjerne er angivet detailjerede retningslinjer om placering af overnatningsanlæg. Restrummelighed angiver den ekstra kapacitet, som de enkelte aktører har mulighed for at udvide op til.

Agenda 21

Relevante tiltag i forhold til agenda 21 vil være synliggørelse af certificerede erhvervs- og turistaktører f.eks campingpladser.

trafikbetjening §11f, stk. 3 med forbedring af større sommerhusområder for turismen og friluftslivet.

Snitflader til andre politikområder • Dagtilbud • Undervisning og fritid • Fritid og kultur

Handlingsplan 2009-21 • • • • • • • •

Revision af erhvervspolitik Kompentenceløft - virksomhedsrettet indsats Implementering af indsats vedr. turisme Stiplanlægning Politik for oplevelsesøkonomi Helhedsplan for Blokhus Lokalplanlægning for udvidelse af overnatningssteder mv. Udpegning af stilleområder

• Sundhed • Natur og miljø • Plan og byg • Landdistrikt

86

12 - Erhverv og turisme • Helhedsplan 2009


Tal og fakta Erhvervsservice Indsatsen i erhvervsservice koncentreres på nuværende tidspunkt om at besøge virksomhederne, dvs. såvel opsøgende som rekvirerede besøg. Indsatsen er især rettet mod virksomhedsudvikling, iværksætterrådgivning og iværksætterkurser. Målet er at tilbyde virksomhederne en professionel vejledning, som er med til at skabe en positiv udvikling i virksomhederne. Der arbejdes med følgende detailprojekter: • Virksomhedsudvikling i turistvirksomheder, herunder projekt Plato for virksomheder, som vil strategiudvikle og danne netværk med andre. • Erhvervscentret vil tilbyde turistvirksomheder et årligt ”servicetjek” med baggrund i den vækst- og barriere profil, der er udarbejdet i virksomhedsudviklingsprojektet. • Projekt på vej: Erhvervscentret har i Vækstforum fået godkendt projektet ”Strategisk kompetenceudvikling af virksomheder i Jammerbugt Kommune”. Man afventer endelig bevilling fra Erhvervs- og Byggestyrelsen – forventes januar 2009. I projektet sættes fokus på uddannelse og kompetanceudvikling. Formålet er at opnå den bedste matchning mellem arbejdskraftens kvalifikationer og de kompetancer, som virksomhederne efterspørger i fremtiden. Projektet løber i 3 år. Der vil kun blive arbejdet med virksomheder, som har lagt en strategi for fremtiden eller er indstillet på at fastlægge en strategi. • Andre projekter: Udover ovenstående projekter arbejdes også i projekter med følgende partnere: Aalborgssamarbejdet, Væksthus Nordjylland og Aalborg Universitet.

Pendling i de forskellige nordjyske kommuner Andel udpendlere Jammerbugt Kommune

Andel indpendlere

38

22

Forskel 16

Morsø Kommune

21

20

1

Thisted Kommune

10

12

-2

Brønderslev Kommune

43

32

11

Frederikshavn Kommune

18

18

0

Vesthimmerlands Kommune

26

24

2

Læsø Kommune

10

10

0

Rebild Kommune

54

40

14

Mariagerfjord Kommune

29

29

0

Aalborg Kommune

17

23

-6

Hjørring Kommune

22

17

5

Tabel 12.2 Andel ud og indpendlere, Kommunale nøgletal 2008

Ved sammenligning med de øvrige kommuner, ses at vi ligner Brønderslev og Rebild kommune, hvad angår pendlingsmønstre.

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

87


ændring i pct.

ændring

2000

2003

2005

Landbrug, fiskeri, råstof mv.

1.635

1.611

1.431

-204

-12

Fødevare- og tekstilindustri

1.026

1.171

1.056

30

3

Trævare, plast og stenindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri

494

461

283

-211

-43

3.166

2.653

1.053

-2.113

-67

374

278

185

-189

-51

Energi, bygge og anlæg

1.199

1.234

1.361

162

14

Handel, auto og engroshandel

1.147

1.042

1.169

22

2

Detailhandel

1.120

1.127

1.120

0

0

Hoteller og restauranter

678

629

705

27

4

Transport

436

486

531

95

22

1.508

1.677

1.743

235

16

471

515

470

-1

-0

1.080

1.041

1.048

-32

-3

Post, finans, udlejning mv. Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale inst. Foreninger, kultur og andre I alt

457

467

468

11

2

1.893

1.990

2.214

321

17

791

821

818

27

3

17.475

17.203

15.655

-1.820

-10

Tabel 12.3 Udviklingen i antal beskæftigede i Jammerbugt Kommune fra 2000-2005 Kilde: Danmarks Statistikbank

I de senere år har væksten især været inden for fødevare- og tekstilindustri, bygge og anlæg, transport, udlejning og sociale institutioner, mens der tilsvarende er et fald inden for traditionel industri, herunder særligt jern- og metalindustrivirksomheder. Sammenlignes antal arbejdssteder med de øvrige kommuner i Nordjylland, ses følgende billede:

Region Nordjylland

Arbejds-

Forskel

steder

2006-07

33.316

Vækst/fald

Andel landbrug, skovbrug og fiskeri

92

0,3

20,9

Brønderslev

2.028

12

0,6

27,1

Frederikshavn

3.482

55

1,6

16,3

Hjørring

4.001

-3

-0,1

23,9

Jammerbugt

2.453

17

0,7

27,2

Læsø

233

-5

-2,1

32,2

Mariagerfjord

2.837

-17

-0,6

23,1

Morsø

1.477

-17

-1,2

27,8

Rebild

1.837

-32

-1,7

31,5

Thisted

3.266

-78

-2,4

29,8

Vesthimmerland

2.483

-76

-3,1

28

Aalborg

9.219

236

2,6

9,2

Tabel 12.4 Sammenligning med kommuner i den nordjyske region, Danmarks Statistik.

88

12 - Erhverv og turisme • Helhedsplan 2009


Turist Med en million overnatninger på hoteller og campingpladser om året og med næsten 8.000 feriehuse i Jammerbugt Kommune, er vor kommune en af Danmarks betydeligste turistkommuner. Den position vil vi gerne beholde. År

98

Hoteller

99

00

01

02

03

04

05

06

07

78

70

69

70

71

66

75

66

69

71

Feriecentre

303

311

316

303

319

304

313

316

308

323

Campingpladser

394

448

397

394

437

493

540

555

599

564

23

23

23

24

26

27

24

24

25

22

798

852

805

792

854

890

952

960

1001

979

Danske i alt

482

538

509

501

549

595

688

682

689

684

Udenlandske i alt

316

314

296

291

304

295

263

278

310

296

Vandrerhjem & havne Overnatninger i alt

Tabel 12.5 Antal overnatninger i Jammerbugt Kommune fordelt på år, angivet i 1000 overnatninger.

Med den volumen har turismeerhvervet stor betydning for vores kommune for beskæftigelsen og for erhvervsdrivende. Det er derfor utrolig vigtigt, at vi i den kommunale planlægning sikrer, at turismeerhvervet har de nødvendige rammer og betingelser for at kunne udvikle sig, og herved sikre en kvalitet, der matcher efterspørgslen i markedet. For at Jammerbugt kommune er på højde med fremtidens turist, er det vigtigt at sikre en høj kvalitet i vores tilbud, kvalitet både når det gælder oplevelse, ophold og formidling. Ved kvalitet forstår vi, at der bygges på elementer som miljøhensyn, en grøn profil, etiske normer, personalepolitik, højt niveau for servicering af gæster, samspil med og hensyn til lokalsamfundet, økoturisme, kompetence- og virksomhedsudvikling i tæt samarbejde med kommunens turist- og erhvervsressourcepersoner og med øvrige aktører på området.

I Slettestrandområdet er der gjort erfaringer med udvikling af helårsturisme i form af kurser, arrangementer, weekendophold, fester, handicapturisme og aktivitetstilbud gennem rammer, faciliteter og produkt- og facilitetsudvikling.

Jammerbugt Kommune vil via fleksibilitet arbejde på alle niveauer, og sikre fortsatte gode rammebetingelser for erhvervet, når det gælder: Kompetenceudvikling, Produktudvikling og Markedsføring.

Sæsonforlængelse For mange af turistprodukterne er der en forholdsvis kort højsæson, som er centreret omkring skolernes sommerferie, og en skuldersæson som varierer efter, hvilket turistprodukt der er tale om. Jammerbugt Kommune ønsker at få en længere sæson og vil understøtte tiltag, som peger i den retning. Udviklingsarbejdet skal foregå i netværk mellem erhvervet, Jammerbugt Kommune, styregruppen for helårsturisme og andre samarbejdspartnere.

Fyrtårne Fyrtårne er nødvendige for at blive set og genkendt af turisterne. Fyrtårnene er ofte dem, der er anledningen til, at turisterne vælger netop dette sted for deres ferie. Fyrtårnene er også vigtige i forhold til at skabe en oplevelsesrig region for både turister og beboere. Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

89


Der er i Jammerbugt Kommune i dag to fyrtårne. Det ene fyrtårn er naturen med strandene, klitterne og Vesterhavet, som er den direkte anledning til at rigtig mange af turisterne kommer. Det andet fyrtårn er Fårup Sommerland som er den største af turistattraktionerne her i kommunen. Jammerbugt Kommune er positiv overfor etablering af to ressorts i kommunen. Ét ved Klim Strand og ét ved Fårup eller andre steder. Jammerbugt Kommune skabe de planmæssige forudsætninger for, at etablere et turistmæssigt fyrtårn i form af et ressort omkring Fårup. Jammerbugt Kommune vil også arbejde med at skabe de planmæssige forudsætninger for, at etablere et turistmæssigt fyrtårn i form af et ressort ved Klim Strand. Formålet er bl.a. at styrke ressort-tankegangen og få flere turistfyrtårne til kommunen.

Aktiviteter og attraktioner Gode aktiviteter og attraktioner er en klar forudsætning for også fremover at være en attraktivt turistkommune, men også for at sikre en lokal indtjening og beskæftigelse. Mange attraktioner og aktiviteter er jo karakteriseret ved, at der er lokal arbejdskraft involveret. Markedet for aktiviteter og attraktioner er dog under konstant bevægelse, og det er derfor vigtigt, at der hele tiden tilpasses.

Overnatningsfaciliteter I Jammerbugt Kommune var der i 2007 næsten én million overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrehjem/lystbådehavne. Medtages overnatninger i feriehusene drejer det sig om ca. to millioner turistrelaterede overnatninger i Jammerbugt Kommune.

Hoteller Som udgangspunkt bør det tilstræbes, at antallet af hotelsenge i Jammerbugt Kommune bevares eller i bedste fald øges på sigt. De eksisterende hoteller og feriecentre udgør en stor resourse og kapacitet med et fint netværk af overnatningssteder med indbyrdes forskellighed og beliggenhed. Virksomhedernes samspil med natur og lokalbefolkning baner vejen for, at overnatningsgrundlaget i større grad udvikler en fælles profil i retning mod ideerne om økoturisme. Jammerbugt Kommune vil således sætte fokus på at sikre gode planmæssige forudsætninger for udvikling af både eksisterende og nye virksomheder. I Regionplanen har der de seneste 10 år været udlagt et fremtidig regionalt hotelområde med mulighed for en hotelkapacitet på 1.000 sengepladser øst for Hune by. Jammerbugt Kommune har nu overtaget planlægningen for denne reservation og har vurderet, at området har en sådan placering, at det ikke er attraktivt til opførsel af et nyt hotel. Som tidligere beskrevet vil Jammerbugt Kommune arbejde med at skabe de planmæssige forudsætninger for, at etablere et turistmæssigt fyrtårn som nabo til eller i tilknytning til Fårup og ligeledes skabe forudsætninger for, at etablere et turistmæssigt fyrtårn som nabo til eller i tilknytning til Klim Strand.

90

12 - Erhverv og turisme • Helhedsplan 2009


Som en understøttelse af denne målsætning ønsker Jammerbugt Kommune at foretage en omfordeling af hotelkapacitet. Hotelområdet ved Hune by reduceres til en planlægningsramme på 500 sengepladser og den frigjorte hotelkapacitet flyttes til de to udpegede ressortområder. I den fremtidige planlægning skal de to ressort således sikres, at der i hver ressort kan bygges et hotel med en kapacitet på 500 sengepladser. I forbindelse med ønske om ændring af hotelstatus tager kommunalbestyrelsen stilling til hver enkelt sag. Vurderingen vil blive foretaget ud fra et ønske om på den ene side at have den størst mulige hotelkapacitet, og på den anden side at sikre god kvalitet og bæredygtighed i overnatningssektoren. Udvidelsesmulighederne fremgår af retningslinjernes kap. 7.8-7.10, og er kort refereret i tabel 12.6. Den geografiske placering af overnatningsstederne ses af kortet på næste side. Overnatningsanlæg Feriecentre

Antal

Sengepladser

Restrummelighed

4

4.024

0

13

1.130

1.301

Pensionater

8

246

164

Kroer

5

95

355

Hoteller

Tabel 12.6 Udvidelsesmuligheder for hoteller og feriecentre

Feriehuse I Jammerbugt Kommune er opført cirka 8.000 feriehuse, overnatningen i feriehuse generer tilsammen den største turistmæssige omsætning i Jammerbugt Kommune. Hertil kommer en omsætning på mindst 700 mio. kr. om året i byggebranchen. Der er bygget ca. 35 sommerhuse pr. år i gennemsnit over de seneste 12 år, og der er flere oplysninger om sommerhusområderne under politikområde 17, herunder særligt tabel 17.7. Sommerhusene spiller en stor rolle, da 26% af overnatninger i den nordjyske region er i sommerhuse. I de seneste 10 år har vi set en lavere udlejning af ferieboliger, 39% fald i tyske turister og ca. 16% stigning i danske turister alene i Nordjylland, og det har stor betydning for sammensætningen af indsatsen vedr. turistfremme. Det er især den stærkt voksende gruppe af 60+ årige, der finder det attraktivt at bruge et sommerhus som ferieform, og her ligger Nordjylland også ligger højst i statistikkerne. Gruppen af 60+ årige vil i de kommende år vokse markant.

Campingpladser Jammerbugt Kommune har mange store campingpladser, hvoraf flere er tildelt stjerner eller miljøcertificerede. Antal enheder Campingpladser (15) Vandrehjem (2)

4.128

Sengepladser

Restrummelighed

12.384

1.627

274

20

Tabel 12.7 Udvidelsesmuligheder for campingpladser og vandrehjem

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

91


Bondegårdsferie

Jammerbugt Kommune finder at bondegårdsferie og bed & breakfast er gode og anderledes supplementer til de mere traditionelle overnatningsformer, ligesom dette vil kunne kombineres med andre aktiviteter i tilknytning til landbruget – f.eks. gårdbutikker, det autentiske landbrug, lærings- og aktiv ferie mv. Fritidshavne

Fritidshavne på Gjøl, Attrup og ved Haverslev giver adgang til Limfjorden. Fritidshavnene danner rammer om oplevelser ved det mere stille vand for både endagesturister, vandsportsforeninger, surfing, fiskeri og brug af Friluftsrådets grejbank. Events, kunst og kulturtilbud

I Jammerbugt Kommune findes året igennem en langrække begivenheder af meget forskellige karakter, eksempelvis koncerter, foredrag, byfester, festivaler osv. En langrække af disse tilbud vil naturligt også henvende sig mod turister. Autencitet og kulturarv

Autencitet og kulturarv spiller en stadig stigende rolle i hele oplevelsesøkonomien. Det handler om at udvikle og formidle oplevelser, der har rod i historien. Det skaber ofte unikke oplevelser og historier. Turistservice og turistinformation

Jammerbugt Kommunes turister skal serviceres på højt kvalificeret niveau, og at informationen til turister skal leveres tæt på de lokale turistdestinationer og omfatter vejledning om lokale- og regionale attraktioner, kulturelle tilbud, spise- og overnatningsmuligheder mv. Motel Skovly Feriehotel Grønhøj Strand

Feriecentre, hoteller og kroer 500 50 50

Grønhøj Ferieby Fårup Skovhus Feriehotel Nordsøen - Danland i Blokhus

Sengepladser Udvidelsesmulighed

Hotel Bellevue

Egons Motel Motel Hune

Blokhus Klit golfhotel

Tranum Strand" Himmerlandsfonden Kursuscenter" Rødhus Klit Feriecenter Tranum Strand Kursus og feriecenter

Hotel Klitrosen Rønnes Hotel og restaurant

Feriecenter Slettestrand

Sanden Bjerggaard Svinkløv Badehotel Grønnestrand Badepension

Struktur for overnatninger,

Den Gamle Smedie

hvoraf det fremgår at hoved-

Klim Bjerg

parten af aktørerne er lokali-

Vester Thorup Motel og Camping

seret ved Jammerbugten Det er primært de småaktøere, der har udvidelsesmulig-

Klim Kro

Højgården Pension Granly Pension Havblik

Pension Lyngbjerggård Fjerritslev Kro

Birkelse Kro ApS

Hotel Søparken

Hotel Tranum Klitgaard

Brovst Hotel Skovsgaard Hotel

Kokkedal Slot Yellow Hotel

heder i dag.

92

12 - Erhverv og turisme • Helhedsplan 2009


Administrativ organisation Om politikområdet

Politikområdet: Administrativ organisation indeholder primært de administrative opgaver og udgifter, som er placeret på det kommunale niveau. Der er i hovedtræk tale om følgende 4 opgavetyper: • Myndighedsopgaver • Borgerservice • Interne service-, styrings- og udviklingsopgaver i forhold til den samlede kommunale organisation • Ledelsesopgaver og betjening af det politiske niveau I forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen pr. 1. januar 2007 er en række administative opgaver på såvel myndighedsområdet som serviceområdet overført til kommunalt niveau. Politikområdet har også sammenhæng med ”Kommunen som arbejdsplads”. Nedenfor ses budgettet for 2009, administrationsområdet udgør ca. 9% af det samlede budget.

Drift

Lovgrundlag • Styrelsesloven • Forvaltningsloven • Offentlighedsloven • Arbejdsmiljøloven

Institutioner • Rådhus • Borgerservice i hver administrationsbygning

Nedsatte råd mm. • MED udvalg • Ligestillingsudvalg

Budget 2009

0.18

Driftssikring af boligbyggeri

1.213

5.99

Øvrige sociale formål

6.50

Administrationsbygninger

6.51

Sekretariat og forvaltninger

6.53

Aministration vedr. jobcenter og pilotjobcenter

6.54

Administraiton vedr. naturbeskyttelse

1.266

6.55

Administration vedr. miljøbeskyttelse

5.198

192 6.411 133.749 12.918

Ialt

160.947

Tabel 13.1 Økonomiske nøgletal for politikområde 13 angivet i 1.000 kr.

