"HER ER DET OS, DER SERVICERER DEM" 4
Jan Erik har besøgt sit sidste skib og giver stafetten videre 9
I Aalborg er sømandsklubben også godt kørende 11
Spørg konsulenten: Hvad er forskellen på en fare og en risiko? 20
Pssst! …Hvordan
går det med din pensionsopsparing?
Vi giver dig hurtigt overblik over din opsparing, dit afkast og dine forsikringer på mitpfa.dk
Magasinet udgives af
Højnæsvej 56
2610 Rødovre, Danmark
Ansvarshavende redaktør: René Andersen
Faglige redaktører:
Jacob Christensen
Torsten Mathias Augustsen
Kontaktperson: Troels Leth, tle@shw.dk / 2469 3081
Forfattere: Kirstine Thye Skovhøj, Ester Ørum, Irene Olsen, Troels Leth
Design og medieproduktion: Kailow A/S, CSR-, miljø- og arbejdsmiljøcertificeret.
Oplag: 3.000
Bladet udkommer tre gange om året
Tilmeld/afmeld: tle@shw.dk
Forsidebillede: Mads Jørgensen, FORMAT
Når et skib lægger til i Aarhus, Esbjerg eller Aalborg i Danmark eller i Rotterdam og Port Said, er det ikke kun gods, der bevæger sig gennem havnen. Det er også søfarende, der får mulighed for at træde ind i en sømandsklub eller få skibsbesøg af havnens velfærdsmedarbejder.
Sømandsklubberne i Danmark og velfærdsstationen i Rotterdam byder på kaffe, wi-fi, aviser og hjælp til transport og praktiske gøremål – men også på nærvær og hygge på tværs af rang og hierarkier. Her kan man finde en lille lomme af ro, sætte strøm til sanglysten med karaokeanlægget eller få en snak med et menneske udefra, der har tid til at lytte til stort og småt. I Port Said besøger velfærdsmedarbejderne skibe og medbringer aviser mv.
Sømandsklubberne er en del af det velfærdsarbejde, som SEA HEALTH & WELFARE står bag i tæt samarbejde med lokale aktører. Samtidig samarbejder SHW med de danske sømandskirker i både ind- og udland om at skabe relevante velfærdstilbud til søfarende.
I dette tema kan du møde de ansvarlige for sømandsklubberne og velfærdsstationen, som hver dag arbejder i de søfarendes tjeneste.
Når containerskibe, cargoskibe og krydstogtskibe lægger til i Aarhus Havn, står Sømandsklubben klar med kaffe, internet og et frirum fra livet til søs.
Augustsolens varme stråler rammer de fire søfarende, der netop er dumpet ned i fire stole ved indgangen til Aarhus Sømandscenter. Indenfor er der åbent i sømandsklubben med kaffe på kanden og internet ad libitum.
De fire besætningsmedlemmer – tre filippinere og en inder – har været på en kort sightseeingtur i Aarhus centrum. De har kun få timer, inden det store krydstogtskib ROTTERDAM fra Holland, som de alle gør tjeneste på, igen stævner ud. Skibet har plads til godt 3.000 passagerer og har en besætning på omkring 1.000.
”Vi føler os hjemme her og kan slappe helt af, inden vi skal tilbage til realiteterne,” siger
Robert Solis, der arbejder som I.D Officer ombord, mens de tre kollegaer nikker samstemmende.
Cirka 60 gange om året anløber et krydstogtskib til havnen, oftest i få timer. Derfor holder Sømandsklubben også altid særåbent, når et krydstogtskib lægger til kaj, så de søfarende har mulighed for et kort pusterum, inden skibet skal videre.
”Så I domkirken på jeres gåtur?” spørger Paw Ankjær, der bestyrer Sømandscentret og peger mod kirkens tårn, som der er frit udsyn til, og fortsætter: ”Det er Danmarks længste og højeste kirkebygning, og den stammer helt tilbage fra 1200-tallet.”
De fire søfarende lytter interesseret og er tydeligvis imponerede over kirkens historie, som Paw deler rundhåndet ud af.
Siden 2009 har Paw været ansvarlig for at sørge for, at de mange søfarende, der kommer til Aarhus Havn, kan få et tiltrængt frikvarter fra arbejdslivet ombord, hjælp til praktiske opgaver eller mulighed for at få nyheder fra deres hjemland.
Er der tid og lyst, er der også mulighed for at få sig et stykke dansk kultur med sig i rygsækken – for eksempel i form af oplevelsesture til turistattraktioner som Den Gamle By eller Legoland.
Forsættes på side 6
”Jeg plejer at kalde os et internationalt socialt mødested. Det lyder måske lidt flot, men vi er de søfarendes trygge havn. Her kan de være sig selv, også selvom de netop er ankommet til en fremmed havn, hvor de måske ikke har været før,” siger Paw og uddyber:
”Her har de et forankringssted, hvor de ved, at folk gerne vil hjælpe dem, og hvor de kan slappe af.”
Tre vigtige opgaver
Sømandscentret i Aarhus arbejder med tre hovedopgaver. Først og fremmest en opsøgende indsats ude på havnen, hvor Paw eller en kollega hver formiddag besøger skibe med dagens aviser på besætningernes egne sprog og byder velkommen til byen.
Herfra hjælper de med alt fra små ærinder – som at købe en ny lighter eller sende penge hjem – til at arrangere ture. Den anden del er selve klubben, som om aftenen fungerer som et samlingssted på tværs af nationaliteter og rang.
Endelig har klubben en særlig funktion ved krydstogtsanløb, hvor der holdes åbent hele dagen, så også de store skibes besætninger har mulighed for at bruge klubben. Her tæller man alle ombordværende som søfolk – uanset om de arbejder som opvaskere, butikspersonale eller entertainere.
”Her er alle lige og har man lyst til en sludder eller brug for hjælp til for eksempel at få sendt skolepenge hjem til familien, finde lige dét proteinpulver man ikke kan undvære eller få provianteret barbergrej, så er der hjælp at få,” siger Paw.
Klubben har åben søndag til fredag og er altid bemandet, nogle aftener af frivillige, andre aftener af Paw eller af ansatte tilknyttet gennem Sømandsmissionen.
