it, medier & læring 2025-1

It, medier & læring Nr. 1 · 49. årgang · marts 2025

CTRL+ALT+TRIVSEL - GENSTART AF DIGITALE KOMPETENCER

It, medier & læring Udgives af: Danmarks it- og medievejlederforening

Foreningens bestyrelse:

Ansvarshavende redaktør Hanne V. Andersen ISSN nummer: 2445 6403 Bladet udkommer 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abonnenter.

Kontingent for 2025 er: 400,- kr. / 200,- kr. for studerende og pensionister.

Bladabonnement: 400,- kr. inkl. moms.

Henvendelse om medlemskab eller abonnement via it-vejleder.dk Layout ivimedia v/Eva Ehler

Formand Hanne Voldborg Andersen

Styrelsesmedlem Christel Rasmussen

hanne@viavoldborg.dk

Lærer Langeskov Skole, Kerteminde Kommune rasmussenchristel5@ gmail.com

Næstformand Daniel Kansberg

Styrelsesmedlem Tobias Smith

Programleder, UCSyd

It-konsulent, Vesthimmerlands Kommune

Pædagogisk it-konsulent, Furesø Kommune

dkan@vesthimmerland.dk

tos@furesoe.dk

Kasserer Henrik Jakobsen

Styrelsesmedlem Rikke Elisa Falkenberg

Kredsformand, Tønder Lærerkreds

Konsulent i Leg med IT, Ringsted

henrik.jakobsen@live.dk

rikke@legmedit.dk

Styrelsesmedlem Dorthe Hansen

Suppleant Kristina Velser

Konsulent, Mariagerfjord Kommune

Leder af GPV, Gladsaxe Kommune

dorth@mariagerfjord.dk

Krivel@gladsaxe.dk

Bladansvarlig Søren Dahl

Suppleant Sandra Rygaard Carstensen

Forhenværende lærer og itvejleder, Aalborg Kommune sdahl@outlook.dk

Lærer, Hobrovejens Skole, Randers Kommune sand4702@rksit.dk

ivimedia.dk

Du finder Danmarks it- og medievejlederforening her: Hjemmeside: https://it-vejleder.dk/ LinkedIn: kortlink.dk/2e4ue LinkedIn

Facebook side: https://www.facebook.com/ditvej Facebook medlemsforum: https://www.facebook.com/groups/ditvejmedlem Her kan du stille spørgsmål, videndele og drøfte it i skolen med os.

Vi ses virtuelt!

2

Medlemsforum

Indhold: Leder: Balancen mellem teknologi og trivsel i folkeskolen ............................................................. 4 Fremtidens informationskompetencer .................................................................................................. 6 Nyt online Maker-univers fra Center for Undervisningsmidler (CFU) ........................................ 10 Kapacitetsopbygning gennem kompetenceafklaring og -udvikling .......................................... 14 Makerspace på en pigeskole i et af verdens fattigste lande ........................................................... 18 Erasmus plus lærerkursus i Barcelona ..................................................................................................... 22 Fra Ildsjæl til team.......................................................................................................................................... 25 Implementering af teknologi i undervisningen .................................................................................. 28

Ønskes flere blade kan de, så længe lager haves, købes ved henvendelse til Søren Dahl – blad@it-vejleder.dk

Er du optaget af at kvalificere brugen af og forståelsen for teknologi i den pædagogiske praksis i grundskolen?

• Er du lærer eller pædagog?

• Underviser du i teknologiforståelse?

• Pædagogisk it-vejleder, it-ressourceperson eller vejleder i PLC? • Er du konsulent, ansat eller studerende på professionsskolen?

Så er der hjælp at hente i Danmarks it- og medievejlederforening.

Meld dig ind på www.it-vejleder.dk

3

Meld dig ind i dag

Balancen mellem teknologi og trivsel i folkeskolen Af : Daniel Kansberg, Næstformand, Danmarks IT- og medievejlederforening

Trivselskommissionens anbefalinger har igen sat digitalisering i folkeskolen på dagsordenen.

Der peges på, at sociale medier kan have negative konsekvenser for børn og unges trivsel, og derfor anbefales det blandt andet at gøre skoler smartphone fri. En vigtig nuancering, der ofte overses i debatten, er, at sociale medier ikke er det samme som mobiltelefoner. Mange skoler har i øvrigt allerede indført regler for at begrænse brugen af både smartphones og sociale medier i skoledagen. Det må dog ikke være første skridt til, at al digital teknologi skal udfases fra undervisningen. Tværtimod er der en stor forskel på ukritisk scrolling og målrettet pædagogisk brug af digitale værktøjer – også mobiltelefonen. Teknologi kan styrke fagligheden, når den anvendes rigtigt – eksempelvis i programmering, dataanalyse og interaktive læringsforløb. Samtidig kan digitale enheder også bruges til at understøtte inklusion og differentiering i undervisningen, hvor elever med særlige behov kan få adgang til hjælpemidler, der styrker deres læring.

og undervisningsformer. I denne virkelighed kan vi ikke bare lade teknologi stå udenfor folkeskolen, men må i stedet ruste kommende generationer til at navigere kritisk og konstruktivt i det digitale landskab.

Det stiller os overfor et paradoks: Hvordan kan vi både begrænse teknologi og samtidig styrke elevernes digitale dannelse?

I en tidligere leder har vi understreget behovet for kompetenceudvikling blandt lærere – noget, der i øvrigt er stor efterspørgsel på. En nylig undersøgelse viser, at selv blandt teknologiinteresserede lærere føler kun 10,5 % sig rustet til at undervise i teknologiforståelse. Det betyder, at vi ikke alene skal fokusere på elevernes digitale dannelse, men også på at sikre, at lærerne får de nødvendige kompetencer til at integrere teknologi meningsfuldt i undervisningen.

En af de mange elementer, der hænger sammen med forståelsen af digitale teknologier, og som i øvrigt er et område, hvor mange elever har stor interesse, er gaming. Desværre bliver gaming ofte skåret over samme kam som sociale medier, men der er afgørende forskelle. Gaming indebærer ofte problemløsning, samarbejde og strategisk tænkning, mens sociale medier primært bygger på passiv informationsindtagelse

Vi står netop i en virkelighed, hvor teknologiforståelse bliver en afgørende kompetence for fremtidens borgere. Vi kan læse om nye teknologier, der bliver banebrydende – ja, næsten dagligt. Kunstig intelligens (AI) udvikler sig eksplosivt, og snart kan spatial computing revolutionere vores sundhedsvæsen, byplanlægning

4

og social validering. Undersøgelser viser, at mange af de kompetencer, der opbygges gennem gaming, faktisk er relevante i fremtidens arbejdsmarked – herunder evnen til at analysere komplekse problemstillinger, tænke kreativt og arbejde i teams. Hvis vi for alvor vil skabe en sund digital kultur, bør vi derfor også differentiere mellem disse teknologiformer og finde en mere kvalificeret tilgang til deres anvendelse i skolen.

Så hvordan finder vi balancen? Først og fremmest ved at anerkende, at regulering og dannelse ikke er modsætninger, men hinandens forudsætninger. Vi kan godt have klare regler for brugen af sociale medier og mobiltelefoner, samtidig med at vi styrker undervisningen i teknologiforståelse. Faktisk er der et enormt antal pædagogiske medarbejdere, der er mere end kvalificerede til at træffe beslutninger om, hvornår en teknologi – digital eller analog – kan styrke undervisningens kvalitet. Det kræver dog, at der gives tid og ressourcer til didaktisk udvikling, så teknologien bliver et bevidst pædagogisk valg snarere end en tilfældig tilføjelse.

