Page 1

Hæren Nr. 3 | 2012 | 22. Årgang

Side 8

Danske Artilleriregiment i Varde:

CIMIC godt fra start

Side 18:

Ti års indsættelse kræver selvransagelse og reflektion Ti år i den amerikanske hærs indsats i Irak og Afghanistan


Indhold

Side 27

Farvel til Hærens magasin .............. side

Side 18

3

Nye bøger ........................................ side 28 Leder ................................................ side ved generalmajor Agner Rokos

4

Populært kursus holder hærens chefer opdateret .............. side

6

CIMIC godt fra start i Varde ........... side

8

”Sanitterne” skal både kæmpe og forbinde ....................... side 12 NRF 2012 er helt flyvefærdig ......... side 14 Hæren stiller en let opklaringseskadron til NATO Response Force 2012

Side 14

Stor hjælp til minesøgerne............. side 20 Nyt GPS-system sladrer om minesøgernes kvalifikationer Soldatens dilemmaer blev prøvet af i felten .......................... side 22 Hærens Officersskole klar med sit første hold reserveofficerer .......... side 24 DCM E ............................................... side 10 – en efterspurgt dansk føreingsstøttekapacitet

SideNy 16US-rapport: ................................ side 18 Ti års indsættelse kræver selvransagelse og reflektion

Side 16

Lille spejl på væggen der, kender du soldaten her? ................ side 16 På vej mod nye mål ......................... side 26 Tre unge, der alle har valgt at fortsætte karrieren i forsvaret efter veloverstået værnepligt Ny platform for forsvarets inter- og intranet .......................... side 27

Side 20

Side 3

Besøg HOK’s hjemmeside på:

forsvaret.dk/hok Kommentarer eller idéer til Hæren kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7038 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

Redaktion Ansvarhavende redaktør: Oberstløjnat Bjarne Møller Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Journalist Kaj-Ivan Bæk Tlf. 97 10 15 50 tast 7038 Christian B. Frederiksen Tlf. 97 10 15 50 tast 7039 Presseofficer Erik Bøttger Tlf. 97 10 15 50 tast 7033

2

Hæren nr. 3 | 2012

Abonnement: Tlf. 97 10 15 50 tast 7035

Foto Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Layout | produktion GB Grafisk Tryk CS Grafisk ISSN 1902-5726

Oplag | Udgivelser Udkommer fem gange årligt - oplag 4500 stk. Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk


Farvel til

MAGASINET

Farvel til Hærens magasin Af Kaj-Ivan Bæk, journalist, HOK Med dette nummer af Hæren i hænderne er du med til at skrive historie. Det er nemlig højst sandsynligt sidste gang, du kan opleve hærens eget magasin i sin nuværende form som en selvstændig udgivelse Forsvarets øverste ledelse har som led i gennemførelse af forsvarsforliget 20102014 besluttet at centralisere informationsvirksomheden. Det betyder, at den hidtidige mangfoldighed af værns- og regimentsblade fremover skal indeholdes i et fælles blad for forsvarets cirka 28.000 medarbejdere. I sandhed en udfordring, som vi i hærens redaktion glæder os til at tage op sammen med vore kolleger ved de øvrige bladredaktioner. For det bliver en udfordring. Bladfusioner er set før, og det kan konstateres, at samling af så mange målgrupper under én redaktionel kasket, kræver en betydelig indsats fra alle bidragsydere. Netop forskelligheden i forsvaret og de klare særkender i værnene betyder, at hovedredaktionen skal holde tungen helt i vatter, når stoffet skal udvælges. Erfaringerne viser nemlig også, at man i forsøget på at informere alle risikerer, at man ikke informerer nogen. Det skulle helst ikke ske for os. Derfor er vi i hæren helt på det rene med, at vi skal have tykke forbindelseslinjer til hærens tjenestesteder og dig, kære læser, så vi løbende kan følge op på begivenheder, øvelser, uddannelser med videre og lave reportager og historier, så vi kan bidrage til et interessant blad, som kan pirre nysgerrigheden blandt de mange læsere.

Vi er på den anden side på det rene med, at vi ind imellem i hæren ønsker at formidle informationer helt specifikt til hærens personel. I sådanne tilfælde vil vi tage behørigt hensyn til de cirka 20.000 ikke-hærfolk, som måtte finde disse oplysninger for interne til at de kan være interessante nok til et nærstudie. Vi vil så benytte os af alt fra kommandovejen til de medier, vi i hæren i forvejen har og har haft stor succes med, nemlig korte nyhedsbreve eller vægaviser, der kan formidles elektronisk eller til udprint på

tjenestestederne. I helt særlige tilfælde vil vi fortsat kunne vælge en særudgave af Hæren. Vi glæder os til at være med i den nye forsvarsavis, der planlægges at udkomme ti gange om året. Da vi nu har valgt at udgive dette sidste ”normale” nummer af Hæren, og da der tidsmæssigt er sammenfald mellem udgivelserne af Hæren og den ny avis, vil man opleve, at hæren måske ikke er så omfangsrigt repræsenteret i første nummer af den ny avis. Men det skal vi nok lave om på i de kommende udgivelser. Vi vil fortsat producere aktuelle nyheder til vores hjemmeside, vægaviser og nyhedsbreve ligesom vi vil lave video af de begivenheder, der egner sig til de levende billeder. På gensyn i Forsvarsavisen.

Hæren nr. 3 | 2012

3


Hæren

LEDER

Hvorfor har vi en hær? Efter 20 års intens indsats i krise- og konfliktområder i mange dele af verden burde det ikke være nødvendigt at begrunde, hvorfor Danmark har en hær. Men måske har de stadigt mere krævende missioner givet grobund for en tiltagende træthed blandt politikere og befolkning; den positive udvikling lader ofte vente på sig, og fremskridt i missionsområdet kommer hverken let eller billigt. Så selv efter disse mange års indsats kan der være behov for at gentage det indlysende: Danmark har en hær, blandt andet fordi alternativet ville være, at vi ikke ville kunne gøre noget, når der er behov for at afhjælpe konsekvenserne af konflikt og krig. Og intet tyder på, at behovet skulle blive mindre i de kommende årtier, så der vil fortsat være brug for en hær, der kan alt det, som hæren kan i dag, og som holder sig skarp i forhold til de fremtidige krav. Hvordan havde situationen på Balkan været i dag, hvis ikke først FN og siden NATO havde sendt styrker til området? Og hvad med Afghanistan, hvor situationen efter en lang og hård indsats stadig udfordrer det internationale samfunds vilje og evne til løse meget komplekse problemer i et af verdens fattigste og mest problemfyldte områder. Hvad er alternativ… at gøre ingenting? Forsvaret står over for krav om store besparelser, og der er varslet forhandlinger om et nyt forsvarsforlig i løbet af dette efterår. Derfor er det rimeligt at minde alle om, hvorfor vi har en hær, og at der stadig er brug for hæren –

4

Hæren nr. 3 | 2012

Af Agner Rokos, generalmajor, chef for Hærens Operative Kommando

ikke mindst nu hvor vi samtidig nærmer os afslutningen på egentlige kampbidrag til missionen i Afghanistan. Hæren giver Danmark mulighed for at udsende enheder og personel, som gør en forskel i verdens mange brændpunkter, på landjorden og blandt civilbefolkningen hvor konfliktens underliggende problemstillinger konvergerer, og løsninger skal findes. Indsatsen indebærer en risiko, men giver også muligheden for at vende udviklingen. Dette er hærens særkende, og der er ingen andre organisationer, som kan påtage sig denne opgave. Derfor har vi en hær, og hæren bør være organiseret med operative kapaciteter, der giver Folketing og regering ægte valg, om det er i forhold til en hurtig indsats til en kortvarig opgave eller bidrag til en mere langvarig mission. Hæren har et godt udgangspunkt til de fremtidige opgaver, der måtte dukke op, selv om fokus aktuelt er nøje målrettet indsatsen i Afghanistan. Hæren er fleksibelt organiseret omkring evnen til at kunne udsende en robust bataljonskampgruppe og rummer fagligt de nødvendige operative kapaciteter, som grundet kravene i Afghanistan er af bedre kvalitet end tidligere set. Men uanset hvor godt udgangspunktet er, vil der altid opstå nye behov i forhold til kommende opgaver – nye missioner, som forekommer usandsynlige lige nu. Hæren skal derfor gennem uddannelse og træning genvinde den tidligere operative bredde,


Hæren

LEDER

men samtidig fastholde erfaringerne fra Afghanistan og bevare evnen til med kort varsel at blive skarpe i forhold til de konkrete krav, som den næste mission stiller. Al erfaring tilsiger, at også kommende indsættelser kan blive af længere varighed. Men at missionen er kontinuerlig, betyder ikke, at opgaveløsningen er statisk. Kravene til bataljonskampgruppens organisation, taktik, materiel og uddannelse ændrer sig erfaringsvist over tid i takt med situationen i missionsområdet, og hæren skal have operativ bredde og dybde til at tilgodese dette. Bataljonskampgruppen er det laveste enhedsniveau, der har vist sig i stand til at håndtere de militære opgaver og samtidig koordinere den samtænkte indsats i et ”dansk” ansvarsområde. Den evne må vi forvente at få brug for i fremtiden, og dermed er bataljonskampgruppen fortsat den samlende, taktiske enhed i hæren i internationale missioner. Det ville være bekvemt, hvis vi kunne vælge mission efter truslen, men det kan vi ikke, for truslen bestemmes i sidste ende af modstanderen. Improviserede sprængladninger – eller vejsidebomber – udgør aktuelt den største trussel mod hærens opgaveløsning, og denne trussel følger desværre med i fremtidige missioner. Derfor er der efter Afghanistan brug for fortsat at udbygge evnen til at beskytte os mod improviserede sprængladninger. En vigtig del af dette er at styrke den taktiske efterretningstjeneste. Et andet vigtigt

element er beskyttelsen af personel og materiel. Hæren er nået ned på en størrelse, hvor der kun rådes over ét sæt styrker og ét sæt materiel, og det betyder, at materiellet skal yde samme høje beskyttelsesniveau ved alle enheder. Overdragelse af sikkerhedsansvaret til lokale sikkerhedsstyrker er ofte ”exit-strategien” for internationale styrker. Militær kapacitetsopbygning er derfor blevet en kernekapacitet, som hæren besidder og skal styrke, og ikke bare et supplement. Det betyder, at denne evne skal forankres permanent i hærens struktur og i øvrigt bør udnyttes maksimalt til en forebyggende indsats, hvor der måtte være behov og mulighed. Den kommende tid vil byde på masser af udfordringer. Opgaven i Afghanistan vil fortsat være hovedprioriteten, men sideløbende skal budgettet trimmes, og vi skal udvikle den hær, som kan løse de opgaver, der venter bag horisonten. Så det spørgsmål, der især trænger sig på lige nu, er, hvad vi skal gøre i dag, for også at være klar i morgen.

