Page 1

Hæren Nr. 2 | 2012 | 22. Årgang

Side 30:

Eksklusivt i Hæren:

Jacob P. En Helt!

Side 6:

Task Force 7 skaber afghansk korpsånd At skabe en afghansk specialpolitienhed kan kræve alternative undervisningsmetoder.


Indhold

Side 4

Leder................................................. side 3 ved generalmajor Agner Rokos ISAF13: Vi kommer længst ved at lægge vægt på det praktiske.......... side 4 Danske Task Force 7 skaber afghansk korpsånd............. side 6 Blandt burkaer og badedyrssælgere.............................. side 8 Beretning fra POMLT-sektionen Himlen over Helmand...................... side 10 De kalder dem fugle... helikopterne

Side 10

Den store kamp i Sydsudan hedder rent vand og strøm............ side 12 Militær sikkerhed........................... side 14 Kamp er ikke den eneste stressfaktor i et missionsområde... side 16 Kravene til den moderne fører....... side 18 Ny HRU-struktur i Holstebro.......... side 20 Artilleri uden kanoner.................... side 22 Nye opgaver for hæren i FNs fredsbevarende operationer.......... side 24

Side 28

SideFra 16 balloner til computermodeller.. side 28 Tre møder med US-generalen......... side 30 Hele tre gange har Jacob P. trykket hånd generalmajor John A. Taalon Jr. fra US Marines Et nyt billede af krigen................... side 36 Mathilde Fenger fik skabt 26 billeder, da hun var på besøg i Helmand-provinsen

Side 20

Afghanistan til Frøslevlejren.......... side 26 Giro recce-tur gik godt................... side 34 Nye bøger...................................... side 38

Redaktion Ansvarhavende redaktør: Oberstløjnat Bjarne Møller Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Journalist Kaj-Ivan Bæk Tlf. 97 10 15 50 tast 7038 Christian B. Frederiksen Tlf. 97 10 15 50 tast 7039 Presseofficer Erik Bøttger Tlf. 97 10 15 50 tast 7033

2

Hæren nr. 2 | 2012

Besøg HOK’s hjemmeside på:

forsvaret.dk/hok Kommentarer eller idéer til Hæren kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7038 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

Abonnement: Tlf. 97 10 15 50 tast 7035

Foto Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Layout | produktion GB Grafisk Tryk CS Grafisk ISSN 1902-5734

Oplag | Udgivelser Udkommer fem gange årligt - oplag 4500 stk. Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk


Hæren

LEDER

Af Agner Rokos, generalmajor, chef for Hærens Operative Kommando

Dialog Soldatens, førerens og chefens virkelighed har ændret sig. Under den kolde krig skulle soldaterne ikke bære en mandbåren ECM i 40 graders varme, og de skrev sjældent ”sidste vilje” i 20- eller 30-års alderen. Konventionerne var alt andet lige nemmere at forholde sig til, fordi de var skabt med tanke på netop den type kamp, som man forberedte sig på dengang. Og næsten ingen skulle skrive breve til sårede soldater – eller endnu værre til de efterladte, hvilket er en dyster virkelighed for unge førere og chefer i dag. Men meget er også eviggyldigt. Mission command eller Auftragstaktik er uændret den danske hærs princip for føring, og dette princip skal afspejles i alt det, vi gør. Ellers virker det ikke, når det gælder. Udgangspunktet er tillid til, at soldaterne, førerne og cheferne selvstændigt kan træffe fornuftige beslutninger i rammen af den overordnede hensigt. Derfor må vi også lægge vægt på forhold som dømmekraft, uddannelse og indsigt, ligesom det mere diffuse begreb, karakter, også er vigtigt.

“Mission command can only work in an environment of trust and mutual understanding” NATO doktrin

mindst i forholdet mellem fører og soldat, men behovet for tillid gælder også i relation til det øvrige samfund, for vi løser i sidste ende vores opgaver under ansvar overfor det danske samfund, på hvis vegne vi altid handler. Vi er derfor nødt til både at beherske de taktiske fremgangsmåder og forstå de strategiske hensyn, for disse har på hver sin måde indflydelse på opgaveløsningen. Paletten af krav er således bred, og netop bredden betyder, at der kan opstå situationer, hvor der er behov for at minde os selv om, at vi arbejder på den samme opgave. Kommandovejen kan håndtere en stor del af disse udfordringer, men ikke alle sammenhænge er lige selvindlysende, for de manifesterer sig forskelligt alt efter den kontekst, som man har. Derfor er der brug for løbende at afstemme antagelser og virkelighedsopfattelser – såvel mellem de udsendte enheder og led som mellem den udsendte styrke og baglandet. Når soldater, førere og chefer mødes hjemme på tjenestestederne eller ude i missionerne, er det altså blandt andet for at give mulighed for at formidle og forstå sammenhænge, og det gælder begge veje.

Som soldater opererer vi på tillid, hvilket samtidig er forudsætningen for mission command. Opbygningen af tillid er dermed central for enhedernes effektivitet uanset niveau, herunder ikke

Hæren nr. 2 | 2012

3


Ændring med

ISAF 13

Vi kommer længst ved at lægge vægt på det praktiske

Kursisten Abdulghafar afholder elevlektion i adskillelse af gevær M/16.

Det er vigtigt at tilrette undervisningen til de unge afghanske soldater, der lige nu har danske ”lærere”, men arbejder efter afghanske forhold Af Stig G. Larsen, presseofficer, DANCON 13. Mange afghanske soldater har kun en begrænset skolegang bag sig, og de har ikke alle den samme læringsparathed som danske unge. Derfor har kaptajn Lars og hans team fra Trænings-, Mentorerings- og Forbindelsesenheden (TMLT) tilpasset uddannelsen ved de enheder, som de i øjeblikket mentorerer i

4

Hæren nr. 2 | 2012

Camp Shorabak. Netop med hold 13 er der sket en ændring i den danske indsats i Helmand, og nu er det mere undervisning end opsøgning og bekæmpelse af Taleban. - Der skal ikke være så meget teoretisk stof, men mere praktisk arbejde med stoffet. Vi forsøger hele tiden, igennem vores eget eksempel, at vise, hvordan vi gør, og det har afghanerne taget til sig, siger kaptajn Lars, som gennem længere tid nu har haft ansvaret for mentoreringen af det udvidede befalingsmands instruktørkursus (Train the Instructor Course). Formålet med Train the Instructor-kurset er at gøre de unge afghanske befalingsmænd til bedre instruktører. Afghanerne er alle sergenter og har ansvaret for at være førere for og uddanne op til cirka 20 rekrutter i deres enheder.

- Det er meget motiverende at have med soldaterne fra Den Afghanske National Hær (ANA) at gøre. De fleste soldater, vi har mødt, er lærerivrige elever, der vil fremad i livet, fortæller Lars. Holdets 15 elever skal efter kurset gøre tjeneste som undervisere og førere ved enten det afghanske Regionale Militære Trænings Center (RMTC) eller ved den afghanske hærs 215. Korps, som har kaserne i Camp Shorabak. Gode håndværkere kan blive bedre Lars og hans team har brugt meget tid på at vise og demonstrere for afghanerne, hvordan undervisningen kan struktureres og opbygges. Alt stof gennemgås på sergentskoleniveau, hvilket vil sige, at det er rettet mod afghanske rekrutter og grupper på op til 20 personer.


Ændring med

ISAF 13

Kaptajn Lars giver tilbagemelding til Abdulghafar efter hans elevlektion.

Undervisningen foregår på afghanernes vilkår, hvilket vil sige, at afghanerne selv bestemmer, hvorledes og hvordan de gennemfører opgaven og med hvilke midler. - Det er især indenfor planlægning og forudseenhed, vi ser de største muligheder for forbedringer, for de er allerede gode militære håndværkere, fortæller Lars. . Mentorering på alle niveauer Den danske mentorering gennemføres på alle niveauer fra rekrutuddannelse og op til ledelsesniveau. Her mentoreres den afghanske chef for centret, oberst Shah Wali Zazai af den fungerende chef for kapacitetsopbygningsenheden (KOB), oberstløjtnant Jens Lindvig. - Med den danske mentorstøtte er jeg overbevist om, at træningscentret her i Camp Shorabak om to år vil være det bedste uddannelsescenter i Afghanistan, siger den afghanske chef, oberst Shah Wali Zazai under et møde på hans kontor. - Vi gør et stort arbejde for at forbedre uddannelsen af vore soldater, og her er danskernes mentorindsats med til at gøre en markant forskel, så vi selv kan overtage ansvaret for flere og flere kurser og uddannelser samt infrastrukturen i lejren, konkluderer oberst Shah Wali Zazai.

Leder af det regionale træningscenter, oberst Shah Wali Zazai.

Fakta Kapacitetsopbygningsenheden Danmark har som led i Helmand-planen 2012-2014 indsat en kapacitetsopbygningsenhed. Enheden er på cirka 150 soldater. Enheden skal træne, støtte og mentorere den afghanske indsats, således at Afghanistan selv kan stå for sikkerheden i 2014, når de udenlandske kampstyrker forlader Afghanistan. Training Monitoring and Liaison Enheden TMLT består af 50 soldater. Enheden indgår i kapacitetsopbygningsenheden og er tilknyttet det afghanske Regionale Militære Trænings Center. TMLT mentorerer løbende cirka ti separate uddannelses- og kursusforløb ved det afghanske træningscenter, og Danmark bistår med rådgivning af de afghanske officerer og instruktører i deres planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af uddannelsen. Træningscentret har ansvaret for at uddanne cirka 5600 nye soldater til ANA pr. år. Heraf udtages de 800 bedste til befalingsmandsuddannelsen til henholdsvis korporal og sergent. TMLT-soldaterne bor i Camp Tombstone, som er en del af Joint Operation Base Bastion og nabolejr til Camp Shorabak. Train the Instructor kursusindhold Train the Instructor-kurset, som TMLT-teamet med Lars i spidsen mentorerer, indeholder en bred vifte af fagområder. Blandt andet indgår, hvordan man planlægger for og gennemfører et uddannelsesforløb og ikke mindst, hvordan en fører skal kontrollere, om folk har forstået opgaven, samt om de er i stand til at løse den. Øvrige kursusindhold er uddannelse som instruktør inden for førstehjælp og eksercits.

Hæren nr. 2 | 2012

5


Task

FORCE 7

Danske Task Force 7 skaber afghansk korpsånd Ligesom resten af DANCON ISAF 13 arbejder danske jægersoldater og frømænd hver dag for at dygtiggøre de afghanske sikkerhedsstyrker. At skabe en afghansk specialpolitienhed kan dog kræve alternative undervisningsmetoder Af Kasper Vedsmand, presseofficer, ISAF 13 Til en usædvanlig opgave hører også et særligt navn. Siden 26. februar har danske jægersoldater og frømænd under betegnelsen Task Force 7 trænet en afghansk specialpolitienhed i Helmands provinshovedstad Lashkar Gah. Holdet er det første af sin art og skal i løbet af de kommende år være med til at give en afghansk politienhed de nødvendige forudsætninger for på egen hånd at løse højrisiko-opgaver i Helmand. For de danske specialoperationsstyrker er såkaldt mentorering en ny opgave, men her to måneder inde i missionen er der allerede gode fremskridt at spore. Som den dag i april, hvor Task Force 7 gennemførte træning på en bilkirkegård

6

Hæren nr. 2 | 2012

i Lashkar Gah. Et rusttungt sted hvor beskrivelsen ”vragdynger af mørkegrønne afghanske politibiler” ikke rækker. Der er tale om et bjerg. Stabler af ødelagte biler. Afrevne døre. Knust glas fra blå politiblink. Alt sammen en nøgen synliggørelse af det afghanske politis årelange kamp mod lokale oprørere. Og dér – midt i mellem et forvredet udstødningsrør og punkterede gummidæk – en dansk jægersoldat. - Ja, den er god nok, lyder råbet, inden han fisker en splinterny transistorradio ud af dyngerne. Ikke jappe Godt 50 meter derfra har en gruppe politifolk fra den afghanske specialpolitienhed Provincial Response Company

udpeget radioen igennem kikkertsigtet på en finskytteriffel. I en halv time har de minutiøst afsøgt ”kirkegården” efter de ting, som deres danske mentorer fra henholdsvis Jægerkorpset og Frømandskorpset har gemt i terrænet. - Vi forsøger at give dem en forståelse for, hvordan de skal bruge sigtemidlet. Med tiden skal de blive i stand til at gøre brug af riflerne, når de er på rigtige operationer. Men det kræver stor tålmodighed, og det er ikke altid det, de har mest af. Det håber jeg, vi kan være med til at lære dem, siger en af instruktørerne fra Jægerkorpset, der af operationelle hensyn udtaler sig under aftale om anonymitet. I teorien skal politifolkene fra det afghanske Provincial Response Company (PRC) ende som et modsvar til det, amerikanerne kalder et SWAT-team, som vi i Danmark kender under betegnelsen Politiets Aktionsstyrke (AKS). En toptunet enhed, der med kort varsel kan rykke ud i hele Helmand-provinsen og løse højrisiko-opgaver.


