Issuu

It, medier & læring

VIDENSDELING ER GULD!

Fotograf: Claus Rud Grafker : Lea Hy t ting.

It, medier & læring

Udgives af: Danmarks it- og medievejlederforening

Ansvarshavende redaktør

Hanne V. Andersen

ISSN nummer: 2445 6403

Bladet udkommer 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abonnenter.

Kontingent for 2025 er: 400,- kr. / 200,- kr. for studerende og pensionister.

Bladabonnement: 400,- kr. inkl. moms.

Henvendelse om medlemskab eller abonnement via it-vejleder.dk

Layout ivimedia v/Eva Ehler

ivimedia.dk

Foreningens bestyrelse:

Formand

Hanne Voldborg

Andersen

Programleder, UCSyd

hanne@viavoldborg.dk

Næstformand

Daniel Kansberg

It-konsulent, Vesthimmerlands Kommune

dkan@vesthimmerland.dk

Kasserer

Henrik Jakobsen

Kredsformand, Tønder Lærerkreds

henrik.jakobsen@live.dk

Styrelsesmedlem

Dorthe Hansen

Konsulent, Mariagerfjord Kommune

dorth@mariagerfjord.dk

Bladansvarlig

Søren Dahl

Forhenværende lærer og itvejleder, Aalborg Kommune

sdahl@outlook.dk

Styrelsesmedlem

Christel Rasmussen

Lærer Langeskov Skole, Kerteminde Kommune

rasmussenchristel5@ gmail.com

Styrelsesmedlem

Tobias Smith

Pædagogisk it-konsulent, Furesø Kommune

tos@furesoe.dk

Styrelsesmedlem

Rikke Elisa Falkenberg

Konsulent i Leg med IT, Ringsted

rikke@legmedit.dk

Suppleant

Kristina Velser

Leder af GPV, Gladsaxe Kommune

Krivel@gladsaxe.dk

Suppleant

Sandra Rygaard

Carstensen

Lærer, Hobrovejens Skole, Randers Kommune

sand4702@rksit.dk

Du finder Danmarks it- og medievejlederforening her:

Hjemmeside: https://it-vejleder.dk/

LinkedIn: kortlink.dk/2e4ue

Facebook side: https://www.facebook.com/ditvej

Facebook medlemsforum: https://www.facebook.com/groups/ditvejmedlem

Her kan du stille spørgsmål, videndele og drøfte it i skolen med os. Vi ses virtuelt!

Ønskes flere blade kan de, så længe lager haves, købes ved henvendelse til Søren Dahl – blad@it-vejleder.dk

Er du optaget af at kvalificere brugen af og forståelsen for teknologi i den pædagogiske praksis i grundskolen? • Er du lærer eller pædagog? • Underviser du i teknologiforståelse?

it-ressourceperson eller vejleder i PLC? •

konsulent, ansat eller studerende på professionsskolen?

Så er der hjælp at hente i Danmarks it- og medievejlederforening. Meld

Vi skylder eleverne et fag, der kan holde til virkeligheden!

Af : Sandra Elisabeth Rygaard, lærer Hobrovejens Skole, Randers

At være en del af Fagudvalget for Teknologiforståelse er et privilegium, men også et enormt ansvar. Vi står midt i arbejdet med at forme et helt nyt valgfag, og den helt store udfordring er, at vi må stille os selv det kritiske spørgsmål:

Bliver det et fag, der giver mening i klasselokalet – eller risikerer det at ende som pynt på hylden?

Opgaven er at udvikle et fag, der kan stå sin prøve dér, hvor det virkelig gælder: i mødet med eleverne.

Som lærer er det en særlig oplevelse at være med til at bygge bro mellem hverdagens praksis og de politiske og didaktiske rammer. Vi ved, hvor stor forskel det gør, når nye fag eller initiativer lander i skolen – enten som noget, der opleves relevant og anvendeligt, eller som endnu en opgave, der skal løses. Netop derfor føles det vigtigt, at vi i udvalget hele tiden har blikket rettet mod virkeligheden i klasselokalet.

For i klasselokalet kan vi mærke, hvor meget eleverne hungrer efter at forstå den teknologi, der omgiver dem. De vil gerne kode, bygge, designe og skabe. Men de vil også gerne diskutere, hvad teknologien gør ved dem og os som samfund. De kan mærke, at det er alvor. Og netop derfor er vores arbejde i udvalget så vigtigt: Hvis vi lykkes, kan vi skabe et fag, der både giver eleverne praktiske kompetencer,

kritisk blik og kreative muligheder. Hvis vi fejler, risikerer vi, at teknologiforståelse bliver reduceret til en gimmick.

Som lærer er det virkelig inspirerende at se, hvordan mine egne erfaringer med elevernes nysgerrighed, modstand og aha-oplevelser kan være med til at forme retningslinjerne for et helt nyt fag. Det giver mening at være en del af et arbejde, der ikke bare handler om i dag og i morgen, men om hvilken skole vi vil have i fremtiden.

Vi ved ikke endnu, hvordan valgfaget præcis kommer til at se ud, når det rulles ud. Men vi ved, at det er et fag, som kan åbne nye døre for eleverne: døre til at skabe, til at forstå og til at forholde sig kritisk til den teknologi, der præger deres liv. Og vi ved, at det kræver et stærkt samarbejde mellem lærere, skoler og beslutningstagere for at lykkes.

At være med i Fagudvalget for Teknologiforståelse er derfor mere end et fagligt udviklingsarbejde. Det er et bidrag til en vigtig samtale om, hvad vi vil med skolen – og hvordan vi giver eleverne kompetencer, der rækker langt ud over klasselokalet.

Vi skylder eleverne et fag, der kan holde til virkeligheden. Et fag, der åbner døre til både at skabe og til at stille kritiske spørgsmål. Et fag,

der giver dem kompetencer, de kan bruge i en fremtid, vi endnu ikke kender.

At være lærer i et fagudvalg er noget særligt. Vi bringer erfaringer, stemninger og udfordringer fra klasselokalet ind i et rum, hvor der skal træffes beslutninger, der får betydning for mange tusinde elever. Det kræver både ydmyghed og mod: ydmyghed, fordi ingen af os sidder med

hele sandheden, og mod, fordi vi tør sige højt, hvad der virker – og hvad der ikke gør. Som lærere er vi bindeleddet mellem elevernes og lærerens virkelighed og de rammer, der bliver sat politisk og didaktisk. Netop derfor er det vores ansvar at fastholde, at teknologiforståelse ikke bliver et skrivebordsfag, men et levende fag, der kan mærkes, bruges og give mening i hverdagen.

WEBIT 2025 THE BIG REVEAL

Af: Daniel Kansberg, Udviklingskonsulent, Vesthimmerlands Kommune

Som så mange gange før samlede WebIT 2025 undervisere, vejledere og udviklere fra hele landet til en dag, hvor digitale værktøjer og pædagogiske perspektiver blev sat i spil. Det var et program, som spændte ret vidt. Der var både nyt, men også velkendt stof - alt sammen med til at skabe ny viden, eller i hvert fald ny inspiration. Programmet startede som altid med et “Marcus og Uffe”-show - en rammesætning, der nærmest ville være absurd at undvære. I forlængelse af showet blev der også præsenteret de nye Retningslinjer på SkoleTube. Retningslinjerne skal tydeliggøre, hvad platformen er tænkt til, og hvordan den bruges sikkert og ansvarligt i undervisningen. Det er vigtigt for at skabe gennemsigtighed og understøtte kommunerne i at anvende digitale værktøjer med omtanke. Samtidig sender det et signal om, at datasikkerhed ikke er et benspænd, men en ramme, der gør det muligt at arbejde kreativt og trygt.