Hæren nr. 3 | 2012

5


Populært

KURSUS

Populært kursus holder hærens chefer opdateret

uddnævnte y n s o h rt læ u p o t særdeles p Kursuet har være 2011 anmodede i g o r, fe e h c e tt mæ Kampskole s n re æ H ) eller skrivebordsK O Kommando (H e v ti ra e p O s n re Hæ ataljonskursus. B , 0 1 S K ligne en krøllet og frygtsom stabsofficer H re e st (HKS) om at ju på besøg!

Af Carl Bengt, major, Hærens Kampskole Scenariet er velkendt. Et krøllet terræn med en gruppe under fremrykning. Årvågenhed og koncentration lyser ud af hver enkelt mand. ”Gør holdt!”. Føreren rækken den ene arm i vejret og vender sig om og råber ”sikring bagud!”. ”Nå, det gør de allerede”, siger han for sig selv, mens han samtidig konstaterer, at hele gruppen sidder på knæ og sikrer. I alle retninger.

6

Hæren nr. 3 | 2012

Det ville have været skoleeksemplarisk for en infanterigruppe under uddannelse. Men gruppen her er anderledes. ”Infanteristerne” er som minimum oberstløjtnanter, og de er elever på det Hærens Kampskolekursus, der lakonisk kaldes HKS 10. Gammel lærdom sidder som bekendt på rygraden. Bataljonskursus, som det også kaldes, har været gennemført ved Hærens Kampskole i en længere årrække. Under den tidligere skolechef for Hærens Kampskole, oberst Eigil Schjønning, gennemgik kursus i 2006 en gennemgribende ændring. Generelt var det den gang hensigten med ændringen af indholdet af kursus at sikre, at man efter gennemført kursus var klædt på til at begå sig ved enhederne uden at

Justering af HKS 10 i 2011 Siden har netop dette kursus været særdeles populært hos nyuddnævnte eller skrivebords-mætte chefer, og i 2011 anmodede Hærens Operative Kommando (HOK) Hærens Kampskole (HKS) om at justere HKS 10, Bataljonskursus. HOK anførte at: Der er identificeret et generelt behov for at uddanne nyudnævnte- og ”hjemvendte” M4XX (chefniveau) i hæren for at opdatere deres viden om styrkeudvikling, styrkeproduktion og styrkeindsættelse. Herudover skal der ske opdatering vedrørende doktrinære og operative forhold”. HOK anførte videre at: Det justerede HKS 10 skal medvirke til, at alle chefer i hæren bibringes et fæl-


Populært

KURSUS

les grundlag for udøvelse af deres chefvirke. Kurset skal endvidere skabe en øget gensidig forståelse for aktuelle funktionsvilkår samt give bedre forudsætninger for et godt samarbejde/samvirke på tværs af våbenarterne. HOK slog afslutningsvis fast at: Alle nytilgåede chefer i hæren fremover bør have deres viden og færdigheder opdateret på et chef-kursus”. Det justerede kursus I 2011 gennemførte Hærens Kampskole kurset over to uger, 40 og 47, under benævnelsen CH-kursus. Kursus gennemførtes i to moduler hver af en uges varighed. De to moduler gennemførtes adskilt for at gøre det enklere for kursisterne at indpasse det i deres kalender. Det første modul benævnedes ”Taktikmodul” og det andet modul ”Virksomhedsmodul”. Taktikmodulet Generelt havde modulet tyngde på praktik og overvejende med ”hands on”. Modulet indeholdt status og udvikling i kamptropperne, herunder uddannelse, primært enhedsuddannelse og -skydning, men også standarduddannelsesforløb. Organisation – med muligheder inden for aktuel organisation samt udviklingstendenser. Teknologi – introduktion til våben, ammunition, udrustning og materiel, også simulations- og uddannelsesmateriel, der nyligt er indfaset eller står for snarlig indfasning. Taktik – kampeksercitser, standardfremgangsmåder, indsættelsesmetoder.

Praktisk indføring i håndvåben, udrustning og infanterikampteknikker, herunder opdatering på betjening af gevær og let maskingevær, personlig udrustning, infanterikampteknikker, orientering om materielanskaffelser, samt justeringer i/af organisation. Virksomhedsmodulet Forhold vedrørende styrkeudvikling, styrkeproduktion og styrkeindsættelse. Gennemført ved indlæg fra HOK stabsdivisioner med efterfølgende drøftelser.

Opdatering af det doktrinære grundlag. Gennemført ved orienteringer fra Forsvarsakademiet, HOK og tjenestegrenscentrene. Med den øgede fokus på bataljonskampgruppens indsættelse i rammen af fuldspektrumoperationer var det naturligt at lade fuldspektrumoperationer være det overliggende tema i de operative-/taktiske lektioner og opgaver. Orienteringer vedrørende studie- og udviklingsvirksomheden ved respektive våbenarter. Forhold vedrørende evalueringsvirksomhed gennemførtes af chefen for Danske Division, tjenestegrenscentrene samt Hærens Kampskole. Endelig var der briefing ved chefen for Hærens Operative Kommando og ved cheferne for henholdsvis 1. og 2. Brigade, hvor blandt andet ledelse, føring, chef-

virke og hærens udfordringer blev drøftet. Chefen for Danske Division briefede om uddannelseskontrol og HTI evalueringsvirksomhed. Nyt amputeret kursus i år Kursusdeltagerne i 2011 bestod af 17 oberstløjnanter. Kursisterne udtrykte stor tilfredshed med kursus. Udnævnelser til M401 graden er som bekendt midlertidigt sat i bero. HOK har derfor besluttet, at HKS 10 i 2012 gennemføres i reduceret omfang, idet alene virksomhedsmodulet oprettes. Kurset henvender sig til tidligere deltagere på HKS 10, chefkursus i årene før 2011 samt personel på M40X niveau, som endnu ikke har gennemført kursus. Tilmelding til kursus (Virksomhedsmodul) i 2012 er åben i arrangementstyring. Der er foreløbigt 11 tilmeldte.

Hæren nr. 3 | 2012

7


CIMIC i

VARDE

CIMIC godt fra start i Varde I forbindelse med seneste forsvarsforlig blev det besluttet at samle ISTAR og CIMIC (se forklaring) hos Danske Artilleriregiment i Varde. Formålet var at forankre disse specialer ét sted, hvor det tidligere har været enheder, og 1. august 2011 blev CIMICbatteriet oprettet officielt Af David W. Lensbæk, løjtnant Civilt-militært samarbejde (CIMIC) har i mange år hørt til direkte under Danske Division, hvor enheden primært var baseret

på reserveofficerer, men det sluttede i fjor. Forsvaret ønskede at forankre erfaringer og kompetencer ét sted. Divisionen har tidligere sammensat CIMIC-bidraget til internationale missioner med folk fra mange forskellige enheder. CIMIC-batteriet hører nu til under 3. ISTAR-afdeling, hvor målet er at udvikle en enhed, der både kan udsendes med kort varsel samt uddanne andre enheder inden for CIMIC-området. På trods af at CIMIC-enheder har været en fast bestanddel af de udsendte danske enheder i mange år, er der fortsat brug for at udvikle doktrinen samt at fastholde erfaringerne fra de internationale missioner, ligesom der er brug for at have CIMIC-enheder i stående styrke. CIMIC-batteriet skal derfor tjene som samlet kompetencecenter for al fremtidig CIMIC-aktivitet i forsvaret.

marbejde. sa rt æ it il m til CIMIC: Civ m statslige eller e ll e m t le il sp m Beskriver sa r og militæret. e n o ti a is n a rg o e il ikke-statslige civ 8

Hæren nr. 3 | 2012

Der er indsamlet en masse erfaringer gennem missionerne på Balkan, i Irak og Afghanistan, som kommer til at danne grundlag for udviklingen af anvendelsen af CIMIC-enheder. De første skridt Første skridt på vejen blev taget på CIMIC-batteriets øvelse i uge 11, hvor batteriet indtog øvelsesterrænet ved Nymindegab for at teste etablering og drift af en CIMIC Support Facility (CSF). I al sin enkelthed gik øvelsen ud på at finde ud af de helt lavpraktiske omstændigheder, der gør sig gældende, når en enhed rykker i felten. Hvor lang tid tager det at oprette centret, hvordan det skal indrettes, hvem der har hvilke ansvarsområder under oprettelse og drift samt en masse andre ting. - Det er en enestående mulighed for at få lov til at præge udviklingen af fremtidens CIMIC-setup sammen med erfarne folk med mange CIMIC-udsendelser bag sig, der ved, hvordan tingene skal gøres, forklarer chefen for 3. ISTAR-afdeling, oberstløjtnant Anders Poulsen, inden han uddyber:

CIMIC startede som enhed under ISTARafdelingen i Varde og har allerede deltaget i øvelser i Oksbøl. (Fotos: David Lensbæk).


CIMIC i

VARDE

- Vi har allerede på nuværende tidspunkt samlet en del erfaringer ind, som tjener som input til doktrin og uddannelsesplanlægning hos regimentet (DAR), som er ansvarlige for udviklingen af doktrin og input til BBU’en. CIMIC-batteriets øvelse blev inspiceret af såvel afdelingschefen som fungerende regimentschef for DAR, oberstløjtnant Claus Dixen Møller, som begge ivrigt følger med i batteriets arbejde med at få sat CIMIC-tjenesten på formel. Vide perspektiver - Jeg var ude at se på, hvordan CIMICbatteriet håndterede den første øvelse, og jeg var meget imponeret over, hvor langt de er nået. De har trods alt ikke engang eksisteret i et år endnu. Jeg så samtidig store muligheder for, hvordan afdelingsøvelser for fremtiden kan tage form. HBU’erne (Hærens Basisuddannelse) kan øve sig i bevogtningstjeneste, mens UAS og FHT (Field Human Teams) kan bringes i spil til overvågning samt indsamling af oplysninger fra området, hvor CIMIC-folkene opererer, siger afdelingschefen. CMIC Center of excellence ligger i Holland, og det er her, NATO’s ekspertise ligger inden for området, hvilket også betyder, at der normalt sendes en del danske CIMIC-folk på kursus dernede. - Det er første gang nogensinde, at vi nu har en stående CIMIC-enhed, og jeg skal da ikke lægge skjul på, at jeg gerne ser, at vi inden for de kommende år kan løfte en del af de opgaver og kurser, som vi indtil nu har været nødt til at tage i blandt andet Holland for at opnå det niveau, der skal til for at blive udsendt i internationale missioner,” siger Anders Poulsen, inden han slutter: - Der er to hovedopgaver for CIMICbatteriet, når det har fået nogle flere folk og er kommet rigtigt op at stå. Det skal dels være klar til at udsende et stående CIMIC-bidrag med kort varsel, dels stå for uddannelsen af CIMIC-folk til de fremtidige internationale opgaver. Der er en stor efterspørgsel efter folk med den baggrund, så batteriet går en meget spændende fremtid i møde.