Anlæg Tilbygning til administrationsbygning

2009

2010

2011

2012

2013

1,3

Tabel 13.2 Anlægsudgift fra budget 2009 angivet i mio. kr. og i 2009-priser

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

93


Vision for administrativ organisation Visionen for den administrative organi-

i væsentlig grad svarer til borgernes forventninger • at

borgerne

Mål for servicering af det politiske oplever

borgerser-

sation er:

vicecentrene som den naturlige dør

• at servicere borgere og virksomhe-

til det offentlige

relevant beslutningsgrundlag Mål for understøttelse og servicering af

• at politikkerne oplever, at der er et

kommunale organisation, så den er

den kommunale organisation er

godt samspil mellem det politiske

i stand til at arbejde effektivt samt

• at understøtte opretholdelse af en

og administrative niveau, og at det

understøtte et højt decentraliseringsniveau • at det politiske niveau serviceres optimalt og • at administrationen på sigt samles på en adresse

decentral organisation

er præget af høj faglighed, loyali-

• at indføre og understøtte aftalestyring i organisationen

Mål for administrativ organisation Mål for betjening af borgere og virksomheder er

tet overfor de politiske beslutninger samt en konstruktiv dialog baseret

• at understøtte de decentrale institutioner med vejledning, råd og relevant opgaveløsning vedrørende økonomi og løn

på tillid og respekt for de forskellige roller • at politikerne oplever, at ledelsen er udviklingsorienteret, inspirerer til

• at drive kommunens IT-systemer rationelt på en måde, så de bedst

nytænkning og afdækker forskellige handlemuligheder

muligt understøtter opgaveløsningen

Bygninger

• at servicere organisationen med

Det er kommunalbestyrelsens mål

• at borgere og virksomheder får en

udviklingsopgaver og i forbindelse

• at sikre at kommunens administrati-

god service af en høj faglig kvalitet

med større projekter at sikre en

onsbygninger vedligeholdes og ind-

• at borgere og virksomheder kan ser-

tværgående koordinering af opga-

rettes, så de bibeholder deres værdi

verne

og fortsat kan fungere som gode,

viceres via både personlig henvendelse, pr. telefon eller via nettet samt SMS, hvor det er relevant

• at understøtte organisationen med udvikling af HR-området

funktionelle bygninger, der til-godeser et godt arbejdsmiljø

• at borgerne oplever, at der er over-

• at organisationen løbende effektivi-

• løbende at se på mulighederne for at

ensstemmelse mellem den forven-

seres gennem rationel arbejdstilret-

samle mere af administrationen på

tede og oplevede service

telæggelse samt optimal udnyttelse

en central placering i Aabybro

• at informationsniveauet til borgerne

94

• at politikerne oplever, at sagerne er godt belyst, og at der foreligger et

der på et højt professionelt niveau • at understøtte og servicere den

niveau er

af IT-muligheder og digitalisering

13 - Administrativ organisation • Helhedsplan 2009


Servicemål

teringsværktøj

Borger og virksomheder

Kommunal organisation og ledelse

Servicemål for borgere og virksomhe-

Servicemål overfor den kommunale

der

organisation og ledelsen

• at 80-90% af alle borgerhenvendel-

• at have en effektiv løn- og persona-

• at sikre at organisationen køber ind på mest fordelagtige måde • at drive kommunens IT-systemer, der hvor det er mest rationelt

ser løses i borgerservicecentrene

leadministration som kan yde god

• at understøtte organisationen med

• at flest mulige borgere anvender

sparing til lederne vedrørende løn-

en help desk-funktion som er i stand

og ansættelsesforhold

til at afhjælpe 80% af de henvendel-

elektronisk selvbetjening, der hvor det er muligt

• at der udbetales korrekt løn til tiden,

• at borgerne oplever, at de får en god

og at ferie-, fraværs- og pensions-

service, hvad enten det handler om

forhold administreres efter regler og

elektronisk, telefonisk eller skriftlig

aftaler

henvendelse

Politikerbetjening

• at der udarbejdes og ajourføres

• at borgere og virksomheder kan regne med, at kommunen lever op til kravene om borgernes retssikkerhed og offentlighedsloven • at sagsbehandlingstiden for myndighedsopgaver overfor borgere og

ser der kommer om IT-problemer • at lave kurser for nye medarbejdere

information om løn- og personaleforhold til brug for lederne

Servicemål for politikerbetjeningen • at sikre en god sekretariatsbetjening af de politiske udvalg

• at have en effektiv økonomiadmini-

• at ledelsen og administrationen

stration som kan yde god sparring til

understøtter borgmester og øvrige

lederne vedrørende budget, konte-

politikere med relevant ledelsesin-

ring og forbrug

formation

virksomheder som minimum lever

• at der udarbejdes og ajourføres

• direktionen og ledelsen tilvejebringer

op til kommunens egne krav eller

information om økonomiforhold til

et fyldestgørende beslutningsgrund-

brug for lederne

lag med faglige indstillinger og alter-

centralt fastsatte statslige krav • at svarfristen på henvendelser til

• at stille IT-værktøjer til rådighed, der

kommunen maksimalt er 10 arbejds-

på en simpel og overskuelig måde

dage, og at borgeren/virksomheden

kan give lederne den nødvendige

modtager en kvittering der angiver,

information

hvornår der kan forventes svar,

og som er så enkle som muligt for

såfremt

lederne at anvende

sagsbehandlingstiden

er

længere end 10 arbejdsdage • at indføre elektroniske åbne postlister, så borgere og presse kan få indblik i den kommunale administration • at sikre at mest muligt af kommuni-

om

økonomiforhold

• at kunne understøtte organisationen med udviklingsopgaver • at kunne gøre en forskel i de projekter man er involveret i

native valgmuligheder (i det omfang det er relevant og muligt) • at direktionen, fagchefer mm. loyalt udfører og formidler de politiske beslutninger • at der mindst hvert halve år tages initiativ til at evaluere og drøfte samspillet mellem de politiske udvalg og den administrative betjening af udvalgene

• at kunne understøtte ledelsen med relevante

sekretariatsopgaver,

kationen (posten) med borgere og

effektive sagsgange og et effektiv

virksomheder foregår elektronisk

elektronisk sags- og dokumenthånd-

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

95


Målenes betydning for arealanvendelsen Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planloven §11a nr. 2 med beliggenhed af områder til offentlige institutioner §11b nr. 2, 4, 5, 6, 9 og 10 med rammer for lokalplaner for byområder til institutioner og anden forsyning med offentlig service samt trafikbetjening

Snitflader til andre politikområder • Alle politikområder

Målene har betydning for arealudlæg i Helhedsplan09’s rammedel til offentlige formål, herunder kommunens rådhus og administrationsbygninger. Der er ikke i Helhedsplan09 taget stilling til fremtidig placering af fælles rådhus/ administrationsbygning, men et tidligere udlæg til boligområde ved Aabybro Rådhus er udtaget af rammerne og i stedet for udlagt som perspektivområde for enten offentlige formål eller boligområde. Desuden har målene sammenhæng med bygningernes indretning, de fysiske rammer for arbejdsmiljøet, energiforbrug mv..

Agenda 21 Relevante tiltag i forhold til agenda 21 vil være praktisk miljøledelse og CO2 regnskab for hver administrationsbygning, hvor der må forventes særlig fokus på energiforbrug i den anvendte bygningsmasse.

Handlingsplan 2009-2021 • Trivselsundersøgelse • Lederevaluering og -uddannelse • APV • Digitaliseringsstrategi

96

13 - Administrativ organisation • Helhedsplan 2009


Tal og fakta Organisering Ved tilrettelæggelse af kommunens overordnede administrative organisation er det taget udgangspunkt i en forholdsmæssig traditionel forvaltningsmodel kombineret med en direktionsmodel. Kommunalbestyrelsen har lagt vægt på, at den administrative organisation skal opfylde følgende mål: • Direktionen skal sikre varetagelsen af de strategiske og tværgående helhedshensyn, og sikre organisationens evne til at skabe helhed i opgaveløsningen og servicen • Forvaltningerne skal være fagligt bæredygtige og muliggøre faglig specialisering og faglig udvikling • Der etableres centrale stabsfunktioner (økonomi, IT, personale m.v.), som kan understøtte forvaltningerne og det decentrale niveau, og samtidig sikre stordriftsfordele, effektivisering og professionalisering på disse områder, og der etableres en fælles udviklingsstab med ressourcer til tværgående tiltag og projektressourcer • Der tages udgangspunkt i en vidtgående decentralisering og stor delegation til afdelinger og driftsenheder/institutioner, og organisationen indrettes således at der på sigt kan indføres aftalestyring (kontraktstyring). • Større fokus på anvendelse af projektorganisering for at udvikle Jammerbugt Kommune og for at udnytte viden, erfaring og kreativitet på tværs af fagområder • Hele organisationen skal have fokus på såvel sikker drift som udvikling, og der lægges vægt på realisering af stordriftsfordele og etablering af økonomisk råderum. Organisationen fremgår af nedenstående organisationsdiagram:

Direktion

Kommunaldirektør Vicekommunalldirektør

Fællessekretariat Udviklingsstab

Direktør

Børn & Kultur

Direktør

Teknik & Miljø

Økonomi & løn

Direktør

Social, sundhed & beskæftigelse

Driftsenheder / institutioner

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

97


Udfordringer Jammerbugt Kommune og kommunerne generelt står i de kommende år overfor en række udfordringer på det administrative område bl. a. som konsekvens af sigtepunkterne i kommunalreformen, trepartsaftalerne og regeringens kvalitetsreform: • Med samling af en række administrative opgaver i kommunerne og med de større kommuner er der på én gang forventninger til en mere helhedsorienteret og sammenhængende sagsbehandling (én indgang til det offentlige) og samtidig forventninger til et betydeligt effektiviseringspotentiale via stordriftsfordele • I forbindelse med de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL forventes der også et betydeligt rationaliseringspotentiale på det administrative område. Dette præger bl.a. arbejdet med en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi med henblik på at opbygge digitale selvbetjeningsløsninger, så borgernes kontakt til det offentlige og sagsbehandlingen lettes • Der arbejdes centralt med statslige/kommunale indkøbsstrategier med et betydeligt besparelsespotentiale • Med efterkrigsgenerationens tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet vil der i de kommende år være temmelig mange administrative medarbejdere og ledere som går på pension • Det kommunale image (i offentlighedens øjne) bør forbedres og der skal arbejdes med at udvikle de kommunale arbejdspladser til endnu mere attraktive arbejdspladser for at rekruttere medarbejdere og ledere fremover • Som et led heri er der behov for at sætte fokus på lederudviklingsinitiativer, der kan medvirke til at skabe gode løsninger for borgere og brugere samt trivsel og udvikling for de ansatte • I den stadig mere komplekse og vidtfavnende virksomhed er der behov for at udvikle ledelsesinformationssystemer, der kan skabe overblik og formidle de relevante styringsdata til politikere og ledere.

98

13 - Administrativ organisation • Helhedsplan 2009


Politisk organisation Om politikområdet

Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens udvikling. Kommunalbestyrelsen er valgt af borgerne til med udgangspunkt i det repræsentative demokrati at varetage borgernes interesser. De politiske opgaver består i, at sikre gode udviklingsmuligheder for borgere og erhvervsliv med udgangspunkt i helhedsorienterede hensyn samt at beslutte serviceniveauet indenfor rammerne af det kommunale selvstyre, der er fastlagt af EU og Folketinget. Formelt set er den politiske organisationsform (udvalgsstyret) reguleret af styrelsesloven, men der er mange måder at udforme udvalgsstyret på. Begrebet kommunalfuldmagt dækker over de ulovbestemte (og uskrevne) grundsætninger, der regulerer kommunernes mulighed for uden lovhjemmel at påtage sig opgaver. Politikområdet omfatter udgifterne til vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer (borgmestervederlag, udvalgsformænd, udvalgsvederlag), kontingent til Kommunernes Landsforening, udviklingspulje, venskabs-bysamarbejdet, mv. Nedenfor ses budgettet for 2009, den politiske organisation udgør under 1% af det samlede budget.

Lovgrundlag • Den kommunale styrelseslov • Kommunalfuldmagten

Vedtagne politikker • Vision • Værdigrundlag • Kommunikationspolitik • International strategi • Borger- og brugerinddragelsesmodel • Udbudspolitik • Servicestrategi • Borgerservicepolitik • Indkøbspolitik • Forsikringspolitik

Nedsatte råd mm. Budget 2009

Drift

• Bevillingsnævn • Daginstitutionsbestyrelser • Erhvervsråd

4.82

Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

3.64

Venskabsbysamarbejde

6.40

Fælles formål

6.41

Kommunalbestyrelsesmedlemmer

6.42

Kommissioner, råd og nævn

241

6.43

Valg mv.

707

6.51

Sekretariat og forvaltninger

1.269

• Huslejenævn

6.68

Udvikling af yder- og landdistriktsområder

1.013

• Det rådgivende organ på skoleom-

Ialt

Tabel 14.1 Økonomiske nøgletal for politikområde 14 angivet i 1.000 kr.

1.013 160 739 7.447

12.589

• Folkeoplysningsudvalget • Grønt Råd • Handicapråd • Integrationsråd • Klageråd • Lokalt beskæftigelsesråd • Ældreråd

rådet • Skolebestyrelser (folkeskoler, ungdomsskoler og musikskolen) • Turistforum • Udviklingsforum • Landdistriktsudvalg • Ældreråd • Ligestillingsudvalg

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

99


Vision for politisk organisation

den fremtidsorienterede og interna-

I forhold til politikområdet ”politisk orga-

også er et af Danmarks mest attraktive

nisation”

kommunalbestyrel-

og besøgte turistområder ved Nordsøen.

sen fokus på fire områder med central

Jammerbugt Kommune er endvidere

betydning for det politiske liv. De fire

aktiv partner i Aalborg Samarbejdet, der

dele af visionen lyder som følger:

betyder fokus på internationalisering og

sætter

tionalt bevidste kommune, der samtidig

globalisering.

Kommunalbestyrelsens arbejde Der er klare og lettilgængelige strate-

mes og støttes • Ændringer skal begrundes Kommunens kommunikation Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at kommunikationen er • åben og offensiv • relevant og professionel • og at alle bidrager og har ansvar for kommunikationen

gier, mål og rammer for det kommunale

Mål for politisk organisation

Kommunalbestyrelsen vil prioritere at

opgavesæt og måder det udføres og

Kommunalbestyrelsens arbejde

være repræsenteret i de fora og orga-

løses på.

I forbindelse med beslutning om den

nisationer, råd og nævn, hvor der træf-

politiske organisering og struktur i 2005

fes beslutninger på mellemkommunalt,

- 2006 er der taget udgangspunkt i føl-

regionalt og nationalt niveau.

Politikere gives en kortfattet, neutral og overskuelig information gennem helhedsplan, budget og dagsordener – med henblik på at kunne træffe politiske beslutninger.

gende principper og målsætninger: • at det traditionelle og kendte udvalgsstyre suppleres med et beskæftigelsesudvalg samt et tema- og udviklingsudvalg

Kontakten til borgerne Borgere har udbyggede muligheder

• at det politiske arbejde i kommunal-

for at følge det kommunale selvstyres

bestyrelsen og udvalg fokuseres på

arbejde, - og de kan på en enkel og let-

politikformulering og temadrøftelser

tilgængelig måde få indsigt i beslutnin-

• at politikerne fastlægger de overordnede mål og rammer, og den daglige

ger og procedurer. Borgerinddragelsen

fremmer

den

enkeltes engagement i og indflydelse på kommunens og lokalområdernes beslutning. Borgerinddragelsen optimerer beslutningsprocessen og beslutningsgrundlaget samt skaber større konsensus i hele kommunen. Kommunens kommunikation Vi sætter dialog, involvering og åbenhed højt på dagsordenen i Jammerbugt Kommune. Dette gælder internt i forhold

drift og udfyldelse af rammerne delegeres til den administrative ledelse og institutioner og enheder • at der arbejdes i retning af aftalestyring • at der sikres en udstrakt grad af borgerinddragelse og brugerinvolvering

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en model for borger- og brugerinddragelse i Jammerbugt Kommune.

eksternt over for pressen, borgerne og

inddragelse, som kommunalbestyrel-

øvrige interessenter. Overordnet skal

sen vil virke for:

omverdenen opleve Jammerbugt Kom-

• Borgerinddragelse er værdibaseret

mune og kommunens kommunikation

• Borgerne skal have reelle mulighe-

Den internationale kontaktflade Jammerbugt Kommune er, og vil være,

100

på det internationale område: • at såvel det politiske som det administrative

og

institutionsmæssige

niveau i Jammerbugt Kommune løbende indhenter faglig viden og inspiration i relation til det internationale engagement • at udnytte viden og erfaring fra Jammerbugt Kommune som led i demokratiserings- og udviklingsprojekter overfor omverdenen • at give borgere og hele det folkeoplysende kultur- og foreningsfællesskab mulighed for at indgå i samspil med hinanden på tværs af landegrænser identitet, der bygger på fælles værdier, historie og kultur • at indgå i officielle venskabsbysam-

Modellen indeholder fem principper for

sammenhængende og vedkommende.

Det er kommunalbestyrelsens intention

• at bidrage til at skabe en europæisk

Kontakten til borgerne

til vores ledere og medarbejdere, og

som offensiv, troværdig, tilstrækkelig,

Den internationale kontaktflade

arbejder med udenlandske kommuner

der og ret til at blive hørt • Alle sager skal som udgangspunkt have en borgerinddragelse • Det private engagement skal frem-

14 - Politisk organisation • Helhedsplan 2009


Målenes betydning for arealanvendelsen

Kontakten til borgerne resulterer i ændringer i arealanvendelsen inden for en lang række områder, idet borgernes ideer i videst muligt omfang søges indarbejdet i helhedsplanen så tidligt som muligt, når ideerne iøvrigt er i overensstemmelse med kommunalbestyrelsen overordnede prioriteringer. Når helhedsplanen er ”forudseende” vil projekter, anvendelsesskift og byggerier kunne realiseres med en langt mere smidig og hurtig sagsbehandling inden for de enkelte politikområder. Processen bag tilblivelsen af helhedsplan09 ses i redegørelsen.

Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planloven §11a nr. 2 med beliggenhed af områder til offentlige institutioner §11b nr. 2, 4, 5, 6, 9 og 10 med rammer for lokalplaner for byområder til institutioner og anden forsyning med offentlig service, områder til fritidsformål samt trafikbetjening

Agenda 21

Relevante tiltag i forhold til agenda 21 vil være CO2 regnskab over kommunens samlede aktiviteter, f.eks. indkøb.

Snitflader til andre politikområder • Alle politikområder

Handlingsplan 2009-2021 • • • •

Indførelse af aftalestyring Evaluering af model for borgerindragelse Valg Servicestrategi

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

101


Tal og fakta Samarbejder Jammerbugt Kommune er medlem af Kommunernes Landsforening, og deltager i repræsentskabsmøder og årsmøder med udpegede repræsentanter og delegerede. Det regionalpolitiske samarbejde er organiseret i KKR (Kommunernes Kontaktråd), hvor alle borgmestre og en række repræsentanter fra de politiske partier i de 11 nordjyske kommuner drøfter og aftaler fælles strategier for en række fælles interesseområder eller tværkommunale emner. Herudover er der mellem regionen og kommunerne etableret et forum KKU (Kommunernes Kontaktudvalg), hvor bl.a. samarbejdet mellem kommunerne og regionen drøftes. I regi af KKR (og til tider også KKU) er der nedsat en række politiske fora for relevante tværkommunale emner og samarbejder.

Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen består af 27 medlemmer. Se www.jammerbugt.dk for at se hvem der er repræsenteret i kommunalbestyrelsen. Valgperioden løber frem til 31. december 2009. Der er valg til den nye 4-årige periode i november 2009. Nøgletal fra valgene i 2001 og 2005 ses nedenfor, idet det skal bemærkes, at valget i 2001 havde en højere deltagelse pga. at det var sammenfaldende med folketingsvalget. Kommunevalg 2005 Stemmeprocent på landsplan Stemmeprocent Jammerbugt

Kommunevalg 2001 87,2

72,3

86,1

Stemmeberettigede

29.396

29.467

Afgivne stemmer

21.263

25.366

Tabel 14.2 KMD udtræk

102

14 - Politisk organisation • Helhedsplan 2009


Udvalgsstruktur Jammerbugt Kommunes udvalgsstruktur ses i nedenstående oversigt.