Det følgende program bød som nævnt på både introduktion af nye programmer og samarbejder og selvfølgelig var kunstig intelligens på banen i rigtig mange af oplæggene.

Highlights

Som efter enhver sportsbegivenhed med respekt for sig selv bør der være highlights - typisk noget journalister og tv-producenter står for. Så lad mig være jeres tv-producent.

Et af de klare højdepunkter var præsentationen af Canvid, en skærmoptager der skiller sig markant ud fra de eksisterende løsninger på markedet. I første omgang virkede det lidt “fladt” at få præsenteret endnu en skærmoptager, men med integration af kunstig intelligens kan Canvid styrke både kvaliteten og anvendeligheden af skærmoptagelser. Systemet tilbyder intelligente funktioner, som i den grad gør redigering, optagelse - ja hele

produktionskæden - markant mere effektiv. Det betyder, at værktøjet er interessant for både lærere, der vil producere materiale til elever, og for vejledere, der ønsker at formidle processer og metoder til kolleger.

Et andet væsentligt punkt på programmet var introduktionen af SMK Medier. Statens Museum for Kunst stiller nu et omfattende digitalt mediebibliotek til rådighed gennem SkoleTube. Ressourcen åbner for en helt ny adgang til kunstværker, videoer og materialer, der kan integreres i undervisningen. For fag som dansk og billedkunst giver det et væld af muligheder – fra billedanalyse til kreativ produktion. At kulturinstitutioner stiller deres samlinger til rådighed på denne måde, understøtter både faglighed, men jo faktisk også elevernes møde med kunst og kulturarv.

Oplægget om Twine var blandt de mest inspirerende for mig i hvert fald. Twine er et værktøj til at skabe interaktive fortællinger, hvor

eleverne kan udvikle historier, der forgrener sig afhængigt af de valg, der træffes undervejs. Det åbner for en kreativ dimension, hvor litteratur, sprog og logisk tænkning smelter sammen. I undervisningen kan Twine bruges til alt fra danskfaglige skriveprocesser til tværfaglige projekter, hvor eleverne arbejder med scenarier, dilemmaer og problemstillinger.

Det fk vi præsenteret for et par år siden, og jeg var ret hurtig til at skrive på vores blog på Folkeskolen (https://www.folkeskolen.dk/ debat/twine-kombiner-kodning-og-kreativiteti-danskundervisningen/ ). Jeg måtte dog også sande, at mit blogindlæg fra 2023 mildest talt ikke står mål med det arbejde, der er lagt i at få skabt gode introduktionsmaterialer, som i øvrigt kan fndes på twine.cfuucl.dk/start, hvor lærere kan komme hurtigt i gang.

En velkendt oplægsholder, Martin Kongshave, var på banen med Thinglink og tog os igennem, hvordan han har brugt mange hundrede timer

sammen med AI til at skabe fantastiske scener og fortællinger i form af fortælleruniverser. Der er ingen tvivl om, at hans mange timer har båret frugt, og han leverede et særdeles fremragende oplæg. Selvom det er fuldstændig urealistisk at forestille sig, at alle lærere - ja sågar bare nogle lærere - har tid og mulighed for at investere lige så meget forberedelse, så er hans oplæg og opdagelser, om man vil, meget værdifulde for deltagerne. For at fnde de 4 værdifulde timer - de 4 timer der er værd at forberede sig, er der nogen, der er nødt til at udføre 200 timer - for at fnde guldkornene - for at vise mulighederne - for at pege i den rigtige retning. Det er samtidig også en påmindelse, der sætter fokus på, at innovation og kvalitet ikke kommer af sig selv. Hvis vi ønsker værktøjer og materialer, der kan frigive tid og give eleverne bedre læringsoplevelser, må vi også anerkende det store arbejde, som udviklere og pionerer lægger forud.

Den nok ringest bevarede hemmelighed inden eventet var lanceringen af Canva!

Fremover bliver det muligt at bruge Canva lovligt i undervisningen, fordi SkoleTube agerer mellemmand i håndteringen af data. Dermed er den populære designplatform tilgængelig på en måde, der lever op til de gældende krav om datasikkerhed. Allerede nu er 33 kommuner tilsluttet ordningen, og alt tyder på, at mange flere vil følge efter. For lærere betyder det adgang til et intuitivt værktøj, der kan styrke visuelle produkter, præsentationer og samarbejder – uden at gå på kompromis med datasikkerhed.

I Vesthimmerlands Kommune er brugen godkendt - og jeg har i den forbindelse indbudt til “plakat-workshop” for lærerne - hvor jeg vil tage dem igennem brugen af Canva, så de kan få designet en fed plakat, de får med hjem fra vores Storformatsprinter. Det kan jeg kun anbefale andre at gøre - for det har vist sig enormt populært.

Efterrefleksionen

WebIt 2025 viste tydeligt, at digitale værktøjer udvikler sig med stor hast, og at potentialet for undervisningen er enormt. Samtidig blev det understreget, at teknologi aldrig er et mål i sig selv – det skal give mening i praksis og bidrage til elevernes læring og trivsel. De mange oplæg og præsentationer pegede i samme retning: Fremtiden handler om at fnde balancen mellem tekniske muligheder og pædagogisk relevans.

Jeg havde taget ti lærere fra Vesthimmerlands Kommune med, fordi det er vigtigt for mig, at det ikke kun er konsulenter, der får indblik i de nye muligheder, men også lærere, der skal anvende værktøjerne i hverdagen. Når lærere selv oplever oplæg, stiller spørgsmål og får materialet i hænderne, skabes en helt anden forankring end gennem efterfølgende formidling.

Så lad dette være den afsluttende opfordring: Flere kommuner bør prioritere, at almindelige lærere deltager i konferencer som WebIt. Det er i sidste ende lærerne, der skal omsætte teknologierne til undervisning – og derfor bør de også være med, når fremtidens digitale skole tegnes.

Invitation til ”Spark Dæk Dag”

i teknologiforståelse

Torsdag den 30. oktober

Kl. 13.00 - 16.00

RobothusFyn inviterer i samarbejde med UCL’s Faglige Fredagscafé og Danmarks it- og medievejlederforening alle med interesse i at videndele, lære og netværke om teknologiforståelse til en hyggelig eftermiddag hos Robothus Fyn, Rønningevej 38 i Langeskov.

Fra kl. 13.00 til 13.30 er der mulighed for løbende ankomst og frokost, hvor Danmarks it- og medievejlederforening er vært. Fra 13.30 til 16.00 får du inspirationsoplæg, der både giver konkrete ideer og luft under vingerne.

Du kan blandt andet høre:

- Gitte Bailey Hass: om at være i Sierra Leone for Ingeniører uden Grænser.

- Henrik Gabs: Genfind din Micro:bit (Dataopsamling med Micro:bit og Excelark).

- Thomas Rasmussen: Godt i gang med FIRST Lego League.

- Freja Majgaard Pedersen: Naturfagsfestivallen og teknologiforståelse på alle klassetrin.

- Rasmus Stage Andersen: Frivillig i Coding Pirates: Om at lege med teknologi i fritiden.