Det gælder om at have et godt forhold til den civile befolkning, og den opnås gennem møder, hvor der deltager tolke.

Der er ikke demokrati, som vi kender det, men regulær rådslagning i Afghanistan. Der er mange skikke, der skal følges, når CIMIC møder områdets ældste og hans ledsagere.

Med hertil hører, at batteriet også skal uddanne og opstille Liason and Monitoring Teams (LMT) samt PSYOPS-enheder (forbindelses- og monitoreringshold samt psykologiske operationer). For at fastholde mest mulig ekspertise i strukturen ser afdelingschefen gerne,

at der indenfor CIMIC udvikles et specialistspor på linje med efterretningstjenesten for at sikre, at de folk, der investeres i med kurser og uddannelse, også forpligter sig til at videregive denne viden samt bidrage aktivt til at uddanne nye CIMIC-folk og enheder.

ISTAR: Intelligence, Surveillance, Target Acquisition, and Reconnaissance Samling af ”systemer” til indsamling af oplysninger, overvågning optisk og elektronisk under anvendelse af blandt andet ubemandede fly (UAS), mål og jordopklaring med det formål at holde føreren opdateret om situationen ved enhederne samt skaffe det bedst mulige beslutningsgrundlag.

Hæren nr. 3 | 2012

9


Efterspurgt

DCM E

DCM E

– en efterspurgt dansk føringsstøttekapacitet Af Steffen Ekdahl Zachariassen, oberstløjtnant, chef 1 HQBTN, Telegrafregimentet Gennem cirka ti år har en dansk enhed leveret føringsstøtte til en lang række NATO-hovedkvarterer over store dele af verden. Enheden, som i Danmark går under navnet DCM-kompagniet, men på NATO-sprog hedder ”DCM E”, har opnået en meget stor ekspertise og er derfor en efterspurgt kapacitet inden for strategisk kommunikations- og informationssystemstøtte. Senest har DCM E således gjort nytte på Kandahar Air Field (KAF). DCM E etablerer og driver kort fortalt satellit og/eller line of sight forbindelse (mast-til-mast) typisk mellem et udsendt hovedkvarter og et statisk hovedkvarter. Desuden drift af komplette netværksløsninger, herunder af servere og computere. Videre trækkes og kobles fiberoptiske kabler, og under driftsfasen støttes staben

via DCM kapacitetens Service Desk. Lejlighedsvise opgaver kan være instruktøruddannelse for eksempel inden for taktisk satellitkommunikation. DCM E er organiseret med 55 medarbejdere, heraf de 50 i NATO-organisationen og de resterende fem er rent nationale stillinger. Organisatorisk tilhørsforhold Nationalt indgår DCM E som en del af 1. Hovedkvartersbataljon. DCM E er således garnisoneret på Haderslev Kaserne. DCM E operativt foresatte er 1 Nato Signal Battalion (1 NSB). 1 NSB har hovedkvarter i den tyske by Wesel. Wesel ligger i Ruhr distriktet, ikke langt fra Dortmund. I Wesel er desuden garnisoneret 1 NSB tre tyske DCM (DCM A, DCM B og DCM C) og bataljonens ”stabskompagni”. 1 NSB råder endeligt over en britisk DCM enhed (DCM D), der er garnisoneret i Elmpt – ikke langt fra Wesel. De fem DCM er ens organiseret, og er således som udgangspunkt fuldt ud ombyttelige. Opgaver i INTOPS Siden 2007 har DCM E anvendelse i internationale operationer (INT-

10

Hæren nr. 3 | 2012

OPS) haft tyngde på KAF i det sydlige Afghanistan. DCM E varetager her i turnus med andre DCM enheder driften af kommunikations- og informationssystemerne. Opgaven løses i rammen af Kandahar Airfield Signal Support Group (KSSG), som aktuelt består af cirka 55 medarbejdere, hvoraf cirka 20 er civile teknikere ansat af NATO. Senest har DCM E i perioden fra januar til maj i år været ”lead” DCM. Dette indebærer, at det danske kontingent har bidraget med chefen og hovedparten af det militære styrkebidrag til KSSG. Desuden indgik der soldater fra Tyskland, Belgien og Storbritannien. Ad hoc opgaver for KSSG kan være etablering af satellit- og informationssystemskapacitet, hvor i Afghanistan NATO måtte se behov for dette. DCM har en fast cyklus for udsendelserne. Det betyder, at DCM E efter 16 måneder igen har ”lead opgaven”. Kombineret med støtte til de øvrige DCM, når disse har ”lead opgaven”, indebærer dette en relativt høj udsendelsesfrekvens. Reelt betyder det, at næsten alle soldater i DCM E har betydelig INTOPS DCM erfaring. Ud fra det aktuelle planlægningsgrundlag skal DCM E således to gange i 2013 indsætte kapaciteter i rammen af KSSG. Indledningsvist i form af et mindre bidrag (seks-otte mand) i perioden januar-maj og senere i form af varetagelse af lead-rollen (cirka 25 mand) i perioden september-december. Forberedelse til INTOPS Som andre danske styrkebidrag gennemfører DCM E missionsforberedende uddannelse. Ud over de obligatoriske

Medarbejdere i DCM E er højt skattede, og i ganske særlige tilfælde bliver deres indsats synliggjort via tildeling af et hæderstegn. Et sådant har oversergent Klaus Frisk modtaget for en særlig indsats på KAF. Baggrundsbilledet er fra Kap Verde, hvor DCM E tidligere har været indsat.


Efterspurgt

DCM E

militære og tekniske fag, indgår samvirke med styrkebidragets ikke-danske DCM soldater i uddannelsen. Senest indebar dette blandt andet, at de tyske soldater deltog sammen med de danske i forbindelse med gennemførelse af en skydelejr og forskellige mere sociale arrangementer. Denne tidlige integration har vist sig at være gavnlig, idet blandt andet kulturelle barrierer og øvrig forventningsafstemning bliver hensigtsmæssigt håndteret forud for den egentlige operative opgaveløsning. DCM E har således været drivkraft og foregangsenhed for etablering af denne integrationsmodel. Materiel Alt teknisk materiel, der indgår i DCM E, er NATO materiel. DCM E er af NATO flere gange blevet udpeget som ”pilot enhed”, hvilket blandt andet har indebåret, at DCM E flere gange var det første DCM, der fik udleveret nye typer af materiel. Om end dette vidner om betydelig tillid til DCM E formåen, har det også medført et ekstra stort træk på DCM E samlede ressourcer. Dette fordi NATO forståeligt nok ønsker at nyttiggøre, at netop DCM E råder over det nyeste materiel og i øvrigt, at DCM E gentagne gange har dokumenteret på et meget højt niveau at kunne levere den af NATO efterspurgte vare. DCM E materiel er i øvrigt skræddersyet til at understøtte NRF-koncepten, herunder er det fysisk dimensioneret i forhold til lufttransport. Erhvervelse af kompetencer Da DCM E materiel er NATO materiel, skal al grundlæggende uddannelse foregå i rammen af NATO. Det betyder, at DCM E medarbejdere i hovedsagen erhverver de nødvendige tekniske kompetencer ved NATO Signal School. Den er placeret i Latina, der ligger cirka én times kørsel syd for Rom. Således tilbringer mange af DCM E medarbejdere flere uger årligt på skolebænken i Italien. Nogle af de nødvendige kompetencer kan dog erhverves i Wesel eller i Elmpt i Tyskland. Desuden er DCM E flittig bruger af de nationale arbejds-

markedsuddannelser, hvor for eksempel nyttige grundlæggende IT-færdigheder kan erhverves. Det varierer naturligvis fra funktion til funktion hvor dyb teknisk uddannelse, der er behov for. Behov for fleksibel anvendelse af DCM E medarbejdere betinger dog et generelt højt teknisk niveau, hvorfor teknisk uddannelse fylder meget i enhedens hverdag. Støtte til NATO øvelser I forbindelse med NATOs årlige certificering af udpegede NRF (NATO Response Force) hovedkvarterer spiller DCM E også en betydelig rolle. Disse certificeringsøvelser kører efter en fast skabelon, og indebærer for det eller de udpegede DCM tre måneders deployering til det relevante øvelsesområde. I 2011 deployerede DCM E således til Litauen, og i år er det planlagt, at DCM E støtter Land Component Command under dennes certificeringsøvelse i Cornwall. Tidligere har DCM E støttet tilsvarende øvelser i blandt andet Frankrig, Norge og på Kap Verde. Det var i øvrigt også DCM E der støttede Danske Division, da denne for nogle år siden var grundstamme for Land Component Command til NRF 14.

Fakta For cirka ti år siden indgik Danmark en aftale med NATO vedrørende oprettelse af en deployérbar CIS-kapacitet (Deployable Communications and Information Systems Module). Kapaciteten benævnes nationalt som DCMkompagniet, mens den i NATOsammenhæng benævnes DCM E. Første udsendelse var i 2004, hvor næsten den fulde kapacitet støttede HQ ISAF (Kabul). Siden har NATO ofte indsat moduler fra DCM E i Afghanistan. Moduler har således været indsat i Kabul, Bagram og senest i Kandahar. Desuden har mindre moduler fra kompagniet været indsat til støtte for en lang række NATO-installationer i Afghanistan som sådan og i øvrigt i Kosovo.

DCM-kompagniet slæber store mængder materiel med sig, men med den udsendelsesfrekvens, kompagniet har, er der stor rutine i at stille op og pille ned, selv om kompagniet ofte er det første, der får nyt udstyr.