Task

FORCE 7

Når ikke dansk niveau Ifølge manden i spidsen for den danske indsats i Lashkar Gah, chef for Jægerkorpset Claus Wammen, er målet dog ikke at gøre afghanerne til tro kopier af hverken danske jægere og frømænd – eller AKS. Dertil er forudsætningerne simpelthen for forskellige. - Vi får aldrig en SWAT-enhed på dansk niveau. Det har vi været helt bevidst om fra begyndelsen. Men jeg er meget fortrøstningsfuld i forhold til, at vi får opbygget en udrykningsenhed, der kan fungere professionelt i et afghansk miljø, siger Claus Wammen. Siden det danske bidrag i Lashkar Gah, som en del af DANCON ISAF 13, tog over i februar, har den omkring 100 mand store PRC-enhed gennemført flere operationer med dansk støtte. Det betyder dog langt fra, at afghanerne endnu er selvkørende. Mange er helt nye i politifaget, og samtidig kæmper enheden fortsat med organisationen. - De er i høj grad udfordret på personel, materiel og økonomi. De ting til sammen er forudsætningerne for at skabe korpsånd og gøre dem motiverede for at modtage vores undervisning, siger Claus Wammen og forklarer: - Her skal de i højere grad udnytte de muligheder, det afghanske politihovedkvarter her i Lashkar Gah stiller til

rådighed for dem. Vores vigtigste job i den forbindelse er at være vedholdende og sikre, at de får skabt så gode rammer som muligt, siger han. Skal motiveres På bilkirkegården genkender flere jægersoldater udfordringen med at skabe den rigtige motivation blandt afghanerne i PRC-enheden. - Flere kan ikke se perspektivet i blot at kigge efter ting i en kikkert. For dem handler det først og fremmest om at få løn for det arbejde, de udfører. Derfor tager vi alternative metoder i brug for at motivere dem. I dag har vi for eksempel aftalt, at de må beholde de ting, de finder, som en af jægerne forklarer. Til trods for at der er tale om ganske beskedne effekter som vandflasker og en volleyball, lader strategien til at virke. I hvert fald vækker det stor begejstring blandt de afghanske politifolk, hver gang det lykkes at finde en ny genstand i bunken af bilskrot. Imens forsøger jægersoldaterne at holde afghanerne på sporet. - Godt arbejde, ”guys”. I mangler stadig at finde de sidste ting. Husk: Se igennem sigtet og afsøg terrænet systematisk. Langsomt. Langsomt.

I den kommende tid afløses det nuværende Task Force 7 hold af hold to. Selve opgaven med at mentorere den afghanske politienhed i Lashkar Gah er planlagt til at slutte i begyndelsen af 2014.

give dem en t a r e g ø rs fo i V de skal bruge n a rd o v h r, fo e forståels i en skal de blive d ti d e M t. le id sigtem g af riflerne, ru b re ø g t a l ti stand operationer. e g ti g ri å p r e e når d

Hæren nr. 2 | 2012

7


KOB

SPECIAL

Blandt burkaer og e r e g l æ s s r y d e bad Dette er stemningsbilleder fra en eftermiddag på Highway 1 i Helmand. Det er historien om et afghansk politi på vej frem. Det er beretningen fra en solskinsdag i marts, hvor POMLT-sektionen fra DANCON ISAF Hold 13 rullede ud i deres pansrede ”månebiler” Af Kasper Vedsmand, presseofficer, DANCON ISAF 13 De drog ud rundt middag en hed solskinsdag i marts. I pansrede ”månebiler” forlod den beskedne kolonne danske DANCON ISAF 13-soldater pigtrådsindhegningen til Helmand-lejren Price, og rullede ud i virkelighedens Afghanistan. Til et møde med en anden verden; en anden tidsalder. Derude hvor mænd er uden tænder, og kvinder er noget man indhyller i farvestrålende gevandter fra hoved til sandal. Hvor børnene smiler, selvom der efter vestlig målestok ret beset ikke er alt for meget at grine af. Hvor hundehvalpe er uden haler. Og hvor basarens badedyrssælgere kæmper side om side med barfodede bagere i en nådesløs kamp om kundernes sidste mønt. Soldaterne i ”månebilerne” (sådan ser de ud for den lokale

POMLT-soldat holder et vågent øje med området omkring et afghansk checkpoint. Foto: Kasper Vedsmand

8

Hæren nr. 2 | 2012

Til trods for kulturforskellene er der god forståelse mellem de danske POMLT’er og Afghan National Police. Foto: Kasper Vedsmand


KOB

SPECIAL

befolkning) kalder sig selv for POMLT. En forkortelse der dækker over den Hold 13-enhed, der skal hjælpe afghansk politi med at finde så meget fodfæste, at de en dag bliver i stand til at beskytte både sig selv og den hårdt prøvede lokalbefolkning. Det kaldes også kapacitetsopbygning. Normalt en noget nær uoverstigelig opgave. Men i Afghanistan er normalitet en tilstand, kun de færreste har haft held til at træffe en aftale med. Målet er ambitiøst: Allerede ved udgangen af 2014 skal både det afghanske politi og militær være klar til at overtage ansvaret for landets sikkerhed uden tilstedeværelse af ISAF-kamptropper. Derfor er det også et omfattende stykke arbejde, der venter hele Hold 13 og de følgende danske hold i bestræbelserne på, at leve op til de politiske forventninger. Kandahar Bus Station Den eftermiddag i marts blafrede rækkerne af små dannebrogsflag ivrigt fra ”månebilernes” antenner og op mod Helmand-provinsens blå himmel. POMLT-enhedens 2. sektion var på hjul – på vej mod en af de opgaver, der er helt afgørende for at hjælpe afghanerne på vej. En afghansk bemandet kontrolpost skulle besøges: Det dørløse lerhus, Checkpoint Kandahar Bus Station. Allerede stedkendt efter blot en måned i landet fulgte soldaterne hjemmevant ruten langs Afghanistans Highway 1. Modsat sin californiske navnebror en strækning blottet for svimlende klippekyst, hårnålesving og frodige naturparker.

I Helmand er vejen lang og støvet og udsigten rå. Her er dyrelivet primært reduceret til sløve flokke af får i rabatten og de overlæssede ladvogne med køer, som POMLT-kolonnen passerede på sin vej. Selve Highway 1 bugter sig langs yderkanten af handelsbyen Gereshk med sit kaotiske basarliv. Her sælger de appelsiner fra ramponerede trækvogne. Dej bliver æltet med de bare fødder, inden den bliver til store, ovale bagerbrød. Plukkede kyllinger hænger fra metalkroge surret fast om træbjælker. Selv de mandlige sælgere hænger; i blå plastikstole betragtede de afmålt POMLT-kolonnens indtog fra ansigter dækket af prægtige fuldskæg og med tørklæder viklet om toppen af deres hoveder. Der er noget svært begribeligt og kontrastfyldt over livet på en afghansk politikontrolpost. Et simpelt liv funderet på en yderst sammensat baggrund. Et faktum, de danske POMLT-soldater hurtigt konstaterede, da de afghanske betjente bød dem på sød te inde i mørket på checkpoint Kandahar Bus Station. Danskerne satte sig på gulvet og lod øjnene udforske det spartansk indrettede lokale. Slappe madrasser i ét hjørne. I et andet en trækasse med kartofler og fire forseglede glas med moset tomat. Midt i rummet gryden med te og en murstensovn. På et søm på væggen et patronbælte, magasintasker og en svensknøgle. Ikke alverden men nok til at holde checkpointet kørende for de omkring ti afghanske politifolk på stedet. Samtidig bemærkede POMLT’erne, hvordan de afghanske betjente både bar de officielle

I basaren i Gereshk sælger de appelsiner fra ramponerede trækvogne, mens de plukkede kyllinger dingler fra metalkroge surret fast om træbjælker. Foto: Kasper Vedsmand

Fakta -P  OMLT er en forkortelse for Police Mentoring Liaison Team -F  oruden kontrol med afghanske politi-checkpoints gennemfører POMLT også undervisning af det afghanske politi - ” Månebilerne”, som POMLT kører rundt i, er pansrede EAGLE 4-køretøjer

blå uniformer fra Afghan National Police og havde våben. For bare få måneder siden et sjældent syn. Men bedre rekruttering af betjente og forbedret disciplin har skubbet afghanerne i retningen af en mere effektiv politistyrke. Snakken i mørket på Kandahar Bus Station gav danskerne vished for, at det støt og roligt går den rigtige vej. Således har der i den seneste tid fundet en intern oprydning sted blandt de blåuniformerede betjente. Flere er blev afskediget som følge af korruption, og nye er kommet til. Gode folk, som allerede har vist sig modstandsdygtige over for de angreb, de afghanske kontrolposter stadig må acceptere at blive ramt af. Derfor var det også en flok opløftede danskere, der en times tid senere igen kunne træde ud i solen og vende hjem til Price. Lidt klogere på situationen omkring Kandahar Bus Station. Lidt mere fortrøstningsfulde på afghanernes vegne. Og med lidt mere vished for, at det danske arbejde i Afghanistan rent faktisk nytter. Men samtidig også med bevidstheden om, at opgaven så langt fra er slut. Allerede i morgen starter de ”månebilerne” igen og ruller ud blandt burkaer og badedyrssælger.

Hæren nr. 2 | 2012

9


KOB

SPECIAL

Himlen over Helmand Reportage: Kom med helt op på himlen over Helmand. Deroppe hvor Afghanistan åbenbarer sin forstenede skønhed. Hvor tanker om krig svæver væk i svimlende landskaber. Der hvor vores soldater fortrøstningsfuldt vender blikkene mod, når der er brug for hjælp Af Kasper Vedsmand, presseofficer, ISAF 13 De kalder dem fugle. Helikopterne, der som frelsende engle sværmer endeløst rundt på himlen over Helmand; altid på vej, altid på vagt. Kraftfulde maskiner støbt i lige dele elegance og brutalitet. Maskiner der på én gang evner at hensætte mennesker i en næsten frydefuld vægtløshed og som samtidig suger livet ud af andre. Det er kontrasternes opfindelse – vores soldaters solide ven, vores modstanderes store skræk. Dette er en rejse i ord og billeder, en himmelfærd holdt oppe af rotorblade og et kig ned på den verden, DANCON ISAF 13 er dumpet ned i.

10

Hæren nr. 2 | 2012

Motorskabt lydtapet Hver dag letter og lander i omegnen af 600 helikoptere fra de internationale militærlejre i den afghanske Helmandprovins. Kamphelikoptere flyver ud for med avancerede våbensystemer at støtte soldaterne på jorden. Sanitetshelikoptere sørger for, at syge og sårede får hurtig behandling. Andre går i luften for hurtigt at transportere soldater ud til fremskudte baser, ligesom soldater flyves sikkert tilbage fra fronten til et hvil i den mægtige hovedlejr Camp Bastion. Resultatet er et motorskabt lydtapet fra oven af den slags, der godt nok veksler i styrke, men som aldrig helt hører op: Først fornemmelsen af en dyb, traktorlignende rumlen i det fjerne efterfulgt af en mere hidsig knurren. Så en insisterende og jævn hakken. Som et sjak rasende vejarbejdere med spændte asfaltbor. Og endelig kulminationen. Øjeblikket hvor helikopteren åbenbarer sig på himlen og udbryder i et tænderskærende brøl, der får feltsenge til at dirre og soldaterhjerter til at slå dobbeltslag.

Endnu mere intenst bliver det, når soldaterne nærmer sig maskinen. Hede bølger af motorvarme. Den stride vind fra rotorbladene, der tvinger øjne til at forskanse sig bag sammentrukne ansigtssprækker. En bagluge der bliver sænket. Fortumlede skikkelser der vælter ind i helikopterbugen og spænder sig fast med sikkerhedsbælter langs indersiden. De

levnes kun et øjeblik til at få pulsen ned. Så er de næsten umærkeligt i luften. Forstenet skønhed Himlen over Helmand er et andet solsystem. Et luftlag med en udsigt uendelig langt fra det Afghanistan, vi normalt får præsenteret gennem flygtige nyhedsindslag og avisskriblerier. Deroppe opløses fattigdom, had og frustrationer og forvandler sig til bjergtagende bidder af storhed. Vel vidende, at landet stadig kæmper en brutal og blodig kamp for sin identitet, er det vanskeligt ikke at overgive sig til den forstenede skønhed, som åbenbares igennem de cirkelformede vinduer i helikopteren. Især ørkenen er ubegribelig. Den forekommer uendelig med sine røde kratere af sand, der hvirvler tankerne i retning af kornede billeder fra overfladen på Mars. Så tør at ganer gisper efter væde, så saftløs at den nærmest skriger til sin omverden, at den skal holde afstand. Et syn lavet af det stof, som langsomt får menneskekroppe til at tørre ind indtil det


KOB

SPECIAL

fugle. De kalder dem elsende engle fr m so r e d , e rn Helikopte len over im h å p t d n ru st sværmer endelø altid på vagt. j, e v å p id lt a ; d n Helma øjeblik, hvor der til sidst ikke er mere liv at vride af. Og så alligevel ikke helt. For dernede – midt i mellem sandbankerne – brydes monotonien et øjeblik af frodige pletter af liv. Mørkegrønne marker, der som firkantede fatamorganaer lyser uventet op. Som insisterer på at gøre det umulige muligt. Som tilsyneladende snor og gror sig op af den rene og skære intethed. Firkanter af liv Pludselig er der mere dernede. Flere firkanter af liv. Nu i form af compounds, der i klassisk lerklinet stil danner rammen om tusindvis af afghaneres hverdag. Derinde bag de høje mure rækker ivrige barnefingre op mod himlen i et forsøg på at fange helikopteren. En kvinde pumper

vand fra en brønd. En mand fordrer sin ged. Sin ko. Sit levebrød. Der er bonden med spaden stukket i muld. Der er søvnige æsler der gumler sig igennem en dynge af hø. Der er konvojen af kulørte lastbiler fanget i en prop. Så krænger helikopteren voldsomt til siden og stikker af fra barnefingre, pumpevand og køretøjsprop.

Da piloten retter op er liv erstattet af mægtige bjerge. Skaldede. Forslåede. Vejrbidte. Sådan knejser de i al deres brutale, granithårde væsen. Skævt på række. Som stolte vidner til årtusinders historie. Klar til nye epoker. En ny fremtid. Sådan ser det i hvert fald ud. På himlen over Helmand.

Hæren nr. 2 | 2012

11


Den store kamp

i sudan

Den store kamp i Sydsudan hedder rent vand og strøm

I forbindelse med mindehøjtideligheden for folkedrabet i Rwanda i 1994 deltog vi den 7. april i ceremonien, hvor også mange lokale var til stede.

