Page 1

Hærnyt Foto: Hærens Kampskole.

De første erfaringer med den nye uddannelse af værnepligtige er nu høstet gennem kontroløvelser. De fire måneder giver ikke fuldt færdige soldater, men Hærens Basisuddannelse lever op til forventningerne. Side 6.

Søværnet har fået et nyt skib, som kan støtte Hæren, når den skal forlægge over vand. Det gode skib hedder Absalon og havde sin jomfrutur med opklaringsfolkene fra Bornholm. Side 12.

2004

4

To pansrede bjærgningsvogne med besætninger fra Hærens Kampskole ydede en uvurderlig indsats, da branden efter eksplosionen på N. P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest ved Kolding skulle bekæmpes. I første omgang kunne besætningerne bevæge sig ind på det brændende område og kortlægge, hvor der stadig var ild gennem fotodokumentation. Senere blev bjærgningsvognene brugt til at åbne og tømme de mange containere og sidst, men ikke mindst, så kunne de lave køreveje, så de mange blødere beredskabskøretøjer fra Falck, brandvæsen, Beredskabsstyrelsen og Flyvevåbnet kunne bevæge sig ind og foretage de nødvendige efterslukninger. Se bagsiden.


Capable Warrior

I slutningen af oktober gennemførte Land Component Command, Heidelberg, øvelse Capable Warrior 04 på Flyvestation Karup. Det viste sig at blive en øvelse, som pludselig fik vokseværk og blev en logistisk udfordring af de helt store. Side 8.

Hærens samling af ærmemærker er nu blevet overdraget til Tøjhusmuseet. Side 26.

Redaktion: Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant H. R. Sommer Hærens Operative Kommando

Foto: Hvor fotografens navn ikke er angivet tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen. Oplag: 7000.

Redaktionsgruppe: Kaj-Ivan Bæk, DJ, red. chef Major Jens Lønborg Major Jan Brinck, PIO/HOK Seniorsergent Ole Nielsen, HOK Lisbeth Norre, Info, HMAK Pia Aa. Gadeberg, Info, HMAK Layout/Pre-press: ComPress, Holstebro

Side 2

Hærnyt udkommer fire gange årligt. Årsabonnement kr. 125,-. Bladets artikler må gengives, når kilden angives. ISSN 0901 - 2540

Tryk: Scanprint a/s. Vegetabilske farver på Cyclus Print. Svanemærke licens nummer 241 055.

Hærnyt udgives af Hærens Operative Kommando Postboks 59, 7470 Karup J Hærens Materielkommando Arsenalvej 55, 9800 Hjørring

HÆRNYT 4-2004


Nummer 4

2004

December

Ved Babylons fod – Otte danskere gør p.t. tjeneste ved Multinational Division Centre South i Irak. Og der er nok at se på, hvis de da ikke lige passer deres job. Tidligere præsident Saddam Husseins palads f. eks., der er placeret på én af de tre høje, der omkranser Camp Alpha. Udsigten er fantastisk. Desværre er paladset i forbindelse med magtskiftet blevet hærget af tyverier. Side 28.

Mange danskere tror, at den berømte Anders Lassen var den første dansker, der modtog den høje britiske orden Victoriakorset. Men det var han ikke. En dansker ved navn Jørgen Chr. Jensen var faktisk den første, der modtog den engelske hæder. Side 10. Læs inde i bladet: Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Forsvarsforliget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Kvalitet ved Hærens Hovedværksted . . . . . . . 14 Kulsbjerg - en naturperle . . . . . . . . . . . . . . . 15 Kort nyt / Navnenyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Dag 204 - for alvor inde i varmen . . . . . . . . . 17 Sådan er der også i Irak . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Rådgivning som eksportvare . . . . . . . . . . . . 23 Gensyn med O-rummet fra »Bøllebank« . . . . . 24 Nye våben uden dødelig virkning . . . . . . . . . 27 Sport for alvor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 DeMars ved udsendte . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Nyt dansk bidrag til Afghanistan . . . . . . . . . . 33 Geografikere i felten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Boganmeldelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 HÆRNYT 4-2004

Besøg HOK’s hjemmeside på Internettet på: www.hok.dk Kommentarer eller ideer til Hærnyt samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen på 9710 1550 - lok. 7029 eller på email til hok-presse@mil.dk

Side 3


Ny uddannelsesstruktur for værnepligtige i Hæren Af Chefen for Hærens Operative kommando generalmajor Poul Kiærskou ret 2004 blev et år med stor aktivitet og et år der kom til at stå i forandringens tegn. Indgåelsen af et nyt forsvarsforlig betød bl. a. et opgør med mobiliseringshæren og starten på opbygningen af en hær med stående enheder og fokus på de internationale opgaver. Det betød også et farvel til den »gamle« værnepligtsordning, der afløses af den nye basisuddannelse af fire måneders varighed, der er rettet mod løsningen af opgaver i rammen af det hjemlige totalforsvar. Jeg har siden foråret haft den nye fire måneders værnepligt tæt inde på livet. Man kan naturligvis ikke indføre så væsentlige omlægninger fra dag til dag. Der er store konsekvenser for både de værnepligtige, det fastansatte personel og for hele Hærens struktur. Opgaven med at stable den nye uddannelsesstruktur på benene er en opgave, der berører mange, og som er større, end de fleste forestiller sig. En fuldt færdig fire måneders uddannelse - »Hærens basisuddannelse« – kan derfor først sættes i gang nu. Men vi har allerede iværksat så meget som muligt af den nye værnepligt i den overgangsordning, der blev lavet for de værnepligtige, der blev indkaldt i andet halvår af 2004. Det er vigtigt at holde sig for øje, at den nye værnepligt sigter mod et helt andet mål end den gamle. Det er derfor også en helt anden uddannelse, der bl. a. sigter mod, at de værnepligtige nu skal uddannes til »totalforsvarssoldater«. De skal kunne stilles til rådighed for det danske beredskab, hvis der opstår trusler, større hændelser eller katastrofer, der kræver flere ressourcer, end der rådes over i dagligdagen. Det kræver ikke en fuldt uddannet kampsoldat, men en soldat hvis uddannelse er rettet mod netop denne opgave. Uddannelsen på de fire måneder indeholder derfor også en kombination af grundlæggende militære færdigheder og emner, der er direkte rettet mod at kunne

Å

Side 4

støtte civile dele af det samlede danske beredskab. Jeg har i løbet af efteråret været rundt ved alle de syv regimenter, der har indkaldt værnepligtige i august, september og oktober. Det har givet mig lejlighed til at få et førstehåndsindtryk af den oplevelse, som de værnepligtige har fået, og de erfaringer som det faste personel allerede har draget. Det har været en meget positiv oplevelse. Set under ét, er der god grund til at være optimistisk, men der er naturligvis områder, der kan optimeres. Det sker inden den første egentlige basisuddannelse skydes i gang til februar. Det er i den forbindelse vigtigt, at belastningen mellem de første og de senere dele af uddannelsen udjævnes, så de værnepligtige bedre kan håndtere de mange nye indtryk og krav samtidig med, at der skabes en fornuftig balance mellem egentlig tjenestetid, personlige forberedelser uden for tjenesten og fritid for soldaten. Omlægningen har været en stor udfordring for det personel, der er involveret i uddannelsen. Det har krævet – og kræver – at der tænkes i helt andre baner end hidtil. Nye færdigheder er påkrævet, og nye uddannelsesfaciliteter skal etableres og tages i brug. Men opgaven er løst flot, med stor opfindsomhed og entusiasme. Vi er næsten kommet længere, end jeg turde håbe. Det store antal værnepligtige fra hold august, der har tegnet kontrakt, tyder på, at Hærens basisuddannelse gennem overgangsordningen er kommet godt fra start. Det er nu vigtigt, at vi kommer ligeså godt fra start med den nye otte måneders »Hærens reaktionsstyrkeuddannelse« for derved at sikre et bæredygtigt fundament for opbygningen af Hærens fremtidige styrkestruktur og hermed udsendelserne af enheder til de forskellige internationale missioner. Lykkes det, har det været hele sliddet værd. Jeg beder alle om at medvirke dertil. HÆRNYT 4-2004


Nu skal planerne føres ud i livet Af HOK Presse

Forsvarsaftalen for 20052009 er nu politisk godkendt med nogle få ændringer siden forliget i juni måned. Den 7. december kom den endelige politiske godkendelse af forsvarsforliget. Siden forliget blev indgået i juni, er der for Hæren sket to væsentlige ændringer. Den første er, at den nye 2. Brigade bliver en uddannelsesbrigade, der får ansvaret for de nye basisog reaktionsstyrkeuddannelser. Det var oprindeligt tanken, at 2. Brigade skulle ligne den stående 1. Brigade og være en form for »skyggebrigade«. Den anden væsentlige ændring er, at den kommende 1. Brigade styrkes med en ekstra panserinfanteribataljon. Brigaden Den stående brigade – 1. Brigade – opbygges med en brigadestab i Haderslev på basis af staben i 1. Jyske Brigade. Brigaden vil bestå af en panserbataljon, der opstilles af Jydske Dragonregiment i Holstebro, en panserinfanteribataljon,

der opstilles af Den Kongelige Livgarde i Høvelte, en panserinfanteribataljon (den nye styrkelse), der opstilles af Gardehusarregimentet i Slagelse, og en opklaringsbataljon, der opstilles af Gardehusarregimentet og placeres på Bornholm. De øvrige enheder i brigaden er et stabskompagni, en artilleriafdeling, en logistikbataljon, et panseringeniørkompagni og et militærpolitikompagni. Finpudsning Da den endelige aftale nu er på plads, vil de projektgrupper, der har udarbejdet forslagene og opstillet tingene i en række projektskemaer, gennemgå alle sagerne endnu engang, således at der er et sikkert grundlag for at gå i gang med virkeliggørelsen af planerne. Dette arbejde vil foregå i december og i januar. Støtte Når forsvarsaftalen skal føres ud i livet, vil processen blive ledet af en koordinationsgruppe og en følgegruppe nedsat af Hærens Operative Kommando. Disse grupper har eksisteret og fulgt arbejdet igennem 2004. De projektgrupper, der har arbejdet med forligets enkelte dele, vil fortsætte deres

arbejde og lave egentlige implementeringsplaner og tidsplaner for alle væsentlige aktioner. Dette arbejde vil ske i løbet af december og januar. Der er projektgrupper for blandt andet Danske Division, 1. Brigade, 2. Brigade, Jægerkorpset, Det Danske Internationale Logistikcenter, Bevogtning og ceremoniel, uddannelsesstrukturen og hærens skoler. Sker lokalt Implementeringen af forliget vil ske lokalt ude hos regimenter og skoler. Hovedparten af hærens garnisoner og tjenestesteder vil blive berørt af flere projekter, så der er behov for, at Hærens myndigheder, som benævnes Niveau III, koordinerer projekterne på det enkelte tjenestested. Planer på vej Der er mange ting, der skal falde på plads i den proces, der er i gang. En af de vigtigste er, hvordan personellet skal anvendes i fremtiden og ikke mindst hvor og hvornår. Der vil gå noget tid med denne del, men der vil så snart som muligt blive fremlagt en plan for, hvordan forsvarsaftalen gennemføres i praksis.

Den kommende 1. Brigade bliver styrket med en panserinfanteribataljon fra Slagelse. Foto: Per A. Rasmussen, FOV. HÆRNYT 4-2004

Side 5


Blandt elementerne i kontroløvelsen var en bevogtningsøvelse, der udviklede sig til en stordemonstration. Dette klarede fire måneders folkene ganske glimrende.

Fire måneder er nok til at give blod på tanden Af Enhedsuddannelsessektionen ved Hærens Operative Kommando Hærens Basisuddannelse har vist sig at holde, hvad den giver sig ud for at være. De første afsluttende kontroløvelser viser, at den er et glimrende udgangspunkt for videre uddannelse i forsvaret eller overgang til totalberedskabet. I agust 2004 startede de første værnepligtige på overgangsordningen af den nye værnepligtsuddannelse Hærens Basisuddannelse (HBU). De første regimenter, der startede, var Prinsens Livregiment i Skive, Ingeniørregimentet ligeledes i Skive, Den Kongelige Livgarde i Høvelte og Jydske Dragonregiment i både Oksbøl og Holstebro. Senere er Hærens Basisuddannelse også startet ved Dronningens Artilleriregiment i Varde, Telegrafregimentet i Fredericia og ved Trænregimentet i Ålborg. Hærens Basisuddannelse varer

Side 6

fire måneder og indeholder foruden almene militære fag også som noget nyt, uddannelse inden for fagene Brand, Redning og Miljø. Efter gennemgang af HBU overføres de værnepligtige, der ikke fortsætter på kontrakt i forsvaret, til Totalforsvarsregistret, hvor de står til rådighed i tre år. Den afsluttende kontroløvelse. Der er til den afsluttende kontroløvelses gennemførelse afsat i alt 60 timer inkl. hvile. Øvelsen gennemføres over en forlænget weekend fra fredag morgen til søndag aften. Øvelsen er opbygget i kontrolstationer og scenarier fra de miljøer, som soldaten i hold kan stilles overfor ved aktivering fra Totalforsvarsregistret. Øvelsen er delt i fem fortløbende moduler, der består af henholdsvis opgavemarch med kontrol af enkeltfag, to x ophold i beredskabsområde/kantonnement, katastrofehjælpsøvelse og bevogt-

ningsøvelse. Prinsens Livregiment og Ingeniørregimentet holdt afsluttende kontroløvelse 19.-21. november. Prinsens Livregiment gennemførte kontroløvelsen med de tre kompagnier på Flyvestation Karups øvelsesplads. Øvelsen blev gennemført i en tre-turnus med de tre KMP indenfor følgende emner: • Katastrofehjælp, blev gennemført med støtte fra Beredskabskorpset og Hjemmeværnet. Det var et flot set-up med mange levende figuranter og med mange elementer fra brand- og redningsuddannelserne, og soldaterne blev indsat under ledelse af en indsatsleder fra Beredskabskorpset. • Bevogtningsøvelse, blev gennemført på en fin måde med mange figuranter fra Hjemmeværnet og hvor de enkelte momenter gik fra alm. besøgende, eskalerende til stordemonstration med tilhørende eskalering af magtanvendelse. HÆRNYT 4-2004


• Opgavemarch, indeholdende stationer med elementer fra den almene soldateruddannelse, såsom handlebaner, orientering, flykending, CBRN-moment, førstehjælp m.m. Soldaterne overnattede to nætter i beredskabsområde med patruljevirksomhed og posttjeneste. Ingeniørregimentet gennemførte kontroløvelsen med kompagniet på Skive øvelsesplads samt på flere lokaliteter i Herning, ligeledes med støtte fra hjemmeværnspersonel samt personel fra Beredskabskorpset. Fredag bestod af en opgavemarch lavet som et stjerneløb i Skive øvelsesterræn. Indholdet var omtrent det samme som ved Prinsens Livregiment, men Ingeniørregimentet havde også skydning med som en station. Lørdag og søndag blev gennemført som en to-turnus indeholdende: • Katastrofeøvelse, der blev holdt på Beredskabscenter Herning med elementer fra brand- og redningsuddannelserne, herunder nedfiring af såret, førstehjælp, afstivning af bygning, brandslukning m. m. En anden del af katastrofeøvelsen blev holdt på et nedlagt slagteri, hvor der blev gennemført afspærring, afsøgning af bygning, førstehjælp, båreplads, venteplads m. m. Begge scenarier var under ledelse af indsatsleder fra Beredskabskorpset. Derudover var der en afspærrings-/eftersøgningsstation, hvor huse skulle afsøges og personer skulle eftersøges og evakueres og

uvedkommende personer skulle hindres adgang til området. Dette moment var under ledelse af en politiassistent fra politihjemmeværnet. • Bevogtningsøvelse, der blev kørt på Herningværket med elementer som ved Prinsens Livregiment, men her blev der også anvendt blåt udstyr, som blandt andet består af ekstra sikkerhedshjelme, skjolde, og benbeskyttere. Natten mellem fredag og lørdag blev tilbragt i beredskabsområde, hvor der blev øvet posttjeneste og patruljevirksomhed. Overnatningen mellem lørdag og søndag blev til gengæld gennemført som kantonnement i haller på Herning landskueplads. Ved begge REG var moralen meget høj og støtte fra eksterne myndigheder var meget god. Alle involverede parter udtrykte stor tilfredshed med de gennemførte øvelser. Der har blandt de værnepligtige ved begge regimenter været stor interesse for at tegne en kontrakt med henblik på, at gennemføre den efterfølgende tjeneste i Hæren, Hærens Reaktionsstyrkeud-

dannelse, der ligger forud for en udsendelse til en international mission. Ud over de nævnte regimenter gennemførte Jydske Dragonregiment også kontroløvelse for et af kompagnierne i Oksbøl. Erfaringer evalueret De erfaringer, der er opnået under overgangsordningen af Hærens Basisuddannelse, herunder under den afsluttende kontroløvelse, blev gennemgået på et stort evalueringsseminar, som Hærens Operative Kommando gennemførte i 6.-7. december under medvirken af alle Hærens myndigheder, Forsvarsakademiet, Lokalforsvarsregionerne, Beredskabskorpset m. fl.. På seminaret revideredes det uddannelsesmateriale, der er blevet anvendt under overgangsordningen af Hærens Basisuddannelse, således at der foreligger et revurderet uddannelsesmateriale, når den egentlige opstart af Hærens Basisuddannelse iværksættes i februar 2005, hvor der indkaldes næsten 2500 værnepligtige til Hæren.