Hver aften kører en lille minibus ud til skibene og henter søfolkene direkte ved gangvejen, så de ikke skal vandre gennem containerrækkerne og udsætte sig selv eller andre for fare på den travle havn. Klokken 22 bliver de kørt tilbage – ganske gratis.
”Det betyder, at den menige besætning kan få en aften væk fra skibet. Og selv officererne, der nogle gange først tager en taxa ind til centrum for at spise på restaurant, vender ofte tilbage, når de opdager, at en øl i Aarhus koster 10-15 USD – men hos kan de få en light-øl for kun to dollars,” forklarer Paw.
Her er alle lige og har man lyst til en sludder eller brug for hjælp til for eksempel at få sendt skolepenge hjem til familien, finde lige dét proteinpulver man ikke kan undvære eller få provianteret barbergrej, så er der hjælp at få,” siger Paw Ankjær.
sted, hvor der er ro og mulighed for at ringe eller skrive til deres familie. Mange er meget forsigtige og høflige, de vil helst ikke være i vejen. De skal lige vænne sig til, at her er det os, der servicerer dem.”
En stærk forbindelse
Langt de fleste begynder deres besøg i Sømandsklubben med at hoppe på det gratis internet. Sådan er det også for Giovanne Garcia fra Brasilien, der også er om bord på det hollandske krydstogtsskib, hvor han arbejder i en af skibets butikker. Han har længe ønsket sig at komme i nærheden af en stabil internetforbindelse.
Inde i klubben står kaffe og te frit fremme, og dart, billard, bordtennis, klaver, karaokeanlæg, TV og brætspil kan bruges uden beregning. Øl, sodavand og snacks koster det samme som i en kiosk.
I dag er det Sømandsklubbens krydstogtansvarlige, Thomas Kirk, der står bag disken og er klar til at skænke en kop kaffe og nuppe en sludder med dem, der har lyst.
”Vi har fokus på at give de søfarende ro. Et sted hvor de bare kan være. Men også et
”Internettet er min vigtigste grund til at komme her. Men det er også en tiltrængt mulighed for at få en pause fra hverdagen på skibet,” siger han og forklarer, at det er hans anden gang i Aarhus Havn. Han skynder sig at åbne sin rygsæk og finde den Nintendo frem, som han nu endelig kan få til at virke, fordi der er en god og stabil internetforbindelse til rådighed.
”Det er nemt at komme her og lige få lidt fri fra chefer og gæster,” siger han med et skævt smil og retter igen opmærksomheden mod sin Nintendo.
Jordbærtærter og juletraditioner
I Sømandsklubben byder man med støtte og opbakning fra SEA HEALTH & WELFARE på to årlige særarrangementer.
I december inviteres søfarende af alle nationaliteter og religioner til at fejre dansk juleaften. Her dufter der af flæskesteg, and, rødkål og risalamande, og aftenen byder på juletræ, salmer, højtlæsning af juleevangeliet, mandelgave og små gaver til alle.
”Det er en helt særlig aften, hvor søfolkene får mulighed for at prøve en dansk juleaften, og det er altid meget hyggeligt og stemningsfuldt,” siger Paw.
I juni markeres Day of the Seafarer, hvor flere end hundrede jordbærtærter deles ud til skibe i Aarhus – en sød og kærlig hyldest til de søfarende, der sikrer, at varer og gods sendes på kryds og tværs af verdens farvande og ender ude hos forbrugerne.
Der er ikke noget mere dansk end jordbærtærte, og det er blevet en rigtig god tradition, at vi med støtte fra SHW kan være med til at markere de søfarendes dag. De fleste kender også efterhånden mærkedagen og synes, det er fantastisk, at vi kommer ombord med kage,” siger Paw Ankjær med et smil.
Til Aarhus Havn anløber både containerskibe, fragtskibe og krydstogtskibe, og med dem følger søfarende fra hele verden. Mange af de store handelsskibe har besætninger, hvor nationaliteter blandes på kryds og tværs – typisk filippinere, indere, russere, ukrainere og polakker, men også hele besætninger fra eksempelvis Tyrkiet eller Kina.
På containerskibene, der ofte kun ligger i Aarhus i få timer, er det især dæksbesæt-
ningen, som benytter Sømandsklubbens tilbud. Officererne har ofte flere midler til selv at tage i land. For de menige søfarende betyder klubben noget særligt: et gratis sted, hvor de kan få kaffe, wifi og socialt samvær uden at skulle bekymre sig om, hvem der har flest striber på skulderen.
Også krydstogtskibenes mandskab kigger forbi, når skibet ligger i havnen.
Bordtennis er bare én af mange populære aktiviteter i Sømandsklubben.
Foto: Kirstine Thye Skovhøj
selv. Tværtimod er det et grundprincip, at klubben skal være gratis at bruge for de søfarende.
Driften sikres i stedet gennem lejeindtægter fra erhvervsudlejning i centrets egne bygninger på havnen samt gennem støtte og samarbejdsaftaler. En vigtig bidragyder er SEA HEALTH & WELFARE, der bl.a. støtter arrangementer som juleaften og Day of the Seafarer. Dertil kommer projektmidler og sparring via SHW’s netværk med sømandscentre i andre havne som Esbjerg, Aalborg og Rotterdam.
Sømandsklubben har ca. 4.000 gæster om året – og det mest talte sprog er engelsk. Her mødes søfarende fra hele verden, med forskellige religioner og kulturer.
De mest populære aktiviteter i Sømandsklubben i Aarhus:
► Billard
► Karaoke
► Bordtennis
► Dart
► Klaver
► Guitar
► Basketball og fodbold i klubbens gård
► Film
Mohamed Salah Osman, velfærdskonsulent hos SEA HEALTH & WELFARE i Port Said, Egypten, bringer nyheder og læsestof fra søfarendes hjemlande til skibe, der sejler under dansk flag. Når muligheden byder sig, kan han godt lide at gøre lidt ekstra for besætningen.
48-årige Mohamed Salah Osman driver SEA HEALTH & WELFAREs velfærdsafdeling i den egyptiske havneby Port Said, som ligger hvor Suezkanalen ender i Middelhavet. En af hans vigtigste opgaver er at medbringe aviser til besætningerne. På sit kontor kan han printe friske aviser fra besætningens hjemlande.