Det er i hvert fald det, man som FN-soldat oplever, men det er på den anden side luksusproblemer i forhold til det, de lokale må kæmpe med hver dag Af Kern Oddershede, oberstløjtnant Efter en udfordrende start er det første danske hold, bosiddende i Danish House i Juba i Sydsudan, tilknyttet United Nations Mission in South Sudan (UNMISS), kommet godt på plads. Holdet består af 12 mand, hvoraf to forbindelsesofficerer som planlagt er blevet videreudsendt til

12

Hæren nr. 2 | 2012

henholdsvis Kaujok i delstaten Warrap og Bor i delstaten Jonglei. De 12 danskere er nu vel integreret i staben, omend der har måttet arbejdes ihærdigt på at få alle placeret i de job, som vi havde regnet med at skulle besætte. Udfordringerne i starten bestod både i tilvænningen til de 40 graders varme i skyggen, men også til husets manglende strøm og aircondition, hvilket gav en nattemperatur på værelserne på mellem 32-34 grader. Selve huset trængte til en håndfast og kærlig hånd for at komme til at ligne beboelse – blandt andet hårdt tiltrængt rengøring, tilgang af anvendeligt brugsvand (ikke flodvand, som blev leveret en enkelt gang og medførte, at major O. G. Petersen måtte kravle ned i tankene for at vaske og rense dem,

inden der igen var anvendeligt/forsvarligt brugsvand), rensning af kloaker, manglende mulighed for at vaske tøj og lave mad. Så kom der strøm Efter i de første to uger at have gået rundt om aftenen med pandelampe, når man skulle spise og børste tænder, var det dejligt, da der endelig kom strøm. Det er FN, der velvilligt har stillet en 50 KW generator til rådighed, som stadigvæk anvendes. Særligt ”viceværten” Jens Jakobsen har – godt hjulpet af Jens E. Holm og O. G. Petersen – udført en meget stor frivillig indsats ved siden af havende tjeneste for at få Danish House til at fremstå som et velfungerende hus. Det er absolut en fordel med et lille hold,


Den store kamp

i sudan

der håndværksmæssigt kan træde til, når generatoren skal have lavet service, når kloakkerne skal renses for gamle murbrokker og meget andet praktisk arbejde. Det er også dette hold, der sørger for løbende indkøb af diesel, bestilling af brugsvand, kontrakt med vagtselskabet, regelmæssig sprøjtning mod termitter og andre skadedyr, samt at koordinere rengøringshjælpens indsats. Så forsvandt strømmen Men det er ikke kun hos os, at strøm og vand skaber problemer. For et par dage siden gik den generator i stykker, som de lokale anvender til at pumpe ”rent” vand i vandtankbilerne med, hvorfor vi de sidste dage har haft flodvand som brugsvand i huset. Den lokale ”radio” sagde, det nok ville vare uger at få det lavet, men der skulle komme almindeligt vand snart (ikke drikkeligt, men ok som brugsvand). Inden vi kan modtage vandet, skal den smalleste dansker ned i beholderen og gøre den ren – og ja det er ikke mig, men O. G. fra flyvevåbnet, som må holde for igen. Mange husstande i byen er kun vant til at modtage flodvand, og det er generelt et område/opgave, der beskæftiger rigtig mange. Interimistisk bro kan spare de lokale for 11 kilometer Noget af det CIMIC-arbejde, UNMISS skal gennemføre, er blandt andet et broprojekt, som Jens Jakobsen fra min sektion følger i Western Equatorian State. Det drejer sig om at bygge en slags bro bestående af store tværgående stålrør, som vandet skal løbe igennem i. Disse overdækkes af sten, ral og grus og danner indledningsvis en gangsti over floden. Uden denne bro skal lokalbefolkningen gå 13-14 kilometer for at komme til marked, læge og i skole. Cirka 18.000 bruger den om ugen. Med broen skal de kun gå to-tre kilometer. Sidste år døde seks af slangebid, mens de under regntiden prøvede at gå over, og mange flere blev syge af at forsøge at krydse floden. Projektet vurderes ikke at ville koste mere end 25.000 USD, men det er svært

integreret l e v u n r e re e sk De 12 dan måttet arbejdes r a h r e d d n e m o i staben, de job, som i t re e c la p e ll a ihærdigt på at få t skulle besætte. a d e m t e n g re e vi havd

at få disse midler fra UNMISS. Jeg har anmodet en medarbejder fra Udenrigsministeriet, jeg mødte hernede, om ikke han sammen med Forsvarsministeriet kunne se på vores muligheder for nationalt/bilateralt at støtte et sådant projekt. Projektet er startet for mere end et år siden, hvorfor det er rigtig ærgerligt, det ikke er kommet længere. Vi har fået en tysker, der er ingeniøruddannet, til at se på tegningerne. Han har lige nu sendt dem til gennemsyn i Tyskland for at få tjekket, at gennemstrømningsberegningerne passer med hans idé om selve styrken i konstruktionen. Mens vi venter, er de lokale begyndt at samle penge ind blandt dem selv og samle sten og grus. Sikre tegn på, at de virkelig brænder for at få denne bro/overgang lavet. Jens blev varmt modtaget af Guvernøren, State Coordinator (UNMISS øverste i delstaten) og den lokale UNMISS lokale militære chef. Vi håber at få startet byggeriet inden sommer.

som ung teenager så sin familie blive dræbt. Den sydsudanske viceminister for Information and Broadcasting holdt en tale, hvor han udtrykte sit ønske om, at ordet ”tribe” blev slettet fra ordbogen. Det var en fin pointe fra en minister i et land, hvor stammeforskelle er skyld i megen ulykke. Det var et godt arrangement at deltage i.

Vi er meget afhængige af vores vandbeholdere. Det er dem, vi ser i baggrunden og dem, som major O. G. Petersen har været nede i for at rense et par gange.

Mindehøjtidelighed for folkemord Den 7. april var vi inviteret til 18th Commemoration of the Genocide in Rwanda. Oberst Charles Karamba (vores nærmeste chef i UNMISS) var ung kaptajn i Paul Kagames hær, som stod i Uganda, og som befriede Rwanda og gjorde en ende på de 100 dages folkemord, som krævede en million dræbte tutsier. Uhyrlighederne startede netop 7. april 1994, og Charles og det Rwandiske Samfund i Sydsudan havde arrangeret en meget værdig og eftertænksom højtidelighed sammen. Vi deltog i gudstjeneste og lystændingsceremoni og vi hørte en overlevende kvinde fortælle om sine grufulde oplevelser dengang, hvor hun

Hæren nr. 2 | 2012

13


Militær

Sikkerhed

Øjenvidneberetning:

Militær sikkerhed kan koste livet Inspektionshold fra Hærens Operative Kommando fik på dramatisk vis en lektion i praktisk gennemførelse af militær sikkerhed, da holdet besøgte ISAF 13 for en måneds tid siden Af Knud Nielsen, major, chef for militær sikkerhed i hæren Dannebrog gik på halv onsdag den 28. marts. To britiske soldater var blevet dræbt i Lashkar Gah to dage tidligere efter at have stået på vagt i lejren. Hærens Operative Kommando (HOK) var i Afghanistan med et inspektionshold i militær sikkerhed for at støtte ISAF 13 med revidering og udarbejdelse

14

Hæren nr. 2 | 2012

af sikkerhedsdirektivet for DANCON med underliggende enheder og lejre i slutningen af marts og begyndelsen af april. Arbejdet bestod dels i at klarlægge problemområder for at kunne løse og beskrive disse i sikkerhedsdirektivet og dels at besøge alle enheder og lejre for at støtte med påvisning og praktisk arbejde for at højne den militære sikkerhed. Søndag den 25. startede som de tidligere dage, men endte dramatisk anderledes på vores besøgsrunde. Klokken cirka ti om formiddagen lød der skud ganske tæt på teltet som vi arbejdede i i Camp Anders Lassen i Lashkar Gah. Da vi ikke vidste, hvad der foregik lige uden for teltet, tog vi straks vores sikkerhedsudrustning på og greb vores våben. Umiddelbart efter, da jeg åbnede døren, blev jeg spurgt: Er du klar og har du ammunition? Svaret var ja, og et øjeblik efter havde jeg fået en højre og en venstre begrænsning

Kaptajn M. Lihme tjekker oplysninger på computeren. Der er klare regler for, hvad man må have på sin tjeneste-pc.

og lå nu og nærsikrede for mulig fjendtlig indtrængen i området. Efter godt to timer blev alarmen afblæst. Lejren og alle telte var da gennemsøgt af flere patruljer og intet fundet. Tilbage stod vi dog med viden om to dræbte og en såret soldat, som havde sat deres liv på spil for at sikre, at vi inde i lejren kunne gå relativt roligt rundt og passe vores arbejde. Hvem ved, hvad der i yderste tilfælde var sket, hvis den mulige ANA soldat ikke var blevet stoppet. Jeg er i hvert fald dybt taknemmelig for den indsats, som de britiske soldater gjorde. Ære være deres minde. Bevidstheden om sikkerhed er stigende Tilbage til vores opgave, som var bistand til revidering af ISAF hold 13 sikkerhedsinstruks. Generelt vil jeg sige, at den sikkerhedsmæssige forståelse er højnet i løbet af de sidste to år. En af årsagerne er uden tvivl den øgede fokus på området, helt fra forsvarschefen og ud i systemet. Dette ses tydeligt på antallet af fejl og manglende – og delvis manglende – efterlevelse af 358-1, som er dalende. Det var også gældende for ISAF 13. Med chefen i spidsen viste den sikkerhedsmæssige indsats sig at bære frugt. Kun få


Militær

Sikkerhed

steder var der behov for umiddelbar indgriben. Og her blev der vist handlekraft, og tingene blev rettet prompte. Når dette så er sagt, må vi også erkende, at det stadigt kræver arbejde at vedligeholde og udvikle vores militære sikkerhed. Ind imellem er tillid godt, men kontrol bedre. I skrivende stund er der også nyt på tegnebrættet vedrørende den militære sikkerhedstjeneste, nemlig opstart på en arbejdsgruppe under Forsvarets Efterretningstjeneste, som skal udarbejde guide lines for militærsikkerhed i missioner. Det er et arbejde, som HOK har været med til at initiere, så cheferne, sikkerhedsofficererne med flere vil få en yderligere mulighed for støtte ved opstart af missioner i udlandet.

HOKs inspektionshold kom under besky dning under besøget hos ISAF13. Fra vens tre seniorsergent Kim Hansen, kaptajn M. Lihme, majo r Knud Nielsen og seniorsergent Morten Therkildsen.

Militær sikkerhed:

Der er altid nogen, der roder i din skraldespand - Militær sikkerhed er vital set i lyset af den nuværende trusselssituation i Afghanistan. Så kategorisk udtrykker chefen for ISAF hold 13, oberst Jan Hansen, sig i forhold til den trussel, der i virkeligheden altid er til stede i forbindelse med militære aktiviteter. - Insidertrussel er imidlertid markant i Afghanistan i øjeblikket. Kulturforståelse er en del af nøglen til imødegåelse af denne trussel. Disciplineret og konsekvent gennemførelse af militær sikkerhedstjeneste er et andet vigtigt element. Ansvaret for militær sikkerhedstjeneste starter ved chefen, men alle – uanset grad – har en rolle at spille, fortsætter Jan Hansen. - Man hører eller læser nogen gange om, at paparazzijournalister fra den kulørte presse har rodet i folks skraldespande og

har fundet noget smuds om en kendis, og at det derefter udbasuneres for alverden. Historien får os måske til at trække på skulderne. Vi er forargede og tænker: - Godt det ikke er os det gik ud over, og livet går videre. - Sådan er det ikke i Afghanistan. Her kan en enkel side fra koranen i den ”forkerte” skraldespand potentielt have strategiske konsekvenser. - Jeg er derfor meget tilfreds med, at Hærens Operative Kommando besluttede at sende et hold eksperter fra den Nationale Operationsafdeling til Afghanistan, for at hjælpe DANCON ISAF hold 13 med at etablere fundamentet for den militære sikkerhedstjenestes gennemførelse i den nye spredte geografiske opstilling, som DANCON er overgået til med hold 13, slutter chefen for ISAF 13.

Ansvaret for militær sikkerhedstjeneste starter ved chefen, men alle, uanset grad, er omfattet af den, siger oberst Jan Hansen.

Hæren nr. 2 | 2012

15


Balkan-

TRAUMER

Kamp er ikke den eneste stressfaktor i et missionsområde

Af Lars Ravnborg Nissen Stabslæge-1, Kommandolæge ved Hærens Operative Kommando

Weisæth, fandt således i en undersøgelse blandt 1624 norske FN-veteraner, som havde været udsendt til Libanon, at risikoen for PTSD var højere, hvis veteranerne havde opfattet deres opgave under missionen som meningsløs, og hvis de opfattede deres enhed som dårligt ledet. Andre faktorer har også betydning. I en meget stor canadisk undersøgelse blandt fastansat militært personel (8441 personer) fandt man, at soldater, der under udsendelser havde overværet overgreb eller massakrer på civilbefolkningen, havde den højeste risiko for efterfølgende psykiske problemer, ikke kun PTSD, men også depression, panikangst og social angst.