Hæren nr. 3 | 2012

11


Førstehjælp på

SLAGMARKEN

e d å b l a k s ” e n r e ”Sanitt e d n i b r o f g o e p kæm

Trænregimentet i Aalborg har taget et britisk koncept om førstehjælp på slagmarken til sig og uddanner nu læger og sygeplejersker til at operere på samme måde som sanitetssoldaterne, når de er under beskydning med en såret Af Thomas Andersen, sygeplejerske, 4 sanitetsbataljon Battlefield Advanced Trauma Life Support (BATLS) er et koncept, som er udviklet i Storbritannien. Det er dels en overbygning på den sanitetsuddannelse, der gives i forsvaret, og dels et samvirkekursus for sanitetspersonel i hæren og det tilknyttede lægefaglige personel som læger og sygeplejersker ved internationale

12

Hæren nr. 3 | 2012

Ligesom læger rykker ud med lægeambulance og helikopter, skal forsvarets læger og sygeplejersker lære at begå sig på skadestedet og helst overleve selv.

missioner. Desuden er det et kursus i, hvordan man behandler sårede soldater i en situation, hvor man måske også skal forsvare sig selv og sine kammerater. 4 sanitetsbataljon har netop gennemført et BATLS for det personel, der skal til Afghanistan med hold 14, og det var samtidig første gang, de involverede sanitetsfolk, læger og sygeplejersker mødte hinanden, så det var også på den led en samvirkeøvelse. Vægt på praktiske færdigheder Den sundhedsfaglige overbygning, som BATLS giver, går efter devisen, at man skal mestre de basale ting godt, og at de guidelines, vi træner efter, er de mest

tidssvarende, som der findes videnskabeligt bevis for. At man skal mestre de basale ting først, kommer til udtryk i den måde, kurset er bygget op på, idet vægten er lagt på de praktiske færdigheder. Kursisterne er meget hurtigt ude af klasselokalet allerede den første dag for at øve basale færdigheder, såsom at anlægge knebelpres og søge dækning i så lav en stilling som muligt. Dette virker som børnelærdom for specielt sanitetssoldaterne, men for sygeplejerske-, og lægegruppen er det en tiltrængt genopfriskning og en nødvendighed at starte her for at få alle med. Da der var øvet anlæggelse af knebel-


Førstehjælp på

SLAGMARKEN

pres, bygges der videre på fase et, to og tre, og igennem den første halvdel af kurset lægges vægten på den taktiske sanitetstjeneste. Her er det meget vigtigt, at soldaterne hjælper og vejleder deres sundhedsfaglige sygeplejerske- og lægekollegaer, så de er med på, hvordan man reagerer i det taktiske scenarie. Omvendt giver sygeplejerskerne og lægerne deres viden og hands-on erfaringer med forskellige skader tilbage til sanitetssoldaterne. Førstehjælp og kommandoføring Efter at have lært og øvet de forskellige delelementer i de tre første faser, herunder Tactical Rapid Primary Survey (TraPS), Care Under Fire, Tactical Field Care, Case Evac med videre, øves det hele i tre store handlebaner. Her indgår alle faggrupper på lige fod med hinanden i en samlet gruppe, som under en opgaveløsning får kontakt til en eller flere sårede. Her skal gruppeføreren styre kampen, samtidig med at han skal udnytte de ressourcer, der er i den gruppen, så den sårede får den bedst mulige behandlinger under hensynstagen til den taktiske situation. Det er specielt her under disse handlebaner, at det går op for sygeplejerskerne, at arbejdet i felten med fuld opbakning, ”skarpladte” våben og ildkamp, er meget krævende og meget anderledes, end hvad deres normale hverdag byder på. Det giver den nødvendige og relevante forståelse for, hvordan man er nødt til at vælge imellem taktiske og behandlingsmæssige beslutninger, og at det ikke altid er det behandlingsmæssige, der vejer tungest under ildkamp.

Under forskellige handlebaner trænes naturligvis samarbejdet i gruppen, men yderligere også teknikker som intubering, nødtracheastomi, aflastende kanyle, anlæggelse af lungedræn, intraossøs adgang, væsketerapi og smertebehandling. Som afslutning på den avancerede del af kurset kører et Role One moment, hvor sanitetssoldaterne, sygeplejersker og læger indgår i de funktioner, de i missionsområdet vil have under modtagelse af en masseskade (MASSCAS). Sanitetsbefalingsmanden, SMO (Senior Medical Officer) og sygeplejerskerne skal her få flow i behandlingen og sende de triagerede (prioriterede) sårede af sted i den korrekte rækkefølge. Dette er endnu en af de gode og nødvendige samarbejdsøvelser, inden folkene ser hinanden i missionen og tingene er ”skarpe”.

Tjek på detaljerne Som alle kurser afsluttes der med en eksamen, som skal vise, om eleverne har fået fat i den undersøgelsesmetodik og de færdigheder, som de er blevet undervist efter. Færdighederne, som testes, er ligeledes inddelt i de kompetencer, man har i de tre forskellige faggrupper. Set med sygeplejefaglige øjne er det et kursus, som giver et relevant og nødvendigt indblik i den taktiske førstehjælp. Samtidig får man den sidste nye viden og træning i, hvordan behandlingen af kampskader foregår. Man får set sine kommende kollegaer i missionsområdet i øjnene, så man kender til hinandens kompetencer og stærke og svage sider inden man ”rammer” missionen.

e øjne er det g li g fa je le p e g sy Set med og nødvendigt t n a v le re t e r e iv et kursus, som g førstehjælp. e sk ti k ta n e d i indblik

Den lægefaglige del Den anden halvdel af kurset koncentrer sig som den ”Advanced” del af BATLS. Her kommer sygeplejerskernes særlige kompetencer mere frem, og ”bøtten er vendt” i forhold til den tidligere rollefordeling, hvor sanitetssoldaterne havde mere indsigt og erfaring. Nu er det sygeplejerskerne og lægerne, der skal hjælpe og vejlede soldaterne i den avancerede behandling, der foregår præhospitalt.

Hæren nr. 3 | 2012

13


Deployering til

NY MISSION

NRF 2012 er helt flyvefærdig Hæren stiller en let opklaringseskadron til NATO Response Force 2012. Eskadronen var til endelig eksamen i november og har siden været helt klar, men hele opsætningen omkring en deployering til en ny mission blev aldrig øvet. Det er der rådet bod på nu. I juni rykkede hele styrken fra Bornholm til Oksbøl under en storstilet samvirke øvelse mellem hæren, søværnet og flyvevåbnet Af Kim Vibe Michelsen og Nicholas Lundgard Duggen og regndråberne fra nattens byger drypper fra det høje græs og gennemvæder det nederste af buksebene på den lille gruppe soldater, der lydløst bevæger sig fremad i enkeltkolonne. Solen er så småt begyndt at varme toppen af granerne, og i det fjerne lyder den dybe brummen af rotoren fra en EH-101 helikopter. Oversergent L. H. Jensen skynder på delingen. 3. deling fra 2. Lette Opklaringseskadron fra Gardehusarregimentet. Normalt kører de rundt i letpansrede køretøjer, men i dag skal de infiltrere med

14

Hæren nr. 3 | 2012

Næstkommanderende i delingen, oversergent L.H. Jensen (til højre), i gang med at opgive sin position og melde klar til opgaven.

eskorteret af støtteskibet Absalon. Om bord på Absalon var også staben, som undervejs brugte tiden til at planlægge indsættelsen af eskadronen. Det hele gik ud på at indøve planlægningen og udførelsen af en deployering til et missionsområde på en realistisk måde, samtidig med at øvelsen gav de tre værn

helikopter ind bag talebans linjer. I det næste par døgn skal soldaterne observere mod vitale overgange, modstanderens forsyningsruter, bevægelser og nøgleterræn i området. Alt sammen med henblik på en større operation senere på ugen. Scenen er Helmand nord for Gereshk, men vi er på øvelse med NRF2012 og ISAF hold 14 i Oksbøl. Af sted med krigsskib For blot få dage siden sad L. H. Jensen og 3. deling i en Hercules, der landede på stranden ved Vejers. De var fløjet fra Bornholm, mens deres køretøjer kom med henholdsvis skib og tog. Skibet var Bornholmerfærgen, der samtidig blev

Camilla står for nærsikringen og observationen mod vejen, mens resten af gruppen udbedrer stillingen.


Deployering til

NY MISSION

lejlighed til at indøve procedurer og forbedre samarbejdet. I scenariet i Oksbøl er NATO Response Force blevet sendt til Helmand for at forstærke ISAF i en pludselig opstået tilspidset situation. Og det er netop det, NRF kan. Som NATO’s reaktionsstyrke skal den kunne rykke ud til et af verdens brændpunkter med få dages varsel. 2. Lette Opklaringseskadron er ikke alene NRF, men underlagt et græskledet korpshovedkvarter, der også råder over en græsk ledet faldskærmsbrigade. Og det er vel at mærke kun landdelen. Styrken råder både over jagerfly og flådefartøjer, og NATO kan vælge at indsætte den samlet eller som enkelte dele efter behov. Hurtig indsættelse og hård uddannelse Tilbage i Oksbøl går den taktiske indsættelse med flyvevåbnets helikopter hurtigt og smidigt, og 3. deling sidder af på den ønskede koordinat – til stor lettelse for svendene. Alle har tunge sække med, så delingen kan være selvforsynende det næste par døgn. Eller længere, hvis det kræves. Nu skal der infiltreres til fods, rekognosceres for observationsstade og overdagningsområde, så soldaterne kan komme i gang med hovedopgaven, observation.

Oversergent L. H. Jensen er næstkommanderende (NK) i 3. deling. L. H. er en erfaren soldat, der tidligere har været af sted på KFOR 6, ISAF 2 og ISAF 8, og han er altså nu en del af NRF 2012. Næsten alle svendene i NRF 2012 har missionserfaring fra Afghanistan, og det er da også en sammentømret enhed, som er med på øvelse, og som nu kæmper sig igennem skov og krat med tung oppakning. - Hver gang vi i NRF tager på øvelse, så er det altid et stort set-up. Vi er stort set i gang hver eneste dag og har god tilgang af gode assets og godt materiel, så vi mangler umiddelbart ikke noget, siger L. H., som dog også erkender, at det går stærkt og tager tid. - Sådan har det været, siden vi kom hjem fra ISAF 8, hvor store dele af eskadronen var med. Træning, øvelse, uddannelse og daglig tjeneste – det går bare med 120 km/t. Men vi kan jo lide det, siger L. H. Regnguder og et sublimt feltkøkken L. H. og Thoralf har været længere fremme og har rekognosceret for et godt sted, hvor observationsstadet kan placeres. De kommer svedige tilbage og henter nu resten af delingstroppen med frem til førnævnte lysning i det levende hegn. Thoralf er normalt OHW-skytte

Finskytter er et af de mange ekstra assets eskadronen har til rådighed under NRF 201 2.

på delingsførerens vogn, hvilket på almindeligt dansk betyder, at han styrer det fjernstyrede tunge maskingevær på toppen af vognen. Alle kender deres opgave. Enkelte begynder at grave sig ned i skovbunden for at få lidt dækning for de kødædende myg, som tilsyneladende holder fest lige der, hvor vi er. Andre opretter radio, etablerer forbindelse til eskadronens operationscenter, opretholder nærsikring og observer mod vejen 50 meter længere fremme. - Det er en rigtig god øvelse, og vi får masser af helikopterstøtte. Vejret er ikke værre, end det plejer at være – til trods for kraftige regnskyl – og langt hen ad vejen passer vi os selv og har fokus på at løse vores opgave. Det bedste af det hele er dog maden – det spiller, siger Camilla, som også er OHW-skytte, men på L. H.’s vogn. For kort tid siden begyndte L.H., Thoralf og Camilla deployeringen til missionsområdet. I dag ligger de og kigger ned på fjendtlige stillinger helt ude på den anden side af NATO’s yderste forpost i Helmandprovinsen. Under øvelsen i Oksbøl og den forudgående deployeringsøvelse har de nu bevist, at NRF2012 er helt flyvefærdig.

and Scenen er Helm k, men nord for Geresh ed vi er på øvelse m AF NRF2012 og IS l. hold 14 i Oksbø

NRF 2012 lander på Vejers Stra

nd.

