AtSea_3_2025_DK

SEA

at

SEA HEALTH & WELFARE for søfarende

Jeanetta trives med opgaverne på det flydende hotel 18 Til tjeneste for det gode arbejdsmiljø til søs 4 I januar begynder en ny FIT4SEA konkurrence 13 Spørg konsulenten: Sørg for dokumentation 14 U D G AV E 3 | 2 0 2 5

Pssst! …Hvordan går det med din pensionsopsparing?

Vi giver dig hurtigt overblik over din opsparing, dit afkast og dine forsikringer på mitpfa.dk

2

INDHOLD

Fælles retning for det psykiske arbejdsmiljø til søs

4

Handelsflådens Arbejdsmiljøtjeneste tager temperaturen på trivslen til søs

8

Kom i form med FIT4SEA i 2026

13

Spørg konsulenten: Dokumentation for træning og uddannelse

14

Vær med i fotokonkurrencen - send os dine bedste billeder

15

@SEA: Giv hele besætningen adgang til nyttig viden og inspiration

16

Mød den dedikerede besætning på færgen STENA ESTELLE

18

Mindeord for Ole Philipsen

28

Magasinet udgives af

Højnæsvej 56 2610 Rødovre, Danmark Ansvarshavende redaktør: René Andersen Faglige redaktører: Jacob Christensen Torsten Mathias Augustsen Kontaktperson: Troels Leth, tle@shw.dk / 2469 3081

3

Forfattere: Kirstine Thye Skovhøj, Pernille Nordstrand Sass-Nielsen, Rolf J. Trap, Ester Ørum, Irene Olsen og Troels Leth Design og medieproduktion: Kailow A/S, CSR-, miljø- og arbejdsmiljø­certificeret.

Oplag: 3.000 Bladet udkommer tre gange om året Tilmeld/afmeld: tle@shw.dk Forsidebillede: Besætningsmedlem, STENA ESTELLE

– H A N D E L S F L Å D E N S A R B E J D S M I L J Ø TJ E N E S T E –

FÆLLES RETNING MOD ØGET TRIVSEL:

Ny indsats skal styrke det psykiske arbejdsmiljø til søs Handelsflådens Arbejdsmiljøtjeneste er gået i gang med en ny, central opgave: at gennemføre målrettede arbejdsmiljøvurderinger om bord på dansk-flagede skibe med fokus på det psykiske arbejdsmiljø.

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist

På danskflagede skibe bliver der hver dag holdt sikkerhedsmøder, tjekket udstyr og dokumenteret sikre arbejdsgange. Den fysiske sikkerhed er en selvfølge. Men hvordan man taler til og om hinanden, samarbejder og trives i et hierarkisk system, spiller en mindst lige så stor rolle for et godt arbejdsliv til søs – og er et voksende fokusområde for hele branchen.

om psykisk trivsel, som har været i brug siden 2018 og løbende videreudvikles.

Det blev for alvor tydeligt i 2023, da en undersøgelse fra Center for Maritim Sundhed og Samfund ved Syddansk Universitet dokumenterede, at hver sjette søfarende havde oplevet mobning og hver tiende chikane.

“De resultater, som rapporten fra 2023 kom frem til, var forventelige, men den har givet branchen et fælles sprog for det, vi skal ændre. Den bekræftede, at der er nogle systematiske mønstre, vi skal tage hånd om: chikane, der ofte følger rangordenen, hvor overordnede chikanerer underordnede – og mobning, som typisk foregår mellem ligestillede. Det er præcis den slags, vi skal forebygge og bekæmpe. Det kan vi nu arbejde endnu mere målrettet med i samarbejde med rederierne og de søfarende”.

Selvom SHW har arbejdet med psykisk arbejdsmiljø i en årrække, bliver indsatsen nu mere formaliseret og systematisk.

Det forklarer faglig leder hos SHW, Mathias Augustsen:

Undersøgelsen viste også, at især unge søfarende og søfarende med kort anciennitet var udsatte, og at problemerne ofte hang sammen med branchens særlige vilkår – det markante hierarki, den skæve kønsbalance og den internationale kontekst, hvor forskellige kulturer og normer mødes.

Fra viden til handling Kort efter rapportens udgivelse i 2023 bad daværende erhvervsminister Morten Bødskov Søfartsstyrelsen og søfartens parter om at komme med konkrete forslag til, hvordan man kunne forebygge og håndtere mobning og chikane på danske skibe. Formålet var at få branchen til at stå sammen om at skabe et trygt og respektfuldt arbejds­ miljø til søs.

Hos SEA HEALTH & WELFARE (SHW) begyndte man allerede tilbage i 2016 at have en dialog med branchen om det psykiske arbejdsmiljø. Dengang blev det tydeligt, at der var behov for mere viden og konkrete redskaber, som rederierne kunne bruge i praksis.

Derfor gik SHW i gang med at opbygge faglig viden og udviklede blandt andet en Mental Health Toolbox – en samling af vejledninger

4

– H A N D E L S F L Å D E N S A R B E J D S M I L J Ø TJ E N E S T E –

Det handler ikke kun om at løse problemer, men om at skabe en fælles kultur, hvor trivsel og sikkerhed går hånd i hånd – til gavn for hele søfarten – i Danmark såvel som internationalt, siger Mathias Augustsen

Faglig leder i SEA HEALTH & WELFARE, Mathias Augustsen, understreger, at SHW og Handelsflådens Arbejdsmiljøtjeneste ikke er en myndighed, men en rådgivende instans: "Vi går om bord med en dialogskabende tilgang. Vi taler med ledelsen, sikkerhedsorganisationen og besætningen for at få et samlet billede af hverdagen om bord". Foto Michael Berg

Resultatet blev otte tiltag, som Erhvervsministeriet offentliggjorde i slutningen af 2024 og er resultatet af en længere dialog mellem Søfartsstyrelsen og søfartens parter.

“Det er nyt for os at arbejde så direkte og opsøgende med det psykiske arbejdsmiljø.

Vi har altid haft fokus på forebyggelse og rådgivning, men nu skal vi i højere grad møde skibene i praksis,” forklarer Mathias Augustsen.

Et af de nye tiltag lyder således - og er en opgave, der varetages af Handelsflådens Arbejdsmiljøtjeneste, som er en rådgivningsenhed under SHW, der hjælper rederier og søfarende med at forebygge og forbedre arbejdsmiljøet: Søfartens arbejdsmiljøtjeneste vil aktivt støtte erhvervets indsats herunder gennem en arbejdsmiljøkonsulent med relevant ekspertise i psykisk arbejdsmiljø.

Arbejdet foregår i tæt samarbejde med rederierne, og intentionen er, at alle danskflagede skibe skal have besøg, så der kan indhentes viden og tages temperaturmålinger på den psykiske trivsel, ligesom skibene kan få rådgivning, om hvordan det psykiske arbejdsmiljø kan styrkes.

Med det nye tiltag får Handelsflådens Arbejdsmiljøtjeneste en tydeligere og mere proaktiv rolle i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø til søs:

Fortsættes på side 6

5

– H A N D E L S F L Å D E N S A R B E J D S M I L J Ø TJ E N E S T E –

Lukket kredsløb skaber tillid og ærlighed Når et skib udvælges til en vurdering, kontakter Arbejdsmiljøtjenesten rederiet og aftaler et møde.

Forløbet tilrettelægges altid i samspil med det enkelte rederi. Arbejdsmiljøtjenesten præsenterer opgaven og aftaler, hvordan besøget kan gennemføres bedst muligt i forhold til skibets drift.

Formålet er ikke kontrol, men dialog: at få indblik i, hvordan besætningen oplever arbejdsmiljøet, og at give konkrete anbefalinger til forebyggelse og trivsel.

Mathias Augustsen understreger, at SHW og Handelsflådens Arbejdsmiljøtjeneste ikke er en myndighed, men en rådgivende instans: “Vi går om bord med en dialogskabende tilgang. Vi taler med ledelsen, sikkerhedsorganisationen og besætningen for at få et samlet billede af hverdagen om bord. Når vi går fra borde, har vi gerne haft en god dialog og kan give vores vurdering af status – og forslag til, hvordan de kan styrke arbejds-

miljøet og arbejde med det, der er svært.

Vi har desuden en rådgivningsafdeling, der kan hjælpe rederierne videre med konkrete indsatser,” siger Mathias Augustsen.

Den indsamlede anonymiserede viden skal både bruges i den forebyggende indsats og i den årlige afrapportering til Skibstilsynsrådet.

Tillid og fortrolighed er afgørende for den ærlige dialog Kernen i indsatsen er en ny type arbejdsmiljøvurdering om bord, hvor Handelsflådens Arbejdsmiljøtjeneste gennemfører interviews med besætningen og vurderer arbejdsmiljøet – særligt i forhold til mobning, chikane og seksuelle krænkelser.

“Målet er, at vi kan levere et retvisende billede af, hvordan det står til – på tværs af store og små rederier, store og små skibe.

Efterhånden som erfaringerne vokser, bliver billedet mere præcist og nuanceret. Jo bedre vi forstår mønstrene, desto bedre kan vi hjælpe rederierne med at arbejde strategisk med trivsel og tryghed til søs,” siger han.

De svar, som indsamles, anonymiseres og omsættes til data, der på sigt skal give et samlet og mere nuanceret billede af det psykiske arbejdsmiljø i den danske handelsflåde – uden at enkeltpersoner eller skibe kan genkendes.

Når nogen har brug for hjælp her og nu Selvom Handelsflådens Arbejdsmiljøtjeneste arbejder forebyggende og rådgivende, kan konsulenterne under et skibsbesøg møde søfarende, der står i en akut situation. I de tilfælde bliver der handlet med det samme.

Arbejdet bygger på gensidig tillid og fortrolighed. De oplysninger, der indsamles under et skibsbesøg, bliver mellem Arbejdsmiljøtjenesten, skibet og rederiet.

“Det er afgørende, at alt foregår i et lukket kredsløb. Det er forudsætningen for, at folk tør tale ærligt,” siger Mathias Augustsen.

Hvad er Handelsflådens Arbejdsmiljøtjeneste?

Handelsflådens Arbejdsmiljøtjeneste er en rådgivningsenhed under SEA HEALTH & WELFARE (SHW) og fungerer som bindeled mellem myndigheder, rederier og søfarende.