Det er velkendt fra mange undersøgelser, at deltagelse i militære operationer kan medføre psykiske efterreaktioner, herunder Post-traumatisk Stress Syndrom (eng. Posttraumatic Stress Disorder PTSD), depression og angstsymptomer. Militære operationer kan være meget forskellige, afhængigt af opgaven – fredsbevarende, fredskabende eller eventuelt counter insurgency (COIN) som i Helmand. Det er videnskabeligt påvist, at der er en sammenhæng mellem intensitet og hyppighed af kampaktivitet og PTSD og andre psykiske symptomer. Men flere undersøgelser peger også på, at andre faktorer end udsættelse for kamphandlinger kan have en væsentlig indflydelse på veteraners helbred. Således kan deltagelse i forholdsvis lav-intensive operationer som fredsbevarelse have ubehagelige psykiske eftervirkninger og gribe dybt ind i hjemvendte veteraners livskvalitet. To norske læger, Lars Mehlum og Lars

Dansk undersøgelse Vi har nu i en dansk undersøgelse omfattende IRAK hold 1-4 ret detaljeret beskrevet hvilke faktorer i et missionsområde, der bevirker psykiske eftervirkninger i fasen op til et år efter hjemkomsten fra missionen. Undersøgelsen er publiceret i det lægefaglige tidsskrift ”Military Medicine”, oktober 2011. Data stammer fra et pilotprojekt – Standardiseret Arbejdsmedicinsk Helbredsovervågningsprogram (SAHOP) – initieret af Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) i forbindelse med opstart af IRAK-missionen i 2003. På baggrund af erfaringer fra tidligere missioner var ideen, at alle soldater udsendt til Irak skulle besvare et digert spørgeskema (128 sider! udsendt til soldaterne på hold 1-4), så det efterfølgende blev muligt at dokumentere sammenhænge mellem arbejdsmiljøfaktorer i missionen og eventuelle helbredspåvirkninger. Vi har kigget på de dele af disse data, der angår de belastende faktorer i

God og fast ledelse, et stærkt netværk og følelsen af at udføre meningsfyldt arbejde mindsker risiciene for følgesygdomme – noget der helt sikkert også er gældende for danske veteraner, der har været på Balkan

16

Hæren nr. 2 | 2012

missionsområdet i det sydlige Irak og sammenhængen mellem dem og et mål for den generelle psykiske tilstand efter hjemkomsten (en score SCL-90, der måler ”alvorligheden” af selvrapporterede psykiske symptomer). SCL-90 har dog den svaghed, at den ikke direkte måler, om der er PTSD, men til gengæld er den god til at måle depression og angst. Vi fandt ingen statistisk sammenhæng mellem SCL-90 og deltagelse i kamphandlinger, selv om 37,7 % af deltagerne i undersøgelsen rapporterede, at der var blevet skudt efter dem, og 27,6 % rapporterede at have været udsat for granatangreb. Kun ganske få havde i denne tidlige fase af Irak-missionen været udsat for IED-angreb, så effekten af dette kunne ikke vurderes. Derimod var det af stor betydning at have været udsat for trusler fra den lokale befolkning, at have overværet overgreb på civilbefolkningen uden at kunne gribe ind, at have set sultende og lidende mennesker samt have set lemlæstede og dræbte mennesker. I lighed med den norske undersøgelse af FN-veteraner nævnt ovenfor, fandt vi også, at oplevelse af missionen eller opgaven som meningsløs eller håbløs var af væsentlig betydning for senere psykiske eftervirkninger. Oplevelse af støtte fra kammerater og støtte og opbakning fra overordnede havde statistisk påviselig gavnlig effekt og reducerede psykiske problemer efter hjemkomst. Blandt deltagere rapporterede 16,8 %, at de havde været i situationer, hvor der var behov for indgriben, men hvor de havde følt sig magtesløse – og i denne gruppe var der også statistisk øget risiko for psykiske eftervirkninger. Vi har i denne


Balkan-

TRAUMER

undersøgelsen kun kigget på fasen kort efter hjemkomsten, men internationale erfaringer tyder på, at for nogle få af de udsendte kan de psykiske symptomer være til stede meget længe og endda forværres, især hvis der ikke er et tilstrækkelig socialt netværk. Traumer uden kamp Resultaterne af denne undersøgelse kan medvirke til at forklare, at vi har en gruppe af Balkanveteraner med svære psykiske eftervirkninger efter opholdet i mission, selv om de måske ikke har deltaget direkte i kamphandlinger og således har svært ved at få anerkendt deres tilstand som en arbejdsskade. Heldigvis oplever langt de fleste danske soldater en udsendelse til et missions-

område som en god periode med godt kammeratskab og med efterfølgende øget selvtillid. Men for et fåtal er der som nævnt en bagside af medaljen. Som samfund og som forsvar må vi acceptere og anerkende, at arbejdet som soldat er forbundet ikke alene med risikoen for fysisk lemlæstelse ved våbenvirkning og ulykker i missionsområderne, men også med risiko for sår på sjælen som kan være lige så alvorlige og indgribende som fysisk invaliditet. Siden Balkan er der sket rigtig meget i forhold til håndteringen af de psykiske

eftervirkninger, forsvaret er blevet langt bedre til at forebygge og behandle disse, senest har vi fået en veteranpolitik og et veterancenter. Men det ændrer ikke ved behovet for fortsat at fokusere på de veteraner med alvorlige psykiske problemer, der var udsendt i FN-missioner før Irak og Afghanistan. I min optik er der gode grunde til at antage, at deres arbejdsmiljø under deres ofte gentagne udsendelser kan være en væsentlig årsag til deres nuværende tilstand– selv om operationsmiljøet var meget forskelligt fra det, vi oplever i Afghanistan i dag.

rigstraumer k t a , id lt a e k ik Det er direkte kamp. i g n ri e lv o v in s skylde sønderskudt t e l e p m se k e r Indtr yk fra fo ning kan godt lk fo e b e d n e d li land og en er fra Bosnien. t e to o F . n le æ sj sætte ar på

Hæren nr. 2 | 2012

17


Mission

COMMAND

Kravene til den moderne fører Det er førerne, der skal være spydspids, når forandringens vinde blæser over enhver virksomhed. Det gælder også i hæren, hvor vi kan imødese nye udfordringer i de kommende år Af Eigil Schjønning, oberst, chef for Hærens Officersskole NATO alliancens føringsprincip er Mission Command, på tysk bedre kendt som Auftragstaktik, men betydningen er den

samme. Mission Command betyder, at man stiller en opgave til en fører, tildeler ham midler til løsningen og rammerne, indenfor hvilke opgaven skal løses. Hvordan opgaven løses, overlader man til føreren på stedet, da han har de bedste forudsætninger for at løse opgaven under hensyntagen til de situationsdannende faktorer. Alle betydende dokumenter i NATO indledes med en beskrivelse af Mission Command som en bærende søjle i alliancens føring. På trods af dette er de fleste af vores alliancepartnere ikke i stand til eller ønsker ikke at føre efter Mission Command. Det gør vi i den danske hær, fordi det simpelthen er en forudsætning for at

t taktisk, e n n a d d u t d o g re Førerne skal væ god forståelse n e e v a h e d l a men samtidig sk tivt og ofte ra e p o t e i t se e v for deres opga isk perspektiv. også i et strateg

18

Hæren nr. 2 | 2012

levere gode løsninger med de begrænsede ressourcer, den danske hær har til rådighed. Mission Command stiller store krav til sine førere på de udførende niveauer og til de chefer, der udsender og befaler for opgaverne. Førerne skal være godt ud-


Mission

COMMAND

dannet taktisk, men samtidig skal de have en god forståelse for deres opgave set i et operativt og ofte også i et strategisk perspektiv. De chefer, der udsender og befaler for opgaverne, skal være godt uddannede både på det strategiske, operative og taktiske niveau, og samtidig skal de have en detaljeret forståelse for de vilkår, der gør sig gældende for den indsatte fører. At uddanne et officerskorps til Mission Command stiller store krav til vores uddannelse på alle niveauer. Den unge officer fra den grundlæggende officersuddannelse skal, populært sagt, lære forskellen på god og dårlig taktik. Den lidt ældre officer fra officersvidereuddannelses trin I skal lære dansk doktrin til et niveau, hvor han kan anvende den på alle niveauer, og den modne officer fra Operations– og føringsuddannelsen skal lære dansk og international doktrin, så han yde væsentlige bidrag til udviklingen af den næste version af dansk doktrin. Men på trods af en solid officersuddannelse er Mission Command den mest krævende føringsmetode, der stiller ekstreme krav til den moderne fører. Ja, sammenlignet med andre erhverv stiller vi vel nærmest umenneskelige krav. Derfor kan der heller ikke rejses tvivl om vores opbakning til de indsatte førere. Vi chefer, der har uddannet, udrustet, godkendt og udsendt enhederne, vi bakker også ubetinget op om dem og deres førere, når de er indsat. Viden, baggrund og erfaring baggrund for fleksibilitet I forsvaret og dermed i hæren er det heldigvis stadigvæk sådan, at man skal være menig, før man kan blive befalingsmand, man skal være befalingsmand, før man kan blive officer, og man skal være soldat for at kunne blive general. Dette forhold er helt unikt i dansk offentlig forvaltning, hvor ledelsesfunktioner oftest varetages af personer, der ikke har et detaljeret kendskab til organisationen og dens udførelse af sine kerneopgaver. Vores måde at gøre tingene på garanterer, at de øverste chefer selv har været soldater. De ved derfor selv, at beslutninger i kamp

rig være et ld a n a k t n e m le Et reg tion, der møder a tu si n e d f a e d bille æste indsats. n i r e d e h n e s n hære

ofte tages i løbet af sekunder, i mørke og på et spinkelt efterretningsgrundlag. De ved, at hvis man vil bevare initiativet og sejre, så må man ikke tøve. Endelig så ved de, at når man træffer hurtige beslutninger, så er der samtidig også en risiko for, at nogle beslutninger senere kan vise sig at være forkerte. Netop derfor må vores udsendte førere forvente vores uforbeholdne opbakning, ellers kan vi ikke forvente, at de fortsat med glæde og føringsiver vil påtage sig opgaven. Hærens Officersskole forbereder de unge førere til at virke i dette vanskelige føringsmiljø. Gennem de seneste år har officersuddannelsen udviklet sig meget hurtigt. De sidste 20 års indsats i fredsstøttende operationer, og her specielt indsatsen i Irak og i Afghanistan, har vist, at det nærmest er umuligt at forudsige detaljeret, hvilken opgave enhederne kommer til at løse, når de først bliver indsat. Samtidig har erfaringerne også vist, at kampeksercits bygget op gennem

årtier, og videreformidlet gennem reglementer og undervisning, skaber et godt grundlag for indsættelserne, når føreren er i stand til at tilpasse sig situationen. Uddannelsen på Hærens Officersskole er derfor i dag ikke målrettet mod indsatsen i Irak eller Helmand. Den er i stedet målrettet mod at skabe en officer, der med et solidt fundament fra reglementer i form af taktik, teknik og procedurer er i stand til at tilpasse sig den aktuelle situation. Et reglement kan aldrig være et billede af den situation, der møder hærens enheder i næste indsats. Et reglement vil altid være skabt på baggrund af tidligere indsatser, og det kan derfor ikke stå alene. Førerens rolle som brobygger mellem reglementer og den aktuelle indsats, sammenholdt med hans vilje til at påtage sig føringsansvaret, er afgørende for succes. Det er denne rolle og vilje officersuddannelsen har fokus på.

Hæren nr. 2 | 2012

19


Ny HRU-

STUKTUR

Ny HRU-struktur i Holstebro Værnepligtige, der er optaget på Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse, HRU, ved Jydske Dragonregiment, bliver en integreret del af stående styrke og får fordoblet deres uddannelsestid

Af Morten Fredslund, journalist Når 12 værnepligtige indleder den overbyggende reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) ved Jydske Dragonregiment den 30. april bliver de som noget nyt en del af den Nationale Struktur fra dag ét. Hidtil er soldater på den ni måneder lange reaktionsstyrkeuddannelse blevet uddannet i selvstændige HRU-enheder. Men i Holstebro bliver HRU-soldaterne fremover en integreret del af stående styrke. - Hidtil er hvervningen til stående styrke sket blandt de soldater, der vender hjem fra en mission. Men i takt med at antallet af udsendte bliver mindre og mindre er gennemstrømningen af soldater reduceret så tilpas meget, at vi ikke kan fylde den nationale struktur op alene med soldater, der vender hjem fra en mission, siger oberstløjtnant Peter Nielsen, der er chef for V Uddannelsesbataljon ved Jydske Dragonregiment, JDR. - I stedet for at oprette en selvstændig enhed for HRU-soldaterne, kommer de til at indgå i enhederne med soldater fra stående styrke. Det betyder, at de kommer til at arbejde tæt sammen med erfarne konstabler, som for de flestes vedkommende har været udsendt flere gange. De ældre konstabler skal være med til at træne HRU’erne, og konstablerne får dermed en vigtig rolle som en slags mentorer under uddannelsen. Det tror jeg er sundt for alle parter, og jeg er overbevist om, at slutresultatet bliver bedre uddannende HRU-soldater, siger Peter Nielsen. - Vi vil uden tvivl få bedre soldater ud af det i sidste ende. De vil være bedre integreret i enheden, hvor uddannelsen bliver mere grundig og med mindre stress, når vi har dem i 18 måneder mod tidligere ni måneder, siger Peter Nielsen. 28 søgte – 12 fik kontrakt Samme holdning har kaptajn Franz Stærk, der er chef for 104 værnepligtige i 2. Uddannelseseskadron ved JDR. Her har man

20

Hæren nr. 2 | 2012

lingsmænd - Alle vores befa de, der har er dygtige, men alligevel en været ude før, er e. smule mere skarp

Langt hovedparten – 17 ud af 38 – af de HBU-soldater ved Jydske Dragonregiment, JDR, der har søgt HRU-kontrakt, har valgt at forblive ved JDR. Foto: Morten Fredslund.


Ny HRU-

STUKTUR

om at være t d o g s e n sy g Je det lidt, at det her, og så lokker nde styrke. e å st d e m n e m er sam netop givet besked til de 12 soldater, som har fået deres ønske opfyldt om en HRU-kontrakt. - Der er flere fordele ved den nye ordning, men det har helt sikkert stor betydning, at der er mere tid til at gennemføre uddannelsen. - Men det er også en kæmpe fordel, at de unge HRU-soldater bliver tilknyttet enheder med ældre, erfarne kolleger. Det er en unik mulighed for helt konkret at bruge af de erfaringer som konstabler og befalingsmænd i stående styrke har høstet under deres tidligere udsendelser. Det har været en stor motivationsfaktor for mange af de HBU-soldater, som har søgt om en HRUkontrakt ved Jydske Dragonregiment. Lidt mere skarpe At erfaring fra tidligere udsendelser har stor betydning, når unge værnepligtige vurderer deres kolleger og overordnede, er der ingen tvivl om, da vi møder tre værnepligtige under den anden af basisuddannelsens feltøvelser i Finderup øvelsesterræn. De tre soldater er alle fra Franz Stærks eskadron, er alle 20 år og har netop har fået besked om, at HRUkontrakten er i hus.

