Page 1


Virkeligheden kan være barsk, men ikke værre end at man kan forberede sig på det meste. Inden danske soldater sendes i internationale missioner, forsøger forsvaret at lære dem mest muligt om landet, de politiske forhold og lokale skikke, som det overhovedet er muligt. Blandt andet også, hvordan man som dansker tackler en lokal begravelse. Generalprøve på virkeligheden, side 16.

Redaktion: Ansvarhavende redaktør: Major Jens Lønborg Hærens Operative Kommando

Foto: Hvor fotografens navn ikke er anført, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen. Oplag: 6200

Redaktionsgruppe: Kaj-Ivan Bæk, DJ, red.chef Major Jan Brinck, PIO/HOK Seniorsergent Ole Nielsen, HOK Lisbeth Norre, Info, HMAK Pia Aa. Gadeberg, Info, HMAK Layout/pre-press: ComPress•Holstebro

Side 2

Hærnyt udkommer fire gange om året. Årsabonnement kr. 125,-. Bladets artikler må gengives, når kilden angives. ISSN 0901-2540

Tryk: Scanprint A/S. Vegetabilske farver på Cyclus Print. Svanemærke licens nummer 241 055.

Hærnyt udgives af Hærens Operative Kommando Postboks 59, 7570 Karup J Hærens Materielkommando Arsenalvej 55, 9800 Hjørring

HÆRNYT 3-2004


Materiel til »den nye hær« Af Henrik Dam generalmajor, Chef for Hærens Materielkommando

I sidste nummer af Hærnyt er der en kort gennemgang af forsvarsaftalens materielskitse for hæren. Skitsen er – ligesom alle øvrige projekter i forsvarsaftalen – under konsolidering, så der kan forekomme mindre ændringer, primært vedrørende disponeringsår. Det betyder, at vi har muligheden for at gøre en god materielskitse endnu bedre. Hertil kommer, at der allerede er fremrykket betydelige projekter til 2004. Finansudvalget har allerede godkendt anskaffelse af ca. 35 pansrede hjulkøretøjer (PIRANHA), af seks kampvogn LEO2A5 og af et opklaringsprojekt dækkende alle sensorkøretøjer til opklaringsbataljonen i 1. Brigade Alt i alt et godt udgangspunkt for opbygningen af den »nye hær«. Men alle disse gode intentioner skal nu føres ud i livet. Materielskitsen skal implementeres. Vore dages materielmarked er karakteriseret ved lav kapacitet og lange leveringstider. Det er derfor vigtigt, at vi kommer i gang så hurtigt som muligt for at kunne opstille de planlagte operative kapaciteter inden for en rimelig tid. Hvis vi sammenholder antallet af projekter og deres tidsmæssige placering med det faktum, at der skal anvendes mange ressourcer på at transformere Hærens Materielkommando over i Forsvarets Materieltjeneste og øvrige funktionelle tjenester, så er der klart behov for at tænke utraditionelt og gribe materielanskaffelsesforløbet an på en anden og mindre ressourcekrævende måde, end vi plejer. Samtidigt hermed skal vi nu skabe grundlaget for, at hæren kan indgå i netværksbaserede operationer med omfattende interoperabilitetskrav, også Side 4

værnsfælles og multinationalt. Her er der ligeledes behov for nytænkning og for at gribe materielanskaffelsesforløbet anderledes an. Jeg vil ikke her komme ind på, hvordan vi tænker os at ændre processerne internt i materielkommandoregi, men skitsere, hvordan hærens enheder og skoler vil opleve ændrede processer. Vi forventer at vælge en strategisk samarbejdspartner i industrien. Samarbejdspartneren skal hjælpe os med at definere kommunikations- og Battle Managements Systemer, som skal være standard for alle materielsystemer, og som alle fremtidige sensorsystemer skal kunne operere sammen med. Vi forventer en langt højere grad af standardisering end hidtil, specielt på platformsområdet (køretøjer). Vi forventer i højere grad at indgå strategiske samarbejdsaftaler med leverandører og dermed indirekte binde fremtidige typevalg for længere perioder. Vi forventer at udlicitere større dele af den overordnede logistik end hidtil. Vi forventer en udvidet brug af konsulenter og tilkøb af egentlig projektledelsesassistance. Vi forventer et forenklet samarbejde omkring brugerkrav og brugerafprøvninger. Sidst, men ikke mindst, forventer vi en meget fleksibel tilgang til »hvem, der gør hvad« i anskaffelsesprocessen. Med de nævnte tiltag og med den gode samarbejdsånd, der hersker blandt alle aktørerne, er jeg overbevist om, at vi skal nå i mål i tide med den materielmæssige implementering af forsvarsaftalen. HÆRNYT 3-2004


Dagbladet POLITIKEN bragte onsdag den 1. september et indlæg fra generalmajor Poul Kiærskou, chef for Hærens Operative Kommando, under overskriften »Vi er stolte af Irak-styrken«.

Tak for indsatsen Af Poul Kiærskou generalmajor, chef for Hærens Operative Kommando Det tredje hold danske soldater i Irak er netop kommet hjem efter seks måneders udstationering, og der er mange gode grunde til at fremhæve og sige tak for den store indsats, de har gjort. De har – som de to foregående hold – løst deres opgaver på en måde, som aftvinger respekt, og det er sket under yderst vanskelige vilkår i et miljø og et klima, der er så forskelligt fra, hvad vi danskere er vant til. Der er mange ting, som de danske soldater kan være stolte af. Derfor er det også så ærgerligt, at nogle få enkeltsager i lange perioder har fået så meget opmærksomhed i medierne og i offentligheden, for disse enkeltsager – som nu undersøges – giver naturligvis ikke det rette billede af den samlede indsats, der gøres af soldaterne i Irak. Velfortjent tak og ros har soldaterne allerede fået fra mange lokale irakere og fra de udenlandske enheder, som de har samarbejdet med i Irak, så de danske soldater har al mulig grund til at ranke ryggen og være stolte over deres indsats. Det er desværre bare ikke nemt at få det budskab frem i Danmark. Jeg har selv besøgt alle de hidtidige hold af danske soldater i Irak. Det samme har mange andre, herunder politikere, embedsmænd og en lang række af journalister. Mange, der har besøgt de danske soldater i Irak, har bagefter udtrykt anerkendelse og beundring over den indsats, der bliver gjort – og ikke mindst måden den bliver gjort på. Man bliver kort sagt stoltere af at være dansker, når man har set, hvad danske soldater har været i stand til at udrette. Styrkens opgaver, der blandt andet består i at medvirke til at opretholde sikkerhed, ro og orden, er blevet løst på en meget tilfredsstillende måde. Også i de situationer hvor de danske soldater er blevet beskudt, deres lejr er blevet angrebet med raketter, og de er stødt på vejbomber eller faldet i baghold iværksat af lokale militser. Forhold, der er vanskelige at sætte sig ind i, når man befinder sig i en tryg hverdag i Danmark. Under disse yderst vanskelige forhold har danskerne etableret et godt forhold til den lokale befolkning. Der er støttet med at sikre forsyning med rent vand, og elektricitetsforsyningen er blevet udvidet og meget mere stabil. Der er givet støtte til hospitaler, og der er sket en genopbygning af en række sundhedsklinikker, så den mest nødvendige medicinske hjælp har kunnet ydes på stedet. Et stort antal skoler er blevet genopbygget og istandsat, sådan at en normal skolegang er mulig for langt flere børn. De lokale irakere har været med i hele processen, og når samarbejdet er indledt og betingelserne aftalt, HÆRNYT 3-2004

er irakerne blevet sat i spidsen for projekterne og fået ansvaret for deres gennemførelse. Irakerne har ikke bare fået opgaverne. De har også fået ansvaret og mulighederne for at gøre tingene. Det er en vigtig del af det, vi kalder demokratiseringsprocessen, og det går hele tiden fremad, selv om der er mange forhindringer, der skal overvindes undervejs. Danske styrker har sammen med engelske enheder også stået i spidsen for uddannelsen af irakiske sikkerhedsstyrker, så irakerne selv er i stand til at overtage flere og flere sikkerhedsopgaver. Også den indsats er blevet modtaget med tak og meget rost. I Hæren har de udenlandske operationer første prioritet, og der arbejdes hver eneste dag på, at de udsendte styrker har de bedst mulige forhold inden for de givne rammer. Vi ser fremad og koncentrerer os om at fokusere på netop den opgave. De danske soldater, som vi sender ud i internationale operationer, hvor de risikerer at miste liv og helbred, skal vide og opleve, at de har fuld opbakning fra Hæren og hele det danske forsvar til at løse de opgaver, de er blevet pålagt. Jeg er ikke i tvivl om, at det også er opfattelsen hos det store flertal i den danske befolkning. Det, synes jeg, nogle flere skulle give udtryk for. Det fortjener de danske soldater.

Side 5


Den Internationale Danske Division Danske Division har lagt Den Kolde Krig bag sig. Fremover skal soldaterne kunne operere over alt i verden. Alle soldater fra geværskytte 3 til divisionschef skal kunne rykke ud. Det kræver slagkraft, alsidighed og fleksibilitet!

eskalere og deskalere. Altså at kunne forhandle om vandpumper med landsbyens ældste det ene øjeblik, og på vejen hjem fra landsbyen skifte til at nedkæmpe et baghold. Ganske enkelt klar til at gå fra den ene yderlighed til den anden. Divisionen skal stå for uddannelsen af divisionstropper og 1. brigade, hvor alle soldater er fastansatte. Det giver den fordel, at de nævnte hurtigt vil kunne rykke ud enten samlet eller enkeltvis. Desuden skal divisionen også stå for uddannelsen af 2. brigade, der bliver med kontraktansat personel som kendt fra DIB. Endelig får divisionen også en væsentlig opgave med at uddanne baltiske brigader.

Af Torben Sørensen journalist, kaptajn-R, PIC/HOK Danske Division har skrinlagt planerne for indsættelse i Slesvig-Holsten. De engang så kendte marker syd for grænsen er fortid. Nu skal der skues længere ud, og faktisk er der ingen, der helt kan pege på, hvor langt væk fra de hjemlige marker, de danske soldater skal operere. - For ti år siden ville alle have forsvoret, at danske soldater kunne operere i ørken-områder. I dag er vi både i Afghanistan og i Irak, siger Danske Divisions chef generalmajor Knud Bartels. Han har fået opgaven at stå i spidsen for den måske største forandring nogen sinde af danske soldaters måde at operere på. En opgave han går ind til med tre nøgleord: Slagkraft, alsidighed og fleksibilitet. Væk er mobiliseringshæren, og i stedet er kommet en hær, der skal kunne arbejde overalt i verden. En opgave der kræver skærpet opmærksomhed på helt fundamentale ting. - Vi opretter en ny struktur og nedlægger en gammel. Men vi skal sikre kontinuiteten. Så det bliver business as usual – plus en masse mere, siger divisionschefen. Kravene de samme og lidt til For den enkelte soldat gælder kravene til de grundlæggende militære færdigheder stadig. De bliver blot skærpede, og samtidig kommer helt nye aspekter til. Tidligere har man forberedt sig på at skulle stå overfor en stort set ligeværdig fjende. I fremtiden skal man i høj grad forberede sig på kamp mod småstyrker, guerilla-krig og terroraktioner fra modstandere, som er klædt som civile og gemmer sig blandt civile. Opgaverne vil spænde fra regulære kampopgaver til humanitær indsats. Det betyder, at divisionschefens tre nøgleord skal tages til følge. Alsidigheden er at kunne håndtere enhver situation. Slagkraft at kunne sætte hårdt ind, hvis situationen kræver det. Og fleksibiliteten er at kunne skifte mellem de forskellige situationer samt

Side 6

Internationalt samarbejde Endelig skal chef og divisionsstab også være klar til at forlade Haderslev og rykke ud. Chef og divisionsstaben skal nemlig gøres klar til at kunne overtage en føringsfunktion på højere niveau, end hvor danske stabe hidtil har opereret, nemlig på bataljonsniveau. Øvelsesmæssigt må danske soldater se frem til, at turen med jævne mellemrum går til udlandet. Dels skal soldaterne kunne operere under generelt fremmede forhold, dels – og måske nok så væsentligt – så skal samarbejde med enheder fra andre lande indarbejdes som en selvfølge. Det er ganske vist en ting, som danskere allerede er vant til. I de fleste danske missioner har der været enheder fra andre lande tilknyttet, eller danske enheder har været under andre landes kommando. - Vi har i dag betydelige erfaringer, men vi må kontinuert skaffe viden om, hvad vi skal gå ind til, siger generalmajor Bartels. Foreløbig er opgaven for Danske Division at gøre sig klar til i større eller mindre omfang at rykke hurtigt ud til et eller andet brændpunkt i verden. En opgave der kræver slagkraft, alsidighed og fleksibilitet. .

HÆRNYT 3-2004


Divisionschefen vil ud til soldaterne Af Torben Sørensen journalist, kaptajn-R, PIC/HOK

Chefen for Danske Division, generalmajor Knud Bartels: Nøgleordene er slagkraft, alsidighed og fleksibilitet HÆRNYT 3-2004

Generalmajor Knud Bartels vil ud til soldaterne. - Som chef skal man være hos soldaterne og følge og præge deres uddannelse og aktiviteter. Det betyder masser af kilometer på landevejen landet rundt for Danske Divisions chef. En uge uden besøg på et uddannelsessted er en sjældenhed i kalenderen hos generalmajor Knud Bartels. Han tiltrådte i juli i det, han betegner som et drømmejob. - Det er et ønskejob, rent militærfagligt. Man kan ikke bede om en bedre og større opgave end at bringe Danske Division ind i en ny tid med nye opgaver og ny organisation, siger generalmajoren. Ud fra de mange besøg, han allerede har været på, vurderer han, at personellet er fuld ud klar over de nye udfordringer og allerede har taget fat på opgaven. - Alle kan se, at vi skal den vej. Og det gælder alle grader, understreger han. Hans egen vej til posten som divisionschef startede i 1973 på Hærens Officersskole. Han har været NK/KMP ved Sjællandske Livregiment og senere NK/KMP på Cypern, inden han via en tur til Hærens Kampskole og Forsvarsakademiet som lærer blev kompagnichef ved Sjællandske Livregiment. I 1992 blev han bataljonschef ved Slesvigske Fodregiment og i 1996 chef for 3. Jyske Brigade. Fra 1997-99 var han chef for Planlægningsafdelingen i Forsvarskommandoen. I 1999 gik turen til Kosovo som Deputy ved den franske brigade, derefter Military Assistant ved IMS (NATO’s Internationale Militære Stab) og Deputy ved DAMIREP (Den Danske Militære repræsentation i Bruxelles), inden han i 2001 blev Assistant Director Operations Division/IMS. Generalmajoren er blandt andet tildelt Ridderkorset af 1. grad. Generalmajor Knud Bartels er 52 år og har været på generalstabskursus i Frankrig samt været på US Army War College. Han ynder at fordybe sig i krigshistorie, men når der skal slappes af, så er det gerne skønlitteratur, der bliver hevet frem.