Har du selv lyst til at bidrage med et oplæg, er du meget velkommen til at skrive til os på cr@robothusfyn.dk.

Tilmelding med besked, om du ønsker frokost, via mail til cr@robothusfyn.dk

Alle er velkomne! Vi glæder os til at se DIG

FREDAGSCAFÉERNE PÅ UCL

NÅR NYSGERRIGHED, NETVÆRK

OG NATURFAG MØDES

Hvordan får vi lærerstuderende og uddannede lærere til at mødes og snakke sammen, så de får øje på alt det gode, de hver især kan? Svaret findes måske her på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, hvor vi mødes til Fællesskabende Faglige Fredagscaféer - et netværk for naturfagsundervisere på Fyn.

Af: Marianne Kaufmann Hansen, lærerstuderende, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Fredagscaféerne er opstået ud fra et ønske om at skabe et uformelt, fagligt fællesskab, hvor undervisere og lærerstuderende kan mødes på tværs af erfaring og institutioner, og bag dem står Jonas Krogager Thompson og jeg.

Det er en netværkscafé vi har sat i søen, fordi vi gerne ville hygge og drikke fredagsøl, mens vi rodede med naturfag eller teknik og blev klogere på en uformel måde. Nørkle-ffle-tid kaldte vi det. Og det er bare lidt sjovere, hvis der er andre med. Stemningen er afslappet, og der er kaffe, sodavand, øl, småkager og plads til både faglig fordybelse og spontane grin.

Vi startede i 2024, da vi begge var lærerstuderende på UCL. Jonas er nu færdigbagt lærer og fløjet videre til et job som lærer på

Vibeholmskolen i Ishøj, men han hjælper stadig til. Sammen synes vi selv, at vi har skabt et rum, hvor det vigtigste faktisk er at mødes og snakke, for lærere har erfaring med, hvad der virker, og studerende bliver fodret med den nyeste didaktiske forskning. I det møde tror vi på, at der kan skabes smuk synergi.

Caféerne afholdes cirka én gang om måneden og varer typisk to timer. Hver gang inviteres en oplægsholder med særlig viden inden for naturvidenskab eller naturfagsdidaktik. Det kan være alt fra en gammel veninde, der arbejder i rumindustrien, til universitetsstuderende, til vores egne fantastiske undervisere, som vi bare synes, alle skulle opleve. I starten fk vi det råd af en af vores undervisere, Morten

Christensen, at vi skulle gøre det, som vi selv syntes var sjovt. Og det er blevet en rød tråd hele vejen igennem. Efter oplæg er der som regel tid til at afprøve teknologier, diskutere undervisningsidéer og netværke på tværs af titler og fagligheder.

Eksempler på caféer spænder bredt:

• AI og Machine Learning,

• mobilplanetarier

• gastrofysik

• tegning i naturfag

• højt begavede børn i undervisningen

• loddeworkshop

• besøg hos LIFE

Formålet med caféerne er at sprede naturfagsglæde – og det håber vi, at alle tager lidt med hjem af. Når vi er flere sammen, kan vi mere, og vi voksnes begejstring kan forhåbentlig smitte. I sidste ende skulle den glæde og begejstring gerne lande hos de børn og unge, vi møder, så de tænker på naturfag som BÅDE sjovt og nyttigt.

De næste planlagte datoer er: 12. september (CFU’s lager), 30. oktober (Robothus Fyn), 21. november (Ulrik Rosenberg fra Tåsingeskolen, om kodning) og 12. december (Emil Hjerl fra CFU/DNLF, om hands-on undervisning). Se mere på vores facebookside Naturfag-nu.dk

BÆVEREN

BYGGER BRO TIL

TEKNOLOGIFORSTÅELSE

Bebras Challenge inviterer elever ind i den digitale tænkningens verden, hvor Bæveren fungerer som guide til computational thinking og problemløsning med teknologi. Samtidig bidrager Bebras Danmark aktivt til internationalt udviklingsprojekt, der har fokus på kunstig intelligens og fremtidens digitale kompetencer.

Af: Mette Eis-Hansen, Projektansvarlig for Bæveren - Bebras Danmark - Danmarks Matematiklærerforening

Undervisning med globalt perspektiv

Bebras Challenge er en international konkurrence, som afholdes i over 80 lande af Bebras Community, bebras.org. I Danmark organiseres konkurrencen af Danmarks Matematiklærerforening og tilbydes gratis til elever i 5.-6. klasse. Opgaverne er designet til at styrke elevernes evne til at analysere, strukturere og løse problemer, hvilket er centrale elementer i teknologiforståelse. I ugerne 45-46 i 2025 afholdes konkurrencen endnu engang online med interaktive opgaver på Bebras.dk.

Informatik og computational thinking

Bebras Challenge er mere end en konkurrence, idet opgaverne kan bruges som læringsaktiviteter, der introducerer eleverne til grundlæggende principper inden for informatik og computational thinking (CT).

Gennem opgaver får eleverne indsigt i teknologiens logik og lærer at analysere og strukturere problemer. Aktiviteterne er tilrettelagt, så de kan gennemføres uden forkundskaber i programmering og samtidig styrker elevernes digitale forståelse.

Materialer og inspiration til undervisningen

På Bebras.dk fndes et voksende bibliotek af gratis undervisningsmaterialer, der kan anvendes både før og efter konkurrencen. Indholdet egner sig til klasseaktiviteter, gruppearbejde, refleksion og kan anvendes som introduktion til teknologiforståelse. Opgaverne understøtter Thinking Classroom-aktiviteter og egner sig også til tværfaglige forløb, hvor eleverne arbejder med logisk tænkning og problemløsning i praksis. Tidligere opgavesæt giver inspiration til, hvordan CT-kompetencer kan udvikles på forskellige områder.

Eksempler fra Bebras Challenge, Bebras.dk

Opgave: Sarah har 9 bolde i 3 forskellige farver i én stor beholder. Hun vil sortere boldene i 3 beholdere, så hver farve har sin egen beholder.

Spørgsmål: Hvilken af de 3 beholdere vil blive fyldt først, når Sarah lægger boldene ud fra den rækkefølge, som de ligger i den store beholder?

Eksempler fra Bebras Challenge, Bebras.dk

Opgave: Simon kører med sin selvkørende bil. En opdatering af bilens software har en stor fejl. Fejlen betyder, at bilen foretager de samme sving, hver gang den møder den samme type vejkryds. Bilen drejer f.eks. altid til venstre i en rundkørsel.

Opgave: Simon kører med sin selvkørende bil. En opdatering af bilens software har en stor fejl. betyder, at bilen foretager de samme sving, hver gang den møder den samme type vejkryds. Bilen f.eks. altid til venstre i en rundkørsel.

Spørgsmål: I hvilket punkt slutter Simons køretur?

Opgave: Sarah har 9 bolde i 3 forskellige farver i én stor beholder. Hun vil sortere boldene i 3 beholdere, så hver farve har sin egen beholder.

Spørgsmål: I hvilket punkt slutter Simons køretur?

Spørgsmål: Hvilken af de 3 beholdere vil blive fyldt først, når Sarah lægger boldene ud fra den rækkefølge, som de ligger i den store beholder?

Spørgsmål: I hvilket punkt slutter Simons køretur?