Tjenesten blev oprettet for at styrke sikkerheden og sundheden for søfarende på danskflagede skibe og er forankret i dansk lovgivning.

Arbejdsmiljøtjenesten gennemfører blandt andet arbejdsmiljøvurderinger om bord, hvor fokus er på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøtjenesten har en central rolle i at gennemføre arbejdsmiljøvurderinger om bord, rådgive rederier og understøtte trivsel og tryghed til søs.

Kernen i indsatsen er en ny type arbejdsmiljøvurdering om bord, hvor Handelsflådens Arbejdsmiljøtjeneste gennemfører interviews med besætningen og vurderer arbejdsmiljøet – særligt i forhold til mobning, chikane og seksuelle krænkelser. Foto Michael Berg

6

Som rådgivende instans har tjenesten ingen myndighedsbeføjelser, men hjælper rederierne med at omsætte regler og viden til konkret praksis til søs.

Se mere på amtj.dk

– H A N D E L S F L Å D E N S A R B E J D S M I L J Ø TJ E N E S T E –

Hvis en søfarende fortæller om oplevelser med mobning, chikane eller andre alvorlige hændelser, vurderer konsulenten sammen med personen, hvordan sagen bedst håndteres. SHW har blandt andet en fortrolig helpline, hvor søfarende anonymt kan tale med en rådgiver eller psykolog – uafhængigt af rederiet og arbejdsmiljøtjenestens øvrige opgaver.

“Det vigtigste er, at ingen står alene. Når vi bliver gjort opmærksom på noget alvorligt, tager vi det alvorligt – og hjælper den søfarende videre på den måde, der giver bedst mening i situationen. Det vurderer vi altid sammen med personen selv,” siger Mathias Augustsen.

Et dansk bidrag til en global bevægelse Arbejdet med psykisk arbejdsmiljø til søs stopper ikke ved de danske farvande.

Internationalt er emnet kommet højere op på dagsordenen. Hos International Maritime

Det vigtigste er, at ingen står alene.

Når vi bliver gjort opmærksom på noget alvorligt, tager vi det alvorligt – og hjælper den søfarende videre på den måde, der giver bedst mening i situationen. Det vurderer vi altid sammen med personen selv, siger Mathias Augustsen.

Organization (IMO), der er FN’s søfartsorganisation, der fastsætter internationale standarder for sikkerhed, miljø og arbejdsforhold i den globale skibsfart, er psykisk arbejdsmiljø også på radaren.

IMOs revision af den såkaldte STCW-konvention (Standards of Training, Certification

and Watchkeeping for Seafarers) vægter også psykisk arbejdsmiljø og søfarendes mentale trivsel som en del af den maritime sikkerhedskultur. STCW-konventionen er et internationalt regelsæt, der fastlægger minimumskrav til uddannelse, certifikater og vagttjeneste for søfarende på skibe verden over, For SHW er det øgede fokus på det psykiske arbejdsmiljø til søs en naturlig udvikling – og et udtryk for, at den danske og internationale indsats bevæger sig i samme retning.

“I SHW ser vi det som en enorm styrke, at hele branchen står sammen om indsatsen - myndigheder, rederier og organisationer arbejder ud fra et fælles afsæt. Det handler ikke kun om at løse problemer, men om at skabe en fælles kultur, hvor trivsel og sikkerhed går hånd i hånd – til gavn for hele søfarten – i Danmark såvel som internationalt,” slutter Mathias Augustsen.

Rapport om mobning og chikane på danske skibe I 2023 offentliggjorde Center for Maritim Sundhed og Samfund ved Syddansk Universitet en omfattende rapport, der kortlagde omfanget af mobning og chikane på danskflagede skibe.

Rapporten blev bestilt af Søfartsstyrelsen på vegne af Erhvervsministeriet. Undersøgelsen viste, at hver sjette søfarende havde oplevet mobning, og hver tiende chikane.

Især unge søfarende og personer med kort anciennitet var udsatte, og problemerne hænger ofte sammen med branchens hierarkiske struktur, kønsbalance og kulturelle forskelle.

Resultaterne gav branchen et fælles udgangspunkt for handling. Som opfølgning på rapporten fra 2023 præsenterede Erhvervsministeriet, Søfartsstyrelsen og søfartens parter i januar 2024 otte tiltag for at styrke det psykiske arbejdsmiljø til søs:

Otte initiativer for et trygt arbejdsmiljø til søs 1. Kampagne: Fælles budskab om, at mobning og chikane er uacceptabelt.

2. Best practice-ordning: Effektive whistleblowerordninger og tydelige klagemuligheder.

3. Styrket arbejdsmiljøtjeneste: SHW’s Arbejdsmiljøtjeneste støtter indsatsen med særlig ekspertise i psykisk arbejdsmiljø.

4. Fokus i færgefarten: Forebyggelse af chikane fra passagerer i kommunale færger.

5. Serviceeftersyn: Revision af reglerne for psykisk arbejdsmiljø til søs.

6. Uddannelse: Styrket undervisning i psykisk arbejdsmiljø og forebyggelse af mobning og chikane.

7. Skærpede sanktioner: Mulighed for at frakende retten til tjeneste ved dom for vold eller lignende.

8. Styrket tilsyn: Klarere rammer for management- og bemandingsvirksomheder.

7

Opfølgning: Skibstilsynsrådet følger årligt op på indsatsen og vurderer effekten af de otte tiltag. Handelsflådens Arbejdsmiljøtjeneste udarbejder i den forbindelse en årlig afrapportering, som giver et samlet billede af status for det psykiske arbejdsmiljø til søs.

Kilde: soefartstyrelsen.dk

Foto: Michael Berg

– H A N D E L S F L Å D E N S A R B E J D S M I L J Ø TJ E N E S T E –

Handelsflådens Arbejdsmiljø­tjeneste tager temperaturen på trivslen til søs Når Claus Hassing og Peter K. Petersen fra Handelsflådens Arbejdsmiljøtjeneste de kommende år går om bord på danskflagede skibe, er formålet ikke kontrol, men derimod dialog og støtte til at fremme trivsel og psykisk sundhed. Arbejdsmiljø­ tjenesten har fået til opgave at gennemføre vurderinger af det psykiske arbejdsmiljø med fokus på trivsel og forebyggelse og undervejs indsamle anonymiseret data, som skal give et samlet billede af forholdene til søs.

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist

8

– H A N D E L S F L Å D E N S A R B E J D S M I L J Ø TJ E N E S T E –

Får du nok søvn? Oplever du, at der er nogen, der taler om dig bag din ryg? Går der rygter om dig eller om nogle af dine kollegaer?

Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som konsulenterne fra Handelsflådens Arbejdsmiljøtjeneste stiller, når de besøger et skib for at lave arbejdsmiljøvurdering ombord.

Opgaven med at vurdere det psykiske arbejdsmiljø på danskflagede skibe er forholdsvis ny, dog har man hos Handelsflådens Arbejdsmiljøtjeneste, der er forankret i dansk lovgivning og arbejder under SEA HEALTH & WELFARE (SHW), gennem en årrække arbejdet med psykisk arbejdsmiljø.

At Arbejdsmiljøtjenesten nu skal rundt på alle danskflagede skibe for at vurdere det psykiske arbejdsmiljø, er et nyt tiltag, der allerede er rullet i gang.

Initiativet udspringer af en omfattende undersøgelse fra 2023, iværksat af Erhvervsministeren, som satte fornyet politisk og brancherettet fokus på det psykiske arbejdsmiljø til søs. Undersøgelsen, udført af Syddansk Universitet, dokumenterede væsentlige udfordringer med trivsel på tværs af den danske handelsflåde. På baggrund af resultaterne udarbejdede Søfartsstyrelsen og søfartens parter i fællesskab otte konkrete tiltag, der skal styrke forebyggelsen og skabe et trygt, respektfuldt og inkluderende arbejdsmiljø om bord. Det ene af de tiltag er Handelsflådens Arbejdsmiljøtjenestes nye opgave med at gennemføre systematiske arbejdsmiljøvurderinger på danskflagede skibe samt rådgive og vejlede rederier indenfor trivsel og psykisk arbejdsmiljø.

Med andre ord så skal Handelsflådens Arbejdsmiljøtjeneste tage temperaturen på det psykiske arbejdsmiljø direkte ude på skibene og indsamle anonymiseret data. Målet er, at tjenestens to konsulenter skal besøge alle, danskflagede skibe (ca. 600-700) for at vurdere trivsel, samarbejde og supportere ledelse, besætning og rederier i at arbejde med forebyggelse af chikane og mobning samt med at styrke det psykiske arbejds­ miljø i praksis. ”Rapporten fra 2023 bygger på svar fra omkring 3.500 søfarende – men i den danske handelsflåde arbejder næsten 17.000. Det er dem, vi skal nå ud til i løbet af de kommende

”Vi gør meget ud af at understrege, at vi ikke er et kontrolpunkt, men en medspiller. Når først formålet er tydeligt, er de fleste rederier glade for, at der bliver sat fokus på trivsel og arbejdsmiljø på deres skibe”, siger Peter K. Petersen

år og høre, hvordan de har det. Det kommer vi til at gøre gennem interviews med høj som lav på skibene”.

Det fortæller Claus Hassing, der er den ene af de to arbejdsmiljøkonsulenter hos SHW, der kommer rundt på de danskflagede skibe, når de er i havn. ”Vi har været om bord på det første skib, men det er stadig meget nyt. Forud for, at vi kan gå om bord på et skib, ligger der en del arbejde. Vi er allerede i dialog med rigtig mange rederier, skibe og søfarende for at planlægge og forberede skibsbesøg,” siger Claus Hassing og uddyber: ”Vi oplever at blive mødt med nysgerrighed, når vi kontakter rederierne, og i nogle tilfælde bliver vi også mødt med en vis forsigtighed. Det psykiske arbejdsmiljø er stadig et nyt fokusområde for mange rederier, og særligt virksomheder med udenlandsk management kan være usikre på, hvad et besøg indebærer. Der kan være lidt nervøsitet i starten, men når vi får forklaret, at det ikke handler om kontrol, men om dialog og forebyggelse, falder skuldrene hurtigt ned”.