Hæren nr. 3 | 2012

15


Fra militæret til

DET CIVILE

Lille spejl på væggen der kender du soldaten her? En karriere i forsvaret giver en række fordele og en god ballast for en pigesoldat, der er ”gået civilt” og stadig elsker hæren – man kan nemlig godt tage pigen ud af hæren, men man kan ikke tage hæren ud af pigen

Af Kaj-Ivan Bæk, journalist, HOK Journalist Christina Jo Larsen er en af de efterhånden mange kvinder, der har valgt en karriere i forsvaret – for Christina Jos vedkommende hæren. Nogle vælger, at forsvaret skal være deres kald, mens for eksempel Christina Jo valgte at skaffe sig et erfaringssæt gennem forskellige jobs som presseofficer både i Danmark og Afghanistan. Det skete alt sammen oven på en uddannelse til journalist, blandt andet ved Syddansk Universitet, Mediehøjskolen og TV Midt-Vest i Holstebro, og efter at være udnævnt til kaptajn af reserven valgte hun så efter opfordring at kigge inden for hos det amerikanske handelskammer (AmCham) og nu senest som journalistisk medarbejder hos Médecins Sans Frontières (Læger Uden Grænser) i Danmark. Her er hun stadig. Hæren har fået en snak med Christina Jo om, hvad det er ved hæren, der tiltaler hende så meget, hvad hun har med fra sin tid i hæren, og hvorfor hun ikke er blevet her og meget mere.

16

Hæren nr. 3 | 2012

- Hvad er efter din opfattelse den største fordel ved at have været pigesoldat på et højt niveau? -Der er kommet – i mine øjne – enormt meget godt ud af at have været, hvor jeg har været. Også selvom det ikke altid har været lige sjovt. Men jeg har fået en enorm selvtillid og sikkerhed med, som jeg ikke er sikker på, jeg havde fået, hvis jeg havde siddet alle de år på universitetet. Der lærte jeg noget andet, men at være i hæren har givet så meget ballast med i form af evnen til at planlægge, begå sig sammen med mange forskellige mennesker, holde hovedet koldt i pressede situationer, kende sig selv og sit reaktionsmønster. Men den største fordel må nok være den kæmpesejr, at jeg gjorde det. Og gjorde det godt. Selvom det ikke altid føltes sådan. At jeg stadig kan se mig selv i spejlet om morgenen og vide, at selv når alt andet glipper, så kan jeg stadig. Det kan vel koges sammen til ordet ”selvtillid”. - Hvilke specifikke erfaringer har du gjort dig om dit felt – journalistik/kommunikation – i en verden, hvor det er firmaets interesser, der skal varetages?

- Det er indimellem meget tungt at danse med – både nu og dengang. Forsvaret er en gammel organisation, som i mange år har haltet efter, når det kom til åben og direkte kommunikation. Man kom noget af vejen med Forsvarets Mediecenter, men det var ikke altid nok, når toppen siger nej. For mig var det indimellem svært at skulle pakke journalisten væk, når jeg stod overfor en historie eller begivenhed i forsvaret, der på så mange måder opfyldte kriterierne for en god nyhedshistorie. På den anden side var det også en styrke at kunne se, at ”det her, det kan godt gå hen og blive en historie i medierne”. Men man bliver jo firmaets mand – eller kvinde, høhø og alt det der – og det skal man gøre sig klart, inden man træder ind på den anden side af skrivebordet for at kommunikere, fremfor at lede efter historier inde. For det ER anderledes, og sådan skal det også være. - Har du eksempler på at være gået på kompromis med dine journalistiske principper? - Det er klart, at man en gang imellem sidder med viden om en sag, der kunne gøre sig rigtig godt på en forside. Eller


Fra militæret til

DET CIVILE

når jeg lige skal have en kommentar fra generalen, som så næsten per definition ikke har tid, og man så selv må gætte sig til, hvad generalen mon mener. I alle tilfælde skal du vide, hvilken side af skrivebordet, du sidder på. Hverken da jeg havde uniform på eller nu, kunne jeg aldrig drømme om at skrive slibrige eller sensationelle historier. Det vil være et eklatant misbrug af den tillid, jeg blev og bliver vist. Det er en af mine journalistiske værdier, som spiller ind; troværdighed. Drengene ude i felten eller generalerne inde på gulvtæpperne skal vide, hvor de har mig. - Hvilke ting har du kunnet tage med dig fra militæret til det civile? - Evnen til at strukturere og planlægge mit arbejde. Og tage ophidsede situationer med nogenlunde ro. Det nytter jo ikke noget at gå i panik. Da jeg stod i Afghanistan havde jeg været færdiguddannet journalist i mindre end tre måneder. Alle sammen måneder, som gik med missionsorienteret uddannelse (MISU). Jeg vidste ikke en skid om kommunikation. Og da slet ikke krisekommunikation. Men jeg blev vist en kæmpe tillid, som jeg føler, jeg levede op til. Bevares; jeg lavede da fejl, og rendte indimellem rundt som en skoldet skid, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre. Men jeg lærte af det. Jeg blev kastet ud i situationer, fordi jeg var den eneste, som kunne ”det der med kommunikation”. Da vi mistede en af vores soldater mindre end en måned efter, vi var landet, kiggede chef, næstkommanderende og stabschefen på mig, for nu var det jo mig, som skulle i gang og bevise mit værd. Lige da jeg satte mig ved computeren for at skrive mindeord, rapportere, pårørendebrev og hele det flow, tænkte jeg, at det her, det havde de ikke undervist mig i på universitetet. Så det var intuition og held det meste af vejen. Og dygtighed resten. Forsvaret har jo lært mit at tro på egne evner. Om det er en fempunkts befaling til delingen eller sidde på direkte TV og undskylde for en sag; så kan jeg det.

- Hvilke ting fra det civile kunne forsvaret lære af ? - At få processer til at ske på hurtigste og billigste måde. Havde forsvaret været en virksomhed med bestyrelse og aktionærer, havde der for længst været nogen, som havde påpeget, at nogle ting gik for langsomt og var for dyrt. En bestyrelse havde jo ikke tilladt, at man brugte år og millioner på et projekt, som så senere bliver skrinlagt. Det var enten stoppet undervejs, og hvis ikke, så havde der været fyringer. Jeg tror ordet her er konsekvens. Og så det med at kommunikere med medarbejderne. Der er heldigvis en masse nye og gode tiltag på vej i forsvaret, men det har også været tiltrængt. Under Jægerbogssagen sad jeg som presseofficer og havde ingen anelse om, hvordan jeg fik fortalt de mange soldater i 1. Brigade om, hvad der foregik. Der kom medierne jo hele tiden indenom, og det var synd. Det skabte en mistillid mellem top og bund, som stadig spøger. - Hvordan ser det private erhverv/organisationer på en medarbejder, der kommer fra forsvaret? - Hos AmCham var det en fordel. Det var jo amerikanere, og de har et helt andet forhold til det med at have været i forsvaret. Det er et stamp of approval nærmest. Hos Læger uden Grænser er det naturligvis anderledes. På en god måde. Det er godt at blive udfordret. Allerede til første samtale spurgte direktøren her og min nærmeste chef ind til, hvordan jeg havde tænkt mig at tackle

det med at komme fra forsvaret og til en NGO. Der sad jeg og regnede med, at jeg skulle fortælle om, hvor dygtig jeg var, at jeg var en god kollega og alt det der. Det var de sgu ligeglade med – de ville bare vide, hvordan tingene hang sammen inde i mit hoved, og hvordan jeg anskuede verden. Når jeg nu havde været i Forsvaret siden 02 og pludselig søgte ind til en neutral, apolitisk nødhjælpsorganisation. Så sad jeg der med alle mine talenter. (SMILER J) Men for både organisationen her og for mig selv, er det en god udfordring, at vi har fundet hinanden. Jeg stiller spørgsmål til tingene på en anden måde, end de gør her, og jeg lærer, at tålmodighed virkelig er en dyd. I det store hele ses der meget positivt på det. Jeg – og alle de andre, som tager skiftet – kommer jo med en kæmpe ballast, som man ikke får andre steder. Og det er som om, at fordi man har været i forsvaret, så er man nok et ordentligt menneske. Man kan i hvert fald komme op om morgenen og grave huller!!! - Hvor ligger så din egen fremtid? Civilt eller i forsvaret? - Jeg er ikke i tvivl om, at jeg skal lave kommunikation resten af mine dage. Og så længe forsvaret på den front virker både tung og langsom til forandring, så er det civilt. Der er bare så mange muligheder i det civile. Det hierarki, som gør det nemt at manøvre rundt i forsvaret, er det samme, som også kan holde én nede. Du er på den her hylde, og bagefter skal du på den her hylde. Det ligesom fastlagt. I det civile kan man jo både åbne en grillbar, starte sin egen slagtøjsgruppe eller læse videre, hvis det er det, man vil. Uden at spørge Forsvarets Personeltjeneste. Men jeg vil stadig være reserveofficer og komme til Oksbøl på MISU. For det civile ER fedt, der ER mange muligheder, men følelsen af stå på en Leopard2 i fuld fart udover terrænet, med vind i håret og larm i radioen, det er der intet i det civile, som kan slå. Man kan tage pigen ud af hæren, men man kan ikke tage hæren ud af pigen.

