Forsvarschefen, admiral E.J.C. Quistgaard, svarede, at med 850 mill. kr. kunne det kun lade sig gøre, hvis forsvaret udstyredes med atomvåben. Uden atomvåben ville beløbet være 1.200 mill. kr.
ca. 1400 mill. kr. Regeringen forelagde derefter sit eget forslag, en ordning som var udregnet til 985 mill. kr. om året, og på dette grundlag kom forhandlingerne i gang med de to store oppositionspartier. Resultatet blev enighed om en ordning til 1053 mill. kr. om året, men for fremtiden pristalsreguleret. Det betød, at inflationen ikke som tidligere ville blive i stand til at udhule forsvarsbudgettet. Den militære tjenestetid skulle gradvis nedsættes fra 16 til 12 måneder i takt med ansættelsen af hvervet mandskab, som hermed i forøget omfang fik indpas i landets forsvar. De frivillige soldater skulle have løn i tjenestetiden, men en del af den fulde løn skulle indefryses og udbetales dem som bonus, når de gik ud af tjenesten. Desuden skulle det frivillige mandskab kunne vælge mellem flere muligheder for civiluddannelse i soldatertiden. En del uenighed var der om spørgsmålet: Atombevæbning eller ikke? Især Det radikale Venstre lagde vægt på, at forsvaret under ingen omstændigheder udrustedes med sådanne våben. Venstre og Det konservative Folkeparti talte derimod ivrigt for atomudrustning og forbeholdt sig endog ved indgåelsen af forliget ret til at kræve atombevæbning på et senere tidspunkt. Forliget bestemte, at der indtil videre hverken skulle gennemføres atombevæbning eller stationering af fremmede tropper på dansk grund. Radikal uenighed I Folketinget støttede ordførerne for Socialdemokratiet, Venstre, Det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre og Retsforbundet forslaget til en ny forsvarsordning, mens Danmarks kommunistiske Parti og dets tidligere leder, Aksel Larsen, som nu var løsgænger i tinget, gik skarpt imod. Inden for de fem forligspartier fandtes imidlertid enkelte, som ikke kunne støtte forslaget. Mest faldt det i øjnene, at fiskeriminister Oluf Pedersen (Retsforbundet) undlod at stemme. En radikal folketingsmand, pacifist, stemte imod sammen med kommunisterne og Aksel Larsen. En anden radikal folketingsmand undlod at stemme. Det samme gjorde en konservativ folketingsmand, som fandt den foreslåede ordning for svag. Det konservative Folkeparti var gået med til ordningen, fordi forsvarschefen havde udtalt, at den var bedre end den hidtidige, og at han ikke ville fraråde en vedtagelse. Det radikale Venstre lagde i sin motivering vægt på, at forsvaret ikke blev atombevæbnet, at der var skabt adgang for tjenestetidsnedsættelse, samt at en dyrere ordning rimeligvis var kommet i stand uden om partiet, hvis det ikke havde deltaget i forliget. HÆRNYT 3-2004
Folketingets sammensætning Parti Danmarks Kommunistiske Parti Socialistisk Folkeparti Socialdemokratiet Det radikale Venstre Danmarks Retsforbund Venstre Det konservative Folkeparti De Uafhængige Slesvigsk Parti Færøerne Grønland
1957 6 70 14 9 45 30 1 2 2
1960 0 11 76 11 0 38 32 6 1 2 2
Total
179
179
Det hindrede ikke, at mange radikale så med uvilje på forliget, og det skabte udbredt misfornøjelse i partiet, da det to år senere blev nødvendigt at forhøje forsvarets beløbsramme. 1960-forliget om 1053 mill. kr. forudsatte udtrykkeligt, at den amerikanske våbenhjælp fortsatte, men i 1962 meddelte USA, at våbenleverancerne ville blive reduceret. De radikale ministre ønskede at opfylde løftet fra 1960 og stemme for den påkrævede udgiftsforhøjelse, men de fik først tilslutning hertil fra deres partis kompetente forsamling efter en yderst bevæget debat. I mellemtiden havde Det radikale Venstre oplevet et valgnederlag, og en del radikale så en af årsagerne hertil i partiets deltagelse i forsvarsforliget af 1960. Harald Westergård Andersen: Dansk politik i går og i dag 1920-1967. 2. oplag. Fremads Fokusbøger.
Aksel Larsens dagsordensforslag Under 3. behandlingen af forsvarsordningen stillede Aksel Larsen, der i 1958 havde brudt med Danmarks Kommunistiske Parti og fortsatte i Folketinget som løsgænger, indtil han kom til at repræsentere det nydannede Socialistisk Folkeparti, følgende forslag til dagsorden: »Folketinget udtaler, at ethvert forsøg på militært forsvar af Danmark vil være håbløst og dømme vort land til ødelæggelse i tilfælde af krig. Total afskaffelse af dansk militærvæsen vil give vort land og dets befolkning størst mulig sikkerhed i tilfælde af krig og samtidig være det bedste bidrag, Danmark kan yde til de internationale bestræbelser for nedrustning og bevarelse af freden. Idet tinget udtaler, at Danmark bør afruste og erklære sig neutralt i stormagtskonflikter, går det over til næste sag på dagsordenen.« Forslaget blev forkastet med 152 stemmer imod 1 (Aksel Larsen).
Side 21