Hæren 5-2011

Page 1

Hæren Nr. 5 | 2011 | 21. Årgang

Succesfuld UNIFIL-mission er lukket ned Læs historien om missionen ved Middelhavet i det særlige UNIFIL-indstik

Side 14:

Voldsom ”Jægerdag på kontoret“ Jægerkorpsets 50-års jubilæums-træningsøvelse på, over og i Aalborg Havn tiltrak sig flere tusinde tilskuere.


Unifil 2009-2011

Indhold

– tillæg ve

dhæftet

Side 16

Hæren vil stadig være udfordret...... side 3 Leder ved generalmajor Agner Rokos Danmark har forladt NATO Training Mission in Irak.................. side 22 HRU-soldater og hurtigt jobskifte...... side 4 Fra udsigt til Libanon-mission til libeller, landminer og ladvogne Terror-scenarie udfordrede regioner i Taktisk Træner................ side 6 Sergentskolen .................................... side 8 Sergentskolens uddannelse satser på udvikling af det enkelte individ, fagligt som menneskeligt

Side 6

Hæren Officersskole........................... side 9 Er du befalingsmand, er der måske en officer gemt i dig Ny uniform slører bedre................. side 10 Soldaternes stemme........................... side 12 Mød forfatter Sven Arvid Birkeland Nyt kamppausekompagni............... side 16-19 Soldater på podiet med PowerPoint og laser-pointer........... side 20 Voldsom ”Jægerdag på kontoret“....... side 14 Jægerkorpsets 50-års jubilæums-træningsøvelse på, over og i Aalborg Havn

Side 14

1. Brigade fyldte 50 år den 1. nov....... side 15 31 modtog legater fra Hærens regimenter........................ side 24 En institution takker af.................. side 26

Side 9

Nye bøger...................................... side 27 Besøg HOK’s hjemmeside på:

dhæftet TILLÆG: ................. Ve ... 1. 01 -2 09 20 UNIFIL

Redaktion Ansvarhavende redaktør: Oberstløjnat Bjarne Møller Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Journalist Kaj-Ivan Bæk Tlf. 97 10 15 50 tast 7038 Dennis Vang Knudsen Tlf. 97 10 15 50 tast 7039 Presseofficer Erik Bøttger Tlf. 97 10 15 50 tast 7033

2

Hæren nr. 5 | 2011

forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk Kommentarer eller idéer til Hæren kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7038 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

Abonnement: Tlf. 97 10 15 50 tast 7035

Foto Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | Udgivelser Udkommer fem gange årligt - oplag 4500 stk. Årsabonnement kr. 125,Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Layout | produktion GB Grafisk Tryk CS Grafisk ISSN 1902-5734

Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk


Hæren

LEDER

Af Agner Rokos, generalmajor

Hæren vil stadig være udfordret Vi tager nu hul på 2012, og der venter igen hæren et år med store udfordringer, men også stadig væk muligheden for at gøre en forskel, såvel ude i verden som hjemme i Danmark. Den globale økonomiske krise påvirker også forsvarsbudgettet i Danmark. Historien antyder dog, at verden ikke bliver sikrere af at blive fattigere, og vi ved, at nye missioner kommer uvarslet. Vi skal derfor tænke os grundigt om, så de forestående besparelser ikke forhindrer os i at gøre dét i dag, som er nødvendigt, for at hæren kan være klar i morgen – ikke hvis, men når den næste mission kommer. På kort sigt reduceres antallet af udsendte soldater med omtrent 25 %, og tallet vil falde yderligere i de kommende år, forudsat at der ikke kommer nye missioner til. Efter en lang periode med vedvarende operationer er den sidste større mission, ISAF i Afghanistan, under omstilling og aftrapning frem mod 2015. På længere sigt forestår der således et skifte fra en indsat hær til en indsatsklar hær. Samtidig vil vi se et skifte fra at operere i kendte missioner til at forberede opgaver og sammenhænge, der ikke vil kunne forudses. Den bredde, der tidligere kendetegnede hæren, skal derfor genvindes, men der er samtidig behov for at holde fast i alt det, der er lært over det seneste tiår. Vi skal kunne blive skarpe på konkrete opgaver med meget kort varsel. De øvrige dele af Forsvaret står over for de selvsamme udfordringer, og mange af svarene skal givetvis findes på tværs af værnene eller sammen med vores internationale partnere. Den øgede integration, som vi oplever under de internationale missioner, kan vi således forvente at møde i forskellige former også under hjemmetjeneste. Hæren er mennesker på stedet – vi bliver indsat der, hvor der er behov for at løse opgaver blandt civilbefolkningen. Konflikt og krig handler i sidste ende om mennesker, og varige løsninger skal derfor også – ikke overraskende – findes blandt mennesker.

Landmilitære styrker har ikke den luksus, at de på forhånd kan vælge en ny mission efter et bestemt trusselsniveau, for truslen bestemmes af modstanderen og vil forandres over tid. En trussel, som givetvis vil følge efter os ved fremtidige missioner, stammer fra improviserede sprængladninger. Imødegåelsen af disse skal derfor fortsat styrkes, hvis hæren skal forblive relevant som et sikkerhedspolitisk redskab for Danmark. Når truslerne og opgaverne i stigende grad er foranderlige, må vi styrke vores evne til hurtigt at opbygge et pålideligt efterretningsbillede. Der er således behov for at se den taktiske efterretningstjeneste i hæren grundigt efter – både for så vidt angår organisationen, doktrinen og den teknologi, der er til rådighed. Vi går ind i 2012 under indtryk af to auditørundersøgelser, hvor der stilles spørgsmål ved operative beslutninger truffet i missionsområdet. Disse beslutninger træffes ofte i særdeles komplekse situationer, og udgangspunktet er, at soldaterne træffer de beslutninger, de mener, er rigtige under de givne omstændigheder. Det er imidlertid ubestrideligt nødvendigt, at der ufortrødent indledes en undersøgelse, såfremt der er begrundet mistanke om alvorlige fejl, ikke mindst hvis de kan have ført til tab. En undersøgelse er dog ikke ensbetydende med, at der nødvendigvis er foregået noget forkert, og en upartisk undersøgelse er i sidste ende den bedste beskyttelse af vore soldater. Men når det er sagt, så er det også klart, at de efterforskningsmæssige skridt kan opleves som meget hårde slag for de involverede, samt at omstændighederne alt andet lige kan være svære at gengive efterfølgende, hvor forløbet anskues i bagklogskabens klare lys. Disse undersøgelser er med andre ord en proces, hvor vi både må have tillid til de igangsatte undersøgelser og til vores kolleger. Godt nytår Agner Rokos

Hæren nr. 5 | 2011

3


HRU

SKIVE

Fra udsigt til Libanon-mission til libeller, landminer og ladvogne Da politikerne besluttede at lukke det danske FNbidrag til Libanon, stod to regimenter med 85 soldater, som man havde lovet en udsendelse. Med ultrakort varsel oprettede det personelhungrende Ingeniørregiment en deling til de tiloversblevne HRUsoldater Af Morten Fredslund, journalist Da ti soldater på Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse, HRU, ved Det Danske Internationale Logistikcenter, DANILOG, i Vordingborg og 75 ved Træn-

4

23-årige Morten Lindholdt er blandt de 53 HRU-soldater, som takkede ja til at blive ingeniørsoldat, da udsig til se del ten til en udsen Libanon glippede. Foto: Morten Fredslund.

regimentet i Aalborg efter tre måneders forberedelser pludselig måtte vinke farvel til en planlagt udsendelse til Libanon, var gode råd dyre. Men så trådte Ingeniørregimentet i Skive til med en unik konstruktion. Med et varsel på kun 15 dage oprettede regimentet en hel ny deling til de tiloversblevne soldater, der oven i hatten fik tilbudt en 35-års kontrakt, hvis de valgte at rykke til Skive og gennemførte HRU’en tilfredsstillende. 58 af HRU-soldaterne takkede ja og indledte den 12. september deres uddannelse til ingeniørsoldater ved det nyoprettede 4. deling ved 2. Mekaniserede Ingeniørkompagni. - Det kræver meget af alle parter, når der pludselig bliver kastet en ny enhed med små 60 soldater ind fra sidelinien. Men alle har taget det med et stort smil og gåpå-mod, selv om der har været fart på fra dag ét. HRU-soldaterne kommer jo fra andre regimenter og skal lære de særlige

Selv om opgaven med at uddanne et ekstra kompagni HRU ingeniørsoldater trækk er hårde veksler på materiel og personel, mene r kompagnichef Maria Stenberg, at opgaven er en fantastisk

ingeniørdiscipliner på reduceret tid, siger seniorsergent Ole Juul Sørensen. To delingsførere med vinkler Han er den ene af de to delingsførere, som med det ultrakorte varsel blev hentet fra sit job ved regimentets Geospatial Center for at tage hånd om opgaven med at etablere den nye 4. deling. - Jeg har arbejdet med kort og IT i mange år og har ikke ført soldater siden midten af 90’erne. Men det er rigtig sundt at komme ud fra kontoret og arbejde med soldater igen. Det er godt at få banket rusten af og sætte sig ind i,

Chefsergent Claus Hviid Nielsen, til venstre, og seniorsergent Ole Juul Sørensen blev med ultrakort varsel hentet fra deres faste funktioner for at bestride jobbet som delingsførere i det nyoprettede 4. kompagni. Foto: Morten Fredslund.


HRU

SKIVE

Uddannelsen til fuldgyldig ingeniørsoldat kræver uddannelse i en række feltmæssige færdigheder, som blandt andet reaktionshandlebane med skarpskydning. Foto: Morten Fredslund.

uddannelse til ingeniørsoldat også meget mere fysisk betonet. Der er er cross-fit træning hver dag, vi arbejder med tunge ting og kommer i kanon form. Men det ser jeg kun som en positiv sidegevinst. Jeg håber, at jeg er blandt de heldige fra delingen, som skal udsendes i 2013, selv om det jo er meget senere end planlagt. Den eneste anke, jeg har, er geografien. Der er rigtig langt til Skive, når man som jeg kommer fra Sønderborg.

hvad der er sket af nyt, og heldigvis fulgte der syv befalingsmænd med fra Trænregimentet, ligesom kompagniet stiller tre ingeniørbefalingsmænd til rådighed. Så det største puslespil handler egentlig om at få logistikken til at gå op og materiellet til at slå til, siger Ole Juul Sørensen. 4. deling skulle egentlig have været to delinger, men som blev slået sammen af hensyn til ressourcerne. Blandt andet er der ingen officerer i enheden, hvor delingsfører-rollen varetages af to erfarne stregbefalingsmænd. - Vi er jo et par gamle nisser, og vi har opdaget muskler i kroppen, som vi ikke var klar over fandtes. Og vi kan jo stadig læse et reglement, ligesom der heldigvis er rigtig meget, der sidder på rygraden. Men en stor del af opgaven er også at forberede de unge til, hvad det indebærer at være soldat og så lytte til dem og møde dem der, hvor de er, siger chefsergent Claus Hviid Nielsen, der blev hentet fra regimentets CBRN afdeling (Chemical, biological, radiological, and nuclear, red.) Måske en udsendelse i 2013 Vi møder de to delingsførere i Borris skydeterræn under en fire-dages skydeperiode for de 53 HRU-soldater, der er tilbage på nuværende tidspunkt. HRU-

perioden afsluttes den 31. januar næste år, og til den tid står det ingeniørsoldaterne frit for, om de ønsker at tegne en kontrakt eller vil forlade forsvaret til fordel for et civilt job eller uddannelse. Man regner med, at cirka 45 af soldaterne får tilbudt en kontrakt hos Ingeniørregimentet. Og en god håndfuld soldater fra 4. deling vil blive udtaget til et Advanced Search Team, som forventes udsendt til Afghanistan i 2013. 23-årige Morten Lindholdt er blandt dem, der gerne vil af sted. - Jeg indledte min HRU ved DANILOG, og det var en kold spand vand i ansigtet, da Libanon-missionen blev aflyst. Der opstod hurtigt rygter om, at vi måske skulle til Afghanistan eller Sudan i stedet for, da man jo ikke kunne fyre os. Men så kom obersten fra Skive med tilbuddet om, at enten kunne sige op eller flytte til Skive og afslutte vores HRU dér. Efterfølgende har vi en stor mulighed for at få en kontrakt. Den sidste mulighed lød fint for mig. Jeg kan li’ at være soldat, og det passede fint ind i min plan at fortsætte nogle år endnu, siger Morten Lindholdt og tilføjer: - Det er selvfølgelig noget helt andet end Libanon, og ud over, at enheden her er meget større end den, jeg kom fra, er

Opbakning og engagement Netop geografi, kulturforskelle mellem regimenterne og de forskellige arbejdsområder, var også blandt bekymringerne, da kompagnichef Maria Stenberg pludselig skulle udvide kompagniet med en tredjedel. - Jeg tog selv til Aalborg for at informere HRU’erne om, hvad de gik ind til. For der er stor forskel på at være træn- eller logistiksoldat og ingeniørsoldat, som er mere feltorienteret og tungt end lastbiler og logistik. Men jeg er blevet meget imponeret over soldaternes omstillingsparathed, gå-på-mod og fortsatte motivation. De er opsatte på, at de vil fuldføre det, som de er gået i gang med. Det er beundringsværdigt, siger Maria Stenberg. Hun er kaptajn og chef for de 170 soldater i 2. Mekaniserede Ingeniørkompagni, hvoraf 20 konstant er udsendt. - Det har været en spændende udfordring at få enderne til at nå sammen på materiel- og personelsiden. Vi har jo ikke fået mere materiel, selvom vi med kort varsel næsten blev fordoblet. Men hele processen med at få oprettet en ny, stor deling på rekordtid har blot bekræftet mig i, at hvis man har engagerede førere, opbakning fra toppen og mulighed for at justere målene, ja, så kan stort set alt lade sig gøre, siger Maria Stenberg og tilføjer: - Og så giver det også regimentet en unik chance for at få fyldt personelstrukturen op på de pladser, hvor der mangler personel. Det er jo fantastisk, selv om jeg godt er klar over, at opgaven trækker hårde veksler på officerer og befalingsmænd, mens den står på.