- Alle vores befalingsmænd er dygtige, men de, der har været ude før, er alligevel en smule mere skarpe. Det smitter blandt andet af på de ting, som vi øver her i Finderup,

Tre af de 38 HBU’ere ved Jydske Dragonregiment, der har fået en HRUkontrakt. Mikkel Rasmussen, tv., vil blive ved JDR, mens Alexander Johansen har søgt Livgarden og Dan Hjortlund, th., har søgt Bornholm. Foto: Morten Fredslund.

hvor jeg gang på gang er blevet overrasket over, hvor realistisk, de er i stand til at sætte de forskellige scenarier op med eksempelvis bål og knæklys, så det hele får et strejf af virkelighed, siger Mikkel Rasmussen. - Jeg synes godt om at være her, og så lokker det lidt, at det er sammen med stående styrke. Det tager ganske vist et stykke tid, før vi kan blive udsendt, og både ISAF og Afrika kan vist komme på tale. Men det gælder jo om at opleve så meget man kan, mens man er ung. Det har altid tiltalt mig at blive soldat. Jeg er uddannet tømrer, og det var egentlig lidt kedeligt. Soldaterlivet er 1000 gange mere afvekslende end at sætte gipsplader op dagen lang.

Respekt for befalingsmændene Også Alexander Johansen og Dan Hjortlund fra henholdsvis 2. og 3. deling synes, at en udsendelse giver point. - Jeg synes alle befalingsmændenes færdigheder ligger på et højt niveau. De er alle dygtige, ingen tvivl om det. Men man får alligevel lidt mere respekt for dem, der har været udsendt og kan fortælle historier dernedefra, siger Alexander Johansen, der har valgt Borholm som sin første prioritet, da han synes, det kan være rart at komme lidt væk.

- Og så vil jeg gerne udsendes så hurtigt som muligt. På det punkt er der gode muligheder, hvis man vælger Bornholm, siger Alexander Johansen. Det var også det fysiske islæt, der fik Dan Hjortlund til at melde sig frivilligt og senere søge HRU-kontrakt. - Jeg er er vild med at dyrke idræt og synes det er fedt, at man kan få løn for at være fysisk aktiv. Det blev Livgarden, der fik min første prioritet, da jeg søgte HRU. Mest fordi kæresten bor i København, men også fordi udsigten til at blive udsendt er stor med det regiment. Min anden prioritet er Bornholm. Nu har vi lige fået besked om, at kontrakten er i hus, så nu mangler vi bare info om, hvor vi skal gøre tjeneste ”Hæren” vil følge op med artikler om, hvordan det går en eller flere af de tre soldater under deres HRU-uddannelse og senere udsendelse.

Undervisning i internationale konventioner: Såvel under HBU- som under HRU-uddannelsen undervises soldaterne i de internationale konventioner og krigens love. HBU-soldaterne har en lektion på 60 min. med Krigens Love og Humanitær Folkeret og en lektion med Krigens Love, tillægsprotokoller og konventionerne. Derefter har de en 30 min. slutkontrol i emnet. Under HRU-uddannelsen er der yderligere tre lektioner á 50 min.: 1: Den humanitære folkeret, Geneve reglerne og Haag-reglerne. 2 og 3: Rules of Engagement i det aktuelle missionsområde, som soldater uddannes til at blive indsat i.

Hæren nr. 2 | 2012

21


Artelleri uden

KANONER

Oberstløjtnant Anders Poulsen: Afdelingen sætter en ære i at fremstå som en professionel enhed præget af gensidig respekt og loyalitet og hvor arbejdsglæde, fællesskabsfølelse samt faglig stolthed er fremherskende.

Artilleri uden kanoner Normalt forbinder man artilleri med kanon og haubitser, ja i en periode endda også med raketkaster. Men sådan er det ikke for 3 ISTARAFD i Varde. ISTAR er en forkortelse, der står for Intelligence, Surveillance, Target Acquisition & Reconnaissance (efterretning, overvågning, målopklaring og rekognoscering. Af Michael Christiansen, major-R, PIC HOK Enheden er forholdsvis ny. Den blev oprettet 1. august 2011 ved en sammenlægning af daværende 2 Uddannelsesafdeling og 3 Førings- og Målopklaringsafdeling. Afdelingen har til opgave at uddanne og opstille operative CIMIC- og PSYOPSkapaciteter (civilt-militært samarbejde og psykologiske operationer) samt efterretningskapaciteter såvel i den hjemlige struktur som til internationale missioner.

22

Hæren nr. 2 | 2012

Endvidere uddanner afdelingen omkring 270 værnepligtige om året. Afdelingen er kommandomæssigt underlagt Danske Artilleriregiment. Bemandingsnormen er på 193 personer fordelt på 51 officerer, 75 befalingsmænd, 65 konstabler og to civile. Lige nu har afdelingen 117 tjenstgørende personer, hvoraf 12 er udsendt på internationale opgaver samt 114 værnepligtige. Chef for 3 ISTARAFD er oberstløjtnant Anders Poulsen. Han tiltrådte før

oprettelsen og var med til at forberede og gennemføre sammenlægningen af de to afdelinger. - Det har været en enestående opgave at være med fra begyndelsen. Det har givet mig mulighed for at præge enheden fra starten. Mit mål var at føre det bedste fra de to nu nedlagte afdelinger med over i den nye. Det føler jeg er lykkedes, fortæller Anders Poulsen. Chefen skulle vælge, hvilken historie, der skulle bæres videre i den ny afdeling.

e batterier samt et seret med en stab, to ståend 3. ISTARAFD er organi uddannelsesbatteri: indenfor områderne r bl.a. et analyseelement Afdelingsstaben indeholde PS), der skal yde operatiiske operationer (PSYO log ko psy og ing etn err eft dte enheder. onsstøtte til hærens udsen

tning af efterstiller enheder til indhen op og ner dan ud T RB 1. ISTA Aerial System es for tiden af Unmanned gør ud r ede enh sse Di . retninger e ISTAR med e indgår der en faggrupp der dvi En . NT MI HU samt FIELD ktionsområder. tet indenfor de enkelte fun uddannelsesstøttekapaci enheder indenfor CIT uddanner og opstiller 2. CIMIC&PSYOPSB Support Teams (CST), er enheder som CIMIC MIC og PSYOPS. Det nitoring Teams (LMT), s (TPT) samt Liaison Mo am Te PS YO PS cal cti Ta samfund, sikre samsikre kontakt til det civile at e gav op til har alle der bygningsprojekter støtteprojekter og genop re litæ mi llem me g æn menh hensigter med om de militære styrkers e oer beb ale lok ere orm samt inf videre. 135 værnedtager og uddanner cirka mo ig årl ge gan to der 3. UDDBT, ing til hærens reaktid henblik på enten hvervn pligtige, der uddannes me et efter hjemsendelse. r til at indgå i totalforsvar onsstyrkeuddannelse elle


Artelleri uden

KANONER

Primært blev det 3 ARTAFD med et input fra Luftværnsmissilafdelingen. Men kvartermærket var nyt med symbolerne Ørn (overvågning/indhentning), Sværd (soldaten) og Springende hest (internationalt symbol for PSYOPS og efterretningstjeneste). Afdelingens motto er : Vilje er styrke. CIMIC og Field Human Teams havde ikke tidligere selv et fast tilhørsforhold til en enhed. De skulle samtidig forankres i afdelingens organisation. Attraktiv enhed Afdelingen er organiseret med en stab og tre underafdelinger: 1 ISTAR-batteri, 2 CIMIC- & PSYOPS-batteri og 3 Uddannelsesbatteri. - Vi er en attraktiv enhed, der ikke har problemer med at hverve og fastholde personel. Det gælder alle kategorier. Vi har en løbende tilgang af nyt personel. Afdelingen er stadig under opbygning og er godt bemandet i flere kapaciteter, forklarer Anders Poulsen. Ved oprettelsen blev der overført personel med speciale indenfor afdelingens virkeområder. Siden er der brugt megen tid på at opbygge ekspertise og kompetence i en

række helt nye funktioner. Det har betydet afgivelse af personel i kortere og længere periode til kurser i ind- og udland. - Vi kan nu operere i ramme af både brigade og division. Opgaven lige nu er at få disse til at anvende os. Derfor er vi i gang med at markedsføre afdelingen. Det sker blandt andet ved at sende nøglepersonel på kurser, seminarer og øvelser. Vi har endog lavet en intern kommunikationsstrategi, så vi målrettet kan få vores budskab ud, afslører Anders Poulsen. - Et af vore problemer er, at soldater på mange niveauer i mange år har haft tankerne rettet mod internationale opgaver. Men vi skal huske, at vi også skal kunne begå os i traditionelle militære opgaver. Der er ved at ske en ændring på dette felt, og det passer mig godt. ISTAR-afdelingen har holdt flere interne studieperioder, hvor enhedens elementer er blevet indsat indenfor rammen af bataljon, brigade eller division. - Det har været en omvæltning for mange, der primært har arbejdet inden for rammerne af ISAF-operationer i flere år. Derfor rykker vi gerne ud for at deltage i stabs- og feltøvelser på alle niveauer, i studieperioder, i Taktisk Træner og sender

enheder med på øvelser på brigade-niveau. - Det er Hærens Operative Kommando, der i givet fald beordrer vore enheder eller dele af enheder indsat operativt. I givet fald vil de eksempelvis blive underlagt en brigade, forklarer Anders Poulsen. Eget troppeforsøg Personligt har afdelingschefen en vision om, at afdelingsstaben skal kunne opstille et stabselement, som kan planlæge for og indsætte ISTAR-elementerne operativt. - Jeg er begyndt at drøfte denne mulighed med andre. Og jeg har fået mulighed for at knytte mig til korpset og deltage, når dette kan og vil give udbytte i vores uddannelse. - Jeg er i gang med mit helt eget troppeforsøg. Jeg har lånt føringskøretøjer, så afdelingen kan opstille et stabselement, der kan knyttes til et korps, division eller brigade, afslører Anders Poulsen. - Jeg har haft glæden ved at sætte skibet i søen og få det til at sejle. Med udgangen af april forlader jeg skibet og overlader roret til den ny chef, Henrik Graven. Selv vender jeg tilbage til Hærens Operative Kommando i Karup som chef for HRafdelingen.

Kontakt hæren Hærens Operative Kommando (HOK)

Tlf. 9962 4970

HOK Telefonavis

Tlf. 7010 1071

www.hok.dk /hok@mil.dk

DANILOG Postadresse til udsendte samt oplysninger om rotationsflyvninger m.m.

Tlf. 5535 7200. På hjemmesiden findes oplysninger om samtlige missioner, hvori der indgår dansk personel, herunder postadresse til soldaterne samt oplysninger om rotationsflyvninger.

www.danilog.dk www.forsvaret.dk/danilog

Forsvarets Psykologer Krisevagttelefon

Tlf. 3915 1900 (9-15) Tlf. 4078 7730 (uden for normal arbejdstid ma-fr 19-21 og weekend/helligdage 13-15)

Imp@fak.dk

Socialrådgivning (Vagthavende Psykolog)

Tlf. 3915 1300 (DAG) Uden for normal arbejdstid (ma-fre 1900-2100 og weekend/helligdage 1300-1500)

Kammeratstøttelinien (De Blå Baretter)

Tlf. 8060 8030

www.80608030.dk

Familienetværket / pårørende. (Hærens Konstabel- og Korporalforening)

Tlf. til kontaktpersoner på hjemmesiden.

www.hkkf.dk

Lægefaglig støtte

Henvendelse til tjenestestedets infirmeri

Gejstlig støtte

Henvendelse til det pågældende værns provst eller den tilknyttede garnisonspræst

Hæren nr. 2 | 2012

23


Nye opgaver i

FN

Nye opgaver for hæren i FNs fredsbevarende operationer

Udsigten fra FN ’s hovedkvarte

r i Liberia.

Af Michael Wiggers Hyldgaard, oberst militærrådgiver for den danske FN mission i New York Hærens styrkebidrag til opgaverne i Afghanistan reduceres. Derfor vil hæren i stigende grad kunne bidrage med efterspurgte og kvalitative enheder til FNs globale indsatser for fred og sikkerhed. FN arbejder for fred og sikkerhed, menneskerettigheder og beskyttelse af civile, og for bæredygtig udvikling mere generelt. Med 193 medlemslande har FN en helt unik global legitimitet. Alene af disse grunde er et velfungerende og handlekraftigt FN en vigtig prioritet for Danmark. FN opererer i øjeblikket effektivt 16 fredsbevarende missioner med i alt næsten 125.000 udsendte soldater, politifolk og civile for en meget lille brøkdel af verdens samlede militærudgifter. Hovedparten af FN’s styrkebidrag kommer fra asiatiske og afrikanske lande. De gør det godt. Kun ganske få procent af FNs tropper er fra vestlige lande. FNs

24

Hæren nr. 2 | 2012

ne gøre en forskel. des. Men danske soldater vil kun I Afrika er mange ting anderle verandør til den edle hov er nda ad Kampala. Uga Billedet er fra Ugandas hovedst . mission i Somalia (AMISOM) FN støttede Afrikanske Unions

legitimitet hidrører blandt andet fra multinationalitet. Derfor har FN behov for større islæt af vestlige troppebidrag. De vestlige normer og værdier skal med soldaterne helt ud i den spidse ende og gøre en forskel. Hæren kommer styrket ud af Afghanistan. Indsatsen har på alle måder været omkostningsfuld. Men det er ubestrideligt, at den danske hær er at finde blandt de bedste. Hæren er karakteriseret af professionalisme fra top til tå med effektivitet, mobilitet og fleksibilitet som operativt afgørende egenskaber. Bidrag fra hæren til FNs fredsbevarende operationer vil derfor markant kunne forbedre FN-styrkernes generelle performance og robusthed i implementeringen af stadigt mere komplekse mandater. Nyt operativt FN FNs engagementet på Balkan trækker traumatiske spor i den danske bevidsthed og hos de officerer og soldater, der deltog. Til gengæld viser den nu afsluttede danske militære indsats i FN-missionen

i Libanon, at FN har udviklet sig med hastige skridt. FN er blevet operativ. FN gennemfører stadig mere robuste militære operationer i ustabile miljøer. FN gennemfører i høj grad integrerede indsatser, hvor militære og civile kapaciteter samvirker for at nå de stadig mere ambitiøse målsætninger i Sikkerhedsrådets mandater. FN-opgaverne rummer derfor bestemt udfordringer, som svarer til dem, hæren med stor dygtighed har taklet både i Irak og Afghanistan. På et punkt adskiller FNs operationer sig fra hærens seneste erfaringer i Afghanistan – indsættelsesvilkårene. De kamprelaterede trusler i FNs operationer er normalt færre og sandsynligheden for direkte kamp og dermed tab af mandskab og materiel er mindre. Det skyldes, at FNs operationer som udgangspunkt er fredsbevarende, det vil sige, at de finder sted på et grundlag af en fredsaftale, at konfliktens parter har accepteret FNs tilstedeværelse og ikke mindst, at FNmissionerne er upartiske i forhold til konflikten.