Også kollegaen, arbejdsmiljøkonsulent Peter K. Petersen, oplever at blive mødt med samarbejdsvillighed, når han rækker ud til rederierne: ”Vi gør meget ud af at understrege, at vi ikke er et kontrolpunkt, men en medspiller. Når først formålet er tydeligt, er de fleste rederier glade for, at der bliver sat fokus på trivsel og arbejdsmiljø på deres skibe”.

Et skibsbesøg kræver grundig planlægning Et skibsbesøg begynder længe før, konsulenterne sætter fod på dækket. Arbejdsmiljøtje-

9

nesten kontakter rederiet, afdækker hvilke af rederiets skibe, der anløber havn og hvornår og aftaler tidspunkt, så besøget passer med skibets drift og afklarer, hvem om bord, der skal orienteres og kontaktes.

Når besøget er aftalt, sendes yderligere materiale ud, så både ledelse og besætning ved, hvorfor de kommer, og hvordan processen foregår.

"Vi forsøger at dele viden på alle niveauer ombord, så det ikke kommer bag på nogen, at vi kommer. Vi planlægger besøget i tæt dialog med rederiet, så vi både respekterer driften og får ro til de fortrolige samtaler, når vi er på skibet,” forklarer Peter K. Petersen.

Rederiet bliver desuden bedt om at sende bl.a. sikkerhedsreferater, rederiets politik for psykisk arbejdsmiljø og en besætningsliste med rang og nationalitet. På den måde kan konsulenterne planlægge samtalerne, så de afspejler hele skibet – både officerer og menige, mænd og kvinder, danskere og internationale søfarende. ”Hvis vi kan modtage en besætningsliste, inden vi kommer om bord, giver det os mulighed for at danne os et billede af, hvem vi gerne vil tale med. Det handler om at få et repræsentativt udsnit af skibet,” siger Peter K. Petersen.

Skibsbesøget er ladet med spørgsmål På selve dagen for besøget, der typisk varer mellem to og fire timer, begynder konsulenterne altid med at tage en samtale med kaptajnen og skibsledelsen. Her gennemgås formålet og besøgets forløb. Derefter mødes arbejdsmiljøkonsulenterne med skibets sikkerhedsorganisation – typisk en gruppe på 4–6 personer – for at få en temperaturmåling af samarbejde, kommunikation og trivsel ombord.

Det sker med udgangspunkt i en struktureret spørgeguide, udviklet på baggrund af SDU’s rapport. Spørgeguiden stiller bl.a. spørgsmål om samarbejde, ensomhed, mobning, chikane, konflikthåndtering og trivsel og om de søfarende kender rederiets politik for mobning og chikane.

Fortsættes på side 10

– H A N D E L S F L Å D E N S A R B E J D S M I L J Ø TJ E N E S T E –

Herefter følger de individuelle samtaler med besætningen, som typisk varer 30–40 minutter. Samtalerne tager også udgangspunkt i en spørgeguide, der er udviklet særligt til formålet. Konsulenterne spørger også til oplevelsen af støtte fra ledelsen og sammenhængen mellem arbejde og hvile. Samtalerne foregår altid fortroligt og med respekt for forskelle i rang, nationalitet og kultur. ”Vi starter med nogle spørgsmål, som er afvæbnende og relationsskabende. Det hjælper folk med at slappe af og giver os en mere naturlig samtale. Vi kan indlede med noget lidt ufarligt som fx søvn, rederipolitik og lovgivning og gradvist blive mere og mere konkret på nogle af de emner, som kan være svære at lukke op for som ensomhed, mobning, chikane og krænkelser,” forklarer Peter K. Petersen.

På et mellemstort skib deltager typisk fem til syv søfarende i de individuelle interviews for at kunne give et retvisende billede af situationen om bord og samtidig sikre, at de søfarende er anonymiserede. ”Vi vil aldrig tvinge nogen til at tale om noget, som de ikke har lyst til. Hvis de søfarende ikke ønsker at svare på et spørgsmål, er det helt okay. Vi er der for samtalen og for at få en fornemmelse af, hvordan det er at være søfarende ombord, ikke for at tvinge nogen til noget,” understreger Peter K. Petersen.

De to konsulenter er fulde af forståelse over for, at nogle søfarende kan være usikre på situationen og bange for at komme i problemer, hvis de taler negativt om ledelse eller kollegaer. ”Derfor er det også vores vigtigste opgave at skabe tillid og tryghed og være helt sikre på, at de har forstået, at de deltager anonymt.

Vi taler med dem i øjenhøjde, og vi oplever, at de hurtigt åbner op og føler sig trygge, når de forstår, hvorfor vi er der. Det hjælper også, når de får en fornemmelse af, at vi selv er søfolk og ved en del om, hvad det er for en virkelighed, de arbejder i,” siger Claus Hassing og uddyber: ”Hvis vi møder nogle, der klapper i som en østers, så er det et signal om, at der kan være en problemstilling, vi skal have identificeret. Hvis alle om bord klapper i og ikke vil tale, så vil det være nærliggende at konklu-

dere, at rederiet har en udfordring, som der skal tages hånd om”.

Kulturforståelse skaber tillid Claus Hassing og Peter K. Petersen ved, at kultur og nationalitet spiller en stor rolle for, hvordan samtalerne udvikler sig. Ombord på danske skibe arbejder søfarende fra hele verden ofte side om side. Hos nogle nationaliteter, og i nogle kulturer er det mere tabubelagt at tale om personlige eller konfliktskabende emner.

“Vi har erfaring medbesætningsmedlemmer fra hele verden, så vi kender til mange kulturforskelle. I nogle kulturer taler man ikke åbent om det, der er svært. Derfor er det yderst vigtigt, at vi i Arbejdsmiljøtjenesten har stort fokus på tryghed og troværdighed,” siger Peter K. Petersen.

”Det helt af afgørende i sådan en situation, er tillid og handlekraft.

Ingen skal stå alene. Når vi bliver gjort opmærksom på noget alvorligt, tager vi det alvorligt – og hjælper med at finde den bedste løsning, her og nu,” siger Claus Hassing.

For de to arbejdsmiljøkonsulenter handler det om at stille spørgsmålene på en måde, der passer til situationen og personen foran dem – og skabe et rum, hvor alle tør tale åbent – også om de tabulagte emner. ”For mange søfarende er det en lettelse at tale med nogen udefra, som kender hverdagen til søs og ikke repræsenterer rederiet.

Vi kan fortælle dem, at man ikke bare skal holde det ud, eller stå det igennem, hvis man mistrives, og så komme helt drænet hjem til familien. Det er indsatsen værd at gøre noget ved den mentale trivsel, og det er det, vi er ombord for at hjælpe med. Det beroliger dem,” siger Claus Hassing.

Når noget kræver handling her og nu Selvom Arbejdsmiljøtjenestens arbejde primært er søsat for at indsamle data og hjælpe rederierne med at forebygge mistriv-

10

sel, så kan der også opstå situationer, hvor konsulenterne møder søfarende, som står i en akut svær situation. I de tilfælde handler de med det samme.

“Hvis en søfarende fortæller om mobning, chikane eller andre alvorlige hændelser, vurderer vi sammen, hvordan det bedst håndteres,” siger Peter K. Petersen og understreger: “Vi gør, hvad vi kan for at hjælpe den søfarende videre – enten via opfordring til at bruge rederiets egne kanaler eller gennem vores fortrolige helpline, hvor man anonymt kan tale med en erhvervspsykolog, uafhængigt af rederiet”.

Afhængigt af situationen vil skibets ledelse og rederiet også blive inddraget, så der kan tages hånd om situationen på en ansvarlig måde. ”Det helt af afgørende i sådan en situation, er tillid og handlekraft. Ingen skal stå alene. Når vi bliver gjort opmærksom på noget alvorligt, tager vi det alvorligt – og hjælper med at finde den bedste løsning, her og nu,” pointerer Claus Hassing.

Fra dialog til data og forebyggelse De oplysninger, som Handelsflådens Arbejdsmiljøtjeneste indsamler under et skibsbesøg, bliver anonymiseret og behandlet fortroligt. Dataen bruges til at tegne et samlet billede af det psykiske arbejdsmiljø på tværs af den danske handelsflåde – uden at enkeltpersoner eller skibe kan genkendes.

“Vi registrerer forskellige data om besøget, herunder blandt andet skibstype, aldersgrupper og om det er en officer, eller menig vi taler med. Det handler om at kunne se mønstre og tendenser – uden at kompromittere den enkeltes anonymitet,” forklarer Peter K. Petersen.

De indsamlede data bruges både til rådgivning af de enkelte rederier og i en årlig rapport til Skibstilsynsrådet, der skal give et overblik over tendenser og udvikling på området. ”Vi skal kunne se, hvor det går godt, og hvor der skal sættes ind. Efterhånden som vi får flere besøg gennemført, kan vi forhåbentligt begynde at se mønstre – fx i forhold til skibstyper eller bemanding og derved få en mere

– H A N D E L S F L Å D E N S A R B E J D S M I L J Ø TJ E N E S T E –

målrettet indsats til gavn for de søfarende og rederierne,” siger Peter K. Petersen.

Foto: Michael Berg

Hvis der under et besøg viser sig konkrete problemer, som rederiet skal tage hånd om, får ledelsen og sikkerhedsorganisationen konkrete anbefalinger og mulighed for opfølgende sparring og rådgivning fra Arbejdsmiljøtjenesten. ”Vi er ikke myndighed, men rådgivere. Vi er sat i verden for at bistå skibene, og det gør vi ganske gratis. Så det er bare med at benytte sig af det. Når vi går fra borde, giver vi skibsledelsen noget helt konkret at arbejde videre med – og vi står klar, hvis de vil have os med i den videre proces,” siger Claus Hassing og uddyber: ”Hos SHW har vi fx udviklet et spil, der sætter fokus på officersgruppens ansvar for trivsel. Et godt psykisk arbejdsmiljø handler i sidste ende om relationer og ledelse – ikke kun procedurer. Derfor hjælper vi gerne rederierne med at skabe dialog og forebygge konflikter, før de vokser sig store”.