Side 7


Simulatorerne bygger på kendte hard- og softwareløsninger. Det er så interessant, at CTC reelt står over for at blive en eksportvare for Hærens Hovedværksted.

Simulatorkamp i et virtuelt Irak Af Pia Aaholm Gadeberg Kommunikationsmedarbejder ved Hærens Materielkommando

Hærens Hovedværksted kan nu præsentere en ny, fleksibel og moderne computerbaseret træningssimulator til kampmateriel. Simulatoren er udviklet i samarbejde med Hærens Kampskole og Hærens Materielkommando. Men udviklingspotentialet og perspektiverne skal ses i en langt større sammenhæng. Det tætteste man kommer virkeligheden. - Vi har i kanongodt samarbejde udviklet noget helt unikt, siger chefen for Hærens Hovedværksted, Poul Møller. - Med vores nye træningssimulator får de operative

Side 8

kampvognsenheder i forsvaret mulighed for at skærpe uddannelsen i et simulationsmiljø, som er det tætteste, man kan komme på virkeligheden. Det skyldes ikke mindst, at det nu er muligt at importere digitale kort i selve softwareprogrammet. Det betyder bl. a., at soldaterne kan uddannes i et eventuelt kommende missionsområde med realistiske omgivelser, vogndata og ikke mindst få et forhåndskendskab til terrænet. Dertil kommer at vores træningssimulator er produceret til en brøkdel af prisen i forhold til de træningssimulatorer, der i dag findes på markedet. Den helt åbne platform betyder desuden, at kun fantasien sætter grænserne for fremtidig simulering i Forsvaret. Og navnet er Navnet på simulatoren er »Crew Trainer Cabin« (CTC), og indtil videre er der produceret seks af slagsen. CTC’erne kan kobles sammen, så man kan træne i deling og/eller eskadronsramme med forskellige underlagte enheder. Det er også muligt at sammenkoble CTC med almindelige computere, og så har en øvelsesleder mulighed for at monitere, indlægge nye enHÆRNYT 3-2004


heder, påkalde artilleri, udlægge miner osv. Kvantespring Der er tale om intet mindre end et kvantespring indenfor simulering og modellering i forsvaret. CTC bygger på et samspil af disse teknologier: * Mulighed for at indlæse digitale kort af meget høj kvalitet i softwareprogrammet, hvor i praksis alt materiel i forsvaret kan indlægges. * Afvikling af simuleringsprogrammer på almindelige PC’er i stedet for på kostbare mainframe platforme. * Interface mellem analoge og digitale signaler, integreret på standardiserede platforme som CAN-BUS, således at computerprogrammet kan samarbejde med de originale komponenter fra Leopard 2-kampvognen, som forsvaret bruger i dag. Hver for sig er disse teknologier ikke banebrydende eller nyskabende i sig selv, men kombineres de, åbner der sig helt nye perspektiver og muligheder for fremtidig simulering. Det kan således blive muligt for eksempelvis kommende PIRANHA-besætninger, inden udsendelse i internationale operationer, at indøve f. eks. patruljekørsel i Irak, og vel at mærke i et virtuelt miljø, som internt og eksternt vil opleves imponerende og meget lig virkeligheden. Det giver frem for alt mulighed for en forberedelse og derved en sikkerhed og en rutine, som ikke kan tilbydes i dag. Fleksibel og fremtidssikret Kampsimulatoren er meget fleksibel og kan i princippet bruges som platform for alle militære køretøjer. I forbindelse med det nye forsvarsforlig blev det besluttet at Leopard 1-kampvognen skulle udfases, og det betyder, at vi snart vil se CTC opbygget som en Leopard 2 A5-kampvogn. Andre muligheder kunne være infanterikampkøretøjer, opklaringskøretøjer med videre. Ibrugtagning Det er planlagt at anvende CTC fra oktober 2004 ved Jydske Dragonregiment og Hærens Kampskole. Da det er de samme komponenter som i en kampvogn, og selve programmet »Steel Beasts« allerede er introduceret i hæren, kræves der ikke nogen speciel uddannelse for at anvende CTC i den daglige uddannelse. En solstrålehistorie - Udviklingen har været ikke så lidt af en solstrålehi-

Det er helt almindelige PC’ere, der håndterer simulationsprogrammet.

storie, slutter Poul Møller, tydeligt imponeret over den faglige kompetence i dette tilfælde ved Hærens Hovedværksteds elektronikværksted i Nymindegab. Potentialet vurderes i omverdenen som meget betydeligt. Således har en af Europas allerstørste aktører inden for militær simulering, den tyske Krauss Maffei Wegmann, henvendt sig med ønsket om at købe for et to-cifret millionbeløb af produkterne fra Hærens Hovedværksted.

Træningssimulator CTC Antal: 6 stk tages i brug – heraf 3 ved Jydske Dragonregiment i Holstebro og 3 ved Hærens Kampskole i Oksbøl. Pris: Grundkonfiguration.: kr. 500.000

CTC’erne kan kobles sammen, så der kan øves deling eller eskadronsvis. HÆRNYT 3-2004

Anvendelse: • Simulering af øvelser før indsættelse i missionsområder vha. digitale kort. • Skydetræning. • Uddannelseshjælpemiddel i teoriundervisningen, herunder til føringsuddannelse. • Proceduretræner deling/eskadron. • Taktisk træner til og med bataljonsniveau.

Side 9


Tilstedeværelsen af elektricitet betyder, at el-apparater nu faktisk fungerer, f. eks. køleskabe.

En forskel til det bedre Af Nicolai Jöhncke journalist, presseofficer IRAK Hold 3 har takket af efter seks en halv begivenhedsrige måneder i Irak, hvor tusindvis af mennesker fik adgang til rent vand, elektricitet, bedre sundhedsforhold, mere sikkerhed og bedre uddannelsesmuligheder. Hold 3 tog afsked med Irak med rank ryg og viden om, at det gjorde en forskel. Og de kræfter, den sved og de anstrengelser, der gennem seks en halv måned er blevet ydet af de 553 mand fra den danske styrke, vil kunne mærkes i mange år fremover. For eksempel hos de omkring 50.000 mennesker der for første gang har fået adgang til rent vand. Eller de mellem 150.000 og 200.000 irakere, der takket være dansk initierede projekter med vedligeholdelse af vandpumper, udbygning af ledningsnettet for vand og stabilisering af allerede eksisterende rør også i mange år fremover vil nyde godt af hold 3’s halve år i Irak. El-apparater At tingene bliver bedre vidner eksplosionen i antallet af elektriske apparater også om. En ting er, at befolk-

Side 10

ningen er begyndt at have det økonomiske overskud til at investere i blandt andet køleskabe, fjernsyn og satellitmodtagere – en anden, hvad man skal gøre med apparaterne, hvis man ikke har noget strøm. Men det får stadig flere også. Hold 3 har iværksat og gennemført projekter, der betyder, at 7500 mennesker for første gang har adgang til elektricitet i deres hjem. Derudover er der yderligere 100.000, der kan glæde sig over, at strømforsyningen er blevet langt mere stabil i løbet af de seneste seks måneder. Mere sundhed Tusindvis af mennesker vil også nyde godt af de forbedringer, der er gennemført inden for sundhedsområdet. Sanitetsdelingen har løbende været rundt på hospitalerne og hjælpe tilskadekomne og vejledt personalet. Samtidig er sundhedsklinikker rundt om i det danske område enten blevet totalt istandsat eller ligefrem opbygget. Sanitetsdelingen har derudover givet alle soldater en tryghed for, at skulle tingene gå galt, var professionel hjælp lige inden for rækkevidde. Bedre politi Det irakiske politi er også blevet mærkbart bedre. Det HÆRNYT 3-2004


danske militærpoliti har gennemført en målrettet uddannelse af politikorpset, dels på politiakademiet i Az Zubayr, dels ude på lokalstationerne i det danske område. Her har MP’erne vist, hvordan et moderne politi agerer i et moderne demokratisk samfund. Og det drejer sig lige fra noget så simpelt, som hvordan en bøde bliver udskrevet til gennemførelse af husundersøgelser og arrestationer. Demokrati Samtidig har man fra dansk side også lagt stor vægt på udviklingen af en politisk kultur i dette land, der igennem alt for mange år kun kendte til diktatur. Byråd og lokalråd er blevet vejledt, og møde på møde er blevet afholdt – først med dansk formandskab siden med irakisk – alt sammen for at få irakerne til at anvende de instrumenter, et demokrati giver mennesker til på fredelig vis at få løst problemer og uoverensstemmelser. Sikkerhed Derudover er der også blevet lagt mange kræfter i at sørge for, at der også er nogle til at udfylde det magttomrum, der opstår, når koalitionsstyrkerne ikke længere er der til at løfte de tungeste sikkerhedsopgaver. Det begyndte med det irakiske civile forsvarskorps, Iraqi Civil Defence Corps, der siden tog navneforandring til Iraqi National Guard – den irakiske nationalgarde – og dermed var grundstenen til en ny irakisk hær lagt. I løbet af hold 3’s tid i Irak har såvel de danske soldater som civilbefolkningen kunnet se, hvordan Nationalgarden langsomt, men sikkert antog stadig mere professionel form og indhold. Dels med nye uniformer, dels med forbedrede teknikker og udstyr. Hold 3 har tillige haft den ære at være den første danske militære enhed, der har givet ordrer til en irakisk enhed. Det skete, da 601 Iraqi National Guard bataljon kom under dansk kommando. Livgarderne Alle disse opgaver og flere til er blevet løst under eks-

FAKTA DANCON/IRAK Hold 3 har • Deltaget i seks større brigadeoperationer • Selv planlagt, tilrettelagt og gennemført ti større operationer • Været udsat for fire baghold, to raketangreb på Camp Eden og et antal vejbomber • Planlagt og tilrettelagt en udvidelse af ansvarsområdet fra 7-8000 til 17.000 kvadratkilometer • Fået underlagt et forøget antal engelske enheder treme vejrforhold og til tider stor risiko for soldaternes liv og legeme. Panserinfanterikompagniet fra Den Kongelige Livgarde er i løbet af de seks måneder blevet det mest kamperfarne kompagni i nyere dansk historie. Når det brændte på, og der skulle sættes magt ind, var det primært panserinfanterikompagniet, der blev indsat med deres PMV’er. Kompagniets dygtighed og professionalisme er rygtedes langt ud over det danske ansvarsområde, og kompagniet har høstet stor anerkendelse for sit virke hos såvel kollegerne i den danske styrke som hos den britiske brigade. Spejderne Også soldaterne i Spejdereskadronen fra Jydske Dragonregiment har med deres mange patruljer rundt om i området vist, at de forstår at handle resolut og korrekt, når tingene spidser til – det være sig i form af beskydning fra stammer eller deciderede baghold. Eskadronen har derudover med stor professionalisme givet sikkerhed som eskortekøretøjer til mange af de øvrige enheder, der har bevæget sig rundt i området og dermed skabt forudsætningerne for, at opgaverne kunne løses under sikre forhold. Logistikken Endelig har Stabs- og Logistikkompagniet sørget for, at alle mand har kunnet gå mætte i seng, sove trygt, ringe hjem, komme i bad, få forsyninger og alle de andre ting, der gør det muligt at leve i en ørken i et land fjernt, fjernt fra Danmark. Det har til tider krævet kreative løsninger og en ekstra indsats fra alle mand i kompagniet, men det er lykkedes langt over forventning. Alle, der har nydt godt af at bo i Camp Eden, vil kunne se tilbage på seks måneder i en lejr, hvor hverdagen i Irak takket være Stabs- og Logistikkompagniets mange sektioner og deres flid er blevet til en base, hvor der kunne lades op til morgendagens strabadser. Dermed har Stabs- og Logistikkompagniets ydet sit værdifulde bidrag til, at den danske styrke har kunnet være med til at hjælpe Irak til langsomt at rejse sig fra diktaturets åg. Hold 3 ønsker næste hold al mulig held og lykke med at fortsætte det store arbejde.