Hæren nr. 5 | 2011

5


Taktisk

TRÆNER

Terror-scenarie udfordrede regioner i Taktisk Træner De tre totalforsvarsregioner har i efteråret taget et væsentligt operativt skridt fra øvelse i procedurer til indsættelse og føring Af Kaj-Ivan Bæk, journalist, HOK Der har gennem et års tid blæst forandringens vinde over de tidligere fem totalforsvarsregioner, der i løbet af 2011 er blevet til tre. Ikke alene er det geografiske dækningsområde for de nye regioner vokset betydeligt, stabene er blevet rykket op og sat sammen igen, og i november tog Hærens Operative Kommando (HOK) et yderligere skridt for at udvikle regionerne hen mod det operative redskab, som kommandoen råder over under indsættelser her i landet. Disse indsættelser kan være alt fra naturkatastrofer, større brande, forurening og hjælp til politiet til aktivering af hele eller dele af hjemmeværnet i forbindelse med for eksempel en terror-trussel. - Vi har valgt at træne regionsstabene på en for dem ny måde, nemlig ved at pla-

6

Hæren nr. 5 | 2011

cere dem i den taktiske træner i Oksbøl, hvor de skulle øve føring og indsættelse, siger oberst Jørgen Høll, der er chef for Operationsdivisionen ved HOK. - Hidtil har vi øvet procedurer i forbindelse med planlægning, hvilket er foregået ude hos regionerne selv. Ved at placere regionsstabene i et operativt miljø, hvor opgaven var at imødegå en terror-trussel, gav vi regionscheferne mulighed for at se, hvordan deres stabe arbejder. Der skal foregå en betydelig koordination med andre komponenter som for eksempel politiet og redningsbe-

redskabet, men også med egne styrker i landets garnisoner og den lokale garnisonskommandant, flådestationschef, chefen på en flyvestation, et depot eller andet, hvor der er militær. Føringsprincipper og -mekanismer HOK havde valgt at lade regionerne øve i en situation, hvor der var en erkendt terror-trussel mod Danmark, men det kunne lige så godt have været et olieudslip eller lignende, siger Jørgen Høll. - Det, der er væsentligt her, er, at det er de samme føringsprincipper og –meka-

tale med sine to oberst Flemming Agerskov, i sam nd, ylla derj Søn og Syd , Fyn Regionschef for højre. venstre og Ninna Villadsen til pressefolk, Preben Petersen til


Taktisk

TRÆNER

nismer, der skal bruges i forbindelse med meldinger op og ned og på tværs i systemerne. Konklusionen var, at det var det hele værd at lave det store set-up, fordi vi punkt et fik en måling på den koncentration, en stab arbejder med, og punkt to fik afdækket en række forhold, som slet ikke var beskrevet i tidligere øvelser. Der var en del øvelsestagere, der fik sig en Aha-oplevelse, og det er med sikkerhed ikke sidste gang, vi taget temperaturen på vore operative enheder på denne måde, siger Jørgen Høll. God forberedelse gav tryghed Den nye Nord-Midt region (TRNM) var sidste aktør i den ugelange øvelse, og det var den mest erfarne chef på Totalforsvarsområdet, oberst Mogens Bech, der kunne fryde sig over at se, at alle hans stabsmedlemmer havde en god og positiv oplevelse ud af øvelsen. - Det er meget sundt at prøve denne form for indsats. Vi har i de tidligere år arbejdet med stabsøvelser i egen garnison (STØV GAR), og her har det faktisk udelukkende været planlægning, siger Mogens Bech. - Da vi startede den nye og meget store Nord-Midt region op i foråret, kunne vi konstatere, at vi virkelig startede forfra. Men gennem et målrettet arbejde med staben gennem flere øvelser over flere weekender, hvor både det faste personel og vores reservefolk mødte op, nåede vi et godt stykke hen mod det absolut brugbare. Jeg vil sige, at den første gang, jeg kiggede op i de store containere tænkte jeg, at ”de da vist allerede var gået kolde”. Men det viste sig, at de allerede var klar ved deres arbejdspladser med alle deres arbejdsredskaber. Det var meget opmuntrende, og jeg følte gennem øvelsen, at vore forberedelser betød en tryghed i staben, som lover godt for fremtiden. Alle fagspecialister blev aktiveret og der blev truffet beslutninger hele tiden. En rigtig god oplevelse, slutter Mogens Bech.

Sådan siger chefen for region Fyn, Syd- og Sønderjylland (TRFS), oberst Flemming Agerskov, der var helt ny i totalforsvarsregionsregi, idet han ikke som sin kollega i Jylland har gennemført flere STØV GAR med regionen. - Det var som i de to andre regioner en helt ny stab, vi stillede op med, og mine observationer siger mig, at vi skal have det rent føringsmæssige op i gear. Der er ganske stor forskel på at sidde i en stab og modtage meldinger, som så bliver arkiveret, og så det at skulle reagere på disse meldinger. Operationsofficeren og hans folk skal lære at reflektere over de meldinger, de får ind, både på operationssiden og på efterretningssiden og så

omsætte deres konklusioner til ordrer, som distrikterne så skal udføre, siger Flemming Agerskov. Ud over denne vigtige disciplin bliver den kommende uddannelse i region TRSF målrettet mod at blive bedre til at øve, hvem der reagerer på hvad, samarbejdet med garnisonskommandanterne (GK) og distrikterne. - Jeg ville gerne have ”varmet op” en times tid eller mere med GK´erne og distrikterne før taktisk træner, så vi blandt andet kunne have haft et bedre fælles sprog, ligesom der er andre snitflader i forhold til de nævnte parter, vi skal have givet et serviceeftersyn. Det kommer den kommende tid til at gå med, slutter Flemming Agerskov.

Refleksion og føring - Vi lærte en masse, og vi har fundet nogle fokusområder, vi vil tage hånd om snarest.

Også region Nord-Midt havde fornøjelsen af at arbejde i de store containere med udfoldelige sider. Det gav god plads og et godt stabsmiljø under feltforhold.

Hæren nr. 5 | 2011

7


Sergent-

SKOLEN

Det er den daglige prik, der skaber ansvarlighed Det er kampafgørende, at sergenten viser ansvarlighed –Det er derfor, Sergentskolens uddannelse satser på udvikling af det enkelte individ, fagligt som menneskeligt Af Kaj-Ivan Bæk, journalist, HOK - Min lærer på sergentskolen sagde til os, at han ”hver dag satte en lille sort prik på alle eleverne. De opdagede det næppe, men efter en tid var de alle blevet negre.” Sådan siger chefen for Hærens Sergentskole (HSGS) i Sønderborg, oberstløjtnant Viggo Ravn om den metode, skolen anvender for at give sergenteleverne den bedste uddannelse. Her går man dog ikke rundt og sætter imaginære sorte prikker på folk, men den nutidige metode er den samme. - Det er den daglige påvirkning – den lille dosis – der udvikler den unge sergentelev hen mod slutmålet: At blive en ansvarlig leder med personlighed og holdninger. Det er ikke et specifikt fag,

8

Hæren nr. 5 | 2011

men hele vejen gennem den faglige uddannelse ligger påvirkningen som en fast, integreret del. Det er kampafgørende, at sergenten viser ansvarlighed. Derfor er det et uundværligt element i uddannelsen, siger Viggo Ravn. Langt de fleste sergentelever kommer fra Hærens Basis Uddannelse (HBU). Der kører to hold a 75 elever om året. - HBU´en er et godt udgangspunkt for sergentuddannelsen. De unge mennesker er frivillige, hvilket vil sige, at de selv har valgt at satse på en lederuddannelse, og at de har sat sig ind i, hvad det går ud på. Dernæst har tjenestestedet og Forsvarets Rekruttering fundet dem egnede, så de har vist et ledelsesmæssigt talent i den første tjeneste, siger skolechefen. Når eleverne kommer på sergentskole, venter der dem en seks måneders periode, hvor de gennemgår en leder- og føreruddannelse samt en række fag, der udvikler deres personlige færdigheder, alt sammen med den personlige udvikling som blind passager i rygsækken. - En god sergent viser ansvarlighed over for andre, over for stillede opgaver, materiel, regler og bestemmelser. Og så sætter han egne behov efter andres. Det er altid mandskabet først.

Flere uddannelser Den grundlæggende sergentuddannelse (GSU) varer seks måneder, hvorefter de nye sergenter skal uddannes inden for deres speciale (ingeniør, infanterist, telegrafsoldat med videre). Ud over GSU tilbyder HSGS en afkortet GSU for personel, der har gjort tjeneste gennem en længere periode og er fundet egnet til sergentuddannelsen af tjenestestedet. Denne uddannelse gennemføres af 60 + 30 konstabler/overkonstabler om året. Endelig gennemfører skolen er officersaspirantuddannelse på 13 måneder, en reserveofficersuddannelse på seks måneder og et sprogofficerskursus på tre en halv måned. De tre sidstnævnte kurser gennemføres én gang om året og har henholdsvis 40, 15 og 24 elever.

Læs mere

om sergentuddannelserne her eller på forsvaret.dk/hsgs

Scan koden med din smartphone og se mere


Hærens

OFFICERsSKOLE

Er du befalingsmand, er der måske en officer gemt i dig? Af David W. Lensbæ k, kadet, Hærens Officerssk ole

Få mere information

om uddannelsen, optagelsesprøv og ansøgningsskema her eller på www forsvaret.dk/ho

Scan koden med din smartphone og se mere

De seneste års samfun dsmæssige udvikling har betydet, at der har væ ret en generel stigning i antallet af ansøgere til forsvarets uddann elser – herunder officer suddannelsen i hæren . Det har medført, at op taget af civile ansøge re er reduceret, og indtag et af tjenestegørende befalingsmænd er for øget. Der er derfor fortsat behov for, at alle de dygtige befalingsmæn d, der gør eller har gjo rt tjeneste, overvejer, om en officersuddannelse med start i septembe r 2012 er noget for de m. - I årene op til finansk risen havde vi et mege t lavt antal ansøgere. De t betød, at vi var nødt til at rekruttere et større antal gennem officersaspirant-linjen for derve d at sikre, at vi fik de t antal officerer, som hæ ren har brug for, forkla rer kaptajn Michael Evers , der til dagligt arbejd er i HR- afdelingen i HOK . Han uddyber: - Hæren har i de sen este år, grundet bland t andet dets bidrag i Af ghanistan fået meget omtale i pressen. Det har helt sikkert bidrag et til at øge kendskabet til os og vores opgave r, og har konkret resultere t i et større antal ansø gere til officersuddannelse n. Fra 2008 til 2011 er antallet af ansøgere ste get med mere end det do bbelte, hvilket har giv et et bedre grundlag at rekruttere ud fra. De t har medført, at man har kunnet nedjustere an tallet af civile ansøgere til offi cersaspirant-linjen. - Vi har valgt, at der i år skulle starte 40 of ficersaspiranter i Sønd erborg mod 60 sidste år. Det har vi gjort på ba ggrund af den ændred e rekrutteringssituation , hvor vi får ansøgninger fra rigtig mange nuværende og tidligere befalingsmænd, forkla rer Michael Evers, ind en han slutter. - Vi ser meget gerne, at endnu flere af vores dygtige befalingsmæn d, der måtte have int eressen for at blive officer , sender en ansøgning om optagelse på grundoffi cersuddannelsen senest 15. marts 2012.

9


NY

uniform

Ny uniform slører bedre Positive erfaringer fra udlandet samt et stigende operativt behov er baggrunden for, at forsvaret nu skifter sløringsmønster. Samtidig er der penge at spare Af Dennis Vang Knudsen, journalist, HOK Tiden, hvor man har uniformer, der kun fungerer optimalt i ét terræn, er ved at være slut. Der er sket et skifte fra specialtilpassede sløringsmønstre til multianvendelige mønstre, der kan anvendes i en lang række forskellige terræner. - Der er for mig ingen tvivl om, at vi gennem indførelsen af Multi Terræn Sløring (MTS) samlet set forbedrer soldatens mulighed for at sløre sig i en lang række terrænformer. Herunder ikke uvæsentligt forbedringen i forhold til Military Operations in Urban Terrain (MOUT) operationer, forklarer seniorsergent J. C. fra Jægerkorpsets Studie- og Udviklingssektion. MTS, også kaldet MultiCam system, blev oprindeligt udviklet til US Special Operations Forces (SOF) af den amerikanske producent Crye Precision. Senere har både britiske og canadiske specialstyrker taget ideen til sig, og det er meningen, at konceptet generelt skal spredes til resten af enhederne, som det efterhånden er sket i UK. - Pointen er, at et specialiseret mønster, som for eksempel det på den danske ørkenuniform, ikke dækker alle de terræner, soldaterne bevæger sig i. De kan

10

Hæren nr. 5 | 2011

under en patrulje komme igennem først ørkenlignende landskab, over i et frodigt grønt terræn og måske derpå videre til et bebygget område, fortæller kaptajn Palle Nør Knudsen, der har arbejdet med projektet ved Langtidsplanlægningsafdelingen i Hærens Operative Kommando (HOK). Der er derfor et stort behov for at finde et mønster, der kan dække mere end ét landskab. MTS dækker næsten 80 procent af alle terrænformer, så det må siges at kunne løse opgaven. Gode erfaringer fra udlandet Hæren har trukket meget på erfaringer fra udlandet i beslutningsprocessen.