"Vi giver dem lidt af deres hjemland, når vi går ombord med friske aviser. Det er noget særligt at have en avis i hånden i stedet for at læse nyheder på internettet, og mange skibe har ikke altid en særlig god internetforbindelse," forklarer Mohamed og fortsætter:
"Jeg oplever, at aviserne får de søfarende til at tænke på deres hjemlande. At bladre i en avis er noget meget særligt for dem. Det samme gælder bøger; at have en rigtig bog i hånden er noget særligt i stedet for at læse på en skærm."
Ofte er der kun tid til korte besøg Mohamed modtager en liste fra havnemyndighederne over danske skibe, der passerer eller lægger til kaj dagligt.
"Ofte ankommer skibe under dansk flag, og når nogle af dem lægger til kaj, har jeg mulighed for at gå ombord og blive lidt og snakke med besætningen."
De fleste skibe passerer kanalen uden at stoppe, men andre lægger til kaj i containerterminalen i 6-7 timer ad gangen, hvilket er nok tid for Mohamed til at gå ombord og have en lidt længere snak med besætningen.
Mohamed bruger en taxa-båd til at komme ombord på skibe, der ikke lægger til kaj, for at levere aviser og bøger.
Fra far til søn
Mohamed Salah Osman voksede op i Port Said og bor tæt på havnen ved Suezkanalen, hvor skibe dagligt passerer den vigtige forbindelse mellem Europa og Asien.
Siden han var dreng, har han været vant til at besøge skibe, der dagligt passerer kanalen, for at levere aviser, bøger, film og nogle gange særlige hilsener til besætningen. Før ham var det hans far, der tog sig godt af de søfarende:
"Min far startede kontoret i 1976 og arbejdede her i over 40 år. På det tidspunkt tog han sig af skibe fra Sverige, Norge og Danmark.
Mohamed varetager Handelsflådens Arbejdsmiljø og Velfærdsråds kontor i Port Said, Egypten. Han oplever, at søfarende altid er glade for at modtage aviser fra deres hjemlande.
Foto: SHW.
Jeg begyndte at hjælpe, da jeg var omkring 14 år, og i 2014 overtog jeg jobbet fra ham."
Han husker især en oplevelse med sin far, da de gik ombord på et norsk skib med en avis til kaptajnen. Kaptajnen bladrede i avisen og fandt en artikel og billeder af sin søn, som havde vundet en stor sportsbegivenhed derhjemme.
"Jeg husker stadig, hvor rørt han var over at få den avis. Vi må huske, at søfarende er væk hjemmefra i uger eller måneder, langt fra deres hjem og familie. Det gør det særligt at få en avis fra sit hjemland i hånden."
Af og til får Mohamed hjælp fra sin ældste søn, som er omkring samme alder, som Mohamed var, da han begyndte at hjælpe sin far i havnen.
Hvert år anløber ca. 5.700 skibe Esbjerg Havn. Midt i havneaktiviteterne er der en god chance for at møde Jan Erik Kamstrup, der leder byens Sømandscenter. Udrustet med taletidskort, sikkerhedsudstyr og et smil, der næsten er blevet et varemærke, møder og assisterer han så mange søfarende, som muligt.
Lige op ad en travl vej med hyppige færgetræk ligger Esbjerg Havneservice og byens Sømandscenter. Udefra virker placeringen umiddelbart ikke så attraktivt, men når du træder ind ad døren, mærker du hurtigt, at her er man velkommen.
Et hurtigt kig i gæstebogen i Sømandscentret på Dokvej – lige over for Fanøfærgen i Esbjerg – viser da også, at der jævnligt er mange søfarende fra hele verden, der kigger forbi.
De besøger typisk klubben for at koble af, surfe på nettet, spille Karaoke eller billard eller bare nyde en forfriskning inden de skal tilbage til skibet.
Når Jan Erik Kamstrup er på skibsbesøg, medbringer han altid et udvalg af aviser på flere sprog, en stak taletidskort og forskellige flyers. Med sit venlige smil og imødekommende væsen har han ofte nemt ved at falde i snak med søfarende fra alverdens lande. Foto: SHW.
Af Troels Leth, SEA HEALTH & WELFARE
”Hver gang vi gør en besætning glad, hver gang vi gør en forskel for en søfarende, som jo meget sjældent forventer det, så er det lige som at stikke fingrene i stikkontakten – dét giver mig energi. Det er det hele værd, når jeg kan mærke, at vi har gjort en forskel,” siger Jan Erik Kamstrup.
Jan har ti frivillige, der alle er pensionerede søfarende. De er ulønnede og hjælper til når han for eksempel ikke selv har tid til at møde et skib og køre søfarende en tur op i byen. I den gruppe er Jan ”ham den unge”, fordi han kun har sejlet i 30 år.
”Tonen mellem os er meget åben og selvom vi har kendt hinanden i mange år, så dukker
der hele tiden nye anekdoter op. Det er aldrig kedeligt,” siger Jan.
Når gruppen bryder op, planlægger Jan dagens skibsbesøg. På en gennemsnitlig dag er der 25-50 skibe i havnen. På havnens hjemmeside finder han en oversigt over skibene og planlægger sin dag ud fra listen.
”Jeg vil tro, at omkring en fjerdedel af alle skibe får mindst ét besøg af os om året. Vi forsøger at prioritere dem, vi ikke har besøgt før,” siger han.
To spørgsmål bryder isen om bord
Inden han tager afsted på dagens skibsbesøg, printer Jan et antal udenlandske aviser på engelsk, polsk, tagalog, ukrainsk og russisk. Han har adgang til omkring 15 online aviser og de fleste er opdateret med seneste udgave.
”Hver gang vi gør en besætning glad, hver gang vi gør en forskel for en søfarende, som jo meget sjældent forventer det, så er det lige som at stikke fingrene i stikkontakten – dét giver mig energi.
Det er det hele værd, når jeg kan mærke, at vi har gjort en forskel,” siger Jan Erik Kamstrup.