HÆRNYT 3-2004

Side 11


Det går fremad i det udvidede danske ansvarsområde Af Lars Mouritsen kaptajn, sektionen for Internationale Operationer, stab, HOK Da Irak den 28. juni 2004 overgik til irakisk selvstyre, havde den danske sikringsstyrke været i landet i lidt over et år. I dette år har Irak gennemgået en enorm udvikling. Landet Irak har fået indført en overgangsregering og dertil hørende ministerier. Der er blevet opbygget en irakisk sikkerhedsstruktur, hvor den danske sikkerhedsstyrke har haft ansvaret for uddannelsen og organisationen af disse enheder i det danske anvarsområde. Denne irakiske sikkerhedsstruktur med tilhørende enheder bl. a. Iraqi Police Service (IPS), Iraqi National Guard (ING), Facility Protection Service (FPS) og Iraqi Border Police (IBP) har nu ansvaret for sikkerheden i Irak. Groft sagt er sikkerhedsopgaverne fordelt med byerne til IPS, landdistrikterne til ING, infrastrukturelle installationer til FPS og grænserne til IBP. ING tilhører forsvarsministeriet og de øvrige indenrigsministeriet, hvorfor der er visse overlap i enkelte af opgaveløsningerne. Multi National Force (MNF, tidligere Coalition Force) har stadig det overordnede ansvar for den strategiske infrastruktur, altså det der har indflydelse på landet Iraks selvstændighed og eksistens, eksempelvis olieraffinaderier og havnefaciliteter, og denne opgave løses gennem koordination med de irakiske sikkerhedsstyrker. Dette betyder, at det primært er de irakiske sikkerhedsstyrker, der skal løse sikkerhedsopgaven, men MNF skal hjælpe og støtte disse styrker gennem uddannelse, vejledning, coaching, samarbejde og samvirke.

to lejre. Camp Eden er i nærheden af byen Al Qurnah og Sheiba LOG-base (SLB) er i nærheden af byen Basrah. Det danske kontingent er dog i gang med at flytte og samle enhederne på SLB, således styrken bliver placeret midt i det netop udvidede ansvarsområde. Ansvarsområdet er udvidet fra ca. 8000 kvadratkilometer til ca. 17.000 kvadratkilometer. I den forbindelse har DANCON fået tilgang af yderligere to kompagnier fra Storbritannien, således at der nu er tre UK kompagnier under dansk kommando i Irak. Det er angiveligt første gang, Storbritannien i så stor udstrækning lader UK enheder blive underlagt en anden nations taktiske ledelse, hvilket må betragtes som en meget stor anerkendelse af den danske militære indsats i Irak. Nye våben Non Lethal Weapons – ikke-dødbringende våben – er et kommende aspekt ved DANCON/IRAK. Der arbejdes i øjeblikket på at tilvejebringe blandt andet 40 mm granatkastere til styrken. Granatkasterne skal kunne afgive skumgummiprojektiler, der forventeligt kan integreres med farve og lugte, således at uromagere senere kan identificeres. Dette skal – sammen med midler til at standse biler i checkpoints – være med til at reducere antallet af bl. a. varselsskud, men også ruste den danske sikkerhedsstyrke til at håndtere eventuelle problemer i forbindelse med de mange lokale valg, der skal gennemføres decentralt forud for valget i januar 2005.

Hold 4 på plads I starten af august blev der gennemført rotation mellem DANCON/IRAK hold 3 og hold 4. Hold 4 roterede ned 12.-14. august, og efter en akklimatiseringsperiode overtog oberst John Dalby den 21. august kommandoen over DANCON/IRAK. Efterfølgende roterede hold 3 hjem 22.-24. august. Hold 4 medbragte køretøjer af typen Piranha til spejdereskadronen (SPJESK), der tidligere blandt andet har været anvendt ved KFOR styrken i Kosovo. Køretøjerne af typen Eagle er i den forbindelse blevet hjemtaget til Danmark for at blive klargjort til NRF-4 beredskabet. Der er fortsat Eagles i Irak, som primært anvendes til eskorter. Den danske styrke er i dag placeret i

Det nye, udvidede danske ansvarsområde dækker ca. 17.000 kvadratkilometer.

Side 12

HÆRNYT 3-2004


Justeringer Oprindeligt var styrken indkvarteret i to lejre benævnt henholdsvis Camp Holger Danske og Camp Olaf Rye (COR). Ved overgangen mellem hold 3 og 4 i februar 2001 blev Camp Holger Danske lukket, og COR udvidet. COR er senere blevet yderligere udvidet og moderniseret. Organisationen blev ved samme lejlighed justeret til at omfatte et udvidet stabskompagni (STKMP), et pansret motoriseret infanterikompagni (PNMOTINFKMP) udrustet med det pansrede hjulkøretøj Piranha samt en spejdereskadron (SPJESK). I januar 2003 overførtes den ved SFOR i Bosnien værende Baltiske SPJESK som følge af reduktioner i SFOR-styrken, og frem til august 2003 rådede Den danske Bataljon således over to SPJESK. Ved rotationen mellem hold 8 og 9 gennemførtes en større udvidelse af bataljonens ansvarsområde (AOR) mod syd. Dette gennemførtes samtidig med, at bataljonen blev reduceret med ca. 150 mand, idet bl.a. den danske SPJESK blev hjemtaget. Ansvarsområdet er siden blevet yderligere udvidet mod syd i foråret 2004.

Danskerne er nu – sammen med en fransk opklaringseskadron – meget synlig i Kosovo.

Der er fortsat brug for styrken i Kosovo Af Jørgen Theilgaard kaptajn, sektionen for Internationale Operationer, stab, HOK

Folketinget vedtog 17. juni 1999, at danske militære styrker skulle stilles til rådighed for en NATO-ledet multinational styrke til indsættelse i den serbiske provins Kosovo, efter at der var indgået en fredsaftale. Den første danske Bataljon (hold 1) blev opstillet 5. juli 1999 på baggrund af aktivering af enheder i Den Danske Internationale Brigade og blev underlagt en fransk ledet, multinational brigade. Der var tale om en panserinfanteribataljon placeret nær Mitrovica med et Nationalt Støtte Element (NSE) placeret i Makedonien samt repræsentation i det franske hovedkvarter (DANELM) i Mitrovica, i alt 882 soldater. HÆRNYT 3-2004

Nuværende organisation Et udvidet stabskompagni, et pansret infanterikompagni (PMV M 113 G3), en spejdereskadron (Baltisk) samt et Nationalt Støtte Element. Repræsentationen i det franske hovedkvarter er fastholdt. Endvidere har Danmark fortsat et stabselement ved KFOR`s hovedkvarterer i Pristina. Styrken er i dag på ca. 350 danske soldater, hvortil kommer ca. 100 baltiske soldater. Vilkår Den danske Bataljon har siden midten af 2004 sammen med NSE været placeret i COR. COR er i dag veludbygget og fremstår som en moderne lejr med faciliteter af enhver art, herunder sportshal med motionstræningscenter, nyrenoverede køkkenfaciliteter samt for visse af indkvarteringsområderne nye beboelsescontainere (FABS). Alt personel er indkvarteret i FABS og max. to mand indkvarteres i en FAB mod tidligere tre mand. Opgaverne i området er i dag primært patruljering i ansvarsområdet, gennemførelse af midlertidige Check Points, eskortering af civile samt gennemførelse af search operationer, hvor der primært ledes efter illegale våben. Endvidere har Den danske Bataljon, som følge af den seneste udvidelse af ansvarsområdet i marts 2004, fået underlagt en fransk opklaringseskadron (OPKESK), der primært opererer i det nyeste tildelte område. Denne OPKESK har også tilsynet med det serbiske kloster i landsbyen DEVIC. Underlæggelsen af en fransk enhed under den danske bataljonschef skal ses som en stor tillidserklæring til og anerkendelse af de danske soldaters evne og vilje til at løse opgaverne i samarbejde med vores partnere. Fremtiden Som følge af urolighederne i Kosovo i marts og april 2004, de alvorligste siden år 2000, blev en planlagt reduktion af KFOR styrkerne udskudt på ubestemt tid. Under forudsætning af en rolig og positiv udvikling i Kosovo kan en reduktion af det danske bidrag måske komme på tale i 2005.

Side 13


Sudan – måske en ny mission Af Klaus K. Billenstein major , sektionen for Internationale Operationer, stab, HOK Sudan – Afrikas største land – er ca. 58 gange større end Danmark og har i den seneste tid været i verdens fokus på grund af den humanitære katastrofe i den vestlige Darfur region. Borgerkrig har dog hærget Sudan siden 1956 og frem til i dag – bortset fra en ca. 11-årig periode – og derfor har økonomisk krise, ustabilitet, korruption og kampe mellem regeringsstyrker og militsenheder været normalen. Sudan er opdelt mellem en nordlig muslimsk del og en sydlig kristen del. De primære parter i de igangværende fredsforhandlinger er fra nord Den Sudanesiske Regering (GOS) og fra syd Det Sudanesiske Folks Befrielsesbevægelse/Hær (SPLM/A). Til trods for at en række delaftaler allerede er underskrevet – for eksempel aftaler om den interne ressourcefordeling – er den endelige fredsaftale endnu ikke underskrevet. Der forventes dog en endelig aftale i slutningen af 2004 eller i begyndelsen af 2005. FN til stede En række organisationer er repræsenteret i Sudan med henblik på koordination af nødhjælp, monitering af våbenhvile og så videre. FN har oprettet en særskilt mission ved navn United Nation Advance Mission in Sudan (UNAMIS) med hovedsæde i hovedstaden Khartoum. UNAMIS består i øjeblikket af ca. 60-70 personer, hvoraf den militære del (MLO) udgøres af ca. 20 per-

soner, heraf seks danskere. UNAMIS har sit fæste i UN Resolution 1547 af 11. juni 2004, og MLO har til opgave at rådgive missionen om militære forhold samt forberede en eventuel kommende Peace Support Operation (PSO) i Sudan (United Nations in Sudan – UNMIS). Danskerne De seks danskere er oprindeligt planlagt udsendt indtil slutningen af oktober 2004, men forventes forlænget, idet UNAMIS ved UN resolution 1556 af 30. juli 2004 er forlænget til den 10. december 2004. Danskerne har hidtil været indkvarteret på et hotel i Khartoum, men forventes fremover at blive indkvarteret i lejligheder i Amarat-området i Khartoum. Det er uvist, om der skal flere danskere til Sudan . Danmark har her i begyndelsen af september ikke modtaget yderligere rekvisition fra FN på personel til Sudan.

Her boede danskerne i starten.

Side 14

HÆRNYT 3-2004


Ny chef for HSS

Oberstløjtnant N. P. H. Christensen er 1. august tiltrådt som chef for Hærens Signalskole i Fredericia og Tjenestegrensinspektør for Signaltjenesten i hæren. Han kommer fra en stilling som stabschef ved Hærens Signalskole. Efter udnævnelsen til premierløjtnant kom N. P. H. Christensen til Sjællandske Telegrafregiment, hvor han blandt andet var næstkommanderende i flere kompagnier, operations- og efterretningsofficer og kompagnichef. Fra 1988-91 var han sagsbehandler Command and Control Information Systems for hæren og forsvaret i Forsvarskommandoen. I de følgende tre år gjorde han tjeneste ved Headquarters Allied Land Forces i Rendsborg. Fra 1994-95 blev det til tjeneste som sagsbehandler og fungerende chef for Vedligeholdelsessektionen ved Hærens Forsyningstjeneste i Hjørring, og senere blev det til tjeneste som chef for Planlægningssektionen. I 1996 fulgte udnævnelsen til oberstløjtnant og tjenesten som stabschef og næstkommanderende ved Hærens Signalskole. Fra 2001-2002 var N. P. H. Christensen chef for 3. Telegrafbataljon, og han blev derefter i et halvt år udsendt som Military Liaison Officer ved UNMIK i Kosovo. I 2003 var han stillet til rådighed for Udviklingsafdelingen ved staben i Hærens Operative Kommando, og 1. januar 2004 vendte han tilbage til jobbet som stabschef ved Hærens Signalskole.

Hærens Logistikskole Oberst Christian Mollerup Schmidt er den 1. august tiltrådt som chef for Hærens Logistikskole og Tjenestegrensinspektør for Logistiktropperne. Obersten kommer fra en stilling som stabsofficer i den polsk ledede Multinational Division Center South i Irak, hvor han beskæftigede sig med uddannelsen af de irakiske sikkerhedsstyrker. Den nye skolechef har en militær baggrund som i alt væsentligt er baseret på logistiktropperne. Geledtjenesten er gennemført ved Jyske trænregiment på Hvorup Kaserne og hos Sjællandske Trænregiment på Farum Kaserne. Efter Førings- og Stabskursus forestod han fra 198487 uddannelsen af reservelæger ved Forsvarets Sanitetsskole. Fra 1988-91 var der tjeneste ved Østre Landelskommando som logistisk planlægger af større øvelser, og derefter gik turen til Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets 4. kontor. Fra 1994-97 var funktionen assisterende forsvarsattaché i Washington DC, USA. I 1997 vendte Christian Mollerup Schmidt tilbage til Danmark som oberstløjtnant og chef for 2. Trænbataljon. Senere kom han til Jyske Trænregiment som chef for 7. Trænbataljon samt fungerende stabschef. I perioden 2000-2004 forrettede han tjeneste i Vordingborg som stabschef ved Danske Livregiment og senere ved Det Danske Internationale Logistikcenter. HÆRNYT 3-2004

Side 15


Generalprøv med til at ruste soldaten til den belastning, han kan komme til at møde, siger kaptajn H. H. Juncher, der er projektofficer på øvelsen. Han fortæller, at intensiteten under uddannelsen og den afsluttende øvelse er markant højere end det, soldaterne sandsynligvis kommer til at opleve under deres seks måneders udlandstjeneste.

Når de danske soldater bliver udsendt til Kosovo eller Irak, har de allerede haft voldelige optøjer, beskydning og alvorlige ulykker tæt inde på livet. Men heldigvis er det hele planlagt på forhånd, og det er kun en øvelse. Det er nemlig den missionsorienterede uddannelse i Oksbøl, og det er her, soldaterne gennemfører den sidste træning, inden turen går sydpå til missionsområdet.