CT møder AI i et nyt læringslandskab

Bebras Danmark indgår nu i det internationale

CT møder AI i et nyt læringslandskab

Bebras Danmark indgår nu i det internationale Nordplus-projekt Computational Thinking in Practice Synergies for Learning with AI, hvor hensigten med samarbejdet er udvikling af undervisning, der forener CT og kunstig intelligens. Intentionen er udmøntning af læringsforløb med konkrete Bebras Tasks, der kan understøtte introduktion af AI som teknologisk værktøj i undervisningen.

Fremtidens kompetencer starter i dag

Bæveren er et eksempel på, hvordan man kan styrke elevernes digitale dannelse. Når konkurrencen integreres i undervisningen, med fokus på udvikling af CT-kompetencer og viden om kunstig intelligens, skabes et fundament, der kan medvirke til at ruste børn og unge til en fremtid, hvor teknologisk og indsigt spiller en afgørende rolle.

Bebras Danmark indgår nu i det internationale Nordplus-projekt Computational Thinking in Practice –Synergies for Learning with AI, hvor hensigten med samarbejdet er udvikling af undervisning, der forener CT og kunstig intelligens. Intentionen er udmøntning af læringsforløb med konkrete opgaver, Bebras Tasks, der kan understøtte introduktion af AI som teknologisk værktøj i undervisningen.

Fremtidens kompetencer starter i dag

Nordplus-projekt Computational Thinking in Practice – Synergies for Learning with AI, hvor hensigten med samarbejdet er udvikling af undervisning, der forener CT og kunstig intelligens. Intentionen er udmøntning af læringsforløb med konkrete opgaver, Bebras Tasks, der kan understøtte introduktion af AI som teknologisk værktøj i undervisningen.

Bæveren er et eksempel på, hvordan man kan styrke elevernes digitale dannelse. Når konkurrencen integreres i undervisningen med fokus på udvikling af CT-kompetencer og viden om kunstig intelligens, skabes et fundament, der kan medvirke til at ruste børn og unge til en fremtid, hvor teknologisk forståelse og indsigt spiller en afgørende rolle.

AI forsvinder ikke. Spørgsmålet er ikke, om vi vil bruge det – men hvordan. På Gildbroskolen har vi sat kursen mod at gøre AI til en aktiv medspiller i læring og pædagogik.

Da ChatGPT skyllede ind over Danmark i november 2023 med sit massive og allestedsnærværende indtog – både på lærerværelserne og i vores privatliv – føltes det næsten som at blive ramt af en tsunami af realitetschok.

For hvad ville der ske med elevernes kritiske tænkning, vores arbejde med forforståelse, fagbegreber osv.? Ja, der var langt flere spørgsmål end svar. Derfor besluttede vi fra dag ét at være på forkant med udviklingen. Vi ville tage føringen ved at være nysgerrige og kvalifceret udforskende.

Allerede i foråret 2024 tog jeg de første drøftelser med min ledelse om, hvordan vi på Gildbroskolen skulle gribe udviklingen an. Det blev især aktuelt i forbindelse med fagfordelingen. Opgaven omkring teknologiforståelse var ganske konkret: Der skulle etableres et makerspace på skolens SFO, og jeg blev bedt

om at medvirke i processen, så både skolens og SFO’ens perspektiver kunne indgå i indretningen af det nye, lækre lokale.

Projektet gav os samtidig mulighed for kompetenceudvikling gennem kurset Mange veje i teknologiforståelse på KP i foråret 2025. Her blev teknologiforståelsen foldet ud og nuanceret. På tre eftermiddage arbejdede vi med robotter og micro:bits, dykkede ned i Skoletube og fk værdifuld viden om AI.

En viden, der var lige til at bringe med hjem til mine kollegaer på Gildbroskolen. Nok havde vi alle leget med ChatGPT og som fagpersoner forsøgt at introducere SkoleGPT for vores elever, men det var først gennem de systematiske drøftelser og den fælles kompetenceudvikling, at vi begyndte at se både potentialet og faldgruberne ved de nye teknologier i et større perspektiv.

Hjemvendt, med et nyt skoleår forude – skulle der sættes nye mål. Vi måtte udvikle prøvehandlinger, der kunne vise, hvilken strategisk vej vores AI-implementering burde tage. Derfor var det en kærkommen mulighed, da jeg blev inviteret til at holde et oplæg for danskfagudvalget. (Temmelig angstprovokerende for en inkarneret naturfaglærer at skulle tale om AI og sprogmodeller foran kommunens dygtigste dansklærere!)

Indholdet på mødet kredsede ikke kun om praktisk implementering, men også om dannelse, etik og de pædagogiske muligheder, der opstår, når både børn og voksne får adgang til redskaber som AI og digitale værktøjer.

Jeg oplevede, at kollegaernes nysgerrighed voksede i takt med, at forståelsen for AI blev mere nuanceret. Det handlede ikke længere blot om at introducere eleverne til SkoleGPT eller andre sprogmodeller, men om at skabe et læringsmiljø, hvor kritisk tænkning, kreativitet og ansvarlighed gik hånd i hånd med teknologiske kompetencer.

Med andre ord bevægede vi os gradvist væk fra bekymringen over det ukendte og hen imod et fællesskab, der er klar til at navigere i – og tage ejerskab over – skolens digitale udvikling. Bedre prøvehandling kunne jeg ikke

have ønsket mig, for det stod lysende klart, at vejen til en succesfuld implementering af AI på Gildbroskolen både gik gennem fagudvalgene og gennem en synlig indsats med at vejlede kollegaer – ikke kun i AI, men i brugen af digitale redskaber generelt.

Som vejleder – hvilket gælder på ethvert fagområde – er det en hår fn balance mellem at tilbyde sin viden og ekspertise og samtidig respektere den enkelte lærers professionelle rum og råderet. Den succes, vi nu er ved at skabe på Gildbroskolen, hviler først og fremmest på en åbenhed og en fælles lyst til at udforske de muligheder, teknologien og AI bringer ind i læringsrummet.

Nu står vi i år to efter de første voldsomme ChatGPT-bølger. Jeg vil ikke påstå, at vi har bygget bølgebrydere – for det tror vi ikke, der kommer noget konstruktivt ud af – men jeg fornemmer, at vi er begyndt at udnytte den energi, der ligger i ikke alene ChatGPT-bølgen, men i hele den bevægelse og opmærksomhed, der er omkring AI i undervisningen. Det første naturlige skridt har været at udforske sprogteknologierne. Næste skridt bliver at folde billedgenerering og manipulation ud i samarbejde med historie- og samfundsfagsudvalget, bl.a. gennem de programmer, der ligger i Skoletube.

TEKNOLOGIFORSTÅELSE ET NYT UNDERVISNINGSFAG

FOR FREMTIDENS SKOLE

Vil du være med til at forme en ny faglighed i folkeskolen, som styrker elevernes digitale myndighed og teknologiske handleevne? Ønsker du at undervise elever i at kunne designe, udvikle og forstå digital teknologi og dens konsekvenser?

Så er teknologiforståelse som undervisningsfag måske noget for dig. Faget kan nu læses som enkeltfag under åben uddannelse på Københavns Professionshøjskole og er åbent for både meritlærere, enkeltfagsstuderende og lærere, der allerede arbejder i folkeskolen.