På det nedlagte svineslagteri i Herning fik de værnepligtige lejlighed til at vise, hvad de havde lært inden for bjergning, nedfiring, frigørelse etc. – altsammen superviseret af en officer fra Beredskabsstyrelsen Midtjylland. HÆRNYT 4-2004

Side 7


Capable Warrior 04:

Opgave med vokseværk Af N. C. Nielsen major, Telegrafregimentet Land Component Command, Heidelberg øvede 18. til 28. oktober Headquarters Multinational Corps North East (HQ MNC NE) med henblik på at hovedkvarteret i 2005 kan opnå NATO godkendelse som et operativt Hovedkvarter. Øvelsen blev gennemført på Flyvestation Karup og blev benævnt Capable Warrior 04 (CW04). Som følge af at Hærens Operative Kommando (HOK) er ansvarlig for ydelse af værtsnationsstøtte i forbindelse med andre nationers eller NATO-enheders øvelsesaktiviter med mere i Danmark blev Logistiksektionen ved HOK pålagt opgaven. På grund af øvelsens størrelse og dermed omfanget af den forventede værtsnationsstøtte blev der etableret en mindre projektorganisation med major Niels C. Nielsen fra Telegrafregimentet som leder. Han blev støttet af personel fra Ingeniørregimentet og Jydske Dragonregiment. Valget af major Nielsen var absolut ikke tilfældigt, idet han netop var afgået som sagsbehandler på værtnationsstøtte i Logistiksektionen ved HOK. CW04 var oprindelig planlagt til at skulle gennemføres med ca. 1000 indspillere placeret i simulationscentret i AMERSFOORT i Holland og ca. 1300 øvelsestagere placeret i HQ MNC NE felthovedkvarter opstillet på Flyvestation Karup. Øvelsestagerne omfattede staben ved HQ MNC NE samt telegrafbataljoner fra Danmark, Tyskland henholdsvis Polen. Forskellige forhold medførte imidlertid et behov for at justere øvelsens gennemførelse væsentligt. Forud for selve øvelsen blev der i løbet af april-september 2004 gennemført et antal mindre opvarmningsøvelser på flyvestationen og på Dragonkasernen i Holstebro. HOK var ansvarlig for værtsnationsstøtten til

disse opvarmningsøvelser, hvilket gav et godt grundlag for at afprøve den planlagte støtte til hovedøvelsen. Forberedelsesfasen samt opvarmningsøvelserne forløb roligt og planmæssigt med tanke på det endelige øvelsesopstilling til CW04 og de yderligere

Side 8

forberedelser/udbygninger baseret på erfaringer fra opvarmningsøvelserne var forholdsvis overkommelige. Den 10. september blev det så pludseligt meddelt, at indspillere, der var planlagt til at skulle være i AMERSFOORT i Holland alligevel ikke kunne placeres i Holland, idet den planlagte satellitforbindelse, der skulle binde HQ MNC NE sammen med simulationscentret i AMERSFOORT, ikke kunne stilles til rådighed fra NATO på grund af, at personel og materiel var indsat til løsning af andre opgaver. Land Component Command i Heidelberg, der var ansvarlig for indspillerne, og HQ MNC NE foretog derefter en rekognoscering i både Danmark, Polen og Tyskland for at finde en mulig løsning på problemet.

De følgende dage blev der kastet mange ideer op i luften; Skulle øvelsen aflyses, udsættes eller samplaceres. Projektgruppen fik 24 timer til at vurdere om den kunne støtte en samplacering af en reduceret indspillerstab på 500-600 indspillere på Flyvestation Karup med alt hvad dette indebar. Dermed voksede det samlede deltagerantal på flyvestationen til ca. 1800 soldater. Videre var der krav om, at alt skulle være etableret 4. oktober, således at Land Component Commander kunne nå at etablere et netværk med lyslederkabler inden 18. oktober. Heldigvis havde projektgruppen fået etableret en god kontakt til de civile firmaer, der var planlagt til at skulle støtte – om end i mindre omfang – i forbindelse med den oprinHÆRNYT 4-2004


delige øvelsesopstilling. Firmaerne og involverede militære myndigheder blev hurtigt kontaktet og afkrævet et tilsagn om samt pris for at de kunne støtte yderligere med opsætning af en by til 500 personer med indkvarteringstelte, toiletter, badefaciliteter, strøm, varme, aircondition og forplejning etc. De civile firmaer sagde hurtigt ja, og det var derfor muligt indenfor de 24 timer at komme med et groft overslag på projektet samt at få forslaget godkendt ved HOK og FKO. Chefen for Land Component vendte derefter hjem til Heidelberg for at vurdere de forskellige muligheder, der var undersøgt for gennemførelse af CW04. Da HOK tilbud var den eneste mulighed for at gennemføre øvelse og samtidig blev vurderet økonomisk attraktiv arrangerede Land Component Commander 16. september et møde med projektgruppen og med deltagelse fra de civile firmaer. På mødet var man rede til at under-

skrive kontrakter, hvis man kunne blive enige om ydelser og priser. Mødet startede med en meddelelse om at alle forberedelser nu skulle være tilendebragt allerede 27. september – altså ti døgn senere. Der blev så sendt et hurtigt – men bestemt – blik rundt på forsamlingen og hvert firma blev spurgt: »Kan I løse opgaven?« … alle sagde ja og dermed kunne projektgruppen konstatere, at så kunne Forsvaret også løse opgaven. Det blev til en meget spændende og lærerig proces, hvor civile firmaer og militære enheder arbejdede snævert sammen i døgndrift om den fælles, store opgave. Opgaven bestod i at bygge en mindre by med bl. a. fem træhuse med et samlet areal på 1500 m2, to indkvarteringstelte på samlet 2000 m2, to spisetelte og opstilling af 80 af forsvarets egne telte (5×7,5 meter med fast gulv), baderum bestående af otte containere af hver otte × bad og to × toilet, fire stk. toiletvogne med 14 × toilet og ti × håndvask, fem lad med hver 14 HÆRNYT 4-2004

festivaltoiletter, to × én megawatt generatorer, to × 800 kilowatt generatorer, to × 250 kilowatt generatorer, kilometervis af strømkabler, fordelertavler, 500 lamper, 1200 stole, 500 borde, 18 ruller kolonnevej kl. 30, fem pakker kolonnevej kl. 55/60, kilometervis af pigtråd 2/1 og etablering af forplejning samt alt det løse. Den 27. september stod øvelsesopstillingen klar til at LCC kunne begynde etableringen af lyslederkabler og opstilling af arbejdsstationer med mere og alt var

klar til indflytning, da de første øvelsesdeltagere ankom 8. oktober. Øvelsen forløb på alle måder tilfredsstillende og der var kun behov for små justeringer under øvelsen. Justeringerne var nødvendige blandt andet grundet vejrliget, idet regnvejr i 14 dage medførte et stort behov for gangbroer, træflis og grus samt reparationer af veje til den tunge trafik fra tankvogne til generatorer etc. Logistisk set var det en spændende opgave – ikke alene på grund af tilvejebringelse af det meget materiel, men også den daglige drift bød på udfordringer, bl. a. skulle der dagligt tankes 12.000 liter brændstof på generatorer og varmeapparater. Sammenpakning og aflevering blev endnu en logistisk stor opgave. Meget af materiellet bar synligt præg af 14 dages øvelse med regn og mudder. Det skulle selvfølgelig renses inden det kunne afleveres på depot, men hvor renser og tørrer man for eksempel 80 telte? Heldigvis havde HMAK kontakt med et firma i Frederikshavn, der kunne løse opgaven. Projektgruppens motto var: »Vi ser på muligheder og ikke begrænsninger og alt er muligt hvis kunderne vil betale prisen«. Det og så en enorm indsats fra alle, der støttede, var baggrund for, at det lykkedes.

Side 9


Anders Lassen fik det også – han var bare ikke den første Af Jørgen Graakjær En lille kreds af borgere i Løgstør har forespurgt kommunen, om oprettelse af et mindesmærke for afdøde sergent Jørgen Chr. Jensen, den første dansker og udlænding der fik tildelt verdens fornemste tapperhedsdekoration: Victoria-korset og blev en af Australiens berømteste mænd. På en lille gård i omegnen af Løgstør og nær Limfjorden, blev Jørgen Chr. født den 14. januar 1891. Hans forældre ønskede, at han skulle være landmand, og endnu før han begyndte at gå i skole, blev lille Jørgen Chr. vogterdreng. Senere, når han vendte hjem fra skole om eftermiddagen, måtte han deltage i markarbejdet. Hans tanker var imidlertid langt borte, han drømte om fremmede egne og fjerne verdener. Havet drog ham, og udlængslen hev og sled i den unge gut. Allerede i 16 års alderen opnåede Jørgen Chr. tilladelse til at gå til søs. Sejladserne begyndte med fiskeri i Limfjorden, fra Nibe til Hvalpsund. Selv om han holdt af fiskeriet, var dette alligevel ikke nok, de store have lokkede. Efter en afstikker til Grønland, sejlede han kloden rundt, nu lærte han de tropiske have at kende. En dag da hans skib anløb Adelaide i Australien, lod den unge dansker sig afmønstre. Det lykkedes ham hurtigt at finde et job på en farm i nærheden. Gennem sin arbejdsvilje og hårdt slid lykkedes det ham at lægge lidt penge til side. Han ville nu, efter to år i Australien, aflægge sine forældre et besøg.

Side 10

Gensynsglæden var stor, nu fulgte en herlig tid, men sommeren svandt imidlertid hurtigt. Forældrene forsøgte at overtale sønnen til at blive hjemme – men forgæves. Han befandt sig godt i Australien, der ville han bo og skabe sig en fremtid. Det viste sig umuligt at få hyre til den fjerne verdensdel. Omsider lykkedes det dog at komme til England. I Hull fandt han et job og efter et års slid og sparsommelighed kunne han rejse tilbage til Australien. Han ankom til Adelaide i december måned, hvor han søgte sit gamle job ude på farmen. Hans tidligere arbejdsgiver blev glad og for Jørgen Chr. tegnede fremtiden sig lys og lykkelig. Mørke skyer tårnede sig pludselig op i horisonten. Den store verdenskrig var brudt ud i august 1914 og Australien var, som medlem af det britiske verdensrige, indblandet i krigen allerede fra den første dag. Som dansk statsborger havde Jørgen Chr. ingen pligt til at melde sig under de australske faner, men som han senere sagde: »Hvis dette land er godt nok til at leve i, er det også godt nok til at kæmpe for«. I januar 1915 meldte han sig som frivillig til den Australske hær. Han fik en kortvarig, men hård militæruddannelse og blev sendt til Europa med den berømte 50. australske bataljon. Denne foretog den historiske landgang ved Gallipoli, den tyrkiske halvø på den europæiske side af Dardanellerne, efter daværende indenrigsminister Winston Churchills forslag. Her sattes det australsk-newzealandske korps ind, men tyrkerne havde i mellemtiden med tysk hjælp befæstes halvøen, og de allierede

styrker måtte trækkes tilbage ved årets udgang. Under de blodige kampe udmærkede den unge dansker sig atter og atter ved sin tapperhed og blev udnævnt, først til underkorporal og derefter til korporal. Ved de hårde kampe blev han såret to gange. I begyndelsen af 1917 blev den 50. Australske bataljon sat ind under de forbitrede kampe på det mudrede og blodvædede Noreuil området. Under angrebet på landsbyen var de forreste tyske stillinger ret hurtigt blevet nedkæmpet. På en kirkegård i den vestlige udkant af byen, havde en fjendtlig deling barrikaderet sig med et større antal maskingeværer. Disse forårsagede alvorlige tab blandt de fremstormende australiere og standsede fremrykningen. På højre flanke blev den allierede fremrykning ligeledes standset af en tysk deling der havde taget stilling bag en vejspærring på Noreuil-lagnicourt vejen. Jørgen Chr. Jensen opdagede hurtigt hvor kritisk situationen var. Uden at tage ringeste hensyn til den fjendtlige ild, løb han frem foran den forreste angrebskæde. »Fortsæt, fortsæt soldater« råbte han. Trods den voldsomme beskydning fulgte fem af kammeraterne ham ud over det åbne terræn, der adskilte dem fra fjenden. Jørgen Chr. undlod at søge dækning uden hensyn til, at tyskerne nu uafladeligt skød mod ham og hans lille flok. Han var endnu et godt stykke fra fjenden, da han kastede en håndgranat, der landede på brystværnet foran den tyske løbegrav. Under den øjeblikkelige forvirring der opstod ved eksplosionen, lykkedes det ham at nå et skyttehul. I HÆRNYT 4-2004


Victoria Korset – Englands mest berømte dekoration for indsats i kamp.