Fortsættes på side 10
”Aviserne er altid en god icebreaker. Noget af det første jeg spørger om, når jeg kommer om bord, er, om de vil læse dagens avis og hvilke nationaliteter, de har om bord. Der er altid nogle om bord, som savner friske nyheder hjemmefra. Derudover medbringer jeg vores egne flyers samt materiale fra SEA HEALTH & WELFARE til de danskflagede skibe,” siger han.
Når Jan møder de søfarende, spørger han også som regel om, hvor længe de har været om bord.
”Det er et spørgsmål, der ofte åbner op for at den søfarende gerne vil tale om hvordan det går. Nogle gange tager de telefonen frem og viser beskeder og billeder fra familien og fortæller om alt det, de er gået glip af derhjemme. Jeg tror det er vigtigt, at jeg på den måde giver de søfarende mulighed for at tale om noget andet end det, der handler om skibet og opgaverne om bord.”
For en stor del af de søfarende kan et besøg af Jan og hans frivillige være en meget uventet og positiv oplevelse. Noget, der nærmest giver Jan Erik lokal stjernestatus.
”Du kan ikke se det i en graf eller på et kontoudtog. Men vi ved, at vi gør en enorm forskel for mange af dem. Når man har
oplevet at gå fra et skib og en hel besætning står ved rælingen og råber Thank You og God Bless You, så har man jo gjort en forskel,” siger han.
Salg af taletidskort
En anden eftertragtet vare, som Jan har med på sine skibsbesøg, er taletidskort. Trods den øgede udbredelse af Starlink, er netop taletidskort fortsat en vigtig del af hans sortiment.
”Der er for eksempel et rederi, der ofte har et eller flere skibe liggende i havnen med alle mulige antenner, herunder Starlink forbindelse. Men når skibet ikke er chartret ud, skruer de så meget ned for forbindelsen, så der kun lige er nok til at kaptajnen kan komme i kontakt med rederiet. Så de ringede på et tidspunkt til mig fra skibet for at høre om jeg kunne hjælpe besætningen med taletidskort,” fortæller Jan.
Sømandsklubben tjener ikke penge på salg af taletidskort. De søfarende skal blot dække omkostningen til indkøbet af kortene.
Brug ventetiden hos os
Et af Jans seneste idéer er at udvide servicepaletten med en såkaldt Crew Transfer Service.
”Mange søfarende skal påmønstre i Esbjerg og ankommer til byen med tog eller med taxa fra Billund Lufthavn. Ofte kommer de mange timer før skibet er nået i havn. Der kan vi gøre en forskel og tilbyde dem at vente hos os og så kører vi dem til skibet,” forklarer han.
Af samme grund har han orienteret alle maritime agenter og rederier i byen ligesom der hænger flyers på den lokale politistation og på Esbjerg Sygehus.
Esbjerg Havneservice & Sømandscenter blev etableret i 1964 og fejrede 60-års jubilæum 1. november 2024.
Esbjerg Havn er den største bidragsyder til Sømandsklubben. De næststørste bidragsydere er Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd (SEA HEALTH & WELFARE) og Lauritzen Fonden.
5.712 skibe anløb Esbjerg havn i 2024. Deriblandt 476 RoRo-skibe, 476 godsskibe og 206 tankskibe, og et større antal offshore fartøjer mv.
Esbjerg Havn er verdens største basehavn for havvindaktiviteter.
Kilder: Esbjerg Sømandscenter, Esbjerg Havn.
Jan Erik Kamstrup, der lige er fyldt 68, har valgt at lade sig pensionere pr. 31. oktober 2025. Samme dag er der reception for Jan Erik i Sømandscentret på Dokvej i Esbjerg.
Jan afløses af Kurt Mathiesen, der kommer fra en stilling ved Esbjerg Havn, hvor han har været Assistant Harbour Master. Kurt Mathiesen er uddannet navigatør og skibsfører og har arbejdet for to danske rederier samt i Søværnet.
Denne unge søfarende fra Filippinerne har aldrig været i Esbjerg før. Han køber et taletidskort og lytter mens Jan Erik Kamstrup fortæller om sømandsklubbens forskellige tilbud. Foto: SHW.
”Så kan den vagthavende betjent ringe til mig, hvis han har sat stempel i et pas, der tilhører en søfarende, som er på vej ud af landet. Tilsvarende kan sygehuset ringe, hvis en søfarende er indlagt og måske har brug hjælp til at kontakte pårørende eller bare keder sig og har brug for læsestof. Vi har haft den service i et par år nu og alle vi møder bakker op om initiativet – ikke mindst de søfarende,” siger Jan.
Kurt havde første arbejdsdag den 1. september og er derfor klar til at gribe roret fra den 1. november.
”Kurt er kun den femte leder af Sømandsklubben. Han er en rigtig guttermand med et netværk, der endda er bedre end mit eget. Og så er han en lun herre, og alle de frivillige kender ham allerede,” siger Jan Erik om sin afløser.
Velfærdsmedarbejderne er nemme at kende på havnen i Aalborg, når de kommer kørende i det nye, eldrevne Folkevognsrugbrød.
Foto: Kirstine Thye Skovhøj.
På Aalborg Havn er velfærdsmedarbejder Carsten Schmidt et kendt ansigt.
Hver dag besøger han skibe, deler aviser og taletidskort ud – men vigtigst af alt giver han søfarende et lille fredfyldt åndehul i et travlt arbejdsliv til søs.
Det orange og hvide, topmoderne, eldrevne Folkevognsrugbrød triller roligt ind på øst-havnen i Aalborg.
Bag rattet sidder Carsten Schmidt. Han hilser på alle, han møder på sin rute: en lastbilchauffør på vej ind på havneområdet med tung last, havnedirektør Kristian Thulesen Dahl, der blinker energisk med forlygterne og vinker, og en kranfører, der hilser og vinker fra sin plads 20 meter over
jorden. Carsten er et kendt ansigt på byens store havneområde.
”Der er ingen tvivl om, at vores nye bil skaber en del opmærksomhed – der er ikke længere nogen, der er i tvivl om, hvem vi er,” siger han med et tilfreds smil.
Et anker i land
Velfærdsindsatsen i Aalborg er godt kørende. Den forholdsvis nye el-bil er indkøbt med
støtte fra A.P. Møller Fonden, Port of Aalborg og Kompas Hotel Aalborg. Fra hotellet udgår Carstens daglige skibsbesøg.