Af Jacob Pries-Hansen premierløjtnant, PIC ST HOK Tåregassen hænger som en tung dyne under den ubarmhjertige sommersol. Faren for dehydrering lurer allerede lige bag den tætsiddende abc-maske, og så er det ikke engang den eneste bekymring for de kampklædte soldater fra den danske bataljon. Blot få hundrede meter derfra er mere end 100 aggressive demonstranter ved at forberede endnu et voldsomt angreb med brosten og køller. Konflikten er uundgåelig. Spørgsmålet er bare, hvornår kommer de? Det kunne ligne en scene fra Mitroviça i Kosovo eller Al Qurnah i Irak, men det er heldigvis bare en øvelse i Brikby. Og selvom øvelsen foregår på en fredelig fredag i Danmark, er der alvorlige miner at spore i de fleste af ansigterne på de soldater, der står for at skulle udsendes om få uger. For når først det går hedt for sig på den missionsorienterede uddannelse, kan det være svært at skelne mellem en realistisk øvelse og virkelighedens verden. Træn som du kæmper Og det er da også meningen, at øvelsen skal ligge tæt på den virkelighed, som soldaterne møder kort tid efter øvelsen, når de befinder sig i enten Irak eller Kosovo. Der er lagt meget energi i at gøre uddannelse af soldaterne og den afsluttende øvelse så realistisk som muligt; det handler nemlig om at træne, som man forventer at kæmpe. Hele opsætningen af den missionsorienterede uddannelse er derfor meget stor og detaljeret, og det er med til at skabe en realistisk ramme. - Vi skaber et scenarie, der minder meget om det, soldaterne kommer til at møde i missionsområdet. Vi er med til at skabe et billede af den verden, de kommer ned til. Og når vi skruer op for realismen, er det

Side 16

Erfarne instruktører Men det er ikke kun rammerne, der skal være i orden. Så for at indholdet også kan blive godt, bliver uddannelsen varetaget af befalingsmænd og officerer, der allerede har været udsendt til det pågældende missionsområde. - Vi bruger de folk, der har været udsendt for nylig, til at undervise de nye. På den måde sikrer vi, at det er den seneste information og de vigtige erfaringer, der kommer det næste hold soldater til gode allerede inden soldaterne lander i Irak eller Kosovo, fortæller H. H. Juncher og tilføjer, at der er en stor spørgelyst hos de soldater, der snart skal udsendes. Samtidig kan instruktørerne så give svar på soldaternes spørgsmål og hjælpe dem til at forstå de lokale skikke, så de kan gebærde sig bedre dernede. Selvom der kan være forskel på opgaverne fra hold til hold, bliver den missionsorienterede uddannelse hele tiden evalueret og udviklet på baggrund af de erfaringer, de tidligere udsendte soldater har gjort sig. Uddannelsen justeres løbende i forhold til de opgaver, enhederne løser i missionsområderne. Senest er der givet længere tid til den missionsorienterede uddannelse, ligesom der er indført nye skarpskydninger og mere mørkeuddannelse. - De her øvelser er ikke opstået af fri fantasi. Uddannelsen og øvelsen skal være et spejlbillede af det værste og det bedste af de ting, der foregår i missionsområdet, siger han. For at sikre en ensartet uddannelse har Hærens Kampskole udgivet et kompendium med standardprocedurer, der anvendes i missionsområdet. Gør raske mennesker syge Et af de andre meget realistiske elementer på den missionsorienterede uddannelse er førstehjælpsmomenterne. Til den opgave er Hjemmeværnets Sminkecenter hentet ind. Centeret har i ti år sørget for, at raske soldater bliver sminket til ukendelighed, for at skaderne skal se så livagtige ud som muligt. - Vi kan gøre skaderne meget realistiske, da vi sminker efter billeder af rigtige skader. Vi lægger sminken, så den er anatomisk korrekt, og vi kan endda lave latexhud på figuranterne, så det er muligt for sanitetsfolkene at stikke nåle i og sy dem, forklarer Harry Christensen fra Sminkecenteret. Han og de fem andre hjemmeværnsfolk arbejder i døgndrift med at lave de mange skader. I gennemsnit bliver der sendt sminkede soldater ud 66 gange i døgnet, og det tager fra fem minutter til tre og en halv time at sminke, alt efter hvordan soldaten skal forestille at HÆRNYT 3-2004


e på virkeligheden være skadet. - Vi kan se, at mange af soldaterne har et udtryk af væmmelse i hovedet, når de ser resultatet af vores arbejde, indrømmer Harry Christensen med et skævt smil. Han viser rundt i centeret, der er indrettet på Børsmose Skole, og som mest af alt minder om en blanding af Frankensteins laboratorium og en primitiv skadestue. På væggen hænger billeder af alvorligt sårede soldater – eller også er de bare sminkede. Det er i hvert fald meget svært at afgøre. Dyr, bilvrag og 260 statister Den verden, soldaterne møder på den missionsorienterede uddannelse, er meget forskellig fra den verden, de har mødt på tidligere øvelser i Oksbøl. I stedet for at være rammen for konventionelle enheders kamp, er øvelsespladsen omdannet til en mikroudgave af det missionsområde, soldaterne skal operere i. I Brikby og rundt omkring i terrænet er der levende får og høns. Der er indrettet boliger i de mange kulisser, og mere end 160 statister er klædt i civilt tøj. Senere støder yderligere 100 statister til, når den afsluttende øvelse skal foregå i Brikby. Der ligger bilvrag og flyder overalt, og der er ofret energi og ikke mindst penge på at skabe en så realistisk ramme som muligt. Derfor har øvelsesledelsen også oprettet en logistisk enhed med 20 mand, og de tager sig af alt fra reparationer af biler og signalmateriel til indkøb af skrotbiler, vandpiber og tobak, grøntsager, kunstigt skæg, tøj og flag. Og så har de endda lejet levende får og høns hos en lokal landmand. - Vi har faktisk også forsøgt at skaffe kameler til Irakholdets uddannelse, men desværre skal sådan nogle dyr i karantæne, så vi kunne ikke få lov til at leje dem, siger kaptajn Juncher, der dog vil få hunde og hundeførere med på de næste missionsorienterede uddannelser.

Spil for galleriet I det hele taget er uddannelsen et kæmpemæssigt skuespil, hvor publikum, altså soldaterne, er den primære øvelsestager. Nogle af dem, der spiller hovedrollerne, er sprogofficerer fra alle tre værn. De 33 sprogofficerer, der er med på øvelsen, fungerer som momentførere og spiller roller som lokale borgmestre, gravide kvinder, lokale bønder og tolke. Og det hele foregår naturligvis på enten russisk eller arabisk. Både i Irak og i Kosovo er der baltiske soldater i de danske bataljoner, og mange af dem forstår russisk, men så slår sprogofficererne bare over i dansk, hvis de skal kunne tale uden at blive forstået. - Sprogofficererne er dygtige skuespillere. De er gode til at skabe en særlig stemning. Og så er det med til at stresse soldaterne, at der blive talt et sprog omkring dem, som de ikke forstår. På den måde er soldaterne også nødt til at lære at bruge tolkene, når de løser en opgave, siger H. H. Juncher. Sprogofficererne deltager hvert i år i Den Danske Internationale Brigades fact finding ture til missionsområderne, og her kan de snuse til kulturen og observere de lokale skikke. På den måde tilegner de sig speciel viden om områderne; viden, der bliver brugt i Oksbøl, når de er med til at gøre øvelserne lidt mere realistiske. Rustet til virkeligheden Mens de sidste tåregaståger fortaber sig mod sommerhimlen, gør soldaterne sig klar til at køre fra byen. Øvelsen er slut, og den var hård. Enkelte måtte bukke under for tåregassen, og mange fik knubs undervejs. Næste gang kan det være alvor. Næste gang kan det være rigtige demonstranter, rigtige brosten og rigtige snigskytter. Men efter missionsorienteret uddannelse er soldaterne i hvert fald godt rustet til mødet med virkeligheden.

De fleste, der har været med på missionsorienteret uddannelse ved godt, hvornår man skal over i vindsiden. Det skal man, lige før tåregassen kommer. HÆRNYT 3-2004

Side 17


Efter to måneders forberedelser føler Claus Thordal Larsen sig godt klædt på til seks måneders udstationering på Dancon/Irak Hold 4

sendes til Irak for at afløse DANCON/IRAK Hold 3. Claus Thordal Larsen har været i gang med forberedelserne siden Hærnyt sidst satte ham stævne. Det var på Skive Kaserne, få dage før han afsluttede sin værnepligt. Nu er det 115 dage siden, han besluttede sig for, at han ville melde sig til Irak-styrken.

Af Morten Fredslund

Luftig ørkenuniform - Siden sidst er det gået slag i slag. Først med omskoling til alle de våben og køretøjer, jeg vil stifte bekendtskab med i Irak. Så i skydelejr i Nymindegab plus en del en-dags patruljeøvelser i Skive og Finderup. Og så selvfølgelig udlevering af den nye ørkenuniform, som jeg har haft på siden udlevering. Den er meget luftig og god at have på nu, hvor det er ret varmt herhjemme. Selv om der selvfølgelig er langt fra de 28 grader, vi har nu, til de godt 50 grader, der er i Irak, smiler Claus og tilføjer: - Men der er stadig ting i uniformspakken, jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal bruge til - blandt andet et myggenet til at trække over hovedet – men det finder jeg vel ud af, når jeg kommer derned, fortæller Claus. Den sidste uges missionsorienterede uddannelse i Oksbøl er kulminationen på et uddannelsesforløb, der varierer i omfang og indhold afhængig af, hvilket niveau den enkelte soldat er på inden udstationeringen. Alle soldater, der tegner reaktionsstyrkekontrakt, får efter deres værnepligts-uddannelse en fem ugers reaktionsstyrkeuddannelse, så de kan indgå i den Danske Internationale Brigade, DIB. Skal en soldat herefter udsendes, får han yderligere to ugers uddannelse specifikt rettet mod den mission, han skal udsendes til. Det kan være i direkte forlængelse af hans reaktionsstyrkeuddannelse, men hvis han har været ude at arbejde eller studere i et par år og herefter melder sig til en mission, gennemfører han udelukkende de to ugers missionsorienterede uddannelse, da han allerede tidligere har gennemført reaktionsstyrke-uddannelsen.

journalist, oversergent-R, PIC ST HOK Det er den 6. august, og der er få dage til afgang. I Oksbøl Skydeterræn er de 550 soldater, der skal til Irak som DANCON/IRAK Hold 4 i fuld gang med den sidste finpudsning. Blandt dem Claus Thordal Larsen, der som kører/signalmand for én af delingsførerne i det pansrede infanterikompagni, har travlt med at modtage og videregive de forskellige signaler, som han næsten konstant modtager på den bærbare radio på ryggen. Vi er i nærkampbyen Brikby, og delingen er i gang med en omfattende såkaldt area-search. Alle byens huse skal gennemsøges for våben og sprængstoffer, og byens indbyggere – et stort antal statister, der til lejligheden er klædt i arabisk inspireret tøj – gør ved brug af arabiske gloser deres til, at hele seancen bliver særdeles realistisk. At solen denne dag bager fra en skyfri himmel bidrager også til at bringe øvelsen meget tæt på de virkelige begivenheder i Irak. Der er spredt halm i gaderne, som er pyntet op med valgplakater og flag, mens arabisk popmusik strømmer ud af opsatte højttalere. Og under hele øvelsen render levende får og høns rundt, mens soldaterne skal koncentrere sig om opgaven, som både kræver en ordentlig, høflig og bestemt fremtoning samt et overblik, der skal forhindre, at sikkerheden sættes på spil. Øvelsen i Brikby er en af de allersidste, inden enheden sendes på en kort ferie, hvorefter styrken

Dag 115 – Forberedelsen

En god fordeling De to ugers uddannelse, der er rettet mod den konkrete mission, indledes med en uge, hvor soldaten er sammen med den enhed, han skal udsendes med. Her genopfrisker man den tidligere uddannelse, er i skydelejr og får gennemgået nye principper. Claus Thordal Larsens enhed gennemførte denne del af uddannelsen i Hevring øvelsesterræn, hvor både soldater med DIB-kontrakt og soldater, der kommer direkte fra værnepligten deltog. - Fordelingen af folk, der kommer lige fra værnepligten og så DIB-soldater, der kommer fra job eller uddannelser i det civile, er cirka halvt af hver. Det er en god blanding. En del af DIB-folkene har været udsendt før, og det giver også en god aldersforskel, Med headset og mandbåren radio følger Claus Thordal Larsen sin delingsfører i tykt og tyndt i area search i Brikby. Fotos: Morten Fredslund.

Side 18

HÆRNYT 3-2004


når vi ikke alle sammen kommer direkte fra værnepligten. Efter DIB-soldaterne kom, er vi hurtigt blevet rystet rigtig godt sammen, og vi er allerede nogle stykker, der har aftalt at tage på skiferie sammen, når vi kommer hjem fra Irak, siger Claus Thordal Larsen. Fra demonstration til bryllup I Hevring var der til lejligheden bygget en kopi af Camp Eden, hvorfra panserinfanteridelingens enheder øvede sig i de daglige rutiner og opgaver, som venter enhederne i Irak. - Vi kørte en masse patruljer, som rystede delingen godt sammen, gennemførte vagttjeneste og fik et rigtig godt indblik i, hvordan dagligdagen er dernede. Her i Oksbøl får vi så de sidste ting sat på plads. Og især er momentspillet rigtig godt. Momentspillerne er sminket meget livagtigt. Og det er godt at vide, hvad det er, man kan støde på, og hvad man har at arbejde med, hvis patruljen rykker ud til noget, der ligner en demonstration, men i virkeligheden er et bryllup. Eller er de første på pletten, efter en politistation er blevet sprængt i luften. Vi har lært en masse nyt, og fysisk og fagligt føler jeg mig rigtig godt klædt på nu, siger Claus. Han mener, at længden af den forberedende uddannelse har været passende, og er især glad for, at mange af de instruktører og kampdommere, som har stået bag uddannelsen, er erfarne folk, som selv har været udstationeret i Irak.

indblik i, hvordan det må være at skulle forsvare sig under bevægelse. Ellers kan jeg ikke rigtig få øje på, hvad jeg mangler. Og lige nu er jeg også nået dertil, at jeg bare vil af sted. Det eneste, jeg frygter lige nu, er varmen. For der har jeg jo ikke noget at skulle have sagt. Vi skal drikke en masse væske, men jeg har hørt, at varmen kan slå benene væk under en, uanset hvor meget man forbereder sig. Og mens vi stadig er i Danmark, så er det i øvrigt svært at drikke så meget, som vi er blevet anbefalet, så væskeindtagelsen er det eneste område, hvor jeg måske burde have forberedt mig lidt bedre. Men bortset fra det, ja så er jeg klar, siger Claus. Claus Thordal Larsen rejste til Irak kort efter interviewet. I næste nummer af Hærnyt følger vi Claus' dagligdag i Irak.