Et samarbejde, der betaler sig For nogle rederier kan det være nyt eller følsomt at få besøg, men erfaringerne viser, at skepsissen hurtigt forsvinder. ”Når de forstår, hvad vi laver, falder skuldrene. Forebyggelse koster tid, men uheld og mistrivsel koster meget mere,” siger Claus Hassing og forsætter: ”For rederierne er indsatsen en investering, der både kan ses på trivsel og bundlinje. Et velfungerende psykisk arbejdsmiljø betyder færre konflikter, mindre stress og bedre samarbejde – og dermed højere sikkerhed og effektivitet. Forebyggelse koster lidt, men uheld og mistrivsel koster langt mere.

Et godt arbejdsmiljø giver ikke bare gladere besætninger – det giver også bedre skibe”.

De to konsulenter forventer, at det vil tage flere år at nå rundt på de omkring 700 danskflagede skibe. Skibenes drift, placering og vejrforhold gør planlægningen kompleks, men arbejdet er allerede godt i gang.

Undervejs justeres og udvikles indsatsen på baggrund af de erfaringer og indsigter, besøgene giver.

Blå bog: Peter K. Petersen

Stilling: Arbejdsmiljøkonsulent, Handelsflådens Arbejdsmiljøtjeneste.

Baggrund: Uddannet skibsassistent. Peter begyndte sin karriere til søs som 20-årig hos Esvagt, hvor han var ansat i otte år og arbejdede sig op fra ubefaren til bedstemand. Senere gik han i land og arbejdede som kontroltolder for Toldstyrelsen, hvor han inspicerede skibe fra hele verden og fik et indgående kendskab til både internationale besætninger og forskellige arbejdsmiljøforhold om bord.

Erfaring: Har i hele sin karriere arbejdet med arbejdsmiljø og sikkerhed — fra dækket til myndighedsniveau. Var med til at starte det nye initiativ om vurdering af psykisk arbejdsmiljø til søs og har udviklet de metoder og procedurer, Arbejdsmiljøtjenesten nu bruger til at gennemføre arbejdsmiljøvurderinger ombord.

Motivation: ”Jeg finder det meningsfuldt at bidrage til et tryggere og mere respektfuldt arbejdsliv for søfarende. Når man arbejder på et skib, er man som på en lille ø – derfor er det afgørende, at man har et miljø, hvor man kan trives og tale åbent om det, der er svært,” siger han.

Fortsættes på side 12

11

– H A N D E L S F L Å D E N S A R B E J D S M I L J Ø TJ E N E S T E –

Foto: Michael Berg

Ræk ud!

Brug for at komme i kontakt med Arbejdsmiljø­t­jenesten?

Læs mere på amtj.dk Du er også altid velkommen til at kontakte Peter eller Claus: Peter K. Petersen Arbejdsmiljøkonsulent pkp@shw.dk +45 2215 5239 / +45 7240 2610 Claus Hassing Arbejdsmiljøkonsulent cha@shw.dk +45 2574 5844 / +45 7240 2610

Baggrunden for indsatsen I 2023 dokumenterede en rapport fra Center for Maritim Sundhed og Samfund (SDU), at hver sjette søfarende havde oplevet mobning, og hver tiende chikane.

Blå bog: Claus Hassing

Stilling: Arbejdsmiljøkonsulent, Handelsflådens Arbejdsmiljøtjeneste Baggrund: Uddannet navigatør med mere end 10 års erfaring fra Søfartsstyrelsen samt flere år i private rederier. Har desuden boet og arbejdet fire år i Grønland og underviser i dag i navigation for både unge og voksne søfarende.

Erfaring: Bred maritim erfaring kombineret med indsigt i regler, sikkerhed og arbejdsmiljø. Ansat i SHW siden maj 2025, hvor han har været med til at udvikle de metoder og værktøjer, der bruges til vurdering af psykisk arbejdsmiljø til søs.

Motivation: Brænder for at gøre en konkret forskel for søfarende og skabe større åbenhed om psykisk trivsel om bord. “Det kan godt gøre lidt ondt at skulle gøre noget nyt, men man kan faktisk gøre en forskel. Skibene per­ former bedre, når relationerne ombord fungerer,” siger han.

12

Tallene bekræftede tidligere undersøgelser fra bl.a. VIVE, som viste, at psykisk belastning, magtubalancer og destruktiv adfærd har store konsekvenser – både for individer og for arbejdsfællesskaber: › Op til 200 % mere sygefravær blandt de berørte › 25 % lavere performance og 45 % færre idéer blandt vidner til mobning › Når medarbejdere føler sig inkluderet og psykologisk trygge, stiger effektiviteten med 56 %, engagementet med 76 % – og villig­heden til at anbefale arbejdspladsen med hele 167 %.

(Kilde: VIVE 2021 / CMSS 2023)

– D E LTA G I Å R E T S F I T 4 S E A K O N K U R R E N C E –

KOM I FORM MED

FIT4 SEA FIT4SEA er SEA HEALTH & WELFAREs årlige sportskonkurrence, hvor søfarende og skibe i den danske handelsflåde konkurrerer om flest kilometer og timer tilbagelagt på ét år i disciplinerne løb, gang, cykling, cross-training, roning og vægttræning. Du kan deltage i så mange discipliner, som du har lyst til. Både din træningsresultater på skibet og derhjemme tæller med i konkurrencen.

Foto: SHW

BENCHMARKS: Cykling: 500 km // Løb: 250 km // Roning: 250 km Cross: 250 km // Gang: 250 km // Vægttræning: 25 timer

Præmier og ekstra hæder Når du gennemfører et benchmark i løbet af et FIT4SEA år, får vi besked via FIT4SEA platformen. Så sender vi en af de eftertragtede FIT4SEA T-shirts til dig, via dit rederi, som præmie for dit hårde arbejde. Du kan vinde én T-shirt årligt, uanset hvor mange discipliner, du gennemfører benchmark i.

Derudover vil de tre bedste skibe i hver af de seks discipliner vinde særlige præmier, der kan understøtte det gode sammenhold og de flotte resultater, I sammen har opnået i løbet af året.

Vi sender T-shirts og skibspræmier til jeres rederier, agenter i havne eller et distributionscenter hvor du i forvejen modtager post.

Efter et endt FIT4SEA år, hædrer vi alle søfarende og skibe på vores sociale medier, på hjemmesiden og ikke mindst i SEA HEALTH & WELFAREs nyhedsbrev.

For at deltage, skal du oprette dig som bruger med skib på FIT4SEA websitet fit4sea.shw.dk, hvor du også registrerer dine aktiviteter og kan følge din træning hele året.

skole i stedet for et skib inde på websitet.

Studerende i FIT4SEA kan ligeledes vinde en FIT4SEA-shirt ved gennemførelse af et benchmark.

Husk at opdatere oplysninger om skib Din hjemmetræning tilskrives det skib, som du sidst havde hyre på. Skifter du til et andet skib i løbet af året, så skal du huske at opdatere dit skib inde på din profil.

Sociale medier Vis os din træning og tag os med #shwsocial eller #FIT4SEA på Instagram og Facebook eller send dem til os på fit4sea@shw.dk næste gang du træner!

Studerende træner med i FIT4SEA Studerende kan også deltage i FIT4SEA hele året. Du tilmelder dig ved at vælge din

Vi glæder os til at følge med i din træning og håber, at du giver den gas!

Foto: SHW

Sådan kommer du i gang Et FIT4SEA-år gælder altid fra 1. januar til 31. december. Men du kan starte i konkurrencen når som helst i løbet af året.

#shwsocial // #FIT4SEA

For at deltage i FIT4SEA skal du være ansat på et dansk-flaget skib.

13

– D O K U M E N TAT I O N F O R B E S Æ T N I N G E N S T R Æ N I N G O G U D D A N N E L S E –

SPØRG KONSULENTEN

Kære SHW I sidste måned fik et af vores skibe på langfart besøg af de lokale myndigheder.

De ønskede at se dokumentation for besætningens instruktioner, træning og kemiuddannelse.

Vi var desværre ikke opmærksomme på, at vi skal kunne dokumentere besæt­ ningens træning og uddannelse. Kan I oplyse, hvordan vi bedst lever op til disse dokumentationskrav? Og om der er en nem og enkel måde at gøre dette?

Med venlig hilsen Sigurd Gunnerson

Kære Sigurd Gunnerson Der findes forskellige dokumentationskrav for træning, instruktion og uddannelse, alt efter hvilke produkter I anvender om bord.

Generelt for de fleste kemiprodukter er der krav om, at besætningen har set vores kemifilm Kemikalier – Pas godt på dig selv og andre samt filmen Mindre risiko for kræft - det er vel ikke noget alvorligt? inden de arbejder med kemikalier. Derudover er det et krav, at arbejdslederen læser de relevante kapitler i de tilhørende hæfter.

Det er arbejdslederens ansvar at give en udførlig instruks til de besætningsmedlemmer, der skal arbejde med kemiske produkter inden de går i gang.

I forhold til at dokumentere, at de søfarende har set kemifilmen og læst materialet, er der metodefrihed. Vi anbefaler, at I sikrer dokumentation både med underskrift i et fysisk dokument, som I selv opretter, samt elektronisk. Så kan oversigten sendes til rederiet, som kan notere træning og uddannelse som gennemført i personalemapperne.

Besætningsmedlemmer, som skal udføre svejsearbejde om bord, skal desuden se svejsefilmen Svejsning om bord. Dette skal dokumenteres tilsvarende.

For arbejde med produkter som indeholder epoxy og isocyanater har der siden 2023 været skærpede krav til besætningsmedlemmers uddannelse og instruktion samt certificering, som skal fornyes hver 5. år. Vær særlig opmærksom på at her findes en særlig grundig instruktion, som skal gennemføres. Dette skal også dokumenteres om bord.

Dokumenterne for gennemført træning, instruktion og uddannelse kan I placere i @SEA platformen under e-publikationer i det lokale bibliotek, hvis I ønsker det.

Du velkommen til at skrive igen, hvis du har behov for mere information.

Med venlig hilsen Ester Ørum, arbejdsmiljøkonsulent, SHW

14

– F O T O K O N K U R R E N C E F O R S Ø FA R E N D E –

Årets billede / Livet om bord. Fotograf: 3. styrmand Frederic E.H. Vernersen, GEORG STAGE. Titel: "Lady og Vagabonden"

VÆR MED I FOTOKONKURRENCEN OG VIND PRÆMIER

Naturen. Fotograf: Maskinchef Rune Pedersen, MALERAQ ARCTICA. Titel: "Verden for mine fødder"

Send os dine bedste billeder Fotokonkurrencen for søfarende 2025 slutter til nytår, så husk at sende dine bedste billeder til os inden da! Du kan vinde flotte præmier for op til 5.000 kr. – også som amatørfotograf.