Teknologiforståelse i skolen handler ikke kun om at bruge digitale værktøjer, men om at forstå dem. At kunne afkode algoritmer, vurdere informationskilder kritisk og udvikle digitale løsninger er kompetencer, der bliver essentielle i fremtidens samfund. Hvis vi udelukkende fokuserer på at begrænse teknologi, risikerer vi at efterlade vores elever uden de nødvendige færdigheder til at navigere i en digital verden.

Teknologisk dannelse må derfor ses som en investering i vores børns fremtid – en fremtid, hvor de både kan forholde sig kritisk til teknologi og samtidig udnytte dens potentiale.

Løsningen er ikke enten-eller. Den er både-og.

Og den starter med en kvalificeret debat, der er mere nuanceret end blot at være for eller imod skærme i skolen. Det handler om at udnytte teknologiens muligheder, samtidig med at vi adresserer de udfordringer, den kan medføre.

Kun på den måde kan vi sikre, at eleverne både trives og bliver digitalt dannede borgere, der er rustet til fremtiden.

5

FREMTIDENS INFORMATIONS KOMPETENCER - ET FÆLLES PROJEKT VIA BIBLIOTEKERNE Interview af Tobias Smith, (Danmarks It- og Medievejlederforening) af Rasmus Akstrup Wagtmann Senioranalytiker, Senior analytiker på mandag morgen,Tænketanken Mandag Morgen, Projektleder på videns og policy sporet og Simon Rosenstand, projektleder, Danmarks Biblioteksforening, Tænketanken Fremtidens Biblioteker, tovholder på projektet.

Hvordan opstod hele idéen med at lave et anbefalingskatalog omkring en rapport om Fremtidens elever og studerendes informations kompetencer?

Succesfuld lancering og debat omkring anbefalingerne Der blev holdt en fælles rapportlancering fredag d.17 januar i København hos Mandag Morgen. Den var meget velbesøgt, og summede af god energi og interesse for at være en del af det fortsatte samarbejde.

”Den opstod faktisk ud af en forundersøgelse omkring , hvilken litteratur der i forvejen fandtes omkring om unges informationskompetencer på tværs af uddannelsestrinene” fortæller Simon. ”Det viste sig, at der ikke var særlig meget tilgængeligt materiale. Det, vi kunne finde, var meget ofte bygget på synsninger og holdninger fra hhv. elever og undervisere. Det gav blod på tanden, i forhold til at skaffe mere viden omkring området.”

Rapporten hedder Anbefalingskatalog Fremtidens informationskomptencer - i en tid med AI og består af hhv. en undersøgelse og et anbefalingskatalog.

Simon fortæller ”På skoleområdet kan jeg kun anbefale at læse rapporten og anbefalingerne i den. Rapporten er et oplagt link til et forpligtende samarbejde mellem skoler og biblioteker i den lokale kommune. Den er selvfølgelig også et oplagt afsæt til samarbejde mellem PLC og folkebiblioteket. Her skal man finde ud af, hvilken rolle PLC skal spille i det setup. Det handler også om at biblioteket i den enkelte kommune bliver gearet til det. Et andet spørgsmål er, om det lokale folkebibliotek har tilbud på hylden, som de

Senere fortæller Simon, at da projektetdata forundersøgelsen endelig var klar, så kom AI ind fra siden, og det krævede at hele projektet blev gentænkt i en ny og mere moderne kontekst. Her begyndte det gode samarbejde i en større kreds, bl.a. med ugebrevet Tænketanken Mandag Morgen, og Martinx Exner fra KP, som mange kender med SkoleGPT.

6

7

supplement til det, man får fra sin folkeskole.

Skabe nogle rammer for læring, som både kan omfavne det hurtige, eks. internetsøgning og AI, og det mere fordybende som kultur og læsning, som fremhævet i anbefalingskataloget.

samarbejder med skoler omkring? Hvis ikke, så er rapporten nu et afsæt til at komme i gang og få etableret et forpligtende samarbejde.”

Oplagt at tænke ind i et åbent samarbejde omkring skole og folkebiblioteket

Simon: ”Kulturministeren ser den digitale læringsarena som noget, bibliotekerne skal prioritere og se ind i de kommende år. Det vil helt klart kræve nye kompetencer til de biblioteksfaglige. Som så mange andre fagligheder skal de klædes på til at begå sig i generative AI-værktøjer.”

Rasmus peger på, at anbefalingskataloget er bredt funderet, og et resultatet af et tæt samarbejde mellem flere eksperter. Kataloget peger på samarbejde mellem flere sektorer, ikke kun skole og bibliotek, men også privatliv det private erhvervsliv og techindustrien. ”Hvis man sidder på en skole/kommune, og godt vil videre med anbefalingerne fra rapporten. Så , kan der være mulige puljer/fonde, som kunne støtte et fokuseret og udviklende lokalt samarbejde. Men ellers er det bare om at tage rapporten under armen, da den er forpligtende, og skal have et liv i praksis. At bygge et åbent samarbejde op mellem forskellige partnere er oplagt.”

Tilbage i oktober mødtes bibliotekscheferne og gav håndslag på, at de skulle prioritere at medarbejderne bliver dygtige til at bruge og forstå kunstig intelligens. Og ikke mindst et fokus på at lære det fra sig.

Alt sammen skal ses i et lys af, at det er en kapacitetsopbygning, som skal være synlig de næste par år.

Simon reflekterer at: ”Det kan jo tænkes lidt ligesom fremtidens folkeskole den åbne skole, som også er en mere åben konstruktioner en lokalt forankret praksis, hvor man på skolen kan trække på de resurser, der er omkring skolen. Der er mange, der gerne vil hjælpe og byde ind på samarbejde med skolen. Altså et miks af fagligheder. Også et oplagt afsæt til at se på de fagligheder, som allerede er tilstede lokalt på skolen og bibioteket.

Man skal spille hinanden stærkere i et lokalt samarbejde. Målet for første skridt må være at starte en god dialog, og ikke tale skævt og ved siden af hinanden, men respekterer forskellene på og styrkerne i de forskellige fagligheder.”

Ekspertgruppen siger samlet, at der skal foregå en løbende opkvalificering, af fagpersoner, både på uddannelses institutioner og biblioteker, for at følge med på den teknologiske udvikling.

Rasmus oplever, at de biblioteksansatte er meget optaget af at ændre det billede, som de unge har af biblioteksfagligheden i dag. Det gav resonans blandt deltagerne da rapporten blev fremlagt. De unge ser ikke bibliotekarer, som nogle, der er opdaterede på AI værktøjer.

Elevernes formand efterspørger at eleverne får kompetencerne, som passer til tiden!

Omkring I formuleringen af skoledelen har bl.a. Martin Exner været med og sikret, at det taler ind i en genkendelig ramme omkring AI i skolen med skoleGPT.

Da rapporten blev fremlagt, bed Simon mærke i, at Danske Skoleelevers forperson, formand Caroline Hermansen, nævnte at rapporten tegner et mørkt billede af elevernes kompetencer inden for rapportens fokusområder. Men hun slår fast, at det ikke er elevernes skyld, men de fagpersoner og ansvarlige, som rammesætter

Bibliotekerne også som en digital læringsarena Rasmus ser en åbning for at se på bibliotekerne som en læringsarena, som kan fungere som et

8

Anbefaling 1: Styrk de unges informationssøgning gennem større forståelse af de forskellige søgeværktøjers fordele og ulemper.

Anbefaling 2: Styrk de unges kritiske stillingtagen til information gennem forståelse af konsekvenser og muligheder ved deling af data.

Anbefaling 3: Styrk de unges forståelse af konsekvenser og muligheder ved deling af data.