Af: Mads Middelboe Rehder, lektor, ph.d., Københavns Professionhøjskole

Jesper Juellund Jensen, lektor, ph.d., Københavns Professionhøjskole

Sanne Lisborg, adjunkt, ph.d., Københavns Professionhøjskole

Vibeke Schrøder, lektor, ph.d., Københavns Professionhøjskole

Camilla Balslev Nielsen, adjunkt, ph.d., Københavns Professionhøjskole

En ny faglighed i folkeskolen

Med Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse har Folkeskoleforligskredsen besluttet, at teknologiforståelse fra 2027 både bliver et selvstændigt praktisk/musisk valgfag i 7.-9. klasse og en integreret faglighed i eksisterende fag som dansk, matematik og natur/teknologi. Behovet for lærere, der kan undervise i det nye fag, er derfor markant – og ved at tage teknologiforståelse som enkeltfag kan du blive en af de første, der er klar med den nye faglighed.

Hvad lærer du?

Som studerende får du kompetencer til at understøtte elevernes arbejde med at designe, skabe, undersøge og reflektere over digitale teknologier. Du lærer at bruge didaktiske

tilgange som designprocesser, tinkering og undersøgende arbejde, og du får redskaber til at bygge bro mellem tekniske færdigheder, pædagogiske greb og etiske perspektiver.

Undervisningen bygger bro mellem teori og praksis og retter sig mod den undervisning som skal udvikles i skolen. Den foregår som udgangspunkt i TEK-LAB på Campus Carlsberg, hvor du sammen med andre studerende kan eksperimentere og afprøve teknologier i et kreativt læringsmiljø.

Faget kræver ikke programmeringserfaring. Til gengæld er det vigtigt, at du er nysgerrig, tør eksperimentere og har lyst til at arbejde med samspillet mellem elever, undervisning og teknologi.

Hvad kan du bruge faget til?

• At undervise i teknologiforståelse som selvstændigt fag.

• At give forudsætninger for at kunne inddrage teknologiforståelse i eksisterende fag som dansk, matematik og naturfag

Hvorfor vælge teknologiforståelse?

Teknologiforståelse giver dig en ny professionsfaglig og tværgående kompetence, som bliver afgørende i fremtidens skole. Du bliver klædt på til at styrke elevernes digitale myndiggørelse og deres evne til at udvikle, forstå og handle med teknologi – og du får mulighed for at præge en helt ny faglighed i folkeskolen.

Vil du være blandt de første, der er klar til at undervise i teknologiforståelse?

Så kan du nu læse faget som enkeltfag under åben uddannelse på Københavns Professionshøjskole.

Studiestart: august 2026 på Campus Carlsberg i København.

Adgangskrav: Gymnasial uddannelse (Dansk A)

Tilmelding: foregår ved at kontakte os via mailen: enkeltfag-lu@kp.dk

Pris: 9.900 kr. per modul/semester (10 ECTS).

Der er fre moduler og 35 ECTS i alt (10, 10, 7,5 og 7,5 ECTS).

Spørgsmål: kontakt os på enkeltfag-lu@kp.dk eller på 7248 7553, mandag-fredag, kl. 9-14.

Læs mere om enkeltfag: https://www.kp.dk/uddannelser/laerer/ enkeltfag-paa-laereruddannelsen/

KOLDINGS ERFARINGER

MED AT FÅ LÆRERNE TIL AT BRUGE

MEDIER FOR ALLE I UNDERVISNINGEN

Af: Gitte Barsballe Anderson

Skolekonsulent i Kolding kommune - dansk, læseglæde, PLC og teknologiforståelse

I Kolding Kommune er man godt igang med at udbrede kendskabet til Medier for alle. Vejen til at skabe ejerskab blandt skolernes ressourcepersoner og lærerne går bl.a. gennem PLCmøderne, hvor Medier for alle stifteren, Peter Leth har været ude og holde oplæg.

Herefter er konceptet, at den enkelte skole i Kolding tager udgangspunkt i en Power Point fra skolekonsulenten Gitte, som de kan dele ude på skolen, eller selv lave en lokal tilpasset udgave af. Målet er inddrage eleverne, og det sker indledningsvist via de enkelte PLC’ere.

Ligeledes præsenteres Medier for alle på personalemøder på skolen.

Gitte slår fast, at “Vi har gjort rigtig meget ud af billeder, fordi eleverne bruger billeder rigtig meget. Men vi bruger også kort mm.”

I Koldings skræddersyede løsning via Medier for alle, har de fået lavet en OPENby Kolding side, hvilket fungerer som et digitalt læremiddel.

At det bliver prioriteret som noget, PLC’erne skal arbejde med i Kolding, passer godt med Gitte’s forståelse af Medier for alle:

“Det handler om dannelse, motivation (bl.a. ved at tage udgangspunkt i nærmiljøet) og også om, at eleverne respekterer andres arbejde og overholder ophavsretten. Og så vil vi også gerne fremme “Sharing is caring” og samarbejde på tværs.“

Selve forløbene fra Medier for alle er tilgængelige for alle skoler, og materialerne er velbeskrevet, så man ved, hvad man må og ikke må. En anden styrke ved siden er, at der er forslag til konkrete forløb, og kildetyper man kan tilgå.

Hele idéen med Koldings skræddersyede løsning omkring OPENby tager udgangspunkt i lokale ressourcer, det er vedkommende, og som Peter har udviklet på baggrund af et relevant kommunalt tema i Kolding.

Brugerne og potentialer af Medier for alle i Kolding spænder bredt: “Simuleringer, kort mm. appellerer til naturfagene, historie og samfundsfag; men alle fag bruger billeder –så det er mit indtryk, at det er blandet. Og at der stadig er lang vej til at alle kender, husker og bruger Medier for alle.”

Medier for alle arbejder med kildebevidsthed og ophavsret, derfor kan det oplagt være en obligatorisk disciplin på skolerne. Dermed kan Medier for alle være en øjenåbner for at kunne fortsætte med at bruge billeder, grafk og data, som eleverne rent faktisk må bruge, og dele med andre.

Vejen til at Medier for alle er fuldt implementeret i Kolding kan være lang, for Gitte konstaterer “De informerer personalet, giver tips til brug i undervisningen – og det skal gøres igen og igen.”

Gitte reflekterer over, at mange elever helt naturligt googler billeder, og ikke skænker det en tanke, hvem de tager billedet fra. På Medier for alle er billederne eks. kurateret, så man får info omkring, hvordan man kan sige tak til billedets ophavsperson.

Peter Leth har via Medier for alle nu indført små webkurser i forskellige områder, og inspiration til at anvende værktøjerne i fagene. Så det er overskueligt at fnde tid til at afprøve værktøjerne som lærer.

Afsluttende reflekterer Gitte over, hvordan

Medier for alle kan beskrives til lærere,der intet kender til hjemmesiden og værktøjet “Få hjælp og inspiration til at eleverne også kan bruge medier efter kl. 14 (udenfor skoletiden). Et læremiddel, der samler lokale og nationale digitale ressourcer – undersøg dit nærmiljø og arbejd videre ud i verden.”

Besøg Medier for alle på: medierforalle.dk/

Medier for Alle.dk

Projektet er udviklet af Peter Leth.

Siden er åben for alle. Alt indhold er udgivet under Creative Commons licensen ccby-sa, som sikrer, at det må bruges, deles, tilpasses og bearbejdes af mennesker og ai-teknologier. Siden drives og ejes af foreningen OpenDenmark.

Udviklingen er overvejende crowdfunded af de kommuner, der ønsker at deltage. Det har 24 kommuner indtil nu ønsket.

Medier for Alle har over 90 portrætter af mediesamlinger under åbne betingelser, indenfor alle medietyper.