Blandt andet har man sidste år haft en gruppe i England, der bruger en lignende sløring, bestående af folk fra Hærens Kampskole (HKS), Jægerkorpset ( JGK) og HOK. - Briterne var lige begyndt at bruge det nye mønster og var meget begejstrede for det. De forskellige udenlandske specialstyrker har også haft stor succes med mønstret, og herhjemme er det blandt andet blevet efterspurgt af Jægerkorpset, forklarer Palle Nør Knudsen. - Som beredskabsenhed har vi særligt behov for MTS, fordi vi ikke kender det næste indsatsområdes terrænmæssige sammensætning. Derfor vil vi hellere have en sløring, der dækker 80 procent af alle terrænformer fornuftigt frem for en sløring, der dækker 20 procent af alle terrænformer godt, følger J. C. fra Jægerkorpset op. Generelt har der altså kun været positive tilbagemeldinger. Briterne er begyndt

et MTS, også kald m, blev MultiCam syste let til US oprindeligt udvik ons Forces Special Operati erikanske (SOF) af den am recision. P e ry C t n e c u d pro


NY

uniform

ker den nye sløring. Foto af Selv i bebyggede områder vir

at udskifte deres uniformer i ISAF og konkluderer i en omfattende rapport følgende: At MTS slører soldaten langt bedre i flere typer terræn med forbedrede muligheder for overlevelse til følge. - Vores operationsmønster er skiftet fra primært at være fokuseret på defensive og stationære opgaver til fokus på offensive og meget mobile opgaver. Tidligere bevægede vi os næsten alene under dække

Crye Precision.

t i de fleste landskaber. Den nye sløring dækker god cision. e sig selv. Foto af Crye Pre Men våbenet slører dog ikk

af mørkeperioden, nu bevæger vi os meget i dagslys, uddyber J. C. Der er altså et forholdsvis stort operativt behov for et nyt sløringsmønster og implementeringen er på vej. Økonomien Forsvarets Materieltjeneste (FMT) har haft til opgave at undersøge økonomien i at skifte til MTS. Selv om det indled-

Soldaterne skulle gerne være bedre sløret i flere forskellige typer terræn med det multiterræn mønster, se kontrasten til venstre. Foto af Crye Precision.

ningsvis bliver en anelse dyrere at producere de nye uniformer, vil der i længden være penge at spare. For eksempel vil hele ørkenudrustningen kunne bortfalde. Det vil betyde en besparelse på tæt ved 4000 kroner for hver udsendt soldat, lidt afhængig af, hvordan regnestykket stilles op. I et notat lavet om MTS foreslås det, at pengene bliver brugt på at forbedre enkeltmandsudrustningen. Det være sig ting som nyt oppakningssystem, modernisering af kampuniformen, bedre rastudstyr og meget andet. Men intet af dette er dog endeligt besluttet endnu. Meget andet skal dog ske, inden MTS er endelig på plads. - Vi skal have den nuværende producent af M/84 til at ændre farve på eksempelvis snører, knapper, bånd og spænder. Overgangen til den ændrede uniform vil forventeligt ske, så ISAF hold 15 og 16 kan iklæde sig uniformen i løbet af 2013, forklarer major Thomas Nico Jørgensen, der er chef for udrustningssektionen hos Forsvarets Materieltjeneste. Han slår samtidig fast, at det her jo langt fra er de første forbedringer af kampuniform M/84 samt ørkenuniformen M/01. Den nye uniform får derfor nu det mere passende navn M/11, og vil komme i en let og tung udgave. Forsvaret vil gennemføre udskiftningen løbende i takt med forbrug af de eksisterende uniformer.

Hæren nr. 5 | 2011

11


Soldaternes

STEMME

Soldaternes stemme Der er flere års arbejde med soldater i mission bag forfatter, dr. med. Sven Arvid Birkelands bøger. Sidste år udkom bogen om soldaterne i Afghanistan, i år kom så den om Balkan og Irak. Denne bog handler om de ofte oversete veteraner fra den danske indsats på Balkan og i Irak. Soldater som i mange år har manglet en stemme til at fortælle deres historie Af Torben Øllegaard Sørensen, journalist, major-R Jo mere Sven Arvid Birkeland gravede sig ned i historierne, jo tydeligere blev det for ham, at her var væsentlige historier, som mangler at blive fortalt: Historierne om de soldater, der var udsendt til Balkan under de værste krigsperioder i 90’erne. Perioder, hvor de blev konfronteret med de barskeste oplevelser med et mangelfuldt mandat til at gribe ind – og før forsvaret var gearet til at håndtere den slags.

Det fortæller forfatter, dr. med. Sven Arvid Birkeland. - Der er aldrig nogen, som har fortalt den historie. Disse soldater har i snart mange år gået og gemt historierne og holdt dem for sig selv, selv om mange var hårdt mærkede, siger Sven Arvid Birkeland. Bogen handler også om Irak, hvor soldaterne ofte følte, de var ude i en uklar mission med mange barske oplevelser og en lige så uklar afslutning. Birkelands baggrund for at kaste sig ud i et forfatterskab om traumatiserede soldater stammer tilbage fra flere elementer i eget livsforløb. Han var mangeårig overlæge med speciale i nyretransplantationer. En baggrund, der lærte ham at tale med folk i stor krise på en lyttende og empatisk måde. Faktisk så meget, at han til sidst holdt kurser for sine kolleger i sundhedsverdenen om netop den form for krisekommunikation. Droppede overlæge-stilling Som 62-årig fik den højt estimerede overlæge lyst til at prøve kræfter med noget helt nyt. Han sagde sit gode job op og kastede sig over en tilværelse som ansat på Rehabiliterings- og forskningscenter for torturofre (RCT). Her stødte han på nogle glemte torturerede danskere: modstandsfolkene.

12

Hæren nr. 5 | 2011

- Der var så mange, der i 1940 til 1945 havde været udsat for den mest grusomme tortur. Tyskerne havde ikke stået tilbage for de metoder, man hører om i dag. De brugte dem også, fortæller Sven Arvid Birkeland. Han interviewede mange af de gamle modstandsfolk, og de sagde til ham: - Vi har børnebørn i mission, og når de kommer hjem, er det os i familien, der forstår dem. Du skal tage at skrive en bog om dem. Bedstefædrene forstod - Det er os, der forstår, hvad de har været igennem, og hvor svært, det er at falde til i det danske samfund bagefter. - Jeg overvejede det nøje, talte med Søren Gade, forsvarschefen, chefen for Hærens Operative Kommando og mange andre militærfolk, der støttede ideen, og tog derefter fat på opgaven. Min kone og jeg var i starten med på to af Kammeratstøtteordningens ture til Kroatien og Bosnien, fortæller Sven Arvid Birkeland. Og med erfaringerne fra modstandsfolk og også senere Afghanistan-veteraner tog Sven Arvid Birkeland med hjælp fra sin hustru Lise-Lotte Birkeland fat på en omfattende research og interviewarbejde, hvor de fandt frem til de gamle soldater. Soldater, som har kæmpet med psykiske skader, vanskeligheder med at begå sig i samfundet, med stoffer, kriminalitet og meget mere, men også de mange soldater, der foreløbig er kommet helskindet igennem oplevelserne. Og på sin lyttende og forstående måde nåede han ind til dem. Flere af dem efter ihærdigt forarbejde med samtaler med omgangskredsen, før han blev ”lukket” ind til veteranen. Det menneskeligt hårde arbejde har han mødt enorm ros for blandt veteranernes pårørende. Som en mor til en soldat fra Afghanistan, der havde oplevet svære ting, sagde til ham: - Du er soldaternes stemme. Du fortæller deres historie. Og den historie er vigtig.


Soldaternes

STEMME

rvid Jo mere Sven A de sig Birkeland grave , jo ned i historierne et for tydeligere blev d væsentlige ham, at her var angler at historier, som m blive fortalt.

Mange Balkan-veteraner oplevede, at deres manglende mandat til at gribe ind og slå igen var det absolut værste, fortæller forfatter Sven Arvid Birkeland, som har skrevet veteranernes historier i bogform.

Uformelle netværk - Soldaterne husker knivskarpt deres mission og de mange barske, men også de gode oplevelser, de havde, fortæller Sven Arvid Birkeland. - Nogle har klaret ganske grusomme oplevelser, andre har været påvirket af de samme eller mindre truende hændelser. Nogle enkelte har overtaget andres historier, fortæller han. Det sidste opfattes hurtigt med det kendskab, Birkeland har til missionsforløbet. Interviewene er bragt i deres fulde og hele form og er med vilje ikke redigeret eller journalistisk bearbejdet for at bevare oprigtigheden. De står som ordene faldt. Processen førte ham ind til en masse uformelle netværk af folk og veteraner, der finder sammen om minderne og bearbejder dem, hvor barske og hårde de end må være. Typisk bygget op om mærkedage.

- Soldaterne bruger hinanden. Ingen tvivl om det. Selv om de er hjemsendt, står de sammen. Boddy´en betyder mere for mange soldater og ex-soldater, og boddy´en kender dem ofte bedre end deres hustruer, fortæller Sven Arvid Birkeland om det stærke sammenhold og fællesskab, som kan være et lys i mørket for traumatiserede veteraner. - Fælles for dem alle er, at ingen af dem har fortrudt, at de tog ud. Heller ikke selv om de har oplevet barske ting som udveksling af lig eller overgreb. Eller at sidde i en dansk lejr under bombardementer, siger han. - Men soldaten føler sig ofte ikke forstået af andre. Faktisk følte mange sig nærmest afvist. Derfor er det så vigtigt at få fortalt deres historie. De rejste jo ud for at tjene vores land, siger Sven Arvid Birkeland.

Fakta Svend Arvid Birkeland • Dr. med., tidligere overlæge • A nsat ved Rehabiliterings- og forskningscenter for torturofre (RCT) i 2002 • V ar som ung selv løjtnant i forsvarets lægekorps • F orfatter til bøgerne: Taget af tyskerne (2007), I krigens kølvand (2009), Krigens ansigt – Danske soldater i Afghanistan (2010) samt Danmark i krig – Balkan og Irak (2011). • Udgivet på Gyldendals Forlag.

Hæren nr. 5 | 2011

13


Jægerdag på

KONTORET

Voldsom ”Jægerdag på kontoret” Jægerkorpsets 50-års jubilæums-træningsøvelse på, over og i Aalborg Havn tiltrak sig flere tusinde tilskuere. Ud af den lette tåge kom faldskærme, helikoptere, jægere i frit fald, F-16, hurtige motorbåde og en række spændende køretøjer Af PIC/HOK De stod hele vejen langs Honnørkajen, på Limfjordsbroen, på Nørresundbysiden og oven på en hel stribe brandbiler, der var linet op, tilskuerne til Jægerkorpsets offentlige træningsøvelse i anledning af korpsets 50-års jubilæum lørdag 5. november. Tilskuerne fik et indblik i det, som Jægerkorpsets chef, oberstløjtnant Claus A. Wammen, med et glimt i øjet betegnede som ”en dag på kontoret for en Jæger”. Og tilskuerne fik også et glimt af Hendes Majestæt Dronning Margrethe, der gæstede øvelsen og Jægerkorpset. Såvel dronningen, som de mange tilskuere, så jægere til lands, til vands og i luften i både, på motorcykler, til fods, i kampsvømmerudstyr, i faldskærm med mere udføre selvtillidskrævende øvelser som udspring fra 18 meter, landing i havnen eller på honnørkajen med faldskærm, VIP-beskyttelse, befrielse af gidsler med meget, meget mere. Som eksempelvis da snipere (finskytter) blev sat af på toppen af den karakteristiske hvide Hedegaard-silo, på en kran

FotoS: FLV-FOTO Nord

14

Hæren nr. 5 | 2011

og på toppen af et kobbertårn. Altså direkte udstigning fra helikopter. Øvelsen gav et indblik i bare nogle af de færdigheder, som jægerne besidder. For hvor korpset for 50 år siden blev oprettet med det formål En ”såret ” jæger hoist es til en Lynx-heliko at kunne indhente efterretningspter. oplysninger forud for et egentligt krigsudbrud af den kolde krig, så er opgave-spektret i dag anderledes omfattende. Men de helt gamle dyder som at være faldskærmsspringere af international topklasse er stadig et særkende, kunne alle på havneområdet konstatere. Såvel Dannebrog som Jægerkorpsets eget flag dalede således ned fra himlen med faldskærmsspringere. Men de kom også ud af en EH-101 via fast-roping ned på kajen. 50-års jubilæet blev markeret behørigt med både honnør-salut fra garnisonsbyens kanonlaug, og med flash bangs, præcisionsHendes Majestæt Dr skydning, røg og mange flere onning Margrethe indvies i Jæ gerkorpsets kompete effekter til glæde for både små ncer af chefen, obers tløjtnant Cl au s A. Wammen. og store drenge.

Rapelling er en hurtig måde at forlade en helikopter på, hvis den ikke kan lande. Også denne disciplin viste jægerne.


Unifil 2009-2011

TILLÆG TIL HÆREN NR. 5 2011


UNIFIL 2009 - 2011

Indhold Tak for indsatsen

side

3

Libanon – en ung stat, et gammel kulturområde

side 4

DANCON UNIFIL begyndelsen

side 6

UNIFIL 2009 - 2011 i billeder

side 8

Udfordringer og nedlukning

side 10

UNIFIL og Beredskabsstyrelsen

side 12

Opgaver og enheder

side 14

DANCON UNIFIL – End of mission

side 16

Ansvarhavende redaktør:

Layout | produktion

Oberstløjtnant Bjarne Møller Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando

GB Grafisk

Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Tryk CS Grafisk

Redaktion Dennis Vang Knudsen Tlf.: 97101550 tast 7039

2

UNIFIL Tillæg til Hæren nr. 5 | 2011

Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk


UNIFIL 2009 - 2011

Tak for indsatsen

Generalmajor Agner Rokos får sammen med Forsvarschef Knud Bartels (uden solbrikker) og chef for DANCON UNIFIL hold 5, oberstløjtnant Steen Møller Petersen (til højre), et blik udover den danske del af lejren.

Af chefen for Hærens Operative Kommando Generalmajor Agner Rokos Da Forsvaret i 2009 udsendte et bidrag til UNIFIL’s styrke på landjorden i Libanon, gik vi ind i en mission, der havde bånd langt bagud i tiden. Flyvevåbnets, søværnets og hærens personel indgik i et usædvanligt tæt samarbejde med hinanden og med personel fra Beredskabsstyrelsen. Dette samarbejde på tværs af traditioner og organisationer har vist sig at virke, og vi vil fremover, sandsynligvis i stigende grad, se de forskellige militære og civile kapaciteter indsat i fælles opgaveløsninger. UNIFIL-missionen har på mange måder illustreret, at vi har brug for at huske alle de færdigheder, der er grundlæggende for vort virke – også i perioder hvor de måske ikke lige er efterspurgte. Indsættelse i en FN-ramme kan på mange måder være fundamentalt anderledes end indsættelserne i Kosovo, Irak og Afghanistan, der i en årrække har været ”normalbilledet” for danske landstyrker. Her var der brug for at genfinde en særlig form for

opfindsomhed, fleksibilitet og initiativ. Både i samarbejdet med de mange forskellige nationer i UNIFIL og med den civile befolkning. En interaktion, som de udsendte har høstet stor ros for ved missionen.

Der skal derfor lyde en stor tak til og respekt for de mange soldater, der endnu en gang på bedste vis har repræsenteret Danmark og Forsvaret ude i verden.