Det er aftalt, at der to gange årligt gennemføres en evaluering af samspillet mellem udvalg og forvaltning. Formålet er at sikre en forventningsafstemning samt ”fodslag” om fremdriften i udvalgets arbejde og forvaltningens servicering af udvalget.

Borgerdialog I løbet af de første år i Jammerbugt Kommune har ca. 1.500 borgere deltaget i udviklingsværksteder og borgermøder til helhedsplanen ved offentlige møder. Desuden er der afholdt en række borgermøder i forbindelse med politikformulering, detailplanlægning, eksempelvis vindmøller og lokalplanprojekter, som ikke er medregnet. Jammerbugt Kommune gør desuden en aktiv indsats gennem kommunikationspolitikken for at være i dialog med såvel trykte som digitale medier om at formidle og skabe lokal debat om vigtige emner for borgere i Jammerbugt Kommune.

Venskabsbyer Kuusankoski i Finland Lindesberg i Sverige Oppdal i Norge Østre Toten i Norge Stadt Tornesch i Tyskland Strzelce Krajenskie i Polen

Udfordringer for fremtidens kommunale demokrati Det har været en travl tid siden kommunalvalget i 2005. Nye opgaver, kommunesammenlægning og en ny regional rolle har fyldt meget. Travlheden har ikke levnet meget tid til en mere grundlæggende debat om, hvad det vil sige at være kommunalpolitiker og -bestyrelse i en tid med mange store forandringer, herunder udfordringer og arbejdsvilkår som politikere og kommunalbestyrelse. Kommunernes Landsforening har i et debatoplæg peget på 5 fællestræk i disse udfordringer: • Tid til politik: Mange kommunalpolitikere (jf. KL) giver udtryk for, at de med refor-

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

103


men har fået nye arbejdsbetingelser. Det er blevet sværere at få tid til at skabe politisk retning i kommunalbestyrelsens arbejde. Der er mange møder, mængden af sager er vokset, der er kommet flere komplekse sager og det er svært at skabe og bevare overblikket. • Kontakten til borgerne: Kommunalpolitikkens styrke har altid været, at politikerne har god føling med, hvad der sker i lokalområdet. Nu hvor kommunerne er blevet større, er det en udfordring for kommunalbestyrelserne at opretholde det brede kendskab til borgerne og de problemstillinger, der optager dem. Det er også oplevelsen hos mange kommunalpolitikere, at borgergrupper er blevet stærkere og dygtigere til at sætte en dagsorden, og at politikerne savner redskaber til at trække på borgergruppernes ressourcer på en konstruktiv måde. • Medierne og interesseorganisationerne: Kommunerne oplever, at medierne og interesseorganisationerne går til kommunerne på en helt ny og mere intensiv måde. På den anden side giver den skærpede interesse for det kommunale område kommunerne og kommunalpolitikerne nye muligheder for at komme frem på banen med deres budskaber. • Samspil med andre kommuner: I dag er det et vilkår for den enkelte kommune at se ud over egne grænser og tage medansvar for det samlede kommunestyre. Kommunerne bliver i stadig større omfang målt under ét: af staten, i medierne, af erhvervslivet m.fl.. Regionalt har opgave- og strukturreformen også sat en ny dagsorden, hvor kommunerne er knyttet tættere sammen end før. • Kommunalbestyrelsens politiske spillerum: Efter fusionsperioden er tiden inde til en ny fase, hvor politikerrollen og det politiske lederskab står højt på dagsordenen. I overskrifter handler det bl.a. om at finde klarhed over det politiske spillerum og få skarpere fokus på effekten. At udvikle redskaber der kan styrke politisk ledelse, og at se på samspillet i kommunalbestyrelsen og mellem kommunalpolitikere og forvaltning.

Sammenligning med andre kommuner Budgetteret i andre kommuner

Jammerbugt

Langfristet gæld pr. 1/1 pr. indb.

9.219

Likvide aktiver pr. 1/1 pr. indb. Tilgodehavender vedr. forsyn.virks.

Nordjylland

Landsplan

11.353

13.479

-71

742

3.407

-1.051

-433

-754

1,07

1,04

1

pr. 1/1 pr. indb. Skat/service-forhold (gns 1,00)

Tabel 14.3 Kommunale nøgletal, Velfærdsministeriet 2008

104

14 - Politisk organisation • Helhedsplan 2009


Kommunale ejendomme Om politikområdet

Området omfatter drift af de kommunale ejendomme herunder udlejningsejendomme med opgaver som udvendig bygningsvedligeholdelse, bygningernes klimaskærm, energimærkning og energibesparende foranstaltninger. Kommuners salg af fast ejendom skal som udgangspunkt ske efter offentligt udbud. Formålet med reglerne er at sikre, at kommunerne sælger til bedst mulig pris og herudover at offentligheden får kendskab til, at kommunale ejendomme er til salg. Jordforsyningen er et område, som dels er administreret under dette politikområde, dels i helhedsplanens afsnit om byroller.

Lovgrundlag • Styrelsesloven

Vedtagne politikker • Udbudspolitik

Institutioner • Vej & Park (leverandør)

Transport- og Energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i kommunerne. Aftalen skal sikre, at kommunerne gennemfører de samme energibesparelser, som de statslige institutioner er forpligtet til. De statslige institutioner er forpligtet til at gennemføre alle energibesparelsesprojekter i statslige institutioner med en tilbagebetalingstid på under fem år. Energispareprojekterne identificeres ved den lovpligtige energimærkning, og institutionerne er forpligtet til at indkøbe energieffektivt udstyr ved nyanskaffelser. Som led i aftalen udarbejdes en årlig rapport, der dokumenterer fremdriften i kommunernes indsats for energibesparelser. Nedenfor ses budgettet for 2009, politikområdet udgør under 1% af det samlede budget.

Drift

Budget 2009

0.05

Ubestemte formål (jordens anv. ikke bestemt)

0.10

Fælles formål

0.11

Beboelse

0.12

Erhvervsejendomme

0.13

Andre faste ejendomme

0.15

Byfornyelse og boligforbedring

-310 466 -1.696 -462 576 28

Ialt

-1.398

Tabel 15.1 Økonomiske nøgletal for politikområde 15 angivet i 1.000 kr.

Anlæg

2009

2010

2011

2012

2013

Udvendig bygningsvedligeholdelse

3,9

3,9

3,9

3,9

3,9

Energimærkning kom. ejd.

2,0

2,0

Energibesparende foranstaltninger

1,0

1,0

1,0

1,0

1,0

Tabel 15.2 Anlægsudgift fra budget 2009 angivet i mio. kr. og i 2009-priser

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

105


Vision for kommunale ejendomme

Mål for kommunale ejendomme

Visionen er, at Jammerbugt Kommune

Målene for de kommunale ejendomme

kun skal eje de ejendomme der er nød-

er:

vendige for den daglige drift, og ikke

• at de kommunale bygninger, der

udover ældreboliger være aktør på

ikke er nødvendige for den daglige

markedet for udlejningsboliger. Kommunens byroller definerer i hvilke byer Jammerbugt Kommune sikrer nye byggegrunde.

res med bygningstilstand og efterfølgende vedligeholdelsesplan • at kommunale bygninger løbende

Bygningerne skal vedligeholdes så de bevarer deres værdi. Ubebyggede ejendomme i det åbne land plejes og indrettes til brug for friluftslivet, så de udgør en ressource, eksempelvis når

drift udbydes til salg • at kommunens bygninger registre-

arealerne indgår i

en blå- og grøn korridor eller udgør et rekreativt område.

vedligeholdes efter en vedligeholdelsesplan • at kommunale bygninger lever op til kravene om energimærkning • at Jammerbugt Kommune sikrer areal til byggegrunde i hovedbyer og lokalbyer, hvor efterspørgslen er større end udbuddet af grunde • at ejendomme fremstår velholdte, fri for invasive arter og udnyttes efter beliggenhed og anvendelse, så offentligheden gives adgang under hensyn til omgivelsernes anvendelse • ved salg af arealer tinglyses vilkår for offentlighedens fremtidige adgang til området, hvis området kan indgå i en blå eller grøn korridor eller udgøre en del af et bynært rekreativt område

Servicemål for kommunale ejendomme Servicemålene er

• At alle kommunale bygninger mellem 60 og 1.500 m² er energimærkede

• At der årligt sker en prioritering af nødvendige vedligeholdelsesarbejder • At kommunens bygninger skal registreres i bygningsprogrammet RAMBYG for status for bygningstilstand

106

15 - Kommunale ejendomme og bygningsvedligeholdelse • Helhedsplan 2009


Målenes betydning for arealanvendelsen

Målene har sammenhæng med de enkelte politikområders struktur og distrikter. Når strukturer ændres bliver eventuelle funktionstomme bygninger undersøgt, om de skal finde anvendelse inden for et andet politkområde eller udbydes til salg. De kommunale ejendomme har desuden en stærk sammenhæng med de definerede byroller, herunder sammenhængen mellem jordforsyning og byggegrunde til salg.

Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planloven §11a nr. 2 med beliggenhed af områder til offentlige institutioner §11a, nr. 9 og 11 med beliggenhed af arealer til fritidsformål og skovrejs-

Agenda 21

Relevante tiltag i forhold til agenda 21 vil være pleje og vedligehold af kommunale ejendomme skal leve op til de samme krav, som kommunen i sin administration stiller til private. Området har sammenhæng med kommunens indsats for indførelse af strategisk miljøledelse med energiregnskab og CO2 regnskab for kommunale bygninger mv.

Handlingsplan 2009-2021 • Vedligeholdelsesplan, herunder registrering af bygninger i RAMBYG for bygningstilstand • Energibesparende tiltag • Klargøring og byggemodning af nye boliggrunde i de områder, hvor der er efterspørgsel og lille udbud af private byggegrunde • Servicestrategi

ningsområder §11b nr. 2, 4, 5, 6, 9 og 10 med rammer for lokalplaner for byområder til institutioner og anden forsyning med offentlig service, områder til fritidsformål samt trafikbetjening § 46-48 om ekspropriation

Snitflader til andre politikområder • Dagtilbud • Undervisning og fritid • Natur og miljø • Erhverv og turisme • Plan og byg • Landdistriktsudvikling

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

107


Tal og fakta Kommunens ejendomme Jammerbugt Kommune ejer ialt ca. 1.145 ha fordelt på en række ejendomme som omfatter udlejningsejendomme til bolig, erhverv og offentlig forvaltning, byparker, stadions, naturområder, byggegrunde til bolig og erhverv mv. Fordelt på kommunens skoledistrikter eller nærområder fordeler de kommunale ejendomme sig på følgende måde: Område

Areal ialt

Heraf ubebygget

Boliggrunde Areal

Antal grunde

Aabybro

93,3 ha

73,2 ha

Biersted

26,4 ha

15,7 ha

0,28 ha

65,9 ha

30,3 ha

0,18 ha

2

218,1 ha

140,2 ha

1,20 ha

20

Brovst Fjerritslev

3

Gjøl

15,6 ha

8,3 ha

0,27 ha

3

Halvrimmen

32,3 ha

25,2 ha

0,16 ha

2

Hjortdal

7,4 ha

3,6 ha

Ingstrup

49,1 ha

36,2 ha

0,08 ha

1

Kaas

42,6 ha

15,9 ha

0,50 ha

10

1,19 ha

13

Moseby

113,2 ha

83,2 ha

Nørhalne

11,2 ha

4,9 ha

Pandrup

53,0 ha

31,3 ha

Saltum

78,1 ha

65,6 ha

0,45 ha

5

Skovsgård

41,1 ha

19,2 ha

0,70 ha

7

Torup-Klim

123,8 ha

30,7 ha

Tranum

28,0 ha

18,8 ha

Trekroner

37,7 ha

23,6 ha

Ulveskov (Birkelse)

42,8 ha

36,0 ha

0,09 ha

1

V. Hjermitslev

3,5 ha

2,1 ha

0,09 ha

1

Øland/Arentsminde

35,0 ha

27,9 ha

0,18 ha

3

Ørebro

26,2 ha

9,2 ha

Tabel 15.3 Kommunale ejendomme opdelt på skoledistrikter

108

15 - Kommunale ejendomme og bygningsvedligeholdelse • Helhedsplan 2009


Salg af byggegrunde Jammerbugt Kommune har et ”grundsalgsmodul” på hjemmesiden, hvor det er muligt at reservere en grund. Der er i 2007 og 2008 solgt grunde i følgende planområder Salg i 2007 og 2008 Aabybro

Erhvervsgrunde

Parcelhusgrunde

4 grunde

Biersted

1 grund

Brovst

2 grunde

7 grunde

Fjerritslev

3 grunde

14 grunde

Gjøl

3 grunde

Halvrimmen

5 grunde

Kaas Pandrup

1 grund 4 grunde

Saltum Ulveskol (Birkelse)

6 grunde 5 grunde 1 grund

Tabel 15.4 Solgte grunde i 2007 og 2008, Jammerbugt Kommunes GISregistrering og grundsalgsmodul pr. 1.1.2009

Foruden byggegrunde har Jammerbugt Kommune i 2008 afhændet en bebygget ejendom i Pandrup, to i Sdr. Saltum, en i Hune samt tre i Fjerritslev.

Udlejning af bygninger Administration af udlejningsejendomme vil blive udliciteret fra 2009, og omkostningen vil komme til at indgå i huslejen fremover.

Vedligeholdelse af bygninger I efteråret 2008 er der vedtaget et administrationsgrundlag for bygningsvedligeholdelse i Jammerbugt Kommune. Der igangsættes en samlet bygningsregistrering af alle kommunale ejendomme for at få udarbejdet en tilstandsstatus for bygningernes udvendige klimaskærm samt en vedligeholdelsesplan. Indvendig vedligeholdelse og drift i almindelighed sker på de enkelte skoler og insitutioner.

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

109


Energimærkning Landets 98 kommuner er i 2008-2009 igang med at energimærke kommunalt ejede bygninger bygninger mellem 60 og 1.500 m², der skal være energimærkede inden 1. juli 2009. Nye regler betyder, at kommunerne er forpligtigede til at igangsætte energibesparende foranstalinger, der kan tjenes hjem i løbet af 5 år. Der har tidligere været krav om, at energimærke store bygninger over 1500 m². Det forventes, at der kan iværksættes en del energibesparende foranstaltninger, som vil medføre reduktion i energiforbruget i de offentlige bygninger. Nedenstående tabel angiver omfanget af den kommunale bygningsmasse, som er omfattet af energimærkning. Type

Antal lokaliteter

Bygningsareal (kvm)

Skoler

30

85.818

Børnehaver og SFO

33

14.363

Tandpleje Ældrecentre og boliger

4

983

41

30.998

Biblioteker

5

3.531

Haller

6

11.751

Servicebygninger

3

862

Andre bygninger

3

6.581

125

154.887

Ialt

Tabel 15..5 Energimærkede bygnigner, intern registrering, Drift- og anlæg

Klimaberegner Der er i marts 2009 udviklet en ny klimaberegner til kommunerne, som forventes at blive taget i brug i slutningen af 2009 til opgørelse af CO2udledningen. Klimaberegneren giver overblik over den kommunale drift, transport, landbrugets drivhusgasser, virksomhedernes energiforbrug, borgernes brug af energi, vandforsyning, affald og trafik. Særligt energiforbruget i de kommunale bygningsmasse har i 8 forsøgskommuner vist sig at være en stor CO2-synder, og derfor vil resultaterne af beregneren være anvendeligt inden for dette politikområde.

110

15 - Kommunale ejendomme og bygningsvedligeholdelse • Helhedsplan 2009


Plan og byg Om politikområdet

Dette politikområde omfatter Jammerbugt Kommunes arealudlæg til forskellige formål og arealregulering mellem forskellige interesser. Kommunerne har ansvaret for at planlægge for udviklingen i byerne og på landet. Det sker gennem planstrategien og denne helhedsplan, og det sker gennem et løbende samarbejde med borgere, erhvervsliv og interesseorganisationerne. Boligpolitik og det støttede byggeri er en vigtig brik i den bypolitiske indsats - og lokal Agenda 21 sætter mere overordnet bæredygtig udvikling på den lokale dagsorden.

Lovgrundlag • Planloven • Byggeloven

Vedtagne politikker • Arkitekturpris • Landzoneadministrationsgrundlag • Skiltepolitik

Politikområdet har sammenhæng med byrollerne, der er beskrevet i den indledende del før de enkelte politikområder. Arbejdet med byroller er en velegnet tilgang til at åbne den lokale debat om den enkelte by eller bydels problemer og potentialer, og til at få både borgere, erhvervsliv og politikere til at udvikle dialog, samarbejde og partnerskaber omkring byens udvikling.

Nedsatte råd mm. • Grønt råd • Hegnssyn • Huslejenævn

Der er ingen driftbudget for politikområde 17 i budget 2009. Anlæg Grundkapitalindskud (14 boliger)

2009

2010

2011

2012

2013

1,3

Tabel 17.1 Anlægsudgift fra budget 2009 angivet i mio. kr. og i 2009-priser

17 - Plan og byg • Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

111


Vision for plan og byg Jammerbugt

Kommune

ønsker

• at byfortætning prioriteres forud for at

skabe en langsigtet planlægning med en troværdighed, der sikrer at såvel private som virksomheder ønsker at investere i Jammerbugt Kommune. Den enkelte by skal udvikles og styrkes på baggrund af dens særlige kvaliteter i overensstemmelse med byernes byrol-

Sommerhusområder

udlæg af nye boliggrunde i byran-

Det er kommunalbestyrelsens mål

den

• at kapaciteten og rummeligheden

• at byvæksten sker inde fra den eksisterende by og udad (rækkefølge) • at der er adgang til attraktive og velbeliggende byggemuligheder i de byer, hvor der er efterspørgsel • at nye udstykninger skal have hver

inden for eksisterende sommerhusområder skal udnyttes mest muligt • at nye arealudlæg begrænses • at der ved planlægning for både eksisterende og nye sommerhusområder tages hensyn til de omkringliggende

sin særlige kvalitet, enten naturskøn

naturområder,

beliggenhed, gode bymæssige kva-

fremstår arkitektonisk ensartede og

Planerne skal have en rummelighed,

liteter, lavenergi eller forbindelse til

tilpasset naturområdernes varierede

så borgerne kan bygge nye boliger i

rekreative områder

udtryk og

ler.

sommerhuse

de bysamfund, som de ønsker at bo i.