samme øjeblik blev to af hans mænd ramt. De øvrige tre kunne ikke fortsætte fremrykningen grundet den kraftige beskydning fra ca. 50 modstandere bevæbnet med geværer og et maskingevær. I stedet koncentrerede de deres ild mod tyskerne på højre flanke og mod maskingeværstillingen, der forhindrede de australske kompagniers fremrykning. Pludselig fik en af australierne ram på den fjendtlige maskingeværskytte. Jørgen Chr. greb omgående chancen, råbte til en af kammeraterne om at give ildstøtte og gik selv til angreb. Han stormede frem mod den fjendtlige barrikade med en granat i hver hånd. En tysker sprang op og slyngede en håndgranat mod Jørgen Chr. Som ved et mirakel eksploderede den ikke. Det gjorde derimod den håndgranat som Jørgen Chr. kastede over brystværnet. Granaten eksploderede under tyskeren og slyngede ham omtrent helt ud på hulvejen. Herved blev tyskerne grebet af panik og flygtede ned i et underjordisk beskyttelsesrum. Jørgen Chr. forfulgte dem med en håndgranat i én hånd, mens han med tænderne trak sikkerhedspinden ud af en anden granat. Herefter opfordrede han dem på tysk, til at overgive sig da de var omringet af australiere. De overrumplede tyskere kastede geværerne fra sig og overgav sig. Fra et beskyttelsesrum lidt længere henne ad løbegraven sluttede flere tyskere sig til de overgivne. I det samme indledte en gruppe tyskere i nærheden en voldsom beskydning af de australske mortérstillinger. Jørgen Chr. gav en af de tyske fanger ordre til at løbe over og opfordre landsmændene til at overgivelse, da de var omringet. Gruppen meldte sig nu som fanger til korporal Jensen. En australsk enhed under fremrykning HÆRNYT 4-2004

opdagede de sammenstimlede tysker og uden at vide, at det var afvæbnede fanger, åbnede de ild. Trods overhængende dødsfare sprang Jørgen Chr. op på barrikaden og midt i kugleregnen rev han sin stålhjelm af og signalerede koldblodigt med denne indtil hans våbenfæller forstod kendetegnet og indstillede skydningen. Dernæst gav han sine 47 fanger til en eskorte af let sårede og sendte dem tilbage til de australske linier. Først da meldte han sig til sit kompagni. Det var ved denne enestående bedrift, at Jørgen Chr. Jensen vandt det første Victoria-kors, der nogensinde er tildelt en ikke-britisk statsborger. Den fornemme dekoration blev ham tildelt den 8. juni 1917, iflg. Det australske krigsministeriums beretning: »for opsigtvækkende tapperhed og fremragende initiativ«. Ved en stor højtidelighed i London den 21. juli 1917 fik han overrakt Victoria-korset af Hans majestæt kong George V personlig. I »Times History of War« er bragt et billede af Jørgen Chr. Jensen der sammen med 28 andre Victoria-kors riddere – løjtnanter og menige, orlogsgaster og generaler, kommandosergenter og flyvere, står foran Buckingham Palace, mens en tusindtallig menneskemængde overværede den store højtidelighed. Da han blev kaldt frem for at modtage sin dekoration, henvendt den smilende kong George sig til ham på dansk: »De er dansker« konstaterede den danskfødte dronning Alexandras søn. »Og fra hvilken egn af Danmark«? »Fra Løgstør, Deres majestæt« lød svaret. »Åh, Helsingør!« udbrød kongen, der misforstod Jørgen Chr.´s jyske tale. »Der har jeg såmænd været flere gange«. Kongen lykønskede ham hjerteligt og gav ham et varmt håndtryk. Som belønning for sin dåd blev Jørgen Chr. Jensen udnævnt til sergent og fik bevilget tre ugers orlov. I sommeren 1918 blev han såret for tredje gang. Da han førte sin deling i det franske Marois område, blev han ramt af en granat-

splint i hovedet. De livsfarlige læsioner var så alvorlige, at han blev indlagt på lazaret i England. Efter mange måneders hospitalsophold blev han udskrevet, men genvandt aldrig sit helbred. Den 11. oktober 1918 forlod han Europa og blev hjemsendt fra hæren den 12. december fra Adelaide i Australien. Trods sine alvorlige krigslæsioner, lykkedes det ham at få sig en god stilling og blive gift med den kønne og livsglade Katy Herman som han havde kendt før krigen. Jørgen Chr. følte sig nu overbevist om, at han ville genvinde sit helbred. Men desværre, det lakkede mod enden. I maj 1922 blev den unge sergent indlagt på Royal Hospital i Adelaide i yderst afkræftet tilstand. En lungebetændelse gjorde ende på den berømte danskers liv. Den 31. maj, kun toogtredive år gammel, afgik Jørgen Chr. ved døden. 2. juni 1922 blev helten begravet på Adelaide kirkegård, West Terrace. Et imponerende følge ønskede at vise en af Australiens største helte den sidste ære. Adelaides overborgmester og hele byrådet fulgte til fods, foran hundreder og atter hundreder af krigsveteraner, den hestetrukne kanonlavet hvorpå kisten var anbragt med afdødes hue, bælte og dekorationer. Seks højtstående officerer løftede kisten af kanonlavetten og bar den til graven ved en af de mest pompøse og gribende militære begravelser, der nogensinde har fundet sted i Australien. I følget var mange militære chefer, bl. a. general Weir CH/10. DIV, oberst F. W. Hencombe CH/50. Batj, general Leane CH/3. fodfolksbrigade, major H. Glover reprs. CH/landsdelskommandoen, oberst F. C. Butler CH/Det kgl. Vestaustralske artilleri, samt, men ikke mindst, Hans excellence Generalguvernøren. Således blev den berømte dansker – helten fra Løgstør – sergent Jørgen Chr. Jensen, den første udlænding og dansker der modtog Victoria-korset, begravet i australsk jord.

Side 11


1. Lette Opklaringseskadron går ombord til en jomfrutur. Det fleksible støtteskib kunne for første gang vise sin fleksibilitet overfor hæren og sejle materiel og soldater hjem til Bornholm efter to ugers øvelse i Jylland. Fotos: Per A. Rasmussen, FOV.

Søværnet kan nu transportere hærfolk – og mere end det Af Torben Sørensen KN-R og journalist, PIC/HOK

Absalon lagde til kaj i Fredericia for at laste 50 af hærens køretøjer. Det er første gang flåden kan tilbyde transport af så mange køretøjer til hæren – og det endda med en nyskabelse af et skib, som kan bruges til stort set alt. Absalon er bygget til værnsfælles operationer. Sådan fra afstand synede den ikke af særligt meget. Men billedet snyder, Søværnets nye såkaldte fleksible støtteskib Absalon lagde til kaj i Fredericia den 4. november for at teste, hvor meget skibet egentlig kan transportere. Det er over 137 meter langt og har et dæk der kan rumme syv Leopard 2 kampvogne. Faktisk er skibet slet ikke bygget færdigt endnu, fortæller kommandørkaptajn Per Starklint, der er skibets første kaptajn. - Der mangler de sidste ting, som værftet er færdige med den 31. december. Derefter skal våbensystemerne sættes på, siger Per Starklint, som dog allerede har taget hul på at teste skibet. Torsdag

Side 12

den 4. november var det så en helt ny epoke for Forsvaret, som han tog hul på. Han bød nemlig den bornholmske 1. Lette Opklaringseskadron velkommen ombord. Bornholmerne skulle bruges til at prøve skibets transportkapacitet af i praksis. Over 50 køretøjer og en række påhængsvogne blev kørt ombord sammen med 70 soldater, som blev sejlet hjem til Bornholm efter to ugers øvelse i Jylland. Den slags har søværnet aldrig kunnet gøre før. Skulle hæren have transporteret mandskab og materiel, så er det sket ved at chartre civile transportskibe. Tilmed skal det nye skib kunne løse en række opgaver, når det engang i 2007 bliver helt klar til at rykke ud til verdens brændpunkter. Udover at transportere soldater og materiel, så skal det kunne virke som kommandoskib for en større operation i stil med aktionen i Irak. Fra skibet skal en stab kunne styre slagets gang, fortæller Per Starklint. En avanceret bornholmer-færge Skibet har to hangarer til helikoptere, og der bliver fast to 12 meter lange patruljebåde ombord. De kan sejle over 40 knob og sejle helt op på en strand for at sætte speci-

alstyrker af eller samle sårede op. - Det er gode forhold. Det virker gennemtænkt og meget brugervenligt, siger oversergent J. K. Stender fra den lette opklaringseskadron. Han har sejlet med mange forskellige skibe til og fra øvelser og var især overrasket over mandskabsfaciliteterne ombord. Skibet får også en stor fem tommer kanon og en række forskellige missilsystemer, så det kan levere ildstøtte til eksempelvis en let opklaringseskadron, der er indsat på landjorden. Absalon sejler trods sin store størrelse hele 25 knob, hvilket er mere end skibsværftet i Odense havde lovet. - Skibet signalerer de nye trends i forsvaret, hvor vi opererer fælles mellem værnene, siger Per Starklint, som bød de bornholmske soldater velkommen ombord til noget, der godt kunne lede tankerne hen mod en bornholmerfærges luksus. Køje til hver mand, baderum og ikke mindst et velassorteret køkken. Fuldt færdig vil der være plads til 300 mand ombord, hvor af de 99 er besætningen. Allerede den 10. januar 2005 får skibet formenligt status af at kunne bruges til at transportere soldater HÆRNYT 4-2004


rundt på verdenshavene, mens det først bliver i 2007, at det for alvor kan rykke ud til verdens brændpunkter langt fra Fredericia Havn. Jomfrurejse med virksomhedsdelegation Den nærmeste tid kommer til at gå med øvelser, test, monteringsarbejde og atter øvelser. Faktisk havde skibet kun været søværnets i 17 dage, da testen i Fredericia fandt sted. - Og vi har allerede været ude for at teste, hvad det kunne holde til, afslører Per Starklint. Få dage tidligere testede man nemlig, hvor store eksplosioner, det kan modstå. Det skete med sprængladninger i vandet. Nogle så store og kraftige, at de fik loftsbeklædning og døre til at falde af. - Men det er godt skib, der kan holde til det. Det er et særdeles velsejlende skib, så det er en fornøjelse at sejle med, siger Per Starklint, der ved, hvad han taler om. Det er ottende skib i flåden, han sejler som chef for. For landkrabber og hærsoldater er sødygtigheden også at foretrække, da det giver mindre problemer med søsyge. Skibets egentlige jomfrutur bliver i 2007, hvor det sejler en kli-

HÆRNYT 4-2004

For første gang nogensinde fik hæren et stort lift af søværnet. Det skete ved testen af det nye fleksible støtteskib Absalon i Fredericia Havn torsdag den 4. november. 1. Lette Opklaringseskadron fra Bornholm kørte ombord med over 50 køretøjer og 70 soldater. De gik i land i Rønne omkring klokken 9.00 fredag morgen efter en behagelig overfart.

matest rundt på verdenshavene over Canada til Caribien, Afrika, Portugal og andre steder. I alle havne skal skibet ligge til kaj og sammen med danske virksomheder holde åbent hus. Firmaerne kører ganske enkelt nogle af deres produkter ombord på det store dæk, og så kan publikum komme ombord og se, hvad danskere kan

præstere. Absalon får et søsterskib, der netop nu er under produktion på Odense Stålskibsværft. Tilsammen koster de over to milliarder kroner.

Side 13


Kvaliteten i højsædet ved Hærens Hovedværksted Af Pia Aaholm Gadeberg kommunikationsmedarbejder Hærens Materielkommando Medarbejderne ved Hærens Hovedværksted i Hjørring får i år en julegave på forskud – et ISO 9001: 2000 kvalitetscertifikat fra Det Norske Veritas, Danmark A/S. Hærens Hovedværksted bliver herved som den første myndighed i Forsvaret ISO9001:2000 certificeret. Certificeringen skal være med til at sikre, at Hærens Hovedværksted også i fremtiden i et værnsfælles Værksted Danmark kan konkurrere med det private arbejdsmarked på pris og kvalitet og være en attraktiv samarbejdspartner. Formålet med at indføre kvalitetsstyring ved Hærens Hovedværksted er først og fremmest for at kunne spare penge, opnå større kundetilfredshed ved at løse opgaverne bedst, billigst og hurtigst i åben konkurrence med private virksomheder. Dernæst er Hærens Hovedværksted som leverandør af forsvarsmateriel forpligtet til at kunne dokumentere og garantere sikkerhed for kvalitet, da det i sidste ende kan blive afgørende for menneskeliv. Sidst men ikke mindst kan Hærens Hovedværksted nu med kvalitetscertifikatet i hånden leve op til det krav, som virksomheden i forvejen stiller til egne leverandø-

rer og samarbejdspartnere. Hjørring med i pilotprojekt Certificeringen omfatter i første omgang Hærens Hovedværksteds ledelseselement og værkstedsområdet i Hjørring, og bliver gennemført som et pilotprojekt. Som indledning til projektet deltog medarbejdere fra alle værkstedsområder i juni i år i et to dages seminar i Borris, hvor de overordnede mål og grundlaget for indførelse af kvalitetsstyring blev fremlagt. Desuden fik alle lejlighed til at se det første udkast til en kvalitetshåndbog. Medarbejderne har været meget positivt indstillet til projektet, og der er blevet arbejdet ihærdigt på alle fronter. Det har medført, at Hærens Hovedværksted nu kan præsentere deres egen kvalitetshåndbog, som samtidig er gjort dynamisk og lagt på intranettet som et værktøj i det daglige arbejde. Kvalitetshåndbogen er i øvrigt blevet rost af certificeringsfirmaet for at være meget overskuelig og brugervenlig. Det er planen at kvalitetssystemet siden hen skal implementeres ved de tre andre værkstedsområder i Aalborg, Nymindegab og Brødeskov (Sjælland). - Kvalitet og kundetilfredshed hænger uløseligt sammen, fortæller Poul Møller, chefen for Hærens Hovedværksted.

Procesorientering består af fire overordnede aktiviteter: Derefter handler Plan man i overensFørst planstemmelse med lægger man, forplanen for at mulerer og indkrednå målet. ser mål og overvejer, hvordan man når det.

Check: Efter et bestemt stykke tid tjekker man, om man handlede som aftalt, og om handlingen havde den ønskede effekt. Observerer de opnåede resultater.

Action: Herefter reagerer man og tager konsekvensen af indhøstede erfaringer. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem planlagte mål og det opnåede mål, lægges der nye planer for at lave arbejdet anderledes og bedre. Hermed starter man forfra i forløbet.