Anbefaling 4: Styrk og etabler tværfaglige samarbejder.

Anbefaling 5: Skab rammerne for livslang læring og kompetenceudvikling.

Anbefaling 6: Styrk de unges fordybelse og nysgerrighed.

børns liv. Derfor skal rapporten skubbe til beslutningstagerne i forhold til at få fokus på, at eleverne får de rigtige og tidssvarende kompetencer.

Børnene bliver bare glade for, at de voksne tør lægge sporene imens toget kører og kaste sig ud i aktuelle og relevante temaer. Vi får viden af at prøve, og ikke vente på et færdigt og klart koncept.

Det kan sammenlignes lidt med teknologiforståelse. Vi får viden af at prøve, og ikke på at vente på at faget et færdigt og klart!”

Rasmus bemærkede ligeledes en stor begejstring blandt de deltagerende ved lancering af rapporten. Super engagement og lyst til at diskutere og deltage i debatten. Mange gode spørgsmål fra deltagerne.

Til sammen konstaterer Rasmus og Simon.

Nu er målet at få gjort så mange interesserede i rapporten som overhovedet muligt!

Så nu er opgaven at tage rapporten under armen, og komme i dialog med lokale partnere.

Det er oplagt at samarbejde med det lokale folkebibliotek. At erkende de forskellige fagligheders styrker i forhold til fokusområdet fra rapporten og udvikle det sammen. Med plads til lokale nuancer for forskellighed. Der er bred enighed herom hos både Simon og Rasmus.

Link til undersøgelse (PDF): https:/linkcuts.org/ ncc7at2q

Rasmus konstaterer, at der skal være plads til børnesygdomme. ”Vi skal turde prøve at sætte noget i gang. Det er meget voksent at bemærke fejl.

9

NYT ONLINE MAKER-UNIVERS FRA CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER (CFU) Af: Anja Emilie Madsen, pædagogisk konsulent, UCN CFU

CFUMaker.dk er en national platform, der styrker videndeling, netværk og inspiration til makerspaces og teknologiforståelse i grundskolen.

og bidrage med egne erfaringer til gavn for hele maker-netværket.

I en tid, hvor teknologiforståelse og makerspaces spiller en stadig større rolle på skolerne, er CFUMaker kommet til verden med det formål at styrke arbejdet med disse områder i grundskolen.

Som it- og medievejleder spiller du en central rolle i at vejlede kollegaer og elever i brugen af teknologier i undervisningen. CFUMaker er en værdifuld ressource for dig, da platformen bl.a. giver adgang til forskellige undervisningsmaterialer. Du finder eksempelvis et bredt udvalg af ressourcer, der kan anvendes direkte i undervisningen eller bruges som inspiration til nye

Sæt teknologier i spil på din skole

Maker-tankegangen handler om at understøtte elevernes læring ved at give dem mulighed for at skabe og eksperimentere. Den fokuserer på problemløsning gennem kreative og innovative designprocesser, hvor eleverne kombinerer teori og praksis. Ved at bruge forskellige teknologier og materialer får de mulighed for at undersøge, udvikle og realisere deres idéer.

Hvad er CFUMaker?

CFUMaker er en national online platform, der over en treårig periode (2023-2026) udvikles og drives med det formål at:

Projektet, der er finansieret af Villum Fonden og udviklet af CFU, er et centralt skridt mod at fremme videndeling og samarbejde om makertankegangen på tværs af kommunegrænser.

• samle spændende undervisningsressourcer inden for makerspace og teknologiforståelse

CFUmaker er også for dig Platformen henvender sig især til pædagogisk personale, skoleledere og andre uddannelsesaktører, der arbejder med eller har interesse i makerspaces og teknologiforståelse. På CFUmaker kan du finde ressourcer, få inspiration

• give et overblik over landets makerspaces og aktiviteter • fremme videndeling på tværs af kommunegrænser

10

Hvad bruger du CFUmaker til?

“Jeg søger gerne inspiration til forløb, hvor jeg kan integrere vores makerspace på skolen. Senest har jeg forberedt et forløb om dioramaer på egen skole, hvor jeg blev inspireret af forløbet “3D-papirklip på folieskærer” på CFUmaker. Jeg tjekker ugentligt, om der er kommet nyt, jeg også kan bruge som inspiration til mine workshops i mit virke som underviser i Aalborg Skoletjenestes makerspace.

Derudover bruger jeg sitet til videndeling på tværs af landet. Der er et makerforum, hvor alle kan poste spørgsmål”

projekter på skolen. Du kan fx finde inspiration til at arbejde med: 3D-papirklip på folieskærer I dette forløb skaber eleverne 3D-papirklip ved hjælp af en folieskærer. De tegner motiver, som derefter indscannes og skæres ud i falsekarton. For at opnå den tredimensionelle effekt, arbejdes der i flere lag, som til sidst monteres i en æske. https://cfumaker.dk/ ressourcer/3d-papirklip-paa-folieskaerer/

Mikael Jensen, Lærer på Bislev Skole, Aalborg kommune, underviser i Aalborg Skoletjeneste på Makerspace 9220

Bogmærke med lys At lave bogmærker er en konkret og anvendelig ide til at introducere eleverne til arbejdet med kredsløb. Samtidig kombineres kredsløbsforståelse og tænkningen med udformningen af et konkret produkt, hvor design og funktion går hånd i hånd. https://cfumaker.dk/ressourcer/ bogmaerke-med-lys/

Lasercuttede trolde i 3D - et forløb om folkeeventyr Dette tværfaglige forløb kombinerer danskfagets litterære analyse med design, teknologi og kreativt håndværk. Eleverne opnår ikke blot en større forståelse for folkeeventyrgenren og dens brug af mytiske skabninger, men de udvikler også deres teknologiske færdigheder ved at arbejde med et digitalt tegneværktøj og lasercutteren. https://cfumaker.dk/ressourcer/lasercuttedetrolde-i-3d-et-forloeb-om-folkeeventyr/

11

Få inspiration til dit næste forløb, eller del en udfordring – og få svar fra en “kollega”

Vil du være med?

Med udviklingen af CFUMaker.dk er der skabt en levende og dynamisk platform, der kontinuerligt tilpasses efter behov. Platformen er allerede godt i gang med at samle en bred vifte af ressourcer og opbygge et netværk, der understøtter den teknologiske og kreative udvikling på landets skoler og fremmer maker-tankegangen.

Via Maker-forum kan du dele erfaringer med andre it-vejledere og undervisere på tværs af kommunegrænser. Det giver mulighed for at få hjælp, lære af hinanden og udvikle nye, kreative løsninger i fællesskab. Driller folieskæreren en dag, kan du fx også søge hjælp og vejledning i forummet på CFUmaker til det. Se eksempler på spørgsmål i Maker-forummet her:

• Bogmærke-projekt i Makerspace?

Inspiration søges!

Vi vil gerne samarbejde med jer og ”make” en masse spændende ressourcer, som kan hjælpe andre godt i gang, og inspirere til engagerende undervisning inden for teknologiforståelse og makerspace.

• Mobildiscolys med ZipHalo HD!

Kontakt og mere information

• Hvordan opbevarer I jeres folie?

Vil du vide mere om CFUMaker eller bidrage til platformen? Så kontakt projektlederne:

Find et makerspace eller en aktivitet nær dig På CFUMakers landkort kan du få et overblik over, hvilke makerspaces og aktiviteter der findes i nærheden af jeres skole, og se, om der er mulighed for samarbejde, besøg og videndeling.

