Thomas’ evangelium om Jesu Kristi spæde
barndom
KAPITEL 1
1 Jeg Thomas, en israelit, fandt det nødvendigt at forkynde for vore brødre blandt hedningerne Kristi handlinger og mirakler i hans barndom, som vor Herre og Gud Jesus Kristus udførte efter sin fødsel i Betlehem i vort land, hvor jeg jeg var forbavset; hvis begyndelse var som følger.
2 Da Jesusbarnet var fem år gammelt, og der havde været en regnbyge, som nu var forbi, legede Jesus med andre hebraiske drenge ved en rindende bæk; og vandet, der løb over bredderne, stod i små søer;
3 Men vandet blev straks klart og nyttigt igen; da han kun slog dem ved sit Ord, adlød de ham.
4 Så tog han noget blødt ler fra bredden af åen og dannede tolv spurve deraf; og der var andre drenge, der legede med ham.
5 Men da en Jøde så, hvad han gjorde, nemlig at han formede Ler til Skikkelser af Spurve på Sabbatsdagen, gik han strax bort og fortalte sin Fader Josef og sagde:
6 Se, din dreng leger ved floden og har taget ler og formet det til tolv spurve og vanhelliget sabbatten.
7 Da kom Josef til det Sted, hvor han var, og da han så ham, kaldte han til ham og sagde: Hvorfor gør du det, som det ikke er tilladt at gøre på Sabbatsdagen?
8 Da klappede Jesus med sine Hænder, kaldte paa Spurvene og sagde til dem: Gaar hen, flyv bort; og husk mig så længe I lever.
9 Så flygtede spurvene og larmede.
10 Da Jøderne så dette, bleve de forbavsede og gik bort og fortalte deres Øverste, hvilket underligt Under de havde set gjort af Jesus.
KAPITEL 2
1 Foruden dette stod den skriftlærde Annas søn der sammen med Josef og tog en kvist af et piletræ og spredte vandet, som Jesus havde samlet, i søer.
2 Men da drengen Jesus så, hvad han havde gjort, blev han vred og sagde til ham: din dåre! hvad ondt har søen gjort dig, at du spreder vandet?
3 Se, nu skal du visne som et træ og ikke bære hverken blade eller grene eller frugter.
4 Og straks blev han visnen over alt.
5 Så gik Jesus hjem. Men forældrene til drengen, som var visnet, beklagede sin ungdoms ulykke, tog og bar ham til Josef og anklagede ham og sagde: Hvorfor beholder du en søn, som er skyldig i sådanne handlinger?
6 Da helbredte Jesus ham efter anmodning fra alle, der var tilstede, og lod kun et lille lem blive ved med at blive visnet, så de kunne advare.
7 En anden gang gik Jesus ud på gaden, og en dreng løb forbi og styrtede på hans skulder;
8 Da Jesus blev vred og sagde til ham: Du skal ikke gå længere.
9 Og han faldt straks død om:
10 Men da nogle saae, sagde de: Hvor er denne Dreng født, at alt, hvad han siger, nu sker?
11 Da beklagede de dødes Forældre, at de gik til Josef, og sagde: Du er ikke egnet til at bo hos os i vor By, da du har en dreng som denne:
12 Enten lær ham, at han velsigner og ikke forbander, eller far herfra med ham, thi han slår vore børn ihjel.
13 Da kaldte Josef på drengen Jesus alene og bød ham og sagde: hvorfor gør du sådan noget for at skade folket, så de hader os og forfølger os?
14 Men Jesus svarede: Jeg ved, at det, du siger, ikke er af dig selv, men for din Skyld vil jeg intet sige;
15 Men de, som have sagt dette til dig, skulle lide evig straf. 16 Og straks blev de blinde, som havde anklaget ham.
17 Og alle de, som saa det, bleve saare bange og forfærdede og sagde om ham: Alt hvad han siger, hvad enten det er godt eller ondt, sker straks; og de bleve forbavsede.
18 Og da de så denne Kristi handling, rejste Josef sig og plukkede ham ved øret, hvorved drengen blev vred, og sagde til ham: Vær rolig;
19 Thi dersom de søge efter os, skulle de ikke finde os; du har handlet meget uforsigtigt.
20 Ved du ikke, at jeg er din? Besvær mig ikke mere.
KAPITEL 3
1 En skoleholder ved navn Zakhæus, der stod på et bestemt sted, hørte Jesus tale dette til sin far.
2 Og han blev meget overrasket over, at han som et barn talte sådanne ting; og efter nogle dage kom han til Josef og sagde:
3 Du har et klogt og forstandigt barn, send det til mig, at det kan lære at læse.
4 Da han satte sig ned for at lære Jesus bogstaverne, begyndte han med det første bogstav Alef;
5 Men Jesus udtalte det andet bogstav Mpeth (Beth) Cghimel (Gimel), og sagde over alle brevene til ham til ende.
6 Derpå åbnede han en Bog og lærte sin Herre Profeterne; men han skammede sig og var ved at fatte, hvorledes han lærte Bogstaverne at kende.
7 Og han rejste sig og gik hjem, forundret over så mærkeligt noget.
KAPITEL 4
1 Da Jesus gik forbi en butik, så han en ung mand, der dyppede (eller farvede) nogle klæder og strømper i en ovn af en trist farve, og gjorde dem efter enhvers særlige orden; 2Drengen Jesus gik hen til den unge mand, som gjorde dette, og tog også nogle af klæderne.