Medier for Alle har derudover over 10 temasider og tværfaglige indsatser og rummer derudover over 50 inspirationsog undervisningsforløb.

Medier for Alle rummer sider for alle folkeskolens fag, hvor portrætter, temasider og undervisningsforløb er samlet efter hver fag.

Sidst men ikke mindst, kan læreren også se forløbene ordnet efter de værktøjer fra Skoletube, som de måtte foretrække. Dermed bindes de åbne ressourcer både ind på faget og på de værktøjer, lærere og elever måtte ønske. Medier for Alle er én af fem sider, som Peter Leth udvikler med det formål at oplyse om, hvilke betingelser og muligheder enhver, der kender til åbne licenser, har. De øvrige sider (der også er velegnede til lærere og elever) er Tools for alle, indsigt i open source. Wiki for alle, kildekritisk indsigt i Wikipedia med flere, AI for alle, viden om lovlig brug af AI i vores uddannelser samt Open for alle, som indeholder træningsforløb og online kurser, til at styrke kompetencer omkring brug af åbne licenser og materialer.

Formålet er: ”at give alle dét internet, vi fortjener,” siger Peter Leth selv om projektet.

VIL RUSTE BØRN TIL AT VÆRE BÅDE KRITISK OG KREATIVE

I EN DIGITAL FREMTID

Danske børn er blandt verdens mest digitale, men den teknologiske udvikling, ikke mindst inden for kunstig intelligens, går så hurtigt, at mange børn, forældre og lærere har svært ved at følge med.

Af: Gitte Barsballe Anderson

Skolekonsulent i Kolding kommune - dansk, læseglæde, PLC og teknologiforståelse

Med en ny bevilling på 50 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden udvider

DR det succesfulde læringsprojekt ultra:bit. Sammen med Center For Undervisningsmidler, Aarhus Universitet og LIFE Fonden lanceres et nyt freårigt initiativ, der skal ruste danske børn til at være både kritiske og kreative i et digitalt samfund på tværs af skole, børneliv og hjemmet.

Vil inspirere børn, skoler og forældre i hele landet

Det nye ultra:bit-projekt bygger videre på erfaringerne fra ultra:bit, som siden 2018 har inspireret skoler til teknologiundervisning på 4.-8. klassetrin og fk rettet op på en skæv kønsbalance i interessen for teknologi. Som en del af indsatsen fk omkring 100.000 børn på tværs af landet mikrocomputere i hænderne. I det nye projekt uddeles blandt andet 3.600 ultra:bit-materialekasser til 800 skoler. Bruges hver kasse bare én gang, får 70.000 elever glæde af projektet, og ambitionen er, at det er langt flere. Hertil kommer indsatser rettet mod forældrene til forældremøder og derhjemme samt

mod børnene gennem DR’s børnetilbud, DR Ramasjang og DR Ultra. Og endelig udbydes 196 kompetenceudviklingskurser med plads til samlet set 3.000 deltagende lærere samt gratis læringsmaterialer og læringsevents på tværs af landet.

Og når teknologiforståelse fra skoleåret 2027/2028 bliver en del af folkeskolens fag, vil mange lærere opleve, at de skal undervise i et område, der stadig er nyt og ukendt. Hvordan integrerer man digitale teknologier i en dansktime på mellemtrinnet? Hvordan kobler man teknologiforståelse til natur/teknologi i 3. klasse? Og hvordan kan matematik bruges til at forstå de logikker, der ligger bag algoritmer?

Med ultra:bit vil partnerne hjælpe lærere med at fnde svarene. Projektet, som løber fra 2025 til 2029, bygger videre på erfaringerne fra det første ultra:bit, men rykker nu tidligere ind i skolen: fra 1. til 6. klasse. Målet er at give lærere og elever redskaber, der kan gøre teknologiforståelse til en naturlig og meningsfuld del af fagene dansk, matematik og natur/teknologi.

Fotograf: Claus Rud. Grafker: Lea Hytting.

Projektet har en ambition om at ruste børn til den digitale verden ved at tage afsæt i nysgerrigheden og lysten til at eksperimentere – og derfor sætter projektet leg og udforskning i centrum.

En menneskelig firewall i en digital verden

Kulturdirektør i DR, Henrik Bo Nielsen siger: ”Udviklingen går så stærkt, at det er de færreste, der forstår, hvad der ligger bag algoritmer, datasæt og kunstig intelligens. Lærere vil gerne undervise i det, men mangler redskaberne. Forældre vil gerne tage snakken, men er ofte mere på udebane end børnene. Derfor er vi dybt taknemmelige for støtten fra Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden, som gør det muligt at lancere endnu et ultra:bit-projekt. Sammen med stærke partnere inden for både forskningens og undervisningens verden, bygger vi videre på de gode erfaringer vi har, og giver alle børn i 1.–6. klasse, deres lærere og forældre får adgang til viden og værktøjer, der gør dem til menneskelige frewalls i en kompleks digital verden.”

STØTTE TIL FAGLIG KOMPETENCEUDVIKLING

Novo Nordisk Fondens Efteruddannelsespulje udbyder 54 spændende kurser til naturfags- og matematiklærere, hvoraf en del af dem har fokus på teknologiforståelse i fagene. Kurserne afholdes i skoleåret 2026/2027, men ønsker du at komme med, er ansøgningsfristen allerede 23. oktober 2025. Kurserne er gratis og fonden dækker vikarudgifter.

Af: Hanne Voldborg Andersen, Programleder Naturfagsakademiet

Novo Nordisk Fonden ønsker at fremme naturvidenskabelig almendannelse og styrke interesse, viden og kompetencer inden for naturvidenskab, teknologi og bæredygtighed blandt børn og unge i Danmark. Det udmøntes blandt andet gennem en efteruddannelsespulje, som skal understøtte læreres fagdidaktiske udvikling og faglige engagement gennem praksisnær efteruddannelse på kortere kurser. Men indsatsen ønsker fonden at give lærere tid til refleksion, arbejdsglæde, sparring med kolleger og udvikling af undervisningen på egen skole.

Kurserne kan søges af lærere, der underviser i natur/teknologi, fysik/kemi, biologi, geograf og matematik eller børnehaveklasselærere med fokus på matematik og naturfag. Der udbydes både faglige og tværfaglige kurser inden for disse fag. Otte af de 54 kurser har et særligt fokus på teknologiforståelse eller STEMundervisning (Science, Teknologi, Engineering og Matematik):

NAFA

• Hvordan integreres teknologiforståelse i synergi med natur/teknologi

• Integreret STEM undervisning

• Introduktion til programmering og programmerings begreber for matematikog naturfagslærere i grundskolen

• Legende teknologiforståelse med hænderne først

• Projektbaseret STEM-undervisning med fokus på matematik, teknologiforståelse og praksisfaglighed

• STEM & Innovation: Fra problem til prototype med 3D-print og laserskæring

• Teknologiforståelse i Natur/teknologi og Matematik

• Ugekursus i STEM-undervisningen

Vælg et kursus

og tal med kollegaer

ANSØGNINGSPROCEDURE OG DEADLINES

Indsend ansøgning

før 23. oktober 2025

Få accept fra leder

til vilkår i opslag og bevillingsbrev

Få svar fra fonden

december 2025

Meld dig til kurset

hos kursusudbyder Meld tilbage til fonden

Deltag på kurset

og få bevillingen udbetalt

og brug tre ekstra udviklingsdage

Den enkelte lærer ansøger personligt efter aftale med skolens leder.