Søren Knudsen: sknu@pha.dk | 7248 1941 Lasse Remmer: lrem@kp.dk | 4189 8682

12

13

KAPACITETSOPBYGNING GENNEM KOMPETENCEAFKLARING OG -UDVIKLING Digitalisering i folkeskolen forsvinder nok ikke. Så i takt med at digitaliseringen spiller en stadig større rolle i skolen - og digitalisering også diskuteres som præmis, så vokser behovet for, at alle medarbejdere har de rette kompetencer til at bruge teknologi administrativt, pædagogisk og didaktisk. Men digitalisering er ikke en individuel opgave – det er en fælles proces, hvor rammer, prioritering og kompetenceopbygning afgør, om vi lykkes. af Daniel Kansberg, Udviklingskonsulent, Vesthimmerlands Kommune

I Vesthimmerlands Kommune har vi arbejdet med kompetenceudvikling som en langsigtet, struktureret indsats. Vi har - som mange andre - erfaret, at digital udvikling ikke sker af sig selv – den kræver en klar plan, forankring i praksis og en bevidst rollefordeling, hvor IT-vejledere i øvrigt er en afgørende brik.

blevet bedt om at vurdere deres medarbejderes kompetence til at løse de grundlæggende administrative opgaver som eksempelvis dokumentation og kommunikation.

Dem skal vi så sikre gennem helt grundlæggende kurser og workshops, som selvfølgelig baserer sig på praktikken og virkeligheden.

Men hvordan skaber man de rette betingelser for, at digitalisering bliver en naturlig del af skolens praksis? Og hvordan sikrer vi, at ITvejlederne ikke blot er formidlere af tekniske løsninger, men forandringsagenter, der driver udviklingen fremad?

Digitalisering som en didaktisk forandring – ikke et teknisk krav Når det så er sagt, så er en af de største udfordringer i digitaliseringen af skolen, at teknologi ofte bliver bremset pga forkert fokus - det handler ofte om teknikken snarere end det didaktiske potentiale. Mange initiativer snubler, fordi digitale værktøjer introduceres uden at være koblet tæt nok til undervisningens formål.

Digitalisering som en teknisk kompetence Vi har en gruppe medarbejdere som ser det tekniske i et system som en enorm barriere - og det må vi for alt i verden ikke lukke øjnene for.

I Vesthimmerlands Kommune har vi derfor også sat fokus på at forankre digitalisering i didaktikken. Digitalisering er som bekendt ikke et mål i sig selv – det er en metode til at

Derfor har vi iværksat en kompetenceafklaring, hvor lederne på skolerne i første omgang er

14

15

understøtte undervisning og læring, og det kræver en kompetenceudvikling, der tager afsæt i lærernes konkrete behov.

• Definere deres opgave som en pædagogisk rolle, hvor de understøtter didaktiske valg, ikke kun tekniske løsninger.

For at sikre dette har vi arbejdet med: • Kompetenceafklaring – en systematisk kortlægning af medarbejdernes digitale færdigheder og behov.

Når IT-vejledere bliver forandringsagenter, handler det ikke om at presse teknologi ned over hovedet på lærere – det handler om at finde de steder, hvor teknologi kan give mening, og understøtte de kolleger, der har brug for vejledning.

• Prioritering af tid – at kompetenceudvikling ikke blot er et ekstra lag ovenpå en travl hverdag, men en del af arbejdet.

Struktureret kompetenceudvikling – ikke blot kurser, men en proces Hvis digitalisering skal blive en integreret del af skolens hverdag, kræver det en vedvarende tilgang til kompetenceudvikling. Engangskurser og korte workshops kan give inspiration, samt

• Tydelig rollefordeling – hvor ITvejlederne ikke bare er tekniske eksperter, men en aktiv del af den pædagogiske udvikling.

IT-vejlederen som forandringsagent – hvordan sætter vi dem i spil?

Alle vores skoler har dygtige IT-vejledere, men en tilbagevendende udfordring er, at de ikke bliver sat nok i spil. Ofte bruges de til ad hocsupport, når noget ikke virker, frem for at være en drivkraft i skolens digitale udvikling.

For at ændre dette har vi i Vesthimmerlands Kommune arbejdet målrettet på at styrke IT-vejlederens rolle som sparringspartner og facilitator af forandring.

Det har vi gjort ved at: • Forankre vejledernes funktion i skolernes organisering, så de er en del af planlægningen – ikke kun problemløsningen. Det gør vi gennem udvikling af en kommunal IT-plan, som vejlederne bliver frontløbere på decentralt.

• Give dem adgang til kompetenceudvikling, så de selv er opdaterede og klædt på til at rådgive deres kolleger. En form for teach-the-trainers forløb.

16

afklare tekniske udfordringer, men de skaber sjældent reelle forandringer.

• Forankre digitale indsatser i fagteams og samarbejdsstrukturer, så de ikke bliver enkeltstående projekter.

I Vesthimmerlands Kommune har vi derfor struktureret kompetenceudviklingen i flere niveauer, hvor vi arbejder med langsigtet opkvalificering frem for hurtige løsninger.

• Gøre tid til digital kompetence en prioritering, så det ikke kun afhænger af den enkelte lærers engagement.

Det betyder, at vi:

Når kompetenceudvikling integreres i hverdagen, bliver det ikke en ekstra opgave – den bliver en del af arbejdet.

• Understøtter grundlæggende kompetencer, så bundniveauet løftes.

Naivitet eller en god plan?

• Fokuserer på praksisnær læring, hvor lærerne ikke blot lærer et nyt værktøj, men får tid og rum til at afprøve det i deres egen undervisning.

Ovenstående beskriver processen, strategien og planen for Vesthimmerlands Kommune. Vi vil gennem struktureret kompetenceudvikling arbejde på at sikre, at digitalisering bliver en del af skolens DNA fremfor en isoleret opgave.

• Lader vejlederne spille en aktiv rolle, så de kan støtte deres kolleger i at bruge teknologien meningsfuldt.

Men der er flere ting som spiller ind, hvis vi for alvor vil lykkes med digital kapacitetsopbygning, kræver det:

I praksis betyder det, at IT-vejlederne ikke bare underviser kollegerne i, hvordan man bruger et system, men også hvorfor og hvornår det giver mening i undervisningen.

• At lærerne prioriterer den frivillige kompetenceudvikling, og kan se mening med det i deres undervisning.

Tid – den største udfordring i kompetenceudvikling

• At IT-vejledere bliver sat i spil som forandringsagenter – ikke kun som teknisk support.

En af de største barrierer i kompetenceudvikling er dog manglen på tid. Mange lærere oplever digitalisering som endnu en opgave i en allerede travl hverdag, og hvis kompetenceudvikling kun foregår i form af kurser eller efteruddannelse, bliver det ofte nedprioriteret.

• At digitalisering kobles til didaktik – ikke bare som et krav, men som en mulighed.

• At kompetenceudvikling prioriteres som en del af skolen – ikke som et ekstra lag ovenpå en travl hverdag.

I Vesthimmerlands Kommune har vi arbejdet med at gøre digital kompetenceudvikling til en del af den daglige praksis, frem for noget, der skal foregå i fritiden eller på et eksternt kursus.

Forandring sker ikke fra den ene dag til den anden, men med en målrettet indsats, tydelige roller og en struktureret tilgang til læring, håber vi, at vi kan understøtte, at digitalisering bliver et stærkt og meningsfuldt redskab i undervisningen.

Det har vi gjort ved at: • Lade vejledere og ressourcepersoner støtte lærerne i undervisningen, så udviklingen sker i praksis.