Vant til 50 timers arbejdsuge - Jeg synes såmænd ikke det har været specielt hårdt. Arbejdsugerne har sjældent overskredet de 37 timer, så det er en smal sag, når man som jeg kommer direkte fra værnepligten, hvor vi tit havde 50 timer lange arbejdsuger. Og så har det betydet rigtig meget, at vi har fået positive tilbagemeldinger fra instruktører, som selv har været udsendt. Der ligger erfaring bag det, de siger, fortæller Claus. Han føler i det hele taget, at forberedelserne har været i orden, men kunne godt have undværet den meget negative presseomtale, der har været i forbindelse med tilfangetagelsen og afhøringen af en lokal iraker. Mest af hensyn til familien. - Min familie var med til arrangementet for pårørende på Skive Kaserne, og det var et rigtig godt arrangement. Så slap jeg jo også for at fortælle indholdet af en halv dagbog. Men omtalen af afhøringssagen har betydet, at jeg har været nødt til at forklare min familie, at de bliver nødt til at lytte til mig og prøve at se bort fra det, der blæses op i pressen. Efter min mening er sagen en storm i et glas vand, og vi har jo vores direktiver, som vi følger til punkt og prikke. Så vi har også aftalt, at min familie til enhver tid kan kontakte mig, hvis de får brug for at vide, hvordan jeg har det dernede. Generelt er stemningen derhjemme god, selv om mine forældre da helst så, at jeg blev hjemme. Men de ved jo godt, at jeg skal af sted om kort tid - og det accepterer de, siger Claus. Tid til afgang Det eneste, han kunne have brugt lidt mere af, er gruppeskydning med skarpt – det nyeste tiltag i den missionsorienterede uddannelse. - Gruppeskydning med skarpt giver et rigtig godt HÆRNYT 3-2004

Side 19


Fra det historiske arkiv:

Forsvarsforliget i 1960 er uden fortilfælde Af HOK Presse

Lektor Harald Westergaard Andersen, Århus Universitet, beskrev i sin bog »Dansk politik i går og i dag 19201967«, hvordan det første store forsvarsforlig kom på plads. NATO, atomvåben, pengene og hensynet til Det Radikale Venstre var blandt ingredienserne. Nedenfor bringes et afsnit fra bogen.

1959-1960

1961-1962

konservative Folkeparti) var kort før valget i 1957 nået til principiel enighed om en skitse til ny for1963-1964 svarsordning, men dannelsen af trekantsrgen nødvendiggjorde, at også de små regeringspartier blev delagtiggjort i overvejelserne. Trekantsregeringen bad forsvarsledelsen udarbejde en holdbar forsvarsordning inden for en beløbsramme på ca. 850 mill. kr. og fik at

Få måneder før valget i 1960 nåede regeringspartierne (Socialdemokratiet, Det radikale Venstre og Retsforbundet) og de to store oppositionspartier (Venstre og Det konservative Folkeparti) til enighed om et af de hidtil største stridsspørgsmål i dansk politik. I marts 1960 vedtoges en ny forsvarsordning med såvel konservative som radikale stemmer. Det var en situation uden fortilfælde.

NATO’s øverstkommanderende i Europa, general Lauris Norstad, tilrådede en forhøjelse til ca. 1.400 mill. Kr.

vide, at det kun lod sig gøre under forudsætning af, at forsvaret udstyredes med atomvåben. Regeringen erklærede dette for uacceptabelt. Den ordning, forsvarets ledelse kunne gå ind for under disse vilkår, ville koste ca. 1200 mill. kr. NATO’s øverstkommanderende i Paris, general Norstad, tilrådede en forhøjelse af forsvarsbevillingerne til Forsvarsminister Poul Hansen (S) spillede ud med et beløb på ca. 850 mill. kr. Forliget blev på 1.053 mill. kr. og prisreguleret.

Side 20

HÆRNYT 3-2004

Fotos: Scanpix – (Poul Hansen: Mydtskov.)

Flere års forberedelser Den foregående forsvarsordning fra 1950 havde ret vide rammer, men de var aldrig blevet udfyldt. Også den hastige våbentekniske udvikling gjorde en drøftelse af landets forsvar aktuel. De tre NATO-partier (Socialdemokratiet, Venstre og Det


Forsvarschefen, admiral E.J.C. Quistgaard, svarede, at med 850 mill. kr. kunne det kun lade sig gøre, hvis forsvaret udstyredes med atomvåben. Uden atomvåben ville beløbet være 1.200 mill. kr.

ca. 1400 mill. kr. Regeringen forelagde derefter sit eget forslag, en ordning som var udregnet til 985 mill. kr. om året, og på dette grundlag kom forhandlingerne i gang med de to store oppositionspartier. Resultatet blev enighed om en ordning til 1053 mill. kr. om året, men for fremtiden pristalsreguleret. Det betød, at inflationen ikke som tidligere ville blive i stand til at udhule forsvarsbudgettet. Den militære tjenestetid skulle gradvis nedsættes fra 16 til 12 måneder i takt med ansættelsen af hvervet mandskab, som hermed i forøget omfang fik indpas i landets forsvar. De frivillige soldater skulle have løn i tjenestetiden, men en del af den fulde løn skulle indefryses og udbetales dem som bonus, når de gik ud af tjenesten. Desuden skulle det frivillige mandskab kunne vælge mellem flere muligheder for civiluddannelse i soldatertiden. En del uenighed var der om spørgsmålet: Atombevæbning eller ikke? Især Det radikale Venstre lagde vægt på, at forsvaret under ingen omstændigheder udrustedes med sådanne våben. Venstre og Det konservative Folkeparti talte derimod ivrigt for atomudrustning og forbeholdt sig endog ved indgåelsen af forliget ret til at kræve atombevæbning på et senere tidspunkt. Forliget bestemte, at der indtil videre hverken skulle gennemføres atombevæbning eller stationering af fremmede tropper på dansk grund. Radikal uenighed I Folketinget støttede ordførerne for Socialdemokratiet, Venstre, Det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre og Retsforbundet forslaget til en ny forsvarsordning, mens Danmarks kommunistiske Parti og dets tidligere leder, Aksel Larsen, som nu var løsgænger i tinget, gik skarpt imod. Inden for de fem forligspartier fandtes imidlertid enkelte, som ikke kunne støtte forslaget. Mest faldt det i øjnene, at fiskeriminister Oluf Pedersen (Retsforbundet) undlod at stemme. En radikal folketingsmand, pacifist, stemte imod sammen med kommunisterne og Aksel Larsen. En anden radikal folketingsmand undlod at stemme. Det samme gjorde en konservativ folketingsmand, som fandt den foreslåede ordning for svag. Det konservative Folkeparti var gået med til ordningen, fordi forsvarschefen havde udtalt, at den var bedre end den hidtidige, og at han ikke ville fraråde en vedtagelse. Det radikale Venstre lagde i sin motivering vægt på, at forsvaret ikke blev atombevæbnet, at der var skabt adgang for tjenestetidsnedsættelse, samt at en dyrere ordning rimeligvis var kommet i stand uden om partiet, hvis det ikke havde deltaget i forliget. HÆRNYT 3-2004

Folketingets sammensætning Parti Danmarks Kommunistiske Parti Socialistisk Folkeparti Socialdemokratiet Det radikale Venstre Danmarks Retsforbund Venstre Det konservative Folkeparti De Uafhængige Slesvigsk Parti Færøerne Grønland

1957 6 70 14 9 45 30 1 2 2

1960 0 11 76 11 0 38 32 6 1 2 2

Total

179

179

Det hindrede ikke, at mange radikale så med uvilje på forliget, og det skabte udbredt misfornøjelse i partiet, da det to år senere blev nødvendigt at forhøje forsvarets beløbsramme. 1960-forliget om 1053 mill. kr. forudsatte udtrykkeligt, at den amerikanske våbenhjælp fortsatte, men i 1962 meddelte USA, at våbenleverancerne ville blive reduceret. De radikale ministre ønskede at opfylde løftet fra 1960 og stemme for den påkrævede udgiftsforhøjelse, men de fik først tilslutning hertil fra deres partis kompetente forsamling efter en yderst bevæget debat. I mellemtiden havde Det radikale Venstre oplevet et valgnederlag, og en del radikale så en af årsagerne hertil i partiets deltagelse i forsvarsforliget af 1960. Harald Westergård Andersen: Dansk politik i går og i dag 1920-1967. 2. oplag. Fremads Fokusbøger.

Aksel Larsens dagsordensforslag Under 3. behandlingen af forsvarsordningen stillede Aksel Larsen, der i 1958 havde brudt med Danmarks Kommunistiske Parti og fortsatte i Folketinget som løsgænger, indtil han kom til at repræsentere det nydannede Socialistisk Folkeparti, følgende forslag til dagsorden: »Folketinget udtaler, at ethvert forsøg på militært forsvar af Danmark vil være håbløst og dømme vort land til ødelæggelse i tilfælde af krig. Total afskaffelse af dansk militærvæsen vil give vort land og dets befolkning størst mulig sikkerhed i tilfælde af krig og samtidig være det bedste bidrag, Danmark kan yde til de internationale bestræbelser for nedrustning og bevarelse af freden. Idet tinget udtaler, at Danmark bør afruste og erklære sig neutralt i stormagtskonflikter, går det over til næste sag på dagsordenen.« Forslaget blev forkastet med 152 stemmer imod 1 (Aksel Larsen).

Side 21


Våbensystemet bæres på en ganske almindelig lastvogn med pansret og ABC-sikret førerhus, i det danske system bliver det en Volvo-dumper, der bliver trækdyr.

Næste generations ildstøttesystem Af Carsten M. Møller major, Planlægningsafdelingen ved Hærens Materielkommando Forsvaret skal have ny ildstøttekapacitet. Det lå klart, da det ny forsvarsforlig blev indgået. Samtidigt blev anskaffelse placeret på Materielskitsen over større materielprojekter 2005-2009. Der blev afsat 120 mio. kroner til formålet, som er at tilføre hæren en moderne, effektiv, fleksibel og interoperabel ildstøttekapacitet, som kan anvendes i hele opgavespektret uanset type af operationsmiljø, samt kan indgå i netværksbaserede operationer (NBO). Som led i at finde næste generations ildstøttesystem er der gennemført analyser, der viser, at selv den mest omfattende opgradering af bestående ildstøttekapacitet ikke på rentabel vis vil kunne inddække de krav, der i dag konceptuelt stilles til mobilitet, personelbeskyttelse og interoperabilitet i NBO. Bofors FH77BD Valget er faldet på Bofors FH77BD – idet der p. t. ikke findes et samlet typemæssigt konkurrerende ildstøttesystem. FH77BD består af et standard affyringssystem (pjece) med tilhørende skyde- og ildledelsessystemer, som skal erstatte både de selvkørende 155 mm haubits M109A3 og kampbataljonernes tunge 120 mm morterer. Forligets strukturbestemte ændringer med nedlæggelse af puljeartilleri- og raketkasterkapaciteterne medfører, at det nye ildstøttesystem fremover vil blive hærens eneste tunge ildstøtte. Med dette in mente er der behov for et ildstøttesystem, der på afgørende områder markant øger den samlede effektivitet for hvert affyringssystem. De afsatte 120 mio. kr. tjener som opvarmning til en anskaffelse af det ildstøttesystem, som Forsvarets Materielverk – i samarbejde med det svenske firma Bofors – er ved at produktionsmodne. Det sker ved, at Hærens Materielkommando indgår i samarbejdet med

Side 22

at sikre NATO standarder og specifikke danske krav, operative som tekniske. På nuværende tidspunkt mangler man at færdiggøre det automatiske ladesystem og integrationen af det digitaliserede ildstøtte– og kommunikationssystem. Levering fra 2010-2014 Ildstøttesystemet skal sluttestes i 2007, og produktionen til den svenske hær forventes at starte op i 2008. Anskaffelse og implementering af ildstøttesystemer til den danske hær vil først kunne ske i forligsperioden 2010-2014. Samlet omfatter projektet anskaffelse af 36 pjecer til to brigadeartilleriafdelinger med tilhørende skydeledelses- og ildledelsessystem samt støttekøretøjer og initiallogistik. Baseret på hyldevarer Projektet er i bund og grund sammensat af eksisterende, gennemprøvede Off-the-Shelf (OTS)-produkter såsom den trukne Bofors ildstøttepjece FH77B, og den velrenommerede Volvo-dumper. Delkomponenterne er blevet integreret og digitaliseret til et konceptuelt nyt ildstøttesystem, der er udviklet til at indgå i NBO. Ved overgang til NBO introduceres en ny teknologi, der kan samarbejde på tværs af et informationsnetværk, hvorved man kan optimere anvendelse af den til rådighed værende ildkraft. En opkobling af skyde- og ildledelsessystemet FH77BD på informationsnetværket, vil sammenholdt med systemets store præcision, store rækkevidde, høje grad af fleksibilitet samt en meget kort indsættelsestid i det enkelte engagement, opnå en hidtil uset ildstøttemæssig kapacitet. Det er vigtigt at forstå, at FH77BD fulde potentiale opnås i kraft af NBO. Foruden en større udnyttelsesgrad af det enkelte delsystem, gør informationsnetværket det muligt at anvende datatransmission i realtid, som er grundlaget for en autonom indsættelse. Dette giver et markant bedre grundlag for at indsætte ildstøttesystemet på en fragmenteret kampplads. HÆRNYT 3-2004