Hæren nr. 3 | 2012

17


Ny

US-RAPPORT

Ny US-rapport:

Ti års indsættelse kræver selvransagelse og refleksion

Kodeord: DIALOG! Danske politikere og militærfolk kan med stort udbytte kaste et blik på den første rapport om udviklingen over ti år i den amerikanske hærs indsats i Irak og Afghanistan Af Thorsten Lyhne Jørgensen, oberstløjtnant, U.S. Army Training and Doctrine Command I slutningen af 2010 iværksatte US Army sin “Profession of Arms Campaign” (PAC), der overordnet har til formål at sikre, at US Army også fremadrettet  består af veluddannede og disciplinerede professionelle soldater og civile. Derudover anvendes PAC også til at tage temperaturen på US Army efter et årti

18

Hæren nr. 3 | 2012

med kontinuerlige indsættelser i primært Irak og Afghanistan. US Army ”Center for Army Profession and Ethics”, der har til huse på militærakademiet West Point, er ansvarlig for implementeringen og videreførelsen af PAC. Dette sker blandt andet i form af gennemførelsen af forskellige konferencer, hvor eksempelvis unge førere får direkte adgang til hærens øverste ledelse, iværksættelse af spørgerunder samt bearbejdning af den løbende feedback fra hele organisationen, der indhentes via forskellige medier med videre. Det er så meningen at der hvert forår udarbejdes en rapport indeholdende konklusioner og anbefalinger. Den første af disse statusrapporter er nu blevet frigivet. Den indeholder nyt vedrørende US Army ”Profession of Arms” kampagnen, ønsket om en periode, hvor der er tid til refleksion oven på ti år, hvor der er blevet slidt hårdt på ”kanterne”, den fremtidige udvikling af blandt andet

opklaringskapaciteterne i US Army samt nye tiltag om blandt andet påklædningsbestemmelser og mænds brug af neglelak! og tatoveringer. Afslutningsvis er der kort nyt vedrørende US Marine Corps implementering af nye tiltag til udvikling af de yngre befalingsmænd. Den er relativ let læselig og på blot 17 sider (se link i slutning af artiklen). Overordnet er der syv fokusområder, herunder henvisninger til de identificerede interesseområder og anbefalinger indenfor hvert fokusområde: Implementering af ”Army Profession”, opbygning og fastholdelse af tillidsforhold i organisationen, forbedring af disciplin og standarder, certificering af professionelle medlemmer af US Army, investering i ledelsesudvikling, styrkelse hærens Corps d’Esprit, integrering/synkronisering af personaleudvikling samt en konklusion. Recon Summit 2012 Fort Benning har for nylig gennemført det årlige ”Recon Summit”, hvor den fremtidige anvendelse og organisation af opklaringsenhederne i US Army blandt andet blev diskuteret. Aktuelt er opklaringskapaciteterne organiseret i ti Battlefield Surveillance Brigades (BfSB – 1200-1500 mand) med henholdsvis tre styk i stående styrke og syv styk i ”National Guard”. BfSB’erne er organiseret således: Et hovedkvarterskompagni (cirka 180 mand) en UAV (drone) deling (cirka 30 mand), to militær efterretningsbataljoner (MI) (i alt cirka 570 mand) en opklaringsbataljon bestående af to opklaringseskadroner (cirka 330 mand) en signalenhed (cirka 40 mand) samt et logistikkompagni (cirka. 230 mand).


Ny

US-RAPPORT

US Army mpaign a fession C ro Army P

US Army

ort Annual Rep12 April 2, 20ctrine Command d Do

Training an

/611545 .php /suite/page yProfession us.army.mil ofession/Arm : http://www. /Army%20Pr n website AP Campaig : http://cape.army.mil lic website pub n paig

AP Cam

Her blev følgende behov identificeret: • Der skal generelt tilføres flere ”human sensors” – det vil sige spejdere. Det anbefales iværksat dels via en styrkelse af de eksisterende opklaringsled i BfSB’erne samt ved at etablere yderligere en opklaringseskadron, • Der er behov for flere analytikere i MI bataljonerne, • BfSB’erne bør tilføres indirekte skydende våbensystemer, og • De nuværende HUMVEE køretøjer kan med fordel erstattes af enten et mindre MRAP køretøj, STRYKERs og/eller BRADLEYs. Disciplin og påklædning Der blev også blotlagt en række områder, hvor der kan foretages ændringer/stramninger inden for adfærd og påklædningsbestemmelser i US Army. US Army arbejder fortsat på at skærpe bestemmelserne for, hvorledes soldaterne skal opføre sig og tage sig ud – både i tjenesten og i fritiden. Således er en række tiltag foreslået iværksat af Sergeant Major of the Army (SMA) Raymond Chandler. Tiltagene drøftes lige nu af hærens øverste ledelse, og der forventes en beslutning i starten af juni 2012. Følgende tiltag foreslås implementeret: • bakkenbarterne skal slutte der, hvor den øvre del af øret forbindes med ansigtet, • soldater må ikke tale i mobiltelefon, drikke, spise eller ryge, mens de går,

• soldater skal være nybarberede i tjenesten og i fritiden – også i ferieperioder, • synlige body-piercinger i og udenfor tjenestetiden tillades ikke – heller ikke ørenringe, • kvinder må nu gerne have håret sat i hestehale, når de dyrker idræt (ellers er det kun ”knold i nakken” modellen der er tilladt), • mandlige soldater må ikke bruge make-up, heller ikke neglelak, • uniformer skal nu stryges manuelt – slut med at gå på renseriet, • rygsække, der bruges i tjenestetiden, skal enten være sorte eller være i samme camouflagemønster som uniformen, • fremover vil det ikke være tilladt at have synlige tatoveringer. Eksisterende tatoveringer skal dog ikke fjernes. Disse foreslåede tiltag har generelt forårsaget en vis ”rumlen i maskinrummet” – om end der også udtrykkes opbakning til nogle af tiltagene, blandt andet holdningen til synlige tatoveringer. Nogle af de amerikanske kolleger udtrykker en vis bekymring for, at disse tiltag nu vil overskygge vigtigere forhold, så som intellektuel kapacitet og lederegenskaber i forbindelse med fremtidige udnævnelser med videre.

Udvikling af USMC yngre befalingsmænd US Marine Corps (USMC) introducerer med udgangen af MAJ 2012 en pallet af nye kurser fokuseret på ”fireteam” og gruppefører niveauet. Kurserne har til formål generelt at løfte niveauet hos de yngste befalingsmænd i korpset – og – til at skærpe konkurrencen i relation til karrieremuligheder og lignende. Kurserne er alle af seks ugers varighed. Idet der fokuseres på føring under vanskelige forhold er kurserne planlagt sådan, at 75 % gennemføres i felten og 30-40 % gennemføres i mørke. Hjørnestenen er så absolut det nye ”Infantry Small Unit Leader Course” (ISULC), der er møntet på erfarne gruppeførere med kamperfaring. ISULC er af USMC kort beskrevet som et ”ikke-gentleman kursus”, der er designet til at teste de mentale og fysiske færdigheder ved den enkelte fører. Der er masser af inspiration og vink om, hvor den militære udviklingen i den amerikanske hær er på vej hen i den 17 sider lange rapport, der kan læses i sin helhed ved at følge dette link.

å at skærpe p t a s t r o f r rbejde oldaterne s s e d US Army a le r o v erne for, h bestemmels ge sig ud. a t g o ig s e skal opfør

Hæren nr. 3 | 2012

19


Counter

IED

Stor hjælp til minesøgerne Nyt GPS-system sladrer om minesøgernes kvalifikationer. Et fremskridt i kampen mod improviserede sprængladninger i Afghanistan Af Christian B. Frederiksen, journalist HOK Et oppusteligt telt og noget nedgravet metal danner rammerne for en vigtig øvelse under missionsorienteret uddannelse (MISU) i Oksbøl-lejren. Mine-

søgerne på ISAF 14 er de første, der skal prøve et nyt system, som kan give dem særdeles præcis feedback på deres søgning. - Når man bruger en ground penetrating radar, som det hedder så fint, så er det vigtigt, at den har den rigtige afstand over jorden, at man søger med den rette hastighed, og at man ikke kommer til at vinkle den forkert. Det her udstyr kan måle de ting på én gang og sende det trådløst tilbage til en øvelsesleder, siger Kim Fogh, Værnsfælles Counter IEDelement. Hver søger får et GPS-system monteret på deres metaldetektor. Informationerne

fra hver enkel søger sendes direkte til en computer i det oppustelige telt. Her visualiseres dataene i farverne grøn, gul og rød alt efter, hvor mange fejl den enkelte søger har lavet. - Det virker positivt, det vi ser, og soldaterne er meget åbne over for det, forklarer Kim Fogh. Andreas Brink Elbæk uddanner sig til søger og drager til Afghanistan med ISAF 14. Han er glad for, at der er meget fokus på søgning. - Det er dejligt at mærke, at der bliver lagt vægt på det her. Det er det, der er farligt og det ved vi godt, siger Andreas Brink Elbæk. Til sidst i øvelsen samles alle soldaterne i teltet og får feedback på deres resultater. Det er britiske Ian Harrod, som er IEDsupervisor i Afghanistan og tidligere ingeniørsoldat, der står for feedbacken. - Det er også godt at få vigtigheden bekræftet af én, der har været i felten en del flere år end os selv, konkluderer Andreas Brink Elbæk.

r positivt, - Det virke ldaterne o s g o , r e s i det v for det, r e v o e n b å er meget Fogh. im K r e r la k for

Ian Harrod giver feedback på søgernes resultater.

20

Hæren nr. 3 | 2012


Counter

IED

En brite med erfaring Det er det svenske bilfirma SAAB, som har en underafdeling, der udvikler militært øvelsesudstyr primært baseret på GPS-systemer. Det danske forsvar har anvendt udstyr fra SAAB i en årrække blandt andet til skydning. Udstyret er imidlertid kun på prøve, derfor er ansatte fra SAAB med på øvelsen, heriblandt Ian Harrod, som står for både briefing, undervisning og feedback. - Det er meget menneskeligt, at vi bliver ukoncentrerede, når vi bliver trætte. Derfor handler det i høj grad om, at soldaterne skal holde fokus hele vejen igennem, pointerer Ian Harrod. Under feedbacken ses der en del gule og røde farver i søgernes præstationer, men det er ikke nødvendigvis på grund manglende fokus, mener Ian Harrod. - Dataene kan være lidt misvisende, fordi jorden er meget ujævn her på øvelsesterrænet. Det betyder, at søgerne konstant skal vinkle metaldetektoren. Derfor kan det være svært at få den grønne farve,

som betyder, at soldaten ikke har lavet fejl overhovedet, siger Ian Harrod. Under hele øvelsen filmer Ian Harrod soldaterne, så de hver især kan se, hvordan de søger. Under feedbacken vises klip fra søgningen, som sammenlignes med GPS-resultaterne. - Når soldaterne kommer til Afghanistan, er de altid velkommen på vores øvelses-

bane, hvor tallene er mere præcise. De har derved også mulighed for at få mere træning, forklarer Ian Harrod. Det britiske militær har anvendt øvelsesudstyret i en årrække, og det vil efter alt at dømme også blive en obligatorisk del af hærens søgeruddannelse.