I forhold til de missioner, hvortil Danmark i de senere år har sendt landstyrker, har UNIFIL været relativt ufarlig og ”rolig”. Enkelte har udtalt, at de oplevede det som en ideel første udsendelse, hvor de kunne lære at håndtere missionens håndværksmæssige udfordringer. Flyverspecialist Kjeld Møller Mellergaards alt for tidlige og tragiske død den 9. januar 2010 minder dog os alle om, at det altid er alvor – at der altid er behov for et stærkt kammeratskab og et stærkt sammenhold ved en udsendt enhed. Han vil blive husket. Nu overtages opgaven som missionens logistiskkompagni af en østrigsk enhed, og jeg kan glæde mig over, at Forsvarets udsendte har klaret endnu en opgave med professionalisme, opfindsomhed og beslutsomhed.

”I har ydet en professionel indsats!” Generalmajoren uddeler medaljer til en flok glade soldater fra UNIFIL hold 4.

UNIFIL Tillæg til Hæren nr. 5 | 2011

3


UNIFIL 2009 - 2011

Libanon – en ung stat, et gammelt kulturområde imperium for altid. De efterfølgende godt 1000 år var landet under europæisk styre, indtil den arabisk-muslimske ekspansion nåede Syrien og Libanon i år 635. Mellemøstlige storriger skiftedes om magten indtil osmannerrigets sammenbrud ved slutningen af 1. Verdenskrig. Herefter blev Libanon og Syrien fransk mandatområde frem til november 1943, da Frankrig anerkendte Libanons nyvalgte parlament.

Som stat begynder Libanons historie med selvstændighedserklæringen den 22. November 1943. Men det libanesiske område har været beboet i næsten 10.000 år Af Gunner Birgitte Nielsen, Feltpræst UNIFIL hold 5 Landets naturrigdomme, frugtbare jord, gode klima og strategiske placering, med kontrol af handelsveje mellem Europa, Asien og Afrika,

4

UNIFIL Tillæg til Hæren nr. 5 | 2011

har gjort området til en slagmark igennem historien. Landet oplevede en særlig opblomstring fra omkring 1800 f.Kr. som Fønikien, hvor bystater langs kysten fra Byblos i nord til Akko i syd var udgangspunkt for fønikernes handels- og søfartsimperium med handelskolonier middelshavet rundt. Cedertræ, der også indgår i nationalflaget og er lidt af et nationalsymbol, vin, olivenolie, tekstiler, glas, våben og ikke mindst purpur var berømte fønikiske varer. Med Alexander den Stores erobring af havnebyen Tyrus i 332 f.Kr, forsvandt det føniske

FN i Libanon UNIFIL blev oprettet i 1978 efter den israelske invasion af det sydlige Libanon. FN’s Sikkerhedsråd vedtog resolution nr. 425 og 426, som pålagde Israel at stoppe deres militære aktiviteter i området og trække deres tropper tilbage fra libanesisk territorium. UNIFIL’s opgaver var på daværende tidspunkt formuleret som tre brede mål: Tilbagetrækningen af de israelske styrker, genoprettelse af den internationale fred og sikkerhed og støtte til den libanesiske regering i at genvinde autoriteten i området. De første UNIFIL tropper ankom til området 23. marts 1978. I 1982 invaderede Israel igen Libanon, og i tre år var UNIFIL’s rolle reduceret til at yde beskyttelse og humanitær hjælp til de lokale. I 1985 trak Israel sig delvist tilbage, men bevarede kontrollen over den sydlige del af Libanon. I 2000 trak Israel sig helt tilbage, og UNIFIL patruljerede og oprettede checkpoints i


UNIFIL 2009 - 2011

området i samarbejde med den libanesiske regering. I 2006 sendte Hizbollah raketter ind i Israel og angreb en israelsk patrulje, dræbte tre, sårede to og tog to til fange. Det førte til voldsomme kampe, som kom til at koste fem FN-ansatte livet, mens 16 blev såret. Den 11. august 2006 vedtog Sikkerhedsrådet resolution 1701. Den pålægger Hizbollah og Israel at stoppe deres angreb og forøgede den fredsbevarende FN-styrke fra omkring 2000 før krigen til cirka 15.000. Mandatet blev udvidet, og for første gang blev en maritim task force en del af en FN fredsbevarende mission. Efter indstilling af fjendtlighederne, den gradvise tilbagetrækning af de israelske styrker og indsættelsen af libanesiske soldater blev de første elementer af det udvidede UNIFIL indsat med rekordhastighed i forhold til enhver fredsbevarende operation af en sådan kompleksitet. Bataljoner fra Frankrig, Italien og Spanien ankom til området for operationen den 15. september, og sluttede sig til de kontingenter fra Ghana og Indien, der allerede var på plads. I dag er formålet at støtte og assistere Lebanese Armed Forces (LAF) og at være med til at koordinere mellem Israel og den libanesiske regering. UNIFIL skal derudover hjælpe med at sikre landets grænser, så der ikke kommer våben ind, som regeringen ikke har autoriseret. FN-missionen skal desuden assistere LAF med at etablere en zone mellem Blue Line og floden Litani, så der ikke findes andre våben end dem, som UNIFIL og LAF besidder. Missionen bygger på et tæt samarbejde mellem LAF og UNIFIL’s styrker. Der deltager 30 forskellige nationer i missionen, og mandatet gives for et år ad gangen.

alt har der været cirka 735 danske soldater og civile i UNIFIL. Den danske lejr lå i hovedkvarteret tæt ved byen Naqoura i Sydlibanon. Klods op af middelhavet og ikke langt fra den Israelske grænse. Det danske bidrag løste logistiske opgaver for hele UNIFIL-styrken. Kontingentets soldater har mandat til at bruge den nødvendige magt ved selvforsvar samt i forbindelse med løsning af operative opgaver. Soldaterne er dog uddannet til i alle tilfælde at anvende mindst mulig magt i forhold til situationen.

Læs mere om de danske opgaver og enheder senere i hæftet.

ber 2009 Der har siden decem danskere konstant været 147 lige Libanon. yd s t e d i IL IF N U N O i DANC første to hold, e d e d lle ti s p o t e n b Flyvevå 10 overtog 0 2 t s u g u a a fr n re mens Hæ issionen. m l ti g ra id b e k s n a ansvaret for det d irka 735 danske c t re væ r e d r a h lt a I NIFIL. soldater og civile i U

Danmark i UNIFIL Der har siden december 2009 konstant været 147 danskere i DANCON UNIFIL i det sydlige Libanon. Flyvevåbnet opstillede de første to hold, mens Hæren fra august 2010 overtog ansvaret for det danske bidrag til missionen. I

UNIFIL Tillæg til Hæren nr. 5 | 2011

5


UNIFIL 2009 - 2011

DANCON UNIFIL begyndelsen Ved ankomsten til UNIFIL hovedkvarter i Naqoura stiftede hele holdet bekendtskab med FN-systemet, som på sin måde – ikke for højt tempo, men altid imødekommende – fik os indregistreret og gjort til en del af UNIFIL-familien Af oberstløjtnant Morten Kranker Flyvertaktisk Kommando Efter en kort, horisontudvidende og til tider hektisk missionsuddannelse drog 144 dan-

6

UNIFIL Tillæg til Hæren nr. 5 | 2011

skere sidst i november 2009 af sted mod det sydlige Libanon for at blive en del af United Nations Interim Forces in Lebanon (UNIFIL) missionen. Det danske kontingent (DANCON), som primært blev udgjort af et logistikkompagni, afløste 1. december 2009 en polsk logistikbataljon. Udover logistikkompagniet bestod DANCON af fire officerer og en befalingsmand, der blev tilknyttet UNIFIL missionens hovedkvarter. DANCON UNIFIL hold 1 var sammensat af soldater fra flyvevåbnet (ca. 50 %), soldater fra hæren (ca. 35 %), soldater fra søværnet (ca. 7½ %) og civile (ca. 7½ %). En blandet ”landhandel”, som hos nogle gav anledning til bekymrede miner inden missionens start. Men forskelligheden blev brugt konstruktivt, og

gennem gensidig respekt og vilje til at give og samtidig lære opnåede DANCON UNIFIL hold 1 gode resultater og nød stor anerkendelse fra UNIFILs hovedkvarter og missionens øvrige kontingenter. Opstarten DANCON UNIFIL hold 1 løste de opgavemæssige udfordringer med bravour. Det blev i alt til næsten 400.000 kørte kilometer, mere end 20.000 personer transporteret og knap 1800 tons gods løftet på de små fire måneder, hold 1 havde ansvaret for opgaveløsningen. Selv om missionsområdet var nogenlunde trygt, blev der set til, at kontingentets soldatermæssige og fysiske færdigheder løbende blev holdt ved lige under hele missionen.


UNIFIL 2009 - 2011

De første måneder bød på en række logistiske udfordringer for det danske kontingent. For det første levede hverken indkvarterings-, toilet- eller badeforhold op til den aftalte standard. For det andet blev halvdelen af det danske kontingent indledningsvis indkvarteret forskellige steder uden for den danske del af lejren. For det tredje var det i starten småt med muligheder for velfærdskommunikation hjem til Danmark, ligesom dansk TV ikke var en option. Slutteligt lod cafeteriet, hvor danskerne skulle indtage sine tre hovedmåltider, en hel del tilbage at ønske. Udfordringerne tog dog ikke det gode humør fra danskerne. Tværtimod blev der lagt megen energi i at forbedre situationen. Socialt og kulturelt skete der meget under hold 1 ophold i Libanon, og der var mange, som investerede kræfter i kontingentets trivsel. Hold 1 fik hurtigt etableret en messe, ”Solvang”, som udover socialt samlingspunkt med bordfodbold, bordtennis, dart, playstation med videre også tjente som kirkesal. Søndagsgudstjenesterne var velbesøgte, og holdets flyverpræst gjorde sit til at levendegøre gudstjenesterne og engagere menigheden. Den vanskeligste og mest tragiske dag for DANCON UNIFIL hold 1 var lørdag den 9. januar 2010. Den dag mistede Kjeld Møller Mellergaard livet ved en tragisk trafikulykke.

Hele det danske kontingent var rystet, og stemningen var i kulkælderen. Mange gav tårerne frit løb. Dog formåede vi i denne svære stund at rykke tættere sammen, og vi mobiliserede ved fælles hjælp kræfterne til at yde den fornødne kammerathjælp. En række smukke og ærværdige ceremonier blev holdt til ære for Kjeld, og Kjelds livsbekræftende væremåde og gode humør er fortsat savnet. Kærlige klø og networking Samarbejdet med lokalbefolkningen i og omkring UNIFIL hovedkvarter var forbilledlig. De lokale udviste en udsøgt gæstfrihed og besad gode handelstalenter. Danskerne kom hurtigt på god fod med lokalbefolkningen, fordi vi klogeligt nok fordelte vores ”handler og aftaler” mellem både kristne og muslimer. Det gode forhold til lokalbefolkningen blev sågar besejlet

med en venskabskamp i fodbold, hvor vi danskere fik en fodboldlektion af vore libanesiske værter. Såvel kampen som den efterfølgende tredje halvleg med forfriskninger og samvær på tværs af kulturerne forløb i en meget venlig atmosfære. Vores opgaveløsning bragte os i kontakt med alle de øvrige kontingenter, og gav os muligheden for at opbygge og trække på gode netværk. Vi lærte hurtigt, at et veludviklet netværk kunne gøre underværker i en FN-mission. Udover netværket internt i UNIFIL missionen etablerede vi et godt og udbytterigt forhold til den danske ambassade i Libanon. Den danske ambassade i Beirut var os en fantastisk støtte under hele udsendelsen. Efter veludført opgave blev depechen leveret videre til hold 2, der fortsatte det gode arbejde i UNIFIL.

De danske soldater kørte rigtig mange kilometer på missionen i Libanon. Her er det et næsten typisk billede af en dansk kolonne på vej igennem det Libanesiske landskab.

Morten Kranker foran et synligt bevis på de danske soldater var langt væk hjemmefra. UNIFIL Tillæg til Hæren nr. 5 | 2011

7


UNIFIL på kryds og tværs Udover de mange arbejdsopgaver, indgik danskerne også i øvelser med UNIFIL, holdte færdighederne ved lige på skydebanen, fik tiden til at gå med træning og hygge i lejren samt meget andet. Her er lidt stemningsbilleder fra hverdagen i Libanon. Man kan se flere billeder i mediegalleriet på www.forsvaret.dk/hok

Der er flere billeder fra missionen i Libanon her: http://hok.phanfare.com/unifil 8

UNIFIL Tillæg til Hæren nr. 5 | 2011


UNIFIL Tillæg til Hæren nr. 5 | 2011

9


UNIFIL 2009 - 2011

Udfordringer og nedlukning

En dansk kolonne holder en lille pause på vej igennem Libanon. Som man kan se her, er det ofte mange køretøjer, der skal med, når danskerne kørte rotationer for andre nationer.

Af Dennis Knudsen, journalist ved HOK

10

e nationer g lli e k rs fo 8 2 a k ir c Der er e af de mere g n a m t a s d o m g o , i UNIFIL æisk prægede p ro u te s ve g o e g n u NATO-t nationer rt æ m ri p t e d r e å s r, missione der deltager. fra Asien og Afrika, og mennesker r re u lt u k f a it n s d u Det brede udfordringer le g o n t g a s lv e s r e b a sk ind imellem.

Hæren tog over efter flyvevåbnet i august 2010. Det er kun detaljer i opgaverne, der har ændret sig siden opstarten. Så egentlig har det drejet sig om at fortsætte det gode arbejde, de første to hold fra flyvevåbnet startede op i UNIFIL.

sætte sig ind i kulturen og arbejdsmetoderne i Libanon. Og ikke mindst UNIFIL.