Side 14

Fakta om Hærens Hovedværksted • Fire selvstændige værkstedsområder, Hjørring, Rørdal, Nymindegab i Jylland og Brødeskov på Sjælland. • 300 medarbejdere • omsætning på 256 mio. kr. i 2003 • 20.000 kvadratmeter tidssvarende og moderne produktionslokaliteter. • Opgaver: opbygning, vedligeholdelse, modifikation og reparation af primært hærens materiel. - Kunden definerer vi som den operative del af Forsvaret, og vi ser det som vor fremmeste opgave at støtte Forsvarets nationale og internationale, operative engagementer. Kvalitet for Hærens Hovedværksted er, når vi tilfredsstiller vore kunders udtalte og ikke udtale forventninger, hver gang ved at levere fejlfri produkter eller tjenesteydelser til tiden. Kvalitetsstyring – hvad går det ud på Kvalitetsstyring går i store træk ud på at lave et system af processer i et produktionsforløb. Hele tiden med det overordnede mål at optimere kvaliteten af hele arbejdsprocessen eller produktionsforløbet. Poul Møller fortæller, at det er Hærens Hovedværksted ambition at sikre en helhedsorientering og en samlet driftsoptimering. I dette aspekt er kvalitetsledelse en bestemmende og regulerende faktor for alle interne og eksterne processer. HÆRNYT 4-2004


Kulsbjerg Øvelsesplads – en sydsjællandsk naturperle

Løvfrøer og soldater trives side om side på Kulsbjerg Af Nikolaj F. Bastiansen premierløjtnant presseofficer ved DANILOG Kulsbjerg Øvelsesplads er et af forsvarets mest varierede og naturskønne øvelsesterræner. Det kuperede landskab kulminerer i de ejendommelige Kulsbjerge, som er et bakkeparti bestående af tre bakker, der rager højt op over det omgivende landskab. Fra Store Kulsbjerg, som når en højde på 107 m, findes et af Sydsjællands bedste udsigtspunkter med en storslået udsigt over Storstrømmen og Ulvssund. Store Kulsbjerge og de umiddelbare omgivelser blev fredet i 1947. Kulsbjerg Øvelsesplads har en størrelse på 497 hektar og er domineret af store åbne overdrevsarealer med spredte krat, levende hegn og mange søer og vandhuller. Hele øvelsesterrænet udgør et biologisk og geologisk interesseområde af national betydning og rummer en rig fauna, både hvad angår pattedyr, fugle, padder, krybHÆRNYT 4-2004

dyr og insekter. Herunder kan bl.a. nævnes den sjældne grønne løvfrø, der som noget helt specielt kan klatre højt op i træer og buske. Hvad angår faunaen generelt, er tætheden og artsantallet højt i forhold til det omgivende landbrugsland, hvilket vidner om, at de militære arealers naturtilstand er meget god, og at de har en særlig betydning som naturområder i det danske landskab. Botanisk set er der ikke konstateret plantearter på Kulsbjerg, som på nationalt plan er truede, men forekomsterne af bl. a. Bredbladet Timian og Hedelyng er sjældne i amtet. Af særlig interesse findes endvidere en stor bestanddel af orkideen Maj-Gøgeurt, som sammen med den grønne Løvfrø har gode levevilkår i de over 28 moser og vandhuller, som findes i terrænet. Drifts- og plejeplan Den 9. august 2001 tiltrådte Forsvaret og Skov- og Naturstyrelsen en drifts- og plejeplan for Kuls-

bjerg Øvelsesplads. Planen er et resultat af over ét års forhandlinger og planlægning mellem Forsvaret, Skov- og Naturstyrelsen samt lokale myndigheder og interesseorganisationer. Formålet med planen er at sikre, at der opnås en balance mellem Forsvarets behov for nødvendig uddannelse og træning af enheder under realistiske vilkår og hensynet til naturbeskyttelse og rekreative interesser. Forsvaret har taget initiativ til projektet ud fra en grundlæggende interesse i at bevare øvelsespladsen som et værdifuldt natur- og friluftsområde, samtidig med at den nødvendige øvelsesvirksomhed kan gennemføres, hvilket jo er det primære formål med Forsvarets øvelsespladser. Som en del af planen skal der ud over vedligeholdelsen af terrænets grønne områder på lang sigt også etableres en ringvej og afmærkede stier, som vil give yderligere adgang til øvelsespladsen til gavn for både uddannelsen af soldaterne og offentlighedens mulighed for at opleve naturen.

Side 15


Ny forsvarsattaché Oberst Klaus Henrik Lawes er 1. oktober 2004 tiltrådt som forsvarsattaché ved Den Kongelige Danske Ambassade i Warszawa. Oberst Lawes var senest chef for den danske bataljon i Kosovo, og førda var han chef for 1. bataljon ved Den Kongelige Livgarde. Efter gennemgang af Officersskolen i 1983 forrettede Lawes tjeneste hos Bornholms Værn. Først som næstkommanderende i kompagni og senere som operationsofficer, chef for opklaringseskadronen

Ny chef for Jægerkorpset Oberstløjtnant Henrik Højris Friis er 1. december tiltrådt som chef for Jægerkorpset. H. H. Friis gjorde selv tjeneste ved Jægerkorpset som premierløjtnant og kaptajn i perioden 1989 til 1993, og fra 1995-97 var han næstkommanderende og stabschef. Efter Officersskolen kom Friis til Prinsens Livregiment i Viborg, hvor han gjorde tjeneste som delingsfører i et panserinfanterikompagni og en pansret panserværnsraketdeling, og derefter blev han efterretningsofficer ved panserinfanteribataljonen. I perioden 1988-89 var han de-

og chef for operationsafdelingen. I 1992-93 gjaldt det tjeneste som operationsofficer ved hovedkvarteret for EU Monitory Mission i ExJugoslavien, og derefter fulgte to års tjeneste i Forsvarskommandoen. I perioden 1995-99 var tjenestestedet FN i New York og funktionen som assistent for militærrådgiveren ved den danske mission. I 1999 blev Lawes udnævnt til oberstløjtnant, og frem til 2002 var han kontorchef i Forsvarsministeriet.

lings- og holdfører på Sergentskolen i Sønderborg. Fra 1993 til 1994 var der tjeneste som kompagnichef ved Dronningens Livregiment. Efter tiden ved Jægerkorpset fulgte stabsjob ved Hærens Operative Kommando fra 1997. Først som sagsbehandler i Personelforvaltningssektionen og senere som chef for Organisationssektionen. I 2002 fulgte udnævnelsen til oberstløjtnant og jobbet som chef for IV Bataljon ved Prinsens Livregiment. H.H. Friis har senest været midlertidig oberst og chef for den danske bataljon i Irak.

Udtrækbar 20 fods føringscontainer

hovedkvarterskompagnier, som henholdsvis opstiller Danske Divisions hovedkvarter I og II, samt i brigadestrukturen, hvor containeren med fordel kan anvendes som planlægningscenter. På længere sigt skal det undersøges om den udtrækbare container kan anvendes på afdelingsniveauet. For øjeblikket har Danske Division lejet en udtrækbar container for at afprøve projektet indenfor Danske Divisions føringskoncept.

Af Klaus Vilhelmsen major, CH/ORGSEK/HSS Projekt udtrækbar container har sit udgangspunkt i mobile operationer på korps- og divisionsniveau, og det er hensigten, at én udtrækbar container skal løse de samme opgaver, som tidligere krævede tre lastvogne med løskarosser. Målet er, at hovedkvartererne opnår kapacitet til at følge operationer over lange afstande, for efterfølgende hurtigt at kunne etablere faciliteter, således staben kan gennemføre eller genoptage deres føringsvirke. Udtrækbar container skal i 3. telegrafbataljon inddække føringsstøttemateriel til de to

Side 16

Danskerne kender modellen fra blandt andet tv-serien Rejseholdet, hvor de fleksible sider dannede rammen om mangen en god kriminalhistorie. Nu kan den også bruges i forsvaret. Foto: Hærens Signalskole. HÆRNYT 4-2004


Dag 204

I skudlinien For Claus Thordal Larsen har tiden i Irak været varm i mere end én forstand. Siden ankomsten i august har han både været involveret i en skudepisode og de to IED-angreb med vejbomber Af Morten Fredslund journalist, PIC/ST/HOK Selv om det var varmen, Claus Thordal Larsen frygtede mest, da vi talte med ham sidst kort før hans afrejse til Irak, er det andre ting, der har fyldt mest, da vi finder ham i Al Faw – Iraks sydligste spids ca. 150 km. fra den danske lejr, Camp Danevang. - Varmen fik ikke tag på mig, selv om det første stykke tid i teltlejr var et rent helvede. De store 50mands telte vi overnattede i, inden vi kunne rykke ind i Camp Danevang, blev kun kølet ned med en ventilator, hvilket gjorde dem til bageovne at opholde sig i. Heldigvis gik der kun en uges tid, før vi kunne rykke ind i telte med aircondition, og i dag har vi ligesom vænnet os til varmen, som jo allerede er på retur, fortæller Claus HÆRNYT 4-2004

Thordal Larsen, som Hærnyt har fulgt, siden han som værnepligtig tog beslutningen om at ville prøve kræfter med en udstationering i Irak. Vi finder ham i Al Faw efter et par timers kørsel – først i bugen på en sandfarvet PMV fulgt af en time med blafrende kinder på bagsædet i en åben GD – gennem et trøstesløst og særdeles fladt landskab. Claus Thordal Larsen er en del af den danske deling, som på skift er udstationeret ved Al Faw – Iraks sydligste punkt. Tredje største oliefelt i verden Her har det danske panserinfanterikompagni permanent udstationeret en deling, som i tre-ugers skift gennemfører patruljer for at beskytte det enorme netværk af olie-pipelines, som transporterer irakisk olie til dens sidste destina-

tion, inden den bliver suget op i tankskibe et godt stykke ude i Den Persiske Golf. Hver dag strømmer der olie gennem rørene for det svimlende beløb på 67 mio. dollars, og området, som er kommet under dansk beskyttelse med indsættelsen af DANCON/Irak Hold 4 i august, er det tredje største oliefelt i verden. - Det er anden gang, min deling er hernede, og det er helt fint. Især efter vi fik vores eget containerkøkken herned, så vi slipper for at lave mad i et køkken fyldt med fluer. Vi har ikke så mange ting hernede endnu, men det er alligevel rart at være her. Vi er jo langt væk fra lejren og passer os selv. Så det giver et afbræk i hverdagen, fortæller Claus over et par flasker kildevand i messeteltet, som er delingens samlingssted, mens overnatning foregår i nogle misligholdte

Side 17


raketangreb mod lejrområdet. Det lød som et kraftigt sus, og første gang blev jeg så febrilsk, at jeg i huj og hast begyndte at lukke computeren ned, i stedet for at gribe min fragvest og hjelm og komme ud i PMV’en – som fungerede som shelter på det tidspunkt. Men det lærte jeg nu hurtigt, i den korte periode hvor raketangrebene blev næsten en rutinehandling hver aften mellem klokken 21 og 23, og reaktionsmønstret endte da også med at blive det samme: Så snart vi var sikre på, at alle var uskadte kunne vi stå og smågrine og pjatte med, at nu havde de ramt forbi endnu engang, småklukker Claus og tilføjer . - Men beskydningen betød da, at jeg lige tænkte: Ok. Nu er du altså i Irak.

Claus er i Al Faw på patrulje. Herfra følger han blandt andet Iraks olie til en udladningsterminal. Fotos: Morten Fredslund.

bygninger, som minder om resterne af en gammel pumpestation. Korte og lange patruljer Under delingens tre ugers ophold i Al Faw indgår soldaterne i en turnusordning hvor de på skift blandt andet gennemfører lange patruljer, korte patruljer og vagttjeneste – dels i lejren, dels som natlige vagter ved tankanlæg i området. - De korte patruljer varer cirka to timer, og går til PPL'en, som er er det sidste sted olien passerer på land, inden den pumpes ud i de pi-

Side 18

pelines som fører den ud til tankskibene. De lange patruljer varer ca. fire timer og er patruljer langs de pipelines, der løber op mod Basra og ud i ørkenen. Tæt på grænsen til Iran, hvor der er masser af gamle kampstillinger på begge sider af grænsen, fortæller Claus, der ret hurtigt blev klar over, at varmen måske ikke er den største trussel, under opholdet i Irak. Raketangreb mod lejren - Ret hurtigt efter vi var rykket ind i Camp Danevang kom de første

Ildkamp i ørkenen Det skulle dog ikke vare længe, før Claus Thordal Larsen kom endnu tættere på noget, der kunne være en reel trussel. Under en patrulje langs en pipeline i Al Faw området hørte hans patrulje pludselig skudveksling mindre end 50 meter fra køretøjerne. - Vi havde en sigtbarhed ned på fire meter på grund af fugt i luften, da vi hørte skuddene. Vi kastede os selvfølgelig ned og lå og observerede. Vi kunne høre, at en var blevet ramt, og det var utroligt frustrerende. Kort tid efter kunne vi skimte en hel del blinkende sirenelygter, som det lokale politi, IPS, og Nationalgarden, ING, ynder at bruge rigtig meget. Så det har formentlig været en skudveksling mellem nogle af politiets egne eller mellem politi og folk fra det lokale vagtselskab, som også passer på olieledningerne. Både IPS og ING er påvirkede af den usikre situation og er derfor meget nervøse og kan finde på at skyde først og spørge bagefter. Men det er selvfølgelig noget af det, vi blandt andet er hernede for at hjælpe dem med, fortæller Claus. Da vi besøger Claus i Al Faw er det kun en uge siden, at to danske køretøjer blev udsat for angreb med vejbomber. Og igen var Claus meget tæt på begivenhedernes centrum. Et irriterende sted - Det var sidste fredag. Vi var to GD’er på vej ud for at afløse en patrulje ved en pipeline. Jeg sad i HÆRNYT 4-2004


den sidste af de to køretøjer sammen med en TV2 journalist, da vi nærmede os en flad bro, hvor der tidligere har været et britisk checkpoint. Sjovt nok har stedet altid irriteret mig, da den Hesco Bastion, der er på stedet, spærrer udsynet. Så jeg havde faktisk øjnene rettet lige mod den, da det sprang i luften, fortæller Claus. En gammel 155 mm granat var blevet spærret inde i Hesco Bastionen og blev udløst, da køretøjet foran Claus passerede. - Da braget lød troede journalisten at det var et dæk, der eksploderede. Og da vi blev indhyllet i sort røg og småsten begyndte at falde ned fra himlen, gik jeg et splitsekund lidt i krise. Men så fattede jeg, hvad der var galt og trampede klampen i bund. Det var dog svært at komme væk på grund af trafik, og vi sprang i stedet af køretøjet og søgte dækning bag nogle sandsække og begyndte og råbe, om alle var ok, fortæller Claus, der tog kontakt til britiske enheder, som var i nærheden. To danske soldater var blevet ramt af fragmenter, og meget hurtigt efter træfningen ankom der udrykningstyrker til stedet, ligesom en sanitetsenhed hurtigt fik evakueret de sårede danskere. De øvrige involverede tager plads i en pansret SISU ambulance, der sætter kurs mod Camp Danevang. - Vi var kun tre kilometer fra hovedvagten, og jeg var begyndt at tænke på, hvor rart det var at komme hjem, ovenpå det, der var sket. Men da vi var mindre end 200 meter fra hovedvagten springer

HÆRNYT 4-2004

endnu en IED. Det eneste jeg tænker på er at komme ud af sanitetsvognen, hvor jeg hverken kan skyde eller bevæge mig ret meget. Udenfor ligger en dansker og gisper efter vejret, og vi skynder os at dirigere trafikken videre – vi er på det tidspunkt meget ophidsede, og råber en del, da vi anser alt og alle for en potentiel trussel, fortæller Claus. Sanitetsfolkene yder førstehjælp til den sårede dansker, mens Claus og hans kammerater sikrer området og yder psykisk førstehjælp til soldaten, som hurtigt bliver evakueret til felthospitalet på Shaiba Log Base. Nogle ting, der skulle slippes ud - Først seks timer efter vi tog af sted, var vi atter tilbage i lejren. Her blev vi debriefet, og det var rart at få talt ud om det, vi havde oplevet sammen med kammeraterne fra patruljen. De to, der blev sårede, var allerede tilbage, og det var en stor lettelse. Selv om jeg først kunne slappe helt af, da jeg havde besøgt soldaten, der blev blæst omkuld under den anden sprængning. Og det var også en lettelse at få ringet hjem til familien, som allerede vidste besked, fortæller Claus, som blandt andet skrev alle sine følelser ned efter episoden. - Det fyldte fem tætskrevne sider. Så der var mange ting, der lige skulle slippes ud, siger Claus og tilføjer: - Efterfølgende har min største frygt været, om jeg skulle være bange for at køre ud. Men i går var

jeg ude at køre GD første gang efter episoden, og da kørte vi endda forbi stedet, hvor den første IED sprang. Det var en mærkelig fornemmelse, men jeg følte ikke frygt. Og jeg har det fint nu. Også selv om jeg ved, at vil de ramme os, ja så kan de gøre det. Men det har jeg jo tænkt igennem, inden jeg tog hjemmefra. Trænger til orlov Men selv om Claus ikke føler frygt, lægger han ikke skjul på, at han nu ser frem til at komme hjem på leave, som skal bruges på en skiferie sammen med vennerne. - Selv om jeg egentlig havde gået og håbet på, at der snart ville ske eller andet, så var det her lige i overkanten, og jeg håber ikke, at det sker igen. På den anden side, kan man nu, hvor det endte godt, uden nogen kom alvorligt til skade, godt sige, at de to angreb var en god måde at få bekræftelse på, at vi kan vores ting. Vi reagerede som vi skulle, og angrebene kom på et tidspunkt, hvor vi var begyndt at gå lidt i dvale. Nu er vi på dupperne igen. Og så håber jeg bare, at mine kammerater tør følges med mig, når jeg skal på patrulje. Jeg har fået et lidt blakket ry, da der jo stort set sker et eller andet, hver gang jeg tager ud, griner Claus til stor morskab for de andre soldater, som er med på en lytter i det grønne messetelt i Al Faw. I næste udgave af Hærnyt besøger vi Claus Thordal Larsens familie i Søften, mens den 20-årige konstabel er hjemme på orlov.