Nye opgaver i

FN

Michael Hyldgaard på arbejde for Danmark i FNs Generalforsamlingssal.

Danmark skal ikke dupl ikere, hvad andre kan bedre eller bi lligere. Danske militære indsat ser skal gøre en markant forske l. som helst FN operation. Eller som dedikeret FN-beredskabsenhed. For FN er den eneste brandstation, der først køber brandbilen, når ildebranden er brudt ud.

Hærens efterspurgte kvaliteter Hæren råder både over de kvalitative grundkapaciteter og de særlige specialer, som FN efterspørger: Mobile kampgruppebidrag der kan indsættes selvstændigt, specialstyrker, opklaringsenheder, logistikenheder, ingeniørenheder, føringsstøtteenheder, enheder der kan indhente informationer og hospitalsbidrag. Der er i alle sammenhænge tale om enheder og kapaciteter, som hæren rummer i sin struktur eller vil kunne opstille i samarbejde med andre myndigheder.

FN tænker traditionelt på 850 mand, når talen falder på infanteribataljoner. Den danske hær kan gøre det bedre med langt færre soldater herunder med multinationale partnere integreret i en kampgruppe. Hæren kan dermed bidrage markant til, at FN kan gøre ”More with Less”. Integreres enheder fra hæren med kapaciteter fra søværnet og flyvevåbnet vil især mobiliteten og fleksibiliteten kunne styrkes yderligere. En dansk kampgruppe udstyret med transporthelikoptere eller støttet af en C-130 Hercules vil være en afgørende operativ kapacitet i en hvilken

Udfordringer i ny geografi Det er vanskeligt at spå om fremtiden, men i FNs optik er der en generel vurdering af, at de fremtidige større FN-engagementer fortsat vil være i den mellemøstlige og i den afrikanske region. Især for Afrika-scenariet vil der være mange gode grunde til rettidig overvejelse af implikationer og udfordringer i forhold til de erfaringer, som hæren har indhentet de seneste år. På det afrikanske kontinent ligger Danmarks sikkerhedspolitiske interesser primært i Østafrika. Danmark har i NATO-regi udsendt flådeenheder og fly til piratjagt og bidrager bilateralt med kapacitetsopbygning af kystenheder i Kenya og østafrikanske reaktionsstyrker. Det kunne derfor være en relevant option at lægge yderligere dansk tyngde med egentlige styrkebidrag fra hæren til den nye FN-mission i Sydsudan, hvortil Danmark netop har udsendt et markant stabsbidrag. Det går også bedre for den Afrikanske Unions fredsskabende styrke (AMISOM) i Somalia. En FN fredsskabende operation koncentreret om Mogadishu synes ikke længere utænkeligt – på sigt. Og enheder fra hæren vil utvivlsomt markant og afgørende kunne bidrage til opgaveløsningen for en sådan mission. Potentielt i samarbejde med afrikanske enheder, som Danmark har været med til at opbygge. I FN-sammenhæng er Sydsudan, Somalia og Afghanistan også de konflikt-

situationer, som USA investerer mest i. Danske bidrag i denne ramme vil derfor kunne fortsætte den sikkerhedspolitiske indflydelse, som vi over de senere år har skabt i NATO-rammen. Hæren gør en markant forskel for FN FNs fredsbevarende indsatser er for vigtige til, at Danmark og andre vestlige lande kan stå på sidelinjen og kigge på, at asiatiske og afrikanske tropper løser opgaven. FN har behov for markante og kvalitative styrkebidrag fra lande som Danmark for at kunne fortsætte med at levere en effektiv opgaveløsning til gavn for international fred og sikkerhed. Med reduktionen af indsatsen i Afghanistan bliver det en reel mulighed igen at indsætte egentlige bidrag fra hæren i FN-indsatser for fred og sikkerhed. Den situation ser FN frem til. FN har behov for flere valgmuligheder på hylderne for at kunne gøre ”More with Less”. Det er sandsynligt, at kampen om at levere FN-bidrag vil blive skærpet i takt med at koalitionslandene forlader Afghanistan. Militære enheder har bedst af en klar målsætning. At falde i dvale oven på indsatserne i Irak og Afghanistan vil være et trist udkomme. Indsatser i FNregi kunne være et godt baggrundstæppe for en forudsigelig og dermed effektiv styrkeproduktion. Danmark skal ikke duplikere, hvad andre kan bedre eller billigere. Danske militære indsatser skal gøre en markant forskel. Med hærens stærke danske ”brand” og de mange dyrekøbte erfaringer fra de seneste års hårde operationer er der ingen tvivl om, at hæren i en FN-sammenhæng kan levere afgørende operativ effektivitet til styrkelse af FNs indsatser for fred og sikkerhed. Operationsvilkårene vil være anderledes, men udfordringerne ikke mindre mangfoldige og vanskelige end de seneste år. Præcist sådan som hæren har det bedst med. I fortsættelse af metaforen fra vores kollega fra 2. Brigade i sidste nummer af HÆREN, så vil hæren i FN-operationer både få brug for grundspillet og for vinderslagene.

Hæren nr. 2 | 2012

25


Afghanistan er

RYKKET IND

Afghanistan er rykket til Frøslevlejren

Prøv en fragmentationsvest. Opfordringen kommer, når de besøgende når til Afghanistan-udstillingen. Her er også muligt at opleve et indkvarteringsområde for en udsendt soldat. Et lille hjørne, der rummer både private og militære minder fra en udsendelse. Foto: Per Amnitzbøl Rasmussen.

Tekst: Michael Christiansen, major-R, PIC HOK FN Museet i Frøslevlejrens røde barakker ved den dansk-tyske grænse byder i år på en helt ny satellitudstilling i barak H3 med titlen ”Forsvaret i Dag”. Der er også nye udstillinger om missionerne i Libanon og Libyen samt en særudstilling om 15-året for OSCE-missionen i Albanien. Alle sammen udstillinger, der hver for sig og samlet er et besøg værd, uanset om man er tidligere udsendt, pårørende til en udsendt eller blot interesseret i at lære mere om de missioner, dansk personel har deltaget i gennem årene. - Satellitudstillingen i barak H3 er helt ny og fortæller om perioden, hvor Danmark havde soldater i Irak placeret i Basra-provinsen og de danske soldater i Afghanistan fra 2006, hvor de første danske soldater kom til Helmand-provinsen,

26

Hæren nr. 2 | 2012

fortæller museets formand Per Amnitzbøl Rasmussen. - Den 80 kvadratmeter store plancheudstilling er blevet til i et samarbejde med Hjemmeværnsmuseet, der har lagt lokaler til. Det er planen at udbygge udstillingen med de missioner, som forsvaret og hjemmeværnet har til fælles, nemlig bevogtningsenhederne i Afghanistan og Kosovo. Senere skal også Brigadesamlingen placeres i barak H3. Mange nye udstillinger På selve FN Museet i barak 46 handler årets nyheder om FN-missionen i Libanon, hvor Danmark igennem de seneste fem år har haft soldater udstationeret. Senest er udstillingen tilført et hjørne om indsatsen i Libyen, hvor flyvevåbnets meget omtalte F-16 fly har opereret. - På den historiske side markeres 15-året for udsendelse af danske soldater til

Albanien. Missionen Albania Forca Multinationale Protectione (AFMP) havde 58 danske soldater, der kørte patrulje i det centrale Albanien, under præsidentvalget i 1997. Det er årets særudstilling, forklarer Per Amnitzbøl Rasmussen. - Vi er langt fremme med at lave en unik medaljeudstilling – med god hjælp fra DANILOG (Det danske internationale logistik center). Den kommer forhåbentlig til at indeholde et eksemplar af hver slags medalje tildelt dansk personel. Æresvæg for tapperhed Bestyrelsen arbejder også med at etablere en æresvæg, der forventes at blive afsløret på museets 20-års åbningsjubilæumsdag onsdag 2. maj. Den vil indeholde et portræt (navn, billede, medalje og indstilling for dåden) af alle de danske soldater og politifolk, der siden 1948 har modtaget dekoration for


Afghanistan er

RYKKET IND

Tapperhed. Det vil sige Den kgl. Belønningsmedalje for international tjeneste og siden 1994 forsvarets Tapperhedsmedalje eller Tapperhedskors. Æresvæggen er sponsoreret af De Blå Baretter. - Bestyrelsen har nogle spændende udfordringer. Vi har styr på medlemskartoteket, økonomien, besøgstallene og indretningen af museet. Nu er opgaven at øge antallet af støttemedlemmer, såvel de personlige, foreningerne og vores nye superstøtter, afslører Per Amnitzbøl Rasmussen. FN Museet har mange trofaste støttemedlemmer, der år efter år troligt støtter museet. - Vi har også en del foreninger og organisationer, der støtter med 700 kroner om året. Det er denne gruppe, vi gerne vil udvide. Der findes en del soldaterforeninger og lokalafdelinger i den faglige organisation, der kunne/ønsker at være med. Som noget unikt er næsten alle DBB (De Blå Baretter) lokalafdelinger medlem. - En bedre markedsføring skal gerne være med til øge besøgstallet. Mine sidste års visioner om at fordoble besøgstallet, må jeg nok revidere lidt – det bliver en sej én, men det skal nok lykkedes hen ad vejen. Den ny udstilling i barak H3, der bliver med gratis adgang, forventes besøgt af over 20.000 gæster årligt, mens godt 5100 betalende gæster besøgte FN Museet sidste år. Museet passes af frivillige og ulønnede kustoder, der enten alene eller sammen med familien i en uge flytter ind i et par værelser ved museet. Deres opgaver er blandt andet at sørge for at åbne og lukke museet og betjene gæsterne. - Der er stor søgning til jobbet som kustode. Mange er tidligere udsendte soldater eller politifolk, der nyder en travl uge med de besøgende, samtidig med at de får genopfrisket deres minder fra tiden i udlandet for Danmark. FN Museet har til formål at fortælle om alle danske missioner fra 1948 og op til i dag. Museets historiske del kan sam-

- Det er min store vision at FN Museet på en gang er både et historisk museum, men også samtidig afspejler nutiden, med de nyeste missioner – på den måde kan vi få en plads i danskernes hverdag, fortæller formand Per Amnitzbøl Rasmussen. Foto: MJ-R Michael Christiansen.

På Gaza-standen er opbygget en observationspost. På plancher og billeder tegnes et billede af livet som udsendt i denne mission. Foto : Per Amnitzbøl Rasmussen.

menfattes i missionerne Gaza, Congo og Cypern, medens den nyere historie fortælles gennem missionerne Kosovo, Irak og Afghanistan. Men FN Museet fortæller – mere eller mindre – om over 60 forskellige steder, hvor Danmark har eller har haft soldater, politifolk eller sundhedspersonel i fredsbevarende eller fredsskabende missioner – så der er meget at opleve.

Se video med den første formand for FN-museet og den daglige leder og formand her.

Hæren nr. 2 | 2012

27


Balloner

I LUFTEN

Fra balloner til computermodeller Før i tiden sendte artilleriets radiosondefolk balloner op for at få information om de aktuelle lokale vejrforhold. Nu er luften (næsten) gået ud af ballonen Af Christian B. Frederiksen, journalist HOK Artilleriet har længe været afhængige af meteorologiske data for at beregne vindpåvirkningen på granatens bane og derved forbedre dens præcision. Søren D. Larsen, cand. scient., sektionschef for studie- og udviklingssektionen i

28

Hæren nr. 2 | 2012

teknologi ved Danske Artilleriregiment forklarer: - I mange år har vi brugt radiosondefolk, når vi skulle skaffe de meteorologiske data. Det var meget mandskabskrævende, fordi vi skulle bruge tre mand for at sondere kontinuerligt. Det kræver nemlig, at der laves en sondering hver anden time for at få aktuel information, mens vi skyder. I NATO-regi var der et ønske om at skyde på større skudafstande i starten af årtusindskiftet. Derfor blev der testet en ny teknologi baseret på computerberegnede modeller i 2003 og 2005. - Ballonmetoden er ikke særlig præcis, når vi skyder på lange skudafstande. Målingerne virkede jo kun lige der omkring, hvor målingerne blev foretaget. Derfor skyldtes 2/3 af alle fejlene på lange skudafstande meteorologien. Så hvis vi

skulle have forbedret vores præcision, måtte vi kigge herpå, konkluderer Søren D. Larsen. En enkelt ballon om dagen På Flyvestation Karup lusker der tidligt hver morgen en radiosondemand rundt.

Se video fra en hverdag hos DMI og brugen af deres data ved skydninger med artilleri.


Balloner

I LUFTEN

Keld Bødker, seniorsergent og leder af radiosonden, gør klar til at sende den daglige heliumballon op. Under ballonen er der fæstnet en lille GPS-sender, som løbende sender information om ballonens placering. Derved kan vindretning og hastighed beregnes. - Denne metode er egentlig på vej ud, fordi meteorologerne på Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, er gået over til computerberegnede modeller. Grunden er, at de kan få en tredimensionel punktoplysning imellem længde- og breddegrader og direkte op i atmosfæren. Punktoplysningen dækker så hele landet og bliver løbende opdateret. I artilleriøjemed er ballonopsending uhensigtsmæssig, fordi ballonen følger med vinden. Det er ikke brugbart, hvis der for eksempel skal skydes imod vinden. De meteorologiske data bliver samlet i et såkaldt MET GM (Metereological Gridded Message), som beskriver samtlige vejrforhold i atmosfæren. Disse data samles i DMIs computere ud fra adskillige konstante målinger. Herunder ballonen fra Karup. - Det produkt, som vi laver her, er ikke spildt. Vi forsyner jo forsvarets meteorologer med data. Samtidig går vores målinger ind i DMIs database, hvor de indgår i beregningen af de modeller, der ender ud med en MET GM, som artilleriet bruger, forklarer Keld Bødker. Computermodellerne downloades Hos artilleriet kan de løbende hente MET GM’erne ned fra DMIs ftp-server. Dette gør processen enkel, fordi artilleriet kan trække DMIs computermodeller direkte ind i deres beregnersoftware til granaternes bane. - Vi havde stor succes med de tests, som vi foretog. Derfor indførte vi MET GMteknologien i 2010 og begyndte at udfase det gamle. I første omgang blev det indført på artilleripjecerne og senere vil vi også indføre det hos mortérerne, siger Søren D. Larsen. Der er blevet sendt balloner i flyvevåbenregi siden 1954. Metoden er nu overført til hæren.