De enkelte hold er hver især vokset med opgaven. Selv om man overdrager mange erfaringer til hinanden, er det først efter selv at have været i missionen et stykke tid, at opgaverne begynder at sidde på rygraden. Det tager tid at

Udfordringer i hverdagen Der er cirka 28 forskellige nationer i UNIFIL, og modsat mange af de mere NATO-tunge og vesteuropæisk prægede missioner, så er det primært nationer fra Asien og Afrika, der

UNIFIL Tillæg til Hæren nr. 5 | 2011

deltager. Det brede udsnit af kulturer og mennesker skaber selvsagt nogle udfordringer ind imellem. - Jamen, når man kommer oppe nordfra, er man måske et lidt mere gennemdisciplineret menneske. Med chance for at komme til at generalisere lidt for meget, kan man sige,


UNIFIL 2009 - 2011

at mange af dem, der kommer lidt længere sydfra, kan have et mere afslappet forhold til tingene. For eksempel når det kommer til at møde til tiden. Men de har så nogle andre kvaliteter. Og når jeg kan sige det så åbent, så er det fordi, vi faktisk har holdt nogle kulturforedrag hernede for at gøre opmærksom på, at der rent faktisk er forskel på folk. Der er forskel på de forskellige opfattelser, man har. Udfordringen er at arbejde sammen på trods af de forskelle. Og det har vi så gjort. Det er jo en del af oplevelsen og opgaven. At man finder ud af, at på trods af, man ikke ser verden ens, så er vi i stand til at samarbejde og løse opgaven hernede professionelt og dedikeret, forklarer chef for DANCON UNIFIL hold 5, oberstløjtnant Steen Møller Petersen, der understreger, at det ikke er meningen, at det skal lyde som en kæmpe udfordring. For det var det ikke. Langt hen ad vejen har det været et spørgsmål om at have den rette indstilling til tingene for at få opgaverne løst. Og den har danskerne. Tanker ved lukningen Det østrigske kontingent overtog efter danskerne mandag den 28. november 2011. Selv om de fleste på det tidspunkt glædede sig til at komme hjem, skyldes det nok mere det, at tankerne om familie, venner og flæskesteg havde sneget sig ind, efterhånden som der kom flere og flere østriger i lejren. Men for mange er der også en bagside af medaljen, når man lukker en FN-mission som den i Libanon ned.

Fere enest molorrum lam aliquunt atis dolorecatia voloreh entinvendi blabo. Menihici blab incimet.

- Jeg vil vove den påstand, at vi tager halvandet hundrede unge mennesker tilbage, som er blevet styrket. Som er bedre soldater, end da de kom ud, og som har gjort en forskel ude i den internationale verden. Så derfor har det også været en rigtig god førstegangs mission for mange af soldaterne, og den har kunnet fungere som en form for rekruttering til forsvaret. Det er derfor, fra min side i hvert fald, med vemod, at DANCON UNIFIL nu lukkes ned, fortæller Steen Møller Petersen.

- Jeg er glad på Danmarks vegne, for at vi har været hernede to år. Vi har løst de opgaver, vi er blevet sat til.

Danmark nåede altså at være to år i Libanon, hvor de, som en del af FM-missionen, har støttet den libanesiske regering i at opretholde freden i landet. Og danskerne har løst deres del af opgaven til punkt og prikke. - Jeg er glad på Danmarks vegne, for at vi har været hernede to år. Vi har løst de opgaver, vi er blevet sat til. Vi har endnu engang bevist, at vi kan mestre hele spektret, og vi har vist, at vi kan løse opgaver i FN-regi. Vi har vist, hvor professionelle de danske soldater er, når de er bedst, slutter Steen Møller Petersen af.

Meget af tiden de sidste uger i UNIFIL gik med nedpakning af lejren. Her slæbes der med udsigt over havet samt ”Danlog Square” i baggrunden.

UNIFIL Tillæg til Hæren nr. 5 | 2011

11


UNIFIL 2009 - 2011

UNIFIL og Beredskabsstyrelsen holdene gennemgik forsvarets prøver forud for udsendelsen, herunder den fysiske test. Selvom Beredskabsstyrelsens hold er udsendt under samme vilkår som forsvarets personel, adskiller udsendelsen sig dog på følgende områder: Personellet er ansat under Beredskabsstyrelsen, bærer egen uniform og bærer ikke våben. Ingen af Beredskabsstyrelsens hold er uddannet i brug af våben, da alle på holdene er civilister.

Beredskabsstyrelsen har dækket et bredt spekter af opgaver i UNIFIL. Udsendelsen er desuden den første med forsvaret, siden Beredskabsstyrelsen blev lagt ind under forsvarsministeriet Af Mette Møller Pedersen, sektionschef hos Internationalt Beredskab, Beredskabsstyrelsen Udsendelsen til Libanon har været en unik mulighed i forhold til at samarbejde med Forsvaret på en fælles FN mission. Den har samtidig givet mulighed for at afprøve en af Beredskabsstyrelsens kernekompetencer – det nationale beredskab – internationalt. Beredskabsstyrelsen har været en del af UNIFIL siden august 2010. Holdene er blevet udsendt for tre måneder af gangen, hvor hvert hold har bestået af ti personer: En chef, tre ledere og seks brandfolk. Holdenes opgave har været

12

UNIFIL Tillæg til Hæren nr. 5 | 2011

at varetage ansvaret for brandberedskabet i FN lejrens hovedkvarter. Desuden har de haft ansvaret for helikopterberedskabet sammen med det italienske kontingent samt ansvaret for brandforebyggende foranstaltninger i tæt samarbejde med Force Fire Marshall. Ansvaret for undervisning af FN personel (både civilt og militært) i elementær brandbekæmpelse har også ligget hos Beredskabsstyrelsen. Før, under og efter Inden udsendelse gennemgik holdene en seks ugers missionsforberedende uddannelse ved Beredskabsstyrelsen og ved Forsvaret (DANILOG). Uddannelsen skulle forberede holdene på et anderledes beredskab end det allerede kendte i Danmark. Eksempelvis har holdene trænet brandslukning og redning med mindre hold – en holdleder og to brandfolk – i forhold til en holdleder og fem mand, som det normalt er tilfældet. Udstyr og køretøjer i UNIFIL lejren bliver stillet til rådighed af FN, og holdene skulle derfor også uddannes på dette. En særlig uddannelse i slukning af brand i helikopter skulle man også igennem. Alle

I 2011 udarbejdede Beredskabsstyrelsen, efter anmodning fra FN, et forslag til udvikling af beredskabet. Forslaget inkluderede en organisationsændring og tilførsel af flere beredskabsfaglige kompetencer til lejrens brandberedskab. Det var et arbejde og organisering, som Beredskabsstyrelsen modtog stor ros for.


UNIFIL 2009 - 2011

- I de fleste missioner er brandbekæmpelse måske ikke et aspekt, der er særlig godt gennemtænkt. Men på denne mission kom det danske brandberedskab så. De gjorde en kæmpe forskel i den måde, vi tænkte på brandbekæmpelse, fortæller Chief Supply Officer, Christopher Knight. Holdene har ikke kun taget sig af det daglige beredskab. Der har også været tid til at deltage i andre opgaver og projekter. De har været en del af lejrens CIMIC (civilt militært samarbejde) arbejde, hvor et af holdene for eksempel havde besøg af libanesiske skolebørn, som kunne prøve at være brandmand for en dag. Et arrangement, som mange af Beredskabsstyrelsens tjenestesteder i forvejen holder for danske skolebørn. Holdene har også besøgt nærliggende skoler, hvor der er blev undervist i elementær brandbekæmpelse.

Udsendelsen til Libanon har ikke kun givet hver enkelt fra Beredskabsstyrelsen en oplevelse for livet – men har samtidig givet Beredskabsstyrelsen mulighed for at afprøve nationale kompetencer under helt nye rammer i tæt samarbejde med Forsvaret. Udsendelsen har også været med til at tiltrække unge til værnepligten i Beredskabsstyrelsen. Således har størstedelen af ansøgerne været

netop hjemsendte værnepligtige, som gerne ville udsendes internationalt med mulighed for at afprøve deres beredskabsfaglige uddannelse under helt andre rammer. Det har de fået i UNIFIL. Beredskabsstyrelsen takker for en udsendelse, der har været en succes på flere områder.

Beredskabsstyrelsen har været en del af UNIFIL siden august 2010. Holdene er blevet udsendt for tre måneder af gangen, hvor hvert hold har bestået af ti personer.

Der har desuden været holdt brandøvelser med lokale brandberedskaber, hvor der har været mulighed for at træne samarbejde ved en eventuel brand i byen uden for FN-lejren. Denne øvelse og træning var ganske nyttig, da flere af Beredskabsstyrelsens hold har deltaget i brandslukning uden for lejren. Et af holdene forhindrede ved hurtig udrykning, at en brand i en lokal restaurant bredte sig til resten af de nærliggende bygninger.

De libanesiske skolebørn fik undervisning i brandsikkerhed og morede sig med brandslukning under kyndig vejledning og overvågning af beredskabsstyrelsens folk.

UNIFIL Tillæg til Hæren nr. 5 | 2011

13


UNIFIL 2009 - 2011

Opgaver og enheder

14

Beredskabet

Stabselementet

Kompagniet

UNIFIL’s brandberedskab blev dækket af Beredskabsstyrelsen og kaldes Fire Brigade. Styrken var under operativ ledelse af en Force Fire Marshall, som har ansvaret for beredskabet i alle 30 FN lejre i ansvarsområdet (AO). Fire Brigade kan også anvendes til bistand for andre brandvæsner i ansvarsområdet til bekæmpelse af for eksempel mark- og plantagebrande. Beredskabets ti mand stod for brandslukning i lejren og i ansvarsområdet. Der har været cirka 12 brande, siden Danmark overtog ansvaret i UNIFIL. Beredskabet havde ansvaret for uddannelse i brandbekæmpelse i egen og i andre lejre. De udførte brandinspektioner og havde vagt ved helikopterlandningspladsen. Derudover stod de for brand- og redningsøvelser samt byggesagsbehandling, og ved større uheld samarbejdede de med MP detachementet.

I stabselementet indgik stabsofficerer, der løste opgaver i UNIFIL’s hovedkvarter, og som samtidig varetog forbindelsen mellem logistikkompagniet og UNIFIL’s hovedkvarter. De beskæftigede sig med planlægning og udførelse af genforsyning, transport og vedligeholdelse.

Logistikkompagniets bestod, udover de almindelige funktioner, af en stor transportdeling og en servicesektion. Transportdelingen tegnede sig for halvdelen af kompagniet og bestod af kranvogne, en sektion med terrængående biler, en stor bussektion og en bjærgningssektion. Delingens primære opgave var at støtte de øvrige nationer i UNIFIL med løft af gods, transport af personel i forbindelse med deres leave og rotationer samt at løse transportopgaver for hovedkvarteret. Servicesektionen bemandede blandt andet FN’s interne depoter og håndterede alt fra almindelige forbrugsting til kontorer til mindre og større byggematerialer. Servicesektionen omfattede også en drivmiddelsektion, der leverede gas og brændstof, samt en reparationssektion, der bemandede FN’s centrale værksted for hjulkøretøjer. For hovedparten af kompagniets soldater gjaldt det, at de havde et tæt samarbejde med både lokalt ansatte civile og mange af de øvrige nationer i UNIFIL.

UNIFIL Tillæg til Hæren nr. 5 | 2011


UNIFIL 2009 - 2011

Militærpolitidetachement Det danske militærpolitis opgaver i UNIFIL omfattede støtte ved trafikuheld, håndtering af hittegods, opretholdelse af lov og orden, koordination med øvrige militærpoliti-enheder, støtte til Forsvarets Auditørkorps, militærpolitifaglig rådgivning til CH/DANCON samt planlægning og støtte til VIP besøg. Særligt opgaven omkring trafikuheld var omfattende, idet FN’s procedurer kræver en MP-rapport på alle uheld, uanset hvor banale de måtte synes at være. Uden en MP-rapport bliver bilen ganske enkelt ikke repareret.

For nærmere beskrivelse af de forskellige opgaver og enheder kan man læse kompagnichef UNIFIL hold 5, major Bob Ishøj Fagerholts, beskrivelse til soldaterportalen her: forsvaret.dk/HOK/Nyt og Presse/udgivelser/Documents/ BOB_ISHoeJ_opgaver_og_enheder_e.pdf

Scan koden med din smartphone og se mere

UNIFIL Tillæg til Hæren nr. 5 | 2011

15


UNIFIL 2008 - 2011

DANCON UNIFIL – End of mission

Den 26. juni 2011 blev Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget orienteret om, at regeringen havde besluttet ikke at forlænge det Danske bidrag til UNIFIL fra udgangen af november 2011

- Til november har Danmark i to år løst en logistisk opgave for FN i Libanon. Opgaven er blevet løst topprofessionelt af først flyvevåbnet og siden af hæren med bidrag fra Beredskabsstyrelsen. Men vi kan ganske enkelt ikke være overalt, og det betyder, at vi løbende må prioritere for at få råd til det rigtige. Der skal være sammenhæng mellem mål og midler, forklarede daværende forsvarsminister, Gitte Lillelund Bech. Danmark nåede altså at bidrage med fem hold til missionen i Libanon. Den 28. november 2011 overgav chef for DANCON UNIFIL hold 5, oberstløjtnant Steen Møller Petersen, FNfanen til et østrigsk kontingent, der overtog de danske logistiske opgaver i UNIFIL. Udfordringer har der været mange af som del af en stor FN-mission. Alene det at over 30 lande deltager i FN-missionen i Libanon, gjorde det til en speciel opgave. Modsat missionerne i

Irak og Afghanistan var en stor del af landene, som danskerne skulle samarbejde med, fra afrikanske eller asiatiske lande. Det skabte udfordringer såsom sprog- og kulturforskelle, når opgaver skulle løses. Man kunne for eksempel ikke være sikker på, at manden i den anden ende af radioen kunne gøre sig forståelig på engelsk, at man havde den samme mening om, hvordan en opgave skulle løses, eller, som det ofte er tilfældet, hvornår man skulle mødes. Men det har været udfordringer, der var til for at blive løst. Og endnu engang har de danske soldater vist deres værd på en international mission. Professionelt og dedikeret er nogle af de ord, der ofte følger med danskerne, når de løser opgaver rundt om i verdenen. Og UNIFIL var ingen undtagelse.

- Jeg kan godt lide den måde, danskerne omgås de lokale hernede. De er meget professionelle i alt, hvad de gør. Meget godt trænet. Det har været en fornøjelse for os at arbejde sammen med dem, og jeg har ikke hørt noget negativt. Så for mig er de en meget veletableret gruppe soldater, fortæller Chief Supply Officer, Christopher Knight. Han lægger desuden vægt på den danske humor, som han kommer til at savne. Med en finger i jorden og evnen til at tælle til ti løste de danske soldater deres opgaver med alle de udfordringer, der nu var. For alle arbejdede jo mod det fælles mål: At løse opgaverne til perfektion.