Side 19


SÅDAN ER DER OGSÅ I IRAK Det meste af arbejdet under udsendelsen skete i en god ånd og tone. Foto: DANCON/IRAK.

Af Poul-Erik E. Andersen major, Dronningens Artilleriregiment, for tiden til tjeneste ved Hærens Materielkommando Der er sagt og skrevet meget om situationen i Irak. Som tidligere udsendt, er der mange ting, som man ikke eller kun i ringe grad kan nikke genkendende til. Irak er et kæmpe land, og fordi der bliver skudt én eller udløst en bombe i Bagdad, betyder det ikke nødvendigvis noget for situationen ved de danske styrker omkring Basra. Hvis der sprang en bombe i Hamborg betyder det jo heller ikke nødvendigvis, at du vil undersøge din bil, inden du kører på arbejde om morgenen fra Hammel. Det er måske at sætte tingene lidt på spidsen, men som udsendt var det ofte oplevelsen i forbindelse med de enkelte hændelser. Det er rigtigt, at udsendelsen med det danske kontingent til Irak nok har haft en anelse skarpere profil, end det tidligere er set fra de andre fredsstøttende operationer, Hæren ellers har deltaget i. Det er rigtigt, som tidligere anført i Hærnyt, at bataljonen har deltaget i et større antal brigadeledede operationer og udført egne bataljonsoperationer i ren »grøn« konfi-

Side 20

guration. Det er også rigtigt, at bataljonen nåede at få en del erfaring med vejsidebomber eller de såkaldte IED’er (Improvised Explosive Device), beskydning med krumbaneild, bykamp, regulære ildkampe m. m. Ofte har de enkelte episoder dog helt eller delvist overskygget det kæmpe genopbygningsarbejde som er og har været i gang hver dag. Jeg blev udsendt som stabschef og næstkommanderende ved den danske bataljon Irak som en del af DANCON/IRAK, hold 3 i perioden februar til august 2004. I den sidste del af perioden blev det dog som chef for DANCON/IRAK, idet chefen blev repatrieret. Denne sag ligger stadig til undersøgelse ved Auditørkorpset, og kommenteres ikke yderligere. Omvendt betyder det, at jeg havde og fik store og tætte relationer til såvel den lokale befolkning, irakiske institutioner og myndighe-

Dagligdagen i Irak i perioden februar til august 2004 var en smule mere nuanceret, end man måske går og tror!

der, lokale sikkerhedsautoriteter som egne foresatte myndigheder. Og det er på denne baggrund, jeg udtaler mig. Udviklingen under udsendelsen Da bataljonen kom til missionsområdet den 11. februar var mødet med den irakiske grænse som at møde en stor og mørk mur. Der var næsten ingen belysning om natten. Nattehimlen var stort set alene oplyst af enkelte GOSP’s (Oliebrønde, hvor gas brændes af). Landet så generelt meget trøstesløst ud. De to tidligere hold havde overtaget ansvaret og opgaver for den interne irakiske sikkerhed ved at patruljere i det anviste ansvarsområde. Ligeledes var de begyndt at få oparbejdet en ny struktur på landet, uddelt nødvendig hjælp, påbegyndt uddannelse af de lokale sikkerhedsautoriteter og så videre. De to tidligere hold havde allerede lagt et kæmpe arbejde i påbegyndelsen af genopbygningen af Irak, men da hold 3 kom, kunne vi også se, at der var langt igen. Da bataljonen forlod missionsområdet den 24. august var der lys på vejene og selv grænseovergangen var markeret. Der var flere GOSP’s, vedligeholdelse af infraHÆRNYT 4-2004


strukturen var påbegyndt, virksomheder var begyndt at arbejde igen og bygninger repareret. Landet så ikke helt så trøstesløst ud. De irakiske sikkerhedsautoriteter havde nu fået overdraget ansvaret og opgaver for deres egen interne sikkerhed. Den nationale suverænitet genoverdraget. Alt i alt havde denne bataljon også lagt et kæmpe arbejde i genopbygningen af landet, men da den rejste hjem fra missionsområdet, var det med bevidstheden om, at der stadig er lang vej igen. En overskuelig måde at vise udviklingen på er ved at foretage en sammenligning med Tyskland efter krigen og Kosovo. I skemaet nederst på siden kan man tydeligt se, at genopbygningen trods alt har haft stor fart på. Det daglige arbejde i Irak Den lokale befolkning var generelt utroligt positive overfor koalitionsstyrkerne. De var hele tiden opmærksomme på, at deres nyvundne frihed var meget skrøbelig. Kun en stærk sikkerhedsstruktur kan skabe de nødvendige forudsætninger. De var også godt klar, at denne struktur endnu ikke var helt på plads, og at det var en betingelse for succes, at koalitionsstyrker og derved bataljonen hjalp hermed. Oplysninger og informationer om kriminelle, uregelmæssigheder m. v. kom i hovedsagen fra befolkningen selv. Dette betød, at militærpoliti og spejderenheder til daglig brugte en stor del af deres tid på

at monitere situationen, assistere de lokale sikkerhedsstyrker og uddanne de lokale politifolk. Traditionerne omkring sikkerhed i Irak er væsentlig forskellig i forhold til Danmark. Danmark har i århundreder ikke haft et stammesamfund, været en relativ homogen befolkning og sikkerheden har politiet stort set stået for alene. I Irak er det stik modsat. Stammetilknytningen har i årtusinder været en integreret del af samfundet med en udpræget mistro til andre. En centralmagt har aldrig haft gode betingelser, og diktatur har ikke gavnet sagen. Hele sikkerhedsstrukturen har været lagkagedelt, hvor alle myndigheder og institutioner har haft deres andel heraf. Med den nye opbygning af Irak, har man prøvet at imødekomme nogle af kravene til de tidligere sikkerhedsorganisationer uden dog at genoplive dem alle. Det har blandt andet medført, at politiet tager sig af det, vi normalt forbinder med færdselspolitiarbejde i Danmark, og ING (Iraqi National Guard) indsættes, hvis der er behov for yderligere styrker. Det har betydet, at især infanteristerne har haft en stor opgave med at uddanne disse styrker samt virke som back-up for ING, når de blev indsat. Den tidligere styreform og landets samfundsopbygning havde medført, at pengene ude i de yderste grene af samfundet var uhyre små, og bureaukratiet fra centralmagten ikke var helt over-

vundet. Samtidig kunne de lokale dagligt se, at koalitionsstyrker rådede over betydelige midler. Det gik relativt hurtigt op for dem, at de blev nødt til selv at foretage en prioritering af deres samfundsmæssige projekter og selv rejse de nødvendige midler via de centrale organer. Bataljonen havde kun begrænsede midler, og bataljonens hjælp var primært hjælp til selvhjælp. Her betød det, at især CIMIC men også faglige og andre støtteenheder i stor udstrækning kunne bidrage til den daglige opgaveløsning. Ved siden af alle disse store daglige opgaver, var der er en stor og vedvarende opgave i at opretholde bataljonen til daglig. Den skal både sikre sig selv, forsynes, vedligeholdes, foretage koordination med en mængde andre osv. Det er ting, man tager som en selvfølge. Men opgaven bliver ikke mindre af, at det hele skal foregå så langt fra vores hjemlige græsgange. Dette har betydet, at nok har stabs- og støttepersonel bidraget til opgaven. Men alle måtte tage deres andel i det daglige slid. Hvorfor var der så kamphandlinger? Man kan jo spørge sig selv om, hvorfor det så kom til regulære kamphandlinger, når alt virkede så rosenrødt? For det første er der den almindelige kriminalitet. Der går nogle år, før irakiske politibetjente går rundt og skriver parkeringsbøder

Begivenhed

Irak

Tyskland

Kosovo

Uafhængig centralbank

2 måneder

3 år

Ej besluttet

Oprettelse af politi

2 måneder

3 år

13 måneder

Ny valuta

21⁄2 måned

3 år

34 måneder

Uddannelse af nyt forsvar

3 måneder

10 år

Ingen

Genopbygningsplan

4 måneder

3 år

Ej besluttet

Genopbygning tilendebragt

(21⁄2 år)

4 år

Ej besluttet

Initialregering

4 måneder

14 måneder

14 måneder

Selvstændighed

1 år

10 år

Forventet medio 2005

Nationale valg

Inden 18 måneder

4 år

17 måneder

Lokal regering etableret

2 måneder

8 måneder

14 måneder

Ret for krigsforbrydelser

1 år

6 måneder

Er i gang

HÆRNYT 4-2004

Side 21


Koordination foretages bag en PMV under en bataljonsoperation. Foto: DANCON/IRAK.

ud, som vi kender til det fra Danmark. Det er absolut ikke ualmindeligt, at det daglige liv opretholdes ved kidnapninger, væbnede røveriske overfald på tilfældige trafikanter på landevejene, smuglinger og lignende. Denne form for kriminalitet kræver mere håndfaste metoder og væsentligt flere styrker, end vi kender til. Og sådan vil det nok også være i lang tid fremover. For det andet har koalitionen sat det tidligere styre ud af spillet. Et nyt er på vej til at blive etableret. Denne gang under anvendelse af den demokratiske proces. Det er ikke alle irakere, der billiger denne løsning. Deres tidligere magtbase er jo på vej til at forsvinde. Modstanden er primært fra loyale fra det tidligere regime og/eller fundamentalistiske tilhængere. Der blev pustet ny vind i deres sejl, da Sadr begyndte at rasle med sablerne, og modstanden var stigende under udsendelsen. Jeg tror, at den vil kulminere omkring valget. Efter dette tidspunkt ser jeg deres chance for at være forspildt.

Side 22

Forskellige traditioner og kultur For nu at sætte tingene lidt i relief vil jeg prøve at sammenligne den nærmeste større by i de danske styrkers tidligere ansvarsområde med en tilsvarende dansk. Byen i Irak, jeg her tænker på, er Al Qurnah. Den ligger, hvor Eufrat og Tigris løber sammen, og der er anlagt en nord-sydgående omfartsvej. Byen har ca. 30.000 indbyggere. Den er karakteristisk med lav arabisk bebyggelse, og byen er gennemskåret af brede veje og åbne pladser. Der findes hospital, politistation, skoler, markedsplads m. m. Ting vi også kan finde i en dansk by. I den danske by vil vi sandsynligvis finde en rockerborg, og i Al Qurnah finder vi tilsvarende et Sadr kontor. Begge steder er der ti til femten hardlines og nogle medløbere. Generelt er der stadig ikke den store forskel på de to byer udover selvfølgelig kulturen, mentaliteten og det økonomiske råderum, men alligevel. I Danmark er vi overbeviste om, at vi med lovgivning og retsforfølgelse kan stoppe rockerborgens aktiviteter. Irakerne lever derimod i en kon-

stant frygt for repressalier, hvis der gribes ind. Det er her forskellen er. Deres traditioner og kultur er væsentlig forskellig fra vores. Så også her skal vi have dem overbevist om, at det nytter noget, og vi må nødvendigvis vise dem vejen. Genopbygning på rekordtid Den danske bataljon i Irak har mange gange modtaget stor ros og anerkendelse for det udførte arbejde med genopbygningen. Det giver ikke samme store avisoverskrifter, som når bataljonen er indsat eller der sprænges bomber. Men den daglige arbejdsindsats har været og er der. Danmark har været mere end hundrede år om at nå til det samfund vi har i dag. I øjeblikket er vi ved at implementere det samme samfundssystem i Irak på rekordtid. Det er selvfølgelig meget tilfredsstillende at se, at genopbygningen af Irak sker væsentligt hurtigere end i Tyskland og Kosovo, men man kan måske spørge sig selv, om du som dansker ville være i stand til at kapere en så stor omstilling på så kort tid. HÆRNYT 4-2004


Rådgivning som eksport til Baltikum Af Lasse Harkjær oberst, chef for 3. Jyske Brigade Som det vil være de fleste læsere bekendt bliver 3. Jyske Brigade som konsekvens af Forsvarsforliget formodentlig nedlagt med udgangen af 2004. Det er naturligvis vemodigt at være chef for en enhed der nedlægges, men det har vi faktisk ikke rigtigt haft tid til at tænke på i brigaden. Hovedparten af staben i 3. Jyske Brigade skifter nemlig ved årsskiftet til den nye stab DATS. (Det står for Danish Advisory and Training Staff). DATS vil fra næste år være placeret i Letlands hovedstad Riga. Herfra skal denne lille stab stå for rådgivning til og træning af en brigade i henholdsvis Estland, Letland og Litauen. DATS kommer til at bestå af ti personer. En oberst i spidsen og en oberstløjtnant som stabschef og næstkommanderende. Som chef for operationer (G3) har vi en major og derudover har vi fire majorer med specialer indenfor administration og logistik (J1 & 4), efterretninger (J2), kommunikation (J6) og artilleri (J3 – Arty). Som hjælpere og til at varetage administrationen, herunder de nationale forhold, har vi en seniorsergent og to overkonstabler. Vi er alle i fuld gang med at forberede flytningen af staben – og vores egne husholdninger med familie – til Riga, hvorfra vi skal være operative den 1. januar 2005. Så der er forrygende travlt både i tjenestetiden og fritiden. Men spændende er og bliver det. Træningen af brigaderne skal fokusere på brigadecheferne, brigadestabene og brigadestabskompagnierne. Og vi er allerede gået i gang i oktober. På sigt er det meningen, at de tre baltiske brigader skal indgå i Danske Divisions uddannelses- og øvelsescyklus mere

eller mindre på linie med de kommende 1. og 2. brigade. Det er så DATS opgave at sluse de baltiske brigader ind i divisionens uddannelse. Udover denne konkrete træningsopgave skal vi også rådgive i forbindelse med landenes opbygning af hærstyrker. Danmark har hidtil haft en militærrådgiver og en forsvarsattache i hvert af de tre lande, men fra næste år er det slut. Til den tid vil der kun være en forsvarsattache i Litauen, der så skal dække alle tre lande. Derfor forventer vi – og kan allerede mærke – at der søges råd fra DATS i alle mulige hærrelaterede spørgsmål. Så også på den side er det en spændende og alsidig opgave, vi nu begynder på. Vi bærer 3. Jyske Brigades mærke videre i DATS. På den måde bærer vi også brigadens historie videre i den nye stab. Men vi ti personer i Riga, kan naturligvis ikke løse opgaven alene. På hele det operative område læner vi os op af Danske Division, men på en lang række andre områder vil det også blive nødvendigt at få støtte fra en række andre myndigheder og enheder i hæren og Forsvaret i bred forstand. Derfor, vær ikke overrasket, hvis der kommer en forespørgsel fra DATS om støtte. Samtidigt er det naturligvis også vigtigt, at vi hele tiden følger med i udviklingen i Danmark. Derfor skal vi også deltage i de udviklende aktiviteter, der gennemføres i hæren. Vi hører nok ikke om dem alle sammen, men vil altid gerne på adresselisten. Spørg os hellere en gang for meget end en gang for lidt. Det er en spændende opgave, der ligger her forude for hæren. En opgave, hvor vi vil få et langt mere formaliseret og tæt samarbejde med vores nye allierede i Estland, Letland og Litauen. Vi glæder os i 3. Jyske Brigade til at blive DATS og ester, letter og litauer glæder sig til vores samarbejde.