Det maritime miljø. Fotograf: Hovmester Flemming Hemdorff, GEORG STAGE. Titel: "Mødet"

Når du ikke at indsende fotos i tide til at være med i 2025-konkurrencen, så deltager du i fotokonkurrencen for 2026. Uanset hvad, så vil vi meget gerne modtage dine bedste billeder.

Vi kårer vindere i fire kategorier samt ud­ peger ét billede, der skiller sig ud fra de andre vindere:

Billedet som skiller sig særligt ud/ Jokeren. Fotograf: 2. mester Esben Fræer, MALIK ARCTICA. Titel: "Trange kår"

- Årets billede (simpelthen årets bedste billede) - Naturen (Uvejr, sol og skyer, havet, dyr og fugle) - Det maritime miljø (Skibet, havnen, vindmøller osv.)

- Livet om bord (Både fritid og arbejdstid).

15

Vi uddeler også en pris til det billede, der efter dommernes mening skiller sig ud fra alle andre, men ikke er et af vinderbillederne.

Konkurrencen er for nuværende søfarende på dansk-flagede skibe uanset nationalitet.

Du kan indsende op til og med 15 billeder.

Sidste frist for indsendelse og deltagelse i 2025-konkurrencen er den 31. december 2025.

Læs mere om konkurrenceregler og hvordan du kan indsende dine billeder på vores hjemmeside www.shw.dk under Velfærd.

– @SEA@SHORE –

Giv hele besætningen adgang til nyttig viden og inspiration I dag anvender over 700 skibe @SEA-programmet til at få adgang til kemikaliedatabasen og sikkerhedsdatablade, til arbejdspladsbrugs­ anvisninger for kemikalier og til registrering og administration af risiko­ vurderinger. Men programmet indeholder meget mere.

16

– @SEA@SHORE –

Sådan opretter du en læser-adgang Når du opretter brugere, kan du vælge USERrollen og indstille den uden skriverettigheder.

Dette gøres via drop down-listerne nederst på oprettelsessiden.

”Derfor opfordrer vi til, at skibsledelsen på skibe, der har licens til @SEA-programmet, giver alle besætningsmedlemmer en læser-adgang. På den måde får skib og rederi meget mere ud af programmet,” siger Rolf J. Trap, der er konsulent hos SEA HEALTH & WELFARE og administrator på @SEA-@SHORE platformen.

Som arbejdsleder kan du således være tryg ved, at uvedkommende besætningsmedlemmer ikke ved en fejl kommer til at ændre i risikovurderinger eller kemikalielisten.

Udover at kunne søge information om risikovurderinger og kemikalieoplys­ninger for deres egne arbejdsopgaver, giver programmet også adgang til:

Vigtigt: Sørg for, at adgangsrettighed til alle moduler sættes til læse, så adgangen fungerer efter hensigten.

• Et omfattende bibliotek af arbejdsmiljø­ vejledninger og andre nyttige dokumenter i E-PUBLICATIONS • Daglige nyheder fra flere lande i DAY­ROOM-modulet • Opskrifter og inspiration til sund kost til skibets hovmester • En række andre funktioner med relevant og værdifuld information.

Tip: For at gøre det nemt, kan I med fordel oprette ét fælles login til hele besætningen – for eksempel med brugernavnet “Crew”. Se formularen her på siden.

For at oprette en ny fællesbruger kun med læse-adgang skal du bruge denne formular i @SEA. Vi foreslår, at I udfylder felterne, som på billedet. Illustration: SHW

Har I spørgsmål? Skriv en besked til Rolf J. Trap: support@shw.dk eller læs mere på shw.dk/seashore Foto: Sisse Stroyer

17

– OSPA T EXN A – 2 4 T I M E R PÅ R S T–E N A E S T E L L E –

24 TIMER PÅ DET FLYDENDE HOTEL

Besætningen på roll-on/roll-off passagerfærgen STENA ESTELLE er dedikeret til at sikre alle gæster en tryg, afslappet og effektiv rejse mellem Sverige og Polen.

SEA HEALTH & WELFARE fulgte besætningen på tæt hold i 24 timer og her får du et indblik i deres varierede arbejdsopgaver og hvilke små og store aspekter ved livet til søs, som har betydning for deres trivsel om bord.

Af Troels Leth, SEA HEALTH & WELFARE.

Vinden har lagt sig, men mørket er tæt og regnfuldt mens STENA ESTELLE lægger til kaj i Karlskrona, Sverige en sen aften. ROPAX færgen er et par timer forsinket men det lader besætning og gæster sig ikke påvirke af. Hurtigt og effektivt lastes lastbiler, trailere og personbiler, og gående passagerer finder sig til rette.

Ligesom på et hotel på land er man gæst på STENA ESTELLE, ikke passager.

Besætningsmedlemmerne arbejder to uger af gangen og har to ugers fri. På færgen arbejder de typisk 12 timer i døgnet med deres faste rutiner. Trods travlheden er der altid overskud til at sige hej til kollegerne og give et smil til gæsterne om bord. Gæsterne er både lastbilchauffører, østeuropæere på vej til eller fra arbejde i Skandinavien samt turister på vej til nye eventyr.

ROPAX-færgen STENA ESTELLE blev leveret i 2022 og indsat på ruten mellem Sverige og Gdynia med to daglige afgange. En overfart tager 10,5 timer.

I vintermånederne arbejder godt 80 søfarende på færgen – heraf 32 kvinder – og for det meste kommer de alle fra Polen. Her fortæller nogle af dem om sig selv og om livet til søs.

18

– 2 4 T I M E R PÅ R O PA X S T E N A E S T E L L E –

MØD STENA ESTELLES BESÆTNINGSMEDLEMMER SIDE 20 – 27

FAKTA OM STENA ESTELLE ROPAX-FÆRGE BYGGET I 2022 / REDERI: STENA LINE Rute: Karlskrona-Gdynia.

Tre dansk-flagede færger betjener ruten.

Besætning: 80-90 Passagerer: 1.200 Kabiner: 265

Længde: 240 meter Fart: 22 knob Flag: Danmark

KARL SKRO NA

GDYNI A

19

– 2 4 T I M E R PÅ R O PA X S T E N A E S T E L L E –

Anna brænder for medarbejdernes trivsel og gæsternes tilfredshed Som Assistant Service Manager administrerer Anna alle passager­ relaterede tjenester og faciliteter under overfarten. I samarbejde med hendes leder og supervisers planlægger hun arbejdet for service­assistenterne, der klargør kabinerne og gæsteområderne mellem overfarterne, og hun står blandt andet også for regn­ skaberne i Tax-Free shoppen om bord.

at jeg er lidt mere om bord, end normalt,” fortæller Anna.

På ESTELLE har Anna en kombineret kabine og kontor med seng og skrivebord – og et stort vindue. Netop udsigten til hav og himmel sætter hun stor pris på, fordi så meget af hendes arbejde og fritid foregår i det rum.

Men det er ikke det eneste, der har betydning for hendes trivsel på færgen. ”Tilstrækkelig søvn er vigtigt. Det giver mig overskuddet til at være der for mine medarbejdere og for gæsterne. Så det prioriterer jeg meget højt. Jeg er også optaget af, at maden i mandskabsmessen er sund og varieret – det skal det bare være, det er helt basalt.”

Flere andre besætningsmedlemmer giver udtryk for, at den gode Wi-Fi forbindelse om bord er vigtig for deres trivsel. Anna ser både fordele og ulemper ved Wi-Fi om bord. ”Med Wi-Fi kan jeg nemt komme i kontakt med min datter og familie i land. Men omvendt kan jeg se, at en stor del af de yngre besætningsmedlemmer tit bliver i deres kabine i deres fritid og ser film eller spiller PlayStation. Jeg kan godt savne det sociale liv, der var på skibene inden vi fik WiFi og streaming,” siger hun.

Foto: Micke Olsson

Jobbet som Assistant Service Manager overblik, fleksibilitet og stort kendskab til drift – alt sammen evner, som Anna har opnået i sine snart 16 år hos STENA LINE. Anna er beskeden og peger på teamwork som forudsætning for hendes karriere, der begyndte da hun som 19-årig blev ferieafløser på en færge mellem England og Holland. ”Jeg havde ret nemt ved at falde til. Hjemmefra havde jeg lært at gøre rent, at hjælpe til, at støvsuge. Dem, jeg arbejdede sammen med, havde samme opdragelse. I dag er det mit team og jeg, der lærer nye kolleger alt fra bunden. Samtidig lærer vi dem at udstråle energi og professionalisme fra morgenstunden. Og selvfølgelig at have det sjovt,” siger hun og smiler.

Lige siden har Anna sideløbende med sit arbejde på skiftende færger læst på universitetet og har en Mastergrad. I januar 2026 forfremmes hun midlertidigt til Service Manager og skal i den rolle være ansvarlig for at starte en ny service-afdeling op på en mindre fragtfærge, som STENA LINE har chartret. Hun udlånes til opgaven i 3-4 måneder. ”Jeg er meget glad for den udnævnelse.

Det er en stor chance og jeg kan godt lide nye udfordringer. Det sker ikke så tit, at der kommer en ekstra færge på den måde. Jeg føler, at jeg er klar til det og jeg har heldigvis opbakning fra mine kolleger. Mit eneste krav var at fortsætte med samme turnus som nu. Men i starten bliver det nok nødvendigt

20

Udover et stort fokus på gæsternes komfort banker Annas hjerte for sine medarbejdere. Hendes kolleger om bord har peget på hende som deres repræsentant ved STENA LINEs europæiske samarbejdsudvalg, hvor hun arbejder for deres interesser. ”Jeg forsøger virkelig at fornemme mine medarbejderes humør og deres behov. At sikre, at de føler sig værdsatte, rimeligt aflønnede og set, er min højeste prioritet. Jeg giver dem den plads og støtte, de har brug for i deres daglige udfordringer – ikke kun som medarbejdere, men som mennesker, der bor og arbejder i samme rum. At være omsorgsfuld og pålidelig er vores serviceløfte til gæsterne, så det er kun naturligt, at vi også tager os af hinanden," siger Anna.