Kaptajn Søren D. Larsen (øverst) bruger de data, som meteorologerne indhenter opsending af en ballonson blandt andet ved de (de to nederste fotos). De t er seniorsergent Keld Bød sondeafdelingen. Der sen ker, der står for des en heliumballon op hve r dag til støtte for de øvrige beregningsmodeller basere meteorologiske t på computere.

Hæren nr. 2 | 2012

29


Jacob P ’s

HISTORIE

Jacobs P’s historie Da det kom frem, at den danske kampvognskommandør Jacob P var blevet skudt og såret to gange med blot 24 dages mellemrum, flød de danske medier over med forskellige versioner af den danske heltehistorie. Nu fortæller Jacob P for første gang, hvad der virkelig skete, da han ad to omgange blev ramt af i alt fire skud, men begge gange fik nedkæmpet fjenden til trods for, at han i sidste omgang var døden nær. Af Morten Fredslund, journalist

eskudt. b r e v li b g e ”Her er 3. J ejd 1 TS b r A . t f ø r g 500 Tårngevær e. Skyd”. g a b il t g o frem

Selv om det nøjagtig tre måneder og én dag siden, Jacob P første gang blev skudt, gentager han sin melding og skudkommandoen til sin kampvognsskytte, som var det optaget på en harddisk. Og mindst lige så nøjagtig og detaljeret beskriver han trin for trin de to forløb, som

30

Hæren nr. 2 | 2012

Sammen med sin kone og datteren Dina – her som passager – tilbragte Jacob P påsken sammen med familiens tre store slædehunde og ”stidsvognen” i skovene ved Gl. Rye i Midtjylland. Selv om Jacob P blev hårdt såret i Helmand for kun tre måneder siden er han ferm til at navigere ”stridsvognen”, da ”Hæren” møder ham i skovene ved Gl. Rye. Foto: Morten Fredslund


Jacob P ’s

HISTORIE

helt naturligt bragte ham på alles læber og udråbte ham til en ægte dansk helt, da historien slap ud via NATOs website. Det var den dag, hvor den afghanske hær, ANA, skulle gennemføre sin første selvstændige mission i Green Zone. Den danske kampvognsdeling i ISAF var kørt op på High Ground med kampvognene. Jacob P var sammen med sin besætning blevet efterladt alene, da én af de andre kampvogne var kørt tilbage med eskorte for at få repareret et flækket vejhjul. Et hot-spot i kikkerten - Kort før det blev mørkt, fik jeg øje på et hot-spot i mit termiske sigte. Det var uklart, om det var et dyr eller et menneske, som bevægede sig ved roden af et tvillingetræ ved Compound 24, der lå 620 meter fra kampvognen. Så jeg greb vores store håndholdte kikkert, der forstørrer 65 gange og stak hovedet op gennem lugen. Og lige da jeg får stillet skarpt, når jeg kun lige at tænke: Det er sgu’ da en riffel, der stikker ud fra træroden, og så går skuddet. Jeg mærker et ordentlig slag i armen. Som en kraftig lammer. Det er rimelig godt skudt, for jeg er kun lige oppe med skulderen, fortæller Jacob P. Han falder ned i kampvognen og giver meldingen, der indleder denne artikel. - Jeg tror vi at afgive mellem 1.000 og 2.000 skud med tårngeværet, fortæller Jacob, der trods skuddet i højre overarm tænker krystalklart under hele forløbet. - Jeg vælger bevidst at bruge maskingeværet frem for et skud med kanonen. Hvis vi skyder en Heat-patron (High Explosive Ammunition, red.) ned i en grøft som den, hvor skytten gemmer sig, finder vi aldrig ud af, om vi har fået ram på Taleban-krigeren eller ej, forklarer Jacob P. Og den beslutning giver pote. For lige pludselig kravler skytten op af grøften. - Da afgiver vi et Heat-skud som rammer ham, siger Jacob og gengiver endnu engang en præcis melding fra episoden: - Jeg siger ”Hold inde. 3 er blevet beskudt fra Compound 24. En snigskytte nedkæmpet på afstand 620 meter. Besætningen er ok. Jeg selv er ramt i højre arm”.

Jacob P var med til hjemkom stparade for ISAF hold 12 i Holstebro tidligere på året. transportere sig rundt i kør Da måtte han stadig estol, lige bag kampgruppens stabschef. Screen dump fra hjemkomstvideo.

Jacob kører derefter selv sin kampvogn tilbage til beredskabsområdet, hvor han bliver behandlet. Han insisterer på, at komme hurtigt tilbage til sin besætning på kampvognen, men den går alligevel ikke. - Da der både var indgangshul og udgangshul er det pr. automatik en CAT A, som betyder, at man bliver evakueret med helikopter til felthospitalet i Camp Bastion, forklarer Jacob. En dårlig mavefornemmelse Efter en operation af skudsåret, der bliver hæftet sammen af 10-12 clips, er Jacob atter tilbage ved sin besætning blot to dage efter beskydningen. Det afløsende hold soldater begynder så småt at ankomme fra Danmark et par uger senere, og den 31. januar kører delingen ud sammen med den nyankomne delingsfører, der gerne vil se ansvarsområdet. - Det skulle så være den allersidste tur. Men jeg havde en rigtig skidt følelse med den tur. Nu havde vi været dernede en hel periode uden større uheld, og så syntes jeg ikke, at man skulle udfordre skæbnen, siger Jacob. Hans fornemmelse for, at noget ville gå galt var så udbredt, at han pakkede alt sit grej i ned tasker og køjesæk. - Og så sagde jeg til besætningen, at dér står mit grej, når I skal sende det hjem, fordi jeg har brækket ryggen. Jeg havde det virkelig skidt med at tage på den tur.

Alene i front Da kampvogndelingen nåede frem til Golden Eye nord for patruljebasen Clifton, blev Jacobs kampvogn sat til at sikre området, mens resten af delingen kørte ind til patruljebasen. - Vi blev beordret noget længere ud end ellers for at sikre indfaldsvejen til basen. På et tidspunkt hører jeg noget klunke mod bæltet og ser, at vores trækwire har løsnet. sig. Normalt er det noget jeg sætter min hjælper til at fixe, men da jeg havde den her dårlige mavefornemmelse, valgte jeg selv at hoppe ud på jorden og siger til besætningen, at de skal lade være med at stikke hovedet for højt op, fortæller Jacob og fortsætter: - Nede på jorden igen fornemmer jeg helt tydeligt, at jeg bliver overvåget. Og da jeg kigger mig over skulderen, ser jeg to mænd, hvor den en har et RPG raketstyr på skulderen. Jeg kaster mig så lang jeg er ned langs kampvognen, mens jeg råber ”RPG”. Var jeg blevet siddende det samme sted i blot et splitsekund længere, var jeg blevet ramt i ryggen. Projektiler hvislende om ørene Raketten rammer kampvognen og Jacob får fragmenter i skulderen. - Lige da jeg sætter mig op igen bliver jeg ramt af et skud i skulderen, og jeg kaster mig ned i sandet, hvor projekti>>

Hæren nr. 2 | 2012

31


Jacob P ’s

HISTORIE

>> lerne begynder at hvisle om ørene på mig. Jeg melder til min besætning, at jeg og vognen er ramt, og der er en snigskytte i retning kl. 4. Jeg råber også at de skal blive i bilen, og at de ikke skal starte motoren. Det sidste for at jeg kan kommunikere med dem, men det overhører de desværre, fortæller Jacob. Mens kampvognens 1500 HK dieselmotor brummer løs, kravler han febrilsk rundt langs kampvognens plader ved bælterne for at finde dækning. - Det er kattens leg med musen. Pladerne ved bælterne rammes alle af skud og senere tæller jeg otte skudhuller i min uniform, hvor jeg ikke selv bliver ramt. Min hjelm var også ramt, så han er virkelig skrap. Det er dog først, da jeg kommer om til fronten og hæver mig op foran kørerens periskop, at jeg bliver ramt anden gang. Denne gang i låret, og det gjorde forbandet ondt, og blodet sprøjtede ud i en stråle, siger Jacob. Han fortsætter: - Foran periskopet får jeg signaleret, at man skal slukke motoren, og da det er sket, råber jeg til besætningen, at nu skal de kraft eder mig høre efter. Jeg beder dem kaste røg, så jeg kan komme i dækning, udpeger de to fjender og siger, at de skal beskydes med tårngeværet. ”Det her dør du sgu’ af, Jacob” Der kommer dog ingen skud fra tårngeværet og ikke så meget røgslør, som Jacob havde forventet. Han beslutter derfor at forsøge at komme op i kampvognen, trods hans to stærkt blødende skudsår i henholdsvis højre arm og venstre lår. - Jeg tømmer min pistol mod målet. Jeg ved, den ikke rækker, men ved at sigte højt i målet, vil jeg måske kunne skræmme skytten. Da jeg kravler op på tårnet bliver jeg ramt igen. Denne gang i venstre læg, og det gjorde rigtig, rigtig ondt. Så med en sidste kræftanstrengelse kaster jeg mig ned i kampvognen med hovedet først. Jeg giver straks en skudordre, og nu peger kanonen mod fjenden, som forståligt nok begynder at foretage stillingsskifte. Så nu har jeg travlt og råber: ”Heat 500, 1 TS ned, mand, skyd”. Vi skyder dermed lavt i målet og ser,

32

Hæren nr. 2 | 2012

Interviewet med Jacob P. fan dt sted på hans 30-årsfødselsd ag, som kampvognskommandø sammen en flok venner, fam ren fejrede ilie og ikke mindst børn i sko vene ved Gl. Rye. Foto: Mo rten Fredslund

at skytten vælter omkuld af trykbølgen. Vi genlader med Canister og gentager skydningen med samme sigte og rammer snigskytten lige i sækken, siger Jacob og fortsætter: - Vi skyder endnu et skud med Canister, og nu er jeg sikker på, at de to fjender enten er døde eller dødeligt sårede. Og først da kan jeg slappe af. Skytten siger til mig ”Hold kæft, hvor du bløder, Jacob”, men jeg skubber hans hoved tilbage, og siger: ”Fokus i dén retning”. Men da jeg ser, hvordan blodet ikke længere sprøjter ud, men nu stille pibler ud, tænker jeg for første gang: Det her dør du sgu’ af, Jacob. Beholder kommandoen Men selv om Jacob nu har indset, at det står slemt til, insisterer han på selv at melde en statusrapport tilbage til delingsføreren. ”Hold inde. Ro på net. 3 er ramt af RPG i højre side foran drivhjul. Vi kan køre. Kører, hjælper og skytte ok. Vi har nedkæmpet skytte og RPG-mand. Jeg selv var på jorden, da vi blev angrebet og er ramt af skud og/eller framenter i højre skulder, venstre lår og venstre læg. Har kraftig blødning. 4 få fat på helikop-

ter. Mike gør klar til at modtage mig i Clifton. Bekræft, skift. Først da giver Jacob kommandoen til skytten, og besætningen forbinder Jacobs sår. Fuck den hammer - Jeg kan mærke, at jeg er noget omtåget, men kommer pludselig i tanke om, at jeg har glemt min hammer ude på jorden. Så jeg kalder 2 op og beder ham køre op og hente. Men så råber han ”Fuck den hammer!” ud over nettet. Men det var jo en kæmpe hammer, jeg havde glemt derude, det var jeg sgu’ ked af, siger Jacob med et skævt smil. Jacob blev fløjet til Felthospitalet, hvor han blev opereret. Ved ankomsten havde han kun en liter blod tilbage i kroppen, og fik derfor tilført 4,5 liter blodprodukter. Få dage senere var han stabil nok til at blive fløjet hjem til Danmark. - Men det var under skarp protest, for jeg ville så forfærdelig gerne rejse hjem sammen med min besætning, siger den 30-årige kampvognskommandør. Og helt. Jacob P. går stadig til genoptræning på Rigshospitalet på ubestemt tid.


Jacob P ’s

HISTORIE

Tre møder med US-generalen Hele tre gange har Jacob P trykket hånd med den øverstkommanderende general for ISAF-styrkerne i Helmand, generalmajor John A. Toolan Jr. fra US Marines Af Morten Fredslund, journalist Da Jacob P første gang blev indlagt på Felthospitalet i Camp Bastion med et skudsår i armen, bemærkede han en ældre, gråhåret herre gå rundt og småsnakke med patienterne. - Jeg troede, det var sådan en hyggeonkel, der som pensionist skulle nurse lidt om patienterne. Da han kom forbi mig og hilste ”How do You do?” , hilste jeg selvfølgelig tilbage med: ”I’m fine. How do You do?”. Det fik ham til at stoppe op, og han bad mig fortælle min historie, siger Jacob og tilføjer: - Han blev helt benovet og roste mig til skyerne. ”You brave vikings. We should have some more brave vikings like you. I’ll give you a coin”. Men jeg synes jo

ikke den ældre mand skulle bruge sin pensionsopsparing på mig, så jeg takkede nej, men manden insisterede med et ”You bet I’ll give You a coin”, siger Jacob P. med bred amerikansk accent og et smil. Og først da den gråhårede herre havde forladt sygestuen igen, fortalte sygeplejerskerne, at det var øverstkommanderende to-stjernede general for ISAF-styrkerne i Helmand. - Jeg fik senere hans personlige mønt, og det er jeg da rigtig stolt af, siger Jacob P. På besøg i lejren Senere, da Jacob var operativ igen, blev danskerne i Camp Price linet op, fordi der kom fint besøg. - Jeg stod langt tilbage i geleddet og kunne ikke rigtig høre, hvad der skete. Men pludselig åbnede geleddet sig og kollegerne sagde, at det var mig, generalen ville tale med. Det var John Toolan, der var på besøg, og han bad mig træde an, og så roste han mig ellers til skyerne. Det gjorde mig faktisk ret stolt, for han virker helt jordnær og er meget respekteret blandt US Marines, hvor han kommer fra, siger Jacob P. Senere viste han generalen sin kampvogn og besætning, hvilket betød, at generalen også gav sin mønt til Jacobs skytte.