17

MAKERSPACE PÅ EN PIGESKOLE - I ET AF VERDENS FATTIGSTE LANDE Af Gitte Bailey Hass, Civilingeniør in Medicin og Teknologi og ansat hos Eduard.dk Spørgsmål af Tobias Smith, medlem I bestyrelsen i It- og medievejlederforeningen

Vi har bedt Gitte om at reflektere over et projekt i Afrika, som gør en stor forskel med piger og teknologi.

til dem. Han fik det shippet lynhurtigt, så det var fremme tids nok til, at jeg kunne sætte det op, mens jeg var der.

Hvad er baggrunden for at tænke i en pigeskole i Sierra Leone?

Baggrunden for, at eduard.dk engagerer sig i skolen, handler både om menneskesyn og læringssyn. Det er en del af firmaets DNA at engagere sig i undervisningsudvikling – både gennem diskussion, rådgivning og konkret handling. Ud over at kunne gøre en reel forskel for pigerne i Sierra Leone giver samarbejdet også os en yderligere erfaring i at arbejde med undervisning i en helt anden kontekst end den, vi kender fra Danmark og resten af Europa.

Egentlig startede det hele med et projekt i IUG-regi (IUG står for Ingeniører Uden Grænser).

Jeg er frivillig i IUG og havde valgt at lægge min indsats i skolen Nyapui Secondary School of Excellence (NSSS). Skolen, der ønsker at promovere god STEM-undervisning for piger, er den eneste af sin art i hele landet. Jeg valgte projektet, fordi jeg her kunne bruge mine mange års erfaring som lærer, og fordi jeg har en personlig relation til Vestafrika.

Projektet fra IUG er nu i sin afsluttende fase, men eduard.dks samarbejde med skolen fortsætter.

Fortæl lidt om projektets udformning og udvikling.

Projektet fra IUG gik ud på at opbygge en ICThub, der kunne hjælpe med at undervise piger fra byen Kenema i programmering. Pengene fra projektet er primært gået til ombygning af lokaler og lønninger til lokale undervisere, hvilket er virkelig vigtigt og med til at skabe gode rammer.

I Sierra Leone foregår undervisning primært teoretisk. Selv på det tekniske universitet er det almindeligt at lære programmering ved at skrive i notesbøger – dels fordi Sierra Leone er et af verdens fattigste lande, dels fordi de traditionelt har et andet læringssyn.

Jeg talte løbende med Peter Eduard om projektet, og da jeg i foråret 2023 skulle rejse ned for at besøge skolen, donerede han et makerspace

Vi donerede forskelligt hardware såsom micro:bits, laminerede undervisningsforløb,

18

19

blandet elektronik, formplast, en laserskærer, 3D-printere og en ScanNcut. Vi har installeret internet-uafhængigt software til CAD og programmering på alle skolens computere.

Det er nu indskrevet i skolens Academic Approach (klippet fra deres hjemmeside): Tre ”do’s and don’ts”, som du har reflekteret over i perspektiv.

Mindst lige så vigtigt er, at vi indtil nu har afholdt 18 workshops, hvor vi har været fysisk til stede på skolen og arbejdet direkte med lærerne. I perioderne mellem vores besøg har vi haft digital kontakt med dem, hvor vi har givet onlineundervisning og support. Lærerne kontakter os frit, når de har behov.

DON’T: Forvent ikke, at lærerne er mindre reflekterede. De har et virkelig højt teoretisk niveau og gode tanker om undervisning – de har blot manglet de rette rammer. Det kan vi hjælpe med. Samtidig har de også tilgange, vi kunne lade os inspirere af, fx deres eksplicitte fokus på at lære at debattere. Jeg var imponeret over elevernes niveau, da jeg overvejede et totimers debatarrangement. Vores samarbejde gør altså også os klogere.

Lærerne på skolen har vist sig at være meget modtagelige for vores praksisbaserede undervisningsmetode. Det er, som om de blot har manglet guidance i, hvordan de kunne gribe det an. På trods af deres traditionelle undervisningsmetoder er det imponerende at se, hvor godt de formår at kombinere deres høje teoretiske niveau med det praktiske. Det er en stor fornøjelse at arbejde sammen med dem og opleve, hvordan de engagerer sig, efter de selv har prøvet det praksisbaserede i vores workshops.

DO: Kursus, viden og tilgang til undervisning er vigtigere end udstyr. Dog er udstyret ofte det, der muliggør lærerige processer frem mod et produkt. Grej skal være let tilgængeligt og intuitivt at bruge i undervisningen.

DON’T: Undervurder betydningen af ustabil elforsyning. Skolen har solceller, der sikrer en

20

stabil strømforsyning det meste af tiden, men der er stadig periodiske udfald. Hvis man vil donere computere, er laptops en fordel, da de har batterier og kan køre videre uden strøm. Så længe softwaren kan bruges offline, kan man vente med at skære eller printe til strømmen er tilbage.

innovativ tankegang samt øget bevidsthed om design og æstetik.

Kunne danske skolebørn samarbejde med afrikanske børn om innovation og makerspace?

Absolut ja! Dog skal det tilrettelægges, så det ikke afhænger af en ustabil internetforbindelse.

Det kan fx være en fordel at sende materialer frem og tilbage eller dele via YouTube i stedet for videomøder.

Hvilke makerteknologier har været interessante at bruge i en helt anden kultur?

Makerteknologierne i sig selv er kulturuafhængige, men begejstringen for ny og ukendt teknologi er større i områder, hvor adgangen til teknologi er begrænset.

Lige nu har skolen dog bedt om hjælp til at få flere danske lærere til at undervise deres lærere – gerne også erfarne pensionister. Det arbejder vi på at finde en løsning på, men det kræver finansiering til rejse og ophold.

Eduard.dk forsøger at etablere et samarbejde med Udenrigsministeriet i den forbindelse.

I Sierra Leone betyder muligheden for at lære og anvende disse teknologier, at man kan dygtiggøre sig og bidrage til at løfte landet ud af fattigdom. Der er en stor bevidsthed om dette – helt op på ministerielt niveau. Sierra Leones Chief Minister og Chief Innovation Minister, tidligere undervisningsminister David Moinina Sengeh, har selv en PhD fra MIT, hvor han 3D-printede proteser baseret på MRI-scanninger. Både han og resten af regeringen følger skolen tæt.

Hvis nogen ønsker at følge projektet fremover, er det muligt?

Man kan altid får Eduard.dk ud og fortælle omkring projektet…….

Man kan evt kan også se skolens hjemmeside: https://nyapuischool.com.

Har projektet givet dig nye perspektiver på makerudviklingen i Danmark og skolerne?

Den praktisk produktfaglige tilgang er i Vygotskij’sk forstand altid tættere på den lærende – uanset om man er en teenageskolepige i Afrika eller en voksen lærer i Danmark.

Vi er utroligt heldige at leve i et land, hvor så mange elever har mulighed for at arbejde i et makerspace. Samtidig er det vigtigt, at vi fortsætter diskussionen om, hvordan makerspaces kan bidrage til elevernes alsidige udvikling. Det må ikke stoppe ved at lære at betjene software og maskiner – makerspaces bør også stimulere

21

ERASMUS PLUS LÆRERKURSUS

I BARCELONA

Som en del af Erasmus+ lærerprogram, har Absalon været rejseleder og rammesætter for projektet med at sende to store hold lærere afsted til Barcelona i uge 3 og uge 5 i år.

Af: Tobias Smith, medlem af bestyrelsen i It- og medievejlederforeningen.

I artiklen møder i: Eva Petropouleas Christensen, Cand.Mag.Art på Absalon - projektleder på Erasmus lærerkurset i Barcelona Nina Hansen som er lærer fra Furesø og deltog på turen til Barcelona.