Værnsfælles og multinationale operationer Indførelse af informationsnetværk og overgangen til NBO fokuserer i højere grad på våbensystemernes virkning, fremfor hvorfra ilden leveres. Dette vil sandsynligvis medføre, at ildstøttekapaciteterne fremover i højere grad vil blive indsat på tværs af organisationen. Værnsfælles og multinationale operationer vil i fremtiden være ensbetydende med, at de enkelte værn og internationale samarbejdspartnere kobles op på et eller flere informationsnetværk. På den måde kan man synkronisere og optimere samtlige kapaciteters anvendelse uanset våbenart, niveau, værn eller nationalitet. De digitaliserede beslutningsstøttesystemer er med til at øge hastigheden i beslutningsprocessen, som det fremtidige operationsmiljø kræver. Herved udnyttes bl. a. tilgængelige informationer, ordre/direktiver, efterretninger og data etc. i realtid, så de enkelte delsystemer kan indsættes betydeligt hurtigere, mere fleksibelt og på et kvalitativt langt bedre beslutningsgrundlag end det sker i dag. Behov for nyt doktringrundlag Med FH77BD kan brigadeartilleriafdelingen indsættes samlet i brigaderamme – enten i rammen af et større dansk styrkebidrag eller som et selvstændigt dansk styrkebidrag i rammen af multinationale enheder (f. eks. NATO Response Force). Der kan ligeledes udskilles mindre ildstøttebidrag af varierende størrelse inkl. føringskapacitet, som kan tildeles og udsendes med bataljoner eller lignende. Det er oplagt, at teknologiens nye muligheder vil kræve en nytænkning af doktrinen for anvendelse af ildstøtte. Der er bl. a. behov for at revidere opgavetildelingen til de enkelte midler samt opgave- og kompetencefordeling mellem niveauerne. Ligeledes vil reduktionen i det samlede antal affyringssystemer, den øgede rækkevidde, effekten fra det enkelte affyringssystem og ikke mindst overgangen til autonom indsættelse medføre et behov for at revidere doktringrundlaget. Høj driftssikkerhed - lave driftsomkostninger Der er også ikke-operative fordele ved at anskaffe FH77BD. Et fælles affyringssystem frem for flere forskellige typer af affyringssystemer vurderes at have potentielle strukturelle, logistiske og uddannelsesmæssige stordriftsfordele, såvel under en operativ indsættelse som under garnisonsforhold. Ved at bruge OTS-produkter opnås en høj grad af driftssikkerhed samt lave driftsomkostninger, som for dumperen skønnes at være betydeligt lavere end for et tilsvarende bæltekøretøj. Betjeningsmandskabet reduceres fra seks mand på en selvkørende haubits M109A3 ned til tre-fire mand på en FH77BD, hvilket vil give en betydelig driftsbesparelse. Desuden nedlægges kampbataljonernes tunge morterdelinger, som hver er på 34 mand. Besætningen betjener ildstøttesystemet siddende i den pansrede, ABC-sikrede mandskabskabine. Systemet er fuldautomatisk, og besætningen kommer derfor ikke i direkte berøring med tung ammunition ved affyring. Projektet vil medføre, at stressfaktoren (belastningen) af besætningen reduceres betydeligt, herunder reduktion af belastningen fra tryk-, larm- og røgudvikling, idet kanonrøret ikke bliver berørt direkte. HÆRNYT 3-2004

Arbejdsmiljøet vil derfor også være væsentligt forbedret i forhold til det nuværende materiel. Sammenfattende vil en anskaffelse af Bofors FH77BD tilføre »den nye hær« en tidssvarende og effektiv ildstøttekapacitet.

FAKTABOKS ILDSTØTTESYSTEM FH 77 BD Vægt 30 tons, hvilket er ca. halvdelen af hvad et tilsvarende bæltebaseret køretøj vejer. Skudafstand Over 40 km (med kal. 52 rør) på sigt forventeligt over 70 km Affyringssystem Affyringssystemet har 18-20 granater i magasinet og yderligere 20 stk. ombord Skudkadence < 10 sekunder 4 skud; < 1 minut 9 skud; < 21⁄2 minut 20 skud. Genladetid ca. 5-8 min, hvilket sker automatisk fra støttekøretøjet. MRSI-kapacitet Afhængigt af skudafstanden kan op til seks granater lande i målet samtidigt. »Shoot and scoot«-kacpacitet Bofors FH77BD kan rykke ind i en ildstilling og være klar til at afgive ild i løbet af 30 sekunder, afgive op til seks granater i løbet af de næste 30 sekunder, for derefter at forlade ildstillingen igen 30 sekunder efter sidste ildafgivelse. Sensorpakke Ildstøttesystemet har en sensorpakke med dagog evt. termisk sigte samt laserafstandsmåler, som gør direkte skydning mulig. Våbenstation På førerhusets tag er der monteret en fjernbetjent våbenstation, der betjenes inde fra mandskabskabinen udstyret med enten et 7,62 mm maskingevær, et 12,7 mm tungt maskingevær eller en 40 mm granatkaster. Der er desuden monteret en 76 mm røgkaster. Hastighed 70 km/t på fast banet vej og op til 30 km/t i terræn. Aktionsradius Over 500 km på vej

Side 23


NRF (NATO Response Force) er ikke bare en reaktionsstyrke, men en enhed der gennem samarbejde og erfaringsudveksling skal sætte fart på ændringen af NATO’s landstyrker fra at være klar til det store kampvognsslag i Centraleuropa til at være rede til fremtidens opgaver i den tredje verden. Hærnyt besøgte det danske bidrag, første lette opklaringseskadron fra Bornholm, under øvelse Bison Prepare på Lüneburger Heide i september.

NATO’s landstyrker skal ændres Af Kim Vibe Michelsen journalist, kaptajn-R Spejdergruppeføreren stikker hovedet op over regnslagskanten og sætter kikkerten for øjnene, men der er ikke skyggen af en fjende ude på den nordtyske landevej, som gruppen er sat til at overvåge. Det er varmt for september måned, og regnslaget er sat op for at beskytte oberservationsstadet mod fjendens termiske udstyr og ikke som ly mod regnen. Bag ham længere inde i skoven ligger to af hans folk og hviler sig op ad en jordvold. En tredje holder vagt. De har ligget her i skovkanten og observeret efter fjender i det sidste døgn, og enkelte er kørt forbi, og det har soldaterne meldt videre. Kamp har der dog ikke været noget af. Et faktum som spejderne er glade for, da deres formål er at se og selv forblive usete. 500 meter længere inde i skoven bevogter gruppens sidste to mand de to afruffede spejder GD’ere. Vogne-

ne er pakket ind i grangrene og gemt i et buskads. Her er også gruppens lille feltkøkken med gasbrænder og kogekar. Ud over et par hollandske feltrationer på vognene er der for disse soldater ingen forskel på, om de er på øvelse med NRF, eller om de træner med en dansk brigade. De passer deres arbejde og er stolte. Stolte over at være professionelle. Stolte over at være en del af NATO’s reaktionsstyrker. Stolte over deres eskadron. Behov for nye radioer 30 kilometer længere mod nord sidder eskadronens næstkommanderende, kaptajn Lars Johannesen på kommandostationen, der i realiteten udgøres af en enkelt kontorvogn. Han fortæller, at det heroppe er lettere at få øje på forskellene. Den lille kontorvogn er spækket med computerudstyr og telefoner, fordi eskadronen er blevet koblet op på det hollandske føringsog kontrolsystem ISIS, der svarer til det danske DACCIS. Altså et computernetværk hvorpå man bedre kan føre krigen, fordi kort og befalinger ligger i computerne, og fordi alle hele tiden sidder med det nyeste og mest opdaterede efterretningsbillede. I Danmark er eskadronen normalt ikke koblet på systemet, men det skal de være her, og det giver problemer. Normalt er kommandostationen meget mobil og kører helst lige efter spejderdelingerne, men under øvelsen ligger kommandostationen sammen med den Norske Telemarkbataljon, da det gør det lettere at håndtere netværket. Det sænker dog mobiliteten og giver større afstande til enhederne, hvilket gør at det nuværende signalmateriel har svært ved at følge med. Som de fleste danske hærenheder er eskadronen De danske spejdere er koblet op på et hollandsk »DACCIS« (ISIS), så de hele tiden er opdateret på ordrer og fjendebillede.

Side 24

HÆRNYT 3-2004


Opsætningen af regnslag er ikke dikteret af regn eller blæsevejr, men udelukkende for at undgå »termisk« opdagelse.

udelukkende udrustet med VHF-radioer, men mener at den nye situation kræver HF-radioer, der har en væsentligt længere rækkevidde. Eskadronen efterlyser også en organisationsændring i kommandodelingen og en ekstra kontorvogn, da Computersystemet kræver flere mandetimer og mere plads. Der skal ændringer til At der er lidt problemer med radioerne og behov for en organisationsændring, er ikke noget, der får brigadegeneral Ton Van Loon til at ryste på hænderne. Han

NRF-4 landstyrker KSN/43 (NL) Mekaniserede Brigade 44 (NL) Mekaniserede Bataljon 12 (NL/GE) Luftmobile kampgruppe 373(GE) Faldskærmsjæger Bataljon Telemark Bataljonen (NO) 1 (DK) Lette opklaringseskadron. 11 (NL) Kampingeniør Bataljon 101 (NL) Konstruktionsingeniør Bataljon Artilleri Kampgruppe (FR) 103 (NL) ISTAR Bataljon ABC Bataljon (GE/PL/RO/BL/HU/SL) 43 (NL/GE) Logistic Task Force Sanitets Task Force (GE/NL/BE) 100 (NL) Forsynings- og transportbataljon 46 (GE) Logistik Bataljon Nationalt Støtte Element (DK) 4 (GE) Militær politi Kompagni. Infanteri Kompagni (TU) 24 (ES) Luftforsvarsbatteri HÆRNYT 3-2004

er chef for 43. hollandske mekaniserede brigade, der udgør grundstammen i landdelen af NRF. - En væsentlig del af konceptet med NRF er netop at gøre NATO’s hærstyrker bedre til at arbejde sammen ved at ændre på materielsammensætningen og organisationen. De problemer, danskerne har, er noget alle europæiske NATO-lande slås med i dag, og samarbejdet i NRF skal hjælpe til, at vi kan få bedre integrerede, samarbejdede og deployerbare styrker, der kan møde fremtidens udfordringer, siger han. NRF skal være klar i 2006, men dermed er det ikke slut med transformationen og moderniseringen af NATO’s hærstyrker. Van Loon mener, at NATO bevæger sig ind i en løbende proces, hvor alliancens styrker vil være nødt til ændre sig konstant for at holde trit med udviklingen i verden. NRF er skabt i lyset af krigen mod terror, men ingen ved, hvordan det ser ud om ti år. Fly og flåde Som vi kender det fra Den Danske Internationale Brigade, ser man NRF som en værktøjskasse, hvorfra man kan bruge samtlige stykker værktøj på én gang eller anvende dem enkeltvis eller i mindre grupper for derved at kunne skræddersy den bedst mulige enhed til at løse en given opgave. Landdelen består derfor af en brigade, der indeholder både tunge pansrede enheder og lette faldskærmsenheder. Udover de ca. 5000 mand i landdelen af NRF, er der også tilknyttet betydelige flåde og flystyrker til konceptet. I alt 4000 mand ekstra kommer herfra, og flyelementet er i stand til at flyve op til 200 kampmissioner om dagen. NRF er på fem dages beredskab for de hurtigst deployerbare styrker, mens de tungere dele kan være klar efter 30 dage.

Side 25


Uanset nationalitet er vand en livsvigtig bestanddel af den logistiske rygsæk. Her leveres det i containere, forståeligt med den mængde, der omsættes i de internationale missioner.

NRF går nye veje med logistikken Indtil videre har det været normen i NATO, at al logistik var et nationalt ansvar, men i NRF (NATO’s Response Force) prøver de at bryde rammerne og skabe en multinational logistik for at få en bedre udnyttelse af ressourcerne. Af Kim Vibe Michelsen journalist, kaptajn-R Indtil nu har al logistik i NATO været nationernes eget ansvar. Lige fra forsendelsen fra hjemlandet over modtagelsen på kajen i missionsområdet til selve transporten frem til styrkerne. For en multinational brigade med f. eks. fire kampbataljoner fra fire forskellige lande har det hidtil betydet, at man reelt havde en stor overkapacitet på det logistiske område.

Side 26

Det prøver NRF nu at lave om på ved at skabe et helt nyt koncept for en multinational logistik, der skal give besparelser på både personel og materielsiden. Under øvelse Bison Prepare forsøgte NRF at få det til at virke for første gang, men det skulle vise sig ikke at være helt uden problemer. - Vi får de forsyninger, vi skal bruge hver dag, så systemet virker, selvom der er væsentlige problemområder, der skal bearbejdes, siger Ton Van Loon, der er brigadegeneral og chef for landdelen af NRF. Han håber med det nye system at kunne spare loadere i havnene og lastbiler til transporten på vejene. Målet er, at brigaden skal kunne klare sig med én transportbataljon fremfor de to plus det løse, brigaden har nu. Mangler fleksibilitet I al sin enkelthed handler systemet i første omgang om at køre – efter danske forhold – meget lange konvojer HÆRNYT 3-2004


frem til kampområdet hver dag. Konvojerne kører dog kun frem til et forsyningsområde et stykke bag brigaden, og det giver især de danske et problem, da den lette opklaringseskadron ikke er i stand til selv at afhente forsyningerne over større afstande. I anden omgang vil man forsøge at køre andre landes forsyninger på den tyske transportbataljons lastbiler. Det har dog indtil videre vist sig svært, da de biler, man transporterer containere på fra de forskellige lande, ikke har helt samme størrelse. Et andet problem er, at man frygter for fleksibiliteten i et system, hvor der kun kører faste planlagte konvojer hver dag. Hvis eskadronen lige står og mangler en vigtig forsyningsgenstand, kan de ikke bare ringe og få den, hvis det danske NSE ikke har nogen transportkapacitet. Dyrere i starten I NSE, det danske nationale støtteelement, tror chefen, major Niels Åge Folmann Madsen, at tingene nok skal komme til at virke, men at besparelser er noget, der ligger et stykke ude i fremtiden. - På dansk side skal vi ikke forvente besparelser lige med det samme. Som systemet er i dag, er vi stadig nødt til at køre med vore egne varer, og vi har brug for ekstra personel til at modtage forsyningerne ude ved enhederne, da transportbataljonen ikke kører forsyningerne langt nok frem. Videre mener han, at det danske NSE ikke er gearet til at håndtere de lange afstande frem til brigaden. Det var en forudsætning for størrelsen af det danske bidrag, at forsyningsvejen var 100 kilometer eller derunder, men på øvelse Bison Prepare lå første lette opklaringseskadron, der skulle modtage forsyningerne, i det centrale Tyskland, mens NSE lå i Holland, hvilket gav en forsyningsafstand på 350 kilometer. Med sådanne afstande er der brug for flere biler og flere chauffører, hvilket jo heller ikke ligefrem kan kaldes en besparelse.