Initiativet er en del af Seaman Aalborg, der blev etableret i 2013 af Port of Aalborg, Kompas Hotel og SEA HEALTH & WELFARE for at støtte de søfarende, der anløber havnen.
Fortsættes på side 12
Arbejdet rummer daglige skibsbesøg med aviser på de søfarendes eget sprog, taletidskort til kontakt med familien, biblioteksbøger og hjælp til indkøb. De søfarende kan desuden blive kørt til Seaman’s Lounge på Kompas Hotel, hvor de blandt andet finder wi-fi, sauna, billard og fællesskab. Hvis de er syge, kan de også få besøg på hospitalet eller i egen bolig i lokalområdet.
Hvert år overnatter 1.000–1.200 søfarende på Kompas Hotel, og endnu flere aflægger besøg i loungen, der er åben hver aften fra kl. 17–22. Tre frivillige chauffører henter og bringer de søfarende direkte ved skibene.
Hotellets rødder går helt tilbage til 1905, hvor der blev åbnet et sømandshjem i Aalborg. Frem til 2013 fungerede det som sømandshjem for de mange søfarende, der kom til byen. I takt med at søfartsindustrien ændrede sig, og Aalborg Værft lukkede, blev sømandshjemmet omdannet til et almindeligt hotel, hvor søfarende dog fortsat har særlige fordele.
Min primære opgave er at kigge den søfarende i øjnene og spørge til hans eller hendes liv. De bor ofte på meget lidt plads, arbejder 13 timer om dagen, syv dage om ugen i ni måneder – og deler sjældent personlige problemer eller bekymringer med hinanden.
Så kommer sådan en som mig, som de kan betro sig til.” Siger Carsten Schmidt.
“Det vigtigste, vi kan give dem, er ro. Ingen motorlarm, ingen ordrer. Bare et sted, hvor man kan være sig selv,” siger Carsten.
Det er også på hotellet, at Carsten har sin kontorplads og sørger for at printe friske aviser til de søfarende ombord på de skibe, han besøger på Aalborgs store havneområde, der er fordelt på hele fem havne.
Aviser, taletidskort og medmenneskelighed
Hvert år foretager Carsten mere end 1.000 skibsbesøg. I 2024 blev det til 1.210 besøg.
Kompas Hotel er et nonprofit hotel med et hjerte, der banker kraftigt for søens folk, og hvis overskud går til socialt velfærdsarbejde i det maritime miljø, som er så kendetegnende for Aalborg.
“Jeg ved aldrig, om et skibsbesøg tager to minutter eller to timer. Avisen er min døråbner. Jeg får besked fra skibets agent, om hvilke nationaliteter der er ombord, og så printer jeg nyheder til dem og kører ud til skibet,” fortæller Carsten, der har været velfærdsmedarbejder siden 2015.
“Min primære opgave er at kigge den søfarende i øjnene og spørge til hans eller hendes liv. De bor ofte på meget lidt plads,
Uanset om det er blevet til et par minutters snak over en avis, et længere besøg med tid til fortrolighed eller et hurtigt hej i forbifarten – kan det gøre en stor forskel og de søfarende.
arbejder 13 timer om dagen, syv dage om ugen i ni måneder – og deler sjældent personlige problemer eller bekymringer med hinanden. Så kommer sådan en som mig, som de kan betro sig til.”
Ensomheden og adskillelsen fra familien kan føre til mistrivsel.
”Derfor er velfærdsarbejdet i havnene så vigtigt. Jeg kommer udefra som et nysgerrigt medmenneske, der har forståelse for deres arbejdsliv, og som har tid til at lytte og skabe et øjebliks ro og nærvær. De søfarende arbejder hårdt, når de er ombord. At jeg kommer som et lille medmenneskeligt indslag, tror jeg er meget vigtigt.”
På mange skibe er internetforbindelsen dårlig – derfor er taletidskort også en fast del af velfærdsarbejdet.
“Det kan virke banalt, at der er velfærd i et taletidskort, men det er deres livline hjem,” forklarer han.
Han har flere gange delt ud af brugte mobiltelefoner, som gør lykke hos for eksempel de filippinske søfarende.
“Jeg husker én, der stod med en telefon, hvor skærmen var smadret. Jeg kunne give ham en næsten ny. Han ville betale. Jeg sagde: nej, den er til dig, og det blev han meget rørt over.”
Små øjeblikke gør en stor forskel I Aalborg er det især fragtskibe, coastere, containerskibe og projektskibe, der transporterer vindmøller, der anløber. Vindmøllevinger på 60 ton lastes til destinationer som Taiwan – et imponerende billede på havnens rolle i den globale energiforsyning. Mens gods flyttes i ton, handler Carstens arbejde om små menneskelige øjeblikke, der ikke kan gøres op i vægt, men alligevel har stor betydning.
“Jeg håber, de tænker, at det er fedt, der kommer sådan en som mig. Én, der giver dem et glimt af noget andet – og et menneske, de kan betro sig til.”
For nyligt genså han en søfarende, som han havde mødt to år tidligere:
“’Kan du huske mig, Carsten?’ spurgte han, da han så mig – og selvfølgelig kunne jeg det. Der var kæmpe kram til Saw fra Myanmar. Sådan et gensyn går lige i hjertet.”
Carsten møder søfarende fra hele verden, men især fra Filippinerne, Ukraine, Rusland og Polen.
Tilliden til Carsten vokser på de skibe, der anløber ofte: “De erfarer, at jeg kommer igen. Og at jeg har tid.”
Han har hørt historier om ukrainske søfolk, der ikke ved, om de ser deres familier igen, som ikke tør vende hjem til Ukraine, fordi de risikerer at blive kaldt i krig. Det kræver mentalt overskud at lægge ører til de personlige fortællinger, han bliver betroet:
”Det kræver sin psyke, men det har jeg også. Selvfølgelig er der nogle historier og mennesker, som jeg bærer med mig. For eksempel en ung filippinsk kvinde, der gjorde tjeneste på et krydstogtsskib. Hun havde forladt sin tre måneder gamle baby for ni måneders tjeneste til søs, fordi hun skulle tjene penge til familien, mens hendes lillesøster måtte passe hendes nyfødte barn. Sådan en historie er næsten ikke til at bære.”