Hvad er Erasmus+, og hvordan bliver det muligt at holde et 1-uges kursus i Barcelona?

bearbejdet. Vi skal ikke bare kopiere hvad vi så i Barcelona en til en, men gøre det til vores eget med lokale materialer. Det kunne være affaldsprodukter eller ting lokalt fra vores natur. Vi lærte ikke kun om biomaterialer, men FabLabs eget makerspace gav mig mange ideer

Eva fra Absalon fortæller: ”Erasmus+ giver mulighed for med tilskud at sende lærere afsted på kurser eller jobshadowing i andre lande, der er en del af programmet. Programmet for K12 (grundskole og ungdomsuddannelser) har som overordnet sigte aktiviteter, der bl.a. retter sig mod inklusion/ diversitet, ICT (Information, Communications, Technology), bæredygtighed/klima samt naturligvis den europæiske dimension. CFU Absalon er akkrediterede til at iværksætte aktiviteter frem til 2027 indenfor dette program.”

Dette førte til 2 ugers forskellige kurser med to hold af deltagere, som var på kursus i Barcelona.

Blandt deltagerne var Nina fra Furesø, som fik muligheden for at være med i uge 5. Hvad fik hun ud af kurset, som foregik i et større fællesskab med andre lærere fra andre kommuner og skoler: ”Udover en fysisk petriskål med mycelier 😉 også et væld af indtryk og ideer, som jeg skal have

22

til hvordan vi i min kommunes makerspace i Fremtidsværkstedet skal have mange flere levende eksempler op på væggene til inspiration og flere fakta om de maskiner vi allerede har, så det bliver nemmere at bruge dem.”

Hele denne biotilgang til at arbejde i et makerspace er et friskt og fagligt kvalificeret bud på, hvordan vi kan ændre og optimere forbrug af materialer i et makerspace.

Eva: ”Slutmålet i et makerspace er måske ikke altid noget laserskåret eller 3D printet – måske er laserskæringen eller 3D printningen blot en del af processen (eller et valg undervejs) frem mod at fabrikere noget, som i slutresultatet hverken er laserskåret eller 3D printet, men langt mere bæredygtigt. Jeg hørte en sige for 3 år siden (frit efter hukommelsen): ”Verden har allerede rigeligt med plastik. Måske skal vi (fablab/makerspaces) være blandt dem, der går forrest i at finde nye veje og alternativer?”

Og så tænker jeg; det er jo sandt: Hvorfor skal vores elever egentlig sprøjte PLA og deslige ud af 3D printere til hvert et lille design, hvis vi i stedet kan lære dem at lave biomaterialer, der kan støbes i en eller anden form – enten 3D printet/laserskåret, når det ellers giver mening, men alternativt lavet i andre materialer, som er bæredygtige …og altså; på den helt store klinge handler det også om at kunne give en pragmatisk anvisning til børn og unge, som – med rette – føler en eller anden form for klima-angst. Her kan det ”at kunne gøre noget” måske afhjælpe følelsen af magtesløshed…”

Eva supplerer Nina’s oplevelse af at kurset bringer nye perspektiver på brug af materialer i et makerspace. ”Man kan argumentere for, at biomaterialer tilbyder en ny vej ind i de danske skolers makerspaces, som er anderledes end den mere gængse, der ofte tager udgangspunkt i teknologierne. Med biomaterialer starter vi med materialerne, og fabrikationsteknologierne, som forefindes i makerspacet, kan naturligvis understøtte og udvide mulighederne, men de er ikke afgørende. Det kan, tror jeg, appellere til lærere og andre fagpersoner, der ellers ikke nødvendigvis ser makerspacet som ”deres lokale”, og dermed adresserer kurset også inklusion og diversitet. Sagt på en anden måde bliver det ”at ’make’ i ’makerspacet’ med biomaterialer vedkommende for nye profiler, og det kan på sigt føre til en mere divers tænkning om, hvad makerspaces er og kan.”

Nina fortæller lidt om, hvad der var inspirerende at besøg på turen, og charmen ved at blive flyttet helt til Barcelona, for at skulle få nye dimensioner på makerspaces og biomaterialer

Nina er nu hjemme igen, og er gået i gang med at overveje, hvad der skal til, for at hun omsætter inspirationen til praksis i Furesø ”Det bliver spændende at gå i gang med, og jeg sikker på, at børnene vil synes, det er rigtigt sjov, ulækkert og syret. Jeg er egentlig ikke så bekymret for at lave et forløb med at fremstille, for det synes jeg Barcelona rustede os godt til.

Det er bare at få læst op på det og anskaffet materialer. Det er to aspekter, jeg mener vi bør tænke igennem: Tidsperspektivet og anvendelsen af de materialer vi har fremstillet. Med tidsperspektivet tænker jeg på, at vi skal skrue vores forløb sammen på en anden måde end vi er vant til, da indsamling, fabrikationstider,

”For mig var det mest inspirerende studiobesøget hos Lara Campos, der fremstiller biomaterialer, og Jessica Dias, der arbejder med mycelier. De havde begge forladt deres eget land og kompromisløst dedikeret sig til deres drømme og vilde ideer. De havde begge favnet langsommeligheden i fremstillingen og var gået metodisk til værks. Lara havde blandt andet løbende fulgt de materialer hun havde fremstillet og gjort sig iagttagelser om hvor holdbare de var og hvordan de udviklede sig over tid.”

23

Kursuslink:

tørretider og håndtering af evt. fordærvede materialer skal indregnes. Da processerne er tidskrævende og man måske ender med få materialer, så tænker jeg, at man kunne tænke i retning af modulært design, hvor man bruger mange små dele til at fremstille noget større.

https://cfu.phabsalon.dk/ lav-jeres-egne-biomaterialer-i-skolen-r25-405 Derudover er der en podcast-episode på vej i vores praksis-podcast: https://phabsalon. dk/viden-og-inspiration/absalons-podcasts/ praksis-podcast-om-grundskolen-laeremidlerskoleudvikling-og

Den store fordel ved materialerne fra dette kursus, er at de i sin rene form er billige, og kan være lokale. Eva forklarer: “At projektet oplagt kan afføde en masse fed, billig og inspirerende undervisning derude i lokale makerspaces, er Eva godt og grundig sikker på ”Det er megabilligt at komme i gang, og det kræver ikke et makerspace. Det tapper ind i en dagsorden, der berører os alle, og der er masser af fagkoblinger. Det er simpelthen nemt og meningsfyldt for skolerne, hvis vi kan præsentere opskrifter, indkøbslister og forløbsidéer i en tilgængelig ”Plug ’nd Play”pakke… og det er jo en klar CFU-opgave. Jeg er ikke i tvivl om, at eleverne vil elske det – der er så mange veje at gå – og som skrevet tidligere, appellerer det også bredere end blot ICT.”

Samlet set har Erasmus+ turen i 2025 sat rigtig mange frø, da der var fuldstændig udsolgt på begge ture til Barcelona med lærere. Så stay tuned!

For Nina står et citat stærkt tilbage efter turen, som alle læsere passende kan tage med på den fortsatte rejse. ”Waste is an opportunity” Vi skal ikke længere se affald, men i stedet muligheder for at skabe nye emner. Måske introducere en tanke om at slutprodukter ikke er slutprodukter, men et stop på materialets livsrejse.

Eva lover at CFU vil komme med kvalificeret hjælp til dem som vil i gang fremover. ”På CFU Maker kommer vi til at opbygge en hel del omkring dette… vi skal lige selv have udviklet og afprøvet forløb, men i løbet af foråret vil man kunne finde masser af inspiration og idéer til forløb her. Vi vil både levere ”how-to-videoer/ guides”, tilrettelagte mini-forløb og idéer til længere PBL-baserede forløb. Derudover afholder vi et 3-dages kursus 8-10. september, hvor vi tilbyder et sammenkog af dette kursus’ til kursister i Danmark.”