Laddet passer til de nationale containere, men måske ikke til dem fra andre lande.

Mere ens i fremtiden Selvom der ikke ligger nogen voldsomme besparelser lige om hjørnet, og man kan diskutere, hvor fleksibelt systemet skal være, er alle dog positive overfor tankerne bag. I dag har hvert land jo sit eget forsyningssystem, fordi alle har forskellige våbensystemer og køretøjer. Det gør det umådeligt svært at samarbejde om det logistiske i dag. Men netop NRF, der med tiden skal hjælpe til at fremskynde NATO-landenes integration i hinandens hære, taler for en udvikling med mere fælles materiel og flere fælles større våbenindkøb, som man f. eks. ser indenfor flyvevåbnet med Joint Strike Fighter projektet. Så med tiden kan multinationalitet i logistikken måske komme til at virke fuldt ud.

Logistik har indtil nu været et nationalt ansvar, og det vil kræve både tid og mange forhandlinger at nå frem til et multinationalt samarbejde. HÆRNYT 3-2004

Side 27


Klapjagt på danske soldater Af Katrine Nørgaard ph. d., Institut for Ledelse og Organisation, Forsvarsakademiet - Man skal betænke sig, inden man udråber Danmark som torturnation og danske soldater som racister, skriver forfatteren på baggrund af sin undersøgelse af danske soldaters opgaver og hverdagserfaringer i internationale operationer. Artiklen er en bearbejdet og forkortet version af en kronik, der blev bragt i Dagbladet POLITIKEN den 7. september. De militære sikkerhedsopgaver i internationale operationer er kendetegnet ved, at man ikke blot står over for en fjende, der skal nedkæmpes, men over for et helt civilsamfund, der skal opbygges. Man kæmper ikke længere for at erobre et bestemt geografisk territorium, men for at sikre en række grundlæggende værdier, som for eksempel menneskerettigheder og demokrati. I internationale operationer står man derfor over for en dobbelt opgave: For det første at skabe sikkerhed og for det andet at understøtte den politiske og humanitære genopbygningsproces. De militære, de politiske og humanitære opgaver er uløseligt forbundne og må varetages samtidigt. For soldaterne betyder det, at hverdagsopgaverne i missionsområdet er præget af en voldsom kompleksitet og uforudsigelighed, der sætter organisationen og den enkelte soldat under pres: Man skal på én gang både beskytte sig og åbne sig mod omverdenen. Magt og respekt For at håndtere dette paradoks mellem sikkerhed og åbenhed bruger de danske soldater ikke alene en række militære kampfærdigheder, når de for eksempel foretager husundersøgelser eller bliver indsat i større uroligheder og massedemonstrationer. De bruger også en række tillidsskabende kontaktfærdigheder, når de f. eks. kører sociale patruljer til afsidesliggende bjerglandsbyer, eskorterer nødhjælpstransporter og sikrer afholdelsen af frie demokratiske valg. I mødet med den civile befolkning anvender danske soldater altså på den ene side den militære magt til at gribe ind og bringe konflikter til ophør og på den anden side evnen til at skabe dialog og gensidig respekt. Begge dele er afgørende forudsætninger for at etablere et mere langsigtet tillidsforhold i de civil-militære relationer. Guvernører Når de militære opgaver ikke længere er bundet til

Side 28

Danske soldater på internationale missioner skal være både krigere og humanitære medarbejdere. Det er svært!

forsvaret af nationen og dens territoriale grænser, men til en række mere abstrakte og universelle værdiorienteringer, kan de ikke længere isoleres indenfor organisationens egne grænser. De bliver så at sige grænseoverskridende, idet de legitimeres med henvisning til en international retsorden, en bestemt statsræson og dannelsen af en global moralitet. De markante sikkerhedspolitiske forandringer aftvinger derfor den militære organisation en række ændringer, ikke alene i den konkrete opgaveløsning, men i selve dens legitimeringsgrundlag. I internationale missioner forventes danske soldater således ikke bare at optræde som en militær besættelsesmagt, men tillige som en opdragende dannelsesmagt i forsøget på at forme et fungerende civilsamfund. Det er først og fremmest i denne rolle som moralsk og politisk dannelsesmagt, man skal finde grundlaget for den brede folkelige opbakning til den danske deltagelse i internationale operationer. Vore soldater skal ikke bare kunne slå ihjel. De skal optræde som »guvernører for det internationale samfund«, det vil sige som repræsentanter for en bestemt samfundsvision. Sagt på en anden måde: De er »the good guys«, dem der skal foregå med det gode eksempel og vise, hvordan et samfund bør hænge sammen. HÆRNYT 3-2004


Skyttegravskrig Når danske soldater beskyldes for at overtræde de menneskerettigheder, de er sendt ud for at beskytte, kan denne entydighed ikke længere opretholdes. Den forestillede orden bryder sammen, og panikken breder sig i takt med mediernes stormløb på den synkende skude. Nogen må holdes ansvarlig og stilles til regnskab for miseren, så der atter kan etableres en meningsfuld orden. Skyttegravskrigen mellem politiske og militære ledere og ansatte handler med andre ord om at reetablere en modsigelsesfri selvforståelse og genvinde den tabte legitimitet. Netop fordi anklagerne om overgreb på irakiske fanger rammer selve fundamentet i vores egen selvforståelse, bliver det ikke bare et militært, men et offentligt anliggende. Derfor udspilles krigen i det offentlige rum, for det er netop i det offentlige rum, legitimiteten og selvforståelsen har sit grundlag. Temmelig rodet Det er derfor også i det offentlige rum, der må kæmpes om, hvordan vi skal udlægge verden og skabe orden i kaos. Som udsendt soldat er virkeligheden imidlertid ikke ordentlig, men en temmelig rodet affære, hvor man er en helt den ene dag og skurk den næste. I komplekse konflikter, hvor trusselsbilledet skifter fra dag til dag, fra time til time, gives der ingen entydighed, kun fortolkninger af den konkrete situation. Der gives ingen opskrift og intet regelsæt, som kan forberede soldaten på de daglige paradokser, han står konfronteret med: Hans opgave er at skabe sikkerhed og beskytte civilbefolkningen, men han er jævnligt udsat for skudepisoder og raketangreb. Hans opgave er at bidrage til genopbygningen af den civile infrastruktur, men oplever at den bliver saboteret af dem, den skulle gavne. Hans opgave er at afvæbne radikale grupper, men han bliver beordret til at levere deres våben tilbage. Dette er den militære virkelighed: Paradokser, der avler paradokser, der avler… Må vågne op Hvis vi vil fortsætte med at sende vore soldater ud i internationale missioner, må den danske offentlighed vågne op af sin tornerosesøvn og se denne virkelighed i øjnene. Det er med andre ord ikke kun soldaterne, men også offentligheden, der skal være deres opgave voksen. Vi kan ikke både indsætte danske soldater i skarpe operationer og forvente, at de ikke får skidt under neglene. Man kan ikke på den ene side bruge de militære magtmidler og på den anden side tro, at man kan bevare sin uskyld. Det betyder selvsagt ikke, at vi skal acceptere brud på menneskerettighederne og overgreb på civile. De internationale konventioner kan ikke gradbøjes og skal til enhver tid tjene som rettesnor for den militære indsats. Klassisk dilemma For en dansk soldat, der står midt i en meningsløs konflikt, kan den politiske retorik imidlertid synes som en fjern utopi. Den indeholder ingen praktiske brugervejledninger og manualer, der fortæller, hvad man for eksempel stiller op med selvmordsbombere, bevæbnede børn eller for den sags skyld desperate kvinder, der har svært ved at stille sig op i pæne lige rækker for at få deres nødhjælpsration. I komplekse og uforudsigeHÆRNYT 3-2004

Katrine Nørgaard

lige operationer er det først og fremmest soldatens egen dømmekraft og evne til at træffe situationsbestemte beslutninger, der er afgørende for udfaldet af en tilspidset konflikt. Han må ofte træffe en hurtig beslutning på baggrund af den konkrete trussel her og nu. Hvad vejer i den givne situation tungest: Hensynet til egensikkerheden eller hensynet til modpartens rettigheder? Et klassisk dilemma, der ikke gives et endegyldigt svar på, men som de danske soldater ikke desto mindre må forholde sig til hver eneste dag. Rimeligt gode Og det er de faktisk rimeligt gode til i sammenligning med andre nationers styrker. Det er de for det første, fordi de er opvokset i en kultur og et samfund, der opdrager dem til at betragte andre mennesker som ligeværdige individer, der skal behandles med den samme respekt, som de selv forventer at blive behandlet med. For det andet fordi det indgår i den militære uddannelse at træne soldaterne til at indgå i dialog og forhandle med de civile parter. I den såkaldte missionsorienterede uddannelse rutineres soldaterne både i kontaktfærdigheder, forhandlingsteknik og brug af tolk. Der er således en bred forståelse og accept af, at internationale opgaver stiller særlige krav, ikke alene til soldaternes militære færdigheder, men også til deres indsigt i den lokale kultur og dens traditioner. Dybt illoyalt Man skal derfor, efter min opfattelse, betænke sig, inden man udråber Danmark som torturnation og danske soldater som racister. Det er ikke alene dybt illoyalt overfor de mennesker, der dagligt sætter deres liv på spil for at beskytte andres. I sidste ende risikerer man også at kompromittere den skrøbelige sikkerhed, der møjsommeligt er blevet etableret gennem en professionel indsats. For det er ikke kun danske, men også millioner af arabiske tv-seere, der danner deres holdning til de danske styrker på baggrund af mediedækningen. Og spørger man dem, er billedet af de danske soldater som »the good guys« måske ikke længere helt så entydigt.

Side 29


Forsvarsministeren på besøg ved Hærens Materielkommando Hærens Materielkommando fik mandag den 30. august besøg af Forsvarsminister Søren Gade. Ved ankomsten til Hærens Materielkommando blev Søren Gade modtaget af chefen for Hærens Materielkommando, generalmajor Henrik Dam samt et honnørkommando. Under besøget fik Søren Gade en grundig orientering om Hærens Materielkommandos virksomhed. Herefter gav Søren Gade en orientering for chefkred-

Lygter og laserpointer til geværskytterne Erfaringerne fra Irak er blandt andet, at geværskytterne bør råde over påmonteret lys på gevær og karabin til belysning af mål med hvidt lys for at kunne identificere målet, undgå »blue on blue« (at skyde på egne enheder) og dermed højne personelsikkerheden. Endvidere kunne en kombination med en synlig laser anvendes som varselsmiddel og derved give soldaterne et større spillerum inden anvendelsen af sigtede skud. Hærens Materielkommando har netop skrevet kontrakt med firmaet ARMATECH AB om levering af 700 stk. Streamlight M-6 »Tactical Light with visual laser« i slutningen af 2004. Der er valgt en kombineret lygte med både hvidt lys og synlig laser, hvor lyskilderne kan anvendes hver for sig eller samtidigt, afhængigt af opgaven der skal løses. Lygten betjenes via en fjernbetjening på geværets forskæfte, således at soldaten kan anvende lys og/eller laser uden at skulle ændre på våbenfatningen.

Side 30

sen samt medarbejderrepræsentanter, og det kom – ikke uventet – til at handle om først og fremmest det netop indgåede forsvarsforlig. Søren Gade fortalte blandt andet medarbejderne, at man vil gøre alt for, at transformationsprocessen ved Hærens Materielkommando bliver så smertefri som muligt. Han gav tilsagn om, at de berørtes problemer vil blive taget alvorligt, men at han desværre ikke kan love en masse penge til flytteomkostninger m. v. til de medarbejdere, der skal med til Sjælland. Som afslutning på besøget fik Søren Gade en hurtig rundvisning på Hjørring Kaserne. For at styrken i Irak hurtigst muligt efter leveringen kan anvende lygterne, vil Hærens Kampskole sende instruktører til Irak sammen med lygterne, så enhederne kan uddannes i brugen af lygterne. Lygten vil i kombination med anvendelse af den nye »Personlig Radio« (PRR), forøge personelsikkerheden specielt i mørke og ved hastigt skiftende situationer.

HÆRNYT 3-2004


Slutspurt om at blive klar til den ny forsvarsaftale Af HOK Presse Der har været arbejdet meget intenst i staben ved Hærens Operative Kommando siden forsvarsforliget blev indgået den 10. juni. Alle forslag og projekter er blevet gennemgået, så der er sikkerhed for, at de lever op til intentionerne i forliget, og at der er de nødvendige midler til rådighed. I slutningen af september blev resultaterne overdraget til Forsvarskommandoen, der vil sammenstille resultaterne fra alle tre værn og derpå forelægge det samlede resultat for partierne bag forsvarsforliget. Dette er den sidste del af processen, inden de endelige planer for, hvordan forsvarsaftalen skal udmøntes i praksis, kan offentliggøres.