Indgangspartiet til DTAS’ nye hovedkvarter er måske ikke særligt prangende – men det er også inden døre, kvaliteten findes! HÆRNYT 4-2004

Side 23


Gensyn med

BØLLEBANK! Af Else Christensen Tøjhusmuseet/Orlogsmuseet

Et besøg på Tøjhusmuseet kaldte minderne frem hos en gruppe tidligere Bosnien-udsendte fra Jydske Dragonregiment. »Nej, se pletterne fra kaffekopperne er blevet tørret af. Det var der ikke nogen, der gjorde dernede«. Smilene breder sig, mens minderne melder sig hos den lille halve snes mennesker, som har presset sig sammen i Tøjhusmuseets genopbygning af kampvognseskadronens O-rum fra Camp Dannevirke. - Det er lidt som at være tilbage igen, siger sergent Bjarke Volshøj, og kigger rundt i lokalet. Det hele er der, alt er med: Askebægeret med Prince-reklamen på – de blå og hvide ringbind til situationsrapporterne – og selv det uundværlige airconditionanlæg har fundet vej til Tøjhusmuseet. Og nok så vigtigt: Rummet er

Side 24

genskabt med de »rigtige« genstande, de »autentiske« genstande. Der er ikke tale om et tilfældigt sammenpluk af kopigenstande. Det er netop de ting, som var i O-rummet, mens det var i brug, der er blevet anvendt; selv væggene er de samme som i Bosnien. Kun gulv og loft er opbygget af ikke-originale materialer og kun i ganske få tilfælde, har det været nødvendigt at erstatte de originale »autentiske« genstande med kopier. Den gule og orange-farvede kaffemaskine kalder særligt på gensynsglæden, men også tavlen med soldaternes navne og opgaver bliver studeret nøje. Digitalkameraerne bliver flittigt brugt. Som at være der igen - Det er rigtig godt, siger Bjarke Volshøj om O-rummet. Han og hans kammerater, i alt omkring 50 personer fra Jydske Dragonregiment, tog 27. september turen fra Holstebro til Tøjhusmuseet. De fleste af dem har på et eller andet tidspunkt gjort tjeneste ved den danske kampvognseskadron, som i næsten ti år var udstationeret i Bosnien, indtil eskadronen blev taget hjem i sommeren 2003. Det meste af tiden var eskadronen

HÆRNYT 4-2004


Tøjhusmuseet har gjort en stor indsats for at bevare de originale dele fra O-rummet, og det vækker stor begejstring hos ikke mindst de, der selv har haft fingrene ned i de velkendte grejer. Fotos: Tøjhusmuseet.

beskæftiget med at køre patruljer og foretage ransagninger, indsamle våben med videre. Når nogle fra eskadronen kørte ud fra eskadronens base, Camp Dannevirke, der lå lige syd for byen Doboj, ca. 120 km nord-nordvest for Sarajevo, holdt de hele tiden nær radiokontakt med O-rummet, der overvågede alle deres bevægelser. - Første gang jeg så O-rummet osede det af aktivitet, fortæller Jens Carl Kirchmeier-Andersen, der er ansat som overinspektør ved Tøjhusmuseet. Det var i efteråret 1999, da han sammen med en kollega var i Bosnien for at fotodokumentere Camp Valhalla, en anden dansk lejr, der befandt sig i området dengang. Straks Jens Carl Kirchmeier-Andersen så O-rummet under et besøg i Camp Dannevirke, tænkte han, at man burde gøre en særlig indsats for at bevare den specielle stemning, der var i rummet, for på den måde at fortælle og levendegøre en del – endda en væsentlig del – af historien om de danske soldaters indsats i Bosnien for eftertiden. Da kampvognseskadronen derfor tre år senere i december 2002 skulle forlade sin base i Camp Dannevirke, spurgte Tøjhusmuseet, om museet kunne få overdraget O-rummet i sin helhed. - Det fik vi lov til, og et omfattende registrerings- og indsamlingsarbejde begyndte, fortæller Jens Carl Kirchmeier-Andersen. - Under hele processen oplevede vi heldigvis megen velvilje fra alle kanter og i særdeleshed fra kampvognsfolkene. Uden alles positive medvirken, var det aldrig blevet til noget, fortæller overinspektøren videre og fortsætter: - Alle, jeg bad om hjælp, gav beredvilligt en hånd med og langsomt – genstand efter genstand – ændrede O-rummets mange hverdagsting status fra almindelige brugsting til museumsgenstande af stor kulturhistorisk værdi. Jeg havde indtryk af, at de fleste af soldaterne betragtede os museumsfolk som lidt af nogle nørder på grund af den akkuratesse, hvormed vi arbejdede. Men det var også mit indtryk, at de havde stor respekt for vort arbejde på grund af den professionalisme, vi lagde for dagen. Alt blev fotograferet og pakket ned – lige fra vægge og borde til papirclips, vanddunke og toiletruller. Den komplette registrering med den detaljerede beskrivelse af O-rummet fylder i dag godt 60 sider i mappen på Kirchmeier-Andersens kontor. Fotodokumentationen, der gik forud for registreringen, fandt sted over to dage i midten af november 2002, mens O-rummet staHÆRNYT 4-2004

dig var i funktion. I begyndelsen af december rejste Jens Carl Kirchmeier-Andersen på ny til Bosnien for at foretage selve nedpakningen af de mange genstande i arkivkasser, trækasser, containere med videre, så de på forsvarlig vis kunne sendes hjem til Tøjhusmuseet i Danmark. Enkelte ting måtte dog efterlades, enten fordi genstandene var klassificerede eller også fordi de fortsat skulle bruges. Under nedpakningen blev disse ting forsynet med en mærkat med teksten »Reserveret til museumsbrug. Skal overføres til Tøjhusmuseet«. Museet håber nu på, at disse genstande på et senere tidspunkt vil tilgå efter endt brug. Og de foreløbige erfaringer tyder da også på, at metoden virker. I februar 2004 modtog museet O-rummets fax, der i sin tid måtte »efterlades« i Bosnien. Den var blevet indleveret til kryptofordelingscenteret i Korsør, hvor den var blevet indstillet til kassation, men på grund af mærkaten med besked om at faxen skulle overføres til museet, kontaktede fordelingscenteret museet, før man skilte sig af med faxen, og dermed blev den reddet for eftertiden. I dag indgår den således i rekonstruk-tionen af O-rummet. - Det er første gang, vi har forsøgt at gennemføre en indsamling af denne karakter udenfor landets grænser, hvor vi har bestræbt os på at bevare et komplet miljø helt ned til mindste detalje. Og det har unægteligt været mere omfattende og tidskrævende end vi oprindeligt havde troet, forklarer Kirchmeier-Andersen. - Det lærte os, at man skal være ude i god tid, konkluderer han. Mor vil nok se det! Konstabel R. O. Schneider husker tiden med indsamlingen som travl men hyggelig. Han er glad for, at historien om det danske engagement huskes og bevares for eftertiden. Han regner med at komme tilbage til Tøjhusmuseet og – tilføjer han: Min mor vil nok også gerne se det. O-rummet kan for tiden ses på Tøjhusmuseet, hvor det indgår som en del af museets særudstilling »Nyt På Tøjhusmuseet«. Her viser museet udpluk fra sine mange igangværende eller netop afsluttede indsamlingsprojekter. På længere sigt er det tanken, at O-rummet skal indgå i en ny basisudstilling om det danske forsvars historie efter 2. verdenskrig, som museet ønsker at etablere. Museet lægger meget vægt på, at der også skal indgå store pladskrævende genstande i denne udstilling, og det er således hensigten, at O-rummet til den tid skal udstilles sammen med en af de danske kampvogne, der var indsat i Bosnien, samt et eller to af danskernes patruljekøretøjer dernede fra.

Side 25


Tilhørsforhold med mærke på armen Af HOK Presse

Hærens samling af ærmemærker er blevet overdraget til Tøjhusmuseet. I dag kender alle i hæren til ærmemærker. Disse mærker viser, hvor soldaten hører til, og de er derfor medvirkende til at skabe og vedligeholde den korpsånd, der er så vigtig, når der skal skabes fællesskab og sammenhold. Ærmemærkerne blev endeligt lovliggjort i 1975 og optaget i Uniformsbestemmelser for Hæren (UBH) i 1977. Samlingen af mærker blev 8. september overdraget til Tøjhusmuseet, som nu opbevarer mærkerne i 18 ringbind sammen med tre bøger, der beskriver ærmemærkernes historier. Farvebånd Omkring år 1900 anvendte Hæren farvebånd omkring skulderklapperne. Men kaldte dem desværre for Skulderstropper. Det var en fejlbetegnelse, som mere minder om dameundertøj, men betegnelsen anvendes dog også i dag. Disse farvebånd blev afskaffet med uniformsreglementet af 1911. I 1930’erne forsøgte man at forsyne Feltuniform 1923 med stofmærker, der viste grad og våbenart, og der blev fremstillet enkelte prøvemærker, men mere skete der ikke. Efter 1945 blev Den danske Brigade i Tyskland forsynet med et særligt stofmærke på Uniform M/1944. Metalmærker Da »metalmærkerne« blev indført i perioden 1949-52, forsvandt stofmærkerne stort set. Metalmærket (af messing) med underlag i stof og skuldersløjfer i plastik angav herefter tilhørsforholdet, men mærkerne og sløjferne måtte ikke bæres under feltforhold. Så måske var stofmærkeepoken forbi. Skjolde Det var imidlertid ikke helt slut. Forsvarsministeriet udsendte nemlig i 1953 en skrivelse, der om-

Side 26

handlede farvelagte gengivelser af enhedernes afdelingsmærker på skjolde, og denne skrivelse åbnede også mulighed for at anvende skjoldene på stofmærker, som kunne anbringes på idrætstøj og lignende. 70’erne I 1970’erne bredte stofmærkerne sig. Flere og flere enheder kunne se værdien af det fælles symbol, og da der kun var få, der havde mærker, så skilte man sig ud fra resten, og det var jo netop det, der var meningen. Man ønskede at vise, at netop denne enhed var noget særligt. Stofmærkerne blev anvendt på den nye kampuniform M/58 og på Uniform M/66, hvor der ikke var anlagt afdelingsmærker. Og som nævnt blev mærkerne lovliggjort i 1975, og der blev lavet bestemmelser for deres udformning samt hvor og hvordan, de måte bæres. Flyttet rundt Hærens ærmemærkesamling er indsamlet af Det Kongelige Garnisons Bibliotek (KGB) ved Hærens Militærhistoriske Arbejder, der dengang hørte under KGB. KGB opsagde imidlertid dette samarbejde i år 2000, og Hærens Operative Kommando ansatte da sin egen militærhistoriske medarbejder, der blev placeret på Frederiksberg Slot. Her blev samlingen på grund af pladsproblemer opbevaret i tre flyttekasser, og det var bestemt ikke ønskværdigt, for denne unikke samling burde naturligvis synliggøres for et større publikum. Samlingen er nu overflyttet til Tøjhusmuseet, og det er således også Tøjhusmuseet, der vil modtage eventuelle nye mærker.

I Panserbatljon/GHR

2 Kampvognseskadron/I/GHR

4 Panserinfanterikompagni/I/GHR Stabseskadronen/I/GHR

Efter sammenlægningen af Gardehusarregimentet, Sjællandske Livregiment og Danske Livregiment i 2001 har GHR I Panserbataljon anvendt blandt andet disse ærmemærker. HÆRNYT 4-2004


Nye våben giver dig en ordentlig forskrækkelse Af HOK Presse

Nu har soldaterne flere reaktionsmuligheder, når de skal indsættes mod civile. Hæren har anskaffet en helt ny type våben, som er specielt konstrueret og udviklet til at uskadeliggøre eller standse personel og køretøjer på en sådan måde, at sandsynligheden for permanent skade eller død er ringe. Disse våben, der går under betegnelsen »Non-Lethal Weapons« (ikke-dødbringende våben), er allerede taget i brug i Irak og Kosovo. Gummikugler Der anvendes en 40 mm granatkaster som våben. Granatkasteren er et enkeltskudsvåben, der kan monteres på gevær eller karabin.

Hertil er der flere typer af ammunition. Der er for det første en 40x46 mm Impuls granat, der har projektiler af skumgummi. Rækkevidden er minimum 10 meter og maksimum 40 meter. Når projektilet rammer den menneskelige krop, kan det mærkes, og man får et blåt mærke, men skumgummiprojektilet trænger ikke ind i kroppen. Den samme type ammunition findes også med en indbygget farve, således at den ramte person bliver tydeligt afmærket. Det er hensigten, at der på et senere tidspunkt også skal anskaffes en patron med 25 gummikugler, som kan anvendes mod grupper af personer (Rubber Buckshot).

højt brag og stærke lysglimt (Sound and Flash). Den ene type afskydes ud på afstande mellem 60 og 90 meter, og seks meter over jorden afgives der så et skarpt lysglimt og fire knald. Den anden type kastes 25 til 35 meter ud foran en mængde af personer. Der kommer ét lysglimt, og der afgives syv knald. Et valg De ikke-dødbringende våben, som i daglig tale nok vil blive kaldt NLW, vil med fordel kunne anvendes i operationer, hvor der er tæt kontakt mellem egne styrker og civile, eller hvis man står over for paramilitære og andre irregulære styrker eller bevæbnede bander Anvendelsen af disse ikke-dødbringende våben er ikke en erstatning for anvendelse af dødelig magt, men alene en mulighed for at vælge et magtmiddel, der er afpasset til den aktuelle situation. Der er således blevet flere trin på eskalationsstigen – man kan trappe sin indsats op og blive mere og mere truende, hvis det er nødvendigt. Det kan starte med en advarsel om, at hvis en mængde personer ikke trækker sig tilbage, så vil der blive anvendt NLW. Er det ikke tilstrækkeligt, så kan man kaste en Sound and Flash ud foran mængden, og på lidt længere afstande skyde med fire knald hen over hovedet på mængden. De næste muligheder er at skyde med gummikugler med eller uden farvestof, inden der eventuelt skydes varselsskud med gevær inden der til sidst afgives sigtet, skarpt skud.