Læs mere om UNIFIL på hjemmesiden, www.un.org/en/peacekeeping/missions/ unifil, eller på hærens hjemmeside, www.forsvaret.dk/hok.

UNIFIL Tillæg til Hæren nr. 5 | 2011


1. Brigade

50 år

1. Brigade fyldte 50 år den 1. november Foreningen Jyske Brigadens Venner har foræret brigaden en mindesten, der blev afsløret på dagen 1. Brigade, med hovedkvarter i Haderslev, holdt 1. november parade for at markere brigadens 50 års jubilæum. Brigadegeneral Michael Lollesgaard gav en kort gennemgang af brigadens

tektorparret Mindestenen afsløres af pro

50-årige historie, hvorefter Per Jacob Jørgensen, formanden for Jyske Brigades Venner, fik ordet. Foreningen består af tidligere tjenstgørende ved 1. Brigade og støtter brigaden ved forskellige lejligheder, blandt andet med den mindesten, der blev afsløret på dagen. Stenen blev afsløret af foreningens protektorpar, Greve Ingolf og Grevinde Sussie. Formålet med mindestenen er at ære de soldater, der er faldet eller blevet invalideret under

international tjeneste i Afghanistan, Irak og på Balkan. Mindestenen er brigadens ejendom og skal i fremtiden følge brigaden, hvor end denne måtte bo. Der blev lagt en krans til minde om de faldne eller invaliderede soldater fra 1. Brigade. Paraden blev afsluttet i festlig stemning for de indbudte i gymnastiksalen på Haderslev Kaserne, hvor der blev serveret forloren skildpadde.

Mindestenen

Chefen for 1. Brigade, Brigadegeneral Michael Lollesgaard, hilser på paraden fulgt af stabschefen, oberstløjtnant Carsten Winther.

Hæren nr. 5 | 2011

15


Kamppause-

KOMPAGNI

Tjenesten sat på pause, men stadig som soldat Gardehusarregimentets nye kamppausekompagni er en militær enhed, hvor der er plads til at tage hensyn til den enkelte. Det er nødvendigt, hvis man skal nå målet, at flest muligt kan komme tilbage til de operative enheder – selv efter alvorlige fysiske eller psykiske krigsskader Af John Kreiner, journalist Foto: Kee Nørgaard Frandsen For nogle mennesker betyder det, at de har gjort et godt stykke arbejde, at de ikke længere kan udfylde deres plads på jobbet. Nogle af disse mennesker er soldater for hvem, det at være soldat er en stor og

væsentlig del af selve tilværelsen. Det er mennesker, der kommer hjem fra internationale missioner med så alvorlige sår på krop og sjæl, at deres drømmejob og fremtid er i fare. Præcis hvor mange det drejer sig om, siden Danmarks deltagelse i internationale missioner i første halvdel af 1990’erne

reelt betød, at danske soldater blev sendt i krig, kan ikke siges med sikkerhed, men det er mange, og mange af disse kender man ganske enkelt ikke endnu. Forsvarets psykologer har i de senere år gjort en stor indsats for soldater med sår på sjælen. Men ved Gardehusarregimentet i Slagelse er man gået et skridt videre. Fra at støtte og hjælpe soldater med alvorlige mén til direkte at inddrage dem i tjenesten, som for mange af dem er det, de allerhelst vil, nemlig være soldat. Gardehusarregimentet har oprettet en enhed, hvor såvel fysisk som psykisk sårede soldater har en plads, en opgave og dermed værdi – for sig selv og for forsvaret.

Selv om soldaterne i kompagniet holder kamppause, er det militære discipliner, der præger uddannelsen. Her har kompagniets uddannelsesstøtteofficer, premierløjtnant Steen Kreiner (til højre med baret), en lektion i dysekanon forud for en skydning i Jægerspris.

16

Hæren nr. 5 | 2011


Kamppause-

KOMPAGNI

Enheden har i nogen grad udviklet sig selv, idet man en overgang samlede de skadede soldater i et motoriseret infanterikompagni, 4/I, der så i oktober i år, da 4/I blev nedlagt, officielt blev oprettet som kamppausekompagni. Kamppausekompagniets mærke er en heraldisk fremstilling af Fugl Phønix, der rejser sig af asken, mens kompagniets latinske motto, ”Ex Igne”, meget passende betyder: ”Ud af ilden”. Enheden er blevet til i samarbejde med Gardehusarregimentets chef, oberst Tommy M. Paulsen, der her så nogle muligheder for de mange krigsskadede soldater, regimentet efterhånden havde. Den nye enhed er sammen med husarernes hesteskadron de eneste enheder, der er direkte underlagt regimentet – eller Garnisonsstøtteelementet. Tilbage til operative enheder -Den overordnede målsætning er, at vi gerne skulle have så mange som muligt tilbage i de operative enheder igen, siger kompagnichefen, kaptajn Kristian Lindhardt Hansen, og en umiddelbar status viser da også, at det er lykkedes at få rigtigt mange tilbage på arbejde igen. Kompagnichefen har selv to udsendelser til Afghanistan i sit CV, og til august tager han sin tredje tørn i det krigshærgede hjørne af verden. Egentlig var det en slags forsøg, hvor man hellere ville have alle soldater med kampskader samlet ét sted, fremfor at de bare var ”puttet” ind i andre enheder, og hvor man – groft sagt – havde det nemmere, når de var sygemeldt eller bare ikke mødt på arbejde. I kamppausekompagniet får soldaterne ikke lov til at ”gemme” sig eller blive glemt. Her er noget af det vigtigste, at de møder på arbejde. Kompagniet er også et af de få tilfælde på det danske arbejdsmarked, hvor arbejdsgiveren har lov til at opsøge en sygemeldt medarbejder for at høre, hvordan det går. Kompagniet, der næsten dagligt ændrer antallet af soldater i enheden, fordi der hele tiden er nogle, der bliver klar til at komme videre, eller fordi, der er nye,

der har behov for at have en periode i enheden for at komme ovenpå igen. I almindelighed er antallet lige godt og vel et halvt hundrede mand. Den faste stamme i kompagniet består af chefen, næstkommanderende, en uddannelsesstøtteofficer, en kommandobefalingsmand og en forsyningsbefalingsmand, alle folk, der selv har et par udsendelser i bagagen og ved, hvad deres soldater kan have oplevet ude i missionsområderne. -Vi lægger megen vægt på, at dette er en militær enhed, hvor vi fastholder, at der skal være en vis militær disciplin. Eksempelvis har vi hver morgen en appel i gården, og alle går i uniform og har den normale hilsepligt, fortsætter kompagnichefen. Vi tillægger dette stor betydning, fordi det er med til at skabe en tryg tilværelse for personellet, når de både kan se og mærke, at de er hjemme i ”familien”. Det er også grunden til, at vi i vores daglige tjeneste gennemfører egentlig militær uddannelse for eksempel også skydninger i skydeterræn. Men det er vigtigt, at al uddannelse foregår på den enkeltes præmisser og i et tempo, der er individuelt tilpasset, understreger Kristian Lindhardt Hansen. Der er ”god plads” i hverdagen, så alle kan føle sig godt tilpas. Næsten klar til ny udsendelse Selv om den militære disciplin er vigtig, så er der dog også forhold i kompagniet, der adskiller sig.

Et af de områder ligger under hele samtalen på gulvet bag chefen. Maggie er hans hund, der er med på jobbet hver dag. -Det har vist sig, at nogle af soldaterne slapper godt af sammen med hunden, og det i sig selv viser, at dette er et kompagni, hvor der er ”god plads”. Det er vigtigt, at personellet føler sig hjemme i forsvaret igen og kan slappe af. Efter at have været helt ”nede og vende” og efter en periode i kamppausekompagniet føler overkonstabel Thomas Sommer, at han er ved at være klar igen. -Jeg vil gerne vente et års tid endnu, men så er jeg parat til at tage en udsendelse mere, siger han. Thomas Sommer har været i Afghanistan to gange, på hold 1 og hold 4, og siden har han været ude i det civile, hvor han har arbejdet med handicappleje og som sygehjælper. Her kunne han bruge sine erfaringer fra sin tid som ambulancekører i Afghanistan. Han lever i et fast forhold og har tre børn. -Det gik bare ikke, fortæller han. Der var ingen, man kunne snakke med om de oplevelser, man havde med hjem fra missionsområdet, og ganske langsomt blev mit forbrug af medicin større og større sammen med min vægt, der efterhånden nåede op omkring 140 kilo. Det var en pine at skulle gå på arbejde, og at møde til tiden var en umulighed. Det lyder måske lidt fortærsket, men jeg savnede det kammeratskab, jeg kendte fra forsvaret. Jeg savnede at være soldat.

Kompagnichefen, kaptajn Kristian Lindhardt Hansen, foran kompagniområdet med Fugl Phønix, der rejser sig af asken, og mottoet ”Ex Igne” – Ud af ilden – over indgangen.

- fortsættes næste side

Hæren nr. 5 | 2011

17


Kamppause-

KOMPAGNI

Derfor kan jeg også kun fremhæve dette kompagni som noget enestående. Jeg glæder mig hver dag til at komme på arbejde, og mens jeg tidligere havde problemer med at komme til tiden, så er jeg her gerne en halv time før mødetiden, siger overkonstablen, der i dag er en stor og velproportioneret soldat på lige godt 100 kilo. Jeg er medicinfri, og jeg kommer hjem til familien hver dag med overskud til også at være noget derhjemme. For mig har samværet med kollegaer i samme situation været en form for terapi i sig selv. Her er vi alle i ”samme båd” og alle bærer rundt på ubehagelige oplevelser. Det er forskellige oplevelser, vi har, men følgerne er de samme, og derfor er samværet en overordentlig stor hjælp. Den positive effekt for Thomas Sommer rækker langt videre end til bare ham selv. Også hans kæreste har i forløbet været meget langt nede, og har fået støtte fra psykologerne. -Hun er nu også kommet så langt, at hun igen kan begynde at gå på arbejde, fortæller Thomas Sommer, og som nævnt så er jeg ved at være klar til at tage endnu en udsendelse, som jobbet i forsvaret kræver. Men efter to udsendelser helt ude i forreste kamplinje, ville jeg ikke have noget imod en lidt mere tilbagetrukken funktion, hvor jeg måske kunne støtte kammeraterne på anden måde, og ikke mindst med mine erfaringer. Henter soldaterne til enheden Gardehusarernes nye enhed har ikke alene lov til at kontakte de soldater, der holder sig for sig selv efter en traumatisk

18

Hæren nr. 5 | 2011

oplevelse. Den har også mulighed for ligefrem at hente soldaterne – ikke med tvang, naturligvis, men med gode tilbud. -Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde var kommet videre, hvis ikke, jeg var blevet hentet, siger overkonstabel af 1. grad, Sylvia Rothschild. Når jeg tænker på, hvor svært det kan være bare at tage telefonen og kontakte militærpsykologerne, så kunne jeg slet ikke overskue at skulle tage fra København til Slagelse. I dag er jeg lykkelig for, at jeg blev hentet. I dag har jeg noget at stå op til hver morgen, og jeg har et sted at være, hvor der er plads til mig og den PTSD, jeg stadig bærer rundt på, og jeg er stadig stolt af at være soldat. Sylvia Rothschild har været soldat i knap otte år, siden hun begyndte som konstabelelev ved Bornholms Værn for via Livgarden at komme til Gardehusarregimentet. Hun er 34 år og lever i et fast forhold, men uden børn. Kæresten er seniorsergent ved Livgarden. Hun har to udsendelser til Afghanistan, hold 4 og siden hold 7, bag sig. Den seneste udsendelse blev afbrudt før tid, da hendes PTSD-skader allerede under denne udsendelse blev for alvorlige. Før hun blev ”hentet” følte Sylvia Rothschild sig nærmest som afskrevet af forsvaret, da hun og hendes sygdomsforløb blev overdraget til Københavns kommune, som efter hendes mening ikke rigtigt vidste, hvad de havde med at gøre. -Jeg er stadig på medicin, men er glad for at jeg har et fuldtidsjob og ikke bare et skånejob i forsvaret, siger hun, og hun er ikke i tvivl om, at hvis det overhovedet

Overkonstabel Thomas Sommer er glad for tiden i kompagniet, og føler sig efterhånden klar til endnu en udsendelse, selv om han gerne vil vente et års tid. Mens kammeraterne tog til Jægerspris, havde han vagt.