Da Carsten og hans karakteristiske køretøj igen triller ud fra havneområdet, er det med færre taletidskort og aviser i tasken, men med visheden om, at uanset om det er blevet til et par minutters snak over en avis, et længere besøg med tid til fortrolighed eller et hurtigt hej i forbifarten – så har menneske-mødet haft betydning.
Port of Aalborg – Danmarks største indlandshavn
• Ca. 40 km fra Kattegat, placeret midt i Limfjorden
• Centralt knudepunkt for Nordjyllands erhvervsliv
• Omkring 3.000 skibsanløb om året
• Havnen håndterer årligt flere millioner tons byggematerialer, energi, foderstoffer og industriprodukter
• Skibstyper: fragtskibe, coastere, containerskibe, bulk-skibe (kul, cement, korn, sten, salt), specialskibe til vindmøllevinger og offshore-komponenter samt tankskibe.
Når dit skib lægger til kaj i Rotterdam Havn, møder du måske en smilende, blond kvinde, som mange søfarende er på fornavn med: Belinda Hoff. Hun har gjort det til sin mission at skabe et “hjem væk fra hjemmet” for internationale besætninger på danskflagede skibe.
Det er vidunderligt at møde alle disse søfarende, som er oprigtigt glade og taknemmelige for al den ekstra opmærksomhed og omsorg. Mange skibe og besætningsmedlemmer beder også ofte om hjælp i sidste øjeblik, og jeg tilbyder gerne vores hjælp," siger Belinda Hoff.
Få kilometer syd for Rotterdams gigantiske kraner, endeløse kajanlæg og mangfoldige fartøjer ligger den idylliske middelalderby Brielle. Byen er også vært for Sømandsklubben, der drives af Belinda Hoff, velfærdskonsulent hos SEA HEALTH & WELFARE.
Sømandsklubben er fyldt med bøger på dansk, engelsk, polsk og færøsk, med en stue hvor de søfarende kan læse, slappe af, spille dart eller se sport på storskærm.
Gratis Wi-Fi giver desuden nem adgang til at kontakte familie og venner, og man kan nyde en friskbrygget kop kaffe eller te –måske med et hjemmebagt wienerbrød fra den nærliggende bager. De søfarende kan også låne klubbens cykler og på egen hånd udforske byens små butikker, det hyggelige torv og den historiske kirke.
Men en stor del af Belindas arbejde sker på havnen. Hun besøger besætningen ombord på skibet, henter og bringer post, pakker og dagligvarer, hjælper med onlinebestillinger, taletidskort og alt andet, besætningen måtte have brug for. Som hun selv siger:
“Det er vidunderligt at møde alle disse søfarende, som er oprigtigt glade og taknemmelige for al den ekstra opmærksomhed og omsorg. Mange skibe og besætningsmedlemmer beder også ofte om hjælp i sidste øjeblik, og jeg tilbyder gerne vores hjælp," siger Belinda.
I syv år har Belinda drevet Sømandsklubben i Brielle. Faktisk er hun født og opvokset i Brielle, som datter af en norsk sømand, der slog sig ned i byen. Hun har senere selv arbejdet til søs, blandt andet på færger på Nordsøen og som Chief Purser på krydstogtskibe i Caribien.
Julegaver og velfærdskasser – året rundt I dag bruger Belinda sin erfaring til at assistere søfarende fra mange forskellige nationaliteter – men nu på land.
Det er efterhånden et større antal skibe, som i god tid inden anløb i havnen kontakter Belinda. Ofte fordi nogle søfarende om bord gerne vil have et lift til Sømandsklubben eller ind til selve Rotterdam for at shoppe. De kan også få hjælp til indkøb af udstyr til fritidsaktiviteter på skibet, for eksempel dartskive og pile, friske bøger til bogreolen om bord eller noget helt andet.
Således spreder Belinda glæde på skibe hele året, men særligt i juletiden. I månederne op til jul arrangerer og leverer hun julegaver og velfærdskasser til de dansk-flagede skibe i Rotterdam Havn.
"Hvert år er der mange kaptajner, som beder om hjælp til at arrangere julegaver til besætningsmedlemmerne. I 2024 arrangerede og leverede jeg gaver til mere end 500 søfolk om bord på mere end 10 skibe – alt fra julepakker til halsvarmere,” fortæller hun.
Gør lidt ekstra ud af julen og andre mærkedage ved at købe spil, gaver til konkurrencer om bord eller udstyr til jeres skibsklub med hjælp fra os. Læs her, hvordan vi hjælper jer med indkøb.
SEA HEALTH & WELFARE kan hjælpe skibsklubber med at indkøbe og fremsende varer til brug om bord.
Denne proces er ofte tidskrævende, så vær i god tid, særligt når I bestiller julegaver. For at SHW kan garantere at julegaver er fremme på skibet inden den 24. december 2025, skal vi have modtaget jeres bestilling senest den 1. november 2025. Vi sender jeres bestilling med stores, så I skal selv være opmærksomme på, hvornår jeres bestilling skal være rederiet i hænde for at nå ud til jer inden jul.
En forudsætning for at SHW kan hjælpe jeres skibsklub med momsfrie indkøb i henhold til momslovens § 34 er, at skibets kaptajn underskriver
formularen til bestilling af varer – læs mere om det praktiske herunder.
Indkøb til skibsklubben kan for eksempel være:
• Brætspil, puslespil, konsolspil
• Motionsudstyr og sportstøj
• Bingopræmier
• Julegaver
Prisgrupper ved bestilling af julegaver og bingopræmier: Man kan vælge gaver/præmier inden for tre forskellige prisgrupper:
Prisgruppe A: DKK 200 pr. person Prisgruppe B: DKK 300 pr. person Prisgruppe C: DKK 500 pr. person.
Udfyld den formular, som du finder på shw.dk under Velfærd > Velfærdsinitiativer > Indkøb til Skibsklubben.
Vær så konkret og specifik, som muligt i din bestilling.
På side 1 skriver du, hvilke varer, du ønsker at bestille.
Julegaver og bingopræmier:
Skriv, hvor mange julegaver eller præmier du vil bestille og i hvilken prisgruppe. Du skal ikke udfylde URL.