Udvalget er sammensat af medarbejderrepræsentanter fra forskellige internationale afdelinger fra STENA LINE, som mødes for at drøfte grænseoverskridende emner med den øverste ledelse.

– 2 4 T I M E R PÅ R O PA X S T E N A E S T E L L E –

Går nemt 10 km på en vagt

Jeanetta fjerner den sidste kæde et par minutter inden kørerampen fra dækket oven over sænkes. Der går yderligere nogle minutter før havnearbejderne ankommer i deres traktorer for at bringe trailerne i land.

Forinden er de øvrige vogndæk blevet tømt, så der er fri bane.

Jeanettas vagt begynder tidligt om morgenen nogle timer inden STENA ESTELLE når frem til Gdynia. Hun tager plads ved roret og styrer færgen mod havnen i selskab med en styrmand og kaptajnen.

Nogle få hundrede meter fra terminalen overtager kaptajnen roret for at sejle ESTELLE det sidste stykke. For da skal Jeanetta skynde sig videre til morgenens næste job: hejsning af det polske flag på 10. dæk.

Med det rød-hvide flaga Polski blafrende i vinden sætter Jeanetta straks kursen mod bunden af færgen – på vejen henter hun sin hjelm samt en skruemaskine. Nu skal hun fjerne de kæder, der har sikret de parkerede

lastbiltrailerne under overfarten. De holder parkeret på det nederste vogndæk, der ligger under vandlinjen. ”Jeg er vant til at løse mange forskellige opgaver uden pause. Jeg synes ikke det er ikke hårdt, tværtimod har jeg det rigtig godt med det. Jeg går også brandvagt, så det bliver nemt til 10 km eller mere hver dag,” fortæller Jeanetta, der til marts 2026 er færdig med sin uddannelse til navigatør.

Det er dagens sidste opgave for Jeanetta, der er 25 år. Hendes to-ugers sejlads på ESTELLE er slut, hun har pakket uniformen sammen og er nu klar til at tage hjem og holde fri.

Jeanettas interesse for en maritim karriere blev grundlagt i hendes barndom. ”Min farfar arbejdede for et skibsværft på havnen og han fortalte mig alt om skibe.

Det glemte jeg aldrig og da jeg skulle vælge uddannelse, var det oplagt at komme ud og sejle. Jeg kan godt lide matematik og navigation og er også glad for at rejse og møde nye mennesker,” siger hun.

Jeanetta kan dog ikke forestille sig at arbejde på et skib hele livet. ”Det er muligt, at jeg er gået i land om ti år. Jeg deltager i undervisning om offshore vindmøller på universitetet. Det er også et spændende fagområde, som jeg måske har lyst til at arbejde med i fremtiden,” siger Jeanetta.

Hun er glad for at være på ESTELLE, fordi hun netop får erfaring med mange forskellige typer af opgaver. ”Jeg arbejdede først på containerskib med 12 besætningsmedlemmer, hvor jeg lærte mange ting om sikkerhed, for eksempel. Det var et fint ophold, men det var også meget anderledes. Jeg var den eneste kvinde og der kunne jeg godt føle mig ensom. Jeg savnede at have en god ven at tale med. Og der var ikke internet,” siger Jeanetta, der oplever, at det er nemmere at arbejde på en stor færge.

Fotos: SHW

21

”Ja, fordi vi er mange flere om bord og der er mange kvinder, særligt i hotelafdelingen.

Jeg tror ikke, at nogen kan føle sig ensom her. Når jeg har frivagt, kan jeg godt lide at gå i messen og være sammen med de andre. Men efter et par timer har jeg brug for mig-tid og brug for at sove.”

– 2 4 T I M E R PÅ R O PA X S T E N A E S T E L L E –

Foto: Micke Olsson

God plads om bord Når færgen er fyldt helt op, vil køen strække sig 3,5 km, hvis biler og lastbiler stilles op på én lang række. Med 265 kabiner og flere stille-områder om bord kan alle gæster finde et fredeligt hjørne og slappe af under overfarten.

”Jeg er tryg ved at vide, at jeg kan sige min mening.”

Nogle gange er det små tilfældigheder, der fører til store beslutninger. Som da Magdas far en dag viste hende en avis­artikel om en skibskaptajn.

”Jeg var ikke ret gammel, men alligevel startede den artikel en interesse ved det at arbejde som skibsofficer. Jeg besluttede at studere på et maritimt universitet for at blive navigatør. Det er ingen i min familie, der har en maritim tilknytning og min far blev da også chokeret over mit uddannelsesvalg.

Han husker slet ikke den artikel, som startede det hele,” fortæller Magda, 29 år.

På STENA ESTELLE fungerer Magda som navigationsofficer og er ansvarlig for at navigere skibet til dets destinationshavn og overvåge lasteoperationer på dækket.

Hun er også ansvarlig for vedligeholdelse af navigationsudstyret på broen.

Lejlighedsvis fungerer Magda også som sikkerhedsofficer og vedligeholder brandbekæmpelsesudstyret samt varetager besætningens certifikater og andre sikkerhedsrelaterede dokumenter.

”Jeg går meget op i at skabe rammerne for et godt teamwork med mine kolleger.

Det er vigtigt for min trivsel, at vi arbejder godt sammen og at jeg ved, at der er opbakning fra mine chefer ombord til at jeg kan sige min mening. Selvfølgelig har vi nogle gange diskussioner, men de er altid konstruktive og virkelig nyttige – og altid professionelle, aldrig personlige."Hun oplever, at besætningen går op i deres personlige sikkerhed og gerne vil benytte personlige værnemidler. ”Det er vigtigt, at alle ved, hvem de skal gå til, når det handler om sikkerhed om bord. Jeg sætter stor pris på at se både mine yngre og mere erfarne kolleger tage PPE mere alvorligt og blive mere ansvarlige. Det er virkelig opmuntrende, og det føles godt at vide, at jeg kan spille en lille rolle i det ved at hjælpe med at øge deres bevidsthed," siger hun.

22

Foto: SHW

Populært fitnessrum om bord Befaren skibsassistent Jarek er en af mange besætningsmedlemmer på ESTELLE, der jævnligt bruger udstyret i fitnessrummet om bord. Udstyret er faktisk så populært, at de har flyttet nogle af maskinerne hen i besætningens opholdsrum, så der er bedre plads til vægttræning. ”Når vi er tre store fyre herinde, så fylder vi det godt op. Derfor har vi flyttet crossfit maskinen og motionscyklerne op i det ene af vores opholdsrum, så vi har mere plads at træne på,” forklarer Jarek.

Foto: SHW

– 2 4 T I M E R PÅ R O PA X S T E N A E S T E L L E –

Der er altid nogen, som gerne vil snakke Til daglig arbejder 24-årige Patrizia som service assistent i mandskabsmessen, hvor hun anretter maden og sørger for opvask. Desuden hjælper hun også til med klargøring af kahytter og andre opgaver efter behov.

”Jeg har studeret på en skole for turisme og søgte bagefter et job hos STENA, fordi et arbejdsliv til søs lød spændende. Min far har også arbejdet for rederiet, så jeg havde i forvejen et kendskab til det maritime,” siger hun.

I løbet af arbejdet møder og snakker Patrizia med nærmest alle sine kolleger, når de kommer for at spise eller slappe af i messen.

Derfor har hun ofte behov for at være helt sig selv, når arbejdsdagen er slut.

”Jeg føler mig aldrig ensom; der er altid nogen her, som gerne vil snakke,” siger hun og fortsætter: ”Nogle dage har jeg derfor brug for bare at være mig selv og koble helt af efter en lang arbejdsdag. Jeg kan også godt lide at spille spil med de andre og drikke kaffe med en kollega. Jeg har et par kolleger om bord, som jeg kan tale med om personlige ting. Det sætter jeg også pris på, fordi det gør det nemmere at arbejde sammen i det daglige.”

”Jeg føler mig aldrig ensom; der er altid nogen her, som gerne vil snakke,” siger Patrizia

Foto: SHW

Det er som et eventyr at arbejde her Kacper på 22 har sin faste arbejdsplads i det store køkken på STENA ESTELLE, hvor han er med til at tilberede måltider til gæster og besætningen. Han har det nærmest som en fisk i havet, når han tilbereder maden. ”Jeg elsker mit job. Mad er min hobby og passion. Jeg blev interesseret i madlavning da jeg var 12. Min mor kunne lide min mad og så fortsatte det. Det er stadig mig, der laver maden hjemme hos min mor når jeg har fri. For mig er det et eventyr at arbejde her.”

”Da jeg hørte at STENA søgte nye kokke, tænkte jeg, at det ville være hårdt at arbejde på et skib. Men jeg sendte en ansøgning og blev inviteret til en test, der foregik på en anden færge. Heldigvis tilbød de mig en kontrakt,” siger Kacper med et bredt smil.

Foto: Micke Olsson

23

– 2 4 T I M E R PÅ R O PA X S T E N A E S T E L L E –

Sociale aktiviteter I deres fritid mødes besætningsmedlemmer til spil og hygge i deres fællesrum.

De kan spille bordfodbold og bordtennis og se TV. Der er også et udvalg af bøger og brætspil, f.eks. skak.

Her hænger også et banner, som de fik lavet da 10-12 besætningsmedlemmer i 2024 deltog i en fodboldturnering i Göteborg, Sverige, der var arrangeret af den lokale sømandsklub. Deltagelsen blev arrangeret af Kaptajn Greg Pasternak, som selv spillede med.

Foto: SHW

Alle opgaver har plusser og minusser

Foto: SHW

Serviceassistenten Tatiana og hendes kolleger i hotelafdelingen på STENA ESTELLE arbejder effektivt og struktureret, når de klargør kabiner til de næste gæster. Med 265 kabiner i alt, kan det blive til mange lagenskift i løbet af en arbejdsdag.

”Alle opgaver har plusser og minusser. Men det vigtigste for mig er at arbejde sammen med mennesker med god energi og godt humør. Generelt holder jeg meget af mennesker og kan godt lide forskellighed,” siger hun og fortsætter: ”Jeg har flere kolleger, som føler jeg kan tale med om personlige ting. Det er vigtigt, at man har nogle at tale med og at vi kan støtte hinanden, hvis man for eksempel har haft en dårlig dag. Vi er kun mennesker og det er vigtigt at kunne tale om både de gode og dårlige dage,” siger Tatiana.