Findes det, står det her Af P. Dahl kaptajn, Studie- og udviklingssektionen, stab, HOK Det spørgsmål, utallige kadetter har måttet besvare i forvaltningslære, og enhver faglærer eller instruktør har stillet sig selv, bliver ved hjælp af en ny hjemmeside nemmere at besvare – også når reglementsbiblioteket eller kommandokontoret er lukket. Det har længe været reglen, at Hærens forvaltningsgrundlag skulle være tilgængeligt i elektronisk form. Direktiver og bestemmelser har således længe figureret på blandt andet HOK’s hjemmeside. For de røde reglementer, som jo i høj grad er en del af Hærens forvaltningsgrundlag, har billedet været lidt mere uklart. Hidtil har to forhold reduceret brugerens mulighed for at hente information: 1: Generelt har publikationerne (reglementerne) alene været tilgængelig på den publikationsansvarlige myndigheds hjemmeside (f. eks. Hærens Kampskole). For at finde en bestemt publikation har det derfor krævet, at brugeren vidste, hvem der havde skrevet den. 2: Ikke alle gældende publikationer har været til rådighed elektronisk. Sammenholdt med at søgningen krævede et forhåndskendskab til forfatteren, er det forståeligt, hvis man har søgt uden held. HOK har i løbet af foråret og sommeren samarbejdet HÆRNYT 3-2004

Der er naturligt nok stadig en del usikkerhed omkring nogle forhold, men indtil en afklaring foreligger, må man væbne sig med tålmodighed. Personel af reserven Hærens Operative Kommando har udsendt et foreløbigt direktiv for personel af reserven. Udgangspunktet er, at der fortsat vil være brug for personel af reserven, og at Hæren ønsker at bevare reservepersonellets tilknytningsforhold. Afsked vil derfor ikke komme på tale, med mindre reservepersonellet selv ønsker det. Fra nytår vil der ske nedlæggelse af enheder, som vil blive tømt for personel. Reservepersonellet vil blive anbragt i en genanvendelsepulje, og mens de står der, vil de få tilbudt en kontrakt uden rådighedsforpligtelse. Der vil også blive oprettet nye enheder, og hvor der er behov for reservepersonel, vil det blive taget fra genanvendelsespuljerne. Nogle enheder videreføres, og her vil reservepersonellets kontrakter i en række tilfælde formentlig fortsætte uændret, idet der dog kan være tale om nogle tekniske justeringer. De nuværende regimenter (personelforvaltende myndigheder) har ansvaret for reservepersonellet indtil 1. april 2005, hvor ansvaret overgår til Forsvarets Personeltjeneste. Frem til 1. april skal regimenterne indhente oplysninger fra reservepersonellet for blandt andet at skabe grundlaget for en hensigtsmæssig anvendelse af reservepersonellet. med Publikationselementet ved HMAK og Hærens skoler om at forbedre brugernes vilkår. Arbejdet har resulteret i: • En revidering af bestemmelseskomplekset for udarbejdelse af publikationer således at de i højere grad målrettes mod elektronisk formidling. • Scanning af de publikationer der ikke eksisterede elektronisk. • Etablering af en hjemmeside hvor samtlige publikationer findes. Hjemmesiden »Hærens Reglementer« er designet og forvaltet af HMAK PUBELM, og fra slutningen af 2004 kan man finde oplysninger om alt fra lukke- og affyringsafstand, retstilling, tårninstallationer og til Feltreglement I. Siden er forsynet med et antal søgemuligheder, og der er således flere veje til den samme publikation. På hjemmesiden kan man også tilmelde sig en nyhedsgruppe, så man automatisk modtager oplysninger om rettelser og nyudgivelser eller annulleringer. Myndighederne indgår automatisk med myndighedsadressen som abonnent, men alle med interesse for området kan tilmelde sig. For at sikre at reglementer kun eksisterer i den opdaterede version, er det nødvendigt, at andre myndigheder fjerner evt. kopier fra egne hjemmesider – eller erstatter dem med et link til Hærens Reglementer. På længere sigt er det planen, at systemet udvides til Internettet. Fordelen herved er, at man døgnet rundt har adgang til det samme grundlag. Anvendelse af Internettet kræver imidlertid, at publikationen er klassificeret som uklassificeret eller lavere, så det er ikke alle publikationer, der i deres helhed kan lægges ud på internettet.

Side 31


Journalist Rasmus Tantholdt har sit lille håndholdte videocamera med over alt. Det giver stof til udsendelsen »Bataljonen« i de kommende onsdag aftener.

Dagbog fra Irak hver uge i TV2 Et TV-hold bor og lever sammen med de danske soldater

situationer, hvor der er meget travlt, og soldaterne er naturligvis først og fremmest i Irak for at løse deres mange opgaver.

Af HOK Presse

TV-holdet Den redaktionelle leder af TV2-holdet er videojournalist Kristian Frederiksen. Som TV-klipper har han Karsten Søndergaard. Videojournalisterne Rasmus Tantholdt og Uffe Bregendahl arbejder på skift i Irak, og de assisteres af TV-fotograf Simon Borg. Så det er disse fem TV-folk, der står bag udsendelserne.

Fra onsdag den 22. september og de følgende ni onsdage sender TV2 programmet »Bataljonen«, der er en dagbogsfortælling om de danske soldaters mission i Irak, og det er et nyt og meget spændende projekt. For TV2-folkene er det en helt ny måde at lave et dokumentarprogram på, og for hæren og soldaterne er det noget meget usædvanligt at have TV-folkene så tæt på og så længe. TV-folkene har principielt fuld frihed til at lave deres indslag, men i den indgåede aftale med dem indgår det selvfølgelig, at de ikke kan og må vise ting, der vil kunne udgøre en sikkerhedsrisiko for soldaterne. For at give TV-folkene de bedst mulige forhold har de en dansk officer med, som kan være dem behjælpelig i det daglige, og som også kan aflaste den danske ledelse. Der kan jo let opstå

Side 32

Følg med Seriens egen hjemmeside: www.bataljonen.tv2.dk, opdateres dagligt. Man kan også fremføre ris eller ros ved at sende en mail på bataljonen@tv2.dk. På Hærens Operative Kommandos hjemmeside www.hok.dk er der også ugebreve og nyheder fra Irak, og hver torsdag formiddag kommer der en anmeldelse af onsdag aftens udsendelse.

HÆRNYT 3-2004


Kort til tiden Af Erik S. Brodersen seniorsergent, Ingeniørregimentet Sagsbehandler i Militærgeografisk Afdeling ved Hærens Ingeniør- og ABC-skole Indenfor kortområdet i Hæren sker der for tiden ting og sager, såvel på området for papirkort som på digitale computerbaserede kort. Selvom kendere af serie M 715 1:50.000 (2 cm) vil hævde, at dette ikke er en ny kortserie, er det til gengæld en eksisterende serie, som er under kraftig modernisering. Kortserien var ved at have mere end 30 år på bagen, og på den baggrund, samt det faktum, at Kort- og Matrikelstyrelsen skulle til at anvende et nyt grundkort, blev der nedsat en arbejdsgruppe i Hæren, der skulle se på kortets topografi/signaturer. Kort- og Matrikelstyrelsen er en civil myndighed under Miljøministeriet, som fremstiller såvel civile som militære kort over Danmark. Arbejdsgruppen fremkom i efteråret 2000 med et forslag til, hvordan den »nye« kortserie skulle se ud. Serie M 715 fremstilles af Kort- og Matrikelstyrelsen på baggrund af TOP 10 DK, som er et digitalt grundkort (vektor) i størrelsesforholdet 1:10.000. TOP10DK ajourføres i en fem års cyklus på baggrund af luftfoto. Derfor er det hensigten, at serie M715 skal følge tilsvarende cyklus. Udgivelse af kort med den nye topografi blev iværksat i 2001 med fire kortblade, bl. a. Struer og

Lemvig. Derfor kan man alligevel godt finde kort udgivet i 2001 med den gamle topografi. Alle kortblade fra 2002 er udgivet jfr. den nye topografi. Den planlagte fornyelse vil være færdig i 2011, hvor alle kort i serien vil have været igennem fornyelsesprocessen. Hvordan ser man det så? Det kan selvfølgelig ses på udgivelsesåret, men det ses tydelig på kortplanen (kortet). Der er taget en del nye signaturer i brug, jeg vil kun nævne nogle enkelte her. Ved sygehus og vejnummereringen har man valgt en signatur, som er lig de piktogrammer, man ser i det offentlige rum. Industriområders placering fremgår nu tydeligt i byområderne. Signaturen anvendes også for industri i det åbne land. Skydebaner, der ejes af Forsvaret eller De Danske Skytteforeninger, vises på kortet. Det fremgår nu også af kortet, om en jernbanelinie er elektrificeret eller ej. Signaturer – frem for tekst – skal give brugeren et hurtigere overblik. Terrænets Benyttelse 1:200.000 Kortserien startede oprindelig med at blive udgivet for Den Sjællandske øgruppe og Bornholm, som så siden, blev udvidet til at dække hele Danmark. Kortet viser med skraveringssignaturer og linier følgende temaer: Beskyttede skove; følsomme områder; samt områder, hvor øvelsesvirksomhed ikke må forekomme; militære øvelsesplads-/skydeområder; lokalfor-

Ud over kortvisning giver VISIT MPLUS også mulighed for at lave tegninger/kalker på kortet. Det foregår ved nogle simple tegnefunktioner samt et bibliotek med troppetegn, der kan indsættes på kortet.

Side 34

HÆRNYT 3-2004


se på computer, har Hæren indenfor de sidste år indført kortvisningsprogrammet VISIT MPLUS. Det er et kortvisningsprogram, som er udviklet af Kort- og Matrikelstyrelsen på baggrund af det civile program VISIT. VISIT MPLUS har i de forløbne år været igennem en udviklingsfase, som endnu ikke er tilendebragt. Den nyeste udgave af VISIT MPLUS er udgave U2, som udkom i foråret 2003. Ud over kortvisning giver VISIT MPLUS også mulighed for at lave tegninger/kalker på kortet. Det foregår ved nogle simple tegnefunktioner samt et bibliotek med troppetegn, der kan indsættes på kortet. Noget af det nye, som U2 udgaven giver mulighed for, er bl. a. at tegningslaget (kalken) selvstændigt kan udskrives, eller alternativt udskives samlet med kortet. Som tidligere nævnt er udvikling af programmet ikke tilendebragt. I løbet af det kommende år bliver programmet videreudviklet med endnu bedre tegnefunktioner (tilstræbt at være så simple og brugervenlige som muligt) og troppetegnbiblioteket udvides, således at det også indeholder troppetegn udvisende fjendtlige enheder, jf. STANAG (ensartede standarder i NATO). Det forventes, at den nye og endelige udgave af VISIT MPLUS vil blive udgivet i 2004.

Seniorsergent Erik S. Brodersen.

svarsregionsgrænser samt kortbladsinddelingen for 1cm og 2cm kort. Kortene er til brug for øvelsesplanlæggere og øvelsesdeltagere m. fl., da det skal kunne medvirke til at minimere antallet af markskader. Kortserien består af 4 kort: - Område 1: Nordjylland - Område 2: Midtjylland - Område 3: Sønderjylland og Fyn - Område 4: Den Sjællandske øgruppe og Bornholm De forskellige kortområder har meget forskellige udgavenumre og år. F. eks. er område fire i udgave fem fra år 2000, hvor imod område tre er i udgave ét fra år 1995. Dette er ikke tilfredsstillende, derfor er en revidering sat i gang. De fire kortområder vil i de næste fire år blive nyudgivet. - 2003 Område 3: Sønderjylland og Fyn - 2004 Område 1: Nordjylland - 2005 Område 2: Midtjylland - 2006 Område 4: Den Sjællandske øgruppe og Bornholm Revideringsrækkefølgen er lavet ud fra udgave og år, så ældste kort udgives først og yngste sidst. Kortene udkommer midt på året. Der har fra flere sider været et ønske om et trafikkort i Hæren. Det kan denne kortserie anvendes til. Derfor ændrer kortserien navn i forbindelse med, at kortene bliver nyudgivne. Kortets nye navn er: Terræn- og Trafikkort. Samtidig er klassifikationen på kortet blevet ændret, så de nye kort vil være uklassificeret. Dette bevirker, at opbevaringen af kortet bliver lettere, da det f. eks. nu kan ligge permanent i handskerummet på køretøjerne.

Forsvarets Digitale Kortværk I tilknytning til VISIT MPLUS findes der Forsvarets Digitale Kortværk, som består af tre stk. CD-ROM’er. Følgende kortserier er indeholdt i kortværket: Serie: 1404 1:500.000, 1501 1:250.000, M 618 1:200.000, M 715 1:50.000 og M 715 B-CCM 1:50.000 Bro- og passabilitetskort samt specialkortet: - Terrænets Benyttelse 1:200.000 Forsvarets Digitale Kortværk udkommer i en cyklus, idet det opdateres i juni måned hvert år, hvorefter de nye CD-ROM’er sendes ud. Dette sker med henblik på at sikre, at papirkort og det digitale kort følges ad udgavemæssigt. Forsvarets Digitale Kortværk, som udkommer i år, bliver endvidere udvidet med Skydekort 1:25.000. Forsvarets Digitale Kortværk indeholder følgende kort: - Oksbøl, Borris, Hevring, Jægerspris, Raghammer Odde, Stold, Melby, Tranum og Rømø. Ved opdateringen i 2004 er det planlagt, at Forsvarets Digitale Kortværk udvides med Øvelsespladskort. Følgende øvelsespladskort planlægges udgivet: Holstebro, Nørre Uttrup, Finderup, Høvelte-Sandholm & Sjælsmark, Kulsbjerg, Antvorskov, Almegårds Kaserne og Raghammer Odde.

Det digitale kort For at tilgodese, at der også findes kort til anvendelHÆRNYT 3-2004

Side 35


HRN_03_2004  

Ansvarhavende redaktør: Major Jens Lønborg Hærens Operative Kommando Hærnyt udgives af Hærens Operative Kommando Postboks 59, 7570 Karup J R...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you