24

FRA ILDSJÆL TIL TEAM - MAKERSPACES FOR ALLE I BARCELONA I en tid, hvor teknologi og innovation spiller en stadig større rolle på både arbejdsmarkedet og i samfundet, er det afgørende, at alle børn – uanset køn og kønsidentitet – får de samme muligheder for at udvikle teknologiske færdigheder.

Af: Rie Skamris, læringskonsulent, Skolernes Udviklingscenter, Randers

Piger og makerspaces – en nødvendig opmærksomhed

I Randers har projektet Fra ildsjæl til team med støtte fra Villum Fonden været med til at sætte fokus på teknologiforståelse, makermindset og makerspaces som en integreret del af undervisningen i folkeskolerne. Disse kreative læringsmiljøer giver eleverne mulighed for at eksperimentere med teknologi på tværs af fag og interesser. Men hvordan sikrer vi, at makerspaces bliver attraktive for alle – også piger?

En del af vores mål i projektet er pigers deltagelse og interesse i teknologiske aktiviteter og makerspaces. Gennem erfaringer fra den årlige Science Camp, hvor elever fra 4.-9. klasse deltager, har vi set, at piger allerede fra 5. klasse begynder at falde fra i de naturvidenskabelige fag. Denne tendens bliver kun forstærket i udskolingen, hvor der generelt er færre tilmeldte end på mellemtrinnet. Det satte gang i refleksionen: Hvordan kunne vi styrke pigernes interesse og motivation for teknologi og digitale kompetencer på en kreativ og inddragende måde?

Et projekt, der startede med ildsjæle Det hele tog fart i skoleåret 2023/2024, hvor 25 lærere deltog i et kompetenceudviklingsforløb om teknologiforståelse og makermindset.

Forløbet, der strakte sig over et skoleår med en ugentlig dag, satte fokus på digital dannelse, knapkompetencer og – vigtigst af alt – netværkstanken. Gennem oplæg fra CFU, forskere og praktikere fik lærerne de nødvendige kompetencer og mod til at inddrage teknologi og makermindset i egen undervisning. Ikke kun for deres egen udvikling, men også for at inspirere og engagere kolleger. Projektets mål var ikke at få alle med på én gang, men at lade det brede sig som ringe i vandet – alt sammen med det mål, at vores elever skal være teknologisk modige, digitalt nysgerrige og kompetente.

En del af vores mål for projektet lyder: Lærerne skal have en særlig opmærksomhed på pigers interesser og evner inden for teknologi, som en vej til at skabe en fremtid, hvor piger er en ligeværdig del af den digitale og teknologiske designproces - gennem autentiske konkrete problemstillinger.

Målet er, at alle lærere skal arbejde eksperimenterende, anvendelsesorienteret og kreativt med autentiske problemstillinger - og med et særligt øje for problemstillinger, som fanger pigers interesse og motivation.

25

Dog er det klart, at køn er langt fra en simpel, binær størrelse, og det har været en udfordring at finde den rette balance i, hvordan man bedst imødekommer pigernes, men også andre kønsidentiteters behov og interesser i teknologiundervisningen.

Et af de vigtigste budskaber i projektet er at ændre fortællingen om teknologi. Teknologi er ikke kun for dem, der kan programmere i C-sprog eller er ”nørder”. Teknologi skal være for alle, og det handler om at give eleverne modet til at udforske og skabe. En vigtig pointe i den internationale ICILS 2023-undersøgelse er, at danske piger klarer sig bedre end drenge i computer- og informationskompetence, men drenge udviser ofte større selvtillid i deres teknologiske evner. Det viser, at vi ikke kun skal fokusere på teknologierne, men på de opgaver og udfordringer, vi giver eleverne. Vi skal skabe opgaver, der motiverer eleverne til at være teknologisk modige og nysgerrige.

Teknologi for alle køn Det er vigtigt at understrege, at når vi taler om pigers deltagelse i teknologi, må vi tænke bredere end traditionelle kønsopfattelser. I en tid, hvor køn opleves som en individuel og nuanceret størrelse, skal vi arbejde for et undervisningsmiljø, hvor alle har lige muligheder for at engagere sig i teknologi. I stedet for at betragte piger som en særskilt gruppe bør vi skabe et læringsmiljø, hvor køn ikke udgør en barriere for at udforske teknologiske færdigheder.

Kvinder som rollemodeller En vigtig del af projektet har været at sikre, at der er rollemodeller, som pigerne kan relatere sig til.

Projektlederne er kvinder, og vi har haft kvindelige oplægsholdere og ressourcepersoner. Vi har også haft fokus på at sikre, at lærerteams på skolerne er mangfoldige, både hvad angår køn og perspektiver. På flere skoler har der været en bevidst indsats for at sikre, at teams består af både mandlige og kvindelige lærere, og kun tre skoler har haft et rent mandligt lærerteam.

Det er dog vigtigt at understrege, at køn ikke bør være den eneste faktor, når man skaber en inkluderende undervisning. Hvordan vi møder eleverne i undervisningen er det vigtigste.

En vigtig del af projektet har derfor været at bryde de kønsstereotyper, der stadig eksisterer inden for teknologi og naturvidenskab. Mange piger er vokset op med en forestilling om, at teknologi primært hører til i et maskulint domæne, hvilket kan skabe usikkerhed og mindske deres interesse og selvtillid. Folkeskolen har en enestående mulighed for at udfordre disse normer og vise eleverne, at teknologi er for alle. Skolerne skal præsentere teknologi på en inkluderende og opmuntrende måde, der åbner nye muligheder for enhver.

26

Makerspaces – Kreativitet og teknologi for alle

Teknologiforståelse, makermindset og makerspaces er ikke forbeholdt en bestemt gruppe – det skal være for alle. Det må ikke ses som et domæne for et bestemt køn, men som et åbent og inkluderende felt, hvor alle – uanset kønsidentitet – har lige muligheder for at udvikle deres færdigheder og interesser. Heldigvis står vi ikke alene med opgaven. I Randers har vi et stærkt netværk af dygtige ressourcepersoner, der ikke bare brænder for teknologiforståelse, makermindset og makerspaces, men også er enormt kompetente til at skabe inkluderende og inspirerende læringsmiljøer. Med deres engagement og viden har vi de bedste forudsætninger for at gøre en reel forskel. Og så gør det ikke noget, at vi har det sjovt, mens vi lærer og udvikler.

Et af de centrale elementer i projektet er etableringen af makerspaces på skolerne – rum, der inviterer alle elever til at udforske teknologi og kreativitet. Makerspaces handler ikke kun om kodning, men også om kreativt arbejde med medier som green screen, podcasting og skæreplottere. Disse rum skaber en eksperimenterende og innovativ tilgang, hvor teknologi og kreativ udfoldelse går hånd i hånd.

Men hvordan sikrer vi, at makerspaces også appellerer til piger? Skal vi udvikle forløb målrettet dem, vælge emner, der traditionelt tiltaler piger, eller i stedet fokusere på åbne og samarbejdsbaserede forløb, hvor alle kan deltage? Svaret er ikke entydigt, men måske ligger løsningen i en kombination – at skabe plads til alle, uanset køn.

For at understøtte denne udvikling har alle skoler i Randers fået tildelt 85.000 kr. over tre år til at opbygge makerspaces. Investeringerne skal fordeles på tre temaer: kodning, kreativ produktion og medieproduktion. Det understreger, at makerspaces ikke blot er teknologiske laboratorier, men brede læringsmiljøer, der kombinerer teknologi og kreativitet.