Tatiana har tidligere arbejdet med kosmetik og har en psykologiuddannelse. Tatiana fik for tre år siden arbejde på STENA ESTELLE efter at have arbejdet på et andet skib i kort tid. Det er således ret nyt, at Tatiana valgte en maritim karriere. Idéen opstod nærmest ved en tilfældighed. ”Jeg snakkede med en veninde om at arbejde på en færge. Hun overvejede at søge arbejde på et skib, men det var hendes mand ikke meget for. Men jeg blev nysgerrig. Jeg

ville gerne ud og opleve lidt af verden, så jeg besluttede mig for at søge et job på en færge,” fortæller Tatiana.

Tatiana er 48 år og har to teenagere: en datter på 16 og en søn på 18. Strukturen med to ugers arbejde og to ugers fri giver hende tid til at rejse og være sammen med familien. Hun sætter stor pris på skibets Wi-Fi så hun nemt kan kontakte børnene derhjemme.

I sin fritid om bord læser Tatiana gerne bøger om psykologi. Det er fem år siden hun tog sin psykologiuddannelse og hun er meget optaget af faget. ”En af mine lærere havde et udtryk, som jeg har taget til mig: ’We are perfectly imperfect.’ Jeg har altid været interesseret i mennesker. Jeg vil gerne forsøge at forstå, hvad mennesker tænker, når de handler, som de gør. Den interesse kommer fra min far. Han lærte mig, at alle mennesker har noget smukt i sig.

Det gælder om at finde det. ”

24

Foto: Micke Olsson

– 2 4 T I M E R PÅ R O PA X S T E N A E S T E L L E –

Investerer i øget sikkerhed om bord og reducering af miljøpåvirkning Ligesom rederier verden over har STENA LINE har I en årrække investeret mange ressourcer i bæredygtighed og sikkerhed for gæster, besætning og havmiljøet.

Alene de sidste to år har kaptajn Greg og hans kollega kaptajn Wojciech stået i spidsen for implementeringen af en række tiltag.

En opgave, som falder Greg naturligt, da han selv i sin fritid bruger naturen meget.”

Jeg elsker udendørs sport og aktiviteter, især at køre mountainbike, vandreture i bjergene og rejser i Skandinavien. Jeg er 52 år gammel, men jeg føler mig stadig ung.”

Her er eksempler på tiltag og investeringer i bæredygtighed og sikkerhed på STENA ESTELLE siden 2023: • Forbedret affaldssortering i sam­ arbejde med Karlskrona Havn.

• Organiseret ekstra træning for besætningen på dækket, f.eks. i brug af gaffeltruck og lift.

• Højspændingsforbindelse i havne under ophold, som sikrer mindre emissioner.

• Ekstra personale for at hjælpe passagerer på alle dæk og trapper.

• Hyppige SAR-øvelser med helikopterlanding, redning fra hurtige redningsbåde, simulering af evakuering af sårede personer osv.

Kaptajn trives i mentorrollen Kaptajn Wojciech er den ene af to kaptajner, som har ansvaret for STENA ESTELLE. Han tror på uddelegering af ansvar og lægger vægt på at være en nærværende mentor for sin besætning. Med uddannelse og træning er det både sjovere og mere trygt at gå på arbejde, påpeger han. ”Det, der betyder mest for mig, er at have en veltrænet besætning. Alle ved, at jeg er kaptajnen, men jeg går også meget op i at være en god mentor for alle om bord. Det gør mit job nemmere, at jeg er tryg ved at alle kan udføre deres opgaver og de ved, at de altid kan spørge mig om råd. Det er også med til at øge sikkerheden for alle om bord,” siger han.”

”Min kollega Greg og jeg går begge to op i at tale med besætningen og skabe kontakt. Vi arrangerer også turneringer.

Greg er til fodbold, jeg går mere op i bordtennis,” siger Wojciech.

Foto: SHW

25

Foto: SHW

– 2 4 T I M E R PÅ R O PA X S T E N A E S T E L L E –

Det er vigtigt for mig, at gæsterne føler sig hjemme om bord ”Velkommen om bord. Må jeg byde på en kop kaffe?”

Et af de første ansigter, som gæsterne møder på STENA ESTELLE, tilhører Pawel, som bemander receptionen om bord. Uanset hvem gæsten er og hvilket humør, de er i, er Pawel altid klar med et venligt smil, nogle forstående ord og en kop kaffe. ”Det er altid en speciel følelse for mig at møde gæsterne og byde dem på en kop kaffe og en snak om deres rejse. Nogle gange møder jeg gæster, der er frustrerede eller trætte. Det er vi også parat til at håndtere og vi gør, hvad vi kan for at få alle til at slappe af og nyde rejsen. Det bedste ved jobbet er faktisk når sådan en gæst

kommer hen til mig, når der måske er en time til vi er i havn, og siger tak for at jeg lyttede til dem,” siger Pawel, 48.

Pawel har arbejdet for STENA LINE i 24 år i flere forskellige gæstevendte roller og på fire forskellige færger. I 2022 var han med til at tage STENA ESTELLE i drift i 2022 som en del af Guest Services. ”Jeg er på fornavn med nogle af vores gæster, som ofte rejser med ESTELLE. Det er hyggeligt at hilse på dem igen og måske lige høre lidt om deres familie. Jeg synes det er noget helt specielt at skabe

den slags relationer med gæsterne,” siger Pawel.

Pawel har også en opgave i at oplære nye kolleger i Guest Services. Dem er han også klar til at hjælpe med gode råd, så de falder godt til om bord. ”Det kan være udfordrende for især unge mennesker, der får job her, at de skal være om bord på skibet i to uger i træk. Så snart de møder, begynder de allerede at tælle dagene til de får fri igen. Jeg prøver at lære dem at betragte ugerne på skibet som en del af tilværelsen og at det gælder om også at kunne slappe af og have det sjovt sammen mens vi bor og arbejder her,” forklarer Pawel. ”Det er også noget som vores gæster lægger mærke til,” supplerer han. ”De kan jo godt lide at se, at besætningen har det godt sammen, smiler og fortæller en vittighed. At vi er en slags familie her på færgen.”

Pawel erkender, at hans job er udfordrende på grund af receptionens åbningstider. De påvirker hans mulighed for at få en sammenhængende søvn om natten. ”Jeg har en ret stram tidsplan. Om morgenen åbner jeg Guest Service kl. 5:30 og lukker kl. 11:00. Om aftenen åbner vi kl.

17:00 og lukker kl. 23:00. Derfor sover jeg nogle timer om natten og igen nogle timer om dagen. Jeg vil også gerne bruge tid på at læse, på at spise måltimer og være social med kolleger. Så nogle gange får jeg ikke nok søvn. Når jeg så kommer hjem efter to uger, så kan jeg mærke trætheden. Men det er et vilkår, som jeg vælger at leve med, fordi jobbet giver mig så meget andet. Hvis du ikke kan klare det, så bliver du frustreret og det er ikke godt for nogen,” siger Pawel.

Foto: SHW

26

– 2 4 T I M E R PÅ R O PA X S T E N A E S T E L L E –

Foto: SHW

Jeg hører hjemme nede i maskinrummet I maskinrummet på STENA ESTELLE har 2. mester Dorota nattevagten. Hun er ansvarlig for motoren og al udstyret og holder blandt andet øje motorernes temperatur.

Det er også hendes opgave at starte motor og kobling inden færgen kan lægge fra kaj.

”Jeg er glad for at arbejde her. Jeg synes at maskinrummet er det sted, hvor jeg hører hjemme på ESTELLE. Du skal have stærke nerver for at arbejde i motoren. Og du skal virkelig værdsætte, at du har med store maskiner at gøre,” siger 32-årige Dorota.

I 2019 begyndte Dorota som kadet, blev siden færdig som maskinassistent og er nu 2. mester. Hun er den eneste kvinde, der arbejder i maskinrummet og maskinen på STENA ESTELLE. Men det er hun vant til. Hun var også den eneste i motoren på sit forrige skib.

Hun vidste på forhånd, at meget få kvinder søger arbejde i maskinrummet på et skib. ”Min onkel er også maskinmester. Men han blev ikke glad, da jeg fortalte ham at jeg ville

være det samme som ham. Han påpegede, at det er et fysisk hårdt job og derfor ikke noget for kvinder. Men jeg stod fast og nu forstår og anerkender han min beslutning.

Men det tog lidt tid,” siger hun.

Dorota vil gerne fortsætte sin maritime karriere og måske på et tidspunkt blive maskinmester. ”Jeg går op i at gøre mit arbejde godt, det er mit fokus. Måske jeg en dag bliver maskinchef – det er nok min ambition, men det er ikke noget jeg tænker over ret meget.”

Dorota fortæller, at hun har et godt forhold til sin chef og til kollegerne i motoren og besætningen på skibet.

27

”Jeg oplever, at der er en god stemning blandt alle besætningsmedlemmer. Alle har brug for at snakke og grine sammen og dele historier. Vi har alle et stort arbejdspres. Ved at have det sjovt sammen bliver det nemmere at samarbejde og tage det mere roligt. Så er vi trygge ved, at det nok skal gå godt.”

Under denne påmønstring er Dorota på natholdet. I to uger begynder hendes vagt ved midnat og hun har fri ved middagstid. ”Så er jeg også træt, men jeg kan ikke bare lægge mig ned og straks falde i søvn. Jeg har brug for at falde ned, inden jeg kan sove.

Som regel træner jeg i fitnessrummet eller i min kabine, eller jeg læser en bog inden jeg er klar til at sove.”

– MINDEORD –

En dedikeret, markant og dundertalende drivkraft i dansk søfart I mere end 25 år satte bestyrelsesformand Ole Phillipsen (†2025) retning for bestyrelsesarbejdet i SEA HEALTH & WELFARE (SHW) – og var en markant og stærk stemme i både dansk og international søfart. Med kant, kompromisløshed, ordentlighed og et urokkeligt engagement for søfarendes vilkår satte han et varigt præg på SHW’s velfærdsarbejde og på hele søfarts­branchen.

Ole Philipsen døde i december 2025 efter kort tids sygdom, 65 år gammel.

Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist

Ole Phillipsen forsømte sjældent en lejlighed til at fortælle om sin egen tid til søs – erfaringerne tog han med sig ind i arbejdet som formand for SHW og de mange andre hverv, han bestred i den danske søfartsbranche.

Anne Windfeldt Trolle, der er direktør i Danske Rederier og desuden næstformand i SHW, understreger også den afdøde formands glødende hjerte for søfarendes vilkår: ”Han brændte for søfartsindustrien og for de søfarende. Og han havde noget at have det i. Han havde en kæmpe indsigt og viden.

Ikke bare om den danske branche, men også internationalt. Jeg tror ikke, jeg har siddet til ét eneste møde, hvor Ole ikke på et tidspunkt refererede til sin egen tid til søs.

Han gjorde gerne lidt grin med os, der aldrig har stået til søs – jeg var jo bare en skrivebordsjurist, som han sagde. Han kendte alt og alle og mindede os ofte om, at han selv havde været hovmester. Minderne fra den tid delte han generøst, for han glemte aldrig, hvor han kom fra. Det var tydeligt, at netop de erfaringer var en vigtig drivkraft for ham”.

Hans maritime baggrund gav ham både tyngde og autoritet, og den skinnede tydeligt igennem: Ole Philipsen havde et skarpt øje for, når noget ikke gav mening i praksis, og han havde begrænset tålmodighed med ”landkrabber”, der ikke kendte livet ombord.

For ham var de søfarendes virkelighed altid udgangspunktet.

Det fortæller direktør i SHW, René Andersen, der har arbejdet sammen med Ole Philipsen siden 2015, hvor han fik til opgave at lægge Søfartens Arbejdsmiljøråd, Handelsflådens Velfærdsråd og Søfartens Bibliotek sammen til én organisation. ”Ole havde mange års erfaring fra livet til søs som hovmester — en rolle, han bar med stolthed resten af livet, og som han ofte refererede til”.

Foto: Dansk Metal

René Andersen er ikke i tvivl om, at erfaringerne fra livet til søs var drivkraften bag Ole Philipsens urokkelige engagement i arbejdet for bedre vilkår for søfarende — og grunden til, at han nød så stor respekt i hele branchen.

Sin stærke og dedikerede stemme brugte Ole Philipsen som formand for SHW i mere end 25 år, men også som formand for CO-Søfart og Metal Maritime samt som engageret deltager i en række råd, nævn og bestyrelser.

28

Råt for usødet Ole Phillipsen mødte altid op en times tid, inden bestyrelsesmøderne i SHW. Det sikrede ham tid til at gå rundt og tale med så mange medarbejdere som muligt, høre deres perspektiver på aktuelle udfordringer og agendaer i søfartsbranchen og følge SHW’s indsatser for de søfarende helt tæt. ”Han var virkelig en formand, der interesserede sig for medarbejderne og gerne ville

– MINDEORD –

have deres input råt for usødet. Han var selv en ligefrem mand, og den tilgang spejlede medarbejderne. De var ikke bange for at sige, hvad der kunne gøres bedre. Der var ingen tvivl om, at han altid vidste lige præcis, hvad vi lavede. Han fulgte enormt meget med – også mere end, man kan forvente,” siger René Andersen.

Ole Philipsen var kontant og ’strict to the rules’, og hans militære baggrund, som officer og mangeårig reserveofficer i Forsvaret, bar han med sig ind i bestyrelsesarbejdet.

likopterperspektiv og finde balancen mellem gode vilkår og en stærk, konkurrencedygtig branche. Han kunne blive ophedet, hvis han mente, vi var på vej i den forkerte retning.

Men det var ikke et udslag af stædighed for stædighedens skyld – det var hans engagement. Og efter diskussionerne fandt vi altid løsninger sammen. Han var både redelig og dybt pragmatisk,” siger Anne Windfeldt Trolle.

”Man var aldrig i tvivl, om hvad han mente.

Han holdt fast i sine principper, og man skulle have sine argumenter i orden, hvis man ville flytte ham. Men havde man det, så lyttede han også”.

Da SHW i årene fra 2014-2018 blev etableret gennem sammenlægningen af Handels­ flådens Velfærdsråd, Søfartens Bibliotek og Søfartens Arbejdsmiljøråd, var Ole Phillipsen én af drivkræfterne bag processen.

”Vi kunne være uenige om alt muligt, men når det kom til stykket, fandt vi altid en løsning – for det var sådan, han arbejdede: løsningsorienteret og kompromissøgende.

Han havde et voldsomt temperament, og man skulle være lidt robust omkring ham, men jeg lærte hurtigt at navigere i det. For selv når der var dunder i luften, vidste man, at vi nok skulle lande et sted, der var fornuftigt,” siger Anne Windfeldt Trolle.

”Han kunne virkelig læse et regnskab og gjorde det gerne - og meget grundigt. Han gik meget op i, at de penge, der var prioriteret til velfærd, skulle bruges bedst muligt til fordel for de søfarende. Han var også opmærksom på, at SHW skal levere velfærd i en verden, der er under forandring. Han var fx med, da man for snart nogle år siden tog hul på det vigtige velfærdsarbejde med at styrke trivsel og mindske mistrivsel, mobning og chikane til søs,” siger Anne Windfeldt Trolle.

Dundertalende drivkraft Ole Philipsen delte altid rundhåndet ud af sin store viden og indsigt. Men det var også kendt, at han kunne blive utålmodig og kontant. ”Jeg så det som et udtryk for hans store engagement. Han var meget direkte og meget kontant. I forhandlinger var han superhård og nogle gange lidt skræmmende. Men en aftale var en aftale, og et ord var et ord. Han havde en sjælden evne til at se tingene i he-

”Ole tog altid de kampe, der skulle tages for at sikre bedre velfærd for de søfarende – det var dér, hans hjerte slog. Han kom selv fra fagbevægelsen, så det lå dybt i ham. Men samtidig havde han stor respekt for arbejdsgiverne. Han forstod begge sider og arbejdede altid for løsninger, der kunne samle”.

Også René Andersen satte stor pris på Ole Philipsens tydelighed:

”Når Ole satte sig for bordenden, vidste vi alle, hvordan mødet ville blive styret. Han var tydelig, direkte og kommunikerede med en klarhed, der gjorde det nemt at navigere efter ham. Man var aldrig i tvivl om, hvor man havde ham. Han udviste stor tillid og blandede sig aldrig i den daglige drift. Han gik ind for frihed under ansvar,” siger René Andersen.

Den afdøde formand havde et skarpt blik for økonomi og sørgede med hård hånd for, at budgetterne blev fulgt.

kunne mærkes – han brændte virkelig for den,” slutter Anne Windfeldt Trolle, og René Andersen pointerer:

Begge fremhæver de Ole Philipsen pragmatiske evner, selv når bølgerne gik højt.

Dedikeret til det sidste Ole Philipsens energi og drive fulgte ham i alt, hvad han foretog sig – både professionelt og privat. Tidligere på året overbeviste han René Andersen om, at de skulle deltage i den krævende Nijmegen-march i Holland — 30 kilometer om dagen i fire dage. René Andersen måtte dog melde fra på grund af en knæ­ skade, men Ole Philipsen tog afsted alene.

“Han strålede, da han fortalte om det bagefter. Der var virkelig drev i ham. Det var blot seks måneder før, han døde”. Én af dansk søfarts stærkeste og mest markante stemmer efterlader sig et stort tomrum. ”Han var enormt vidende, veluddannet og kendte branchen ind til knoglerne. Vi kommer til at savne hans ordentlighed, hans temperament, hans farverighed og hans enorme viden. Han var født ind i branchen, og det

29

Ole Phillipsen • Formand for Metal Maritime og bestyrelsesformand for SEA HEALTH & WELFARE (SHW) samt Søfartens Bibliotek.

• Uddannet hovmester og sejlede i en årrække på handelsskibe i bl.a. DFDS, A.P. Møller og Kosan Tankers. Hans sidste stilling til søs var som hovmester på Skoleskibet Danmark i 1999.

• Blev fagligt aktiv i 1997, da han blev valg ind i bestyrelsen for Dansk Sø-Restaurations Forening (DSRF). I 1999 blev han ansat som formand/forretningsfører for DSRF. Efter fusionen mellem DSRF og Dansk Metal i 2011 blev han formand for Dansk Metal Maritime Afdeling.

• Har gennem knap 30 år haft stor betydning for udviklingen af vilkår og rettigheder for søfarende i Danmark og været en markant stemme internationalt.

Kendt som en stærk, direkte og løsningsorienteret forhandler, der nød dyb respekt på tværs af branchen.

• Efterlader sig et betydeligt og varigt aftryk på dansk søfart og de arbejdsvilkår, han utrætteligt kæmpede for at forbedre.

• Ole Philipsen blev 65 år og døde efter kort tids sygdom i december 2025.

A L L O F U S AT S E A H E A LT H & W E L FA R E WISH YOU A

Merry Christmas and a Happy New Year

This year, we celebrat e the start farers on bo of unified se ard Danish rvice for al -flagged ve Seahealth l sea­ ssels. On 1 and the Dan December ish Govern relocated to 2015, ment’s Sea gether to H men’s Serv øjnæsvej 5 A few year ice 6 in Rødov s later, the re, Denmar merger was SEA HEALT k. completed H & WELFA under the RE. name It has been a decade of continuou as many se s effort to afarers as reach and possible. T other thin inspire o this end, gs, establis we have, am hed a prese engaged in ong nce on soci al media an mutual coll d aboration with marit panies, an ime schools d Seaman , shipping Centers in com­ Denmark an d abroad.

Many seaf arers enjo y the FIT4 their train SEA web p ing on the age and re ship or at gister utilize the home. Tod @SEA-@SH ay, many ve ORE platfor chemical d ssels m to ata and cr streamline eate and u their among oth pdate risk er tasks. assessmen ts, We would li ke to than k our marit and abroad ime partner for their v s in Denmar aluable coop er well-bein k eration rega g and safety rding seafar . We congr their effor ­ atulate ever ts in mainta y seafarer ining a stro sector wor on ng and effec ldwide, wh tive maritim ich we hop career opp e will conti e ortunities nue to crea for people te new around the globe.

We look fo rward to w orking wit and beyon h you and d. Stay safe for you in and take ca 2026 re of each other.