• at vi i planer og sagsbehandlingen

• at eksisterende sommerhusområder

Planerne skal også kunne rumme en

forebygger miljøkonflikter ved bl.a.

skal fastholdes til ferieformål ved at

bred erhvervsudvikling i Jammerbugt

at miljøklassificere og sikre etable-

helårssamfund i populære ferieom-

Kommune.

ring af foranstaltninger for at boliger

råder sikres til helårsbeboelse og

ikke påvirkes af støj, lys, røg og lugt

ikke tages i brug som sommerhuse

Der skal via planlægningen skabes grundlag for, at de centrale dele af vores byer bliver tættere og får mere karakter af by. Dette skal bl.a. ske ved at fortætte de centrale dele af hovedbyerne og styrke detailhandlen i de centrale bydele. Jammerbugt Kommune vil ved hjælp af zonering i den fysiske planlægning

• at planer reserverer areal til etablering af grønne kiler og stier mellem byer og potentielle rekreative områder i det åbne land • at unikke kulturhistoriske bygninger og deres omgivelser beskrives og

eller at videreudvikle denne

nen for derved som minimum at kunne

for at igangsætte en proces, hvor de udtjente bygninger især i landsby-

der, visse former for fritidsanlæg og

erne fjernes • at der i lokalplanlægning og byg-

Mål for plan og byg Byerne

i

Jammerbugt

Kommune

gesagsbehandlingen kommer mere fokus på energirigtig byggeri for bl.a. at sikre yderlige CO2 reduktion

fastholde detailhandlen på nuværende niveau. Detailhandelsplanlægningen skal sigte mod at styrke udviklingen i de større handelsbyer for at skabe mere levende og varierede bymidter. Detailhandlen skal både styrkes inden for dagligvarehandlen og handlen med udvalgsvarer,

Erhvervsudvikling

som forbrugerne typisk er villige til at

Det er kommunalbestyrelsens mål

køre længere efter. Det er hensigten at

• at hovedbyerne rummer arealer, der

skabe udvidelsesmuligheder i en stør-

kan sikre en bred erhvervsudvikling

udvikles i samspil med hinanden, så

• at der sikres mulighed for at små

den samlede bystyrke og attraktivitet

virksomheder mv. kan udvikle sig i

understøttes. Byer skal omdannes og

lokalbyer

udvikles i respekt for deres historie og

Jammerbugt Kommune.

takt med forbrugsudviklingen i kommu-

for særligt pladskrævende virksomhe-

byspredning ud i det åbne land.

fortsat positiv udvikling i detailhandlen i

Målet er at øge væksten detailhandlen i

forskellige funktioner. Det gælder bl.a.

nistrationen sikres, at der ikke sker en

sætning at skabe gode rammer for en

opretholde deres autentiske funktion • at der udarbejdes en saneringsplan

Ligeledes skal det via landzoneadmi-

Det er kommunalbestyrelsens mål-

beskyttes i planer med henblik på at

forbygge og hindre konflikter mellem

vindmøller.

Detailhandel

relsesorden, der svarer til den forventede forbrugsvækst i oplandet. Det er kommunalbestyrelsens mål at sikre, at planlægningen også understøt-

Offentlige arealer

ter detailhandlen i lokalbyerne, så den

Kommunalbestyrelsen sikrer udlæg til

eksisterende

Boligbyggeri

nye institutioner og udvidelse af offent-

kan opretholdes, og der kan ske udvi-

Det er kommunalbestyrelens mål

lige administrationer i de centrale dele

delse af eksisterende butikker samt i et

• at rammedelen og landsbyafgræns-

af alle hovedbyer og i de største lokal-

mindre omfang ske yderligere vækst

byer

i butiksbestanden - primært inden for

bynære landskab.

ningerne rummer passende arealer til etablering af nye boliger i alle

butiksforsyning

fortsat

dagligvarehandlen.

bysamfund

112

17 - Plan og byg • Helhedsplan 2009


Detailhandel i Aabybro

omkring Torvet, hvor hovedparten af

Jammerbugt Kommune ønsker at under-

den eksisterende butikbestand er belig-

støtte en udvikling, der kan fastholde og

gende, og langs den vestligste del af

udvikle Aabybro som en attraktiv og liv-

Aalborgvej.

lig handelsby.

I Hune er målet at undgå større spredning mellem butiksområdet ved rund-

i kommunens detailhandel og fortsat

kørslen ved Vesterhavsvej og Pirupvej

være konkurrencedygtig i en regional

og butiksområdet ved krydset mellem

sammenhæng. Samtidig kan en styr-

Vesterhavsvej og Kirkegade.

som en ”buffer” mod den stigende konkurrence fra Aalborg og betyde, at flere vælger det lokale udbud i forbindelse med deres indkøb af udvalgsvarer. Kommunalbestyrelsen ønsker, at den fremtidige indsats fokuserer på at skabe en attraktiv bymidte, hvor der fortsat er en tæt samlokalisering af dagligvare- og udvalgsvarebutikker, hvilket er med til at sikre et fortsat stort dagligt kundeflow til centrum. Butikker med særlig pladskrævende varer skal imidlertid fortrinsvist placeres uden for bymidten.

adgang til kysten Landzoneadministration

Aabybro skal være hoveddrivkraften

kelse af Aabybro som handelsby virke

• at arbejde for at sikre offentlighedens

Det er kommunalbestyrelsens mål • at

landzonen

skal

friholdes

for

spredt og tilfældig byudvikling og det åbne land primært anvendes som erhvervsområde for landbrug, skovbrug og fiskeri samt til rekreative

Detailhandel i Pandrup og Saltum

naturoplevelser

I Pandrup og Saltum er det kommunalbe-

• at der er en klar adskillelse mellem

styrelsens mål, at især dagligvarehand-

by, sommerhusområde og det åbne

len skal styrkes. Udvalgsvarehandlen skal fastholdes på nuværende niveau i Pandrup og Saltum.

land og • at zonering skal forebygge og hindre konflikter mellem forskellige funktioner

Detailhandel i lokalbyerne Det er Jammerbugt Kommunes mål at

Vindmøller

fastholde den bedst mulige dagligva-

Det er kommunalbestyrelsens mål

reforsyning i kommunens lokalcentre.

• at medvirke til at opfylde den natio-

Indsatsen skal bl.a. bestå i at sikre

nale målsætning for udbygning med

lokalcentrene fortsatte udviklingsmu-

vindenergi og støtte vindmølleudbyg-

ligheder, så der kan ske udvidelse af

ningen

eksisterende butikker eller etableres

• at nye møller planlægges i sam-

Detailhandel i Fjerritslev og Brovst

nye butikker i et rimeligt omfang til den

menhæng med sanering af utids-

Detailhandlen i Fjerritslev og Brovst skal

lokale forsyning.

svarende og/eller uheldigt opstillede

fastholdes på nuværende niveau inden for såvel dagligvare- som udvalgsvarehandlen for at understøtte byernes rolle som hovedbyer i Jammerbugt Kommune. Detailhandlen i de to byer skal derfor

vindmøller, som middel til at fremme VVM (Vurdering af virkning på miljøet) Det er kommunalbestyrelsens mål • at forebygge konflikter mellem forurenende virksomheder og deres omgivelser

have en udvidelsesmulighed, som sva-

• at undgå uacceptable gener fra eksi-

rer til væksten i deres opland. I både

sterende, forurenende og støjende

Fjerritslev og Brovst lægges op til et

virksomheder

en bæredygtig udvikling • at sikre, at landskabs-, natur-, kultur- og miljømæssige samt kulturhistoriske interesser ikke tilsidesættes ved at reducere udlæg af vindmølleområder til så få som muligt, og i videst muligt omfang sikre hensynet til naboerne.

markant boligbyggeri frem til 2020.

• at sikre at anlæg, der kan påvirke

Butikker, der forhandler særlig plads-

miljøet væsentligt, ikke realiseres før

Det er kommunalbestyrelsens mål

krævende varer, skal fortrinsvist place-

der er gennemført en grundig under-

• at sikre en velfungerende energipro-

res uden for bymidterne i Fjerritslev og

søgelse af, hvordan miljøet påvir-

duktion, transmission, distribution og

Brovst.

kes af projektet, herigennem sikres

forsyning

Detailhandel i Blokhus og Hune Det er Jammerbugt Kommunes mål, at detailhandlen i Blokhus og Hune skal vokse i takt med befolkningsudviklingen og udviklingen i turismen, som har en afgørende betydning for detailhandlens udviklingsmuligheder i Blokhus/Hune. I Blokhus skal nye butikker placeres i bymidten og primært koncentreres

grundlaget for at træffe miljørigtige beslutninger.

Tekniske anlæg

• at være på forkant med mobiltelefonien ved at sikre, at sendeforhold i Jammerbugt Kommune fortsat udvikles

Kystnærhedszonen Det er kommunalbestyrelsens mål

• at sikre at den eksisterende tekniske

• at arbejde for at udviklingen i kystnærhedszonen sker ud fra langsigtede visioner • at

beskytte

infrastruktur udnyttes optimalt og • at tage størst muligt hensyn til landskabs-, natur- og kulturværdier, når

kystlandskabet

mod

den tekniske infrastruktur ændres

unødvendig bebyggelse og

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

113


Målenes betydning for arealanvendelsen Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planloven §11a nr. 2 med beliggenhed af områder til alle byformål §11a, nr. 9 og 11 med beliggenhed af arealer til fritidsformål og skovrejsningsområder §11b nr. 2, 4, 5, 6, 9 og 10 med rammer for lokalplaner for byområder til institutioner og anden forsyning med offentlig service, områder til fritidsformål samt trafikbetjening

Målene har direkte sammenhæng med den måde som Jammerbugt Kommune udarbejder lokalplaner og administrerer lovgivningen vedrørende fast ejendom. Her er især retningslinier og rammer for nye lokalplaner meget relevante, og målene vil få betydning, når der skal udøves skøn i enkeltsager, byggetilladelser mv. Bestemmelserne i rammerne er bindende for kommunalbestyrelsens administration, dvs. byggesagsbehandling, miljøgodkendelser, lokalplanlægning, vejsager mv. Når der udarbejdes lokalplan på baggrund af rammerene får bestemmelserne direkte retsvirkning over for den enkelte borger. Målene har desuden tæt sammenhæng med afsnittet om byroller.

Agenda 21

Relevante tiltag i forhold til agenda 21 vil være byfortætning og positive afledte konsekvenser ved CO2 virkemidlet ”byfortætning” • Mulighed for et kvarterløft gennem byomdannelse

Snitflader til andre politikområder • Dagtilbud

• Reduktion i energiforbrug til bygninger, idet højt byggeri har et mindre varmeforbrug end lavt byggeri • Mulighed for at skabe ny kulturarv, skabe nye byrum og afrunde eksisterende bebyggelser

• Undervisning og fritid

• Mindsket affaldsgenerering, idet etagebyggeri medfører mindre affaldsmængder

• Forebyggelse og særlig indsats

end alternativt enfamiliehuse

• Fritid og kultur

• Mindsket tagareal pr. m² boligareal end alternativt enfamiliehuse og dermed afled-

• Sundhed

ning af mindre regnvand til kloaknettet.

• Natur og miljø

Inden for politikområdet er planlægning for nye vindmøller, brug af solvarme, jordvarme, omlægning af varmeværker fra naturgas til biomasse og en lang række andre planlægningstiltag også relevant. Se afsnittet om agenda 21 og klima bagerst i rapporten.

Servicemål Planteam

udarbejder

mindst

6

lokalplaner pr. år Bygteams sagsbehandlingtid for en byggetilladelser er 6 uger.

114

Handlingsplan 2009-2021 • • • • • • • • • •

Områdefornyelse og sanering i lokalbyer og landsbyer Planstrategi Restrummelighedsanalyser Boligpolitik - behov for tæt-lav boligbebyggelse Landskabskarakterkortlægning Klimapolitik Retningslinier for placering og udformning af driftsbygninger Stiplanlægning Blokhus Udviklingsplan Udarbejdelse af lokalplaner

17 - Plan og byg • Helhedsplan 2009


Tal og fakta Boligbyggeri og nye arealer til boliger Boligbyggeriet varierer meget i forhold til konjunkturerne i samfundet, den generelle efterspørgsel mv. Byggeaktiviteten varierer naturligt fra område til område, på samme måde som der i perioder er lavere ejendomspriser for eksisterende ejendomme i visse områder eller der opstår variationer i til/fraflytningen over tid. Af nedenstående tabel fremgår det, hvor store udsving der har været de seneste år i antal opførte boliger fordelt på boligtyper. Stuehuse 2000

6

Parcelhuse

Rækkehuse

96

38

Etage

Beboede fritidshuse

25

0

I alt 165

2001

5

61

36

12

1

115

2002

7

40

72

18

1

138

2003

5

39

39

0

1

84

2004

5

57

51

34

2

149

2005

7

71

52

27

1

158

2006

5

141

33

9

1

189

2007

0

73

39

0

3

115

Tabel 17.2 Hidtidig byggeri i Jammerbugt Kommune, Statistikbanken 2009

Ved sammenligning med andre kommuner, har Jammerbugt Kommune en lav befolkningstæthed og en meget høj andel af ejerboliger og en meget lille andel af almene boliger. Jammerbugt Befolkningstæthed (indbyggere/km2)

Nordjylland

44

Landsplan 126

Befolkningsandel i bymæssig bebyggelse

72,3

Andel ejerboliger

70,5

55,6

5,1

19,5

Andel almennyttige boliger

79,2

86,3

Tabel 17.3 Sammenligning med andre kommuner, Kommunale nøgletal, Velfærdsministereiet 2008

For at vurdere det fremtidige behov for boligudlæg er der udarbejdet en rummelighedsanalyse, der kan ses i redegørelsen til denne Helhedsplan09. Den del af kommunen, der ligger tættest på Aalborg, er præget af at være bosætningssted for arbejdskraftcentret i Aalborg. Den korte afstand til Aalborg kombineret med billige, attraktive byggegrunde og gode tilbud til børnefamilierne har tiltrukket mange tilflyttere fra især Aalborg. Dette område har i de senere år oplevet en befolkningsmæssig vækst. Kommunalbestyrelsen vurderer, at denne udvikling vil fortsætte i de kommende år. Men også omkring de tre andre hovedbyer Fjerritslev, Brovst og Pandrup har der været en væsentlig boligudbygning. Uden for hovedbyerne har det primært været Blokhus/Hune, Nørhalne og Biersted, der har oplevet en udbygning i antallet af boliger. I mange byer er der fortsat store arealer udlagt i de eksisterende rammer og behovet for nye arealer til boligformål er relativt begrænset. Rummeligheds-

By

Boligbyggeri pr. år

Aabybro

32,6

Fjerritslev

18,8

Brovst

16,8

Hune

7,0

Nørhalne

6,3

Blokhus

5,5

Biersted

3,8

Tranum

2,4

Birkelse

2,1

Hjortdal

1,0

Thorupstrand 1,0 Antal boliger opført pr. år i løbet af

de seneste 8 år

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

115


analysen viser, at der er behov for, at der udlægges nye arealer til boligudvikling i Åbybro, Brovst, Fjerritslev, Hune, Gjøl og Hammershøj. Herudover vil der i Halvrimmen og Skovsgaard blive udlagt mindre arealer til byudvikling.

Byggemuligheder til nye boliger Nedenstående tabel 17.4 angiver de hidtidige og fremtidige udlæg til nye boliger opdelt efter byernes byroller. Udlæg af nye og revision af hidtidige udlæg skal ses i sammenhæng med de enkelte områders hidtidige byggeri, kulturspor og nærliggende naturområder eller landskabelige forhold. Oplysninger herom ses i de enkelte by- og egnsbeskrivelser for hvert planområde. Nye udlæg til boliger i Helhedsplan09

Byggemuligheder ialt til boliger

Hovedbyer (ialt 95,8 ha i rammer) Aabybro

29,9 ha

13,9 ha

Pandrup

26,5 ha

Brovst

7,2 ha

14,9 ha

Fjerritslev

8,5 ha

24,5 ha

Lokalbyer (ialt 134 ha i rammer eller landsbylokalplaner) Arentsminde

5,4 ha

Bejstrup

1,8 ha

Biersted

2,3 ha

10,5 ha

Birkelse

6,9 ha

10,5 ha

Blokhus

0,9 ha

Bonderup Gjøl

1,4 ha 5,6 ha

13,5 ha

Gøttrup

1,7 ha

Halvrimmen

2,5 ha

Hammershøy

1,6 ha

Hjortdal Hune

2,4 ha 2,0 ha

Ingstrup

10,5 ha 3,9 ha

Kaas

12,1 ha

Klim

3,1 ha

Moseby

5,1 ha

Nørhalne

9,6 ha

Saltum Skovsgaard

10,6 ha 0,9 ha

Slettestrand Thorupstrand

4,5 ha 0,2 ha

4,9 ha

6,2 ha

Tranum

9,2 ha

V. Thorup

2,0 ha

V. Hjermitslev

4,5 ha

Tabel 17.4 Byggemuligheder i boligområder i 2009, intern opgørelse

116

17 - Plan og byg • Helhedsplan 2009


Nye udlæg til boliger i Helhedsplan09

Byggemuligheder ialt til boliger

Landsbyer (ialt 6,1 hai lokalplaner/landsbyafgrænsning) Attrup

2,4 ha

Ny skovsgaard

0,6 ha

Ryaa

0,4 ha

Skerping

0,1 ha

Trekroner

2,4 ha

Torslev

0,2 ha

Tabel 17.4 Byggemuligheder i boligområder i 2009, intern opgørelse

De enkelte byroller med andel offentlig service, privat service, kultur og turistaktiviteter er nærmere beskrevet i by- og egnsbeskrivelserne. Til brug for fremskrivninger er desuden udarbejdet et boligbyggeprogram for hhv. parcelhus, tæt-lav og etageboligbebyggelse, som kan ses i detailjer i redegørelsen. I miljøvurderingen ses yderligere oplysninger om de nye boligområder.

Nye arealer til erhvervsudvikling På erhvervsområdet har Jammerbugt Kommune en meget differentieret erhvervsstruktur uden nogle altdominerende brancher, jf. oplysningerne under politikområde 12 erhverv og turisme. I hovedbyerne er der et egentligt erhvervsområde med en stor blanding af virksomheder. Herudover er der i flere lokalbyer små virksomheder og mellemstore virksomheder. Der er ikke konstateret en egentlig erhvervsudvikling, som stiller krav til den fysiske planlægning. På den baggrund har kommunalbestyrelsen valgt at foretage en fremskrivning af den tidligere erhvervsudvikling, og der er således udlagt arealer til erhvervsudvikling ved Åbybro og Fjerritslev. Byggemuligheder til erhverv i hovedbyer og lokalbyer Område

Nye udlæg i Helhedsplan09

Udlæg til erhverv i Helhedsplan 09

Hovedbyer (ialt 81,1 ha) Aabybro

14,0 ha

Pandrup

24,5 ha

Brovst Fjerritslev

33,7 ha 8,0 ha

11,0 ha

14,9 ha

Lokalbyer (ialt 6,1 ha)

Opgørelse af byggemuligheder omfatter udlæg i lokalplanrammer, landsbyafgrænsinger

og

lokalplaner.

Byggemulighederne omfatter bl.a. enligt beliggende og ubebyggede grunde i tidligere udstykninger, nye udstykninger og

landbrugsjord.

Byggemuligheder

udgår af opgørelsen, når der udste-

Ingstrup

0,8 ha

Gjøl

2,3 ha

Hammershøy

0,5 ha

foto fra 2008 samt planafgrænsninger i

Nørhalne

0,8 ha

Helhedsplan 2009. Samme metode er

Skovsgaard

3,3 ha

anvendt for opgørelse af ledige som-

V. Hjermitslev

0,6 ha

merhusgrunde. Opgørelsen adskiller sig

Tabel 17.5 Byggemuliigheder i erhvervsområder i 2009, intern opgørelse

des byggetilladelse. Kortlægningen er sket på baggrund af matrikelkort, luft-

fra retsrummelighedsopgørelsen, der ikke medtager enligt beliggende grunde.