IED-super visor Ia n Harrod forklarer, hvordan øvelsesmateriellet fungerer.

Se WebTV-indslag fra øvelsen.

Andreas Brink El bæk søger i øvelsesterræ net.

21


Soldatens

DILEMMAER

Soldatens dilemmaer blev prøvet af i felten Soldaternes kendskab til ”Rules of Engagement” samt regler og paragraffer i de internationale konventioner blev testet under ISAF Hold 14s afsluttende øvelse i Oksbøl

Af Christian B. Frederiksen og Morten Fredslund En afghaner med en Kalashnikov-riffel hængende over venstre skulder stiger af sin knallert og går hen i mod dig og din gruppe. Hvad gør du? Din enhed støtter soldater fra den afghanske hær, ANA, under en ransagning af en have ved en kompound. Pludselig overfalder fire-fem ANA-soldater havens ejermand, som de gennembanker. Hvad gør du? Begge situationer sætter fokus på nogle af de dilemmaer, danske soldater kan komme ud for i Afghanistan. Og begge situationer – samt flere af samme slags – blev øvet igen og igen, da ISAF Hold 14 gennemførte holdets sidste øvelse i Oksbøl, inden afrejse til Helmand primo august. - De mange indspil, som soldaterne skal tage aktion på under øvelsen, er konstrueret ud fra tilbagemeldinger fra de tidligere udsendte hold og holdet, der er udsendt i øjeblikket for at få scenariet til at ligge så tæt op ad virkelighedens verden som muligt. Både når det handler om soldatens taktiske færdigheder og hans handlemåde i forhold til indgriben og ”skyd-skyd ikke”-situationer, siger major Kåre Jakobsen. Har altid været i fokus Han er chef for operationsafdelingen ved 1. Brigade, som to gange om året står for tilrettelæggelse og gennemførelsen af den afsluttende missionsorienterede øvelse, MRX/FTX, for det kommende hold af danske soldater til Afghanistan. - Ved brigaden har vi altid haft fokus på, at de soldater, vi sender ud, har et godt kendskab til de gældende internationale konventioner og Rules of Engagement. Men med tiden har vi fået et større erfaringsgrundlag og dermed flere metoder, hvormed vi kan øve soldaterne, da de udsendte enheder oplever flere ting jo længere tid, vi er i missionsområdet. Og selv om det ikke er et område, som vi bevidst har været inde at ”booste”, er det et område, der er fokus på under hele øvelsen. Men det kan sagtens være, at de seneste sager i medierne har betydet, at området er kommet mere i fokus hos enhedens førere og den enkelte soldat på jorden, siger Kåre Jakobsen.

Selv om man er kampsoldat og sat i verden for at bekæmpe fjenden, skal man vide, skal man vide, hvornår det er ”lovligt” eller ej jævnfør Rules of Engagement (RoE). (Fotos: Morten Fredslund).

22

Hæren nr. 3 | 2012

Dilemmaer På de handlerbaner, som soldaterne skal igennem under øvelsen og under de større operationer, indgår en række momenter, hvor


Soldatens

DILEMMAER

soldaterne stilles over for dilemmaer som ”skyd-skyd ikke” og andre episoder, hvor kendskabet til enhedens Rules of Engagement bliver sat på prøve. Da ISAF Hold 14 blev trænet i Oksbøl i juni, og Viking-kompagniet gennemførte en ransagnings-operation sammen med afghanske soldater fra ANA i en mindre landsby, stod premierløjtnant Robert Mørck pludselig midt i en situation, hvor beslutning om indgriben eller ej skulle træffes på et splitsekund. Efter fund af et mindre våbenlager i en civil afghaners have, overfaldt flere af ANA-soldaterne manden, som de begyndte at gennembanke. - Jeg greb ind med det samme. Det strider simpelthen imod mit menneskesyn blot at lade stå til, når et andet menneske udsættes for grov vold, siger Robert Mørck, der er Viking-kompagniets forbindelsesofficer til de afghanske sikkerhedsstyrker. Op i det røde felt Ifølge de gældende Rules of Engagements var Robert Mørcks reaktion korrekt. - Man skal altid gribe ind i situationer, hvor der sker overgreb – dog kun, hvis du kan gribe ind uden at udsætte dig selv eller din enhed for fare. Og under alle omstændigheder skal sådanne situationer meldes til ens foresatte, siger Kåre Jakobsen fra 1. Brigade. Ude i den spraglede, fingerede afghanerlandsby i Oksbøl-terrænet fik den danske officers højlydte indgriben imidlertid lederen af ANA-enheden op i det røde felt. Og episoden krævede efterfølgende en lang, forsonende dialog via tolk mellem ANA-lederen og Robert Mørck. - Set i bakspejlet var det måske en episode, som vi skulle have bedt den lokale ANA-commander og vores chef om at få afklaret. Men det handler jo også om, at jeg skal kunne se mig selv i spejlet efterfølgende, og det vil altid være et personligt skøn, hvornår man skal gribe ind. Hvor grænsen går mellem simpel håndgemæng og grov vold vil altid kunne fortolkes forskelligt. Derfor er det også godt, at der kommer mange indspil,

Soldaterne bliver under uddannelses stillet i en række situationer, hvor det er dette dilemma, der skal øves.

som sætter fokus på vores kendskab til konventioner og Rules of Engagement. At lave indspil af den karakter kræver mange ressourcer, og vi har derfor ikke øvet det voldsomt i praksis før den afsluttende øvelse i Oksbøl. Men vi har selvfølgelig haft en del teori om emnet på officersskolen og gennem de seneste otte måneder op til udsendelsen, siger Robert Mørck, der ikke lægger skjul på, at kendskabet til internationale konventioner og enhedens Rules of Engagement har stor fokus. - De seneste episoder, der er endt som regulære juridiske sager betyder, at ens tanker spores ind på de forskellige regelsæt, før man tager ud på patrulje eller skal gennemføre operation. Man vil jo nødig være en del af en sag. Men personligt er det altså vigtigst, at jeg kan rejse hjem med god samvittighed, fordi jeg greb ind, da jeg fandt det nødvendigt. Eller undlod at åbne ild, fordi jeg ikke var sikker på, at det var fjendtlige afghanere, vi havde i kikkerten, siger Robert Mørck. Detaljeret rapportering Den øgede fokus på danske soldaters gøren og laden i udlandet har betydet, at kravene til enhedernes rapportering – og kravet til detaljerne i rapporteringen – er steget i samme grad. Helt ned på gruppeniveau. - Der er kommet større politisk bevågenhed, både nationalt og internationalt. Derfor er det vigtigt, at vi kan dokumentere i detaljer, hvad vi foretager os i

Afghanistan, siger Cindy Bjerregaard, militærjuridisk rådgiver på ISAF Hold 14. - Eksempelvis skal en gruppefører, der med sin patrulje har tilbageholdt en afghaner, i dag lave en hel tidslinje for hændelsen. Det skal fremgå nøjagtigt, hvornår den tilbageholdte har fået mad og vand og så videre, siger Cindy Bjerregaard. Indhenter udtalelser fra soldater Nogle gange skal sagen efterbehandles af militærpolitiet, MP, der så bruger gruppeførerens rapport som udgangspunkt for den endelige rapportering fra DANCON til Hærens Operative Kommando. Tidligere var rapporteringen hjem langt mindre detaljeret. Missionerne i Irak og Afghanistan stillede dog hæren, og ikke mindst den danske befolkning, over for nogle nye problemstillinger. - Jeg tror, at en anden grund er, at der har været flere sager i pressen, ikke mindst fra udlandet, som har skabt behov for mere dokumentation. Det er klart, at hvis der opstår uheldige situationer, bliver folk interesseret i, hvad der er sket, forklarer Cindy Bjerregaard. Den øgede dokumentation kan midlertidig virke som overvågning af soldaternes arbejde, men Cindy mener, at det ikke har noget på sig. Tværtimod. - Det har ikke noget at gøre med, at vi ikke gør vores arbejde godt nok. Men derimod at vi kan dokumentere, at vi gør, det vi skal på de rigtige tidspunkter, konkluderer Cindy Bjerregaard.

Hæren nr. 3 | 2012

23


Reserve-

OFFICERER

Hærens Officersskole klar med sit første hold reserveofficerer I august 2011 begyndte det første hold reserveofficerer på Hærens Officersskole (HO) som elever på Forsvarets Videreuddannelsestrin I for ledere af reserven. Med udnævnelsen af de 22 elever til kaptajner af reserven er reserveofficerernes nye uddannelsesstruktur godt i gang

Af Hasse Resenbro, Forsvarets Hovedredaktion I forsvarsforliget kan man læse, at der skal indføres en uddannelsesstruktur for reserveofficererne. To år inde i forligsperioden er den opgave nu løst, så der i dag eksisterer et sammenhængende og fuldt udbygget uddannelses- og karriereforløb for officerer af reserven. Et konkret resultat af denne nye uddannelsesstruktur så dagens lys den 21. juni, hvor 22 nyudnævnte kaptajner bestod eksamen og afgik som de første fra Forsvarets Videreuddannelsestrin I for ledere af reserven (VUT I/L-R). Kaptajn

Det første hold kaptajner af reserven uddannet via Hærens Officersskole så dagens lys sidst i juni.

24

Hæren nr. 3 | 2012

Thomas Lunau, der har været holdfører for det første hold reserveofficererne på HO, er godt tilfreds med resultatet: - Eksamenskaraktererne var meget høje, så i forhold til linjeofficererne er reserveofficererne rigtig godt med. Niveauet er højt, og de vil i den grad kunne gøre gavn, fastslår Thomas Lunau, der også har erfaring fra undervisning af linjeofficererne og derfor ikke bange for at sammenligne de to grupper. Den nye VUT I for reserven er værnsfælles og omtales populært som et ”Junior Staff Officers Course”, der sigter på at kvalificere eleverne til at indgå i stabe på bataljons- og brigadeniveau.