Der er deadline for ansøgninger d. 23. oktober.

Fonden giver skolen støtte til:

• Kursusafgift

• Kursusdage: Vikardækning/løntimer for op til fem dages kursusdeltagelse

• Udviklingsdage: Vikardækning/løntimer for tre dage til udvikling af egen undervisning eller vidensdeling og samarbejde med kolleger på egen uddannelsesinstitution

Læs mere her

Efteruddannelsespuljen: +

Kursusliste:

https://novonordiskfonden.dk/kursusliste2026-27

INTERAKTIVE INSTALLATIONER I UNDERVISNINGEN

HVORFOR JEG ER VILD MED DEM

(OG HVORFOR DU OGSÅ SKAL VÆRE DET!)

Af: Martin Lilliendal Hansen fra Guldastronaut (www.guldastronaut.dk)

Jeg har i mange år haft et opfnder frma, hvor jeg opfnder og bygger interaktive digitale formidlingsløsninger til museer, akvarier, kunstnere og eventbureauer.

Hvis du har været på et museum og fodret digitale gopler, spillet musik på sildeprutter eller sendt morsekoder gennem en led-kæde?

Så har du måske allerede prøvet en af mine installationer.

Og hvorfor er det spændende for dig som underviser? Fordi det samme greb, der engagerer publikum på et museum, giver super god mening i undervisningen. Når vi udvikler interaktive installationer i skolen, åbner vi for læring, hvor elevernes hænder, hoveder og hjerter er i spil på én gang.

Hvad er en interaktiv installation?

En interaktiv installation er et fysisk eller digitalt værk, hvor brugeren kan påvirke lys, lyd, billeder

eller bevægelse. Det er dér, hvor teknologi, æstetik og interaktion smelter sammen – og hvor læring og oplevelse bliver ét.

I undervisningen giver installationer eleverne mulighed for at bygge, designe og skabe sammen. Når indholdet også er formidlende, skal de afkode essensen af et emne og give det videre på deres egen måde. Det skaber dyb læring – og en oplevelse af, at deres indsats bliver til noget, der virker i virkeligheden.

Hvorfor bruge installationer i undervisningen?

• Motivation og engagement – projekterne er konkrete og meningsfulde.

• Inklusion – både tekniske, kreative og praktiske kompetencer har værdi.

• Teknologiforståelse – eleverne lærer elektronik, kodning og design i praksis.

• Samarbejde og ansvar – roller fordeles, og fælles løsninger vokser frem.

• Præsentation – eleverne skaber et værk, der kan vises frem for andre.

Når vi arbejder projekt- og problembaseret, opstår et fælles formål: Noget skal lykkes sammen. Her er både den tekniske “vandbærer” og den visionære “fakkelbærer” lige vigtige.

Tre cases fra undervisningen

Case 1: Styring af lysbilledapparater Kunstgruppen Nord Profond lavede en fortolkning af Olav Hauges digte, hvor komponisten Nicky Bendix stod for musikken. Vores opgave blev at skabe en interaktiv video- og lysbilledapparat-installation.

Vi byggede en kuffert fyldt med relæer og kabler, styret af en Arduino-microcontroller. Resultatet: 16 gamle lysbilledapparater, der blinkede og skiftede billeder i takt med musikken.

Læring: Kaos kan blive til kunst, hvis man tør improvisere og tilpasse sig undervejs.

Dimser og programmer: Arduino microcontroller, relæ-boards,bevægelsessensorer, Maxmsp/jitter og Adobe Premiere.

Case 2: CityTrip VR – cykeltur i en virtuel by Eleverne byggede en installation, hvor man satte sig på en rigtig cykel, tog VR-briller på og kørte gennem et virtuelt byrum.

Projektet krævede både kodere, 3D-modellører, designere og lydfolk. Teknik og æstetik kunne kun lykkes i fællesskab.

Læring: Store projekter lykkes, når alle fagligheder spiller sammen.

Dimser og programmer: Arduino microcontroller, potentiometer,dynamo,relæ, laserskærer, illustrator, Unity, 3D studio max og et par VR briller.

Case

1: Styring af lysbilledapparater

Case 2: CityTrip VR – cykeltur i en virtuel by

Case 3: Interaktive LED-cafeborde

En kæmpe udfordring: 10 caféborde med indbyggede LED-skærme (9x9 WS2811-pixels i hver). Eleverne loddede, 3D-printede, programmerede og samlede – men de hentede også frokost, holdt styr på logistik og ryddede op.

Læring: Alle elever kan fnde en rolle, de kan lykkes i – også uden for den tekniske kerneopgave.

Dimser og programmer: Arduino microcontroller, WS2811/Neo Pixel led strips, laserskærer, Adobe illustrator og masser af ledninger.

Case 3: Interaktive LED-cafeborde

Lærerens rolle: underviser, projektleder og facilitator

• Underviser: Læreren sætter de faglige læringsmål og introducerer værktøjer og metoder.

• Projektleder: Læreren styrer projektet mod et færdigt produkt, men giver plads til, at eleverne tager ejerskab.

• Facilitator: Når en elev forstår et underemne eller en teknik nok til at tage ejerskab over den, får de en rolle som tovholder/underviser – og dermed skabes differentieret læring i praksis.

Anbefalinger til lærere og it-vejledere

Før I går i gang:

• Defnér et tydeligt fælles formål: oplevelse, produkt eller publikums reaktion?

• Afklar læringsmålene: skal eleverne mestre kode, konstruktion eller design?

• Skær projektet til i passende trin, så det matcher klassens niveau.

Undervejs:

• Lav plads til fejl og iterationer – det tager altid længere tid, end man tror.

• Fordel roller efter styrker og lyst: teknik, æstetik, ledelse eller praktiske opgaver.

• Evaluer løbende: hvad fungerede, hvad lærte vi, og hvad vil vi gøre anderledes næste gang?

Derfor gør det en forskel

Interaktive installationer giver eleverne noget at kæmpe for sammen. De oplever, at det ikke handler om at kunne alt selv – men om at kunne noget sammen.

Det er en lektie, der rækker langt ud over klasselokalet. Så næste gang du planlægger et undervisningsforløb – tænk installationen ind i forløbet. Det er dér, hvor hænder, hoveder og hjerter mødes.

Links:

Videoen af installationen vi lavede med Nord Profond - https://www.youtube.com/ watch?v=G-468j9gNw4&t=106s

Video af Interaktive cafeborde https://youtu.be/KGqRW3j9nQA

Videoer af VR Cykel https://www.youtube.com/ watch?v=XpxfBs61nDU

https://www.youtube.com/ watch?v=mR5Z1jpVxK0

SIKKER MED AI FOR ALLE

Sæt fokus, på hvad du må, og hvad du kan med generativ AI

Af: Peter Leth, Medier for alle

Generativ AI er fascinerende og utrolig stærk til at skabe fremstillinger af informationer på alverdens måder, når vi afgiver vores ønsker i form af en prompt i de efterhånden mange forskellige AI-værktøjer vi og eleverne har adgang til.

Men hvis vi vil have noget fornuftigt ud af generativ AI, må det på linje med alle andre teknologier, vi bruger, i hvert fald opfylde mindst to betingelser: 1) det skal give mening for vores fag og for elevernes læring og 2) det bør foregå på en måde, som hverken giver os eller andre problemer, hvilket i praksis kan løses ved, at vi overholder ophavsretten og får styr på, hvad vi må, og hvordan man håndterer fx åbne og frie ressourcer korrekt.