Ved Pandrup industriby er der fortsat ledige byggemuligheder, og ved Brovst

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

117


by er der ligeledes byggemulighed tilbage. Ved Brovst er det problematisk at finde nye arealer til erhvervsudvikling pga. bundforholdende omkring det eksisterende erhvervsområde. Ved Pandrup / Kaas arbejdes der med et perspektivområde øst for omfartsvejen, et område der kan indeholde virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Arealudlæg til nye erhvervsbyggegrunde ved Aabybro sker i forlængelse af det eksisterende erhvervsområde langs Aalborgvej. Arealudlæg til nye erhvervsbyggegrunde ved Fjerritslev sker ved at udnytte arealerne på syd og vest siden af Industrivej, således at der sker en naturlig udvidelse af det eksisterende erhvervsområde. I by- og egnsbeskrivelser og miljøvurderingen ses yderligere oplysninger om kommunens erhvervsområder og konsekvenser af de nye udlæg.

Nye arealer til offentlig formål I forbindelse med strukturændringer inden for forskellige politikområder må der forudses øget efterspørgsel efter yderligere arealer i de største byer til modernisering og udbygning af den offentlige service. Det forventes, at byggemuligheder for det offentlige bliver nærmere undersøgt i den næste revision af helhedsplanen. På nuværende tidspunkt er udlæg til offentlige formål revideret ved sundhedshuset i Brovst og ved administrationsbygninger i Aabybro. Område

Nye udlæg i Helhedsplan09

Udlæg til off. formål i Helhedsplan 09

Hovedbyer (ialt 35,6) Aabybro

10,1 ha

Pandrup

16,3 ha

Brovst

2,0 ha

5,5 ha

Fjerritslev

3,7 ha

Lokalbyer (ialt 18,2) Birkelse

1,2 ha

Halvrimmen

0,5 ha

Kaas

6,5 ha

Nørhalne

2,1 ha

Saltum

4,4 ha

Skovsgaard

3,5 ha

Tabel 17.6 Byggemuligheder til offentlige formål, intern opgørelse

Udvikling af detailhandel Detailhandlen er en betydningsfuld økonomisk sektor og er samtidig et vigtigt element i byerne i kraft af det kundeflow og handelsliv, som detailhandlen genererer. Reguleringen af detailhandel sker ved hjælp af retningslinjer. og rammer for lokalplanlægning De konkrete retningslinjer kan ses i kap. 2 i ”Retningslinjer”. I rammer for lokalplanlægning reguleres detailhandlen for de enkelte områder i byer og sommerhusområder mv. En velfungerende detailhandel fungerer også som fælles mødested for borgerne og er væsentlig for byernes kvalitet som leve- og bosted. Udviklingen i

118

17 - Plan og byg • Helhedsplan 2009


detailhandlen har derfor også betydning for byernes evne til at tiltrække og fastholde borgere, men også for udviklingen i andre erhverv som turisme, hvor spændende bymiljøer med en kombination af detailhandel, kultur og oplevelser kan være en samlende attraktionsfaktor. Jammerbugt Kommune vil fortsat fatsholde den decentrale dagligvarestruktur i kommunen, som sikrer forholdsvis kort afstand for borgerne til dagligvareindkøb. Målsætningerne vedrørende detailhandel skal ses i forhold til forventningen om en stigende konkurrence fra især Aalborg i de kommende år.

Aabybro

Antal butikker

Omsætning dagligvare

Omsætning udvalgsvare

Dækningsgrad

Etageareal i 1000 kvm

Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at der skabes bedre sammenhæng mellem butiksområderne i Østergade og Aabybrocentret - primært i området mellem Torvet og Aabybrocentret - samt en større butikstæthed i bymidten. Samtidig skal bymidten fortsat være tyngdepunktet i dagligvarehandlen. Etablering af nye butikker skal derfor primært ske inden for bymidten, da lokaliseringen af et større antal butikker i periferien risikerer at betyde en stor spredning af detailhandlen til ulempe for bymidtens butikker. Det er kommunalbestyrelsens vurdering, at etableringen af et lokalcenter med dagligvareog udvalgsvarebutikker og en ramme på op til 3.000 m² i Teknologiparken vil svække bymidtens detailhandel. For at sikre en god lokal dagligvareforsyning i den sydøstlige del af Aabybro, hvor en stor del af den kommende boligudbygning forventes at ske, kan der etableres enkeltstående butikker til lokalområdet forsyning på op til 1.000 m². Målsætningen om at styrke bymidten i Aabybro er i overensstemmelse med Planlovens intentioner om, at udviklingen primært skal ske i byernes bymidter. Målene for detailhandlens udvikling i Aabybro understøttes bl.a. af følgende tiltag:

Aabybro

49

173

181

159

14,4

Fjerritslev

38

193

102

194

15,0

Pandrup

25

103

47

118

5,0

Brovst

37

179

116

239

11,1

Blokhus

28

89

79

529

6,0

11

36

8

100

2,1

• Markant udvidelse af rammerne for udbygning af detailhandlen i bymidten • Ændret bymidteafgrænsning • Lokalisering af nye butikker skal sikre bedre sammenhæng mellem bymidtens eksisterende butiksområder • Forbedret logistik og parkeringsmuligheder i bymidten for alle trafikarter • Fremtidig udbygning af boligområder i Aabybro

Fjerritslev og Brovst Den fremtidige butikslokalisering i Fjerritslev og Brovst skal medvirke til at fastholde en koncentreret butiksstruktur, som kendetegner bymidterne i de to byer. I Brovst skal indsatsen dog koncentreres om, at skabe en bedre sammenhæng mellem det centrale butiksområde for udvalgsvarer langs Jernbanegade og dagligvarebutikkerne nord for Jernbanegade og området syd for Jernbanegade ved Brugsen og Fakta. Sammenhængen kan bl.a. forbedres via butikslokaliseringer som ”huludfyldning” mellem butiksområderne. Det er kommunalbestyrelsen vurdering, at der fortsat er god rummelighed og tilgængelighed til bymidterne i de to byer for alle trafikarter, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke er behov for at etablere butikker uden for bymidterne. Målene for detailhandlens udvikling i Fjerritslev og Brovst understøttes bl.a. af følgende tiltag:

Hune Saltum

Tabel 17.7 Tal fra detailhandelsundersøgelse 2008, som ses i redegørelsen.

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

119


• Udvidelse af rammerne for udbygning af detailhandlen i bymidten • Nye butikslokaliseringer skal medvirke til at sikre en fortsat koncentreret butiksstruktur i bymidten • Fremtidig udbygning af boligområder i Brovst og Fjeritslev

Blokhus/Hune Det er kommunalbestyrelsens vurdering, at en udvikling af detailhandel, servicefunktioner, bymiljø og oplevelser - samt et større samspil mellem disse - kan medvirke til at fremme turismen og dermed skabe grundlag for vækst i detailhandlen. Initiativer for at styrke turismen står derfor højt på dagsordenen til gavn for både lokale beboere, erhvervsliv og detailhandel. Målene for detailhandlens udvikling i Blokhus og Hune understøttes bl.a. af følgende tiltag: • Udvidelse af rammerne for udbygning af detailhandlen i bymidten • Styrkelse af helårsturismen • Helhedsplan for Blokhus • Forbedring og nyudvikling af oplevelsesorienterede attraktioner • Forskønnelse af Blokhus Torv

Pandrup og Saltum I Pandrup vil behovet være størst som følge af den forventede vækst i boligbyggeriet, som programmet for den fremtidige boligudbygning i Jammerbugt Kommune lægger op til. Med hensyn til udvalgsvarehandlen skal der således fortsat være mulighed for butiksudvidelser og enkelte nye butikker i et rimeligt omfang, som svarer til den forventede forbrugsvækst i oplandet. Målene for detailhandlens udvikling i Pandrup og Saltum understøttes bl.a. af følgende tiltag: • Udvidelse af rammerne for udbygning af detailhandlen i bymidten - primært målrettet dagligvarebutikker • Fremtidig udbygning af boligområder i Pandrup

Lokalcentrene Det vurderes, at udviklingsmulighederne for udvalgsvarehandlen i størsteparten af lokalcentrene er begrænsede som følge af strukturudviklingen og de forventede fremtidige forhold i markedet. Planlægningen skal afbalancere udviklingsmulighederne, så der vil være mulighed for lokale iværksættere at etablere en butik, uden at lokalcentrene i teorien kan risikere at blive konkurrenter til de primære handelsbyer i Jammerbugt Kommune. Målene for detailhandlens udvikling i lokalcentrene understøttes bl.a. af følgende tiltag: • Mindre udvidelse af rammerne for udbygning af primært dagligvarehandlen

Nye sommerhusområder I Jammerbugt Kommune er opført cirka 8.000 feriehuse, overnatningen i feriehuse generer tilsammen den største turistmæssige omsætning i Jammerbugt Kommune. Hertil kommer en omsætning på mindst 700 mio. kr. om

120

17 - Plan og byg • Helhedsplan 2009


året i byggebranchen. Der er bygget 416 sommerhuse i løbet af de seneste 12 år eller i gennemsnit 35 boliger pr. år. Der er flere oplysninger om Jammerbugt Kommunes prioriteringer vedrørende turisme i politikområde erhverv og turisme. Byggemuligheder

Nye udlæg i forhold til de gamle kommuneplaner Areal

Areal

Antal grunde

Vester Thorup

16,4 ha

99 grunde

Brøndum (Fjerritslev)

12,4 ha

100 grunde

Hjortdal / Slettestrand

16,0 ha

79 grunde

38,8 ha

155 grunde

4,7 ha

18 grunde

Tranum

28,0 ha

Antal grunde

Udlæg i Helhedsplan 2009

100 grunde

Rødhus Blokhus/Hune Saltum Ingstrup

35 grunde 129 grunde 188 grunde

28,0 ha

90 grunde

46,5 ha 6,9 ha

21 grunde

94,5 ha

190 grunde

169,5 ha

824 grunde

Gjøl Ialt

7,7 ha 20,1 ha

Tabel 17.8 Byggemuligheder i sommerhusområder.

Der er i dag ledige grunde i de fleste områder, som det ser ovenfor. I takt med efterspørgslen bør der udstykkes nye områder til feriehuse. Jammerbugt Kommune udlægger derfor en ramme for to nye sommerhusområder, der samlet kan indeholde 190 nye sommerhusgrunde. De nærmere konsekvenser og detaljer om de nye områder fremgår af miljøvurderingen i redegørelsen.

VVM og virksomheder med særlige beliggenhedskrav Virksomheder, med særlige beliggenhedskrav, er f. eks. særligt forurenende virksomheder, rensningsanlæg, affaldsbehandlingsanlæg, motorbaner, knallertbaner, skydebaner og anlæg i forbindelse med råstofgravning, lufthavne, samt forsvarets skyde- og øvelsesterræner. Der er således tale om virksomheder og anlæg, der ikke kan placeres i byernes erhvervsområder, men som har behov for en særlig beliggenhed uden for byerne. Reguleringen af disse virksomhedstyper sker ved hjælp af retningslinjer: De konkrete retningslinjer kan ses i kap. 6 i ”Retningslinjer”. Traditionelt har det drejet sig om virksomheder, der på grund af støj, røg, vibrationer eller udledning er særligt forurenende; men der kan også være tale om virksomheder, der medfører meget tung trafik. Arealudlæggene skal forbeholdes denne type virksomheder, og de skal ikke kunne udnyttes til virksomhedstyper, der kan indpasses i almindelige erhvervsområder eller byområder til f.eks. blandet bolig- og erhvervsanvendelse. De fleste af disse virksomheder er omfattet af VVM-reglerne. Denne type virksomheder / aktiviteter kan give gener for naboer mv. For at sikre og forbygge genemæssige konflikter udpeges der en række vejledende

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

121


konsekvensområder. I den konkrete sagsbehandling skal afdækkes hvilke aktiviteter der kan placeres i disse områder. Konsekvensområderne kan påvirke planlægningen væsentligt eller direkte hindre, at det ønskede kan gennemføres. Også inden for områder og arealer der i anden sammenhæng er medtaget i helhedsplan09 for Jammerbugt Kommune. Øst for omfartsvejen ved Pandrup / Kaas udlægges der et perspektiv område til Virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Området var i daværende Pandrup Kommune rammeplanlagt til etablering af en konkret virksomhed, men denne planlægning er ikke aktuel længere. Området er i helhedsplan09 et perspektivområde alene for virksomheder med særlige beliggenhedskrav i en høj miljøklasse. Miljøklasserne er beskrevet i Helhedsplan09’s redegørelse.

Udvikling i Kystnærhedszonen Formålet med Kystnærhedszonen er at friholde de kystnære områder for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnær placering og derved beskytte de danske kystlandskaber mod unødige ændringer. Det danske kystlandskab har gennem årene været udsat for store påvirkninger. Byudvikling, sommerhusudbygning, råstofgravning, tekniske anlæg mm. lægger i dag beslag på ca. 1/3 af Danmarks kyster. Også i Jammerbugt Kommune er kysten mange steder direkte eller indirekte påvirket af byer og ferie- og fritidsanlæg. Hensigten med planlovens kystbestemmelser er bl.a., at kystområderne fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource. I princippet er Kystnærhedszonen alle arealer i sommerhusområde og landzone i en afstand af op til 3 km fra kysten. De eksisterende byzoner er således ikke omfattet af kystnærhedszonen. Alligevel skal der indgå vurderinger af påvirkningen af kystlandskabet også ved planlægning i disse områder. Ifølge planloven kan der kun inddrages nye arealer til byudvikling og anlæg i Kystnærhedszonen, hvis der er en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for en kystnær lokalisering. Der må ikke udlægges nye sommerhusområder, og eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til fritidsformål. Nye ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter en sammenhængende turistpolitisk overvejelse og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Kystnærhedszonen i Jammerbugt Kommune omfatter kyster ved Jammerbugten, ved Limfjorden samt ved Vejlerne. Kystnærhedszonen omfatter landzone og sommerhusområder indtil 3 km fra kystlinien. Byzonearealer nærmere end 3 km fra kystlinien er ikke omfattet af bestemmelserne. Enkelte steder er kystnærhedszonen reduceret. I Jammerbugt Kommune ligger en del lokalbyer og landsbyer indenfor kystnærhedszonen, hvorimod de 4 hovedbyer ligger udenfor. Kystnærhedszonen er inddelt i tre områder:

122

17 - Plan og byg • Helhedsplan 2009


• Område A er ubebyggede kystområder, der i princippet friholdes for byggeri og anlæg. • Område B er kystområder, hvor der efter nuværende eller yderligere planlægning kan etableres byudvikling, ferie- og fritidsanlæg og tekniske anlæg og VSB-områder (Virksomheder med Særlige Beliggenhedskrav). • Område C er kystområder uden markante landskabs- og naturinteresser og som hovedregel uden visuel forbindelse med kysten, hvor der kan ske begrundet anvendelse efter kommuneplanens generelle retningslinjer for benyttelse og beskyttelse af det åbne land. Alle tre underzoner er omfattet af planlovens krav om særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Kystnærhedszonen med inddeling i område A, B og C ses i WebGIS. Reguleringen af kystnærhedszonen sker ved hjælp af retningslinjer, der kan ses i kap. 16 i ”Retningslinjer”. Indenfor kystnærhedszonen udlægges alene rammeområder, der har en planlægningsmæssig eller funktionel tilknytning til kystområderne. Gjøl er eksempel på en lokalby indenfor kystnærhedszonen. Her er der et planlægningsmæssigt behov for udlæg af arealer til nye boligområder. Disse udlægges landværts Gjøl by, således at kystlandskabet ikke belastes yderligere af byudvikling. Der udlægges ligeledes et nyt boligområde indenfor kystnærhedszonen i Hammershøj. Dele af det udlagte vindmølleområde ved Klim Fjordholme ligger indenfor kystnærhedszonen. Området udnyttes også på nuværende tidspunkt til vindmøller. Detaljeret beskrivelse af de enkelte arealudlægs indvirkning på kystlandskabet ses i Miljøvurderingen.

Landzoneadministration Hovedformålet med zoneinddelingen og landzonebestemmelserne er at modvirke byspredning ved at hindre uønskede og ukontrollerede bebyggelser og anlæg i det åbne land. Udgangspunktet er, at landzonen skal friholdes for anden uplanlagt bebyggelse mv. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Landzonebestemmelserne er således af central betydning for jordbrugserhvervene, befolkningens rekreative interesser samt for beskyttelsen af areal og naturressourcer. Et vigtigt virkemiddel til sikring af det åbne land er gennem den sammenfattende fysiske planlægning og landzoneadministrationen at varetage nogle brede almene samfundsmæssige hensyn som at beskytte det åbne land. Jammerbugt Kommune har udmyntet disse bestemmelser i retningslinjer. Regulering i landzone sker bl.a ved hjælp af retningslinjer. De primære retningslinjer kan ses i kap. 17 i ”Retningslinjer”. Der er i 2008 behandlet 111 landzonesager, hvoraf der der givet landzonetilladelse til 99 sager, afslag i 8 sager og to sager har resulteret i formulering af et nyt tilpasset projekt. Der er desuden behandlet 32 landzonesager med stort naturindhold, søer mv.

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

123


Vindmøller Det samlede antal vindmøller og deres alder fremgår af tabel 17.9. Antal

Effekt

Opstillet år

Opstillinghøjde

2

2300

2008

92-96 m

61

750

1997-2000

48 m

72

600

1996-2000

44 m

40

400

1994-1996

31 m

2

300

1991

31 m

19

250

1989-93

24-26 m

6

225

1990-1996

27-29 m

7

200

1988-1994

25 m

2

175

1988

23 m

2

160

1988

23 m

4

150

1988-1990

24 m

217

Tabel 17.9 Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller, www.ens.dk

Der er udpeget fire vindmølleparker i Jammerbugt Kommune: Saltum Kær, Drøstrup, Nørre Økse Sø og Klim Fjordholme. Vindmøllepark

Totalhøjde

Saltum Kær

126-149,9 meter

Effekt, minimum

Drøstrup

126-149,9 meter

11,5 MW

Nørre Økse Sø

126-149,9 meter

20,7 MW

Klim Fjordholme

126-149,9 meter

43,7 MW

4,6 MW

Tabel 17.10 Intern opgørelse, der også er redegjort for i retningslinierne.

Møllerne i de enkelte parker skal opfylde kravene i ovennævnte skema. Hver mølle er minimum 2,3 MW. Til sammenligning kan der nævnes, at der samlet set i Nordjylland er en planlægningskapacitet på 75 MW, så Jammerbugt Kommunens andel er betydelig på nuværende tidspunkt. I helhedsplanens redegørelse og miljøvurdering er der gjort rede for de enkelte mølleområder og konsekvenserne ved deres etablering.

124

17 - Plan og byg • Helhedsplan 2009


Landdistriktsudvikling Om politikområdet

Kommunalbestyrelsen vedtog i efteråret 2007 Jammerbugt Kommunes første landdistriktspolitik. Landdistriktspolitikken er udarbejdet med udgangspunkt i borgernes visioner for kommunens lokalsamfund, udtrykt på 24 borgermøder. Jammerbugt Kommunes landdistriktspolitik er dynamisk og konstant under udvikling. Derfor er sitet www.jammerbugt.dk/landdistrikt et vigtigt redskab i kommunikationen mellem lokalsamfundene, politikere og Jammerbugt Kommune. Tema- og Udviklingsudvalget har det politiske ansvar for implementeringen af landdistriktspolitikken. Afgørende for, at landdistriktspolitikken bliver en succes, er den lokale forankring. Derfor blev der i forbindelse med vedtagelsen af landdistriktspolitikken nedsat et udvalg kaldet ”Landdistriktsudvalget”. I Landdistriktsudvalget er de 24 lokalsamfund repræsenteret med et medlem hver, herudover sidder der 5 politikere i udvalget. Formanden for Tema- og Udviklingsudvalget er formand for Landdistriktsudvalget. Landdistriktsudvalgets primære opgave er at sikre gennemførelsen af landdistriktspolitikkens visioner og målsætninger. Men formålet med Landdistriktsudvalget er også at arbejde med at skabe en fælles identitet i Jammerbugt Kommune på tværs af traditionelle geografiske afgrænsninger, og at skabe projekter, der går på tværs af lokalsamfund. Landdistriktsudvalget har høringsret i forbindelse med fordeling af støtte til projekter under landdistriktspolitikken.