Brag og lys Til advarsel over for større mængder af mennesker er der anskaffet to typer ammunition, der virker ved et

Tre af de nye ammunitionstyper, der nok kan give dig et ordentligt forskrækkelse, men som ikke slår dig ihjel. De skal bruges, hvor der er nærkontakt mellem indsatte styrker og civile eller paramilitære enheder. Fotos: Hærens Kampskole. HÆRNYT 4-2004

Side 27


Multinational Division Centre South:

By the Rivers of Babylon

Multinational Division Centre Souths hjerte, det taktiske operationscenter, hvor tre danske officerer har deres daglige gang. Yderst til højre skimtes de bygninger, der huser divisionschefen samt dennes nærmeste stab. Som det ses er Bãbylon et meget frodigt område – ikke gold ørken.

Af Niels-Ole Gnutzmann Mannerup kaptajnløjtnant, cand. jur Staff Officer/Tactical Operations Centre, MND CS I 1998 udkom Rolling Stones-albummet »Bridges to Babylon«. Den 22. maj 2003 gav FN mandat til, at en international stabiliseringsstyrke måtte operere i Irak. Tidspunktet var kommet, hvor der bl. a. skulle bygges broer til Babylon – den berømte kongestad ved Eufrat-floden mellem den 32. og 33. breddegrad – et par timers kørsel i vestlig retning fra Bagdad. Der finder vi Camp Alpha, som udgør hovedkvarteret for Multinational Division Centre South (MND CS). Den 2. juni 2003 kunne NATO’s generalsekretær oplyse, at man på foranledning af en polsk henvendelse ville støtte et af sine nyeste medlemslande med formeringen af en division med henblik på tjeneste i Irak. Ganske vist var der ikke tale om en NATO-operation; men i erkendelse af, at Polen endnu ikke selv magtede alle aspekter indenfor strategisk og operationel planlægning, trådte bl. a. NATO-sko-

Side 28

len i Oberammergau og NATOkommandoen AFSOUTH til med hjælp. Den 24. juli 2003 var den militære struktur og de juridiske dokumenter på plads; og den 3. september 2003 kunne den øverstkommanderende for koalitionsstyrkerne i Irak overgive kommandoen fra 1st Marine Expeditionary Force/US Marines til MND CS med Polen som Lead Nation. 10.000 soldater fra 21 lande, talende 17 forskellige sprog, skulle nu skabe fred og stabilitet i fem af Iraks centrale provinser: Al Qadisiyiah, Bãbil, Kãrbala, Najaf og Wãsit. I dag udgøres MND CS af 6500 mand fra 13 lande. Polen og Ukraine er de største bidragydere med hver en brigade, medens El Salvador bidrager med en bataljon. Derudover bidrager Kasakhstan, Mongoliet, Rumænien og Slovakiet med ingeniørenheder, mens Ungarn bidrager med transport- og logistikenheder. Endelig bidrager Bulgarien, Holland, Letland, Litauen, Norge og USA samt Danmark med personel. MND CS opgave er at bidrage til at skabe stabilitet i divisionens ansvarsområde samt medvirke til re-

konstruktionen af det nye Irak. Konkret drejer det sig om at assistere lokaladministrationen, ydelse af støtte til rekonstruktionen af den civile infrastruktur, støtte til opbygningen af de nye irakiske sikkerhedsstyrker, genskabelse af lov og orden, sikring af koalitionsstyrkernes bevægelsesfrihed samt endelig ydelse af direkte støtte til internationale humanitære organisationer. I forbindelse med løsningen af de nævnte opgaver kan det være nødvendigt at skulle bekæmpe de kræfter, som er imod skabelsen af et nyt, frit og demokratisk Irak. Otte danskere centralt placeret Det danske element ved MND CS udgøres af otte mand fordelt på følgende funktioner: En officer ved Command Group, en befalingsmand ved personelstaben, tre officerer ved operationsstaben, to officerer ved uddannelses- og træningsstaben og endelig en officer ved MND CS foresatte myndighed, Multinational Corps Iraq, hvis hovedkvarter er placeret i Bagdad. Det danske personel er centralt placeret i MND CS arbejde. Dette HÆRNYT 4-2004


har bl. a. vist sig i forbindelse med uddannelse af og støtte til opbygningen af de irakiske sikkerhedsstyrker; men også deltagelse i den operative planlægning og udførelse. Her kan bl. a. fremhæves planlægningen og udførelsen af sikkerhedsopgaverne under shiamuslimernes pilgrimsrejser til Kãrbala tilbage i slutningen af september 2004, hvor flere millioner pilgrimme deltog. Snart venter den vel nok allerstørste udfordring efter Saddam-Hussein-tiden, nemlig det irakiske valg til januar 2005, hvor 14 mio. vælgere ud af en befolkning på 27 mio. skal til valgurnerne på en måde, som de ikke tidligere har prøvet det. Valget bliver første trin i den politiske demokratiseringsproces, som til oktober 2005 skal resultere i en ny irakisk forfatning – udarbejdet og godkendt af irakerne selv! Begynder at bære frugt Oberstløjtnant P. M.Wester, Den kgl. Livgarde, der foruden at være næstkommanderende ved uddannelses- og træningsstaben i MND CS er divisionens Ældste danske Officer, har siden juli 2004 forrettet tjeneste i Bãbylon. For ham er der ingen tvivl om, at den store fællesnævner hedder opbygningen af de irakiske sikkerhedsstyrker. - Det er til syvende og sidst dem, der skal garantere sikkerheden i Irak og dermed gøre det muligt for koalitionsstyrkerne at kunne forlade Irak. Det kan konstateres, at de overordnede investeringer begynder at bære frugt. Måske virker systemet endnu lidt trægt – javel, men der sker koordination; og de

irakiske sikkerhedsstyrker nyder allerede væsentlig respekt hos den irakiske befolkning, siger oberstløjtnant P. M. Wester. En udfordring Selvom Danmark har stor erfaring med fredsbevarende missioner, er tjenesten ved MND CS så afgjort en udfordring af de mere specielle. Det skyldes ikke festivaltoiletter og regnskyl, som i løbet af få øjeblikke omdanIshtar-porten – eller rettere en kopi af denne – ved indgangen ner hele Camp Al- til Babylons ruiner. Den originale port befinder sig på Perpha til en anden gamon-museet i Berlin. roskildefestival – Fotos: Niels-Ole Gnutzmann Mannerup. uden den mindste tone vesterlandsk iværksat en flytning til Camp Echo musik. Det skyldes heller ikke, at der ligger ca. 60 km. mod sydøst. enkelte nationer utvivlsomt ville Denne flytning forventes tilendeforetrække russisk som fællesbragt ultimo DEC 2005. sprog. Derimod skyldes det, at I en december måned i Irak, kan Camp Alpha ligger side om side det danske element ved MND CS med Bãbylons ruiner, kong Nebuse tilbage på de gode resultater kadnezar II’s hængende haver (et man har opnået, men ser man tilaf verdens syv vidundere) og Babage, må man også se fremad! belstårnet. Ruinerne er særdeles Tiden frem til afviklingen af valget velbevarede, og ordet fascination bliver mildt sagt en udfordring for er nok det mest dækkende, når alle – ikke mindst for de irakiske der tales om Bãbylon, som på så sikkerhedsstyrker. Det er dem, der mange måder har givet input til vor skal stå for sikkerheden omkring vestlige kulturarv. For eksempel valgstederne; og kun undtagelseskan nævnes, at 360º-cirklen samt vist vil de blive bistået af koalitilængde- og breddegradssystemet onsstyrkerne. Opbygningen af et blev opfundet og udviklet med loyalt sikkerhedsapparat tager tid. udspring i netop Bãbylon. Tillige Det kræver arbejdsro; og ingen af har også juraen nydt godt af kong delene præger situationsbilledet Hammurabis lovkodeks, som bl. a. lige nu-og-hér. Derfor er det ikke er skyld i, at vi i dag har købe- og usandsynligt, at koalitionsstyrkerlejekontrakter, kvitteringer, lønne også i tiden efter valget vil være ningslister og testamenter. Endelig at finde i Irak. Hvornår der kan sætmå man ikke glemme bygningstes punktum for koalitionsstyrkerkunsten, herunder fødselsgudinnes indsats i Irak er endnu uvist. den Ninmachs tempel Emach, MarTil gengæld er det sikkert, at fjerde duks pragtfulde processionsgade hold danskere til MND CS står klar og den berømte Ishtar-port, hvis i kulissen for at tiltræde et anderoriginal i dag befinder sig på Perledes arbejde med mange oplegamonmuseet i Berlin, Tyskland! velser. Historiens vingesus mærkes ganske tydeligt. Bl. a. fordi Babylons ruiner er et nationalt historisk symbol også for det nye Irak, er der nu

Ronson Gate – hovedvagten til Camp Alpha, som huser hovedkvarteret MND CS. HÆRNYT 4-2004

Side 29


IDRÆT – FOR ALVOR Den 25. august 1804 – for 200 års siden – oprettedes Det Militære Gymnastiske Institut, på daværende Kronprins Frederiks – senere Frederik den VI – kongelige befaling. Gennem tiden skiftede instituttet navn flere gange – i nyere tid til Forsvarets Gymnastikskole og senest i 2001 til Center for Idræt (CFI). Hvorfor skulle forsvaret egentlig have en uddannelsesinstitution i idræt? Vi forstår, at presset mod Danmark – både politisk og militært – var storti forbindelse med Napoleonskrigene og efter Slaget på Reden i 1801. I papirerne for oprettelsen af »Undervisningsanstalter for underofficerer« fra Danmark og Norge i 1804 står: »Gymnastiske Øvelser ere for enhver nyttige, men for en Militair nødvendige. Forsaavidt en, som derudi kan underviise, ikke ved et Regiment haves, sendes en ung veldannet Underofficer, som har Lethed i Kroppen og Lyst til at lære Gymnastiken, til Kjøbenhavn, for deri at vorde saaledes underviist, at han igien kan lære fra sig«.

Oberstløjtnant og chef for Center for Idræt, Finn Pauli Nielsen.

Side 30

Interessant er det at konstatere, at det militærpolitiske niveau allerede for 200 år siden så behovet for at fokusere på veluddannede og udholdende »krigere« som fundament for at kunne opstille og uddanne professionelle og indsatsklare enheder. Et forhold, der også i dag er missionen i det ny forsvarsforlig, hvor mobilitet, fleksibilitet og evnen til indsættelse ønskes styrket væsentlig. Danmarks og Forsvarets engagement i internationale operationer, herunder ikke mindst den krævende indsats i Irak, Afghanistan og Kosovo, stiller helt særlige krav til professionalisme, kvalitet og korpsånd. »Godt-nok-princippet« har i en årrække medvirket til at nedtone den operative kvalitet – herunder acceptere utilstrækkelig kvalitet, hvis det kunne forklares med man-

Af Finn P. Nielsen oberstløjtnant Forsvarets Idrætsinspektør Chef for Center for Idræt Forsvarsakademiet

gel på ressourcer. De sidste års fokus på driftsmæssige forhold, herunder DeMars – som har været en nødvendighed for at få orden i »bogholderiet« – har medvirket til at nedprioritere enhederne endnu mere. Vi må i fællesskab koncentrere kræfterne om, hvordan vi vil have det i fremtiden og ikke om, hvilke problemer, vi har nu, så soldaten og enhederne igen kan komme i centrum. Politikernes ønske om at styrke det internationale engagement kræver fokus på kvalitet i bredeste forstand, herunder understreges idrættens betydning, for at kunne understøtte enhederne i et fremtidigt operativt miljø, hvor vi måske skal »først ind«. CFI’s mission og eneste grundlæggende eksistensberettigelse er derfor at støtte enhederne og de uddannende myndigheder – gerne direkte og helt ude på tjenestestederne, så deres ressourceanvendelse minimeres. Holdningsdannende Men, idræt er ikke et mål i sig selv. Idræt er en del af en helhed, der består af tre ligeværdige elementer: • »krigeren«, der kan sin funktion, • »føreren«, der kan føre sin enhed og • »idrætten« med sin entusiasme, styrke og udholdenhed. Idrætten er fundamentet for, at de to første elementer kan fungere og blive ved, så længe det kræves. Endvidere er idræt stærkt holdningsdannende og har tillige en væsentlig social funktion ude i enhederne, hvor de end befinder HÆRNYT 4-2004


Idræt – både for sjov og for alvor – er holdningsdannende og har en vigtig social funktion. Fotos: Center for Idræt.

alt for lave, og hvis man ikke består testen, »sker der jo alligevel ikke noget«. Det er grobund for dårlig moral. Der er ingen tvivl om, at kravene skal efterleves og måske endda må skærpes fremover for at leve op til de operative krav. Men konsekvenserne skal være baseret på menneskelighed og mangfoldighed. Det starter ved cheferne, hvis det skal være troværdigt. Det er for billigt, alene at kaste sig over soldaten på gulvet. CFI kan ikke løse denne opgave alene – det kræver en fælles indsats på alle niveauer.

sig i verden. Idræt er virkemidlet, redskabet, der anvendt rigtigt kan medvirke til en aktiv og positiv holdningsbearbejdning til gavn for den operative opgave, enheden og den enkelte. Men, idræt skal være motiverende (sjovt), trænende og baseret på sund fornuft, ligesom uddannelsen skal foregå i et soldatermæssigt miljø, hvor det samtidig er et "frikvarter" i den øvrige uddannelse. HÆRNYT 4-2004

Den fysiske træning skal medvirke til, at soldaten og enhederne opbygger og bevarer den korpsånd og professionalisme, der er nødvendig for at løse deres opgaver. Det er derfor vigtigt for Forsvarets troværdighed internt som eksternt, at vi får skabt en »rød tråd« mellem de nye operative krav, den krævede kvalitet og konsekvenserne. Jeg hører ofte menige, førere og chefer udtale, at de fysiske krav er

Hold fokus Står det nu så galt til som nogle påstår? Nej, det mener jeg ikke. Men der skal hele tiden holdes fokus på det, der understøtter enhedernes funktionsvilkår, og vi skal i fællesskab have løftet den »laveste fællesnævner«, så også de kan være med helt og fuldt. Hvis de kan – og hvis de vil. Vi bidrager alle til Forsvarets image på godt og ondt. At klare strabadserne kan ikke overlades til andre – vi må hver især påtage os vores del. CFI – herunder mit virke som Forsvarets Idrætsinspektør – vil understøtte forsvarets klare udmeldinger om et fremtidigt forsvar, hvor medarbejdernes fysiske træningstilstand prioriteres for at styrke forsvarets operativitet, den generelle kvalitet samt være til gavn for den almene folkesundhed. Idrætten skal føres ud i livet i praksis for at styrke den operative virksomhed samt personellets motivation og velbefindende – civile som militære. Idræt er for alvor; som for 200 år siden. I dag på grund af nye operative krav samt følgerne af vores livsstil.