Øvrige bestillinger:
Ved bestilling af andre varer skal du udfylde skemaet med URL/Link til webshop, tekst med beskrivelse af varen samt pris.
På side 2 finder du oplysninger om betaling samt felt til at oplyse skibets navn, navn på kontaktperson samt forsendelsesadressen
Når det er på plads, skal du udskrive formularen, få kaptajnens underskrift og stempel på side 3 og scanne formularen. Send en mail med formularen vedhæftet til skibsklub@shw.dk
Vi sender en bekræftelsesmail.
Når vi har modtaget og godkendt erklæringen, og beløbet er modtaget, vil vi bestille og modtage de ønskede varer.
Vi kan også hjælpe jer med at få trykt fx skibets navn på sportstøj og andre rekvisitter.
Vælger I at foretage en bestilling gennem SHW, så er det os, der står for bestilling og levering af alle indkøb. SHW bestiller og modtager varerne, og så videresender vi varerne til skibet med udførselsangivelse.
Vi handler udelukkende med virksomheder med en dansk hjemmeside.
Efter modtagelse sender vi varerne videre til skibet. Denne proces er nødvendig for at imødekomme reglerne for fritagelse af told/moms.
Reklamation og returnering: SEA HEALTH & WELFARE står kun for indkøbet og forsendelse af varen. Ved reklamation eller returnering, skal skibet selv kontakte leverandøren direkte.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på mail: skibsklub@shw.dk
Når man arbejder med kemikalier på et skib, er handsker et vigtigt sikkerhedsredskab. Og måske endda det vigtigste, fordi hænderne ellers kan komme i direkte kontakt med kemien. Men som alle andre redskaber kræver det viden og erfaring at bruge handskerne korrekt, og i uerfarne hænder kan de risikere at gøre mere skade end gavn.
Af Troels Leth, SEA HEALTH & WELFARE
Her forklarer Sune Feldthusen Husted, der er kemiker og konsulent ved SEA HEALTH & WELFARE, hvordan du vælger og bruger handsker korrekt, så du beskytter dig selv og undgår spredning af kemikalier på dæk og i maskinrummet.
Brugen af handsker skal altid baseres på en risikovurdering, hvor du med afsæt i STOP principperne på forhånd har overvejet, om risikoen kunne nedbringes gennem substitution eller tekniske og organisatoriske foranstaltninger.
”At tage handsker på ”bare fordi det nok er bedst” er uprofessionelt,” understreger Sune.
”Jeg kunne holde hele foredrag om, hvilke handsker der skal bruges i hvilke situationer og hvordan. Her vil jeg bare dele nogle erfaringer, som jeg har gjort mig, når jeg er blevet inviteret på skibsbesøg,” siger han.
Der findes ikke én universalhandske til kemi, men nitril handsken, der følger ISO EN 374-standarden type B og er testet mod
kemikaliekoderne JKPT, er et godt bud. ”Handsken go-to i de fleste kemiske laboratorier verden over og beskytter mod mange af de kemiske produkter, der findes på danske skibes positivliste. Den er relativt billig, dækker håndleddet og kan kombineres med skåneærmer, hvis der er behov for ekstra beskyttelse op ad armen. Den lave pris gør det samtidig muligt at skifte handsker ofte. Og netop handskeskift er en vigtig del af korrekt brug,” understreger Sune.
Det kan virke praktisk at have et ekstra par handsker i lommen, men det er ikke god praksis. Handsker skal opbevares i den originale æske, da opbevaring i lommer kan forringe materialets kvalitet.
”Du skal heller ikke putte brugte handsker i lommen; de skal straks bortskaffes som kemisk affald. Hav derfor en håndfri affaldsspand i arbejdsområdet,” anbefaler han.
Kontakt Sune, hvis du har spørgsmål eller gerne vil have besøg på dit skib til en snak om værnemidler og kemikalier om bord. Skriv en mail til Sune: sun@shw.dk.
Gode råd om brug af handsker til arbejde med kemi
• Brug nitril handsker svarende til ISO374 type B testet op imod kemikalierne JKPT.
• Skift handsker ved spild og ellers mindst hvert 30 minut.
• Nitril handsker er engangshandsker, aldrig genbrugshandsker.
• Brug nitril handsker, der er et nummer større uden på en arbejdshandske/montagehandske.
• Gå aldrig mere end 5 skridt med nitril handskerne. Tag handskerne af og tag nye på, hvis du fx skal på toilet.
• Brug kemikaliebestandige skåneærmer, hvis der er forhøjet risiko for spild. Så undgår du spild på din kedeldragt.
• Træn afklædning af handsker. Fold handskernes vrangside indad, når du tager handskerne af dine hænder.
• Handsker til rengøring kan godt være genbrugshandsker, som dem man køber i supermarkedet. Sørg for, at de er rene og tørre, inden du tager dem på.
SHW vil i den kommende tid have fokus på korrekt brug af PPE og er i gang med at producere instruktionsfilm om dette.
Hej Ester
Vores rederi har fornyeligt opdateret @SEA til version 7.4. Vi har tidligere har benyttet os af risikovurderingsskabelonerne, men skal vi nu oprette vores APV’er på ny?
Vi er i den forbindelse lidt uenige om, hvornår det er nødvendigt at oprette en APV samt hvad forskellen er på en fare og en risiko. Vi er også usikre på, hvornår noget er en langtidsvirkning. Kan du hjælpe med nogle klare definitioner?
Med venlig hilsen
Overfartsleder Søren Rasmusen
Hej Søren
Hvis I tidligere har benyttet jer at skabelonerne, skal I på ny udarbejde alle arbejdspladsvurderingerne (APV) i det nye format, hvor STOP principperne er indarbejdet.
Alle arbejdsopgaver om bord skal vurderes. Hvis der er en særlig risiko forbundet med en arbejdsopgave, skal der udarbejdes en skriftlig APV.
Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd (SHW) definerer ”særlig risiko” således: ”En arbejdsopgave hvor der er en risiko for ulykke eller skade på person, skib/ gods, miljø eller omdømme”.