Lovgrundlag • Lov om erhvervsfremme • Rådets

forordning

(EF)

nr.

1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) • Lov om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven) • Kommunalfuldmagten

Vedtagne politikker • Landdistriktspolitik

Nedsatte råd mm. • Landdistriktsudvalg (ét medlem fra hvert lokalområde)

Det er ikke lovpligtigt at kommuner skal udarbejde en landdistriktspolitik, men Velfærdsministeriet opfordrer hertil. Nedenfor ses budgettet for 2009, landdistriktsområdets ramme udgør under 1% af det samlede budget. Drift 18.06.48

Budget 2009 2.353

Landdistriktsudvikling (erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter) Ialt

2.353

Tabel 18.1 Økonomiske nøgletal for politikområde 18 angivet i 1.000 kr.

Anlæg

2009

Forskønnelse jf. TUU

1,5

Helhedsplan Blokhus og toiletbygning Slettestr.

2,0

2010

2011

2012

2013

Tabel 18.2 Anlægsudgift fra budget 2009 angivet i mio. kr. og i 2009-priser

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

125


Vision for landdistriktsudvikling

Mål for landdistriktsudvikling

af kulturelle aktiviteter i lokalsamfun-

Målene for landdistriktsudviklingen er

dene - både i forhold til beboere og

Visionen for landdistriktsudviklingen er

• at borgerne er organiseret i fora, der

turister

• at der i Jammerbugt Kommune fin-

kan fungere som sparringspartnere

des aktive lokalsamfund med et velfungerende kultur- og foreningsliv • at borgerne er engagerede og skaber fællesskab • at landsbyerne er attraktive for både beboere og potentielle tilflyttere på hver sin måde • at borgerne kan forvente opbakning fra kommunen

for kommunalbestyrelsen

• at landsbyerne i Jammerbugt Kommune markedsføres som et attraktivt

• at netværket mellem lokalsamfun-

sted at bo.

dene er aktive og bruges til vidensdeling, erfaringsudveksling, sparring m.m. • at hvert lokalsamfund får en tydelig identitet og får kortlagt sine styrker og svagheder • at ildsjælene understøttes

• at der findes et velfungerende net-

• at landsbyerne forskønnes, så de

værk mellem lokalsamfundene, som

bliver attraktive for både indbyggere

understøtter landdistriktsudviklingen

og potentielle tilflyttere • at der etableres en portal til formidling

126

18 - Landdistriktsudvikling • Helhedsplan 2009


Målenes betydning for arealanvendelsen

Målene for dette politikområde har stor sammenhæng med især målene og tilhørende retningslinier for politikområde plan og by.

Agenda 21

Relevante tiltag i forhold til agenda 21 vil være at sikre elementer fra kommunens strategi for agenda 21 gennemført gennem landdistriktsmidler. Eksempelvis at fastsætte visse standardvilkår for brug af kommunale landdistriktsmidler, f.eks. i tråd med intentionerne bag ”praktisk miljø-ledelse” eller overholdelse af visse minimumskrav for anvendelse af materialer, CO2 regnskab eller lignende.

Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planloven §11a nr. 2 med beliggenhed af områder til offentlige institutioner §11a, nr. 9 og 11 med beliggenhed af arealer til fritidsformål og skovrejsningsområder §11b nr. 2, 4, 5, 6, 9 og 10 med rammer for lokalplaner for byområder til

Handlingsplan 2009-2021 • • • •

Evaluering af landdistriktsprogram Landdistriktspolitik, 2. generation Udviklingsplaner for hvert lokalsamfund Uddeling af landdistriktsmidler

institutioner og anden forsyning med offentlig service, områder til fritidsformål samt trafikbetjening

Snitflader til andre politikområder • Undervisning og fritid • Fritid og kultur • Arbejdsmarked • Socialområdet • Sundhed • Natur og miljø • Plan og byg

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

127


Tal og fakta Midler til udviklingsprojekter I erkendelse af at udkantsområder, ikke kun i Danmark men generelt i Europa, har et udviklingsmæssigt efterslæb i forholdt til centerområderne, afsættes der i stigende grad midler på EU’s budget til territoriel støtte. EU’s støtte til udviklingsprojekter i udkantsområder fordeles gennem forskellige puljer. I den sammenhæng er de væsentligste strukturfondene, der administreres af Vækstforum og Landdistrikts- og Fiskeriudviklingsprogrammet. Landdistrikts- og Fiskeriudviklingsprogrammet administreres efter et ”bottom up” princip kaldet ”Leader”. Det betyder, at lokale demokratisk valgte bestyrelser kaldet ”Lokale aktionsgrupper”, fordeler midlerne til udviklingsprojekter. Midlerne er tildelt den lokale aktionsgruppe efter socioøkonomiske opgørelser. Formålet med arbejdet i den lokale aktionsgruppe er at sikre en bæredygtig udvikling i udkantsområder. Jammerbugt Kommune indgår i to lokale aktionsgrupper under landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammet. Årligt har de to aktionsgrupper til sammen et budget på 6.650.000 kr. På Jammerbugt Kommunes budget er der afsat midler til en landdistriktspulje. To-tre gange om året uddeles midler fra den såkaldte landdistriktspulje.

Fremtidige aktiviteter Jammerbugt Kommunes landdistriktspolitik skal revideres det første år i hver ny valgperiode, i den forbindelse vælges der nye medlemmer til Landdistriktsudvalget. For at sikre at landdistriktspolitikken forbliver levende og dynamisk, påbegyndes i 2009 – 2010 et arbejde med at udarbejde udviklingsplaner for de enkelte lokalsamfund, eller udviklingsplaner der rummer flere lokalsamfund. Den type landdistriktspolitik benævnes 2. generations. Under fiskeriprogrammet forventes projekter som opfølgning på oplægget ”En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur, Handlingsplan 2007-2013”.

Skrotordning I 2009 og i de kommende år vil der i forbindelse med landdistriktsudviklingen arbejdes aktivt med ”forskønnelse” af Jammerbugt Kommune. Gennem en frivillig ”Skrotningsordning” vil der blive sat fokus på nedrivning af dårlige boliger og oprydning omkring huse og ejendomme. Til gennemførelsen af projektet vil der blive ansat en projektmedarbejder og udarbejdet en handlingsplan.

128

18 - Landdistriktsudvikling • Helhedsplan 2009


Byroller Om området

Et gennemgående tema i Jammerbugt Kommunes helhedsplanlægning er den geografi, infrastruktur og de bystrukturer, som er opstået på baggrund af de roller, som byerne i området har udfyldt gennem årtier og århundreder. Jammerbugtens land mellem hav og fjord er præget af havet, fjorden og grænseflader mellem Thy og Vendsyssel og nærheden til Aalborg. De naturgivne forhold har på forskellig måde påvirket udviklingen i forskellige tidsperioder. I løbet af de sidste 150 år er der kæmpet mange kampe om jorden, vandet, vinden - og selv om sandflugt, inddæmninger og læplantninger overvejende hører fortiden til, skal vi i Jammerbugt Kommune fortsat være opmærksomme på ændringer i klimaet og den måde, hvorpå de kan komme til at påvirke os i de kommende årtier.

Lovgrundlag • Planloven • Landsplanredegørelse

Vedtagne politikker • Planstrategi • Strategi for agenda 21

Jammerbugten har haft en omskiftelig tilværelse - sogne og herreder har skiftevis hørt under Thisted, Hjørring og Aalborg Amter, for efter sidste kommunalreform at blive samlet under én kommune og én region. Tidligere har Ryaaen og Limfjorden haft stor betydning for udviklingen, jernbanen har haft det i andre perioder, mens det i dag er motorveje og lufthavne, som i højere grad har stor betydning for udviklingen. Alle disse ting har indflydelse på, hvilke roller vores byer har spillet, og hvilke roller vi tror på, at de kan komme til at spille fremover. Med udgangspunkt i planstrategiens signaler og de gennemførte dialoger med borgere og interesseforeninger er der på de to næste sider opstillet målsætninger for byernes udvikling i Jammerbugt Kommune. Målsætningerne går på tværs af alle politikområder, og de er derfor beskrevet særskilt I by- og egnsbeskrivelserne findes baggrundsdata i form af befolknings- og byggedata, oversigter over offentlig og privat service i de enkelte lokalsamfund samt eksempler på andre forudsætninger for byernes udvikling herunder særlige naturværdier, kulturspor og lignende. Byroller består af to typer af målsætninger - samspil mellem byer og - mål for den enkelte by

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

129


Mål for byroller i Jammerbugt Kommune

Den enkelte by skal • synliggøre byens egen identitet og særpræg (f.eks. stationsby)

Samspil mellem byer

• udvikles og styrkes ved at eksiste-

• Byer skal udvikles i samspil med

rende værdier og særlige kvaliteter

hinanden, så den samlede bystyrke

understøttes

og attraktivitet understøttes

• omdannes og fortættes i respekt for

• Byer må ikke alene orientere sig i én

dens historie og bynære landskab,

retning (f.eks. mod et tidligere kom-

• forskønnes gennem fokus på faca-

munecenter), men skal forstå at gå i

der, bebyggelsens ydre fremtræden

dialog med byer og nabokommuner

og indretning af byrum,

i alle retninger for at udnytte andres

• værne om bebyggelsens placering

ressourcer

i forhold til det omgivende landskab

• Større byer må ikke ”opsluge” tilstø-

og sikre indblik til kulturspor

dende landsbyer

• sikre arealer, hvor folk kan være

• Udviklingen i bosætningen må ikke

sammen om leg, afslapning, idræt

spredes og føre til nye bebyggelser

og kultur og

eller medføre større udvidelser af

• fortættes

landsbyer

slidte

ved

områder

at

sanere

og

bygge

nednye

moderne bomiljøer op (omdanne bygningstomter

til

nye

boliger)

Ingstrup Ingstrup

V. V. Hjermitslev Hjermitslev Saltum Saltum Sdr. Sdr. Saltum Saltum Blokhus Blokhus

Hune Hune

Pandrup Pandrup

Moseby Moseby

Kaas Kaas Kaas Hede Hede Kaas

Slettestrand Slettestrand

Aabybro Aabybro

Hjortdal Hjortdal

Thorupstrand Thorupstrand

Birkelse Birkelse

Tranum Tranum

Biersted Biersted

Nørhalne Nørhalne

Bratbjerg Bratbjerg Arentsminde Arentsminde

Vust Vust

Ny Ny Skovsgaard Skovsgaard

V. V. Thorup Thorup

Kollerup Kollerup

Klim Klim

Brovst Brovst

Øster Øster Svenstrup Svenstrup

Skovsgaard Skovsgaard

Fjerritslev Fjerritslev Gøttrup Gøttrup

Halvrimmen Halvrimmen

Skræm Skræm

Torslev Torslev

Bonderup Bonderup

Husby Husby

Trekroner Trekroner

Skerping Korsholm Korsholm Skerping

Bejstrup Bejstrup

Haverslev Haverslev

Gjøl Gjøl Hammershøy Hammershøy

Attrup Attrup

Østerby Østerby

lokalbyer landsbyer hovedbyer

Manstrup Manstrup

130

Byroller • Helhedsplan 2009


Mål for hovedbyerne er:

Mål for lokalbyer er:

Mål for landsbyer er:

• Byggemuligheder svarende til 4 års

• Boligbyggemuligheder på 8-12 boli-

• En landsbyafgrænsning giver bygge-

forbrug

ger

mulighed for 3-8 boliger

• Prioritering af byudviklingsretninger

• Udbud af nye byggegrunde til boliger

• Bosætning er det primære og anden

og byggemodninger skal ske på

udbydes primært af private investo-

udvikling skal afpasses de lokale

grundlag af en vurdering af udviklin-

rer, sekundært støttet med kommu-

behov og kvaliteter,

gen i byen som helhed herunder vejbetjening og forsyning med offentlig service

nale projekter

• Detailhandlen omfatter enkelte butik-

• Alene lokalt orienteret erhverv og

ker, campingpladser, gårdbutikker

iværksætteri lokaliseres i lokalbyer

• Offentlig service kan ikke forventes

• Udbud af nye byggegrunde sikres

• Den offentlige service dækker det

ved, at rammerne indeholder udlæg

basale behov i lokalbyen eller i et

og at der byggemodnes arealer til en

netværk af lokalbyer og landsbyer

bred vifte af byfunktioner,

• Lokalbyer er overvejende i byzone

• Udbuddet af byggegrunde drives primært af private investorer, sekundært af kommunale projekter, • De private investeringer i nye boliger og erhverv skal følges af offentlige investeringer i service og infrastruktur • Byens samlede service og arbejdspladser bidrager til udvikling af arbejdspladser,

bostedsattraktivitet

og offentlig- og privat serviceforsyning • Den offentlige service understøttes ved at lokalisere gode og moderne servicetilbud • Erhvervsudviklingen understøttes for at sikre dynamik og innovationskraft • Hovedbyen betjenes med kollektiv trafik • Afgrænses med detailhandelsmidte • Centerområder fortættes og saneres for at op nå en højere bebyggelsesgrad • Hovedbyer er i byzone

Hovedby

Borgere

Boliger

Aabybro

5.000

1821

Pandrup

2.770

1042

Brovst

2.634

1.015

Fjerritslev

3.507

1.286

• Byernes mødesteder, forsamlingshuse, idrætsplads mv. skal opretholdes og videreudvikles • Landsbyer er i landzone

Lokalbyerne er: Lokalby

Landsbyerne er:

Borgere

Boliger

Arentsminde

411

182

Bejstrup

125

56

Biersted

1.663

638

Birkelse

734

282

Blokhus

314

388

Kaas Hede

127

53

Bonderup

233

106

Kollerup

83

38

Gjøl

911

372

Korsholm

72

33

Landsby

Borgere

Boliger

80

37

Bratbjerg

73

35

Husby

43

13

Attrup

Gøttrup

213

86

93

44

Halvrimmen

664

285

Ny Skovsgaard

118

53

Hammershøy

262

123

Ryaa

139

63

Haverslev

103

48

Sdr. Saltum

111

46

Skerping

89

35

Skræm

23

14

Hjortdal

127

58

Hune

546

333

Ingstrup

Manstrup

390

198

Torslev

148

70

1.906

722

Trekroner

57

22

Klim

475

203

Vust

24

16

Moseby

533

221

Ø. Svenstrup

99

48

1.195

429

Østerby

100

41

Saltum

696

322

Skovsgaard

671

285

Kaas

Nørhalne

Slettestrand

Hovedbyerne er:

udbygget yderligere

80

41

Thorupstrand

149

75

Tranum

405

186

V. Hjermitslev

419

182

V. Thorup

280

129

Om politikområdet • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

131


Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planloven ”Udlæg af et nyt bymønster skal basere sig på strategiske overvejelser i fht. en afbalanceret regional udvikling, fremtidige samarbejdsmuligheder og netværksdannelse mellem byer. Det kan ske ved at definere de enkelte byers roller og beskrive udviklingsstrategier, jf. Landsplanredegørelse 2006” Citat fra statslige interesser i kommuneplanlægningen, 2009

Det første og måske sidste bymønster for Jammerbugten Jammerbugt Kommune har overvejende overtaget det kendte bymønster fra regionplan 2005 og alene foretaget mindre justeringer for at alle sammenlignelige byer optræder i samme rolle i Helhedsplan09. Fastlåste bystrukturer med fastlåste kategorier for byers udvikling hører fortidens planlægningstraditioner til, og Jammerbugt Kommune har som mål i løbet af nogle år at anvende en mere kulturstyret byrolle-politik for de enkelte byers udviklingsmuligheder og potentialer. De beskrevne byroller skal ses som udgangspunkt for fortsat dialog i de kommende år om udviklingsmuligheder på tværs af politikområder, og målet er at udviklingsplaner for byer eller netværk af byer skal kunne konretisere byrollerne nærmere i de kommende år, jf. nedenstående skitse.

Snitflader til andre politikområder • Natur og miljø • Plan og byg • Landdistrikt

By og egnsbeskrivelser for hvert lokalsamfund

Byernes egne visioner og mål

Private enkeltprojekter Områdefornyelse Formulere nye byroller i dialog med lokalsamfund

132

Byroller • Helhedsplan 2009


Kommunen som arbejdsplads Om området

De ansatte er den vigtigste ressource i Jammerbugt Kommune som arbejdsplads. Det er derfor vigtigt, at Jammerbugt Kommune er i stand til at tiltrække og fastholde kvalificerede ledere og medarbejdere. Jammerbugt Kommune skal være et attraktivt arbejdssted. For at nå dette må alle kommunens arbejdspladser bygge på en fælles kultur, en fælles holdning til samspil mellem ledelse og medarbejdere og dermed nogle fælles værdier. Disse værdier skal tage udgangspunkt i og understøtte den overordnede vision for Jammerbugt Kommune og de tilknyttede målsætninger og medvirke til, at alle medarbejdere får en helhedsopfattelse af Jammerbugt Kommune. Af målsætningerne for Jammerbugt Kommune fremgår bl.a.: ”at vi vil fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere og ledere samt udnytte ressourcerne på tværs af den kommunale organisation for at sikre en høj faglighed og økonomisk bæredygtighed og den fornødne udviklingskraft til nye initiativer. Vi vil føre en personale- og ledelsespolitik, der bygger på tillid og kompetence til den enkelte medarbejder og med fokus på initiativ, forandringsevne, udvikling og resultater til gavn for borgerne.”

Lovgrundlag • Arbejdsmiljøloven • Ligestillingsloven

Vedtagne politikker • Personalepolitik • Ligestillingspolitik • Kommunikationspolitik • Arbejdsmiljøpolitik • Lønpolitik • Rygepolitik • Sikkerheds- og sundhedspolitik og indsatsplan for 2007-2011

Nedsatte råd mm. • HovedMED • MED udvalg • Ligestillingspolitik

Om området • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

133


Formål

Mål

og skaber grundlag for en fælles

Jammerbugt Kommunes personalepo-

Organisationens sigte

målopfattelse, optimisme og energi

litik har overordnet til formål:

Det er kommunalbestyrelsens mål at

på arbejdspladsen

• at skabe forudsætningerne for en velfungerende

organisation

med

optimale forhold for ansatte

den administrative organisation løbende justeres, så den bedst muligt lever op til

• er forpligtet til at indgå i fagligt og/ eller tværfagligt ledernetværk

visionen om optimal service på alle fire

• skaber mulighed for, at både leder

• at tiltrække, fastholde og udvikle

opgaveområder (myndighedsopgaver,

og medarbejdere kan udvikle sig i

ansatte, så sammensætningen af

borgerservice, intern service og styring

arbejdet og gennem uddannelse

menneskelige ressourcer til enhver

samt betjening af det politiske niveau).

tid er optimal for at indfri kommunens mål

udvikle og fastholde velkvalificerede

Kommunen som arbejdsplads Det er kommunalbestyrelsens mål

Værdier Personalepolitikken i Jammerbugt Kommune bygger på følgende værdier: • ansvarlighed for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved trivsel, tillid, ligeværdighed og gensidig respekt • respekt for mennesker, deres holdninger og deres forskellighed

at sikre kommunen som en attraktiv arbejdsplads. En attraktiv arbejdsplads bygges op om fælles værdier, klare mål for arbejdet og den størst mulige delegation af kompetence. Indenfor denne ramme gælder særligt • at ansvar og kompetence hænger sammen • at den enkelte medarbejder/medarbejdergruppe inddrages i planlæg-

• åbenhed, ærlighed og loyalitet i

ningen og tilrettelæggelsen af de

det daglige virke – både i forhold til trufne beslutninger, kolleger, borgere og sig selv

enkelte opgaveløsninger • at den konkrete opgaveløsning i vid udstrækning overlades til den

• fleksibilitet og samarbejde for at nå

enkelte medarbejder/medarbejder-

de fastsatte mål • professionelt, kompetent, ansvarligt arbejde

gruppe • at medarbejderne inddrages i beslutningsprocesserne

bl.a.