Klargøring til dysekanonskydning i Jægerspris.

er muligt, så ligger hendes fremtid også i forsvaret. Især efter hun er kommet til Slagelse, hvor hun føler, at hun hører til Gardehusarregimentet. Det er fantastisk at være i et kompagni, hvor man er accepteret, og hvor der bliver taget hensyn til de behov, vi hver især har. Bekymret for fremtiden Alligevel er Sylvia Rothschild bekymret for fremtiden, fordi hun står foran et kontraktudløb i løbet af 2012. -Jeg håber, at jeg kan få forlænget kontrakten i hvert fald så længe, at jeg kan gøre min civiluddannelse færdig og blive idrætsleder. Allerhelst vil jeg være idrætslærer i forsvaret, men jeg er bange for, at mine papirer fra den seneste udsendelse led så meget skade, at jeg ikke får lov til at fortsætte. I øjeblikket er jeg glad for at kompagniet kan bruge mig i idrætsuddannelsen. -Som nævnt vil jeg helst fortsætte som idrætslærer i forsvaret, også selv om fortsat tjeneste i forsvaret vil betyde yderligere udsendelser, så er jeg indstillet på det, når jeg er klar til det, siger Sylvia Rothschild. Kan det ikke lade sig gøre, så er det godt, at kompagniet her også gør en stor indsats for at forberede mig og andre på en tilværelse i den civile verden. Jeg håber, at det også betyder, at jeg får lejlighed til at gøre min civile uddannelse færdig. -Personellet, der kommer her i kompagniet, bliver helt klart informeret om de


Kamppause-

KOMPAGNI

fremtidsudsigter, der er i kompagniet, fortæller kompagnichefen, Kristian Lindhardt Hansen. Først og fremmest arbejder vi på at få folk tilbage i de operative enheder. Her er det vigtigt at understrege, at der ikke er sat tid på, hvor længe, de kan være i kompagniet, og det er især vigtigt at nævne, at ingen bliver presset tilbage til de operative enheder. Kan det ikke lade sig gøre, prøver vi på at gøre folk klar til en anden funktion i forsvarets støttestruktur, eller vi gør, hvad vi kan for at forberede dem til en civil tilværelse, så de ikke pludselig finder sig selv i en ny og aldeles ukendt tilværelse uden de kendte trygge rammer i forsvaret. Endelig gør vi folk opmærksom på, at der i den sidste ende kan blev tale om en afskedigelse. Det kan ikke hjælpe noget at lyve for dem om dette, og der er rent faktisk folk, der er blevet fyret, fordi vi ikke har kunnet gøre noget for dem – ofte fordi de ikke selv har villet bidrage til samarbejdet. I den forbindelse er det måske også på sin plads at nævne, at vi har et overordentlig godt samarbejde med personellets faglige organisationer. I modsætning til så mange andre, så klager kaptajn Kristian Lindhardt Hansen ikke over mangel på ressourcer til arbejdet. -Selvfølgelig kan man altid bruge flere midler, men ret beset, så møder vi meget

stor velvilje, og vi har det, der er nødvendigt for at kunne løse kompagniets opgave, siger han. Som den nye enhed, det er, er der stadig en vis udvikling i gang, og selv om det er den militære uddannelse, der vægtes, så kigger man også andre veje. I erkendelse af den positive virkning det har været, at chefen har sin hund med i hverdagen, har dette fået kompagniet til at kigge mod regimentets heste. Ikke for at de nødvendigvis skal have et stort kostbart ridekursus, men lidt let ridning under kontrollerede former og i det hele taget omgang med dyrene, kunne muligvis også bidrage positivt. Samtidig arbejdes der på at få et samarbejde med Dansk Handicapidræts Forbund, som allerede har medført, at et antal krigsskadede soldater, blandt andre Sylvia Rothschild, i efteråret var i USA og med stor succes deltage i et maratonløb.

an få forlænget k g je t a r, e b å h -Jeg længe, at jeg så ld fa rt e v h i kontrakten else færdig n n a d d u il iv c in kan gøre m der. og blive idrætsle Kompagnichefen har sin hund med hver dag, og midt i en lektion om dysekanon fik enheden besøg af en hundehvalp, Winston, og så har overkonstabel af 1. grad Sylvia Rothschild tid til en lille kæler.

Hæren nr. 5 | 2011

19


Soldater på

PODIET

Soldater på podiet med PowerPoint og laser-pointer Med ti foredrag på en uge var premierløjtnant Troels Rehl blandt de mange soldater, som i november gav godt 11.000 skoleelever et ægte indblik i livet som soldat udsendt i krig. Elevernes spørgelyst var stor og spørgsmålene gik tæt på Af Morten Fredslund, journalist „Hvem laver jeres mad?,” „har nogen, du kender, mistet livet,” „har man sin egen computer med derned?,” „er du selv blevet påvirket psykisk som følge af udsendelsen?,” „kan du flyve?“ og „fik din vens død dig til at overveje dit job?,” var blot nogle få af de mange spørgsmål, som Troels Rehl gav svar på, da han holdt foredrag om sin Afghanistan-udsendelse for godt 100 7.-, 8.- og 9.klasses elever på Sejs Skole ved Silkeborg.

Ligesom 70 andre grundskoler og ungdomsuddannelser havde Sejs Skole takket ja til at få en soldat ud for at fortælle eleverne om livet som udsendt soldat i tilknytning til Jyllands-Postens undervisningsprojekt „Danskere i krig“. Undervisningsprojektet er det hidtil største af sin art, som sætter fokus på Danmark som krigsførende nation. Vejsidebomber og pose-toilet - Det har været meget sjovt, men det er også vigtigt, at vi får mulighed for at komme ud og fortælle om vores oplevelser. Det

Skoleeleverne skal forstå, at krig ikke er et pc-spil, men at der er rigtige mennesker involveret, siger premierløjtnant Troels Rehl, der hen over efteråret sammen med en række kolleger har fortalt sin historie til over 11.000 skolelever som led i Jyllands-Postens projekt ”Danskere i krig.”

20

Hæren nr. 5 | 2011

er en super mulighed for at formidle fakta om livet som udsendt og give eleverne en „nede-på-jorden“ beretning. Det, vi kan give eleverne, er jo netop de personlige oplevelser, der er markant anderledes end det, de får fra medierne. Personligt har jeg forsøgt at få formidlet, at det ikke kun er sjov og ballade at være udsendt. At krig ikke er et pc-spil, men reelt handler om liv og død. Og så har jeg fortalt eleverne, at vi gør en forskel i Afghanistan – også selv om det går langsomt, siger Troels Rehl. Han er premierløjtnant ved Jydske Dragonregiment og har været udsendt til både Kosovo og Afghanistan. Op til spørgerunden gav han ved hjælp af PowerPoint dias garneret med tekst, fotos, lyd- og videoklip eleverne et indtryk af soldaterlivet og situationen generelt i Afghanistan lige nu. Emnerne spændte blandt andet over de danske styrkers placering og opgaver, truslen fra vejsidebomber til illustration af et pose-toilet og gennemgang af kampsoldatens udrustning. Spørgsmål om alt - Spørgelysten er heldigvis rigtig stor. Men jeg indleder også foredragene med at opfordre eleverne til at spørge om ALT. Så jeg er forberedt på lidt af hvert. Både når det handler om de personlige spørgsmål, der går meget tæt på, og spørgsmål af den lidt mere skæve slags, fortæller Troels Rehl. Han har selv oplevet at miste kolleger i Afghanistan, og trods han var forberedt på, at spørgsmålene kunne gå tæt på, var der spørgsmål, som berørte ham dybt. - Jeg har givet eleverne mulighed for at stille spørgsmål via mail, og da jeg blev spurgt om, hvad jeg havde skrevet i mit Sidste Vilje afskedsbrev, ja da blev det sgu’ svært. Det var rigtig hårdt, men eleverne fik deres svar, for det skal gøres ordentligt – også selv om det koster et par slag på psyken et øjeblik, siger Troels Rehl.


Soldater på

PODIET

Relevant og spændende

Regitze Olesgaard, 8.a, 14 år:

Jonatan V. Pedersen, 8.a, 14 år:

Anne Stine Pedersen, 8.a, 14 år:

Christoffer Gadeberg, 8.a, 14 år:

- Det var et meget spændende foredrag. Vi har læst om emnet i materialet, og jeg har to fædre, der har været soldat. Alligevel er der rigtig meget om krigen, man ikke kender til, og det var spændende at høre fra en soldat, der har oplevet det.

- Han gjorde det rigtig godt, og jeg fik et godt indblik i, hvor farligt, det kan være, at være udsendt som soldat. Og hvorfor, det er farligt. Man fik også indtryk af, at danskerne gør nogle gode ting dernede.

- Det var helt vildt spændende at høre om, og det gav mig også svar på en masse, jeg ikke vidste i forvejen. Kombinationen af det skriftlige materiale, der følges op med et foredrag er en rigtig god metode i forhold til den normale måde at modtage undervisning på.

- Det var meget spædende og autentisk. Jeg blev overrasket over, at soldaterne er i fare næsten hele tiden, og derfor må være beredte på det værste. Det gjorde et stort indtryk. Foredraget var meget nede på jorden, og er et godt supplement til det skriftlige materiale, der både er godt skrevet og godt illustreret.

33 soldater – 11.180 elever I alt har 11.180 skoleelever lagt ører til de mange soldater-foredrag, som 33 soldater fra otte af hærens tjenestesteder stod bag. Foredragsholderne har dækket hvert et hjørne af Danmark, og da Troels Rehl gæstede Sejs Skole, var alle stolerækker og balkonen i skolens fællessal fyldt til bristepunktet. - Vi bruger undervisningsmaterialet som omdrejningspunkt for et tre uger langt projekt om journalistik og krigen i Afghanistan, der fylder mere og mere i medierne og i politik. Forløbet bliver sluttet af med to større opgaver, hvor temaet er krigen i Afghanistan, siger Jeanette Dich, der er er dansklærer for 8. a på skolen.

- Vi valgte at benytte os af tilbuddet om at få en soldat ud på skolen, da det altid giver eleverne noget andet og mere at stå face-to-face med en person, der har prøvet det, vi beskæftiger os med. Det gælder bestemt også i det her tilfælde. Alene den store spørgelyst viser, at eleverne synes, at Troels’ foredrag både var relevant og spændende, siger Jeanette Dich. Jyllands-Postens undervisningsprojekt „Danskere i krig“ lagde op til en emneuge i uge 46 for de ældste elever. Det var i den forbindelse, at de tidligere udsendte soldater har tilbudt sig som foredragsholdere på skolerne i et koordineret samarbejde mellem avisen og Hærens Operative Kommando.

Undervisningsprojektet har en haft temahjemmeside som omdrejningspunkt og består desuden af undervisningshæfterne „Freja og Jonas“, rettet mod 1.-6. klasser, samt „Danskere i krig“ rettet mod 8.-10. klasser og ungdomsuddannelserne. Sidstnævnte hæfte er bygget op over artikler og fotos fra artikelserien „Hjem fra krigen“, som indbragte Cavling-prisen til to journalister og en fotograf fra Jyllands-Posten. Undervisningshæfterne er med støtte fra TrygFonden trykt i over 100.000 eksemplarer, som er udsendt som klassesæt til skoler og ungdomsuddannelser.

Hæren nr. 5 | 2011

21


Danmark ud af

IRAK

Danmark har forladt NATO Training Mission in Irak Efter syv år er Danmark ikke længere en del af NATO Training Mission in Irak (NTM-I), der i 2004 blev oprettet efter ønske fra den midlertidige irakiske regering, og som har haft til formål at støtte Irak i opbygningen og udviklingen af de irakiske sikkerhedsstyrker Af Lasse Sand, oberstløjtnant NTM-I har arbejdet tæt sammen med de amerikanske styrker i Irak (USF-I) om denne opgave. Koordineringen af indsatsen er sikret ved, at chefen for NTMI samtidig er Deputy Commanding General US Forces in Iraq med ansvar for rådgivning og træning af de irakiske sikkerhedsstyrker. NTM-I hovedkvarter er fysisk placeret i to bygninger på FOB UNION III basen, der er placeret midt i den internationale zone i Bagdad. Hovedkvarteret har til opgave at knytte missionens forskellige aktiviteter sammen og indeholder et antal Output-divisioner, som samarbejder direkte med de irakiske sikkerhedsstyrker, samt en J-struktur, der koordinerer og støtter Output-divisionernes arbejde. Mange mål nået NTM-I har haft betydelige successer, og selvom det overordnede endemål endnu ikke er opnået, har NTM-I bidraget til, at Irak nu har opnået ”self-sustaining capability” indenfor det føderale politi og det irakiske ”olie politi”. Koordination

22

Hæren nr. 5 | 2011

af materieldonationer og opbygning af nationale operationscentre er ligeledes afsluttet, idet begge aktiviteter har opnået et tilfredsstillende niveau. De øvrige aktiviteter som officersuddannelse og uddannelse af befalingsmænd nærmer sig desuden slutmålet. Disse vurderes dog fortsat ikke at være på så tilfredsstillende og tilstrækkeligt niveau, at irakerne selv kan varetage disse uddannelser. I takt med at irakerne får opbygget egne sikkerhedsstyrker og situationen bliver mere stabil, forventes den internationale zone at blive reduceret i størrelse. Flere faciliteter og bygninger vil blive overdraget til de irakiske myndigheder ligesom større gennemgående veje i den internationale zone på sigt forventes åbnet for civil trafik. Sidstnævnte vil dog være afhængig af udviklingen i den generelle sikkerhedssituation, når de amerikanske styrker forlader landet med udgangen af 2011.

Artiklens forfatter, oberstløjtnant Lasse Sand, med en af de lokale vagter.

været med til at udvikle og monitere uddannelser af officerer og befalingsmænd på såvel strategisk som taktisk niveau. De seneste par år har det danske personel haft stor indflydelse på missionens fremtid, med fem ud af seks poster centralt placeret i selve missionens stab. Her har dansk personel senest blandt andet besat stillinger som Deputy Chief of Staff, som den mest indflydelsesrige, men har også haft centrale positioner inden for både

Dansk personel i missionen Dansk forsvar har været repræsenteret af officerer og befalingsmænd fra alle tre værn samt fra hjemmeværnet. Det danske kontingent har fra missionens begyndelse

Det danske hold ved Crossing Swords og sammed med Deputy Commander. I forgrunden ældste danske officer, oberst K. M. Vestergaard.


Danmark ud af

IRAK

planlægning og økonomi. Den sidste har været placeret i en af Output-divisionerne, og har her bidraget til uddannelsen af de irakiske officerer, som er en betydelig del af missionens kerneproduktion. Det samlede danske fodaftryk i Irak har tidligere været større, idet Danmark har haft over ti stillinger ved NTM-I, en ”flagofficer” ved Multinational Security Transition Command samt et antal livvagter for den danske ambassadør og et terminalkommando ved Bagdads internationale lufthavn. Det danske bidrag er gradvist blevet reduceret i takt med udviklingen, og blev afsluttet, da de resterende seks danskere tog hjem i november. At det danske bidrag nu terminerer, er en logisk konsekvens af, at missionen nærmer sig sit slutmål, at de amerikanske styrker trækkes ud samt, at der fra politisk side prioriteres anderledes. Det skal dog bemærkes, at Danmark fortsat vil have to positioner ved FN’s mission i Irak (UNAMI). Fremtiden for NTM-I Det langsigtede mål er et permanent strategisk samarbejde mellem Irak og NATO, som man kender fra andre partnerlande. Der er i den forbindelse indgået en aftale om at fortsætte missionen frem til udgangen af 2013. Målet er, at Irak selvstændigt skal kunne tage vare på egen sikkerhedssituation. Den retsmæssige status for personellet ved NTMI-I er dog i skrivende

Oberstløjtnant Kai Hesselberg i Output Division.

stund ikke afklaret, hvilket potentielt kan have opsættende virkning på missionen. Sikkert er det dog, at USA trækker alle sine tropper ud før årsskiftet 2011/2012 og blot efterlader nogle få hundrede soldater, der er en del af den amerikanske træningsmission. Dermed kommer NTM-I til at fremstå langt mere markant, idet de amerikanske træningsstyrker og NATO træningsstyrker efter nytår vil være af ca. samme størrelse.