En ulykke er hændelse, der sker her og nu. For eksempel at man taber noget tungt på sin fod og brækker en tå. En langtidsvirkning er derimod en påvirkning, der sker over tid. For eksempel, hvor ensformigt arbejde i en dårlig arbejdsstilling kan medføre gigt eller overbelastning af skulder og ryg.
Fare og risiko forveksles oftest med hinanden men har følgende definitioner:
Fare: En proces, et fænomen eller en menneskelig aktivitet, der kan forårsage tab af menneskeliv, personskade eller andre sundhedsmæssige påvirkninger, skade på ejendom, social og økonomisk forstyrrelse eller miljøforringelse.
Risiko: En situation, der involverer udsættelse for fare. Eller udsætte nogen eller noget, der er værdisæt for fare, skade eller tab.
Se eksemplet på næste side, der illustrerer en fare og beskriver afledte risici.
Jeg håber dette giver jer inspiration til at komme godt i gang. Vi har også mulighed for at afholde et møde eller workshop med jer, hvis det skulle have interesse.
Med venlig hilsen
Ester Ørum, arbejdsmiljøkonsulent, SHW
Eksempler:
Risiko: Indånding af kemiske dampe/aerosoler
Potentielle konsekvenser: Åndedrætsbesvær, astma, lungeskader
Risiko: Hudkonkakt
Potentielle konsekvenser: Irriteret hud, eksem og allergi
Fotokonkurrencen for søfarende 2025 afsluttes til nytår, så husk at sende dine bedste billeder til os inden da! Du kan vinde flotte præmier for op til 5.000 kr. – også som amatørfotograf.
Vi kårer vindere i fire kategorier:
• Årets billede (simply the best)
• Naturen (uvejr, sol og skyer, havet, dyr og fugle)
Det maritime miljø (skibet, havnen, vindmøller mv.)
• Livet om bord (både fritid og arbejdstid).
Der er også en præmie til det billede, der efter dommernes mening skiller sig ud fra alle andre, men ikke er et af vinderbillederne.
Konkurrencen er for søfarende på dansk-flagede skibe og hver deltager kan maksimalt indsende i alt 15 billeder til fotokonkurrencen.
Sidste frist for indsendelse er den 31. december 2025.
Læs mere om konkurrencereglerne og hvordan du kan indsende dine billeder på shw.dk under Velfærd
på dybgangen Foto: Jacob Lavrits Sørensen.
Den 31. december er sidste chance for at ansøge om en feriebolig i præcis den uge, du ønsker dig i 2026.
Udlejningssæsonen følger kalenderåret. Derfor skal vi have din ansøgning om feriebolig senest 31. december 2025. I begyndelsen af januar vil du modtage besked, om vi kan efterkomme dit ferieønske.
Hvis der efter lodtrækningen er ledige uger i sæsonen, er du også velkommen til at kontakte SEA HEALTH & WELFARE for at leje en feriebolig i en af de ledige uger.
Du finder ansøgningsskemaet på shw.dk/ferieboliger
Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd (SEA HEALTH & WELFARE) har udgivet den nye vejledning TRIVSEL TIL SØS. Vejledningen er en hjælp til rederier og søfarende, der arbejder med trivsel om bord.
Formålet med vejledningen er blandt andet at oplyse om forhold, der har betydning for trivsel i forbindelse med arbejdet på skibet samt muligheder og værktøjer til at sikre trivsel i besætningens fritid om bord.
Skibe og rederier modtager vejledningen direkte. I kan læse et resume af vejledningen ved at scanne QR-koden med din telefon.
Scan QR-kode og læs resume af Trivsel til søs
Vi har flere andre vejledninger, der fokuserer på psykisk trivsel på skibe. Læs mere på shw.dk/vejledninger-om-psykisk-trivsel
Alle vejledninger kan bestilles på www.shw.dk/webshop
Det er efterhånden et år siden, at vi lancerede ”Notify Me” funktionen i Libby. Siden da har flere og flere søfarende benyttet sig af muligheden for at foreslå nye bøger til Libby – bøger på engelsk, vel at mærke.
Her kan du se et udvalg af de bogtitler, som søfarende har ønsket sig. De er opdelt i skønlitteratur og faglitteratur. Under hver titel kan du se hvilke emner, titlen hører til.
God fornøjelse – og god sommer til alle søfarende.
Irene Olsen, Søfartens Bibliotek
–
Red Rising by Pierce Brown. Fantasy, Sci-Fi, Thriller
Tender is the Flesh by Agustina Bazterrica. Dystopian
The Aeronaut’s Windlass by Jim Butcher. Fantasy, Sci-Fi, Thriller, Steampunk
The Chronicles of Narnia: The Complete SevenBook Collection by C.S. Lewis. Classic Literature, Fantasy
The Future by Naomi Alderman. Sci-Fi, Apocalyptic & Post-Apocalyptic, Thriller
Throne of Glass Bundle by Sarah J. Maas. Romance, Fantasy
Wrong Place, Wrong Time by Gillian McAllister. Sci-Fi, Thriller, Crime
–
How the Mind Works by Steven Pinker. Psychology, Science
Nuclear War: A Scenario by Annie Jacobsen. History, Politics, Military, Nuclear Warfare
The Korean Art of Selfcare, Wellness & Longevity by Sun & Ssukgat. Health & Fitness, Healing, Travel
The Cat Who Taught Zen by James Norbury. Philosophy, Religion & Spirituality, Self-improvement, Zen
The Let Them Theory by Mel Robbins. Business, Self-Improvement, Economics, Self-Help, Personal Growth
The Nature Remedy by Faith Douglas. Nonfiction. Nature, Self-Improvement, Nature, Plants
Yatra: A Culinary Journey across India. Cooking. Indian & South Asian
Sådan kan du få et lånerkort
Send en mail til: bibliotek@shw.dk Skriv følgende i mailen:
• Dit navn
• Din personlige mailadresse
• En personlig kode på 4 cifre
• Navnet på det fartøj, du er tilknyttet
• Dit rederi
A good psychological work environment is essential for the ship’s crew to thrive. SEA HEALTH & WELFARE offer several mental health and well-being guides to help you get started.
Scan this QR code to read more
If you need inspiration or want to spar, you can also contact our consultants by phone at +45 7240 2610 (press 3).