Endelig er det et mål at tiltrække,

gennem

MED-organisationen

medarbejdere, herunder • at ledige jobs besættes med den bedst kvalificerede til jobbet uanset køn, alder, social eller etnisk herkomst • at der stilles relevante og realistiske krav til medarbejdere på alle niveauer • at der følges op på disse krav, og der gives feedback til den enkelte medarbejder • at lønpolitikken er synlig og anvendes som et ledelsesværktøj • at den enkelte medarbejder er villig til at tilegne sig viden og færdigheder, der giver grundlag for udvikling – personligt og arbejdsmæssigt • at der gennemføres udviklingssamtaler på alle niveauer og • at den enkelte medarbejder kan se betydningen af og helheden i sit

Vision

Det er også kommunalbestyrelsens

Kommunen som arbejdsplads

mål at understøtte en åben, ligeværdig

Jammerbugt Kommune er en attraktiv

og loyal kommunikation på og mellem

Sundhed og trivsel

arbejdsplads, der kan tiltrække, udvikle

alle niveauer. Herunder også at arbejde

Det er kommunalbestyrelsens mål

og fastholde velkvalificerede medarbej-

for

• at der – i samspil mellem leder og

dere og ledere.

• at der gives en konsekvent og pas-

medarbejdere - skabes et godt,

sende gensidig information mellem

sund og sikkert arbejdsmiljø på den

Sundhed og trivsel

leder og medarbejdere

arbejde

enkelte arbejdsplads

Jammerbugt Kommunes arbejdsplad-

• at alle aktivt søger relevante infor-

• at der tilbydes en sundhedsordning

ser er præget af trivsel og lavt sygefra-

mationer og videregiver disse til kol-

for alle ansatte med sammenhæng

vær.

legaer

til kommunens overordnede sund-

Det er endvidere et mål at sikre velkvalificerede ledere. Herunder at den enkelte leder • arbejder synligt med realisering af

134

arbejdspladsens

målsætning

hedspolitik og sundhedsfremmeaktiviteter • at der skabes en god omgangstone og humor, som medvirker til at øge trivslen

Kommunen som arbejdsplads • Helhedsplan 2009


Målenes betydning for arealanvendelsen

Målene har betydning for medarbejdernes fysiske omgivelser, deres rammer og arbejdsmiljøet.

Agenda 21

Relevante tiltag i forhold til agenda 21 vil være tværgående koordinering af indsatser, der er tilpasset den enkelte medarbejder og de fysiske rammer.

Handlingsplan 2009-2021 • •

Trivselsundersøgelse Ligestillingsredegørelse

Lovgrundlag for den fysiske planlægning efter Planloven §11a nr. 2 med beliggenhed af områder til blandede byformål §11b nr. 4, 5, 6 og 10 med rammer for lokalplaner for byområder til institutioner og anden forsyning med offentlig service, områder til byfornyelse i eksistreende bysamfund eller byomdannelsesområder samt trafikbetjening

Snitflader til politikområder • Administrativ organisation • Politisk organisation • Kommunale ejendomme

Om området • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

135


Tal og fakta Kommunen som arbejdsplads Som et led i at tiltrække og fastholde velkvalificerede medarbejdere og ledere tilbyder Jammerbugt Kommune, som det seneste initiativ på området såvel en sundhedsordning som en aftale om medarbejderbredbånd til alle fastansatte i kommunen. Der arbejdes desuden med lederevaluering og trivselsundersøgelser.

Personale i Jammerbugt Kommune I 2008 udgør personaleforbruget i Jammerbugt Kommune ca. 2.410 fuldtidsstillinger jf. tabel 20.1. Ansættelseskategorier

Nov. 2007

Antal ansatte (månedslønnede) Fuldtidsansatte (månedslønnede)

Nov. 2008

2.696

2.679

2.419,8

2.410,1

Tabel 20.1 Antal ansatte og fuldtidsansatte, 2007-2008. Hvis ikke andet er anført, er stillinger opgjort i fuldtidsstillinger, og omfatter månedslønnet personale, eksklusiv ekstraordinært ansatte, vikarer og elever. Kilde: FLD, Lokale løndata

I forhold til 2007 har der været en reduktion på 20 månedslønnede ansatte (ekskl. de angivne grupper) svarende til en reduktion i antal fuldtidsstillinger på knap 10. Sidst i afsnittet er der redegjort nærmere for de personalegrupper, der ikke er medtaget i den øvrige statistik. Lidt over halvdelen af det samlede personaleforbrug ligger på Børne- og Kulturforvaltningens område jf. figur 19.2. Den resterende del ligger hovedsageligt på Social, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen.

195,4

135,8 Centraladministration 5,6 %

819,8

Børne- og Kultur 52,3 % 1260,8 Social, Sundhed og Beskæftigelse 34,0 % Teknik & Miljø 8,1 %

Figur 19.2 Personaleforbruget fordelt på forvaltningsområder, 2008

Langt hovedparten af de ansatte i kommunen er kvinder. Af i alt 2.679 månedslønnede ansatte er de 2.182 ansatte kvinder og 497 mænd. Udover dette personale var der i Jammerbugt Kommune i 2008 ansat 46,1 elever (fuldtidsstillinger) hovedsageligt indenfor social- og sundhedsuddannelserne. Der er tale om en reduktion på 7,6% i forhold til 2007. Der var endvidere i 2008 34,3 vikaransatte (fuldtidsstillinger) svarende til en stigning på 41,7% i forhold til 2007.

136

Kommunen som arbejdsplads • Helhedsplan 2009


Dagplejere Rengøringsassistenter Social- og sundhedspersonale Syge- og sundhedsplejersker Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. Tandlæger Ergo- og fysioterapeuter Socialrådg./socialformidlere Pædagogmedhjælpere Ledere/mellemledere v. komm. ældreomsorg Kontor- og It-personale, Kl Øvrige Pæd. pers., særlige stillinger Pædagogstuderende Lærere og ledere m.fl. i folkeskolen mv. Pæd. pers., forebyg. og dagbehandl. omr. Akademikere Pæd. pers., døgninst. mv. Laboratorie- og miljøpersonale Omsorgs- og pædagogmedhjælpere Tekniske designere m.fl. Musikskolelærere Chefer, Kl Specialarb./fagl.gartnere/brolæggere mv Arbejds-, vej- og gartnerformænd Tekniske Servicemedarbejdere m.v. Kvinder

Mænd

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Figur 20.3 Personale opgjort på faggrupper og køn, 2008, FLD, lokale løndata.

Af figur 20.3 er der foretaget en opdeling af de forskellige faggrupper på køn. Antal ansatte i hver faggruppe udgør 100%. Disse 100% er herefter opdelt på procentvis andel af kvinder og mænd i faggruppen. Det fremgår, at det kun er i syv af faggrupperne, hvor halvdelen eller derover er mænd. I de resterende faggrupper er stillingerne i langt overvejende grad kvinder. Figur 20.4 viser aldersfordelingen for ansatte i 2008. Det ses, at langt størstedelen af ansatte er over 40 år, nærmere bestemt 71%. Det ses endvidere, at andelen af ansatte på 50 år og derover udgør en relativ stor andel af alle ansatte jf. tabel 20.5. 120 100

Antal

80 60 40 20 0 Alder

21

25

29

33

37

41

45

49

53

57

61

65

Alder

Figur 20.4 Antal ansatte fordelt på alder, 2007 - 2008, FLD, lokale løndata.

Om området • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

137


I tabel 20.5 er der foretaget en mere detailleret opdeling på aldersgrupper og køn. November 2008

< 30 år

Kvinder

30-39 år

40-49 år

50-59 år

485

645

755

150

147

> 60 år

% af alle kvinder

6,7%

22,2%

29,6%

34,6%

6,9%

% af alle ansatte

5,5%

18,1%

24,1%

28,2%

5,6%

Mænd

48

97

118

186

48

% af alle mænd

9,7%

19,5%

23,7%

37,4%

9,7%

% af alle ansatte

1,8%

3,6%

4,4%

6,9%

1,8%

195

582

763

941

198

7,3%

21,7%

28,5%

35,1%

7,4%

Jammerbugt Kommune % af alle ansatte

Tabel 20.5 Køns- og aldersfordeling, 2008

Det ses, at de ansatte i aldersgruppen over 50 år udgør 42,5% og aldersgruppen over 60 år udgør 7,4%. Det betyder, at kommunen kan forudse en ikke ubetydelig personaleafgang grundet alder indenfor de kommende år. Med en mulighed for at trække sig tilbage fra 60 års alderen er der dermed 1.139 ansatte af den samlede arbejdsstyrke, der ved værste scenarie forlader kommunen indenfor de næste 5 - 10 år. Endvidere er 198 ansatte eller 7% af alle ansatte, der i princippet kan forlade kommunen nu for at gå på efterløn. I figur 20.6 er de ansattes gennemsnitsalder opgjort på forvaltningsområder og køn. 50

Gennemsnitsalder

49

48,5

49,2

48,8 48,2

48

46,8

47

46,1

46

45,3

45

45,7

45,8

Teknik & Miljø

Jammerbugt Kommune

44,8

44 43 42 Centraladministration

Børne og Kultur

Social, Sundhed og Beskæftigelse

Kvinder

Mænd

Figur 20.6 Gennemsnitsalder opgjort på forvaltningsområder og køn, 2008

Det ses, den mest markante forskel i gennemsnitsalderen opgjort på køn er på de to forvaltningsområder Social, Sundhed og Beskæftigelse og Teknik & Miljø. Der er en mindre forskel, hvad angår ansatte i Centraladministrationen og Børne og Kulturforvaltningen. I kommunen som helhed er gennemsnitsalderen størst for mænd. Det er forvaltningsområderne Social, Sundhed og Beskæftigelse, Teknik & Miljø samt Centraladministrationen, at de mandlige ansatte er tættest på en afgangsalderen på 60 år. I tabel 20.7 er der fokuseret på de faggrupper, hvor andelen af ansatte er 55 år og derover.

138

Kommunen som arbejdsplads • Helhedsplan 2009


Overenskomstområde

Ansatte på

Andel af

Ansatte på

Andel af

55 år og

faggruppen

60 år og

faggruppen

derover

derover

Social- og sundhedspersonale

151

25,3%

Lærere og ledere m.fl. i folkeskolen

43

7,2%

139

27,5%

40

7,9%

Kontor- og It-personale, Kl

71

32,7%

26

12,0%

Dagplejere

50

27,2%

15

8,2%

Rengøringsassistenter

42

33,3%

19

15,1%

Pæd. pers., daginst./klub/skolefr.

36

13,6%

3

1,1%

Specialarb./fagl.gartnere/brolæggere

26

25,7%

7

6,9%

Pædagogmedhjælpere

20

17,2%

6

5,2%

Tekniske Servicemedarbejdere mv.

18

36,7%

10

20,4%

Syge- og sundhedsplejersker

16

20,8%

4

5,2%

Socialrådg./socialformidlere

16

31,4%

4

7,8%

Husassistenter

13

43,3%

3

10,0%

Chefer, Kl Jammerbugt Kommune i alt

12

46,2%

3

11,5%

665

24,7%

195

7,3%

Tabel 20.7 Største faggrupper med ansatte på 55 år og derover, 2008

Det ses, at der specielt for faggrupperne Social- og sundhedspersonale, Lærere og ledere m.fl. i folkeskoler mv., Kontor- og it-personale, Dagplejere og Rengøringsassistenter er et markant stort antal ansatte, der er 55 år og derover. Indenfor de nærmeste år må der derfor påregnes en stor udskiftning indenfor disse personalegrupper. Dette bestyrkes også af, at det store antal ansatte i disse faggrupper, der i dag er 60 år og derover. Der kan imødeses en stor rekrutteringsmæssig udfordring til kommunen indenfor den nærmeste årrække for at erstatte fratrædende ansatte fra specielt disse faggrupper For kommunen som helhed ses det, at knap 25% af de ansatte er 55 år derover, og godt 7% er 60 år og derover. På ledergruppen kan der også imødeses kommende ansættelsesmæssige udfordringer inden de kommende år. I tabel 20.8 er det opgjort, hvordan den samlede ledergruppe er fordelt på forskellige aldersgrupperinger. Antal % af ledergruppen

< 39 år

40-49 år

50-54 år

55-59 år

> 60 år

31

95

59

52

24

11,9%

36,4%

22,6%

19,9%

9,2%

Tabel 20.8 Aldersfordeling, samlet ledergruppe 2008

Det ses, at 76 af den samlede ledergruppe eller 29,1% er 50 år og derover samt 24 eller 9,2% er 60 år og derover.

Om området • Visioner og mål • Planlægningsmæssige konsekvenser • Tal og fakta

139


Ses der nærmere på den øverste ledergruppe, dvs. direktører, chefer og team-/institutionsledere, er 42 ledere eller 43,3% 55 år og derover jf. tabel 20.9. I gruppen på 60 år og derover er der 14 ledere eller 14,4% af den øverste ledergruppe (direktører, chefer og team-/institutionsledere). < 39 år

40-49 år

50-54 år

55-59 år

> 60 år

5

26

24

28

14

5,2%

26,8%

24,7%

28,9%

14,4%

Antal % af ledergruppen

Tabel 20.9 Aldersfordeling, direktører, chefer og team-/institutionsledere 2008

Der må derfor også for disse ledergruppers vedkommende påregnes en aldersmæssig afgang indenfor de nærmeste år. Opsummerende er den overvejende største personalemæssige udfordring for Jammerbugt Kommune de kommende år at tage initiativer, der kan medvirke til, at ansatte ønsker at blive i kommunen, så overgang til efterløn udskydes. Derudover at sikre et godt rekrutteringsgrundlag ved, at Jammerbugt Kommune som arbejdsplads betragtet fremstår som et attraktivt sted at søge ansættelse ved.

Personale fordelt på ansatte på særlige vilkår mm. Jammerbugt Kommune har et mål om at være en rummelig og social ansvarlig kommune. Et middel til at indfri dette ønske er at sikre, at kommunen som arbejdsgiver også tager hånd om at ansætte personale med nedsat arbejdsevne. Der var i 2008 213 ansatte på særlige vilkår (opgjort i fuldtidsstillinger) jf. tabel 20.10. I 2007 udgjorde disse stillinger 7,8% af alle fuldtidsstillinger. I 2008 steg andelen til 8,8%. Der er i alt tale om en stigning i antal ansatte på særlige vilkår på 13% mellem 2007 og 2008. Ansættelseskategorier

Nov. 2007

Nov. 2008

Beskyttet stilling Tjm. Flexjob

0,5 1,0

1,0

Ansatte i henhold til servicelov

30,5

47,0

Jobtræning, max timeløn

64,4

64,8

Fleksjob

85,4

93,2

Skånejob

1,9

2,5

Servicejob

5,4

4,0

188,6

213,0

I alt % af antal fuldtidsstillinger % ændring fra 2007 til 2008

7,8%

8,8% 13,0%

Tabel 20.10 Ansatte på særlige vilkår (fuldtidsstillinger), 2007 - 2008

140

Kommunen som arbejdsplads • Helhedsplan 2009


Agenda 21 og klima

141


Agenda 21 og klima I juni 2007 blev Jammerbugt kommunes strategi for Agenda 21 fremlagt sammen med den planstrategi, der går forud for denne Helhedsplan. I strategi for Agenda 21 er der 5 temaer, der opindeligt er udstukket i planloven, og Jammerbugt Kommunes opgave har været at konkretisere dem. De fem agenda 21-temaer

• • • • •

Mindskelse af miljøbelastningen Bæredygtig byudvikling Biologisk mangfoldighed Borgerinddragelse Samspil og koordinering

Agenda 21 arbejdet går i store træk ud på at tænke bæredygtighed ind i alle sektorer. Det handler således ikke kun om natur og miljø, men også om sundhed og kulturelle og sociale aktiviteter. Der er dermed et naturligt overlap mellem Agenda 21 strategien og mange af de visioner og mål vi har opstillet for de enkelte politikområder. Dette gælder i særdeleshed politikområder som natur og miljø, landdistrikstudvikling, sundhed, kultur og fritid, plan og byg mm. I dette afsnit er fokus særligt rettet mod vores samlede og tværgående indsats med blik på de 5 temaer. De enkelte temaer er nærmere uddybet i nedenstående bokse.

Klima Jammerbugt Kommune vil i løbet af 2009-2010 arbejde for at blive klimakommune. Der vil blive udarbejdet en klimapolitik og CO2regnskab, hvor der vil blive gjort brug af den nye CO2 beregner, der er udviklet i samarbejde mellem KL, Dansk Industri og en række kommuner i Danmark. Denne indsats ses som en naturlig måde at følge op på målsætningerne i agenda 21 strategien, og i det følgende skelnes ikke mellem indsatsen vedr. klima og indsatsen til opfølgning på agenda 21 strategien.

Mål for mindskelse af miljøbelastningen er • at vi har fokus på at reducere energiforbruget • at anvendelsen af alternative energiformer øges • at sikre rent drikkevand til vore borgere • at vi prioriterer sikring af grundvandsressourcer

Det betyder at vi vil arbejde med • at synliggøre energiforbruget i de største kommunale bygninger • at borgerne opfordres til energi- og ressourcebesparelser • at andelen af elproduktion fra vindenergi fortsat skal være stor • at flisfyrede fjernvarmeværker skal udnyttes som den primære varmekilde i de byer, som de har mulighed for at forsyne • at vi er positive overfor opsætning af solfangere i områder, hvor æstetiske hensyn til bymiljø eller kulturmiljøer ikke er prioriteret højere • at sikre indvindingsoplande til drikkevand og • at sikre professionelt drevne vandværker ved eksempelvis at støtte processer med sammenlægning af vandværker.