Side 31


DeMars til udsendte enheder Af B. Borup SYSTPL, DeMap/DeMars Center ved Hærens Materielkommando I forbindelse med udviklingen af DeMars og intentionerne om, at alle forsvarets eksisterende edb-systemer skulle afløses af et sammenhængende system, skulle man også finde en erstatning for Hærens Forsyningssystem til Udsendte Styrker – HFUS. Først arbejdede man på en mobil DeMars løsning, en såkaldt SAP-light udgave, man kunne tage med i felten, men det viste sig, at det ikke var en brugbar løsning. Udviklingen af satellitkommunikationen bevirkede, at man i november 2003 besluttede at anvende DeMars ved udsendte enheder, opkoblet via satellit. Det betyder, at forsvarets enheder anvender samme DeMars system, uanset om man sidder trygt og godt hjemme i Danmark eller i et af verdens brændpunkter, som for tiden er Kosovo, Irak og Afghanistan. Det udsendte personel uddannes Der blev nedsat en projektgruppe og planen var, at implementeringen skulle følge implementeringen af vedligeholdelse og produktionsstyring (DeMars Ver. 3B), så det udsendte personel kunne uddannes samlet i de nye funktioner. Imidlertid blev implementeringen af vedligeholdelse og produktionsstyring forsinket, og da man gerne ville konvertere til DeMars i forbindelse med udsendelse af et nyt hold, blev det besluttet at

Implementeringen af Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem i daglig tale kaldet DeMars, ved de udsendte enheder fik naturligt nok forkortelsen DUE. Henset til de opgaver, de udsendte enheder løser, leder forkortelsen naturligt tankerne hen på fredsduen fra bibelhistorien, så det må siges at være en ganske rammende forkortelse. implementere DeMars ved udsendte enheder med de hold, der blev sendt af sted i august/september 2004. I forbindelse med den missionsforberedende uddannelse blev der også uddannet i DeMars funktionalitet. Første konvertering fandt sted i weekenden 31. juli til 1. august og gjaldt KFOR. Der var lidt børnesygdomme i programmerne, og konverteringen var først afsluttet onsdag den 4. august, så der var et lille efterslæb af data der skulle indtastes. Den næste konvertering til IRAK 21.-22. august gik helt efter planen, og da vi nåede til konverteringen af ISAF, gik det så godt, at vi var færdige med konverteringen allerede lørdag eftermiddag den 4. september. DeMars »rejsehold« Til støtte for det udsendte personel havde DANILOG udsendt et »rejsehold« bestående af garvede folk indenfor DeMars, der hjalp enhederne i gang efter konverteringen. Selv om der var gennemført uddannelse inden udsendelse, var det ikke alle, der havde praktisk erfaring i anvendelse af DeMars, så hjælpen fra rejseholdet var kærkommen. Den gav samtidig en del erfaring med anvendelse af DeMars ved udsendte enheder, der kan bruges ved udarbejdelse af forvaltningsbestemmelser. Positive forvaltningsbesøg Hærens Materielkommando har efterfølgende besøgt KFOR på et forvaltningsbesøg for at opsamle enhedens erfaringer med implementering af DeMars. Det var et meget positivt besøg, hvor alle gav udtryk for, at DeMars fungerer tilfredsstillende. De ser det også som en fordel, at man anvender samme system ude og hjemme. I december er der forvaltningsbesøg i IRAK, og vi håber, at resultatet der, er det samme positive som ved KFOR.

Hvil i fred – Hærens Forsyningssystem til Udsendte Styrker er stedt til hvile og afløst af DeMars – med godt resultat. Foto: Hærens Materielkommando.

Side 32

HÆRNYT 4-2004


Nyt dansk bidrag til ISAFstyrken i Afghanistan Af B. Mathiasen kaptajn, Hærens Operative Kommando, IO07 Danmark planlægger på fra januar 2005 at bidrage med yderligere styrker til ISAF i Afghanistan. Det nye bidrag bliver udstationeret i Badakhshan provinsen i det nordøstlige Afghanistan under tysk ledelse. Hæren bidrager i forvejen med DANCON/ISAF i Kabul og mindre enheder og elementer til diverse hovedkvarterer i Kabul samt et Military Observer Team til det britiske Provincial Reconstruction Team (PRT) i det nordlige Afghanistan i byen Mezar E-Sharif. Det samlede hærbidrag i Afghanistan kommer dermed op på godt 100 soldater. Badakhshan provinsen Provinshovedstaden i Badakhshan er byen Feyzabad som med sine godt 150.000 indbyggere er provinsens største by. Den bjergrige provins er primært befolket af tadsjikere, men huser ligeledes kirgisere, usbekere og turkmenere og det samlede indbyggertal i provinsen vurderes at være ca. 1,1 million. Badakhshan er den nordøstligste provins i Afghanistan og er et af landets fattigste områder, hvilket blandt andet kan ses på den meget ringe infrastruktur. Vejene er HÆRNYT 4-2004

Den bjergrige Badakhshan provins har en meget ringe infrastruktur, hvor flere af vejene i bedste fald er dårlige grusveje. Klimaet og terræn stiller store krav til både personel og materiel. Foto: B. Mathiasen

typisk grusveje og kan være næsten ufremkommelige i regnvejr. Vinterperioden er meget hård, hvilket forværrer færdslen på de dårlige grusveje. Det barske terræn og klima i Badakhshan stiller derfor store krav til personel og materiel. Det danske bidrag Det kommende danske bidrag er på 38 soldater fordelt på et stabselement, et dansk element og fire militære observatør teams, forkortet MOT. I stabselementet er der fire officerer hvoraf en er placeret i det tyske PRT hovedkvarter i byen Kunduz. Resten er placeret i PRT staben i Feyzabad. Det danske element, også benævnt DANELM, er det administrative element som støtter bl. a. stabselementet og de fire MOT. I DANELM er der bl. a. en motormekaniker, en kok samt fire sygehjælpere. De fire MOT er hver på seks personer, en officer, to befalingsmænd og tre konstabler/overkonstabler. Den primære opgave for MOT er gennemførelse af patruljer i Badakhshan provinsen og herunder skabe kontakt til de lokale myndigheder og militære enheder i området, for gennem møder at skabe bedre sikkerhed for de lokale og ISAF styrkerne i området. Ligeledes skal MOT identificere mulige projekter

for genopbygning, som efterfølgende kan overdrages til diverse organisationer i området. Grundet den dårlige infrastruktur i området skal MOT være robuste både hvad angår materiel og personel. MOT anvender køretøjer med spil og tildeles udrustning, der sætter dem i stand til at gennemføre patruljer over flere dage med overnatning i det fri. Personellet modtager grundig uddannelse indenfor førstehjælp, anvendelse af GPS, satellittelefon og i missionsområdet bliver de øvet i indsættelse af Quick Reaction Forces (QRF) og tilkaldelse af helikopter evakuation. Travlhed ved Dronningens Artilleriregiment Dronningens Artilleriregiment (DAR) er udpeget som opstillende myndighed og har i disse dage forrygende travlt med gennemførelse af den nødvendige uddannelse forud for udsendelsen. Uddannelsen forventes afsluttet i uge to 2005, hvorefter pakning og klargøring gennemføres i uge tre 2005. Deployeringen af de 38 soldater forventes gennemført i uge fire 2005 og de kan derfor være klar til at begynde deres opgaveløsning i den bjergrige provins i slutningen af januar eller i begyndelse af februar.

Side 33


Mili-geografikere høstede nye erfaringer på udebane Af Claus E. Andersen major, afdelingschef Søndag den 24. oktober drog en improviseret geocelle på fem mand fra Militærgeografisk Afdeling ved Hærens Ingeniør- og ABC-skole på øvelse i Mönchengladbach, og de så ikke Skive før tre uger senere. Den første uge skulle kaptajnen, seniorsergenten og de tre konstabler – var det tanken – øve med den britiske 14. geografiske eskadron fra ingeniørtropperne (RE), og derefter forskyde med HQ ARRC (Headquarters Allied Rapid Reaction Corps) til øvelsesområdet ved Sennelager midt i Tyskland for at øve feltmæssig indsættelse af militære geografiske kapaciteter i tæt samarbejde med englænderne. Den første uge gik imidlertid med at indøve de militære færdigheder, for, som de kampprøvede englændere sagde, alle har et behov for stadig at øve sig i de basale militære færdigheder. I en skarp situation er der ingen forskel på soldater. De fem mand fra Militærgeografisk Afdelings Kortsektion riggede en kontorvogn til, som velvilligt blev stillet til rådighed af Hærens Ingeniør- og ABCskoles ABC-afdeling, med computere, som man pillede ned fra kontorerne og satte op på ladet af lastvognen. En af erfaringerne på øvelsen var bl. a., at PC’erne ikke havde computerkraft nok til at behandle de store datamængder, som briterne håndterede. Desuden er det en vovet affære, at sætte de følsomme og dyre computere op i en lastvogn, hvor de ikke er sikret, som de egentlig burde. Heldigvis gik det godt, men højt på afdelingens ønskeseddel rangerer da også ønsket om en geocelle bestående af en udfoldelig container med

al udstyr fastmonteret, som kan transporteres på lastvogn med kroghejs. Det har nordmændene, og denne container har været anvendt med betydelig succes i såvel Kosovo som Irak. Det var så heldigt, at briterne manglede en terrænanalysesektion i underafdelingen, så derfor indgik danskerne som terrænanalysesektion komma »DK« under øvelsen, og briterne benævnte derefter hele den feltmæssige enhed: »Den multinationale geografiske støtteenhed« (Multinational Geographic Support Group) – sådan! Rent praktisk var det således, at en terrænanalyse ekspert – Lance Corporal Norton – blev fast tilknyttet hos danskerne, og han var en uvurderlig hjælp, for det første fordi han var fagligt overordentlig kvalificeret, for det andet fordi han havde gode evner til at lære fra sig. Det er vist ikke for meget sagt, at det var denne del af øvelsen, de danske geosoldater fra ingeniørerne fik mest ud af. Der er ingen tvivl om, at englænderne lægger stor vægt på kapaciteten til at kunne udarbejde terræn- og andre analyser til beslutningsstøtte; selvom de heller ikke glemmer papirkortene. De medbringer deres eget »lille« kortlager samt en kapacitet til at trykke kort i felten. Den 14. geografiske eskadron har netop været i Irak, og det er planen, at enheden igen skal udsendes til Afghanistan i løbet af 2005/06. Der er ingen tvivl om, at de fem mand fra Militærgeografisk Afdeling i Skive har indhentet værdifulde erfaringer og er kommet et godt stykke i arbejdet for fremtiden for at kunne støtte danske operative stabe i deres arbejde såvel herhjemme – men på sigt også i internationale missioner.

Overkonstablerne prøver at stå på egne ben (foto: MGA).

Side 34

HÆRNYT 4-2004


Besættelsen dag for dag er et godt opslagsværk, men der er desværre et par åbenlyse mangler.

Boganmeldelse:

Krig uden billeder Af Kristian Hofgaard oberstløjtnant, Stab/Hærens Operative Kommando I Hærnyt nr. 3/2003 anmeldte jeg »Anden verdenskrig dag for dag"« udgivet af ovenstående forfatter og forlag. Nu er der så kommet en yderligere udgivelse for dagen i form af »Besættelsen dag for dag«. Også ved denne udgivelse siger det sig selv, at det er svært at tilføje noget egentligt nyt i forhold til tidligere tilsvarende udgivelser, hvorfor især præsentationen af fakHÆRNYT 4-2004

ta må påkalde sig opmærksomhed. Udgivelsen fremstår som et kompilatorisk arbejde i form af en summarisk opgørelse af hændelser næsten dag for dag, hvorfor den udgør et kortfattet opslagsværk for læsere, som måtte have behov for den slags oplysninger. I lighed med »Anden verdenskrig dag for dag« undrer det mig, at der i »Besættelsen dag for dag« ikke findes én eneste illustration. Den er således blottet for enhver form for kort og fotografier. I bogens forord anfører forfatte-

ren blandt andet, at »Vægten ligger på den politiske udvikling, på modstandsbevægelsens aktiviteter og stigende betydning samt på besættelsesmagtens repressalier over for den danske modstand."« Denne målsætning lever udgivelsen op til, idet der, som også anført i forordet, er visse udeladelser, i form af at ingen af de 830 jernbanesabotager, der fandt sted på Fyn, er nævnt. Årsagen hertil angives at være, »at der på trods af den endog meget store interesse for perioden er områder og aspekter af besættelsen, som endnu ikke er undersøgt systematisk.« Dette er reelt nok, idet forfatteren ikke giver indtryk af, at udgivelsen er et udtryk for grundforskning og har karakter af en videnskabelig afhandling. Det faktuelle indhold synes at være dækkende og i overensstemmelse med bogens formål, men der er enkelte irritationsmomenter. Søger man i bogens personregister, kan man for eksempel hverken finde kaptajn O. C. Brøndum eller oberst Svend Bartholin Paludan-Müller, skønt disse helt korrekt omtales under henholdsvis 29. august 1943 og 26. maj 1944. Søger man efter Flemming B. Muus, findes han omtalt under B (Bruun). Det er ærgerligt med sådanne lapsus, for det nedsætter bogens værdi som opslagsværk. Om det er bevidst, at Jane Horney slet ikke omtales, ved jeg ikke. Der hersker fortsat mystik om hendes likvidering omkring 20. januar 1945, men henset til der stadig er fokus herpå, kunne hun med fordel have været omtalt. Udgivelsen indeholder en righoldig bibliografi, som udover de i bogen anvendte værker medtager en række af »de øvrige væsentlige danske udgivelser om emnet.« Bibliografien er opdelt i en række hovedtemaer, hvor læseren præsenteres for en vifte af indgangsværdier til yderligere detailstudier. Dette er en god service over for læseren. Sammenfattende lever bogens indhold op til sin titel. »Besættelsen dag for dag« af Rasmus Jørgensen. Udgivet af Det Historiske Hus ApS og Aschehoug Dansk Forlag A/S. 280 sider. ISBN: 87-11-16699-4.

Side 35


Panser mod flammer Skoleeskadronen og Hjulkøretøjs & Bjærgningssektionen, (SKESK og H&BSEK) begge Hærens Kampskole, blev torsdag den 4. november varslet om en meget speciel opgave. Beredskabet i Kolding havde nemlig akut behov for at komme ind på det område, hvor N. P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest havde ligget indtil den sprang i luften. Man ønskede at få taget fotos af de endnu ulmende rester af lageret af fyrværkeri. Anmodningen kom fredag morgen kl. fire, hvorefter to pansrede bjærgningsvogne tung, (BER-

GER Leopard 1), blev sendt til Kolding med Tung Transport + to besætninger, fra henholdsvis SKESK og H&BSEK. De to bjærgningsvogne kom straks i indsats, hvor opgaverne var at køre ind i området for at tage billeder af evt. brændende containere. Ud fra billederne besluttede sprængstofeksperter og det lokale brandvæsen at skyde hul (vandskud) i containerne. Formålet var at give luft og ilt til det ulmende fyrværkeri, således at dette kunne brænde ud uden at eksplodere. Disse huller (ca. fem cm. i dia-

meter) var ikke tilstrækkeligt til at ilte krudtet så meget at det kunne brænde ud. Derfor blev bjærgningsvognene lørdag beordret til at åbne og adskille, samt tømme disse containere. Derefter gik bjærgningsvognene i gang med at rydde veje og stier på området, således at brand- og beredskabet kunne efterslukke de utallige småbrande, der var overalt. Nedenstående fotos viser ret godt, hvad de gæve bjærgningsfolk var oppe imod. Godt gået! Fotos: Hærens Kampskole.

HRN_04_2004  

2004 Søværnet har fået et nyt skib, som kan støtte Hæren, når den skal for- lægge over vand. Det gode skib hedder Absal- on og havde sin jom...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you