Reserve-

OFFICERER

Selv om uddannelsen gennemføres af Hærens Officersskole, er cirka hver fjerde elev fra flyvevåbnet. Denne gruppes værns specifikke behov imødekommer HO gennem et tæt samspil med Flyvevåbnets Officersskole. Klasseundervisning i cyberspace Da uddannelsen foregår sideløbende med elevernes civile job eller uddannelse, er den tilrettelagt, så den kan gennemføres sideløbende med en civil karriere. Derfor foregår forløbet som en blanding af tilstedeværelsesundervisning, selvstudium og internetbaseret undervisning. Tilstedeværelsesdelen er på 20 dage. Den kører som kurser, udrykninger og eksamen fordelt på fem moduler af tre-fem dages varighed. Online-forløbet består af 22 web-sessioner, hvor eleverne deltager i forelæsninger, diskussioner og gruppearbejde. - Eleverne forbereder sig hjemme, og så samles vi på internettet fra klokken 19 til 22. På denne måde gennemfører vi kursets 22 taktiklektioner. Læringen opstår i det fælles, virtuelle forum og i de fire virtuelle grupperum. Det gør selve systemet til en krumtap i undervisningen, forklarer kaptajn Thomas Lunau, der også er taktiklærer for reserveofficererne. Højt intellektuelt niveau Det høje akademiske niveau hos eleverne har været en positiv overraskelse og et ekstra plus i uddannelsen. Reserveofficersholdet består af en god blanding af akademikere, erfarne erhvervsfolk, studerende med erfaring fra skrivning af hovedopgave/speciale og flere veluddannede specialister som for eksempel en civil luftkaptajn. - Dette miks af gode, studierutinerede hoveder med civil baggrund har gjort forløbet mere effektivt. Det har også bidraget til at skabe et mere dynamisk og afvekslende studiemiljø med indbyrdes erfaringsudveksling mellem de to grupper af VUT I-elever – linjeofficererne og reserveofficererne. Faktisk er udbyttet for begge grupper langt højere end, vi havde turde håbe på, da vi besluttede os for at lade de to VUT

Selv om tilstedeværelsesd elen foregår på Hærens Offi cersskole på Frederiksberg også officerer af reserven fra , deltager flyvevåbnet, hvis særlige behov tilgodeses via et tæt med Flyvevåbnets Officers samspil skole.

Kaptajn Thomas Lunau er både holdfører og taktiklær er for reserveofficererne, som bestod med meget høje kar i øvrigt akterer.

I-uddannelser køre parallelt, slutter en veltilfreds holdfører. Uddannelsesforløbet er komplet Også næste trin, Forsvarets Videreuddannelsestrin II for ledere af reserven (VUT II/L-R), kører. I marts i år begyndte ti reserveofficerer på uddannelsen, som gennemføres af Forsvarsakademiet. Også den uddannelse er modulopbygget, så den i vidt omfang tager hensyn til den enkeltes civile, erhvervsmæssige

prioriteter. Eleverne kan i princippet selv vælge, hvornår de vil deltage i de enkelte moduler – afhængig af, hvor intensivt de kan studere. Derfor er varigheden af uddannelsen heller ikke ens for alle og kan vare op til 24 måneder. Grunduddannelsen til officer af reserven blev genåbnet i august 2009 efter at være lukket i 2005. Grunduddannelsen foregår på Hærens Sergentskole i Sønderborg og på Hærens Kampskole i Oksbøl.

Hæren nr. 3 | 2012

25


Alexander

JOHANSEN

På vej mod nye mål Hæren følger tre unge, der alle har valgt at fortsætte karrieren i forsvaret efter en veloverstået værnepligt ved Jydske Dragonregiment. Denne gang fortæller 20-årige Alexander om sine forventninger til fremtiden i grøn uniform Af Morten Fredslund - Det er ligesom når fodboldholdets vinterpause er overstået, græsset er grønt og man går og venter på at fodboldtræningen skal begynde igen, så man kan komme i gang med at spille kamp. Nu er det bare en udsendelse til Afghanistan på ISAF Hold 15, der er målet. Men krilleret og følelsen i maven er den samme. Det fortæller Alexander Johansen, som 1. maj indledte den overbyggende reaktionsuddannelse, HRU, ved Gardehusarregimentets spejdereskadron på Bornholm.

- Ved at gennemføre HRU’en ved Spejdereskadronen får jeg mulighed for at blive udsendt til februar på Hold 15. Det er den hurtigste vej til en udsendelse overhovedet, og derfor var spejdereskadronen også min førsteprioritet, da vi skulle udpege de tre enheder, hvor vi helst ville gennemføre HRU’en, siger Alexander. Vild med at være soldat Sammen med 37 andre soldater, der afsluttede deres værnepligt på Hærens Basisuddannelse hos V (femte) Uddannelsesbataljon ved Jydske Dragonregiment i Holstebro, fik Alexander forlænget sin karriere i forsvaret, da deres værnepligt var overstået i april. - Det var superfedt at få at vide, at jeg havde fået kontrakt. Jeg er ret vild med at være soldat, og nu satser jeg på, at jeg bliver udsendt et halvt år til februar. Udover oplevelsen vil jeg bruge udsendelsen til at mærke efter, om det her virkelig er mig. Hvis det går som planlagt vil jeg derefter søge om en K 35 (kontrakt til det 35. år, red.), siger Alexander, der lige nu er i fuld gang med at tage stort kørekort og

køreuddannelse på Antvorskov Kaserne i Slagelse. - Det er civile kørelærere, og der er ingen befalingsmænd. Så det er virkelig et par stille uger – nærmest som et almindeligt otte til fire job, griner Alexander. Den første tid ved spejdereskadronen er primært gået med uddannelse i våbenbetjening og funktionsuddannelse af hver enkelt. Alexanders funktion er kører, og når han vender retur til Bornholm venter en del timer bag rattet i den store Eagle 4 som led i et længere omskolingsprogram. En anden organisation - Derefter skal vi i gang med enhedsuddannelsen. Altså der, hvor vi skal lære at arbejde sammen i gruppen og i eskadronen, så vi kommer til at fungere som en enhed. Umiddelbart virker det noget forvirrende, da opbygningen af en spejdereskadron adskiller sig en hel del fra den enhed, jeg var tilknyttet i Holstebro. Spejdereskadronens enheder opererer meget mere splittet op. Men det er selvfølgelig blot et spørgsmål om indøvelse

26

Hæren nr. 3 | 2012


Alexander

JOHANSEN

og træning, før den nye organisation sidder på nethinden, siger Alexander. Kamp om pladserne Af de 60 HRU-soldater, der har indledt deres uddannelse hos Gardehusarregimentets spejdereskadron på Bornholm, vil kun de 42 blive udsendt til Afghanistan på ISAF Hold 15. - Ud over at vi generelt har rigtig travlt – vi skal jo af sted allerede til februar – ja så det er selvfølgelig også en stressfaktor, at vi ikke alle kommer af sted. Så selv om vi er supergode venner, ja så er der også en indbyrdes kamp om pladserne, siger

Alexander, der ikke vil udelukke, at han senere vil søge optagelse på sergent- eller officersskole. - Jeg har en gymnasial baggrund, og tænker meget over, hvordan fremtiden skal skrues sammen. Jeg kan godt lide at tage ansvar, men før jeg beslutter mig for, om jeg vil gå efter en leder- eller mellemlederuddannelse, vil jeg have styr på, hvad det konkret indebærer at være officer eller sergent. Jeg vil kende mere til opgaverne, der følger hver rang, og det vil jeg blandt andet også bruge min udsendelse til at få overblik over, siger Alexander og tilføjer: - Jeg er ekstremt glad for mit job i hæren,

og lige nu jeg vil rigtig gerne blive her. Alligevel synes jeg, det er vigtigt, at man mærker ordentlig efter hos sig selv, inden man beslutter hvilken vej, man skal gå. Foreløbig er mit næste mål udsendelsen til Afghanistan med ISAF Hold 15. De næste otte måneder vil gå med at nå det mål, som jeg glæder mig til som forårets først fodboldkamp efter vinterpausen. Det kan ikke gå hurtigt nok. Hæren vil løbende bringe artikler om de tre unge HRU-soldaters videre karriereforløb i ind- og udland.

Ny platform for forsvarets inter- og intranet Af Jill Andrea Willum Martinsen web-master, HOK Den opmærksomme læser har nok bemærket, at forsvaret.dk har ændret udseende, mens hærens side stadig ligner sig selv. I dag arbejdes der på at skabe en ny platform for forsvarets ansatte på intranettet, som så senere skal smelte sammen med forsvarets hjemmesider på internettet. Det betyder, at hele den struktur, som forsvarets medarbejdere kender i dag, skifter udseende og placering. De servere og den platform, som understøtter forsvarets hjemmesider, er i dag forældede, og systemet fungerer ikke tidssvarende. Derfor er tiden er nu kommet, hvor både inter- og intranet lægges om. I skrivende stund arbejdes der på højtryk for at installere, opdatere og oprette sider på forsvarets intranet. Kan nok køre fra 2013 Projektet er blevet inddelt i fire faser, hvor man i første omgang skal have intranettet op at køre. Ifølge tidsplanen skal den endelige overgang til det nye intranet og nedlukning af det gamle, forventeligt ske med udgangen af 2012.

Forsvaret.dk er blevet ført over på den nye platform på internettet, hvor man om et års tid forventer at resten af forsvarets myndigheder følger med. For den enkelte medarbejder betyder omlægningen, at vi alle inden længe skal vænne os til et nyt udseende, hurtigere

søgeresultater og et større overblik over koncernens sider. På længere sigt vil forsvarets medarbejdere kunne logge sig ind på intranettet fra deres hjemme pc, hvilket giver medarbejderen en mere fleksibel arbejdsplads.


Nye

BØGER

Nye bøger Hvem er Nielsen? Bogen er den første samlede fortælling om en af den danske modstandsbevægelses mest centrale aktører. Børge Houmann, som blandt andet gik under navnet Nielsen, var DKPs modstandsleder under besættelsen og en af hovedkræfterne i opbygningen af den illegale presse. Selvom Børge Houmann levede et yderst dramatisk liv, forblev han på fri fod igennem hele besættelsen.

Forlaget Gyldendal Morten Møller 417 sider 299 kroner (vejl. pris).

Med vinger og våben Bogen handler om ni menneskers beretninger om at blive ladt alene tilbage og skulle tackle sin sorg og samtidig udfylde forældrerollen. Det slående ved historierne er ikke alene deres fællestræk, men i lige så høj grad hvor forskelligt de efterladte håndterer deres følelser, familie, karriere identitet, og de praktiske gøremål i hverdagen. Forfatteren mistede selv sin mand i 2009, og det er hendes håb, at bogen vil kunne støtte og bringe lys til alle, der sørger, eller kender en sørgende.

Forlaget Nyt Nordisk Forlag Linda Jakobsen 232 sider 250 kroner (vejl. pris).

Kvindernes modstandskamp I bogen sætter forfatteren Anne Dorthe Holm fokus på et ubelyst emne og går tæt på kvindernes rolle i den danske modstandskamp. Det sker igennem interviews med de kvinder , der stadig er i live og via research i arkivmateriale.

Forlaget Gyldendal Anne Dorthe Holm 256 sider 299 kroner (vejl. pris).

HRN_03_2012  

Nr. 3, 2012, 22. Årgang

Advertisement