142

Agenda 21 og klima • Helhedsplan 2009


Mål for bæredygtig byudvikling er • at boligområder sikres som områder med ro og fred med et minimum af miljøpåvirkning fra omgivelserne i form af støj og forurening • at der er en klar grænse mellem land og by • at sikre levende byer og landsbyer, hvor bymiljøernes kvalitet er i fokus • at sikre liv og arbejdspladser i landdistriktet • at flere aktivt bruger naturen, så vi hæver det generelle sundhedsniveau i befolkningen • at det nære bymiljø gøres grønnere ved at sikre flere grønne korridorer og stiforbindelser • at de bynære lysåbne naturarealer eller bynære skove bliver gjort tilgængelige

Det betyder at vi vil arbejde med • at forurenende virksomheder placeres i hovedbyernes erhvervsområder, hvor der er bufferzoner uden støjfølsom anvendelse • at sanere nedslidte bydele fremfor altid at udvide byerne • at byerne forskønnes og fornys i de centrale dele • at udarbejde en plan for et finmasket stinet i byer, som kan sikre gode muligheder for sikkert at bevæge sig rundt til fods og på cykel • at etablere flere stier i alle byer og landsbyer • at etablere flere stier, der kan forbinde naturområder med byerne • at udnytte muligheder i landdistriktspolitikken og andre centrale puljer til at sikre lokale arbejdspladser og liv i landområderne • at bæredygtigheden af større projekter analyseres på langt sigt for at undgå fejlinvesteringer • at på langt sigt at samle kulturtilbud, offentlig service, sundhedstilbud, fritidstilbud mv. i fremtidige kulturhuse, hvor lokale ressourcer anvendes på en ny og fremtidssikret måde

Målsætningerne er fra planstrategi og strategi for agenda 21 vedtaget i 2007

143


Mål for biologisk mangfoldighed er • at vi vil øge vidensniveauet om biologisk mangfoldighed - både internt i kommunen, blandt vore samarbejdspartnere og i befolkningen • at vi er bevidste om vore internationale forpligtigelser i store beskyttede og fredede områder • at vi i dialog med omverdnen søger at øge den biologiske mangfoldighed i vor kommune • at vi vil bevare og prioritere enestående natur- og landskabsområder • at blå og grønne korridorer sikrer at både vilde dyr og planter kan sprede sig i landskabet

Det betyder, at vi vil arbejde med Vårkobjælden

• at gøre befolkningen bevidst om den biologiske mangfoldighed ved at synliggøre flere naturområder og øge mulighederne for at besøge lokaliteterne i dagligdagen • at indgå forpligtende grønne partnerskaber med f.eks. skovdistrikterne, Danmarks Naturfredningsforening, landboforeningerne, læplantningslaug og andre grønne aktører. • at revidere fredninger, hvis vi kan opnå en væsentlig gevinst i den biologiske mangfoldighed • at revidere regionplantemaet ”økologiske forbindelser” og vurdere de hidtidige udlæg og udpege nye blå og grønne korridorer i et nyt ”naturnetværk” • at private lodsejere informeres og opfordres til at understøtte blå og grønne korridorer med naturplaner, læhegn, vildtplantninger mv. • at vurdere hvor nye skove kan placeres og arbejde for en ændring af hidtidige beplantede arealer i retning mod flere egnstypiske arter • at vi har fokus på at skabe variation og flere lysåbne arealer i sammenhængede naturområder • at vi vil samarbejde med nabokommunerne om vandmiljøet omkring Limfjorden • at undersøge mulighederne for på sigt at kunne gennemføre naturgenopretning

Målsætningerne er fra planstrategi og stra-

af både små vandløb og større samlede vådområder

tegi for agenda 21 vedtaget i 2007

144

Agenda 21 og klima • Helhedsplan 2009


Mål for borgerinddragelse er • at dialog med omverdnen, vore borgere og samarbejdspartnere prioriteres højt • at vi prioriterer dialogmøder ved formulering af politikker og nye større projekter • at vi også gerne vil i dialog med de grupper, der typisk ikke deltager i offentlige møder • at dialogen sker så lokalt og så tæt på borgeren som muligt under hensyn til helheden

Det betyder, at vi vil arbejde med • at implementere kommunens borger- og brugerinddragelsespolitik • at afholde dialogmøder med inviterede organisationer, foreninger og nøglepersoner eller gennem åbne borgermøder • at anvende de elektroniske medier som internettet, sms eller elektroniske spørgeskemaundersøgelser • at prioritere indsatser i børnehøjde inden for natur- og miljøformidling, idet vi derved når en bred målgruppe set over et langt perspektiv • at gennemføre natur- og kulturformidling på stedet så lokalt og tæt på lokaliteten som muligt • at muligheder for at etablere netværk af stier og ”friluftsbaser” sker med lokal forankring i dialog med borgergrupper, lokale interesseforeninger og lokale erhvervsdrivende • at dialog sker i respekt for de demokratiske spilleregler

Mål for samspil og koordinering er • at vi arbejder på tværs af sektorer, udvalg og forvaltninger, hvor det er muligt • at vi er åbne for indgåelse af partnerskaber med omverdnen

Det betyder, at vi vil arbejde med • at indføre helhedsplanlægning med løbende revision af indsatser på tværs af faggrænser • at overordnede visioner konkretiseres i planlægning og i procedurer for den daglige administration • at skabe netværk mellem offentlige og private med henblik på at finde bæredygtige løsninger, der også er realistiske at gennemføre • at skabe rummelighed på kommunens arbejdspladser • at sætte fokus på borgerens medansvar for fællesskabet • at vi ikke kan løfte alt – men i dialog med omverden kan vi rigtig meget.

På de næste sider er opgjort, hvilke Agenda 21 tiltag Jammerbugt Kommune har sat i søen siden 2007 og hvilke fremtidige tiltag, der er i støbeskeen. I oversigten er angivet, hvor tiltaget hører hjemme i organisationen (politikområde), og hvilke mål det støtter op omkring. Som det fremgår af oversigten er der allerede sket en hel del indenfor området i forbindelse med de forskellige politikområder. Det er endvidere hensigten her til efteråret at koordinere den samlede indsats og give området endnu et forsvarligt skub fremad. Således bliver der ansat en person i Teknik og Miljøforvaltningen med den ene opgave at koordinere og implementere tiltag i forhold til Agenda 21 strategien. Fokus er i den næstkommende 4 års periode særligt på kommunens egne virksomheder og institutioner i form af den interne miljøledelse. De enkelte fremtidige tiltag er angivet i den sidste tabel.

145


Hidtidige agenda 21 tiltag i 2007-2009 Planlægning af vindmølleområder

Politikområde

Målrelevans

Natur og Miljø

Mindskelse af miljøbelastningen

Natur og Miljø

Mindskelse af miljøbelastningen

Udvidelse af ledningsnet og forsyningsområde for kollektive varmeforsyninger (Fjerritslev og Aabybro Varmeværker)

Natur og Miljø Forsyning

Mindskelse af miljøbelastningen

Samarbejde mellem vandværker

Natur og miljø

Mindskelse af miljøbelastningen

Energimærkning af bygninger

Kommunale ejendomme

Mindskelse af miljøbelastningen

Udviklingsplan skolerenoveringer (energitabsberegninger mv.)

Undervisning Kommunale ejendomme

Mindskelse af miljøbelastningen

Teaterforestilling om klima og naturvejledning i skoleregi (Nordatlantisk inspiration)

Natur og Miljø Undervisning og fritid

Mindskelse af miljøbelastningen Biologisk mangfoldighed

Udpegning af nye skovrejsningsområder ved Halrimmen, Arentsminde, Skerping, Klim og Saltum til etablering af nye bynære skov

Natur og Miljø

Bæredygtig byudvikling Biologisk mangfoldighed

Tilskud til sanering af nedslidte huse i landområder

Landdistriktsudvikling Plan og byg

Bæredygtig byudvikling

Indsamling af ønsker til ny stiplan samt kortlægning af nye ridestier

Natur og miljø Infrastruktur Sundhed

Bæredygtig byudvikling

Sti ved Biersted som grønt partnerskab og LAG projekt

Infrastruktur Landdistriktsudvikling

Bæredygtig byudvikling

Grønt partnerskab om stisystem i Jammerbugt Golfklub, tre km sti, indvies i april 2009

Natur og Miljø Infrastruktur

Bæredygtig byudvikling

Uddeling af landdistriktsmidler • landdistriktsrunder afholdt tre gange pr. år

Landdistriktsudvikling

Bæredygtig byudvikling

Revision af rammer til forskellige byfunktioner ud fra principperne i planstrategi og strategi for agenda 21

Plan og byg

Bæredygtig byudvikling

Udlæg af nye erhvervsområder ved Aabybro

Plan og byg

Bæredygtig byudvikling

Energirigtig byggeri

Plan og byg Kom. Ejd.

Bæredygtig byudvikling

• lokalplan v. Saltum Enge • lokalplan ved Drøstrup • udlæg af nye vindmølleområder i helhedsplan09 Sikring af indvindingsoplande: • skovrejsning v. Aabybro • udlæg af nyt skovrejsningsområde ved Brovst • fordobling af skovrejsningsområder i helhedsplan09

• afholdelse af fælles møder • kortlægning af ledninger

• Der er ansat en medarbejder med den primære opgave at begrænse antallet af dårligt vedligeholdte eller faldefærdige huse i landsbyerne eller på landet

• krav i lokalplaner for nye sommerhuse • krav ved nye offentlige byggerier Idéoplæg om samling af VUC, Nordbo, ungdomsboliger, 10. Klasses center

Bæredygtig byudvikling

Planlægning for etablering af sundhedshus og behandlerhus i Brovst

Sundhed

Bæredygtig byudvikling Samspil og koordinering

Samarbejde med Aalborg Universitet om at undersøge Nols Sø’s miljøtilstand

Natur og miljø

Biologisk mangfoldighed Borgerinddragelse Samspil og koordinering

Naturpleje ved Grønnestrand, Klim Bjerg og Husby Hole

Natur og miljø

Biologisk mangfoldighed

Opblomstring af alger i Ulvedybet, miljøovervågning

Natur og miljø

Biologisk mangfoldighed

Handleplan for bekæmpelse af bjørneklo

Infrastruktur Kommunale ejd.

Biologisk mangfoldighed

Kompetenceløft blandt markpersonale hos Vej & Park for øget miljøhensyn ved pleje af naturområder og færdselsarealer

Infrastruktur

Biologisk mangfoldighed

Investeringer i materiel for bedre naturpleje, glatførebekæmpelse mv.

Infrastruktur

Biologisk mangfoldighed

146

Agenda 21 og klima • Helhedsplan 2009


Hidtidige agenda 21 tiltag i 2007-2009

Politikområde

Målrelevans

Udpegning af nye potentielle vådområder

Natur og miljø

Biologisk mangfoldighed

Samarbejde med nabokommuner om Limfjorden

Natur og miljø

Biologisk mangfoldighed Samspil og koordinering

Naturture arrangeres i samarbejde med natur-foreninger og skovdistrikt

Natur og miljø

Biologisk mangfoldighed Bæredygtig byudvikling

Implementering af borgerinddragelsespolitik

Alle politikområder

Borgerinddragelse Samspil og koordinering

Egns- og bybeskrivelser for hvert planområde

Plan og byg Landdistriktsudvikling

Borgerinddragelse Samspil og koordinering

Landdistriktsspolitik

Landdistriktsudvikling

Borgerinddragelse

”Jammerbugt – et godt sted at bo” – børnekonkurrence

Alle politikområder

Borgerinddragelse

Brugertilfredshedsundersøgelser

Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats

Borgerinddragelse

Alle politikormåder

Samspil og koordinering Mindskelse af miljøbelastningen

Udarbejdelse og implementering af aftalestyring

Alle politikområder

Samspil og koordinering

Udarbejdelse af sundhedspolitik

Sundhed Dagtilbud

Samspil og koordinering

Alle politikområder

Samspil og koordinering Borgerinddragelse

• Deltagelse i Limfjordsrådet • LAG - fiskeriprogram i Nordjylland

• Helhedsplan 2009’s borgermøder • Landdistriktsudvalget deltaget • Borgermøder ved politikformulering f.eks. sundhedspolitik, turistpolitik, kultur- og fritidspolitik, skolepolitik • Ungdomshøring: Superdøgn og Ungdomsskole-høring på Tranum Strand

• Afholdelse af 24 udviklingsværksteder • Dialog med Landdistriktsudvalg om nye landdistriktsansøgninger • Dialogmøder i samarbejde med DN, Landbrugets organisationer og Vesthimmerlands Kommune

• Socialpsykiatrien • Brugere af dagtilbud • Projekt ”Ung og forældre” Indkøbspolitik • Grønne produkter i hjemmeplejen • Biler - energiøkonomiske

• Konkretisering af indsatser, udpegning af tovholdere mv. • Formulering af sund kostpolitik Udarbejdelse og implementering af Helhedsplan09 herunder åbenhed om mål og prioriteringer for alle poltikområder

147


Fremtidige agenda 21 tiltag, 2009-2013

Politikområde

Målrelevans

Miljøledelse i institutioner

Dagtilbud Undervisning og fritidstilbud Voksen og Handicap

Mindskelse af miljøbelastning Borgerinddragelse

Miljøledelse i driftsenheder

Forsyning Infrastruktur og beredskab

Mindskelse af miljøbelastning Borgerinddragelse

Jammerbugt Kommune indgår aftale med Naturfredningsforeningen om at blive klimakommune (Borgmestererklæring)

Alle politikområder

Mindskelse af miljøbelastning

Mere omfattende klima- og miljøvurdering af større planer og projekter

Alle politikområder, Særligt plan og byg

Mindskelse af miljøbelastning

Klimapolitik

Natur og miljø Kommunale ejendomme

Mindskelse af miløbelastning

Nedbringelse af CO2 ved produktion/frembringelse af varme på varmeværker i Jammerbugt Kommune

Forsyning Natur og miljø

Mindskelse af miljøbelastning

Forebyggelse af problemer med vandstandsstigning

Plan og byg Natur og miljø Forsyning Infrastruktur og beredskab

Mindskelse af miljøbelastning

Uddannelse af nøglemedarbejder mv.

Alle politikområder

Mindskelse af miljøbelastning Borgerinddragelse

Anlæggelse af nye cykelstier og vandreruter

Infrastruktur Natur og miljø

Bæredygtig byudvikling

Anlæggelse af vandrestier i området Lien, Fosdalen og Sandmosen (opfølgning på revideret fredning)

Natur og miljø Infrastruktur

Bæredygtig byudvikling

Skabelon til Grønt regnskab og CO2 barometer

Alle politikområder

Samspil og koordinering

Sund og klimavenlig kostpolitik

Sundhed Dagtilbud Voksen og handicap

Samspil og koordinering

Grøn og klimavenlig indkøbspolitik

Alle politikområder

Samspil og koordinering

• der ansættes en medarbejder til primært at arbejde med miljøløsninger i de kommunale institutioner

148

Agenda 21 og klima • Helhedsplan 2009


Handlingsplan 2009-2021 På de næste sider ses en opsamling på de opstillede aktiviteter og handlinger, som Jammerbugt Kommune vil iværksætte i løbet af panperioden for at nå de opstillede visioner og mål. Handlingsplanen vil blive ajourført og revideret i forbindelse med det årlige budget.

149


x

Implementering af skolepolitik

2

x

x

2

x

x

Moderniseringsplan masse

for

skolernes

bygnings-

x

Revision af sammenhængende børnepolitik x

2,4

Helhedsorienteret og tværfaglig sagsbehandling

x

3,

x

x

3

x

x

Kultur- og fritidspolitik

1,2,3,

x

x

Den regionale Kulturaftale

4

x

x

Kultursamarbejde under Aalborgsamarbejdet (tilskud)

4

x

x

Beskæftigelsesplan

5

x

x

Brugerundersøgelse Jobcenter

5

x

x

Integrationspoltiik

5

x

x

Strukturdebat for ældreområdet i fremtiden

7

Ældreboliger i Fjerritslev og Klim

7

x

Ombygning af Toftehøj

7

Impl. af ny sturktur vedr. mad og måltid

7

Tilbudsviften for børn og familier med særlige behov

Sundhedshus

x

Implementering af sundhedsaftale Implementering af sundhedspolitik

x

Implementering af demenspolitik

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

8

x

x

8

x

x

8

x

x

7,8

x

x

Handlingsplan for vandplaner

x

9

x

x

Handlingsplan for naturplaner

x

9

x

x

Gennemførelse af indsatser (vand- og naturpl.)

x

9

Naturkvalitetssystem Landbrugsplan – robuste og sårbare arealer

9 x

Landskabskarakterkortlægning

9

x x

x

x

x

x

x

x

x

x

Klimapolitik

x

9,15,17

x

x

Vandforsyningsplan

x

9

x

x

Praktisk miljøledelse og CO2 regnskaber

x

alle

x

x

Retningslinjer for placering og udformning af landbrugets driftsbyggeri

9, 17

Broer – serviceeftersyn og vedligehold

10

x

x

Cykelstier – handlingsplan for anlæg

10

x

x

x

x

Beredskabsplan

x

10

Stiplanlægning – ruter, typer

x

10,12,17

Dialog med staten om VVM for omfartsvej ved Brovst Trafiksikkerhedsplan

150

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

9,17

x

x

x

x

x

x

x

x

x

1,2,3,4

Ungepolitik

x

2021

1

2020

Udvidelse af børnehave i Aabybro

2019

x

2018

x

x

2017

2013

x

x

1

2016

2012

x

1

Moderniseringsplan for daginstitutioner

2015

2011

x

Tilbudsviften inden for dagtilbudsområdet

2014

2010

Aktivitet eller investering

2009

Agenda21

Politik-område

Handlingsplan 2009-2021

x

x

x

x

x

x

x x

x

10 x

10

x

x

Tværgående oversigter • Helhedsplan 2009


Trafikplan med NT incl. flextur Affaldsplan

10 x

Kortlægge varmeforsyningsområder

x

x

x

10,11

x

x

x

11

x

x

Etabllering af SINE (beredskab)

10

x

Revision af erhvervspolitik

12

Kompetenceløft - virksomhedsrettet indsats

12

x

Turistpolitik - evaluering

12

x

Oplevelsesøkonomi - politik

12

x

Helårsturisme, læringsdestination

12

x

Toiletbygning Slettestrand

12

x

Egen identitet – kultur – ifht. samarbejdspartnere

12

Messedeltagelse – profil udadtil

12

x

Trivselsundersøgelse

13

x

Lederevaluering og - uddannelse

13

APV

13

Digitaliseringsstrategi

13

Aftalestyring

14

Valg

14

x

Evaluering - borgerinddragelsesmodel

14,18

x

Servicestrategi

14,15 x

Udvendig vedliigehold - energimærkning kom. ejd, energibesparende foranstaltninger

x

Udarbejdelse af lokalplaner Boligpolitik – behov for tæt-lav boligbyggeri

x

x

x

x x

x x

x

x

x x

x

x x

x

x x

x

x x

x

x

x

x x

x

x

x

x

15

x x

x

x

13

x

15

x

x

x

x

17

x

x

x

x

x

x

6,17

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

Planstrategi

15,17

Blokhus udviklingsplan - helhedsplan

17

x

x

2,5,6

x

x

x

x

6,17,18

x

x

x

x

x

x

x

x x

x

17

Områdefornyelse - forskønnelse af landsbyer

2021

x

17

x

2020

x

Detailhandelsanalyse

Kondemnering af udtjente bebyggelser

2019

x

Restrummelighed

Helhedsorienteret og tværfagligsagsbehandling

2018

2017

2016

2015

2014

2013

x

11

Tømningsordning

Ligestillingsredegørelse

2012

x

11

Spildevandsplan

Vedligeholdelsesplan

2011

2010

2009

Politik-område

Agenda21

Aktivitet eller investering

x

18

x

Evaluering af landdistriktspolitik

18

x

Branding – markedsføring

18

x

Udviklingsplan for lokalsamfund

18

x

x

x x

x

x

x

x

x

x

x

x

151


Jammerbugt Kommune Toftevej 43, 9440 Aabybro Tel 72 57 77 77 Fax 72 57 88 88 raadhus@jammerbugt.dk

Jammebugt Kommunes Helhedsplan09 - Struktur og Politik  

Helhedsplan09 er Jammerbugt Kommunes første kommuneplan. Den indeholder visioner, mål og budget for alle de politikområder, som kommunalbest...

Advertisement