27

IMPLEMENTERING AF TEKNOLOGI I UNDERVISNINGEN I en tid, hvor teknologiske færdigheder er afgørende for fremtidens samfund, er det essentielt, at skolerne tager ansvar for at ruste eleverne til en digital verden. På Hobrovejens Skole har vi arbejdet systematisk med at integrere teknologi i undervisningen, så eleverne ikke blot bliver forbrugere af teknologien, men også skabere af digitale løsninger. Vores mål er at give dem en grundlæggende teknologiforståelse, der kan understøtte deres læring på tværs af fagene og forberede dem på de kompetencer, der efterspørges i fremtidens arbejdsmarked.

Af: Sandra Carstensen, Teknologivejleder - Hobrovejens Skole

På Hobrovejens Skole har vi gennem de seneste tre år arbejdet målrettet med at integrere it og teknologi i undervisningen. Implementeringen har været en strategisk proces, hvor vi har udviklet en rød tråd fra indskoling til mellemtrin, så eleverne løbende bygger videre på deres teknologiske kompetencer. Vi er en 0.-6. klasses skole, hvor alle elever ugentligt har tech-timer i vores makerspace. Her introduceres de til forskellige teknologier, der understøtter teknologiforståelse og computational thinking. Inden vi etablerede et makerspace, blev undervisningen gennemført i et almindeligt klasselokale. Hvilket har fungeret rigtig godt, men vi har oplevet en

markant forskel i engagement og læringseffekt efter at have skabt et dedikeret læringsrum.

Vores tilgang er praksisnær og baseret på hands-on aktiviteter, hvor eleverne eksperimenterer med teknologi i samarbejde med lærere og pædagoger, der deltager på lige vilkår. Dette giver lærerne indsigt i teknologiens potentialer og understøtter en naturlig integration af teknologier i den almindelige undervisning.

For at sikre en gradvis udvikling af elevernes teknologiske kompetencer, har vi udarbejdet en detaljeret progression. Indskolingen arbejder med analog kodning og enkle robotter som

28

29

Sphero Indi, LEGO og KUBO, mens mellemtrinnet bl.a. introduceres til blokprogrammering med LEGO Spike, Micro:bit og Edison-robotter.

teknologier som KUBO, Micro:bit og LEGO Spike, der giver eleverne mulighed for hurtigt at opnå succesoplevelser og få en praktisk forståelse af kodning og teknologi. Samtidig har vi prioriteret programmerne på Skoletube, som giver eleverne mulighed for at arbejde kreativt med blandt andet videoproduktion, animation og interaktive præsentationer.

Elevernes oplevelse af tech-timerne En af de mest iøjnefaldende effekter af vores tech-timer er den begejstring og nysgerrighed, vi ser hos eleverne. Mange elever fortæller, at de glæder sig til at komme i vores makerspace, hvor de får mulighed for at arbejde kreativt med teknologi. En elev fra 4. klasse udtrykte det således: ”Det er fedt, at vi kan bygge vores egne små robotter og se dem bevæge sig! Det føles som om, vi laver noget rigtigt og ikke bare en opgave i en bog.”

I takt med at kunstig intelligens fylder mere i samfundet, har vi også valgt at sætte AI på dagsordenen i undervisningen. Eleverne får mulighed for at arbejde med AI-baserede værktøjer, så de ikke kun forstår, hvordan teknologien fungerer, men også lærer at forholde sig kritisk til dens anvendelse. Dette giver dem en vigtig ballast i en tid, hvor digitale løsninger i stigende grad præger hverdagen.

For mange elever er det en stor motivation at kunne eksperimentere og prøve sig frem uden frygt for at lave fejl. Flere har oplevet en større tro på egne evner og en øget forståelse for problemløsning. En lærer har bemærket, hvordan især elever, der normalt ikke trives i den traditionelle undervisning, blomstrer i tech-timerne, hvor de får mulighed for at lære gennem leg og skabende processer.

Implementeringen af it og teknologi har ikke været uden udfordringer. En af de største har været at sikre en kontinuerlig kompetenceudvikling blandt skolens lærere. Derfor har vi indført en model, hvor lærerne får hands-on erfaring sammen med eleverne og mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Denne tilgang har skabt en større tryghed blandt lærerne og har øget deres motivation til at inddrage teknologi i deres undervisning.

Et centralt element i vores tech-timer er elevernes evne til at skabe og designe egne produkter.

Vi arbejder med programmer som Scratch/ Codinglab, Makey Makey og CoSpaces, hvor eleverne udvikler interaktive historier, koder spil og skaber digitale verdener. Dette kobles ofte til fag som matematik, dansk og natur/teknologi.

Teknologi fungerer som en brobygger mellem forskellige fag og styrker elevernes problemløsning og samarbejdsevner. Vores erfaring viser, at eleverne udvikler digitale produkter, der skaber værdi og giver mening i en faglig kontekst. Dette har været en vigtig faktor i at gøre teknologiundervisningen meningsfuld og relevant.

I det kommende skoleår, bliver fokus rettet endnu mere mod opkvalificering af personalet på skolen.

Vi oplever, at vores strukturerede tilgang til teknologi har skabt en dybere forankring af digitale kompetencer hos eleverne. Med et velfungerende makerspace og en klar progression i undervisningen fortsætter vi med at udvikle og finjustere vores indsats.

For at sikre en let adgang til teknologi har vi valgt at arbejde med værktøjer, der er intuitive og ikke kræver omfattende teknisk viden at komme i gang med. Vi har bevidst valgt

30

31

Danmarks it- og medievejlederforening Bruger du musik

i undervisningen?

Indkaldelse til Generalforsamling 2025

Foreningen inviterer hermed alle medlemmer til at deltage i årets generalforNu kan I få en aftale, som giver jeres skole mulighed samling, som afholdes online tirsdag d. 29. april kl. 19.30 for at bruge indspillet musik til læring på nye måder.

Dagsorden ifølge vedtægterne: •

Valg af dirigent

•

Vedtagelse af forretningsordenen

•

Beretning fra foreningen

•

Regnskab

•

Fastsættelse af kontingent til foreningen

•

Indkomne forslag

•

Valg

•

Rikke Elisa Falkenberg

•

Daniel Kansberg

Få rettighederne på plads med musikaftalen • Christel Rasmussen Den teknologiske udvikling gør det hele tiden muligt at bruge musik i læringsDer skal vælges 2 suppleanter til styrelsen mæssige sammenhænge på nye måder. Det gælder blandt andet, når der Der skal vælges 1 revisor og 1 revisorsuppleant kopieres musik til brug i undervisningen. F.eks. når eleverne kopierer musik til brug i fremlæggelser, opgaver, videoer eller podcasts – og når elevernes arbejder • Eventuelt efterfølgende bruges i undervisningen – eller deles på Aula eller YouTube.

Forslag til dagsordenen skal være styrelsen i hænde senest 2 uger før

Med musikaftalen fra Copydan AVU-medier sikres I, atsendes rettighederne til at bruge generalforsamlingen (14.04.2025) og kan til formanden på hanindspillet musik er dækket, så I kan slippe fantasien fri i undervisningen. ne@viavoldborg.dk. Den endelige dagsorden udsendes senest en uge

før generalforsamlingen (21.04.2025), såfremt der er indkomne forslag.

Læs mere om mulighederne med musikaftalen Mødet åbnes kl. 19.15. Adgang via dette link: på copydan-avumedier.dk/musik kortlink http://urlen.dk/ditvejGeneral

32

Foto: Ditte Valente

Der skal vælges 3 styrelsesmedlemmer. På valg er