Det sidste argument ses tydeligt hos AItjenesterne, der efter de første år med tvivlsomme metoder til udvikling af sprogmodeller, nu har en tendens til at få ryddet op og lave mere sikre datasæt til deres optræninger. Men hvis du sidder med Copilot, Chatgpt, NotebookLM, Gemini eller Claude, så har du også selv mulighed for at uploade indhold, som du vil have bearbejdet eller læst ind i, og dér kommer ophavsretten også i spil, og du skal være opmærksom.

Her er tanken, at AI for alle, på www.aiforalle.dk kan hjælpe dig og forklare, hvad man må, og hvordan man kan gøre.

Sådan bruger du AI for alle

Siden henvender sig til den voksne, der ønsker at få en basisviden om brug af generativ AI, og som har lyst til at se nogle eksempler på, hvordan åbne og frie ressourcer kan være brændstof til faglig udvikling og nytænkning på mange forskellige områder.

AI giver os mulighed for at tilpasse indhold, så det bliver mere tilgængeligt for alle.

Det kan fx handle om:

• at gøre en tekst lettere at forstå,

• at ændre modalitet og udtrykke informationer gennem lyd, flm eller interaktive materialer,

• at oversætte til andre sprog og tage hensyn til elevens evner, modersmål eller sproglige udvikling.

Samtidig kan AI for alle åbne for helt nye muligheder: at opfnde nye formater, nye formål – og ikke mindst at styrke vores nysgerrighed og arbejde videre med vores egne ideer.

Siden starter med at introducere dig til fre principper for indhold, som vi må bruge. Dermed er

der et tydeligt afsæt for, hvad vi har til rådighed af indhold, som vi gerne må bearbejde og skabe nye værker ud fra.

Derefter præsenteres du for, hvordan du kan fnde og hente disse ressourcer. Dermed er vi klar til at kigge på eksempler på både prompts og spændende outputs, som er beskrevet som cases. Disse cases, der løbende vil komme flere af, kan sorteres efter formål, fagområde og AI-værktøj, sådan at du på sigt kan bruge disse cases til inspiration og til at se, hvordan man kan få sunde vaner.

I afsnittet Test dig selv, kan du tjekke, om du også er godt på vej, mens afsnittet Viden rummer rapporter og undersøgelser, der kigger ind i brugen af AI på forskellige områder.

“AI for alle er OpenDenmarks ønske om at bidrage til, at vi anvender kunstig intelligens med ægte respekt.”

Citat: Peter Leth, OpenDenmark.

Så med et overblik over, hvordan vi tager åbne ressourcer og benytter dem med AIs muligheder for at ændre tilpasse og omdanne indhold, står mulighederne virkelig åbne både for lærere, der har lyst til at se AI som en støtte i deres forberedelse og undervisning, men på sigt er det også et greb til at kunne sikre, at vores elever, når de med tiden vil få adgang til endnu stærkere AI-værktøjer, også kan hente viden her.

Hvis vi bruger AI rigtigt, gør vi det uden at krænke andres ophavsret og uden at skabe en verden fuld af uhenførbar information og støj. Derfor sætter vi fokus på, hvad man må, og hvordan man arbejder med sikre solide kildeangivelser af de ressourcer, man bruger. Så har AI nogle muligheder for at give os en masse gode løfteevner til vores elever, til vores arbejde og til vores fag og undervisning.

Med AI for alle er ringen dermed også sluttet, for nu har vi en komplet pakke af sider, der kan gå ind og arbejde med alt det gode fra internettet, som vi gerne må arbejde med både nu og fremover, både i skolen og i fritiden, hele livet.

Altså en solid digital dannelse, som alle kan gå ombord i.

Sammen er vi bedst

Som du sikkert ved, er en stor del af udviklingen af Medier for Alle et resultat af et stærkt samarbejde mellem de kommuner, der ønsker at deltage og undertegnede. De enkelte betalinger sikrer udvikling til et fælles gode. Dette princip tager vi også med i AI for alle på flere måder. Fx kan kommunerne deltage ved at dele materialer og oplysninger til projektet, så vi udvikler til de behov og aktiviteter I står med. Dette arbejde er du velkommen til at høre mere om eller deltage i fra jeres skole eller kommune, for lige nu er vi alle i gang med at gøre os de samme erfaringer.

Men hvorfor så lave Ai for alle

Ai for alle er lavet, fordi AI, ligesom internettet, både kan give os muligheder og udfordringer. Hvor Medier for alle og Tools for alle hjælper med at løse problemer med indhold og værktøjer, ønsker vi med Ai for alle at sikre, at teknologien grundlæggende bruges på en forsvarlig måde.

Formålet med Ai for alle er det samme som med de andre sider i OpenDenmark: at gøre det sikkert og sjovt for alle at arbejde med viden, læring og teknologi. Medier for alle fokuserer på indhold, Troels for alle på værktøjer, og Vicki for alle på Wikipedia og lignende ressourcer. Ai for alle ser på, hvordan vi kan tage disse ressourcer, hvad enten det er værktøjer eller vidensamlinger, og bruge AI til at skabe en konstruktiv og målrettet tilpasning, forvandling eller bearbejdning.

AI giver os mulighed for at eksperimentere og lave utallige iterationer på niveauer og i et omfang, som det ville være svært at opnå alene.

AI for Alle er udviklet af Peter Leth for OpenDenmark 2025.

Innovative læringsmiljøer

Er du teknik- eller naturfagsunderviser, og leder du efter måder at gøre undervisningen mere kreativ, legende og lærerig?

Vi tilbyder et bredt udvalg af produkter, der gør det let at koble teori og praksis:

Robotter og programmering

● BBC micro:bit robotter, Build your own robot, Elecfreaks og Makey Makey til kreativ kodning

● Bee- & Bluebots, Intelino, Ozobot, Kubo, Sphero og Cleverblocks – perfekte til indskoling og mellemtrin

Få rettighederne på plads med musikaftalen

Makerspace & design

● Makedo til hands-on konstruktion

Virtuel virkelighed

● Pico VR-headsets til oplevelsesbaseret læring

Konstruktion & kredsløb

Foto: Ditte Valente

● Spintronics Blueprint, Turing Tumble og byggekonstruktioner – sjov og visuel vej ind i fysik og logik

Den teknologiske udvikling gør det hele tiden muligt at bruge musik i læringsmæssige sammenhænge på nye måder. Det gælder blandt andet, når der kopieres musik til brug i undervisningen. F.eks. når eleverne kopierer musik til brug i fremlæggelser, opgaver, videoer eller podcasts – og når elevernes arbejder efterfølgende bruges i undervisningen – eller deles på Aula eller YouTube.

● 3D-printere, lasercuttere, varmepressere og akrylbøjere til prototyper og designprojekter

Medieproduktion

Skab et klasseværelse fyldt med nysgerrighed, innovation og begejstring.

Vi hjælper jer med at finde de rette løsninger til netop jeres undervisning.

Kontakt os i dag

Med musikaftalen fra Copydan AVU-medier sikres I, at rettighederne til at bruge indspillet musik er dækket, så I kan slippe fantasien fri i undervisningen.

● Professionelt podcastudstyr fra Røde

● Greenscreens til film- og medieværkstedet

Læs mere om mulighederne med musikaftalen på copydan-avumedier.dk/musik

Sprog Science Natur Sanser