Der er ingen tvivl om, at Danmark har været en vigtig bidragsyder til NTM-I gennem de sidste syv år, og at alle de danske officerer og befalingsmænd, der i tidens løb har været udsendt til NTM-I, har gjort sig godt bemærket. Vi kan med rette være stolte af vores indsats, men der er altid et tidspunkt for at stoppe, og dette er nu nået. Men vi vil blive savnet, som mange af vores kollegaer udtrykker det. Og det kan man kun være glad for at få at vide, når vi nu har lukket og slukket i Irak.

Hæren nr. 5 | 2011

23


450.000 kr. i

LEGATER

31 modtog legater fra Hærens regimenter I alt 450.000 kroner har fundet vej til modtagere, der på forskellig vis har gjort sig fortjent til en opmuntring

I HOK: Nanna Danniella Debo Winther Gyde Ingemann (3 år), Karina Elena Enig Konrad, kaptajn Torben Heeris, overkonstabel-1 (OKS-1) Per Rønfeldt, OKS Martin Matz Nielsen, OKS Mads Vejby Thomsen, OKS Mads Hou Møller, OKS Flemming Nedza, OKS Rune Strøm Andersen, konstabel (KS) Morten Olsen Arnesen og KS Casper Schandorff.

Hærens Regimenters Hjælpefond har atter i år uddelt en stor sum penge i form af legater til i alt 31 personer fra hæren eller med tilknytning til hæren. Fondens penge kan gives til støtte for, fastansatte, der er invaliderede under tjenesten, eller efter¬ladte, der har mistet en forsørger i tjenesten, belønning af fastansat personel, der i særlig grad har udmærket sig i tjenesten ved redningsindsats, hvor menneskeliv eller værdier har været i fare, samt belønning af fastansat personel, der har varetaget opgaver i udlandet. Hærens Regimenters Hjælpefond blev stiftet den 1. januar 1995 ved sammen¬lægning af en række tidligere legater, hvoraf et stammer helt tilbage fra

24

Hæren nr. 5 | 2011

1836. Donationer til Fonden kommer fra flere forskellige steder, blandt andet de militære fagforeninger og Rindsholm Kro. I år har Fonden ekstraordinært modtaget betydelige donationer og er derfor i stand til at imødekomme et betydeligt antal ansøgninger. Således yder Knud Højgaards Fond over fem år 500.000 kroner, mens Morgenavisen Jyllands-Postens Fond over tre år donerer 1.5 mio. kroner. Endvidere har Forsvarsministeriets veteranpulje ydet donation til legatoverrækkelser i 2011 og 2012. I år uddelte Fonden legater af to omgange i henholdsvis HOK/Karup og på Rosenborg Slot/Livgardens Kaserne.

Det var chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Agner Rokos, der i begge tilfælde uddelte legaterne. Han sagde i den forbindelse blandt andet: - Da bestyrelsen drøftede årets indstillinger, stod det klart, at selv om fonden råder over ganske anseelige midler, så er et legat kun en meget ringe trøst i forhold til den situation, som desværre alt for mange af legatmodtagerne befinder sig i. Her tænker jeg på de af jer, som er kommet svært til skade i tjenesten. Men vi håber alligevel, at et legat fra Fonden vil være en anerkendelse af jeres svære situation og en – om end beskeden – opmuntring fremover.


450.000 kr. i

LEGATER

den I år uddelte Fon gange i legater af to om K/Karup henholdsvis HO Slot/ og på Rosenborg rne. Livgardens Kase

Første danske Tapperhedskors til sergent Casper

- Jeg føler mig ikke so m en helt. Jeg gjorde bare, hvad jeg skulle 26-årige sergent fra In gøre, siger den geniørregimentet, som var meget overvældet store opmærksomhed, over den han pludselig fik

På Rosenborg: Oversergent Christian Anders Bøgekjær, sergent (SG) Maurice John Manuel, SG Daniel Refael Sternkopf, SG Nick Ulrich Pedersen, OKS-1 Lennart Kurt Lantau Bärnholdt, OKS-1 Martin Erik Søderblom Schunck, OKS-1 Kim Birkemose Edwards, OKS Kenneth Reitz Hansen, KS Thomas Michael Skioldfeldt, KS Simon Astley-Kristensen, KS Michael Hammer Hansen, KS Jonas Normann Andersen, KS Christian Breyen Schmidt, tolk Iraj Kiani, Trine Stæhr Storrud, Ståle Stæhr Storrud, Valdemar Berre Rolandsen og Christoffer Berre Rolandsen, repræsenteret ved sin mor Christina Berre Rolandsen. Desuden blev der uddelt to legater under private forhold.

Casper Westphalen M athiesen var udsendt på ISAF hold 9 som dat. 19. februar falde ingeniørsolr han og en kollega i ba ghold ved patruljebasen Sergent Casper West Rahim. phalen Mathiesens ma kker træffes af to skud ukampdygtig. Casper og er Westphalen Mathies en lægger sig imellem kollega og fjenden og den sårede besvarer ilden, der ko mmer fra fire-fem for linger. Imens når en skellige stilsygehjælper frem til de n sårede og yder første Casper Westphalen M hjælp. Da athiesen har tømt syv magasiner, slæber han med sygehjælperen de sammen n sårede soldat ud af farezonen. Denne helt uegennytt ige og meget farlige ha ndling indbragte Casp første dansker en helt er som den ny orden, Tapperhed skorset, som blev overr des Majestæt Dronnin ak t af Hengen ved en parade de n 18. november. - Vi kan kun være sto lte af, at der er soldater , som er i besiddelse mod og tapperhed, so af så meget m det er tilfældet me d sergent Casper West thiesen. Hans indsats phalen Maligger langt ud over, hv ad man kan for vente kamp, siger forsvarsc af en soldat i hefen, general Knud Bartels. En række andre solda ter blev ligeledes hædr et på dagen

Forsvarets medalj e for tapperhed: • Konstabel Jesper H oulberg Christensen, • Gardehusarregimen tet/hjemsendt (GHR/ HJS). • Forsvarets Medalje for Fremragende Tjen est e: • O verkonstabel Alf Olsen. GHR/civiludd an ne lse (GHR/CU) • Premierløjtnant La sse Kim Galsgaard-O lsen, Den Kongelige • Konstabel Dennis Fr Livgarde (LG) eisleben Montagnini (GHR/HJS) • Konstabel Hans Ke vin Kjær Hansen (G HR/HJS) • Sergent Daniel Bo alth Petersen (GHR/ CU)

Forsvarets Påskøn nelse for Ekstraor dinær Indsats: • O verkonstabel Clau s Sass-Lenzing (GH R) • Konstabel Frederik Almroth Lerche-Jørg ensen (GHR) • O verkonstabel Sapir N’Diaye (LG) • Sergent Mads Er vin Jenfort (LG/CU) • Konstabel Jacob H ansen (LG) • Konstabel Henrik H jorth Nørgaard (GH R/HJS)

25


En institution

TAKKER AF

En institution på Hærens Officersskole takker af Gennem mere end 20 år har Steen Strømberg været en del af holdet bag officersskolens it-systemer, som han selv har været med til at bygge op fra bunden. Onsdag den 30. November blev der sagt officielt farvel til manden, der har ydet it-support til samtlige kadetter, der har været gennem uddannelsen siden 1990 Af David W. Lensbæk, sekondløjtnant I oktober 1990 startede it-supporter Steen Strømberg, 65, sin tilværelse på Hærens Officersskole som vikar i den daværende teknikafdeling. Dengang bestod arbejdet af langt mere lavpraktiske opgaver, end

den gør i dag. Steen husker blandt andet, at der kun var 15 computere på skolen, og hans fornemmeste opgave var at lære kadetter og lærere, hvor power-knappen sad. - Opgaverne var helt anderledes dengang. I dag ved de unge kadetter næsten mere om computere end mig. Det har ændret sig meget under min tid på slottet. De Officersskolens chef, oberst Ejgil Schjønning, tog afsked med en mand, der har stået på HO´s inventarliste i en halv menneskealder, it-supporter Steen Strømberg.

Steen Strømberg i sit rette element, som ha r ændret sig markant fra starten med it på officersskolen.

26

Hæren nr. 5 | 2011

sidste par år har jeg brugt mere tid på at holde udviklingen af it-systemerne i gang, end på at vise kadetterne, hvordan man tænder en computer, griner Steen. Gennem sine 21 år på slottet har han oplevet den hurtige udvikling inden for it-verdenen på nærmeste hold. Da han startede, havde skolen sin egen server, der stod på afdelingens kontor. - Det var ikke alle, der forstod, hvordan itsystemerne virker. Jeg husker engang, hvor rengøringsdamen havde trukket stikket til serveren ud, fordi hun skulle bruge strøm til sin støvsuger, så den dag var der ingen systemer, der virkede, fortæller Steen. Kaptajn Kim Guldberg Jensen var chef for it-afdelingen på officersskolen midt i 90’erne. Han husker tydeligt, hvordan Steen på sin egen måde kunne håndtere høj som lav. - Man kunne altid regne med at få en ordentlig behandling, når man kom til Steen. Om man så var oberst eller yngste kadet, så fik man en god service. Som chef var det en fornøjelse at have en mand som Steen, for han håndterede altid tingene på lavest mulige niveau, så jeg ikke skulle bruge energi på alle afdelingens opgaver. Efter 21 år kommer Steen til at savne sin daglige gang på slottet. - Det bliver nok lidt mærkeligt at stå op og ikke skulle på arbejde, men jeg er sikker på, at min kone har store planer for, at jeg skal begynde at interessere mig for havearbejde, griner Steen, der vil blive husket for sin store hjælpsomhed og ihærdighed. - Det er for mig en fornøjelse at have folk ansatte gennem så lang tid, der altid yder en så professionel, hjælpsom og ihærdig indsats som Steen, sagde skolechef, Eigil Schjønning, blandt andet i afskedstalen.


Nye

Bøger

Nye bøger Han var min chef – Hitlers privatsekretærs erindringer I 1933 blev den unge Christina Schroeder ansat som privatsekretær for Tysklands nye leder, Adolf Hitler. I 12 år var hun helt inde på livet af én af de vigtigste skikkelser i det 20. århundrede. ”Han var min chef ” er Schroeders egne erindringer fra tiden i Hitlers inderste kreds. Hun fortæller her om livet med Hitler fra de sorgløse dage i de bayerske bjerge sidst i 30’erne, og til den allierede bomberegn væltede ned over det sønderbombede Berlin i 1945. Christina Schroeder var i en sjælden position til at observere lederen af Det Tredje Rige samt menneskene omkring ham og hendes øjenvidneskildring er et sjældent intimt portræt af mennesket Adolf Hitler.

Forlaget Rosenkilde & Bahnhof 304 sider Vejledende pris: Kr. 299,-.

Historien der ikke bliver fortalt – om krigen i Afghanistan I 2008 tager Nagieb Khaja til Afghanistan for at lave en dokumentar om Taleban, men på vejen mellem Kandahar og Helmand bliver han kidnappet af en lokal oprørsgruppe. Løsesummen er to millioner dollars. Efter syv dage i fangeskab lykkes det Nagieb Khaja og hans fotograf at flygte. Bogen er blandt andet en beretning om deres kidnapning, samt et møde med de mennesker, krigen handler om – og som den danske debat burde handle om. I kraft af sin afghanske familiebaggrund lykkes det Nagieb Khaja at komme tæt på almindelige afghanere i landområderne, hvor Taleban står stærkest. Det har givet ham et indblik i konsekvenserne af den danske indsats og en forklaring på, hvorfor stadig flere afghanere støtter Taleban.

Forlaget Gyldendal 356 sider Vejledende pris: Kr. 349,-

Med vinger og våben En medrivende fortælling om en gruppe modige, unge danske mænd, der meldte sig under fanerne hos Royal Air Force under Anden Verdenskrig. Bogen tager udgangspunkt i fire unge danske piloter. Det er krigens år fortalt igennem en række personlige beretninger – om flugt fra Danmark, lejrliv og kampmissioner. De fire mødte hinanden under krigen, og igennem bogen bliver mange andre skæbner en del af fortællingen. Fælles for dem alle er, at de vil gøre en forskel, de vil bekæmpe nazisterne, og de har både integriteten, modet og dumdristigheden til at gøre det. Alle kommer de derfra med stoltheden og æren intakt, men ikke uden ar, og ikke alle med livet i behold.

Forlaget Gyldendal 352 sider Vejledende pris: Kr. 299,95

Jæger 200 – med hjertet som indsats Lars Møller kender livet som jægersoldat ud og ind – lige fra den benhårde træning, de militære operationer, rejserne og den hæsblæsende action til frustrationerne og de mange afsavn og bekymringer. I ”Jæger 200” fortæller han åbent og ærligt om sine 25 år i Jægerkorpset og deler ud af sine utrolige historier fra det danske forsvars mest avancerede eliteenhed. Det er også en bog, der gør op med den mystik og lukkethed, som ellers omgiver Jægerkorpset – og en bog med masser af refleksioner over de dilemmaer, man bliver konfronteret med som jæger.

Forlaget Gyldendal 304 sider Vejledende pris: Kr. 299,-

27


r året o f k a t r ge Hæren si nsker alle et gø der gik o nytår. godt

m til Vi ser fre 012 2 e d n e d et spæn

Hærens feltpræster har fået egen hjemmeside Danmark har gennem de sidste snart 20 år haft flere tusinde soldater udsendt i internationale missioner. Mange har både i missionen og efter haft stor gavn og fornøjelse af at tale med en af de udsendte feltpræster. Det behov kan også opstå flere år efter, at man er kommet hjem fra en mission og måske hjemsendt. Derfor har hæren i samarbejde med hærprovsten oprettet en hjemmeside, som er feltpræsternes eget forum. Her kan man blandt andet læse om feltpræsternes virke, og det er gennem en kontaktliste let at finde sin ”gamle” og nuværende feltpræst, hvis man vil sende ham/hende en hilsen eller har behov for at få en snak om livet.

Følg linket her http://forsvaret.dk/HOK/feltpraesten/Pages/default.aspx eller scan koden med din smartphone.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.