Kontant 800.000 Euro
02
01
Siden har man opdelt ejendommen i to enheder: Den nordlige del, der benyttes som koncertsaloner og kursussted og den sydlige del, som pianist Nanna Hansen og hendes mand kunstmaler Jens Birkemose har haft som atelierbolig de sidste 30 år. Det er syd-delen, som nu udbydes til salg. Vi blev hjerteligt modtaget af Nanna. Allerede inden vi var kommet ind i huset, følte vi os hjemme. ”Kom ind, jeg er oppe på første sal”. Vi fandt vej gennem det flere hunderede år gamle, stenbelagte ankomstparti til et kuriøst trappeløb, der vidnede om, at der er gået op og ned af disse trapper tusindevis og atter tusindvis af gange. Væggene stod råt, fragmentvist dekoreret af Jens Birkemoses abstrakt-ekspressionistisk malerstil. Tankerne flød i alle retninger. Det her sted var helt sit eget. Aldrig har jeg oplevet noget, som tåler dets sammenligning. Vi mødte Nanna i køkkenet. Hun havde dækket et vidunderligt bord med mad fra den lokale restaurant og åbnet en flaske Brunello i årgang 1996. Scenen var sat, og Nanna fortalte indlevende om palæets historie, om hvordan de har jaget ånder ud
03
01. Udsigt fra en af husets balkoner. 02 Et af husets store atelierer. 03 Skønt badeværelse. 04 Paladset set udefra. For yderligere information kontakt Adam Schnack, tlf. 70701243
af huset, om de signifikante kunstnersammenslutninger, om hendes liv med Jens Birkemose, og om hvordan denne helt enestående bolig på ca. 1.500 m2 gennem alle årene har været den mest fantastiske ramme for deres korpulente liv. Her er plads – masser af plads. Plads til kreativ inspiration og håndværksmæssig udførelse. Plads til familie og venner. Plads til livet. Atelier for atelier, stue for stue og værelse for værelse udfoldes en stemning af historie, æstetisk sans og livsglæde – om en ufattelig storhed, forfald og en senere, men inderlig opblomstring. Boligen er medtaget af tidens tæring, men her lever en sjæl og en fortælling, som gør dette sted fuldkommen magisk.
04
www.eltoftnielsen.dk / 31