I’ll track you down Da Jacob P kort tid efter igen var indlagt på felthospitalet – nu med tre nye skudhuller, dukkede John A. Toolan op igen. - Jeg var lidt omtåget af morfin ovenpå operationen, men jeg husker, at han blev helt rørstrømsk og fik tårer i øjnene. Han sagde, at han ville komme og besøge mig i Danmark, men jeg kunne ikke huske min fuldstændige adresse. Men så sagde generalen: ”It doesn’t matter – I’ll track You down”. - Jeg kom så i tanke om, at sådan en fyr højt på strå jo sikkert ville lande i København, og jeg begyndte på en lang forklaring om afstandene mellem København og Jylland, hvorefter han sagde: ”It doesn’t matter. I have my own chopper”. Og det skal sgu’ ikke undre mig, at han en dag dukker op på kasernen i egen helikopter. Sådan en fyr er en mand, der holder ord, og han har allerede skrevet et håndskrevet brev til min kone, hvor han igen roser mig til skyerne og fortæller, hvor stolt hun skal være af at være gift med sådan en som mig, siger Jacob P med et beskedent smil.

e should W . s g in ik v ”You brave ings like ik v e v a r b e mor have some ou a coin”. y e iv g l ’l I . you Hæren nr. 2 | 2012

33


Giro

RECCE-TUR

Giro recce-tur gik godt Af Rune Kronenberg, informationsmedarbejder, TRNM Grundlaget for en succes er en grundig forberedelse. Det ved man udmærket fra andre situationer i totalforsvarsregionerne Nord/Midt (TRNM) og Fyn, Syd- og Sønderjylland (TRFS), og derfor blev weekenden 13.-15. april brugt på en gennemgribende rekognoscering på de ruter, som Giro d´Italia skal køres ad i regionerne NM og FS. I alt 80 medlemmer af totalforsvarsregionerne, der løser opgaven for hæren, deltog i reccen, hvor man både lærte ruterne at kende og fik anden brugbar viden i forbindelse med afviklingen af løbet. Det store arrangement kræver flere hundrede hjælpere, og derfor trak reccen folk

til fra stort set hele Danmark. Recce-turen startede i Horsens, hvor operationscentret for hjemmeværnet vil være placeret. Her blev de fremmødte budt velkommen, og dernæst tog de enkeltvis ud og inspicerede den del af tredje etapes landeveje, som de var ansvarlige for. Det betød, at de gennemgik samtlige lyskryds, sideveje og eventuelle jernbaneoverskæringer. De tog billeder af omgivelserne og sikrede sig, at der var fuldstændig styr på, hvordan det hele skulle sikres, når det for alvor går løs i tidsrummet 5.-7. maj. Om lørdagen startede reccen med indlæg fra henholdsvis Herning kommune samt fra politiet. Sidstnævnte fortalte om, hvordan etaperne ville udvikle sig. Herunder hvor mange politibetjente,

løb rigtig godt, r fo e n re tu e c c Re e input der var, v ti k ru st n o k e og med d undersøgt få t a l ti d ti d o er der g jdet. og gennemarbe

34

Hæren nr. 2 | 2012

hjemmeværnsfolk samt frivillige fra cykelklubber, der ville være til stede under etaperne. Men også over hvor langt et tidsrum, der ville være Giro d’Italia trafik på landevejene. For allerede to timer før rytterne passerer, vil der være en større merchandise-karavane af biler og en optogskaravane. Så i alt vil der passere omkring 100 køretøjer i god tid, inden rytterne passerer. Endelig tog deltagerne ud for at inspicere etaperne et og to og sikre sig, at der ikke var nogle uforudsete udfordringer på deres del af disse etaper. Alt i alt forløb recce-turene rigtig godt, og med de konstruktive input der var, er der god tid til at få undersøgt og gennemarbejdet hele opgaven.


Giro

RECCE-TUR

35


Giro

RECCE-TUR

Et nyt billede af krigen Hun fik ødelagt et billede, men skabt 26 nye. I 2010 var Mathilde Fenger på besøg hos de danske soldater i Helmandprovinsen

Af Dennis Knudsen, journalist SOK Fotos Udlånt af Mathilde Fenger

Mathilde Fenger i sit atelier, hvor hun er i gang med et af de 26 malerier.

Det er godt et år siden hun kom hjem fra besøget hos ISAFhold 10 i Afghanistan. Nu er kunstmaleren Mathilde Fenger ved at lægge sidste hånd på sin billedserie. 26 oliemalerier i størrelsen 145x185 centimeter er det blevet til. - Krigen er blevet dækket af forfattere og pressen. Der er lavet film som Armadillo og skrevet massevis af bøger. Men meget af det foregår ud i det ekstreme, fortæller Mathilde Fenger om sine overvejelser for at tage af sted. Mathilde Fenger ville gerne vise en anden side af krigen end ”bare skuddet”. Hun endte med selv at få en anden historie, end hun havde forventet. For hendes syn på krigen har ændret sig. Eller måske er det mere præcist at sige, at hun har fået et mere nuanceret billede af det at være udsendt, større empati for soldaterne og forståelse for forsvaret. For krig er Mathilde Fenger stadig imod. Men soldatene, de har fanget hende. 400 kopper kaffe Hærens mand ud i det museale, kaptajn Peter Pinto, var en af de første til at hjælpe Mathilde Fenger i gang med kontakter,

I maj 2011 udstillede Mathilde Fenger på Søofficersskolen. Her kan man se hende foran en række af hendes malerier.

36

Hæren nr. 2 | 2012


Giro

RECCE-TUR

formalia og alt, hvad der ellers kræves af planlægning. - Jamen det var fantastisk. Jeg blev mødt med smil, hjælpsomhed og en masse latter. Lige fra første gang jeg snakkede med Peter Pinto og hele vejen igennem systemet, har der været en hjælpsomhed ud over det sædvanlige, fortæller Mathilde Fenger. Hun synes, at hun hurtigt fik manet nogle af sine fordomme om et lukket og et meget striks set-up i jorden. Især under turen til Helmand. - Det er en spændende udfordring at få adgang til andres liv på den måde. At få lov til at være med der hvor offentligheden ikke ellers kommer. Og så var jeg ret overrasket over den åbenhed, soldaterne og forsvaret har udvist. Men efter 400 kopper kaffe på Kuffen (soldaterhjemmet) skulle man jo også gerne have skabt nogle forhold til nogle af dem, kommer det med en let latter fra maleren. Den villighed, soldaterne viste til at diskutere de politiske aspekter i krigen, overraskede hende også meget. Muligvis fordi hun kom som maler og ikke alt muligt andet officielt. Det sværeste til sidst Mathilde Fenger har gemt de to sværeste billeder til sidst. En ceremoni over faldne danske soldater og den efterfølgende rampeceremoni. Selvom hun heldigvis ikke oplevede det selv, mens hun var

dernede, så er det alligevel noget af det, der rører hende mest efter at have været sammen med soldaterne. - De var egentlig meget åbne for at tale om deres faldne kammerater. Jeg kan huske, jeg sad og snakkede med en ung soldat, der vist var 26. Han havde mistet seks kammerater. SEKS kammerater. Jamen er det ikke forfærdeligt, siger hun højt og lader den hænge i luften. Hun ville ikke have, at de to malerier skulle forstyrre hendes tanker, mens hun arbejdede med de andre. Derfor kom de til sidst. - Jeg synes, det er utroligt, de magter det. Hver gang soldaterne går ud af lejren, er det med en uvished om, hvad der kan ske. Selv de smukkeste blomstermarker kan jo være farlige, så de ved aldrig, hvad de kan forvente, fortæller Mathilde Fenger. To forskellige verdener For Mathilde Fenger var turen til de danske soldater i Helmandprovinsen en af hendes største oplevelser. Og kontrasterne i at komme hjem igen var enorme. - Der er sådan en jævnhed herhjemme. Vi går op i små ting, når man kommer dernede fra. Det må også være den kontrast, soldaterne oplever, når de kommer hjem. De har levet i en helt anden virkelighed end deres familier, og det må virkelig være svært at forklare for dem, fortæller Mathilde Fenger. Hun synes desuden, at det er både ærgerligt og trist, at soldaternes arbejde ofte bliver ringegjort herhjemme på grund af politiske kampe og dagsordner i medierne. - Jeg tror, det er svært at forstå for almindelige borgere. Når soldaterne er af sted og hører om udviklingen over tid, eller endda oplever den over flere missioner, så virker det hele meget mere jordnært. Det er i hvert fald det indtryk, jeg fik. Soldaterne kan jo også se og mærke de små forskelle. Medierne beskriver jo mest det ekstreme, forklarer hun. Mathilde Fenger vil ikke skildre personer, men situationer på malerierne. Og hun

Her er Mathilde Fenger på vej ud med hundeføreren Heide for at kontrollerer lastbiler i Helmand.

har forsøgt at pille sine personlige holdninger ud af billederne. Det skal være en historisk dokumentation. Og hun er da også den første maler siden 1864, der får lov til at komme ud at skildre de danske soldater på bataljemalerier. Mathilde Fenger har et stort håb om at kunne komme med ud med forsvaret igen. Ud over hæren kunne hun også godt tænke sig at dække de to andre værn og beskrive situationer fra deres hverdag.

Fakta Fra den 26. maj til 31. august udstiller Mathilde Fenger hele serien på 26 malerier. Det kommer til at foregå på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i særudstillingen ”Krig og kunst”. Hærens Operative Kommando har lagt billet ind på to af hendes malerier, og interessen fra andre enheder i hæren er stor. Nogle af pengene fra et eventuelt overskud har Mathilde Fenger besluttet skal gå til nogle af veteranhjemmene.

Hæren nr. 2 | 2012

37


Nye

Bøger

Nye bøger Danskerheld Romanen udspiller sig i Irak, hvor den 22-årige Laura fra Randers er udstationeret med Hold 9. Læseren får et indgående kendskab til hverdagen med daglige raketnedslag, kylling hver onsdag, nervøse familiemedlemmer, kammeratskab, angst og håbet om, at danskerheldet varer ved indtil hjemsendelsen – alt sammen set fra en kvindelig soldats synsvinkel.

Forlaget Gyldendal Henriette E. Møller 272 sider 299 kroner (vejl. pris).

1864 i billeder Bogen er et nyt selvstændigt billedværk om krigen i 1864. Under researcharbejdet er der dukket adskillige nye illustrationer op. Heriblandt en række dokumentarisk set værdifulde skitser fra felten og fronten, som den udstedte britiske tegner og maler Robert Landells har lavet. Skitserne ligger i privat regi på Glücksborg Slot, og prinsesse Elisabeth af Slesvig-Holsten har givet speciel tilladelse til, at billederne gengives i denne bog.

Forlaget Gyldendal Tom Buk-Swienty 268 sider 399 kroner (vejl. pris).

Sænket af tyskerne Den fulde historie om de danske sømænd, der kæmpede mod tyskerne under 2. Verdenskrig fortælles i denne bog. Den tager udgangspunkt i sømændenes oplevelser både under og efter krigen med fokus på deres reaktion og oplevelser. Forfatteren har talt med over hundrede krigssejlere, hustruer, enker og børn for at researche til bogen.

38

Hæren nr. 2 | 2012

Forlaget Gyldendal Svend Arvid Birkeland 464 sider 349 kroner (vejl. pris).


Nye

Bøger

Krestens breve og dagbøger Kresten Andreasen var soldat i den tyske hær under Første Verdenskrig og skrev breve hjem, indtil han blev meldt savnet under kampene ved Sonne i 1916. Hans mor håbede i flere år efter krigen stadig på, at sønnen var i live, men Kresten Andreasen vendte aldrig hjem. Efter krigen blev han kendt i vide kredse, da moderen i 1919 udgav et udvalg af hans breve. Krestens breve og dagbøger udgives nu for første gang i samlet form.

Forlaget Gyldendal Kresten Andreasen, redigeret af Claus Bundgård Christensen 362 sider 299 kroner (vejl. pris).

Et land i krig Et samlet værk om Danmarks krigsindsats fra 2001 til i dag. Fortællingen begynder med terrorangrebene den 11. september 2001 og beskriver årene derefter. Den giver et billede af den lukkede beslutningsproces hos danske politikere og i forsvarets topledelse. Bogen afdækker også beslutningernes konsekvens for danskere, irakere og afghanere ved at fortælle historien igennem de mennesker, der oplevede begivenhederne.

Politikens Forlag Lars Halskov og Jacob Svendsen 703 sider 349 kroner (vejl. pris).

NOTE

Ny forsvarschef Brigadegeneral Peter Bartram udnævnt til forsvarschef Brigadegeneral og assisterende stabschef ved NATOs Transformations Kommando i USA, Peter Bartram, er blevet ny forsvarschef efter general Knud Bartels. Peter Bartram er efter Forsvarsministeriets indstilling ved kongelig resolution ansat som general og forsvarschef pr. 20. marts 2012. Peter Bartram er 50 år og har tidligere været chef for 1. Brigade, som står for uddannelsen af de soldater, der sendes på international mission i Afghanistan. Derudover har Peter Bartram været Chief Military Assistant ved Multinational Corps Northeast i Polen og chef for Udviklingsafdelingen i Hærens Operative Kommando. Peter Bartram har også arbejdet en årrække ved forsvarsstaben. Peter Bartram var i 2002-03 udsendt som chef for den danske styrke ved KFOR i Kosovo. Bladet Hæren ønsker forsvarschefen til lykke med udnævnelsen og held og lykke i det fremtidige arbejde.

Hæren nr. 2 | 2012

39


r e d e h y n LĂŚs flere ĂĽ p r e i r o t s og hi k o h / k d . t e forsvar

Hæren 02 2012  

Hæren 02 2012